II. Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Det forløbne år har i høj grad været præget af dialogen
med Direktoratet for de videregående Uddannelser
(DVU) omkring den lidt mere langsigtede planlægning.
Fakultetet har således to gange haft besøg af repræsentanter
for DVU som led i en såkaldt besøgsrunde.
I december modtog fakultetet en rapport med
DVU's konklusioner af de første diskussioner. Rapporten
giver ikke grund til større optimisme med hensyn
til DVU's forståelse af fakultetets problemer og direktoratets
forslag til løsning af disse. Således har fakultetet
endnu et år oplevet en nulstilling af de tildelte
ressourcer, som målt i forhold til det voksende studentertal
især på det statsvidenskabelige studium, repræsenterer
en reel nedskæring af vore økonomiske ressourcer.
Situationen for fakultetet er derfor mere og mere
blevet, at det at klare dagen og vejen økonomisk stiller
sig i vejen for løsningen af en række problemer af
forsknings- og undervisningsmæssig karakter, der
trænger sig stærkt på. På undervisningssiden er det
især den nye studieordning for det juridiske studium
og en revision af det statsvidenskabelige studium i
forbindelse med en afkortning af studiet med V2 år,
der lægger beslag på lærergruppernes arbejdskraft.
Forholdene omkring den sociologisk-antropologiske
faggruppe gav anledning til en særlig indgående drøftelse
under besøgsrunden. DVU's oplæg var her at
lade foretage en evaluering af specielt faget sociologi's
placering.
I besøgsrunderapporten gav dette sig konkret udtryk
i DVU's beslutning om at iværksætte en »reorganisering
« af fagene sociologi og antropologi.
Heller ikke i indeværende år kom der nogen lettelser
i fakultetets betrængte lokalesituation.
Christian Thune
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 201
Retsvidenskab
1. Retsvidenskabeligst Institut A
Historie:
Det retsvidenskabelige Institut blev oprettet i foråret
1964 med hjemsted i Krystalgade 16, 2. sal. I 1966 oprettedes
et Institut for Skatteret (som en underafdeling
af det oprindelige retsvidenskabelige institut) og i
1968 oprettedes et særskilt Institut for international
Ret og Europaret. Disse institutter indgik senere i
Retsvidenskabeligt Institut.
I 1972/73 påbegyndtes en opdeling af det retsvidenskabelige
institut i flere afdelinger. Siden 1976 har de
nuværende tre retsvidenskabelige institutter A, B og C
haft til huse i Studiegården, Studiestræde 6. Kriminalistisk
Institut, der allerede blev oprettet i 1957, har
adresse i Sankt Peders Stræde 19.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 15,4.
Professorer: Bent Christensen, Hans Gammeltoft
Hansen (fra 1/1 1987 folketingets ombudsmand),
Bernhard Gomard, Mogens Koktvedgaard, Preben
Stuer Lauridsen, Ditlev Tamm, Henrik Zahle (fra 1/1
1987 tilknyttet Retsvidenskabeligt Institut B).
Lektorer: Inger Diibeck, Lise Skovby, Eva Smith.
Adjunkt: Gerda Rump Christensen.
Kandidatstipendiater: Jørgen Blomqvist (indtil 1/9
1986), Lars Adam Rehof (forskningsrådsstipendiat
indtil 1/3 1986), Anita Rønne, Per H. Schaumburg-
Miiller.
Forskningsrådsstipendiater: Mads Bryde Andersen
(fra 1/9 1986 tilknyttet instituttet), Per Håkon
Schmidt (fra 1/2 1986).
Videnskabelig assistent: Poul Boeg (1/2 stilling).
Eksterne lektorer: Ejler Bruun, Peter Christensen,
Michael Dorn-Jensen, Flemming Kragh Hansen, Karen
Dyekjær Hansen, Jens Ulfjørgensen, Jens Møller,
Jacob Nørager-Nielsen, Charlotte Schydt, Merethe
Stagetorn, Anne Grete Stokholm, Hans Jørgen Stæhr,
Søren Theilgaard, John Vogter (flere af de eksterne
lektorer henhører også under institutterne B og C).
TAP: Antal årsværk: 5,5.
Else Drabæk Bitsch (32 timer). Pi Djurhuus (16 timer),
Edith Jensen (16 timer), Lisbeth Jessen (40 timer),
Hanne Krogh (32 timer), Gerda Ørveile (24 timer).
Bibliotekarer: Mette Jønson (40 timer), Sabine
Kulik (20 timer).
Forskningsvirksomhed:
Opdelingen af de retsvidenskabelige institutter har en
historisk baggrund og er nu begrundet i rent praktiske
forhold. Den korresponderer således ikke med studiets
fagopdeling. Forskningen ved institut A har derfor
stor faglig bredde. Instituttets fagområde omfatter både
offentligretlige fag, d.v.s. fag der beskriver offentlige
organers virkemåde, og privatretlige fag, d.v.s. fag
der beskriver retsforholdet mellem borgerne indbyrdes.
Hertil kommer fag, der, som f.eks. procesretten,
ligger mellem de offentligretlige og privatretlige, samt
mere almene fag som retshistorie og den almindelige
retslære. Instituttets fagområde omfatter også helt nye
discipliner som f.eks. EDB-retten. Endelig er særlige
emner taget op, bl.a. behandlingsret, d.v.s. en beskrivelse
aflægens og patientens retlige stilling. Der arbejdes
således med følgende fagområder på instituttet: 1)
forvaltnings- og statsretten, der omfatter de almene
principper i vor styreform, 2) dele af formueretten
samt selskabs- og transportretten, 3) procesretten,
som omfatter både den civile og den strafferetlige proces,
4) ophavsretten, EDB-retten og konkurrenceretten,
5) retshistorien, som omfatter dansk og europæisk
retsudviklingshistorie herunder romerret, 6) den almindelige
retlære, hvori bl.a. juraens grundbegreber
og grundtræk af juridisk fortolkningslære fremstilles,
og 7) behandlingsret og menneskeret.
1. Forvaltnings- og statsret
1.1 En foreløbig udgave af Forvaltningens organer og
organisation er ved at være færdig til trykning. - En
samlet fremstilling af prøvelse i forvaltningsretten er
påbegyndt (Bent Christensen).
1.2 Der er arbejdet med færdiggørelsen af en ny fremstilling
af Dansk forfatningsret. Værket er udkommet i
5 bind i en foreløbig udgave i efteråret 1986. Emnerne i
bind 1 -5 omfatter (1) forfatningsrettens ramme og institutioner,
(2) love og forskrifter, (3) forvaltning og
offentligretlige sektorer, (4) kontrol og (5) menneskerettigheder
(Henrik Zahle).
1.3 En samlet fremstilling af den retlige regulering af
efterforskning og indvinding af olie og naturgas fra
den danske undergrund er under udarbejdelse. — De
senere år har på mange måder været skelsættende
m.h.t. den danske stats forvaltning af olie- og naturgasområdet.
Klare energipolitiske målsætninger er
blevet opstillet fra politisk side, opfulgt med vedtagelsen
af nye forvaltningsorganer og et eget, statsligt olieselskab.
I tillæg til en beskrivelse af de virkemidler af
offentligretlig (tilladelser, godkendelser, vilkår) som
privatretlig art (aftaler, statsligt aktieselskab), der anvendes
i den offentlige regulering af området, søges foretaget
en juridisk afgrænsning af midlernes anvendelighed
og en vurdering af deres indbyrdes sam- og
modspil. — En artikel om den offentlige regulering og
direkte deltagelse i olievirksomheden vil om kort tid
blive offentliggjort i Nordisk Institutt for Sjøretts tidsskrift
MARIUS, plus 2 manuskripter om henholdsvis
den danske koncessionsordning og forureningstiltag.
202 Universitetets årbog 1986
ansvar og forsikringer i Nordisk Ministerråds tidsskrift
OLIE OG GAS I NORDEN. - Endelig er der i
forbindelse med undervisning i kursusfaget »Regelproduktion
« foretaget en nærmere belysning af koncessionsbegrebet
og dets anvendelse i dansk ret (Anita
Rønne).
2. Formue-, selskabs- og transportret
2.1 Efter i 1986 at have udsendt bogen Aktieselskaber
og Anpartsselskaber (362 s.) er der fortsat arbejdet
med selskabsretten med henblik på om et par år
at udsende en revideret udgave, som uddyber visse
spørgsmål og supplerer andre med oplysninger og
synspunkter vedr. den meget hastige udvikling på
dette område. — Der foretages et studium af dansk
monopolret (konkurrenceret), som skal forelægges i
form af en mindre afhandling og et mundtligt foredrag
på Det nordiske Juristmøde i Helsingfors i 1987.
- Endelig foretages studier af aftaleretten med et første
mål bestående i udarbejdelsen af en moderne
fremstilling til afløsning af Henry Ussings klassiske
værk om emnet fra 1950 (sidste udgave) (Bernhard
Gomard).
2.2 Arbejdet med en samlet fremstilling og analyse af
den nordiske transportret er fortsat. Sigtet hermed er
at påvise ligheder og forskelle i lovreglernes udformning
og i retspraksis i de enkelte nordiske lande, bl.a.
med henblik på legislative overvejelser. Arbejdet hermed
er overordentligt omfattende, idet der ikke tidligere
har været tilvejebragt en samlet fremstilling af
dette vigtige, men også meget vanskelige lovgivningsområde.
Dele af fremstillingen vil kunne publiceres i
løbet af 1987. — Sideløbende hermed arbejdes der med
et projekt vedrørende visse spørgsmål inden for den
internationale transportrets område og inden for retsområder,
som har nær sammenhæng hermed. Sigtet
med dette arbejde er at tilvejebringe en fremstilling,
som vil kunne være til nytte for erhvervslivet, herunder
navnlig eksportsektoren. Første del af fremstillingen
forventes publiceret i 1987. — Endvidere er påbegyndt
en komparativ undersøgelse af regler i den internationale
privat- og procesret med særligt henblik
på transportretlige spørgsmål. - 1 de senere år er der
gennemført en række lovændringer med henblik på
dansk tiltrædelse af EF-konventionen. Disse regler,
der udgør en central del af den internationale privatog
procesret, er gjort til genstand for nærmere studier
med henblik på tilvejebringelsen af en fremstilling
heraf. Arbejdet hermed vil formentlig blive publiceret
i 1987 (sammen med fremstillingen af den internationale
transportret). — Med henblik på den nye studieordning
er der påbegyndt et arbejde med tilvejebringelsen
af en lærebog om ejendomsrettens overgang
ved løsøre. - Endelig er der truffet forberedelse til en
omfattende fremstilling af reglerne om transport af
farligt gods (Lise Skovby).
2.3 Et projekt om tilsynet med de finansielle institutioner
er påbegyndt. Der foretages en sammenlignende
studie i tilsynslovgivningen angående banker og
sparekasser, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter.
I Danmark synes specialitetsprincippet under
opblødning, og en overvejelse over rationel målsætning,
relevante midler og ressourceanvendelse er derfor
i høj grad relevant. Skabelse af et frugtbart samspil
mellem offentlig og privat sektor, koordinering af
hensigtsmæssig økonomisk politik med praktisk administration
er væsentlig aktuelle problemer projektet
søger behandlet. - Samtidig arbejdes på en
egentlig kommentar til lov om lønmodtagernes garantifond.
— Endelig er der arbejdet med to artikler,
som er publiceret i 1986. Artiklerne omhandler virksomhedsoverdragelse
fra et konkursbo og Lov om
lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse
med kommentarer (anmeldelse) (Per H.
Schaumburg-Miiller).
3. Proces
3.1 Der arbejdes fortsat på en fremstilling af strafferetsplejen.
Efter kapitlerne om »Sigtede og Forsvaret.
Efterforskning og Tvangsindgreb«, som er udgivet
i Procesfaghæftet i 1985 er der nu tilføjet yderligere 2
kapitler: Kapitel V: Anklagemyndigheden (om almindelige
regler om påtalen og om anklagemyndighedens
organisation) og Kapitel VII: Påtaleundladelse. — I
forbindelse med gæsteforelæsninger ved Max-Planck-
Institut flir Strafrecht og Europarådets Kollokvium i
Lund er der udarbejdet manuskripter om flygtningeog
asylret (Hans Gammeltoft-Hansen).
