V. Det naturvidenskabelige Fakultet
Som en »mærkesag« for året 1985/86 nødsages fakultetet
desværre til, ligesom for året 1984/85, at fremhæve
arbejdet med finansloven 1986 og de krævede afskedigelser
svarende til 30 årsværk.
Til uansøgt afsked har fakultetet indtil nu måttet
indstille 16 VIP'er, incl. afskedigelser på Marinbiologisk
Laboratorium efter at fagområderne marinbiologi,
ferskvandsbiologi og akvakultur specielt har været
evalueret efter henstilling fra Planlægningsrådet for
Forskningen. — De øvrige afskedigelser på VIF-området
er opnået gennem ansøgte afskedigelser. Hertil
kommer besparelser som opnås ved orlov uden løn. De
af undervisningsministeriet fastsatte BO-prognoser
nødvendiggør i årene fremover fortsat en høj mobilitet
med de deri indbyggede konsekvenser, bl.a. at dyrt
apparatur risikerer ikke at blive udnyttet optimalt. I
økonomisk henseende er dette dog en mindre risiko for
tab af ressourcer i sammenligning med den investerede
kapital ministeriet gennem ovennævnte afskedigelser
har sat over styr i forhold til fakultetet.
Fakultetets plan frem til 1993 afviger ikke i sine hovedkonklusioner
væsentlig fra den tidligere af DVU
ønskede bemandingsplan. Det vil sige fortsat ingen
mulighed for indenfor egne ordinære rammer at erstattet
VIP-personale udover i egentlige nøglefunktioner,
samt en overgangsfrekvens på nær 0, såfremt fakultetet
skal medfinansiere de nye lektorer indenfor
forskerrekrutteringsplanen.
Ansættelse af de nye adjunkter ialt bevilget med 36 i
tiden 1984-86 er sket planmæssigt. Indenfor visse fag
har der på det seneste vist sig tendenser til manglende
antal ansøgere. Til forøgelse af rekrutteringsgrundlaget
har fakultetet for tiden 1987-89 fået tillagt 10 kandidatstipendier.
Af nye uddannelseslinier kan nævnes:
Matematik/kemilinien, Matematik/økonomilinien
samt etablering af en exam.scient. grad i meteorologi
indenfor hovedlinien Geofysik.
De nye linier fik god søgning: 36 til matematik/kemilinien,
51 til matematik/økonomilinien og 18 til meteorologi.
Tilsvarende exam.scient. grader er under overvejelse
indenfor kemi- og fysiklinierne.
Kanidatproduktionen (vinter 1985/86 og sommer
1986) har været på 263 hvilket svarer til det foregående
år, men med stigninger indenfor fagene Datalogi og
Biokemi.
Hertil kommer 4 kandidater i forsikringsmatematik.
Henning E. Jørgensen
Det naturvidenskabelige Fakultet 675
Fysik
1. Astronomisk Observatorium (Observatorierne
i København og Brorfelde og
observationsstationerne ved European Southern
Observatory, Cerro La Silla, Chile, og
Observatorio del Roque de los Muchachos, La
Palma, Spanien)
Historie:
Astronomien, læren om himmellegemernes forhold,
har ældgamle rødder. For vor vestlige kultur skal blot
nævnes, at astronomi i den græske oldtid ligesom historie
havde sin muse (Urania og Kleio), og Hipparchos
og Ptolemæus er de to fremragende personligheder
i den videnskabelige astronomi.
Ved Københavns Universitet kom faget ind med
praktisk virke ved almanakberegningen, fra begyndelsen
(o. 1536) udført af professorerne i medicin, senere
af en professor matematik, men fra 1717 af den ordinerede
professor i astronomi. Endnu i dag udføres den
officielle almanaks beregninger af Københavns Universitets
Astronomiske Observatorium. I den astronomiske
forskning står Tycho Brahe og Ole Rømer
blandt de store, banebrydende i naturvidenskabernes
historie. Opførelsen af Rundetårn som det næstældste
statsobservatorium i Europa begyndte 1637, fire år efter
at det ældste blev grundlagt i Leiden. Astronomisk
Observatorium er således universitetets ældste, endnu
fungerende institut. Her virkede Brahes elev Longomontanus
som første professor i astronomi, og kendte
navne herfra er Rømer og Horrebow samt Thomas
Bugge, der udover astronomisk arbejde og varetagelse
af mangeartede praktiske hverv ligesom Rømer også
blev den ledende skikkelse i Videnskabernes Selskabs
kortlægning af Danmark.
Fra 1815 til 1850 var H.C.Schumacher ordinær
professor, men opnåede 1826 tilladelse til at bosætte
sig i Altona i forbindelse med, at han skulle lede Den
Danske Gradmåling, som han havde foreslået udført
fra Lauenburg til Skagen. Schumacher indstiftede
desuden tidsskriftet Astronomische Nachrichten, der
blev et hovedorgan for international astronomisk
kommunikation. Fra 1831 udnævnes C.F.Olufsen
som vikar i København, først som lektor, fra 1832 som
professor til sin død i 1855. Rundetårn var efterhånden
utidssvarende, og Olufsen virkede derfor overvejende
med bearbejdelse af observationer opnået andetsteds
og ved teoretiske undersøgelser. Efterfølgeren,
den tyskfødte H. L. d Arrest, der var ordinær professor
fra 1857 til sin død i 1875, virkede for opførelse
af et nyt observatorium på Rosenborgbastionen på
den gamle Østervold, altså lidt nord for Rundetårn
med dettes meridian gående gennem det nye meridiankredsrum.
Observatoriet, der var færdigt i 1861,
udstyredes med en 28 cm/4.9 m Merzrefraktor (linsekikkert,
objektivdiameter/brændvidde) i kuppelrummet
og meridiankreds og passageinstrument i hver af
de to mellemrum grænsende til embedsboligerne for
professor og observator mod hhv. vest og øst. Arkitekt
for det nye observatorium var akademiprofessor
Chr. Hansen.
Meridiankredsens astronomiske formål er bestemmelse
af stjernepositioner, men dette sker under tilknytning
til tidsmålinger. Omvendt kunne disse observationer
også benyttes til tidskontrollen, og Danmarks
officielle tidstjeneste hørte derfor under observatoriet
ved dettes hovedur. Senere kontrolleredes
dette ved radiosignaler knyttet til meridianobservationer
andre steder, og senere igen kontrolleredes hoveduret
af Polyteknisk Læreanstalts kvartsur. Fra 1965
ophørte observatoriets ansvar for tidstjenesten.*
I en tidlig fase af denne markeredes tiden udadtil
med signaler klokken tolv middag — først med et signalflag
fra Rundetårn, siden hen med en kugle anbragt
på Nikolaj Kirketårn, senere på silopakhuset i
Frihavnen, og kugler også andetsteds i landet.
Der virkedes meget aktivt med aktuel observationsmæssig
forskning på det nye observatorium på Østervold
af professor og observator, og i 1895 anskaffedes
en ny dobbeltrefraktor med to kikkerter til henholdsvis
visuelle og fotografiske observationer. Men allerede
under d'Arrest's efterfølger som professor og direktør,
Th. N. Thiele, gik man ind i overvejelser om at opbygge
et observatorium helt uden for København,
som selvstændig enhed eller som filial af observatoriet
i København. Tanken måtte dog opgives den gang af
praktiske, kommunikationsmæssige og økonomiske
grunde.
Under Thieles efterfølger, Elis Strbmgren, der virkede
som professor fra 1907 til 1940, fortsattes observationsarbejdet,
men perioden blev især markeret ved
meget omfattende beregninger inden for celest mekanik
(Solsystemets bevægelsesforhold). Fra 1914 med
1. verdenskrigs udbrud kom observatoret til at spille
en afgørende rolle som neutral formidler af international
astronomisk kommunikation gennem oprettelsen
af et centralbureau på Østervold, som så efter stiftelsen
af den Internationale Astronomiske Union (IAU)
i 1919 overtog denne unions telgrambureau. Der går
her en klar forbindelse tilbage til Schumachers oprettelse
af Astronomische Nachrichten. Telegrambureauet
forblev ved observatoriet indtil 1965. Observatoriets
anseelse udadtil markeredes også af, at Stromgren
var præsident for det Internationale Astronomische
Gesellschaft fra 1921 til 1930. I 1946 afholdtes et
internationalt møde i København, hvor fremtrædende
delegerede forberedte den første IAU kongres efter 2.
verdenskrig.
* De i moderne tid udviklede fysiske »frekvensnormaler
« i kvartsure og atomure overgår så langt den
astronomiske jordens rotationstid, i stabilitet.
676 Universitetets årbog 1986
Ved Bengt Stromgrens tiltrædelse som ekstraordinær
og fra 1940 som ordinær professor, iværksattes undersøgelser
af områder på Sjælland med henblik på
oprettelse af et filialobservatorium med moderne teknisk
udstyr og kikkerter af moderat størrelse, som ville
være ydedygtige i det danske klima. Ved Ole Rømers
300 årsdag i 1944 skænkede Carlsbergfondet en bevilling
til anskaffelse af en moderne meridiankreds. Ved
Tycho Brahes 400 årsdag i 1946 suppleredes beløbet
op til aktuelt prisniveau, fondet gav tilsagn også om et
betydeligt beløb til det kommende observatoriums hovedbygning,
og der blev fra Staten givet bevilling til
køb af en grund og til forberedende arkitektarbejder. I
1947 erhvervedes en gård i Brorfelde. Observatoriebakken
(38 ha) forblev universitetets ejendom, medens
resten frasolgtes —og den nye meridiankreds blev
bestilt hos det ansete astrooptisk-tekniske firma
Grubb Parsons i Newcastle. I 1952 tiltrådte finansudvalget,
at en første etape af Brorfelde-observatoriet
blev påbegyndt. Meridiankredsbygningen stod færdig,
da kikkerten blev leveret det følgende år, og i 1955
var det mekaniske værksted samt de tre første tjenesteboliger
opført. I 1957 stod hovedbygningen og den
fjerde bolig færdig, i 1958 Schmidtkikkertbygningen
og i 1964 den femte og sidste bolig.
Værkstedet var dimensioneret i størrelse og maskinudstyr
sådan, at de mekaniske kikkertmonteringer
kunne konstrueres der — optikken måtte så leveres
udefra. Hovedkonstruktionen blev Schmidt-kikkerten,
der stod færdig opstillet i 1966; men desuden er
der blevet bygget en række mindre kikkerter med
spejldiametre fra 40 til 60 cm. Den første var en 50 cmkikkert,
som blev opstillet i Brorfelde i 1958.
Udover meridiankredsen og Schmidt-kikkerten var
der planlagt en tredie hovedkikkert (linseastrograf),
men da man nåede hertil, var Danmark blevet medlem
af organisationen ESO (European Southern Observatory)
med observatorium i Chile. Hertil blev 50
cm-kikkerten flyttet i 1969 til udnyttelse for dansk
astronomi med 2/3 og for ESO med 1/3 af nætterne
året igennem. Statsbevillingen til den tredie Brorfelde-
kikkert blev da konverteret til aktuelt prisniveau og
suppleret med bevillinger fra Carlsbergfondet og Statens
naturvidenskabelige Forskningsråd. En spejlkikkert
med spejldiameter 1,5 m og i moderne optisk dimensionering
blev konstrueret hos ovennævnte
Grubb Parsons, opstillet ved ESO i Chile med driv- og
kontrolsystem af nyeste klasse og udstyret med de
mest moderne og ydedygtige biinstrumenter. Observationerne
begyndte i 1978. Kikkerten deles med ESO
med lige stor del af observationstiden til hver part.
Meridiankredsen er i løbet afde 30 år efter opstillingen
blevet udnyttet til meget nøjagtige positionsbestemmelser
først med fotografisk senere med fotoelektrisk
registreringsteknik, hvilken sidste er direkte tilgængelig
for automatisk programmering og styring
samt EDB-reduktion afmålingerne.
I 1979 skabte Spanien, repræsenteret ved Instituto
de Astrofisica de Canaria (IAC), mulighed for, at en
række lande kunne etablere observationsfaciliteter på
Observatorio del Roque de los Muchachos på den kanariske
ø, La Palma. Danmark tilsluttede sig det internationale
samarbejde ved at flytte den fuldautomatiske
meridiankreds til observatoriet, hvor den blev taget
i brug i 1984. Driften af meridiankedsen vil fremover
foregå i et samarbejde mellem Spanien, England
og Danmark. Som led i et nordisk samarbejde vil en
2.5 m kikkert blive opstillet på La Palma fra 1988.
K. Gyldenkerne
Stab:
VIP: Antal årsværk: 22,1
Professor: H. E.Jørgensen.
Lektorer: J.Andersen, J.V.Clausen, O. H. Einicke,
K. Gyldenkerne, L. Hansen, L. Helmer, B. E. Helt, E.
Høg, K.T.Johansen, Å.Nordlund, B. Nordstrom, E.
H.Olsen, H.J.Fogh Olsen, J.Otzen Petersen,
P. Kjærgaard Rasmussen.
Adjunkt: J. Knude.
Civilingeniører: P. C. Hansen, R. Florentin Nielsen.
Stipendiater: G.K.Andreasen, C.V.Fabricius,
G.Franco, Bo Reipurth Jensen, H.U.Nørgaard-
Nielsen, C. Petersen, S. Slijkhuis.
TAP: Antal årsværk: 14,6.
K. A. Augustensen, P.Bechmann, J.Christiansen,
L.B.Gross, H.Hansen, R.Hansen, A.Hansen,
N. Holme, B.E.Jensen, K.S.Jensen, M.Jensen,
P. B.Jensen, K.Jurs, A.-L. Kiessling, R. Kleitrup,
R. Kleitrup, T.Knudsen, H.H.Larsen, N.Michaelsen,
P. Nørregaard, A. Pedersen, T. Petersen, T. Søgaard.
Forskningsvirksomhed:
Ved Astronomisk Observatorium arbejdes der med astronomiske
forskningsprojekter inden for et meget
bredt felt. Astronomiens to hovedområder er astrometri
— studiet af himmellegemers positioner og disses
ændringer med tiden — og astrofysik — studiet af himmellegemernes
fysiske egenskaber. Der foregår ved instituttet
en betydelig aktivitet inden for begge områder.
For astrofysikkens vedkommende arbejdes der
både teoretisk og observationelt, og emnerne omfatter
problemstillinger i såvel vor egen galakse, Mælkevejssystemet,
som i Universet uden for denne - ekstragalaktisk
astronomi.
Instituttets forskningsvirksomhed er desuden karakteriseret
ved en høj grad af samarbejde. For det første
samarbejdes der inden for instituttet på konkrete
problemstillinger ved, at forskellige forskergrupper
koordineret angriber emnet fra vidt forskellige synsvinkler
og således bidraget til en mere alsidig belysning
af dette. For det andet udføres langt den største
del af de enkelte forskningsprojekter som led i natioDet
naturvidenskabelige Fakultet 677
nalt og internationalt samarbejde, og disse kontakter
er meget omfattende. Foruden med kolleger fra danske
institutter som Astronomisk Institut ved Aarhus
Universitet, Niels Bohr Institutet, NORDITA, Dansk
Rumforskningsinstitut og Geodætisk Institut samarbejdes
der med kolleger fra de nordiske lande, især
Sverige og Finland. Men herudover samarbejdes der
også med en række observatorier i medlemslandene i
European Southern Observatory (ESO), herunder
Belgien, Frankrig, Holland, Svejts og Tyskland, såvel
som i lande uden for ESO. Blandt disse kan nævnes
Brasilien, Canada, England, Japan, Kina, Mexico,
Polen, Spanien og USA.
Hjørnestenen i instituttets observationelle forskning
er Danmarks medlemskab af ESO. Herigennem
har danske astronomer adgang til et stort, moderne
bjerg-observatorium på den sydlige halvkugle på Cerro
La Silla, Chile. Derfra kan man udforske dele af
Universet, der ikke kan observeres fra Danmark, fx
Mælkevejssystemets centrum eller dettes to satellitgalakser,
de Magellanske Skyer. Herudover er der ved
ESO adgang til teleskoper med op til 3.6 m diameter
og til observationsinstrumenter, der teknisk og økonomisk
langt overstiger vore egne kræfter. Hertil kommer
et fremragende klima med exceptionelt gode observationsbetingelser.
En mangedobling af det forskningsmæssige
udbytte af ESO-medlemskabet (Danmarks
andel i ESO er kun ca. 3 %) er opnået ved placeringen
af Københavns Universitets egne 1.5 m og 50
cm kikkerter ved ESO. Adgangen til rimelige mængder
observationstid på moderne kikkerter i et godt klima
er en helt afgørende forudsætning for en stor del af
instituttets forskning.
Ved en række forskningsprojekter er der behov for
tilsvarende faciliteter på den nordlige halvkugle. Her
har man adgang til observatorier i Frankrig, Mexico,
Spanien og USA, til dels som led i samarbejdsaftaler
om gennemførelse af større forskningsprojekter. På
længere sigt er en fast etablering dog at foretrække.
Den er opnået ved Danmarks deltagelse i det internationale
observatorium Roque de los Muchachos på
den kanariske ø La Palma, hvor Brorfelde observatoriets
meridiankreds nu er i fuld aktivitet (se nedenfor).
Herudover far man efter aftalerne en vis adgang til at
benytte de større, hovedsagelig engelske, teleskoper til
astrofysiske observationer.
Danske og øvrige nordiske astronomers fremtidige
forskningsmuligheder på nordhimlen vil herudover
forbedres betydeligt, når det Nordiske Optiske Teleskop
(NOT) med en spejldiameter på 2.5 m opstilles på
La Palma-observatoriet, efter planen i 1988. Projektets
organisation er nærmere beskrevet i årbog for 1984.
Observationsaktiviteten ved Astronomisk Observatorium
er imidlertid ikke begrænset til jordbaserede
teleskoper. Observationer i bølgelængdeområder
uden for det synlige, dvs. i radioområdet, i det infrarøde
og i ultraviolet-, røntgen- og gammastråleområderne,
belyser fysiske betingelser og processer, der ofte på
afgørende vis bidrager til forståelsen af de studerede
objekter. Bortset fra radioområdet foretages disse observationer
fra satellitter, og adskillige forskningsprojekter
ved instituttet er baseret på eller inddrager data
fra satellitter, oftest således at satellitobservationerne
kompletteres med nøjagtige observationer udført med
instituttets egne eller med ESO's kikkerter i Chile.
Danmarks medlemskab af European Space Agency
(ESA) er den afgørende forudsætning for adgangen til
at udføre satellitobservationer. Hertil kommer, at flere
medarbejdere ved instituttet har kunnet aflønnes af
ESA-følgeforskningsmidlerne til rumforskningsprojekter.
Forskningsprojekter udført af instituttets medarbejdere
omfatter observationer med IUE, EXOSAT
og IRAS-satellitterne, og der deltages endvidere
i planlægningen af den astrometriske satellit HIPPARCOS
og af programmer hertil. Endelig er der bevilget
tid til flere forskningsprojekter på det 2.4 m store
rumteleskop (Space Telescope), der opsendes i 1988
og forventes at bringe revolutionerende fremskridt inden
for flere astronomiske forskningsfelter. Et EDBanlæg
til bl.a. billedbehandling i forbindelse med disse
projekter blev installeret i 1984 (se årbog 1984) og er
videre udbygget i 1985/6.
Efter ovenstående generelle oversigt over rammerne
for instituttets forskningsaktiviteter skal der i det
følgende kort redegøres for status og udvikling vedrørende
instituttets observationsinstrumenter, dvs. 1.5
m og 50 cm teleskoperne ved ESO, La Silla, Chile, meridiankredsen
ved Roque de los Muchachos observatoriet,
La Palma, og Schmidt-teleskopet og de fotometriske
teleskoper i Brorfelde. Herefter vil de enkelte
forskningsprojekter blive omtalt, grupperet efter hovedemnerne.
For såvel instrumentelle udviklingsprojekter
som for hovedparten af de astronomiske forskningsprojekter
gælder, at de planlægges og udføres
langsigtet, dvs. over perioder på flere år. Nærværende
beretning vil kun nærmere beskrive de nve projekter,
der er taget op i 1986. For øvrige projekters vedkommende
vil der blot blive redegjort for status og resultater
opnået i årets løb, mens der henvises til tidligere
årbøger for fyldigere beskrivelser af projekterne.
1.1 1.5 m teleskopet
Instrumentet har været i rutinemæssig drift i hele
1986. Den tilgængelige observationstid er fortsat fuldt
besat. I de mørke perioder er der hovedsagelig observjb
I med CCD-kameraet. De månelyse perioder er
især anvendt til fotometri og til radialhastighedsobservationer
med specialinstrumentet CORAVEL. 1.5 m
teleskopet har igennem hele året fungeret med bemærkelsesværdigt
få tekniske forstyrrelser.
Det kombinerede uvby og Hfi fotometer med dets
mikroprocessor baserede dataopsamlings- og datareduktionssystem
er blevet installeret og afprøvet på teleskopet.
678 Universitetets årbog 1986
Nye optiske prøver udført af ESO's teknikere har
fastslået, at 1.5 m teleskopets billedkvalitet kan forbedres
yderligere en smule ved at flytte kikkertens
brændplan 116 mm. Observationer med CCD-kamera
på nætter med særlig lav atmosfærisk lufturo vil
kunne drage fordel af denne forbedring. Det studeres
for tiden, hvorledes ændringen kan udføres (P. Bechmann,
R. Florentin Nielsen, H.H.Larsen, P.Nørregaard).
1.2 50 cm teleskopet
Som nævnt i tidligere årbøger er dette teleskop under
fuld kontrol af et i Brorfelde udviklet mikrocomputersystem.
Dette har også i 1986 fungeret problemfrit og
til observatørernes fulde tilfredshed.
Et programmel, som gør det muligt at observere
fuldautomatisk med fotoelektrisk fotometri på 30 cm
teleskopet, er under udvikling. Til det eksisterende
kikkertindstillingssystem er udviklet en autocentreringsanordning,
således at teleskopet selv kan finde og
observere stjernerne fra en liste. En foreløbig reduktion
af observationsdataene er også forudset. Dette
nye system skal tages i drift i Chile i 1987 (P. Bechmann,
R. Florentin Nielsen, H.H.Larsen, P.Nørregaard).
1.3 Meridiankredsen
»Carlsberg Automatic Meridian Circle« (CAMC)
har været i rutinemæssig drift på La Palma hele året.
Drift og vedligeholdelse uden teknisk personale fast på
stedet har fungeret tilfredsstillende; kun i et par tilfælde
har det været nødvendigt at sende assistance fra
Danmark for at reparere fejl.
I starten af året ændredes software, hvorved effektiviteten
øgedes betydeligt. Samtidig blev et batteridrevet
nødstrømsanlæg taget i brug. Disse ændringer har
i høj grad medvirket til at gøre 1986 til et nyt rekordår.
Der er opnået ca. 140.000 stjerneobservationer, og
20.000 programstjerner er færdigobserverede. Der foreligger
endvidere ca. 3000 observationer af mere end
50 større og mindre planeter.
Observationerne fra 1985 er færdigdiskuterede, og
et katalog med positioner for 10.718 programstjerner
og 1785 observationer af 14 planeter er udsendt som
andet bind i en særlig publikationsserie. For enkelt observationer
er zenit-middelfejlene bestemt til 0."190,
0."184 og 0.m057 i henholdsvis rektascension, deklination
og størrelsesklasse. For størsteparten af programstjernerne
er forbedrede egenbevægelser udledt,
med typiske middelfejl på 0."003 per år. Da de ved instrumentet
automatisk indsamlede data »m billedkvalitet,
ekstinktion og talrige meteorologiske parametre
er af betydelig interesse for en bred brugerkreds, publiceres
disse halvårligt, første og andet bind for 1985
samt første bind dækkende januar - juli 1986 er udsendt
i 1986.
Midt på året iværksattes et program til overvågning
af instrumentets azimut ved observationer af meget
polnære stjerner. Programmet blev udvidet i efteråret,
hvor et azimutmærke 50 m nord for kikkerten blev taget
i brug. De første resultater fra såvel de polnære
stjerner (polarissimae) som fra det nye nordlige og det
forrige år opstillede sydlige azimutmærke er meget lovende
og de målte værdier påføres under reduktionerne.
Det endelige mål er at gøre bestemmelsen af instrumentets
opførsel uafhængig af observation af
stjerner.
Midt i 1986 påbegyndtes konstruktionen af et nyt
passagemikrometer. Det er et helt nyt design og det
forventes at have en bedre holdbarhed, samt forbedret
nøjagtighed. Mikrometret forventes monteret på meridiankredsen
sidst i 1987.
De igangværende observationsprogrammer omfatter
36.000 internationale referencestjerner, 11.000 referencestjerner
i omegnen af ca. 300 standardradiokilder,
10.000 F-stjerner inden for 100 parsecs afstand,
6000 stjerner i OB associationer, 3500 stjerner til HIPPARCOS-
satellitten, samt en række mindre projekter.
A. O. deltager i arbejdet under Den Internationale
Astronomiske Unions Kommission 8, med opstillingen
af et nyt internationalt referencenet af stjerner
med visuel størrelse mellem 11 og 12 (K. Augustesen,
O. H. Einicke, C. Fabricius, L. Helmer (projektleder),
B. E.Jensen, K. S.Jensen, P. B.Jensen, T. Knudsen).
1.4 Schmidt-teleskopet og 25 og 40 cm teleskoperne i
Brorfelde
Teleskoperne i Brorfelde er fortsat i regelmæssig drift.
Schmidt-kikkerten anvendes både til fotometriske observationer
ved ekstragalaktiske programmer og til astrometriske
observationer bl.a. af objekter i solsystemet
samt til eftersøgning afsupernovae i Virgo galaksehoben.
De mindre kikkerter anvendes til en række
fotometriske programmer. Der har i denne forbindelse
manifesteret sig stor interesse fra 1. dels studerende for
at udføre øvelsesopgaver, bl.a. inden for fotometri,
med teleskoperne i Brorfelde. 25 cm teleskopet anvendes
til fotometri af variable stjerner. Københavns Folkeuniversitet
har herunder også benyttet dette teleskop
(K. Augustesen, J.V.Clausen, R. Florentin
Nielsen, K. Gyldenkerne, P.Jensen).
2. Ekstragalaktisk forskning
I en række forskningsprojekter studeres selve Universets
struktur, udstrækning og udvikling (kosmologi),
såvel som fænomener i fjerne galaksehobe og enkeltgalakser.
Det følgende afsnit behandler disse projekter.
2.1 Dobbeltkvasaren QSO 0957 + 561 A,B er formentlig
et dobbelt billede af een og samme kvasar
dannet af en gravitationel linse. Observationerne med
Schmidt-teleskopet i Brorfelde er videreført for at opnå
en sikrere bestemmelse af tidsforskellen mellem de
to lysveje. Hurtige lysvariationer synes at forekomme i
Det naturvidenskabelige Fakultet 679
de to billeder. Der er påbegyndt undersøgelse af, om
effekten kan skyldes »mikro-linsning«, en linseeffekt,
som forårsages af små objekter, fx stjerner, i den galakse
der ligger mellem kvasaren og os. Konklusionen
vedr. Hubbleparameteren er uændret 77 km s-1 Mpc~]
(K. Augustesen, R. Florentin Nielsen).
2.2 Bestemmelse af vinkeldiametre for elliptiske galakser
ved overfladefotometri er fortsat. Nye CCD observationer
er foretaget med 1.5 m teleskopet, og programmel
for lokal billedbehandling baseret på en Amiga
regnemaskine er under udvikling (K.T.Johansen,
R. Florentin Nielsen i samarbejde med J. Teuber,
NBI).
2.3 Der er startet eftersøgning og fotometri af supernovae
i Virgo galaksehoben. En »prediscovery lyskurve
« er fundet for en supernova (R. Florentin
Nielsen).
2.4 Det danske 1.5 m teleskop har vist sig at give en
fremragende billedkvalitet, der ofte overgår den, der
almindeligvis opnås ved langt større teleskoper. Denne
egenskab udnyttes i et nystartet projekt, der har til
formål at finde supernovae i meget fjerne (4-7 milliarder
lysår) galaksehobe. Ved at gentage observationer
af samme felt med ca. en måneds mellemrum kan supernovae
detekteres ned til omkring 24. størrelsesklasse.
Til sammenligning af optagelserne er der udviklet
software baseret på ESO's billedbehandlings-system,
IHAR Der samarbejdes med britiske astronomer,
som med teleskoper på De Kanariske Øer og i Australien
vil kunne tage spektra af supernovae klarere end
22. størrelsesklasse. Til sin tid vil Space Telescope
kunne følge en supernovas lyskurve ned til 26. størrelsesklasse.
Fjerne supernovae af type I er af største vigtighed
for kosmologien, bl.a. til at bestemme om Universet
er åbent eller lukket. Endnu er der ikke fundet
supernovae, men det er demonstreret, at metoden virker.
Der er imidlertid fundet en række variable objekter,
der formodentlig er lyssvage kvasarer (H. U. Nørgaard-
Nielsen, L. Hansen og H. E.Jørgensen i samarbejde
med R. Ellis og W. Couch, Durham).
2.5 Mange galaksehobe indeholder en 10-100 millioner
grader varm gas, der udsender røntgenstråling.
I hobens centrum, hvor der ofte forekommer en dominerende
galakse, afkøler udstrålingen gassen hurtigt
nok til, at man må forvente tilstedeværelsen af koldere
gas-faser. Den afkølede gas' skæbne har gennem flere
år været studeret under brug af en række teleskoper og
satellitter. I 1986 er infrarøde målinger fra satellitten
IRAS blevet inddraget i diskussionen og har ført til usikkerhed
vedrørende den almindeligt antagne forklaring
på den infrarøde stråling fra elliptiske galakser,
som værende varmestråling fra interstellare støvpartikler,
der opvarmes af stjernelys. Nye modeller og observationer
synes påkrævet for at afgøre problemet
(H. U. Nørgaard-Nielsen, L. Hansen og H. E.Jørgensen
i samarbejde med T dejong, Amsterdam).
2.6 Det danske 1.5 m teleskops ypperlige billedkvalitet
søges udnyttet til et studium af supernova-rester.
De lysende, ekspanderende gasskyer efter en supernova-
eksplosion indeholder områder, der i de bedste billeder
ses som lysende punkter. Bevægelse af disse
punkter vil kunne iagttages efter nogle fa år. Prøveoptagelser
af resten efter Keplers supernova viser tydelige
ændringer sammenlignet med 10 år gamle optagelser.
Røntgenstrålingen fra supernova-rester vil blive
studeret vha. kommende satellit-eksperimenter og
sammenholdt med jord-baserede observationer
(H. U. Nørgaard-Nielsen, L. Hansen og H. E.Jørgensen
i samarbejde med N. J. Westergård, F.E.Christensen
og H. W. Schnopper, Dansk Rumforskningsinstitut).
2.7 En gennemmønstring af udvalgte felter på himlen
for dybtgående eftersøgning af kvasarer er fortsat.
Formålet med undersøgelsen er at søge efter en evt. asymmetri
(K. Gyldenkerne i samarbejde med britiske
kolleger).
2.8 Detaljerede morfologiske og kinematiske undersøgelser
af relativt nære udstrakte aktive galakser på
sydhimlen udføres med den danske 1.5 m kikkert. Til
bestemmelse af hastighedsfordelingen suppleres de
med observationer med ESO's 3.5 m og den engelskaustralske
3.8 m kikkert (K. Gyldenkerne i samarbejde
med D. Axon og K. Taylor, England).
2.9 Oprindelsen af det ultraviolette lys af dværgellipsen
M32 og kæmpeellipserne NGC 4472 og NGC 4649
undersøges vha. spektrumsynteseteknik i hele spektralområdet
fra 1500 A til 2.3 fim. Hovedresultaterne
er: For M32 kan det ultraviolette lys forklares fra udviklede
blå stjerner fra en mindre, metalfattig komponent
(ca. 5%) af galaksen. For gigantellipserne er en
sådan forklaring ikke mulig, heller ikke udviklede blå
stjerner fra den dominerende metalrige population
kan forklare uv-lyset.
Den mest sandsynlige forklaring er en pågående
dannelse af unge stjerner i form af spredte udbrud af
stjernedannelse. Forskellen mellem spektrene afNGC
4472 og NGC 4649 forklares ved, at det seneste udbrud
afstjernedannelse er yngre for NGC 4649. Denne
effekt har betydning for diskussion af ændringen i
tiden af elliptiske galaksers fysiske egenskaber
(R Kjærgaard Rasmussen).
2.10 Ved hjælp af CCD optagelser i smalle filtre, med
den danske 1.5 m, søges efter kvasarer og galakser i
nærheden af kendte kvasarer med høj rødforskydning
(større end 3.0). Formålet med projektet er dels at fin680
Universitetets årbog 1986
de (og studere) galakser med meget høj rødforskydning
(og dermed meget unge galakser), og dels at studere
klumpningen af kvasarer med stor rødforskydning.
Foreløbig er optagelser i 10 felter blevet påbegyndt.
Een meget spændende kandidat er indtil nu blevet
fundet. Det drejer sig om et udstrakt objekt med en
størrelsesklasse på 19.1 i Ly a filtret, og en størrelsesklasse
på 21.1 i kontinuumfiltret. Hvis den linie vi måler
er Ly a, så har galaksen en rødforskydning på ca.
3.2, det er imidlertid også muligt, at linien kan være en
af de øvrige stærke emissionslinier, og i så fald kan rødforskydningen
være 0.04 og 2.4. Det drejer sig under
alle omstændigheder om en galakse med en exceptionel
stærk linieemission. Projektet forventes fortsat i
1987 og 1988, således at størstedelen af alle kendte
kvasarer med stor rødforskydning vil blive observeret
(P. Kjærgaard Rasmussen, Palle Møller).
3. De Magellanske Skyer
De to Magellanske Skyer er dværggalakser, der bevæger
sig i baner omkring vor egen galakse. Mælkevejssystemet.
Som de nærmeste galakser uden for vor egen
indtager de en nøglestilling, idet enkeltstjerner af
mange forskellige typer relativt let kan observeres, også
med det danske 1.5 m teleskop. Projekter vedrørende
de Magellanske Skyer samles derfor her i et særligt
afsnit.
3.1 Stjernehobe i den Store Magellanske Sky (LMC)
studeres ved elektronografiske observationer med
henblik på en forbedret afstandsbestemmelse (se tidligere
årbøger). Det detaljerede farve-lysstyrke diagram
for de gamle hobe NGC 2210 og NGC 1841 er
publiceret, hhv. indsendt til publikation. For sidstnævnte
hob viser en grundigere diskussion af den interstellare
rødfarvning, at den næppe som hidtil antaget
ligger væsentligt fjernere end LMC, men sandsynligvis
i samme afstand som de andre hobe; dette forklarer
en række inkonsistenser i tidligere observationer.
For den unge hob NGC 1866 er en grundig reduktion
af det store observationsmateriale afsluttet; hobens
afstand kan herefter bestemmes. En observationsperiode
i januar gav et skuffende resultat pga.
problemer med de anvendte emulsioner, men en serie
observationer blev optaget til bestemmelse af perioderne
for de tidligere opdagede Cepheidevariable i
NGC 1866 (Årbog 1985) (J. Andersen og stud. scient.
J. Storm i samarbejde med A. Blacha, Geneve, og
M. F. Walker, Lick Observatory, USA).
3.2 Observationerne af Cepheidevariable i de Magellanske
Skyer er fortsat med radialhastighedsinstrumentet
CORAVEL til komplettering af radialhastighedskurver
for langperiodiske variable og dobbeltstjerner
(J.Andersen og B. Nordstrom i samarbejde
med den øvrige CORAVEL-gruppe: M. Mayor og
G. Burki, Geneve; M. Imbert, E. Maurice og L. Prévot,
Marseille; A. Ardeberg, Lund, og H. Lindgren,
ESO).
3.3 Et katalog over nøjagtige radialhastighedsmålinger
med CORAVEL for 232 røde superkæmpestjerner
i den Lille Magellanske Sky er publiceret. Analyse af
resultaterne er påbegyndt i Marseille. (J.Andersen,
B. Nordstrom i samarbejde med ovennævnte CORAVEL-
gruppe).
4. Mælkevejssystemets struktur og udvikling
Vor egen galakse, Mælkevejssystemet, er prøvestenen
for alle teorier vedrørende galaksernes dannelse og kemiske
og dynamiske udvikling. Kun i Mælkevejssystemet
kan vi bestemme masse, alder, detaljeret kemisk
sammensætning, rumlig fordeling og bevægelsesforhold
for enkeltstjerner af alle typer. Observation af
disse parametre og korrelationer mellem dem er målet
for en række omfattende, langsigtede forskningsprojekter
foreslået og koordineret af prof. B. Stromgren
(nærmere beskrevet i tidligere årbøger).
4.1 Der findes kun ret fa fundamentale observationsmæssige
bånd på teorierne for vort Mælkevejssystems
udvikling. Et af de vigtigste bånd er fordelingen af tungere
grundstoffer i stjernetyper, der udvikler sig så
langsomt, at de kan eksistere i det væsentlige uændret i
hele Mælkevejssystemets levetid. Denne fordeling er
meget dårligt kendt, men er alligevel blevet brugt til at
tilbagevise adskillige udviklingsmodeller. Det er projektets
formål at etablere et stort, komplet, fotometrisk
defineret katalog bestående af G- og K-dværgstjerner.
Disse stjerner er meget velegnede til at bestemme fordelingen
af tungere grundstoffer, og dette kan gøres
alene på grundlag af den såkaldte uvby fotometri. Kataloget
vil være praktisk talt uden udvælgelseseffekter,
dvs. systematiske mangler og »skævheder« forårsaget
af den måde, hvorpå stjernerne er blevet udvalgt. Alle
tidligere bestemmelser af den omtalte fordeling indeholder,
mere eller mindre sikre, korrektioner for sådanne
udvælgelseseffekter.
Observationsprogrammet omfatter ca. 10.000 Gstjerner,
hvoraf ca. 25% forventes at være G-dværge
inden for 100 lysår. De første resultater antyder, at væsentlige
ændringer i den omtalte grundstoffordeling
vil blive resultatet af undersøgelsen.
Nordhimlen og halvdelen af sydhimlen blev observeret
i 1984/5. I oktober 1986 forsøgtes det at færdigobservere
sydhimlen, men på grund af vejrforholdene
på La Silla mislykkedes det, så endnu en observationskampagne
vil være nødvendig. Alle 10.000 G-stjerner
er blevet optaget på meridiankredsens observationsprogram
med henblik på forbedring af egenbevægelserne
(E. H. Olsen).
4.2 En undersøgelse af metalfattige F-stjerner er videreført.
Projektets formål er at undersøge sammenhænDet
naturvidenskabelige Fakultet 681
gen mellem grundstofindhold, alder og bevægelsesforhold
for et komplet udvalg af stjerner inden for 300 lysår.
En stjernes kemiske overfladesammensætning og
visse baneparametre bevares og indeholder derfor oplysninger
om forholdene på det sted og til den tid, da
stjernen blev dannet. Vigtig information om det interstellare
stofs egenskaber tidligt i vort Mælkevejssystems
historie kan derved uddrages. I 1986 er observationer
af radialhastigheder blevet fortsat, bestemmelse
af stjernernes individuelle rødfarvning er blevet væsentligt
forbedret, og aldre for ca. 4500 stjerner er blevet
beregnet (E. H. Olsen i samarbejde med
B. Stromgren).
4.3 Et projekt til bestemmelse af rumhastigheder for
omkring 3000 F-stjerner over hele himlen med kendte
aldre og metalindhold er tidligere omtalt (årbog 1984-
85). Pga. dårligt vejr afsluttedes observationerne mod
forventning ikke i 1986; dette ventes nu at ske først i
1987. Observation af de tidligere, hurtigt roterende
stjerner, der ikke kan observeres med CORAVEL, er
indledt ved Oak Ridge Observatory, USA (J. Andersen,
B. Nordstrom, E.H.Olsen i samarbejde med
CORAVEL-gruppen og D. W. Latham, Cambridge,
USA).
4.4 Detaljerede undersøgelser af et stort antal stjerner
i området omkring den nordlige galaktiske pol er fortsat.
De særligt interessante stjerner med lavt metalindhold
(10-1000 gange mindre end Solens, ca. 600 i
alt) er genobserveret for at bekræfte deres lave indhold
af tunge grundstoffer.
En undergruppe med metalindhold omkring solværdien
(± 50%) er udvalgt til studier af relationerne
mellem aldre, metalindhold og bevægelsesforhold. Et
overraskende resultat er, at der findes stjerner med
solsammensætning, som er mere end dobelt så gamle
som Solen. En analyse af den tidslige udvikling i hastighedsdispersionen
i Mælkevejssystemets symmetriplan
giver informationer, som kan benyttes til at diskutere
de fysiske mekanismer, der forårsager ændringen
i bevægelsestilstanden. Relaksationstiden for de
udvalgte stjerner nær den galaktiske pol synes at være
en faktor 5 større end den, der er bestemt for B- og Astjerner
(J. Knude i samarbejde med B. Strømgren,
H. H. Schnedler Nielsen og M. Winther, Århus).
4.5 De kinematiske data for en undergruppe på 2359
stjerner antyder så interessante resultater vedr. hastighedsfordelingen,
at det kinematiske program fortsætter
med en udvidelse af databasen ved bestemmelse
af egenbevægelser for endnu nogle tusinde stjerner
(sammen med meridiankredsafdelingen) samt med
radialhastighedsmålinger for udvalgte grupper, der
således far komplette rumhastigheder (J. Knude sammen
med J. Andersen og B. Nordstrom).
4.6 Den stærkt øgede nøjagtighed ved radialhastighedsbestemmelser
for stjerner har gjort det hidtidige,
internationale system af standardstjerner helt utilstrækkeligt;
de forfinede analyser, der nu er mulige,
kræver et langt mere konsistent og velkalibreret
grundlag. Et systematisk revisions- og genobservationsprogram
er iværksat (J.Andersen i samarbejde
med en arbejdsgruppe under I AU).
5. Det interstellare stof
En vigtig komponent i Mælkevejssystemet udgøres af
stoffet mellem stjernerne - det interstellare stof. Dette
består af skyer af gas og støv, som i disse år studeres
intensivt med radioteleskoper og satellitter. Disse metoder
giver mange værdifulde oplysninger, men afstanden
til de enkelte skyer kan ikke bestemmes. Dette
kan imidlertid ske ved observation af et finmasket, tredimensionalt
netværk af stjerner, hvis afstand kan bestemmes
individuelt ved fotometriske observationer,
fx i uvbyB-systemet. Samtidig fas oplysning om interstellar
rødfarvning (farveexces) og absorption (extinktion)
for de enkelte stjerner.
5.1 Under studiet af B-, A- og F-stjerner i et udvalgt
lille felt mod Mælkevejssystemets centrum udviste de
observerede farver egenskaber, der kunne tyde på eksistensen
af en lokal stofskive med stor tæthed og udstrækning
mindre end 100 lysår. Voluminet på skivens
bagside har meget lav tæthed, og dette område strækker
sig over mange hundrede lysår. Boblens totale udstrækning
søges nu bestemt ud fra detaljerede observationer
i et net af udvalgte arealer (J. Knude).
5.2 Eksistensen af boblen er interessant for udbredelsen
af den ioniserende stråling. Med den lave tæthed
kan selv fjerne O- og B-stjerner påvirke interstellare
småskyer. Der er optaget vidvinkel CCD felter i Balmer-
og svovllinier centreret på en stjerne med kraftig
ultraviolet stråling for at studere boblens dimensioner
også på denne måde (B. Reipurth Jensen, J. Knude).
5.3 Tilsvarende optagelser er foretaget i feltet med
røntgenkilden Sco X-l for her at bekræfte eksistensen
af voluminet med den lave tæthed samt at undersøge
effekten af en kraftig ultraviolet kildes passage inden
for ca. 500.000 år. CCD optagelser er tillige yderst anvendelige
til at studere morfologien af både emitterende
og absorberende områder (J. Knude).
5.4 Umiddelbart forventes en sammenhæng mellem
støvtætheden og styrken af infrarød emission ved 100
fxm observeret med IRAS-satellitten. For et område
omkring galaksens nordlige pol er der foretaget en første
grov sammenligning. Fortolkningen af resultaterne
er endnu usikker og undersøgelsen fortsættes
(J. Knude og C. de Vries, Leiden).
682 Universitetets årbog 1986
6. Dobbeltstjerner
Dobbeltstjernesystemer er interessante fra to synsvinkler:
I systemer, hvor komponenterne ikke påvirker
hinandens udvikling, kan man nøjagtigt bestemme
sådanne fundamentale parametre for normale
stjerner, som er utilgængelige for observation i enkeltstjerner,
først og fremmest stjernernes masse. Hvis
stjernerne derimod er tilstrækkeligt tæt på hinanden,
vil deres udvikling ændres radikalt i forhold til enkeltstjerners,
og helt nye, ofte ekstreme fænomener observeres
(røntgenkilder, neutronstjerner, sorte huller
(?...).
6.1 Et flerårigt projekt, hvor formørkelsesvariable
dobbeltstjerner med velegnede spektre benyttes til
nøjagtige, fundamentale bestemmelser af stjernemasser,
radier og overfladetemperaturer til sammenligning
med teoretiske stjernemodelberegninger, er løbende
omtalt i årbog for 1985 og tidligere år.
I 1986 er der udkommet eller indsendt publikationer
med en komplet fotometrisk og spektroskopisk analyse
af TZ Men, en fotometrisk analyse af V 451 Oph
og en spektroskopisk analyse af V 1143 Cyg. Kombinerede
fotometriske og spektroskopiske analyser af
EM Car og GG Lup og AI Phe er næsten afsluttede.
CORAVEL-observationerne af det vigtige system AI
Phe (F -I- G kæmpestjerner) danner basis for en massebestemmelse
af exceptionel nøjagtighed (0.3 %), der
kuldkaster tidligere resultater vedrørende stjernens
alder og kemiske sammensætning. Supplerende spektroskopiske
observationer af det lignende system TZ
For er under udførelse ved McDonald-observatoriet,
Texas. Fotometriske analyser af AG Per og C W Cep er
endvidere langt fremskredne. Gode masseforhold og
rimelige skøn over totalmasser er bestemt for AC Vel,
BF Cen og LZ Cen. Der foreligger komplette uvby lyskurver
for disse systemer, og analysen af LZ Cen er
indledt. En gennemgang af samtlige foreliggende minimumstidspunkter
for V 701 Sco har vist, at man
endnu ikke med sikkerhed kan afgøre om omløbsperioden
ændres, hvilket ville kunne fortolkes som masseoverførsel.
Yderligere observationer er planlagt for
1987. Der er endvidere planlagt observationer af AS
Vel, NSV 5783 og en række potentielle G-K hovedseriesystemer.
Adskillige af ovennævnte systemer udviser apsidedrejning,
der giver oplysning om stjernernes indre
struktur. Af særlig interesse er en nylig påvist, mulig
modstrid med den generelle relativitetsteoris forudsigelser.
Blandt de undersøgte systemer er V 1143 Cyg
velegnet, men selv en betydelig forbedret bestemmelse
er utilstrækkelig til at sondre mellem de forskellige teorier.
Yderligere undersøgelser er i gang. For AG Per
har en ny analysemetode fjernet en tidligere påvist forskel
mellem den observerede og den teoretisk forudsagte
tæthedskoncentration (J.Andersen, J. V.
Clausen, B. E. Helt, B. Nordstrom i samarbejde med
J.M.Garcia og A. Giménez, Madrid, J.Tomkin,
McDonald, Texas og L. P. R. Vaz, Belo Horizonte,
Brasilien).
6.2 Observationer af HD 133822 er færdiganalyseret.
Stjernerne formørker ikke hinanden, men der er fundet
variationer i det modtagne lys. Der er foretaget udmåling
af coude-spektre af 3 O-type dobbeltstjerner
med ellipsoidiske lysvariationer (J.Andersen, B. E.
Helt).
6.3 Visse dobbeltstjerner udveksler masse under deres
udvikling, og et hovedspørgsmål er, hvor meget
masse der herunder helt forsvinder fra systemet. I W
Serpentis stjernerne kan denne proces observeres direkte,
herunder i SX Cas og RX Cas, der som måske
de eneste frembyder mulighed for at bestemme komponenternes
masser og radier. Nye radialhastighedskurver
for SX Cas, observeret med CORAVEL, er
kombineret med beregninger af gasstrømmenes bevægelser
i systemet og af komponenternes dimensioner.
En konsistent model for systemets udvikling er opstillet
og en artikel under færdiggørelse (J. Andersen,
B. Nordstrøm i samarbejde med M. Mayor, Geneve,
og R. Polidan, Tucson).
6.4 Radialhastighedsobservationer med CORAVEL
for den klare, nære G-stjerne HR 6094 er anvendt til
undersøgelse af gravitationel rødforskydning og strukturen
af den stellare vind for stjernens visuelle ledsager,
en hvid dværg (J.Andersen i samarbejde med
J. Holberg, Tucson, og F. Bruhweiler, Washington).
6.5 HR 5999 er en ganske nyligt dannet A-stjerne på
sydhimlen (måske kun 500.000 år gammel). Den danner
et dobbeltstjernesystem sammen med den kemisk
set yderst abnorme B-stjerne HR 6000 (se årbog for
1983). Et hovedpunkt i forståelsen af stjernens natur
er spørgsmålet, om den kan være en dobbeltstjerne.
Til undersøgelse heraf er udmålt ca. 50 coudespektre
optaget ved ESO 1975-85 og radialhastigheder er bestemt
separat for stjernen selv og for den omgivende
gassky. Disse hastigheder viser reelle variationer, som
kan skyldes en banebevægelse (J. Andersen, B. Nordstrom
i samarbejde med H.R. E. Tjin A Djie, Amsterdam).
6.6 Observationer af spektroskopiske dobbeltstjerner
i åbne, galaktiske stjernehobe på sydhimlen er fortsat
med henblik på bestemmelse af perioder (måneder,
år) og baner for disse; den periode, hvor banerne går
fra at være elliptiske til at blive cirkulære, er et mål for
hobens alder (J.Andersen, J.V.Clausen, B. Nordstrom
i samarbejde med M. Mayor og J. C. Mermilliod,
Geneve).
6.7 Forekomsten af dobbeltstjerner er af afgørende
Det naturvidenskabelige Fakultet 683
betydning for den dynamiske udvikling af kugleformede
stjernehobe (mulig kollaps afhobens centrale dele);
men yderst fa dobbeltstjerner er rent faktisk opdaget.
Systematisk eftersøgning af dobbeltstjerner i den sydlige
kuglehob Omega Centauri foretages ved regelmæssige
observationer med CORAVEL (J.Andersen,
B. Nordstrom i samarbejde med M. Mayor og
G. Maylan, Geneve).
6.8 Data for strukturkonstanter i et omfattende sæt af
teoretiske stjernemodeller, der tidligere er publiceret
af P. M. Hejlesen, er systematiseret og publiceret. Disse
data giver teoretisk forudsagte apsidedrejninger,
som ved sammenligning med de ovenfor omtalte observationelt
bestemte apsidedrejninger tillader afprøvning
af de teoretiske modeller. (P. M. Hejlesen i
samarbejde med J. V. Clausen og A. Giménez, Madrid).
Z Pulsationsvariable stjerner
Pulsationsfænomener er en vigtig nøgle til forståelsen
af stjerners indre struktur og er herudover korreleret
med væsentlige fysiske parametre som fx stjernernes
masse og absolutte lysstyrke. I de sidste år har en matematisk
metode, såkaldt Fourieranalyse, fået stigende
betydning ved diskussion af observerede lyskurver
(se også årbog 1983-1985); og de følgende undersøgelser
er alle baseret på Fouriermetoden. Den store fordel
ved denne metode er, at formen af lyskurver her beskrives
ved kvantitative Fourierparametre, medens
man tidligere har anvendt kvalitative beskrivelser, fx
angivet om den opadstigende gren af en lyskurve er
mere eller mindre stejl.
7.1 Det er vist, at relativt simple beregninger kan give
en bestemmelse af de optimale Fourierparametre for
en given lyskurve; og formler, som tillader en præcis
vurdering af nøjagtigheden af individuelle Fourierparametre
er udledt. Ved systematisk anvendelse af disse
metoder er det muligt at udnytte en hel del værdifuldt
observationsmateriale, der er publiceret i den astronomiske
litteratur (J. Otzen Petersen).
7.2 En analyse af Fourierparametre for type II Cepheider
med perioder 1-3 døgn (årbog 1985) er videreført
ved udnyttelse af et nyt sæt Fourierparametre,
som giver større nøjagtighed og en mere sikker fortolkning
af resultaterne. Her har et omstridt spørgsmål
været om type 11 Cepheiderne udgør en homogen
gruppe eller består af flere undergrupper, fx med forskellig
masse. Vore resultater stemmer bedst med den
simple forestilling, at disse stjerner udgør en homogen
gruppe med (næsten) samme masse (G. Kjærgaard
Andreasen, J. Otzen Petersen).
7.3 Det bedste og mest omfattende observationsmateriale
for klassiske Cepheider i den Store Magellanske
Sky er fotografisk bestemte lyskurver for 165 Cepheider,
hver med 30-40 observationer, som er publiceret
af Wayman, Stift og Butler i 1984. Fourierparametre
for disse kurver er diskuteret under hensyntagen til
individuelt beregnede usikkerheder. Af særlig interesse
er en sammenligning med Cepheider i Mælkevejssystemet.
Det er vist, at det store flertal af Cepheider i
de to galakser har næsten identiske pulsationsegenskaber,
selv om periodefordelingen er meget forskellig,
idet den Store Magellanske Sky indeholder forholdsvis
mange flere Cepheider med perioder mindre end 4
døgn end Mælkevejssystemet. Specielt for disse variable
giver den nye analyse et forbedret kendskab til
pulsationsegenskaberne. En lignende undersøgelse af
Cepheider i den Lille Magellanske Sky er startet
(G. Kjærgaard Andreasen, J. Otzen Petersen).
7.4 I Mælkevejssystemet kendes et dusin Cepheider,
som svinger i grundsvingningen og første overtone
samtidigt. Disse dobbeltperiodiske Cepheider har været
diskuteret intenst i litteraturen gennem 15 år, fordi
de observerede perioder øjensynligt kun kan forklares,
hvis man antager en anden tæthedsfordeling i de ydre
lag af disse stjerner end den, som alle normale stjernemodeller
giver. I mange år har det været kendt, at de
Magellanske Skyer burde indeholde omkring 100 dobbeltperiodiske
Cepheider, hvis forholdet mellem antallet
af disse stjerner og normale Cepheider var det
samme dér som i Mælkevejssystemet. Men indtil nu er
ingen publiceret i litteraturen.
De ovennævnte 165 lyskurver er blevet anvendt til
at søge efter dobbeltperiodiske Cepheider i den Store
Magellanske Sky. Ved anvendelse af moderne statistiske
metoder, baseret på Fourieranalyser med to perioder
samtidigt, er det lykkedes at opdage 3 stjerner,
som opfører sig helt som forventet for dobbeltperiodiske
Cepheider. Udover disse 3 sikre opdagelser er der
fundet ca. 15 kandidater, som kræver forbedrede observationsdata
til en sikker diskussion (G. Kjærgaard
Andreasen).
8. Stjerneatmosfæreberegninger
En serie forskningsprojekter behandler numerisk simulering
af Solens og andre stjerners atmosfærer. Simuleringerne
udføres i tre dimensioner med beregning
af det tidslige forløb. I de mest realistiske tilfælde
inkluderer beskrivelsen simultan hydro- og magnetohydrodynamisk
behandling af konvektionsbevægelserne,
strålingstransport, tilstandsligning m.m. Til
sammenligning med observationerne beregnes spektrallinieprofiler,
der tillader diagnose af hastighedsfeltet
og magnetfeltet i stjerners atmosfære. De meget
omfattende numeriske beregninger udføres på udenlandske
vektorprocessoranlæg. Delprojekter omhandlende
Solens fotosfære og kromosfære, atmosfæremodeller
og syntetiske spektre for kulstofstjerner og stjerner
af soltypen, samt reflektionseffekter i dobbeltstjer684
Universitetets årbog 1986
ner er nærmere omtalt i beretningerne for 1982-85 (se
disse) (A. Nordlund i samarbejde med især svenske
kolleger).
8.1 »International Program for Solar Astrophysics
« (IPSA) er et langsigtet europæisk-amerikansk
videnskabeligt rumprogram for solforskning, først
med et mindre (30 cm) teleskop opsendt med Spacelab
og rumfærgen, senere et 1.3 m stort Solar Optical
Telescope (SOT), der forventes opsendt i 1990.
Til studium af meget små detaljer på Solens overflade
(0."05 eller 35 km) udvikles en instrumentpakke
til koordineret optagelse af todimensionale billeder
og spektre med meget høj opløsning. Som en del af
IPSA-projektet skal de numeriske modeller af soloverfladens
fysik udbygges og integreres (A. Nordlund
i samarbejde med R. Stein, Michigan, D. Dravins,
Lund, G. Scharmer, Stockholm, M. Karlsson,
Oslo, mfl.)
8.2 Der udvikles to alternative metoder til at beskrive
spektralliniers dannelse i inhomogene områder fx i
Solens fotosfære og kromosfære. Da spektrallinier typisk
dannes i de yderste lag af atmosfæren, hvor fysikken
er overordentlig kompliceret, bliver dette problem
tredimensionalt med kobling i alle retninger.
Numeriske beregningsmetoder, der kan håndtere sådanne
problemer, bliver nødvendigvis meget tidskrævende
og kræver adgang til de store vektorprocessoranlæg
(Å. Nordlund).
9. Astrometri
Astrometriske målinger har til formål at bestemme
nøjagtige positioner og vinkelbevægelser for himmellegemerne.
For nære stjerner er disse målinger den
fundamentale metode til bestemmelse af stjernens afstand
(parallakse) og af hastighedsvektoren i retning
vinkelret på synslinien til stjernen (tangentialhastighed).
Ved observation af både meget fjerne objekter
(kvasarer, radiogalakser) og af objekter i Solsystemet
fastlægges det referencesystem (inertialsystem), der er
grundlag for beskrivelse og måling af alle dynamiske
fænomener. Astrometriske observationer er således et
nødvendigt komplement til mangfoldige astrofysiske
målinger.
9.1 Observatoriets astrometriske hovedinstrument er
meridiankredsen, Carlsberg Automatic Meridian
Circle, der efter automatiseringen og overflytningen
til Roque de los Muchachos Observatoret på La Palma
står som det mest produktive instrument i sin art.
Udførlige redegørelser for meridiankredsprojektet er
givet i årbog 1984 og 1985. Tekniske fremskridt i 1986
og hovedtræk af de igangværende observationsprogrammer
er omtalt i afsnit 1.3 ovenfor (O. H. Enicke,
C. Fabricius, L. Helmer (projektleder) i samarbejde
med britiske og spanske kolleger).
9.2 Stillestående luft i meridiankredsens kikkertrør
giver anledning til en intern refraktion, der kan forfalske
bestemmelsen af den atmosfæriske refraktion (i
luften uden for kikkertrøret), især fordi begge størrelser
varierer. Det er blevet erkendt efter, at den interne
refraktion blev fjernet på La Palma instrumentet
ved installering at et ventilationssystem i røret (september
1985). De nøjagtige målinger af den atmosfæriske
refraktion, der siden er udført, har vist en meget
bedre overensstemmelse med den teoretiske beregning
af refraktionen ud fra temperatur og tryk end
tidligere. Det kan således ventes, at ventilation af røret
kan give betydelig formindskelse af de systematiske
fejl ved meridiankredsobservationer, ikke kun på
La Palma (E. Høg i samarbejde med meridiankredsafdelingen).
9.3 Projekter til observation af asteroider med
Schmidt-teleskopet i Brorfelde, som er nøjere beskrevet
i 1984 årbogen, er fortsat i 1986. Specielt er der
søgt efter hidtil ukendte jordstrejfende småplaneter i
udvalgte felter som led i en international kampagne
(H.J. Fogh Olsen, K. Augustesen, P. B.Jensen).
10. Instrumentel forskning
Som det fremgår indirekte af mange af ovenstående
projektbeskrivelser og direkte af tidligere årsberetninger,
er instrumentel forskning og udvikling et uundværligt
led i observatoriets forskningsaktiviteter. Efter
56 års virke ved Københavns Universitet, heraf 37 år
ved Astronomisk Observatorium, pensioneredes
værkstedsleder Poul Bechmann ved udgangen af
august. For sin fremragende indsats gennem denne
lange periode fik P. Bechmann overrakt »Fortjenstmedaljen
i sølv« af universitetets rektor. Det er af største
betydning for observatoriets virksomhed, at værkstedslederstillingen
genbesættes fra febr. 1987.
10.1 Den skete og planlagte tekniske udvikling ved
1.5 m og 50 cm teleskoperne i Chile og ved meridiankredsen
på La Palma er beskrevet i afsnit 1 i denne og
foregående årsberetning. (Adskillige medarbejdere
som angivet i afsnit 1).
10.2 I forbindelse med det nordiske 2.5 m teleskopprojekt
(udførligt omtalt i Årbog 1984) arbejdes der
med detaljeret design af instrumentadapter, baseret
på erfaringer fra 1.5 m teleskopet i Chile; samlings- og
en del detailtegninger er udarbejdet. Den i årbog 1985
omtalte billedforstærker med CCD-detektor er fundet
velegnet og er anskaffet til brug for styringen af instrumentet
(P. Bechmann, R. Florentin Nielsen).
10.3 Der er undertegnet en samarbejdsaftale med to
kinesiske institutter Shaanxi Astronomicai Observatory
og Nanjing Astronomicai Instruments Factory
om udvikling og fælles anvendelse af et Dansk-KineDet
naturvidenskabelige Fakultet 685
sisk Meridian Teleskop. Projektets grundlag er dels
Glasmeridiankredsen, der har været under udvikling i
Brorfelde i nogle år og dels det know-how om meridiankredsteknik,
der findes ved Astronomisk Observatorium.
Instrumentet er under bygning dels i Danmark,
dels i Kina, og det skal først afprøves i Nanjing. Dernæst
er det planen at opstille det et år i Brorfelde til
optimering, hvor tre kinesere ventes at deltage. Til
slut skal det opstilles ved Shaanxi Observatoriet, hvor
klimaet er godt til astrometriske observationer. Udvikling
og afprøvning af visse mekaniske og elektroniske
moduler i Brorfelde nærmer sig afslutning (E. Høg
i samarbejde med ing. Xu Xinqi fra Nanjing og andre
kinesiske kolleger).
10.4 ESAs astrometriske satellit-projekt HIPPARCOS/
TYCHO sigter mod at forbedre vort kendskab
til Mælkevejssystemets struktur og dynamik gennem
en nøjagtig bestemmelse af positioner, egenbevægelser
og parallakser (afstande) for ca. 500.000 stjerner
fordelt over hele himmelkuglen. Afgørende er, at HIPPARCOS
satellitten, der skal opsendes i juli 1988 for
at observere i 2.5 år, vil nå en meget større nøjagtighed
(2 millibuesekunder) end det er muligt fra Jordens
overflade for et så stort antal stjerner.
En dansk-svensk-engelsk projektgrupe har påtaget
sig dataanalysen for HIPPARCOS-delen, og parallelt
udvikles reduktionssystemet for TYCHO-delen af
projektet i et dansk-svensk-tysk-fransk-italiensk-engelsk-
amerikansk samarbejde. I 1986 er moduler af reduktionssystemet
afprøvet med simulerede data. Nye
metoder er angivet til erkendelse af rang-defekter i
normalligninger fra mindste-kvadraters metode, og
deres anvendelse på HIPPARCOS-analysen er undersøgt
(E. Høg, P. C. Hansen, C. S. Petersen i samarbejde
med N. Lund, Dansk Rumforskningsinstitut,
K. Poder, Geodætisk Institut og omkring tredive
udenlandske kolleger).
Almanakudgivelser:
Der er foretaget beregninger i forbindelse med dansk,
færøsk og grønlandsk almanak, og disse er udgivet efter
de gældende retningslinier. Yderligere forbedringer
er indført i de anvendte programmer (O. H. Einicke).
Einicke, O. H., 1986; Almanak, Skriv- og Rejsekalender
for det år efter Kristi fødsel 1987.
— 1986: Færøsk Almanak 1987.
— 1986; Grønlandsk Almanak 1987.
Rekvirerede undersøgelser:
Einicke, O. H., 1986: Sunrise/Sunset Tables for selected
Stations in Greenland and on the Faroe Islands
1987 — Luftfartsdirektoratet, Luftfartsinformationstjenesten.
Herudover besvarelse af et stort antal henvendelser
fra offentlige myndigheder mv. vedrørende astronomiske
forhold.
Gæster:
E. Antonello, Italien; G. Baessgen, Tyskland; D. Dravins,
Sverige; G. A. P. Franco, Brasilien (hele 1986);
A. Giménez, Spanien; R. O. Gray, Canada (aug.-
dec.); G. Hammerbæck, Sverige; J. Kazes, Frankrig;
L. Lindegren, Sverige; R. Stein, USA; S. Soderhjelm,
Sverige; L. P. R. Vaz, Brasilien; Xu Xinqui, Kina (hele
1986); Yao Zengqiu, Kina.
Observationsrejser:
J. Andersen til La Silla, Chile (2 gange) og til Haute-
Provence, Frankrig.
O. H. Einicke til La Palma, Spanien (3 gange).
C. Fabricius til La Palma, Spanien (3 gange).
L. Hansen til La Silla, Chile (2 gange).
L. Helmer til La Palma, Spanien (4 gange).
H. E.Jørgensen til La Silla, Chile.
J. Knude til San Pedro Martir, Mexico og til La Silla,
Chile.
B. Nordstrøm til La Silla, Chile og til Haute-Provence,
Frankrig.
H. U. Nørgaard-Nielsen til La Silla, Chile.
E. H. Olsen til La Silla, Chile og til Haute-Provence,
Frankrig.
Andre rejser:
J.Andersen til Cambridge, USA (ophold sept.-dec.,
orlov).
P.C.Hansen til Stanford, Californien, USA (studieophold
maj-nov., orlov).
Å. Nordlund til Boulder, Colorado, USA.
B. Nordstrom til Cambridge, USA (ophold sept.-dec.,
orlov).
Herudover har Astronomisk Observatoriums medarbejdere
foretaget ca. 40 kortere rejser i forbindelse
med inviterede forelæsninger, symposier, forskningssamarbejde
mv.
Publikationer:
Andersen, J., Blecha, A., Walker, M.F.: Colour-magnitude
diagrams of star clusters in the Magellanic
Clouds from wide-field electronography IL NGC
2210. Astronomy and Astrophysics Suppl. 64, s.
192-202, Frankrig 1986.
Clausen, J.V., Giménez, A.: Four-colour photometry
ofeclipsing binaries XXI IA. Photometric elements
and apsidal motion ofGLCarinae. Astron. Astrophys
161, s. 275-86, Tyskland 1986.
—, Giménez, A., Jensen, K.S.: Four-colour photometry
of eclipsing binaries XXIV. Apsidal motion of
QX Carinae, ^ Phoenicis and NO Puppis. Astron.
Astrophys. 159, s. 157-65, Vesttyskland 1986.
Clausen, J.V, Giménez, A., Scarfe, C.: Absolute di686
Universitetets årbog 1986
mensions of eclipsing binaries XI.V451 Ophiuchi.
Astron, Astrophys. 167, s. 287-96, Tyskland 1986.
Dravins, D., Larsson, B., Nordlund, A.: Solar Fell line
asymmetries and wavelength shifts. Astronomy and
Astrophysies 158, s. 83-88, Heidelberg 1986.
Fabricius, C.: The use ofphotographic positions in determining
azimuth of a meridian circle. Astrometric
Techniques, H. K. Eichhorn, R. J. Leacock, s. 465-
68, Dordrecht, Holland 1986.
Garcia, J.M., Andersen, J., Giménez, A.: Coudé radial
velocity observations at Calar Alto Observatory; zero-
point and accuracy. Astronomy & Astrophysies
Supplement Series Vol. 66, s. 111-16, Frankrig 1986.
Giménez, A., Clausen, J.V., Helt, B.E., Vaz, L.P.R.:
Four-Colour photometry of eclipsing binaries
XXIB. Light curves of V346 Centauri. Astronomy
& Astrophysies Suppl. 66, s. 45-50, Frankrig 1986.
—: Clausen, J.V., Jensen, K.S.: Erratum Four-colour
photometry af eclipsing binaries XXIV. Apsidal
motion ofQX Carinae, ^ Phoenicis and NO Puppis.
Astron. Astrophys. 165, s. 306, Tyskland 1986.
—; Clausen, J.V: Four-colour photometry of eclipsing
binaries XXIA. Photometric analysis and apsidal
motion study ofV346 Centauri. Astron. Astrophys.
160, s. 310-20, Vesttyskland 1986.
Gyldenkerne, K.: Fyrre år i Brorfelde. Astronomisk
Tidsskrift Årg. 19, no. 3, s. 97-119, København/Oslo/
Stockholm 1986.
Cosmology. (Proceedings, GIREP conference,
1986). Cosmos — an educational challenge. ESA SP-
253, s. 129-36, Paris 1986.
Helmer, L., Fabricius, C., Einicke, O.H., Gibbs, P,
Morrison, L.V, Muinos, J.L.: Carlsberg Meridian
Catalogue La Palma. Number 2. Observations of
positions of stars and planets 1985. San Fernando,
Spanien 1986, 196 s.
—: Impersonal Techniques of transit circleobservations.
"The Carlsberg Automatic Meridian Circle".
Astrometric Techniques, H. K. Eichhorn, R.J. Leacock,
s. 429-33, Holland 1986.
—: Verdensmester i observation af stjerner. Forskningen
& Samfundet 8, s. 13-15, København 1986.
Høg, E., Miller, R.J.: Internal Refraction in a USNO
Meridian Circle. Astronomicai Journal Vol. 92 (2),
s. 495-502, Seattle, USA 1986.
—, Grewing, M.: Hipparcos-Tycho: Photometry and
Astrometry for more than 500.000 Stars. Highlights
of Astronomy, J-P. Swings (ed.), s. 707-12, Dordrecht
1986.
—: TYCHO Astrometry and Photometry. Astrometric
Techniques, (Proceedings of IAU Symposium No.
109), H. K. Eichhorn, R. J. Leacock, s. 625-35,
Dordrecht 1986.
—; Internal Refraction in Meridian Circles. Astrometric
Techniques, (Proceedings of IAU Symposium
No. 109), H. K. Eichhorn, R.J. Leacock, s. 533-42,
Dordrecht 1986.
The Glass Meridian Circle. Astrometric Techniques,
(Proceedings of IAU Symposium No 109), H. K.
Eichhorn, R. J. Leacock (eds), s. 413-19, Dordrecht
1986.
Jensen, P, Augustesen, K., Olsen, H.J.F.; Minor planet
observations. Minor Planet Circulars s. 11215-
16, USA 1986.
-, Augustesen, K., Olsen, H.J.F.: Minor planetobservations.
Minor Planet Circulars s. 10481-82, USA
1986.
—, Augustesen, K., Olsen, H.J.F.; Minor planetobservations.
Minor Planet Circulars s. 10593-94, USA
1986.
—, Augustesen, K., Olsen, H.J.F.: Minor planetobservations.
Minor Planet Circulars s. 10683-84, USA
1986.
—, Augustesen, K., Olsen, H.J.F.: Minor Planetobservations.
Minor Planet Circulars s. 10801-02, USA
1986.
—, Augustesen, K., Olsen, H.J.F.: Minor planet observations.
Minor Planet Circulars s. 10896-97, USA
1986.
—, Augustesen, K., Olsen, H.F.: Minor planetobservations.
Minor Planet Circulars, s. 10233-35, USA
1985.
Knude,J.K.: Dust at the North Galactic Pole. Light on
dark matter, F. Israel, s. 55-58, Dordrecht 1986.
—: uvbyP observations of all stars earlier than GI and
brighter than V~ 12 mag in SA 132 containing Scorpius
X-1. Astronomy and Astrophysies Supplement
Series Vol 63, s. 313-22, Les Ulis, Frankrig 1986.
Nielsen, R.F.: Astronomiens elektroniske øje. Ingeniøren
43, s. 20-21, København 1986.
Nordlund, A.: Solar Convection. Solar Physics 100, s.
209-35, Heidelberg 1986.
Model Calculations. Abhandlungen der Akademi
der Wissenschaften in Gottingen 38, s. 83-102, Gottingen
1986.
Nørgaard-Nielsen, H.U., Hansen, L., Jørgensen,
H.E., Christensen, PR.: Theextended (OHI) emission
around theQSO MR2251-178. Astronomy and
Astrophysies Vol. 169, s. 49-53, Heidelberg 1986.
Olsen, H.J.F.: Orginal photographic material in the
teachingofastronomy. Girep Conference 1986. Cosmos
— an educational challenge, J. J. Hunt, s. 421,
Frankrig 1986.
Public University Courses in astronomy. Girep conference
1986. Cosmos-an educational challenge,J.
J. Hunt, s. 321-23, Frankrig 1986.
Petersen, J.O., Diethelm, R.: Studies ofCepheid type
variability HL Fourier description of light curves of
type 11 Cepheids of periods 1 -3 days. Astronomy and
Astrophysies Vol. 156, s. 337-46, Berlin 1986.
—; Studies ofCepheid type variability IVThe uncertainties
of Fourier decomposition parameters. Astronomy
and Astrophysies Vol. 170, s. 59-69, Berlin
1986.
Det naturvidenskabelige Fakultet 687
Wachmann, A.A., Popper, D.M., Clausen, J.V.: TT
Aurigae: a B-type semi-detached eclipsing binary.
Astron. Astrophys. 162, s. 62-70, Vesttyskland
1986.
Jørgen Otzen Petersen
2. Fysisk Laboratorium
Historie:
Fysisk Laboratorium er oprettet i maj 1986 ved en
sammenlægning af de tidligere Fysisk Laboratorium I
og 11 og fremstår nu som et af Det naturvidenskabelige
Fakultets største institutter. De tidligere laboratorier I
og II havde begge deres oprindelse i Københavns Universitets
Fysiske Laboratorium, der blev oprettet i
1819. Efter at have været adskilt i en lang række år som
beskrevet i detaljer i årsberetningen for 1985, og efter
at have fungeret som to helt selvstændige institutter siden
indflytningen i H. C. Ørsted Instituttet i 1963, var
der i de senere år sket en stærk tilnærmelse mellem de
to institutters forsknings- og undervisningsprofil. Som
en naturlig følge af denne tilnærmelse og i håb om at
opnå nogen administrative rationalisering, blev sammenslutningen
gennemført pr. 1. maj 1986. Denne
fælles årsberetning dækker hele året 1986.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 38,8, heraf udgør instituttets stab
24,3.
Professorer: H. H.Andersen, H. Højgaard Jensen, A.
R. Mackintosh, H. Smith.
Lektorer: N.O.Andersen {/i orlov), B.Andresen,
K.Carneiro (orlov fra 1.4.86), E.B.Hansen, O. P.
Hansen, J. Henningsen, A. Hermansen, H. G.Jensen,
J.Jensen, A.Johansen, S. F.Johnsen (orlov), E.Johnson,
J. M. Knudsen, U. Larsen, M.T. Levinsen, P. E.
Lindelof, H. Nielsen, J. S. Olsen, M. Olsen, F. B. Rasmussen,
L. Sarholt-Kristensen, S. Steenstrup (orlov),
E. Veje, J. L. Whitton (orlov til 1.10.86, derefter fratrådt).
Adjunkt: T. Bohr.
Seniorstipendiater: A.-P. Jauho, O. H. Nielsen (fra
1.9.86).
Andre stipendiater og fondsaflønnede medarbejdere:
H. Bruus (fra 1.9.86), Qi Quan Geng, J. Hanberg,
L.K.Hansen, O.Henriksen (til 31.7.86), K.W.Jacobsen,
J.Nørregaard, A. Olafsson, J.M.Pedersen
(fra 1.10.86), Ye Qiang Shen, M. M. Sperotto, Fu
Quian Tang, V. C. Vieira, Shi Guang Wang.
TAP: Antal årsværk: 15,6.
P.Andersen (til 16.10.86), A. Ank, M.U.Borre (fra
14.10.86), W.Busck (orlov fra 1.11.86), J. Brinchmann
Christensen, H. Coskun (til 11.3.86), O. Eg (orlov
fra 1.6.86), C. P. K. Falenstein (til 11.9.86),
C. D. Farver, F. Ferrall, L. Friding, M. Henriksen,
G. Bjørndal Jensen (orlov fra 1.9.86), I.Jensen,
K.Jensen, B.Larsen (fra 1.5.86), A.L.Nielsen (fra
23.6.86), B. Nielsen (fra 23.6.86), K. Persson, B. Hermann
Pettersson, H.H.Pettersson (til 1.6.86),
S.Rahbek (orlov fra 1.12.86), S.Å.Svendsen,
B. Vaarby (orlov), E.Winther og H.Yildirin (til
13.5.86).
Fo rskn i ngsv irksomhed:
Laboratoriet arbejder på mange fronter for at imødekomme
de krav, der i disse år stilles til Københavns
Universitet. I det forløbne år har dette arbejde manifesteret
sig med igangsætning af et erhvervsforskerstipendium
indenfor mikroelektronik i samarbejde med
virksomheden NKT, med igangsætning af et projekt
indenfor laserdetektion af sporstoffer under FTU programmet
(Forskning for Teknologisk Udvikling), og
med en forundersøgelse sigtende mod etablering af en
MBE facilitet (Molecular Beam Epitaxi) til fremstilling
af avancerede mikroelektroniske og mikrooptiske
komponenter, ligeledes under FTU programmet.
Sammen med de løbende eksternt financierede aktiviteter
(røntgenspektroskopi (FTU), materialeteknologi
(EF-stimulering)) betyder dette at en markant stigende
del aflaboratoriets daglige drift nu, i lighed med
apparaturanskaffelserne, afhænger af eksterne midler.
Planerne om anskaffelse af en Tandetron accelerator
til materialeanalytisk brug har måtet opgives, da det
kun lykkedes at skaffe sikkerhed for bevilling af ca.
halvdelen af det ganske betydelige anskaffelsesbeløb.
Denne udvikling har accentueret det problem, der
for øjeblikket repræsenterer langt den største trussel
for laboratoriets aktiviteter, nemlig stabsudviklingen
især indenfor TAP området. Den stigende forskel mellem
de lønninger der kan opnås indenfor det private
erhvervsliv og staten har betydet at 5 aflaboratoriets
TAP-medarbejdere, heraf 4 teknikere, over det seneste
år har søgt og faet bevilget langtidsorlov, — en situation
der erfaringsmæssigt oftest leder til permanent
afgang. Problemet må ses som en uundgåelig konsekvens
af en personalepolitik, der er progressiv med
hensyn til de ansattes muligheder for at efteruddanne
sig, men ikke giver mulighed for at honorere de forbedrede
kvalifikationer på et konkurrencedygtigt niveau.
På grund af generelle rammebeskæringer har Det naturvidenskabelige
Fakultet kun i meget beskedent omfang
haft mulighed for at kompensere for dette dræn af
arbejdskraft, og det har bragt laboratoriet i en situation,
hvor det periodevist har været vanskeligt at leve
op til de forpligtelser, det har indgået overfor eksterne
bevillingsgivere.
Også for det videnskabelige personale har der været
tale om en fortsættelse af de stabsreduktioner, der er
dikteret af de generelle rammebeskæringer. De mest
påtrængende problemer synes imidlertid at være løst.
688 Universitetets årbog 1986
og skønt forskerrekrutteringssystemet har vist nogle
svagheder kan man endnu ikke afskrive muligheden af
at det på længere sigt kan give de nødvendige fornyelser.
Laboratoriets stab af udenlandske stipendiater må
forventes at falde i den kommende tid, ikke mindst fordi
dets kontingent af kinesiske studerende nu er i de
sidste faser af deres uddannelse. Da de har givet et meget
værdifuldt bidrag til laboratoriets aktiviteter, må
det beklages at de aftaler, der for ca. 6 år siden blev
truffet med Kina, og som er basis for deres ophold i
Danmark, ikke er blevet fornyet. En modgående bevægelse
kan ses i de muligheder, der gennem de seneste
år er blevet åbnet for at supplere universitetsstipendier
og forskningsrådsstipendier med stipendier finansieret
gennem erhvervsforskningsaktiviteter, FTU
programmer o.lign. og den samlede stab af stipendiater
forventes derfor at holde sig på det nuværende niveau
i de kommende år.
En række af laboratoriets forskningsprojekter vil nedenfor
blive beskrevet i detaljer, medens andre kun
nævnes mere kursorisk.
1. Halvmetaller og smågabshalvledere
Små energigab er et fællestræk for halvmetallet bismuth
og en række halvledere, og en del af deres egenskaber
kan derfor beskrives ud fra et fælles grundlag.
Dette gælder bl.a. liniebredden i cyklotronresonnans
målinger, og her er en tidligere analyse for bismuth
blevet afprøvet på halvledere. Resultatet er, at et lille
energigab har desto større indflydelse på linieformen
jo højere ladningsbærernes bevægelighed og koncentration
er. Høj bevægelighed og stor ladningsbærertæthed
udelukker imidlertid ofte hinanden. En undtagelse
er PbTe, og dette materiale forekommer derfor at
være særligt velegnet til fortsatte teoretiske og eksperimentelle
undersøgelser (O. P. Hansen).
2. To-dimensionale elektron systemer og heterostrukturer
Forskningssekretariatet har givet en bevilling af typen
Forskning for Teknologisk Udvikling (FTU) til Fysisk
Laboratorium med henblik på »undersøgelser af
GaAs heterostrukturer«. Bevillingen er givet for 1986
og 1987. Undersøgelserne i 1986 har haft 3 hovedformål:
a) At undersøge om der er en tilstrækkelig interesse
internt ved Fysisk Laboratorium samt ved eksterne institutioner
til at berettige en ansøgning til forskellige
bevilgende myndigheder om et MBE (Molecular Beam
Epitaxy) anlæg til groning afgallium arsenid heterostrukturer.
I forbindelse med disse undersøgelser
har der været holdt 3 emnemøder i løbet af efteråret
med udenlandske inviterede foredragsholdere, samt
foredragsholdere fra Danmarks Tekniske Højskole,
Forskningscenteret Risø, Odense Universitet og A/S
Nordiske Kabel og Trådfabrikker. Der stiles mod en
afklaring, eventuelt en egentlig ansøgning, i løbet af
foråret 1987.
b) I perioden 1/5 til 31/10 har laboratoriet været
vært for et erhvervsforsker-forprojekt med det formål at
undersøge om der ved Fysisk Laboratorium er en tilstrækkelig
halvlederteknologisk basis for fremstilling af
høj mobilitets gallium arsenid transistorer på basis af
MBE præfabrikerede heterostrukturer. Dette forprojekt
er blevet sammenfattet i en rapport og udsigterne
er af ATV (Akademiet for de Tekniske Videnskaber)
og af erhvervsvirksomheden A/S Nordiske Kabel- og
Trådfabriker blevet vurderet positivt, og således at
egentlig erhvervsforskerprojekt er startet pr. 1/11 med
det nævnte formål. De eksperimentelle aktiviteter har i
1986 været begrænset til kontaktering, ætsning og måling
af bevægelighed og ladningsbærerkoncentration i
de 2-dimensionelle GaAs heterostrukturer. Udviklingen
af en GaAs transistor er planlagt til at vare 2 år.
c) Laboratoriet har i 1986 påtaget sig ansvaret for
vejledning af et eksamensarbejde ved Københavns
Teknikum med henblik på at udvikle mikroprocessormåleudstyr,
der skal anvendes til undersøgelser af
bl.a. GaAs transistorer. Dette projekt afsluttes i januar
1987.
2.1 I 1987 er der planer om at foretage egentlige eksperimentelle
undersøgelser af GaAs heterostrukturer
(O. P. Hansen, J. Hanberg, J. Nørregaard, H. Bruus,
P. E. Lindelof).
2.2 I tilknytning til projektet vedrørende heterostrukturer
er der udført kvantefeltteoretiske og mangelegemeteoretiske
undersøgelser afhøj-felt transport i halvledere.
Herunder er der udledt kvantekinetiske ligninger,
der kan erstatte Boltzmann ligningen under de ekstreme
forhold, der eksisterer i submikronstrukturer
(A.-P. Jauho).
2.3 Der er udført computer simuleringer af tunneling
i heterostrukturer (supergitre og n-barriere systemer).
Herunder er beregnet tunneling tider, resonnanstunneling,
sekvenstid og/eller kohærent tunneling (A. -P.
Jauho).
2.4 Der er foretaget en række magnetorestistans og
Hall effekt målinger ved forskellige temperaturer på
silicium MOSFETS (Metal Oxide Semiconductor
Field Effect Transistors). Prøverne er fremstilet på
DTH, Afdelingen for Halvlederkomponenter. Målingerne
er foretaget i magnetfelter op til 13 Tesla og ved
temperaturer ned til 0.3 Kelvin. Resultaterne er analyseret
på basis af teorien for svag lokalisering og det
har været muligt at fa et klarere billede afde forskellige
spredningsmekanismer, der findes i elektroninversionslaget
i silicium MOSFETS. I de kraftige magnetfelter
har også kvante-Hall effekten været studeret
(J. Hanberg, P. E. Lindelof, J. Nørregaard).
Det naturvidenskabelige Fakultet 689
2.5 Denne effekt har også været genstand for teoretiske
indsatser. Kvantiseringen af Hall-modstanden
beror på, at dens størrelse holder sig stationær medens
ydre kontrolvariable ændres indenfor visse intervaller.
Disse variable kan være elektrontætheden
for en MOSFET eller det påtrykte magnetfelt for en
heterostruktur. Sædvanligvis tolkes eksistensen af
plateauer som udtryk for lokalisering, men for nogle
eksperimenter kræver en sådan forklaring at alle tilstande
på nær nogle få procent er lokaliserede. Da
dette ikke forekommer rimeligt, er det forsøgt at forklare
plateauerne uden brug af lokalisering, men inden
for rammerne af en enelektronbeskrivelse synes
sådanne alternative teorier ikke umiddelbart at være
brugbare. Derfor undersøges mangelegeme effektens
indflydelse på kvante-Hall effekten. Det er håbet at
der af denne vej kan skabes større enhed i teorierne
for den heltallige og den fraktionelle kvante-Hall effekt
(E.B.Hansen, H.Nielsen, H. Bruus, G.Simonsen).
2.6 Magnetoresistanen af tynde magnesium film er
blevet undersøgt ved temperaturer ned til 1 Kelvin i
lave magnetfelter (< 0.1 Tesla). Graden af svag lokalisering
har hermed kunnet udmåles og fase- og
spinrelaksation er blevet bestemt. Mikrobølgeinduceret
faserelaksation er blevet eksperimentelt påvist
(P. E. Lindelof, S. Wang).
3. Undersøgelser af flydende 3He
Modelberegninger af temperaturudviklingen i tænkte
polarisationseksperimenter i flydende 3He er fortsat
og bragt til en i hvert fald foreløbig afslutning. Der foreligger
nu tilstrækkelige beregninger til at give en ledetråd
for senere eksperimenter.
Målinger af relaksationstider for flydende 'He og
3He monolag, begge i kontakt med et teflonsubstrat, er
blevet fortsat. Undersøgelserne, der foregår i temperaturområdet
0.15-4.2 Kelvin i magnetfelter fra 2 til 6
Tesla, har flere aspekter; flydende 'He's relaksation
gennem grænselaget mod en fast væg, excitationer og
relaksationsprocesser i et (fast) monolag og den kernemagnetiske
kobling mellem '9F kerner i substratet og
!He kernerne i det eller de adsorberede lag. Eksperimenterne
har foreløbigt ført til identifikation af vakancebølger,
tunneleksitationer og muligvis massefluktuationsbølger
i !He monolaget, i nogen grad analogt
med, hvad der kendes i massivt fast 'He (F. B. Rasmussen,
M. Olsen, Q. Geng).
4. Magnetiske egenskaber af de sjældne jordarter
Programmet fra tidligere år med at undersøge de magnetiske
egenskaber af binære, énkrystallinske legeringer
af de sjældne jordarter, er fortsat. I det forløbne år
har indsatsen især været koncentreret om de to legeringer
Ib + 10% Tm og Ho = 10% Tb. Interessen
for den førstnævnte legering skyldes konkurrencen
mellem de to forskellige »felter« der virker på Tm-ionerne
i legeringens magnetiske ordnede, ferromagnetiske
fase. Det krystallinske elektriske felt og de
magnetiske »exchange«-koblinger forsøger at dreje
Tm-ionernes momenter ind i to forskellige retninger,
hvilket især giver systemet specielle dynamiske egenskaber.
Ved helt lave temperaturer (< 20 K) er Ho
+ 10% Tb også ferromagnetisk. I et højere temperaturområde
er de magnetiske momenter ordnet i en
spiralstruktur, som kan beskrives som en stakning af
ferromagnetiske planer, hvor momenternes retning
ændres en fast vinkel fra et krystalplan til det næste.
Den mest fascinerende struktur er observeret i temperaturintervallet
20-28 kr K. Her er strukturen dels
kommesurabel, d.v.s. spiral strukturens periode er et
heltalligt antal krystalplaner, i dette tilfælde 12, og
dels er spiralen deformeret således, at hver anden
drejningsvinkel er 30o-(j), hvor (j) ~ 18°.
Sideløbende med den neutron-spektrografiske
kortlægning af legeringernes egenskaber (som udføres
på Forsøgsanlæg Risø), er der foretaget teoretiske
modelberegninger som har givet forklaringer på
mange af de observerede fænomener (J.Jensen,
C. C. Larsen (Risø), A. R. Mackintosh).
5. Kaos i ulineære dynamiske systemer
5.1 »Kaos« bruges om meget komplekse dynamiske
tilstande som kan opstå i selv yderst simple fysiske systemer.
Der foregår i øjeblikket en intens forskning
rundt om i verden for at forstå hvordan sådanne kaotiske
bevægelser opstår, hvordan man beskriver den og
om de evt. kan bidrage til forståelsen af mere komplicerede
problemer som turbulens i udstrakte systemer.
Systemer karakteriseret ved en »tilbøjelighed« til to
forskellige periodiske bevægelser har været studeret
gennem flere år. Noget sådant forekommer hyppigt i
eksempler fra faststoffysikken. Et simpelt mekanisk
eksempel er et pendul som påvirkes af et periodisk ydre
kraftmoment - pendulet har en egenfrekvens og den
konkurrerer med kraftmomentets. Egenskaber ved sådanne
systemer i relation til teorien for »circle maps«
er blevet studeret (T.Bohr, P. Bak (Brookhaven),
M. Høegh Jensen (NORDITA)).
5.2 Kaotiske tilstande beskrives (i lighed med såkaldte
»fraktaler«) ved generaliserede dimensioner og entropier.
Der har vist sig en tæt analogi mellem disse
begreber og den Gibbske statistiske mekanik
(T. Bohr, D. Rand (Univ. Warwick)).
5.3 Mange meget udfordrende problemer ligger i at
forstå hvordan kompliceret-turbulent-bevægelse opstår
i store systemer (havet, skyerne, Jupiters røde plet
...). Et centralt problem er hvordan de kaotiske tilstande
som vi kender fra små systemer forsvinder når
systemer vokser da det er umuligt at opretholde rumlig
kohærens når den tidslige udvikling er kaotisk
690 Universitetets årbog 1986
(T.Bohr, G. Grinstein (Yorktown Heights), G.Jayprokash,
Yu Hc (Ohio State Univ.)).
5.4 Kaotiske systemer er fortsat blevet studerede ved
hjælp af analog computer beregninger i forbindelse
med eksperimentelle undersøgelser. Interessen har
specielt været koncentreret om scaling love for faselåste
systemer af både kontinuert og diskret natur. Specielt
er slægtsskabet mellem den diskrete cirkelafbildning
og differentialligningen for et dæmpet, drevet
pendul blevet undersøgt. Et eksempel på et fysisk system
tilhørende samme klasse er Josephson dioden. På
det sidste er også modeller for neuronale encodere taget
op. Arbejdet med parametisk forstærkning er fortsat
og ved hjælp af analog computerberegninger er det
fastslået at den eksperimentelt observerede støj fra
mikrobroforstærkere er af kaotisk oprindelse (M. Levinsen,
P.Alstrøm (NORDITA), B.Christiansen,
R. Rasmussen, P. Hyldgård).
6. Generel teori
6.1 Arbejdet med studiet af teorien for glas-lignende
tilstandsformer, herunder spin-glasser er fortsat (U.
Larsen).
6.2 Der er i årets løb udarbejdet en sammenhængende
fremstilling af den kinetiske teori for gasser, væsker
og faste stoffer med henblik på udgivelse af en monografi
på Oxford University Press. Den kinetiske teoris
begreber og metoder er bedst illustreret gennem dens
anvendelse på klassiske gasser, der behandles i bogens
første hovedkapitel. Det følgende omhandler teoriens
anvendelse på metaller, der opfattes som en gas bestående
af ledningselektroner med krystalgitrets ioner
som en positivt ladet baggrund. Mens tætheden afledningselektroner
i et metal er forholdsvis høj, kan halvledere
opfattes som materialer, hvori tætheden af ladningsbærere
er lav. Dette giver anledning til en række
fænomener, der adskiller sig kvalitativt fra dem, der
kendetegner metaller. Disse er beskrevet i bogens
tredje hovedkapitel med særlig vægt på ulineære fænomener
og kvantebrønde. I det fjerde kapitel behandles
isolatorer, idet hovedvægten lægges på varmeledningsevne
og kollektive svingninger. I de følgende kapitler
udvides grundlaget for den kinetiske teori ved at
tage hensyn til, at partiklerne foruden deres indbyrdes
sammenstød også er under indflydelse af felter, der
hidrører fra deres vekselvirkning. Som eksempler på
dette behandles supraledere, normale Fermi væsker
og superfluide Fermi væsker. Anvendelsen af den kinetiske
teori på sådanne systemer illustreres såvel ved
beregning af transportkoefficienter som ved bestemmelse
af de mulige kollektive svingninger og disses
dæmpning. Endelig behandles transport i Bose væsker
ud fra et tilsvarende synspunkt. Bogen afsluttes med
en omtale af en række aktuelle emner som kvante Hall
effekt, lokalisation og elektron-elektron vekselvirkning
i urene metaller. Behandlingen af disse emner er kvalitativ,
idet de kræver en generalisering af den kinetiske
teori, der er bogens hovedtema (H. Højgaard Jensen,
H. Smith).
6.3 Der er foretaget beregninger af den kritiske strøm
i superflydende 'He, der strømmer gennem cylindre
eller mellem parallelle plader. Beregningerne er analytiske
nær overgangstemperaturen til den normalt
flydende fase. Ved lavere temperaturer er der foretaget
numeriske løsninger af de Ginzburg-Landau ligninger,
der beskriver væskens strømning. Tilsammen
viser disse resultater, der er under udgivelse, at den
kritiske strøm er reduceret med en numerisk faktor,
der afhænger af den valgte geometri, men kun i ringe
grad af temperaturen. De udførte beregninger er i god
overensstemmelse med målinger, der fornylig er udført
ved University of California, Berkeley (K.W.Jacobsen,
H. Smith).
6.4 Den termodynamiske betydning af en endelig
procestid undersøges dels ved generelle metoder dels
ved analyser af specifikke processer. En geometrisk
længde baseret på krumningen af ligevægtoverfladen i
Gibbs rummet er benyttet til at finde nedre grænser
for tab og er sammenlignet med andre længdebegreber.
Den nyligt foreslåede generelle optimeringsteknik
for store systemer, den såkaldte simulerede udglødning,
er specielt velegnet i forbindelse med endeligtids
termodynamik. Den bygger på en gradvis variation
af omgivelsernes temperatur, hvilket netop er den
situation tabsgrænserne baseret på termodynamisk
længde er udviklet for. Sammenhængen mellem disse
to teorier undersøges, og algoritmer til dynamisk beregning
af systemets varmekapacitet og indre relaksationstid
afprøves (B. Andresen, J. Mørch Pedersen,
P. Salamon).
7. Jerns kosmiske historie
Grundstoffet jerns atomkerne har den største bindingsenergi
per nukleon af alle atomkerner. Dette er
hovedårsagen til at jern er det hyppigste af de tunge
grundstoffer i vort solsystem. Jerns kemiske egenskaber
medfører desuden, at i naturen kan grundstoffet
forekomme i 3 oxidationstrin (metallisk jern, Fe(II)
og Fe(HI)). Jernforbindelser kan desuden optræde
som ferromagnetiske, paramagnetiske og superparamagnetiske
stoffer. Ved studiet afjernforbindelser kan
man således fa oplysninger om dannelsesbetingelserne
for de forskellige faste legemer i vort solsystem: planeter,
asteroider, kometer og meteoritter.
De meteoritter, der eksempelvis går under betegnelsen
kulkondritter, er næsten uforandrede siden de
dannedes, samtidig med planeterne, for 4,5 milliarder
år siden. Sådanne meteoritter indeholder nogle ganske
små (= 10 nm) superparamagnetiske, jernholdige
partikler, hvis oprindelse og detaljerede struktur ikke
Det naturvidenskabelige Fakultet 691
er klarlagt. De jernholdige partikler er sandsynligvis
dannede ved oxidationsprocesser i meteorittens moderlegeme,
men der eksisterer også den mulighed, at
der er en ret nær sammenhæng mellem sådanne partikler
og interstellart støv. Superparamagnetiske partikler
i meteoritter undersøges nu ved hjælp af Mossbauer
spektroskopi (T. M. Knudsen, H. G. Tensen,
M.Olsen).
8. Udvikling og anvendelse af lasere
8.1 I NH3 er det muligt at generere infrarød laserstråling
i 12 |xm området ved stimuleret Raman emission.
I projektet anvendes en nyudviklet 500 MHz afstemmelig
CO2 bølgelederlaser som pumpe, hvorved det
bliver muligt at opnå en tilsvarende frekvensafstemmelighed
af NH3 laseren. I N2O og CO arbejdes mod
at videreudvikle de principper, der har ført til de nu
udviklede CO2 bølgelederlasere med henblik på også
at opnå en tilsvarende frekvensafstemmelighed i disse
medier. Arbejdet med præcisionsmålinger af dipolmomenter
og liniestyrker i CH3OH som funktion af vibrationel
og indre rotationel excitation fortsættes
(J. O. Henningsen, F-Q Tang).
8.2 Der arbejdes med flere projekter, der på forskellige
måder udnytter egenskaberne af en CO2 bølgelederlaser,
der netop er udviklet på laboratoriet. Denne
laser giver muligheder for at afstemme frekvensen
over ialt 500 MHz omkring hvert af 90 forskellige liniecentre,
og i et af projekterne søges dette udnyttet til
detektion og identifikation af små mængder af lette organiske
molekyler, der er tilstede i en luftblanding.
Der benyttes optoakustisk detektion ved reduceret
tryk, og ved på denne måde at måle absorptionen hen
over de 500 MHz brede vinduer i udvalgte laserlinier,
kan man registrere de specifikke signaturer, der danner
basis for identifikationen. Metodens anvendelighed
er undersøgt ved målinger på kontrollerede blandinger
af methanol og ethanol, og den kommende tids
arbejde vil blive centreret om dels fastlæggelse af detektionsgrænser,
dels dataanalysen, der bliver kompliceret,
når der er mange stoffer til stede samtidig (J. O.
Henningsen, A. Olafsson, M. Hammerich).
8.3 De seneste års store fremskridt indenfor laserteknologien
har givet spændende værktøj til at studere
vekselvirkninger mellem atomer i relativt store afstande.
Dette gøres ved at analysere intensitet og polarisation
af den resulterende stråling, når laserlys med variabel
bølgelængde spredes på kolliderende atomer,
hvor systemet i denne sammenhæng kan opfattes som
et transient molekyle med en levetid på typisk et picosekund.
Disse transiente molekyler, som kan exciteres
ved absorption af en foton fra laserfeltet, dannes ved
termiske kollisioner i en temperaturreguleret gascelle
indeholdende f.eks. en smule metaldamp i en matrix af
en ædelgas ved lavt tryk. Nylige eksperimenter har demonstreret,
at ny og præcis information om forløbet af
kvasimolekylets potentialkurver samt disses kvantetal
kan opnås ved denne teknik, som er traditionelle metoder
overlegen i sensitivitet med flere størrelsesordener.
Endvidere giver polarisationen kollisionsdynamisk
information, som f.eks. i hvilke afstande molekylerne
dannes og bryder op. Her har især to-trins eksperimenter
med cirkulært polariseret lys givet lovende
resultater (N. O. Andersen).
9. Atomare og molekylære kollisioner
9.1 Der arbejdes med et oversigtsarbejde om emnet
»Collisional Alignment and Orientation of Atomic
Auto Shells«. Arbejdet vil udkomme i tre dele, hvoraf
den første er afsluttet (N.O.Andersen, I.V. Hertel
(Berlin)).
9.2 Der arbejdes såvel teoretisk som eksperimentelt
med at undersøge oplining og orientering af atomare
tilstande der enten er blevet eksiterede eller deeksiterede
i atomare kollisioner (N.O.Andersen, S. E.
Nielsen (Farmaceutisk Højskole), T.Andersen (Arhus
Universitet)).
9.3 Semiklassisk teori benyttes til at invertere atomare
og molekylære uelastiske spredningstværsnit i de
områder, hvor overgangssandsynligheden ikke er forsvindende.
Metoden afprøves på tværsnit udregnede
fra kendte potentialer (B. Andresen).
9.4 Der arbejdes med opdatering af en bibliografi
over stoppeevne- og rækkeviddedata udgivet i 1977.
Den daværende bibliografi indeholdt over 900 numre.
Mindst 400 er kommet til i mellemtiden og en langt
bedre dækning af projektil-target kombinationer er
opnået (H. H. Andersen).
10. Sputteringprocesser
På Fysisk Laboratorium arbejdes med en lang række
aspekter af atomare kollisioner i faste stoffer. Hovedinstrumentet
er en 250 kV tungionaccelerator. Denne
er i vid udstrækning benyttet til sputteringseksperimenter
(erosion af faste targets ved ionbeskydning).
10.1 Tidligere undersøgelser over sputtering på kobolt
enkrystaller med ædelgasioner har vist en række
anomalier mellem eksperimenterne og de teoretisk
forventede data. Blandt andet er det totale sputteringudbytte
i den hexagonale fase betydeligt højere end
forventet - specielt nær den temperatur, hvor kobolt
ændrer krystalfase fra hexagonal til fladecentreret kubisk.
Denne ændring i sputteringudbytte kan muligvis
skyldes en ioninduceret faseændring og med henblik
på undersøgelse herafer startet en række eksperimenter
over vinkelfordelingerne af de sputterede partikler.
Den rumlige fordeling af sputterede partikler afspejler
nemlig de yderste overfladelags krystallinske opbyg692
Universitetets årbog 1986
ning og en analyse af fordelingen vil kunne give værdifulde
oplysninger om overfladens struktur. I øjeblikket
studeres indflydelsen af ionenergi, iontype,
fluens etc. på fordelingen og samtidig undersøges
forskellige muligheder for en rimelig hurtig registrering
af fordelingen. Rutherford tilbagespredningsanalyse
er en meget nøjagtig — men desværre også
tidskrævende — teknik; andre muligheder kan f.eks.
være elektroninduceret røntgenfluorens, autoradiografi/
mikrodensitometri eller anvendelse af laserinduceret
fluorescens (A.Johansen, E.Johnson,
L. Sarholt-Kristensen, V. S. Chernysh (Moskva
Statsuniversitet)).
10.2 Der arbejdes med opbygning af et analysesystem
til masseanalyse af meget tynde sputterede lag.
Systemet vil være baseret på energianalyse af spredte
C og 0 kerner og skal kunne opløse enkelte atomare
masser. Systemet skal benyttes til undersøgelse af
isotopeffekter i sputtering og til undersøgelse af preferentiel
sputtering fra en legering (H.H.Andersen,
A.Johansen).
10.3 Teoretisk behandling af sputtering kan i nogle
tilfælde med fordel foretages ved computer simulering
af kollisionsprocesserne. Den eksisterende litteratur
(ca. 400 artikler) er blevet gennemarbejdet og
en større oversigtsartikel om emnet er blevet udarbejdet
(H. H. Andersen).
10.4 Ultrarene grundstoffer og kemiske forbindelser
er blevet bombarderede med laboratoriets 100 kV
accelerator. Eksitationsprocessen for de herved sputterede
atomer er blevet undersøgt ved hjælp af optisk
spektrometri (E. Veje).
10.5 Beslægtede med sputtering undersøgelserne er
bestræbelserne på at opbygge et kalorimetrisk partikeldetektor
med ekstremt høj energiopløsning. Dette
skyldes at detektoren, der skal arbejde ved ultralave
temperaturer, vil få sin energiopløsning bestemt af
fluktuationerne i defektproduktionen i detektormaterialet.
Arbejdet med opbygning af en monolitisk siliciumdetektor
fortsætter (H.H.Andersen, B.Jonson,
G. Holmen (Chalmers, Goteborg), K. Riisager,
P. Gregers Hansen (CERN)).
11. Modifikation af metalliske materialer ved ionbeskydning
11.1 Ag- og Cu-prøver samt kontaktmaterialer er blevet
implanteret med 10-30 at.% B og derefter eksponeret
i forskellige korrosive atmosfærer. Prøverne udviser
stærkt forbedret korrosionsresistans men forøget
elektrisk kontaktmodstand (E.Johnson, A.Johansen,
E. Sarholt-Kristensen).
11.21 samarbejde med Open University, UK, er der
ved ultrahurtig størkning fremstillet en række rustfrit
stål legeringer med forskellig sammensætning.
Prøvernes indhold af austenit/martensit/ferrit, er bestemt
ved CEMS. Amorflceringsgraden ved implantation
med fosfor er undersøgt ved TEM (E.Johnson,
A.Johansen, L. Sarholt-Kristensen, J. V. Wood
(The Open University, UK)).
11.3 Begrebet martensitiske transformationer dækker
en klasse af krystallinske fasetransformationer,
der foregår under påvirkning af mekaniske spændinger
ved temperaturer, hvor der ikke sker diffusion.
Disse transformationer kendes især fra stållegeringer,
hvor de kan induceres ved bratkøling (hærdning).
Det er i tidligere undersøgelser vist, at tilsvarende
transformationer kan dannes i tynde overfladelag
af ionimplanterede metaller såsom nikkel og
rustfrit stål. Ved kombineret brug af elektronmikroskopi
og mossbauerspektroskopi er det nu blevet
vist, at akkumulation af implantationsinducerede indre
spændinger yder det væsentligste bidrag til denne
type transformationer, medens ændringer i legeringernes
sammensætning kun har sekundær betydning.
Den stærkeste hærdning ved ionimplantation
af rustfrit stål overflader må derfor ske ved bestråling
med ædelgasser, hvorved der dannes mikroskopiske
indeslutninger af fast ædelgas under ekstremt
højt tryk. lonimplantation er en ikke-ligevægts proces,
og det er slående at den inducerer martensitiske
transformationer, hvorimod en anden ikke-ligevægts
proces som ultra hurtig størkning hæmmer disse
transformationer (E.Johnson, A.Johansen, L. Sarholt-
Kristensen, N. O. Roy-Poulsen (NBI), N. Hayashi
(Electrotechnical Laboratory, Japan), J. V. Wood
(The Open University, UK)).
12. Synkrotronstrålingsundersøgelser
12.1 En lang række thorium og uran forbindelser med
stensalt struktur er blevet studeret under høje tryk ved
røntgendiffraktion. Strålingen stammer fra HASYLAB
synkrotronen i Hamburg. En diamanttrykcelle
har været brugt til at udstrække trykområdet op til 65
GPa. De målte tryk-volumen data tilpasses forskellige
tilstandsligninger op til de tryk, hvor der optræder faseændringer.
Disse kan enten være til deformerede
fe.c. strukturer (d.v.s. rhombohedrale eller tetragonale)
eller til CsCl strukturen. For de fleste Th forbindelser
sker der ingen faseomdannelse i det undersøgte
trykområde. Heller ikke UPta og UBe^ udviste fasetransformationer
op til 50 GPa (J. S. Olsen i samarbejde
med Lab. Tekn. Fys. HI, DTH ogJRC Karlsruhe).
12.2 Den indre elasticitet af halvledere er undersøgt.
Krystalstrukturens ændring er under påvirkning af
ydre kræfter kan tildels beskrives ved hjælp af simple
elastiske ligninger, d.v.s Hooke's lov. For visse halvledere
som Si, Ge, GaAs og InSb etc. er atomerne fordelt
Det naturvidenskabelige Fakultet 693
på to undergitre og ekstra forskydninger kan finde
sted. Disse forskydninger må karakteriseres ved en indre
forskydningstensor og flere elastiske konstanter er
nødvendige for at karakterisere sammenhængen mellem
spændings- og forskydningstensor i materialerne
(J.S.Olsen i samarbejde med Lab. Tekn. Fys. III,
DTH og University ofExeter, UK)).
Redaktionsvirksomhed:
H. H. Andersen er medredaktør af Applied Physics A;
Springer Verlag.
N.O.Andersen er medredaktør af Zeitschrift fur
Physik D; Springer Verlag.
A. R. Mackintosh er medredaktør of Journal of
Magnetism and Magnetic Materials.
J. M. Knudsen er medredaktør af Physica Scripta.
H.H.Andersen er redaktør for Nuclear Instruments
and Methods B. Beam Interactions with Materials
and Atoms. North-Holland Publ. Co.
Medlemskab af udvalg, bestyrelser, råd m.m.:
H. H. Andersen er medlem af Planlægningsrådet for
Forskningen. Han er medlem af bestyrelsen for UNI.
C og Dansk Institut for Fundamental Metrologi samt
næstformand for Risø's bestyrelse. Han er medlem af
Det videnskabelige Råd for EF's fælles forskningscenter
og af den danske CERN delegation.
N.O.Andersen er medlem af undervisningsministeriets
udvalg vedr. fysik i gymnasiet.
B. Andresen er trustee for Telluride Summer Research
Center.
O. P. Hansen er medlem af Statens Metrologiråd.
H. Højgaard Jensen har været medlem af Statens
Metrologiråd og af Den Internationale Komite for
Mål og Vægt (CIPM).
J.Jensen er sekretær for Dansk Fysisk Selskab.
A. R. Mackintosh er direktør for NORDITA, medlem
af bestyrelsen for NOVO's fond og præsident for
Danmarks Naturvidenskabelige Samfund.
H. Nielsen er censorformand på RUC.
H. Smith har været formand for Dansk Fysisk Selskab.
Han er medlem af FLUNA og NORDITA's bestyrelse.
Han er yderligere medlem af den rådgivende
videnskabelige komite for NATO's Advanced Study
Institutes og Advanced Research Workshops.
Gæster:
V. S. Chernysh, Moskva, USSR. E. Fawcett, Canada.
N. Hayashi, Nihari-gun, Japan. P. Salamon, San
Diego, USA. V. E. Yurusova, Moskva, USSR.
Længerevarende rejser, udlandsophold:
E.Johnson har ved flere lejligheder besøgt The Open
University, UK, kombineret med besøg på Bristol University
og Salford University.
N. O. Andersen har besøgt Joint Institute for Laboratory
Astrophysics, Boulder, USA, og Laboratoire
des Collisions Atomiques et Moleculaires, Orsay,
Frankrig. Han har opholdt sig i 4 uger ved Fysisch Laboratorium,
Rijksuniversiteit Utrecht, Holland.
B.Andresen har besøgt Telluride Summer Institute,
Colorado, USA.
H. H. Andersen har besøgt Universitå di Catania,
Italien, i forbindelse med en kongresrejse til Spitz, 0-
strig, og Catania, Italien.
J.O.Henningsen har besøgt University of Alabama,
USA, i forbindelse med en kongresrejse til San
Francisco, USA.
A.-P.Jauho har besøgt Universitå di Madena, Italien.
J. S. Olsen har flere gange opholdt sig ved HASYLAB
i Hamburg. Desuden ved Daresbury cyklotronen
i England og LURE cyklotronen i Frankrig.
E. Veje har besøgt universiteterne i Frankfurt og
Osnabriick.
Publikationer :
Alstrøm, P., Christiansen, B., Hyldgaard, R, Levinsen,
M.T, Rasmussen, R.: Scaling relations at the
critical line and the period — doubling route for the
sine map and the driven damped pendulum. Physical
Review A 34, s. 2220-33, New York 1986.
—, Levinsen, M.T, Rasmussen, D.R.: Cross-over for
the sine-map and the driven damped pendulum.
Physica Scripta 34, s. 373-77, Oxford 1986.
Physics in the Open Air. Physics Laboratory Report
14, s. 1-6, København 1986.
Andersen, H.H.: Review of "Notes on Radiation Effects
on Materials". Nuclear Instruments and Methods
Section B Vol. Bl4, No. 4-6, s. 597, Amsterdam
1986.
—: Calorimetric Energy Dispersive Detectors for Ion
Beam Analysis. Nuclear Instruments and Methods
Section B Vol. B15, s. 722-28, Amsterdam 1986.
Andersen, N., Gallagher, J.W., Hertel, LV: Alignment
and orientation ofatomic outer shells induced
by electron and ion impact: Some recent developments
and remaining problems. Electronic and atomic
Collisions, D.C. Lorents, W.E. Meyerhof, J.R.
Peterson (eds), s. 57-76, Amsterdam 1986.
Polarization ofcollisionally redistributed light. Quantum
Optics, J. Fiutak,J. Mizerski (eds), s. 152-66,
Singapore 1986.
-, Nielsen, S.E.: Direct excitation in Heavy-Atom collisions;
A propensity rule for charge cloud orientation.
Europhysics Letters 1, s. 15-21, Paris 1986.
-, Hertel, LV: A fresh look at alignment and orientation
in collisional excitation. Comments on Atomic
and Molecular Physics Vol. XIX, No. 1, s. 1-34,
London 1986.
Baudinet-Robinet, Y., Dumont, P.D., Garnir, H P,
Veje, E.: Study of molecular beam-foil effects with
N+2 projectiles at 2 MeV Nuclear Instruments and
Methods in Physics Research B 13, s. 175-80, Holland
1986.
694 Universitetets årbog 1986
Beyer, J., Pethick, O.J., Rammer, J., Smith, H.; Pair
breaking in nonequiiibrium superconducters. Mordern
Problems in Condensed Matter Sciences, D. N.
Langenberg, A. I. Larkin, s. 323-59, Amsterdam
1986.
Brown, G.R., Snow, S., Andresen, B., Salamon, P: Finite-
time thermodynamics ofa porons plug. Physical
Review A Vol. 34, No. 5, s. 4370, Californien
1986.
Carneiro, K., Hansen, L.K., Braude, A., Mortensen,
K.,Jacobsen, C.S., Turner, D., Underhill, A.E.: Regular
Properties and Anomalous Behaviour ofConducting
Mo.8(Pt(C*Ui®4)z) 6H20, M-OP. (M = Ni-
,Co,2n,Mg ,Mn). Molecular Crystals and Liquid
Crystals 120, s. 413, New York 1985.
Christensen, C. H, Jensen, J. O., Lefmann, K, Sølvsteen,
C., Veje, E.: Study of solid-surface-induced molecular
dissociation leading to atomic excitations.
Nuclear Instruments and Methods in Physics Research
B 13, s. 230-34, Holland 1986.
Dacosta, P.G., Nielsen, O.H., Kunc, K.: Stress theorem
in the determination of static equilibrium by the
density functional method. J. Phys. C: Solid State
Physics Vol. 19, s. 3163, England 1986.
Eg, O., Hanberg,J., Lindelof, P.E.: Halvlederteknologien
er ved at skifte spor. Ingeniøren 51, s. 22-25,
København 1985.
Gerward, L., Olsen, ].S., Benedict, U., Itié, J., Spirlet,
J.C.: Structural stability and equation of state of
Thorium carbide for pressure up to36æjPa.J. Appl.
Cryst 19, s. 308-10, København 1986.
—, Olsen, J.S., Benedict, U.: On the use of distorded
ECC structuresfordiscribing High-Pressure. Physica
144 B, s. 72-78, Amsterdam 1986.
Hansen, F.K., Pedersen, M.B., Levinsen, M.T., Lindelof,
P.E.: Preparation of In-In203-Pb tunneljunctions.
Cryogenics 24, s. 457-58, England 1984.
Hansen, J.B., Lindelof, P.E.: Static and dynamic interactions
between Josephson junctions. Review of
Modern Physics 56, s. 431-59, USA 1984.
-, Lindelof, P.E.: Josephson Junction Arrays. ICSQU1D
HI — 3rd International Conference on Superconducting
QUantum Interference Devices,
H.D. Hahlbohm, H. Lubbig (red.), s. 1035-58,
Vesttyskland 1985.
Hansen, O P: Velocity operator and far-infrared electrodynamics
for non-parabolic bands of the tye
E( I-I-E/EG). The case of bismuth. Physica I38B, s.
7-17, Amsterdam 1986.
—, Velocity operator and far-infrared electrodynamics
for non-parabolic bands of the type E (l+E/EG).
The case ofbismuth. Forårsmøde 1986 Dansk Fysisk
Selskab, Faststofsektionen, s. 25-26, Odense Universitets
Trykkeri 1986.
—, Velocity operator and far-infrared electrodynamics
for non-parabolic bands of the type E(1+E/EG).
The case of bismuth. Europhysic Conference Abstracts
6th General Conference of the Condensed
Matter Division of the EPS 22-25 March 1986 Stockholm,
S. Methfessel (ed.), s. 91-91, Geneve 1986.
Henningsen, J.O.; Methanol laser lines from torsionally
excited CO-stretch states, and from OH-bend,
CH3-rock, and CH^-deformation states. Internationaljournal
of Infrared and Millimeter Waves Vol. 7,
No. 10, s. 1605-29, New York 1986.
Henriksen, O., Laursen, T,Johnson, E.,Johansen, A.,
Sarholt-Kristensen, L., Whitton, J.L.: RBS and
nuclear reaction analysis of boron implanted copper.
Nuclear Instruments and Methods in Physics
Research B 15, s. 356-60, Amsterdam 1986.
-, Perreia, B., Johnson, E., Johansen, A., Sarholt-Kristensen,
L., Wood,J., Zysin, Y; Implantation induced
Cu-Sn alloys analysed by RBS. Nuclear Instruments
and Methods in Physics Research Sect B 15, s.
254-59, Amsterdam 1986.
Itié,J., Olsen, J.S., Gerward, L., Benedict, U., Spirlet,
J.C.; High Pressure x-ray dilfraction on UX2 Compounds.
Physica 139,140 B, s. 330-32, Amsterdam
1986.
Jauho, A., Nieto, M.M.: Time-dependent tunnelingof
wave-packets through heterostructures in an applied
field. Superlattices and Microstructures Vol. 2,
s. P407, London 1986.
Jensen, H.K., Veje, E.: Study of atomic excitations in
sputtering with the useofN, O, F, Ne, Na, C1, and Ar
projectiles. Nuclear Instruments and Methods in
Physics Research B 13, s. 383-87, Holland 1986.
Jones, N.D., Mycroft, A., Snow, S., Salamon, P: S ms
using minimal function graphs. Physical Review A
Bind 34, s. 4370-79, St. Petersburg, Florida 1986.
Kierkegaard, K., Ludvigsen, S., Petterson, B., Veje,
E.: Possible additions to the spectrum ofcore-excited
neutral sodium. The Physical Review A 33, s. 1389-
91, New York 1986.
—, Ludvigsen, S., Petterson, B., Veje, E.; Study of atomic
excitations in sputtering with theuseofcomposite
targets. Nuclear Instruments and Methods in
Physics Research B 13, s. 388-92, Holland 1986.
Knudsen, J.M., Madsen, M.B., Mørup, S., Costa,
T.V.V, Olsen, M.: Superparamagnetic component
in theOrgueil meteorite and Mossbauer spechoscopy
studies in applied magnetic fieids. Nature Vol.
32l,s. 501-03, London 1986.
Lahanier, C., Amsel, G., Heitz, C., Menu, M., Andersen,
H.H.: Ion Beam Analysis in the Arts and Archaeology.
Nuclear Instruments and Methods. B
BI4, s. 1-167, Amsterdam 1986.
Larsen, U.: Universet. Naturens Verden Arg. 1986, s.
444-45, København 1986.
RKKYspin glass effects predicted in d= 1 and d=:2
electronic systems with disorder. Journal ofMagnetism
and Magnetic Materials 54-57, s. 141-43, Amsterdam
1986.
—: Glass freezing as kinetics time scale singularity of
Det naturvidenskabelige Fakultet 695
new significance. Physics Letters 118 A, s. 248-53,
Amsterdam 1986.
—: Irreversibility in new class of quantum evolutions.
Physics Letters 114 A, s. 359-64, Amsterdam 1986.
Lindelof, P.E., Wang, S.: Bulk and surface spin-orbit
relaxation of the conduction electrons separated by
weak localization experiments. Physical Review B
33, s. 1478-85, USA 1986.
—, Nørregaard,J.,Hanberg,J.:Newlightonthescattering
mechanisms in Si inversion layers by weak localization
experiments. Physica Scripta s. 15, Stockholm
1986.
—, Hansen,J.B.: FysikogChips. "Naturligvis", Det naturvidenskabelige
Fakultet, Københavns Universitet
Informationsudvalget, s. 6-8, København 1984.
-, Hansen, J.B.: Josephson effekter i superledende
mikroboer — en laboratorieøvelse i lavtemperaturfysik.
Fysisk Tidskrift 82, s. 65-83, Danmark 1984.
—, Nørregaard, J., Hansen, J.B.; Magnetoresistance in
two-dimensional magnesium films ofvarious thicknesses.
Zeitschrift fur Physik B - Condensed Matter
59, s. 423-28, Vesttyskland 1985.
—: Nobelpris til kvante-Hall mand. Hovedområdet 10,
s. 11-12, København 1985.
Mortensen, K., Jacobsen, C.S., Bechgaard, K., Carneiro,
K., Williams,J.M.: New results on two synthetic
conductors(TMTSF)2 BrC^ and (BEDT-TTF)2I3.
Molecular Crystals and Liquid Crystals 119, s. 401,
New York 1985.
Månsson, B., Andresen, B.; Optimal temperature profile
for an ammonia reactor. Ind. Eng. Chem. Process
Des. Dev. bind 25, s. 59-65, Washington 1986.
Needs, R.J., Martin, R.M., Nielsen, O.H.: Total-energy
calculations of the structural properties of the
group Velement arsenic. Physical Review B Vol. 33,
s. 3778, USA 1986.
Nielsen, O.H.: Optical phonons and elasticity ofdiamond
at megabar stresses. Physical Review B Vol.
34, s. 5808, USA 1986.
Nørregaard, J., Hanberg, J., Lindelof, P.E.: Weak localization
magnetosistance studied in silicon-based
MOSFETs at almost quantizing magnetic fields.
Proceedings ofthe 12th Nordic Semiconductor Meetings,
Frida Buschmann et al, s. 317-19, Norge 1986.
Nørregaard,J., Hanberg,J., Lindelof, P.E.: Temperature
dependent relaxation rates in Si (100) MOSFET
electron inversion layers at low temperatures.
Proceedings ofthe 18th International Conference on
the Physics of Semiconductors, World Scientific
Publishing Company, s. 467-71, Hong Kong 1986.
Olsen, J.S., Benedict, U., Dabos, S., Gerward, L., I tie,
J.: High-Pressure studies of uranium and thorium
compounds using synchrotron radiation. Physica
144 B, s. 56-60, Amsterdan 1986.
Olsen, J., Steenstrup, S., Gerward, L., Bencdict, U.,
Ilié, J.: High-Pressure Structural Studies of Uranium
and Thorium compounds with the rocksalt
structure. Physica 139,140 B, s. 308-10, Amsterdam
1986.
Olsen,J., Gerward, L., Benedict, U., Itié,J.-., Richter,
K.: High-Pressure structural studies ofUC by x-ray
difTraction and synchrotion radiation. Journ. of the
Less-Common Metals 121, s. 445-53, Holland 1986.
Olsen, M.: Kernevåbens medicinske konsekvenser for
Danmark. Samlebind fra artikler i Ugeskrift for Læger,
Den almindelige danske Lægeforening (udg.), s.
2173-85 + 2242-56, København 1986.
—: Kernevåbens medicinske konsekvenser for Danmark.
Ugeskrift for Læger 34, s. 30, København
1986.
Petersen, S., Henningsen, J.O.: Saturated absorption
Stark spectroscopyof CH3OH with CO2 lasers. Infrared
Physics 26, s. 55-71, London 1986.
Rammer, J., Smith, H.: Quantum field-theoretical
methods in transport theory of metals. Rev. Mod.
Phys. 58, s. 323-059, USA 1986.
Riisager, K, Andersen, H.H., Delsing, P, Hansen,
P.G., Jonson, B., Nyman, G., Ottefjell, B., Ravn,
H.L.: Thermal Pulse Detection of Photons and
Charged Particles. Massive Neutrinos in Astrophysics
and Particle Physics (ProcVIth Moriond Workshop),
O. Fackler, J. Tran Thanh Van, s. 391-96,
Gif-sur-Yvette, Frankrig 1986.
Roy-Poulsen, H., Johnson, E., Johansen, A., Sarholt-
Kristensen, L., Hayashi, N.: CEMS ofSb+ implanted
stainless steel. Hyperfine Interactions 29, s. 1201 -
04, Amsterdam 1986.
—, Knudsen, J.M., Larsen, L., Roy-Poulsen, N.O., Vistisen,
L.; A Study of Ni-Rich Iron Meteorites. Hyperfine
Interactions 29, s. 1089-92, Amsterdam
1986.
—, Larsen, L., Roy-Poulsen,N.O., Vistisen, L.,Jensen,
G.B., Knudsen, J.: Studies of Iron-Nickel Alloys in
Ni-Rich Meteorites. Meteoritics 20, no.4, s. 749-50,
Arizona, USA 1985.
Rudolph, H., Avery,J., Henningsen,J.O.: Torsion-Vibration
Interaction in CH3OH. J. Molecular Spectroscopy
117, s. 38-45, New York 1986.
Steenstrup, S.; Deconvolution using maximum entropy
techniques. Neutron Scattering Data Analysis
1986, M. W. Johnson, s. 127-40, Bristol/Boston
1986.
Tang, F, Henningsen, J.O.: A 500 MHz tunable CO2
waveguide laser for optical pumping. IEEEJ. Quantum
Electron. QE-22, s. 2084-87, New York 1986.
Underhill, A., Ahmad, M., Turner, D., Carneiro, K,
Yueqiuan, S., Mortensen, K; Conducting Metal
Dithiolate Complexes. Molecular Crystals and Liquid
Crystals 120, s. 369, New York 1985.
Vieira, V.W.A., Vistisen, L., Costa, T.V.V, Jensen,
H.G., Knudsen,J.M., Olsen, M.: Oxidation Stateof
Iron in SNC Meteorites as Studied by Mossbauer
Spectroscopy. Physica Scripta 33, s. 180-86, Sverige
1986.
23 Årbog 1986
696 Universitetets årbog 1986
Wang, S., Lindelof, P.E.: Low-voltage behaviourofsuperconducting
aluminium microbridges. Proceedings
of the 17th International Conference on Low
Temperature Physics, V. Eckern, A. Schmid, W.
Weber, H. Suhl, s. 805-06, Holland 1984.
—, Lindelof, P.E.: Behaviour of aluminium microbridges
irradiated with microwaves. IC-SQUID III-
3rd International Conference on Superconducting
Quantum Interference Devices, H.D. Hahlbohm,
H. Liibbig, s. 65-70, Vest-Berlin 1985.
Wood, J.V., Elvidge, C.J., Johnson, E., Johansen, A.,
Sarholt-Kristensen, L., Henriksen, O.: Copper-base
alloys processed by rapid solidification and ion
implantation. Mat. Res. Soc. Symp. Proc. Vol. 58, s.
451-54, USA 1986.
H. H. Andersen
3. Geofysisk Institut
Geofysisk Institut har til huse i Haraldsgade 6 og består
af 4 afdelinger, nemlig afdelingerne for meteorologi,
fysisk glaciologi, fysisk oceanografi og for den faste
jords fysik.
Instituttets forskning er baseret på en matematisk/
fysisk/kemisk beskrivelse og forståelse af forholdene i
atmosfæren, oceanerne, isen og den egentlige faste
jord. I det videnskabelige arbejde forenes eksperimentel
virksomhed med teoretisk modellering, og det er
koncentreret omkring et par indsatsområder: klimatologien
og udforskningen afjorden m.h.p. søgning efter
energi og råstofressourcer.
De igangværende projekter foregår ofte i samarbejde
med andre forskere. Der er tale om en bredt sammensat
gruppe af samarbejdspartnere: institutter ved
Københavns Universitet, sektorforskningsinstitutioner,
andre læreanstalter i Danmark og udlandet, samt
enkelte private firmaer.
Der gives undervisning i afdelingernes specialeområder,
på såvel 1. del, hovedfags- som licentiatniveau.
Herudover er fagområderne geodæsi og geokosmosfysik
placeret ved Geofysisk Institut. I disse fag gives der
undervisning på hovedfags- og specialeniveau ved
eksterne lektorer.
I 1986 påbegyndtes en exam.scient.-uddannelse i
meteorologi. Sigtet med uddannelsen er ansættelse
ved landets vejrtjenester som praktisk arbejdende forecastere.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 14
Professorer: W. Dansgaard, E. Eliasen, G. Kullenberg,
P. V. Sharma.
Lektorer: H.B.Clausen, C.U.Hammer, A.W.Hansen,
N. K. Højerslev, B. Machenhauer, K. Nygård, E.
A. Rasmussen, T. Risbo.
Adjunkter: K. Mosegaard, K. L. Rasmussen.
Akademiske TAP: N. Gundestrup, H. Hundahl.
Eksterne lektorer: H.C.Larsen, K. Poder, O. Remmer,
C. C. Tscherning, E. E. Ungstrup.
TAP: Antal årsværk: 14.
A. Boas, E. Chrillesen, L.Christensen, A.Guldager,
S.B.Hansen, J.Holck, R.Jenrich, O.Kristensen,
K. Larsen, L. Laursen, J. Nielsen, H. T. Petersen.
Forskningsvirksomhed:
1. Afd. for meteorologi
Der arbejdes ved afdelingen fortrinsvis inden for dynamisk
meteorologi. Herved forstås studiet af bevægelsessystemerne
i atmosfæren ud fra fysiske love. Et
vigtigt redskab i dette forskningsområde er numeriske
simuleringsmodeller af atmosfæren. Ved hjælp af numeriske
skemaer simuleres atmosfærens fysiske processer:
strømning, stråling, diffusion, sky- og nedbørsdannelse
samt de turbulente processer, der foregår i
grænselaget tæt ved jordoverfladen.
Sådanne modeller anvendes til studier af vejrets opførsel
på tidsskalaer fra timer til nogle dage (fx rettet
mod praktisk anvendelse i vejrtjenester) og til studier
af de generelle træk ved atmosfærens cirkulation, også
kaldet klimaet. I sidste forbindelse kan simuleringsmodeller
fortælle videnskaben, hvad der sker med klimaet,
hvis væsentlige forhold af sig selv og/eller på
grund af menneskelig aktivitet ændres, fx en øgning af
atmosfærens CCVindhold, fjernelse af de store skove,
vending af russiske floder, etc.
Atmosfærens tilstand til et givet tidspunkt bestemmes
ud fra observationer, som foretages over hele Jorden
rutinemæssigt, ved jordoverfladen eller oppe i atmosfæren
ved brug af balloner, fly eller raketter. Hertil
kommer observationer taget fra satellitter: ved måling
af reflekteret sollys og egenudstrålingen fra Jordens
overflade, luften og skyerne kan meteorologiske
parametre som temperatur, fugtighed og vind bestemmes.
Sådanne »remote sensing«-data indgår i afdelingens
forskning som et vigtigt supplement til de konventionelle
observationer.
1.1 Klimamodellering
1.1.1 Den i Årbog 1985 omtalte overførsel af en detailleret
simuleringsmodel fra det europæiske meteorologiske
center i England til Meteorologisk Instituts regneanlæg
er blevet gennemført, og der er foretaget visse
ændringer og forbedringer i modellen med henblik på
dens anvendelse som klimasimuleringsmodel. På
grundlag af en række integrationer over længere tid
(ca. 200 døgn) er modellens statisktiske egenskaber
Det naturvidenskabelige Fakultet 697
studeret og sammenlignet med det observerede klima.
En undersøgelse af den klimatiske effekt af anomalier i
den tropiske del af Stillehavet (El Nino-problemet) er
påbegyndt (L. Laursen, E. Eliasen).
1.1.2 Betydningen af et avanceret numerisk grænselagsskema
en global simuleringsmodel studeres i en
simplificeret version. Arbejdet udføres i samarbejde
med Niels Woetmann, Meteorologisk Institut (A. W.
Hansen)
1.2 Polare lavtryk
Polare lavtryk i nordlige farvande er ansvarlige for
mange hårdt-vejrs situationer i vinterhalvåret. Deres
udvikling og dynamik adskiller dem fra vestenvindsbæltets
normale lavtryk og de registreres kun i særlige
vejrsituationer.
Et projekt er påbegyndt angående et intenst, baroklint
polarlavtryk over Middelhavet.
Yderligere et projekt vedrørende forekomsten af polare
lavtryk ved Nordøstgrønland er igangsat som en
del af det tværfaglige East Greenland Current-projekt
(E. Rasmussen).
1.3 TOVS-data
De amerikanske NOAA-satellitter nedsender i grov
opløsning radiometriske data, TOVS-data. Disse data
undersøges for anvendelse i meteorologisk, operativt
arbejde (E. Rasmussen).
1.4 Klimatiske tidsserier
Klimaet — defineret som et langtidsmiddel af mange
vejrsituationer — varierer hen over et århundrede og
på endnu længere tidsskalaer. Den tiltagende bekymring
for negative effekter fra menneskelige aktiviteter
skyldes erkendelsen af, at temperaturen i middel for
den nordlige halvkugle er på vej opad (ca. 1/2-1° C pr
århundrede).
Et studium af disse problemer er igangsat på basis
aflange tidsserier af klimaparametrene, observeret på
danske stationer (A. W. Hansen).
2. Afd. for fysisk oceanografi
Oceanografien, videnskaben om havet, motiveres
blandt andet af vor udnyttelse af havets ressourcer.
Denne forudsætter kendskab til de ydre livsbetingelser
i havet, fx havvandets fysiske og kemiske egenskaber,
havstrømme, energiforhold, langtidsvariationer i temperatur,
saltindhold, iltindhold og næringssalte. Udnyttelse
af andre materialer ude på havet, såsom olie,
gas og mineralforekomster kræver ligeides et kendskab
til både de fysiske og kemiske forhold på udvindingsstedet.
Eksempelvis er forureningsgraden — og
måden et vigtigt og relevant forskningsfelt. Samfundets
forurening af havet gennem direkte og indirekte
spildevandsudledninger til vore kystområder har i dag
nødvendiggjort, at oceanografien må prioritere forskningsindsatsen
på dette område ganske højt. Denne
indsats koncentrerer sig især omkring de kystnære
vandmassers blandingsmåder og deres evne til at
transportere de miljøbelastende hovednæringssalte.
Afdelingens virksomhed omfatter undersøgelser af
havstrømme samt disses transport af salt, varme, svæv
og udvalgte stoffer (opløst organisk materiale, næringssalte,
olie, etc.). Desuden arbejdes der fortsat på
en global klassifikation på optisk grundlag af de øvre
vandmasser i verdenshavet. Denne klassifikation bygger
i dag på et materiale, der omfatter ca. 30 opmålte
havområder i de 3 oceaner, og er benyttet til at udvikle
og verificere algoritmer, som tillader beregninger af
havets varmeindtag som følge af dagslysindstrålingen
samt dets indhold af biomasse ud fra satellit- eller flybaserede
data. Hele dette forskningsmateriale er nøje
fulgt op med en instrumentudvikling — og produktion
— på vort laboratorium. Disse instrumenter har international
klasse og benyttes således da også af en række
havforskningscentre verden over.
Af naturlige grunde er de danske, nordiske, færøske
og grønlandske farvande vigtige undersøgelsesområder,
uden at de dog af den grund nødvendigvis far den
højeste prioritet. I de allerseneste år har der været en
tendens til at koncentrere forskningsinteressen omkring
subtropiske og tropiske farvande ud for Afrika,
sydlige USA, vestlige Australien og Adriaterhavet.
Dette skyldes til en vis grad de givne bevillingsforhold.
2.1 Lysforhold og vandets optiske egenskaber
2.1.1 Havenes optiske egenskaber giver en række oplysninger
om deres indhold af plankton, opslemmet
materiale i form af detritus og sediment, samt om opløst
organisk materiale. Herudover kan man få oplysninger
om dybden af den nedre grænse for den plankton-
produktive zone, vandkvaliteten og eutrofieringen
samt om energitransformationer af det indfaldende
dagslys til andre energiformer; varme, kemisk energi
(fotosyntese) og fluorescent energi, for blot at nævne
de tre vigtigste.
Satellit- og flymålinger over verdenshavet og kystnære
farvande til kortlægning af specielt planktonforekomster
og vandkvalitet kan alene udføres på baggrund
af forudgående optiske målinger udført til søs.
Forskningsaktiviteterne inden for den marine optik
har derfor i hele instituttets eksistensperiode omfattet
instrumentudvikling, optiske målinger til søs og teoridannelse.
I de seneste 9 år er der arbejdet med data over havets
farve, målt fra satellit (Nimbus 7 — Coastal Zone
Color Scanner) og fra fly med et lignende instrument.
De to metoder giver, efter korrektion for atmosfærens
indvirkning, sammenfaldende resultater.
I år er denne farvemålingsteknik blevet udvidet
med satellitmålinger af havets overfladetemperatur
for bedre at kunne beskrive biomassens vandringer i
23*
698 Universitetets årbog 1986
de øvre vandmasser (H. Hundahl, N. K. Højerslev,
L. Nykjær).
2.1.2 Arbejdet med at udvikle en globalt gyldig optisk
klassifikation af vandmasser er fortsat, specielt med
henblik på at forbedre muligheden for pålidelig bestemmelse
af biologisk aktivitet nær havoverfladen fra
fly eller satellit - uden brug af forskningsskibe.
Tidligere mangeårige vandkvalitetsmålinger i de
indre danske farvande med optiske metoder er analyserede
og rapporteret. Disse målinger peger hen imod,
at eutrofieringen i disse områder er mere end fordoblet
i de seneste 20 år.
Metoder til måling af havets varmeindtag som følge
af dagslysindstrålingen er forenklet og forbedret
(J. Holm, N. K. Højerslev).
2.1.3 En doktordisputats, Optical Properties of Sea
Water, som sammenfatter en væsentlig del af de resultater,
der er opnået i de seneste år blev forsvaret den
9.4. 1986 og godkendt den 16.4. 1986 (N. K. Højerslev).
2.2 Instrumentudvikling
I løbet af året er et selvregistrerende bøjesystem færdiggjort
og testet i havet ved flere lejligheder. Systemet
måler vandets gennemskinnelighed, biologisk aktivitet
gennem målinger af fluorescensen fra klorofyl-a,
samt dagslysindstrålingen over og under vandoverfladen.
Bøjesystemet er konstrueret således at instrumenter
til flere måleparametre kan indkobles.
En optisk partikeltæller til bestemmelse af størrelsesfordelingen
og mængden af suspenderet materiale
(plankton, oliedråber, o.lign.) er færdigudviklet på laboratoriet
og skal testes ved feltforsøg i 1987.
Arbejdet med et én-kanals oliefluorometer anses for
færdiggjort, idet instrumentprototypen er kalibreret,
testet ved et olie-feltforsøg i Nordatlanten samt rapporteret.
Endelig arbejdes der på laboratorieplan med at udvikle
en spektral, kompakt og profilerende lystransmissionsmåler
uden bevægelige dele (H. Hundahl,
N. K. Højerslev).
3. Glaciologisk afdeling
Forskningen er fortsat koncentreret om den grønlandske
indlandsis efter retningslinier omtalt i tidligere
årbøger.
Det nordiske samarbejde, der startede i 1985, blev
forsinket i 1986 og er udskudt til sommeren 1987.1 europæisk
regi inden for EF og i samarbejde med kolleger
fra Schweiz planlægges et forskningsprojekt vedrørende
klima og nedbørskemiske forhold i de sidste
1000 år. Disse forhold tænkes undersøgt i 400 m iskerner
fra Central Grønland, hvorfra der eksisterer detailleret
information om disse forhold i de sidste 200 år.
Afdelingen samarbejder endvidere med amerikanske
kolleger om glacio-kemiske undersøgelser af voldsomme
vulkanudbruds »fodspor« i arktiske og antarktiske
iskerner. Deformations- og temperaturmålinger
i borehullet ved Dye 3 genoptoges i 1986. Disse data
indgår i de is-fysiske beregninger til etablering af en
forbedret flydemodel til blandt andet en bedre forståelse
af iskappers opførsel under ændrede klimatiske
forhold. Af feltaktiviteter var foruden genmåling af
dybdehullet ved Dye 3, et genbesøg ved Camp Century
i Nordvest Grønland, 225 km øst for Thule. Her lå
indtil 1967 en amerikansk videnskabelig station, hvor
man borede den første iskerne til bunden af indlandsisen.
Desværre vedligeholdt man ikke adgangen til
dybdehullet, således har hullet siden 1977 været dækket
af sne. 2 mand fra afdelingen genfandt i sommeren
1986 hullet. Det er derfor muligt at måle deformationen
af dette borehul, der sidste gang blev målt i 1967.
Herved vil der optages vigtig supplerende information
om isens fysiske egenskaber fra endnu et dybdehul
(H.B.Clausen, W. Dansgaard, N.S.Gundestrup,
C. U. Hammer).
4. Afd.for den faste jords fysik
4.1 Inversion af reflek t ions se ism iske data
Refiektionsseismik er analyse af registreringer ved
jordoverfladen af rystelser forårsaget af kunstige eksplosioner.
Disse registreringer kan give oplysninger
om de geologiske lags seismiske bølgeudbredelseshastigheder
og vægtfylder og herved danne grundlag for
en vurdering af et eventuelt olie- og gasindhold.
Analysen af registreringerne sker numerisk på kraftige
computere. Hele problemstillingen kan formuleres
som et matematisk ligningssystem, der har optimale
løsninger, hvis nøjagtige udseende er svært at bestemme.
En effektiv numerisk metode til beregning af sådanne
løsninger er udviklet og testet i 1986 (K.Mosegaard).
4.2 Termiske modeller for planeter
Efter afslutningen af Apollo rumprogrammet konkluderede
man, at Månen indeholdt ca. 4 gange så meget
uran som Jorden, og at Månen derfor ikke kunne være
dannet samme sted som Jorden. I samarbejde med
UCLA, Los Angeles, har vi fremstillet en todimensional
regnemaskinemodel for temperaturen i de øverste
250 km af Månens overflade. Vi har vist, at det er
sandsynligt, at Månen har ca. det samme indhold af
uran som Jorden, og at det derfor ikke længere er udelukket,
at de to planeter kan være dannet på samme
sted. Vi har i år også arbejdet på at udvikle en én-dimensional
model for temperaturen ned gennem hele
Månen. Dette arbejde er næsten afsluttet. Vi arbejder
nu på at udvikle denne én-dimensionale model på
Merkur, og på meteorit-moderlegemer (K. L. Rasmussen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 699
4.3 Kridt-Tertiær grænsen
Det har været foreslået, at dinosauernes uddøen for
65 millioner år siden skyldtes et gigantisk meteornedslag.
En af 4 væsentlige observationer til støtte for
denne hypotese, er forekomsten af nogle ca. 1 mm
store mineralkugler. Sanidin-sfæruler. Sanidin-sfærulerne
er blevet fortolket som impacttektitter (nedstyrtning-
smelte-dråber). Vi har i flere år samarbejdet
med geologerne ved K. U. (H. J. Hansen og medarbejdere)
om at impact-hypotesen var fejlagtig. I år
har vi vist, at de nævnte Sanidin-sfæruler ikke er impact-
tektitter, men derimod små planterester uden
nogen kosmisk forbindelse. Dette faktum Qerner en af
de væsentlige grundpiller for impacthypotesen (K. L.
Rasmussen).
4.4 Spektral repræsentation af data på kugleflade
I samarbejde med RISØ's afdeling for vindenergi og
meteorologi er der udviklet en metode til FFT-analyse
af data på en kugleflade, såvel skalare, vektorielle som
tensordata (T. Risbo).
4.5 Halley-kometens vekselvirkning med solvinden
I samarbejde med Dansk Rumforskningsinstitut studeres
kometen Halley's vekselvirkning med solvinden
(T. Risbo).
4.6 Undersøgelser over Jordens magnetfelt ud fra borekerner
Jordens magnetfelt »fastfryses« ved afkøling af en
smeltemasse. Dette magnetfelt kan selv efter millioner
af år måles med avanceret udstyr. Resultaterne kan vise,
hvordan Jordens magnetfelt har varieret i styrke og
polaritet tilbage i tiden, samt at kontinenterne flytter
sig i forhold til hinanden på Jordkuglen.
Flere undersøgelser er i gang i samarbejde med eksempelvis
Geofysisk Afdeling, Institut for almen Geologi,
Københavns Universitet (R V. Sharma).
Redaktionsvirksomhed:
G. Kullenberg er medlem af redaktionskomiteen for
tidsskrifterne Tellus og Marine Pollution Bulletin.
E. Eliasen er redaktionsmedlem ved tidsskriftet
Tellus.
Fi. B.Clausen er co-editor ved Journal of Glaciology.
E. Rasmussen er co-editor ved Special Issue af Dynamics
of Atmospheres and Oceans.
Kollegiale organer og lign.:
N. K. Højerslev: medlem af Nordisk Kollegium for
Fysisk Oceanografi, Det internationale Havforskningsråd
inden for hydrografi og remote sensing,
dansk I APSO-repræsentant, samt medlem afworking
group on marine optics/I APSO.
C. U. Hammer: medlem af PRF's arbejdsgruppe for
atmosfærisk kemi. Dansk nomineret til: Geosphere/
Biosphere committee-(ICSU).
E. Rasmussen er formand for Working Group C on
mesoscale dynamics, IAMAP.
W. Dansgaard: medlem af Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd, Rumudvalget.
Gæster og rejser:
Professor J. Neumann, Israel i 3 mdr. Lektor Xu
Zhenglang, Kina i 5 mdr. Professor Unnstein Stefansson,
Reykjavik i 3 mdr. Professor S. Paterson, Vancouver
i 3 mdr. Professor R. Long, USA i 3 mdr.
Fra afd. for Glaciologi har medarbejdere været i
Grønland, hvor feltaktiviteterne foregår.
H. B. Clausen har i 3 mdr. arbejdet ved State University
of New York at BufTalo.
Publikationer:
Dahl-Jensen, D., Johnsen, SJ.: Palaeotemperatures
still exist in the Greenland Ice Sheet. Nature Vol.
320, No. 6059, s. 250-52, London 1986.
Finkel, R.C., Langway, C.C.J., Clausen, H.B.: Changes
in precipitation chemistry at Dye 3, Greenland.
Journal of Geophysical R esearch Vol. 91, No. D9,
s. 9849-55, USA 1986.
Gundestrup, N.S., Bindschadler, R.A., Zwally, H.J.:
Seasat range measurements verified on a 3-d ice
sheet. Annals of Glaciology Vol. 8, s. 69-72, Cambridge
1986.
Hammer, C.U.: Frozen News on hot events. Nature
Vol. 322, No. 6082, s. 778, England 1986.
-, Clausen, H.B., Tauber, H.: Ice-core dating of the
Pleistocene / Holocene boundary applied to a calibration
of the l4C time scale. Radiocarbon Vol. 28,
No. 2 A, s. 284-91, USA 1986.
Hansen, A.W., Isaksen, L.: Tørke og ørkendannelse i
meteorologisk perspektiv. Geografisk Orientering
3, s. 320-23, København 1986.
Hansen, H J., Gwozdz, R., Bromley, R.G., Rasmussen,
K.L., Vogensen, E.W., Pedersen, K.R.: Cretaceous-
tertiary Boundary Spherules from Denmark,
New Zealand and Spain. Bull. Geol. Soc. Denmark
35, s. 75-82, København 1986.
—, Gwozdz, R., Rasmussen, K.L., Hansen, J.M.,
Bromley, R.G.: The diachronous c/t plankton extinction
in the danish basin. Lecture notes in earth
sciences , vol 8: Global Bio-events, O. Walliser
(ed.), s. 381-84, Berlin/Heidelberg 1986.
Hundahl, H., Højerslev, N.K.: Optical methods in oceanography
with special reference to oil fluorometry.
International seminar on chemical and natural
dispersion of oil on the sea, S. E. Sørstrøm, s. 450-
71, Trondheim 1986.
Højerslev, N.K.: Visibility ofthe Sea with special reference
to the Secchi Disc. Ocean Optics VIII, Marvin
A. Blizard (ed.), s. 294-305, USA 1986.
700 Universitetets årbog 1986
—, Nykjaer, L., Camp, L.v.: Remote Sensing of the
Northwest African Upwelling Area — contribution
of CZCS and AVHRR images and meteorologicai
data for a study of the upwelling phenomenon. Data
Catalogue Vol. I + II, s. 207p,101p, Ispra, Italien
1986.
—; Studier af vandkvaliteten 1953-75 omkring Sjælland
som led i den marin-optiske forskning i Danmark.
Historiske Perspektiver, Beretning fra Fjerde
Danske Havforskermøde, København, januar
1986, Dansk Nadonalråd for Oceanologi, s. 87-98,
Hirtshals 1986.
Højerslev, N.: Optical Properties of Sea Water. Numerical
Data and Functional Relationships in Science
and Technology. New Series, Group V, vol. 3,
Oceanography, Subvolume a, J. Siindermann, s.
383-462, Heidelberg 1986.
Maurette, M., Hammer, C.U., Brownlee, D.E., Reeh,
N., Thomsen, H.H.: Placers of cosmic dust in the
blue ice lakes of Greenland. Science Vol. 233, s.
869-72, USA 1986.
Mayewski, P.A., Lyones, W.B., Dansgaard, W.: Sulfate
and Nitrate Concentrations froma South
Greenland Ice Core. Science Vol. 232, s. 975-77,
Washington 1986.
Rasmussen, E.A.: Det norske "Polar Lows Project".
VEJRET 28, s. 11, København 1986.
Rasmussen, E.A., Zick, C.: A polar low type ofvortex
over the Mediterranean. Proceedings of the International
Conference on Polar Lows, Oslo 1986, The
Norwegian Meteorologicai Institute (eds), s. 11,
Oslo, Norge 1986.
—: Different types of polar lows affecting Scandinavia.
Proceedings of the International Conference on Polar
LOWS, Oslo 1986, The Norwegian Meteorological
Institute (eds), s. 13, Oslo, Norge 1986.
Rasmussen, K.L.: Tunguska Mysteriet i 1908. Naturens
Verden 9, s. 352-60, København 1986.
Sharma, P.V: Geophysical Methods in Geology. New
York 1986, 442 s.
Steffesen, M., Rasmussen, E.A.: An investigation of
the use of TOVS-data in polar low research. Polar
Lows Project, Subproject No. II Technical Report
No. 25, s. 45, Oslo, Norge 1986.
Thompson, L.G., Mosley-Thompson, E., Dansgaard,
W.: The Little Ice Age as Recorded in the
Stratigraphy of the Tropical Quelccaya Ice Cap.
Science Val. 234, No. 4774, s. 361-64, Washington
1986.
Aksel Walløe Hansen
4. Niels Bohr Institutet
Historie:
Kort skitse af Niels Bohr Institutets udvikling. (Læsere,
der måtte være interesserede i en fyldigere fortællinger
om Niels Bohr Institutets historie, kan henvises
til en bog af den unge australske fysiker Peter Robertson:
The Early Years: The Niels Bohr Institute 1921-
30 (Akademisk Forlag 1979).
Baggrunden for instituttets oprettelse var følgende:
I 1913 udkom Niels Bohrs første banebrydende arbejder
om atomernes opbygning og stabilitet. De følgende
par år tilbragté Bohr i England efter indbydelse af
Rutherford. I 1916 vendte han hjem for at overtage det
nyoprettede professorat i teoretisk fysik ved Københavns
Universitet.
I begyndelsen havde Bohr blot et lille arbejdsværelse
i Sølvgade, men han tog hurtigt initiativ til oprettelsen
af et institut, hvor arbejdet skulle koncentrere sig
om udforskningen af de helt nye og overraskende lovmæssigheder,
som atomernes verden havde åbenbaret.
Gennem en storsindet indsamlingsindsats fra privat
side blev en grund ved Fælleden erhvervet og staten
bekostede opførelsen af den bygning, som stadig rummer
auditoriet i sin oprindelige skikkelse. »Instituttet
for teoretisk Fysik« stod færdig i 1921.
Instituttet blev hurtigt et internationalt samlingssted,
og kredsen omkring Bohr med Heisenberg i spidsen
lagde grundstenen til den helt nye begrebsbygning,
som vi kalder kvantemekanikken. I trediverne,
efter opdagelsen af neutronen, blev studiet af atomkernernes
struktur et centralt element i instituttets virke,
som det er den dag i dag, hvor dog selvfølgelig mange
andre nye problemkredse er kommet til, f.eks. forbundet
med udforskningen af kernepartiklernes indre
struktur og universets udvikling på stor skala.
Siden 1921 har instituttet gentagne gange gennemgået
udvidelser, både ved egentlig tilbygning og ved
overtagelse af de oprindelig til lærerboliger indrettede
»villaer«. Udvidelsen 1924-26 blev bekostet af International
Education Board (den senere Rockefeller
Foundation), og grunden blev stillet til rådighed af
Københavns Kommune. En ny betydelig udvidelse af
instituttet fandt sted i 1946-48 bekostet af statsmidler
med store tilskud, især til den eksperimentelle udrustning,
fra Carlsbergfondet og Thrigefondet. I 1961 kom
så Tandem Accelerator Laboratoriet til, der af pladsmæssige
hensyn placeredes som nabo til forsøgsstationen
Risø.
Niels Bohr virkede til sin død i 1962 som instituttets
bestyrer. I den siden da forløbne tid har instituttets
stab set det som en hovedopgave at bevare og videreudvikle
instituttets særlige karakter af et internationalt
videnskabeligt samarbejdssted, som har præget
det lige siden dets grundlæggelse, ligesåvel som den
Det naturvidenskabelige Fakultet 701
særlige vægt på et nært samarbejde mellem teoretisk
og eksperimentel forskning.
