IV. Det humanistiske Fakultet
Den voksende forståelse i samfundet for forskningens
nødvendighed og for betydningen af at udbygge også
den humanistiske forskning er i årets løb kommet til
udtryk i mange artikler i dagspressen. I december har
en forskningspolitisk debat i folketinget sat fokus på
dansk videnskab i offentlighedens øjne, og der blev
herunder lagt vægt på, at ikke kun den direkte målrettede
detailudforskning af tidsbegrænset værdi, men
også grundforskningen — herunder den humanistiske —
måtte ikke blot bevares, men også udbygges.
Trods den stramme økonomi og fortsat store problemer
går Det humanistiske Fakultet dog ind i det
nye år med en forsigtig optimisme.
I de første måneder af det forløbne år har arbejdet
især været præget af, at der efter ønske fra undervisningsministeriet
hastigt skulle udarbejdes en syvårsplan
for fakultetet, herunder ikke mindst for dets
forskning. I denne redegørelse er der især lagt vægt på
fastholdelse af de for kort tid siden udarbejdede planer
og projekter, med andre ord på omstilling i overensstemmelse
med tidens krav og på bevarelse afkontinuiteten
og af fakultetets bredde. Det er tillige understreget,
at forskningens frihed er en nødvendighed, og at
planlægningen ikke må blive stram, for ikke at lægge
sig hindrende i vejen for nye opgaver og initiativer,
som måtte opstå i den internationale og i den hjemlige
videnskabelige udvikling.
Blandt de emner, som især har interesseret fakultetet,
bl.a. i fortsættelse af arbejdet med planredegørelsen,
er uddannelsen af unge forskere. Samarbejdet
med det kommende forskerakademi, arbejdet i de enkelte
faglige miljøer samt mulighederne for at udbygge
og systematisere forskeruddannelsen, er af største betydning
for fakultetets forskning og dens fremtid. Men
også problemerne omkring udarbejdelse af metoder til
evaluering af den humanistiske forskning trænger sig
på. På begge disse områder er der taget en række initiativer
i det forløbne år som en begyndelse på arbejdet i
den kommende tid.
Der er også i 1986 ansat en del yngre forskere under
forskerrekrutteringsplanen, foreløbig er der ansat 7
lektorer og 24 adjunkter i henhold til denne plan.
Der har været en del arbejde forbundet med de i
konsekvens af den nye humanistbekendtgørelse udarbejdede
studieordninger og de deraf følgende forpligtelser
for forskningen, samt som følge af omstillingen i
overensstemmelse med tidligere trufne beslutninger
om fremme af bestemte vækstområder inden for forskningen.
Et vigtigt område, biblioteksområdet, er under omstrukturering,
også for institutbibliotekernes vedkommende,
således at det bedre kan svare til tidens krav
gennem indføring i EDB, i samarbejde med Det kongelige
Bibliotek og i overensstemmelse med dettes moderniseringsprogram.
Jørgen Skafte Jensen
Det humanistiske Fakultet 531
Historie
1. Historisk Institut
Historie:
Historisk Instituts historie kan med rimelighed føres
tilbage til 1895, hvor professor Kristian Erslev blev
forstander for det nyetablerede filologisk-historiske laboratorium.
Faget Historie havde i disse år til huse i
kommunitetsbygningen ud mod Nørregade og betjentes
her sammen med andre fag som nordisk latin,
græsk, romansk og tysk og engelsk filologi. I 1938 udskilles
Historisk laboratorium herfra som selvstændigt
område for sidst i 1950'erne og først i 1960'erne at blive
opdelt i 3 institutter; Institut for økonomisk historie,
Institut for samtidshistorie og endelig Historisk
institut. Efter i en periode at have rådighed over lokaler
i Studiegården (fra 1916) flyttede instituttet i 1963
over i Bispetorvsbygningen for sluttelig i 1979 at blive
placeret i det nye universitetskompleks på Amager.
De tre nævnte historiske institutter blev umiddelbart
derefter - i 1982 - samlet i et Centralinstitut for Historie.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 20.
Professorer: Svend Ellehøj, Jens Erik Skydsgaard,
Niels Steensgaard.
Lektorer: Esben Albrectsen, Claus Bjørn, Axel Bolvig,
Arne Søby Christensen, Niels Finn Christiansen,
Karl-Erik Frandsen, Kai Hørby, Johny Leisner, Niels
Lund, Bengt Malcus, Knud Prange (Lokalhistorisk
afd., se denne), Niels M. Saxtorph, Benito Scocozza,
Inge Skovgaard-Petersen, Hans Vammen, Alex WittendorfT,
Peter Ørsted.
Adjunkt: Nanna Damsholt (ligel. tilknyttet Center for
kvindeforskning, se dette).
Ekstern lektor: Thorkild Kjærgaard.
Seniorstipendiater: Peter Christensen, Mogens Riidiger
Hansen, Gunnar Engberg Lind.
Kandidatstipendiater: Gurli Jacobsen, Merete Harding,
Grethe Jensen.
Forskningsstipendiat: Niels Clemmensen.
TAP: Antal årsværk: 4,65.
Assistenter: Bodil Ring Brodersen, Tove Nielsen, Jytte
Skytte.
Overassistenter: Grethe Christensen, Birgit Sampson.
Kontorelever: Ken Samuelsen, Hanne Rasmussen.
Forskningsvirksomhed:
Historisk Institut er ikke en isoleret enhed. Det er en
del af et fakultet, som igen er en del af et universitas, et
universitet i ordets egentlige betydning, d.v.s. en helhed
omfattende alle fag og videnskaber. I dette universitet,
som er vokset frem gennem et halvt årtusinde,
har faget historie tidligt indtaget sin plads som et af de
store humanistiske fag med berøringsflader og tilknytningspunkter
til mange andre fag, emnemæssigt eller
metodisk. Denne sammenhæng med et bredt forskningsmiljø,
dette tilhørsforhold til en videnskabernes
familie med gensidig inspiration er en af forudsætningerne
for den betydelige spændvidde såvel i tidsmæssig
og geografisk som i emnemæssig og metodisk henseende,
som kendetegner den forskning, der omtales
på de følgende sider.
I internationale fagkredse foregår der en livlig diskussion
om det, man kunne kalde den faglige selvforståelse
— forestillingerne om hvad historie og historieforskning
er og fagets forhold til det enkelte individ
og til samfundet. Denne debat foregår også hos os, og
man vil i den beskrevne forskning finde flere tendenser
repræsenteret. En går, i forlængelse af fagets videnskabelige
tradition, i retning af kronologisk og emnemæssigt
begrænsede empiriske undersøgelser, hvor hovedvægten
lægges på erkendelsens sikkerhed.
Heroverfor kan peges på forskning, hvor de konkrete,
empiriske undersøgelser i højere grad er styret af en
samfundshistorisk eller universalhistorisk problematik,
der spænder over længere, eventuelt meget lange,
tidsrum. En tredje tendens orienterer sig imod en mere
omfattende historieteori og søger i højere grad at
overskride den klassiske kildekritiks opfattelse af kildernes
natur og forskerens stilling til dem, og tillige at
genoplive den historiefilosofiske debat om historiens
drivkræfter. Det skal dog understreges, at der mellem
disse tendenser ofte er tale om frugtbare blandformer
og gensidig inspiration, der som forudsætning har instituttets
kronologiske og emnemæssige spændvidde.
De interne diskussioner om faget har i øvrigt i de senere
år i høj grad været præget af den internationale debat
om nye metodisk-teoretiske tilgangsvinkler til skabelse
af historisk viden, til dels udviklet ved nedbrydning
af traditionelle faggrænser og sammenlignende
studier af forskellige samfund. Det er baggrunden for,
at man på de følgende sider vil finde forskning, der har
karakter af mentalitetshistorie, kvindehistorie og økologihistorie.
En meget betydelig del af forsknignen ved instituttet
er grundforskning inden for Danmarks historie, til
hvilket der påhviler os en særlig forpligtelse, fordi andre
landes historikere så godt som ikke beskæftiger sig
med Danmark. Det er en af vores væsentligste opgaver
at videreudvikle og forny den solide tradition for studiet
af landets historie, bl.a. ved at anvende de nævnte
nye tilgangsvinkler her. Vi anser det for betydningsfuldt,
at den nationale selvforståelse ikke forringes i en
tid, da det synes vigtigere end nogensinde, at Danmark
kan hævde sig i kraft af sit særpræg og sine traditioner.
Nedenfor er en mere detaljeret oversigt over den igangværende
forskning ved Historisk Institut forsøgt.
532 Universitetets årbog 1986
Den tematisering, som findes der, må nødvendigvis
være meget bred og har primært til formål at lede læseren
frem til de emner, som måtte have særskilt interesse.
I praksis vil yderligere oplysninger om det enkelte
forskningsprojekt afsløre, at den givne problemstilling,
emne og kildemateriale ikke kan omfattes af et
enkelt tema alene. Der eksisterer således et dilemma
mellem et ønske om en mere dybtgående beskrivelse
og de relativt snævre rammer, som denne årbog må
have. I et forsøg på at løse dette dilemma har Historisk
Institut udarbejdet en bred og udadvendt oversigt
over den forskning, som er omtalt nedenfor. Oversigten
»Forskning ved Historisk Institut« Københavns
Universitet 1982 (75 s.) kan rekvireres ved henvendelse
til Historisk Institut.
1. Samlede fremstillinger af større tidsafsnits historie
1.1 Danmarks historie 1500-1600 (Alex Wittendorfl)
1.2 Danmarks historie 1600-1700 (Benito Scocozza)
1.3 Danmarks historie 1648-1730 (Svend Ellehøj)
1.4 Europas historie 1835-54 (Johny Leisner)
1.5 Danmarkshistorie 1900-1925 (Niels FinnChristiansen).
2. Historieteori, historisk metode, historiografi m.m.
2.1 Historie forskningen i middelalderen i 1900-tallet
(Kai Hørby).
2.2 Saxos historiesyn (Inge Skovgaard-Petersen).
3. Massekommunikationens historie, audiovisuelle
emner
3.1 Pressefotografiet i Danmark (Axel Bolvig).
3.2 Det kultiverede landskab. Den motivmæssige behandling
af det dyrkede land gennem 200 år (Axel
Bolvig).
3.3 Feudal billedproduktion (Axel Bolvig).
3.4 Studier i danske kalkmalerier (Niels M. Saxtorph).
4. Antikkens historie
4.1 Landbruget i det arkaiske og klassiske Grækenland
(Jens Erik Skydsgaard).
4.2 Den romerske befalingsmandskarriere som social
mobilitetsfaktor i tidlig kejsertid (Niels M. Saxtorph).
4.3 Forberedelse af publicering af udgravninger fra
San Giovenale, Italien (Bengt Malcus).
4.4 Det romerske imperium med særlig henblik på romaniseringsprocessen
i Rhin- og Alpeområdet 0-300
(Peter Ørsted).
4.5 By og land i det romerske Africa proconsularis
(Tunesien) (Peter Ørsted).
4.6 Handelens organisering og dens betydning for byudviklingen
i Rhinområdet i tidlig kejsertid (Gurlijacobsen).
4.7 Donatismens sociale og økonomiske forudsætninger
(Merete Harding).
4.8 Overgangen fra det romerske samfund til det tidlige
middelaldersamfund i Vesteuropa (Arne Søby
Christensen).
5. Middelalderen
5.1 Militær organisation i Danmark i vikingetid og
ældre middelalder (Niels Lund).
5.2 Mellemitaliensk byhistorie i 1300-tallet (Kai
Hørby).
5.3 Forholdet mellem hertugdømmet Sønderjylland
og kongeriget Danmark (Esben Albrectsen).
6. Nyere tid
6.1 Det danske landbrugs historie 1536-1720 (Karl-
Erik Frandsen).
6.2 De vesteuropæiske agrar-encyklopædier 1550-
1750 (Thorkild Kjærgaard).
6.3 Ændringenverdenshandelensomfangogsammensætning
15.-18. århundrede (Niels Steensgaard).
6.4 Den almene forestillingsverden fra reformationstiden
til nutiden (Alex Wittendorfl).
6.5 En biografi afChr. IV (Benito Scocozza).
6.6 Tilblivelsen af den ældre enevældes militærsystem
(Gunner Lind).
6.7 Københavns Universitets almindelige historie
(Svend Ellehøj).
7. Nyeste tid fra ca. 1750
7.1 Biografi af C. D. R. og J. L. Reventlow (Claus
Bjørn).
7.2 Dansk landbrugs historie 1810-1860 (Claus
Bjørn).
7.3 Studier i dansk guldalders mentalitetshistorie
(Hans Vammen).
Det humanistiske Fakultet 533
7.4 Foreningsdannelsen i Danmark og Norden i 1800-
tallet (Niels Clemmensen).
7.5 Studier i Orla Lehmanns politisk-organisatoriske
rolle 1830-50 (GretheJensen).
7.6 Mellemøsten 1880-1948 med særlig henblik på
samspillet mellem den indre arabiske udvikling og de
europæiske magters politik (Johny Leisner).
7.7 En biografi af M. P. Blem (Claus Bjørn).
7.8 Democrazia cristiana og økonomisk planlægning i
Italien 1945-70 (Mogens Riidiger Hansen).
7.9 Socialdemokrati og velfærdsstat fra 1950'erne
(Mogens Riidiger Hansen).
Redaktionshverv m.m:
Esben Albrectsen er medredaktør af Historisk Tidsskrift,
Claus Bjørn redigerer Det danske landbrugs historie
1-4, er formand for Landbohistorisk selskab og
redaktør af dettes skriftserier, han er medlem af redaktionen
af Fortid og Nutid, Niels Finn Christiansen er
medredaktør af Årbog for arbejderbevægelsens historie,
Svend Ellehøj er redaktør af Københavns Universitet
1479-1979 og jubilæumsbogen Christian IV's
verden, Karl-Erik Frandsen er medlem af organisationskomiteen
for nordiske universitetskurser, Gunner
Lind er bibliografisk redaktør på Scandinavian
Journal of History, Jens Erik Skydsgaard er redaktør
af Classica et Mediaevalia, Niels Steensgaard er formand
for Statens humanistiske Forskningsråd, Styret
for det humanistiske forskningscenter samt for Det
nordiske samarbejdsnævn for de humanistiske videnskaber,
er medlem af Planlægningsrådet for forskningen
og The standing committee for the humanities
under European Science Foundation.
Gæsteforelæsninger:
Thorkild Kjærgaard har gæsteforelæst i Edinburgh,
Jens Erik Skydsgaard i Lund og Det danske akademi i
Rom samt i Videnskabernes selskab, Alex WittendorfT
på AUC. Instituttets medarbejdere har desuden afholdt
ca. 70 arrangementer i form af folkeuniversitetskurser
m.v., foredrag i historiske og lokalhistoriske
foreninger o.lign.
Forskningsrejser:
Arne Søby Christensen har været i England, Merete
Harding i Heidelberg, Gurli Jacobsen i Heidelberg,
Spanien, Holland, Belgien og Luxemborg, Gunner
Lind i Vesttyskland, Bengt Malcus i Rom (2 gange),
Mogens Riidiger Hansen i Rom, Jens Erik Skydsgaard
i Grækenland, Peter Ørsted i Frankrig, Schweiz
og Vesttyskland i tilslutning til ovennævnte forskningsprojekter.
Publikationer:
Albrectsen, E.F.: Anmeldelse (oppositionsindlæg) af
Nanna Damsholt: Kvindebilledet i dansk Højmiddelalder.
Historisk Tidsskrift Bd. 86, Hft. 1, s. 9,
København 1986.
Christiansen, N.F.: Arbejderbevægelsens forhistorie.
Træk af den tidlige danske arbejderbevægelses politiske
og sociale udvikling 1848-1880. København
1986, 188 s.
—: Hvordan skriver vi god historie? På vej mod en ny
samfundshistorie. Den jyske Historiker Særnummer,
s. 10, Århus 1986.
- : Anmeldelse af Niels Ole Finnemann: I broderskabets
aand. Den socialdemokratiske arbejderbevægelses
idehistorie 1871-1977. København 1985. Historisk
Tidsskrift Bd. 86, hft. 2, s. 4, København
1986.
Lammers, K.C., Christiansen, N.F.: Historievidenskaben
og arbejderkulturen. Unifol. Årsberetning
1985, s. 15-21, København 1986.
Lind, G.: Den dansk-norske hær i det 18. århundrede.
Optimering modernisering og professionalisering.
Historisk Tidsskrift 1, s. 26-73, København
1986.
—: Navn, stand, rang og slægt; Navneskik i en gruppe
embedsmænd under enevælden. Fortid og Nutid
33:3, s. 165-80, København 1986.
Lund, N.: The Armies of Swein Forkbeard and Cnut:
Lid or leding? Anglo-Saxon England 15, s. 105-18,
Cambridge 1986.
Lund, N.: Skandinavische Entdeckungsfahrten. Lexikon
des Mittelalters, Bautier et al, s. 2024-26, Miinchen
1986.
Erik der Rote. Lexikon des Mittdalters, Bautier et
al, s. 2146-47, Miinchen 1986.
Two Voyagers at the Court of King Alfred. The
ventures of O hthere and Wulfstan together with
the description of Norhern Europe from the Old
English Orosius. York 1984, 71 s.
—: Med Clio ad nye veje. Mellem metodisk nytænkning
og Legoland. Fortid & Nutid 32, s. 114-20, København
1985.
Malcus, B.S.H.; Anmeldelse af: Johan Henrik Schreiner.
"Antikkens historie" Oslo 1985. Norsk Historisk
Tidskrift 1985: 4, s. 456-58, Oslo 1986.
Riidiger, M.: Historievidenskaben i det 20. århundrede.
Fortid og Nutid Bd. 33, hft. 3, s. 216-24, København
1986.
Saxtorph, N.M.: At læse mellem linierne og udenfor
dem. Festskrift til Kjeld Villadsen, Federspiel, Neerbek,
Venge, s. 2, København 1986.
-: Danmarks kalkmalerier. København 1986, 278 s.
Skydsgaard, J.E.: Anmeldelse: Peter Ørsted, Roman
Imperial Economy and Romanization, KBH.1985.
Historisk Tidsskrift Bd. 86, s. 307-14, København
1986.
WittendorfT, A., Kyrre, L: Historiesyn og Luther534
Universitetets årbog 1986
forskning. Historisk Tidsskrift 86, s. 103-30, København
1986.
—: Rejsen mod virkeligheden. Den europæiske forestil
lingsverden fra reformationen til nutiden. København
1986, 80 s.
—, Kyrre, I.: Hermeneutikken, evangeliet og virkeligheden.
Historisk Tidsskrift 86, s. 292-301, København
1986.
—; Humanistiske fælleselementer - hvad er meningen?
Humanist 14, s. 12-14, København 1985.
Ørsted, P.: Roman imperial Economy and Romanization.
København 1985, 415 s.
Axel Bolvig
Lokalhistorisk Afdeling
Historie:
I 1943 blev Institut for lokalhistorisk Forskning oprettet
på initiativ af professor Albert Olsen, der repræsenterede
Københavns Universitet, og den senere
rigsarkivar Johan Hvidtfeldt, der repræsenterede
Dansk historisk Fællesforening. Først og fremmest på
grund af krigen kom dette institut aldrig i funktion,
men tanken blev ikke opgivet. I 1967 henvendte
Dansk historisk Fællesforening sig til rektor for Københavns
Universitet for at fa etableret en institution,
der skulle fremme udforskningen af dansk lokalhistorie,
og året efter vedtog Det humanistiske Fakultet, at
der med virkning fra 1970 skulle oprettes »en afdeling
for lokalhistorisk forskning«. Dette blev tiltrådt af
Konsistorium, og afdelingen blev knyttet til Historisk
Institut.
Afdelingens leder fik som arbejdsopgave at deltage i
lokalhistorisk forskning, herunder at vejlede historiestuderende
med specialer og afløsningsopgaver. Afdelingens
hovedopgaver er:
— at iværksætte og gennemføre lokalhistoriske forskningsopgaver
af almenhistorisk værdi,
— at inspirere historiestuderende til at foretage lokalhistoriske
undersøgelser,
— at bistå og inspirere det historiske arbejde i de lokalhistoriske
foreninger og institutioner ved vejledning,
afholdelse af kurser, udgivelse af hjælpemidler etc.
— og at højne kvaliteten af de lokalhistoriske årbøger
ved rådgivning til forfattere og redaktører.
VIP: Antal årsværk: 1.
Lektor: Knud Prange.
TAP: Antal årsværk: 0.
Forskningsvirksomhed:
Som en naturlig følge af afdelingens formål foregår en
væsentlig del af forskningen i et nært samarbejde med
(lokal)historikere overalt i landet samt i det øvrige
Norden. Arbejdet sigter først og fremmest mod at udvikle
den lokalhistoriske forskning, for eksempel ved at
deltage i drøftelse og analyse af principielle og metodiske
problemer, ved at stille nye arbejdsredskaber og
hjælpemidler til rådighed og ved at udføre konkrete
forskningsopgaver.
1. Arbejdet med de principielle problemer har i det
forløbne år givet sig udtryk i en artikel om forholdet
mellem lokalhistorie og idrætshistorie, i anmeldelser
samt i forskellige foredrag bl.a. med en vurdering af
den nyeste lokalhistoriske litteratur. Der blev sidste år
udarbejdet et afsnit til bogen: Vejledning i Lokalhistorie
om arbejdet med de lokalhistoriske kilder og håndbøger.
Da denne bog blev udsolgt på et par måneder,
er den udsendt i et nyt oplag i år.
2. Afdelingen har i nogle år samarbejdet med lektor,
dr. phil. Karl-Erik Frandsen i et lokalhistorisk serviceprojekt,
der sigter mod at tilvejebringe en kulturhistorisk
håndbog for Falster. Til brug herfor er der på
afdelingen udarbejdet en summarisk, men ganske omfattende
oversigt over de arkivalier vedrørende Falster,
som findes på Landsarkivet for Sjælland m.m.
Det færdige manuskript til den nævnte håndbog blev
d. 1. maj 1986 afleveret til de kommunale myndigheder
på Falster, som har påtaget sig at publicere bogen.
Dette er dog endnu ikke sket.
3. Takket være en fondsbevilling har Afdelingen kunnet
begynde en summarisk indholdsregistrering af private
arkiver på Landsarkivet for Sjælland.
4. Studierne over dansk (lav)adel i senmiddelalder og
renaissance er fortsat. Der er publiceret én artikel herom,
en anden er blevet færdiggjort, ligesom der har
været holdt en del foredrag om emnet.
Anden virksomhed:
Der har været et nært samarbejde, specielt af rådgivende
art, med bl.a. kolleger og forskergrupper fra universiteterne
i Goteborg, Uppsala og Stockholm.
Specielt interessant har været, at afdelingens leder
blev kaldt til et møde på Hårnosand Rådhus for at tale
om lokalhistorisk forskning i Norden for byens institutionschefer
og kommunale politikere. Foredraget skulle
lægge op til en drøftelse af mulighederne for at oprette
et svensk lokalhistorisk institut, og en sådan institution
er nu under forberedelse i Hårnosand.
Udgivervirksomhed m.v.:
Afdelingen har udsendt en duplikeret årsberetning på
21 sider, dækkende årene 1983, 84 og 85. Desuden gives
der løbende orientering om afdelingens virksomhed
i kvartalsskriftet: Lokalhistorisk Journal.
Det humanistiske Fakultet 535
Afdelingens leder har deltaget i redaktionen af Personalhistorisk
Tidsskrift og Foreningen Nordens
Hindsgavl-rapport samt er udpeget som hovedredaktør
af en ny håndbog i slægtsforskning.
Publikationer:
Prange, K.: Anmeldelse af: Henrik Thrane m.fl.: Fra
boplads til bispeby, Odense til 1559 og Hans Chr.
Johansen: Næring og bystyre, Odense 1700-1789.
Fortid og Nutid Bd. 33, 2, s. 148-50, Odense 1986.
-: En næsten ukendt kvinde i 1400-tallets Danmark.
Johanne Hansdatter Podebusk og nogle af hendes
kvindelige slægtninge. Mennesker i Danmarks og
Europas Middelalder, Brian Patrick McGuire
(red.), s. 195-215, København 1986.
—: Anmeldelse af: Folketællingen 1850 for Understed
og Karup sogne, Hørby sogn, Albæk sogn, Sæby
købstad m.m. Personalhistorisk Tidsskrift 1, s. 107,
København 1986.
—: Hvad er lokalhistoriens genstandsområde - med
særligt henblik på det kropskulturelle. Idrætshistorisk
Årbog 1986 2. årg., s. 93-101, København 1986.
—: "I vor nød og trængsel". Den sørgelige historie om
grev Jakob af Halland — med en ironisk slutvignet.
Festskrift til Kjeld Villadsen den 26. august 1986,
Søren Federspiel, Hasse Neerbek, Michael Venge
(red.), s. 5-7, København 1986.
—: Anmeldelse af: Harald Jørgensen: Lokaladministrationen
i Danmark. Arkiv 1,11. bd., s. 70-73, København
1986.
—: Lidt om at vejlede og lidt om "traditionel" lokalhistorie.
Fortid og Nutid 4, Bd. 33, s. 274-76, Odense
1986.
Knud Prange
2. Institut for Samtidshistorie
Historie:
Studiet af samtidshistorie blev i Danmark institutionaliseret
med oprettelsen af Institut for Historie og
Samfundsøkonomi i 1927. Initiativet skyldtes især
P. Munch og støttedes af bl.a. Niels Neergaard, to ledende
politikere, der tillige var blandt de mest fremtrædende
samtidshistorikere. En grundlæggende tanke
var at forene og formalisere samarbejdet mellem historikere
og økonomer og at fremme de spæde tendenser
til andre mere generaliserende og teoretiske samfundsvidenskaber.
Emneområderne blev dels den historiske
og samfundsvidenskabelige beskrivelse af det
danske samfund i de sidste 100 år, dels den internationale
politik.
Instituttet var ikke et egentligt universitetsinstitut,
men var tilknyttet Københavns Universitet og lededes
i et samarbejde mellem historikere og økonomer. En
konsekvent tværvidenskabelig integration forblev
imidlertid snarere et mål end en realitet, og med den
almindelige tendens til institutdannelse på universitetet
i 1950'erne og væksten i studenter- og lærertal i fagene
blev en nedlæggelse af instituttet naturlig. Aktiverne
overførtes til Økonomisk Institut, Historisk Institut
og et nyoprettet Institut for Samtidshistorie og
Statskundskab i 1958-59.
Sidstnævnte institut skulle søge - mindre afhængig
af det øgede undervisningspres i de store fag, historie
og økonomi - at videreføre den tværfaglige tradition
under ledelse af Sven Henningsen, fra 1953 universitetets
første professor i Samtidshistorie og Samfundskundskab.
Fra instituttet udgik imidlertid initiativet
til oprettelsen af det nye fag. Samfundsfag, hvilket
medførte, at instituttet fra 1965 blev den organisatoriske
ramme for forskning og undervisning i såvel dette
fag som den samtidshistoriske del af historiefaget.
Med den stærke vækst i samfundsfag i slutningen af
1960'erne lagdes vægten i stigende grad på de teoretiske
og generaliserende aspekter af samfundsvidenskaberne
og dette påvirkede også instituttets historikere.
I samme periode blev samtidshistoriske emner i stort
omfang forskningsområde for talrige nye institutter og
forskningsmiljøer i og udenfor universitetet, således at
de egentlige samtidshistorikere kun blev én blandt
mange grupper. Deres hovedinteresse rettede sig i disse
år mod den politiske historie, ikke mindst indenfor
den internationale politik i det 20. århundrede.
Universitetets nye styrelsesordning i begyndelsen af
1970'erne antoges at skabe så store formelle vanskeligheder
for institutter der dækkede flere fag, at det blev
besluttet at dele instituttet i 1971 i et større Institut for
Samfundsfag og et mindre Institut for Samtidshistorie.
De nye institutter opretholdt dog et fælles bibliotek
— hvis grundstamme var overtaget fra det gamle
Institut for Historie og Samfundsøkonomi - ligesom
de forblev i Rosenborggade 15, hvortil de var flyttet fra
Skt. Pedersstræde i 1966.
Først med de humanistiske institutters udflytning
til Njalsgade (for Histories vedkommende i 1979) og
med Samfundsfags overflytning til Det samfundsvidenskabelige
Fakultet, ophævedes endeligt den tværfaglige
grundtankes formelle rammer, efter at have
været søgt opretholdt i over 50 år.
Efter udflytningen til Amager er Institut for Samtidshistorie
til gengæld indgået i et nærmere samarbejde
med de to søsterinstitutter i faget historie. Institut
for Økonomisk Historie og Historisk Institut, idet dog
forbindelsen til Samfundsfag er opretholdt på enkelte
punkter, eksempelvis i det fælles valgforskningsprojekt.
Med lidt optimisme kan man måske hævde, at
tværfagligheden ikke længere behøver institutionelle
rammer, men kan trives i de enkelte medarbejderes interesser.
For samtidshistorikerne gælder, at de i de senere
år har lagt øget vægt på teoretiske og historiogra18
Årbog 1986
536 Universitetets årbog 1986
fiske emner, og at den sociale og økonomiske historie
nu indtager en større plads ved siden af den politiske.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 7, stipendiater: 6.
Professor: Carl-Axel Gemzell.
Lektorer: Carsten Due-Nielsen, Inga Floto, Hans
Kirchhoff, Karl Christian Lammers, Henrik Sandø
Nissen, Torben Worre.
Kandidatstipendiat: Signild Vallgårda.
Forskningsrådsstipendiater: Hans Uwe Petersen,
Therkel Stræde, Jens Henrik Tiemroth, Erik Jacobsen,
Poul Villaume.
Ekstern lektor: Michael Wolfe.
TAP: Antal årsværk: 1.
Overassistent Inge Wallin.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed dækker et vidt
spektrum af samtidshistorien. Den behandler emner
inden for historieteori, historiografi, økonomisk, social,
politisk historie, idéhistorie m.m.
1. Dansk historie
1.1 Borgerskabets politik over for arbejderbevægelsen
1918-40 (K.C. Lammers).
1.2 En biografi over Thomas Døssing (H. Kirchhoff).
1.3 Danmarks kirke under besættelsen (Erik Jacobsen).
1.4 Dansk vælgeradfærd (Torben Worre).
1.5 Den somatiske sygehussektors udvikling i Danmark
1930-85 (S. Vallgårda).
1.6 Tyske flygtninges eksil i Danmark i 1930erne
(H.J. Petersen).
1.7 Danske arbejdere i Tyskland (T. Stræde).
1.8 Henrik Nissen skriver et bind til Politikens Danmarkshistorie
om perioden 1950-70.
2. Udenrigspolitik
2.1 Stormagterne og Skandinavien 1900-50 (C.A.
Gemzell).
2.2 Alliancelinien i dansk udenrigspolitik 1900-48
(C. Due-Nielsen).
2.3 Danmarks stilling i den atlantiske alliances politiske
og militære strategi 1949-54 (Poul Vilaume).
2.4 Danmarks udenrigspolitik efter 1945 (C. Due-
Nielsen).
2.5 Danskernes holdning til EF (Torben Worre).
3. Udenlandske emner
3.1 Velfærdsstatens udvikling i England med særligt
henblik på forbindelsen mellem videnskab og velfærdsstat
(C. -A. Gemzell).
3.2 SPD over for fascisme og nazisme (K.C. Lammers).
3.3 Fascisme og nazisme 1919-45 (K. C. Lammers).
4. Større værker
4.1 En Verdenshistorie for gymnasiet og et værk om
Gerhard Ritter (Inga Floto).
4.2 Et værk om 2. verdenskrigs historie (Hans Kirchhoff).
Anden virksomhed:
Hans Kirchhoff har som led i Åbent Universitet afholdt
kurser om besættelsestiden i Haslev.
Henrik S. Nissen har ledet fakultetets studie- og erhvervsvejledning,
har ledet et efteruddannelsesprogram
for danske lektorer i udlandet, og har deltaget i
forberedelserne til en national encyclopædi.
Udgivervirksomhed:
Karl Christian Lammers er medlem af redaktionen for
Den jyske Historiker. Hans Kirchhoff er sammen med
Esben Albrectsen redaktør af Historisk Tidsskrift. Inga
Floto er medlem af redaktionen af American Studies
in Scandinavia og er formand for Selskabet til Udgivelse
af Kilder til Danmarks Historie. Carsten Due-
Nielsen er medlem af redaktionsudvalget for Økonomi
og Politik.
Rejser:
Karl Christian Lammers har været på et forskningsophold
ved Historische Kommission, Berlin,
april 1986. Poul Villaume har været på forskningsrejse
til England i november 1986. Inga Floto har ledet en
excursion til USA i oktober-november 1986.
Publikationer:
Due-Nielsen, C.: Anmeldelse af: Erling Bjøl: Hvem
bestemmer? Historisk Tidsskrift Bd. 86, s. 180-86,
København 1986.
—: Folketinget og udenrigspolitikken. Folketinget og
udenrigspolitikken, Niels Jørgen Haagerup, Christian
Thune, s. 75-86, København 1986.
Lammers, K.C.: Politische und soziale Probleme der
dånischen Arbeiterbewegung am Ende des II.
Weltkrieges. Protokoll. Internationale Tagung der
Historiker der Arbeiterbewegung, XXL Linzer
Kongress, Rudolf Neck (HRG), s. 197-207, Wien
1986.
-, Christiansen, N.F: Historievidenskaben og arbejderkulturen.
Unifol. Årsberetning 1985, s. 15-21,
København 1986.
Petersen, H.U.: Diedånische Fliichtlingspolitik 1933-
1941. Text und Kontext Sonderheft, s. 73-94, København
1986.
Stræde, T: Dånische Fremdarbeiter in Deutschland
wåhrend des Zweiten Weltkrieges. Zeitgeschichte
11/12, s. 397-416, Wien 1986.
Vallgårda, S.: Sjukhus och fattigpolitik-ett bidrag till
de danska sjukhusens historia 1750-1880. København
1985, 141 s.
Torben Worre
Det humanistiske Fakultet 537
3. Institut for økonomisk Historie
Historie:
Disciplinen 'økonomisk historie' indførtes ved Københavns
Universitet i 1960 med oprettelsen af det af Kristof
Glamann beklædte professorat i økonomisk historie
ved faget historie og med det i 1966 af Svend Aage
Hansen beklædte professorat i Danmarks statistik og
dansk økonomisk historie ved økonomistudiet.
De to professorer tog i 1967 initiativ til oprettelsen
af Institut for økonomisk Historie med et direkte samarbejde
mellem de to fagområder, inspireret af internationale
tendenser og af de positive erfaringer fra det
gamle Institut for Historie og Samfundsøkonomi, der
var nedlagt i 1958. Institut for økonomisk Historie er
stadig det eneste af sin art her i landet. Hovedformålet
med etableringen var, at instituttet skulle fungere som
et forskningsinstitut, der desuden skulle varetage uddannelses-
og undervisningsmæssige formål. En af instituttets
hovedopgaver har stadig været udforskningen
af den danske økonomiske historie i nyere og nyeste
tid.
Under universitetets nye regler af 1972 måtte instituttet
formelt opgive sin stilling som tværfaglig enhed,
og det har siden alene været underlagt Det humanistiske
Fakultet, men lærere knyttet til instituttet har regelmæssigt
undervist i økonomisk historie på politstudiet,
ligesom det forskningsmæssige samarbejde er
fortsat. I foråret 1973 flyttede instituttet til Nørregade
7 C, København K. og i august 1979 til nye lokaler på
Københavns Universitet Amager.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 7.
Professorer; Ole Feldbæk, Niels Thomsen.
Lektorer: Ole Hyldtoft, Ole Justesen, Carl-Axel Nilsson,
Erik Helmer Pedersen, Ove Hornby (orlov uden
løn).
Eksterne lektorer: Jørn Hansen, Irene Nørlund.
Undervisningsassistenter: Michael Bang, Jens
Haarløv.
Kandidatstipendiater: Jens Christensen, Leif
Laursen.
Fonds- og forskningsråds aflønnede stipendiater: Carl
Erik Andresen, Per Bro, Henriette Bugge, Preben Etwil,
Leon Dalgas Jensen, Hans Kryger Larsen, Jette
Mackintosh, Lise Skjøt-Pedersen, Jette Søllinge.
TAP: Antal årsværk: 2.
Overassistent Birgit Kragh (udlånt til Center for Afrikastudier
med 0,5 årsværk), overassistent Lis Lachtane.
Forskningsvirksomhed:
Institut for økonomisk Histories forskningsmæssige
hovedområde er den økonomiske historie i nyere og
nyeste tid, d.v.s. i perioden fra det 17. til det 20. århundrede.
Økonomisk historie kan defineres som studiet
af fortidens fremstilling, fordeling og forbrug af varer
og tjenester med fremdragelse af de bestemmende faktorers
relative betydning og indbyrdes forhold.
Instituttet har fortsat i 1985 kunnet opretholde og
til dels udbygge en forholdsvis stærk og bred forskningsprofil,
fordi instituttet også i 1986 har kunnet opretholde
et forskningsmiljø med et stort antal internt
og eksternt finansierede stipendiater, som arbejder
dels med enkeltprojekter, dels i tilknytning til større
forskningsinitiativer. Også de øvrige medarbejdere
har været engageret i udadvendte, tildels internationalt
orienterede aktiviteter. Det høje aktivitetsniveau
har indebåret problemer med at sikre fornødne lokaler,
TAP-bistand og undervisningskompensation.
De nævnte større initiativer påvirker den temamæssige
spredning i medarbejdernes forskning. Fra etableringen
har instituttet til stadighed arbejdet med udforskningen
af den danske industris udvikling i det 19.
og 20. århundrede, og denne side er yderligere styrket i
1984, 1985 og 1986 gennem samarbejdet med Statens
humanistiske Forskningsråd og Carlsbergfondet om
projektet »Dansk industrihistorie 1870-1980«. Dette
samarbejde vil også præge forskningsprofilen i det
kommende år. En anden gennemgående tendens er en
øget vægt på de sociale sider af det danske samfunds
udvikling og ikke mindst de sociale følger af industrialiseringen
i det 19. og 20. århundrede. Disse undersøgelser
er delvis af tværfaglig karakter. Men også inden
for mere traditionelle områder som handel, økonomisk
politik og prishistorie har medarbejderne ydet
nye forskningsbidrag. Endelig har forskningen i oversøisk
historie, der er koncentreret om Afrika og Asien,
yderligere kunnet udbygges, og flere af medarbejderne
har deltaget aktivt i de nye områdestudier, i etableringen
af Center for Afrikastudier og Center for Øst- og
Sydøstasien og i arbejdskredse for migrationshistoriens
enkelte forskningsområder.
1. Landbrug
1.1 I 1986 er projektet »Bondeøkonomien i Danmark
ca. 1850-1900« fortsat efter den oprindelige projektbeskrivelses
rammer. Der er sket en indsamling af
data fra regnskabs- og dagbøger angående drift og
økonomi på danske bondegåde i perioden. Denne indsamling
forventes at være afsluttet i løbet af foråret
1987, hvorefter den endelige bearbejdning vil finde
sted. Samtidig er der sket en løbende indsamling af data
fra andet materiale, specielt kreatur og arealtællinger,
men også fra realregistre m.m. Dette arbejde forventes
ligeledes afsluttet i første halvdel af 1987, hvorefter
den endelige bearbejdning af projektet kan finde
sted (Jens Christensen).
1.2 Erik Helmer Pedersen er ved at færdiggøre manuskript
til en fremstilling af de danske slagteriers histo18'
538 Universitetets årbog 1986
rie 1962-1987, der skal udkomme i forbindelse med
andelsslagteriernes 100-års jubilæum 14.7.1987. Desuden
er han hovedredaktør af jubilæumsværket som
helhed. Endvidere har han påbegyndt materialeindsamlingen
til sit bidrag til bd. IV af Det danske landbrugs
historie, der skal udkomme i 1988 i forbindelse
med 200-året for Stavnsbåndets ophævelse.
2. Industri
2.1 Instituttet har i det forløbne år fungeret som
værtsinstitution for det tidligere nævnte projekt
»Dansk industrihistorie 1870-1980«, der er nærmere
beskrevet i pjecen »Industriens vækst og vilkår«
(Kbh. 1985). I projektet »Dansk industrihistorie
1870-1980« deltager følgende medarbejdere: Preben
Etwil, Ole Hyldtoft, Leon Dalgas Jensen, Hans Kryger
Larsen, Peter Bøegh Nielsen, Carl-Axel Nilsson og
Niels Thomsen. De to sidstnævnte er også medlemmer
af styringsgruppen. Projektets faste forskningssekretær
har været Hans Kryger Larsen, der sammen med
Carl-Axel Nilsson har fortsat studier vedrørende produktion
og forbrug af danske industrivarer. Undersøgelser
over fodtøj og husholdningsmaskiner er afsluttede;
under udarbejdelse er undersøgelser af radio/
T.V. og maskiner til maskinindustrien. Resultaterne
vil indgå i en fremstilling af industriens historie i det
nævnte tidsrum. Hans Kryger Larsen har på et møde
for økonomiske historikere i Stockholm juni 1986 forelagt
et paper om den danske fodtøjsindustri 1896-
1982. I fortsættelse af tidligere forskning i dansk socialøkonomisk
teoridannelse har han som bidrag til en
international konference om »The Industrialization
of Political Economy« i Firenze i april 1986 forelagt et
paper om »Political Economy and Modern Economics
in Denmark before the First World War«.
2.2 Niels Thomsen arbejder på et særskilt bind om
»Industri, stat og samfund«. Denne del af oversigtsværket
over dansk industris historie i nyere tid skal
sammenfatte de foranstaltninger, som myndighederne
har gennemført, opretholdt eller drøftet under
overvejelse af virkningerne på dansk industri. Den
skal bestemme de medvirkende kræfter og processer
og bedømme resultaterne ud fra alternativer og andre
landes erfaringer. I forlængelse heraf skal der skrives
et rids af Industrirådets nyere historie til jubilæet i
1988.
2.3 Ole Hyldtoft har sammen med Hans Kryger Larsen
arbejdet videre med en større undersøgelse af de
»Teknologiske forandringer i dansk industri fra 1870
til 1980«. I forbindelse med denne undersøgelse er der
optaget et samarbejde med interesserede ingeniører
blandt andet i form af en erindringsindsamling.
Blandt de foreløbige resultater er et manuskript om
Kraftmaskiner i dansk industri i anden halvdel af
1800-tallet. Desuden har Ole Hyldtoft holdt en række
foredrag om teknologiske og industrihistoriske
emner.
2.4 Som led i ovennævnte projekt har Peter Bøegh
Nielsen iværksat en undersøgelse af industriens finansielle
struktur og den investerede kapitals oprindelse
1920-39. Hovedspørgsmålene er for det første,
hvorfra industrien fik den nødvendige kapital, og for
det andet hvorledes konjunktursvingningerne i mellemkrigstiden
påvirkede kapitalforsyningen. Som
materiale bruges en række regnskaber fra udvalgte
aktieselskaber. På Nordisk forskersymposium har Peter
Bøegh Nielsen fremlagt et paper om »Investeringsmønstre
og finansiel struktur i dansk industri
1840 til 1914« og i Ljustero, Sverige, et paper om
»Ekonomisk Utvickling i Norden, studerad på fbretags-,
brasch- eller industrigrensnivå«.
2.5 Inden for samme projekt arbejder Leon Dalgas
Jensen med »Marshallplanens betydning for dansk
økonomisk politik 1947 til 1953.« Vægten lægges på
at belyse, hvorledes deltagelse i Marshallplanen og
modtagelse af marshallhjælp påvirkede dansk økonomisk
politik. Specielt søges den erhvervs- og industripolitiske
udvikling belyst. Leon Dalgas Jensen har
holdt foredrag om forholdet mellem statsmagt og organisationer
i forbindelse med Marshallplanen på
kursus for historielærere ved gymnasier, HF-kurser
og handelsskoler den 27. november 1986. Sammen
med Niels Thomsen og Hans Kryger Larsen har han
planlagt et symposium om »Marshallplanen og
dansk genopbygningspolitik (29.6.-1.7.1987).
2.6 Som led i industriprojektet arbejder Carl Erik
Andresen på et projekt om »Dansk Møbelindustri
1870 til 1960«. Undersøgelsen skal give et billede af
møbelindustriens opståen og vækst og belyse omformningen
af møbelsnedkerfaget fra håndværksmæssig
til industriel produktion. Der lægges særlig
vægt på at undersøge konsekvenserne for arbejdskraften
af disse forandringer. Til grundlag ligger et større
empirisk materiale, bestående af statistik, fagtidsskrifter,
arbejdsretsdomme, erindringer, virksomhedsarkiver
m.v. Carl Erik Andresen har holdt foredrag
om »Teknologi og arbejdskraft set ud fra dansk
møbelindustri« på seminar om »Arbejderbevægelse
og teknologi«, arrangeret af Selskabet til Forskning i
Arbejderbevægelsens historie, 7.-9. november.
2.7 Preben Etwill har indledt en undersøgelse af produkt-
procesudviklingen inden for udvalgte brancher
inden for dansk industri. Det langsigtede mål vil her
være at belyse samspillet mellem industriens produktudvikling
og den anvendte produktionsteknik.
På det nordiske forskersymposium fremlagde Preben
Etwil et paper med titlen »Produkt-processammenhænge
inden for den danske nærings- og nydelsesDet
humanistiske Fakultet 539
middelindustri i det 20. årh., med eksempler i smørog
sukkerproduktionen.« Etwill er nu fratrådt til andet
arbejde.
3. Industrialiseringens sociale følger
Projektet »Butiks- og kontorfunktionærerne i Danmark
1900 til 1950: Arbejde, levevilkår og organisering
« fortsættes i samarbejde mellem Leif Møller
Laursen og Lise Skjøt-Pedersen. Til grund for undersøgelsen
ligger blandt andet materiale fra de store erhvervsorganisationer,
enkeltvirksomheder og Handels-
og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark.
Der er i 1986 indsamlet et omfattende erindringsmateriale
fra handels- og kontorfunktionærer i samarbejde
med Nationalmuseets etnologiske Undersøgelser. De
ofte meget fyldige beretninger om livsløb, arbejdsforhold
og hverdagslivet er gennemgået med henblik på
analyse af branchevilkår, arbejdsorganisation i forskellige
virksomhedstyper samt de enkelte funktionærers
arbejdslivsforløb. Leif Laursen og Lise Skjøt-Pedersen
har begge holdt foredrag om »Kontoret som
arbejdsplads 1900-1950« i Dansk Arkivselskab og på
Folkeuniversitetet.
4. Handel, transport og pengevæsen
Per Bro har fortsat sit projekt om »Harald Plums rolle
i og betydning for det danske samfunds og erhvervslivs
udvikling, og især for Landmandsbankens stilling
i 1922«. Året har til dels været anvendt til at skrive to
delberetninger, der, hvis de skulle have været indpasset
i hovedværket, ville have bragt dette på afveje.
Først færdiggjordes artiklen »Russisk Handelskompagni
og dets erstatningskrav på Sovjet — en analyse«,
hvorefter et større skrift »Træk af Dansk Rekylriffel
Syndikat's første 25 års virksomhed 1904-1929« udarbejdedes.
Derefter er arbejdet på hovedværket genoptaget,
således at der nu foreligger en sammenhængende,
omend foreløbig analyse og beskrivelse af Harald
Plums virksomhed frem til første verdenskrigs udbrud,
samt forarbejder til en analyse af konsekvenserne
for Landmandsbanken efter 1922 af hans virksomhed.
5. Økonomisk politik, politisk adfærd m.v.
5.1 Ole Feldbæk arbejder på et større værk om Danmark
fra 1700 til 1800, der skal fremkomme som bind
9 i Politiken/Gyldendals Danmarkshistorie, redigeret
af rigsantikvar Olaf Olsen. Ole Feldbæk har på Conference
om Eighteenth Century Denmark på Edinburgh
University forelæst over »Denmark and Danishness
in the Age of Enlightenment«.
5.2 Niels Thomsen og Jette Søllinge arbejder fortsat
på projektet »De danske Aviser fra 1634 til 1984«.
Projektet finansieres ligeligt af de danske dagblade,
formidlet af Dagspressens Fond, og af Statens humanistiske
Forskningsråd og Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd, og det forventes afsluttet eftersommeren
1987. Projektets formål er at tilvejebringe
et opslagsværk- og oversigtværk om dansk dagspresse,
der registrerer samtlige udkomne dagblade og dagbladslignende
periodika fra det første avisprivilegie i
1634 frem til nutiden og giver udførlige oplysninger
om hver enkelt vedrørende bl.a. redaktion, ejerforhold,
trykkeri, økonomi, politisk tilhørsforhold, udbredelse,
bestand, relevant litteratur og arkivmateriale.
Der medtages dagblade m.v. fra det egentlige Danmark
med Færøerne og Grønland samt fra de tidligere
danske rigsdele (Sydslesvig, Holsten, Norge og
Vestindien - så lang tid disse var knyttet til Danmark)
og emigrantpressen. Værket påregnes udgivet i 3
bind: Bind 1 omfattende perioden til og med 1847 (afsluttet),
bind 2 omfattende perioden 1848-1917 (under
færdiggørelse) samt bind 3 omfattende perioden
fra 1918 til nutiden. Niels Thomsen udarbejder særskilt
de indledende oversigtsafsnit om pressens historie,
men bidrager i øvrigt også med korrektioner og tilføjelser
til håndbogsafsnittene. På Danmarks biblioteksskole
har Jette Søllinge holdt en forelæsning om
»Danske aviser fra 1634 til idag: registreringer, stoftyper
m.v.«
6. Oversøiske emner
6.1 Med støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd
arbejder Henriette Bugge på en undersøgelse
af »Dansk Missionsvirksomhed i Arcot-distriktet
1862-1920« i forbindelse med Forskningsrådets projekt
»Kristen Mission og Kulturpolitik 1820-1970«.
6.2 Ole Justesen, som i øvrigt er udlånt til Center for
Afrikastudier, arbejder på et projekt angående oversættelse
af danske kilder vedrørende Ghanas historie i
det 17. og 18. århundrede til engelsk. Projektet har i
1986 modtaget midler fra Statens humanistiske Forskningsråd
og Carlsbergfondet og startede pr. 1. januar
1986. Sideløbende hermed arbejder Ole Justesen stadig
på projekter vedrørende Guldkystens historie i det
19. århundrede.
6.3 Irene Nørlund arbejder fortsat på projektet om
»Tekstilindustrien i Vietnam 1880-1980« og har i
1986 været på forskningsophold i Vietnam for at afslutte
indsamlingen af materiale til projektet. Irene
Nørlund fremlagde et paper om Kvinder i socialistisk
reformpolitik - Vietnamesiske tekstilarbejdere på
konferencen for Nordisk Forening for Sydøstasiatisk
Samfundsforskning i Oslo den 3.-5. oktober. Irene
Nørlund er i en forberedende fase af et projekt om en
komparativ undersøgelse afVietnam og Filippinerne,
og har i den forbindelse udarbejdet manuskriptet
»Den filippinske syge: kapitalitisk overgangsproces
eller stat i opløsning«.
6.4 Jette Mackintosh arbejder på en undersøgelse af
540 Universitetets årbog 1986
»Danske immigranters vandrings- og bosættelsesmønster
samt deres sociokulturelle tilpasning til det
amerikanske samfund«. På grundlag af en EDB-undersøgelse
af alle tilgængelige folketællinger mellem
1880 og 1925 undersøges to områder i staten Iowa
med meget store bosættelser af danske immigranter.
De økonomiske forhold søges belyst for eventuelt at
forklare en signifikant forskel i familiestørrelse i de to
samfund. Et vandringsmønster søges konstrueret for
så mange familier som muligt fra opbrud fra Danmark
via kortere eller længere ophold i andre stater i USA til
endelig bosættelse i de undersøgte områder. Konstaterede
forskelle mellem områderne med hensyn til assimilationsprocessen
og politiske holdninger søges belyst.
6.5 I forbindelse med Australiens 200-års jubilæum i
1988 skal Erik Helmer Pedersen være bidragyder til en
fremstilling af dansk udvandring til Australien gennem
de 200 år. Hans emne vil være Australiensbilledet
i dansk offentlighed.
Udgi vervi rksomhed m.v.:
Ole Feldbæk er dansk redaktør af Scandinavian Journal
of History. Ole Hyld toft er medredaktør af Fabrik
og Bolig. Erik Helmer Pedersen er formand for Historisk-
topografisk Selskab for Søllerød Kommune siden
1984. Niels Thomsen er redaktør af Pressens Årbog og
medlem af redaktionen for tidsskriftet Økonomi og
Politik.
Anden virksomhed:
Carl Erik Andresen er medlem afSID's udvalg af Arbejdsmandens
Historie. Ole Hyldtoft er i bestyrelsen
for Arbejdermuseet. Ole Justesen er Vicepresident for
European Council for African Studies, sekretær i den
danske nationalkomite for Fontes Historiae Africanae,
og medlem af styringsgruppen for det af Det humanistiske
Forskningsråd igangsatte initiativområde
»Dansk kristen Mission og Kulturpolitik«. Irene
Nørlund sidder i bestyrelsen for Foreningen af Udviklingsforskere.
Niels Thomsen er medlem af Videnskaberens selskabs
udvalg for foredrag m.v., formand for Historisk
Samfund, København, formand for Selskabet for Historie
og Samfundsøkonomi.
Inden for universitetet har Ole Justesen deltaget i
administration og undervisning for Afrikaområdestudiet,
som har faet forlænget sin forsøgsperiode med 2
år. Ole Hyldtoft og Irene Nørlund har deltaget i arbejdet
i forbindelse med Center for Øst- og Sydøstasien,
og Irene Nørlund sidder i dette centers bestyrelse.
Rejser:
I januar-februar 1986 var Irene Nørlund på forskningsophold
i Vietnam og Filippinerne, og hun var i
juni-august på studie- og forskningsrejse til USA.
Publikationer:
Andresen, C.E.: Murermesterens egen villa. Nationalmuseets
Arbejdsmark 1986 s. 12, København
1986.
Ole Kollerød - et spildt liv fra 1800-tallet. København
1986, 56 s.
Kend din historie. Råd og vink til lokal arbejderhistorie.
Kend din historie. Råd og vink til lokal arbejderhistorie,
Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens
Historie, s. 26, København 1986.
Bliidnikan, B.: Immigranter — østeuropæiske jøder i
København 1905-1920. København 1986, 225 s.
—: Folkelig uro i København 1789-1820. Fortid og Nutid
1, s. 54, København 1986.
Bro, R: Russisk handelskompagni og dets erstatningskrav
på Sovjet — En analyse. Erhvervshistorisk Arbog
85, s. 43, Århus 1986.
Christensen, J.: Til vælgermøde i Maribo. Siden Saxo
2, s. 5, København 1986.
Feldbæk, O.: Danske handelskompagnier 1616-1843.
Oktrojer og interne ledelsesregler. København
1986, 779 s.
—: Andreas Peter Bernstorff als staatsmanndes dånischen
Gesamtstaates. Zeitschrift der Gesellschaft
fur Schleswig-Holsteinische Geschichte 111, s. 93-
103, Nenmiinster 1986.
The Danish trading companies of the seventeenth
and eighteenth centuries. The Scandinavian Economic
History r. 3, s. 204-18, Bergen 1986.
Hornby, O.: The Town of Christiansted in Danish Times.
Christiansted 1735-1985. 250th Anniversary,
Martin L. Gerbens (ed.), s. 12-31, St. Thomas.
U.S.V.I. 1986.
Hyldtoft, O.: Danske byers vækst. FaGGU Medlemsbrev
53, s. 33-48, København 1986.
—: Industriel udvikling — hastighed og virkninger.
Dansk Industri Nr. 6, 1986, s. 14-17, København
1986.
Justesen, O.: Afrikanernes historieopfattelse. Tidens
Stemme Sydafrika under pres, s. 4-6, København
1986.
Mackintosh, J.: Danske gæstearbejdere på prærien.
Forskningen & Samfundet 6, s. 9-11, København
1986.
—: Kvinder i udvandringen til Elk Horn — Kimballton,
Iowa. Kvinder, mentalitet, arbejde. Kvindehistorisk
forskning i Norden, Inge Frederiksen, Hilda
Rømer (red.), s. 215, Århus 1986.
Nørlund, I.: Vietnam i TV. Vietnamkrigens historie
mere end Vietnams historie. 1066. Tidsskrift for Historisk
Forskning 3, s. 3-12, København 1986.
-, Cederroth, S., Gerdin, I.: Rice Societies. Asian Problems
and Prospects. London 1986, 321 s.
—: Kapitalismens udvikling i den 3. verden. Hovedtendenser
i den marxistiske debat. Brudd. Utveier
for den tredje verden, Elisabeth Eide (red.), s. 149-
92, Oslo 1986.
Det humanistiske Fakultet 541
Pedersen, E.H.: Pionererne. København 1986, 337 s.
Låndliche Neusiedlung in Danemark vom Ende des
19. Jahrhunderts bis zur Gegenwart. Erdkunde.
Archiv flir wissenschaftliche Geographie, Band 40
B and 40, s. 9, Bonn 1986.
—: Oprørsbevægelser i dansk landbrug. Protest og oprør,
Flemming Mikkelsen, s. 17, Århus 1986.
-, Briihl, N.: Niartharum. En illustreret beskrivelse af
Nærum fra istid til nutid. Holte 1986, 60 s.
Søllinge, J.D.: De danske aviser fra 1634 til 1984. Den
systematiske informationsindsamling til opslagsog
oversigtsværket om dansk dagspresses historie.
Pressens Årbog 1985, Pressehistorisk Selskab
(udg.), s. 287-93, København 1986.
Stort opslags- og oversigtsværk på vej: Danske aviser
fra 1634 til i dag. Dansk Presse 2, s. 24, København
1986.
Thomsen, N.; Københavns industrialisering. Historisk
Tidsskrift nr. 2, 1985, s. 14, København 1986.
—: Københavns Universitet 1936-1966. Københavns
Universitet 1479-1979, bd. IH, Niels Thomsen, s.
288, København 1986.
Wad, P, Nørlund, I., Brun, V.: Industrialisation and
Labour in South-East Asia. Newsletter of International
Labour Studies 28-29, s. 4-16, Haag 1986.
Willerslev, R.: Danmarks største arbejdsplads opførelsen
af Københavns Landbefæstning 1886-1893.
København 1986, 120 s.
Niels Thomsen
Det humanistiske Fakultet 543
Samfunds- og kulturhistorisk
orienterede fag
1. Institut for europæisk Folkelivsforskning
Historie
Instituttet blev oprettet i 1960. Indtil maj 1968 havde
det til huse i Nationalmuseets bygninger i Brede,
hvorefter det flyttede til den nuværende adresse på
Brede Allé 69.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 6.
Professor: Bjarne Stoklund.
Lektorer: Poul Balle-Petersen, Palle Ove Christiansen,
Thomas Højrup.
Kandidatstipendiater: Mikael Andersen, Lone Rahbek
Christensen.
Ekstern lektor; Ena Hvidberg.
Langtidsledige: Antal årsværk: '/s
Birte Faarborg.
TAP: Antal årsværk; 0,8
Annette Jepsen, Elly Sandgren.
Forskningsvirksomhed:
Etnologiens forskningsområde er dagliglivet såvel i
nutidige som i historiske samfund. Det er etnologens
opgave at beskrive og analysere hverdagslivets former,
som de tegner sig i samspillet mellem mennesker,
i de ting de omgiver sig med og i deres forestillinger
om, hvad der er rigtigt og forkert, godt og ondt, smukt
og grimt. Etnologen må søge at forstå karakteren af
disse former, dechifrere den kode, som de udgør. Han
må analysere, hvorledes kulturelle og sociale forskelle
etableres og kommunikeres og søge at forklare, hvorfor
de kulturelle mønstre viser så store variationer i tid
og rum.
Vi bruger ofte i vor hverdag begreber som livsform
og kultur til at referere til de komplekse helheder, som
mønstrene i den menneskelige hverdag udgør. Disse
begreber har ofte været brugt nærmest som deskriptive
samlekasser, hvilket må ses i sammenhæng med, at
faget længe har haft en overvejende beskrivende og dokumenterende
karakter. I de seneste år er der imidlertid
for alvor kommet gang i en systematisk udvikling af
en etnologisk metodik, som søger at præcisere begreber
som livsform, ideologi og kultur og gøre dem operationalisérbare.
1. Professor Bjarne Stoklund har i 1986 fortsat sine
studier over det klassiske hedebrug, som det blev drevet
i Vest- og Midtjylland i tiden før hedeopdyrkningerne.
Disse studier er et led i forberedelserne til en serie
dyrkningsforsøg, som planlægges udført i et tværfagligt
samarbejde på Hjerl Hede. Stoklund har særlig
arbejdet med en væsentlig, men overset side af hedebruget,
nemlig anvendelsen af tørvegødning, og de foreløbige
resultater heraf er publiceret i en artikel i
Norveg, 29, 1986 med titlen »Hakkemøg, foldtørv og
træk. Om brugen af tørvegødning i de jyske hedegne.«
2. Jævnsides hermed har Stoklund fortsat sine studier
over den kulturhistoriske forskningstradition, og har
hér navnlig beskæftiget sig med Troels-Lund og hans
rolle i den strid, som i slutningen af 19. årh. udkæmpedes
blandt tyske historikere om kulturhistoriens væsen
og plads i det samlede historiske arbejdsfelt.
3. Lektor Poul Balle-Petersen har fortsat sine studier
af arbejderkulturen, fortrinsvis den københavnske.
Han har særlig beskæftiget sig med befolkningsforholdene
på det indre Vesterbro fra området blev bebygget
i 1860erne til o. århundredskiftet.
4.1 Lektor Palle O.Christiansen har arbejdet videre
med projektet »Fortiden i nutiden. Struktur og kultur
i et dansk godsområde 1750-1980«, som blev omtalt
i sidste års indberetning.
4.2 I første halvdel af året har han afsluttet den systematiske
rekonstruktion af livet i tre landsbyer under
Giesegård/Juellund gods ca. 1 750-1800.
Denne materiale-krydsning danner baggrund for
udfærdigelsen af studiens kap. 4; »Bønder under fæstet
og hoveriet« (ca. 100 sider). Dette kapitel skal
sammen med de to følgende (om henholdsvis godsejerliv
og udskiftning) udgøre studiens synkrone situationsanalyse.
5.1 Lektor Thomas Højrup har fortsat projektet om
»Livsformer og deres eksistensvilkår. Et bidrag til arbejdet
med at forene struktur- og transformatibnsanalyserne
i etnologien«. I forbindelse hermed har han
fortsat samarbejde med Anders Boserup, Sociologisk
Institut, om analyse af den historiske materialismes
teoretiske forudsætninger og begrebslogik.
5.2 Højrup har endvidere arbejdet med et projekt om
den enkle fangst- og vareproduktion og fiskeriets organisationsformer
i den nordatlantiske region; det indbefatter
feltarbejde og detailstudier i dansk fiskeri.
5.3 Han har arbejdet med et projekt om teoretiske retninger
indenfor europæisk tænkning om kultur og
samfund — udfra et etnologisk og videnskabsteoretisk
perspektiv, og fortsat sit samarbejde med Sociologisk
Institut om det løbende forskningsseminar om strukturel
dialektik. Endvidere har han deltaget i et samarbejde
om udvikling af begreber til analyse af kvindespecifikke
livsformer.
544 Universitetets årbog 1986
6. Kandidatstipendiat Mikael Andersen har arbejdet
videre på sit projekt: Danskproducerede trivialbilleder
til vægudsmykning.
Katalogiseringen af danskproducerede billeder til
vægudsmykning blev i løbet af efteråret 1985 udbygget
med en undersøgelse af billedbranchens forhold,
især af det tilgængelige kildemateriale vedrørende distributionen.
I 1986 er denne forskning fulgt op, så der i løbet af
foråret 1986 er tilvejebragt materiale til en totalbeskrivelse
af de institutionelle rammer, indenfor hvilke billederne
produceredes, distribueredes og konsumeredes.
Følgende forhold af betydning for distributionsmønstret
er analyseret: den tekniske udvikling, samfærdselsmidlernes
forbedring og næringsfrihedslovens
ikrafttræden. Forholdet mellem kunstner og kunstforlægger
er undersøgt på grundlag af eksisterende korrespondance,
og ændringer i loven om kunstnerisk ophavsret
og den stigende afhængighed af udenlandsk
produceret materiale er beskrevet.
Omkring 1890 er den egentlige billedhandel for en
stor del gået fra boghandelen over på glarmestre og
papirhandlere. Anført af Gyldendal vandt tanken om
kolportage frem, og størsteparten af de billeder, derfra
år 1900 og op til 1. verdenskrig distribueredes i masseoplag,
var præmiebilleder fra illustrerede blade, solgt
ved subskribtionssamling. Efteråret 1986 er dette materiale
påbegyndt samlet i manuskriptform.
7. Kandidatstipendiat Lone Rahbek Christensen arbejder
med sit projekt: »Livsformsanalyse på mikroniveau.
En specificerende analyse af familietyper belyst
gennem samlivsformernes forskellighed, indbyrdes
relationer og udvikling gennem dette århundrede
«. Hun koncentrerer sig her om »familien«, som er
et velegnet studiefelt for forståelse af konflikter og problemer,
når flere livsformer skal sameksistere og ser
på, hvorledes livsformerne tilpasser sig hinanden og
hvordan de tolker hinanden. Det er hensigten at undersøge
de ændringer i de kulturelle begrebsverdener,
der er betinget af, at samlivsformerne i Danmark er
ændret over et relativt kort tidsrum i dette århundrede.
Formidlende virksomhed:
Instituttets medarbejdere har lagt vægt på at formidle
deres forskningsresultater dels til kolleger inden for de
højere læreanstalter, dels til et bredere publikum uden
for universitetets og fagfællers snævrere kredse.
Bjarne Stoklund deltog 4/3-8/3 i et arbejdsmøde i
Miinster om: Konstanz und Wandel i der Neuzeit.
Zur Periodisierung der Alltagskultur Mitteleuropas«.
Den 6/11 forelæste han ved Kgl. Gustav Adolfs Akademiens
årshogtid i Uppsala om »Troels-Lund og
den kulturhistoriske strid i Tyskland«. Den 6/12 holdt
han foredrag ved et internationalt symposium i Helsingør
om »What is Cultural History?« Troels-Lund
and the Controversies among German Historians in
the 1880es«.
Thomas Højrup har undervist på Forsvarsakademiets
Stabskursus II i videnskabsteori, specielt med
henblik på samfundsvidenskabelig og strategisk teori
og har været konsulent på Statens byggeforskningsinstitut
i Stockholm, vedr. planlægningsforskning på
Koster-øerne. Han har endvidere holdt en række gæsteforelæsninger
ved søsterinstitutioner i København
og i Sverige, fortrinsvis om livsformanalyse og klasseanalyse.
Michael Andersen deltog fra 15/9-20/9 1986 i den 2.
internationale kongres for etnologisk billedforskning i
Gottingen med foredraget: »Der Landtischler als Bilderverkaufer.
Untersuchung des Bilderangebotes eines
Landtischler.«
Af andre former for virksomhed kan oplyses, at
Bjarne Stoklund er medlem af Referencegruppen for
nyere tids kulturhistorie under Statens Museumsnævn
og medlem af bestyrelserne for Landbohistorisk
Selskab og Sonningfonden samt af eforatet for Gieses
legat.
Thomas Højrup er medlem af Fællesudvalget for
centralregistrering vedr. Dansk kunstindex og Det
kulturhistoriske centralregister.
Udgivervirksomhed:
Bjarne Stoklund er fortsat hovedredaktør af det internationale
tidsskrift Ethnologia Europaea. Journal of
European Ethnology, som fra 1984 udsendes fra Institut
for europæisk Folkelivsforskning. Vi håber, at
overflytningen af dette tidsskrift til Københavns Universitet
vil virke stimulerende på dansk etnologisk
forskning og betyde en udbygning af fagets internationale
kontakter.
Palle Christiansen er fortsat medredaktør af tidsskriftet
Fortid og Nutid.
Mikael Andersen er hovedredaktør for Håndværkshistorisk
Tidsskrift.
Publikationer:
Stoklund, B.: Gensyn med Pebringegården. Fortid og
Nutid XXXIII, s. 303-10, København 1986.
—: Hakkemøg, foldtørv og træk. Om brugen af tørvegødning
i de jyske hedeegne. Norveg. Folkelivsgranskning
29, s. 51-69, Oslo 1986.
—: Economy, work and social roles: Continuity and
change in the danish islands community of Læsø, c.
1200-1900. Ethnologia Europaea. Journal of European
Ethnology XV, s. 129-63, København 1985.
Poul Balle-Petersen
Det humanistiske Fakultet 545
2. Institut for Folkemindevidenskab
Historie:
Instituttet blev oprettet i 1967 som ramme om den i
1961 indførte undervisning i folkemindevidenskab,
som indtil da ikke havde haft tilknytning til noget institut.
Ved oprettelsen fik instituttet lokaler i Købmagergade
46. Det flyttede i 1969 til Torvegade 47 og i
1979 til Københavns Universitet Amager.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 6,0.
Lektorer: Karsten Biering, Michael Chesnutt, Bengt
Holbek, Birgitte Rørbye, Michéle Simonsen.
Kandidatstipendiat: Flemming Hemmersam.
TAP: Antal årsværk: 0,8.
Karin Thomsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsfelt er folketradition, bredt defineret
som kulturytringer overleveret i ikke-skriftlig
form (fortælling, sang, musik, skikke, ritualer, erindringer
m.v.). Ud over selve kulturytringerne studeres
deres sociale og historiske baggrund, deres funktion,
form osv. Også i 1986 har forskningsarbejdet været
koncentreret inden for 4 emnekredse: erindringer, folkedigtning,
arbejderfolklore og etnomedicin. Det bemærkes,
at en af instituttets medarbejdere (Chesnutt)
gennem hele året har været delvis beskæftiget ved udviklingsopgaver
uden for instituttet (se nedenfor under
Anden virksomhed og Rejser), medens en anden
medarbejder (Holbek) var bortrejst i 2 måneder på
udenlandsk studiebesøg.
1. Erindringer
1.1 Et samarbejde, som indledtes i februar 1985 med
LO Faglige Pensionister og Efterlønsmodtagere for at
indsamle arbejdererindringer, er fortsat i 1986. Ved
en éndagskonference om »Arbejderminder — et nyt
forskningsfelt« afholdt den 17. marts på Københavns
Universitet Amager deltog 120 pensionister fra fagbevægelsen,
hvoraf 28 meldte sig for at skrive erindringer.
To grupper på i alt 43 deltagere mødes nu én gang
om måneden på instituttet for at mindes og fortælle.
Interessen for projektet uden for universitetet har bl.a.
manifesteret sig ved økonomiske tilskud på ca.
100.000 kr. fra fagbevægelsen (Hemmersam).
1.2 Gennem 6 år er der i samarbejde med Museet på
Sønderborg Slot indsamlet materiale - interviews, fotos,
arkivalier, arbejdsredskaber og teglprodukter — til
belysning af arbejds- og levevilkår i den sønderjyske
teglindustri ca. 1880-1980. En del afdette materiale er
tidligere publiceret i mange forskellige formidlingsformer
(se Københavns Universitet, Årbog 1981ff.). Historikeren
Steen Ove Christensen, museumspædagog
Inge Adriansen og Karsten Biering har udarbejdet en
række artikler til Teglværksprojektets afsluttende rapport
(se nedenfor under publikationer) (Biering).
2. Folkedigtning
2.1 Senmiddelengelsk spillemandsdigtning: Den i
1985 annoncerede delpublicering er afsluttet planmæssigt.
Et videre arbejde beror på ressourcetildeling
med henblik på elektronisk databehandling af tekstmaterialet
(Chesnutt).
2.2 ventyr: Manuskriptet »Interpretation of Fairy
Tales«, der er antaget til forsvar for doktorgraden, er
under udgivelse i serien FF Communications. Der har
været arbejdet videre med en generel, engelsksproget
fremstilling af eventyrforskningens problemer (projekttitel:
»Folktale«) til udgivelse i USA (Holbek).
2.3 forlængelse af den i 1985 gennemførte, semantiske
analyse af fortællinger om varulve og de dertil
knyttede ritualer, arbejdes der nu med en undersøgelse
af indholdsmæssig og stilistisk variation i det samme
korpus. Parallelt hermed arbejdes der med en analyse
af eventyrtypen AT 313 i en dansk optegnelse fra
1888. Endelig er der udarbejdet et længere teoretisk
afsnit om eventyrfortolkning til en bog, som vil indeholde
en række analyser af franske eventyr optegnet i
det 19. århundrede; der tilsigtes en syntese af moderne
etnologiske og tekstvidenskabelige tilgange til emnet
(Simonsen).
3. Arbejderfolklore
Etnologisk og folkloristisk forskning i arbejderbeskrivelse
og arbejderfolklore fra 1920 til i dag: I 2. fase af
dette projekt er litteratursøgningen færdiggjort, og et
kontaktnet er yderligere oparbejdet (se nedenfor under
Rejser) (Hemmersam).
4. Etnomedicin
En analyse af sundhedsbevidsthedens udvikling i
Danmark fra omkring 1500 til 2000: Konturerne i udviklingen
af de folkelige erfaringsdannelser i forbindelse
med sundhed og sygdom følges siden etableringen
af den medicinske universitetsvidenskab i Danmark.
Gennem en nærmere bestemmelse af de konkrete interessemodsætninger
mellem de implicerede parter,
som historisk set har gjort sig gældende, udskilles der
visse perioder, hvor bevidsthedsdannelsen har været
præget af særlig store spændinger. Sundhedsbevægelserne
i disse perioder analyseres mere dybtgående
(Rørbye).
Anden virksomhed:
Instituttet er administrativt og organisatorisk hjemsted
for Det humanistiske Fakultets Center for Arbejderkulturstudier.
To af instituttets videnskabelige
546 Universitetets årbog 1986
medarbejdere (Biering og Hemmersam) deltager i udadrettede
formidlingsaktiviteter med tilknytning til
centrets faglige interesseområde.
I kraft afChesnutts varetagelse af hvervet som formand
for Det humanistiske Fakultets udvalg vedrørende
eksterne aktiviteter og informationsvirksomhed,
har instituttet i 1986 tillige været de facto hjemsted
for en række udviklingsprojekter inden for rammerne
af loven om efteruddannelse (erhvervsrettede kurser
m.v.).
Hemmersam er formand for den i 1985 stiftede Nordiske
arbejderkulturgruppe (NAK).
Rørbye er fagrådsmedlem i Dansk gerontologisk
selskab og er dansk styrelsesmedlem af Nordisk institut
for folkedigtning (NIF) i Åbo, Finland.
Simonsen er faglig konsulent for Nyt Nordisk Forlag/
Arnold Busck og er desuden konsulent for Bibliotekscentralen
med henblik på typeindeksering af eventyrudgivelser.
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver årbogen »Unifol«, som i 1986 indeholdt
en temarapport om arbejderkultur tilrettelagt
i samarbejde med Center for Arbejderkulturstudier.
Holbek er medredaktør af »Folk og kultur«, årbog
for dansk etnologi og folkemindevidenskab, samt af
»Arv«, Scandinavian Journal of Folklore.
Rejser, gæsteforelæsninger m.v.:
Holbek gæsteforlæste i marts ved Etno-folkloristisk institutt
i Bergen, Norge.
Chesnutt besøgte i marts, juni og november en række
britiske universiteter (University College London,
University of Sussex, University of Glasgow og University
of Sheffield) med henblik på aftaler om lærerog
studenterudveksling med Københavns Universitet.
Tilsvarende besøgte han i maj og september en
række nordamerikanske universiteter (McGill University,
York University, McMaster Univerity og University
of Western Ontario, Canada; University of
Wisconsin-Madison og University of Alaska-Fairbanks,
USA). Der er på nuværende tidspunkt indgået
aftaler med 6 af de 10 nævnte universiteter. Ved besøget
i Sheffield opnåedes faglig kontakt med Centre for
English Cultural Tradition and Language, en folkloristisk
forsknings- og undervisningsenhed med tilknytning
til universitetets institut for engelsk sprog.
Hemmersam forelæste om arbejderminder/arbejderfolklore
for Dansk Blindesamfund (april), Pensionist
& Efterlønsklubben i HK (april og november),
Fagbevægelsens interne Uddannelser (juni) og Albertslund
kommunale voksenskole (november).
Holbek tilbragte sommermånederne (medio junimedio
august) på studieophold ved Folklore Institute,
Indiana University, Bloomington, USA.
Simonsen forelæste på Lolland Højskole i begyndelsen
afjuli.
Biering deltog i april i det internordiske seminar
(Norrkoping, Sverige) om arbejder- og lokalspil med
et foredrag om de danske udviklingstendenser i perioden
ca. 1975-85.
Hemmersam deltog i september i et internationalt
symposium om Working Class Culture samt i 2;a Nordiska
seminariet om arbetarkultur, begge afholdt i
Norrkoping, Sverige, af det derværende Arbetets Museum
i samarbejde med Etnologiska institutionen ved
Goteborgs Universitet. Endvidere gæsteforelæste han
ved Helsinkis Universitet og ved det finske universitet
i Turku/Abo i forbindelse med et institutions- og arkivbesøg
i Finland i november.
Simonsen deltog i november i Rencontres de Lyon
sur le Conte, arrangeret af l'Association R. A. Conte
og l'Agence regionale d'Ethnologie i Lyon, Frankrig.
Publikationer:
Biering, K.: Videodokumentation. Teglværksprojektet
ved Flensborg Fjord - fra idé til virkeliggørelse,
Inge Adriansen, Finn Bredahl Jørgensen, Arne
Aabenhus, s. 24-25, Gråsten 1986.
—: Erindringsindsamlingen. Teglværksprojektet ved
Flensborg Fjord — fra idé til virkeliggørelse, Inge
Adriansen, Finn Bredahl Jørgensen, Arne Aabenhus,
s. 16-18, Gråsten 1986.
Radioprogrammer om Teglværksprojektet. Teglværksprojektet
ved Flensborg Fjord - fra idé til virkeliggørelse,
Inge Adriansen, Finn Bredahl Jørgensen,
Arne Aabenhus, s. 62-63, Gråsten 1986.
—; Erindringsindsamling i et ufaglært arbejdermiljø.
UNIFOL 1985, s. 72-76, København 1986.
Udstillingsvirksomhed. UNIFOL 1985, s. 161-62,
København 1986.
—: Nogle forslag til en aktiv kulturpolitik. UNIFOL
1985, s. 168-71, København 1986.
Chesnutt, M.: The Dalhousie Manuscript of the "Historia
Norvegiae". Opuscula VIII (Bibliotheca arnamagnæana,
bd. 38), Jonna Louis-Jensen m. fl., s.
54-95, København 1986.
Hemmersam, F: Folkloristik og arbejderkultur. UNIFOL
1985, s. 22-43, København 1986.
-, Callesen, C.: Erste Mai in Danemark 1890-1986.
Mein Vaterland ist international. Internationale IIlustrierte
Geschichte des 1. Mai 1886 bis heute,
Udo Achten, Matthias Reichelt, Reinhard Schultz,
Kai Reschke (eds), s. 38-43, Vestberlin 1986.
Om arbejdersymboler — i sammenhæng med en anmeldelse.
UNIFOL 1985, s. 102-12, København
1986.
—; 3 arbejderprojekter. UNIFOL 1985, s. 137-46, København
1986.
-, Biering, K., Hansen, L., Lammers, K.C.: Arbejderkulturstudier
ved Det humanistiske Fakultet 1982-
86, Københavns Universitet (UNIFOL 1985, Tema:
Arbejderkultur). København 1986, 204 s.
Folklor Radnika I Folklor Radnickog Pokreta -
Det humanistiske Fakultet 547
Dva Tipa Folkora Radnicke Klase (Working Class
Folklore and Folklore of the Labour Movement).
Kultura 72, s. 131-44, Beograd 1986.
Rørbye, B.: Alternativt sundhedsarbejde. Politica.
Tidsskrift for politisk videnskab nr. 2 1985, s. 241-
58, Århus 1986.
Gesundheit fur alle. Ein Mythos zwischen Vergangenheit
und Zukunft. Hessische Blåtter fur Volksund
Kulturforschung 19, s. 63-76, 1986.
Simonsen, M.: Le conte merveilleux traditionnel comme
apprentissage social. Actes du Ile Colloque international
sur le Merveilleux, Mythe et Initiation
Narbonne (27-30 aout 1985), Cermeil, s. 76-88,
Narbonne 1986.
Eventyrindeks 1985. København 1986, 104 s.
—: Le conte populaire franfais. (2eme edition mise å
jour). Paris 1986, 128 s.
Michael Chesnutt
3. Forhistorisk-arkæologisk Institut
Historie:
Forhistorisk-arkæologisk Institut er grundlagt i 1947,
da Nationalmuseet stillede et større lokale til rådighed
for bibliotek og undervisning, hvilket af fakultetet i
1949 blev godkendt som »Universitetets forhistoriske
læsesal«. (Fagets professor, og dengang eneste videnskabelige
medarbejder, havde allerede før 1947 sit
kontor på Nationalmuseet).
I 1955 fik instituttet nye lokaler af Nationalmuseet,
tre kontorer m.v. i forbygningen Frederiksholms Kanal
12. Forholdene blev dog hurtigt ganske utilstrækkelige
med det stærkt stigende studentertal og ansættelse
af nye videnskabelige medarbejdere, og da museet
samtidig havde brug for mere plads, erhvervede universitetet
i 1969 den nærliggende ejendom Vandkunsten
5 til de arkæologiske fag. Overflytningen kunne
ske gradvis, men i 1976 var Forhistorisk-arkæologisk
Institut endeligt etableret i de nuværende lokaler.
Ved denne løsning kunne det nære forhold til Nationalmuseet
bevares.
Samarbejdet med Nationalmuseet er afgørende for
instituttets virksomhed, idet museets samlinger, arkiver,
biblioteker og laboratorier er nødvendige for al arkæologisk
forskning her i landet.
I dag huser instituttet foruden kontorer, bibliotek
samt læse- og studierum for de studerende o.a., tegnerum,
computerrum (fælles med klassisk arkæologi),
laboratorium (fundbearbejdning) og i kælderen et
større magasinareal til fund under behandling (før afgivelsen
til museerne). Instituttet er desuden i besiddelse
af en enestående samling flintprøver, arkæologiske
eksperimenter (især i flint) samt oldsager, kopier
m.v. Eksperimenter og flintstudier foretages i den såkaldte
»Flintkælder«, et lille særskilt laboratorium.
Et laboratorium til andre tekniske undersøgelser er
under oprettelse, ligesom der på instituttet også udføres
undersøgelser af oldtidstekstiler m.v. Instituttet yder
endelig husly og faciliteter til studenternes forening
og til foreningen af yngre magistre, begge med en
udstrakt faglig virksomhed, foredrag m.v.
Blandt årets aktiviteter skal især nævnes genbesættelsen
af assistentstillingen pr. 1. december (efter halvandet
års vakance), udsendelse af en ny skriftrække,
»Arkæologiske Skrifter«, nyindretninger i Vandkunsten
5 samt etableringen af et undervisningssamarbejde
med Lunds Universitet støttet afClara Lachmanns
Fond. Foreløbig er gennemført 12 forelæsninger i
Lund over de nyeste forskningsresultater. Forelæserne
har dels været instituttets medarbejdere, dels kolleger
fra museerne m.v. Samarbejdsaftaler er desuden under
forberedelse med universiteterne i Kiel, Amsterdam,
Bradford m.v. samt med Det arkæologiske Institut
i Leningrad. I 1986 er også afholdt en åben foredragsrække
over formidling i arkæologien.
En historisk beslutning blev endelig truffet af fakultetet
i november 1986 med vedtagelsen af sammenlægningen
af Forhistorisk-arkæologisk Institut og Institut
for klasisk Arkæologi til ét »Arkæologisk Institut«.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 4.
Lektorer: Klaus Ebbesen, Ulla Lund Hansen, Erik
Brinch Petersen, Klavs Randsborg.
Fondslønnede stipendiater: Lise Bender Jørgensen,
LeifChr. Nielsen.
TAP: Antal årsværk: 0,6 samt tegnerassistance.
Korrespondent Una Koester.
Undervisningsassistenter m.v.: 2 kurser pr. år i ekstrafakultære
emner samt seminargravning.
Forskningsvirksomhed:
Til instituttet er foruden den faste stab knyttet forskere,
bl.a. C.J.Becker (prof.em.), i bebyggelsesforskning,
oldtidstekstiler, flintteknologi m.v. Disse personer
optræder i begrænset omfang som gæstelærere.
Indirekte nyder instituttet også gavn af den videnskabelige
ekspertise ved Nationalmuseet m.v. Det bør endelig
nævnes, at en lang række ældre studenter er beskæftiget
med videnskabeligt arbejde, bl.a. som ledere
af eller deltagere i arkæologiske udgravninger for Nationalmuseet,
lokalmuseerne m.v. Disse omstændigheder
øger den videnskabelige ekspertise på instituttet
og gør det lidt lettere at sikre et relativt højt forskningsuddannelsesniveau
med en, i forhold til et studentertal
over 200, usædvanlig lille, fast stab.
Instituttets primære forskningsområde er kultur- og
samfundsudviklingen i Nordeuropa i perioden fra ca.
12.000 f.Kr. til det 11. århundrede e.Kr. (Den primæ548
Universitetets årbog 1986
re undervisningsopgave er at uddanne arkæologer,
der skal fungere ved landets museer m.v.). Dansk og
nordeuropæisk arkæologi kan imidlertid kun forstås
på en større, især europæisk baggrund. Den forhistorisk-
arkæologiske forskningstradition, der på en række
felter er blevet den almene arkæologis, har også et
nært samarbejde med andre arkæologiske forskningstraditioner
(som den klassiske-mediterrane) og
med de øvrige samfunds- og historievidenskaber. Men
det må stærkt betones, at studie af materiel kultur er
en selvstændig videnskab med et kildemateriale udbredt
overalt i tid og rum, så længe mennesket har eksisteret.
Af særlig betydning er derfor arkæologiens
kontakt med naturvidenskaben, især geo- og bio-disciplinerne.
Instituttet har traditionelt haft nære forbindelser
med det internationale forskningsmiljø, en
linie det er lykkedes at opretholde og trods nedskæringerne
endog udbygge i de seneste år.
Instituttet er repræsenteret i alle styrende råd (Det
arkæologiske Nævn, Forskningsminderådet, Fællesudvalget
for Centralregistrering, m.v.) for dansk arkæologi
samt i flere internationale komiteer og yder en
meget betydelig ulønnet servicevirksomhed, især over
for Nationalmuseet og andre danske museer (udgravninger,
styringsgruppe- og komitéarbejde, foredrag
etc.). To af instituttets medarbejdere er desuden knyttet
til Forskningsrådets projekt »Stamme - Stat«. Det
kan endelig nævnes, at instituttets medarbejdere alle
er engageret i populærvidenskabelig formidling gennem
de skrevne eller visuelle medier.
De følgende projektbeskrivelser omfatter kun medarbejdernes
hovedprojekter og omfatter ikke fondslønnede
stipendiater, emiriti eller den her meget vigtige
studenterforskning. Et Nordisk Forskerseminar i flintteknologi
er i øvrigt under forberedelse for foråret
1987.
1. Undersøgelser over den neolitiske tragtbægerkultur i
Nordeuropa, dvs. den ældste nordiske bondekultur fra
ca. 4.000-2.700f.Kr.
Projektet omfatter primærforskning over alle fundkategorier
(bopladser, grave, dysser, jættestuer, og enkle
jordgrave samt offerfund). Også skeletmaterialet samt
det zoologiske materiale fra stenalderen er inddraget.
Der sigtes mod en almindelig kulturhistorisk skildring
af samfundsforholdene, så vidt de kan belyses med et
arkæologisk materiale og med bidrag fra en række naturvidenskaber.
I årets løb er udsendt en række mindre
artikler, ligesom manuskriptet til flere er afsluttet.
Et par bog-manuskripter er endvidere under udarbejdelse
(Klaus Ebbesen).
2. Yngre neolitisk i tid i Danmark
Tidligere troede man, at de forskellige arkæologiske
komplekser repræsenterede folkestammer, som havde
levet side om side i Danmarks stenalder. Naturvidenskabelige
dateringer samt nye arkæologiske fund har
imidlertid vist, at de i stedet repræsenterer forskelige
kronologiske stadier i det danske samfunds udvikling.
Navnlig udviklingen i det 3. årtusind f.v.t. må som følge
heraf nyvurderes. Projektets formål er ved anvendelse
af en evolutionistisk tolkningsmodel og på
grundlag af omfattende kildestudier at beskrive samfundets
struktur og udvikling i yngre neolitisk tid eller
enkeltgravstid (ca. 2.700-1.900 f.Kr.). Et par artikler
er udsendt i årets løb og et større manuskript er under
udarbejdelse. Delvis som led i ovennævnte studier er
etableret et dansk-svensk forskningsprojekt til udforskning
af stridsøksetidens bopladser og huse
(Klaus Ebbesen).
3. Skeletfund fra moserne
I museer og samlinger findes et stort antal menneskefund
fra de danske moser. Hovedparten er fremkommet
under 2. verdenskrig, men først udviklingen af
Kulstof-14-dateringsmetoden har gjort det muligt at
datere fundene. Skeletterne tilhører alle dele af oldtid
og historisk tid. Moseligene er den kendteste repræsentant
for gruppen. I et antropologisk-arkæologisk
samarbejde med Pia Bennike analyseres dette materiale
til belysning af menneske- og samfundsudviklingen
i Danmarks oldtid. Projektet er afsluttet i løbet af
året med udsendelsen af en populærvidenskabelig bog
samt en række videnskabelige og populariserende artikler
(Klaus Ebbesen).
4. Yngre romersk jernalder i Danmark (ca. 160 e.Kr. til
ca. 400 e.Kr.)
Der foretages en bearbejdning med publikation for øje
af de såvel i ældre tid (1829-1954) som de fra 1977 og
fremefter udgravede grave i Himlingøje på Østsjælland.
Der arbejdes på en publikation om gravene og
disses særdeles rige udstyr.
Gravudstyret består både af fremragende hjemlige
smykker m.v. og af romerske importvarer af høj kvalitet.
Der foretages en vurdering af gravene på såvel lokalt
som internationalt plan for at forklare denne specielt
rige befolkningsgruppes betydning for de interne
udviklingssystemer og udenlandskontakterne.