3.2 En systematisering og kartoteksføring af vidnepsykologisk
forskning er tilendebragt. Forskningsmaterialet
er samlet under arbejdet med disputatsen
»Vidnebeviset«, som udkom i august 1986. Forsvaret
fandt sted den 10. oktober 1986. - En undersøgelse af
jury-systemets funktion i Norden sammenholdt med
angelsaksisk ret er under udarbejdelse. - Desuden er
en undersøgelse af vidneforklaringer i forbindelse med
flygtningesager påbegyndt. - Endelig er en ny procesretlig
domssamling færdigredigeret og udgivet i slutningen
af 1986 (Eva Smith).
3.3 Et projekt om modregning er fortsat. Projektet tager
navnlig sigte på modregningsrettens anvendelse
ved tvangsfuldbyrdelse af pengekrav. Analysen angår
især begrebsdannelsen i nyere tid, navnlig under påvirkning
fra den offentlige sektor og de elektroniske
samkøringsmuligheder. - I forbindelse med oprettelse
af et nyt kursusfag i fogedret er der udarbejdet en
doms- og materialesamling og påbegyndt et kompendium,
hvor den traditionelle tvangsfuldbyrdelse gennem
fogedretten sammenholdes med pantefogedernes
inddrivelse af det offentliges krav, og hvor praksis
vedr. tvangsauktion af skyldnerens ejendom ses i relaDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 203
tion til det ny gældssaneringsinstitut. — Endelig er der
arbejdet på et manuskript om fogedforbud i dansk ret.
Manuskriptet skal indgå i et større arbejde, som skal
fremlægges (ved P. A. M. Meijkneckt) ved en proceskonference
i Utrecht (Holland) i august 1987. Emnets
titel er: The (Ab)use ofSummary Proceedings (Gerda
Rump Christensen).
4. Ophavs-, EDB- og konkurrenceret
4.1 Der arbejdes med ophavsrettens tilpasning til den
moderne teknologi (i forbindelse med formandsskabet
for Kulturministeriets lovudvalg). — Desuden arbejdes
der med de retlige problemer vedrørende oparbejdelsen
af en lovdatabase (i forbindelse med formandsskabet
for Justitsministeriets Retsinformationsråd)
(Mogens Koktvedgaard).
4.2 Der er arbejdet med et projekt om overdragelse af
ophavsrettigheder, nærtstående rettigheder samt fotografirettigheder.
Projektet omfatter en undersøgelse af
spørgsmålet om ophavsrettens overdragelighed og af
muligheden for gennem overdragelser at opdele retten
i enkeltbeføjelser. Desuden indeholder det en sammenligning
af de herved skabte retspositioner med tilsvarende
retspositioner, som i mangel af et immaterialretligt
retsgrundlag alene hviler på aftaler mellem de
berørte parter. På baggrund heraf foretages en gennemgang
af de regler, der gælder for fortolkning og udfyldning
af aftaler om overdragelse af ophavsrettigheder
og for eventuel tilsidesættelse af sådanne rettighedsoverdragleser.
Projektet er afsluttet i sommeren
1986 (Jørgen Blomqvist).
4.3 Der arbejdes med et projekt, hvis formål er en beskrivelse
af den immaterialretlige beskyttelse af edbteknik,
edb-programmer og micro-chips i dansk og international
belysning. Derudover foretages en vurdering
af den kendte immaterialrets muligheder for også
fremover at yde beskyttelse på området (Per Håkon
Schmidt).
4.4 Et forskningsprojekt om de privatretlige ansvarsproblemer
i forbindelse med edb-teknologiens anvendelse
og omsætning er påbegyndt i 1986. Problemstillingen
rækker såvel ind i kontrakts- som deliktsrettens
ansvarsregler. Da det danske — og skandinaviske —
retskildemateriale om spørgsmålet er forholdsvis begrænset,
er der dels hentet inspiration i amerikansk
ret, dels - med udgangspunkt i det almindelige obligationsretlige
regelsæt - søgt at finde en teknisk-juridisk
fællesnævner for behandlingen af disse problemer. —
Desuden er der arbejdet med en række artikler, som
dels er publiceret i 1986 og dels udkommer i begyndelsen
af 1987. Artiklerne omhandler; Kopiering af standardprogrammer,
Edb-aftalens retsgrundlag, Retsinformationssamfundet
(anmeldelse), Edb-strafferet
(anmeldelse), det nordiske reformarbejde vedrørende
edb-programmers immaterialretsbeskyttelse og endelig
edb-leverandørens ansvar for datatab m.v. forvoldt
ved kopibeskyttelsesanordninger (Mads Bryde Andersen).
5. Retshistorie
5.1 Der foretages studier i dansk retsvidenskab, lovgivning
og retspraksis i det 17. århundrede. Især med
henblik på sammenhængen mellem teologi og jura
(Ditlev Tamm).
5.2 En undersøgelse af fredstraktaterne mellem Danmark
og Sverige i 1600-tallet, samt af deres rets- og arkivhistoriske
betydning for indførelsen af svensk ret i
de afståede områder. I sammenhæng hermed udarbejdes
en redegørelse for de da herskende lovgivningsideologier,
herunder en analyse af begreber som jurisdiktion
og politiret som baggrund for udformningen af
domstols- og forvaltningssystemet. — Desuden foretages
en undersøgelse af dansk indvandrerlovgivning og
fremmedret i perioden 1750-1920. Særlig undersøges
myndighedernes praksis og intentioner. Undersøgelsen
er en del af et mere omfattende forskningsprojekt
med titlen »Dansk fremmedpolitik« (Inger Diibeck).
6. Almindelig retslære
En undersøgelse afjuridisk metode er fortsat. I undersøgelsen
indgår ca. 2000 domme fra perioden 1950-82.
Dommene skal bidrage til at belyse, hvorledes den juridiske
fortolkning af love og andre retskilder foregår
(Preben Stuer Lauridsen).
7. Behandlingsret og menneskeret
Forskningsaktiviteten har i 1986 hovedsagelig ligget
indenfor det behandlings-/lægeretlige felt. I løbet af
1987 ventes færdiggjort en fremstilling af de særlige
retlige problemer, som opstår i forbindelse med lægebehandling
og lægelig forsøgsvirksomhed. I denne forbindelse
lægges vægt på at beskrive den internationale
regeldannelse, herunder menneskerettigheder og nye
mere specialiserede internationale regelsæt. Titlen på
dette projekt er: Lægelig behandlings- og forsøgsvirksomhed
og lægelig myndighedsudøvelse i retlig, herunder
menneskeretlig belysning. — Endvidere er der
forsket i en række folkeretlige emner, herunder spørgsmålet
om de folkeretlige problemer i forbindelse med
Danmarks ILO-forpligtelser og endelig spørgsmålet
om foreneligheden af registrering af telefonsamtaler
med forpligtelse efter den europæiske menneskerettighedskonvention.
- Endelig er der som sekretær for det
danske menneskerrettighedsprojekt arbejdet med forberedelsen
af projektets etablering som et »Dansk
center for Menneskerettigheder« (Lars Adam Rehof).
Andet:
Mads Bryde Andersen deltager i Administrationsdepartements
høringsgruppe vedr. udformningen af ny
204 Universitetets årbog 1986
standardkontrakt for statens anskaffelser af edb-udstyr.
Jørgen Blomqvist er sekretær for udvalget vedr. revision
af ophavsretslovgivningen.
Bent Christensen er medlem af valgretsnævnet, formand
for en taxationskommission efter statsekspropriationsloven
og har været medlem af det udvalg, der
afgav bet. nr. 1075/1985 fra monopollov til konkurrencelov,
og har været formand for det udvalg, der afgav
bet. nr. 1039/1985 om tvangsindgreb uden for strafferetsplejen.
Inger Diibeck er medlem af Konsistorium, KF, Bestyrelsen
for Dansk Data Arkiv ved Odense Universitet,
Bestyrelsen for Erhvervsarkivet, Statens Udvalg
for videnskabelig og teknisk information og dokumentation
(DANDOK), Nordiska samarbetsorganet for
vetenskaplig information (Nordinfo) og Nordiske Forskerkursers
styrelse.
Hans Gammeltoft-Hansen er medlem af det retsvidenskabelige
fagråd, retsplejerådet, strafferetsplejeudvalget,
justitsministeriets forskningsudvalg, flygtningenævnet
samt Advokatrådets uddannelsesudvalg,
formand for styringsgruppen vedr. kirkeret, betalingskortudvalget,
statens musikråd samt Nordisk
Forening for Procesret.
Bernhard Gomard er medlem af Monopolankenævnet,
Industriministeriets selskabsretlige panel og konkurslovsudvalget.
Mogens Koktvedgaard er medlem af det faglige
landsudvalg for de samfundsvidenskabelige uddannelser
(FLUSA), medlem af ankekommissionen vedrørende
examensklager og institutbestyrer for Retsvidenskabeligt
Institut A, formand for Monopolrådet og
for Retsinformationsrådet, næstformand for Registerrådet,
formand for Kulturministeriets udvalg vedr. revision
af ophavsretslovgivningen og medlem af skatteministeriets
udvalg vedr. kunstnerbeskatning.
Lars Adam Rehof er sekretær for Det danske menneskerettighedsprojekt.
Lise Skovby er formand for Det retsvidenskabelige
Studienævn samt dets underudvalg og formand for Evalueringsudvalget
under Rektorkollegiet.
Eva Smith er sekretær for Nordisk Forening for Procesret.
Henrik Zahle er formand for kursusudvalget.
Redaktionsvirksomhed:
PC-World (Mads Bryde Andersen, fagredaktør). Den
Kommenterede Retsplejelov, 4. udgave (Bernhard
Gomard, medredaktør), Scandinavian Studies in Law
(Bernhard Gomard, dansk redaktør). Ugeskrift for
Retsvæsen, litterær afdeling (Mogens Koktvedgaard,
ansvarshavende redaktør), Nordiskt Immaterielt
Råttsskydd (Mogens Koktvedgaard, dansk redaktør),
Retfærd (Henrik Zahle, medlem af redaktionskomitéen).
Gæster og rejser:
Mads Bryde Andersen har været på studierejser til
New York University, Columbia University, George
Washington University, University of Maryland samt
Max Planck Institut fiir Urheberrecht i Miinchen.
Hans Gammeltoft-Hansen har været inviteret til
Max-Planck-Institut fur Strafrecht und Strafprozessrecht
i Freiburg i Br. i perioden 29/8-9/9 1986 og har i
forbindelse med besøget holdt gæsteforelæsning om
flygtninge- og asylret. Desuden er der holdt gæsteforelæsning
ved Europarådets kollokvium vedr. flygtninge
og asylret i Lund den 15/9-17/9 1986.
Bernhard Gomard har været gæsteprofessor ved
Christian Albrechts Universitåt i Kiel i oktober kvartal
1986.
Preben Stuer Lauridsen har været gæsteprofessor
ved universitetet i Miinchen i 1985-1986.
Lars Adam Rehof har været på studieophold i Cambridge
(England) i foråret 1986, på studierejse til Forschungsstelle
fur Arzt- und Arzneimittelrecht i Gottingen
sommeren 1986. Har holdt forelæsning ved et
lOth Annual Meeting i European Society for Paediatric
Neurosurgery, forelæsning ved møde om racism in
Europe arrangeret af svensk Røde Kors, bragt et indlæg
på nordisk møde om menneskerettighedsforskning
i Bergen og holdt forelæsning ved nordisk Amnesty
Internationallærerseminar om menneskerettighedsundervisning
m.m.
Anita Rønne har deltaget i et forskningsprojekt om
de forskellige samarbejdsformer mellem stater og de
private olieselskaber sammen med 6 norske forskere.