Ved Niels Bohrs 80-års dag i oktober 1965 fik Instituttet
for teoretisk Fysik officielt det navn, som det i
årevis havde haft i folkemunde: Niels Bohr Institutet.
I 1957 oprettedes NORDITA (Nordisk Institut for
teoretisk Atomfysik) som en internordisk institution i
tæt tilknytning til Niels Bohr Institutet. De to institutter
har siden da boet og arbejdet nært sammen i bygningskomplekset
på Blegdamsvej. Gennem virksomheden
ved NORDITA har miljøet ved de to institutter
for eksempel faet udbygget kontakten med faststoffysik
og astrofysik.
Lokaleforhold:
Blegdamsvej
I 1986 er aktiviteten i den tidligere afdeling for Isotop
Separation og Atomare Sammenstød nedlagt på
grund af den pålagte personale reduktion.
De lokaler, som herved blev ledige er taget i brug til
eksperimentel højenergifysik.
Den »gamle« isotopsepartor er overtaget af Danmarks
Tekniske Museum, Helsingør. Den »nye« isotopseparator
vil blive etableret som et fælles instrument
for Niels Bohr Institutet og Fysisk Laboratorium,
lokaliseret på H. C. Ørsted Instituttet.
Stab:
Blegdamsvej
VIP: Antal årsværk: 66, hvoraf instituttets stab: 42 og
gæsteforskere: 24.
Professorer: Aa. Bohr, T. Huus, O.Nathan (orlov),
Aa. Winther.
Forskningsprofessor: H. B. Nielsen.
Lektorer: M.-L. Andersen, J. M. Bang, S. Bjørnholm,
J. Bondorf, N. Brene, R. A. Broglia, H.Bøggild, E.
Dahl-Jensen, G. Damgaard, T. Døssing, J. D. Hansen,
K. H. Hansen (bestyrer), S. Holm, J. E. Hooper,
J.Kalckar, B. Lautrup, E.R.Lohse, B.Madsen,
R. Møllerud, O. B. Nielsen, B. Nilsson, R Olesen,
J. L. Petersen, N. O. Roy-Poulsen, O. Ulfbeck, L. Vistisen.
Adjunkter: J. Ambjørn, P.H.Damgaard, P. H. Hansen.
Seniorstipendiat: H. Flyvbjerg.
Kandidatstipendiater: C.Jensen, J. Sommer-Larsen,
J. Sidenius, K. Sneppen, H. H. Thodberg.
Lektorstipendiat: P. Cvitanovic.
Forskningsrådsstipendiater: J. R. Hansen, J. A. Lopez,
P. R. Møller, R. Nakayama, P. Orland, G. Petersen,
C. Yannouleas.
Andre stipendiater og langtidsgæster:
C. S. Aulakh, F. P. Barranco, Z. Bern, C. Dasso, J. de
Boer, E. Gonzales, E. Gozzi, V. G.Guba, M.Jensen,
O. Kofoed-Hansen, R. A. Kvatadze, P. Lotti, E. G.
Lubeck, M. M. Nieto, J.M.Pacheco, V. Ponisch,
D. Rohrlich, T Shimada, Y. R. Shimizu, M. Shintani,
J.Teuber, E. Vigezzi, S.-K. Yang, M.Yu, H.-
B. Zheng.
Akademisk TAP: Antal årsværk: 5.
H. Bertelsen, Ph. Dam, O. Holck, A. Lindahl,J. Madsen,
G. Sidenius.
TAP: Antal årsværk: 42.
R. Almegaard, M.Andersen, S.T.Andersen, L.Antvorskov,
F. Benajem, H. Bork, B. Brøndum, M. Christensen,
E. Damborg, J. Damstedt, S. Aa. Djernæs, A.
Elsving, E. Grothe, K. Gudbjerg-Hansen, H. Gustafsson,
E. Hansen, F. Hansen, F. B. Hansen, J. B. Hansen,
U. H. Hansen, U. M. Hansen, B. Heitmann,
Aa. Hellsten, 1. Holm, B.Jacobsen, E.G.Jacobsen,
J.Jensen, K.T.Jensen, P.Jensen, K.Johansson,
L.Jørgensen, L. Karrer, M. Kozner, 1. Kjems, L. Kristiansen,
B. Larsen, U. Larsen, V Lasheras, B. Madsen,
J. Madsen, L. Madsen, B. Maimin, F. Michaelsen
(orlov), J. Michaelsen, B. F. Mikkelsen, L.J. Mortensen,
K. Møller, A. Nielsen, B. Nielsen,
J. B. Nielsen, R. Nielsen, S. Aa. Nielsen, E. Perl, E. Petersen,
B. Poulsen, L. Raundorf, B. Reinert, E. Rostrup,
V. Rothenberg, J. Skjoldborg, O. Slott, H. Tordrup,
T. Trinnerup, H.Vedel, V. Voetmann, K. Wallind,
B. Wetche.
Tandem Accerator Laboratoriet
VIP: Antal årsværk: 23, hvoraf instituttets stab: 17 og
gæsteforskere: 6.
Professor: B. Elbek.
Lektorer: J. H. Bjerregaard, J. Borggreen, P. R. Christensen,
C. Ellegaard, C. Gaarde, J. Garrett, G. Hagemann,
B. Herskind, A. Holm, P Høj-Christensen,
J. S. Larsen, M. Olesen, J. Pedersen, G. Sletten, F. Videbæk
(orlov).
Lektorstipendiat: J.J. Gaardhøje.
Forskningsstipendiater: B. Lauritzen, F. Azgui, P.
Chowdhury.
Andre stipendiater og langtidsgæster: A. Bruce,
J. H. Christiansen, T S.Jørgensen, B. Million, M. A.
Riley, K.-J. Schiffer, C.-H. Yu.
Akademisk TAP: Antal årsværk: 3.
K. Hagemann, N. J. S. Hansen, P. Knudsen.
Antal årsværk for TAP Personale: 25.
I.Aarosin, B.Andersen, K. Bjørnholt, L.W.Boesen,
I.Bærentsen, 1. Christiansen, S. Dahl, J. Engelhardt,
J.Fenger (orlov), C.Hansen, E.I.Hansen, H. E.
Hansen, H.J. Hansen, J. C. Hansen B. Hørmann, I.
Jørgensen, J.Jørgensen, T. Kamper, J. E. Knudsen,
H. Kyndbo, K. W. Lauritzen, N. K. Lindegaard,
C.Mortensen, G.W.Olsen, 1. Olsen, O. B. Rasmussen,
J. E. Sørensen, G. Thomsen (orlov), B. Thorvaldsen^.
Westergaard.
702 Universitetets årbog 1986
Forskningsvirksomhed:
Fysikkens udvikling i vort århundrede er ikke mindst
kendetegnet ved dens stadigt videre rækkende sammenhæng
og fastere vævede enhed, der så at sige
spænder over hele naturens register fra atomkernepartiklernes
(nukleonernes) indre struktur over makroskopiske
stofformer til selve opbygningen og udviklingen
af universet som helhed. Niels Bohr Institutet må i
overensstemmelse med sine traditioner og sin funktion
i det internationale videnskabelige samarbejde føle
det på én gang som en naturlig forpligtelse og som en
inspirerende udfordring at søge at bidrage til den videnskabelige
udvikling over den størst mulige del af
dette spektrum. - Det siger sig selv, at de følgende linier,
hvori situationen søges malet med bred pensel,
ikke kan yde retfærdighed mod de mange separate
fremskridt af detaljer, hvoraf helheden til syvende og
sidst bygges op. I så henseende henvises den interesserede
læser til Institutets årlige forskningsrapport.
(Research Activities at the Niels Bohr Institute &
Nordita, seneste udg. February 1987. Fås ved henvendelse
til instituttet).
Et grundlæggende træk i kvantefysikken er dette, at
den rum-tidslige udstrækning af de strukturer, som
man kan undersøge med en given stråle af atomare
partikler, varierer i omvendt forhold til energien af de
anvendte partikler. Dette træk — som direkte afspejler
bølgeaspektet af de atomare objekter — er ansvarligt
for, at udforskningen af nukleonernes (protonens og
neutronens) indre struktur kræver anvendelsen af uhyre
store acceleratorer til frembringelse af høj-energetiske
partikel stråler. Sådanne anlæg overstiger et
enkelt lands ressourcer (undtagen for de allerstørstes
vedkommende), men takket være Danmarks medlemskab
af den inter-europæiske organisation CERN, er
instituttets medarbejdere i stand til at bidrage til den
eksperimentelle højenergifysik ved hjælp af acceleratorerne
i Geneve. Fler studeres processer, hvor højenergetiske
protoner bringes til sammenstød med andre
protoner eller antiprotoner og dels spredes, dels omdannes
til andre partikler herunder mesoner (der kan
anskues som »kvanter« i de kraftfelter, der formidler
de stærke kernekræfter mellem, for eksempel, nukleonerne
i en atomkerne). De eksperimenter ved CERN,
som Niels Bohr Institutets højenergiafdeling har deltaget
i, har særlig drejet sig om undersøgelser af strukturen
af den partikelstråling, der er resultatet af et
stærkt uelastisk sammenstød mellem to protoner eller
mellem en proton og en antiproton. Sigtet er herved at
kunne isolere og studere begivenheder, som har dominerende
træk kommende fra et enkelt tæt og hårdt
sammenstød af en delpartikel (kvark eller gluon) fra
hver af de to objekter (proton/antiproton), som passerer
hinanden.
De teoretiske problemstillinger inden for højenergifysikkens
område karakteriseres ved den kompleksitet,
der er et resultat af forsøgene på at indbygge relativitetsteoriens
krav i en konsekvent kvanteteoretisk beskrivelse.
Lovende udviklinger er forbundet med en
feltbeskrivelse af de elementære vekselvirkninger gennem
en særlig klasse af felter, de såkaldte gauge felter.
De elementære partikler, som erfaringsmaterialet
udpeger, omfatter tre familier på hver to kvarker som
elementarpartikler for de stærkt vekselvirkende kernepartikler
og tre familier på hver to leptoner (hvoraf elektronen
og dens tilhørende neutrino er een), som ikke
påvirkes af de stærke kernekræfter. Disse to sæt af
seks partikler er alle såkaldte fermioner (partikler med
halvtalligt spin (1/2)).
Kraftfelterne, som virker imellem partiklerne, har
kvanter, de såkaldte bosoner (partikler med heltalligt
spin). Af dem kendes fotonen (kvantet af de elektromagnetiske
kraftfelter), gluonerne (kvanter af kraftfelterne
imellem kvarkerne) og de tunge vektorbosoner
Wog Z (kvanter af de svage kernekraftfelter).
En af hovedaktiviteterne på Niels Bohr Institutet er
den teoretiske og eksperimentelle udforskning af atomkernernes
struktur og egenskaber. Med undtagelse
af kernerne af de letteste grundstoffer er atomkernerne
jo sammensat af et stort antal nukleoner. Sådanne
mange-partikel kvantesystemer opviser træk, der er
helt forskellige fra de enkelte bestanddeles egenskaber,
såkaldte »kollektive effekter«. Et ledemotiv i kernefysikkens
udvikling gennem de sidste tyve år har
været samspillet mellem enkelt partikel egenskaber og
kollektive egenskaber. I den forløbne periode er et rigt
nuanceret billede af kernestofTets egenskaber under
normale forhold tonet frem. Uanset detaljer, der endnu
måtte mangle, turde en vis foreløbig afslutning være
nået i denne henseende. For en nøjere efterprøvelse
af de stadig mere forfinede teoretiske forestillinger er
det nu af største interesse at studere kernerne under
forhold, der afviger stærkt fra de normale. Af særlig
betydning i denne henseende er situationer, hvor kernerne
er i hastig rotation, hvorved indflydelsen af de
sædvanligvis ganske svage centrifugalkræfter og Corioliskræfter
bliver særdeles følelig.
Studiet af kernestoffet under disse forhold involverer
sammenstød mellem ioner af tunge kerner. Alt efter
hvor tæt kernerne passerer forbi hinanden, kan der
i sådanne processer ske en hel række reaktioner, lige
fra rent elektromagnetiske anslag (når kernerne passerer
langt fra hinanden), overførsel af nogle fa nukleoner
(når kernerne akkurat kommer indenfor kernekræfternes
rækkevidde) til såkaldte dybt inelastiske
kollisioner og fusions-reaktioner, i hvilke de to kerner
smelter sammen til én kerne. I det sidste tilfælde er det
netop, at denne ved fusionen frembragte »compound
«-kerne udmærker sig ved meget høje rotationshastigheder
(store impulsmomenter), der rækker helt
op til den grænse, hinsides hvilken kernen ikke længere
er stabil.
Ligesom det som nævnt er tilfældet for atomkernerne,
der udviser karakteristiske egenskaber resulterenDet
naturvidenskabelige Fakultet 703
de ved et samvirke af et stort antal kernepartikler,
frembyder materien i den faste og flydende tilstandsform
egenskaber, som må fortolkes som typiske kollektive
effekter (et eksempel herpå er den såkaldte supraledning).
Faststoffysikken, der især dyrkes i gruppen
ved NORDITA, har berøringsflader både til astrofysikken
(stoffets tilstandsformer under ekstremt høje
tryk, som inde i stjernerne) og til kernefysikken og
endda højenergifysikken, hvor man i den formelle beskrivelse
støder på problemstillinger, der er analoge til
dem, man møder ved karakteriseringen af faseovergange
(f.eks. overgang fra fast til flydende eller supraledende
til normal fase).
Astrofysikken, der udgør den yderste ende af fysikkens
register, fra det uendelig små til det uendelig store,
tilstræber tillige i mange henseender en syntese af
samtlige fysikkens discipliner. Det eksperimentelle
grundlag er naturligvis astronomiske observationer af
optiske kilder (synligt lys) eller radiokilder. Instituttet
kan i disse år glæde sig ved en løfterig udvikling såvel
af kontakten til den observerende astronomi, som af
opbygning af en teoretisk astrofysikgruppe ved NORDITA,
som medarbejdere ved Niels Bohr Institutet
kan samarbejde med. Overmåde indtryksfuld er den
indsigt, at universet ikke er et statisk system — en teaterscene
- men et system i en dynamisk udvikling, om
hvis faser vi gennem astrofysikken far stadigt mere pålidelige
vidnesbyrd. Den foreløbige eksperimentelle
indsigt er i overensstemmelse med den antagelse, at universet
er begyndt med en uhyre lille udstrækning
med overmåde høj tæthed og temperatur og er opstået
i et »big bang« for 10-20 milliarder år siden. Siden da
er temperaturen og tætheden aftaget som følge af en
stadig kosmisk udvidelse, om hvilken rød-forskydningen
af spektrallinierne fra fjerne galakser (mælkevejssystemer)
bringeros bud.
Der er al mulig grund til at tro, at fysikken også i
fremtiden inden for forskellige områder af det samlede
register vil give anledning til ny dybtgående belæring
med hensyn til rækkevidden og foreneligheden af fundamentale
dagligdags begreber inden for et stadig udvidet
erfaringsområde. Som det allerede blev erkendt
efter udviklingen af relativitetsteorien og kvantateorien
har denne belæring en meget generel karakter, idet
den øger vor indsigt i vilkårene for gensidig menneskelig
meddelelse og beskrivelse af erfaringer overhovedet.
De enkelte fysiske fagområders udvikling sker i betydelig
grad gennem et samspil imellem dem, og der
kan knyttes lovende perspektiver til en udnyttelse af
foreliggende naturlige muligheder for en tættere organisation
af de ydre rammer for separate aktiviteter.
Derfor indeholdt Niels Bohr Institutets bidrag til Det
naturvidenskabelige Fakultets langsigtede forskningsplanlægning
i foråret 1986 en tilslutning til forslaget
om, at der på grundene Blegdamsvej 15-21 skabes
et nyt forskningscenter omfattende NBI, NORDITA,
Dansk Rumforsknings Institut og Astronomisk
Observatorium ved Københavns Universitet. Den
umiddelbare anledning til fremsættelsen af dette forslag
er Dansk Rumforsknings Instituts ønske om at
flytte fra dets nuværende placering i lejede lokaler i
Lyngby til en placering i nærmere tilknytning til de
nævnte institutioner.
1. Teoretisk partikelfysik
Problemstillingerne inden for den teoretiske partikelfysik
tager udgangspunkt i den såkaldte »standard
model«. Denne udgøres af teorierne for de fire naturkræfter;
de elektromagnetiske og de svage (beskrevet
af Glashow-Weinberg-Salam-teorien), de stærke (beskrevet
af kvantekromodynamikken) samt de gravitationelle
eller tyngdekræfterne (beskrevet af Einsteins
almene relativitetsteori). Alle disse teorier behandler
naturens frihedsgrader som geometriske, ikke som
mere almene numeriske størrelser. De kaldes gaugeteorier.
Ifølge standard-modellen er stoffet sammensat
af såkaldte kvark- og leptonpartikler, der vekselvirker
indbyrdes som beskrevet af teorierne. Der kendes 3
såkaldte familier, hver bestående af to kvark- og to lepton-
»arter«. Standard-modellen har fejret en lang
række triumfer og står idag uimodsagt af eksperimenter.
Imidlertid står mange spørgsmål stadig uafklarede.
Den aktuelle forskning sigter dels på en uddybende
forståelse af den måde, standard-modellen virker på,
dels på forsøg på at indbygge standard-modellen i en
større forenet rammeteori for alle vekselvirkninger. Af
betydelig interesse i disse år er således forestillinger
om, at alle standard-modellens kvanter (frihedsgrader)
har deres udspring i forskellige anslåede tilstande
af en »universel« superstreng. For at undersøge disse
og andre forhold søger forskningen i partikelfysik inspiration
fra mange nabodiscipliner: astrofysik, faststoffysik,
overfladefysik, matematik, etc. (H. B.
Nielsen, Professor P. Di Vecchia (Nordita), N. Brene,
B. Lautrup, P. Olesen, J. L. Petersen, P. Cvitanovic,
H. Flyvbjerg, J. Sidenius, J. Ambjørn, P. H. Damgaard,
C. S. Aulak, D. Bennett (Farmaceutisk Højskole),
Z.Bern, A. Clarizia (Nordita), B. Durhuus (Matematisk
Institut), M. Einhorn (Nordita) M. Flensburg
(Nordita), G. Goldberg (Nordita), E. Gozzi,
J. Greensite, E. K. Grundberg (Nordita), K. Hornfeck
(Nordita), T.Jonsson (Nordita), M. Laursen (Nordita),
J. T. M. Louko (Nordita), K.J. Mursula (Nordita),
R. Nakayama, M.Nieto, E.J. Nykånen (Nordita),
P. Orland, F. Pezzella (Nordita), F. Ravanim
(Nordita), D. Rohrlich, T. Shimada, M. Shintani,
A. K. Tollsten, S.-K. Yang, M.Yu, H.B.Zheng,
M. Øgren).
2. Relativitetsteori og kvanteteorien
Disse beskrivelser er grundigt udforskede og deres empiriske
gyldighed vel efterprøvet - for den relativistiske
kvanteelektrodynamiks vedkommende med svimlen704
Universitetets årbog 1986
de præcision. Ikke desto mindre rummer de her og der
paradokser, der så at sige er blevet efterladt, da fysikkens
frontlinie rykkede fremad. Som eksempel kan
nævnes :Ækvi valensmellemelektromagnetiskselvenergi
og inertiel masse (analyseret i publikation i 1982),
lokalisation afladede partikler med spin, elektromagnetisk
udstråling fra ladninger i frit fald (konstant acceleration)
og beskrivelse af det elektromagnetiske vacuum
fra et accelereret henførelsessystem (Professor
I.Lindhard (Fysisk Institut, Aarhus), 1. Kalckar,
O. Ulfbeck)
3. Kvantebeskrivelsen af systemer med mange frihedsgrader
Kvantefysikkens udvikling har stadigt tydeligere demonstreret,
at systemer med stort antal frihedsgrader
(f.eks. kvantevædsker, tunge atomkerner, metaller, elektromagnetiske
felter) rummer helt overraskende
subtile træk uden noget modstykke hos kvantesystemer
med ganske fa frihedsgrader (brintatomer, lette
kerner). Alle de gængse indførelser (lærebøger, etc.)
tager udgangspunkt i og lægger hovedvægten på systemer
med fa frihedsgrader. Den opgave - at udarbejde
et kursus (med foreløbige noter), hvori studenterne fra
første færd stilles over for typiske systemer med mange
frihedsgrader er fascinerende derved, at den fremviser
et forskningsmæssigt såvel som et pædagogisk aspekt.
Forskningsaspektet består i at fremdrage eller konstruere
særligt karakteristiske eksempler, og at analysere
problemstillingerne nøje for derefter at skrælle
dem for alle komplikationer, der ikke er essentielle.
Tilbage står den gradvise simplifikation af argumentationen,
indtil kun selve det logiske skelet står tilbage.
Det pædagogiske aspekt er at bibringe studenterne
præcis den fænomenologiske forståelse og formelle
kunnen, som er nødvendig for forståelsen af argumentationen
(Aa. Bohr, O. Ulfbeck)
4. Eksperimentel partikelfysik
Medarbejdere ved instituttet er som grupper i internationale
kollaborationer engagerede i eksperimentelle
programmer ved CERN. I to løbende eksperimentelle
programmer undersøges strukturen af partikelstrålingen
fra stærkt uelastiske sammenstød mellem
to protoner eller mellem en proton og en antiproton.
De to programmer er baseret på eksperimentelle
data fra forsøg ved CERN's proton lagerringe (ISR,
som blev nedlagt i 1984, men eksperimentets dataanalyse
foregår stadigvæk) og ved proton-antiproton
Collideren i CERN's Super Proton Synchrotron
(SPS), hvor de sammenstødende partiklers energier i
tyngdepunktsystemet er henholdsvis omkring 30
GeV og 300 GeV. I begge tilfælde observeres der begivenheder,
hvor den udsendte stråling vidner om
tætte og hårde sammenstød mellem et enkelt par af
delpartikler (kvarker eller gluoner) fra proton/antiproton
parret, som passerer igennem hinanden, og
eksperimenterne tillader derfor studier af disse stødprocesser
imellem kvarker og gluoner. Fremtrædende
træk ved fænomenerne omfatter de såkaldte jetter
(forholdsvis snævre byger af partikler), der fremkommer
som slutprodukter, når en spredt kvark eller
gluon bevæger sig væk fra de øvrige kvarker og gluoner
i systemet, og identificerbare henfaldsprodukter
af de tunge vektorbosoner W+ og Z0, som produceres
i sammenstød mellem en kvark og en antikvark af tilstrækkelig
energi. Disse partikler, hvis masser er omkring
90 GeV/c2, spiller en rolle for de svage kernekræfter
svarende til den rolle, som fotonen spiller for
de elektromagnetiske kræfter. Observationerne af deres
henfaldsprodukter i eksperimenterne ved SPS
Collideren udgør de første direkte eksperimentelle
vidnesbyrd om deres eksistens.
Begge de to eksperimenter er nu i sene faser af deres
omkring tiårige Ivetider, og de to grupper af medarbejdere
deltager nu også i forberedelserne til to af de ialt
fire store eksperimenter, som planlægges udført ved
den elektron-positron collider, LEP, som er under
bygning ved CERN, og som forventes færdigbygget i
1989. De to eksperimenter kaldes ALEPH og DELPHI.
Blandt de på forhånd kendte emner som vil blive
studeret her, er for eksempel Z" partiklen, der vil optræde
som en kraftig resonans i e+e~ vekselvirkningen,
når +e~ systemets energi svarer til Z0massen, og
e+e~ annihilationer ind i hadrontilstande, som vides
at gå igennem en mellemtilstand, bestående af et
kvark-antikvark par. De resulterende jetter vil tillade
nye og detaljerede studier af kvarkernes og gluonernes
fysik. I en senere fase af LEP programmet vil stødenergien
blive forøget tilstrækkeligt til, at produktionsprocessen
e+e~ —» W + W~ kan studeres.
En fremtrædende fysisk problemstilling angår
spørgsmålet om, hvorfor de fire »jævnbyrdige« partikler,
fotonen, Z0, W4 vejer omkring 90 gange så meget
som en proton).
Herudover deltager man i planlægningen af eksperimetelle
undersøgelser af sammenstød mellem relativistiske
tunge atomkerner. Motiveringen for sådanne
undersøgelser er en forventning om, at der i sammenstød
mellem energirige tunge atomkerner hyppigt vil
optræde en så stærk opvarming og sammenpresning
af kernestoffet, at det fra sin sædvanlige fase bestående
af protoner og neutroner går over i en fase bestående
af kvarker og gluoner. Studier af forholdene omkring
en sådan faseovergang vil kunne belyse de centrale
problemstillinger angående kvarkernes og gluonernes
indespærring i hadronerne under sædvanlige
kernefysiske forhold (ISR/DELPHI: H. Bøggild,
E.Dahl-Jensen, G.Damgaard, K.H.Hansen, J. E.
Hooper, E. Lohse, P. R. Møller, H. H. Thodberg,
R. Kvatadze.
SPS/ALEPH: Lektorerne J. D. Hansen, B. Madsen,
R. Møllerud, Adjunkt P. H. Hansen, J. Renner Hansen,
G. Petersen, O. Kofoed-Hansen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 705
5. Teoretisk kernefysik
De teoretiske studier af atomkernernes egenskaber er
stærkt præget af den store teknologiske udvikling af de
eksperimentelle muligheder, som har fundet sted i det
sidste årti.
Gennem konstruktion af nye acceleratorer ved adskillige
udenlandske laboratorier er det blevet muligt
at frembringe energirige projektiler af store atomkerner,
der bringes til at ramme andre atomkerner. Kollisioner
mellem atomkerner kan bringe kernestoffet i situationer,
der er vidt forskellige fra forholdene i de stabile
atomkerner. Med variation af projektilets størrelse
og energi fås en righoldighed af overgange til nye
former for kernestof, rækkende fra opløsningen af superfluiditet
ved de laveste energier, over en eksplosiv
fordampning af de kolliderende kerner ved mellemenergier,
til en eventuel opløsning af den indre struktur
af kernernes protoner og neutroner ved de højeste
energier.
Den teoretiske kernefysikgruppe ved Niels Bohr Institutet
har i samarbejde med de mange gæster, der
har besøgt instituttet, været centralt placeret i undersøgelser,
som dækker hovedparten af dette store felt.
Ved de laveste energier har de kolliderende atomkerner
en tendens til at smelte sammen til en enkelt
kerne. Sandsynligheden for sammensmeltning er givet
ved en kvante-tunneleffekt. Overførsel afløst bundne
nukleoner kan give overraskende modifikationer af
tunnelprocessen. Ved lidt højere energi kan den sammensmeltede
kerne rotere stærkt efter dannelsen, eller
de to kerner kan hænge sammen i kort tid for derefter
at fortsætte deres bevægelse, efter at have udvekslet
både energi og stof. Disse reaktionsprodukter fra kollisionerne
er varme kerner, der roterer og vibrerer. Under
deres afkøling udsendes nukleoner og gammastråling.
Studiet af højt anslåede kvantesystemer og den
måde, de mange forskellige bevægelsesformer indvirker
på hinanden, har været en væsentlig aktivitet i
gruppen i det forløbne år. Disse studier har hentet inspiration
fra de højt udviklede eksperimentelle metoder
til detektion af gammastråle henfald, som er udviklet
på instituttets Tandem Accelerator Laboratorium.
Teoretiske undersøgelser af selve kollisionsforløbet
er en anden problemkreds. I denne forbindelse er
der udført teoretiske studier af de gnidningskræfter,
der bremser den relative bevægelse af de to atomkerner.
Når bombardementsenergien i kollisionsprocessen
kommer over en vis tærskelværdi, kan kernestoffets
sammenhængskræfter overskrides, og de kolliderende
kerner vil brydes i mange større eller mindre stykker.
Disse brudfænomener i kollisioner ved højere energier
har været et vigtigt forskningsområde for gruppen i
det forløbne år. En sådan fragmentering er kendt fra
andre grene af fysikken og giver fælles aktivitet med
grupper indenfor faststoffysik og astrofysik.
Ved voksende energi kan stoffet også komprimeres,
og over en vis temperatur vil nukleonernes indre frihedsgrader
anslås og pi-mesoner udsendes. Den dynamiske
udvikling af kernestoffets bevægelse i disse voldsomme
kernekollisioner er en kompliceret problemstilling,
der har optaget gruppen i stigende grad i det
forløbne år.
Ved meget høj energi kan nukleonerne antages helt
at miste deres identitet, hvilket betyder, at stoffet i et
kort tidsrum og indenfor det lille volumen, der udspændes
af de kolliderende atomkerner, overgår til en
tilstand, der formentlig eksisterede tidligt i det ekspanderende
univers - den såkaldte kvark-gluonfase.
Der findes endnu ikke eksperimentelle data, som kan
understøtte denne teoretiske overvejelse, der har stigende
international interesse i disse år. I gruppen i
København har der været aktivitet oeså indenfor dette
felt.
Nukleonernes indre frihedsgrader kan vise sig i andre
kerneegenskaber, der også er blevet studeret ved
Niels Bohr Institutet. Ved kernereaktioner, som benytter
sig af lette projektiler med middelhøje energier,
har man anslået en spin-kæmperesonans. De nærmere
undersøgelser af denne tilstand har vist effekter fra
nukleonernes indre frihedsgrader og har været studeret
ved modeller, hvor nuleonerne opfattes som opbygget
af kvarker. Gruppen har også været engageret i
teoretiske studier af betydningen af de indre nukleonfrihedsgrader
for egenskaberne ved udstrakt kernestof.
Disse udviklinger i kernefysikken, som bliver gennemført
i et nært samarbejde med flere udenlandske
grupper og NORDITA, er ved at åbne grænseområdet
til partikelfysikken.
De eksperimentelle og teoretiske kernefysikgrupper
ved NBI har i 1986 afholdt nedennævnte fire internationale
arbejdskonferencer indenfor forskellige af de
nævnte områder:
3.- 5. feb. »Delta's in nuclei« 50 deltagere
12.-17. maj »Nuclear Structure« 130deltagere
17.-20. nov. »Relativistic effects in
nuclei« 50 deltagere
II.-12. dec. »The physics ofintermediate energy
heavy ion reactions« 50 deltagere
(Aa. Winther, J. M. Bang, J. Bondorf, R. A. Broglia,
T. Døssing, B. S. Nilsson, C. Dasso, K. Sneppen,
F. R Barranco, J. de Boer, V. G. Guba, B. Lauritzen,
J A. Lpez, R Lotti, E. G. Liibeck, W. E. Ormand,
J. Pacheco, V. Ponisch, Y. R. Shimizu, E. Vigezzi,
C. Yannouleas. Herudover har et stort antal korttidsgæster
(under 3 mdr.) medvirket til gruppens arbejde).
6. Eksperimentel kernefysik ved Tandem Accelertor Laboratoriet
Den eksperimentelle forskning i kernefysik er koncentreret
omkring instituttets Tandem Accelerator Laboratorium
ved Risø. Acceleratoren, som anvendes både
706 Universitetets årbog 1986
af laboratoriets egne medarbejdere og gæsteforskere
på kortere eller længere ophold, bliver i disse år udbygget
med en efter-accelerator for tunge ioner. Denne
forventes færdig i slutningen af 1987, og det bliver
således muligt at accelerere f.eks. 4HCa ioner op til en
energi på 230 MeV.
Samtidigt udvikles der et multi-detektor-system
kaldet NORDBALL i samarbejde med nordiske forsker
grupper og grupper fra Japan, Holland, Italien og
Tyskland. Dette instrument vil være særlig velegnet til
studier af de gammastrålekaskader, som udsendes fra
hurtigt roterende atomkerner.
Denne udvikling tager sigte på at studere atomkernens
kvantetilstande under de mest ekstreme forhold,
som kan opnås ved at smelte to tunge atomkerner
sammen op til grænsen af maksimalt impulsmoment,
med rotationshastigheder på op til 1020 omdrejninger/
sek. Ved endnu større impulsmoment rives den sammensmeltede
compoundkerne igen i stykker af de
stærkt virkende centrifugal- og Corioliskræfter og undergår
fission.
Atomkernen, som udgør et af naturens mest enestående
laboratorier for studiet af kvantefysikkens love
for et lukket system af stærkt vekselvirkende partikler,
kan herved studeres under påvirkning af disse velkendte
fiktive kræfter. Kernestoffet udviser en særlig
dualitet, hvor kernepartiklerne på den ene side danner
et middelfelt, hvori den enkelte partikels bevægelse
kan beskrives som uafhængig af de andre i enkeltpartikel
baner, men på den anden side giver to-legeme vekselvirkningerne
imellem partiklerne grund til en række
kollektive effekter, som for eksempel bestemmer
kernens form og superfluiditet.
Indtil moderniseringen af laboratoriet er tilendebragt
udføres en stor del af medarbejdernes forskning
som samarbejdsprojekter ved udenlandske acceleratorer,
især i England og Frankrig. Data fra eksperimenterne
indsamles der og hjemtages på magnetiske
tapes. Den egentlige analyse og fortolkning af resultaterne
foregår på Tandem Laboratoriet ved hjælp af
den herværende VAX 11/780 datamat, og to NORD
dataprocessorer, som også samtidigt anvendes til online
analyse af forsøg med afdelingens tandem accelerator.
Forsøgene i Daresbury, England tager sigte på studiet
af diskrete kvantetilstande med højt spin (stor rotationshastighed)
og lav indre energi, hvor bl.a. faseovergangen
imellem kernens superflydende og normale
tilstand kan studeres. Samspillet mellem enkeltpartikel-
og kollektive frihedsgrader er studeret på atomkerner
i overgangsområdet mellem sæfrisk og ellipsoid
facon i masseområdet A = 150-160. Flere kerner viser
sameksistens af flere former ved høje spin.
Ved lidt højere indre energi, hvor niveautætheden
bliver stor har de nyeste eksperimenter vist, at de underliggende
diskrete rotationsbåndsstrukturer blandes,
således at der sker en dæmpning af henfaldssandsynligheden.
Dette kvantefænomen, som også studeres
af instituttets teoretikergruppe, svarer sandsynligvis
til liniebredden i nuclear magnetic resonance
(NMR), som er velkendt og skyldes blanding af elektronbanernes
kvantetilstande gennem spinvekselvirkning.
Ved endnu højere indre energi kan »kæmpe resonanser
« svarende til stærke kollektive excitationer afatomkernen,
bygget på tilstande af høje temperaturer
og spin, observeres ved gammastråler, som med stor
energi men lille sandsynlighed (10~ !) udsendes i konkurrence
med partikelfordampningen. Nye målemetoder
til studiet af kæmperesonansernes energifordeling
med stor nøjagtighed er blevet udviklet i forbindelse
med forsøgene i Daresbury, hvor for eksempel
kernens formændringer ved højere temperatur og spin
studeres.
Energiområdet er udvidet yderligere ved lignende
forsøg udført ved den dobbelte cyklotron-accelerator i
Grenoble, Frankrig, hvor det for første gang er lykkedes
at verificere disse kollektive bevægelsesformer i
kerner med ekstremt høje temperaturer (kT = 6 MeV,
hvor k er Boltzmanns konstant), tæt på grænsen hvor
man forventer, at kernerne går fra »flydende« - til
»dampform«.
En gruppe ved laboratoriet studerer i samarbejde
med forskere fra Frankrig og Sverige, hvordan pi-mesonen
opfører sig i kernestoffet. Disse undersøgelser
kræver meget høj beam-energi og udføres ved Eaboratoire
National Saturne i Frankrig. Der benyttes kerneraktioner
med både lette (deuterium og tritium) og
tunge (12C, IB0 og ""Ne) kerner som projektiler. Det er
de såkaldte ladnings-ombytnings-reaktioner, der er
meget selektive overfor spin-korrelationer i kernerne,
som man benytter. Specielt er (d,Tie) reaktionen nyttig,
da den kan udføres med spin-polariserede projektiler.
De benyttede reaktioner giver anledning til anslag
af indre frihedsgrader i selve atomkernens partikler,
nukleonerne, og feltet rummer således aspekter af
både kernefysisk og partikelfysisk karakter. (Samtlige
videnskabelige medarbejdere ved Tandem Accelerator
Laboratoriet har bidraget til en eller flere af de
nævnte forskningsaktiviteter.)
Z Eksperimentel kernefysik ved andre laboratorier
På grund af den pålagte reduktion af VIP-staben ved
instituttet er den formelle deltagelse fra Niels Bohr Institutet
i ISOLDE samarbejdet ved CERN ophørt i
1986.
Dette hidtidige internationale samarbejde HIJAC
omkring tungion eksperimenter ved CERN's synchrocyklotron
er ophørt med udgangen af 1986. Med basis
i dette samarbejde og i udvidet form med deltagelse fra
især skandinaviske laboratorier påbegyndes i 1987 et
nyt projekt CHIC, der især sigter på eksperimenter
med tungion-kollisioner ved to acceleratorer i det nyoprettede
Svedberg laboratorium i Uppsala, men også
Det naturvidenskabelige Fakultet 707
på eksperimenter ved andre udenlandske laboratorier.
I den nye CELSIUS accelerator i Uppsala kan
der opnås langt højere energier end hidtil i CERN's
synchrocyklotron, og det er hensigten at studere kernestofiet
i et energiområde, der hidtil næsten ikke har
været benyttet. I dette område påregnes der kompression
af kernestofiet, og anslag afindre nukleonfrihedsgrader
forventes at spille en væsentlig rolle. Niels Bohr
Institutet deltager med bygning afspredningskammer
og med teoretisk assistance til projektet (J. R Bondorf,
T. Døssing, K. Sneppen).
8. Astrofysik
Astrofysik er et spirende forskningsfelt ved Niels Bohr
Institutet. Instituttets indsats er for indeværende
stærkt koncentreret omkring det observerende arbejde,
hvor der benyttes kikkerter beliggende på ESO's
Observatorium i Chile i forbindelse med bl.a. detektor
udstyr udviklet på instituttet. En del af det observerende
arbejde sker i et nært samarbejde med astronomerne
ved Astronomisk Observatorium, Københavns
Universitet, medens de mere teoretiske aspekter af de
til observationerne hørende analyser foregår i et nært
samarbejde med astrofysikerne ved NORDITA. Der
er endvidere ved at udvikle sig delvis teoretiske projekter
ved instituttet, en udvikling der ikke mindst skyldes
de muligheder som installationen af det kraftige
regneanlæg VAX8600 har åbnet for.
Følgende forskellige emner er for tiden i fokus:
8.1 Identifikation og radial-hastigheds bestemmelser af
fjerne blå horisontal gren stjerner
Projektets formål er at identificere og måle radial-hastigheden
af blå horisontal gren (HB) stjerner i den
ydre del af Galaksens halo - ud til en afstand af ca. 40
kpc fra Galaksens centrum. Ud fra et kendskab til
rumlige og kinematiske egenskaber for systemet af HB
stjerner vil man være i stand til at belyse spørgsmålet:
Er Galaksen omgivet af en massiv halo af ikke-lysende
stof?
Endvidere opnår man værdifulde oplysninger om
dele af Galaksens synlige halo v.h.a. HB stjernerne.
En stjerne-dynamisk analyse af de til nu opnåede
resultater viser noget overraskende, at egenskaberne
af systemet af blå horisontal gren halo stjerner kan forklares
uden at antage, at Galaksen er omgivet af en
massiv halo af ikke-lysende stof. På den anden side,
hvis den massive halo er en realitet så indikerer resultaterne
at Galaksen blev dannet ved enten en langsom
sammentrækning fra en turbulent quasiligevægts tilsand
eller ved en sammensmeltning af mange allerede
delvis virialiserede småsystemer, og ikke ved en hurtig
sammentrækning fra en temmelig »kold« begyndelses
tilstand.
8.2 Studier af Quasi-stellare objekter
Der hersker endnu en stor usikkerhed om dybdefordelingen
af QSO objekter. Preliminære analyser af de
hidtidige resultater peger kraftigt mod, at meget stærke
selektions-effekter i samplet har gjort sig gældende.
To af de observerede QSO objekter er såkaldte
BAL-QSO objekter (BAL = Broad Absorption Line).
Disse to BAL-QSO objekter er under detailleret studium.
8.3 Overflade fotometri af meget fjerne elliptiske galakser
Den klareste elliptiske galakse i en galaksehob betragtes
ofte som en standard lyskilde. For en standard lyskilde
uden udvikling forventes den bolometriske størrelsesklasse
at variere som (1 + z)-4, hvor z er rødforskydningen,
såvel som at vinkeludstrækningen varierer
med z. Det har imidlertid vist sig, at såvel dynamiske
faktorer (kannibalisme) som udviklingen af
stjernerne bevirker, at de klareste elliptiske gallakser i
en galaksehob ikke er standard-lyskilder, men at det er
muligt at korrigere for ovennævnte effekter. De indtil
nu gennemførte observationer til belysning af disse
problemer har været meget lovende.
8.4 Observationer af Hubble Flow anisotropier
Projektets formål er at undersøge om de hidtil fundne
anisotropier i Hubbleekspansionen skyldes, at der til
disse undersøgelser har været anvendt størrelsesklasse
begrænsede sampler.
En del af projektet består i en statistisk simulering af
hidtidige data, idet de kendte »nære« objekter anbringes
i et volumen svarende til, hvad observationerne
angiver. Dernæst »anbringes« de kendte superhobe
(som f.eks. Hercules- Borealis), og disses indflydelse
på de allerede opnåede resultater vurderes.
Den observationelle del af projektet består i at skabe
et sample, der ikke er størrelsesklasse begrænset, men
volumen begrænset. Dertil tænkes benyttet en infrarød
farve-størrelsesklasse relation for spiral galakser
til bestemmelse af absolutte størrelsesklasser. Det er
anslået, at det vil være nødvendigt, at samplet indeholder
ca. 1000 galakser. Det er foreslået at begynde
med at sample på ca. 200 galakser, hvor rødforskydningen
allerede er kendt, således at infrarød farvestørrelsesklasse
relationen kan testes (Per Rex Christensen,
J. Sommer-Larsen, J. Hesselbjerg Christensen,
j. Teuber).
9. Undersøgelse af meteoritter
I en speciel astrofysisk sammenhæng studerer en
gruppe medarbejdere i samarbejde med Jens Martin
Knudsen og andre medarbejdere fra Fysisk Laboratorium
og med medarbejdere ved andre institutter meteoritters
strukturer, med særlig vægt lagt på jern-nikkel
strukturer i meteoritterne. De kan være forskellige fra
de strukturer som findes i jordisk materiale på grund
af en meget langsom afkøling af meteoritten. Man forsøger
at anvende de observerede jern-nikkel faser i me708
Universitetets årbog 1986
teoritterne som indikatorer for udviklingshistorien i
solsystemet.
Den anvendte metode er baseret på Mossbauer
spektroskopi, og gruppen har udviklet metoder med
anvendelse af konversionselektroner til undersøgelser
af tynde overfladelag (~ 500 Ångstrøm) afjernholdige
materialer.
De udviklede metoder anvendes også af gruppen til
undersøgelser af jern i ionbeskudte stållegeringer.
Instituttets kemilaboratorium har hidtil bidraget til
disse undersøgelser. På grund af den pålagte reduktion
af VIP staben ved instituttet er kemilaboratoriet
nedlagt som en selvstændig afdeling i 1986 (N. O.
Roy-Poulsen, L.Vistisen, M.-L. Andersen, L. M.
Larsen).
10. Det nye regnemaskine udstyr
Det regnemaskineudstyr, som VELUX Fonden i 1985
skænkede til instituttet, er i løbet af den første del af
1986 installeret og bragt i funktion. Det nye udstyr,
som nu omfatter et VAX8650 anlæg på Blegdamsvej
og et VAX 11/780 anlæg på Tandem Accelerator Laboratoriet,
har i høj grad stimuleret aktiviteten i næsten
alle instituttets forskningsområder.
De lokale regnemuligheder, som der herved er
skabt, har reduceret instituttets anvendelse af regnekapacitet
på UNI.C til omkring halvdelen af det tidligere
omfang. De totale omkostninger til EDB er omtrent
uændrede.
Anden virksomhed:
Isotop produktions Projektet
Den indtægtsdækkede virksomhed. Isotopproduktions
Projektet er videreført i 1986 med anvendelse af
instituttets cyclotron. Der er fremstillet et stort antal
radioaktive kilder af bestemte, ønskede isotoper, mest
til medicinske anvendelser, men også til anvendelse i
biologiske og biokemiske forsøg og i private industrivirksomheder.
Isotopproduktions Projektet har i 1986 haft behov
for og kunnet bære ansættelse af en heltids og en deltids
videnskabelig medarbejder. Instituttets kemilaboratorium
spiller en vigtig rolle for projektet. Som
nævnt ovenfor er det i 1986 nedlagt som en selvstændig
aktivitet ved instituttet, men laboratoriets faciliteter
opretholdes af hensyn til blandt andet Isotopproduktions
Projektets behov.
Isotopproduktions Projektet har nu fungeret som et
pilotprojekt i omkring 15 år, og det har vist sig som en
levedygtig virksomhed, som der er behov for i omgivende
forsknings- og erhvervsvirksomheder. Dets
fremtidige placering er et åbent spørgsmål. For eksempel
indeholder Finsen Instituttets placering på
Rigshospitalet interessante perspektiver i denne sammenhæng
(M.-L. Andersen, N. O. Roy-Poulsen, L.
Vistisen, M.Jensen, M.-L. Andersen).
PIXE projektet
Instituttets Van de Graaff accelerator på Blegdamsvej
anvendes af Miljøministeriet til luftforurenings analyser.
(PIXE; Proton Induced X-ray Emission).
Der er knyttet en stab på to videnskabelige medarbejdere
og en forskningstekniker til projektet.
Projektets fremtidige permanente placering er et
åbent spørgsmål, som er koblet til for eksempel Niels
Bohr Institutets pladsbehov.
Niels Bohr Arkivet
Niels Bohr Arkivet blev den 7. oktober 1985 oprettet
som en tilskudsberettiget selvejende institution i tilknytning
til Niels Bohr Institutet og Københavns Universitet.
Arkivets samlinger, som opbevares på instituttet,
rummer enestående kilder til studiet af kvantefysikkens
historie. En afhovedaktiviteterne er udgivelsen
af »Niels Bohr Collected Works«, hvoraf der nu er
udgivet 7 ud afde ialt 11 planlagte bind. I 1986 udkom
bind 9: »Nuclear Physics«, redigeret af Sir Rudolf
Peierls.
Arkivets lønnede personale udgøres for tiden af forstanderen,
en sekretær og en konserveringstekniker.
Der er behov for udvidede rammer for Niels Bohr Arkivet.
Dels til opbevaring på tilgængelig måde af arkivets
samlinger, og dels til de gæsteforskere, som ønsker
at studere og anvende arkivets materiale.
Udgivervirksomhed:
De fysikstuderende udgiver ved en redaktionskomité
med Niels Bohr Institutets støtte bladet GAMMA.
Det udsendes til fysikere, studerende og gymnasier i
fire numre om året i et oplag på 3000 eksemplarer.
Lektor s ti pendie programmet
Det sidste tiårs manglende muligheder for ansættelser
af selv de stærkeste blandt de nye kræfter i faste universitetsstillinger
har skabt en situation, der indebærer
en overhængende fare for, at en stor del af
kræfterne fra denne periode tvinges til at gå andre
steder hen.
Derfor henvendte Niels Bohr Institutet sig i begyndelsen
af 1986 til en række private danske fonde og erhvervsvirksomheder
med anmodning om økonomisk
støtte til et stipendieprogram, som kan række frem til
en tid, hvor man tør håbe på, at der igen kan blive tale
om ansættelser i faste universitetsstillinger for eksempel
som genbesættelser af stillinger, der bliver ledige
ved nuværende medarbejderes afgang.
Denne henvendelse fik et så positivt og generøst
svar, at det på grundlag af de modtagne tilsagn om
økonomisk støtte blev muligt at iværksætte et stipendieprogram,
som strækker sig over perioden
1.11.1986-1992. Det omfatter ialt syv stipendiater,
kaldet lektorstipendiater fordi de vil indgå i den videnskabelige
stab på lige fod med lektorerne ved instituttet.
De syv lektorstipendiater tiltræder deres stipenDet
naturvidenskabelige Fakultet 709
dier på tidspunkter, som afhænger af hidtidige engagementer.
De varierer fra den 1.11.86 til medio 1989.
Københvns Universitet er den lønadministrerende
myndighed for stipendieprogrammet.
Det økonomiske grundlag for stipendieprogrammet
er givet som kontante bidrag og som tilsagn om årlige
indbetalinger af bidrag henover programmets periode.
Bidragyderne er Augustinus Fonden, Bikubenfonden.
Carlsbergfondet, Den Danske Banks Fond, Handelsbankens
Fond, Direktør Ib Henriksens Fond,
Knud Højgaards Fond, Reinholdt W.Jorck og Hustrus
Fond, Jørgen Lauritzen Fondet, Privatbankens
Fond, Sparekassen SDS.
lait er der givet tilsagn om godt 9 millioner kroner
henover program perioden.
Internationalt samarbejde
I løbet af kalenderåret 1986 har 79 udenlandske og
danske forskere gæstet Niels Bohr Institutet og NORDITA
for en periode af mere end 3 mdr.
De har fordelt sig på følgende lande:
Algier 1 Japan
Argentina 1 Kina
Brasilien 1 Mexico
Danmark 14 Norge
England 4 Portugal
Finland 7 Spanien
Frankrig 1 Sverige
Grækenland 1 USA
Indien 3 USSR
Italien 6 Vesttyskland
Island 2
Herudover har institutterne haft omkring 400 gæster
på kortere besøg (3 mdr. eller derunder). Dertil kommer
gæster, som har deltaget i symposier ved NBI og
NORDITA.
På de teoretiske forskningsområder foregår det internationale
samarbejde i udstrakt grad ved gæsteforskeres
ophold her. Langt størstedelen af de ovennævnte
79 gæsteforskere er teoretikere.
Deltagelse i eksperimentel højenergi partikelfysik
er helt baseret på internationalt samarbejde om eksperimenter
ved acceleratorlaboratorier andre steder
i verden; hidtil udelukkende omkring eksperimenter
ved CERN. Et eksperiment foreslås og gennemføres
almindeligvis af en kollaboration bestående af grupper
på hver 5-10 medarbejdere fra ialt 20-40 institutter.
Den totale varighed af en sådan kollaboration fra
et forslags fremsættelse til afslutningen af den sidste
publikation er typisk omkring 10 år.
I den fremtidige udvikling vil der blive interesse for
at deltage i højenergi eksperimenter ved andre accelelatorlaboratorier
end CERN. For eksempel vil den
planlagte tungjons Collider (kolliderende jonstråler
med 100 GeV per nukleon og masse tal omkring 200),
RHIC i Brookhaven National Accelerator Laboratory
tiltrække stor interesse.
Den eksperimentelle kernefysik drives med en
hjemmebasis på Tandem Accelerator Laboratoriet.
Her kan man gennemføre nogle af de forsøg, som man
ønsker at gøre, og gæsteforskere kommer her for at være
med. Andre forsøg, som stiller krav, der ikke kan opfyldes
på TAL, gennemføres i udstrakt grad som rejsefysik
til udenlandske laboratorier, som regel i et samarbejde
med fysikere ved det udenlandske laboratorium.
Det fornødne detektorudstyr kan ofte bygges og
forberedes på TAL. Almindelige udførelsesperioder
ved det udenlandske laboratorium er en uge til en måned.
Rejser:
J. Bang til Dubna, USSR: - feb.-marts og sept.-okt.
S. Bjrønholm til Grenoble, Frankrig: — feb.-aug.
R. Broglia til Milano, Italien: — jan.-juni, og til Oak
Ridge, Californien: — juli-august. J. E. Hooper til
CERN: —jan.-april. C.Jensen til Cambridge og London:
- okt.-nov. J. Kalckar til Rom i marts, juli og december.
B. Lauritzen til Oak Ridge, Ca. i aug.-sept.
H. Bech Nielsen til Italien, Tyskland, England og
USA i nov.-december. J. L. Petersen til CERN,
Schweiz, i sept. H. H. Thodberg til CERN, Schweiz, i
sept. F.Videbæk til Argonne Nat.Lab., USA, i jan.-
dec. Aa. Winther til USA og Kina i apr.-maj.
Publikationer:
Abdalla, E.: Generation of Composite Operators in
Supergravity. Acta Physica Polonica Bl7, s. 169-
75, Polen 1986.
Abrosimov, V.L, Randrup, J.: Macroscopic Response
of the Nuclear Surface. Nucl. Phys. A449, s. 446-58,
Amsterdam 1986.
Ambjørn, J., Olesen, P, Peterson, C.: Recent results
in SU(2) Gauge Theory: Thin strings, adjoint
string tensions and dimensional reduction. Quarks
84. The Seminar Proceedings, Tbilisi, May 1984.,
Inst. f. Nuclear Research ofThe USSR Academi of
Science, s. 49-63, Moskva 1985.
Ambjørn, J., Durhuus, B., Frohlich, J., Orland, P:
The Appearance ofCritical Dimensions in Regulated
String Theories. Nucl. Phys. B270(FS16), s.
457-82, Holland 1986.
-, Yang, S.: The SU(2) Chiral Model in an External
Field: A complex stochastic process on a non-abelian
group. Nucl.Phys. B275 (FSI7), s. 18-38, Holland
1986.
-, Durhuus, B., Frohlich, The Appearance ofCritical
Dimensions in Regulated String Theories (II).
Nucl.Phys. B275 (FS17), s. 161-84, Holland 1986.
—, Flensburg, M., Peterson, C.: The Complex Langevin
Equation and Monte Carlo Simulations of Ac710
Universitetets årbog 1986
tions with Static Charges. Nucl.Fhys. B275 (FS17),
s. 375-97, Holland 1986.
Andronenko, L.N., Barz, H.W., Bondorf, J.P., Donangelo,
R., Schulz, H., et a.: Mass yield distributions
for 1 GeV proton-induced nuclear reactions
on Ni and Ag. Physics Letters Bl 74,1, s. 18-22, Amsterdam
1986.
Appel, J.A., Hansen, J.D., Hansen, P.H., Kofoed-
Hansen, O., Madsen, B., Møllerud, R., et al: Direct
Photon Production at theCERN antiproton-proton
Collider. Physics Letters Bl76, No. 1,2, s. 239-46,
Holland 1986.
Appel, J.A., Hansen, J.D., Hansen, J.R., Hansen,
P.H., Kofoed-Hansen, O., Madsen, B., Møllerud,
R.: A Study of Three-Jet Events at the CERN proton-
antiproton Collider. Z.Phys.C. — Particles and
Fields 30, s. 341-53, Berlin 1986.
—, Hansen, J.D., Hansen, J.R., Hansen, P.H., Kofoed-
Hansen, O., Madsen, B., Møllerud, R., Nilsson,
B.: Measurement of W+ and Z0 Properties at the
CERN proton-antiproton collider. Z.Phys. C - Particles
and Fields 30, s. 1-22, Berlin 1986.
Bacelar, J.C., Holm, A., Herskind, B., et al: Lifetime
measurements of High-Spin States in l66Yb. Phys.
Rev. Lett. Vol. 57, No. 24, s. 3019-22, New York
1986.
Bachelier, D., Ellegaard, C., Gaarde, C., Larsen, J.S.,
et al: First observation of the A resonance in relativistic
heavy-ion charge-exchange reactions. Phys.
Lett. B172, No. 1, s. 23-26, Amsterdam 1986.
Bang, J., et a.: Spin-Isospin Excitations in Nuclei.
Physica Scripta 34, s. 541-49, Stockholm 1986.
—, Boer, J.d.: Semiclassical descriptions of atomic and
nuclear collisions. Proceedings of the Niels Bohr
Centennial Conference, Copenhagen, March 25-
28, 1985. Amsterdam 1985, 487 s.
Barz, H.W., Bondorf, J.P, Donangelo, R., Schulz, H.:
Connection between the Thermodynamical and the
Percolation Models of Nuclear Fragmentation.
Physics Letters 169B, 4, s. 318-22, Amsterdam
1986.
—, Bondorf, J.P, Donangelo, R., Mishustin, I.N.,
Schulz, H.: Statistical Multifragmentation of Nuclei
(HI). Decay of the fragments. Nucl. Phys.
A448, s. 753-63, Amsterdam 1986.
—, Bondorf, J. P., Schulz, H., et a.: Onset of Multifragmentation
D ominance at IGeV Proton-induced
Nuclear Reaction for Target Nuclei with A < 160.
Nucl.Phys. A460, s. 714-22, Holland 1986.
Bengtsson, R., Frauendorf, S., May, E: Quasiparticle
levels in rotating rare earth nuclei: a cranked shellmodel
dictionary. Atomic Data & NMcl.Data Tables
35, s. 15-122, New York 1986.
Bennett, D.L., Brene, N., Mizrachi, L., Nielsen, H.B.:
Confusing the Heterotic String. Physics Letters
Bl78, nos. 2,3, s. 179-86, Holland 1986.
Bertholet, R., Bjørnholm, S., et a.: Hard photon production
in nucleus-nucleus collisions at 30 MeV/u
and 44 MeV/u. Journal de Physigue, Collogue
47,C4, no. 8, s. 201-04, Frankrig 1986.
Bertsch, G.E, Broglia, R.A.: Giant resonances in hot
nuclei. Physics Today 39,8, s. 44-52, New York
1986.
Bjørnholm, S.: Book review: D. Allan Bromley ed:
"Treatise on Heavy-ion Science, vol. 2, Fusion and
quasifusion phenomena". Nucl. Phys. A449, s. 761-
62, Amsterdam 1986.
—: Om atomkernernes væskeegenskaber. Fysisk Tidsskrift
84, 1, s. 1-16, Køben havn 1986.
—: Implications of independent particle motion for fission
and fusion dynamics. International Conference
on Nuclear Physics, Proceedings, Bombay, India,
27-21 December 1984, B. K. Jain, B. C. Sinha, s.
384-412, Singapore 1985.
—: The nuclear quantum liquid off equilibrium. How
can Niels Bohr's and Mayer-Jensens ideas coexist?
Nucl.Phys.A447, s. 117C-32C, Holland 1985.
Boer, J.d., Dal, E., Ulfbeck, O.: The lesson of Quantum
theory. Part 2. The lesson of Quantum Theory.
Niels Bohr Centenary Symposium October 3.-7.,
1985, J. de Boer, E. Dal, O. Ulfbeck, s. 23-383, Amsterdam
1986.
Bondorf, J., Garrett, J.D., et a.: Conference panel of
the Second International Conference on Nucleus-
Nucleus Collisions. Nucl. Phys. A447, s. 655C-
700C, Amsterdam 1985.
Bondorf, J.P: Multifragmentation of Hot Nuclei. Journal
de Physigue, Collogue, C4,suppl.au nr 8 47, s.
C4.263-74, Frankrig 1986.
Borggreen, J., Gaardhøje, J.J., Garrett, J.D., Hagemann,
G.B., Herskind, B., Holm, A., Olesen, M.,
Pedersen, J., Sletten, G.: Slide report - Workshop
on Nuclear Structure, The Niels Bohr Institute,
May 12-17, 1986. Slide Report-Workshop on Nuclear
Structure. The Niels Bohr Institute, May 12-
17, 1986, J. Borggreen, J. J. Gaardhøje, J. D. Garrett,
G. B. Hagemann, B. Herskind, A. Holm, M.
Olesen, J. Petersen, G. Sletten, s. 1-191, Risø 1986.
Bortignon, P.F., Broglia, R.A., et al: Probing the Nuclear
Response with One- and Two-Nucleon Pick-
Up Reactions. Physica Scripta 34, s. 678-81, Stockholm
1986.
Bortignon, P.F., Broglia, R.A., Bertsch, G.E, Pacheco,
Damping of Nuclear Excitations at Finite
Temperature. Nucl. Phys. A460, s. 149-63, Amsterdam
1986.
Botner, O.: Fragmentation of High-P, Jets Produced
in pp Collisions at the ISR. The Axial Field Spectrometer
Collaboration. Proceedings of the International
Europhysics Conference on High Energy
Physics, Bari, Italien, 1985, L. Nitti, G. Preparata,
s. 532-35, Bari, Italien 1986.
—: Di-Jet Production in pp Collisions at SQ Rr(s) =
63 GeV. The Axial Field Spectrometer CollaboraDet
naturvidenskabelige Fakultet 711
tion. Proceedings of the International Europhysics
Conference on High Energy Physics,Bari, Italy,
1985, L.Nitti, G.Preparata, s. 467-69, Bari, Italien
1986.
Bragin, V.N., Pollarolo, G., Winther, A.: Coupled
channels analysis ofthe l60 + *8Si Reaction near the
Coulomb Barrier. Nucl. Phys. A456, s. 475-88, Amsterdam
1986.
-, Donangelo, R.: Energy Dependence of the Optical
Potential for i60 + 28Si elastic Scattering in the energy
range of E = 55-215 MeV. Nucl. Phys. A454, s.
409-28, Amsterdam 1986.
Broglia, R.A., Diebel, M., Frauendorf, S., Gallardo,
M.; Role of the Ground State Correlations induced
by Pairing Vibrations in Strongly Rotating Nuclei.
Physics Letters 166B, 3, s. 252-63, Amsterdam
1986.
—, Gallardo, M.: Random phase approximation treatment
of the pairing phase transition in strongly rotating
nuclei. Nucl. Phys A 447, s. 489C-516C, Holland
1985.
Carlen, L.e.a., Bondorf, J.P., Nielsen, O.B.; Heavy
Ion Co llisions at Intermediate Energies. Physica
Scripta 34, s. 475-83, Stockholm 1986.
Contardo, D., Ellegaard, C., Gaarde, C., Larsen, J.S.,
et al: Study of the A isobar excitation in nuclei with
the (3He,t) reaction. Phys. Lett. 168B, No. 4, s. 331-
35, Amsterdam 1986.
Dasso, C.H., Espensen, H., Landowne, S.; Comment
on "Anomalously Broad Spin Distributions in Subbarrier
Fusion Reactions". Phys. Rev. Lett. 57, No.
12, s. 1498, New York 1986.
—, Landowne, S., Pollarolo, G., Winther, A.: On the
Nuclear Polarization Potential for Heavy-Ion Scattering.
Nucl. Phys. A459, s. 134-44, Amsterdam
1986.
—, Vitturi, A.: Macroscopic Description ofPair Transfer
in Heavy-Ion Collisions with Deformed Nuclei.
Physics Letters Bl79,4, s. 337-41, Amsterdam
1986.
Deleplanque, M.A., Døssing, T., et al: Shapes and alignments
at high spin in some rare-earth nuclei.
Nucl. Phys. A448, s. 495-545, Amsterdam 1986.
Derrida, B., Flyvbjerg, H.: Multivalley structure in
Kauffman's model: analogy with spi n glasses. J.
Phys. A: Math. Gen. 19, s. LI003-08, England
1986.
Di V.P, Petersen, J.L.: On the Unitary Representations
of N = 2 Superconformal Theory. Phyaics
Letters B 172, no.2,s. 211-15, Holland 1986.
Dmitriev, V.e.a., Gaarde, C.: A-Formation in the
lH(3He, 3H) A+ + Reaction at Intermediate Energies.
Nucl. Phys. A459, s. 503-24, Holland 1986.
Donangelo, R., Canto, L.F.: Studies of Nucleus-Nucleus
Collisions with a Schematic Liguid-Drop Model
and One-Body Dissipation. Nucl. Phys. A451, s.
349-64, Amsterdam 1986,
Dumitrescu, T.S., Dasso, C.H., et al: Collective excitations
in spherical nuclei: response functions, transition
densities and velocity fields. J. Phys. G: Nucl.
Phys. 12, s. 349-69, England 1986.
Ebert, D., Reinhardt, H.: Effective Chiral Hadron
Langrangian with Anomalies and Skyrme Terms
from Quark Flavour Dynamics. Nuclear Physics
B271, s. 188-226, Holland 1986.
Frandsen, P, Garre tt, J.D., Hagemann, G.B., Herskind,
B., Riley, M.A., et al: Electromagnetic properties
through two band crossings in U'65Lu. Physics
Letters 177B, s. 287-92, Amsterdam 1986.
Gaarde, C.: Spin modes. Proceedings: International
School on Nuclear Structure, Alushta, Crimea.
JINR (Joint Institute for Nuclear Research, Dubna),
V. G. Soloviev, Yu. P. Popov, s. 104-23, Dubna
1985.
Gaardhøje, J.J., Ellegaard, C., Herskind, B., et al:
Gamma decay of isovector giant resonances built
on highly excited states in "'Sn. Phys. Rev. Lett.
56, no. 17, s. 1783-86, New York 1986.
—: The dynamics of nuclear structure at high excitation
energy. Frontiers in nuclear dynamics, R. A. Broglia.
C, H. Dasso (eds), s. 133-70, New York 1985.
Garrett, JD .: The "single-particle" spectrum of states:
Correlated or uncorrelated? Nuclear structure
1985, R. Broglia, G. B. Hagemann, B. Herskind
(eds), s. 1 11-27, Amsterdam 1985.
Garrett, J.D.: Spectroscopy of rapidly-rotating nuclei.
Proceedings of the NATO Advanced Studies institute
International Summer School on New Vistas
in Nuclear Dynamics, P. J. Brussard, J. H. Koch
(eds), s. 1-56, New York 1986.
—: Dizzily deformed dysprosium. Nature 323, s. 395,
London 1986.
—: Correlations in rapidly-rotating nuclei. Selected
Topics in Nuclear Structure. Proceedings of XXI
Winter School on Physics, Zakopane, Poland, April
1986, R. Broda, Z. Stachura, s. 15-44, Krakov 1986.
—, Hagemann, G.B., Herskind, B.: Recent nuclear
structure studies in rapidly-rotating nuclei. Annual
Review of Nuclear and Particle Science. Vol.36, J.
D.Jackson, H. E. Gove, R. F. Schwitters, s. 419-73,
Palo Alto, Californien 1986.
Goldman, T, Hughes, R.J., Nieto, M.M.: Experimental
Evidence for Quantum Gravity? Physics
Letters B171, no. 2,3, s. 217-22, Holland 1986.
Gozzi, E.: Fermionic zero modes and violation of the
fluctuation-dissipation theorem. Phys.Rev.D. 33,
no.2, s. 584-87, New York 1986.
-: Nodal structure of supersymmetric wave functions.
Phys.Rev .D. 33, No. 12, s. 3665-69, New York 1986.
Guba, V.G., Nikolaev, M.A., Urin, M.G.: Main parameters
of charge-exchange resonance relaxation
within the model of interacting and independently
damping guasiparticles. Phys. Rev. C34, 4, s. 1488-
90, New York 1986.
712 Universitetets årbog 1986
—, Urin, M.G.: Shell-Optical Approach to Interpretation
of the Main Relaxation Parameters of Analog
Resonances in Medium and Heavy Nuclei. Nucl.-
Phys. A460, s. 222-44, Amsterdam 1986.
Hagemann, G.: Nuclear Structure Studies at High
Rotational Frequencies. s. 305-29, Chur, Schweiz
1986.
Herskind, B.: Nuclear Structure at High Spin. Heavy
Ion Collisions. Cargése 1984, P. Bonche, M. Levy,
P. Quentin, D. Vautherin, s. 99-118, New York
1986.
The Nordball - A multidetector system for the study
of nuclear structure. Nucl. Phys. A447, s. 395C-
412C, Amsterdam 1985.
Hughes, R.J., Kostelecky, V.A., Nieto, M.M.: Supersymmetry
in a First-Order Dirac Equation for a
Landau-Hall System. Physics Letters B 171, no.2,3,
s. 226-30, Holland 1986.
—, Kostelecky, V.A., Nieto, M.M.: Supersymmetric
Quantum Mechanics in a First-order Dirac Equation.
Phys. Rev. D34, no. 4, s. 1100-07, New York
1986.
Jensen, C.: Frigørelsen fra den halvklassiske atommodel,
1920-1925. Fysisk Tidsskrift 84, no. 2, s. 73-90,
København 1986.
Jønsson, S., Kownacki, J., Garrett, J.D., Hagemann,
G.B., Herskind, B., et al: Near-Yrast Spectroscopy
of 164Yb and Neighbouring Nuclei: Systematics
of octupole bands and bandcrossings.
Nuclear Physics A449, s. 537-78, Amsterdam
1986.
Kalckar,J.: Det Inkommensurable. København 1985,
158 s.
—: Kvantefysikken. Vilkårene for vor naturerkendelse.
Niels Bohr og Den Moderne Atomfysik, Det Kongelige
Danske Videnskabernes Selskab, s. 61-95,
København 1985.
—; General Introduction to Niels Bohr Collected
Works. Vol.6. Foundations of Quantum Physics.
Niels Bohr Collected Works. Vol.6. Foundations of
Quantum Physics., E. Riidinger (ed.), s. XVIIXXVI,
Amsterdam 1985.
-: The Life and Work of Niel s Bohr. Impact of Science
on Society 35: 1 (137), s. 5-14, Paris 1985.
Kristiansson, P, Bondorf, J.P., Nielsen, O., et a.: Large-
angle correlations observed in intermediate energy
heavy ion collisions. Nucl- Phys. A447, s.
577C-84C, Holland 1985.
Liitzenkirchen, K., Bjørnholm, S., et a.: Angular distributions
in quasi-fission reactions: Evidence for
incomplete relaxation of the tilting mode. Z.
Phys.A — Atoms and Nuclei 320, s. 529-30, Berlin
1985.
Landowne, S., Dasso, C.H., Pollarolo, G.: Evidence
for the Energy Dependence of Effective Heavy Ion
Interactions. Physics Letters Bl78, s. 336-38, Amsterdam
1986.
Laperashvili, L.V, Nielsen, H.B.: The Small Surface
Oscillations of the Gluon Tube: The elongated
bag. Nucl. Phys. B276, s. 93-130, Holland
1986.
Larsen, J.: Kernereaktioner med ladningsudveksling i
energiområdet 100-700 MeV/nukleon. Fysisk Tidsskrift
83, no.3, s. 97-119, København 1985.
Lauritzen, B., Døssing, T, Broglia, R.A.: Damping of
Rotational Motion. Nucl. Phys. A457, s. 61-83,
Amsterdam 1986.
Lehto, M., Nielsen, H.B., Ninomiya, M.: Diffeomorphism
Symmetry in Simplicial Quantum Gravity.
Nucl. Phys. B272, s. 228-52, Holland 1986.
—, Nielsen, H.B., Ninomiya, M.: Pregeometric Quantum
Lattice: A general discussion. Nucl. Phys.
B272, s. 213-27, Holland 1986.
Lieder, R.M., Sletten, G., Garrett, J.D., et al: The effect
of triaxiality and gamma softness on the structure
of the Re-Os nuclei. Selected Topics in Nuclear
Structure. Proceedings of XXI Winter School on
Physics, Zakapane, Poland, April 1986, R. Broda,
Z. Stachura, s. 74-99, Krakov 1986.
Michel, C., Gaardhøje,J.J., Herskind, B.: Monte Carlo
simulation of complex germanium detector systems
and compton suppression spectrometers.
Nuclear Instruments & Methods A 251, s. 119-33,
Amsterdam 1986.
Nadkarni, S., Zahed, L: Non-Abelian Cheshire Cat
Bag Models in 1 + 1 Dimensions. Nuclear Physics
B263, s. 23-36, Holland 1986.
—, Nielsen, H.B.: Partial Bosonization. The Formalism
of Cheshire Cat Bag Models. Nuclear Physics
B263, s. 1-22, Holland 1986.
Nørgaard-Nielsen, H.U., Hansen, L., Jørgensen,
H.E., Christensen, PR.: The extended (OIII)
emission around the QSO MR2251-178. Astronomy
and Astrophysics Vol. 169, s. 49-53, Heidelberg
1986.
Olesen, P: On the Exponentially Increasing Level
Density in String Models and the Tachyon Singularity.
Nuclear Physics B267, s. 539-56, Holland
1986.
-: On a Possible Stabilization of the Tachyonic
Strings. Physics Letters 168B, no.3, s. 220-22, Holland
1986.
Orland, P: A Non-Perturbative Study of Regularized
Bosonic String Amplitudes. Nucl.Phys. B278, s.
790-818, Holland 1986.
Ploszajczak, M., Rhoades-Brown, M.J.: Nonequilibrium
truncation scheme for the statistical mechanics
of relativistic matter. Phys.Rev.D. 33, No 12, s.
3686-96, New York 1986.
Pollarolo, G., Broglia, R.A., Dasso, C.H.: Role of Surface
Vibrations in the Reaction f6Ar+ JIHPb for Intermediate-
Energy Losses. Nucl.Phys. A451, s.
122-30, Amsterdam 1986.
Ropke, G., Schulz, H., et al: Quark substructure conDet
naturvidenskabelige Fakultet 713
tribution to the temperature-dependent effective
nucleon mass. Physics Letters B174, s. 5-9, Amsterdam
1986.
Ragnarsson, I.e.a., Riley, M.A.: Properties of Terminating
Bands in Nuclei. Physica Scripta 34, s. 651-
68, Stockholm 1986.
Reinhardt, H., Ebert, D.: Extended skyrmion model
from Quark Flavour Dynamics. Physics Letters
Bl73, 4, s. 459-64, Amsterdam 1986.
—, Dang, B.V.: Dynamical Bag Constant and Surface
Tension of Baryon Droplets at Finite Temperature
and Density. Physics Letters Bl73, no. 4, s. 473-79,
Holland 1986.
Riley, M.A., Garrett, J.D., et a.: Discontinuities and
prolate-oblate competition near spin 40 in the
N=90 isotones. Phys. Lett. Bl77, No. 1, s. 15-20,
Amsterdam 1986.
Roy-Poulsen, FI., Johnson, E., Johansen, A., Sarholt-
Kristensen, L., Flayashi, N.; CEMS of Sb+ implanted
stainless steel. Hyperfme Interactions 29, s.
1201-04, Amsterdam 1986.
—, Knudsen, J.M., Larsen, L., Roy-Poulsen, N.O., Vistisen,
L.: A Study of Ni-Rich Iron Meteorites. Hyperfme
Interactions 29, s. 1089-92, Amsterdam
1986.
—, Larsen, L., Roy-Poulsen, N.O., Vistisen, L., Jensen,
G.B., Knudsen, J.; Studies of Iron-Nickel Alloys
in Ni-Rich Meteorites. Meteoritics 20, no.4, s.
749-50, Arizona, USA 1985.
Sanders, SJ., Videbæk, R, et al; Fission-like yields in
'60 + ^' "Ca reactions. Phys. Rev. C34, No. 5, s.
1746-56, New York 1986.
Shen, W.Q., Back, B.B., Bjørnholm, S., et a.: Characteristic
time for mass asymmetry relaxation in quasi-
fission reactions. Europhys. Lett. 1 (3), s. 113-21,
Schweiz 1986.
Simpson, J., Herskind, B., Holm, A., et al; The strong
interaction strength of the first proton alignment in
'"Ho. J.Phys.G; Nucl.Phys 12, s. L67-L74, England
1986.
Sommer-Larsen, J., Christensen, P.R.; Radial Velocities
of Blue Horizontal Branch Field Stars in the
OuterGalactic Halo. Mon. Not. R. astr. Soc. 219, s.
537-44, England 1986.
Taddeucci, TN., Larsen, J.S., Gaarde, C.: Spin-flip d
ecomposition of the spectrum for 9<)Zr(p,n) at Ep=
160 MeV. Phys.Rev. C 33, no.2, s. 746-48, New
York 1986.
Thodberg, H.H.; Comment on the Sign in the Reanalysis
of the Eotvos Experiment. Phys. Rev. Lett. 56,
No.22, s. 2423, New York 1986.
Trautmann, W., Videbæk, F, Christensen, PR., et
al; Transfer reactions for 28Si + 28Si at E|ab=151.25
MeV. Phys. Rev. C34, no. 4, s. 1299-303, New York
1986.
Twin, P.J., Sletten, G., et al: Observation ofa discrete-
line superdeformed band up to 60 h in 152Dy.
Physical Review Letters 57, No. 7, s. 811-14, New
York 1986.
Vecchia, P.D., Petersen, J.L., Yu, M., Zheng, H.B.:
Explicit Construction of Unitary Representations
of the N = 2 Superconformal Algebra. Phys.Lett.
Bl74, no.3, s. 280-84, Holland 1986.
—, Nakayama, R., Petersen, J.L., Sidenius, J., et al;
BRST Invariant N-Reggeon Vertex. Physics Letters
Bl82, No. 2, s. 164-68, Holland 1986.
Videbæk, F., Ellegaard, C., et al; Observation of the
proton-pairing vibration in 48Ca. Nucl. Phys. A451,
s. 131-40, Amsterdam 1986.
Vieira, VW.A., Vistisen, L., Costa, TVV, Jensen,
H.G., Knudsen, J.M., Olsen, M.; Oxidation State
of Iron in SNG Meteorites as Studied by Mossbauer
Spectroscopy. Physica Scripta 33, s. 180-86, Sverige
1986.
Vitturi, A., Dasso, C.H.; Elastic transfer between similar
nuclei. Nucl. Phys. A458, s. 157-64, Amsterdam
1986.
Walker, P.M., Hagemann, G.B., Pedersen, J., Sletten,
G., Riley, M.A., et al; Double crossing in l7tHf: A
deformation jump? Phys.Lett. B 168, no. 4, s. 326-
30, Amsterdam 1986.
Walus, L., Kownacki, J., Nazarewicz, W., Bacelar,
J.C., Dudek, J., Garrett, J.D., Hagemann, G.B.,
Herskind, B., Yang, C.X., et al; Deformation Dependence
of Single Quasiproton states in '77Re.
Physica Scripta 34, s. 710-16, Stockholm 1986.
Winther, A.; Grazing Collisions in Low Energy Heavy
Ion Reactions. Frontiers in Nuclear Dynamics, R.
A. Broglia, C. H. Dasso, s. 203-39, New York 1985.
—; Nuclear Transfer Reactions. Semiclassical descriptions
of atomic and nuclear collisions. Proceedings
of the Niels Bohr Centennial Conference, Copenhagen,
March 25-28, 1985, J. Bang, J. de Boer, s. 137-
50, Amsterdam 1985.
Yang, S.; Universality of the BEthe-Ansatz Solution
for the Chiral Non-Linear Sigma Model. Nuclear
Physics B267, s. 290-300, Holland 1986.
Zhang, J., Garrett, J.D., Bacelar, J.C., Frauendorf, S.;
The routhian in "gauge" space. Nucl. Phys. A 453,
s. 104-26, Amsterdam 1986.
Akesson, T, Bøggild, H., Botner, O., Dahl-Jensen,
E., Dahl-Jensen, L, Damgaard, G., Hansen, K.H.,
Møller, PR., Thodberg, H.H., et al; Inclusive e
production at low transverse momentum in 63 GeV
pp collisions at the CERN Intersecting Storage
Rings. Physics Letters Bl78, No. 4, s. 447-51, Holland
1986.
—, Bøggild, H., Botner, O., Dahl-Jensen, E., Dahl-
Jensen, L, Damgaard, G., Hansen, K.H., Møller,
P.R., et al; A Study of the Production of Two Direct
Photons in pp Collisions at the CERN ISR.
Z.Phys.C - Partic les and Fields 32, s. 491-97, Berlin
1986.
—, Bøggild, H., Botner, O., Dahl-Jensen, E., Dahl714
Universitetets årbog 1986
Jensen, I., Damgaard, G., Hansen, K.H., Møller,
P.R., Olsen, L.H., Thodberg, H.H.: Three-Jet Production
in pp Collisions at SQRT (S) = 63 GeV
and Determination of as Z.Phys.C — Particles and
Fields 32, s. 317-34, Berlin 1986.
Åkesson, T., Bøggild, H., Botner, O., Dahl-Jensen,
E., Dahl-Jensen, I., Damgaard, G., Hansen, K.H.,
Møller, R., Olsen, L.H., Thodberg, H.H.: Dijet
Production Cross-section and Fragmentation of
Jets Produced in pp Collisions at sqrt (s) = 63 GeV.
Z. Phys. C 30, s. 27-43, Berlin 1986.
—, Bøggild, H., Botner, O., Dahl-Jensen, E., Dahl-
Jensen, I., Damgaard, G., Hansen, K.H., Hooper,
J.E., Møller, R., Olsen, L.H.; A comparison of particles
recoiling from High PT direct photons and
nos at the ISR. Physica Scripta 34, s. 106-10, Stockholm
1986.
—, Bøggild, H., Botner, O., Dahl-Jensen, E., Dahl-
Jensen, I., Damgaard, G., Hansen, K .H., Møller,
R., Nielsen, B.S.: A Search for Glueballs and a Study
of Double Pomeron Exchange at the CERN Intersecting
Storage Rings. Nuclear Physics B264, s.
154-84, Amsterdam 1986.
Knud Hansen
Det naturvidenskabelige Fakultet 715
Kemi
De kemiske institutters historie:
Det første Laboratorium Chymicum lå i Skidenstræde
(det nuværende Krystalgade) i årene 1778-1806. Fra
1805-1813 holdtes kemiforelæsninger i Østergade 52.
1 1813-1819 boede den fysiske og kemiske samling
til leje i Det Thottske Palæ, og i årene 1819-1823 var
universitetets fysiske og kemiske laboratorium indlejet
i Nørregade.
I 1823-1829 var universitetets kemiske laboratorium
overført til en bagbygning i Studiestræde (nuværende
nr. 6).
I 1829-1859 var kemisk og fysisk laboratorium fælles
for universitetet og den nyoprettede Polytekniske
Læreranstalt i Set. Pederstræde 106 (kemilaboratorium
i gården og i stueetagen mod Set. Pederstræde).
1859-1892 havde universitetets laboratorium til
huse i Ny Vestergade 11.
1892-1962 overførtes laboratoriet til Østervoldgade
5. Fra 1907 foregik undervisningen af universitetsstuderende
i organisk kemi og fra 1908 tillige af kemiingeniørstuderende
i organisk kemi på dette laboratorium,
medens undervisningen både af universitetsstuderende
og kemiingeniørstuderende i uorganisk kemi foregik
på Polyteknisk Læreanstals kemiske Laboratorium
A (Sølvgade 83). Bestyrelsen af universitetets kemiske
Laboratorium og af Polyteknisk Læreanstalts
kemiske Laboratorium A var derfor begge professorer
både ved universitetet og Polyteknisk Læreanstalt.
1908-1928. Det nyoprettede fysisk-kemiske laboratorium
får lokaler på Polyteknisk Læreanstalt (Sølvgade
83). Ligesom på de foran anførte laboratorier undervises
både universitetsstuderende og polytekniske
studerende, og professoren er professor både ved universitetet
og Polyteknisk Læreanstalt.
1929-1963. Det fysisk-kemiske laboratorium flyttes
til Blegdamsvej 19 i en bygning opført med støtte fra
Roekefeller foundation (til professor Brønsted).
1944. Der oprettes et særligt organisk-kemisk laboratorium
på Polyteknisk Læreanstalt og et professorat
i organisk kemi for professor Stig Veibel, hvorved adskillelsen
af kemiundervisningen for universitetsstuderende
og ingeniørstuderende påbegyndes.
1962. Adskillelsen fuldbyrdes, idet universitetet nu
får sit eget uorganisk-kemiske laboratorium (Kemisk
Laboratorium I) og fysisk-kemiske laboratorium (Kemisk
Laboratorium IV) på H. C. Ørsted Instituttet,
hvis bestyrere, professor J. Bjerrum og professor
C. J. Ballhausen, ophører med samtidig at være professorer
ved Polyteknisk Læreanstalt (hvor de efterfølges
af henholdsvis professor N. Hofman-Bang og professor
J.Koefoed). Det fysisk-kemiske Institut på
Blegdamsvej 19 fungerer i en overgangsperiode som
fysisk-kemisk laboratorium for Polyteknisk Læreanstalt.
1962. Det kemiske laboratorium på Østervoldgade
4 deles ved udflytningen til FI. C. Ørsted Instituttet i
tre laboratorier; Kemisk Laboratorium II (almen og
organisk kemi). Kemisk Laboratorium III (laboratoriet
for kemiundervisning af lægevidenskabelige studerende;
efter dr. Thor A. Baks overtagelse af professoratet
kaldet laboratoriet for almen og teoretisk kemi)
samt Kemisk Laboratorium V (Molekylspektroskopi).
Denne tredeling var gennemført formelt allerede i
1960 på det gamle laboratorium. Den officielle deling
kan formentlig fastsættes til det tidspunkt, da professorerne
Børge Bak og K. A.Jensen fik tildelt bestyrerhonorar,
nemlig i 1962.
Om de kemiske laboratoriers oprindelse er udførligere
oplysninger meddelt i Hans H. Kjølsens bog: Fra
Skidenstræde til H. C. Ørsted Instituttet. København
1965.
1. Kemisk Laboratorium I (Uorganisk kemi)
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9,25.
Professorer: Claus Erik Schåffer, Jannik Bjerrum (emeritus).
Lektorer: Peter Andersen, Eva Bang, Frode Galsbøl,
Jørgen Glerup, Sven E. Harnung, Kirsten Miehelsen,
Ole Mønsted, Gwyneth Nord, Erik Pedersen.
Adjunkt: Anders Hammershøi.
Kandidatstipendiater: Morten Bjerrum, Miehael
Brorson (fondslønnede).
TAP: Antal årsværk: 8,75.
Jette Riis Eriksen, Martha Hansen, Solveig Kallesøe
Hansen, Hans Bormann Jensen, Karen Jørgensen, Adam
Mere, Birthe Mortensen, Henning Karlsson
Nielsen, Karen Margrethe Nielsen, Johnny Degnbol
Pedersen.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsområde er uorganisk kemi
med hovedvægten på kemien af metalforbindelser, for
tiden omfattende især grundstofferne fra første overgangsperiode
(f.eks. mangan, ehrom og eobalt) og platinmetallerne
(f.eks. ruthenium, rhodium og iridium).
Laboratoriets forskning koncentrerer sig om eksperimentelle
og teoretiske undersøgelser af elektroniske,
strukturelle og reaktivitetsmæssige forhold, og fremstilling
og karakterisering af nye kemiske forbindelser
spiller for alle projekter en væsentlig rolle.
Følgende projektoverskrifter giver et summarisk
716 Universitetets årbog 1986
indtryk af den aktuelle virksomhed. Et enkelt af laboratoriets
forskningsprojekter er beskrevet mere udførligt,
og tilsvarende beskrivelser af andre projekter har
været givet i tidligere årbøger.
1. Fremstilling af nye forbindelser og karakterisering af
deres struktur og reaktivitet
(Peter Andersen, Eva Bang, Michael Brorson, Frode
Galsbøl, Kirsten Michelsen, Ole Mønsted, Claus
Schåffer).
2. Ligev<egtsforhold i opløsning
(Peter Andersen, Jannik Bjerrum).
3. Magnetiske og optiske egenskaber af to- ogflerkernede
metalkomplekser set i sammenhang med deres
struktur
(Jørgen Glerup, Kirsten Michelsen, Erik Pedersen).
4. Kompleksers symmetri og elektronstruktur studeret
ved magnetisk og naturlig cirkulardichroisme
(Sven Harnung).
5. Ligandfeltmodeller
(Michael Brorson, Jørgen Glerup, Claus SchåfTer).
6. Metalkompleksers termiske ogfotokemiske reaktioner
(Anders Hammershøi, Ole Mønsted, Gwyneth
Nord).
7. Rhodium- og iridiumkemi
(Frode Galsbøl).
8. Biouorganiske modelsystemer
Biouorganisk kemi omfatter generelt studiet af metallernes
funktioner i biologiske systemer, hvor det er velkendt,
at forskellige metalioner, selv i spormængder,
er en forudsætning for mange livsprocesser. Metalioner
udgør således en uundværlig bestanddel af de metalloproteiner,
der vides at udføre en enzymatisk funktion.
Man ved nu, at metalionernes betydning i sådanne
systemer ofte beror på den proteinbundne ions evne
til at fastholde og aktivere det pågældende enzyms
substrater. I mange tilfælde er en metalions evne til at
ændre oxidationstrin i forbindelse med elektronoverførselsprocesser
også af afgørende betydning.
Internationalt dyrkes den biourganiske kemi dels
gennem biokemiske undersøgelser af selve de metalholdige
biologiske systemer, dels gennem studier af
syntetisk fremstillede, mindre komplicerede, kemiske
»modeller«, der lettere lader sig undersøge i detalje.
Modelsystemerne tjener især til afdækning og karakterisering
af de mange enkeltfunktioner, som en metalion
kan udfylde i de sammensatte, naturligt forekommende
systemer.
Laboratoriets mangeårige indsats inden for studiet
af overgangsmetallernes kemi har gjort det naturligt
også at undersøge nye modelsystemer med henblik på
at tilvejebringe grundlæggende viden om samspillet
mellem metalcentre og de biologiske substrater. Som
metalcentre anvendes primært udvalgte overgangsmetalioner,
som danner robuste kompleksforbindelser,
idet disse tillader et indgående studium af enkeltprocesser.
Overgangsmetalioner indgår i mange biologiske reduktions-
og oxidationsprocesser, men det er endnu
uvist, om de konklusioner, som vi tidligere har opnået
vedrørende katalyseret dioxygendannelse og ydersfæreelektronoverførsel
umiddelbart lader sig overføre til
biologiske systemer.
De relative hastigheder for reaktioner mellem såkaldte
blå kobberproteiner og en række metalkomplekser
lader sig allerede korrelere, og meget tyder på,
at sådanne sammenligninger mellem metalioner i
simple modelsystemer og metalioner i langt mere
komplicerede biologiske systemer kan bidrage til en
dybere forståelse af dette område.
Omdannelse af ct-ketoaldehyder til a-hydroxocarboxylsyrer
katalyseres i biologiske systemer af et zinkholdigt
enzym, såkaldt glyoxylase I. Sådanne omdannelser
kan også induceres af andre metalioner, og for
tiden studeres omdannelsen afglyoxal og methylglyoxal
til henholdsvis glycol- og mælkesyre under nærværelse
af forskellige chrom (III) forbindelser. Disse processer
har et kompliceret støkiometrisk forløb involverende
endnu ufuldstændigt karakteriserede ustabile
mellemprodukter, af utvivlsom betydning for en detaljeret
forståelse af mekanismen for enzymets virkemåde.
Oxidationen af glycinat til oxalsyremonoamid omkring
cobalt (III) studeres også. Ud over at bidrage til
forståelsen af de naturligt forekommende systemer lader
den erhvervede viden om koordinerede liganders
reaktivitet sig også udmønte i organisk-syntetisk sammenhæng.
Stereospecifik syntese af penicillinsyre-isomere
omkring cobalt (III) har været undersøgt, og for
tiden udvikles metoder til stereospecifik fremstilling af
fysiologisk aktive forbindelser afledt af 2,3-diaminopropionsyre
(Anders Hammershøi, Ole Mønsted,
Gwyneth Nord).
G ces ter, rejser m.v.:
Dr. Soad Sallam (Alexandria, Ægypten) og Kiyohiko
Nakajima (Nagoya, Japan) var i 1986 på længerevarende
studieophold ved laboratoriet.
Anders Hammershøi havde i årets første halvdel
forlagt sin forskning til Australien National University
(Canberra, Australien) og afholdt en række foredrag
ved forskellige universiteter.
Lektorerne Sven Harnung og Erik Pedersen havde i
1986 delvis orlov fra deres stillinger.
Lektor Sven Harnung er medlem af bestyrelsen for
Acta Chemica Scandinavica, Den danske nationalkomité
for kemi samt Den danske ICSU nationalkomité's
forretningsudvalg.
Det naturvidenskabelige Fakultet 717
Publikationer:
Andersen, R, Døssing, A., Nielsen, K.M.: Reversible
Isomerization Reactions of Di-n-hydroxo-bis[factriamineaquachromium(
III)] Ions in Aqueous Solution.
Acta Chemica Scandinavica A 40, s. 142-48,
Sverige 1986.
—, Døssing, A.: Reversible Isomerization Reactions of
Di-^i-hydroxobis [fac-triamineaquachromium-
(III)] Ions. Proceedings of the XXIV International
Conference on Coordination Chemistry, Athens,
Greece, August 1986, s. 178, Grækenland
1986.
-, Bang, E.: The Crystal Structure of Tris{(di-n-hydroxo-
tetraammine chromium(III)}chromium-
(III) Dithionate Tetrahydrate. Acta Chemica
Scandinavica A 40, s. 476-78, Sverige 1986.
Bang, E., Eriksen, J., Mønsted, L., Mønsted, O.:
Structure and Reactivity ofChromium(III) Complexes
of the Sixteen Membered Macrocyclic Tetraamine
Ligand, 1,5,9,13- Tetraazacyclohexadecane.
Proceedings of the XXIV international Conference
on Coordination Chemistry, Athens , Greece,
August 1986, s. 180, Grækenland 1986.
Bjerrum, J.: Metal Ammine Formation in Solution
XXV. The Stability Constant of the Triammine
Copper (I) Complex. Acta Chemica Scandinavica
A 40, s. 233-35, Sverige 1986.
—, Lukes, I.: The Iron(III)-Chloride System. A Study
of the Stability Constants and the Distribution of
the Tetrachloro Species between organic Solvents
and Aqueous Chloride Solutions. Acta Chemica
Scandinavica A 40, s. 31-40, Sverige 1986.
On the Formation ofa Triammine Silver (I) Complex
in Aqueous Ammonia. Proceedings of the
XXIV International Conference on Coordination
Chemistry, Athens, Greece, August 1986, s. 182,
Athen 1986.
Metal Amine Formation in Solution. XXVI. Stability
Constant and UV Absorption Spectrum of the
Triammine Silver (I) Complex. Acta Chemica
Scandinavica A 40, s. 392-95, Sverige 1986.
—, Skibsted, L.H.: Weak Chloro Complex Formation
by Copper (II) in Aqueous Chloride Solutions. Inorganic
Chemistry 25, s. 2479-81, U.S.A. 1986.
Bjerrum, M.J.: Manganese Superoxide Dismutase
from Saccharomyces Cerevisiae: Preparation of
Apoenzyme. Proceedings of the XXIV international
Conference on Coordination Chemistry, Athens,
Greece, August 1986, s. 699, Athen 1986.
Brorson, M., SchåfTer, C.E.; Cesium Molybdenum Alum
Prepared from Sodium Hexakis(formato)molybdate(
III). Acta Chemica Scandinavica A 40, s.
358-60, Sverige 1986.
—, Schåffer, C.E.: Ligand-field analysis of crystal spectra
of tetrahalido complexes. EfTects of iow-symmetry
and spin-orbit coupling. Proceedings of the
XXIV International Conference on Coordination
Chemistry, Athens, Greece, August 1986, s. 107,
Athen 1986.
-, Jensen, G.S., SchåfTer, C.E.: The Concept of Rediagonalization.
Ligand-Field Applications within the
Parametrical dq Model. Journal of Chemical Education
Vol. 63,No.5, s. 387-91, U.S.A. 1986.
Derouane, E.G., Pedersen, E., Clausen, B.S., Gabelica,
Z., Candia, R., Topsøe, H.: EPR Studies on Unsupported
and Alumina-Supported Sulfided Co-
Mo Hydrodesulfurization Catalysts. Journal ofCatalysis
99, s. 253-61, USA 1986.
Eriksen, J., Mønsted, O.: Equilibration between Monodentate
and Bidentate Carbonate in a Macrocyclic
Tetraaminechromium (III) Complex. Fourth
International Conference on Mechanisms of Reactions
in Solution. Abstracts, -, s. 54, Canterbury,
England 1986.
Forster, L.S., Mønsted, O.: Low-Temperature Luminescence
ofChromium (III) Complexes Coordinated
with Macrocyclic Tetraamine Ligands. Journal
of Physical Chemistry 90, s. 5131-34, U.S.A. 1986.
Galsbøl, F: Synthese und Struktur neuer Iridium(III)
Komplexe vom Werner-Typ. Mitteilungsblatt -
Chemische Gesellschaft der Deutschen Demokratischen
Republik 5, s. 113-14, Østtyskland 1986.
Galsbøl, F, Larsen, S., Rasmussen, B., Springborg,
J.: Synthesis and Reactivity of Flydroxo-Bridged
Binuclear Ethylenediamine Complexes of Iridium-
(III) and the X-ray Crystal Structure of [Aquabis-
(ethylenediamine)iridium(III)] (n-hydroxo)hydroxobis
(ethylenediamine) iridium (III) Dithionate
Perchlorate Hydrate. Inorganic Chemistry 25,
s. 290-97, USA 1986.
-, Kojima, M., Ishii, T, Ohba, S., Saito, Y., Fujita,
J.; Preparation and Characterization of
[RhCl2(edpp)2]+ (edpp = (2-aminoethyl)diphenylphosphine).
Crystal Structures of trans
(Cl,Cl),cis(P,P)-[RhCl2(edpp)2]C1.2C2H5OH and
cis(Cl,Cl), trans(P,P)-[RhCl2(edpp)2]C14H20.
Bull. Chem. Soc. Jpn. 59, s. 1701-07, Japan 1986.
—, Simonsen, K.: Preparation and Characterization of
Ammine Complexes of Iridium(III). Proceedings
of the XXIV International Conference on Coordination
Chemistry, Athens, Greece, August 1986, s.
350, Athen, Grækenland 1986.
Harnung, S.E., Larsen, E.: Spetral Properties of Tetrakis(
mesityl)Metal(IV) Complexes. Proceedings
of the XXIV international Conference on Coordination
Chemistry, Athens, Greece, August 1986, s.
263, Athen 1986.
Hodgson, D.J., Pedersen, E., Toftlund, H., Weiss, C.;
Synthesis, Structure and Magnetic properties of the
binuclear chromium (III) complex di-^-hydroxobis
(1,4,7,10-tetraazacyclodo-decane) chromium
(III) dithiosulfate. InorganicaChimica Acta 120, s.
177-84, Schweiz 1986.
Larsen, S., Michelsen, K., Pedersen, E.; Synthesis
718 Universitetets årbog 1986
and Magnetic Characterization of Salts of the I)imeric
Chromium (III) Gation |x-Sulfato-di-[i-hydroxo-
bis-[{N,N'-bis(2-pyridylmethyl)-amine}
chromium(III)]. Structure of the Dithionate salt,
[(bispicam) Cr (OH)2 [(SO.,) Cr (bispicam)]
(S206) . 3H2O. Acta Chemica Scandinavia A 40, s.
63-76, Sverige 1986.
Nord, G., Wernberg, O.: D/H Exchange in 2,2'-Bipyridine
Coordinated to Ruthenium and to Osmium.
Proceedings ofthe XXIV International Conference
on Coordination Chemistry, Athens, Greece,
August 1986, s. 620, Athen 1986.
Yamatera, H., Schåffer, C.E.: The ligand field of a
symmetricai bidentate heteroaromatic ligand. Proceedings
of the XXIV International Conference on
Coordination Chemistry, Athens, Greece, August
1986, s. 125, Athen 1986.
Ole Mønsted
2. Kemisk Laboratorium II, Almen og organisk
kemi
Historie:
Kemisk Laboratorium II blev oprettet i 1960 og fik
selvstændige lokaler i 1962 på H. C. Ørsted Instituttet
ved udflytning og deling af Universitetets Kemiske
Laboratorium (UKL) fra Øster Voldgade 5. Professor
K. A.Jensen, ekstraordinær professor ved UKL siden
1950, ordinær professor 1960-1978, blev laboratoriets
første bestyrer (1960-78), efterfulgt af lektor G. Schroll
(1978-81), lektor O. Dahl (1981-84), lektor A. Holm
(1984-86) og lektor Bo Svensmark (fra 1986).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 17.
Professorer: Ole Buchardt, Klaus Bechgaard (forskningsprofessor),
K.A.Jensen (emeritus).
Lektorer: Uffe Anthoni, Carsten Christophersen, Otto
Dahl, Hanne Eggert, Martin G. Ettlinger, Ole
Hammerich, Steen Hammerum, Niels Harrit, Lars
Henriksen, Ulla Henriksen, Arne Holm, Roald Boe
Jensen, Charles Larsen, Nils Moe, Per Halfdan
Nielsen, Bo Svensmark.
Adjunkter: IbJohannsen (orlov fra feb. 86), Steen Ingemann
J ørgensen.
Erhvervsforskerstuderende: Eva Bie Kjær (med Hempel
A/S).
Kandidatstipendiater: Mikkel Jørgensen, Gunnar
L. Karup.
Senior- og forskningsrådstipendiater: Thomas Bjørnholm,
Henrik I.Elsner, Marc Eourmigué, Anders
Kanstrup, Torben Koch, Morten Meldal, Asger Rosenkilde
Mortensen, John Nielsen, Merete Folmer
Nielsen, Karin Norvin Nilsson, Tore Vulpius.
TAP: Antal årsværk: 18,75.
Nina Aister, Ib Andreasen, Charlotte Anker (praktikant),
Marianne Wehmeyer Arfjeld, Preben Axen,
Kirsten Bidstrup, Charlotte Bisgaard (fondslønnet),
Ulrich Ehrbar, Preben Hansen, Birthe Hoffmann
(fondslønnet), Anne Jepsen, Ruth Kristensen, Johnny
Larsen, Jytte Nielsen, Vibeke Larsen, Svend Aage
Laursen, Lissi Gitte Nielsen, Inga Nordstrøm, Sven
Pantmann, Lisbeth Stener Pedersen (fondslønnet),
Leif Hans Povlsen (vikar), Carsten Rasmussen (vikar),
Dorthe Schaadt (praktikant), Anne Birgitte
Schliiter, Lise Lotte Sode (praktikant), Bjarne Grønbak
Sørensen (orlov), Tove Thomsen, Henning
Wang, Bent Winther, Elke Wolff-Jensen (orlov fra 1/
9).
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsområde er organisk kemi og
dækker et bredt udsnit af den organiske kemi: Massespektrometri
(kationradikaler i gasfase), radikalkemi,
metalorganisk kemi og organiske metaller (særligt
charge-transfer komplekser), organisk elektrokemi,
herunder studier af anion- og kationradikalers kemi.
Naturstofkemi (højere planters kemi, insektkemi og
marine organismers kemi). Bioorganisk kemi; DNAprotein-
vekselvirkning, protein-protein-vekselvirkning,
kemisk protein engineering, polymermodifikation
og immobilisering af bioaktive stoffer, peptidkemi
og nucleotidkemi, herunder udvikling af nye metoder
og principper til oligonucleotid- og oligopeptidsyntese.
Heterocyklisk kemi, især på termisk ustabile systemer,
organisk phosphor- og selenkemi (præparation
og struktur), photokemi (photoaffinitetsmærkning,
biologisk og organisk photokemi), photoelektronspektroskopi,
organisk-kemiske reaktionsmekanismer (kinetiske,
syntetiske og teoretiske metoder), samt analytisk
kemi (toxicitet af tungmetaller).
Laboratoriets forskningsprojekter omfatter bl.a.
fremstilling af nye kemiske forbindelser, undersøgelser
over reaktionsmekanismer samt isolering og undersøgelser
af forbindelser fra biologisk materiale, og
involverer anvendelse af en række spektroskopiske og
analytiske metoder. En del af projekterne er direkte
knyttet til biologi, biokemi, pharmakologi m.m.
I det følgende er nogle af laboratoriets forskningsprojekter
beskrevet mere udførligt.
1. Marin og limnisk naturstofkemi
Der arbejdes hovedsageligt med naturstofkemisk
grundforskning over emnet marine og limniske organismers
økologi og biologi. De anvendelsesorienterede
aspekter af de biologiske aktiviteter, der studeres, søges
udviklet. Ved dette laboratorium arbejdes der i
overvejende grad med de kemiske sider af projekterne,
dvs. isolering, renfremstilling, karakterisering, syntese
og syntetiske modifikationer af naturstoffer, samt
biosyntetiske undersøgelser.
Det naturvidenskabelige Fakultet 719
De biologiske, pharmakologiske og lægevidenskabelige
forskningsopgaver foregår i samarbejde med
andre universitetsafdelinger, udenlandske universiteter,
forskningsinstitutioner og private firmaer. Som
eksempler kan nævnes: Biomedicum, Uppsala (dr.
L. Bohlin, pharmakologiske undersøgelser). Kræftforskningsinstituttet,
Århus (kræfthæmmende forbindelser,
antivirale forbindelser), Universidad Autonoma
de Baja California Sur, Mexico (dra. R. Encarnacion,
ethnopharmakologi og bioaktive marine naturstoffer),
Université Bretagne Occidentale, Frankrig
(dr. L. Chevolot, marine alkaloider) og University of
the Ryukyus, Okinawa (dr. T. Fliga, bioaktive marine
naturstoffer). Endvidere har gruppen et udstrakt samarbejde
med en række virksomheder inden for pharmaka-
og agrikultursektoren eksemplificeret ved Cheminova
A/S (insekticider), GEA A/S (potentielle
pharmaka), Hempel A/S (begroningshæmmende naturstoffer)
og NOVO A/S (mikrobiologiske og pharmakologiske
undersøgelser).
Herudover har vi specifikke projekter i samarbejde
med flere andre forskere, for eksempel en chemotaxonomisk
undersøgelse af marine svampe sammen med
dr. O. S. Tendal, Zoologisk Museum.
På indeværende tidspunkt arbejdes med en række
projekter, der kan inddeles i følgende områder.
/. 1 Marine mosdyrs økologi
Undersøgelser over indholdsstofferne i marine mosdyr
har givet anledning til isoleringen af halogenholdige alkaloider.
Marine alkaloider er en gruppe kemiske forbindelser,
der praktisk taget tidligere var ubeskrevet. I
de sidste år er der indtil videre isoleret og strukturopklaret
12 bromsubstituerede alkaloider fra arten Flustra
foliacea. Disse forbindelser har antibiotisk, antiviral og
muskelrelakserende virkning, og undersøges videre.
Fra bryozoen Chartella papyracea er der ligeledes isoleret
og strukturopklaret seks chlor- og brom-substituerede
alkaloider, der alle indeholder den usædvanlige
B-lactam ringstruktur. Andre bryozoer er på indeværende
tidspunkt medtaget i undersøgelsen og fra Securi-
flustra securifrons er der isoleret alkaloider af en ny
type. Dele af dette arbejde er foretaget sammen med
L. Chevolot, Université de Bretagne Occidentale.
1.2 Ferskvands planters økologi
Ferskvandsplanters økologi er genstand for studier på
grund af udtalte aktiviteter konstateret hos flere arter.
Forbindelserne, der isoleres, har potentiel interesse
som bekæmpelsesmidler mod insekter, svampe og
ukrudt. Det er nu vist, at mange af disse organismer
indeholder forbindelser med photosyntheseinhiberende
virkning. Antibiotika er også isolerede fra denne
gruppe.
1.3 Marine toxiner
Forekomster af giftige marine organismer, f.eks. algeblomst
af giftige mikroalger, er et stigende problem.
Marine toxiner har imidlertid også interesse som et potentielt
mål for pharmakologiske studier. Toxiner isoleret
fra bl.a. Gastropoda og Echinodermata undersøges
med henblik på pharmakologiske aktiviteter, men
også et kendskab til indholdet af toxiner er af største
betydning i de tilfælde, hvor en re- eller nyvurdering af
en art til konsumbrug er på tale. Dette arbejde udføres i
samarbejde med Lars Bohlin, Biomedicum, Uppsala.
1.4 Praktisk massespektrometri
Massespektroskopiske teknikker, som f.eks. positiv og
negativ FAB på stærke polære forbindelser, søges udviklet
til diagnostisk brug, specielt for marin kemi.
Ved GC-MS teknik undersøges de letflygtige komponenter
i bl.a. Porifera.
1.5 Antifouling
Med udgangspunkt i studiet af kemiske »signaler« fra
marine organismer forskes der i naturligt forekommende
begroningshæmmende kemiske forbindelser.
Området har, foruden det grundvidenskabelige, også
et anvendelsesorienteret mål, nemlig udviklingen af ugiftige,
effektive anti-fouling forbindelser. Opgaven
har nødvendighedens karakter, idet de hidtil anvendte
kemiske forbindelser ikke længe vil være tilladt.
Projektet har opnået støtte fra FTU-midlerne og
har tilknyttet en erhvervsforsker, ingeniør Eva Bie
Kjær, i samarbejde med Hempel A/S.
1.6 Ethnopharmakologi
I samarbejde med Universidad Autonoma de Baja
California Sur, Mexico, forskes der i phytokemien inden
for den enestående flora omkring la Paz. Ud fra
ethnopharmakologiske overvejelser udvælges relevant
plantemateriale og bioaktive sekundære metabolitter
isoleres.
På indeværende tidspunkt arbejder oceanologen
Gabriel Alejandro Carrasco her ved laboratoriet.
1.7 Diverse projekter
Undersøgelser over elritsens »skrækhormon« nærmer
sig en foreløbig afslutning, idet det aktive stof er
isoleret (prof. O. Buchardt, cand.scient. G.Karup).
Denne undersøgelse har foruden den grundvidenskabelige
betydning også betydning for dambrugsindustrien.
Resultater fra en undersøgelse over glykeringen
af humant hæmoglobin (dr.med. H. B. Mortensen,
Rigshospitalet) anvendes nu rutinemæssigt på diabetesklinikker
her og i udlandet. Studier over organisk
geokemi med specielt henblik på olieprospektering
(stud.lic.scient. P. Østfeldt, Grønlands Geologiske
Undersøgelse) har givet værdifuld ny viden om geokemien
af dele af den danske Nordsøsektor. Nye biologiske
markører undersøges.
Gruppen har i de sidste år modtaget støtte fra SNE,
STVF, Carlsbergfondet, NOVO's Fond og Thomas
720 Universitetets årbog 1986
B. Thriges Fond (Uffe Anthoni, Carsten Christophersen,
Charles Larsen, Per Halfdan Nielsen.
Udover ovennævnte består gruppen af to fondslønnede
laboranter, en erhvervsforsker-studerende og et
antal specialestuderende og licentiatstuderende).
2. Organisk selenkemi
Interessen for grundstoffet selen og dets organiske forbindelser
har i de senere år været stigende. Dette skyldes
dels opdagelsen af selens rolle som mikronæringsstofog
dels dets anvendelse i en lang række kemiske og
tekniske processer. Der er dermed et behov for øget information
om selenforbindelsers struktur og reaktivitet.
En af de mest lovende kilder for denne information
er "Se NMR spektroskopi.
Vi arbejder på, i et samspil mellem "Se NMR spektroskopi
og præparativ organisk selenkemi, dels at videreudvikle
denne analytiske metode, og dels at anvende
dens resultater til forståelse og forudsigelse af
selenforbindelsers struktur og reaktivitet (Hanne Eggert,
Lars Henriksen, Ib Johannsen).
3. Phototoxicitet af pharmakologiske præparater
Phototoxicitet, hvilket vil sige følsomhed over for lys
som følge af indtagelse, er en bivirkning man kan være
nødt til at acceptere ved et pharmakologisk præparat.
Det gælder vigtige lægemidler som phenothiaziner
(chlorpromazin og protiptyllin, begge psychopharmaka),
tetracycliner (antibiotika), chlordiazepoxid (antidepressivum),
sulfanilmider (antibiotika), thiazider
(diuretika), nonethisteron (i p-piller) og nalidixinsyre
(antibiotikum).
Den phototoxiske effekt kan etableres ved forskellige
mekanismer. Her skal kort nævnes fire, der alle er
repræsenterede i den eksisterende litteratur.
1) Det phototoxiske stof absorberer lys og undergår
en unimolecular photokemisk reaktion under dannelse
af en toxisk forbindelse.
2) Det phototoxiske stof absorberer lys og den exciterede
tilstand undergår en bimolecular reaktion med
cellemateriale herunder med cellens membran.
3) Det phototoxiske stof absorberer lys, men excitationsenergien
overføres til en såkaldt quencher, evt.
moleculart oxygen, der herefter reagerer videre efter
2)-
4) Det phototoxiske stof reagerer med moleculart
singlet oxygen. Dette er en særlig aktiveret form for ilt,
af hvilket der altid er en vis produktion i normale celler
som følge af lysets absorption i naturlige farvestoffer i
cellematerialet, f.eks. porphyriner.
Det ligger i ordet »phototoxicitet«, at det drejer sig
om en uheldig effekt, der fører til vævsødelæggelse efter
eksponering til lys. Samme effekt kan selvfølgelig
udnyttes, hvis man ønsker at fjerne bestemte celler og
så kaldes det phototerapi. For eksempel udvikler man
i disse år metoder til at fjerne kræftsvulster efter dette
princip. Behandlingen begynder med, at patienten
indtager stoffet hematoporphyrin. Det er phototoxisk
efter mekanisme 3) ovenfor, men ophobes af endnu ikke
opklarede grunde fortrinsvis i kræftceller. Da det
endvidere absorberer almindeligt rødt lys, kan man
ved belysning fjerne cancercellerne selektivt med en
stråling, der er harmløs for de raske celler. Fordelene
ved denne fremgangsmåde, sammenholdt med andre
former for strålingsterapi, der jo er særdeles skadelig
for de omkringliggende væv, er indlysende.
Under et ophold på Laboratoire de Photophysique
Moleculaire, Université de Paris Sud, Frankrig, har
stud.scient. Karsten Olsen netop beskæftiget sig med
den moleculære mekanisme bag denne behandlingsform.
Han har ved hjælp af lasere foretaget levetidsbestemmelser
af den exciterede triplet af hematoporphyrin
i liposomer. Sidstnævnte betegnelse anvendes på
aggregater af lipidmoleculer, der optræder i den levende
celle og hvor hematoporphyrin akkumuleres.
Fenflumizol er navnet på et nyt analgetikum, som
har vist sig at være phototoxisk. Virkningsmekanismen
for denne effekt undersøges her på laboratoriet.
Det ser ud som om stoffet virker efter mekanisme
4) nævnt ovenfor. Fenflumizol danner et særdeles stabilt
hydroperoxid ved reaktion med singlet molecular
oxygen. Denne opdagelse kan korreleres med præparatets
effekt på den såkaldte arachidonsyre-kasade,
hvilket er en betegnelse for den serie reaktioner, der i
organismen omdanner arachidonsyre til prostaglandiner.
På denne måde kommer man muligvis på sporet
af fenflumizols og visse andre analgetikas virkemåder
(Niels Harrit, stud.scient. Peer Frandsen og
stud.scient. Karsten Olsen).
4. Bioorganisk kemi
Ud fra biologiske modelbetragtninger forsøges nye typer
organiske forbindelser fremstillet, som theoretisk
kan forventes at fungere som therapeutica og biologiske
reagenser. For tiden arbejdes med følende projekter:
4.1 Photoaffinitetsmærkning
Der fremstiles reagenser som indeholder: 1) En DNAintercalerende
photoaktiverbar gruppe, som ved bestråling
med langbølget lys (k > 300 nm) irreversibelt
bindes til DNA (en photoprobe); 2) yderligere en photoprobe,
som ved belysning fortrinsvis bindes irreversibelt
til protein, og 3) en disulfidbro, eller lignende,
som er letspaltelig. Ved hjælp af sådanne reagenser
studeres, hvor på DNA-et i det genetiske materiale,
chromatin, bestemte proteiner befinder sig.
Ved at lade photoaffinitetsmærkningsreagenser
binde til et standardprotein, BSA, forsøges det opklaret,
hvilke aminosyrer der fortrinsvis photobindes, og
hvorledes bindingen foregår.
4.2 Psoralen
Nye derivater af psoralen med stor DNA-affmitet
Det naturvidenskabelige Fakultet 721
fremstilles, og deres biofysiske, photobiologiske og
therapeutiske egenskaber (mod psoriasis og andre
dermatologiske lidelser) undersøges. Deres struktur,
biofysik og therapeutiske egenskaber forsøges sat i relation
til hinanden.
4.3 Mono- og polyintercalerende forbindelser
Nye monointercalerende og potientielle di-, tri-, tetra-
(og højere) intercalerende acridin- og ethidium-forbindelser
søges fremstilet, og deres biofysiske egenskaber
måles for at undersøge graden af intercaleringen.
Desuden undersøges deres cytostatiske egenskaber, in
vivo.
4.4 DNA-site specifikke reagenser og deres anvendelse
som prober
Derivater af DNA, RNA, oligopeptider og specifikt intercalerende
forbindelser, der indeholder ligander
som kan a) v.h.a. photokemisk aktivering bindes irreversibelt
til DNA, b) spalte DNA thermisk eler photokemisk,
c) indeholde mutagene grupper, forsøges udviklet
og afprøvet.
4.5 Oligopeptidkemi
Med støtte fra forskningsråd m.fl. er en peptidkemigruppe
blevet oprettet januar 1986. Gruppen beskæftiger
sig med syntese, biologisk afprøvning og fysiskkemiske
egenskaber af peptider og deres derivater.
Gruppen udfører dels grundvidenskabelige og dels
projektorienterede undersøgelser.
Den grundvidenskabelige del omhandler videreudvikling
og forbedring af fastfase-peptidsyntese, udvikling
af nye beskyttelsesgrupper til brug ved samme,
udvikling af følsomme fluorescensindikatorer til fastlæggelse
af koblingsgraden ved de enkelte syntesetrin,
udvikling af reagenser til brug ved glucopeptidsynteser,
m.m. En del af disse planer omfatter opbygning af
en selvkonstrueret fuldautomatisk peptidsyntesemaskine,
til hvilken der er modtaget midler fra Teknologirådet.
Den projektorienterede del omfatter samarbejde
med kemiske, biokemiske, medicinske og biologiske
grupper i ind- og udland. Af igangværende projekter
kan f.eks. nævnes udvikling af visse syntetiske vacciner
i samarbejde med Statens Seruminstitut, selektiv
sulfatering af peptider til dannelse af biologisk aktive
peptider (med The Rockefeller University, New
York), fremstilling af peptidsubstrater til undersøgelse
af monobasiske enzymatiske kløvninger nødvendige
for frigivelse af regulatoriske peptider (peptidhormoner)
(Arne Holm, Morten Meldal, stud.scient.'erne
Mogens Havsteen Jakobsen og Gunnar Stærkær,
laborant Charlotte Bisgaard og laborantelev Charlotte
Anker).
4.6 Protein engineering
Det udføres aktiv site-analyse og undersøgelse af nærmeste
naboer samt kemisk bestemmelse af konformation,
specielt hvilke dele af et protein der befinder sig i
nærheden af de aktive sites, etc. Kemisk site-specifik
modifikation af proteiner med henblik på at ændre,
forbedre deres egenskaber, inclusiv krydsbinding og
veldefineret immobilisering.
4.7 Bioaktive moleculerfixeres på polymere
Udover at binde bl.a. DNA til polymeroverfladen med
henblik på at bestemme DNA-antistoffer kvantitativt,
arbejdes også med immobilisering af enzymer og antistoffer
etc.
Foruden det syntetiske arbejde indebærer disse projekter,
at følgende teknikker og assays benyttes; Viscometri
til måling af intercalation; opsnoning af cirkulært
DNA og ændring af længden af lineært DNA; sitespecificitet
af DNA-bindende reagenser; lineær og cirkulær
dichroisme af DNA-bindende reagenser; ligevægtskonstanter
for reagensers DNA-binding.
Disse undersøgelser udføres i samarbejde med Biokemisk
Institut B, Panum Instituttet, Kræftforskningsinstituttet
i Århus, Carlsberg Laboratoriet, Statens
Seruminstitut og Institutionen for fysikalisk kemi,
Chalmers Tekniska Hogskola, Goteborg (Ole Buchardt,
Ulla Henriksen, Roald Boe Jensen samt
cand.scient.'erne Gunnar Karup, Henrik Elsner og
Torben Koch).
5. Syntese af ohgonucleotider (DNA fragmenter)
Kemisk fremstillede oligonucleotider er i de senere år
blevet stærkt efterspurgte af biokemikere til brug som
primers, linkers, probes, etc., ved gen-manipulationer.
Der er især behov for mindre DNA fragmenter på
4-30 baser. Arbejdet med fremstillingen af sådanne oligonucleotider
er begyndt i 1984 og er finansieret af en
3-årig bevilling fra midler afsat af staten til biomolekylær
teknik.
Syntesearbejdet omfatter fremstilling af beskyttede
mononucleosider og trivalente og pentavalente phosphorreagenser,
sammenknytning af disse til oligonucleotider,
samt fjernelse af beskyttelsesgrupperne og
oprensning af produkterne. Der arbejdes med de nyeste
varianter af både phosphortriester og phosphoramidit
metoderne. Synteserne udføres på en polymer
support (Merrifield), dels manuelt, dels automatisk
på en syntesemaskine. Ved oprensningen anvendes
mange former for chromatografi, herunder både analytisk
og præparativ HPLC.
Hovedvægten lægges på grundforskning af de reaktioner
der benyttes ved synteserne. Der er studier i
gang af reaktionsmekanismen for substitution på trivalent
phosphor (modelforsøg af den kritiske reaktion
i phosphoramiditmetoden), og i samarbejde med Gorlaeus
Laboratory, Holland, afprøves p.t. nye phosphorreagenser
med henblik på at lette phosphoramiditmetoden.
De fremstillede oligonucleotider bliver anvendt til
722 Universitetets årbog 1986
forskellige bioorganiske og biofysiske projekter på laboratoriet
(se Bioorganisk kemi). Desuden er der samarbejde
i gang med mange biokemiske institutter i
Danmark (Otto Dahl og cand.scient.'erne Torben
Koch og John Nielsen, stud.scient.'erne Bjarne Dahl,
Vibeke Terkildsen og Michael Taagaard, samt laborant
Lisbeth Stener Pedersen og laboranteleverne
Dorthe Schaadt og Lise Lotte Sode).
6. lonradikalers kemi i opløsning
Stabile organiske forbindelser indeholder næsten
uden undtagelse et lige antal elektroner. Når en sådan
forbindelse optager eller afgiver én elektron, opstår
henholdsvis et anionradikal og et kationradikal. Følgelig
har ionradikaler et ulige antal elektroner og dermed
radikalkarakter og bærer desuden en ladning
(positiv eller negativ) og har dermed også ionkarakter.
lonradikaler har vist sig at være mellemprodukter
ved en lang række kendte kemiske reaktioner og spiller
en fundamental rolle i kemien. Dette gælder såvel den
konventionelle organiske kemi som den biologiske og
biouorganiske kemi.
Laboratoriets forskning inden for ionradikalers kemi
i opløsning er centreret om afklaring af detaillerne
ved de reaktionsforløb, hvori ionradikaler deltager.
Arbejdet omfatter såvel mekanistiske og reaktionskinetiske
undersøgelser som de mere præparative aspekter
af ionradikalkemien. Undersøgelserne er næsten
udelukkende baseret på anvendelsen af elektrokemiske
metoder, som har vist sig alle andre overlegne til
dette formål. Oplysningerom ionradikalernes reaktioner
fas via målinger af reaktionshastigheder, reaktionsordener,
aktiveringsenergier, isotopeffekter, produktidentifikation
etc.
lonradikaler har på grund af deres ladning ofte
stærkt basiske (anionradikaler) eller sure (kationradikaler)
egenskaber. Dette medfører, at deres kemi kun
kan undersøges hensigtsmæssigt i ikke-vandige opløsningsmidler.
Som en konsekvens heraf omfatter arbejdet
også undersøgelser af syre-baseforhold i sådanne
opløsningsmidler.
lonradikaler er i opløsning associeret til solventmolekyler
og modioner, hvilket påvirker forløbet af de reaktioner,
hvori ionradikalerne deltager.
Undersøgelserne af ionradikalers egenskaber omfatter
derfor også sammenligninger mellem analoge reaktioner,
der finder sted i henholdsvis væske- og gasfase.
Inden for området biourganisk kemi undersøges de
redoxkatlytiske egenskaber af nitrogenasemodelforbindelser,
herunder specielt jern-svovl-forbindelser af
typen F^S^SR)^ og Mo2Fe6S8(SR)33_.
Oplysninger om konkrete projekter og detailler vedrørende
de anvendte metoder kan fas ved henvendelse
til lektor Ole Hammerich (Ole Hammerich, Hanne
Eggert, Steen Ingemann, Ole Mønsted (Kern. Lab.
I), cand.scient. Merete Folmer Nielsen, stud.scient.'
erne Mogens L. Andersen og Søren K. N. Bolvig
samt samarbejdspartnere i Danmark, Norge, England,
USA og Rumænien).
7. Radikalkemi i gasfase (massespektrometri)
Organiske radikaler — forbindelser med et ulige antal
elektroner - der tillige besidder en ladning kan bekvemt
undersøges ved hjælp af massespektrometre.
Hér kan isolerede ion-radikalers unimolekylære og bimolekylære
reaktioner studeres ved meget lave tryk,
enten med henblik på analyse og identifikation af meget
små stofmængder eller med det formål at undersøge
de fysiske og kemiske egenskaber hos ionradikaler
med meget lav energi.
Det igangværende arbejde sigter primært på de
grundvidenskabelige aspekter af lavmolekylære kationradikalers
kemi, hvor vi søger at belyse dels isomeriforhold,
dels forløbet af simple spaltningsreaktioner.
Det har vist sig, at mange stabile kationradikalers
struktur både i gasfase og i opløsning afviger betydeligt
fra neutrale molekylers, hvilket spiller en stor rolle
for forståelsen af deres egenskaber og reaktioner. Dette
er af betydning, da kationradikaler spiller en stor
rolle i atmosfære- og astrokemi, og ved biologiske og
klassisk kemiske oxidationsprocesser.
Undersøgelserne af isomeriforhold og spaltningsreaktioner
sigter på at bestemme hvad der afgør ionernes
relative stabilitet, og hvad der afgør den hastighed
de dannes og omdannes med. Hertil benyttes fortrinsvis
isotopmærkede forbindelser, både ved undersøgelser
der drejer sig om ioner dannet ved spaltnings- og
omlejringsreaktioner, og ved eksperimenter med ioner
dannet ved kollisioner i gasfase.
Det eksperimentelle arbejde udføres næsten udelukkende
på udenlandske forskningsinstrumenter, især i
Bielefeld, Paris, Lausanne og Sydney (Steen Hammerum,
Steen Ingemann, Tore Vulpius).
8. Analytisk kemi
Den toxiske virkning af tungmetaller i biospheren er
yderst kompliceret, især fordi tungmetallerne forekommer
i forskellige kemiske former, der hver for sig
har yderst forskellig toxicitet. Med det formål at kunne
måle koncentrationen af de forskellige kemiske former
af de vigtigste tungmetaller (Hg, Cu, Pb og Cd) i
dette brede koncentrationsområde, har vi udviklet en
elektrokemisk målemetode, anodisk stripping staircase
voltammetri, og opbygget et mikrodatamatstyret
instrument med hardware og software helt fra grunden.
Med dette instrument kan selve målingen affeks.
10 ppb tungmetal foretages på kun 10 sekunder, og
man behøver ikke fjerne ilt fra opløsningen, som det
ellers er nødvendigt ved elektrokemiske målinger.
Dette har stor betydning, idet det er vist i litteraturen,
at dette indgreb kan forskyde koncentrationerne af de
forskellige kemiske former med flere hundrede procent
ved måling af tungmetaller i naturlige medier. Selve
den elektrokemiske analysemetode involverer en stor
Det naturvidenskabelige Fakultet 723
del anvendt datalogi, realtime programmering, digital
signalbehandling, interaktiv styring, grafik m.m.
Den elektrokemiske analysemetode anvendes ved
studiet af effekten af tungmetal, specielt cadmium, på
en højere organisme, Tetrahymena pyriformis. På nuværende
tidspunkt har vi fundet en operationel metode
til at måle koncentrationen af »toxisk cadmium«,
en koncentration der er væsentligt lavere end totalkoncentrationen
af cadmium i de undersøgte vækstmedier.
Det endelige formål med disse projekter er at
kunne forklare såvel toxicitet som effekt på det molekylære
plan; hvilke komplekser dannes, hvordan
transporteres tungmetallerne, og hvordan virker de
forskellige former i organismen.
De beskrevne projekter udføresiet snævert samarbejde
med Jørgen Larsen, Institut for Cellebiologi og Anatomi,
idet det er afhelt afgørende betydningathavesåvel
kemisk som biologisk ekspertise og eksperimentelle metoder
til rådighed, for at trænge ind i dette grænseområde
mellem kemien og biologien (Bo Svensmark).
Arrangementer:
Otto Dahl har arrangeret et symposium og kursus i
fastfasesyntese afoligonucleotider på H. C. Ørsted Institutet
20.-24. januar.
Ole Buchardt har arrangeret et symposium om anvendelsen
af photoprober i biokemi og medicin (HCØ
d. 28/5).
Rejser:
Arne Holm har i perioden oktober 85 - medio januar
86 samt juli og august 86 været på studieophold ved
The Rockefeller University, New York.
Gaster:
Gabriel A. Carrasco fra Mexico er på studieophold
ved Kemisk Lab. II fra 15/10. Goran Lidgren fra
BIOMEDICLIM i Sverige har været på studieophold
ved KL II i perioden april-maj 86.
Publikationer:
Almdal, K., Eggert, H., Hammerich, O.: Determination
of the Equilibrium Constant for the Tautomeric
9-Hydroxyanthracene/9-Anthrone System in Aprotic
Solvents by a Novel Application of Cyclic Voltammetry.
Acta Chemica Scandinavica B 40, s. 230-
32, København 1986.
Andersen, FA., Jensen, K.A.: The Configuration of
Transition Metal Coordination Compounds Containing
the Anion of Hexahydro-1,3,5-triazine-1,3,5-
triol. Journal of Molecular Structure 141, s. 441-45,
Amsterdam 1986.
Anderson,J.E., Henriksen, L.: The Barrier to Rotation
about the Selenium-Selenium Bond in Diselenides.
A Dynamic NMR Study. J. Chem.Soc., Chem.
Commun. 1985, s. 1397-98, London 1985.
Bech, L., Nielsen, J., Winther, J.R., Kieland-Brandt,
M.C., Breddam, K.: Mutational Replacement of
Methionine byArginine in the S5! Substrate Binding
Site ofYeast Carboxypeptidase. Carlsberg Research
Communication Vol. 51, s. 459-65, Vesttyskland
1986.
Bechgaard, K,, Johannsen, L, Jørgensen, M., Jakobsen,
C.S., Rindorf, G., Thorup, N., Mortensen, K.:
One-, two- and three-dimensional Approaches to
Conducting and Superconducting Molecular Solids.
Studies in Organic Chemistry 25, Z-I Yoshisda
(ed), s. 391-402, Japan 1986.
Bjørnholm, T, Hammerum, S., Kuck, D.: The Formation
and Reactions of Distonic Amine Ion Isomers.
Advances in Mass Spectrometry 1985, Wiley, s. 787-
88,1986.
Buchardt, O., Elsner, H.L, Nielsen, RE., Petersen,
L.C., Suenson, E.: Protein Crosslinking Reagents
Containing a Selenoethylene Linker are Cleaved by
Mild Oxidation. Analytical Biochemistry Vol. 158,
s. 87-93, USA 1986.
—, Jensen, R.B., Hansen, H.F., Nielsen, P.E., Andersen,
D., Chinoin, L: Thermal Chemistry of Podophyllotoxin
in Ethanol and a Comparison of the Cytostatic
Activity of the Thermolysis Products. Journal
of Pharmaceutical Sciences Vol. 75, s. 1076-80,
USA 1986.
Cooper, J.R., Forfo, L., Korin-Hamzic, B., Bechgaard,
K., Moradpour, A.: Magnetoresistanceofthe
organic conductors (TMTSF)2CL04 and
(TMTSF)2PF6. Search for the coherent-diffusive
transition or localization effects with increasing temperature.
Phys. Rev. B. Vol. B33, s. 6810-14, USA
1986.
Dahl, O.: Tervalent Phosphorus Acids. Organophosphorus
Chemistry, Specialist Periodical Reports
Vol. 17, s. 103-38, London 1986.
Tervalent Phosphorus Acids. Organophosphorus
Chemistry, Specialist Periodical Reports vol 16, s.
100-26, London 1986.
Delrieu, J.M., Roger, M., Toffano, Z., Moradpour, A.,
Bechgaard, K.: NMR Proton lineshape in
(TMTSF^X: Incommensurability of nesting vector
and ordrer parameter. J. Phys. Vol. 47, s. 839-61,
Paris 1986.
Eggert, H., Nielsen, O., Henriksen, L.: 7Se NMR.
Application ofJSc.Scto the Analysis of Dialkyl Polyselenides.
Journal of the American Chemical Society
Vol. 108, s. 1725-30, USA 1986.
Fogh, R.S., Larsen, S., Dahl, O.: Structureof 1-Dimethylamino-
3-methyl-3H-2,1 -^.5 benzoxaphosphole-
1-sulfide at 105K. Acta Crystallographica Vol. C42,
s. 1635-37, København 1986.
Forro,J.R., Cooper, B., Rothaemel, B., Schilling, J.S.,
Weger, M., Bechgaard, K.: Pressure effect on the
mega susceptibility of the TMTSF2X family. Solid
State Communication Vol. 60, s. 11-15, England
1986.
724 Universitetets årbog 1986
Hammerum, S., Derrick, PJ.: Thermodynamics of
Intermediate lon-Molecule Complexes or Kinetics
ofCompeting Reactions - the Reactions of Low-Energy
Isobutylamine and Neopentylamine Molecular
Ions. Journal of the Chemical Society, Perkin
Transactions II s. 1577-80, London 1986.
—, Derrick, PJ.: On why some low-energy decomposition
pathways of simple ketone molecular ions do
not give rise to metastable peaks. A reappraisal.
Can. J. Chem. Bd. 64, s. 1957-59, Ottawa 1986.
Jensen, K.A., Kjær, A.: Organic derivatives of sulphur,
selenium and tellurium- an overview. The
chemistry of organic selenium and tellurium compounds.
Volume 1, Saul Patai, Zvi Rappoport, s. 1-
20, Chichester 1986.
—, Hammerum, S.: Kemiske Ord og Betegnelser i
Dagligsproget. København 1986, 33 s.
Johannsen, I., Bechgaard, K., Rindorf, G., Thorup,
N..Jacobsen, C.S.: Unusual structure-related magnetism
in the organic conductor TSF-(Ni(dmit)2)3.
(Traselenafulvalenium-tri-( bis-4,5-dimercaptol,
3-dithiole-2-thione)nickel)-ate. Synth. Metals
Vol. 15, s. 333-43, Schweiz 1986.
-, Henriksen, L., Eggert, H.: Se NMR. 2. The Basis
for Application of Jsc-Sc and Jsr-H 'n Structure Assignments
of Mono-, Di-, and Triseleno-Substituted
Alkenes. Journal of the Organic Chemistry Vol.
51, s. 1657-63, USA 1986.
Jørgensen, M., Bjørnholm, T, Bechgaard, K.: Organiske
Superledere. Naturens Verden s. 244-50,
Danmark 1986.
Lacoe, R.C., Creuzet, F., Murata, K., Tomic, S., Jerome,
D., Ribault, M., Bechgaard, K., Moradpour,
A.: The effect of pressure on anion ordering
(TMTSF)2BF4. Synthetic Metals Vol. 15, s. 289-
98, Schweiz 1986.
Moret, R., Ravy, S., Pouget, J.P., Comes, R., Bechgaard,
K.: Anion ordering phase diagram in
TMTSF2Re04. Phys. Rev. Letters Vol. 57, s. 1915-
19, USA 1986.
Mortensen, K., Jacobsen, C.S., Bechgaard, K., Carneiro,
K., Williams, J.M.: New results on two synthetic
conductors (TMTSF)2 Br04 and (BEDTTTF)
2l3- Molecular Crystals and Liquid Crystals
119, s. 401, New York 1985.
Nielsen, J., Honnens, J., Dahl, O., Marugg, J.E., Boom,
J.H.v., Taagaard, M.: Thermal Instability of
Some Alkyl Phosphorodiamidites. Journal of Chemical
Research S 1986, s. 26-27, London 1986.
—, Boom, J.H.v., Dahl, O., Marugg, J.E., Taagaard,
M.; Polymer-Supported Synthesis of Deoxyoligonucleotides
using In Situ Prepared Deoxynucleoside
2-Cyanoethyl Phosphoramidites. Rec. Trav.
Chim. Pays-Bas vol. 105, s. 33-34, Holland 1986.
—, Dahl, O., Taagaard, M., Marugg, J.E., Boom,
J.H.v.: Application of 2-cyanoethyl N,N,N',N'-tetraisopropylphosphorodiamidite
for in situ preparation
of deoxyribonucleoside phosphoramidites
and their use in polymer-supported synthesis ofoligodeoxyribonucleotides.
Nucleic Acids Research
vol. 14, s. 7391-403, Oxford 1986.
Nielsen, M.F., Hammerich, O., Parker, V.D.: The
Source and the Resolution of the Controversy Regarding
the Interpretation of Linear Sweep Voltammetry
Data for the Protonation of Anthracene
Anion Radical by Phenol. Acta Chemica Scandinavica
B 40, s. 101-18, København 1986.
—, Porat, Z., Eggert, H., Hammerich, O.: Kinetic and
Mechanistic Aspects of the Application of Diethyl
Malonate as Proton Source During Protonation of
Anion Radicals in N,N-Dimethylformamide. Acta
Chemica Scandinavica B 40, s. 652-56, København
1986.
Norden, B., Wirth, M., Ygge, B., Buchardt, O.,
Nielsen, P.E.: Interactions Between DNA and Psoralenamines
Studied with Dichroism Techniques.
Photochemistry and Photobiology Vol. 44, s. 587-
94, USA 1986.
Pedersen, S.U., Svensmark, B.: Simulated Data for Electrochemical
Determination of Rate Constants
for Homogeneous Electron Transfer Reactions with
a Second Order Homogeneous Follow-up Reaction.
Acta Chemica Scandinavica Vdn. Acta Chemica
Scandinavica Vol. A40, s. 607-14, Sverige
1986.
Vulpius, T, Hammerum, S., Bensimon, M., Houriet,
R., Ingemann, S., Nibbering, N.; The Reactions of
Alkene Cation Radicals with NH3, ND3 and
CH3NH2. Advances in Mass Spectrometry 1985,
Wiley, s. 785-86, 1986.
Wåtjen, F., Buchardt, O., Langvad, E., Bjerring, P,
Langkjer, S.T, Wirth, M.: Synthesis, Tissue Distribution
and Cytostatic Properties of Two New
Daunorubicin Derivatives of 2-Thiouracil Containing
a Guanidine Bridge. Drug Design and Delivery
Vol. 1, s. 131-42, England 1986.
Zhen, W., Buchardt, O., Nielsen, H., Nielsen, P.E.;
Site Specificity of Psoralen-DNA Interstrand
Cross-Linking Determined by Nuclease BAL 31
Digestion. Biochemistry Vol. 25, s. 6598-6603,
USA 1986.
Bo Svensmark
3. Kemisk Laboratorium III
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10,2.
Professor: Thor A. Bak.
Det naturvidenskabelige Fakultet 725
Lektorer: Knud Andersen, J. V. Bertelsen (2 mdr.),
Ole J. Heilmann (4/5 orlov), Aase Hvidt, Finn Hynne,
Ole Kramer, René Moss (orlov), Svend Erik
Nielsen (orlov), Carl Nyeland, Preben Graae Sørensen.
TAP: Antal årsværk: 9,8.
Heltidsbeskæftigede: 7; 1: 24 ti. ugl.; 1: 32 ti. ugl.; 1: 20
ti. ugl.; 1 EFG-elev (7 mdr.).
Forskningsvirksomhed:
Ved laboratoriet arbejdes der med teoretiske og eksperimentelle
projekter inden for områderne kemisk kinetik
og termodynamik. I det følgende er forsknignsaktiviteten
opdelt i disse to emneområder, idet dog flere
arbejder falder inden for dem begge.
1. Polymerisationskinetik
Der udarbejdes (i samarbejde med Lu Binglin) kinetiske
ligninger, der beskriver opbygning og nedbrydning
af polymerer, sammensat af forskellige typer af
monomerer. For en given polymerisation kan monomererne
være ens eller forskellige, de kan have to eller
flere funktionelle grupper, ligesom der kan forekomme
monomerer med kun én funktionel gruppe. Den sidst
omtalte type hæmmer en polymerisationsreaktion
(quenching). Ud fra bifunktionelle monomerer dannes
lineære kædepolymerer, medens monomerer med
flere funktionelle grupper fører til polymernetværk, og
dermed eventuelt til geldannelse. Beregning af betingelser
for geldannelse (herunder bl.a. hæmning ved
tilstedeværelse af en monofunktionel monomer) har
praktisk betydning ved industriel anvendelse af polymerer
(Thor A. Bak).
2. Molekylær kemisk kinetik
Intermolekylære potentialer bestemmes ved at sammenholde
eksperimentelle data for forskellige kinetiske
fænomener som kemiske hastighedskonstanter,
transportkoefTicienter og relaxationstider med molekylærkinetiske
beregninger. Analyse af transportkoefficienter,
specielt varmeledningsevnens temperaturafhængighed,
har givet mulighed for at bestemme anisotrope
potentialer for nitrogen-nitrogen og hydrogen
fluorid-hydrogen fluorid systemerne ved termiske
energier. Denne undersøgelse er i år udvidet til også at
omfatte højere energier. (Samarbejde med Gert Due
Billing, Panum Instituttet). Eksperimentelle resultater
med molekylstråler har været benyttet til at opnå
information om isotrope potentialer mellem inerte gas
atomer, og til formulering af en kombinationsregel,
der ved hjælp af ladningsfordelinger gør det muligt at
bestemme et potentiale mellem to forskellige atomer
(A-B) ud fra kendskab til de tilsvarende potentialer
mellem ens atomer (A-A og B-B). Metoden er i år blevet
udvidet til at omfatte anisotrope potentialer mellem
to molekyler, og mellem et molekyle og en fast
overflade (Samarbejde med J. P. Toennies, Gottingen)
(Carl Nyeland).
3. Kaos
Gennem et århundrede er kemiske systemer blevet beskrevet
som deterministiske, d.v.s. det antages, at
kendskab til de indgående elementarreaktioner og deres
hastighedskonstanter medfører, at man for enhver
udgangstilstand kan forudsige tilstandene i al fremtid
med samme nøjagtighed, som den hvormed udgangstilstanden
er kendt.
Senere års opdagelser har imidlertid vist, at kemiske
systemer under visse betingelser ikke er deterministiske,
idet den mindste forstyrrelse undervejs forstærkes,
så forudsigelser er praktisk umulige selv for relativ
korte tidsrum. Denne uforudsigelighed gælder imidlertid
ikke for alle egenskaberne ved et system, og vore
undersøgelser går bl.a. ud på at finde metoder til karakterisering
af, hvilke egenskaber af kemiske systemer,
der er forudsigelige, selv om andre er kaotiske
(Preben Grae Sørensen).
4. Polymerrelaksation og struktur
4.1 Deuterium mærkede polymerkæder opløst i en
smelte af den tilsvarende umærkede polymer (d.v.s. en
polymer der kun indeholder den normale hydrogenisotop),
kan observeres ved hjælp af lavvinkel neutronspredning
(SANS). De to isotoper spreder neutroner
forskelligt. Efter en deformation kan man med SANS
følge de deuteriummærkede polymerkæders relaksation
tilbage til ligevægtstilstanden. Formålet med disse
målinger er at efterprøve forudsigelser fra nye molekylære
teorier om kædebevægelser i polymerer. Målingerne
har givet eksperimentel evidens for den såkaldte
»Chain Retraction Process«, som er en af teoriernes
vigtige forudsigelser. Der er også arbejdet med
at finde eksperimentelle betingelser, hvor »Chain
Retraction« processen tydeligere kan påvises. Dette
arbejde er blevet forsinket ved fremkomsten af oplysninger
om at perdeuterede polymerer (d.v.s. alle hydrogenatomer
udskiftet med deuterium) ikke i alle tilfælde
er blandbare med de tilsvarende hydrogenerede
polymerer (samarbejde med dr. L. J.Fetters fra Exxon,
USA, samt lic.techn. Kell Mortensen og civilingeniør
Walther Batsberg Pedersen fra Forskningscenter
Risø).
4.2 Der er blevet opbygget udstyr (på Forskningscenter
Risø), som tillader syntese af polymerer til dette
formål (samarbejde med stud.lic. Kristoffer Almdal).
Kædeindviklingers betydning for netværks mekaniske
egenskaber er i øjeblikket en af de store kontroverser i
polymerforskningen. Bestråling af strakte prøver af
polybutadien og efterfølgende målinger af de dannede
netværks mekaniske egenskaber er udført på Risø. Resultaterne
af disse eksperimenter ser ud til at kunne
726 Universitetets årbog 1986
medvirke afgørende til afklaring af dette problem
(samarbejde med Walther Batsberg Pedersen og lektor
Søren Hvidt, RUC).
4.3 Det nybyggede udstyr til måling af bløde gelers
mekaniske stivhed er anvendt til måling af forskellige
gelatine gelers mekaniske egenskaber. Der er opnået
reproducerbare data, hvilket tidligere har været et
stort problem.
I forbindelse med syntese af poly-(2-hydroxyethyl
methacrylat)-geler (poly-HEMA-geler) er det af betydning
at kunne fremstille HEMA, som ikke indeholder
urenheden ethylendimethacrylat. Forskellige i litteraturen
foreslåede oprensningsmetoder er afprøvet
og vurderet kritisk. Den foreløbige konklusion er, at
det er nødvendigt at anvende en chromatografisk metode
for at opnå en tilstrækkeligt ren HEMA (samarbejde
med Kristoffer Almdal og Walther Batsberg Pedersen).
4.4 Med henblik på udvikling af metoder til at karakterisere
poly-HEMA-geler er der arbejdet med størrelses
chromatografisk karakterisering af lineær poly-
HEMA. Hidtil har det kun været muligt at karakterisere
lineær poly-HEMA størrelses chromatografisk efter
derivatisering. Ved at anvende en blanding af tetrahydrofuran
og vand som eluent er det imidlertid
muligt at undlade denne derivatisering (samarbejde
med Walter Batsberg Pedersen og Kristoffer Almdal)
(Ole Kramer).
5. H-D udveksling i proteinopløsninger
Hastigheder for H-D udvekslingen i peptidgrupperne
i proteinet Superoxid Dismutase er undersøgt i D2O
opløsninger af proteinet (samarbejde med Thomas
Dreyer og Martin Ottesen, Carlsberg Laboratorium).
Kinetikken for udvekslingen belyser stabiliteten af
proteinmolekylernes tredimensionale struktur. Undersøgelsen
belyser betydningen af Cu og Zn for proteinets
strukturelle egenskaber (Aase Hvidt). Termodynamiske
funktioners temperaturafhængighed. Den
kemiske litteratur indeholder en omfattende samling
af termodynamiske data for rene stoffer og for kemiske
reaktioner. Udgangspunktet for det arbejde, der her
skal omtales, er målinger foretaget ved flere forskellige
temperaturer af varmekapaciteter (ved konstant
tryk), af enthalpiændringer, af ligevægtskonstanter og
af Henry's lov-konsanter. En særdeles hensigtsmæssig
måde at repræsentere sådanne data på er at opgive et
antal koeflicienter i den såkaldte HP I -ekspansion.
Den er baseret på, at enthalpien H tilnærmes med et
Polynomium i Temperaturen. Når koefficienterne er
bestemt, kan man udføre interpolatiner, ekstrapolatiner,
differentiationer, integrationer og løsning af ligninger
i T på polynomiet. Alternativt kan man benytte
enten CPRT- eller YPRT-ekspansionerne, der bygger
på, at henholdsvis varmekapaciteten C og Planckfunktionen
Y tilnærmes med Polynomier i den Reciprokke
Temperatur.
Spørgsmålet er nu, hvilken af de tre ekspansioner,
der egner sig bedst til formålet. Statistisk mekanisk teori
giver ikke noget entydigt svar. I stedet er et stort og
varieret eksperimentelt materiale blevet behandlet efter
hver af de tre metoder. En sammenligning afslørede
ofte afgørende forskelle, i de fleste tilfælde til fordel
for CPRT ekspansionen. Resultaterne og den konklusion,
der kan drages heraf, er i øjeblikket ved at blive
skrevet sammen til en artikel om termodynamiske
funktioners temperaturafhængighed (Knud Andersen).
6. Vandige Oplysninger
Målinger af termodynamiske egenskaber af vandige
opløsninger (f.eks. volumen, varmekapacitet, eller
overfladespænding) benyttes til at belyse vands egenskaber
som solvent, med særligt henblik på vands rolle
i biologiske systemer. Vandige opløsningers markante
afvigelser fra idealitet kan forklares ved, at opløste molekyler
afstedkommer langtrækkende strukturelle ændringer
i vandet. Sådanne strukturændringer antages
at være af betydning for bl.a. stabiliteten af proteinmolekylers
tredimensionale struktur. De fleste proteiner
i vandig opløsning danner tætte, globulære strukturer,
men en undtagelse er gelatine (husblas), der udmærker
sig ved at danne en gel med vand. Ved forsøg
på at forklare årsagen til gel-dannelsen måler vi ovennævnte
fysisk-kemiske egenskaber af gelatineopløsninger
før og efter geldannelsen (Aase Hvidt).
Redaktionsvirksomhed:
Professor Thor A. Bak er udgiver af Fysisk Tidsskrift
(Selskabet for Naturlærens Udbredelse). Lektor Aase
Hvidt er medlem af redaktionskomiteen for »Physiological
Chemistry & Physics«.
Gæster:
Stipendiat Lu Binglin, Fushun Petroleum Institute,
Den kinesiske Folkerepublik, hele 1986.
Rejser, gæsteforelæsninger og studieophold:
Thor A. Bak har besøgt de svenske, norske, franske og
engelske akademier (Royal Society), samt i Oxford University
i oktober måned og holdt foredrag i Videnskabernes
Selskab den 13. marts og ved Aarhus Universitet
(Jydsk Selskab for Fysik & Kemi) den 29. oktober.
Aase Hvidt har deltaget i »9th IUPAC Conference
on Chemical Thermodynamics« i Portugal 14.-18. juli,
»Protein Engineering« i Danmark 21.-22. august
og »NATO ASI, Advances in High Pressure Studies«
i Grækenland 28. september -11. oktober (alle med
foredrag).
Carl Nyeland har været på studieophold ved Max-
Planck-Instituttet i Cottingen, Vesttyskland 20. januDet
naturvidenskabelige Fakultet 727
ar-20. marts og har deltaget i »Collision Dynamics of
Clusters and Long-Lived States« i Jugoslavien 1.-5.
september (med foredrag).
Publikationer:
Dreyer, T., Ottesen, M., Hvidt, A.: Hydrogen-Deuterium
Exchange in Yeast Cu2, Zn2-Superoxide Dismutase
and Apo-Superoxide Dismutase. Carlsberg
Res. Comm. 51, s. 219-26, Vesttyskland 1986.
Nielsen, S.E., Andersen, N.: Direct Excitation in Heavy-
Atom Collisions; A Propensity Rule for Charge
Cloud Orientation. Europhysics Letters 1, s. 15-21,
Frankrig 1986.
Nyeland, C., Toennies, J.P.: Modelling of Repulsive
Potentials from Atom Charge Distributions: Interactions
of Inert Gas Atoms. Chemical Physics Letters
Vol. 127, No. 2, s. 172-77, Amsterdam 1986.
Ole Kramer
4. Kemisk Laboratorium IV, Fysisk kemi
Historie:
Fysisk-kemisk Laboratorium oprettedes i 1908 og
havde i perioden 1908-1930 lokaler på Den polytekniske
Læreanstalt, Sølvtorvet og i perioden 1930-1962
på Blegdamsvej 19. Siden 1962: Fysisk-kemisk Institut,
Kemisk Laboratorium IV, H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5. De kemiske institutters historie
er nærmere omtalt i Årbogen for 1983.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 11.
Professor: C. J. Ballhausen.
Lektorer: Bjørn Andersen, John S. Avery, Ulla Christensen,
Finn Grønlund, Aage E. Hansen, Sine Larsen,
Preben Juul Møller, Sten Rettrup, Ib Trabjerg.
Seniorstipendiat: Michael Gajhede.
Forskningsstipendiater: Jian-Wei He, Peter Sommer-
Larsen.
TAP: Antal årsværk 11,3.
Leif Broberg, Kjeld Christensen, Flemming Hansen,
Karin Iversen, Torben Johansen (elev), Edgar Wendelbo
Jørgensen, Jytte Ersholt Kamp, Lene Madsen,
Jette Poulsen (vikar), Ingvar Svensson (elev), Henning
Vibæk, Kurt Werner.
Forskningsvirksomhed:
Ved laboratoriet udføres såvel eksperimentel som teoretisk
forskning i det fysisk-kemiske område. De eksperimentelle
projekter omfatter følgende: Bestemmelse
af krystalstrukturer og ladningstætheder ved RøntgendifTraktion.
Undersøgelser af elektronstrukturer
og todimensionale krystalstrukturer i faste stoffers
overflader og grænseflader. Metalmolekylstråle syntese
af tynde film. Auger- og energitabsspektroskopi. Arealanalyse
af en række oxid-pulvere. Magnetisk og
naturlig cirkular dichroisme. Fotoakustiske og fotokemiske
undersøgelser affarve og farvestabilitet. Fotoluminescens
af sjældne jordarter og overgangsmetaller.
Enzymreaktioners kinetik og thermodynamik.
De teoretiske projekter omfatter: Beregninger vedr.
det kvantemekaniske mangelegeme problem. Båndstrukturberegninger
for faste stoffer. Udvikling af modeller
for beregning af optiske egenskaber, molekulære
stød samt for oxydation af metaloverflader. Beregning
og analyse af NMR skærmningstensorer og af cirkulær
cichroistiske elektroniske intensiteter. Studier afintermolekylære
kræfter og elektron-korrelation. Beregninger
afUV-spektre. Anvendelse af parallelle vektorprocessorer.
I 1986 er indviet et nyt røntgendiffraktometeranlæg
til studier af strukturer og ladningstætheder i énkrystaller.
Laboratoriet samarbejder med forskere ved en
række udenlandske og danske forskningsinstitutioner
samt ved danske industrivirksomheder.
I det følgende er den videnskabelige aktivitet nærmere
beskrevet, opdelt i emnegrupper, idet der dog
udføres adskillige arbejder, der falder indenfor mere
end en af disse grupper.
1. Elektronstrukturer af molekyler og ioner
1.1 Arbejdet med anvendelse af hyper-sfæriske koordinater
i beregninger over kvantemekaniske mangelegeme-
problemer sigtende mod direkte løsning af mangelegeme-
bølgeligninger uden sædvanlige (Born-Oppenheimer
og Hartree-Fock) tilnærmelser er fortsat
(J. Avery).