Lokaliteten analyseres som den første danske romertidsgravplads
i et videre perspektiv, idet der er
etableret et samarbejde med pedologer fra Geologisk
Institut, Århus Universitet, med det formål at rekonstruere
romertidslandskabet omkring Himlingøje.
Endvidere deltager i samarbejdet en pollenanalytiker
og en zoolog fra Københavns Universitet; der foretages
frøbestemmelser til hjælp for de pollenanalytiske
resultater, ligesom der foretages C 14 analyser ved Nationalmuseets
C 14 laboratorium og antropologiske og
odontologiske undersøgelser af skeletterne ved antropologisk
laboratorium ved Københavns Universitet.
De naturvidenskabelige discipliners deltagelse sigter
mod en optimal udnyttelse af alle fremdragne spor
i grave og landskabet omkring dem. Jernalderens
Det humanistiske Fakultet 549
mennesker og dyr beskrives og sættes i relation til andre
jernalderpopulationer.
Menneskets udnyttelse af landskabet, dettes udseende,
bevoksning m.v. analyseres dels på basis af de
under gravhøjene bevarede jernalderjordoverflader,
dels ved profiler og boringer i området omkring Himlingøje.
I forbindelse med projektet er foretaget studierejser
til Stockholm, Bergen og Mainz; gæsteforelæsninger
er samtidig afholdt ved universiteterne i Bergen,
Miinster og Giessen; der er deltaget i udgravningen på
Sorte Muld (Ulla Lund Hansen).
5. Vedbækprojektet
5.1 Ud fra nye udgravninger for Nationalmuseet og
Søllerød Museum og gennem behandling af tidligere
fremgravet materiale studeres en jægerbefolknings tilværelse
omkring en nordsjællandsk fjord gennem Atlantisk
tid (ca. 5.500-ca. 3.000 f.Kr.).
I et stort anlagt tværvidenskabeligt samarbejde
(med Nationalmuseet, Zoologisk Museum og Antropologisk
Laboratorium) undersøges bopladserne for
at belyse jægerbefolkningens tilpasning til skiftende
naturmiljøer og for at fastslå bopladsernes karakter og
varighed.
5.2 I foråret 1986 fortsattes udgravningerne på Stationsvej
19 i Vedbæk. Herved lykkedes det at fa overblik
over de naturlige aflejringsforhold og at fa fastlagt
kulturlagene i forhold hertil. Bopladsen rummer kulturlag
fra de sidste 2.000 år afjægerstenalderen, og nederst
afdækkedes over et større område et udsnit af et
bopladslag fra Kongemosekulturen med fine bevaringsforhold
og med flere anlæg. Øverst i lagserien afdækkedes
to kvindegrave, også fra jægerstenalderen.
Undersøgelsen var en nødudgravning og blev forestået
af stud.mag. Johan Sobotta sammen med flere studenter
fra instituttet og medarbejdere fra Nationalmuseet.
5.3 Stud.mag.erne Keld Møller Hansen og Lykke Johansen
har medvirket til bearbejdelse af flere genstandsgrupper
fra de tidligere års udgravninger i
Vedbæk.
5.4 Videnskabelig medhjælp (jobtilbud), cand.-
scient. Inge Bødker Enghoff, Zoologisk Museum, har
bearbejdet fiskeresterne fra Vedbækpladserne.
5.5 Dr. Christ Meiklejohn, University of Winnipeg,
Canada, har i 1986 indledt en bearbejdning af de mesolitiske
skeletter fra Vedbækudgravningerne med
henblik på den samlede publikation. Dette arbejde vil
blive fortsat i 1987.
5.6 Dr. Douglas T. Price, University of Madison-
Wisconsin, USA, har sammen med undertegnede
færdiggjort et manuskript til publikation i Scientific
American. En gæsteforelæsning er desuden afholdt
ved samme universitet i forbindelse med et studiebesøg.
5.7 I årets løb har mag.art. Helle Juel Jensen, Århus
Universitet, og undertegnede fremlagt en enkelt publikation
fra Vedbækprojektet.
5.8 I Strøby Egede på Stevns har undertegnede bistået
Køge Museum, Nationalmuseet og Rigsantikvarens
Arkæologiske Sekretariat med at udgrave en
mesolitisk grav med 8 personer. Graven blev optaget
i en blok er nu under konservering på Nationalmuseets
Konserveringsanstalt med henblik på en kommende
udstilling på Køge Museum (Erik Brinch Petersen).
6. Samfundsudviklingen i Europa og Middelhavsområdet
i det første årtusind e.Kr.
Gennem studiet af især arkæologiske kilder søges de
basale, først og fremmest økonomiske forhold belyst i
denne periode, der omfatter afslutningen af de antikke
samfund, begyndelsen af den moderne vesteuropæiske
udvikling, og integrationen af det »barbariske« Europa,
bl.a. Norden, i en international økonomisk og samfundsmæssig
sammenhæng. Det arkæologiske materiale
er særligt velegnet til at dokumentere landbrugsog
bosættelsesudviklingen (både på land og i by) og til
at aftegne vareproduktion og -distribution. Andre arkæologiske
kildegrupper, grave, monumentalarkitektur
m.v., åbner for en videre diskussion dels af spørgsmål
som værdi-investering eller »forbrug«, dels af
samfundsstrukturernes og ideologiens forandring i
den nævnte centrale periode. Det er hensigten ad denne
vej at belyse nogle af de »store« temaer i den sene
forhistorie og tidlige historie. Projektet har givet anledning
til udpræget tværfagligt arbejde inden for så
forskellige områder som klimatologi, botanik, zoologi,
kulturgeografi, numismatik, historie, socialantropologi
m.v. og ikke mindst til integration af metoder og resultater
fra såvel klassisk, middelalder- som såkaldt
forhistorisk arkæologi.
I det forløbne år er der foretaget studierejser til Norge
(hvor der også er gæsteforelæst), England, Tyskland,
Schweiz og Italien, udarbejdet flere manuskripter,
deltaget i et symposium under The World Archaeological
Congress (Southampton), i hvis planlægning
og gennemførelse undertegnede også tog del, samt arbejdet
videre på en monografi om emnet, bl.a. under
et to måneders studieophold i Rom i juni-juli. Endelig
kan det nævnes, at der i samarbejde med Accademia
di Danimarca, Rom, i januar 1987 afholdes et internationalt
arkæologisk seminar over »Det første Årtusind
«. I samme år er planlagt deltagelse i udgravningsvirksomhed
i Italien med studenter fra instituttet
(Klavs Randsborg).
550 Universitetets årbog 1986
7. Regionalundersøgelse i et mindre område på Østfyn
( Gudme)
Gudme-området er i det første årtusind e.Kr. et høvdingecenter
og handelsknudepunkt i Sydskandinavien
og har givet et overraskende stort og rigt arkæologisk
fundmateriale. Samtidig er det en af de tidligst
udforskede egne af Danmark med verdens første »regionalundersøgelse
«, hvilket åbner interessante forskningsmæssige
perspektiver. I tilknytning til det arkæologiske
arbejde foretages et forskningshistorisk-etnologisk
studie omkring aspekter afdet forrige århundredes
herregårdskultur, især personkult.
Arbejdet, der i 1986 er blevet integreret med bl.a.
Nationalmuseets undersøgelser i området, har dog i
det forløbne år ligget næsten stille fra undertegnedes
side. (Jfr. dog ovennævnte projekt) (Klavs Randsborg)
.
8. Undersøgelser over gravriter i Vikingetiden og i
Bronzealderen i Sydskandinavien specielt med henblik
på astronomiske forhold omkring solen
Dette vanskelige emne kan tilsyneladende belyses
med udgangspunkt i de heldige fund, hvor gravlæggelsernes
årstid er bestemt. Undersøgelsen har vide perspektiver
for forståelsen af oldtidens verdenssyn og
samfundsstruktur. Et større manuskript er publiceret
i samarbejde med stud.mag. Claus Nybo (Klavs
Randsborg).
Redaktionsvirksomhed:
En meget betydelig del afdansk arkæologisk videnskabelig
redaktionsvirksomhed er knyttet til instituttet.
Ulla Lund Hansen er redaktør af Oldskriftselskabets
tidsskrift »Årbøger for nordisk oldkyndighed og
historie« og »Nordiske fortidsminder«, samt dansk
redaktør af »Studien zur Sachsen-Forschung« (Hannover).
Klavs Randsborg er hovedredaktør afdet fællesnordiske,
fremmedsprogede tidsskrift »Acta Archaeologica
« samt dansk redaktør afdet internationale samleværk
»Inventaria Archaeologica«.
C. J. Becker er dansk redaktør af »Hoops Reallexicon
der Germanischen Altertumskunde« og medredaktør
af »Acta Archaeologica«.
Instituttet udsender selv to monografiserier, »Arkæologiske
Studier«, i internationalt udstyr, samt
»Arkæologiske Skrifter«, hvoraf det første bind,
Stridsøksetid i Sydskandinavien (red. C.Adamsen,
K. Ebbesen), er publiceret i 1986.
Klaus Ebbesen er desuden redaktør af den populærvidenskabelige
serie »Danske Fortidsminder« (Odense
Universitetsforlag).
Gæster:
Kirsten Elna Alma Lanenbach, Wuppertal, samt Broder
Berg, Berlin, har opholdt sig ved instituttet som
statsstipendiater, Jaromir Benes, Praha, som led i en
individuel samarbejdsaftale med Det arkæologiske Institut
sammesteds. En række udenlandske forskere har
desuden været på kortere besøg.
Publikationer:
Aaris-Sørensen, K., Petersen, E.B.: The Prejlerup
Aurochs — an Archaeozoological Discovery from
Boreal Denmark. Archaeozoologia mélanges publiés
å l'occasion du S11 congrés international d'archéozoologie.
Bordeaux 1986, Pierre Ducos, (ed.), s.
99-109, Grenoble 1986.
-, Petersen, E.B.: The Prejlerup Aurochs-an Archaeozoological
Discovery from Boreal Denmark. Striae
Vol. 24, s. 111-17, Uppsala 1986.
Bennike, P, Ebbesen, K., Jørgensen, L.B.; EarlyNeolithic
Skeletons from Bolkilde Bog, Denmark. Antiquity
Vol. LX, No. 230, s. 199-209, England 1986.
-, Ebbesen, K., Jørgensen, L.B.: Menneskefundet i
Bolkilde. Nordslesvigske Museer 13, s. 86-115,
Tønder 1986.
—, Ebbesen, K.: Stenstrupmanden. Fra Holbæk Amt
Årbog 1985, s. 28-40, Holbæk 1985.
Ebbesen, K.; Megalithic Graves in Schleswig-Holstein.
Acta Archaelogica 55-1984, s. 117-42, København
1986.
—: Moselig fortæller historie. Videnskab for alle 10, s.
66-71, København 1986.
—: Døden i mosen. København 1986, 128 s.
—: Moselik forteller historie. Populer Vitenskap 10, s.
66-71, Oslo 1986.
Grymma blodsriter i Norden. Vitenskap for Alla
10, s. 66-71, Stockholm 1986.
—: Snorekeramiske bopladser i Europa. Arkæologiske
Skrifter 1, s. 276-79, København 1986.
Fred i enkeltgravstid. Arkæologiske Skrifter l,s.33-
54, København 1986.
Sydslesvigske oldtidsminder. Grænseforeningens
Årbog 1987, s. 2-46, København 1986.
—: Dags ge Harald nyt namn? Populår arkeologi 3, s.
22-25, Lund 1986.
Ebbesen, K.H.: Tragtbægerkulturens grønstensøkser.
Kuml 1984, s. 113-53, Århus 1986.
—: Gassen gav bronze. Fagbladet 7, s. 14-15, København
1986.
Nye frisurer fra oldtiden. Spejlet 9, s. 164-65, København
1986.
Jensen, H.J., Petersen, E.B.: A Functional Study of
Lithics from Vænget Nord, a Mesolithic Site at
Vedbæk, N.E. Sjælland. Journal of Danish Archaelogy
4, 1985, s. 40 -51, Odense 1986.
Jørgensen, L.B.: Textilresterne fra Hjemsted. Hjemsted
- en gravplads fra 4. & 5. årh. e.kr. Skrifter fra
museumsrådet for Sønderjyllands Amt, bd. 2, Per
Ethelberg, s. 92-100, Haderslev 1986.
The Textiles from Medieval Svendborg. Analyses
of Medieval Plant Remains, Textiles and Wood
from Svendborg The Archaeology of Svendborg,
Det humanistiske Fakultet 551
Denmark, Vol. 4, G.Jørgensen, L. BenderJørgensen,
K.Jespersen, E. Østergård, K. Christensen, s.
85-109, Svendborg 1986.
—, Andersen, S.H.: Altester europåischer Textilfund
in Danemark. Deutsches Textilforum Heft 2, s. 48-
49, Hannover 1986.
Forhistoriske textiler i Skandinavien. Prehistoric
Scandinavian Textiles. København 1986, 390 s.
—: Oldtidens Metervarer. Museum Maribo, Lolland-
Falsters Stiftsmuseums Årsskrift 1986, s. 5-31, Maribo
1986.
—: Textiler - en kvindeniche i arkæologien? K.A.N.
Kvinner i arkeologi i Norge 3, s. 40-48, Bergen
1986.
Meldgaard, M., Grønnow, B.: Sidste nyt fra Sarqaq-
Folket. Rapport fra udgravningerne i Disko Bugt.
Forskning i Grønland 1, s. 9-18, København 1986.
Petersen, E.B.: Hurricane City. Mesolithic Misceilany
Vol. 7, No. 1, s. 26-27, Madison, USA 1986.
Senpalæolitikum og Mesolitikum. Arkæologiske
udgravninger i Danmark 1985 s. 34-35, København
1986.
—: Senpalæolitikum og Mesolitikum. Arkæologiske
udgravninger i Danmark 1984 s. 26-28, København
1985.
Randsborg, K.: The Study of Slavery in Northern Europe,
an Archaeological Approach. Acta Archaeologica
55, 1984, s. 155, København 1986.
—: A Bronze Age Grave on Funen Containing a Metal
Worker's tools. Acta Archaeologica 55, 1984, s. 185,
København 1986.
—: Women in Prehistory: The Danish Example. Acta
Archaeologica 55, 1984, s. 143, København 1986.
-, Nybo, C.: The Coffin and the Sun, Demography
and Ideology in Scandinavian Prehistory. Acta Archaeologica
55, 1984, s. 161, København 1986.
Klavs Randsborg
4. Institut for klassisk Arkæologi
Historie:
Instituttet blev grundlagt i 1890 (på professor
J.L.Ussings initiativ) som »Universitetets archæologiske
Apparat« i Universitetsannex D. Efter opførelsen
af Studiegården i 1916 overførtes det til to selvstændige
lokaler i denne bygning og betegnedes som
»Archæologisk Studiesal«, indtil det i 1918 flyttedes
til lokaler i Nationalmuseet med tilknytning til Antiksamlingen,
idet de to institutioners biblioteker forenedes.
Samtidig blev det officielle navn »Universitetets
arkæologiske Laboratorium«. I 1963 ændredes navnet
i overensstemmelse med arbejdsområdet til »Universitetets
Institut for klassisk og nærorientalsk Arkæologi
«. I 1975 flyttede instituttet til egne lokaler i universitetets
bygning. Vandkunsten 5. Samtidig udskiltes instituttets
bibliotek fra Antiksamlingens. I slutningen
af 1982 blev det ene af instituttets 2 fag, nærorientalsk
arkæologi, udskilt og lagt sammen med de to filologiske
fag, assyriologi og ægyptologi, til et nyt institut.
Nærværende institut hedder herefter »Institut for
klassisk Arkæologi«.
Professor i græsk og latinsk filologi og arkæologi
J. L. Ussing blev forstander for Universitetets archæologiske
Apparat ved oprettelsen i 1890. Indtil 1956
blev fagets professorer benævnt professor i arkæologi,
siden professor i klassisk arkæologi.
Stab:
VIP: antal årsværk: 3.
Lektorer: 1. Strøm.
Lektorvikar: 1.1-31.7. A. Rathje, 1.8.-31.12. J. Zahle.
Externe lektorer: E. Poulsen, L. W. Sørensen.
Undervisningsassistenter: B. Kiilerich, A. M.
Nielsen, H. Nielsen, I. Nielsen.
Akademiske medarbejdere: 1.5.-30.11. B. Kiilerich,
1.10.-31.12. S. O.Jensen, P. Seifiert Bosteen.
Forskningsstipendiater: 3.
TAP: Antal årsværk Wi.
P. Christensen, M. G. Sundø.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er Middelhavslandenes
arkæologi fra forhistorisk tid til senantik, samt arkæologi
i de øvrige områder, som beherskes af græsk-hellenistisk
eller romersk kultur.
Instituttet har haft sin første udgravningssæson i
Pontecagnano by i Syditalien fra 1.9.-30.9. 1986 med
deltagelse af 7 af instituttets studerende og under ledelse
af I. Strøm og M. Nielsen. Udgravningen har frilagt
kvaderstensmure fra Pontecagnano by fra 4. årh.
f.kr. samt overliggende lag fra romersk kejsertid og et
område med fund fra 8.-6. årh. f.kr. Udgravningen financieredes
af Carlsbergfondet.
/. Publikationen af udgravningerne på den etruskiske
beboelseshøj Monte Becco i Mellemitalien.
Tegner P. Christensen har færdigtegnet alle tegninger
til publikationen. Ingrid Strøm foretager desuden en
undersøgelse af det tidlige argiviske Heraion og dets
relationer til andre græske helligdomme og samtidige
byer, specielt Argos, samt med udgangspunkt i dette
temenos en undersøgelse af de græske helligdommes
betydning for den tidlige græske byudvikling. Yderligere
undersøges forholdet mellem kretisk broncealdervægmaleris
motiver og de dekorerede rums funktion
(Ingrid Strøm).
552 Universitetets årbog 1986
2. The Lycians. A Study of Lycian History and Civilizalion
to the Conquesl of Alexander the Greal
Bogen skrives i samarbejde med den australske historiker
professor T. C.Bryce. Desuden arbejder Jan
Zahle med publiceringen af keramikken fra Carlsberg-
fondets udgravning af Maussolæet i Halikarnassos
(Bodrum, Tyrkiet), hvortil tegner P.Christensen
har rentegnet opmålingerne, samt er medarbejder ved
publiceringen af den nordiske udgravning af Castor og
Pollux templet på Forum Romanum (Jan Zahle).
3. Færdiggørelse afFicana publikationen: Den endelige
udgravningsberetning for zone 5A
Et arkaisk hus og dets affaldsgrøfter med fragmenter
af et banketudstyr i Latium Vetus, med rekonstruktionen
afGiacomo Bonis udgravning (1903) af et arkaisk
hus på Via Sacra, Forum Romanum, ved hjælp af arkivmateriale
med henblik på genpublicering, samt
med: Det ideologiske program i frisen fra det etruskiske
komplex i Murlo, Siena, fra 6. årh. f.kr. med særlig
henblik på bankettens social-kulturelle betydning
(Annette Rathje).
4. Projekt Provincia Proconsularis (Tunesien)
En undersøgelse af by-land relationer i den romerske
provins Africa Proconsularis (Erik Poulsen).
5. Publikation af en gruppe romerske portrætterfra Ince
Blundell Hall nu i Liverpool Museum
(Jane Fej fer).
6. Håndbog i græsk skulptur dækkende perioden 650-
ca. 50 f.kr.
Monumentgennemgang og behandling af teoretiske
og tekniske aspekter (Bente Kiilerich).
7. Kurser i lokalkundskab til Middelhavsområdet for
danske exportmedarbejdere
(Steen Ole jensen, Peter Seiffert Bosteen).
Anden virksomhed:
Instituttet har sammen med Nationalmuseets Antiksamling
arrangeret et internationalt seminar om: Archeology
in the Dodecanese fra 7.-9. april. I forbindelse
hermed var der en reception på instituttet den 7. april,
og to afseminarets udenlandske deltagere: Professor,
Dr. C. Doumas og Professor, Dr. M. Martelli Cristofani
holdt den 10. april gæsteforelæsninger på instituttet.
I tilknytning til instituttets forskningsarbejde med
Liverpool University og Liverpool Museum om publikationen
af de romerske portrætter fra den tidligere
engelske privatsamling Ince Blundell Hall holdt instituttet
den 7. oktober et kollokvium over emnet: Care
and Display of Old Collections of Antiquity med deltagelse
af Dr. E. Southworth, Liverpool Museum.
Museumsdirektør Flemming Johansen, Ny Carlsberg
Glyptotek og museumsinspektør Torben Melander,
Thorvaldsens Museum.
I forårssemestret havde instituttet følgende temadage:
24 marts. Billedfortolkning ved Marianne Marcussen
og Hanne Marie Ragn Jensen, Institut for
Kunsthistorie, Jan Zahle, Nationalmusets Møntsamling
og Helle Salskov Roberts, Institut for klassisk Filologi.
6. maj. Antik skulptur og moderne frustrationer.
Ved Mette Moltesen, Ny Carlsberg Glyptotek samt
billedhuggeren Gunnar Hossy.
28. maj. Antikkens kunstsyn og eftertidens syn på
antikken. Ved Teddy Brunius, Institut for Kunsthistorie
og Bente Kiilerich.
Redaktionsvirksomhed:
Ingrid Strøm er redaktør for den danske afdeling af
Comitato Scientifico Internazionale per il Corpus
degli Specchi Etruschi, hvis bind 2 fra Danmark er under
udarbejdelse ved museumsinspektør Torben Melander,
Thorvaldsens Museum.
Rejser:
Ingrid Strøm har haft studieophold i Athen fra 1.2.-
15.7. med studierejser til Peloponnes og de græske øer.
Jan Zahle har været på studieophold i Bodrum,
Tyrkiet i juni og juli, samt deltaget som foredragsholder
i Den 10. internationale numismatiske kongres i
London med foredraget: The Classification of Lycian
Coins. The Problem ofCriteria.
Annette Rathje har været på studieophold i Rom fra
28.10.-6.1., samt på studierejse til Milano ijuni.
Erik Poulsen har foretaget en forhandlingsrejse til
Tunesien i forbindelse med Provincia Africa Proconsularis
projektet.
Jane Fejfer har haft et studieophold i Liverpool fra
1.7.-31.9. med studierejser til engelske herresæder.
Steen Olejensen har foretaget studierejser til Ægypten
og Italien.
Peter Seifert Bosteen har foretaget studierejser til
Belgien, Frankrig, England, Spanien og Tyrkiet.
Publikationer:
Strøm, L: Decorated bronze sheets from a chair. Italian
Iron Age Artefacts in the British Museum, Judith
Swaddling (ed.), s. 53-62, London 1986.
Ingrid Strøm
5. Institut for Religionshistorie
Historie:
Institut for Religonshistorie består af fire afdelinger,
nemlig afd. for Religionshistorie, afd. for KristenDet
humanistiske Fakultet 553
domskundskab, afd. for Religionssociologi samt afd.
for Indianske sprog og kulturer.
Instituttet er i sin nuværende form opstået ved en
sammenlægning pr. 1. oktober 1982 af det hidtidige
Institut for Religonshistorie (med afdelingerne Religionshistorie
og Kristendomskundskab), med Institut
for Religionssociologi med Indianske sprog og kulturer.
Det oprindelige Institut for Religionshistorie (da
uden Kristendomskundskab) blev oprettet i 1969 i første
omgang uden lokaler, men fra 1970 med to små lokaler
i Skindergade 15.1 september 1971 flyttede instituttet
til de nuværende lokaler i Købmagergade 44-46,
hvor forholdene stadig må karakteriseres som værende
udmærkede.
Faget kristendomskundskab var i en lang årrække
administreret af Det teologiske Fakultet, og fagets lærere
havde indtil begyndelsen af 1970'erne sæde i Det
teologiske Institutråd. Lærerne havde da også kontorer
under de teologiske institutter i Købmagergade 44-
46. I december 1973 blev faget, efter at et ønske om
selvstændigt institut var blevet nedstemt i konsistorium,
placeret som en afdeling under Institut for Religionshistorie.
Institut for Religionssociologi med Indianske sprog
og kulturer blev oprettet i 1972. I de første år havde
det til huse som gæst hos Institut for iransk Filologi,
men fra 1975 fik det egne lokaler på hjørnet af Niels
Hemmingsensgade og Skindergade. Allerede det samme
år flyttedes (pga. sammenstyrtningsfare) til Skindergade
3, indtil instituttet i 1979 flyttede til St. Kannikestræde
11, hvor det endnu har til huse.
Ved oprettelsen af det nye Institut for Religonshistorie
skete der ingen lokalemæssige ændringer.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 7.
Lektorer: Carsten Breengaard, Una Ganger, Vagn
Duekilde, Jørgen Skafte Jensen, Lars Kruse-Blinkenberg,
Tove Tybjerg (orlov).
Adjunkt: Margit Warburg.
Externe lektorer: Jørgen Podemann Sørensen, Merethe
Sundby-Sørensen.
Undervisningsassistenter: Hjørdis Nielsen, Michael
Bjørn Pedersen.
TAP: Antal årsværk: 1,6.
Birgit Danielsen, Jette Nilsson, Anne Schlanbusch.
Lokaleforhold:
Instituttet er fortsat placeret på to forskellige adresser,
idet afdelingerne for Religionshistorie og Kristendomskundskab
har til huse i Købmagergade 44-46,
mens afdelingerne for Religionssociologi og Indianske
sprog og kulturer bebor St. Kannikestræde 11.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets fire afdelinger dækker tilsammen et bredt
kulturhistorisk felt, primært af religionsvidenskabelig
karakter, men også omfattende sprogvidenskabelige
aspekter.
1. Religionshistorie
1.1 Undersøgelser inden for nordisk mytologi af fortællinger
om erhvervelsen aflivsdrikken/visdomsdrikken.
Målet er at forsøge en tolkning af dette tema og en
vurdering af muligheden for at sætte det i forbindelse
med kulten (Vagn Duekilde).
1.2 Fortsat projekt om religiøs kundskab i det faraoniske
og det hellenistiske Ægypten, en undersøgelse afden
ægyptiske kulturproces, der kulminerer i de gnostiske
og hermetiske strømninger i 2.-4. årh. e.Kr. (Jørgen
Podemann Sørensen).
2. Kristendomskundskab
2.1 Religion og politik i Danmarks begyndende højmiddelalder.
I forlængelse af sin disputats (1982) har
Carsten Breengaard beskæftiget sig med det 12. århundredes
danske fyrstehelgener (Knud den Hellige
og Knud Lavard).
2.2 Fortsatte studier over religion og politik i kristendommens
grundlæggelsesperiode (indtil 110 e.Kr.) og
har beskæftiget sig med den ældste kristne litteratur
som kilde til Kristus-forkyndelsens reflektion af politisk-
sociale omstændigheder under de ældste kristenforfølgelser
(Carsten Breengaard).
2.3.1 Det 17. århundredes danske bibelsprog betragtet
som vendepunktet i det danske bibelsprogs historie,
dvs. det århundrede hvor en række endnu konstaterbare
karakteristika ved det dansk-protestantiske
religiøse sprog opstod (Lars Kruse-Blinkenberg).
2.3.2 Dansk-jødisk sprogbrug især siden ca. 1814med
inddragelse af de danske jøders forståelse af deres religion,
navnlig betragtet ud fra sproglige analyser af
skønlitterære værker (Lars Kruse-Blinkenberg).
2.3.3 Dansk-katolsk sprogbrug siden 1849 (Lars Kruse-
Blinkenberg).
3. Religionssociologi
Merethe Sundby-Sørensen har fortsat arbejdet med
en undersøgelse af de danske medlemmer af Scientology.
Hun har i samarbejde med Institut for systematisk
Teologi afsluttet det forberedende arbejde med udfærdigelsen
af spørgeskemaer til små 500 kernemedlemmer
af Scientology og har som næste fase udsendt skemaerne
(Merethe Sundby-Sørensen).
3.1 Margit Warburgs overordnede forskningsområde
554 Universitetets årbog 1986
har været religiøse minoriteter. Denne forskning har
koncentreret sig om følgende to hovedområder:
3.2 Bahå'i — hvor hun har sammenskrevet en historisk
redegørelse for etableringen af Det danske Bahå'isamfund
under synsvinklen: religiøs fornyelse i Danmark.
På baggrund af dette materiale har hun endvidere
beskæftiget sig med problemstillinger omkring
konvertering (Margit Warburg).
3.3 Jøder i Østeuropa - i forlængelse af bogen Der var
engang ... (1986), redigeret sammen med seniorstipendiat,
cand.mag. Helen Krag, Slavisk Institut, har
hun behandlet forholdet mellem religion, opdragelse
og identitet blandt jøder i Østeuropa (Margit Warburg).
4. Indianske sprog og kulturer
Forsat arbejde med problemer omkring ortografi,
tekstudgivelser og ordbøger for klassisk aztekisk. Endvidere
bearbejdelse af en tekst på en moderne aztekisk
dialekt om et præ-columbiansk håndværk og har i forbindelse
hermed suppleret og redigeret filmoptagelser
af samme håndværk (Una Ganger).
Udgivervirksomhed:
I samarbejde med Religionshistorisk Forening og Religionsvetenskaplig
Institutter ved Universitetet i Bergen
og Universitetet i Oslo udgiver instituttet Chaos.
Dansk tidsskrift for religionshistoriske studier, i hvis
redaktion Jørgen Podemann Sørensen (ansvarshavende
redaktør), universitetslektor Ragnhild Bjerre Finnestad
(Bergen), adjunkt, mag.art. Tim Jensen, universitetslektor
Eyvind Kars (Oslo), Tove Tybjerg og
Margit Warburg har haft sæde. Carsten Breengaard
er redaktør af Kirkehistoriske Samlinger, udgivet af
Selskabet for Danmarks Kirkehistorie. Una Ganger
har været medlem af Editorial Board for Nordic Journal
of Linguistics. Jørgen Podemann Sørensen er redaktør
af »Skriftløse folks religioner. Traditioner og
dokumenter«. Gads Forlag.
Rejser:
Garsten Breengaard har været på forskningsophold
ved Det danske Institut i Rom i oktober måned. Una
Ganger har været på forskningsrejse i marts-april omfattende
arkivstudier i Bancroft Library, University of
Galifornia, Berkeley og et feltophold i Mexico.
Kongresdeltagelse efter indbydelse:
Garsten Breengaard har holdt forelæsning ved Knudseminaret
ved Odense Universitet, 7-8. juli.
Margit Warburg har holdt foredrag ved Institut for
Religionshistoria og Religionssociologi, Lunds Universitet,
9.3. og 20.5.; Dansk Jødisk Historisk Selskab,
30.9.; Aarhus Universitet, Jubilæumskonference for
Institut for Kristendomskundskab samt det 9. nordiske
religionssociologiske årsmøde, 29.10.; Forum for
jødisk kulturforskning, 5.11.
Publikationer:
Breengaard, G.: Knud den Helliges martyrium. (Kristeligt
Dagblads tillæg Teologisk Forum 6/86, 16.
juni 1986), 1-4 s.
-: Positivisme og Weibull-mytologi. Historisk Tidsskrift
Bind 86, Hæfte 2, s. 274-83, København 1986.
—: Det var os, der slog kong Knud ihjel! Knuds-bogen.
Studier over Knud den Hellige, Søren Møller, Vincent
Lind, Anne Riising, Niels Oxenvad, Hans Bekker-
Nielsen, Tore Nyberg (eds), s. 9-20, Odense
1986.
-: Er du kristen? Romermagt og kristne fra Paulus til
Ignatios af Antiokia. Et kristendomshistorisk essay.
København 1986, 150 s.
Ganger, U.: Los Dialectos Del Nåhuatl de Guerrero.
Primer Goloquio de Arqueologia y Etnohistoria del
Estado de Guerrero -, s. 281-92, Mexico 1986.
—: Review of An Analytical Dictionary ofNahuatl. By
Frances Karttunen. International Journal of American
Linguistics Vol. 52 Nr. 2, s. 188-96, Ghicago
1986.
Krag, H., Warburg, M.: Amol iz geven. Der var engang...
amol iz geven... Jødisk kultur og historie i
det gamle Østeuropa, Helen Krag, Margit Warburg
(red.), s. 9-15, København 1986.
Kruse-Blinkenberg, L.: Dansk-Jødisk sprogbrug 1856
— 1983. Treforsøg. København 1986, 142 s.
Warburg, M.: Jødisk dagligliv og selvforståelse. Der
varengang... amol iz geven...Jødisk kultur og historie
i det gamle Østeuropa, Helen Krag, Margit
Warburg (red.), s. 129-49, København 1986.
-: Talsymbolik og det hellige 19-tal. Naturens Verden
2, s. 57-64, København 1986.
—: Gonversion: Gonsiderations before a Field-Work in
a Bahå'i Village in Kerala. South Asian Religion
and Society. Serie: Studies on Asian Topics No. 11,
Asko Parpola, Bent Smidt Hansen (eds), s. 223-35,
London 1986.
Una C anger
Det humanistiske Fakultet 555
Kunstfag m.v.
1. Institut for Filmvidenskab
Stab:
VIP: Antal årsværk: 7.
Lektorer: Martin Drouzy, Marguerite Engberg, Karsten
Fledelius (bestyrer), Lennard Højbjerg Hansen,
Frank Henriksen, Peter Schepelern, Bertel Kaare
Schmidt (studienævnsformand).
Kandidatstipendiater: Palle Schantz Lauridsen, Lene
Nordin.
Ekstern lektor: Carl Schenstrøm Nørrested.
Undervisningsassistenter: Christian Alsted, Steen
Bille, Steen Harvig, Bo Torp Petersen, Kirsten Rask,
Kim I Sørensen.
Hjælpelærere: Ole Alskov, Lene Nørgaard Mikkelsen,
Erik Norsker, Lene Halvor Petersen, Lone Scherfig,
Inger Thorsen.
Studievejleder: Inger Thorsen.
TAP: Antal årsværk: 1.
Sekretær: Hugo E. Berentsen, Steen (Gustav) Linke
Larsen, Ole Alskov.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed drejer sig om film,
TV og video, idet hovedvægten ligger på historiske,
sociologiske og æstetiske emner inden for film og TV. I
det forløbne år har der især været forsket i dansk TV,
hvilket bl.a. kommer til udtryk i et temanummer afinstituttets
publikation Sekvens, hvor emnekredsen
spænder fra fiktionsserier til nyhedsdækningen.
1. Med udgangspunkt i Danmarks Radios seerundersøgelser
undersøges udviklingstendenser i bestemte
programtyper i lyset af forskellige statistiske modeller,
samt af publikums brug af lokal-TV (Frank Henriksen).
Mere generelt arbejdes på et værk om dansk TVhistorie
(Marguerite Engberg).
2. Instituttet fik ved årets begyndelse udvidet sin VIPstab
ved nyansættelsen af Lennard Højbjerg Hansen
og overførslen af Karsten Fledelius fra Historisk Institut;
med sidstnævnte fulgte lokaler, hardware og software,
således at instituttet blev udvidet med en afdeling
for historisk film- og TV-forskning. Denne har
som led i en forsøgsrække med »Video History« foretaget
en række portrætoptagelser på video for Videnskabernes
Selskab. Karsten Fledelius har endvidere
deltaget i arrangementet af to symposier på Goetheinstituttet
(Det tyske Kulturinstitut) i København:
»Die Gegenwart der Vergangenheit« 26.-27. maj og
»Geschichte im Fernsehen« 3.-4. november. Ved det
første leverede Fledelius et bidrag om fjernsynsserien
om Jane Horney, ved det andet gav Lennard Højbjerg
Hansen et bidrag om fjernsynsserien »Herskab og
Tjenestefolk«, mens Fledelius beskæftigede sig med Ubådstemaet
i tysk film.
3.1 I øvrigt har videomediet haft en central placering
i instituttets forskningsaktiviteter. I et samarbejde
mellem lærere og studerende er der udarbejdet et tobinds
værk herom, omhandlende dels videoteknikkens
historie, dels videoproduktionens historie i Danmark
(Carl Nørrested).
3.2 Kaare Schmidt har undersøgt andre sider af videomediet:
den æstetiske og produktionsmæssige relation
mellem video, film og TV, videomarkedets distributionssystem
og den danske produktionsstruktur
med henblik på produktion for et TV-2. Parallelt hermed
har Frank Henriksen arbejdet med en kortlægning
af tendenser og muligheder for produktion og distribution
af film og video i Danmark.
4. Inden for filmforskning i snævrere forstand er der
blevet arbejdet på en dansk filmhistorie 1915-1930
(Marguerite Engberg). Martin Drouzy har fortsat
indsamlingen af oplysninger og materiale vedr. Carl
Th. Dreyers liv og værk; 18 ukendte filmmanuskripter
fra perioden 1913-1918 er fornylig blevet fundet og
bringer sammen med andre dokumenter nyt stof til
undersøgelsen af Dreyers filmatiseringsarbejde.
5.1 På det mere teoretiske plan har Peter Schepelern
fortsat arbejdet med de narratologiske koder og strukturer
i amerikansk TV-fiktion.
5.2 Lennard Højbjerg Hansen har arbejdet med de
levende billeders udsigelse — overvejelser over formidlingstypiske
og genrespecifikke formelementer for film
og TV — samt med forskellige teoretiske og metodiske
indfaldsvinkler på receptionsanalysen.
5.3 Karsten Fledelius har fortsat arbejdet med forholdet
mellem de levende billeder og historien og udviklingen
af modeller for en semiotisk indholdsanalyse af
film og TV-produktioner. Og Palle Schantz Lauridsen
har fortsat undersøgelsen af narratologiske problemer
i relation til semiologien.
6. På institutions- og receptions-analysens område
har Frank Henriksen undersøgt budgettering af filmleje
i multibiografer og, i samarbejde med Institut for
Afsætningsøkonomi ved Handelshøjskolen i København,
gennemført forsøg med præsentationsstrategier
i audiovisuel reklame, idet der produceres et antal systematisk
forskellige videogrammer over samme emne
med henblik på undersøgelse af oplevelsesmæssige
forskelle i en række ungdomsgrupper. Endvidere har
Frank Henriksen været medarrangør af en filmlovkon556
Universitetets årbog 1986
ference, der blev gennemført d. 19. november 1986 på
Københavns Universitet Amager.
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver fortsat skriftserien »Sekvens«, redigeret
af Martin Drouzy og Lene Nordin. Endvidere
redigerer Lene Nordin, Feter Schepelern og Kaare
Schmidt Det danske Filmmuseums tidsskrift »Kosmorama
«. Marguerite Engberg er medredaktør af
»Historical Journal of Film, Radio and Television«,
udgivet i Oxford af forlaget Carfax sammen med The
International Association for Audio-Visual Media in
Historical Research and Education (lAMHIST).
Karsten Fledelius er medudgiver af samme associations
skriftrække »Studies in History, Film & Society
«.
Rejser og gæsteforelæsninger:
Som vicepræsident for The International Association
for Audio-Visual Media in Historical Research and
Education (lAMHIST) har Karsten Fledelius deltaget
i denne organisations årlige council-møde i Paris
d. 25. oktober. Endvidere har han som formand for
Den danske nationalkomité for byzantinske Studier og
som bidragyder deltaget i Den 17. internationale Byzantinistkongres
i Washington, D.C., 3.-8. august.
Endelig har han holdt foredrag ved det 20. byzantinske
forårssymposium i Manchester 22.-24. marts, det
nordiske forskerkursus »Bysans och Norden« i Uppsala
9.-18. juni og ved Norsk forening for Semiotikks
første symposium »Semiotikk i teori og praksis« 2.-3.
oktober.
Marguerite Engberg har deltaget i, og stået for udvælgelsen
af danske stumfilm til stumfilm-festivalen
»Giornate del cinema muto« i Pordenone i Italien i
oktober, været gæstelærer ved universitetet i Lodz i
Polen 24.-30. november og holdt gæsteforelæsning ved
universitetet i Amsterdam d. 8. december.
Martin Drouzy har holdt foredrag om »Cinema et
Sacré« ved et filmsymposium i Valence i Frankrig
samt gæsteforelæsninger på universitetet i Lund og
Lærerhøjskolen i København.
Peter Schepelern har holdt gæsteforelæsning på Distriktshøjskolen
i Rogaland, Stavanger.
Andet:
Karsten Fledelius har været arrangør af det 1. Dansksovjetiske
Historikerkollokvium i Videnskabernes Selskab
i København 24.-26. november.
Publikationer:
Drouzy, M.: Carl Th. Dreyer; Jésus de Nazareth -
Médée. Paris 1986, 277 s.
Illusion og sandhed. Kosmorama 175, s. 41-43, København
1986.
Jeanne Dåres mange ansigter. Kosmorama 176, s.
50, København 1986.
Les films-dards de Luis Bunuel. Bulletin du Club
Fraijcais de la Medaille 92, s. 152-55, Paris 1986.
Engberg, M.: Danish ginematographers and set-and
costume designers in film, from the beginning to
1929. International directory of cinematographers.
Set-and costume designers in film.Volume V. Denmark
- Finland-Norway-Sweden, from the beginning
to 1984, Alfred Krautz (red), s. 588, Munchen
1986.
La Passion dejeanne D'Arc, De avonturen van een
filmkopie. Versus 1, s. 152, Nijmegen 1986.
Dizionario degli artisti del cinema muto danese.
Schiave bianche allo specchio, Paolo cherchi Usai,
s. 23, Pordenone, Italien 1986.
Ole Olsen e la nascita del Biograf-Theatret. Schiave
bianche allo specchio, Paolo cherchi Usai, s. 8,
Pordenone, Italien 1986.
Alfred Lind. Schiave bianche allo specchio, Paolo
Cherchi Usai, s. 10, Pordenone, Italien 1986.
—: II cinema di finzione in Danimarca, prima del 1908.
Schiave Bianche allo specchio Paolo Cherchi Usai,
Paolo Cherchi Usai, s. 14, Pordenone, Italien 1986.
Højbjerg, L.: De levende billeders udsigelse - Fiktion
og faktion. SEKVENS. Filmvidenskabelig Årbog
1986, Institut for Filmvidenskab, Københavns
Universitet, s. 60, København 1986.
Schepelern, P: Glasperlespil. En introduktion til
komponisten Philip Glass. Kosmorama 175, s. 16-
19, København 1986.
I fjor i Hollywood. Kosmorama 175, s. 34-40, København
1986.
—: Lajityyppikåsite ja kauhuelokuva. Kun hirvitot
herååvåt, Raimo Kinisjarvi, Matti Lukkarila, s. 8-
39, Oulu 1986.
—: Tarkovskijs Pathétique. Kosmorama 176, s. 8-10,
København 1986.
De n biografiske bølge. Kosmorama 176, s. 26-28,
København 1986.
Den uskyldige troldmand. Steven Spielbergs eventyr
og historier. Kosmorama 177, s. 12-27, København
1986.
Amerika i tusmørket. Kosmorama 178, s. 18-29,
København 1986.
Kameraet som skrivemaskine. Henrik Stangerups
film. Henrik Stangerup, Iben Holk (red.), s. 97-105,
Odense 1986.
Karsten Fledelius
2. Institut for Kunsthistorie
Historie:
Som universitetsfag er kunsthistorie grundlagt af
N. L. Høyen, der ganske vist var professor ved KunstDet
humanistiske Fakultet 557
akademiet inden han fik med universitetet at gøre.
Han havde aldrig tænkt sig at blive universitetslærer,
men i 1856 udnævnte kultusminister C. C. Hall ham
til docent i kunsthistorie. 1866 tog Julius Lange som
den første magistergraden i kunsthistorie ved Københavns
Universitet og han efterfulgte 1871 Høyen, først
som midlertidig docent, men med fast ansættelse fra
1875. Efter Julius Langes tidlige død 1896 var lærestolen
vakant i en årrække, men blev endelig i 1909 besat
af Francis Beckett. Hans elev, Christian Elling, blev
udnævnt til docent 1932, året efter at Beckett havde
forladt stillingen. I 1939 blev docenturet endelig ændret
til et ordinært professorat, som Elling bestred indtil
sin afgang i 1967. Trods fagets lange tradition ved
universitetet fik det altså meget sent et professorat, og
egentlige institutforhold kan man først tale om i 1935,
da Elling oprettede universitetets kunsthistoriske laboratorium.
Det fik dengang lokaler i en fløj af det
gamle Frederiks Hospital, ud mod Amaliegade. Fra
1949 havde laboratoriet egne lokaler i en sidebygning
til Chirurgisk Akademi i Bredgade 62. Efter Ellings afgang
blev Else Kai Sass professor (1967-78); laboratoriet
ændrede navn til Institut for Kunsthistorie og fik
som følge af den voksende studentertilgang nye lokaler
i Grønningen. På grund af lejeforholdene blev dette en
midlertidig løsning, og efter et par år flyttede instituttet
til Esplanaden 34, som har været dets faste adresse
siden 1975. I lighed med andre institutter i den indre
by påregner instituttet en udflytning til KUA; efter
planen skal dette ske sommeren 1988.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5.
Professor; Teddy Brunius.
Lektorer: Øystein Hjort, Marianne Marcussen, Hannemarie
Ragn Jensen.
Forskeradjunkt: Søren Kaspersen.
Eksterne lektorer: Erik Fischer, Jørn Otto Hansen,
Hakon Lund, Bettina v. Meyenburg, Hanne Raabyemagle.
Undervisningsassistenter: 6 (forårssemestret), 13 (efterårssemestret).
TAP: Antal årsværk: 2.
Annette Gotzsche, Hanne Ilsøe, Thomas Kjær.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets centrale forskningsområder ligger inden
for den vesteuropæiske kunsts historie, fra antikken til
vor egen tid. Medarbejdernes forskning spreder sig
med mange projekter over det meste af dette tidsrum;
kun i begrænset omfang inddrages for øjeblikket ekstra-
europæiske kulturers kunst. Videnskabsteoretiske
aspekter af billedtolkning, metodespørgsmål og
udviklingslinjer i æstetikkens historie er, sammen med
fortolkningsproblemer i forbindelse med samtidskunsten,
andre centrale emner. Specifikke projekter er sat
i gang i forbindelse med Christian IV jubilæet i 1988.
Instituttet har stillet kontorlokaler til rådighed for det
sekretariat, der under ledelse af projektleder, mag.art.
Charlotte Christensen, planlægger og koordinerer de
udstillinger og aktiviteter hvormed Christian IV jubilæet
skal fejres.
1. Senantik til middelalder
1.1 Øystein Hjort har afsluttet sin undersøgelse af
mosaikken i San Clemente i Rom og reviderer og bearbejder
manuskriptet med henblik på en publikation.
Han har fortsat sine studier i portalsymbolikken i oldkristen
og tidligbyzantinsk tid og har i forbindelse hermed
foretaget en delundersøgelse af visse karakteristiske
motivers betydning på portaler på jyske romanske
kirker. Den vil blive publiceret i et bind af Romanske
Stenarbejder.
1.2 Søren Kaspersen har fortsat sine studier i Majestas
Domini-motivet i politisk-teologisk belysning
med særligt henblik på det nordiske materiale. Han
har endvidere fortsat sine studier i senmiddelalderens
nordiske kunst og kultur, særligt inden for to emner i
forbindelse med symposieforedrag: Den birgittinske
kunst i Norden, specielt med henblik på problemerne
omkring en afgrænsning af denne i forhold til kunst
udvirket og inspireret af andre klosterordener som dominikanere
og franciskanere. Det andet emne er forholdet
mellem teater og billedkunst, herunder også
spørgsmålet om en folkelig fastelavnskulturs mulige
gennemslag i periodens vægmaleri (Søren Kaspersen).
2. Renæssance og nyere tid
2.1 I forbindelse med et internationalt tværfagligt seminar
i maj 1987 arrangeret af Forum for Renæssancestudier
i samarbejde med universitetet i Rom: Fyrstehoffet
i Ferrara og dets mæcenatvirksomhed 1441-
1598, har Hannemarie Ragn Jensen foretaget en undersøgelse
af kosmos-opfattelsen i Ferrara belyst ud
fra malerierne i la Schifanoia i et forsøg på at vise hvilken
kosmosidé og dermed hvilke humanistkredse der
dominerer Ferrara (Hannemarie Ragn Jensen).
2.2 Artikel om Det romantiske kvindeportræt til en
publikation, som er resultatet af et tværfagligt samarbejde
mellem flere institutter ved fakultetet (Hannemarie
Ragn Jensen)
2.3 Et projekt i forbindelse med Christian IV året
1988 er: Lærde mænd og kvinder omkring Christian
IV - studier i portrætmaleriet på Christian IV's tid
(Hannemarie Ragn Jensen).
2.4 Endvidere har Ragn Jensen deltaget i forberedelserne
til et seminar ved det danske akademi i Rom i
januar 1988: Roms betydning for danske kunstneres
558 Universitetets årbog 1986
uddannelse og virke 1750-1850, og har i den forbindelse
påbegyndt en undersøgelse af mindre kendte danske
mæcener i det 19. årh. En del af det fremdragede
materiale vil blive forelagt på det nordiske kunsthistorikermøde
i Goteborg i juni 1987 (Hannemarie Ragn
Jensen).
2.5 Studier inden for den klassiske kunsttradition
med hovedvægten på den franske maler Poussin og
hans samtid. Det bredere perspektiv er en uddybende
definering og forståelse af den type klassicisme, der
knytter sig til de tidlig-borgerlige dannelsesprocesser,
til religiøs-humanistiske, stoicistiske og libertinske
livsholdninger (Søren Kaspersen).
2.6 Afsluttet undersøgelse af den tyske maler Philipp
Otto Runges farveteori, samt en tolkning af den
schweiziske maler J. H. Fiisslis værk Mareridtet fra
1784 (Marianne Marcussen).
2.7 Undersøgelse af dansk-svenske kunstforbindelser.
De er lagt til grund for en tekst til udstillingen Svenska
konstnårer i Danmark, vist i Kunstforeningen i København
og to svenske museer (Teddy Brunius).
3. Det 20. århundredes kunst
3.1 Undersøgelse af amerikansk samtidskunst som
udtryk for processer i 70ernes og 80ernes amerikanske
samfundsudvikling. En undersøgelse af samspillet
mellem natur og kultur som det formuleres i den amerikanske
skulptør Michael Singers arbejde er publiceret
i bogen Tidsbilleder (Øystein Hjort).
3.2 Undersøgelse af den fransk-amerikanske kunstner
Marcel Duchamps rumkonstruktioner (Marianne
Marcussen).
4. Kunstteori, æstetik m.m.
4.1 Afslutning af to projekter med henblik på publikation.
Humanistisk forskning: Problemer, teorier, metoder,
eksempler udformes som en håndbog for humanister.
Reconsiderations and Forecasts in the Humanities,
Aesthetics and Art History samler en række afhandlinger
med emner fra antikken til i dag. Samlet
argumenterer de for forskellige forskningsretningers
og metoders indbyrdes afhængighed og betydning i
humanistisk forskning (Teddy Brunius).
4.2 Fortsatte studier i ældre og nyere kunsthistorisk
historiografi og kunsthistoriske metoder og indsamling
af materiale til belysning af maleren N. A. Abildgaard
som kunsthistoriker. Bogen Perspektiv — Om
rumopfattelse og rumgengivelse er under udgivelse
(Marianne Marcussen).
4.3 Bearbejdelse af et omfattende studie- og undervisningsmateriale
med henblik på udgivelse af en debatbog
om kunstpædagogik sammen med Thyge Winther-
Jensen, Institut for Pædagogik (Hannemarie
Ragn Jensen).
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver HAFNIA, Copenhagen Papers in
the History of Art under redaktion af Øystein Hjort og
Marianne Marcussen. Bind 10 er udkommet og bind
11 er under forberedelse. I instituttets serie Skrifter
udgivet af Institut for Kunsthistorie forelå bind 5:
Tidsbilleder, redigeret af Øystein Hjort. Heri analyseres
en række kunstværker fra de sidste tiår i Louisianas
samling. Bogens forfattere er yngre magistre og konferensstuderende
ved instituttet og bogen udkom som
en hilsen til Louisianas stifter, Knud W.Jensen, på
dennes 70 års dag i december 1986. Teddy Brunius er
medlem af redaktionen af The Journal of Aesthetics
and Art Criticism. Øystein Hjort er dansk redaktør af
det nye fællesnordiske kunsttidsskrift Siksi der udgives
af Nordisk Konstcentrum i Helsingfors. Søren Kaspersen
er medredaktør af Argos, Tidsskrift for kunstvidenskab,
visuel kommunikation og kunstpædagogik.
Han var hovedredaktør for nr. 3, 1986 med temaet
Guldalder: Klassicisme og romantik. Endvidere er
han medlem af den nordiske redaktionskomité for Enciclopedia
delfarte medievale. Hannemarie Ragn
Jensen er billedredaktør for en tværfaglig publikation
om Romantikken.
Anden virksomhed:
Teddy Brunius er medlem af styrelsen for den internationale
organisation for kunsthistorikere, CI HA, og af
Braunschweigs videnskabelige akademi. Han er endvidere
medlem af Nordik, nordisk komité for kunsthistorie.
Øystein Hjort er rådsvalgt medlem af Akademirådet
og medlem af dets Udvalg for Kunstformidling.
Han er medlem af bestyrelsen for Louisiana, Museum
for moderne kunst, og af repræsentantskabet for
Statens Kunstfond. Søren Kaspersen er formand for
Nordik, Nordisk komité for kunsthistorie og bestyrelsesmedlem
i Nordisk Selskab for Æstetik. Hannemarie
Ragn Jensen er medlem af Forum for Renæssancestudier
og medarrangør af dets aktiviteter (forelæsningsrækker,
seminarer og publikationer).
Rejser:
Teddy Brunius deltog i den internationale kunsthistorikerkongres
i Washington, D.C. i august og i et møde
i Magdeburg i oktober hvor han forelæste om Karl
Marx Universitåt i DDR.
Øystein Hjort deltog i juni det nordiske forskerkursus
på Uppsala Universitet, »Bysans och Norden«,
med et foredrag om senbyzantinsk skulptur, og forelæste
på Institutt for kunsthistorie og klassisk arkeologi
på universitetet i Oslo under dettes »forskningsdage«
i november. Søren Kaspersen deltog med foredrag i
det 10. nordiske symposium for ikonografisk forskning
Det humanistiske Fakultet 559
i Vadstena i oktober, og i et symposium om Popular
Drama in Northern Europe in the Later Middle Ages i
Odense i november.
Marianne Marcussen deltog i et seminar om Tolkning
og kontekst på Uppsala Universitet i maj og i et
symposium om videnskabsteoretiske aspekter af billedtolkning
på Stockholms Universitet i september.
Sammen med Hannemarie Ragn Jensen deltog hun i
januar i et seminar på det danske akademi i Rom: Vitruv
og Virgil receptionen i renæssancen; Marcussen
med et foredrag om perspektivet i renæssancen og de
antikke forudsætninger; Ragn Jensen med et foredrag
om renæssancens rumudsmykninger, deres betydning
og funktion.
Publikationer:
Bech, H., Liitzen, K.: Lyst eller nød? - Kvinders og
mænds homoseksualitet. - Redegørelse for nogle
synspunkter og resultater i videnskabelig litteratur.-
Redegørelse fra Kommissionen til belysning af
homoseksuelles situatio. København 1986, 178 s.
B runius, T.; Uppsalas jonst under en Guldalder. Sverige
1986, 40 s.
Rembrandt-Tysken och Sekelskiftets Nordiska
konst., Konsthistoriska Studier, Taidehistoriallisia
Tutkimuksia 9 Nordiskt Sekelskifte, s. 10, Helsingfors
1986.
—; Konstruktivismen. Louisiana 69, s. 24, Humlebæk
1986.
—: Concretism, op-art, and Construktivism in Sweden.
ICSA Cahler 5, Internationaal Centrum Voor
Structuuranalyse En Constructiusme, s. 18, Bryssel
1986.
Jensen, H.R., Winther-Jensen, T: Teoretisk kunstpædagogik.
Sprogets placering i formidlingen af
kunstværket. Argos 4, s. 17-29, Odense 1986.
Jensen, H.R., Winther-Jensen, T: Teoretisk kunstpædagogik.
Sprogets placering i formidlingen af
kunstværket. ARGOS. Kunst og didaktik . — Kunstpædagogik
4, s. 17-28, Odense 1986.
—: Constantin Hansen. A 19th-century Danish classicist.
HAFNIA. Copenhagen papers in the History
ofart 10, s. 73-104, København 1985.
Øystein Hjort
3. Institut for Litteraturvidenskab
Historie:
Institut for Litteraturvidenskab blev oprettet som sådant
i 1967, men dets historie går tilbage til den lærestol
i æstetik, der oprettedes i 1788, men som først i
1790 blev besat med Knud Lyne Rahbek, og ikke, som
nogle havde håbet, med Jens Baggesen. Lidt inde i det
19. århundrede blev Adam Oehlenschlåger professor i
faget og ved dets midte overtog Carsten Hauch lærestolen,
der så ved århundredets slutning, efter berømte
stridigheder, i 1892 gik til Julius Paludan, og ikke til
Georg Brandes.
I 1918 overtog Valdemar Vedel professoratet i faget,
der samtidig omdøbtes til almindelig litteraturvidenskab,
og Vedel afløstes i 1933 af Paul V. Rubow.
Mens Hans Sørensen var professor, fra 1966 til 1976,
blev faget til det nuværende institut, fik tilknyttet flere
lærere og forkortede navnet til litteraturvidenskab. I
1979 tiltrådte Peter Madsen som professor.
Instituttet havde oprindeligt til huse i Købmagergade
44, flyttede derfra til Metro-annekset og siden til
Dyrkøb. I midten af 70'erne flyttede instituttet som et
af de første til Amager.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 17,5.
Professor: Peter Madsen.
Lektorer: Jan Ulrik Dyrkjøb, Jørgen Egebak, Morten
Giersing (orlov), Torben Kragh Grodal, Uffe Hansen,
Peter Larsen, Ralf Pittelkow (orlov), Lars Peter Rømhild,
Marie-Louise Svane.
Adjunkter: Michael Bruun Andersen, Klaus Bruhn
Jensen, Ulrik Lehrmann, Martin Zerlang.
Seniorstipendiat: Lise Busk-Jensen.
Kandidatstipendiater: Nils Gunder Hansen, Lis Møller,
Jens Toft.
Eksterne lektorer: Peter Allingham, Svend Bøggild
Jensen, Flemming Søgaard Sørensen.
Undervisningsassistent: Alf Holter.
TAP: Antal årsværk: 1,6.
Rosa Cedermark, Peder Ellebjerg, Sanne Hansen,
Aase Grosen Rasmussen.
Forskningsvirksomhed:
Veletablerede litteraturvidenskabelige forskningsfelter
som litteraturhistorie, tekstanalyse og litteraturteori
står som hidtil stærkt i instituttets samlede forskningsvirksomhed.
Flere igangværende undersøgelser
kombinerer redegørelser for værker, forfatterskaber
eller litterære strømninger med litteraturteoretisk afklaring.
Endvidere må det fremhæves, at de senere års
nyorientering af instituttets forskning i retning af bredere
kulturhistoriske analyser og kulturteoretisk refleksion
manifesteres i en række projekter. Dette indebærer,
at der sker en overskridelse af litteraturvidenskabens
traditionelle grænser, således at de enkelte
forskningsprojekter bevæger sig på tværs af kunstarter
og kulturformer eller sigter mod afklaring af kulturteoretiske
problemstillinger, der ikke kun vedrører den
litterære kultur.
Massekommunikationsforskningen udgør et selvstændigt
felt indenfor instituttets forskning. Billedmedierne
står fortsat centralt indenfor denne forskning.
560 Universitetets årbog 1986
men også de trykte medier og bredere massekulturelle
forhold undersøges.
Indenfor instituttets mentalitetshistoriske forskning
arbejdes der dels med et afgrænset emne indenfor
feltet og dels med kulturteori.
/. Litteratur- og kulturhistorie
1.1 Projekt vedr. Goethes produktionskrise efter
Schillers død, der samler sig om udviklingen af den
klassicistiske æstetik under samarbejdet med Schiller
og i forhold til oplysningsæstetikken på den ene og den
romantiske æstetik på den anden side (Jørgen Egebak).
1.2 Større undersøgelse af sammenhænge mellem kriminal-
og horrorfiktion (fra omkring 1800 til nutiden)
og træk i moderne liv og socialisation (Torben Kragh
Grodal).
1.3 Det psykologiske paradigmeskift 1880-1890. Diskussionerne
omkring hypnotisøren Carl Hansens eksperimenter
ses som en væsentlig faktor i udviklingen
af en moderne psykologi, og denne udviklings konsekvenser
for skønlitteraturen søges beskrevet (Uffe
Hansen).
1.4 Projekt med overskriften »Form og erfaring i moderne
kultur«. Indenfor rammerne af den analyseform,
der er udviklet i litteraturvidenskabelig sammenhæng,
er det hensigten at aftegne nogle væsentlige
træk i det 20. århundredes formudvikling indenfor de
forskellige kunstarter på baggrund af ændringer i livsvilkårene.
Under udarbejdelse er endvidere en analyse
af Joseph Conrads fortælling »Heart of Darkness«,
som særligt vil afdække tekstens flerdimensionalitet
(Peter Madsen).
1.5 Sammen med lektor Flemming Conrad fra Institut
for nordisk Filologi forberedes en tekstkritisk funderet,
kommenteret udgave af Vilhelm Bergsøes novellecyklus
»Fra Piazza del Popolo« (Lars Peter
Rømhild).
1.6 Bidrag om den guatemaltekiske roman til et samleværk
om den latinamerikanske romans socialhistorie
(Martin Zerlang).
1.7 Projekt vedr. romantikkens kvindelitteratur omfatter
studier i udvalgte værker fra europæisk, romantisk
kvindelitteratur. Formålet er at beskrive sammenhængen
mellem personlig og litterær kvindelig identitetsdannelse
fra romantikken til naturalismen (Lise
Busk-Jensen).
2. Litteraturteori og kritikhistorie
2.1 En redegørelse for myteteorier fra romantikken og
fremefter med henblik på en afklaring af mytebegrebets
status i litteratur- og kulturteori (Jan Ulrik
Dyrkjøb).
2.2 Afslutning af en afhandling om »situationel
kontekst«. Den demonstrerer, hvorledes Franz Kafkas
novelle »Die Verwandlung« fungerer som replik
i en bestemt nøjere beskrevet problemsituation
(Jørgen Egebak).
2.3 Problemet om, hvorvidt der er tale om et nyt
paradigme i litteraturforskningen. På baggrund af
en oversigt over de senere års litteraturhistorieskrivning
og litteraturteoretiske debat søges grundtræk i
den nye litteraturforskning aftegnet (Peter Madsen).
2.4 Forskning i kritikkens og litteraturhistorieskrivningens
historie i slutningen af det 19. århundrede
med særligt henblik på en fremstilling af Valdemar
Vedel som litteraturhistoriker. En delstudie indenfor
projektet om Vedel og hans filosofiske lærer Harald
Høffding er færdiggjort (Lars Peter Rømhild).
2.5 Den moderne virkelighed og kvinderne; Ekspressionisme/
realisme: Omfatter en undersøgelse af
billedform og skriftligt udtryk hos de kvindelige
kunstnere Paula Modersohn-Becker og Kathe Kollwitz.
Formålet er at vise, hvad modernitetens erfaringer
var for kvinder i begyndelsen af dette århundrede,
og hvordan en sådan erfaring kunne udtrykkes.
Sammen med adjunkt Tania Ørum fra Center
for Kvindeforskning redigeres desuden en samling
franske og amerikanske feministisk-semiotiske analyser
af litteratur, film og billeder (Marie-Louise
Svane).
2.6 Afslutning af en undersøgelse af det teoretiske
og metodiske arbejde i nogle nyere kvindekulturhistoriske
projekter bl.a. med henblik på en diskussion
af dette arbejdes rækkevidde i forhold til den teoretiske
nyorientering, som fransk feminisme har inspireret
(Lise Busk-Jensen).
2.7 Afslutning af projekt om Freud og Wordsworth.
Det har to formål; Dels at analysere to forskellige
læsninger af den subjektive fortid, nemlig Freuds
psykoanalyse og William Wordsworths selvbiografiske
digt »The Prelude«, og dels at diskutere psykoanalysens
rolle i litteraturvidenskaben (Lis Møller).
3. Massekommunikationsforskning
3.1 Færdiggørelse af et arbejde om rockvideo, en undersøgelse
af genrer og former i moderne TV-fiktion
samt en empirisk undersøgelse af import og eksport af
TV-fiktion i 3 europæiske lande (Danmark, England
og Italien) (Peter Larsen).
3.2 »Underholdning i TV« omfatter dels en underDet
humanistiske Fakultet 561
søgelse af underholdningsbegrebet og dets historie og
dels en bred analyse af TV-underholdningen, herunder
såvel serieunderholdning som »ikke-narrativ«
underholdning som shows, quizzer o.lign. (Michael
Bruun Andersen).
3.3 Afslutning af en empirisk interviewundersøgelse
af danske seeres forståelse og oplevelse af TV-avisen
og en større undersøgelse under overskriften »Fra
skriftkultur til billedkultur«. Der er tale om en historisk
og aktuel empirisk analyse af, hvorledes bevidsthedsformerne
ændres i takt med ændringer i kommunikationsformerne
(Klaus Bruhn Jensen).
3.4 Igangværende undersøgelser drejer sig om læsekultur,
dels blandt danske arbejdere i perioden 1870-
1900 på grundlag af materiale fra arbejderlæseforeninger,
og dels i et vestjysk sogn ca. 1955-60 på grundlag
af en analyse af biblioteksudlån (Ulrik Lehrmann).
3.5 Analyse af betydningsproduktion og repræsentationsformer
i levende billeder. Formålet er at give en
karakteristik af de visuelle massemediers måde at producere
betydning på, idet såvel fællestræk som mediespecifikke
forskelle søges afklaret (Jens Toft).
4. Mentalitetshistorie
4.1 Større fremstilling af underholdningens historie
fra antikken til moderne tid. Hovedvægten lægges på
det 19. og 20. århundrede, og fremstillingen er afgrænset
til den vesterlandske kulturkreds (Martin Zerlang).
4.2 Sociologen og filosoffen Georg Simmel. Faserne i
Simmels sociologi og modernitetsteori søges klarlagt
under hensyntagen til hans skrifter om æstetik, livsfilosofi
og historiefilosofi (Niels Gunder Hansen).
Anden virksomhed:
Instituttets videnskabelige medarbejdere har i årets
løb udfoldet en omfattende udadvendt virksomhed i
form af gæsteforelæsninger ved universiteter og højere
læreanstalter i ind- og udland, medvirken ved videnskabelige
seminarer og kongresser (deltagelse, mødeledelse,
planlægning), medvirken ved efteruddannelseskurser,
konsulentbistand, anmeldervirksomhed
samt foredrag i faglige sammenslutninger og folkelige
forsamlinger.
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver serien Skriftrække fra Institut for
Litteraturvidenskab (SIL). Redaktionen varetages af
Jan Ulrik Dyrkjøb.
Lise Busk-Jensen, Torben Kragh Grodal, Peter
Larsen, Marie-Louise Svane og Martin Zerlang er
medlemmer af redaktionen af tidsskriftet Kultur og
Klasse. Nils Gunder Hansen er medredaktør af tidsskrifterne
Litteratur & Samfund og Tid/Skrift.
Rejser:
Torben Kragh Grodal har i det akademiske år 1985/
86 været på forskningsophold ved University of California,
Berkeley, USA, Dept. of Comparative Literature.
Lis Møller har i det akademiske år 1985/86 været på
forskningsophold ved Yale University, USA, Dept. of
Comparative Literature.
Uffe Hansen har i september, oktober og november
været på forskningsophold i Ziirich og Freiburg,
Schweiz og i Wien, Østrig med henblik på arkivstudier
i forbindelse med igangværende forskning.
Medarbejdere ved instituttet har i 1986 deltaget i
følgende videnskabelige seminarer og kongresser som
foredragsholdere:
Northeast Modern Language Association, Annual
Spring Convention, New Brunswick, USA, 3.-5.4.
(Lis Møller).
AELSAL (International sammenslutning af Latinamerika-
forskere), 4. kongres. Travers, Schweiz, ult.
maj (Martin Zerlang).
Konference afholdt af International Association for
Scandinavian Studies, Goteborg, 3.-8.8. (Torben
Kragh Grodal, Peter Madsen, Lars Peter Rømhild).
XI World Congress for International Sociologicai
Association, New Delhi, Indien, 18.-22.8. (Klaus
Bruhn Jensen).
Konference om Videnskabsteoretiske problemer i
forbindelse med billedanalyse, Stockholms Universitet,
Sverige, 30.9.-2.10. (Peter Larsen).
Konference afholdt af American Society for Aesthetics.
Boston, USA, 22.-25.10. (Peter Madsen).
Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark
(SMID), årsmøde, Djursland, 12.-13.11 (Michael
Bruun Andersen, Peter Larsen).
Konference om »The Humanities between Art
and Science: Intellectual Developments 1880 to
1914«, arrangeret af Det humanistiske Forskningscenter,
København/Helsingør, 5.-8.12 (Uffe Hansen, Peter
Madsen).
Publikationer:
Busk-Jensen, L.: Kvindefrigørelsens veje. Frihed i de
europæiske kulturer, Lis Glebe-Møller, et al., s. 71-
87, København 1986.
—: Penelopes væv - om kulturhistoriens spindeside.
Kultur & Klasse 55, s. 73-105, København 1986.
Hansen, N.G.: Verdens bedste ridder —om æresbegrebet
i middelalderen og idag. Slagmark 7, s. 17, Arhus
1986.
Hansen, U.: Conrad Ferdinand Meyer: "Angela Borgia".
Zwischen Salpétriére und Berggasse. Bern
1986, 336 s.
Jensen, K.B.: Surplus Meaning? A theoretical ap562
Universitetets årbog 1986
proach to the forms of communication and reception
in the mass media. (Arbejdspapir). Institutpublikation
1986, 27 s.
—: Making sense of the news. Towards a theory and an
empiricai model of reception for the study of mass
communication. Århus 1986, 392 s.
Reception analysis. A model of mass communication
as a cultural process. (Arbejdspapir). Institutpublikation
1986, 36 s.
Receptionsanalyse og sprogvidenskab. — En metodisk
og teoretisk diskussion. Det ukendte publikum.
— Nye metoder i medieforskningen, Else Fabricius
Jensen, Ralf Pittelkow( udg.), s. 120, København
1986.
Larsen, P: Hinsides Fortællingen. Musikvideoer og
Moderne Billedfiktion: Læsning, oplevelse. Argos
2, s. 21-43, Odense 1986.
—: Den "nye" billedanalyse mellem kunsthistorie og
semiotik. Norsklæreren 7, s. 51-57, Oslo 1986.
-, Kirkegaard, R: Miles Davis som postmodernist.
Information 19. 2, s. 7, København 1986.
Madsen, R: Modernisme kontra post-modernisme -
Et tilbakeblikk på 60-åra. Samtiden 4, s. 44-49, Oslo
1986.
Møller, L.B.: Sporene af en skrivepraksis. Anmeldelse
af Roland Barthes: Om Litteraturen. Den Blå Port
5, s. 41-44, København 1986.
Rømhild, L.P.: Slags - om litterære arter, genrer, motiver.
København 1986, 235 s.
—; Om talerør, hørerør og cigaretrygning. Kampen
mod kønnet. Omkring Tolstojs ægteskabsfortælling
Kreutzersonaten, Københavns Universitets Slaviske
Institut, s. 51-65, København 1986.
Rømhild, L.P: Det moderne gennembruds poesi - eller
bur? IASS XVI Gothenburg Sweden. The modem
breakthrough in Scandinavian literature 1870
— 1905, Goteborgs Universitet, s. 355-62, Goteborg
1986.
Svane, M.; Tidens kvinder. Litteratur 86 en almanak,
Erik Svendsen, s. 54-55, København 1986.
Hvor fører sporene hen? Kultur & Klasse 52, s. 74-
80, København 1986.
Toft, J.: Fotografi, film, tv, video: nogle metabetragtninger
over massekommunikationens billeder.
Tryllelygten l,s. 17, København 1986.
Zerlang, M.: Når historien er ude. Kultur & klasse 53,
s. 91-102, København 1986.
-: Sporsans. Kultur & klasse 54, s. 49-62, København
1986.
Jan Ulrik Dyrkjøb
4. Musikvidenskabeligt Institut
Historie:
Selvom der har været afholdt musikhistoriske forelæsninger
ved Københavns Universitet siden 1896,
blev en egentlig eksamensordning i faget musik
(»Sang«, som det kaldtes) først indført i 1924. Et
selvstændigt institut med egne undervisningslokaler,
bibliotek og kontor blev i 1935 indrettet i loftsetagen
over Kunstindustrimuseet i Amaliegade. Her havde
instituttet til huse indtil 1969. Efter en hektisk overgangsperiode
på seks forskellige adresser i den indre
by rykkede man i 1973 ind i eget hus i den gamle frimurerloge
i Klerkegade 2. I august 1983 afgav instituttet
en række lokaler til Institut for Retorik, således
at de to - i visse henseender nært beslægtede - fag bor
under samme tag.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 22,5
Professorer: J. Bergsagel, H.GIahn,J. Maegaard.
Lektorer: J. Brincker, N. Brincker, V. Brincker, 1.
Bruland, C.E.Hatting, S. Høgel, N.M.Jensen,
B. Kallenbach, G. Krabbe, N. Krabbe, J. W. Madsen,
G. Rischel, E. Schouenborg, T. Schousboe, R. Teglbjærg,
M. Topp, B. Trærup, E. Wiedemann.
Adjunkt: J. M. Rossen.
Kandidatstipendiat: H. T.Jespersen.
Undervisningsassistenter: E.Brodersen, A.Christensen,
B.Christensen, A. ChristofTersen, B.Colding-
Jørgensen, E. Dabrowska, H.Graugaard, A. Gørtz,
I.F.Hansen, T.W.Larsen, A.M.Nielsen, H. C.
Nielsen, A. Nobbio, J. Rohard, A. Rosing-Schow,
M. Schuldt-Jensen, E. Skjoldan, J.G.Sørensen,
B. Thanning, V. Warlev, T. Westenholz.
TAP: Antal årsværk: 3.
K. Binné, O. G. Hansen, L. 1. Nielsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed er bestemt af, at faget
indeholder både videnskabelige og kunstnerisk/
håndværksmæssige elementer. Dette giver forskningsvirksomheden
såvel en traditionel historisk og
teoretisk del som en mere eksperimenterende, der sigter
på den praktiske musikudøvelse. Hertil kommer
pædagogiske og fagdidaktiske emner.
Selvom kompositionsmusikken stadig — af historiske
grunde - er den dominerende, spiller dog også den
rytmiske musik en væsentlig rolle.
Hvad selve behandlingen af stoffet angår spænder
tilgangen fra en ren stil-, genre- og personalhistorisk
metode, over socialhistoriske og sociologiske, til kommunikations-
orienterede undersøgelser. Nedenstående
redegørelse for de enkelte medarbejderes forsknings-
områder er opdelt i disciplinerne musikhistorie,
Det humanistiske Fakultet 563
etnomusikologi, musikteori og pædagogik, samt tale
og sang.
1. Musikhistorie, Danmark
Instituttet har altid betragtet arbejdet med dansk musik
og musikhistorie som en af sine vigtigste opgaver.
1.1 Instituttets fortsatte engagement i forberedelsen
af den musikalske side af Christian IV året 1988 (jfr.
nedenfor under »Anden Virksomhed«) har inspireret
til forskning i musikken ved Christian d. IV's hof, specielt
med henblik på udgivelse af et udvalg af tidens
musik (J. Bergsagel, H.Glahn, C.E.Hatting,
N. M.Jensen, N. Krabbe).
1.2 Øvrige udgivelsesprojekter inden for dansk musik
omfatter:
1.2.1 Håndskrift A.M. 76,8° i Det kongelige Bibliotek
med middelalderlig flerstemmig musik (J. Bergsagel,
N. M.Jensen).
1.2.2 Håndskrift i Kiel med dansk Skt. Knuds ofTicium
(J. Bergsagel).
1.2.3 Niels Jespersens Graduale fra 1573 (H.Glahn).
1.2.4 Peter Heises sange med klaver (N. M.Jensen).
1.2.5 En brevveksling mellem musikforskeren Otto
Kade og Thomas Laub (H. Glahn)
1.2.6 Carl Nielsens symfonier og korværker samt
hans artikler (T. Schousboe).
1.3 løvrigt omfatter arbejdet med dansk musikhistorie
følgende emneområder:
1.3.1 »Nationalopera« og »nationalromantik« i
Danmark og de skandinaviske lande (N. M. Jensen).
1.3.2 I. M.Jarnovic's og K. Szymanowskis relationer
til Danmark (B. Trærup).
1.3.3 Kvinder som professionelle i dansk musikliv i
det 20. århundrede (I. Bruland).
1.3.4 Studier i ældre dansk jazzhistorie (E. Wiedemann).
2. Musikhistorie, Europa og USA
Beskæftigelsen med den vestlige verdens musikhistorie
omfatter en række specialundersøgelser, som naturligvis
hver for sig skal anskues inden for en bredere
ramme:
2.1 Fransk »Notre Dame«-musik fra 1200-tallet,
overleveret i manuskript fragment i Det kongelige
Bibliotek (J. Bergsagel).
2.2 1400-tals teoretikeren Johannes Tinctoris
(J. Bergsagel).
2.3 Musikkens funktion i det elisabethanske drama i
England (G. Krabbe).
2.4 1600-tallets italienske instrumentalmusik
(N. M.Jensen).
2.5 Nederlandsk og nordtysk orgelmusik i 1500- og
1600-tallet med henblik på en større udgave af dele af
repertoiret (H. Glahn).
2.6 Håndels Messias (M. Topp).
2.7 Mozarts musik i receptionshistorisk perspektiv
(C. E. Hatting).
2.8 Alexander v. Zemlinsky's opera Es war einmal
(J. Maegaard).
2.9 Duke Ellington værkregistrant (E. Wiedemann).
2.10 Hertil kommer instrumentation af Peter Heises
Dyvekes Sange samt komposition af Labirinto for
bratsch solo (J. Maegaard).
3. Musikteori og musikpædagogik
Indenfor dette felt arbejdes dels med en egentlig udforskning
af det musikalske materiale, dels med problemer
vedrørende formidling af viden om musikkens
kunstneriske, håndværksmæssige og samfundsmæssige
sider.
3.1 Tilførstnævnte type hører arbejdet med Bachs polyfoni
(B. Kallenbach), den beethovenske formverden
(G.Rischel), romantisk harmonik (J.Maegaard)
samt analyser af big band musik (J. W. Madsen). Udforskning
af analytiske og pædagogiske problemer i
jazzimprovisation (J. W. Madsen), undersøgelser omkring
faget auditiv analyse (G. Krabbe), arbejde med
toneklassemængdeteori (J. Maegaard) samt en kritisk
vurdering af den funktionsharmoniske teori (G. Rischel)
henhører under den anden katagori.
3.2 Hertil skal føjes et fagdidaktisk projekt omkring
læreprocesser og lærerpersonlighed i gymnasiemusikfaget
(H. Toftejespersen) samt en undersøgelse afforholdet
mellem musik og retorik specielt med henblik
på opførelsespraksis (S. Høgel).
4. Etnomusikologi
Birthe Trærup har fortsat sine studier i specielt østeuropæisk
folkemusik omkring emner inden for albansk,
564 Universitetets årbog 1986
tyrkisk og jugoslavisk musik, mens Jane Mink Rossen
har arbejdet videre på sine undersøgelser om musikken
på stillehavsøen Bellona i forbindelse med et internationalt,
UNESCO-støttet projekt.
5. Tale og sang
Fagets kunstneriske side varetages i alt væsentligt af
sang- og klaverlærerne, hvoraf kun sanglærerne i kraft
af deres ansættelse har forpligtelser, der rækker ud
over det rent undervisningsmæssige. Disse omfatter
dels egen kunstnerisk perfektionering, dels forskning
inden for fortolkningsmæssige og formidlingsmæssige
sider af faget. Hertil kommer studier i stemmens funktion
og muligheder.
Anden virksomhed:
Instituttet giver husly for Arkiv for danskjazzhistorie,
der under ledelse af Erik Wiedemann er dokumentationscentral
for specielt ældre dansk jazz-historie. Her
findes et betydeligt antal musikoptagelser, diskografier,
båndinterviews, scrapbøger, fotos samt artikler,
bøger og noder vedrørende dansk jazz med hovedvægten
på perioden før 1950.
Endvidere har Dansk dansehistorisk Arkiv adresse
på instituttet. Arkivet er i færd med at opbygge en
samling af noder, bøger og andet materiale til belysning
af dansk dansehistorie. Arkivet ledes af mag.art.
Henning Urup. Det tilrådes telefonisk henvendelse
forud for eventuel personlig kontakt til arkivet.
Instituttet er centralt placeret i forberedelserne til
Christian IV året 1988. I Christian IV Fondens musikudvalg,
som har til opgave at iværksætte og koordinere
musikaktiviteter i forbindelse med 400-års fejringen,
repræsenterer Niels Martin Jensen og Niels
Krabbe instituttet. Carlsbergfondet har i denne forbindelse
stillet midler til rådighed for instituttet til udgivelse
af bl.a. Thomas Schattenbergs i København
1620 trykte motetsamling. Dette arbejde forestås af fagets
magisterstuderende under ledelse af Niels Martin
Jensen.
Det danske center for det internationale musikbibliografiske
projekt, RILM (Repertoire Internationale
de Littérature Musicale) har hjemsted på instituttet.
Herfra sendes oplysninger om dansk musikvidenskabelig
litteratur til RILM-centret i New York med henblik
på indlemning i RILM-databasen, der er søgbar
via dataværten »Dialog«. Medlemmer af den danske
RILM-komite er Torben Schousboe og Niels Krabbe,
mens bibliotekar Tine Vind fungerer som sekretær.
I arbejdet med bind VI og VII af det UNESCO
støttede internationale musikhistorieprojekt, Music in
the Life of Man (en 12 binds verdensmusikhistorie,
hvor de to nævnte bind omhandler europæisk musikhistorie)
deltager Jens Brincker, Carsten E. Hatting
og Niels Krabbe. Arbejdet består i, sammen med de
øvrige medlemmer af en skandinavisk arbejdsgruppe
suppleret med en ungarsk kollega, at udarbejde dispositionsforslag
til bindene samt et »Work-in-Progress«
notat, som kan offentliggøres og tjene som vejledning
for de enkelte forfattere.
Instituttets kor, MUKO, deltog under ledelse af
Morten Topp med stor succes i et internationalt korstævne
i Pardubice i Tjekkoslovakiet i september. Her
blev sluttet en række gode kontakter med flere udenlandske
kor, som muligvis senere kan komme MUKO
til gavn.
Udgivervirksomhed:
Instituttets årlige publikation, Musik og Forskning,
med artikler af medarbejdere ved instituttet udkom i
1986 med sit ellevte bind. Redaktionsarbejdet er forestået
af et under institutrådet nedsat udvalg med
Jan Maegaard som formand.
De enkelte medarbejderes redaktionelle hverv omfatter:
Forum for Kvindeforskning 6. årgang nr. 1 (1.
Bruland); medlemskab af redaktionskomiteen for Monumenta
Musicae Byzantinae (J.Bergsagel og
H.Glahn); kongresrapport fra internationalt Heinrich
Schiitz seminar i København november 1985
(N. M.Jensen); tidsskriftet Modspil (H. Tofte Jespersen);
gregorianske melodier til dansk tidebog
(T. Schousboe); grammofonplade serie med ældre
dansk jazzmusik (E. Wiedemann).
Rejser og kongresser:
Følgende medarbejdere har medvirket med bidrag på
internationale kongresser og seminarer: J. Brincker,
J.Bergsagel, H.Glahn, C.E.Hatting, N.M.Jensen,
N. Krabbe, J. Maegaard, J. M. Rossen, M. Topp samt
E. Wiedemann.
Kortere udenlandske studieophold: J. Bergsagel
(Prag), H.Glahn (London), N.M.Jensen (Wolfenbiittel),
I.M.Rossen (Washington), E. Wiedemann
(New York).
Publikationer:
Bergsagel, J.D.: Egon Wellesz: The Oxford years . Egon
Wellesz. (Studien zur Wertungsforschung
Band 17), Otto Kolleritsh), s. 21-30, Wien-Graz
1986.
Brincker, J.: Materiale og Sprog. Musik og Forskning
11. 1985-86, Niels Krabbe, Musikvidenskabeligt
Institut (eds), s. 43-77, København 1986.
Mod en postmoderne musikæstetik. Musikæstetik,
Arno V. Nielsen, Kristian Berg Nielsen (red.), s.
44-96, Ålborg 1985.
—; Modernisme og postmodernisme i nordisk musik.
Dansk musiktidsskrift 1 1985/86, s. 4-11, København
1985.
Bruland, I.: Tante Sophies musikhistorie. Forum for
Kvindeforskning nr. 1, s. 8, København 1986.
Glahn, H.: Om melodistoffet i Niels Jesperssons Graduale
1573. Niels Jespersson Graduale 1573 Facsimileudgave
med eflerskrifter af E. Abrahamsen
Det humanistiske Fakultet 565
(1935), E. Abrahamsen, Erik Dahl, Henrik Glahn,
s. 30, København 1986.
Musik fra Christian IIIs tid. Udvalgte satser fra det
danske hofkapels stemmebøger (1541). Anden og
tredje del. Egtved 1986, 443 s.
Hatting, C.E.: Bemærkninger til Mozarts biografi.
Musik & Forskning 11 1985-86, Musikvidenskabeligt
Institut, s. 107, København 1986.
Jensen, N.M.: Heinrich Schiitz und die Ausstattungsstiicke
bei dem grossen Beilager zu Kopenhagen
1634. Schriftenreihe der Hochschule fur Musik 9.
Sonderheft, s. 29-42, Dresden 1986.
La revisione delle Canzoni e il suo significato per la
comprensione del linguaggio frescobaldiano. Girolamo
Frescobaldi nel IV centenario della nascita
10, s. 315-28, Firenze 1986.
Giuseppe Sarti; Attivita danesi emanoscritti sopravissuti.
Giuseppe Sarti, musicista Faentino (Societa
e cultura in Emilia Romagna —studi e ricerche), M.
Baroni, M. G. Tavoni, s. 159-66, Modena 1986.
Jespersen, H.T.: "Der er ikke noget som en sang til at
forene hjerterne". Om kvindelighed musik og lærerroller
og om at transcendere med eller uden Freud
ved hånden. Forum for Kvindeforskning 1, s. 42-51,
København 1986.
Krabbe, N.: Musikvidenskabeligt Instituts bibliotekog
dets referencelitteratur. København 1986, 135 s.
Maegaard, J.: The Nomenclature of Pitch-Class Sets
and the Teaching of Atonal Theory. Journal of Music
Theory XXIX,2, s. 299-314, Yale University
1986.
—: Indføring i Romantisk harmonik. 2. Analyser. København
1986, 50-15 bilag s.
—: Fartein Valen-einsamer norwegischer Komponist
atonaler Musik. Bericht iiber den 2 Kongres der internatronalen
Schonberg-Gesellschaft. Wien 12-15
Juni 1984, Rudolf Stephan, Sigrid Wiesmann (eds),
s. 147-54, Wien 1986.
Béla Bartåk und "Das Atonale". Jahrbuch Peters
1981/82 4.jahrgang 1985, s. 30-42, Leipzig/Dresden
1985.
Rossen, J.M.: Bellona: South Pacific Island. Faces 2
(4), s. 28-31, New York 1986.
Wiedemann, E.; Duke Ellington som komponist — en
indkredsning. Musik & Forskning 11, 1985-86, s.
77-90, København 1986.
Nogle Ellington-fund. Musik & Forsking 11, 1985-
86, s. 91-98, København 1986.
Jazz and Hot Dance In Denmark 1909 - 1953. Redigering
af og ledsagetekst til engelsk lp, Harlequin
HQ 2024. Institutpublikation 1986, 1 s.
Niels Krabbe
5. Teatervidenskabeligt Institut
Historie:
Faget Teatervidenskab eller som det dengang hed:
Teatrets æstetik og historie, blev oprettet ved Københavns
Universitet 1953, men først i 1962 fik det sit eget
institut med lokaler i Det kgl. Teaters bibliotek. Tordenskjoldsgade
3. Skønt instituttets administrationsog
undervisningslokaler siden af pladsmangel flyttede
andetsteds hen, blev bofællesskabet med Det kgl. Teater
videreført til 1986, idet instituttets og teatrets bibliotek
vedblev med at udgøre en enhed, til uvurderlig
gavn for fagets lærere og studerende, ikke mindst
p.gr.af teatrets enestående arkiv med godt to hundrede
års regi- og scenografimateriale.
I 1970 flyttede instituttet (-^ bibliotek) til lokaler i
Grønnegade 22. Her arrangeredes der 1971 international
kongres for teaterforskning.
Seks år senere, i 1976, holdt instituttet påny flyttedag;
dennegang blev adressen dets nuværende: Fredericiagade
18. Her fik faget hvad det længe havde savnet:
egen teatersal, hvor den praktiske undervisning
kunne foregå.
Maj 1986 ophørte biblioteksfællesskabet med Det
kgl. Teater; instituttets bøger samt mikrofilm af Det
kgl. Teaters arkivmateriale overførtes til lokalerne i
Fredericiagade.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 4,6.
Professor: Kela Kvam.
Lektorer: Svend Christiansen, Klaus Neiiendam, Meir
Stein, Jytte Wiingaard.
Undervisningsassistenter: Steen Bille, Margit Johansen.
TAP: Antal årsværk: 1.
Else Fønss.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er teatret, i dette ords
allervideste betydning, dvs. indbefattende alle former
for scenisk optræden der har fundet sted gennem
tiderne og overalt på jorden, vurderet i sammenhæng
med den alm. historie, klassisk arkæologi, sociologi,
kultur-, kunst-, litteratur- og filmhistorie og medieforskning,
idet man dog hele tiden søger at fremdrage
de teaterspecifikke aspekter.
I det forløbne år er der specielt blevet forsket indenfor
følgende områder:
1. Dansk teater
1.1 En analyse af Betty Nansen som skuespiller, teaterleder
og instruktør (Kela Kvam).
1.2 Dansk guldalderteater belyst gennem Edv. Leh566
Universitetets årbog 1986
manns scenetegninger. En kildekritisk analyse af ca.