Projektet finansieres af olieselskabet Mobil og er under
ledelse af Nordisk Institutt for Sjorett. I den forbindelse
er der foretaget 2 rejser til Oslo i maj og december
af hver 1,5 uges varighed. Der er holdt 2 foredrag
ved Nordisk Ministerråds seminar i Reykjavik
den 12. og 13. november 1986. Endelig er der deltaget i
et juridisk olie- og gasseminar i Bergen d. 2-4. december.
Per Håkon Schmidt har været på studierejse til Duke
University og til Washington i USA og på en studierejse
til Institut for Rettsinformatikk i Oslo i foråret
1986.
Lise Skovby har været på studierejse til Nordisk Institut
for Sjørett i Oslo og deltaget i det XII nordiske
søretsseminar i Åbo.
Ditlev Tamm har holdt gæsteforelæsning ved
Frankfurts Universitet i september 1986.
Instituttet har haft besøg af senior lecturer John
Chrook, Cambridge og professor Hans Ankum, Amsterdam.
Henrik Zahle har holdt gæsteforelæsning ved Bergens
Universitet i maj 1986.
Publikationer:
Christensen, B.: Kommissionsdomstolene og ForvaltDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 205
ningen. Nordisk administrativt Tidsskrift 2, s. 25,
København 1986.
Domstolsprøvelse vedrørende expropriationserstatningens
størrelse. Samfunn Rett Rettferdighet
festskrift til Torstein Eckhoff, Anders Bratholm,
Torkel Opsahl, Magnus Aarbakke, s. 15, Oslo
1986.
Christensen, G.R.: Ændringer til Niels Ørgaards
Konkursret. Proces 1, s. 143-90, København
1986.
Diibeck, I.: Poor Women's criminality in 18th Century
Denmark and Norway. Aspects of Poverty in
Early Modern Europe II, Thomas Riis, s. 193-
205, Odense 1986.
Gammeltoft-Hansen, H.:Ændringeriasylproceduren.
Juristen 5. februar, s. 16, København 1986.
—: Dansk asylpolitik. Dansk Udenrigspolitisk Årbog
1985, Dansk Udenrigspolitik Institut, s. 548, København
1985.
Gammeltoft-Hansen, H.: Ændringer i asylproceduren.
Juristen 2, s. 17, København 1986.
—: Folkekirkens styrelsesforhold-juridisk belyst. Fønix
3, s. 140-51, København 1986.
Gomard, B.: Revisors Ansvar. Managements Erhvervspolitiske
Forum 18, s. 25, København 1986.
Lauridsen, P.S.: Caveat Legens. Ugeskrift for Retsvæsen
3, s. 172-77, København 1986.
—: Kelsen og Ross. Samfunn, Rett, Rettferdighet.
Festskrift til Rostein Eckhoff, Anders Bretholm
m.fl, s. 681-99, Oslo 1986.
—: Anmeldelse af Gunnar M. Kjenner (red.): Idrett
og Jus (Oslo 1984). Tidsskrift for Rettsvitenskap
1986, s. 426-29, Oslo 1986.
Rehof, L.A.: Kernevåbenfri Stræder? — Norden som
kernevåbenfri zone de danske stræder og folkeretten.
København 1986, 44 s.
—: Domstolsprøvelse af det offentliges serviceniveau
vedrørende lægebehandling. Ugeskrift for Retsvæsen
17, s. 139-44, København 1986.
—: Uddannelsespolitikken under lup. Information og
Debat 7, s. 7, Århus 1986.
-, Bruun, J.R.; Arbejdsgiveres registrering af ansattes
telefonsamtaler. Juristen 3-1986, s. 103-17,
København 1986.
Den politiske baggrund for dansk u-landsbistand.
Mellemfolkeligt Samvirke Biblioteksnyt 10, s. 2-3,
København 1986.
Dødskriterier. Ugeskrift for Retsvæsen 40, s. 305-
23, København 1986.
—, Bruun, J.R.: Lovindgreb i kollektive overenskomster
m.v. og internationale forpligtelser. Juristen
9, s. 313-30, København 1986.
—: Anmeldelse af Dijk og Hoof: "Theory andppractice
of the European Convention on Human
Rights". Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab
5, s. 467-68, København 1986.
Nordiske perspektiver i menneskerettigheds-arbejdet
— nogle aktivitetsforslag. Mennesker og Rettigheter
4, årg. 4,, s. 57-58, Oslo 1986.
Ro om bistandspolitikken. Kontakt 3, 1986/87, 3.
årg., s. 42-43, København 1986.
Schaumburg-Muller, P: Videnskabeligt personales
ophavsretlige stilling. Nordiskt Immateriellt
Råttsskydd Håfte 3, s. 282-91, Stockholm 1986.
Tamm, D.; Un paralelo nordico de la obra alfonsi
na: LA legislacion del Rey Valdemar II de Dinamarca.
Espana Y Europa, un pasado juridico comun,
Instituto de Derecho Comun, Murcia, s. 81-
100, Murcia, Spanien 1986.
Tale i Højesteret torsdag den 6. marts 1986. Juristen
5, s. 161-67, København 1986.
Af Højesterets historie i 325 år. Ugeskrift for
Retsvæsen Særudgave (Højesteret 1661-1986), s.
13-32, København 1986.
Juridisk eksamen i 250 år. Ugeskrift for Retsvæsen
B 3, s. 41-42, København 1986.
Mæth logh scal land byggæs. Festschrift fur Hans
Thieme, Karl Kroeschell, s. 127-38, Sigmaringen
1986.
—: Pufendorf und Danemark. Samuel von Pufendorf
1632-1982, Institutet for Råttshistorisk Forskning
grundat av Gustav och Carin Olin, s. 81-89,
Lund 1986.
—: Kejserdømmets antijødiske lovgivning i det 4. århundrede.
Judendom och kristendom under de
forstå århundradena, Sten Hidal m.fl. (red.), s.
173-89, Oslo 1986.
Zahle, H.: Dansk forvaltningsret 5. København
1986, 304 s.
Zahle, H.: Dansk forvaltnsingsret 4. København
1986, 184 s.
—: Dansk Forvaltningsret 3. København 1986, 365 s.
Dansk forvaltningsret 2. København 1986, 299 s.
—: Dansk Forfatningsret 1. København 1986, 1:347 s.
—: Polycentri i retskildelæren. Festskrift til Torstein
Eckhoff, A. Bratholm, T. Opsahl, M. Aarbakke
(red.), s. 752-56, Oslo 1986.
Gælder menneskerettighederne for unge? Dansk
Pædagogisk Tidsskrift 1, s. 4-7, København 1986.
Den danske grundlov og menneskerettighederne.
Det danske menneskerettighedsprojekt. Dansk
Røde Kors, s. 14-19, København 1986.
Ølgaard, A., Andersen, P.N., Christensen, B.: Fra
monopollov til konkurrencelov, betænkning nr 1
075. København 1986, 377 s.
Mogens Koktvedgaard
2. Retsvidenskabeligt Institut B
Historie:
Instituttet blev oprettet i 1976, da instituttet flyttede
206 Universitetets årbog 1986
til sine nuværende lokaler i Studiegården, Studiestræde
6. Instituttet udspringer af Retsvidenskabeligt Institut,
der blev oprettet i 1964. I februar 1973 flyttede
en del af instituttet til lokaler i Studiestræde 10 og i
sommeren 1973 blev denne afdeling gjort til et selvstændigt
institut.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9,5.
Professorer: Ole Espersen (orlov på halv tid), Ole
Krarup.
Lektorer: Henrik Bang, Peter Blume, Frederik Harhoff,
Carsten Henrichsen, Peter Møgelvang-Hansen,
Steen Rønsholdt.
Adjunkter: Kirsten Ketscher, Henning Koch.
Seniorstipendiat: Hanne Petersen.
Kandidatstipendiater: Gerd Battrup, Carsten Hyttel.
Eksterne lektorer: Niels Bak, Jens Christensen, Lene
Pagter Kristensen.
Manuduktører: Jette Andersen, Peter Carpentier, Jesper
C. Christensen, Poul Holm, Bjørn Juell-Sundbye,
Mogens Kroman, Erik Larsson, Jep Loft, Louis
B. Nielsen, Ove Lykke Nielsen, Michael Sahl Nielsen,
Troels Nørgaard, Finn Overgaard, Carsten Raasteen,
Michael Rasmussen, Hugo Steinmetz, Thomas
Vestergaard.
TAP: Antal årsværk: 3,75.
Annie Bruhn, Grethe Cramer, Kirsten Ehlers, Mariann
Helbrandt, Rut Hynne.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets undervisning dækker årsprøvefagene Indledning
til formueretten (1. årsprøve), Stats- og forvaltningsret,
Folkeret (2. årsprøve) og Juridisk informationssøgning
samt en række kursusfag (Arbejdsmarkedets
retsforhold, EF-ret, Forvaltningslære,
Kommunalret, Kvinderet, Socialret, Politiret). Instituttets
forskning vedrører primært to hovedområder.
For det første den oflentlige forvaltning dels med henblik
på en beskrivelse af de retlige krav der stilles til
forvaltningen (forvaltningsret), dels om forholdet
mellem forvaltning og samfundsstruktur (forvaltningslære).
For det andet arbejdsret og arbejdsmarkedsforhold.
Her behandles lønarbejdernes retlige
stilling i de private og oflentlige arbejdsforhold.
1. Offentlig forvaltning
LI Kommunalret
Der er arbejdet med problemstillinger vedrørende statens
kontrol med kommunerne. Som et vigtigt delproblem
behandles kommunalbestyrelsesmedlemmers
habilitet og de retsregler, der sigter mod at afskære usaglige
interesser fra at få indflydelse på de afgørelser/
beslutninger, der hidrører fra myndighederne.
Som baggrund for arbejdet peges der på den forvaltningsstruktur,
hvis forhold habilitetsreglerne sigter
mod at regulere. Traditionelt udøves forvaltningsvirksomhed
typisk af hierarkisk opbyggede forvaltningsenheder,
som personelt er karakteriseret ved særlig
sagkundskab, faglig uddannelse og fast ansættelse.
Disse træk er ved at blive udvisket. Kommunaliseringen
af dansk forvaltning vil - fuldt gennemført - fa til
resultat, at forvaltningsvirksomhed der kan henføres
til en enkelt kommunes geografiske afgræsning, skal
henlægges under kommunens kompetence. Det betyder,
at forvaltningsmyndigheden udøves af personer,
som ikke har et upolitisk forhold til deres arbejde, men
som tværtimod er valgt bl.a. på grundlag af en erklæret
politisk holdning til det system og de ordninger de
som kommunalbestyrelsesmedlemmer skal administrere.
Hertil kommer, at hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem
for den enkelte har karakter af bibeskæftigelse,
hvorfor vedkommende må forudsættes i
fuldt omfang også at være engageret i erhvervsinteresser
af privat karakter, tilmed i vidt omfang inden for
den respektive kommunes relativt snævre geografiske
grænser.
På baggrund heraf undersøges det, om — og i bekræftende
fald i hvilket omfang og på hvilken måde -
habilitetsgrundsætningernes indhold og kontrollen
med deres overholdelse afspejler den stedfundne udvikling.
Projektet er afsluttet medio 1986 og indleveret til
bedømmelse med henblik på erhvervelse af den juridiske
doktorgrad (Steen Rønsholdt).
1.2 Kommunalt demokrati
Der arbejdes med problemstillinger vedr. det kommunale
demokrati. Som et vigtigt delprojekt med arbejdstitlen
»Ideen om det kommunale selvstyre« behandles
den kommunale selvstyreret.
Udgangspunktet for dette delprojekt er diskrepansen
mellem den traditionelle forståelse af bestemmelsen
i grundlovens § 82 om kommunernes ret til selvstyre,
der - baseret på objektiv og især subjektiv fortolkning
- stort set ikke antages at sætte andre grænser for
den statslige regulering af kommunerne og deres virksomhed
end, at der skal gives et vist nærmere ubestemt
materielt selvstyre, og det kommunale selvstyres
betydning i den liberale danske demokratiske tradition
og herunder den vægt, som henvisninger til
selvstyret har i den politiske debat.