1.2 Båndstrukturberegninger i faste stoffer baseret på
målte landningsfordelinger (J. Avery, P. Sommer-
Larsen, Sine Larsen).
1.3 Struktureret vand og intermolekylære kræfter i
opløsninger, specielt i studiet af effekten af ordnet
vand i kræfterne mellem biologisk vigtige molekyler i
vandige opløsninger (J. Avery, Aa. Hvidt (Kem.Lab.
HI), 1. Trabjerg).
1.4 Udvikling af Frenkel exiton model for optiske
egenskaber af store molekyler og klynger (clusters),
specielt anvendt på polypeptider, polyneucleotider og
membraner (J. Avery, S. Hvidt (RUC)).
1.5 Simple modeller for molekylære stød. Jahn-Teller
koblinger, specielt den formelle analogi mellem Pseudo
Jahn-Teller koblinger og potential fladerne for tokernede
komplexer (C.J. Ballhausen).
1.6 Beregning og strukturel analyse af NMR skærmningstensorer
for 13C og l5N kerner, med henblik spe24
Årbog 1986
728 Universitetets årbog 1986
cielt på studiet af kerner i lavsymmetri positioner,
samt af cirkulært dichroistiske elektroniske intensiteter
for chirale organiske forbindelser. Herunder er der
arbejdet med udvikling af teori og edb-programmel til
beregning af cirkulær dichroisme af molekylære vibrationsovergange
(Aa. E. Hansen).
1.7 Intermolekylære kræfter og elektron-korrelation
er studeret med hjælp af teorien for biorthogonale
funktionssæt (S. Rettrup).
1.8 En direkte metode til beregning af2. ordens molekylære
egenskaber er under udvikling (S. Rettrup i
samarbejde med Universitetet i Bologna, Italien).
1.9 UV-spektret for CH2-OH radikalet studeres ved
ab initio metoder (S. Rettrup og R Pagsberg (Risø)).
1.10 Anvendelse af parallelle vektor-processorer i beregninger
af molekylære konfigurationsvekselvirkninger
(S. Rettrup i samarbejde med Universiteterne i
Bologna og Amsterdam).
1.11 Båndstruktur-beregning på TCNQ-TTF (tetracyanoquinodime-
than-tetrathiofulsalen) og andre
molekylære éndimensionale ledere (syntetiske metaller.).
Projektet beskriver en beregning af den elektroniske
båndstruktur ud fra »første principper«.
Resultaterne af beregningen forventes at være så
nøjagtige, at det giver anledning til ny indsigt og afklaring
af en række tvivlsspørgsmål (P. Sommer-
Larsen).
1.12 Til studier af fotoakustiske og fotokemiske undersøgelser
af farve og farvestabilitet af levnedsmidler
er et fotoakustisk spektrometer, til måling i spektralområdet
200-3000 nm på bl.a. oksekød, under
opbygning. Der undersøges desuden molekylær elektronisk
og geometrisk struktur med magnetisk indenceret
og naturlig cirkular dichroisme, og der udvikles
udstyr til måling af cirkulær dichroisme (CD)
og magnetisk CD (MCD) både ved traditionel og
ved mangekanalteknik på metalkomplexer og proteiner
i det synlige, ultraviolette og vakuumultraviolette
spektralområde, ligesom der udvikles udstyr til
fluorescensmåling på biologiske molekyler (I. Trabjerg).
1.13 I et projekt om fotoluminescens af sjældne jordarter
og overgangsmetaller i transparente værtskrystaller
kortlægges mekanismerne for rekombination af
de exciterede ioner med henblik på studiet af energioverførsel
og eventuel benyttelse til laserteknologi
(I. Trabjer, W. Strek (Wroclaw, Polen)).
2. Strukturkemi
2.1 Undersøgelse af landningstætheder afoxygenholdige
borforbindelser ved hjælp af konventionelle røntgenstrålingskilder
er fortsat. Endvidere er (ved State
University ofNew York at Buffalo og ved Cornell University)
metalporphyriner undersøgt ved synchrotonstråling,
ligesom der også der er indsamlet røntgendiffraktionsdata
for thiourinstof krystaller ved ca. 200 K
(M. Gajhede).
2.2 Der er foretaget strukturbestemmelse af en række
uorganiske, organiske og biologiske aktive forbindelser
(M. Gajhede, S. Larsen).
2.3 Undersøgelser af pakningsforholdene for par af
diastereoisomere salte. Krystalstrukturerne bestemmes
for sådanne salte og korreleres med forskellene i
forbindelsernes fysisk kemiske egenskaber. Det er
hensigten med disse undersøgelser at fa en bedre forståelse
af den såkaldte chirale diskrimination (S. Larsen).
3. Faste stoffers overflader
3.1 Opstilling af en ny model foroxydation af metaloverflader,
i hvilken kinetikken styres af todimensional
kimvækst i grænsefladen; sammenligning af numerisk
beregning herpå med eksperimentelle mikrogravimetriske
data for oxydation (F. Grønlund, P.J. Møller).
3.2 Eksperimentelle undersøgelser af elektronstråleinduceret
elektrisk opladning og af molekylære elektronstrukturer
på énkrystal overflader af halvledere og
isolatorer (ZnO, MgO, Si), samt molekylstrålesyntese
af ultratynde metalliske film på disse. De elektroniske
og geometriske og strukturer er bestemt ved elektronenergitabsspektroskopi
og lavenergielektrondiffraktion,
og mekanismer for dannelse af epitaksiske lag
samt den atomare sammensætning i overflader er undersøgt
ved Auger elektronspektroskopi og oscillerende
kvartskrystalmålinger (P. J. Møller, J. W. He).
3.3 Dybdeprofilundersøgelser er blevet foretaget på
ståloverflader ved Auger elektronspektroskopi (P. J.
Møller, A. Karlsson (F. L. Smidth & Co. A/S)).
3.4 Adsorption af vanddamp på en række overflader
af krystallinske og amorfe metalhydroxidpulvere er
blevet undersøgt ved volumetri i ultrahøjvakuum
(P.J. Møller).
4. Enzymkinetik
Studier af enzymreaktioners kinetik og thermodynamik.
Der er arbejdet med undersøgelse af mekanismen
for plasminogens omdannelsesreaktion til Plasmin og
for proteinet PZP's reaktion med proteolytiske enzymer.
Desuden er der foretaget undersøgelse over kinetik
og termodynamik for carboxypeptidase N (U.
Christensen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 729
Anden virksomhed:
Der er udført en ræke rekvirerede analyser af pulveroverflader
for industrilaboratorier (P. J. Møller) samt
udarbejdet responsa for Forsvarsministeriet om fysisk-
kemiske forhold vedr. sprængstoffer fra 2. verdenskrig
fundet i Østersøen (F. Grønlund, P. J. Møller).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter m.v.:
J. Avery er medlem af redaktionsudvalget ved International
Journal of Quantum Chemistry og er valgt
som udenlandsk medlem af Det kgl. danske Videnskabernes
Selskab.
C. J. Ballhausen er medlem af redaktionsudvalget
ved tidsskrifterne Molecular Physics og Advances in
Chemical Physics samt ved World Scientiflc Publishing
Company.
Aa. E. Hansen, J. Avery og J. P. Dahl har redigeret
»Understanding Molecular Properties« proceedings
fra Symposium på Det kgl. danske Videnskabernes
Selskab, 4-5 april 1986 til ære for prof. C.J. Ballhausen
på hans 60 års fødselsdag. I. Trabjerg er medredaktør
ved Journal of Materials Science (Wroclaw,
Polen).
Gæster:
Professor John H. van der Waals, Leiden Universitet,
Holland (1 uge) inviteret af Undervisningsministeriet
under den dansk-hollandske kulturaftale.
Rejser:
John Avery har efter invitation forelæst ved International
Symposium on Atomic, Molecular and Solid
State Physics, St. Augustine, Florida, USA i marts.
C. J. Ballhausen har i oktober og november opholdt
sig som Fairchild Scholar ved California Institute of
Technology, Pasadena, USA samt givet inviteret gæsteforelæsning
ved Louisiana State University, USA.
Ulla Christensen har i juni besøgt og givet forelæsning
efter invitation ved Indiana University, Indianapolis
og ved Div. Biochem. Res. på Henry Ford Hospital,
Detroit, Michigan, USA., og har i november givet
forelæsning efter invitation ved Workshop on alfa-2-
macroglobulin and related proteins: Biology and Chemistry,
i Århus.
Michael Cajhede har i perioden januar-september
været post-doctoral fellow ved State University of
New York at Buffalo, USA.
Aage E. Hansen har givet inviteret forelæsning ved
Fællesmøde for Faststoffysik og Atomfysik, Dansk Fysisk
Selskab, Nyborg Strand i maj og har i oktober og
november opholdt sig og givet forelæsning efter invitation
ved Chemical Physics Laboratory, National Institute
of Health, Bethseda, Maryland samt givet inviterede
gæsteforelæsninger ved Department of Chemistry,
University of Minnesota og ved The James
Franck Institute, University of Chicago, USA.
Preben Juul Møller har givet forelæsninger efter invitation
ved 8th European Conference on Surface Science,
Jiilich, Vesttyskland i april, ved lOth Nordic
Symposium and Joint Nordic-English Symposium on
Thermal Analysis and Calorimetry, Bergen Universitet,
Norge i august, ved Fysisk Institut, Odense Universitet
i oktober og har i oktober-november besøgt og
givet forelæsninger efter invitation ved Department of
Physics, Queens University, Kingston, Ontario, Canada,
ved Department of Physics, Indiana University,
Bloomington, samt ved The lOth International Vacuum
Congress, 6th International Conference of Solid
Surfaces and 33rd National Symposium of the American
Vacuum Society, Baltimore, Maryland, USA.
Sten Rettrup har i august givet inviteret forelæsning
ved IBM Europe Institute 1986, Oberlech, Østrig.
Publikationer:
Avery, J., Hvidt, S.: Optical Properties ofLarge Molecules
and Clusters in the Frenkel Exciton Picture.
International Journal of Quantum Chemistry Vol.
29, s. 497-510, New York 1986.
-, Sommer-Larsen, P., Shen, H.: The Quantum Mechanical
Many-Body Problem in Hypersperical
Coordinates. Analysis of Systems with Coulomb
Interactions in Terms of Many-dimensional Hydrogen-
like Wave Functions. International Journal
of Quantum Chemistry Vol. 29, s. 129-48, New York
1986.
—, Sommer-Larsen, R; Construction ofOrbital Angular
Momentum Eigenfunctions for Many-Particle
Systems by Harmonic Projection. International
Journal of Quantum Chemistry Vol. 29, s. 1735-43,
New York 1986.
Becker, J., Asaad, F.M., Johansen, T, Hansen, J.,
Larsen, S., Hansen, F.: Pyridinethiones. XI Diastereoselective
Aldol Condensations with 2 (IH)-pyridinethiones,
and the cr ystal structure of 3-(l-hydroxy-
2-methyl-3-oxo-3-(4-chlorophenyl) propyll-
isopropyl-2(lH)pyridinethion. Journal of Heterocyclic
Chemistry 23, s. 567-75, 1986.
Bendazzoli, G.L., Evangelist!, S., Palmieri, R, Rettrup,
S.: A Configuration Interaction (CI) Procedure
for the Evaluation of Two-Photon Transition
Probabilities. Program Implementation with Application
to the A|g-B2U Transition of Benzene.
Journal of Chemical Physics 85, s. 2105-11, New York
1986.
Cajhede, M., Larsen, S.: The Relation between Crystal
Structure and Solubility for the Diastereoisomeric
Salts formed when Enantiomers of Bis (ethylenediamine)
glycinatocobalt (III) are resolved
with Antimonyltartrate. Acta Crystallographica
Ser.B. 42, s. 172-80, England 1986.
Galsbøl, E, Larsen, S., Rasmussen, B., Springborg,
J.; Synthesis and Reactivity of Hydroxo-Bridged
Binuclear Ethylenediamine Complexes of Iridium-
24*
730 Universitetets årbog 1986
(III) and the X-ray Crystal Structure of (Aguabis-
(ethylenediamine iridium(III) (|>hydroxo)hydroxobis.
Inoreanic Chemistry 25, s. 290-97, USA
1986.
He, J., Møller, PJ.: On the Energy Dependence of the
Very low Energy Reflectance from Clean and Manganese-
Doped MgO(lOO) Surfaces. Physica status
solidi (b) Vol. 133, s. 687-91, Berlin 1986.
—, Møller, P.J.: On the defect center electron energy
loss structures from MgO surfaces. Chemical Physics
Letters Vol. 129, s. 13-16, Amsterdam 1986.
-, Møller, P.J.: Epitaxial and electronic structures of
ultra-thin copper films on MgO crystal surfaces.
Surface Science Vol. 178, s. 934-42, Holland, Amsterdam
1986.
Larsen, S., Michelsen, K., Pedersen, E.: Synth, and
Magn. Characterization of Salts of the Dimeric
Chromiun (III) Cation^-Sulfato-di-n-hydroxo-bis
(N,N'-bis(2-pyridylmethyl)-amine chromium-
(III)). Structure of the Dithionate salt. Acta Chemica
Scandinavia A 40, s. 63-76, Sverige 1986.
Lightner, D.A., Bouman, T.D., Wijekoon, W.M.D.,
Hansen, A.E.: Mechanism ofKetone n-n Optical
Activity. Experimental and Computed Chiropt ical
Properties of 4-Axial and 4-Equatorial Alkyladaman-
2-ones. Journal ofthe American Chemical Society
Vol. 108, s. 4484-97, New York 1986.
Lottenberg, R., Christensen, U., Jackson, C.M., Hall,
J.A., Paultler, E., Zupan, A.: The action of Eactor
Xa on peptide p-nitroanilide substrates. Biochim.
Biophys. Acta 874, s. 326-36, Holland 1986.
Møller, P.J., He, J.: Electron beam induced charging
of Cu/MgOsurfaces. Nucl. Instrum. Methods
Phys. Res. B Vol. 17, s. 137-40, Amsterdam 1986.
Rettrup, S.: Direct Evaluation of Spin Representation
Matrices and Ordering of Permutation-Group Elements.
International Journal of Quantum Chemistry
29, s. 119-28, New York 1986.
Rudolph, H., Avery, J., Henningsen, J.O.: Torsion-
Vibration Interaction in CH3OH. J. Molecular
Spectroscopy 117, s. 38-45, New York 1986.
Strek, W., Trabjerg, I.: The Temperature Dependence
of the 2Eg — 4A2g Phosphorescence of (Cr(CN)6)3'
in a KC1 Host. Physica C 141, s. 323-28, Amsterdam
1986.
Trabjerg, L, H anuza, J., Hermanowicz, K., Jezowska-
Trzebiatowska, B., Strék, W.: Spectroscopic
behavior of Cr(CN)6
! ion isolated in KC1 host.
Journal of Molecular Structure 144, s. 141-53, Holland
1986.
Preben Juul Møller
5. Kemisk Laboratorium V, Molekylspektroskopi
Historie:
Kemisk Laboratorium V oprettedes (samtidigt med
Kemisk Laboratorium II og HI) i 1962 ved deling af
Københavns Universitets Kemiske Laboratorium,
der havde til huse i Østervoldgade 5.
Egne lokaler fik laboratoriet i oktober 1962 ved udflytningen
til H. C. Ørsted Institutet, Universitetsparken
5.
Stab:
VIP: Antal årsværk 10.
Lektorer: D.H.Christensen, N.Wessel Larsen,
J. J. Led, F.M.Nicolaisen, O. Eaurskov Nielsen,
L.Nygaard, E.J.Pedersen, T.Pedersen,
K. Schaumburg, G.O.Sørensen. I december måned
afgik lektor, J. Tormod Nielsen ved døden.
Forskningsstipendiater: F. Abildgaard, H. Gesmar.
Adjunkt J.-E. Lolck blev i oktober bevilget afsked efter
ansøgning.
TAP: Antal årsværk 10,3.
1. Blangsted, J. Cohr, K. Dayan, O.Fich, R.Ipsen,
M.Jørgensen, G.Kragh-Hoffmann (orlov fra 1/2),
A. Krogh, R. Lunding, G. Madsen, A. Wix Nielsen,
K.O.Pedersen (fra 1/10), 1. Peretti, E.Philipp,
L. K. Ryelund.
Forskningsvirksomhed:
Indenfor mange fagområder er molekylspektroskopi
værdsat som et hjælpemiddel til løsning af en lang
række analysemæssige opgaver. Forskningen på Kemisk
Laboratorium V tjener til at udvikle molekylspektroskopien
teoretisk og eksperimentelt og dermed
dens generelle anvendelighed. De enkelte forskningsprojekter
er knyttet til specielle anvendelser, især
med det grundvidenskabelige formål at studere molekylers
struktur og deres bevægelsesformer.
Laboratoriet råder over apparatur til optagelse af
mikrobølge (MW) spektre, infrarød (IR)spektre, Ramanspektre
og kernemagnetiske resonans(NMR)-
spektre. Disse apparater er tilvejebragt gennem fondsbevillinger
og må løbende fornyes for at den nyeste udvikling
er tilgængelig for forskning og uddannelse.
Laboratoriets NMR-spektrometer er blevet renoveret
i sommeren 1986 (bevilling fra Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd). Gennem puljen til fornyelse
af forskningsapparatur er anskaffet et nyt Ramanspektrometer,
der forventes installeret i begyndelsen
af 1987. En ny strålekilde til MW-spektrometret er bestilt
for midler bevilget dels fra Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd dels fra Kemisk Centralinstitut.
To NMR-spektrometre er blevet bevilget fra Teknologistyrelsen.
Det ene skal anvendes til biologisk releDet
naturvidenskabelige Fakultet 731
vante studier, medens det andet vil blive brugt til undersøgelser
af kemiske forbindelser i fast fase.
Parallelt med de eksperimentelle undersøgelser arbejdes
der teoretisk på at videreudvikle matematiske
modeller, som kan simulere molekylernes opførsel under
de forskellige strålingspåvirkninger, som modsvarer
de eksperimentelle betingelser. Laboratoriet opretholder
en bred kontakt til udenlandske forskere
samt danske virksomheder og offentlige institutioner,
der anvender spektroskop!.
1. Bestemmelse af molekylstruktur ved mikrobølgespektroskopi
For mindre molekyler kan strukturen ofte bestemmes
ved undersøgelse afgasformige prøvers rotationsspektre.
Spektrenes grovstruktur kan give oplysninger om
konformationsforhold, medens mere detaljerede spektre
af flere isotopsubstituerede species fører til strukturbestemmelse
af meget høj præcision (N. Wessel
Larsen, J.-E. Lolck, L. Nygaard, T. Pedersen, G. O.
Sørensen).
2. Undersøgelser af struktur og konformation i væsker
og geler
2.1 Information om molekylstruktur og molekylkonformation
i væskefasen kan opnås v.hj.a. spektroskopi.
Såvel mindre organiske molekyler som større molekyler
af umiddelbar biologisk interesse, f.eks. metalkomplekser
af aminosyrer og nucleotider, polypeptider
og enzymer undersøges med NMR spektroskopi.
Et af formålene med undersøgelserne af de biologiske
molekyler er at klarlægge sammenhængen mellem forbindelsernes
struktur og deres funktion (F. Abildgaard,
H. Gesmar, J. J. Led, E. J. Pedersen, K.
Schaumburg).
2.2 Også Ramanspektroskopi benyttes til at bestemme
konformationsforhold for peptider i vandig opløsning
(D. H. Christensen, O. Faurskov Nielsen).
2.3 Visse polysaccharider, f.eks. pektin og carrageenaner
danner i vandige opløsninger gelfaser. Strukturforholdene
i gelfasen, herunder sekvensfordelingerne
er studeret bl.a. ved hjælp af NMR-spektroskopi
(K. Schaumburg).
3. Studier af molekylers indre bevægelse
Atomerne i et molekyle er aldrig i ro; de bevæger sig
altid i forhold til hinanden. Bevægelserne kan beskrives
som kollektive vibrationer (normalvibrationer) af
atomerne og/eller som indre rotation af dele af molekylet
i forhold til resten. Ved hjælp af IR-, Raman- og
mikrobølgespektroskopi kan molekylernes indre bevægelse
studeres, og man kan opnå kendskab til de
kræfter, der betinger at atomerne holder sammen til et
molekyle. Molekyler med indre bevægelser med store
amplituder har især interesse såvel ud fra et eksperimentelt
som et teoretisk synspunkt (N. Wessel Larsen,
F. M. Nicolaisen, T. Pedersen, G. O. Sørensen).
4. Studier af molekylers dynamik og vekselvirkning i rene
væsker, opløsninger og gasser
4.1 Molekylers rotation, vibration og diffusion i væskefasen
studeres v.hj.a. infrarød absorptionsspektroskopi
(FTIR) og lysspredning (Rayleigh og Raman
spektre). Undersøgelserne koncentreres særligt om
det lavfrekvente Ramanspektrum, hvor den såkaldte
R(v)-repræsentation anvendes. Sådanne vibrationer
kan være vigtige for forståelsen på et molekylært plan
af biologiske processer. For at fa fastslået svingningsbilleder
for disse vibrationer udføres eksperimentelle
undersøgelser af modelstoffer, ligesom teoretiske beregninger
gennemføres. Arbejdet foregår i samarbejde
med grupper i Frankrig, Sverige og USA (D. H. Christensen,
O. Faurskov Nielsen).
4.2 Også ved hjælp af NMR-spektroskopi, specielt
ved relaksationsmålinger, kan man få oplysninger om
bevægelse og omdannelse af molekyler i væskefasen.
F.eks. undersøges rotationsdiffusionsbevægelser og
konformationsligevægte (E. J. Pedersen, K. Schaumburg).
4.3 NMR-spektroskopi kan tillige give detaljerede
oplysninger om enzymkatalyserede reaktionsmekanismer.
Sådanne l3C- og 3tP-NMR studier udføres
bl.a. af enzymet tRNA-synthetases katalyse af det første
trin i levende organismers proteinsyntese, samt af
kulsyreanhydrases katalyse af bicarbonat/carbonatomdannelsen
(J. J. Led i samarbejde med Kaj Frank
Jensen, Institut for biologisk Kemi B).
4.4 Studier af molekylers absorption i gasfase ved
hjælp af infrarød spektroskopi med høj opløsningsevne
kan ligeledes føre til oplysninger om molekylers
vekselvirkning under deres indbyrdes kollisioner. Molekylernes
vekselvirkning giver sig udslag i tryk- og
temperaturafhængighed af absorptionsliniernes profil,
og studiet af disse forhold kan føre til en detaljeret
beskrivelse af vekselvirkningen mellem to molekyler
(ens eller forskellige). Emnet, der er taget op i 1986 i
samarbejde med Carl Nyeland (Kem. Lab. III) og
Kemiafdelingen på Risø har udover stor grundvidenskabelig
interesse praktisk betydning bl.a. i forbindelse
med den forurenede atmosfæres absorption af infrarød
stråling (F. M. Nicolaisen).
5. Undersøgelser af stofskifteprodukter i lever
Ved hjælp af "P-NMR udføres undersøgelser af metabolitter
dels i ekstrakter fra rottelever og dels i den intakte
lever. Der arbejdes med henblik på at bestemme
stofskifteændringer forårsaget af indgivelse af fremmede
stoffer (E. J. Pedersen i samarbejde med Bjørn Quistorff.
Biokemisk Institut A, Panum Instituttet).
732 Universitetets årbog 1986
6. Medicinsk anvendelse a/NMR billeddannelse
I samarbejde med overlæge O. Henriksen, Hvidovre
Hospital foretages undersøgelser med det formål at
optimere den diagnostiske information, der indsamles
på det af Spiesfonden indkøbte MR scanner udstyr
(E.J. Pedersen).
7. Infrarød gasfase-spektroskopi
Ved hjælp af infrarød spektroskopi med høj opløsningsevne
er det muligt i stor detalje at studere molekylers
opførsel i gasfase (luft).
Der arbejdes p.t. med følgende områder:
a) Studier af små molekylers struktur o^ indre dynamik
(samarbejde med Kemisk Institut, Århus Universitet).
b) Studier af molekylers vekselvirkning i gasfase.
c) Studier af tryk- og temperaturafhængighed af
molekylers absorption med henblik på studiet af dynamiske
systemer ved hjælp af infrarøde lasere (samarbejde
med Kemiafdelingen, Risø).
d) Kvantitativ gasfase spektroskopi.
Hvad angår punkterne b-d rettes interessen mod
emner af særlig betydning for forståelsen af atmosfærens
kemi og luftforurening (F. M. Nicolaisen).
8. Datamatiske projekter
8.1 I forbindelse med de større apparater benyttes datastyring
og/eller opsamling og behandling af måleresultater
ved hjælp af datamater. Der har i 1986 været
arbejdet både med etablering og med forbedring af sådanne
styrings/databehandlingssystemer. Desuden er
der udviklet et system, som tillader styring fra en IBM
PC af bl.a. titreudstyr. Herudover er udviklet et omfattende
programmel til behandling og analyse af
NMR-spektre v.hj.a. H. C. Ørsted Institutets RC-
8000 regneanlæg (D. H. Christensen, H. Gesmar,
N. Wessel Larsen, K. Schaumburg).
8.2 Til simulering af teoretiske modeller for spektroskopiske
eksperimenter udvikles sparse matrix algoritmer
og programmer såvel til løsning af lineære ligningssystemer
som til stive ordinære differentialligningssystemer
(K. Schaumburg).
Redaktion af videnskabelige tidskrifter:
K. Schaumburg er medlem af redaktionskomiteen for
Dansk Kemi og Naturens Verden.
Gæster og rejser:
F.Abildgaard: XII International Conference on
Magnetic Resonance in Biologicai Systems, Todt—
moos, Tyskland og »Two-dimensional NMR«,
Karlsruhe-Grotzingen, Tyskland.
D.H.Christensen: Visiting professor, Chemistry
Department, University of Utah, Salt Lake City, Utah,
USA (6 mdr.).
J. J. Led: XII International Conference on Magnetic
Resonance in Biological Systems, Todtmoos, Tyskland.
Visiting Research Fellow, Research School of
Chemistry, The Australian National University, Canberra,
Australien (3 mdr.), samt foredrag ved 3 universiteter
i USA.
F. M. Nicolaisen: Lasers in Atomic and Molecular
Physics, Sønderborg (Nordisk Forskerkursus).
O. Faurskov Nielsen: Visiting professor, Chemistry
5, Los Alamos National Laboratory, New Mexico,
USA (1 md.). Xth International Conf. Raman Spectrosc.,
Eugene, Oregon, USA.
E. J. Pedersen: Kommissionsmøde (BCR), Bruxelles,
Belgien og 8. EENC, Spa, Belgien.
T. Pedersen: Professor i Fysisk Kemi, University of
Tanzania, Tanzania (9 mdr.).
K. Schaumburg: 8. EENC, Spa, Belgien, International
Conf. Stochast. Optimal., Ober Lech, Østrig;
EARN Int. Users Conf, Berlin, Tyskland. Fællesmarkedkommissionen
DG XII, Bruxelles, Belgien og 3rd
Int. Conf. Sci. Parks, Berlin, Tyskland.
G. O. Sørensen: IXth Int. Conf. on High Resolution
Infrared Spectroscopy, Liblice (Prag), og Int.
Symposium on Molecules in Physics, Chemistry and
Biology, Paris.
Publikationer:
Bendtsen, J., Hegelund, F, Nicolaisen, FM.: Infrared
spectrum of the Coriolis coupled vibrations V5
and Vg of hydrazoic acid. J. Mol. Spectrosc. 118, s.
121-31, USA 1986.
—, Nicolaisen, F.M.: The pure rotational absorption
spectrum of hydrazoic acid in the far-infrared region.
J. Mol. Spectrosc. 119, s. 456-66, USA 1986.
Brehm, L., Krogsgaard-Larsen, R, Schaumburg, K.,
Johansen, J.S., Falch, E., Curtis, D.R.: Glycine antagonists.
Synthesis, structure, and biologicai effects
of some bicyclic 5-isoxazolol zwitterions. J.
Med. Chem. 29, s. 224-29, USA 1986.
Gesmar, H., Led, J.J.: Optimizing the multisite magnetization-
transfer experiment. J. Magn. Resonance
68, s. 95-101, New York 1986.
Hansen, P.E., Nicolaisen, F.M., Scha umburg, K.:
Deuterium isotope effects on nuclear shielding. Directional
effects and nonadditivity in acyl derivatives.
J. Am. Chem. Soc. 108, s. 625-29, USA 1986.
Hegelund, F, Nicolaisen, F.M.: Coriolis perturbations
in the v,0, V7, V4, band system of trans-D2-ethylene.
J. Mol. Spectrosc 116, s. 214-27, USA 1986.
Jensen, J.H., Christiansen, P.L., Skovgaard, O.,
Nielsen, O.F, Bigio, I.J.: Experimental and computational
study of N-methylacetamide. Phys. Lett
117A, s. 123-26, Holland 1986._
Larsen, N.W.: Microwave spectra and internal rotation
of 4-fluorophenol, 4-chlorophenol and 4-bromophenol.
I. Mol. Structure 144, s. 83-99, Holland
1986.
Madsen, U., Schaumburg, K., Brehm, L., Curtis,
Det naturvidenskabelige Fakultet 733
D.R., Krogsgaard-Larsen, P.: Ibotenic acid analogues.
Synthesis and biological testing of two bicyclic
3-isoxazolol amino acids. Acta Chem. Scand.
B40, s. 92-97, København 1986.
Nielsen, E.Ø., Madsen, U., Schaumburg, K., Brehm,
L., Krogsgaard-Larsen, P.: Studies on receptor-active
conformations of excitatory amino acid agonists
and antagonists. Eur. J. Med. Chem. —Chim.
Ther. 21, s. 433-37, Frankrig 1986.
—: R(v)-repræsentationen og dens anvendelse (disputats).
København 1985, 132 s.
Nielsen, O.F, Bigio, L, Berquier, J., Olsen, I.L.B.:
Hydrogen bonding in amides and proteins. A low
frequency study (10-400 cm). Procedings of the 10
th Internat. Conf. Raman Spectrose, W. L. Peticolas,
B. Hudson, s. 1-71, USA 1986.
Pedersen, T.: Kemien set fra Swahilikysten. 2. rejsebrev
fra Tanzania. Dansk Kemi 67, s. 284-87, København
1986.
Quistorff, B., Pedersen, EJ., Bock, K,: Regulatory aspect
of liver metabolism studied by NMR. Scandinavian
J. of clinical and laboratory investigation
Vol. 46, Suppl. 185, s. 94-95, København 1986.
Zlatev, Z., Wasniewski, J., Schaumburg, K.: Condition
number estimators in a sparse matrix software.
SIAM J. Sci. Statist. Comput. 7, s. 1175-89, Pennsylvania
1986.
—, Wasniewski, J., Schaumburg, K.: Numerical treatment
of models arising in nuclear magnetic resonance
spectroscopy. Adv. Eng. Software 8, s. 223-
33, England 1986.
Ole Faurskov Nielsen
Det naturvidenskabelige Fakultet 735
Matematik
1. Forsikringsmatematisk Laboratorium
Historie:
Før begyndelsen af dette århundrede fandtes der ingen
egentlig aktuarundervisning i Danmark, men aktuarer
fik deres uddannelse gennem det praktiske arbejde
på forsikringsselskabernes beregnerkontorer og
ved selvstudier. Den danske aktuarforening, som blev
stiftet i 1901 på Thieles initiativ, foranledigede imidlertid
oprettelsen af en lærestol i forsikringsmatematik
i 1916 ved universitetets Matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet, og en eksamen i forsikringsvidenskab
og statistik blev oprettet året efter under Det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet. Laboratoriet havde i
starten lokaler i Tordenskjoldsgade 10, herefter i Studiestræde
6 og Set. Pederstræde 19.1 februar 1964 flyttede
laboratoriet til de nuværende lokaler på H. C. Ørsted
Instituttet.
Fagets første professor var J. F. Steffensen (1873-
1961), der bl.a. ydede bidrag til udjævningsteorien,
numerisk analyse og livsforsikringsmatematikken.
J. F. Steffensen blev i 1943 efterfulgt af professor
W. Simonsen (f. 1904), der beskæftigede sig med invalideforsikringens
matematiske teori, rentelære, dødelighedsanalyse
kurveudjævning og livsforsikringsteknik.
W. Simonsen var professor frem til 1974, hvor han
blev efterfulgt afj. M. Hoem (f. 1939) som professor i
forsikringsmatematik. Floem beskæftigede sig især
med kurveudjævning, demografi og anvendelse af statistiske
metoder indenfor skadeforsikring. Endvidere
blev der på Hoems initiativ foretaget en større omlægning
af studiet, og antallet af videnskabelige stillinger
ved laboratoriet blev udvidet til 3. På grund af de attraktive
beskæftigelsesmuligheder udenfor universitetet
har disse stillinger ikke kunne besættes varigt. Professoratet
har været ubesat siden 1981, hvor Floem fratrådte.
Da der samtidig er stor søgning til studiet, har
der fra 1985 været adgangsbegrænsing (i 1986 på 40).
I 1985 afgav Aktuarudvalget, et udvalg nedsat af
Direktoratet for de videregående Uddannelser, indstilling
om afhjælpning af manglen på aktuarer. Indstillingen
anbefaler udbygning, hovedsageligt ved
»egenproduktion«, af laboratoriets videnskabelige
stab til 5-7 fastansatte i løbet af en 5-års periode.
Stab:
F/f. Antal årsværk: 2,5.
Lektorer: H. Ramlau-Hansen.
Kandidatstipendiater: F. Cederbye, O. Hesselager.
Eksterne lektorer: T. Elkær-Hansen, B. Olai Hansen,
P. Hougaard, A, Kiihle, R. Norberg, S. Pedersen.
Undervisningsassistenter: K.Johansen, J. Perch
Nielsen, S. Schock Petersen.
TAP: Antal årsværk: 1,75.
V. Rønn Bertelsen, B. Elk Larsen, B. Seberg.
Forskningsvirksomhed:
Forsikringsmatematikken omfatter livsforsikringsmatematik,
skadeforsikringsmatematik, forløbsanalyse,
finansmatematik, generel risikoteori, forsikringsrelevante
statistiske metoder og dele af operationsanalyse
og numerisk matematik. Forskningen ved laboratoriet
har i beretningsperioden særligt koncentreret sig om
anvendelser af teori fra matematisk statistik og sandsynlighedsregning
inden for forsikring.
/. Livsforsikring for diabetikere
I samarbejde med Niels Steensens Hospital (Knut
Borch-Johnsen, Torsten Deckert) og Statistisk Forskningsenhed
(Per Kragh Andersen, Niels Chr. Bang
Jespersen) er diabetikeres dødelighed blevet analyseret,
og resultaterne er blevet illustreret med beregning
aflivsforsikringspræmier for diabetikere. Resultaterne
er blevet diskuteret i en arbejdsgruppe med forsikringsbranchen,
og der er foretaget en revision af de
regler, som diabetikere bliver bedømt efter, når de ønsker
at tegne livsforsikring (Henrik Ramlau-Hansen).
2. Parameterestimation
Et forskningsprojekt med titlen »Parameterestimation
i kredibilitetsmodeller« blev indledt pr. 1. juni
1986. Under projektet behandles parameterestimationen
i de såkaldte RCR-modeller (Random Coefficient
Regression).
I løbet af efteråret 1986 er der udarbejdet en rapport,
omhandlende den asymptotiske fordeling af
klassen af mindste kvadraters metode estimatorer.
Dernæst er parameterestimationen i en enkel RCRmodel
(den model der indenfor forsikringsmatematikken
kendes som Biihlmann-Straub modellen) blevet
studeret, og der arbejdes videre med en generel behandling
afestimationsproblematikken i RCR-modeller
(Ole Hesselager).
3. Rentesregning
Der er blevet studeret de stokastiske egenskaber ved
den terminsvise realiserede rente, når der investeres i
obligationer, som udtrækkes (Henrik Ramlau-Hansen).
4. Realrenteafgift
Med henblik på illustration af de beregningsmæssige
sammenhænge i realrenteafgiftsloven, samt konsekvenser
af denne, er der arbejdet på konstruktion af en
totalmodel for en livs- og pensionsforsikringsvirksomhed
underlagt realrenteafgift. To delmodeller for henholdsvis
en forsikringsportefølje og en aktivportefølje
med afgiftsberegning er blevet kombineret til en dynamisk
totalmodel, som viser samspillet mellem en række
relevante faktorer, så som rente- og inflationsudvik736
Universitetets årbog 1986
ling, investeringer, afgiftssats og bonusrenter (Frank
Cederbye).
5. Solvens i skadeforsikring
På baggrund af fluktuationsreserveprojektet, som har
været omtalt i de tidligere årsberetninger, er der blevet
udarbejdet et sammendrag på engelsk af projektets resultater.
Der er blevet publiceret 5 artikler (Henrik
Ramlau-Hansen).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Henrik Ramlau-Hansen er dansk redaktør af Scandinavian
Actuarial Journal.
Rejser:
Ole Hesselager: 11. Nordiske konference i Matematisk
statistik, Uppsala Universitet.
Henrik Ramlau-Hansen opholdt sig i perioden
12.1.86 til 28.2.86 ved Department of Insurance,
Wharton School, University of Pennsylvania, og i perioden
1.3.86 til 15.8.86 ved Department of Statistics
and Actuarial Science, University of Waterloo.
Publikationer:
Ramlau-Hansen, H., Jespersen, N.C.B., Andersen,
P.K., Broch-Johnsen, K., Deckert, T.: Life insurance
for insulin-dependent diabetics. Forskningsrapport
5, s. 35, Statistisk Forskningsenhed, København
1986.
—, Jespersen, N.C.B., Andersen, P.K., Broch-Johnsen,
K., Deckert, T.: Dødelighedsundersøgelse af
diabetikere og livsforsikringsberegninger. Arbejdsrapport
59, s. 54, København 1985.
Vibeke Rønn Bertelsen
2. Matematisk Institut
Historie:
På initiativ af daværende docent Niels Nielsen, professor
ved universitetet 1909-1913, oprettedes i 1907 Universitetets
matematiske Laboratorium. Egentlige
egne lokaler fik laboratoriet først i 1910 i Kommunitetsbygningen
og siden i 1916 i Studiestræde 6.
I 1934 flyttede Matematisk Institut - som det herefter
hed — ind i en nyopført bygning Blegdamsvej 15,
skænket af Carlsbergfondet og med forbindelse til Institut
for teoretisk Fysik. Under ledelse af Harald
Bohr, professor ved universitetet 1931-1951, blev den
nye institutbygning rammen om et frugtbart matematisk
miljø med betydeligt samkvem med udenlandske
kolleger.
I 1963 fik Matematisk Institut sine nuværende
langt rummeligere lokaler i det nyopførte kompleks
H. C. Ørsted Instituttet.
Nye studier:
I henhold til en aftale, som Det naturvidenskabelige
Fakultet og Matematisk Institut har indgået med Det
økonomiske Fakultet ved Handelshøjskolen i København,
varetager Matematisk Institut undervisningen i
matematik på det i 1985 igangsatte erhvervsøkonomimatematik
studium ved HHK.
Et matematik-økonomi studium er igangsat 1. september
1986. Studiet hører under Det naturvidenskabelige
Fakultet og varetages af Matematisk Institut og
Institut for matematisk Statistik i samarbejde med institutterne
under Det statsvidenskabelige Fagråd.
En matematik-kemi linie ved Det naturvidenskabelige
Fakultet er igangsat 1. september 1986.
Stab:
Matematik:
VIP: Antal årsværk; 32 5/12.
Professorer: E. Sparre Andersen, Th. Bang, Chr.
Berg, W. Fenchel (emeritus), B. Fuglede, Chr. U.Jensen,
B.Jessen (emeritus), G. Kjærgård Pedersen, H.
Tornehave (emeritus).
Lektorer: A. Brøndsted, E. Christensen, J. P. Reus
Christensen, G. A. Elliott, G. Forst, H.-B. Foxby, K.
Grove, G. Grubb, H. Plesner Jakobsen, Anton jensen,
S. Jøndrup, E. Kehlet, M. Esrom Larsen, K. Bagger
Laursen, L.-E. Lundberg, K. Lønsted, T. Gutmann
Madsen, D. Olesen, J. Børling Olsson, N. Vigand Pedersen,
A. L. Schmidt, A. Thorup, Fl. Topsøe.
Adjunkter: B. J. Durhuus, N. Grønbæk, F. Hansen, J.
Michael Møller.
Kandidatstipendiater: T. M. Bisgaard, T. Bygballe
Johansen, 1. Kiming, N. J. Kokholm, M. Rørdam, J.
P. Solovej.
Videnskabelig medhjælper: C. Borregaard.
Eksterne lektorer: A. Bertelsen, 1. Futtrup Christensen,
B. Friis, Erik Hansen, Niels M. Hansen, Sten S.
Hansen, L. Hebjørn, L. Stampe Jacobsen, H. Brandt
Jensen, Ibjørgensen, J. U. Lefmann, H. J. Ligaard, J.
Lindstrøm, C. Boeck Petersen, L. Råvad, P. J. Trosborg,
S. Vagner.
Undervisningsassistenter: J. Øst Hansen, A. Nygaard,
M. Olsen, J. Kryger Sørensen.
TAP: Antal årsværk: 6.
D. Andersen, J. Bødker, N. Glarborg, L. Kørner, V.
Madsen, L. Stegger, A. Tarnov, L. Winberg.
Eksakte videnskabers historie:
VIP: Antal årsværk: 1.
Professor: O. Schmidt (emeritus)
Lektor: J. Liitzen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning fordeler sig over et bredt spektrum
af matematiske discipliner. Disse omfatter foruDet
naturvidenskabelige Fakultet 737
den centrale områder af ren matematik også anvendelser
af matematikken i andre fag, især datalogi,
sandsynlighedsteori og matematisk fysik.
1. Talteori og gruppeteori
1.1 Nogle irreducibilitetsproblemer for polynomier i
flere variable er opklaret (Th. Bang i samarbejde med
H. Tverberg, Bergen).
1.2 Arbejdet med anvendelser af modelteori på legemer
fortsættes. I tilslutning hertil foretages undersøgelser
med henblik på klassifikation af 2-udvidelser af
legemer med karakteristik forskellig fra 2 (C. U.
Jensen).
1.3 Der er opnået et resultat om den afledte længde af
visse endelige p-grupper, og det er påvist, at strukturteorien
for sådanne p-grupper er tæt forbundet med
centrale fænomener i teorien for endelige p-grupper af
maksimal klasse (I. Kiming).
1.4 Der er arbejdet med blokteorien for overdækningsgrupperne
af de endelige symmetriske og alternerende
grupper, herunder med inddelingen af de irreducible
karakterer i blokke og med blokkenes invarianter
(J. Børling Olsson).
1.5 Arbejdet med zeta(3)-lignende problemer planlægges
genoptaget, og ligeledes studiet af semiregulære
kæder (A. L. Schmidt).
1.6 Undersøgelserne vedrørende thetafunktioner i
hyperbolske rum planlægges genoptaget (A. L.
Schmidt, A. Thorup).
2. Algebraisk geometri
2.1 Der arbejdes fortsat med fuldstændige korrelationer
og med Koszul komplekset (A. Thorup i samarbejde
med S. L. Kleiman, Cambridge, Massachusetts).
3. Ring- og modulteori
3.1 Studiet af ringhomomorfier af endelig svag homologisk
dimension er videreført, og herunder er en del
resultater, der hidtil kun var kendt for flade ringhomomorfier,
blevet bevist for denne generelle klasse af
ringhomomorfier (H.-B. Foxby i samarbejde med
L. Avramov, Sofia).
3.2 Studiet af K-teori for visse kategorier af komplekser
er videreført (R. Fossum, H.-B. Foxby).
3.3 Der undersøges automorfigrupper af visse ikkekommutative
ringe (S.Jøndrup).
4. Generel topologi, målteori, og sandsynlighedsregning
4.1 Studiet af sandsynlighedsmål er fortsat med henblik
på at afklare forskellige problemer om uendeligt
delbare mål og indeterminerede mål (C. Berg).
4.2 Der er opnået resultater vedrørende konvergensegenskaber
for visse Markovkæder, der optræder i teorien
for indlæringsmaskiner (J. P. Reus Christensen i
samarbejde med J. Qommen, Ottawa).
4.3 Studier over geometrisk målteori er genoptaget
(F. Topsøe i samarbejde med L. Mejlbro, DTH).
5. Differentialligninger og matematisk fysik
5.1 Det Dansk-Svenske Analyseseminar, som startedes
i fjor, videreføres. Der blev holdt fem heldagsmøder
i årets løb, skiftevis i København og i Lund
(G. Grubb i samarbejde med L. Hormander og A.
Melin, Lund).
5.2 To klasser af regulariserede strengmodeller (eller
statistisk mekaniske modeller for flader) er blevet undersøgt,
både analytisk og numerisk. Generaliserede
modeller for diffusionsprocesser er under udarbejdelse
(B.J. Durhuus).
5.3 Arbejdet med en større monografi om pseudo-differentielle
randværdiproblemer er færdiggjort, og bogen
er netop udkommet. Der arbejdes med videre udviklinger
af bogens resultater og anvendelser på bl.a.
optimal kontrol (G. Grubb).
5.4 Arbejdet med kvantemekanik og spektralteori i
faserummet videreføres (F. Hansen).
5.5 En væsentlig del af problematikken vedrørende unitariserbare
højeste-vægt moduler for klassiske Lie
superalgebraer er blevet afklaret (H. RJakobsen).
5.6 Der arbejdes med bestemmelsen af defektindices
af formelt selvadjungerede diflerentialoperatorer defineret
ved hjælp af Weyl-kalkylen. Endvidere arbejdes
med den matematiske analyse af differentialligninger,
der beskriver polymerisationsprocessers dynamik
(N.J. Kokholm).
5.7 Studiet af Lorentz invariant kvanteteori er videreført.
Poincaré invariant kvantefeltteori omfattes heraf.
Specielt er studeret en art relativitstisk generalisation
af den mikrolokale analyse ved hjælp af harmonisk
analyse på lyskegler (L.-E. Lundberg).
5.8 Der arbejdes med problemer vedrørende atomers
stabilitet. Med udgangspunkt i Schrodingerligningen
søges ad matematisk vej forklaret visse eksperimentelle
kendsgerninger, som de feks. genfindes i det perio738
Universitetets årbog 1986
diske system (Jan Philip Solovej under vejledning af
E. Lieb, Princeton).
6. Operatoralgebra og ikke-kommutativ harmonisk
analyse
6.1 Nogle kohomologigrupper for algebraer med koefficienter
i en injektiv von Neumann algebra er blevet
beregnet (E. Christensen i samarbejde med E. Effros,
Los Angeles og A. Sinclair, Edinburgh).
6.2 Der er opnået et resultat om den kanoniske form
for en fuldstændig positiv afbildning mellem operatoralgebraer
(E. Christensen i samarbejde med A. Sinclair,
Edinburgh).
6.3 En følge afkontraktionsoperatorer på en von Neumann
algebra er påvist at konvergere uniformt mod identiteten,
hvis den konvergerer punktvis i norm.
Endvidere er bestemt automorfigruppen for den glatte
rotationsalgebra svarende til en generisk, irrational
rotation (G. A. Elliott.)
6.3.1 Tillige er bestemt de endeligdimensionale Lie
undergrupper af denne automorfigruppe, og det er bemærkelsesværdigt
at Heisenberg gruppen er en af disse
(G. A. Elliott i samarbejde med O. Bratteli, Trondheim
samt F. M. Goodman og P. E. T.Jørgensen, Iowa
City).
6.4 U nder studiet af kompakte abelske grupper og deres
virkninger på en C*-algebra er en lang række apriori
helt forskellige egenskaber blevet udskilt og påvist
at være ækvivalente (G. A. Elliott i samarbejde
med O. Bratteli, Trondheim, D. E. Evans, Warwick
og A. Kishimoto, Sendai).
6.5 Der er opnået resultater omhandlende en ny klasse
af unitære repræsentationer af uendeligdimensionale
Lie algebraer og Lie grupper (H. P.Jakobsen i samarbejde
med V. Kac, Cambridge, Massachusetts).
6.6 Der studeres repræsentationer af distributive gitre
som projektioner på et Hilbertrum, med henblik på
tensorprodukter af refleksive algebraer med kommutativt
gitter af invariante underrum (T. Bygballe Johansen).
6.7 Der arbejdes fortsat med lokalkompakte grupper
og Lie grupper samt operatoralgebra (E. Kehlet).
6.8 Der er studeret en særlig type afC*-dynamiske systemer,
de såkaldt punktvis unitære virkninger på C*-
algebraer med kontinuert spor. Krydsprodukterne for
sådanne virkninger har særlig let beskrivelige spektre
(D. Olesen i samarbejde med I. Raeburn, New South
Wales, Australien).
6.9 I forbindelse med en undersøgelse af topologisk
stabil rang af en C*-algebra er de ekstremale n-tupler
blevet karakteriseret, og deres relation til unitære operatormatricer
er blevet klarlagt (G. Kjærgård Pedersen).
6.10 Teorien for konvekse kombinationer af unitære
operatorer er blevet udbygget, således at dens detaljerede
resultater for von Neumann algebraer nu også
gælder i en C*-algebra. Et vigtigt hjælpemiddel har
været en formel for en operators afstand til algebraens
unitære gruppe (G. Kjærgård Pedersen, Mikael
Rødam).
6.11 I forlængelse af et tidligere arbejde vedrørende
nilpotente Lie grupper er der arbejdet på opstilling af
en formel for de primitive idealer i en eksponentiel opløselig
Lie gruppe. Der er desuden arbejdet med geometrisk
kvantisering af nilpotente og af opløselige Lie
grupper. I forbindelse hermed er udviklet og implementeret
algoritmer til maskinel beregning af bl.a. coadjungerede
baner og kanoniske koordinater på disse
(N. Vigand Pedersen).
7. Funktionalanalyse og analyse i øvrigt
7.1 I studiet af klasser af uendelig ofte differentiable
funktioner er især deres singularitetsmængder og geometriske
invarianter undersøgt (Th. Bang).
7.2 Der er foretaget en undersøgelse af funktioner
med uendeligt mange negative kvadrater. Der er opnået
afrundede resultater om følger med k negative
kvadrater, idet det viser sig altid at være muligt at
transformere en sådan følge til en momentfølge ved
hjælp af et passende ikke-negativt polynomium af
grad 2k (C.Berg, J. P. R. Christensen i samarbejde
med P. H. Maserick, Pennsylvania).
7.3 Der er opnået resultater vedrørende en art lineær
uafhængighed af de itererede til en hel transcendent
funktion eller et polynomium af grad mindst 2
(J. P. Reus Christensen i samarbejde med P. Fischer,
Guelph, Canada).
7.4 Ved en geometrisk undersøgelse er det blevet bevist,
at enhver 3x3 stokastisk matrix med næsten ens
rækker kan fremstilles som et produkt af 6 Poissonmatricer
(B. Fuglede).
7.5 Inden for emnekredsen automatisk kontinuitet er
især undersøgt den multiplikative struktur i kommutative
Banach algebraer, herunder klassifikation af
vægtede diskrete foldningsalgebraer ud fra strukturen
af den underliggende monoide, samt beskrivelse afBanach
modul-derivationer ved hjælp af disses værdier
på multiplikative monoider (N. Grønbæk)
Det naturvidenskabelige Fakultet 739
7.6 En teori for visse algebraiske aspekter af en klasse
af invariante underrum af et vektorrum (invariante
m.h.t. virkningen af en given lineær operator) er blevet
udviklet og anvendt på problemer i automatisk
kontinuitet (K. Bagger Laursen).
8. Geometri
8.1 Der har fortsat været arbejdet med konvekse polytoper,
bl.a. med tilrettelæggelse af en russisk udgave af
en tidligere på engelsk udgivet monografi om konvekse
polytoper (A. Brøndsted).
9. Differentialgeometri og algebraisk topologi
9.1 Forgrenede polynomiale overlejringer er blevet introduceret
og deres basale egenskaber studeret. Det er
bevist, at hvis en fibrering har nilpotente fibre, er rummet
af snit ligeledes nilpotent (J. Michael Møller).
10. Kombinatorik, datalogi, kodningsteori, kryptologi,
informationsteori, forsikringsmatematik og matematisk
økonomi
10.1 Arbejdet med klassifikation af kombinatoriske identiteter
er fortsat i 1986.1 året løb er klassificeret ca.
300 identiteter (E. Sparre Andersen, til dels med assistance
afC. Borregaard).
10.2 Der er indledt forskning vedrørende kodningsteori
og kryptologi under brug af datamaskiner
(G. Forst, F. Hansen).
10.3 Der arbejdes med teorien for risikoanalyse og
-vurdering på et informationsteoretisk grundlag
(F. Hansen).
10.4 Term-systemet er implementeret i assemblerkode
på en mikrocomputer (A.Jensen).
10.5 Der arbejdes fortsat med anvendelsen af dynamiske
systemer og differentialligninger i nationaløkonomi
(M. Esrom Larsen).
11. Eksakte videnskabers historie
11.1 Et internationalt symposium om den nyere matematiks
historie blev afholdt ved Sandbjerg Slot 21.-
26. august med 29 deltagere fra 8 lande. Foruden en
række kortere indlæg blev der holdt tre heldagsforedrag;
J. Grattau-Guinness; Applications of mathematics,
the case of mathematical physics; T. Hawkins,
The origins of the theory of the structure and representations
ofLie algebras;J. Liitzen: Joseph Liouville-a
mathematician and his time (For arrangementet stod
Kirsti Andersen (Aarhus Universitet) ogj. Liitzen).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Lektor G. A. Elliott er medlem af redaktionen af Canadian
Journal of Mathematics og afCanadian Mathematical
Bulletin.
Professor B. Fuglede er medlem af redaktionen af
Expositiones Mathematicae.
Gæster:
Professor T. Branson (Iowa), Professor R. M. Fossum
(Illinois), Professor P. H. Maserick (Pennsylvania
State Univ.) og Dr. Dinara Shaydayeva (Moskva) afsluttede
i sommeren 1986 deres helårsophold ved instituttet.
Dr. T. Natsume (Saitama) opholder sig ved instituttet
i det akademiske år 1986/87.
Professor S. L. Kleiman (M.I.T) besøgte instituttet
20. juni-31. august. Professor P.C.Curtis Jr.
(U.C.L.A.) besøgte instituttet 15. november-15. december
1986.
Desuden har instituttet i årets løb haft kortere besøg
af en række udenlandske matematikere.
Rejser:
Th. Bang har deltaget i arrangementet af Fortress Study
Group's besøg i Skalstrup ved Roskilde, 21.-28.
maj 1986.
Chr. Berg deltog i generalforsamlingen i Den internationale
matematiske Union i Oakland, U.S.A., 31.
juIi-2. august og derefter i International Congress of
Mathematicians i Berkeley, 3.-11. august.
E. Christensen deltog i Conference on Operator Algebras
i Santa Barbara, U.S.A., 30. juli-2. august.
Han deltog endvidere i Opening Workshop, Warwick
Symposium on Operator Algebras 86/87 i Warwick,
England, 18.-24. oktober. Endelig deltog han i et NATO
Advanced Study Institute; Deformation Theory
of Algebras and Its Applications i Pascoli, Italien, L-
14. juni.
J. P. Reus Christensen deltog i Differentiability Properties
ofReal Valued Functions i Montréal, 2.-4. juni.
Endvidere opholdt han sig ved Université de
Guelph, Canada, 2. november-2. december.
G.A.Elliott var gæsteprofessor ved University of
Toronto 1. januar-30. juni og opholdt sig der indtil 26.
august. Han deltog i Conference on Operator Algebras
i Santa Barbara, U.S.A., 30. juh-2. august, endvidere
i Opening Workshop, Warwick, Symposium on
Operator Algebras 86/87 i Warwick, England, 18.-24.
oktober, og endelig i Annual Meeting of the Canadian
Mathematical Society, Ottawa, 6.-8. december.
B. Fuglede deltog i Harmonic Measure and Potential
Theory in Euclidean spaces i Toledo, U.S.A., 28. juli-
1. august, samt i International Congress of Mathematicians
i Berkeley, U.S.A., 3.-11. august.
K. Grove er fortsat knyttet som professor til University
of Maryland, U.S.A. med orlov fra sin stilling ved
Københavns Universitet.
G. Grubb deltog i Topics in Pseudo-DifTerential
Operators i Oberwolfach, 2.-8. februar, og i Journées
des équations aux dérivées partielles i Saint-Jean-de-
Monts, Frankrig, 2.-6. juni.
-
740 Universitetets årbog 1986
H. Plesner Jakobsen deltog i Algebraic Groups and
Representation Theory i Gottingen, 16.-20. april,
samt i International Symposium on Topologicai and
Geometricai Methods in Field Theory i Espoo, Finland,
8.-14. juni.
Chr. U.Jensen deltog i Ringe und Moduln i Oberwolfach,
27. april-3. maj.
T. Bygballe Johansen deltog i et NATO Advanced
Study Institute: Deformation Theory of Algebras and
Its Applications i Pascoli, Italien, 31. maj-15.juni.
S. løndrup deltoe i et møde om rine- oe modulteori i
Leeds, 2.-12 juli.
M. Esrom Larsen deltog i The Eugene Strens Memorial
Conference in Intuitive and Recreational Mathematics
i Calgary, Canada, 27. juli-2. august.
K. Bagger Laursen deltog i 19th Functional Analysis
Seminar i Jilemnice, Tjekkoslovakiet, 19.-26. maj,
endvidere i Workshop on Radical Banach Algebras
and Automatic Continuity i Berkeley, U.S.A., 21. juli-
1. august, og endelig i International Congress of Mathematicians
sammesteds, 3.-11. august.
L.-E. Lundberg deltog i et symposium over Lie
grupper i København den 6. maj og i et symposium i
Aarhus den 14. maj.
J. Liitzen deltog i Svenska matematikersamfundets
vintermøde i Lund d. 9. januar og Canadian Mathematical
Society's Summer Seminar i Toronto, 14.-18.
juli.
K. Lønsted har startet egen virksomhed med orlov
fra sin stilling ved Københavns Universitet.
J. Michael Møller deltog i Barcelona Conference on
Algebraic Topology, Barcelona, 2.-8. april.
D.Olesen besøgte University of New South Wales
9. januar-11. februar.
J. Børling Olsson deltog i AMS Summer Institute
on Representation of Finite Groups i Avcate, U.S.A.,
7.-25. juli.
G. Kjærgård Pedersen deltog i The North British
Functional Analysis Seminar i Edinburgh, 27.-29.
maj, endvidere i Conference on Operator Algebras i
Santa Barbara, U.S.A., 28. juli-1. august, og endelig i
Opening Workshop, Warwick Symposium on Operator
Algebras 86/87 i Warwick, England, 19.-25. oktober.
N. Vigand Pedersen deltog i International Congress
of Mathematicians i Berkeley, U.S.A. 3.-I1.
august.
M. Rørdam opholdt sig ved University of Pennsylvania
15. januar-15. maj. Han opholdt sig ved University
of Warwick 29. september-1. december, og deltog
herunder i Opening Workshop on Operator Algebras
20.-24. oktober 1986.
J. P. Solovej opholder sig fortsat ved Princeton University.
Desuden har de fleste af instituttets medarbejdere
været på kortere besøg som gæsteforelæsere ved fremmede
universiteter.
Publikationer:
Ambjørn, J., Durhuus, B., Frohlich, J., Orland, P:
The Appearance of Critical Dimensions in Regulated
String Theories. Nucl. Phys. B270(FS16), s.
457-82, Holland 1986.
—, Durhuus, B., Frohlich, J.: The Appearance ofCritical
Dimensions in Regulated String Theories (II).
Nucl.Phys. B275 (FS17), s. 161-84,'Holland 1986.
Bang, T: Om "råtlinjig pendelrorelse". Nordisk Matematisk
Tidskrift Hefte 1, s. 49, Oslo 1986.
Berg, C.; Matematik 2 MA, I-HI. 345 s., 1984.
Bruen, A., Jensen, C.U., Yui, N.: Polynomials with
Frobenius groups of prime degree as Galois groups.
Journal of Number Theory 24, s. 305-59, New York
1986.
Brydges, D., Giflen, C., Durhuus, B., Frohlich, J.:
Surface representations of Wilson loop expectations
in lattice gauge theory. Nuclear Physics B 275, s.
459-87, Amsterdam 1986.
Brøndsted, A.: Continuous barycenter functions on
convex polytopes. Expositiones Mathematicae 4, s.
179-87, Mannheim 1986.
—: Lineær algebra. Noter til Matematik D. Institutpublikation
1986, 120 s.
Christensen, E.; Similarities of II, factors with property
gamma. Journal of Operator Theory 15, s. 281-
88, Bucharest 1986.
Durhuus, B., Jonsson, T; Planar random surfaces
with extrinsic action. Physics Letters B 180, s. 385-
89, Amsterdam 1986.
Elliott, G.A.: The difleomorphism group of the irrational
rotation C-star-algebra. Comptes Rendus
Matfiematiques de l'Academie des Sciences, la Soc.
Royale 8, s. 329-34, Ottawa 1986.
-, Bratteli, O., Evans, D.E.: Locality and differential
operators on C-star-algebras. Journal of Differential
Equations 64, s. 221-73, New York 1986.
Elliott, G.A., Bratteli, O., Kishimoto, A.: The temperature
state space ofa C-star dynamical system, IL
Annals of Mathematics 123, s. 205-63, Princeton,
New Jersey 1986.
-, Bratteli, O., Robinson, D.W.; The characterization
of differential operators by locality: dissipations
and ellipticity. Publications of the Research Institute
for Mathematical Sciences 21, s. 1031-49, Kyoto
1985.
-, Brown, L.G.: Universally weakly inner one-parameter
automorphism groups of separable C-star-algebras,
II. Mathematica Scandinavica 57, s. 281-
88, København 1985.
Foxby, H.; Lineær Algebra. Institutpublikation 1986,
240 s.
—: Kommutative noetherske ringe. Institutpublikation
1985, 113 s.
Fuglede, B.: Value distribution of harmonic and flneley
harmonic morphisms and applications in complex
analysis. Annales Academiæ Scientiarum FenDet
naturvidenskabelige Fakultet 741
nicæ Series A.I.Mathematica 11, s. 111-36, Helsinki
1986.
—; Continuous selection in a convexity theorem of
Minkowski. Expositiones Mathematicae 4, s. 163-
78, Mannheim 1986.
—: Stability in the isoperimetric problem. The Bulletin
ofthe London Mathematical Society 18, s. 599-605,
London 1986.
Grubb, G.: Functional Calculus of Pseudo-DifTerential
Boundary Problems. Boston 1986, 512 s.
—; Trace estimates for exterior boundary problems associated
with the Schrodinger operator. Schrodinger
Operators Århus 1985, Lecture Notes in Mathematics,
vol. 1218, Erik Balslev, s. 136-50, Berlin
1986.
—: Singular perturbations and parameter-dependent
pseudo-differential boundary problems. Journées
Equations Dérivées Partielles, Saint-Jean-de
Monts 1986, Ecole Polytechnique, Universife de
Nantes, Universife de Rennes (eds), s. 8PP., Palaiseau,
Frankrig 1986.
—: Moderne analyse med anvendelser. (Forelæsningsnoter
til matematik 3 MA). Institutpublikation
1984, 204 s.
Jakobsen, H.P.: Conformal Covariants. Publ.
R.I.M.S 22, s. 345-64, Kyoto 1986.
A spin-offfrom highest weight representations; conformal
covariants, in particular for 0(3,2). Conformal
Groups and Related Symmetries. Physical Results
and Mathematical Background, A. O. Barut,
H.-D. Doebner (eds), s. 253-66, Berlin, Heidelberg,
New York 1986.
—: Basic covariant dilfential operators on hermitian
symmetric spaces. Ann.scient. Ec. Norm. Sup 18, s.
421-36, Paris 1985.
Jøndrup, S.: Fixed point rings ofsome non noetherian
rings. Communications in Algebra 14, s. 109-24,
New York 1986.
—: Noter til algebra og geometri. (Forelæsningsnoter).
Institutpublikation 1985, 138 s.
Kehlet, E.T; Harmonisk analyse. (Forelæsningsnoter).
Institutpublikation 1984, 67 s.
Banachalgebra og grupper. (Forelæsningsnoter).
Institutpublikation 1985, 100 s.
Repræsentationer af lokalt kompakte grupper.
(Forlæsningsnoter). Institutpublikation 1984, 100
s.
Lie grupper. (Forelæsningsnoter). Institutpublikation
1985, 148 s.
Larsen, M.E.: Forelæsningsnoter til Matematik A,
1984-85. Institutpublikation 1985, 514 s.
Larsen, M.E.; Kryptiske Sider. Illustreret Videnskab
2,3,4,5,6,7,8,9,10,11,12, 33 s. ialt, København, Oslo,
Stockholm 1986.
—: Hvorfor kan dette klassiske problem ikke løses? Illustreret
Videnskab 5, s. 8, København, Oslo,
Stockholm 1986.
Møller, J.M.: On the mod 2 cohomology of spaces of
sphere and projective bundle sections. Topology
Appl. 23, s. 1-23, Amsterdam 1986.
Olesen, D., Pedersen, G.K.: Partia lly inner C* dynamical
systems. Journal of Functional Analysis 66, s.
262-81, Bruges 1986.
Olsen, C.L., Pedersen, G.K.: Convex combinations of
unitary operators in von Neumann algebras. J.
Functional Analysis 66, s. 365-80, Briigge, Belgien
1986.
Olsson, J.B.: Remarks on symbols, hooks and degrees
of unipotent characters. Journal of Combinatorial
Theory, ser. A. 42, s. 223-38, New York, London
1986.
Olsson, J.B.: Lower defect groups in symmetric
groups. Journal of Algebra 104, s. 37-56, New York,
London 1986.
—: Broué, M.: Subpair multiplicities in finite groups.
Journal fur die Reine und Angewandte Mathematik
371, s. 125-43, Berlin 1986.
Pedersen, G.K.: SAW-star-algebras and corona Cstar-
algebras, contributions to non-commutative
topology. J. Operator Theory 15, s. 15-32, Bukarest
1986.
Topsøe, F.: Extending classical criteria for differentiation
theorems. Mathematika 32, s. 68-74, London
1986.
—; Mat D, Matematisk Analyse. (Forelæsningsnoter).
Institutpublikation 1986 , 60 s.
—: Mat 1 SS, Sandsynlighedsregning. (Forelæsningsnoter).
Institutpublikation 1984, 213 s.
Asmus L. Schmidt
3. Institut for matematisk Statistik
Historie:
Instituttet blev formelt etableret i 1960 efter oprettelsen
af den statistiske kandidatgrad i 1958 og udnævnelsen
af en professor i matematisk statistik i 1960.
Professoratet blev besat med A. Hald, indtil da professor
i statistik ved Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Fra statistikstudiets oprettelse i 1958 var endvidere
tilknyttet H.Brøns (afdelinsrsleder 1961, professor
1972).
Instituttet fik i begyndelsen tildelt lokaler i Skt. Pedersstræde
19, hvor også Statistisk Institut holdt til. I
1963 flyttede instituttet til H. C. Ørsted Instituttet.
Undervisningen i forbindelse med det nye studium
blev i starten varetaget af H. Brøns og A. Hald, med
bistand af skiftende gæster fra indland og (især) udland.
Fra begyndelsen af60'erne til midten af 70'erne
voksede den videnskabelige stab til 12 medarbejdere.
Undervisningen udvidedes til at omfatte førstedels742
Universitetets årbog 1986
kurserne statistik 1 og 2 (som også benyttes af de aktuarstuderende)
og et fuldt udbygget andendelsprogram.
Med henblik på den stigende anvendelse af statistiske
metoder i andre naturvidenskaber oprettedes
endvidere servicekurset statistik A (hovedsageligt
henvendt til matematik- fysik- og datalogistuderende,
men også benyttet af andre). For nylig er en nødtørftig
introduktion til statistikkens problemstillinger indarbejdet
i matematik 1, bl.a. på baggrund af at elementær
statistik nu indgår i gymnasiets matematikundervisning.
Kandidatproduktionen har i mange år ligget ret
konstant på ca. 5 om året. Der er næppe tvivl om, at
markedet kan aftage flere.
Væksten i statistikkens anvendelsesområde er et internationalt
fænomen. Her i landet er der, både i offentligt
og privat regie, oprettet mange stillinger på alle
niveauer inden for de senere år.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9.
Professorer: H. Brøns.
Lektorer: S.Andersson, S.Asmussen, I.Henningsen,
M.Jacobsen, S.T.Jensen, S.Johansen, H. Rootzén,
T. Tjur.
Kandidatstipendiat: Niels Chr. Bang Jespersen.
TAP: Antal årsværk: 3.
Overassistent: Hanne Asmussen.
Assistenter: Vivi Arp, Ursula Hansen, Ingejohansen,
Solveig Olfersen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområder er matematisk statistik
og sandsynlighedsregning. For en historisk gennemgang
af instituttets forskningsvirksomhed må henvises
til tidligere årbøger. Her skal kun forsøges en generel
beskrivelse af instituttets forskningsprofil, idet en enkelt
mere konkret facet dog vil blive trukket frem, fordi
den har haft betydning for den institutionelle udvikling.
I instituttets forskning inden for matematisk statistik
ligger hovedvægten på studiet afstatistiske modeller
og disses relationer til hinanden, medens der i mindre
grad er lagt vægt på emner som beslutningsteori,
deskriptive metoder og ikke-parametrisk statistik.
Det nationale matematisk-statistiske miljø er præget
af det høje matematiske niveau, som fra starten
blev indbygget i statistikstudiet. I mange andre lande
har man en mere markant forståelseskløft mellem, på
den ene side anvendelsesorienterede statistikere, og på
den anden side matematikere og sandsynlighedsteoretikere.
Dette er uden tvivl en af årsagerne til, at danske
statistikere har kunnet bidrage væsentligt til den internationale
udvikling af faget. Det gælder både inden for
snævert anvendelsesorienterede områder, hvor det
matematiske overblik ofte giver det forspring, der skal
til for at sætte tingene på plads, og inden for mere teoretiske
områder, hvor den anvendelsesmæssige ballast
er afgørende for, at forskeren ikke lader sig fange ind af
matematiske spidsfindigheder.
Effektiviteten af denne kombination af en solid matematisk
baggrund med en veludbygget anvendelsesmæssig
tradition illustreres udmærket af den udvikling,
der er sket inden for analysen afoverlevelsesdata.
Statistiske modeller for overlevelsesdata er et relativt
nyt felt i grænseområdet mellem statistik og sandsynlighedsregning,
med store anvendelsesmuligheder inden
for medicinsk forskning. Internationalt er der her
sket en rivende udvikling i løbet af de sidste 10 år. Det
danske bidrag har været af et sådant omfang, at København
må anses for et af centrene i denne sammenhæng.
Instituttets forskning inden for dette område er
en væsentlig del af baggrunden for det femårige forskningsrådsinitiativ
»Statistisk Forskningsenhed«
(1978-84) under ledelse af en af instituttets medarbejdere
(N. Keiding). Statistisk Forskningsenhed er nu etableret
som Institut for Biostatistik ved Det lægevidenskabelige
Fakultet.
1. Flerdimensional statistisk analyse
1.1 Sammen med John Marden, University of Illinois
og Michael Ferlman, University of Washington, Seattle,
fortsættes arbejdet med normalfordelingsmodeller
for skemaer af manglende observationer. Sammen
med Michael Ferlman studeres normalfordelingsmodeller
givet ved parvis betinget uafhængighed. Formuleringen
af disse modeller anvender teorien for endelige
distributive gitre, og resultaterne vedrører inferens
for såvel middelværdi som kovarians. Endelig anvendes
gitterteorien til studiet af lineære modeller og varianskomponentmodeller
(Steen Andersson).
1.2 Der arbejdes på problemet om estimation i modellen
for proportionale kovariansmatricer i den flerdimensionale
normale fordeling (Søren Tolver Jensen,
Søren Johansen).
1.3 Der arbejdes på at udvikle en samlet matematisk
teori for de flerdimensionale normale statistiske modeller
omfattende bl.a. alle traditionelt anvendte modeller
og alle modeller bestemt ved deres symmetriegenskaber
(Hans Brøns).
2. Generelle transformationsmodeller
Der arbejdes fortsat på at opnå en fuldstændig klassifikation
af de fulde eksponentielle transformationsmodeller
(Søren Tolver Jensen).
3. Forsøgsplanlægning
En ny fortolkning af kontrastvarianserne i et (eventuelt
ufuldstændigt) blok design, som modstande i et
simpelt (elektrisk) netværk, er blevet studeret. Netværket
dannes ganske enkelt ud fra designet ved til
Det naturvidenskabelige Fakultet 743
hver blok (række) og hver behandling (søjle) i designet
at lade svare et knudepunkt i netværket; for hver observation
indføres en forbindelse mellem de to til blok
og behandling svarende knudepunkter med en modstand
lig med observationens varians. Det gælder så,
at variansen på en estimeret behandlingskontrast (i
designet under den sædvanlige additive model) er lig
med modstanden i netværket mellem de to tilsvarende
knudepunkter.
Denne fortolkning af kontrastvariansen kan i betydelig
grad øge forståelsen for hvordan et »godt design
« (dvs. et med små kontrastvarianser) skal se ud.
For små designs kan man i mange tilfælde beregne
kontrastvarianserne direkte ved at tegne det tilsvarende
netværk og anvende de sædvanlige regler for parallel
og seriel kombination af modstande. Der arbejdes i
øjeblikket med algoritmer til konstruktion af optimale
designs baseret på disse ideer (Tue Tjur).
4. Markovprocesser
Arbejdet med teorien for stidekompositioner er fortsat.
Specielt forsøges stidekompositioner brugt til at
konstruere sammenkoblingen af to processer (Martin
Jacobsen).
5. Telleprocesser og overlevelsesdata
5.1 Et arbejde om strukturen af censureringsmønstre,
der tillader brug af de klassiske estimatorer ved estimation
af en ukendt overlevelsesfordeling på grundlag
af observation af censurerede overlevelsestider, er afsluttet
(Martin Jacobsen).
5.2 Sammen med R. D. Gill, Amsterdam, arbejdes
der på en fremstilling af teorien for produktintegraler
og deres anvendelser i statistikken (Søren Johansen).
6. Ekstremværdier
6.1 En oversigtsartikel om ekstreme værdier af stationære
stokastiske processer og deres anvendelser inden
for teknikken er færdiggjort (Holger Rootzén og Georg
Lindgren, Lunds Universitet).
6.2 Der arbejdes videre med stiegenskaber og ekstreme
værdier for filtrerede Poissonprocesser og ekstreme
værdier for løsninger til stokastiske differentialligninger
(Holger Rootzén).
7. Anvendt sandsynlighedsregning og kø teori
7.1 Et resultat om »large deviations« for den tidsafhængigeopførsel
af Markovkæder med matrix-geometrisk
stationær fordeling er vist (Søren Asmussen og
Herman Thorison, Goteborgs Universitet).
7.2 Tillige er der for en noget bredere modelklasse opnået
en reflekterende Brownsk grænse (Søren Asmussen).
7.3 Der er foretaget et bredt studium af ruinproblemer
og køsystem af Markovmodulet M/G/l type. Resultaterne
omhandler såvel endelig som uendelig horisont,
og er dels eksakte og dels asymptotiske (Søren
Asmussen).
7.4 Der arbejdes med asymptotiske egenskaber hos adaptive
rekursive algoritmer for estimation, filtrering
og kontrol (Holger Rootzén).
8. Økonometriske modeller
I forlængelse af arbejdet med fejlkorrektionsmodeller
arbejdes der for tiden med en række statistiske begreber
i økonometrien: exogenitet, encompassing etc.
Disse begreber er indført af økonometrikerne og er
muligvis af væsentlig betydning også i generel statistisk
sammenhæng (Søren Johansen).
9. Tekniske anvendelser
Et arbejde om stokastiske egenskaber ved materialestyrker
er færdiggjort. Der arbejdes videre indenfor
området (Holger Rootzén, Allan Deis).
10. Anvendt statistik/projekter
I samarbejde med Bjarne Westergaard, Zoofysiologisk
Centralinstitut, har der været arbejdet med grafisk
analyse og statistisk modelopstilling for data vedrørende
tandsætudviklingen hos krybdyrfostre (Tue
Tjur).
11. Medicinske og biologiske anvendelser
11.1 Der arbejdes med en bestemmelse af prognostiske
faktorer ved vurdering af kompliceret fødsel og neonatal
morbiditet (med Læge Kirsten Holst), samt
opstilling af en model for beregning af gestationslængde
der er baseret på variation i væksthyppighed for fostre
(Inge Henningsen).
11.2 Der arbejdes med modeller for spredning af
AIDS, der inddrager populationsinhomogenitet (Inge
Henningsen).
12. Statistikkens historie
Studiet af sandsynlighedsregningens, statistikkens, og
forsikringsmatematikkens historie i den første halvdel
af det 18. århundrede fortsættes. En afhandling med
titlen »On the early history of life insurance mathematics
« er afsluttet (Anders Hald).
Instituttets preprintserie:
På grund af den betydelige forsinkelse i forbindelse
med udgivelse af tidsskriftsartikler foregår en stor del
af den internationale statistiske frontforskningskommunikation
ved hjælp af fotokopierede manuskripter
og preprints. Institut for matematisk Statistik bidrager
hertil med sin preprintserie. Preprints udsendes til
større statistiske forskningsinstitutter i Europa og
.
744 Universitetets årbog 1986
USA, til nordiske broderinstitutter og til personer,
som forfatterne korresponderer med. De fleste preprints
publiceres senere (i revideret, ofte forkortet
form) som tidsskriftsartikler. Instituttet har i 1986 udgivet
6 preprints. Som redaktør for preprintserien fungerer
p.t. Søren Asmussen.
Gæster:
Mario Comelli, Universitå degli studi di Pavia, besøgte
instituttet fra 22.9.-29.11., Peter Franken, Humboldt
Universitåt, besøgte instituttet fra 17.11 og en
måned frem. Halina Frydman, New York Business
School, besøgte instituttet i efterårssemesteret og Michael
Perlman, University of Washington, Seattle, besøgte
instituttet i perioden 5.10-12.11.
Rejser:
Søren Asmussen har besøgt Dept. of Operations Research,
Stanford University, USA, i perioden 1.2-1.8.
1987. Herunder har han efter invitation holdt foredrag
ved University of California, Berkeley, University of
California, Santa Barbara og IMS Meeting, Seattle
med titlerne: »Topics related to Lindley processes«,
»On Markov-modulation in queueing theory« og
»On random walks on Markov chains and their queueing
applications«. Søren Asmussen har tillige besøgt
Department of Applied Mathematics, Twente Technical
University, Enschede, Holland, 19.-21.11 og
holdt et foredrag med titlen »Discrete matrixapproximations
in queueing theory«.
Anders Hald har den 22.9. holdt foredrag i Royal
Statistical Society, London, om »Galileo's statistical
analysis of astronomicai observations«.
Martin Jacobsen har ved den 11. nordiske konference
i matematisk statistik ved universitetet i Uppsala
holdt et contributed foredrag om »Duale stoppetider
og den duale stærke Markovegenskab«. Efter invitation
har han deltaget i en AMS-IMS-SIAM joint
Summer Research Conference in the Mathematical
Science over temaet »Time reversal of Markov processes
and potential theory«, University of California,
Santa Cruz, 6.7.-12.7.
Søren Johansen har deltaget i Seminaire de 3. cycle,
Universitå de Geneve, 17.-21.3 og holdt 6 forelæsninger
om »Mathematical metods in survival analysis«.
Fra den 26.11-2.12 besøgte han universitetet i Heidelberg
og universitetet i Mainz og holdt foredrag med
titlerne »Prediction regions for random coelficient
models« og »Some simple random coefficient models«.
Holger Rootzén holdt ved den 11. nordiske konference
i matematisk statistik sammen med Georg Lindgren,
Lunds Universitet et foredrag om »Extreme values
- theory and technical applications«.
Anden virksomhed:
Hanne Asmussen: Medlem af konsistorium, konsistoriums
budget- og forretningsudvalg, valgudvalg, udvalget
for internationale anliggender, udvalget vedr.
fælles service og administration, ad hoc udvalgene
vedr. indtægtsdækket virksomhed og kompensation
for arbejde i de styrende organer samt medlem af hovedsamarbejdsudvalget.
Inge Henningsen: Medlem af konsistorium, konsitoriums
budget- og forretningsudvalg, valgudvalg
samt ad hoc udvalgene vedr. indtægtsdækket virksomhed
og kompensation for arbejde i de styrende organer.
Søren Johansen: Formand for programkomiteen for
International Statistical Institute's møde i Tokyo i
august 1987 og redaktør af Scandinavian Journal of
Statistics.
Publikationer:
Asmussen, S.: On ruin problems and queues of Markov-
modulated M/G/l type. Preprint Series 4, s.
35, København 1986.
—: The heavy traffic limit of a class of Markovian quening
models. Preprint Series 5, s. 8, København
1986.
Asmussen, S.: Estimation theory for multitype branching
processes. Semi-Markov Models. Theory and
Applications, J. Jansen (ed.), s. 385-95, Plenum,
New York 1986.
-, Thorisson, H.: Large deviation results for time-dependent
queue length distributions. Technical Report
251, Department of Statistics, Stanford University,
June 1986, s. 16, Stanford, California 1986.
—, Johansen, H.: Uber eine Stetigkeitsfrage betreffend
das Bedienungssystem GI/GI/s. Elektron. Inf. Vorarb.
Kybernetik 22, s. 565-70, Østtyskland 1986.
Hald, A.: Galileo's statistical analysis of astronomicai
observations. International Statistical Review Vol.
54, No. 2, s. 211-20, Holland 1986.
Hougaard, P: Survival models for heterogeneous populations
derived from stable distributions. Biometrika
Vol. 73, No. 2, s. 387-96, London 1986.
-: Covariance stabilizing transformations in non-linear
Regression. Scandinavian Journal of Statistics
Vol. 13, No. 3, s. 207-10, Stockholm 1986.
Jacobsen, M.: Co-optional times and invariant measures
for transient Markov chains. Analytic and
Geometric Stochastics, Papers in Honour of G. E.
H. Reuter, The Applied Probability Trust and the
London Mathematical Society (eds), s. 49-58, England
1986.
Jensen, E.L., Rootzén, H.: A note onde Moivre's limit
theorems-easy proofs. Statistics and Probility letters
4, s. 2, Amsterdam 1986.
Jespersen, N.C.B.: Dichotomizing a continuous covariate
in the Cox regression model. Preprint Series 3,
s. 25, København 1986.
Rootzén, H.: Extreme value theory for moving average
processes. The Annals of Probability 14, s. 612-
52, Hayward, California 1986.
Det naturvidenskabelige Fakultet 745
—, Leadbetter, M.R.: Extremal theory for stochastic
processes. Technical Report 124, s. 84, USA 1986.
Steen Andersson
4. Datalogisk Institut
Historie:
Datalogisk Institut blev oprettet i 1970. Først havde
instituttet lokaler på H. C. Ørsted Instituttet. 1973
flyttede instituttet til Sigurdsgade 41, tæt ved RECKU.
Moderniseringen af Universitetsparken 1-3, det
tidligere Medicinsk Anatomiske Institut, er påbegyndt,
og instituttet vil fra sommeren 1986 have til
huse der.
Lokaleforhold:
August 1986 flyttede Datalogisk Institut ind i de nyindrettede
lokaler i Universitetsparken 1. Foruden
kontorer og undervisningslokaler rummer bygningen
en maskinstue med den nødvendige køling, et bibliotek,
en kantine samt læsepladser for studerende. I bygningen
er installeret et lokalnet som forbinder instituttets
større datamater sammen. Enhver skærmterminal
i hele bygningen kan via dette net kobles til en vilkårlig
datamat.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 30.
Professorer; R Brinch Hansen, R Johansen, R Naur.
Lektorer: N. Andersen, J. D. Andersen, B. Appelbere,
H.Clausen, J.Clausen, R Darvas, K.Hansen,
N. D.Jones, G. Koch, L. B. Kovåcs, J. Krarup, B. Pedersen,
J. Sand, S. Skelboe, E. Sveinsdottir, T. U.
Zahle.
Adjunkter: J. Bansler, E.Frøkjær, P. Galle, K. Grue,
U. Grolin, E. Jul, H. Tucker, P. Winter.
Kandidatstipendiater: J. Arnsprang, K. Danielsen,
C. P. Lunau, T. Mogensen S. Olsen, E. R. Pedersen,
M. Tofte.
Eksterne lektorer: E. Bruun, J. U. Dalgaard, T. J.
Goldman, P. R. Hansen, P. Holm, H. S. Jensen, P.
Lindgreen, K. Madsen, B. Rosenkrands, T. Skovgaard,
C. Topsøe-Jensen.
Undervisningsassistenter: B.J. S. Andersen, J.Erlandsen,
N. C. K. Holst, M.Jensen, N. C.Juul, A. H.
Jørgensen, S. Lauesen, J. L. Lauritsen, H. Olsen, G.
5. Pedersen, F. S. Sørensen, P. Vestergaard.
TAP: Antal årsværk: 24.
S. Amundsen, P. B. Andersen, P. U. Freiberg, N. Garde,
H. Gundermann, S. Hansen, B. Hougaard, G. Howard,
E.Jacobsen, C.Jellinggaard, I.Jørgensen,
L.Jørgensen, M.Knudsen, S.Laursen, P. A.
Kaastrup, V. Læssøe, R. Løvgreen, J. Marquard,
L.Mathiesen, E.M.Nielsen, L.Olsen, K.Outzen,
J. Palludan, K.R.Pedersen, L.Povlsen, P.Rasmussen,
M. Rycko, P. Sande, N. Schachtschabel, R. Seindal,
K. J. Simonsen, V. Strobel, J. B. Sørensen.
Forskningsvirksomhed:
1. Programudvikling som menneskelig aktivitet
Studierne over aspekter af programudvikling som en
menneskelig aktivitet er fortsat med et studium over
modelbegrebet samt en analyse af Turings klassiske
arbejde over tænkningens væsen (Peter Naur).
2. Systemarbejdets teorihistorie
I det forløbne år blev projektet »Centrale tankefigurer
i systemudviklingens historie« afsluttet. Den endelige
rapport fra projektet vil udkomme i bogform foråret
1987.
Emnet for rapporten er den historiske udvikling af
forskellige teoretiske »skoler« eller traditioner inden
for forskningen i systemarbejde i Skandinavien. Når
man betragter den historiske udvikling af systemarbejds-
forskningen over de sidste 25-30 år viser det sig,
at de mange forskellige teoretiske bidrag og forslag til
systemudviklingsmetoder, grupperer sig i tre forskningstraditioner:
Den informationsteoretiske tradition,
den socio-tekniske tradition og den fagpolitiske
tradition. Der er fundamentale ideologiske og holdningsmæssige
forskelle på de tre forskningstraditioner
især med hensyn til deres syn på, hvad en virksomhed
er, samt med hensyn til deres opfattelse af de sociale
relationer i arbejdslivet. Hvorfor disse forskelle eksisterer,
og hvordan de er opstået, kan ikke forstås og
forklares inden for det videnskabelige univers alene.
Forskningen foregår ikke isoleret fra verden iøvrigt og
forskerne er ikke upåvirkede af ideologiske og politiske
strømninger i samfundet. I rapporten lægges der derfor
vægt på at diskutere og præsentere de tre forskningstraditioner
i den historiske og samfundsmæssige
sammenhæng, hvori de er opstået (Jørgen P. Bansler).
3. Datamatstøttet tomografi
Der arbejdes fortsat med datamatstøttet tomografi,
d.v.s. billeddannelse i to eller tre dimensioner af legemers
indre. Der er særlig vægt på udformning af billedsystemet,
så det interaktivt støtter lægen i patientundersøgelsessituationen
og den efterfølgende præsentation
af resultater fra undersøgelser til diagnoseformål
og medicinsk forskning. Et aktuelt projekt er at
udvikle programmel til brug for kirurger til tredimensionale
undersøgelser af organer i det menneskelige legeme,
p.t. hjernen, således at organet fremvises med
de ønskede indsnit. Billeddannelsen foretages på
grundlag af dataopsamling baseret på kernemagnetisk
resonans (Edda Sveinsdottir).
.
746 Universitetets årbog 1986
4. Interaktion i menneske-maskine systemer
Vi undersøger opbygning af datamatbaserede systemer,
der så direkte som muligt understøtter fagfolk i
deres problemløsnings- og læreprocesser. Der lægges
særlig vægt på muligheder for individuel udformning
og anvendelse af systemerne. Det stiller krav om specialudviklede
edb-værktøjer, der arbejder med begreber
og baseres på viden fra det aktuelle fagområde. Vi har
kontakt med læger, undervisere og sagsbehandlere.
Der er etableret et laboratorium for interaktive systemer
for eksperimenter på området (Edda Sveinsdottir,
Erik Frøkjær).
5. Systemudviklingsmetoder og prototypeudvikling
Der er gennemført en række forsøg med anvendelse af
udvalgte systemudviklingsmetoder til opbygning af
administrative edb-systemer. Herunder er der især
søgt indvundet erfaringer med teknikker og værktøjer
til prototypeudvikling. Ved prototypeudvikling forstås
en udviklingsform, hvor edb-systemet opbygges
via et antal prototyper (forenklede edb-modeller af det
ønskede system), som efter afprøvning i det lokale arbejdsmiljø
videreudvikles i direkte samarbejde mellem
de kommende brugere og edb-fagkyndige, indtil
et tilfredsstillende resultat er opnået. Værktøjerne far i
denne form for systemudvikling en fremtrædende betydning,
bl.a. som et middel til at opnå en hurtigere og
mere direkte kommunikation mellem brugere og systemudviklere
om alternative muligheder for udformning
af edb-systemer. Der er gennemført en undersøgelse
af seks udvalgte værktøjer til systemudvikling via
prototyper (DIKU rapport 86/4). Undersøgelsen har
dannet baggrund for et igangværende projekt med sigte
på udvikling af et modulopbygget programmeringsværktøj
til interaktiv konstruktion af administrative
edb-systemer, arbejdstitel Nimbus.
Prototypeudvikling rejser behov for nye samarbejdsformer
mellem systemudviklere og brugere. Undersøgelser
heraf foregår bl.a. i samarbejde med Danmarks
Forvaltningshøjskole, hvor der har været afholdt
et seminar (Edda Sveinsdottir, Erik Frøkjær).
6. Projekt med sigte på videnhjemtagning om ekspertsystemer
på mikrodatamater
Projektet er gennemført i et samarbejde mellem deltagere
fra Cowiconsult, DIKU, MaCo, Prolog Development
Center, Prolog Software og Regnecentralen og er
støttet af Teknologistyrelsen. Resultaterne fra en studietur
i USA er fremlagt i en rapport af november
1986, og der har været afholdt et seminar på DIKU for
140 mennesker fra dansk industri (Edda Sveinsdottir,
Erik Frøkjær).
7. Præstationsvurdering
Arbejder med datamatiske systemers præstation og ydeevne
med henblik på forbedring af driftsform eller
konfiguration (Bent Pedersen).
8. Design af et multi-dimensionalt spread sheet
Projektets mål er at designe og implementere en prototype
af et multi-dimensionalt spread sheet, som også
vil kunne anvendes som 4. generationsværktøj (Kaare
Danielsen).
9. Kombinatoriske algoritmer til paralleldatamat
I forbindelse med paralleldatamaten iPSC anskaffet i
samarbejde med Per Brinch Hansen og Stig Skelboe er
der igangsat undersøgelser af sammenhængen mellem
teoretiske modeller for parallelle arkitekturer og algoritmer
baseret herpå, og de tilsvarende implementationer
på en konkret paralleldatamat. I første omgang
fokuseres på de såkaldte grafalgoritmer (Jens
Clausen).
10. Numeriske algoritmer til paralleldatamat
Der arbejdes med udvikling af effektive numeriske algoritmer
til paralleldatamat. Algoritmer afprøves på
DIKU's paralleldatamat iPSC.
I første omgang koncentreres arbejdet om metoder
til parallel løsning af systemer af lineære ligninger, idet
talrige numeriske metoder er afhængige af effektive
algoritmer til løsning af lineære ligninger. Der er
udviklet en lovende algoritme til løsning af systemer
med båndstruktur (Stig Skelboe).
11. Programmering af paralleldatamater
Der er opfundet et nyt programmeringssprog kaldet
Joyce for paralleldatamater, der er opbygget som et
netværk af mikrodatamater forbundet med datakanaler.
Til Joyce er der udviklet en oversætter og systemkerne,
således at sproget nu kan bruges på en IBM
Personal Computer. Der arbejdes nu på at flytte Joyce
til DIKU's nye paralleldatamat - den såkaldte Intel
Hyperterning iPSC der består af 32 mikrodatamater
(Per Brinch Hansen).
12. Forbedring af indlejrede databasesprog
Der arbejdes på at gøre programmer skrevet på et indlejret
database sprog lige så kompakte og letlæselige
som tilsvarende programmer skrevet i forespørgselssprog.
Arbejdet udføres sammen med Anker Christensen
(Torben Ulrik Zahle).
13. Navne og semantik ved begrebsmæssig modellering
En række semantiske problemer knytter sig til brug af
navne i databaser. Disse er søgt afklaret i et arbejde
sammen med R. M. Lee (Torben Ulrik Zahle).
14. Emerald: et objektorienteret, fordelt system
I de senere år er det blevet nemt og billigt at sammenkoble
en række datamater via et lokalnet. Programmeringen
af sådanne systemer er derimod stadig vanskelig.
Emerald projektets mål er at simplificere programmeringen
af fordelte systemer ved at definere et
Det naturvidenskabelige Fakultet 747
nyt programmeringssprog, Emerald, der er specielt
egnet hertil.
Sproget udmærker sig ved:
— at det er objektorienteret, idet al data repræsenteres
som objekter uanset størrelse — selv simple heltal er
objekter.
— at faciliteter til fordelt databehandling er medtaget
som en integreret del af sproget. Blandt andet kan
objekter frit flyttes fra datamat til datamat.
— at det i modsætning til tidligere objektorienterede
sprog, såsom Smalltalk, har et veludbygget typesystem.
— at sproget er designet med henblik på effektiv implementation
— simple operationer skal kunne udføres
lige så hurtigt som i traditionelle sprog til sekventiel
programmering, f.eks. Pascal.
Emerald er udviklet ved University of Washington i
samarbejde med Andrew Black, Henry Levy og Norman
Hutchinson (Ericjul).
15. Typning og arvelighed i objektorienterede systemer
Anvendelse af objektorienterede programmeringssprog
er stærkt stigende. Dette hænger sammen med
at de efterhånden er tilgængelige på mindre maskiner.
En af fordelene ved at anvende et objektorienteret
sprog er en besparelse af den mængde af programlinier
den enkelte programmør, selv skal skrive (op til 370%
besparelse) på grund af arvelighedsmekanismer i
sproget.
De fleste objektorienterede sprog er stadig utrolig
langsomme. Dette skyldes »late binding« af procedure
kald, samt lageradministration ved oprettelse og
nedlæggelse af objekter. Projektet går ud på at indføre
et typesystem, der tager hensyn til arvelighedsmekanismerne.
Typesystemet implementeres så tidsforbruget
til »late binding« reduceres, uden at flexibiliteten
i objektorienteret programmering formindskes (Charlotte
Pii Lunau).
16. Opbygning af kommunikationsfaciliteter
Dette projekt under ETU har tre mål:
1. Etablering af moderne faciliteter mellem de datatekniske
institutter i Danmark, og til udlandet.
2. Indhøstning af erfaringer, specielt med elektronisk
post.
3. Forskning inden for de øvre lag i ISO's OSI model,
specielt med henblik på en systematisk realisering
(Klaus Hansen).
17. Effektive formelle teorier
Formelle beviser er ofte så lange, at selv datamater ikke
kan behandle dem. Projektets mål er at definere en
formel teori med den egenskab, at man kan bevise selv
komplexe udsagn med formelle beviser af rimelig
længde. Målet søges nået ved at muliggøre metaræssoneren
inden for den formelle teori (Klaus Grue).
18. Semantikbaseret programbehandling
Der har været en næsten eksplosionsagtig vækst i brugen
af datamaskiner over de sidste 20 år og specielt
over det sidste tiår p.g.a. mikrodatamatens ankomst.
På den anden side har væksten i antal af kvalificerede
dataloger været meget mindre. Resultatet er den nu
velkendte »programmelkrise«.
En måde at lette problemet er at muliggøre programmering
i specialiserede problemorienterede
sprog, som henvender sig til hver sin klasse problemer
og brugerkreds. Et alternativ er at bruge selve datamaskinen
som redskab til automatisk produktion af
programmel. Forskningsprogrammet drejer sig om
både teoretiske undersøgelser og praktiske eksperimenter,
der er relevante til begge metoder til at afhjælpe
programmelkrisen (Neil Jones).
19. En ny algoritme til partiel evaluering
Der undersøges en algoritme til partiel evaluering,
som løser nogle af de problemer man stødte på i MIXprojektet,
specielt med hensyn til graden af automatik
(Torben Mogensen).
20. Programtransformation
Projektets formål er at udvikle et programmeringssystem,
der med et fatal af styrende anvisninger fra brugeren
kan omsætte en problemnær (og derfor korrekt)
specifikation til et effektivt maskinprogram.
Undersøgelserne har drejet sig om at udvide de
kendte metoder i to retninger: Dels med hensyn til
rækkevidden af de transformationer, der kan foretages
automatisk, og dels med hensyn til det sprog, hvori
programmerne skal udtrykkes.
På det sidste punkt arbejdes der med programmeringssprog
af højere orden og med vilkårlige genskrivningssystemer
(»term rewriting systems«). I samarbejde
med Neil D.Jones er opnået et delresultat i forbindelse
med approximation af genskrivningssystemer
med træ-grammatikker (Nils Andersen).
21. Lineær programmering
LP-problemer kan betragtes som generelle problemer
om programmering på såkaldt orienterede matroider.
Herved opnås et samspil, hvor LP-teori bidrager til
forståelsen af matroide-programmeringsproblemer og
vice versa.
Dette samspil har udmøntet sig i en såkaldt anticyklings
pivoteringsregel for LP-problemer. Ved at
generalisere begrebet objektfunktionsværdi kan den
tilsvarende matroide-pivoteringsregel vises at opfylde
et generelt krav svarende til primal mulighed af basisløsninger
for en stor klasse af orienterede matroider
(Jens Clausen).
22. Kombinatorisk optimering
Danmarks Lærerhøjskole stillede en opgave i »Datalogisk
Praktik« om udvikling af diverse visuelle hjæl748
Universitetets årbog 1986
pemidler til brug for matematikundervisningen på folkeskolens
laveste klassetrin. I forbindelse hermed afledtes
et kombinatorisk problem, som ved nærmere
undersøgelse viste sig at rumme særdeles interessante
perspektiver. Groft sagt bestod opgaven i at finde en
matrix af ikke-negative heltal med givne række- og søjlesummer.
Vi har anvist en »grådig« algoritme, der
enten finder et sådant arrangement af heltal eller stopper
fordi problemet ikke har løsninger. Algoritmen søges
nu udvidet til at omfatte datatilfælde med givne
øvre grænser for størrelsen af hvert element i matricen.
I så fald — men det vides endnu ikke — vil man bl.a.
kunne finde en maksimal parring i en todelt graf og
dermed, mere effektivt end hidtil, kunne løse et klassisk
optimeringsproblem med mange omvendelser.
Nogle præliminære resultater blev forelagt ved et seminar
i Graz (Jens Clausen ogjakob Krarup).
En artikel om vurdering af approximative algoritmer
— specielt om risikoen ved at finde vildledende
svar på grundlag af differenser mellem to næsten lige
store tal - er i årets løb afsluttet og udgivet (Jakob
Krarup, Peter Pruzan).
23. Lokalisering
I flertallet af normative modeller til formulering og
løsning af lokaliseringsproblemer vurderes planers
godhed efter kriterier som: Minimer summen af kundernes
(vægtede) afstande til de etablerede faciliteter
eller minimer den største afstand mellem nogen kunde
og den dertil knyttede facilitet. Studier af modeller,
hvor kunder eller brugere af et system fordeler flere besøg
mellem en række faciliteter kan imidlertid ofte være
mere relevante i praksis. Tilsvarende situationer forekommer
ved trafikfordeling på et vejnet under hensyntagen
til belastningen af de enkelte strækninger og
dermed den forventede køretid. Vi har foreløbig udviklet
4 modeller og påvist at lokaliseringsmønstrene
kan afhænge af kundernes adfærd. I forbindelse med
et speciale (Vagn Ro Knudsen) er anvist en eksakt algoritme,
der eksplicit tager hensyn til en fordeling af
kunder efter ligevægtspricippet (Jakob Krarup, Jacques
Thisse).
24. Simplexalgoritmen med to anvendelser anskuet geometrisk
Foregående års undersøgelser af simplexalgoritmens
geometriske egenskaber er afsluttet, og på baggrund
heraf er der arbejdet med de geometriske egenskaber
for to anvendelser af simplexalgoritmen, branch-andbound
og specielt snitplansteknik. Det forventes, at
undersøgelserne munder ud i en klassificering og delvis
rangordning af de forskellige typer af snitplaner
(Ulla Grolin).
25. Netværks syntese
Netværkssyntesen handler om konstruktion af netværk
(for eksempel til energiforsyning eller data kommunikation),
der opfylder visse formål, og som på en
eller anden måde er optimale eller efficiente. Problemer
inden for netværkssyntesen kan ofte formuleres
som optimeringsproblemer på abstrakte netværk
(vægtede grafer). Et flertal af disse optimeringsproblemer
er af kombinatorisk karakter og kan løses v.h.a.
heltalsprogrammeringsteknikker.
I det forløbne år har arbejdet koncentreret sig om
udvikling og analyse af algoritmer for optimeringsproblemer
relevante for netværskssyntesen. En oversigtsartikel
om netværkssyntesen i heltalsprogrammeringsregi
er blevet afsluttet (Pawel Winter).
26. Kontrolstrategier for videnbaserede systemer
Videnbaserede systemer løser problemer ved at udlede
en sekvens af logiske slutninger inden for et bestemt
domæne. Under hver problemløsningscyklus er der
som regel flere alternative »veje« at vælge imellem.
Kontrolstrategien skal afgøre hvilken af dem skal følges.
De fleste eksisterende videnbaserede systemer
bruger ret simple, på forhånd fastlagte, kontrolstrategier.
Mennesker derimod udnytter i høj grad evnen til
at konstuere og modificere kontrolstrategier dynamisk
under problemløsningen. Også vores formåen til at fokusere
på bestemte delproblemer og til at håndtere alternative
partielle løsninger synes at være af afgørende
betydning.
I det forløbne år har arbejdet koncentreret sig omkring
funktionel specifikation af en overordnet paradigme
for videnbaserede systemer hvor domæneviden
og kontrolstrategier kan integreres på en naturlig måde.
En prototype som vil blive afprøvet i forbindelse
med et videnbaseret system til diagnose af procesanlæg
er under udvikling (Pawel Winter).
21. Videnbaserede systemer i FRO LO G anvendt til
bygnings planlægning
Der er udviklet et system til bygningsplanlægning baseret
på logikprogrammeringssproget PROLOG. Der
er opnået følgende resultater.
— Rektangulære designproblemer kan beskrives, og
ved løsning af opgaver inden for bygningsplanlægning
kan effektiviteten forøges ved udnyttelse af specifik
viden inden for området.
— Alle egentligt forskellige løsninger genereres ved
hjælp af en leksikografisk metode netop en gang.
(Dette princip er anvendeligt ved en stor problemklasse).
— Systemet kan udvides incrementalt, idet nye funktioner
kan tilføjes uden at omskrive systemet, men
blot ved at tilføre mere viden.
— Systemet er effektivt og fleksibelt, idet løsninger kan
genereres i ønsket rækkefølge eller grupper, yderligere
forespørgsler kan besvares osv.
— Der er udført eksperimenter med delvis automatisk
problemløsning.
(Låszlo Béla Kovåcs).
Det naturvidenskabelige Fakultet 749
28. Kombinatorisk EDB-generenng af bygnings planer
Projektet, der afsluttes i begyndelsen f 1987, har haft
til formål at udvikle teorien for og i praksis afprøve et
interaktivt system (»FLOP 2«) til skitsemæssig design
af en bygningsgrund- eller etageplan, eller design
af bebyggelsesplaner. En prototypeversion (ca. 7000
linier C) er under afprøvning på realistiske arkitektoniske
problemer og synes i alt væsentligt at indfri forventningerne.
F.eks. har FLOP 2 uden vanskelighed
løst et designproblem med en villa af arkitekt Bertel
Udsen blandt løsningerne, og har som ventet dannet
en række variationer over Udsens tema. Systemet har
således vist sig som et potentielt værdifuldt hjælpeværktøj
for en arkitekt under skitseringsarbejdet i de
tidlige faser af designprocessen.
Under forarbejdet er udviklet en ny søgealgoritme,
kaldet »Branch & Sample«, der kan søge systematisk
i et løsningsrum på en måde hvor såkaldt »kombinatorisk
eksplosion« håndteres uden brug af optimeringsmetoder.
Algoritmen fungerer efter hensigten i
FLOP 2, men er formuleret generelt, så den også kan
bruges til andre opgaver.
Et andet princip, der er udviklet til, og med held afprøvet
i FLOP 2, er en metode til trinvis forfining af
tilnærmede skitseløsninger. Dette kan være af betydning
hvor en løsning af et designproblem med fuld
præcision vil skabe for mange og for ensartede løsninger
(Per Galle).
29. Logikprogrammering og datalingvistik
Inden for logikprogrammering og datalingvistik har
der i indeværende år i samarbejde med J. F. Nilsson,
DTH, og FF S.Jensen, AUC, (og i forbindelse med
en midlertidig ansættelse som forskningsmedarbejder
på DTH) været arbejdet med situationssemantik,
med en monografi om logikprogrammering og sproglig
databehandling, med implementeringsproblemer
for Montague-grammatikker samt med logisk implementering
af leksikal-funktionelle grammatikker
(LFG).
Desuden er et større arbejde (en disputats) under
udarbejdelse vedrørende halv- eller helautomatiserbare
metoder til konstruktion af logiske programmer
til semantisk analyse og oversættelse til et bredt udpluk
af mulige logiko-semantiske repræsentationer
(Gregers Koch).
30. Multirate integrationsmetoder
En af de nyeste og mest lovende metoder til simulering
af digitale integrerede kredsløb er den såkaldte bølgeform
relaxation. Til diskretisering af differentialligningerne
benyttes implicitte multirate integrationsmetoder.
Disse metoders stabilitetsegenskaber er blevet
analyseret og på basis af eksperimentelle og analytiske
undersøgelser er der formuleret et »conjecture«
som gør rede for disse metoders stabilitetsegenskaber
(Stig Skelboe).
31. Sensorbaseret robotstyring
Sensorbaseret styring er påkrævet, når robotter og datamatstyrede
værktøjsmaskiner skal arbejde med emner
med ukendt geometri og/eller position. Desuden
kan sensorbaseret styring være nødvendig til kollisionsafværgning
og af sikkerhedsmæssige grunde.
Ved simulering og i praksis i instituttets billedbehandlingslaboratorium
undersøges algoritmer (til
sædvanlige von Neuman datamater samt til massivt
parallelle datamater) som kan udføre objektgenkendelse,
positionsbestemmelse, baneplanlægning og banekorrektion
ud fra sensoriske data (billeddata). Desuden
arbejdes med problemet at samordne data fra
forskellige kilder, dels ekstraheret fra billeder ved forskellige
metoder, dels informationer indhentet fra andre
sensorer (afstandsmåling). Ved integration af data
fra flere forskellige kilder skal der tages hensyn til
pålideligheden af data samt muligheden for at indordne
dem i en samlet modelbaseret fortolkning af den totale
information. Hertil kan bl.a. anvendes metoder
fra forskningsfeltet videnbaserede systemer (Jens
Damgaard Andersen).
32. Datamatsyn- geometrisk beskrivelse af 3-dimensional
scene
Formålet med projektet er at opdele en scene i objekter
og at bestemme disse objekters bevægelse. Der anvendes
to kameraer til at optage billeder af scenen. Billederne
analyseres med henblik på at finde en beskrivelse
af scenen (Peter Johansen, Knud Henriksen).
33. Udviklingen af stereoalgoritme for satellitbilleder
Til at beregne højdeinformation fra to satellitbilleder
taget fra forskellige baner, vil vi forsøge at kombinere
en korrelationsbaseret metode og en kantbaseret metode
(Søren Olsen, Peter Johansen).
34. Fingeraftryk
Der arbejdes med en repræsentation af båndbegrænsede
signaler kaldet »Fingeraftryk«. Fingeraftryk er
interessante derved, at signaler repræsenteres ved koordinaterne
for en liste af toppunkter, hvor toppunkterne
kan sorteres efter hvor betydende de er. Signalbehandlingsudstyr
med begrænset datakraft kan udnytte
dette ved kun at betragte de mest betydende toppunkter
(Peter Johansen, Klaus Grue).
35. Visuel bestemmelse af fladers geometri, position og
bevægelse
Datamatsyn er en tværfaglig diciplin, der sigter på at
etablere datamatiske systemer, der kan 'se'. Bestemte
anvendelser påtænkes ikke, men findes allerede industrielt.
Et centralt problem er bestemmelse af fladers position,
geometri og bevægelse, herunder evt. deformation.
I dette projekt udvikles en matematisk-fysisk
teori for de tilhørende geometrier og bevægelser
750 Universitetets årbog 1986
i en billedsekvens af fladen, fremstilling af algoritmer
til bestemmelse heraf i billedsekvensen samt
derudfra eller eventuelt direkte en bestemmelse af de
rumlige originalgeometrier og bevægelser (Jens Arnspang).
36. Interpolation af stereobilleder
Forskningsprojektet omhandler hvorvidt/hvordan interpolation
(eller flade-rekonstruktion) med fordel
kan udføres under løsningen af stereo korrespondanceproblemet
(Søren Olsen).
37. Klassifikation af integrerede interaktive grafiske systemer
Projektets mål er at etablere en begrebsmæssig ramme
til brug ved diskussion og udvikling af integrerede interaktive
grafiske systemer samt at udvikle en metodik
til design af anvendelsesprogrammel baseret på den
begrebsmæssige ramme.
I projektets første del er der udviklet klassifikationsprincipper
for systemarkitektur baseret på eksisterende
systemer. De benyttede eksempler er hovedsageligt
hentet fra CAD/CAM, billedbehandlingssystemer og
elektronisk publicering.
I projektets anden del som forventes færdigt i maj
1987 arbejdes med klassifikation af opgaverne på et
grafisk system (Hugh A. Tucker).
38. Struktureret tekst og grafisk produktion
Projektets mål er at udvikle en datastruktur og en database
til lagring og genfinding af struktureret tekst og
grafik. Endvidere planlægges en integrering af systemet
med et formatteringssystem som feks. troff, TEX
eller LASER-PLUS (Hugh A. Tucker).
39. Polymorfe typesystemer, sproget ML og operationel
semantik
Arbejdet omhandler operationel semantik for programmeringssprog.
Det demonstreres hvorledes operationel
semantik kan benyttes til at give præcise definitioner
af ikke-trivielle semantiske aspekter af programmeringssprog.
Disse aspekter isoleres i et demonstrationssprog
hvis statiske og dynamiske semantik
defineres. Desuden er der udviklet bevismetoder som
kan benyttes til at bevise egenskaberne for de sprog
der studeres. De udviklede teknikker er anvendt på
programmeringssproget ML (Mads Tofte).
Anden virksomhed:
Næstformand i Institute of Electrical and Electronics
Engineers Denmark Section (Jens Damgaard Andersen).
Dansk repræsentant udpeget af Forskningssekretariatet
i det europæiske samarbejde om akademiske
netværksfaciliteter, kaldet RARE (Klaus Hansen).
Referent for ESPIT projektet GENESIS. Medlem
af programkomiteerne for konferencerne »Principles
of Programming Languages« og »Parallel Languages
and Architectures Europe« (Neil Jones).
Aktiviteter inden for EURO (Association of European
Operational Research Societies); Programkomitemedlem
for EURO VIII, formand for bedømmelsesudvalget
ved uddeling af EURO Gold Medal 1986,
valgt til kommende præsident for EURO samt medtilrettelægger
af4th EURO Summer Institute. Medlem
af programkomiteen for »International Symposium
on Locational Decisions«. Tilrettelæggelse af session
ved International Federation ofOperational Research
Society kongressen I FORS XI samt medlem af »International
Program Committee« for 13th Mathematical
Programming Symposium (Jakob Krarup).
Medlem af »International Programme Committee
« for Eurographics 1986 samt medlem af programkomiteen
for »Workshop on User Interfaces«, IFIP
W.G. 5.2 (Hugh Tucker).
Medlem af IFIP W.G. 2.6 om databaser (Torben
Zahle).
I 1984-85 udarbejdedes en række dokumenter i forbindelse
med forslag til en ny planlægningsuddannelse
ved Københavns Universitet. Som afslutning på
dette projekt er redegjort for en spørgeskemaundersøgelse,
der gennemførtes som led i en vurdering af behovet
for nye uddannelseselementer på dette område
(Jakob Krarup, Peter Pruzan, Kim Radmer).
Hæderspriser:
Peter Naur er udnævnt til Computer Pioneer af Institute
of Electrical and Electronics Engineers' Computer
Society for hans bidrag til udviklingen af programmeringssprog.
Udgivervirksomhed m.v.:
Jens Clausen er medredaktør af COAL Newsletter
(Committee on Algorithms, Mathematical Programming
Society) samt referent for BIT, European Journal
of Operations Research og Mathematical Programming.
Per Brinch Hansen er medredaktør af tidsskrifterne
Acta Informatica, Lecture Notes in Computer Science
samt Software-Practice and Experience.
Jakob Krarup er medredaktør af European Journal
ofOperational Research, Annals of Operations Research,
Advances in Mangement Studies, OR Spectrum,
Discrete Applied Mathematics samt JORBEL.
Peter Naur er områderedaktør ved BIT inden for
området datalogi.
Stig Skelboe er medredaktør af BIT samt referent
for IEEE Transactions on Circuits and Systems og
IEEE Transactions on Computer — Aided Design of
Integrated Circuits and Systems.
Rejser og gæster:
Jørgen Bansler har besøgt prof. Philip Kraft, LTniversity
Center at Binghamton, New York, USA, for at
Det naturvidenskabelige Fakultet 751
fortsætte samarbejdet med henblik på at belyse de
forskellige betingelser for systemudvikling i Skandinavien
og USA.
Erik Frøkjær og Edda Sveinsdottir var sammen
med en større gruppe på studietur i USA for at indsamle
viden om programmel og teknikker til opbygning
af ekspertsystemer.
Neil Jones har holdt foredrag på ialt 6 universiteter
i Beijing, Nanjing og Shanghai, Kina. Han har
desuden holdt foredrag på 3 universiteter i Frankrig
og 4 i USA. Foredragene havde følgende titler:
»Programs as data objects: semantics-based program
synthesis, analysis and transformation«,
»MIX: compiler generation by partial evaluation«,
»Abstract interpretation, semantics and program
flow analysis«, »Static program analysis for a lazy
higher-order functional language«, »PROLOG:
stepwise development of operational and denotational
semantics« samt »PROLOG: abstract interpretation
and program analysis«. Neil Jones har desuden
været gæsteprofessor en måned ved Université
de Paris, Frankrig.
Jakob Krarup har besøgt J.v. Neumann Society i
Budapest, Ungarn samt University of Mining and
Metallurgy, Krakow, Polen.
Jens Damgaard Andersen holdt foredraget »Robot
control based on neighborhood image operations
« ved Ist IFAC Workshop on Digital Image
Processing in Industrial Applications: Vision Control,
Helsingfors, Finland samt foredraget »The use
of systolic arrays in robot vision« ved Second International
Conference on Computer Applications in
Production and Engineering, København.
Jens Damgaard Andersen holdt foredraget »A
parallel algorithm for path planning«, Jens Arnspang
holdt foredragene »Dynamics of surface vision
« samt »Solution formulas to uniform optical
flow« og Peter Johansen holdt foredraget »Representation
of images in scale space«, alle ved 2nd
Aalborg Symposium on Vision: Robot Vision '86,
Aalborg.
Jens Clausen holdt foredraget »Implementation
of discrete optimization algorithms on an iPSC hypercube
computer« ved EURO VIII konferencen i
Lissabon, Portugal.
Neil Jones holdt foredraget »Applications of partial
evaluation to Automatic program transformation
« ved Workshop on Program Transformation,
Harvard University, Boston, USA samt foredraget
»Flow analysis of applicative programs using minimal
function graphs« ved konferencen ACM Principles
of Programming Languages, St. Petersburg,
Florida, USA.
Låszlo B. Kovåcs holdt foredraget »Combinatorial
and logic programming aspects of the flat design
problem« og Jakob Krarup holdt foredraget »Arranging
apples on an array« ved DAPS-86, 7th European
Operational Research Seminar, Graz, 0-
strig.
Gregers Koch holdt foredraget »Computational
logics of Montague grammers« ved konferencen SAIS
86 i Linkobing, Sverige.
Jakob Krarup holdt foredraget »EURO gold
Medal 1986: A parable on two-level parallelism«
(opening plenary address) ved kongressen EURO
VIII i Lissabon, Portugal.
Peter Naur holdt foredraget »Models and the
world« (keynote speaker) ved kongressen Software
Engineering '86, Southampton, England.
Søren Olsen holdt foredraget »Concurrent solution
of the stereo correspondence problem and the
surface reconstruction problem« og Peter Johansen
holdt foredraget »Representing signals by their
toppoints in scale space« ved Eighth International
Conference on Pattern Recognition, Paris, Frankrig.
Stig Skelboe holdt foredraget »Stability properties
of linear multirate formulas« ved 1986 ODE
Conference, Albuquerque, New Mexico, USA.
Hugh Tucker holdt foredraget »Software infrastructure
and interfaces for graphic systems« ved International
Electronic Image Week, Nice, Frankrig.
Pawel Winter holdt foredraget »Topologicai network
synthesis« ved Summer School on Combinatorial
Optimization, Como, Italien.
Olivier Danvy begyndte et 1-årigt gæsteophold
ved DIKU sommeren 1986.
Publikationer:
Andersen, J.D.: The use of systolic arrays in robot vision.
Computer vision for robots, O. D. Faugeras,
Robert Kelley, s. 264-71, Bellingham, Washington
1986.
-: Scale-space representation of the ECG. Computer
ECG analysis: towards standardization, J.L. Willens,
J. H. van Bemmel, C. Zywietz, s. 145-48, Amsterdam
1986.
Clausen, H.: EDB-teknologien - strukturanalysens
teknologi. Danmark 1985, 183 s.
Clausen, J., Krarup, J.: Combinatorial optimization:
Challenges and trends. Operations Research Proceedings,
L. Streitferdt et al, s. 24-46, Berlin/Heidelberg/
New York/Toyko 1986.
Galle, P: Abstraction as a tool af automated floorplan
design. Environment and Planning B: Planning
and Design Vol. 13, s. 21-46, London 1986.
Johansen, P, Skelboe, S., Grue, K., Andersen, J.D.:
Representing Signals by Their Toppoints in Scale
Space. Proceedings of the Eight International Conference
on Pattern Recognition, Paris s. 3, Paris
1986.
Jones, N.D., Mycroft, A.: A relational approach to
program flow analysis. Programs as data Objects,
H. Ganzinger, N.Jones, s. 17, Berlin 1986.
752 Universitetets årbog 1986
—, Ganzinger, H.: Programs as Data Objects. (Workshop
proceedings). Berlin 1986, 324 s.
—, Søndergaard, H., Sestoft, P.: An experiment in partial
evaluation: the generation of a compiler generator.
Rewriting Techniques and Applications. Lecture
Notes in Computer Science, Pierre Jouannaud,
s. 27, Berlin 1985.
Kovacs, L.B., Boros, E., Inotay, F.: A two-stage approach
for large-scale sewer system design with
application to the lake Balaton resort area. European
Journal of Operations Research 23, s. 169-78,
Amsterdam 1986.
Krarup, J., Pruzan, P.M.: Assessment of approximative
algorithms: The error measure's crucial role.
BIT Bind 26, s. 284-94, Lund, København 1986.
—, Lesourne, J., Welling, H.: Editorial to 'Letters from
The IFORS President'. European Journal of Operational
Research 25, s. 421-22, Amsterdam 1986.
—; DIKU's internationale videnskabelige kontakter i
1985. DIKU-Rapport 2, s. 21 s, København 1986.
—, Pruzan, P.M., Radmer, K.: Nogle resultater af projektet:
Planlægning af en planlægningsuddannelse.
Økonomi & Politik 2, 59 årgang, s. 96-111, Odense
1986.
—: Euro Gold Medal 1986: A parable on two-level parallelism.
DGOR Bulletin 34, s. 9, Wilhelmsfeld,
Vesttyskland 1986.
Naur, P: Thinking and Turing's test. BIT Hefte nr. 2,
Bind 26, s. 175-87, København 1986.
Olsen, S.L: Concurent Solution of the Stereo Correspondence
Problem and the Surface Reconstruction
Problem. Proc & int. conf. on P attern Recognition
Vol 2, s. 1038-40, USA 1986.
Sand, J.: Circle Contractive Linear Multistep Methods.
BIT 26, s. 114-22, København 1986.
Tucker, H.A.: Software infrastructure and interfaces
in CAD/CAM. Second Image Symposium Proceedings,
Cesta: Centre J'etudes des syslemes et des
Technologies Avancees, s. 848, Frankrig 1986.
Winter, P: An algorithm for the enumeration ofspanning
trees. BIT 26, s. 44-62, København 1986.
Stig Skelboe
Det naturvidenskabelige Fakultet 753
Biologi
1. Institut for biologisk Kemi B
Historie:
Institut for biologisk Kemi B etableredes i 1967 som
en delvis selvstændig afdeling af Institut for biologisk
Kemi.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 13.
Professor: Agnete Munch-Petersen.
Lektorer: Karin Hammer, Jesper Hoffmeyer, Kaj
Frank Jensen, Bente Mygind, Jan Neuhard, Per Nygaard.
Adjunkt: Bjarne Hove-Jensen.
Stipendiater: Alfonsus Bonekamp, Gert Dandanell,
Claus Emmeche, Li Mei Meng, Peter Poulsen, Hans
Henrik Saxild, Michael Theisen.
TAP: Antal årsværk: 7 (heraf 1 elev).
Jenny Christensen, Jesper Damgaard, Tonny Dedenroth
Hansen, Nina Jensen, Inge Mauritzen, Edith Pedersen,
May Britt Prahm, Lise Schack, Peter
Schmidt, Elisabeth Stauning.
Tekniske assistenter: Anny Biihring, Lizzie Ekeløf.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning har som samlende mål en kortlægning
af cellernes nukleosid- og nukleotidstofskifte.
Nukleotiderne er forstadier til cellens nukleinsyrer,
RNA og DNA. Vi forsøger at belyse dette stofskifte og
dets kontrol både på et genetisk, biokemisk, et molekylærbiologisk
og et fysiologisk niveau. Således oprenser
og karakteriserer vi de involverede proteiner (enzymer,
regulatoriske proteiner, transport proteiner), undersøger
bindingen mellem de regulatoriske proteiner
og DNA, samt bestemmer den cellulære lokalisation af
transport proteinerne. Specifikke gener, strukturelle
såvel som regulatoriske, klones og kortlægges fysisk,
og deres primære struktur bestemmes ved DNA sekven
tering. De områder af generne, som er af betydning
for deres expression, identificeres ved transkriptionsanalyser
in vivo og in vitro, ved subkloning af udvalgte
områder af generne i specifikke expressionsvektorer,
og ved site-directed mutagenese. Endelig søges resultaterne
af disse undersøgelser af de klonede gener bekræftet
ved fysiologiske og genetiske studier af de oprindelige
bakterier, hvori de undersøgte gener findes
som enkelt kopier på kromosomet i deres native form.
Som modelorganisme anvender vi såvel de gramnegative
bakterier: Escherichia coli og Salmonella typhimurium
som de gram-positive bakterier: Bacillus subtilis
og Bacillus caldolyticus. Sidstnævnte organisme
er extremt thermofil med vækst optimum ved ca.
70°C.
Resultaterne af vores forskning har ikke blot bidraget
til en bedre forståelse af, hvordan bakterier afpasser
deres indhold af nukleinsyre byggesten i overensstemmelse
med det til enhver tid eksisterende behov for disse
forbindelser, men de har også været med til at uddybe
kendskabet til de kontrolmekanismer, prokaryote
celler har til rådighed for at regulere komplekse stofskifteveje.
Sideløbende med disse eksperimentelle studier er
der etableret et teoretisk forskningsprojekt, hvis overordnede
sigte er at kaste lys på de forandringsprocesser,
som et nyt naturgrundlag baseret på bl.a. kendskabet
til biologiske informationsteknikker må forventes
at sætte igang. Centralt står her den vestlige kulturs
fremherskende natursyn, der igen sætter rammen
for dets teknologi og videnskab. Socialhistoriske, teknologihistoriske
og videnskabshistoriske perspektiver
søges koblet sammen med analyse af de biologiske teoridannelsers
aktuelle situation. Særlig interesse har
her den begyndende fremvækst af synsmåder, der betoner
den levende natur som et kommunikativt system.
1. Pyrimidin nukleotid biosyntesens regulation
Pyrimidin-nukleotid biosyntesen katalyseres af seks
enzymer, der kodes af generne pyrA (eller carAB i E.
coli) og pyrB, C, D, E og F. I gramnegative organismer
er de seks pyr-gener ukoblede på kromosomet,
medens de tilsvarende gener i Bacilli tilsyneladende er
tæt koblede. I E. coli og S. thyphimurium er syntesen
af hvert af de seks enzymer reguleret på en kompleks
måde af de intracellullære nukleotidkoncentrationer.
I Bacilli kender man på nuværende tidspunkt næsten
intet til disse geners regulation.
Følgende delprojekter, som alle beskæftiger sig med
opklaringen af de molekylære mekanismer, der ligger
til grund for regulationen af disse geners aktivitet såvel
i gram-positive som gram-negative organismer, pågår
i øjeblikket:
a) Effekt af cellulære UTP og GTP koncentrationer på
attenuering ved pyrE genet.
b) E. coli RNA polymerase mutanter isoleret som resistente
til overproduktion af lambda dl protein.
c) Regulering af pyr-gen ekspression i E. coli celler
med langsomme ribosomer.
d) NusA genprodukt og regulering afkoblingen mellem
transkription og translation.
e) Kodon brug og translations effektivitet.
f) orfE proteinets funktion.
g) Det regulatoriske område af pyrC genet fra S. typhimurium.
h) Strukturen afpyrF genet fra S. typhimurium.
i) Regulering af pyrA genets aktivitet i S. typhimurium.
j) Struktur og funktion af orfC genet.
754 Universitetets årbog 1986
k) Pyr-genernes organisation i B. caldolyticus.
(K.F.Jensen, P.Poulsen, F. Bonekamp, J. T. Andersen,
K. Flammer, J. Neuhard, M. Kilstrup, M.Theisen,
P. Stephensen, K. Sørensen).
2. Putin nukleotid biosyntesen og dens regulation
Purin nukleotid biosyntesen katalyseres af 13 enzymer,
der kodes af 13 gener. To af disse gener ligger separat
på B. subtilis kromosomet, medens resten ligger
tæt koblede. På E. coli kromosomet ligger de fleste af
generne spredt. I både E. coli og B. subtilis reguleres
genernes aktivitet af cellernes purin nukleotid indhold.
Som følge af genernes forskellige organisation,
reguleres de forskelligt i de to organismer. Vores studier
indenfor purin stofskiftet omfatter derfor sammenlignende
undersøgelser over dette stofskiftes regulation
i de to organismer:
a) Organisationen af pur-generne i B. subtilis.
b) Purin salvage stofskiftet i B. subtilis.
c) Regulation af gener der koder for purin biosyntesen
i E. coli.
(P. Nygaard, H. H. Saxild, P. Duckert, L. M. Meng).
3. Regulation af syntesen af fosfonbosylpyrofosfat
(PRPP) i bakterierne Escherichia coli og Bacillus subtilis
Syntesen af PRPP katalyseres af enzymet PRPP synthetase,
der kodes for af prs-genet: ribose-5-fosfat +
ATP —> PRPP + AMP PRPP er et absolut nødvendigt
forstadium ved biosyntesen af purin-, pyrimidinog
pyridinnukleotider, samt i biosyntesen af aminosyrerne
histidin og tryptofan. I alt ti enzymer udnytter
PRPP som substrat. En forståelse af, hvorledes cellens
indhold af PRPP reguleres, er derfor essentiel for en
forståelse af såvel pyrimidin som purin nukleotid syntesens
regulation. Følgende forskningsprojekter med
relation til dette emne foregår i øjeblikket ved instituttet:
a) Fysiologiske studier af E. coli mutanter med defekter
i prs-genet.
b) Strukturelle undersøgelser af det klonede prs gen
fra E. coli.
c) Kloning og karakterisering af prs-genet fra B. subtilis.
(B. Hove-Jensen, Dan Nilsson).
4. Regulering af nukleobase og nukleosid stofskiftet
Præformerede nukleobaser og nukleosider omsættes
meget hurtigt i de fleste bakterier. Nukleosiderne nedbrydes
preferentielt til nukleobaser og et sukkerfosfat.
Sidstnævnte udnyttes som energikilde af cellerne, medens
nukleobasen anvendes ved syntesen af nukleotider.
Til rådighed for dette stofskifte har cellerne dels en
række enzymer, der katalyserer omsætning af disse
forbindelser, og dels en række transportsystemer der
er ansvarlige for optagelse af nukleobaser og nukleosider
fra vækstmediet. I E. coli og S. typhimurium er såvel
syntesen af enzymerne som syntesen af transportsystemerne
underkastet en kompliceret regulation,
der involverer mindst tre regulatoriske proteiner
DeoR, CytR og CRP. Denne regulation er genstand
for en stor del af instituttets forskning:
a) Kooperativ binding af deoR repressoren til to operator
områder på DNA.
b) Regulering afdeoP2 promotoren i E. coli.
c) Oprensning og karakterisering af deoR repressoren.
d) Karakterisering af cytR regulerede promotere i E.
coli.
e) Karakterisering af nupC og nupG transportsystemerne
i E. coli.
f) Karakterisering af upp genet fra E. coli.
g) Karakterisering af cdd genet fra B. subtilis.
(K.Hammer, G. Dandanell, B.Mygind, A. Munch-
Petersen, J. Neuhard, L.Mortensen, P.S.Andersen,
S. E. W. Hansen, C. G. Thomsen).
5. Naturens semiotik
Samspillet mellem måden, samfundet bruger naturen
på (naturgrundlaget), og måden samfundsmedlemmerne
oplever og forstår naturen på (natursynet) anskues
i historisk perspektiv. Introduktionen i disse år
af biologiske og kulturelle informationsteknikker indebærer,
at fremtidens naturgrundlag og dermed natursynet
vil undergå forandringer. Undersøgelser afhvilke
konsekvenser dette kan fa for den biologiske videnskabs
grundlæggende teorier og forskningsstrategier
fortsættes. Centralt for dette arbejde er den stigende
anvendelse i biologien af betragtningsmåder og termer,
som er blevet udviklet inden for sprogforskningen
eller mere bredt semiotikken (videnskaben som
»tegn«) (J.Hoffmeyer).
6. Det biologiske informationsbegreb
Der arbejdes videre med en videnskabsteoretisk undersøgelse
af begreber om information, kodning, tegn
og kommunikation i biologiske systemer. Det undersøges,
hvilken status og betydning de kommunikative
begreber i teoretisk biologi må tillægges. Grænserne
for gyldigheden af computerbaserede modeller af
formdannelse undersøges i relation til problemer i den
neodarwinistiske evolutionsteori.
I forlængelse af undersøgelsen af informationsbegrebet
arbejdes der med den videnskabsteoretiske betydning
af metaforer og analogier i sammenhæng med
fænomener på højere organisationsniveau (f.eks. kommunikation
mellem dyr) og med studier af sprogvidenskabelige
modeller for tegndannelse som bidrag til
det nybrud mod en mere systemisk og »relationel«
naturforståelse, der manifesterer sig i disse år. Endelig
har vi et tværfagligt projekt om reduktionistiske og holistiske
teorier og fejlslutninger i samarbejde med en
økolog (DLH) og en idehistoriker (ÅUC). Konsekvenserne
af en »kritisk holisme« for vurderingen af
Det naturvidenskabelige Fakultet 755
de biologiske informationsteknikker søges klarlagt
(C. Emmeche).
Kollegiale organer, redaktionsvirksomhed rn.v.:
Lektor Kaj Frank Jensen har i 1986 været formand for
Biokemisk Studienævn.
Prof. Agnete Munch-Petersen er medlem af Statens
naturvidenskabelige Forskningsråd.
Lektor Jan Neuhard har været Institutbestyrer.
Lektor Per Nygaard er medlem af Advisory Board
for tidsskriftet Physiologica Plantarum, bestyrer for
Molekylærbiologisk Centralinstitut (indtil 1/5 1986),
medlem af fakultetets byggeudvalg og medlem af konsistorium.
Lektor Jesper Hoffmeyer har sammen med Niels
Bonde og Henrik Stangerup redigeret: Naturens Historiefortællere.
Har deltaget i redaktionen af tidsskriftet
Naturkampen.
Gæster:
Prof. Bang-Ho Song afsluttede den 1.7.1986 et 8 måneders
studieophold ved instituttet.
Rejser og foredrag:
Lektor K. F.Jensen h^r i oktober 1986 været inviteret
til at holde foredrag på Biomedicinsk Centrum, Uppsala.
Lektor J. Neuhard tilbragte i august 1986 2 uger
som gæsteforsker hos prof. R. A. Keiln, University of
Regina, Canada.
Lektor K. Hammer tilbragte 4 uger i november-december
1986 som gæsteforsker ved Institut Pasteur,
Paris. Inviteret foredragsholder: Cold Spring Harbor,
USA, Institut de Physico-Chimique og Institut Pasteur,
Paris.
Publikationer:
Dandanell, G., Court, D.L., Hammer, K.: A singlecopy
galK promoter cloning vector suitable for cloning
strong promoters. Gene-Analysis Techniques
3, s. 102-11, New York 1986.
Emmeche, C.: Information, viden og reflektion. Hovedområdet
7, s. 6-8, København 1986.
—; Komplementaritet og information i biologien. Slagmark,
Tidskrift for Idehistorie 6, s. 124-30, Århus
1986.
-: Bioinformatik (II) — vil fusionen mellem bioteknik
og kunstig intelligens løse kompleksitetens problem?
Gaia, Tidskrift for Natur, Produktion og Ernæring
11, s. 8-14, København 1986.
—: Dialektisk reduktionisme? en anmeldelse af Niels
Engelsted: springet fra dyr til menneske. Dansk
Psykologisk Forlag 1984. Biologi Debat 5, s. 20-25,
København 1986.
Den økologiske retorik. En anmeldelse af Thomas
Soderqvist: The Ecologists - From Merry Naturalists
to Saviours oftheNation. 1986, Stockholm. Hovedområdet
10, s. 6-7, København 1986.
Hoffmeyer, J.N.: Historisk naturalisme. Naturens
bog, Svend Andersen (red.), s. 145-55, Århus 1986.
-: En ny bio-kultur? Bioteknologi i dansk industri,
Jens Holdgaard (ed.), s. 66-68, København 1986.
-: Hvilken fred? - Hvilket Europa? Fredag 7, s. 78-85,
Gyldendal 1986.
—: Forsvarlig handlemåde og mulighederne i moderne
teknologi. Grænser? Hans Henrik Sass (red.), s.
167-96, København 1986.
—: Naturen og historien. Den jyske Historiker 35-36, s.
96-101, Århus 1986.
Hove-Jensen, B., Harlow, K.W., King, C.J., Switzer,
R L.: Phosphoribosylpyrophosphate synthetase of
Escherichia coli. Properties of the purified enzyme
and primary structure of the prs gene. The Journal
of Biological Chemistry Vol. 261, s. 6765-71, USA
1986.
Jensen, K.F., Fast, R., Karlstrom, O., Larsen, J.N.:
Association of RNA polymerase having increased
Km for ATP and UTP with hyperexpression of the
pyrB and pyrE genes of Salmonella typhimurium.
Journal of Bacteriology Vol. 166, No. 3, s. 857-65,
USA 1986.
—, Bonekamp, F., Poulsen, P: Attenuation at nucleotide
biosynthetic genes and amino acid biosynthetic
operons of Escherichia coli. Trends in Biochemical
Sciences 11, s. 362-65, Amsterdam 1986.
Neuhard, J., Kelln, R.A., Stauning, E.: Cloning and
structural characterizationof the Salmonella typhimurium
pyrC gene encoding dihydroorotase. Eur.
J. Biochem 157, s. 335-42, Belgien 1986.
Nygaard, P: On the role ofcytidine deaminase in cellular
metabolism. Purine and pyrimidine metabolism
in man V, W. L. Nyhan, L. F. Thompson, R.
W. E. Watts, s. 415-20, New York 1986.
—, Nielsen, K.B., Tommerup, N., Jespersen, B., Kleif,
L.: Segregation of a t(3;20) translocation through
three generations resulting in unbalanced karyotypes
in six persons. Journal of Medical Genetics 23,
s. 446-51, London 1986.
Rasmussen, U.B., Mygind, B., Nygaard, P: Purification
and some properties of uracil phosphoribosyltransferase
from Escherichia coli Kl2. Biochim
Biophys Acta 881, s. 268-75, Amsterdam 1986.
Jan Neuhard
2. Genetisk Institut A
Historie:
Genetisk Institut blev oprettet ved tildeling af et ekstraordinært
professorat til Mogens Westergaard pr.
1. april 1949.
Genetisk Institut fik egne lokaler ved indflytning i
756 Universitetets årbog 1986
Biologisk Institut, Øster Farimagsgade 2A, pr. 1. december
1959. Man havde indtil dette tidspunkt lånt
lokaler hos Institut for Sammenlignende Anatomi, Universitetsparken
3.
Genetisk Instituts kursusfaciliteter var i perioden
1971-1984 indrettet i August Krogh Instituttet, Universitetsparken
13. Den 15. januar 1985 blev nye øvelseslokaler
taget i brug efter ombygning i kælderen,
Gothersgade 140.
Endvidere efter ombygning har instituttet pr. 1. februar
1984 taget nye laboratoriefaciliteter i brug på 5.
sal i bygningen Øster Farimagsgade 2A. Omfattende
arbejder er foretaget i efteråret 1985 for at installere et
erstatningsluftanlæg i forbindelse med en genetablering
af effektive stinkskabe i bygningen.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 11,58.
Professor: R. Egel.
Lektorer: E. Bahn, A. Kahn, T. Nilsson-Tillgren
K. Sick, L. Søndergaard, P. von Wettstein.
Forskningsstipendiater: B. Borkhardt, T. Kjær, O. H.
Nielsen, M. Bohl Pedersen, J. R. Winther, X. Wang.
Ingeniør: C. Barr.
TAP: Antal årsværk: 11,17 (heraf 1 elev).
G. Andersen, U. Eden, P. Eriksen, T. Friis, J. V. Hansen,
M. Hansen, I. Larsen, L. Larsen, M. Mortensen,
S. Møller, G. Pedersen, L. Svarth, C. Wedell-Neergaard,
V. Ørsøe.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsindsats har en betydelig bredde
og dækker flere områder inden for genetikken med studier
rækkende fra genernes molekylære finstruktur til
deres umiddelbare indflydelse på individets adfærd.
Det er forskningsarbejdets overordnede mål i detaljer
at beskrive den arvelige styring af de basale livsprocesser,
der er fælles for alle celler. Et arbejde, som vil give
basisviden, der er en helt nødvendig forudsætning for
forståelsen og løsningen af en lang række biologiske/
medicinske problemer. For at nå dette mål anvendes
de adækvate, moderne molekylærbiologiske metoder
fra de nyeste gensplejsningsteknikker til elektronmikroskopi.
Ligesom instituttet har etableret et udstrakt
samarbejde med Fysiologisk Afdeling, Carlsberg
Forskningscenter, og tætte kontakter til udlandet:
USA, England, Frankrig, Tyskland og Sverige.
1. Gærgenetik
Instituttet lægger et betydeligt arbejde inden for gærgenetikken,
hvor der arbejdes såvel med Schizosaccharomyces
(spaltegær) som Saccharomyces (gær).
1.1 Parringstypeskiftsystemet hos spaltegær undersøges
som et eksempel på, at forflytning af specificerede
DNA-afsnit kan spille en afgørende rolle i livscyklen af
en organisme. De to parringstyper ( + ) og ( —) hos
spaltegær styres af henholdsvis P og M gener, hvoraf
dog kun det ene eller det andet kan komme til udtryk
på samme kromosom. Ud over det til enhver tid aktive
gen findes der tavse udgaver af begge slags gener opmagasineret
et andet sted. Disse aktiveres kun under
skift ved at lave en ny kopi og overflytte denne »kasette
« hen til det aktive sted, hvor den så erstatter den
gamle kassette for den modsatte parringstype. Alle de
involverede kassetter foreligger som klonede DNAfragmenter
med kendt basesekvens. Ud fra disse er der
blevet fremstillet mindre stykker, der udelukkende indeholder
P og M-specifikke afsnit. Disse bruges som
»prober« til mere nøjagtige målinger i forskellige
stammer. Endvidere er nogle ved gensplejsning fremstillede
deletioner (tab af visse afsnit) ført tilbage til
kromosomet.
1.1.1 Vore aktuelle forskningsprojekter går ud på
nærmere at karakterisere det dobbeltstrengsbrud i
DNAet, der indleder hvert parringstypeskift. Til fremstilling
af syntetiske oligonukleotider med delvis muteret
sekvens i det interessante område er der indgået
samarbejde med Kemisk Laboratorium II (O. Dahl)
(R. Egel, O. Nielsen, Unnur Styrkarsdottir).
1.2 Et sideprojekt sigter på også fra spaltegær at isolere
et gen med en inducerbar promotor. Et sådant redskab
findes endnu ikke for denne gærart, men vil have
stor betydning for fremtidige genfysiologiske studier.
Til dette formål er isoleret en række mutanter, der ikke
længere kan udnytte aminosyren serin som eneste
kvælstofkilde, idet der i første omgang satses på at finde
genet for en inducerbar serin-deaminase (R. Egel).
1.3 Hovedvægten i instituttets projekter med almindelig
gær (Saccharomyces), som foregår i tæt samarbejde
med Carlsberg Forskningscenters Fysiologiske
Afdeling, er lagt på en række problemstillinger, hvor
de nu veludviklede gensplejsningsmetoder for gær kan
bidrage til nye landvindinger. Især gennemføres en
detaljeret kortlægning afisoleucin-valin syntesevejen i
gær. Til dette formål er flere nye mutanter isoleret.
Disse kortlægges, karakteriseres og bruges som recipienter
ved molekylære forsøg på - ved hjælp af transformation
- at isolere de gener, der er involveret i syntesevejen
(T. Nilsson-Tillgren, M. Kielland-Brandt,
J. Litske Petersen, S.Holmberg, C. Gjermansen,
C. Bornæs, Trine Lindegaard Nielsen).
1.4 I modsætning til bagerigær (Saccharomyces cerevisiae)
er bryggerigær (Saccharomyces carlsbergensis)
genetisk dårligt karakteriseret og vanskeligere at
arbejde med. Her er der udviklet en metode til at overføre
enkelte kromosomer fra den ene art til den anden,
således at disse kan undersøges videre på kendt baggrund.
Ad denne vej er en grov karakterisering af alle
Det naturvidenskabelige Fakultet 757
bryggerigærens kromosomer næsten færdiggjort
(T. Nilsson-Tillgren, M. Kielland-Brandt, J. Litske
Petersen, S.Holmberg, C. Gjermansen, C. Bornæs,
Trine Lindegaard Nielsen).
1.5 Det har vist sig, at bryggerigær er »allopolyploid
« med et sæt kromosomer, der stort set er homologt
med et cerevisiae-genom, og et andet (»homøologt
«) sæt, der må stamme fra en anden, kun lidt beslægtet
gærart. De tilsvarende geners rækkefølge er
bevaret i begge genomer, men de lokale sekvensforskelle
er blevet så store, at der ikke længere forekommer
meiotisk rekombination imellem de homøologe
kromosomer. Med dette materiale er instituttet godt
på vej til med et modelsystem i gær at kunne undersøge
det minimale afsnit af DNA omkring et givet
gen, der muliggør meiotisk parring samt overkrydsning,
når det pågældende område er sat ind i et tilsvarende
kromosom fra en anden gærart, som ellers
ikke længere viser nogen kromosom-homologi med
den første. Gensplejsningsteknikkerne gør det muligt
at foretage sådanne indgreb, og således kan man eksperimentelt
variere længden af et homologt område,
som befinder sig i ikke-homologe omgivelser til begge
sider. Forhåbenlig vil man derved kunne klone og karakterisere
de DNA sekvenser, der træder i direkte
kontakt med det synaptonemale kompleks (som også
findes i gær) (T. Nilsson-Tillgren, M. Kielland-
Brandt, J. Litske Petersen, S.Holmberg, C. Gjermansen).
1.6 Endvidere pågår en undersøgelse af suppression
af his4-260 (opal, stop codon) hos bagerigær. Revertanter,
der ikke længere er histidin-krævende, induceres
og isoleres. Mutationer uden for his4 genet undersøges
for allelforhold. Hidtil er der konstateret et minimum
på 5 suppressor loci, og tallet vil utvivlsomt
stige. Suppressor-genernes evne til at suppressere andre
suppressible gener undersøges (A. Kahn).
1.7 Endelig arbejdes med en non-mendelisk suppressor
af en ura2 allel hos bagerigær, Saccharomyces cerevisiae.
Arten af en nyopdaget genetisk faktor for
suppression af (ura2-3NS) undersøges. Faktoren ligger
hverken i kromosomer eller i mitokondrielt DNA.
Præliminære resultater viser, at behandling med guanidinium
klorid udrydder suppressor-bærende DNA
fra cellerne. Resultatet skal bekræftes og DNAens art
undersøges (A. Kahn).
2. Plantegenetik
I plantegenetikken søges en forståelse af planternes
grønkornsudvikling specielt med henblik på den genetiske
regulation af klorofylsyntesen. Trods en ihærdig
indsats i mange laboratorier er dette vigtige felt endnu
ikke fuldt belyst. Ligeledes inden for plantegenetikken
er arbejdet fortsat med undersøgelser over plantens
»regnfrakke«, det vokslag, som afsondres på plantens
overflade og beskytter mod vejrliget. Mere end 50 forskellige
mutanter hos den betydningsfulde kornsort,
byg, er inddraget i undersøgelsen, der omfatter såvel
kemiske, cytogenetiske som eksperimentelt økologiske
analyser. Desuden undersøges virkningen af en række
blokerende stoffer på vokssyntesen på bygblade under
udvikling. Af stor interesse for ølbrygningen er også
studiet af proanthocyanidinernes biosyntese i denne
vigtige kulturplante, ligesom der også pågår en analyse
af lipider og polypeptider i byg kloroplastmembraner.
Specifikt af i) pigment og acyl lipider fra fotosystem
I og II vesikler og af fotosyntetiske mutanter, og
ii) et thylakoid polypeptid, der er involveret i rekonstitueringen
af den fotosyntetiske iltudvikling.
Den almindelige brødhvede, Triticum aestivum, er
en allohexaploid, men på trods af en betydelig homologi
mellem de tre genomer (A, B og D) er der kun
overkrydsning og chiasmadannelse mellem homologe
kromosomer og ikke mellem partielt homologe (homoeologe)
kromosomer. Denne diploide opoførsel vides
at være primært kontrolleret af et eller flere gener
på kromosom 5B. Det er hensigten at undersøge kromosomparringens
forløb på det ultrastrukturelle niveau
i haploide planter med og uden kromosom 5B.
Sådanne haploide planter kan regenereres fra støvknapper
af hvedeplanter monosome for kromosom 5B.
Disse arbejder foregår i samarbejde med Carlsberg
Forskningscenter, Fysiologisk Afdeling, og Skogshogskolans
fytotron i Stockholm (Penny v. Wettstein, A.
Kahn, Bodil Søgaard, C. G. Kannangara, Pinarosa Avato,
Udda Lundqvist, Barbro Jende-Strid, L. Hansen,
U. Hing, H. Hansen, B.Jensen, Ulla Rasmussen,
X.Wang).
3. Grønalge-genetik
Grønalgen, Chlamydomonas reinhardtii, er den eneste
fotosyntetiske eukaryot med en haplofase, der hidtil
er fundet egnet til krydsninger og afkomsgenetiske
analyser. Dette medfører, at man hos Chlamydomonas
ved hjælp af standard genetiske og mikrobiologiske
metoder kan undersøge mange fysiologiske processer,
der udelukkende findes hos grønne planter. Det er
blevet påvist, at Chlamydomonas reinhardtii kan vokse
med aminosyrer som eneste kvælstofkilde. Denne
evne bestemmes af mindst tre gener, hvis produkters
medvirken er helt nødvendig i denne vækst. Genprodukterne
og deres virke kendes ikke og søges belyst, idet
resultaterne kan have stor betydning for vor forståelse
af kvælstofomsætningen hos fotosyntetiske organismer.
Der er også opnået en del resultater med induktion
og isolation af gabaculin-resistente mutanter.
Gabaculin hæmmer aminotransferase enzymet, som
katalyserer et tidligt trin i klorofylsyntesen. De tre hidtil
undersøgte mutanter har forhøjede mængder af
aminotransferase, medens enzymet fortsat er følsomt
over for gabaculin. Dette tyder på, at mutationerne er
758 Universitetets årbog 1986
regulatoriske og ikke i struktur-gen kodningen (A.
Kahn, C. G. Kannangara, Esther Dujardin, R. Matagne,
R. Loppes).
4. Drosophila-genetik
Inden for Drosophila-arbejdsgruppen har undersøgelserne
især koncentreret sig om ebony mutanten og
pyrimidinsyntesevejen hos Drosophila melanogaster.
4.1 I modsætning til de fleste andre mutantgener elimineres
ebony mutanten ikke fra eksperimentelle populationer,
men opretholder en vis lav hyppighed i
forhold til vildtype genet. Genetiske og miljømæssige
faktorers indflydelse på konkurrencen mellem mutant
og vildtype evalueres ved løbende prøvetagning
fra et antal populationskasser, der varierer med hensyn
til genetisk baggrund, og som holdes under forskellige
lysforhold. En række ebony mutanter er induceret
med EMS, og det har vist sig, at nogle af de
nye mutanter i modsætning til tidligere undersøgte
ebony-alleler klarer sig lige så dårligt i mørke som i
lys, og at en enkelt af de nye mutanter klarer sig væsentligt
bedre end andre ebony-alleler - nye som
gamle. Baggrunden for disse forskelle undersøges i
separate forsøg til estimering af forskellige fitness
komponenter. Den pleiotropiske effekt af ebony mutationen
på parringsadfærden undersøges dels i populationskasser
dels i enkeltpar forsøg under varierende
lysforhold. De enkelte faktorer i parringsadfærden
hos ebony, der er ændret, sammenlignes med
andre mutationer, der kun ændrer en enkelt af disse
faktorer, for at vurdere de enkelte faktorers betydning
for den samlede parringsadfærd (K.Sick, L.Søndergaard).
4.2 Ved hjælp af en lang række kendte mutanter inden
for pyrimidinsyntesevejen og induktion af nye
mutanter studeres regulationen af denne syntesevej
hos bananfluen. Særligt har black mutanten tiltrukket
sig opmærksomhed i denne forbindelse, idet enzymanalyser
og fodring med intermediære stofskifteprodukter
og specifikke inhibitorer synes at vise, at mutantens
fænotype skyldes en blokade af et af trinene i
nedbrydningen af pyrimidin til beta-alanin. En betydelig
interesse knytter sig til en suppressor af black
mutanten, som ved en kortlægningsanalyse har vist
sig at kunne henføres til et område inden for rudimentary
genet. I en række mutationsforsøg har det i overensstemmelse
hermed vist sig, at den suppresserende
effekt, som mutanten udøvede på black, ophævedes i
forbindelse med induktionen af en rudimentary mutant.
Endvidere er det lykkedes at inducere hidtil helt
ukendte suppressorer af dumpy mutanten. Ved kortlægning
er disse mutationer ligeledes henført til rudimentary
området. Dette er særdeles interessant, fordi
både dympy og suppressor af dympy udøver en regulerende
effekt på mindst tre de novo pyrimidinsyntese
enzymer (K. Sick, L. Søndergaard, E. Bahn, Dorte
Kolbak, T. Kjær, E. Lindegaard, A. F. Sherald).
4.3 Endvidere har studier over mitokondrielle proteinforskelle
hos paralytiske mutanter og mutanter med
ændrede aktivitet af mitokondrielle enzymer hos Drosophila
vist forskelle, når der sammenlignes med vildtypen
ved hjælp af to-dimensionel elektroforese
(L. Søndergaard).
4.4 Endelig har laboratoriet foretaget en række undersøgelser
over faktorer, der har indflydelse på, hvor
bananfluelarver fortrinsvis forpupper sig. I speciallavede
kulturrør far larver mulighed for at forpuppe sig
under forskellige veldefinerede forhold f.ek^. i lys eller
mørke, ved høj eller lav fugtighed, eller de kan vandre
opad eller nedad. Det har vist sig, at larverne ikke viser
geotaksi (orientering i forhold til jordens tyngdefelt),
men i lige høj grad bevæger sig nedad som opad,
når de forpupper sig (K. Sick, L. Søndergaard).
4.5 L. Søndergaard har haft orlov hele året til et forskningsophold
ved Laboratoire de Genetique Moleculaire
des Eucaryotes du CNRS i Strasbourg, Frankrig,
hvor han især har beskæftiget sig med anvendelsen af
transformerede Drosophila celler som ekspressionssystem
for artsfremmede proteiner. Det humane gen for
blodstørkningsfaktor IX var valgt som model, og det
blev undersøgt, hvor stor en del af det tilsvarende faktor
IX protein, der udskiltes af de transformerede
Drosophila celler. Det er hensigten, at studierne med
cellekulturer fortsættes her på instituttet.
5. Instituttets tidligere forskningsaktiviteter med
vandsvampe er blevet afviklet, efter at L. W. Olson er
flyttet til Institut for Sporeplanter. Instituttets faciliteter
til elektronmikroskopi opretholdes imidlertid efter
indgået aftale med Botanisk Centralinstitut.