80 tegninger af maleren og tegneren Edv. Lehmann
(Klaus Neiiendam).
1.3 Undersøgelser vedr. renæssanceteatret i Danmark
fra reformationen til c. 1643 (Klaus Neiiendam).
1.4 Teaterhistorie i Danmark. Fællesprojekt med teaterforskere
fra andre universiteter (Kela Kvam, Jytte
Wiingaard).
2. Europæisk teater
2.1 Opera Comique på Théåtre Italien (Klaus Neiiendam).
2.2 Et frescomaleri forestillende en hellenistisk Euripides-
opførelse (Klaus Neiiendam).
3. Afnkansk teater
Wole Soinkas dramatik (Kela Kvam).
4. Mediekommunikation
Receptionsæstetiske aspekter: Med udgangspunkt i
Jauss' Asthetische Erfahrung und literarische Hermeneutik
belyses hvordan teatret gennem historien forholder
sig til den grundlæggende æstetiske erfaring
(Jytte Wiingaard).
5. Teaterkonventioner, teater specifikke udtryksformer
Det komiske på teatret. En undersøgelse af de særlige
udtryksformer det komiske gennem tiderne har faet på
teater, film og TV (Svend Christiansen).
6. Kunsthistorie
6.1 Fortsatte studier i hofkunsten i Danmark under
Christian IV (Meir Stein).
6.2 Fortsatte ikonografiske studier i N.A.Abildgaards
kunst (Meir Stein).
6.3 Jørgen Roed: »Haven med den gamle Døbefont
«. Revision af hidtidige synspunkter på et maleri
fra den danske guldalder (Meir Stein).
Rejser:
»Iconografical Sources showing Caroline Walter alias
Carolina Muller on Stage«, forelæsning holdt af
Klaus Neiiendam ved The Stockholm Symposium on
Opera and Dance in the Gustavian Era 1771-1809,
Stockholm 9.-14. juni 1986.
»Le commedie di Ludvig Holberg. Testo e trasformazioni
registiche«, forelæsning holdt af Jytte Wiingaard
ved 7. kongres for skandinaviske studier i Firenze
21 .-23. maj 1986.
Publikationer:
Kvam, K.: Deutsches Exiltheater in Danemark. Text
und kontext Sonderreihe Band 21, s. 25, København/
Miinchen 1986.
-: Teater og funktionalismen. Tema: Funktionalisme,
Jørn Guldberg, s. 18, Odense 1986.
-: Two Modern Approaches to Strindberg. 40 years of
Mise en scene 1945-1985, Claude Schumacher
(ed.), s. 7, Dundee 1986.
Neiiendam, K.: Europæiske teaterbilleder 1700-tallet,
1. Det Italienske Logeteater i Europæiske teaterbilleder
1700-tallet, I, s. 19, København 1986.
-: Middelalderteatret i Danmark. København 1986,
67 s.
Stein, M.: Lykkens Tempel. ICO Iconographisk Post
4, s. 6, Stockholm 1986.
Jytte Wiingaard
Det humanistiske Fakultet 567
Sprogvidenskab
1. Institut for anvendt og matematisk Lingvistik
Historie:
Instituttet blev oprettet i 1967, under navnet Sproglaboratoriet
ved Københavns Universitet. Oktober
1970 ændredes navnet til det nuværende svarende til
et bredere fagområde. Ved sin oprettelse havde instituttet
(sproglaboratoriet) lokaler i Købmagergade 44-
46, 4. sal; september 1969 flyttede instituttet til Nørre
Voldgade 96, og fra 1973 til 1978 eksisterede der en filial
i Østervoldkomplekset (Øster Voldgade 10). Siden
1975 er instituttets adresse Njalsgade 96.
Stab:
VIP. Antal årsværk: 11.
Professorer: E. Spang-Hanssen, H. Spang-Hanssen.
Lektorer: E. Glahn, J. Hermann.
Lektorvikar: H. Rue.
Adjunkter: E. Engberg-Pedersen, K. A.Jensen.
Kandidatstipendiater: A. Bernth, V. Rechnitzer, Ib
Ulbæk.
Ekstern lektor: B. Hjørland.
Forskningsprofessor: B. Maegaard.
TAP: Antal årsværk: 3.
S. Petersen, E. Ussing, S. Vind.
Forskningsvirksomhed:
Anvendt lingvistik er forskning, der sigter på at besvare
sproglige spørgsmål eller at løse sproglige opgaver,
som er stillet uden for forskningen selv. Opgaverne
kan have meget forskellig baggrund, fx i fremmedsprogsundervisning,
i staveproblemer, i brug af fagsprog,
i sprogbehandling med edb, osv., men visse
træk er typiske for arbejde med anvendt lingvistik.
De faktiske opgaver angår som regel store mængder
af sproglige data — mange menneskers sprogbrug, store
ordforråd, lange tekster, masseproduktion af tekster
- og dette fører til at inddrage statistiske og andre matematiske
metoder og til at gøre brug af apparatur såsom
sproglaboratorier og edb-udstyr.
Samtidig indgår det menneskelige moment meget
stærkt, da man ikke reelt har løst stillede sproglige
spørgsmål eller opgaver medmindre løsningerne faktisk
godtages af sprogets brugere; fx kræver udarbejdelse
af metoder og materialer til at lære indvandrere
dansk en indsigt i, hvordan tilegnelse af sprog, såvel
modersmål som fremmedsprog, foregår. Også andre
sprogpsykologiske spørgsmål hører til instituttets
forskningsområde.
Edb's udbredelse i samfundet har aktualiseret forholdet
mellem menneske og maskine, dvs. hvordan
automatiserede systemer kan udformes efter brugernes
behov og muligheder. Problemerne er i høj grad af
sproglig natur og angår bl.a. om ordrer til datamater
vil kunne gives i naturligt sprog. Da sproget og sprogene
i det hele taget er afgørende elementer i information
og kommunikation, stiller informationsteknologien på
mange måder nye opgaver for anvendt lingvistik og
gør det samtidig klart, at forskning vedrørende edb på
sproglige områder - datalingvistik - er sammenvævet
med anvendt lingvistik.
Bl.a. i forbindelse med overbygningsuddannelsen
Anvendt Sprogvidenskab, hvori edb på sproglige områder
indgår som et meget betydeligt element, har instituttet
en del edb-udstyr egnet til såvel undervisning
som forskning vedrørende avanceret tekstbehandling,
automatisk analyse, datamatstøttet undervisning
m.m.
Det ligger i anvendt forsknings natur, at forskerne
som regel er i nær kontakt på det praktiske plan med
en institution, en erhvervsvirksomhed, en personkreds
osv., der er interesseret i forskningens resultat og måske
har foranlediget opgaven taget op. Men også i
forskningsmæssig henseende arbejder instituttets
medarbejdere typisk sammen med forskere fra andre
institutter og institutioner, hvilket mere detaljeret
fremgår af den følgende redegørelse for de enkelte emnekredse.
1. Fremmedsprogstilegnelse
1.1 Danskeres forståelse af fremmedsprogede tekster,
specielt på fransk, søges fremmet ved udvikling af en
prototype på henholdsvis en læse- og lytteforståelsesøvelse
med støtte af en datamat. Den udvalgte tekst til
læseforståelsesøvelsen er afprøvet på ca. 100 gymnasiaster
m.h.p. udarbejdelse afhjælp til forståelse af teksten.
M.h.t. lytteforståelsesøvelsen er der udvalgt en talesprogstekst,
og der arbejdes p.t. med afprøvning af
lydtekstens grafiske form (Esther Glahn i samarbejde
med Anne Lindskov Hansen, Aurehøj Gymnasium).
1.2 Projekt Indvandrerdansk. Projektet undersøger
indvandreres danske talesprog. Der er indsamlet samtaler
og sprogspil mellem indvandrere/flygtninge og
danskere, ialt ca. 20 timers videobånd. Der stilles mod
diskurs- og samtaleanalyser, ordtællinger af forskellig
art, undersøgelse af brug af bestemthed og forholdsord
m.m. (Esther Glahn, Anne Holmen, Knud Anker
Jensen).
1.3 Danske elevers tilegnelse af tysk som fremmedsprog
med særligt henblik på de overordnede
tekststrukturer. Projektet er afsluttet med indlevering
af en licentiatafhandling (Knud Anker Jensen).
1.4 Datamatstøttet fremmedsprogsindlæring. Formålet
er at undersøge de indlæringsmæssige og pædagogiske
problemer forbundet med indlæring af frem19
Årbog 1986
568 Universitetets årbog 1986
medsproglig kompetens gennem datamatstøttet undervisning.
I forbindelse med projektet gennemføres
i skoleåret 1986-87 et forsøg med datamatbaseret telekommunikation
i fremmedsprogsundervisningen. I
forsøget deltager elever fra et intensivt engelskkursus
på Christianshavns Gymnasium. Eleverne tekstbehandler
og afsender elektronisk post til studerende
på et amerikansk universitet. Arbejdsformen har vist
sig at være meget motiverende, og telekommunikation
giver enestående muligheder for at inddrage datamaten
i en kommunikativ skriftsprogsundervisning
— muligheder som savnes i eksisterende programmer
til datamatstøttet undervisning (Vibeke
Rechnitzer).
2. Sprogets rolle i tænkning og formidling
2.1 Sprog og tænkning hos dyr og mennesker undersøges
for at skabe en teoretisk afklaring af forholdet
mellem sprog og tænkning. Sprog ses udviklingshistorisk:
Er der en fælles kognitiv basis til stede hos højere
dyr (menneskeaber) og mennesker? (Ib Ulbæk).
2.2 Voksnes selvoplevelse er snævert knyttet til sproget,
men der findes flere forskningstraditioner i bestemmelsen
af »Selv-begrebet«. Disse forhold søges
udredet i en publikation under udarbejdelse (Jesper
Hermann i samarbejde med Simo Køppe).
2.3 Formidling i materiale til skoleundervisning.
Med særligt henblik på udarbejdelse af en skolebog
om nitratforurening studeres teoretiske og praktiske
sider af formidling gennem sprog (Jesper Hermann i
samarbejde med A-M. Møldrup).
2.4 Analyse af danske døves tegnsprog. I sprog skal
man kunne vægte forskellige oplysninger i forhold til
hinanden, fx angive, hvad der er forudsat viden i forhold
til andet. Hertil bruger man bl.a. grammatisk underordning
af sætninger. I tekster fortalt på tegnsprog
undersøges, hvilke midler døve bruger til at vægte forholdet
mellem forskellige oplysninger; mimik, hastighed
i udførelsen af tegn, kropsbevægelser, specielle
tegn (Elisabeth Engberg-Pedersen).
2.5 Medvirken i udarbejdelse af hjælpemidler på området
døves tegnsprog, bl.a. for UNESCO en guide til
døvelærere om 'Education of Deaf Children and
Young People' (Elisabeth Engberg-Pedersen).
3. Ordforråd og normering
3.1 Ordbaserede litteratursøgesystemer giver anledning
til forskning og udvikling vedrørende klassifikation,
tesauruser og fritekstsøgning. Særlig undersøges
teori og praksis for alfabetiske registre som indgang til
systemerne (Henning Spang-Hanssen).
3.2 Sproglige problemer knyttet til arbejde med fagordbøger,
eksemplificeret ved udarbejdelse af en
BDI-ordbog (bibliotek-dokumentation-information).
Denne ordbog regnes færdigredigeret i 1987 og udgivet
af Dansk Standardiseringsråd (Henning Spang—
Hanssen).
4. Datalingvistik
4.1 Arbejdet med automatisk analyse af danske tekster
ved hjælp af programmeringssproget Prolog videreføres
med særligt henblik på diskontinuerte konstituenter,
dvs. sammenhørende sætningsdele, der står
skilt fra hinanden (Henning Rue, Ebbe Spang-
Hanssen).
4.2 Arbejdet med maskinoversættelsesprojektet EUROTRA,
der omfatter EF-landenes sprog, udføres siden
oktober 84 under en dansk associeringskontrakt
med EF af en særlig forskningsenhed tilknyttet Københavns
Universitet (Bente Maegaard og Ebbe
Spang-Hanssen indgår i enhedens stab).
4.3 Logikprogrammeret semantik for naturlige sprog.
Der søges fastlagt en semantisk formalisme for naturlige
sprog, som er anvendelig i datamatisk sammenhæng.
Undersøgelsen har foreløbigt omfattet tre typer
logisk semantik, nemlig Montague's intensionelle logik,
Barwise og Perry's situationssemantik, samt
McCord's Logicai Form Language. Et lille system til
forståelse af en enkel diskurssituation er implementeret
ved hjælp af programmeringssproget Prolog (A.
Bernth).
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver det aperiodiske tidsskrift SAML
(Skrifter om anvendt og matematisk lingvistik), red.
Bente Maegaard og Henning Spang-Hanssen. I 1986
er udkommet bind 12.
Henning Spang-Hanssen er consultant editor af
tidsskriftet MULTILINGUA.
Anden virksomhed:
Jesper Hermann er medlem af interimstyret for Hum-
Tek uddannelsen.
Henning Spang-Hanssen medvirker i kortlægning
af humanistiske forskeres behov for information og dokumentation.
Projektet er fællesnordisk.
Rejser og kongresser:
Vibeke Rechnitzer har i 5 måneder (februar-juni) været
på forskningsophold ved University of California,
San Diego, for at studere telekommunikation på universitets-
og skoleniveau.
Esther Glahn og Knud Anker Jensen deltog i kongres
om Communication and Foreign Language Learning,
Dubrovnik, Jugoslavien (juni) og bidrog med foredrag.
Esther Glahn medvirkede som foredragsholder ved
Det humanistiske Fakultet 569
nordisk forskerkursus om transfer i sprogindlæring,
Mariehamn, Åland (august).
Knud Anker Jensen deltog i kongres om anvendt
lingvistik (GAL), Hamburg (oktober) og bidrog med
foredrag.
Arendse Bernth har bidraget med indlæg ved
Svensk AI Såliskaps Workshop (om kunstig intelligens),
Linkoping.
Henning Spang-Hanssen var inviteret foredragsholder
ved kongres om videnskabelige bibliotekers
struktur og funktion (arrangeret af Nordiska Vetenskapliga
Bibliotekarieforbundet), Åbo (juni).
Publikationer:
Dollerup, C., Glahn, E., Hansen, C.R.: Omkring
sprogtest — en kortlægning af danske studenters forståelse
aflæst engelsk. Handelsskolen 5, s. 71-76,
København 1986.
—, Glahn, E., Hansen, C.R.: Omkring sprogtest — en
kortlægning af danske studenters forståelse af læst
engelsk. Handelsskolen 6, s. 68-72, København
1986.
Engberg-Pedersen, E.: The use of space with verbs in
Danish Sign Language. Signs of Life: Proceedings
of the Second European Congress on sign Language
Research, Amsterdam July 14-18, 1985, Bernard T.
Tervoort (ed.), s. 32-41, Amsterdam 1986.
-, Hansen, B.: Two informal talks on two Danish dictionaries.
Signs of Life: Proceedings of the Second
European Congress on Sign Language Research,
Amsterdam July 14-18 1985, Bernard T. Tervoort
(ed.), s. 209-17, Amsterdam 1986.
—: Anmeldelse: Per Anker Jensen: Principper for
grammatisk analyse. Skrifter om Anvendt og Matematisk
Lingvistik 12, s. 161-66, København 1986.
Glahn, E.: Foreign language learning and second language
acquisitione in the Nordic Countris. Foreign
language learning and second language Acquistion,
F A Bibliography, Esther Glahn, Anne Hvenekilde,
Kenneth Hyltenstam, Rolf Palmberg and Håkan
Ringbom, s. 1-11, Stockholm 1986.
Hermann, J.: Getting high on translating. Translation
Studies in Scandinavia, Lars Wollin, Hans Lindquist,
s. 149, Lund 1986.
-: Hum.Tek.-Studiet. København 1986, 96 s.
Maegaard, B.: Datasprog - et andet sprog? Læsepædagogen.
Læsning i Teknologisamfundet 2, s. 71-
73, Århus 1986.
-: Linguistic research in the Danish group . Multilingua
Vol. 5-3, s. 157-58, Mouton, Amsterdam 1986.
-: The small-size experiment. Multilingua Vol. 5-3, s.
147-49, Mouton, Amsterdam 1986.
—: Sprogets fremtid i datamaskinerne. Sprogets og Datamaskinerne,
Modersmål-Selskabet, s. 11-18, København
1986.
Ravnholt, O., Engberg-Pedersen, E.: Børn og dig og
mig — Børns deiktiske brug af pronominer i tale19*
sprog og tegnsprog. Skrifter om Anvendt og Matematisk
Lingvistik 12, s. 5-27, København 1986.
Rue, H.: Diderichsen på Prolog. Saml (Skifterom Anvendt
og Matematisk Lingvistik) 12, s. 24, København
1986.
Ruus, H., Maegaard, B.: Hyppige ord i Danske Aviser,
Ugeblade & Fagblade, Bd. 2. København 1986,
301 s.
Maegaard, B.: Hyppige ord i Danske Aviser, Ugeblade
& Fagblade, Bd. 1. København 1986, 491 s.
Spang-Hanssen, E.: Datamaten som redskab til analyse
af naturlige sprog. Sproget og Datamaskinerne,
Modersmål-Selskabet, s. 122, København 1986.
—: L'elaboration et la publication de la "Grammaire
Francaise " de Knud Togeby en 5 volumes 1982-
1984 A partir du manuscrit de l'auteur. Actes du 9e
congrés des romanistes Scandinaves, Societe Neophilologique,
s. 353-65, Helsinki 1986.
—: Et Pascal-program til kontekstfri analyse af naturligt
sprog. København 1985, 62 s.
Spang-Hanssen, H.: Terminologi — resurse og produkt.
Information Resources Management. 6. nordiska
loD-konferensen 19-22.8 1985 i Helsingfors,
Harriet Lonnqvist, s. 367-81, Helsingfors 1986.
—: Overload and translations. International Translations
Centre 25 years. International Translations
Centre, s. 45-49, Delft 1986.
-: Ordstilling, omvendt - bidrag til læren om at lave
registre. Saml (Skrifter om Anvendt og Matematisk
Lingvistik) 12, s. 103-26, København 1986.
Ulbæk, L: Kan en materialist føle smerte. Philosophia
1-2, s. 15, Århus 1986.
Henning Spang-Hanssen
2. Institut for Fonetik
Historie:
Selv om der i 1933 var blevet oprettet et såkaldt »Fonetisk
Øvelseslokale« ved Københavns Universitet,
var det først langt senere at universitetet fik faciliteter
til tidssvarende fonetisk forskning. Ved det i 1956 oprettede
Institut for Lingvistik og Fonetik blev der i løbet
af 1960'erne opbygget en instrumentel afdeling,
der først husedes i nogle lokaler i Store Kannikestræde
13 og senere (i 1971) flyttedes til meget bedre forhold i
Skindergade 3. I 1966 blev Institut for Lingvistik og
Fonetik delt, og der oprettedes et separat Institut for
Fonetik med professor Eli Fischer-Jørgensen som bestyrer.
Dette institut blev i 1975 flyttet til universitetskomplekset
på Amager.
I sidste halvdel af 1960'erne og begyndelsen af
1970'erne udvidedes den fonetiske stab kraftigt, både
på lærerside og på teknikerside. Instituttet har siden
570 Universitetets årbog 1986
afgivet en medarbejder til Center for Audiologopædi.
Instituttets lærerstab har iøvrigt i en årrække undervist
ved flere forskellige fag under fakultetet; fra 1984/
85 har 3 lærere undervist ved faget Audiologopædi.
Med Institut for Lingvistik har vi haft et tæt undervisningssamarbejde
(i 1985 oprettedes en fælles studieordning
for lingvistik og fonetik). Der er i 1986 truffet
beslutning i Det humanistiske Fakultetsråd om en
sammenlægning af Institut for anvendt og matematisk
Lingvistik, Institut for Fonetik og Center for Audiologopædi.
Institut for Fonetik var i 1979 rammen om en international
fonetikerkongres med over 500 videnskabelige
deltagere.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 12.
Professor; Jørgen Rischel (i foråret undervisningsfritagelse
p gr.a. støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd).
Lektorer; Birgit Hutters, Niels Reinholt Petersen, Nina
Grønnum Thorsen (undervisningsfritagelse p.gr.a.
stipendium fra Statens humanistiske Forskningsråd),
Oluf Thorsen.
Adjunkt; Peter Molbæk Hansen (indtil juli 1986 forskningsstipendiat).
Forskningsstipendiater; Peter Holtse (Planlægningsrådet
for Forskningen),Jan Katlev (Carlsbergfondet).
Ingeniører; Otto Bertelsen, Preben Dømler.
Videnskabelige assistenter; Michael Bundgaard, Carsten
Henriksen (begge finansieret gennem Teknologistyrelsen).
TAP: Antal årsværk; 2.
Ingeniørassistent; Svend-Erik Lystlund.
Sekretær; Else Parkmannn.
Forskningsvirksomhed:
Fonetikken beskæftiger sig med talesprog; Hvorledes
det talte sprog er opbygget (den lydlige struktur) og
hvorledes talen frembringes og opfattes. Med dette
genstandsområde er fonetikken en del af sprogvidenskaben
(lingvistikken); men studiet aflydfrembringelsen
og lydopfattelsen har naturnødvendigt et stærkt
fysiologisk, akustisk og psykologisk islæt.
Fonetikken er i denne forstand en grænsevidenskab,
og det er da også karakteristisk for forskningen ved Institut
for Fonetik at den ved sin metodik til dels er
stærkt naturvidenskabeligt orienteret, til dels også
stærkt teknisk og datalogisk orienteret, samtidig med
at forskningen hele tiden har et klart sprogligt udgangspunkt.
Studiet aflydenes funktion i sproget kaldes
fonologi.
Forskningen ved instituttet tager dels sigte på at bidrage
til den almene teoretiske debat inden for faget,
og dels på at bidrage med præcise beskrivelser af visse
bestemte sprog. Der er en tæt vekselvirkning mellem
disse to sider af den fonetiske forskning; Når der forskes
i fonetiske problemer inden for enkeltsprogene,
sker dette under stadig hensyntagen til de almene perspektiver
i undersøgelserne. I taleteknologien, som beskæftiger
sig med syntetisk tale og talegenkendelse,
kombinerer man resultaterne af den almene teoretiske
og den sprogspecifikke forskning til datamaskinbaserede
modeller af hvorledes tale kan frembringes og opfattes.
Der er ingen principielle begrænsninger på hvilke
sprog man beskæftiger sig med ved Institut for Fonetik,
selv om dansk helt klart har en central plads. Valget
af undersøgelsesemner er iøvrigt ofte inspireret eller
direkte bestemt af henvendelser fra forskere ved andre
institutter under fakultetet eller uden for fakultetet.
For de særsproglige undersøgelsers vedkommende
er der i nogle tilfælde tale om at Institut for Fonetik
har en servicefunktion over for f.eks. sproginstitutterne;
i andre tilfælde er der tale om et egentligt forskningssamarbejde
(projektsamarbejde) på tværs af institut-
og institutionsgrænser.
1. Taleteknologi
Arbejdet med syntetisk tale og automatisk talegenkendelse
er også i 1986 blevet intensiveret, dels ved medvirken
af udefra kommende lønnede medarbejdere, og
dels ved en forstærket indsats fra instituttets faste
medarbejdere hvad angår talesyntese.
1.1 Hvad angår syntetisk tale, er der udviklet en omfattende
»ordbog« (egentlig en registrant over orddele,
med angivelse af disses grammatiske egenskaber),
der gør det muligt at forudsige - og maskinelt frembringe-
udtalen afdanske ord på grundlag afskriftbilledet.
Denne registrant anvendes også som grundlag
for udarbejdelsen af en egentlig udtaleordbog. Der arbejdes
endvidere med regler for automatisk generering
af en sætningstonegang og en sætningsrytme, der
skal gøre det muligt at lave maskinel oplæsning af
sammenhængende tekst på en måde der er akceptabel
til praktiske formål (her tænkes på længere sigt bl.a.
på handicappedes behov for hurtig informationsformidling),
og som kan bruges som udgangspunkt for
frembringelse af syntetisk tale af meget høj kvalitet til
grundvidenskabelige undersøgelser over taleperceptionen
(opfattelsen af talelyde og af sammenhængende
tale).
Der har endvidere i 1986 været arbejdet intensivt
med at forbedre metoderne til frembringelse af selve
den syntetiske tale. To medarbejdere fra instituttet
har i efteråret haft et tæt samarbejde med medarbejdere
ved Teleteknisk Forskningslaboratorium om en ny
talesyntesemaskine, og der foreligger nu en brugbar
version af denne, selv om der endnu forestår meget arbejde
før man kan fremstille syntetisk dansk tale af god
kvalitet. Kvalitetskravet er som allerede nævnt aldeles
afgørende, ikke blot i forbindelse med anvendelsen af
Det humanistiske Fakultet 571
talesyntese i den fonetiske grundforskning, hvor anvendelsen
af syntetisk tale (med de fordele dette giver
m.h.t. bedre kontrol over den eksperimentelle situation)
ofte kun giver mening hvis kvaliteten er sammenlignelig
med menneskefrembragt tale, men også til
praktiske anvendelser hvor der naturligvis sigtes på
den bedst mulige kvalitet inden for grænserne af hvad
der er realistisk gennemførligt. Der har været samarbejdet
med fonetikere og ingeniører ved andre nordiske
forskningsinstitutter om udviklingen af programmel
til talesyntese for handicappede. Endvidere er
nogle af instituttets medarbejdere gået ind i et samarbejde
med Dansk Blindeinstitut, Danmarks Lærerhøjskole
og nogle erhvervsvirksomheder om anvendelse
af talesyntese i forbindelse med udviklingen af hjælpemidler
for blinde skolebørn.
Arbejdet med talesyntese har i varierende grad involveret
et flertal af medarbejderne på instituttet (i
særlig grad Peter Molbæk Hansen, der arbejder med
at omsætte ortografisk tekst til lydskrift ved hjælp af
computer, og Niels Reinholt Petersen og Jørgen Rischel,
der arbejder med forbedringer på den egentlige
talesyntesemaskine. Fra teknisk og softwaremæssig side
medvirker især Otto Bertelsen, Preben Dømler og
Peter Holtse).
1.2 Inden for emnet automatisk genkendelse af dansk
tale har der fortsat været arbejdet med en model for
computerbaseret talegenkendelse (med mulighed for
implementering på et større mikrodatamatsystem).
Modellen, der bygger på gængse principper fra kunstig
intelligens, beskriver en gradvis raffinering af kvalificerede
gæt på hvad der er blevet sagt. En central del
i systemet bliver en database der beskriver de mulige
udtaler af almindelige danske ord og orddele. Genkendelsesprocessen
er i det igangværende arbejde koncentreret
omkring stavelser med stærktryk, der vil danne
grundlag for syntaktisk dirigerede gæt (såkaldt hypotetisering).
Projektet i talegenkendelse er en del af det
»Teknologiske Udviklingsprogram« og udføres for
Teknologistyrelsen i samarbejde med Institut for
Elektroniske Systemer, AUC, og en række danske erhvervsvirksomheder.
Udviklingsarbejdet modtager
iøvrigt støtte fra Planlægningsrådet for Forskningen
og Statens humanistiske Forskningsråd (Peter Holtse
under medvirken af Michael Bundgaard og Carsten
Henriksen, alle fondsstipendiater).
2. Varighedsforhold og prosodiske forhold hos nogle
danske dysarthrikere - en akustisk undersøgelse
Dysarthri omfatter en gruppe lidelser lokaliseret i det
neuromuskulære system. Et af symptomerne er afvigende
udtale; der er således her tale om et interessant
fællesområde for fonetikken og talepatologien. Der er
næsten altid tale om afvigende taletempo og ofte om
afvigende tryk-, tone- og rytmeforhold (prosodiske
forhold), og talen lyder ofte sløret p.g.a. afvigende artikulation,
ligesom stemmekvaliteten kan udvise patologiske
symptomer. Vurderinger af det lydlige indtryk
er en vigtig faktor i det kliniske arbejde og ved diagnosticeringen.
Men for at få større indsigt i hvad dysarthrisk
tale er, må der også foretages instrumentelle fonetiske
undersøgelser af talen. Det er her ikke tilstrækkeligt
at se på resultater fra udlandet, idet forholdene
til dels er sprogspecifikke. Der er indtil videre kun arbejdet
med data fra to danske dysarthrikere (samt et
kontrolmateriale på tre normalttalende), idet der er
strukturbetingede vanskeligheder for kontakten mellem
fonetikken og talepatologien og dermed for indsamlingen
af et patientmateriale. Men det er hensigten
løbende at foretage optagelser, indtil en rimelig
dækning af området er opnået (Birgit Hutters).
3. Indflydelsen fra enkelt ly de på grundtonen
Der er i årets løb arbejdet med en undersøgelse af den
indflydelse som de enkelte sproglyde har på grundtonen
(d.v.s. på den tonehøjde der tales med), med særligt
henblik på hvorledes de herved forårsagede variationer
i toneforløbet opfattes. På grundlag af en kritisk
gennemgang af den foreliggende litteratur og egne
eksperimenter må det antages at perceptionsprocessen
er så fleksibel at den dels kan kompensere for de
»forstyrrelser« af grundtoneforløbet som enkeltlydene
afstedkommer, og dels kan »høre« disse forstyrrelser
og dermed bruge dem som hjælp ved opfattelsen af
enkeltlydene.
Der arbejdes endvidere løbende med en undersøgelse
af hvorledes konsonanter påvirker grundtonen i forbindelse
med efterfølgende vokal (idet der dels ses på
toneforløbet på overgangen mellem konsonant og vokal
og dels på forløbet i begyndelsen af vokalen). Der
anvendes her en målemetode som må anses for at være
nøjagtigere end de normalt anvendte metoder til
grundtonebestemmelse (Niels Reinholt Petersen).
4. Intonation i udvalgte danske regionalsprog/bysprog
Der pågår en akustisk undersøgelse af intonationen
(sætningstonegangen) i bornholmsk bysprog, repræsenteret
ved Rønne, Neksø bg Gudhjem, og i bysproget
i Næstved. Det indtalte materiale er bevidst gjort
sammenligneligt med materiale som tidligere har været
brugt ved undersøgelser af københavnsk rigsmål,
og det er planen at arbejde med lignende materiale i
yderligere undersøgelser af intonation i danske bysprog
i 1987. Som foreløbigt resultat kan nævnes at
bornholmsk synes at repræsentere en overordentlig interessant
blanding af dansk og svensk prosodi (tone,
tryk, m.v.), idet man her finder lydlige træk der kendes
fra svensk, men ikke fra dansk, og omvendt træk der
kendes fra dansk, men ikke fra svensk rigsmål (her
gælder det dog at skånsk øjensynlig går i gruppe med
bornholmsk og med dansk iøvrigt). Intonationen i
Næstvedbysproget ligner i meget højere grad den intonation
vi kender fra standard-rigsmålet, og det ser fo572
Universitetets årbog 1986
reløbig ud til at den væsentligste forskel ligger i forholdet
mellem tryk og tonegang (Nina Grønnum Thorsen).
5. Dansk allegrofonologi
Et af de ret forsømte områder inden for fonetikken er
studiet af den variation i udtalen af enkeltord (typisk
mere komplekse, »distinkte« udtaleformer over for
mindre komplekse, »reducerede« udtaleformer) som
man finder i forbindelse med forskellig talestil og talehastighed,
eller med forskellig betoning (forskellige
trykmønstre). Inden for specielt yngre københavnsk
talesprog undersøges denne form for udtalevariation
for en række (meget hyppigt forekommende) grammatiske
småords vedkommende. Beskrivelsen placeres i
en teoretisk ramme af fonologisk art (d.v.s. vedrørende
sprogets lydsystem), og der anlægges også fonetiske
synsvinkler hentet fra nyere teorierom taleproduktion
(basale principper for hvorledes taleartikulationen foregår)
(Jan Katlev).
6. Sprogvidenskaben i det 20. århundrede
Fortsat arbejde med manuskript til bog om sprogvidenskaben
i det 20. århundrede (til udgivelse i serien
Grundvidenskaberne i det 20. århundrede). Arbejdet
har nødvendiggjort rejser i 1986 til England og USA
med støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd
(Jørgen Rischel).
7. Mlabri
Fortsættelse af beskrivelse af sproget mlabri i Nordthailand.
Ordstoffet fra fieldwork i 1982-85 er i årets
løb blevet ordnet i datafiler, og der er udskrevet ordlister
med fonetisk notation, oversættelser og eksempler
på ordenes syntaktiske anvendelse. Man er nu inde i
den afsluttende revisionsfase hvad angår det indsamlede
ordstof (Jørgen Rischel sammen med Søren Egerod,
Asiatisk Institut).
8. Lærebog i fransk fonetik
Der er udarbejdet en første udgave, som er trykt i et
begrænset oplag under titlen »Fonetik for franskstuderende
«. Den endelige version forventes udgivet i
1988 (OlufThorsen sammen med Ole Kongsdal Jensen,
Romansk Institut).
Anden virksomhed:
Instituttets medarbejdere har i forskellige sammenhænge
fungeret som sagkyndige, således over for
udenlandske forskningsråd, bl.a. National Research
Foundation og Deutsche Forschungsgemeinschaft.
Flere af medarbejderne har medvirket ved bedømmelse
af ansøgere til akademiske stillinger i udlandet,
samt som konsulenter for udenlandske videnskabelige
tidsskrifter (ulønnet).
Udgivervirksomhed m.v.:
Instituttet udgiver den årlige publikation Annual Report
of the Institute of Phonetics, University ofCopenhagen
(ARIPUC), der sendes til tilsvarende institutter
over hele verden og udveksles med tilsvarende rapporter
eller andre fonetiske publikationer.
Jørgen Rischel er medredaktør af Acta Linguistica
Hafniensia, Travaux du Cercle Linguistique de Copenhague
samt International Journal of American
Linguistics, foruden instituttets publikation ARIPUC.
Jan Katlev er medlem af redaktionspanelet for Acta
Linguistica Hafniensia og har i en periode været formand
for Lingvistkredsen i København.
Peter Molbæk Hansen og Peter Holtse holdt foredrag
i Dansk Selskab for Logopædi og Foniatri 7/11
1986 om talesyntese hhv. talegenkendelse. Jan Katlev
holdt foredrag »Om jyske regionale rigsmål« på
Aalborg Universitetscenter 3/5 1986. Jørgen Rischel
talte om »Areal features and linguistic theory« på
Conference on Southeast Asia as a Linguistic Area, University
of Chicago 16/4 1986, om »A critical view of
tonogenesis in Thai« på Cornell University 22/4 1986,
samt om fieldwork-studier (seminar) på UCLA 5/5
1986. Jørgen Rischel holdt gæsteforelæsniner ved Universitåt
Wien og ved Universitåt Salzburg om prosodiske
størrelsers beskrivelse, 9/6-11/6 1986. Jørgen Rischel
holdt også foredrag ved åbningen af Videnscentret
(Laboratoriet for elektroniske systemer), Aalborg
Universitetscenter 27/8 1986, og endelig gæsteforelæsning
om instituttets talesynteseprojekt på universitetet
i Bergen 20/11 1986. Jørgen Rischel og Nina Grønnum
Thorsen var begge foredragsholdere ved det nordiske
prosodimøde i Middelfart 7/6 1986. Endvidere
holdt Nina Grønnum Thorsen foredraget »Text and
intonation - a case study« på Stockholms Universitet
21/5 1986 samt foredraget »Transcription of prosody
« på Université de Geneve 24/6 1986.
Publikationer:
Bannert, R., Thorsen, N.G.: Acoustic-phonetic investigations
of the intonation of German and Danish:
Similarities and differences. Annual Report of the
Institute of Phonetics 20, s. 45-66, København
1986.
Hutters, B., Brøndsted, K: Talestrategier ved ganespalte.
Nordisk tidsskrift for logopedi og foniatri
Vol. 11, No. 2, s. 57-67, Oslo 1986.
Jensen, O.K., Thorsen, O.M.: Fonetik for franskstuderende.
København 1986, 205 s.
Petersen, N.R.: Perceptual compensation for segmentally
conditioned fundamental frequency perturbation.
Phonetica 43/1-3, s. 12, Basel 1986.
Rischel, J.: Can "the great tone split" in Thai be phonetically
explained? Aripuc 20, s. 79-98, København
1986.
-, Bergsland, K; Pioneers of Eskimo grammar: Hans
Det humanistiske Fakultet 573
Egede's and Albert Top's early manuscripts on
Greenlandic. København 1986, 188 s.
Thorsen, N., Thorsen, O.: Fonetik for sprogstuderende.
København 1986, 170 s.
Thorsen, N.G.; Sentence intonation in textual context
— supplementary data. Annual Report of the Institute
of Phonetics 20, s. 35-44, København 1986.
—: Sentence intonation in textual context — supplementary
data. Journal of the Acoustical Society of
America 80, s. 1041-47, New York 1986.
Jørgen Rischel
3. Institut for Lingvistik
Historie:
I 1956 oprettedes Institut for Lingvistik og Fonetik,
som fik lokaler i en tidligere professorbolig i Store
Kannikestræde 13. I 1966 udskiltes et særligt Institut
for Fonetik. I 1975 flyttede begge disse institutter til
Amager, hvor de sammen med Institut for anvendt og
matematisk Lingvistik driver Lingvistisk Bibliotek, ligesom
der også på undervisningens områder er et vist
samarbejde mellem institutterne.
I 1985 blev der som en forsøgsordning oprettet en
Afdeling for Leksikologi og Leksikografi. Formålet
med afdelingen, hvis medarbejdere er udstationeret i
kortere eller længere perioder fra forskellige sproginstitutter,
er at skabe et forskningsmiljø, som kan støtte
igangværende og påtænkte ordbogsprojekter. I 1986
blev det af Fakultetsrådet besluttet at videreføre afdelingen,
foreløbig indtil de konkrete ordbogsprojekter
er afsluttet.
Stab:
VIP: Antal årsværk 6,33.
Lektorer: Henning Andersen, Jens Juhl Jensen. Midlertidigt
tilknyttet Afdelingen for Leksikologi og Leksikografi;
Mogens Dyhr, Jørgen Harrit, Elisabeth
Møller, Jørgen Erik Nielsen.
Adjunkt: Jens Elmegård Rasmussen.
TAP: Antal årsværk: 1,9.
Lisbet Larsen, Britt Løtvedt.
Fo rskn ingsvi rksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter sprogvidenskab
i almindelighed, sammenlignende indoeuropæisk
lingvistik og, for Afdelingen for Leksikologi og
Leksikografis vedkommende, studiet af ordforrådet i
dansk, engelsk, tysk og russisk.
1. Henning Andersen har færdiggjort et arbejde om
historisk dialektologi, hvori han på grundlag af eksempler
fra en lang række europæiske sprog viser, i
hvilket omfang sproglige træks geografiske udbredelse
er afhængig af prestigeforskelle mellem dialekter og af
systemforskelle, og i hvilket omfang de blot beror på et
samspil mellem dialekternes egen struktur og den forskellige
grad af kontakt, der er mellem nært beslægtede
dialekter.
2. Henning Andersen arbejder endvidere med en undersøgelse
af modaludtryk og deres funktion i tekstsammenhæng
med særligt henblik på de danske modalverber
samt med en undersøgelse af tempusbrug i
indirekte tale. Her er det hensigten at vise, hvorledes
afvigelser fra normal tempusbrug i russisk og engelsk
dikteres af pragmatiske forhold, i russisk således affortælletekniske
hensyn.
3. Jens Juhl Jensen har fortsat sine undersøgelser over
den europæiske og orientalske talkompositions historie.
En kortfattet, foreløbig oversigt over hans resultater
publiceredes i bogen »I begyndelsen var tallet«.
Her gennemgår forfatteren udvalgte relevante tekster
fra en periode af over 2000 år. Hovedvægten lægges på
en sanskrit-lærebog i geometri (fra formentlig ca. år
500 f.Kr.f), Lukas-evangeliet samt Saxos digt »Bjarkemålet
«.
4. Jens Juhl Jensen har desuden samlet et udvalg af sine
populærvidenskabelige artikler om diverse sproglige
emner under titlen »Ordets glæder« med henblik
på offentliggørelse i 1987.
5. Jens Elmegård Rasmussen har færdiggjort en større
udredning af nogle basale vokalalternationer i det indoeuropæiske
grundsprog.
Heri behandles bl.a. laryngalers interaktion med
halvvokaler (de såkaldte »langdiftonger«), de forskellige
grundlag for indoeuropæisk o-vokalisme, herunder
en type, hvor o'et er af konsonantisk oprindelse,
samt vokalismens variationsmuligheder under bøjning
og det lydhistoriske grundlag herfor.
6. Jens Elmegård Rasmussen har givet en redegørelse
for pronominalbøjningens udvikling i indoeuropæisk
og i eskimoisk-aleutisk, herunder pronominernes brug
som dele af verbets bøjningsendelser; han har redegjort
for nogle lydhistoriske forhold i germansk omkring
den såkaldte »Verschårfung« og endelig i en
anmelderartikel behandlet en række problemer i det
indoeuropæiske verbalsystems opbygning og i rekonstruktionen
afgrundsprog for enkelte indoeuropæiske
sproggrene (urgermansk, baltoslavisk).
7. Mogens Dyhr, Jørgen Harrit og Elisabeth Møller
har dannet en fælles ordbogsredaktion ved Afdelingen
for Leksikologi og Leksikografi. I arbejdet deltog i en
periode Rolf Hesse. Mogens Dyhr og Elisabeth Møller
574 Universitetets årbog 1986
udarbejder i fællesskab en dansk-tysk ordbog, Jørgen
Harrit sammen med docent A. S. Novakovitch, Moskva,
en dansk-russisk ordbog. Rolf Hesse har sammen
med Basile Bouras grundlagt en dansk-nygræsk
ordbog.
Redaktionens arbejde består i 1) udarbejdelse af en
fælles konception af, hvordan en tosprogsordbog bør
være indrettet, idet der tages hensyn til specielle forhold
som sprog- og kulturbetingede faktorer, adressatgruppe
m.v. 2) udarbejdelse af fælles overordnede redaktionsregler
for de forskellige typer afordbogsartikler
3) udarbejdelse af et fælles ajourført korpus i form
af standardordlister over de enkelte bogstaver i dansk
4) udarbejdelse af ordbogsartikler til dansk-russisk og
dansk-tysk ordbog med løbende diskussion af de enkelte
artiklers opbygning og indhold 5) udskillelse af
principielle problemer af almen leksikologisk og leksikografisk
art, som kræver nærmere undersøgelse med
henblik på opstilling af forbedrede beskrivelsesmodeller
(fx komposita, partikler, præpositioner, adjektiver,
fraseologisk stof, stilistik) 6) indtastning af de færdige
artikler på EDB, korrekturlæsning etc.
Standardordliste »I« er færdig, »B« næsten færdig,
»Æ«, »Y« og »A« mangler en sidste gennemgang.
Af dansk-russisk ordbog er bogstav »I« færdigt,
bogstav »B« næsten færdigt, mens bogstaverne »A«,
»C« og »D« afventer den endelige redaktion. Af
dansk-tysk ordbog er bogstav »I« færdigt, »B« næsten
færdigt, mens »A« afventer den endelige redaktion.
Af dansk-nygræsk ordbog er bogstav »I« helt og
bogstav »B« næsten færdigt.
8. Endelig har Jørgen Harrit befordret et nyt oplag af
2. udgave af den russisk-danske ordbog i trykken, ligesom
han har bearbejdet den danskedel af en illustreret
russisk-dansk-norsk-svensk fraseologisk ordbog for
det sovjetiske forlag »Russkij Jazyk«.
9. Jørgen Erik Nielsen har lagt sit arbejde ved den under
Engelsk Institut etablerede leksikografiske forskningsgruppe.
Redaktionsvirksomhed:
I begyndelsen af året udkom APILKU 5 (instituttets
arbejdspapirer) med bidrag af forskere med tilknytning
til instituttet, og ved årets slutning var APILKU
6 under færdigredigering. Begge er redigeret af Jens
Elmegård Rasmussen, som endvidere er redaktionssekretær
for Acta Lingvistica Hafniensia. Heraf er vol.
20, 1/2 i trykken og vol. 21,1, under færdigredigering.
Henning Andersen er medredaktør af en række
sprogvidenskabelige tidsskrifter: Folia Slavica, Language
and Communication, Current Issues in Linguistic
Theory, Nowele, Diachronica, Acta Linguistica
Hafniensia.
Mogens Dyhr er redaktør og udgiver af Kopenhagener
Beitråge zur germanistischen Linguistik.
Rejser og foredragsvirksomhed:
Henning Andersen var indbudt som foredragsholder
til Belcourt-Lecture, University of Winnipeg, Canada,
samt til Symposium on Historical Linguistics,
Tallin, E.S.S.R. Han deltog i Lille i Frankrig i planlægningen
af Eighth International Conference on Historical
Linguistics og holdt en række gæsteforelæsninger
ved Stockholms Universitet samt ved State
University of New York at Buffalo.
Mogens Dyhr holdt gæsteforelæsning ved Universitåt
Heidelberg over emnet »Mehrsprachige Norm in
Sprachkontaktgebieten, besonders im deutsch-dånischen
Grenzgebiet«. Han deltog i Jahrestagung des
Instituts fur deutsche Sprache i Mannheim samt i en
konference om sprogkontaktforskning i det tysk-danske
grænseområde i Leck.
Elisabeth Møller deltog i det internationale leksikografiske
symposium på KUA med foredraget »Komposita
— ihre Behandlung in ein- bzw. zweisprachigen
Worterbiichern«.
Publikationer:
Andersen, H.: Introduction: Sandhi. Sandhi Phenomena
in the Languages of Europe (Trends in Linguistics,
Studies and Monographs; 33), Henning
Andersen (red.), s. 1-8, Berlin, New York, Amsterdam
1986.
Sandhi Phenomena in the Languages of Europe.
(Trends in Linguistics, Studies and Monographs;
33). Berlin, New York, Amsterdam 1986, XII +
617 s.
Sandhi and prosody; reconstruction and typology.
Sandhi Phenomena in the Languages of Europe
(Trends in Linguistics, Studies and Monographs;
33), Henning Andersen (red.), s. 231-48, Berlin,
New York, Amsterdam 1986.
—: Protoslavic and Common Slavic— Questions of Periodization
and Terminology. IJSLP (International
Journal of Slavic Linguistics and Poetics)
XXXI-XXXH, s. 67-82, Los Angeles/Columbus
1985.
Jensen, J J : Teksten b a g teksten. Mål & Mæle 11
årg., Nr. 1, s. 5-8, København 1986.
—: Således talte Zarathustra. Mål & Mæle 10. årg.,
Nr. 4, s. 27-31, København 1986.
I begyndelsen var tallet. Pythagoræisk poesi gennem
to årtusinder. København 1986, 94 s.
Rasmussen, J.E.: The Indo-European origin of the
Balto-Slavic -e- and -a- preterite. Papers from the
6th International Conference on Historical Linguistics.
= Amsterdam Studies in the Theory and History
of Linguistic Science, Series IV, Jacek Fisiak(
ed), s. 441-50, Amsterdam/Poznan 1986.
A new rule of Indo-European accent; Greek xoøjios/
xo/mos, Germanic Wai|?o/skando. Arbejdspapirer
5, s. 161-77, København 1986.
Det humanistiske Fakultet 575
—: On Hirt's Law and laryngeal vocalization. Arbejdspapirer
5, s. 179-213, København 1986.
—: The Slavic i-verbs. With a note on the Indo-European
e-verbs. Arbejdspapirer 5, s. 215-26, København
1986.
—: The distribution of e and a in Lycian. Arbejdspapirer
5, s. 227-33, København 1986.
On the origin of the Indo-European acrostatic ablaut
types. Arbejdspapirer 5, s. 235-49, København
1986.
Stray Indo-European notes. Arbejdspapirer 5, s.
251-59, København 1986.
—: Two phonological issues in Germanic. Acta Linguistica
Hafniensia 18, s. 201-19, København 1984.
—: Der Prospektiv — eine verkannte indogermanische
Verbalkategorie? Grammatische Kategorien:
Funktion und Geschichte. Akten der VII. Fachtagung
der Indogermanischen Gesellschaft Berlin,
20.-25. Februar 1983, Bernfried Schlerath, Veronica
Rittner, s. 384-99, Wiesbaden 1985.
Two notes on Eskimo Diachrony. Arbejdspapirer 4,
s. 151-60, København 1985.
—: Miscellaneous morphological problems in Indo-European
languages III. Arbejdspapirer 4, s. 135-49,
København 1985.
The make-up of Indo-European morphology. Arbejdspapirer
4, s. 119-33, København 1985.
Jørgen Harrit
Det humanistiske Fakultet 577
Nordiske sprog
1. Institut for nordisk Filologi
Historie:
Institut for nordisk Filologi, der hverken er opstået
ved nogen deling eller sammenlægning, er oprettet
ved Konsistoriums beslutning af 5.4.1967. Fra april
1967 til juni 1970 havde instituttet til huse i Købmagergade
44 og fra juni 1970 til 31. januar 1977 Nørre
Voldgade 80. Instituttet har siden 31 .januar 1977 været
placeret på Københavns Universitet Amager,
Njalsgade 80, 2300 København S.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 39.
Professorer: Thomas Bredsdorff, Erik Hansen, Aage
Henriksen, Hans Hertel, Poul Lindegård Hjorth.
Lektorer: Jens Kr. Andersen, John Edelsgaard Andersen,
Lars Arild, Erik Aschengreen, Poul Behrendt, Ib
Bondebjerg, Flemming Conrad, Pil Dahlerup, Bent
Fausing, Otto Glismann, Frans Gregersen, Tage
Hind (til 31/8-1986), Anne E.Jensen, Jørgen Bonde
Jensen, John Chr. Jørgensen, Iver Kjær, Klaus Kjøller,
Jette Lundbo Levy, Flemming Lundgreen-
Nielsen, Mogens Løj, Klaus P. Mortensen, Erik A.
Nielsen, Olli Nuutinen (finsk), Stig Orjan Ohlsson,
Thorkil Damsgaard Olsen, Ib Poulsen, Hanne Ruus,
Harald Steensig, Erik Sønderholm, Ole Togeby,
Knud Wentzel, Keld Zeruneith.
Nordiske lektorer: Per Erik Ljung, Øystein Rottem.
Kandidatstipendiater: Dorthe Sondrup Andersen,
Lisbeth Møller Jensen, Anders Jørgensen, Karin Sanders,
Erik Svendsen.
Eksterne lektorer: Marianne Christensen, Lisbet
Holst, Sirkka Kroman.
Undervisningsassistenter: Jens Frederiksen, Inger jacobsen,
Henrik Jørgensen, Finn Klysner, Kåre Engberg
Lind, Karen Lund, Jan Foght Mikkelsen, Hans
Henrik Møller, Karsten Schmidt, Jens Skovholm,
Helle Strand, Kirsten Thisted Petersen.
TAP: Antal årsværk:
Heltidsbeskæftigede: Kirsten Mathiesen, Anette
Jønqvist Pedersen, Jan Boris Pedersen, Winnie Østergaard-
Larsen. 35 t.ugl.: Ole Læssøe Christensen (til
30/9-1986), 25 t.ugl.: Berit Grimstad Jensen, 26 t.ugl.:
Solveig Wiberg (fra 1/10-86: 31 t.).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde kan beskrives som studiet
af det danske/nordiske kulturområdes tradition
inden for sprog og litteratur (i dette ords videste betydning).
Frem til slutningen af 1960'erne foregik denne
forskning derfor i et litterært og et sprogligt studiefelt.
I de sidste 10-15 år har faget undergået en
kraftig forvandling. Det skyldes dels store ændringer i
uddannelsessystemet, som faget leverer lærerkræfter
til, dels den rivende udvikling i medieverdenen. Instituttet
videreudvikler således de felter, der oprindelig
definerede faget, men har tillige inddraget nye, store
forskningsområder, der afspejles i nutidens tekst- og
sprogformer, set i lyset af kulturelle konflikter og
normer.
Vekselvirkningen mellem disse forskellige tendenser
skaber et frugtbart og stærkt nuanceret forskningsmiljø,
der på den ene side spænder fra tekstkritiske
udgivelser af ældre forfatterskaber/enkeltværker
til analytiske undersøgelser af de omformninger, der
finder sted i det moderne bevidsthedsliv, som det lader
sig beskrive ud fra litteratur, kommunikationsformer,
ideologidannelser og danskfagets egen formidlingshistorie
og praksis.
På den anden side arbejdes der på tværs af traditionelle
faggrænser og i vidt forskellige metoder og
publikationstyper, fra store litteraturhistoriske oversigtsværker
til indgående detailundersøgelser af enkelte
fagrelevante fænomener såsom forfattere, genrer
og lign., hvortil skal lægges de mange forsøg på at udmønte
forskningsresultaterne i lærebogsmateriale til
brug i eksempelvis gymnasieundervisningen, samt
populærvidenskabelige skrifter.
At faget en årrække har haft en del friholdte forskerstillinger
har været en væsentlig hindring for integreringen
af nye, centrale stofområder. Ikke desto
mindre har instituttet fremlagt en større statusopgørelse:
»Dansk 1983-90«, hvori der gøres rede for en
række konkrete ekspansionsfelter til styrkelse af fagets
forskning, samt differentiering af uddannelsesmulighederne
for de studerende. Det gælder områder
som: Kritisk litteraturformidling, ordbogsarbejde,
dansk som fremmedsprog og andet sprog, plus et
egentlig nordisk områdestudium. Imidlertid vil disse
aktiviteter, af hvilke de fleste allerede er påbegyndt
dog først for alvor kunne udvikles i takt med, at fagets
nuværende meget store studentertal begynder at falde
o, 1990.
Parallelt med denne faglige udvidelse har instituttet
i det forløbne år i samarbejde med Folkeuniversitetet
igangsat en åben universitetsundervisning; der
arbejdes nu yderligere med planer om et æterbårent
åbent universitet.
/. Sprogforskning og sproghistorie
1.1 Nogle projekter koncentrerer sig om enkeltområder
inden for morfologi, syntaks og semantik: Otto
Glismann har afsluttet sit arbejde med en fænomenologisk
analyse af tempusformernes betydning i dansk;
John Edelsgaard Andersen undersøger dansk adverbialsyntaks.
1.2 Under projekter om sprogbrugsforskning hører
578 Universitetets årbog 1986
John Edelsgaard Andersens om sproghandlinger på
dansk, Ole Togebys projekt tekstteori, dvs. om hvorledes
sproget bruges i skrevne tekster. Mogens Løj arbejder
med et projekt om tekstbehandling, dvs. den
nye tekniks indflydelse på at læse/skrive.
1.3 Af sprogpædagogisk karakter er John Edelgaard
Andersens undersøgelser omkring dansk som fremmedsprog
et arbejde, som sigter mod udgivelse af en
lærebog og Ole Togebys arbejde med en lærebog i
dansk for voksne.
1.4 Under sociolingvistik hører Iver Kjærs projekt
om dansk sprog blandt efterkommere af danske udvandrere
i Amerika (sammen med M. Baumann Larsen
fra AUC). Til den kategori hører også Frans Gregersens
arbejde med bysociolingvistik.
1.5 En del projekter er filologisk-sproghistorisk orienterede:
Poul Lindegård Hjorth analyserer sproget i
Matth. Moths Ovidoversættelse fra det syttende århundrede;
Olli Nuutinene arbejder dels med baltiske
låneord i Østersøfmsk og dels med lånefraseologi i
finsk. Thorkil Damsgaard Olsen og Hanne Ruus foretager
datamatunderstøttede semantiske undersøgelser
i ældre nordiske tekster, Thorkil Damsgaard Olsen;
Sproglige og retshistoriske undersøgelser af middelalderens
nordiske landskabslove.
1.6 Hanne Ruus deltager (sammen med E. Spang-
Hanssen, H. Prebensen og Bente Maegaard) i koordinationsarbejder
omkring EE-kommissionens maskinoversættelsesprojekt
EUROTRA og er desuden beskæftiget
med forskellige datamatiske projekter.
2. Tekstudgivelser
I samarbejde med andre forskere såvel inden for som
uden for instituttet medvirker instituttets medarbejdere
ved tekstkritiske udgaver af ældre danske tekster;
det økonomiske og faglige ansvar for disse udgaver varetages
stort set af udgiverselskaber som: Det danske
Sprog- og Litteraturselskab og Universitets-Jubilæets
danske Samfund. Det ligger i sagens natur, at denne
virksomhed for den enkelte forsker kan strække sig
over adskillige år. Flere af de nedennævnte projekter
befinder sig dog i de afsluttende faser. Udgaverne er:
Den danske Rimkrønike (Thorkil Damsgaard Olsen i
samarbejde med Hanne Regnar), Lucidarius, efter
Ghemen-trykket (Thorkil Damsgaard Olsen), Niels
Hemmingsens Danske Skrifter (Thorkil Damsgaard
Olsen og Hanne Ruus), Danmarks gamle Ordsprog
(Iver Kjær og John Kousgaard Sørensen, Institut for
Navneforskning), C. C. Lyschanders digtning (Flemming
Lundgreen-Nielsen), Jens Bielkes Grønlandsdigt
(Flemming Lundgreen-Nielsen), digte af J. Brasen,
Chr. Wiwild og Jac. Worm (Erik Sønderholm),
Urban Hiårnes Ofbrgrijpelige tanckar (Stig Orjan
Ohlsson), Ove Malling: Store og gode Handlinger (Erik
Hansen), Adam Oehlenschlåger: Udvalgte prosaarbejder
(El. Lundgreen-Nielsen, Mogens Løj),
V. Bergsøe: Fra Piazza del Popolo (Flemming Conrad),
Erik Skram: Gertrude Coldbjørnsen (Pil Dahlerup),
Karl Larsen: Noveller (Anne E.Jensen), Erik
Sønderholm undersøger tekstforholdene i Fr. Paludan-
Miillers »Adam Homo«.
3. Litteratur- og teksthistorie
3.1 Hans Hertel virker som hovedredaktør for Gyldendals
Verdens Litteraturhistorie og har desuden
fortsat sine studier over det danske bogmarkeds historie.
Jette Lundbo Levy er medarbejder ved Nordisk
kvindelitteraturhistorie.
3.2 Thomas Bredsdorff arbejder med dramatisk monolog
i moderne lyrik og Erik Aschengreen arbejder
nu på et projekt omkring koreografen Aug. Bournonvilles
balletproduktion. Klaus P. Mortensen analyserer
naturopfattelsen i dansk litteratur, specielt efter
1800, og Erik Svendsen har arbejdet med temaet natur
og metropol efter 1918. Aage Henriksen arbejder med
en bog om Sophus Claussen, hvad også Keld Zeruneith
gør.
3.3 Knud Wentzel analyserer utopisk lyrik fra folkevisen
til nutiden, samlet omkring utopiske længselsformer
og bevidsthedsniveauer, og Per Erik Ljung arbejder
dels med svenske 1900-tals lyrikere og dels med
svenske prosaister efter 1900.
3.4 En række enkeltforfattere er ud fra forskellige
synsvinkler og metoder genstand for forskning: Ludvig
Holberg (D. Sondrup Andersen, Jens Kr. Andersen),
H. C. Andersen (J. Bonde Jensen, Klaus P. Mortensen
og Erik Sønderholm), Søren Kierkegaard (Karin
Sanders), Karen Blixen (Aage Henriksen) og Leif
Panduro (John Chr.Jørgensen).
4. Genrehistorie
4.1 Erik A. Nielsen undersøger den danske salmes stil
og dens sammenhæng med middelalderens teologiudlægning,
dens relation til meditation og kult.
4.2 Lisbeth Møller Jensen arbejder med ægteskabsromanen
efter 1870.
4.3 Anders Jørgensen arbejder med et projekt omkring
den historiske roman fra ca. 1800 til vore dage.
4.4 Thorkil Damsgaard Olsen har fortsat sit arbejde
med de danske almanakkers historie.
4.5 Lars Arild er i gang med et projekt om novelle og
epoke.
Det humanistiske Fakultet 579
4.6 Erik Aschengreen arbejder på en europæisk ballethistorie.
5. Kritikhistorie
Fl. Conrad har fortsat sit arbejde med den danske litteraturhistorieskrivnings
historie i første halvdel afdet
19. århundrede.
6. Litteratursociologi og medieforskning
6.1 Ib Bondebjerg arbejder med TV-serier og Qernsynets
historiske udvikling samt en receptionsanalyse af
seer- og kritikerholdninger.
6.2 Bent Fausing fortsætter sine studier omkring
Drømmebilleder. Klaus Kjøller er beskæftiget med et
omfattende projekt: Offentlig politisk argumentation,
der analyserer mediernes politiske indhold.
7. Faghistorie - fagdidaktik
7.1 Harald Steensig forsker i danskundervisning og
erfaringspædagogik.
7.2 Flemming Conrad fortsætter sit arbejde med
danskfagets universitetshistorie.
Redaktions- og foredragsvirksomhed:
Næsten alle instituttets forskere har i det forløbne år
været involveret i udadvendte aktiviteter, i radio,
fjernsyn, aviser o.lign. - og virket som foredragsholdere
og gæsteforelæsere i ind- og udland. De har deltaget
i redaktionen af følgende tidsskrifter:
Arkiv f. nordisk Filologi, Danske Studier, Kritik,
Mål & Mæle, Nordica, Nordic Journal of Linguistics,
Nydanske Studier, Nyt fra Sprognævnet, Semiotik og
Vardøger. Mange har desuden siddet i bestyrelser for
videnskabelige udgiverselskaber og faglige foreninger.
Endvidere har mange været på studierejser til udenlandske
og indenlandske universiteter, biblioteker og
arkiver og deltaget i videnskabelige kongresser i indog
udland.
Publikationer:
Andersen, J.K.: Holbergius Pius? (Anm. af: Andreas
Simonsen: Holbergs livssyn (1981)). Museum Tusculanum
52-55 (årg. 1983), s. 184-91, København
1986.
Historie eller analogi? Om Erik A. Nielsens disputats
Holbergs komik (Kbh 1984). Kultur & Klasse
52, s. 54-65, København/Holte 1986.
-: Hans Egede Schack: Phantasterne. Tekstudgivelse
efterskrift og noter. København 1986, 281-334 s.
Arild, L., Haugan, J.: Novellen i teori og praksis. Asbjørn
Aarseth og Maurits Hansen. Edda 4, s. 343-65,
Oslo 1986.
Aschengreen, E.: Jean Cocteau and the Dance. København
1986, 302 s.
-: Bournonville Style and Tradition. Dance Research,
The Journal of the Society for Dance Research Vol.
IV, No. 1, s. 45-62, London 1986.
-: Balletbogen. København 1986, 441 s.
—: Grøndahl, M.: Ballettens børn. København 1986,
200 s.
Behrendt, R: Kritikkens Tao. Kritik 75/76, s. 41, Gyldendal
1986.
-: Revolusjoneringen af privatlivet - om familien,
gudsbildet og det antiautoritære oprør. Dyade 1-2,
s. 26, Oslo 1986.
—: Det ideale hjem. København 1986, 125 s.
Bondebjerg, L: Informationsteknologi, medier og
dannelse. Mediekultur 2, s. 7-32, Ålborg 1986.
Conrad, F.: "Transcultural Context" som emne for
dansk litteraturhistorieskrivning. Scandinavian Literature
in a Transcultural Context, Sven H. Rossel,
Birgitta Steene, s. 39-44, Seattle 1986.
Fausing, B.: Mannens historie i bilder. Oslo 1986, 220
s.
Glismann, O.: Om tid og tempus. Nydanske Studier
16/17, s. 36, København 1986.
Gregersen, E, Køppe, S.: Tanken i tanken. Hovedområdet
2, s. 6-8, København 1986.
Gregersen, E: Teoretisk og anvendt lingvistik gennem
tiderne. AScLA Newsletter 3, s. 3-11, København
1986.
—: Paul Diderichsen og Louis Hjelmslev. NyS 16/17, s.
186-209, København 1986.
—: Vejledning eller reklame. Hovedområdet 9, s. 8-9,
København 1986.
Hansen, E.: Was versteht man unter Semikommunikation?
Sprachpflege 6, s. 16, Leipzig 1986.
—: Hvad er korrekt dansk — og hvad er ikke? Danmarksposten
5, s. 36, København 1986.
-: Da Dansk Sprognævn tabte til pressen. Danmarks
Journalisthøjskoles årsskrift 1985, Thorkild Behrens,
s. 82, Århus 1986.
—: Tolv ord der rystede Danmark. Nordisk Tidsskrift
Årg. 61, Håfte 6, 1985, s. 60, Stockholm 1986.
-, Jacobsen, H.G.: Om den nye Retskrivningsordbog.
København 1986, 39 s.
—: Imperativens fundamentfelt. Nydanske Studier 16/
17, s. 257, København 1986.
—: Råd og vejledning i sproglige spørgsmål. Tema nr.
1, udg. af Direktoratet for gymnasieskolerne 1, s. 82,
København 1986.
Hertel, H.: Verdens Litteraturhistorie IV: 1720-1830.
København 1986, 416 s.
-: Bøgernes daglige under. Bokspeilet Ekstranr. 1986,
s. 1-2, Oslo 1986.
-: Tolstoj, patriarkatet og krigen om seksualmoralen.
"Kreutzersonaten" og dens forfatter i komparativlitteratursociologisk
belysning. Kampen mod kønnet.
Omkring Tolstojs ægteskabsfortælling "Kreutzersonaten",
Eigil Steffensen (udg.), s. 7-28, København
1986.
580 Universitetets årbog 1986
Hjorth, P.L.: Kristian Hald. Arkiv for nordisk filologi
101, s. 239-41, Malmo 1986.
—: Poul Andersen. 8 juni 1901-19 juli 1985. Danske
Studier 1986, s. 5-10, København 1986.
Anmeldelse af Eva Lund Haugen; A bibliography
of Scandinavian Dictionaries 1985. Journal ofEnglish
and Germanic Philogy Vol. 85, No. 4, s. 606-11,
Illinois 1986.
Jensen, J.B.: Klaus Rifbjergs poesi. København 1986,
429 s.
—: Hans Magnus Enzensberger: Poesi og politik, efterfulgt
af et digts tilblivelse (oversættelse og efterord
ved Jørgen Bonde Jensen). København 1986, 93 s.
Kjøller, K.: Introduktion til dansk grammatik. København
1986, 90 s.
Mortensen, K.P; Thomasines oprør. En familiehistorisk
biografi om køn og kærlighed i forrige århundrede.
København 1986, 216 s.
Nuutinen, O., Tiisala, S.; Sano minun sanoneen —
Sanna minaord. Porvoo-Helsinki-Juva 1986, 191 s.
Olsen, T.D.; Vore første Almanakhistorier. Københavns
Universitets Almanak 1987, s. 109-33, København
1986.
—: Anders Bjerrum. Københavns Universitets Årbog
1984, s. 17-21, København 1986.
Ruus, H., Maegaard, B.: Hyppige ord i Danske Aviser,
Ugeblade & Fagblade, Bd. 2. København 1986,
301 s.
—, Maegaard, B.: Hyppige ord i Danske Aviser, Ugeblade
& Fagblade, Bd. 1. København 1986, 491 s.
—: Sproget i edb-systemerne. Sproget og datamaskinerne,
Modersmålsselskabet(udg.), s. 41-50, København
1986.
—; Teknologi, sprog og kommunikation I. Humanistisk
Teknologi, Peter Kemp, s. 101-06, København
1986.
Sønderholm, E.; Anders Bording: Digte 11 (kommentar
til Anders Bordings Digte). København 1986,
366 s.
—; Halldor Laxness — der Ketzer von sieben Religionen.
Deutsch-islåndischesjahrbuch, IX, Hermann
Honer, s. 49-61, Koln 1986.
—: Halldår Laxness som essayist. Halldor Laxness:
Fortid og nutid. Essays udvalgt og oversat af Erik
Sønderholm, Halldor Laxness, Erik Sønderholm, s.
137-47, København 1986.
Upphaf år 1935. Um brædurna i Grashaga eftir
Gudmund Danielsson. Skirnir 160, s. 306-17, Reykjavik
1986.
Togeby, O.: Sprogbog. Grundbog i sprogundervisning.
København 1986, 184 s.
—: "Steder" i bevidsthedens landskab - grene på ideernes
træ. København 1986, 165 s.
- : Dette er ikke artiklens overskrift. Mål & Mæle 1, s.
3, København 1986.
Datamaskinen i modersmålsundervisningen. Mål
& Måle 1, s. 10, København 1986.
En, to, tre - det er en prøve. Dansk 2, s. 3, København
1986.
—: Jødisk vid. Der ver engang — amol iz geven, Helen
Krag, Margit Warburg, s. 21, København 1986.
—: Om at sætte sig på metaforerne. Nordlund 11, s. 27-
46, Lund 1986.
Læseplan og udtryksfærdighed. Det er dansk. Læseplan
og hverdag, Marianne Jelved, Anne-Marie
Søderberg (red)., s. 13, København 1984.
—: Prames, scripts, scenarios - og — topoi. Retorisk
Festskrift, Lone Rørbech, Peder Skyum-Nielsen, s.
10, Skjern 1985.
Wentzel, K.H.: Otte perioder i dansk litteratur. Bogens
Verden 6, s. 4, København 1986.
—: Rundt om rejsen. Et essay. Rundt om Annapurna.
En rejsebog, Knud Høgsberg Wentzel, s. 40, København
1986.
Zeruneith, K.: Regnbuens hemmelighed. Anmeldelse
af Sophus Claussens lyrik 1-9. Nordica 3, s. 227-33,
Odense 1986.
—: Efterskrift til: Johs . Ewald: Levnet og Meeninger.
Levnet og Meeninger, Johs, Ewald, s. 129-36, København
1986.
Erik Sønderholm
2. Institut for Retorik
Instituttet har til huse i ejendommen Klerkegade 2,
hvor det bor under tag med Institut for Musikvidenskab.
Et rids af instituttets historie er givet i årbogen
for 1984, hvortil henvises.
Stab:
VIP. Antal årsværk: 3,5.
Professor: Jørgen Fafner.
Lektorer: Sten Høgel (halv stilling, den anden halve
ved musikvidenskab), Christian Kock (orlov for videregående
studier i USA i det akademiske år 1986/87,
Lone Rørbech.
Ekstern lektor: Charlotte Jørgensen.
Gæsteprofessor: H.J.Jensen, (Indiana University).
TAP: Antal årsværk: 0,5.
Inge Persson.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet varetager forskning og undervisning i retorikkens
teori, historie og praksis samt i dansk metrik
og vershistorie.
Når vi taler, har vi som bekendt en mening med det,
vi siger. Sommetider trænger denne mening igennem,
sommetider gør den det ikke. At den gør det, kan selvsagt
være af vital betydning i mængder af situationer.
Det humanistiske Fakultet 581
vi færdes i til daglig, hvadenten vi er lærere, forretningsfolk,
funktionærer i den offentlige sektor eller noget
helt fjerde — eller vi skal optræde i radio og TV eller
ved møder etc.
Der har i de seneste år også herhjemme vist sig stor
interesse for hele denne praktiske side af retorikken,
færdigheden i sproglig formidling. Instituttet har derfor
haft en del at bestille med at udbyde og afholde intensiv-
kurser for interesserede fra erhvervslivet og den
offentlige forvaltning. Det skal nævnes, at kurserne er
blevet mødt med yderst positive reaktioner: der er ikke
blot behov for dem, men folk har angiveligt også faet,
hvad de kom for.
Men et universitet kan ikke imødekomme et sådant
behov uden en grundforskning. Det er den, vi tager os
af. Den forløber groft taget ad to linjer: en filosofisk orienteret
(med praktiske konsekvenser for argumentation
og for mundtlig og skriftlig fremstilling) og en (litterær-)
historisk, hvor de sproglige virkemidler bl.a.
kan studeres under ideelle betingelser. Instituttet søger
i sin forskning at samle begge linjer under et fagligt
helhedssyn. Det kunne selvfølgelig udarbejdes i fornem
isolation, men det lader sig ikke nægte, at de
nævnte kurser - rent bortset fra den økonomiske gevinst
til universitetet — også har givet os nyttige erfaringer,
som vi kan bruge i arbejdet på vores hovedopgave:
uddannelsen af retoriklærere på videnskabeligt
grundlag. Retorikfaget trives nu engang bedst i denne
tætte forening af teori og praksis. Vi har derfor i hele
undervisningen af al magt bestræbt os på at fastholde
fagets brede humanistiske sigte og dets grundsynspunkter
som videnskabsfag.
1. En undersøgelse af de retoriske mekanismer som får
en tale til at vinde tilslutning.
Undersøgelsesmaterialet udgøres af en samling videooptagelser
af TV-udsendelser fra 1975-1985. Bl.a. studeres
konkret, om der er sammenhæng mellem holdningsændring
(f.eks. direkte »stemmeflytning«) og
talerens retoriske evner (Lone Rørbech).
2. »Velklang på traditionens sikre grund«.
En undersøgelse af Ole Schmidts melodier til Jørgen
Gustava Brandts salmer (Giv dagen dit lys); publiceres
i Nyt fra Kirkefondet (Sten Høgel).
3. Rygmuskulaturens betydning for støtten ved tale og
sang
På grundlag af den eksisterende faglitteratur diskuteres
de modstridende synspunkter på rygmuskulaturens
rolle i den samlede kropsstøtte (Sten Høgel).
4. Musik og retorik
Historisk gennemgang af forholdet mellem de to fag
med særlig vægt på retorikkens betydning for musikalsk
opførelsespraksis (Sten Høgel).
5. Ideer og metoder til forbedring af skriftlig praksis og
undervisning i skriftlig fremstilling
(Christian Kock).
6. Fortsættelse af projektet: Dansk Vers kunst, teoretisk,
systematisk og historisk
Værkets anden del: systematikken er færdiggjort, første
del (formlæren) og tredje del (Dansk vershistorie
fra Arrebo til modernismen) endnu under udarbejdelse.
Der henvises til nærmere beskrivelse i tidligere årbøger
(Jørgen Fafner).
Andet:
Instituttet har i 1986 fortsat sine kurser i dansk sprogfærdighed
(mundtlig og skriftlig fremstilling) for medarbejdere
i offentlige institutioner og private virksomheder
i henhold til Undervisningsministeriets regler
om indtægtsdækket undervisning.
Et etårigt hovedfagsmodul i Praktisk Formidling er
også sat i gang.
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver skriftserien »Retorik Studier«, der
redigeres af Lone Rørbech, Inge Persson og Jørgen
Fafner. Sidstnævnte er desuden medredaktør (for europæiske
anmeldelser) ved det internationale tidsskrift
»Rhetorica«, udgivet af University of California
Press for The International Society for the History
of Rhetoric. Fra instituttet udgår »Retorikforeningen
«, der er åben for alle fagligt interesserede. Der udsendes
et medlemsblad (red.af Jørgen Fafner og Inge
Persson) og afholdes medlemsmøder, begge dele halvårligt.
Medlemsbladet rummer bl.a. korte anmeldelser
af faglitteratur til brug for seminarier, biblioteker
m.v.
Gaster og rejser:
I det akademiske år 1986/87 opholder professor
H.J.Jensen, Indiana University, sig ved instituttet
som gæsteprofessor. Han hår forelæst over »Rhetorical
Contexts of 17th and 18th-Century Criticism« og
afholdt »Practical Approach to the Teaching and
Practice of Writing« for retorikstuderende og for studerende
fra andre institutter. Under sit ophold har
han skrevet en anmeldelse af Ronald Martin's udgave
af Laurentius Traversagnis »Epitoma Margarite Castigate
Eloquentie« til publikation i næste nummer af
»Rhetorica«. Desuden har han haft foredrags- og
kursusvirksomhed på gymnasier og for gymnasielærere,
formidlet gennem Undervisningsministeriet. Prof.
Jensen er udvekslet med lektor Christian Kock, som
arbejder med sit projekt ved Indiana University og
desuden sørger for værdifulde kontakter og indkøb af
relevant faglitteratur bl.a. indenfor området Technical
Communication.
582 Universitetets årbog 1986
Publikationer:
Fafner, J.: Ort der Rhetorik. Miteinander sprechen
und handeln. Festschrift fur Hellmut Geissner, E.
Slembek, s. 127-36, Frankfurt am Main 1986.
—: Dansk i vækst — en redegørelse. Dansk i vækst - en
redegørelse, Torben Brostrøm m. fl, s. 22-27, København
1986.
Rørbech, L.: Skal der læses op i skolen. Retorik Studier
8, s. 3-63, Danmark 1986.
Jørgen Fafner
3. Det arnamagnæanske Institut
Historie:
Det arnamagnæanske Institut blev oprettet i 1956
med det formål at skabe et forskningsmiljø, der sikrer
den videnskabelige udnyttelse af Den arnamagnæanske
Håndskriftsamling. Denne samling, der består af
ca. 2800 håndskrifter, hvoraf størsteparten er islandske,
testamenterede islænderen Arni Magnusson (d.
1730) tillige med sin formue til Københavns Universitet,
hvor han var professor. Håndskriftsamlingen og
formuen dannede grundlaget for oprettelsen af Den
arnamagnæanske Stiftelse, der siden 1772 har været
bestyret af Den Arnamagnæanske Kommission. Samlingen
opbevaredes efter 1730 i Universitetsbiblioteket,
indtil 1861 på loftet af Trinitatis Kirke, derefter i
Fiolstræde. I 1957 blev samlingen overført til det nyoprettede
instituts lokaler i Proviantgården, Christians
Brygge 8. I 1976 flyttede instituttet til Københavns
Universitet Amager, Njalsgade 76.
Den del af håndskriftsamlingen, som i henhold til
lov af 26.5.1965 overgives til Islands Universitet, opbevares
på Stofnun Arna Magnussonar å Islandi,
Reykjavik. Sagen om de islandske håndskrifter blev
endeligt afsluttet i 1986, og i forbindelse hermed indgik
de to landes undervisningsministre en samarbejdsaftale
omhandlende en række forhold, som vedrører
instituttet.
Instituttet omfatter også en Færøsk afdeling, indtil
1982 et selvstændigt institut med navnet »Færøsk
Laboratorium«. Laboratoriet var oprindelig et lokale i
universitetets ejendom i Sankt Peders Stræde 19, der i
1942 blev indrettet til studiet affærøsk sprog og kultur,
først og fremmest for at skabe arbejdsmuligheder for
udarbejdelsen af en videnskabelig færøsk-dansk ordbog
og en tekstudgave af de færøske folkeviser. Fra
1954 havde laboratoriet til huse i Store Kannikestræde
13 og fra 1965 i Dyrkøb 3. I 1977 flyttede det til Københavns
Universitet Amager, og 1. januar 1982 blev
Færøsk Laboratorium lagt sammen med Det arnamagnæanske
Institut.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 8.
Professor: Jonna Louis-Jensen.
Lektorer: Eyvindur Eiriksson (islandsk lektor), Britta
Olrik Frederiksen, Helle Jensen, Agnete Loth, Mariane
Overgaard, Peter Springborg, Ulf Zachariasen
(færøsk lektorvikar).
Adjunkt: Jogvan Isaksen (færøsk).
TAP: Antal årsværk: 4.
Arne Mann Nielsen, Bent Mann Nielsen, Anne Lise
Nielsen, Aslaug Svane.
Tilknytning til instituttets forskningsvirksomhed har
endvidere en række forskere ansat ved andre institutioner
i ind- og udland, samt cand.mag. Ogmundur
Helgason og cand. theol. Merete Geert Andersen, der
begge i en del af 1986 har været ansat af Den arnamagnæanske
Kommission. Dertil kommer Den arnamagnæanske
Kommissions Ordbog med en stab på 5 redaktører
(ikke universitetsansatte).
Lokaleforhold:
I forbindelse med udskiftning af gulvbelægning i efteråret
1986 blev instituttets bibliotek ombygget, således
at det nu er opdelt i et åbent biblioteksområde og en
lukket læsesal.
Færøsk afdeling flyttede på samme tidspunkt fra lokalerne
10-1 -40 og 10-1 -42 til lokalerne 11 -2-41 og 11 -
2-47.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er islandsk, færøsk og
ældre norsk sprog og litteratur med særligt henblik på
den videnskabelige udnyttelse af Den arnamagnæanske
Håndskriftsamling.
En af instituttets vigtigste opgaver er at udarbejde
tekstkritiske udgaver af den islandske og norske middelalderlitteratur
og af den senere islandske og færøske
litteratur indtil ca. 1800. Denne litteratur er overleveret
i håndskrifter, kun undtagelsesvis i trykte bøger.
Meget fa værker er bevaret i originalmanuskript,
og de fleste er overleveret i et ofte betydeligt antal afskrifter
fra forskellige tider og i forskellige versioner.
En del af de overleverede værker er oversat efter
udenlandsk forlæg (latin, fransk, tysk, dansk, o.fl.), og
ofte har de under oversættelsen undergået en kraftig
bearbejdelse under indflydelse fra den hjemlige kultur
og tradition.
Grundlaget for en tekstkritisk udgave er en undersøgelse
af hele håndskriftmaterialet og en klarlæggelse
af sammenhængen mellem de forskellige tekster. I udgaverne
aftrykkes den eller de tekster, der har vist sig
at repræsentere det originale værk bedst, med et variantapparat,
der leverer det tekstmateriale fra andre
håndskrifter, som er relevant ved vurdering og rettelse
af den aftrykte tekst. En udgave omfatter dog ikke alDet
humanistiske Fakultet 583
tid hele håndskriftoverleveringen af et værk, den kan
f.eks. begrænses til en enkelt redaktion eller til et fragment.
I forbindelse med tekstundersøgelserne må der i
reglen foretages omfattende undersøgelser af de enkelte
værkers benyttelse af forlæg eller kilder og af håndskrifternes
sprog og historie, og man vil derved ofte nå
til en præcisere placering af værker og håndskrifter i en
sproglig og kulturel sammenhæng. For oversatte værkers
vedkommende fører forsøgene på at finde de
udenlandske forlæg ikke sjælden til en påvisning af, at
der i islandsk og norsk overlevering er bevaret tekster,
hvis udenlandske original helt eller delvis er gået tabt.
En stor del af instituttets øvrige forskning er snævert
forbundet med den aktuelle udgivervirksomhed. Beskæftigelsen
med et bredere forskningsemne af tværgående
karakter, f.eks. en genre eller en periode, vil således
både kunne resultere i kritiske tekstudgaver af
enkeltværker og i afhandlinger, der på forskellige måder
søger at perspektivere den undersøgte litteratur.
Omvendt viser det sig ofte, at det er arbejde med en
kritisk udgave, der giver anledning til videregående
undersøgelser.
En mindre del af den forskning, der udføres på eller i
tilknytning til instituttet, baseres på arnamagnæanske
håndskrifter i anden sprogform end islandsk, færøsk
og norsk, f.eks. dansk eller latin.
1. Større udgivelsesprojekter
En række større tekstkritiske udgaver er under udarbejdelse
med instituttets VIP'er som udgivere. Projekterne
befinder sig på forskellige stadier.
1.1 Kongesagaer: Hulda-Flrokkinskinna (Jonna
Louis-Jensen).
1.2 Islændingesagaer: Hrafnkels saga Freysgoåa (Peter
Springborg).
1.3 Z-redaktionen af Laxdæla saga (Jonna Louis-
Jensen).
1.4 En norrøn oversættelse af Geoffrey of Monmouth's
Historia Regum Britanniæ: Breta s9gur (Jonna
Louis-Jensen).
1.5 Islandske folkebøger (Mariane Overgaard, se
ndf.).
2. Andre udgivelsesprojekter
En diplomatarisk udgave af to fragmenter: AM 598
IB, 4to og AM 325 III, 4to — Mpttuls saga og Orkneyinga
saga (Jonna Louis-Jensen, sammen med Marianne
Kalinke).
3. Et større genreorienteret projekt
Undersøgelse af den oversatte folkelige litteratur på
Island i det 16. og 17 årh., først og fremmest de fra
dansk og tysk oversatte folkebøger, som på Island ikke
blev trykt, men udbredtes i afskrifter af håndskrifter.
Undersøgelsen omfatter foreløbig de bibelske folkebøger:
De tolv patriarkers testamenter, Josephs og Assenaths
historie, Ahasveruslegenden, Jesu barndoms
bog, m.fl. Der forberedes en afhandling om deres overlevering
og historie på Island, samt udgaver af de mest
populære værker. På længere sigt planlægges en samlet
registrant af overleveringen. En artikel om et for
genrens overlevering vigtigt håndskrift er publiceret
1979/80 (Mariane Overgaard).
4. Undersøgelser af populariserende internationalt udbredte
middelalderlige værkers benyttelse i islandsk litteratur
4.1 Imago mundi i oldislandsk litteratur, artikel under
udgivelse (Peter Springborg).
4.2 Lucidarius i islandsk overlevering, undersøgelsen
er på et forberedende stadium og stiler foreløbig mod
klarlæggelse af kilde- og håndskriftforhold (Helle Jensen).
5. Forskellige igangværende specialundersøgelser
5.1 Om præsten Porsteinn Bjornsson (1600-tallet),
hans organiserede afskrivningsvirksomhed og hans latindigtning,
artikel under udarbejdelse (Peter Springborg).
5.2 »To halvstrofer fra Bryggen i Bergen«, en tolkning
af to runeindskrifter, festskriftartikel under udgivelse
(Jonna Louis-Jensen).
6. Undersøgelser i moderne færøsk litteratur
6.1 »Fra individ til samfund. He5in Bru's forfatterskab
«. Arbejdet med dette projekt, en større monografi
på dansk om He5in Bru's forfatterskab, forventes afsluttet
i nær fremtid (Jogvan Isaksen).
6.2 »Færøsk litteratur i det 20. århundrede«, projektet
stiler mod udgivelse af en almen færøsk litteraturhistorie,
som i tre bind skal behandle perioden 1876-
1987. Værket, som skrives på færøsk, forventes at udkomme
i 1988, og der forberedes samtidig en kortere
version på dansk (Jogvan Isaksen).
7. Undersøgelser i ældre dansk sprog
7.1 Undersøgelser af ældre middeldansk omfattende
dels sprogbeskrivelser af to håndskrifter: Ledreborg
12 (skånske lov) og AM 26, 8vo (de sjællandske love),
dels en række metodologiske overvejelser. 2 afhandlinger
nær færdiggørelse (Britta Olrik Frederiksen).
7.2 En undersøgelse af substantivet »inbæræstol«,
der forekommer i gammeldansk lovsprog, er på det
forberedende stadium (Britta Olrik Frederiksen).
584 Universitetets årbog 1986
& Et katalogiserings projekt
»Registrering og katalogisering af fragmentsamlingen
Accessoria 7 i Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling
«. Projektet omfatter ca. 650-700 blade, fortrinsvis
af liturgisk indhold, som hidtil kun meget sporadisk
har været undersøgt (Merete Geert Andersen).
Anden virksomhed:
Det kan være rimeligt at nævne en række aktiviteter,
der snarest kan karakteriseres som forskningsformidlende
og fagudviklende;
1. Oversættelser
Instituttet medvirker ved udgivelsen af en serie af nyoversættelser
af islandske sagaer til dansk (redaktør:
Peter Springborg). Oversættelserne foretages på videnskabeligt
tekstgrundlag og forsynes med indledning
og noter. Udgivelsen af en oversættelse af Hænsa
Poris saga og Bandamanna saga ved Gerda Saltoft er
under forberedelse. Til udgivelse i anden sammenhæng
forberedes en oversættelse af to mindre bispesagaer:
Isleifs j^åttr og Hungrvaka (Agnete Loth).
2. Udarbejdelse af bibliografier og lignende
Fortsættelse af refererende bibliografi til Acta Philologica
Scandinavica af arbejder inden for vestnordisk filologi
for perioden 1961 ff. (Agnete Loth, Jørgen Larsen).
3. Udgivelse af The International Saga Society's Newsletter
Saga News, der indeholder løbende informationer om
igangværende forskning inden for faget (redaktør: Peter
Springborg).
4. EDB
Instituttet begyndte i 1982 indsamlingen af maskinlæsbare
tekster til et båndarkiv, som administreres af
en internationalt sammensat komité, og der har været
eksperimenteret med databehandling afislandske tekster.
I forbindelse med begyndende indførelse af EDB
i instituttets arbejde søges i samarbejde med redaktørerne
ved Den Arnamagnæanske Kommissions Ordbog
og medarbejderne ved Stofnun Arna Magnussonar
å Islandi forskellige projekter formuleret, bl.a. i forbindelse
med indsamlingen af data vedrørende samlingens
håndskrifter (kartoteker over håndskriftbenyttelse
i faglitteraturen, over identificerbare skrivere,
sproglige fænomener, etc.).
Udgivervirksomhed m.v.:
Jonna Louis-Jensen er hovedredaktør, Helle Jensen
og Peter Springborg medredaktører af Den arnamagnæanske
Kommissions skriftserier Bibliotheca Arnamagnæana
og Editiones Arnamagnæanæ. Instituttets
videnskabelige medarbejdere medvirker som konsulenter
ved de bind i serierne, der udarbejdes af forskere,
der ikke er ansat på de arnamagnæanske institutter
i København og Reykjavik. I det forløbne år har der
på instituttet fortrinsvis været arbejdet på følgende
udgivelser i serierne: Catalogue of the Icelandic Manuscripts
in the British Library, af j Jon Helgason.
Mfrmants saga, udg. Desmond Slay (kons. Jonna
Louis-Jensen). Mgttuls saga, udg. Marianne Kalinke
(kons. Jonna Louis-Jensen og Peter Springborg). Parcevals
saga, udg. Helen Maclean (kons. Helle Jensen).
Plåcidus saga, udg. John Tucker (kons. Mariane
Overgaard og Jonna Louis-Jensen). Tiodels j^åttr,
udg. Tove Houen Ohlsson (kons. Jonna Louis-
Jensen).
Britta Olrik Frederiksen er redaktør af Selskab for
nordisk Filologi. Årsberetning.
Jågvan Isaksen er medredaktør af tidsskrifterne Brå
(færøsk) og Café Existens (svensk).
Agnete Loth er medredaktør af tidsskriftet Acta
Philologica Scandinavica og hovedredaktør af serien
Early Icelandic Manuscripts in Facsimile (udg. af Rosenkilde
og Bagger).
Jonna Louis-Jensen er Associate Editor of Bibliography
of Old Norse-Icelandic Studies.
Peter Springborg er redaktør af oversættelsesserie
og Saga News, se ovf.