Delprojektets hovedteser er i korte træk:
- At der i et internationalt kommunalretligt perspektiv
lader sig udskille en række særlige og fælles hovedprincipper
i de danske, vesttyske og svenske kommunalordninger.
- At den subjektive fortolkning afgrl. § 82 forså vidt
er absurd, idet bestemmelsen oprindeligt blev indføjet
i junigrundloven af 1849 som løfteparagraf og knapt
relaterede (kunne relatere) sig til noget eksisterende
dansk kommunestyre.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 207
- At de påpegede principper i de danske kommunalordninger
alle har rod tilbage til de første egentlige
kommunallove af 1857 og 1867/68, der da af rigsdagen
blev set som en egentlig udmøntning af grundlovens
løfteparagraf.
- At disse principper må inddrages i forståelsen af
grundlovens selvstyreret, hvilket understøttes af de almindelige
fortolkninger i vesttysk og svensk teori om
de vesttyske og svenske grundlovsbestemmelser om
kommunalt selvstyre (Gerd Battrup).
1.3 Retsstaten
Retsstaten - Studier i samspillet mellem stat og individ
i et samfund under forandring.
Projektet tilsigter generelt at klarlægge retsstatens
idégrundlag og forskellige konkrete udformninger under
skiftende tiders samfundsmæssige vilkår. Den
praktiske forskningsinteresse knytter sig dels til identifikationen
af de retssikkerhedsproblemer, der er forbundet
med denne statsform under nutidens omskiftelige
samfundsforhold, og dels til fastlæggelsen af de teoretiske
og praktiske muligheder for at videreudvikle
retsstatens politiske muligheder for at videreudvikle
retsstatens politisk-administrative institutioner og
praktikker i overensstemmelse med de ændrede samfundsforhold
og forestillinger om statsstyrets samfundsmæssige
funktion i fremtiden.
Grundlæggende antages det, at den retsstatslige
konstruktion er behæftet med nogle indre modsætninger,
som har rod i de modstridende interesser af materiel
art, som statsstyret skal varetage i et moderne velfærdssamfund.
Videre antages det, at disse modsætninger
skærpes i en situation som den aktuelle, hvor
samfundsforholdene undergår dybtgående forandringer.
Overvindelse af disse modsætninger kræver en videreudvikling
af retsstatens institutioner og praktikker
af i princippet samme art som den, der allerede har
fundet sted med dannelsen af den sociale retsstat fra
begyndelsen af dette århundrede. Som en mulig arvtager
for socialstaten, der modsvarer nutidens krav,
fremhæves »miljøstaten« som betegnelse for en statsform,
der i højere grad muliggør en foregribelse af de
sociale problemer i et ligeværdigt samspil med borgere
og virksomheder (Carsten Henrichsen).
1.4 Retten til selvbestemmelse
Tværs over det arktiske og nordatlantiske område findes
en række oprindelige folk eller folk, der geografisk,
etnisk og kulturelt er adskilt fra resten af befolkningen
i de nordiske lande og Nordamerika. Fælles for disse er
deres krav om selvstyre/selvbestemmelse over egne
anliggender — et krav der i vid udstrækning er udmøntet
i forskellige selvstyreordninger med varierende
grader af retlige beføjelser og institutionelle strukturer.
— Disse folk og de selvstyreordninger der er skabt
omkring dem kaldes med en fælles betegnelse for det
arktiske og nordatlantiske områdes »små nationer«.
De små nationers tilknytning til de nordiske lande
og Nordamerika hviler historisk på særlige traktater,
på fredstraktater, eller på kolonisering af de pågældende
territorier. Fælles for de selvstyreordninger der
er skabt er, at de med forskellig styrke repræsenterer
en afvikling eller i hvert fald en reorganisering af staternes
hegemoni og kontrol over de små nationer.
Ordningerne kan derfor karakteriseres som afkoloniseringens
eller reorganiseringens retsform, og projektet
går ud på at opstille en teori om denne retsforms
materielle baggrund og funktion, samt hvorledes den
påvirker såvel folkeretten som de nationale forfatningssystemer.
Udgangspunktet er undersøgelsen af det grønlandske
og det færøske hjemmestyres stats- og folkeretlige
status — herunder behandlingen af Danmarks forfatningsretlige
rigsenhed efter indførelsen af hjemmestyre
i de oversøiske rigsdele. I tilknytning hertil inddrages
samernes og de nordamerikanske inuits stilling belyst
både efter folkeretten og national forfatningsret
(Frederik Harhoff).
1.5 Politiet under besættelsen
Undersøgelsen, der er i værksat efter anmodning fra
Politihistorisk Selskab, udføres sammen med seniorstipendiat,
lic. phil. Henrik Stevnsborg.
Formålet med undersøgelsen er at analysere det
danske — navnlig det københavnske — politis situation
og udvikling fra 1938-1947. Undersøgelsen hviler
navnlig på en gennemgang af det samtidige kildemateriale
fra forskellige arkiver.
Kildematerialet vedrører tre sagstyper: Sager af
mere generel karakter, der belyser politiets organisation,
funktioner og beføjelser, herunder tillige personalespørgsmål
samt denne organisations relationer til
besættelsesmagten. Sager vedrørende spionage, sabotage
og Zersetzung. Sager vedrørende visse sammenslutninger,
offentlige forsamlinger, gadeuro, slagsmål,
fornærmelser, forulempelser og vold (Henning Koch).
2. Arbejdsret og arbejdsmarkedsforhold
2.1 Arbejdsret
I fortsættelse af flere års kritiske analyser af det arbejdsretlige
apparat arbejdes der dels på en samlet
analyserende fremstilling af Arbejdsrettens - og de
dertil knyttede organers og organisationers — funktionsmåde,
dels med en specialundersøgelse af spørgsmålet
om den retlige betydning af et eventuelt bortfald
af Hovedaftalen (Ole Krarup).
2.2 Sikkerhed og samarbejde
Hensigten med projektet er at tilvejebringe en analyse
af de retlige institutioner på arbejdsmiljøområdet og
deres indbyrdes samspil samt af retsudviklingen og
retstilstanden på området, herunder de mangeartede
208 Universitetets årbog 1986
forhold der regulerer det. I projektet indgår bl.a. en
undersøgelse af de midler, som anvendes til at regulere
området med såsom bekendtgørelser, anvisninger,
vejledninger, informationsmateriale m.v. — deres retsvirkning
og indbyrdes forhold. Endvidere foretages på
baggrund af en analyse af konkrete administrative afgørelser
en undersøgelse af de faktorer, som er bestemmende
for det sikkerhedsniveau, som fastlægges på
området (Carsten Hyttel).
2.3 Aftaleregulering
Manuskript færdiggjort til en bog med titlen »Ledelse
og loyalitet. Kollektiv arbejdsret i den offentlige
sektor« (udkommer i begyndelsen af 1987).
Der er påbegyndt et nyt forskningsprojekt med titlen
»Aftaleregulering af arbejds- og lønvilkår - særligt
med henblik på offentligt ansatte kvinder«. Den
første undersøgelse af den fagretlige praksis i sager
vedr. offentlige arbejdsgiver viste, at kvindedominerede
organisationer sjældent optræder som parter i disse
sager. - Ikke desto mindre udgør kvinder 70 pet. af de
overenskomstansatte i den offentlige sektor.
Hensigten med dette forskningsprojekt er at undersøge,
i hvilket omfang reguleringen af ansættelsesvilkårene
afspejler kvinders behov for at kunne kombinere
betingelserne for udførelsen af lønarbejdet med betingelserne
for udførelsen af det ulønnede arbejde. -
Det vil derfor være nødvendigt at undersøge de kollektive
overenskomster nærmere. Dels med henblik på i
hvilket omfang de er præget af kønsdominansen hos
lønmodtagerparten, af arbejdets karakter og af arbejdsgiverens
karakter. Og dels med henblik på en beskrivelse
af, hvilke forhold der særlig reguleres feks.
vedr. arbejdstiden og dens placering, vedr. behovet for
frihed i forbindelse med børns og andre omsorgstrængendes
pasning i almindelighed og ved sygdom m.m.
Endelig er det hensigten at undersøge forskellige typer
og niveauer af regulering. Udover de kollektive
overenskomster drejer det sig om lokaloverenskomster,
lokale arbejdsretlige kutymer og praksis, og faktiske
måske mere individuelle ordninger og arrangementer.
Til dette formål vil det være nødvendigt udover
gennemgang af eksisterende aftaler at forsøge at
fremskaffe viden gennem interviews med relevante
personer (Hanne Petersen).
3. Andet
3.1 Offentlig børnepasning
Projektet er et kvinderetligt projekt, dvs. en del af den
nye retsvidenskabelige disciplin, der undersøger sammenhænge
mellem kvindekøn og ret. Den offentlige
børnepasning forstås derfor i dette projekt som en
kvinderelateret social service.
Den offentlige børnepasning indgår som et væsentligt
led i kvinders retsstilling placeret på den ene side i
forhold til kvinders traditionelle ret og pligt til at passe
egne børn og på den anden side som et led i kvinders
tilknytning til arbejdsmarkedet.
De problemstillinger der tages op er; Planlægning
og tilvejebringelse af pasningstilbud, visitation, opsigelse
og flytning, betalingsspørgsmål samt reguleringen
af børnepasningens indhold. Grundlaget for undersøgelsen
er områdets regelstruktur samt først og
fremmest den administrative praksis (i ankenævn, ankestyrelse
og socialstyrelse) (Kirsten Ketscher).
3.2 Forbrugerret
Der arbejdes fortsat på et større projekt om den nærmere
udformning af og samspillet mellem de forskellige
former for civil- og offentligretlig regulering, som
tilsigter at beskytte individuelle forbrugere og at varetage
kollektive forbrugerinteresser.
Sideløbende med undersøgelsen af disse almene
spørgsmål arbejdes med specialproblemer vedr. den
forbrugerretlige regulering inden for pengeinstitutsektoren
(Peter Møgelvang-Hansen).
3.3 Procesret - Tvangsfuldbyrdelse
Der arbejdes fortsat med en undersøgelse af konkurslovens
regler om gældssanering med henblik på dels
udarbejdelse af en engelsksproget afhandling (sammen
med lektor Susanne Mulvad, Odense Universitet)
dels på lidt længere sigt en fremstilling af gældssaneringsreglerne
og deres anvendelse i praksis.
I tilknytning til deltagelse i en arbejdsgruppe nedsat
af Retsplejerådet været beskæftiget med spørgsmålet
om ændring af retsplejelovens regler om fogedforbud
(Peter Møgelvang-Hansen).
3.4 Ret og samfund
En kritisk - delvis materialistisk inspireret - analyse af
rettens samfundsmæssige funktion, herunder den juridiske
metode, rettens styringsmuligheder og (omvendt)
rettens afhængighed af de herskende samfundsøkonomiske
forhold, samt endelig en diskussion
af de forskellige juristroller (Ole Krarup).
3.5 Regelformidling
Der arbejdes på en undersøgelse af den del af den retlige
kommunikationsproces, hvis genstand er formidling af
bindende retsregler. Undersøgelsen inddrager de generelle
spørgsmål om, hvilke tilgængelighedsfaktorer
der har betydning for regelformidlingen. Disse spørgsmål
belyses ved den historiske udvikling i de formelle
regler for formidling af regler, der i dag findes i lovtidendeloven.
I denne forbindelse inddrages også reglernes
form, dvs. først og fremmest regelsproget. En række
mere traditionelle problemstillinger i forbindelse med
reglers kundgørelse søges belyst under en informationssynsvinkel.
Endelig drøftes anvendelse afdatateknologi
i form afjuridiske databaser som baggrund for
retspolitiske overvejelser i relation til en forbedring af
det juridiske informationssystem (Peter Blume).
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 209
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Frederik Harhoff: redaktionssekretær for Nordicjournal
of International Law.
Kirsten Ketscher: redaktionsmedlem af Årbog for
Kvinderet; redaktionsmedlem af det nordiske tidsskrift
Retfærd.
Ole Krarup: medudgiver af Arbejdsretlig Forskningsfonds
serie Lighed for Loven.