Laboratorium og værksted:
Værkstedet har varetaget service på elektronmikroskoper
og klimakamre samt den øvrige instrumentelle
udrustning på instituttet. Der er blevet konstrueret og
bygget et stort antal instrumenter til forsøgene i et tæt
samarbejde med de forskellige forskningsgrupper
(C. Barr).
Som tidligere har Carlsberg Forskningscenter, Fysiologisk
Afdeling, stillet laboratorier, instrumenter,
udstyr og teknisk assistance til rådighed i et værdifuldt
samarbejde.
Formidlende virksomhed:
På instituttets opfordring har ingeniør C. Barr i forbindelse
med Københavns Forskerby Initiativ (Symbion)
på H. C. Ørsted Inst. udstillet en række instrumenter
bygget på Gen.Inst. Standen præsenteredes
under titlen: »Forsker + Tekniker = Innovation«.
Det naturvidenskabelige Fakultet 759
Hverv indenfor de kollegiale organer:
Erik Bahn har indtil 1.5.86 beklædt posten som institutbestyrer.
Han er medlem af Det naturvidenskabelige
Fakultetsråd samt dettes Budget- og Forretningsudvalg.
Claus Barr har siden 1.5.86 været fungerende suppleant
for vicebestyrer og medlem af Molekylærbiologisk
Centralinstitutråd.
Richard Egel er pr. 1.5.86 nyvalgt institutbestyrer
og repræsentant i Molekylærbiologisk Centralinstitutråd.
Han har fungeret som formand for centralinstituttets
stipendieudvalg og er kontaktperson til fakultetets
informationsudvalg.
Albert Kahn har indtil 1.5.86 været vicebestyrer
samt medlem af Molekylærbiologisk Centralinstitutråd.
Han er repræsentant i centralinstituttets undervisningsudvalg,
samt arbejdslederrepræsentant i instituttets
sikkerhedsgruppe.
Torsten Tillgren er pr. 1.12.86 nyvalgt formand for
Biokemisk Studienævn.
Knud Sick har indtil 1.5.86 været medlem af sikkerhedsudvalget
ved Molekylærbiologisk Centralinstitut
samt indtil 1.12.86 været medlem af Biologisk Studienævn
samt dettes stipendieudvalg.
Leif Søndergaard (orlov) er pr. 1.5.86 nyvalgt vicebestyrer
og medlem af Molekylærbiologisk Centralinstitutråd.
Redaktionshverv:
Erik Bahn er dansk medlem af redaktionskomiteen for
tidsskriftet Hereditas.
Gæster:
Instituttet har modtaget en erhvervspraktikant til orientering
inden for diverse laboratorie-, væksthus- og
værkstedsfunktioner.
Rejser:
Richard Egel har som inviteret foredragsholder deltaget
i møde: »Mechanisms of yeast recombination« i
Banbury Center, Cold Spring Harbor Lab., New
York, USA, d. 8.-16. marts. Foredragstitel: »On the
relationship of DNA breakage at the smt site and mating-
type switching in Schizosaccharomyces pombe.
Han har sammen med O. H. Nielsen deltaget med
en poster »The double-strand cuts at mat-smt in
Schizosaccharomyces pombe« i 13th Int. Conf. on Yeast
Genetics and Molecular Biology, Banff/Calgary,
Canada, d. 1 .-5. sept. Har endvidere i forbindelse med
kongressen fungeret som chairman for en workshop
over »Mating Type and Transposition«.
Olaf H. Nielsen har sammen med R. Egel deltaget
med en poster (se ovenfor) i 13th Int. Conf. Yeast Genetics
and Mol. Biol., Banlf, Canada.
Torsten Nilsson-Tiligren har efter invitation forelæst
ved 13th Int. Conf. on Yeast Genetics and Molecular
Biology, Banff/Calgary, Canada, over emnet;
»The genome of a brewing strain of Saccharomyces
carlsbergensis. Recombination and disjunction of homoeologous
chromosomes.«
Mogens B. Pedersen har afholdt foredrag over
»Characterization of the brewing yeast genome by electro-
karyotyping and molecular hybridization studies
« ved EBC Subgroup on Yeast Genetics i Sevilla,
Spanien, i maj måned.
Leif Søndergaard har i hele 1986 været på forskningsophold
ved Laboratoire de Génétique Moleculaire
des Eucaryotes du CNRS i Strasbourg, Frankrig.
Penny v. Wettstein har gæsteforelæst over »Genes,
elongases and associated enzyme systems in epicuticular
wax synthesis« ved Plant Biochemistry Meeting
i Davis, California, d. 29.juli-l. aug.
Publikationer:
Borkhardt, B., Olson, L.W.: The mitochondrial genome
of the aquatic phycomycete Blastocladiella
emersonii. Restriction enzyme analysis and gene
mapping. Current genetics Vol. 11, s. 139-43, Berlin
1986.
Egel, R.: Relationship of DNA breakage at the smt site
and mating-type switching in Schizosaccharmyces
pombe. Mechanisms of Yeast Recombination. In-
;Current Communications in Molecular Biology,
Amar Klar, Jeffrey N. Strathern, s. 41-45, New
York 1986.
—, Nielsen, O.H.: The double-strand cuts at mat-smt
in Schizosaccharomyces pombe. Abstr. Yeast Vol.
2, s. S99, Chichester 1986.
Hansen, H.S., Wettstein-Knowles, Pv.: Apparent in
vivo retroconversion of dietary arachidonic to linoleic
acid in essential fatty acid-deficient rats. Biochimica
et Biophysica Acta Vol. 878, s. 284-87, Amsterdam
1986.
Kannangara, C.G., Kahn, A., et al; Biosynthesis ofåaminolevulinate
and its regulation by plastid and
nuclear genes. Abstr. Acta Biologica Hungarica
Vol. 37, suppl., s. 39-40, Budapest 1986.
Kielland-Brandt, M.C., Nilsson-Tiligren, T, et al;
Genetic engineering in the analysis and breeding of
industrial yeasts. Swiss Biotech Vol. 4, s. 18-18,
Kiisnacht, Schweiz 1986.
Kjær, T; su(dpov)tk'84: suppressor of dumpyobl'que"vortex
1-proximal half of chromosome T. Kjaer 1984e8.
Drosophila Information Service Vol. 63, s. 162-62,
Kansas 1986.
Nilsson-Tillgren, T, Gjermansen, C.; The genome of
a brewing strain of Saccharomyces carlsbergensis.
Recombination and disjunction of homoeologous
chromosomes. (Abstr.). Yeast Vol. 2, s. S271, Chichester
1986.
—, Gjermansen, C., et al; Analysis of chromosome V
and the ILV1 gene from Saccharomyces carlsbergensis.
Carlsberg Res. Commun. vol. 51, s. 309-
26, København 1986.
25 Årbog 1986
760 Universitetets årbog 1986
Petersen, J.G L., Nilsson-Tillgren, T.; Yeast ILV5, a
highly expressed gene. (Abstr.). Yeast Vol. 2, s.
S294, Chichester 1986.
—, Nilsson-Tillgren, T.: Molecular cloning and regulation
of the catabolic serine (threonine) deaminase
gene of Saccharomyces cerevisiae. (Abstr.). Yeast
Vol. 2, s. S295, Chichester 1986.
Sewall, T., Olson, L.W., Lange, L., Pommerville, J.:
The eflect of monensin on gametogenesis and zoosporogenesis
in the aquatic fungus Allomyces macrogynus.
Protoplasma Vol. 133, s. 129-39, Wien
1986.
Søndergaard, L.: Mating competition in artificial populations
of drosophila melanogaster polymorphic
for ebony. II A test for minority male mating advantage.
Genetical Research Vol. 47, s. 205-08,
Cambridge, England 1986.
The nuclear mutation Ocdts"' changes the 2-D electrophoretic
pattern of Drosophila mitochondria.
Hereditas Vol. 104, s. 313-15, Lund 1986.
Wettstein-Knowles, Pv.: Role of cer-cqu in epicuticular
wax biosynthesis. Biochemical Society Transactions
Vol. 14, s. 576-79, London 1986.
Richard Egel
3. Genetisk Institut B, Biokemisk Genetik
Historie:
Instituttets oprettelse er knyttet til oprettelse og besættelse
af et professorat i genetik med særligt henblik
på biokemisk genetik (1.2.1970). Ved denne lejlighed
overgik den strukturkemiske gruppe på Proteinlaboratoriet
(Det lægevidenskabelige Fakultet) til det nye
institut. Indtil oktober 1971 fortsattes arbejdet i Proteinlaboratoriets
lokaler (Sigurdsgade 34), hvorefter instituttet
flyttedes til de nuværende laboratorier i Øster
Farimagsgade 2A. Yderligere oplysninger findes i årbøgerne
fra 1983 og 1984.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 4 7/12.
Professor: Bent Foltmann.
Lektorer: Vibeke Barkholt, Bent Rubin, Karen
G. Welinder.
Kandidatstipendiat: Michael Ploug.
Forskningsstipendiat: Niels Behrendt.
TAP: Antal årsværk: 4 3/5.
Tine E. Albertsen, Arne L.Jensen, Linda K. Nielsen,
Vicka Nissen, Torben Olsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning har fra begyndelsen været centreret
om undersøgelser af sammenhængen mellem
proteiners struktur, funktion og evolution.
Proteiner er kæmpemolekyler, som er sammensat af
aminosyrer, der er hægtet sammen som perler på en
snor. Der kan indgå fra omkring 100 til over 2000 aminosyrer
i et proteinmolekyle, men der findes kun 20
forskellige, naturligt forekommende aminosyrer, der
kan medgå til opbygningen af et protein. Disse 20 aminosyrer
er fælles for alle levende organismer fra bakterier
til pattedyr. Det er rækkefølgen af aminosyrer (aminosyresekvensen),
der bestemmer et givet proteins
egenskaber. Denne rækkefølge er igen bestemt af den
enkelte organismes arveanlæg (strukturgener), og på
samme måde som man kan skrive bog efter bog ved at
bytte om på rækkefølgen af bogstaver, kan de levende
organismer danne utallige proteiner med forskellige aminosyresekvenser.
I form af enzymer, hormoner,
muskelvæv, bindevæv m.m. er proteiner af afgørende
betydning for alle levende cellers funktioner.
Analytisk kan aminosyresekvensen bestemmes ved
at fraspalte aminosyrerne en efter en fra det kædeformede
proteinmolekyle og identificere hver af de fraspaltede
aminosyrer. Denne proces kan nu foretages i
automatiseret apparatur.
De ovenfor omtalte analyser vedrører kun proteinernes
lineære eller covalente strukturer, men det er
først når de lange kædemolekyler er foldet til rumlige
strukturer, at proteinerne kan udøve deres biologiske
aktiviteter. Til bestemmelse af denne foldning undersøges
brydning af røntgenstråler i proteinkrystaller;
på grundlag af et sådant brydningsmønster kan elektrontætheden
gennem det enkelte molekyle beregnes,
og ved at sammenholde elektrontæthedskortet med
den kemisk bestemte aminosyresekvens kan der ved
komputergrafik fremstilles modeller af proteinmolekylerne.
Instituttet er her i samarbejde med røntgenkrystallografiske
grupper ved Birkbeck College, London
og University of Edmonton, Alberta.
På grundlag af de erfaringer der er indhøstet ved
strukturbestemmelser af krystalliserede proteiner,
kan man se, at de enkelte aminosyrer har forskellig tilbøjelighed
til at indgå i helixformede eller pladelignende
delstrukturer indenfor de enkelte tredimensionale
strukturer. Det er derfor muligt at foretage beregninger,
der forudsiger foldningen af et givet protein,
inden den tredimensionale struktur er undersøgt direkte,
og sådanne beregninger indgår som en væsentlig
del af instituttets forskning.
1. Aspartatproteaser (pepsinlignende enzymer)
Mavesaftens proteaser er de bedst kendte enzymer fra
denne hovedgruppe, men aspartatproteaser er påvist i
alle kernebærende celler (eukaryoter), hvor man har
søgt efter sådanne enzymer.
Aspartatproteasernes molekyler er todelte med en
dyb kløft gennem midten af molekylet. I denne kløft
findes to aspartatgrupper, der formidler den katalytiDet
naturvidenskabelige Fakultet 761
ske aktivitet, (deraf navnet aspartatproteaser), medens
resten af kløften er et udstrakt substratbindingsområde.
Denne foldning er i den biologiske evolution
bevaret uændret fra den gang, da skimmelsvampene
og pattedyrene havde en fælles stamform, og de aminosyrer,
der omgiver de to aspartatgrupper, har identiske
positioner i alle aspartatproteaser.
Det har længe været kendt, at mavesaftens enzymer
dannes som uaktive forstadier (zymogener), der omdannes
til aktive enzymer under fraspaltning af en
propart med ca. 45 aminosyrer. Det er nu vist, at skimmelsvampenes
aspartatproteaser også dannes som zymogener.
I samarbejde med E. Boel, Genetisk Laboratorium,
Novo er strukturbestemmelsen af en aspartatprotease
fra skimmelsvampen Rhizomucor miehei
nu afsluttet. Aminosyresekvensen viser ca. 20% identitet
med mavesaftens proteaser, medens der er 85 %
identitet med en tilsvarende protease fra Mucor pusillus,
som er analyseret af Beppu og medarbejdere (Tokyo).
Strukturgenerne for de to skimmelproteaser viser,
at begge syntetiseres med en propart, og sammenlignes
de afledte aminosyresekvenser med ventrikelproteasernes
proparter ses en tydelig homologi. Vi har
foretaget en sammenligning mellem alle kendte proparter
for aspartatproteaser, og denne viser, at en lysingruppe
i alle tilfælde forekommer på den samme position.
I den rumlige struktur af svinepepsinogen er
denne lysingruppe beliggende mellem de to aspartatgrupper,
der udgør det aktive center i det færdige enzym.
På dette grundlag har vi fremført den hypotese,
at under foldningen af en aspartatprotease er den positive
ladning fra en lysingruppe nødvendig for at bringe
de to negativt ladede aspartatgrupper i nabostilling.
På samme måde som de to aspartatgrupper er bevaret
igennem den biologiske evolution, er lysingruppen også
bevaret som en essentiel forudsætning for korrekt
foldning.
Chymosiner er proteaser med stor mælkekoagulerende
og ringe generel proteolytisk aktivitet. Disse
proteaser er dominerende i mavesaften hos nyfødte
pattedyr, der har overførsel af antistoffer fra moder til
unge med de første døgns mælk. Extrakter af kalvemaver
har traditionelt været anvendt til ostefremstilling,
og strukturen af kalvechymosin er tidligere bestemt på
instituttet. I samarbejde med V. Kostka, Institut for
Biokemi, Videnskabernes Akademi, Prag, er der nu
indledt undersøgelser af chymosin fra far. Dette enzym
viser partiel immunologisk identitet med kalvechymosin,
og i overensstemmelse hermed peger de første
sekventeringsbestemmelser mod ca. 90% identitet
i aminosyresekvenserne.
Undersøgelserne af chymosin fra pattegrise er fortsat
i samarbejde med A.Turvey, University of Reading,
UK og P. Cranwcll, La Trobe University Bundoora,
Australien. Histokemiske undersøgelser har
vist, at chymosin dannes i de samme celler (hovedceller),
der senere i dyrets udvikling vil danne pepsin. På
instituttet har vi tidligere påvist, at maveslimhinde fra
grisefostre indeholder chymosin 2 til 3 uger før fødslen.
Det er nu vist, at der sker en udskillelse af både
chymosin og mavesyre mindst 10 dage før fødslen.
Undersøgelser af forekomst af pepsinogener
udenfor ventriklen er fortsat i samarbejde med Klinisk
kemisk Afdeling, Hvidovre Hospital og Hagedorns
Forskningslaboratorium. Foreløbige aktiveringsforsøg
viser, at aktiveringsmekanismen for disse zymogener
afviger fra den, der forekommer i ventriklen
(B. Foltmann, H. B. Drøhse, P. B. Szecsi).
2. Immunologi
Lektor Bent Rubin har haft arbejdssted på Statens Seruminstitut
til udgangen af august. Fra 1. september
har Bent Rubin haft orlov.
3. Det humane komplementsystem
Komplementsystemet er en del af vertebraters forsvar
mod fremmede stoffer og organismer. Ved aktivering
af komplementsystemet indtræder således en serie forskellige
reaktioner, som tjener til at uskadeliggøre og
fjerne fremmede komponenter. Komplement komponent
C3 medvirker i de fleste af disse reaktioner og deltager
herved i mange protein-protein interaktioner, ligesom
aktivering og nedbrydning af C3 sker gennem
adskillige reaktioner med andre proteiner. Det er rimeligt
at antage, at en ændring af det område på C3,
hvor det bindes til en af de komponenter, som det skal
reagere med, kan have vidtrækkende fysiologiske konsekvenser.
I forbindelse med vore undersøgelser af polymorfe
former af C3 med forskellig fysiologisk effekt (jfr. Arbog
1985) ønsker vi at sammenligne deres interaktion
med andre proteiner, herunder cellereceptorer, som
man i de seneste år har faet meget forøget viden om.
Monoklonale antistoffer er ofte velegnede til at undersøge
interaktion mellem proteiner. Hvis et monoklonalt
antistof influerer på en sådan interaktion er det
indikation af, at antistoffets bindingsområde for antigenet
er i nærheden af antigenets bindingsområde for
ligander. Antagelsen styrkes, hvis de isolerede antigen
bindende Fab-fragmenter har samme virkning, omend
det kan være vanskeligt at føre endeligt bevis for
sammenfald af an tigen-ligand-bindingsområde og antigen-
antistof-bindingsområde.
Den ene af de aktuelle C3-polymorfier er defineret
ved reaktion/ikke reaktion med et monoklonalt antistof.
Vi har ved hjælp af det samme antistof identificeret
bindingsstedet til et område indenfor 180 aminosyrerester
af B-kæden af C3. Vi har desuden fundet, at
Fab-fragmenter af dette antistof hæmmer aktiviteten
af C3 målt ved hæmolyse via den alternative aktiveringsvej,
AP-C3. Ved ækvimolære forhold mellem Fab
og C3 er hæmingen specifik for den antistofpositive
form.
C3 indgår i adskillige protein-protein interaktioner
25*
762 Universitetets årbog 1986
i den serie reaktioner, der fører til hæmolyse. Vi ønsker
at identificere, hvilken reaktion der påvirkes af det
monoklonale antistof, samt at undersøge om der er
forskel på de polymorfe former med hensyn til netop
den reaktion (Niels Behrendt, Michael Ploug, Vibeke
Barkholt).
4. Sekvenatorprojekter
Det lægevidenskabelige Fakultets mikrosekventerings
facilitet (se Årbog 1984 og 1985) har også i sit andet år
løst en række opgaver for forskergrupper fra universitetet
(19 projekter) og uden for universitetet (7 projekter).
Sekvenator og HPLC udstyr er med udgangen af
november overført til Proteinlaboratoriet, Det lægevidenskabelige
Fakultet. Institut for biokemisk Genetik
har fra Teknologirådet faet bevilling til eget udstyr,
der ved årets udgang er under installation (Kandidatstipendiat
Ole C. Hansen, laboratorietekniker Pia
Jensen, begge udstationeret fra Proteinlaboratoriet,
K. G. Welinder).
5. Metodestudier
Under proteinkemisk karakterisering af proteiner og
peptider udgør proteolytiske enzymer et vigtigt værktøj.
Et proteolytisk enzym giver et karakteristisk spaltningsmønster
(peptid kort) af et protein. Desuden er
det nødvendigt at spalte et protein til mindre dele, der
kan analyseres hver for sig, når proteinets kovalente
struktur skal bestemmes. Visse proteiner er så stabile,
at de vanskeligt kan spaltes. Vi har observeret at tilsætning
af 15 % 2-propanol til en opløsning af komplement
komponent C3 muliggjorde en fuldstændig
spaltning med trypsin. Det tyder på, at man kan bruge
visse organiske solventer til at fremme udfoldningen
og dermed spaltningen af sådanne proteiner. Derfor er
det vigtigt, at undersøge om der sker noget med de
proteolytiske enzymer under sådanne omstændigheder.
Påvirkningen af proteolytiske enzymer som trypsin,
chymotrypsin, elastase, V-8 protease, thermolysin,
achromobacter protease I og pepsin med op til 20 % af
henholdsvis methanol, ethanol, 2-propanol eller acetonitril
er undersøgt systematisk ved stuetemperatur og
ved 370C. Alle enzymer undtagen pepsin spalteret udfoldet
substrat udmærket ved stuetemperatur i 20%
alkohol eller acetonitril. Dog hæmmes de lidt, mest af2-
propanol og acetonitril. Kun chymotrypsin inaktiveres
ved 37°C. Desuden viste det sig, at thermolysins specificitet
kan øges betragteligt i 2-propanol. Disse undersøgelser
åbner således for en række nye muligheder ved
anvendelsen af proteolytiske enzymer til karakterisering
af proteiner og peptider (K. G. Welinder).
Kollegiale organer, redaktionsvirksomhed m.v.:
Bent Rubin og Karen G. Welinder har været medlem
af Biokemisk Studienævn.
B. Foltmann er medlem af Dansk National Komité
for Biofysik og er formand for organisationskomiteen
for den 18. Linderstrøm-Lang Konference. B. Foltmann
er medlem af »the Editorial Board« for »Indo-
European Medical Journal«, og har været referee for
European Journal of Biochemistry samt National Science
Foundation.
Rejser og gæsteforelæsninger:
Under et ophold ved University of Reading (UK) har
B. Foltmann gæsteforelæst den 29/4 og 6/5.
Karen G. Welinder holdt to forelæsninger i Department
of Biochemistry, University of Alberta, Edmonton,
Canada under et besøg 20.-24. juli og besøgte Department
of Molecular Biology, University of Victoria,
B. C., Canada den 22. august. Karen G. Welinder
deltog i mødet Protein Chemistry Research Resource
Facilities 17. august og i Sixth International Conference
on Methods in Protein Sequence Analysis 17.-
21. august i Seattle, USA, og har efter invitation skrevet
en artikel til Proceedings fra mødet.
Publikationer:
Foltmann, B.: Pepsin, chymosin and their zymogens.
Molecular and Cellular Basis of Digestion, P. Desnuelle,
H. Sjostfom, O. Nofen (red.), s. 491-505,
Amsterdam 1986.
Koch, C., Behrendt, N.: A novel polymorphism of human
complement component C3 detected by means
of a monoclonal antibody. Immunogenetics 23, s.
322-25, New York 1986.
Norén, O., Sjostrom, H., Cowell, G.M., Tranum-Jensen,
J., Hansen, O.C., Welinder, K.G.: Pig intestinal
microvillar maltase-glucoamylase. Structure
and membrane insertion. J. Biol. Chem. 261, s.
12306-309, USA 1986.
Skjødt, K., Welinder, K.G., Crone, M., Verland, S.,
Salomonsen, J., Simonsen, M.: Isolation and characterization
ofchicken and turkey beta2-microglobulin.
Mol. Immunol. 23, s. 1301-09, England
1986.
Stenbæk, E.I., Koch, C., Welinder, K.G., Barkholt,
V.: Human complement component C2: Production
and charaterization of polyclonal and monoclonal
antibodies against C2. Mol. Immunol 23, s.
879-86, England 1986.
Tarasova, N.I., Szecsi, P.B., Foltmann, B.: An aspartic
proteinase from human erythrocytes is immunochemically
undistinguishable from a non-pepsin, electrophoretically
slow moving proteinase from gastric
mucosa. Biochimica Biophysica Acta 880, s.
96-100, Amsterdam 1986.
Welinder, K.G., Nørskov-Lauritsen, L.: Structure of
plant peroxidases. Preliminary fitting into the molecular
model of yeast cytochrome c peroxidase.
Molecular and physiological aspects of plant peroxidases,
H. Greppin, C. Penel, I. Gaspar (red.), s.
61-70, Schweiz 1986.
Det naturvidenskabelige Fakultet 763
Andreasen, P., Riccio, A., Douglas, R., Sartorio,
R., Nielsen, L.S., Oppenheimer, C., Blasi, F., Danø,
K.; Plasminogen activator inhibitor type 1: reactive
center and amino-terminal heterogeneity
determined by protein and cDNA sequencing.
FFBS Lett 209, s. 213-18, Amsterdam, Holland
1986.
-, Svendsen, A.: Amino acid sequence analysis of the
glycopeptides from human complement component
C3. FEBS Lett 202, s. 59-62, Amsterdam
1986.
B. Foltmann
4. Mikrobiologisk Institut
Historie:
Eksperimentel biologi udviklede sig kolossalt under og
efter 2. verdenskrig. Det naturvidenskabelige Fakultet
ved Københavns Universitet fulgte tidligt med og lagde
planer om at bygge et laboratorium for fagene: Biokemi,
Genetik, Mikrobiologi og Plantefysiologi. Mønsteret
for denne sammenstilling af fagområder var
»Biology Division at Caltech« (California Institute of
Technology), og de mest aktive planlæggere var Herman
Kalckar og Mogens Westergaard. Det nye hus
blev bygget i Botanisk Have og taget i brug i efteråret
1958. Institutlederne var dengang: H. H. Ussing (Biokemi),
M.Westergaard (Genetik), O. Maaløe (Mikrobiologi)
og D. Muller (Plantefysiologi). Tre af institutterne
eksisterede allerede og flyttede ind i de nye laboratorier
fra mere beskedne faciliteter andre steder i
byen; Mikrobiologisk Institut (MI) var derimod en
nyskabelse, og O. Maaløe, der var ansat på Statens
Seruminstitut, blev opfordret til at lede det. I årenes
løb har Mikrobiologisk Institut spillet en væsentlig
rolle for udviklingen af molekylær biologi og genetik i
Danmark.
I den ombyggede tagetage i Øster Farimagsgade 2A
er nu indrettet nye laboratorier specielt med henblik
på arbejdet med eukaryote cellekulturer og virus.
Lokaleforhold:
Bygningen er blevet forsynet med et nyt system for udsugning
og indblæsning af luft med henblik på at forsyne
laboratorierne med tidssvarende stinkskabe.
I anledning af at dr. Francesco Blasi er tiltrådt profesoratet
i molekylærbiologi ved instituttet, har det
været nødvendigt at tilpasse nogle af instituttets lokaler
til de krav, hans forskning stiller. Dette byggearbejde
er påbegyndt december 1986.
Stab:
VIP: Antal årsværk 6,5.
Professor: Francesco Blasi, tiltrådt 1. nov. 1986.
Lektorer: M.Johnsen, O. Karlstrom, S. Pedersen,
K. V. Rasmussen, B. M. Willumsen.
Kandidatstipendiater: F. W. Bech, C. Petersen.
TAP: Antal årsværk 4,8.
K. Christjansen, F. Henriksen, H.Jørgensen, U. Mortensen,
L. Muir, L. D. Nielsen, M. Warrer.
TAP: Fondsansatte- Antal årsværk 2,0.
A. Christensen, B. Kolding.
Forskningsvirksomhed:
Arbejdsområder: Reguleringsmekanismer for genexpression
i E. coli og pattedyr.
Aktuelle forskningsaktiviteter:
Vi studerer de molekylære mekanismer, der regulerer
cellevækst.
Forskningsprojekter baseret på E.coli: 1) Translationsprocessens
hastighed. 2) Reguleringen afribosomers
syntese. 3) Reguleringen af dannelsen af en
hæmmer for proteinsyntesen. 4) Faktorer som bestemmer
messenger RNA's nedbrydningshastighed.
5) Reguleringen af DNA replikationen. Alle disse coliprojekter
bygger på bakteriegenetik, både »klassisk«
og med anvendelse afgenkloningsmetoder.
På grundlag af de samme teknikker, genkloning og
andre molekylærbiologiske arbejdsmetoder analyserer
vi også vækstregulering i højere celler.
Vi designer, selekterer og analyserer mutanter i ras
oncogenet fra Harvey Sarcom virus. Vi undersøger
deres transformerende evne og korrelerer denne med
biokemiske egenskaber hos det oprensede protein fra
vildtype og mutanter.
1. Studier af Escherichia coli genet, relF, der er homologt
til et plasmid-stabiliserende gen
Vi har tidligere studeret relB regionen i Escherichia
coli. Vi identificerede derved en operon bestående af
tre gener, relB genet, et gen for den translationsinhibitor,
der dannes efter aminosyresult i relB mutanter og
et gen relF, hvis produkt påvirker cellemembranen. Vi
viste endvidere, at relB genet, som er første gen i relB
operonen, koder for et protein, der har to funktioner:
Det er dels repressor for relB operonen, dels kan det
direkte modvirke inhibitorgenets aktivitet. Det tredie
gen i relB operonen, genet relF har en meget markant
fænotype: Når genet induceres på højt kopital plasmid,
blokeres indenfor fa minutter al syntese i cellen. I
samarbejde med Molin og Meyenburgs grupper på
DTH har vi kunnet vise, at genet er homologt med et
gen hok, der bæres af RI plasmidet og virker stærkt
stabiliserende på de plasmider, der bærer det. Ved
induktion af enten relF genet eller hok genet falder
membranpotentiale og iltoptagelse meget hurtigt til
nul. For hok genet er funktionen kendt. Når celler ta.
764 Universitetets årbog 1986
ber et plasmid, der bærer hok, aktiveres hok-funktionen,
dvs. de plasmidløse celler bliver selektivt dræbt.
Der er således selektion imod den fraktion af celler, der
spontant taber plasmidet. Vi undersøger nu relF genet
videre (O. Karlstrom, F. W. Bech, S. R. Rasmussen).
2. Undersøgelse af individuelle geners translations hastighed
Det er vist, at individuelle gener translateres med forskellige
hastigheder. Genet for elongeringsfaktor TS
med ca. 20 AA/sek, genet for ribosomalt protein SI ca.
17 AA/sek og EF Tu, og EFG generne med ca. 15 AA/
sek. Generne for lac repressor og for betalactamase
translateres væsentligt langsommere end det gennemsnitlige
gen. Der er foretaget en korrelation med hvilke
codons generne bruger, og det foreslås, at translationshastigheden
for individuelle codons varierer en
faktor 10, hovedsageligt, men ikke fuldstændigt, bestemt
af koncentrationen af tRNA i cellen (S. Pedersen,
M. A. Sørensen).
3. Genetiske studier af autoregulationsmekanismer for
rpsA genet for ribosomalt protein SI
Området på mRNA, der er ansvarligt for translationsrepressionen,
er blevet karakteriseret yderligere ved
en deletionsanalyse, og punktmutationer, der ophæver
translationsrepressionen, er søgt isoleret (S. Pedersen,
M. D. Rasmussen). Fortsat studeres regulationsmekanismen
for genet for transkriptions-termineringsfaktor
rAo' (S. Pedersen, D. Weilguny).
4. Studier over DnaA proteinets funktion
4.1 Forskning her på instituttet og andetsteds har i
den seneste tid bekræftet en hypotese fremsat i 1977 af
F.G.Hansen (nu DTH) og K.V.Rasmussen, at
DnaA proteinet ikke blot er en nødvendig initieringsfaktor,
men tillige en vigtig regulator, dels af sin egen
syntese, dels af selve initieringen af DNA-replikation.
Den regulatoriske funktion udøves via binding af proteinet
til en bestemt sekvens af9 basepar på DNA; den
forekommer 4 gange i selve replikationsorigin (oriC),
een gang i promoteren for transkription ind i oriC og
een gang i DnaA genets promoterområde. Vi har vist,
at overproduktion af DnaA protein fører til overskydende,
men abortiv, initiering af replikation (T. Atlung)
og til forøget replikation af oriC plasmider (A.
Løbner Olesen, K. V Rasmussen).
4.2 Udforskningen af abortiv initiering er flyttet til
DTH, hvor T. Atlung nu er ansat som lektor. Vi har
ikke kunnet påvise andre faktorer, som har en direkte
virkning på kontrollen af initiering. Her på instituttet
arbejdes der på: 1) At undersøge om abortiv initiering
optræder i andre situationer, hvor initieringsfrekvensen
er unormalt høj. Dette gøres ved at man følger udtrykket
af konstitutive gener nær oriC og nær replikationsterminus;
2) Undersøgelser over DnaA proteinets
betydning for »timing« af initiering i delingscylus,
idet man ved »density shift« forsøg vil følge, hvorledes
tidsintervallet mellem successive initieringer er
fordelt over populationen. Udgangspunktet er, at timing
synes meget præcis i normale celler, men ikke i
visse DnaA(Ts) mutanter; 3) Ved at undersøge fordelingen
af minichromosomer (plasmider, der repliceres
fordi de indeholder det chromosomale replikationsorigin,
oriC) på enkeltceller i en population, samt ændringer
i denne fordeling, f.eks. når det gennemsnitlige
antal stiger fra ca. 1 til ca. 40 pr. celle, fas oplysninger
om hvordan cellerne regulerer replikation og segregation
af minichromosomer og — til en vis grad — af
chromosomer (M. R.Jensen, A. Løbner-Olesen,
K. V. Rasmussen).
5. Struktur-funktionsanalyse af det transformerende gen
fra Harvey sarcom virus
Det transformerende gen fra Harvey sarcom virus er
analogt til et cellulært gen c-rasH, der er fundet aktiveret
i mange humane tumorer. Transformationsmekanismen
af aktiverede ras gener er endnu ikke kendt,
trods en stigende mængde information om genproduktet
(p2l) og dets biokemiske egenskaber. På grund af,
at proteinets biokemiske egenskaber er meget homologe
med en klasse af proteiner, G proteinerne, der regulerer
adenylcyclase, antages det, at ras p21 transformerer
celler ved at forstyrre en lignende regulation.
Det er imidlertid ikke vist, hvilket vækstregulerende
system, ras p21 er en del af. Vi har fortsat isolationen
og karakteriseringen af mutanter i det virale transformerende
gen og fastlagt, hvilke af proteinets domæner,
der er nødvendige for den transformerende aktivitet.
Videre søger vi at korrelere disse med proteinets
biokemi og cellulære metabolism. Endvidere søges
funktionen af det cellulære rasH gen belyst ved mutationsanalyse
og karakterisering af mutanternes biologiske
aktivitet (H. Riemann, T. Werge, H. Ernø,
B. M. Willumsen).
6. Karakterisering af ras proteiner
Der arbejdes med en biokemisk karakterisering af p21
proteiner, der er kodet af ras generne. Ved sammenligning
af egenskaber hos forskellige varianter af p21 prøver
vi at inddele proteinet i funktionelle domæner.
I årets løb er der arbejdet med at karakterisere alternerende
rumlige strukturer af proteinet (M.Johnsen).
Anden virksomhed:
Morten Johnsen er medlem af Det naturvidenskabelige
Fakultetsråd.
Olle Karlstrom har været formand for et fagkyndigt
udvalg, som har vurderet kandidater til det opslåede
professorat ved instituttet. O. Karlstrom har fungeret
som fagkyndig i et udvalg under Miljøstyrelsen for
vurdering af NOVO's ansøgning om udledelsestillaDet
naturvidenskabelige Fakultet 765
delse for en planlagt produktion af insulin fra en gensplejset
mikroorganisme. Desuden er O. Karlstrom
medlem af Biokemisk Studienævn.
Steen Pedersen er medlem af det faglige landsudvalg
for de naturvidenskabelige uddannelser (FLUNA).
Desuden er S. Pedersen medlem af fakultetets
økonomiudvalg.
Knud Rasmussen har været formand for Centralinstituttets
sikkerhedsudvalg indtil maj 1986. Knud
V. Rasmussen er blevet valgt til bestyrer for Centralinstituttet
pr. 1. maj 1986.
Berthe M. Willumsen og Olle Karlstrom har været
medlemmer af Centralinstitutbestyrelsen indtil maj
1986.
Rejser:
Steen Pedersen har været gæsteforsker ved Columbia
University, New York i 2 måneder, og har besøgt University
of Providence. Steen Pedersen har besøgt Uppsala
Universitet i 2 uger i forbindelse med forskningssamarbejde.
Knud V. Rasmussen har deltaget i workshop/kursus
i Oslo.
Berthe Willumsen har deltaget i kongres i Steamboat
Springs, Colorado; B. Willumsen har deltaget i
European Tumor Virus Group meeting i Dourdan,
Frankrig; B. Willumsen har været gæsteforsker på Laboratory
of Cellular Oncology, National Cancer Institute,
Bethesda, Maryland i 3 måneder; har deltaget i
Second Annual Meeting on Oncogenes, Frederick,
Maryland; samt i meeting on Signal transduction in
Biologicai Systems, Bethesda, Maryland. Ved alle
kongresser blev resultaterne af forskningen ved instituttet
fremlagt.
Publikationer:
Atlung, T., Rasmussen, KV, Clausen, E., Hansen,
F.G.: Role of the DnaA protein in control of DNA
replication. Molecular Biology of Bacterial
Growth, Schaechter, Ingraham, Neidhardt, Kjeldgaard,
s. 282-97, Boston, Massachusetts, USA
1985.
Jensen, K.F, Fast, R., Karlstrom, O., Larsen, J.N.:
Association of RNA polymerase having increased
Km for ATP and UTP with hyperexpression of the
pyrB and pyrE genes of Salmonella typhimurium.
Journal of Bacteriology Vol. 166, No. 3, s. 857-65,
USA 1986.
Lowy, D.R., Willumsen, B.M.; The ras gene family.
Cancer Surveys Vol. 5, No. 2, s. 275-89, USA 1986.
Meyenburg, K.v., Hansen, F.G., Atlung, T, Boe, L.,
Clausen, EG., Deurs, B.v., Hansen, E.B., Jørgensen,
F, Rasmussen, K.V, Riise, E.: Facets of the
chromosomal origin of replication oriC of E. coli.
Molecular Biology of Bacterial Growth, Schaechter,
Ingraham, Neidhardt, Kjeldgaard (eds), s.
260-81, Boston 1985.
Papageorge, A.G., Willumsen, B.M., Johnsen, M.,
Kung, H., Stacey, D.W., Vass, W.C., Lowy, D.R.;
A transforming ras gene can provide an essential
functon ordinarily supplied by an endogenous ras
gene. Molecular and Cellular Biology Vol 6, No. 5,
s. 1843-46, USA 1986.
Rasmussen, K.V, Atlung, T, Kerzman, G., Hansen,
G.E., Hansen, F.G.: Conditional change of DNA
replication control in an RNA polymerase mutant
of Escherichia coli. Journal of Bacteriology 154, s.
443-51, USA 1983.
Willumsen, B.M., Papageorge, A.G., Kung, H., Bekesi,
E., Robbins, T, Johnsen, M., Vass, W.C., Lowy,
D.R.: Mutational analysis of a ras catalytic domain.
Molecular and Cellular Biology Vol. 6, No. 7,
s. 2646-54, USA 1986.
Olle Karlstrom
5. Plantefysiologisk Institut/Generel
Mikrobiologi
Historie:
Plantefysiologisk Laboratorium blev oprettet i 1883,
samtidig med at Rasmus Pedersen blev udnævnt til
professor.
Laboratoriet havde til huse i et par rum i Botanisk
Museums kælder, der var blevet overdraget til Rasmus
Pedersen i 1879 ved udnævnelse til docent. I året
1890 flyttede Rasmus Pedersen til den nyopførte bygning
i Gothersgade 140, hvor laboratoriet havde lokaler
indtil okt./nov. 1959, hvor man flyttede til det nyopførte
Biologisk Institut, 0. Farimagsgade 2A.
Plantefysiologisk Laboratorium ændrede i 1972
navn til Plantefysiologisk Institut.
Den 1. januar 1985 oprettedes Afdeling for generel
Mikrobiologi. Afdelingen blev dannet ved en overførsel
af 2 lektorer og 3,54 TAP-årsværk fra Plantefysiologisk
Institut og Afdeling for mikrobiel Økologi fra Institut
for Sporeplanter, Botanisk Centralinstitut.
Afdelingen skal undervise biologi- og biokemistuderende
i generel mikrobiologi omhandlende mikroorganismers
fysiologi og økologi, eksperimentel og anvendt
mikrobiologi.
Afdelingen flyttede den 28. januar 1985 til Sølvgade
83H, stuen.
Stab:
Plantefysiologi:
VIP. Antal årsværk: 6.
Lektorer: F. Floto, H. Frost-Christensen, E. Lohr,
O. Mattsson (overflyttet fra Botanisk Centralinstitut),
M. Willemoes.
766 Universitetets årbog 1986
Fondslønnet stipendiat: J.Johansen.
Ekstern lektor: E. B. Hansen.
TAP: Antal årsværk: 6,2.
L. D. Hansen, S. A.Johansson, K. Larsen, L. Lefeldt,
F.B.Nielsen, L. S. Nyegaard, B.Sørensen, M.Tholstrup.
Generel Mikrobiologi:
VIP: Antal årsværk: 7,8.
Lektorer: K. Allermann, A.Kjøller, J.Olsen, S.
Struwe.
Kandidatstipendiat: B. K. Ahring.
Fondslønnede stipendiater; T.Jacobsen, B.Jensen,
P. Westermann.
Videnskabelig assistent: H.-J. Albrechtsen.
Undervisningsassistent: C. Bjørklund.
TAP. Antal årsværk: 4,2.
B. Andersen, J. Fogelstrøm, L.A.Hansen, B.Jelnes,
K. Vestberg.
Projektlønnede: P. M.Christensen.
Forskningsvirksomhed:
1. Plantefysiologi
Forskningen i plantefysiologi falder indenfor en række
områder, der omhandler: Algefysiologi, fotosyntese,
vækst og differentiering i suspensionskulturer, arbejde
med protoplaster fra planter samt stressfysiologi hos
højere planter.
1.1 Kulstofoptagelse hos submerse planter
1.1.1 Diatoméer. Arbejdet med at bestemme affiniteten
til kultstof hos Nitzschia palea i pH-intervallerne
6,5 til 7,5 og 8 til 9 er fortsat (H. Frost-Christensen).
1.1.2 Makrofyter. Søsalat, Ulva lactuca, er en stor og
almindeligt forekommende grønalge ved vore kyster.
Den udmærker sig ved at kunne tilpasse sig meget varierede
vækstforhold. Der foretages vækstforsøg ved
forskellige kombinationer af iltspænding, pH og kulstofkoncentration,
og de vil blive fulgt op af fotosyntesemålinger
og undersøgelser af kulstofoptagelse under
udvalgte betingelser. Arbejdet er en del af et projekt
vedrørende eutrofieringen af Roskilde fjord, ledet af
lektor Kaj Sand Jensen, Ferskvandsbiologisk Institut,
Hillerød (H. Frost-Christensen).
1.2 Optagelse afPogN hos alger
Km og Vmax for fosfatoptagelsen hos to encellede alger
og hos trådalgen Cladophora fracta, dyrket ved forskellige
koncentrationer af fosfat, undersøges (M. Willemoes).
1.3 Begrænsning af lysmættet fotosyntese hos den flercellede
alge Ulva lactuca
Indbygningen af C02 i organisk stof under lysmættetfotosyntese
kan enten være begrænset af aktiviteten af
det karboxylerende enzym, Rubisco, eller af et af substraterne
for enzymet, COz og ribulosebisfosfat
(RuBP). Hos Ulva begrænses fotosyntesen ikke af
COz. Ved at følge koncentrationen af RuBP, når lyset
reduceres, undersøges det om fotosyntesen ved lysmætning
har været begrænset af Rubisco, der forbruger
RuBP, eller af den fotosyntetiske elektrontransport,
der gendanner stoffet. Undersøgelsen foretages
med alger, der har vokset i svag lys, og i lys der giver
lysmætning for vækst (M. Willemoes).
1.4 To proteiner fra spinatthylakoider
Arbejdet omhandler to proteiner fra den iltende side af
fotosystem IL Det ene protein er en katalase, som danner
hydrogenperoxid ved belysning. Oprensningen af
dette protein er netop afsluttet. Det andet protein er
associeret med mangan og to organiske komponenter.
Dette er egenskaber som forventes hos det vandspaltende
kompleks. De organiske komponenter er ved at
blive oprenset med henblik på strukturopklaring
(J.Johansen, M. Willemoes).
1.5 Vækst og differentiering i suspensionskulturer
Suspensionskulturer er et vigtigt udgangsmateriale
ved formering af højere planter, ved syntese af kemiske
forbindelser og til biokemiske og fysiologiske undersøgelser.
Projektet sigter mod en bedre karakterisering
af suspensionskulturerne ved måling med forskellige
prober, hvoraf nogle er under udarbejdelse. Det er
hensigten at kombinere kemiske analyser med mikroskopiske
for at fa en bedre forståelse af vækstkinetik og
differentiering i kulturerne. Som et modelsystem ved
undersøgelse af mulige sammenhænge mellem forskellige
vækstparametre og dannelsen af sekundære metabolitter
benyttes en anthocyan-producerende cellelinie
af gulerod (O. Mattsson, F. Floto).
1.6 Protoplasters overfladeegenskaber og mekanismen
ved elektrofusion og elektroporation
Efter at have fjernet cellevæg af planteceller enzymatisk
kan man med forskellige metoder få celler af forskellig
planteart til at smelte sammen til en somatisk
hybrid, der kan danne en hel plante. I de sidste 2-3 år
har man benyttet at udsætte protoplasterne for et elektrisk
vekselfelt for at fa dem til at lægge sig tæt på hinanden,
og ved at give dem et strømstød, kan man fa
dem til at smelte sammen. Ved elektrisk behandling
kan man tillige åbne cellemembranen, således at partikler
og makromolekyler kan optages (elektroporation).
Det undersøges, hvorledes cellemembranen ændrer
sig ved behandling, og hvordan dens egenskaber
bør være for at muliggøre fusion og poration (O.
Mattsson, F. Floto).
Det naturvidenskabelige Fakultet 767
1.7 Pollen-støvfangs uforenelighed hos engelskgræs
Selvuforenelighed mellem pollen og støvfang er det
mest markante eksempel på cellespecificitet og cellegenkendelse
hos højere planter. Et karakteristisk træk
ved engelskgræs Armeria maritima er tilstedeværelse
af to forskellige bestøvningstyper, som er gensidigt forenelige,
og som er distinkte m.h.t. en række strukturelle
og kemiske træk ved både pollen og støvfang. I forbindelse
med undersøgelser over selvuforenelighedsmekanismen
er der i det forløbne år udført målinger af
transpiration og elektrisk ledningsevne i støvfang og
respiration i pollen (O. Mattsson).
1.8 »Derfor dør skovene«. - En arbejdsteori
Hvis planter udsættes for stress ligegyldig om årsagen
er luftbåren forurening, klimatisk stress eller dårlige
jordbundsforhold, så vil altid hele plantens stofskifte
blive involveret. Spørgsmålet der søges besvaret er:
Hvordan planterne regulerer deres stofskifte i forhold
til det ydre miljø.
Fortsat behandling af 1250-1300 træer med forskellige
stoffer der øger planternes stress-resistens i en rødgrankultur
i det stress-hærgede Klosterhede skovdistrikt
og begyndende beregning af årstilvæksten i forhold
til de 5 forudgående årsgennemsnitlige tilvækst
tyder på, at tidligere års faldende årstilvækst nu er
standset efter behandling af træerne. For at kunne
udelukke den positive effekt, en regnfuld sommer har
på årstilvæksten i dette område, kan et klart svar dog
først gives efter yderlig behandling i et eller to år.
Stress af enhver art samt gødskning i skoven har på
længere sigt en ødelæggende effekt på mykorrhizasvampen.
Træerne vil derfor komme i underskud
med hensyn til bestemte næringsstoffer og miste
svampens beskyttende virkning på deres rodsystem.
Der gennemføres forsøg, der dels går ud på at styrke
træet og dels at forhindre mykorrhizasvampens ødelæggelse.
Der er gjort forarbejde til forsøg, der vil kunne vise,
at den danske skovs sundhedstilstand er langt ringere
end officielt antaget og at øget stormfald og infektion
af træerne i de kommende år vil kunne forventes. Der
samarbejdes med institutter i Tyskland (E. Lohr).
2. Afdeling for generel Mikrobiologi
Det centrale tema for afdelingen er vækstfysiologi hos
mikroorganismer, der for nuværende undersøges i følgende
tre projektområder:
2.1 Skimmelsvampes substratudnyttelse, produktdannelse
og differentiering under forskellige dyrkningsbetingelser
Skimmelsvampe kan udskille et stort spektrum af produkter,
hvoraf mange har kommerciel betydning feks.
organiske syrer, antibiotika, polysaccharider, enzymer
m.v. De opstillede projekter har som mål at søge
en bedre forståelse for sammenhængen mellem svampes
fysiologiske tilstand og deres produktdannelse.
Som modelsystem til undersøgelse af hyfevækst og differentiering
har især skimmelsvampen Geotrichum
candidum været benyttet, idet denne svamp bl.a. på
grund af simple næringskrav, høj væksthastighed og et
simpelt differentieringsmønster har vist sig velegnet til
fysiologiske undersøgelser. Udskillelse af ekstracellulære
enzymer undersøges i relation til vækst og morfogenese
hos Geotrichum candidum og Asper gillus niger
(lipase og pektinase) samt hos den termofile Thermomyces
lanuginosus (amylase).
2.2 Undersøgelse og simulering af mikroorganismers
vækst under naturlige betingelser med hensyn til næringsstoffer
og fysiske parametre
Undersøgelserne har været koncentreret om den aerobe
nedbrydning af organisk materiale i naturen. To
vådområder — en elle- og en askesump er blevet undersøgt.
Nedbrydningen er undersøgt dels ved in situ målinger
og dels ved modelforsøg i laboratoriet. Mikroorganismernes
(svampe og bakteriers) antal, biomasse
og potentielle enzymaktivitet er blevet fulgt ved månedlige
målinger. Ved anvendelse af gaschromatografisk
måleudstyr har det været muligt at inddrage flere
aktivitetsmål i undersøgelsen af mikroorganismerne i
jorden, og systematiske målinger af kvælstofbinding
og denitrifikation er blevet indledt. Denitrifikation er
en vigtig, men hidtil dårligt undersøgt proces, som nu
kan måles med god tilnærmelse.
2.3 Fysiologiske aspekter af terminal anaerob kul stofomsætning
i anaerobe jorde
I forlængelse af et tidligere projekt, hvor den relative
aktivitet af denitrifikation, sulfatreduktion og methanproduktion
i to anaerobe sumpsystemer blev undersøgt,
arbejdes der nu på to forskningsområder.
Dels foretages der en række laboratorieforsøg til belysning
af konkurrencemæssige interaktioner mellem sulfatreducerende,
methanproducerende og denitrificerende
bakterier isoleret fra anaerob våd jord. Dels arbejdes
der i felten og i laboratoriet med betydningen af
anaerob respiration med ferriioner som elektronacceptor.
2.4 Sammenhæng mellem vækst, differentiering og produktudskillelse
hos skimmelsvampe
2.4.1 I et delprojekt, delvis financieret af SNF foretages
en undersøgelse af sammenhæng mellem differentiering,
metabolisme og ekstracellulær proteinudskillelse
hos den termofile svamp Thermomyces lanuginosus,
med sigte på regulering og optimering af amylaseudskillelse.
Undersøgelser over amylaseproduktion
i forskellige dyrkningssystemer og på forskellige
kulstofkilder er under færdiggørelse. Svampen kan udskille
forskellige amylaser, disse er ved at blive oprenset
og nærmere karakteriseret (B.Jensen, J.Olsen,
K. Allermann).
768 Universitetets årbog 1986
2.4.2 I et andet delprojekt delvis financieret af SNF
foretages en fysiologisk undersøgelse af sammenhænge
mellem morfologi og metabolisme ved udskillelse af
lipase og pektinase hos myceliesvampene Geotrichum
candidum og Aspergillus niger. I den forløbne periode
er der arbejdet med enzymudskillelse (lipase) fra Geotrichum
candidum. Der er udarbejdet et syntetisk medium,
som giver et rimeligt højt udbytte til forsøg på
oprensning af to udskilte lipaser. En undersøgelse af
lipasernes fordeling extracellulært og cellebundet er
foretaget på komplekst medium tilsat olivenolie eller
Tween 80 (detergent). Når olivenolie anvendes som
inducer er mellem 40 og 60% af lipasen cellebundet i
den eksponentielle vækstfase. Udskillelsen af lipase vil
blive nærmere undersøgt ved hjælp af antistoffer, der
er fremstillet mod kulturfiltratet ved immunisering af
kanin (T.Jacobsen, K. Allermann,J. Olsen).
2.5 Denitrificerende bakterier
I fortsættelse af to afsluttede projekter opformeres der
nu denitrificerende bakterier fra jord. Bakterierne
dyrkes på forskellige selektive substrater og identificeres.
For at undersøge i hvor høj grad, de benyttede
substraters kulstofkilder bestemmer, hvilke denitrificerende
bakterier, der vil vokse frem. Acetat, glucose,
succinat, glycerol har været brugt, og lactat er vist at
være egnet til fluorescerende pseudomonader. Der er
knyttet tre grupper studerende til denitrifikations undersøgelserne
(A. Kjøller, S. Struwe).
2.6 Overlevelse og vækst af oligotrofe mikroorganismer
Indledende forsøg med isolering af oligrotrofe mikroorganismer
er påbegyndt. Der er blevet afprøvet en
række forskellige isoleringsmedier med lavt kulhydratindhold
og forskellige typer agar eller silicagel.
Desuden afprøves tilsætning af diverse antibiotica for
at hæmme uønskede mikroorganismer.
Formålet med disse forsøg er:
1. At undersøge forekomst af oligotrofe mikrorganismer
i næringsfattige jorde, f.eks. i jordlag dybere
end planterødder. Dernæst at identificeres organismerne
efter rendyrkning og endelig benyttes isolaterne
til vækstforsøg.
2. At benytte den erhvervede viden om naturligt forekommende
oligotrofe organismer til at kunne følge
mikroorganismer med specielle vækstkrav efter bevidst
udledning i miljøet (A. Kjøller, S. Struwe).
2.7 Anaerob kulstof omsætning i en ellesump og en askesump
Projektet, som er forløbet i 2/2 år, blev formelt afsluttet
med en licentiatafhandling i juni 1986. Herefter er
der blevet foretaget en serie undersøgelser over fysiske
og kemiske variationers påvirkning af konkurrencemæssige
interaktioner mellem sulfareducerende, methanproducerende
og denitrificerende bakterier i
sumpsystemerne.
Endvidere er der påbegyndt et undersøgelsesforløb
til afklaring af mulige koblinger mellem de mikrobielle
jern og svovlcycler i den tidligere undersøgte askesump,
idet flere pilotforsøg har godtgjort at sådanne
koblinger tilsyneladende sker i den meget jernholdige
sump. Endelig arbejdes der med en række saltelskende
anaerobe bakterier isoleret fra en græsk saltsump
(P. Westermann).
2.8 Olieforening på Læsø
Instituttet har deltaget i et samarbejdsprojekt financieret
af miljøstyrelsen om olieforureningen af Læsø.
Projektet har haft deltagelse fra Århus Universitet og
Miljøstyrelsens Kemikaliekontrol. Formålet med projektet
har været at forøge hastigheden, hvormed den
ilanddrevne olie nedbrydes mikrobielt, samt at følge
effekterne af de iværksatte behandlinger på miljøet
(H.-J. Albrechtsen, A. Kjøller, S. Struwe).
Anden virksomhed:
A. Kjøller formand for Mikrobiologisk Selskab.
S. Struwe er formand for FLUNA.
K. Allermann er formand for bestyrelsen for Københavns
Forskerby Initiativ, og næstformand i bestyrelsen
for SYMBION (Københavns Forskerby).
M. Willemoes er medlem af arbejdsgruppe i den
samordnende COST-aktion om akvatisk primær biomasse.
Udgivervirksomhed:
O. Mattsson er fagredaktør ved Nordic Journal of Botany.
Gæstefo re læsning:
Efter invitation afholdtes en gæsteforelæsning i Det
botanisk-plantefysiologiske Institut i Mainz over emnet:
»Waldschåden in Danemark. Wann konnen geschådigte
Pflanzen das Wadhstum wieder aufnehmen
und wann ist es nicht mehr moglich — Eine Arbeitstheorie
« (E. Lohr).
Publikationer:
Allermann, K., Olsen, J., Jacobsen, T., Jensen, B.:
Mikrobiel Fysiologi. Sammenhæng mellem vækst,
differentiering og produktudskillelse hos skimmelsvampe.
FTU Forskning for teknologisk udvikling.
Forskningssekretariatet, s. 58, København 1986.
Andersen, T.F, Johansen, B.: Rodskud hos orkideer.
Orkideer 9, s. 161-63, Danmark 1986.
Baldursson, S.: Production of Extracellular Protease
by Bacillus caldolyticus strain YTP a caldoactive
bacteria. Microbe86. XIV International Congress
of Microbiology, Sept. 1986 Manchester P. 14-13, s.
203, England 1986.
Floto, F: A Registrating Micro Respirometer. 5th
Congress of the Federation of European Societies of
Plant Physiology, 31 august - 4 september 1986 PoDet
naturvidenskabelige Fakultet 769
sterabstracts, K. DorfTling (ed.), s. 12-20, Hamburg
1986.
Jacobsen, T., Allermann, K., Olsen, J.; Production of
Lipase by the Fungus Geotrichum candidum. Microbe
86. XIV International Congress of Microbiology
sept. 1986 Manchester PM 1-13, s. 147, England
1986.
Jensen, B., Olsen, J., Allermann, K.: Extracellular amylase
from the therm ophilic fungus Thermomyces
lanuginosus. Book of Abstracts — International
Symposium 1-5, s. 23, Tjekkoslovakiet 1986.
-, Olsen, J., Allermann, K.: Production of Amylase by
the Thermophilic Fungus Thermomyces lanuginosus.
Microbe 86. XIV International Congress of
Microbiology, 1986 Manchester PM 8-5, s. 165,
England 1986.
Jensen, V, Kjøller, A., Sørensen, H.: Microbial Communities
in Soil. London 1986, 447 s.
Johansen, B., Rasmussen, H., Andersen, T.F: Symbiotisk
orchideformering-en "ny" metode. Urt 10,
s. 99-104, Danmark 1986.
Lohr, E.; Derfor dør skovene. Skoven 3, s. 114-19, Frederiksberg
1986.
—: Mykorrhizasvampe har stor betydning forskovtræers
vækst. (Forsættelse af afhandlingen; Derfor dør
skovene). Skoven 4, s. 4, Frederiksberg 1986.
—: Diskussion om luftforurening og forsuring i skoven.
Fonden for Træer og Miljø 86, s. 19-21, Hørsholm
1986.
—: Kan luftforureningen skade træernes rodsystem og
mykorrhiza ? Skoven 6-7, s. 272-75, Frederiksberg
1986.
Struwe, S., Kjøller, A.: Changes in population structure
during decomposition. Microbial Communities
in Soil, V.Jensen, A. Kjøller, L. H. Sørensen, s.
447, London 1986.
Westermann, P, Ahring, B.K.: Terminal anaerobic
carbon mineralization in an alder Swamp. Microbial
Communities in Soil, V.Jensen, A. Kjøller, L. H.
Sørensen (eds), s. 447, England 1986.
J. Olsen
Det naturvidenskabelige Fakultet 771
Zoologi
1. Institut for Cellebiologi og Anatomi
Historie:
Instituttet blev oprettet 1. januar 1983 ved reorganisering
af Zoologisk Centralinstitut. Formålet hermed
var bl.a. Zoologisk Centralinstituts ønske om styrkelse
af den celle-/vævsbiologiske forskning og undervisning,
samt en rationel udnyttelse af dyrt apparatur.
Herved blev de videnskabelige medarbejdere under
Zoologisk Centralinstitut, der udøvede forskningsaktivitet
på celle- og individniveau, samlet på det nye institut
ved dannelse af to forsknings- og arbejdsgrupper:
I. Celle- og vævsbiologi og II. Zoologisk strukturanalyse.
Arbejdsgruppen for celle-/vævsbiologi blev
sammensat af medarbejdere ved det tidligere Institut
for almen Zoologi og Institut for sammenlignende
Anatomi. Arbejdsgruppen for zoologisk strukturanalyse
udgøres af medarbejdere fra det tidligere Institut
for sammenlignende Anatomi.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 12 4/7.
Professor: K. G. Wingstrand.
Lektorer: G. N. Hansen, P. V.Jensen, A.Jespersen,
J. Liitzen, O. Munk, J. R. Nilsson, A. Nørrevang (orlov),
K.J. Pedersen, P. Prentø, B. Theisen.
Adjunkt: R. M. Kristensen.
Seniorstipendiat: U. Midtgård.
Forskningsstipendiater: C. Chapman-Andresen,
J. Høeg, J. Larsen, E. Thomsen, B. Westergaard.
TAP: Antal årværk: 10 4/7.
E. Beyerholm, K. Bording, E. S. Hansen, F. M. Hansen,
T.Jacobsen, I.Knudsen, A.Kristiansen, K.
Meilvang, A.J. Møller, T.Rømer, B. Sandorff, O.
Wetterberg.
Forskningsvirksomhed:
Det celle-/vævsbiologiske forskningsområde
Arbejdsgruppens forskningsaktivitet omfatter cytotoxikologisk
og cellebiologisk grundforskning på såvel
eukaryote enkeltceller som specialiserede/differentierede
cellegrupper og væv. Metoderne omfatter bl.a.
elektronmikroskopi, immunhistokemi, histokemisk
metodik, autoradiografi, cellefraktionering og proteinseparation,
herunder diverse kromatografiske og
elektroforetiske teknikker, samt celledyrkning.
I cellekulturer med protozoer som model for »cellen
« undersøges virkningen af antimetabolitter og
tungmetaller for bestemmelse af dosisafhængige virkninger,
adaptation og intracellulære »angrebssteder«
for stofferne.
Integrerede cellulære systemer udgør et forgrenet
forskningsfelt, med bl.a. studier over forekomst og natur
af hormonale peptider i neuronale og endokrine
væv hos hvirveldyr såvel som hvirvelløse dyr. Disse
studier danner basis for forståelse af det neuroendokrine
systems funktion og udvikling, samt for disse peptiders
fylogenese og mulige virkemåde. En væsentlig del
af instituttets celle-/vævsbiologiske forskning til belysning
af generelle celle-/vævsbiologiske processer udføres
på hvirvelløse dyr, som på grund af deres enklere
opbygning tillader mere direkte og præcise eksperimenter.
Undersøgelser af cellefunktioner hos hvirvelløse
dyr udvider forståelsen af generelle celle-/vævsbiologiske
processer og danner basis for forståelse af
dyrs fysiologi og økologi. Således studeres bindevæv
og de ekstracellulære matrixsystemers udformning
som udgangspunkt for forståelsen om vævenes opståen
og opretholdelse samt for studiet af regenerationsprocesser.
Cellers og vævstypers indhold af enzymer
undersøges hos regnorme for at kortlægge de enkelte
celletypers kompetence og samspillet mellem cellerne,
og hos spyfluer undersøges hormoners indflydelse på
proteinsyntese, sekretion, transport og optagelse i forbindelse
med blommeproteindannelse. Arbejdsgruppens
(inklusive tilknyttet stipendiat (J. Larsen) og gæsteforskere
(C. Chapman-Andresen og E.Thomsen))
forskningsprojekter er omtalt nedenfor under punkterne
1-2.
Forskningsområde for zoologisk strukturanalyse m.m.
Forskningsaktiviteten repræsenterer et bredt spektrum
inden for den zoologiske struktur- og funktionsanalyse.
Der er etableret et zoomorfologisk forskningsmiljø
— i sin art landets eneste — der med diverse
arbejdsmetoder udforsker dels de mange endnu uopdyrkede
områder inden for strukturel zoologi, dels søger
at bidrage til forståelsen af strukturers biologiske
rolle ud fra embryologiske, fysiologiske, evolutionære
og økologiske betragtninger. Der arbejdes med et
bredt udsnit af hvirvelløse dyr og hvirveldyr ud fra
den målsætning, at sammenhæng mellem struktur,
funktion og evolution bedst forstås, når morfologien
er nøje beskrevet på alle tilgængelige niveauer og i alle
faser af livscyklus. De anatomiske arbejdsmetoder
spænder fra klassiske (histologi, rekonstruktion, injektion
m.fl.) til moderne som tracerteknik, computeranalyser,
interferens fasekontrast mikroskopi (Nomarski),
scanning- og transmissionselektronmikroskopi.
Desuden anvendes eksperimenter med det formål
at bringe organismer i velkontrollerede situationer,
hvorved de anatomiske data får en veldefineret
fysiologisk/økologisk/ontogenetisk baggrund.
Af igangværende forskningsaktiviteter kan nævnes
ultrastrukturelle undersøgelser af celler som spermatozoer
hos krebsdyr, spindlere og bjørnedyr med
funktionelt og fylogenetisk sigte; sanseceller i syns- og
lugteorganers struktur korreleret med funktion f.eks.
772 Universitetets årbog 1986
hos ekstremt specialiserede arter; undersøgelser af
karsystemets anatomi hos fugle sammenholdt med
målinger af blood-flow (133 Xe-clearance) og temperaturregulering.
Endvidere arbejdes der med
tandsættets ontogeni, herunder mønsterdannelse og
tandmorfogenese i evolutionær sammenhæng (amnioter);
karsystem og ekskretionssystemets morfologi
og ultrastruktur hos nemertiner (hvirvelløse dyr)
med funktionelt og evolutionært sigte; samt strukturelle
adaptationsmekanismer hos dyr, der findes i
ekstreme miljøer (varme kilder, ørken, dybhav, interstitielt),
f.eks. tardigrader (bjørnedyr), solifuger,
monoplacophorer, loriciferer. Livscyklus studier foretages:
Undersøelse af larvestadier, metamorfosemekanismer
og settlingsfaktorer (eksperimentelle
analyser og strukturelle undersøgelser) samt forplantningsbiologiske
studier (søpunge). Som led i
forskningen lægges betydelig vægt på internationalt
samarbejde og samarbejde med såvel intra- som ekstrafakultære
danske institutioner (Univ. Manchester,
UK, Scripps Institution of Oceanography,
Smithsonian Inst., USA, Univ. Hamb., Univ. Sydney,
Australien, Kristineberg Marinbiol. St., Sverige,
Zool. Museum KU og ÅU, Panum, Risø, Zoofysiol.
KU og ÅU).
Til arbejdsgruppen er knyttet stip. U. Midtgård og
B. Westergaard samt gæsteforsker J. Høeg.
1. Cellebiologiske undersøgelser på encellede dyr
1.1 Endocytose og fordøjelse i ciliaten Tetrahymena pynformis
Endocytose foregår i »mundregionen« af dette encellede
dyr under dannelse af membranbundne næringsvakuoler.
Endocytosehastigheden bestemmes
eksperimentelt ved antallet af vakuoler dannet pr.
tidsenhed under optagelse af røde karminpartikler
(bakteriestørrelse). Metoden anvendes i samtlige
forsøg med Tetrahymena som mål for cellernes fysiologiske
tilstand, da endocytosekapaciteten er følsom
over for ændringer i de ydre forhold (temperatur,
pH, tilsætning af antimetabolitter, farmaka og tungmetaller).
Cellerne dyrkes axenisk, d.v.s. uden tilstedeværelse
af andre organismer, i et organisk vækstmedium.
Efter optagelse af vækstmediet ses kun fa
strukturelle ændringer i næringsvakuolernes indhold;
men efter optagelse af bakterier (cellernes naturlige
føde i naturen) ses en gradvis nedbrydning af
disse i næringsvakuolerne. Den strukturelle nedbrydning
af bakterier er fulgt tidsmæssigt under fordøjelsen,
og 8 vakuolestadier er blevet defineret i det
netop afsluttede arbejde, hvor stadierne er relaterede
til kendte fordøjelsesfænomener som pH ændringer
og tilførsel af hydrolytiske enzymer til vakuolerne.
Andre aspekter af endocytosen undersøges fortsat
(J. R. Nilsson).
1.2 Vekstrelaterede forandringer i kulturmediet af Tetrahymena.
Under vækst af Tetrahymena (fra 200 til ca. 1.000.000
celler/ml) ændres vækstmediets sammensætning, og
cellernes generationstid forlænges under de sidste cellefordoblinger
før væksten går i stå. Når cellevæksten
går i stå, er vækstmediets pH ændret fra den normale
pH værdi 6.8 til pH 8.0. Denne pH ændring er fulgt
ved kontinuerlig pH registrering under vækstperioden;
pH stigningen begynder kort før en forlængelse af
cellernes generationstid registreres. De kemiske faktorer
(affaldsprodukter), der er årsag til pH skiftet, er
under bestemmelse. I forsøg, hvor pH holdes konstant
på 6.8, forlænges cellernes generationstid stadigt ved
høj celletæthed, så pH stigningen alene er ikke årsag
til den langsommere vækst (J. R. Nilsson i samarbejde
med J. Larsen og B. Svensmark).
1.3 Virkningen af antimetabolitter på ciliaten Tetrahymena
pyriformis
I dette forskningsprojekt benyttes Tetrahymena som
modelsystem for »cellen« i undersøgelser over den
dosisafhængige virkning af stoffer, der hæmmer eller
indvirker på cellers metabolisme på et eller andet niveau.
Sammenhængen imellem stoffernes virkning på
cellernes vækst- og endocytosehastighed (toxicitetstest)
og ændringer i cellernes finstruktur undersøges, i
visse tilfælde korreleret med undersøgelse af cellernes
aktivitet i DNA-, og RNA- og proteinsyntese. Hidtidige
undersøgelser har omhandlet virkningen af bl.a. actinomycin
D, methotrexat, kloramfenicol og dimethylsulfoxyd.
Undersøgelser over virkningen af platinol
(cancerkemoterapi) og chloroquine er i gang
(J.R.Nilsson).
1.4 Virkningen af tungmetaller og karakterisering af
»afgiftningsmekanismen« i Tetrahymena
Den dosisafhængige virkning af tungmetaller på cellernes
vækst- og endocytosehastighed har været undersøgt
over en årrække; dette forskningsprojekt fortsættes
(se også nedenunder). Forskellige tungmetaller
(bly, kobber, nikkel) hæmmer cellerne på forskellig
måde; men et fællestræk er cellernes evne til at adaptere
til fortsat vækst, dog med nedsat hastighed, i lave
koncentrationer af stofferne. Adaptationen menes at
være korreleret med aktivering af en cellulær »afgiftningsmekanisme
«, hvorved den intracellulære koncentration
af metallet nedsættes. Da alle adapterede
celler, såvel som alle behandlede celler, indeholder
små lysbrydende granula, menes disse at være involveret
i afgiftningsmekanismen ved at være stedet, hvor
tungmetallerne akkumuleres. Ved elektronmikroskopiske
undersøgelser af celler behandlet med forskellige
tungmetaller søges teorien underbygget (J.R.Nilsson).
Det naturvidenskabelige Fakultet 773
1.5 Virkningen af cadmium og kviksølv på ciliaten Tetrahymena
Den biologiske virkning af cadmium og kviksølv undersøges
på Tetrahymena under benyttelse af ovennævnte
toxicitetstest, med vægten lagt på virkningen
af sublethale koncentrationer af metallerne. I projektet
indgår en mere detaljeret analyse af baggrunden
for den forandrede følsomhed over for tungmetallerne,
der ofte iagttages ved længere tids eksponering.
Specielt rettes opmærksomheden dels imod ændringer
i cellernes sammensætning og dels imod ændringer
i mediet forårsaget af cellernes tilstedeværelse.
Når Tetrahymena dyrkes i normale »batch« kulturer,
sker der en forandring i både cellerne og kulturmediet
gennem vækstperioden, f.eks. er det beskrevet
at iltforbruget falder, samtidig med at cellernes
gluconeogenese kapacitet forøges. Som eksempel
på variationer i kulturmediet gennem vækstperioden
kan nævnes den pH stigning (fra 6.8 til omkring 8),
der ses i kulturmediet gennem vækstperioden (som
beskrevet ovenover). Begge disse forandringer må
formodes at have indflydelse på toxiciteten af tungmetaller.
Det er derfor væsentligt at undersøge, i hvilken
udstrækning ændringer i toxicitet gennem vækstperioden
kan relateres til henholdsvis kemiske forandringer
i vækstmediet og forandringer i cellernes metabolisme
(J. Larsen).
1.6 Sammenlignende studier over struktur og fysiologi
hos de store ferskvandsamøher
Blandt de væsentlige forskelle mellem de to største
arter af ferskvandsamøher er deres forhold til iltspænding
i mediet. Chaos carolinense findes i klart,
iltet vand og kræver helt aerobe betingelser, mens
Pelomyxa palustris findes i dyndet på bunden af stillestående
vand, hvor iltspændingen er lav, dog ikke
helt anaerob. Tillige er tolerancen over for brintoverilte
ca. 100 gange højere for Chaos end for Pelomyxa.
Som et led i studier over enzymindhold i
ferskvandsamøber bestemmes derfor mængde og lokalisering
af de enzymer, som er ansvarlige for at
modvirke ilt toksisitet, nemlig superoxid dismutase
(SOD) og katalase. Lokaliseringen undersøges ved
fraktionering af amøberne i cytosol- og partikelfraktion.
Sidstnævnte indeholder hos Chaos bl.a. mitochondrier
og peroxisomer og hos Pelomyxa de symbiontiske
bakterier.
Foreløbige resultater viser, at Chaos har relativt høj
katalase aktivitet, mens aktiviteten hos Pelomyxa er
meget lav eller mangler. SOD-aktiviteten er relativt
høj hos Chaos, omkr. 50 U/mg protein, mens den hos
Pelomyxa er under 1/4 af dette. I hvor høj grad SODaktiviteten
hos Pelomyxa skyldes en cytosol-SOD eller
bakteriel SOD er af betydelig evolutionær interesse og
er p.t. under opklaring (C. Chapman-Andresen i samarbejde
med P. Prentø).
2. Celle-/vævsbiologiske undersøgelser på hvirvelløse
dyr og hvirveldyr
2.1 Neuroregulatorer hos invertebrater
U ndersøgelser af forekomsten af neuropeptider hos insekter
(jf. Årbog 1981 -1985) har også i det forløbne år
især været baseret på immuncytokemiske metoder
med anvendelse af en række antistoffer rettet mod forskellige
biologisk aktive peptider kendt fra hvirveldyrene.
En væsentlig del af projektet omfatter kortlægning
af immunreaktive peptiderge neuroner og neurosekretoriske
celler i det neuroendokrine vævssystem
hos insekter (kakerlakken) under normale fysiologiske
forhold. Projektet tilsigter at belyse diversiteten af disse
regulatoriske peptider i tid, rum, konfiguration og
mulig funktion (G. N. Hansen i samarbejde med
B. L. Hansen, Medicinsk mikrobiologisk Institut
(K. U.), og professor B. Scharrer, Albert Einstein
College of Medicine, N. Y., USA).
2.2 Endokrine kirtler hos vertebrater
Der arbejdes fortsat med undersøgelser (jf. tidligere
årbøger), der sigter mod en kortlægning og karakteristik
af det cellulære indhold af regulatoriske peptider i
endokrint væv — under normale fysiologiske betingelser
— hos »laverestående« hvirveldyr. Undersøgelser
af den endokrine pancreas (jf. Årbog 1985) har i det
forløbne år været baseret på immuncytokemiske metoder
med anvendelse af en lang række antistoffer rettet
mod forskellige kommunikations molekyler (hormoner
og neuropeptider), der er kendt fra pattedyr.
Projektet tilsigter at kortlægge disse regulatoriske peptider
hos halepadder (Ambystoma) med henblik på at
belyse den cellulære organisation i det endokrine
pancreasvæv. Parallelt hermed forsøges aminosyresammensætningen
af halepadde-insulinet og dets antigene
krydsreaktivitet bestemt med henblik på at belyse
fylogenesen af insulin samt immuncytokemiske
metoders pålidelighed og anvendelighed (G. N. Hansen
i samarbejde med forskere ved Det lægevidenskabelige
Fakultet samt NOVO BioLab).
2.3 Matrixbiologiske undersøgelser hos invertebrater
2.3.1 Lavere orme
Matrix- og bindevævsbiologi er et vævsbiologisk område
i rivende vækst, ikke mindst takket være de muligheder
moderne immunhistokemiske metoder giver.
Specielt i cancerforskning (invasion og metastasesamt
sårhelingsforskning er området af fundamental
praktisk betydning. En væsentlig mangel set ud fra en
grundvidenskabelig synsvinkel er, at det næsten udelukkende
er højere hvirveldyrs forhold, der er undersøgt.
Det er af væsentlig betydning at følge oprindelse
og udformning af den extracellulære matrix, herunder
de vigtige basalmembraner, hos hvirvelløse dyr for at
opnå det rette perspektiv i forskningen. Specielt hos
M
774 Universitetets årbog 1986
turbellarier (fimreorme) ser man i de forskellige grupper
klare forskelle i bindevævssystemernes og matrix-
'ens udformning (vist ved bl.a. elektronmikroskopi og
klassisk histokemi). Ud fra dette kendskab arbejdes
der videre med moderne immunhistokemi i et forsøg
på at klarlægge matrixmolekylernes forekomst og integration
og deres betydning for vævenes opståen og opretholdelse.
For planariers vedkommende undersøges
også matrixmolekylernes betydning ved sårheling og
regeneration. Der forsøges en karakterisering af den
extracellulære matrix hos udvalgte turbellarier, nemertiner
og Xenoturbella ved immunhistokemisk påvisning
af kollagen type I, III, IV, V samt af laminin
og fibronectin. De foreløbige forsøg på immunotyping
ventes snart afsluttet (K. J. Pedersen i samarbejde
med T. Horn og H. Lyon, Patologisk Institut, Hvidovre
Hospital).
2.4. Matrixbiologiske undersøgelser hos invertebrater
2.4.1 Højere orme
De i 2.3 anførte immunhistokemiske undersøgelser
udstrækkes til nøjere studium af de matrixbiologiske
forhold hos oligochæter, specielt regnorme og enchytræer
samt polychæter (havbørsteorme) (K. J. Pedersen
i samarbejde med P. Prentø og Thomas Horn og
Hans Lyon, Patalogisk Institut, Hvidovre Hospital).
2.5 Biokemisk-fysiologiske enzymanalyser på alm.
regnorm, Lumbricus terrestris
Med en særlig sorterings-fraktioneringsmetodik (se
Årbog 1985) er nu 22 forskellige enzymer blevet kortlagt
og kvantiteret i midttarm, chloragogvæv (modificeret
krophuleepithel omkring midttarm og større
kar), coelomocytter/nephridier og hudmuskelsæk.
Blandt konklusionerne kan nævnes, at oxidativ deaminering
af aminosyrer samt cyt. P-450 detoksificeringssystemet
er næsten udelukkende lokaliseret i
tarmepithelet, hvilket har betydelig evolutionær og
komparativ fysiologisk interesse. I naturlig fortsættelse
forsøges p.t. en nøjere lokalisering afornithin cyclus
med henblik på den fysiologiske placering af urea syntesen
hos regnorme. Chloragogvævet udviser desuden
relativt høj aktivitet af en histokemisk svagt reaktiv alkalisk
phosphatase, hvis mulige fysiologiske funktion
p.t. forsøges nøjere belyst. Enzymet kunne tænkes at
vikariere for den manglende glucose-6-phosphatase,
men ved højere pH. I tilknytning hertil er undersøgelser
over glykogenphosphorylase et indlysende næste
punkt (P. Prentø).
2.6 Ilt-detoksifikation hos Lumbncui
Tidligere undersøgelser (se Årbog 1985) blev fortsat
og et nyt assay med høj reproducerbarhed og direkte
anvendeligt på biologiske materialer, f.eks. homogenater,
er blevet udviklet. Det relativt meget store indhold
af superoxid dismutase og katalase i chloragocyter
har som den mest nærliggende funktionelle forklaring
en rensning af blodet for superoxid og brintoverilte,
men det har nu vist sig, at cellerne selv besidder et
potentielt superoxid-genererende sytem, idet de indeholder
store mængder af fri eller løst bundet riboflavin,
der under visse omstændigheder (f.eks. udsættelse
for sollys) vil kunne bevirke superoxid udvikling. Interessant
nok indeholder cellerne også et UV-filter system
i form af fotokemisk inaktive gule pigmenter af
uafklaret natur, som hæmmer fotoexcitationen af riboflavin.
Et muligt funktionelt samspil mellem cellernes
talrige specifikke granula, chloragosomer, riboflavin
og superoxid er p.t. ved at blive undersøgt ved anvendelse
af xanthin oxidase som superoxid donor
(P. Prentø).
2.7 Undersøgelser over turnover af Lumbricus hæmoglobin
Antistof specifikt for L-hæmoglobin og med høj aviditet
er blevet udviklet. Lokaliseringen af de celler, der
medvirker ved turnover af L-hæmoglobin, undersøges
ved immunhistokemi nogle dage efter total CO-forgiftning
af ormen. Det antages fra litteraturen, at
chlorragocyterne er ansvarlige for syntesen og evt. også
for nedbrydningen af hæmoglobin, men de foreløbige
undersøgelser har ikke bekræftet dette. Af betydelig
interesse er, at L. terrestris modstår 2 timers ophold i
ren CO, hvilket bevirker total inaktivering af hæmoglobinets
iltbindingsevne. Den eneste effekt af behandlingen
synes at være en stærkt nedsat evne til at
grave, svarende til at den i 1985 beskrevne fysiologisk/
anatomiske mekanisme for omdannelse af lactat til pyruvat
er stærkt hæmmet på grund af den nedsatte ilttransport
(P. Prentø).
2.8 Ovariernes funktion ved produktionen af ægproteiner
hos spyfluen Calliphora
En generel indledning til undersøgelserne over ægproteindannelsen
hos Calliphora findes i Årbog 1983.
Undersøgelserne af ægproteindannelsen hos normale
fluer og hos fluer, der har faet fjernet ovarierne,
er fortsat, især ved anvendelse af immunelektronmikroskopi
på fedtlegemer af ovariektomerede hunner
og ved kvantificering af ægproteinmængden i blodet.
Som tidligere beskrevet er ovarierne nødvendige for at
fedtlegemet kan syntetisere alle tre ægproteinkomponenter;
hvis de fjernes dannes kun den ene. Dannelsen
af denne komponent er fulgt med immunelektronmikroskopi
af fedtlegemer fra ovariektomerede fluer.
Kvantificeringen af ægproteinmængden i blodet hos
ovariektomerede fluer har vist, at den cykliske variation,
der findes i forbindelse med første ægmodningscyklus,
bortfalder og erstattes af et lavt, meget stabilt
niveau. Tidligere forsøg har vist, at steroidhormonet
ecdyson kan aktivere dannelsen af de to manglende
ægproteinkomponenter i ovariektomerede fluer. Forsøgene
er blevet gentaget dels med fedtlegemer i orDet
naturvidenskabelige Fakultet 775
gankultur (se Årbog 1985), dels ved injektion af ecdysteron
i ovariektomerede fluer. Fedtlegemer i organkultur
synes ikke at reagere på tilsætning af ecdyson i
mediet, mens ovariektomerede fluers ægproteinsyntese
stimuleres ved injektion af mængder, der må betegnes
som »fysiologiske«. Derfor er ecdysterons
virkning på fedtlegemets proteinsyntese sandsynligvis
ikke direkte, men kræver medvirken af det
neuroendokrine system (oversigt, se 1983 teksten)
(P. V.Jensen).
2.9 Ovariets syntese og optagelse af ægproteiner hos
Calliphora
Ovarier implanteret i hanner vil ofte begynde ægmodning
og undertiden danne fuldmodne æg. Det er ved
immunelektronmikroskopi vist, at hannernes fedtlegeme
er inaktivt under ægmodningen, ligesom deres
blod kun indeholder ægproteiner i forsvindende små
mængder. Derfor sker ægproteinsyntesen efter al
sandsynlighed i ovarierne selv, formodentlig i det epithel
der omgiver de enkelte oocyter og de tilknyttede
»nurse cells«. Ovarier, der har været implanteret i
hanner, sammenlignes derfor med ovarier fra normale
hunner, specielt for at undersøge follikelepithelets rolle
i ægproteinsyntesen (P. V.Jensen)
2.10 Stimulerer ecdyson fedtlegemet hos Calliphora til
at syntetisere blommeprotein, som det er postuleret for
myggen Aedes aegypti?
Det har vist sig, at ecdysteroidindholdet i blodet hos
visse tovingede insekter er korreleret med blommeproteinsyntesen.
Hos spyfluen Calliphora er syntesen af
blommeprotein stærkt nedsat efter fjernelse af ovarierne,
hvilket kan betyde at ovarierne direkte eller
indirekte er ansvarlige for produktionen af ecdysteroid
(Se endvidere Årbog 1984).
Undersøgelse af en eventuel korrelation mellem ecdysteroidkoncentrationen
i blodet og ovarieudviklingen
gav ikke, med den på instituttet anvendte metodik,
sikre resultater. Forsøgene blev derfor gentaget i
Marburg med en mere følsom metode. Der er foretaget
målinger på blodet, ovarierne samt resten af fluen
(»the carcass«). Resultaterne viste, at der var den
største mængde ecdysteroid i »the carcass« på det
stadium, hvor blommenedlæggelsen finder sted.
Mængden af ecdysteroid i blodet og i ovarierne var lavere
end i »the carcass« (E.Thomsen og Jan Koolman,
Physiol.-Chem. Institut der Philipps Universitåt,
Marburg).
2.11 Studier over sur fosfatase aktivitet i det imaginale
fedtlegeme og i haemolymfen hos spyfluen, Calliphora
vicina, under den første ægmodningscyklus
Elektronmikropiske undersøgelser af lokaliseringen af
enzymet i det imaginale fedtlegeme viste, at sur fosfatase
aktivitet fandtes i fedtcellernes pinocytosekanaler,
og at den formodentlig stammer fra bestanddele af
haemolymfen. Derfor undersøgtes endvidere proteinog
enzymindholdet af haemolymfen, samt dennes volumen.
»Coated vesicles«, som indeholder enzymet, afsnøres
fra pinocytosekanalerne og smelter sammen med
hinanden og med lysosomerne, hvis opgave det formodentlig
er at hydrolysere optagne blodproteiner til
brug ved opbygningen af de imaginale fedtceller og at
opmagasinere protein til senere benyttelse under ægmodningen
(E. Thomsen, C. Chapman-Andresen).
2.12 Histokemiske undersøeiser af ITO-celler
Disse celler findes i pattedyrs lever og er bl.a. ansvarlige
for oplagringen af A-vitamin, som er lokaliseret til
særlige lipiddråber i cellerne. Ved visse påvirkninger,
f.eks. alkoholmisbrug, forstyrres ITO-cellernes fysiologi,
og de synes ved ekstrem påvirkning at dedifferentiere
og omdannes til bindevævsceller, hvilket er indledningen
til leverfibrose. Cellen synes således at have
flere egenskaber, som både i normaltilstanden og i patologien
gør den bemærkelsesværdig. En nøjere histokemisk
beskrivelse af ITO-cellen hos mus samt eventuelle
ændringer ved høj A-vitamin belastning er indledt
(P. Prentø i samarbejde med T. Horn og H. Lyon,
Patologisk Institut, Hvidovre Hospital).
3. Zoologiske strukturundersøgelser m.m.
3.1 Strukturelle tilpasninger i blodkarsystemet til temperaturregulering
hos fugle
Projektet, der har omhandlet en undersøgelse af forekomsten
og den funktionelle anatomi af varmevekslere
og arteriovenøse anastomoser, er afsluttet, og en sammenfattende
oversigtsartikel er udarbejdet i form af en
disputats. Desuden er der udført en preliminær undersøgelse
af anastomosernes udvikling og innervation
(U. Midtgård).
3.2 Lys- og elektronmikroskopiske undersøgelser af lysorganer
hos dybhavsfisk (hajer og teleoster (egentlige
benfisk))
De kendte lysorganer hos dybhavs-hajer ligger i overhuden
(epidermis), men hos den art, som undersøges,
findes et lysorgan i kloaken (kloaken er det hulrum, i
hvilket både tarmkanal og udførselsgangene for urinog
kønsprodukter udmunder). Analoge lysorganer
findes hos nogle dybhavs-teleoster, hvor selve endetarmsåbningen
er udviklet til et lysorgan.
Hos dybhavs-teleoster fortsættes studiet af lysorganet
i esca hos hunner af dybhavs-tudsefisk, specielt
hos en art, fra hvilken der findes velkonserveret materiale,
der kan studeres både lys- og elektronmikroskopisk
(O. Munk).
3.3 Lugteorganernes funktionelle morfologi hos forskellige
bruskfisk
3.3.1 Analyser af lugteorganernes funktionelle morfo776
Universitetets årbog 1986
logi med inddragelse af hydrodynamik og embryologi
samt fysiologiske aspekter. Ultrastrukturelle undersøgelser
omfatter desuden celledød og regeneration af
lugteepitelets sanseceller i relation til forurening. Der
arbejdes med repræsentanter fra forskellige familier
og med forskellig biologi for at finde generelle og specielle
principper. Et arbejde om forholdene hos to repræsentanter
for familien Carcharinidae, citronhaj og
silkehaj, er ved at være afsluttet (B. Theisen i samarbejde
med E. Zeiske, Hamburg, og S. H. Gruber, Florida).
3.3.2 En undersøgelse over forholdene hos forskellige
rokker er påbegyndt (B. Theisen).
3.4 Lugteorganernes funktionelle morfologi og elektrofysiologi
hos den japanske malle (Gonzui)
Undersøgelser over forholdene hos den japanske malle
(Plotosus anguillaris) er ved at være afsluttet
(B. Theisen i samarbejde med E. Zeiske, Hamburg,
J. Caprio, Louisiana og W. Silver, N. Carolina).
3.5 Lugteorganernes udvikling og funktionelle morfologi
hos benfisk
Der arbejdes videre med lugteorganernes udvikling
hos benfisk med kun en enkelt næseåbning i hver side,
specielt hos cichlider, som en del af en undersøgelse
over forskellige aspekter af lugteorganernes morfologi
og funktion hos disse benfisk (B. Theisen).
3.6 Den ontogenetiske og fylogenetiske tandsætudvikling
hos amnioter
Histologiske fosterserier er blevet etableret af småplettet
rødhaj, axolotl, tuatara, gecko, markfirben, stålorm,
amerikansk alligator, næbdyr, sydamerikansk
pungrotte og tamsvin. Projektets formål er, at beskrive
og sammenligne den embryonale tandsætudvikling
hos forskellige hvirveldyr med hovedvægt på amnioter:
for dels at opstille generelle modeller for processerne
bag tandinitiering og mønsterdannelsen (»the
pattern formation«) af tandsættet, dels formulere hypoteser
over nogle af de evolutionære ændringer amniottandsættet
har gennemgået. Til undersøgelserne er
anvendt lysmikroskopi, scanning elektronmikroskopi,
røntgenanalyse, makroskopisk beskrivelse, acetat-,
acryl- og voksrekonstruktion, samt grafisk EDB-kortlægning
(B. Westergaard).
3.7 Undersøgelse af ultrastruktur af protonephridier
hos lavere invertebrater
Et projekt omhandlende protonephridie-struktur hos
lavere invertebrater fortsættes. Ultrastrukturen af
protonephridierne hos Nemertiner (slimbændler) og
Acanthocephaler (kradsere) undersøges med henblik
på en bedre forståelse af slægtskabsrelationer til andre
lavere dyr samt en forståelse afekskretionsorganernes
funktion hos lavere dyr. I undersøgelsen inddrages repræsentanter
for de to dyregrupper, der lever i forskellige
miljøer: på landjord, i ferskvand, i havvand samt
som indvoldsparasitter, hvorved det bliver muligt at
relatere ekskretionsorganernes bygning og funktion
med dyrets levevis (A.Jespersen i samarbejde med
J. Liitzen).
3.8 Spermiebygningen hos muslingekrebs (Ostracoda)
Arbejdet med komplettering og sammenfatning af
dette projekt er fortsat med sigte på kommende publicering.
Resultatet, som begynder at fremtræde klart,
er, at muslingekrebsenes spermier er meget forskellige
fra gruppe til gruppe, og der forekommer flere spermietyper
som er helt unikke i dyreriget. Også i cytologi
og bevægelsesmekanismer forekommer helt nye forhold,
der er ukendt hos andre dyr; hos én undergruppe
ligger f.eks. mitochondrierne (flere hundrede) inden i
cellekernen (K. G. Wingstrand).
3.9 Ultrastrukturelle undersøgelser over Loricifera
(Korsetdyr)
Trialdehyd-fixeret materiale af Loricifera fra Roscoff,
Frankrig (6 nye arter) er blevet brugt til TEM og SEM
undersøgelser. En komplet anatomisk beskrivelse på
ultrastrukturelt niveau af slægten Nanaloricus er næsten
fuldendt (R. M. Kristensen).
3.10 Korsetdyrenes biologi
Beskrivelsen af de første fire arter af dybhavsloriciferer
(3000-8000 m) påbegyndt. Der mangler stadig nogle
stadier af deres komplicerede livscycler, men en enkelt
art er så aberrant, at en ny familie vil blive oprettet. I
samarbejde med Dr. R. P. Higgins og Dr. R. Y. George
(USA) har vi nu bygget et trykkammer med video/
mikroskop, så korsetdyrenes bevægelser kan analyseres
(R. M. Kristensen i samarbejde med Y. Shirayama,
Japan, og R. P. Higgins, R. Y. George, USA).
3.11 A rktisk meiofauna
En monografi over Kinorhyncha fra Disko Bugt er
sendt i trykken. Ekskretionsorganernes ultrastruktur
hos en ny art af Echinoderes er blevet undersøgt ved
hjælp af TEM (R.M.Kristensen i samarbejde med
R. P. Higgins, USA).
3.12 Den evolutionære udvikling af terrestriske Heterotardigrada
Samtlige 15 slægter af terrestriske heterotardigrader
fra alle egne af jorden er blevet analyseret angående
deres evne til kryptobiose/parthenogenese, cyclomorphose
etc. Arbejdet er afsluttet med en monografi
på ca. 100 sider (R. M. Kristensen).
3.13 Postmetamorfosestadierne i rodkrebsenes livscyclus
Hos Rodkrebs (parasitiske krebsdyr) gennemløber
larverne efter fasthæftningen (settlingen) en meget
Det naturvidenskabelige Fakultet 777
kompliceret omdannelse (metamorfose). Hunlarverne
injicerer et cellemateriale i kommende nye værtsdyr.
Hanlarverne implanteres som stærkt reducerede
dværghanner i allerede etablerede hunlige parasitter,
hvor de fungerer som producenter af sædceller. Hos
begge køn består postmetamorfosestadierne kun af en
eller ganske fa celletyper, idet størstedelen af larven
går til grunde. Det betyder at væksten af postmetamorfosestadierne
må involvere en udstrakt grad af redifferentiation.
For at klarlægge disse forhold studeres
hanlige og hunlige parasitlarver før, under og efter
metamorfosen. Undersøgelserne er et led i et løbende
projekt over rodkrebsenes generelle biologi og sigter
på at klarlægge disse stærkt specialiserede parasitters
evolution fra deres ikke parasitiske slægtninge (rurer
og langhalse) (J. T. Høeg).
3.14 Undersøgelse afden seksuelle forplantning og larvemorfologi
hos koraldyret Gonactinia prolifera
Gonactinia prolifera anses for den mest primitive af alle
anthozoer (koraldyr). Det vides ikke om seksuel forplantning
overhovedet forekommer hos denne art, der
er særegen ved at formere sig ved tværdeling. I samarbejde
med Ib Svane, Kristineberg Marinbiologiske
Station, den svenske Skagerakkyst, er foretaget regelmæssige
indsamlinger over en længere periode, hvorved
det er konstateret, at arten er særkønnet og om efteråret
producerer planula-larver, der udvikles inde i
hunnens gastralhule (tarm). Projektet omfatter en beskrivelse
af kønsorganernes dannelse og struktur og af
larvernes ultrastruktur (J. Lutzen).
3.15 Elektronmikroskopiske og his to kemiske undersøgelser
over Xenoturbella
Xenoturbella er et ret gådefuldt dyr, hvis placering i
dyreriget er meget omdiskuteret. Placeringen er af væsentlig
fylogenetisk betydning. En nærmere karakterisering
af dyrets cellulære og vævsmæssige organisation
foretages gennem elektronmikroskopiske, lysmikroskopiske
og histokemiske undersøgelser. Det er
blevet påvist, at Xenoturbella er i besiddelse af en
yderst kompliceret extracellulær matrix. Specielt er
det fundne subepidermale membrankompleks af interesse.
Første del af arbejdet, der omhandler den extracellulære
matrix, er publiceret i 1986. Anden del af
undersøgelserne vedrører den yderst komplicerede epidermis,
hvor specielt de fundne intracellulære støttefibriller
er afinteresse, bl.a. gennem deres eventuelle
relation til intermediære filamenter. Dette arbejde er
næsten afsluttet. Undersøgelserne tyder foreløbigt på,
at Xenoturbella næppe tilhører turbellarierne som
tidligere foreslået (K.J. Pedersen i samarbejde med
L. R. Pedersen, Medicinsk-anatomisk Institut A, Panum
Instituttet).
3.16 Bryozoers (mosdyrs) finstruktur
Undersøgelserne over marine mosdyrs funktionelle
anatomi fortsættes med en elektronmikroskopisk analyse
af polypidets (»forkroppens«) struktur hos Crisia
(K.J. Pedersen i samarbejde med C. Nielsen, Zoologisk
Museum).
Anden virksomhed:
R. M. Kristensen: Referee for »Fourth International
Symposium on the Tardigrada, 1985« (Italien).
J. R. Nilsson: Referee for Journal of Protozoology
and Journal of Cell Science. J. R. Nilsson: Medlem af
Statens naturvidenskabelige Forskningsråd.
Hæderspriser:
Professor K. G. Wingstrand har d. 2. december 1986
modtaget Linnéprisen i zoologi fra Kungliga Fysiografiska
Sållskapet i Lund (Sverige).
Gæster og rejser:
J.T.Høeg: Ophold ved Scripps Institution of Oceanography,
U.S.A. (2'/2 md) og ved Station Biologique
de Roscoff, Frankrig (2 X 1 md). J. T. Høeg: Gæsteforelæser
ved Scripps Institution of Oceanography,
Smithsonian Institution, Friday Harbour Laboratories,
U.S.A.; ved University of Victoria, Canada og
ved Inst. fur Zoologie der Universitåt Wien, Østrig.
R. M. Kristensen: Gæsteforelæser ved Inst. fiir Polarokologie,
Christian-Albrechts-Universitåt zu Kiel,
Vesttyskland.
U. Midtgård: Deltager i International ornithologisk
kongres, Ottawa, Canada. U. Midtgård: Gæsteforelæser
ved New Mexico State University, U.S.A.
J. R. Nilsson: Deltager i »The Italian Conference
on Protozoology«, Padua, Italien. J. R. Nilsson: Gæsteforelæser
ved Aarhus Universitet.
B. Westergaard: Deltager i »7th International
Symposium on Dental Morphology«. Sept. md.
B.Westergaard: Forskningsophold ved Manchester
University.
Publikationer:
Hansen, B.L., Jans, H., Heltberg, A., Hansen, G.N.:
Autoantibodies against pituitary peptides in sera
from patient with multiple sclerosis. Acta Neurologica
Vol. 73 no 1, s. 79, København 1986.
—, Hansen, G.N., Scharrer, B.: Immunocytochemical
demonstration of a material resembling vertebrate
ACTH and MSH in the corpus cardiacum-corpus
allatum complex ofthe insect Leucophaea maderae.
CRC Handbook of Comparative Opioid and related
Neuropeptide Mechanisms. Vol. I, George B.
Stefano (ed.), s. 213-22, Boca Raton, Florida 1986.
Higgins, R.P., Kristensen, R.M.: New Loricifera from
Souheastern United States Coastal Waters. Smithsonian
Contributions to Zoology 438, s. 1-70, Washington
D. C. 1986.
Kinze, C.C., Sørensen, TB.: Oceaner af hvaler? København
1986, 56 s.
778 Universitetets årbog 1986
Kristensen, R.M., Sterrer, W.: Phylum Trdigrada
(Water bears). Marine Fauna and Flora of Bermuda,
Dr. Wolfgang Sterrer, s. 265-68, New York
1986.
—, Meier, T.: Oppdagelsen av en ny dyrerekke-korsettdyrene.
Fauna 39, s. 47-52, Oslo 1986.
—; Loricifera. Stygofauna Mundi, Dr. Lazare Botosaneanu,
s. 119-21, Leiden,Holland 1986.
Larsen, J., Nilsson, J.R.; A New Principle of Continuous
flow Celi Cultivation. Protoplasma 132, s.
99-106, Vesttyskland 1986.
Midtgård, U.: The peripheral circulatory system in
birds: A morphological and physiological study of
some adaptations to temperature regulation. København
1986, 54 s.
Munk, O.: A multifocal lens in the eyes of the mesopelagic
teleosts Trachipterus trachypterus (Gmelin,
1789) and T. arcticus (Briinnich, 1771). Archiv fur
Fischereiwissenschaft Vol. 37, s. 43-57, Berlin 1986.
Nielsen, J.G., Jespersen, A.; Morphometric changes
in ripening Omosudis lowei (Pisces, Omosudidae).
Arch. FischWiss 37, s. 59-67, Berlin 1986.
Nilsson, J.R.: The African heterotrich ciliate, stentor
andreseni sp. nov. and s. amethystinus Leidy. A
comparative ultrastructural study. Biologiske
Skrifter 27, s. 1-43, København 1986.
—; Eflects of chloramphenicol on the physiology and fine
structure of Tetrahymena pyriformis GL; Correlation
between diminishing inner mitochondrial
membrane and cell doublings. Protoplasma 135, s.
1-11, Vesttyskland 1986.
Nilsson, J.R., Weidner, E.: Endocytosis by and ofprotozoa.
Insect Sci. Applic Vol. 7, s. 401-06, England
1986.
Pedersen, KJ., Pedersen, L.R.: Fine Structural Observations
on the Extracellular Matrix (ECM) of
Xenoturbella bocki Westblad, 1949. Acta Zoologica
vol. 67, s. 103-13, Stockholm 1986.
Prentø, P: Cellular and intracellular localization of
catalase and acid phosphatase in the midgut oflumbricus
terrestris L.; A cell fractionation study.
Comp. Biochem. Physiol. 83 B, s. 385-90, England
1986.
Theisen, B., Zeiske, E., Breucker, FL: Functional
Morphology of the Olfactory Organs in the Spiny
Dogfish (Squalus acanthias L.) and the Small-spotted
Catshark (Scyliorhinus canicula (L.)). Acta Zoologica
Vol. 67, No. 2, s. 73-86, England 1986.
Wingstrand, K.G.: Niels Thydsen Meinertz, 14 november
1894- 31. oktober 1984. Vidensk. Meddr.
Dansk Naturh Foren. 146 (1985), s. 125-31, Danmark
1986.
Poul Prentø
2. Institut for Populationsbiologi
Stab:
VIP: Antal årsværk; 20,2.
Professor: B.Christensen.
Lektorer: J. Andreassen, S. Christensen, J. Dyck, O.
Hindsbo, P. Holter, H. Dreisig Jensen, L.Lau Jeppesen,
H. Lind, M. Miinster-Swendsen, G. Nachman,
B. Vest Pedersen, J. Rabøl, O. Tendal, B.Friis Theisen.
Adjunkter: K. E. Heller, O. C. Pedersen.
Niels Bohr stipendiat: T. Dabeisteen.
Seniorstipendiat: H. Noer.
Forskningsstipendiater: M. Bildsøe, M. Hvilsom.
TAP: Antal årsværk: 6,3.
J.Andersen, B.Brandt, M. Børgensen, L.Hoffmann,
V. Kiel, May-Britt Nielsen, P. Selmer Olsen, T. Simonsen,
O. Thernøe (orlov).
Ved instituttet arbejdes der indenfor et bredt spektrum
af populationsbiologiske og økologiske discipliner.
Instituttet er opdelt i fire arbejdsgrupper: Terrestrisk
økologi, etologi, parasitologi og evolutionsbiologi.
Inddelingen i arbejdsgrupper er dog så løs, at der
alt efter forskningsemne etableres samarbejde på
tværs af grupperne.
Forskningsvirksomhed:
1. Terrestrisk økologi
1.1 Jordbundsbiologi
Samspillet mellem planter og bakterier i rodzonen undersøges
for nærmere at kunne redegøre for planters
indflydelse på de mikroorganismer, som planternes
rødder er associeret med (rhizosfæren). Som model er
valgt en plante + den typiske rhizosfæreorganisme
Pseudomonas podet i steril jord. Som mål for P's aktivitet
undersøges graden af dens evne til denitrifikation,
som dernæst søges korreleret med planteaktiviteten.
1.1.1 Nedbrydning ved hjælp af mikroorganismer af
døde organismer i jord studeres med henblik på en angivelse
af tids- og stedsvariation. Som mål for nedbrydningsaktiviteten
anvendes denitrifikationsraten
(S. Christensen).
1.1.2 Som et led i en mere generel undersøgelse af
nedbrydning af organisk materiale i jord har kokassen
igennem en årrække været anvendt som studieobjekt.
Som et led i dette arbejde er der i indeværende år målt
total respiration i og borttransport af materiale fra kokasser
ved hjælp af mærkning med chromoxid
(N. Bohse-Hendriksen, P. Holter).
Det naturvidenskabelige Fakultet 779
1.1.3 I et samarbejde med forskere fra KVL, Statens
Skadedyrlaboratorium og AU er der i felten foretaget
undersøgelser af anti-parasitmidlet Ivermectins virkning
på kokassers nedbrydningshastighed og faunasammensætning
(P. Holter).
1.2 Populationsøkologi
Som et led i en langtidsanalyse af granvikleren Epinotia
tedella's økologi (skadedyr på rødgran) undersøges
p.t. nedbørens virkning på rødgrans vækst og resistensforhold
og de dertil knyttede virkninger på E. tedella's
populationsstørrelse og parasiteringsgrad. Flere
lokaliteter i Grib Skov anvendes for at fa et billede af
variationen. Arbejdet er et delprojekt, som skal indgå i
en samlet økologisk simuleringsmodel og en forstlig
prognosemodel for skadedyret E. tedella.
1.2.1 En række feltforsøg med brug af erfaringer fra E.
tedella-projektet er påbegyndt på Strødam for at klarlægge
ædelgranvikleren Epinotia porximana's populationsdynamik
med henblik på opstilling af en prognosemodel
for dette alvorlige skadedyr på ædelgran
(M. Miinster-Swendsen).
1.2.2 Som et led i den igangværende forskning omkring
modeller for biologisk bekæmpelse er der fortsat
studier over predator-byttedyr interaktioner. Projektet
vedrører rovmiden Phytoseiulus persimilis og dens
predation af væksthusspindemiden Tetranychus urticae
(skadedyr på agurkeplanter). Data hentes fra
drivhusundersøgelser af samspillet mellem agurk,
spindemiden og rovmiden. På baggrund af disse data
opbygges en delvis stokastisk simuleringsmodel til undersøgelse
af betydningen af rumlig heterogenitet for
dynamikken i et planteskadedyr-rovdyr system. Hensigten
er bl.a. at opbygge modeller, som kan benyttes
til stabilitetsanalyser af systemet og til bekæmpelsesstrategier
(G. Nachman).
1.2.3 På grundlag af eksperimentelle målinger af
sammenhængen mellem dyrkningsfaktorer og populationsudviklingen
hos nematoden Heterodera avena
(skadedyr i havre) søges opstillet en populationsdynamisk
simulationsmodel (O. C. Pedersen).
1.2.4 Studier over samspillet mellem overvintrende
løvsanger og lokale sangere på Acacie-savannen i Kenya
med henblik på konkurrence, der medfører forskydninger
i habitatvalg er fortsat. I forbindelse hermed
er der foretaget kritiske studier over begrebet karakterforskydninger.
Der er foretaget studier over variationen
fra ø til ø i tæthed og habitat-fordelinger af
Kanarie-øernes landfugle. Der er påbegyndt populationsstudier
af sortmejsen på Endelave (J. Rabøl).
1.2.5 På baggrund af fortsatte studier over snylteren
Mytilicola intestinalis's populationssvingninger over
en 10-årig periode analyseres de faktorer, der er bestemmende
for bestandsstørrelsen. Samtidig studeres
M. intestinalis's effekt på værten blåmuslingen Mytilus
edulis (B. Friis Theisen).
1.3 Adfærdsøkologi m.v.
1.3.1 En generel model for adfærdsmæssig temperaturregulering
er afprøvet på sandspringeren Cicindela
hybrida.
1.3.2 Der er endvidere foretaget studier over insekters
fourageringsstrategier, eksemplificeret ved humlebiers
fødesøgning i tjærenelliker og myrers fouragering
på bladluseekskrementer og ekstraflorale nektarier.
Det har vist sig, at humlebiernes søgemønster indenfor
en blomsterstand optimerer udbyttet af nektar
pr. blomst i sammenligning med udbyttet ved tilfældig
søgning. Hvad myrerne angår, har det vist sig, at der
er så mange myrer til stede under fourageringen, at
den enkelte myre ikke kan fouragere optimalt. Dette
forhold forklares som værende en funktion af konkurrence
fra andre koloniers myrer eller fra andre arter af
myrer (H. DreisigJensen).
1.3.3 Nattrækkende småfugles orientering ved hjælp
af jordmagnetismen er undersøgt ved forfly tningsforsøg.
Der er endvidere lavet forsøg med havesangere for
at studere vejrligets indflydelse på »trækuroen«
(J. Rabøl).
1.3.4 Undersøgelser over farvefremkaldende strukturer
i fjer hos grønne frugtduer Ptilinopus er afsluttet.
Spektrale data for grønne fjerpigmenter er bearbejdet.
Æg fra 2 års mislykkede yngleforsøg hos havørne er blevet
undersøgt for miljøgifte og evt. skalfortynding. Det
blev påvist, at miljøgifte kunne have været årsag til det
ene mislykkede yngleforsøg (J. Dyck).
2. Etologi
2.1 Almen etologi
Feltundersøgelser på Strødam over vinbjergsneglen
Helix pomatia's naturlige adfærd er fortsat. Der er
specielt foretaget studier af stedtilknytning ved overvintring
og migrationer. Unge individers rumlige adfærd
er undersøgt bl.a. ved hjælp af mærkningsforsøg.
Der er desuden foretaget eksperimentelle studier af
homing-evne og -strategi og orienteringsmåder.
2.2 Lydkommunikation
Studier over solsortesangens rolle som kommunikationssystem
er fortsat med undersøgelser over sangens
transmissionspotentiel samt kodningssystemets resistens
over for maskering af støj, udviskning/svækning
forårsaget af lyddæmpende faktorer i det naturlige
miljø. I laboratorieforsøg testes gennem sammenligning
af naturlig og manipuleret sang, hvorvidt compu780
Universitetets årbog 1986
terændrede sange forstås af og giver mening for artsfæller.
Det dynamiske aspekt i sangafgivelsen undersøges
ved hjælp af et nyudviklet digitalt lydafspilningsapparatur,
som muliggør eksperimentel tovejskommunikation.
I samarbejde med forskere fra DTH
og OU (T. Dabeisteen).
2.3 Stress-etologi
2.3.1 Med henblik på udvikling af stressbetingede fysiologiske
og adfærdsmæssige aviskriterier udføres selektionsforsøg
med husmus. Der selekteres i forskellige
stammer mod høj og lav stressfølsomhed.
2.3.2 Dominansforhold hos mink studeres samtidig
med at forskellige adfærdsmæssige og fysiologiske
stressmarkører undersøges.
2.3.3 Hos mus studeres muligheden for udvikling af
en kronisk-stressmodel til beskrivelse af den stressinducerede
leukæmi (L. L.Jeppesen, K. E. Heller).
2.3.4 Stressinducerede adfærdsforandringer undersøges
hos fisk specielt Poecilia velifera. 10 adfærdselementer
måles i ubelastede og i stressbelastede grupper
(M. Bildsøe).
2.4 Anvendt etologi
I samarbejde med Københavns Lufthavnsvæsen er
arbejdet omkring udvikling og kontrol af metoder til
nedsættelse af kollisionsrisikoen mellem fly og fugle
fortsat (H. Lind).
3. Parasitologi
Arbejdsgruppen undersøger populationsregulering,
resistensmekanismer og overfølsomhedsreaktioner i
forbindelse med parasitinfektioner. Forskellige hvirveldyr
inficeret med et udvalg af tarmparasitter anvendes
som modeller.
3.1 Der er fortsat in vitro undersøgelser over virkningen
af normale og immune sera fra forskellige dyr på
især bændelormene Hymenolepis diminuta, H. microstoma
og den humane form H. nana. Der er foretaget
undersøgelser af den antistof uafhængige complementtype
af H. diminuta, hvis destrobileringsfragmenter
undersøges elektronmikroskopisk med særligt
henblik på funktionelle forhold i tegumentet.
3.2 I et nystartet projekt eksperimenteres med inficerede
specielle mast-celle frie musestammer.
3.3 Der er fortsat undersøgelser med tarmikten Echinostoma
revolutum i rotter.
3.4 Iktens populationskinetik og værtens overfølsomhedsreaktioner
måles via cirkulerende og lokaliserede
eosinophile granulocyter, tarmmastceller og cirkulerende
overfølsomhedsantistof (IgE). Endvidere er der
fortsatte analyser af blod og vævsprøver fra værter inficeret
med rundormen Nippostrongylus brasiliensis
og kradseren Moniliformis moniliformis.
3.5 I et samarbejde med etologerne undersøges, hvorvidt
udskillelse af encellede parasitter (coccidier) fra
mink kan benyttes som parameter ved undersøgelse af
»modstandskraft« hos mink under forskellige stressog
infektionsforhold.
3.6 Flere af projekterne udføres i samarbejde med forskere
fra andre forskningsinstitutioner (Kelle University
UK, SBL Sverige, Montana State University
USA og Panum Inst.) Q. Andreassen, O. Hindsbo).
4. Evolutionsbiologi
Arbejdsgruppens overordnede målsætning er undersøgelser
over mekanismer bag opretholdelsen af genetisk
variation i naturlige populationer. Disse undersøgelser
er baseret på forskellige modeller.
4.1 Der er hos bænkebideren Trichoniscus pusillus efterhånden
påvist 8 forskellige triploide parthenogenetiske
kloner, der i deres forekomst viser korrelation
med bestemte habitattyper. De økologiske mekanismer
bag denne differentielle udbredelse undersøges.
Dette søges relateret til sideløbende undersøgelser
over det fylogenetiske slægtskab mellem de forskellige
kloner (B. Christensen, H. Noer, B. Friies Theisen).
4.2 For bedre at kunne forstå miljøfluktuationers indflydelse
på populationers genetiske sammensætning er
der påbegyndt sammenligninger af feltresultater hentet
fra flere års undersøgelser over 1) farvevariation
hos markgræshopper og 2) variationen i frekvensen af
bestemte PGM-alleler hos Trichoniscus pusillus med
teoretiske beregninger (simuleringer) (H. Noer).
4.3 Et udvalg afenchytræ-arter benyttes til forskellige
populationsgenetiske studier. Nogle parthenogenetiske
former undersøges efter samme principper som
skitseret under T pusillus-projektet. I et andet delprojekt
sammenlignes den genetiske variation hos arter
med hhvs. meiotisk og ameiotisk parthenogenese,
herunder også graden af polyploidi. Endelig undersøges
konsekvensen af alternerende sexuel og asexuel
formering, samt muligheden af at benytte polymorfe
enchytræ-arter til monitering (B. Christensen,
M. Hvilsom, B. Vest Pedersen).
4.4 Undersøgelser over kromosompolymorfier hos
dansemyglarven Chironomus plumosus i et antal sjællandske
søer er fortsat med henblik på at efterprøve
tidligere observerede korrelationer mellem bestemte
polymorfier og visse omgivelsesfaktorer (B. Vest Pedersen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 781
4.5 Det er påvist, at lyschok kan inducere mitoser i
visse hjerneafsnit hos fluelarver. Dette søges udnyttet
til isochromatid-farvning med henblik på at udvikle
en teknik til in-vivo test af mutagener (B.Christensen).
4.6 Populationsgenetiske studier over dam- og malermuslinger
i Suså-systemet er fortsat (M. Hvilsom,
B. Vest Pedersen).
4.7 Projektet vedrørende systematik, zoogeografi og
biologi hos Komokiacea (Foraminifera) og Xenophyophoria
er fortsat på grundlag af nyindsamlet materiale
fremskaffet under sommerens »Meteor-ekspedition.
Materialet som består af billeder og egentlige
prøver giver muligheder for at undersøge bl.a. ændringen
i vækstform som funktion af alder for en del af arternes
vedkommende. Projektet er iøvrigt udvidet
med undersøgelser over arter hørende til Astrorhizidae
og Schizamminidae (Foraminifera).
4.8 Arbejdet med systematik og forplantningsmønstre
hos skandinaviske og arktiske spongier, specielt
familien Humedesmiidae og slægten Halichondria er
fortsat.
4.9 Et nærmere samarbejde med Inst. f. Marinbiologi,
Bergen, er indledt.
4.10 Arbejdet med udarbejdelsen af en tidssvarende
nøgle over Europas ferskvandsspongier er fortsat (O.
Tendal).
Anden virksomhed:
J.Andreassen: Næstformand i World Federation for
Parasitologists.
B.Christensen: Medlem af Undervisningsministeriets
rådgivningsgruppe vedrørende udbygningen af
naturvidenskaberne ved Roskilde Universitetscenter.
K. E. Heller: Medlem af rådgivningsgruppe i EF
vedr. stress hos husdyr.
H. Lind: Formand for Strødamudvalget, næstformand
i tilsynsrådet for zoologiske haver. Medlem af
Bird Strike Committee Europe og Dansk Fuglekollisions
Komité. Medlem af bestyrelsen for Clements Legat
under Det naturvidenskabelige Fakultet.
M. Miinster-Swendsen: Formand for bestyrelsen
for universitetets Læsø-laboratorium.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
J.Andreassen: Referee ved »Experimental Parasitology
«.
B.Christensen: I redaktionskomiteen for »Zeitschrift
fur zoologische Systematik und Evolutionsforschung
«.
H. Lind: Medlem af redaktionskomiteen for
»Ethology« (tidl. »Zeitschrift fur Tierpsychologie«).
K.. E. Heller: Medlem af redaktionskomiteen for
»Behavioural Processes«.
O. Tendal: Redaktør af »Videnskabelige Meddelelser
fra Dansk naturhistorisk Forening«. Referee ved
»Sarsia«.
Gæster og rejser:
J.Andreassen deltog i »Coopers Animal Health
Symposium on the Immunobiology and Molecular
Biology of Cestode Infections«, Melbourne, Australien,
og i »6th International Congress of Parasitology«,
Brisbane, Australien (20.-29. aug.).
B. Christensen var gæsteforelæser ved Nordisk Forskerkursus:
»Evolution af Parthenogenesis«, Finse,
Norge (17.-23. sept.).
S. Christensen var gæsteforelæser ved Dansk selskab
for Miljøkemi (8. dec.).
T. Dabeisteen var gæsteforelæser ved Universitåt
Kaiserslautern, Vesttyskland (20. okt.).
K. E. Heller deltog i EF-rådgivningsgruppens møde
vedr. stress hos husdyr i Wageningen, Holland, og
har været gæsteforelæser ved Dansk Selskab for Arbejdsmedicin,
Københavns Forskerbyinitiativ, HK, i
Herning, KVL og Statens Husdyrbrugsforsøg,
Foulum.
H. Dreisig Jensen besøgte Archbold Biological Station,
Florida, USA, i forbindelse med et forskningsprojekt
(20. aug.-20. sept.). Var gæsteforelæser
på Århus Universitet (13. nov.).
L. Lau Jeppesen var gæsteforelæser ved Statens
Husdyrbrugsforsøgs Årsmøde i Herning og Statens
Husdyrbrugsforsøgs »Stress-seminar«, Foulum.
M. Miinster-Swendsen har holdt to gæsteforelæsninger
ved Uppsala Universitet, Sverige (okt.).
H.Noer var inviteret som gæsteforelæser ved »5.
Europæiske symposium over populationsbiologi og
evolution«, Utrecht, Holland (7.-14. sept.).
J. Rabøl deltog i »XIX Congr. Int. Orn.«, Ottawa,
Canada (22.-29. juni).
O. Tendal var inviteret medlem af den vesttyske
»Meteor«-ekspedition (21. juli-22. aug.) og var inviteret
som gæsteforelæser ved symposiet »Deep-sea
Protozoan Ecology«, Hamburg (5. maj).
Publikationer:
Bennike, O., Dyck, J.: A subfossil Lapland Bunting
Calcarius lapponicus feather from Vølvedal, North
Greenland. Ornis Scandinavica 17, s. 75-77, København
1986.
Bøgh, H.O., Christensen, J.P.B., Andreassen, J.:
Complement-mediated lysis in vitro of newly excysted
tapeworms: Hymenolepis diminuta Hymenolepis
microstoma, Hymenolepisnana and Hymenolepis
citelli. International Journal for Parasitology
16, s. 157-61, Oxford 1986.
Christensen, B., Noer, H.: Spatial and temporal com782
Universitetets årbog 1986
ponents of genetic variation in triploid parthenogenetic
Trichoniscus pusillus (Isopoda, Crustacea).
Hereditas 105, s. 277-85, Lund 1986.
Christensen, Bøgh, H.O., Andreassen, J.:
Hymenolepis diminuta: The effect of serum on
different ages of worms in vitro. International
Journal for Parasitology Vol. 16, s. 447-53, Oxford
1986.
Christensen, N.Ø., Knudsen,J., Andreassen,J.: Echinostoma
revolutum: Resistance to secondary and
superimposed infections in mice. Experimental Parasitology
Vol. 61, s. 311-18, Orlando 1986.
Christensen, S.: ^O-formation during soil Cropping.
Denitrification in the nitrogen cycle. Han L. Golterman,
s. 135-43, New York 1986.
Dreisig, H.: Temperaturregulering hos vekselvarme
dyr. Naturens Verden Arg. 1986, s. 45-54, København
1986.
—: Timing of Daily Activities in Adult Lepidoptera.
Entomol. Gener 12, s. 25-43, Stuttgart 1986.
Heller, K.E., Jeppesen, L.L.: Effects of social stress on
circulating eosinophil leukocytes and sexual behaviour
in ranch mink. Scientifur. 10 (3), s. 167-70,
Hillerød 1986.
Hindbo, O.: Leucochloridium på Bornholm. Fjælstaunijn
1, s. 44-47, Nexø 1986.
Jeppesen, L.L., Heller, K.E.: Stress effects on circulating
esinophil leukocytes, breeding preformance,
and reproductive success of ranch mink. Scientifur
10 (l),s. 15-18, Hillerød 1986.
—, Heller, K. E.; Måling af langtidsstress. Statens
Husdyrbrugsforsøg —Meddelelser 614, s. 4, København
1986.
Lind, H.: The problem of Black-headed Gulls (Larus
ridibundus) breeding near airports. Proceedings
18th Meeting Bird Strike Committee Europe, Copenhagen
1986 1986, s. 150-57, København 1986.
Miinster-Swendsen, M.: Et mål for vitalitet hos rødgran.
Skoven 18(hftl0), s. 440-42, København
1986.
Pedersen, B.V.: On microgeographic differentiations
of a chromosomal polymorphism in Chironomus
plumosus L. from Lake Tystrup-Bavelse, Denmark
(Diptera; Chironomidae). Hereditas 105, s. 209-19,
Lund 1986.
Rabøl, J.; Overvintrende løvsangere i Kenya. Konkurrerer
de med lokale sangere? Dansk Orn. Foren.
Tidsskr. 80, s. 72-73, København 1986.
Rabøl, J.: British rarities in a foreign perspective. British
Birds 79, s. 300-02, England 1986.
—: The Orientation of Vagrant Passerines on The Faroe
Islands, September 1984. Dansk Orn. Foren.
Tidsskr. 79, s. 133-40, København 1985.
Sørensen, G.: Comparison of social hierarchy in caged
voles and in freeliving voles (Clethrionomys glareolus)
by means of a multi-level method. Proceedings
Society for General Systems Research, International
Conference, Philadelphia. Vol.I, J. A. Dillon
(ed.), s. 34-43, Californien 1986.
Bo Vest Pedersen
2a. Læsø-Laboratoriet
Bestyrelse:
Mikael Miinster-Swendsen (formand), Tyge Christensen,
Bent Muus, Ole Lomholdt.
Bestyrelsen har i maj 1986 holdt møde med repræsentanter
fra Nordjyllands Amts Fredningskontor og
borgmester E. Malmose fra Læsø Kommune. Dette
resulterede i opstilling af farehegn og udsætning af far i
en del af Nordmarken, som naturpleje foranstaltning.
Den plejemæssige hugst blev besigtiget og de næste tiltag
blev planlagt. På universitetets arealer ved sydkysten
fortsættes et eksperiment med kvægdrift i indhegnet
skov, og herunder er der foretaget yderligere lysningshugster
i oktober 1986.
M. Miinster-Swendsen
3. Zoologisk Museum
Historie:
Universitetets zoologiske Museum oprettedes i 1862.
Indflytning i 1870 og overflytning til Universitetsparken
15 i 1963. Universitetets zoologiske Museum er
opstået ved en sammenlægning af universitetets samling
(Thomas Bartholins Naturalkammer i Domus
Anatomica, 1657-1676, Frederiks IH's Kunstkammer
ca. 1650-1821 og Museum Wormianum, ca. 1620-
1655) og med diverse tilgåede samlinger op gennem
årene, indtil de samles under betegnelsen »Universitetets
zoologiske Museum« i 1862.
Stab:
VIP: Antal årsværk 25,1.
Professor: Bent Muus.
Lektorer: Kim Aaris-Sørensen, Nils Møller Andersen,
Hans Baagøe, Henrik Enghoff, Jon Fjeldså, Tove Hatting,
Jean Just, Jørgen Kirkegaard, Jørgen Knudsen
(ekstern lektor), Niels Peder Kristensen, Ole Lomholdt,
Leif Lyneborg, Ole E. Meyer, Claus Nielsen,
Jørgen Nielsen, Børge Petersen, Godtfred Høpner Petersen
(orlov), Kay W. Petersen, Niels Otto Preuss, Erik
Rasmussen, Jens B. Rasmussen, LHrik Røen, Ingrid
Sørensen, Torben Wolff.
Seniorstipendiat: Kathejensen.
Kandidatstipendiat: Stig Andersen.
Forskningsrådstipendiater: Morten Meldgaard, Verner
Michelsen.
Det naturvidenskabelige Fakultet 783
Fondslønnede stipendiater: Peter Nielsen, Jens Bocher.
TAP: Antal årsværk: 51,1.
Personalekategorier: 9 konservatorer (1 på orlov), 1
fotograf, 1 værkstedsleder, 1 materialforvalter, 1 materialforvalterass.,
1 reprotekniker, 1 teknisk tegner, 2
malere, 1 tegner, 2 overlaboranter, 1 histolaborant, 6
laboranter, 3 laboratorieteknikere, 1 overassistent, 19
assistenter, 1 kontorassistent, 2 snedkere, 2 elektrikere,
1 smed, 1 kedelsmed, 1 maskinarbejder, 1 kontorbetjent,
5 laboratoriebetjente, 3 medhjælpere, 1 rengøringsleder.
Rengøringsassistenter: 26.
Studenterkustoder: 20.
Desuden fast tilknyttet 1 forskningsbibliotekar og 1
pædagogisk leder ved Skoletjenesten.
Forskn i ngsvi rksomhed:
Museets primære forskningsområder er zoologisk systematik
og zoogeografi. Forskningen koncentreres
om udvalgte dyregruppers taxonomi (beskrivelse,
navngivning, klassifikation), fylogeni (slægtskabsforhold)
og evolution belyst ved sammenlignende morfologiske,
biologiske, zoogeografiske og andre relevante
undersøgelser. Desuden arbejdes der med udvalgte
regioners faunistik, herunder den danske dyreverdens
sammensætning og udvikling. Museets forskning
tager først og fremmest udgangspunkt i de omfattende
videnskabelige samlinger og deres bearbejdelse.
Da museets videnskabelige stab langt fra er i
stand til at dække alle dyregrupper, er forskningen i
høj grad baseret på et internationalt samarbejde.
Museet har således i 1986 haft gæsteforskere fra mange
lande, de fleste i kortere tidsrum. Foruden de ansattes
egne publikationer er der i 1986 registreret ca.
151 afhandlinger, der helt eller delvist er baseret på
museets materiale.
Zoologisk Museum er opdelt i tre videnskabelige afdelinger,
udstillingsafdelingen, værkstederne og administrationen.
1. Hvirveldyrafdelingen
Afdelingens forskning tager sit udgangspunkt i studier
af fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr. Nogle af
disse grupper — fugle og pattedyr - er taxonomisk så
velkendte, at forskningen her især har koncentreret sig
om fylogeni, zoogeografi og generel biologi, i modsætning
til fisk, padder og krybdyr, hvor slægtsrevisioner
med tilhørende nybeskrivelser stadig udgør den væsentligste
del af forskningen. Som noget særligt for
hvirveldyrafdelingen gælder det, at den har en kvartærzoologisk
sektion, der forsker i hvirveldyrenes udvikling
og udbredelse gennem kvartærtiden i især
Danmark og Grønland, herunder de domesticerede
dyrs tidligste historie. Museets fugleringmærkning
hører også naturligt til på hviveldyrafdelingen. Ringmærkningssektionen
står for ringmærkningsarbejdet i
Danmark og Grønland samt på Færøerne.
Det er karakteristisk for meget af afdelingens forskning
- hvad enten den udføres af de fastansatte, eller
den leveres af de mange eksternt lønnede og ulønnede
medarbejdere — at den har stor betydning for andre instansers
arbejde med naturbevarelse og fredningsplanlægning
i såvel ind- som udland.
1.1 Dybhavsfisk
1.1.1 Fortsat revisionen af slægter af ophidiiforme
dybhavsfisk (delvis sammen med udenlandske kolleger).
Afsluttet beskrivelse af to nye ophidiid-slægter
samt et arbejde om den bathypelagiske slægt Omosudis
(med A.Jespersen (E. Bertelsen, J. G. Nielsen)).
1.1.2 Bearbejder abyssale Ipnopidae fra »Discovery
« (sammen med N. Merrett, IOS, Wormley, England)
(J. Nielsen).
1.1.3 Næsten afsluttet revisionen af ålefamilien Monognathidae
Q.Nielsen, E.Bertelsen). Afsluttet revisionen
af dybhavstudsefisk-familien Himantolophidae
(sammen med G. Krefft, Hamburg) (E. Bertelsen).
1.2 Ulke fisk
Afsluttet arbejde om ulkeunderordenen Cottoidei's
systematik, især baseret på øresten (L. Thomas).
1.3 Afrikanske slanger
Afsluttet arbejde over de østafrikanske former af den
trælevende slangeslægt Dipsadoboa. Påbegyndt arbejde
over de vestafrikanske former af samme slægt
(J. B. Rasmussen).
1.3.1 Fortsat studiet af den allestedsnærværende afrikanske
slangeslægt Crotaphopeltis og fortsat undersøgelser
af afrikanske slangers udbredelsesmønster.
1.4 Havslanger
Undersøgelser af havslangeslægten Hydrophis (A.
Redsted Rasmussen).
1.5 Andesbjergenesfuglefauna
1.5.1 Arbejdet med afslutningen af tekst og illustrationsmateriale
til håndbog over Andesbjergenes fugle
samt færdiggjort flere mindre faunistiske skrifter om
samme emne (J. Fjeldså, N. Krabbe).
1.5.2 Arbejdet med Andesbjergenes flora i relation til
fuglefaunaen (D. Boertmann).
1.5.3 På bestilling af ICBP udarbejdet oversigtsartikel
om status for fugle i græslandene i Andesbjergene
og Patagonien (J. Fjeldså).
784 Universitetets årbog 1986
1.6 Fugletaxonomi, -fylogeni og -zoogeografi
1.6.1 I forbindelse med organisationen af et symposium
(under XIX Int. Orn. Congr.) om fugleungers tilpasning
undersøgtes kompatibilitet mellem variation i
ungekarakterer og fylogenier baseret på DNA-DNAhybridisering
(J. Fjeldså).
1.6.2 Arbejdet med lommernes fylogeni (D. Boertmann).
1.6.3 Fortsat arbejdet med geografisk variation hos
nordlige vadefugle, med særligt henblik på co-evolution
og karakterforskydning mellem nærtstående sympatriske
arter (S. Springborg).
1.6.4 Påbegyndt arbejde med raceadskillelse hos islandsk
ryle samt disse racers indbyrdes forekomst i
Danmark (K. Malling Olsen).
1.7 Fugleringmærkning og -økologi
1.7.1 Fortsat analyser af ringmærkningsmaterialet og
studiet af grågåsebestanden i Utterslev Mose og
strandfuglebestanden ved Rågø, Nordlolland
(N. C). Preuss).
1.7.2 Fortsat svaneundersøgelserne og (i samarbejde
med Ph. Bacon, Inst. Terr. Ecology, Grange-over-
Sands, England) indledt en undersøgelse afforbindelsen
mellem visse arvelige egenskaber og adfærdsmæssig
tilpasning til kolonirugning (P. Andersen-Harild).
1.7.3 Fortløbende undersøgelser af Grønlands havfuglebestande,
specielt den kortnæbbede lomvie
(K. Kampp).
1.7.4 Afsluttet og publiceret arbejde med titlen: Ecology
of bird communities in eutrophicated lakes in
Northern Zealand, Denmark, with special emphasis
on fisheating birds (I. Woollhead).
1.7.5 Afsluttet arbejde med titlen: Bestandsudvikling
og habitatsvalg hos et vandfuglesamfund i den eutrofe
Utterslev Mose (S. Brøgger-Jensen).
1.7.6 Bearbejdning af måge-Aerneobservationer fra
Blåvand fuglestation 1963-77 (H. Meltofte).
1.8 Flagermus
1.8.1 Fortsat arbejdet med Zoologisk Museums flagermusprojekt:
Analyse og sammenligning afinsektædende
flagermusfaunaer hvad angår diversitet i vingemorfologi,
flugtstilarter og habitatvalg suppleret med
faunistiske undersøgelser. I år specielt feltstudier af to
mellemeuropæiske arter (Sydtyskland og Schweiz)
samt faunistiske undersøgelser i Danmark
(H. J. Baagøe).
1.8.2 Forskning vedrørende rabies hos danske flagermus
i samarbejde med Statens veterinære Serumlaboratorium,
Veterinærdirektoratet m.fl. To manuskripter
er under udarbejdelse i denne forbindelse, og arbejdet
giver tillige faunistiske resultater (H. J. Baagøe).
1.9 Hvaler
Marsvinets status, intraspecifikke variation og vandringer
i danske og tilstødende udenlandske havområder
samt studier af den danske hvalfauna (C. C. Kinze).
1.10 Danmarks kvarUrzoologi
1.10.1 Fortsat større oversigtsarbejde over den geografiske
og kronologiske udbredelse — og udvikling af—
den danske kvartære pattedyrfauna. I det forløbne år
har især de bornholmske fund været genstand for en
revurdering, bl.a. gennem udtagelse af større serier til
kulstof-14 analyser (K. Aaris-Sørensen).
1.10.2 I forbindelse med undersøgelser over danske
vildhestefund fra overgangen sen/postglacialtid, og
med pollenanalyser af nye fund af andre større pattedyr
fra denne tid, undersøges vegetationsudviklingen i
senglacialtiden (I. Sørensen).
1.10.3 Fortsatte undersøgelser af subfossile husdyr i
Norden, specielt far, kvæg og hunde, samt af primitive
recente racer af nordiske landracefar (T. Hatting).
1.10.4 Analyse af knoglematerialet fra én af maglemose-
kulturens bopladser i Holmegårds Mose (Holmegård
V) (P. H.Jensen).
1.10.5 Analyser af knoglematerialet fra kongemosekulturens
boplads ved Argus-grunden og Pedersborg
Voldsted, Sorø (U. Møhl).
1.10.6 Afsluttet analyse og udarbejdet manuskript
om fiskeknoglematerialet på den klassiske boplads Ertebølle.
Fortsat analyser af fiskeknogler fra diverse ertebølle-
bopladser ved Vedbæk og Bjørnsholm, samt
påbegyndt analyse af fiskeknogler fra jernalderbopladsen
Sejlflod (I. B. EnghofT).
LU Grønlands kvartærzoologi
1.11.1 Afsluttet og publiceret arbejde om det grønlandske
rensdyrs zoogeografi, taxonomi og populationsdynamik
samt fortsat et arbejde om størrelsesvariation
hos recente og subfossile rensdyr (sammen
med D. Klein og S. Fancy, University of Alaska
(M. Meldgaard)).
1.11.2 Påbegyndt licentiatprojekt med titlen: Grønlands
fauna kvartærzoologisk belyst (M. Meldgaard).
Det naturvidenskabelige Fakultet 785
1.12 Andre projekter
1.12.1 Arbejder på afhandling om arters antievolutionsmekanismer
(»Survival of the unfit«) samt på en
afhandling om hukommelsens aldersforandring
(F. W. Bræstrup).
1.12.2 Fortsat arbejdet med klima- og populationssvingninger
i Grønland (Chr. Vibe).
2. Den marine invertebratafdeling
Afdelingens arbejdsområde omfatter hvirvelløse dyr
(invertebrater), dog ikke insekter og spindlere, der behandles
på den entomologiske afdeling. Afdelingens
medarbejdere har i mange år især beskæftiget sig med
dyr, der har en marin levevis, og forskningen har i de
forløbne år især drejet sig om disse dyrs taxonomi,
klassifikation, individudvikling, slægtskabsforhold og
evolution, samt om økologi og faunistik. Desuden er
der arbejdet med forskellige marine emner, bl.a. forurening
og naturfredning.
2.1 Hydrozoernes livscyklus og evolution
Systematisk forskning af capitate hydroider er fortsat
og der arbejdes bl.a. med identifikation og beskrivelse
af en række nye arter afTubulariidae. Arbejdet med et
medusozo-bind til serien Danmarks Fauna fortsættes
(Kay W. Petersen).
2.2 Børsteormenes systematik og zoogeografi
2.2.1 Bearbejdelsen af de resterende 7 familier af
vestafrikanske havbørsteorme (Polychaeta) fra Atlantide
og Gaiathea ekspeditionerne er tilendebragt og
manuskript afleveret. Flar sorteret Galathea's bathyale
og abyssale havbørsteorme til familier og har påbegyndt
en videnskabelig bearbejdelse af skælryggene
fra denne ekspedition (Jørgen B. Kirkegaard).
2.2.2 Registreringen af lægeiglens (Hirudo medicinalis)
forekomst i landet er fortsat. Desuden arbejdes
med fortsatte systematiske og zoogeografiske undersøgelser
af de danske unionider (Pia Baagøe).
2.2.3 Fortsat revisionsarbejdet med børsteormeslægterne
Pholoe og Chaetopterus og påbegyndt ms om
begge. Har revideret slægten Zeppelina (sammen med
J. David George, British Museum (Nat.Hist.)). Genbeskrevet
slægten Pseudocirratulus og er (sammen
med J.David George) ved at revidere ctenodrilideslægten
Raricirrus. Påbegyndt kommentarer til ormebeskrivelserne
i en oversættelse af Fauna Groenlandica
(Fabricius 1780) (Mary E. Petersen).
2.2.4 Regnorme (Lumbricidae) i Danmark, systematik
og faunistik. Arbejdet med færdiggørelsen af et
bind til Danmarks Fauna er fortsat (Martha Weis
Clausen).
2.3 Mosdyrs og armfødders systematik, metazoernes fylogeni
2.3.1 Undersøgelserne over de forskellige dyregruppers
ciliebånd er kompletteret ved elektronmikroskopiske
studier af tidligere indsamlet materiale og ved
undersøgelser over nyt materiale indsamlet under ophold
ved Friday Harbor Laboratories, og manuskript
er udarbejdet. Et mindre arbejde om fylogenetiske relationer
mellem Cnidaria og Ctenophora er afsluttet.
Arbejdet med manuskript til entoproct-bindet i Synopses
of the British Fauna er intensiveret (Claus
Nielsen).
2.3.2 Bearbejdelsen af Islands bryozoer er fortsat
(Karen Bille Hansen).
2.4 Krebsdyrs systematik, fylogeni og zoogeografi
2.4.1 Arbejdet med en revision af de siphonoecetide
tanglopper er fortsat, især baseret på australsk og øvrigt
indo-pacifisk materiale. Herunder er påbegyndt
udarbejdelse af endeligt manuskript om australske repræsentanter
for undergruppen concholestider. Et arbejde
om slægten Concholestes, med beskrivelse af en
ny art fra Oman er antaget til trykning (Steenstrupia).
Herudover er færdiggjort to manuskripter om australske
ampithoide tanglopper (slægten Pseudopleonexes
og Melanesius n.stat.). Sideløbende hermed er sammen
med T. Wolff påbegyndt en revision af isopodslægten
Santia med tilgrænsende slægter, baseret på
materiale indsamlet i Phuket, Thailand 1982 (Jean
Just).
2.4.2 Videreført bearbejdelse af decapoder fra Renell
Isl. Udredning af slægtskabsforholdet i isopodfamilien
Antiasidae i forbindelse med beskrivelse af ny
slægt. Arkivstudier af international havforskningssamarbejde
der førte til dannelse af Scientific Committee
on Oceanic Research samt SCORs tidlige historie.
Bidrag til italiensk produceret værk om ekspeditioner
og museer (Torben Wolff).
2.5 Bløddyrs systematik, zoogeografi og økologi
2.5.1 Arbejdet med marine mollusker fra Vestafrika
er fortsat. Et arbejde sammen med Dr. A. Beu, New
Zealand er færdiggjort og antaget til trykning; molliiskerne
fra projektet »Guinean Trawling Survey« er
næsten færdigbestemt og et ms er påbegyndt. Arbejdet
med dybhavsmuslinger er fortsat, idet der dels er arbejdet
med bestemmelse af materiale fra Porcupine
Sea Bight, dels er bestemt et mindre materiale fra
»Great Meteor East Site«, 5430 m dybde. En foreløbig
rapport om sidstnævnte er udarbejdet og tilstillet
Inst. of Oceanogr. Sciences, Wormley, UK, som forestår
projektet (Jørgen Knudsen).
2.5.2 Studier over grønlandske fossile muslinger i
samarbejde med Annie Vedelsby og systematiske stu786
Universitetets årbog 1986
dier over familien Cardidae (Godtfred Høpner Petersen).
2.5.3 Efter indsamlinger af levende materiale af
dyndsnegle fra vestmediterrane brakvandslaguner er
indledt forsøg på avl med danske arter med henblik på
afklaring af en række identitetsproblemer. Sideløbende
gennemføres morfologiske undersøgelser på et større
konserveret materiale (Bent Muus sammen med
J. Hylleberg, Aarhus Universitet).
2.5.4 Eksperimentelle og morfologiske studier af ascoglosse
opisthobranchers adfærdsøkologi og fylogeni
er fortsat. Arbejdet med en elektroforeseundersøgelse
af allozymer hos danske ascoglosser (sammen med
B. Theisen, Inst. f. Populationsbiologi, KU) er ligeledes
fortsat (KatheJensen).
2.6 Pighudenes fylogeni, systematik og zoogeografi
2.6.1 Arbejder med de nordatlantiske og arktiske
søstjerner, specielt slægten Leptasterias. Desuden
med et bidrag om C. F. Liitken til en bog om 1800-tallets
echinodermforskere (Fritz Jensenius Madsen).
2.6.2 Sammen med D. S. M. Billett, Inst. of Oceanogr.
Sciences, Wormley, UK arbejdet på en afhandling
om holothurieslægterne Echinocucumis og Ypsilothuria
og på en anden afhandling (sammen med
D.J. McKenzie, Univ. of Leeds, UK) om slægterne
Thyonidium og Orcula. Desuden arbejdet på en biografisk
afhandling om den svenske echinodermforsker
Hjalmar Theél (1848-1937). Arbejdet med holothuriebindet
til serien »Marine Invertebrates of Scandinavia
« er blevet fortsat (Bent Hansen).
2.6.3 Fortsat følgende undersøgelser; De rostrate pedicellariers
udvikling, funktion og forekomst (sammen
med A.C.Campbell, Univ. of London, UK), spatangoidernes
ydre og indre organers morfologi og funktion
(sammen med U. Asgaard, Inst. f. historisk Geologi,
KU), gravende søpindsvins bearbejdning af sedimentet
(sammen med R. Bromley og U. Asgaard, begge
forannævnte inst.), skelet- og vævsstrukturer hos echinothurioiderne,
postlarvale og voksne Hemiaster
experigitus Lovén (MS sammen med J.D. Gage, Oban,
LIK). Afsluttet undersøgelse af lygte, tænder og
skelet hos juvenile Echinoneus cyclostomus
H.L.Clark og et manuskript herom er færdiggjort
(Margit Jensen).
2.7 Øvrige projekter
2.7.1 Hydroidebevoksninger i Isefjord, fouling-problemer
(Anders Søgaard, specialeprojekt).
2.7.2 Beskrivelse af en ny børsteormeart fra Øresund
(Danny Eibye-Jacobsen, del af specialeprojekt).
2.7.3 Model for den biologiske dynamik i saltsøen i
Margrethe Kog i Tøndermarsken (Poul Aarøe som
del afspeciale, Zool.Mus. på kontrakt med Fredningsstyrelsen).
2.7.4 Planktonomsætning i Isefjord (Jan Kristensen,
specialeprojekt).
3. Den entomologiske afdeling
Afdelingens forskning består i taxonomiske, fylogenetiske
og faunistiske studier over insekter og andre
landlevende leddyr. Taxonomi er hovedgrundlaget
for al beskrivelse og forståelse af dyreverdenens mangfoldighed;
disciplinen omfatter beskrivelse af nye arter,
revision af dårligt kendte arter, klassifikation afarterne,
samt udarbejdelse af bestemmelsesnøgler. Fylogeni
er læren om slægtskabsforholdene mellem de
mange arter, slægter, familier m.m., samt om deres
biologiske udvikling. Fylogeni bygger i særdeles høj
grad på taxonomi, men kræver ofte udvidede undersøgelser
af detaljer i dyrenes bygning. Faunistik er studiet
af arternes udbredelse. Faunistiske data danner
grundlaget for belysning af biogeografiske problemer.
Faunistiske studier over danske insekter m.m. er af
særlig betydning, fx for fredningsplanlægning.
3.1 Semiakvatiske tægers systematik
Revisionen af de marine tæger tilhørende underfamilien
Haloveliinae (familien Veliidae), samt af deres
ferksvandslevende slægtninge, er fortsat (Nils Møller
Andersen).
3.2 Aculeate hvepses systematik og faunistik
3.2.1 Revisionen afgravehvepseslægten Sericophorus
mangler stadig en del illustrationer. Beskrivelsen af
nye Miscophus-arter fra den afrotropiske region er
fortsat, lige som revisionen af danske guldhvepse. En
revision af skandinaviske bier er påbegyndt, med henblik
på udarbejdelsen af et bestemmelsesværk (Ole
Lomholdt).
3.2.2 To arbejder om indo-australske Polistes-arter er
afsluttet og i trykken. Revisionen af de orientalske og
især de palæarktiske fløjlsmyrer (familien Mutilidae)
er fortsat, stadig med hovedvægt på de afj. C. Fabricius
beskrevne arter og disses nærmeste slægtninge: I
den forbindelse er behandlet over 3.500 eksemplarer
(Børge Petersen).
3.2.3 En revision af skandinaviske arter af familien
Dryinidae er påbegyndt (Michael Andersen, specialeprojekt).
3.3 Primitive sommerfugles anatomi og systematik
I samarbejde med E. S. Nielsen, CSIRO, Canberra, er
systematiske og anatomiske studier over den primitive
australske familie Lophocoronidae og over den primiDet
naturvidenskabelige Fakultet 787
tive rodæderslægt Fraus fortsat. I samarbejde med
R. M. Kristensen, Inst.f. Cellebiologi og Anatomi er
studiet af larvekutikulaen hos urmøl (Micropterigidae)
genoptaget (Niels Feder Kristensen).
3.4 Fluers systematik
3.4.1 Studier over palæarktiske, afrotopiske og orientalske
stiletfluer (familien Therevidae) er fortsat; herunder
er afsluttet to artikler om afrikanske arter, to artikler
(i samarbejde med A. Nagatomi, Kagoshima)
om japanske arter, et katalog (i samarbejde med M. E.
Irwin, Champaign, Illinois) over australske-oceaniske
ater samt et bidrag til kataloget over palæarktiske
fluer (Leif Lyneborg).
3.4.2 Den systematiske og faunistiske bearbejdelse af
de skandinaviske arter af Tachininae (en gruppe snyltefluer)
er fortsat. I forbindelse hermed er mange problemer
vedrørende den systematiske placering af de
basale grupper Siphonini og »Neaerini« blevet løst,
og et manuskript om de europæiske arter af slægten
Phytomyptera er afsluttet. Et manuskript om klassifikationen
afgruppen Graphogastrini er under udarbejdelse
(Stig Andersen).
3.4.3 Den systematiske og faunistiske bearbejdelse af
de skandinaviske blomsterfluer (familien Anthomyiidae)
er fortsat. I forbindelse hermed er afsluttet en revision
på verdensplan af koglefrøfluer, en bearbejdelse
af brandbæger-blomsterfluer og (i samarbejde med
D. M. Ackland, Oxford) en revision afet artskompleks
i slægten Phorbia (Verner Michelsen).
3.4.4 Den systematiske og faunistiske bearbejdelse af
skandinaviske kødfluer (familien Sarcophagidae) er
afsluttet, ligesom revisioner af kødflue-arter beskrevet
af Fabricius, Fallen, Zetterstedt og Rondani (Thomas
Pape).
3.5 Grønlands insektfauna i fortid og nutid
En revision af den nutidige grønlandske billefauna er
afsluttet. En bearbejdelse afsubfossile insektrester fra
den 2 millioner år gamle Kap Københavnformation,
Peary Land, er påbegyndt (Jens Bocher).
3.6 Artsdannelse og evolution af tusindben på isolerede
øer
Efter at nogle rent taxonomiske-morfologiske arbejder
om tusindben-ordnen Julida er afsluttet (dels en revision
af den store slægt Nepalmatoiulus med 52 arter
(heraf 46 nybeskrevne), dels fire små faunistiske arbejder),
er emnet »ø-artssværme« af tusindben taget op
igen. I forlængelse af tidligere studier over artssværme
i slægterne Cylindroiulus og Acipes på Madeira er påbegyndt
en analyse af de makaronesiske arter af slægten
Dolichoiulus. Denne slægt er særligt artsrig på De
kanariske Øer, hvorfra foreløbig omkring 20 arter er
konstateret (de fleste ubeskrevne), men er også repræsenteret
på Madeira-, Selvage- og Kapverde-øerne.
Det er planen 1) at beskrive arterne, 2) så vidt muligt
at analysere deres indbyrdes slægtskabsforhold og
korrelere disse med udbredelsen, 3) at analysere den
morfologiske variation (arterne dækker bl.a. et betydeligt
størrelsesspektrum) og om muligt korrelere arternes
bygning med deres levested. I år er først og
fremmest Tenerife's arter blevet studeret rent taxonomisk-
morfologisk (Henrik EnghofT).
3.7 Danske og arktiske ferskvandskrebsdyr
Udarbejdelsen af et dafnie-bind til serien »Danmarks
Fauna« er fortsat. I forbindelse hermed kortlægges
de danske, specielt de bornholmske, arters udbredelse.
En bearbejdelse afsubfossile krebsdyrrester
m.m. fra Kap København (jvf 3.5) (LHrik Ib Røen).
3.8 Øvrige projekter
3.8.1 Adephage vandbiller, fortsat (Mogens Holmen,
fortsættelse af afsluttet specialeprojekt). Skandinaviske
vandkærer, afsluttet (Michael Hansen, specialeprojekt).
Danske smælderes udbredelse fortsat (Ole
Martin). Fund af småsommerfugle i Danmark, fortsat
(Ole Karsholt, i samarbejde med flere). Skallingens
sommerfuglefauna, afsluttet (Ole Karsholt).
3.8.2 Syd- og mellemeuropæiske stængelmøl (familien
Ochsenheimeriidae), fortsat (Ole Karsholt).
3.8.3 Oversigt over europæiske småsommerfugle af
slægterne Anacampsis og Aristotelia (familien gelechiidae),
påbegyndt (Ole Karsholt).
3.8.4 Tusindbens postembryonale udvikling, fortsat
(Henrik Enghoff, i samarbejde med J.G. Blower,
Manchester, og VV. Dohle, Berlin).
3.8.5 Revision af tusindben i Cylindroiulus truncorum-
gruppen (Henrik Egnhoff, i samarbejde med
Z. Korsås, Budapest).
3.8.6 Miden Penthaleus major's påvirkning af høproduktionen
i subarktisk Grønland, fortsat (Peter
Nielsen).
3.8.7 Zoologiske genstande i Det kongelige Kunstkammer
(1650-ca. 1828), påbegyndt (Peter Nielsen).
3.8.8 Synatrope danske mejere, især med henblik på
en tilsyneladende nyindvandret, men uhyre udbredt
og talrig art (Henrik EnghofT).
De videnskabelige samlinger:
Flere af museets ansatte, stipendiater og specialestuderende
har i årets løb deltaget i ekspeditioner eller
indsamlingsrejser i Danmark, Sydamerika, Thailand,
788 Universitetets årbog 1986
Australien, USA, Frankrig, Hongkong, Grønland,
Tunesien, Grækenland og Vesttyskland bekostet af universitetet
samt diverse fonde.
Museet har desuden modtaget et større antal gaver.
Samlingerne er derved blevet forøget med følgende
materiale: Fiskesamlingen har faet 447 nye eksemplarer,
heraf er 107 Cottidae fra Fishery Center, Seattle
en gave. Padde/Krybdyr-samlingen har haft en tilgang
på ca. 100 eksemplarer og fuglesamlingen 690
eksemplarer. I pattedyrsamlingen er indgået 801 eksemplarer,
fortrinsvis flagermus og hvaler, og hertil
kommer 82 eksemplarer i depot for Fredningsstyrelsen.
De kvartærzoologiske samlinger har modtaget
135 nye fund, det være sig enkelte knogler, enkelte skeletter
eller store bopladsmaterialer bestående af i tusindvis
af knogler — og endelig er samlingen forøget
med 34 recente skeletter til brug for sektionens komparative
samling. Samlingen af marine invertebrater er
forøget med talrige mindre samlinger af især krebsdyr
og bløddyr fra næsten alle dele af verden. Desuden betydelige
materialer af bløddyr dels fra Grønlands Fiskeri-
og Miljøundersøgelser, dels fra Phuket, Thailand.