Gæster og rejser:
Følgende gæsteforskere har arbejdet på instituttet i
perioder fra 1-12 måneder i 1986:
Sarah M. Anderson, Cornell, Ithaca. Hreinn Benediktsson,
Reykjavik. Sigrun Davidsdottir, Reykjavik.
Francois-Xavier Dillmann, Paris. Bjarni Einarsson,
Reykjavik. Sverrir Holmarsson, Reykjavik. Kjartan
Ottosson, Lund. Sveinbjorn Rafnsson, Reykjavik. Roger
Smith, Standord University, California. (De følgende
som danske statsstipendiater): Chiara Petreni,
Firenze. Diego Poli, Rom/Macerata. (De følgende har
arbejdet på udgaver til instituttets serier): Marianne
Kalinke, Urbana, Illinois. Desmond Slay, Aberystwyth.
John Tucker, Victoria, Canada.
Helle Jensen var i juli-aug. på et 5 uger langt forskningsophold
på Stofnun Arna Magnussonar å Islandi,
Reykjavik.
Jonna Louis-Jensen holdt i oktober gæsteforelæsningen
»The Women behind the Sagas« ved universiteterne
i Zagreb og Ljubljana, Jugoslavien. I november
holdt hun ved universiteterne i Ziirich og Basel,
Schweiz, gæsteforelæsningen »Das Bild der Frau in
den Islåndersagas. Fiktion und Realitåt«, og forelæsningen
»Islandske håndskrifter i København og Reykjavik
« i Schweizerische Gesellschaft fur Skandinavische
Studien, Ziirich.
Publikationer:
Frederiksen, B.O.: Svenskevældet, dialektgeografi og
stednavne. Mange bække små. Til John Kousgård
Sørensen på tresårsdagen 6.12.1985 (Navnestudier
Det humanistiske Fakultet 585
udgivet af Institut for Navneforskning Nr. 27), Vibeke
Dalberg, Gillian Fellows-Jensen (red.), s. 75-
94, København 1986.
—: Att skyffte fieldt. En note til note 78 i DaDo nr.
352. Equus Troianus sive Trojuhestur tygjadur
Jonus Louis-Jensen 21. oktober 1986, Stofnun Arnå
Magnussonar å Islandi, s. 18-22, Reykjavik
1986.
Vulgatas 118. Davidssalme i gammeldansk oversættelse.
Opuscula VIII, Bibliotheca Arnamagnæana
XXXVIII, Jonna Louis-Jensen et al. (red), s.
264-97, København 1986.
Isaksen, J.: Ongin rosa er rosa allan dagin. Um
skaldskapin hjå Roa Paturssyni. København 1986,
119 s.
—: B16d, kavi og pikatrådur ella navnframir hittast.
Anmeldelse afjoanes Nielsen: A Landamørkunum
vaksa blomstur. Brå 9-10, s. 113-17, Torshavn
1986.
—: Rannsakan. Um yrkingina Solareygad. Brå 9-10,
s. 10-15, Torshavn 1986.
Jensen, H., Springborg, R, et al.: The Arnamagnæan
Institute and Dictionary, Bulletin 15, 1983-85. København
1986, 35 s.
—: Tekstkritik og økologi. Equus Troianus sive Tråjuhestur
tygjadur Jonnu Louis-Jensen 21. oktober
1986, Stofnun Arna Magnussonar å Islandi (udg.),
s. 27-31, Reykjavik 1986.
—: Men hvor bor David? Davfdsdiktur sendur David
Erlingssynimmtugum 23 ågiist 1986, Stofnun Arna
Magnussonar å Islandi, s. 25-26, Reykjavik 1986.
Loth, A.: Redaktion af: Early Icelandic Manuscripts
in Facsimile, vol. XVI, The Saga ofGunnlaug Serpent-
Tongue and three other Sagas, Perg. 4:0 Nr
18 Royal library Stockholm. Edited by Bjarni Einarsson.
København 1986, 47 +114 s.
Udgiver af: Jon Helgason, Kvædabåk. Reykjavik
1986, 248 s.
-: Bjarni Thorarensen, Bréf, I-II. J6n Helgason bjå
til prentunar. (Safn Frædafélagsins, XIII-XIV
bindi). Fotogr. optr. af første bind, Kbh. 1943.
Posthum udg., fuldført af A.L. Reykjavik 1986,
8+315 s.; 8+XXXII+ 459 s.
Louis-Jensen, J.: Jån Helgason. Arkiv for nordisk filologi
101, s. 242-44, Lund 1986.
-, Jensen, H., Springborg, P: Redaktion af: Opuscula
VIII, Bibliotheca Arnamagnæana XXXVI IL
København 1985, 313 s.
—, Pedersen, K.H.: Speculum penitentis. Opuscula
VIII, Bibliotheca ArnamagnæanaXXXVIH, Jonna
Louis-Jensen et al. (red.), s. 199-225, København
1985.
Overgaard, M.: Séra Jån Thordarson på Sandar og
hans skrivernavnefælle. Equus Troianus sive Trojuhestur
tygjadur Jonnu Louis-Jensen 21. oktåber
1986, Stofnun Arna Magmissonar å Islandi (udg.),
s. 57-62, Reykjavik 1986.
Springborg, P: Saga News. No. 2 1986. The International
Saga Society, Newsletter, (Udgiver af). København
1986, 20 s.
—: Tyve totter, fra sagaerne om de norske konger.
Oversættelser, indledning og noter ved Margit Lave
Rønsholdt. Konsulenter Peter Springborg
(red.), Hellejensen. København 1986, 238 s.
—: Himmelrivende. Equus Troianus sive Trojuhestur
tygjadur Jonnu Louis-Jensen 21. oktober 1986,
Stofnun Arna Magmissonar å Islandi (udg.), s. 66-
69, Reykjavik 1986.
Helle Jensen
4. Institut for dansk Dialektforskning
Historie:
1909: Udvalg for Folkemaal nedsat afforeningen Danmarks
Folkeminder. 1922: Udvalg for Folkemaal
etableret som permanent arkiv og forskningsinstitution
med faste medarbejdere, adresse: Tøjhusgade 9.
1939: Udvalg for Folkemaal flyttet til Universitetsbiblioteket,
Fiolstræde 1. 1960: Udvalg for Folkemaal
knyttet til Københavns Universitet som Institut for
dansk Dialektforskning, adresse: St. Kannikestræde
13. 1977: Instituttet flyttet til KUA, Njalsgade 80.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9,3.
Professor: Inger Ejskjær.
Lektorer: Inger Bévort, Marie Bjerrum, Britta Olrik
Frederiksen, Finn Køster, Jørgen Larsen, Bent Jul
Nielsen, Magda Nyberg, Inge Lise Pedersen, Karen
Margrethe Pedersen.
TAP: Antal årsværk: 1,7.
Anna-Lise Bøjstrup, Lillian Keller.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets centrale forskningsområde er de danske
dialekter, som sprogformer og som kulturelt og socialt
udtryk.
Instituttet har med sine betydelige samlinger en
funktion som landsdækkende arkiv (i samarbejde med
Institut for jysk Sprog- og Kulturforskning, AU) for
indsamlet dialektmateriale (optegnelser og båndoptagelser).
Der foregår fortsat indsamling ved instituttets
medarbejdere, ligesom der indsendes materiale fra interesserede,
herunder en kreds på ca. 80 lokale medarbejdere
i området øst for Lillebælt.
Det indsamlede materiale gøres anvendeligt bl.a.
ved udskrivning på ordsedler og ved aflytning af båndoptagelser.
De aflyttede båndtekster lagres i et vist
omfang ved hjælp af EDB.
586 Universitetets årbog 1986
Den videnskabelige udnyttelse af materialet kan
rette sig mod dialekternes udtryksmæssige ejendommeligheder:
lyd- og bøjningsforhold, lydlige og syntaktiske
strukturer osv., eller mod det mere indholdsmæssige:
ordforrådet, ordbetydningerne, den kulturelle
baggrund osv. I begge tilfælde kan forskellige
synspunkter være fremherskende: det geografiske, det
historiske og andre faktorer, der er af betydning for forekomsten.
Ved siden af den rent sprogbeskrivende virksomhed
arbejdes der med udforskningen af dialekternes rolle i
forskellige sociale sammenhænge og i denne forbindelse
også med samspillet mellem dialekter og rigsmål i
det moderne samfund.
1. Ordbogsarbejder
1.1 Ordbog over de danske ømål. Dette omfattende
projekt kan efter sin indretning betegnes som en ordbog,
men har et langt videre sigte end ordbøger i almindelighed.
Ordbogen dækker hele ordforrådet (altså
ikke kun de dialektale særord) i dialekterne på
Sjælland, Sydøerne og Fyn (med tilhørende småøer).
Der redegøres for ordenes udtale, bøjning og betydning.
I artiklernes udtaleafsnit anføres lydskriftsformer,
der er normaliseret på grundlag af fonematiske
analyser af enkeltdialekterne. Der gøres rede for ordenes
bøjning, enten ved opstillede paradigmer eller
ved angivelse af, hvilke bøjningsklasser ordene tilhører.
Betydningsafsnittene indeholder ud over definitionen
et ofte fyldigt citatafsnit, hvor ordenes anvendelse
eksemplificeres. Da dialekterne fortrinsvis har
været talt i bondesamfund, og da ordbogens materiale
i saglig henseende fortrinsvis dækker perioden
1800-1920, indtager det 19. århundredes bondekultur
en central plads i ordbogen. Redskaber, arbejdsprocesser
m.m., der tilhører denne kultur, beskrives udførligt,
idet det tilstræbes at klarlægge forbindelsen
mellem sagforhold og sprogligt udtryk. Projektet befinder
sig i redaktionsfasen, i 1986 er afsnit i bogstaverne
F og G færdigredigeret. Der foreligger nu godt
5000 A4-sider trykfærdigt manuskript foruden indledning
og kilde- og forkortelseslister. — Der foretages
i begrænset omfang løbende supplering af ordbogssamlingerne
ved direkte optegnelser, udsendelse af
spørgelister, excerpering af litteratur og båndoptagelser
samt edb-søgning i transskriberede båndoptagelser
(I. Bévort, M. Bjerrum, B. O. Frederiksen, F. Køster,
K.M.Pedersen, og i begrænset omfang J.Larsen
og F L. Pedersen).
1.2 Af igangværende ordbogsarbejder, der dækker
mindre områder, vedrører det ene dialekten på Sydsamsø;
under trykning er Inger Ejskjær og Poul Andersen:
Sydsamsisk. IF Ordsamling I-A. Der er til
denne sidste del arbejdet med supplerende indføring
fra arkivmateriale og optegnelser, citatkontrol og korrekturlæsning
(1. Ejskjær).
1.3 Det andet behandler den i 1930'erne uddøde danske
dialekt i Angel; redaktionen er nået til bogstavet S
(B.J. Nielsen, M. Nyberg).
2. Ordforråd
2.1 Tyske låneord i sønderjysk; undersøgelse af en
gruppe — især nedertyske — låneords form, betydning
og anvendelse, samt deres forekomst i de øvrige danske
dialekter. Arbejdet foreligger nu i ms. (300 A4-sider)
(M. Nyberg).
2.2 Arbejdet med kortlægning af nordisk strikketerminologi
er fortsat, der er indsamlet materiale i norske
og svenske arkiver og udarbejdet to afhandlinger, den
ene (sm. m. Lise Warburg) til Danske Folkemål 1987
med hovedvægten på historisk undersøgelse af det
danske ordforråd inden for området, den anden med
titlen »Binde, pregle, spita, sticka, sy« medtager ordstof
fra hele det nordiske område (1. L. Pedersen).
3. Orddannelse
Udarbejdelse af en afhandling (foreløbig titel: Vrikkebræt
og Sandegrav) om sammensatte ord i jyske dialekter.
Det er undersøgt, i hvilke tilfælde sammensætningens
forled ender på tryksvag vokal, samt i hvilket
omfang tilstedeværelsen af en sådan vokal kan siges at
stride mod de jyske apokoperegler (B.J. Nielsen).
4. Dialektgeografi
Fortsat deltagelse i arbejdet med et fælleseuropæisk
sprogatlas (ALE): udfærdigelse af legender til den germanske
del, kritisk gennemlæsning, deltagelse i hovedredaktionsmøde
i Edinburgh, udarbejdelse af foredrag
om ALE's »Second Questionnaire« (1. Ejskjær).
5. Sprogsociologi; regionalsprog
5.1 Fortsat deltagelse i det fællesnordiske projekt Urbanisering
og Sprogforandring i Norden. Med udgangspunkt
i materiale fra en fynsk oplandskommune
er den sproglige variation i aldersgruppen 18-30 år
sammenholdt med netværkskarakteristika og livsformer.
En afhandling med titlen Sproglig Variation og
Sammensatte Livsformer er udarbejdet til en fælles
publikation med den foreløbige titel Sociolinguistics of
Urbanization (1. L. Pedersen).
5.2 Et projekt om talesprogsvariationen i en østjysk
kommune (Odder). Der er foretaget 3 rejser til stedet,
der har resulteret i båndoptagelser (interviews og i
mindre omfang gruppesamtaler) med elever i folkeskolens
7.-10. klasse, elever i gymnasiet (1.-3. g), elever
på enkeltfagskursus i alderen 20-40 år; desuden er
der foretaget optagelser med personer i aldersgruppen
50-70. Foruden den aldersmæssige spredning er der
tilstræbt spredning på såvel køn som samfundsgruppe.
Der foreligger indtil nu 67 optagelser. Udskrivning
Det humanistiske Fakultet 587
(indtil videre med lydskrift) af disse optagelser er påbegyndt,
og der er arbejdet med optælling af (især fonetiske)
sprogtræk, der er egnet til at vise graden af
overensstemmelse med (ældre og yngre) rigsmål
(B.J. Nielsen, M. Nyberg).
5.3 Talesprogsvariation på Langeland. Formålet
med projektet er at undersøge dialektudtyndingen på
Langeland og at beskrive de sproglige varieteter hos
yngre langelændere (fra 15-60 år) samt at sætte disse
varieteter i relation til sociale faktorer (alder, køn, erhverv)
og kulturgeografiske faktorer (befolkningsstruktur,
til- og fraflytning m.m.). Sproget beskrives
ved hjælp af en trækanalyse, hvor trækkene er
udvalgt således, at de kan belyse påvirkningen fra
fynsk regionalsprog og fra rigsmål. Undersøgelsens
hovedområde er Tranekær kommune, men Sydlangelands
kommune inddrages til sammenligning, idet det
undersøges, om sproget er mere dialektalt sydpå end
nordpå (såvel strukturelt som funktionelt). Der er i
1986 indsamlet 30 interviews (å 30-60 min.) i Tranekær
komm. og 10 i Sydlangelands komm. (Indsamlingen
i Sydlangeland foretages af Karen Nielsen, med
støtte fra Carlsbergfondet). Dele af disse bånd er aflæst
i lydskrift, og der er foretaget optælling af udvalgte
træk (K. M. Pedersen).
5.4 En undersøgelse affynsk regionalsprogs placering
i forhold til rigsmål, københavnsk og østjysk/århusiansk,
med særlig vægt på nyudviklede regionalsprogstræk,
specielt nye præteritumsformer, og de dialektgeografiske
konsekvenser af dette (1. L. Pedersen).
6. Bibliografi
Indsamling og bearbejdelse af materiale til Bibliography
of Scandinavian Philology (J. Larsen i samarbejde
med stud.mag. Karl-Erich Brink og mag.art.
Anette Jensen). Materialet for 1976-80 er publiceret.
7. Samlinger
Ømålssamlingen er forøget med ca. 3000 ordsedler, de
jyske samlinger med ca. 800. Manuskriptsamlingen er
forøget med 11 numre. Båndsamlingen er forøget med
27 optagelser, heraf 16 fra Øerne, 11 fra Jylland; hertil
kommer de ovenfor nævnte optagelser fra Odder og
Langeland.
Redaktionsvirksomhed m.v.:
Instituttets tidsskrift. Danske Folkemål, redigeres af
instituttets publikationsudvalg, p.t. Magda Nyberg,
Inger Ejskjær og Finn Køsten Inger Ejskjær er medlem
af hovedredaktionen af Atlas Linguarum Europae.
Britta Olrik Frederiksen redigerer Årsberetning
for Selskab for nordisk Filologi. Jørgen Larsen er redaktionssekretær
for Acta Philologica Scandinavica
og redaktør af tidsskriftets bibliografiske afsnit. Inge
Lise Pedersen er medlem af styringsgruppen for
SHF's initiativområde Dansk Talesprog i dets Variationer
og leder sammen med Frans Gregersen projektet
Bysociolingvistik.
Andre aktiviteter:
Der er besvaret en række henvendelser fra offentligheden
vedrørende dialektale spørgsmål samt efter anmodning
leveret overspilninger af dialektprøver og
undervisningsmateriale til skoler, gymnasier, biblioteker,
læreanstalter, teatre m.m. Konsulenttjeneste er
ydet bl.a. til Institut for Grænseregionsforskning. Der
er ydet bidrag til publikationer beregnet på undervisning
i folkeskolen, endvidere er der af flere af instituttets
medarbejdere holdt foredrag om danske dialekter
efter henvendelse fra foreninger og institutioner forskellige
steder i landet.
G ces tefo re læsninger, kongres b idrag :
Gæsteforelæsning på universiteterne i Hamburg og
Kiel; Inger Ejskjær. Indlæg på 3. nordiske dialektologkonference:
Inger Ejskjær, Inge Lise Pedersen, på
1. Møde om Udforskningen af dansk Sprog (Århus):
Inge Lise Pedersen, på seminar i Kristiansand, arr.
af det fællesnordiske projekt Urbanisering og Sprogforandring:
Inge Lise Pedersen, på tosprogethedskonference
i Læk, arr. af Institut flir regionale Forschung,
Flensborg: Magda Nyberg.
Publikationer:
Ejskjær, L, Brink, K.: Germanische Synthese der Frage
ALE-QI: "Schmied". Aspects of language. Studies
in honour of Mario Alinei. Volume 1. Geolinguistics,
Nils Århammar et al. (eds.), s. 298-303,
Amsterdam 1986.
Køster, F.: Om de svage verbers bøjning ("ede-bøjningen")
i dialekterne på Lolland-Falster og Møn.
Danske Folkemål 28, s. 103-20, København 1986.
Larsen, J., Brink, K: Bulletin of Scandinavian Philology
1976 & 1977 — 1980. Acta philologica Scandinavica
Vol. 34 Suppl., 58+ 165 s., København 1986.
Nielsen, B.J.: Om pronominet SIN i jysk. Danske Folkemål
28, s. 41-101, København 1986.
Nyberg, M.: Om dialekten i Ribe amt. Folk og forskning
Årg. 10, hft. 2, s. 38-44, Esbjerg 1986.
Pedersen, I.L.: Bondsk og ligefrem eller moderne og
byagtig. En undersøgelse af holdninger til dialekt
og dialekttalende på Fyn. Danske Folkemål 28, s.
11-39, København 1986.
Pedersen, K.M.: Ledsætninger i saglige og anekdotiske
tekster. En kvantitativ og kvalitativ undersøgelse.
Danske Folkemål 28, s. 121-68, København
1986.
Bent Jul Nielsen
588 Universitetets årbog 1986
5. Institut for Navneforskning
Historie:
Institut for Navneforskning er en fortsættelse af Stednavneudvalgets
kontor, der blev etableret i 1910 med
det formål at udsende videnskabelige stednavnepublikationer
samt at fastsætte retskrivning af stednavne og
udsende retskrivningslister med autoriserede navneformer.
I 1960 omorganiseredes Stednavneudvalget
og dets kontor blev et selvstændigt institut med navneforskning
som emne under Københavns Universitet.
Lokaleforhold:
Instituttet har haft lokalefællesskab med Gammeldansk
Ordbog og Supplementet til Ordbog over det
danske Sprog siden november 1985. De gode erfaringer
med denne ordning har opmuntret instituttet til at
stille et kontor til rådighed for yderligere en ordbog, og
Dansk Udtaleordbog flyttede ind den 1. november
1986.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8.
Professor: J. Kousgård Sørensen
Lektorer: G.Albøge, V. Dalberg, G. Fellows-Jensen,
B.Jørgensen, E. Villarsen Meldgaard, B. Hjorth Pedersen,
L. Weise.
TAP: Antal årsværk: 1,8.
K. Pors Lindberg, H. Olufson, T. Thystrup.
Forskningsvirksomhed:
Institut for Navneforskning er Danmarks eneste stedog
personnavnearkiv og dets meget betydelige samlinger
og specialbibliotek udgør det nødvendige fundament
for de videnskabelige medarbejderes udforskning
af dansk navneforråd.
1. Danske stednavne
1.1 Arbejdet med supplering og revidering af instituttets
samlinger af navneformer er fortsat i årets løb. Af
de to store materialesamlinger som instituttet modtog
som gaver i 1985 er Svend Aakjærs udskrifter af markbøger
og matrikler blevet samordnet med instituttets
egne samlinger og Kristian Halds manuskript- og seddelsamlinger
er blevet registreret, mens hans seddelsamlinger
er ved at blive samordnet med instituttets
arkiv.
1.2 I samarbejde med Landbohistorisk Selskab (ved
Susanne Vogt) foretages der løbende navneregistrering
og navneidentifikation fra danske adkomstdokumenter
1513-50 (B.Jørgensen).
1.3 Navne fra flere egne af Danmark er under forberedelse
til udgivelse i serien Danmarks Stednavne. Et
trykklart manuskript foreligger til Københavns Amts
Stednavne, Smørum Herreds sydlige del (B.Jørgensen).
Samtlige bebyggelses-, natur- og mark-navne fra
ti sogne præsenteres og tolkes, og disse tolkninger sættes
i relation til områdets bebyggelseshistorie, landbrugshistorie
og topografi. Navnene i den nordlige del
af Smørum herred er nu under behandling. Udarbejdelsen
af manuskript til Stednavne i Sorø Amt, Ringsted
Herred er påbegyndt (L. Weise).
1.4 Geodætisk Instituts database SNSOR vil blive
udnyttet i den videre bearbejdelse af materiale fra amtet.
Institut for Navneforskning har faet adgang til
denne database via et modem og gennemprøvning af
de i databasen opbyggede søgningsmuligheder er foretaget
(B. Hjorth Pedersen, L. Weise).
1.5 Materialesamlingen til Svendborg Amts Naturnavne
er blevet forøget i samarbejde med Institut for
dansk Dialektforskning (B. Hjorth Pedersen).
1.6 Arbejdet fortsættes med Stednavne i Thy og Hanherrederne
(G. Albøge) og med en undersøgelse af
samtlige danske bebyggelses- og marknavne på -inge
(L. Weise).
1.7 Det indsamlede materiale til Stednavne i Roskilde
Amt udnyttes i en undersøgelse af amtets forsvundne
bebyggelser (B.Jørgensen).
1.8 Bearbejdelsen af danske sø- og ånavne fortsættes
(J. Kousgård Sørensen). Bind 6, som omfatter vanddragsnavne
med begyndelsesbogstavet S-, er under
trykning og navne med begyndelsesbogstaverne T-A
undersøges for tiden.
1.9 Der foretages en forberedende indsamling af materiale
til en samlet, oversigtsmæssig beskrivelse af det
danske marknavneforråds alder, system, typologi og
sproglige indhold (B.Jørgensen).
2. Stednavnes form og struktur
En undersøgelse af stednavne i bestemt form er fortsat
(G.Albøge), og der er udarbejdet en beskrivelse af
navne med fast appositionel markering af ny denotation
af typen Mejeriet Søholm (B.Jørgensen).
3. Stednavne i brug
En undersøgelse af denotationsskifte og denotatumsskifte
har været koncentreret om dels at klarlægge
nogle typologiske forskelle mellem de to fænomener,
dels at præcisere en række vanskeligheder ved afgørelsen
af, om et navn har tilhørsforhold til det ene eller
det andet fænomen. Der arbejdes også med en
klassifikation af de motiver der ligger eller kan antages
at ligge til grund for stednavneskifter (V. Dalberg).
Det humanistiske Fakultet 589
4. Stednavne som kilder
Som kilder til oplysning om sproglige forbindelser
mellem Nordjylland og Sydvestnorge er stednavne
blevet udnyttet af G. Albøge. Stednavne i Viborg-området
undersøges i kulturhistorisk og geografisk sammenhæng
(B.Jørgensen). Stednavne i Danelagen udnyttes
som kilder til viden om danske bosættelser i
East Anglia (G. Fellows-Jensen) og en undersøgelse
foretages af navne på administrative inddelinger i egne
af England og Skotland, hvor der var nordisk bosættelse
(G. Fellows-Jensen). Et forsøg på at skelne
mellem norske og danske navnedannelser i England
udvides til også at omfatte de skotske øer, Man og
Normandiet (G. Fellows-Jensen).
5. Internationalt samarbejde
Et samarbejdsprogram med titlen Komparative studier
i nederlandsk og dansk toponymi er efter opfordring
fra Koninklijke Nederlandse Akademie van Wetenschappen
blevet forberedt af fra nederlandsk side
P. J. Meertens-Instituut, afdeling Naamkunde ved
R. Rentenaar og fra dansk side Institut for Navneforskning
ved V. Dalberg
6. Personnavne
6.1 Et EDB-projekt DaNavn udføres af E. Villarsen
Meldgaard, B. Hjorth Pedersen og L. Weise i samarbejde
med Uni-C ved dr.techn. Jan P. Sørensen. Projektet
bygger på et landsdækkende personnavnemateriale
overdraget til Institut for Navneforskning af Indenrigsministeriets
afdeling for personregistrering i
1985. Der foreligger nu en udførlig projektbeskrivelse,
baseret på udkørsel af 65000 navne eller 1 % af hele
materialet. Herefter skulle det strukturerede personnavnemateriale
kunne danne grundlag for undersøgelser
af danske personnavne fra de sidste 100 år.
6.2 Arbejdet fortsættes med projekterne Københavnske
fornavne 1650-1950 (E. Villarsen Meldgaard), Sociale
og regionale aspekter på danske fornavne 1977-
85 (B.Hjorth Pedersen), Personnavneskik i Afrika
(B. Hjorth Pedersen) og Identificering af navnebærere
i Domesday Book fra 1086 (G. Fellows-Jensen). I fortsættelse
af en tidligere offentliggjort undersøgelse over
patronymer i middelalderen, forberedes der en redegørelse
for dannelsestyper af patronymer i nyere og
nyeste tid, for overgangen fra primær- til sekundærpatronymer
(slægtsnavne) og for patronymbrug i dens
sproglige og sociale udtryksformer (J. Kousgård Sørensen).
Tilnavne blandt skolebørn i en københavnsk
omegnskommune er behandlet af E. Villarsen Meldgaard
og en undersøgelse af det uofficielle navneforråd
i et nutidigt landsbysamfund foretages af L. Weise.
Fornavnebrug i indremissionske og grundtvigske
kredse i Nordjylland undersøges af G.Albøge med
henblik på at klarlægge om og i hvilket omfang tilhørsforhold
i en indremissionsk eller grundtvigsk kreds har
indflydelse på forældres valg af fornavn til deres
børn.
7. Andre projekter
Sammen med lektor Iver Kjær fortsætter J. Kousgård
Sørensen arbejdet med 8-binds udgaven af Danmarks
gamle Ordsprog. Peder Syvs ordsprogssamling, dens
udgiver, kildeforhold, efterliv m.m. undersøges.
Konsulentvirksomhed:
I tæt samarbejde med Kirkeministeriet og Justitsministeriets
familieretsdirektorat rådgives om de personnavne,
der skal optages på ministeriets lister og om
sproglige principper (B. Hjorth Pedersen). Der er også
ydet råd og vejledning om stednavne og om personnavne
og personnavnelovgivning til flere af landets
kommuner. Journalisthøjskolen, Danmarks Radio,
diverse dagblade og tidsskrifter, og der er svaret på
mange skriftlige, telefoniske og personlige henvendelser
fra både ind- og udlandet.
Redaktionsvirksomhed:
E. Villarsen Meldgaard er medredaktør af Studia anthroponymica
Scandinavica ogj. Kousgård Sørensen
medredaktør af Namn och bygd. V. Dalberg og
G. Fellows-Jensen har redigeret Mange bække små,
en samling videnskabelige artikler om sted-, personog
dyrenavne.
Gæster og rejser:
Dr R. Rentenaar, P. J. Meertens-Instituut voor Dialectologie,
Volkskunde en Naamkunde, Amsterdam,
har arbejdet på instituttet i flere perioder.
Instituttets medarbejdere har efter indbydelse
holdt foredrag ved kongresser og symposier følgende
steder: Tvårminne, Finland (V. Dalberg og B.Jørgensen),
Galloway, Skotland og Manchester, England
(G. Fellows-Jensen), Århus (B. Hjorth Pedersen).
Publikationer:
Albøge, G.: Lærerindberetningerne. Mange bække
små. Til John Kousgård Sørensen på tresårsdagen
6.12.1985 (Navnestudier nr. 27), Vibeke Dalberg,
Gillian Fellows-Jensen (red.), s. 1-21, København
1986.
Dalberg, V: Begrebet partielt stednavneskifte. Mange
bække små. Til John Kousgård Sørensen på tresårsdagen
6.12.1985 (Navnestudier nr. 27), Vibeke
Dalberg, Gillian Fellows-Jensen (red.), s. 41-58,
København 1986.
—, Fellows-Jensen, G.: Mange bække små. Til John
Kousgård Sørensen på tresårsdagen 6.12.1985
(Navnestudier nr. 27). København 1986, 287 s.
—: Slægtsnavnet og dets former i danske herregårdsnavne.
Personnamn i stadnamn (NORNA-rapporter
33),Jørn Sandnes, Ola Stemshaug (red.), s. 157-
67, Trondheim 1986.
590 Universitetets årbog 1986
Fellows-jensen, G.: On the identification ofDomesday
tenants in Lincolnshire. Nomina 9, s. 31-40, Hull
1986.
—; Danish Lake- and River-Names in England. Mange
bække små. Til John Kousgård Sørensen på tresårsdagen
6.12.1985, Vibeke Dalberg, Gillian Fellows-
Jensen (red.), s. 59-74, København 1986.
—: Anglo-Saxons and Vikings in the British Isles: The
place-name evidence. Settimane Di Studio Del
Centro Italiano Di Studi Sull'Alto Medioevo
XXXII, s. 617-39, Spoleto 1986.
Jørgensen, B,: Bondens horisont. Stednavne som udtryk
for bondebefolkningens omverdensorientering.
Bol og By 1, s. 65-78, Odense 1986.
—: Nordisk navneforskning 1985. Nordisk namnforskning
1985, Nordisk samarbejdskomité for Navneforskning,
s. 182+186+189-198, Uppsala 1986.
—: Frit og bundet navnevalg. Mange bække små. Til
John Kousgård Sørensen på tresårsdagen
6.12.1985 (Navnestudier nr. 27), Vibeke Dalberg,
Gillian Fellows-Jensen (red.), s. 129-46, København
1986.
—: Viborgegnens Stednavne. Viborg 1986, 24 s.
—: Forsvundne stednavne i Roskilde Amt II. Historisk
årbog fra Roskilde Amt 1986, s. 41-65, Roskilde
1986.
Meldgaard, E.V; Efternavne og ligestilling. Om personnavneloven
af 1981. Nyt fra Sprognævnet 2, s. 9-
12, København 1986.
—: Markus Aureliuses optegnelser. Et bidrag til dansk
therionymi. Mange bække små. Til John Kousgård
Sørensen på tresårsdagen 6.12.1985 (Navnestudier
nr. 27), Vibeke Dalberg, Gillian Fellows-Jensen
(red.), s. 173-93, København 1986.
Pedersen, B.H.; Hvad skal barnet hedde? - i Afrika.
Mange bække små. Til John Kousgård Sørensen på
tresårsdagen 6.12.1985 (Navnestudier nr. 27), Vibeke
Dalberg, Gillian Fellows-Jensen (red.), s. 195-
213, København 1986.
Sørensen, J.K.: Ingeborg Stuckenberg. Korte breve
fra en lang rejse. København 1986, 71 s.
Weise, L.: Etymologi-dialekt-norm. Et gammelt suffiks
i middelalderlige stednavneformer. Mange
bække små. Til John Kousgård Sørensen på tresårsdagen
6.12.1985 (Navnestudier nr. 27), Vibeke
Dalberg, Gillian Fellows-Jensen (red.), s. 239-56,
København 1986.
Gillian Fellows-Jensen
Det humanistiske Fakultet 591
Øvrige europæiske sprog
1. Engelsk Institut
Historie:
I sommeren 1966 fik faget engelsk indrettet institut i
Store Kannikestræde 18, men instituttet fik først et annuum
i finansåret 1966/67. Pr. 1. februar 1970 flyttede
Engelsk Institut til Højbro Plads 7; i januar 1972 fik
det derudover nogle lokaler i Lille Kirkestræde 1, og i
januar 1974 i Købmagergade 52. Undervisningen
fandt dengang sted i universitetets bygninger i den indre
by, medens instituttets øvrige funktioner fandtes
på disse tre adresser. Engelsk Institut flyttede til
Njalsgade i januar 1976. På dette tidspunkt var Amagerbyggeriet
langtfra afsluttet, og først efter et års tid
kunne alle instituttets lokaler tages i brug. Engelsk Institut
har siden da afgivet nogle af disse lokaler i takt
med reduktionen i lærer- og studentertal.
Stab:
Foruden de normerede stillinger har instituttet en
overtallig videnskabelig stilling i engelsk sprog, en testamentarisk
gave efter overstenograf, mag.art. Edvard
Giese.
VIP: Antal årsværk: 30,75 + 1.0 (Giese-stillingen).
Professorer: Eric Jacobsen, Paul Levine, Bent Nordhjem,
Holger Steen Sørensen, Arne Zettersten (H. jamesjensen,
amerikansk gæsteprofessor).
Lektorer: H. E. Andersen, Grå Borup-Nielsen, Cay
Dollerup, Dorrit Einersen, Else Fausbøll, Allan Findlay,
Claus Færch, Niels Bugge Hansen, Peter Harder,
Inge Kabell, Hanne Lauridsen, H. O. Marquardsen,
Jørgen Erik Nielsen, Ingeborg Nixon, Holger Nørgaard,
Viggo Hjørnager Pedersen, Gorm Schou Rode,
Henrik Rosenmeier, Bruce Clunies Ross, Steen
Schousboe, Jørgen Sevaldsen, Niels Jørgen Skydsgaard,
James Stewart, Henrik Strandgaard, Niels
Thorsen, Torben Thrane, Henning Ørum.
Seniorstipendiat: Jørgen Christian Hansen.
Kandidatstipendiat: Birgit Henriksen.
Forskningsstipendiat: Jane Rosenkilde Jacobsen.
Statsstipendiat: J. M. Gonzalez.
Undervisningsassistenter: Dorte Albrechtsen, Hanne
Carlsen, Jens Bechsgaard Christensen, Gunver Hasselbalch,
Jean Lundskær-Nielsen, Henrik Nepper-
Christensen.
Langtidsledige akademiske medarbejdere: Eva Hartby,
Marlene Hansen.
Ad hoc-ansatte akademiske projektmedarbejdere:
Niels Bjerre-Poulsen, Jennifer Draskau, Jørgen Staun.
TAP: Antal årsværk: 4,2 + 1 EFG-elev.
Anette Andersen (EFG-elev), Birte Erichsen, Ditte
Laursen, Eva Nørregaard, Annette Rasmussen, Birgitte
Sneum.
Langtidsledig TAP: Tina Christensen.
Forskningsvirksomhed:
Engelsk Institut beskæftiger sig i sin undervisning og
forskning med engelsk sprog og den dertil knyttede
kultur. Principielt interesserer instituttet sig således
for alle områder inden for sprog, litteratur, kultur og
samfundsforhold i den engelsksprogede verden, samt
den engelsksprogede verdens forhold til andre sprog,
kulturer og lande, herunder specielt Danmark.
Traditionelt opdeles instituttets forskningsaktivitet
i tre hovedområder:
1. Det engelske sprog: Der forskes i sprogets
historie, i moderne sprog (primært britisk
og amerikansk), og i sprogteoretiske
spørgsmål med engelsk som basis.
IL Den engelsksprogede litteratur og kultur:
Her ligger hovedvægten også på Storbritannien
og USA, men der studeres desuden
litteratur fra andre engelsksprogede
områder (fx Australien, Afrika, og den
keltiske kultur).
III. De samfundsforhold, der eksisterer eller
har eksisteret i de engelske sprogområder,
fortrinsvis Storbritannien og USA.
I nden for alle tre områder er der i de senere år blevet
lagt en vis vægt på at anlægge en dansk synsvinkel,
hvor forholdet mellem dansk og engelsk står centralt.
Der anstilles sammenligninger mellem dansk og engelsk
sprog (kontrastiv sprogbetragtning), og det undersøges,
hvordan engelsk sprog og kultur modtages
og anvendes i Danmark (fx sprogundervisning og litterær
reception). I øvrigt overskrider instituttets virksomhed
den snævre sproggrænse; således arbejdes der
med irsk, og der er mange tværfaglige kontakter uden
for instituttet. Samtidig må det dog nævnes, at der — i
takt med reduktionerne — er områder, der ikke mere
dækkes forskningsmæssigt.
1. Sprogforskning
1.1 Fremmedsprogs pædagogik
Aret markerede afslutningen på det mere end lOårige
Projekt i Fremmedsprogspædagogik i Engelsk Instituts
regie, da lederen, Claus Færch, forlod Engelsk Institut.
Men der er dog stadig projekter med tilknytning
til fremmedsprogspædagogik og til pædagogik i
al almindelighed:
1.1.1 Birgit Henriksen har fulgt en gymnasieklasses
undervisning i engelsk et helt år. Undervisningen lagde
hovedvægten på at fremme elevernes evne til at
kunne kommunikere på engelsk, og eleverne blev instrueret
i talehandlinger, f.eks. hvorledes man fastholder
en konversation. Materialet skal nu analyseres nø592
Universitetets årbog 1986
jere for at undersøge udviklingen i elevernes evne til at
udtrykke sig på engelsk, og hvilke undervisningsformer
der har fremmet deres engelske udtryksfærdighed.
Hun har redegjort for projektets resultater ved
workshops i udlandet (Dubrovnik), og ved en lang
række pædagogiske kurser for bl.a. seminarielærere,
pædagogikumkandidater m.v.
1.1.2 I sit projekt Engelsk i undervisningen studerer
Peter Harder hvordan sproget indgår i undervisningsprocessen
i sammenhæng med pædagogiske, kulturelle
og institutionelle spørgsmål. Som dele af projektet
har han i det forløbne år færdiggjort en artikel om kontrastiv
lingvistik i undervisningen, samt redigeret og
bidraget til et tværsprogligt hæfte om frihedsbegrebet i
de europæiske kulturer. Arbejdet har derudover ført
til at Peter Harder har afholdt kursus om engelskfagets
identitet i gymnasiet, og været foredragsholder
ved fagligt-pædagogiske kurser samt på gymnasiedirektoratets
konference om overgangsproblemer til
gymnasiet.
1.1.3 Grå Borup-Nielsen har været på studieophold i
USA (Chicago, Carbondale, Columbia, Cornell) som
en del af sit projekt. Det omfatter en beskrivelse af en
dansk og en amerikansk forsøgsskole, fra omkring århundredskiftet,
med mange fælles træk (grundlagt af
hhv. professor C. N. Starcke og John Dewey). 1 den
forbindelse har hun afsluttet en beskrivelse af Det danske
Selskabs Skole, biografien over dens leder, samt en
bibliografi. Det videre arbejde vil dække en beskrivelse
af den amerikanske skole (John Dewey), og en sammenligning
af de to pædagogiske forsøgsskoler, baseret
på Rousseau's Emile, der formentlig har inspireret
begge skolelederne.
1.1.4 Arne Zettersten har fortsat sit arbejde inden for
Nye teknologier i sprogundervisningen og har i den
forbindelse i årets løb holdt gæsteforelæsninger i
Shanghai og Hamburg. Ved den nordiske anglistkongres,
der fandt sted i Stockholm, redegjorde han
for det edb-baserede BrainLearn forfattersystem, som
han har udgivet redegørelser for.
1.1.5 Sprogtest, der har til formål at sikre en anonym
tilbagemelding af førsteårsstuderendes forståelse af
læst engelsk og som ledes afCay Dollerup, har færdigindsamlet
oplysninger fra godt 250 gymnasiaster om
deres læsevaner, læsestrategier m.v. for at bestemme
disses betydning for læsefærdighed. Et arbejde om
ordforrådets relative størrelse er næsten afsluttet.
1.2 Leksikografi
1.2.1 DEMEP (Dictionary of Early Modern English
Pronunciation) har til formål at udarbejde et leksikon
over moderne engelsk udtale fra bogtrykkerkunstens
indførelse i England i 1477 til i dag. Det ledes i Danmark
af Arne Zettersten og finder sted i et internationalt
samarbejde med forskere i USA, Storbritannien,
Tyskland og andre nordiske lande.
1.2.2 I en studie inden for DEMEP undersøger Else
Fausbøll lydforholdene på tidligt nyengelsk ved at studere
digteren John Skeltons rim.
1.2.3 DEMEP har givet stødet til Inge Kabell og
Hanne Lauridsens projekt af danske beskrivelser af
engelsk i det 17. århundrede og har nu strakt sig over
fem år. I forbindelse med det har de publiceret artikler
i både danske og udenlandske tidsskrifter i årets løb.
Ydermere er de gået i gang med at forberede en kommenteret
udgivelse af den første engelsk-danske ordbog,
som Bolling fik trykt i 1678. Foreløbige resultater
er udmøntet i foredrag ved seminarer og kongresser.
1. 3 Engelsk Instituts ordbogsprojekt
1.3.1 Ordbogsprojektet blev startet i 1975 og ledes nu
afjørgen Erik Nielsen. Det registrerer løbende nydannelser
på dansk og engelsk og omfatter også teoretisk
arbejde inden for semantik og leksikografi. lait er fire
af instituttets lærere tilknyttet projektet (H. E. Andersen,
Grå Borup-Nielsen, Inge Kabell og Jørgen Erik
Nielsen).
1.3.2 Manuskriptet til 3. udgave af Vinterberg og Bodelsens
dansk-engelske ordbog forventes at blive færdigt
i løbet af 1987. Arbejdet ledes af Viggo Hjørnager
Pedersen, og staben omfatter også Jane Rosenkilde Jacobsen
og James Manley. I årets løb har gruppen færdiggjort
en artikel om brugen af eksempler i tosprogsordbøger.
1. 4 Sproglig grundforskning og moderne engelsk
sprogbeskrivelse
1.4.1 Steen Schousboe har udgivet et værk om aspekt
med særligt henblik på forskellen mellem simple og
udvidede verbalformer i moderne engelsk.
1.4.2 Holger Steen Sørensen har fortsat sit arbejde
om kasusbegrebet med udgangspunkt i det oldengelske
og det moderne engelske kasussystem. Desuden er
han igang med en semantisk-juridisk analyse af forholdet
mellem Grundlovens paragraffer 19 og 20 og
Rom-traktaten.
1.4.3 Desuden har han påbegyndt en analyse af Reichenbachs
trepunkts tidsstruktur som den determineres
af grammatisk tid (Holger Steen Sørensen).
1.4.4 Peter Harder har påbegyndt et projekt. Struktur
og funktion i sprogbeskrivelsen. Det udforsker
sammenhængen mellem sprogets strukturelle opbygning
og dets funktion i kommunikationen; og i årets
løb har han især beskæftiget sig med nominale størrelDet
humanistiske Fakultet 593
sers betydning i forhold til Simon Diks funktionelle
grammatik.
1.4.5 Torben Thrane har videreført sit arbejde med
det engelske grammatiske komplementsystem. Han
har i årets løb påbegyndt et delprojekt, Parsing, under
et overordnet projekt, Anaforisk resolution, om datamatisk
analyse af naturlige sprog og maskinel tekstforståelse.
I forbindelse med dette arbejde har han været
på studieophold ved Center for the Study of Language
and Information ved Stanford University i USA.
1.4.6 Og endelig fortsætter Bent Nordhjem sit arbejde
med Nominalised phrasal verbs, (dvs. substantiver
sammensat af verbalstamme og efterfølgende adverbiel
partikel).
1. 5 Ældre sprog
1.5.1 Hans Erik Andersen udgav sit værk om det oldengelske
digt The Battle of Maldon i årets løb og arbejder
med et andet værk, der skal indeholde en dialektbestemmelse,
en tolkning af digtet og en diskussion
af hidtidige tolkningsforsøg.
1.5.2 Else Fausbølls udgave af de oldengelske pergamenthåndskrifter
med dele af Ælfrics prædikener udkom
i instituttets skriftserie. Desuden har hun i årets
løb fortsat sin undersøgelse af det oldengelske ordforråds
fordeling på dialekterne, samt en studie af brugen
af akkusativ, respektiv dativ efter forskellige oldengelske
præpositioner.
1.5.3 Torben Thrane har afsluttet en historisk-semantisk
analyse af adjektiverne i det oldengelske digt
Andreas.
1.5.4 Inge Kabell har en artikel om hvilken fugl der
blev betegnet 'reodmutha' på oldengelsk i trykken.
2. Litteratur og kulturforskning
2.1 Ingeborg Nixon har afsluttet en redegørelse for
visse episke elementer i romanen Thomas of Erceldoune
(14. årh.).
2.2 Dorrit Einersen har færdiggjort to arbejder om
Margery Kempe (c. 1373-c. 1439) og fremlagt dem
ved hhv. et symposium og en kongres. De er nu ved at
blive udgivet. Derudover har hun påbegyndt en studie
af Margery Kempes relation til Julian of Norwich.
2.3 Eric Jacobsens studier af den italienske førhumanisme
samler sig især om Francesco da Barberino.
Den første del af en afhandling om hans kærlighedsopfattelse,
selvkommentarer m.v. er under trykning, og
anden del er under færdiggørelse. Et kortere indlæg -
der oprindeligt blev forelagt ved et nylatinsk seminar i
1985 — er også under udgivelse.
2.4 Holger Nørgaard beskæftiger sig i særlig grad
med den engelske renæssancelitteratur med særlig
vægt på den klassiske, fortrinsvis latinske påvirkning
af den. Han har i årets løb fortsat sit arbejde med Caxtons
Metamorphoses for The Early English Text Society,
og med at færdiggøre artikler om særlige emner
inden for sit forskningsfelt.
2.5 Allan Findlay har især studeret historisk baggrundsstof
til sit arbejde om London and the Renaissance
Drama, der foregår i samarbejde med Shakespeareinstituttet
ved Birmingham University.
2.6 Ingeborg Nixon lægger sidste hånd på nogle noter
om tekststeder hos Shakespeare og Jane Austen (1775-
1817), og bortset fra at Cay Dollerup har foretaget et
studium af de europæiske forløbere for beskrivelse af
interplanetare rejser i det 18. årh., er det i øvrigt det
19. og 20. århundredes engelsksprogede litteratur, der
er blevet arbejdet med i 1986 ved instituttet.
2.7 Jørgen Erik Nielsen har fortsat sit arbejde om
Charles Dickens i Danmark og har i den forbindelse
skrevet en anmeldelse af en bog om Dickens' sprog,
samt beskæftiget sig med oversættelsesnormer for titler
og engelske dialekter. De to sidste forhold er blevet
fremlagt på kongresser, og artikler om dem er under
udgivelse. Desuden arbejder han med færdiggørelsen
af et manuskript om den russiske litteratur i Danmark
i det 19. århundredes begyndelse.
2.8 Gorm Schou Rode har udarbejdet noter og registre
til arkæologen R O. Brøndsteds rejsedagbøger; de
er planlagt til udgivelse i 1987 eller 1988.
2.9 Inden for det tyvende århundredes engelske litteratur
har Henrik Rosenmeier fremlagt og færdiggjort
en artikel om T. S. Eliots digt Prufrock, som nu er i
trykken.
2.10 Dorrit Einersen har afsluttet en studie om
D.H.Lawrences Mr Noon til et internationalt tidsskrift.
2.11 Allan Findlay har påbegyndt en studie affortolkningsproblematikken
i E. M. Forsters A Passage to
India (1924) og har sammenlignet bogen med filmatiseringen
afden.
2.12 Jørgen Christian Hansen har beskæftiget sig
med Dorothy Richardsons hovedværk, The Pilgrimage
(1915-45) og introduceret værket for et dansk publikum.
2.13 Niels Bugge Hansen har afsluttet en studie om
humoren hos Graham Greene, som nu er under udgivelse.
594 Universitetets årbog 1986
2.14 Endelig har Henrik Strandgaard fortsat sine studier
af Jean Rhys' (1890-1979) forfatterskab med særligt
henblik på tematiske udviklinger, især romanheltinden
som fremmedgjort outsider.
2.15 Nogle af instituttets medarbejdere arbejder med
studier der strækker sig over flere perioder eller er af
mere generel eller teoretisk art.
2.16 Således har Dorrit Einersen og Ingeborg Nixon
udgivet en kortere pjece med tekstuddrag der belyser
Lamiaskikkelsen og viragoene i den større sammenhæng
der sammenfattes som Kvinden som uhyre. Arbejdet
inden for sidstnævnte projekt sigter i øvrigt
mod at få udarbejdet en systematisk og kommenteret
tekstsamling fra et omfattende, hovedsageligt engelsksproget
materiale fra middelalderen til idag.
2.17 Niels Bugge Hansen viderefører sit arbejde om
komedien som genre, hvor moderne engelsk drama
anskues i relation til ældre og nyere dramateorier.
2.18 Bent Nordhjem har afsluttet en oversigtsartikel,
der nu er i trykken, om realisme i romaner. Det er en
udløber af hans større arbejde, What Fiction Means^
som iøvrigt har modtaget udgivelsesstøtte i årets løb.
2.19 Endelig er Gorm Schou Rode gået igang med at
udarbejde en lærebog i informationssøgning.
2.20 Hvad angår litteraturen uden for det nuværende
Storbritannien beskæftiger James Stewart sig hovedsageligt
med keltiske emner. I centrum for hans forskning
står studier af kilderne for Giraldus Cambrensis
beskrivelse af Irland, Topographia Hiberniæ (c.
1185), samt af den danske sprogforsker Holger Pedersens
forhold til Irland.
2.21 Henrik Rosenmeiers oversættelse og indledning
af syv irske fortællinger udkom ved årsskiftet 1986/87.
2.22 Bruce Clunies Ross har afsluttet en række studier
af emner med tilknytning til Australien, bl.a. en
undersøgelse af den australske musiker Percy Graingers
forbindelser med Skandinavien, samt om den
australske forfatter Les Murray og hans produktion.
2.23 Bruce Clunies Ross har fortsat sit arbejde med
en kommenteret udgave af Percy Graingers essays og
foredrag. Og han har påbegyndt en oversigtsartikel
om Bernard Smith; det første kapitel af en australsk
litteraturhistorie (i samarbejde med andre); samt en
»critique« af et nyligt udgivet værk om Randolph
Stow.
2.24 Allan Findlay udgav i år sin antologi Root and
Branch, der forbinder afrikanske og engelsksprogede
tekster og behandler det sydlige Afrika under eet. Inden
for Afrikastudierne var han også - med Mellemfolkeligt
Samarbejde — arrangør for en række gæsteforelæsninger
ved afrikanske forfattere i april 1986.
2.25 Allan Findlay beskæftiger sig også med indisk
litteratur og fremlagde sit arbejde om den indiske forfatterinde
Anita Desai's Fire on the Mountain ved anglistkongressen
i Stockholm, og arbejdet er i trykken.
2.26 Henrik Strandgaard har afsluttet og udgivet en
præsentation af den indiske forfatter R. K. Narayans
romaner.
2.27 Inden for amerikansk litteraturkritik har Henrik
Rosenmeier påbegyndt en studie af Robert Lowells
brug af allusioner og reference, hvor det eftervises
hvorledes Lowell på en og samme tid på elegant vis benytter
franske og latinske digteres formsprog, samt
forholder sig indholdsmæssigt fortolkende til engelske
og amerikanske digtere. Dette indebærer at Lowells
digtning er en poetisk fortolkning, der stiller fortid og
nutid sammen.
3. Forskning t historie og samfundsforhold
I denne faggruppe koncentreres opmærksomheden
især om britiske og amerikanske politiske traditioner
og ideologier i de sidste hundrede år.
3.1 Jørgen Sevaldsens arbejde har hovedvægten på
studiet af Storbritannien. I løbet af 1986 har han
bl.a. udgivet værker om nutidens England; og om
tværkulturelle studier og engelsk-skandinaviske relationer;
samt en bibliografi over moderne engelske
samfundsforhold. Han arbejder fortsat med en studie
af danmarksbilledet i England og er gået i gang
med undersøgelser af dansk-engelske politiske relationer
1945-49. Som del af sit arbejde har han været
på to studieophold i England, holdt foredrag for
gymnasielærere i såvel engelsk som i historie, samt
været konsulent for Foreningen til Unge Handelsmænds
Uddannelse. I denne sidste forbindelse har
han udarbejdet en pjece om England for danske uddannelsessøgende.
3.2 Niels Thorsen forsker især i amerikanske forhold.
Hans disputats om Woodrow Wilson er antaget til forsvar
for den humanistiske doktorgrad, og har ført videre
til studier af politiske og økonomiske teorier i
USA omkring århundredskiftet. I denne forbindelse
har han været på studieophold på Princeton University
fra januar til august.
3.3 Niels Thorsen har også udgivet en amerikansk historie,
i samarbejde med Sten Alleberg, ved årsskiftet
1986/87.
Det humanistiske Fakultet 595
4. Formidling og tværfaglig kontakt og samarbejde
4.1 Selv om al forskning og undervisning er formidlende,
har instituttet dog en række områder, hvor selve
formidlingen - fra den strengt videnskabelige til den
populariserende - står i centrum. Det gælder sproglig
formidling mellem den engelske verden og Danmark,
især oversættelse; kulturel og litterær formidling; og en
større vifte af tværfaglige kontakter og aktiviteter.
4.2 Projektet »Engelsk i Danmark«, der koordineres
ved Engelsk Institut, omfatter medarbejdere ved Danmarks
Lærerhøjskole (Henrik Specht) og Handelshøjskolen
(Arnt Lykke Jakobsen). Det har fortsat igangværende
undersøgelser af de kulturelle, sproglige, sociale
og historiske bånd mellem Danmark og England.
Således er f.eks. studier nævnt ovenfor ved bl.a. Jørgen
Sevaldsen og Jørgen Erik Nielsen dele af dette paraplyprojekt.
Projektet har i løbet af 1986 stået som arrangør
af ialt syv forelæsninger, om bl.a. engelskundervisningen
i gymnasiet, engelsk-danske forbindelser,
historie (om Slaget på Reden), og om oversættelsesdansk.
5. Oversættelse
I løbet af året har oversættelseskredsen ved Engelsk
Institut arrangeret otte tværfaglige foredrag om oversættelser.
De har spændt fra oversættelseshistorie til
TV-tekstninger, og omfattet foredragsholdere ikke
blot fra faget engelsk, men også romansk, germansk og
slavisk samt fra Handelshøjskolen.
5.1 Jørgen Erik Nielsen har påbegyndt en undersøgelse
af de danske oversættelser af A Tale of Two Cities
— som en del af sit projekt om Dickens i Danmark.
5.2 Cay Dollerup har gennemført en studie af oversættelsens
ontologiske status og påbegyndt en anden
om hvorledes oversættelser påvirker fortolkningsmuligheder.
5.3 Viggo Hjørnager Pedersen er i gang med at udarbejde
to værker om oversættelsesstudier. Det ene behandleroversættelser
afH. C. Andersen til engelsk, og
det andet udvikler en teori for litterær oversættelse.
Hans arbejde med oversættelse har bevirket at han
har holdt foredrag ved forskellige efteruddannelseskursus
for korrespondenter og ved Folkeuniversitetet.
5.4 På samme måde har Jørgen Sevaldsen gennemført
et kursus i engelsk-amerikanske uddannelsestermer
for tv-tekstere.
5.5 Af mere praktisk art har været sproglig revision af
en »teacher's guide« om uddannelsen af døve børn
(Allan Findlay), oversættelsesvirksomhed for Amnesty
International (Ingeborg Nixon), sproglig bistand
til en medicinsk doktordisputats (Henrik Rosenmeier),
oversættelse af et resumé af en disputats om gastrojejunostomiens
historie (Torben Thrane).
Forespørgsler og øvrig formidling
Instituttets medarbejdere er blevet rådspurgt i mange
forskellige forbindelser fra såvel officielt som privat
hold om forhold i den engelsktalende verden. Næsten
alle ansatte får forespørgsler, men flertallet går dog til
ordbogsprojektet og til instituttets bibliotek.
De har strakt sig fra forespørgsler om forekomsten
af ordet »beel« på den gamle danske koloni St. Thomas
i betydningen »bil«, til formidling af kontakt
mellem en studerende og universitetet i Kenya.
I juni afholdtes Det internationale James Joyce
Symposium, der blev organiseret på instituttet af
Henrik Strandgaard, James Stewart og Tina Christensen.
Instituttet udsendte i begyndelsen af efteråret sin
egen årsberetning, som indeholdt kortere bidrag fra
flere af medarbejderne (Else Fausbøll, Peter Harder,
Jørgen Erik Nielsen, Gorm Schou Rode).
Desuden arrangerede instituttet i februar to foredrag
for anglister i Københavnsområdet. Og i oktober
1986 afholdt det et velbesøgt, offentligt symposium,
hvor studerende og lærere ved instituttet i 9 foredrag
fortalte om deres forskning.
Hanne Lauridsen har arbejdet i fakultetets studieog
erhvervsvejledning.
Kurser
Udover de kurser, der allerede er nævnt, har Jørgen
Sevaldsen i samarbejde med Folkeuniversitetet afholdt
sommerkursus for engelsklærere på Krabbesholm
Højskole i juni-august.
Tværfagligt samarbejde
Der er et formaliseret tværfagligt samarbejde med
Middelaldercenteret (Dorrit Einersen), og med Kvindecenteret
(Dorrit Einersen, Ingeborg Nixon).
Eric jacobsen arbejder i styringsgruppen for Forum
for Renæssancestudier bl.a. om planlægningen af en
tværfaglig kongres for nylatin i Sverige i 1987; desuden
planlagde og deltog han i et tværfagligt seminar om
Virgil i Rom ijanuar 1986.
Allan Findlay er tilknyttet Afrikacenteret og har
deltaget i revisionen af dets eksamensordninger.
Arbejdsgruppen for psykologiske studier af litteraturoplevelsen
har Engelsk Institut som adresse og Cay
Dollerup som leder i samarbejde med Psykologisk Laboratorium
(Iven Reventlow) og Danmarks Lærerhøjskole
(Carsten Rosenberg Hansen). I årets løb har den i
det ene igangværende projekt, »Vædder 2« indsamlet
oplysninger fra over 300 gymnasiaster om hvordan de
oplever hovedpersonen i en novelle. I den anden undersøgelse
har man haft kontakt med nigerianske læreanstalter
for at få oplysning om de studerendes oplevelser
af de tekster der bruges i undersøgelsen.
596 Universitetets årbog 1986
Udgiver- og redaktørvirksomhed:
Instituttet udgiver fire publikationer, nemlig PDE,
Anglica et Americana, Angles, og Poet.
PDE har i sin redaktion: Peter Harder, Jørgen Erik
Nielsen, Holger Nørgaard. Sekretær: Annette Rasmussen.
A&A's redaktion består af: Bruce Clunies Ross,
Steen Schousboe, Niels Thorsen. Sekretær: Annette
Rasmussen.
I årets løb har instituttet startet et tidsskrift. Angles,
der i sin redaktion har: Peter Harder, Bent Nordhjem,
Bruce Clunies Ross, Jørgen Sevaldsen. Sekretær: Tina
Christensen.
Birgit Henriksen har været redaktør af det nordiske
AsCLA Newsletter.
Niels Jørgen Skydsgaard er engelsk redaktør af
»Orbis Litterarum«. Arne Zettersten er medredaktør
af REAL: The Year Book of Research in English and
American Literature.
Som noget, der ligger ud over dette, er Gorm Schou
Rode efter indstilling fra Rektor blevet udpeget som
medlem af Kulturministeriets arbejdsgruppe vedrørende
planlægningsarbejdet omkring samarbejdet
mellem Det kongelige Bibliotek og Universitetsbibliotekets
1. afdeling og Københavns Universitet.
Kongresdeltagelse:
Ligesom i tidligere år har en række af instituttets medarbejdere
deltaget i konferencer. Blandt disse må især
fremhæves den nordiske anglistkongres, der afholdes
hvert tredie år af det nordiske Anglist-forbund som
Arne Zettersten er formand for. Den blev afholdt i
Stockholm og otte af instituttets medarbejdere deltog.
Men desuden har medarbejdere deltaget i andre konferencer,
faglige møder og holdt gæsteforelæsninger efter
invitation ved inden- og udenlandske universiteter.
Det gælder således Cay Dollerup, Dorrit Einersen,
Allan Findlay, Niels Bugge Hansen, Peter Harder,
Birgit Henriksen, Inge Kabell, Hanne Lauridsen,
Jørgen Erik Nielsen, Viggo Hjørnager Pedersen,
Henrik Rosenmeier, Bruce Clunies Ross, Jørgen Sevaldsen,
James Stewart, Niels Thorsen, og Arne Zettersten.
Publikationer:
Dollerup, C., Hansen, C.R.: Fra hundestejler til noveller:
metode—problemer —endnu engang. Delhed
og helhed: teoretiske og metodiske studier over
komplicerede psykobiologiske fænomener, Ib Damgaard
Petersen, Arne Friemuth Petersen, s. 117-28,
København 1986.
—, Glahn, E., Hansen, C.R.: Omkring sprogtest - en
kortlægning af danske studenters forståelse af læst
engelsk. Handelsskolen 5, s. 71-76, København
1986.
—, Glahn, E., Hansen, C.R.: Omkring sprogtest — en
kortlægning af danske studenters forståelse aflæst
engelsk. Handelsskolen 6, s. 68-72, København
1986.
-, Reventlow, L, Hansen, C.R.: A Case Study of Editorial
Filters: A Discussion of the Allerleihrauh Tales
in Grimm. Fabula: Zeitschrift fur Erzåhlforschung
27, s. 12-30, Berlin / New York 1986.
Dollerup, C.: Constraints on Interlingual Transmission.
Scandinavian Studies in Translation, Lars Wollin,
Hans Lindquist, s. 71-79, Malmo/Lund 1986.
Einersen, D.: Mr Noon. D. H. Lawrence's newly published
picaresque romance. Angles on the English-
Speaking World I, s. 2-6, Engelsk Institut, Københavns
Universitet 1986.
—: Margery Kempe. Ølkone og mystiker. Mennesker i
Danmarks og Europas Middelalder, Brian Patrick
McGuire (ed.), s. 171-94, København 1986.
Fausbøll, E.: Fifty-Six Ælfric Fragments. The newlyfound
Copenhagen fragments of Ælfric's Catholic
Homilies. With facsimiles. København 1986, 125 s.
Findlay, A.H.: Root and Branch. London 1986, 252 s.
Hansen, J.C.: Pilgrimsrejsen, En introduktion til Dorothy
Richardsons hovedværk, romanserien Pilgrimage
1915-45. Fredag 6, s. 40-45, København 1986.
Harder, A.P.: Løsning på overgangsproblemerne:
Skab mening i hverdagen. Overgangen fra folkeskole
til gymnasium. Konferencerapport 1986, Forsøgsevalueringsudvalget.
Direktoratet for Gymnasieskolerne
& HF, s. 94, København 1986.
-, Øhrgaard, P, Sparre, J., Jorsal, F, Glebe-Møller,
L.: Redaktion af: Frihed i de europæiske kulturer.
Tværsproglige hæfter 1, s. 7 -103, Danmark 1986.
—, Davidsen-Nielsen, N.: The Scandinavian Languages.
Learner English - ATeacher's Guide to Interference
and other Problems, Michael Swan, Bernard
Smith, England 1986.
Kabell, I.K., Lauridsen, H.: Engelsk som Fremmedsprog.
SELF 3, s. 11-18, Nørre Nissum 1986.
Nielsen, J.E.: Andreas Andersen Feldborg: in Denmark
English, in England Danish. Angles 1, s. 51-
63, København 1986.
Pedersen, V.H.: Engelsk litteratur i Danmark. København
1986, 181 s.
-: The Translation of Collocations and Idioms. Lund
Studies in English 75, s. 126-32, Lund 1986.
Ross, B A.C.: Paradise Politics and Fiction: The Writing
of Michael Wilding. Meanjin 45, 1, s. 19-27,
Melbourne 1986.
—: A Nordic Revolt against Civilization. Percy Grainger's
nordic affinities. Musicology Australia Vol.
IX, s. 53-65, Canberra / Sydney 1986.
—: Les Murray's vernacular republic. Diversity itself:
Essays in Australian arts and culture. Exeter Studies
in American and Commonwealth arts, No. I,
Peter Quartermaine (red.), s. 21-37, Exeter, England
1986.
Det humanistiske Fakultet 597
Schousboe, S.: Om aspekt, med særligt henblik på
skellet mellem de simple og udvidede verbalformer i
moderne engelsk. København 1986, 102 s.
Anmeldelse af; The Language of Advertising. Angles
No. 1, s. 77-78, København 1986.
Sevaldsen, J.: Cross-cultural studies and Anglo-Scandinavian
Relations. Working Papers in Civilisation.
Topics and Research No. 3, s. 30, Trondheim,
Norge 1986.
—, Lundskær-Nielsen, J.: Modern Britain: A bibliographical
Guide. København 1986, 115 s.
-, Lundskær-Nielsen, J., Vadmand, O.: Contemporary
British Society. København 1986, 222 s.
Storbritannien, et splittet rige? Økonomi og Politik
3, bd. 59, s. 212-24, Odense 1986.
Stewart, J.: Sweeney among the fighting gaels: Aspects
of the matter of Ireland in the work of Seamus
Heaney. Angles No. 1, s. 7-37, København
1986.
Stewart, J.: Peig Mhor, Séamas Beag agus Måire an
Tobair. An tUltach Vol. 63, No. 10, s. 23-26, Belfast
1986.
Strandgaard , H.: The novels of R.K. Narayan. Angles
1, s. 38-50, København 1986.
Thorsen, N.: The Conquest of Danish culture. Angles
on the English Speaking World No. 1, s. 79-80, København
1986.
Thorsen, N., Illeborg, S.; USA's Historie: Folk, samfund
og politik i Amerika fra industrialiseringen til
idag. København 1986, 123 s.
—; From the New Frontier to the High Frontier. Reflections
on American Politics from Kennedy to
Reagan. Angles on the English Speaking World No.
I, s. 64-71, København 1986.
American Religion and the Idea of Unprecedented
Violence. American Studies in Scandinavia Vol.
18, No. 2, s. 53-66, Oslo 1986.
1 hrane, T: On delimiting the senses of near-synonyms
in historical semantics: a case-study of the
Old English Andreas. Linguistics across historical
and geographical Boundaries. In Honour of Jacek
Fifiak, on the Occasion of his 50th Birthday Vols. III,
Dieter Kastovsky, Aleksander Szwedek, s. 671-
92, Berlin- Amsterdam 1986.
Zettersten, A., Jacobson, M.: Brainlearn forfattarsystem
Handbok. Lund 1986, 110 s.
—, Jacobson, M.: Att gora språkovninger på dator utan
att programmera. Lund 1986, 80 s.
—: New Technologies in Language Learning. Oxford
1986, 189 s.
—: The Brainlearn authoring system. EDB, fremmedsprog
og pædagogik, Pedersen, Frede Salling, Preben
Spåth (eds), s. 104, Herning 1986.
Ørum, H.: Anmeldelse af: Current topics in englishhistorical
linguistics; Proceedings of the Second Inter.
Conf. on English Historical Linguistics; (Ed. M.
Davenport, Eriort, Erik Hansen & Hans F. Nielsen,
Acta Linguistica Hafniensia Vol. 19, Nr. 2, s. 119-
27, København 1985.
Jørgen Erik Nielsen
2. Institut for germansk Filologi
Historie:
Institut for germansk Filologi blev officielt oprettet d.
l.juli 1967. Instituttet dækker det tyske og det nederlandske
sprogområde (samt jiddisch), men disse fags
historie på Københavns Universitet er langt ældre.
Således oprettedes allerede 1836 den første lærestol i
faget som et lektorat i tysk sprog og litteratur; fra 1888
blev denne lærestol et professorat. Efter instituttets
oprettelse ekspanderede det med den stigende studentertilgang
op gennem 70erne, og instituttet fik gentagne
gange nye lokaler, indtil det i 1979 fik til huse på
Københavns Universitet, Amager, Njalsgade 80. Med
instituttets ekspansion blev undervisningen i discipliner
som tysk historie og samfundsforhold udvidet, og
nederlandsk, der sammen med frisisk hører til fagområdet,
fik 1978 en selvstændig eksamensordning. Med
den nye humanistbekendtgørelse udarbejdedes nye
eksamensordninger for både tysk og nederlandsk; disse
trådte i kraft fra efterårssemestret 1985. På grund af
de senere års besparelser er instituttet blevet noget beskåret,
lokalemæssigt såvel som bemandingsmæssigt.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 12.
Professorer: Karl Hyldgaard-Jensen, Sven-Aage Jørgensen,
Per Øhrgaard.
Docent: Helge Hultberg.
Lektorer: Arne Dittmer, Bjørn Ekmann, N. Axel
Grossert, Lisbeth Falster Jakobsen, Børge Kristiansen,
Birgit S. Nielsen, Jørgen Olsen (allokeret til Center
for EDB), Rolf Wiecker (allokeret til fakultetet),
Vibeke Winge.
Adjunkt: Niels-Erik Larsen.
Undervisningsassistenter: Hans Peter Dahm, Niels
Kyrsting, J. D. Domela Nyegaard, Anette Petersen.
TAP: Antal årsværk: 1,8.
Gurli Egelund Olsen, Suzanne Pelch (fratrådt), Gurli
Tietz (vikar på halv tid).
Forskningsvirksomhed:
Instituttet beskæftiger sig med tysk sprog og kultur —
såvel ældre som nyere og nutidigt - inden for hele tysks
geografiske område og desuden med nederlandsk og
frisisk, i nogen grad også med jiddisch. Forskningen er
traditionelt en blanding af individuelle og kollektive
projekter, de sidste også tværfaglige, tværinstitutionelle
og tværnationale. I kraft af de tætte historiske
598 Universitetets årbog 1986
forbindelser mellem dansk og tysk har opmærksomheden
over for det tyske altid været stor, og trods det tyske
sprogs reducerede internationale rolle er det stadig
et af de vigtigste sprog for danskere. Jævnsides med
forskning i ældre sprog og litteratur beskæftiger instituttet
sig med moderne tysk (-sproget) litteratur, med
moderne grammatik, i de seneste år også i stigende
grad med samfundsforhold og kulturtraditioner i de
tysksprogede lande.
De senere års nedskæringer Har hæmmet eller helt
standset flere forskningsprojekter.
1. Fremmedsprogsindlæring
UNESCO-projektet »Promotion des langues peu enseignées
« (se Årbog 1985) fortsattes (Karl Hyldgaard-
Jensen).
2. Kontrastiv lingvistik
2.1 Projektet »Kontrastive Dånisch-Deutsch Grammatik
«, KONTRA, er beskrevet i årbogen 1975/76.
Projektgruppen består af Mogens Dyhr (Inst. for
Lingvistik, KUA), Cathrine Fabricius-Hansen (Oslo),
Erik Hansen (Nordisk Filologi, KUA), Lisbeth
Falster Jakobsen, Jørgen Olsen (Center for EDB,
KUA), Monika Wesemann (Handelshøjskolen, København).
KONTRA er gruppens serie til udgivelse af
arbejdsberetninger. Bd. 7 »Die nominalen Satzbauplåne
im Dånischen und Deutschen« (om valens,
sætningsmønstre og sætningsled) 165 s., ved C. Fabricius
Hansen, L. Falster Jakobsen og J.Olsen er udkommet.
Jørgen Olsen er ansvarlig for projektets maskinlæsbare
korpus.
2.2 L.F.Jakobsen er inviteret til 22nd International
Conference on Constrastive Linguistics, Opole, Polen.
Samme er inviteret som indleder til et valensseminar
på Handelshøjskolen i København.
P.g.a. medarbejdernes reallokering enten til andre
institutter og/eller til andre fag er samarbejdet vanskeliggjort
i meget høj grad. Det skal nævnes, at der for
tiden ingen er, der både arbejder ved Germansk Institut
og inden for tysk.
3. Grænseregionsforskning
Projektet »Mødet mellem sprogene i det dansk-tyske
grænseområde« og andre tosprogethedsstudier fortsattes
ved Karl Hyldgaard-Jensen. I denne forbindelse
er en afhandling om forholdet mellem nordgermansk
og vestgermansk i Slesvig og Jylland i forhistorisk
tid under udarbejdelse (K. Hyldgaard-Jensen).
4. Leksikografi
4.1 Projektet »Dansk-tysk ordbog« (DTO) blev i
maj 1985 overflyttet til Institut for Lingvistik sammen
med to medarbejdere (Elisabeth Møller, Mogens
Dyhr).
Arne Dittmer fortsætter samarbejdet om projektet.
4.2 Tilrettelægning af symposium vedr. leksikografi
på KU 14.-16. maj 1986 og redigering af bidragene til
udgivelse (Karl Hyldgaard-Jensen).
5. Tekstlingvistik
P.gr. af Lisbeth Falster Jakobsens og Jørgen Olsens
reallokering til andet fag, henholdsvis andet arbejdssted,
ligger projektet for tiden stille.
6. Ældre sprog og dialektologi
6.1 Under projektet »Tysk i Danmark« har Vibeke
Winge færdiggjort registreringen af middelalderlige
nedertyske diplomer udfærdiget i Danmark samt registreret
belæg for danskernes tyskkundskaber i rejseberetninger
fra det 15. til det 18. århundrede.
6.2 Til udgivelse i Handbuch der deutschen Sprachgeschichte
(Bonn, Heidelberg) har K. Hyldgaard-
Jensen revideret et manuskript »Mittelniederdeutsche
Textsorten«. K. Hyldgaard-Jensen arbejder endvidere
med et projekt om nedertysk påvirkning af
dansk forvaltningssprog.
7. Litteraturvidenskab
7.1 Middelalderlitteratur
7.1.1 Den gamle Tristanromans symbolverden, de
germanske elementer i Walthariusdigtet, Sigfrid-myterne
og en oversigt over gralsymbolerne (N. A. Grossert).
7.1.2 Tysk oplysningslitteratur: Udgivelse af værker
af C.M.Wieland og forberedelse af symposium om
København, Sorø, Kiel og Altona som centre for den
danske helstats aktive bidrag til den tysksprogede oplysningslitteratur
og -kultur. Symposiet afholdes i
1987 i Eutin inden for rammerne af arbejdet udgående
fra Lessing-Akademie, Wolfenbiittel (Sven-Aage Jørgensen).
7.1.3 Sven-Aagejørgensen og Per Øhrgaard arbejder
sammen med prof. Klaus Bohnen, AUC, på en gennemgribende
revision af Newald/de Boor, Geschichte
der deutschen Literatur bd. 6 (1750-1789). Til Gyldendals
Verdenslitteraturhistorie bd. 4 (udk. 1986)
har Per Øhrgaard skrevet kapitlerne om tysk litteratur
1770-1830 samt om romantik i almindelighed og om
engelsk romantik (se Årbog 1985). PØ har desuden
skrevet en artikel om J. Eichendorff til en dansksproget
antologi om romantik (udk. 1987), N. A. Grossert
arbejder på artikler om E. T. A. Hoffmann og Novalis.
7.1.4 Studier i emnet »Kierkegaard som modernist«
(Helge Hultberg).
7.2 Det 20. århundredes litteratur
7.2.1 Thomas Manns forfatterskab: I indeværende år
Det humanistiske Fakultet 599
er der afsluttet et arbejde, der bl.a. belyser Thomas
Manns forhold til totalitarismen. —Medarbejder ved
det internationale forskningsprojekt »Thomas-
Mann-Handbuch« med bidrag om bl.a. Thomas
Mann og filosofien og realismeproblemet i Manns forfatterskab
(Børge Kristiansen).
7.2.2 Det af Steffen Steffensen igangsatte projekt om
tysk eksil i Danmark 1933-45 er foreløbig resulteret i
udgivelsen af bogen »På flugt fra nazismen«, bl.a.
med Birgit S. Nielsen som medudgiver, redaktør og bidragyder
(artikler om Karin Michaélis, Minna Specht
og Gustav Heckmann, Alex Eisenberg, Horst Horster,
Maria Lazar, Alfred Ostermoor).
7.2.3 BN fortsætter i samarbejde med Willy Dåhnhardt.
Det kgl. Bibliotek, indsamling og bearbejdning
af materiale om det tyske eksil i Danmark.
7.2.4 BN arbejder desuden på en artikel om forbindelsen
mellem Karin Michaélis og ægteparret Brecht
samt på en biografi om Karin Michaélis, der evt. skal
følges op af en brevudgivelse, samt på en udgivelse af
Maria Lazars romaner.
7.2.5 Per Øhrgaard er ved at færdiggøre en tidligere
omtalt artikel om Christa Wolf og vil fra februar 1987
arbejde ved Det humanistiske Forskningscenter med
projektet »Forandringer i det tyske samfunds identitet
og selvforståelse med særligt henblik på tiden efter
1945« med udgangspunkt i tekstanalyser.
8. Litteraturteori
8.1 Bjørn Ekmann arbejder med virkningsæstetiske
undersøgelser af forholdet mellem oplevelse, indføling
og fremmedgørelse i det 18.-20. århundredes litteratur
og litteraturteori.
8.2 Endvidere fortsætter BEs tværfaglige projekt om
humor, komik, satire, Witz, ironi, joke og latterkultur.
Der foregår løbende offentliggørelser fra projektet i
>Jahrbuch fur internationale Germanistik« og afholdes
16.-17.11,87 et symposium på Goetheinstituttet i
København (Bjørn Ekmann).
9. Tyske samfundsforhold m.v.
Didaktiske og filologiske overvejelser vedr. »Landeskunde
« med vægt på historisk tradition og national identitet
som baggrund for aktuel politisk stillingtagen
(Bjørn Ekmann). — Per Øhrgaards ovennævnte projekt
har også med sådanne emner at gøre.
10. Kildestudier
Arbejdet med den Hagedornske malerisamling, retssagen
om den og samlingens skæbne i Danmark er
stort set afsluttet og forberedes til publicering (Rolf
Wiecker).
11. Nederlandsk
11.1 Fhv. lektor Geerte de Vries' dansk-nederlandsk
og nederlandsk-dansk ordbog er nu kommet i ny, revideret
udgave.
11.2 Lisbeth Falster Jakobsen er ved at udarbejde en
nederlandsk syntaks for danske studerende.
11.3 Niels-Erik Larsen arbejder på en nederlandsk fonologi
med sammenligninger dansk-nederlandsk, desuden
fortsættes studierne af den middelalderlige overlevering
i Gent (Flandern), og arbejdet med de nederlandske
kolonister på Amager i det 16. årh. er afsluttet
og forventes publiceret.
Anden virksomhed:
K. Hyldgaard-Jensen er formand for udvalg til bedømmelse
af doktordisputats (Kbhvn.). Medlem af
Kommission fur Deutsches Rechtworterbuch, Heidelberger
Akademien der Wissenschaften, samt af Kuratorium
der Stiftung F. V. S. og har her bedømt afhandlinger
inden for området middelnedertysk filologi,
Hamburg.
S ven-Aage Jørgensen har deltaget i symposium om
Leipzig als Zentrum der Aufklårung i Bad Homburg.
Per Øhrgaard har deltaget i oversætterseminar med
Giinter Grass vedr. »Die Råttin« i Frankfurt am
Main.
Arne Dittmer har holdt foredrag for danske germanister
på Sandbjerg ved Sønderborg og i Lund for germanister
fra Lund og København.
Bjørn Ekmann har undervist på DTH i ES 1986. BE
har ledet ekskursion til det internationale studiecenter
Sonnenberg i Harzen (BRD) med en gruppe tyskstuderende
fra instituttet (deltagelse i seminar om institutioner
og hverdagsliv i de to tyske stater). Endvidere
studierejse til Leer, Ostfriesland (besøg på skoler og
andre uddannelsesinstitutioner).
Niels-Erik Larsen har deltaget i fakultetets kursus i
PASCAL-programmering.
Birgit S. Nielsen har sammen med forskningsbibliotekar
Willy Dåhnhardt været redaktør ved udstillingen
»Forfatter på flugt fra nazismen«, der vises på
Det kgl. Bibliotek fra okt. 1986 til marts 1987. Udstillingen
vil formodentlig senere blive vist i Tyskland.
Endvidere studieophold med støtte fra DAAD ved universitetet
i Hamburg nov. 1986 til jan. 1987.
Vibeke Winge har deltaget i kongres i Osnabriick i
maj 1986 og i Liibeck sept. 1986. Studier i Kiel i sommersemestret.
Den udadvendte formidlende virksomhed er i øvrigt
varetaget ved foredrag for tysklærere, på Folkeuniversitetet,
gymnasier og højskoler.
Redaktionsvirksomhed:
»Kopenhagener Beitråge zur germanistischen Lin-
20 Årbog 1986
600 Universitetets årbog 1986
guistik« redaktion: Mogens Dyhr, Karl Hyldgaard-
Jensen.
»KONTRA« udgives af forskningsgruppen
»Kontrastive Dånisch-Deutsch Grammatik« (Bl.a.
Lisbeth Falster Jakobsen, Jørgen Olsen).
»Kopenhagener germanistische Studien«, redaktion;
Karl Hyldgaard-Jensen.
»IDV-Rundbriefe«, medudgiver: Karl Hyldgaard-
Jensen.
»Rahmenthema Komik und Lachkultur« i >Jahrbuch
fur Internationale Germanistik« (Berlin/Ziirich),
redaktør: Bjørn Ekmann.
»Text & Kontext«, medredaktører: Børge Kristiansen
og Sven-Aage Jørgensen.
»Deutschsprachiges Exil in Danemark nach
1933«, medredaktør: Birgit S. Nielsen.
»Kierkegaardiana«, redaktør: Helge Hultberg.
Rejser, kongresser m.v.:
Sven-Aage Jørgensen har været gæsteprofessor ved universitetet
i Kiel i sommersemestret 1986 og har desuden
holdt gæsteforelæsninger ved Universitå Cattolica,
Milano.
Arne Dittmer har holdt foredrag i Bern om
»Grammatiken als Fehlerquellen« ved Internationale
Deutsche Lehrertagung 1986.
Lisbeth Falster Jakobsen har været projektleder for
en bevilling efter lov nr. 271 om efteruddannelse (erhvervsrettede
kurser); LFJ har ligeledes holdt gæsteforelæsning
ved Tyska Institutionen i Lund, på Handelshøjskolen
i København, Skandinavisk Institut,
Amsterdam, og har været gæstelærer ved Skandinavisk
Institut i Groningen i 2 uger. Cochairman ved 17.
GAL-kongres i Hamburg. Som ovenfor nævnt deltager
og foredragsholder i 22nd International Conference
on Contrastive Linquistics, Opole, Polen. LFJ har
deltaget i fakultetets kursus i Pascal-programmering.
LFJ har deltaget i Seminarium voor Nederlandse taal
en cultuur, 8.-19. september i Amsterdam.
N. A. Grossert har holdt to forelæsninger ved Center
for europæiske Middelalderstudier om »Hildebrandlied
« og Wolfram von Eschenbach's »Parzival
«.
Børge Kristiansen har efter invitation holdt foredrag
ved Internationaler Thomas-Mann-Kongress,
der fandt sted i Liibeck i september 1986.
Sven-Aage Jørgensen har holdt forelæsning om
»Kiliaster og utopister« i Forum for Renaissancestudier.
Vibeke Winge har været projektleder for en bevilling
efter lov nr. 271 om efteruddannelse (erhvervsrettede
kurser).
Publikationer:
Ekmann, B.: Erlebnishaftigkeit und Klassizitåt. Einfuhlung
und Verfremdung im "Werther"-Roman.
Text & Kontext 14.1, s. 7-47, København/Miinchen1986.
Ekmann, B.: Literaturunterricht als Konfliktforschung?
Fremdsprachenunterricht Deutsch im
Dienste der Volkerverståndigung (dargestellt am
Beispiel der Auswahl und Behandlung literarischer
texte), M. Borodulina, K. Karpov, et al. (eds), s.
17-27, Moskva 1986.
Fabricius-Hansen, C., Jakobsen, L.F., Olsen, J.: Die
nominalen Satzbauplåne im Dånischen und Deutschen.
KONTRA Arbeitsbericht Nr. 7, s. 160, København
1986.
Harder, A.P, Øhrgaard, P, Sparre, J.,Jorsal, F, Glebe-
Møller, L.: Redaktion af: Frihed i de europæiske
kulturer. Tværsproglige hæfter 1, s. 7-103, Danmark
1986.
Hultberg, H.: Humor bei Søren Kierkegaard. Jahrbuch
fur Internationale Germanistik XVII, 2, s. 62,
Bern 1986.
-: Schleiermacher und die dånische Romantik. Text
& Kontext, Sonderreihe Band 22, s. 15, København
- Miinchen 1986.
Jørgensen, S.: Vergangenheit und Verhånglichkeit.
Zur Funktion des Erinnerns in Theodor Storms Novellen.
Schriften der Theodor-Storm-Gesellschaft
35, s. 9-15, Heide, Vesttyskland 1986.
Kristiansen, B.: Thomas Manns Zauberberg und
Schopenhauers Metaphysik. 2. verbesserte und erweiterte
Auflage. Bonn 1986, XXXXVI-l-406 s.
Larsen, N.: Sprachwechsel und Mehrsprachigkeit in
Nordfriesland. Sprogskiftet og flersprogetheden i
Nordfriesland. Slesvigland 3, s. 82-87, Flensborg
1986.
Nielsen, B.S.: Karin Michaélis' hjælp til tyske emigranter.
På flugt fra nazismen, Steffen Steffensen,
Henriette R. Steffensen, Willy Dåhnhardt, Sigrid
Jørgensen, Birgit S. Nielsen, s. 33-58, København
1986.
En socialistisk forsøgsskole i eksil (Minna Specht og
Gustav Heckmann). På flugt fra nazismen, Steffen
Steffensen, Henriette R. Steffensen, Willy Dåhnhardt,
Sigrid Jørgensen, Birgit S. Nielsen, s. 231-51,
København 1986.
-: Bibliotekaren og forfatteren Alex Eisenberg. På
flugt fra nazismen, Steffen Steffensen, Henriette R.
Steffensen, Willy Dåhnhardt, Sigrid Jørgensen,
Birgit S. Nielsen, s. 259-62, København 1986.
Sølvbilledhuggeren og sølvsmeden Horst Horster.
På flugt fra nazismen, Steffen Steffensen, Henriette
R. Steffensen, Willy Dåhnhardt, Sigrid Jørgensen,
Birgit S. Nielsen, s. 291-96, København 1986.
—: Forfatteren Maria Lazar. På flugt fra nazismen,
Steffen Steffensen, Henriette R. Steffesen, Willy
Dåhnhardt, Sigrid Jørgensen, Birgit S. Nielsen, s.
499-514, København 1986.
—: Forfatteren og journalisten Alfred Ostermoor. På
flugt fra nazismen, Steffen Steffensen, Henriette R.
Det humanistiske Fakultet 601
Steffensen, Willy Dåhnhardt, Sigrid Jørgensen,
Birgit S. Nielsen, s. 527-38, København 1986.
—: Karin Michaélis — Portråt einer Helferin deutscher
Emigranten. Text u. Kontext Sonderreihe, Band
21, s. 153-77, København/Miinchen 1986.
—: Erziehung zum Selbstvertrauen. Ein sozialistischer
Schulversuch in dånischen Exil 1933-1938. Wuppertal
1985, 191 s.
Øhrgaard, ?.: Exilautor und/oder Auslandsdeutscher?
Hans Henny Jahnn Aufenthalt in Danemark
nach 1933. Text & Kontext Sonderreihe (også udgivet
som særhæfte, ISBN nr: 87 88027 32 5 Bd. 21,
s. 199-214, Miinchen/København 1986.
—: En anden proces — og den samme (anm. af Elias Canetti:
Den anden proces). Den blå port. Tidsskrift
for litteratur 5, s. 19-21, København 1986.
—: Hans Henny Jahnn (1894-1959), forfatter og orgelbygger.
På flugt fra nazismen. Tysksprogede emigranter
i Danmark efter 1933, Steffen Steffensen, s.
457-81, København 1986.
—: Engelsk romantik: natur, industrialisering, eksil.
Gyldendals Verdens litteratur historie, bd. 4 (1720-
1830), Hans Hertel (udg.), s. 257-79, København
1986.
—: Tysk romantik: fra revolutionært opbrud til fortidslængsel.
Gyldendals verdens litteratur historie, bd.
4 (1720-1830), Hans Hertel (udg.), s. 235-55, København
1986.
—: Romantikken: Det moderne gennembrud. Gyldendals
Verdens litteratur historie, bd. 4 (1720-1830),
Hans Hertel (udg.), s. 215-33, København 1986.
—: Den tyske blomstring: Sturm und Drang og Goethetid.
Gyldendals Verdens litteratur historie, bd. 4
(1720-1830), s. 161-95, København 1986.
Per Øhrgaard
3. Romansk Institut
Historie:
Med enkelte afbrydelser i den første periode har der
siden 1669 været ansat mindst én professor til at undervise
i et eller flere af de romanske sprog ved Københavns
Universitet.
Faget fik først tildelt lokaler i 1966, i ejendommen
Dyrkøb 3. Da disse var blevet udvidet, blev Romansk
Institut oprettet som sådant i 1968.
Romansk Institut flyttede i 1971 til Østervoldkomplekset
(Østervoldgade 10) og i 1972 videre til Stokhusfløjen
af samme kompleks (Rigensgade 13). I 1979
overførtes instituttet til KUA.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 34.
Professorer: Birger Munk Olsen (udlånt), John Pedersen,
Ebbe Spang-Hanssen (udlånt), Carl Vikner (udlånt).