Hanne Petersen: hovedredaktør af Retfærd.
Steen Rønsholdt: redaktionsmedlem af Retfærd.
Rejser:
Peter Blume: Studierejse til Oslo 22.-26. (september).
Frederik Harhoff: Deltog i Europarådets kolloqium
om flygtninge og asylsøgere i Lund, september. Deltog
som gæsteforelæser på 5th Inuit Studies Conference,
Montreal, Canada, (oktober).
Kirsten Ketscher: Deltaget i European Conference
of Critical Legal Studies: »Feminist Perspectives on
law« (april). Konference i Umeå (august) om »Ret
og styring«. Konference i Basel (november) om »Reproduktionsteknologi
«.
Ole Krarup: Studieophold på Harward Law
School, USA maj-juni. Foredrag på Norsk retspolitisk
ForeningsJentesheim-seminar (september).
Hanne Petersen: Deltaget i European Conference of
Critical Legal Studies med temaet »Feminist Perspectives
on Law« (april). Deltaget i XI World Congress
of Sociology i Dew Delhi, Indien (august). Deltaget
i konference i Umeå (august) om »Ret og styring
«. Deltaget i 7. World Congress i International Industrial
Relations association i Hamburg (september).
Steen Rønsholdt: Deltaget i konference i Umeå
(august) om »Ret og styring«.
Kollegiale organer:
Peter Blume: Institutbestyrer; Det samfundsvidenskabelige
Fakultetsråd (til 1/12); Det retsvidenskabelige
Fagråd (fra 1/12); Det retsvidenskabelige Studienævn;
Konsistoriums biblioteksudvalg.
Grethe Cramer: Det samfundsvidenskabelige Fakultetsråd
(fra 1/12).
Carsten Henrichsen: Det samfundsvidenskabelige
Fakultetsstudienævn.
Rut Hynne: Det retsvidenskabelige Fagråd.
Kirsten Ketscher: Det samfundsvidenskabelige Fakultetsudvalg's
Lokaleudvalg; Det samfundsvidenskabelige
Fakultets udvalg for koordinering af kvindeforskning;
Det samfundsvidenskabelige Fakultetsråd
(fra 1/12); Det retsvidenskabelige Fagråd (fra 1/12).
Det samfundsvidenskabelige Fakultetsstudienævn (til
1/12).
Ole Krarup: Det retsvidenskabelige Fagråd (til 1/
12).
Peter Møgelvang-Hansen: Det samfundsvidenskabelige
Fakultetsråd (til 1/12); Det samfundsvidenskabelige
Fakultetsstudienævn; medlem af det af Det retsvidenskabelige
Studienævn nedsatte udvalg vedr. forberedelse
af den formueretlige undervisning efter den
snarlige studiereform.
Steen Rønsholdt; Det retsvidenskabelige Fagråd.
Publikationer:
Blume, P, Holt, E.: Rets-og Forvaltningsinformation.
Kilder 2. udg. København 1986, 10 s.
-: Juridisk Informationssøgning. 2. udgave. København
1986, 136 s.
—: Restinformatiske indlæg HL Retsvid. Institut B.
Studier 12, s. 1-72, København 1986.
—: Retsinformationssamfundet. København 1986, 253
s.
—: Anvendelse og formidling afjuridisk litteratur. Ugeskrift
for Retsvæsen 21, s. 166 -71, København 1986.
Data Retrieval and the Legal System. Yearbook of
LAW Computers and Technology 2, s. 64-79, London
1986.
—: Godt forslag om ophavsret til EDB. Djøf-Bladet 8, s.
21-22, København 1986.
—: Debatten vil blive præget af den bog. Djøf-Bladet 7,
s. 19, København 1986.
—: EDB-kriminalitet. Retsvidenskabeligt Institut B.
Studier 11, s. 68-72, København 1986.
• —: Soviet Law and Soviet Reality. Nordisk Tidsskrift
for international Ret Vol 54, Fase 3-4, s. 91-93, København
1986.
-: Mængden af registre er overvældende. Djøf-bladet
2, s. 19-20, København 1986.
—: Den nye teknologis betydning for retssystemet. Juristen
1, s. 1-15, København 1986.
-: Et lovfortolkningsproblem. Ugeskrift for Retsvæsen
36, s. 278-79, København 1986.
—: Anmeldelse af Dansk juridisk Bibliografi 1981-84.
Ugeskrift for Retsvæsen 34, s. 252-53, København
1986.
—: Medvirker til styrkelse af det nordiske samarbejde.
Djøf-bladet 1, s. 27-28, København 1986.
-: Søgning i udenlandske databaser. DF-Revy 8, s.
158-59, København 1986.
-: Er politiet politisk? Djøf 20, s. 22-23, København
1986.
-: Biblioteksmæssige synspunkter. Retsvidenskabeligt
Institut B. Studier 13, s. 1-29, København 1986.
—: Edb-kontrakter-et unikt område? NORDISK Årsbok
i Råttsinformatik 1986, Cecilia Magnusson, Olav
Torvund, s. 22-35, Stockholm 1986.
—: En vudering af registerforlaget af8.10.1986. Retsvidenskabeligt
Institut B. Studier 16, s. 1-18, København
1986.
—: Lovforslag er en bombe under pressens informationssystemer.
Dansk Presse 9, s. 15-16, København
1986.
—: Omsætning af dataprogrammer. Juristen 10, s. 381-
89, København 1986.
210 Universitetets årbog 1986
HarhofT, F.: Folkeretten og masseødelæggelsesvåben.
København 1986, 64 s.
EF-pakken og Den europæiske Sammenslutning.
Det retsvidenskabelige Institut B's Årsberetning
1985, s. 45-55, København 1986.
—: Institutions of Autonomy. Nordisk Tidsskrift for
International Ret Vol. 55, 1-2, s. 31-41, København
1986.
—: Le Statut Juridique du Regime d'Autonomie Interne
du Greenland. "INTER-NORD", Revue Internationale
d'Etudes Arctiques et Nordiques 17, s.
203-10, Paris 1985.
—: Den grønlandske Råstofordning. Retsvidenskabeligt
Institut B. Studieserie 7, s. 1-43, København
1985.
Henrichsen, C.M.: Frikommuneloven og forvaltningsprocesloven.
Retsvidenskabeligt Institut B.
Studier 11, s. 9-16, København 1986.
—: Frikommuneprojektet i moderniseringssammenhæng.
Retsvidenskabeligt Institut B, Studier 15, s.
1-30, København 1986.
—: Rettelser og ændringer til 1985-udgaven af Kilder
til studiet af offentlig ret. Del V. Institutpublikation
1986, 82 s.
Kilder til studiet af off. ret, Del I-V. I: Retskilder og
retsteori. II: Statsretlige emner. III: Forvaltningsretlige
emner. IV: Retssikkerhed og effektivitet. V:
Bilagssamling: Love og betænkninger. Institutpublikation
1985, 644 s.
Ketscher, K.: Refleksiv ret-hendes og hans retfærdighed.
Retfærd 32, s. 30-35, København 1986.
—: En generel svækkelse afkvindernes retsstilling. Nyt
fra Mødrehjælpen 1, s. 1-4, København 1986.
—: Strategies in Women's Law. Retsvidenskabeligt Institut
B. Studier 14, s. 19-22, København 1986.
—: Materialesamling til kursusfaget socialret, forårssemestret
1986. København 1986, 111 s.
-: Materialesamling til kursusfaget kvinderet efterårssemestret
1986. København 1986, 71 s.
—: Domme og afgørelser vedr. ligebehandlingsloven,
ligelønsloven og barselsorlovsloven. København
1986, 108 s.
—: Dagforanstaltninger for børn. Nordplan KR
1985:3, s. 31-48, Stockholm 1986.
—: Offentlig børnepasning. Retfærd 33, s. 74-87, København
1986.
—: Ligestilling, ligeret og kvinder - om kvinder, der vil
det, de skal. Retsvidenskabeligt Institut B. Studier
11, s. 17-24, København 1986'
—: Feminist Perspectives on Law (ed. Kirsten Ketscher).
Retsvidenskabeligt Institut B. Studier 14, s.
1-32, København 1986.
—: Skat på kærester. Social Reyv4-5, s. 42, København
1985.
—: Kvinderetslig skriftserie - Årbog for Kvinderet - en
litteraturoversigt. Retfærd 31, s. 108-12, København
1985.
Koch, H.: Politiforskning og - uddannelse i Holland.
Tidsskrift for Dansk Politi 5, s. 145-150, København
1986.
-: Demokrati-slå til. Retsvidenskabeligt Institut B's
studier nr. 11. Årsberetning 1985 11, s. 38-44, København
1986.
—: Politiets Paradokser. POLITIET i virkeligheden.
En debatbogom politi og ungdom, Ida Koch (red.),
s. 16-24, København 1986.
-, Stevnsborg, H., Christensen, J.: Hurra, hurra, hurra.
Fortid & Nutid Bd. XXXI11, hft. 3, s. 204-07,
København 1986.
-: Politiets ressourcer og struktur. Kriminalistisk Instituts
Stencilserie 38, s. 11-19, København 1986.
Krarup, O.: Forslag til ny Hovedaftale. København
1986, 20 s.
Møgelvang-Hansen, P: Markedsret og forbrugerbeskyttelse.
(Udg. Retsvidenskabeligt Inst. B). Institutpublikation
1986, 292 s.
Petersen, H.: Velfærdsstatens håndlangere i arbejdsr
e t l i g b e l y s n i n g . R e t s v i d e n s k a b e l i g t I n s t i t u t B U ,
Årsberetning 1985, s. 25-32, København 1986.
—: Sexuel chikane —arbejdsvilkår for kvinder? Retfærd
32, s. 36-47, København 1986.
—: Industrial relations in the public sector in a feminist
perspective. Retsvidenskabeligt Institut B. Studier
14, s. 23-27, København 1986.
Peter Blume
3. Retsvidenskabeligt Institut C
Stab:
VIP: Antal årsværk: 14.
Professorer: Isi Foighel (orlov), Claus Gulmann, Anders
Vinding Kruse, Lars Nordskov Nielsen, Erik
Siesby, Henning Skovgaard, Finn Taksøe-Jensen.
Lektorer: Bo von Eyben, Holger Hansen, Svend Gram
Jensen, Joseph Lookofsky, Vibeke Vindeløv.
Adjunkter: Linda Nielsen.
Kandiatstipendiater: Kaare Bangert, Per Lachmann,
Ivan Sørensen.
Eksterne lektorer: Hans Christian Abildtrup, Leif Arnesen,
Jens Drejer, Morten Engler, Karsten Hagel-
Sørensen, Flemming Kragh Hansen, Tyge Lehmann,
Laurids Mikaelsen, Jacob Nørager-Nielsen, Allan Pedersen,
Jesper Vorstrup Rasmussen, Thomas Rørdam,
Charlotte Klenow Schydt, Søren Theilgaard,
Christian Trønning, Peter Taarnhøj, Bo Vesterdorf,
John Vogter.
Manuduktører: Lisbeth Christensen, Jens A. Dinesen,
Christian Emmeluth, Filip Facius, Arne Hansen,
Merete Helle Hansen, Nina Holst-Christensen, Andersjensen,
Ingrid Brix Jensen, Kim Jybæk, Torkil
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 211
Justesen, Ida Langermann, Anne-Marie Larsen, Lars
Bay Larsen, Henrik Legarth, Helle Lindegaard, Anders
Linnet, Inger Stokvad Loft, Dorte Mogensen,
Jørgen Molde, Jette Nordam, Jesper Muller, Lars
Adam Rehof, Johan Martini Reimann, Michael Serring,
Christian Sinding, Mikael Sjøberg, Sune Svendsen,
Michael Svane, Henrik Dahl Sørensen, Henrik
Teide, Hans-Olaf TinglefT, Michael Thyrring, Janne
Verstege, Susanne Waage, Niels Østergaard.
TAP: Antal årsværk; 3,4.