Den entomologiske afdeling har haft en samlet
tilgang på ca. 26.000 eksemplarer fordelt på 91 større
eller mindre samlinger. Herunder 3.350 danske tusindben
og mejere (skænket af B. Degerbøl), 670 bladluspræparater
(skænket af O. E. Heie), 2.100 danske
ugler (skænket af E. Palm), 700 brachycere fluer fra
Spanien (skænket af V. Michelsen), 500 calyptrate
fluer (skænket afT. Pape), 1.900 hvepse fra Botswana
(skænket af P.Forchhammer), 700 insekter fra Stillehavsområdet
(skænket afN. L. H. Krauss), 3.100 græske
insekter, overvejende hvepse (skænket af G. Christensen)
og 7.300 insekter fra Tunesien (samlet af O.
Karsholt, O. Lomholdt, O. Martin og V. Michelsen).
I bytte eller som gave er afgivet 1848 eksemplarer fordelt
på ca. 800 arter til 32 udenlandske forskere og institutioner.
Museets ansatte har ekspederet 429 udlån og 172
indlån samt besvaret et stort antal forespørgsler fra
enkeltpersoner samt offentlige og private institutioner.
Udstillings- og formidlingsvirksomhed:
Den daglige ledelse af udstillingerne og værkstederne
er blevet varetaget af henholdsvis udstillingsleder Ole
E. Meyer og værkstedsleder Hans Madsen.
Besøgstallet blev på i alt 165.790, hvoraf 39.571 var
elever, der benyttede museet i forbindelse med planlagt
undervisning. Det er meget naturligt, at kalenderåret
1986 satte bundrekord i besøgstal, siden udstillingernes
åbning i Universitetsparken i 1970. Store besparelseskrav
nødvendiggjorde desværre for det første
en nedsættelse af åbningstiden, der bl.a. inkluderede
mandagslukning (dog ikke for skoler og lignende i vinterhalvårets
formiddagstimer, hvor der blev givet undervisning).
For det andet lukkede museet totalt for
besøg på udstillingerne fra mandag d. 15. december og
ikke alene året ud, men frem tild. 19. januar 1987 inkl.
Zoologisk Museums særudstilling »SANS - se, føl
og hør« stod meget flot på Aalborg Historiske Museum
fra d. 12. oktober 1985 og frem til d. 17. august
1986. Den blev derefter flyttet til Fiskeri- og Søfartsmuseet
i Esbjerg, hvor den blev åbnet for publikum d.
17. oktober. - Fra årets start og frem til d. 1. april, viste
Zoologisk Museum særudstillingen »Danmarks nationalfugl,
knopsvanen i kultur og natur«. Derefter blev
den udlånt til opstilling på Naturhistorisk Museum i
Århus, hvorfra den kom tilbage d. 6. oktober. - Fra d.
4. marts til d. 4. april stod en lånt vandreudstilling »I
går, i dag, i morgen — en udstilling om truet nafir i København
« på museet. Udstillingen var produceret af
Biologisk Samling, Københavns kommunale Skolevæsen
og Dag- og Døgncentrets udstillingsværksted. -
Den 12. maj blev »Fugle i form og farve«, en udstilling
af balsa-træskulpturer m.v. åbnet i forhallen, hvor
den kunne ses til 15. juni. - Den 15. maj blev et diorama
med museets Sumatranæsehorn åbnet. Det udgør
et vigtigt supplement til basisudstillingen »Fra Pol til
Pol«. — Den 16. juni åbnedes særudstillingen »Musæet
i museet« med præparater fra husets tidligste historie.
Den blev nedtaget d. 1. december. — »Fugleliv i
Brasilien - truet af regnskovens ødelæggelse« var titlen
på en forhalsudstilling, der stod fra d. 22. juli til d. 26.
november. Den blev blandt andet et supplement til, at
museets skoletjeneste i november netop satte fokus på
regnskovsproblemer. — Fra d. 5. december og lidt ind i
1987 kunne forhalsudstillingen »Humor og livsmod -
keramiske dyr fra Læsø« ses.
Arbejdet med blandt andet opbygning af elementer
til en kommende særudstilling om naturforvaltning i
Danmark er fortsat. Parallelt hermed er der taget følgende
skridt til forsøg med datamatstyret formidling;
I et samarbejde med IBM Danmark og Centret for Informatik
og Teknologi under Københavns kommunale
skolevæsen er der blevet udviklet en forsøgsopstilling,
som skal afprøve anvendelsen af interaktiv video
(sammenkobling af microcomputer og videopladespiller)
i formidlingsarbejdet. Stud.scient. Johnny
Jensen har forestået programmeringen, der foruden at
give øjeblikkelig adgang til et hvilket som helst billede
på videopladen, samtidig giver de relevante oplysninger
skrevet på microcomputerens monitor. Foruden at
arbejde med en plade om engelske fugle har udstillingsafdelingen
sammen med Nationalmuseet og
Danmarks Radio deltaget i forsøgsfremstillingen af
vor egen videoplade. På den er der indlagt 800 billeder
fra museets aktivitetsområder. Begge plader tænkes
anvendt i forbindelse med menustyrede programmer i
en udstillingsstand, som formentlig opstilles på udstillingsarealet
i begyndelsen af 1987.
Museumsrådet for København og Frederiksberg
opfordrede de københavnske museer til initiativer i
marts under mottoet »Vores by«. Derfor arrangerede
Det naturvidenskabelige Fakultet 789
Zoologisk Museum små plancheudstillinger, og zoologer
fortalte om sider af byens dyreliv (2. marts). Et andet
arrangement var en naturhistorisk pendent til
»Tøm kommodeskuffen«, hvor publikum (9. marts)
kunne fa identificeret naturalier hos husets specialister,
der var til stede i forhallen. — Zoologisk Museums
»Åbent Hus«-arrangementer søndagene d. 16. februar
og d. 16. november blev besøgt af henholdsvis 650
og 600 gæster, der blev vist rundt i samlingerne.
Fra d. 1. februar i år har Zoologisk Museum kunnet
byde på Marionetteater for de 3-10 årige.
Teateraktiviteten startede som et 7 måneders jobtilbud,
hvortil grafiker William Frohn og pædagog Mette
Philipsen blev ansat. Opgaven lød på at videreudvikle
marionetspillet »Hare Hop«, som skoletjenesteleder
Annegrete Munksgaard og William Frohn havde
skrevet og opført sammen med tegneren Eva Zelander
i efterårsferien 1985. Forestillingen »Hare Hop«
er et økologisk lærestykke, der omhandler alles ret til
at være i naturen. Stykket har spillet 125 gange på museet,
og rundt i landet som turnerende børneteater 57
gange. I alt 182 spil som ca. 11.000 børn og 3.500 voksne
har set på. Fra juli har marionetteatret taget entré,
og på i'A måned omsat for 150.000 kr. Der er lagt planer
for, at marionetteatret kan fortsætte som selvstændigt
børneteater på Zoologisk Museum.
I efterårsferien kom der 14.960 besøgende, små
3000 flere end i 1985. Zoologisk Museums marionetteater
opførte forestillingen »Hare Hop«, kustoderne
viste børnene levende fisk i akvarier, og der var mulighed
for at se på smådyr i mikroskoper. Der blev vist
naturfilm og lysbilledserier, og der var mulighed for at
tegne, farve, løse opgaver og deltage i forskellige dyrespil.
39 udenlandske og 7 danske museumsfolk og/eller
musealt interesserede besøgte udstillingsafdelingen
for at drøfte emner af udstillingsmæssig og pædagogisk
karakter.
Udgivervirksomhed m.v.:
Museet udgiver følgende tidsskrifter eller serier med
følgende medarbejdere som redaktører eller redaktionsmedlemmer
(red. nævnt først): Atlantide Report
(J.Knudsen, T. Wolff); Dyr i natur og museum
(T. Hatting, H.J. Baagøe, K. W. Petersen, H. Enhoff,
O. Lomholdt); Gaiathea Report og The Natural History
of Renneil Island (T.Wolff); Steenstrupia
(H. EnghofT, J.Just, N.P.Kristensen, J.B.Rasmussen).
Følgende medarbejdere er redaktører af fremmede
tidsskrifter; E. Bertelsen (Dana Reports (Carlsbergfondet));
K. Kampp (Dansk Ornitologisk Forenings
fidsskrift); H. Meltofte (bog om nyere forskning
på Fredningsstyrelsens naturreservater og feltstationer);
J.G.Nielsen (medredaktør af »Fishes of
the North Atlantic and the Mediterranean« (UNESCO));
J Just (Meddelelser om Grønland (Bioscience)),
indtil 1/7; C.Nielsen (Acta Zoologica, dansk
red.); G. Høpner Petersen (Meddelelser om Grønland
(Bioscience)); T.Wolff (Deep-Sea Newsletter);
N. Møller Andersen (Entomologica Scandinavica, hovedredaktør);
N. P. Kristensen (Zoomorphology, Zeitschrift
fur zoologische Systematik und Evolutionsforschung
- entomologisk redaktør); L. Lyneborg
(Fauna entomologica Scandinavica, Danmarks Dyreliv);
V. Michelsen (Entomologiske Meddelelser).
Følgende medarbejdere er redaktionsmedlemmer
af fremmede tidsskrifter: K. Aaris-Sørensen (Journal
of Danish Archaeology); J. Fjeldså (Dansk ornitologisk
Forenings Tidsskrift, GAD/DOF-salgsbog »Se
på Fugle«); T. Hatting (Museumsmagasinet, Journal
of danish Archaeology;; H. Meltofte (Dansk Ornitologisk
Forenings Tidsskrift); K. Malling Olsen (Fugle
(Dansk Ornitologisk Forening)); J.Just (Astarte:
Journal of Arctic Biology); J. Knudsen (Malacologia);
B. Muus (Ophelia; Levende Natur); C. Nielsen (Sarsia;
Research Bulletin Phuket Marine Biological Center);
G. Høpner Petersen (Polar Biology); K.W.Petersen
(Indomalayan Zoology); T.Wolff (Biological
Oceanography; Sarsia; Bijdragen tot het Dierkunde;
Naturens Verden; Levende Natur). N.P.Kristensen
(Systematic Entomology, Fauna entomologica Scandinavica).
Følgende medarbejdere har været referent for diverse
tidsskrifter; K.Jensen (American Malacological
Bulletin); J.Just (Sarsia; Records of the Australian
Museum); J. Knudsen (Sarsia; Journal of Conchology);
B. Muus (Ophelia; Sarsia); C. Nielsen (Canadian
Journal of Zoology; Proceedings, 2nd International
Plychaete Conference); M.E.Petersen (Ophelia);
T. Wolff (Journal of Crustacean Biology). H. Enghoff
(Entomologica Scandinavica). N.P.Kristensen (Entomologica
Scandinavica, Zoologica Scripta, International
Journal of Insect Morphology & Embryology,
American Naturalist); O. Lomholdt (Entomologica
Scandinavica).
Anden redaktionel virksomhed: J. B. Kirkegaard og
M. E. Petersen redigerer Proceedings, 2nd International
Polychaete Conference til udgivelse af forlaget E.
J. Brill, Leiden.
B. Muus og M. Stoltze har redigeret En ny Junglebog.
Økologiske og sociologiske aspekter af tropeskovenes
fattiggørelse. Indlæg fra en konference i Århus
1985.
G. Høpner Petersen har redigeret Arktisk Biologi,
feltkursus 1984, Zoologisk.
1. Gjørup har redigeret Årsberetning for 1986, Zoologisk
Museum, Københavns Universitet.
Gæster og rejser:
Sheila Sutherland, University of Sheffield, 1.4.-8.8. —
(kvartærzoologi: Forhistoriske fugle). — Mark Curtis,
McGill University, Canada, 17.6.-21.9. (arktiske og
antarktiske økosystemers struktur). Z. Korsos, Buda790
Universitetets årbog 1986
pest, 4.3-5.6- (tusindben) - Ebbe Schmidt Nielsen,
Canberra, 27.9.-20.11. (sommerfugle). - H. Schellauf,
Graz, 15.1.-15.3. (sommerfugle).
Morten Meldgaard har foretaget kvartærzoologiske
studier ved University of Alaska i september-oktober,
ved Smithsonian Institute, Washington i oktober og
ved American Museum of Natural History i oktober,
samt foretaget kvartærzoologiske udgravninger i Disko
Bugt, Grønland i juni-august. Hans Meltofte har
lavet studier og bearbejdning af måge-/terneobservationer
i Blåvand 14.7.-29.10.
Klaus Malling Olsen foretog kjove-studier på Gotland,
Sverige i juli måned. Claus Nielsen studerede
bunddyrlarvers morfologi ved Friday Harbor Laboratories,
U.S.A. fra 30.6.-13.8. Jens Bocher indsamlede
insektfossiler i Kap København, Peary Land, Grønland
fra 23.6.-28.7.
Publikationer:
Aaris-Sørensen, K, Petersen, E.B.; The Prejlerup
Aurochs — an Archaeozoological Discovery from
Boreal Denmark. Archaeozoologia mélanges publiés
å l'occasion du 5'' congrés international d'archéozoologie,
Bordeaux 1986, Pierre Ducos, (ed.), s.
99-109, Grenoble 1986.
-, Petersen, E.B.: ThePrejlerup Aurochs-an Archaeozoological
Discovery from Boreal Denmark. Striae
Vol. 24, s. 111-17, Uppsala 1986.
Mammutten i Danmark. Dyr i natur og museum 2,
s. 14-18, København 1986.
—: Mammutten og andre istidsdyr i Danmark. Naturkalenderen
1987, N. Blædel, B.Jørgensen (red.), s.
270-79, København 1986.
—; Den terrestriske pattedyrfauna i det sydfynske øhav
gennem Atlantikum og Tidlig Subboreal. Yngre
stenalder på øerne syd for Fyn, Jørgen Skaarup, s.
458-66, Rudkøbing 1985.
Clausen, M.W.: Bestemmelse af havens og regnormekulturernes
regnormearter. Regnorme-nyt 2, s. 28-
36, København 1986.
Engholf, H.: Leg polymorphism in a julid millipede,
Anaulaciulus inaequipes n.sp. With a listofcongeneric
species (Diplopoda, Julida, Julidae). Steenstrupia
12, s. 117-25, Zoologisk Museum, København
1986.
Acontinental speciesofAcipesAttems 1937 (Diplopoda:
Julida: Blaniulidae). Senckenbergiana biologica
67, s. 207-09, Frankfurt am Main 1986.
Hansen, B.: Dybhavets søpølser - et eksempel på tilpasning
til et miljø. Dyr i natur & museum 1, s. 23-
29, København 1986.
-: Danmarks deltagelse i den biologiske udforskning
af dybhavet. Historiske perspektiver, T. Wollf
(red.), s. 53-64, København 1986.
Jensen, K.R.: Observations on copulation in two species
of Elysia from Florida (Opisthobranchia: Ascoglossa).
Ophelia 25, s. 25-32, Helsingør 1986.
-: Observations on feeding, copulation and spawning
of the ascoglossan opisthobranch calliopaea oophaga
1 emche. Ophelia 25(2), s. 97-106, Helsingør 1986.
Jensen, M.: Echinoderms of the Rockall Trough and
adjacent areas 2. Echinoidea and Holothurioidea.
Bull. Br. Mus. nat. Hist 48(4), s. 173-213, London
1986.
—; Functional morphology of test, lantern and tube feet
ampullae system in flexible and rigid sea urchins
(Echinoidea). Proceedings of the fifth international
Echinoderm conference Galway s. 281-288, Rotterdam
Boston. 1986.
Jeppesen, PC.: Dytiscid Beetles in Greenland, with
Description of the Three larval stages of Hydroporus
melanocephalus (Marsham, 1802). Entomologica
Basiliensia 11, s. 67-79, Basel 1986.
Jocqiie, R., Scharff, N.: Spiders (Araneae) ofthefamily
Linyphiidae from the Tanzanian mountain areas
Usambara, Uluguru and Rungwe. Ann.-
Mus.Roy.Afr.Centr.Sci.Zool 248, s. 1-61, Tervuren,
Belgien 1986.
Karsholt, O., Nielsen, E.S.: The Lepidoptera described
by C. P Thunberg. Entomologica Scandinavica
16, s. 433-63, København 1986.
—, Larsen, K: aterpia corticana (Den. & Schiff.) og
andre sommerfugle meldt fra Ringedal på Bornholm
(Lepidoptea). Entomologiske Meddelelser
53, s. 89-95, København 1986.
Indslæbte arter - Introduced species. Katalog over
de danske Sommerfugle - Catalogue of the lepidoptera
of Denmark, Schnack, K. (ed.), s. 133-35, København
1986.
-, Larsen, K, Schnack, K.: Bucculatricidae, Douglasiidae.
Katalog over de danske sommerfugle — Catalogue
of the lepidoptera of Denmark, Schnack, K.
(ed.), s. 51, København 1986.
-, Larsen, K., Schnack, K: Lyonetiidae, Glyphipterigidae.
Katalog over de danske sommerfugle - Catalogue
of the lepidoptera of Denmark, Schnack, K.
(ed.), s. 54,118, København 1985.
—, Larsen, K, Schnack, K.: Choreutidae. Katalog
over de danske sommerfugle - Catalogue of the lepidoptera
of Denmark, Schnack, K. (ed.), s. 76, København
1985.
-, Nielsen, E.S.: Heliozelidae, Adelidae, Incurvariidae,
Prodoxidae. Katalog over de danske sommerfugle
- Catalogue of the lepidoptera of Denmark,
Schnack, K. (ed.), s. 45-6,116-7, København 1986.
-: Nomenklatur-Nomenclature. katalog over de danske
sommerfugle — catalogue of the lepidoptera of
Denmark, Schnack, K. (ed.), s. 21-41, København
1986.
—: Micropterigidae, Eriocraniidae, Hepialidae, Opostegidae,
Nepticulidae. Katalog over de danske
sommerfugle-Catalogue of the lepidoptera of Denmark,
Schnack, K. (ed.), s. 45-5,115-6, København
1986.
Det naturvidenskabelige Fakultet 791
Tischeriidae. Katalog over de danske sommerfugle
- Catalogue of the lepidoptera of Denmark,
Schnack, K. (ed.), s. 47, København 1986.
Karsholt, O.: Ochsenheimeriidae. Katalog over de
danske sommerfugle - Catalogue of the lepidoptera
of Denmark, Schnack, K. (ed.), s. 54, København
1985.
—; Scythrididae, Blastobasidae, Gelechiidae. Katalog
over de danske sommerfugle — Catalogue of the lepidoptera
of Denmark, Schnack, K. (ed.), s. 62-
67,119, København 1985.
Kinze, C.C., Sørensen, T.B.: Hvor er Bornholms hvaler?
Fjælstaunijn 10 (1), s. 14-17, Gudhjem 1986.
Note on the occurrence of Spondylitis deformans i a
sample of harbour porpoises (Phocoena phocoena
(L.)) taken in Danish waters. Aquatic Mammals 12
(1), s. 25-27, Harderwijk, Nederland 1986.
—: On the Distribution of the Harbour Porpoise (Phocoena
phocoena) in Danish Waters. ICES-papers
N:12, s. 1-6, København 1986.
Nu skal vores egen hval reddes. Levende Natur 3/
86, s. 12-13, København 1986.
—: Tag over Storebælt og se på marsvin. Ud og Se 8, s.
31, København 1986.
—, Sørensen, T.B.: Oceaner af hvaler? København
1986, 56 s.
—: Et års observationer af Marsvin (Phocoena phocoena)
fra danske færgeruter. Flora og og Fauna 91 (3-
4),s. 21-27, Århus 1985.
Intraspecific Variation in Baltic and North Sea
Harbour Porpoises (Phocoena Phocoena (L.,
1758). Vidensk Meddr dansk naturh Foren 146, s.
63-74, København 1985.
Danmarks hvaler- en endnu ukendt størrelse. Natur
26, s. 8-9, København 1985.
Lomholdt, O.C.: Myren Pheidole anastasii Emery,
1896 i Botanisk Have København (Hyxmenoptera,
Formicidae). Entomologiske Meddelelser Bd. 53,
hefte 2, s. 58, København 1986.
—, Rasmussen, N.; Tyvemyren Diplorhoptrum fugax
Latreille, 1798 fundet i Danmark (Hymenoptera,
Fromicidae). Entomologiske Meddelelser 53,3, s.
111-112, København 1986.
Meldgaard, M.: Sidste nyt om den uddøde grønlandske
gejrfugl. Dyr 2, s. 21-23, København 1986.
The Greenland caribou-zoogeography, taxonomy,
and population dynamics. Meddelelser om Grønland,
Bioscience 20, s. 1-88, København 1986.
—: Op og nedgangstider for de grønlandske dyr. Forskning
i Grønland 2, s. 26-31, København 1986.
-, Grønnow, B.: Sidste nyt fra Sarqaq-Folket. Rapport
fra udgravningerne i Disko Bugt. Forskning i
Grønland 1, s. 9-18, København 1986.
—: Rensdyr og moskusokser på langfart. Dyr 1, s. 12-
15, København 1986.
—, Bocher, J., Grønnow, B.: Mineselskab truer uerstattelige
værdier i den fredede paradisdal. (Kronik).
Atuagagdliutit/Grønlandsposten 20, s. 10-11,
Nuuk 1986.
Meyer, O.E.; Sumatranæsehorn i udstillingen —en stor
sjældenhed. Dyr i natur og museum 1, s. 2-6, Zoologisk
Museum, København 1986.
Molinari, L, Petersen, G.H.: Groenlandia, lavitaDifficile.
FamigliaCristiana6. August 1986,s. 52-55, Milano
1986.
Muus, B.: Nyere biogeografiske modeller i relation til
tropeskovenes fattiggørelse. En nyj unglebog. Tropeskovens
situation — økologiske og sociale aspekter,
Bent Muus, Michael Stoltze, s. 34-41, Kbh. 1986.
Møhl, J.; Dog remains from a paleoeskimo settlement
in West Greenland. Arctic Anthropology Vol. 23,
Nr. 1&2, s. 9, The University of Wisconsin 1986.
Nielsen, C.: Fauna associated with the coral Poritesfrom
Phuket, Thailand (Part 1): Bivalves with description
of a new species ofGastrochaena. Research
Bulletin Phuket Marine Biological Center 42, s. 1-
24, Phuket, Thailand 1986.
Nielsen,J.: Leptobrotula breviventralis, a new bathyal
fish genus and species from the Indo-West Pacific
Cophidiiformes, Ophidiidae). Copeia 1, s. 5, USA
1986.
Nielsen, J.G., Cohen, D.M.; Ophidiidae. Smith' s Sea
Fishes, M. M. Smith, P. C. Heemstra, s. 345-50, Syd
Afrika 1986.
—: Aphyonidae. Smith's Sea Fishes, M. M. Smith, P. C.
Heemstra, s. 356-57, Syd Afrika 1986.
Nielsen, J.G., Jespersen, Å.: Morphometric changesin
ripening Omosudis lowei (Pisces, Omosudidae).
Arch. FischWiss 37, s. 59-67, Berlin 1986.
Nielsen, J., Cohen, D.M.: Melodichthys, anew genus
with two new species of upper bathyal by thitids (Pisces,
Ophidiiformes). Cybium Vol. 10, No. 4, s. 381-
87, Paris 1986.
—; 8 familier: Parabrotulidae, Bythitidae, Ophidiidae,
Aphyonidae, Citharidae, Scophthalmidae, Bothidae,
Pleuronectidae. Fishes oftheNorth-eastern Atlantic
and the Mediterranean vol.HI, UNESCO, s.
1013-473, Paris 1986.
Petersen, G.H.: The eastern Mediterreanean Shelf
Ecosystem in global connection including some biological
and geological implications. Mediterranean
Marine Ecosystems. NatoConference Series, Series
I: Ecology. M. Moraitou-Apostolopoulou, V Kiortsis
(eds), s. 147-62, New York 1985.
—: Geologiske teorier i konflikt med biologiske observationer.
Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1985
1985, s. 67-68, København 1986.
Forord. Arktisk Biologi, Feltkursus 1984, G. Høpner
Peternsen (red.), s. 3-13, København 1985.
Post, O.H.: "Hvad er der inden i?" Dyr i natur og Museum
1, s. 16-22, København 1986.
Lindhardt, J.: Zoologiske præparater. Bevarings
Håndbogen, Statens Museumsnævn, s. 606, København
1986.
26 Årbog 1986
792 Universitetets årbog 1986
Rasmussen, E.: Østersbanken i Isefjorden. Naturligvis,
April, s. 9-12, København 1985.
Rasmussen,J.B.: On the taxonomic status ofDipsadoboa
werneri (Boulenger), D. shrevei (Loveridge),
and Crotaphopeltis hotamboeia kageleri Uthmoller
(Boiginae, Serpentes). Amphibia-Reptilia 7, s. 51-
73, Brill, Leiden 1986.
Rosenlund, K.: An Ertebølle Settlement with a highly
specialized Fishing. Ichthyo-osteo-archaeology
News, s. 8-10, Lyngby 1985.
—: Pilrokken i Danmark i fortid og nutid. Dyr i Natur og
Museum 2, s. 20-24, København 1985.
Røen, U.: Ferskvandskrebsdyr på Christiansø. Fjælstaunijn
9.årgang, Nr.2, s. 118-23, Gudhjem 1985.
—: Dafnier — ukendte almindeligheder. Dyr i natur og
museum Nr. 1, s. 7-11, Zoologisk Museum, København
1986.
—: Svenjørgen Rolf Birket-Smith 12. april 1920- 13.
december 1983. Videnskabelige Meddelelser fra
Dansk Naturhistorisk Forening 146, s. 101-05, København
1986.
Anker Nielsen 21. februar 1907 - 9. december 1964.
(nekrolog). Entomologiske Meddelelser 53, Hæfte 2,
s. 49-52, København 1986.
Schiøtte, T.: Marine Mollusca from Jørgen Brønlund
Fjord, Peary Land, North Greenland. Abstracts,
Ninth International Malacological Congress, Unitas
Malacologica, s. 78, Edinburgh 1986.
Schiøtte, T., Vedelsby, A.L.; Forsskål and Niebuhr:
Their expedition and collections. Abstracts, Ninth
International Malacological Congress, Unitas Malacologica,
s. 78, Edinburgh 1986.
Tuxen, S.L.: Protura (Insecta). Fauna ofNew Zealand
9, s. 1-50, Wellington, New Zealand 1986.
Vedelsby, A.L.: Om snegle, gastronomi og misforståelser.
Dyr i Natur og Museum 2, s. 28-29, København
1986.
Vibe, C.: Kalaallit Nunaata Uumasii, Miluumasut
(Grønlands Fauna, Pattedyr). Grønlands Fauna, B.
Muus, F. Salomonsen, C. Vibe (eds), s. 354-459, Nuuk
1985.
Wolff, T: Erik M. Poulsen, 14. juli 1900- 12. januar
1985. Vidensk. Medd. dansk naturh. For. 146, s.
133-39, København 1985.
—: The Composition and Distribution ofthe hydrothermal
vent Fauna. Deep-Sea Newsletter 6. december,
s. 9-13, København 1985.
Jubilæumsrejsen til Indien og Nepal 17.dec. 1983-
jan. 1984. Vidensk. Medd. dansk naturh. For. 146, s.
145-50, København 1985.
-: Havdyr, der æder træ. Træ og ting af træ. Træbranchens
oplysningsråd, 85 s. København 1985.
—: Et bibliografisk klenodie. Naturens Verden 6-7, s.
246-48, København 1985.
—; Oaser i dybhavet — Det hydrothermiske væld og deres
fantastiske dyreliv. Naturens Verden 11-12, s.
393-420, København 1985.
-: Runde begivenheder i glimt. Natur 87 lommekalenderen,
Niels Blædel, Bent Jørgensen m.fl, s. 280-81,
København 1986.
—: Dyrenes kulturhistorie. Naturens verden 10, s. 391-
93, København 1986.
—; Erik M. Poulsen (1900-1985).JournalofCrustacean
Biology Vol. 6,2, s. 308-10, Lawrence, Kansas 1986.
Indledning. Sahel lever, P. Roch, H. Scbudel, s. 2,
København 1986.
Indledning. Historiske perspektiver. Beretn. fra 4.
danske havforskermøde, København, januar 1986,
Dansk Nationalråd for Oceanologi, s. 7-8, Hirtshals
1986.
-: Fagkundskab, æstetik og nøgne snegle. Naturens
Verden 11-12, s. 433-35, København 1986.
—: Havskildpadderne. Køb ikke deres liv. Levende Natur
4, s. 17, København 1986.
-: Pandaen — et truet symbol. Levende Natur 4, s. 24,
København 1986.
Niels Peder Kristensen
4. Ferskvandsbiologisk Laboratorium
Historie:
Københavns Universitets Ferskvandsbiologiske Laboratorium
er Europas næstældste ferskvandslaboratorium,
som stadig er aktivt. Det blev oprettet i 1897 af
C. J. Wesenberg-Lund og Carlsbergfondet. Laboratoriet
blev placeret ved Furesøens bred i Frederiksdal,
hvor Danmarks berømteste zoolog, O. F. Muller, den
danske Linné, havde foretaget sine banebrydende studier
inden for ferskvandsbiologi 130 år tidligere, mens
han var huslærer på Frederiksdal Slot.
De ydre vilkår for starten af laboratoriet var beskedne.
Det blev indrettet i dækshuset fra skonnerten INGOLF.
Det havde tjent som laboratorium i grønlandske
farvande. Størrelsen var 4 X 5,5 m, og det blev
delt i 3 rum. Det blev en frugtbar tid, hvor en række
danske naturvidenskabsmænd benyttede laboratoriet
til studier af Furesøen og dens omgivelser. Wesenberg-
Lund skrev selv den ene store monografi efter
den anden.
I 1911 flyttede laboratoriet til en lejlighed på Torvet
i Hillerød, da Wesenberg-Lund forudså den senere urbanisering
omkring Furesøen.
Laboratorieforholdene forbedredes væsentligt, bl.a.
fik laboratoriet eget elektricitetsværk. Andre forskningsemner
blev taget op. Det var studier over de
nordsjællandske damme og deres dyreliv. Adskillige
monografier om dette emne og emner fra Furesøtiden
så dagens lys. I perioden 1911-1930 blev laboratoriets
navn og dermed dansk ferskvandsbiologi slået internationalt
fast.
I 1930 flyttede laboratoriet til en villa ved bredden
Det naturvidenskabelige Fakultet 793
af Frederiksborg Slotssø, indkøbt til dette formål af
Carlsbergfondet. Laboratorieforholdene forbedredes
igen, idet huset blev indrettet til et moderne laboratorium.
Wesenberg-Lund avancerede først til docent og
siden til ekstraordinær professor. Ved hans afgang i
1939 blev professoratet gjort ordinært, og Carlsbergfondet
forærede laboratoriet til Københavns
Universitet. Carlsbergfondet havde overbevist staten
om, at faget var bæredygtigt. Det lykkedes efterfølgeren
Kaj Berg at udvide laboratoriet til praktisk taget
den størrelse, som det har i dag. I 1955 og 1967 blev
to større villaer erhvervet, og fra 1977 lykkedes det at
leje en tre-etagers bygning ved siden af vore laboratorier.
Laboratoriet råder i dag over en stor grund over
for Frederiksborg Slot med et kemihus, et botanikhus
med kontor og fællesfaciliteter, et zoologihus samt et
bibliotekshus med forskellige laboratorier. Endvidere
findes et magasin og en værkstedsbygning. Laboratorieforholdene
er ikke ideelle, men beliggenheden tæt
på nogle af vore forskningsområder i den nordsjællandske
natur er fortrinlig.
Laboratoriet har undervisning hele året. Kursusundervisning
foregår på laboratoriets feltstation. Salten
Skov laboratoriet ved Silkeborg, midt i det jyske
sødistrikt. Forskningsaktiviteter i Jylland udgår herfra.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 15,5.
Professor: P. M.Jånasson.
Lektorer: S. Bosselmann, T. Moth Iversen, K. Sand
Jensen, C. Lindegaard, L. Kamp Nielsen, B. Riemann,
J. Thorup, S. Wium-Andersen.
Stipendiater: P.C.Dall, P.Koefoed Bjørnsen, O. Ceertz-
Hansen, K. Christoffersen, J. Borum.
Fondsansatte: K. Hamburger, H.Jerl Jensen, J. P.
Muller.
TAP: Antal årsværk: 14.
G. Andersen, T. Andersen, J. Christensen, L. Eckberg
Danielsen, L. Eplov, M. Fisker, F. Heegaard, H. Heegaard,
B.Kjøller, 1. Larsen, W.Martinsen, H. Møller,
J. Stensgaard Nielsen, D. Olsen, V. Kolbe Olsen,
F. Petersen, E. Poulsen, A. Thorsteinsson.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed dækker økologiske
problemstillinger på forskellige niveauer i et spektrum
afferskvandssystemer eller dele heraf. Målet med denne
virksomhed er at beskrive og forklare biotisk og abiotisk
struktur og funktion i alle former for ferskvand:
Vandløb, søer og brakvandsområder. Hovedvægten
har været lagt på studiet af systemer med forskellige
former for kulturpåvirkning som eutrofiering, organisk
stof- og tungmetalforurening, vandindvinding og
vandløbspleje og -regulering i ferskvandsbiologiens
arbejdsområde. Som højeste synteseniveau arbejdes
med matematisk-økologiske modeller omkring sø- og
fjordeutrofiering, tungmetalforurening og omkring organisk
stof og ilt i vandløb. Inden for denne emnekreds
centrerer laboratoriets forskningsindsats sig om en
række hovedtemaer, hvoraf de vigtigste for øjeblikket
er:
— Procesdynamiske undersøgelser af stof- og energiudveksling
mellem alger, bakterier og dyreplankton
og fisk i søer med forskellig organisk stof- og næringssaltbelastning.
Detailbeskrivelse af algers udskillelse
af organisk stof, bakteriers produktion og optagelse af
opløst stof, samt dyreplanktonets produktion og græsning
af såvel bakterier som alger. Dette tema omfatter
nu eksperimenter med hele søer, hvor bl.a. effekter af
manipulation af skidtfiskebestanden (skaller, brasen)
belyses i relation til algevækst, næringssalt- og iltomsætning,
forekomst af bunddyr og fastsiddende vandplanter.
— Validering af opstillede søeutrofieringsmodeller
med baggrund i konkrete rensningsindgreb i søer,
hvor der tidligere er lavet undersøgelser og opstillet
modeller.
— Vurdering af de økologiske konsekvenser af vandindvinding
i vandløb. Detailbeskrivelse af den naturlige
dynamik og virkningerne på: Iltforholdene, stofakkumuleringen,
de autotrofe komponenter (mikrobenthos,
makrofyter, biologisk film), invertebratfaunaen
på bunden og i vegetationen samt fiskene. Arbejdet involverer
samtidig beskrivelser af årsdynamik i forekomst
og produktion af de biologiske komponenter,
d.v.s. alle primærproducenter og invertebrater.
— I tilknytning til ovenstående arbejdes der med
procesdynamiske aspekter: Den overordnede ilt- og
kvælstofbalance, fotosyntese-respirationsforholdene
samt nitrifikationsprocesser på vandløbsbunden, på
makrofyterne og i vandfasen.
Med henblik på bl.a. arbejdets generelle administrative
anvendelse arbejdes der med overordnede iltmodeller
for en række vandløbsstrækninger i Suså-systemet
og Gudenå-systemet.
— Økosystemanalyser af søer, hvori indgår kemiske
stofbalancer, primærproduktionsbestemmelser af såvel
fasthæftede organismer som fytoplankton og populationsdynamik,
produktionsstudier og energetik af
både invertebrater og fisk.
De konkrete systemer, som undersøges, er:
a) Thingvallavatn, Islands største sø, med henblik på
senere sammenligning af en dyb, subarktisk sø med
velundersøgte subarktiske og tempererede, dybe og
lavvandede søer.
b) Esrom Søs littoralzone med henblik på afklaring af
energiomsætningen og for senere sammenligning med
de velundersøgte forhold i Esrom Søs frie vandmasser
og på barbunden.
26*
794 Universitetets årbog 1986
— Identifikation, forekomst samt økologisk betydning
af kampstoffer hos submerse vandplanter.
— Betydningen af skidtfisk (Skalle og Brasen) for forekomst
af planteplankton, bunddyr, næringsstoffer
og undervandsplanter i Frederiksborg Slotssø.
— Brug af det på ålegræs voksende epifytsamfund
som målestok for eutrofiering i brakvandområder.
— Intern ilt- og kuldioxid-recirkulation og udveksling
hos vandplanter med henblik på vurdering af
planternes rolle i omsætning af organisk stof og ilt i de
frie vandmasser og i sedimentet.
— Tungmetalomsætning og -påvirkning i vandløb,
søer og marine områder.
— En undersøgelse af næringssaltenes transport og
omsætning i Roskilde/Isefjord-systemet og dets opland
samt deres påvirkning af vandsystemernes abiotiske
og biotiske struktur.
1. Økosystemanalyse af en dyb, subarktisk sø, Thingvallavatn
I samarbejde med Islands Alting, Islands Universitet,
Uppsala Universitet, Fiskeristyrelsens Sotvattenslaboratorium,
Drottningholm, Joensuu Universitet og
Oslos Universitet samt andre norske instanser er undersøgelsen
af Thingvallavatn fortsat. Formålet er at
klarlægge det organiske stofs opbygning og nedbrydning
på alle niveauer. Undersøgelsen, som startede i
1975, har foreløbig omfattet: Temperaturforhold, kemiske
forhold (især næringssaltbalancen), det organiske
stofs sedimentationsforhold, plante- og dyreplanktonets
sammensætning og produktion, plante- og dyresamfundenes
sammensætning og produktion på
sten, sandbund og klippekyst (der udgør ca. 40% af
søens areal), samt dyresamfundet på de bløde sedimentationsområder.
Fiskepopulationernes biologi og
kvantitative betydning i økosystemet undersøges også.
Thingvallavatn har en stor fjeldørredbestand og er
den eneste kendte sø, hvor der er fundet 4 varianter af
denne fisk. En særlig undersøgelse er derfor sat i gang
for at undersøge disse varianters genetiske forhold
indbyrdes. Med inddragelsen af undersøgelser af fiskebestandens
artssammensætning, størrelse og aldersfordeling,
fødevalg, vækst, dødelighed og det nuværende
fiskeris indflydelse på bestandens størrelse
tar projektet også en almennyttig betydning. Projektet
forventes at udmunde i et sammenfattende økosystemstudie
og vil være den første undersøgelse af en
dyb fjeldørredsø i Norden. I 1986 har der været lagt
særlig vægt på fiskeproblematikken, samt en fortsat
undersøgelse af plantebælterne. Et internationalt
symposium: »Subarctic Lakes influenced by Continental
drift on the North Atlantic Ridge - an ecological
analysis at all levels« blev afholdt i Reykjavik i Nordens
Hus 26. august til 2. september 1986 (P. M. Jonasson,
C.Lindegaard, H. Malmquist, P.C.Dall,
K. Hamburger, F. & H. Heegaard, L. Eplov).
2. Økosystemanalyse af en lavvandet subarktisk sø, Myvatn
Laboratoriet foretog i 70'erne i samarbejde med det islandske
industriministerium en økosystemanalyse af
søen. I forbindelse med ønsket om en videregående industriel
udnyttelse af kiselgursedimentet i søen er der
på foranledning af industriministeriet startet nye undersøgelser,
hvor specielt sedimentets iltforbrug under
islægning, samt bunddyrenes og fiskenes iltforbrug
og iltbehov analyseres (P. M.Jonasson, C. Lindegaard,
K. Hamburger, P. C. Dall).
3. Energiomsætningen i Esrom Sø's bredzone
Projektet vedrørende energiomsætning i Esrom Sø's
bredzoner er fortsat. Projektet omhandler bestemmelse
af livscyklus, vækst og produktion af de forskellige
bunddyr på 0-2 m dybde i Esrom Sø. Undersøgelserne
gennemføres på flere lokaliteter, og dyresamfundenes
sammensætning, mængden af føde, samt omfanget af
predation fra fisk. Der foregår således undersøgelser
på alle primære fødekædeniveauer. De overordnede
projektresultater indgår i en omfattende økosystemanalyse
af energiomsætningen i Esrom Sø (P. C. Dall,
C. Lindegaard, P. M.Jonasson, K. Hamburger).
4. Energiomsætning i Esrom Sø 's dybdezone
En langtidsundersøgelse over dybdefordeling, populationsdynamik
og produktion af ærtemuslinger foregår
(P. M.Jonasson, 1.J. Holopainen). Endvidere undersøges
dybdeudbredelse og flyvetider af dansemyg
(C. Lindegaard, P. M.Jonasson).
5. Invertebratfaunaens struktur og stabilitet i et I. ordens
skovvandløb
Udfra kvantitative prøver fra Rold Kilde igennem et
år er faunaens biomasse, produktion og fødesammensætning
blevet analyseret, hvorved det har været muligt
at teste nogle væsentlige hypoteser omkring struktur
og dynamik i sådanne vandløb.
Stabiliteten i invertebratsamfundet analyseres udfra
kvantitative forårsprøver indsamlet i perioden
1972-1984 (T. Moth Iversen, J. Thorup).
6. Regulering af invertebratfaunaen i Susåen
Susåundersøgelserne omfattede integrerede undersøgelser
af alle vigtige strukturer og processer. Udfra
kvantitative prøver på to lokaliteter i 1979-82 analyseres
de parametre, som regulerer den kvantitative forekomst
af de enkelte arter såvel som hele invertebratfaunaen
(T. Moth Iversen, J. Thorup).
7. Biomassen af ben tiske alger i små vandløb med forskellig
NPO-belastning, dens regulering og dens betydningfor
faunaen
I fem små, jyske vandløb, som har forskellig NPO-belastning,
måles koncentrationerne af N, P og O,
mængden af lys, som tilføres vandløbsbunden, samt
Det naturvidenskabelige Fakultet 795
biomassen af bentiske alger på sand og/eller sten. Desuden
undersøges faunaens kvantitative forekomst og
fødesammensætning. Hovedvægten lægges på udviklingen
af algernes forårsmaksimum på de 4 lokaliteter,
medens den 5. lokalitet følges bele året (T. Moth Iversen,
J. Thorup).
8. Gammarus pulex i Fold Kilde
Driften af Gammarus pulex fra Rold Kildes øverste
kildefelt er analyseret med hensyn til køns- og størrelsesfordeling.
Resultaterne heraf er sat i relation til
struktur, biomasse og produktion af Gammarus populationen
i kildefeltet. Herved kan driftens betydning
for kildefeltets populationsstruktur og -dynamik vurderes
(J. Thorup).
9. Restaurering af Bjerge A
I forbindelse med restaurering af en 3 km lang strækning
af Bjerge A foretages i samarbejde med to specialestuderende
og Vestsjællands Amt en analyse af fysiske
forhold, vandkvalitet, flora og fauna før og efter restaureringen,
med det formål at vurdere restaureringens
effekt på den pågældende vandløbsstrækning
(J. Thorup).
10. Populationsdynamik og produktion hos invertebratfaunaen
I forbindelse med Miljøstyrelsens undersøgelser af
næringssaltudvaskning fra landbrugsarealer er der igangsat
omfattende projekter på bl.a. Rabis Bæk, som
ligger i et udrænet landbrugsområde på den jyske hedeslette.
En analyse af invertebratstrukturen indgår i
undersøgelsen, og i samarbejde med Erik Mortensen,
Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium bearbejdes
kvantitative prøver indsamlet i 1983-84. Invertebraternes
livscyklus, vækst og produktion klarlægges og
relateres til en række abiotiske og biotiske faktorer
(C. Eindegaard).
11. Omsætning af organisk stof i de frie vandmasser i
Roskilde Fjord
I april juni og september måned blev der gennemført
intensive forsøgsperioder i Roskilde Fjord. I hver periode
blev den samlede stofomsætning fulgt i klare, cylindriske
plastikposer, hver indeholdende 5-7 m3
Ijordvand. Vandet i poserne blev manipuleret med tilsætninger
af næringssalte, fisk og muslinger. Med 1-3
dages intervaller blev fytoplanktonets stofproduktion
og biomasse sammenholdt med en kvantitativ opgørelse
over nedbrydningen af det organiske stof. Herunder
bestemmelser af bakteriernes, mikrofiagellaternes
og zooplanktonets sekundærproduktion.
Det er hensigten at vurdere effekterne af spildevandstilførslen
i relation til en række biologiske processer
i fjordområder, herunder en vurdering af betydningen
af de filtrerende muslinger og zooplanktonet.
Projektet er et samarbejdsprojekt med Havforureningslaboratoriet
(B. Riemann, R Koefoed Bjørnsen).
12.1 Regulering afforekomst og vækst af søsalat i Roskilde
Fjord
Ved eutrofiering af kystområder opstår masseforekomst
af fritsvømmende makroalger, især søsalat, som
kvæler ålegræs og øger risikoen for iltsvind og lugtgener.
Søsalat aftager i hyppighed fra de indre, hårdt belastede
områder i Roskilde Fjord til de ydre lavt belastede.
Ved felteksperimenter har vi vist, at søsalats
vækst er lysbegrænset forår og efterår og kvælstofbegrænset
om sommeren. Væksthastigheden er høj og
ens overalt i fjorden. Derimod er invertebratgræsningen
(især tanglus) høj i yderfjorden og lav i inderfjorden.
Selv om søsalat er kvælstofbegrænset om sommeren,
er begrænsningsperioden ens i fjorden p.g.a. planteplanktonets
kvælstofoptagelse, og akkumuleringerne
inderst i Qorden skyldes manglende græsning. Vi
undersøger nu årsagerne til den manglende invertebratgræsning
(f.eks. periodisk iltsvind, mange hundestejler
ved fravær af rovfisk) (K. Sand Jensen, O. Geertz-
Hansen).
12.2 Vækststrategi og fysiologi
Søsalats succes beror på, at det samme væv kombinerer
evnen til hurtig vækst og til at klare ugunstige betingelser
(lavt lys, vintermørke med indfrysning, iltfrie
forhold). De fysiologiske mekanismer bag evnen til at
vokse ved masseforekomst ved høj ilt og pH undersøges
nu (K. Sand Jensen).
13. Biomanipulation som sørestaurenngsværktøj
Formålet med projektet er at vurdere de økologiske
konsekvenser af manipulation af fiskebestanden i Frederiksborg
Slotssø, samt på baggrund af resultaterne
at udvirke en tredie generation af sømodeller til anvendelse
på mikrocomputer.
Det er endvidere formålet:
a) at bestemme skalle og brasengenerationernes
konsumering af zooplankton, samt konkurrence og
mortalitetforhold.
b) at vurdere zooplanktonets potentielle græsning
af kolonidannende alger, specielt blågrønalger, der ofte
dominerer i spildevandsbelastede søer.
c) at vurdere effekterne af en reduceret fiskebestand
på ilt- og næringsstofbalancen (specielt kvælstof og
fosfor).
d) at vurdere effekterne af en reduceret fiskebestand
på vækst og udbredelse af bundinvertebrater.
e) at vurdere effekterne af en reduceret fiskebestand
på de kvalitative og kvantitative forekomster af submerse
makrofyter.
f) at vurdere forskellige metoder til bestemmelse af
fytoplanktonets produktion af organisk stof.
Projektet er et samarbejdsprojekt med Miljøstyrelsens
Ferskvandslaboratorium i Silkeborg
796 Universitetets årbog 1986
(B. Riemann, H. Jerl Jensen, J. M. Miilier, C. Lindegaard,
S. Bosselmann, K. Hamburger, K. Christoffersen,
S. Wium-Andersen).
14. Zooplanktonets græsning i Frederiksborg Slotssø
I forbindelse med et forsøg på opfiskning af planktivore
fisk i Slotssøen er zooplanktonets succession i løbet
af året blevet fulgt. De enkelte arters græsning på fy toplankton
er blevet undersøgt eksperimentelt ved fodring
med C14 mærket fytoplankton. Forsøgene har belyst
græsningen på forskellige størrelsesfraktioner af
naturligt fytoplankton, græsningens variation i løbet
af døgnet, individuelle græsningsrater i relation til dyrenes
livscyklus, samt betydningen af uensartet mærkning
affytoplanktonet.
Materialet samarbejdes med resultater fra foregående
år fra samme, samt fiere jyske lokaliteter (S. Bosselmann,
B. Riemann, K. Christoffersen, K. Hamburger).
15. Zooplanktonets økofysiologi
I forbindelse med restaureringsprojektet i Frederiksborg
Slotssø (B. Riemann, S. Bosselmann) undersøges
krebsdyrplanktonets (Daphnia, Copepoda) potentielle
udnyttelse af blågrønalger (Microcystis, Anabaena)
i laboratorieforsøg (K. Hamburger).
16. Balancen mellem makro/y ter, fastsiddende mikroalger
og planteplankton under forskellige næringsstofforhold
I forbindelse med NPO-forskningsprogrammet har
laboratoriet indledt et samarbejde med Miljøstyrelsen
for at la belyst, hvorledes øgede næringsstoftilledninger
påvirker balancen mellem de forskellige primærproducenter
i et fjordområde. Ifølge den traditionelle
opfattelse har eutrofieringseffekter som iltsvind,
bundvendinger og bundfauna-Zfiskedød været forklaret
med en næringsstofbetinget forøgelse af den totale
stofproduktion og et deraf følgende forøget iltforbrug.
Man kan imidlertid, ud fra teoretiske overvejelser, forvente,
at iltsvindsproblemerne i lavvandede kystområder
ikke så meget skyldes kvantitative ændringer,
men i høj grad beror på kvalitative ændringer i primærproduktionen.
Ved stigende næringsstofrigdom
øges planteplanktonets produktion ganske vist, men
samtidig forsvinder de stabile og særdeles produktive
bestande af bundvegetation (f.eks. ålegræs), og det er
tvivlsomt, om den totale storproduktion i virkeligheden
øges.
For at afklare dette spørgsmål har vi i tre udvalgte
perioder i 1986 undersøgt de forskellige primærproducenters
biomasse og produktion i to områder med forskellig
belastning i Roskilde Fjord. Primærproducenterne
opdeltes i komponenterne: Planteplankton, bentiske
mikroalger, epifytiske alger, rodfæstede planter
og fritsvømmende makroalger. Resultaterne er under
bearbejdning.
Projektet fortsætter i 1987, hvor arbejdet primært
vil bestå i at beskrive ændringerne i iltforhold i de to
undersøgelsesområder, samt at belyse de forskellige
primærproducenters bidrag til disse ændringer (J. Borum,
K. Sand Jensen, O. Geertz-Hansen, S. Wium-
Andersen).
17. Næringssalttransport og -omsætning i Roskilde
Fjord
I samarbejde med Miljøstyrelsen og Hovedstadsrådet
er der gennem 1986 fortsat prøvetagning langs en eutrofieringsgradient
i Roskilde Fjord. Månedlige prøvetagninger
på 8 stationer afbrudt af 3 intensivperioder
har omfattet transport med de største vandløb og
fra de væsentligste direkte kilder til fjorden af kvælstof
og fosfor. Endvidere er sedimentation og sedimentomsætning
af organisk stof klorofyl og kvælstof og fosforkomponenter
blevet bestemt i samarbejde med Marinbiologisk
laboratorium.
Næringssalt- og biomassevariationerne danner
sammen med fysiske variabler grundlaget for opstilling
af en matematisk eutrofieringsmodel for fjorden,
bestående af en hydraulisk advektion/dispersionsmodel
koblet med en biogeokemisk vandkvalitetsmodel
(L. Kamp Nielsen).
18. Omsætning af kvælstof og fosfor i oversvømmede
enge
Med henblik på at klarlægge vandløbsnære vådområders
betydning som buffer mellem vandløb, grundvand
og dyrkede marker er der gennem 1986 foretaget
et intensivt måleprogram med både hydrologiske og
omsætningsparametre. Endvidere er der indhentet
data fra en selvregistrerende klimastation opstillet på
forsøgsområdet ved Stevns Å. I samarbejde med specialestuderende
undersøges mineralisering, sorption,
nitrifikation og denitrifikation med henblik på en modelbeskrivelse
af kvælstof- og fosforomsætning
(L. Kamp Nielsen).
Redaktionsvirksomhed m.v.:
P. M.Jonasson er hovedredaktør af Zoology of Iceland
og medredaktør af Archiv fur Hydrobiologie.
K. Sand Jensen er medredaktør af Ophelia og Vand
og Miljø.
Gæster og rejser:
J. Borum var i efteråret på et 3 måneders studieophold
på Horn Point Environmental Laboratory, Univ. of
Maryland og Virginia Institute of Marine Science,
USA. Opholdet blev støttet af Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd.
L. Kamp Nielsen har holdt" gæsteforelæsning ved
Instituto de Idrobiologia, Pallanza 27.10., EAWAG,
Zurich 2. 11.
K. Sand Jensen var på 3 mdr.'s studieophold ved
Horn Point Environmental Laboratory, Univ. of MaDet
naturvidenskabelige Fakultet 797
ryland, USA. Under opholdet undersøgtes; »Interaktioner
mellem epifytiske alger-bakterier og værtsplanten
ålegræs. Gæsteforelæsninger ved: Marine Institute,
Sapelo Island, Univ.of Georgia, USA; Waterways
Experimental Station, Vicksburg, Mississippi,
USA; Botanical Physiological Institute, Univ. of Florida,
USA.
Publikationer:
Bjørnsen, P.K.: Automatic determination of bacterioplankton
biomass by image analysis. Applied and
Environmental Microbiology 50, s. 1199-1204,
Washington, DC 1986.
—: Bacterioplankton growth yield in continous seawater
cultures. Marine Ecology Progress Series 30,
s. 191-96, Vesttyskland 1986.
—, Larsen, J.B., Geertz-Hansen, O., Olesen, M.; A
field technique for the determination of zooplankton
grazing on natural bacterioplankton. Freshwater
Biology 16, s. 245-53, Oxford 1986.
Bosselmann, S., Riemann, B.: Zooplankton. Carbon
dynamics in eutrophic, temperate lakes, Bo
Riemann, Morten Søndergaard, s. 199-236, Amsterdam
1986.
Christoffersen, K., Jespersen, A.; Gut evacuation rates
and ingestion rates of Eudiaptomus graciloides
measured by means of the gut fluorescence method.
Journal of Plankton Research Vol. 8, No. 5, s. 973-
83, Oxford 1986.
Hamann, O., Wium-Andersen, S.: Scalesia gordilloi
sp. nov. (Asteraceae) from the Galapagos Islands,
Ecuador. Nordic Journal of Botany 6 (1), s. 35-38,
København 1986.
-, Wium-Andersen, S.; Scalesia gordilloi, a new Galapagos
plant species. Noticias de Galapagos 44, s.
13-14, Ongar, Essex 1986.
Hamburger, K.: Energy flow in the populations of Eudiaptomus
graciloides and Daphnia galeata in Lake
Esrom. Archiv fur Hydrobiologie Vol. 105 (4), s.
517-30, Stuttgart 1986.
Hoffmann, C.C.: Nitrate reduction in a reedswamp
receiving water from a agricultural watershed.
Proc. 13th. Nord. Symp. Sediments 1985 13, s. 41-
63, Lund 1986.
Iversen, T.M., Lindegaard, C., Sand-Jensen, K.,
Thorup, J.: Vandløbsøkologi. Hillerød 1986, 109 s.
Jensen, K.S., Lindegaard, C., Nielsen, L.K.: Vurdering
af miljøtilstanden i Hjarbæk Fjord og Lovns
Bredning ved forskellige indgreb. Danmark 1986,
96 s.
Jørgensen, S.E., Kamp-Nielsen, L.: Eutrofierings modeller
som prognose-værktøj — et case study: Glumsø.
Vand og Miljø 5, s. 191-95, København 1986.
—, Kamp-Nielsen, L., Jørgensen, L.A.; Examination
of the generality of eutrophication models. Ecological
Modelling 32,4, s. 251-67, Amsterdam 1986.
Kamp-Nielsen, L., Christensen, T., Windolf-
Nielsen, Westergaard, B.: Validation of a prognosis
based upon a eutrophication model. Ecological
Modelling 32, 1-3, s. 165-83, Amsterdam 1986.
Kamp-Nielsen, L.: Planificazione della qualitå delle
acque e fonti diffuse di inaquinamento. Annuaio europeo
dell'ambiente 1986, Institutodestudi edocumentazione
per l'terretorio, Milano, s. 479-83, Milano
1986.
—: Modelling the recovery of hypertrophic L. Glumsø
(Denmark). Hydrobiological bulletin 20 (1/2), s.
245-55, Vlissingen, Holland 19 86.
Kamp-Nielsen, L., Grevy, R, Rasmussen, E.K., Karup,
H.: Modelling the recovery and internal loading
of Lake Hald. Proc. 13th Nordic Symp. Sediments
1985 s. 74-107, Lund 1986.
Kierkegaard, J., Lindegaard, C., Thorup, J., Dall,
PC., Iversen, T.M.: En oversigt over danske ferskvandsinvertebrater
til brug ved bedømmelse af forureningen
i søer og vandløb. Hillerød 1986, 201 s.
Lindegaard, C., Dall, PC.: Eutrofiering af og recipientkvalitetsplanlægning
for søer. Hillerød 1986, 66
s.
Olesen, M., Bjørnsen, P.K.: Forudsigeligheden afeutrofieringseffekter
i kystvande. Vand og Miljø Nr. I,
s. 16-18, København 1986.
Riemann, B., Søndergaard, M., Persson, L., Johansson,
L.: Carbon metabolism and community regulation
in eutrophic, temperate lakes. Carbon dynamics
in eutrophic, temperate lakes, Bo Riemann,
Morten Søndergaard, s. 267-80, Amsterdam 1986.
—, Søndergaard, M.: Regulation of bacterial secondary
production in two eutrophic lakes and in experimental
enclosures. Journal of Plankton Research 8,
s. 519-36, Oxford 1986.
—, Jørgensen, N.O.G., Lampert, W., Fuhrman, J.A.:
Zooplankton induced changes in dissolved free
amino acids and in production rates of freshwater
bacteria. Microbial Ecology 12, s. 247-58, New
York 1986.
—, Søndergaard, M.: Carbon dynamics in eutrophic,
temperate lakes. Amsterdam 1986, 284 s.
—, Søndergaard, M., Jørgensen, N.O.G.: Bacteria.
Carbon dynamics in eutrophic, temperate lakes. Bo
Riemann, Morten Søndergaard, s. 127-97, Amsterdam
1986.
-: Potential importance of fish predation and zooplankton
grazing on natural populations of freshwater
bacteria. Applied and Environmental Microbiology
50, s. 187-93, New York 1985.
Søndergaard, M., Riemann, B., Jørgensen, N.O.G.;
Extracellular organic carbon (EOC) released by
phytoplankton and bacterial production. Oikos 45,
s. 323-32, København 1985.
Wium-Andersen, S., Hamann, O.: Manglares De Las
Islas Galapagos. Revista Geografica 23, s. 101-22,
Quito, Ecuador 1986.
798 Universitetets årbog 1986
Wium-Andersen, S.: Søen, et truet økosystem. København
1986, 54 s.
Bo Riemann
5. Marinbiologisk Laboratorium
Historie:
Marinbiologisk Laboratorium indviedes formelt i
1958. Grundlaget for dette laboratorium ligger imidlertid
helt tilbage til 1936, da den senere professor
Gunnar Thorson for private midler og med tilskud fra
Carlsbergfondet oprettede et lille laboratorium på øen
Ven midt i Øresund. Under meget primitive forhold
gennemførtes omfattende studier og undersøgelser af
Øresunds bunddyr og deres larvers forekomst og udbredelse.
Det var i denne periode, det faglige grundlag
for et egentligt marinbiologisk laboratorium blev
skabt. Besættelsestiden gjorde det umuligt at fortsætte
med arbejdet på Ven, og laboratoriet blev derefter
flyttet til et lille kælderlokale ved Helsingør statshavn.
I den efterfølgende periode lykkedes det Gunnar
Thorson at overbevise de bevilgende myndigheder om
nødvendigheden af et marinbiologisk laboratoriums
placering i Danmark. I 1958 blev Marinbiologisk Laboratorium,
Helsingør Nordhavn, formelt indviet,
med Gunnar Thorson som professor.
Laboratoriet ekspanderede i starten meget kraftigt,
og en planlægning for udvidelse startede i 1964 og allerede
i 1970 kunne nye bygninger, der 4-doblede det
bebyggede areal indvies. I bygningens sydlige fløj blev
et offentligt akvarium indrettet, og driften af dette er
siden blevet videreført i samarbejde med Helsingør
Kommune.
Der blev ved indvielsen af den nye bygning mulighed
for at etablere flere separate vandsystemer med
forskellig saltholdighed og senere forskellige temperaturer.
Hvis et marint laboratorium skal fungere hensigtsmæssigt,
må rent og friskt vand være let tilgængeligt,
og derfor blev en vandtankbåd med en lasteevne
på ca. 28 tons tilknyttet laboratoriet.
Udover nævnte vandtankbåd disponerer laboratoriet
over 2 andre både: »Ophelia«, som er 28 BRT og
udstyret til feltundersøgelser, kan medbringe op til 18
personer udover besætningen på 2 mand, og »Spisula
«, som er en 36 fods motorbåd beregnet til at arbejde
i lavtvandsområder.
Til laboratoriet hører også en afdeling med overnatningsmulighed
for max. 31 personer. Dette muliggør
afholdelse af internatkurser m.v.
Af store investeringer på laboratoriet kan bl.a. nævnes
kølesystem (1982) til kontrol af saltvandets fremløbstemperatur
(ca. 1 mill. kr.) og installation af ny
Volvomotor (1985) i vor kutter »Ophelia« (ca. V2
mill.kr.).
I 1964 startedes publikationen af vort tidsskrift
»Ophelia« indeholdende medarbejderes og gæsters
forskningsresultater. Det blev i 1976 omdannet til et
internationalt tidsskrift, hvori udenlandske artikler
dominerer.
Gunnar Thorson startede et nært samarbejde mellem
de nordiske landes marinbiologiske stationer: Nordisk
Kollegium for Marinbiologi. Formanden for den
danske sektion er p.t. en af Marinbiologisk Laboratoriums
medarbejdere. Kollegiet arrangerer kurser og uddeler
stipendier, således at laboratoriet næsten konstant
har en stipendiat fra et afde andre nordiske lande.
Laboratoriet underviser på alle niveauer hele året.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8,1.
Lektorer: Aage Møller Christensen, Grete Møller
Christensen, Hans Christensen, Lars Hagerman, Ebbe
Kanneworff, Marianne Køie, Kirsten Muus, Willy
Nicolaisen, Kurt W. Ockelmann.
TAP: Antal årsværk: 11,5.
Harriet Andreasson, Birthe Carlsen, Marianne Klem
Ernsted, Harriet Hansen, Inge Hansen, Bendt Jørgensen,
Holger Knudsen, Leif Knudsen, Kai Olsen,
Benly Thrue, Ib Aagaard.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets primære forskningsfelt er studiet af basale
processer i havet og eksperimentelle undersøgelser
i havet og i laboratoriet. Disse undersøgelser af
livsvilkårene i hav og fjord suppleres med studier af
den indflydelse, som menneskets aktivitet har på havet
og dets organismer.
Med den geografiske placering som laboratoriet
har, er mulighederne for at opfylde disse forskningsopgaver
meget gode. Det sydlige Kattegat, hele Øresund
og de lavvandede fjorde er inden for kort afstand. De
hydrografiske forhold, forskellige bundforhold og de
økologiske forskelle indenfor og mellem det frie vand
og bunden, indebærer også, at området er perfekt for
såvel forskning som undervisning.
Instituttets forskningsfelt dækker således hovedsageligt
økologiske og økofysiologiske problemstillinger
på forskellige niveauer i brakvand og marint miljø. I
1986 har forskningen derfor været centreret om fire
felter:
- Akkumulering af og omsætning af organisk materiale
i bundsedimentet i Roskilde/Isefjord med baggrund
i den kraftige kulturpåvirkning disse områder
er eksponeret for. En af konsekvenserne af den store
tilførsel af næringssalte, som havet og fjordene er udsat
for, er en øget tilførsel af organisk stof i form af
plantemateriale til bunden. Flere spørgsmål af betydning
for økosystemet melder sig på grund af denne tilførsel:
Hvor længe bindes de i algerne indkorporerede
næringssalte i sedimentet, før de igen frigøres efter
Det naturvidenskabelige Fakultet 799
nedbrydningen, hvornår bliver denne bundfældning
kritisk for bundens iltforhold, og hvordan reagerer
bundens dyr i form af tilvækst, sammensætning m.m.
på disse forhold. Problemerne studeres langs en transekt
fra den indre til den yderste del af Roskilde fjord.
— Eutrofieringseffekter på bundfaunaen i Kattegat.
Et højaktuelt forskningsområde, hvor situationens alvor
i 1986 blev belyst af jomfruhummerkatastrofen i
efteråret. Laboratoriets arbejde består dels i undersøgelser
af bundfaunaens kår og dels af studier af jomfruhummernes
økofysiologi.
— Økofysiologiske aspekter på krebsdyr. Vores basisviden
om havets organismer er i mange tilfælde
mangelfuld. Menneskets påvirkning af havet og dermed
af dets organismer har også gjort det klart, hvor
vigtigt det er at denne basisviden fremskaffes, at man
studerer hvilke krav organismerne stiller til deres omgivelser,
samt ved hvilke processer, organismerne regulerer
deres forhold til omgivelserne. Laboratoriet
har derfor gennem mange år haft en livlig forskningsaktivitet
inden for den eksperimentelle marinbiologi
og den marine økofysiologi. Tyngdepunkterne
har ligget inden for osmo/ionregulering, aktivitetsrytmik,
ekskretion, respiration, ventilation og cirkulation.
Forskningen har som oftest været centreret omkring
økonomisk vigtige arter. Som en videre overbygning
på disse undersøgelser indgår projekter omhandlende
f.eks. virkningen af tungmetaller på
krebsdyr.
— Akvatisk parasitologi har også i mange år været
en vigtig del af laboratoriets forskning. Afdelingens
forskning har været koncentreret om livscykler og
morfologi hos digene ikter hos fisk, specielt ising og
torsk. I de senere år er også parasitter i brakvandsog
ferskvandsfisk blevet undersøgt, samt sygdomme
og parasitter i ål fra såvel ferskvand som fra marine
områder.
1. Marin økofysiologi
1.1 Aerob/anaerob respiration ved hypoxi hos rejerne
Crangon Crangon (hestereje) og Palaemon adspersus
(Roskildereje)
Undersøgelserne har vist, at Crangon kan bibeholde
en konstant rutinerespiration ved faldende ilt-tensioner
ned til ca. 30 torr (ca. 20% iltmætning), den såkaldte
Pc, og at den under normale iltforhold typiske
døgnrytme i respirationen (kan også korreleres til
svømmeaktivitet) forsvinder ved hypoxi. Til gengæld
forhøjes det generelle respirationsniveau, det vil sige
at aktiviteten øges. For Palaemon er tilsvarende ilttension
(Pc) 45 torr, ca. 30% iltmætning. P0 den kritiske
ilt-tension, er påvist at være langt fra kritisk; det er
i stedet for den ilt-tension, hvor anaerobt stofskifte begynder,
som er reelt kritisk. Denne ilt-tension er for
Crangon ved 15 torr (10%). Undersøgelsen præsenteredes
ved European Marine Biology Symposium i
Gdansk, Polen, i september (Lars Hagerman i samarbejde
med Anna Szaniawska, Gdansk Universitet).
1.2 Effekten af salinitet og temperatur og de osmoregulatoriske
konsekvenser af tungmetaleksponering (krom,
nikkel, zink) hos mysiden Praunus flexuosus
Forøget salinitet og temperatur over eller under det
iosmotiske punkt leder til formindsket overlevelsestid
og sænket metalkoncentration. Effekten af salinitet på
metal-toksicitet har klart vist sig at have forbindelse
med en forstyrrelse af det normale mønster for
Praunus hyper/hypo-osmoregulering. Mortalitet i
krom- eller zinkholdigt vand er direkte relateret til en
formindsket evne til osmoregulering. Nikkel er mindre
toksisk end krom og zink. Arbejdet foreligger som manuskript
(Lars Hagerman i samarbejde med Donald
McLusky, Stirling University).
1.3 Økofysiologiske aspekter hos taskekrabben Cancer
pagurus
Gennem en serie eksperimenter undersøges effekterne
af moderat og alvorlig hypoxi på C. pagurus' fysiologi.
Under stress kan en kraftig blodprotein katabolisme
finde sted, og blodpigmentets mængde og evne til at
binde ilt er derfor væsentlig, for at krabben kan overleve
en kombination af stress og hypoxi. En kombination
af sult og hypoxi kan desuden være fatal for en
stresset population. Eksperimenterne gennemføres
med juvenile krabber, både sultede og velernærede. I
blodet måles lactat, glykose, total protein, haemocyanin
og klorid. Circulation (hjerterytme) og ventilation
(scaphognathitpumpning af vand over gællerne) måles
kontinuerligt. Ekskretion af ammonium over gællerne,
en aktiv ekskretionsproces, måles ved normoxia
og hypoxia. Det har vist sig, at ekskretionen formindskes
kraftigt under hypoxia, hvor meget afhænger af
krabbens ernæringstilstand. Glutamatoxidation via
glutamatdehydrogenase (GDH) er vigtigt for ammoniogenesis
i velernærede dyr, og ved sult formindskes
GDH-aktiviteten. Hypoxia medfører et metabolisk
skift til glycolysis og en forøgelse af glutamatsyntesen
via GDH. Således forøges GDHs aktivitetsratio (glutamatsyntese;
glutamatoxidation) under hypoxia
(Lars Hagerman sammen med Michele Regnault, Deborah
Hosie og Roger Uglow).
lAJomfruhummerens, Nephrops norvegicus, haemocyaninkoncentration
i Kattegat
I efteråret 1986 forekom døde og døende jomfruhummere
i stort antal i Kattegat, og en alvorlig iltmangel
blev påvist. Analyser viste en meget lav blodpigmentkoncentration
(haemocyanin) i jomfruhummerne,
0,04 mM 1_1, i forhold til 0,33 mM 1_1 som tidligere
regnedes for normalt. En jomfruhummer, som er udsat
for iltmangel, vil normalt syntetisere mere blodpigment
for at kompensere for vandets lavere iltindhold
(12 dages iltmangel medfører en fordobling af blod800
Universitetets årbog 1986
pigmentmængden). En forudsætning for denne syntese
er imidlertid, at ernæringsforholdene er gode: Føde
af rigtig art og mængde må være tilstede. Et sultet dyr
kan ikke syntetisere blodpigment ved iltmangel, i stedet
mindskes mængden af blodpigment, og dyret bliver
mere følsomt over for iltmangel og kan dø ved et
iltniveau, hvor et normalt ernæret dyr ville overleve
uden problemer. Jomfruhummere fra hele Kattegat
og en del af Skagerak blev undersøgt. De viste sig at
have en stigende mængde blodpigment, jo længere
nordpå de blev fanget, og jomfruhummere fra Skotlands
kyst havde en blodpigmentmængde, som var
helt normal (0,3-0,5 mM 1_1). Undersøgelserne tyder
på, at jomfruhummere fra Kattegat har været mere eller
mindre udsultede. Dette søges korreleret med de
senere års eutrofiering og bundfaunaforandringer i
Kattegat (Lars Hagerman sammen med Susanne Baden,
Kristineberg).
1.5 Respiration, ventilation og kropsvæskeregulering
ved hypoxia hos glacialrelikten Mesidotea (Saduria)
entomon
Dette projekt påbegyndtes i efteråret 1986 og skal
1) Undersøge Mesidoteas krav til kombinationer af
basale omverdensfaktorer, 2) Studere respirationen
ved så naturlige forhold som muligt; Ved langtidseksperimenter,
når dyret er nedgravet i substratet,
3) Studere cirkulatoriske og ventilatoriske processer,
mens dyret er nedgravet, 4) Undersøge akkumulering
af anaerobe metaboliske produkter og 5) Studere det
metaboliske potentiale i relation til næringsoptagelse
ved hypoxia (Lars Hagerman sammen med Anna
Szaniawska, Gdansk Universitet).
2. Økosystemprocesser
Laboratoriet arbejder med økosystemprocesser med
særlig vægt på at fastlægge sammenhænge mellem de
biologiske processer, der foregår i vandmassen og processer
i bunden. Arbejdsområdet er i 1985 blevet stadig
mere aktuelt, og det vil være i samfundets interesse
med en forstærket forskningsindsats på dette område
(Ebbe Kanneworff).
2.1 Sedimentation og sedimentomsætning i Roskilde-1-
sejjord
Projektets formål er at beskrive sedimentomsætningen
langs en eutrofieringsgradient, der strækker sig fra Lynæs
i Isefjorden til det inderste af Roskilde fjord. Gradienten
beskrives af 8 stationer, hvor sediment og
bunddyromsætning og dynamikken i næringssaltudveksling
måles ved regelmæssige prøvetagninger inden
for et rutineprogram. Rutinemålingerne påbegyndtes
i foråret 1986 så tidligt som besejlingsforholdene
tillod og er fortsat hele året. I 3 intensive måleperioder
af 3 ugers varighed er særligt dynamiske perioder
(sent forår, sommer og efterår) dækket ved 2 ugentlige
måleserier.
Bunddyrmængden (biomassen af bunddyr) pr.
bundareal er i de eutrofierede dele af fjorden (ikke de
ekstremt eutrofierede) meget stor på grund af mange
og meget store bunddyr. Artsmæssigt er biomassen
meget ensidigt sammensat (en følge af eutrofieringsbetingelserne):
Hjertemusling, østersømusling, sandmusling
og blåmusling. Også bunddyr »funktionen«
er ensidig, idet disse muslinger alle lever som filtratorer
af planteplankton fra bundvandet. Bunddyrernes
store biomasse betyder en meget stor kapacitet for
vandfiltrering, og med den ret kraftige vandomrøring,
som er hyppigt forekommende i det åbne, relativt fladvandede
(3-5 m) fjordsystem, vil hele vandmassens
planteplankton i vindpåvirkede perioder være til rådighed
for bundens filtratorer, som således kan realisere
deres store kapacitet for »høst« af planteproduktionen.
Under disse betingelser vil bunddyr være det
væsentligste faunaelement i fjordsystemet som kontrollerer
mængde og produktion af planteplankton.
Samtidig vil de være den afgørende faktor for tilførsel
(input) af organisk materiale - overvejende planteplankton
- til bunden af vandet. Den »passive« bundfældning
af nedsynkende materiale vil være af mindre
betydning.
En del af det organiske materiale som tilføres ved
det aktive »input« vil nedbrydes ved bunddyrenes
stofskifte, og den tilhørende, mineraliserede næringssaltmængde
vil umiddelbart vende tilbage til vandmassen
og her danne grundlag for planteproduktion.
De ikke-fordøjede plantedele vil som ægte og uægte fæcalpiller
(uægte facalier har ikke passeret tarmkanalen
og er ikke fordøjede) tilføres bundsedimentet, hvor de,
fordi bunden under overfladen er uden væsentligt højere
liv, overvejende omsættes af bakterier eller vil blive
permanent deponeret. Tidsrummet, der forløber
fra deponering i bundsedimentet til en mineralisering
med en efterfølgende frisætning af de til det organiske
stof hørende næringssalte (kvælstof og fosfor), vil være
den forsinkelse (time-lag) som formindsker eller fører
til bortfald af en ellers mulig produktion i vandmassen.
Bunddyrene vil således være en meget afgørende
faktor i fjordsystemets interne dynamik. De vil i meget
høj grad bestemme udvekslingen af organisk stof og
næringssalte mellem vand og bund og kan derfor blive
afgørende for størrelse og artssammensætning af
vandmassens planteproduktion og dermed for eutrofieringens
udvikling.
Problemstillingen for Marinbiologisk Laboratoriums
projektdel er således:
— at kvantificere bundens rolle for omsætning,
— at kvantificere og beskrive bunddyr »funktionen«,
— at vurdere og beskrive samtidighed eller time-lag i
opbygningen og nedbrydningen af organisk stof og
bunddyrenes betydning herfor (Ebbe Kanneworff).
Det naturvidenskabelige Fakultet 801
3. Akvatisk parasitologi
Gennem hele året er parasitfaunaen i marine fisk blevet
undersøgt, bl.a. ved deltagelse i togt med havundersøgelsesskibet
»Dana« i Nordsøen og Kattegat.
Omkring 100 marine fiskearter er blevet undersøgt
bl.a. med henblik på udarbejdelse af en oversigt og bestemmelsesnøgle
over parasitter.
4. Brakvands parasitters biologi
Undersøgelser af livscykler hos digene ikter, der har
fiskeædende fugle som slutvært, er fortsat. Mellemværter
her er små snegle, for eks. dyndsnegle Hydrobia
spp., kutlinger og hundestejler fra Isefjorden. Der
er blevet arbejdet med Cryptocotyle jejunas og en art
af Pygidiopsis' livscykler. Pygidiopsis genata er tidligere
registreret i hunde i Danmark; arten er imidlertid
fejlbestemt, det drejer sig i stedet om en ubeskreven
art. Der er i år arbejdet med dennes beskrivelse.
5. Introducerede åleparasitter
Aleparasitter, der stammer fra undslupne japanske ål,
har i løbet af de sidste 5 år bredt sig i Vesteuropa. Da
flere af disse introducerede parasitter er stærkt patogene
over for europæiske ål, er en undersøgelse påbegyndt
for at følge disse parasitters spredning i danske
ålepopulationer. Glasål fra Nivå bugt har bl.a. vist sig
at være inficerede med to monogene ikter, der stammer
fra det østlige Asien. Den ene, Gyrodactylus nipponensis,
er ikke tidligere fundet i Europa. Den anden,
Pseudodactylogyrus anguillae, er tidligere fundet i
glasål fra Frankrig.
6. Ferskvands fiske parasitter, især hos ål
Al fra Esrum Sø er fra maj til november blevet undersøgt
for samtlige parasitter. 26 parasitarter er fundet i
disse ål, det er langt flere end på ål fra nogen lokalitet i
udlandet. Danske ål, såvel som andre ferskvandsfisk,
har ikke tidligere været genstand for parasitologiske
undersøgelser. Alene fra Esrum sø var bl.a. inficeret
med 3 parasitarter, som er indslæbt fra det østlige Asien.
Pseudodactylogyrus anguillae og P. bini, monogene
ikter, som lever på ålens gæller, fandtes i 70% af
ålene. I de varmeste måneder, hvor parasitbyrden er
størst, kan parasitterne svække ålene og eventuelt
dræbe dem. Pseudodactylogyrus spp. er de økonomisk
vigtigste parasitter i danske ålebrug, men hvorvidt parasitterne
er sluppet ud i naturen via ål fra nedlagte
ålebrug eller via de glasål, der udsættes i søen, vides
ikke. Den 3. art, nematoden Anguillicola crassa, er også
ny for den danske fauna. Den bliver flere cm lang,
og da den er tyk og brunrød, er den meget iøjnefaldende.
Den lever i ålens svømmeblære. Denne art er fornylig
fundet i danske ålebrug.
Andre ferskvandsfisk (bl.a. aborre, skalle, brasen,
suder og gedde) fra Esrum Sø er ligeledes i løbet af året
blevet undersøgt for parasitter (Marianne Køie).
7 Systematik, faunistik, Jylogeni
Det omfattende arbejde med beskrivelse af de tidlige
juvenile bundstadier af danske marine muslinger er
fortsat i 1986. Arbejdet forventes færdiggjort i foråret
1987 (K. W. Ockelmann, K. Muus).
7.1 Studierne over mytilidernes systematik og fylogeni,
der især er baseret på autogenetiske studier, er
fortsat. Vigtigt materiale fra Thailand og Tyskland er
blevet fremskaffet (K. W. Ockelmann).
8. Øresunds pelagiske systems sammensætning og funktion
Der er i de foregående år indsamlet en stor mænde data
til at beskrive Øresunds pelagiske systems sammensætning
og funktion. Det indsamlede materiale vil blive
analyseret statistisk med henblik på i detaljer at
klarlægge samspillet mellem systemets forskellige
komponenter (W. Nicolaisen, H. Christensen).
9. Andre projekter
9.1 Sedimentets stofomsætning og bunddyrenes betydning
for denne omsætning undersøges i det nordlige
Øresund (Troels Wenzel).
9.2 Stofomsætningen og vækst af bundlevende muslinger
i Isefjorden (Hans Ohrt).
9.3 Respiration, vækst og SDA (specific dynamic action)
hos lerkutling som en funktion af forskellige iltspændinger
(Gitte I. Petersen, Jens Kjerulf Petersen).
9.4 Undersøgelse af iltsvindets udbredelse i det sydlige
Kattegat. Ved interviews med kattegatfiskere blev
det klarlagt, at iltsvindets udbredelse var væsentligt
større end først antaget af Miljøstyrelsens Havforureningslaboratorium.
Rapporten kan rekvireres hos
Marinbiologisk Laboratorium, Helsingør (Gitte I. Petersen,
Jens Kjerulf Petersen).
9.5 Planktoniske alger dyrkes i massekulturer i laboratoriet.
Algerne anvendes i toxicitetstester til foder til
dyr, til forsøg med bioakkumulering af bl.a. cadmium
og lanthanider (G. M. Christensen).
Redaktions- og udgivervirksomhed:
Det internationale marinbiologiske tidsskrift Ophelia
redigeres af laboratoriet. I 1986 udkom tidsskriftet i 3
bind (bind 25-26 samt supplement nr. 4) på ialt over
1000 sider. Ophelia redigeres af K. Muus.
Kurt W. Ockelmann var repræsentant i Nordisk
Kollegium for Marinbiologi og Dansk Nationalråd for
Oceanografi.
Lars Hagerman var dansk repræsentant i BMB
(Baltic Marine Biologists) og i bedømmelsesudvalg
for doktordisputats ved Zoologisk Centralinstitut og
802 Universitetets årbog 1986
opponent ved forsvar af doktordisputats ved Goteborg
Universitet.
Gæster og rejser:
Lars Hagerman var i april i Gdansk, Polen som deltager
i internationalt forskningsarbejde og i september
samme sted til EMBS (European Marine Biology
Symposium) samt i Roscoff, Frankrig, i oktober og november
som deltager i internationalt forskningssamarbejde.
K. W. Ockelmann var i perioden 26.1 .-5.4. udsendt
til Thailand som Danida-ekspert i mollusker. I perioden
21.7.-2.8. var han gæstelærer på et nordisk specialkursus
om marine invertebraters larvebiologi i Kristineberg,
Sverige.
M. Køie forelæste i december ved et symposium i
Stockholm om »Parasites and diseases in natural waters
and aquaculture in Nordic countries«.
Følgende udenlandske forskere har gæstet laboratoriet:
Professor D. W. Halton, The Queen's University,
Nordirland. B.Sc. Deborah Hosie, Hull. Dr. lanjohnson,
Plymouth. Dr. Donald McLusky, Stirling. Dr.
Roger Uglow, Hull. Dr. Anna Szaniawska, Gdansk.
De 5 sidste har arbejdet med økofysiologiske problemstillinger,
den første med parasitter.
Publikationer:
Christensen, H., Kanneworff, E.: Sedimentation of
phytoplankton during a spring bloom in the Øresund.
Ophelia 26, s. 109-22, Helsingør 1986.
Hagerman, L., Szaniawska, A.: Behaviour, tolerance
and anaerobic metabolism under hypoxia in the
brackish-water shrimp Crangon crangon. Marine
Ecology Progress Serie Vol. 34, s. 125-32, Amelinghausen,
Vesttyskland 1986.
—: Haemocyanin concentration in the skrimp crangen
crangon (L) after exposure to moderate hypoxia.
Comparative Biocehmistry and Physiology Vol.
85A, s. 721-24, Oxford, England 1986.
Kanneworff, E., Christensen, H.: Benthic community
respiration in relation to sedimentation of phytoplankton
in the Øresund. Ophelia 26, s. 269-84,
Helsingør 1986.
Køie, M.: The life-history of Mesorchis denticulatus
(Rudolphi 1802) Dietz 1909 (Trematoda, Echinostomatidae).
Zeitschrift fur Patasitenkunde 72, s.
335-43, Heidelberg 1986.
Nicolaisen, W., Christensen, H.: Pelagic turnover and
transport to the bottom of particulate organic material
in the northern Øresund. Ophelia 26, s. 317-32,
Helsingør 1986.
Benly Thrue
6. Isefjordlaboratoriet
Adresse:
Vellerup Vig, 4200 Skibby. Tlf: 02 32 92 05.
Bestyrelse:
Lektor, dr. phil. Erik Rasmussen (formand), lektor,
lic.scient. Helge A. Thomsen, laborant Tom Schiøtte,
stud.scient. Jan Kristensen.
Dagligt opsyn og rengøring:
Mekaniker Mogens Bendtzen.
Laboratoriet har i 1986 været benyttet 131 dage, dvs.
ca. 36% af året med den største belægning i sommersæsonen.
Vinteren og det tidlige forår har atter i år
haft et stærkt begrænset besøg på grund af den strenge
isvinter 1985-86 med islæg indtil slutningen af marts.
Selvom det som sædvanligt fortrinsvis er danske forskere
og studerende fra Københavns Universitet, der
benytter laboratoriet, har der i 1986 været et stigende
antal besøg fra udlandet (51 af de ialt 294 personenheder),
der som de øvrige besøgende har gjort flittigt
brug af laboratoriets både.
Der er blevet indsamlet dyremateriale til undervisnings-
og forskningsbrug af følgende institutioner under
Københavns Universitet; Marinbiologisk Laboratorium,
Helsingør; Ferskvandsbiologisk Laboratorium,
Hillerød; Inst. f. Cellebiologi og Anatomi og Zoologisk
Museum. I det forløbne år har laboratoriet også
stået til rådighed for større forskningsprojekter.
I august (23.8.1986) var laboratoriet vært for 25
deltagere fra den 2. Internationale Polychætkongres i
København med ekskursioner og foredrag.
Forskningsvirksomhed:
1. Udenlandske projekter
1.1 Indsamling af polychætarten Nereis succinea's
kønsmodne stadier til fysiologiske undersøgelser Dr.
Jorg Hardige og dr. Gustaf W. Wesselmann, Universitåt
Oldenburg, Vesttyskland (juli 1986).
1.2 Indsamling af diverse børsteormearter til reproduktionsbiologiske
analyser, Dr. Helmut Goerke, Alfred-
Wegener Institut, Bremerhaven, Vesttyskland
(august 1986).
2. Danske projekter
2.1 Fortsættelse af den i 1985 påbegyndte analyse af
reproduktionsmekanismen hos søpunge af slægten
Dendrodoa (Lektor, mag. scient. J. Liitzen, Inst. f.
Cellebiologi og Anatomi).
2.2 Supplering og definitiv afslutning af den i 1984
påbegyndte bio-akustiske adfærdsundersøgelse afvisDet
naturvidenskabelige Fakultet 803
se fiskearter, (Stipendiat, cand.scient. M. Bildsøe,
Inst. f. Populationsbiologi).
2.3 Fortsættelse af en undersøgelse af parasitter hos
visse fiskearter og rejer (Lektor, dr. scient. Marianne
Køie, Marinbiologisk Laboratorium, Helsingør).
2.4 Fortsættelse af en undersøgelse af fødeoptagelsen
(grønalger) hos visse ikke-skalbærende havsnegle
(saccoglosse -), (Seniorstipendiat, ph.dr., cand.scient.
Kathe Jensen, Zoologisk Museum).
3. Nye danske projekter
3.1 En undersøgelse af visse marine mikro- og meiofauna
dyr, specielt gruppen tardigrada (Lic.scient.
R. Møbjerg Kristensen, Inst. f. Cellebiologi og Anatomi).
3.2 Et forsøgsopdræt af sætteål, påbegyndt maj 1986
og beregnet fortsat yderligere to år. Iværksat af Danmarks
Fiskeri- og Havundersøgelser (Cand.scient.
Lars Nielsen).
Erik Rasmussen
.
Det naturvidenskabelige Fakultet 805
Zoofysiologi
I. Zoofysiologisk Laboratorium A
Historie:
Laboratoriet oprettedes i 1919 som Dyrefysiologisk
Laboratorium i forbindelse med oprettelsen af et docentur
i dyrefysiologi til August Krogh. Laboratoriet
indrettedes i universitetets ejendom Ny Vestergade
II, som blev ledig ved det Medicobakteriologiske Laboratoriums
fraflytning. I 1916 omdannedes laboratoriet
til Fysiologisk Institut på Juliane Mariesvej, bygget
for midler som Krogh skaffede fra »The Rockefeller
Foundation«. Fysiologisk Institut kom til at rumme
laboratorier for biofysik, gymnastikteori og dyrefysiologi.
Ved flytningen ændrede Dyrefysiologisk Laboratorium
navn til Zoofysiologisk Laboratorium. I 1958
oprettedes et ekstraordinært professorat til T. Weis-
Fogh, som etablerede sig i Zoofysiologisk Laboratorium
B i lokaler på Juliane Mariesvej 36. Professoratet
bortfaldt, da Weis-Fogh rejste til England, men opdelingen
i Zoofysiologisk laboratorium A og B opretholdtes
samtidig med en opdeling i 1965 af faget: Zoofysiologi
med særligt henblik på den sammenlignende
fysiologi og zoofysiologi med særligt henblik på den almene
fysiologi. Professoratet i sammenlignende fysiologi
forblev knyttet til Zoofysiologisk Laboratorium A.
I 1970 flyttede laboratoriet til August Krogh Instituttet,
Universitetsparken 13.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 6.
Lektorer: P.E.Budtz, J. Gomme, E.Hviid Larsen,
L. Olesen Larsen, P. Rosenkilde, I. Spies.
Fondslønnet videnskabelig assistent: S. Albrechtsen.
TAP. Antal årsværk: 11.
H.J.Astrup, Z. Ademovska, S.Binzer, A.Jørgensen,
A. Karlsen, G. Mortensen, A. Nielsen, A. V. Olsen,
L. Pedersen, B. Petersen, H. M. Schaltz, R. Tarkas.
Forskningsvirksomhed:
Hovedsigtet med laboratoriets forskning er en forståelse
af det intakte dyrs funktion i dets naturlige miljø.
De fysiologiske fænomener studeres på celle-, organ
eller organismeniveau og omfatter emner med relation
til fødeoptagelse, energiomsætning, vækst, udvikling
og forplantning, samt udveksling af organiske
og uorganiske stofler mellem organismen og omgivelserne.
Laboratoriets grundforskning har naturlige berøringsflader
med mange institutioner, hvor der foregår
anvendt forskning. Således udføres et fællesprojekt
med Dansk Bilharzioselaboratorium, og vi har i 1986
ydet vejledning ved speciale-, licentiat- og andre projekter
ved Statens Husdyrbrugforsøg, Miljøstyrelsens
Havforureningslaboratorium, Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser (Hirtshals), Dansk Akvakultur Institut,
Fiskerifaglig afdeling (Bodø), Fibigerlaboratoriet,
Rigshospitalets epidemiafdeling. Slagteriernes
Forskningsinstitut, DANIDA (akvakultur i Sri Lanka),
Danmarks Højskole for Legemsøvelser samt Løvens
kemiske Fabrik.
Nedenfor præsenteres de forskellige forskningsprojekter
og deres status.
1. Fødeindtagelse, vækst, forplantning, individudvikling
Studierne over dyrenes fødeindtagelse og fødens fordeling
til vedligeholdelse, vækst, deponering og forplantning
sigter mod en forståelse af fordelingsmønstrene,
deres forhold til dyrenes levevilkår, især klimatiske
forhold, og deres fysiologiske reguleringsmekanismer.
Forsøgsdyr er især padder. På vore breddegrader
er paddernes, ligesom andre vekselvarme dyrs,
liv indrettet efter årstiderne. Forplantning foregår forår
eller tidlig sommer; vækst, oplagring af fedtdepoter,
samt dannelse af æg til næste års gydning afsluttes i
løbet af efteråret, medens vinteren tilbringes på frostfri
steder. Sådanne årsrytmer i livsfunktioner indebærer
tilsvarende rytmer i de fysiologiske mekanismer,
der regulerer indtagelsen af føden og dens anvendelser.
Disse fysiologiske rytmer påvirkes og styres i et
vist omfang af ydre faktorer, særligt temperaturen,
men indre rytmer er af fundamental betydning for årsrytmerne.
Således synes en indre rytme at regulere fødeindtagelse,
vækst og deponering af fedt hos skrubtudsen
(Årbog 1982). Denne indre rytme synes primært
reguleret gennem ændringer i sekretionen af hypofysens
væksthormon (Årbog 1983).
1.1 Igangværende undersøgelser beskæftiger sig med
betydningen af fødemængde og fodersammensætning
for fødens fordeling til vækst og deponering (C. Barker
Jørgensen).
1.2 I samarbejde med Tom Reuter og medarbejdere,
Helsingfors, tidligere studier af skrubtudsens fødeindtagelse
ved meget lave lysintensiteter er fortsat (se Arbog
1978). De tidligere fund af at skrubtudsen kan se
og reagere på byttedyr ved lysintensiteter helt ned til
ca. 5 jaLux er bekræftet og suppleret med tilsvarende
studier på isolerede nethinder (Lis Olesen Larsen).
1.3 Tidligere studier af flodlamprettens og ålens forplantningsbiologi
er fortsat (se Årbog 1982). I samarbejde
med David Kime, Sheflield, er det lykkedes at
påvise en betragtelig produktion af kønshormonlignende
stoffer hos gonadektomerede lampretter. Hormonerne
stammer sandsynligvis fra interrenalcellerne,
der svarer til pattedyrs binyrebark (manuskriptudkast
foreligger). Der er grund til at antage, at de er
806 Universitetets årbog 1986
ansvarlige for visse fænomener, der ses isoleret fra
kønsmodning hos »stressede« lampretter, såsom hastig
forkortelse af kroppen, grønfarvning af lever og
svulmen af gatområdet. Da disse ændringer også er
led i den normale kønsmodning, kan man nu formode,
at denne er afhængig af en stimulering fra hypofysen
(herom handlede disputatsarbejdet) af både interrenalcellernes
og gonadernes hormonsekretion. I samarbejde
med Inge og Jan Boétius, Danmarks Fiskeriog
Havundersøgelser, studeres kønshormoners virkning
på ål (Lis Olesen Larsen).
1.4 To specialestuderende er i gang med et projekt på
Slagteriernes Forskningsinstitut med Lis Olesen Larsen
som vejleder. De undersøger kønsmodningens forløb
hos hangrise, specielt med henblik på fremkomst
af »ornelugt« og dens afhængighed af kønshormoner.
De har inddraget et antal delvis nye og let registrerbare
parametre; Kropsfacon, børstetykkelse, størrelse af
scrotum, mælkekirtelantal m.m. (Ulf Nonboe, Henrik
Verwohlt).
1.5 Studier af reguleringssystemer hos padder og fisk,
specielt i forbindelse med udviklingsfænomener som
metamorfose hos padder og smoltning før vandringen
mod havet hos laksefisk (regnbueørred). I begge tilfælde
har skjoldbruskkirtlen en væsentlig rolle ved at
udløse og styre hastigheden ved forvandlingen. For
tiden undersøges samspillet mellem skjoldbruskkirtlen
og andre faktorer som årstid, temperatur og dyrets
størrelse og alder (Per Rosenkilde).
2. Osmoregulerering
2.1 I to specialestudier undersøgtes overgangen fra
ferskvandstype til saltvandstype af osmoregulering
hos regnbueørred. Fiskene fik foder med højt saltindhold
i en periode før overførsel til saltvand. Behandlingen
gav lidt bedre tilpasning til saltvand, bedømt ud
fra overlevelse og blodets ionindhold. Forsøgene synes
videre at vise, at gællernes Na/K-ATPase-aktivitet,
der i reglen tages som udtryk for evnen til at transportere
ioner, ændres som en følge af transportaktiviteten.
Mange har hidtil anset en stigning i Na/K-ATPaseaktiviteten
som en forudsætning for tilpasning til
saltvand (Ulrik Meyer, Jan Kluge).
2.2 Et specialeprojekt, der udføres med P. Rosenkilde
som intern vejleder og i samarbejde med Løvens kemiske
Fabrik, går ud på at undersøge forudsætninger for
en effektiv immunisering af regnbueørred mod bakterien
Yersinia ruckeri. Denne fremkalder rødmundssyge,
der volder hurtigt stigende skade også i danske
dambrug. Af speciel fysiologisk interesse er detailviden
om sammenhængen mellem betingelser for fiskens
trivsel og sygdommens opståen og forløb (Dann Hansen,
Jens Rainer Hansen).
3. Sundheds biologi
3.1 I en årrække har vi (Lis Olesen Larsen, Per Rosenkilde)
afholdt studiekredse om menneskets centralnervesystem,
med deltagelse af fysiologer, etologer og
psykologer. I forlængelse heraf har vi i 1986 gennemført
et nyt kursusmodul med titlen sundhedsbiologi,
som imødekommer et behov hos mange studerende for
undervisning, der beskæftiger sig med dagliglivets forhold
i lyset af biologisk/fysiologisk viden.
3.2 Sundhedsværdien af henholdsvis »biodynamisk«
og »konventionelt« producerede næringsmidler diskuteres
livligt, men der foreligger endnu ret få forskningsresultater,
hvor man har søgt at belyse de eventuelle
forskelle på et grundlag, der kan accepteres af
begge parter. I et specialeprojekt er næringsværdien af
byg af henholdsvis konventionel og økologisk/biodynamisk
oprindelse blevet undersøgt af Kirsten Henriksen
med Per Rosenkilde som vejleder. Der er gennemført
tre forsøgsserier under lidt forskellige betingelser.
I nogle tilfælde syntes den økologisk/biodynamiske
byg at give bedst trivsel og udvikling, i andre tilfælde
syntes den konventionelle byg bedst. Det er tænkeligt,
at når byggen i øvrigt er af høj kvalitet, kan forskelle
mellem bygstamme og voksested være nok så
væsentlig som forskel mellem økologiske og konventionelle
dyrkningsmetoder.
3.3 I 1984 publicerede Lis Olesen Larsen i samarbejde
med Inge-Lis Kanstrup Hansen en meget omtalt
litteraturoversigt i »Ugeskrift for læger« om sammenhængen
mellem idræt og menstruationsuregelmæssigheder.
Disse forhold har ikke tidligere været undersøgt
i Danmark, men bliver nu af cand.scient. Eva Wulff
Hansen belyst ved udsendelse af spørgeskema til 350
elite-idrætskvinder. Lis Olesen Larsen rådgiver i projektet.
4. Vækst og differentiering i paddehuden
4.1 Hos skrubtudsen er produktionen af celler i huden
(epidermis) større end nødvendigt til erstatning af celletabet
ved keratiniserng og hamafkastninger (se Årbog
1983-85). »Overskudscellernes« skæbne er ikke
afklaret; der synes ikke at være tale om nekrose i videre
omfang, men muligvis spiller apoptose (d.v.s. fragmentering
af celler med efterfølgende fagocytose af
fragmenterne) en rolle. Histokemiske undersøgelser af
den epidermale differentiering med fluorescens-mærkede
lektiner, påbegyndt i 1986, har ført til en alternativ
hypotese, nemlig en udvandring af »overskudscellerne
« fra epidermis til dermis. Der arbejdes videre
med undersøgelser til belysning af denne hypotese
(Povl Budtz, Ingrid Spies).
4.2 De i 1985 påbegyndte forsøg med dyrkning af
skrubtudsehud i langtids-organkultur med henblik på
Det naturvidenskabelige Fakultet 807
en yderligere karakteristik af de vævshomeostatiske
mekanismer har været videreført i 1986, men synes i
den anvendte opstilling ikke at være velegnede til formålet
(Povl Budtz).
4.3 Som led i de løbende undersøgelser over kontrollen
af vækst og differentiering er gennemført en større
forsøgsserie med implantation af hydrocortison-piller
i intakte skrubtudser og i skrubtudser, hvor hypofyseforlappen
er bortopereret. Materialet er under oparbejdelse
(celledelingsaktivitet, keratiniseringsgrad og
-hastighed, m.m.) (Povl Budtz).
4.4 1. etape af den i Årbog 1985 omtalte kvantitative
undersøgelse af Merkelcellerne i skrubtudseepidermis
under normale og eksperimentelle betingelser er afsluttet,
men da resultaterne ikke er konklusive fortsættes
undersøgelserne (Povl Budtz, i samarbejde med
prof. G. Zaccone, Messina, Italien).
4.5 Povl Budtz er vejleder for en specialestuderende
ved Fibigerlaboratoriets tumor-endokrinologiske afdeling
(»In vitro-undersøgelser over den invasive
vækst af humane mammacarcinom-celler«) og (sammen
med Per Rosenkilde) for en specialestuderende
ved Fibigerlaboratoriet (»Oprensning og karakteristik
af transformerede vækstfaktorer«). En specialestuderende
(Poul Petersen) har i 1986 med Povl Budtz
og Lis Olesen Larsen som vejledere afsluttet sit speciale
om fysiologiske og strukturelle forskelle på kromatoforer
hos korrekt og fejlpigmenterede hybrider af pighvar
og slethvar. En del af materialet fra dette speciale
blev udarbejdet til en poster (Poul Petersen, Lis Olesen
Larsen og Povl Budtz; Observations on colour
change in ambicolorate Scopthalmus hybrids) og
fremvist på et nordisk zoologmøde i Kolmården, Sverige,
maj 1986.
5. Muslingegællens pumpe- og filteregenskaber
Undersøgelserne over muslingegællens pumpe- og filteregenskaber
fortsætter i samarbejde med Fluidmekanisk
Afdeling ved DTH, Miljøstyrelsens Havforureningslaboratorium
og Biologisk Institut ved Odense
Universitet. Forbedret teknik tillader nu måling af
pumpetryk ned til ca. 0.1 mm vandsøjle. Denne følsomhed
er nødvendig for at kunne fastlægge muslingegællens
pumpekarakteristik og andre pumpe- og filteregenskaber.
Pumpens maksimale løftehøjde er omkring
3-4 mm vandsøjle, medens det normale driftstryk
synes at være omkring 1 mm vandsøjle. Muslingers
vandtransport er stærkt afhængig af skallens åbningsgrad.
Den faldende vandtransport med faldende
åbningsgrad antoges tidligere at skyldes stigende
gnidningsmodstand i de kanalsystemer, der fører til og
fra gællepumpen. Vore undersøgelser viser, at den faldende
vandtransport altovervejende skyldes nedsat
pumpekraft (C. Barker Jørgensen).
6. Epiteltransport: Stofudveksling mellem den dyriske
organisme og omgivelserne
6.1 Fortsatte eksperimentelle undersøgelser af salttransporterende
epithelvæv. I den første halvdel af
1986 var undersøgelserne henlagt til National Institute
of Health, Bethesda, Maryland, U.S.A., hvor Erik
Hviid Larsen i samarbejde med Dr. Kenneth
R. Spring og professor Hans H. Ussing studerede iontransport
i de små flaskeformede, mitochondrierige
celler i paddehud. Ved hjælp af en metode, der beror
på måling af de levende cellers volumen, studeredes
den passive Cl-transport, som disse celler er specialiseret
til at varetage. Det blev tillige vist, at cellerne bidrager
til vævets aktive transport af Na, og at denne
finder sted via den type af transportsystemer, der kendetegner
de kvantitativt dominerende, store Na-transporterende
celler i epithelet. Dermed er væsentlige
aspekter af den tidligere opstillede teoretiske model
(se tidligere årbøger) af de små, spredt forekommende
mitochondrie-rige cellers funktionelle specialisering
blevet bekræftet. Undersøgelserne førte også til en uddybende
kvantitativ beskrivelse af denne celletypes
iontransport. F.eks. er mere end 98% af Cl-fluksen,
men mindre end 2% af Na-fluksen, lokaliseret til de
mitochondrie-rige celler. Det nye aspekt af disse undersøgelser
af organismens saltreguleringsmekanismer
er, at transporten af NaCl finder sted gennem celler,
der er specialiseret til transport af hver sin ion. Det
er for tidligt at påstå, at dette princip kan generaliseres,
men der er nu voksende interesse for at undersøge
eventuel tilstedeværelse af flere celletyper i osmoregulatoriske
epitheler. Mitochondrie-rige celler, der optræder
som minoritetscelletype, er fundet f.eks. i visse
nyreafsnit og i urinblæreepithel. Undersøgelser afCltransportens
spændingsafhængighed og afd-aktiviteten
i de store Na-transporterende celler (med lic.-
scient. Niels Willumsen), af et nyremedikaments, indacrinons,
virkning på Cl-transporten (med Ph.D.
studerende Johanna Diirr, University of Hohenheim,
Stuttgart) og afCl-transportsystemets anionselektivitet
og koncentrationsafhængighed (med cand.scient.
Anders Harck) er i løbet af året blevet færdiggjort og
publiceret (Erik Hviid Larsen).
6.2 I et andet projekt, i samarbejde med læge Peter
Steen Pedersen (Rigshospitalets Børneafdeling) og
Dr.med. Jørgen Hedemark Poulsen (Medicinsk fysiologisk
Institut A, Panum Instituttet), undersøges iontransport
i humane svedkirtler; den er defekt hos patienter
med sygdommen cystisk fibrose. Der arbejdes
med kulturvæv af kirteludførselsgangen fra raske individer
og fra cystisk fibrose patienter. Undersøgelserne
sigter mod en uddybende beskrivelse af disse cellers
salttransport-mekanismer som forudsætning for en
forståelse af de defekte processer i cellerne. I løbet af
året er Na-transporten karakteriseret, og ved anvendelse
af tracerteknik er Cl-transporten i væv dyrket fra
808 Universitetets årbog 1986
raske individer og CF-patienter sammenlignet. Det
kunne vises, at CF-patienternes kirtelvæv transporterer
Cl på en abnorm måde, idet Cl udveksler med sig
selv og dermed forhindrer en egentlig reabsorption af
salt. Dette fund kan redegøre for den abnormt store
saltkoncentration i sved hos disse patienter, og det føjer
sig til samtidigt publicerede undersøgelser af udenlandske
forskergrupper, der med andre teknikker har
kunnet demonstrere fravær af Cl-konduktans i lungeepithelvæv
fra disse patienter. Resultaterne er så lovende,
at der fortsættes med dybdeborende undersøgelser
af transportsystemets egenskaber med andre
teknikker. Laborant Lone Pedersen er knyttet til projektet
ved hjælp af midler, som Peter Steen Pedersen
har faet stillet til rådighed af Cystic Fibrosis Foundation,
Maryland, U.S.A. (Erik Hviid Larsen).
6.3.1 Sidste år besøgte professor R. Boucher Zoofysiologisk
laboratorium A, og et samarbejde om studiet
af iontransport i lungeepithelvæv blev indledt. I årets
løb er et stort eksperimentelt materiale blevet analyseret
og bearbejdet med henblik på offentliggørelse. Undersøgelserne,
der igen tager udgangspunkt i cystisk
fibroseforskningen, drejer sig om iontransport i kulturvæv
fra to områder af lunge, henholdsvis det NaClsecernerende
tracheaepithel og det NaCl-absorberende
bronchieepithel, og det blev vist, at deres funktioner
blev bevaret efter dyrkning og uddifferentiering i
cellekulturmedium. Cellekulturepithel udgør således
en god model for studiet af iontransport i det intakte
lungevæv, der kun i sjældne tilfælde er tilgængelige for
egentlige eksperimentelle undersøgelser.
6.3.2 Lic.scient. Niels Willumsen arbejder for tiden
som »Postdoctoral Fellow« på Boucher's laboratorium
i North Carolina, og samarbejdet fortsætter med
detailbeskrivelser af transportsystemernes elektriske
egenskaber i kulturepithelceller fra forskellige luftvejsregioner.
6.4 Studiet af transportprocesser i invertebrateintegumentet
er fortsat. 1 det forløbne år har hovedvægten
været lagt på en afslutning og færdigrapportering af
det i Årbog 1984 omtalte projekt, hvis formål har været
at karakterisere mekanismerne ved transporten af
glukose gennem overfladeepithelet hos det voksne stadium
af den humane endoparasit Schistosoma mansoni.
Denne organisme skaffer næsten al sin energi ved
optagelse af glukose fra værtens blod. Vi har på grundlag
af tracerkinetiske undersøgelser og matematisk
modelanalyse fundet, at glukoseoptagelsen i væsentlig
grad er påvirket af en »perifer diffusionszone« i integumentet,
hvis fysiske natur endnu ikke er klarlagt.
Denne observation gør det nødvendigt at reevaluere
tidligere forsøg på en kinetisk beskrivelse af den epidermale
glukosetransport. Vi har endvidere kunnet
påvise, at glukose-transportsystemet i den udadvendende
epidermale cellemembran udviser betydelige
lighedstræk med den form for faciliteret glukose-transport,
der kendes fra en række dyriske cellemembraner,
men der synes tillige at være områder, hvor specificitetsmønstret
er afvigende. Det er således tænkeligt, at
det vil være muligt farmakologisk at påvirke glukoseoptagelsen
hos parasitten uden at gribe ind i værtens
stofskifte (Jørgen Gomme, Sten Albrechtsen).
6.5 I samarbejde med professor G. C. Stephens (University
ofCalifornia, Irvine), der opholder sig på laboratoriet
som gæsteforsker juli 1986 - juli 1987, er indledt
undersøgelser, der sigter på at belyse den transepidermale
aminosyretransport gennem integumentet
hos Nereis diversicolor (Jørgen Gomme).
6.6 Professor L. B. Kirschner har afsluttet sit gæsteophold
ved laboratoriet, hvorunder han har studeret
Na- og Cl-transporten i frøhuden med særligt henblik
på de mekanismer, der er operative, når hudens yderside
er badet med en stærkt fortyndet saltopløsning.
Samarbejdet med prof. Kirschner fortsættes gennem
et nyt forskningsophold i sommeren 1987.
Udgivervirksomhed m.m.:
Jørgen Gomme er sekretær for »European Society for
Comparative Skin Biology«, medlem afbestyrelsen for
Dansk naturhistorisk Forening, samt medlem af organisationskomitéen
for »ESCPB Congress on Mechanisms
and Regulation af Transport in Membranes
and Epithelia«. Jørgen Gomme er endvidere formand
for Carbon 14 Centralens bestyrelse (ATV).
Lis Olesen Larsen er medlem af redaktionskomitéen
for Journal of Herpetology og Fish Physiology and
Biochemistry.
Per Rosenkilde er medlem af redaktionskomitéen
for General and Comparative Endocrinology. Per Rosenkilde
var medarrangør af workshopmødet Biologists
and Modern Industry, afholdt af den Europæiske
Biologsammenslutning (ECBA) på Mytilene, Grækenland,
april 1986. Han er hovedredaktør på workshoprapporten.
Gæster:
Professor L. B. Kirschner, University of Washington,
Pullman (samarbejde med Jørgen Gomme).
Professor G. C. Stephens, University of California,
Irvine (samarbejde med Jørgen Gomme).
Rejser og gæsteforelæsninger:
C. Barker Jørgensen deltog efter invitation i en session
om Filter Feeding Mechanisms, arrangeret af Society
for Experimental Biology.
Erik Hviid Larsen har været gæsteforelæser på Duke
University, North Carolina og på Heart, Cornell
University, New York, og Lung and Blood Institute,
National Institute of Health, Bethesda, Maryland.
Det naturvidenskabelige Fakultet 809
EHL har som inviteret foredragsholder deltaget i
GAP Conference on Cystic Fibrosis, Port St. Lucie,
Florida, FASEB Summer Conference on Membranes
and Membrane Transport in Neoplasia, Vermont
Academy, Vermont, IUPS Symposium on
Membrane Transport and Control: Comparative
Mechanisms, BanfT, Canada.
Lis Olesen Larsen har været på forskningsophold
ved University of New Hampshire, USA (lamprethypofysefunktion)
og ved universitetet i Helsingfors
(padders fødeindtagelse) og begge steder holdt gæsteforelæsning.
Hun har desuden deltaget i 13. Conference
for Comparative Endocrinologists i Beograd.
Per Rosenkilde deltog i et internationalt seminar,
Health Education in the Preservice Training of the
Teacher, Luxembourg, afholdt af EF-kommissionen
i samarbejde med WHO's Europaafdeling og Europarådet
og redegjorde som dansk delegeret for sundhedspædagogikken
i de danske læreruddannelser.
PR deltog i en workshop om biologers uddannelse
og erhvervsmuligheder, arrangeret af den europæiske
biologsammenslutning, ECBA, i Mytilene, Grækenland.
Povl E.Budtz, C. Barker Jørgensen, Per Rosenkilde
og Lis Olesen Larsen deltog med foredrag i et
møde om organismebiologi arrangeret af universitetet
i Stockholm.
Publikationer:
Boucher, R.C., Larsen, E.H.: Bioelectric properties of
canine pulmonary epithelia in primary culture.
Fed. Proc. 45, s. 785, Massachusetts, USA 1986.
Budtz, P.E.: Expectations of human epidermal kinetic
homeostasis. Br. J. Dermatol 114, s. 645-50, Oxford
1986.
Amphibian skin as a model in studies on epidermal
homeostasis. Skin models. Models to study function
and disease of skin, Ronald Marks, Gerd Plewig
(eds), s. 58-72, Berlin/Heidelberg/New York/Tokyo
1986.
Diirr, J.E., Larsen, E.H.: Indacrinone (MK-196) -a
specific inhibitor of the voltage-dependent Cl-permeability
in toad skin. Acta Physiol. Scand. 127, s.
145-53, Oxford 1986.
Famme, P, Riisgård, H.U., Jørgensen, C.B.: On direct
measurement of pumping rates in the mussel
Mytilus edulis. Marine Biology 92, s. 323-27, Berlin
1986.
Gomme, J.; Fysiologiske aspekter af opløst organisk
stof i det marine miljø-historiske perspektiv og status.
Historiske Perspektiver - beretning fra fjerde
danske havforskermøde, s. 19-29, København,
1986.
Harck, A., Larsen, E.H.: Concentration dependence
of halide fluxes and selectivity of the anion pathway
in toad skin. Acta Physiol. Scand. 128, s. 289-304,
Oxford 1986.
Jørgensen, C.B.: External and internal control of patterns
of feeding, growth and gonadal function in a
temperate zone anuran the toad Bufo bufo. Journal
ofZoology A 210, s. 211-41, London 1986.
—: Feeding and digestion. Animal Biology, R. McNeill
Alexander (ed.), s. 34-49, London 1986.
—, Shakuntala, K., Vijayakumar, S.: Body size, reproduction
and growth in a tropical toad Bufo melanostictus
with acomparison ofovarian cycles in tropical
and temperate zone anurans. Oikos 46, s. 379-
89, København 1986.
—: Effect offat body excision in female Bufo bufo on the
ipsilateral ovary with a discussion of fat body — gonad
relationships. Acta Zoologica67, s. 5-10, Stockholm
1986.
—, Møhlenberg, F., Sten-Knudsen, O.: Nature of relation
between ventilation and oxygen consumption
in filter feeders. Mar. Ecol. Prog. Ser. 29, s. 73-88,
Vesttyskland 1986.
—, Famme, P, Kristensen, H.S., Larsen, PS., Møhlenberg,
F, Riisgård, H.U.: The bibalve pump.
Mar. Ecol. Prog. Ser. 34, s. 69-77, Vesttyskland
1986.
—: Relations between hibernation and ovarian functions
in a temperate zone frog, Rana temporaria.
Acta Zoologica 65, s. 239-47, Stockholm 1984.
Larsen, E.H., Spring, K.R., Ussing, H.H.: Volume
response of mitochondria-rich cells of toad skin to
amiloride and Na-free outside medium. Fed. Proc
45, s. 746, Massachusetts, USA 1986.
Larsen, E.H., Rasmussen, B.E.: A mathematical model
of amphibian skin epithelium with two types of
transporting cellular units. Pflugers Arch 405
(suppl. 1), s. S50-S58, Berlin, Heidelberg 1985.
Pedersen, P.S., Larsen, E.H.: Effect of isoproterenol
on ion transport in cell culture epithelial membranes
derived from human sweat gland duets. IRCS
Med. Sci 14, s. 108-109, Manchester 1986.
-, Brandt, N.J., Larsen, E.H.: Qualitatively abnormal
beta-adrenergic response in cystic fibrosis sweat
duet cell culture. IRCS Med. Sci 14, s. 701-02,
England 1986.
—, Larsen, E.H.; Chloride flux studies in normal and
cystic fibrosis sweat duet cell cultures. IRCS Med.
Sci 14, s. 1159-60, Manchester 1986.
Rosenkilde, P: Professional Biologists in Europe: Position
and Perspectives in Employment. Report of
the workshop "Biologists in New Fields", Kollekolle,
Denmark, Dec 13-17, 1984. Grækenland 1986,
48 s.
Willumsen, N.J., Larsen, E.H.: Membrane potentials
and intracellular Cl' activity of toad skin epitheliumin
relation to activation and deactivation of the
transepithelial Cl' conductance. J. Membrane
Biol. 94, s. 173-90, Berlin/Heidelberg/New York
1986.
-, Larsen, E.H., Davis, C.W., Boucher, R.C.; Chlori810
Universitetets årbog 1986
de activity of cultured human nasal epithelial cells
measured by doubled barrelled microelectrodes.
Fed. Proc. 45, s. 1013, Massachhsetts, USA 1986.
Willumsen, N.E., Larsen, E.H.: Passive Cl currents in
toad skin: Potential dependence and relation to mitochondria-
rich cell density. Transport processes, iono-
and osmoregulation, R. Gilles, M. Gilles-Baillien,
s. 20-30, Berlin, Heidelberg 1985.
Povl E. Budtz
2. Zoofysiologisk Laboratorium B
Historie:
Laboratoriet er oprettet 1958 ved opdeling af det tidligere
Zoofysiologiske Laboratorium, jvf. beskrivelsen
under Zoofysiologisk Laboratorium A.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 11.
Lektorer: G.Christoffersen, K. B. Hendil, N. Chr.
Jørgensen, B. 1. Kristensen, L.E.Nielsen, L. O. Simonsen,
B. Vestergaard-Bogind.
Adjunkt: C.Juel.
Kandidatstipendiater: P. Christophersen, P. Stampe.
Seniorstipendiat: P. Bennekou.
TAP: Antal årsværk: 9,55.
K. Abel, G. Bengtson, J. G. Hansen (orlov), A. Honig,
K. M.Jensen, B. B.Jørgensen, B.J. Knifstrom, A -
M. Lauridsen, H. Olesen, V. Rasmussen, 1. Somer.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsaktiviteter omfatter almen fysiologi
og cellefysiologi. Specielt foregår undersøgelser
af de basale mekanismer, der er knyttet til funktionen
af cellens plasmamembran.
Plasmamenbranen, der omgiver alle celler, besidder
komplicerede transportsystemer, der bevirker en
opretholdelse af en uens fordeling af ioner over membranen.
Disse ionkoncentrationsforskelle over membranen
er af betydning for f.eks. dannelsen af elektriske
signaler i nerve/muskelsystemet, og for cellers volumenregulering.
Calciumionen spiller en særlig rolle
ved muskelkontraktion, sekretion og ved regulering af
transport af andre ioner over cellemembranen. Således
undersøges calcium-, kalium- og kloridioners bevægelser
over den humane røde blodlegememembran,
Ehrlich ascites tumor cellen samt ionforskydninger i
skeletmusklen under arbejde. Også synapsefunktionen
og impulsaktiviteten i nerveceller er afhængig af
calciumionen, og undersøgelser heraf kan bidrage til
forståelsen af, hvorledes centralnervesystemet fungerer.
Adrenalins fysiologiske regulering af blodlegemets
evne til at transportere ilt via binding afilt til hæmoglobin
studeres på frøblodlegemer.
Endelig undersøges omsætningen af protein i celler.
Proteinnedbrydning i cellerne er af betydning for bl.a.
nedbrydning af defekte proteiner og regulering af
væksthastighed, hvorfor især proteinnedbrydende enzymer
i dyrkede pattedyrceller er genstand for isolering
og karakterisering.
1. Den C-aktiverede K+ -kanal i røde blodlegemer
1.1 Den sidste år beskrevne Michaeliske sammenhæng
mellem konduktansen og den extracellulære
koncentration af kaliumioner er blevet opløst i en ren
kaliumkoncentrations funktion og en hidtil overset
meget stejl spændingsfunktion. Sidstnævnte er operativ
i et snævert område omkring det foreliggende ligevægtspotentiale
for kaliumioner og er derfor hidtil blevet
overset selv i patchclamp studier af kanalen. Fænomenet
er sandsynligvis af stor betydning for forståelsen
af indadgående ensrettede kaliumkanalers funktion,
og kanaler af denne type spiller en væsentlig omend
ufuldstændigt forstået rolle i tværstribet muskulatur
(Bent Vestergaard-Bogind, Per Stampe, Palle
Christophersen - accepteret til publ. J. Membrane
Biol.).
1.2.1 Undersøgelser af protoners indflydelse på Caaktiveringen
af kaliumkanalen er vidt fremskredne og
præliminære resultater er publiceret (Per Stampe, Acta
Physiol. Scand.).
1.2.2 I forbindelse med ovenstående har det været
nødvendigt at beskrive calcium bufferingens afhængighed
af calcium- og protonkoncentrationerne. Delresultater
er publiceret (Per Stampe, Acta Physiol.
Scand.) (Bent Vestergaard-Bogind, Per Stampe, Palle
Christophersen, Annelise Honig).
2. Ion konduktanser over erythrocyt membranen
I forbindelse med undersøgelsen af ionkonduktanser
over det humane blodlegemes membran er det blevet
vist, at hidtidige undersøgelser af chloridkonduktansen,
hvor denne er bestemt under antagelse af konstant
felt, må refortolkes.
I denne forbindelse er spændings- og koncentrationsafhængigheden
for chloridkonduktansen blevet
undersøgt. Hovedresultatet af denne undersøgelse er,
at den konduktive chloridtransport afhænger lineært
af det drivende potentiale.
Der er samtidig påbegyndt en undersøgelse af de
stigninger i kationfluxe, der ses ved lave extracellulære
ionstyrker. Det er her vist at denne fluxforøgelse er af
konduktiv karakter (Poul Bennekou, Kirsten Abel).
3. lontransport i Ehrlich ascites-tumor celler
De i Årbog 1985 omtalte undersøgelser, foretaget i
samarbejde med Else K. Hoffmann og Ian H. LamDet
naturvidenskabelige Fakultet 811
bert, Institut for biologisk Kemi A, er nu publiceret i
J. Membrane Biology. Undersøgelserne påviste en
K+-kanal og en lidet selektiv anion-kanal i Ehrlich cellernes
cellemembran. Begge transportveje aktiveres
ved cellesvulmning, og kan desuden aktiveres ved
hjælp af Ca2+-ionoforen A23187. Aktiveringen synes
at involvere Ca2+ (bl.a. frigjort fra indre depoter i cytoplasmaet)
og tillige regulatorproteinet calmodulin
(Lars Ole Simonsen).
4. Calciumtransport i røde blodlegemer
Undersøgelserne over optagelse og intracellulær binding
afcobolt i røde blodlegemer er fortsat i samarbejde
med Dr. A. M. Brown, Department of Physiology
& Pharmacology, University of Nottingham Medical
School, Nottingham, U.K.. Disse forhold er af interesse,
idet cobolt ofte benyttes eksperimentelt til blokering
af Ca2+-kanaler i ekscitable væv, og idet cobolt
besidder en betydelig toksicitet, hvis mekanisme er
stort set ukendt.
Cobolt optagelsen i røde blodlegemer viser en række
lighedspunkter med calcium optagelsen, som kan undersøges
i ATP-depleterede røde blodlegemer. Det er
dog endnu uafklaret, om transporten sker gennem
samme transportvej eller gennem adskilte, men beslægtede
transportveje.
Cobolt akkumuleres i røde blodlegemer, idet intracellulært
cobolt i udtalt grad bindes i cytoplasmaet,
formentlig til hæmoglobin. Bindingen er i starten reversibel,
men bliver med tiden i stigende grad irreversibel,
især i celler med intakt energistofskifte. Mekanismen
bag denne tids- og stofskifteafhængige ændring
af bindingens karakter undersøges i øjeblikket.
Det kan vises, at cobolt ikke transporteres af cellemembranens
calciumpumpe, selv om cobolt i flg. litteraturen
er substrat for Ca2+-ATPasen.
De foreløbige resultater er forelagt ved et møde i European
Red Cell Club i Visegråd, Ungarn i juni 1986.
I de seneste år er der fra forskellig side fremkommet
holdepunkter for, at røde blodlegemer besidder Ca2+-
kanaler i lighed med Ca2+-kanalerne i ekscitable væv.
I samarbejde med Dr. Sigfred Zaiss, Institute of Pharmacology,
Bayer AG, Wuppertal, BRD er foretaget
undersøgelser over optagelsen af calcium og cobolt i
røde blodlegemer og over virkningen af forskellige
Ca2+-kanal-blokkere (Ca2+ antagonister), bl.a. stoffer,
som tilhører gruppen af 1,4 dihydropyridiner. De
foreløbige resultater er forelagt ved et møde i Nordisk
Forening for Fysiologi i København i november 1986
(Lars Ole Simonsen, Inga Somer).
5. Magnesiums indflydelse på den calciumajhængige
binding af calmodulin til blodlegememembranen
Undersøgelser over magnesiums rolle for binding af
regulatorproteinet calmodulin til »inside-out« vesikler
af det humane røde blodlegemes membran er bragt
til afslutning. Resultaterne viser, at magnesium er
nødvendig for den calciumafhængige binding af calmodulin
til membranen, og at følsomhed for binding
er størst i netop de koncentrationsområder, der er fysiologiske
for cellen. Endvidere hæmmer calmodulinantagonisten
calmidazolium bindingen og derved den
aktive calciumtransport over membranen (Berit I.
Kristensen, Gurli Bengtson).
6. Calciumafhængige membran/protein-interaktioner
Fra cytoplasmaet af Ehrlich ascites tumor cellen isoleres
tre proteiner, der bindes calciumafhængigt til cellens
plasmamembran. Proteinerne bindes også til
»inside-out« vesikler af det røde blodlegemes membran.
Dette benyttes til oprensning af proteinerne, idet
vesiklerne anvendes som »affinitetsmateriale«.
De isolerede proteiner ledsages af proteaseaktivitet, idet
i hvert fald spectrin og bånd 3 i vesiklerne nedbrydes.
Der arbejdes videre med en nærmere karakterisering
af disse proteiner og deres funktion i cellen (Berit
I. Kristensen, Gurli Bengtson i samarbejde med Poul
Kristensen, Institut for biologisk Kemi A).
7. loncendringer under muskelarbejde
Der arbejdes på lang sigt mod en beskrivelse af ionændringerne
under muskelarbejde. Det ønskes afklaret i
hvor høj grad disse ændringer er en medvirkende årsag
til muskeltræthed. I det sidste år er udført eksperimentelt
arbejde på to områder: 1) Måling af sammenhængen
mellem Na-K-pumpernes antal og evnen til at
pumpe Na og K efter muskelarbejde. 2) Forsøg til belysning
af hvilke transportprocesser der er involveret i
intracellulært pH-recovery og laktat efllux efter muskelarbejde
(Carsten Juel).
8. Analyse af neurale transmitter fremkaldte forandringer
af intracellulær Ca2+ -aktivitet i rollen som »second-
messenger«
Neurale transmitterstoffer absorberes dels på receptormolekyler,
som fremkalder »hurtige synapsepotentialer
« dels på enzymatiske receptorer (adenylatcyclase)
som via intracellulære »second messengers«
fremkalder »langsomme« synaptiske signaler.
Her på laboratoriet er sådanne transmitteraktiverede
»second-messenger« signaler tidligere blevet målt
direkte for første gang som intracellulære CaJ+ bølger.
Nu arbejdes der videre med afkfaring af spørgsmål om
bølgernes dannelse og henfald. En dobbelt intracellulær
Ca"'+ elektrode er udviklet dels til fastlæggelse af
bølgernes dannelsessted og dels til måling af deres udbredelse
i cellen gennem en bestemmelse af intracellulær
Ca ^-mobilitet med mere nøjagtige metoder end
hidtil anvendt (Gert Christoffersen).
9. Neuro plasticitet i vinbjergsneglen Helix pomatia
Indlæring og hukommelse er i mennesker og dyr forbundet
med adfærdsændringer og er i snegle i nogle
tilfælde påvist at være ledsaget af bestemte aktivitets812
Universitetets årbog 1986
ændringer i lokaliserede celler i centralnervesystemet,
men de molekylære processer herfor er ikke klarlagt.
I vinbjergsneglen Helix pomatia er det i centralnervesystemet
fundet, at der i nogle genkendelige celler
optræder lignende ændringer i aktivitet i forbindelse
med gentagen stimulering gennem de perifere nerver.
De fundne ændringer tages som udtryk for hukommelse
på det cellulære niveau og de involverede molekylære
processer i forbindelse hermed søges indkredset.
I mange celler regulerer calciumionaktiviteten vigtige
processer og blandt andre vides synapsefunktionen
og impulsaktiviteten i nerveceller at være afhængig
af calciumioner. Det undersøges, hvorledes calciumioner
influerer på nogle af de processer, som indgår
i den karakteristiske aktivitet i cellerne RPa3 og LPal i
centralnervesystemet i Helix pomatia (Lis Engdahl
Nielsen).
10. Røde blodlegemers ilttransportegenskaber
Vi har tidligere påvist og karakteriseret en virkning af
adrenalin på frøerythrocytsuspension i fysiologisk
saltvand og fuldblod (Rana temporaria), idet adrenalin
kan øge iltbindingens P50 (iltpartialtryk ved 50%
iltmætning) 20-40%. Denne virkning af adrenalin kan
lette iltafgivelsen fra blod til væv. Adrenalinvirkningen
har ikke kunnet fremkaldes i alle forsøg, hvorfor vi
har arbejdet med en nøjere fastlæggelse af de forsøgsbetingelser,
der er en forudsætning for denne virkning
af adrenalin. Cobolt kan optages i humane røde blodlegemer
og bindes intracellulært, muligvis til hæmoglobin.
Det er derfor muligt, at cobolt har en virkning
på de røde blodlegemers ilttransport. I samarbejde
med Lars Ole Simonsen har jeg påbegyndt en undersøgelse
af cobolts mulige virkninger på ilttransportegenskaber
af humant blod (Niels-Chr.Jørgensen).
11. Intracellulær proteinnedbrydning i pattedyrceller
Proteiner i levende celler omsættes til stadighed. Proteinnedbrydningens
mekanisme er relativt ukendt,
men nedbrydningen er af betydning for cellernes evne
til at adaptere deres enzymsammensætning efter skiftende
forhold, til at nedbryde defekte proteiner og til
at regulere deres væksthastighed. For at forstå processerne
bedre, oprenser vi nu proteinnedbrydende enzymer
(proteinaser) fra menneske- og pattedyrceller i
kultur.
a2-Macroglobulin (c^-M) fra human blodplasma
binder de fleste proteinnedbrydende enzymer. Vi har
oprenset c^-M og blandet det med cellehomogenater
for at lade proteinaserne reagere med a2-M. Komplexerne
af proteinaser og a2-M er derefter oprenset
på immun-affinitets søjler og proteinerne er karakteriserede
ved gelelektroforese og ved deres reaktion med
antistoffer (»immun-blotting«).
Fra fibroblaster fra okse og fibroblaster og carcinomceller
fra menneske har vi på denne måde kunnet
påvise cytoplasmatiske proteinaser med neutrale pHoptima
og molekylvægte på 108 000, 53 000 of 79 000
(gelelektroforese med natriumdodecylsulfat). Sidstnævnte
proteinase er identisk med calpain, en Ca2+-
aktiveret proteinase.
Ved lav pH (pH 5.5) kan vi påvise binding af proteinaser
med molekylvægte på 79 000, 52 000 og 33 000.
Sidstnævnte reagerer med antistoffer mod cathepsinerne
B & D. De andre proteinaser er ukendte.
Komplexerne af proteinaser og o^-M kan formentlig
bruges til fremstilling af monoklonale antistoffer
mod de ukendte proteinaser, som derefter kan isoleres,
ligesom deres lokalisering i cellerne kan bestemmes og
analyseres kvantitativt (Anne-Marie Lauridsen,
Klavs B. Hendil).
Rejser:
Poul Bennekou, Berit Kristensen og Per Stampe har
deltaget i mellemmøde i Nordisk Forening for Fysiologi
i Goteborg.
Poul Bennekou og Lars Ole Simonsen har deltaget i
kongres i European Red Blood Cell Club i Visegråd,
Ungarn.
Publikationer:
Bennekou, P: Human red cell membrane potential
and valinomycin flux ratio. Acta physiol. scand.
128, s. 40a 1986.
—, Christophersen, P; Flux ratio of valinomycin-mediated
K+ fluxes across the human red cell membrane
in the presence of the protonophore CCP, J.
Membrane Biol. vol. 93, s. 221-27. New York 1986.
Hoffmann, E.K., Lambert, I.H., Simonsen, L.O.: Separate,
Ca2+-activated K+ and Cl" transport pathways
in Ehrlich ascites tumor cells. Journal of
Membrane Biology 91, s. 227-44, Berlin 1986.
Juel, C.: Potassium and sodium shifts during in vitro
isometric muscle contraction, and the time course
of the iongradient recovery. Pfliigers Arch. 406, s.
458-63, Berlin/Heidelberg 1986.
—: Muscular fatigue. Biochemistry of Exercise VI,
Bengt Saltin (ed.), s. 393-96, Illinois, USA 1986.
Krist ensen, B.I.: The effect of Mg2+ and calmidazolium
on the calmodulin binding to human red cell
IOV Acta Physiol. Scand 128, s. 42A, England
1986.
—: The effect of Mg2+ and calmidazolium on the calmodulin
binding to inside-out vesicles of the human
red cell membrane. Biochim. Biophys. Acta 862, s.
457-60, Holland 1986.
Slot, L.A., Hendil, K.B., Lauridsen, A.M.: Intracellular
protein degradation in serum-deprived human
fibroblasts. Biochem. J. 237, s. 491-98, England
1986.
Berit I. Kristensen
Det naturvidenskabelige Fakultet 813
3. Gymnastikteoretisk Laboratorium
Historie:
Gymnastik - senere benævnt Legemsøvelser — blev
indført ved Københavns Universitet i 1909, som bifag
ved skoleembedseksamen under Det filosofiske og Det
naturvidenskabelige Fakultet. Lægen Johannes Lindhard
(1870-1947) fungerede først som docent og fra
1917 som ekstraordinær professor i faget gymnastikteori
under Det lægevidenskabelige Fakultet, men professoratet
blev senere, trods modstand, overflyttet til
Det naturvidenskabelige Fakultet. Et mindre lokale i
Ny Vestergade fungerede som studiesal for undervisningen
og bar betegnelsen »Gymnastikauditoriet«.
Lindhard udførte sine experimentelle arbejder som
gæst hos K. A. Hasselbalch på Finsenlaboratoriet og
hos August Krogh på Dyrefysiologisk Laboratorium.
Med flytningen af faget til Det naturvidenskabelige
Fakultet fulgte, at et lokale, beliggende under disputatsauditoriet
og trappen i Studiegården, blev stillet til
hans rådighed - det første gymnastikteoretiske laboratorium.
Ved indretningen af Fysiologisk Institut - Rockefeller-
Instituttet - på Juliane Mariesvej i 1928 blev det
gymnastikteoretiske laboratorium tildelt 1. salen i den
nordlige fløj, nr. 32, med adgang til fælles bibliotek og
auditorier. På grund af fagets bredde og den stærke tilgang
af studerende fra både Det humanistiske og Det
naturvidenskabelige Fakultet, blev der oprettet endnu
et professorat i faget og laboratoriet blev i 1962 delt i to
administrativt selvstændige laboratorier, A og B, omend
med fælles faciliteter i vidt omfang. I 1970 flyttedes
Gymnastikteoretisk Laboratorium A og B til det
nybyggede August Krogh Institut i Universitetsparken.
Dette betød en længe tiltrængt fornyelse af de tekniske
installationer beregnet til forsøg, som fx klimakammer
og undertrykskammer, samt en nyskabelse i
form af et svømmebassin med strømmende vand til
studiet af svømningens fysiologi. Fra styrelseslovens
indførelse (1972) fungerede de 2 laboratorier som et
institut.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9,5.
Professorer: B. Saltin og en vakant.
Lektorer: K.Jørgensen, K. Klausen, B. Nielsen,
B.Rasmussen, E.A.Richter, E.Nygaard (kombinationsstilling)
og en vakant.
Kandidatstipendiat: K. Allenberg, N. Fallentin.
Forskningsstipendiat: B.Jensen, B. Kiens.
TAP. Antal årsvæjk: 8,3.
B. Bolmgren, M. Grønlund, D.Haugaard, M.Hemmingsen,
P. Haarbye, H.Jensen, I. Kring, A.G.Pedersen,
L. Riis-Jacobsen, E. M. Skræm, W. Taagerup,
M. Vannby.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskning er koncentreret om menneskets
biologi og har en basal såvel som en anvendt fysiologisk
retning. Forskningen omfatter organsystemer
og processer, der er led i ilttransporten (respiration,
kredsløb, muskelstofskifte), varmeregulering,
vand- og ionbalance, samt direkte arbejds- og idrætsorienterede
studier. De regulationsmekanismer, der
ligger til grund for at mennesket kan opretholde et
konstant internt miljø, er i centrum for laboratoriets
forskningsaktivitet. Disse regulationsmekanismer søges
klarlagt gennem forsøgsmodeller, der udsætter
den menneskelige organisme for forstyrrelser i det interne
miljø, for derigennem at beskrive regulationsmekanismernes
omfang og natur. Undertiden udføres
dyreforsøg, hvor det skønnes nødvendigt for tolkningen
af resultaterne. Som eksempler på sådanne experimentelt
varierende stress faktorer, der kan kontrolleres
under laboratorieforhold, kan nævnes: Ydre påvirkninger,
fx varme, kulde, fugtighed, høj eller lav iltprocent
i indåndingsluften (højdeklima), ændret virkning
af tyngdefeltet eller muskelarbejde; endvidere
kombinationer af muskelarbejde med en eller flere af
forannævnte ydre betingelser. Forsøgspersoner af forskelligt
køn, alder og træningstilstand er blevet undersøgt
for at fa et indblik i disse variablers betydning for
menneskets tilpasningsevne til omgivelserne. I visse
forsøgsmodeller undersøges virkningerne af ændringer
i stofskifte eller i nervesystemets følsomhed fremkaldt
ved indgivelse af forskellige lægemidler.
De ovenfor nævnte laboratoriemodeller forudsætter
et bredt udvalg af fysiske, kemiske og fysiologiske målemetoder,
og på baggrund af disse kan udføres undersøgelser
både i laboratoriet og i felten. Arbejds- og idrætsorienterede
undersøgelser kan eksempelvis dreje
sig om, hvorledes et samspil af muskler fungerer under
tunge løft i en arbejdssituation eller under løb i en idrætssituation,
eller hvorledes stofskifte og muskelkraft
ændrer sig med alderen hos voksne, eller i en population
af børn, der trænes.
Laboratoriet samarbejder med klinisk fysiologiske
og medicinske hospitalsafdelinger, med skoler, erhvervsvirksomheder
og andre institutioner inden for
og uden for universiteterne, foruden at der er et nært
samarbejde med forskellige udenlandske læreanstalter.
Laboratoriets virksomhed omfatter også konstruktion
af mekanisk og elektronisk udstyr til brug ved de
mangeartede undersøgelser.
Laboratoriets arbejdsområder er som nævnt mange.
Mange af aktiviteterne — beskrevet i sidste årbog —
er stadig under bearbejdelse og vil ikke nøjere blive beskrevet
i det følgende. Kun afsluttede eller igangværende
projekter omtales.
814 Universitetets årbog 1986
1. Muskelstofskifte og muskelgennemblødning
1.1 Undersøgelser af human skeletmuskulaturs insulinfølsomhed
Insulinfølsomheden af human skeletmuskulatur er
undersøgt efter forskellige grader af fysisk aktivitet.
Ved undersøgelserne er anvendt den såkaldte euglycæmiske
hyperinsulinæmiske clamp-teknik kombineret
med kateteisering af underekstremiteternes blodkar.
Clamp-teknikken tillader opnåelse af forskellige
grader af hyperinsulinisme uden ledsagende lavt blodsukker.
Forsøgene tillader, at insulins virkning bl.a.
på glukose, fedt og saltstofskiftet kan studeres over hele
insulins dosis-responsområde. Det er blevet vist, at
en enkeltstående arbejdsperiode med det ene bens
knæstrækkemuskel øger dette bens insulinfølsomhed i
hvert fald i 8 timer efter arbejdet. Effekten var lokal,
begrænset til den arbejdende muskel. Ligeledes er det
blevet undersøgt, hvorledes en uges sengeleje påvirker
musklernes insulinfølsomhed. Sengeleje viste sig at
medføre en markant nedsættelse af benenes insulinfølsomhed.
Det kan således konkluderes, at hos mennesker
afhænger muskulaturens insulinfølsomhed af aktivitetsgraden;
Øget aktivitet øger, og nedsat aktivitet
nedsætter insulinfølsomheden (E. A. Richter i samarbejde
med B, Kiens, August Krogh Instituttet og
K. Mikines, Panum Instituttet).
1.2 Langvarig insulinstimulation af perfunderet rotteskeletmuskulatur
Det er velkendt, at insulin øger skeletmusklers glykogenindhold,
men det er aldrig undersøgt, hvor højt
muskelglykogenindholdet kan blive ved udsættelse for
langvarig, maximal insulinpåvirkning. Isolerede rottebagkroppe
blev perfunderet med maximalt stimulerende
insulinkoncentrationer og 12 mM glukose i 0-5
timer. Forsøget viste, at muskelglykogenkoncentrationen
kunne øges 2-4 gange afhængig af muskelfibertypen,
og at muskulaturen kunne beskytte sig selv mod
glykogenoverfyldning, primært ved at nedsætte membranpermeabiliteten
for glukose. Opfyldning af musklernes
glykogendepoter — og ikke hyperinsulinisme per
se — ledsages af svær insulinresistens. Forsøget viser
endvidere, at den alment accepterede kendsgerning,
at insulin øger skeletmusklers kaliumoptagelse, kun er
et kortvarigt fænomen. Selv under påvirkning med
maximalt stimulerende insulinkoncentrationer reverterer
musklens kaliumoptagelse til en afgivelse efter 60
min. (E. A. Richter i samarbejde med S. Asp Hansen
og B. Falck Hansen).
1.3 Metaboliske og kredsløbsmæssige forhold under
muskelarbejde efter inaktivitet
Med henblik på at undersøge de metaboliske og kredsløbsmæssige
forhold under muskelarbejde efter en kortere
inaktivitetsperiode, undersøges raske unge mænd,
efter at 1 ben har været immobiliseret i en bandage i 10
dage. Forsøgspersonerne udfører et lige stort arbejde
med begge ben efter 10 dages immobilisering af det ene
ben, og stofskifte og kredsløbsmæssige forhold undersøges
ved kateterisering af a. og v. femoralis og udtagning
af muskelbiopsier før og efter arbejde. De foreløbige
resultater synes at vise, at 10 dages immobilisering
kun har beskeden indflydelse på metabolisme og kredsløb
under muskelarbejde (E.A.Richter, B. Sal tin,
B. Kiens).
1.4 Lipoprotein metabolismen
For at fa kendskab til hvorledes reguleringen af liproprotein
lipase aktiviteten (LPLA) i muskelvæv foregår
hos mennesket, er effekten af muskelkontraktioner og
forskellige hormoner blevet undersøgt. Muskelkontraktioner
i sig selv forårsager en lokal forøgelse afmuskel-
LPLA, men stigninen optræder først fire timer efter
muskelarbejdets ophør.
Muskel-LPLA reduceres ved øget insulinkoncentration
i blodet, hvilket er fremkommet ved at indfundere
forskellige mængder af insulin i blodbanen. Den reducerede
muskel-LPLA er dog markant formindsket efter
forudgående muskelarbejde.
For at belyse effekten af adrenalin på muskel-LPLA
anvendes knæ-extensionsmodellen til gennemførelse af
muskelarbejde med det ene ben. Det andet fungerer
som kontrolben. Terbutalin infunderes under arbejde
og målinger foretages over det arbejdende henholdsvis
det ikke-arbejdende kontrolben. Foreløbige resultater
viser, at muskel-LPLA kun øges i den arbejdende muskel
(B. Kiens).
1.5 Virkningen af diæt og fysisk træning på muskels tofskiftet
Sammenskrivning af projektet: »Effekt af diæt og fysisk
træning på skeletmuskelmetabolismen hos patienter
med type 2 diabetes« pågår. Projektet omfatter
en beskrivelse af metabolitkoncentrationer og aktivitet
af nøgleenzymer i skeletmuskulatur hos 125 forsøgspersoner
fra Malmo, Uppsala og København. Resultaterne
vil blive publiceret i 3-4 arbejder:
1. Et beskrivende studium af skeletmuskelmetabolismen
hos personer med varierende alder, køn, overvægt
og fysisk tilstand. Inkluderet en vurdering af en
selvkontrolleret diæt hos overvægtige.
2. En beskrivelse af køns- og træningseffekten på aktiviteten
laktat dehydrogenase i skeletmuskulatur.
3. En vurdering af effekten af en velkontrolleret diæt
på personer med varierende overvægt og insulinfølsomhed.
4. Effekten af 10-15 ugers moderat udholdenhedstræning
på type 2 diabetikeres blodsukker og blodlipider,
muskulære tilpasningsmekanismer samt almene
træningstilstand.
Sideløbende er udført en metodebeskrivelse og -vurdering
for glykogen syntase, som sammen med ovennævnte
arbejder vil udgøre den endelige licentiatafhandling
(K. Allenberg).
Det naturvidenskabelige Fakultet 815
1.6 Kredsløbsregulering under statisk (isometrisk) muskelarbejde:
Centrale og perifere kontrolmekanismer,
muskelfiberkomposition og elektromyografisk aktivitet
Reguleringen af blodtryksstigningen under statisk
muskelarbejde er søgt forklaret som en interaktion
mellem centrale og perifere kontrolmekanismer. Den
centrale kontrolmekanisme udgøres af en »irradiation
« af impulser fra motor cortex til det medullære
kredsløbscenter under voluntær muskelkontraktion.
Perifert udløser metabolitter i de aktive muskler en
refleksmæssig påvirkning af kredsløbscentret sandsynligvis
via type 111 og IV afferente nervefibre.
Den relative betydning af de to kontrolmekanismer,
såvel som arten og karakteren af den perifere respons,
er indtil videre uafklaret. I en række tidligere forsøg
har vi imidlertid påvist, at ændringer i elektromyogrammets
(EMG) power spektrum kan indicere omfanget
af de metabolitinducerede blodtryksreflekser
udløst lokalt i muskulaturen.
I det aktuelle projekt vil ændringer i EMG signalet
under muskelkontraktion blive relateret til ændringer
i muskelfibrenes metabolisme, herunder specielt syre/
base og K+ homeostasen i musklerne. Ion selektive elektroder
(ydre diameter 100 ^-m) vil blive anvendt til
måling af extracellulære K+ og H+ koncentrationer i
musklerne under kontraktion. Metoden åbner mulighed
for direkte at påvise, hvilke forandringer i musklerne
der kan påvirke type III og IV afferente i interstitiet
(Ovenstående projekt er N. Fallentins kandidatstipendie/
licentiatprojekt. I baggrundsgruppen
indgår K.Jørgensen, B. Saltin, adjunkt C.Juel, Zoofysiologisk
Laboratorium B).
1.7 Muskelgennemblødning under arbejde og varmebelastning
Ved fysisk arbejde i varme omgivelser er arbejdsevnen
nedsat. Det ses selv hos veltrænede sportsfolk, når de
konkurrerer under varme klimaforhold. Under varmebelastning
lægges kredsløbet om. Det udpumpede
blod fordeles med en større blodmængde til huden i
termoreguleringens tjeneste, medens der sker reduktioner
i kredsløbet til de indre organer. Vi har i indledende
forsøg bestemt kredsløbet til den arbejdende
muskulatur. Varmebelastning blev fremkaldt ved, at
forsøgspersonen i dragt beklædt med tynde plastrør fik
dragten gennemstrømmet med varmt vand, 480C (i
modsætning til 0oC vand eller ingen gennemstrømning
i dragten). I modsætning til de fleste tidligere undersøgelser
fandt vi ved den direkte måling af blodgennemstrømningen
i det arbejdende ben (cykelarbejde),
at kredsløbet i musklen ikke blev reduceret under
varmebelastningen. Temperaturreguleringen (hudkredsløbet)
blev således ofret på bekostning af vedligeholdelse
af kredsløbet til de arbejdende muskler. I
planlagte forsøg skal muskelgennemblødningen undersøges
under mere »normale« varmebelastninger,
hvor arbejdet foregår i klimarum ved 40-45oC lufttemperatur.
1 modsætning til dragtforsøgene vil svedfordampningen
i dette forsøg kunne bevirke, at hudtemperaturen
sænkes. Termoreguleringen vil derfor fungere
med en »naturlig« feed-back til temperaturcentrene.
Vi vil desuden studere, om høj muskeltemperatur
gennem hæmmende virkning på metaboliske processer
i den arbejdende muskulatur kunne give en forklaring
på den nedsatte arbejdsevne, hvis kredsløbet,
som det synes i vore indledende forsøg, ikke begrænses
under varmestress (B.Nielsen).
1.8 Betydning af det sympatiske nervesystem for muskelgennemstrømningen
under arbejde
1.8.1 Årets arbejde har hovedsageligt været koncentreret
omkring aktiveringen af det sympatiske nervesystem
under arbejde. Den fremherskende opfattelse
har været, at når muskelarbejde udføres, så øges den
sympatiske aktivitet afhængigt af belastningen af det
cardiovaskulære system. På baggrund af dette forventede
vi at finde, at selvom en lille muskelgruppe arbejdede
meget intenst, så var stigningen af noradrenalin
(NA) og adrenalin (A) i plasma meget lille. Undersøgelsen
er blevet udført med det formål at undersøge,
om ændringer i plasmakoncentrationen af NA under
arbejde skyldes ændringer i frigivelsen eller elimineringen
af NA. Isotopstudier viste, at muskelarbejde
ændrede frigivelsen og ikke elimineringen af NA. Det
vistes endvidere, at stigningen i NA først bliver stor,
når en stor muskelmasse engageres intensivt i arbejdet.
Under disse forhold kan den observerede frisætning
af NA fra de arbejdende muskler forklare den
markante stigning, der ses i arterieblodets plasmakoncentration
afNA.
Disse resultater bidrager til en bedre forståelse først
og fremmest af, hvordan reguleringen af kredsløbet
sker under arbejde. Ved lettere arbejde, eller når kun
en lille del af muskelmassen er engageret, sker der en
dilatation af karområdet i de kontraherende muskler.
Det centrale kredsløb (~ hjertet) har under disse forhold
kapacitet til at forsyne muskulaturen med den
blodgennemstrømning, som behøves. Engageres en
kritisk stor muskelmasse i arbejdet, opstår der en situation,
hvor der er uligevægt mellem, hvad behovet
er i muskulaturen og de øvrige organers væv, og hvad
hjertet kan præstere. For at blodtrykket ikke skal falde,
må der ske en sammentrækning i blodkarrene til
eller i de muskler, som er involverede i arbejdet. Det
sympatiske nervesystem aktiveres således, dels for at
hjertet skal præstere et så stort arbejde som muligt og
dels for at dirigere, men også afpasse (reducere), størrelsen
af den blodgennemstrømning, som selv kontraherende
muskler modtager under hårdt arbejde, i
hvilket en stor muskelmasse er engageret (B. Saltin i
samarbejde med G. Savard, E.A.Richter og
B. Kiens).
1.8.2 Forsøgene har også til hensigt at vurdere selekti816
Universitetets årbog 1986
viteten i den sympatiske aktivitet, d.v.s i hvilken udstrækning
et vævsområde eller organ påvirkes forskelligt
afet givet sympatikusstimulus, og hvilken funktionel
rolle dette har for stofskifte og K + -homeostasen
under arbejde (B. Saltin i samarbejde med G. Savard,
S. Strange, E. A. Richter og B. Kiens).
2. Fysiologiske reaktioner på ydre påvirkninger
2.1 Temperatur: Betydning af ansigtskøling for temperaturreguleringen
under arbejde
Ved løb og cykling under naturlige udendørs omgivelser
finder en stærk afkøling af ansigtet sted på grund af
vindbevægelsen. Denne afkøling bevirker, at trommehindens
temperatur er betydeligt lavere ved arbejde
(cykling) ude end indendørs i klimakammer uden
vindbevægelse ved samme temperatur. Dette er vist i
indledende forsøg. Det påstås, at trommehindens temperatur
afspejler hjernens temperatur; man skulle således
kunne »holde hjernen kold« ved fysisk aktivitet,
hvor man bevæger sig med en vis fart gennem luften.
I det forsøg, som nu udføres i klimakammer, bliver
vindbevægelse frembragt ved hjælp af en stor ventilator
rettet mod ansigtet. Retningen af blodstrømmen
fra ansigtet, gennem overfladiske vener eller gennem
vener, der passerer ind i kraniet, og evt. der kunne køle
hjernen, søges ændret ved at ændre på trykket i hjernekredsløbet.
Dette fremkaldes ved et let tryk på venerne
ved struben på halsens forside (v. jugularis). Hvis det
kan vises, at en sådan afkøling finder sted via blodstrømmen
fra ansigtet, kan det fa betydning ved behandling
af hedeudmattelse og hedeslag, hvor ventilation
af ansigtet i så fald ville kunne have gavnlig virkning
(B. Nielsen).
2.2 Lavt ilttryk
I løbet af foråret 1986 blev en større undersøgelse af
virkningen af akut hypoxi (2500 m over havet) på 22
fodboldspillere (danske landshold) gennemført. Undersøgelsen
omfattede hvileforsøg, submaximale arbejdsforsøg,
samt en specialkonstrueret intervaltest,
til belysning af spillernes forventede reaktion under
fodboldkampe i stor højde. Resultaterne fra forsøgene
er under bearbejdning (K. Klausen, Jens Bangsbo,
Thomas Bro Rasmussen, Jan E. Larsen).
2.3 Virkning af hyperventilation på arteriel iltmætning
Et pilotstudie er blevet gennemført for at vurdere, om
det under hårdt arbejde er muligt at øge iltmætningen
i det arterielle blod, når man arbejder under lavt ilttryk.
Baggrunden for undersøgelsen er, at man hos
veltrænede idrætsudøvende hyppigt ser meget lave arterielle
iltmætninger, endog ved havniveau, sammenlignet
med personer, der ikke er specielt udholdenhedstrænede.