Lektorer: José Alegre-Peyron, Hans Boll-Johansen
(orlov), Isabelle Durousseau, Eric Eggli, Merete Gerlach-
Nielsen, Harald Gettrup, Merete Grevlund, Vibeke
Gubbe, Svend Hendrup, Michael Herslund, Ole
Hjordt-Vetlesen (orlov), Hugo Ibsen, Steen Jansen
(1/3 udlånt), Eva Dam Jensen, Ole Kongsdal Jensen,
Jonna Kjær, Oleg Koefoed, Ginette Kryssing-Berg,
Maryse Laffitte, Karen Landschultz (2/3 udlånt),
Hanne Lange, Eugéne Lozovan, Hans Peter Lund,
Julius Lund, John Kuhlmann Madsen, Franfois Marchetti,
Ghani Merad, Annie Noer, Berta Pallares, Lene
Waage Petersen, Henrik Prebensen (udlånt), Poul
Bøggild Rasmussen, Arne Schnack, Gunver Skytte
Schmidt, Nils Soelberg, Luis de Vasconcelos, Thora
Vinther.
Udenlandske lektorer: Bénédicte Madinier, Paola Polito.
Undervisningsassistenter: Franfoise Andersen, Jean-
Paul Clipet, Poul Fangel, Carla Juul Madsen, Preben
Saugstrup.
TAP: Antal årsværk: 5,5.
Elsebeth Bolwig, Bitten Brandt, Anita Hilbert (vikar),
Agnete Langkjær (orlov), Hanna Laulund, Else
Skydsgaard, Annick Wewer.
Forskningsvirksomhed:
Ved Romansk Institut drives der forskning inden for
især fransk, italiensk, portugisisk, rumænsk og spansk.
Forskningen fordeler sig i hovedsagen på de tre områder
sprog, litteratur og historie/samfundsforhold -
dog således at visse projekter må siges at ligge i et
grænseområde mellem disse hovedfelter.
Arbejdet ved instituttet har også i 1986 været præget
af den planlagte dramatiske reduktion af bemandingen
ved faget fransk. Bestyrelsen er således fortsat
opmærksom på behovet for i højere grad end tidligere
at styre dele af instituttets forskning, således at der så
vidt muligt kan kompenseres for pludseligt opståede
huller i det faglige beredskab. Den forskningsmæssige
justering og omskoling, der nødvendiggøres af nedskæringerne
på budgettet og omstillingen til erhvervsrettet
virksomhed, er utvivlsomt en af de største udfordringer,
instituttet står overfor.
Trods de svære bemandingsmæssige problemer
kommer bredden i instituttets engagement fortsat til
udtryk ved aktiv medvirken i tværfagligt, tværinstitutionelt
og internationalt samarbejde og ved en række
medarbejderes deltagelse i kongresser i ind- og udland.
Forskningsprojekter og faglige problemstillinger
drøftes ved månedlige seminarer, hvor medarbejderne
mødes på tværs af sprogene og de individuelle forskningsfelter.
20'
602 Universitetets årbog 1986
I det forløbne år er en række projekter blevet afsluttet.
Herom vidner publikationslisten. Andre er blevet
videreført - individuelt eller kollektivt - og nye er
kommet til. I det følgende gives en kortfattet redegørelse
for den igangværende aktivitet.
I. Det sproglige område
Naturligt nok er fremmedsprogsindlæringen et højt
prioriteret forskningsområde ved instituttet. I forskellige
former for samarbejde udforsker en række lærere
mulighederne for udnyttelse af video og EDB i sprogundervisningen.
1.1 Der foregår således bl.a. eksperimenter og teoretiske
overvejelser inden for feltet interaktiv video, dvs.
sammenkobling af video og EDB, hvor det sproglige
input ligger på videosiden og undervisningsprogrammet
indkodes på EDB. Også på anden måde søges
EDB udnyttet i tilvejebringelsen af programmel til
sprogundervisningen, og der er på hele dette relativt
nye område tale om en bred forskningsindsats, som løbende
afspejles i rapporter og artikler (Isabelle Durousseau,
Eva Dam Jensen, Karen Landschultz, Annie
Noer, Thora Vinther).
1.2 Udarbejdelsen af en ny lærebog i fransk fonetik er
tilendebragt (Ole Kongsdal Jensen i samarbejde med
OlufThorsen, Institut for Fonetik).
1.3 En revideret og ajourført udgave af en lærebog i
italiensk fonetik er på vej (Gunver Skytte Schmidt).
1.4 Der udarbejdes båndmateriale med varierende
teksttyper og stemmemateriale til brug for franskundervisningen
på forskellige niveauer (Karen Landschultz).
1.5 Der forberedes en beskrivelse af den franske ortografis
struktur (Ole Kongsdal Jensen).
1.6 På det leksikografiske felt investeres der betydelige
ressourcer i en revideret udgave af Blinkenberg og
Høybyes dansk-franske ordbog (Erangois Marchetti,
Ghani Merad, Nils Soelberg sammen med forskere
ved bl.a. Handelshøjskolen i København). Et andet
ordbogsprojekt omtales under historie og samfundsforhold.
1.7 Også uden for den pædagogisk orienterede sprogforskning
finder EDB i stigende grad anvendelse, og to
af instituttets lærere er med en del af deres arbejdstid
knyttet til Det humanistiske EDB-center. Den ene af
dem (Karen Landschultz) er medarbejder ved en lærebog
om Pascal-programmering, den anden (Steen
Jansen) er i færd med at undersøge Roger Schanks
Conceptual Dependency-teori som led i et større projekt
vedrørende datamatisk sætningsanalyse.
1.8 Inden for det lingvistiske område fortsætter endvidere
udarbejdelsen af en syntaktisk teori på basis af
en valensgrammatisk beskrivelse af de franske verber,
herunder særligt en bestemmelse af, hvilke ledfunktioner
det er rimeligt at regne med, og som en konsekvens
heraf, hvilke klasser af verber der kan opstilles. Andet
bind i fremlæggelsen af teorien er under udgivelse
(Michael Herslund i samarbejde med Finn Sørensen,
Handelshøjskolen i København). På grundlag af et
empirisk materiale arbejdes der på en fremstilling af
børns tilegnelse af det franske sprog (Oleg Koefoed).
1.9 En af bestyrelsen nedsat forskningsgruppe har leveret
en første udgave af en lærebog i pragmatisk analyse
med inddragelse af begreber fra tekstlingvistik og
diskursgrammatik. Gruppen vil arbejde videre på
grundlag af de erfaringer, der indhøstes med denne foreløbige
publikation (Harald Gettrup, Michael Herslund,
John Pedersen, Arne Schnack).
1.10 I spansk forskes der i diatesebegreberne aktiv,
medial og passiv i forbindelse med beskrivelsen af refleksive
konstruktioner (Thora Vinther), og der arbejdes
fortsat på en bredt anlagt undersøgelse af modusproblemer
(Poul Bøggild Rasmussen). I italiensk studeres
en række substantiver, der har eller kan have
pluralis på -a (Hugo Ibsen).
1.11 Endelig skal omtales to mere alment metodologiske
projekter, dels en diskussion af diakroni og sproggeografi
(Eugene Lozovan), dels en række delprojekter
under overskriften faghistorie og grammatikkritik,
dvs. vurdering af forskellige grammatikopfattelser set
i deres historiske sammenhæng (Gunver Skytte
Schmidt).
2. Det litterære område
2.1 Inden for det litteratur- og tekstteoretiske felt studeres
forholdet mellem tekstanalyse og »storyunderstanding
«-teorier (Steenjansen i samarbejde med kolleger
ved Det humanistiske EDB-center).
2.2 Der søges etableret en formaliseret beskrivelse af
regi-teksten til et drama med henblik på at afklare
dennes forhold til forskellige iscenesættelser (Steen
Jansen).
2.3 Et andet projekt sigter mod opstilling af et narratologisk
begrebsapparat, hvis brugsværdi illustreres
ved analyser af franske romaner fra det 19. og 20. århundrede
(Nils Soelberg).
2.4 På basis af tidligere studier inden for området forsøger
en medarbejder at argumentere for, at videnskabeligt
orienteret tekstanalyse i særlig grad bør interessere
sig for de mønstre og konventioner, der ligger til
grund for forskellige teksttyper (Arne Schnack).
Det humanistiske Fakultet 603
2.5 I et grænseområde mellem det litterære, det lingvistiske
og det sociologiske bearbejdes båndoptagelser
af ca. 40 spanske folkeeventyr med henblik på fonetisk,
grammatisk og folkloristisk forskning (Poul
Bøggild Rasmussen).
2.6 Instituttets forskning med tilknytning til litteratur-
og idéhistorien spænder fra middelalderen til den
nyeste tid.
2.7 Studiet af symbolik i det 12. århundredes franske
litteratur med perspektivering til moderne semiologi
videreføres (Hanne Lange), og en større afhandling
om Tristanmyten er under udarbejdelse (Jonna
Kjær).
2.8 En række medarbejdere er fortsat engageret i udgivelse
af ældre tekster. Det drejer sig om middelalderskrifter
om tings- og talsymbolik (Hanne Lange),
en antologi over den litterære renæssance i Frankrig
og udgivelse af franske sange fra senmiddelalderen og
den tidlige renæssance (Svend Hendrup). Endvidere
fortsætter udgivelsen af den spanske dramatiker Tirso
de Molina (Berta Pallares), og en tekstkritisk udgave
af en omstridt spansk dramatekst af Lope de
Vega er på vej (John Kuhlmann Madsen).
2.9 En medarbejder studerer ironiens former hos den
italienske renæssancedigter Ariosto (Lene Waage Petersen).
2.10 Det 17. århundrede repræsenteres fortsat ved en
igangværende undersøgelse over periodens litterære
portræt (Merete Gerlach-Nielsen).
2.11 Der arbejdes endvidere på en analyse af Corneilles
La Place Royale med henblik på en vurdering af
hovedpersonens atypiske træk i forhold til datidens
komediemønster (John Pedersen).
2.12 En medarbejder er i færd med at udrede det
spanske klassiske teaters skæbne i Danmark i perioden
1660-1985 (registrant, analyse af tillempninger,
oversættelse, opførelser og studier) (John Kuhlmann
Madsen).
2.13 Udforskningen af det 18. århundredes rejselitteratur
fortsættes med undersøgelser af forskellige fortælleregistre
og persontyper (Merete Grevlund).
2.14 Laclos' brevroman »Les Liaisons dangereuses
« analyseres med henblik på en påvisning af brevets
erotiske og metafysiske funktion (Maryse Laffitte).
2.15 Også det 19. og 20. århundrede er repræsenteret
ved adskillige projekter. En medarbejder bidrager
til Gyldendals Verdenslitteraturhistorie med afsnit
om litteraturen i Frankrig og Sydeuropa 1789-1830,
lyrikken i Vesteuropa og USA 1830-1914 og lyrikken
i de romanske lande 1914-1945 (Hans Peter Lund).
2.16 Blandt litterære og kulturelle fænomener i det
20. århundrede undersøges endvidere forholdet mellem
æstetik og politik i nyere kritik (Maryse Laffitte).
2.17 Der forskes i fortællestrukturerne hos den italienske
forfatter Italo Calvino (Lene Waage Petersen)
og de myter, herunder litterære, hvorpå argentineren
bygger sin nationale identitet (Thora Vinther).
2.18 Med udgangspunkt i nogle markante erindringsværker
fra 80'ernes franske litteratur reflekteres
der over moderne forfatteres tilsyneladende ambivalente
holdning til den selvbiografiske genre (John
Pedersen).
2.19 Endelig skal nævnes en række projekter med relation
til kvindeforskningen; Nyvurdering af det 17.
århundredes preciøsitet, som på grundlag af delvis
nye kilder og ud fra en feminologisk synsvinkel kan
opfattes som en dristig emancipationsbevægelse (Merete
Gerlach-Nielsen).
2.20 Studier i Anais Nins opfattelse af seksualiteten
med vægt på integrationen af det sjælelige og det
kropslige (Merete Gerlach-Nielsen).
2.21 Kortlægning af den aktuelle kvindelitteratur i
Argentina og beskrivelse af den politiske undertrykkelse,
denne kulturelle udtryksform har været udsat
for (Thora Vinther).
2.22 Undersøgelse af udviklingen i den meksikanske
forfatterinde Rosario Castellanos holdning til kvindespørgsmålet
(Thora Vinther).
3. Historie og samfundsforhold
3.1 I faget fransk arbejdes der fortsat med et omfattende
dokumentationsprojekt, som sigter mod etablering
af et kartotek over nye termer inden for det sociokulturelle
område og mod udarbejdelse af en metodologisk
orienteret lærebog på området (Ginette Kryssing-
Berg). Til dette projekt er knyttet en langtidsledig
akademisk medarbejder.
3.2 Et andet projekt sigter mod en fremstilling af
Frankrigs administrative opdeling og de forskellige
nationale minoriteters forhold med Korsika som eksempel
(Annie Noer).
3.3 Redaktionen af en fransk-dansk ordbog over samfundsfaglige
termer (ca. 16.000 opslagsord) nærmer
sig sin afslutning (Julius Lund sammen med Anne
604 Universitetets årbog 1986
Plaschke, EF, og medarbejdere ved Handelshøjskolen
i København).
3.4 I den mere teoretiske afdeling analyseres en række
fundamentale begreber hos franske historikere i det
19. århundrede (Eric Eggli).
3.5 I faget spansk er flere projekter rettet mod studiet
af moderne kultur og samfund. En introduktion med
kildemateriale til det 20. århundredes spanske historie
og litteratur er under udgivelse (Vibeke Grubbe).
3.6 Der forberedes en fremstilling af samfundsudviklingen
i Spanien efter Franco (Vibeke Grubbe).
3.7 Under udgivelse er ligeledes en serie hefter om
Spaniens selvstyrende områder i geografisk, historisk
og kulturel belysning. En medarbejder bidrager med
en række hefter til dette projekt (Berta Pallares).
3.8 På grundlag af et længere studieophold i Latinamerika
forbereder en anden medarbejder (Julius
Lund) en redegørelse for menneskerettighedsfejden i
Argentina i perioden 1984-86.
3.9 I portugisisk sigter et historisk orienteret projekt
mod at etablere en oversigt over rigsarkivets dokumenter
vedrørende forbindelserne mellem Danmark
og Portugal (Luis de Vasconcelos).
Rejser:
José Alegre har efter invitation været på foredragsturne
ved en lang række amerikanske universiteter, og Julius
Lund har været på en længere studierejse i Argentina.
Desuden har følgende medarbejdere holdt foredrag
ved forskellige kongresser; Isabelle Durousseau,
Eric Eggli, Merete Grevlund, Michael Herslund,
Steen Jansen, Eva Dam Jensen, Jonna Kjær, Maryse
Laflitte, Hanne Lange, Hans Peter Lund, John Kuhlmann
Madsen og Lene Waage Petersen.
Redaktionsvirksomhed:
Romansk Institut udgiver med støtte fra Statens humanistiske
Forskningsråd det romansksprogede tidsskrift
Revue Romane (redaktion: Nils Soelberg, Michael
Herslund, Ghani Merad, Ginette Kryssing-
Berg, Hanne Korzen, Hans Peter Lund).
I serien Etudes Romanes udgives større monografier
med støtte fra Det humanistiske Fakultet (redaktør;
Merete Grevlund).
Kontakter til indenlandske og udenlandske udgivelser;
Isabelle Durousseau og Karen Landschultz er
medredaktører af »Tous Azimuts« (pædagogisk tidsskrift,
der udgives i samarbejde mellem KU, DLH og
BAL), Maryse Laffitte er medredaktør af tidsskriftet
»Semiotik«. Jonna Kjær er dansk redaktør på to løbende
middelalderbibliografier Encomia (Bibliography
of the International Courtly Literature Society)
og »Bulletin Bibliographique de la Société Internationale
Arthurienne« (BBSIA). Hans Peter Lund har
deltaget i redaktionen af »Romantisme, Revue du
Dix-neuviéme Siécle«. Eugéne Lozovan er redaktør af
»Revue des études roumaines« (Paris).
Publikationer:
Gerlach-Nielsen, M.; La poésie danoise depuis 1968.
Tijdschrift voor poezie 3-4, s. 59-72, Leuven, Belgien
1986.
—; Avec qui vivez-vous? La Gazette des Femmes 2, s.
10-12, Quebec, Canada 1986.
—; Eksempler på Medicopatriarkatet - eller misogyni
på medicinsk grundlag. Forum for Kvindeforskning
4, s. 11-23, København 1986.
Gettrup, H., Herslund, M., Pedersen, J., Schnack, A.:
Sprog og tekst. Studiebog i sagtekstanalyse. København
1986, 186 s.
Grevlund, M.; Du bon usage du récit de voyage; 1 'exemple
de la Chine. L'Ailleurs au XVIHe siécle. Asie.
Amérique. Europe, Université d'Ottawa, s. 29-
40, Ottawa 1986.
Herslund, M.: Gausatives, Double objects and the ergativity
hypothesis. Papers from the Ninth Scandinavian
Conference of linguistics. Osten Dahl, s.
142-53, Stockholm 1986.
-; The double object construction in Danish. Topics
in Scandinavian Syntax, Lars Hellan, Kirsti Koch
Christensen, s. 125-47, Dordrecht, Holland 1986.
—; Portuguese Sandhi Phenomena. Sandhi Phenomena
in the languages of Europe, Henning Andersen,
s. 505-18, Berlin,New York, Amsterdam 1986.
—; French External Sandhi: The Case of liaison. Sandhi
Phenomena in the languages of Europe, Henning
Andersen, s. 85-92, Berlin, New York, Amsterdam
1986.
Jansen, S.: Texte et fiction. Degrés. Revue de synthése
d'orientation sémiologique 46-47, s. hl-h34, Bruxelles
1986.
Jensen, O.K., Durousseau, L: Exercices pratiques de
phonétique frangaise. København 1986, 104 s.
-;Jean Genet, (nekrolog, biografi & værkgennemgang).
Pan 3, s. 2, København 1986.
-, Thorsen, O.M.; Fonetik for franskstuderende. København
1986, 205 s.
Kjær, J.: Middelalderens renæssance i 70'erne og
80'erne eller: Tristan og Isolde er stadig unge. Slagmark
- Tidsskrift for Idehistorie 7, s. 43-58, Århus
1986.
Laflitte, M., Brandt, P.A.; Oversættelse af William
Heinesen Det fortryllede Lys. Aix-en-Provence
1986, 149 s.
Landschultz, K., Jensen, O.K.; Eksamensopgaver i
fransk fonetik 1975- 1985/86. København 1986, 53
s.
—; Anmeldelse af Marie-Alice Séferian; "Mes villes"
Det humanistiske Fakultet 605
(1985) og "Monsieur et madame Lombard BOUCHERS
de campagne" (1985). Handelsskolen 7, s.
79-80, København 1986.
-, Auger, R, Baudry, J., Iversen, N.: Redaktion af:
"Tous Azimuts" nr. 21. Institutpublikation 1986,
72 s.
Lozovan, E.: La "lépre" en Dacie? in: Mélanges
Skok. Mélanges de linquistique dédiés å la mémoire
de Petar Skok, Mirko Deanovic et al. (red), s.
277-83, Zagreb 1985.
Lund, H.P.: Anm. af John E. Jackson: La Mort
Baudelaire. Romantisme 51, s. 127-28, Paris 1986.
-: Franfois-René de Chateaubriand. Les Mémoires
d'outre-tombe. Paris 1986, 125 s.
—: Oversættelse til dansk af Annie Ernaux: Pladsen.
København 1986, 118 s.
—: Anm. Af D. G. Charlton (red.): The French Romantics.
Revue d'Histoire litéraire de la France 5,
s. 929-30, Paris 1986.
—: Revolution og romantik i Frankrig og Sydeuropa.
Verdens litteraturhistorie bd. 4, 1720-1830, Hans
Hertel m.fl, s. 281-309, København 1986.
Lund, J.H.: Bøsserne i Havanna. Charlottenlund
1986, 172 s.
Madsen, J.K.: Pe^ueno Larousse ilustrado. Dicionårio
Koogan Larousse. (anmeldelse i Revue Romane,
26, 2, 1986). Institutpublikation 1986, 5 s.
Marchetti, F: Copenhague 1900: Le revers de la médaille...
C.PC. 108, s. 10-15, Paris-Herblay 1986.
—: Haavard Rostrup. La Gazette des Beaux-arts Décembre
1986, s. 32, Paris 1986.
Merad, G.: Oversættelse af: Dialectes et langues régionales
dans l'enseignement primaire au Danemark
(Jørn Lund). København 1986, 23 s.
-: Isabelle Cielens: Trois fonctions de l'exil dans les
oeuvres de fiction d'Albert Camus: initiation, révolte,
conflit d'identité. Thése de doctorat d'Etat.
Acta Universitatis Upsaliensis, Studia. Revue Romane
21,1, s. 128-36, København 1986.
—: Emmanuel Robles et Albert Camus: deux grands
amis et deux grands écrivains algériens. CELFAN
Review IV 3, s. 29-31, Philadelphia 1986.
Noer, A.: Les régions, une tentative de décentralisation.
Tous Azimuts 22, s. 4-11, København 1986.
Pallares, B.: El matrimonio clandestino en la obra de
Tirso de Molina. Homenaje a Tirso de Molina.
(Vol.X., No. 2), Revista Canadiense de Estudios
Hispanicos, s. 221-34, Toronto 1986.
Pedersen, J : Jean Cocteau og myterne. Politiken 25/
9, s. 7-8, København 1986.
-: Da lille Gysse fik ret. Berlingske Tidende 25. september,
s. 10-11, København 1986.
Fransk politiks papirløse ægteskab. Berlingske
Tidende 11. marts, s. 12-13, København 1986.
Den umulige historie. Fredag 7, s. 51-59, København
1986.
Petersen, L.W.: Italo Calvino og Det Fantastiske.
Litteratur og Samfund 41, s. 131-41, København
1986.
—: Introduzione A: Herman Bang: La Casa bianca.
La casa grigria. Genova 1986, 24 s.
Skytte, G.: Anm. af II Nuovo Zingarelli. Vocabolario
della lingua italiana, di Nicola Zingarelli. Undicesima
edizione, a c. di MiroDogliotti e Luigi Rosiello.
Zanichelli,Bologna, 1984. XVI + 2256 p.
Revue Romane 21,2, s. 288-92, København 1986.
Soelberg, N.: "Pascal : Tanker. Et forsvar for den
kristne religion." Oversættelse med indledning og
noter. København 1986, 170 s.
-: Anmeldelse af: A. B. Duncan (red):"Claude Simon:
New Directions." Edinburgh 1985. Orbis
Litterarum 41,4, s. 388-90, Odense 1986.
Vasconcelos, L.W.d.: Uma Selec^ao Bibliogråfica
para o Estudo da historia de Portugal. København
1986, 29 s.
Vinther, T: Anmeldelse af to nye romaner oversat
fra spansk: Rosa Montero: Bolero. Isabel Allende:
Kærlighed og mørke. Bogens Verden 7, s. 2, København
1986.
-: Anmeldelse af: Isabel Allende: Åndernes hus og
Uffe Harder (red): Litteratur fra latinamerika. Bogens
Verden 4, s. 2, København 1986.
—: Maria Luisa Mendoza: La busqueda de identidad
personal a traves de la historia nacional. Revue
Romane 21.2. 1986, s. 274-81, København 1986.
Arne Schnack
4. Slavisk Institut
Historie:
Slavisk Institut blev oprettet i 1955, og havde fra 1958
lokaler i Bispetorvannekset: I 1971 flyttede instituttet
til Østervoldkomplekset og derfra i 1978 til de nuværende
lokaler på KUA. I 1986 indskrænkedes instituttets
areal.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 11.
Lektorer: Erik Adrian, Hans Bagger, Kristine Heltberg,
Per Jacobsen, Peter Ulf Møller, Niels Erik Rosenfeldt,
Jens Skov-Larsen, Eigil Steffensen.
Adjunkt: Jens Nørgård-Sørensen.
Seniorstipendiater: Helen Krag, Emanuel Halicz.
Kandidatstipendiat: Maria Tetzlaff.
TAP: Antal årsværk: 1.6.
Asiaug Bryld, Rita Nærvig-Jensen, Birgitte Wasehuus.
606 Universitetets årbog 1986
Forskningsvirksomhed:
1. Den sproglige forskning på Slavisk Institut dækker
som også tidligere flere af de slaviske sprogområder.
1.1 Inden for russisk har Jens Nørgård-Sørensen fortsat
sit projekt om sproglig kohærens i russisk. Projektet,
som indledtes efteråret 1984, omfatter en beskrivelse
af de væsentligste kohærensmarkører i russisk og
deres tekstkonstituerende funktion, en større afhandling
er under udarbejdelse og foreløbig er 2 kapitler i
store træk færdiggjort.
1.2 Jens Skov-Larsen har fortsat sine kontrastive undersøgelser
af problemkomplekset dansk tempus og
aktionsart over for slavisk tempus og aspekt.
1.3 Inden for polsk har Kristine Heltberg beskæftiget
sig med det polske sprogs gennembrud i det 16. århundrede,
et arbejde der også berører litteraturvidenskaben.
Man har hidtil især været optaget af diskussionen
om, hvilke dialekter der ligger til grund for det polske
litteratursprog. Dette projekt består i en undersøgelse
af de træk i det polske sprogs og dets udvikling, der betinger
sprogets tilsyneladende pludselige rigdom og
blomstring i renæssancen, efter de indtil da kun særdeles
beskedne og fattige tekster langt op i det 16. årh.
Det er specielt den udnyttelse af sprogsystemet, som
litteraturen i det 16. årh. viser, der er genstand for interesse,
samt de træk i sprogstrukturen, der kommer
til at fremtræde her. Også andre slaviske sprogs situation
i samme periode søges inddraget i undersøgelsen.
Efter Kochanowskijubilæet er der fremkommet en del
nye arbejder, især litteraturhistoriske, som kan hjælpe
til med at kaste lys over denne ejendommelighed i det
polske litteratursprogs udvikling. Kristine Heltberg
arbejder endvidere på en polsk litteraturhistorie.
1.4 Jens Skov-Larsen er sammen med videnskabelig
medarbejder Rudolf Kudera i gang med udarbejdelse
af en tjekkisk-dansk grundordbog. Danske ækvivalenter
til visse højfrekvente tjekkiske leksemer vil blive
valgt på grundlag af oversættelsesanalyser, der udføres
iflg. en i tidligere årsberetninger nævnt kontrastiv
analysemetode.
1.5 På grænsen mellem sprogvidenskab og samfundsvidenskab
står Helen Krags projekt om de sproglige
minoriteter og den sovjetiske sprogplanlægning, der
drejer sig om planlægninen af de sproglige mindretals
forhold i Sovjetunionen (Fx lingvistikkens bidrag til identitetsdannelse
gennem tosprogethedsprojekter og
sprogpolitik implementeret gennem uddannelsespolitik).
2. I den litterære forskning har aktiviteterne især koncentreret
sig om emner af litteraturhistorisk og receptionshistorisk
art.
2.1 Eigil Steffensen har gjort forberedende studier i
forbindelse med et projekt om funktionsforholdet mellem
forventningsproblematik og religiøs, især bibelsk,
symbolik i den russiske litteratur (og kulturdebat) i
perioden mellem århundredskiftet og oktoberrevolutionen
i 1917.
2.2 Peter Ulf Møller har, i forlængelse af sit disputatsarbejde
om Tolstojs »Kreutzersonaten« og dens reception
i Rusland, fortsat sine studier i den litterære
proces i perioden videre frem til revolutionen i oktober
1917.
2.3 Marie Tetzlaff har videreført sine undersøgelser
af den moderne sovjetiske poesi, dens litterære specifitet
og dens sociale funktionsbetingelser.
2.4 Per Jacobsen har fuldført 1. bind af en jugoslavisk
litteraturhistorie omhandlende den kroatiske litteratur
fra ca. 1800 til 1945, og arbejder på en serbisk litteratur
i samme periode. Han har ligeledes udarbejdet
en fuld konkordans til den jugoslaviske forfatter Ivo
Andric's roman »Prokleta avlija« som ventes publiceret
i foråret 1987.
3. Ligesom i det forudgående år har arbejdet inden for
den historisk-samfundsfaglige sektion været præget af
væsentlige ændringer i personalesituationen. Fagets
mangeårige professor Bjarne Nørretranders døde den
22. april efter en længere sygdomsperiode. Hans stilling
har indtil videre ikke kunnet genbesættes. Den faste
stab består således nu af lektorerne Niels Erik Rosenfeldt
og Hans Bagger. Sektionen har for øjeblikket
også to seniorstipendiater, Helen Krag (til
31.12.1986) og Emanuel Halicz (til 31.12.1988). Herudover
har flere af instituttets øvrige videnskabelige
medarbejdere periodisk beskæftiget sig med historisksamfundsfaglige
emner i deres forskning, på det seneste
især Kristine Heltberg.
3.1 I 1986 har Niels Erik Rosenfeldt fortsat sine studier
i det sovjetiske politiske system under Stalin. En
artikel om stalinismen som kommunikationssystem er
blevet antaget til offentliggørelse i USA. I forlængelse
heraf er en mere dybtgående analyse af kommunikationsprocesser
og -problemer i mellemkrigstidens sovjetsystem
under udarbejdelse.
3.2 Rosenfeldt har samtidig videreført sine sikkerhedspolitiske
studier. Således er et manuskript om forholdet
mellem førrevolutionær russisk og moderne
sovjetisk udenrigspolitik blevet færdiggjort.
3.3 Sammen med Hans Bagger, Kristine Heltberg og
kolleger fra andre institutioner har han endvidere udarbejdet
forslag til fire sikkerhedspolitiske forskningsprojekter
vedrørende Sovjetunionen og ØsteuroDet
humanistiske Fakultet 607
pa, som man håber at kunne fa sat i værk - helt eller
delvis - i løbet af de nærmestfølgende år.
3.4 Hans Bagger fortsætter sit arbejde med en strukturel
analyse af Ruslands politik over for de skandinaviske
lande 1721-1780. Desuden har han påbegyndt
en undersøgelse, hvor hovedtemaet er Kongressen i
Soisson 1728-30, den første europæiske fredskonference
med russisk deltagelse.
3.5 Helen Krag har været medredaktør af og bidragyder
til værket »Der var engang — amol iz geven. Jødisk
kultur og historie i det gamle Østeuropa«, der udkom
i 1986, og hvortil bl.a. også Kristine Heltberg og
Niels Erik Rosenfeldt har ydet bidrag. Helen Krag
fortsætter desuden sine studier af nationalitets- og minoritetsproblemer
i Sovjetunionen.
3.6 Emanuel Halicz er begyndt at indsamle materiale
til projektet »Historie og den nationale mentalitet«,
hvor analysen vil blive koncentreret om Tyskland,
Danmark, Polen og Sovjetunionen i moderne tid.
3.7 Emanuel Halicz' store værk »Rusland og Danmark
1856-64« er desuden nu blevet oversat til engelsk
og er således klar til udgivelse. Emanuel Halicz har
med dette værk gennemført en dybtgående undersøgelse
af Ruslands rolle i det internationale spil omkring
Danmark i en for dansk udenrigspolitik helt afgørende
periode.
3.8 Medarbejderne inden for den historisk-samfundsfaglige
sektion påregner endvidere at fortsætte udgivelsen
af serien »Problemer i Ruslands og Sovjetunionens
historie« (med Niels Erik Rosenfeldt som hovedredaktør),
selv om arbejdet med denne serie er blevet
hårdt ramt af flere projektdeltageres bortgang inden
for de seneste to år.
3.9 Forsat ajourføring af den løbende bibliografi over
Østeuropas historie og samfundsforhold (under redaktion
af Hans Bagger). Det sker i samarbejde med
Universitetsbiblioteket på KUA og med støtte fra
Nordiska Komittén for Oststatsforskning.
3.10 Forskningsfaciliteterne på det historisk-samfundsfaglige
område er i øvrigt netop nu blevet styrket
kraftigt gennem de muligheder, der er opstået for at
Slavisk Instituts bibliotek overtager lektor Knud Rasmussens
og professor Bjarne Nørretranders meget
omfattende efterladte bogsamlinger inden for dette
felt. Mange sjældne og svært erholdelige værker vil
dermed umiddelbart kunne stilles til rådighed for studerende
og forskere.
3.11 I henhold til loven om erhvervsrettet efteruddannelse
har det tillige været muligt at ansætte tre
Østeuropaspecialister på midlertidig basis til udarbejdelse
af forskningsbaseret materiale om Sovjetunionens
politiske og økonomiske system, sovjetisk »mentalitet
« og informationsmidler på det østeuropæiske
område. Dette arbejde —gennemført af Kirsten Barker
Hansen, Mette Dalsgaard og Erik Andersen - har fundet
sted i snæver tilknytning til udviklingen af det nye
studium i Øststatskundskab, der blev startet i 1984.
Dels foregår der for øjeblikket en kontinuerlig udarbejdelse
af nyt undervisningsmateriale inden for dette
studium, dels er der gennem en række arrangementer
blevet etableret kontakt mellem universitetet og øststatsspecialister
inden for den offentlige administration,
erhvervslivet og medieverdenen. Det er instituttets
håb, at dette forsøg på at forene forsknings-formidling
med opdyrkelse af nye ansættelsesområder for
vore kandidater kan fortsætte i de følgende år.
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver 3 skriftrækker: »Studier«, »Materialer
« og »Rapporter«.
I disse rækker er i 1986 publiceret et bind i studier
»Anmartin Mikal Brojde: Aleksandr Vasil'evic Druzinin
Zizn' i Tvorcestvo (A. V. Druzhinin. Life and
Letters 1824-1864)«.
Redaktionsvirksomhed:
K. Heltberg, P.Jacobsen, N. E. Rosenfeldt og Eigil
Steffensen er medlemmer af redaktionskomiteen for
instituttets skriftrækker.
Hans Bagger er redaktør ved »Østindex« den løbende
bibliografi over østeuropæisk historie og samfundskundskab.
Jens Nørgård-Sørensen er redaktionsmedlem af
»Svantevit«, Dansk tidsskrift for slavistik.
N. E. Rosenfeldt er redaktør af serien »Problemer i
Ruslands og Sovjetunionens historie«.
Eigil Steffensen er medlem af advisory board for
Scando-Slavica, og er hovedredaktør af en UNESCOstøttet
publikation om de kulturelle forbindelser mellem
de slaviske lande og Skandinavien.
Gæster og rejser:
Emanuel Halicz har deltaget i konferencer i Bellagio-
Milano og ved Akademie Sankelmark samt holdt gæsteforelæsning
ved Lunds Universitet.
Per Jacobsen har holdt gæsteforelæsning ved universitetet
i Gottingen og deltaget i et symposium i Beograd.
Helen Krag har deltaget i symposier i Uppsala og
Oslo.
Jens Nørgård-Sørensen har deltaget i en Maprjal
konference i Århus.
Niels Erik Rosenfeldt har holdt gæsteforelæsninger
på universitetet i Uppsala og deltaget i en konference
om Danmark og Sovjetunionen i Silkeborg under Det
udenrigspolitiske Selskab.
608 Universitetets årbog 1986
Eigil Steffensen har holdt gæsteforelæsning ved universitetet
i Moskva.
Marie B. Tetzlaff har opholdt sig i 2 måneder i
Moskva.
Publikationer:
Bagger, H., Nørretranders, B.; Politikens Ruslandshistorie
1989-1917. Reformer og revolution. Paperback-
udgave. København 1986, 264 s.
Heltberg, K.; De polske jøder. Amol iz geven... Der
var engang, Helen Krag, Margit Warburg, s. 19-42,
København 1986.
Jacobsen, R: Ytringsfrihed og Meningsdannelse —
Den jugoslaviske litteratur efter krigen. Sovjetunionen
og Østeuropa i 1980'erne, Kirsten Barker Hansen,
Jan Koot, Niels Erik Rosenfeldt (red.), s. 57-
65, København 1986.
—: Pripovedanje i knjizevni tekst kod Andrica. Naucni
sastanak slavista u maj. Vukove Dane, Medjunarodni
Slavisticki Centar, s. 13-18, Beograd 1986.
Krag, H.; Russerne og de andre — befolkningsforskydning
og integrationsbehov i Sovjetunionen. Sovjetunionen
og Østeuropa i 1980'erne, Kirsten Barker
Hansen, Jan Koot, Niels Erik Rosenfeldt (red), s.
33-40, København 1986.
—: Østjøder under østrigsk styre. Der var engang...amol
iz geven... Jødisk kultur og historie i det gamle
Østeuropa, Helen Krag, Margit Warburg (red.), s.
69-89, København 1986.
—, Warburg, M.: Amol iz geven. Der var engang... amol
iz geven... Jødisk kultur og historie i det gamle
Østeuropa, Helen Krag, Margit Warburg (red.), s.
9-15, København 1986.
Rosenfeldt, N.E., Rasmussen, K.; Jøderne og det russiske
rige. Der var engang - amol iz geven. Jødisk
kultur og historie i det gamle Østeuropa, Helen
Krag, Margit Warburg (red.), s. 45-65, København
1986.
Hansen, K.B., Koot,J.: Sovjetunionen og Østeuropa
i 1980erne. Rapporter 14. København 1986,67 s.
—: Sovjetrusland 1917-45. Politikens Ruslandshistorie
HI. Sovjetstaten (Paperbackudgave 1986), Niels Erik
Rosenfeldt, Carsten Pape, s. 7-144, København
1986.
—: Sovjet og omverdenen. Politikens Ruslandshistorie
HL Sovjetstaten (Paperbackudgave), Niels Erik
Rosenfeldt, Carsten Pape, s. 213-45, København
1986.
—: Sovjetunionen. Politikens Verdenshistorie 18. Tragediens
anden del, Jorgen Weibull, Thomas Magnusson,
Niels Erik Rosenfeldt, s. 108-37, København
1986.
Sovjetunionen. Cappelens Verdenshistorie. Bind
17. Tragediens annen akt, Thomas Magnusson,
Niels Erik Rosenfeldt, Jorgen Weibull, s. 108-37,
Oslo 1986.
—: Sovjetunionen. Bonniers vårldshistoria 17. Tragediens
andra del, Thomas Magnusson, Jorgen Weibull,
s. 108-37, Stockholm 1986.
—: Neuvostoliitto. Otavan suuri maailmanhistoria 17.
Toinen maailmansota, Thomas Magnusson, Niels
Erik Rosenfeldt, Jorgen Weibull, s. 108-137, Helsinki
1986.
In memoriam. Professor Bjarne Nørretranders
(1922-1986). Bulletin for oststatsstudier i Norden 1 -
2, s. 3-4, Uppsala 1986.
—: Obituary. Professor Bjarne Nørretranders. International
Newsletter. Intern, committee for Soviet
and East European Studies No. 23, s. 7-8, Paris
1986.
Knud Rasmussen. 16. december 1930-9.juli 1985.
Historisk Tidsskrift Bd. 86, Hft. 2, s. 268-70, København
1986.
Bjarne Nørretranders (1922-1986). Nordic Journal
of Soviet and East European Studies Vol. 3, No. 2,
s. 1, Uppsala 1986.
Steffensen, E.: Ny sovjetlitteratur - og gamle fordomme.
Sovjetunionen og Østeuropa i 1980erne, K.
Barker Hansen m. fl., s. 57-65, København 1986.
Dommedag og tusindårsrige: Om den religiøse
symbolik i russisk litteratur op til Oktober-revolutionen.
Dansk Udsyn 2-3, s. 127-47, Askov 1986.
Swiderski, B. : Det jødiske selvstyre i Polen. Der var
engang..., H. Krag, M. Warburg (red.), s. 153-70,
København 1986.
Kristine Heltberg
5. Institut for Nygræsk og Balkanistik
Historie:
Instituttet er oprettet i 1984 som afløser for det tidligere
Center for Nygræsk og Balkanistik, som herved er
nedlagt. I december 1984 fik instituttet en tiltrængt lokaleudvidelse,
området lokale 4-2-32 til lokale 4-2-40,
der efter ombygning blev taget i brug i februar 1985.
Det nye område rummer nu fire lærerkontorer, selvstudierum
med mikrofilmlæseapparat samt AV-rum.
Denne udvidelse muliggjorde etablering af et fagrådslokale
på instituttets oprindelige område (lokale
2.2.8).
Stab:
VIP: Antal årsværk; 5.
Lektorer: Sysse Engberg, Lars Nørgaard, Ole Smith.
Adjunkt: Jørn Qvonje.
Seniorstipendiat: Anne-Mette Gravgaard.
Eksterne lektorer: Lars Bærentzen, Sophia Scopetéa.
TAP: Antal årsværk: 0,5.
Elisabet Mortensen.
Det humanistiske Fakultet 609
Instituttet udlåner lærerkræfter til Slavisk Institut,
KU, i forbindelse med undervisning i bulgarsk.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning er centreret om to emneområder,
nygræsk og balkanistik: Dels Grækenlands sprog,
litteratur og historie fra middelalderen til i dag, dels
balkansprogenes komparative beskrivelse samt Balkanstaternes
historie i nyere tid.
Den udadvendte, formidlende virksomhed ved foredrag,
medvirken ved radio- og TV-udsendelser, konsulentvirksomhed
etc. fortsættes.
1. Sprog
1.1 Sysse Engberg arbejder fortsat med undersøgelser
over dialektens funktion i en tsakonisk-talende landsby
på Peloponnes.
1.2 Jørn Qvonje har i den forløbne periode fuldført et
arbejde over former at udtrykke den generaliserende
ubestemthed »man« i balkansprogene. Hans studier
over balkansprogenes pronominalstruktur er fortsat. I
forbindelse hermed tilendebragte han et arbejde over
de albanske possessivadjektiver (pronominer). Undersøgelsen
omfatter rumænsk, herunder aromunsk,
meglenorumænsk og istrorumænsk. Idet undersøgelsen
er af typologisk karakter, inddrages også sprog
udenfor balkansprogene, bl.a. serbokroatisk, ungarsk
og tyrkisk.
2. Litteratur og kunst
2.1 Anne-Mette Gravgaard fortsætter sin undersøgelse
af den efterbyzantinske kunst på Balkan, herunder
specielt malerhåndbogstraditionen og dens forhold til
faktiske kirkeudsmykninger.
2.2 Lars Nørgaard er i færd med en bearbejdelse af
N. Lunzi's »Erindringer fra min ungdom« (— 1820).
Desuden er han i samarbejde med græske kolleger ved
at færdiggøre en afhandling om maleren J. Altamura i
Danmark.
2.3 Sophia Scopetéa arbejder fortsat på en afhandling
om Søren Kierkegaards forhold til græsk filosofi.
3. Historie og samfundsforhold
3.1 Lars Bærentzen fortsætter sit arbejde med Grækenlands
historie i 1944. Han har i løbet af året færdiggjort
to artikler om problemer indenfor denne periode
og arbejder nu på at samle disse og en række tidligere
artikler til en større helhed. Desuden er han i
færd med at udarbejde et historisk atlas over det moderne
Grækenlands historie siden 1821, i samarbejde
med dr. Malcolm Wagstaff, Southampton.
3.2 Ole Smith arbejder fortsat med undersøgelser af
det græske kommunistpartis historie, for tiden koncentreret
om mellemkrigsperioden. I samarbejde med
Hagen Fleischer, Kretas Universitet, forbereder han
en bibliografi til græsk historie i 1940'erne. Han er i
færd med en fremstilling af det græske kommunistpartis
politik under borgerkrigen (1945-1949) til et samleværk
redigeret af David Close, Flinders University,
Australien. Endelig undersøger han problematikken
omkring den græske fagbevægelses omstilling i perioden
1981 til 1986.
4. Byzantinistik
4.1 Sysse Engberg arbejder fortsat med undersøgelsen
af håndskriftoverleveringen af det græske, gammeltestamentlige
lektionar Prophetologion, specielt i
forbindelse med de tidlige, trykte udgaver fremstillet i
Venezia i det 16. århundrede. Hun har udarbejdet to
artikler om lektionarets funktion som liturgisk bog,
samt om de trykte udgaver af denne.
4.2 Ole Smith fortsætter sit arbejde med Scholia in Aeschylum
i samarbejde med Charles Zabrowski, Boston
College. Han forbereder en udgave af den byzantinske
folkesprogsroman om Achilles.
Arbejde indenfor kollegiale organer:
Sysse Engberg var fortsat forkvinde for Konsistoriums
ligestillingsudvalg.
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver tidskriftet Modern Greek and Balkan
Studies, som udkommer dels med ordinære numre,
dels med supplementsnumre, hvoraf det første er
udkommet i 1986. Instituttets lærere samt Bo-Lennart
Eklund fra Goteborgs Universitet udgør redaktionsudvalget,
og Sysse Engberg er hovedredaktør. Desuden
redigerer hun serien Nygræske Studier. Ole
Smith og Lars Bærentzen redigerer serien Documents
on Modern Greek History. Ole Smith er desuden
medlem af redaktionen for Classica et Mediaevalia og
for Journal of the Hellenic Diaspora. Lars Bærentzen
er medlem af redaktionskomiteen for Modern Greek
Studies Yearbook, som udgives af University of Minnesota.
Sophia Scopetéa er konsulent for Kierkegaard's
Writings, Princeton University Press (siden
1978).
Rejser m.v.:
Sysse Engberg opholdt sig i april måned i Sofia, inviteret
af det bulgarske Videnskabernes Akademi, og
holdt på Institut for Balkanistik et foredrag om byzantinske
og nygræske studier i Danmark. Desuden har
hun foretaget håndskriftstudier i Athen, Paris, samt i
Sverige. Lars Nørgaard var på forskningsophold i Athen
i september-oktober. Lars Bærentzen deltog i en
rundbordssamtale i britisk fjernsyn om Grækenlands
610 Universitetets årbog 1986
historie under besættelse og borgerkrig, og han deltog
i en konference afholdt af universitetet i Triest med et
bidrag om grækernes almene holdninger til deres nabolande.
Publikationer:
Nørgaard, L.: Jean Altamura - en græsk skagensmaler.
SFINX 9. årg., Nr. 4, s. 153-57, Århus 1986.
Qvonje, J.I.: Uber den Vokativ und die Vokativformen
in den Balkansprachen und im europåischen
Sprachareal. Modern Greek and Balkan Studies
Suppl. Vol. No. I, s. 1-94, København 1986.
Scopetéa, S.: Fem forelæsninger over Andreas Kalvos.
Athen 1985, 147 s.
—: "Ta keleusmata" (: 50 år siden den første surrealistiske
digtsamling, Hypsikaminos af Andreas Embiricos,
udkom i Athen; forholdet til fransk surrealisme).
Semioseis 26, s. 7-40, Athen 1986.
Smith, O.L.: Flogging dead horses. The Thoman rec
ension of Aeschylus. Classica & Mediaevalia 37, s.
245-54, København 1986.
—: Anonymus Mutinensis or Andronikos Kallistos.
Classica & Mediaevalia 37, s. 255-58, København
1986.
—: Anmeldelse af Enver Hoxha, Dyo fili lai, Athen
1985. Journal of the Hellenic Diaspora Vol. XII, 3,
s. 61-64, New York 1985.
The problems of the second plenum of the central
committee ofthe KKE. Journal of the Hellenic Diaspora
Vol. XII, 2, s. 43-62, New York 1985.
Sysse Engberg
Det humanistiske Fakultet 611
Ikke-europæiske sprog og kulturer
1. Institut for orientalsk Filologi
Historie:
Institut for orientalsk Filologi er oprettet i juli 1983
ved sammenlægning af 4 oprindelig selvstændige institutter:
centralasiatisk, indisk filologi, iransk filologi
og semitisk filologi. I en overgangsperiode fra 1981 til
1983 indgik de i et løsere samarbejde i form af et centralinstitut.
De oprindelige 4 institutters historie:
Det centralasiatiske Institut er oprettet i 1948. Det
havde oprindelig til huse i Set. Pedersstræde 19, 1. sal
og flyttede i begyndelsen af 1960'erne til Kejsergade 2,
1. sal og derfra til 2. sal.
Institut for indisk Filologi er oprettet i 1960 med lokaler
i Kejsergade 2, stuen. I 1968 flyttede instituttet
til 3. sal.
Institut for iransk Filologi blev oprettet i 1961, baseret
på Arthur Christensen bibliotek. Det fik lokaler i
Kejsergade 2, stuen.
Institut for semitisk Filologi blev oprettet i 1968 og
fik samtidig lokaler i Kejsergade 2, 2. sal.
Selv om disse institutters historie er forholdsvis
kort, må det bemærkes at fagene har en meget lang historie
ved Københavns Universitet. Semitisk filologi
har haft en lærestol siden 1557, indisk siden 1844, iransk
siden 1919 og centralasiatisk siden 1946.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Professor: J. P. Asmussen.
Lektorer: K. Eksell, I. Fiser, K.Thomsen Hansen,
C. Lindtner, I.Raphael Meyer (orlov, gæsteprofessor
i Gottingen), S. M. Søndergaard, F. Vahman, J. Winther.
Forskningsrådsstipendiat: A.-M.Jensen.
Eksterne lektorer: B. Hjerrild, B. Salomonsen.
Undervisningsassistent: S. Giannoulos.
TAP: Antal årsværk: 1,5.
F. Hay-Schmidt, E. K. Keck.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets fire afdelinger dækker tilsammen et geografisk
område, der strækker sig fra Centralasien og
det indiske subkontinent i øst over den iranske og tyrkiske
verden til den semitiske (hebrisk, arabisk) i vest.
Tidsmæssigt spænder forskningsområdet over mere
end et par årtusinder fra oldtiden til vore dage (idet
dog studiet af oldtidskulturerne i Mesopotamien og Egypten
hører hjemme i Carsten Niebuhr Instituttet).
Der forskes i disse områders sprog, litteratur, religion,
filosofi og historie. Hovedvægten ligger på det filologiske
arbejde med de primære tekstkilder.
1. Centralasiatisk afdeling
Der er fortsat arbejdet med udgivelse af kilder til belysning
af den manjuriske sjamanisme: a) Den kejserlige
ritualbog, 1747. b) Diverse håndskrifter indeholdende
enkelte klaners private liturgiske bønnetekster
til offerceremonierne. Udgivelse af forskellige versioner
af den blandt manjurerne så populære fortælling,
Nisan Saman. Lærebog i manjurisk (udvalg af moderne
(sibe) tekster med grammatik og ordliste). Bearbejdelse
af indsamlet manjurisk dialektmateriale (1. R.
Meyer).
2. Indologisk afdeling
2.1 Der er arbejdet med tekstanalyse af hidtil ukendte
videnskabelige arbejder på sanskrit offentliggjort i
Kåmakunjalatå (A Collection of Old and Rare Works
on Kåma Såstra), The Chowkamba Sanskrit Series
No. 92, Varanasi 1967. Sammen med dr. phil. E.
Strandberg: Fortsat arbejde på Påli Tipitakam Concordance,
Påli Text Society, London (1. Fiser).
2.2 Der er udarbejdet bidrag til The Encyclopedia of
Indian Philosophies (Princeton Univ. Press), en række
sammenfatninger afforskellige buddhistiske tekster
overleveret på sanskrit, tibetansk eller kinesisk.
2.3 Der arbejdes på en tekstkritisk udgave (sanskrittibetansk)
med indledning, kommentar osv. afBhåvaviveka's
Tarkajvålå-Madhyamakahrdayakårikå, kapitlerne
4-5 med engelsk oversættelse (af David Eckel,
Harvard). Et hovedværk til belysning af forskellige
buddhistiske filosofiske skoler i det 5. og 6. århundredes
Indien.
2.4 Udarbejdelse af en tekstkritisk udgave af Bhåvaviveka's
Madhyamakaratnapradipa (tibetansk-sanskrit
fragmenter). Udarbejdelse afforskellige artikler
angående den idealistiske ontologis tilblivelse og tidlige
udvikling i Indien.
2.5 Forskellige anmeldelser m.v. især til Journal of
the American Oriental Society og Orientalistische Literaturzeitung
(C. Lindtner).
3. Iransk afdeling
3.1 Fortsat arbejde med et for nogle år siden indledt
langsigtet projekt, hvis formål er en gennemgribende
leksikografisk analyse af ordforrådet i de jødisk-persiske
bibeloversættelser og oversættelser af klassisk-nypersiske
tekster samt jødisk-persiske originaltekster,
både publicerede og ikke-publicerede håndskrifter.
3.2 Sideløbende hermed arbejdes med udgivelse af
kritiske tekstudgaver og detailundersøgelser (adskil612
Universitetets årbog 1986
ligt allerede trykt) og en totalkatalogisering af Det
kongelige Biblioteks (Judaistisk afdeling) samling af
jødisk-persiske håndskrifter. Det jødisk-persiske ordforråd
gør en klarere forståelse af det persiske sprogs
udvikling fra middelpersisk til nypersisk mulig
(J. P. Asmussen).
3.3 Sammen med dr. Asatrian fra Videnskabernes
Akademi, Erivan, USSR, studeres en vest-iransk dialekt
(Bakhtiari) på grundlag af materiale indsamlet i
Vest-Iran af den engelske forsker D. L. Lorimer i
1906. Et bind med tekst, oversættelse og glossar udkommer
i 1987.
3.4 Der skal udarbejdes en artikel til Encyclpaedia Iranica
(Columbia Univ., New York) under titlen
»Games«. Der indsamles og beskrives mange slags
lege og spil, som er udbredt i Iran blandt børn og
voksne. Der foretages en undersøgelse af legenes oprindelse
og betydning i iransk kulturhistorie (F. Vahman).
4. Semitisk afdeling
4.1 En litterær analyse af strukturen i den egyptiske
forfatter Naguib Mahfuz' romanværk »Trilogien«'s
første bind er afsluttet. Der arbejdes fortsat med oversættelse
og stilistisk kommentar af dette værk (K. Eksell).
4.2 Der indsamles materiale til udarbejdelse af en lærebog
i komparativ semitisk filologi.
Der udarbejdes en samling af arabiske folkelige fortællinger
(S. M. Søndergaard).
4.3 Der er gennemført et sociologisk projekt til belysning
af den rolle den islamiske religion spiller for indvandrerbørns
skolegang her i landet (A. -M.Jensen).
4.4 Første del af et studium af jødisk mystik er afsluttet
med udgivelse af bogen »Kabbalah — en rejse i jødisk
mystik«. Der arbejdes fortsat med udvalgte afsnit
af Sefer Jetsira og Tsohar.
4.5 Til The Blackwell Companion to Jewish Culture
udarbejdes artikler om jøder, som har bidraget til kulturlivet
i de skandinaviske lande.
4.6 Der er indledt et projekt med det formål at udvælge
og oversætte jødiske legender og eventyr med henblik
på udgivelse i 1987.
4.7 Fortsat arbejde (sammen med H. Friis) med en
hebraisk-dansk ordbog (J. Winther).
Anden virksomhed:
Nogle af instituttets medarbejdere medvirker ved
Handelshøjskolens translatøreksamen, ligesom Danmarks
Radios indvandrerradio benytter sig af instituttets
ekspertise.
Udgivervirksomhed m.v.:
C. Lindtner redigerer (sammen med K. R. Norman,
Cambridge) A Critical Pali Dictionary, en i Danmark
grundlagt ordbog over den ældste buddhistiske litteratur.
Endvidere redigerer han »Indiske studier«. I
1986 udkom Karen Langs, Aryadeva's Catuhsataka
(revideret doktorarbejde fra University of Washington,
Seattle).
J. P. Asmussen tildeltes i juni æresdoktorgraden ved
universitetet i Lund.
Rejser:
C. Lindtner har i 1986 efter indbydelse forelæst ved
Harvard University og University of Calgary. Har i
november 86 afholdt en indo-tibetansk konference på
KUA med deltagelse fra bl.a. Kina, USA og Vesttyskland.
Har i august holdt foredrag på XXXII International
Congress for Asian and North African Studies i
Hamburg, hvor han også var sektionsmødeleder.
J. P. Asmussen forelæste i maj ved Lunds Universitet
og oktober ved Akademie der Wissenschaften i
Berlin, DDR.
F. Vahman deltog i august i ovennævnte orientalistkongres
i Hamburg. I september-oktober rejste han til
Erevan og Leningrad som gæst hos Videnskabernes
Akademi, USSR.
J. Winther deltog i december i en kongres i Johannesburg
om Palæstinas historie.
Publikationer:
Asmussen, J.P: Fra sassanidernes Iran. Sfinx 9. årgang,
Nr. 4, s. 131-58, Århus 1986.
Fin Bruchstiick aus Jehuda Lari's jiidisch-persischem
Weisheitsbuch Machzan al-Pand, "Schatzkammer
der Belehrung". Studia Grammatica Iranica.
Festschrift fur Helmut Humbach. Beiheft,
N.F 13(af Miinchener Studien zur Sprachwissenschaft),
Riidiger Schmitt. Prods O. Skjærvø, s.
XXXH-524, Miinchen 1986.
Angalyun. Encyclopædia Iranica Vol. ii, fase. 1,
Ehsan Yanshater, s. 31A-B, London 1986.
—: Andarzgar. Encyclopædia Iranica Vol. ii, Fase. 1,
Ehsan Yarshater, s. 23A, London 1986.
Eksell, K.: On the function of the verbal active participle
in Northern Arabian narrative texts. Acta Orientalia
46, 1986, s. 7-22, København 1986.
Lindtner, C.: Materials for the study of Bhavya. Kalyanamitraraganan:
Essays in Honour of Nils Simonsson,
Eivind Kahrs, s. 179-202, Oslo/Oxford
1986.
Bhavya's Critique of Yogacara in the Madhyamakaratnapradipa
chapter IV. Buddhist Logic and Epistemology,
B. K. Matilal, R. D. Evans, s. 239-63,
Dordrecht/Boston 1986.
Det humanistiske Fakultet 613
Vahman, F.: Dansk-Persisk Ordbog. Danmark 1986,
398 s.
Winther, J.: Kabbalah. En rejse i jødisk mystik. København
1986, 156 s.
Svend M. Søndergaard
2. Østasiatisk Institut
Historie:
Oprettet 1960 med lokaler i Niels Hemmingsensgade
23, stuen. I 1962 flyttedes til Gråbrødretorv 6, 1. sal og
i 1968 flyttedes til de nuværende lokaler i Kejsergade
2, 3. sal. Senere skete udvidelser med lokaler i Gråbrødretorv
6, stuen, 1. og 2. sal, og St. Kannikestræde
11, stuen og kælder.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 11,3
Professorer: S. Egerod, O. Lidin.
Lektorer: B. Arendrup, V. Brun, S. Heilesen, L. Littrup,
Y. Nagashima, R. Tung.
Adjunkter; K. E. Brødsgaard.
Seniorstipendiat: D. Wagner.
Kandidatstipendiater: H. H. Sørensen, P. K. Sørensen.
Undervisningsassistenter: L. Binglin, P. Dahlgaard,
B. Goldberg, A. E. Grønwald, N. Hansen, Y. Hansen,
T. Holst, C. Krarup, B. L. Pedersen, M. Petersen,
S. Schierbeck, M. Toft.
TAP: Antal årsværk: 1,3.
I. Schmidt, J. Trapp.
Langtidsledig: Bo Liitken (akademisk medarbejder).
Forskningsvirksomhed:
Forskningsvirksomheden ved Østasiatisk Institut
spænder vidt; i geografisk henseende fra det burmansk-
tibetanske sprogområde i vest til det malayopolynesiske
i syd og øst og til de japanske, kinesiske og
koreanske mod nord og nordøst; med hensyn til emner
både sproglige, kulturelle, samfundsmæssige og historiske;
og i historisk henseende fra ældste tid og op til
vor tid.
Anden virksomhed:
Instituttets nye studieordninger trådte i kraft fra efteråret
1986. Instituttet deltager i tværfagligt samarbejde
via Center for Øst- og Sydøstasien. Flere af instituttets
lærere har holdt forelæsninger ved Øst- og Sydøstasienkundskab,
Lunds Universitet. Institutmedarbejderne
deltager tit i formidlingsvirksomhed med foredrag
på diverse kurser o.l. Der blev udarbejdet kurser i
kinesisk og japansk kultur, samfundsforhold og sprog
med henblik på salg.
/. Kinesisk afdeling
1.1 De syd- og sydøstasiatiske sprog tilhører flere
sprogætter, men hænger alligevel sammen på tværs af
de nedarvede tilhørsforhold. Sprogene studeres derfor
dels enkeltvis (i 1986 særlig oldkinesisk, akha, radé og
mlabri), dels i deres store sammenhæng (f.eks. forholdet
mellem kinesisk og altaisk, kinesisk og austronesisk,
radé og de øvrige sprog i Indokina). Der fremstår
mønstre af socio-lingvistisk og almen kulturel interesse
(S. Egerod).
1.2 Studier i moderne kinesisk grammatik fortsat.
Sammenlignende studier af moderne kinesisk og taiwanesisk
litteratur i lys af deres geografiske, historiske
og socio-økonomiske udvikling. Kinesiske forfattere
synes på flere punkter at stå hvor deres taiwanesiske
kolleger stod for 25 år siden (B. Arendrup).
1.3 Fortsat arbejde med en skønlitterær roman som
kilde til Shandong-provinsens historie i 1600-tallet,
samt af verdensbilledet i moderne kinesisk verdenshistorie
(L. Littrup).
1.4 Projektet 'Jern og stål i Kinas historie' videreført.
Projektet, der benytter såvel skriftlige som arkæologiske
kilder, lægger lige meget vægt på tekniske som historiske
faktorer i den kinesiske jernindustris udvikling
fra begyndelsen til ca. 1600 e.v.t., dog specielt
med henblik på den første brug af jern i Kina, som
(ved bl.a. laboratorieforsøg) nu har kunnet dateres til
det 6. århundrede f.v.t. (D. Wagner).
1.5 Arbejdet med de vesteuropæiske Kina-analyser i
tiden efter Kulturrevolutionen er afsluttet, mens undersøgelserne
af fraktionsdannelsens betydning for
moderne kinesisk økonomi og politik fortsættes. Desuden
er der påbegyndt studier i konfucianismens betydning
for økonomisk og politisk modernisering i
Østasien (K. E. Brødsgaard).
2. Afdeling for kinesisk kunst og kultur
Arbejdet med datamatisk behandling af sydøstasiatiske
sprog, samt udvikling af systemer til ordbogsarbejde
og udarbejdelse af konkordancer afsluttet. Fortsatte
studier i Qing-tidens hofmaleri. Øvrige forskningsaktiviteter
henlagt til humanistisk EDB-Center
(se indberetning for dette) (S. Heilesen).
3. Japansk afdeling
3.1 Det langsigtede projekt 'Keizaigaku: politisk økonomi
i Kyoho-tidens Japan' er videreført gennem
oversættelser af bøgerne Seidan (afsluttet), Seigakumondo
(afsluttet) og Keizairaku (påbegyndt). Et arbejde
om japansk idéhistorie, i samarbejde med Bo614
Universitetets årbog 1986
chum og Tiibringen Universitet, er afsluttet, ligeså
projektet om Meiji-tidens historie.
Studiet af Abe Kobo's forfatterskab og analysen af
dennes eksistentielle tanker er videreført (O. Lidin).
3.2 Projektet Japanernes møde med Danmark; studier
i sammenlignende kulturforskning' er videreført.
Projektet bygger på japanske rejsebeskrivelser frem til
1873 og udføres i samarbejde med en række forskningsinstitutter
i Japan og Danmark. Desuden videreføres
grundforskningsprojektet 'Mori Ogais oversættelser
af skandinavisk litteratur' gennem løbende publicering.
Endvidere er et nyt projekt - 'Det specifikt japanske'
— igangsat, hvor forholdet mellem kulturtradition
og fornyelse i Japan udforskes (Y. Nagashima).
4. Koreansk afdeling
Arbejdet med projektet 'The History and Doctrines of
Early Korean Son Buddhism' videreført. Projektet søger
gennem en gennemgang af primært kildemateriale
at belyse den tidlige koreanske Son buddhismes opståen,
udvikling og lære fra ca. år 700 til 1000 e.v.t. Emnet
er i stor udstrækning uudforsket udenfor Korea, og
der er derfor tale om en kortlæggelse af denne del af
den koreanske buddhismes historie for første gang.
(Projektet foregår i samarbejde med afdelingen for kinesisk
kunst og kultur) (H. H. Sørensen).
5. Thai afdeling
Arbejdet med ideologisk og kulturhistorisk analyse af
indsamlede fortællinger fra Nordthailand, samt studiet
af thai metrik videreført. Studier af Ahom, et uddødt
thai-sprog, påbegyndt (V. Brun).
6. Tibetansk afdeling
Fortsat arbejde med et større historisk og kildekritisk
projekt inden for tibetansk historiografi, der omfatter
en komplet, annoteret førstegangsoversættelse af
'Kongedynastiernes klare spejl', tibetanernes mest
centrale, historiske krønike (P. K. Sørensen).
Z Afdeling for Stillehavsforskning
Fortsatte studier af det bellonesiske samfund med specielt
henblik på at kortlægge øboernes migration
(R. Kuschel).
Servicevirksomhed:
Japansk Informationscenter er blevet videreført i samarbejde
med den japanske ambassade i Danmark.
Centret ledes af O. Lidin, medens den daglige ledelse
foreståes af Y. Nagashima.
Redaktionsvirksomhed:
S. Egerod: redaktør af Acta Orientalia, og medredaktør
af Acta Linguistica Hafniensia.
O. Lidin: medlem af redaktionskomiteen for The
Journal of Intercultural Studies (Osaka) og af planlægningskomiteen
for European Journal ofjapanese
Studies.
Kongresdeltagelse:
K. E. Brødsgaard: Hovedarrangør af konferencen
'China Ten Years after: The Post-Mao Development'
Helsingør, 7.-8. november, med foredrag om økonomiske
og politiske reformer i Kina 1976-86; European
Consortium for Political Research, Gøteborg Universitet,
1.-6. april, med foredrag om kinesisk politik i
tiden efter Mao; Confucianism and Modernization,
Taipei, 17.-19. august, med foredrag om konfucianismens
betydning for den kinesiske moderniseringsproces;
Etnicitet, klasse og køn i Sydøstasien, Oslo, 3.-5.
oktober.
V. Brun: Etnicitet, klasse og køn i Sydøstasien, Oslo
3.-5. oktober, opponent på tre papers.
S. Egerod: Second International Congress of Sinology,
Taipei, 29.-31. december, med foredrag om possessiver
i tidlig arkaisk kinesisk.
O. Lidin: Organisator og hovedansvarlig for The
Seventh Tokai International Symposium, København
23.-25. oktober.
L. Littrup: Third Sino European Conference, Taipei,
1 .-6. september.
H.H.Sørensen: International Congress for Asian
and North African Studies, Hamburg, 25.-30. august,
med foredrag om meditationsmetoder i tidlig kinesisk
buddhisme; Organisator af forelæsningsrækken
'Aspekter af den buddhistiske tradition i Central- og
Østasien', København efterår.
I august 1986 deltog Per K. Sørensen i XXXII International
Congress for Asian and North African Studies
i Hamburg.
Gæster og rejser:
V. Brun: Officielt besøg i Korea som institutbestyrer
efter invitation fra International Cultural Society of
Korea, 20.-27. oktober. K. E. Brødsgaard: Forskningsrejse
til Taiwan, Hong Kong og Kina, juli-september.
J. Dennerline, Amherst College, U.S.A., der
har kinesisk lokalhistorie som speciale, opholdt sig ved
instituttet som gæsteprofessor i perioden januar-december.
S. Egerod: Foredragsrejse til U.S.A. i martsapril.
O. Linin: Studietur til U.S.A. i februar; gæsteprofessor
ved Universitå degli studi di Venezia, Italien
i december; foredragsrejser til vesttyske og italienske
og svenske universiteter.
Publikationer:
Arendrup, B., Thøgersen, C.B., Wedell-Wedellsborg,
A.: China in the 1980s-and beyond. (Studies on Asian
Topics No. 9). København/London 1986, 175 s.
Brun, V.: Filippinerne: ingen nemme løsninger. Den
tredje verden 1986, Peder Fuglsang, Peter Nielsen
(red), s. 22-29, København 1986.
Brødsgaard, K.E.: China Through the Looking Glass:
Det humanistiske Fakultet 615
The EfTects of Chinese Self-Characterizations on
West European China Scholarship. Issues & Studies
Vol. 22, No. 7, s. 129-53, Taipei 1986.
—: Kina år 2000. Dansk Industri 2, s. 37-40, Industrirådet,
København 1986.
Kina på vej mod år 2000. Kontakt 8, s. 14-18, Mellemfolkeligt
Samvirke, København 1986.
Nya ledare till makten. Kinarapport 1, s. 4-7,
Stockholm 1986.
Nye indfaldsvinkler til studiet af kinesisk politik.
Carlsbergfondets Årsskrift 1986, Carlsbergfondet,
s. 44-50, København 1986.
Demokrati på vej. Danmark-Kina 1, s. 58-59, København
1986.
Egerod, S., Børdahl, V.: Shen Fu: Kapitler af et flygtigt
liv (Oversat fra kinesisk til dansk afVibeke Børdahl
og Søren Egerod). København, Oslo, Malmo
1986, 156 s.
—; Pre-Modern Chinese: The Road Ahead? Acta Orientalia
47, s. 133-39, København 1986.
—: Little Claus in Akhaland. Contribution to Sino-Tibetan
Studies, John McCoy, Timothy Light (eds),
s. 157-71, Leiden 1986.
Lidin, O.G.: Det moderne Japan blir til. Cappelens
verdenshistorie. Oslo 1986, 26 s.
—: Imperialismens tidsalder. Politikens verdenshistorie
16. København 1986, 25 s.
-: Det moderna Japans Fodelse. Imperialismen. Bonniers
vårldshistoria 15, Bonnier Fakta Bokfbrlag, s.
29, Stockholm 1986.
—: Chinese History and Scandinavia — Developments
and Problems. Scandinavian Journal of History
11.1, s. 41-53, Stockholm 1986.
Littrup, L.: Marlies Epping-von Franz: Fang Xiao-ru
(1357-1402). Ein Konfuzianer im Konflikt. Miinchener
Ostasien Studien, Vol. 36.Franz Steiner
Verlag. Wiesbaden 1983. Acta Orientalia 47, s.
260-63, København 1986.
-: Erling v. Mende: China und die Staaten auf der koreanischen
Halbinsel bis zum 12. Jh. Fine Untersuchung
zur Entwicklung der Formen zwischenstaatlicher
Beziehungen in Ostasien. Sinologica
Coloniensia,. Acta Orientalia 47, s. 264-67, København
1986.
Nagashima, Y.: Ogai yaku Wied tanpen yon saku (2).
Ogais oversættelse af Gustav Wieds noveller. Ogai
38, s. 159-80, Tokyo 1986.
-: Meiji-regeringens religionspolitik - med særligt
henblik på Iwakura-delegationens forhold til kristendommen.
Institutpublikation 1986, 50 s.
—: Sahei, Tajuro, Tsudayu. Biographical Dictionary
ofjapanese Travelers to the Occident, 1551-1897,
Hiroshi Tomita (ed.), 4 s., Tokyo 1985.
-: Banket i Børsen i forbindelse med Iwakura-delegationens
besøg i København, d. 20. april 1873. Kume
Kunitake to "Beio kairan jikki" ten, Kume-museet
(eds), 1 s., Tokyo 1985.
Sørensen, H.H.: "The "Hsin-Ming" attributed to
Niu-T'ou Fa-Jung". Journal ofChinese Philosophy
13, s. 101-20, Honolulu, Hawaii 1986.
-: Ennin's Account ofa Korean Buddhist Monastery,
839-840 A.D. Acta Orientalia 47, s. 141-55, København
1986.
Sørensen, P K.: Candrakirti Trisaranasaptati the
Septuagint on the Three Refugees, Edited, annotated
& translated. Wiener Studien zur Tibetologie
und Buddhismenskunde, Heft 16, pp. 1-89, Wien
1986.
—: På Kærlighedens Vinger i Himmelhavet, Den Sjette
Dalai Lama's Hemmelige Kærlighedsdigte (med
forord af Ib Michael), I-XH, 62 s., Janus Forlag,
København 1986.
—: A Fourteenth Century Tibetan Historical Work:
RGYAL-RABS GSAL-BA'I ME-LON. Author,
Date and Sources — A Case-Study, pp. X, 1-300,
Fontes Tibetici Havnienses, Akademisk Forlag
1986.
Wad, P, Nørlund, L, Brun, V: Industrialisation and
Labour in South-East Asia. Newsletter of International
Labour Studies 28-29, s. 4-16, Haag 1986.
Wagner, D.B.: Ancient Chinese copper smelting,
sixth century BC: Recent excavations and simulation
experiments. Historical metallurgy: The journal
of the Historical Metallurgy Society Vol, 20,
No. 1, s. 1-16, London 1986.
—: The transmission of the blast furnace from China to
Europe: Some notes to complement Prof. Tylecote's
paper. Medieval iron in society II: Papers and discussions
at the symposium in Norberg, May 6-10,
1985. Jernkontorets forskning, H 39, Jernkontoret
& Riksantikvarieåmbetet, s. 50-60, Stockholm
1986.
—: Resumerende oversættelser af 12 kinesiske arkæologiske
rapporter. Chinese archaeological abstracts
vol. 2-4. 2. Prehistoric to western Zhou. 3. Eastern
Zhou to Han. 4. Post Han, Albert E. Dien, Jeffrey
K. Riegel, Nancy T. Price (eds), 95 s.. Los Angeles,
California, USA 1985.
Viggo Brun
3. Carsten Niebuhr Instituttet
Historie:
Carsten Niebuhr Instituttet for nærorientalske Oldtidskulturer
oprettedes den 1.9.1982 ved en sammenlægningafÆgyptologiskInstitut,
Assyriologisk Institut
og faget nærorientalsk arkæologi). Denne sammenlægning
begrundedes i ønsket om at udvikle samarbejdet
mellem fag der fra forskellige udgangspunkter arbejder
med kildemateriale fra et fælles område: old616
Universitetets årbog 1986
tidskulturerne i den nære Orient. Ægyptologi og assyriologi
har begge eksisteret ved Københavns Universitet
i mere end 50 år. Fagene fik eksamensordninger
i 1926. Assyriologisk Laboratorium havde oprindeligt
til huse i St. Peder Stræde 19. Ægyptologisk Laboratorium
havde i en årrække lokaler i kælderen under
universitetets hovedbygning på Frue Plads. Begge
disse institutter flyttedes til Kejsergade 2 i 1959 som
et led i samlingen af universitetets orientalistiske institutter
i et enkelt hus. Faget nærorientalsk arkæologi
oprettedes med selvstændig eksamensordning i
1968 ved Institut for klassisk og nærorientalsk Arkæologi
og havde følgelig til huse på Vandkunsten 5 inden
overflytningen til Carsten Niebuhr Instituttet i
september 1982.
Instituttet er derfor i sin struktur en tværfaglig
konstruktion og dækker flere forskningsområder.
Ægyptologisk afdeling varetager udforskningen af
det førislamiske Ægyptens sprog og kultur med hovedvægt
på den førkristne tid. Nærorientalsk arkæologisk
afdeling beskæftiger sig med arkæologien i hele det
nærorientalske område fra forhistorisk tid til Senantikken.
Assyriologisk afdeling varetager udforskningen
af Mesopotamiens, Levantens og Anatoliens historie
og kultur i den førhellenistiske oldtid og af det
sumeriske og det akkadiske sprog. Afrikansk afdeling
beskæftiger sig med forskning i berbersprog og nordvestafrikansk
kultur, lejlighedsvis også arabisk folkemål
(Kairodialekt, marokkansk arabisk); hovedvægten
ligger på tuaregisk (berbersprog i Niger, Mali
m.v.).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8,5.
Professor; Jørgen Læssøe.
Lektorer: Paul John Frandsen, Mogens Trolle Larsen
(orlov), Evelyn Oldenburg, Daniel T. Potts, Karl-
G. Prasse, Aage Westenholz, Eva Richter Ærøe.
Kandidatstipendiater: Katarzyna Grosz, Ingolf Thuesen.
TAP: Antal årsværk: 1,6.
Lis Skærbo, Anne Zeeberg.
Forskningsvirksomhed:
1. Afrikansk afdeling
1.1 Overleverede tuaregiske digte og folkeeventyr i
Ayr-dialekten. Afdelingen har i 1985 faet stillet en
IBM PCAT med Proprinter til rådighed af SHF til
tekstbehandling. I årets løb er påbegyndt indskrivning
af en samling mundtligt overleverede tuaregiske
digte (fra 1875-1975) samtidig med at originalteksten
revideres i samarbejde med informanten (indsamleren)
Ghabdouane Mohamed, Arlit, Niger. Sideløbende
revideres den franske oversættelse i samarbejde
med en herboende franskmand. Originalteksten forventes
klar til udskrivning på Canon-Laserprinter i
løbet af 1986 m.h.p. publikation (ca. 400 sider)
(Karl-G. Prasse).
1.2 Overleverede tekster og leksikalsk materiale i Adrar-
dialekten.
I årets løb er endvidere påbegyndt indtastning af overleverede
tekster og leksikalsk materiale i Adrar-dialekt
Mali. En samling på 200 gåder med fransk oversættelse
er foreløbig færdig og sendt til revision hos informant
i Mali (Karl-G. Prasse).
1.3 Ægyptisk-arabisk begynderbog (Kairo-dialekt).
En ægyptisk-arabisk begynderbog (Kairo-dialekt) er
nu klargjort for 3/4 vedkommende og indskrivning på
computer forventes påbegyndt i 1986 så snart problemet
med udskrivning på Canon-Laserprinter er løst
(Karl-G. Prasse).
2. Assyriologisk afdeling
2.1 The Shemshara Archives
Kileskrifttekster udgravet i iraqisk Kurdistan i 1957
og 1958, dels af en dansk, dels af en iraqisk arkæologisk
ekspedition. Teksterne stammer fra det 18. årh.
f.Kr. og består af breve og administrative tekster udvekslet
mellem den assyriske centraladministration og
hurritiske lokalfyrster i Zagros-provinserne. Teksterne
vil blive udgivet i to bind med oversættelse, kommentar,
stednavneregister, personnavneregister,
komplet glossar, etc. Der arbejdes på bind 2 (Jørgen
Læssøe, Jesper Eidem).
2.2 Tekster fra Failaka og Bahrein
En mindre gruppe tekster fra det 2. årt. f.v.t., fundet
ved de danske udgravninger på de to øer, Failaka og
Bahrein i Den arabiske Golf, bearbejdes til endelig udgivelse.
Dette arbejde, som næsten er afsluttet, foregår
i samarbejde med Forhistorisk Museum, Moesgård
(Jesper Eidem).
2.3 Akkadiske tekster fra Hama
Bearbejdet udgave af akkadiske kileskrifttekster fra
Hama (Syrien). Tavlerne befinder sig dels i Nationalmuseets
Antiksamling, hvor de er kopieret og til dels
allerede udgivet; det hidtil ikke udgivne materiale
henlå i museet i Aleppo, hvor det i sin tid blev kopieret.
Denne del af materialet eksisterer næppe længere.
Det drejer sig udelukkende om fragmenter, hovedsagelig
fra sen middelbabylonsk tid (Jørgen Læssøe).
2.4 Tekster fra Nippur
Teksterne stammer fra de amerikanske udgravninger
af Nippur i 1889-90. De kan dateres til det 3. årtusind
f.Kr. og vedrører lokale administrative forhold samt
bygningen af Enlil's tempel, den centrale helligdom
Det humanistiske Fakultet 617
for hele Babylonien. Projektet har været igang siden
1970. Foreløbig er to bind tekster udgivet, begge i
1975; et tredje bind vil udkomme i 1987 som bind 3 i
CNI-Publications; og det fjerde og sidste bind er nu
under forberedelse. Projektet omfatter ca. 850 tekster,
hvoraf 378 allerede er publiceret. Teksterne forelægges
i kopi og transliteration, såvidt muligt forsynet
med oversættelse og kommentar. Der gøres udførligt
rede for teksternes generelle indhold, samt for deres
arkæologiske fundomstændigheder, på grundlag
af de upublicerede udgravningsberetninger fra 1889-
1900.
Undersøgelsen af Nippurs arkæologi har først og
fremmest til formål at oplyse teksternes fundomstændigheder;
men de vil med tiden kunne udgøre en selvstændig
publikation (Aage Westenholz).
2.5 Tekster fra Nuzi
Arbejdet med Nuzi Publication Project er fortsat. Projektet
går ud på at offentliggøre samtlige de kileskrifttavler
fra Nuzi der nu befinder sig ved Harvard Semitic
Museum. I projektet deltager forskere fra en række
lande. Der arbejdes også med at udgive Nuzi-tekster
som i dag tilhører The Oriental Institute of the University
of Chicago. En forskningsrejse i december til
Chicago har afsluttet den fase af projektet der vedrører
læsning, transkription og katalogisering af originaltekster
(Katarzyna Grosz).
2.6 Et familiearkiv
Gennem studiet af dokumenter som udgør en bestemt
families arkiv i en periode, der dækkes af 4 generationer,
forberedes en analyse af en families sociale og økonomiske
aktiviteter, slægtskabssystemet og dettes
sammenhæng med ejendomsforhold til jord, arv, adoption,
ægteskab o.s.v. Under en forskningsrejse til
The British Museum er der fundet yderligere 20 dokumenter
fra dette arkiv, som på nuværende tidspunkt
omfatter 129 dokumenter (Katarzyna Grosz).
2.7 Socialt landskab i Nordmesopotamien
Forskningsstipendieprojekt, der omfatter en reevaluering
af de komplicerede demografiske forhold i det
nordlige Mesopotamien i perioden ca. 1850-1750
f.v.t., hvorfra kendes et righoldigt kildemateriale, bl.a.
fra oldtidsbyerne Mari, Karanå og Shusharrå. Projektet
sigter især mod at belyse de dynamiske aspekter af
diverse socialøkonomiske, etniske og politiske grupperingers
relationer (Jesper Eidem).
2.8 Oversættelse af Gilgamesh til dansk
I samarbejde med stud.mag. Ulla Koch udarbejdes en
helt up-to-date oversættelse af det akkadiske epos om
Gilgamesh til dansk, med benyttelse af alle tilgængelige
kilder og inddragelse af selvstændige forskningsresultater
(Aage Westenholz).
2.9 Magiske ritualer i Mesopotamien
Analysen af de mesopotamiske besværgelsesritualer er
afsluttet. Resultaterne vil blive publiceret i 1987 som
bind 2 i CNI-Publications (Marie-Louise Thomsen).
2.10 Mesopotamisk magi efter 500f.Kr.
Den mesopotamiske magi er bedst kendt gennem besværgelser
og ritualbeskrivelser fra bibliotekerne i Assur
og Ninive fra den nyassyriske periode (ca. 7. årh.
f.Kr.). Det er projektets formål at undersøge den videre
overlevering igennem den achæmenidiske og seleukidiske
periode indtil kileskriftens og dermed den mesopotamiske
litteraturs ophør kort før Kristi fødsel.
Desuden undersøges det, om den mesopotamiske magi
eller forestillinger herom har haft indflydelse
udenfor Mesopotamien specielt i den hellenistiske verden
og dermed dens eventuelle betydning for senere
europæiske forestillinger om magi (Marie-Louise
Thomsen).
2.11 Gengældelse og hævn i Mesopotamien
En monografi over emner som hævn, gengældelse,
pagtsbrud o.l. fra de forskellige perioder af Mesopotamiens
historie i oldtiden, belyst ud fra de skriftlige kilder
(Jørgen Læssøe).
3. Nærorientalsk afdeling
3.1 Tall Sukas i Nordsyrien
Ved Carlsbergfondets udgravninger på byhøjen Tall
Sukas i 1958-1961, 1963 udgravedes bl.a. en sondage,
som gav fund fra perioden neolitisk tid - sen bronzealder.
Undertegnede har behandlet en del af disse, nemlig
arkitekturrester, keramik og småfund fra chalkolitisk
periode og tidlig bronzealder. Arbejdet er afsluttet,
og det færdige manuskript er indleveret til Videnskabernes
Selskab (Evelyn Oldenburg).
3.2 Ubaid-traditionernes spredning til Syrien (5. årtusind)
Projektet omfatter en systematisk analyse af Ubaidkeramik
fra Hama og Amuq-sletten i Syrien, dvs. perifere
forekomster af Ubaid-traditionen, hvis kærneområder
ligger i Mesopotamien. Gennem studier afdiffusionsmekanismer
bag de keramiske traditionsspredninger
er det håbet at nå til en mere nuanceret beskrivelse
af de samfundsmæssige strukturer, som danner
baggrund for den tidlige by- og statsdannelse i Den
Nære Orient. I det forløbne år er den Ubaid-relaterede
keramik, som blev fundet i Syrien (Hama og Tell
Kurdu), blevet analyseret ved hjælp af SPSS (Uni.C)
og resultaterne forberedt til rapportering/publikation.
Der er tilvejebragt referencegrupper fra lokaliteter i
Assyrien (Tepe Gawra), og Mesopotamien (Ur) gennem
et samarbejde med MASCA og The University
Museum, Philadelphia (IngolfThuesen).
618 Universitetets årbog 1986
3.3 Arkæometriske analyser af Scarlet Ware keramik
(3. årtusinde)
Manuskripter omhandlende resultater af neutronaktiveringsanalyser
og mineralogiske/petrologiske analyser
af Scarlet Ware keramik fra Diyala-området i Mesopotamien
er gjort klar til publikation (Uch Tepe II).
Arbejdet er udført i samarbejde med Dr. K. Heydorn,
Isotoplaboratoriet, Risø, og Lektor E. Makovicky,
Mineralogisk Institut (Ingolf Thusen).
3.4 Ancient Near Eastern Seals in Danish Collections
Projektets formål er at publicere 143 segl fra perioden
4000-624 f.Kr.. Arbejdet ventes afsluttet og klargjort
til publikation i 1987 (Eva Møller).
3.5 Den arabiske Gulfs arkæologi og tidlige historie
Der arbejdes på en bog med titlen »The Arabian Gulf
in Antiquity«, dækkende perioden fra ca. 8000 f.Kr. til
den islamiske erobring. 13 kapitler er færdige og der
mangler endnu 3. Hvert kapitel giver en fuldstændig
behandling af de materielle levn og skriftlige kilder for
hver af gulfens sub-regioner (Dan Potts).
3.6 Præ-islamiske mønter
Projektet går ud på at publicere 287 præ-islamiske
mønter fra de Forenede arabiske Emirater og 56 fra
det nord-østlige Arabien. Indtil for nylig har man kun
haft kendskab til meget fa mønter derfra og har ikke
haft øje for de historiske implikationer af udmøntning
og møntslagning i disse områder. Der er tale om et helt
nyt numismatisk felt (Dan Potts).
3.7 Studies in Arabian Archaeology
Udgivelse af et bind med ni »Studies in Arabian Archaeology
«. Bindet var oprindeligt planlagt som et
festskrift for M. Golding, som imidlertid døde i januar
1985. Emnerne spænder fra »geomorphology of Arabian
deserts, to lithic Industries of Arabia, new epigraphic
finds, Iron Age cylinder seals, Characene
coins, Islamic archaeology of Aden and Hadhramaut«
(Dan Potts).
3.8 Tell Nami
Tell Nami ligger ved kysten ca. 20 km syd for Haifa.
Det er en mindre tell primært beboet i mellemste bronzealder.
Udgravningen ledes af Michal Artzy fra Haifa Universitetet.
Deltagerne på udgravningen var arkæologistuderende
fra København og Haifa samt nogle amerikanske
studerende.
I sæsonen 1986, som var den anden sæson med udgravning
på Tell Nami var ca. halvdelen af de danske
deltagere beskæftiget med udgravning af selve tell'en.
Resten af deltagerne undersøgte et område på ca. 8
km2 omkring tell'en.
Formålet med denne udforskning var at lokalisere
andre eventuelle samtidige bosættelser. En lokal beboer
havde den foregående vinter fundet materiale fra
mellemste bronzealder inde i klitterne umiddelbart på
linie med tell'en. Her påbegyndtes en prøvegravning,
som afslørede en »tvillinge tell« til Tell Nami.
Udfra vegetationen menes området bag klitterne at
have været et sumpområde, muligvis har der været en
indsø. I forbindelse hermed løb der en mindre flod,
Nahal ha-Me'arot, som nu er udtørret. Der har været
tvivl om, hvorvidt floden havde sit udløb syd eller
nord for Tell Nami.
Fundet af Tell Nami øst sandsynliggører imidlertid,
at floden udløb nord for Tell Nami, d.v.s. mellem de to
bosættelser.
Floden og den eventuelle indsø har muligvis i mellemste
bronzealder tjent som en form for naturligt
havneanlæg, som har været kontrolleret af Tell Nami.
Et sådant havneanlæg har været nødvendigt for at opretholde
den maritime handel. At denne handel har
foregået belyses affundet af mykensk (græsk) keramik
på Tell Nami øst.
En forsvarsmur, som blev sporet på NV-siden aftellen,
er en indikator for mellemste bronze 11 lokaliteter.
(Studerende/CNI).
4. Gen-arkæologi
Et pilotprojekt omkring ekstratktion af DNA/RNA fra
humane vævstyper er gennemført i samarbejde med
Dr. J. Engberg, Biokemisk Institut B. Resultaterne
danner baggrund for projektering af videre undersøgelser
(Ingolf Thuesen).
5. Ægyptologisk afdeling
5.1 Dødebog
Instituttet er i besiddelse af en stor samling af hieroglyfiske,
hieratiske, demotiske, koptiske og græske papyri,
af hvilke kun meget få er offentliggjorte. Nuværende
og tidligere ansatte ved instituttet samt forskere
fra andre lande arbejder på at offentliggøre teksterne.
I samlingen findes en meget smuk og velbevaret dødebog,
af hvilken en tekstudgave er under udarbejdelse
(Eva Richter Ærøe).
5.2 Sprogkonference
I samarbejde med Gertie Englund, Uppsala Universitet,
arrangeredes en international konference om situationen
indenfor udforskningen af det oldægyptiske
sprog. Konferencen fandt sted i Helsingør i dagene
28.-30. maj og havde 26 deltagere fra USA, England,
Holland, Belgien, Frankrig, Italien, Østrig, Vesttyskland,
Israel, Sverige og Danmark. Deltagernes foredrag
blev udsendt i en pre-print udgave 6 uger inden
konferencens start, og den endelige udgave blev publiceret
som bind 1 i CNI-Publications. Konferencen
blev støttet af en række offentlige og private fonds
(PaulJohn Frandsen).