Jytte Hvidsø, Pia Jerle, Ingrid Meisling, Jeanne
Muldgaard, Kirsten Rosted, Metter Willer, Bodil
Knudsen.
Forskningsvirksomhed:
Medarbejdernes forsknings- og undervisningsvirksomhed
ligger hovedsagelig - men ikke udelukkende
inden for følgende retsvidenskabelige fagområder: formueret,
skatteret, folkeret og EF-ret samt person-, familie-
og arveret. En væsentlig del af medarbejdernes
forsknings- og undervisningsvirksomhed består i at
tilvejebringe lærebøger, materialesamlinger m.v. som
grundlag for undervisningen i en række hovedfag i det
juridiske studium (person-, familie- og arveret på
1. årsprøve, folkeret og EF-ret på 2. årsprøve, obligationsret
og ejendomsret på 4. årsprøve) samt bl.a. kursusfagene
skatteret og international privatret.
1. Formueret
1.1 Videreførelse af arbejdet med bearbejdning og
analyse af datamaterialet til en retssociologisk undersøgelse
af erstatningsrettens og andre kompensationssystemers
funktion ved ulykker med personskade. Der
er løbende blevet udarbejdet rapport om undersøgelsens
resultater; arbejdet hermed forventes afsluttet i
løbet af foråret 1987. - Som konsulent for den af indenrigsministeriet
nedsatte arbejdsgruppe vedrørende en
dansk patient- og lægemiddelforsikringsordning udarbejdet
en række oplæg, der indgår i den af arbejdsgruppen
i juni 1986 afgivne rapport om patient- og lægemiddelforsikring.
Konsulentarbejdet er herefter blevet fortsat vedrørende
udarbejdelse af det lovforslag, som forberedes
på grundlag af arbejdsgruppens rapport. - Til det
31. nordiske Juristmøde i Helsingfors, 1987, er der blevet
udarbejdet referent-indlæg om emnet: Tillægserstatning
på grund af uforudset skadeudvikling - i erstatningsretlig,
forsikringsretlig, og ekspropriationsretlig
sammenhæng. - Endelig er der til 11. udgave af
Karnovs Lovsamling blevet udarbejdet kommentarer
til en række erstatningslove, især erstatningsansvarsloven
og lov om erstatning til ofre for forbrydelser (Bo
von Eyben).
1.2 Videreførelse af retsvidenskabelig undersøgelse
vedrørende sælgers og købers retsstilling, herunder internationalt
køb. Undersøgelsen vil blive offentliggjort
i bogform (herunder lærebogsform) og i en justitsministeriel
betænkning. Endvidere foretaget en
retsvidenskabelig undersøgelse af interrelationerne
mellem de privatretlige erstatningskrav, forsikringsinstituttet,
offentligretlige, reguleringer og foranstaltninger,
herunder straffebestemmelser og sociale ydelser.
Dele af undersøgelsen er offentliggjort i 4. udgave
af »Erstatningsretten«, 1986, og i en justitsministeriel
betænkning vedrørende erstatningsansvarsloven. Endelig
skal nævnes en retsvidenskabelig undersøgelse af
de erstatningsretlige problemer vedrørende professionsansvaret,
hvoraf dele er offentliggjort, samt en
retsvidenskabelig undersøgelse af erstatningsansvaret
for miljøskader (Anders Vinding Kruse).
1.3 Udarbejdelse af en lærebog (offentliggjort i efteråret
1986) til et nyt kursusfag: »Comparative Commercial
Law II: »International Litigation and Arbitration
« (»CCL II«). Bogen er opbygget således, at
den egner sig til undervisning efter »case method«.
Den indeholder retssammenlignende materiale bl.a.
om danske og udenlandske domstoles internationale
kompetence/jurisdiktion, eksekution af udenlandske
afgørelser, international voldgift, og lovvalgsspørgsmål.
Det nye fag udbydes hvert andet semester, skiftevis
med »CCL I: Contractual Obligations«, Udvidelsen
af kursusfagsudbuddet er foretaget bl.a. af hensyn
til den igangværende studiereform. Arbejdet med en
komparativ analyse af det kontraktsretlige misligholdelsesbegreb
og misligholdelsesbeføjeiser er blevet videreført.
Projektets grundmateriale (herunder flere
hundrede indenlandske og udenlandske domme, artikler,
mv.) er blevet organiseret og holdes ajourført i
databaser. Forskningsresultaterne bearbejdes med
henblik på offentliggørelse af en større retssammenlignende
afhandling. Projektet, der især skal belyse kontraktserstatningens
grundlag og omfang (bl.a. iht. de
danske, amerikanske og internationale købelove) ventes
færdiggjort i 1987 (Joseph Lookofsky).
1.4 Fortsat arbejde på en lærebog i international privat
og procesret, indsamlet materiale og skrevet om
overholdelse af menneskerettigheder inden for Helsingforsaftalens
rammer (Erik Siesby).
1.5 Fortsat arbejde med en revision af lærebøgerne i
faget ejendomsret. En delstudie blev offentliggjort i
1986 i Ugeskrift for Retsvæsen. Sideløbende hermed
forberedes en ny fremstilling af den danske skatteret
(medforfatter). Manuskript til en del af værket forventes
færdigt til publikation ved udgangen af 1987 (Henning
Skovgaard).
1.6 Publikation af en bog med titlen »Virksomhedsforsikring
«. En introduktion til forsikringsretten og
udvalgte virksomhedsforsikringer — bl.a. erhvervsfor212
Universitetets årbog 1986
sikring og erhvervsansvar- og produktansvarsforsikring.
Endvidere et projekt med titlen »Den private
syge- og ulykkesforsikring«. Formålet er at give en
samlet fremstilling af dette forsikringsretlige emne, på
grundlag af de danske forsikringsselskabers standardiserede
forsikringsbetingelser, med bidrag fra norsk
og svensk forsikringsret på området (Ivan Sørensen).
2. Folkeret og EF-ret
2.1 Projekt vedrørende den retlige regulering af havets
levende rigdomskilder. Projektets titel er »Fiskerirettigheder
inden for folkeret, EF-ret og dansk national
ret«. Som et led i projektet er der etableret et samarbejde
med de relevante statslige myndigheder og
private interesseorganisationer. Hovedformålet med
projektet er at behandle de praktiske retskonflikter inden
for reguleringen af dansk fiskeri. Herunder også
de særlige problemer fiskeriets internationale karakter
medfører. Der lægges specielt vægt på de ofte komplicerede
retlige problemer, der kan opstå i forholdet
mellem de forskellige internationale retssystemer og
dansk national ret (Kaare Bangert).
2.2 Fortsatte studier inden for folkeretten med henblik
på udarbejdelse af ny lærebog i folkeret. Han har
afsluttet en afhandling om forholdet mellem dansk ret
og folkeretten, og har forsket i betydningen af ændringerne
i EØF-traktaten (»EF-pakken«) (Claus Gulmann).
2.3 Fortsat arbejde med en afhandling om Grl. § 20
og de begrebsmæssige og statsretlige problemer som
overnationalt samarbejde giver anledning til (Per
Lachmann).
3. Offentlig ret
3.1 Fortsat arbejde med undersøgelse af den ejendoms-
og miljøretlige lovgivnings følger for ejers dispositioner
over fast ejendom, herunder planlovgivningens
retlige bindinger (Holger Hansen).
3.2 Forvaltningsprocessuelle spørgsmål, herunder
forholdet mellem den nu gennemførte forvaltningslov
og regeringens moderniseringsprogram. I forbindelse
forstås hermed en undersøgelse vedrørende offentlig
information (Lars Nordskov Nielsen).
4. Person- familie- og arveret
4.1 Fortsat arbejde på en afhandling med titlen, »Ægtefælleskifte
- hvilke aktiver skal medregnes?« - Afhandlingen
indeholder bl.a. en redegørelse for nordisk
og tysk ret samt en uddybende fremstilling af pensionsrettigheders
behandling på ægtefælleskifte. Endvidere
udarbejdelse af et undervisningshæfte sammen
med Vibeke Vindeløv: »Reglerne om fælles forældremyndighed
«. I forbindelse med en anmeldelse af Orjan
Telemans bog; »Bodelning efter Aktenskapsskillnad
« har hun udarbejdet en artikel: »Bodeling efter
separation og skilsmisse - et par bemærkninger om
forskel i retsstilling og retsudvikling i Sverige, Norge
og Danmark«. Artiklen er godkendt til optagelse i
Tidsskrift for Retsvidenskab. Samtidig er påbegyndt
en bog om retsstillingen for ugifte samlevende sammen
med Vibeke Vindeløv og Ingrid Lund-Andersen.
Bogen forventes udgivet i 1987 (Linda Nielsen).
4.2 Arbejde med færdiggørelsen af en ny fremstilling
af den danske arveret. Med udgangspunkt i en empirisk
undersøgelse fra 1984 af hvilke testamentstyper
der anvendes i praksis, er vægten i fremstillingen lagt
der, hvor de praktiske problemer nu foreligger. Særlig
bemærkelsesværdig er en massiv testamentsoprettelse
til fordel for ægtefælle eller samlever på bekostning af
livsarvinger. Fremstillingen, der er udgivet i november
1986, indeholder en lang række forslag til nyfortolkninger
også inden for mere centrale arveretlige
områder.
Yderligere arbejde på en ny fremstilling af den danske
ægteskabsret og på en lærebog om civilretlig inhabilitet
(Finn Taksøe-Jensen).
4.3 Færdiggjort en afhandling, »De økonomiske forhold
mellem ugifte samlevende - dogmatik og retspolitik
«. Fremstillingens formål er, at undersøge i hvilket
omfang samlevende faktisk og retligt pålægges eller
påtager sig et gensidigt økonomisk og personligt ansvar,
at afdække de begrundelser og hensyn, som har
ført til anerkendelsen af et medansvar og afvisning af
et medansvar samt at vurdere, om disse begrundelser
og hensyn er i overensstemmelse med en ligestillingsideologi.
Det er fremstillingens tese, at retsstillingen
for ugifte samlevende under samlivet stort set svarer
til retsstillingen for ægtefæller, idet de ugifte samlevende
pålægges et vidtrækkende gensidigt personligt
og økonomisk ansvar, at dette gensidige ansvar ikke i
særligt vidt omfang får gennemslagskraft ved formuedelingen
ved samlivsophævelse, hvorved retstilstanden
adskiller sig væsentligt fra ligedelingsnormen ved
separation og skilsmisse, samt at den manglende gennemslagskraft
er udtryk for, at den ligestillingsideologi,
som er grundlaget for ægteskabsretsvirkningsloven
ikke er udtryk for en generel anerkendt ligestillingsopfattelse.
Til sidst i afhandlingen foretages en konfrontation
mellem den ligestillingsopfattelse, som ligger til
grund for ægteskabsretsvirkningsloven og den ligestillingsopfattelse,
som finder udtryk i loven. Der fremsættes
forslag til ændring af ægteskabsretsvirkningsloven,
hvorved den bringes i overensstemmelse med den
bagved liggende ideologi (Vibeke Vindeløv).
5. Skatteret
Retskildelæren. En artikel (offentliggjort i skriftet
»Retssystemets struktur og Kernepunkter i retskildelæren.
To bidrag til den almindelige retslære«, (AkaDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 213
demisk Forlag 1986)) beskæftiger sig bl.a. med retskildebegrebet
og antallet af retskilder. Retskilderne defineres
her som indbegrebet af de faktorer, som enhver,
der ønsker at udtale sig på kvalificeret måde om retlige
spørgsmål, skal eller kan tage i betragtning, forinden
den pågældende afgiver sin udtalelse. Denne rummelige
definition implicerer, at antallet af retskilder ikke
kan angives eksakt. Det har været almindeligt antaget,
at der gives fire og kun fire retskilder (lov, retssædvane,
præjudikat og forholdets natur), men en sådan begrænsning
forekommer rent arbitrær. Der er intet til
hinder for at anse f.eks. lovforarbejder, administrativ
praksis, ombudsmandsafgørelser og den juridiske
doktrin som retskilder i den forstand, at disse faktorer
kan inddrages i de overvejelser, der går forud for enhver
fagligt forsvarlig stillingtagen til retsspørgsmål.