Et specielt apparatur til kontrol af hyperventilationsgraden
blev konstrueret og forsøg gennemført
på 3 forsøgspersoner. Det var klart muligt at
ændre på iltmætningsgraden, medens det ud fra forsøgene
ikke med sikkerhed kunne konkluderes, om den
forbedrede grad af iltmætning havde effekt på arbejdsevnen.
Flere forsøg samt en lidt ændret metodik kan
muligvis belyse dette (B.Rasmussen, S.Larsen,
B.Jørgensen).
3. Ernæring og energiomsætning
3.1 Ernæringsfysiologi
Komplexe kulhydrater absorberes langsommere fra
tarmen end de simple. Det medfører også ændringer i
visse blodsubstrater og hormoner. Undersøgelser er i
gang med det formål at belyse, hvilken effekt komplexe,
henholdsvis simple kulhydrater i kosten har på
LPLA i muskel- og fedtvæv og på lipoproteinsammensætningen
i blodbanen. Den langsommere absorption
af komplexe kulhydrater fra tarmen kan også medføre,
at genopbygningshastigheden af muskel-glykogen bliver
langsommere. En række forsøg til belysning af kostens
effekt på muskelglykogen - deponeringshastigheden
efter muskelarbejde-er iværksat. Også påvirkningen
af LPLA og muskel-triacylglycerol koncentrationen
under restitutionsfasen undersøges. Endvidere
er det hensigten at fa kendskab til den arbejds- henholdsvis
diætinducerede effekt på hvilestofskiftet ved
forskelligt kostindtag (B. Kiens).
3.2 Unges kostvaner
En landsomfattende undersøgelse af de 16-19 åriges
kostvaner — og sammensætning er afsluttet. Resultater
er under udarbejdelse, men foreløbige data viser, at de
unge spiser mindre fedt — og flere kulhydrater end den
øvrige del af befolkningen, men fedtmængden dækkes
overvejende af mættede fedtsyrer - og godt halvdelen
af kulhydratindtaget dækkes af sukker. Svømmere,
som dagligt træner 2-4 timer, er også blevet undersøgt
med hensyn til kostvaner og -sammensætning. Disse
udviser den samme kostsammensætning som de andre
jævnaldrende unge. Men da kalorieomsætningen er
langt større for både svømmepiger og -drenge, far de
en langt bedre dækning af de næringsrige produkter
end andre unge (B. Kiens i samarbejde med Danmarks
Højskole for Legemsøvelser).
4. Børn og unges fysiske udvikling og træning
Til bedømmelse af effekten af udvikling og træning hos
børn er over de sidste mange år et testbatteri blevet
udviklet, kaldet »Eurofit Tests of Physical Fitness«.
Undertegnede har deltaget i adskillige seminarer om
emnet og arbejdet blev afsluttet i 1986, hvor de endelige
tests, som indgår i testbatteriet, blev fastlagt. Ved
denne lejlighed blev et indlæg fremlagt vedrørende
vurdering af testresultater hos børn ved den såkaldte
PWCno test (arbejdsintensiteten ved puls 170), idet
det blev påpeget, at små (vægtmæssigt set) børns nytDet
naturvidenskabelige Fakultet 817
tevirkning ved cykelarbejde er mindre end større
børns (B. Rasmussen).
5. Ergonomi
5.1 Rygmuskelfunktion, -lænderygbelastning og -besvær
5.1.1 Formålet med dette projekt er at opklare forekomsten
og erhvervsbetinget træthedsudvikling i rygstrækkermusklerne
i relation til forskellige jobtyper
(stående/siddende, monoton t/varierende, rygbelastende/
ikke rygbelastende) samt at bidrage til at forklare
mekanismerne bag den tidligere viste sammenhæng
mellem udholdenhedskapacitet i rygmusklerne
og lænderygbesvær.
Metodologisk har træthedsudvikling i elektromyogrammet
fra rygstrækkerne og hasemusklerne, arterielt
blodtryk, puls og oplevet anstrengelse, samt holdetid
været undersøgt ved to forskellige tests for rygmuskeludholdenhed
(K.Jørgensen og cand.scient
C. Krogh-Lund, Teknologisk Institut).
5.1.2 Autopsistudier har været udført på rygmusklerne
fra tre personer som et led i planlægningen af studier
angående rygstrækkernes muskelfibertyper og
metaboliske profil (K.Jørgensen, M. Kato, M. A., læge
T. Nicolaisen).
5.1.3 Lænderygbesvær og lænderygbelastning har
været undersøgt hos danske fægtere. Undersøgelsen
har omfattet 1) En spørgeskemaundersøgelse ang.
muskuloskeletalt besvær hos ca. 200 fægtere, 2) En kapacitetsundersøgelse
af den fysiske præstationsevne
hos 12 elitefægtere og 3) En arbejdskravundersøgelse
af de samme 12 elitefægtere (K.Jørgensen, 2 specialestuderende).
5.1.4 Et ergonomisk interventionsstudie af rygbelastning
i forbindelse med lastning og losning af DC-9 fly.
Undersøgelsen har til formål at studere rygbelastning
og træthedsudvikling ved den type af arbejde samt at
vise effekten ved brug af et mekanisk transportsystem i
lasterummet (K.Jørgensen, B.Jensen).
5.1.5 Undersøgelsen vedr. deklaration og validering
af nogle observationsmetoder til bestemmelse af erhvervsbetingede
lænderygbelastninger er afsluttet
(K.Jørgensen, N. Fallentin, Å. Kilbom, Forskningsavd.,
ASS, Stockholm).
5.2 Fysiologiske effekter af lavgradueret muskelarbejde
og disses ergonomiske konsekvenser
5.2.1 Lokal muskelbelastning og bevægeapparatsymptomer
ved høj-repetitivt kontorarbejde (se Årbog
1985) er afsluttet (K.Jørgensen, N. Fallentin).
5.2.2 Instrumenteret stol til måling af muskelstyrke
og -udholdenhed i skuldermusklerne. Stolen er nu færdigtkonstrueret
og har været underkastet omfattende
reliabilitetsvurderinger med hensyn til kraft og udholdenhed
ved skulderflexion, skulderelevation og udadrotation
i skulderen (K.Jørgensen, N. Fallentin).
Udgivervirksomhed m.v.:
I redaktionen for Tidsskrift for Idræt er K. Klausen.
B. Sal tin har i det forløbne år været redaktør for »Metabolic
Regulations in Exercise«.
K.Jørgensen er medlem af en kommission under
EF vedr. »Reduction of Lumbar Injury Hazards at
Work« og er ligeledes i en projektgruppe under Nordisk
Ministerråd vedr. »Yrkesrelaterede Rorelsesapparat
Sjukdomar«.
B. Kiens modtog i oktober Wander prisen i Biochemistry
of Exercise. Flere i staben fungerer som referees
for internationale tidsskrifter.
Gæster og rejser:
J. Bénediktsson (Island), T.Graham (Canada),
M. Kato (Japan), M. Mizuno (Japan), G. Savard
(Canada).
K.Jørgensen har gæsteforelæst i Oslo. B. Kiens forelæste
i Athen ved sin prisoverrækkelse (se ovenfor).
B. Nielsen har gæsteforelæst i Canada og Japan i det
forløbne år. B. Rasmussen har deltaget i arbejde i Europaråd
regi.
Publikationer:
Galbo, FL, Richter, E.A., Sonne, B.: On the accuracy
offuel mobilization in exercise. Biochemistry of Exercise,
B. Saltin (ed.), s. 223-26, Champaign, Illinois
1986.
Galbo, H., Richter, E.A.: Introduction. Scand. J.
Sports Sci. 8, s. 2, Finland 1986.
-, Kjær, M., Richter, E., Sonne, B., Mikines, KJ.:
The effect of exercise on Norepinephrine and epinephrine
responses with special reference to physical
training and metabolism. The Sympathoadrenal
System. Alfred Benzon Symposium 23, N.Juel
Christensen, O. Flenriksen, N. A. Lassen, s. 174-87,
København 1986.
Hartling, O.J., Schibye, B., Klausen, K., Lund, J.O.,
Trap-Jensen, J.; Metabolism of exercising skeletal
muscle during betapselective adrenoceptor blockade.
Clinical Physiology 6, s. 431-38, Oxford 1986.
Hilsted, J., Richter, E.A., Madsbad, S., Tronier, B.,
Christensen, N.J., Hildebrandt, R, Galbo, H.,
Damkjær, M.: Increased metabolic sensitivity towards
adrenaline in diabetic autonomic neuropathy.
Clinical Physiology 5, suppl. 5, s. 72-73, Oxford
1985.
Jørgensen, K., Fallentin, N.: Lokal muskelbelastning
og bevægeapparatssymtomer blandt ekspeditionspersonale
på danske postkontorer. Rapport fra
818 Universitetets årbog 1986
August Krogh Instituttet. Institutpublikation
1986, 34 s.
-, Nicolaisen, T.: Two methods for determining trunk
extensor endurance. A comparative study. European
Journal of Applied Physiology and Occupational
Physiology 55 (6), s. 639-44, Berlin/Heidelberg
1986.
Kjeldsen, K., Richter, E.A., Galbo, H., Lortie, G.,
Clausen, T.: Training increases the concentration
of ('H) oubain-binding sites in rat skeletal muscle.
Biochimica et Biophysica Acta 860, s. 708-12, Holland
1986.
Klausen, K.: The shape of the spine in young males
with and without back complaints. Clinical Biomechanics
Vol. 1, No. 2, s. 81-84, Bristol 1986.
—: Fodbold VM i Mexico City. Fodboldmagasinet 19,
s. 8, 25, København 1986.
-, Schibye, B.: Hvad sker der ved at faste? Tidsskrift
for Idræt 2, s. 64-66, Nyborg 1986.
Hvad ved vi om vort arbejdsstofskifte. Tidsskrift for
Idræt 2, s. 78-82, Nyborg 1986.
—, Rasmussen, B., Schibye, B.: Evaluation of the physical
activity of school children during a physicaleducation
lesson. Children and Exercise XII, J.
Rutenfranz, R. Mocellin, F. Klint, s. 93-101,
Champain, Illinois 1986.
Mikines, K.J., Sonne, B., Richter, E.A., Galbo, H.:
Route of administration of Pentobarbital afTects activity
of hver glycogen phosphorylase. Journal of
Applied Physiology 61, s. 804-06, USA 1986.
Nielsen, B., Sjøgaard, G., Ugelvig, J., Knudsen, B.,
Dohlman, B.: Fluid balance in exercise dehydration
and rehydration with different glucose — electrolyte
drinks. Eur. J. Appl. Physiol 55, s. 318-25, Berlin/
Heidelberg 1986.
Hvad drikker vi - og hvad har vi brug for? Tidsskrift
for Idræt 2, s. 85-89, 1986.
The role ofnon-thermal factors in the control ofskin
blood flow during exercise. Yale J. Biol. Med 59, s.
299-306, New Haven, Connecticut 1986.
—: Temperature regulation; effects ofsweat loss during
prolonged exercise. Acta Physiol. Scand. 128,
Suppl. 556, s. 105-09, Oxford 1986.
Rasmussen, B., Klausen, K.: Videnskaben i skole —eller
energiomsætningen i idrætstimerne. Tidsskrift
for Idræt 2, s. 51-54, Nyborg 1986.
Rattigan, S., Appleby, G.J., Edwards, SJ., Mc
K.W.J., Colquhoun, E.Q., Clark, M.G., Richter,
E.A.: tt-adrenergic receptors in rat skeletal muscle.
Biochemical and Biophysical research communications
136, s. 1071-77, London 1986.
Richter, E.A.: Hormones, Exercise and Skeletal
Muscle. Scand. I. Sports Sci 8, s. 35-41, Helsinki
1986.
-, Galbo, H.: Diabetes, Insulin and Exercise. Sports
Medicine 3, s. 275-88, New Zealand 1986.
-, Mikines, K.J ., Kiens, B.: Exercise increases insulin
sensitivty and responsiveness of glucose uptake in
human muscle. Acta Physiologica Scandinavica
128, s. 1 IA, Oxford 1986.
-, Mikines, K.J., Galbo, H.; Human adaptation to
prolonged activity. Ugeskrift for Læger 42, s. 2694-
95, København 1986.
—, Sonne, B., Ploug, T, Kjær, M., Mikines, KJ., Galbo,
H.: Regulation of carbohydrate metabolism in
exercise. Biochemistry of Exercise VI, Bengt Saltin
(ed.), s. 151-66, Champaign, Illinois, USA 1986.
—, Galbo, H.: High glycogen levels enhance glycogen
breakdown in isolated contracting muscle. Journal
of Applied Physiology 61, s. 827-31, USA 1986.
Rowell, L.B., Saltin, B., Kiens, B., Christensen, N.J.:
Is peak quadriceps blood flow in humans even higher
during exercise with hypoxemia? American
Journal of Physiology 251, s. H1038-44, USA 1986.
Saltin, B., Kiens, B., Savard, G., Pedersen, P.K.: Role
of hemoglobin and capillarization for oxygen delivery
and extraction in muscular exercise. Acta Physiol.
Scand. 128 suppl. 556, s. 21-32, Oxford 1986.
-, Kiens, B., Savard, G.: A quantitative approach to
the evaluation of skeletal muscle substrate utilization
in prolonged exercise. Biochemical aspects of
physical exercise, G. Benzi, L. Packer, N. Siliprandi
(eds), s. 235-44, Holland 1986.
—: Metabolic regulations in exercise. Biochemistry of
Exercise, Bengt Saltin (ed.), USA 1986.
—, Gollnick, P.D., Rowell, L.B., Sejersted, O.M.: Power,
output of man. Human Muscle Power, N. L.
lones, N. McCartney, A. 1. McComas (eds), s. 183-
94, USA 1986.
Physiological adoptation to physical conditioning;
old problems revisited. Acta Med Scand. Suppl. 7,
s. 11-24, København 1986.
The Aging Edurance Athlete. Sports Medicine for
the Mature Athelete, R.John, M.D. Sutton, M. Robert,
M.D. Brock (eds), s. 59-80, Indianapolis,
USA 1986.
Sjøgaard, G., Kiens, B., Jørgensen, K., Saltin, B.: Intramuscular
pressure, EMG and blood flow during
lowlevel prolonged static contraction in man. Acta
Physiologica Scandinavia 128, s. 475-84, Stockholm
1986.
VVinkel,J., Jørgensen, K.: Evaluation offoot swelling
and lower-limb temperatures in relation to leg activity
during long-term seated office work. Ergonomics
29, s. 313-28, London/Philadelphia 1986.
-, Jørgensen, K.: Swelling of the foot, its vascular volume
and systemic hemoconcentration during longterm
constrained sitting. Eurropean Journal of
Applied Physiology and Occupational Physiology
55, s. 162-66, Berlin/Heidelberg 1986.
Birger Rasmussen
Det naturvidenskabelige Fakultet 819
4. Institut for biologisk Kemi A
Historie:
Instituttets historie starter med oprettelsen af Isotopafdelingen
ved Zoofysiologisk Laboratorium i 1952.
Med hjælp fra bl.a. Michaelsen Fondet og Carlsbergfondet
fik afdelingen under professor H.H.Ussing
stillet lokaler til rådighed i det nye Michaelsen Institut.
Denne bygning var planlagt som et Neurofysiologisk
Institut, og det blev krævet fra de bevilgende
myndigheders side, at der ikke på grund af Isotopafdelingen
måtte ske forøgelse af driftsudgifterne. Disse
måtte derfor erholdes af fondsmidler, hovedsageligt
fra Carlsbergfondet og Eli Lilly Foundation. Isotopafdelingen
varetog også fakultetets undervisning i biokemi
med professor Ussing, der på det tidspunkt var
extraordinær professor i zoofysiologi, som ansvarlig.
Biokemiundervisningen var startet i 1942, hvor antallet
af studerende var steget så meget, at Det lægevidenskabelige
Fakultet fandt det rimeligt, at Det naturvidenskabelige
Fakultet selv overtog undervisningen.
I 1959 flyttede afdelingen som »Institut for biologisk
Kemi« ind i det nye Biologiske Institut i Botanisk
Flave, nu med professor Ussing som professor i biokemi.
I 1960'erne steg studentertallet kraftigt, ikke
mindst som følge af at biokemi blev obligatorisk fag på
biologistudiet. I 1967 blev instituttet derfor delt, og
Agnete Munch-Petersen udnævntes til ny professor.
Den nye afdeling. Institut for biologisk Kemi B, fik
midlertidigt lokaler i bygningens underetage, indtil
den i 1969 flyttede til Sølvgade 83 i den gamle Polytekniske
Læreanstalt.
Institut for biologisk Kemi A flyttede ved årsskiftet
1971 til de nuværende lokaler på August Krogh Instituttet.
Inden da havde der været flere forgæves forsøg
på at samle biokemien ved fakultetet under samme
tag.
Ved udflytningen delte de to institutter for biologisk
kemi den elementære undervisning, således at B-instituttet
overtog de biokemistuderendes og A-instituttet
de biologistuderendes undervisning i biokemi.
I 1982 blev instituttet administrativt overført fra
Biologisk Centralinstitut til Zoofysiologisk Centralinstitut.
Samtidig hermed blev Zoofysiologisk Laboratorium
C nedlagt, og en del af staben herfra blev overført
til vakante stillinger ved Institut for biologisk Kemi
A. Professor S. O. Andersen overtog således den efter
professor Ussings afgang ledige stilling.
Ved udflytningen til August Krogh Instituttet flyttede
instituttets øvelseslokaler imidlertid ikke med. 0-
velseskurserne blev afholdt i Sølvgade 83 indtil 1976
og siden i Rockefellerkomplekset. Først i 1986 har instituttet
fået øvelseslokaler på August Krogh Instituttet
ved en rokade, hvorved Genetisk Institut fik øvelseslokaler
i Molekylærbiologisk Centralinstituts bygning.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 12.
Professorer; S. O. Andersen, H. H. Ussing (emer.).
Lektorer: E. K. Hoffmann, V. Koefoed-Johnsen,
P. Kristensen, S. Nedergaard, R. Nielsen, H. Rasmussen,
U. F. Rasmussen, W. Uerkvitz, G. B. Wybrandt.
Adjunkt: B. M.Jørgensen.
Kandidatstipendiat: H. Bjerregaard.
Fondslønnede VIP: Antal årsværk: 3.
Gæsteforsker; B. Kramhøft (Carlsbergfondet).
Seniorstipendiat; 1. Lambert (SNF).
Kandidatstipendiat; F.Jessen (SNF).
TAP: Antal årsværk: 8,37.
K.Dissing, I.-L. Føhns, M. Grønlund, P Hansen,
B. Hasman, P. Korsgaard, K. Krogh, H. Lauritzen,
A. Nielsen, M. Schiødt, B. Vasbo.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning er centreret om biokemiske og
fysiologiske forhold ved den levende celle. Den er nedenfor
opdelt i felterne; 1. Membranbiokemi og transport,
2. mitochondriestofskifte og stofskifteregulering
og 3. proteinkemi og enzymologi.
På den ene side falder en sådan opdeling naturlig,
idet den bl.a. kan begrundes i anvendelsen afforskellige
indfaldsvinkler og tildels også metoder i felterne;
men på den anden side er den kunstig, idet der er betydeligt
fællesskab mellem forskningsfelterne, der således
kan virke inspirerende på hinanden. Membrantransportstudierne
udføres ikke kun inden for de rammer,
som dette område normalt er begrænset af, men
inddrager tillige i meget høj grad aspekter fra de andre
forskningsfelter, navnlig proteinkemi og reguleringsmekanismer.
Tilsvarende inddrager mitochondriestudierne
både fysiologiske og enzymkinetiske aspekter,
og endelig beskæftiger væsentlige dele af det proteinkemiske
felt sig med membranbundne enzymer og
proteiner på cellernes overflader. Bredden i instituttets
forskning er fordelagtig tillige ved at muliggøre en
bredere ekspertise i undervisningsmæssig henseende.
Det vil fremgå af beskrivelsen af forskningsfelterne,
at der anvendes meget forskelligartet forsøgsmateriale,
såsom bakterier, insekters hudskelet og tarm, frøskind,
duehjerter og kræftceller. Valget af forsøgsmateriale
er bestemt af, at visse fænomener bedst studeres
i eet eller nogle få biologiske systemer. Disse kan
betragtes som modeller således, at de resultater, der
opnås, uanset det anvendte materiale, vil være af generel
betydning for opfattelsen af den levende celles
funktion.
Instituttet har valgt at sammensætte sin forskningsredegørelse
af en mere detaljeret beskrivelse af
eet forskningsprojekt, og kortere beskrivelser af de øvrige.
I Årbog 1983 omfattede den mere detaljerede beskrivelse
studiet af mitochondriestofskiftet. I Årbog
820 Universitetets årbog 1986
1984 beskrives forskningen i strukturproteiners biokemi
og i Årbog 1985 undersøgelsen af kalium transporten
gennem epiteler mere detaljeret.
I denne årbog er det membranproteinernes rolle i
cellehomeostasen ved regulering af cellevolumen, ionindhold
og intracellulær pH, der beskrives mere detaljeret
(pkt. 1.1, 1.2 og 1.3)
1. Membranbiokemi og transport
Cellemembranen består, foruden af et lipiddobbeltlag,
af en række proteiner, der er i stand til at modtage information
udefra f.eks. i form af ionændringer, hormoner,
neurotransmittorer og vækstfaktorer. Aktivering af
proteiner af receptortypen aktiverer intracellulære
»second messengers«, som igen udløser det ønskede
cellulære respons, (vækst, sekretion, celledeling etc.).
Andre membranproteiner tjener til at transportere
stoffer mellem det intra-og extracellulære miljø. Helt
central er her »eksporten« af metaboliske affaldsstoffer
(f.eks. H + ) samt opretholdelsen afkonstant cellevolumen
gennem en kontrol af salt- og vandindhold.
1.1 Regulering af cellens vand- og ionindhold
Vi har gennem en længere periode arbejdet på at karakterisere
de basale iontransportmekanismer, der
sætter pattedyrcellen i stand til dels at regulere sit volumen
(vandmængde), dels at opretholde et bestemt
indre ionmiljø. Som forsøgsobjekt er benyttet Ehrlich
ascites tumorceller, der er en simpel, uspecialiseret
»grund« celletype. Viden om de mekanismer, der er
involveret i en pattedyrcelles ion- og volumenregulering
(salt- og vandbalance) er en forudsætning for forståelsen
af de volumenændringer, som følger af f.eks.
lokal iltmangel eller af en ændring i det ydre ionmiljø.
Det er desuden nødvendig baggrundsviden for beskrivelsen
af virkningsmekanismen for en række toksiske
stoffer, herunder lægemidler med primær membraneffekt.
Gruppen har indenfor toksiske stoffer specielt interesseret
sig for tungmetaller og inden for farmaka for
vanddrivende midler, (i samarbejde med Løvens kemiske
Fabrik), calciumtransporthæmmere (i samarbejde
med Beyer Chemie) og antipsykotiske farmaka
(stillet til rådighed af Lundbeck). Endelig har vi i samarbejde
med Merck Frosst Canada Inc. afprøvet
membraneffekterne af en række stoffer med virkning
på glat muskulatur, leukotriener, som firmaet fremstiller
syntetisk.
De vigtigste volumenregulatoriske transportsystemer
har vist sig at være følgende:
1.1.1 Na+K+2Cr-transport
Det har været muligt at påvise et transportsystem for
natriumklorid (Na+ og Cl-) i Ehrlich celler med samme
egenskaber som det elektroneutrale Na + K+2C1~-
transportsystem i den tykke opadstigende gren af
Henle's slynge i nyrerne. I Ehrlich cellen er
Na+K+2Cl~-cotransporten normalt inaktiv, men aktiveres
ved celleskrumpning eller et fald i intracellulært
Cl-. Aktiveringen af systemet far cellerne til at
svulme igen til normalt volumen.
Na+K + 2CI--cotransport er både i Ehrlich cellen og
i nyrerne hæmbar med det vanddrivende stof (diuretika)
bumetanid. Ved hjælp af tritiummærket bumetanid,
syntetiseret af dr. P. W. Feit, Løvens kemiske Fabrik,
har vi i samarbejde med professor P. B. Dunham,
Department of Biology, Syracuse University, U.S.A.,
bestemt antallet af cotransport »sites« og vist, at aktiveringen
af systemet ikke skyldes rekruttering af nye
proteiner til membranen, men snarere en aktivering af
de eksisterende.
Vi har vist, at det kritiske volumen, hvor cotransporten
»slås til« ikke ændres med cellealder, selvom
ionindhold og aminosyreindhold ændres noget, d.v.s.
at cotransportsystemet hjælper med at opretholde
konstant cellestørrelse, selvom cellens metaboliske tilstand
ændrer indholdet af osmotisk aktive stoffer. Det
er foreslået af flere grupper, at cotransportsystemet er
ansvarligt for forøget cellulært Na+-indhold ved forhøjet
blodtryk. Hvis blot cotransportsystemet »slås
til« ved lidt forhøjet cellevolumen, ville dette føre til, at
cellen optager ekstra NaCI med et forhøjet cellulært
Na+ til følge. I så fald ville kendskab til de regulatoriske
metabolitter kunne udnyttes i behandlingen. Vi
planlægger samarbejde med professor Bianchis gruppe
i Milano om disse problemer.
Vi har ved hjælp af synkroniserede Tetrahymena
kulturer fundet, at hvis celler skrumper og forhindres i
at volumenregulere, holder de op med at dele sig. Denne
iagttagelse kunne danne baggrund for studier af
NaCI optagelsessystemernes betydning for cellevækst.
Vort eksperimentelle system kan også udnyttes ved afprøvning
af diuretika. Det skal i denne forbindelse
nævnes, at dr. Feit på Løvens kemiske Fabrik har syntetiseret
en række bumetanidderivater, og at vi ved afprøvning
af disse stoffer har fundet, at en enkelt substitution
i bumetanid kan øge affiniteten 3-4 gange for
cotransportsystemet (Else Hoffmann, Birte Kramhøft,
Marianne Schiødt).
7.1.2 Aktivering af adskilte anion- og K+-transportveje
(kanaler)
Nettotabet af KC1 efter cellesvulmning er nu vist hovedsageligt
at foregå via en K + -kanal og en uspecifik
kanal for negative ioner, som begge synes at aktiveres
via en stigning i intracellulært calcium (Ca" + ). Vi har
holdepunkter for, at det calciumbindende protein calmodulin
er involveret i reguleringen, idet en række
stoffer (antipsykotiske farmaka som pimozid, trifluoperazin
og chlorpromazin), der alle vides at hæmme
calmodulin-aktiverede systemer, også hæmmer åbningen
af både K+-kanalen og den uspecifikke anionkanal.
Vi har i samarbejde med Berit Kristensen, Zoofysiologisk
Laboratorium B desuden vist, at bindingen
af calmodulin til membranerne stiger, når den frie
Det naturvidenskabelige Fakultet 821
Ca2+-koncentration stiger. Stigning i Cr-permeabilitet
efter hypoton svulmning er vist i samarbejde med
Lars Ole Simonsen, Zoofysiologisk Laboratorium B at
være transient og sekundær til en transient stigning i
Ca2+.
Antallet afCa2+-aktiverede K+-kanaler beregnes til
ca. 100 per celle, med antagelsen af en enkeltkanalkonduktans
på 20 pS, og der er holdepunkt for »single-
file« diffusion, som er en speciel form for diffusion
igennem snævre kanaler.
Vi kan også vise, at et stimulus som cellesvulmning,
der åbner kanalerne, inducerer en stigning i syntesen
af leukotriener. Denne stigning induceres også ved
stigning i Ca2+. Vi har vist, at tilsætning af leukotrien
D4 åbner både K+ og Cl~-kanalen. Specifikke hæmmere
af leukotrien D^syntesen forhindrer omvendt
kanalåbningen. Dette giver et utroligt simpelt testsystem
for sådanne hæmmere, som anvendes mod astmatiske
anfald og allergier. Dette har derfor en direkte
industriel interesse.
Ved svulmning i hypotont medium sker der også en
hæmning af prostaglandinsyntesen. Forsøg med prostaglandiner
(udført i samarbejde med P. Christensen,
Institut for Intern Medicin), har desuden vist, at
den passive Na+-permeabilitet i Ehrlich celler stimuleres
af prostaglandiner. Den nedsatte prostaglandinsyntese,
som følger hypoton svulmning, kan således
forklare den formindskede Na+-permeabilitet, som vi
tidligere har observeret.
Arachidonsyre er desuden vist at hæmme den efterfølgende
volumenregulering af hypotont svulmede
Ehrlich celler. Ved tilstedeværelse af Na+ skyldes
hæmningen en øget optagelse afNa+, sandsynligvis en
følge af en øget syntese af prostaglandiner, medens
hæmningen i fravær af Na+ skyldes en direkte effekt af
arachidonsyre på Cl~-permeabiliteten. Forsøg med
andre mættede/umættede fedtsyrer, hvoraf kun de umættede
havde hæmmende virkning på volumenregulering
i hypotone medier, tyder på, at den direkte effekt
af arachidonsyre på Cr-permeabiliteten i svulmede
celler er en simpel detergent effekt af fedtsyren
(Else Hoffmann, Ian Lambert).
1.1.3 K * Ct-co trans port
I røde blodlegemer er det fundet, at visse stoffer, der
reagerer med SH-grupper i cellemembranen, er i
stand til at aktivere en koblet transport af K-ioner og
Cl-ioner-en såkaldt K+Cl~-cotransport - ind eller ud
af cellerne afhængigt af de forhåndenværende gradienter.
En række forsøg har vist eksistensen af et lignende
system i Ehrlich celler efter behandling af cellerne
med stoffet N-ethylmaleimid (NEM), der alkylerer
SH-grupper. Den K+Cl~-cotransport, der kan aktiveres
af NEM, medfører et nettotab af KC1 fra cellerne
og dermed skrumpning af cellerne i isotont medium.
Fluorimetriske målinger af membranpotentialet har
som forventet vist, at tabet af KC1 er elektroneutralt.
KC1 udgør under normale omstændigheder en ringe
del af Ehrlich cellens K+- og Cl"-transport. Forsøgene
med NEM viser imidlertid, at man ved at interferere
med SH-grupper kan ændre cellernes transportsystemer.
En række forsøg, hvorunder cellernes
ydre miljø blev ændret, viste, at udover en direkte påvirkning
af SH-grupper med NEM, kan K+Cl~-cotransport
induceres ved sænkning af ydermiljøets pH,
hvorved cellen taber calcium.
Sideløbende med ovennævnte undersøgelser arbejder
vi på at isolere og oprense det (de) membranproteiner),
der er ansvarlig(e) for K+CL-cotransport.
Dette gøres ved hjælp af elektroforetiske teknikker efter
mærkning af membranproteiner med radioaktivt
NEM (Poul Kristensen, Birte Kramhøft).
1.2 pH-regulering
Arbejdet med pH-regulering er påbegyndt for nylig.
I pattedyrceller holdes pH altid mere basisk end
hvad der svarer til en passiv fordeling af brintioner,
d.v.s. at brintioner stadig skal udskilles på kontrolleret
måde. Vi har vist, at Ehrlich ascites tumorceller har et
system, som udveksler H+ med Na+, og som aktiveres,
når det indre pH falder under et vist niveau. På denne
måde opretholder cellerne konstant pH. Systemet aktiveres
foruden ved forsuring af cytoplasma ved behandling
med visse stoffer (phorbolestre) og efter celleskrumpning
i visse celler (lymfocytter). I Ehrlich
celler er Na+/H+-udveksling ikke involveret i volumenregulering,
men aktiveres som i andre celler ved
forsuring af cytoplasma. Dette fremkaldes, hvis celler
overføres til et medie indeholdende en svag syre som
propionsyre, fordi udissocieret syre diffunderer ind i
cellen, hvor den dissocieres. Hvis den pågældende celle
har Na+/H+ udveksling, vil H+ i cytoplasma blive
byttet ud med Na+ fra ydermediet. Nettoeffekten bliver
en optagelse af Na-saltet af den svage syre fulgt af
vand. Med andre ord: Cellerne vil svulme. Denne cellesvulmen
kan forhindres, hvis hæmmeren amilorid er
tilstede. Amilorid er en specifik hæmmer af Na+/H+-
udveksling.
Vi har tidligere vist, at CUSO4 hæmmer volumenregulering
i Ehrlich celler efter et hyposmotisk chok. Vi
har nu vist, at denne hæmning af volumenregulering
skyldes en CuSCVinduceret optagelse afNa+, som er
hæmbar med amilorid. CUSO4 medfører herudover en
øget udskillelse af syreækvivalemer (H + ) fra cellerne.
Denne syreudskillelse fjernes med amilorid. Endelig
har målinger af intracellulært pH ved hjælp af en
fluorescensteknik vist, at CUSO4 forårsager et forbigående
fald i cellernes pH, der bliver permanent i nærvær
af amilorid. Disse resultater er stærk evidens for,
at CUSO4 enten ved en direkte interaktion med specifikke
membranproteiner eller sekundært til en forsuring
af cytoplasma aktiverer Na+/H+-udveksling i
Ehrlich celler (Else Hoffmann, Birte Kramhøft, Ian
Lambert).
822 Universitetets årbog 1986
1.3 Isolering og funktionel rekonstituering af membranproteiner
med transportfunktioner
Formålet med nærværende projekt er at identificere,
isolere og rekonstituere transportproteiner. Det langsigtede
mål er at studere sammenhængen imellem
proteinstruktur og den resulterende transport. Vi håber,
det genetisk vil være muligt at kortlægge overensstemmelserne
mellem relaterede transportproteiners
struktur. Eventuelle genetiske fejl i transportproteiner,
som ved sygdomme som essentiel hypertension og
cystisk fibrose, kan dermed bestemmes.
1.3.1 Na+K+2Cr -cotransportproteinet
Ovennævnte bindingsstudier med tritiummærket bumetanid
indicerede, at der i Ehrlich-cellers cellemembran
findes rimelige mængder af det transportprotein,
der er ansvarligt for denne transport. Vi besluttede
derfor at forsøge at identificere dette protein. Det er
lykkedes dr. Feit at fremstille et azidoderivat af bumetanid,
som derefter er anvendt til fremstilling afen aflinitetskolonne
på basis af et thiolderivat afSepharose.
Denne affinitetskolonne har nu været anvendt i en
række forsøg med detergentextrakter af isolerede
membraner fra Ehrlich celler. Vi har opnået en meget
kraftig oprensning af fire polypeptidkæder, som muligvis
er subunits fra et stort protein. Vi forsøger nu at
inkorporere disse i lipidvesikler for at undersøge, om
de har den forventede transportfunktion. Hvis det er
rigtigt, at det er cotransportsystemet, er det første
gang, det er isoleret. Da cotransportsystemet spiller en
vigtig rolle for nyrernes funktion, kan et større kendskab
til dette protein få stor betydning (Else Hoffmann,
Poul Kristensen, Marianne Schiødt).
1.3.2 Anionexchange proteinet
Formålet med dette projekt er, at karakterisere systemet,
som udveksler negativt ladede ioner, fra en anden,
mindre specialiseret celletype end det røde blodlegeme.
Vi er nået frem til, at et membranprotein med en
molekylvægt på ca. 30.000 Dalton er den sandsynlige
formidler af anionudvekslingen i Ehrlich ascites tumorceller
(Jessen, Sjøholm og Hoffmann, 1986). Til identificering
af exchangeproteinet benyttes tritiummærket
DIDS (4,4,-diisothiocyano-2,2,stilbenedisulfonsyre),
et stof, der efter en næsten øjeblikkelig hæmning
af anionexchangetransporten med tiden bindes
covalent til transportproteinet, som derpå kan genkendes
(pågrund afmærket) eftergelelektroforetisk adskillelse
af membranproteinerne. Mærkningsforsøgene
har desuden vist, at hver celle har ca. 400.000 eksemplarer
(3 X lO10 pr. cm') afanionexchangeproteinet,og
det betyder, at hvert protein transporterer omkring 350
kloridioner pr. sekund. Hvis disse værdier sammenlignes
med de tilsvarende for røde blodlegemer (6 X 10"
pr. cnr og 50.000 ioner pr. sekund), kan det tolkes derhen,
at specialiseringen af anionudvekslingen i røde
blodlegemer ikke kun bygger på en større tæthed af
transportproteiner, men også på en større transporthastighed.
Vi er på nuværende tidspunkt netop ved at forsøge
på selve den funktionelle inkorporering af anionexchangeproteinet
i lipidvesikler udfra de ekstrakter,
som indeholder dette protein. Dette 30.000 Dalton store
protein har vist sig at kunne opløses i bl.a. detergentet
Triton X-100, men kun hvis mediet har en høj ionstyrke,
hvilket kunne antyde en ionisk binding til cytoskelettet
(Else Hoffmann, Flemming Jessen).
1.3.3 K+- og Cl -transportproteiner
Arbejdet udføres sammen med Thomas Zeuthen, Medicinsk-
fysiologisk Inst. A. Proteinerne oprenses ved
hjælp af affinitetschromatografi på dels kiningel, dels
på furosemidgel. Både cotransportproteinet og transportkanalerne
består af proteinsubunits, og vi mener
at have fundet i al fald to fælles proteinsubunits for cotransportproteinet
og kloridtransportkanalen. Det er
tænkeligt, at en ionbindende subunit kan indgå i proteinet
i flere transportveje bestemt af det lokale lipidproteinmiljø.
Vi er endvidere sammen med Thomas Zeuthen i
stand til at genindsætte disse proteiner i kunstige lipidmembraner
og studere deres funktion og regulering
under kontrollerede omstændigheder. Vi er således
i stand til at give en molekylær beskrivelse af virkningsmekanismen.
Det langsigtede mål er som nævnt
at studere sammenhængen mellem proteinstrukturen
og den resulterende transport (Else K. Hoffmann,
Flemming Jessen, Marianne Schiødt).
1.4 Volumenregulatwn og iontransport i epiteler
Det er et hovedformål med projektet at gøre rede for
epitelcellers volumenregulation med frøhudsepitelet
som modelsystem. Systemet er særdeles egnet til formålet
på grund af dets forholdsvis fa transportsystemer,
og fordi samtlige cellelag udgør en funktionel enhed,
som først påvist af Ussing og Windhager og senere
bekræftet fra mange sider.
Den apicale (udadvendende) membran er altid tæt
for klorid- og kaliumioner, men har specifikke transportveje
(kanaler) for natrium. Vandpermeabiliteten
er forsvindende i forhold til permeabiliteten af den basolaterale
(indadvendende) membran. Denne er normalt
permeabel for kaliumioner, men tæt for klorid og
natriumioner, og den er sæde for den koblede transport
af natrium og kalium, der bidrager til at holde cellenatrium
lavt og cellekalium højt.
Den basolaterale membran har kloridkanaler, som
åbnes ved cellesvulmning og lukkes igen ved normalvolumen
af cellerne. Jeg har tidligere vist, at cellernes
høje kloridkoncentration opretholdes ved hjælp af en
cotransportmekanisme, som er elektrisk tavs, idet den
overfører klorid fra indermedium til cellerne sammen
med en ækvivalent mængde kation. Kloridkoncentrationen
(40-50 mM) ligger langt over den forventede
for elektrokemisk ligevægt med indersideklorid.
Det naturvidenskabelige Fakultet 823
I det forløbne år har jeg undersøgt denne cotransports
natur og kinetik. Der er gjort to meget vigtige
iagttagelser. For det første har det vist sig, at optagelse
af klorid (tabt til indervæsken under osmotisk svulmen)
kun kan finde sted i nærvær af både kaliumioner
og natriumioner. For det andet har det vist sig, at den
mængde klorid, der optages, afhænger af ionkoncentrationerne
på en sådan måde, at det kun synes foreneligt
med antagelse af en cotransport afNaKC^. En sådan
mekanisme blev for fa år siden beskrevet af Heinz
og medarbejdere for Ehrlich ascites tumorceller, og
der er fundet evidens for processens eksistens i Henles
slynge i nyrerne. Jeg har desuden i samarbejde med
Jørgen Hedemark Poulsen og Laurence Smaje fundet
cotransportsystemet i spytkirtler (fra kaniner og
katte).
Da cotransporten involverer Na+, K+ og to Cl~, vil
ved ligevægt produktet af natriumaktivitet, kaliumaktivitet
og anden potens af kloridaktiviteten være det
samme på begge sider af membranen.
De målte cellulære koncentrationer af de involverede
ioner synes at være forenelige med antagelse af en
sådan ligevægtsindstilling.
Interessen koncentrerer sig nu om regulationen af
de før omtalte basolaterale kloridkanalers (eller rettere
anionkanalers) aktivering og inaktivering. Det er i
de fremsendte arbejder vist, at kanalerne åbner under
osmotisk svulmning af cellerne; men desuden kan de
åbne ved elektrisk depolarisering af cellernes basolaterale
membran. Foreløbige forsøg tyder på, at »åbningspotentialet
« afhænger af calciumkoncentrationen
i cellerne, samt af kloridkoncentrationen uden for
den basolaterale membran, således at en sænkning af
de to omtalte koncentrationer medfører krav om en
kraftigere depolarisering, før anionkanalerne åbner.
Da der er grunde til at antage, at lignende regulerbare,
latente anionkanaler findes i mange slags celler og
væv, har en undersøgelse af problemet almen biologisk
interesse (H. H. Ussing).
1.5 Kalium-transport i epiteler (frøskind)
I Universitetets Årbog 1985 blev der givet en bredere
fremstilling af dette forskningsfelt. Af denne fremstilling
fremgår det, at kaliumion (K+)-sekretionen via epitelcellerne
kan blokeres ved at tilsætte bariumioner
(Ba" + ) til ydermediet; Ba2+ blokerer altså de K+-kanaler,
der findes i de cellemembraner, der vender mod
ydermediet. I et andet arbejde (se Årbog 1983) er det
vist, at Ba2+ også blokerer de K+-kanaler, der findes i
de cellemembraner, der vender mod vævets blodside,
men Ba^-blokaden af disse K+-kanaler var delvis
transient, hvilket kan fortolkes, som om der findes både
Ba'+-sensitive og -insentitive K+-kanaler i disse
cellemembraner. Jeg har i år udført forsøg for at få afgjort,
om de K + -kanaler, der findes i skindets yderside
og skindets blodside, er forskellige med hensyn til følsomhed
for Ba->+. Disse forsøg har vist, at det ikke er
27 Årbog 1986
tilfældet, og de har vist, at fremkomsten af den Ba2+-
»ufølsomme« K+-kanal skyldes, at Ba2+-blokaden af
K+-kanalen er afhængig af det cellulære potentiale.
Når K+-kanalerne i de cellemembraner, der vender
mod blodsiden, blokeres ved tilsætning af Ba2+, depolariserer
cellerne fra -75mV til -15mV, og denne ændring
bevirker, at Ba'+-hæmningen bliver mindre effektiv
(Robert Nielsen).
1.6 Salt- og vandtransport i kirtler (frøskind)
Vi har tidligere vist, at stoffet A23187, der vides at øge
mængden af frit calcium i cellerne, aktiverer natriumion-
transporten i epiteler ved at øge syntesen af prostaglandin
E2 (se Årbog 1984). I et netop afsluttet arbejde
har vi vist, at prostaglandin Ej også aktiverer
kloridion-sekretionen via skindets kirtler. Den således
aktiverede Cl~-sekretion kunne hæmmes ved at tilsætte
forskellige hæmmere af transportsystemer. Således
hæmmes det af ouabain, en hæmmer af det koblede
transportsystem for natrium- og kaliumioner. Furosemid,
der hæmmer samtidig transport af positive og negative
ioner, hæmmer ligeledes og det samme gør en
hæmmer (diphenylamino-2-carboxylat), der vides at
hæmme den normale klorid-transport. Den prostaglandin
Ej-aktiverede Cl_-sekretion kan aktiveres
yderligere i nærvær af stoffet theophylline. Dette antyder,
at prostaglandin Ej aktiverer Cl_-sekretionen ved
at øge cellernes cAMP-indhold, idet theophylline
hæmmer nedbrydningen af cAMP via enzymet phosphodiesterase.
Samtidig med CP-sekretionen blev
vand-sekretionen fra kirtlerne også målt. Forsøgene
viste, at ændringerne i vandsekretionen fulgte ændringerne
i Cl~-sekretionen. Disse forsøg viser, at prostaglandin
Ej kan regulere kirtlernes sekretion af både salt
og vand ved at ændre cellernes indhold af cAMP
(Henning F. Bjerregaard, Robert Nielsen).
1.7 Transport af ioner gennem tarmvæggen fra larven
af den amerikanske silkesommerfugl, Hyalophora cecropia
Tarmvæggen transporterer kaliumioner i en energikrævende
reaktion (d.v.s. aktivt) ud i tarmlumen og
passivt i modsat retning. De i tidligere årbøger omtalte
undersøgelser over transportvejene for disse ionbevægelser
er ved at være afsluttede med det resultat, at
de to modsatrettede iontransporter ikke foregår via
den samme rute gennem epitelet. Forholdet mellem de
to transporter er initialt fundet at variere med tiden.
Et sådant varierende forhold er tidligere vist af
H. H. Ussing at være bevis for forskellige transportveje
i frøskind (målt for transport af natriumioner).
Tarmepitelet består hovedsageligt af to slags celler,
goblet celler og columna celler. Det er allerede vist, at
den aktive transport går gennem goblet cellerne, den
passive transport må derfor, foruden at gå gennem
goblet cellerne, gå gennem epitelet uden om cellerne
og/eller gennem columna cellerne. Kaliumiontrans824
Universitetets årbog 1986
port uden om cellerne kan drives af elektrodiffusion,
da tarmlumen er positivt i forhold til blodsiden (ca.
100 mV). Det kan imidlertid kun være en lille del af
den passive transport, der går mellem cellerne, da
det før omtalte forhold mellem modsatrettede iontransporter
ellers skulle være meget lille i begyndelsen
af forsøget. Da dette ikke er tilfældet, må størstedelen
af den passive transport gå gennem columna
cellerne. Goblet cellens anatomi vil formentlig forhindre,
at ret meget kaliumion returneres passivt
gennem den aktive transportmekanismes rute. Det
kan derfor konkluderes, at de modsatrettede transportveje
for kaliumioner gennem tarmepitelet sandsynligvis
går gennem forskellige celletyper (Signe
Nedergaard).
2. Mitochondrieskifte og stofskifteregulering
I universitetets årbog fra 1983 blev der givet en bredere
beskrivelse af dette felt, der beskæftiger sig med cellens
energiproduktion. Mitochondrierne er de partikler
i cellen, hvor energiproduktionen foregår. Nedenfor
anvendes samme opdeling i emnegrupper, som i
årbogsbeskrivelsen fra 1985.
2.1 Mitochondriestofskiftets rolle i den intakte hjertecelle
,
I det forløbne år har arbejdet inden for denne emnegruppe
især koncentreret sig om fortsættelse af undersøgelserne
af den formodede virkning af stress på enzymsystemet
exo-NADH oxidases aktivitet, idet stoffet
cAMP's effekt er inddraget i undersøgelsen. Derudover
undersøges den virkning, hjertevævets tilstand
har på de isolerede mitochondriers stofskifteegenskaber.
Bruger man mitochondriernes funktionsdygtighed
som kriterium, har der vist sig ændringer i hjertevævet
ca. 10 min. efter blodcirkulationens ophør. Disse
beskadigelser af mitochondrierne hænger højst
sandsynligt sammen med celledød efter blodprop i
hjertet, samt med de forøgede problemer forbundet
med transplantation i lande bundet af hjertedødskriteriet.
Dette arbejde er desuden et led i et større projekt,
som beskæftiger sig med, i hvilken grad isolerede
mitochondriers egenskaber er repræsentative for mitochondriernes
egenskaber i den intakte celle, og om
det er muligt at undersøge f.eks. virkningsmekanismen
aflægemidler ved at undersøge mitochondrier, isoleret
fra målorganer (Ulla Rasmussen, Hans Rasmussen,
Bo M.Jørgensen).
2.2 Den mitochondrielle res pi rationskædes organisation
De oxidationsreaktioner, der leverer hovedparten af al
kemisk energi i levende celler, foregår i den mitochondrielle
respirationskæde. Dette er naturligvis en fundamental
proces, og store udenlandske forskningsgrupper
driver da også meget omfattende forskning
deri. Alligevel er det ikke lykkedes at give en sammenhængende
beskrivelse af det ansvarlige system og
dets virkemåde. En del af denne manglende succes
skyldes utvivlsomt, at systemet virkeligt er meget
kompliceret, men en anden del må nok tilskrives, at
der inden for feltet er udtalt tilbøjelighed til publikation
af »hurtige resultater«.
Forskningsgruppen har i det forløbne år især arbejdet
med undersøgelse af det såkaldte Complex III,
den del af respirationskæden, som bl.a. indeholder bcytochromerne.
Dette complex udgør nok det mest
kontroversielle område af respirationskæden. Det studeres
med en kombination af stofskifteforsøg og måling
af reducerede cy tochromers lysabsorption ved flydende
kvælstofs temperatur. De målte absorptionsspektre
underkastes datamatiske beregninger. Det er
tidligere vist, at der til de to almindeligt accepterede
cytochrom b redox centre skal føjes endnu to, hvoraf
det ene synes at være en speciel form af et af de accepterede.
Det er tillige vist, at disse centre er opdelt i såkaldte
pools, der ikke kan reagere med hinanden. Dette
kan ikke forklares ved de eksisterende modeller for
respirationskæden. I disse undersøgelser er der anvendt
en tidligere udviklet beregningsmetode til bestemmelse
af reduktionsgraden af cytochromerne.
Denne metode korrigerer for nogle fejl, der er indeholdt
i den normalt anvendte fremgangsmåde, og
som, omend de kan være meget betydelige, ganske enkelt
fortrænges normalt. Det har været ønsket at supplere
den anvendte metode med andre metoder for
derved at underbygge resultaterne. I det forløbne år er
der opnået meget lovende resultater med den ny, fuldt
datamatiske metode, og arbejdet med udvikling af en
tredie metode er blevet godt påbegyndt. Forskningsgruppen
har ydermere gennem en række statistiske
undersøgelser af sit hidtidige forsøgsmateriale
godtgjort, at dettes kvalitet berettiger anvendelsen af
de omfattende beregninger, som er involveret i de pågældende
metoder (Ulla F. Rasmussen, Bo M.Jørgensen,
Hans Rasmussen).
2.3 Metodik
De fleste levende celler bruger ilt, og i så godt som alle
af disse findes der stofskiftesystemer, der kan betragtes
som variationer af systemet i dyriske mitochondrier.
Dette betyder, at det udstyr, som forskningsgruppen
har opbygget, og den viden og erfaring, den har samlet,
er af stor potentiel anvendelighed. Derfor undersøges
det for tiden, om det vil være muligt, sammen med
kolleger inden for grundforskning og anvendt forskning,
at starte et anvendelsesorienteret projekt omfattende
udvikling af metodik til hurtig vurdering af toksiske
effekter (Hans Rasmussen, Bo M.Jørgensen, Ulla
Rasmussen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 825
3. Proteinkemi og enzjmologi
3.1 Karakterisering af strukturproteiner fra insekters
hudskelet
Dette projekt gennemføres i nært samarbejde med lektor
Peter Roepstorff, Odense Universitet. Vi prøver at
klarlægge, hvorledes egenskaberne af et biologisk
strukturmateriale afhænger af de enkelte komponenters
egenskaber og af deres samspil. Vi har oprenset en
række proteiner fra vandregræshoppens hudskelet
(kutikula), og vi har fortsat vort arbejde med at bestemme
rækkefølgen af aminosyrer i nogle af disse proteiner.
Samtidig bestemmer vi proteinernes opløselighed
under forskellige betingelser, og vi sammenholder
opløselighed med aminosyresammensætning og -sekvens.
De forskellige dele afkutikulaen har forskellige
mekaniske egenskaber og også en noget forskellig proteinsammensætning.
Vi kortlægger, hvilke proteintyper,
der dominerer i blød og hvilke i hård kutikula.
Vi har også sammenlignet proteinmønstret i kutikulaen
hos to græshoppearter, vandregræshoppen og
ørkengræshoppen, og vi finder udtalte ligheder, selvom
der også er en del mindre forskelle tilstede. Resultaterne
tyder på, at de to arter udviklingsmæssigt ikke
har fjernet sig ret langt fra hinanden, i hvert fald ikke
hvad deres kutikulaprotiener angår (Svend Olav Andersen).
3.2 Undersøgelser af hærdningsmekanismen i græshoppers
hudskelet
Det antages, at hærdning af græshoppers hudskelet
(kutikula) foregår ved, at proteiner i kutikulaen bindes
sammen af diphenolen N-acetyldopamin. Denne
forbindelse skal først aktiveres ved oxidation til quinonform
af tilstedeværende enzymer. Jeg har fundet,
at også ikke-kutikulære proteiner kan reagere med sådanne
quinoner. For at klarlægge, hvorledes bindingen
etableres mellem protein og quinon, har vi fortsat
forsøgene med forskellige homopolyaminosyrer (polytyrosin,
polyalanin) og radioaktivt mærkede quinoner,
men har indtil nu kun observeret, at polylysin kan
binde quinoner. Dette er rapporteret tidligere (Grith
Wybrandt).
3.3 Enzymologiske og proteinkemiske undersøgelser af
en membranbunden phosphatase/phosphotransferase
fra bakterien Salmonella typhimurium
Det aktive enzym indeholder 4 identiske monomere,
der ved behandling med varme og ioniske detergenter
falder fra hinanden (denaturerer). Forsøg med krydsbinding
af de 4 monomere i det aktive enzym viser, at
den dimere forbindelse foruden den monomere oftest
kan isoleres ved efterfølgende denaturering. Trimere
og tetramere forbindelser dannes ikke eller dannes i
meget små mængder. Forsøgene er udført med såkaldte
bifunktionelle proteinreagenser med forskellig specificitet
og afstand mellem de funktionelle grupper.
27*
Tilsvarende forsøg under betingelser, hvor der etableres
eller brydes S-S broer i proteinet, viser lignende
resultater. Under disse betingelser er det endog muligt
reversibelt at ændre mængdeforholdet mellem monomeren
og dimeren. Udfra disse og lignende forsøg kan
man sandsynliggøre en mulig rumlig struktur og hvordan
de 4 monomeres forskellige hydrofobe områder
kan være arrangeret i det aktive enzym.
Forudsigelsen af de hydrofobe områders betydning
for strukturen er yderligere baseret på følgende: Enzymet
findes delvis integreret i bakteriens cellemembran
(hydrofobt miljø), nonioniske detergenter stabiliserer
og kan reaktivere inaktivt enzym d.v.s. bevare eller retablere
den aktive struktur ved høje detergentkoncentrationer.
Enzymet kan krystallisere i nærvær af nonioniske
detergenter, hvilket kun er lykkedes med et fåtal
af proteiner, der næsten alle har været membranbundne
(Wolfgang Uerkvitz).
Andre faglige hverv:
Poul Kristensen er centralinstitutbestyrer ved August
Krogh Instituttet og var indtil 1.10 medlem af fakultetsrådet.
Else K. Hoffmann er medlem af Konsistorium siden
1.5 og fra 1.12 medlem af Dansk Nationalkomité for
Biologi.
Else Hoffmann er desuden i bestyrelsen for Biologisk
Selskab og Hans Rasmussen i bestyrelsen for
Dansk elektrokemisk Forening.
Redaktionskomitémedlemmer:
H. H. Ussing er medlem for Journal of Membrane
Biology.
Svend Olav Andersen er medlem af komitéerne for
Insect Biochemistry samt for Carlsberg Research
Communications.
Gæster:
Professor Philip B. Dunham, Syracuse, U.S.A. har
gæstet instituttet i januar og juni-juli i perioder af en
måneds varighed.
Lic.pharm. Birte Kramhøft arbejder som gæst ved
instituttet på fuldtidsbasis.
Rejser, kongresser m.m.:
Efter invitation har professor S. O. Andersen holdt foredrag
ved IV International Colloquium on Invertebrate
Pathology i Veldhoven (Holland) og desuden
talt ved 8th Polymer Networks Group Meeting i Helsingør.
Professor H. H. Ussing har efter invitation været
chairman og taler ved den internationale fysiologikongres
i Vancouver samt taler ved et symposium om
volumenregulation i Oxford.
Else Hoffmann har ligeledes efter invitation talt ved
Second European Congress on Cell Biology, Budapest
samt ved et »Membrane Transport and Control«
møde i Vancouver og desuden ved Physiological So826
Universitetets årbog 1986
ciety's møde i Oxford samt ved et dertil knyttet
symposium. Desuden har Robert Nielsen holdt foredrag
ved Nordisk Forenings møde i København, og
Hans Rasmussen har holdt to foredrag i Biokemisk
Forening. Instituttets medlemmer har derudover bidraget
ved Nordisk Forening for Fysiologi's møder i
Goteborg med 5 posters og i København med 4 posters.
Publikationer:
Andersen, S.O., Højrup, R, Roepstorff, R: Characterization
of cuticular proteins from the migratory locust,
Locusta migratoria. Insect Biochem Vol. 16,
No. 3, s. 441-47, Oxford 1986.
—: Chemical composition of the insect cuticle: recent
developments. Fundamental and applied aspects of
invertebrate pathology., R. A. Samson, J. M. Vlak,
D. Peters (eds), s. 426-27, Wageningen, Holland
1986.
Bjerregaard, H.F, Nielsen, R.: Trifluoperazine-stimulated
sodium transport through the apical surface
of isolated frog skin (Rana esculenta). Acta Physiologica
Scand. 128, s. A39, Stockholm 1986.
-, Nielsen, R.: Trifluoperazine-stimulated sodium
transport by increased prostaglandin E2 synthesis
in isolated frog skin (Rana esculenta). Acta Physiologica
Scand. 127, s. 75-85, Stockholm 1986.
-, Nielsen, R.; Prostaglandin E2-stimulated salt and
water excretion in frog skin (Rana esculenta). Renal
Physiology 9, s. 91-92, Basel, Schweiz 1986.
Eskesen, K., Ussing, H.H.: Single-file diffusion
through K+ channels in frog skin epithelium. Journal
ofMembrane Biology 91, s. 245-50, Berlin 1986.
Foskett, J.K., Ussing, H.H.: Localization ofchloride
conductance to mitochondria-rich cells in frog skin
epithelium. Journal of Membrane Biology 91, s.
251-58, Berlin 1986.
Hoffmann, E.K., Lambert, I.H., Simonsen, L.O.: Separate,
Ca2+-activated K+ and Cl transport pathways
in Ehrlich ascites tumor cells. Journal of
Membrane Biology 91, s. 227-44, Berlin 1986.
—, Schiødt, M., Dunham, R: The number ofchloride
cation transport sites on Ehrlich ascites cells measured
with 'H bumetanide. American Journal of
Physiology 250, s. C688-C693, Bethesda, Maryland
1986.
—: Anion transport systems in the plasma membrane
of vertebrate cells. Biochemica et Biophysica Acta
864, s. 1-31, Amsterdam 1986.
Højrup, R, Andersen, S.O., Roepstorff, R: Isolation,
characterization and N-terminal sequence studies
of cuticular proteins from the migratory locust, Locusta
migratoria. Eur. J. Biochem Vol. 154, s. 153-
59, Berlin-Heidelberg 1986.
-, Andersen, S.O., Roepstorff, P: Primary structure
of a structural protein from the cuticle of the migratory
locust, Locusta migratoria. Biochem. J. Vol.
236, s. 713-20, London 1986.
Jessen, F, Sjøholm, C., Hoffmann, E.K.: Identification
of the anion exchange protein of Ehrlich cells:
A kinetic analysis of the inhibitory effects of 4,4'- diisothiocyano
- 2,2' - stilbene - disulfonic acid
(DIDS) and labeling of membrane proteins. Journal
of Membrane Biology 92, s. 195- 205, Berlin
1986.
—, Sjøholm, C., Hoffmann, E.K.: The anion exchange
system of Ehrlich ascites tumor cells identified as a
30,000 Dalton membrane protein. Acta Physiologica
Scand. 128, s. P55, Stockholm 1986.
Kramhøft, B., Lambert, I.H., Hoffmann, E.K.: Activation
ofCl-dependent K transport in Ehrlich ascites
tumor cells. American Journal of Physiology
251, s. C369-C379, Bethesda, Maryland 1986.
Lambert, I.H., Kramhøft. B., Pedersen, R.: N-ethylmaleimide-
activated K, Cl cotransport in Ehrlich
ascites tumor cells. Acta Physiologica Scand. 128, s.
P57, Stockholm 1986.
—, Hoffmann, E.K., Christensen, R: Prostaglandin
and leukotriene release during volume regulation in
Ehrlich ascites cells. Acta Physiologica Scand. 128,
s. P56, Stockholm 1986.
Larsen, E.H., Spring, K.R., Ussing, H.H.: Volume
response of mitochondria-rich cells of toad skin to
amiloride and Na-free outside medium. Fed. Proc
45, s. 746, Massachusetts, USA 1986.
Nielsen, R.: The presence of Ba++-sensitive and
Ba++-insensitive K+ channels in isolated frog skin.
Renal Physiology 9, s. 92, Basel 1986.
Rasmussen, H.N., Jørgensen, B.M., Rasmussen,
U.F: Ubiquinone pools and metabolic characteristics
of heart mitochondria. Biomedical and clinical
aspects of coenzyme Q. Volume 5, K. Folkers, Y.
Yamamura (eds), s. 53-62, Amsterdam 1986.
Smaje, L.H., Poulsen, J.H., Ussing, H.H.: Evidence
from O2 uptake measurements for Na+-K+-2 Cl
co-transport in the rabbit submandibular gland.
Pfliigers Arch. 406, s. 492-96, Vesttyskland 1986.
Spring, K.R., Ussing, H.H.: The volume of mitochondria-
rich cells in frog skin epithelium. Journal of
Membrane Biology 92, s. 21-26, Berlin 1986.
Ussing, H.H.: Epithelial cell volume regulation illustrated
by experiments in frog skin. Renal Physiology
9, s. 38-46, Basel 1986.
Ulla Rasmussen
Det naturvidenskabelige Fakultet 827
Botanik
1. Botanisk Have
Historie:
Københavns Universitets 1. Botaniske Have (Hortus
Medicus) blev oprettet ved kgl. skøde og gavebrev af
2. august 1600, beliggende på en grund ved Skidenstræde,
det nuværende Krystalgade, på det tidligere
Zoologiske Museums plads. Der skulle bygges en
»Residentz« i studiegården som bolig for en af professorerne
med et jordtilliggende bestemt til en botanisk
have — »hvorudi kan ympes og plantes synderlige
Simplicia, og skal den Professor, som i formeldte Residentze
bliver boende, have Opseende«.
Med oprettelsen af haven bevilgedes ingen midler
til vedligeholdelsen endsige løn til en gartner. Der
skulle gå henved 100 år før en af de kendte tilsynsførende,
Rasmus Caspar Bartholin, stiftede et legat i
1696, hvoraf renterne skulle bruges som tilskudshjælp
til at holde en 'urtegaardsmand'. En af de kendteste
personer fra denne tid, Ole Worm (1588-1654) arbejdede
omkring år 1620 på en reform af den medicinske
og botaniske undervisning og på en rekonstruktion af
den botaniske have, men planerne blev ikke udført. I
1621 overtog han selv ledelsen af den forfaldne have og
indførte et stort antal danske lægeplanter og sjældne
udenlandske arter, takket være hans mange bytteforbindelser
med udlandet.
Virkeligt ordnede forhold for haven blev først muliggjort
i 1769 ved Christian VII's gave på 2.500 daler
til universitetet, hvoraf renten skulle bruges til havens
istandsættelse og dyrkning. Allerede året efter skænkede
kongen en del af Oeder's Botaniske Have ved
Amalienborg til universitetet, da planerne om udvidelsen
af den gamle have ikke blev til noget. I 1778
blev den 1. Botaniske Have nedlagt.
Christen Friis Rottbol (1727-1797), medicinsk professor,
nåede dog i de sidste år at opføre et væksthus.
Københavns Universitets 2. Botaniske Have (Oeder's
Have) blev oprindelig anlagt af G. C. Oeder i
1752 på foranledning af Frederik V, nord for Frederiks
Hospital. Amaliegade delte haven i to dele, en vestlig
på 11.106 kvadratalen og en østlig på 24.539 kvadratalen,
som aldrig blev udnyttet. Kun den mindre have
blev nogenlunde færdiganlagt, bl.a. opførtes drivhuse,
og haven åbnedes for publikum 1763.
Havens direktør blev den tyskfødte G. C. Oeder.
For at understrege havens økonomiske betydning udkastede
Oeder den tanke at udgive et billedværk over
alle danske og norske planter. Det blev begyndelsen til
»Flora Danica«. Havens levetid blev kort. Kongen
tilbagekøbte haven i 1778 og skænkede en ny grund til
en botanisk have ved Charlottenborg.
Københavns Universitets 3. Botaniske Have
(Charlottenborg Haven): Planerne til en botanisk have
i slotshaven blev godkendt af kongen den 22. juli
1778. Haven skulle ledes af 2 direktører, I valgt fra
universitetet og I fra kongen, hhv. C. F. Rottbol og
Th. Holmskjold. I 1817 forandredes havens forfatning,
idet den samlede ledelse gik over til Botanisk
Have med en enedirektør, og med J.W. Hornemann
som den først udnævnte. Havens størrelse var ca. 3
tdr. land, et lavt, vandlidende areal, begrænset af
Charlottenborg, Nyhavn, Mynten og Bremerholm.
Mod Nyhavn opførtes hovedbygningen, som mod
nord rummede Botanisk Museum og tjenestebolig for
havens direktør og den botaniske gartner. I overetagens
midterbygning var havens bibliotek indrettet.
Dette udvikledes senere til det Botaniske Centralbibliotek.
Hovedbygningens sydvendte rum benyttedes
som overvintringshus for de 'kapske planter'. Havens
første væksthus, Guiones Koldhus, opførtes 1784.
Som en gave fra kongen opførtes 1803 et halvtagsvæksthus
med 2 afdelinger, hver på 96 m2. Fra 1837 og
i de følgende år opførtes flere nye væksthuse.
Som tilskud til havens drift skaffede man sig indtægter
ved salg af planter og frø, et forhold som var almindeligt
for datidens europæiske botaniske haver. På
professor F. Schouw's initiativ blev al handel i 1841
forbudt og aflønningsforholdene reguleret ved faste
bevillinger.
Charlottenborg Haven blev på flere måder rammen
om en meget frugtbar udvikling. Som vigtige mærkepæle
bør man nævne oprettelsen af de første selvstændige,
botaniske embeder i 1770 som botanisk gartner,
og i 1778 som lektor ansat ved haven. Den første udnævnelse
som lektor faldt på M. Vahl, der havde en
stor andel i flytning af planterne fra Oeders Have til
Charlottenborg Haven og siden indlagde sig store
fortjenester ved revisionen af havens plantebestand.
Med oprettelsen af dette embede blev grundstenen
lagt for plantebestemmelsesembedet, som nu har fungeret
i over 200 år. Ved udnævnelsen af E. N. Viborg,
den 29. september 1797, til ekstraordinær professor i
botanik, markeredes botanikken som en selvstændig
videnskab i Danmark.
Endnu et personnavn bør nævnes, botanisk gartner
F. L. Holbøll, som virkede i haven fra 1793 til 1829.
Fra ham kender vi de ældste, håndskrevne bøger over
plantesamlingen, og han startede kort efter sin tiltræden
opbevaring af frø fra hver art i de såkaldte originalposer,
der samtidig tjente som løbende kartotekskort.
I 1839, i Hornemanns sidste år i haven, indførtes
Endlichers system (udgivet 1837-40) efter naturlige
familier, og planterne blev nu nummereret efter Endlichers
slægtsnumre. Nummersystemet er bevaret til i
dag, men man er p.t. i færd med en omlægning til dataregistrering.
I tiden 1841-52 var J.F. Schouw direktør, og han
sørgede blandt flere væsentlige forandringer for, at de
828 Universitetets årbog 1986
årlige frøkataloger fra 1842 udsendtes som nytryk
hvert år. En betydelig nydannelse var oprettelsen af et
kvarter for danske planter med 570 arter.
Vilkårene i den gamle Charlottenborg Have var
meget dårlige og trange, og fra 1842 og de kommende
år forstærkedes nødvendigheden af en flytning.
Københavns Universitets 4. Botaniske Have (Vold
Haven):
Iflg. Loven om Demarkationslinien af 6. Juli 1867
§ 4 bestemtes det, at et areal på indtil 21 tdr. lands
størrelse kunne afstås til anlæg af en botanisk have. Efter
forhandlinger om ejendomsret m.m. bevilgedes der
på finansloven 1871/72 et beløb på 35.000 rigsdaler til
et anlæg af en ny botanisk have på glaciset.
Landskabsgartner H. Flindt udarbejdede planerne
for havens anlæg og terrænets udformning, og slotsgartner
Tyge Rothe og brygger I. C. Jacobsen stod
for planlæggelsen af og tilsynet med opførelsen af
væksthusene i årene 1872-74. Efter datidens forhold
var det store væksthuskompleks en imponerende bygning
i støbejern, glas og træ med en grundflade på
2400 m2.
Den 9. oktober 1874 åbnedes haven for publikum,
274 år efter grundlæggelsen af den første 'Hortus Medicus'.
To gange blev havens areal indskrænket på
uheldig vis. 1904/05 blev et areal afgivet til Polyteknisk
Læreanstalt, og i 1955/57 blev et areal bebygget
med Biologisk Institut. Som kompensation for afståelsen
til læreanstalten blev det muligt at leje et areal
mod Sølvgade fra København Kommune den 9. oktober
1905, mod at haven åbnedes for gennemgang ad
hovedgangen til en låge ved Sølvgade. Det nye areal
blev anlagt som 'Etårigt Kvarter' og senere i 1963 udvidet,
og det rummer en af havens specialsamlinger.
Ved havens jubilæum i 1974 afgav Københavns Kommune
en erklæring om, at arealet fortsat kan lejes og
disponeres af Botanisk Have i årene fremover.
Med al respekt for havens historiske udformning
har man, af hensyn til dens fortsatte drift, været nødt
til at foretage en række forandringer og omlægninger.
Bl.a. træernes vækst har gjort det nødvendigt at flytte
alle bedene fra græsarealerne til samlede kvarterer. En
bedre arbejds- og studieudnyttelse af haven har medført
anlæg af et omfattende stisystem. For at skabe
bedre vækstbetingelser er nye anlæg udført, og store
dele af stenhøjene omlagt.
Havens bygninger og væksthuse var efterhånden så
forældede og tærede, at man i de sidste 20 år har gennemført
en række gennemgribende forandringer. Alle
væksthuse er om- eller nybyggede, og først og fremmest
er det store palmehuskompleks i 1980/82 nyrenoveret.
Nybygget er Arktisk Væksthus i 1959 og 3 nye
forsøgsvæksthuse i perioden 1963/83, det alpine
væksthus i 1973 og et væksthus for koldtempererede
planter i 1980. Alpint væksthus og et forsøgsvæksthus
var en gave fra Carlsbergfondet i anledning af havens
100 års jubilæum.
Den gamle overgartnerbygning blev i 1973/74 ombygget
til havens administrationsbygning, og renoveringen
af palmehuskomplekset medførte dels nybygning
af en varmecentral med arbejdsrum til gartnerne,
dels indretning af Sølvtorvskompleksets maskinhal i
1979/83 til personalerum, værksteder og arbejdsrum
for havens personale som erstatning for de nedrevne
lokaler bag palmehuset og den nedbrændte barak.
Desuden nyopførtes hhv, istandsattes portnerhuset
ved Sølvgade og ved Gothersgade.
Bl.a. på grund af nåletræernes ringe udvikling i byen
besluttede man allerede 1904 at erhverve nogle arealer
i Sorø skovdistrikt til anlæggelse af et pinet og
nogle mindre arboreter, som blev udvidet med Christiansminde
Arboretet i 1971 til i alt 5,4 ha.
Siden 1874 har de botaniske forsøg været udført i tilknytning
til havens formeringsafdeling. Fra 1954 besluttede
man at udflytte forsøgsarbejdet, først til Albertslund
og derefter til Højbakkegård i Tåstrup. Arealet
blev senere udvidet og omfatter nu 5,4 ha.
De mange uheldige indgreb i havens areal har bl.a.
bevirket, at der blev udstedt en fredningsdeklaration
af 31. januar 1977 for Botanisk Have i almindelighed
og for de arealer, der fremtidig må bebygges, for at sikre
haven for fremtiden.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 6,3.
F. Arnklit, K.Dahl, J.Dahl Møller, J.P.Hjerting,
P. Krogstrup, M. Lollesgaard, O. Olsen, K. Rahn.
TAP: Antal årsværk: 54.
J.Andersen, K.B.Andersen, S. Aa.. Andersen, J. Arildslund,
K. E. Auvinen, K. Bate, A. F. Borch,
J.F.Bukh, K.Borup Busse, H. E. Byrgesen, B.Christensen,
J. G. Christensen, R. M. Diinnwald, F.Ekelund,
K.Frederiksen, C. Frei, F.B.Hansen, H. Rodi
Hansen, K. H. L. Hansen, M.H.Henriksen, T. Hinding,
M. Hoff, R. P. Holst, S. M. Ipsen, H. C. Ishøy,
S. Ishøy, U. Ekstrøm Jacobsen, J. Janell, A.C.Jelsgaard,
J. H. G.Jensen, K. E.Jensen, L.Jensen, G.Johansen,
T. S.Johansen, K. S.Jørgensen, S. E. Kammersgaard,
M. Kjærulff-Schmidt, E. Knudsen,
G. Knudsen, A. Koch, G. B. Koch,J. B. de Krak, I. B.
S. Kristensen, J. E. Kristensen, P. H. N. Kuhnert,
K.Larsen, P. A. Krog Larsen, P.Meyer Larsen, I.
Friis Lassen, P. Laulund, S. Laursen, C. Madsen,
H. Nelin, A. N. P. Nielsen, C.Nielsen, D.B.Nielsen,
T. Hovgaard Nielsen, J. O. Olsen, J. S. Damgaard Pedersen,
H.Kirkegaard Petersen, J.Funch Petersen,
K. Hartmann Petersen, V. Petersen, H.-H. Poulsen,
S.-E. Rasmussen, S. P. Rasmussen, M. Rødding,
G. Schwab, S. Singh, E. V. W. Skovgaard, S. Nordentoft
Skovsted, P. Aa. Smidt, C. G. Svendsen, B. G. Sørensen,
E. Sørensen, G. L. Sørensen, F. L. L. Thingvad,
P. Velbak, H. K. J. O. Venneberg, G. Vold.
Det naturvidenskabelige Fakultet 829
Lokaleforhold:
De beskedne midler, der afsættes til lokale- og bygningsvedligeholdelse,
sætter sine spor på mange afhavens
bygninger.
Formeringsafdelingen har længe trængt til en reparation/
ombygning. Flere af de bærende konstruktioner
er nu ved at være gennemtæret af rust. Et moderniseringsarbejde
er påbegyndt. Efter planen indebærer
dette reparation af borde og understel, specielt i Hus
18, samt etablering af tilskudslys og skyggeanlæg. I
Hus 20 installeres endvidere et højtrykstågeanlæg
samt stikkeborde med undervarme.
I forbindelse med moderniseringen er den thailandske
orkide-samling blevet overført til det tidligere
akvariehus (Hus 6), som er blevet nyindrettet til orkide-
hus.
I det nye akvariehus (Hus 1) er der langs nordsiden
opbygget et ca. 16 m langt bassinbord til små vandplanter.
Flisegangen fra formeringsafdelingen til funktionærboligen
er nu færdiggjort, og en forlængelse af pergolaen
i formeringsafdelingen er under arbejde.
For at lette adgangen til palmehuset og for at forbedre
opsynet ved arbejdsindkørslen i Øster Farimagsgade
2 C arbejder haven med planer om at flytte
opsynshuset fra Sølvgadeindgangen til Øster Farimagsgade.
En officiel åbning af denne indgang vil give
publikum let adgang til palmehuset fra parkeringspladserne
i Farimagsgade, og folk med ærinde til
Kommunehospitalet eller i gaderne ned mod Søerne
vil nyde godt heraf.
Samlinger:
En del områder i haven er blevet omlagt for at give
bedre vækstforhold til planterne eller for at opnå en
bedre æstetisk virkning. Det tidligere afskærings-/undervisningskvarter
ved Gothersgade er nu nedlagt. I
stedet forberedes en omlægning af biologisk kvarter og
indretning af et undervisningskvarter til Skoletjenesten.
Flisegangene ved kontorbygningen er omlagt, og
forhaven mod Farimagsgade er ændret, tjørnehækken
er fjernet, og der er plantet forskellige bunddækkeplanter.
I forsøgsmarken i Tåstrup er de sidste 400 m løbende
hegn, 1.3 m højt, sat op ind mod Pometet, og hermed
er hele hegnet rundt om arealet blevet fornyet i
løbet af en række år. Arbejdet med udskiftning af plasticrørene
med aluminiumsrør til dysevandingen på
bænkepladsen er fortsat med 4 rækker. Det vil snart
blive nødvendigt også at starte udskiftningen af selve
træ-karmene samme sted.
Friland II har foretaget en række renholdelsesarbejder
i arboretafdelingerne i Sorø, og i årets løb er afdelingen
i Feldskoven blevet tilplantet.
Havens samlinger beriges til stadighed ved køb,
bytte og foræring. Haven har i årets løb modtaget
mange planter, som er indsamlet i naturen. Flere af
havens gartnere har således hjembragt plantemateriale
fra deres rejser, og flere botanikere med tilknytning
til universitetet har bidraget. Især fra det græske
bjergflora-projekt modtager haven til stadighed mange
nye planter.
I årets løb er der modtaget 479 portioner frø og 500
numre planter. I forbindelse med frøbytningen med
andre botaniske haver er der herfra sendt 11.126 portioner
frø af de i alt 3843 numre, der var opført i Havens
Index Seminum.
Den årlige ekskursion for indsamling af danske
planter og frø gik i år til Bågø i Lillebælt. Som sædvanlig
under ledelse af Alfred Hansen, Botanisk Museum,
og med deltagelse af personale fra Friland I. Ekskursionen
foregik 18-21. august, og udbyttet var godt. Ved
velvilje fra ejeren af en fiskekutter og fra godset Wedellsborg
fik vi lejlighed til at besøge Brandsø. Øen
har tidligere været undersøgt botanisk, men det lykkedes
at finde en hel del arter, som hidtil var ukendte for
øen. Strandsalat (Lactuca tatarica) er under spredning
i Lillebæltområdet. Den har ikke tidligere været
rapporteret fra Bågø, men det viste sig, at den var hyppig
langs stranden næsten hele øen rundt. Også på
Brandsø blev den iagttaget, dog kun i fa eksemplarer.
Vinteren 1984/85 var usædvanlig ved sin længde,
men også vinteren 85/86 var både lang og streng. Det
første snefald kom i begyndelsen af december. De to
strenge vintre i træk har reduceret kraftigt i havens bestand
af planter af betinget hårdførhed. Mange af de
planter fra den sydlige halvkugle, der overlevede vinteren
84/85, bukkede under i den følgende.
Forskningsvirksomhed:
Botanisk Have har ikke hidtil haft nogen forskningsprofil,
men da adgangen til videnskabelige stillinger
i fremtiden går via forskerrekrutstillinger med
forskningspligt, planlægger haven at indrette laboratorier
i samarbejde med BCI til formål, som direkte
har relation til havens arbejdsopgaver.
/. The Potatoes of Bolivia: Their Breeding Value and
Evolutionary Relationships
Der er nu sluttet kontrakt med Oxford University
Press om udgivelse af en bog med ovenstående titel.
Manuskriptet udarbejdes i samarbejde med professor
J. G. Hawkes, University of Birmingham.
I forbindelse med udarbejdelsen opholdt Hjerting
sig i 3 uger i »Potato Introduction Station«, Sturgeon
Bay, Wisconsin, U.S.A., hvor et stort materiale af bolivianske
kartofler var udplantet. Senere, i september,
var han 3 uger i Birmingham, hvor en god del af manuskriptet
blev færdigredigeret (J. P. Hjerting).
2. Revision af slægten Sorbaria
En revision af Rosaceae-slægten Sorbaria er påbegyndt.
Materiale er hjemskrevet fra forskellige herba830
Universitetets årbog 1986
rier. Slægten er hjemmehørende i de tempererede dele
af Asien; den består af buske og små træer, som undertiden
dyrkes som prydvækster. Der regnes normalt
med at være 10 arter.
Et studium af Alliaceae er påbegyndt for at kunne
udarbejde et afsnit i Kubitski (ed.): The Families and
Genera of Vascular Piants (K. Rahn).
3. In vitro formering af højere planter
Forskningsaktiviteterne indenfor ovennævnte område
har p.g.a. manglende laboratoriefaciliteter været begrænset
til arbejde med simple knopbrydningssystemer
for etablering af fysiologisk aktive eksplanater til
skudspidskulturer (P. Krogstrup).
Anden virksomhed:
Formidlende virksomhed
Fiavens PR-udvalg har i årets løb planlagt og koordineret
en række arrangementer af formidlende karakter.
I mellemgangen bag palmehuset har der været vist
en række udstillinger.
Fra 27. marts til 17. april vistes 'Planternes sprog i
håndlavet papir', en udstilling arrangeret af billedkunstneren
Anne Vilsbøll.
I anledning af udgivelsen af 1. bind af Græsk Bjergflora
arrangerede prof. A. Strid og tegneren Bent
Johnsen i perioden 23. april til 15. maj en udstilling
om det græske floraprojekt. Der blev vist illustrationer
og rejseskitser, og udstillingen blev til stadighed forsynet
med blomstrende græske bjergplanter.
I årets løb har haven efter overenskomst med Københavns
Turistforening solgt den plakat, der blev
fremstillet til genindvielsen af palmehuset, og salget af
den særlige Botanisk Have-plakat med Tillandsia cyanea
er fortsat. I år har Kirsten Madsen tegnet i alt 24
nye postkort med motiver af havens planter og bygninger
til salg til publikum. Der er endvidere fremstillet
en ny plakat til salg i 1987, også med Kirsten Madsen
som kunstner. Salget af postkort og plakater indgår
som supplerende mindre virksomhed, og der har
vist sig betydelig interesse for sagen.
Havens åbningstid året rundt er fra 8.30 til 16.00
med en forlængelse til kl. 18.00 i månederne juniaugust.
I Palmehuset er der åbent hver dag fra kl.
10.00 til 15.00, og de lave væksthuse med sukkulenter,
orkideer, Begonia og Bromelia er åbne alle weekender
og helligdage samt i efterårsferien fra 13.00 til 15.00.
I kraft af sin beliggenhed er haven en turistattraktion,
som tiltrækker mange besøgende. Desværre er
det af økonomiske årsager ikke muligt at holde haven
åben så længe, som mange måtte ønske.
I samarbejde med Københavns Skolevæsen, repræsenteret
ved Biologisk Samling, og Botanisk Museum
og Botanisk have, har Botanisk Skoletjeneste påbegyndt
sin virksomhed. Skoletjenesten skal forestå undervisningen
af besøgende skoleklasser fra Københavns
Kommune, og desuden har studenterrundviserne
påtaget sig rundvisning af en række grupper,
som har besøgt haven. Haven er populær som udflugtsmål
for mange foreninger, og i mange år har havens
personale varetaget rundvisningen af disse foreninger,
men omfanget er blevet så stort, at det er uforeneligt
med pasningen af det daglige arbejde, og i 1986
har der derfor været bevilget penge til rundvisning.
Fra 1987 forbereder haven, at foreningerne selv skal
betale for denne service.
I forbindelse med efterårsferien benyttede Skoletjenesten
havens udstillingsbygning til et plantefarvningsværksted
med tilhørende udstilling. Denne udstilling
var-vejret til trods-særdeles velbesøgt. I den
uge var der desuden 3 daglige rundvisninger i væksthusene,
og som altid var denne aktivitet populær. Havens
gartnere har desuden været behjælpelige med råd
ved anlæggelse af en skolehave.
I 1986 har der været følgende antal arrangementer:
rundvisninger deltagere
Skoletjenesten 87 1730
Havens folk 24 560
Serviceopgaver med henblik på undervisning og forskning:
Undervisning
Atter i år er der leveret en mængde afskåret materiale
til øvelser og eksaminer. Den nye studieordning har
medført, at en større del af materialet leveres til undervisning
i emnet Form og Funktion. Da undervisningen
i dette emne foregår i forårssemesteret, har det medført,
at haven i langt højere grad er nødt til at dyrke
undervisningsmaterialet, så det er på det rigtige udviklingstrin,
når det skal bruges.
I 1986 er der leveret følgende plantemateriale, hovedsagelig
i afskåret tilstand:
antal arter
Botanisk Laboratorium
øvelser 8532 228
eksamen 104 51
Skoletjenesten 170 21
Farmaceutisk Højskole
øvelser 835 15
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
eksamen 78 39
Folkeuniversitetet 135 49
Anden botanikundervisning 108 9
I alt leveret 9962 412
Det naturvidenskabelige Fakultet 831
Til tegneundervisning for B.Johnsen er leveret i alt 10
buketter. (Gert Vold).
Fra forsøgsmarken i Tåstrup er der i 1986 leveret
følgende materiale: ca. 130 urteagtige og 30 træagtige
arter - alle i rigelige klassesæt. Det udgør ca. 86% af,
hvad der blev brugt af planter til kurset Floristik og
Plantebestemmelse.
Forsøg med forbedring af dyrkningsteknikken, forskudt
såtidspunkt, første års blomstring af flerårige
vækster, nedskæring til remontering etc., er fortsat
med pæne og nyttige resultater (Bodil Lange).
Forskning:
I. Institut for systematisk Botanik (Botanisk Laboratorium,
systematisk afdeling)
1.1 I lighed med tidligere år er omfattende samlinger
af græske og tyrkiske planter blevet dyrket i forsøgsmarken
i Tåstrup og ved Forsøgsafdelingen på østsiden
af Botanisk Laboratorium i forbindelse med projekterne
Græsk Bjergflora og Flora Hellenica. De seneste
tilskud stammer fra frø, indsamlet af Knud Ib
Christensen sommeren 1986, og løgplanter, indsamlet
af Arne Strid i efteråret 1986. Fixering, kromosomtælling,
fotografering, presning m.v. er fortsat rutinemæssigt.
Se videre under instituttets beretning
(Knud Ib Christensen, Per Hartvig, Arne Strid
m.fl.).
1.2 I tilknytning til Triticeae-projektet (byg m.v.) har
Signe Frederiksen og Ole Seberg dyrket forskellige arter
til brug for biosystematiske undersøgelser. Der er
et nært samarbejde med prof. Roland von Bothmer
(Sveriges Lantbruksuniversitet, Svalov) og prof. Niels
Jacobsen (KVL). I alt er ca. 400 indsamlinger i kultur.
Med udgangspunkt i henholdsvis Taeniatherum
(Signe Frederiksen) og sydamerikanske arter af Agropyron
og Elymus (Ole Seberg) indgår denne samling i
krydsningsforsøg.
1.3 Arbejdet med arktiske arter af slægten Festuca
(Svingel) er fortsat. Det er lykkedes at fa en del levende
materiale af forskellige arter fra Alaska, det nordligste
Canada og Grønland. Materialet indgår i en
cyto-taxonomisk undersøgelse af de arter, der står
den holarktiske F. brachyphylla nær (Signe Frederiksen).
1.4 I forbindelse med et licentiatprojekt om slægten
Crataegus (hvidtjørn) dyrkes forskellige taxa, dels fra
Grækenland, dels fra Danmark og Sverige med henblik
på kromosom-undersøgelser. I forbindelse med
den nu afsluttede revision af bjergfyr-komplekset dyrkes
flere provenienser af bjerg- og skovfyr i forsøgsmarken
i Tåstrup med henblik på kromosomale studier
af kemiske indholdsstoffer (monoterpener m.v.)
(Knud Ib Christensen).
1.5 Dyrkning af arter i vandplanteslægten Cryptocoryne
(Araceae) er fortsat. Der er udført interspecifikke
krydsningsforsøg, ligesom der er foretaget dyrkningstekniske
undersøgelser af surbundsarterne fra Malaysia
og Indonesien (Niels Jacobsen, KVL).
1.6 Vækstforsøg med den tropiske rodfrugt-slægt
Pachyrrhizus (Fabaceae) er udvidet med materiale
indsamlet i Central- og Sydamerika foråret 1985 og
omfatter nu, foruden et stort antal sorter af den hyppigst
dyrkede art, fire af de i alt fem vilde arter i
slægten. De første interspecifikke krydsninger er udført;
blomstringen søges synkroniseret v.hj.a. kortdagsbehandling
i Botanisk Haves væksthuse (Mårten
Sørensen).
1.7 I forbindelse med studiet af tribus Mutisieae (Asteraceae)
dyrkes følgende arter: Leibnitzia anandria,
L. nepalensis. Mutisia coccinea, Gerbera piloselloides
samt forskellige forædlede Gerbera-hybrider. Desuden
er frø fra en række andre slægter erhvervet (Hans
V. Hansen).
1.8 Studiet af thailandske orkideer (Gunnar Seidenfadens
samling), der dyrkes i forbindelse med Flora of
Thailand projektet, er fortsat (Finn og Hanne Rasmussen
og en gruppe studerende).
1.9 Undersøgelser af slægten Eria (Orchidaceae)
fortsættes. I forbindelse med studierne af afrikanske
skovtræer og Flora of Ethiopia-projektet dyrkes en
samling af epify tiske orkideer fra Ethiopien og Somalia
(Ib Friis, Finn Rasmussen).
1.10 Forsøg med frøformering af orkideer er igang,
og i forbindelse hermed er en nyudviklet metode til
symbiotisk spiring af frøene taget i brug. Herved isolerer
og dyrker man de svampe, der er en betingelse
for arternes overlevelse i naturen (Bojohansen, Hanne
Rasmussen i samarbejde med Torben F. Andersen).
1.11 I forbindelse med frøformeringsforsøgene er der
indledt krydsningsforsøg med forskellige slægter af orkideer
fra Thailandsamlingerne (Bojohansen).
2. Institut for Økologisk Botanik
2.1 På forsøgsmarken i Tåstrup dyrkes Geranium sessiliflorum
for at kunne eksperimentere med sammenhængen
mellem antallet af pollenkorn på støvfangene,
antal spirede pollenkorn og antal modne frø, samt om
der er selektion under pollenrørets vækst ned gennem
griflen. I samarbejde med Hans Erik Svart Madsen
dyrkes Armeria maritima på Forsøgsmarken for at
kunne foretage krydsningseksperimenter til belysning
af, om en bestemt moderplante vælger hvilke pollen832
Universitetets årbog 1986
korn, der skal befrugte ægcellen i frøanlæggene (Marianne
Philipp).
2.2 I Forsøgsvæksthuset foretages spiringsforsøg med
jordprøver fra bl.a. Draved Skov i Sdr. Jylland. Således
undersøges artssammensætning og antal levedygtige
frø (frøbanken) i relation til jorddybde. Forsøgene
indgår i en undersøgelse over frøbankens betydning
for vegetationsudviklingen i skov-systemer (Gøsta
Kjellsson).
2.3 I Arktisk Hus dyrkes planter af Equisetum arvense
fra forskellige voksesteder ved Godhavn, Grønland,
under ens forhold, med henblik på at undersøge, hvorvidt
morfologiske og fonologiske forskelle mellem
planterne er bestemt af kårene, eller om de er genetisk
bestemte (Peter Milan Petersen).
3. Instilut for Plante anatomi og Cytologi
3.1. Til studier af symbiose mellem imperfekte svampe
og orkideer benyttes Botanisk Haves samling af
danske, mediterrane og tropiske orkideer. Symbiosen
etableres in vitro ved udsåning af frø på renkulturer af
en egnet svamp og opretholdes sterilt, indtil orkideen
har en vis størrelse. Teknikken medfører kraftigt voksende,
sunde planter og er eneste mulighed for dyrkning
af en række vanskelige arter af orkideer. Der formeres
planter med henblik på videre ontogenetiske og
strukturelle studier in vivo og in vitro, specielt differentiering
og mønsterdannelse i epidermis (Hanne
Rasmussen).
3.2 Under symbiosestudierne behandles emner som
specificitet mellem parterne, infektionsforløbet under
vekslende dyrkningsforhold, teknikker til identifikation
af svampepartnere m.m., og bestøvning og frøproduktion
hos orkideerne studeres (Bo Johansen,
Torben F. Andersen).
3.3 Epifyters vegetative struktur studeres på den store
samling af thailandske orkideer. Slægten Eria indgår
i en nu afsluttet undersøgelse (i samarbejde med
Finn Rasmussen og Ingelise Lund, Institut for Systematisk
Botanik og specialestuderende).
I samarbejde med J.Dahl Møller, Botanisk Have,
fortsættes undersøgelsen af kiselcellers ontogenese og
ultrastruktur hos orkideer.
Botanisk Haves samling af nåletræer og enkim-bladede
planter benyttes til studier af bladontogenese,
specielt epidermis' differentiering (Hanne Rasmussen).
3.4 I Botanisk Haves forsøgsvæksthuse dyrkes en
samling af sennepsolieglucosidholdige planter og beslægtede
grupper, som bruges til sammenlignende kemiske
og anatomiske analyser (Lise Bolt Jørgensen).
3.5.1 I Arktisk Hus dyrkes Polygonum viviparum fra
forskellige lokaliteter, talrigest i Grønland og på Færøerne.
Materialet skal anvendes til morfologisk-cytologiske
undersøgelser (Kirsten Engell).
3.5.2 Samme sted dyrkes flere arter af composit-slægterne
Arnica og Erigeron. Dette materiale skal indgå i
en ontogenetisk-embryologisk undersøgelse sammen
med andet compositmateriale fra Botanisk Haves andre
plantesamlinger på friland (Kirsten Engell).
3.6 Botanisk Haves samlinger af kødædende planter
benyttes til struktur- og funktionsundersøgelser af
planternes fangstredskaber. Desuden foretages anatomiske
og ontogenetiske undersøgelser af haustorier
hos snylteplanter (Henning Heide-Jørgensen).
Gæster og rejser:
I maj var gartnerformand K. Bate i Goteborg for at
deltage i koordineringen af dyrkningen af planter fra
den Svenske Ekspedition til Pakistan (SEP). Botanisk
Have har modtaget en lang række frø fra denne ekspedition.
Samtidig deltog F. Arnklit, K. Dahl, Sv.Aa. Andersen
og G. B. Koch i et symposium i Goteborg, arrangeret
i anledning af genåbningen af Trådgårdsforeningens
Palmhus. Huset er af samme alder som Botanisk
Haves palmehus, og det er netop blevet restaureret.
Man har udnyttet mange af de erfaringer, som er gjort
i København, og herfra er der også leveret plantemateriale
til drivhuset.
I august deltog F. Arnklit i Arbeitstagung technischer
Leiter botanischer Gårten i Erlangen i Vesttyskland.
Publikationer:
Arnklit, F: Overgartner cand.hort. Olaf Olsen 26.
marts 1918-14. juni 1986. Ugeskrift for Jordbrug
27, 131. årgang, s. 797-803, København 1986.
—: Index Seminum Hortus Universitatis Hauniensis
Anno 1985. Index Seminum Anno 1985, s. 53
s. + IV, København 1986.
Krogstrup, P: Embryo-Like Structures from cotyledons
and ripe embryos of Norway Spruce (Picea abies).
Ganadian Journal of Forest Research 16, s.
664-68, Canada 1986.
Olsen, O.; Aesculus californica. Dansk Dendrologisk
Årsskrift 2, Bind VI, s. 105-15, København 1986.
Folmer Arnklit
Det naturvidenskabelige Fakultet 833
2. Botanisk Museum
Historie:
Botanisk Museum er udgået fra Botanisk Have (oprettet
ved skøde af Christian IV 2.8. 1600), hvorfra de
konserverede samlinger i tidens løb er udskilt som museum
(herbarium). Indtil havens flytning fra Nyhavn
til dens nuværende beliggenhed opbevaredes samlingerne
i særlige værelser i havens direktørbolig. Ved
anlægget af den nye have opførtes 1876-77 museumsbygningen
ved havens hovedindgang. Museet havde
status som underafdeling af Botanisk Have, et forhold
der bevaredes helt frem til 1970. Først da blev museet
et selvstændigt institut under Botanisk Centralinstitut.
I 1977 knyttedes Botanisk Museum nærmere til
Zoologisk og Geologisk Museum samt til Botanisk
Have og Botanisk Centralbibliotek, idet der udstedtes
fælles »Regler for de naturvidenskabelige museer under
Københavns Universitet«. Gennem disse pålagdes
det Botanisk Museum at etablere offentlige udstillinger.
Grundet mangel på plads, personale og penge var
det dog ikke muligt at effektuere disse. Samme år oprettedes
KPM, konsistoriums permanente museumsudvalg,
et kontaktorgan mellem konsistorium og museerne
samt mellem museerne indbyrdes.
Med vedtagelsen af den nye museumslov i 1984 blev
museets stilling som et af landets 3 naturvidenskabelige
centralmuseer slået fast. Sammen med Zoologisk
og Geologisk Museum vælges en repræsentant til Statens
Museumsnævn.
I 1984-85 overflyttedes en stor del af Botanisk Museums
samlinger fra Gothersgade 130 til nyindrettede
herbariemagasiner i Sølvtorvskomplekset. Det medførte,
at også de tilbageblevne herbarier fik tålelige
pladsforhold. Desværre opnåedes denne forbedring på
bekostning af en yderligere geografisk opsplitning, der
vanskeliggør det daglige arbejde.
I juni 1985 overflyttedes det botaniske lokalitetsregister
fra Landbohøjskolen, og i december 1985 blev
skoletjenesten en realitet ved ansættelse af en pædagogisk
medarbejder. Skoletjenesten fungerer som et
samarbejde mellem museet. Botanisk Have og Københavns
kommune. I 1986 påbegyndtes et forsøg
med offentlige udstillinger.
Lokaleforhold:
I årets første måneder blev den centrale lyshal i bygningen
Gothersgade 130 sat delvist i stand, således at
det blev muligt at afholde offentlige udstillinger.
Montrer blev stillet til rådighed af Zoologisk Museum.
Det drejer sig om et areal på ca. 60 m2. Dette er
ikke tilstrækkelig stort til permanente udstillinger,
men fungerer rimeligt som særudstillingsrum set i relation
til, der ikke er bevilget ressourcer til denne aktivitet.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 12,55.
Professor: R. Dahlgren.
Lektorer: B. Fredskild, A. Hansen, B. Hansen,
C. Hansen, E. S. Hansen, J. B. Hansen, H. Knudsen,
J. Lewinsky, G. S. Mogensen.
Forskningsstipendiater: C. Bay, D. F. Boesen,
L. Emsholm, J. Feilberg, S. Holt, P. Wind.
TAP: Antal årsværk: 11,55.
J.Andersen, T. Augsburg, J. Bergø, E. Brokmann,
H.Clasen, R. Frostig, L. Fugmann, J.Graham,
B. Hammer, A. Hansen, A. Risbjerg Jensen, G.Jensen,
K.Jørgensen, G. L. Karlsen, B. Kjær, J. Knudsen,
O. Lansø, S. Toubro, B. Wennerwald.
Forskningsvirksomhed:
Botanisk Museums forskning er i vid udstrækning relateret
til de videnskabelige samlinger. Et af hovedområderne
er herbarietaxonomi, dvs. beskrivelse og klassifikation
af plantegrupper i stor udstrækning baseret
på herbariemateriale. Målet er en entydig navngivning
af enhederne i en nærmere defineret gruppe og resultatet
er et nødvendigt redskab for kommunikation
ikke alene blandt taxonomer, men også blandt morfologer,
anatomer, økologer, plantegeografer, fytokemikere
o.m.a. Som inden for andre videnskaber er det også
for botanikken af største betydning at vide, der tales
om samme ting. Dette gælder ikke mindst for de mere
anvendte grene så som skovbrug, landbrug og medicinalindustrien
samt for miljøsektoren. Når de enkelte
enheder, taxa, er blevet fastlagt, følger naturligt undersøgelser
af deres indbyrdes slægtskabsforhold, deres
udbredelse, samt om muligt deres udviklingshistorie.
Ved museet arbejdes der for tiden dels med systematiske
undersøgelser af større overordnede grupper,
f.eks. de enkimbladede planter, dels med mere afgrænsede
gruppers taxonomi. For de sidste falder arbejdet'
groft set i 3 kategorier: monografier, revisioner og florabidrag.
Som monografi betegnes en alsidig og udtømmende
bearbejdelse af en plantegruppe, oftest en slægt eller i
sjældnere tilfælde en familie, i hele dens kendte udbredelsesområde.
Ud over de data, der indsamles fra materialet
ved direkte observationer, gøres brug af relevante
oplysninger fra litteraturen og fra egne studier af
gruppens anatomi, morfologi, cytologi, palynologi, økologi
og chorologi. Jo flere data, der peger i samme
retning, jo sikrere bliver konklusionen. En gennemarbejdet
monografi med mange henvisninger til basismaterialet
holder sin videnskabelige værdi i mange år.
Revisionen adskiller sig fra monografien ved at være
af mere begrænset omfang. Enten behandles kun planter
fra et bestemt geografisk område eller kun en del af
en slægt. Basismaterialet må dog stadig være omfattende,
da revisionen ellers bliver af ringe værdi.
834 Universitetets årbog 1986
En flora er et bestemmelsesværk, der omfatter alle
arter i en given plantegruppe, f.eks. svampe, i et defineret
geografisk område. Den er af stor praktisk betydning
og ofte baseret på ovennævnte monografier og revisioner.
I forbindelse med udarbejdelse af en flora udfærdiges
ofte en checkliste, dvs. en oversigt over samtlige
artsnavne rapporteret fra det behandlede område.
En sådan liste er ofte udbygget med righoldige litteraturangivelser,
ligesom der angives, hvilke navne forfatteren
anser for gyldige.
1. Overordnede systematiske undersøgelser
1.1 Families and Genera af Vascular Piants: Monocotyledones.
Dette internationale projekt har til formål
at udarbejde et moderne standardværk for de ca.
95 familier af enkimbladede planter. Halvtreds videnskabsmænd
fra hele verden deltager i arbejdet med at
gøre rede for morfologi, anatomi, embryologi, kemi,
etc. og med at udarbejde nøgler til og korte beskrivelser
af slægterne. Arbejdet er p.t. inde i en meget aktiv
fase med kontinuerlig revidering af indkomne manuskripter.
Arbejdet ledes og redigeres af P. Goldblatt,
St. Louis, sammen med museets professor (R. Dahlgren).
1.2 Studier over familien Rhizophoraceae og dens
slægtskabsforhold. Del af større projekt centreret til
U.S.A. (R. Dahlgren).
1.3 Undersøgelser over strukturer og slægtsskabsforhold
inden for plantefamilier begrænset til det sydlige
Afrika (R. Dahlgren).
2. Taxonomiske revisioner og revisionslignende arbejder
2.1 Revisionen af sydøstasiatiske slægter inden for familien
Acanthaceae er fortsat dels for at opnå en bedre
forståelse af slægternes indbyrdes relationer, dels for
at tilvejebringe materiale til udarbejdelse af florabidrag
(B. Hansen).
2.2 Revisioner af slægter inden for Sonerileae i familien
Melastomataceae er fortsat. Der er især arbejdet
med slægten Phyllagathis (C. Hansen).
2.3 Studier af thailandske orkideer (G. Seidenfaden).
2.4 Drepanocladus aduncus-polycarposkomplekset
er blevet revideret med særligt henblik på de grønlandske
forekomster. Arbejdet er udført sammen med
j. Zarnowiec, Polen (G. S. Mogensen).
2.5 En revision af bladmosslægten Platydictya i
Grønland er blevet gennemført (G. S. Mogensen).
2.6 Revisionen af slægten Orthotrichum i Sydamerika
er blevet afsluttet. Arbejdet viser bl.a., at der findes
et ikke tidligere erkendt artsfællesskab med henholdsvis
Australien/New Zealand, Afrika, Mexico og det
øvrige Nordamerika og Europa. Dette medfører, at
opfattelsen af slægtens udviklingshistorie og biogeografi
må revideres (J. Lewinsky).
3. Floraer og checklister
Traditionen tro - og fordi netop udarbejdelse af floraer
og florabidrag er et vigtigt led i museets arbejde -
er der også i år ydet en større indsats på dette område.
3.1 Fire medarbejdere har fungeret som redaktører
eller redaktør og koordinator på henholdsvis Flora Iberica
(A.Hansen), Flora of Thailand (B.Hansen),
Nordic Macromycetes (H. Knudsen), Moss Flora of
Arctic North America and Greenland (G. S. Mogensen).
3.2 Inden for blomsterplanterne arbejdes med bidrag
til Flora Iberica (A. Hansen), Flora ofThailand, Flora
Malesiana (B. Hansen) samt Flore de Cambodia, du
Laos et du Vietnam (B. Hansen, C. Hansen).
3.3 I 1986 er blevet publiceret et hefte af den arktiske
mosflora og yderligere et har passeret 1. korrektur, således
at 3 hefter nu foreligger i endelig form. Det videre
arbejde har samlet sig om hefterne 4 (især Ditrichaceae
og Seligeriaceae) samt 6 (især Plagiobryum, Anomobryum,
Rhodobryum og Leptobryum) (G. S. Mogensen).
3.4 Arbejdet med den færøske mosflora er blevet fortsat
med bestemmelse af nye indsamlinger, samt opdatering
af prikkort (D. Boesen, J. Lewinsky).
3.5 I forbindelse med revision af mosslægten Orthotrichum
udarbejdes bidrag til den arktiske mosflora,
New Zealands mosflora, samt Fuegian Moss Flora
(J. Lewinsky).
3.6 Arbejdet med floraen Nordic Macromycetes er
fortsat. Dele af bogen foreligger nu i 1. korrektur, og
yderligere en del er klar til trykning. Værket forventes
udgivet i midten af 1987 (H. Knudsen).
3.7 Indsamling af oplysninger til oversigten over de
grønlandske lichener fortsætter (E. S. Hansen).
4. Plantegeografi og udviklingshistorie
4.1 Med henblik på udarbejdelse af prikkort over
Vestgrønlands karplanteflora foretoges indsamling af
højere planter på det sydlige Disko og en del steder syd
for Disko Bugt. Med samme formål for øje gøres ca.
13.000 ældre kollektioner fra området mellem Disko
og Thule klar til videre bearbejdning. Dette arbejde er
et led i en total kortlægning af den grønlandske karplanteflora
(B. Fredskild).
Det naturvidenskabelige Fakultet 835
4.2 Som led i samme kortlægning foretoges indsamling
af plantemateriale i Nordgrønland til videre bearbejdning
(Chr. Bay).
4.3 Udgivelsen af prikkort for mosser i Grønland er
blevet fortsat (G. S. Mogensen).
4.4 Sammen med H.During, Holland, påbegyndtes
på Disko et projekt til belysning af det arktiske floraelements
historiske udvikling, alder og migration
(G. S. Mogensen).
4.5 Mosset Dichelyma falcatas verdensudbredelse er
blevet kortlagt. En ny forekomst i Grønland støtter antagelsen
af, at der må have været et refugium i det
nordvestlige Grønland under sidste istid (G. S. Mogensen).
4.6 Mosset Orthotrichum pallens er blevet påvist i
Venezuela, et eksempel på en ny migration fra Nordtil
Sydamerika. Arbejdet er udført sammen med
D. Griffin, III, U.S.A. (J. Lewinsky).
4.7 Epilithiske lichener i Grønland og Skandinavien.
I tilknytning til dette projekt er foretaget indsamling
og bestemmelse af laver fra Qaanaaq i Nordvestgrønland
(E. S. Hansen).
4.8 Afhandling om udvalgte islandske lichener er blevet
udarbejdet (E. S. Hansen).
5. Floristiske undersøgelser
5.1 I 1986 er blevet foretaget floristiske undersøgelser
af karplan tefforaen på de Kanariske Øer, Østægæiske
Øer og Madeira og i Danmark. En del afde sidste publiceres
som floristiske meddelelser (A. Hansen).
5.2 For mosserne er der blevet arbejdet i Grønland
(G. S. Mogensen).
5.3 For lichenerne i Grønland (E. S. Hansen).
5.4 I lighed med tidligere år er sammen med P. Graae
Sørensen udarbejdet en rapport over svampeåret, dvs.
sæson 1985, i Danmark (H. Knudsen).
6. Palæontologiske undersøgelser
6.1 En undersøgelse af planterester i tørveprofiler fra
Vesterbygden er afsluttet med en rapport til de øvrige
deltagere i dette tværvidenskabelige projekt om naturog
kulturforhold i nordbotiden (B. Fredskild).
6.2 Undersøgelser af pollenindholdet i en borekerne,
der dækker de sidste 6.000 års udvikling af en høj arktisk
sø på Inglefield Land, Nordgrønland, er nu afsluttet
med udarbejdelse af manuskript (B. Fredskild).
6.3 Udredning af vegetations- og klimaændringer på
Qeqertasugssuk i Disko Bugt, hvor en boplads fra den
allerældste (4.000 år) eskimokultur i Vestgrønland er
under udgravning. Arbejdet foregår ved analyse af en
borekerne, der formodentlig dækker de sidste 8.000 år
(B. Fredskild).
7. Projektorienterede undersøgelser
Begge de grønlandske undersøgelser, der blev omtalt i
årbøgerne for 1984 og 1985 er blevet fortsat i dette år.
7.1 Økologiske studier over plantesamfund i Sydgrønland
i relation til faregræsning. I 1986 er der lagt
særlig vægt på etablering og analyse af kontrol- og referencefelter.
De sidste skal indhegnes og derved beskyttes
mod faregræsning. Arbejdet omfatter fotoregistrering,
kartering, kvalitative og kvantitative vegetationsanalyser
samt produktionsmålinger. Der udarbejdes
rapport over arbejdet, og alle botaniske og geografiske
resultater fra 84-86 samles i et arkiv på museet
(J. Feilberg).
7.2 Vegetationskortlægning i Jameson Land, Østgrønland.
lait er udarbejdet og trykt 112 vegetationskort
af 25 km2. En rapport er blevet udarbejdet i tilknytning
hertil (Chr. Bay, S. Holt).
7.3 I vinteren 1986 førtes tilsyn med ARCO GREENLAND's
seismiske aktiviteter på Jameson Land. Samtidig
undersøgtes sneforholdene på forskellige habitattyper
i relation til kørsel med terrængående køretøjer
(S.Holt).
8. Dokumentation
Der udarbejdes fortsat bidrag til Draft Index of
Authors' Abbreviation, der udgives af herbariet ved
Royal Botanic Gardens, Kew. Registreringen af den
danske botaniske litteratur omfatter nu perioden
1960-86 (A. Hansen).
9. Historie
Peter Nielsen (1829-97) udgav i 1869 et stort exsiccat
af danske og skandinaviske kransnålealger. Intet er
hidtil kendt om dette betydningsfulde værks tilblivelse
og øvrige historie. Disse forhold søges belyst gennem
studier af breve og andre arkivalier (J. B. Hansen).
10. Formidling
10.1 Gyldendals og Politikens svampebøger er blevet
revideret og udkommet i nye udgaver. Sammen med
B. Siesby er en tysk svampekogebog blevet oversat og
bearbejdet (H. Knudsen).
10.2 Til Universitetets almanak for 1987 er skrevet en
artikel om herbariets verden (A. Fox Maule).
836 Universitetets årbog 1986
Museumsvirksomhed:
Et meget vigtigt led i de museumsansattes arbejde består
i forvaltning af de videnskabelige botaniske samlinger,
således at disse til stadighed er opbevaret og registreret
i overensstemmelse med international praksis.
Nyt materiale erhvervet ved bytte, som egne indsamlinger
eller gaver, samt i sjældnere tilfælde ved
køb, søges hurtigst muligt gjort tilgængeligt for forskere
i ind- og udland. Det betyder, at planterne skal klæbes
op, sorteres systematisk og lægges på plads i herbariet
i et rimeligt tempo. Den stadige beskæring af
museets TAP-stab og medhjælpssum vanskeliggør
dette arbejde.
Et stort antal planter sendes hvert år som lån til botanikere
i ind- og udland til brug for deres videnskabelige
arbejde. Ligeledes hjemlånes et stort materiale.
Dele af museets samlinger bliver således stadig revideret
med omplaceringer til følge.
I 1986 indgik 20.911 planter til museet. Af disse udgjorde
egne indsamlinger 5.388, 9.913 blev modtaget
som gave, 4.301 ved bytte med udenlandske institutioner
og 1.309 blev indkøbt bl.a. fra vanskeligt tilgængelige
egne i Sydamerika. Blandt gaverne er medregnet
Tyge Christensens mosherbarium og store lichenindsamlinger
fra Vagn Alstrup og Leo M.Jensen. En meget
stor samling afdanske planter modtaget fra Anfred
Pedersen er derimod ikke medregnet, da materialet
endnu ikke er interkaleret i herbariet.
Museets samlinger omfatter nu 2.185.521 eksemplarer.
Af særlig betydning er museets righoldige samling
af typeeksemplarer, dvs. planter der er anvendt
ved den første gyldige beskrivelse af en art, og som
knytter et bestemt navn til denne. Samlingernes størrelse
og antallet af typer gør museet til et vigtigt dokumentationscenter
inden for botanikken.
Fra udlandet har været hjemlånt 10.316 planter fordelt
på 227 lån hovedsageligt til danske forskere. Af
museets samlinger har 9.147 planter fordelt på 222 lån
været udlånt overvejende til udenlandske forskere.
Fra Forskåls herbarium har været udlånt nogle ark til
brug for Det kongelige Biblioteks og landsdelsmuseet i
Kiels udstillinger.
I 1986 registreredes 661 besøgende i museets gæstebøger,
en betydelig nedgang i forhold til året før. Der
er dog næppe tale om et reelt fald i besøgstallet, men
snarere om »glemsomhed« dels hos de besøgende,
dels hos museets eget personale. Etablering af automatisk
døråbning har også betydet fald i antal registrerede
gæster.
Registrering af den danske flora:
Den løbende registrering af udviklingen i den danske
flora er fortsat ved opdatering af de topografiske botaniske
undersøgelser (A. Hansen) og det botaniske lokalitetsregister
(L. Emsholm, P. Wind). Det sidste arbejde
er blevet støttet meget af Botanisk Forening, der
har skaffet midler til ansættelse afstudentermedhjælp.
Formidling:
I 1986 vistes for første gang i mange år offentlige udstillinger
på Botanisk Museum. Dette var blevet muligt,
efter at forhallen i bygningen Gothersgade 130
var blevet indrettet til formålet. Udstillingerne gennemførtes
på forsøgsbasis, idet der ikke tildeltes ekstra
midler eller personale.
I marts måned vistes »Byens vilde planter« som et
led i et fællesarrangement for museumsrådet for København
og Frederiksberg. Alle museer i området arrangerede
udstillinger med det fælles tema »Vores
by«. Botanisk Museum viste noget om, hvilke planter
der findes i byen, hvordan de kommer dertil, og hvordan
de overlever gennem tilpasning til det nye miljø.
Udstillingen blev besøgt af 3.254 gæster. Store besøgstal
de sidste dage viste, at udstillingen godt kunne have
fortsat i længere tid og stadig trukket publikum til.
Museumsmåneden varede imidlertid kun marts
måned.
I tiden 17.6.-31.8. vistes »Planter fra Brasilien«, en
udstilling arrangeret på opfordring fra den brasilianske
ambassade, som led i dennes kulturfremstød i
Danmark i 1986. Udstillingens perle var Marcgrafs
herbarium, verdens ældste plantesamling fra Brasilien
samlet i årene 1638-44. Desuden fortaltes om Warmings
og P W. Lunds indsats i disse egne; der vistes
eksempler på sydamerikanske nytteplanter samt på en
moderne botanisk revision. Udstillingen fik økonomisk
støtte fra den brasilianske ambassade og Botanisk
Museums Udstillingsfond. Ved åbningen skænkede
Irma et stort udbud af tropefrugter til stor glæde
for gæsterne. Åbningen foretoges af rektor Ove Nathan.
Udstillingen besøgtes af 10.499 gæster, et absolut
pænt resultat.
Skoletjenesten brugte årets første måneder til at udarbejde
undervisningstilbud til skolernes besøg i Botanisk
Have. I maj måned åbnedes op for skolerne, og
dette tilbud var åbent resten af året, samtidig med, at
der udarbejdedes yderligere materiale baseret på erfaringerne
opnået gennem de første besøg. lait 89 klasser
med 1.639 elever benyttede skoletjenesten. I efterårsferien
arrangeredes en udstilling om svampe i hverdagen
i museets forhal, i skolestuen arbejdedes med
indsamlet botanisk materiale (pressede blade og frugter),
mens der i udstillingsbygningen i Botanisk Have
demonstreredes plantefarvning. Også dette arrangement
havde fin tilslutning. Desuden er en del andre
rundvisninger i haven blevet varetaget af Botanisk
Skoletjeneste og derfor administreret via museets kontor.
Udgiver- og redaktionsvirksomhed:
Fra Botanisk Museum udsendes undertiden exsiccater
som bytte til andre institutioner. Det drejer sig om
helt identiske sæt af herbarieplanter. Hvert taxon er
nummereret, og planter med samme nummer stammer
fra samme kollektion. Exsiccater udgør således
Det naturvidenskabelige Fakultet 837
vigtigt referencemateriale. For tiden udsendes grønlandske
karplanter (B. Fredskild), mosser (G. S. Mogensen
i samarbejde med W. C. Steere, New York) og
lichener (E. S. Hansen).
Følgende medarbejdere er redaktør eller medredaktør
af nationale eller internationale tidsskrifter:
D. F. Boesen (Nordic Journal of Botany). A. Hansen
(Fontqueria, Urt). H.Knudsen (sidste nummer af
Friesia, Svampe). G. S. Mogensen (Lindbergia, Meddelelser
om Grønland: Bioscience).
Kollegiale organer:
B. Fredskild (formand for Arktisk Stations bestyrelse,
nationalparkrådet (Grønland), arbejdsgruppen vedrørende
miljø og fareavl i Grønland, forskningssekretariatets
udvalg for biologisk forskning i Grønland, bestyrelsen
for »Peary Land Fonden«).
A. Hansen (the European Plant Specialist Group of
the Species Survival Commission).
H. Knudsen (bestyrelsen i »Foreningen til Svampekundskabens
Fremme«, European committee on
the protection offungi, bestyrer for museet fra 1.12.).
J. Lewinsky (bestyrer for museet 1.1.-30.11., medlem
af Museumsrådet for København og Frederiksberg).
G. S. Mogensen (hovedbestyrelsen for Magistrenes
U niversitetslærerforening).
Gæster og rejser:
Fire udenlandske forskere har i 1986 opholdt sig i længere
tid ved museet. Jan Zarnowiec, Polen, fortsatte
sine studier af Drepanocladus (Musci) fra Grønland
til medio februar. K. E. Mshigeni fra Tanzania opholdt
sig en måned ved algeherbariet. Kongkanda
Chayamarit fra Thailand påbegyndte et 9 måneders
Danida stipendiat den 1. september, mens Damtew
Teferra, Ethiopien, fra oktober har studeret, samt deltaget
aktivt i det daglige herbariearbejde.
Af museets egne medarbejdere har følgende været
på forsknings- og indsamlingsrejser eller deltaget som
gæsteforelæsere ved kongresser:
Chr. Bay feltarbejde i Nordgrønland.
R. Dahlgren gæsteforelæsninger i Berlin, samt i
Washington og Amherst, U.S.A.
J. Feilberg feltarbejde i Sydgrønland.
B. Fredskild gæsteforelæsning i Prag, samt feltarbejde
i Norge og Grønland.
A. Hansen indsamlingsrejser til de Kanariske Øer,
Lesbos og Madeira.
E. S. Hansen feltarbejde i Thule, Nordvestgrønland.
S. Holt feltarbejde på Jamesonland, Østgrønland.
H. Knudsen indsamlingsrejse til Kaukasus, Rusland.
G. S. Mogensen leder af kursus samt feltarbejde på
Disko, Vestgrønland.
Publikationer:
Bay, C.: Botaniske undersøgelser. Biologiske miljøundersøgelser
i Nordgrønland 1984-85, P. Aastrup, C.
Bay, B. Christensen, s. 11-58, København 1986.
Feilberg, J.: Økologisk-botanisk feltarbejde 1985. Arbejdsgruppen
vedrørende miljø og fåreavl. Rapport
nr. 6, s. 50, København 1986.
Fox Manle A., Wagner, PH.: Renaissance til Revolution.
Naturens Historie fortællere 1: Udviklingsidéernes
historie fra Piator til Darvin. Niels Bonde et
al, s. 125-55, København 1985.
Fredskild, B., Bay, C., Holt, S., Nielsen, B.: Grønlands
Botaniske Undersøgelse. Greenland Botanical
Survey 1985. Grønlands Botaniske Undersøgelse
1985, s. 40, København 1986.
Hansen, A.: Floristiske meddelelser. Fund afadventive
arter, mest årene 1983-85. Urt 2, s. 38-43, København
1986.
Hansen, B.: The Balanophoraceae of Continental Africa.
Botanische Jahrbucher fur Systematik 106, s.
359-77, Stuttgart 1986.
Hansen, E.S.: Lichener som indikatorer for tungmetaller
i Grønland. Forskning i Grønland/tusaat 1, s.
1-8, Danmark 1986.
—, Graff-Petersen, P: Lichens growing on the Ella Island
meteorite, Central East Greenland. The Lichenologist
18,1, s. 71-78, London 1986.
—: Søndre Strømfjord, et arktisk steppeområde. Urt 3,
s. 68-72, København 1986.
—: New or interesting Greenland lichens HL Mycotaxon
26, s. 173-86, Ithaca, USA 1986.
-: Lichenes Groenlandici Exsiccati, Fase. VI (Nos.
261-310), s. 10, København 1986.
-, Moberg, R.: The lichen genus Physcia and allied
genera in Greenland. Meddelelser om Grønland,
Bioscience 22, s. 1-32, København 1986.
—: Lichenes (laver) i Nordgrønland. Artsliste med angivelse
af lokaliteter og kilder. Status over dyre- og
plantelivet i Nordgrønland (Humboldt Gletscher-
Independance Fjord). Del 2: Terrastrisk flora og invertebratfauna
ferskvandsflora og fauna, Ole G.
Norden Andersen, Rune Dietz, s. 7-12, København
1984.
Lewinsky, J.: Botanisk Museum - nu sker der noget.
Urt 1, s. 22-24, København 1986.
—: Botanisk Museum siger tak. Urt 4, s. 124-25, København
1986.
—, GrifTin I.D.: Orthotrichum pallens Brid. new to Venezuela.
The Bryologist 89, s. 163-64, Texas A&M
Univ.,College Station,Texas 1986.
—: New records within Orthotrichaceae from the
Faroe Islands. Studies in the mossflora of the Faroes
4. Lindbergia 11, s. 172-74, København 1986.
Jette Lewinsky
838 Universitetets årbog 1986
3. Botanisk Centralbibliotek
Stab:
VIP: Antal årsværk: 3.
Lektorer; Mogens Skytte Christiansen, Annelise
Hartmann, Peter Wagner.
TAP: Antal årsværk: 5,3.
Karen-Margrethe Bjorkman, Ib Hansen, Lene Henriksen,
Aase Koefoed, Kari Lausten, Pia Wissing.
Biblioteksvirksomhed:
I kalenderåret 1986 har der været udleveret 8.528 bind
til hjemlån, og der har været hentet yderligere 5.384
bind fra magasinerne til brug for vore lånere på bibliotekets
læsesale. 1 samme periode har biblioteket haft
3.321 besøgende. Aktiviteten på læsesalene har også
været af samme størrelse som foregående år, hvorimod
hjemlånet har været lidt faldende. Da det udelukkende
drejer sig om faldende tidsskriftslån, forklares dette
muligvis med bibliotekets mindre tidsskriftsbestand,
idet man har måttet opsige alle botanisk-mikrobiologiske
tidsskrifter.
Der har været afsendt 491 postpakker til de øvrige
universiteter og læreanstalter, samt til kommunebibliotekerne
og industrivirksomheder i provinsen.
Bibliotekets tilvækst har været på 455 bøger, 908
særtryk og 800 årgange af tidsskrifter, således at bogbestanden
nu er på ca. 114.000 bibliografiske enheder.
Til bibliotekets 220 bytteforbindelser er der i året
1986 udsendt følgende tidsskriftshefter: »Lindbergia
« bind 11 nummer 1, 2 og 3.
Foruden det, der er erhvervet ved køb og bytte, har
biblioteket modtaget bøger og særtryk som gave fra
talrige institutioner, foreninger og privatpersoner i
ind- og udland.
Forskningsvirksomhed:
Det forskningsarbejde, der er udført af bibliotekets videnskabelige
medarbejdere, har dels vedrørt bibliotekets
generelle botanisk-bibliografiske virksomhed,
dels de enkelte medarbejderes specielle fagområder,
nemlig henholdsvis lichenernes og de lichenophile
svampes økologi og systematik, mikrobiologi og vedanatomi.
/. Botanisk-bibliografisk virksomhed
1.1 Annelise Hartmann har fortsat revisionen af bibliotekets
tidsskriftsbestand, videreført udvekslingen af
tidsskrifter med udenlandske botaniske institutioner,
samt forestået redaktionen af »Meddelelser fra Botanisk
Centralbibliotek«.
1.2 Peter Wagner har afsluttet registreringen af bibliotekets
Flora Danica-arkivalier. Han har påbegyndt
afskrift og registrering af andre Flora Danica-arkivalier,
som findes i A. G. Moltkes privatarkiv på Bregentved;
registreringen forventes afsluttet i 1987.
2. Vedanatomiske undersøgelser
2.1 Peter Wagner har indledt et samarbejde med møbelkonservator
Tom Feilberg om en undersøgelse af
Det Lehman'ske Chatol på Rosenborg. I arbejdet indgår
bestemmelse af de anvendte træsorter, samt undersøgelse
af de specielle fineringsformer.
2.2 Peter Wagner har desuden udført vedbestemmelser
på kulturhistorisk materiale for Kunstindustrimuseet,
Holbæk Museum og Fyns Stiftsmuseum.
3. Undersøgelse aflicheners og lichenophile svampes systematik
og økologi
3.1 M. Skytte Christiansen har fortsat undersøgelserne
om epifytiske lichener i danske skovområder og har
i 1986 fortrinsvis arbejdet i østjyske kystskove.
3.2 Han har endvidere foretaget feltstudier af Verrucaria-
arter dels på havdigerne langs den tyske Nordsøkyst
og dels på kalkholdige sten i overfladen af affaldsbunkerne
ved de nu opgivne grusgrave omkring
Tune (SØ for Roskilde).
3.3 En publiceret afhandling om lichenophile svampe
fra Anholt har bl.a. resulteret i kendskab til flere nye
danske arter.
3.4 Han har leveret materiale til exsiccatværker udgivet
af R. Santesson (Uppsala) og A. Vezda (Brno).
Redaktionsvirksomhed m.m.:
M. Skytte Christiansen har fungeret som medredaktør
af »Nordic Journal of Botany« og arbejdet som referent
for tidsskriftet »Excerpta Botanica« (Stuttgart).
Peter Wagner har redigeret årsberetningen for
»Fonden for Træer og Miljø«, samt Kataloget for
Fondens Rosensamling på Møllehøjgaard. Han er
fortsat medlem af Fondens Forretningsudvalg og bestyrelsesmedlem
i »Dansk dendrologisk Forening«.
Annelise Hartmann har deltaget i forskellige internatkurser
og anden mødeaktivitet arrangeret af »Danmarks
Forskningsbiblioteksforening«.
Anden virksomhed:
Biblioteket har bl.a. været Den danske Ambassade i
Madrid behjælpelig med tilvejebringelse af materiale i
forbindelse med en udstilling i Alcaniz i anledning af
den spanske botaniker Francisco Loscos Bernals 100-
års dødsdag.
M. Skytte Christiansen har forfattet teksten til den i
1986 udkomne »Politikens Fotoflora«, en populær, illustreret
bog om den danske flora. Han har endvidere
været medforfatter til en ny udgave af den populære
håndbog »Hvad finder jeg på stranden«.
Det naturvidenskabelige Fakultet 839
Publikationer:
Christiansen, M.S.: Politikens florabog. København
1986, 197 s.
Christiansen, M.S., Mandahl-Barth, G., Østergaard,
T.V.: Hvad finder jeg på stranden, 12.udgave. København
1986, 158 s.
-, Hartmann, A.: Fortegnelse over nyerhvervet botanisk
litteratur. - (Meddelelser fra Botanisk Centralbibliotek,
årg. 23, nr 1-4 126s.,duplikeret). Institutpublikation
1986, 126 s.
Lichenicolous Fungi from the Island of Anholt. Acta
Regiae Societatis scientiarum et litterarum Gothoburgensis.
Botanica. 3, s. 61-68, Goteborg 1986.
—, Hartmann, A.: Fortegnelse over nyerhvervet botanisk
litteratur. — Meddelser fra Botanisk Centralbibliotek,
årg. 22, nr. 1-4 143 s., duplikeret. Institutpublikation
1985, 143 s.
Fox M.A., Wagner, P.H.: Renaissance til Revolution.
Naturens Historiefortællere 1: Udviklingsidéernes
historie fra Piator til Darvin, Niels Bonde et al, s.
125-55, København 1985.
Wagner, P; Beskrivelse af træsorter på udstillingen
Møbeltræ- -Træmøbler. København 1985, 29 s.
Wagner, P.H.: Ørstedsparken og Østre Anlæg. Dansk
dendrologisk årsskrift Bind VI,2, s. 95-104, København
1986.
—; Wood species in viking age shipbuilding. Sailing into
the past. Proceedings of the international seminar
on rephcas of ancient and medievol vessels,
Roskilde 1984., Ole Crumlin-Pedersen, Max Vinner,
s. 130-37, Roskilde 1986.
—; Steno and Ray. Two geologists and men offaith. Nicolaus
Steno 1638-1686, Jacob F. Poulsen, Egill
Snorrason, s. 153-66, København 1986.
—: Træ — Møblernes Råstof. Snedkernes efterårsudstilling
86, Roald Steen Hansen et al, s. 33-42, København
1986.
—: Træets Anatomi.- Figur i træ.- Møbler af træ ;
Windsorstolen.- møbeltræ-teak.- møbeltræ-mahogni.
Træ og ting af Træ, Henning Dehn-Nielsen, s. 6-
9,80-85, København 1985.
Annelise Hartmann
tutter naturligt havde visse fælles mål i forskningen og
flere fælles interesser. Derved opstod Botanisk Laboratorium
med afdeling for planteanatomi og afdeling
for taxonomi (se under Institut for systematisk Botanik).
Instituttet mistede yderligere i konsekvens af 2 lektorers
afgang en Vi TAP-stilling til et andet botanisk
institut.
Lokaleforhold:
Instituttet/afdelingen har fortsat haft til huse i Sølvtorvskomplekset,
men i løbet af 1987 vil der ske en flytning
til Gothersgade 140, så Botanisk Laboratorium
samles.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 3,3.
Lektorer: Kirsten Engell, Henning Heide-Jørgensen,
Lise Bolt Jørgensen.
Adjunkt: Hanne Rasmussen.
TAP: Antal årsværk: 5, heraf 1 ansat af SJVF
Lis Munk Frederiksen, Lise Girsel, Kirsten Horskjær,
Ruth Bruus Jakobsen, Hans Elsted Jensen, Lis Mathorne
Larsen, Cheryl Nielsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet varetager forskning indenfor celle-, vævsog
organdiflerentiering hos højere planter. Der arbejdes
på såvel lysmikroskopisk (LM) som elektronmikroskopisk
(EM) niveau og foretages ontogenetiske,
strukturelle og funktionelle undersøgelser af både vegetative
og reproduktive strukturer. Både in vivo og in
vitro-dyrket materiale danner grundlag for undersøgelserne.
1. Strukturelle undersøgelser af carnivore (kødædende)
og parasitiske blomsterplanter
Undersøgelser på såvel LM som EM-niveau afontogeni,
struktur og funktion af nogle kødædende planters
fangstapparater, samt strukturer i relation til deres
specielle ernæringsforhold nærmer sig afslutningen
(Henning Heide-Jørgensen).
4. Botanisk Laboratorium
4a. Institut for Planteanatomi og Cytologi
(Afdeling for planteanatomi)
Historie:
Instituttet har i det forløbne år fået sin medarbejderstab
yderligere reduceret. Pr. 1. maj 1986 skete der en
fusion mellem Institut for Planteanatomi og Cytologi
og Institut for systematisk Botanik, da disse to insti2.
Kontaktceller i løv- og nåletræ
2.1 Tidligere er kontaktceller udformet som typiske
transferceller blevet undersøgt hos slægter indenfor
Vitaceae (Vinrankefamilien). Selve differentieringen
søges nu belyst (Jette Dahl Møller).
2.2 Desuden arbejdes på en kortlægning af forekomst
af transferceller i secundært xylem, og der laves en
sammenligning af forekomst og funktion af transferceller
indenfor tropiske og tempererede træarter (Jette
Dahl Møller, Botanisk Have).
840 Universitetets årbog 1986
3. Ontogenetisk -strukturelle undersøgelser af reproduktive
strukturer hos byg
Der arbejdes på en cytologisk-embryologisk undersøgelse
af det naturlige forløb (in vivo forløb) af udvikling
af kim og endosperm hos Hordeum vulgare (byg).
Målet er at fa dannet en skabelon for rækkefølge og
tidsforløb af begivenhederne i og omkring kimens udvikling.
Denne skabelon skal derefter afprøves på andre
varieteter af Hordeum vulgare, og dernæst især på
in vitro-dyrkede bygkim. Som startpunkt for tidstabellen
bruges pollinationstidspunktet og perioden fra
pollination (bestøvning) til befrugtning følges nøje for
også at klarlægge pollenrørets indtrængen i kimsækken
og dens celler.
Undersøgelsen foregår såvel lysmikroskopisk som
elektronmikroskopisk, og arbejdet er hele året blevet
støttet af Statens jordbrugs- og veterinærvidenskabelige
Forskningsråd i form af laborantaflønning og driftsmidler
(Kirsten Engell).
4. Strukturelle undersøgelser af glucosinolatholdige
planter
Som led i opklaringen af glucosinolatholdige planters
slægtskabsforhold er der i 1986 arbejdet med følgende
delprojekter:
4.1 Frøstrukturer
Frø afCapparaceae (Kapersfamilien) og Brassicaceae
(Korsblomstfamilien) er undersøgt lysmikroskopisk
med henblik på lokalisering af myrosinceller i kimen,
endospermens tilstand i det modne frø, samt frøskallens
opbygning.
4.2 Læbecelleprotoplaster
Arbejdet med isolering af protoplaster fra læbeceller
hos Tovaria pendula er fortsat.
4.3 In vitro-spiring af frø
Frø af Gyrostemonaceae har vist sig vanskelige at spire
i normalt væksthusmiljø. Under sterile betingelser
in vitro kan kimene danne cailus og skud- og rodsystemer,
og småplanter kan isoleres til senere udplantning.
En lysmikroskopisk analyse af disse differentieringsprocesser
er netop påbegyndt.
4.4 Ves tur ed pits
Forekomsten af såkaldte vestured pits (porer med uregelmæssige
udvækster ved poremundingen) i karceller
i sekundært xylem synes at have taxonomisk betydning.
En scanning-elektronmikroskopisk undersøgelse
har foreløbig omfattet repræsentanter fra familierne
Capparaceae, Koeberliniaceae, Tovariaceae og Gyrostemonaceae
(Lise Bolt Jørgensen).
5. Epidermisdifferentiering
På LM-niveau foretages undersøgelser af epidermis
med særlig henblik på den tredimensionale beskrivelse
af ontogenese og morfogenese af spalteåbninger,
hår, m.m. Undersøgelserne vedrører udvalgte enkimbladede
og nøgenfrøede planter. Formålet er at
studere cellevægsteksturens betydning, og denne teksturs
ændringer under vævsdifferentiering (Hanne
Rasmussen).
6. Vegetativ opbygning af epifytiske orkideer
En morfologisk undersøgelse af slægten Eria. Resultater
baseret på studier af levende planter kombineret
med LM-undersøgelser er ved at blive bearbejdet
(Hanne Rasmussen i samarbejde med Finn N. Rasmussen,
Ingelise Drodz Lund, samt studerende ved
Botanisk Laboratorium).
7. Frøspiring
Der arbejdes på udvikling af metoder til in vi trofrøspiring,
især med henblik på efterfølgende dyrkning af
truede plantearter (Jette Dahl Møller, Botanisk Have).
8. In vitro-studier af symbioseforhold mellem højere
planter og svampe med sigte på symbiotisk formering og
dyrkning af f.eks. orkideer
Metoden forudsætter identifikation af svampe v.hj.a.
dyrkningsforsøg og strukturel analyse, eksperimenter
med dyrkningsbetingelserne under etablering af mykoorhiza
og undersøgelser i forbindelse med gen-opbevaring
(genebanking) (Hanne Rasmussen i samarbejde
med stud.scient.'erne T.F.Andersen og B.Johansen).
Gæster og rejser:
Hanne Rasmussen var i april på studieophold i Uppsala
og deltog i et doktorkursus: »Cell-och våvnadsodling
av hogre våxter« på Inst. f. fysiologisk Botanik,
Uppsala Universitet.
Kirsten Engell
4b. Institut for systematisk Botanik
(Systematisk afdeling)
Historie:
En fusion mellem Institut for systematisk Botanik og
Institut for Planteanatomi og Cytologi til et nyt institut
med navnet Botanisk Laboratorium er gennemført
pr. 1.5. 1986. Det nye institut vil disponere over størstedelen
af ISB:s tidligere lokaler i Gothersgade 140 og
den fysiske sammenlægning vil finde sted i 1987. I
denne forbindelse er bevilget midler til nyindretning
af visse lokaler. Den næsten 100 år gamle bygning har
faet en ansigtsløftning ved en facaderensning i løbet af
efteråret.
Det naturvidenskabelige Fakultet 841
Anskaffelser:
I stigende grad udnytter instituttets projekter EDB,
såvel de tilgængelige store anlæg som mikrodatamater.
I løbet af 1986 er der anskaffet 3 mikrodatamater,
der bliver brugt til tekstbehandling, databaser m.v.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 11,5.
Professor: Arne Strid.
Lektorer: Vilhelm Dalgaard, Kell Damsholt, Signe
Frederiksen, Ib Friis, Ole Hamann (orlov), Per Hartvig,
Bodil Lange.
Adjunkt: Finn N. Rasmussen.
Seniorstipendiat: Ole Seberg (SNF).
Kandidatstipendiater: Hans V.Hansen (KU), Mårten
Sørensen (EF-bevilling), Knud Ib Christensen
(SNF).
Gæsteforsker: Mehmet Giiven Gork (stipendium under
dansk-tyrkisk kulturaftale).
TAP\ Antal årsværk: 6.
Lisbeth Knudsen, Maja Hansen, Kate Jensen, Andersjohnsen,
Erik Kron, Yvonne Madsen, Flemming
Sarup, Margit Toft.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets (afdelingens) forskning omfatter karplanternes
og mossernes systematik, struktur, evolution og
udbredelse. Ved bl.a. dyrknings- og krydsningsforsøg,
kromosomcytologiske undersøgelser, feltarbejde og
studium af museumsmateriale tilvejebringes viden om
planternes variation, slægtskab, fylogeni, udbredelse
og biologiske forhold. En del af forskningen udføres
med direkte henblik på naturbevarelse, naturovervågning
og ressourceevaluering. Der foregår et nært samarbejde
med andre institutter, især Botanisk Have,
samt med mange udenlandske institutioner.
1. Eksperimentel systematik
1.1 Triticeae-projektet (byg m.v.)
Der er udførligt gjort rede for dette projekt i Årbog
1984 og tidligere. En del af virksomheden foregår idag
i samarbejde med Institutionen for Kulturvåxternas
Genetik och Foradling, Sveriges Lantbruksuniversitet
i Svalov (R.v. Bothmer), Landbohøjskolens Botaniske
Institut (N.Jacobsen) og Landbrugsafdelingen
ved Forsøgsanlæg Risø (R. B.Jørgensen).
1.1.1 Ved Botanisk Laboratorium har Signe Frederiksen
stort set afsluttet krydsningsforsøgene mellem
Taeniatherum og flerårige repræsentanter for andre
slægter i Triticeae. Krydsningsevnen er ganske ringe;
164 forsøg fordelt på 7 slægter og 27 arter eller cytotyper
har kun resulteret i 6 hybridplanter, der nu er ved
at blive nærmere undersøgt. De repræsenterer krydsninger
med 3 forskellige slægter. En række krydsningsforsøg
mellem de slægter, der består af enårige arter er
blevet startet.
1.1.2 I forbindelse med projektet har Ole Seberg foretaget
en indsamlingsrejse i det sydlige Argentina (Patagonien,
Tierra del Fuego) i januar-februar med henblik
på indsamling afarter af Elymus (marehalm), Agropyron
(kvik) m.v. Pgr. af et biluheld blev resultatet
af denne ekspedition ringere end forventet. Det
indsamlede materiale er, sammen med materiale
fremskaffet via udenlandske kontakter, indgået i et
krydsningsprogram, der er startet på Risøs Landbrugsafdeling
i efteråret 1986. En herbarietaxonomisk
undersøgelse af de sydamerikanske arter af Agropyron
(kvik) er nær sin afslutning. Tillige er foretaget en kritisk
undersøgelse af den teoretiske baggrund for genom-
analyse. Med støtte fra det svenske Regnell-stipendium
(bevilling til R. v. Bothmer) vil Seberg foretage
en ekspedition til Argentina og Chile i foråret
1987 med henblik på indsamling af Hordeum (byg),
Elymus (marehalm) og Agropyron (kvik).
1.2 Den tropiske rodfrugtslægt Pachyrrhizus (»jamsbønne
«, ærteblomstfamilien)
Projektets formål er at belyse slægten Pachyrrhizus'
potentiale som en højtydende rodfrugtafgrøde i den
tredie verden ved etablering af artshybrider og/eller
forbedrede kultivarer. Undersøgelser af arternes
slægtsskabsfprhold, evolution m.v. er fortsat. Spirings-
og vækstundersøgelser af materiale indsamlet i
Mellem- og Sydamerika i 1985 er foretaget; der er udført
krydsningsforsøg, kromosomanalyser og polenfertilitetsundersøgelser,
samt analyser af jordprøver fra
lokaliteterne. Der modtages fortsat nyt materiale fra
landbrugsinstitutioner og universiteter i området.
Projektet bekostes af EF-midler (Mårten Sørensen,
projektledere O. Stølen og N.Jacobsen, KVL, O. Hamann,
ISB).
1.3 Arktiske og alpine arter af slægten Festuca (svingel)
samt danske græssers cy to ty per
Igangværende undersøgelser (se Årbog 1985 og tidligere)
er fortsat (Signe Frederiksen).
1.4 Makaronesiensflora
Fortsættelse og foreløbelig afslutning af igangværende
undersøgelser. Et manuskript omhandlende bl.a. taxonomi,
udbredelse, resultater fra dyrkningsforsøg og
kromosommorfologi hos en række karplanter fra de
Kanariske Øer er færdiggjort og antaget til trykning.
Yderligere er en artikel om taxonomi, plantegeografi
og kromosomtal hos bl.a. 37 endemiske arter fra Madeira
blevet publiceret. De nye iagttagelser bekræfter
teorien om en lav grad af polyploidi hos makaronesiske
endemer (Vilhelm Dalgaard).
842 Universitetets årbog 1986
1.5 GrækenlandsJlora
I forbindelse med det græske bjergfloraprojekt og andre
arbejder med græsk flora (se nedenfor) er de cytotaxonomiske
undersøgelser blevet videreført. Et stort
antal arter bliver fortsat dyrket i forsøgsmarken i Tåstrup
og på forsøgsstenhøjen i Botanisk Have (Arne
Strid, Per Hartvig, Knud Ib Christensen m.fl.).
1.6 Carex muricata gruppen (star-slægten)
I løbet af forsommeren er et større antal fixeringer af
blomsterstande på hybridpopulationer foretaget. Materialet
skal anvendes til undersøgelser af meioseforholdene
hos hybrider mellem forskellige kromosomtalsracer.
Resultaterne skal belyse om og i hvilken
grad apogamiske reproduktionssystemer fremkommer
i forbindelse med hybridisering (Per Hartvig).
2. Taxonomi, Jloristik og plantegeografi
2.1 Grækenlands og Tyrkiets Jlora
2.1.1 Bind 1 afMountain Flora of Greece (Cambridge
University Press, xxx + 822 pp.) er udkommet i begyndelsen
af året; noget over halvdelen af teksten er
skrevet af medarbejdere ved instituttet (Knud Ib
Christensen, Søren Grøntved Christiansen, Per Hartvig,
Arne Strid) og næsten samtlige illustrationer er
udført af kunstmaler Bent Johnsen. For at markere
udgivelsen er afholdt en velbesøgt udstilling d. 23.4.-
21.5. i Botanisk Haves udstillingslokale (bag palmehuset)
med bl.a. originalillustrationer og levende
planter. Bogen er også blevet præsenteret ved et symposium
om mediterran flora i Istanbul d. 9.-14.9. Arbejdet
med manuskripter m.v. til det andet og afsluttende
bind er i fuld gang; vigtige familier der behandles
af medarbejdere i København er Lamiaceae (Claus
Baden), Campanulaceae, Cyperaceaem.fl. (Per Hartvig)
samt Boraginaceae og dele af Asteraceae, Poaceae
m.fl. (Arne Strid).
2.1.2 Der er produceret en rapport på 107 sider baseret
påhovedfagsekskursionen til bjergområder i Nordgrækenlandijuli
1985 (jfr. Årbog 1985). En større artikel af
Per Hartvig og Arne Strid om nye arter m.v. indsamlet i
bjergområder i det sydlige Tyrkiet sommeren 1984 er
under trykning. Per Hartvig har afsluttet en detaljeret
undersøgelse af Thymus teucrioides gruppen (læbeblomstfamilien)
og manuskriptet er antaget til publicering.
Knud Ib Christensen har påbegyndt en biosystematisk
undersøgelse af slægten Crataegus (hvid tjørn)
på Balkan Halvøen, samt bearbejdelse af en række
vedplantefamilier til Flora Hellenica.
2.1.3 En tyrkisk gæsteforsker, Dr. Mehmet Giiven
Cork fra universitetet i Izmir opholder sig ved instituttet
i ca. 9 måneder fra 15.9. (stipendium under den
dansk-tyrkiske kulturaftale). Han arbejder med en
taxonomisk revision af tyrkiske arter af Aubrieta. Andre
gæster i løbet af året har været Dr. Kit Tan ( Edinburgh)
23.-29.1., prof. Sven Snogerup (Lund) 8.4.,
prof. Clara Heyn (Jerusalem) 11 .-15.4., fil. kand. Anita
Andersson (Lund) 21 .-22.7. og Dr. Karl Peter Buttier
(Frankfurt) 7.-15.8.
2.1.4 Knud Ib Christensen og Kirsten Bruhn Møller
har foretaget en rejse i Grækenland i perioden 23.7.-
15.9. specielt med henblik på indsamling afCrataegus
og andre vedplanter. Arne Strid har opholdt sig på
Kreta d. 24.-31.5. og på Peloponnes d. 9.-16.11. for
feltarbejde og indsamling samt i Athen d. 30.8.-7.9. for
arbejde ved Goulandris Natural History Museum.
2.1.5 Planerne for Flora Hellenica (jfr. Årbog 1985)
har taget fast form. Model til en database er udarbejdet,
og arbejdet med registrering m.v. vil blive startet i
begyndelsen af 1987. Fra SNF og Carlsbergfondet er
der modtaget bevillinger til videnskabelig og teknisk
medhjælp, apparatur og rejser.
2.2 Vestaustraliens Jlora
Baseret på egne indsamlinger i 1982/83 er der publiceret
to artikler med beskrivelser af nye arter. Arbejdet
med en taxonomisk revision af slægten Hypocalymma
(Myrtaceae) er fortsat (Arne Strid).
2.3 Flora og vegetation i tropisk AJrika
2.3.1 Ib Friis har fortsat en række undersøgelser over
flora og vegetation i Sudan, Ethiopien og Somalia. Til
det andet Flora of Ethiopia symposium i Addis Ababa
er udarbejdet et indlæg om zonationen i skovvegetationen
i Bale regionen i Syd-Ethiopien. En afhandling
der opsummerer de vigtigste floristiske resultater af
indsamlingsrejser i det sydlige Ethiopien i 1983 og
1984 er under trykning. Udarbejdelsen af en checklist
over floraen på Imatong Mountains i det sydlige Sudan,
samt studier af skovfloraen i det sydlige Somalia
er fortsat.
2.3.2 I forbindelse med Flora of Ethiopia symposiet i
Addis Ababa har Friis i okt.-nov. sammen med Dr.
R. Bonnefllle, Marseilles, gennemført indsamlinger af
pollenprøver fra de sydvestethiopiske skove med henblik
på at belyse områdets skovhistorie. Endvidere er
der gennemført en indsamlingsrejse i Eritrea. Fra
Carlsbergfondet er der modtaget midler til en ekspedition
til Somalia i foråret 1987.
2.4 Familien Urticaceae
I samarbejde med C. M. Wilmot-Dear har Ib Friis
gennemført en revision af tribus Forsskaoleae i Urticaceae
(nælde-familien), der hovedsageligt forekommer
i tropisk Afrika og Asien; i manuskriptet foreslås en ny
slægtsinddeling baseret på en fortolkning af de meget
reducerede blomsterlignende strukturer. En revision
af materiale fra det sydlige Afrika hidtil henført til
Det naturvidenskabelige Fakultet 843
slægten Parietaria er publiceret. Manuskripter over
Urticaceae til regionale floraværker (Flora Zambesiaca,
Flora of Southern Africa, Flora of Tropical East
Africa) er under trykning resp. færdiggørelse. En revision
af den store slægt Pilea er fortsat; et manuskript
om arterne i Afrika er under færdiggørelse.
2.5 Flora og vegetation på Galdpagos-øerne
Se Årbog 1984 og tidligere for beskrivelse af dette projekt.
Da Ole Hamann p.t. har orlov for at bestride en
stilling som Piants Officer ved World Conservation
Centre i Gland, Schweiz, er aktiviteten i øjeblikket beskeden.
2.6 Tribus Mutisieae (kurvblomst-familien)
Flerbariemateriale og i et vist omfang dyrkede planter
danner grundlaget for undersøgelsen. Lysmikroskopiske
og især elektronmikroskopiske undersøgelser af
pollen og andre strukturer er foretaget med henblik på
en forbedret slælgtsinddeling. Der vil blive forsøgt anvendt
kladistisk analyse og vikariansteori. Projektet
omfatter også hortikulturelle aspekter (samarbejde
med Zahin Seed, Alphen aan den Rijn, Holland, der
besøgtes i foråret). Den vigtige prydplanteslægt Gerbera's
dyrkningshistorie er ved at blive belyst (Hans
V. Hansen).
2.7 Slægten Crataegus (hvidtjørn)
En taxonomisk revision af Crataegus sect. Azaroli,
sect. Oxyacanthae og sect. Pentagynae baseret på et
meget stort herbariemateriale og egne indsamlinger er
indledt (Knud Ib Christensen).
2.8 De enkimbladedes systematik ogfylogeni
2.8.1 Videreførelse af en generel behandling afOrchidaceae
(orkidé-familien, ca. 40% af arterne af enkimbladede)
for et moderne standardværk om familier
af karplanter (Families and Genera of Flowering
Piants) (Finn N. Rasmussen).
2.8.2 En numerisk-fylogenetisk analyse af de enkimbladedes
familier er fortsat. Der bruges computer-programmerne
PAUP og PHYLIP (Finn N. Rasmussen,
Ole Seberg).
2.8.3 Arbejdet med klassifikation og evolution i Orchidaceae
er fortsat, især med morfologisk-anatomiske
undersøgelser af blomstens udvikling (ontogenese)
i underfamilierne Epidendroideae og Vandoideae
(Finn N. Rasmussen).
2.8.4 I forbindelse hermed er der udført pilotforsøg
med henblik på dyrkning af blomsterknopper in vitro,
d.v.s. under sterile forhold på særligt dyrkningsmedium.
Der er modtaget en bevilling fra Carlsbergfondet
til aflønning af laborant i 9 måneder i 1987 (Finn
N. Rasmussen, Hanne Rasmussen).
2.8.5 Bearbejdning af indsamlet materiale fra Thailand
og Ethiopien er videreført og en undersøgelse af
bestøvningsbiologiske forhold hos en art i slægten
Dendrobium er afsluttet (Finn N. Rasmussen sammen
med Costa Kjellsson, Inst. f. økologisk Botanik).
2.8.6 I forbindelse med orkidé-projektet har Joyce
Stewart, Royal Botanic Gardens Kew, opholdt sig ved
instituttet d. 1 .-4.6.
2.9 Fennoskandiske og grønlandske levermosser
2.9.1 Under vejledning af Kell Damsholt har tegner
Annette Pagh (lønnet af SNF) i slutningen af året færdiggjort
de godt 300 tavler til en planlagt nyudgivelse
af »Illustrated Moss Flora of Fennoscandia. E Hepaticae
«. Udarbejdelsen af manuskript er påbegyndt og
skønnes at vare 1-2 år.
2.9.2 Projektet »The Hepaticae of South Greenland«
er fortsat stillet i bero, da arbejdet med de nordiske levermosser
kræver al den tid der er til rådighed. Prof.
R. M. Schuster, Univ. of Massachusetts, har påtaget
sig publiceringen af de taxonomiske resultater i det
grønlandske materiale.
2.10 Slægten Sphagnum (tørvemos) i det nordatlantiske
område
2.10.1 Bodil Lange har fortsat sine arbejder over udbredelse,
taxonomi og sociabilitet i slægten Sphagnum,
såvel i Danmark som i de ekstremt atlantiske
områder. Sphagnum-problemer i sidstnævnte områder
er blevet yderligere belyst ved supplerende indsamlinger
på Azorerne i febr. og i dec. 1986; således er
alle øgrupper nu inddraget i undersøgelsen. En revision
af Sphagnum-arterne på Færøerne er påbegyndt
med henblik på en bryologisk flora over området
(samarbejde med Jette Lewinsky og Dorte F. Boesen,
Botanisk Museum). Bodil Lange har endvidere bistået
svenske kolleger med analyse af Sphagnum-vegetation
på Gotland.