Det humanistiske Fakultet 619
5.3 Tabu-forstillinger
Projektet går ud på dels at undersøge hvad ægypterne
mener når de henregner personer, genstande, handlinger
til en enkelt kategori der siges at være BVVT (= ?
tabu), dels en undersøgelse af tabuforestillinger på et
komparativt grundlag. I det forløbne år har der været
arbejdet med to problemer: en analyse af ordet BWT's
status i nominalsætninger; og en undersøgelse af begrebet
den omvendte verden (Paul John Frandsen).
Udgivervirksomhed:
Instituttet har påbegyndt udsendelsen af en ny skriftrække
med titlen CNI-Publications. Serien er designet
af Thora Fisker og første bind, Crossroad ... (se nedenfor
under publikationer, udkom i oktober).
Instituttet har ligeledes udsendt en bog med 28 artikler
forfattet af 30 personer, som er eller på forskellige
måder har været knyttet til instituttet. Titlen er
Dagligliv blandt guder og mennesker. Den nære Orient
i oldtiden; og forfatterne består af 9 studenter, 14
ikke-fastansatte kandidater og 7 faste lærere.
Gæster:
Instituttet har i maj måned haft besøg af et amerikansk-
vesttysk team af demotikere under ledelse af
professor Zausich fra Wiirzburg. De har udarbejdet
det første brugbare katalog over en del af instituttets
store samling af demotiske papyri. Samarbejdet vil
blive fortsat i de kommende år inden for mere internationale,
men endnu ikke færdigt forhandlede rammer.
Gæster og rejser:
Paul John Frandsen har efter indbydelse gæsteforelæst
ved Uppsala Universitet i april måned og holdt en
forelæsning på den internationale sprogkonference i
Helsingør i maj.
Katarzyna Grosz har holdt et foredrag på
XXXIVme Rencontre Assyriologique International
i Paris i juli. Hun har ligeledes været på studieophold
i London, British Museum, i maj; og i Chicago i december.
Eva Møller har været på forskningsrejse i London i
april.
Daniel Potts har efter indbydelse gæsteforelæst ved
universitetet i Lyon H/CNRS i april, og ved Den
kongelige Møntsamling, Nationalmuseet, i København
i december. I juli og august har han været på
studieophold i London, Seminar for Arabian Studies,
og USA, Harvard University. I oktober og november
har han opholdt sig i Iraq og De forenede arabiske
Emirater.
Ingolf Thuesen har efter indbydelse holdt et foredrag
på Annual Meeting of The American Anthropological
Association i december og har desuden været
på studieophold i Philadelphia, Ann Arbor, Chicago
og Milwaukee.
Aage Westenholz har efter indbydelse gæsteforelæst
ved University of Haifa i januar. Sammesteds har han
konserveret (ved brænding) universitetets samling af
kileskrifttekster.
Hædersbevisninger:
Katarzyna Grosz har modtaget Professor Arthur
Christensens og hustrus legat for orientalister.
Publikationer:
Ag-Sidiyan, E., Prasse, K.: Le conte de l'esclave et
d'un bomme et sa femme qui avaient des chamelles
blanches; révision et commentair es Karl-G. Prasse.
AWAL, cahiers d'etudes berberes 2/2, s. 163-73,
Paris 1986.
Allaoua, A.: Berbersprogets fremtid. Dagligliv blandt
guder og mennesker, Bendt Aister, Paul John
Frandsen, s. 241-44, København 1986.
Bagh,T.: Fremmede i Ægypten: Asiater i Ægypten 12.
og 13. dynasti. Dagligliv blandt guder og mennesker,
Bendt Aister, Paul John Frandsen, s. 203-09,
København 1986.
Eidem, J.: Skilsmisse på Babylonsk. Dagligliv blandt
guder og mennesker, Bendt Aister, Paul John
Frandsen, s. 110-18, København 1986.
—: News from the Eastern Front: the evidence from
Tell Shemshåra. Iraq 47, 1985, s. 83-107, London
1985.
—: A note on the pulse crops at Tell Shemshåra. Bulletin
on Sumerian Agriculture 2, s. 141-43, Cambridge
1985.
Frandsen, P.J.: En flodhest i træet-eller den omvendte
verden. Dagligliv blandt guder og mennesker,
Bendt Aister, Paul John Frandsen, s. 73-83, København
1986.
-, Aister, B.: Dagligliv blandt guder og mennesker.
København 1986, 248 s.
—: On the relevance of logicai analysis. Crossroad.
Chaos or the beginning of a new Paradigm. Papers
from the conference on Egyptian grammar Helsingør
28-30 may 1986, Paul John Frandsen, Gertie
Englund, s. 145-59, København 1986.
-, Englund, G.: Crossroad. Chaos or the beginning of
a new Paradigm. Papers from the conference on Egyptian
grammar Helsingør 28-30 may 1986, CNI
Publications, vol. 1. København 1986, 410 s.
Grosz, K.: Familiemæssige forviklinger i oldtidsbyen
Nuzi. Dagligliv blandt guder og mennesker, Bendt
Aister, Paul John Frandsen, s. 119-25, København
1986.
Hermansen, B.D.: Uruk, en af verdens ældste byer.
Dagligliv blandt guder og mennesker, Bendt Aister,
Paul John Frandsen, s. 27-38, København 1986.
Hirche, M.: Masseproduceret keramik, en gammel
nyhed. Dagligliv blandt guder og mennesker, Bendt
Aister, Paul John Frandsen, s. 39-44, København
1986.
620 Universitetets årbog 1986
Holmen, B.: Maria evangeliet på Koptisk. Dagligliv
blandt guder og mennesker, Bendt Aister, Poul
John Frandsen, s. 211-20, København 1986.
Jensen, L.: Fra jæger til bonde. Dagligliv blandt guder
og mennesker, Bendt Aister, Paul John Frandsen, s.
17-26, København 1986.
Koch, U.: Enkidu: Den ædle vilde? Dagligliv blandt
guder og mennesker, Bendt Alster, Paul John
Frandsen, s. 63-71, København 1986.
Lerstrup, A.: Maria evangeliet på Koptisk. Dagligliv
blandt guder og mennesker, Bendt Alster, Paul
John Frandsen, s. 211-20, København 1986.
Læssøe, J.; Niebuhrs Bedeutung fur die EntzifTerung
der Keilschrift. Carsten Niebuhr und die Arabische
Reise 1761-1767, Dieter Lohmeier, s. 17-50,
Vesttyskland 1986.
Møller, E.: Velbekomme! Dagligliv blandt guder og
mennesker, Bendt Alster, Paul John Frandsen, s.
85-92, København 1986.
—: Review of D. Collon: Western Asiatic seals in the
British Museum, cylinder seals III: The Isin-Larsa
and Old BabylonianPeriods. Bulletin ofthe School
ofOriental Studies 1986, s. 6, London 1986.
—: Protective Gods in Old Babylonian Sippar. Akkadica
1986, s. 10, Bruxelles 1986.
—: Seal s from the Horniman Museum, London. Iraq
48, s. 65-72, London 1986.
Nordh, K.: Bliv skriver! Dagligliv blandt guder og
mennesker, Bendt Alster, Paul John Frandsen, s.
145-52, København 1986.
Oldenburg, E.: Ægyptiske dragter: Nymodei 18. dynasti.
Dagligliv blandt guder og mennesker, Bendt Alster,
Paul John Frandsen, s. 135-44, København
1986.
Potts, D.T.: Dilmun's further relations: The Syro-Anatolian
evidence from the third and second millennia
B.C. Bahrain through the ages: the archaeology,
Shaikha Haya Ali Al Khalifa, Michael Rice, s.
389-98, London 1986.
-: The Booty of Magan. Oriens Antiquus 25, s. 16,
Rom 1986.
—: A Contribution to the History of the term "Gamdat
Nasr". Gamdat Nasr, Period or Regional Style?, U.
Finkbeiner, W. Rollig, s. 121-170, Wiesbaden 1986.
—: Eastern Arabia and the Oman Peninsula during the
late fourth and early third millennium B.C. Gamdat
Nasr, Period or Regional Style?, U. Finkbeiner,
W. Rollig, s. 50, Wiesbaden 1986.
—: Nippur and Dilmun in the 14th Century B.C. Proceedings
of the Seminar for Arabian Studies 16, s. 6,
London 1986.
-: Awal and Muharraq. Dilmun: Journal of the Bahrain
Historical and Archaeological Society 13, s. 11,
Manama, Bahrain 1986.
—: Awal wa Muharraq. al-Watheeka 9, s. 14, Manama,
Bahrain 1986.
—: Palmyra, Charax og den Persiske Golf. Dagligliv
blandt guder og mennesker, Bendt Alster, Paul
John Frandsen, s. 195-201, København 1986.
Prasse, K.G.: Chronologie relative des emprunts touaegs
å l'arabe. Gli Interscambi culturali e socio-economici
fra l'Africa settentrionale et l'Europa mediterranea.
Atti del Congresso internazionale di Amalfl,
5-8 dicembre 1983, Istituto Universitario Orientale,
s. 511-20, Napoli 1986.
Prasse, K.: Berbersprogets stilling i det moderne Algeriet.
Dagligliv blandt guder og mennesker, Bendt
Alster, Paul John Frandsen, s. 233-40, København
1986.
—: The Values of the Tenses in Tuareg (Berber). On
the Dignity of Man; Oriental and Classical Studies
in Honour ofFrithiof Rundgren = Orientalia Suecana
XXXIII-XXXV (1984-1986), Tryggve
Kronholm, Eva Riad, s. 333-39, Stockholm 1986.
-: Anmeldelse af: Salem Chaker: Un parler berber
d'Algérie (Kabyle), Syntaxe, thése présentée devant
l'Université de Paris V (Aix-en-Provance,
1983). Acta Orientalia XLVII, s. 157-58, København
1986.
-: Anmeldelse af: Encyclopédie Berbere, I, Abadir-
Acridologie. (Aix-en-Provence, 1984). Acta Orientalia
XLVII, s. 162-65, København 1986.
-: Anmeldelse af: Salem Chaker: Textes en Linguistique
Berbere (Introduction au domaine berbere).
(Paris, 1984). Acta Orientalia XLVII, s. 158-62,
København 1986.
Thomsen, M.: Sygdom, Impotens og Død. Frygten for
sort magi i Mesopotamien. Dagligliv blandt guder
og mennesker, Bendt Alster, Paul John Frandsen, s.
179-87, København 1986.
-: Fra Babel til Babylon - historien om en myte. Sfinx
Hefte I, Årg. 9, s. 3-10, Århus 1986.
Westenholz, A.: Enkidu: Den ædle vilde ? Dagligliv
blandt guder og mennesker, Bendt Alster, Paul
John Frandsen, s. 63-71, København 1986.
Westenholz, C.F.A.: Anmeldelse af: B. R. Foster, Umma
in the Sargonic Period. Archiv fur Orientforschung
31, s. 76-81, Wien 1985.
Ærøe, E.R.: En klosterforstanders udadvendte virke.
Dagligliv blandt guder og mennesker, Bendt Alster,
Paul John Frandsen, s. 221-26, København 1986.
Paul John Frandsen
4. Institut for Eskimologi
Historie:
I 1920 blev der oprettet en lærestol i »Grønlandsk
(eskimoisk) sprog og kultur«, og William Thalbitzer
blev udnævnt til docent. I 1926 blev han professor extraordinarius.
Professoratet blev først omdannet til et
Det humanistiske Fakultet 621
ordinært professorat i 1951. Siden 1983 har professoratet
været ubesat.
I de første mange år var der opstillet et meget lille
udvalg af relevant litteratur på universitetets filologiske
læsesal. I 1950erne og 60erne havde faget nær tilknytning
til Nationalmuseet, og undervisningen var
henlagt til Etnografisk Samlings øvelsessal.
Faget fik først egne lokaler og dermed eget bibliotek,
da Institut for Eskimologi blev oprettet i 1967. Et meget
lille og et lidt større lokale i Købmagergade 52 udgjorde
de første år de fysiske rammer. Det første var på
skift kontor for lærere og stipendiater, mens det andet
fungerede som en kombination af bibliotek, undervisningslokale,
læsesal, kontorplads for den deltidsansatte
sekretær og frokoststue.
I 1970 flyttede instituttet til Købmagergade 19, men
allerede i 1974 måtte instituttet igen flytte- denne gang
til Nørregade 20.1 1980 flyttede instituttet til de nuværende
lokaler i Fiolstræde 10 sammen med IWGIA (International
Workgroup for Indigenous Aflairs).
Efter oprettelsen af instituttet er det i de forløbne år
lykkedes at opbygge et særdeles godt bibliotek, der indeholder
meget materiale, som ikke findes andre steder
i Danmark.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 4.
Lektorer; Michael Fortescue, Inge Kleivan, {/i år orlov),
Jens Dahl.
Eksterne lektorer; Christian Berthelsen, Birgitte
Sonne.
Seniorstipendiat; Jens Brøsted ('/aår).
Kandidatstipendiat; Hans Erik Rasmussen.
Undervisningsassistent; Birgitte Hertling.
Fondslønnet stipendiat; Jens Brøsted (I/2 år).
TAP: Antal årsværk; 0,7.
Mads Fægteborg.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter sprogskningsvirksomhed
omfatter sproglige, kulturelle og
samfundsvidenskabelige emner. Geografisk er forskningen
koncentreret om inuit-områderne i Grønland,
Canada, Alaska og Sibirien med hovedvægten lagt på
Grønland.
I lighed med andre indfødte folk stræber alle inuit
efter kulturel og politisk selvbestemmelse. De historiske,
kulturelle og nationalstatslige rammer herfor er
ofte af samme karakter, som dem andre indfødte folk
er underkastet, hvilket har medført, at den komparative
eskimologiske forskning rækker videre end til kun at
omfatte inuit-folkene. Institut for Eskimologi har her
en naturlig samarbejdspartner i IWGIA.
IWGIA er en international videnskabelig og humanitær
organisation, oprettet i 1968. IWGIA's vigtigste
opgave er at dokumentere de forhold, som verdens
indfødte folk lever under. Gennem udgivelse af engelsksprogede
Documents og Newsletters m.v. beskrives
og analyseres de indfødte folks aktuelle situation.
En del af IWGIA's publikationer udgives tillige på
spansk. I 1986 udkom 4 Newsletters, 3 Documents og
1 Yearbook (no. 1) på engelsk samt 3 rapporter på
spansk.
De sidste årtiers økonomiske og politiske udvikling i
det arktiske område har medført et øget behov for eskimologisk
forskning i bred forstand og dermed et forsknings-
og informationsmæssigt pres på medarbejderne
ved instituttet, som er det eneste tværfaglige institut i
Danmark med speciale i det arktiske område. Instituttet
modtager mange henvendelser, også fra udlandet,
fra folk, som ønsker oplysninger om vidt forskellige
emner vedrørende Grønland og inuit i de andre arktiske
områder. Instituttets bibliotek giver enestående
muligheder for tværregionale og tværfaglige studier.
Institut for Eskimologi lægger vægt på at skabe et
forskningsmiljø, som udvikler sig i takt med ændringerne
i det grønlandske og i de andre inuit-samfund.
En stor del af instituttets forskningsvirksomhed har et
anvendt perspektiv. Det forhold, at det grønlandske
samfund erhverver en stadig større beslutningskompetance,
har snarere øget end mindsket behovet for eskimologisk
forskning i Danmark. Instituttets medarbejdere
lægger en stor arbejdsindsats i bearbejdning
og formidling af forskningsinformationer.
1. Grønlændere uden for Grønland
Kulturhistorisk undersøgelse af forholdene i forbindelse
med grønlænderes ophold i Danmark og i udlandet
gennem ca. 500 år (Inge Kleivan).
2. Ægteshabsstruktur og betydnings møns tre i Vestgrønland
Analyse af udvalgte dele af betydningsproduktionen i
det vestgrønlandske øvre sociale lag, ca. 1850-1950.
En væsentlig del af forskningsprojektet består i indsamling,
registrering og analyse af genealogiske og demografiske
data fra grønlandske kirkebøger, mandtalslister,
designationslister etc. Som første led i projektet
vil blive publiceret et »Genealogisk Atlas over
Sydvestgrønland« indeholdende data fra ca. 20 grønlandske
slægter, samt deskriptive statistiske og demografiske
tabeller, grafer m.v. (Hans-Erik Rasmussen).
3. De historiske og samfundsmæsige forudsætninger for
hjemmestyret i Grønland
Projektet afsluttet i 1986 (Jens Dahl).
4. Grønlands urfolksretlige status
Projektet viderefører et igangværende forskningsarbejde,
specielt således at arbejdet kan føres frem til en
afsluttende behandling af territorielle rettigheder i
Grønland. Urfolksretlige studier er i nyere tid aktualiserede
- dels ved industrisamfundenes forøgede øko622
Universitetets årbog 1986
nomiske og militære tilstedeværelse i urbefolkningernes
områder - og dels ved urbefolkningernes fastholden
af deres ret til landområder og selvbestemmelse,
bl.a. gennem brug af internationale menneskerettighedsfora.
Studier i Grønlands urfolksretlige status har
i Danmark kun kort historie. Hidtidig forskning i
grønlandsk ret har været nært knyttet til statslige interesser
og myndighedstiltag: Haag-processen, de
grønlandske kriminal- og retsplejelove. En egentlig
grønlandsk retsteori, som tager udgangspunkt i Grønlands
strukturelle stilling i riget og i mødet mellem to
retskulturer er derfor ikke udviklet. Projektet søger at
bidrage hertil. Kildekritiske retshistoriske undersøgelser
er en forudsætning for en realistisk analyse af
grønlandske retsspørgsmål, som må søge sin kilder i
relevante grønlandske, danske og internationale retsnormer.
Projektet er en videreføring på dansk grund af
et fælles nordisk projektsamarbejde om de nordiske
urbefolkningers retsstilling. Det nordiske projekt som
var støttet af Nordisk samarbejdsnævn for samfundsforskning
(NOS-S), er nu under afrapportering, men
mulighederne for at fastholde det nordiske samarbejde
afprøves. Projektarbejdet har i årets løb været koncentreret
om en række delundersøgelser: 1) det danske
syn på retsforholdet mellem stat og urbefolkning i
dansk folkeretlig teori og praksis, herunder 2) Lappecodicillen
af 1751 og dens stilling i en sådan større enhed;
3) i forlængelse af tidligere undersøgelser om forholdet
mellem (de amerikanske) forsvarsanlæg i
Grønland og lokalbefolkningens retsstilling og brugsformer
er der gennemført en undersøgelse af praksis
under 2. verdenskrig, specielt m.h.p. erstatning for tab
af fangstområder og 4) m.h.p. uddybende undersøgelse
af retstilstanden i Thule distrikt før 1951 er forholdene
omkring den danske stats overtagelse af Thulestationen
i 1937 og Thule-lovens indførelse behandlet;
endelig 5) er der gennemført en række undersøgelser
m.h.p. betingelserne for disposition af det grønlandske
territorie, konflikter i forhold til etablerede brugsformer
og anvendelsen af ekspropriationsinstituttet på
grønlandske fangst- og fiskerirettigheder, som en (forfatningsretlig
grundnorm (Jens Brøsted).
5. Fortsat undersøgelse af vind- og retningstermer i de
forskellige eskimoiske sprog og deres relation til placeringen
af det traditionelle eskimoiske hus i henhold til de
arktiske kysters beskaffenhed
Der inkluderes en historisk redegørelse for udviklingen
af lokale orienteringssystemer ud fra det fælles system
af proniminale stammer (Michael Fortescue).
6. En diakronisk sammenligning af eskimoisk-aleutiske
ogjukagirske kasus- og personsendelser
For at underbygge teorien om et fjernt genetisk slægtskab
mellem disse sprog (og dermed måske de uraliske
sprog) (Michael Fortescue).
7. Redigering af et større materiale m.h.p. udgivelse i
bogform i Instituttets Skriftserie: Astrid Balle: »Breve
og dagbøger fra Lichtenau, Julianehåb og Godthåb
1902-1924« (Hans-Erik Rasmussen).
8. Fortsat indsamling, registrering m.v. af ældre grønlandske
personalhistoriske og etnografiske amatørfotos
og materialer i privat besiddelse (Hans-Erik Rasmussen).
9. Fortsatte undersøgelser af forholdet mellem lønarbejde,
indhandling og subsistens i Grønland (Jens
Dahl).
10. Påbegyndt komparativt projekt om selvstyremodeller
i det arktiske område (Jens Dahl).
11. Der er påbegyndt en række oversættelser til engelsk
af uddrag fra vestgrønlandsk litteratur af forskellig
alder og stil m.h.p. udgivelsen af en »Parallel Text
West Greenlandic Reader«. Der vil indgå et omfattende
leksikon (samt bøjningsparadigmer og tilhængsliste)
og en kort redegørelse for hovedforskellene mellem
vestgrønlandsk og inuitdialekterne i Canada og
Alaska. Formålet er at gøre det grønlandske sprog mere
tilgængeligt for inuit og sproginteresserede i den engelsktalende
verden udenom eksisterende hjælpemidler,
der for det meste er rettet mod et dansktalende
publikum. Båndoptagelser af teksterne vil ligeledes
indgå i projektet (Michael Fortescue).
12. Vestlig indflydelse på inuits samfundsforhold og
religion. Handel med vestlige varer har en lang forhistorie
i de fleste inuitområder. Den er foregået dels via
direkte kontakter og samarbejde med de hvide og dels
indirekte ad interne handelsruter. Virkningerne af
denne handel har medført ændringer i såvel det ceremonielle
liv som i den mundtlige overlevering. Efterhånden
som også kristne ideer spredes fra missionscentrene
og optages blandt visse inuitstammer, sætter
også disse ideer deres præg på myterne. Historiske
studier i den tidlige kontaktttid og kildekritiske analyser
af de centrale myter og ritualbeskrivelser afdækker
nogle af disse ændringsforløb. De centrale myter og ceremoni-
beskrivelser har indtil nyeste tid været betragtet
som genuine udtryk for inuits »uberørte« traditionelle
religion. Projektet tager sigte på at vise i hvor høj
grad, og hvorfor, denne vurdering ikke længere kan
fastholdes (Birgitte Sonne).
Redaktionsvirksomhed o.L:
Jens Dahl er medlem af redaktionen af Stofskifte -
tidsskrift for antropologi. Christian Berthelsen er
medlem af oversættelsesudvalget vedrørende nyoversættelsen
af Det Gamle Testamente til grønlandsk.
Michael Fortescue er medlem af redaktionen af Acta
Linguistica Hafniensia. Inge Kleivan er redaktør af
Det humanistiske Fakultet 623
»Meddelelser om Grønland«, serien »Man and Society
« (sprog-kultur-historie), som udgives af Kommisionen
for videnskabelige Undersøgelser i Grønland,
samt medlem af redaktionskommitéen for »Etudes/
Inuit/Studies«, som udgives afUniversité Laval, Québec,
Canada. Hun har været gæsteredaktør af tidsskriftet
»Grønland« nr. 8-9, 1986, som udgives af Det
grønlandske Selskab. Det drejer sig om et festskrift til
ekstern lektor Christian Berthelsens 70 års fødselsdag,
skrevet af studerende, stipendiater og lærere ved I nstitut
for Eskimologi. I 1986 er der udkommet ét nummer
i Institut for Eskimologis skriftrække: »En introduktion
til Upernavikdialekten« ved Michael Fortescue
(nummer 13).
Andre aktiviteter:
Instituttet var vært ved en international workshop om
»Methods and Materials for the Teaching of Eskimo
Languages« i august 1986. Arrangementet indgik som
et første led i den nye samarbejdsaftale mellem KU og
University ofAlaska, Fairbanks. Udover lærere ogstuderende
fra disse to institutioner deltog inuit fra Canada,
Alaska og Grønland og andre personer med erfaring
i undervisning af eskimoiske sprog rundt om i verden.
I løbet af de fem dage workshoppen varede blev
der drøftet særlige problemer og fremskridt i forbindelse
med undervisningen i disse sprog. Der indgik ligeledes
nogle praktiske demonstrationer af nye pædagogiske
metoder og præsentationer af nye undervisningsmaterialer.
Mulighederne for tættere samarbejde i
fremtiden mellem de involverede personer og lande var
et væsentligt moment i ugens forløb. Hovedemnerne
for diskussionen de fem dage var følgende. Mandag:
forskellige målgrupper — forskellige metoder; motivation
og formål med at lære et eskimoisk sprog. Tirsdag:
eksisterende og projekterede undervisningsmaterialer
(grammatikker, ordbøger, kurser, tekster, bånd m.m.).
Onsdag: Hvor meget grammatik, hvor megen dialog,
hvor megen tekslæsning, og i hvilken rækkefølge? Torsdag:
koordinering afdeskriptiv terminologi; dialektforskelle
og rollen af engelsk og dansk i undervisningsforløbet.
Fredag: fremtidsperspektiver for de enkelte eskimoiske
sprog; hvilken interesse har inuit selv i, at andre
lærer deres sprog? Instituttet, med støtte fra Konsistorialkontoret,
stod for det praktiske omkring arrangementet.
Jens Dahl er I nstitut for Eskimologis repræsentant
i Udvalget vedrørende Grønlandsforskning, Statens
samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Hans-Erik
Rasmussen er bestyrelsesmedlem i Antropologforeningen
i Danmark. Michael Fortescue er medlem af
Københavns Lingvistkredskomité.
Rejser:
Jens Brøsted deltog i Nordisk seminarium rorande
månskliga Råttigheter, Raoul Wallenberg Institute,
Lund, april 1986, og Symposium »Lappecodicillen
av 1751 - var dette samenes Magna Carta?« i september
1986 på Nordisk samisk Institut i Kautokeino, arrangeret
i samarbejde med universitetet i Tromsø, Institut
for Samfunnsvitenskab. I august var han på
forskningsrejse til Australien, New Zealand og Fiji
med deltagelse som foredragsholder i a) Commission
on Folk Law and Indigenous Rights: A Comparative
Perspective«, og b) International Academy ofComparative
Law, XHth Congress, University of Sydney, og
Monash University, Melbourne: »The Aborigine in
Comparative Law«.
Michael Fortescue, Mads Fægteborg, Inge Kleivan,
Birgitte Sonne og Jens Dahl deltog i »5th Inuit
Studies Conference« i Montréal, Canada, i november
som foredragsholdere.
Hans-Erik Rasmussen besøgte Musée de l'Homme,
Paris i december for at studere museets genealogiske
og demografiske database vedr. Østgrønland. I juni
forelagde han et paper »Ændringer i husholdsstruktur
og genealogiske relationer i Fiskenæsset, Vestgrønland
1834-1911« på XII Nordiske Etnografmøde,
Stockholm. Endelig introducerede han Jette Bangs
film »Inuit« på Det grønlandske Selskab i december.
Jens Dahl var gæsteforelæser ved Danmarks Lærerhøjskole
og ved Folkeuniversitetet, København.
Michael Fortescue har forelæst om det grønlandske
sprog ved Folkeuniversitetet, København (oktober).
Birgitte Sonne holdt en række forelæsninger (med
vejledning i analysemetoder) om Grønlandske myter
på Ilisimatursarfik, Nuuk, i løbet af december 1986.
Publikationer:
Brøsted, J.: Greenland between Might and Right.
Scandinavian Review Vol. 74, No. 2, s. 13-18, New
York 1986.
—: Fortielse og usandhed omkring Thule-sagen. Politiken
3.12.1986, s. Kronik, København 1986.
—, Fægteborg, M.: Civil aspects of military installations
in Greenland. Information North, Winter
1986, s. 14-16, Alaska 1986.
—: Territorial rights in Greenland: Some preliminary
notes. Arctic Anthropology Vol 23, No. 1-2, s. 325-
38, Madison, Wisconsin 1986.
—: Thule - Folkets land. Aktuelt 25.3.1986, s. Kronik,
København 1986.
—: Thule — Folkets land. Aalborg Stiftstidende
5.4.1986, s. Kronik, Aalborg 1986.
—: Dårlige undskyldninger i sagen omkring Thule.
Kristeligt Dagblad 25.3.1986, s. Kommentar, København
1986.
Dahl, J.: Udviklingsaspektet i Kulturen. Stofskifte —
tidsskrift for antropologi 14, s. 13-25, København
1986.
-: Arktisk selvstyre - historien bag og rammerne for
det grønlandske hjemmestyre. København 1986,
216 s.
-: Alaska: Review of Berger's Report on ANCSA. IWGIA
Newsletter No. 47, s. 1-3, København 1986.
624 Universitetets årbog 1986
Greenland: Politicai Structure ofSelf-Government.
Arctic Anthropology Vol. 23, No. 1/2, s. 315-24,
Wisconsin 1986.
—: Da partierne kom til bygden. Jordens Folk 4, s. 185-
93, København 1986.
Fortescue, M.: En Introduktion til Upernavikdialekten.
København 1986, 32 s.
—: Learning to Speak Greenlandic: A Case Study of a
Two Year Old's Morphology in a Polysynthetic
Language. First Language 5, s. 101-13, Canterbury,
England 1986 .
—: What dialect distribution can tell us of dialect formation
in Greenland. Arctic Anthropology Vol. 23
Nos. 1 & 2, s. 413-22, Wisconsin 1986.
Ordstillingen i ældre og nyere grønlandsk i sammenligning
med andre eskimoiske sprog. Grønland
8-9, s. 299-305, Charlottenlund 1986.
Gulløv, H.C.: The Revival at Pisugfik in 1768; An ethnohistorical
approach. Arctic Anthropology Vol.
23, No. 1-2, s. 25, Madison, Wisconsin 1986.
—: Introduction. Arctic Anthropology Vol. 23, No. 1-
2, s. 17, Madison, Wisconsin 1986.
Kleivan, L: The virgin Mary ofTasiussaq: A case of
feminism. Arctic Anthropology Vol. 23, Nos. 1 & 2,
s. 221-38, Wisconsin 1986.
—: Mere om: Inuit. Et udvalg af det sidste tiårs bogudgivelser.
Jordens Folk, København 1986, 18 s.
—: Christian Berthelsens virksomhed som skribent -
med en bibliografi. Tidsskriftet Grønland 8-9, s.
247-75, Charlottenlund 1986.
-: Mere om: Inuit. Jordens Folk 4, s. 169-73, København
1986.
Rasmussen, H.; Anetavle for Christian Tobias Jakob
Berthelsen. Grønland 8/9, s. 276-85, Charlottenlund
1986.
-: Genealogier og social stratifikation. Eksempler fra
Grønland. Fortid og Nutid 2, s. 95-110, København
1986.
—: Some Aspects of the Reproduction of the West Greenlandic
Upper Social Stratum, 1750-1950. Arctic
Anthropology Vol. 23, Nos. 1 & 2, s. 137-50, Wisconsin
1986.
-: First Cousin Marriage: Social Consistency or Social
Change in Hopedale, Labrador. Etudes Inuit Studies
Vol. 9, No. 2, s. 153-55, Quebec, Canada 1985.
Sonne, B.: Sindssyge og Blodhævn i Østgrønland.
Grønland 8-9, s. 321-27, Charlottenlund 1986.
—: Toornaarsuk, An Historical Protheus. Arctic Anthropology
Vol. 23, Nos. 1-2, s. 199-219, Wisconsin
1986.
Michael Fortescue
Det humanistiske Fakultet 625
Klassiske sprog
1. Institut for græsk og latinsk
Middelalderfilologi/
Center for europæiske Middelalderstudier
Historie:
Instituttet (IGLM), er oprettet 1958, Center for europæiske
middelalderstudier (CEM) i 1982. Centervirksomheden
medførte i 1986 overflytning af 1 VIP fra
Engelsk institut og Vi fra Romansk Institut.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 6.
Professor; B. Munk Olsen.
Docent; J. Raasted.
Lektorer; G. D. Caie, S. Ebbesen, B. McGuire.
Adjunkt; K. Friis-Jensen {/i år).
Forskningsstipendiat; K. Friis-Jensen ('/»år).
Undervisningsassistent; K. Grubb Jensen {Vi år).
TAP: Antal årsværk; 0,8.
Overassistent; H. Krogh Hansen
Forskningsvirksomhed:
Ved den seneste tilførsel af medarbejdere er instituttets
arbejdsfelt blevet udvidet, så at det nu omfatter en
lang række aspekter af vor kulturs middelalderlige
rødder. Principielt falder ingen side af europæisk middelalderkultur
uden for instituttets arbejdsområde;
men i praksis sætter medarbejdernes antal og specielle
ekspertise en naturlig grænse for de forskningsområder
som rent faktisk dyrkes. Afgrænsningen er dog flydende,
og nye felter tages bestandig op - ofte fremkaldt
af samarbejde med andre forskere i ind- og udland.
Instituttets forskning er orienteret i fire retninger;
1. En bredere, ofte tværfaglig beskæftigelse med
middelalderens litteratur og kulturhistorie.
2. Et snævrere studium af ganske bestemte typer af
videnskabelige tekster på datidens to internationale
sprog (græsk og latin).
3. Studiet af middelalderlige håndskrifter (koncentreret
dels om produktionen af latinske klassikerhåndskrifter
indtil år 1200, dels om Danmarks middelalderlige
bogvæsen).
4. Studiet af den græsk-orthodoxe kirkes musik i
middelalderen (»byzantinsk musik«).
Læsning og studium af håndskrevne bøger (især på
latin og græsk) og udarbejdelse af tekstudgaver på basis
af håndskrevne kilder har således altid stået som et
centralt objekt for instituttets forskning.
1. Middelalderens litteratur og kulturhistorie
1.1 Engelsk middelalderdrama og mysteriespil
(G. D. Caie).
1.2 Tekstkritisk udgave af det oldengelske skrift
»Judgement Day II« samt »De die iudicii« af Beda
(G. D. Caie).
1.3 Venskab i middelalderen, 350-1250. I årets løb er
de indledende og afsluttende kapitler til en bog om
»Friendship and Community in Monastic Experience
and Expression« blevet færdiggjort; der tænkes fortsat
med en afhandling om venskab og fællesskab i
vesteuropæiske gejstlige kredse 1250-1650. I tilknytning
til projektet har McGuire udgivet et kærlighedsbrev
fra en abbed til en klerk fra slutningen af 1100-
tallet og er i gang med en analyse af Petrarcas »venskabsbreve
« (B. McGuire).
1.4 Sammenlignende litterær undersøgelse af de første
»nationalhistorier«, d.v.s. Cassiodor, Jordanes, Isidor
og Paulus Diaconus (L. B. Mortensen, kandidatstipendiat).
1.5 Undersøgelse af Anders Sørensen Vedels utrykte
skrift »De scibenda historia Danica« (Om at skrive
Danmarkshistorie) og dets forhold til den lidt senere
danske version af samme skrift (L. B. Mortensen).
1.6 Tekstkritisk udgave af Saxo Grammaticus' Gesta
Danorum. I forbindelse hermed en undersøgelse af
den indirekte overlevering af Saxos tekst, især de talrige
citater og referater hos Hamburg-humanisten Albert
Krantz (K. Friis-Jensen).
1.7 Latinlitteraturen ved gejstlige og verdslige hoffer i
Champagne i 1180erne (K. Friis-Jensen, som et led i
udforskning af Saxos intellektuelle baggrund).
2. Middelalderens videnskabelige litteratur
2.1 Terminologiske undersøgelser vedrørende den filosofiske
debat i slutningen af 1200-tallet (S.Ebbesen).
2.2 Arbejde på bd. 2 af udgaven af Anders Sunesens
Hexaemeron i Corpus Philosophorum Danicorum
Medii Aevi; Kommentar, indices, bibliografi (S. Ebbesen,
L. B. Mortensen).
2.3 Forarbejder til en europæisk filosofihistorie, dækkende
perioden 500-1600 (S. Ebbesen).
2.4 Medarbejde på internationalt plan ved udgivelse
af logiske tekster fra 1200- og 1300-tallet (S. Ebbesen,
som konsulent for udgaven af »Magister Abstractionum
« (amerikansk-kanadisk team) og som leder afdet
626 Universitetets årbog 1986
europæiske udgiver-team for Johannes Buridanus'
»Summulae«).
2.5 Fortsatte undersøgelser over to kommentarer fra
1290erne til de såkaldte Toledo-tabeller, det gængse astronomiske
regneredskab i 1200-tallet (ledsageforskning
til Corpus Philosophorum Danicorum Medii Aevi,
ved F. S. Pedersen).
3. Den middelalderlige bog
3.1 Den klassiske litteratur i 1000- og 1100-tallet
(B. Munk Olsen; under udarbejdelse er bd. 4 af en undersøgelse
over bevarede håndskrifter, biblioteksinventarer
m.m.; bd. 1-2 udkom 1982-85, bd. 3 er i
trykken).
3.2 Biblioteker i 1100-tallet (B. Munk Olsen).
3.3 En kodikologisk undersøgelse af det middelalderlige
håndskrifts opbygning, bl.a. med henblik på klarlæggelse
af arbejdsgangen i skriptorierne (B. Munk
Olsen).
3.4 Palæografiske, kodikologiske og tekstkritiske problemer
i forbindelse med en udgave af det dansk/latinske
blandingshåndskrift AM 76,8° (J. Raasted, som
medlem af et dansk-svensk-engelsk team).
4. Byzantinsk musik
4.1 Udarbejdelse af en metode til transskription af
slavisk musik-notation i håndskrifter fra 1100-tallet
(N. K. Ulff-Møller, licentiatafhandling).
4.2 Kommenteret udgave af et musiktheoretisk skrift
fra 1500-tallet, forfattet af Hieronymus Tragodistes
fra Cypern (B. Schartau, fondsstipendiat; vil udkomme
i Monumenta Musicae Byzantinae's underserie
Corpus Scriptorum de Re Musica).
4.3 Fortsat arbejde på diverse udgaver af byzantinske
musikkilder (J. Raasted): Et bind med »stichera« for
april måned (til MMB Transcripta, i samarbejde med
A.Jung, B. Schartau, N. K. Ulff-Møller og P. Weincke);
en facsimile-udgave af et 1300-tals Sticherarium
fra Milano (i MMBs hovedserie, i samarbejde med L.
Perria, Rom); udgave af et musiktheoretisk skrift (til
MMB Corpus de Re Musica).
4.4 Udarbejdelse af kongres- og symposie-bidrag
vedrørende byzantinsk og slavisk musik (N. K. Ulff-
Møller, J. Raasted, P. Weincke).
Andet
Undersøgelse af nylatinske sangtekster fra 1500- og
1600-tallets Danmark (K. Friis-Jensen).
Afslutning på oversættelse af Niels Stensens latinske
breve (L. B. Mortensen).
Udgivervirksomhed m.v.:
S. Ebbesen: Redaktør af instituttets tidsskrift, »Cahiers
de l'Institut du Moyen-Age grec et latin« (CIMAGL),
hvoraf der i 1986 udkom numrene 51-53, og
af »Corpus Philosophorum Danicorum Medii Aevi«
(ingen nye bind udkommet i 1986); medredaktør af
»De ortu grammaticae. Memorial Volume for Jan
Pinborg« (hovedredaktør: G. L. Bursill-Hall, Canada).
G. D.Caie: »The Publications of the English Department,
Copenhagen University«, »The McMaster
Old English Studies and Texts Series« ( Toronto
University Press), samt af »A Companion to Old
English Studies« (ligeledes Toronto University Press).
B. McGuire: Redaktør af »Vox Mediaevalis« (internationalt
kontaktorgan for middelaldercentre, udgivet
af Middelaldercentret ved Københavns Universitet
samt Western Michigan University, Medieval
Institute).
B. Munk Olsen: Medredaktør af »Classica et Mediaevalia
« og »Revue d'Histoire des Textes« (Paris).
J. Raasted: Medudgiver af »Monumenta Musicae
Byzantinae«.
Gæster og rejser:
Instituttet har i 1986 ikke haft udenlandske gæster på
længerevarende ophold.
G. D. Caie har været på længere ophold i Canada,
bl.a. som gæsteprofessor ved McMaster University i
juni-juli.
S. Ebbesen har gæsteforelæst i Leiden, Padova,
Reykjavik og Coimbra.
B. McGuire har i maj-juni besøgt cistercienserklostre
og middelaldercentre i USA og har herunder gæsteforelæst
ved universiteter i Pasadena, San Diego,
Berkeley, Stanford og Kalamazoo.
L. B. Mortensen har gæstelæst i Reykjavik.
B. Munk Olsen har gæsteforelæst i Paris (Ecole
Normale Supérieure) og Rom (Universitå degli studi
»La Sapienza«) og har studeret håndskrifter i Paris,
Rom, Firenze, Napoli, Munchen og Reykjavik.
J. Raasted har været på studie- og foredragsrejser til
England, Vesttyskland, Frankrig, USA og Holland og
har herunder forelæst i Manchester, Wiirzburg, Royaumont,
Washington DC og Hernen (Holland).
B. Schartau har gæsteforelæst ved Centre for Byzantine
Studies and Modern Greek 'University of Birmingham).
Endelig har N. K. Ulff-Møller og P. Weincke deltaget
med foredrag ved den internationale byzantinistkongres
i Washington i august.
Publikationer:
Caie, G.D.: Nicholas Beniland, Klædehandler i York
og skuespiller i mysteriespillene. Mennesker i Danmarks
og Europas Middelalder, Brian Patrick
McGuire, s. 15, København 1986.
Det humanistiske Fakultet 627
Language, Nationalism and Culture in 14th Century
England. Culture and History 1, s. 16, København
1986.
Ebbesen, S.; The Chimera's Diary. The Logic of Being,
Simo Knuuttila, Jaakko Hintikka, s. 115-43,
Dordrecht, Holland 1986.
Termini accidentales concreti. Texts from the late
13th Century. Cahiers de Flnstitut du moyen-åge
grec et latin 53, s. 37-150, København 1986.
Corpus Philosophorum Danicorum Medii Aevi,
Archbishop Andrew (død 1228), and Twelfth-Century
Techniques of Argument ation. The Editing of
Theological and Philosophical Texts from the
Middle Ages, Monika Asztalos, s. 267-280, Stockholm
1986.
McGuire, B.P.: Looking back on friendship: Medieval
Experience and modern context. Cistercian Studies
1986, s. 123-42, Trappist, Kentucky 1986.
Er der mennesker i Middelalderen? Mennesker i
Danmarks og Europas Middelalder, Brian Patrick
McGuire (red.), s. 253-67, København 1986.
—: Aelred af Rievaulx. Kærlighedens og selverkendelsens
ven. Mennesker i Danmarks og Europas Middelalder,
Brian Patrick McGuire (red.), s. 21-37,
København 1986.
A Letter of Passionate Friendship by Guibert of
Gembloux. Cahiers de l'Institut du Moyen-Age
grec et latin 53, s. 3-14, København 1986.
Mortensen, L.B.: Leonardo Bruni's Dialogus. A Ciceronian
debate on the literary culture of Florence.
Classica et Mediaevalia. Revue danoise de philologie
et d'histoire 37, s. 259-302, København 1986.
Hvem var Anders Sunesens muse? En undersøgelse
af fortalen til Hexaemeron. S. 205-19, København
1985.
—: The Sources of Andrew Sunesen's Hexaemeron.
Cahiers de l'Institut du moyen-åge grec et latin 50,
s. 113-216, København 1985.
Olsen, B.M.; La popularité des textes classiques entre
le IXC et le XIF siécle. Revue d'histoire des textes
14-15 (1984-1985), s. 169-81, Paris 1986.
Raasted, J.: Chromaticism in Medieval and Post-Medieval
Byzantine Chant. A New Approach to an
Old Problem. Cahiers de l'institut moyen-åge grec
ec et latin 53, s. 15-36, København 1986.
Jørgen Raasted
2. Institut for klassisk Filologi
Historie:
Institut for klassisk Filologi oprettedes som en organisatorisk
enhed i april 1967. Fysisk omfattede det nogle
fa rum i Niels Hemmingsensgade 23, som fra 1966
havde tjent som et fagligt sekretariat. Fra oprettelsen
havde IKF en »afdeling« for nygræsk filologi. Fra 1.
april 1968 indgik »Studiesalen for græsk Papyrologi«,
der var oprettet i 1932, og som husedes i Filologisk Laboratorium,
Frue Plads, som en »afdeling« for payrologi
i IKF.
1969 tildeltes IKF nogle yderligere lokaler i Skindergade
13. Disse brugtes til undervisning, til en
håndbogssamling og som hjemsted for Nygræsk Samling,
der oprettedes ved overtagelse af Carsten Høegs
efterladte nygræske bogsamling.
I maj 1973 flyttede IKF til lokaler i St. Kannikestræde
11.
I december 1974 flyttede IKF til Fiolstræde 10 og
samtidig overgik Filologisk Laboratoriums klassiske
bibliotek til instituttet og husedes i Fiolstræde; ved
samme lejlighed flyttede Nygræsk Afdeling til Nørregade
7. Fra og med denne flytning kunne IKF foruden
administration rumme fagets samlede bibliotek. Desuden
kunne lærere og enkelte studerende fa kontorer/
læsepladser, og nogen undervisning foregå i IKF-lokaler.
I august 1979 flyttede IKF med Afdeling for Papyrologi
og Nygræsk Afdeling til KUA.
1984 udskiltes Nygræsk Afdeling for at indgå i Institut
for Nygræsk og Balkanistik.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Professorer: Jerker Blomqvist, Johnny Christensen.
Lektorer: Thorkild Breitenstein, Mogens Herman
Hansen, Minna Skafte Jensen, Jørgen Mejer, Helle
Salskov Roberts, Christian Marinus Taisbak.
Kandidatstipendiater; Vincent Gabrielsen, Marianne
Pade.
Forskningsprofessor: Adam Biilow-Jacobsen.
Fondslønnede stipendiater har i visse dele af året været
knyttet til instituttet.
TAP: Antal årsværk: 1 Vi.
Palle G. Andersen, Per Methner Rasmussen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet danner ramme om forskning i meget forskellige
emner med det fællestræk, at beherskelsen af
græsk og/eller latin er en forudsætning for, at man kan
behandle stoffet. For meget af instituttets forskning
gælder det endvidere, at kyndighed i benyttelse af
håndskrevne bøger er af central betydning — arbejdet
består her i at frembringe trykte udgaver af bøger, der
ellers kun eksisterer i form af nogle fa middelalderlige
håndskrifter. Hovedemnerne er og har længe været,
sprogvidenskab, udgivelse og oversættelse samt kommentering
af tekster, litteratur, filosofi, videnskabshistorie,
historie, arkæologi og kunsthistorie. Instituttet
er hjemsted for Forum for Renæssancestudier.
628 Universitetets årbog 1986
1. Sprogvidenskab
1.1 J. Blomqvist er beskæftiget med et arbejde vedrørende
orddannelse i oldgræsk. Arbejdet vil bestå af to
dele, en del hvori orddannelsens rolle i den græske
sproganvendelse og de deskriptive metoder vil blive
behandlet, og en del, der koncentrerer sig om en speciel
type af orddannelser, nemlig ord lavet ud fra præpositionsudtryk.
1.2 J. Blomqvist arbejder videre med en græsk grammatik
til brug i gymnasiet og ved universiteternes
grunduddannelse.
1.3 C.M.Taisbak udarbejder et computerprogram
(Pascal) til undersøgelse og løsning af metriske problemer
i latinske vers.
1.4 J.Christensen arbejder med de latinske verbers
formlære med henblik på nye beskrivelsesmodeller.
2. Udgivelse, kommentering, oversættelse m.v.
2.1 J. Blomqvist har i året arbejdet med fortolkningen
af linear B-tekster fra Pylos.
2.2 Th. Breitenstein har arbejdet med udgivelse og
kommentering af den hellenistiske digter Archestratos
fra Gela.
2.3 J. Mejer har i forbindelse med et manuskript til
den første fuldstændige oversættelse afCatul foretaget
en kritisk gennemgang af teksten.
2.4 C. M. Taisbak arbejder med en monografi over de
94 theoremer der er blevet overleveret blandt den græske
matematiker Euklids værker under navnet »Data
«. Monografien vil indeholde en kommentar på engelsk
til værket og, hvis muligt, fastslå forfatterens identitet.
3. Græsk papyrologi
Papyrussamlingen og den papyrologiske udgivervirksomhed
har i året været varetaget af A. Biilow-Jacobsen.
Samlingen er ved køb blevet forøget med to dokumentariske
papyri. Det papyrologiske bibliotek er blevet
forøget. Igangværende aktiviteter (jvf. også nedenfor
pkt. 7.1):
3.1 Udgivelse af Papyri Graecae Haunienses, fase.
IV.
3.2 Udgivelse af en græsk, magisk papyrus (P. Carlsberg
52).
3.3 Udgivelse af to arrestordrer på papyrer og studier
af denne type af dokumenter i tilknytning hertil.
3.4 Til projektet »Tempeladministration i det romerske
Ægypten« er der i årets løb blevet indsamlet og
systematiseret tekststeder til belysning af romernes
rolle i forbindelse med administrationen af og kontrollen
med de ægyptiske templer. Materialet vil i nær
fremtid blive bearbejdet ved hjælp af computer.
4. Litterære undersøgelser
4.1 L. Andersen arbejder med projektet »Heksametriske
orakelsvar, mantiske vers og dermed beslægtet
digtning som del af traditionsbetinget græsk poesi«.
Projektets overordnede mål er at belyse visse sider af
den traditionsbetingede græske epik. Dennes bedst
kendte repræsentanter er de poetiske værker, der er
knyttet til Homers og Hesiods navne, men derudover
findes også bevaret en række eksempler på heksametrisk
brugspoesi, herunder orakelsvar. En analyse af
de delfiske orakelsvar på heksameter vil klargøre disses
forhold til de homeriske og hesiodeiske tekster og
til andre mantiske heksametre. Desuden vil undersøgelsen
bidrage til at opklare nogle af problemerne i forbindelse
med orakelgivningens udførelse og særlige
karakter i Delfi.
4.2 M. S.Jensen er medarbejder i Enzyklopådie des
Marchens, hvor hun især vil behandle de emner, der
er knyttet til den homeriske digtning.
5. Filosofi
5.1 J. Mejer har i året arbejdet med bidrag til den nye
udgave af Ueberwegs Grundriss der Geschichte der
Philosophie, dels om den antikke filosofis overlevering
og dels om det platonske akademis historie.
5.2 J. Mejer arbejder også med andre undersøgelser
vedrørende antik filosofihistorieskrivning, især med
henblik på Diogenes Laertios og det 2.-3. årh. e.Kr.
6. Antikhistorie
6.1 V. Gabrielsen arbejder med et projekt om trierarchiets
udvikling som fiskal-militær institution i Athen
i tiden ca. 500-323/2 f.Kr. Projektet sigter mod en empirisk
redegørelse for trierarchi-liturgiens oprindelse,
udvikling og funktion i Athens finans- og militærorganisation.
Ydermere, med udgangspunkt i socialhistoriens
metoder og begrebsapparat, vil denne redegørelse
blive lagt til grund for en analyse af det athenske
borgerskab i denne periode.
6.2 I samarbejde med fire af instituttets hovedfagstuderende
udarbejder M. H. Hansen en registrant over
alle gravmæler over athenske borgere ca. 400 f.Kr. —
ca. 300 e.Kr. Formålet er med udgangspunkt i dette
personbeskrivende materiale at undersøge borgernes
vandring fra land til by, bybefolkningens muligheder
for at reproducere sig selv, samt forskydninger i de attiske
demers (kommuners) relative størrelse ned gennem
århundrederne. Undersøgelserne vil for første
Det humanistiske Fakultet 629
gang kunne belyse rekrutteringsgrundlaget for Athens
råd på 500, siden 600 mand og give et sikrere grundlag
for at bedømme borgerbefolkningens størrelse og
eventuelle vækst.
6.3 I forlængelse af studier over det athenske demokrati
arbejder M. H. Hansen på en undersøgelse af
forfatningsideologien og athenernes egne forestillinger
om forfatningsudviklingen fra Solon til slutningen af
det 4. årh. Undersøgelsens kerne er behandlingen af
begrebet »den fædrene forfatning«, som i Demosthenes'
Athen fremstilles som et »guldalderdemokrati«.
Undersøgelsen vil danne grundlag for en konference
om det athenske demokrati, der vil blive afholdt i Boston
i juni 1987.
6.4 M. H. Hansens undersøgelser af folkeforsamlinen
er bragt til foreløbig afslutning med bogen The Athenian
Assembly, der vil udkomme i 1987. I forbindelse
med en planlagt bredere skildring af det athenske demokrati
arbejder M. H. Hansen med lovgivningsproceduren
og de særlige lovgivningskommissioner, som
blev indført i 403 i forbindelse med at folkeforsamlingen
blev frataget enhver ret til at give love i egentlig
forstand.
7. Arkæologi og kunsthistorie
7.1 A. Biilow-Jacobsen forbereder en udgravning af
det romerske stenbrud ved Mons Claudianus i Ægypten.
Efter nogle års rekognoscering vil udgravningerne
begynde i februar 1987. Udover oplysninger om stenbrudsteknik
og transportforhold er der konkret håb
om at finde beskrevne ostraka til belysning af stenbrudets
funktion og økonomi.
7.2 H. S. Roberts har bearbejdet den attiske keramik
fra arkaisk og klassisk tid, der er blevet fundet ved udgravninger
i Tell Sukas i Syrien. Arbejdet ventes afsluttet
i januar 1987.
7.3 H. S. Roberts har færdiggjort et arbejde om græske
og syditaliske bronzespejle og i tilknytning til dette
emne foretaget studier af antikke bronzer i British
Museums magasiner.
7.4 H. S. Roberts arbejder videre med et indlæg om
fønikisk påvirkning og motiver i italisk-etruskisk kunst
og kunstindustri, der vil blive forelagt ved seminaret
»Østen i Vesten — orientalske kulturstrømninger i
den græsk-romerske verden« i april 1987.
8. Retorik
J.Christensen studerer antikkens retoriske praksis
med henblik på anvendelse af ekstemporal fremførelse
og eventuel udarbejdelse af manuskript før eller efter
fremførelsen.
9. Nylatin
9.1 M.Pade studerer renæssancens Plutarch-reception,
især hans biografiers funktion i humanisternes ideologi
og pædagogik. Disse biografier opnåede gennem
humanisternes oversættelser af dem til latin en
enestående populariet, som varede ved i de næste århundreder
og bredte sig til det øvrige Europa. Oversættelserne
og deres forord er den vigtigste, men stort
set ubenyttede kilder til humanisternes syn på Plutarch.
Projektet sigter på ud fra disse oversættelser at
undersøge humanisternes Plutarch-reception i perioden
1400-1470. Undersøgelsen koncentrerer sig om
Guarino Veroneses, Leonardo Brunis og Leonard Giustinianos
oversættelser, der blev til i denne periode.
9.2 M. Pade har desuden skrevet artiklen om Thukydid
til Catalogus Translationum et Commentariorum
(Washington 1961 ff.).
9.3 M. S.Jensen er leder af projektet Nordisk litteratur
på latin og dens forhold til Europa, som støttes af
Nordiska samarbetsnåmnden for humanistisk forskning
og Statens humanistiske Forskningsråd. Det første
formål er at opbygge en fællesnordisk edb-registrant
for den efterreformatoriske latinlitteratur. De
preliminære retningslinjer for opbyggelsen af registranten
er blevet udarbejdet, og det praktiske arbejde
vil for Danmarks vedkommende køre igang i 1987, da
SHF stiller to stipendiater til rådighed for projektet.
Som samarbejdspartner fra de øvrige nordiske lande
deltager Øivind Andersen, Trondheim, liro Kajanto,
Helsinki, Sigurdur Pétursen, Reykjavik ogjan Oberg,
Stockholm.
9.4 M. S.Jensen arbejder også med projektet Dansk
latinpoesi i 1500-tallet som udtryk for renæssancestrømninger.
Undersøgelsen er litterært, sociologisk
og begrebshistorisk anlagt og har indtil videre været
samlet om Hans Jørgensen Sadolins forfatterskab.
9.5 J. Christensen undersøger FC. Filskovs sprogdannende
virke gennem en analyse af hans latinske afhandling
om gengivelse af latinske tekniske termer på
dansk.
10. Religion og bibelfortolkning
10.1 Om L.Andersens studier vedrørende oraklet i
Delfi jvf. ovenfor pkt. 4.1.
10.2 Den nye svenske oversættelse af Det gamle Testamentes
apokryfiske bøger, hvori J. Blomqvist har
deltaget, er blevet færdiggjort i året.
10.3 I tilknytning til Bibeloversættelsen har
J. Blomqvist skrevet to kapitler til et samleværk om de
gammeltestamentlige apokryfer, det ene om den jødiske
modstand mod helleniseringsprocessen og det an630
Universitetets årbog 1986
det om hvordan begreberne apokryfer og pseudepigrafer
(tvivlsomme skrifter) er blevet defineret.
J. Blomqvist forbereder også studier vedrørende tekstog
fortolkningsproblemer i Tobits bog, tekstkonstitueringen
i Mansses bøn, kompositionsteknikken i Anden
Makkabæerbog og en sammenligning af det romerskjødiske
forbundsdokument i Første Makkabæerbog
med tilsvarende dokumenter i indskriftlig overlevering.
Udgivervirksomhed m.v.:
Instituttet udgiver i samarbejde med foreningen Tusculum
tidsskriftet Museum Tusculanum. Til tidsskriftet
er knyttet monografiserierne Opuscula Graecolatina,
Rudimenta Graecolatina, Ad Fontes, Opuscula
Byzantina et Neograeca samt Sources for Modern
Greek History.
L. Andersen er redaktør af samleværket Homerstudier,
som vil udkomme på Museum Tusculanums
forlag.
M. H. Hansen er referee for tidsskrifterne Classical
Philology, Greek, Roman and Byzantine Studies og American
Journal of Ancient History.
J. Mejer har redigeret Platonselskabets skriftserie,
bind 10.
M. Pade og M. S.Jensen er medlemmer af redaktionsgruppen
for skriftserien Renæssancestudier, der
udkommer på Museum Tusculanums forlag.
M. S.Jensen er medlem af redaktionen for tidsskriftet
Oral Tradition.
L. Andersen er medoversætter og sproglig konsulent
ved Det danske Bibelselskabs nyoversættelse af
Det nye Testamente.
J. Blomqvist har arbejdet som ekspert ved den svenske
Bibelkommission.
M. S.Jensen er leder af Projekt Nordisk Nylatin, leder
af Projekt Dansk Nylatin, medlem af bestyrelsen
for Center for sammenlignende Kulturforskning og
medlem af initiativgruppen for Forum for Renæssancestudier.
Gæster og rejser m.v.:
J. Blomqvist har været gæsteforelæser ved universiteterne
i Lund og Goteborg.
J. Christensen har været gæsteforelæser ved Platonselskabets
Augustinuskollokvium.
M. H. Hansen har været gæsteforelæser ved Classical
Associations årsmøde i Glasgow samt ved universiteterne
i Oxford og Uppsala. Han har også været leder
af et seminar om athenske institutioner ved American
Philological Associations årsmøde i San Antonio,
Texas.
J. Mejer har foretaget en rejse til USA og derved været
gæsteforelæser ved University of Maryland, College
Park, og University ofTexas at Austin samt ved Society
for Ancient Greek Philosophy. Han har også ledet
efteruddannelseskurser ved Klassikerforeningen,
Religionslærerforeningen og Fysik/matematiklærerforeningen.
M. Pade har været gæsteforelæser ved Istituto di filologia
greca i Palermo.
H. S. Roberts har deltaget med et indlæg med titlen
»On the Interpretation of South Italian and Greek
Mirror Supports« ved 9. Internationale Tagung iiber
antike Bronzen i Wien.
M. S.Jensen har været gæsteforelæser ved universiteterne
i Uppsala og Stockholm.
Publikationer:
Alenius, M.: Hvem skrev dronning Ingeborgs breve?
Historisk Tidsskrift Bd. 86, Hft. 2, s. 283-89, København
1986.
—: Italieneren Bianchi skriver om dansk kultur i 1700-
tallet. Magasin fra Det kongelige Bibliotek og Universitets
Biblioteket I Arg. 1, nr. 1-2, s. 3-17, København
1986.
Charlotta Dorothea Biehl. Mit ubetydelige Levnets
Løb. København 1986, 219 s.
—: Biehl efter Holberg eller: Enden på komedie(n).
Kritik 77, s. 59-72, København 1986.
Biilow-Jacobsen, A.: Orakler i det græsk-romerske Ægypten.
Dagligliv blandt guder og mennesker. (Den
nære orient i oldtiden), Bendt Aister, Paul John
Frandsen (red), s. 189-94, København 1986.
A Short Bibliography on Papyrus-Making. Papyrus:
Structure and Usage. (OccasionalPaper
No.60), M. L. Bierbrier, s. 90, London 1986.
-, Strange, J.: P. Carlsberg 49. Fragment of an unknown
translation of the Old Testament. Archiv flir
Papyrusforschung und verwandte Gebiete 32, s. 15-
21, Leipzig 1986.
—: Orders to Arrest. P. Haun. inv. 33 and 54 and a
Consolidated list. Zeitschrift fur Papyrologie und
Epigraphik 66, s. 93-98, Bonn 1986.
-, Rengen, W.v.: Report on the 1986-Mission for the
International Photographic Archive of Papyri.
Zeitschrift fur Papyrologie und Epigraphik 66, s.
99-101, Bonn 1986.
Blomqvist, J.: Tronsalsinventarier i Pylos. Medusa.
Svensk tidskrift for antiken 7:3, s. 22-30, Stockholm
1986.
Block, P, Sundstrom, G., Åsberg, C.: Bibeln. Tillågg
till Gamla testamentet. De apokryfa eller deuterokanoniska
skrifterna. Bibelkommissionens utgåva
1986. Stockholm 1986, 533 s.
—: Reflections ofCarthaginian Commercial Activity in
Hanno's Periplus. On the Dignity of Man. Oriental
and Classical Studies in Honour of Frithiof Rundgren,
Tryggve Kronholm, Eva Riad(eds), s. 53-62,
Stockholm 1986.
Gabrielsen, V.: Det athenske demokrati i den nygræske
tradition. Det athenske demokrati i samtidens
og eftertidens syn, R. Thomsen (udg.), s. 281-94,
Århus 1986.
Det humanistiske Fakultet 631
Phanera and Aphanes Ousia in Classical Athens.
Classica et Mediaevalia Vol. 37, s. 16, København
1986.
Hansen, M.H.: Sofisterne. Det athenske demokrati i
samtidens og eftertidens syn, Rudi Thomsen (red.),
s. 191-205, Århus 1986.
Direkte og repræsentativt demokrati i dag. Det
athenske demokrati i samtidens og eftertidens syn,
Rudi Thomsen (red.), s. 371-73, Århus 1986.
—: Det athenske demokrati- traditionens og mytens historiske
baggrund. Det athenske demokrati i samtidens
og eftertidens syn, Rudi Thomsen (red.), s. 13-
88, Århus 1986.
Filosofferne Sokrates, Platon og Aristoteles. Det athenske
demokrati i samtidens og eftertidens syn,
Rudi Thomsen (red.), s. 245-70, Århus 1986.
—: The Origin of the Term Demokratia. Liverpool
Classical Monthly 11, s. 35-36, Liverpool 1986.
—: Athenian Nomothesia. Greek Roman and Byzantine
Studies 26, s. 345-71, Durham, North Carolina
1986.
The Construction of Fnyx ii and the Introduction of
Assembly pay. Classica et Mediaevalia 37, s. 89-98,
København 1986.
Klerosis ek prokriton. Classical Philology 81, s.
222-29, Chicago 1986.
Jensen, M.S.: Vise, folkevise, ballade. Verdens litteraturhistorie
3, 1450-1720, Hans Hertel, Bodil
Bierring, s. 128-35, Oslo 1986.
—: Storia e veritå nei poemi omerici. Quaderni Urbinati
di Cultura Classica NS 22,1, s. 21-35, Urbino,
Italien 1986.
—: Types and Versions in Ballad Tradition:The Oral
Poet's Use of the Potentialities of Variation. The
Quarterly Newsletter of the Laboratory of Comparative
Human Cognition 8,1, s. 18-23, San Diego
1986.
Mejer, J.: Welcker and Zoega. Friedrich Gottlieb
Welcker Werk und Wirkung Hermes Einzels. 49,
W. M. Galder III, A. K6hnken, W. Kullmann, G.
Pflug (eds), s. 53-78, Wiesbaden 1986.
Roberts, H.S.: Aspects of the Archaic Animal Style on
Pottery found in Etruria and the Faliscan Area. Italian
Iron Age Artefacts in the British Museum Papers
of the Sixth British Museum Calssical Colloquium,
Judith Swaddling (udg.), s. 419-30, London
1986.
Om fortolkningen af græske og syditaliske spejlstøttefigurer.
Klassisk arkæologiske studier, Helle Salskov
Roberts, s. 123-48, København 1986.
Jerker Blomqvist
21 Årbog 1986
Det humanistiske Fakultet 633
Filosofi, psykologi og pædagogik
1. Filosofisk Institut
Historie:
Filosofisk Institut oprettedes som Filosofisk Laboratorium
i 1959 med lokaler i øverste etage af Metroannexet,
lokaler, som faktisk havde været anvendt af faget i
nogle år. I sommeren 1969 flyttedes til de nuværende
lokaler, Købmagergade 50. Instituttet er ikke opstået
ved deling af eller sammenlægning med andre institutter.
Navneskiftet skete i 1968.
Stab:
VIP\ Antal årsværk: 11 5/12.
Professorer: Mogens Blegvad, Karsten Friis Johansen,
Svend Erik Stybe.
Lektorer: Erik Elten, Jan Riis Flor, Peter Kemp,
C. H. Koch, Flemming Steen Nielsen, Kjell Sellin.
Forskningsstipendiater: Arne Grøn, Poul Liibcke.
Kandidatstipendiat: Peter Dandøe.
Videnskabelige medarbejdere: Finn Collin, Ib Nyhus.
Undervisningsassistent: Henrik Juel.
TAP: Antal årsværk: 1,5.
Assistenter: Inge Bernhoff, Jytte Christiansen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter et bredt
felt af emner såvel inden for filosofi- og idéhistorie som
inden for filosofiens systematiske discipliner. I overensstemmelse
med gammel tradition og med de undervisningsopgaver
over for studerende fra andre fag,
der påhviler instituttet, lægges vægt på problemer, der
har tilknytning til fagvidenskabelige problemstillinger,
såvel inden for naturvidenskab som inden for
samfundsvidenskab og humaniora.
Ved instituttets forskningsseminarer har i årets løb
følgende foredrag været holdt:
16/4 Peter Sandøe: Sekundære sansekvaliteter og
objektivitet.
Som led i det løbende samarbejde med det filosofiske
institut ved Warszawa Universitet afholdtes det 8.
dansk-polske filosofiseminar den 8.-12. juni i København.
Fra dansk side holdtes følgende foredrag:
L. Dobrzanski: Philosophical Reform of Science:
Descartes and Husserl.
Sten Ebbesen: Abstract and Concrete Accidental
Terms in the 13th Century Philosophy.
F. Steen Nielsen: Alfred Sidgwick.
Sv. E. Nordenbo: Justification of Paternalism in Education.
S.A.Rasmussen: Indeterminacy of Language and
Faet.
Den følgende redegørelse for de videnskabelige
medarbejderes øvrige forskningsvirksomhed er opdelt
efter emner på en måde, der svarer til den inddeling i
tre hovedområder: Filosofi- og idéhistorie, teoretisk filosofi
og praktisk filosofi, der anvendes ved filosofistudiets
opbygning.
1. Dansk filosofi- og idéhistorie
1.1 Dansk filosofi i det 17. årh. Afsnit til nyudgave af
Uberweg: Geschichte der Philosophie (C. H. Koch).
1.2 Studier over Søren Kierkegaards ontologi. Hensigten
er at vise hvorledes Kierkegaards antagelser om
selvet og tiden er forudsætninger for andre dele af hans
tænkning (P. Liibcke).
1.3 Fortsat udarbejdelse af »Dansk idéhistorie, del
3«, omhandlende perioden 1920-70. I tilknytning hertil
udarbejdet artikel om »Begrebet nationalitet belyst
ved eksempler fra Sønderjyllands deling« (Sv. E.
Stybe).
2. Antik filosofi
2.1 Forsat arbejde med en større fremstilling af den
antikke filosofi. 9 af 36 planlagte kapitler er afsluttet
(K. Friis Johansen).
2.2 Udarbejdet mindre afhandlinger om Platons erkendelsesteori
og Aristoteles' etik (samme).
2.3 Deltagelse i tværvidenskabelige studiekredse om
Aristoteles og Augustin (samme).
3. Nyere tids filosofi
3.1 Færdiggørelse af et kapitel om »Machiavelli,
Hobbes og Locke« til en bog om samfundsvidenskabens
klassikere (M. Blegvad).
3.2 Studier over værdifilosofien o. 1900 og dens forhold
til økonomisk værditeori (samme).
3.3 Undersøgelse af forholdet mellem et etisk perspektiv
og en fremhævelse af historiens betydning gennem
en analyse af forholdet mellem logik, etik og historie
i Hegels filosofi (A. Grøn).
3.4 Studier i A. de Toqueville's historiefilosofi
(C. H. Koch). Undersøgelse af Frederik d. Store som
filosof (samme).
4. Teoretisk filosofi
4.1 Fortsatte studier over »Forklaringsmønstre i
samfundsvidenskaberne«, har især arbejdet med samfundsvidenskaben
i skotsk oplysningsfilosofi
(M. Blegvad).
4.2 Studier over fallibilisme og relativisme, to artikler
færdiggjort (J. Riis Flor).
21*
634 Universitetets årbog 1986
4.3 Analyse af den moderne diskussion af realistiske
og antirealistiske opfattelser af videnskabelige teorier
(samme).
4.4 Fortsatte studier over Alfred Sidgwick's argumentationsteori.
Færdiggjort yderligere et kapitel
(F. S. Nielsen).
4.5 Fortsat arbejde med lærebøsrer i loerik oar kybernetik
(K.Sellin).
4.6 Arbejde med en lærebog i logik, der planlægges
oversat til kinesisk (samme).
4.7 Udarbejdet artikel inden for avanceret logik
(samme).
4.8 Studier over plansprog (samme).
5. Praktisk filosofi
5.1 Fortsatte studier over det etiske indhold i de nytestamentelige
skrifter (E. Elten).
5.2 Fortsat arbejdet med projektet »En redegørelse
for den moderne ethos med særligt henblik på dens begrebsdannelse
og narrative grundlag, og på forholdet
mellem etik og teknologi«; har især arbejdet med: Sartres
etik, Ricoeurs værk Tid og fortælling og teknologihistorie
(P. Kemp).
5.3 Fortsat arbejdet med stipendieprojektet »Moral
og erkendelse, en undersøgelse af etisk non-kognitivisme
« (P. Sandøe).
Anden virksomhed:
Udarbejdelse af undervisningsmateriale til brug for
kursus i argumentationsteori i erhvervslivet (F. Collin).
Redaktionsvirksomhed:
M. Blegvad er formand for redaktionen og P. Liibcke
medredaktør af Danish Yearbook of Philosophy.
P. Liibcke er medredaktør af Kierkegaardiana.
K. Friis Johansen er medredaktør af Platonselskabets
skriftserie.
C. H. Koch, K.. Friis Johansen og j. Riis Flor er redaktører
af f ilosofiske Studier, hvoraf bind 8 udkom i
1986.
P. Kemp har redigeret »Humanistisk teknologi.
Temaerne i HUM-TEK-uddannelsen« og »The Triumph
of Biotechnologies« P.U.N., Belgien.
Gæster og rejser:
Dr. Bengt Molander har som gæsteforsker under Sekretariatet
for nordisk kulturelt samarbejde gæstet instituttet
fra 1.9. til 31.12.
P. Sandøe har i perioderne 19/1-21/3, 30/4-30/6 og
10/10-15/12 opholdt sig ved Corpus Christi College,
Oxford.
Kong res de l tagelse:
M. Blegvad har deltaget i symposium i Warszawa om
forholdet mellem den logiske positivisme og Lwow-
Warszawa-skolen den 26/9-30/9, holdt foredraget
»Wienna, Warzaw, Copenhagen«, har deltaget i
symposium om Toqueville ved Ålborg Universitetscenter
18/4-20/4, holdt foredraget »Toqueville og
John Stuart Mill«, har sammen med J. Riis Flor og
C. H. Koch deltaget i den danske nationalkomite for
videnskabshistorie og videnskabsfilosofis årsmøde på
Roskilde Universitetscenter den 14/11-15/11, givet
forskningsrapport »Yderligere nyt om de skotske moralister
«.
F. Collin har gæsteforelæst ved Filosofiska Institutionen,
Lunds Universitet, om »Rationalitet og handlingsforklaring
« den 15/9.
J. Riis Flor har sammen med P. Sandøe og P. Kemp
deltaget i den VI Nordiske Filosofikongres, Århus 4/9-
6/9, holdt foredraget »The Light by Our Lights«, og
har sammen med M. Blegvad deltaget i nordisk forskerkursus
for landbrugsøkonomer. Tune Landbrugsskole
17/6-18/6, holdt to foredrag om »Moderne videnskabsteori
«.
P. Kemp har været medleder af Dubrovnik-seminar,
Jugoslavien 17/3-28/3, har været ordstyrer ved
religionsfilosofisk kongres i Perugia, Italien, 1/10-3/10
og har gæsteforelæst ved Center for Fænomenologi,
Rom den 4/10.
C. H. Koch har forelæst i Selskabet for Filosofi og
Psykologi den 27/2 om »Godels bevis« og på den danske
eksportskole i Nordsjælland den 10/12 om »Filosofisk
rationalisme«.
K. Sellin har holdt foredrag ved Akademio Internacia
de Sciencoj, San Marino, januar, om »Plansprog
og logik«.
Sv. E. Stybe har holdt foredrag i Historisk forening i
Århus den 25/9 om »Nationalitetsbegrebet set i forbindelse
med Sønderjyllands deling«.
Publikationer:
Blegvad, B.P, Blegvad, M.: En dialog om retsvidenskab
og retssociologi. Samfunn, Rett, Rettferdighet.
Fetskrift til Torstein Eckhoffs 70 årsdag, Anders
Bratholm m.fl. (red.), s. 160-70, Oslo 1986.
Blegvad, M.: "Moral philosophy" i skotsk oplysningsfilosofi.
Filosofiske studier 8, s. 7-35, Filosofisk Institut,
København 1986.
—: Om samfundsvidenskabernes historie og filosofi - i
anledning af to nyudkomne bøger. Økonomi og politik
Årg. 59, 1985-86, s. 155-59, København 1986.
Elten, E.: Paulus' etik. Nogle kritiske bemærkninger.
Filosofiske studier 8, s. 95-117, Filosofisk Inst. Københavns
Universitet 1986.
Det etiska innehållet i Markusevangeliet. Human -
Det humanistiske Fakultet 635
Ftisk Forbundets Småskrifter 5, s. 1-21, Stockholm
1986.
Flor, J.C.R.: Lyset i vort lys. Philosophia tidsskrift for
filosofi 3-4, s. 211-29, Århus 1986.
Omkring Uber Gewissheit. Sprog moral og livsform
Ludwig Wittgensteins filosofi, Sten Borck,
Klaus K. Hansen, s. 173-97, Århus 1986.
Friis, KJ.: Sokrates's drøm - og erkendelsens paradox.
Sprogets mesterskab, Kjeld Holm, Jan Lindhardt,
s. 40-51, Århus 1986.
Koch, C.H.: Hvem var Carl Lange? Om Carl Lange
og følelseslivets fysiologi. Nordisk Psykologi Vol.
38, No. 1, s. 41-54, København 1986.
—: Idehistoriske betragtninger over dr. Mises Engleskrift
+ Noter. Om engle. Skitse til en sammenlignende
anatomi. På dansk ved Hans Chr. Nørgaard,
Dr. Mises (Gustav Theodor Fechner), s. 82, København
1986.
-: Vicoogjoyce. Filosofiske Studier 8, s. 143-155, København
1986.
Nielsen, F.S.: Popper and Contemporary Scientific
Materialism. A Reply to Krajewski. Newsletter for
those interested in the philosophy of Karl Popper
Vol. 2, No. 3 - 4, s. 2, Ontario, Canada 1986.
Sandøe, P: Sprogets grænser - Wittgensteins syn på
moralens grundlag. Sprog, moral & livsform, Ludwig
Wittgensteins filosofi, Steen Brock, Klaus K.
Hansen (udg.), s. 41-58, Århus 1986.
—: Etisk non-kognitivisme og universaliserbarhedsprincippet.
Filosofiske Studier Bind 7, s. 135-63,
København 1985.
Jan Riis Flor
2. Institut for klinisk Psykologi
Historie:
Institut for klinisk Psykologi blev oprettet i august
1968 med professoren i klinisk psykologi som bestyrer
og en afdelingsleder for hver af tre afdelinger: en børneklinik,
en voksenklinik og en forskningsafdeling.
Børneklinikken var allerede blevet etableret i september
1950 som Universitetets Børnepsykologiske
Klinik (UBK) og havde hidtil henhørt under Psykologisk
Laboratorium. De to øvrige afdelinger var nyoprettede.
Det nye institut kunne ikke samles på samme adresse.
Børneklinikken fortsatte i de hidtidige lokaler i Fiolstræde
10. Voksenklinikken fik til at begynde med
lokaler på Gammel Kongevej 10 og siden på Vodroffsvej
8. Forskningsafdelingen havde dels til huse i Fiolstræde
10 og udvidede efterhånden i lokaler i Nørregade
20. Siden 1974 har Institut for klinisk Psykologi været
samlet i Københavns Universitet på Amager,
Njalsgade 90.
Ved instituttets oprettelse fungerede de tre afdelinger
som selvstændige enheder, men med styrelseslovens
ikrafttræden i 1971 blev strukturen tilpasset de
nye ledelsesregler, således at alle ledelsesfunktioner
blev integreret på institutplan.
Institut for klinisk Psykologi har sit særpræg ved, at
det ud over undervisning og forskning har et tredie hovedfunktionsområde,
den psykologiske klinik, som
udøves i to arbejdsgrupper svarende til den tidligere
børneklinik og den tidligere voksenklinik. Klinikarbejdet
er underlag for både studenterundervisning og
postgraduat uddannelse i psykoterapi af kliniske psykologer,
ligesom klinikken også danner grundlag for
psykoterapeutisk udviklingsarbejde og indgår i forskningsprojekter.
Forskningsgruppens arbejde udføres i et vist omfang
i samarbejde med forskere ved Psykologisk Laboratorium.
Undervisningen i faget psykologi varetages i fællesskab
af Psykologisk Laboratorium og Institut for klinisk
Psykologi under samme studienævn.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 27.
Professor: L. Østergaard
Lektorer: O. Almstrup, K. Boman, A. Darum,
J.Gammelgaard, U.Haslund, B. Hutchings, E.Friis
Jørgensen, 1. Leth, L. Lindgård, G. M. Mirdal,
V. Maar, H. Schulsinger, B. Strandbygaard, L. Tata,
J. Smidt Thomsen, J. Vestergaard-Bogind.
Adjunkt: S. Lunn.
Seniorstipendiater: H. Munck, T. W. Teasdale.
Forskningsrådsstipendiat: H. H.Jensen.
Undervisningsassistent: B. Seymour.
Kandidater: T. Fredtoft, A. Pedersen, M. Skydsbjerg,
L. D. Skaarup, G. Onfjord, E. Ørum.
TAP: Antal årsværk: 11,07.
V. Andersen, J. Andreassen, H, Daun, H. Dittmann,
R. Ellesgaard, M.Giege, R.Gregersen, V.Nathan, 1.
Poulsen, H. Qvortrup, L. Seedorff, B. Strange.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsaktiviteter falder under syv brede
rammeområder, i forhold til hvilke de fleste af fagets
forskningsopgaver og -projekter vil kunne placeres,
idet det dog er vigtigt at fremhæve, at disse syv
områder i den konkrete forskning ofte integreres og
supplerer hinanden:
I. Studier af psykiske lidelser/problemer; 2. Sundhedspsykologi:
psykosomatiske og somatopsykiske
problemstillinger; 3. Studier af behandlingsmæssige
forløb; 4. Forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og
voksne; 5. Teoretiske og metodiske overvejelser vedrørende
klinikvirksomhed; 6. Eksperimentel psykopatologi;
7. Komparative studier i udviklingslandene.
636 Universitetets årbog 1986
1. Psykiske lidelser/problemer
Denne del af instituttets forskningsaktiviteter afspejler
de psykiske problemer og sygdomme, som er mest udbredte
blandt klienterne. Meget tyder på, at visse sygdomme,
f.eks. hysteri, er ved at forsvinde ud af det moderne
sygdomsbillede, mens andre, som f.eks. nervøs
spisevægring (anorexia nervosa) og stressreaktioner,
træder i forgrunden.
1.1 Hysteri
I denne forbindelse foretages der en analyse af baggrunden
for hysteriens tilsyneladende forsvinden. Ved
gennemgang af den lægevidenskabelige litteratur om
hysteri fra antikken til vort århundrede og med udgangspunkt
i psykoanalysens begreber såvel som i en
feministisk kritik undersøges kvindens ændrede samfundsmæssige
stilling i relation til psykiske lidelsesformer
(Judy Gammelgaard).
1.2 Anorexia nervosa
En medarbejder er i gang med et projekt om nervøs
spisevægring, der fortrinsvis rammer unge kvinder, og
som behandlingsmæssigt volder store vanskeligheder.
Samtidig er det en lidelse, der skrives meget om, og
som der stort set er lige så mange meninger om som
folk, der har interesseret sig for fænomenet. Projektet
er et forsøg på at bringe orden i forvirringen på det teoretiske
plan, belyse sygdommens ætiologi samt analyse
hensigtsmæssigheden af henholdsvis individuel og
gruppebehandling, ved hjælp af psykologisk undersøgelse
af pigerne før og efter behandlingen (Susanne
Lunn).
1.3 Selvmordsforsøg hos kvinder, et tværkulturelt projekt
Denne undersøgelse har baggrund i en mangeårig interesse
for kvindeforskning. Overalt i verden er der flere
kvinder end mænd, der forsøger selvmord, og for at
belyse sammenhængen mellem kvinders psykosociale
rolle og selvmordsforsøg har man, i samarbejde med
Athens Universitets psykiatriske klinik og en dansk
psykiater, interviewet kvinder, som har forsøgt at tage
sig af dage, henholdsvis i Grækenland og i Danmark. I
nærværende projekt agter man at udvikle et forebyggelses-
og behandlingsprogram med børn og unge, der
én gang har forsøgt selvmord, i samarbejde med de sociale
myndigheder i en omegnskommune (Libby Tata).
1.4.1 Prospektiv langtidsundersøgelse af skizofrene
mødres børn
I efteråret 1986 startede det sidste follow-up i den prospektive
langtidsundersøgelse af skizofrene mødres
børn, der har forløbet siden 1962 på Psykologisk Institut,
Kommunehospitalet i København. Den undersøgte
population omfatter 207 indexpersoner og 104
kontrolpersoner. Deres gennemsnitsalder er i 1986
omkring 39 år, og populationen har således gennemlevet
størstedelen af risikoperioden for skizofreni.
Medarbejderskabet i follow-up undersøgelsen har
drejet sig om planlægning og udarbejdelse af det endelige
klinisk-diagnostiske interview, der omfatter
både personlighedsmæssige og psykopatologiske variable.
Resultatbearbejdelsen af denne afsluttende
undersøgelse vil formentlig strække sig til 1990, men
allerede ved udgangen af 1986 vil en kvalitativ klinisk
psykologisk beskrivelse af enkeltpersonernes livsforløb
påbegyndes og foregå løbende, så snart follow-up
undersøgelsen er foretaget »blindt« af en anden
medarbejder.
Ud fra de hidtidigt indvundne data fra 1962 og 1972
er der fortsat blevet arbejdet med de mulige invulnerabilitetsfaktorer
(bestemte personlighedstræk eller opvækstbetingelser),
som hindrer en psykopatologisk
personlighedsudvikling. Desuden er et arbejde vedrørende
formelle tankeforstyrrelsers kontinuitet fra
barndom til voksenalder hos visse indexpersoner blevet
publiceret i samarbejde med en anden forsker fra
det tværfaglige forskerteam på Psykologisk Institut,
Kommunehospitalet (Hanne Schulsinger).
1.4.2 Diagnostiske kriterier for skizofreni
Som led i ovennævnte langtidsundersøgelse af skizofrene
mødres børn er der foretaget en grundig gennemgang
af materiale fra hospitalsjournalerne vedrørende
mødrene. På trods af, at diagnosen skizofreni
blev stillet i begyndelsen af tresserne, er det konstateret,
at over 85 % opfylder de moderne, internationale
operationelle kriterier for skizofreni. Blandt børnene
har man hyppigere konstateret skizofreni og grænsetilstande
hos dem, hvis mødre var hebefren-skizofrene,
end hos dem med paranoid-skizofrene mødre
(Thomas W. Teasdale).
1.5 Prospektiv langtidsundersøgelse af unge mænd med
alkoholiske fædre
Undersøgelsen omfatter to grupper: 223 18-19-årige
drenge, hvis fædre er svære alkoholikere, samt 107
jævnaldrende kontrol-drenge. Gennem udførlige interviews
og en række tests er der indsamlet oplysninger
vedrørende drengenes sociale og familiemæssige
baggrund, deres skolegang, kognitive evner og deres
psykiske og fysiske tilstand. Hensigten er at lave en efterundersøgelse
af drengene, når de fylder 30 år.
Imidlertid er der ved de nu foretagne analyser konstateret
flere forskelle mellem de to grupper, som måske
vil vise sig at have relevans for udviklingen af alkoholisme.
Sammenlignet med kontrolgruppen har
gruppen med alkoholiske fædre mere ustabile forhold
både i hjem og i skole, de udviser hyppigere adfærdsvanskeligheder
og ordblindhed. Impulsivitet og rastløshed
forekommer hyppigere. Drengene med alkoholiske
fædre føler sig mindre påvirket af alkohol end
kontroldrengene. Det kunne forventes, at samtlige disDet
humanistiske Fakultet 637
se træk især vil være kendetegnende for fremtidige alkoholikere
(Thomas W. Teasdale).
1.6 Unge indvandrere i konflikt med loven
Med henblik på at belyse den familie- og skolemæssige
baggrund samt de personlighedsfaktorer, der påvirker
indvandrerunges harmoniske kontra problemfyldte
tilpasning til det danske samfund, foretages en kvalitativ
psykologisk undersøgelse af 20 unge indvandrere,
nemlig 10, som har været i konflikt med loven, og
10 særligt udvalgte, velfungerende unge, som tilsyneladende
lever i harmoni med sig selv og deres omgivelser.
Projektet har to formål. Det første er at bestemme
de forhold, som synes at modvirke kriminalitet og at
styrke en positiv udvikling, ved undersøgelse af de karakteristika
hos individet og i miljøet, som kan sættes i
forbindelse med de to modsatrettede løbebaner. Det
andet formål er at henlede opmærksomheden på de
unge indvandrere, der klarer sig godt, og at fokusere
på ressourcer fremfor på svagheder, idet prævention
både er et spørgsmål om styrkelse af ressourcer og om
forhindring af kriminalitetsfremkaldende forhold
(Gretty M. Mirdal).
2. Sundhedspsykologi: psykosomatiske og somatopsykiske
problemstillinger
Efter den nye studieordning, som træder i kraft i 1987,
bliver sundhedspsykologi et særskilt uddannelsesprogram
i psykologistudiet med henblik på at forberede
psykologer til beskæftigelse inden for den primære og
sekundære sundhedstjeneste. Medarbejdernes forskningsaktiviteter
inden for sundhedspsykologien drejer
sig om undersøgelser af baggrunden for og behandlingen
af dels psykosomatiske reaktioner (d.v.s. somatiske
klager/sygdomme, hvor psykiske faktorer spiller
en afgørende rolle) og dels somatopsykiske reaktioner
(d.v.s. psykiske reaktioner på sygdom, medicinsk behandling
og hospitalsindlæggelse). Følgende er eksempler
på udviklingsarbejder og forskningsprojekter
inden for området.
2.1 Psykologen i almen lægepraksis
Med henblik på at undersøge forskellige modeller for
samarbejde mellem praktiserende læge og psykolog,
herunder vurdering af patientens behov og motivation
for psykologisk behandling og afprøvning af egnede
behandlingsformer, har en medarbejder deltaget i en
lægepraksis i København i en 3-måneders periode
(Gretty M. Mirdal).
2.2 AIDS
Mulighederne for at gennemføre et psykosocialt forskningsprojekt
i forbindelse med sygdommen AIDS er
blevet undersøgt af en gruppe medarbejdere. Dette
projekt skulle forme sig som en prospektiv langtidsundersøgelse
af en stor population af AIDS-seropositive,
fra begyndelsen raske personer, der går til regelmæssige
immunologiske follow-ups på screeningsklinikkerne
i København. Arbejdet har bestået i litteratursøgning,
interne konferencer og forhandlinger med AIDS-
læger, især på Hvidovre Hospital. På grund af
den uforudsete hastige udvikling på feltet kan en prospektiv
undersøgelse ikke umiddelbart påbegyndes.
Der forberedes derfor mindre undersøgelser om dette
emne.
2.2.1 En eksplorerende undersøgelse, som omfatter
både AIDS-smittede og AIDS-syge personer, som undersøges
og behandles på Hvidovre Hospital, er under
planlægning (Hanne Schulsinger, Susanne Lunn,
Marianne Skydsbjerg).
2.2.2 Et andet projekt består af indsamling af litteratur
og erfaringsmateriale fra psykologisk rådgivning
og behandling af mennesker, der er i krisetilstand efter
at have faet konstateret antistof mod AIDS-virus
(John Smidt Thomsen).
2.2.3 I forbindelse med et planlagt AIDS-projekt har
en medarbejder foretaget en studierejse til USA (se
Rejser og Kongresser) (Lise Østergaard).
2.3 Cancerpatienters accept af et nyt ernærings præparat
I samarbejde med cand.pharm. Ebba Holme Hansen,
cand.pharm. Sven Frøkjær, cand. scient.soc. Laila
Launsø, Danmarks farmaceutiske Højskole, og afdelingssygeplejerske
Christine Christiansen, Finsen Instituttet,
er planlagt en undersøgelse over cancerpatienters
accept af et nyt ernæringspræparat. Denne undersøgelse
starter på Finsen Instituttet i februar 1987.
Der er tale om et forsøg på at opstille et alternativ til
den kontrollerede kliniske undersøgelse, hvor man søger
at indfange de psykologiske og sociologiske forhold,
som opstår gennem behandlingsforløbet. Ernæringspræparatet
er en model for en behandlingsteknologi,
og målet er at belyse person-medicin interaktioner,
senere specielt med henblik på konsekvenser af
psykofarmakologisk behandling. I forbindelse med
dette projekt har en medarbejder deltaget i interviews
af patienter og læger på Århus Kommunehospital og
Århus Amtssygehus' lunge medicinske og kirurgiske
afdelinger samt i den daglige planlægning af projektet
på Danmarks farmaceutiske Højskole (Hans Henrik
Jensen).