Nogen skarp grænse mellem skal-faktorer og kan-faktorer
er det umuligt at drage. Et illustrerende eksempel
udgør den af statsskattedirektoratet udgivne ligningsvejledning,
der giver udtryk for direktoratets opfattelse
af gældende praksis og i almindelighed skal
følges af hensyn til kravet i skattestyrelseslovens § 14
om, at ligningen skal være ensartet over hele landet. I
relation til ligningskommissioner, skatteråd og landsskatteretten
udgør ligningsvejledningen altså en skalfaktor,
hvorimod i den relation til domstolene alene
udgør en kan-faktor. — Det her omtalte arbejde udgør
en forstudie til en fremstilling af skatterettens retskilder,
der vil indgå i en ny fremstilling af skatteretten,
som udarbejdes i samarbejde med professorerne Isi
Foighel og Henning Skovgaard samt lektor, afdelingschefjens
Drejer (Svend Gram Jensen).
Redaktionsvirksomhed:
Claus Gulmann er redaktør for Justitia og Lars Nordskov
Nielsen er redaktør for Juristen.
Rejser og gæster:
Anders Vinding Kruse har holdt gæsteforelæsninger
ved Stockholms Universitet i september 1986.
Claus Gulmann har arrangeret sommerkurser for amerikanske
og europæiske studenter i samarbejde
med Duke University, North Carolina og Capital
University, Ohio.
Finn Taksøe-Jensen har holdt foredrag på den i København
afholdte 4. kongres om arvebiologiske bevismidler.
Foredraget (6 sider) bliver trykt og udgivet på
14 sprog.
Bo von Eyben har deltaget i »International Colloquium
on Compensation for Personal Injury, 16-19
June in Uppsala«, herunder udarbejdelse og forelæggelse
af national rapport: »Compensation for Personal
Injury — The Danish System in the Perspective of
the Swedish Alternative«; rapporterne er under udgivelse
i bogform.
Publikationer:
von Eyben, B.: Behov for reformer i arbejdsskadeforsikringen.
Samvirke 5, s. 52-56, København 1986.
—; Erstatning og anden kompensation ved personskade
— i retssociologisk belysning. Nordisk Forsikringstidsskrift
1, s. 34-42, København 1984.
Patient- og lægemiddelforsikring. Rapport fra den
af Indenrigsministeriet nedsatte arbejdsgruppe
vedrørende en dansk patient- og lægemiddelforsikringsordning.
Patient-og lægemiddelforsikring, Indenrigsministeriet,
s. 124, København 1986.
Gulmann, C., Lachmann, P: Ef-pakken — baggrund
indhold og konsekvenser. København 1986, 55 s.
Gulmann, C.: Nye EF-regler og domme 1985. U. F. R.
40, s. 323, Gads-forlag 1986.
Hansen, H.: Finanslovens behandling i folketinget.
Juristen 3, s. 11, København 1986.
Jensen, S.G.: Retssystemets struktur og kernepunkter
i retskildelæren. To bidrag til den almindelige retslære.
København 1986, 23 s.
Lookofsky, J.M.: Comparative Commercial Law (II)
International Litigation & Arbitration. København
1986, 242 s.
Comparative Commercial Law (I): Contractual
obligations. København 1986, 220 s.
Nielsen, L., Vindeløv, V: Reglerne om fælles forældremyndighed
(Undervisningshæfte, jura). København
1986, 21 s.
—: Bodeling efter separation og skilsmisse — et par bemærkninger
om forskel på retsstilling og retsudvikling
i Sverige, Norge og Danmark. Tidsskrift for
rettsvitenskap 1986, s. 12, Oslo 1986.
Nielsen, L.: Ulykkes-og livsforsikringsbeløb ved ægtefælleskifte-
Hvor langt rækker analogien af erstatningsansvarslovens
p. 18, stk 3? Ugeskrift for retsvæsen
2, s. 1-10, København 1986.
Skovgaard, H.; Tilbageholdspant. Ugeskrift for Retsvæsen
44, s. 353-60, København 1986.
Taksøe-Jensen, F: Arveretten. København 1986, 361
s.
Henning Skovgaard
4. Kriminalistisk Institut
Historie:
Instituttet, der er oprettet i 1957, dækker undervisningen
i fagene strafferet, retssociologi og kriminologi ved
det retsvidenskabelige fagområde. Medarbejdernes
forskningsopgaver falder hovedsageligt, men ikke
udelukkende, inden for disse felter.
Instituttets adresse er Sankt Peders Stræde 19, 1453
København K.
214 Universitetets årbog 1986
Stab:
VIP: Antal årsværk: stralTeret 3, kriminologi 3, samt
stipendiater.
Professorer: Ulla Bondeson, Knud Waaben.
Lektorer: Flemming Balvig, Vagn Greve, Berl Kutchinsky,
Jørn Vestergaard.
Seniorstipendiater: Annika Snare, Sysette Vinding
Kruse, Henrik Stevensborg, Preben Wilhjelm.
Kandidatstipendiat: Leise Døllner.
Forskningsrådsstipendiater: Joi Bay, Margarethajårvinen,
Britta Kyvsgaard, Jacob Hilden Winsløw.
Forskningsmedarbejdere: Annalise Kongstad, Nell
Rasmussen.
Eksterne lektorer: fængselsinspektør Bjarne Christensen,
byretsdommer Poul Lodberg.
Manduktører: Advokat Steen Bech, Fuldmægtig Niels
Boesen, Justitsministeriet, Fuldmægtig Jens Christiansen,
Justitsministeriet, Fuldmægtig Norman Cleaver,
Miljøstyrelsen, Fuldmægtig Michael Bjørn Hansen,
Statsskattedirektoratet, Fuldmægtig Lars Langsted,
Justitsministeriet, Fuldmægtig Poul Dahl Jensen,
Justitsministeriet, Advokat John Pedersen, Fuldmægtig
Lars Munk Plum, Justitsministeriet, Fuldmægtig
Lene Ravn, Direktoratet for kriminalforsorgen,
Advokatfuldmægtig Benny Rosberg, Fuldmægtig
Christian Stege, Energistyrelsen.
TAP: Antal årsværk: 3,63.
Overassistent: Kirsti Sparrevohn (bibliotek og
regnskab).
Assistenter: Inger Bruun, Gitte Høyer, Marie Stender,
Annelise Sørensen.
Forskningsvirksomhed:
Strafferet
Strafferetten angår fastlæggelsen af det strafbares område
samt brugen af strafferetlige sanktioner. Strafferetlig
forskning vedrører fortolkning og analyse af
straffeloven og af særlovgivningens straffebestemmelser.
Fortolkningsvirksomheden sker blandt andet ud
fra lovforarbejder samt retspraksis. Det undersøges,
hvordan de retsudøvende myndigheder anvender reglerne,
når de skal afgøre, hvorvidt en person har begået
noget kriminelt, og hvilken straf den pågældende i
givet fald skal pålægges. Interessen kan også knytte sig
til forholdene omkring straffuldbyrdelsen. Om denne
indfaldsvinkel benyttes til tider betegnelsen kriminalpolitik,
men dette udtryk har også en videre betydning,
hvor det blandt andet omfatter de grundlæggende
principper for kriminalisering. Strafferetlige studier
kan også være af retshistorisk art, ligesom der kan
foretages komparative undersøgelser af forskellige
landes retstilstand på det strafferetlige område.
Kriminologi
Kriminologi er studiet af kriminalitetens udbredelse,
årsager og virkninger. Medens strafferetten beskæftiger
sig med kriminalitet ud fra en juridisk synsvinkel
anlægger den kriminologiske forskning en psykologisk,
sociologisk eller socialpsykologisk synsvinkel.
Kriminalitet er resultatet af et samspil mellem en række
faktorer: Individet (som det har udviklet sig blandt
andet gennem opdragelsen), de små og store grupper
man vokser op i og lever i (f.eks. familie, kammerater,
arbejdsplads, skole, bymiljø), den sociale position (bestemt
især af uddannelse, erhverv og økonomi), love
og andre regler, diverse institutioner (politi, domstole,
fængsler, forsorg osv.), massemedierne (aviser og ugeblade,
fjernsyn og film) og mange andre samfundsforhold.
For at kunne beskrive, forstå og forklare kriminaliteten,
og hvilken rolle den spiller for borgerne i
vort samfund, er det derfor nødvendigt at studere andet
og mere end blot de kriminelle handlinger og personer.
Man må også inddrage alle de andre faktorer i
samspillet. På samme måde må man studere kriminalitetens
virkninger, ikke blot på ofrene for kriminalitet,
men også på den kriminelle selv og deres familier og på
dem, der ikke direkte er indblandet. Kriminologer nøjes
ikke med at søge at konstatere hvorledes tingene
forholder sig. Det hører også til deres opgave at søge at
forudsige, hvorledes tingene kan udvikle sig og at
fremsætte begrundede forslag til løsning af aktuelle
kriminalitetsproblemer. Først og fremmest interesserer
man sig naturligvis for måder til bekæmpelse af
kriminalitet (kriminalprævention). Et væsentligt led
heri er at bidrage med forskningsresultater til den stadige
ajourføring og revision af lovgivningen på det
strafferetlige område.
1.1 En undersøgelse af kriminalitet og social kontrol i
Schweiz er afsluttet. Det schweiziske samfund har ry
for at være et lavkriminalitetssamfund. Undersøgelsen
viser, hvordan dette ry er opstået og vedligeholdt
til trods for, at omfanget af traditionel kriminalitet såsom
vold og tyveri ikke adskiller sig fra situationen i
Danmark, og til trods for et særlig højt niveau af økonomisk
kriminalitet (Flemming Balvig).
1.2 Et projekt, der belyser polititæthedens betydning
for traditionel straffelovskriminalitet i Danmark er afsluttet.
Det er påvist, at opklaringsprocentens størrelse
hovedsagelig er afhængig af andre forhold end polititætheden,
især urbaniseringsgraden — og at variationer
i opklarings-procentens størrelse ikke spiller nogen
rolle for den traditionelle straffelovskriminalitets
omfang og udvikling i forskellige områder (Flemming
Balvig).
1.3 Et projekt, der belyser spritkørslens geografiske
variationer og udvikling i de senere år er afsluttet. Det
er bl.a. påvist, at der findes en tæt sammenhæng mellem
spritkørsler og antal værtshuse i et område - men
også at dette ikke alene kan fortolkes isoleret som et
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 215
spørgsmål om alkoholkonsumtionens betydning for
trafiksikkerheden. Det er et specifikt udslag af en
mere generel sammenhæng mellem en bestemt form
for livsstil på den ene side og trafikulykker på den
anden.
1.4 Der er i samarbejde med Justitsministeriets Psykiatriske
Undersøgelsesklinik og lektor i teoretisk
statistik, Gorm Gabrielsen, Handelshøjskolen i København,
arbejdet videre med et projekt, der belyser
karakteren af og udviklingen i drab i hovedstadsområdet
fra 1958 til 1983 (Flemming Balvig).
1.5 Der er arbejdet videre med et projekt, der søger
at belyse kriminalitetsudviklingen i Danmark gennem
tre århundreder, fra 1700-tallet og fremefter.
Der er hovedsagelig tale om en samarbejdning og
bearbejdning af tidligere gennemførte, mere afgrænsede
undersøgelser. Projektet forventes afsluttet i
1987 (Flemming Balvig).
2. Projektet »En mandekultur i opbrud« analyserer
forvandlingen af rockerkulturen fra en ungdommelig
udgave af mandekulturen i arbejderklassen til at blive
en subproletarisk, kriminel gadekultur. Denne
udvikling sættes i relation til den økonomiske krise
og betragtes som et resultat af et sammenbrud i
mandespecifikke forsvarsmekanismer. Rockerkulturen
sættes ind i en mandehistorisk og -psykologisk
sammenhæng, hvor der især lægges vægt på at analysere
symbolbrug, samværsformer, forholdet mellem
kønnene og forholdet til udenforstående. I projektet
indgår desuden en kortlægning af rockerkulturen
i Danmark, en undersøgelse af rekruttering, afvigerkarriere
og intergration samt en vurdering af socialpædagogiske,
kriminalpræventive initiativer i
forhold til rockere. Finansieret af Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd (Joi Bay).