2.10.2 Undersøgelsen af Sphagnum-arternes parasitiske
og saprofytiske storsvampes artstilknytning fortsættes
(Bodil og Morten Lange).
2.11 Pollenanalyse og kvartær florahistorie
Svend Thorkild Andersen (statsgeolog ved DGU) har
i en årrække været knyttet til instituttet som ekstern
lektor. Pg.a. besparelser er bevillingen hertil bortfaldet
i 1986, med STA vil fortsat vejlede evt. specialestuderende
i faget.
3. Nomenklatur og historisk botanik
Arbejdet med udgivelsen af de botaniske studier foretaget
under James Bruce's rejse til Ethiopien i 1769-71
er næsten afsluttet. Et manuskript er færdigredigeret
og sendt til trykning (Ib Friis).
844 Universitetets årbog 1986
Redaktionsvirksomhed og lignende:
Ib Friis: Medlem af redaktionskomiteerne for Nordic
Journal of Botany og Flora of Ethiopia. Medlem af International
Committee for Botanical Nomenclature,
Section for Spermatophyta. Medlem af Videnskabeligt
udvalg under Verdensnaturfondens danske afdeling.
Medlem af Det naturvidenskabelige Fakultetsråd.
Ole Hamann: Vice-president and Secretary for Europe
in the Charles Darwin Foundation for the Galåpagos
Islands. Medlem af Verdensnaturfondens videnskabelige
udvalg. P.t. ansat som Piants Officer ved
World Conservation Centre i Gland, Schweiz.
Finn N. Rasmussen: Project reviewer for National
Science Foundation, USA. Medlem af Board of Reviewers
for Lindleyana. Medlem af Orchid Specialist
Group of the Species Survival Commission, IUCN.
Redaktør af Orchidaceae for Families and Genera of
Flowering Piants.
Arne Strid: Redaktør for Mountain Flora ofGreece
og sekretær for Flora Hellenica projektet. Medlem af
redaktionskommitteerne for Atlas Florae Europaeae,
Webbia og OPTIMA Newsletters.
Rejser, gæsteforelæsninger m.v.:
Knud Ib Christensen: Rejse til Grækenland i perioden
29.7.-15.9. med henblik på indsamling af Crataegus
og andre vedplanter.
Kell Damsholt: Deltagelse i Nordisk Bryologisk
Forenings årsmøde og kongres i Dalsland, Sverige, i
august.
Ib Friis: Ophold ved Royal Botanic Gardens, Kew,
London, i juli-august. Rejse til Ethiopien i forbindelse
med det andet Flora of Ethiopia symposium i oktobernovember;
i denne forbindelse gæsteforelæsninger ved
universiteterne i Addis Ababa og Asmara.
Hans V. Hansen: Ophold ved Goteborgs Universitet
d. 7.-11.4., Alphen aan den Rijn og Rijksmuseum i
Leiden d. 27.-31.5. og Kew Gardens, London, d. L-
8.6.
Bodil Lange: Indsamling af Spagnum på Azorerne:
Pico og Fayal d. 22.1.-7.2., Terceira og Flores d. 5.-
19.12.
Ole Seberg: Indsamlingsrejse i det sydlige Argentina
i forbindelse med Triticeae-projektet i januar-februar.
Arne Strid: Foredrag for Naturhistorisk Forening i
Århus d. 25.2. Censor på specialeeksamen ved
Aarhus Univ. d. 18.4. Feltarbejde på Kreta d. 24.-
31.5. og på Peloponnes d. 9.-16.11. Arbejde ved Goulandris
Natural History Museum i Athen d. 30.8.-
7.9. Deltagelse i 5th OPTIMA symposium i Istanbul
og efterfølgende ekskursion d. 8.-18.9. Forelæsninger
ved universitetet i Kråkow, Polen, og ekskursion i
Tatra bjergene d. 2.-10.7. Besøg i London d. 12.-
14.12. i forbindelse med oprettelse af database til Flora
Hellenica.
Mårten Sørensen: Deltagelse i et symposium i tropebotanik
i Utrecht, Holland, d. 28.9.-3.10.
Gæster:
Dr. Birgitta Bremer og intendent Kåre Bremer fra
Stockholm har holdt foredrag d. 16.10. resp. 26.11. Se
iøvrigt under de forskellige forskningsprojekter.
Publikationer:
Andersen, TE, Johansen, B.: Rodskud hos orkideer.
Orkideer 9, s. 161-63, Danmark 1986.
Christensen, K.L: Gymnospermae (Pinaceae, cupressaceae,
Taxaceae, Ephedraceae). Mountain Flora
ofGreece, Vol. 1, Arne Strid, s. 38-50, Cambridge
1986.
Christiansen, S.G.: Vascular cryptogams. Mountain
Flora of Greece, Vol. 1, Arne Strid, s. 11-37, Cambridge
1986.
—, Nielsen, H.: Projekt Heder og Overdrev. Urt 1986,
2, s. 36-38. København 1986.
Dalgaard, V: Chromosome numbers in flowering
piants from Madeira. Willdenowia 16, s. 221-40,
Berlin 1986.
Damsholt, K.: Bemærkninger til og illustrationer af
nogle nordiske arter af slægten Cephaloziella
(SPRUC.)SCHIFFN. Mossornas Vånner 27, s. 9-
29, Goteborg 1986.
—, Hallingbåck, T: Slåktet Riccia (rosettmossor) i
Fennoscandia. Svensk Bot.Tidskr. Vol.80, s. 245-
70, Stockholm 1986.
—: Lophozia (Leiocolea) bantriensis (Hook.) Steph.
Artskarakteristika og relationer til nærtstående
taxa. Mossornas Vånner 28, s. 25-30, Goteborg
1986.
-: Om 4 i Norden sjælden eller nye Lophozia-arter.
Mossornas Vånner 29, s. 23-31, Goteborg 1986.
Frederiksen, S., Friis, L, Rasmussen, F.N.: Kormofyternes
udvikling. København 1986, 1-94 s.
-: Revision of Taeniatherum (Poaceae). Nordic Journal
af Botany 6, s. 389-97, København 1986.
Frederiksen, S., Bothmer, R.v.: Relationships in Taeniatherum
(Poaceae). Canadian Journal of Botany
64, s. 2343-47, Ottawa 1986.
Friis, L, Field, D., Gilbert, M.G.: A new species ofKanahia
(Asclepiadeceae) with reconsideration of the
genus. Nordic Journal of Botany 6, s. 787-92, København
1986.
Friis, L: Proposal to revise ICBN (International Code
of Botanical Nomenclature) no. 94: Proposal to replace
Art. 42,2 with a new art. 42.2 and Art. 42.3.
Taxon 35, s. 400-03, Utrecht 1986.
—, Jeffrey, C.: Proposal to revise ICBN (International
Code of Botanical Nomenclature) no. 93: The problem
of non-binary species names in works published
after 1 May 1753, with a proposal to amend the
ICBN. Taxon 35, s. 397-400, Utrecht 1986.
—: Rafmsque's Valentiana volubilis and the early boDet
naturvidenskabelige Fakultet 845
tanical collections from Ethiopia. Taxon 35, s. 358-
61, Utrecht 1986.
—: Two new taxa and a new combination in the Urticaceae
for the Flora Zambesiaca. Boletim da Sociedade
Broteriana 58, s. 201-14, Coimbra 1986.
—, Gilbert, M.G.: Variations in Macaranga capensis
(Euphorbiaceae). Kew Bulletin 41, s. 68, London
1986.
—, Green, P.S.: Olea capensis (Oleaceae) innorth-east
and east tropical Africa. Kew Bulletin 41, s. 36,
London 1986.
-, Hansen, H.V.: Fremtidens medicin gemmer sig i
regnskoven. Illustreret Videnskab 11, s. 34-39, 79,
København 1986.
—: The typification and identity of three species of Parietaria
L. (Urticaceae), ostensibly described from
South Africa. Taxon 35, s. 701-05, Utrecht 1986.
Flamann, O., Wium-Andersen, S.: Scalesia gordilloi
sp. nov. (Asteraceae) from the Galapagos Islands,
Ecuador. Nordic Journal of Botany 6, s. 35-38, København
1986.
—: The El Nino influence on the Galapagos Vegetation.
El Nino en las Islas Galapagos el evento de
1982-1983, Fundaclon Charles Darwin Para Las Islas
Galapagos, s. 299-330, Quito, Ecuador 1986.
—; The piants programmet What has it done? Where is
it going? Species 7, s. 14-16, Schweiz 1986.
—, Wium-Andersen, S.: Scalesia gordilloi, a new Galapågos
plant species. Noticias de Galapagos 44, s.
13-14, Ongar, Essex 1986.
Hansen, G.R.: Ærtetrøffel-et sjældent (og) grimt syn.
Svampe 13, s. 5, København 1986.
Hansen, H.V.: Danske kurvblomster. Natur lommekalenderen
87 12. årgang, s. 221-35, København
1986.
Hartvig, P; Linaceae. Mountain flora ofGreece, Arne
Strid, s. 553-65, Cambridge 1986.
—: Apiaceae (Umbelliferae). Mountain flora ofGreece,
Arne Strid, s. 655-735, Cambridge 1986.
—: Brassicaceae Tribus Alyssoideae. Mountain flora of
Greece, Arne Strid, s. 275-308, Cambridge 1986.
Heide-Jørgensen, H.S.: Kødædende planter. I, Indledning.
Faldgrubefælder. Naturens Verden 3, s.
81-102, København 1986.
Joel, D.M., Heide-Jørgensen, H.S.: Ultrastructure
and development of the pitcher epithelium of Sarracenia.
Israel Journal of Botany Vol. 34, s. 331-49,
Jerusalem 1985.
Johansen, B., Rasmussen, H., Andersen, TF; Symbiotisk
orchideformering—en "ny" metode. Urt 10,
s. 99-104, Danmark 1986.
Kjellsson, G., Rasmussen, FN., Dupuy, D.; Pollination
of Dendrobium unfundibulum, Cymbidium insigne
(Orchidaceae) and Rhododendron Lyi (Ericaceae)
by Bombus eximius (Apidae) in Thailand:
a possible caseffloral mimicry. Journal of Tropical
Ecology 1, s. 289-302, Cambridge 1986.
Nielsen, H.: Skærmaks og Hanespore — ukrudt på vej
til Danmark? Urt 1, s. 26-30, København 1986.
—, Ugelvig, J.: Dansk Arum. Urt 1986/3, s. 81-85. København
1986.
Ousted, S.: Distribution maps of Uebelinia Hochst.
(1841). Distributiones Plantarum Africanarum 28,
s. 925-33, Bruxelles 1986.
Rasmussen, FN.; Fribus Vandeae. Orchideer Særhæfte
1985, s. 4-17, København 1986.
—; On the various Contrivances by which pollinia are
attached to viscidia. Lindleyana 1, s. 21-32, Hanover,
New Hampshire 1986.
—; Ontogeny and Phylogeny in Orchidaceae. Lindleyana
1, s. 114-24, Hanover, New Hampshire 1986.
Rasmussen, H.; Epidermal differentiation during leaf
development in Anemarrhena asphodeloides. Canadian
Journal of Botany 64, s. 1277-85, Canada
1986.
-; Pattern formation and cell interactions in epidermal
development of Anemarrhena asphodeloides
(Liliaceae). Nordic Journal of Botany 6, s. 467-77,
Danmark 1986.
—; The vegetative architecture oforchids. Lindleyana
1, s. 42-50, Florida 1986.
—; An aspect of orchid anatomy and adaptationism.
Lindleyana 1, s. 102-07, Florida 1986.
Seberg, O.; New information on Ferdinand J. H. Mueller's
early taxonomic papers (1854-1856). Taxon
35, s. 262-71, Lawarence, Kansas 1986.
—; Schoenoides, a new genus of Cyperaceae from Tasmania.
Willdenowia 16, s. 181-86, Vestberlin 1986.
—; A critique of the theory and methods of panbiogeography.
Systematic Zoology 35, s. 369-80, Washington
1986.
Strid, A.; Adonis cyllenea (Ranunculaceae) and Helichrysum
taenari (Asteraceae) rediscovered in Peloponnisos.
Annales Musei Goulandris 7, s. 221-31,
Kiflssia, Athen 1986.
—; Mountain Flora of Greece. C ambridge, England
1986, 852 s.
—; New species of Leucopogon and Conostephium (Epacridaceae)
from SW Australia. Willdenowia 16,
s. 169-80, Vestberlin 1986.
-; The mountain flora ofGreece with special reference
to the Anatolian element. Proceedings of the Royal
Society of Edinburgh 89B, s. 59-68, Edinburgh
1986.
-; Chromosome number reports. Taxon 35, s. 901-2,
Utrecht 1986.
Sørensen, M., Stølen, O.; Jamsbønne - en undervurderet
tropisk afgrøde. Ugeskrift for jordbrug, 13, s.
387-92. 1986.
Wium-Andersen, S., Hamann, O.; Manglares De Las
Islas Galapagos. Revista Geograflca 23, s. 101-22,
Quito, Ecuador 1986.
Arne Strid
846 Universitetets årbog 1986
5. Institut for Sporeplanter
Historie:
Institut for Sporeplanter oprettedes formelt i 1959, da
der i forbindelse med færdiggørelse af en nybygning til
de biologiske fag ved universitetet skete en delvis udflytning
fra det da 70 år gamle botaniske laboratorium
i Gothersgade 140, hvilket muliggjorde generelt betydeligt
forbedrede forhold for en række biologiske discipliner.
Institut for Sporeplanter rådede over kælderlokalerne
i Gothersgade 140 indtil 1969, hvor instituttet
flyttede til renoverede lokaler i Øster Farimagsgade
fløjen af den gamle Polytekniske Læreanstalt.
Instituttet er opdelt i hhv. algeafdelingen (med feltstation
i Frederikshavn) og svampeafdelingen.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 14.
Professor: M. Lange.
Lektorer: T.Christensen (indtil 1.5.86), H.Dissing,
L. Hansen, Aa. Kristiansen, J. Kristiansen, 0. Moestrup,
H.Nielsen, R.Nielsen, L. W. Olson, P.M.Pedersen,
U. Søchting, H. A. Thomsen.
Seniorstipendiat: J. Larsen.
Kandidatstipendiat: Søren Rosendahl.
TAP: Antal årsværk: 6,7.
Stab: E. M. Andersen, L. Christiansen, G. B. Hansen,
L. T. Haukrogh, R. Bruus Jakobsen, A-G. Kreiborg,
E.Levin, E.Nielsen, K.Pedersen, D. Thye-Petersen.
Herudover til hjælp med glasvask: L. Andersen,
R. Persson.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde omfatter alger, svampe
og visse protozoer. Inden for disse grupper arbejdes
der især med fmstrukturelle, taksonomiske, biokemiske,
økologiske og biogeografiske projekter.
/. Algeafdelingen
Algeafdelingens forskning omfatter en lang række projekter
indenfor såvel marine og brakvandsalger som
ferskvandsalger. Mange af projekterne er centreret om
instituttets faciliteter til dyrkning af alger, andre om
det elektronmikroskopiske og lysmikroskopiske udstyr
(inkl. video), som muliggør detaljerede studier ved høje
forstørrelser (høj opløsningsevne).
Kulturfaciliteterne anvendes dels til vækststudier af
alger under forskellige lys- og temperaturforhold, dels
vedligeholdes og udbygges en stor kultursamling af
renkulturer til forskning og undervisning. Afdelingens
studier er marint plankton omfatter materiale indsamlet
på en række lokaliteter i ind- og udland (spec.
Østersøen, Roskilde Fjord, Isefjorden, Andamanerhavet,
Weddell Sea, U.S.A.'s vestkyst, Australien, Fiji)
med sigte på at opnå en større viden om organismernes
udbredelse, finstruktur, taksonomi og evt. toxicitet
overfor dyr og mennesker. Studier af ferskvandsplankton
omfatter gulalgers ultrastruktur, taksonomi,
biogeografi og økologi (anvendelse som indikatorer).
Afdelingens studier af benthiske alger omfatter kulturstudier
af brunalger, gulalger, og grønalger, hovedsagelig
til belysning af disses livscyklus, taksonomi,
geografiske udbredelse og økologi. En lang række isolater
er i årets løb etableret dels fra Danmark, dels fra
lokaliteter i udlandet: Den indre Østersø, de Kanariske
Øer, det østlige Stillehav, New Zealand. Endvidere
følges masseforekomsten af brunalgen Ectocarpus
siliculosus (fedtmøg) i Køge Bugt området, hvor denne
alge volder betydelige gener for badelivet i Køge
Bugt Strandpark.
En række projekter er påbegyndt vedr. forsuring af
udvalgte danske søer, idet sedimentlagene undersøges
for rester af kiselalger og gulalger. Forekomsten af disse
kan forventes at give oplysning om, hvorvidt ændringer
i surhedsgraden har fundet sted i de pågældende
søer.
1.1 Lavere planter og dyrs (protisters) finstruktur
Undersøgelser er igang omfattende såvel marine som
ferskvandsformer. Formålet er detaljeret at undersøge
de pågældende formers finstruktur, idet denne for
mange arters vedkommende er delvis eller helt ukendt.
Elektronmikroskopiske undersøgelser kombineret
med lysmikroskopi med høj opløsningsevne giver
mulighed for en næsten ubegrænset række forskellige
projekter vedrørende disse organismer, omfattende
cytologi, fylogeni, taksonomi m.m. Projekterne omfatter
i øjeblikket tillige visse toksiske former, som formodes
eller vides at kunne være årsag til fiskedød og
muslingeforgiftning, spec. furealgen Gonyaulax excavata
samt silicoflagellaten Distephanus speculum.
Mange af undersøgelserne er baseret på materiale,
som er isoleret og holdes i renkultur under anvendelse
af instituttets kulturfaciliteter. Andre kulturer er tilsendt
fra kolleger, spec. fra England, Norge og Australien.
Mange af projekterne er derfor fælles projekter
med de pågældende personer, hvor indsatsen her fra
instituttet er elektronmikroskopien og fortolkningen
heraf.
Som et delprojekt kan nævnes at undersøgelser af
finstrukturen af lavere dyr (protozoer) og planter (alger,
svampe) har understreget, at den nuværende opdeling
i planter og dyr er kunstig. Et af projekterne er
derfor et bidrag til konstruktion af et mere naturligt
klassifikationssystem, omfattende såvel de lavere
planter som dyr (0. Moestrup, H.A.Thomsen,
J. Kristiansen).
1. 2 Kulturstudier og registrering af marine grønalger
indenfor gruppen Chaetophoraceae
Rendyrkning af chaetophoraceer, omfattende materiale
fra en lang række lokaliteter i ind- og udland, er
Det naturvidenskabelige Fakultet 847
fortsat og udvidet. Materialet omfatter nu ca. 700 isolater.
I 1986 er færdiggjort undersøgelser af skalborende
chaetophoraceer samlet i New Zealand. Endvidere
er en række epi- og endofytter hos den økonomisk vigtige
carragentang isoleret (R. Nielsen).
1.3 Ectocarpus siliculosus - »fedtmøg«
Ved feltundersøgelser kortlægges udbredelsen af
»fedtmøg« i Køge Bugt. »Fedtmøg« udgøres hovedsageligt
af brunalgen Ectocarpus siliculosus. Denne
alges reaktion på forskellige kårfaktorer undersøges
ved kulturforsøg. Af faktorer som behandles ved forsøgene
kan nævnes temperatur og lysintensitet samt næringsstofferne
N og P (P. M. Pedersen, Aa. Kristiansen).
1.4 Kulturstudier af marine benthiske brunalger
1.4.1 Kloner af Scytosiphon lomentaria (hovedsagelig
fra DK) og S. complanatus (fra Grønland) dyrkes
på en temperaturgradientplade for at fastslå klonale
variationer overfor temperaturen (Aa. Kristiansen,
P M. Pedersen).
1.4.2 Endvidere er etableret renkulturer af en lang
række marine brunalger, hovedsagelig fra Vancouverområdet,
men tillige fra de Kanariske Øer, med det
formål at undersøge arternes livscyklus, da denne i
mange tilfælde er ukendt (P M. Pedersen).
1.5 Flagellater fra det vestlige Stillehavsområde
I forbindelse med l'/a års ophold ved University of
Melbourne er foretaget en lang række undersøgelser af
marine furealger i Bass Strait og tilgrænsende områder.
De pågældende (såkaldt nøgne) furealger er de
fleste steder i verden meget dårligt undersøgt, og der
er i Bass Strait — Port Phillip Bay fundet 54 arter, hvoraf
godt halvdelen er ubeskrevne. En art, Gymnodinium
nagasakiense, forekom i stor mængde, hvilket er af
interesse, idet den i Japan forårsager fiskedød i meget
stor målestok. Den er ikke før konstateret i Australien.
I forbindelse med opholdet i Australien er foretaget
indsamlinger af interstitielle flagellater (d.v.s. flagellater
som lever mellem sandskorn) fra tropiske områder
i Stillehavet, og et overvældende antal arter er fundet
(ca. 150), hvoraf igen mere end halvdelen er helt
ukendte (J. Larsen).
1.6 Kiselalger, gulalger og forsuring
Som en del af et større projekt udføres en undersøgelse
af sedimenter i nogle forsuringstruede midtjyske søer
(Gråne Langsø, Hundsø og Kaigård Sø). Boreprøver
af sedimenter undersøges dels for kiselalgeskaller, dels
for kiselskæl fra gulalger. Ud fra de konstaterede algesamfund
kan surhedsgraden af søerne i de forskellige
tidsperioder afledes og en eventuel forsuring konstateres
(H. Nielsen, J. Kristiansen). Tilsvarende undersøgelser
foretages af sedimentet i Gribsø. En undersøgelse
af raphidophyceen Gonyostomum semens udbredelse
i Danmark, i mulig relation til forskningen, er
påbegyndt (J. Kristiansen).
2. Svampeafdelingen
En stor del af afdelingens projekter omfatter såvel feltsom
laboratorieundersøgelser. Ved alle igangværende
projekter er en artsbestemmelse af materialet en nødvendig
forudsætning for at opnå et tilfredsstillende resultat.
Ved bestemmelserne anvendes foruden anatomiskmikroskopiske
og biokemiske karakterer, scanningelektronmikroskopi,
mikrokemiske analyser ved kromatografi
samt dyrkningsforsøg med krydsningsanalyser.
I forbindelse med overflytning af Dr. L. W. Olson
fra Genetisk Institut til Institut for Sporeplanter
1.1.86 er påbegyndt en lang række eksperimentelle undersøgelser
af akvatiske fykomyceter, et forskningsområde
som ikke tidligere har været dyrket på
instituttet. Instituttets forskningsområder dækker
herefter de fleste større systematiske grupper af svampe.
2.1 Basidiomyceters (stilksporesvampes) økologi, systematik
og biogeografi
2.1.1 Græsmarksvampes afhængighed af kvælstoftilførsel
og nedbør er genstand for en 10-årig undersøgelse
på Statens Planteværns forsøgsparceller. Forsøget
ventes afsluttet i 1987 eller 1988 (M. Lange).
2.1.2 Svampevæksten på faldne bøgestammer undersøges
i Strødamreservatet, specielt med hensyn til arternes
succession. En delrapport er publiceret i 1986.
Undersøgelsen fortsættes (M. Lange).
2.1.3 Storsvampefloraens afhængighed af træart og
jordbund analyseres i det forstlige forsøgsvæsens 13
forsøgsarealer med 12 træarter. Der er påvist store forskelle
på mykorrhizaarternes forekomst og afhængighed
af træart ogjordbund. Undersøgelsen vil blive udvidet
i 1987 til at omfatte yngre forsøgsarealer med
løvtræer (M. Lange).
2.1.4 Sphagnum-svampes geografiske udbredelse og
forhold til værtsslægtens arter. Der er indsamlet et betydeligt
materiale fra Danmark, fra arktiske områder
og fra ekstreme atlantiske lokaliteter. I 1986 er der
indsamlet talrige kollektioner fra Azorerne (M.
Lange).
2.1.5 Arktiske gasteromyceters systematik og geografiske
udbredelse. - Der arbejdes med slægterne Calvatia
og Lycoperdon (M. Lange).
2.1.6 Den tiltagende interesse for svampe som nærings-
og nydelsesmiddel har nødvendiggjort en om848
Universitetets årbog 1986
fattende baggrundsforskning ikke mindst i giftvirkninger.
Der er samlet forskningsresultater på området,
der muliggør en konsulentvirksomhed til støtte for
sundhedsvæsen og narko-politi såvel som for den interesserede
offentlighed (M. Lange, H.Dissing, U.
Søchting, L. Hansen).
2.1.7 Undersøgelse af Danmarks poresvampe med
særligt henblik på slægterne Polyporus s.str. og Daedaleopsis
fortsætter (L. Hansen).
2.2 Lichener (laver)
2.2.1 Taxonomisk bearbejdelse af slægten Caloplaca.
Slægten Caloplaca, hvoraf der i Skandinavien er kendt
ca. 85 arter, rummer en række komplekser, der i taksonomisk
henseende er dårligt forstået. Anvendelsen af
nye anatomiske karakterer samt kemiske analyser af
det meget komplekse anthraquinon-indhold vil gøre
det muligt at nå frem til en mere præcis artsopfattelse
(U. Søchting).
2.2.2 Danske lavheder. Der er i årets løb foretaget en
statusopgørelse over lavhedernes tilstand i Vestjylland.
Til vurdering af ændringer i lavhedernes tilstand
er udlagt 100 permanente prøveflader fordelt på seks
heder. Felterne er registreret fotografisk 2 gange i
1986, og der er foretaget bestemmelse af en lang række
kemiske parametre i vegetationen og jordbunden.
Projektet udføres i samarbejde med Ibjohnsen, Institut
for økologisk Botanik, og Miljøstyrelsens Center
for Jordøkologi (U. Søchting).
2.2.3 Effekten af SO2, O3 og NO2 på rensdyrlaver undersøges
i »åben top« kamre. I 1987 vil også hedeplantemykorrhiza
blive inddraget. Projekt udføres i
samarbejde med Ibjohnsen og laboratoriet på Risø
(U. Søchting).
2.2.4 Rensdyrlaver som kvælstofmonitorer. Der er foretaget
analyser af rensdyrlavers optagelse af ammonium
med henblik på at anvende laverne til især ammonium-
og ammoniakmonitering i felten. Projektet
udføres i samarbejde med Ibjohnsen og Center for
Jordøkologi (U. Søchting).
2.2.5 Slægten Calaplaca på Svalbard. Der er foretaget
ca. 500 indsamlinger i 1986 og yderligere én feltsæson
forventes (1987) (U. Søchting).
2.2.6 Nordnorges mikrolaver. Der leveres løbende bidrag
til dette projekt, som ledes af Arve Elvebak,
Tromsø (U. Søchting).
2.3 Ascomyceter (sæksporesvampe)
Operculate discomyceter fra arktisk-alpine lokaliteter.
I fortsættelse afde seneste års studier af operculate
discomyceter fra Alaska, arktisk Canada, Grønland,
Svalbard og Schweiz indsamledes i august i Finnmark,
Norge.
Undersøgelserne i 1986 har i øvrigt været koncentreret
om udvalgte discomyceters anatomi samt scanning
fotografering afascosporer (H. Dissing).
2.4 Mykorrhiza studier
2.4.1 Under ophold på Rothamstead Experimental
Station, England, er påbegyndt en række eksperimentelle
studier af mykorrhiza svampe. Det drejer sig dels
om biokemisk og morfologisk karakteristik af de såkaldte
VA mykorrhiza svampe, som størrelsesmæssigt
falder i flere grupper. Endvidere om anvendelse af måling
af specifik enzymaktivitet til kvantificering af mykorrhizamængden
på planterødder. Konkurrencen
mellem 3 arter af VA mykorrhiza svampe hos porre
undersøges ved studier af de artsspecifikke enzymer
som findes hos de pågældende arter (S. Rosendahl).
2.4.2 Et andet projekt vedrørende mykorrhiza omfatter
etablering af VA mykorrhiza på plasmid transformerede
rodkulturer, er under forberedelse (L. W. Olson).
2.5 Akvatiske svampe
2.5.1 Udvælgelse af og screening af akvatiske svampe
med henblik på isolering af arter, som anvender komplekse
kulhydrater som eneste kulstofkilde (L. W.
Olson).
2.5.2 Protein og isoenzymanalyse af Allomyces, Pythium
og Phytophthora, med henblik på identifikation
af ikke-sexuelle isolater (L. W. Olson).
2.5.3 Screening af marine svampe med »interessante
« enzymatiske forhold (L. W. Olson).
2.5.4 Funktionen af mikrotubuli og actinfilamenter
under zoosporedannelsen hos akvatiske svampe med
henblik på bekæmpelse af akvatiske svampe
(L.W. Olson).
2.5.6 Udvikling af selektions/screeningsmetode med
henblik på fungicider mod Pythium og Phytophthora
(L. W. Olson).
Anden virksomhed:
I forbindelse med universitetets årsfest 1986 udnævntes
Tyge Christensen til æresdoktor ved Københavns
Universitet for sin mangeårige indsats indenfor algeforskningen
(fykologien) såvel i Danmark som internationalt.
M. Lange er formand for Energiministeriets rådgivende
energiforskningsudvalg, samt for Nordisk Ministerråds
Udvalg for energiforskning. M. Lange er
tillige medlem af bestyrelsen for reservaterne Strødam
og Allindelille.
Det naturvidenskabelige Fakultet 849
Aa. Kristiansen er medlem af en projektgruppe i
Fredningsstyrelsen med henblik på registrering og
kortlægning af havbundens plante- og dyreliv.
T. Christensen er formand for den internationale
nomenklaturkomité for alger.
J. Kristiansen er vicepræsident for the British Phycological
Society.
0. Moestrup er medlem af bestyrelsen for the International
Phycological Society.
Udgivervirksomhed m.v.:
M. Lange er hovedredaktør og styrelsesformand for
Nordic Journal of Botany og Opera Botanica. J. Kristiansen
er redaktør for algesektionen, L. Hansen er
medredaktør af Nordic Macromycetes. 0. Moestrup
er medredaktør af Phycologia, udgivet af the International
Phycological Society. J. Kristiansen er medlem
af redaktionskomiteerne for hhv. Archiv fur Protiscenkunde
og Algological Studies.
Gæster:
Dr. Juan Carrera, University of Nova Scotia, Halifax
opholdt sig ved feltstationen i Frederikshavn 2.5-9.6
for at arbejde med marine endofytiske grønalger s.m.
Ruth Nielsen.
Professor J. Pommerville, Texas A & M University,
besøgte instituttet i aug.-sept. for at fortsætte samarbejdet
med L. W. Olson vedr. eksperimentelle studier
af svampeslægten Allomyces.
Rejser:
S. Rosendahl opholdt sig maj-dec. ved Soil Microbiology
Department, Rothamstead Experimental Station,
England, for at arbejde med VA-mykorrhiza.
H. A. Thomsen deltog feb.-april i Ameriez II ekspeditionen
til the Weddell Sea for at indsamle antarktiske
nanoplanktonorganismer.
H. Dissing foretog rejse til Finnmark i august for
s.m. S. Sivertsen, Trondheim, og A. Bujakiewicz at
indsamle operculate discomyceter.
J. Larsen opholdt sig ved Botany School, University
of Melbourne okt. 1985-dec. 1986 for at arbejde med
marine furealger.
J. Kristiansen deltog med foredrag i 1) Annual meeting
of the British Phycological Society, Bristol,
2) Symposium on flagellates in freshwater systems,
Lammi, Finland, 3) 6th International IAP Workshop,
Mondsee, Østrig. J. Kristiansen holdt i november
gæsteforelæsninger ved Department of Botany,
Nanjing University og Wuhan Institute of Botany,
Kina, efter indbydelse fra Academia Sinica.
L. W. Olson deltog med foredrag i 51st Annual
Meeting of the Mycological Society of America, Amherst,
10-14 august.
Publikationer:
Alstrup, V., Søchting, U.: Lichens from Fast Finnmark.
Graphis Scripta 1, s. 11-13, København
1986.
Asmund, B., Kristiansen, J.: The genus Mallomonas
(Chrysophyceae). A taxonomic survey based on the
ultrastructure of silica scales and bristles. Opera
Botanica 85, s. 1-128, København 1986.
Beech, P.L., Moestrup, 0.: Light and electron microscopical
observations on the heterotrophic protist
Thaumatomastix salina comb. nov. (Syn. Chrysosphaerella
salina) and its allies. Nordic Journal of
Botany 6, s. 865-77, København 1986.
Christensen, S.N.: Floristic notes from Denmark.
Graphis scripta 1, s. 27-28, København 1986.
The lichen flora on willows at lake banks in the Copenhagen
built up area. Graphis scripta 1, s. 7-11,
København 1986.
Johnsen, L, Søchting, U.; Vegetationen på heder i
Ringkjøbing Amt med specielt henblik på laver.
Ringkjøbing 1986, 66 s.
Christensen, T: Typification of the British salt- and
brackish-water species of Vaucheria (Tribophyceae).
British phycological Journal 21, s. 275-80,
London 1986.
Christensen, T: On the identity of Vaucheria submarina
auct. (Tribophyceae). British phycological
Journal 21, s. 19-23, London 1986.
—: Observations on Vaucheria sect. Heeringia (Tribophyceae),
including V. incurva sp. nov. Archiv
fur Protistenkunde 132, s. 277-85, Jena 1986.
Dissing, H.: Smardaea purpurea (Pezizales), another
new species from Graubiinden, Switzerland. Sydowia.
Annales Mycologici Ser. II Vol. 38, s. 35-40,
Horn, Østrig 1986.
Kaas, H., Koch, C., Pedersen, P.M.: Fedtmøg i Køge
Bugt. 2. Laboratorieundersøgelser (Rapport til Hovedstadsrådet).
Københavns Universitet 1986, 43
s.
Kristiansen, J.: Gunnar Nygaard; A guiding influence
on paleolimnological research. Diatoms and Lake
Acidity, J. P. Smol, R.W. Battarbee, R. B. Davis , J.
Merilainen (red.), s. 1-3, Dordrecht 1986.
—: Identification, ecology, and distribution of silicascale-
bearing Chrysophyceae, a critical approach.
Chrysophytes: Aspects and Problems, J. Kristiansen,
R.A. Andersen(red.), s. 229-239, New York
1986.
Kristiansen, In Memoriam: Berit Asmund (1904-
1985). Phycologia 25, s. 266-67, Oxford 1986.
—; The ultrastructural bases of Chrysophyte systematics
and phylogeny. CRC Critical Reviews in Plant
Sciences 4, s. 149-211, Boca Raton, Florida 1986.
—, Andersen, R.A.: Redaktion af: Chrysophytes: Aspects
and Problems. New York 1986, 337 s.
—: Phytoplankton in eutrophic lakes — community
structure and succession. Carbon Dynamics in Eutrophic,
Temperate Lakes, B. Riemann, M. Søndergaard(
red.), s. 28-40, Amsterdam 1986.
850 Universitetets årbog 1986
—: Silica-scale bearing Chrysophytes as environmental
indicators. British Phycological Journal 21, s.
425-36, London 1986.
—; A note on the Second International Phycological
Congress, Copenhagen 1985. Archiv fur Protistenkunde
131, s. 308,Jena 1986.
Lange, M.: Svampefloraen på bøgestammer. Svampe
13, s. 38-41, København 1986.
Moestrup, 0.; Second International Phycological
Congress. Report to the International Phycological
Society. Phycologia 25, s. 412-13, Oxford 1986.
—, Thomsen, H.A.; Ultrastructure and reconstruction
of the flagellar apparatus in Chrysochromulina apheles
sp.nov. (Prymnesiophyceae = Haptophyceae).
Can. J. Bot. 64, s. 593-610, Ottawa 1986.
Nielsen, R., McLachlan, J.: Investigation of the marine
algae of Nova Scotia. XVI The occurrence of
small green algae. Can. J. Bot. 64, s. 808-14, Canada
1986.
Vinteralger. Dansk Natur Dansk Skole Årskrift 85,
s. 19-44, København 1986.
-, McLachlan, J.; Acrochaete marchantiae comb.
nov. and Trichothyra irregularis gen. et sp. nov.
with notes on other species of small filamentous green
algae from St. Lucia (West Indies). Nord J. Bot
6, s. 515-24, København 1986.
—, Mclachlan, J.: A Re-evaluation ofTellamia contorta
and T. intricata (Chlorophyta). Br. phycol. J. 21,
s. 281-86, England 1986.
Olson, L.W.: Genetic studies of the Chytridiomycetes
— past, present and future. Mycological Society of
America Newsletter 37, s. 38, Carbondale, Illinois
1986.
Pedersen, S.M., Beech, P.L., Thomsen, H.A.: Parapedinella
reticulata gen. et sp.nov. (Chrysophyceae)
from Danish waters. Nord. J. Bot. 6, s. 507-13, København
1986.
Sewall, T, Olson, L., Lange, L., Pommerville, J.; The
eflfect of monensin on gametogenesis and zoosporogenesis
in the aquatic fungus Allomyces macrogynus.
Protoplasma 133, s. 120-39, Wien 1986.
Søchting, U., Alstrup, V.: Lichens from Northern
Norway. Graphis Scripta 1, s. 42-48, København
1986.
Walne, PL., Moestrup, 0., Norris, R.E., Ettl, H.:
Light and electron microscopical studies of Eutreptiella
eupharyngea sp. nov. (Euglenophyceae) from
Danish and American waters. Phycologia 25, s.
109-26, Oxford 1986.
Zahka, G.: Samliv og samspil i køkkenhaven. Haven
1986, s. 584-86, Frederiksberg 1986.
Øjvind Moestrup
6. Institut for økologisk Botanik
Historie:
Samtidig med oprettelsen af Institut for systematisk
Botanik pr. 1/4-1959 blev der ved dette institut indrettet
en økologisk afdeling med lokaler i den nye bygning
i Botanisk Have fra samme dato. Adressen var Gothersgade
140.
Fra 13/11-1968 fik Økologisk Afdeling status af
selvstændigt institut, under navnet Institut for økologisk
Botanik, med lokaler og adresse som hidtil.
Pr. 1/9-1972 flyttede instituttet til nye lokaler i 0-
ster Farimagsgade 2 D.
Ved oprettelsen af Økologisk Afdeling bestod den
videnskabelige stab af én afdelingsleder. I løbet af perioden
indtil 1/1-1974 voksede staben til én professor
og 5 lektorer. Siden 1/6-1980 har professorstillingen
været vakant. — I de seneste år er der igen sket en forøgelse
af den videnskabelige stab, dels pr. 1/1-1985
med 2 faste stillinger som følge af reallokeringerne indenfor
Botanisk Centralinstitut, dels pr. 1/7-1986 med
en adjunkt under forskerrekrutteringsordningen.
Instituttet har i de senere år modtaget betydelige
økonomiske midler udefra, som har gjort det muligt at
gennemføre en række omfattende undersøgelser,
grundvidenskabelige såvel som mere anvendelsesorienterede.
Stab:
VIF: Antal årsværk: 8,5.
Lektorer: H.Adsersen, F. E. Eckardt, 1.Johnsen,
P. Milan Petersen, M.Philipp, H.Tybjerg, P.Vestergaard.
Adjunkt: H. Ro Poulsen.
Kandidatstipendiat; G. Kjellsson.
TAP: Antal årsværk: 5,3.
M.Bjørk, S. Danbæk, R. Bruus Jakobsen, K.Bach
Jensen, C.Jørgensen, K. Larsen, S. Aa. Svendsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets arbejde omfatter undersøgelser over de
terrestriske økosystemers struktur, funktion og dynamik
i relation til omverdensfaktorerne, herunder menneskets
påvirkning og udnyttelse.
Kendskab til plantedækkets produktion, vandhusholdning
og stofoptagelse og plantepopulationernes
dynamik, og de faktorer, der indvirker herpå, er nødvendigt
for forståelsen af andre økologiske problemstillinger,
såsom plantearternes udbredelse og spredning,
ændringer i vegetationens sammensætning i tid
og rum, og plantedækkets reaktion på belastninger af
forskellig art, herunder luftforurening.
Undersøgelser inden for de nævnte områder udgør
den grundvidenskabelige baggrund for løsningen af
praktiske problemer i forbindelse med luft- og jordDet
naturvidenskabelige Fakultet 851
bundsforurening, samt naturforvaltning og naturpleje.
I det forløbne år har instituttets forskning inden for
de nævnte områder omfattet følgende emnekredse:
1. Plantedækkets fotosyntese
Mange måledata fra de i 1976-85 i Grønland udførte
undersøgelser over solenergien og den fotosyntetiske
produktion er løbende under bearbejdning og publikation.
Et nyt forskningsprojekt er under udarbejdelse
med henblik på at øge kendskabet til bøgens (Fagus
silvatica) fotosyntese under forskellige omverdensbetingelser.
Det udgør en naturlig fortsættelse af tilsvarende
undersøgelser udført på mediterrane planter i
Sydfrankrig og på arktiske planter i Grønland, og er i
det væsentligste baseret på samme måleteknik. Foreløbig
er udstyr, der tidligere har været anvendt i Grønland,
blevet ombygget, og omfatter i øjeblikket et klimatiseret
plantekammer til måling afCCVudvekslingen
hos store grene i felten. Det nye projekt er integreret
i European Science Foundations (ESF) Forest Ecosystem
Research Network (FERN). F. E. Eckardt
har således deltaget i flere møder på europæisk plan,
hvor ESF-programmet er blevet tilrettelagt, og har iøvrigt
som medlem af FERN's monitoring group bidraget
til at gøre danske forskere bekendt med programmet
(F. E. Eckardt).
2. Populationsbiologiske undersøgelser
2.1 Fortsatte undersøgelser over livshistorie, reproduktiv
kapacitet og populationsstruktur hos Geranium
sessiliflorum. Efter at have fulgt samtlige individer
i et antal faste prøveflader i felten gennem et helt år
haves nu tal for den størrelsesspecifikke overlevelse og
dødelighed. Disse tal er under bearbejdelse, med henblik
på opstilling af en model for populationsudvikling
(M.Philipp).
2.2 Lokal populationsdifierentiering i populationer af
Engelskgræs (Armeria maritima). Hyppigheden af
individer med hårede hhv. glatte blomsterskafter (og
altså frekvensen af de allele gener, der bestemmer denne
karakter) benyttes til at undersøge, hvor store afstande
der skal til for at opretholde allelfrekvensforskelle
mellem populationer på trods af pollen- og frøspredning
(M. Philipp, i samarbejde med H. E. Svart
Madsen).
2.3 »Mate choice« hos Geranium sessiliflorum og
Engelskgræs (Armeria maritima). Udfra kendskabet
til genetikken bag synlige morfologiske egenskaber
undersøges ved krydsningseksperimenter, hvorvidt
der sker en udvælgelse af de pollenkorn, der indgår i
det modne frø, f.eks. om der foregår konkurrence mellem
pollenrør under væksten gennem griffelen og/eller
der ved abortering af bestemte frøanlæg sker en udvælgelse
(M. Philipp).
2.4 En undersøgelse over frøenes skæbne hos populationer
af Pille-Star (Carex pilulifera) er fortsat. Overlevelsen
af planter spiret i 1980 er fulgt, og materiale
fra to kortlagte populationer er statistisk bearbejdet
for at teste forskellige modeller for spredningen af myrespredte
arter. Et manuskript er under udarbejdelse
(G. Kjellsson).
2.5 1 forbindelse med en demografisk studie af seksuel
formering kontra vegetativ spredning og deres betydning
for populationsstrukturen hos Skovsyre (Oxalis
acetosella) er for 120 afmærkede rhizomer i en population
registreret antal blade, kleistogame og chasmogame
blomster, samt frugtsætning i løbet af sæsonen.
Undersøgelser over energiallokering til blomster, frø,
blade og rhizomer er udført. Forsøg over spredningsafstande
er foretaget, og in situ-undersøgelser over
kimplanteskæbne i relation til spredning og vegetativ
predation er indledt (G. Kjellsson).
2.6 For en række arter med ektozoisk spredning (dyrespredning);
Alm. Steffensurt, Skovmærke, Eng- og
Feber-Nellikerod, Sanikel og Hvas Randfrø (Circaea
lutetiana, Galium odoratum Geum rivale, G. urbanum,
Sanicula europaea og Torilis japonica), er der
foretaget forsøg over spredningseffektiviteten ved
brug af attrapper med forskellige skind- og stofoverflader.
Der er undersøgt på- og afhæftning af frø i relation
til højde afspredningsvektor og vegetation. Endvidere
er undersøgt påsætning og spredning af frøene som
funktion af frøtæthed og afstand. Målinger til belysning
af frugtstandsmorfologiens betydning er indledt,
og generelle modeller for ektozoisk spredning er under
udarbejdelse (G. Kjellsson).
2.7 En undersøgelse over relativ allokering hos juvenile
(unge) planter i relation til livshistoriestrategi.
For en række skovplanter er der i løbet af sæsonen udtaget
prøver repræsenterende forskellige livsstadier
fra kimplante til juvenil plante. For hver prøve er målt
størrelsen af individerne og den relative allokering af
tørstof til kimblade, løvblade, stængel og rodsystem.
De undersøgte vækstforhold sættes i relation til forskellige
træk ved arternes livshistoriestrategi, såsom
reproduktiv kapacitet, frøstørrelse, livsform, livsvarighed,
biotoppræference m.m. Målet er, på dette
grundlag, at finde generelle vækststrategier for de tidlige
stadier i planternes liv (G. Kjellsson).
2.8 Fænologi og tørstofallokering i relation til vækstperiodens
længde, hos Hvid Anemone (Anemone nemorosa).
I en bestand af Hvid Anemone i en bøgeskov
i Brødeskov ved Hillerød er i perioden april-juni 1986
taget ugentlige prøver, og tørvægten af rhizomer,
stængler, blade og blomster samt bladareal pr. arealenhed
bestemt, foruden antallet af frø pr. blomst. Endvidere
er påbegyndt et forsøg til belysning afbetydnin852
Universitetets årbog 1986
gen af rhizomets størrelse for størrelsen af de overjordiske
skud og produktionen det følgende år. I
1986 var perioden fra anemonernes udspring til bøgens
udspring ekstremt kort, og undersøgelserne vil
blive gentaget i 1987 (P. Milan Petersen, M. Philipp).
2.9 En undersøgelse af frøfald hos urteagtige skovplanter.
For at teste egne modeller over frøfaldets
forløb i relation til spredningsform, specielt myrespredning,
er data foreløbig indsamlet for følgende
arter; Finger-Star, Bleg Star, Fugle-Star, Nikkende
Flitteraks, Håret Frytle, Liden Lærkespore og Krat-
Fladbælg (Carex digitata, C. pallescens, C. ornithopoda,
Melica nutans, Luzula Pilosa, Corydalis pumila,
Lathyrus montanus) (G. Kjellsson).
2.10 Ager-Padderok's (Equisetum arvense) fænologi
og økologi i området omkring Godhavn i Grønland.
Ager-Padderok forekommer i dette område i en lang
række forskellige vegetationstyper, fra tidligt udsmeltede
urtelier, over pilekrat og fugtige dværgbuskheder,
til flydejordssamfund og sent udsmeltede
snelejer. I overensstemmelse hermed udviser arten
en betydelig variation m.h.t. fænologi, morfologi,
skudtæthed, biomasse m.m.. Under et ophold på universitetets
Arktiske Station i forbindelse med kursus
i Arktisk Biologi i juli-august måned er der indsamlet
prøver af Ager-Padderok i forskellige vegetationstyper,
og størrelsesfordelingen af de overjordiske
skud, samt forholdet generative; Vegetative skud
beskrevet. Foruden disse prøver er hjembragt opgravede
hele planter, med henblik på en morfologisk
beskrivelse, samt jordprøver (P. Milan Petersen).
2.11 Den yderst sjældne art Brændeskærm (Cnidium
dubium) undersøges i en bestand på Vestamager.
For at belyse populationens dynamik er alle
individer på 4 permanente prøveflader registreret og
målt hver sensommer siden 1981. Etablering af nye
individer noteres, og hvert enkelt individs vækst, tilbagefald
eller død konstateres, hvorved det bliver
muligt at gøre rede for de forskellige størrelses- og
aldersklassers skæbne og chance for at nå frem til
blomstring og frøsætning, som afslutter individets liv
(H.Tybjerg).
3. Successionsundersøgelser
3.1 Et manuskript omfattende resultaterne af 6 års
successionsundersøgelser på opgiven landbrugsjord
på øen Vorsø i Horsens fjord er under udarbejdelse
(H. Adsersen, i samarbejde med H. P. Lorenzen, Center
for Jordøkologi).
3.2 Undersøgelserne over vegetationsudviklingen i to
drænede moser, ved Glumsø og ved Jyderup, påbegyndt
i henholdsvis 1979 og 1981, er fortsat, idet der i
1986 ligesom i de foregående år er foretaget en analyse
af vegetationen ijuli måned (P. Milan Petersen, i samarbejde
med A. B. Hald, Center for Jordøkologi).
3.3 Fortsatte undersøgelser i Maglemose i Grib Skov.
Til belysning af de drivende kræfter i vegetationsudviklingen
på mosen er undersøgelsen af hjortevildtets
indflydelse på opvæksten af birk fortsat, og nærmere
undersøgelser af Blåtop's (Molinia coerulea) populationsdynamik,
af dyrevekslernes betydning for spredning
og etablering af planter, og af kvælstofomsætningen
på mosen påbegyndt (P. Milan Petersen).
4. Vegetation og økologi på strandenge
4.1 En regional undersøgelse af vegetationen på sydøstdanske
strandenge i relation til omverdensfaktorer.
I undersøgelsen indgår 20 lokaliteter, der repræsenterer
et bredt spektrum med hensyn til hydrografi, geomorfologi,
jordbundsforhold og kulturpåvirkning. I
perioden 1982-85 er på lokaliteterne udført kortlægning
af vegetationen og undersøgelser af jordbunden,
herunder laboratorieanalyser af jordbundsfysiske og
-kemiske faktorer. lait er analyseret 283 vegetationsafdelinger
og 755 jordprøver. I 1986 er fremskaffet detaljerede
oplysninger hos lodsejerne og i arkiver om landbrugsmæssig
drift m.v. på lokaliteterne. Disse oplysninger
er — med økonomisk støtte fra Fredningsstyrelsen
- EDB-behandlet og indgår i to rapporter, én omhandlende
ejerforhold og landbrugsmæssig drift på lokaliteterne,
og én omhandlende vegetationen i relation
til landbrugsmæssig drift (P. Vestergaard).
4.2 En undersøgelse af høslæts indflydelse på vegetationens
struktur i forskellige strandengssamfund. På
Ølsemagle Revle i Køge Bugt er udlagt 8 parceller,
hvor vegetationen i perioden 1979-85 hvert år i august
måned er blevet analyseret og derefter afslået med le. I
1986 er samtlige parceller blevet analyseret, og de parceller,
hvor vegetationen endnu ikke har stabiliseret
sig, er blevet slået (P. Vestergaard).
4.3 En undersøgelse af strandengssamfunds relation
til salinitet og hydrologi. På en række punkter på to
udvalgte lokaliteter er i perioden december 1984 til december
1985 målt variationen i grundvandsstand og
taget prøver af overfladevand og jordvand. Disse prøver,
samt supplerende jordprøver, er blevet analyseret,
og resultaterne sammenholdes med vandstandsdata
og meteorologiske data for undersøgelsesperioden
(P. Vestergaard).
5. Økologisk-botaniske undersøgelser på Galdpagosøerne
Projektet er startet under H.Adsersens ansættelse
som UNESCO-ekspert i »plant ecology« i 1974 på
Charles Darwin Research Station. Under senere ophold
i 1977, 1984 og 1985 er det udvidet til at omfatte
Det naturvidenskabelige Fakultet 853
følgende; 1) Biogeografi, autokologi, evolution og taxonomi
af Galåpagos, deres struktur og fordeling;
3) Succession under uforstyrrede forhold, under indflydelse
af indførte dyr og planter, efter indgreb mod
indførte dyr og planter, samt efter brand; 4) Galåpagosøernes
øbiogeografi.
I 1986 er data og indsamlinger fra 1985-opholdet
katalogiseret og bearbejdet. Flere taxa er nybeskrevne,
og et større arbejde om øernes truede arter er udarbejdet.
En samlet kommenteret checkliste er på redigeringsstadiet.
Der er analyseret jordprøver fra en del
af de permanente prøveflader, og successionsstudierne
er udvidet med multispektraloptagelser fra satellitter.
Der er publiceret foreløbige resultater over
undersøgelser af floraens indhold af cyanophore arter
(arter, der indeholder stofler, der afgiver HCN)
(H. Adsersen).
6. Planter og luftforurening
6.1 På instituttet pågår en række projekter under denne
overskrift. Sigtet med denne forskning er på den ene
side at udvikle metoder dels til undersøgelse af luftforureningens
påvirkning af plantelivet, dels til biologisk
monitering af luftkvalitet, og på den anden side at øge
vor viden om vegetationens tilstand i Danmark som
funktion af den varierende luftkvalitet. Studierne omfatter
såvel undersøgelser over effekter af gasser og
spormetaller på planter som analyser af stofkredsløb i
landjords-økosystemer.
Som et led i et fælleseuropæisk projekt studeres effekterne
af ozon, svovldioxid og nitrogendioxid på
hvede, ært, rødgran og bøg gennem en femårig periode
med henblik på opstilling af dosisresponse-relationer.
Planterne eksponeres under naturlige forhold i »open
top«-kamre til renset luft, til aktuelt forekommende
koncentrationer af luftforurening, og til forskellige
kombinationer af forhøjede luftforurenignskoncentrationer.
Hvede og ært dyrkes hvert år som gentagne forsøg,
mens træerne er de samme og følges gennem flere
år.
Forsøgene foretages i samarbejde med Miljøstyrelsens
Luftforureningslaboratorium på Risø, hvor en ny
forsøgsfacilitet omfattende 30 kamre er under opbygning.
Det forløbne år er der gennemført en række pilotforsøg
parallelt med opbygning og indkøring af faciliteten.
Disse omfatter undersøgelser af den intraspecifikke
variation med hensyn til urter og træers reaktioner
på luftforurening, således som den giver sig udtryk
i vækstmønster, næringsstatus, skadedyrsangreb m.v.
En række tidligere forsøg er afrapporteret i form af
EF-rapporter o.l. Resultaterne fra disse er blevet forberedt
for en samlet databehandling med henblik på
en sammenfatning, der især skal belyse år til år variationer
i afgrødeplanters reaktioner på luftforurening
(H. Ro-Poulsen, I.Johnsen, forskningsstipendiat Lisbeth
Mortensen og erhvervsforsker Lars Moseholm,
alle fra Institut for økologisk Botanik).
6.2 I 1985 påbegyndtes studier over den atmosfæriske
kvælstof- og svovlafsætnings betydning for næringsfattige
vådområders økologi (højmoser, ekstremfattigkær).
Projektet støttes af EF og foregår i samarbejde
med Fredningsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Arbejdet
er fortsat gennem hele 1986, med udlægning af permanente
prøveflader på lokaliteter i Danmark, Sverige,
Tyskland, Holland, Wales og Irland, karakteristik og
analyse af vegetationen i disse, og måling afbl.a. N og
S i udvalgte puljer i jordbund og vegetation. Formålet
med disse studier er at øge kendskabet til de nævnte
økosystemers stofkredsløb og funktion iøvrigt, samt at
udpege repræsentative faste prøveflader egnet til langsigtet
overvågning af miljøkvalitet (1.Johnsen og
amtsbiolog Aksel Voigt).
6.3 Endelig er i 1986 en undersøgelse vedrørende de
danske lavheders økologi, herunder deres følsomhed
over for og akkumulering af luftbårne stofler, som
kvælstofforbindelser og spormetaller, fortsat. 94 prøveflader
i Ringkjøbing og Viborg amter er fotograferet,
vegetationen er analyseret, og der er foretaget
jordbundsanalyser. Hermed er projektets kortfristede
del - en oversigt over de danske lavheders status - afsluttet
og projektet fortsætter i en langfristet del, hvis
formål er at skabe den nødvendige baggrund for en
vurdering af udviklingstendenserne for de danske lavheder
(1. Johnsen, i samarbejde med Ulrik Søchting,
Institut for Sporeplanter).
6.4 Som samarbejdsprojekter med Hovedstadsrådet
er gennemført en biologisk kortlægning af ozon med
tobaksplanter, og påbegyndt en biologisk kortlægning
af tungmetaller med laver, begge dele i Københavnsområdet
(I.Johnsen).
6.5 I forbindelse med forskningen omkring planter og
luftforurening er cand.scient. Lars Moseholm, Cowiconsult,
blevet tilknyttet instituttet som erhvervsforsker
i perioden 1.9.-86 — 29.2.-88.
Z Marginaljordsundersøgelser
Som led i Miljøministeriets udredningsarbejde omkring
»Marginaljorder og miljøinteresser« er i samarbejde
med Center for Jordøkologi udført følgende projekter:
7.1 En undersøgelse af vegetation og flora på opgivne
tørre, sandede landbrugsarealer på Djursland
(cand.scient. John Holst).
7.2 En undersøgelse afvegetationsudviklingen på ferske
enge efter ophørt græsning, koncentreret omkring
Tryggevælde Ådal (stud.scient. AnneJohannison).
7.3 Desuden er i samarbejde med Fredningsstyrelsen
udført en undersøgelse af vegetation og landbrugsdrift
854 Universitetets årbog 1986
på strandenge (jfr. afsnittet om Vegetation og økologi
på Strandenge).
8. Andre emnekredse
8.1. Små bønderskove på Røsnæs. I 9 gamle skove —
små rester af et oprindeligt større og mere sammenhængende,
mindst 200 år gammelt skovområde — er
analyserne af skovbundsvegetationen og beskrivelsen
af trælaget afsluttet, og jordprøver analyseret for pH,
ledningsevne, glødetab, total N og P, og svovlsyreopløseligt
P (P. Milan Petersen).
8.2 En undersøgelse af vegetationsudviklingen på en
oldtidshøj gennem 70 år er afsluttet. I materialet indgår
vegetationsanalyser foretaget af C. Raunkiær i
1915, af A. Pedersen i 1945, samt egne analyser fra perioden
1969 — 1980 og 1985. Resultaterne er under
sammenskrivning (P. Vestergaard, i samarbejde med
A. Fox Maule, Botanisk Museum).
8.3 Licheners udbredelse i relation til substratsammensætning
og mikroklima. Med henblik på at sammenligne
det arktiske og det alpine mikroklima er der i
efteråret 1985 opstillet to automatiske målestationer i
de franske alper. Apparaterne har gennem hele 1986
hvert 30. minut registreret lys, totalindstråling og
temperatur på voksesteder for lichenerne Glypholecia
scabra og Teloschistes contortuplicatus (V. Alstrup).
8.4 Tungmetaltolerance hos urteagtige planter. Fire
græsarter er indsamlet fra en bly-belastet lokalitet og
en ikke-bly-belastet lokalitet. Transplanterne er under
opformering, da der skal bruges klonet materiale
til undersøgelsen, og der er gennemført et pilotforsøg
(H.Tybjerg).
8.5 Færøernes flora i øbiogeografisk belysning. Et
manuskript er under udarbejdelse sammen med
H.Guldager Christiansen og E.Hansen (H.Adsersen).
8.6 Undersøgelser over bestøvningsbiologiske forhold
hos Thailandske orkideer er fortsat (G. Kjellsson,
i samarbejde med F. Rasmussen, Botanisk Laboratorium).
8.7 I forbindelse med den samlede udgivelse afTBUkortene
over karplanternes udbredelse i Danmark er
afsnittene om Minerotrofe kær og våde enge, Kystvegetation,
og Græsland og klit færdigskrevet, og manuskripterne
indleveret til Opera Botanica (P. Milan Petersen,
P. Vestergaard, under redaktion af Kjeld Hansen,
KVL, og P. Vestergaard).
Anden virksomhed:
Instituttet har i 1986 været hjemsted for den faglige
gruppe vedrørende laboratorieforsøg med planter under
PRF's program for koordinering af forskning i luftbåren
forurening.
Ib Johnsen har været formand for Naturfredningsrådet.
Publikationer:
Alstrup, V: Lavkursus på Møn 29.11-1.12 1985. Urt
3, s. 92-93, København 1986.
Lavslægten Peltigera (Skjoldlav) i Danmark og på
Færøerne. Flora og Fauna 92 (1), s. 21-29, Århus
1986.
-, Søchting, U.; Lichens from Fast Finnmark. Graphis
Scripta 1, s. 11-13, København 1986.
Lichens from Bjorkliden, Northern Sweden. Graphis
Scripta 1 (1), s. 3-6, København 1986.
—: Book review: J. W. Thomson: American arctic lichens
1. Macrolichens. Graphis Scripta 1(2), s. 49-
50, København 1986.
Contributions to the lichen flora of Greenland. International
Journal of Mycology and Lichenology
3(1) , s. 1-16, Berlin-Stuttgart 1986.
Christensen, S.N., Johnsen, L, Søchting, U.: Vegetationen
på heder i Ringkjøbing Amt med specielt
henblik på laver. Ringkjøbing 1986, 66 s.
Hansen, K., Vestergaard, P: Initial establishment of
vegetation in a man-made coastal area in Danmark.
Nordic Journal og Botany 6, s. 479-95, København
1986.
Holst, J.: En undersøgelse af vegetation og flora på opgivne
tørre sandede landbrugsarealer på Djursland.
Marginaljorder og miljøinteresser. København
1986, 184 s.
Johannisson, A.: Vegetationsudvikling på ferske enge
efter ophørt græsning. Marginaljorder og miljøinteresser.
København 1986, 81 s.
Johnsen, L: Interaction between heavy metal accumulation
and acid deposition in forrests of Europe.
Heavy Metals in the Environment, Proc. Internat.
Conf. Heavy Metals, September 1985, Athen, T D.
Lekkas, s. 2, Edinburgh 1985.
Kjellsson, G., Rasmussen, F.N., Dupuy, D.: Pollination
of Dendrobium unfundibulum, Cymbidium insigne
(Orchidaceae) and Rhododendron L yi (Ericaceae)
by Bombus eximius (Apidae) in Thailand:
a possible casef floral mimicry. Journal ofTropical
Ecology 1, s. 289-302, Cambridge 1986.
Mortensen, L.: Følsomme planter. Forskningen og
Samfundet 6, s. 2, København 1985.
-: Direkte effekter af gasformig luftforurening på planter.
Miljøstyrelsens Luftforureningslaboratorium,
MST-LUFT-F17, Miljøstyrelsen, s. 7, Risø 1985.
-: Effekter af O3, SO2 og NOj på planter. Miljøstyrelsens
Luftforureningslaboratorium, MST-LUFIF13,
Miljøstyrelsen, s. 27, Risø 1985.
Moseholm, L., Andersen, B., Johnsen, L: Acid deposition
and novel forest decline in central and northern
Europe. Final report, Nordic Council of MiDet
naturvidenskabelige Fakultet 855
nisters, Nordic Council of Ministers, s. 91, København
1986.
Petersen, P.M.: Ammoniak-svampe - en svampegruppe
med en karakteristisk forekomst. Svampe
14, s. 52-53, København 1986.
-, Philipp, M.: Growth and reproduction ofViscaria
alpina on Greenland soils with high and low copper
con centrations. Arctic and Alpine Research Vol.
18, No. 1, s. 73-82, USA 1986.
Philipp, M.; Reproductive biology of Geranium sessiliflorum.
1. Flower and flowering biology. New Zealandjournal
of Botany Vol. 23, s. 567-80, New Zealand
1985.
Powlesland, M.H., Philipp, M., Lloyd, D.G.: Flowering
and fruiting patterns ofthree species of Melicytus
(Violaceae) in New Zealand. New Zealand Journal
of Botany Vol. 23, s. 581-96, New Zealand
1985.
Rasmussen, K., Jensen, A., Johnsen, I., Gissel-
Nielsen, G.: Kvælstofmætningen i dansk landbrugsjord.
69 s. København 1986.
Ro-Poulsen, FL, Mortensen, J., Johnson, F: Elfects of
ozone on some danish agronomic crops. The evaluation
and assessment of the effects of photochemical
oxida. Peringe Grennfelt, s. 177, Gøteborg 1984.
—: Forsuring og markplanter. Urt 8.1, s. 21, København
1984.
—, Moseholm, L., Ramkær, K., Johnsen, F: Miljøstyrelsens
Forsuringsprojekt: Planteskader. København
1984, 75 s.
—: Luftforurenings påvirkning af vegetatfon og dyreliv.
Luftforurening - en introduktion, Jes Fenger, s.
242, Køben havn 1985.
—, Mortensen, J., Johnsen, F: Effects of O3, SO2 and
NO2 on some common danish crop piants. EEG report
(Contract no. 600 & 821), s. 47, København
1985.
—, Mortensen, L., Christensen, N.: Luftforurening
med kvælstofoxider i Danmark. Udslip, niveauer og
effekt. København 1985, 162 s.
Søchting, U., Alstrup, V: Lichens from Northern
Norway. Graphis Scripta 1, s. 42-48, København
1986.
Vestergaard, P: Naturinteresser og marginaljorder.
Urt 1, s. 5-10, København 1986.
—: Vegetationen på strandenge i sydøst-Danmark i relation
til landbrugsmæssig drift og anden udnyttelse.
1. Landbrugsmæssig drift på udvalgte strandengslokaliteter.
- Marginaljorder og miljøinteresser.
København 1986, 43 s.
—: Vegetationen på strandenge i sydøst-Danmark i relation
til landbrugsmæssig drift og anden udnyttelse.
IL Vegetation i relation til landbrugsdrift på udvalgte
lokaliteter. - Marginaljorder og miljøinteresser.
København 1986, 39 s.
Peter Milan Petersen
28 Årbog 1986
Det naturvidenskabelige Fakultet 857
Geologi
1. Institut for almen Geologi
Historie:
Institut for almen Geologi blev med Konsistoriums
tilladelse oprettet den 1. september 1967 i forbindelse
med opdelingen af Universitetets mineralogisk-geologiske
Institut og Mineralogisk Museum i fem administrative
enheder med hver sin bestyrer, men med et
fælles bestyrerråd. Instituttets første bestyrer (1967-
72) var Asger Berthelsen, der per 1. september 1966
havde efterfulgt A. Rosenkrantz som professor i geologi
ved Københavns Universitet.
Institut for almen Geologi omfattede ved sin oprettelse
afdelinger/laboratorier for grundljeldsgeologi,
tektonik og feltgeologi, for sedimentpetrografi og for
anvendt geofysik. I 1968 etableredes laboratoriet for
malm- og prospekteringsgeologi og i 1972 laboratoriet
for fotogeologi. Efter instituttets overflytning fra Øster
Voldgade 5-7 til Østervold 10 komplekset i foråret
1976 etableredes glacialgeologisk laboratorium, geokemisk
laboratorium og sedimentpetrografisk laboratorium
B (kemisk sedimentologi, 1980). Sideløbende
hermed inddækkedes undervisningen i hydrogeologi
og oliegeologi gennem eksterne lektorater. Institut for
almen Geologi forestår ligeledes administrationen af
den geologiske feltstation Gravgærde på Bornholm.
Under instituttets hidtidige funktionsperiode er fire
af dets medarbejdere overgået til ansættelse som professor
i ind- eller udland, 1 som direktør (GGU) og 3
som amtsgeolog. Doktorgraden er erhvervet af 1 og 7
har taget licentiatgraden.
Stab:
VIP. Antal årsværk: 15.
Professor: A. Berthelsen.
Lektorer: L. B. Clemmensen, O. Graversen, B. P. Hageskov,
G. K. Pedersen, S. Pedersen, D. Postma,
T. C. R. Pulvertaft, G. Schonharting, S. Sjørring,
L. Skjernaa, H. Stendal.
Adjunkt: H. Thybo.
Forskningsstipendiater; M. Houmark-Nielsen, M.
Marker, H. Olsen.
Kandidatstipendiat: A. O. Pratt.
Externe lektorer: L.J.Andersen, N.P.Christensen,
H. C. Larsen, F. Surlyk.
TAP: Antal årsværk: 5,8.
P. Andersen, N. K. V. Christensen, B. V. Damgaard,
P. E. Krogshave, R. Madsen, S. Lauge Petersen.
Forskningsvirksomhed:
Ved Institut for almen Geologi drives forskning inden
for et bredt spektrum af almene, anvendte og teoretiske
discipliner indenfor geovidenskab. Disse kan groft
inddeles i følgende emnekredse:
1) Strukturgeologi, grundfjeldsgeologi og tektonik.
2) Anvendt geofysik.
3) Isotopgeologi og aldersbestemmelse.
4) Malm- og prospekteringsgeologi.
5) Sedimentologi.
6) Glacialgeologi og strukturanalyse.
1. Strukturgeologi, grundfjeldsgeologi og tektonik
Forskningen inden for denne emnekreds har til formål
at udrede de geologiske strukturer i jordskorpen og
tolke deres dannelsesmåde og -alder. De undersøgte
strukturer spænder i størrelse fra 100 km skala, over
regionale strukturer af få kilometers størrelse til strukturer
i meter til millimeter målestok og deformationsstrukturer
som forekommer internt i bjergarternes mineralkorn.
Grundlaget for denne forskning er geologisk kortlægning
med efterfølgende analyse af det kortlagte
område. Denne analyse kan foruden strukturgeologiske
undersøgelser også involvere petrologiske, geokemiske,
isotopgeologiske samt undertiden geofysiske
undersøgelser.
Regionale analyser baseret på kortlægning har ved
instituttet traditionelt været centreret om det > 600
mill. år gamle krystallinske grund^eld, men i de senere
år er også undersøgelser af yngre bjergkæder så som
de skandinaviske Kaledonider og Alperne kommet til.
Fornylig påbegyndtes en undersøgelse af undergrundsstrukturer
i Nordsø-området baseret på geofysiske
data. Som en særligt forskningsaktivitet under
overskriften »tektonik« burde nævnes deltagelsen i
det multidisciplinære Europæiske Geotraverse projekt.
1.1 Strukturgeologiske studier i de Nordlige Kalkalper,
Østrig
Kortlægningen i de Nordlige Kalkalper omkring Griinau
im Almtal, Østrig, fortsattes. Projektet udføres i
samarbejde med Geologische Bundesanstalt, Wien,
som har modtaget en rapport over den første fase af
arbejdet (O. Graversen samt 3 specialestuderende).
1.2 Den strukturelle udvikling i en del af Central Graben-
området, Nordsøen
I samarbejde med Dansk Olie- & Gasproduktion A/S
(DOPAS, et datterselskab af D.O.N.G.), påbegyndtes
i august en analyse af den strukturelle udvikling i Central
Graben-området i den danske Nordsø-sektor.
Dette sker som led i en efteruddannelse og etablering
af et nyt forskningsområde ved instituttet (O. Graversen).
1.3 Nordbottenprojektet
Undersøgelser vedrørende modeller for dannelsen af
»sheath«-folder er fortsat; undersøgelserne tager ud28*
858 Universitetets årbog 1986
gang i eksempler fra Kaledoniderne i Nordbotten,
Sverige. Teoretiske modeller for mulige dannelsesmåder
for »sheath«- eller tubefolder er blevet opstillet,
og det tidligere indsamlede materiale fra Grapesvareområdet,
nordvest for Jåckvik, bearbejdes fortsat.
Karteringen af Maddaive-området er afsluttet. Arbejdet
er udført i samarbejde med Lunds Universitet og
Sveriges geologiska Undersokning (L. Skjernaa og en
specialestuderende).
1.4 Rinkide-projekt
Mange års arbejde med geologien i området dækket af
1:100.000 kortbladene Marmorilik, Nugåtsiaq og
Pangnertoq i Vestgrønland, som begyndte sammen
med afdøde G. Henderson, Grønlands geologiske Undersøgelse,
blev afsluttet med aflevering af en memoir
på 200 manuskriptsider, til trykning i GGUs kortbladsbeskrivelsesserie.
Områdets geologi er en fortsættelse
af Foxe-foldebæltet, der strækker sig fra Melville
halvøen i det nordlige Canada til østkysten afBaffin
Island. Til trods for stor lighed mellem den strukturelle
stilart mellem 71° og 72o30' i V-Grønland og
strukturen i det centrale Baffin Island, er tolkningen af
den strukturelle udvikling i de to områder forskellig.
Mens det strukturelle mønster i central Baffin Island
tolkes som resultatet af interferens imellem flere foldfaser,
er den lignende strukturelle opbygning i VGrønland
tolket som dannet ved termal konvektion og
den gravitative opdrift af et varmt og relativt let gnejsisk
grundfjeld ind i den metasedimentære dækning
(T. C. R. Pulvertaft).
1.5 Skorpeudviklingen inden for Kongsberg-BambleØs
lfold segmentet i det baltiske skjolds sveconorwegiske
provins
Den prækambriske jordskorpe i Kongsberg-BambleØstfold
segmentet i det baltiske skjolds sveconorwegiske
provins, er hovedsagelig udviklet i perioden 1700-
1200 mill. år siden. Under den sveconorwegiske bjergkædedannelse
for 1200-850 mill. år siden, blev segmentets
ældre skorpemateriale deformeret og metamorfoseret
under amfibolit facies betingelser. Inden
for projektet studeres den ældre bjergartsmasses udvikling
såvel som den sveconorwegiske påvirkning af
denne. I den ældre bjergartsmasse optræder en intens
basisk gangsværm Kattsund-Koster gangsværmen -
hvis udvikling, geokemi, petrologi og alder har været
genstand for undersøgelser. Disse undersøgelserer hovedsageligt
blevet afsluttet, og har resulteret i en større
artikel som er under trykning. Det øvrige arbejde på
denne gangsværm omtales i afsnit 3.2. Et afsluttende
arbejde om den strukturelle opbygning og udvikling af
skorpen i Østfold er påbegyndt (B. Hageskov).
1.6 Setesdalsprojektet
1.6.1 I Setesdal i det central Sydnorge har der i en årrække
været foretaget geologiske undersøgelser med
henblik på at klarlægge karakteren og omfanget af en
senproterozoisk magmatisk bjergartsprovins (ca.
1000 mill. år gammel), der er karakteriseret ved først
og fremmest at omfatte bjergartskomplekser bestående
af en granitisk og monzonitisk komponent. Undersøgelserne
har for en stor dels vedkommende været
feltrelateret i form af detaljeret kortlægning af magmatiske
komplekser og mindre legemer, fulgt op af strukturelle
analyser og petrografiske, geokemiske og isotopgeologiske
undersøgelser. Kortlægning i 1986 foregik
inden for Høvrignsvatnkomplekset (S. Pedersen).
1.6.2 I forbindelse med Setesdalsprojektet udføres også
en regional kortlægning med henblik på at etablere
en kronologi inden for de prækambriske gnejser. Området
betragtes som vigtigt ved studiet af det yngste
Proterozoikum i Skandinavien (S. Pedersen, L. Skjernaa
og tre specialestuderende).
1.7 Den Europæiske Geotraverse
Den Europæiske Geotraverse (EGT) indtager en særstilling
i instituttets forskning, idet det er et multidisciplinært
geovidenskabeligt projekt, hvortil forskningsrådene
og geoforskere i 14 vesteuropæiske lande
bidrager. Projektet tjener til at udvide kendskabet til
jordskorpen og den øvre kappes fysiske egenskaber og
strukturer langs et bredt profil fra Nordskandinavien,
gennem Danmark, Vesttyskland, Schweiz, Nord-Italien,
Korsika-Sardinien, og Middelhavet til Tunis.
Geotraversen omfatter skorpeområder af vidt forskellige
geologisk alder, spændende fra 3000-2500 mill. år
gammel skorpe i nord til 50-0 mill. år gammel skorpe i
syd. Vigtige led i projektet er realiseringen af flere store
dybseismiske felteksperimenter og en samlet tolkning
af alle foreliggende og nyindsamlede geofysiske
og geologiske data. Herved bliver det muligt at vurdere,
hvorvidt de skorpedannende og tektoniske processer
har ændret sig gennem geologisk tid.
Planlægningen og koordinationen af projektet forestås
af en videnskabelig styringsgruppe i European
Science Foundation's (ESF) regie. I dette arbejde deltager
fra instituttet A. Berthelsen (koordinator for det
Nordlige EGT Segment og dermed medlem af styringsgruppen)
og M. Marker (videnskabelig sekretær
ved Det nordlige EGT Segment).
EGT-aktivitet i det forløbne år omfattede bl.a.:
1.7.1 Udarbejdelsen af en større afhandling (140 manuskriptsider
plus figurer) om resultaterne fra EUGEND-
Syd projektet med 2000 km dybseismiske profiler
i og omkring Danmark (A. Berthelsen, G. Schonharting,
S.Gregersen (Geodætisk Institut), samt forskere
fra Hamburg, Kiel, Lund og Uppsala).
1.7.2 Deltagelse i dybseismisk feltarbejde på det Centrale
EGT Segment (Genua-Kiel) (H. Thybo samt 4
specialestuderende).
Det naturvidenskabelige Fakultet 859
1.7.3 Integreret seimisk-geologisk tolkning af Polar
Profilet (N-Finland og N-Norge) (M. Marker, A. Berthelsen
og 2 specialestuderende).
1.7.4 Deltagelse i planlægningen af ILIHA-projektet
(Iberisk Halvø), som forventes realiseret i forlængelse
af det egentlige EGT projekt (G. Schonharting,
H. Thybo).
I.8 Granulit-tektonik: et studium af det Laplandske
Granulitbæltes tektonik og den Proterozoiske Kola kollisionssutur
Projektet har til formål gennem en strukturgeologisk
kortlægning og tektonisk analyse at udrede de tektoniske
forhold i den øvre del afjordskorpen langs det dybseismiske
Polar Profil, som led i den Europæiske Geotraverse
(EGT). Projektet udføres i den nordligste del
af det baltiske skjold i finsk Lapland og i tilgrænsende
områder af Norge. Her undersøges den proterozoiske
Kola kollisionssuturs tektoniske udvikling og dennes
relation til den horisontale tektonik i det Laplandske
Granulitbælte sydvest for suturen. Projektet er etableret
for at give strukturgeologiske begrænsninger ved
tolkningen af de seismiske data fra Polar Profilet, og
omfatter tillige en undersøgelse af arkæisk kontra proterozoisk
tektonik i regionen. Arbejdet i det forløbne
år har i første række været rettet mod behandlinen af
kortmateriale med henblik på den integrerede geofysiske-
geologiske tolkning af Polar Profilet som blev foretaget
under det 2. EGT Studie Center, der i november
afholdtes i Espoo (v. Helsinki) i ESFs regie (M. Marker).
2. Anvendt geofysik
Laboratoriet har aktiviteter indenfor geoelektrisk sondering,
malmprospektering med elektromagnetiske
metoder og strukturel tolkning ved hjælp af gravimetriske,
magnetiske og reflektions-Zrefraktionsseismiske
metoder.
2.1 Ocean Drilling Program (ODP; ocean boreprogram)
Ocean Drilling Program (ODP) er et internationalt
program, som har til formål at udvide kendskabet til
oceanbund-sedimenter og oceanisk skorpe, samt at
samle de mange informationer, som disse bjergarter
rummer, om oceanernes udvikling, samt klimatiske,
biologiske, havvandsgeokemiske og andre ændringer
gennem senere geologisk tid. Videnskabsmænd fra de
nationer, som financierer boreskibstogterne, deler
materialet efter aftaler, der tager hensyn til de enkelte
nationers interessesfelter og kapacitet. Instituttets
geofysiske laboratorium deltager i dette arbejde.
2.1.1 Sedimentprøver indsamlet ved Leg 104, Vøring-
plateauet, blev undersøgt med hensyn til remanente
magnetiske egenskaber, som er opstået under
polskifer i jordens magnetfelt. Der er allerede iagttaget
en interessant sammenhæng mellem intensitetsfordeling,
inklination og den periode, der omfatter polskiftet
(G. Schonharting, P. V. Sharma, Geofysisk Institut,
KU).
2.1.2 Basaltprøverne fra boring 642E udgør den mest
komplette vulkanske prøveserie, som nogensinde er
indsamlet under ODP såvel som under det foregående
Deep Sea Drilling Project (DSDP). Tolkningen af den
magnetiske inklinations variation og sammenligningen
med samtidige basalter i den nordatlantiske region
forventes at give oplysninger om den første fase af
havbundsspredning i Nordatlanten (G. Schonharting,
N. Abrahamsen, Aarhus Universitet).
2.2 Troodos Ofiolit Projekt (IC RI) G)
I dette internationalt koordinerede projekt blev de
magnetiske og seismiske målinger færdiggjort fra
dansk side. Tolkningen af repræsentative profiler af
den opskudte ocaniske skorpe er langt fremme med
henblik på præsentationen ved et internationalt symposium
på Kypern. En mere udførlig beskrivelse af
projektet findes i tidligere årbøger (G. Schonharting).
2.3 Seismisk modellering og databehandling
Anvendelse af syntetiske seismogrammer til geofysisk/
geologisk modellering, samt udvikling af metoder hertil.
Der arbejdes med udviklingen af en ny metode til
beregning af en-dimensionale syntetiske seismogrammer
for modeller med vilkårlige lagtykkelser. Der er
desuden blevet arbejdet med reflektivitets-metoden,
hvor anvendelsesområder og nøjagtighed af resultater
studeres. Endelig er der blevet arbejdet med studier af
reflektionsseismikkens anvendelsesmuligheder ved
kulprospektering, og et manuskript herom udarbejdet
(H. Thybo).
3. Isotopgeologi og aldersbestemmelse
Isotopgeologiske undersøgelser og aldersbestemmelser
udføres ved instituttet først og fremmest ved Rb-Sr
metoden. Forskningen foregår især inden for to områder:
3.1 Datering i forbindelse med regionale geologiske undersøgelser
3.1.1 Østfoldområdet, S-Norge. Rb-Sr datering af deformerede
og metamorfoserede plutoniske bjergartsenheder
fra den nordlige del af Østfold er påbegyndt
(S.Pedersen, O.Graversen). Sammenskrivningen af
resultaterne af Rb-Sr aldersbestemmelser på bjergarter
og mineraler fra Iddefjord-batholiten er påbegyndt
(S. Pedersen, S. Maaløe, Bergen).
3.1.2 De norske Kaledonider. Sammenskrivningen
og tolkningen af Rb-Sr dateringer fra Mo i Rana er
fortsat (S. Pedersen, O. Graversen, M. Marker). Sam860
Universitetets årbog 1986
menskrivningen af Rb-Sr og Sm-Nd data på basiske
intrusive bjergarter fra Fongen-Hyllingen komplekset
er afsluttet (S. Pedersen, R. Wilson (Århus) m.fl.).
3.2 Isotopanalyser med henblik på at ajklare Sr-isotopers
vandring under forskellige geologiske processer
3.2.1 Isotop- og grundstofvandring ved gangkontakter.
En Rb-Sr undersøgelse af basiske gange fra Koster
er afsluttet, og følges nu af en undersøgelse af Rb-Srsystemet
i sidestenene, således at omfanget af isotopvandring
mellem gange og sidesten kan vurderes
(S. Pedersen, B. Hageskov).
3.2.2 Isotopundersøelser på lavaer fra Disko, VGrønland.
En undersøgelse, hvis formål var at vurdere
graden af kontamination af tertiære lavaer fra Disko
på grundlag af Sr-isotopanalyser, er afsluttet og et manuskript
gjort trykkeklart (S. Pedersen, A. K. Pedersen,
Geologisk Museum).
4. Malm- og prospekteringsgeologi
Den malmgeologiske forskning undersøger mineralforekomsters
dannelse. Dannelsesprocesserne tolkes udfra
kortlægning af forekomster, samt petrografiske,
strukturelle og geokemiske unersøgelser. Forskningen
af disse processer skal skabe grundlag for at finde nye
forekomster inden for alle geologiske tidsaldre. Eftersøgning
(prospektering) af nye mineralske råstoffer
sker ved hjælp af geologiske, geokemiske og geofysiske
metoder.
4.1 Wolframprojekt, Nordland, Norge
Feltundersøgelser af wolframberigede områder i Bodø-
Glomfjord provinsen er foretaget sommeren 1986.
Undersøgelserne omfatter detailkortlægning af et område
omkring Laksådalsvatnet, hvor kalkholdige skifre,
zoizitbjergarter og kvartsårer alle indeholder wolframmineralet
scheelit. Tidligere har området været
genstand for økonomisk brydning af molybdæn. Feltarbejdet
har desuden omfattet regionale rekognosceringer
til klarlæggelsen af wolframs udbredelse. En af
teorierne er nemlig, at wolfram i Nordlandsregionen
er lagbundet til en kalkholdig skiferserie. De kendte
mineraliseringer ligger i samme bjergartslitologi i N-S
retning over en strækning af 200 km. Fra en lokalitet
kendes tourmalinførende lag i forbindelse med wolframmineraliseringer.
Dette indikerer også en lagbundet
type mineralisering. Wolframprojektet udføres i
samarbejde med Norges geologiske Undersøgelse og
nu også Norges tekniske Høgskole begge Trondheim
(A. Korneliussen, NGU, F. Volkes, L. R. Petersen,
NTH).
4.2 Jernprojekt, Tyrkiet
Efter 2 års analysearbejde er de første resultater af de
anatoliske jernmalmsforekomster færdige. Opfølgning
af arbejdet og yderligere informationer om forekomsterne
er opnået ved hjælp af NATO støtte til en
måneds feltarbejde i de pågældende områder i 1986.
Feltarbejdet har bekræftet en vis association mellem
forekomsterne og ofiolitkomplekser, men den endelige
klare forbindelse er ikke bevist. Geokemien er
stærkt korreleret med ultramafiske elementassociationer.
Feltarbejdet antyder en tættere tilknytning til
de mere gabbroide bjergarter i stedet for serpentinitbjergarterne.
Et detailstudie af denne problematik
er ved at blive planlagt i Hasancelebi i nord for Malatya
i Anatolien. Projektet foregår i samarbejde med
MTA (den tyrkiske geologiske undersøgelse) i Ankara.
Fra 1. oktober er startet et bly-zink projekt i samarbejde
med MTA, hvori en kandidatstipendiat fra
instituttet indgår.
4.3 Nordgrønlands projektet
Alle de indsamlede bjergartsprøver fra feltarbejdet
1985 har ligget til analyse i hele 1986 og forventes ferdige
snarest.
5. Sedimentologi
Sedimentologi er den gren af geologien, der behandler
de sedimentære (aflejrede) bjergarter, samt de processer,
der fører til aflejring og hærdning af sedimenter.
Sedimentære bjergarter udgør ca. 70% af de blottede
bjergarter på jordens overflade og er værtsbjergarter
for stort set alle kendte olie- og gasforekomster, størsteparten
af verdens grundvandsressourcer, samt adskillige
malmforekomster.
Instituttets sedimentologiske forskning falder inden
for to hovedfelter - klastisk sedimentologi og kemisk
sedimentologi. Klastiske sedimenter består af materiale
(partikler), som er blevet transporteret til aflejringsstedet
afvand, vind eller is (i modsætning til materialer
udfældet på stedet af biologiske eller rent kemiske
processer). Imidlertid er der ingen skarp grænse
mellem klastisk og kemisk sedimentologi. Efter aflejringen
udsættes sedimenter for diagenese, hvilken omfatter
en række komplicerede kemiske processer, som
forløber under stigende tryk og ved temperaturer op til
300oC. Kompaktionen, cementeringen og den selektive
opløsning resulterer i en hærdning af sedimentet og
ændrer såvel bjergartens fysiske egenskaber, porøsitet
og permeabilitet, som grundvandets kemiske sammensætning.
Inden for klastisk sedimentologi er instituttets
forskning især rettet mod facies analyse og mod tolkning
af aflejringsmiljøer i kontinentale og kystnære
marine sedimenter, mens instituttets forskning i kemisk
sedimentologi omfatter studier af forvitring i hedeslette-
sedimenter, mineraldannelse i anoxiske bassiner,
og grundvandsgeokemi.
5.1 Faciesanalyse af rent æoliske sedimenter
Analyserne har til formål at undersøge stratifikationsDet
naturvidenskabelige Fakultet 861
typer, sedimentære strukturer, facies geometri og sekvensdannelse
i æoliske aflejringssystemer. I 1986 er
strukturer og sekvenser i den nedre jurassiske Wingate
Formation (Arizona) blevet undersøgt. Formationen
repræsenterer et fossilt sandhav, hvis opbygning synes
styret af klimatiske variationer. Projektet støttes af
Energiministeriet (EFP-84). I 1986 er der også udført
feltarbejde på 1250 mill. år gamle prækambriske, æoliske
sandsten i Eriksfjord Formationen (Sydgrønland),
samt på recente klitter langs Vesterhavet (L. B. Clemmensen).
5.2 Faciesanalyse af æoliske og associerede ørkenfacies
Analyserne har til formål at undersøge sedimentære
facies, facies geometri og sekvensdannelse i disse sammensatte
aflejringssystemer. I 1986 er sedimenter fra
den relevante del af Wingate Formationen i Arizona,
blevet undersøgt. Disse aflejringer, som omfatter klit-,
sandflade-, sabkha-, sø og flodsedimenter, blev dannet
i randområderne langs et fossilt sandhav og sedimentationen
blev styret af storskala klimatiske variationer
(L.B.Clemmensen, H.Olsen, R. Blakey, University
of Northern Arizona). Projektet støttes af Energiministeriet
(EFP-84).
5.3 Faciesanalyse af reservoirbjergarter i Nordsøregionen
og Kattegatregionen
Dette projekt, som støttes af Energiministeriet (EFP-
84), har til formål at foretage en sedimentologisk faciesanalyse
af udvalgte kontinentale reservoirbjergarter
(ørkensedimenter) fra perm-trias i Danmark, Storbritanien
og Tyskland. Der foretages sammenligninger
med tilsvarende nedre jurassiske sedimenter i Utah
og Arizona. Analysens første mål er at opstille faciesmodeller
for de danske sedimentbassiner og dernæst
generelt at bidrage til vurderingen af kontinentale
sedimenters reservoiregenskaber, især med henblik
på gasforekomster.
5.3.1 Til disse formål er der blevet udført faciesanalyser
af ephemerale og braiderede flod-aflejringer fra
Buntsandstein i fire boringer i Danmark, en analyse af
fluviatil arkitektur og facies fra Solling Folge (Buntsandstein)
i Tyskland, og en analyse af fluviatil arkitektur
i ephemerale flod-aflejringer fra Moenave Formationen
i Utah (H. Olsen).
5.3.2 Samtidig hermed er der foretaget faciesanalyser
af fossile længdeklitter fra perm i NØ England
(L. Clemmensen og en specialestuderende).
5.3.3 En analyse af de sedimentære strukturer i fossile
stjerneklitter fra perm-trias grænsen i Skotland er
blevet afsluttet med en afhandling (L.B.Clemmensen).
5.4 En sedimentologisk undersøgelse af den tertiære
(paleocæne) Naujåt Member på Disko og Nugssuaq,
Vestgrønland
Naujåt Member er en mere end 50 m tyk lakustrin serie
af sort skifer vekslende med tynde vulkanske tufflag.
Projektet vil kunne blive et bidrag til den igangværende
internationale udforskning af store søer, samt til
bestræbelserne på at opstille modeller for potentielle
lakustrine moderbjergarter for kulbrinter.
Undersøgelsen indledtes med 6 ugers feltarbejde i
juli-august 1986 og analysearbejde i efteråret 1986.
Organisk geokemiske undersøgelser har vist et meget
højt indhold af organisk stof, overvejende af alge-oprindelse.
Problemstillingerne vedrører karakterisering
af de sedimentære facies og disses laterale og vertikale
udbredelse, tolkning af aflejringsprocesserne og en
analyse af det større sedimentationsforløb (G. K. Pedersen).
5.5 En sedimentologisk undersøgelse af nedre palæozoiske
skifre på Bornholm
Dette projekt, hvis igangsættelse financieredes af
SNE, rummer detailstudier i de marine, sorte skifres
laminationstyper, med henblik på tolkning af aflejringsprocesserne.
Sammenholdt med fossilselskabets
sammensætning og fordeling opnås dels indsigt i
Bornholms tidlige geologiske historie, dels indsigt i
sammenhænge, som kan anvendes generelt ved karakteriseringen
af anoxiske, sorte skifre (G. K. Pedersen).
5.6 Diagenetisk dannelse af kalkstenskonkretioner i
Fur Formationen (eocæn)
Kalkkonkretioner er et almindeligt resultat af diagenetiske
processer i finkornede marine sedimenter, og
deres dannelsestidspunkt, relativt til sedimentets aflejring,
har været vurderet ud fra forskellige kriterier.
Konkretionerne i Fur Formationen kan vises med sikkerhed
at være knyttet til bestemte stratigrafiske niveauer.
Gennem en undersøgelse af de stabile isotoper
og kalkindholdet i konkretionerne søges dannelsesmåden
og -tidspunktet fastlagt (G. K. Pedersen og B. Buchardt.
Institut for historisk Geologi og Palæontologi)-
5.7 Koncentration af mangan ved forvitrings processer
Projektet har til formål at afklare, hvordan mangan
koncentreres ved kemiske forvitringsprocesser. Arbejdshypotesen
er, at dette skyldes vekselreaktioner
med jernforbindelser. Projektet blev ført videre i år
med eksperimentelle forsøg på at koncentrere mangan
fra naturforekommende hedeslettesedimenter. Desuden
er der med støtte fra Carlsbergfondet blevet udført
en kortlægning af manganfordelingen i myremalm
(D. Postma).
862 Universitetets årbog 1986
5.8 Authigen mineraldannelse i anoxiske sedimenter i
Østersøen
Projektet indebærer en undersøgelse af dannelsen af
jernsulfider og Mn/Ca karbonater i dybe bassiner i 0-
stersøen. Projektet er i bearbejdningsfasen, og en afhandling
om dannelsen af jernsulfider er blevet færdiggjort
(D. Postma samt to specialestuderende).
5.9 Grundvandskemi i klastiske sedimenter
Dette projekt har til formål dels at undersøge de faktorer,
der styrer grundvandets kemiske beskaffenhed og
dels at udforske effekten af nitratforureningen. En
publikation om nedbrydning afjernholdige mineraler
i grundvandsmagasiner er under trykning. Et sammenlignende
studium af grundvand i dets naturlige
stand og efter nitrat-påvirkning, udføres i samarbejde
med Danmarks geologiske Undersøgelse og med støtte
fra Miljøstyrelsen. Resultaterne er under bearbejdelse.
I de kommende år vil yderligere undersøgelser
blive udført som et led i NPO-projektet, også med støtte
fra Miljøstyrelsen (D. Postma samt to specialestuderende).
6. Glacialgeologi og kvartærstratigra/i
Den glacialgeologiske forskning ved instituttet omfatter
studier af de kvartære nedisningers aflejringer, deres
sammensætning og strukturelle forhold.
De enkelte isfremstød, der har dækket større eller
mindre dele af Danmark, har efterladt moræner og
smeltevandsaflejringer. Isen har deformeret ikke blot
egne og ældre istidsaflej ringer, men også mellemistidsafl
ej ringer og præglaciale dannelser. Studier af de
istektoniske strukturer dannet ved ismassernes tryk og
skub har kastet nyt lys over isens dynamik og rækkefølgen
af de enkelte isoverskridelser.
Forskningen har ført til en ny forståelse af procesforløbet
under istiderne, hvilket har bidraget til en ny opfattelse
af det danske istidslandskabs opbygning.
De stratigrafiske studier, der er baseret på moderne
sedimentologiske, strukturelle og petrografiske undersøgelser,
har medført, at de danske resultater nu bedre
kan knyttes sammen med tilsvarende fra vore nabolande.
Et vigtigt resultat er, at nedisningsperioderne var
kortvarige sammenlignet med tidsafsnit med eksteme
kuldeforhold, men uden isdække. Disse kolde tider
blev kun afbrudt af fa kortvarende varmesvingninger
med indvandring af en tundralignende vegetation, et
klimaforløb, der også afspejles i aflejringerne fra de ishave,
der omgav det daværende landområde.
6.1 De ældre istiders aflejringer i Danmark
Felt- og laboratorieundersøgelser på materiale fra
Vestjylland er blevet suppleret med yderligere indsamlinger
fra lokaliteter, der trængte til yderligere belysning.
I forbindelse hermed er der påbegyndt undersøgelser
på et lille prøvemateriale fra Danmarks ældste
istidsaflejringer, nemlig boreprøvemateriale fra
Harreskov ved Herning. Materialet er udlånt af statsgeolog
S. Th. Andersen, Danmarks geologiske Undersøgelse
(S.Sjørring i samarbejde med M. Houmark-
Nielsen, J. Frederiksen (DSB) og W. Vortisch (Universitåt
Marburg, BRD)).
6.2 Is tids aflejringerne på Nordmors
Dette projekt gennemføres med 10 studerende, der følger
undervisningen i kvartærstratigrafi. Et omfattende
prøvemateriale er indsamlet, og bearbejdningen er
påbegyndt. Formålet er at finde frem til alderen af de
istidslag, der indeholder flager af det eocæne moler.
Sammen med Mors-materialet behandles også prøver
indsamlet i kystklinten nord for Agger, hvor der er
samlet supplerende prøver i 1986. I området er der
tegn på meget ung undergrundstektonik (? salttektonisk
aktivitet), hvis størrelse søges opklaret (S.Sjørring).
6.3 Glacialstratigrafi i det sydlige og østlige Danmark
6.3.1 Udvalgte kystklinter og grusgrave i Sydøstjylland,
Sydfyn og Møn-Falster-området er blevet undersøgt
med henblik på at opstille en glacialstratigrafisk
model for det sydlige Danmark. Modellen omfatter
primært aflejringer fra de to sidste istider (M. Houmark-
Nielsen).
6.3.2 I samarbejde med Kvartårgeoiogiska Avdelingen,
Lunds Universitet, undersøgtes sedimenter fra
det sidste isdækkes nedsmeltning på NØ-Sjælland og i
Vestskåne. En deformationsmodel for Øresundsregionen,
som kaster nyt lys over den skandinaviske indlandsis'
sidste fase, er opstillet og præsenteres i en afhandling
i trykken (M. Houmark-Nielsen og E. Lagerlund,
Lund).
6.4 Glacialtektoniske strukturer
6.4.1 Projektet omfatter studier af de strukturer, som
istidens gletschere har frembragt i deres grundlag og
aflejringer, og det indgår som bidrag til den aflNQUA
nedsatte Working Group on Glacial Tectonics
(WGGT). Undersøgelser af lagforstyrrelserne i klinterne
på det sydlige Møn (Hjelm Nakke - Hvide Klint
Vagtbo Bakke) blev videreført, og der indledes et studium
af strukturerne i selve Møns Klint. Resultaterne
herfra forelagdes ved Field Meeting, som den 1-6. oktober
afholdtes for WGGT (A. Berthelsen).
6.4.2 Feltsymposiet på Møn havde 20 udenlandske og
danske deltagere, og blev arrangeret af A. Berthelsen
og M. Houmark-Nielsen, henholdsvis formand og sekretær
for WGGT. Under symposiet blev især deformationsmekanismer
og strukturelle stilarter forårsaget
af henholdsvis »wet-based« og »cold based« iskapper
diskuteret.
Det naturvidenskabelige Fakultet 863
Redaktionsvirksomhed:
A. Berthelsen er medlem af redaktionsgruppen for
EUGENO-S-projektet under European Geotraverse.
S. Pedersen er medredaktør af tidsskriftet VARV.
T. C. R. Pulvertaft er fagredaktør af Meddelelser
om Grønland, Geoscience.
S. Sjørring er redaktør for Dansk geologisk Forenings
Årsskrift og redaktør og daglig leder af tidsskriftet
VARV.
Gæsteforelæsninger:
A. Berthelsen har efter invitation holdt et foredrag
med titlen »Geological aspects of high-level waste
disposal in evaporite deposits exemplified by Danish
investigations« ved Conference on Waste Problems i
Neuchatel. Endvidere har han forelæst efter invitation
om »The evolution of the Baltic Shield as revealed by
geological-geophysical investigations« i Geofysiska
Sålskapet i Finland, og desuden holdt et indledningsforedrag
ved et kvartærgeologisk seminar ved Aarhus
Universitet.
L. Clemmensen har efter invitation holdt foredrag
ved et møde i Geologicai Society of London om
»Complex star dunes in the Permo-Triassic Hopeman
Sandstone, Scotland«.
Gæster:
S. Eleftheriou M.Sc., Kypern, tre uger. Dr. W. Owcarz,
Polen, 12 måneder. Dr. T. Unlii, den tyrkiske
geologiske undersøgelse, 2 måneder.
Anden virksomhed:
S. Sjørring, der er medlem af INQUAs regionalgruppe
for SV-Skandinavien, var arrangør af INQUAs
feltsymposium i Danmark, 26.9.-1.10. 1986.
A. Berthelsen og M. Houmark-Nielsen, der var
henholdsvis formand og sekretær af Working Group
on Glacial Tectonics under INQUA indtil 5.10.1986,
var arrangør af et WGGT feltsympsium på Møn 1.-
6.10.
Publikationer:
Unlii, T, Stendal, H.: Divrigi Bolgesi Demir yataklarinin
element Korelasyonu ve jeokimyasi; Orta Anadolut-
Tiirkiye. Geochemistry and element correlation
ofiron deposits in The Divrigi Region, Central
Anatolia, Turkey. Jeoloji Miihendisligi Vol. 28,
s. 5-19, Ankara, Tyrkiet 1986.
Andersen, M.C., Pulvertaft, T.C.R.: Occurrences of
anorthositic rocks in the reworked Archaean basement
in the Umanak area, central West Greenland.
Rapp. Grønlands geol. Unders. 129, s. 1-18, København
1986.
Berthelsen, A.; Crustal accretion of the Baltic Shield —
a review. Terra Cognita Vol. 6, No. 3, s. 338, Cambridge,
England 1986.
Korhonen, H., Luosto, U., Fliih, E., Behrens, K.,
Hirschleber, H.: The polar profile. Terra Cognita
Vol. 6, No. 3, s. 339, Cambridge, England 1986.
—, Guggisberg, B.: Seismic evidence for Precambrian
plate tectonics? Terra Cognita Vol. 6, Nr. 3, s. 339,
Cambridge, England 1986.
—, Fliih, E.: Teconic evolution and crustal structure in
Denmark and southwest Sweden. Proceedings of
the third workshop on the European Geptraverse
(EGT) Project, R. Freeman, St. Mueller, P. Giese,
s. 41-51, Strasbourg 1986.
—, Marker, M.: 1.9-1.8 Ga old strike-slip megashears
in the Baltic Shield, and th eir plate tectonic implications.
Tectonotphysics Vol. 128, No. 3/4, s. 163-
81, Elsevier, Holland 1986.
—, Marker, M.: Tectonics of the Kola collision suture
and adjacent Archaean and Early proterozic terrains
in the northeastern region of the Bal tic Shield.
Tectonophysics Vol. 126, No. 1, s. 31-55, Elsevier,
Holland 1986.
Clemmensen, L.B.: Storm-generated eolian sand shadows
andtheir sedimentary structures, Vejers
Strand, Denmark. Journal of Sedimetary Petrology
56,4, s. 520-27, USA 1986.
Clemmesen, L.B.: Complex star dunes in the Permo-
Triassic Hopeman Sandstone, Scotland. Desert Sediments
: Ancient and Modern. Abstracts, L.E.
Frostick, I. Reid (eds), s. 7, London 1986.
Eldholm, O., Thiede,J., Schonharting, G.: Formation
ofthe Norwegian Sea. (From the Leg 104shipboard
scientific party). Nature Vol. 319, s. 360-61, London
1986.
Hageskov, B., Pedersen, S.: The petrology of a metamorphosed
netveined acid-basic intrusion from the
Østfold area, Southeast Norway. Precambrian Research
32, s. 317-41, Amsterdam 1986.
Jakobsen, U.H., Steenfelt, A.; Malm i Nordgrønland.
Varv 1, s. 18-23, København 1986.
Kriiger, J., Sjørring, S.: Det nordsjællandske landskab.
Danmark. Nordsjælland, Godfred Hartmann,
Johannes Kriiger, Steen Sjørring, Bernt
Løjtnant.
—, Sjørring, S.: Det nordjyske landskab fra istiden til i
dag. Danmark. Nordjylland, Hans Lyngby Jepsen,
Johannes Kriiger, Steen Sjørring, Bernt Løjtnant.
København 1986.
Marker, M.: Early Proterozoic (c.2000-1900Ma) crustal
structure of the northeastern Baltic Shield: tectonic
division and tectogenesis. Norges geologiske
undersøkelse Bulletin 403, s. 55-74, Trondheim
1985.
Møller, C., Schonharting, G., Hirschleber, H.: Eugeno-
S: From the North German Basin to the Baltic
Shield. Terra Cognita Vol.6, Nr.3, s. 340, Strassburg
1986.
Pedersen, G.K.: Changes in the bivalve assemblage of
an earlyJurassic mudstone sequence. (The Fjerritslev
Formation in the Gassum 1 well, Denmark). Pa864
Universitetets årbog 1986
laeogeogr., Palaeoclimatol., Palaeoecol. 53, s. 139-
68, Amsterdam 1986.
Postma, D.: MN-enrichment in sediments by the reaction
between dissolved Fe(II) and Mn-oxides. Geochemistry
of the Earth Surface and processes of mineral
formation. Abstracs volume, R. Rodriquez, P.
Fenoll Hach-Ali (eds), s. 145-46, Granada, Spanien
1986.
Pulvertaft, T.C.R.: Th e development of thin thrust
sheets and basement-cover sandwiches in the southern
part of the Rinkian belt, Umanak district,
West Greenland. Developments in Greenland geology,
F. Kalsbeek, W. S. Watt, (eds), s. 75-87, København
1986.
—; Den 1800 Ma Rinkiske orogeneses gennemgribende
overprægning i det arkæiske grundfjeld i Umanakområdet,
V-Grønland. 17e Nordiska Geologmotet
1986-Abstracts, 17'" Nordiska Geologmotet, s. 153,
Helsingfors 1986.
Sjørring, S.: Rav-en anmeldelse. VARV 3, s. 99, København
1986.
Thybo, H.; An alhorithm for fast time-domain computation
of one-dimensional synthetic vertical seismic
profiles. Geophysical Prospecting 34, s. 833-44,
Oxford 1986.
Lars Clemmensen
2. Institut for historisk Geologi og Palæontologi
samt Geologisk Studiesal
Historie:
Institut for historisk Geologi og Palæontologi blev oprettet
1. september 1967 ved opdelingen af Universitetets
mineralogisk-geologiske Institut og Mineralogisk
Museum. Den første bestyrer var professor Tove Birkelund,
og staben inkluderede 5 amanuenser, 5 lektorer
og 4 ikke-videnskabelige medarbejdere. Den geologiske
Studiesal kom også under instituttets regie. Instituttet
blev oprindeligt huset i Universitetets mineralogisk-
geologiske Institut i Øster Voldgade 5-7. I februar
1968 fik en del af instituttet overdraget midlertidige
lokaler i Øster Voldgade 10 komplekset, område
VI; den mikropalæontologiske afdeling forblev dog i
Øster Voldgade 5 afventende ombygning af område
III i Øster Voldgade 10, hvor hele instituttet skulle
endeligt placeres. I 1973 var kælderen her færdig, og
mikropalæontologisk laboratorium flyttede ind. I
1976 afsluttedes ombygningen, og instituttet opnåede
en samlet placering. Instituttet har annuum fælles
med de tre andre institutter under Geologisk Centralinstitut.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 15.
Professorer: T. Birkelund {Vi år; død), V. Poulsen.
Docent: H. J. Hansen.
Lektorer: U.Asgaard, M. Bjerreskov, N. Bonde,
R. G. Bromley, B. Buchardt Larsen, E. Håkansson,
N. O.Jørgensen, N. Noe-Nygaard.
Seniorstipendiat: S. Stouge (I/2 år).
Forskningsstipendiat: C. Heinberg {V2 år).
Kandidatstipendiater; P. Frykman {V/2 md.), J. Richter
[V2 år), A. Thorshøj Nielsen (11 mdr.).
Projektmedarbejdere: Akademiingeniør, stud.lic.
Tommy Cederberg, cand.scient. Claus Koch
Clausen.
TAP: Antal årsværk: 6,3.
J.Aagaard, H. Egelund, I.Juul, E. Møller-Hansen,
J. Fuglsang Nielsen.
Projektmedarbejdere; B. Warming, Lena Troelsen (4
mdr.).
Ekstern lektor: K. Raunsgaard Pedersen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde omfatter hovedsagelig
studiet af fossile dyr og planter og de bjergarter der
helt eller delvist opbygges af disse. Der har været øget
interesse for samenhængen mellem palæontologiske
studier og den almindelige geologiske udvikling de seneste
år, hvilket har resulteret i at instituttet særligt
har fremmet geokemiske og isotopgeologiske metoder,
der, sammen med de palæontologiske, danner mulighed
for at nå til mere omfattende synteser på en række
områder. Men også andre forskningsfelter af betydning
for instituttets samlede forskningsprofil inddrages.
Da fossile organismers økologi ofte er vanskelig at
udlede, beskæftiger en del af instituttets forskning sig
med studier over nulevende organismers økologi og de
tolkninger, man ad den vej kan udsige om fossile organismer.
Ligesom dette felt danner et bindeled til biologi,
knytter instituttets forskning via geoarkæologiske
udgravninger af organisk materiale stærke bånd til arkæologien.
Instituttet lægger iøvrigt vægt på biostratigrafisk
forskning (af betydning bl.a. for aldersbestemmelse)
og på større regionalgeologiske projekter, hvor
palæontologiske og stratigrafiske data sammen med
aflejringernes dannelsesbetingelser giver mulighed for
nyvurderinger af vigtighed for analyse af større sedimentbassiner,
ofte af direkte eller indirekte betydning
for oliegeologisk forskning. Yderligere indgår kalksedimentologiske
undersøgelser og isotopundersøgelser
i en række projekter, ligesom en del af disse undersøgelser
indgår i energiforskningsprojekter sammen
med palynologiske undersøgelser m.m.
/. Palæontologiske og biostratigrafiske undersøgelser
1.1 I forbindelse med den fortsatte bearbejdelse af øvre
kambriske-nedre ordoviciske trilobiter fra NewDet
naturvidenskabelige Fakultet 865
foundland med henblik på zoneinddeling og korrelation
med Skandinavien, er en række FORTRAN programmer
udviklet og testet for nærmere analyse af
New Foundland faunaerne. Traditionelle studier vanskeliggøres
af et ufuldstændigt bevaret typemateriale
(V. Poulsen).
1.2 En stratigrafisk undersøgelse af nedre-mellem ordoviciske
aflejringer i Canada og Skandinavien er fortsat.
Projektet er baseret på relevante profiler i østlige
Canada, Sverige og Danmark. Der søges etableret en
zonering, der kan anvendes til korrelation mellem
Nordamerika (inkl. Grønland) og Skandinavien.
Vanskeligheder involverer provinsialisme, samt større
sedimentationsafbrydelser, hvis omfang ikke helt
kendes. Zoneringerne kan relateres til samtidige havstigninger
og -sænkninger, hvilket kan være en hjælp
til indirekte korrelation (S. Stouge).
1.3 Første del af morfologiske og ultrastrukturelle
analyser af toradede ordoviciske graptoliters flydestrukturer
er afsluttet, manuskript i trykken. Yderligere
undersøgelser er fortsat til belysning af graptoliternes
vækst samt til forståelse af deres palæoøkologi
(M. Bjerreskov).
1.4 Stratigrafiske og palæontologiske undersøgelser
over ammoniter fra øvre jura og nedre kridt fra Grønland,
den danske undergrund og den norske kontinentalsokkel
er fortsat. Af særlig interesse er nye borekernedateringer
fra kimmeridgien-oxfordien grænsen og
fra valanginien-hauterivien grænsen. Undersøgelserne
er bragt til afslutning i samarbejde med Dr. Callomon
(England) (T. Birkelund, død).
1.5 I samarbejde med Dr. C.Patterson, London, er
studiet af de ældste torskeformer fortsat baseret på
materiale fra nedre danien i Vestgrønland og øvre paleocæn
i Nordjylland (N. Bonde).
2. Aktuopalæontologi og bioturbation
2.1 Der er foretaget fortsatte indsamlinger af Plio-
Pleistocæne brachiopoder på Rhodos, ligesom studiet
af recente brachiopoders kolonisation på udlagte marmorblokke
samme sted er fortsat.
2.2 Desuden er fortsat studiet af recente spatangoide
søpindsvin og deres relation til sedimentet (Øresund,
Kattegat og det Toniske Hav) (med in situ eksperimenter
på sidstnævnte lokalitet) i samarbejde med
R. Bromley (orlov) og Margit Jensen (Zool. Mus.).
2.3 Afsluttet in situ studier af den gravende musling
Solecurtus strigilatus i det loniske Flav, samt fossile
spor af den samme på Rhodos med R. Bromley (orlov)
(U. Asgaard).
2.4 Undersøgelserne af den recente bryozofauna ved
Floridas østkyst er afsluttet, og 2 manuskripter (i samarbejde
med Dr. J. E. Winston, New York) er afsendt
til trykning (E. Håkansson).
3. Palæoøkologi og menneskets udviklingshistorie
3.1 Forholdet mellem de stabile kulstofisotoper i ældre
Stenalders jagtvildt undersøges. 12C/13C forholdet
i knoglekollagenet hos f.eks. kronhjort afspejler isotopforholdene
i det gennemsnitlige fødeindtag. Resultatet
af disse analyser synes at afspejle en lukning af
skoven i sen Atlantisk tid med deraf følgende regnskovseflekt.
Desuden er studiet af den faunistiske og
kulturelle evolutionære udvikling fra Maglemosetid til
sen Ertebølletid (ca. 3500 år) i et midtsjællandsk aflejringsbassin
fortsat (N. Noe-Nygaard).
3.2 Et licentiatprojekt med titlen »En palæoøkologisk
og taphonomisk undersøgelse af et subfossilt
knoglemateriale fra Djursland baseret på naturvidenskabelige
metoder« er tilendebragt. Herunder er de histologiske
undersøgelser af fiskekollagen samt de palæoøkologiske
studier af fiskefaunaen blevet afsluttet.
I øjeblikket er pattedyrmaterialet under bearbejdelse,
blandt andet med henblik på at belyse en neolitisk boplads'
fødeøkonomi, der er baseret både på jagt og
husdyrhold (J. Richter).
3.3 Undersøgelser over sen-paleocæne fisk fra moleret
ved Limfjorden er fortsat, og i forbindelse med et
projekt vedrørende menneskets slælgtskabsforhold og
udviklingshistorie (i samarbejde med professor
B. Wood og A. Chamberlain, Liverpool) har arts-/underartsproblemerne
været særligt analyseret, idet en
afklaring heraf har direkte konsekvenser for klassifikationen
af »erectus«-formerne, samt for alderen af arten
H. sapiens (et manuskript herom er under udarbejdelse)
(N. Bonde).
4. Kridt-tertiær grænsen og skrivekridtfaunaen
I forbindelse med den livlige internationale debat om
masseuddøen omkring kridt-tertiær grænsen er undersøgelser
over denne grænse af en langt større detaljeringsgrad
end tidligere blevet udført af en række af
instituttets medarbejdere.
4.1 Studier over kridt-tertiær grænsen i Danmark,
samt diverse udenlandske forekomster er fortsat, idet
der anvendes et meget bredt spektrum af metoder rækkende
fra sporstofler, palæomagnetik, stabile isotoper,
palynologi, samt kalkskallede fossiler. Desuden er en
revision af discorbide foraminiferers klassifikation og
strukturer i gang (H. J. Hansen).
4.2 På basis af detaljerede indsamlinger af fossile
muslinger fra skrivekridt i Danmark, England, Frankrig
og Belgien søges faunaudviklingen i øvre kridt be866
Universitetets årbog 1986
lyst på »community« niveau. Undersøgelsen sigter
bl.a. på at belyse, hvad der skete på økosystemniveau
ved overgangen kridt/tertiær (C. Heinberg).
5. Regionalgeologi i Nordgrønland og Skandinavien
5.1 Studiet af de biologiske og kvartærgeologiske forhold
ved Kilen i Nordgrønland er afsluttet. I et færdiggjort
manuskript (i samarbejde med T. Birkelund
(død), C. Heinberg, S.S.Pedersen samt C. Hjort,
Lund og P.Mølgaard, Farmaceutisk Højskole). Manuskriptet
rummer desuden detaljerede sedimentologiske,
biostratigrafiske og strukturgeologiske resultater
i Wandel Hav strike-slip Mobile Belt. Arbejdet
med de sen-palaeozoiske aflejringers stratigrafi og sedimentologi
(i samarbejde med L. Stemmerik) nærmer
sig afslutning, og et manuskript (i samarbejde
med A.Boyd, USA) om den ældre tertiære flora fra
Thyra 0 Formationen er næsten tilendebragt (E. Håkansson).
5.2 For kortlægningsafdelingen og kulbrintesektionen
på Grønlands geologiske Undersøgelse er der fortsat
foretaget bestemmelser af nordgrønlandske ordoviciske
og silure graptoliter. Undersøgelsesresultatet
anvendes ved den stratigrafiske beskrivelse og korrelation
af de nordgrønlandske palæozoiske sedimenter,
dels til brug ved analyser af de indlejrende bjergarter.
Endvidere indgår resultaterne i en større systematisk
beskrivelse af de nordgrønlandske graptoliter
(M. Bjerreskov).
5.3 I forbindelse med en taxonomisk revision af trilobitfaunaen
i den nedre ordoviciske Komstadkalk
(»Orthoceratitkalk«) i Skåne — Bornholm området er
det indledende præparationsarbejde af det indsamlede
materiale udført. Desuden er der foretaget feltarbejde
i det sydøstlige Skåne, samt i Slemmestad (Oslo
området) med henblik på indsamling af supplerende
trilobitmateriale. Det nyindsamlede materiale er ligeledes
præpareret og præliminært identificeret. En
egentlig taxonomisk revision af udvalgte trilobitslægter
er indledt (A. Thorshøj Nielsen).
5.4 Undersøgelser af den fennoskandiske randzone er
fortsat i samarbejde med F. Surlyk (GGU) med det
formål at afklare den sedimentære og faunistiske udvikling
langs denne overordnede tektoniske struktur,
hvortil kommer en vurdering af kulbrintepotentialet i
zonen, som strækker sig fra Skåne over Bornholm til
Polen (N. Noe-Nygaard).
5.5 Et licentiatprojekt vedrørende »Glaciale, proglaciale
og postglaciale sedimentationsforhold i
Midt- og Østsjælland: Undersøgelser foretaget i forbindelse
med naturgasledningen« er videreført (J.
Miller).
6. Karbonat- og evaporita/lejringers genese
En lang række boreprofiler i den øvre kridt-nedre tertiære
skrivekridtsekvens undersøges med henblik på
fordelingen af grundstoflerne Mg, Sr, Mn, ilt- og kulstofisotoper,
samt indholdet af karbonat. På grundlag
af grundstoffernes stratrigrafiske fordeling etableres
en kemostratigrafi, hvorved det er muligt at korrelere
skrivekridtsekvenserne i de danske skrivekridtbassiner.
Skrivekridtets diagenese under påvirkning af dyb
begravelse belyses ved scanning elektron mikroskopi
samt fordelingen af ilt- og kultstofisotoperne. Forekomsten
af dolomit i bryozokalken fra Fakse Kalkbrud
er fortsat blevet undersøgt petrografisk og geokemisk
med henblik på dens dannelse og sendiagenetiske
potentiale (N. O. Jørgensen).
7. Ilt- og kulstof-isotopundersøgelser
Undersøgelser over stabile isotoper indgår i en række
af ovennævnte projekter, samt i nogle af instituttets
energiforskningsprojekter. Yderligere skal nævnes;
7.1 Analyser af den kambriske skandinaviske alunskifers
geokemi (i samarbejde med AMOCO) fortsættes
til udløb forår 1988.
7.2 Desuden er stabil isotop undersøgelser af nordgrønlandske
moderbjergarter udført i samarbejde
med Grønlands geologiske Undersøgelse.
7.3 Endvidere er foretaget en sammenkøring af isotopgeokemi
og analyser af botanisk mikropalæontologiske
miljøer (palynofacies) i samarbejde med konsulentfirmaet
Palydat (B. Buchardt Larsen).
8. Energiforskningsprojekter
8.1 Undersøgelserne af kulstofisotopsammensætningen
af moderbjergarter, olier og methan fra danske aflejringer
i projekt EFP-83 er afsluttet vinter 1986. I
samarbejde med T. Laier, Danmarks geologiske Undersøgelse
fortsætter vurderingen af geokemisk overfladeprospektering
(EFP). Endvidere udføres bassinmodellering
for danske aflejringer med henblik på kulbrintepotentiale
i et EFP-projekt ledet af Danmarks
geologiske Undersøgelse (B. Buchardt Larsen, T. Cederberg).
8.2 Baseret på dybhavskerner fra Ocean Drilling Program
Leg 105: Bafiin Bugten og Labrador Havet er
som et licentiatprojekt analyser i gang af stabil-isotopforhold
og organisk geokemi. Variationen i carbon- og
hydrogenisotopsammensætningen af kerogen sættes i
forhold til mængde, type og modenhed af det organiske
materiale, samt til de diagenetiske processer i sedimentsøjlen.
Herunder undersøges også porevandets
geokemi med henblik på isotopforholdet af oxygen og
hydrogen (T. Cederberg).
Del naturvidenskabelige Fakultet 867
8.3 Arbejdet på EFP-85 projektet: Biostratigrafisk
inddeling af nedre palæozoiske bjergarter er fortsat
som et licentiatprojekt. Hovedvægten er lagt på den
biostratigrafiske zonering af acritarcher i Slagelse-l
boringen. En modenhedsanalyse er blevet foretaget på
den øvre kambriske alunskifer i Sydsverige for at vurdere
områdets forskellige thermale historier. Desuden
er der arbejdet med at automatisere palynofacies analyse
på billedanalysator-anlægget i samarbejde med
Jens Morten Hansen (Forskningssekretariatet)
(C. K. Clausen).
Redaktionsvirksomhed:
V. Poulsen er redaktør af tidsskriftet 'Varv' og medlem
af styrelsen for tidsskriftet 'Lethaia'. H. J. Hansen
er redaktør af 'Bulletin of the Geologicai Society of
Denmark' samt medlem af Editorial Bord ved 'Allan
Hancock Foundation' og 'Journal of Foraminiferal
Research', New York. R. G. Bromley er Associate Editor
ved 'Cretaceous Research'. Yderligere har N. Bonde
(i samarbejde med J. Hoffmeyer og H. Stangerup)
været redaktør for bind 2 af'Naturens historiefortællere
- Udviklingsideens historie' (Gad), og N. Noe-Nygaard
er redaktør af symposiebindet 'Communal
Land Mammal Hunting and Butchering' (UISPP
World Archaeological Congress 1986). Merete Bjerreskov
har været medredaktør ved udgivelse af hefte i
Bull. Geol. Soc. Denmark fra Tredie internationale
Graptolitkonference i Danmark (1985).
Gæster:
Følgende forskere har opholdt sig ved instituttet gennem
længere tid: Dr. A. Boyd, USA, Dr. S. Revets,
Bruxelles, E. El Shafy, Egypten, Dr. E. Kolstrup,
Danmark, Dr. E. Maagaard, Danmark, Dr. Vemming
Hansen, Danmark.
Arbejde inden for kollegiale organer:
V. Poulsen er formand for Eethaia-styrelsen og medlem
af »The Precambrian-Cambrian Boundary
Working Group« og »The Cambrian Working
Group«.
Merete Bjerreskov er vicepræsident for »Graptolite
Working Group of the International Palaeontological
Association«.
B. Buchardt Larsen er medlem af Det faglige
Landsudvalg for de naturvidenskabelige Uddannelser
(FLUNA).
N. Noe-Nygaard er medlem afThe Executive Committee
of ICAZ ogsubcommission medlem aflNQUA
Subcommission for Bone Modification (Center for
Study of Early Man — Texas Tech. Univ.).
Rejser og gæsteforelæsninger:
M. Bjerreskov har i Australien i tilknytning til møde
og ekskursion afholdt af »Silurian Subcommission of
Stratigraphy« holdt foredrag over den silure graptolitstratigrafi
i Nordgrønland.
T. Cederberg har deltaget i et møde i Texas i forbindelse
med deltagelse i Ocean Drilling Program Leg
105.
N. Bonde har været inviteret til symposium i primatfylogeni
i New York og har holdt foredrag om fylogenetiske
analyser og klassifikationen af »Homo erectus
«.
E. Håkansson har i forbindelse med deltagelse i
IBA 7th International Conference i Bellingham, WA,
USA holdt foredrag over Nordgrønlands geologi, og
har desuden foretaget en længere indsamlingsrejse i
USA og Canada med henblik på bryozoer.
S. Stouge har efter invitation af det Italienske
Forskningsråd. Rom, holdt en gæsteforelæsning over
den nedre ordoviciske biostratigrafi i Skandinavien og
det østlige Canada.
Publikationer:
Asgaard, U.: Paedomorphosis in brachiopods: response
to stressful environments? Biostratigraphie
du Paleozoique 4, s. 43-46, Brest, Frankrig 1986.
Bromley, R.G., Ekdale, A.A.: Flint and fabric in the
European chalk. The scientific study of flint and
chert, G. de G. Sieveking, M. B. Hart (eds), s. 71-
82, Cambridge 1986.
—, Ekdale, A.A.: Composite ichnofabrics and tiering of
burrows. Geological Magazine 123, s. 59-65, London
1986.
Bromley, R., Asgaard, U.: Solecurtus strigillatus: a
jet-Propelled bivalve. Unitas Malacologica ninth
internationalmalacological congress, abstracts, D.
Heppell, s. 13, Edinburgh 1986.
D'Alessandro, A., Bromley, R.G.: Trace Fossils in
Pleistocene sandy deposits from Gravina area southern
Italy. Rivista Ital. Paleont. Strat. 92, s. 67-
102, Milano 1986.
Ekdale, A.A., Bromley, R.G.: Ichnologic indicators of
anoxic conditions in paleoenvironmental studies.
International sedimentological Congress, Abstracts
12, s. 93, Carberra, Australien 1986.
—, Harlick, A.J., Bromley, R.G.: Ichnologic controls of
chertification in marine limestones. International
sedimentological Congress, Abstracts 12, s. 93,
Canberra, Australien 1986.
Hansen, H.J., Gwozdz, R., Bromley, R.G., Rasmussen,
K.L., Vogensen, E.W., Pedersen, K.R.: Cretaceous-
tertiary Boundary Spherules from Denmark,
New Zealand and Spain. Bull. Geol. Soc. Denmark
35, s. 75-82, København 1986.
—, Gwozdz, R., Rasmussen, K.L., Hansen, J.M.,
Bromley, R.G.: The diachronous c/t plankton extinction
in the danish basin. Lecture notes in earth
sciences, vol 8: Global Bio-events, O. Walliser
(ed.), s. 381-84, Berlin/Heidelberg 1986.
868 Universitetets årbog 1986
Poulsen, V., Rose-Hansen, J., Springer, N.: Geostatistik.
København 1986, 211 s.
Valdemar Poulsen
3. Institut for Mineralogi
Historie:
Institut for Mineralogi blev oprettet i 1967 ved deling
af Universitetets mineralogisk-geologiske Institut og
Mineralogisk Museum. Instituttet var fra starten placeret
i det nuværende Geologiske Museums bygning
og fik først sit nuværende område ved overflytningen
til Østervoldgade-komplekset i 1982.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 6,3.
Professor: Harry Micheelsen.
Lektorer: Niels Hansen (lektor emeritus), Aage Jensen,
Ole Jørgensen (på orlov 2/3 af året), Erik Leonardsen,
Emil Makovicky, Jørn Rønsbo.
Seniorstipendiat: Holger Lindgreen.
TAP: Antal årsværk: 2,2.
John Fløng, Una Koester, Tove Poulsen.
Aflønnet af Grønlands geologiske Undersøgelse: Sido
Riess.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er studiet af mineraler,
dvs. de i den non-biologiske natur forekommende kemiske
forbindelser. Forskningen omfatter mineralernes
strukturer og systematik, deres forekomst og deres
egenskaber. Metodisk spænder arbejdet fra teoretiske
overvejelser og beregninger, over eksperimentelt laboratoriearbejde,
til udvikling af målemetoder og indsamling
af materiale. Gennem sine undersøgelsesmaterialer,
metodik, og mål er det mineralogiske studium
tæt forbundet med og vigtig for almen geologi, petrologi,
malmgeologi, gemmologi, geokemi såvel som for
faststoffysik, kemi og materials science.
1. Mineralers struktur og systematik
1.1 Arbejdet inden for den krystalkemiske klassifikation
af komplexe sulfider er fortsat med undersøgelsen
af videre mineral- og syntetiske grupper. For første
gang har man forsøgt at give een klassifikationsoversigt
over alle kendte grupper af komplexe Sulfider, især
i form af homologe serier. De komplexe sulfider af As,
Sb og Bi representerer vigtige malme, genetisk og
praktisk vigtige mindre mineralkomponenter såvel
som potentielt vigtige ionledere, optiske materialer og
halvledere for fremtidens teknologi (E. Makovicky).
1.2 Den strukturelle og mineralogiske undersøgelse af
komplex sulfid Pb-As-Gu med moduleret krystalstruktur,
len'genbachit, blev genoptaget (E. Makovicky,
E. Leonardsen).
1.3 I samarbejde med S. Karup-Møller (Institut for
Mineralindustri, DTH) fortsættes undersøgelser af
det komplexe sulfidmineral tetraedrits faseforhold,
krystallografi og kemiske substitution med en række
grundstofler (Fe, Zn, Cd, Hg, Bi, As, Go, Ni, Mn, Sn,
Ga, Ge og især Te). Dette mineral er en vigtig malm
for kobber og for en række mere sjældne elementer.
1.4 Bestemmelse af mineralet vitusits krystalstruktur
fortsættes i samarbejde med L. Ungaretti, universitetet
i Pavia (J. Rønsbo).
1.5 I samarbejde med E. Krogh-Andersen, Odense
Universitet, er krystalstrukturen for et nyt Sr-Al-F mineral,
akumenit, fra Ivigtut, SW Grønland afsluttet og
vil blive publiceret i 1987 (E. Leonardsen).
1.6 Som dansk medlem af den Internationale Mineralogiske
Associations kommission for nye mineraler
er H. Micheelsen ansvarlig for evalueringen af nye og
ændrede mineral-definitioner. På institutplan er dette
arbejde uddelegeret til instittuttets medarbejdere med
specialviden inden for de enkelte mineralgrupper. I
1986 har der været foretaget 69 evalueringer af nye mineraler
(Aa.Jensen, O.Jørgensen, E. Makovicky,
H. Micheelsen, J. Rønsbo).
2. Mineralers forekomst
2.1 U ndersøgelserne af de grønlandske forekomster af
lapis lazuli, sodalit og cancrinit er fortsat. Sammen
med Peter Appel (GGU) foretages en mineralogisk og
gemmologisk undersøgelse af den iridescerende orthoamfibol
(anthophyllit-gedrit) fra Nuuk området der
nu markedsføres som smykkesten under handelsbetegnelsen
nuummit (Aa.Jensen).
2.2 Som et led i studiet af differentiationen i gange er
der foretaget mikrosondeanalyser af Fe-Ti oxiderne,
feldspaterne, chlorit og glimmer i et profil på tværs af
Bjergebakkegangen på Bornholm, suppleret med et
tilsvarende studium af malm-mineralerne fra Koster
gangsværmen i Vestsverige. Resultaterne er vanskelige
at fortolke, ligesom det har vist sig at være vanskeligt
at fortolke variationerne i den totale kemiske sammensætning,
på grund af ret omfattende deuteriske
omdannelser. Derfor er undersøgelserne udvidede til
også at omfatte sporeelementanalyser, af såvel prøverne
fra selve gangen som af den omgivende granit
(Aa. Jensen).
2.3 I projektet omhandlende sjældne jordarters
(REE) rige mineraler, er undersøgelsen af REE-beriDet
naturvidenskabelige Fakultet 869
gelsen i apatiter fra peralkaline bjergarter fortsat, bl.a.
i samarbejde med J. F. Beaux, Paris. Undersøgelserne
af Ilimaussaq intrusionens øverste sekvens viser tilstedeværelsen
af flere generationer af apatiter. Den ældste
generation, der er regelmæssig zonar og dannet
samtidigt med de tidligt krystalliserede hovedmineraler,
viser en regelmæssig sammensætningsvariation
fra apatit mod lessingit (Ca2+ + p5+ = REE3+ +
Si4+). I de mest alkaline bjergarter er der sket en omfattende
omdannelse af den primære apatit. Denne
proces fører imod dannelse af uregelmæssigt zonare
korn og stabilisering af REE-fattig apatit. Tilstedeværelsen
af REE- og Na-rige tilvækstzoner på de uregelmæssig
zonare korn, samt enkelte korn med tilsvarende
sammensætning, koexisterende med akmit, arfvedsonit
og rinkit, viser at der på sent tidspunkt i magmaudviklinen
igen kan stabiliseres apatit med et højt
REE-indhold. Si-indholdet i disse apatiter er lavt og
en væsentlig del af REE-berigelsen kan forklares ved
substitutionen 2Ca2+ = Na+ + RE,+ (J. Rønsbo).
2.4 I samarbejde med A. K. Pedersen, Geologisk Museum,
er undersøgelsen af Ti-oxider fra Disko, Grønland,
afsluttet og afhandlingen er indsendt til publicering.
De mineralkemiske undersøgelser viser, at der, i
dette extremt reducerende miljø, er dannet Ti-oxider,
der indeholder væsentlige mængder af trivalente kationer.
Følgende tre typer er identificeret:
1) Ti3+-førende blå oxider, der sammensætningsmæssig
svarer til de experimentelt fremstillede Magneli
faser Tin02n.i, 4^n^9,
2) Ti3+ og Al-holdige orangefarvede faser, hvis
sammensætning er tæt ved AlTi3+Ti34+07,
3) Grå Al-holdige faser, der sandsynligvis repræsenterer
en homolog serie med formlen Al2.x(Ti4+
05
(Fe, Mg)o,5) Ti'VaCW,.
2.5 I samarbejde med Y. Moélo (Orléans) og S. Karup-
Møller (Lyngby) er der blevet afsluttet undersøgelser
af forekomster afkomplexe sulfider i Roche-Balue,
Frankrig, (indsendt til publicering), i to amerikanske
lokaliteter såvel i minen Långdal i Boliden-distriktet,
Sverige (E. Makovicky).
2.6 I samarbejde med Sveinn Jacobsen, Naturhistorisk
Museum, Reykjavik, Island, er der indledt en
røntgenografisk beskrivelse af samtlige mineraler fundet
på Island. Publikation beregnet i 1988-9 (E. Leonardsen).
3. Mineralers egenskaber
3.1 Veksellagsmineralernes omdannelse under lerstensdiagenesen
i moderbjergarter for olie og gas undersøges
i udvalgte Øvrejurassiske lersten fra danske
forekomster. Ændringerne i lermineralstruktur under
omdannelsen af smektitlag til illitlag vil blive brugt i
en evaluering af lermineraler som modenhedsparametre,
samt i en vurdering af mængder og tidspunkter for
vandafgivelse fra leret og hermed af denne vandafgivelses
betydning for oliemigrationen.
Efter analyse af de foreliggende prøvedata i foråret
86 blev et antal supplerende prøver udtaget i maj
1986, dels i Oljedirektoratet i Stavanger og dels på
Danmarks geologiske Undersøgelse. Efter kemisk forbehandling
blev disse prøver analyseret med røntgendiffraktion
i efteråret 1986. Undersøgelsen er støttet af
SNE (H. Lindgreen).
3.2 I mikrokemisk laboratorium blev arbejdet fortsat
med udvikling af analysemetoder til kemisk analyse af
mineraler og bjergarter. Projektet omfatter beskrivelse
af de mikrokemiske analysemetoder. Hidtil er publiceret
11 monografier, 1 bog og to artikler. Under udarbejdelse
er metoder til bestemmelse af aluminium
som oxinat i spektrofotometret og af sjældne jordarter
med high-performance liquid chromatography. Projektet
er støttet af Carlsbergfondet, Kraks legat og
SNF (N.Hansen).
3.3 Et EF-projekt over platinmetallernes geokemi
blev afsluttet i sin første fase. Formålet med projektet
er at bestemme platinmetallernes opførsel i mineralsystemer
med pyrit, pyrrhotit, chalkopyrit og pentlandit
ved 500oC, 900oC (og 300oC) og således at bidrage til
forståelsen af de Pt-metalkoncentrerende processer i
deres naturlige forekomster. Denne forståelse vil resultere
i bedre rekognoscerings- og mineralbearbejdelsesmetoder
for disse vigtige råstoffer (E. Makovicky
i samarbejde med M. Makovicky og J. Rose-
Hansen, Institut for Petrologi).
3.4 I det langsigtede projekt med udvikling af konoskopiske
metoder inden for krystaloptiken, er der i
årets løb foretaget målinger til kontrol af teorierne for
optisk eenaxede krystaller. Herunder har det vist sig,
at de tilnærmede metoders resultater afhænger af polarisatorernes
orientering, medens de præcise metoder
- de egentlige passage metoder — er uafhængige af instrumentelle
faktorer. Formålet med projektet er muliggøreisen
af mere pålidelig mineralbestemmelse i
bjergartsmikroskopien (H. Micheelsen).
3.5 I samarbejde med I. Thuesen, Inst. for nærorientalisk
Archeologi, blev mineralogiske og kemiske undersøgelser
af mesopotamisk keramik fra Tel Razuk,
Irak, afsluttet (E. Makovicky).
3.6 I samarbejde med Prof. B.J. Skinner, Yale University,
USA, blev påbegyndt studium af malmmineraler
fra Zn-Mn malmforekomster Franklin Furnace
og Sterling Hill, New Jersey, USA. Undersøgelserne
koncentrerer sig omkring kemiske, variationer og afblandningsprocesser
i franklinit og kemiske, samt
strukturelle betingelser for ultravioletfluorescensen af
870 Universitetets årbog 1986
willemit (Z^SiC^), som indikatorer for malmets metamorfose
og omdannelsesprocesser (E. Makovicky).
Anden virksomhed:
Instituttet forestår driften af laboratorier for røntgendiffraktion,
elektronmikrosonde, lysbrydningsbestemmelse,
mikrokemisk analyse og optisk goniometri,
som benyttes af medarbejdere ved Geologisk Centralinstitut,
Grønlands geologiske Undersøgelse,
Danmarks geologiske Undersøgelse og Danmarks tekniske
Højskole.
Arbejde inden for videnskabelige organer:
Aa.Jensen er medlem af IMA's Commission on Gem
Materials.
O.Jørgensen er Danmarks repræsentant i IMA's
Commission on Crystal Growth.
E. Makovicky er medlem af IMA's Commission on
Physics of Minerals og IMA's ad hoc Committee on
Sulphosalts. Endvidere er han medlem af ad hoc Subcommittee
for the Nomenclature of Inorganic Structure
Types of the International Union of Crystallography.
H. Micheelsen er medlem af IMA's Commission on
New Minerals and Mineral Names.
J. Rønsbo er medlem af IMA's Commission on Mineral
Data and Classification.
Arbejde inden for kollegiale organer:
Aa.Jensen er medlem af Centralinstitutbestyrelsen
for Geologisk Central Institut.
E. Leonardsen er medlem af fakultetets EDB-udvalg.
E. Makovicky er bestyrer for Institut for Minerallogi
samt medlem af Centralinstitutbestyrelsen for Geologisk
Centralinstitut.
H. Micheelsen er medlem af Geologisk Studienævn
samt Licentiatudvalget.
J. Rønsbo er medlem afCentralinstituttets apparatudvalg.
Rejser og gæsteforelæsninger:
I foråret 1986 var E. Makovicky på 4 måneders studieophold
ved Department of Geology and Geophysics,
Yale University, USA. Endvidere har han holdt foredrag
ved U.S. Geologicai Survey, Reston, Virginia.
J. Rønsbo og E. Makovicky har deltaget med posters
og foredrag i »14th General Meeting of the International
Mineralogicai Association«, 12-19 juli 1986 i
Stanford, USA. Som led i international samarbejde,
J. Rønsbo besøgte i oktober 1986 Laboratoire de Petrologie,
Université P. et M. Curie, Paris.
H. Lindgreen har deltaget i »3rd Conference on
Petroleum Geology of NW Europe« i London i oktober
1986 med foredrag.
Publikationer:
Makovicky, E., Nørrestam, R.: The crystal structure
of jaskolskiite. CuxPb2+x(Sb,Bi)2.xS5(x=0,2), a
member of the meneghinite bomologous series.
Zeitschrift fur Kristallographie 171, s. 179-94,
Miinchen 1985.
Makovicky, E., Mumme, W.G.: The crystal structure
of izoklakeite Pb^i 3Sb20.4Bi19.5Ag12Cu2.9Feo7Si)4.
The kobellite homologous Series and its derivatives.
Neues Jahrbuch Miner.Abh. 153, s. 121-45,
Stuttgart 1986.
- ; Symmetrology of art: coloured and generalized
symmetries. Journal for Computers and Mathematics
with Applications Vol. 12B, Nos. 3/4, s. 949-80,
Oxford 1986.
—, Karup-Møller, S.: New data on giessenite from the
Bjørkåsen sulfide deposit at Otoften, Northern Norway.
Canadian Mineralogist Vol. 24, s. 21-25, Toronto
1986.
—, Zakrzewski, M.A.: Izoklakeite from Vena, Sweden,
and the kobellite homologous series. Canadian Mineralogist
Vol. 24, s. 7-18, Toronto 1986.
Cyclically twinned sulphosalt structures and their
approximate analogues. Zeitschrift fur Kristallographie
173, s. 1-23, Miinchen 1985.
Makovicky, M., Makovicky, E., Rose-Hansen, J.: Experimental
studies on the solubility and distribution
of platinum group elements in base-metal sulphides
in platinum deposits. Metallogeny of basic
and ultrabasic rocks. Proceedings of the conference
"Metallogeny of basis and ultrabasis rocks", M. J.
Gallagher, R. A. Ixer, C. R. Neary, H. M. Prichard
(ed.), s. 415-25, Edinburgh 1986 .
Micheelsen, H.: Applied Crystal Optics, Part One.
København 1986, 115 s.
Applied Crystal Optics Part Two. København
1986, 125 s.
Emil Makovicky
4. Institut for Petrologi
Historie:
Institut for Petrologi er, som omtalt i Årbog 1984, oprettet
i 1967 ved en opdeling afdet hidtidige Mineralogisk-
geologiske Institut. Siden 1983 har instituttet været
placeret i Østervold 10 kompleksets område VI.
Lokaleforhold m.v.:
Som led i de besparelser, som blev pålagt fakultetet i
1986, er der truffet beslutning om lukning af instituttets
spektrallaboratorium. Det er i løbet af 1986 blevet
forsøgt at finde mulighed for en videreførsel af laboratoriet
ved hjælp af eksterne midler, men uden held.
Det naturvidenskabelige Fakultet 871
Laboratoriet vil derfor blive lukket med udgangen af
1986. Derved nedlægges det eneste spektrallaboratorium
der findes ved de geologiske institutter i Danmark.
Iltisotoplaboratoriets fluorinationslinie, der har
været lukket af arbejdstilsynet i næsten to år, er blevet
genåbnet i begyndelsen af året efter at arbejdstilsynet
har godkendt de foretagne forbedringer af bl.a. ventilationsanlæg
og destruktionskolonne. Laboratoriet er
under genindkøring og forventes i fuld drift i 1987.
Neutronaktivieringsanalyse-laboratoriet er som led
i en samarbejdsaftale blevet udbygget med en germanium-
og en planar-detektor med computer kontrol.
For Geologisk Centralinstitut er i 1986 bl.a. blevet udført
analyser på sedimenter af Tertiær og Kridt alder,
og vulkanske bjergarter fra Italien og Kamchatka.
I 1986 blev Centralinstituttets EDB-kapacitet øget
gennem bevilling af RU A-midler. Hermed fulgte et
behov for instruktion af medarbejdere og specialestuderende
i brugen af PC'erne og programmel. Instituttet
har foreløbig for en periode af to år fritaget lektor
O. Larsen for driften af Isotoplaboratoriet med henblik
på videreuddannelse i EDB, herunder digital billedbehandling.
O. Larsen har afholdt korte instruktionskurser
i brug af PC'er og af tekstbehandlingsprogrammel.
Der er udarbejdet et antal brugermanualer.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8.
Professor: H. Sørensen.
Afdelingsleder, lektor: J. Rose-Hansen.
Lektorer: J. Bailey, H. Bollingberg, C. K. Brooks, O.
Larsen, H. P Zeck.
Adjunkt: P. M. Holm.
Nordisk stipendiat: Kirsten Hansen.
Energiforskningslønnet stipendiat: Jørgen Jensenius.
Niels Bohr Stipendiat: Jens Konnerup-Madsen.
Statsstipendiater: Stephanos Kilias (Thessaloniki),
Mortada Moured El Aref (Cairo).
TAP: Antal årsværk: 3,5.
Lilian Andresen, Jytte Meyer, Birthe Møller, Gitte
Sjørring, Inge Vestergaard, Peter Venslev.
Aflønnet af Grønlands geologiske Undersøgelse: Peder
Blom, John Lind.
Projektlønnet: Poul V. Andersen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed falder inden for fagområderne
mineralogi, petrologi, geokemi og isotopgeologi
og behandler især magmabjergarter og metamorfoserede
bjergarter. Derudover har medarbejdere
ved instituttet beskæftiget sig med bl.a. miljøgeokemiske
undersøgelser og geostatistisk behandling af specielt
geokemiske data.
Formålet med forskningsindsatsen er at frembringe
ny viden om vigtige bjergarters forekomstmåde og
dannelse, samt at yde bidrag til forståelsen af de geologiske
processer, der er årsag til dannelsen af specielt
magmabjergarter og metamorfe bjergarter. En række
af forskningsprojekterne vedrører derudover emner af
økonomisk-geologisk og miljø-geologisk interesse, og
det er et særkende for en del af instituttets forskningsvirksomhed,
at grundvidenskab og anvendelsen
af forskningsvirksomhed søges integreret. Blandt andet
i lys af dette finansieres flere forskningsprojekter af
EF's råstofforskningsprogram og af energiministeriets
forskningsbevilling.
Instituttets forskning er i overvejende grad baseret
på feltundersøgelser, især i Grønland, Sverige og Norge,
men også i Danmark, Italien, Frankrig, m.fl. steder.
Feltarbejdet består i kortlægning og opmåling af
de undersøgte geologiske formationer, i tolkning af
feltiagttagelserne og i prøvetagning.
Moderne petrologisk og geokemisk forskning er baseret
på adgangen til at fa udført et meget stort antal
kemiske analyser af de indsamlede prøver af bjergarter
og af disses mineraler. Analyserne omfatter såvel
hovedgrundstoffer og sporgrundstoffer, som bestemmelse
af isotopforhold. Bearbejdelsen af de store datamængder
kræver omfattende EDB-behandling kombineret
med eksperimentelle undersøgelser af de pågældende
systemer. Tolkningen sker iøvrigt med anvendelse
af klassiske petrografiske metoder, først og
fremmest med anvendelse af polarisationsmikroskopet.
Dette er metoder, som i stigende grad er ved at
vinde indpas i materialeforskningen.
Ved instituttet er indrettet laboratorier for fremstilling
af tyndslib af mineraler og bjergarter, mineralseparation,
petrografisk analyse, kemisk analyse ved
røntgenfluorescens-, spektral- og neutronaktivieringsmetoder,
analyse af væske-gas-indeslutninger i mineraler,
eksperimentel petrologi og massespektrometrisk
bestemmelse af isotopforhold. Som nævnt i afsnit 2 ophører
anvendelsen af spektralanalyse med udgangen
af 1986.
Samspillet mellem den fluide fase og jordskorpens
og den øvre kappes bjergarter er et centralt tema i meget
af forskningen ved instituttet og er en del af et af de
to hovedforskningsmiljøer ved Geologisk Centralinstitut:
Skorpe-kappe-systemet og lithosfærens dynamik
og udvikling. Forskningsområdet gas-væske-indeslutningsstudier
og relateret termodynamik er blevet Geologisk
Centralinstituts mærkesag for 1988 som led i
den i foråret 1986 gennemførte faglige planlægning
1987-1993.
De til instituttet knyttede specialestuderende udfører
i videst muligt omfang deres specialestudier i direkte
tilknytning til de løbende forskninsprojekter.
Den forskning der foregår ved instituttet vil i det følgende
blive beskrevet under overskrifterne magmabjergarternes
petrologi og geokemi, de metamorfe
bjergarters petrologi og geokemi, eksperimentel petrologi,
studiet af væske-gas-indeslutninger, isotopgeologi
og miljøundersøgelser.
872 Universitetets årbog 1986
1. Magmabjergarternes petrologi og geokemi
Magmabjergarter opstår ved størkning af smeltemasser,
magmaer, der er dannet i dybder fra ca. 15 til mere
end 200 km under jordoverfladen. Størkningen kan
ske i forbindelse med vulkanske processer på jordoverfladen
under dannelse af lavaer og andre vulkanske
bjergarter. På større dyb kan smeltemasserne trænge
ind i, intrudere, de eksisterende bjergarter under dannelse
af intrusioner.
1.1 Alkaline bjergarter
En væsentlig del af instituttets forskning inden for
magmapetrologien har igennem en årrække haft alkaline
bjergarter som et hovedemne. Det er først og fremmest
studiet af forekomster af alkaline bjergarter i
Sydgrønland og i Østgrønland, der har bragt instituttet
i frontlinien inden for dette felt. Denne forskning er
i de senere år udvidet til at omfatte forekomster i Italien
og Frankrig, og der er planer om at anvende de indvundne
erfaringer ved igangsætning af nye undersøgelser
i bl.a. Norge og på nogle af Stillehavets vulkanøer.
1.1.1 Undersøgelser i Narssaq-området
Medarbejdere ved instituttet, samt specialestuderende,
har gennem en årrække foretaget undersøgelser i
Narssaq-området i Sydgrønland i et samarbejde med
medarbejdere ved Grønlands geologiske Undersøgelse,
Risø og udenlandske kolleger, bl.a. i Sovjetunionen
og Frankrig.
Undersøgelserne har været centreret omkring 111-
maussaq-intrusionen, men omfatter desuden studier
af Narssaq-intrusionen og Narssaq-områdets miljøgeokemi.
IHmaussaq-intrusionen er dannet for ca. 1150 millioner
år siden og er en del af en vulkansk provins, som
på den daværende jordoverflade må antages at have
mindet meget om de vulkanfelter, som i dag kan iagttages
i de østafrikanske riftdale. IHmaussaq-intrusionen
er dannet ved at smeltemasser (magmaer) er blevet
opfanget ca. 2 km under den daværende jordoverflade,
måske i en vulkans »rodzone«, hvor de er størknet
under et stærkt og uigennemtrængeligt tag (den
overliggende jordskorpe), som har forhindret magmaets
indhold af flygtige grundstoffer i at undvige. Resultatet
af dette er, at intrusionen opbygges af særprægede
bjergarter, som er usædvanlig rige på sjældne
grundstoffer som f.eks. beryllium, lithium, tin, niob,
zirkonium, uran og thorium, samt flygtige grundstoffer
som f.eks. fluor og chlor. Bjergarterne er rige på
sjældne mineraler, hvoraf en del kun kendes fra dette
ene område. Der er til nu påvist ca. 200 forskellige mineraler
i området. Undersøgelserne har først og fremmest
været rettet imod at udrede bjergarternes dannelsesforhold,
samt mod undersøgelser af mineralforekomster
med interessante indhold af f.eks. beryllium,
lanthanoider og uran. Den mest kendte af disse forekomster
er uranforekomsten på Kvanefjeld. Der er
lagt særlig vægt på at belyse den fluide fases sammensætning
og betydning.
Af arbejder udført i 1985 kan nævnes;
1.1.1.1 Et flerårigt geokemisk projekt, som er rettet
mod en kvantitativ geokemisk analyse af intrusionen,
er blevet fortsat. Formålet er at opstille et totalt »geokemisk
budget« for intrusionen. Der foretages analyse
af hoved- og sporelementer på bjergarterne og disses
separerede mineraler (J. Bailey, J. Rose-Hansen,
H. Sørensen). Undersøgelser af isotopforhold er planlagt,
men endnu ikke påbegyndt,
1.1.1.2 En undersøgelse af dannelsen af lag i en del af
Ilimaussaq-intrusionens bjergarter i forbindelse med
afholdelsen af en NATO Advanced research Workshop
i Sydgrønland i august 1986. H.Sørensen var
medlem af organisations-komiteen og stod for den
praktiske gennemførelse af feltundersøgelserne og det
tilknyttede symposium. En afhandling er færdiggjort i
samarbejde med Lotte Melchior Larsen, GGU, til en
sammenfattende symposiepublikation. Mange magmabjergarter
har udviklet en lagdeling der umiddelbart
synes at være identisk med den lagdeling, der findes
i sedimenter, og som er dannet ved sedimentation
af korn efter størrelse og massefylde. Lagdeling udviklet
i magmabjergarten kakortokit, der findes i den sydlige
del af Ilfmaussaq-intrusionen, blev af N. V. Ussing
i 1912 i en klassisk afhandling tolket som et resultat
af en sådan sedimentation af krystaller i et magma.
Undersøgelser af specielt de fysiske egenskaber af
magmaer har imidlertid i de seneste år fremkaldt tvivl
om betydningen af sedimentation ved dannelsen af lag
i magmabjergarter. Mange økonomisk vigtige mineraler
findes som lag i magmabjergarter og lagdelingen
giver iøvrigt betydningsfulde oplysninger om magmabjergarters
størkningsproces. Dette er baggrunden
for afholdelsen af den internationale workshop i Grønland.
Den i forbindelse hermed foretagne undersøgelse
af lagdelingen i kakortokit har vist, at en dannelse
ved sedimentation er mulig, men tilsvarende lagdeling
i andre intrusioner kan ikke forklares ved sedimentation.
Der er derfor grund til at antage, at lagdelingen
er fremkommet ved trinvis krystallisation af et lagdelt
magma.
1.1.1.3 Arbejdet i Narssaq-intrusionen, der indgår i
et licentiatprojekt, har været indstillet i 1986, idet den
pågældende har søgt orlov fra sit stipendium. Der henvises
til Årbog 1985.