3. Studier af behandlingsmæssige forløb
3.1 Beskrivelse og analyse af krisefænomener i gruppebehandling
af børn
Interessen i dette projekt samler sig om separationsfænomener,
som de giver sig udtryk i det daglige be638
Universitetets årbog 1986
handlingsarbejde, hvorfra materialet hentes (Ole
Almstrup).
3.2 Samtalebehandling med par
Det parterapeutiske arbejde videreføres med udvikling
af en model for fokuseret parterapi, særlig i relation
til »2. gangs parforhold«. Modellen omfatter hovedsagelig
korttidsbehandling, og der tilstræbes en
helhedsforståelse af parrenes problemer, der omfatter
såvel »medbragte« og udviklingsbestemte som aktuelle
vanskeligheder i parforholdet (Eric Friis Jørgensen,
Kirsen Boman, Jytte Vestergaard-Bogind).
3.3 Skilsmisseprojekt
Studier af psykoterapeutiske forløb med voksne klienter,
før, under og efter skilsmisse, videreføres, idet der
fortsat foretages dataindsamling i begrænset omfang.
Databearbejdelsen har koncentreret sig om skilsmissens
psykologiske årsager (Kirsten Boman).
3.4 Længerevarende samtalebehandling med par
Arbejdet centrerer sig om parrelationer, hvor den ene
ægtefælle lider af en vanskeligt tilgængelig psykisk
sygdom. Der sigtes mod en helhedsforståelse af det enkelte
pars problemer, samtidig med at der for hvert af
parrene fokuseres på de særlige jegfunktioner, der enten
er mangelfuldt udviklede eller svært læderede. Der
sigtes mod at udvikle et begrebsapparat, der kan finde
bredere anvendelse til forståelse og behandling ved
andre former for psykiske lidelser, idet mange fænomener
optræder i forvrænget og dermed tydeliggjort
form hos disse svært belastede klienter (Eric Friis Jørgensen,
Lise Lindgård).
3.5.1 Vurdering af gruppebehandlingstilbud over for
piger i alderen 15-17 år, der har været udsat for incest:
Dette projekt er afsluttet. Dets konklusioner blev præsenteret
ved 2. Nordiske Konference om Børnemishandling
i Norrtålje, oktober 1985. I samarbejde med
to psykologer fra Frederiksborg amts Rådgivningscenter
(Marianne Hedin og Else Marie Mathiassen)
indsamles nu erfaringer om projektive undersøgelser
af psykiske traumer (seksuelle overgreb) hos børn omkring
6 år. Hensigten er at skærpe opmærksomheden
på børns formidling af seksuelle emner ved en legeobservation.
Sådanne oplysninger vil være af betydning
ved vurdering af mindre børns vidneudsagn i sædelighedssager
(Ingrid Leth).
3.5.2 Afprøvning af et pædagogisk-psykologisk forebyggelsesprogram
i forbindelse med seksuelle overgreb
på mindre børn (beskrevet i Årbogen 1985) er afsluttet
og formidles til relevante faggrupper (Randi
Gregersen, Ingrid Leth).
3.5.3 Inden for samme emneområde planlægger Ingrid
Leth - i samarbejde med mag.scient.soc. Bodil
Stenvig og professor Harriet Holter som konsulent -
en ny kvantitativ undersøgelse af udbredelsen af seksuelle
overgreb. Der er tale om en spørgeskemaundersøgelse,
hvor det påregnes at søge økonomiske midler
udefra til dækning af spørgeskemauddeling, indsamling
og oparbejdning til databehandling. Undersøgelsen
er under planlægning, og dataindsamlingen vil
formentlig finde sted i efteråret 1987 (Ingrid Leth).
3.6 Gruppeanalyse
Med udgangspunkt i de teorier og metoder, som er udviklet
i forbindelse med den gruppeanalytiske psykoterapi,
foretages en nærmere undersøgelse af overførings-
og modoverføringsfænomener, således som disse
afspejler sig i forskellige faser af et længerevarende
gruppeanalytisk terapiforløb. Samtidig undersøges, i
hvilken udstrækning nyere objektrelationsteorier lader
sig anvende til beskrivelse og forståelse af de omtalte
fænomener (Vivi Maar).
3.7 Børn og tab
Der forberedes en undersøgelse, der vil søge at beskrive
alderstypiske reaktions- og oplevelsesmåder hos
børn, som på forskellige stadier af deres udvikling udsættes
for eller har været udsat for tab af forældre eller
andre nærtstående. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt
i en analyse af igangværende behandlingsforløb
(Vivi Maar).
4. Forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og voksne
4.1 Initiale problemformuleringer hos kvinder, der henvises
til Psykologisk Rådgivning for Gravide
Baggrundsmaterialet for den planlagte kvalitative
analyse er 34 sagsforløb (ud af ialt 58 henvisninger i
den 3-årige projektperiode). Analysen har til formål at
give et billede af, hvad en psykolog, der i profylaktisk
øjemed giver et psykoterapeutisk tilbud, kan møde af
problemer, og hvordan disse fremstår. Hvor direkte
eller indirekte er problemformuleringerne i den/de
første visiterende samtaler? Er den direkte problemformulering
en afspejling af den livssituation, kvinden
befinder sig i? Og hvordan kan det teoretisk forstås,
specielt ud fra teorier om psykiske reaktioner i paranatalperioden,
hvis der er diskrepans mellem den direkte
problemformulering og beskrivelser af en række psykiske
problemmanifestationer og/eller en yderst problemfyldt
livssituation? (Projekt udført i samarbejde
med Hvidovre Hospital, obstetrisk afdeling) (Annie
Darum)
4.2 Konsekvenserne af præmatuntet for barnets psykiske
udvikling
Dette belyses ved hjælp af tre forskellige undersøgelser,
som foretages i samarbejde med henholdsvis Rigshospitalet,
Kennedy Institute og University ofDenver
og i samråd med medarbejderne ved Child DevelopDet
humanistiske Fakultet 639
ment Unit, Harvard Medical School. Baggrunden for
projektet er, at flere børn med lav fødselsvægt nu overlever,
og at risikoen for skader og fejludvikling generelt
er større med faldende fødselsvægt. I hovedprojektet
analyseres de specielle vanskeligheder, den meget for
tidlige fødsel medfører for forældre og børn i forhold til
tilstedeværende ressourcer hos de implicerede og i
miljøet (Hanne Munck).
4.3 Projekt Før skole Gladsaxe 76
En forebyggende longitudinel undersøgelse. Der foretages
en analyse af småbørns udviklings- og tilpasningsvanskeligheder,
således som disse er kommet til
udtryk i daginstitution og ved skolestart og er blevet
beskrevet af pædagoger, lærere, forældre og af børnene
selv. 60 familier har deltaget i projektet, som udføres i
samarbejde med Danmarks Lærerhøjskole, Psykologisk
Institut ved Århus Universitet og Socialforskningsinstituttet
(Vivi Maar).
4.4 Psykodramas præventive muligheder
En medarbejder har deltaget som konsulent og supervisor
i en arbejdsgruppe ved Center for Audiologopædi,
Københavns Universitet. Det drejer sig om et studenterforskningsprojekt
vedrørende psykodramas
præventive muligheder over for psykosociale vanskeligheder
og socialt afvigende adfærd hos unge døve
(Hanne Schulsinger).
5. Teoretiske og metodiske overvejelser vedrørende klinikvirksomhed
5.1 »Action Language«
En medarbejder har arbejdet med og skrevet en artikel
om Roy Schafers kritik af den freudianske metapsykologi
og med hans alternativ hertil, det såkaldte »Action
Language«. I denne reformulering af psykoanalysens
sprog beskrives personen som handlende, i modsætning
til den metapsykologiske opfattelse af personen
som et passivt hylster for indbyrdes kampe mellem
modsatrettede impulser og energier.
Endvidere har han beskæftiget sig med en række kliniske
konsekvenser af Schafers nytænkning, specielt
en udvidet opfattelse af begrebet modstand og en radikalt
ændret fortolkningspraksis (Ole Almstrup).
5.2 En klinisk terapeutisk drømmemodel
Der arbejdes såvel på det teoretiske som på det praktiske
plan med udviklingen af en drømmemodel, som
integrerer dele af Freuds og Jungs klassiske metoder
med nyere metoder og praktikker, bl.a. Jes Bertelsens
(Bent Strandbygaard).
5.3 Klientudvælgelse til analytisk gruppeterapi
Bearbejdning af indsamlet litteraturmateriale og materiale
fra afsluttet psykoanalytisk orienteret gruppeterapi
med henblik på at udarbejde kriterier for vurdering
af klienters egnethed for analytisk gruppeterapi
(John Smidt Thomsen i samarbejde med socialrådgiver
Vibeke Nathan).
5.4 Formidling af psykologisk og psykoterapeutisk
grundviden til andre og egne faggrupper
Der er udarbejdet et teksthæfte med beskrivelse af systematikken
i formidlingsmetoden. Metoden er under
afprøvning i forbindelse med undervisning af psykologistuderende,
og de indhøstede erfaringer indgår i en
løbende justering af metode og teksthæfte. Metodens
teoretiske grundlag udforskes, og dens anvendelighed
over for andre faggrupper søges beskrevet (Eric Friis
Jørgensen).
5.5 Udvikling af alternative behandlingsformer i forbindelse
med indvandrerklienter
De psykologiske behandlingsformer, som praktiseres i
den vestlige verden, er baseret på et personlighedsteoretisk
grundlag og en sygdomsforståelse, der ikke er
direkte anvendelig i forhold til klienter med andre kulturelle
baggrunde. De hidtil indsamlede erfaringer
vedrørende alternative behandlingsformer har dannet
baggrund for tværfaglige seminarer herhjemme såvel
som for et indlæg ved en international kongres i tværkulturel
psykologi (Gretty M. Mirdal i samarbejde
med John Smidt Thomsen).
6. Eksperimentel psykopatologi
6.1.1 Virkningen af diazepam på hukommelse og
emotionelle reaktioner: Tidligere har Barry Hutchings
og Hans Henrik Jensen påvist hukommelsesforstyrrelser
og emotionel overreageren som konsekvens
af medicinering med diazepam (Stesolid) i terapeutiske
doser under stresspåvirkning. Der arbejdes
fortsat på KAS Nordvang med denne undersøgelse
over interaktionen mellem stress og angstdæmpende
medicin (Stesolid) i forbindelse med afklaring af kognitive
og emotionelle processers samvirke. Der er foruden
den direkte klinisk relevante problemstilling vedrørende
konsekvenser af anxiolytisk behandling tillige
tale om en eksperimentel model over angst/panik reaktioner
(Barry Hutchings, Hans Henrik Jensen).
6.1.2 Sideløbende hermed har Barry Hutchings og
Hans Henrik Jensen på KAS Nordvang indgået samarbejde
med profesor, dr. med. Mogens Mellergaard,
cand.med. Kirsten Lorentzen, cand.med. Peter 0-
stergaard og cand.psych. Nicole Rosenberg i oprettelsen
af en angstklinik, hvor man på nuværende tidspunkt
forestår den psykometriske personlighedsundersøgelse
samt målinger af den psykofysiologiske responsprofil
hos de henviste patienter. Det er planen, at
psykologisk behandling skal indgå i dette arbejde.
I forbindelse med ovennævnte undersøgelse på
KAS Nordvang arbejdes der med en introduktion og
afprøvning af professor Theodore Milions personlig640
Universitetets årbog 1986
hedsmodel og det på baggrund af modellen udviklede
spørgeskema: Milion Clinical Multiaxial Inventory.
Dette arbejde foretages dels i samarbejde med den
danske »Millon-grupe« bestående af en kreds af psykologer,
læger og socialrådgivere, alle ansat på neurologiske
og psykiatriske afdelinger, og dels i samarbejde
med cand.med. Erik Simonsen, KAS Nordvang (Barry
Hutchings, Hans Henrik Jensen).
6.2 Perceptuel organisation
Efter traditionel perceptionspsykologisk opfattelse er
vor evne til at percipere en visuel scene som bestående
af genstande og flader baseret på såkaldte gestaltlove:
nærhed, lighed, kontinuitet m.v.
Ifølge disse love vil emner, der ligner hinanden, eksempelvis
tendere til at blive perciperet under eet som
dele af en helhed. I det foreliggende projekt sigtes der
mod - gennem sammenlignende undersøgelser af
menneskesyn og robotsyn — at præcisere og videreudvikle
de såkaldte gestaltlove for perceptuel organisation
(Axel Larsen).
7. Komparative studier i udviklingslandene
Klinisk psykologi med særligt henblik på komparative
studier i udviklingslandene (Human Studies in International
Development) er fortsat efter tidligere beskrevne
hovedlinier, og der har været givet tværfaglige
undervisningstilbud i psykologiske teorier om sygdom
og sundhed i tværkulturel belysning.
7.1 »Women - Health - Development«
Studier over emnet fortsætter. Foreløbige publikationer
og foredrag i internationale fora fremgår af »Rejser
og Kongresser« (Lise Østergaard).
7.2 »Evaluation of Women's Aspects in DANIDAsupported
Development Projects«
Udviklingsarbejde er afsluttet i indeværende år med
udarbejdelsen af otte delrapporter samt en hovedrapport
(ialt ca. 500 sider) (Lise Østergaard i samarbejde
med lektor Susan Whyte, Institut for Etnologi og Antropologi,
konsulent Claus Branner Jespersen og
mag.scient. Ann-Belinda Steen).
7.3 »Specialized Curriculum Materials in Gender Issues
and their use in Workshops for the Advanced Training
of Development Planners«
På baggrund af en EF-bevilling til Københavns Universitet
udføres et forskningsprojekt i samarbejde med
University of Sussex, University College, London, University
of Leiden, Holland, og ORSTOM, Paris.
Første fase af studiet ventes afsluttet i foråret 1987 (Lise
Østergaard).
7.4 Udviklingsarbejde i forbindelse med planlægning
af Postgraduate Studier i International Udvikling
Indtil videre afsluttet med udarbejdelsen af en rammeplan
for disse studier, afleveret til Rektor den 28.
maj 1986. I forbindelse med disse studier har Lise 0-
stergaard foretaget en studierejse til universiteter i
USA (se Rejser og Kongresser) (Lise Østergaard).
Klinikvirksomhed:
Klinikvirksomheden, hvor børn, familier og voksne
modtager psykologisk rådgivning og behandling, er
grundlaget for instituttets praktiske og teoretiske udforskning
af basale områder inden for klinisk psykologi.
Herudover integreres det klinisk psykologiske arbejde
i såvel undervisningen af studerende som den
postgraduate undervisning af psykologiske kandidater.
En af grundtankerne bag undervisningen i klinisk
psykologi er at uddanne de studerende og de psykologkandidater,
som er tilknyttet instituttet, efter en videnskabelig-
professionel model. Målsætningen er, at
relationen mellem teori og praksis integreres i den enkeltes
arbejde inden for faget. Studenterklinikken, der
for 10 år siden var et forsøg med en alternativ undervisningsform
i klinisk psykologi, indgår nu som et fast
led i den øvrige klinikvirksomhed. De studerende far i
studenterklinikken ved personlig træning og under supervision
af de faste lærere kendskab til nogle af psykologens
undersøgelses- og behandlingsmuligheder og
høster erfaringer, som ikke ville kunne opnås alene ved
at iagttage eller læse om andres praksis. Studenterklinikken
inddrages i kandidatuddannelsen i forbindelse
med kandidaternes supervisionstræning.
Da instituttet ikke er bundet af en serviceforpligtelse,
f.eks. over for et bestemt geografisk område, kan vi
foretage klientudvælgelsen under hensyntagen til de
undervisningsforpligtelser og forskningsformål, som
gælder for instituttet. Ved visitation af klienter til instituttet
foretages ikke blot et skøn over, hvilken behandlingsform
der i det enkelte tilfælde vil være mest
hensigtsmæssig (individuel, par-, familie- eller gruppebehandling),
men også over, hvilken grad af terapeutisk
erfaring der synes påkrævet for gennemførelse
af behandlingen. Således vil de sager, som behandles
af instituttets kandidater og kliniklærere, gennemgående
være længerevarende og mere dybtgående end de
studerendes mere kortvarige behandlingsforløb.
Af undervisningsmæssige grunde anses det for betydningsfuldt
at arbejde med et differentieret klientel,
som giver mulighed for kontakt med klienter fra forskellige
befolkningsgrupper og med forskellige former
for psykiske lidelser. Ofte er klienternes situation præget
ikke blot af psykologiske men også af medicinske
og sociale problemstillinger og fordrer derfor et tæt
samarbejde med institutioner inden for social- og
sundhedsvæsenet.
Inden for de overordnede faste rammer for arbejdet
i klinikken er behandlingsstrategier under stadig udvikling,
hvilket fremgår af de enkelte klinikmedarbejderes
forskningsbeskrivelser.
Det humanistiske Fakultet 641
Til varetagelse af klinikvirksomheden bruges for de
fastansatte psykologers vedkommende en samlet arbejdsindsats
svarende til 4 VIP-årsværk, men fordelt
på 11 lektorer. Psykologkandidaterne har deres fulde
arbejdstid i klinikkerne, og det samme gælder det øvrige
behandlerpersonale, pædagoger og socialrådgivere.
Antallet af klienter/klientfamilier, der har været i
behandling i instituttets klinik i perioden 1. januar-31.
december 1986 ligger omkring 300.
Formidlende virksomhed:
Kirsten Boman og Jytte Vestergaard-Bogind (formand)
har i samarbejde med Psychotherapeutic
Workshop, Gentofte, arrangeret The First European
Symposium on Short-term Dynamic Psychotherapy i
København 7.-11. juli 1986 og en workshop i dynamisk
korttidsterapi ved professor Peter E. Sifneos fra
Flarvard University 20.-21. februar 1986.
Hans Henrik Jensen har sammen med Barry Hutchings
holdt foredrag på KAS Nordvang om medicinstress
interaktion.
Ingrid Leth har medvirket ved Danmarks Radios
Forældrerådgivningsprogram igennem hele 1986.
Hun har afholdt kursus for en tværfaglig gruppe ved
Oslos børneværn om incestproblematikken.
Susanne Lunn har holdt foredrag på Rigshospitalet
om forholdet mellem de to spiseforstyrrelser anorexia
nervosa og bulimi, og på Hindsgavl (seminar for medicinsk
kvindeforskning) om muligheder og begrænsninger
i henholdsvis kvalitativ og kvantitativ forskning
med udgangspunkt i et konkret projekt om spiseforstyrrelser.
Hun er medredaktør til bogen »Psykologi;
En indføring i teori og anvendelse«, Reitzel 1986,
samt medforfatter til tre af kapitlerne.
Gretty Mirdal har givet undervisning i medicinsk
psykologi ved Det lægevidenskabelige Fakultet og ved
efteruddannelseskurser for praktiserende læger og
psykiatere, fortrinsvis om emner vedrørende psykosomatiske
reaktioner og migrationspsykologi. Hun har
været konsulent for Foreningen for Familieplanlægning.
Har været medlem af interministerielt udvalg
vedrørende indvandrerbørns opvækstvilkår, hvis arbejde
afsluttedes i 1986 med udarbejdelse af rapport
til socialministeriet.
Hanne Munck har undervist inden for fødsels- og
spædbarnspsykologi på efteruddannelseskurser for
jordemødre og på efteruddannelseskursus for obstetriske
sygeplejersker. Har afholdt kursus i observationer
af spædbørn, arrangeret af Dansk Psykologforening.
Vivi Maar har igennem et år deltaget som lærer ved
Institut for analytisk gruppe- og familieterapi, Gentofte,
med henblik på efteruddannelse af behandlere inden
for forskellige professioner.
Vibeke Nathan har, i samarbejde med Psykoterapeutisk
Workshop, Gentofte, for tredie gang arrangeret
kursus i drømmeforståelse med Dr. Montague Ullmann,
Westchester Center for the Study of Psychoanalysis,
på Københavns Universitet juni 1986.
Bent Strandbygaard og Birgit Strandbygaard har
afholdt weekendkursus på Jægerspris Socialpædagogiske
Seminarium og fem weekendkurser ved Folkeuniversitetet
i Roskilde under titlen; Drøm og Krop.
John Smidt Thomsen har holdt en forelæsningsrække
for fængselspræster.
Libby Tata har været inviteret til at forelæse på
Danmarks tekniske Højskole om kvinder og teknologi,
på Århus Universitet om tværkulturel psykologi og
har holdt foredrag om flygtninge/indvandrere på Frederiksborg
Amts Rådgivningscenter, i Dansk Flygtningehjælp,
i Hvidovre kommune, på Brønderslev
Psykiatriske Sygehus, på Københavns Amts Voksenpædagogiske
Center, i Højskolelærerforeningen og på
Christianshavns Gymnasium og Vesthimmerlands
Gymnasium.
Lise Østergaard har givet undervisning ved DANIDA's
kurser for u-landseksperter om eksperternes rolle
i udviklingslandene og har desuden haft en udstrakt
foredragsvirksomhed, formidlet gennem DANIDA,
AOF, Mellemfolkeligt Samvirke, FN-Forbundet,
Dansk Røde Kors, Den Internationale Højskole, Liga
for Fred og Frihed, Komiteen for Forståelse mellem
Danske og Udlændinge, fredsforeninger m.v. om emner
vedrørende u-landspolitik, nedrustning, menneskerettigheder,
flygtninge- og indvandrerpolitik m.v.
Har endvidere skrevet diverse kronikker og debatindlæg
i dagspressen.
Udgivervirksomhed:
Judy Gammelgaard er medredaktør af tidsskriftet Udkast.
Axel Larsen er redaktør af Scandinavian Journal of
Psychology.
Rejser og kongresser:
Kirsten Boman er blevet inviteret som lærer ved
Spring School of Psychiatry, Inter-University Center,
Dubrovnik, 23.-29. marts 1986. Hun har deltaget i Erich
Fromm International Symposium, Palazzo Vechio,
Firenze, 14.-16. november 1986.
Gretty Mirdal er blevet inviteret til at deltage i to
forskerseminarer; 1) International Seminar on Migration
Research, København 3.-5. februar 1986, og
2) Børn i nye Familiemønstre, Hundested 15.-16. maj
1986, arrangeret af Forskningsrådene. Hun har deltaget
i 8. International Congress ofCross-Cultural Psychology,
Istanbul, Tyrkiet juli 1986, med et indlæg om
»Problems on the treatment of psychosomatic reactions
among Turkish migrant women in Denmark«. I
forlængelse af denne kongres har hun opholdt sig som
gæsteforsker på Det Psykiatriske Statshospital i Istanbul
og holdt forelæsninger ved School of Medicine,
University of Istanbul.
Hanne Munck har afholdt 2-dags supervisionsse642
Universitetets årbog 1986
minar for spædbarnsvirksomhed ved Barn- och Ungdomspsykiatrisk
Klinik, Trelleborg. Indbudt som forelæser
og seminarieleder ved universiteterne i Gøteborg
og Stockholm. Hun er blevet indbudt som ekspert
i WHO-panel ved udarbejdelse af rådgivende retningslinier
med hensyn til Behavioral Teratogenicity.
Desuden har hun været indbudt til at deltage i Third
World Congress on Infant Psychiatry and Allied Disciplines,
Stockholm.
Vibeke Nathan har deltaget i IX International
Congress of Group Psychotherapy i Zagreb med et
indlæg om »Gruppeterapi i et samfund under forandring
«, endvidere i 4. Heidelberger Gruppenanalytisches
Symposium om »Indikationen fur Gruppenanalyse
«, hvor hun har deltaget i en drøftelse blandt de
europæiske gruppeanalytiske institutter af krav til udvælgelse
af gruppeterapeuter.
Hanne Schulsinger har i januar 1986 afholdt inviteret
foredrag: »The resilient group of children at high
risk for schizophrenia« på National Institute of Mental
Health and Neurosciences i Bangalore, Indien.
Den 7. januar 1986, også inviteret, afholdt samme foredrag
ved World Psychiatric Association's Regional
Symposion i Jaipur, Indien.
Lise Østergaard har deltaget i The Second International
Congress on Women's Health Issues, Dalhousie
University, Halifax, Canada, 7.-10. november
1986 og her meddelt som åbningstale: »The Role of
Women as a Collective Force in International Development
«, samt i Development Policy Seminar for Senior
UNDP StafT, afholdt i Stockholm af UNDP, Swedish
Government, 22/9-3/10-1986, med foredrag:
»Women in Development«, publiceret som seminar
paper af the Ministry of Foreign Affairs, Stockholm.
Har deltaget i konference i ORSTOM, Paris, 28.-30.
maj 1986 til planlæggelse af EF-projekt om Gender in
Development, samt møde i The Commonwealth Secretariat,
London, 23.-27. juni 1986 med Development
Trainers til identifikation af relevant curriculum
materiale vedrørende Gender in Development. Har
endvidere i forbindelse med planlægning af Postgraduate
Studier i International Udvikling besøgt følgende
universiteter i USA: School of Advanced International
Studies, Thejohns Hopkins University; School
of Foreign Service, Georgetown University; School of
International Service; alle Washington, D.C.; Harvard
Institute for International Development, Cambridge,
Mass.; Harvard Business School, Kennedy
School of Government og Graduate School of Business
Administration ved Harvard University; Takemi Program
for Inernational Health og Department of Population
Sciences ved Harvard School of Public Health;
Massachusetts Institute of Technology, Boston,
Mass.; Woodrow Wilson School of Public and International
AfTairs, Princeton University, Princeton,
NJ. Har yderligere i forbindelse med planlagt AIDSprojekt
foretaget følgende studiebesøg i USA: National
Institutes of Health og The Whitman Walker Clinic,
Washington, D.C.; Bellevue Hospital, Gay Men's
Health Crisis Inc. og Department of Psychology, New
York University, New York; San Francisco General
Hospital, Aids Health Project, Shanti Project og San
Francisco Aids Foundation, San Francisco; Medical
Center og Langly Porter Medical School, University
of California, San Francisco.
Publikationer:
Almstrup, O.: Psykoanalysens nye sprog: Action Language,
en introduktion til Roy Schafer. Nordisk
Psykologi Vol. 38, No. 4, s. 253-63, København
1986.
Andersen, T.U., Lunn, S., Rosenberg, N.: Psykologiske
kønsforskelle. Psykologi — en indføring i teori og
anvendelse, Susanne Lunn, Nicole Rosenberg
(red.), s. 70-83, København 1986.
Boman, K.E.: Dansk udgave: Parfume-videnskab og
kunst i skøn forening. Videnskab for alle 6, s. 67-72,
Danmark, Norge, Sverige 1986.
Darum, A.: Psykologisk rådgivning for gravide. Nordisk
Psykologi 3. Vol.38, s. 212-16, København
1986.
Fredtoft, T.C.: Hvad tumler fumlerne med? Dansk
Pædagogisk Tidsskrift 5, s. 170-76, Danmark 1986.
Gammelgaard, J.: Hysteri som en særlig kvindelig udtryksform.
Freud efter Freud, Bent Rosenbaum, s.
16, København 1986.
—: Freuds Psykoanalyse. Psykologi. En indføring i teori
og anvendelse, Susanne Lunn, Nicole K. Rosenberg,
s. 28, København 1986.
—: Den Seksuelle frigørelses utopi. Psykologi 11, s. 10-
24, København 1986.
Larsen, A.: Om visnet genkendelse af form. Vol. 2, s.
228-243, Psyke og Logos, København 1986.
Lunn, S., Rosenberg, N.K.: Psykologi - En indføring i
teori og anvendelse. København 1986, 335 s.
—: Anorexia nervosa — en pubertetslidelse i stigning.
Bixen 2, s. 48-56, København 1986.
—, Bauer, M.: Det alternative terapimarked. Psykologi-
en indføring i teori og anvendelse, Susanne
Lunn, Nicole Rosenberg(red.), s. 236-47, København
1986.
-, Rosenberg, N.: Psykologi - en indføring i teori og
anvendelse. København 1986, 335 s.
-, Sander, B.: Forskellige former for psykoterapi. Psykologi
— en indføring i teori og anvendelse, Susanne
Lunn, Nicole Rosenberg(red.), s. 161-85, København
1986.
Maar, V, Bechgaard, B.: Svensk gruppeterapi i perspektiv.
Matrix-tidskrift for gruppe-og familieanalyse
3, 3. årgang, s. 64-69, København 1986.
Lenstrup, M.: Afslutningsfasen i en gruppeanalytisk
gruppe. Matrix-tidskrift for gruppe- og familieanalyse
2, 3. årgang, s. 43-59, København 1986.
Mirdal, G.M.: Stress, sygdom og sprog. SygdomsbilDet
humanistiske Fakultet 643
leder. Medicinsk antropologi og psykologi, P. Elsass,
K. Hastrup (red.), s. 195-209, København
1986.
Parnas, J., Schulsinger, H.: Continuity of formal
thought disorder from childhood to adulthood in a
high-risk sample. Acta Psychiatrica Scandinavica
Vol. 74, s. 246-51, København 1986.
Pollock, V.E., Teasdale, T.W., Gabrielli, W.F.,
Knop, J.: Subjective and objective measures of response
to alcohol among young men at risk for alcoholism.
Journal of Studies on Alcohol 47, s. 297-
304, USA 1986.
Schulsinger, F., Knop, J., Goodwin, D.W., Teasdale,
T.W., Mikkelsen, U.: A prospective study of young
men at high risk for alcoholism: Social and psychological
characteristics. Archives of General Psychiatry
43, s. 755-60, USA 1986.
Strandbygaard, B., Strandbygaard, B.: En moderne
drømmeteoretiker. HUG 45, s. 5, København 1986.
Stunkard, A.J., Sørensen, T.I.A., Hanis, C., Teasdale,
T.W., Chakraborty, R., Schull, W.J., Schulsinger,
F.: An adoption study of human obesity. New
England Journal of Medicine 314, s. 193-98, USA
1986.
Teasdale, T.W., Owen, D.R.: The influence of paternal
social class on intelligence and educational level
in male adoptees and non-adoptees. British Journal
of Educational Psychology 56, s. 3-12, England
1986.
G ret ty M. Mir dal
3. Psykologisk Laboratorium
Historie:
Psykologisk Laboratorium er grundlagt under navnet
Det psychofysiske Laboratorium af Alfred Lehmann i
1886. Det er således et af de ældste psykologiske laboratorier
i verden. Efter en begyndelse under trange kår
i Metropolitanskolens kælder blev det i 1903 overtaget
af universitetet og kunne i 1916 rykke ind i den nyopførte
bygning i Studiegården. Med indførelsen af den
psykologiske kandidateksamen i 1944 blev pladsen
snart så trang, at en del afforskningen og undervisningen
måtte forlægges til andre steder. Først oprettedes
»Afdeling B« i Fredericiagade, senere blev virksomheden
spredt til adskillige lokaliteter rundt om i byen.
Med støtte fra Rockefeller Foundation oprettedes under
laboratoriet i 1950 Universitetets Børnepsykologiske
Klinik, som blev begyndelsen til Institut for klinisk
Psykologi, der i 1968 udskiltes fra laboratoriet. I april
1975 blev alle laboratoriets »afdelinger« igen forenede
i det nye byggeri på Amager. 1. september fejredes
Psykologisk Laboratoriums 100 års jubilæum med en
række arrangementer, forelæsninger og udgivelser,
som far omtale i løbet af denne redegørelse.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 32,5.
Professorer; Martinjohansen, 1. K. Moustgaard, Rolf
Willanger.
Lektorer: Svend Børge Andersen, Inger Bernth, Jens
Berthelsen, Kresten Bjerg, Annelise Bom, Vilhelm
Borg, Claus Bundesen, Ole Dreier, Jørgen Hviid, Erik
Hollnagel, Benny Karpatschof, RolfKuschel, Melvin
Lyon, Aksel Mortensen, Sven Mørch, Lone Pål, Johs.
Mørk Pedersen, Arne Poulsen, Arne Friemuth Petersen,
Arne Prahl (orlov), Nini Prætorius, Iven Reventlow,
Strange Ross, Ivy Schousboe, Erik Schultz, Poul
Vidriksen.
Adjunkt: Karin Borg.
Kandidatstipendiater: Lisbeth Harms, Torben Elmo,
Ralph Vollstedt.
Seniorstipendiater: Simo Køppe, Claus Ljungstrøm.
Eksterne lektorer (Antal årsværk: 1,9): Helle Andersen,
Jytte Bonde, Hanne Colling, Peter Harrit, Jørgen
B.Jespersen, Finn Jørgensen, Anker Helms Jørgensen,
Ida Koch, Svend K. Møller, Svend Aa. Rasmussen,
Jan Rattleff, Eva Thaulow.
Undervisningsassistenter (Antal årsværk: 0,92): Inge
Danielsen, Birgit Erichsen, Lisbeth Eriksen, Tytte
Hetmar, Dorthe Plaugborg Jensen, Hans Henrikjensen,
Lisette Jespersen, Marian Nielsen, Dorte Marie
Søndergaard, Torben Thaulow.
TAP: Antal årsværk: 9,3.
Kirsten Brøste, Hanne Claces, Søren Ellegaard, Gitte
Gade, Gunnie Hallas, Niels Jørgen Hansen, Ole Jørgensen,
Elisabeth Kastrup, Jørn Kliiver, Mogens
Møller, Lene Seedorff, Bente Sveegaard, Jytte Sørensen.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Psykologisk Laboratorium er overordentlig
bredspektret. Betragtet under ét omfatter
forskningen ved Psykologisk Laboratorium og ved Institut
for klinisk Psykologi stort set alle psykologiens
basale discipliner og anvendelsesfelter. I det følgende
gøres rede for hver enkelt af laboratoriets videnskabelige
medarbejderes forskningsindsats i det forløbne år.
1. En række karakteristiske forhold ved fænomenet
»kontrast« mellem to samtidige eller to på hinanden
følgende følelser, denne kontrasts intensive effekt og
følelser afledet af den, m.m., er bestemt og stoffet publiceret
i en af laboratoriets jubilæumsudgivelser. - En
tidligere afhandling om et eksperiment med perspektivisk
oplevelse af et romersk arkitektonisk »trompe
l'oeil« er revideret og udgivet i et jubilæumsskrift. — Et
emne, seksualitetens anskueligt oplevede følelser, er
644 Universitetets årbog 1986
taget op til analyse med henblik på senere publicering
(Martin Johansen).
2. Fortsættelse af eksperimentelle undersøgelser over
visuel, egocentrisk lokalisation. - Videre bearbejdelse
af en tekst om dialogen i kommunikationspsykologisk
belysning. — Faghistoriske studier: En afhandling med
titlen »Arven fra Leipzig« er publiceret i et jubilæumsskrift;
en artikel til Skriv- og Rejsekalenderen
1987 er udarbejdet; Meddelelse i Videnskabernes Selskab:
»Alfred Lehmann og Carlsbergfondet« (1. K.
Moustgaard).
3. En follow-up undersøgelse af nogle syndromer ved
højre-sidige hjerneskader (denial/neglect) med sigte
på at studere remissionsmåde og langtidsfølger i en
udvalgt population, fulgt gennem en årrække og gjort
til genstand for to tidligere publikationer, er fortsat.
Manuskriptet til en artikel vedrørende dette arbejde
er udarbejdet. — Et projekt vedrørende visuel perception
og læsning i samarbejde med Danmarks Lærerhøjskole
og Danmarks pædagogiske Institut har resulteret
i en afprøvning af flere serier af perceptuelle emner,
relateret til læsning. Der er udført interne konsistensberegninger
af serierne (Rasch-modeller) og
præliminære analyser. Projektet fortsætter. Der er tale
om et stipendieprojekt ved Danmarks Lærerhøjskole
med Rolf Willanger som vejleder. - Teoriudvikling
om bevidsthed og hjernens mediering af psykologiske
processer er fortsat. Historiske perspektiver i denne
sammenhæng, knyttet til Alfred Lehmann og dansk
psykologi gennem 100 år, er i årets løb offentliggjort
(Rolf Willanger).
4. Videreførelse af teoretiske og empiriske undersøgelser
af de psykologiske betingelser i og for genuin læring.
Herunder en nærmere undersøgelse af følelsernes
erkendelsesmæssige funktioner og den nære sammenhæng,
der er mellem den personlige og faglige udvikling
i uddannelsen af psykologer. De teoretiske og
empiriske undersøgelser foretages indenfor en eksistentialistisk-
fænomenologisk-psykologisk referenceramme
(Svend Børge Andersen).
5. Afsluttet bogmanuskript om begreber, problemstillinger
og forskningsresultater inden for nyere spæd- og
småbørnspsykologi (Inger Bernth).
6. Fortsatte studier over langtids-aspekter ved introduktion
af informationsteknologi i hjemmesfæren.
(halvfemserhjemmet«). De bearbejdede resultater af
det hidtidige arbejde har resulteret i samarbejde med
tre danske industrivirksomheder om detailplanlægning
af et tre-årigt projekt under det informationsteknologiske
Udviklingsprogram: »Udvikling af et koncept
for integration af informationsteknologi i fremtidens
hjem« (Kresten Bjerg).
7. Et indeklimaprojekt er afsluttet og meddelt. Udvikling
af en teori om personlighedspsykologiske og socialpsykologiske
reaktioner på dårligt indeklima er
sket i fortsættelse heraf. — Et arbejde om professionspædagogik
er fbrtsat (sammen med Søren Villert, Arhus
Universitet). - Et kapitel om psykologers erhvervskvalifikationer
er publiceret. - Erfaringer fra
produktion af 4 film, der manifesterer psykologisk rådgivning
via video, er indsamlet. Der har her været en
speciel interesse for »ændringsaspektet«, som det opleves
afseeren (Jens Berthelsen).
8. To tidligere arbejder er omtrent sammenredigeret
til en enkelt afhandling med titlen »Småbørnsliv og
småbørnsforskning«. Desuden er der arbejdet videre
på et metateoretisk essay om psykosomatik. I samarbejde
med en cardiolog er der udarbejdet en artikel om
et specielt differentialdiagnostisk problem i medicinsk
praksis (Annelise Bom).
9. Arbejdstid, helbred og familieliv: Empirisk undersøgelse
af børnefamilier, hvis hverdag adskiller sig fra
hinanden gennem omfang og placering af forældrenes
arbejdstid. Sammenhænge mellem arbejde, arbejdstid,
familieliv og helbred beskrives gennem observation
og interviewing på arbejdspladsen og i familien
(Karin Borg).
10. Den teknologiske udviklings muligheder og konsekvenser:
Empirisk og teoretisk undersøgelse af betingelserne
for og konsekvenserne af indførelse af ny teknologi
i produktionsvirksomheder, specielt numerisk
styret teknologi, er afsluttet i 1986 med en række artikler.
- Arbejde og hjertesygdomme: Et projekt, som går
ud på at udarbejde en teori, der giver sig af med det
forhold, at hjertesygdomme er psykosomatiske (Vilhelm
Borg).
11. Visuel selektion: En matematisk udformet model
for, hvorledes opmærksomheden kan rettes mod bestemte
objekter i synsfeltet under bortseen fra andre
objekter, er blevet videreudviklet. - Datamatsyn: et
projekt, som har til formål at udforske basale principper
for det menneskelige synssystems virkemåde ved
analyse af tredimensionale scener og at konstruere en
robot, hvis synssystem virker efter de samme principper,
er blevet videreført (Claus Bundesen i samarbejde
med Axel Larsen, Institut for klinisk Psykologi, og
Peter Johansen, Datalogisk Institut).
12. I et empirisk forskningsprojekt om intensiv procesforskning
af ambulant psykoterapi undersøges tre
indbyrdes forbundne problemstillinger: 1) teorianvendelsesmåder
i løbende sagsarbejde, 2) metoder til
generalisering og vurdering af erfaringer fra sagsarbejde,
3) klienters opfattelse af og brug af deres behandling.
Sigtet er udarbejdelse af retningslinier for
Det humanistiske Fakultet 645
analyse af sagsarbejde (Ole Dreier i samarbejde med
Børnepsykiatrisk Ambulatorium, KAS Gentofte, og
støttet af Statens humanistiske Forskningsråd).
13. Fortsatte undersøgelser af den auditive fonemperception
og den relative funktionelle aktivering og integration
af de to cerebrale hemisfærer - belyst ved
hjælp af en »event-related potential (ERF)« teknik
(Torben Elmo).
14. Visuel opmærksomhedsselektion; Der arbejdes
med en eksperimentalpsykologisk undersøgelse af
spatial opmærksomhedsfokusering under varierende
grader af strukturering af et synsindtryk. Det er tidligere
påvist, at informationsbehandlingen effektiviseres,
når støjelementer i synsfeltet udgør en separat enhed.
Den aktuelle undersøgelse sigter mod at afklare,
om struktureringen influerer på de tidlige (perceptuelle)
forarbejdningsstadier eller senere stadier i procesforløbet
(responsselektion). — Måling af kognitiv belastning
i trafikken: Der gennemføres, i samarbejde
med Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, eksperimentalpsykologiske
undersøgelser af bilisters kognitive
belastningsgrad under kørsel i varierende trafikomgivelser.
Undersøgelserne er forsøg på at udvikle metoder
til at undersøge trafikomgivelsernes påvirkning
af bilisternes indre aktivitet, samt at belyse mulige trafiksikkerhedsmæssige
implikationer af sådanne variationer
(Lisbeth Flarms).
15. Årsagsforklaringerne om temaet udbrændthed er
blevet taget op til ny vurdering. En gennemgang af litteraturen
og bearbejdelse af egne erfaringer i socialt
arbejde peger på engagement som det nøglebegreb,
der skal uddybes. — Niels Steensens videnskabelige
metode: 300-året for Niels Steensens død har inspireret
til at arbejde med Steensens baggrund i samtiden,
hans inspiration, rødder og enkle videnskabelige arbejdsmetoder.
Udgivelse af Steensens tidligste skrift,
det såkaldte Chaos-manuskript, er forberedt, og et forord
hertil forsøger at placere Steensen i 1600-tallets
åndelige og videnskabelige strømninger (Jørgen
Hviid).
16. En forskningsrapport over opgaveløsning og kommunikation
i en interaktiv grænseflade er færdiggjort
til udsendelse. - En række artikler om informationspsykologiens
pædagogiske muligheder og informationsalderens
dannelsesbegreb er ligeledes afsluttet
(Benny Karpatschof).
17. I en analyse af forhold, der genererer og vedligeholder
blodsudgydelser på stillehavsøen Bellona, er
spørgsmålet, om blodfejder er udtryk for, at 'self-help
gets out of hand', eller om det er underlagt en række
regler og normer, belyst gennem 150 mundtlige beretninger
om ialt 195 drab fra de sidste 24 generationer
(ca. 650 år). Ved en diakron analyse søges endvidere
klarlagt om - og i givet fald hvordan - der til stadighed
sker ændringer i disse adfærdsformer (Rolf Kuschel).
18. I et projekt om uddannelsesforskningens teori og
praksis analyseres relationen mellem på den ene side
en begyndende demokratisering af uddannelsesvæsnet
(efter 2. verdenskrig) og på den anden side etableringen
og konsolideringen af en videnskabeligt arbejdsdelt
uddannelsesforskning i Danmark (i samme
periode). Under dette arbejde har der vist sig et område
i uddannelsesforskningen, som trænger til uddybning,
samtidig med at der i de senere år har været meget
store problemer med de unges erhvervs- og uddannelsesvalg.
— Der udarbejdes endvidere forskellige former
for edb-brug i socialpsykologisk og pædagogisk
anvendelsesrettet forskning (udviklingsarbejde med
FC'eren i evalueringsforskning), og der focuseres her
på spørgsmålet om holdnings- og værdidannelse
blandt ældre skolebørn, hvad angår udviklingsmuligheder
og -begrænsninger i såvel deres aktuelle skolesituation
som i det fremtidige uddannelsessystem og på
arbejdsmarkedet (Claus Ejungstrøm sammen med
Sven Mørch).
19. I en undersøgelse af responsemønstre hos psykotiske
patienter er sammenhænge mellem udvikling af
psykose og stereotype reaktionsmønstre hos skizofrene
og manio-depressive patienter studeret med henblik
på udformning af en ny teori for diagnostisk klassifikation.
Der bygges på erfaringer fra dyreforsøg med dopomin-
relaterede adfærdstræk som model for psykose.
Arbejdet foregår ved Set. Hans Hospital, Roskilde
(sammen med Nancy Lyon). - En undersøgelse af dopaminstimulerende
midlers indvirkning på basale adfærdsformer,
såsom søvn, gaben, pelspleje m.v., efterforsker
apomorfins effekt på adfærdstræk, bestemt hos
rotter under normal opvækst og i social isolation, idet
sidstnævnte miljøvariation forventes at påvirke dopaminaktiviteten
i hjernen. Dette arbejde udføres samme
sted (Melvin Lyon).
20. En longitudinal/prospektiv undersøgelse af 200
elevers skoleforløb fra børnehaveklasse til 9. klasse,
med det hovedformål at teste vejledende opgavers
prognostiske værdi, er fortsat og forventes færdiggjort
i 1986. Datamængden består af læseprøveresultater,
lærervurderinger og 9. klasseprøver samt et socialt-emotionelt
screeningssystem (Aksel Mortensen, for databehandlingens
vedkommende i samarbejde med
Svend Kreiner og Tytte Hetmar).
21. Socialpsykologisk grundforskning er videreført. —
Et andet projekt om ungdomsbestemmelsen og dens
konkretiseringer er en videreførelse af den tidligere
udviklede, almene ungdomsteori. Formålet er her
1) at specificere det teoretiske og metodiske niveau for
646 Universitetets årbog 1986
en empirisk ungdomsforskning, som kan overvinde en
kvantitativ/kvalitativ modstilling, der oftest plager
projekter af denne karakter, og 2) at generere opgaveeller
problemorienterede svarmønstre, der kan bruges
til at specificere kriterier for »opgaveløsning«. — I et
tredie projekt om den sociale evalueringsforsknings
metodiske udvikling specificeres evalueringsforskningens
problemer med at gribe forbindelsen mellem effekt
og formative perspektiver; opmærksomheden er
især rettet mod brugen af relationel analyse (Sven
Mørch).
22. 1 fortsættelse af en tidligere udgiven studie om
magt-teori er der arbejdet med en artikel om magtaspektet
i seksualitetens historie (Lone Pål).
23. Med udgangspunkt i Shand's begreb »sentiments
« søges opstillet en almenpsykologisk model for
»sindelag« til belysning især af konflikt og konsensus.
— Arbejdet i Hum.-Tek-gruppen er fortsat, især omkring
psykologiens mulighed for at belyse »etiske
holdninger«, set i relation til »sindelagets psykologi«
(Jobs. Mørk Pedersen).
24. Et tværkulturelt pilot-projekt vedrørende bevægelsessynkroni
mellem spædbørn og mødre er afsluttet
og resultaterne forelagt ved international konference
(sammen med W. Schiefenhovel, Max Planck Institut
fur Verhaltensphysiologie, Seewiesen). — En undersøgelse
over visuel sterokinese hos mennesket er afsluttet
med offentliggørelse af en artikel (sammen med Frede
Knudsen, Danmarks Lærerhøjskole). — En sammenlignende
undersøgelse af psykotiske og normale børns
kommunikative adfærd er videreført (sammen med C.
Aussilloux, M.-F. Livoir, m.f., INSERM U.70 og H6-
pital de la Colombiére, Montpellier). — En undersøgelse
over kemisk kommunikation mellem beslægtede
fiskearter er fortsat (Arne Friemuth Petersen sammen
med C. Christoffersen, Kemi II, H. C. Ørsted Instituttet).
25. Der er arbejdet med en sammenhængende fremstilling
af de forskellige mediers (tale, skrift, TV, edb)
betydning for den kognitive udvikling og den pædagogiske
proces og med selvbevidsthedens problemer
(Arne Poulsen).
26. Et projekt om Multilevel Flow Modelling display
system til repræsentation af sådanne komplicerede
processer i industrielle procesanlæg, som angår overvågning
og diagnosticering af fejl i disse anlæg, virkeliggøres.
(Princippet for repræsentationen er udviklet i
samarbejde med professor Morten Lind, DTH og Forsøgsanlæg
Risø. Projektet udføres sammen med professor
K. D. Duncan, Applied Psychology, Cardiff).
Under udarbejdelse er tre artikler om metoder til at
effektivisere verbale rapporter fra forsøgspersoner i
psykologiske eksperimenter. Udviklingen af sådanne
metoder bidrager til »indfangning af ekspertviden«,
metodisk udformet og afprøvet ved instituttet i Cardiff
(Nini Prætorius).
27. Litteraturpsykologiske undersøgelser af individuelle
versus kulturelle eller universelle faktorers betydning
for litteraturoplevelse; Projektet søger gennem en
præcis forsøgsplanlægning ved hjælp af spørgeskemaer
(udarbejdet efter gentagne afprøvninger med anvendelse
af klassisk københavnerfænomenologisk metodologi)
at indsamle data, der gør det muligt at isolere
faktorer af individuel, uddannelsesmæsig, kulturel,
samt litterær art, hvis der anvendes passende avanceret
statistik, beslægtet med G. Rasch's. Ved at sammenligne
reaktionerne hos en læsergruppe i dag med
reaktionerne hos en tilsvarende gruppe, som er undersøgt
for 15 år siden, kan der fas oplysning om, hvordan
tidslig kulturvariation påvirker reaktionerne, og ved
at sammenligne den første gruppes reaktioner med
grønlandske, amerikanske o.a. læsergruppers reaktioner,
kan oplysninger om synkron kulturel variations
virkninger opnås (Iven Reventlow sammen med Cay
Dollerup, Engelsk Institut og Carsten Rosenberg
Hansen, Danmarks Lærerhøjskole).
28. Model for de auditive sansecellers (hårcellers)
funktionsmåde: Arbejdet med en sådan model er fortsat.
På basis af nye data fra litteraturen er den oprindelige
model modificeret, og det er lykkedes at udvikle
en procedure, hvorefter modelparametre direkte kan
beregnes ud fra et karakteristisk datasæt for hver enkelt
hårcelle. Tilbage står en mere rutinepræget afprøvning
af modellen ved hjælp af en række datasæt
fra aktuelle hårceller (Strange Ross).
29. Et igangværende forskningsarbejde over temaet
»integration og udvikling« er planlagt at skulle rumme
følgende tre dele: 1) orientering indenfor nogle nyere
diskussioner om forholdet mellem udvikling, forebyggelse
og behandling; 2) oparbejdelse/præcisering
af begreber til at skelne mellem et udviklings- og et behandlingsperspektiv
i teori, mål og metode; 3) effektundersøgelse
af daginstitution, der arbejder med integration
mellem børn, hvis problemer er af vidt forskellig
størrelsesorden (Ivy Schousboe).
30. Personlighedspsykologiens teori og metode: En redegørelse
på engelsk om centrale dele af en tidligere
færdiggjort afhandling (okt. 1985) er udarbejdet. —
Der arbejdes på en artikel, hvor emnet »sexualitet«
belyses på baggrund af teoretiske overvejelser, som er
udviklet i den nævnte afhandling (Erik Schultz).
31.1 fortsættelse af en artikel om dansk arbejdspsykologis
historie, hvor Lehmanns indsats blev beskrevet,
arbejdes der på en tekst om Poul Bahnsen. — En underDet
humanistiske Fakultet 647
søgelse af muligheden for etablering af kortvarige kurser
i kreativitet er først og fremmest tænkt som en kritisk
gennemgang af andres undersøgelser i den hensigt
at etablere et videnskabeligt grundlag for de nævnte
kurser. I den udstrækning kreativitet kan læres, vil
kurserne angå forskellige produktioner, hvor der tages
hensyn til samfundsmæssige, biologiske, økonomiske
og kooperative aspekter, med vægten på etablering af
en personlighedsudviklende arbejdsproces (Poul Vidriksen).
32. Et projekt vedrørende interaktionsstrategiers udvikling
og dynamik tager sigte på at beskrive samspilsstrategier
hos førskolebørn. Det undersøges, hvilke
strategier børn bruger for at blive optaget i, hhv. etablere,
en legegruppe, og hvilke strategier de bruger til at
styre forløbet i gruppen. Dataindsamlingen sker primært
ved hjælp af videoudstyr (Ralph Vollstedt).
Gæster:
Professor Michael Cole var indbudt som første forelæser
ved The Alfred Lehmann Memorial Lectures, oktober-
december.
Redaktionsvirksomhed:
Martin Johansen, 1. K. Moustgaard, Johs. Mørk Pedersen,
Arne Friemuth Petersen og Poul Vidriksen er
medlemmer af en redaktionskommité, der har forestået
udgivelse af en række jubilæumsskrifter i anledning
af laboratoriets 100 års jubilæum, 1986.
Karin Borg er i redaktionen af Kontext.
Vilhelm Borg, Claus Ljungstrøm og Sven Mørch er
redaktører af Udkast — Dansk tidsskrift for kritisk
samfundsvidenskab.
Ole Dreier er redaktionsmedlem af Forum Kritischer
Psychologie.
Benny Karpatschof Ole Andkjær Olsen, Arne
Poulsen og Nini Prætorius er redaktører af Psyke og
Logos.
Melvin Lyon er redaktionsmedlem af Brain Behavior
and Evolution og Scandinavian Journal of Behavior
Therapy.
Aksel Mortensen er medlem af redaktionsgruppe
for Nordisk Psykologi.
Arne Friemuth Petersen har sammen med Ib Damgaard
Petersen, Institut for Samfundsfag, redigeret et
festskrift til Iven Reventlow.
Kongresdeltagelse m.v.:
Martin Johansen har afholdt seksologisk seminar på
Rigshospitalet (arr. Preben Hertoft) i april måned,
festforelæsning i anledning af Psykologisk Laboratoriums
100 års jubilæum 1.9. og foredrag om Edgar Rubin
i anledning af afsløring af et maleri på dennes 100
års dag 6.9. Desuden foredrag om 'lidenskab' i Dansk
Psykologforening 7.11.
1. K. Moustgaard har holdt faghistorisk foredrag i
Videnskabernes Selskabs offentlige serie 3.3., forelæsning
som led i et Internordisk faghistorisk seminar 5.9.
og gæsteforelæst ved RUC's årsmøde i Nationalkommiteen
for videnskabshistorie og filosofi 21.10.
Kresten Bjerg har givet foredrag i Teleteknisk Selskab
30.10.
Karin Borg har givet opponent-indlæg ved Center
for Fagbevægelsesstudier 29.10.
Vilhelm Borg gav foredrag i Selskabet for Arbejdsmiljø
25.11.
Claus Bundesen var indbudt med foredrag ved The
NORDITA-DIKU Conference on Vision i København
12-15.10.
Ole Dreier har ledet konference om teori-praksisforholdet
i psykologien i Berlin West 15.2.-23.2., har
afholdt forelæsningsrække ved det psykologiske institut,
Iztacala Campus, Universidad Nacional Autonoma
de Mexico 2.8.-6.9. og gæsteforelæsninger ved de
psykologiske institutter ved Freie Universitåt, Berlin
West 30.5. og ved Århus Universitet 29.9.
Benny Karpatschof har deltaget med foredrag i 1.
Internationale Konference om Virksomhedsteori i
Berlin West 17.-20.10. og givet foredrag ved Datalærerforeningens
10 års jubilæum, samt i matematiklærerforeningen
hhv. d. 29.8. og 22.9.
Rolf Kuschel har holdt foredrag ved 4th International
Conference on Aggression in Animals and Men,
Chicago 22.-27.7.
Claus Ljungstrøm har givet oplæg ved en konference
om ungdomsforskning, afholdt i Stavanger 16.-
19.2.
Melvin Lyon var indbudt dansk repræsentant ved
12 nationers »Steering Commitee« ved dannelsen af
European Behavioural Pharmacology Socity, Antwerpen
2.-7.7.
Sven Mørch var oplægsholder ved en kongres om
ungdomsforskning, afholdt i Stavanger 16.-19.2.
Johs. Mørk Pedersen har forelæst ved et offentligt
HUM-TEK.seminar, KUA, i december og ved et
SAS-seminar for virksomhedsledere, afholdt 5.12. på
Bautahøj, Jægerspris.
Arne Friemuth Petersen har gæsteforelæst ved Colloquium
for the Critical Approach to Science and Philosophy,
University ofGuelph, Canada, 25.5. og redegjort
for pilot projekt ved 5th International Conference
on Human Ethology, Tutzing 27.-31.7.
Nini Prætorius var inviteret som chairman for en
session ved 6th European Annual Conference on Human
Decision Making and Manual Control i Juni.
Ivy Schousboe har forelæst ved Rigshospitalets
Børnepsykiatriske afdeling.
Ralph Vollstedt har deltaget i post-session ved Second
European Conference on Developmental Psychology,
Rom, september.
Kollegiale organer:
Psykologisk Laboratoriums Jubilæumsudvalg i anled648
Universitetets årbog 1986
ning af 100 års jubilæet talte følgende medlemmer:
Aksel Mortensen, Martin Johansen, I.K. Moustgaard,
Johs. Mørk Pedersen, Poul Vidriksen, Arne
Friemuth Petersen, Bjarne Sode Funch, Ole Leimand.
I. K. Moustgaard er bestyrelsesmedlem af Inge
Lehmanns Fond af 1983.
Annelise Bom er medlem af Forskningsrådenes
Småbørnsudvalg og medlem af Psykologforeningens
social- og sundhedspolitiske udvalg.
Claus Bundesen var laboratoriets bestyrer indtil
30.4., hvorefter hvervet overgik til Sven Mørch.
Ole Dreier er repræsentant i Dansk Psykologforenings
forsknings- og uddannelsesudvalg for psykologer
ved laboratoriet.
Aksel Mortensen er medlem af DPI's faglige råd.
Iven Reventlow er medlem af konsistorium og formand
for konsistoriums stipendieudvalg.
Publikationer:
Berthelsen, J.: Psysologens kvalifikationer og erhverv.
PYSKOLOGI — en indføring i teori og anvendelse,
Susanne Lunn, Nicole Kristiansen Rosenberg
(red.), s. 9, København 1986.
—: Focus på indeklimapsykologi. Psykolognyt 2, s. 7,
København 1986.
-, Illeris, K., Poulsen, S.C.: Grundbog i projektarbejde
— teori og praktisk vejledning. Institutpublikation
1986.
Bjerg, K.: Experimentel systemudvikling af informationsteknologi
til privathjem — Perspektiver og erfaringer
omkring et tidligt prototypeforsøg. Psykologisk
Forskningsrapport 6, s. 55, Psykologisk Laboratorium,
København 1986.
Borg, K.: Kontrol med tid og krop -eller tab.... Kontext
50, s. 3-18, København 1986.
—, Schmidt, D.: Nye tider — kortere fleksibel arbejdstid.
Dynamik, kvinder, mobilitet, teknologi, marked.
Forskningsrapport 1984-85, Arbejdsministeriet,
s. 89-103, København 1986.
—, Seidenfaden, K.: Psykologi i folkeskolen. Psykologi,
Susanne Lunn, Nicole Kristjansen Rosenberg, s.
197-209, København 1986.
Borg, V.: Arbejdspsykologi. Psykologi en indføring i
teori og anvendelse, Susanne Lunn, Nicole Kristiansen,
s. 224-35, København 1986.
—: Den teknologiske udviklings muligheder og konsekvenser.
Case: Maskinindustrien. Udkast 1, s. 39-
56, København 1986.
—: At have og at være en krop. Hjertesygdomme: Oprindelse
og behandlingsmuligheder. Kontext 50, s.
34-46, København 1986.
—, Friche, C.: Arbejde, stress og hjertesygdom. Århus
1985, 19 s.
Bundesen, C.: Studier af visuel informationsbehandling:
Sammenfattende redegørelse (disputats). Psykologisk
Forskningsrapport 5, s. 1-51, København
1986.
Dollerup, C., Reventlow, L, Hansen, C.R.; A Case
Study of Editorial Filters: A Discussion of the Allerleihrauh
Tales in Grimm. Fabula: Zeitschrift fur
Erzåhlforschung 27, s. 12-30, Berlin / New York
1986.
Dreier, O.: Personlichkeit und Individualitåt in psychologischer
Theorie und klinischer Praxis. Marxistische
Personlichkeitestheorie — Internationale Beitråge,
H. Flessner u.a. (Hrsg.), s. 256-77, Frankfurt
am Main 1986.
—: Kritische Psychologie: Der Alitag der Therapeuten
— Widerspriiche und Entwicklungsmoglichkeiten.
Verhaltenstherapie und psychosoziale Praxis 4, s.
491-97, Tiibingen 1986.
Drejer, O.: Personlichkeit und individualitåt in psychologischer
Theorie und klinischer Praxis. Marxistische
Studien 10. Marxistische personlichtkeitstheorie
Internationale Beitråge, Heike Flessner
(red.), s. 256-77, Frankfurt am Main 1986.
Funch, B.S.: Alfred Lehmanns Psykofysiske Laboratorium
1886-1921. København 1986, 48 s.
Gregersen, E, Køppe, S.: Tanken i tanken. Hovedområdet
2, s. 6-8, København 1986.
Harms, L., Hansen, H.K., Christensen, J.: Måling af
kognitiv belastning i trafikken: Problemer, metode
og nogle resultater. Dansk Vej tidsskrift 11, s. 285-
89, Danmark 1986.
—: Drivers attentional responses to environmental variations:
A dual-task real traffic study. Vison in Vehicles,
A. G. Gale, M. H. Freeman, C. M. Haslegrave,
P. Smith, S. P. Taylor, s. 131-39, Amsterdam
1986.
Hviid, J., Cohn, W.S.: Psykiske reaktioner i forbindelse
med fødslen af et misdannet barn. Læge-ganespalte,
Kirsten Vilting (red.), s. p.p. 27-37, København
1986.
—: Enheden i Niels Steensens liv. Niels Steensen — En
dansk student i 1659 og noterne i hans Chaos-manuskript,
H. D. Schepelern, s. p.p. XI-X, København
1986.
Johansen, M.V: Borrominis falske perspektiv. Vision
og Illusion. Udvalgte perceptionspsykologiske undersøgelser
(afh:), Ib Kristian Moustgaard, Arne
Friemuth Petersen (red.), s. 18, København 1986.
-: Om blandede følelser, følestyrke og kontrast, m.m.
(En studie om Shand's lov nr. 64.). Udviklingslinier
i Dansk Psykologi fra Alfred Lehmann til i dag, Ib
Kristian Moustgaard, Arne Friemuth Petersen
(red.), s. 22, København 1986.
Kuschel, R.: Mutual Killing is Our Custom: 24 Generations
of Inter-Group Conflicts on Bellona Island
(Solomon Islands). Inter-Ethnic Conflict : Myth
and Reality in the 1980's,J. Boucher, D. Landis, K.
Arnold (eds), chap 13, London 1987.
-: Blodhævn på Bellona- en projektbeskrivelse. Nordisk
Psykologi L, s. 51-52, København 1985.
—: Rennellese Sign-Language. Gallaudet EncyclopeDet
humanistiske Fakultet 649
dia of Deaf People and Deafness, S. P. Parker, R.
Battison (eds), New York 1985.
Køppe, S.: Psykoanalyse og socialisation. Nordisk
Psykologi 3, s. 194-210, København 1986.
—: Psykoanalyse og seksualitet. Matrix l,s. 33-45, København
1986.
Lyon, M.: Temporal problems in the definition of behavioral
acts. Delhed og Helhed: Teoretiske og metodiske
studier over komplicerede psykobiologiske
fænomener (Festschrift til Iven Reventlow), Ib
Damgaard Petersen, Arne Friemuth Petersen
(red.), s. 75-99, København 1986.
Lyon, N., Mejsholm, B., Lyon, M.; Sterotyped responding
by schizophrenic outpatients; Cross-cultural
confirmation of perseverative switching on a
two-choice task. J. Psychiatric Research Vol. 20(2),
s. 137-50, England 1986.
Mortensen, A.: At kunne spå, forudsige og forebygge —
en af menneskets ældste drømme. Udkast nr. 2, s.
226-39, Psykologisk Laboratorium, København
1986.
—, Moustgaard, I.K., Johansen, M., Leimand, O.,
Vidriksen, P, Pedersen, J.M., Petersen, A F,
Funch, B.S.: Dansk eksperimentalpsykologi og
dens pionerer Psykologisk Laboratorium 100 år.
Københavns Universitets Almanak - Skriv- og
Rejse- Kalender, Københavns Universitet. Lilian
Noval, O. H. Finicke (red.), s. 149-61, København
1986.
Mørch, S., Andersen, H.: Metode og teori i familieforskningen.
Udkast, Dansk tidsskrift for kritisk
samfundsvidenskab 2, s. 40, København 1986.
Olsen, O.A., Køppe, S.; Psykoanalyse. Psykologiske
teorier, Jorn Thaning Christiansen, Poul Svendsen
(red.), s. 99-132, København 1986.
—, Køppe, S.: Problems in Freud's Metapsychology.
Scandinavian Journal of Psychology Arg. 27, s. 163-
74, Uppsala 1986.
-, Køppe, S.; Drømmen og det ubevidste. HUG 45, s.
30-34, København 1986.
Pedersen, J.M.: Dansk eksperimentalpsykologi og
dens pionerer: Psykologisk laboratorium 100 år. Almanak,
Skriv- og rejsekalender 1987, 1. K. Moustgaard
m.fl, s. 13, København 1986.
—: Teknologi og hverdagsliv 1. Humanistisk Teknologi,
Peter Kemp m.fl., s. 6, København 1986.
Illusion og virkelighed. Psyke & logos Nr 2, s. 10,
København 1986.
Petersen, A.F., Knudsen, F.: Undersøgelse over 'naive'
forsøgspersoners førstegangsperception af stereokinetiske
skyggefigurer. Vision og i llusion - Udvalgte
perceptionspsykologiske undersøgelser, Ib
Kristian Moustgaard, Arne Friemuth Petersen
(red.), s. 159-82, København 1986.
—: In Search of a Theory ol Behaviour: Some Preliminary
Distinctions on the Behaviour-Action Scale.
Delhed og helhed: Teoretiske og metodiske studier
over komplicerede psykobiologiske fænomener -
festskrift til Iven Recentlow, Ib Damgaard Petersen,
Arne Friemuth Petersen (red.), s. 193-212, København
1986.
-: "From Darwin to Behaviourism" - Review of R.
Boakes' Pyschology and the Mind of Animals. History
and Philosophy of the Lifesciences Vol. 8, No.
2, s. 363-65, London 1986.
-: A propos des processus de differentiation dans le
développement: émotions, langage et cognition
chez l'enfant autiste. Le Dévenier de L'enfant Psychotique,
C. Aussilloux (ed.), s. 171-78, Montpellier
1986.
-, Moustgaard, I.K.: Redaktion af og indledning til
"Udviklingslinier i dansk psykologi fra Alfred Lehmann
til i dag". København 1986, 304 s.
—: Om hunden som erstatning — med et ethologisk sideblik
på fælleskabet mellem børn og voksne.
Dansk Pædagogisk Tidsskrift No. 6, s. 199-205, København
1986.
-, Johansen, M., Moustgaard, I.K.: Dansk eksperimentalpsykologi
og dens pionerer — Psykologisk Laboratorium
100 år. Skriv- og Rejse-kalender. Københavns
Universitets Almanak 87, s. 149-61, København
1986.
Poulsen, A.: Kultur, medium og selvbevidsthed. Udkast
2, s. 30, København 1986.
Poulsen, A.: Selvreflektion og klassiske reflektioner
over selvet. Psyke og Logos 2, s. 17, København
1986.
Prahl, A.: Erhvervspsykologer - en arbejdspsykologisk
studie. Københavns Universitet 1986, 147 s.
Prætorius, N., Duncan, K.D.: Verbal Reports in
Pschological Investigations: A logicai and Psychological
analysis. Psyke & Logos 2, s. 30, København
1986.
Reventlow, L: Etologiens teori. Psykologiske teorier,
Jorn Thaning Christiansen, Poul Svendsen, s. 34-
65, København 1986.
-: Rubins undersøgelser afsynsoplevet bevægelse. Vision
og illusion — Udvalgte perceptionspsykologiske
undersøgelser, Ib Kristian Moustgaard, Arne
Friemuth Petersen (red.), s. 137-59, København
1986.
Schousboe, LG., Poulsgaard, K.: Børn og deres forældre.
Om børns udvikling af selvbestemmelse. København
1986, 150 s.
Schultz, E.H.: Søvn og drømme siden Lehmann. Udviklingslinier
i Dansk Psykologi, I.K. Moustgaard,
A.F Petersen (eds), s. 304, København 1986.
-: Intentionalitet. Psyke & Logos 2, s. 340-55, København
1986.
Vidriksen, P: Om Alfred Lehmanns betydning for
dansk arbejdspsykologi. Udviklingslinier i Dansk
Psykologi fra Alfred Lehmann til i dag, I.K. Moustgaard,
A.F. Petersen et al. (red.), s. 138-68, København
1986.
650 Universitetets årbog 1986
—: Forskernes forhold til ledelsen og arbejderne. Arbejdsmiljø
og Samfund 3, s. 6-7, København 1986.
Willanger, R.: Alfred Lehmanns forskning omkring
sjæl-legeme problemer, hans psykofysiologi og psykofysik.
Udviklingslinier i Dansk Psykologi fra Alfred
Lehmann til i dag, Ib Kristian Moustgaard,
Arne Friemuth Petersen (red .), s. 45-65, København
1986.
—: En præsentation af Peter Elsass' disputats: Resumé
af disputatsopposition: "Continuous reaction times
in cerebral disfunctions". Psykolog-Nyt 10, s. 298-
300, København 1986.
—: Personligheden hos mænd med kromosomafvigelser.
Resumé af disputatsopposition. Psykolog-Nyt
6, s. 178-79, København 1986.
Sven Mørch
4. Institut for Pædagogik
Historie:
Den 1. oktober 1955 blev dr. phil. Knud Grue-Sørensen
kaldet til det første professorat i pædagogik ved
Københavns Universitet. Dermed startedes den udvikling,
der er resulteret i det nuværende Institut for
Pædagogik. Den 13. maj 1957 indførtes magisterkonferens
i pædagogik, den 5. december 1960 en cand.art.
prøve i pædagogik. Denne sidste eksamen blev dog afskaffet
i 1971, da fakultetets almene regler for bifagsog
hovedfagsstudier for alle fakultetets fag også kom til
at gælde for pædagogik.
Den 14. april 1968 indviedes Institut for teoretisk
Pædagogik i lokaler i Linnésgade 22, L, 1361 København
K, der udover professoratet fik tilknyttet to heltidsvidenskabelige
medarbejdere. I 1970 flyttede instituttet
til de nuværende lokaler i St. Kannikestræde
18, 1169 København K.
Den 1. januar 1970 etableredes Institut for anvendt
Universitetspædagogik, Fiolstræde 24, 1171 København
K. Instituttet blev oprettet med det formål at foranstalte
universitetspædagogiske kurser for universitetets
lærere, samt i almindelighed at drive forskning i
de højere læreanstalters pædagogik. Det fik i alt tildelt
fem heltidsvidenskabelige medarbejdere. Dette institut
var oprindeligt placeret direkte under konsistorium,
men den 1. april 1974 blev det lagt ind under Det
filosofiske Fakultet.
Fra midten af 1970'erne startede bestræbelser på at
sammenlægge de to pædagogiske institutter og den I.
april 1979 bar disse anstrengelser frugt med dannelsen
af Institut for Pædagogik i dets nuværende form med i
alt 9 heltidsvidenskabelige medarbejdere. Instituttet
skal forestå dels fagstudiet i pædagogik dels de universitetspædagogiske
opgaver.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9.
Professor: Staf Callewaert.
Lektorer: Joan Conrad, Helge Dohn, Bo Jacobsen,
Per Fibæk Laursen, Lars Jakob Muschinsky, Sven Erik
Nordenbo, Knud D. Wagner, Thyge Winther-
Jensen.
Amanuensis: Sten Clod Poulsen (midlertidig ansættelse).
Forskningsadjunkt: Anne-Marie Søderberg.
Kandidatstipendiater: Birgitte Elle, Lis Nielsen.
TAP. Antal årsværk: 2.1.
Mette Worning Andersen, Lone Dahl, Inger NyegaardJensen.
Lektor K.D.Wagner har haft orlov siden 1. august
1986.
Forskningsvirksomhed:
1. Staf Callewaert arbejder på baggrund af et ophold
ved Det pædagogiske Forskningsinstitut i Bissau
(Guinea-Bissau) som supervisor ved instituttets oprettelse
og som leder for forskeruddannelsen på et projekt
»Den neo-animistiske Yangue-yangue bevægelse
og dens betydning for den traditionelle og moderne
socialisation i Guniea-Bissau«. Omfattende feltarbejde
med observation og interviews samt studier i afrikansk
religion og socialisation. Yderligere arbejder
han med studier i institutionskritik og socialpædagogik
(Goffman, Faoucault, Mannoni etc.) på baggrund
af poststrukturalistiske og postmodernistiske teorier
om videnskab og samfund og kritikken af disse tendenser
(Habermas).
2. Joan Conrad arbejder fortsat med en undersøgelse
af den pædagogiske uddannelse af lærere til den højere
skole. En historisk-pædagogisk beskrivelse af denne
uddannelses udvikling gennem 200 år. Yderligere arbejder
hun med uddannelsesplanlægningsforhold i
den 3. verden, specielt vedrørende universitetsuddannelserne
i Østafrika. Desuden med et evalueringsprojekt
i forbindelse med ændringer i den postgraduate
undervisning af læger på sygehusene omfattende disse
uddannelser og uddannelser af speciallæger i samfundsmedicin.
3. Helge Dohn arbejder med medicinsk pædagogik:
Speciallæge-undersøgelsen. Det er undersøgelsens
formål at belyse forhold ved valg af specialet og at
kortlægge og vurdere det kliniske og teoretiske uddannelsesforløb
efter grunduddannelsen.
4. Bo Jacobsen er i gang med et projekt vedrørende
den interne forskningsevaluering i udvalgte humanistiske
og samfundsvidenskabelige fag. I projektet undersøges
hvad det vil sige, at forskningsmiljøer er gode
og dårlige. Det undersøges, hvordan bestemte træk
Det humanistiske Fakultet 651
ved forskningsmiljøer påvirker den enkelte forskers
udvikling på kortere og længere sigt. Endelig undersøges,
om en styrkelse af interne miljøfaktorer kan medvirke
til, at de eksisterende forskningsmiljøer udvikler
sig i god retning. Desuden arbejder han med et projekt
vedrørende Folkeoplysning om internationale spørgsmål
som fredsskabende og konfliktreducerende social
aktivitet. I projektet undersøges hvilken opfattelse
voksne danskere har af problemerne om krig, fred og
inernationale forhold.
5. Per Fibæk Laursen arbejder med følgende projekter;
»Informatikkens didaktik«. En undersøgelse af
undervisning af voksne ikke-professionelle i datalære.
Afsluttende rapport er under udarbejdelse. »Studenterfrafald
på Det naturvidenskabelige Fakultet«. En
undersøgelse af hvilken kritik mod studier og studiemiljø,
der evt. ligger bag studieophør. Materiale er
under indsamling. »Medarbejderuddannelse og ny
teknologi«. En undersøgelse af medarbejderes oplevelse
af uddannelsesforanstaltninger mhp. tilpasning til
ny teknik. Under planlægning.
6. Lars Jakob Muschinsky er ved at afslutte sit projekt
vedrørende småbørns hverdagsliv — barndommen
som social kategori. Projektet vedrører barndommens
forvaltning i arbejdsdelingen mellem institution og familie
og bygger på et større empirisk materiale indsamlet
fra observationer og interviews gennem de sidste
5 år. Flerudover; teoretisk afklaring af fantasibegrebet
som pædagogisk og civilisatorisk projekt, eventuelt
som forberedelse til empirisk undersøgelse over
fantasivirksomhedens forvaltning i folkeskolen/gymnasiet/
tekniske uddannelser.
7. Sven Erik Nordenbo arbejder fortsat med projektet
om »Informatikkens didaktik« (sammen med Per Fibæk
Laursen). Projektet omhandler grundlæggende
undervisning i informatik for voksne og studerende.
En afsluttende rapport vil foreligge i løbet af foråret
1987. Endvidere fortsættes en normativ undersøgelse
af »pædagogisk paternalisme«. Projektet omhandler
de beherskelsesforhold, der kan optræde i voksen/
barn-, lærer/elev-, behandler/klient- og stat/borgerrelationen.
Der foreligger indtil nu 3 publikationer fra
projektet. Derudover har han afsluttet en undersøgelse
af muligheder, betingelser og begrundelse for at optage
filosofi blandt de selvstændige gymnasiale fag.
Undersøgelsen fokuserer på curriculære begrundelsesteorier
og indbefatter også en komparativ undersøgelse.
En rapport er udsendt marts 1987.
8. Thyge Winther-Jensen arbejder med »Undervisningens
teori«. En historisk analyse af den klassiske
pædagogiske teori mhp. en undersøgelse af sammenhængen
mellem undervisning og menneskeopfattelse.
Desuden med »Kunstpædagogik«. En sammenligning
af nogle fremtrædende teorier med særlig henblik
på den betydning, der i disse tillægges sproget som formidlende
instans. Derudover arbejder han med »Læreruddannelse
«. En undersøgelse af de pædagogiske
fags placering i gymnasielæreruddannelsen fra 1905
til i dag. En historisk studie.
9. Anne-Marie Søderberg arbejder med »Tekst - Historicitet—
Erfaringsdannelse«. En empirisk undersøgelse
af danskundervisningen i gymnasiet, ved hjælp
af klasserumsobservationer, spørgeskemaer, lærer- og
elevinterviews mm. Disse data søges analyseret i forhold
til de gradvis ændrede rammer for gymnasieuddannelsen
og de nye krav der i uddannelsesdebatten
stilles til danskfaget og dets udøvere. Tillige arbejder
hun med »Åbent universitet og voksenpædagogik«.
Et evalueringsprojekt om de voksenpædagogiske problemstillinger
i forbindelse med mediestøttet åben universitetsvirksomhed
(i samarbejde mellem KU og
Danmarks Radio) har siden juni 1986 været under forberedelse.
10. De til instituttet tilknyttede stipendiater arbejder
med følgende projekter;
10.1 Birgitte Elle arbejder fortsat med projektet
»Teoriformidling og praksis«. Projektet omfatter to
dele: den ene er et socialisationsteoretisk arbejde med
udgangspunkt i den aktuelle økonomiske, politiske,
sociale og kulturelle situation og med en diskussion af
forskellige teoretiske forståelsesformer. Anden del er
en empirisk undersøgelse, der bygger på de teoretiske
og metodiske konsekvenser af 1. del.
10.2 Lis Nielsen arbejder med »En undersøgelse af
vuggestuemiljøet som ramme for små børns udvikling
«. Projektet er en undersøgelse af voksen-barn
kommunikation i to vuggestuer. Der anvendes videooptagelser
og observationer som observationsmateriale.
Den teoretiske tilgang er: Habermans' »Theorie
des Kommunikativen Handelns«. De sidste 10-15 års
forskning i tidlig mor-barn interaktion og tidlig sprogudvikling.
Advokatorisk etik. Institutionskritik. Der
foretages detaljerede analyser af den type sprog og
kommunikation voksne anvender i deres samvær med
små børn. Det normative grundlag søges ekspliciteret
ved hjælp af advokatorisk etik - Hvornår har man ret
til at være advokat for barnet. Denne problemstilling
søges belyst gennem det forhold, at voksne i mange
sammenhænge og på forskellig måde foregiver at varetage
barnets talerolle.
Redaktionsvirksomhed:
Joan Conrad er medlem af redaktionen for Scandinavian
Journal of Educational Research samt redaktør
af en bibliografi og en aktivitetsoversigt over »StafT
Development in Europe« som skal udsendes gennem
652 Universitetets årbog 1986
CEPES (UNESCO). Per Fibæk Laursen er medlem
af redaktionen af DACIE-nyt, udgivet af Dansk Erhvervspædagogisk
Selskab. Lars Jakob Muschinsky
er redaktør af Dansk Pædagogisk Tidsskrift. Sven Erik
Nordenbo er i redaktionen af Danish Yearbook of
Philosophy.
Birgitte Elle er redaktør af Dansk Pædagogisk
Tidsskrift samt redaktør af aktuel pædagogisk forskning
i Nordisk Pædagogik.
Arbejde inden for kollegiale organer:
StafCallewaert er medlem afDet humanistiske Fakultetsråd
og formand for det af Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd nedsatte udvalg, som publicerede
evalueringsrapporten om den af SSF finansierede
undersøgelse om erhvervsuddannelserne i
Danmark (PUKKS). Joan Conrad fungerer som institutbestyrer.
Indtil 1. december var medlem af Konsistorium
og indvalgt i Konsistoriums budget- og forretningsudvalg.
Bo Jacobsen er medlem af instituttets
bestyrelse. Per Fibæk Laursen er medlem af studienævnet
for pædagogik og afDet humanistiske Fakultetsstudienævn.
Desuden er han fællestillidsmand.
Lars Jakob Muchinsky er medlem af det faglige råd for
Danmarks pædagogiske Institut. Sven Erik Nordenbo
er medlem af studienævnet og medlem af programudvalget,
studieleder i pædagogik ved Folkeuniversitetet
i København, samt repræsentantskabet for Audiologopædisk
Forening. Thyge Winther-Jensen er medlem
af studienævnet for pædagogik, studievejleder, eksamensleder
samt censorformand ved Danmarks Lærerhøjskole
(det pædagogisk-psykologiske område).
Rejser:
StafCallewaert har i tiden marts-juni 1986 opholdt sig
ved Instituto Nacinal de Desenvolvimento da Educado
(INDE) som supervisor ved oprettelsen af instituttet
og som leder for forskeruddannelsen inden for rammerne
af et 2-årigt projekt i samarbejde med den svenske
bistandsorganisation SIDA.
Helge Dohn har deltaget i Nordisk federation for
medicinsk undervisnings møde om: Fornyelse i medicinsk
undervisning, i Gøteborg. Deltagelse i UNESCO's
Regional Symposium om: Recent Trends in Research
on Higher Education, i Salamanca, Spanien.
Sven Erik Nordenbo har været på studieophold ved
University of London, Institute of Education fra 30.
marts-6.april 1986 samt deltaget i Annual Residential
Conference in The Philosophy of Education Society of
Great Britain, 4.-6. april 1986. Thyge Winther-Jensen
har været på Trondhjem Universitet oktober 1986.
Emne: Kunstpædagogik mellem sprog og billede. Lis
Nielsen har deltaget i den 2. Europæiske konference i
udviklingspsykologi i Rom i september 1986.
Gæsteforelæsninger efter invitation:
Lars Jakob Muschinsky har holdt gæsteforelæsninger
og foredrag på diverse seminarier, fagforeninger, højskoler,
kommunale og amtslige forvaltninger.
Anne-Marie Søderberg har som medlem af arrangørgruppen
i »Netværk for danske uddannelsesforskere
« taget initiativ til et forskningsseminar om
»lærersubjektivitet og lærersocialitet« 30.-31.10.
Holdt forelæsning om »Historisk tekstlæsning i
gymnasiet« ved efteruddannelseskursus arrangeret af
Dansklærerforeningen den 26.2. Arrangerede efteruddannelseskursus
for lærerkollegiet ved Allerød
Amtsgymnasium om »Lærerarbejde, krop og sensualitet
« den 5.9. Holdt gæsteforelæsning ved Pedagogisk
Institutt, Trondheims Universitet i forbindelse
med konference. Hun er ansat af Statens humanistiske
Forskningsråd som konsulent for to gymnasielærere
og -forskere på et fagdidaktisk forskningsprojekt.
Gæster:
Indtil 1. juli 1986 har instituttet haft besøg af fransk
statsstipendiat Marie Claire Pascal.
Publikationer:
Callewaert, S.: Till kritiken av den pedagogiska teorin.
Pedaogikens grånser och moligheter, Jan-Erik
Gustafsson, Marton Ference (red.), s. 20, Lund
1986.
—: La recherche pédagoque en Guiné Bissau. Bissau
1986, 50 s.
—: Pædagogisk evaluering afundervisningeni humaniske
fælleselementer ved Det humanistiske Fakultet
på Københavns Universitet. København 1986, 72
s.
Dohn, H., Nystrup, J.: An assessment ofpriority and
educational value in a medical curriculum. Medical
Edication 20, s. 254-5 9, Oxford 1986.
-, Wagner, K.D.: Evaluering af den fælleshumanitiske
undervisning i datalogi-informatik, dat (H).
København 1986, 69-I-VI s.
—, Nystrup, J.: Den undervisningsmæssige værdi af
indholdet i det lægevidenskabelige studium. Ugeskrift
for Læger 148, s. 153-56, København 1986.
—, Nystrup, J.: Prioritering af indholdet i det lægevidenskabelige
studium. Ugeskrift for Læger Vol.
148, s. 106-10, København 1986.
-, Nystrup, J.: Hvilken rolle bør laboratoriemedicen
(klinisk kemi) have i Nordens lægeuddannelse.
Kongresinformation XX. Nordiske kongres i klinisk
kemi 4, s. 16, Odense 1986.
Jacobsen, B.: Hvad er voksenundervisningens vigtigste
problemer? Om skift i mulighederne for deltagelse
i voksenundervisningen nu og i fremtiden, E.
Meistrup (red.), s. 29-39, København 1986.
Jensen, H.R., Winther-Jensen, T: Teoretisk kunstpædagogik.
Sprogets placering i formidlingen af
kunstværket. Argos 4, s. 17-29, Odense 1986.
Jensen, H.R., Winther-Jensen, T: Teoretisk kunstDet
humanistiske Fakultet 653
pædagogik. Sprogets placering i formidlingen af
kunstværket. ARGOS. Kunst og didaktik . - Kunstpædagogik
4, s. 17-28, Odense 1986.
Laursen, P.F.: Teknologi og hverdagsliv. Humanistisk
teknologi, HUM.TEK-studienævnet, Københavns
Universitet, s. 123-28, København 1986.
Nordenbo, S.E.: Justification of Paternalism in Education.
Scandinavian Journal of Educational Research
Vol. 9, s. 121-39, Universitetsforlaget, Oslo
1986.
Søderberg, A.: Anmeldelse af: Thorkil Borup Jensen:
Hvordan opleves danskundervisningen, og hvordan
opfattes danskfaget af elever i 6-10 klasse?
Dansk pædagogisk tidsskrift 3, s. 107-08, København
1986.
—: Mellem pædagogik og terapi — om læreprocesser i
danskundervisningen. Dansknoter 1, s. 7-17, København
1986.
-: Lærere må også kunne udvikle sig. (Kronik med
diskussion af Peter Harders bog "Eleven i centrum"
1985). Information 19-20. juli, København 1986.
Wagner, K.D.: From Visions to Realities: Changing
conditions for the Danish teac hing profession
throughout the 1980s. European Journal og Education
21, s. 109-15, Amsterdam 1986.
Winther-Jensen, T: Die pådagogische Ausbildung
der lehrer des dånischen Gymnasiums Fine historische
Darstellung von der Zeit von 1905 bis heute.
Bidrag til forskersymposium, Utstein Kloster,
Norge. 20-23 aug. 1986. Institutpublikation 1985,
20 s.
Joan Conrad
Det humanistiske Fakultet 655
Tværfaglige centre
1. Center for Arbejderkulturstudier
Historie:
Center for Arbejderkulturstudier er oprettet 1982, og
efter en forsøgsperiode på 4 år vedtog fakultetsrådet i
november 1986 fortsat at opretholde administrativ tilknytning
til Institut for Folkemindevidenskab, Københavns
Universitet Amager.
Stab:
Staben bestod i 1986 af følgende medarbejdere (undervisere)
fra andre institutter (faget anføres i parentes);
Lektorer: Karl Chr. Lammers (historie), Jørgen Sevaldsen
(engelsk), Niels Thorsen (engelsk).
Stipendiater: Leif Flansen (dansk/litteraturvidenskab),
Flemming Hemmersam (nordisk folkemindevidenskab),
Mogens Riidiger (historie), Signild Vallgårda
(historie).
TAP: Antal årsværk:
Karin Thomsen (timelønnet).
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved centret falder i to dele: dels forskning,
som de tilknyttede (delvist udlånte) lærere beskæftiger
sig med ved deres »moderinstitutter«, dels
forskning som direkte er tilknyttet centret. Hvad angår
førstnævnte henvises til vedkommende institutters
indberetninger andetsteds i årbogen. Hvad angår
sidstnævnte, drejer det sig om centrets eneste fuldtidsbeskæftigede
medarbejder, kandidatstipendiat Leif
Hansens forskningsprojekt om arbejderkultur, arbejderuddannelse
og arbejderoplysning — et projekt, som
indbefatter tætte kontakter til arbejder- og fagbevægelsen,
planlæggere, administratorer og politikere
med henblik på udformning af fremtidens voksenundervisning.
Dette forskningsprojekt udløber med udgangen
af 1986, og en række artikler, debatoplæg og
foredrag er udsprunget heraf.
En del af centrets formål er at fremme formidlingsopgaver
på området, både i forhold til arbejderbevægelsens
egne organisationer og til offentligheden generelt
i form af serviceydelser og oplysning samt at udvikle
modeller for efteruddannelsesaktiviteter i forhold
til fagbevægelse, oplysningsforbund og andre
grupper på arbejdsmarkedet.
I tilknytning hertil har centret deltaget i en række
drøftelser med medarbejdere fra FiU Centret (Fagbevægelsens
interne Uddannelser) vedrørende servicevirksomhed
og konsulentopgaver, og der er planlagt
en bredt anlagt idékonference i begyndelsen af 1987.
Centret var efter invitation repræsenteret med to
medarbejdere (K. Biering, Leif Hansen) ved LOs HL
Kulturkonference i Helsingør, april 1986.
Derudover har centrets stipendiat Leif Hansen varetaget
følgende opgaver:
Kongresdeltagelse og forskningsrejser:
Linz/Østrig: Internationalt seminar om Arbeiterkultur
und Arbeiterliteratur, maj 1986. Norrkoping/Sverige:
2. nordiske konference om Arbejderkultur. Herunder
fremlæggelse af artikel om analyse af arbejdererindringer
samt mundtligt indlæg, sept. 1986.