I.1.2 Kryohten ved I vigtut
Et flerårtigt petrologisk og geokemisk projekt, som er
rettet mod en kvantitativ geokemisk analyse af Ivigtut-
graniten og den ledsagende kryolitforekomst er
blevet fortsat. Graniten tilhører den senprækambriske
Det naturvidenskabelige Fakultet 873
Gardar alkaline magmatiske provins i Sydgrønland og
dens geokemi angiver en dannelse ved fraktionering af
et basisk magma (J. Bailey).
1.1.3 Alkaline bjergarter i Italien
Studiet af K-rige mafiske vulkaniter og tilknyttede
granitiske bjergarter i Centralitalien er fortsat. Sammen
med bjergarter som feks. de diamantførende
kimberliter, der blandt andet kendes fra Sydafrika og
Sibirien, er de K-rige basaltiske bjergartstyper i Italien
formodentlig et udtryk for en ekstrem udvikling af
jordens kappe. P. M. Holm undersøger i samarbejde
med J. Konnerup-Madsen og fem specialestuderende
aspekter af denne tertiære til nutidige magmatiske aktivitet
med moderne geokemiske og isotopgeokemiske
metoder. Undersøgelserne er baseret på feltarbejde i
Italien i området nord for Rom og på Elba.
Blandt delprojekterne kan nævnes undersøgelsen af
fragmenter af kappemateriale bragt op til jordens
overflade af en basaltisk lava; et strontium- og iltisotopstudium
af basal tiske bjergarter med henblik på at
karakterisere de reservoirer, som har haft indflydelse
på deres dannelse; samt studiet af tre forekomster af
granitiske bjergarter, hvis dannelse synes nært knyttet
til de basaltiske bjergarter.
1.1.4 Alkaline bjergarter på oceanøer i Stillehavet
I 1985 blev det besluttet at udsende en international
ekspedition til en række forekomster af alkaline bjergarter
i Stillehavet, først og fremmest i fransk Polynesien
med hovedindsatsen rettet mod en række øer i Marquesas-
øgruppen. Formålet er at sammenligne forekomster
af alkaline bjergarter i et oceanisk miljø med
forekomster af tilsvarende bjergarter i kontinentale
miljøer, som f.eks. Ilimaussaq-komplekset i Sydgrønland
og bjergarter fra Oslo-området. De oceaniske forekomster
viser de »rene« petrologiske og geokemiske
udviklingslinier, idet man her kan se bort fra kontaminering
forårsaget af skorpemateriale. Det skulle derved
blive muligt at studere en række basale petrologiske
problemstillinger ved sammenligninger mellem
forekomster i oceaniske og kontinentale miljøer og ved
inddragelse af den ekspertise, som den internationalt
sammensatte forskergruppe tilsammen repræsenterer.
Det sovjetiske videnskabsakademi har stillet forskningsskibet
»Akademik Boris Petrov« til rådighed i
perioden januar til april 1988 og har indbudt professor
H. Sørensen til at være videnskabelig koordinator for
ekspeditionen. Denne ledes af professor L. N. Kogarko,
Moskva, og professor R. Brousse, Paris medvirker
som ekspert i planlægningsgruppen. H. Sørensen har i
1986 på møder i Cambridge, Paris, Narssarssuaq og
København drøftet planlægningen med kolleger fra
USSR, Frankrig, UK og USA. Ved udgangen af 1986
foreligger program og sejlplan for ekspeditionen.
Carlsbergfondet har bevilget midler, der har muligejort
H. Sørensens deltagelse i planlægningsarbejdet i
1986 (H.Sørensen).
1.1.5 Det i 1985 omtalte samarbejdsprojekt med professorerne
R. Brousse og B. Bonin, Université-Paris-
Sud har stort set ligget stille i 1986, når bortses fra afslutningen
af den geologiske kortlægning af forekomster
af alkaligraniter i Bonifatu-området i det nordlige
Corsica, der indgår i et specialestudium ved Københavns
Universitet. Anders Thyge Johansens rejse og
feltarbejde i 1986 blev finansieret af undervisningsministeriet
og af det franske ministerium for forskning og
uddannelse, H. Sørensens tilsynsrejse af sidstnævnte.
1.1.6.1 U ndersøgelsen af eruptivgange knyttet til riftzonen
i Osloområdet i Norge er blevet afsluttet og en
undersøgelse af hornfelser og magmabjergarter i samme
område er blevet fortsat (H. Bollingberg).
1.1.6.2 Det i 1985 annoncerede samarbejdsprojekt
med universitetet i Oslo rettet mod udforskningen af
Oslo-områdets vulkanske og plutoniske bjergarter er
ikke blevet realiseret i 1986, men står stadig højt på
ønskelisten (H. Sørensen m.fl.).
1.2 Magmabjergarter i Østgrønland
Medarbejdere og specialestuderende ved instituttet
har siden 1972 deltaget i et udbygget internationalt
samarbejde rettet mod udforskningen af den tertiære
magmaprovins og andre forekomster af alkaline bjergarter
i Østgrønland. Dette arbejde har fra dansk side
hovedsagelig været finansieret af bevillinger fra SNF
og har været koordineret af C. K. Brooks. Udforskningen
er sket i et snævert samarbejde med petrologer fra
Canada, UK og USA.
Studiet af magmabjergarter i området omkring
Kangerdlugssuaq er bl.a. interessant på grund af de
oplysninger de giver om de tidligste faser af Nordatlantens
dannelse for 55 millioner år siden, samt på
grund af forekomster af økonomisk vigtige mineraler.
1.2.1 C. K. Brooks genoptog sin stilling ved Institut
for Petrologi den 1. juli efter 3/2 års ophold som professor
ved University of Papua New Guinea og rejste
umiddelbart efter hjemkomsten til Grønland, hvor
han tilbragte to måneder i området omkring Ammasalik
og 500 km nord derfor som medlem af en ekspedition
udsendt afGrønlands geologiske Undersøgelse og
med hovedformålet at undersøge området for nye
malmforekomster. Der blev fundet flere lovende lokaliteter,
og arbejdet bliver nu videreført af et canadisk
mineselskab, hvad angår ædle metaller, og af GGU
selv, hvad angår smykkestens- og industrimineralforekomster.
Der blev iøvrigt opdaget en ny og interessant
intrusion, som ligger uden for det område, hvor disse
bjergarter tidligere er blevet kendt. Dette arbejde er et
bidrag til det tidligere arbejde i Østgrønland.
874 Universitetets årbog 1986
1.2.2 Den geokemiske og isotopgeologiske undersøgelse
af Kangerdlugssuaq-områdets magmapetrologi
er fortsat. Delprojekter med hovedvægt på isotopundersøgelser
er omtalt i et afsnit om isotopgeologi. 1
årets løb er en undersøgelse af Kærven Syenitkompleksets
mineralkemi og geokemi blevet afsluttet, og resultaterne
er under offentliggørelse. Dette arbejde har
sammen med isotopundersøgelser af samme kompleks
afdækket, at Kærvenintrusionen har en central placering
for forståelsen af den magmatiske udvikling i
Kangerdlugssuaqområdet, idet dens bjergarter synes
at indeholde informationerom den tidligste magmatiske
udvikling i området i tertiærtiden. Et opfølgende
feltarbejde i sommeren 1986 med det hovedformål at
kortlægge komplekset blev finansieret af SNF. Feltresultaterne
har først og fremmest bekræftet den komplekse
natur af intrusionen og givet et bedre grundlag
for tolkningen af de geokemiske resultater (P. M.
Holm, N. -O. Prægel).
1.2.3 Licentiatprojektet, der havde som formål at udrede
den geologiske hævningshistorie af de krystalline
bjergarter i Scoresby Sund området efter den kaledoniske
foldning blev afsluttet i foråret 1986 (Kirsten
Hansen).
1.3 Kalk-alkahne vulkanske bjergarter fra Kurilerne
og Kamchatka
En petrologisk undersøgelse af vulkaniter af kridt til
recent alder fra Kurilerne og Kamchatka og de foretagne
mineralkemiske, geokemiske og isotopgeokemiske
undersøgelser har bekræftet, at lavtryks-fraktionering
har ført til dannelse afsmelter afdacit og andesit.
De petrologiske variationer på tværs aførækken og indeslutninger
af anorthositiske og dioritiske xenoliter i
lavaerne undersøges (i samarbejde med Ole Larsen og
professor T. I. Frolova, Moskva) (J. Bailey).
1.4 Troodos Projektet, Cypern
Projektet, der studerer opbygningen af oceanbundens
jordskorpe gennem dybdeboringer i Troodos-massivet
på Cypern, som er et stykke opskudt oceanbund, er
fortsat. Under C. K. Brooks' orlov er den danske del af
projektet blevet varetaget af lektor G. Schonharting,
Institut for almen Geologi. Et specialestudium knyttet
til instituttet er afsluttet. En publikation er udkommet,
og en afhandling foreligger i manuskript.
2. De Metamorfe bjergarters petrologi og geokemi
Fagområdet omfatter studiet af kemiske, mineralogiske
og strukturelle ændringer i bjergarter under indflydelse
af ændringer i det fysiske og kemiske miljø.
Det har et naturligt overlap med fagområderne sedimentologi
(lavgradig metamorfose-diagenese), strukturel
geologi (fabric-analyse og mikroskopisk deformationsanalyse),
magmatisk petrologi (høj-gradig
metamorfose-anatexis) og malmgeologi (interaktionen
mellem bjergarter og den fluide fase - hydrotermale
malmdannelser). Følgelig foregår de metamorfe
rekrystallisationsprocesser ved meget varierende temperaturer
og tryk og i vidt forskellige dele af jordkloden.
Lav-gradig metamorfose og diagenese foregår
ved meget lave temperaturer og tryk (100-300oC, 500-
1500 atmosfærer), mens rekrystalliserings-processer i
peridotiter, som udgør Jordens Kappe, foregår i fra 50
til 500 km's dybde ved 1000-2000oC og 10.000-100.000
atmosfærers tryk.
2.1 Metamorfe og metasomatiske processer - reaktioner
mellem bjergarter og den fluide fase, massebalance-undersøgelser
2.1.1 Interaktioner mellem basalt og havvand: spilit
dannelsen
Undersøgelserne har i 1986 været koncentreret på en
serie spiliter fra Dalsland Suprakrustal-gruppen i Sverige,
der består af metamorfoserede sedimenter og vulkanske
bjergarter. Spilit-Formationen i denne serie
består af basalter som har reageret med havvand under
deres ekstrusion på havbunden, og senere har gennemgået
en regional metamorfose ved 200-300oC. Ved
denne fluid/rock interaktion er det magmatiske glas
og den magmatiske mineralogi blevet erstattet med et
metamorft mineralselskab hvori chlorit, albit, epidot
og aktinolit dominerer. Ikke alene mineralogien men
også kemien i de på denne måde opståede spiliter er
forskellig fra udgangsbjergarten. I indeværende år er
udviklingen af Rb-Sr isotop-systemet i disse bjergarter
og i de forskellige mineralfaser blevet undersøgt. Det
har vist sig at det er muligt at fastlægge det præcise
tidspunkt for bjergarternes rekrystallisering: 990 ± 10
millioner år siden. Den benyttede radiometriske dateringsmetode
benytter sig af henfald afK Rb til 87Sr, det
såkaldte radiogene Sr. Ved præcise massespektrometriske
målinger af de producerede mængder radiogent
dannet Sr i bjergarter og mineraler lår man et mål for,
hvor længe systemet har produceret radiogent Sr og
derved for dets alder. Undersøgelserne er gennemført i
samarbejde med Det isotopgeologiske Forskningsinstitut
ved universitetet i Miinster, Vesttyskland og finansieres
af Statens naturvidenskabelige Forskningsråd
(H. P. Zeck).
2.1.2 Interaktioner mellem gabbroiske bjergarter og en
metamorffluid fase - masse balance-undersøgelser
Den kemiske sammensætning af en serie gabbroiske
bjergarter er sammenlignet med kemien af deres metamorfoserede
equivalenter, og sammenholdt med
den mineralogiske udvikling i bjergartsserien. I nogle
år har H. P. Zeck studeret de kemiske effekter af sådanne
overgange og resultaterne er blevet publiceret i
en række afhandlinger. Disse undersøgelser af rekrystalliseringsprocessers
kemiske balance er af stor interesse
for forståelse af dannelse af hydrotermale
Det naturvidenskabelige Fakultet 875
maimforekomster og den mere generelle udvikling af
metamorfe bjergartskomplekser. De forudgående undersøgelser
har ført til den erkendelse, at opstilling af
en mere præcis kemisk balance-model er betinget af
tilstedeværelse af præcise oplysninger om volumeneffekten
af den pågældende metamorfe overgang. I 1986
er der udført præcise beregninger som har resulteret i
en tilfredsstilende model til at forklare disse volumen
ændringer og til at gøre rede for den indflydelse de har
på de metasomatiske processer. Resultaterne er nedfældet
i et manuskript (H. P. Zeck).
2.2 Anatolien projektet - Ophiolit obduktion og dertil
knyttet bjergarts-opsmeltning i den Nedre Skorpe, det
Alpine Bælte, Tyrkiet
Projektet beskæftiger sig med et område i det østlige
centrale Anatolien. Det omfatter et obdukteret ophiolit-
kompleks som er tektonisk interkaleret med Mesozoiske
karbonat-bjergarter. Komplekset intruderes af
en serie plutoniske bjergarter, som har kontaktmetamorfoseret
deres sidesten og induceret en omfattende
hydrotermal aktivitet, som sættes i forbindelse med en
økonomisk vigtig jernmalmsforekomst (magnetit/hematit).
Isotop-geologiske undersøgelser af både K'Rb/8bSr/
87Sr og i80/160 systemer i disse bjergarter forventes at
give oplysninger om de geokemiske reservoirer som
har været involveret i tilblivelsen af områdets komplicerede
geologiske forhold, når resultaterne er blevet
underkastet en nærmere granskning. En mindre del af
det ved feltkampagnen i 1985 indsamlede materiale er
blevet analyseret i instituttets isotoplaboratorium. Arbejdet
har været fokuseret på ,!'Rb/86Sr/87Sr systemet i
de intrusive granitiske bjergarter. Det har vist sig, at
bjergartskomplekset er uforventet inhomogent og er
opbygget af i det mindste to separate magma pulser.
Intrusionsalderen for hele komplekset henhører til det
øvre Nedre-Kridt, en tidsperiode i jordklodens udvikling,
hvori blandt andet bjergarterne som danner
Møns Klint og klinterne ved Dover er blevet til. Forholdet
af Strontium isotoperne 87Sr/86Sr indicerer, at
de magmatiske smelter, som har givet ophav til de granitiske
bjergarter, stammer fra opsmeltning af den
Nedre Skorpe som i området på det tidspunkt har ligget
på 50-90 km dybde. Resultaterne af disse teoretiske
overvejelser er blevet nedfældet i 2 manuskripter.
Projektet gennemføres i samarbejde med den Tyrkiske
geologiske Undersøgelse, og støttes finansielt af de
Tyrkiske myndigheder og Det naturvidenskabelige
Forskningsråd (H. P. Zeck).
2.3 Peridotit komplekser og den orogene evolution i de
Betiske Cordillerer, S. Spanien
Projektet indledtes i sommeren 1986. Det omfatter et
studium af nogle peridotit-legemer i Syd-Spanien og
disses geologiske placering i dette alpine orogen. Peridotit
er en bjergart som opbygger den Øvre Kappe,
den del af jordkloden som ligger under skorpen, som
er de øverste 40-50 km afjordkloden. At vi finder disse
bjergarter blottet ved den nuværende overflade er
vidnesbyrd om de indgribende tektoniske bevægelser,
som har været aktive ved den alpine orogenese, den
fase af globale bjergartskæde-dannelse, som blandt
andet har givet ophav til Alperne og Himalayakæderne,
og altså også de Betiske Cordillerer i Syd Spanien.
De peridotitiske bjergarter er trængt diapirisk op
fra den øvre Kappe som en meget varm krystal-
»grød«. Efter deres indtrængen er materialet helt
krystalliseret og har opvarmet de bjergarts-komplekser
det trængte ind i. Det har resulteret i, at disse
bjergarter er blevet metamorfoseret, rekrystalliseret
under dannelse af nye mineraler og bjergartsstrukturer.
Projektet fokuserer på et studium af den interne
struktur og mineralogi af peridotiterne og den metamorfe
evolution af de tilstødende bjergarter. Det er
hensigten at foretage en regional sammenligning mellem
den temperatur/tryk udvikling i de forskellige dele
af denne orogene kæde. En nogenlunde kvantificeret
evaluering af disse forhold vil være af særdeles
stor betydning for forståelsen af den orogene proces i
de Betiske Cordillerer. Fra spansk side har en række
videnskabelige medarbejdere fra universitetet i Granada
været involveret i projektet, samt nogle licentiatstuderende.
Fra dansk side deltager H. P. Zeck, og
to specialestuderende har udført feltarbejde. Projekter
finansieres af NATO og Det spanske Forskningsråd.
2.4 Dals lands geologi - geologisk kartering og geologisk
syntese
Projektets formål er at klarlægge den geologiske udvikling
af det prækambriske grundfjeld i det nordlige
Dalsland, Syd-Sverige, ud fra detaljerede geologiske
feltundersøgelser suppleret med laboratorieundersøgelser.
Tidligere undersøgelser har fastslået, at områdets
nuværende geologi er formgivet i perioden fra for
ca. 1800 til 850 millioner år siden ved dannelse af magmatiske
sedimentære og metamorfe bjergarter, mens
området har gennemgået forskellige faser af intens deformation,
foldning og knusning.
Ca. 20 specialestuderende deltager og har deltaget i
projektet. Væsentlige dele af undersøgelserne er i et
fremskredent stadium. Kompilering af resultaterne
foregår, og det geologiske kort over området sammentegnes.
I 1986 er udført feltundersøgelser af den ældste
suprakrustalserie i Tøsse området, og H. P. Zeck har
ydet bidrag til Sveriges geologiska Undersoknings
rapport Ah 13 om Alvborgs Låns malme, industrielle
mineraler og dets generelle geologiske opbygning. Arbejdet
udføres i samarbejde med Sveriges geologiska
Undersokning som også støtter projektet finansielt.
Yderligere støtte ydes af Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd og Københavns Universitet (H. P.
Zeck).
876 Universitetets årbog 1986
2.5 Eklogitter og granatpyroxenitter i Vestnorge
Studiet af eklogitter og pyroxenitter, bjergarter der er
dannet under ekstremt høje tryk, kan være et hjælpemiddel
til at tolke geologiske processer dybt i jordskorpen
eller i den øvre kappe. Et af de bedste områder i
verden til at studere disse bjergarter er vestkysten af
Norge, hvor allerede P. Eskola beskrev dem (1921).
Emnet er blevet stærkt aktualiseret gennem »Griflin
gruppen«s arbejde i de seneste år.
Eklogitter og pyroxenitter består af kun to hovedmineraler:
granat og pyroxen.
Der består den mulighed, at eklogitterne er dannet
dybt i jordskorpen, medens pyroxenitterne stammer
fra jordens kappe.
Der er hidtil ikke foretaget mange sporelement-analyser
af mineralerne i disse bjergarter. Undersøgelsen
af sporelement-fordelingen mellem sameksisterende
granat og klinopyroxen er blevet fortsat i 1986.
Studiet af de regionale KD gradienter (fordelingskoefficienter)
for om muligt at kalibrere dem mod gradienter
bestemt ved hjælp af hovedelementer (Mg/Fe),
samt studiet af sporelementerne som middel til at finde
nye metoder til at bestemme dannelsestemperatur
eller alternativt at kontrollere tidligere bestemmelser
udført ved andre metoder, nåede ikke at blive afsluttet
p.g.a. laboratoriets lukning 31.12.1986 (Haldis Bollingberg).
3. Veske-gas-indeslutninger i mineraler
Undersøgelser af væske-gas-indeslutninger foretages
med henblik på oplysninger om tryk, temperatur og
kemisk sammensætning af den geologiske fluide fase,
der har medvirket i den endelige udformning af en
lang række bjergarter. Ud over mindre service-betonede
undersøgelser foretaget i forbindelse med andre
projekter ved Geologisk Centralinstitut har undersøgelser
af væske-gas-indeslutninger været en væsentlig
del af følgende projekter:
3.1 Kulbrinter i jordens skorpe og øvre kappe. Undersøgelserne
har været rettet mod mineraler fra fragmenter
af jordens øvre kappe, bragt op til overfladen
med lavaer, mod mineraler fra ældre dele af oceanskorpen,
skudt op over kontinentområder i forbindelse
med storskala skorpebevægelser, samt mod mineraler
fra IHmaussaqbjergartskomplekset i syd Grønland.
Interessen har især været knyttet til en mulig uorganisk
dannelse af kulbrinter. Undersøgelserne har
blandt andet omfattet analyse af stabile isotoper i mineraler
og væske-gas-indeslutninger og gasanalyser af
enkelt-indeslutninger ved hjælp af Raman spektroskopi.
Undersøgelserne viser, at kulbrinte-gasser kun
dannes under meget sjældent forekommende, stærkt
reducerende forhold og ved temperaturer mellem 300°
og ca. 500oC. Undersøgelserne har endvidere vist, at
reaktionskinetiske faktorer spiller en væsentlig større
rolle ved sådanne temperaturer end hidtil antaget.
Undersøgelserne foretages i samarbejde med Centre
de Recherches Pétrographiques et Géochemiques
(CRPG) og Centre de Recherche sur la Géologie de
l'Uranium (CREGU), Nancy, Frankrig, og Utrecht
Universitet, Flolland (Jens Konnerup-Madsen, John
Rose-Hansen).
3.2 Væske-gas indeslutninger og malmforekomster.
Undersøgelser af væske-gas indeslutninger til bestemmelse
af dannelsesbetingelserne af malmforekomster
er foretaget i forbindelse med følgende projekter:
3.2.1 Den metamorfoserede Marmorilik Fe-Pb-Zn forekomst
i vest Grønland. Undersøgelserne har vist, at
malmforekomsten efter sin oprindelige dannelse har
været udsat for tryk på ca. 2.5 kbar og temperaturer
omkring 350° til 450oC. I forbindelse med denne metamorfose
skete en remobilisering af dele af malmlegemet
i nærvær af meget saltholdige vandige opløsninger
mættede med CO2-CH4 gasser. Markante forskelle i
CCVCH^forholdet har kunnet relateres til graden af
deformation af malmen, således at stærkt deformerede
partier er præget af høje CH^koncentrationer. Undersøgelserne
har muliggjort en mere detaljeret beskrivelse
af den fluide fases karakter under metamorfosen
og remobiliseringen af dele af malmlegemet (J.
Konnerup-Madsen).
3.2.2 Undersøgelser af scheelit ( Wolfram) forekomster
og tilknyttede guld og Pb-Zn mineraliseringer i
den servomakedonske zone, Chalkidiki halvøen, Grækenland.
Undersøgelserne sigter mod en regional undersøgelse
af de geologiske fluide faser, der var knyttet
til dannelsen af gruppen af mineraliseringer som helhed.
Resultaterne, der er baseret på undersøgelser af
både væske-gas-indeslutninger og stabile isotoper i
mineraler, har vist, at malmene er dannet fra forskellige
typer af opløsninger, men generelt ved temperaturer
omkring 300oC og tryk på mellem 1 og 2 kbar. Opløsningerne
kan karakteriseres som blandinger af forholdsvis
saltholdige vandige opløsninger og CCVdominerede
gasser. Undersøgelserne udføres i samarbejde
med Institute ofGeology and Mineral Exploration,
Athen, Grækenland (Stipendiat Stephanos Kilias;
vejledere Jens Konnerup-Madsen, John Rose-
Hansen).
3.2.3 Undersøgelser af stratiforme og stratabundne
sulfid- og oxid-malmforekomster i Sinai området, Ægypten.
Undersøgelserne er netop påbegyndt, men tilstedeværelsen
af kulbrinter og saltholdige vandige opløsninger
i forbindelse med malmdannelsen er allerede
påvist ved hjælp af væske-gas-indeslutninger i tilknyttede
mineraler (Stipendiat Dr. Mortada Moured
El Aref, Jens Konnerup-Madsen, John Rose-
Hansen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 877
3.2.4 Undersøgelser af væske-gas-indeslutninger i
kryolit-forekomsten og de tilknyttede granittyper ved
Ivigtut, syd Grønland, er fortsat. Undersøgelserne viser
en udvikling i fluid-fasens sammensætning fra meget
CCVrige sammensætninger til rent H2O parallelt
med udviklingen af selve kryolit-forekomsten, samt at
forekomsten er dannet på et sent stadium i udviklingen
af bjergarterne under tryk og temperaturer på ca.
1 kbar og 400° til 200° (Jens Konnerup-Madsen).
3.2.5 Dannelsesbetingelserne for kobber-porfyrmineraliseringer
i Grækenland. De foreløbige resultater
har bl.a. vist, at det græske materiale ikke viser tegn på
kogning, samt at saliniteterne er lavere end man normalt
har påvist ved porfyrmineraliseringer (J. Konnerup-
Madsen, J. Rose-Hansen i samarbejde med kolleger
i Grækenland).
3.3 Væske-gas-indeslutninger i sedimentære bjergarter.
Undersøgelserne af væske-gas-indeslutninger i diagenetisk
dannede mineraler har været koncentreret
om fire projekter:
3.3.1 Klarlæggelse af betingelserne for høj-temperatur
diagenese af et højt-liggende olie-reservoir i kalk
fra Skjold feltet i Nordsøen. Undersøgelserne er støttet
gennem et energiforskningsprojekt for Energiministeriet
(Stipendiat Jørgen Jensenius; vejledere: Jens
Konnerup-Madsen, John Rose-Hansen).
I foråret 1986 indledtes en undersøgelse af sprækkeudfyldende
calcit fra olie-reservoiret i Skjold feltet,
Dansk Nordsø. I disse undersøgelser er følgende metoder
anvendt: Væske-gas-indeslutnings-mikrothermometri,
stabile isotoper (O og C), radiogene isotoper
(Sr), sporelement analyse (Optisk Emissions Spectrografi),
cathodeluminiscens-mikroskopi og fluorescens
mikroskopi. Resultatet tyder på, at der omkring saltdiapirerne
der underlejrer mange af oliefelterne i
Nordsøen, har eksisteret storskala konvektionssystemer
af varmt vand af dybsedimentær oprindelse. Dette
vand har i høj grad præget diagenesen af kalkreservoirerne
og medført, at en del af de for olieudvindingen
vigtige sprækker er blevet udfyldt med calcit. Stabile-
isotop-analyser tyder på, at sulfat-reducerende
bakterier har produceret en del af den bicarbonat, der
er brugt til dannelsen af sprække calciten. Det synes
endvidere som om de kemiske reaktioner i selve kalken
kun er påvirket af temperatur-forøgelsen, og ikke af
kemiske reaktioner i sprækkerne (f.eks. bakterielle).
Disse overraskende resultater er af stor vigtighed for
opfattelsen af diagenesen af kalkstens-olie-reservoirer.
En artikel er afsluttet og en anden under sammenskrivning
(J. Jensenius).
3.3.2 Undersøgelser af betingelserne for kvartscementering
af sandsten i jurassiske formationer fra
Nordsøen. Undersøgelserne har muliggjort beregninger
af palæogeotermiske gradienter og temperaturbetingelserne
for cementeringen. Undersøgelserne udføres
i samarbejde med Oslo Universitet, Norge
(J. Konnerup-Madsen).
3.3.3 En undersøgelse af væske-gas-indeslutninger i
danske paleozoiske sedimenter er afsluttet med en artikel
(resultaterne omtalt i Årbog 1985) (J. Jensenius).
3.3.4 Nordgrønlandske paleozoiske sedimenter. I
samarbejde med projekt Nordolie (GGU) er ved hjælp
af væske-gas-indeslutninger og stabile isotoper undersøgt
calcit og dolomit fra olie-udfyldte sprækker i paleozoiske
sedimener fra Nordgrønland. Disse giver bimodale
temperaturer omkring 80 og 140oC og saliniteter
omkring 27 wt. % CaC^ eq. I øjeblikket arbejdes
der med tolkningen og sammenskrivning af disse data
(J. Jensenius).
4. Eksperimentel petrologi
I laboratoriet bestemmes dannelsesbetingelserne for
mineraler og bjergarter ved at udsætte mineraler og
kunstige mineraler for forskellige tryk, temperaturer
og kemiske opløsninger. Studierne foretages såvel
»tørt« (op til 1500oC) som ved væsketryk på op til
2000 atm og 1000oC. Der arbejdes ved såvel ensartet
temperatur som med temperaturgradienter i autoklaven.
Følgende projekter er udført i årets løb:
4.1 Platinforekomsters dannelses betinge Iser
Første del af projektet, hvis formål er at bidrage til forståelsen
af mekanismer for dannelsen af platinforekomster,
er afsluttet. Projektet har været økonomisk
støttet af EF. Opløseligheden af platinmetallerne Pt,
Pd, Ru, Rh i pyrit, chalcopyrite/isotrop Cu-Fe-S solid
solution, pentlandite/troilit er studeret ved 900oC,
500oC og 300oC. Undersøgelsen har vist, at dannelsen
af platinforekomster skyldes et samspil af flere processer:
4.1.1 Udskillelse af og videreudvikling afspecielt kobberrige
residuale smelter.
4.1.2 Optagelse af platinmetaller i pyrrhotit og pentlandit
og evt. senere udskillelse af platinmetaller. To
afhandlinger er trykt, to under trykning (M. Makovicky,
J. Rose-Hansen, E. Makovicky, Institut for Mineralogi).
4.2 Eksperimentel undersøgelse af stabiliteten af danske
saltforekomster
Studiet, der er en del af projektet Paragenese og Geokemistudier
af K-Mg-zoner i Det nordjyske Zechstein
bassin, har været støttet økonomisk af Energiministeriet
under EFP-84. Undersøgelsen har bl.a. bidraget
til fastlæggelsen af den mineralogiske sammensætning
878 Universitetets årbog 1986
af saltparageneser i temperatur/trykområdet op til
300oC og 1000 atmosfæres tryk. Delresultater er forelagt
i rapporter og foredrag. En afhandling baseret på
eksperimentelle undersøgelser kombineret med studiet
af gas-væske-indeslutninger er under udarbejdelse
(J. Rose-Hansen, P. V. Andersen i samarbejde med
J. Fabricius, DGU, der har projektledelsen).
5. Isotopgeologi
Bestemmelse af en række isotopforhold indtager i dag
en central placering i den geologiske forskning og danner
grundlaget for nogle af de mest spændende nyudviklinger
inden for geovidenskaberne.
Rubidium/Strontium-metoden har hidtil været den
foretrukne standardmetode til aldersbestemmelse af
bjergartsprøver ved instituttet. Interessen for anvendelsen
af isotopanalyser ikke blot til aldersbestemmelse,
men i mindst lige så høj grad til tolkning af magmabjergarters
dannelse og i studiet af jordens kappe
og tilgrænsende dele af jordens skorpe, har været stigendejorden
over i de seneste år.
Det har vist sig, at isotopsammensætningen af et enkelt
grundstof sjældent i sig selv kan føre til entydige
tolkninger af bjergarters dannelsesbetingelser. Flere
forskellige isotopmetoder må tages i anvendelse. Blyog
neodymium-isotopsystemerne har vist sig at give
meget vigtige petrogenetiske data, der supplerer den
information, som kan fas gennem studiet af Strontium-
isotoperne. Ligesom isotopen 87Rb ved henfald til
87Sr medfører en tidsafhængig forøgelse af 87Sr/86Srforholdet
i mineraler og bjergarter, således henfalder
også l47Sm langsomt til l4iNd, og forholdet l4iNd/'44Sr
øges. Isotopen 87Sr beriges i særlig grad i smelter som
f.eks. granit, der er resultat af en fremskreden fraktionering
og kontaminering af primære smelter dannet
ved opsmeltning i jordens kappe, mens den radiogene
Nd-isotop navnlig øges i de residuale bjergarter, der
bliver tilbage i jordens kappe, når de letsmeltelige
fraktioner fjernes. Sr- og Nd-isotopsystemerne supplerer
således hinanden ved studiet af opsmeltningsprocesserne.
Radioaktivt henfald af uran og thorium til bly isotoperne
'"'Tb, 2"7Pb og 208Pb har længe været benyttet til
geologisk aldersbestemmelse. Det var således gennem
studiet af disse isotopsystemer, at engelske geologer
for ca. 10 år siden var i stand til at fastslå, at bjergarterne
i Godthåbsfjorden i Grønland var nogle af de
ældste bjergarter, der eksisterer på jordens overflade.
I de senere år har man faet så megen viden om blyisotopernes
geokemiske kredsløb, at man nu også kan udnytte
disse isotoper til petrogenetiske tolkninger. Blyisotoperne
supplerer og udvider de informationer, der
kan fas gennem studiet af Sr- og Nd-isotoperne.
Instituttet råder over massespektrometrisk instrumentel
til Sr-isotopanalyse og blev i 1985 udvidet med
udstyr til kemisk præparation afprøver til blyisotopanalyse.
Massespektrometeret er nu nedslidt og stærkt forældet.
Det blev anskaffet i 1972 og vil formentlig kun
kunne holdes i drift i endnu fa år. Det undersøges om
der kan indledes et nordisk samarbejde om anvendelsen
af massespektrometer i geologien.
Instituttet råder desuden over et ældre, til dels
hjemmebygget massespektrometer til måling af argon-
isotop forhold, der anvendes til datering efter kalium-
argon-metoden. Denne metode er i de seneste
par år udvidet til også at omfatte argon/argon metoden,
hvor en prøves forhold mellem isotoperne argon-
40 og argon-39 bestemmes successivt under kontrolleret
opvarmning af prøven. Argon-metoderne kan anvendes
til såvel datering af prøver som til vurdering af
et områdes termale udvikling.
Endelig råder instituttet over et fluorinationslaboratorium,
hvor silicatmineralers og -bjergarters indhold
af ilt kan extraheres. De opsamlede iltprøver anvendes
til bestemmelse af forholdet mellem isotoperne
ilt-18 og ilt-16, et forhold der siger noget om bjergarternes
dannelsesmiljø såvel som om temperaturforhold.
Extraktionen sker ved at lade bjergartsprøverne
reagere med stærkt reaktive, men også giftige, bromfluorider.
Fluorinationslinien er blevet genåbnet og
indkørt i løbet af 1986.
De vigtigste projekter i årets løb har været:
5.1 I samarbejde med Regin Waagstein (DGU) er
målt Sr-isotopsammensætningen af 43 prøver af basalt
fra havbunden omkring Færøerne med henblik på
at skabe en geokemisk karakteristik af den vulkanisme,
der har dannet soklen under Færøerne. En igangværende
undersøgelse af prøvematerialet sigter på at
klarlægge, i hvilket omfang havvand kan have influeret
på basaltprøvernes isotopsammensætning. Dette
samarbejde med DGU fortsættes i det kommende år,
om muligt udvidet med blyisotopmålinger fra det færøske
område (O. Larsen).
5.2 I fortsættelse af tidligere arbejder er udført 23 isotopmålinger
af Sr på udvalgte lavaer fra Kurilerne.
Dette er et led i et flerårigt samarbejde med Professor
Frolova, universitetet i Moskva om en geokemisk undersøgelse
af en primitiv vulkansk øbue opstået som
følge af Stillehavspladens subduktion under det østligste
Sibirien.
Resultaterne blev forelagt et internationalt forum i
juli 1986 og en publikation af det store analysemateriale
er under trykning.
Kurilprojektets 2. fase, hvor de preliminære resultater
udbygges med målinger på prøver fra andre vulkankomplekser,
bl.a. fra den sibiriske halvø Kamchatka,
fortsættes i 1987 (J. Bailey, O. Larsen).
5.3 Alderen af den unge vulkanisme på Spitzbergen
er søgt bestemt ved undersøgelse af prøver af lavaer og
af indeslutninger af såvel kappe- som skorpemateriale
Det naturvidenskabelige Fakultet 879
ved hjælp af40Ar/39Ar metoden med trinvis opvarmning.
Under analysen bestemmes den tilsyneladende
alder af gradvis dybere lag aff.eks. mineralkorn, hvorved
et detaljeret kendskab til prøvens termale udvikling
opnås. Således er både det vulkanske udbrudstidspunkt
og tidspunktet for den meget tidligere dannelse
af kontinentalt skorpemateriale for flere hundrede millioner
årsiden blevet dateret (P. M. Holm i samarbejde
med B. L. Skjelkvåle, universitetet i Oslo).
5.4 Iltisotopundersøgelse af lamproitisk intrusion i
Spanien. Et km-stort kraterrør med lamproit, som tilsyneladende
er direkte afledet fra kappen, udviser meget
stor geokemisk variation fra den centrale del ud
mod randen. Det søges fastlagt, hvorvidt denne variation
kan tilskrives et inhomogent kildeområde i kappen
eller sen- til post-magmatisk omdannelse. Der er
ingen synlige tegn på omdannelse. Iltisotopundersøgelsen
vil formentlig kunne godtgøre, hvilke geologiske
reservoirer, bjergarterne i kraterrøret har været
under indflydelse af. På grund af iltisotopernes store
relative masseforskel sker der en fordeling af iltisotoper
mellem mineraler, som er stærkt afhængig af temperaturen.
Dette har ført til dannelsen af store reservoirer
med karakteristiske iltisotopforhold. Det vil således
med en undersøgelse af iltisotoperne i en bjergart
og dens mineraler være muligt at bestemme ved hvilken
temperatur og/eller ud fra hvilket reservoir den er
dannet (P. M. Holm).
5.5 Undersøgelse af de radiogene iltisotopsystemer af
Rb/Sr, Sm/Nd og U-Th/Pb i tertiære magmabjergarter
fra Kangerdlugssuaq, Østgrønland. Det er projektets
formål at undersøge de processer, som fandt sted i
jordens kappe i forbindelse med den kontinentale opsprækning,
der førte til dannelsen af det nordlige Atlanterhav
for 55 millioner år siden. De isotopgeokemiske
resultater tolkes på baggrund af den petrologiskgeokemiske
undersøgelse af bjergarterne. I årets løb er
følgende dele af projekter blevet afsluttet:
5.5.1 De østgrønlandske lavaers isotopgeokemi
(P. M. Holm i samarbejde med R. C. O. Gill, University
of London og T. D. F. Nielsen, GGU).
5.5.2 Den isotopgeokemiske udvikling af de mafiske
og ultramafiske intrusiver i Kangerdlugssuaqområdet
(P. M. Holm, C. K. Brooks).
5.6 Fissionssporsanalyser: For tiden arbejdes der
med projektet anvendelse af fissionsspor (FS) som et
middel til at udrede detaljer af sedimenters temperaturhistorie,
specielt analyser fra Jameson Land bassinet
med henblik på olie-gas-efterforskningen i området.
FT-analyser bygger på at uranisotopen 238U spalter
spontant og derved danner spor i mineraler. Antallet
af spor afhænger af uranindhold og alder, og alderen
kan derfor i princippet bestemmes, hvis uranindholdet
er kendt. Ved stigende temperaturer afkortes sporene
gradvis for til sidst at forsvinde, samtidig med at
den tilsyneladende alder aftager mod 0 år. Sporlængdefordeling
og FT-aldre for apatit fra Jameson Land
bassinets sedimenter viser, hvorvidt sedimentet efter
dannelsen har været udsat for temperaturer, der svarer
til det følsomme område for dannelse af olie og gas
eller hvis temperaturen har været højere — og alderen
derved nulstillet, hvornår temperaturen sidst kom under
ca. 100oC i dette temperaturinterval. På denne
måde kan der skaffes oplysninger, som er vigtige for
olie-gas efterforskningen i området. Projektet er støttet
af Nordisk Ministerråd (løn) og SNF (reaktorbestråling)
(Kirsten Hansen).
6. Miljøundersøgelser
Geokemisk undersøgelse af Fucus vesiculosus og Ascophyllum
nodosum fra en vestnorsk fjord. Resultaterne
af sporelementundersøgelsen udført med optisk
emissionsspektrografi er under bearbejdelse. Analyserne
bliver sammenlignet med tilsvarende fjordområder
i Grønland og Norge udført med samme metodik
(Haldis Bollingberg).
Anden virksomhed:
C. K. Brooks er medlem af Nationalkomiteen for Geodæsi
og Geofysik, og han er en af redaktørerne af det
internationale tidsskrift >Journal of Volcanology and
Geothermal Research«.
John Rose-Hansen er medlem af Statens naturvidenskabelige
Forskningsråds udvalg for Biologisk
forskning i Grønland.
Henning Sørensen er medlem af redaktionskomiteen
for »LITHOS« og for et værk om primære radioaktive
mineraler, som Theoprastus Publications i Athen
vil udgive. Han er formand for den naturvidenskabelige
klasse i det Kongelige Videnskabernes Selskab
og vicepræsident i Selskabet. Han er formand for
Nationalkomiteen for Geologi.
Internationalt samarbejde:
C. K. Brooks er medlem af den gruppe under Ocean
Drilling Project (ODP), der beskæftiger sig med det
vestlige Stillehavet og medlem af det panel, der styrer
International Crustal Research Drilling Group, som i
år har afsluttet en 5/2 km dyb videnskabelig boring på
Cypern.
Henning Sørensen er medlem af det panel, der administrerer
NATO's »Special programme global
transport mechanism in the geo-sciences«, af International
Union of Geologicai Sciences' Commission on
Systematics in Petrology, og afGouncil for International
Association of Geochemistry. Henning Sørensen
medvirkede i juli i bedømmelsesudvalget for en disputats
ved Université-Paris 6.
880 Universitetets årbog 1986
H. Sørensen har faet bevilget orlov uden løn i to måneder
for at medvirke i planlægningen af den videnskabelige
del af kulturfremstødet Danmark-Frankrig i
1987-1988. Han har i denne forbindelse deltaget i møder
i Frankrig i maj, juni, juli og december og i talrige
møder i Danmark.
J. Rose-Hansen er dansk repræsentant i COFFI
(Commission on the ore forming fluids in inclusions)
og korresponderende medlem for IGCP (International
geologicai correlation programme) no. 163 Design
and generation ofa world data base for igneous Petrology.
H. P. Zeck har besøgt Det geologiske Institut ved
Granada Universitet, Spanien, i to perioder. Han har
drøftet det fremtidige samarbejde i forbindelse med
gennemførelse af et forskningsprojekt angående den orogene
udvikling i De betiske Cordillerer.
Gæster:
M. Sc. Stephanos Kilias fra universitetet i Thessaloniki
har som led i færdiggørelsen af et Ph.D. studium
over gas-væske-indeslutninger i wolfram-guld mineraliseringer
i Grækenland opholdt sig som gæsteforsker
ved instituttet. (Opholdet finansieres af Undervisningsministeriet
(Danish Government Scholarship).
Dr. Mortada Moured El Aref, University of Cairo,
Ægypten, har som led i studietafmalmmineraliseringer
i Sinai området siden november 1986 været gæsteforsker
ved instituttet. Opholdet finansieres af Undervisningsministeriet
(Danish Government Scholarship).
Stud.scient. B. L. Skjelkvåle fra universitetet i Oslo
har besøgt argonlaboratoriet i november og december
1986 for at bestemme alderen af formodede kvartære
lavaer fra Svalbard og blive oplært i 40Ar/39Ar metoden
med trinvis opvarmning.
Publikationer:
Bailey, J.C., Larsen, O., Frolova, T.I.: Strontium Isotope
Variations in lower Tertiary to Quaternary
volcanic rocks from the Kuril Island Arc. TERRA
cognita Bd. 6, NR. 2, s. P. 197, Strasbourg 1986.
—: Fluorine and chlorine contents oftektites. Meterotitics
Vol. 21, No. 3, s. 295-301, lempe, Arizona
1986.
Brooks, C.K., Thy, P, Walsh, J.N.: Tectonic and petrogenetic
implications of major and rare earth element
chemistry of Troodos glasses, Cyprus. Lithos
18, s. 165-78, Amsterdam 1985.
L. R. Wager and the Geology of East Greenland.
Geologicai Society of America Cent. Spec. Vol. 1, s.
237-50, Boulder, Colorado 1985.
—; Vertical crustal movements in the Tertiary of East
Greenland: A continental margin at a hot-spot.
Zeitschrift fur Geomorphologie N. F. Suppl. Bd. 54,
s. 101-17, Berlin, Stuttgart 1985.
Escher, J.C., Kalsbeek, F, Larsen, O.L: Reconnainssance
dating af Archean rocks from South-East
Greenland. Grønlands geol. Unders. Rapp. 130, s.
6, København 1986.
Garde, A.A., Larsen, O., Nutman, A.P: Datingoflate
Archean mobilisation north ofQugssuk, Godthåbsfjord,
Southern West Greenland. Grønlands geologiske
Unders. Rapp. 128, s. 14, København 1986.
Hansen, K.: Datering af bjergarternes afkøling - ved
tælling af spor efter atomspaltninger. Naturens
Verden 9, s. 331-37, København 1986.
—: Post Caledonian uplift history of the crystalline basement
recorded in fission track ages from the Scoresby
Sund area East Greenland. TERRA Cognita
Vol. 6, No. 2, s. 165, 1986.
Jensenius, J.; Fluid inclusion studies of calcite filled
fractures in the chalk reservoir of the Skjold oil field,
Danish North Sea. Mineralogical studies of petroleum
genesis, migration and entrapment. Abstracts,
Mineralogical Society-Applied Mineralogy Group.
Geologicai Society-Petroleum Group, s. 2, Newcastle
1986.
Makovicky, M., Makovicky, E., Rose-Hansen, J.: Experimental
studies on the solubility and distribution
ofplatinum group elements in base-metal sulphides
in platinum deposits. Metallogeny of basic
and ultrabasic rocks. Proceedings of the conference
"Metallogeny of basic and ultrabasic rocks", M. J.
Gallagher, R. A. Ixer, C. R. Neary, H. M. Prichard
(ed.), s. 415-25, Edinburgh 1986.
Poulsen, V, Rose-Hansen, J., Springer, N.: Geostatistik.
København 1986, 211 s.
Rose-Hansen, J., Sørensen, H., Holm, P.M.: The supergene
distribution of uranium and accompanying
elements associated with the Ilimaussaq alkaline
complex. Uranium 2, s. 185-214, Amsterdam 1986.
Sørensen, H.: The alkaline rocks - a review. Fortschritte
der Mineralogie Bd. 64, s. 63-86, Stuttgart
1986.
Hvad skal bjergarterne hedde? ii. Vulkanske bjergarter,
pyroclaster, m.v. Årsskrift Dansk geologisk
Forening 1985, s. 59-65, København 1986.
—: Increasing staff mobility — a Danish initiative. Jour.
of Inst. Management in Higher Education Vol. 9,
No. 3, s. 249-53, Paris 1985.
Henning Sørensen
5. Geologisk Museum
Historie:
Geologisk Museum (tidligere Mineralogisk Museum)
og Zoologisk Museum har en lang fælles historie bag
sig, men for Geologisk Museums vedkommende kan
følgende hovedpunkter fremhæves.
Det naturvidenskabelige Fakultet 881
I 1770 oprettedes Universitetets Nye Naturaltheater
(Universitetsmuseet), og dette var færdiginstalleret
i Kommunitetsbygningen (Konsistoriebygningen)
i Nørregade i 1772. I 1810 oprettedes Naturhistorisk
Museum (Grev Moltkes Universitetet tilhørende
Naturhistoriske Museum), og det hidtidige
naturhistoriske professorat deltes, således at mineralogi
og zoologi fik hver sin selvstændige professor.
Dette museum havde også til huse i Kommunitetsbygningen
i Nørregade. I 1870 flyttede Zoologisk
Museum til nybygningen i Krystalgade, og Geologisk
Museum kunne nu råde over hele museumsarealet
i Nørregade. I 1893 flyttede Geologisk Museum
til en nybygning på Øster Voldgade 5-7, og her har
det været siden.
Geologisk Museum har ved knopskydning kunnet
give liv til Danmarks geologiske Undersøgelse i 1888
og Grønlands geologiske Undersøgelse i 1946. Effektiv
støtte har også kunnet gives til oprettelsen af Geologisk
Institut og Mineralogisk Institut ved Danmarks
tekniske Højskole i henholdsvis 1961 og 1963. I 1967
blev de fire universitetsinstitutter. Institut for historisk
Geologi og Palæontologi, Institut for almen Geologi,
Institut for Petrologi og Institut for Mineralogi,
udskilt. De fire institutter og Geologisk Museum udgør
tilsammen Geologisk Centralinstitut.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 18,3.
Professor: David Bridgwater.
Lektorer: Svend Erik Bendix-Almgreen, Walter Kegel
Christensen, Søren Floris, Svend Funder, Poul Graff-
Petersen, Niels Hald, Ella Hoch, Erik Schou Jensen,
Ole johnsen, Gunni Jørgensen, Erik Kristiansen, Asger
Ken Pedersen, Ole V. Petersen.
Adjunkt: Marianne Bagge Johansen.
Stipendiater: Finn Ulff-Møller, Minik Rosing, Ole
Bennike, Lasse Schiøtte.
TAP: Antal årsværk: 10,5.
Bente Soltau Bang, Annemarie Kongslev Brantsen,
Karina Brenøe, Lis Bruun, Mona Bukh, Vibeke
Haarup, Sten Lennart Jakobsen, Maria Jankowsky,
Ragna Larsen, Steen Skytte, Nina Topp.
Museet:
Geologisk Museum er, bortset fra nogle ganske fa lokalmuseer,
det eneste danske museum med videnskabelige
geologiske samlinger og er centralmuseum med
rigsarkivfunktion for dansk geologi.
Museets styrelse er underlagt »Lov om styrelse af
højere uddannelsesinstitutioner« fra 1973, hvor der i
lovens paragraf 32 står: »Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler for styrelsen af de museer og
samlinger, der hører under denne lovs institutioner«.
Museets opgaver og forpligtelser er fastlagt i »Regler
vedrørende de naturvidenskabelige museer under Københavns
Universitet« af marts 1977. Hovedopgaverne
fremgår af disse reglers paragraf 2:
— at forvalte de videnskabelige samlinger samt udbygge
disse ved egne indsamlinger, køb, bytte og modtagelse
af gaver.
— at drage omsorg for samlingernes forskningsmæssige
udnyttelse og for forskningsresultaternes offentliggørelse.
Samlingerne skal arkiveres, registreres og
publiceres på en sådan måde, at de som forskningsmateriale
er tilgængelige for videnskabsmænd
fra alle lande, og sådan at museet kan bistå forskere
og offentlige institutioner i faglige spørgsmål.
— at formidle kendskab til geologi og bidrage til at
fremme interessen for naturen og dens værdier ved
at opretholde en offentlig udstillingsvirksomhed
med dertil knyttede museale aktiviteter af oplysende
og igangsættende karakter og ved at samarbejde
med andre institutioner på disse områder.
— at drive videnskabelig forskning, fortrinsvis i fagdiscipliner
med relation til samlingernes tilstedeværelse,
herunder at medvirke i nationale og internationale
forskningsprojekter, arbejdsgrupper og kommissioiner.
— at vejlede specialestuderende, licentiatstuderende
og stipendiater.
De tre universitetsmuseer. Botanisk Museum, Geologisk
Museum og Zoologisk Museum, samt Botanisk
Have er repræsenteret i Konsistoriums permanente
Museumsudvalg (KpM), som er et rådgivende udvalg
under konsistorium. Udvalget er endvidere kontaktorgan
museerne og haven imellem.
Universitetsmuseerne har ifølge »Lov om museer
m.v.« selvstændig repræsentation (1 medlem) i Statens
Museumsnævn, der er et rådgivende organ i museumsspørgsmål
for ministeren for kulturelle anliggender.
De er endvidere repræsenteret i Museumsrådet
for København og Frederiksberg og medlemmer af
Foreningen af Danske naturvidenskabelige Museer,
som er tilsluttet Samrådet for danske Museumsorganisationer.
Der er indgået aftale om deponering af typemateriale
med Geologisk Institut, Århus Universitet og Grønlands
geologiske Undersøgelse, København.
Museet omfatter den mineralogiske samling, den
petrografiske samling, den dynamisk-geologiske samling,
den stratigrafisk-phytopalæontologiske samling,
den invertebratpalæontologiske samling, den vertebratpalæontologiske
samling, samt skolesamlingstjenesten,
biblioteket og arkivet.
Museets udadvendte virksomhed:
Udstillingerne har været holdt åbne 16 timer/ugen:
tirsdag til fredag kl. 13.00-15.30, samt lørdag og søndag
kl. 13-16. Dette er en indskrænkning i besøgstiden
i forhold til 1985 og er dikteret af besparelser ved fakultetet.
Det samlede besøgstal i åbningstiden var
29.929; en stigning på ca. 14% i forhold til året før.
882 Universitetets årbog 1986
Skoleklasser, foreninger, institutioner og andre grupper
er blevet rundvist uden for åbningstiden, i alt
3.625 personer fordelt på 213 rundvisninger. Til de
populære foredrag om aftenen i foråret og efteråret var
der i alt 1.220 tilhørere. Det samlede besøgstal på museet
har således været 34.774.
Den 2. marts åbnede — som led i den københavnske
museumsmåned — en udstilling om Københavns geologi.
I fire montrer behandles emnerne: Den prækvartære
undergrund, de kvartære aflejringer, Københavnsområdets
geologi set i relation til den fennoskandiske
randzone, og den geologiske udforskning af Københavns
undergrund gennem tiderne.
I forbindelse med skolernes efterårsferie blev der på
museet arrangeret en lang række aktiviteter, herunder
demonstration af stenslibning, polering og facetslibning,
filmforevisning, rundvisninger, foredrag m.m.
Der blev endvidere arrangeret en temaudstilling om
smykkesten. Åbningstiden var udvidet til 10-16, og efterårsferiearrangementet
blev besøgt af 6.545 personer.
Efter henvendelse fra Udenrigsministeriet og den
Kongelige danske Ambassade i Tokyo deltog museet i
en udstilling om Grønland. Udstillingen åbnede den
7. august i Tokyo og blev frem til den 17. august besøgt
af 70.000 personer. I perioden 14. september — 24. november
vistes udstillingen i Nagoya og besøgstallet
var 400.000. Udstillingen vil i 1987 blive vist på Hokkaido,
i Osaka, Hiroshima, Okayama og Kagoshima.
I anledning af 300-årsdagen for Stenos død blev der
indrettet en montre med emnet Steno. Museet udlånte
endvidere materiale til en Steno-udstilling på Panum
instituttet.
I forhallens montre er der blevet udstillet tænder af
store mesozoiske krybdyr. Omordningen af vulkanudstillingen
og arbejdet med en udstilling om mineralers
egenskaber og en ny Grønlandsudstilling er fortsat.
En udstilling om Solsystemet og Jordens dannelse er
under forberedelse.
Vandreudstillingen »Hvad er Salt i grunden?« er i
1986 blevet vist på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg,
Midtsønderjyllands Museum i Gram og i Tingbæk
Kalkminer.
Samarbejdet med andre museer, fortrinsvis i provinsen,
er fortsat, og der er ydet bistand til følgende:
Fakse geologiske og kulturhistoriske Museum, Fakse;
Midtsønderjyllands Museum, Gram; Møns Museum,
Stege og Stevns Museum, Højerup.
Museets populære foredragsrække har i foråret behandlet
emnerne: Livets oprindelse; De hvirvelløse
dyrs udvikling; Revdannende organismer; De første
dyr med rygrad; Dyr i panser og plade; og Menneskets
udvikling. De seks foredrag havde 566 tilhørere. I efteråret
behandledes emnerne: Jordens kappe-vulkanernes
kildezone; Er der gas i Jordens indre?; Vulkankrise
på New Guinea; Malmforekomsterne på dybhavets
bund; Danmark set fra neden; og Ocean Drilling
Program (ODP). De seks foredrag havde 654 tilhørere.
Der er endvidere blevet afholdt syv populære søndagsforedrag
i museets åbningstid. Emnerne var: Københavns
undergrund; En oliegeologs hverdag; Jordskælv
i Danmark; Hvad er jordskælv og kan de forudsiges?;
Store jordskælvskatastrofer; Seismiske undersøgelser
og olieefterforskning; og Opdagelse af den
eventyrlige, underjordiske verden. Disse foredrag
havde 585 tilhørere.
Museet har udført undersøgelser for, afgivet udtalelser
til, samt udlånt materiale til en lang række institutioner
og forskere i ind- og udland.
Museet har i årets løb haft en betydelig tilvækst af
videnskabeligt materiale. Dette er modtaget som gaver
eller i bytte fra privatpersoner eller institutioner,
ved køb eller gennem medarbejdernes egne indsamlinger.
Desuden er der deponeret materiale i henhold
til aftalerne med Geologisk Institut, Århus og Grønlands
geologiske Undersøgelse, København.
Forskningsvirksomhed:
1. Den mineralogiske samling
1.1 I samarbejde med H. Pauly afsluttet arbejdet med
en artikel om acuminit et nyt Sr-fluorid fra Ivigtut. Arbejder
fortsat sammen med P. Appel og E. S. Leonardsen
på et nyt mineral afgahnit familien, samt med synchysit
og perovskit og sammen med J. Rønsbo og E. S.
Leonardsen påbegyndt arbejdet med et nyt Nb-silikat
fra Ilimaussaq og påbegyndt arbejdet med ussingit,
endeiolit og chalkolamprit samt beryllit og bertrandit
(Ole V. Petersen).
1.2 Fortsatte studier af krystallografiske og krystalkemiske
forhold hos Na-Zr-silikater. Samarbejder fortsat
med andre på beskrivelser af mineraler fra Gardiner
intrusionen, feks. lamprophyllit, barytolamprophyllit,
loparit og melanit. Et manuskript om Kongsberg
sølvminernes bjergværkshistorie, geologi og mineralogi
er afleveret til trykning ved et tysk forlag. Arbejdet
med en formidlende publikation om krystallografi
er påbegyndt og ventes færdig foråret 1987 (Ole
Johnsen).
2. Den petrografiske samling
2.1 Sammen med lic.scient. Jørgen Gutzon Larsen,
Haldor Topsøe A/S, omredigeret et manuskript:
»Early Tertiary, low-potassium tholeiites from exploration
wells on the West Greenland shelf« og indsendt
det til publicering hos Grønlands geologiske
Undersøgelse. Manuskriptet beskriver en 600 meter
tyk lagserie af subaeriske, basaltiske lavaer fra den ydre
del affastlandssoklen. De har meget lave koncentration
af bl.a. grundstofferne titanium, kalium og fosfor
og minder således om de såkaldte oceanrygsbasalter.
Deres sammensætning afspejler sandsynligvis beliggenheden
nær ved den brudzone, der senere i TertiærDet
naturvidenskabelige Fakultet 883
tiden førte til dannelsen af Davis Strædet. Desuden
sammen med Regin Waagstein fortsat arbejdet vedrørende
en beskrivelse af de færøske gange. Også på
Færøerne findes en regional forskel i udbredelsen af
basalter med lavt indhold af titanium m.v., og mere
kontinentalt prægede basalter. Ligesom i Vestgrønland
synes de førstnævnte at være koncentreret i områderne
nærmest den senere kontinent/ocean grænse.
Endelig har han fortsat samarbejdet med cand.mag.
Anders Fischer vedrørende »skolæstøkser« fra stenalderen
(Niels Hald).
2.2 Sammen med Finn Ulff-Møller foretaget de endelige
korrekturer på det geologiske kortblad Mellem-
Qord 69V 1. Sammen med J. Rønsbo tilendebragt en
undersøgelse af naturlige magnéli-faser i mudderstensxenolitter
med jernmetal fra Disko. I disse xenolitter
er påvist mindst 4 nye mineralfaser, og beregninger
viser, at oxidselskaber i bjergarterne krystalliserede
ved iltfugaciteter, der er 5 logaritmiske enheder lavere
end jern-wiistit iltfugacitets bufferen. Afhandlingen
»Oxygen deficient Ti oxides (natural magnéli
phases) from mudstone xenoliths with native iron
from Disko, central West Greenland« er sendt til et internationalt
tidsskrift. Sammen med S. Pedersen har
han afsluttet og revideret afhandlingen: »Sr isotope
chemistry of contaminated Tertiary volcanic rocks
from Disko, central West Greenland«. Arbejdet er afsendt
til tidsskrift. I samarbejde med Lotte Melchior
Larsen og Gunver Krarup Pedersen deltog han i juli
og august i 6 ugers feltarbejde på Disko og Nugssuaq.
Arbejdet udførtes med Arktisk Station som basis og i
nært samarbejde med Grønlands geologiske Undersøgelse.
I projektet undersøges den østlige del af de mesozoiske
til tertiære bassin i Disko-Nugssuaq området.
Samspillet mellem sedimentation og vulkanisme udforskes,
bl.a. med henblik på opstillingen af en geologisk
model, der kan anvendes ved tolkningen af den
øst- og vest-grønlandske kontinentsokkel. Som en vigtig
del af arbejdet foretages systematisk indsamling af
intrusive og ekstrusive magmabjergarter med henblik
på opstillingen af en vulkansk stratigrafi; en mindre
afhandling om denne del af projektet er af Lotte Melchior
Larsen og Asger Ken Pedersen udarbejdet til
trykning. Et projekt, der skal beskrive isotopforhold
og inkompatible grundstoffer i de mest primitive tertiære
vulkanske bjergarter fra Vestgrønland er startet i
samarbejde med kolleger fra Institut for Petrologi,
GGU, Geologisk Museum og Royal Holloway and
Bedford New College. Han er ved årets udgang ved
sammenskrivningen af et dansk sammendrag med
henblik på indleveringen af en serie afhandlinger om
reducerede bjergarter fra Grønland som disputats
(Asger Ken Pedersen).
3. Den dynamisk-geologiske samling
3.1 Videreførelse af undersøgelsen af naturlige bygningsstens
forvitring, der specielt har drejet sig om
Neksø-sandsten, Bremer-sandsten og Gjellebæk-marmor.
Endvidere sammen med Inst. for Strømningsmekanik
og Vandbygning, DTH, begyndt en undersøgelse
af særlige brudmønstre i is på ferskvandssøer. Brudmønstrene
blev konstateret i februar i forbindelse med
undersøgelserne efter et formodet meteoritfald (Poul
Graff-Petersen).
3.2 For at billiggøre publiceringen af afhandlingen
vedrørende isbevægelserne på Færøerne (Gunni Jørgensen,
J. Rasmussen) tilbød DGU selv at foretage
trykningen. Afhandlinen blev derfor omredigeret og
lettere forkortet for at kunne indpasses i DGU series C
^ Gunni Jørgensen).
4. Den stratigraji.sk-phylopalæontologiske samling
4.1 Videreførelse af undersøgelser af fossile koraller
(især scleractinier) og andre coelenterater (Søren
Floris).
4.2 Som redaktør og forfatter, afsluttet arbejdet med
manuskriptet »Quaternary geology of Greenland«, i
samarbejde med B. Fredskild, Botanisk Museum,
H. C. Larsen, GGU, og N. Reeh, GGLI og Polar Continental
Project, Canada. Manuskriptet publiceres i
bindet »Quaternary geology of Canada and Greenland
« i serien »Decade of North American Geology«,
og arbejdet har - med skiftende intensitet — stået på i
to år. Til GGU's kortserie udtegnes et kvartærgeologisk
kort over området fra 69° til 72° i Østgrønland.
Gennemgang af nordgrønlandske og canadiske indsamlinger
af den sjældne højarktiske musling Lima
hyperborea Jensen. Resultaterne blev forelagt for Palæontologisk
Klub, og en publikation forberedes i
samarbejde med O. Bennike og T. Stewart, Northern
Illinois University. Endvidere forestår han det internordiske
projekt NORDQUA 86, omfattende indsamling
og datering ved hjælp af thermoluminiscens, kulstof-
14, aminosyreanalyse og molluskfaunakorrelation,
af nogle klassiske såvel som nyfundne lokaliteter i
Thule-området. 32 nordiske og engelske forskere deltog
i feltarbejdet i Thule i august, og ca. 30 prøver er
blevet forberedt og udsendt til laboratorier i de nordiske
lande. Sammen med M. Houmark-Nielsen, Institut
for almen Geologi, Christian Kronborg, Århus Universitet,
og K. Strand Petersen, DGLI, koordineringen
af arbejdet og bestemmer molluskerne i det store
prøvemateriale (Svend Funder).
5. Den invertebratpalæontologiske samling og laboratorium
5.1 Ultimo 1986 publiceret et større arbejde med titlen
»Upper Cretaceous belemnites from the Vomb
Trough in Scania, Sweden«, Sver. Geol. Unders. Ser.
Ca. 57. Det blev trykt med støtte fra IGCP-Project No.
86, »Project Tornquist«. Et mindre arbejde med tit884
Universitetets årbog 1986
len »Belemnella (Pachybelemnella) inflata (Arkhangelsky)
from Nagorzany, USSR« er stadig under trykning
i Beitr. Palåont. Osterr. Wien. Han har sammen
med Prof. F. Schmid, Hannover afsluttet et manuskript
med titlen »The belemnites of the Vaals Formation
from the C. P. L. quarry at Hallembaye in Belgium:
Taxonomy, biometry and biostratigraphy«. Arbejdet
forventes trykt primo 1987 i Geol. Jb. A94,
Hannover. Han er ved at afslutte et manuskript vedrørende
belemnitterne fra Coniacian-Lower Campanian
fra Sydengland og Norfolk; arbejdet er baseret på
materiale fra British Museum (Nat. Hist.), London,
Sedgwick Museum, Cambridge og British Geologicai
Survey, Nottingham. Han har videreført undersøgelser
af Øvre Campanien-Maastrichtien belemnitter fra
Mons bassinet i Belgien; et projekt, der udføres i samarbejde
med Prof. F. Robaszynski, Mons og Dr.
A. V. Dhondt, Bruxelles. Han har endvidere videreført
undersøgelserne af det marine kridt (Cenomanien-
Santonien) på Bornholm. I dette projekt deltager
endvidere Dr. M.-G. Schulz, Kiel, Dr. W. J. Kennedy,
Oxford, Dr. K.-A. Troger, Freiberg, DDR og Prof.
M. Hart, Plymouth. Han har været chairman for
»Working Group on the Coniacian to Maastrichtian
Stages« inden for »Subcommission on Cretaceous
Stratigraphy« og har i den anledning udsendt tre
newsletters (Walter Kegel Christensen).
5.2 Ved at afslutte tre arbejder vedrørende de mikromorfe
brachiopoder fra henholdsvis: (1) Maastrichtien-
Danien ved Nye Kløv, Danmark, (2) Øvre Campanien-
Maastrichtien i Norfolk, England, og (3) Mellem
Coniacien-Nedre Campanien fra Lågerdorf, NV
Tyskland. I arbejderne behandles brachiopodernes
taxonomi, evolution og biostratigrafi (Marianne Bagge
Johansen).
6. Den vertebratpalæontologiske samling og laboratorium
6.1 Publiceret en afhandling om Silure ostracodermer
fra Nordgrønland og artiklen »Skaller, skeletter og
årmillioners ler«. Denne sidste artikel redegør for baggrunden
for og starten på det projekt, der har ført til
Midtsønderjyllands Museum — et geologisk og naturhistorisk
specialmuseum nu helt indpasset i Sønderjyllands
velfungerende museumsvæsen. Han har endnu
et arbejde under trykning i bogen »UMANAQ«,
som udgives i serien »Grønlandske egnsbeskrivelser
«. Han har videreført sine palæohistologiske og anorganokemiske
studier over palæozoiske og mesozoiske
elasmobranchers hårdvæv. Ved hjælp af kritisk
præparationsteknik og platinbedampning af prøver
holdt på et minimum (platinlagets tykkelse ~ 5 nm) er
det lykkedes at få meget fine SEM mikrografier af krystalliter
(forstørrelser ca. x 70.000) fra uætsede prøver
af coronoln fra en Permhaj, og at iagttage disse krystalliters
indbyrdes forhold til belysning af deres dannelse
i forbindelse med den oprindelige organiske matrix.
Den nævnte præparationsteknik er udviklet af
tandlæge Lisbeth Holmen og ingeniør F. Kragh, som
begge var imødekommende også med hensyn til hjælp
ved Scanning Elektron mikroskopet: et JEOL JSMU3
ved laboratoriet for fysisk materialelære, Danmarks
tekniske Højskole. De opnåede resultater er
sammen med en række andre knyttet til denne undersøgelse
under sammenskrivning til afhandlingen
»Bioanorganic composition, histology and ultrastructure
of endo- and exoskeletal hard tissues from
some fossil elasmobranchs« ved Svend Erik Bendix-
Almgreen og Bente S. Bang (Svend Erik Bendix-Almgreen).
6.2 Sammen med T. F. Flannery og K. Aplin, Sydney
og P. M. Holm, Institut for Petrologi arbejdes på en
publikation over de af hende indsamlede kænguru-fossiler
fra Papua New Guinea. Emnet forventes også at
danne basis for en præsentation ved European Union
of Geosciences mødet i Strasbourg, april 1987. Hun
sendte et manuskript: »An ante-alluvial fauna in Papua
New Guinea« til Science In New Guinea, Port
Moresby. Påbegyndt undersøgelsen af en fossil fugl fra
Messel (ved Frankfurt-a-M). I forbindelse hermed
holdt hun et foredrag i Palæontologisk Klub den
14.10.: »Messel — rigt fundsted for Europas tidligt
tertiære fauna«. Undersøgelsen tager sigte mod en
præsentation ved et stort Messel-symposium i april
1987. Sammen med en kommende specialestuderende
gået i gang med bestemmelsen af et subfossilt knoglemateriale
fra øen Fallaka i bunden af Den persiske
Golf. Materialet, der er udgravet af arkæologer ved
Moesgaard, Århus, knytter sig til det tidligere af Ella
Hoch bearbejdede knoglemateriale fra Umm-an Nar,
Trucial Oman. Fra sidstnævnte var dromedarknoglerne
genstand for en særundersøgelse ved Dr. Hans-
Peter Uerpmann ( Tiibingen) under et besøg ved Geologisk
Centralinstitut i februar ( Ella Hoch).
7. Andre undersøgelser
7.1 Fortsatte sine studier af tidligt prækambriske
bjergarter fra Kina, Labrador, Grønland og det vestlige
Nordamerika. Sammen med J. Winter (Walla Walla),
H. Austrheim (Oslo) og Tobias Winther, København
deltog han i 4 ugers feltarbejde på arkæiske og
proterozoiske grundfjeld i SØ Grønland. Projektet,
som er en fortsættelse af arbejdet udført afBridgwater
som GGU-geolog i perioden 1966-1979, er støttet af
SNF og den norske NVF Et større videnskabeligt materiale
er indsamlet og er under bearbejdelse. Hovedformålet
med undersøgelsen er at belyse fluid transport
af grundstofler i den dybe skorpe med hjælp af
felt, mineralogiske, geokemiske og isotop undersøgelser.
Laboratoriearbejder ventes udført sammen med
flere udenlandske institutter. Ved Crafoord pris-mødet
i Stockholm sammen med Ole Larsen, Institut for
Det naturvidenskabelige Fakultet 885
Petrologi og professorerne Else Ragnhild Neumann og
W. GrifTin (Mineralogisk-geologisk Museum, Oslo)
drøftet mulighederne for et tættere samarbejde blandt
nordiske isotop laboratorier, med henblik på etablering
af en fælles nordisk forskningsgruppe på et internationalt
niveau. Initiativet har være positivt støttet i
de andre nordiske lande, og der er allerede påbegyndt
en praktisk udveksling af materiale, metoder og forskere
med Mineralogisk-geologisk Museum i Oslo.
Hvis samarbejdet kan videreudvikles kan der ventes
støtte fra Nordisk Ministerråd. Modtaget en bevilling
på 1.6 millioner BFr. fra Nato International Scientific
Exchange Programme for at holde en Advanced
Workshop med titlen »Fluid movements and their
influence on the composition of the deep crust« i Bergen
den 18-23. maj 1987. 50-60 internationalt anerkendte
forskere ventes at deltage i workshoppen. I forbindelse
med oprettelsen af workshoppen besøgt de
geologiske institutter i England (Leeds, London og
Cambridge) og Oslo (David Bridgwater).
7.2 Gæst i Stanford University's ekspedition til Skærgaardsmassivet
og dets omgivelser i Østgrønland fra
28.7 til 14.8. og foretog en rejse i Colorado Plateauet
sammen med prof. emer. Dan Laursen i den fra 20.
maj til 10. juni. I juni og juli måneder fortsatte undersøgelser
i Vendsyssel af stenmateriale i jyske kvaderstenskirker.
Han har faet trykt fem afhandlinger, bl.a.
om museets historie, geologer blandt tyske emigranter
og Nicolaus Steno (Prof.emer. Arne Noe-Nygaard).
7.3 Sammen med Prof. Else-Ragnhild Neumann, Oslo
færdiggjort manuskriptet »Volcanic rocks on Jeløya,
central Oslofjord; The mafic Lavas«. Derudover
har han fortsat undersøgelsen »Kongshavns Vulkanen
« på Jeløya, samt påbegyndt en geokemisk undersøgelse
af rombeporfyrlavaerne på det sydlige Jeløya.
I fortsættelse af OSKAP projektet 1978-81 om de
strukturelle forhold i den centrale og ydre Oslofjord -
Skagerrak deltager i en projektgruppe sammen med
dr. Søren Gregersen, Geodætisk Institut, Prof. Asger
Berthelsen, CCI, lektor Niels Balling, Århus Universitet,
samt Eystein Huseby, Geologisk Institut, Oslo
Universitet. Projektet drejer sig om seismiske målinger
af jordskorpens lagdeling og struktur i området
mellem det svekonorvegiske grundfjeld i Sydnorge,
Oslofeltets vulkanske bjergarter og den Dansk-Norske
sedimentbassin (Erik Schou Jensen).
Stipendiater:
Lic.scient. Finn Ulff-Møller har startet et seniorstipendium-
projekt med formål at undersøge de fysiskkemiske
dannelsesbetingelser for naturligt jernmetal i
magmabjergarter fra Disko. Han har udarbejdet et
manuskript om jernforekomster fra Hanekammen
komplekset i NV Disko. Han har under et forskningsophold
ved geophysical Laboratory (Carnegie
Institution of Washington, D.C.) udført en serie smelteeksperimenter,
samt fysiske beregninger for nogle
udvalgte magmabjergarter fra Disko under vejledning
af T. N. Irvine med henblik på at karakterisere nogle
magmaers fysiske egenskaber. Ved Lunar and Planetary
Laboratory (University of Arizona, Tucson) har
han i samarbejde med C. A. Goodrich undersøgt nogle
prøver fra en jernmetal gangintrusion fra Syddisko.
Cand.scient. Ole Bennike har fortsat undersøgelserne
af Kap København Formationen. Han har bearbejdet
Holocene marine faunaer fra Nordgrønland, i
samarbejde med S. Funder og C. Hjort. Han har sammenstillet
en liste over ikke publicerede C-^dateringer
fra det centrale Nordgrønland. Listen vil blive
trykt i GGU's rapportserie. Sammen med P. Dawes,
S. Funder, M.Kelly og A. Weidick har han udarbejdet
et diskussionsindlæg til en afhandling vedrørende
det nordvestlige Grønlands glacialgeologi. Diskussionen
er i trykken.
Cand.scient. Minik Rosing har studeret samspillet
mellem metamorfe fluider og mineralselskaber, dels
petrografisk-geokemisk, dels gennem termodynamisk
analyse. To afhandlinger er færdiggjort, en om diffusions
ligevægte i østgrønlandske magmabjergarter, og
en om mineral-fluid reaktioner i arkæiske bjergarter
fra Vestgrønland, begge i samarbejde med Dr.
D. K. Bird, Stanford University
Cand.scient. Lasse Schiøtte har i perioden 1.3.-
1.12.1986 haft orlov fra licentiat-studiet ved Geologisk
Museum og har i denne periode været gæsteforsker
ved Research School of Earth Sciences, Australian
National University i Canberra. Rejse og ophold var
finansieret med midler fra the Australian - European
award program. I Canberra arbejdede han på ANU's
specialbyggede ion-sonde SHRIMP, et instrument,
der er i stand til at foretage isotop-målinger på enkelte
zoner i udvalgte zirkon-krystaller. Zirkoner fra arkæiske
bjergarter i Labrador og Grønland var emnet for
undersøgelserne, der er af væsentlig betydning for
tolkningen afjordens tidligste udvikling. Desuden har
han fortsat arbejdet på licentiat-projektet »En undersøgelse
af metamorfe processers betydning for
gammel-arkæiske bjergarters geokemi og isotop-geologi
i nordlige Labrador, Canada«.
Redaktionsvirksomhed:
Prof. D. Bridgwater er medlem af den redaktionelle
komité for tidsskriftet Precambrian Research.
Lektor Svend Funderer medlem af redaktionskomiteerne
for Boreas og Arctic and Alpine Research, samt
medlem af INQUA Commission on the Holocene
stratigraphy of Canada and Greenland og af arbejdsgruppen
til planlægning af projektet »Late Cenozoic
evolution of the North Atlantic Polar margins« for European
Science Foundation.
Lektor Ole Johnsen er medlem af IMA's working
group on Abstracts og subcommittee on Amphiboles.
886 Universitetets årbog 1986
Rejser:
Stipendiat Ole Bennike udførte i perioden 23.6.-28.7.
feltarbejde i Nordgrønland.
Lektor Asger Ken Pedersen har i 6 uger i sommeren
1986 udført feltarbejde på Disko og Nugssuaq i
Vestgrønland. Arbejdet sker i nært samarbejde med
Grønlands geologiske Undersøgelse og Arktisk Station.
Seniorstipendiat F. Ulff-Møller har i perioden 6.9.-
20.12. gennemført en forsknings- og studierejse til
USA.
Kollegiale organer:
Prof. D. Bridgwater er dansk repræsentant i IGCP
Project No. 217 (Proterozoisk Geokemi).
Lektor Walter Kegel Christensen er kontaktperson
mellem danske palæontologer og International Palaeontological
Association (IPA) og kontaktperson til
IGCP Projekt No. 216 »Global Bio-Events«. Han er
chairman for »Working group on Coniacian-
Maastrichtian Stages« inden for Subkommissionen for
Kridtstratigrafi, samt corresponding member af subkommissionen.
Han er dansk korrespondent i IGCPprojektet
No. 58 »Mid-Cretaceous Events«.
Lektor Svend Funder er medlem af en firemands arbejdsgruppe
til planlægning af projektet »Late Cenozoic
evolution of the Polar North Atlantic margins« indenfor
European Science Foundation's »Network on
Polar Science«. Han deltog efter invitation i november
i planlægnings-gruppens første møde i Oslo, hvor han
gav en status over det geologiske arbejde i Østgrønland
og på den tilgrænsende shelf. Han er medlem af
»INQUA Commission on the Holocene stratigraphy
of Canada and Greenland«, indtil september var han
præsident for NORDQUA og i den forbindelse organiserede
han en ekspedition for 33 nordiske forskere til
Thule i august.
Lektor Niels Hald er Geologisk Museums repræsentant
i Nationalkomiteen for Geologi, medlem af en
styringsgruppe nedsat af Det naturvidenskabelige
Forskningsråd i forbindelse med den danske deltagelse
i Ocean Drilling Project, medlem af en arbejdsgruppe
nedsat af Statens Museumsnævn, som skal komme
med forslag til en uddannelse af naturvidenskabelige
konservatorer, næstformand for Museumsrådet for
København og Frederiksberg, samt medlem af bestyrelsen
for Foreningen af danske naturvidenskabelige
Museer.
Lektor Asger Ken Pedersen er bestyrelsesmedlem
af Dansk-Islandsk Fond, udpeget af Konsistorium,
medlem af bestyrelsen for Arktisk Station i Godhavn,
medlem af repræsentantskabet for Arktisk Station,
udpeget af Arktisk Station, medlem (formand) af Nordisk
Ministerråds styrelse for Nordisk Vulkanologisk
Institut i Reykjavik, samt medlem af Nordisk Ministerråds
styrelse for »De nordiske geo-ekskursioner
til Island«.
Lektor Ole V. Petersen er dansk National Representative
(voting delegate) i I MA, og dansk medlem af
IMA's Commission on Museums. Han blev - på IM
A's 14. General Meeting i Stanford valgt til I MA's 5
mands store council, der udgør IMA's øverste organ,
for perioden 1986-1990.
Der henvises i øvrigt til den mere detaljerede Årsberetning
1986 for Geologisk Museum.
Publikationer:
Bang, B.S.; Fossiler. Bevaringshåndbogen, Statens
Museumsnævn, s. 263-81, København 1986.
Bendix-Almgreen, S.E.: Silurian ostracoderms from
Washington Land (North Greenland), with comments
on cyathaspid structure, systematics and
phyletic position. Rapp. Grønlands geol. Unders
132, s. 89-123, København 1986.
—: Skaller, skeletter og årmillioners ler. Midtsønderjyllands
Museum på Gram Slot 76-86; Naturhistorie
og Geologi, Midtsønderjyllands Museum, s. 22-
33, Aabenraa 1986.
Bennike, O., Dyck, J.: A subfossil Lapland Bunting
Calcarius lapponicus feather from Vølvedal, North
Greenland. Ornis Scandinavica 17, s. 75-77, København
1986.
Christensen, W.K.: Upper Cretaceous belemnites
from the Vomb Trough in Scania, Sweden. Sver.
geol. Unders Ca 57, s. 1-57, Uppsala 1986.
Hansen, E.S., Graff-Petersen, P: Lichens growingen
the Ella Island meteorite. Central East Greenland.
The Lichenologist 18,1, s . 71-78, London 1986.
Johnsen, O.: ASBEST - en mineralogisk præsentation.
Naturens Verden 5, s. 169-74, København
1986.
Kongsberg. Famous mineral localities: The Kongsberg
silver mines, Norway. Mineralogical Record
17, s. 19-36, Tucson, Arizona 1986.
Pedersen, A.K.: Reaktionen mellem pikritmagma og
den kontinentale skorpe under reducerende betingelser:
sulfid-fraktioneret silicisk basalt og magnesiumrig
andesit af tertiær alder fra Disko, Vestgrønland.
17e Nordiska Geologmotet Abstracts, s. 143,
Helsingfors 1986.
Indication of migrated hydrocarbons in Tertiary
volcanic rocks from Western Nugssuag, central
West Greenland. Rapp. Grønlands geol. Unders.
130, s. 32-35, København 1986.
Petersen, O.V.; On the prosopite, CaAl2F4(OH)4*U,
from Ivigtut. N. Jb. Miner. Mh. H.7, s. 329-35,
Stuttgart 1986.
Walter Kegel Christensen
Det naturvidenskabelige Fakultet 887
Geografi
1. Geografisk Institut
Geografisk Centralinstitut omfatter Naturgeografisk
Laboratorium A (jord, vand og klima), Naturgeografisk
Laboratorium B (geomorfologi), Kulturgeografisk
Laboratorium A (kulturøkologi og landbrugsgeografi),
Kulturgeografisk Laboratorium B (bebyggelsesgeografi,
bygeografi og fysisk planlægning) og Kulturgeografisk
Laboratorium C (almen kulturgeografi).
Geografisk Institut har til huse i den 4-etages, trefløjede
bygning, der kaldes Område V, Øster Voldgade
10 (1350, K). I bygningen er desuden installeret
Det naturvidenskabelige Fakultets nye edb-anlæg,
IBM 4341.
Under Geografisk Institut bestyres Skalling-Laboratoriet
med afdelinger i Esbjerg, Ho og Tønder, samt
Sermilik Stationen ved Angmagssalik, Grønland. Instituttet
råder over motorbåden »Skallingen II«, der
har station i Esbjerg. Feltstationerne er åbne for forskere
og videregående studerende efter aftale.
Tilsammen dækker forskningen ved Geografisk Institut
et bredt spektrum fra naturvidenskabelige til
samfundsvidenskabelige emner. Således sammenholder
faget et ret stort antal discipliner, hvilket fremgår
af nedenstående oversigt.
Jordbundsgeografi er som disciplin vokset ud af detaljerede
sedimentstudier i Tøndermarsken. I samarbejde
med Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole er
arbejdet centreret om jordbundstyper, jorderosion
forårsaget af vand og vind og opbygning af laboratoriefaciliteter.
Hydrologi/klimatologi har især koncentreret sig om
problemstillinger vedrørende vandbalance, fluvialmorfologi
og materialetransport i danske og grønlandske
nedbørsområder. I sammenhæng hermed er
der indenfor klimatologi udviklet metoder til bestemmelse
af sneforhold og energibalance ud fra satellitdata.
Vadehavs- og æstuarieforskningen har rod i Skalling-
Laboratoriet (1930-) og De danske Vade- og
Marskundersøgelser (1953-72). Den har i de seneste
10 år gennemgået en faglig-teknisk fornyelse ved benyttelse
af selvregistrerende apparatur og inddragelse
af remote sensing teknik. Der udføres specialprogrammer
vedrørende sedimentbalancen i Vadehavsområdet,
samt for vandudvekslingen med Nordsøen. Dette
indebærer nye perspektiver i miljø- og forureningsdebatten
såvel lokalt som i europæisk regie. Det naturvidenskabelige
Fakultet har august 1986 udpeget området
stoftransport og sedimentbalance i fluviale og æstuarine
systemer som mærkesag.
Glacialmorfologi (arktisk morfologi) har udviklet
sig til et studium af den recente dynamik i de glaciale
processer og de deraf følgende terrænformer i arktiske
egne. I Grønland er der især arbejdet med hastighed
og omfang af erosion, transport og aflejring i arktiske
landskaber. Ved Myrdalsjøkull, Island, analyseres de
processer, sedimenter og terrænformer, som i dag dannes
ved en gletscherfront, navnlig med henblik på
tolkning af danske landskaber. Den recente og forssile
permafrost og den arktiske vinderosion søges kortlagt i
Skandinavien ud fra detailstudier af processer i aktuel
udvikling.
Kyst- og klitmorfologien har siden 1940'erne haft en
stærk international position opnået gennem studier af
formdannelsen. I de senere år er forskningsaktiviteten
koncentreret om kystzonens morfodynamik. Ny feltmetodik
er udviklet til registrering af materialeomsætningen
i forbindelse med kystændringer. Resultaterne
har åbnet nye perspektiver i den kystmorfologiske
grundforskning og har fundet anvendelse i projekter
vedrørende kystsikring og kystpleje.
Landbrugsgeografien undersøger landbrugssystemer
og deres naturgrundlag, herunder dansk landbrug,
dets ændringer og arealudnyttelse, specielt for
marginaljordenes vedkommende. Yderligere forskes i
fremmede landbrugsformer, såsom flyttemarksbrug,
mediterrant landbrug, samt Sudano-Sahel-områdets
specielle forhold. Analyserne foregår på et økologisk
grundlag, eksempelvis gennem studiet af energi- og
stofstrømme.
Bygeografi (bebyggelsesgeografi) bygger på geografiens
tradition for at analysere kulturlandskabets
udvikling og sigter især mod det bebyggede miljø og
omfatter felterne bysystemgeografi og bystrukturanalyse.
En række studier over arealbenyttelse i byer er
dokumenteret ved emner som »Danske byers vækst«,
»Ændringer i arealbenyttelse i danske provinsbyer« og
»Anvendelse af ældre erhvervsarealer«. Bysystemets
sammensætning og forandring analyseres såvel for at
fastslå bebyggelsessystemets udvikling som for med
teoretisk baggrund at søge en fremskrivning heraf. Det
naturvidenskabelige Fakultet har august 1986 udpeget
området bebyggelses- og bygeografi som mærkesag.
Regionaludvikling er centreret om undersøgelser af
udviklingsprocesser internationalt og regionalt med
hensyn til produktionens ressourcemæssige og økonomisk-
sociale side samt deres vekselvirkning. Eksempelvis
analyseres den internationale Syd-Syd handel.
Desuden flere emner om regional omstrukturering af
erhverv, beskæftigelse og befolkning i Europa, specielt
regionalgeografiske ændringer i Danmark.
Digital billedbehandling er vokset frem af instituttets
anvendelse af flyfoto. Der har vist sig at være et
stort behov for datafremskaffelse via satellitobservation
i flere geografiske discipliner som klimatologi og
landbrugsgeografi, samt i høj grad i samarbejdet med
internationale bistandsorganisationer. I store områ29
Årbog 1986
888 Universitetets årbog 1986
der af verden er det den eneste form for data, der er
tilgængelige. Instituttet er teknisk i stand til en avanceret
udnyttelse. Geografers brede uddannelse gør dem
særligt velegnede til at tolke satellitdata, som blander
mange arter afdataom såvel natur- som kulturforhold.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 34.
Professorer: Sofus Christiansen, Niels Kingo Jacobsen,
Harald Svensson.
Lektorer: Sten Engelstoft, Steen Folke, Rolf Guttesen,
Frank Hansen, Bent Hasholt, Ole Hebin, Ole Humlum,
Kr.. Marius Jensen, Henrik Jeppesen, Margot
Jespersen, Johannes Kriiger, Hans Kuhlman, Henrik
Breuning-Madsen, Jan Magnussen, Christian Wichmann
Matthiessen, Henning Mørch, Bue Elkjær
Nielsen, Jørgen Nielsen, Niels Nielsen, Erik Rasmussen,
Kjeld Rasmussen, Anette Reenberg, Henrik Søgaard.
Adjunkter: Jesper Bartholdy, Thyge Enevoldsen,
Morten Pejrup, Peter Strømgaard.
Kandidatstipendiater: Troels Aagaard, Thomas Balstrøm.
Seniorstipendiater: Hans Thor Andersen, Bjarne
Holm Jakobsen, Peder Michael Sørensen.
Eksterne lektorer: Torben Lund Jensen og Torben
Nøhr.
Fondslønnede forskningsassistenter: Bo Barrensø,
Helle Fischer, Niels Fold, Birger Hansen, Jørgen
Holm.
TAP: Antal årsværk: 15.
Mogens Aisbjerg, Susan Busk, Anne Dollas, Lilli Finnich,
Lone Finnich, Vagn Jakobsen, Villy P.Jensen,
Arnejosefsen, johnjønsson, Preben Sonne Jørgensen
(udlånt fra Det kongelige Bibliotek), Vibeke Jerrebo
Levring, Elisabeth Møller, Elinor Nielsen, Katrine
Marie Petersen, Inge Primstad, Jonna Rasmussen,
Børge Simonsen (afgået ved døden d. 14. juli 1986),
Kirsten Simonsen, Lene Helsing Svendsen, Henning
Heide Sørensen, Jørgen Ulrich, Kirsten Winther, Annie
Witte.
Forskningsvirksomhed:
1. Naturgeografisk Laboratorium A. Jord, vand og
klima
1.1 Vade- og marksundersøgelser udføres fortsat med
studier af sedimenttransport og hydrografi med henblik
på en nyvurdering af sedimenthusholdningen i
Vadehavet. Der indsamles fortsat data af bundsedimenter
og sedimentbalancer som grundlag for ovenstående
undersøgelser (N. Kingo Jacobsen, J. Bartholdy
og M. Pejrup). I tilknytning hertil udføres detailstudier
af æstuarine transportprocesser, specielt
undersøges flokkuleret sediments transportegenskaber
(M. Pejrup).
1.1.1 Studier af lo-udviklingen og sedimentpålejringen
i Skallingmarsken er fortsat, bl.a. i samarbejde
med Isotopcentralen. Herudover er der for hele Vadehavet
foretaget løbende forskning bl.a. ved systematisk
indsamling af fysisk-geografiske parametre i
relation til økologiske langtidsstudier (COST 647). I
vinteren 1985-86 er der i tilknytning hertil foretaget
registrering af isforholdene i Vadehavet (N. Kingo
Jacobsen).
1.2 For Ribe amt er der iværksat en undersøgelse af
vandudskiftningen og balancen for total N og P gennem
Grådyb (A.Jensen, M. Pejrup,J. Bartholdy).
1.2.1 For Fredningsstyrelsen er en 3-årig undersøgelse
af sedimenttilførslen til saltvandssøen i Margrethe-
Kog afsluttet (B. Hasholt, J. Bartholdy, M. Pejrup).
1.3 Jordbundsstudier over forlandsarealer er fortsat
(N. Kingo Jacobsen). Jordbundsforskningen omfatter
herudover både arbejder i Danmark og udlandet. I
samarbejde med Agrikulturkemisk Laboratorium,
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (K. Rasmussen,
L.Petersen), og Arealdatakontoret i Vejle har
N. Kingo Jacobsen og H. Breuning-Madsen videreført
jordbundsgeografiske studier i forbindelse med
DONG-gasledningen.
I august 1986 afholdtes en 6-dages ekskursion til
Danmark - ligeledes i samarbejde med KVL - for
XIII Congress of Soil Science, Hamburg (H. Breuning-
Madsen, N. Kingo Jacobsen).
1.4 I samarbejde med Landbrugsministeriets Arealdatakontor
(ADK) og Kemisk Institut, KVL, udføres
arbejde for marginaljordsprojektet (H. Breuning-
Madsen, se punkt 7), og i samarbejde med Statens
Planteavlsforsøg foretages sytematiske jordbundsstudier
af systemforskningsarealer. Vandretentionsundersøgelser
fortsættes i samarbejde med ADK (H.
Breuning-Madsen).
T. Balstrøm har påbegyndt licentiatprojekt og har
som mål at udvikle et geografisk informationssystem
for jordressource-, vandressource- og arealanvendelse
via en integration af databaser og digitale satellitbilleder
(Landsat TM og SPOT). Som undersøgelsesregion
er valgt Ribe A's nedbørsområde, og i sommeren 86
blev der udført feltundersøgelser af bl.a. jordbundsforhold
og arealanvendelse. I efteråret påbegyndtes behandlingen
af satellitbilleder fra vækstsæsonen dette
år på den nye billed behandlingsfacilitet på Geografisk
Institut.
Desuden er der indgået en 3-årig samarbejdsaftale
(T. Balstrøm, H. Breuning-Madsen, K. Rasmussen)
med ADK med henblik på en vurdering af anvendeligheden
af digitale satellitdata (Landsat TM og SPOT)
ved monitering af skovbrugsrelevante parametre i
samme region, se punkt 6.
Det naturvidenskabelige Fakultet 889
1.5 I Sydvestgrønland er gennemført feltundersøgelser
med henblik på kalibrering og verification af metoder
til bestemmelse af potentiel og aktuel evapotranspiration
i et arktisk/subarktisk område. Ved hjælp af
NOAA-satelitdata er den regionale variation af evapotranspirationen
forsøgt beskrevet, og planteproduktionen
forskellige steder i området er fulgt igennem
vækstsæsonen ved hjælp af det beregnede, normaliserede
vegetationsindex. Arbejdet er udført af
B. Hansen for Arbejdsgruppen vedrørende Miljø og
Fåreavl i Grønland.
I samarbejde med samme arbejdsgruppe gennemføres
jordbundsgeografiske studier i Sydvestgrønland.
Undersøgelserne har primært det sigte at belyse depedogenetiske
forhold i et subarktisk område. De pedologiske
data danner dog også udgangspunkt for en undersøgelse
afjorderosionen bl.a. i relation til aktuel og
tidligere (Nordbotidens) arealanvendelse. Herudover
foretages en jordbundskortlægning og -bonitering
med henblik på den aktuelle arealplanlægning. Arbejdet
udføres af B. Holm Jakobsen med bevillinger fra
SNF og SJVF.
1.6 I Vestjylland foretages rutineobservationer af
materialetransporten i Varde-Grindsted-Å-systemet.
Der gennemføres studier af årsagssammenhænge mellem
dynamiske parametre og den fluviale materialetransport
i Sydvestjylland. Projektet er støttet af
SNF og udføres afj. Bartholdy og B. Hasholt i samarbejde
med Botanisk Institut ved Aarhus Universitet
og Isotopcentralen.
For Ribe- og Sønderjyllands amter udføres en undersøgelse
af sandvandringen i Ribe Å (J. Bartholdy,
M. Pejrup, B. Hasholt). I tilknytning hertil er der udført
detailstudier af denudationen i Ribe A's opland
(J. Bartholdy). For Ribe amt er der endvidere gennemført
en undersøgelse af sedimentationen i Karlsgårde
Sø (B. Hasholt). Der er etableret et samarbejde
med Dansk hydraulisk Institut om udnyttelsen af Hydraulikhallen
i Øster Voldgade 10, hvor der udføres
forsøg i tilknytning til ovennævnte projekter.
1.7 Der er foretaget en ekspedition til Mitdluagkatgletscheren,
Grønland, med henblik på en kortlægning
af denne. Samtidig er der foretaget mikroklimatiske
undersøgelser og målinger af ablation og den resulterende
vandføring i afløbet fra gletscheren
(B. Hasholt).
1.8 I Taserssuaq bassinet NØ for Sisimiut/Holsteinsborg
er der med støtte fra Kommissionen for videnskabelige
Undersøgelser i Grønland foretaget et feltmåleprogram
til bestemmelse af strålings- og energifluxe
over sneoverflader. I samarbejde med universitetet i
Innsbruck er der med 1 O-kanals albedospektrometer
målt spektral signatur over en række typiske overflader.
Undersøgelsen er en integreret del af kalibre-
29*
ringseksperiment under International Satelite Land-
Surface Climatology Project (H. Søgaard).
I den nordlige del af Burkina Faso er der med støtte
fra EF (Directorare, Generale 8) påbegyndt et projekt,
der sigter på overvågning af agroklimatiske data og
vegetation på basis af satellitdata, se punkt 6. Feltmåleprogrammet
omfatter opstilling af selvregistrerende
målestation for bestemmelse af energi- og strålingsflux,
samt vegetationskortlægning (H. Søgaard).
2. Naturgeografisk Laboratorium B. Geomorfologi
Den geomorfologiske forskning sigter på at fremskaffe
viden om Jordens landskabsformer, deres dannelse og
forandring ved forskellige processer, herunder også
processer betinget af menneskets aktivitet. Landskabet
opfattes som et dymanisk system, i hvilket erosions-,
transport- og akkumulationsprocesser til stadighed
bearbejder og omfordeler materialer. Flere af
de geomorfologiske enkeltdiscipliner bindes sammen
af fælles palaeoklimatologiske problemstillinger.
Det geomorfologiske feltarbejde består af opmålinger
af terrænformer og de fysiske kræfter, som virker,
samt hjemtagelse af materialeprøver, der analyseres i
laboratorium. På dette grundlag opnås indsigt i erosions-,
transport- og aflejringsprocessernes natur og
omfang. Resultater sammenfattes ofte i et geomorfologisk
kort, der også kan fremgå af fotogrammetrisk arbejde.
Kortlægningen anvendes både i videnskabeligt
arbejde og i fysisk planlægning, samt i anden administration.
2.1 Glacialmorfologi, arktisk og periglacial geamorfologi
2.1.1 Fortsættelse af feltundersøgelser af aflejringsmiljøer,
sedimenter og terrænformer i et recent glaciationsområde
ved Myrdalsjøkulls nord- og østrand, Island,
med henblik på tolkninger af glaciale sedimenter
i Danmark. I sommeren 1986 er hovedvægten lagt på
følgende delprojekter:
a) Det supraglaciale aflejringsmiljø og stadier i terrænudviklingen.
b) Stratigrafi og litofacies i supraglaciale sedimenter.
c) En dislokeret randmoræne under dannelse, samt
ændringer i sedimentære facies og terrænformer foran
den avancerende gletscher.
d) Detailstratigrafi og sedimentære strukturer i et
subglacialt, marginalt og proglacialt landskabssystem.
e) En foreløbig undersøgelse af sorterede polygoner
under dannelse siden 1982 i et recent bundmorænelandskab
(J. Kriiger)
2.1.2 En undersøgelse af fundamentale geomorfologiske
processer ansvarlige for erosion, transport og aflejring
i et arktisk landskab, eksemplificeret ved øen Disko,
Vestgrønland (O. Humlum).
890 Universitetets årbog 1986
2.1.3 En metodisk studie vedrørende forskellige procedurer
til kortlægning af nuværende og tidligere glaciationsniveauer,
eksemplificeret ved det centrale
Vestgrønland (O. Humlum).
2.1.4 En undersøgelse vedrørende massetabet fra
forskellige typer isoverflader, udsat for det naturlige
vejrlig. Hertil knyttet sammenhørende meteorologiske
observationer. Disko, Vestgrønland (O. Humlum).
2.1.5 En undersøgelse vedrørende fugtoptagelse/afgivelse
fra forskellige typer fjeld, udsat for det naturlige
vejrlig. Hertil knyttet sammenhørende meteorologiske
observationer. Disko, Vestgrønland (O. Humlum).
2.1.6 Kontinuerte registreringer af temperaturforholdene
i snedækket løsjord og fast fjeld på udvalgte lokaliteter.
Disko, Vestgrønland (O. Humlum).
2.1.7 Kortlægning af blokgletschere på Disko,
Vestgrønland. Måling af deformationshastighed på
udvalgte blokgletschere. Undersøgelser af klima og
sneforhold, samt tilgang af talusmateriale fra bagvedliggende
fjeldside (O. Humlum).
2.1.8 Registreringer af frontvariationer ved 13 gletschere
på Disko, Vestgrønland. Undersøgelse af tidligere
udstrækning ved hjælp af lichenometri og forvitringsgrad
af blokke og morænerygge (O. Humlum).
2.1.9 Kortlægning af den øvre marine grænse langs
Vestdisko, Grønland (O. Humlum).
2.1.10 Studier af den periglaciale formudvikling på
arktiske kyster. I forbindelse med ledelsen af en ekskursion
for Geografforbundets medlemmer til Disko
Bugten, Grønland, er der gjort iagttagelser på kyststrækninger
ved Eqip Sermia, hvor tidevand og iskælvningsbølger
er de dominerende procesfaktorer
(N. Nielsen).
2.1.11 I en øst-vestlig zone i Jylland er overflade- og
terrænformer, som er dannet under tidligere arktiske
forhold, analyseret og kortlagt ved hjælp af flyfotos
(specielt spor af polygoner og pingos). Udvalgte områder
er studeret ved hjælp af feltundersøgelser
(H. Svensson).
2.1.12 I forbindelse med nedlægning af naturgasledning
på den svenske vestkyst sommeren 1986 er en 30
km lang sektion ved Laholmbugten undersøgt vedrørende
periglaciale sedimentstrukturer i landhævningsniveauer
fra Allerød og Yngre Dryas. Organisk
materiale til C14-datering er indsamlet fra signifikante
niveauer (H. Svensson).
2.1.13 På udvalgte lokaliteter i Sydsverige er observationer
af vindslibning på grundfjeld og blokke fortsat
med henblik på en paleoklimatisk rekonstruktion af
senglaciale vindforhold. Sammenligning med nutidig
arktisk vinderosion i Grønland foretages (se æolisk
geomorfologi, punkt 2.3.3.) (H. Svensson).
2.1.14 Analyse af den periglaciale formseries potentielle
muligheder som indikator af permafrost i nordskandinaviske
områder (H. Svensson).
2.1.15 På Hallandsåsens klippekyst fortsætter en undersøgelse
af identifikation af erosions- og akkumulationsformer
dannet under arktiske forhold i senglacial
tid (H. Svensson).
2.2 Kystmorfologi
2.2.1 Havis som kystmorfologisk faktor. Feltundersøgelser
ved forskellige danske kyster har vist, at recent
havisdannelse har en væsentlig, men hidtil ringe beskrevet,
betydning for kystudviklingen. Dette gælder
for såvel åbne eksponerede som for lukkede kystafsnit.
I forbindelse med konsekvensundersøgelser ved et
strandfodringsforsøg på Sjællands nordkyst (se 2.2.2.)
har isfodsdannelsen været en signifikant faktor for
strandfodringens materialebudget. Vinteren 1986
indledtes studier af lokaliteter i Roskilde Fjord. Her
kunne det bl.a. dokumenteres, at store blokke kunne
transporteres af kun 5-10 cm tyk is (N. Nielsen).
2.2.2 Kystundersøgelserne på Sjællands nordkyst i
forbindelse med strandfodringsforsøg blev, hvad angår
den feltmæssige del, afsluttet i oktober 1986. Projektet
er foranstaltet og finansieret af »Fællesudvalget
for kystpleje og kystsikring af Nordkysten«. Det
gennemføres som et samarbejdsprojekt med Dansk
hydraulisk Institut og Hostrup-Schultz & Sørensen
(rådgivende ingeniørfirma). Ved Geografisk Institut
udføres: Bestemmelse af henfaldet af den tilførte sedimentmængde,
herunder (a) volumenberegninger, (b)
erosions-Zaflejringsområder, (c) strandplansudvikling
(undervandsobservationer), samt (d) kystkvalitetsændringer
i strandfodringsområdes nabokyststrækninger.
Ministeriet for offentlige Arbejder har
bevilget en udvidelse af undersøgelsesprogrammet,
bl.a. er der i 5 kampagner 1986 foretaget eksakte kystmorfologiske
registreringer, sedimentprøvetagninger
og flyfotooptagelser over en ca. 3 km strækning nedstrøms
for strandfodringsområdet. Feltdata fra 2/2 års
arbejde er nu under bearbejdning (N. Nielsen,
J. Nielsen).
2.2.3 Undersøgelserne af barrekomplekset »Tolken«
mellem Møn og Falster er fortsat i 1986. Der er opstillet
en udviklingsmodel for barren på basis af morfologiske
studier af kort og flyvebilleder over en ca. 250-
årig periode. Årets feltarbejde har bestået i en registreDet
naturvidenskabelige Fakultet 891
ring af barrens recente morfologi og estimering af
mængden afløst sediment ved pejlinger med penetrationsekkolod,
og en detaljeret undersøgelse af overfladesedimentets
teksturvariationer (J. Nielsen).
2.2.4 Studier aflangperiodiske stående bølger (»edge
waves«) og deres betydning for kystens morfodynamik.
I en central del af projektet tages sigte på at undersøge,
hvilke faktorer der indvirker på selektionen af
»edge wave«-perioder i højenergisitutationer, samt
hvilke faktorer der afgør, hvorvidt de genererede »edge
waves« bliver af stående eller progressiv type. En
identifikation af disse selektionsmekanismer vil medvirke
til forståelse af de rytmiske dimensioner i kystmiljøet,
af revlernes placering og antal samt af kysterosionens
intensitet (T. Aagaard).
2.2.5 Vadehavets kystmorfologi. Projektet omfatter
langsigtede undersøgelser af den geomorfologiske
virkning af humane indgreb i Vadehavsområdet. Projektet
består af en række delprojekter:
a. Den morfologiske udvikling af vaderne og fyldgraven
foran det fremskudte dige ved Højer.
b. Udviklingen af det kunstige forland foran det
fremskudte dige.
c. Vegetationsudviklingen i forsøgsslikgårdene ved
det fremskudte dige.
d. Juvreprielens morfologiske udvikling efter bygningen
af et 200 m langt glacis langs prielens vestside
på den mest erosionstruede del af Rømøs østkyst.
e. Den landdannende effekt af Mandø-låningsvej
på vandskellet mellem Juvre Dybs og Knudedybs
tidevandsområder.
f. Kystudviklingen på Jordsand og ved Koldby leje
efter etableringen af slikgårde og kantfaskiner.
g. Strand- og klitudviklingen på havsandet på Rømø
i relation til bl.a. bilkørslen på stranden. Som baggrund
for projektet følges den naturlige marskdannelse
ved Råhede syd for Ribe.
Arbejdet har i 1986 især været koncentreret om
delprojekterne b, c, e og f. De foreløbige resultater af
undersøgelserne ved det fremskudte dige har dannet
basis for de af Jordbrugsdirektoratet projekterede og i
1986 påbegyndte kystbeskyttelsesanlæg (M.Jespersen,
E. Rasmussen).
2.3 Æolisk geomorfologi
2.3.1 En undersøgelse af snepræget i flyvesand har i
år været koncentreret i et projekt, hvor flyvesand er
blevet indsamlet i Ørkendalen ved Sdr. Strømfjord,
Grønland (H. Kuhlman).
2.3.2 Registrering af aktuel jordfygning på danske
marker er fortsat (H. Kuhlman).
2.3.3 Undersøgelserne af vindslebne sten og klipper
som indikatorer for det periglaciale miljø, specielt
vindklimaet, er i år fortsat med studier i Vestgrønland
(H. Kuhlman, H. Svensson).
2.4 Naturfredning
2.4.1 Med udgangspunkt i vinderosion på danske
marker er der startet et projekt, hvor tilplantning af
marker undersøges som indikator for marginale landbrugsområder,
se punkt 7.3 (H. Kuhlman, B. Barrensø).
2.4.2 Boniteten af dansk landbrugsjord har bl.a. ligget
til grund for et forsøg på at inddele Danmark i kulturlandskaber
med henblik på naturfredning
(Kr. M.Jensen, H. Kuhlman).
2.4.3 Edb-baseret terrænregister. I det forløbne år er
nedsat en arbejdsgruppe af Fredningsstyrelsen vedrørende
oprettelse af et edb-baseret lokalitetsregister
over terrænformer i Danmark til brug i amtskommuner
og i Fredningsstyrelsen (H.Kuhlman,
N. Nielsen).
2.5 Geomorfologisk kortlægning
Fortsat bearbejdelse af data fra detailmorfologisk
kortlægning af Knudshoved Odde, Sydsjælland.
(J. Kruger).
2.6 Remote sensing
»Evaluation of the potential use of satellite imagery
for Earth science research«. Arbejdet er fortsat bl.a.
gennem deltagelse i U.S. Geologicai Survey-projektet
»Satellite Image Atlas ofGlaciers« (H. Svensson).
3. Kulturgeografisk Laboratorium A. Økologisk kulturgeografi
og landb rugsgeogra fi
Et hovedsigte for forskningsfeltet er en analyse af humane
økosystemer. Udgangspunktet for denne er de
menneskeformidlede stof- og energistrømme, som er
knyttet til produktionen, og som bl.a. afspejles i kulturlandskabets
udformning. De forskellige udnyttelsessystemers
forsyningsevne og stabilitet, som er nøglebegreberne
i analyserne, er betydningsfulde set i relation
til nutidens produktionspres på Jordens ressourcer.
Den aktuelle hovedaktivitet for laboratoriet
er analyser af forskellige typer af landbrugssystemer.
Ud over vedligeholdelsesmæssig forskning har laboratoriets
aktiviteter omfattet bl.a. følgende:
3.1 Afslutning på en undersøgelse af dansk landbrugs
regionale struktur og udvikling med hovedvægt på perioden
1971 til 1981 (Kr. M.Jensen, A. Reenberg).
3.2 Bygdeproblematikken på Færøerne. Der søges en
afklaring af sammenhængen mellem produktions- og
bebyggelsesstrukturen, med hensyntagen til andre
territoriale delstrukturer. Formål: at diskutere bygdernes
udviklingsmuligheder.
892 Universitetets årbog 1986
Projekt om den traditionelle jordbehandlingsmetode,
redskabsanvendelse og mikromorfologi i bøen.
Første del af projektet i form af en dokumentarfilm er
under færdiggørelse.
Problemer i geografisk teori. Den materielle produktionsproces
som udgangspunkt eller -kategori for
geografiske deldiscipliner, geografiske love og determinisme
(R. Guttesen).
3.3 Forskning i landbrugs- og miljøorienterede anvendelser
afremote sensing. Der arbejdes med digitale
satellitbilleders anvendelse til kortlægning og monitering
af landbrugs- og skovmæssig arealanvendelse i
Danmark (samarbejdsprojekt med Landbrugsministeriets
Arealdatakontor og Skovstyrelsen) og i Tanzania
(samarbejde med University ofDar Es Salaam).
Græsningsressourcers fordeling tidsligt og rumligt undersøges
i Burkina Faso (K. Rasmussen).
I samarbejde med United Nations Sudano-Sahelian
Office er udført et pilotprojekt vedr. desertifikation
i Somalias kystzone (A. Reenberg).
Der henvises i øvrigt til punkt 6 om remote sensing
og digital billedbehandling.
3.4 Forskning i det mediterrane landbrug og kulturlandskabet
i det mediterrane område -relationer mellem
biofysisk landskab og landbrugsmæssig udnyttelse,
arealanvendelse, vand som ressource, afgrødeproduktion
m.v. (H. Mørch).
Samme har fortsat undersøgelser over befolkning og
ressourcer i danske landdistrikter.
3.5 En rapportering om cirkulation af korn i det internationale
fødevaresystem følges op af en undersøgelse
af andre fødeemners cirkulation og specielt deres
anvendelse i den animalske produktion (H.Jeppesen).
Fødevaresystemer og produktion af fødevarer i
Ghana suppleres med en undersøgelse af bøndernes
egen klassifikation af de fysiske omgivelser. Dette sammenlignes
med videnskabelige klassifikationer med
henblik på forbedringer i produktionen. Der skal specielt
ses på kommunikation af viden til bønderne i deres
eget sprog (H.Jeppesen).
3.6 Analyse af stof- og energistrømme i traditionelle
landbrugssystemer i Miombo skovsavannen, Zambia.
Bearbejdning af indsamlede data (P. Strømgaard).
Forskning i økologiske aspekter af udviklingsprocessen
i u-lande; specielt muligheder for landbrugsudvikling
i økologisk sårbare områder (P Strømgaard).
Jordbunds- og land-use-kortlægning i forbindelse
med Feasibility Study Food Security Project, Mozambique;
finansieret afDanida (P. Strømgaard).
3.7 Analyse af ressourcer og udnyttelsessystemer i
tørketruede områder, især i Afrika (A. Reenberg).
3.8 Forskning i »Comparative Food Systems« for International
Geographical Unions's Kommission af
samme titel (S. Christiansen).
4. Kulturgeografisk Laboratorium B. Bygeografi, bebyggelses
geografi og fysisk planlægning
Bebyggelsesgeografien analyserer kulturlandskabets
udvikling, særligt for de bebyggede områders vedkommende.
Fagområdet omfatter fire hovedfelter;
1) Urbanisering, herunder bebyggelsesgeografi og
kulturlandskabsanalyse.
2) Bysystem; byernes rumlige fordeling og funktionelle
sammenhæng.
3) Bystruktur; arealbenyttelse og bymodeller.
4) Anvendt bygeografi; administration og planlægning
af det fysiske miljø.
Fælles for de fire felter er den rumlige struktur, der
opstår gennem integration af natur- og samfundsmæssige
processer.
Den frugtbare placering af fagområdet i den naturvidenskabelige
tradition, men med forbindelser til
samfundsvidenskab og historie, giver forskningen et
bredt perspektiv, som har demonstreret en række
praktiske anvendelser inden for administration og
planlægning af det fysiske miljø.
4.1 Urbanisering - kulturlandskab
Kulturlandskabsanalysen, som bygeografien fagligt
har fælles med landbrugsgeografien, demonstrerer anvendeligheden
af den geografiske forskningstradition.
Et eksempel på et aktuelt og kommende forskningsfelt
udgøres af marginaljordsproblematikken, se afsnit 7.
4.2 Bysystemteori
Forskningsfeltet omfatter bebyggelsesmønsteret, byernes
rumlige fordeling og funktionelle sammenhæng.
Traditionen for at beskæftige sig hermed omfatter flere
arbejder om servicecenterteori, fx om servicestrukturen
i Vestsjælland og NORDrefoprojektet om de
nordiske bysystemers udvikling. C. Wichmann Matthiessens
disputats, »Danske byers vækst« (1985), er
det nyeste eksempel på resultater fra forskningsfeltet.
Aktiviteterne inden for dette felt udøves p.t. især i
forbindelse med projekterne »Settlement system development,
environmental constraints and technological
change«, 1984-88, »Danmarks byvækst«, »The
impact of large-scale energy projects«, 1983-86 og
»Byvækstens reaktion på ny teknologi og infrastruktur
« (C. Wichmann Matthiessen).
4.3 Bystrukturudvikling
Forskningsfeltet omfatter emnerne arealbenyttelse i
byer, befolkningsfordeling, arbejdspladsfordeling og
infrastruktur, bymodeller samt bystrukturteori.
Traditionen for arbejder med arealbenyttelse i byer
omfatter i de seneste 10 år især Geografisk Instituts
bymidteundersøgelser. To licentiatafhandlinger;
Det naturvidenskabelige Fakultet 893
»Storkøbenhavns erhvervsområder« (1985) og »Ændringer
i de centrale dele af ældre byområder« (1986)
er de nyeste eksempler på resultater fra dette forskningsfelt.
Aktiviteterne udøves p.t. især i forbindelse med projekterne
»Ændringer i de centrale ældre byområder«
(S. Engelstoft), »Ældre erhvervsområder« (H.T.Andersen)
og projektet »By, samfund og rum« (H.T.
Andersen, S. Engelstoft).
4.4 Anvendt bygeografi
Forskningsfeltet omfatter emnerne fysisk planlægning,
byfornyelse og bypolitik.
Den anvendelsesorienterede forskning har i de seneste
år evnet en succesfuld orientering mod den brede
vifte af administrative opgaver, der forudsætter kendskab
til såvel natur- som samfundsvidenskabelige problemstillinger.
Herved har de mange kandidater inden
for planlægningsbranchen i deres beskæftigelsessituation
haft direkte nytte af fagområdets forskning.
Denne forskning har gennem en årrække hovedsageligt
været varetaget af eksternt finansierede stipendiater
i samarbejde med laboratoriets faste lærerstab.
5. Kulturgeografisk Laboratorium C. Almen kulturgeografi
Forskningen centreres om undersøgelser af udviklingsprocessen
internationalt og regionalt med hensyn
til produktionens ressourcemæssige og økonomisk-sociale
side, samt deres vekselvirkning. Herunder hører
forholdet mellem produktion og ressourcer, mellem
produktive og ikke-produktive erhverv, mellem landbrug
og industri, mellem land og by, samt sammenhængen
mellem økonomisk udvikling og levevilkår.
Endvidere samspillet mellem områder domineret af
forskellige produktionsmåder og stående på forskellige
udviklingstrin, først og fremmest de økonomiske relationer,
handelen og kapitalbevægelserne.
Der arbejdes med emner som erhvervs- og beskæftigelsesudvikling,
herunder servicesektorens rolle i den
regionale udviklingsproces (B.Nielsen, F.Hansen),
regional erhvervsudvikling i EF (B. Nielsen), samt regional
udvikling i Jugoslavien og Sydeuropa i øvrigt
(F. Hansen). Der arbejdes endvidere med temaet underudvikling
og imperialisme (S. Folke, T. Enevoldsen).
Sidstnævnte indgår begge i et projekt om Syd-
Syd dimensionen i den internationale arbejdsdeling
sammen med H. Fischer og N. Fold.
Endelig arbejdes der med teoretisk geografi, navnlig
med historisk materialisme som grundlag (F. Hansen).
6. Remote sensing, digital billedbehandling og geografiske
informationssystemer
Faciliteter til analyse af digitale satellitbilleder er under
opbygning, og vægten lægges i stadig højere grad
på integration af satellitdata og andre geografiske informationer
i »geografiske informationssystemer«.
Satellitbilledernes tværdisciplinære informationsindhold
udnyttes af natur- og kulturgeografer i tæt samarbejde.
Vigtige anvendelsesområder er studier af arealanvendelse
(by-, landbrugs- og skovmæssig) i såvel
Danmark som U-lande af klima/agroklima og jordbundsforhold,
samt af kystnære miljøer. En række
forskningsprojekter, ofte finansieret af fondsmidler og
samarbejdsaftaler, udnytter faciliteten, og flere eksternt
finansierede medarbejdere er eller vil snarest blive
tilknyttet. Et fakultært undervisningstilbud på området,
finansieret af puljemidler, er under etablering.
Samarbejdet med andre institutter ved fakultetet,
bl.a. Geofysisk Institut, Datalogisk Institut og Institut
for botanisk Økologi er under kraftig udvikling, ligesom
kontakten til udenlandske institutter er omfattende.
6.1 Undersøgelse af agroklimatiske og vegetationsbeskrivende
parametre ved hjælp af satellitdata i Burkina
Faso. Finansieret af EF (H. Søgaard, K. Rasmussen).
6.2 Dansk delprojekt, »Greenland Field Experiment
«, inden for »International Satellite Land Surface
Climatology Project« (H. Søgaard).
6.3 Kortlægning og monitering af danske skove ved
hjælp af satellitdata. Samarbejdsprojekt med Landbrugsministeriet
(Arealdatakontoret) og Skovstyrelsen
(T. Balstrøm, K. Rasmussen).
6.4 Opbygning af et »geografisk informationssystem
« med henblik på jordbunds-Zjordressourcekortlægning
i Danmark baseret på integration af digitale
satellitdata og eksisterende (vektor) databaser
(T. Balstrøm).
6.5 Kortlægning af landbrugsmæssig arealanvendelse
i Tanzania ved hjælp af satellitbilleder. Finansieret
af Udviklingsforskningsrådet (K. Rasmussen).
6.6 Kortlægning afklitspredning i Somalias kystzone.
Finansieret af UNSO/DANIDA (A. Reenberg).
6.7 Udvikling af billedbehandlingsprogrammel. Finansieret
af Rumudvalget (K.Rasmussen, H.Søgaard).
7. Marginaljord
Udgangspunktet er analysen af grundlaget for lokale
ressourcer, dvs. først og fremmest jordbundsforholdene,
klimaet og hydrologien. Desuden inddrages landskabsudviklingsprocesser:
Skræntdannelse, erosion
og udvaskning. Ressourcegrundlaget og materialehusholdningsregnskabet
fastlægges. Udviklingen af
den aktuelle arealbenyttelse analyseres. Herunder
894 Universitetets årbog 1986
inddrages den faktiske marginalisering af landbrugsjord,
som afhænger af befolknings- og erhvervsfordelingen,
og som sker under indflydelse af kulturhistoriske
faktorer.
7.1 Operationel definition af potentielt dyrkningsmarginale
jorder. Kortlægning af udbredelsen. Samarbejde
med Arealdatakontoret og Fredningsstyrelsen
(H. Breuning-Madsen).
7.2 Partikulært bundet stoftransport i vand og jorderosion.
Der afholdtes Nordisk Seminar ved Geografisk
Institut, København (KOHYNO) 6.-8. februar
1986 (B. Hasholt).
7.3 Kortlægning af tilplantet agerjord som indikator
for marginaliserede landbrugsarealer, i samarbejde
med Fredningsstyrelsen (FI. Kuhlman, B. Barrensø).
8. Databehandling
Anvendelsen af edb ved Geografisk Institut er omfattende
og berører stort set alle forsknings- og undervisningsområder,
hvortil kommer, at instituttets administration
i stigende grad går over til edb. Til edb-faciliteterne
er knyttet et VIP-årsværk.
Udnyttelsen af edb er baseret på følgende faciliteter:
3 IBM PC/AT med 20 MB hard-disk og Enhanced
Color Display.
3 IBM PC/AT med 20 MB hard-disk og Enhanced
Color Display, samt specielle hard-ware faciliteter
med henblik på behandling af satellitbilleder og deres
udskrivning/udplotning.
1 IBM PC/XT 286 med 20 MB hard-disk og Enhanced
Color Display (billedbehandling).
Billedbehandlingsmikroerne er forbundet med Det
naturvidenskabelgie Fakulets IBM 4341-anlæg.
2 IBM PC/AT med 20 MB hard-disk og Enhanced
Color Display, samt 1 IBM PC/XT med Color
Display opkoblet i net. Denne konfiguration er specielt
beregnet til publikationsvirksomhed og ejes af
Det kongelige danske geografiske Selskab.
1 IBM PC/G (administration). Alle anlæg har tilsluttet
printer, hvoraf tre er printere af høj kvalitet.
Det naturvidenskabelige Fakultets IBM 4341-anlæg
er placeret på Geografisk Institut og udnyttes intensivt
i undervisningen, bl.a. via 4 direkte terminaler.
Geografisk Institut kører desuden på de regionale
edb-centre (UNI*C København og Eyngby).
På IBM 4341-anlægget og UNI*C udnyttes de dér
baserede standardpakker til statistiske analyser, grafiske
fremstillinger, databasearbejder etc., samt billedbehandling.
For alle PC'ernes vedkommende anvendes: Tekstbehandling,
regneark, grafik, arkivsystemer, samt
kommunikationsmoduler til IBM 4341-anlægget.
9. Bibliotek og samlinger
Instituttets bibliotek, kort- og billedsamlinger er under
omlægning til fælles administration; sideløbende
indføres moderne teknologi til katalogisering og søgning.
Til biblioteket er knyttet 2 bibliotekarårsværk
(det ene udlånt af Det kongelige Bibliotek) og 1/4
VIP-årsværk.
9.1 Biblioteket
Biblioteket har status som centralbibliotek for faget og
fungerer som informationscenter for offentlighed, institutioner
og erhvervsliv. Det omfatter 3300 hyldemeter,
rummer ca. 26.000 bind og har 1100 tidsskrifter i
løbende abonnement. Biblioteket vedligeholder et
omfattende katalog, og litteratursøgning sker bl.a. via
forskningsbibliotekernes fælles system ALBA (Accessionskatalogens
Lokaliseringsbase). For øjeblikket
deltages i en forsøgsordning, hvor en mikrodatamat er
forbindelsesled til Det kongelige Biblioteks forsøgsbase
på UNI*C.
En betydelig del af bibliotekets samlinger hidrører
fra samarbejde med Det kongelige danske geografiske
Selskab. Dets anmeldervirksomhed (i Geografisk
Tidsskrift) medfører betydelig tilgang af nye bøger, og
dets store net af bytteforbindelser begrunder hoveddelen
af tidsskriftssamlingen.
9.2 Kortbiblioteket
Kortsamlingen rummer ca. 52.000 kortblade dækkende
Danmark, Europa og udvalgte oversøiske lokaliteter.
Kortsamlingens katalog er påbegyndt omlagt til
edb. Betinget af, at det nødvendige udstyr hertil frigøres,
forventes denne omstilling at gøre den p.t. noget
vanskeligt tilgængelige samling operationel indenfor
overskuelig tid.
9.3 Billedsamlinger
Flybilledsamlingen består af ca. 15.000 luftfotografier.
Disse dækker primært Danmark, Grønland, Færøerne
og det øvrige Norden; desuden findes udvalg fra andre
lande og regioner. I tilknytning til flybilledsamlingen
råder instituttet over tolkningsudstyr: aviografWILD
B8S og interpretoskop.
Til brug i undervisning, til lærebogsillustrationer
og anden udadvendt virksomhed råder instituttet over
ca. 40.000 lysbilleder og en ældre samling sort/hvide
fotografier. Samlingerne rækker langt tilbage, men er i
de seneste tiår bevillingsmæssigt blevet mishandlet. I
forbindelse med den igangværende omlægning af instituttets
biblioteker og samlinger planlægges det at
gøre billedsamlingerne operationelle igen.
Udgivervirksomhed:
Større arbejder og artikler, der sigter direkte på et inDet
naturvidenskabelige Fakultet 895
ternationalt publikum, udgives af Det kongelige danske
geografiske Selskab i dettes skriftrækker: Geografisk
Tidsskrift (udkommer årligt) samt Folia Geographica
Danica, Kulturgeografiske Skrifter og Atlas
over Danmark (sidstnævnte udkommer lejlighedsvis).
Kulturgeografiske Hæfter er et fagkritisk tidsskrift,
der udgives af foreningen »Fagligt Forum«. Det udkommer
3 gange årligt — dels med udgivelser af forskningsarbejder,
dels med formidling af forskningsresultater
til undervisningsbrug. Derudover udgives
udvalgte studenteropgaver i en særskilt publikation.
Til støtte for undervisningen udgiver Geografisk
Institut en række kompendier, oftest tilpasset de enkelte
undervisningsmoduler. Derudover udgives videnskabelige
arbejder og rapporter i serier svarende
til de fem laboratorier.
Kongresdeltagelse med forelæggelse af paper fra deltagerne:
H.T.Andersen; »The Danish planning system in face
of urban transformation«. »Urban and regional
planning conference«. London School of Economics.
England. H.T.Andersen: »The city as framework
for the daily life«. »Third Copenhagen Conference on
urban politics«. Københavns Universitet.
J. Bartholdy: »A Sediment Transport Model for
Finesand« og »Transport of Suspended Matter in
Low-land rivers of Southwest Denmark«. — »12th International
Sedimentological Congress«, Canberra,
Australien.
H. Breuning-Madsen: »Area data used in regional
planning«. EEC-Workshop: Computerization of land
use data — Agricultural and environmental aspects.
Bonn, Vesttyskland. H. Breuning-Madsen: »Soil Erodibility
map covering an area of Southern Zealand«.
Nordiske Jordbrugsforenings seminar: Det intensive
agerbrugs indvirkning på flora og fauna. Helsinki,
Finland. H. Breuning-Madsen: »The use of data
from the Danish soil classification for elaboration of
root zone capacity maps«. Nordisk hydrologisk Forenings
seminar: Vann i umettet sone -arealvariabilitet.
As, Norge.
S. Engelstoft: »Arealanvendelse i bycentre«. Byplanforskningsmøde.
Sydjysk Universitetscenter,
Esbjerg.
B. Hasholt: »On the assessment on soil erosion in
Denmark«. »EEC workshop on the assessment of soil
erosion«. Bruxelles, Belgien. B. Hasholt: »Virkningen
af vandløbenes materialetransport på det omgivende
miljø i Danmark«. Nordisk hydrologisk konference.
Reykjavik, Island.
O. Humlum: »Climatic and other factors influencing
the dynamic behaviour of glaciers and rock glaciers
on Disko Island, West Greenland«. — Symposium:
Late quaternary climatic changes and their geological
records. Lunds Universitet, Sverige.
N. Kingo Jacobsen: »Studies on soils and possibilities
of soil erosion in the sheep farming area of South
Greenland«. Congress Committee Arctic International,
Reykjavik, Island.
Kr. M.Jensen: »Marginale landbrugsarealer gennem
hundrede år — og i dag«. Symposium: Bebyggelseshistorie
og fysisk planlægning. Odense Universitet.
H.Jeppesen: »The circulation of cereals in the global
food system«. Internationale geografiske Union,
Commissionsmøde om fødevaresystemer, Granada,
Spanien.
C. Wichmann Matthiessen: »Greater Copenhagen.
Deindustrialization and Dynamic Growth based
on new Business Activity«. Symposium: Development
Potential of Large Agglomerations. Erasmus University,
Holland. C. Wichmann Matthiessen: »The City
of Copenhagen«. European Congress: The City, Engine
behind Economic Recovery. Rotterdam, Holland.
C. Wichmann Matthiessen: »Urban Population in
Denmark. Pattern of Location and Change in a longterm
Perspective«. Symposium: Innovation and Urban
Development. Zentrum Internationalen Bevolkerungsstudien.
Bielefeld, Vesttyskland. C. Wichmann
Matthiessen: »Vækstfaser i dansk byudvikling«.
Symposium: Bebyggelseshistorie og fysisk planlægning,
Odense Universitet.
Henning Mørch: »Cultural landscapes in Puglia —
some considerations on the functional relationship between
agriculture and natural resources«. Regional
Conference on Mediterranean Countries. International
Geographical Union, Barcelona, Spanien.
M. Pejrup: »Textural Composition of flocculated
sediment in the Danish Wadden Sea«. — 12th International
Sedimentological Congress, Canberra, Australien.
K. Rasmussen: »Future use of remote sensing for
forest monitoring in Denmark«. Møde om telemåling i
skovbruget, København. K. Rasmussen: »Contribution
of second-generation Earth observation satellite
data to a Danish landinformation, crop, and forest
monitoring system«. Symposium: Europe from space,
København.
A. Reenberg: »Desertification combatting in the
Somali Region - The potentials of digital remote sensing
«. 20th International Symposium on Remote Sensing
ofEnvironment. Nairobi, Kenya.
H. Svensson: »Frost fissures as a geomorphological
indicator of climate, past and present, in the Northern
countries«. Symposium: Meteorology and Climate.
Wroclaw, Polen.
H. Svensson: »Ice wedges as indicators of climatic
change. A comparison between present and former
permafrost areas in Scandinavia«. Symposium: Late
quaternary climatic changes and their geologicai records.
Lunds Universitet, Sverige.
H. Søgaard: »Decentralized digital processing of
remote sensing data of microcomputer«. 20th Interna896
Universitetets årbog 1986
tional Symposium on Remote Sensing of Environment.
Nairobi, Kenya.
H. Søgaard: »Calibration eflbrts in Denmark«. Satellite
calibration workshop, Phoenix, USA.
Udvalg, kommissioner og råd:
Medarbejdere fra Geografisk Institut deltager i en
række eksterne udvalg, kommissioner og råd, hvorved
instituttets ekspertise formidles.
Det kongelige danske geografiske Selskabs bestyrelse;
N. Kingo Jacobsen, Kr. Marius Jensen og
C. Wichmann Matthiessen.
Geografisk Tidsskrifts redaktion: N. Kingo Jacobsen,
O.Humlum, H. Breuning-Madsen, C. Wichmann
Matthiessen og H. Mørch.
Geografisk Orienterings redaktion: A. Reenberg og
P. Strømgaard.
Videnskabernes Selskab: S. Christiansen.
Nationalkomiteen for Geografi: S. Christiansen,
N. Kingo Jacobsen, C. Wichmann Matthiessen og
H. Svensson.
Forskningsrådet for Udviklingsforskning: S.Christiansen.
Nordisk Afrikainstituts styrelse: S. Christiansen.
Antipodes redaktion: S. Folke.
Føroya Frodskaparfelag: R. Guttesen.
Kulturgeografiske Hæfters redaktion: F. Hansen og
B. Nielsen.
International Union for Quaternary Research' Nationalkomité^.
Kriiger.
Danmarks naturvidenskabelige Akademi: J. Kriiger.
Videnskabeligt Udvalg, Danmarks Naturfredningsforening:
J. Kriiger og C. Wichmann Matthiessen.
Forureningsudvalget, Danmarks Naturfredningsforening:
B. Hasholt.
Naturfredningsrådet: H. Kuhlman.
Miljøministeriets styringsgruppe for marginaljordsprojekter:
H.Kuhlman, H. Breuning-Madsen,
C. Wichmann Matthiessen.
Tidsskriftet Vand og Miljø's redaktion: H. Breuning-
Madsen.
EF-Programkomiteen for Land and Water Use and
Management: H. Breuning-Madsen.
Jordbundsvidenskabelig Forenings bestyrelse:
H. Breuning-Madsen.
NPO-Forskningsprogrammets styringsgruppe:
H. Breuning-Madsen.
Nordiske Jordbundsforskeres Forenings bestyrelse:
H. Breuning-Madsen.
European Scientific Commission: C. Wichmann
Matthiessen.
Nationalrådet for Oceanologi: J. Nielsen.
European Organization for Experimental Photogrammetric
Research: J. Nielsen.
Fredningsstyrelsens styringsgruppe vedr. indvindingsbegrænsende
interesser på søterritoriet:
N. Nielsen.
International Geographical Union, Commission on
the Significance of Periglacial Phenomena: H. Svensson.
Nordisk Arbejdsgruppe i Periglacial Geomorfologi:
H. Svensson.
Arktisk Stations bestyrelse: N. Nielsen.
Nordisk hydrologisk Forenings bestyrelse: B. Hasholt.
Committee on Remote Sensing under International
Association of Hydrologicai Sciences: H. Søgaard.
International Geographical Union, Commission on
Geographical Data Processing: H. Søgaard og O.
Hebin.
Styrekomiteen for International Satellite Land-
Surface Climatology Project: H. Søgaard.
Publikationer:
Aagaard, T: Observations of beach cusps. Geografisk
Tidsskrift 85, s. 27-31, 1985.
Andersen, H.T: Storkøbenhavnske erhvervsområder.
Geografisk Tidsskrift Bd. 86, s. 1-8, København
1986.
Barrensø, B.K.: En foreløbig kortlægning af tilplantede
landbrugsarealer i dette århundrede. Institutpublikation
1986, 36 s.
Bartholdy, J., Hasholt, B.: Fluviatilt tilført materiale
til Det danske Vadehav. Nordisk Hydrologisk Program,
14 s. 123-34, Geografisk Institut, København
1986.
-, Folving, S.: Sediment classification and surface type
mapping in the danish Wadden Sea by remote
sensing. Netherlands Journal ofSea Research Vol.
20, No. 4, s. 337-45, Den burg, Texel, Holland
1986.
Binderup, M.: Geomorphology during holocene in
Brededal, West Greenland - Particularly concerning
the marine impact. Geografisk Tidsskrift 86, s.
17-27, København 1986.
Breuning-Madsen, H., Hasholt, B., Platou, S.W.: A
method for construction ofsoil erodibility maps based
on nation-wide soil data bases. Partikulært bundet
stoftransport i vand og jorderosion, Bent Hasholt
(ed.), s. 273-83, København 1986.
—, Vedby, S.: Plantenæringsstoffer og vandmiljø. København
1986, 119 s.
—, Jensen, N.H.: Jordprofilundersøgelsen. Vejle 1986,
185 s.
-, Jensen, C.R., Boysen, T: A comparison of the thermocouple
psychrometer and the pressure plate
methods for determination of soil water characteristic
cures. The Journal ofSoil Science 37,3, s. 357-
62, Oxford 1986.
-, Hasholt, B., Platou, S.W.: The development of a
computerized erodibility map covering Denmark.
Soil Erosion in the European community. Impact of
Det naturvidenskabelige Fakultet 897
changing agriculture, G. Chisci, R. P. C. Morgan, s.
143-54, Rotterdam 1986.
The construction of root zone capacity maps based
on computerized soil maps and pedological data. Pedologie
XXXVI, 2, s. 133-54, Ghent, Belgien 1986.
—: The use ofdata from the Danish soil classification for
elaboration of root zone capacity maps. Water in the
unsaturated zone, NHP-rapport 15, S. Haldorsen,
EJ. Berntsen (red.), s. 33-42, Ås, Norge 1986.
Computerized Soil data used in agricultural water
planning, Denmark. Soil Use and Management Vol
2, No 4, s. 134-39, Oxford 1986.
Christiansen, S.: Wet rice cultivation. Some reasons
why. Rice Societies Asian Problems and Prospects,
Sofus Christiansen, I. Nørlund et al. (red.), s. 15-28,
London 1986.
Frich, P, Brandt, E.: Holocene talus accumulation rates,
— and their influence on rock glacier growth. A
case study from Igpik, Disko - West Greenland. Geografisk
Tidsskrift 85, s. 32-43, København 1985.
Hasholt, B.: Transport af partikulært materiale i danske
vandløb. Geografisk Institut, København 1986,
12 s.
Partikulært bundet stoftransport i vand og jorderosjon
Seminar v. Geografisk Institut. Geografisk Institut,
København 1986, 369 s.
—; Virkningen af vandløbenes materialetransport på
det omgivende miljø i Danmark. Reykjavik 1986.
Kortlægning af Mitdluagkat Gletscheren og nogle
hydro-glaciologiske observationer. Geografisk
Tidsskrift 86, s. 9-16, København 1986.
Holst, K.Å., Breuning-Madsen, H.: The Elaboration
ofDrainageClass Maps for Agricultural Planning in
Denmark. Landscape and Urban Planning Vol. 13,
No. 3, s. 199-218, Amsterdam 1986.
Humlum, O.: Mapping of Glaciation Levels: Gommen
ts on the effect of sampling area size. Arctic and
Alpine Research Vol. 18, No. 4, s. 407-14, Colorado
1986.
Jacobsen, N.K.; Niels Nielsen — 1893-1981. Geographers:
Biobibliographical Studies, TW. Freeman
(ed.), s. 117-24, London 1986.
Jakobsen, B. H.: Jordbundsgeografiske undersøgelser i
Sydvestgrønland. (Udgivere: Grønlands Hjemmestyre
& Ministeriet for Grønland). Institutpublikation
1986, s. 1-46.
Jensen, K.M.: Marginale landbrugsarealer. Geografisk
Tidsskrift 86, s. 69-73, København 1986.
Jensen, K., Reenberg, A.: Landbrugsatlas Danmark.
København 1986, 118 s.
Kuhlman, H.; Vinden og landbruget. Landbrugsatlas
Danmark, K. M.Jensen, A. Reenberg (red.), s. 17-
23, København 1986.
Matthiessen, C.W.; De store byers udvikling-Stagnation
og forfald. Den Nordiska storstaden: Samordning
eller fragtmentering, Bertil Sannel (red.), s.
201-16, Stockholm 1986.
—: Vækstfaser i dansk byudvikling 1801-1981. Bebyggelseshistorie
og fysisk planlægning. Kartografisk
Dokumentationscenter, Historisk Institut, Odense
Universitet (red.), s. 83-100, Odense 1986.
-: Agglomeration de Copenhague. Deindustrialisation
et croissance dynamique. A base de nouvelles
activites economiques. Rotterdam 1986, 24 s.
Mørch, H.: Landbefolkningen. Landbrugsatlas Danmark,
K. M.Jensen, A. Reenberg (red.), s. 80-85,
København 1986.
Nielsen, B.: Arbejdsdelingen i Vesteuropa. Kulturgeografiske
Hæfter 32, s. 12-24, København 1986.
—: Kommunalvalget i november 1985 — venstrefløjens
geografi. Kulturgeografiske Hæfter 31, s. 41-50, København
1986.
—: Den regionale fordeling af arbejdsstillingskategorierne
i industri og forretningsservice i Danmark.
Suunnittelumaantieteen yhdistyksen julkaisuja 24,
s. 59-76, Helsinki 1986.
Pejrup, M.: Beskrivelse og måling af flokkulering. Partikulært
bundet stoftransport i vand og jorderosjon.
NHP-Rapport nr. 14, B. Hasholt (ed.), s. 27-37, København
1986.
Pejrup, M.: Parameters affecting fine-grained suspended
sediment concentrations in a Shallow micro-tidal
estuary Ho bugt Denmark. Estuarine, Coastal
and Shelf Science Vol. 22, s. 241-54, London 1986.
Rasmussen, K., Jacobsen, N.K., Breuning-Madsen,
H., et al: Soils and Landscapes in Denmark and Southern
Sweden, Guidebook. Mitteilungen der Deutschen
Bodenkundlichen Gesellschaft 52, s. 143,
Hamburg 1986.
Rasmussen, K.: Arealanvendelse og satellitbilleder.
Landbrugsatlas Danmark, K. M.Jensen, A. Reenberg
(red.), s. 110-12, København 1986.
—: A holistic view of ecological imbalance in drylands.
Land Management and Survival, A. Hjort (red.), s.
119-27, Uppsala, Sverige 1986.
—, Balstrøm, T: Contribution of second-generation earthobservation
satellite data to a Danish land-information,
crop- and forest monitering system. Proceedings
of the ESA/EARSeL Symposium on Europe
from Space s. 3-8, Paris 1986.
—, Hansen, L.M., Olesen, J.E., et al: Bestemmelse af
udvintringsskader på afgrøder ved hjælp af nærinfrarøde
flyfotos og multispektrale satellitbilleder.
Statens Planteavlsforsøg, Foulum 1986, 93 s.
Schou, B., Madsen, C.: Frikommuner i Danmark —forsøg
med det kommunale selvstyre. København
1986, 179 s.
Strømgaard, P: Biomass estimation equations reviewed
- the example from the Zambian miombo.
Agroforestry Systems 4, s. 376-79, Dordrecht 1986.
—: Early secondary succession on abandoned shifting
cultivator's plots in the miombo of South Central Africa.
Biotropica 18 (2), s. 97-106, St. Louis, USA
1986.
898 Universitetets årbog 1986
The infield-outfield system of shifting cultivation among
the Bemba of South Central Africa. Tools and
l illage 5(2 ), s. 67-84, København 1985.
Svensson, H.: Permafrost. Some morphoclimatic aspects
of periglacial features of Northern Scandinavia.
Geografiska Annaler 68A:3, s. 123-30, Stockholm
1986.
Christian Wichmann Matthiessen
Det naturvidenskabelige Fakultet 899
Øvrige naturvidenskabelige områder
1. Universitetets Arktiske Station, Godhavn,
Disko
Historie:
Arktisk Station, Københavns Universitet, blev oprettet
i 1906 på initiativ af botanikeren Morten P. Porsild.
I de første år blev den administreret af Kultusministeriet,
senere af Grønlandsdepartementet.
I 1953 overtog Københavns Universitet »Den
Danske Arktiske Station«, som samtidig fik sit nuværende
navn: Arktisk Station. Den er henlagt under Det
naturvidenskabelige Fakultet og hører administrativt
under Botanisk Centralinstitut.
Stab:
Lic.scient. Ole Humlum, cand.scient. Vilhelm Dalgaard,
skipper Jakob Brober, forvalter Leif Skytte.
Bestyrelse: Lektorerne Bent Fredskild, Reinhardt
Møbjerg Kristensen, Niels Nielsen, Asger Ken Pedersen.
Forskningsvirksomhed:
1. Med udløbet af Ole Humlums stipendieperiode
blev en del af hans geomorfologiske undersøgelser afsluttet,
bl.a. de serier af selvregistrerende klima-målinger
i fastfjeld, i løse sedimenter, samt i sne og luft
ved målestederne, hvoraf nogle har kørt i mere end 3
år.
Da de seneste år vejrmæssigt har været meget forskellige,
både sommer og vinter, er der hjembragt interessante
resultater vedrørende f.eks. blokgletscheres
og »almindelige« gletscheres massebalance, glaciationsniveauet,
samt massetabet fra sne- og isoverflader
ved fordampning, sublimation og smeltning. I løbet
af sommeren 1986 blev en række lokaliteter i NØ-
Disko og i Disko Fjord og Mellemfjord besøgt. Formålet
har dels været geomorfologisk kortlægning af udvalgte
lokaliteter, dels genmåling af fixpunkter ved
blokgletscherne, og det er planen de kommende somre
at vende tilbage for at følge ændringerne.
2. Vilhelm Dalgaard begyndte 1.6. sit stipendiatprojekt,
der drejer sig om de grønlandske karplanters cytotaxonomi.
Kun ca. 65% af den grønlandske floras
500 karplanter er undersøgt cytologisk, og ofte foreligger
der kun kromosomtællinger fra en enkelt population,
og i så fald sjældent fra denne del af Grønland.
Mange arktiske planter udviser intraspecifik polyploidi,
og derfor indgår en undersøgelse af forskellige cytotypers
geografiske udbredelse og økologi i projektet.
Arbejdet har bestået i fiksering af blomsterknopper og
rodspidser i felten, foreløbig fra 215 populationer, med
efterfølgende præparatfremstilling i laboratoriet.
De mikroklimatiske forhold i 4 udvalgte vegetationstyper
registreres bl.a. ved hjælp af automatiske
følere, der hver fjerde time døgnet rundt måler temperaturen
i forskellig dybde. Herved fås oplysning om
døgnets og årets temperatursvingninger og disses afhængighed
af eksponering og vegetationstype, samt af
snedækkets tykkelse og varighed. De mikroklimatiske
målinger kædes sammen med undersøgelser af blomsterknoppernes
udviklingsgrad under overvintringen.
3. I perioden 16.7.-7.8. afholdt lektorerne Peter Milan
Petersen, Institut for økologisk Botanik, og Gert Steen
Mogensen, Botanisk Museum, feltkursus i arktisk biologi
for 12 studerende ved Københavns Universitet og
2 lærere fra Grønlands skolevæsen. Første del af kurset
var en generel del, der overvejende bestod af 1-dags
ekskursioner til forskellige lokaliteter i nærheden af
Godhavn, Fortunebay, Disko Fjord og Brændevinsskærene.
Kursets specielle del bestod af projektorienterede
gruppearbejder inden for følgende emner: Vegetationszonering
(Skarvefjeld og Skansen), populationsbiologi
(Ager-padderok og Uldhåret troldurt),
sammenligning af nogle varme kilders indhold af især
bakterier og deres produktivitet under naturlige forhold
(Godhavn og Disko Fjord), sammenligning af
indholdet af klorofyl i gametofyt- og sporofytgenerationerne
hos bladmosser (Meesia uliginosa og Calliergon
sarmentosum), samt en undersøgelse af hatsvampefloraen
(Godhavn).
4. Efter kurset, frem til 25.8., udførte Gert Steen Mogensen
med assistance af Dr. Heinjo During, University
of Utrecht, Holland, ca. 400 vegetationsanalyser
på udvalgte lokaliteter i Blæsedalen og ved Kangarssuk,
vest for Fortunebay. Ved at anvende et transportabelt
mikroskop, indrettet til feltbrug, blev det
muligt at analysere kryptogamerne i sådanne vegetationstyper,
der danner grænsen mellem bevokset og ubevokset
jord. I forbindelse med vegetationsanalyserne
udføres dyrkningsanalyser af diasporebanken i udvalgte
felter, studier over mossernes livsstrategi, samt
spiringsforsøg med bladfragmenter og ynglelegemer
for at belyse udvalgte arters formeringsmåde og potentiale.
Prøvefladerne er permanente og planlægges
besøgt og genanalyserede inden for en periode af 10-12
år.
5. I perioden 8.7.-24.7. afholdt Geografforbundet kursus
og ekskursioner i Disko Bugt området. Arktisk Station
fungerede som basis for aktiviteterne det meste af
tiden, og der blev behandlet emner som: Disko's geomorfologi,
geologi og botanik, samt kultur- og erhvervsgeografiske
forhold i Godhavn. Faglige ledere
var Kirsten Nielsen, Danmarks Lærerhøjskole, og
900 Universitetets årbog 1986
Niels Nielsen, Københavns Universitets geografiske
Centralinstitut.
6. I juli-august undersøgte lektorerne Asger Ken Pedersen,
Geologisk Museum, og Gunver Krarup Pedersen,
Institut for almen Geologi sammen med geolog
Lotte Melchior Larsen, Grønlands geologiske Undersøgelse,
tertiære, vulkanske bjergarter og sedimenter
på det østlige Disko og Nugssuaq. G. K. Pedersen
opmålte en sekvens af sorte, ikke-marine muddersten
og indsamlede prøver til organisk-kemisk analyse.
Projektet vil strække sig over en årrække og forhåbentlig
resultere i opstilling af en sedimentologisk model.
L. M. Larsen og A. K. Pedersen opmålte intrusive og
ekstrusive vulkanske bjergarter med tilhørende systematisk
prøveindsamling. Der blev fundet et nyt felt af
jernmetalførende lavaer i 0. Disko. Resultaterne forventes
at kunne anvendes ved den geofysiske tolkning
af den vestgrønlandske kontinentalsokkel.
7. Et hold fra Grønlands botaniske Undersøgelse, Botanisk
Centralinstitut, bestående af Bent Fredskild,
Botanisk Museum, og 2 specialestuderende samlede
højere planter og svampe på 4 lokaliteter syd og øst for
Disko Bugt, samt ved Skansen på Disko. Vilhelm Dalgaard
fra Arktisk Station var med på 2 af lejrene. På
øen Qeqertasugssuk, hvor Christianshåb Museum i
disse år udgraver den ældst kendte, mere end 4.000 år
gamle, eskimoboplads i V. Grønland, tog B. Fredskild
borekerner fra bunden af en sø for ved hjælp af pollenanalyse
at kunne rekonstruere klima- og miljøændringer
siden sidste istid, og således også i bebyggelsesperioden.
8. I september studerede professor Robert T. Wilce,
University of Massachusets at Amherst, 3 alge-arters
forekomst, biologi m.v, dels ved kysten ved Arktisk
Station og andre steder på Disko's sydkyst, dels på
Kronprinsens Ejlande. Arktisk Stations kutter »Porsild
« var ved dette som de øvrige af sommerens arrangementer
et helt uundværligt transportmiddel.
Andet:
Stationens 80-års fødselsdag blev fejret 29. juli under
tilstedeværelse af bl.a. repræsentanter fra Grønlands
Hjemmestyre, Godhavn kommune. Det naturvidenskabelige
Fakultet. I forbindelse med festen var der
åbent hus på stationen, hvor de studerende på biologikurset
demonstrerede deres undersøgelser.
Litteratur:
Binderup, M.: Geomorphology during Holocene in
Brededal, West Greenland - particularly concerning
the marine Impact. Geografisk Tidsskrift 86: 17.-27.
Copenhagen, June 1986.
Erich, P. & Brandt, E.: Holocene talus accumulation
rates, — and their influence on rock glacier growth.
A case s.tudy from Igpik, Disko - West Greenland.
Geografisk tidsskrift 85: 32-44. Copenhagen, October
1985.
Bent Fredskild
2. H. C. Ørsted Institutet
Historie:
Tanken om et fælles institut for fysik, kemi og matematik
blev fremsat i 1956. Byggeriet påbegyndtes i
1958, og indvielsen fandt sted 26. september 1964.
Kemi-fagene kom fra Øster Voldgade 5, Sølvgade
83, samt Blegdamsvej 19.
Fysik-fagene kom fra Sølvgade-komplekset og Juliane
Maries vej 30.
Matematik-fagene kom fra Blegdamsvej 15 og Set.
Pederstræde.
H. C. Ørsted Institutet blev således den fælles ramme
omkring forskningen og undervisningen i de 3 faglige
områder og udfører gennem fællesafdelingerne en
række servicefunktioner af praktisk art (værksteder,
regneafdeling, fællesindkøb, tegnestue, fælleskontor
og trykkeri), hvortil er givet annuum.
Stab:
TAP: Antal årsværk: 37.
Rengøringspersonale: 15 norm. + 15 (op til 20 timer
pr. uge).
Fællesa[delinger:
Instituttet råder over følgende afdelinger: Administrationskontor,
centralværksted, driftafdeling, edbafdeling,
indkøbscentral, rengøringsafdeling, tegnestue,
trykkeri. Afdelingerne tager sig dels af bygningsdrift,
dels af serviceopgaver for de på instituttet hjemmehørende
5 kemiske, 2 fysiske og 3 matematiske institutter.
Lokaleforhold:
Instituttet har i 1983 overtaget bygningerne i Universitetsparken
1-3, hvortil Datalogisk Institut, indkøbscentralen,
samt trykkeriet er flyttet i 1986.
Forskningsvirksomhed:
På grund af personaleafgang (2 lektorer, en driftsleder
og en programmør) er forskning ved edb-afdelingen
ophørt. RC 8000 anlægget anvendes imidlertid kraftigt
af en række forskere især ved KCI, både til egentlige
regneopgaver og i forbindelse med den ved afdelingen
udviklede mikrodatamat, kaldet HC 8000- til
data-opsamling.
Afdelingen råder over to edb-anlæg: RC 8000 og
Mikromux (terminalkoncentrator), samt ydre enheDet
naturvidenskabelige Fakultet 901
der (printers, plottere, terminaler, båndstationer
m.v.). Af anvendte kodesprog kan nævnes algol, fortran,
pascal, comal og slang. RC 8000 bruger et nyere
ressource-administrerende operativ-system, kaldet
»os«, af egen konstruktion.
Centralværkstedet fremstiller højt specialiserede
finmekaniske apparaturer til brug for forskningsopgaver
inden for fysik og kemi og råder over en ret avanceret
maskinpark.
/ / . Dreyer N i e l s e n