Foredrag:
Foredrag for arbejdsløse magistre om utraditionel beskæftigelse,
Magisterforeningen/Næstved Vandrerhjem,
juni 1986.
Foredrag for tillidsfolk/Fagbevægelsens interne
Uddannelser om »Dengang« - arbejderbevægelsens
fritids- og kulturpolitik, LO-skolen/Helsingør, aug.
1986.
Foredrag for SPD/Sammenslutningen af Prøveforberedende
Dansklærere om 'Det hele menneske' — Paradigmeskiftet
i samfunds- og kulturanalysen fra
70'erne til 80'erne —om sammenhænge mellem teknologi,
arbejdsmarkedsforhold, uddannelsespolitik, kulturpolitik
og ændrede bevidsthedsformer/Fejø, okt.
1986.
Foredrag for Dansk Blindesamfund/kreds 3 om Arbejderen
i litteraturen, Vanløse november 1986.
Indlæg om Arbejderforskning ved konference om
'Arbejderminder — et nyt forskningsfelt', Københavns
Universitet/LO Faglige pensionister og Efterlønsmodtagere,
marts 1986.
Foredrag for DSU-undervisere om Hverdagslæring
og erfaringspædagogik, Karlslunde Feriecenter, aug.
1986.
Administration og planlægning:
Foråret 1986: Rapport til fakultetets uddannelsesudvalg
om voksenpædagogiske suppleringsuddannelser.
Gennem hele 1986 formand for centerstyrelsen.
Medvirkende ved planlægningen af Nordisk Forening
for pædagogisk Forskning (NFPFs) kongres i
marts 1987.
Centrets hidtidige forsknings-, undervisnings- og
formidlingsvirksomhed (1982-86) er præsenteret gennem
publikationen UNIFOL, Tema: Arbejderkultur.
Denne dokumentation har også tjent som grundlag for
fakultetsrådets principielle godkendelse af centrets
fortsatte drift.
Publikationer:
Hansen, L.: Hvad kan magistre bruges til i et samfund
med en voksende mængde fritid? Fremtidens krav
til magistrenes kvalifikationer, Anne Christiansen,
Margit Lotz (red.), s. 38, København 1986.
—: Tekstanalyse og arbejdererindringer. Unifol 1985/
656 Universitetets årbog 1986
Arbejderkulturstudier, Biering, Hansen, Hemmersam,
Lammers, s. 204, København 1986.
—: Kulturelle barrierer mod uddannelsessøgning. Om
skift i mulighederne for deltagelse i voksenundervisningen
nu og i fremtiden, Erik Meistrup (red.), s.
87, København 1986.
—; Erfaring og/eller frigørelse? - Om nogle problemer i
danskundervisningen for voksne. Kursus-nyt 1, s.
31, Odense 1984.
—: Forskningsbehov i tilknytning til voksenundervisning
og folkeoplysning. Nyt om uddannelsesforskning
3, s. 90, København 1984.
Forsvar for prosaen - igen. Den blå port 2, s. 80,
København 1985.
—: Det elektroniske samfund, (Anmeldelse). Mediekultur
1, s. 162, Århus 1985.
Leif Hansen
2. Center for Audiologopædi
Historie:
Center for Audiologopædi blev oprettet pr. 1. september
1982 med det formål at uddanne audiologopæder
(pædagogisk afhjælpning af tale/høre- og læsehandicaps).
Uddannelsen er normeret til 4'/? studieår, og
der har været studenteroptag i 1982, 1983 og 1985 med
22 studerende i hvert af disse tre år. Samtlige studerende
har måttet have erhvervsarbejde ved siden af
studierne, men ikke desto mindre er de første studerende
tæt ved at have afsluttet det audiologopædiske
studium, idet de kun mangler den afsluttende fase af
specialeskrivningen. Der var intet optag i 1986, men
centret forventer fremover at fa et optag på ca. 25 studerende
hvert år.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5.
Lektorer: B. Frøkjær-Jensen, Lars von der Lieth.
Fondsaflønnet etc.: Otto Hansen.
Kandidatstipendiat: Carsten Elbro, Maria Inés Pegoraro
(brasiliansk stipendiat).
Jobtilbudsordning: Inger Hvidtfeldt Johansen, Eddie
Webster.
TAP: Antal årsværk: 0,5.
Kirsten Nissen.
Lektorer rekvireret fra andre institutter: Birgit Hutters,
Steen Høgel, Niels Reinholt Petersen, OlufThorsen,
Thyge Winther-Jensen.
Eksterne lektorer: Nils H. Buch, Gerhard Salomon.
Undervisningsassistenter: Viggo Balle, Ulla Boberg,
Alice Brohus, Kirsten Brøndsted, Bjarne Juncker
Christensen, Claus Elberling, Alice Elbek, Anne
Gammelgård, Karen Marie Hauschild, Sonja Hurwitz,
Jan Johansen, Bent E. Kjær, Carl Ludvigsen,
Jette Parbo, Agnete Parving, Torben Poulsen, Palle
Vestberg Rasmussen, Inger Vibeke Thomsen, Kirsten
Thyme, Kamma Wulff, Ase Ørsted, Ane Mette
Øster.
Hjælpelærer: Ulla Henriksen.
Praktikkoordinatorer: Kirsten Eichen, Carsten Elbro,
Lars von der Lieth.
Praktikundervisning: Hver studerende skal inden afsluttet
kandidateksamen have gennemgået et halvt års
specialpædagogisk praktik. Denne praktikundervisning
med patienter er blevet varetaget af 48 praktiserende
læse-, tale- og hørepædagoger.
Lokaleforhold:
De generelle besparelser som universitetet har været
underlagt i 1986 har desværre resulteret i at Center for
Audiologopædi har måttet afgive 6 lokaler på tilsammen
godt 100 m2.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Center for Audiologopædi er koncentreret
omkring handicaprelaterede projekter.
Hovedvægten lægges på undersøgelser af menneskers
evne til at kommunikere. Der er dels tale om undersøgelser
af den nonverbale kommunikation (tegnsprog,
gestus m.m.) og dels af den verbale kommunikation
(expressiv såvel som impressiv). Hertil kommer
en undersøgelse af et handicaphjælpemiddels
kommunikationsforbedrende effekt.
Til grundforskningen må henregnes et projekt, der
beskæftiger sig med læseudvikling og læsevanskeligheder,
samt et projekt, der søger at belyse i hvilken udstrækning
hjernens neurologisk sproglige programmering
er bestemt af visse genstrukturer, d.v.s. er arveligt
betinget. Til den anvendte forskning hører opbygningen
af en kommunikationsprofil (se Årbog for Københavns
Universitet 1985) beregnet på det pædagogiske
arbejde med kommunikationshandicappede, adopterede
børns sprogforståelse, undersøgelse af effekten af
stemmedannelsesundervisning samt udvikling af kursus
i læseteknik.
I. Udviklingen af centrets dataudstyr
Fortsat i 1986. Efter fakultetets principbeslutning om
anskaffelse af »Partner« mikrodatamater, er det i
1985 påbegyndte analyseudstyr til stemmeanalyse,
der oprindelig var tilpasset en IBM kompatibel mikrodatamat,
i 1986 blevet overført til en »Partner«.
Der satses på at udvikle en general software pakke til
klinisk stemmeundersøgelse. Foreløbigt er der udviklet
statistiske og grafiske routiner til bearbejdelse af tonehøjde-,
intensitets-, luftstrøms- og varighedsmålinger
(Børge Frøkjær-Jensen).
Det humanistiske Fakultet 657
2. Undersøgelse af effektiviteten af den ydede stemmedannelsesundervisning
ved centret
(se Årbog for Københavns Universitet 1985) Dataindsamlingen
er fortsat med det næste hold studerende.
Elektroglottografiske målinger og akustiske registreringer
viser en forbedret stemmefunktion i løbet af
stemmetræningsperioden (Børge Frøkjær-Jensen).
3. Udenlandsk adopterede børns udvikling
18 børn ankommet til Danmark fra Korea efter 3 års
alderen har gennemgået en grundig sproglig undersøgelse
indbefattende en samtale med forældrene omkring
børnenes opvækst i Danmark. Undersøgelsen
har til formål at belyse, om et sprog- og kulturskift efter
det 3. år far varig betydning for udviklingen af barnets
sprogforståelse (Lars von der Lieth og en gruppe
studerende).
4. Undersøgelse af hørehandicappedes Ændrede kommunikationsvaner
efter indførelse af skrivetelefoner
I 1986 blev de første 1000 skrivetelefoner opstillet hos
hørehandicappede danskere, der ikke var i stand til at
anvende en alm. telefon. Der er sendt spørgeskemaer
ud til disse 1000 husstande med henblik på en registrering
af disse hørehandicappedes kommunikationsvaner.
Tanken er at genundersøge alle efter 1 års forløb,
for at undersøge, hvilke ændringer det opstillede udstyr
har medført af ændringer i de hørehandicappedes
kommunikationsvaner (en arbejdsgruppe under ledelse
af Lars von der Lieth).
5. Læseudvikling og læsevanskeligheder
En undersøgelse af forskellige former for læsevanskeligheder
set i lyset af en teori om den normale læseudvikling.
Projektet har til formål at øge indsigten i den
normale læsning og forståelsen af fundamentale læsevanskeligheder.
Dette sker dels ved en afprøvning af
en generel teori om læseudvikling, og dels ved en både
teoretisk og eksperimentel afprøvning af dele af teorien,
som peger på specifikke forudsætninger for læseudvikling,
fonologiske opmærksomhed og opmærksomhed
på retning. Projektet sammenligner forskellige
former for sproglig opmærksomhed blandt dysketikere
og normale begynderlæsere, som har samme læsefærdighed
(licentiatprojekt ved Carsten Elbro).
6. Effektiv læsning
Projektet har til formål at udvikle et erhvervsrettet
kursus i hurtiglæsning, læseforståelse og notatteknik.
Den aktuelle viden om læseprocessen og samspillet
mellem læsehastighed og forståelse gør det muligt at
udforme kurser i hurtiglæsning og læseforståelse på et
anderledes realistisk grundlag, end tilfældet er for eksisterende
kommercielle kurser (Carsten Elbro og en
gruppe studerende).
7. Genetisk og historisk oprindelse til og udvikling af
det menneskelige sprog
Projektet søger at verificere en hypotese om, at menneskets
sprogevne er genetisk bestemt. Arbejdet har
styrket opfattelsen af, at der findes en arvelig universel
grammatik, som udløses ved sproglig stimulering af
genetisk kodede neurostrukturer. I 1986 er der indsamlet
en del historisk materiale og biologisk materiale
(Otto Hansen).
8. Døves tegnsprog som et naturligt sprog
Der er foretaget syntaktiske analyser af døves tegnsprog.
Analyserne viser, at døves tegnsprog følger de
samme syntaktiske lovmæssigheder i udviklingen fra
dybdestruktur til overfladestruktur, som findes i det
talte sprog. Døves tegnsprog kan således indpasses i
den generelle teori om en universal grammatik, som
del af evolutionsteorien (Otto Flansen).
9. Fælles genetisk oprindelse til specifik dyslexi og insulinafhængig
diabetes mellitus
Projektet søger at verificere en hypotese om, at specifik
dyslexi og insulinafhængig diabetes mellitus har en
fælles genetisk oprindelse, hvoraf følger at visse former
for dyslexi er arvelig, (se Årbog for Københavns Universitet
1985). Hypotesen synes at kunne bekræftes af
biokemisk vævstypologi og klinisk- statitiske undersøgelser
(Otto Hansen i samarbejde med Niels Steensens
Hospital og Rigshospitalet).
Anden virksomhed:
Centret har i 1986 fået bevilliget kr. 226.750.- (som tilskud
til forsøgs- og udviklingsarbejde i henhold til lov
om efteruddannelse) til »udvikling af erhvervsrettet
kursus i læsning, læseforståelse og notatteknik«. Udviklingsarbejdet
er påbegyndt i efteråret 1986 baseret
på erfaringer for tilsvarende kurser afholdt for universitetsstuderende
(jf. C. Elbro m.fl. »Unilæs. Et kursus
i effektiv læsning og studieteknik. Rapport om en
forsøgsundervisning i efteråret 1985«. Center for
Audiologopædi, 1986). Projektet omfatter udarbejdelse
af kursus materialer i form af en grundbog og et sæt
arbejdsblade.
Udgivervirksomhed:
Carsten Elbro fungerer som medredaktør af »Mål &
Mæle« og skriftserien »Sprog, tale og skrift«.
Otto Hansen er medredaktør på »proceedings
from the 3rd. International Conference on Systems
Research, Informatics and Cybernetics, 1986. Otto
Hansen er tildelt »Systems Research Foundation Award
1986« for præsentationen af »The Genes of Human
Lanugage as a System Forming System« på ovennævnte
konference i Baden-Baden, august 1986.
Gæster og rejser:
B. Frøkjær-Jensen har holdt 4 forelæsninger om stem658
Universitetets årbog 1986
mens fysiologi og akustik, afholdt kursus i praktisk
stemmedannelse sammen med Kirsten Thyme for 26
islandske logopæder på Lærerhøjskolen i Reykjavik.
Lars Lieth har deltaget i et europæisk forskerseminar
om kommunikationsforskning (betalt af Det svenske
Forskningsråd).
Lars Lieth har besøgt døveinstitutioner i Indien.
Otto Hansen har deltaget i 3rd International Conferenceom
Systems Research, Informatics and Cybernetics.
Maria Inéz Pegoraro har afsluttet sit stipendieophold
ved centret med en afhandling om tonehøjdeændringer
i forbindelse med stemmetræning.
Kirsten Thyme inviteret som deltager i paneldiskussion
om rationel stemmebrug ved symposium i
Bad-Rappenau.
Publikationer:
Elbro, C.: Morphemes in the reading process. Aspects
in reading processes — with special regards to the
education of hearing-impaired students, Karen
Trondhjem (ed), s. 167-85, København 1986.
—; The concept of time and literary criticism. Orbis
Litterium Årg. 41, s. 97-118, Odense 1986.
Lesing og leseforståelse. Om ferdigheter i lesing, deres
sammspill og utvikling. Tromsø 1986, 131 s.
Læsepædagogisk bearbejdet - hvad vil det sige?
Om sproglig tilgængelighed af tekster for svage læsere.
Sproglig sammenhæng og teksters tilgængelighed.
Skriftserien sprog tale og skrift, C. Elbro, U.
Henriksen, U. Mikkelsen (red.), s. 7-26, København
1986.
-, Lob, H., Simonsen, O.: Voksenpædagogisk Grundprøve
i teori og praksis. Skolepsykologi 23 (3), s.
189-200, København 1986.
—: Læseforståelse. Mål & Mæle 11 (I), s. 14-19, København
1986.
Hurtiglæsning. Mål & Mæle 11 (3), s. 10-16, København
1986.
—, Dalby, M.A., Jansen, M., Krogh, T, Christensen,
W.R: Bogen om læsning. Forudsætninger og status
1. København 1983, 448 s.
Det overtalende landskab. Ideer om menneske og
samfund i digternes og annonceindustriens naturskildringer.
København 1983, 215 s.
Læseudvikling. Om læsefærdigheder, deres samspil
og udvikling. København 1984, 163 s.
Kock, C.: Litteraturlæsning. Veje til oplevelse og
forståelse af litteratur. København 1984, 173 s.
—: At få læst og påskrevet en bog. Om overførte betydninger
og teksters tilgængelighed. Læsepædagogen
Årg. 32, s. 281-89, København 1984.
—; At læse mellem linjerne. Danske Studier. 1985, Iver
Kjær, Flemming Lundgreen-Nielsen, s. 83-98, København
1985.
Kritiske forudsætninger for læseindlæring. Dansk
Audiologopædi Årg. 21, s. 91 -96, København 1985.
Oplevelse og forståelse af litteratur. Højskolebladet
Årg. 110, s. 321-25, København 1985.
Hansen, O., Nerup, J., Holbek, B.; A Common Genetic
Origin ofSpecific Dyslexia and Insulin-Dependent
Diabetes Mellitus? Hereditas 105, s. 165-67,
Lund 1986.
—: Sociobiology and Biological Linguistics. Essays in
Human Sociobiology, Vol. 2, Jan Wind, Vernon
Reynolds, s. 129-39, Bruxelles 1986.
Sign Language of the Deaf as Natural Language.
Signs of Life, Bernard T. Tervoort, s. 57-64, Amsterdam
1986.
—, Frøkjær-Jensen, B.: Genteknologi og Usikkerhed.
Rapport fra symposium på Center for Audiologopædi,
Københavns Universitet. København 1986,
128 s.
Biologisk forskningsformidling? Berlingske
Tidende 12. juni, s. KRONIK, København 1984.
—: Fosterundersøgelsers etiske side. Berlingske
Tidende 18. april, s. KRONIK, København 1984.
Biological Linguistics. København 1985, 104 s.
B. Frøkjær-Jensen
3. Center for Kvindeforskning og -undervisning
Historie:
Center for Kvindeforskning er oprettet i september
1982. De første år hørte centret administrativt ind under
Engelsk Institut, hvor centret også havde lokaler,
men fra februar 1986 er centret flyttet til Romansk Institut,
hvor det bebor lokalerne 16.3.8 til 16.3.24 (kontorer
og bibliotek) samt lok. 19.3.44 (møderum).
Center for Kvindeforskning har siden sin oprettelse
haft til opgave at varetage og udvikle den tværfaglige
kvindeforskning og undervisning ved Det humanistiske
Fakultet. Det var således et stort anlagt seminar
om kvinders udtryksformer, der i 1981 lagde grunden
til centrets oprettelse. Dette initiativ faldt sammen
med omfattende nedskæringer ved fakultetet, som
især truede de, oftest deltidsansatte, kvindelige lærere,
som varetog undervisningen og forskningen i kvindeemner
ved de forskellige fag. Støttet af en positiv fakultetsledelse
blev det derfor besluttet at oprette et Center
for Kvindeforskning, der kunne sikre bevarelsen af
et feministisk forsknings- og undervisningsmiljø ved
fakultetet.
Center for Kvindeforskning har siden oprettelsen
haft tre ligeværdige arbejdsområder;
1) At levere tværfaglig undervisning i kvinderelevante
emner for alle studerende ved fakultetet (centeret
udbyder her 10-12 kurser pr. semester og arrangerer
derudover seminarrrækker, gæsteforelæsninger,
udstillinger, performances m.v.)
Det humanistiske Fakultet 659
2) At varetage den tværfaglige kvindeforskning og
fremme det tværfaglige kvindeforskningsmiljø ved fakultetet,
(her arrangerer centeret bl.a. faste forskningsmøder
med oplæg fra forskellige deltagere).
3) At varetage kontakt til og samarbejde med inden-
og udenlandske kvindeforskningsmiljøer (bl.a.
via gæsteforelæsninger, seminarer og deltagelse i forskellige
organisationer, såsom Dansk Forum for Kvindeforskere
og Nordisk Forum for Kvindeforskning).
Disse arbejdsområder er væsentligst blevet udført af
centrets egen medarbejderstab.
Som tværfagligt forsknings- og undervisningsmiljø
uden snærende læseplaner og eksamensbestemmelser
har centret imidlertid også kunne fungere som et eksperimenterende
og inspirerende samlingssted for fagenes
lærere og studerende. En skiftende række af indlånte
lektorer fra forskellige fag har således bidraget til
centrets aktiviteter, ligesom centrets lærere har deltaget
i og undervist sammen med fagenes lærere i fakultetets
fælleselementundervisning. I kraft af dette levende
tværfaglige miljø, den stadige vekselvirkning
med fagene og de brede kontaktflader udadtil har
Center for Kvindeforskning fastholdt en stor studentertilslutning
gennem de år, det har eksisteret.
Hidtil har centrets studerende fået studiemæssig
merit i centrets kurser enten ved en godskrivning af
kurset på det fag, de er indskrevet ved, eller ved at tage
eksaminer/ skrive afløsningsopgaver, der kan indgå
som en eksamen ved moderfaget. Siden 1985 har centret
dog også tilbudt en 1 -årig uddannelse i kvindestudier.
Uddannelsen er indtil videre godkendt af Det humanistiske
Fakultetsstudienævn, men afventer godkendelse
fra Direktoratet for de videregående Uddannelser.
I løbet af 1986 er medarbejderstaben ved centret
blevet forøget og med det stigende antal fastansatte
lærere og stipendiater har centrets forskningsaktiviteter
også kunnet udvides. Centret har nu faste forskningsdiskussionsmøder
hver 14. dag, hvori også lærere
og studerende fra fagene har deltaget, og samtidig
har centrets forskningsprofil været under udvikling.
Fra 1987 planlægger centret således at starte en selvstændig
publikationsrække, hvor forskningsresultater
fra centerets tilknyttede lærere og studerende kan udgives
og formidles til en større kreds. Centret har ligeledes
planer om at videreudvikle forskningsdiskussionsmøderne
gennem større kvindeforskningsseminarer
med nordisk og international deltagelse, der dels
kan bidrage til at gøre status over kvindeforskningens
hidtidige udvikling og fremtidige retning, dels koordinere
de mange individuelle projekter ved centret til
større samlede forskningsprojekter.
Centrets eksterne aktiviteter og kontakter er omfattende.
Foruden repræsentation i Dansk Forum for
Kvindeforskere og Nordisk Forum for Kvindeforskning
har centeret således deltaget i ligestillingskonferencer
i Ligestillingsrådet og Dansk Magisterforening.
Derudover har Anne Margrete Berg, som er en af
to landsdækkende koordinatorer i kvindeforskning, faet
arbejdssted på centeret. Koordinationsarbejdet er
led i det treårige initiativ under Planlægningsrådet for
Forskningen til fremme af Kvindeforskningen. Såvel
Lene Koch, som Ingeline Bonde har fået andel i disse
forskningsmidler.
Centrets kontakt til andre miljøer er i 1986 blevet
udvidet; Professor Christine St. Peter fra Women's
Studies, University of Victoria, Canada, har besøgt
centret. Desuden er der skabt kontakt til Senter for humanistisk
Forskning, Bergen og Senter for Kvinneforskning,
Oslo, samt Frauenforschung ved Freie Universitåt
i Berlin. Delegationen for Jåmstålldhetsforskning,
Sverige, var på orienteringsbesøg i foråret. Endvidere
har centret en gæstestuderende; Christina Kiaer
fra Flarvard University, USA, studerer dansk kvindeforskning
på et Fullbright Legat.
Inden for den kvindehistoriske forskning er det nordiske
samarbejde blevet fortsat. Der planlægges nye
nordiske konferencer i 1988/89 både inden for middelalder
og nyere tid.
Centret har haft en del udenlandske gæsteforelæsere
i 1986. I foråret havde centret således besøg af Toril
Moi fra Senter for kvinneforskning i Bergen og Helene
Cixous fra kvindeforskningscentret ved Vincennesuniversitetet
i Paris. I efteråret forelæste Ebba Witt-
Brattstrom, Stockholms Universitet, Christine St. Peter,
Canada, Christl Wickert og Marina Gambaroff,
begge Berlin, på centret.
Ud over forskning og undervisning foregår der ved
centret en række farverige, eksperimenterende og mere
utraditionelle aktiviteter. Ved universitetets Åbent
Hus-arrangement i nov. 1986 arrangerede centret således
en procession med titlen; »Slangen i paradiset -
en vandring i billeder« omfattende musik, dans og performances
iscenesat af Grethe Sekel Kielberg m.fl. Ligeledes
i november arrangeredes en fransk videouge
med film udlånt af Institut Franfais. Centret lægger i
øvrigt vægt på at kunne have skiftende udstillinger af
billedkunst og skulptur til at forhøje miljøet og fornøje
dets brugere med andre syns- og sanseindtryk end de
strengt universitære. Centret har i 1986 haft en udstilling
af Anette Nielsen og Lene Adler Petersens store
maleri »Pietå«, som er tilegnet kvindeforskningen, er
p.t. udlånt til centret og er ophængt i mødelokalet.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 5,0.
Lektorer; Dorrit Einersen (halv tid), Ingeborg Nixon,
Hilde Olrik.
Adjunkter; Nanna Damsholt (halv tid), Tania Ørum.
Eksterne lektorer; Tine Andersen, Lene Koch.
Seniorstipendiat; Bente Rosenbeck.
Forskningsrådsstipendiater; Anne Margrete Berg, Ingeline
Bonde.
Undervisningsassistenter; Margrethe Andreassen,
660 Universitetets årbog 1986
Fran Hopenwasser, Hanne Møller, Marianne Sørensen.
Akademikere i arbejdstilbud: Hanne S. Hansen, Grethe
Sekel Kielberg, Ingernete Landt, Bente Sloth
Møller.
TAP: Antal årsværk: 0,9.
20 t. ugl. Birte Gudiksen, 16 t. ugl. Anne Mette Møller.
Forskningsvirksomhed:
Kvindeforskning er et bredt og mangesidigt forskningsfelt
i stadig udvikling. I denne udvikling har
kvindeforskningeh på det humanistiske område spillet
en afgørende rolle som inspirator, både fordi der her
tidligst opstod et bredt og frugtbart forskningsmiljø,
og fordi netop det humanistiske perspektiv også har
været nødvendigt for kvindeforskningen på andre områder.
Hverken den samfundsvidenskabelige eller den
medicinske kvindeforskning kan eksempelvis undvære
de overvejelser over sammenhængen mellem historie,
tekst og subjekt, der er indbygget i den humanistiske
kvindeforskning.
Samtidig med at den humanistiske kvindeforskning
har virket inspirerende udadtil, både i forhold til andre
fakulteters kvindeforskning og i forhold til den offentlige
diskussion uden for universiteterne, har den
indadtil haft et frugtbart vekselvirkningsforhold til fagene
ved Det humanistiske Fakultet. Den humanistiske
kvindeforskning er næsten pr. definition fagkritisk
og tværfagligt orienteret, eftersom den tager udgangspunkt
i begrebet køn, som har været underbelyst i den
traditionelle videnskab og går på tværs afden traditionelle
opdeling i discipliner og institutioner. Dermed
har kvindeforskningen inspireret til faglig nytænkning
og har på sin side modtaget nye impulser fra de omgivende
fag.
Den forskning, der foregår ved Center for Kvindeforskning,
er et godt eksempel på denne livlige vekselvirkning
mellem det enkeltfaglige og det tværfaglige
inden for den humanistiske forskning og den samtidige
åbning mod andre fakulteter og den bredere ofientlighed.
Forskningen ved centret spænder over tre dimensioner,
som er karakteristiske for den humanistiske kvindeforskning:
For det første forskning udfra et iigestillingsperspektiv',
hvor det drejer sig om at afdække,
forklare og kritisere kvinders placering samt den diskrimination
og undertrykkelse, kvindekønnet historisk
og aktuelt udsættes for på mange forskellige områder;
materielt, psykologisk og videnskabeligt. For det
andet den forskning, der sigter på at 'synliggøre kvinders
anderledeshed', deres særlige livsbetingelser, bevidstheds-
og udtryksformer, for dermed at kaste lys
over kulturhistoriske udviklingsforløb og udvikle nye
teoretiske og metodiske indfaldsvinkler til at forstå
kvinders indsats i kulturhistorien og krav til nutidens
samfund. Og for det tredie en 'teori- og metodekritisk
dimension', der drejer sig om, hvorledes kønsforskellene
konstrueres historisk og inden for forskellige videnskabelige
og æstetiske fremstillingsformer, på hvilke
måder disse fortolkninger indgår i vores kulturarv, videnskabstradition
og virkelighedsopfattelse, og hvordan
de kan omdefineres. Disse tre dimensioner indgår
med forskellig vægt i centrets forskning, der nærmere
kan beskrives som en række teoretisk-metodiske og
faglige felter.
1. Teorier og metoder
1.1 Patriarkatsteori
Dvs. den teoretiske og metodiske diskussion af, hvordan
forholdet mellem magt og køn defineres historisk,
samfundsmæssigt, ideologisk osv., hvorledes magtforhold
mellem kønnene opstår, udformes og videreføres,
samt hvordan og hvorvidt sådanne magtforhold mellem
kønnene beskrives i forskellige videnskabelige discipliner
eller kræver videreudvikling/revision af traditionelle
videnskabelige teorier og metoder (Nanna
Damsholt, Bente Rosenbeck).
1.2 Kvindelig subjektivitet/jeg-dannelse
Dvs. studiet af, hvorledes en særlig kvindelig identitet,
med særlige bevidsthedsformer, oplevelses- og handlemåder,
udvikles historisk, socialt og psykologisk,
hvorvidt den adskiller sig fra en mandligjeg-dannelse,
hvilke discipliner, teorier og metoder, der må inddrages
i beskrivelsen af en sådan kvindelig subjektivitet,
og i hvilket omfang eksisterende teorier og metoder må
revideres eller suppleres (Tine Andersen, Margrethe
Andreassen, Fran Hopenwasser, Hanne Møller, Bente
Sloth Møller).
1.3 Køn, skrift, modernitet
Dvs. en forskning, der bevæger sig i skæringspunktet
mellem forskellige teoretiske indfaldsvinkler, og forsøger
at sammentænke teorier om kønsforskellene, tekstog
sprogteorier og kultur- og socialhistoriske teorier.
Især inden for de seneste års diskussioner af det såkaldt
»postmoderne« og af kønnet som en symbolsk
konstruktion har ført til en omvurdering og teoretisk
videreudvikling af de kendte feministiske positioner,
og denne udvikling har placeret kvindeforskningen
centralt i de teoretiske forsøg på at sammentænke forholdet
mellem semiotik, psykoanalyse og kulturhistorie
(Margrethe Andreassen, Hilde Olrik, Marianne
Sørensen, Tania Ørum).
1.4 Humanistiske kvindeforsknings perspektiver på naturvidenskab
og medicin
Dvs. undersøgelsen af, hvordan kønsforskellene defineres
og behandles i den naturvidenskabelige og lægevidenskabelige
forskningstradition og praksis, hvorledes
kvinder forholder sig til den teknologiske og mediDet
humanistiske Fakultet 661
cinske udvikling, samt hvorledes den humanistiske
(kvinde)forskning kan bidrage til at sætte den teknologiske,
naturvidenskabelige og lægevidenskabelige udvikling
ind i et kulturhistorisk perspektiv, hvor de tekniske
muligheder ikke løsrives fra sociale og individuelle
værdinormer og etik. (Lene Koch, Bente Rosenbeck).
Konkrete faglige felter
Forskningen ved Center for Kvindeforskning er først
og fremmest en forskning, der tager sit udgangspunkt i
et bredt udsnit af humanistiske fagområder. Denne
fagspecifikke forskning har til hensigt, dels at anlægge
en kvindesynsvinkel på allerede etablerede felter, dels
at indsætte denne forskning i et bredere, tværfagligt
perspektiv.
2 Kvindehistorieforskning
Den kvindehistoriske forskning ved centret spænder
periodemæssigt fra en beskæftigelse med kvinders forhold
og synet på kvinden i middelalderen til en analyse
af de forhold, der gør sig gældende i dag.
2.1 Nanna Damholt og Dorrit Einersen arbejder begge
med emner inden for europæisk middelalder. Nanna
Damsholt udarbejder p.t. et bidrag til Gyldendals
Danmarkshistorie bd. 10 om historieskrivningen i
Danmark, hvor hun skal skrive om tiden indtil 1560.
Hovedproblemstillingen i dette bidrag vil være;
Hvornår og i hvilket omfang slår de samfundsmæssige
problemstillinger igennem på det ideologiske plan,
dels i den dominerende samfundsorganisation, og dels
i de enkelte historiske institutioner? Hun agter i forbindelse
med dette projekt specielt at studere synet på
kvinder hos danske historieskrivere i perioden. Nanna
Damsholt skal endvidere sammen med to norske historikere/
religionshistorikere skrive bind II i Cappelens
og Politikens planlagte globale kvindehistorie,
hvor hun skal dække europæisk middelalder, samt Kinas
og Japans historie fra middelalderen til ca. 1800.
Derudover planlægger Nanna Damsholt en gymnasiebog
og en lysbilledserie om kvinder i middelalderen.
2.2 Dorrit Einersen arbejder med kvindesynet i engelsk
middelalder, dels inden for et fælles projekt:
»Kvinden som uhyre« sammen med Ingeborg Nixon
(se nedenfor), dels i en beskæftigelse med den engelske
ølkoneog mystiker Margery Kempe (1373-1439), som
hun er ved at udarbejde flere artikler om.
2.3 Bente Rosenbeck arbejder specifikt med Danmark
i perioden 1860 til ca. 1960. Hun har netop færdiggjort
et manuskript om kvindelighedens grænser:
»Kvindelighed, moderlighed, husmoderlighed«,
hvor hun forsøger at begrebsliggøre kvindelighedens
tilblivelse og udformning i en konkret historisk proces
(1880-1960). Hun har desuden beskæftiget sig med de
første kvindelige akademikere og forskere til en publikation
om Nordiske kvindelige forskerpionerer. Ligesom
Nanna Damsholt er Bente Rosenbeck tilknyttet
Cappelens og Politikens globale kvindehistorie, hvor
hun sammen med en norsk historiker skal skrive bind
IV, der omhandler perioden 1750 til 1960.
2.4 Tine Andersen, Hanne Møllers og Ingeline Bondes
projekter arbejder alle med kvinders aktuelle historie.
Tine Andersen og Hanne Møller udarbejder i
fællesskab en bog med arbejdstitlen »Fra barn til
voksen. Den moderne kvinde fra 1970 til i dag«. Bogen,
som er planlagt til udgivelse i efteråret 1987,
handler om udviklingen i kvindeligheden, kvindeforskningen
og kvindekulturen i de sidste 15 år med
tilbageblik på 1950'erne og 60'erne.
2.5 I et selvstændigt projekt med titlen »Kvinder i
bevægelse« arbejder Tine Andersen med opkomsten af
den moderne kvindetype i de sidste 15-20 år, samt
hendes aktuelle kropslige, bevidsthedsmæssige og
psykoseksuelle udformning.
2.6 I et ligeledes selvstændigt projekt har Hanne Møller
arbejdet med kvindernes rockhistorie fra 1960'erne
til i dag. I dette arbejde, som har resulteret i tre radioudsendelser,
har hun analyseret kvindebilledet og
kvinders udtryksmuligheder i rockmusikken, samt
hvorledes disse forhold ændrer sig i perioden.
2.7 Ingeline Bondes projekt har titlen »Kvinderne i
det Nye Højre — symptom på en interessekonflikt« og
tager udgangspunkt i den aktuelle konflikt mellem den
amerikanske kvindebevægelse og anti-feministiske organisationer
som bevægelsen »Moral Majority«.
Gennem en undersøgelse af de to bevægelsers forståelse
af moderskab, familie og kvindelighed vil Ingeline
Bonde analysere årsagerne til anti-feminismens opståen,
herunder hvilke mangler ved kvindebevægelsens
politik, som de anti-feministiske bevægelser kan være
udtryk for.
3. Idéhistorisk og kulturhistorisk kvindeforskning
Den idéhistoriske og kulturhistoriske forskning ved
centret tager udgangspunkt i sammenhængen mellem
kvindesynets historiske udvikling eller udformning i
en konkret historisk periode og studier i filosofi og litteratur.
3.1 Dorrit Einersen og Ingeborg Nixon arbejder således
med et studie i »Kvinden som uhyre«, der historisk
spænder fra middelalderen til idag. De to forskere
definerer begrebet »kvindeligt uhyre« som en kvinde,
der afviger fra de (af mænd) vedtagne normer for kvindelig
opførsel, udseende eller væsen i en sådan grad, at
hun betragtes som unaturlig eller uhyggelig. Projektet
662 Universitetets årbog 1986
skal munde ud i en kommenteret tekstsamling af fortrinsvis
engelske teksteksempler samt billedmateriale,
og foreløbigt foreligger en kortere pjece om emnet, der
i tekstuddrag og billeder koncentrerer sig om to
»kvindelige uhyrer«, nemlig »Lamia-skikkelsen«
(den forførende, slangeagtige kvinde) og »Viragoen«
(anti-kvinden). Det er forskernes hensigt at udarbejde
en systematisering og analyse af de talrige, forskellige
kvindeskikkelser, der kan betegnes som »kvindelige
uhyrer« i den valgte periode.
3.2 Hilde Olrik har konkret arbejdet med det 19. århundredes
franske videnskab og litteratur, hvor hun
har analyseret emnet: »prægning«. Hun har her
fremanalyseret, hvorledes kvinden i denne periode opfattes
som et ufærdigt individ (eller en tom skal), der
skal »fyldes« eller præges af manden, intellektuelt
som følelsesmæssigt. Manden skaber herved sin egen
kvinde, som vil forblive »hans« uanset hendes egen
vilje, fordi han har præget hende i sit eget billede. I et
kommende projekt vil Hilde Olrik koncentrere sig om
modbilledet til denne kvindeopfattelse, nemlig den såkaldte
»femme initiatrice«, dvs. en kvinde, som præger
og skaber manden.
3.3 Også andre af centerets medarbejdere kommer
ind på dette område, således kan vi feks. nævne Nanna
Damsholts foranstående projekt om dansk historieskrivning.
4. Køn og krop
er en stor og samlende kategori, som næsten implicerer
det meste af den forskning, som laves ved centeret.
En del projekter er således »født« ind i denne kategori,
mens en del andre projekter beskæftiger sig med
dette felt som en del af deres område. Området omfatter,
bredt defineret, forskning i kvindekroppens og reproduktionens
historie, den konkrete udformning og
opfattelse af kvindekroppen i forskellige historiske perioder,
samt kvinders eget forhold til deres kroppe, historisk
og aktuelt.
4.1 Bente Rosenbeck arbejder på et projekt om
»Kvindelighed og seksualitet«. Disse seksualhistoriske
studier drejer sig om, hvordan videnskaben i det
19. århundrede overtog teologiens rolle som ideologiproducent.
Bente Rosenbeck undersøger bl.a. hvorvidt
den lægevidenskabelige tematisering af kvinders
biologi og seksualitet var med til at forme samtidens
ideologi eller snarere var et udtryk for, at sociale kønsroller
og normer blev ophøjet til videnskab. Kønnet og
seksualiteten blev i denne periode professionaliseret
og videnskabeliggjort og var ikke længere et moralsk,
men et naturhistorisk anliggende, genstand for observation
og behandling. Projektet søges gennemført som
en blanding af empiriske og teoretiske studier. Bente
Rosenbeck arbejder med forholdet mellem biologisk
og socialt køn, natur og kultur, klassificering og kategorier
kontra adfærd og praksis, derunder også videnskabsteoretiske
problemstillinger og videnskabshistorie.
4.2 Lene Koch tager i sit projekt udgangspunkt i den
nyeste teknologiske udvikling på det lægevidenskabelige
område inden for fødselsteknologien. På baggrund
af en interviewundersøgelse med kvinder i behandling
for ufrivillig barnløshed efter ægtransplantationsmetoden
(in vitro befrugtning eller reagensglasbefrugtning)
på Rigshospitalet i København, foretager
hun en teknologivurdering af IVF-teknikken. Formålet
med projektet er dels at skaffe viden om IVFteknikkens
indflydelse på kvinders reproduktive bevidsthed,
dels at udvikle metoder til at gennemføre en
kvindecentreret teknologivurdering af nye forplantningsteknikker.
4.3 I Dorrit Einersens og Ingeborg Nixons projekt,
samt i Nanna Damsholts, Tine Andersens og Hanne
Møllers, i Fran Hopenwassers og i Hilde Olriks projekter
reflekteres hhv. mandssamfundets syn på kvindekroppen
og kvinders eget syn på deres kroppe.
5. Litterær kvindeforskning
Inden for de enkelte felter arbejder flere medarbejdere
med et bredt udsnit af både nyere og ældre skønlitteratur.
Litteraturen anvendes enten særskilt i analyser af
enkelte værker eller forfatterskaber, eller til belysning
af emner inden for andre felter.
5.1 Dorrit Einersen har beskæftiget sig med den engelske
forfatter D. H. Lawrences roman »Mr. Noon«.
5.2 Hilde Olrik har udarbejdet en artikel om den
franske forfatter Nathalie Sarrautes forfatterskab, og
beskæftiget sig med analyser af både film og litterære
værker af forfatteren Marguerite Duras.
5.3 Ingeborg Nixon skriver på et bidrag til et festskrift
(under forberedelse på Engelsk Institut), som indeholder
en redegørelse for visse af de episke elementer i
»Thomas of Erceldoune«, en romance fra det 14. århundrede.
Derudover udarbejder hun en række kortfattede
kommentarer til tekststeder hos værker af forfatterne
Jane Austen og William Shakespeare.
5.4 Bente Sloth Møllers projekt har, med udgangspunkt
i værker af Doris Lessing, Kirsten Thorup, Cecil
Bødker, Virginia Woolf, Karen Blixen og Kerstin
Ekmann, haft til formål at undersøge en kvindelig oplevelsesmådes
sprog og udtryksform. Temaet for denne
undersøgelse har overvejende været: hvilke alternative
udviklingsmuligheder kan man finde i forskellige
kvindelige forfatteres tekster? Hvorledes oplever de
udviklingen til kvinde? I Cecil Bødkers og Kirsten
Det humanistiske Fakultet 663
Thorups værker har Bente Sloth Møller fundet fremstillingen
af en kvindelig helterolle; mens forfatterne
Lessing, Blixen og Woolf ser den kvindelige kunstner
som en mulighed for at udtrykke den kvindelige eros i
en form, der sammenfatter såvel mandlige som kvindelige
værdier og dermed perspektiverer en mulig anden
form for jeg-udvikling og oplevelsesmåde end den
traditionelt kvindelige.
5.5 I Tine Andersen og Hanne Møllers projekt, samt i
Margrethe Andreassens, og i Fran Hopenwassers projekter
(alle beskrevet andetsteds) arbejdes der med
moderne nordisk, engelsk og fransk kvindelitteratur til
belysning af de valgte områder.
6. Feministisk litteraturkritik
De aktuelle diskussioner inden for nyere feministisk
litteraturkritik og litteraturteori medreflekteres i flere
medarbejderes projekter, således bl.a. i Margrethe
Andreassens og i Fran Hopenwassers projekter, som
beskrives under felt 7.3).
6.1 Tania Ørum arbejder særskilt med de franske teorier
om forholdet mellem køn og skrift (Lacan, Derrida,
Cixous, Kristeva) og den nytænkning de har inspireret
til blandt feministiske forskere specielt i USA og
England. Inden for dette teoretiske felt beskæftiger
Tania Ørum sig specielt med udforskningen af nye
former for læsninger af værker fra forskellige kunstarter
og medier og med modernistiske og »postmodernistiske
« kunstformer. Disse studier indgår bl.a. i udarbejdelsen
af en 2-binds antologi, der skal præsentere
disse nye tendenser inden for kvindeforskningen og
den feministiske kritik for et dansk publikum, som Tania
Ørum redigerer i samarbejde med lektor Marie-
Louise Svane, Institut for Litteraturvidenskab. 1.
bind af antologien planlægges udgivet i 1987 og skal
omfatte et udvalg af oversatte franske tekster (Cixous,
Kristeva, Lyotard, Baudrillard, Derrida og Deleuze),
mens 2. bind skal samle sig om de angelsaksiske videretænkninger
med bidrag af bl.a. Teresa de Laurentis,
Gayatri Chakravorty Spivak, Jacqueline Rose, Alice
Jardine m.fl.
7. Psykologisk kvindeforskning
I forbindelse med især den litterære kvindeforskning
og beskæftigelsen med feministisk litteraturkritik og
-teori beskæftiger flere medarbejdere sig i deres projekter
med nyere psykoanalytisk kvindelighedsteori.
7.1 Margrethe Andreassen arbejder på et projekt
med titlen: »Barndom og pubertet som psykisk og æstetisk
felt i nyere kvindelitteratur«. Hensigten med
projektet er at undersøge udvalgte romaner af kvindelige
forfattere fra 1970'erne og 80'erne med henblik på
deres tematisering og æstetiske gestaltning af den
kvindelige identitetsdannelse i barndoms- og pubertetsårene.
Gennem analyser af værker af forfatterne
Kirsten Thorup, Vibeke Grønfelt, Kerstin Ekmann,
Nathalie Sarraute og Marguerite Duras vil hun inddrage
nyere psykoanalytisk teori om kvindens jegdannelse
og nyere feministisk litteraturteori.
7.2 Derudover arbejder Margrethe Andreassen på et
mindre projekt om »Søsterforhold«. Dette projekt
skal analysere forholdet mellem biologiske søstre og
vil inddrage materiale fra interviews, romaner, film og
eventyr.
7.3 Fran Hopenwasser forbereder et projekt med titlen;
»Subjektivitetens blomstring i moderne kvindelitteratur
«. Projektets formål er at sammendrage moderne
psykoanalytiske teorier om den kvindelige psykes
udvikling og moderne kvindelitteratur. Gennem
analyser af udvalgte værker af bl.a. Alice Walker,
Christa Wolf og Hanne Marie Svendsen vil Fran Hopenwasser
illustrere forbindelsen mellem indre udvikling
(individuation) og ydre udvikling, dvs. den sociale
integrering af den nye bevidsthed. Et centralt tema i
analysen vil være beskrivelsen af »den kvindelige
helt«, dvs. et kvindeligt subjekt, som foruden sin forankring
i den realistiske verden, gør anvendelse af mytologisk
materiale.
8 Rum og bevidsthed
& 1 Grethe Sekel Kielberg, som er uddannet indretningsarkitekt
på Skolen for Boligindretning, arbejder
på en undersøgelse af forholdet mellem menneskets erkendelsesform/
indhold og det fysiske udtryk i vores
selvskabte omgivelser. Begrebsrammen for hendes
undersøgelse er bl.a. hentet hos den franske filosof Lucien
Séve, der anskuer den tingslige verden som »noget
psykisk, der er objektiveret i en ikke-psykisk form«,
men også fra fysikkens nye verdensbilede, hvis filosofiske
grundlag peger på en opfattelse af verden i stadig
forandring, betinget af det komplementære modsætningsforhold
mellem det feminine og det maskuline
princip - principper som Grethe Sekel Kielberg med
udgangspunkt i Jungiansk psykoanalyse opfatter som
to arketypiske poler, som ikke mindst findes inden i
hvert individ. Et delområde af undersøgelsen er derfor
også en afklaring af spørgsmålet om der findes en specifik
feminin bevidsthed/æstetik.
8.2 Foruden sit forskningsprojekt arbejder Grethe Sekel
Kielberg praktisk med rumskulpturer, rumindretning
og performances. En af hendes opgaver er således
at forsøge at give centeret nye og æstetisk mere spændende
fysiske omgivelser, ligesom hun har været den
drivende kreative kraft bag centerets procession
»Slangen i paradiset«, som »opførtes« ved universitetets
Aben-Hus d. 27. november.
22 Årbog 1986
664 Universitetets årbog 1986
Andre aktiviteter:
Forum for arbejdsløse Kvindeforskere
Siden efteråret 1984 har centret givet rum til organisationen
Forum for arbejdsløse Kvindeforskere, startet
på foranledning af cand.mag. Mette Iversen, der
tidligere har været ansat som akademiker i arbejdstilbud
ved centret. Organisationen holder regelmæssigt
offentlige møder i centrets lokaler. Forårets møder fokuserede
på emnet voksenundervisning og daghøjskoler
og tiltrak også kvinder i arbejde uden for universitetet.
Denne dialog mellem kvinder i arbejde og
arbejdsløse medførte en øget interesse blandt deltagerne
for, hvordan kvindeforskningen kan anvendes
konkret uden for universitetet. Direkte afledt af forårets
tema om daghøjskoler gik en undergruppe i gang
med at planlægge en kvindedaghøjskole. Gruppen
besøgte i den forbindelse kvindedaghøjskoler i Næstved,
Maribo og på Vesterbro. Samtidig udarbejdede
gruppen et efteruddannelsesprojekt med henblik på
ufaglærte kvinder organiseret i Husligt Arbejderforbund
og Kvindeligt Arbejderforbund. Projektet planlagdes
i centrets regi, men opnåede ikke godkendelse
fra Undervisningsministeriet. Da de fleste af gruppens
medlemmer undervejs kom i arbejde, blev gruppen
nedlagt.
I efteråret har Forum koncentreret sig om Dansk
Magisterforenings ligestillingsrapport om kvindelige
magistres beskæftigelsessituation. Rapportens dokumentation
af problemerne har ført til en offensiv fra
Forums side over for og inden for Magisterforeningen.
To Forum-deltagere er blevet valgt ind i Sektion
42's bestyrelse og vil især arbejde for ligestilling og
ændrede arbejdsformer. Andre arbejdsgrupper har
skrevet et åbent brev til Magisterbladet med en forespørgsel
om det nye ligestillingsudvalgs sammensætning
og politik, ligesom der er blevet skrevet en
længere artikel om ideerne bag Forum for arbejdsløse
Kvindeforskere til Magisterbladet. Efter to års diskussion
om kvindeforskeres særlige kvalifikationer og
arbejdsformer er Forum således ved at gøre sig gældende
som et velfungerende kvindeligt netværk ved
siden af de hierarkiske organisationsformer. Da Mette
Iversen i 1986 har opnået fast ansættelse som ligestillingskonsulent
i Københavns Amt, er »forkvinde
«-hvervet overtaget af Ingeline Bonde, der i kraft af
sit stipendium ved centeret kan varetage kontakten
mellem Forum og centeret. Forum har således en fast
adresse, mulighed for kopiering og lån af lokaler, ligesom
centret har mulighed for at holde kontakten vedlige
til de kvindeforskere, som enten er arbejdsløse eller
i arbejde uden for universitetet. Det har yderligere
været en stor glæde for centret, at Forum således har
været i stand til ikke blot at aktivere de arbejdsløse
kvindeforskere og holde deres identitet som forskere
vedlige, men også at flere af disse kvinder i løbet af
året har opnået fast ansættelse.
Koordination af kvindeforskning
Folketingets særbevilling til støtte af kvindeforskningen
har haft mærkbar og positiv indvirkning på centrets
aktiviteter og miljø. Siden august 1986 har cand.mag.
Anne Margrete Berg, som er ansat under styringsgruppen
for kvindeforskning i Planlægningsrådet
for forskningen, været tilknyttet centret. Anne Margrete
Berg er en af to landsdækkende kvindeforskningskoordinatorer.
Koordinatorerne har som opgave
at udføre opsøgende, oplysende og koordinerende arbejde
i forhold til de enkelte kvindeforskningsmiljøer
både på universiteterne og på andre forskningsinstitutioner,
såsom Lærerhøjskolen og Handelshøjskolen.
Efteråret har impliceret en del rejsevirksomhed, hvor
koordinatorerne har besøgt de forskellige miljøer og
forhørt sig om, hvorledes det enkelte miljø er organiseret,
hvilken forskning der bedrives og hvilke behov
miljøerne har. Derudover har koordinatorerne arbejdet
på udgivelsen af et landsdækkende nyhedsbrev,
der planlægges udsendt 4-6 gange årligt begyndende
med første nummer i januar 1987. Anne Margrete
Berg har desuden medvirket aktivt i aktiviteterne og
miljøet på centret. Samtidig har det oplagt været en
fordel at fa tilført centret mere information og flere
kontakter udadtil.
Centrets medarbejdere driver en omfattende kontakt-
og formidlingsvirksomhed, dels i kraft af deltagelse
i forskellige organers og organisationers arbejde,
dels ved afholdelsen af adskillige foredrag over det
ganske land og i meget forskellige sammenhænge.
Margrethe Andreassen og Marianne Sørensen har
deltaget i det kredsforberedende arbejde i forhold til
Nordisk Sommeruniversitets kreds i »Æstetik, køn og
kultur«. Kredsen blev oprettet afNSU i efteråret 86 og
foreståes i København af Margrethe Andreassen.
Nanna Damsholt har været beskikket medlem af læseplansudvalget
vedrørende historie i gymnasiet, nedsat
af Undervisningsministeriet. Derudover har hun
holdt adskillige foredrag om emner inden for kvindehistorie,
kvinder i middelalderen og emner af mere almen
kvindepolitisk karakter.
Dorrit Einersen har holdt foredrag om senmiddelalderlige
mystikere i England og om Chaucers »Troilus
og Criseyde«. Derudover har hun sammen med Ingeborg
Nixon holdt foredrag om det fælles projekt
»Kvinden som uhyre«.
Lene Koch og Bente Rosenbeck har begge holdt foredrag
på Folkeuniversitetets feminologirække.
Bente Rosenbeck er repræsentant for centret i Københavns
Universitets Ligestillingsudvalg, ligesom
hun repræsenterer centret i Dansk Forum for Kvindeforskere
og Nordisk Forum for Kvindeforskning. I
kraft af dette har hun forberedt den kommende landskonference
for kvindeforskere, som i begyndelsen af
1987 afholdes på Center for Kvindeforskning. Bente
Rosenbeck er desuden medlem af planlægningsgruppen
for Nordisk Kvindehistoriemøde. Derudover har
Det humanistiske Fakultet 665
hun holdt adskillige foredrag om nyere kvindehistorie
samt om lægevidenskabens syn på kvindelig biologi og
seksualitet.
Bente Sloth Møller har holdt foredrag om Suzanne
Brøggers forfatterskab, samt om Genre, tema og synsvinkel
hos kvindelige forfattere på Folkeuniversiteterne
i Holbæk og Aabenrå.
Tania Ørum har holdt adskillige foredrag med emner
inden for temaet Skrift, køn og modernitet.
Udgivervirksomhed m.v.:
Center for Kvindeforskning udgiver fast 2 gange årligt
en pjece med oplysninger om kurser og aktiviteter ved
centret. Pjecen redigeres af Tine Andersen og Anne
Mette Møller og uddeles til studerende og lærere ved
de humanistiske institutter, samt til kvindeforskningsmiljøerne
og andre interesserede. Derudover har centret
internt publiceret 3 nyhedsbreve med diverse informationer,
samt to publikationer med titlen »Tidsskriftservice
«, der giver information om nye inden- og
udenlandske tidsskrifter af kvindeforskningsrelevant
karakter.
En del medarbejdere udfører desuden individuelt
anmelder-, redaktions- og konsulentvirksomhed:
Ingeline Bonde er medredaktør af »Kvinderummet
«, en antologi af sociologisk kvindeforskning, udgivet
af Sociologisk Institut, K.U.
Nanna Damsholt er anmelder ved tidsskriftet
»Fortid og Nutid«.
Fran Hopenwasser har sammen med forlagsredaktør
Inge-Lise Paulsen oversat hhv. »Sula« af Toni
Morrison og »Syden i hende: Sassafras, Cypress og
Indigo« af Ntozake Shange begge udkommet på forlaget
Klitrose.
Hanne Møller har oversat »En spejlhistorie« af Ilse
Aichinger (Hug! nr. 45/86),»Efter midnat er der
overhovedet ikke noget, der morer Coco Chanel« af
Djuna Barnes (Hug! nr. 46/86) og »Troskabens utopi
« af Marina GambarofT udgivet af Tiderne Skifter
1986. Derudover har hun udarbejdet tre radioudsendelser:
»Sjælens ekko 1,2 og 3« over linjer i kvindernes
rockhistorie fra »Pigegrupper og sangstjerne i
1960'erne over kvindemusik og punk i 1970'erne til
1980'ernes magfoldighed« udsendt i DR hhv. 14/7, 25/
8 og 22/9 1986.
Bente Rosenbeck anmelder til »Historisk Tidsskrift
«.
Tania Ørum er anmelder af engelsksproget litteratur
og kvindelitteratur ved dagbladet Information.
Derudover er hun konsulent ved Informations Forlag,
Gyldendal og Politisk Revys Forlag. I december 1986
modtog Tania Ørum Brandesprisen for sin bog »Pamelas
døtre. Romanen og kønnet« udkommet på forlaget
Tiderne Skifter i 1985.
Kongresser og rejser:
Nanna Damsholt har deltaget i følgende kongresser:
»Tradition og historieskrivning. Konference om kilderne
til Nordens ældste historie«, afholdt i maj 86 på
Aarhus Universitet financieret af Statens humanistiske
Forskningsråd. Her holdt hun foredrag om
»Kvinderne i Ansgars liv«. Derudover har Nanna
Damsholt forelæst om »The History of Women and
Patriarchal Studies« på det 2. St. Gertrud Symposium
i aug. 86, financieret af Statens humanistiske Forskningsråd.
Dorrit Einersen deltog ligeledes i St. Gertrud Symposiet
med foredraget »Margery Kempe and Her Visions
«, ligesom hun forelæste om »Margery Kempe
and a Woman's Place in Medieval Society« på Third
Nordic Conference for English Studies i Stockholm,
september 86.
Lene Koch har deltaget i Feminist Hearing on Genetic
Engeneering and Reproductive Technology i
Bruxelles marts 86, arrangeret af Europaparlamentets
Rainbow Group, hvor hun forelæste om In Vitro befrugtning
i Danmark; samt om samme emne i en konference
om Ufrivillig barnløshed i Oslo, september 86
arrangeret af NAVF's kvinnesekretariat. Derudover
har hun forelæst om »A Womanoriented Assessment
of Reproductive Technology« på European Conference
on Reproductive Technologies and Genetic Engeneering
arrangeret af FINRRAGE i Palma de Mallorca
oktober 86; ligesom hun har forelæst om »Reproductive
Technologies Challenge Women« på konferencen
Women Challenge Technology i Helsingør,
november 86, arrangeret af AUC.
Bente Rosenbeck har deltaget i International Women's
History Conference marts 86 i Amsterdam,
hvor hun forelæste om »Feminity, Biology or History?
«. Ligeledes deltog hun i Second International Feminist
Book Fair juni 86 i Oslo, hvor hun forelæste om
»Nature as History«. Derudover har Bente Rosenbeck
holdt oplæg om de samlende teorier for en global
kvindehistorie på Kvindehistorisk Seminiar, september
86 i Oslo, afholdt af Cappelens og Politikens
Forlag.
Tania Ørum har holdt forelæsning om »Nyere
kvindeforskning« på symposium om Kvinder og modernitet
afholdt på Aarhus Universitet, april 86.
Studerendes specialeopgaver:
Ella Campbell: »Alice Walkers forfatterskab og den
kvindelige individuation«, hovedfagsspeciale i engelsk,
vejleder Fran Hopenwasser.
Julie Hagedorn Danielsen: »De mandlige hovedpersoner
i Jean Rhys's romaner«, hovedfagsspeciale i
engelsk, vejleder Dorrit Einersen.
Sanne Karlsen: »Fødselsteknologi 1945-1985. En
analyse af fødevilkår, fødselsteknologi og den medicinske
teknologiudvikling i Danmark specielt med henblik
på at belyse forholdet mellem køn og teknologi«,
hovedfagsspeciale i historie, vejleder Bente Rosenbeck.
22*
666 Universitetets årbog 1986
Birthe Brenøe Olsson: »The Women in Beowulf«,
hovedfagsspeciale i engelsk, vejleder Dorrit Einersen.
Publikationer:
Andersen, T.A.: "Jeg elsker Arbejdet i samme Grad
som jeg elsker Friheden". Mathilde Fibiger 1830-
1872. Kvinder undervejs. Dansk Kvindesamfund i
Århus 1886-1986, Hanne Rimmen Nielsen, Eva
Lous, s. 11 p, Århus 1986.
Bonde, I.: 80'ernes virkelighed og bevægelsernes utilstrækkelighed.
Om kampen mellem hjemmegående
og udearbejdende kvinder. Kvindeliv 3, s. 6, Gadstrup
1984.
Damsholt, N.: Anmeldelse af: Tinne Vammen: Rent
og Urent. Gyldendal 1986. Politiken 13.12, s. 1, København
1986.
—: Anmeldelse af: Slagmark: Mer middelalder, tidsskrift
for idehistorie nr. 7, eft. 1986. Politiken 26.11.,
s. 2.sekt/s.7, København 1986.
—: Anmeldelse af: Kvindfolk 1-2. En danmarkshistorie
fra 1600 til 1980. Gyldendal 1984. Flistorisk tidsskrift
Bind 86, hæfte 1, s. 189-90, København 1986.
-: Efterskrift til Hugo Matthiessen: De kagstrøgne. De
kagstrøgne, Hugo Matthiessen, s. 135-45, København
1986.
—: Der skal skrives historie om kvinder. Politiken Søndag
d. 27.4, s. 1, København 1986.
-: Anmeldelse af: "Fromhed og verdslighed". Festskrift
til Thelma Jexlev. 1066, tidsskrift for historisk
forskning 5, s. 16-22, København 1986.
—: Anmeldelse af: Kirsten Hastrup: Culture and History
in Medieval Iceland. Oxford 1985. Fortid og
nutid Bind XXXIH, hefte 3, s. 230-31, Esbjerg
1986.
—: Middelalderens stemmer fra dagligdagen. Politiken
Fredag d. 17.10, s. 2.SEKT/S.5, København 1986.
Møller, H.: Sjælens ekko— Et kort signalement afkvindernes
rockhistorie. Forum for Kvindeforskning 1,
s. 60-67, København 1986.
—: Må jeg trykke den hånd, som har trykket John Lennons
hånd? - Et portræt af kunstneren Yoko Ono.
Information d. 12/3-1986, s.-, København 1986.
—: Med bølgende skørter og højhælede sko i ruinlandskaberne.
— Om New Look-modens indtog i Tyskland
1948. Hug! 46, s. 47-52, København 1986.
—: Forord til Marina Gambaroff: Troskabens utopi.
Troskabens utopi, Marina Gambaroff, s. 7-18, København
1986.
—: Kinks er slidt ned. Ekstrabladet d.4/7, København
1986.
-: Barnekvinden i rampelyset. Anmeldelse af Elin Andersen:
Den bristede uskyld. - Studier i 1800-tallets
barnekvinde i dramatikken og på scenen. Ekstrabladet
d.8/8, København 1986.
—: Kvindefamilier i den tyske krigs- og efterkrigstid.
Information d. 1/9, København 1986.
-: Filmheltinderne. - Om Julie Burchill: Girls on
Film. Ekstra Bladet d.4/10, København 1986.
Olrik, H.: Une réflexion sur la phénomene de l'Impregnation.
Nineteenth-Century French Studies
Vol. 1 5, No. 1/2, Fall-Winter 1986/87, s. 128-40,
New York 1986.
-: Sarrautes dilemma. Kvindecenterets forskningspublikationer
1, s. 1-21, København 1986.
Rosenbeck, B.: Den moderne kvindeligheds tilblivelse
set i et mentalitetshistorisk perspektiv. Mentalitetshistorie.
Muligheter og problemer, Elsa Reiersen,
Dagfinn Slettan (red.), s. 34-52, Tronheim 1986.
—: Kvinder, mentalitet, arbejde. Kvindehistorisk
forskning i Norden. Kvinder, mentalitet arbejde.
Kvindehistorisk forskning i Norden, Inge Frederiksen,
Hilda Rømer (red.), s. 7-11, Århus 1986.
-: Rapport fra den 19. Historiske metodekon historiske
metodekonference 1985. Kvinder, mentalitet,
arbejde. Kvindehistorisk forskning i Norden, Inge
Frederiksen, Hilda Romer (red.), s. 202-10, Århus
1986.
—: Grød. Et stridsspørgsmål. Nytt om kvindeforskning
5, s. 56-59, Oslo 1985.
-: Anmeldelse af: Anna Jorunn Avdem: .. gjort ka gjerast
skulle 1984 Anders Bråndstrom, De kårlekslosa
modrana. 1984 Helene Dideriksens dagbog. 1984 .
Historisk Tidsskrift 1985, s. 3, København 1985.
-: Anmeldelse af: Kvinder i middelalderen. (Symposieforedrag.
Københavns Universitet, 1982. Den
danske historiske Forening. 1983). Historisk Tidsskrift
1985, s. 2, København 1985.
Ørum, T: Efterskrift til Janine Chasseguet-smirgel:
Kreativitet og perversion. Kreativitet og perversion,
Janine Chasseguet-Smirgel, s. 187-95, København
1986.
Tania Ørum
4. Center for Massekommunikation
Stab:
VIP: Antal årsværk: 2.
Kandidatstipendiater: Hanne Løngreen, Vibeke Pedersen.
Undervisningsassistenter: Anne Wegeberg, Anne
Hjort.
Udviklere af erhvervsrettede kurser: Else Fabricius
Jensen, Finn Skjærlund, Flemming Søgaard Sørensen.
TAP: Antal Årsværk: 1/4.
Centersekretær: Birgitte Dircks.
Bortset fra stipendiaterne udgøres centrets videnskabelige
personel af lærere ved forskellige institutter.
Det humanistiske Fakultet 667
Centerbestyrer: Karsten Fledelius (Filmvidenskab)
Centernævnsformand: Peter Larsen (Litteraturvidenskab).
Forskningsvirksomhed (kun stipendiater);
1. Flanne Løngreen har fortsat arbejdet med afrikanske
medieforhold.
2. Vibeke Pedersen har fortsat sin undersøgelse af
fjernsynets patriarkalske æstetik og den kvindelighed,
den formidler, med henblik på at undersøge hvilke
muligheder kvindelige medarbejdere i Danmarks Radio
har for at ændre kvindebilledet gennem ændrede
arbejdsrutiner, professionelle normer og æstetiske former.
Konference- og kursusvirksomhed m.m.:
I lighed med tidligere år har centret haft en betydelig
udadrettet virksomhed. I april afholdt centret, med
Vibeke Pedersen som hovedarrangør. Den nordiske
internationale konference om kvinder og de elektroniske
Massemedier, den første internationale forskerkonference,
hvor kvindelige medieforskere fra en række
europæiske og amerikanske lande havde mulighed
for at diskutere mål og metoder i den kvindespecifikke
medieforskning og strategi i forhold til massemediernes
udvikling. De inviterede forskere kom fra Italien,
Frankrig, England, USA, Canada, Norge og Sverige.
Deltagerne kom fra Norge, Sverige, Finland og
Danmark og omfattede forskere og studerende inden
for massekommunikation og kvindeforskning journalister
og andre mediearbejdere, mest kvinder, men der
deltog også en mindre gruppe mandlige medieforskere.
På konferencen diskuteredes kvindernes placering i
medieforskningen og udviklingen i den kvindespecifikke
medieforskning, d.v.s fremstillingen af kvinder i
programmerne, kvinder som brugere af elektroniske
massemedier og endelig kvinders placering som arbejdskraft
i medieinstitutionerne.
En foreløbig, meget konkret udløber af konferencen
har været dannelsen af en gruppe bestående af kvindelige
journalister, mediearbejdere og medieforskere.
Denne gruppe arbejder i øjeblikket på to fronter: dels
på at fa en rimelig kvinderepræsentation i de styrende
organer for det kommende danske TV-2, dels på at
skabe kvindeproduktionsmiljøer, som kan tilbyde TV
programmer, der er i overnesstemmelse med kvinders
behov. Hermed vil konferencens resultater kunne fungere
som inspirationskilde og arbejdsgrundlag for
kvinder uden for de snævre forskningsmiljøer. Konferencen,
der ud over Vibeke Pedersen var arrangeret af
Hanne Løngreen, Else Fabricius Jensen og Birgitte
Tufte (sidstnævnte fra Danmarks Lærerhøjskole),
modtog støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd,
Norges almen vitenskapelige Forskningsråd,
Humanistisk-Samhållsvetenskapliga
Forskningsrådet i Sverige samt Nordiska Forskarkurser.
De fire arrangører har endvidere redigeret et særnummer
af Mediekultur (nr. 4, november 1986) med
bidrag fra konferencen: »Women and electronic
Mass Media«.
I april arrangerede centret i samarbejde med Institut
for Filmvidenskab og Historisk Institut gæsteforelæsninger
med filmforevisninger af prof. Sergei
V. Drobashenko fra Det sovjetiske Filmforskningsinstitut
i Moskva om »Nye tendenser i sovjetisk filmproduktion
« (Karsten Fledelius).
I august afholdt centret et kursus i video og faglig
formidling for lærere fortrinsvis ved Center for Kvindeforskning
(Vibeke Pedersen, Anne Hjort).
Udvikling af erhvervsrettede kurser:
Fra Direktoratet for de videregående Uddannelser fik
centret bevilget 300.000 kr. til udvikling af tre erhvervsrettede
kurser: a) Reklame og forbrugerinformation
i radio- og TV-reklamens tidsalder, b) Udviklingslandenes
mediestruktur og kulturgrundlag,
c) Fremtidens mediestruktur — lovgivningsmæssige
rammer. Udviklingsarbejdet er blevet udført af a)
Flemming Søgaard Sørensen, b) Finn Skjærlund og
c) Else Fabricius Hansen.
Gæsteforelæsninger efter invitation:
Vibeke Pedersen har holdt forelæsning på Distriktshøjskolen
i Stavanger i april over emnet »Det kønssegregerede
TV-publikum«.
Karsten Fledelius
5. Center for sammenlignende Kulturforskning
Historie:
Det humanistiske Fakultet oprettede pr. 1.2.1985 et
Center for sammenlignende Kulturforskning. Centret
er administrativt knyttet til Carsten Niebuhr Instituttet
for nærorientalske Oldtidskulturer. Centret blev
oprettet med henblik på at fremme og koordinere
tværfaglige aktiviteter i udforskningen af sociale og
kulturelle systemer i deres historiske kontekst.
Centrets aktiviteter har i 1986 i det store og hele været
overført til det pr. 1.1.1986 nyoprettede humanistiske
forskningscenter. Centret har således ikke haft
selvstændige bevillinger i 1986.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 1,5.
Adjunkt: Martin Zerlang (for denne se under Institut
for Litteraturvidenskab).
Forskningsstipendiat: Hanne Honnens de Lichtenberg.
668 Universitetets årbog 1986
Forskningsvirksomhed:
Skrift og billede. Danske indskrifttavler i perioden fra
reformationens indførelse til år 1600
En undersøgelse af sammenhængen mellem inskription
og billedlig fremstilling i en række udvalgte værker,
især gravsten, epitafier og bygningstavler, men
også forskellige kirkeinventar, udsmykning fra slotte
og herregårde m.m. Såvel de kunstneriske forudsætninger,
som værkernes forhold til tidens religiøse, litterære
og filosofiske retninger skal bedømmes. Værkernes
egentlige tema, deres budskab til betragteren skal
tolkes, og donors sociale placering vurderes i sammenhæng
med det idémæssige indhold, der spænder fra
den dybeste religiøsitet og filosofiske tanker til verdslig
selvhævdelse og magtdemonstration (Hanne Honnens
de Lichtenberg.
Paul John Frandsen
6. Forum for Renæssancestudier
Historie:
Forum for Renæssancestudier blev oprettet sommeren
84 af en tværfaglig initiativgruppe fra 5 forskellige fag
ved fakultetet. Dets formål er at støtte forskningen i renæssanceemner
og at fremme kontakt mellem mennesker,
som forsker inden for området. Renæssancen forstås
som betegnelse dels for en europæisk strømning i
15.-17. århundrede, dels for et typologisk fænomen,
som også kendes fra andre perioder og kulturkredse.
Forums adresse: c/o Institut for klassisk Filologi.
Stab:
Der er ingen selvstændig stab, men initiativgruppens
medlemmer er tilknyttet andre af fakultetets institutter.
Den består af Marianne Alenius (klassisk), Karsten
Friis-Jensen (græsk og latinsk middelalder), Eric
Jacobsen (engelsk). Hannemarie Ragnjensen (kunsthistorie),
Minna Skafte Jensen (klassisk), Peter Ulf
Møller (slavisk), Marianne Pade (klassisk), Lene
Waage Petersen (romansk), Knud Prange (historie)
og Peter Zeeberg (klassisk). Hanne Jansen, Karen
Skovgaard-Petersen og Peter Zeeberg har varetaget
kontorarbejdet.
Forskningsvirksomhed:
1. Renæssancebegrebet
Initiativgruppen — udvidet med Terkel Andersen,
Lars Boje Mortensen og Karen Skovgaard-Petersen -
har ført diskussioner om renæssancebegrebet, især i
forhold til forfatterskaber og kulturstrømninger i Italien
og Danmark. Som grundlag for diskussionerne har
Minna Skafte Jensen, Lars Boje Mortensen, Marianne
Pade, Karen Skovgaard-Petersen og Peter Zeeberg
skrevet arbejdspapirer.
2. Dansk nylatin
Der er gjort forarbejder til en større undersøgelse af
dansk efterreformatorisk latin. Arbejdet skal bestå i
registrering, udgivelse og studier. Statens humanistiske
Forskningsråd har gjort området til et femårigt initiativ
og knyttet to stipendier til det fra 1.2.87 (Initiativgruppen
har som helhed gennemdrøftet projektets
udformning; daglig leder bliver Minna Skafte Jensen).
3. Nordisk nylatin
Forum står som initiativtager til et fællesnordisk forskningsprojekt
om efterreformatorisk latin, »Nordisk
litteratur på latin og dens forhold til Europa«. 22.-
23.2. afholdtes et møde i København mellem repræsentanter
for de fem nordiske lande, hvor de nærmere
retningslinjer blev drøftet. Projektet er finansieret af
Nordisk Samarbejdsnævn for humanistisk Forskning.
Nationale forskningsledere er liro Kajanto, Helsinki,
Jan Oberg, Stockholm, Øivind Andersen, Trondheim,
Sigurdur Pétursson, Reykjavik og Minna Skafte
Jensen (koordinator).
Anden virksomhed:
Renæssanceseminar
På Det danske Institut i Rom 17.-31.1. om det voksende
kendskab til antikke skrifter og monumenter i det
15. og 16. århundredes Italien og dets påvirkning af
udviklingen inden for arkitektur, kunst og litteratur.
Diskussionerne samlede sig især om receptionen af Vitruv
og Vergil. Der blev holdt foredrag og omvisninger
af L. Frommel (Bibliotheca Hertziana, Rom), Jacob
Isager (klassiske studier, Odense), Patrick Kragelund
(Det danske Institut i Rom), Marianne Marcussen
(kunsthistorie, København), Eva Nilsson Nylander
(Det svenske Institut i Rom) og fra Forum Karsten
Friis-Jensen og Hannemarie Ragnjensen. Marianne
Pade havde udarbejdet program og studiemateriale.
Offentlige forelæsninger
Forårets forelæsningsrække havde historiske emner og
efterårets havde som fælles tema renæssancen i Frankrig.
Foredragsholdere var Carl Stief (slavisk, KU),
Kirsten Bendixen (Nationalmuseet), Benito Scocozza
(historie, KU), John Erichsen (Nationalmuseet), Terkel
Andersen (romansk, KU), Niels Martin Jensen
(musik, KU) og Ebbe Spang-Hanssen (romansk,
KU). Desuden medvirkede »Aventura«-koret.
Seminarer under forberedelse
Forum planlægger et internationalt seminar om renæssancens
Mæcenatsforhold, samlet omkring EsteDet
humanistiske Fakultet 669
hoffet i Ferrara. Seminaret skal finde sted i København
maj 87; ledere: Daniela Quarta (Roms Universitet)
og Lene Waage Petersen. Til august 87 forberedes
et seminar om latin og nationalsprog i Norden, som
skal afholdes på Biskops-Arno ved Stockholm. Forberedelsesgruppen
består af Forums latinister plus Birger
Bergh (Lunds Universitet), Lars Boje Mortensen
og Karen Skovgaard-Petersen.
Udgivervirksomhed m.v.:
Der forberedes en serie med arbejdstitlen »Renæssancestudier
«. Den skal kunne indeholde såvel tekstudgaver
som artikelsamlinger og monografier. Det
første bind indeholder acta fra Forums seminar om
svensk og dansk nylatin april 1985, det andet en artikelsamling
om renæssancebegrebet (Redaktion af
bind 1: Marianne Alenius og Peter Zeeberg, bind 2:
Marianne Pade og Minna Skafte Jensen).
Gæster og rejser:
I samarbejde med Institut for græsk og latinsk Middelalderfilologi
havde Forum besøg af Marjorie
Woods fra Rochester University 29.10.-14.11. Hun
deltog i Forums løbende virksomhed og holdt to offentlige
forelæsninger om Geoffrey of Vinsauf s læredigt
»Poetria Nova« fra det 12. århundrede og dets
plads i renæssancens poetikdiskussioner.
Minna Skafte Jensen har gæsteforelæst ved Stockholms
Universitet om dansk latinpoesi i 1500-tallet.
Marianne Pade har gæsteforlæst ved universitetet i
Palermo om L. Vallas brug af Thukydid-scholier.
Lene Waage Petersen har deltaget i et internationalt
renæssanceseminar i Ferrara.
Minna Skafte Jensen
7. Det humanistiske edb-center
Historie:
Humanistisk edb-center oprettedes den 1. jan. 1985
med en medarbejderstab på 3, men udbyggedes i løbet
af 1985-86 til at beskæftige 13 medarbejdere.
Centret råder nu over to flerbruger supermikrodatamater
af mærket RC39 og ca. 100 mindre datamater,
hvoraf en stor del er opstillet på andre institutter,
samt en del hjælpeudstyr; terminaler, printere, plottere,
diske mv.
Centrets primære opgaver er undervisning og forskning
i humanistisk informatik og datamatik, samt varetagelse
af fakultetets udbygning med edb.
Hertil kommer i det omfang, de personelle og andre
ressourcer tillader det, vejlednings- og serviceopgaver,
herunder videreuddannelse af humanistiske forskere
og studerende i brugen af edb.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 6,3.
Lektorer: Simon B. Heilesen (midlertidigt ansat m. 1/
3), Steen Jansen (ansat m. 1/3), Karen Landschultz
(ansat m. 2/3), Stig O. Ohlsson, Jørgen Olsen, Henrik
Prebensen, Torben Thrane, Henning Ørum.
TAP. Antal årsværk: 4.
Bjarne Christoffersen (tekniker), Keld Hansen, Ole
F.Jensen (programmører), Kirsten Schaumburg (administration).
Studentermedhjælp: I.
Elizabeth Djørup (administration og sekretær ved
FTU-projekt).
Lokaleforhold:
Centret har lokaler ved trappe 8, etage 3 (administration,
lærerkontorer, programmørkontor, mikrorum,
fotokopierings- og undervisningsrum) og ved trappe
6, etage 2 (Amagerterminal, mikrorum, fotosætter,
programmørkontor og værksted, undervisningsrum
og FTU-projektrum).
Der er i 1986 foretaget planlægning af ombygning
og nyindretning af lokalerne ved trappe 6 og ny lokaler
ved trappe 4, etage 2. Ombygningerne sker, så centret
kan samles på ét sted fra 1987.
Forskningsvirksomhed:
Ved centret arbejdes med projekter inden for edb og
humaniora af såvel grundforskningsmæssig som anvendelsesorienteret
art. Desuden har enkelte medarbejdere
produceret programmel til forskere uden for
centret til løsning af disses forskningsopgaver eller andre
opgaver.
Hovedinteressen i grundforskningsaktiviteterne ligger
fortsat inden for områderne kunstig intelligens og
naturligt sprog, med særligt henblik på repræsentationsproblemer:
semantisk repræsentation, vidensrepræsentation,
tekstrepræsentation. De praktiske anvendelsesmuligheder
for denne forsknings resultater
befinder sig i områderne menneske/maskinkommunikation,
databaser, informationssøgning, ekspertsystemer.
En særlig interesse har en kreds af centrets medarbejdere
viet studiet af programeringssproget PROLOG
og mulighederne for heri at arbejde med repræsentationsformalismer,
der tillader at forstå og frembringe
naturligt sprog og at gengive informationsindholdet
af ytringer og tekster.
I denne forbindelse har centret haft et udbytterigt
samarbejde med beslægtede forskningsinstitutioner i
ind- og udland: Institut for Datateknik (DTH), Institut
for Datalingvistik (HHK), DIKU, Groupe d'Intelligence
Artificielle (Marseille, Frankrig) og Center
for the Study of Language and Information CSIL
(Stanford, USA), og med forskellige virksomheders
670 Universitetets årbog 1986
forsknings- og udviklingsafdelinger: CRI, Regnecentralen,
PROLOGIA (Marseille).
Der arbejdes videre med anvendelse af datamater i
fremmedsprogsundervisningen. I denne forbindelse
er sammenkoblingen af datamat og video et spændende
nyt perspektiv.
1. Området kunstig intelligens, tekst og sprog
1.1 Fra Statens humanistiske Forskningsråd har en
projektgruppe fået midler over Forskningsprogrammet
for teknologi og udvikling (FTU) 1986 til et i alt
treårigt projekt om brug af stedord og andre henførende
elementer i natursprogskommunikation med en datamaskine.
Projekttitel: »Anaforisk og pronominel
resolution«.
Gruppen har i indeværende år arbejdet med syntaktiske
og semantiske problemer, samt behandlingen af
sådanne i logikprogrammering (PROLOG). En rapport
med artikler om gruppens resultater udkommer i
februar 1987 som Data Humana 3.
Enkelte af gruppens medlemmer har desuden ydet
et bidrag om datamatisk tekstforståelse til Modersmål-
Selskabets debatbog 6: Sproget og datamaskinerne.
FTU-projektgruppens bevilling er fornyet for
1987. Gruppen vil i dette år i særdeleshed arbejde med
begrebet »Diskursunivers«. Det er den (mentale?)
repræsentationsstruktur, der opbygges ved forståelsen
af en dialog eller en skreven tekst og som bl.a. synes at
tjene som »arkiveringsform« for tekstens informationsindhold,
således som den blev fortolket i den givne
situation. Problemet er formalisering og implementering
af en sådan struktur på datamat (S. O. Ohlsson,
J.Olsen, H. Prebensen, S.Jansen, T.Thrane, H.Ørum,
lektor Finn Sørensen, Inst.f. Datalingvistik,
Handelshøjskolen, Sekretær E. Djørup).
1.2 Commedia dell'Arte og tekstforståelse
(S.Jansen).
1.3 Verbalkomplementering (T.Thrane).
1.4 Der arbejdes endelig med fortællings-forståelsesteorier
(S.Jansen).
2. Det pædagogiske område
2.1 Undersøgelser over mulige indlæringsformer i
forbindelse med edb i fremmedsprogsundervisning
fortsætter, nu ikke mindst i form af interaktiv video.
En artikel herom er under udgivelse (K. Landschultz
sammen med I. Durousseau, E. Dam Jensen og A. Noer,
Romansk Institut, Aa. Nipper, DLH).
2.2 Desuden foregår studier og programmering med
henblik på udarbejdelse af edb-programmer til brug
ved undervisning i gymnasiet og på læreanstalter
(S. Heilesen).
3. Informatik og samfund mm.
3.1 Indsamling af studiemateriale til belysning af informatikkens
betydning for den samfundsmæssige udvikling
(S. Heilesen).
3.2 Studie over sprog, filosofi og formalisering med
særligt henblik på informatik (H. Prebensen).
4. Anvendelsesorienteret forskning
4.1 Edb-system til opbygning af ordbøger og grammatikker
til brug for en forskningsopgave ved Østasiatisk
Institut er nu færdiggjort. En artikel om systemet
er under udarbejdelse (S. Heilesen).
4.2 Der er udviklet et tekstbehandlingssystem,
SCRIPTOR, som tillader simultan brug af flere alfabeter:
dansk, græsk, kyrillisk, fonetisk, fransk, tysk,
spansk, italiensk, rumænsk, mv. (H. Prebensen, H. 0-
rum). Systemet er benyttet af Romansk Institut til udarbejdelse
af skriftet »Sprog og Tekst«, sept. 1986.
Det benyttes desuden til udarbejdelse af dansk-russiske,
dansk-nygræske og dansk-tyske ordbogssæt, samt
til udarbejdelse af en italiensk fonetik. Arbejdet med
at udvikle nye fremmedsprogede tegnsæt til skærme
og printere fortsætter (S.O.Ohlsson, H. Prebensen,
H. Ørum).
4.3 Biblioteks-database (K. Landschultz, O. F.
Jensen).
4.4 Der arbejdes med en lærebog i PASCAL-programmering
for humanister (alle).
4.5 Der arbejdes desuden med tilpasning af PROLOG-
systemer til dansk, herunder oversættelse af og
udarbejdelse af manualer, læremateriale m.v. (S.Jansen,
K. Landschultz, H. Prebensen, H.Ørum). Centret
har således planer om at introducere det franske
PROLOGII-system fra Marseille i Danmark.
5. Forskningsprojekter uden tilknytning til edb-centret
5.1 Undersøgelserne over den svenske Urban Hiårnes
sprogvidenskabelige virke, herunder udgivelse af
hans uudgivne arbejder (ca. 1720) videreføres (S. O.
Ohlsson).
5.2 Kontrastive undersøgelser over dansk og tysk
grammatik (J. Olsen).
5.3 Historisk-semantisk analyse over oldengelske adjektiver
er fuldført (T. Thrane).
5.4 Studier over genus ventes fuldført 1987 (H.Ørum).
Andet
Centrets medarbejdere har i 1986 udviklet en del proDet
humanistiske Fakultet 671
grammel til undervisningen og til driften af lokalnet.
Centrets medarbejdere har i 1986 eksperimenteret
med et mindre ethernet, med henblik på at forberede
opsættelsen af et ca. 3 km. langt ethernet dækkende
hele Njalsgade-komplekset, KUA. Planlægningen af
dette net er foretaget af centret. Ophængningen pågår
(dec. 1986), og det forventes, at nettet er ophængt og
parat til logisk konfigurering pr. 1. febr. 1987. Der vil i
første omgang blive tilsluttet ca. 100-150 stykker dataudstyr
til nettet. Nettet vil blive benyttet til elektronisk
formidling af informationer (elektronisk post
mm.) mellem institutternes og fakultetets administrationer,
og til ressourcedeling (programmel og materiel)
mellem institutterne, samt til ekstern kommunikation
fra lokale arbejdsstationer.
Centret er vejledende ved fakultetets indkøb af dataudstyr
og stiller selv dataudstyr til rådighed for
forsknings- og undervisningsopgaver på fakultetet.
Udgivervirksomhed:
Centret udgiver hæfter med arbejdspapirer under titlen
Data Humana. Redaktør: H. Prebensen. Desuden
har centret udgivet kursushæfter til undervisning i
PASCAL og i MICRO-PROLOG.
Forskellige har fungeret som ene- eller medredaktører
af skriftserier og tidsskrifter:
K. Landschultz: Tous Azimuts.
J. Olsen: Kopenhagener Beitråge zur Germanistischen
Linguistik og Kontra.
T. Thrane: Acta Linguistica Hafniensia.
H. Ørum: Anglica et Americana.
Publikationer:
Fabricius-Hansen, Catherine, Jakobsen, Lisbet Falster,
Olsen, Jørgen: Die nominalen Satzbauplane
im Dånischen und Deutschen, Kontra, s. 160, Arbeitsbericht
Nr. 7, København 1986.
Olsen, Jørgen, Prebensen, Henrik, Thrane, Torben:
Tekstforståelse og datamater. Sproget og datamaterne,
s. 25. Udgiver: Modersmål-Selskabet, C. A.
Reitzel, København 1986.
Prebensen, Henrik: Problémes de méthodologie en
linguistique. Revue Romane, Vol. s. 8, 21.1, København
1986.
— , Jens Erlandsen, Henrik Prebensen, Ebbe Spang-
Hanssen: Evaluering af ATN. Sproganalyse med
AFN, s. 112, Data Humana 2, København 1985.
Henrik Prebensen
8. Det humanistiske Fakultets AV/ITV-afdeling
Historie:
AV/ITV-afdelingen blev oprettet i året 1979 i forbindelse
med Københavns Universitets udbygning på
Amager, på basis af en række humanistiske brugeres
ønske om et fælles audiovisuelt (AV) center.
Afdelingen havde først til huse i lokaler ved Audiologisk
Forskningsgruppe på KUA, og flyttede i august
1980, i forbindelse med færdiggørelsen af afdelingens
tekniske faciliteter, til den nuværende adresse ved
trappe 14.
Pr. 1. februar 1985 blev der udskilt en satellit fra afdelingen,
bestående af to medarbejdere, beliggende
trappe 1. 3 sal, Njalsgade 90.
Stab:
TAP: Antal årsværk 6 og 1 EFG-lærling.
Rene Christensen, Georges Renedo, Boris Søndersted,
Jens Wichmann, Sten Linke Larsen, Satellit.
Fællesafdelinens arbejdsområde:
1. Afdelingen er — i AV henseende - et fælles teknisk
serviceorgan for institutterne ved Det humanistiske
Fakultet.
1.1 Udlån, reparation og vedligeholdelse af AV-apparatur
samt AV-teknisk konsulentvirksomhed i forbindelse
med institutternes apparaturindkøb (Georges
Renedo, Boris Søndersted, Jens Wichmann).
1.2 Teknisk hjælp ved AV-apparaturbrug, og afdelingen
giver instruktion og afholder kurser i brug af AVapparatur.
Der har således i året været afholdt 10 kurser
i brug af videoudstyr m.v. for 5 institutter samt
ydet teknisk støtte til 18 videoproduktioner (Rene
Christensen, Jens Wichmann).
1.3 Ombygning — og videreudvikling af eget og institutternes
elektroniske AV-udstyr. (Boris Søndersted,
Jens Wichmann).
1.4 Der er således udskiftet og moderniseret video-apparatur
i studie, redigering og i kopicentralen, samt
opbygget et lyd/dias studie med redigeringsfaciliteter.
Forskningsaktiviteterne, der berører afdelingen,
sker ved institutternes anvendelse af den konsulentvirksomhed
og det apparatur som afdelingen stiller til
rådighed.
2. Video produktioner
2.1 Point af no return (studerende ved Litteraturvidenskab).
Støvlernes nat og Hvem elsker Narcisos?
(studerende ved Center for Massekommunikation).
2.2 I Ching, Om I Ching, Grønlændertruppen MIK,
672 Universitetets årbog 1986
Historisk Dans og Sønderhodans og Fritz Brinch
(Henning Urup, musikvidenskab).
2.3 Ib Michael Portræt af en forfatter og Portræt af en
forfatter Ebbe Kløvedal Reich (studerende ved Nordisk
Filologi).
2.4 La France (Isabelle Durousseau, fransk).
2.5 El Camello en clase (Eva Dam Jensen og Thora
Vinther, spansk). På vej, Rusland 1905 og Visuel Lyrik
(studerende ved teatervidenskab).
2.6 Sådan var det osse i 50erne (studerende ved Center
for Kvindeforskning og -undervisning).
2.7 Portræt af en videnskabsmand om Mogens Pihl,
J.P.Riis og W. Fenschel (Karsten Fledelius for Videnskabernes
Selskab).
2.8 Hellig Tre Konger (Knud E. Møller, Etnologi og
Antropologi).
Arrangementer:
Afdelingen har ydet teknisk bistand ved større arrangementer
afholdt på KUA.
Jens Wichmann