3.1 »Longitudinelle studie av straffade«: Flere foredrag
og papers er blevet præsenteret af dette opfølgningsstudium
af recidiv blandt forskellige typer af
tidligere frihedsberøvede (Ulla Bondeson i samarbejde
med Per Kragh Andersen).
3.2 »Prisoners in Pnson Societies«: Manuskript
(ca. 500 sider) er afsluttet (Ulla Bondeson).
3.3 »Den almindelige og judicielle retsbevidsthed«:
Replikation af visse spørgsmål er under planlægning
(Ulla Bondeson).
3.4 »De moraliska klima i Norden«: Der er foretaget
litteraturstudier, og spørgeskemaer udarbejdes
til Nordic Gallup (Ulla Bondeson).
3.5 »Variationer i sanktionsval og strafmåtning«:
En opfølgning for visse forbrydelser planlægges (Ulla
Bondeson).
3.6 »Aklagarens beslutsfattande«: Tilpasning til
nordiske forhold af et internationalt projekt om
»prosecutorial decision-making« er påbegyndt. Reviderede
spørgeskemaer er udsendt til samtlige anklagere
i Sverige (Jørgen Hansen), og sammenlignende
studier i Norge og Danmark forberedes (Ulla
Bondeson).
4. Vold mod sagesløs - afdækning af årsager: Det er
formålet med projektet at afdække årsager, der kan
ligge til grund for den vold, der rammer egentlig sagesløse
personer. Hermed menes personer, der dels ikke i
situationen har givet rimelig anledning til volden og
dels ikke har noget forudgående kendskab til gerningspersonen.
Årsagerne — eller de faktorer, der er medvirkende
til, at volden opstår/forekommer — skal afdækkes gennem
nærmere undersøgelser af konkrete voldstilfælde.
Der må ses dels på selve sceneriet (i hvilke situationer
udspiller volden sig, hvordan udløses den, hvilken
virkning har den for de direkte eller indirekte implicerede),
og dels på de impliceredes hele baggrund (opvækst,
samfundsmæssige status, holdninger). Som
materiale indgår statistik, anmeldelsesrapporter,
straffeakter og interview med gerningspersoner (Leise
Døllner).
5.1 Der er afsluttet to bøger om henholdsvis erhvervsstrafferet
og edb-strafferet, samt nogle mindre
arbejder om de retlige problemer i forbindelse med
AIDS (Vagn Greve).
5.2 Der arbejdes med to større projekter inden for
færdselsstrafferet og fiskalstrafferet. Med hensyn til
færdselsstrafferetten udarbejdes der sammen med lektor,
byretsdommer Poul Lodberg en bred håndbog og
lærebog om den nugældende retstilstand. Inden for fiskalstrafferetten
arbejdes der med flere problemstillinger.
I første række gælder det en større fremstilling
af skatte-, told- og afgifts-strafferettens udvikling fra
1732 til 1932 (Vagn Greve).
6.1 Der er arbejdet med et kapitel til en bog om økonomisk
kriminalitet i kriminologisk belysning. Bogen
indgår i et nordisk projekt, der skal belyse udvalgte
emner såsom fiskale overtrædelser, revisorrollen, miljøkriminalitet,
ansvarsplacering i virksomheder m.v.
(Sysette Vinding Kruse).
6.2 En samlet fremstilling af revisorers strafansvar er
afsluttet (Sysette Vinding Kruse).
7.1 En undersøgelse af de psykologiske og situationelle
faktorer omkring vold og voldtægt er iværksat bl.a.
8 Årbog 1986
216 Universitetets årbog 1986
med henblik på en sammenligning af fuldbyrdede og
helt eller delvis afværgede tilfælde. Undersøgelsen sigter
på udarbejdelse af publikationer vedrørende kriminalpræventiv
rådgivning (Berl Kutchinsky).
7.2 En undersøgelse af den såkaldte videovolds udbredelse
og virkninger fortsættes. Med henblik på beskrivelse
af udbredelsen indsamles bl.a. oplysninger
om produktion, distribution og indhold af videoprogrammer.
Medievoldens virkninger studeres overvejende
på basis af tidligere undersøgelser samt udviklingen
i voldskriminalitet m.v. (Berl Kutchinsky).
7.3 En sammenlignende undersøgelse foretages af udviklingen
af den registrerede volds- og seksualkriminalitet
i Danmark, Sverige, BRD og USA. Specielt
sammenlignes udviklingen af den seksuelle voldskriminalitet
(voldtægt) med udviklingen af den ikke-seksuelle
voldskriminalitet og den ikke-voldelige seksualkriminalitet
(Berl Kutchinsky).
7.4 Fortsatte studier foregår af vidnepsykologi og
parts- og vidneafhøring, specielt med henblik på afhøring
af børn (Berl Kutchinsky).
8. Kriminalitet og levekår: Undersøgelsen har tre formål:
1) at beskrive levekårene for personer, der har
modtaget tiltalefrafald eller er dømt for straffelovs-,
særlovs- eller færdselslovsovertrædelser, 2) at undersøge,
hvorvidt der er sket forringelser i personernes
levekår i forbindelse med domfældelsen, og 3) at undersøge,
hvilke forhold der har betydning for tilbagefald
til ny kriminalitet. Undersøgelsen baseres på oplysninger
fra registre i Danmarks Statistik. For en undersøgelsespopulation
bestående af domfældte og løsladte
fra 3. kvartal 1983 indhentes oplysninger over
en 4-års periode. Undersøgelse bygger endvidere på
interviews med indsatte/løsladte. Denne undersøgelse
blev påbegyndt i februar d.å., hvor projektlederens
ansættelse som sekretariatsleder for Nordisk Samarbejdsråd
for Kriminologi ophørte. Carlsbergfondet
har bevilget midlerne til undersøgelsen (Britta Kyvsgaard).
9. Fortsatte undersøgelser af politiets historie fra 1938
til 1947. Hovedinteressen gælder besættelsestiden,
men der er tillige inddraget en periode før og efter. Undersøgelsen
er baseret på såvel den foreliggende litteratur
som kvalitative data (interviews) og kvantitative
data (arkivforskning). Undersøgelsen, der gennemføres
i samarbejde med adjunkt Henning Koch, Retsvidenskabeligt
Institut, er blevet til på initiativ af Politihistorisk
Selskab (Henrik Stevnsborg).
10.1 Kontrolpolitik og rusmidler i et kønsperspektiv.
Formålet med projektet er at undersøge kvinders
brug/misbrug af alkohol og stoffer (inklusive lægemidler)
udfra en kriminologisk synsvinkel. Empiriske undersøgelser
vedrørende brugsmønster og udviklingstendenser
danner baggrunden for at studere samfundets
indgriben gennem medicinske sociale og strafferetlige
foranstaltninger (Annika Snare).
10.2 Der er foretaget materialeindsamling om kvindelige
voldsudøvere med særlig henblik på drab (Annika
Snare).
10.3 En nordisk antologi om kvinder, alkohol og behandling
er redigeret og udgivet i samarbejde med lic.
pol. Margarethajårvinen, Nordiska Nåmnden for Alkohol-
och Drogforskning (Annika Snare).
11.1 Et projekt vedrørende politiet og sociale uroligheder
er afsluttet med en bog. Denne indholder bidrag
fra en bredt sammensat gruppe af jurister, samfundsforskere
o.a. Bogen tager sit udgangspunkt i ordensmagtens
sammenstød med bl.a. fagligt aktionerende,
christianitter og BZere. Politiets organisation, rekruttering
og uddannelse samt kontrollen med politiet undersøges,
og der peges på en række afgørende forudsætninger
for fredelig konfliktløsning (Jørn Vestergaard).
11.2 Anklagemyndighedens opbygning og virksomhed
er gennemgået i en kort fremstilling i en international
publikation (Jørn Vestergaard).
11.3 Studier vedrørende sindslidendes retsstilling er
videreført med udgivelsen af en række artikler (Jørn
Vestergaard).
11.4 Forsøgsordningen med samfundstjeneste vil blive
vurderet i den første del af 1987 af en arbejdsgruppe
under justitsministeriet. Der indsamles oplysninger til
brug for afslutningen af dette arbejde (Jørn Vestergaard).
11.5 En undersøgelse af detentionsanbringelser i de
nordiske lande planlægges (Jørn Vestergaard).
12.1 Retssociologisk undersøgelse vedrørende fortolkningen
af kriterierne for straffeprocessuelle og politimæssige
tvangsindgreb. Retrospektiv sagsgennemgang
for afsluttede perioder i 1976, 1979, 1981 og
1984, som sidste år blev gennemført i Københavns
retskreds, er i årets løb gennemført i Frederikshavn,
Nibe, Århus, Vejle, Fåborg, Svendborg, Odense og
Roskilde retskredse, og de indsamlede oplysninger er
nu under bearbejdning (Preben Wilhjelm).
12.2 Strafafsoneres syn på retssystemet. Spørgeskemaundersøgelse
blandt indsatte i Vridsløse og Horserød
er gennemført, og materialet er under bearbejdning
(Preben Wilhjelm).
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 217
12.3 Lægdommernes virke i retssystemet og deres
opfattelse af den rolle, de er tillagt efter retsplejeloven.
Spørgeskemaundersøgelsen, omfattende ca.
2.600 lægdommere, var forventet gennemført i 1986,
men er forsinket p.g.a. praktiske vanskeligheder
samt projektlederens delvise orlov. Skemaerne udsendes
af landsretterne i januar 1987 (Preben Wilhjelm).
13.1 Narkotikakontrolsystemets udvikling i Norden.
Der er foretaget en koordination af fem nationale
rapporter og en sammenfatning af dem. Projektlederen
har i samarbejde med dr. jur. Sysette Vinding
Kruse skrevet den danske rapport. Projektet er afsluttet
i juni 1986 og vil blive publiceret i løbet af
1986 og 1987. Arbejdet er financieret af Nordiska
Nåmnden for Alkohol- og Drogforskning samt af Alkohol-
og Narkotikarådet (Jacob Hilden Winsløw).
13.2 Den sociologiske profession, den sociologiske
betragtningsmåde og socialpolitikken. En undersøgelse
af samspillet mellem sociologien og socialpolitikkens
udvikling i Danmark i de seneste årtier, baseret
på tidligere undersøgelser af sociologiens rolle i
forbindelse med stofmisbrugsproblemets opståen og
udvikling. Tidsramme: juli 1986-juni 1988. Financieret
af Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd
(Jacob Hilden Winsløw).
14.1 Der arbejdes med universitetshistoriske og
strafferetshistoriske studier, undersøgelser inden for
aktuelle kriminalpolitiske områder, til dels i sammenlignende
belysning, og med fortsat revision af
lærebøger i strafferet (Knud Waaben).
Universitetsadministration:
Flemming Balvig; Medlem af det retsvidenskabelige
studienævns kursusudvalg, studienævnets udvalg
vedrørende ret og samfund i forbindelse med planlægning
af ny studieordning, instituttets forretningsudvalg,
EDB-udvalg og biblioteksudvalg.
Joi Bay: Medlem af instituttets koordinationsudvalg.
Ulla Bondeson: Medlem af instituttets koordinationsudvalg.
Vagn Greve: Medlem af instituttets biblioteksudvalg
og koordinationsudvalg. Fra 1. december prodekan og
fagrådsformand.
Sysette Vinding Kruse: Medlem af instituttets informationsudvalg
og fakultetets lokaleudvalg.
Berl Kutchinsky: Medlem afinstituttets biblioteksudvalg
og fakultetets biblioteksudvalg.
Britta Kyvsgaard: Medlem af instituttets informationsudvalg.
Henrik Stevnsborg: Medlem af instituttets samarbejdsudvalg.
8*
Jørn Vestergaard: Institutbestyrer. Medlem af fakultetets
lokaleudvalg og af fakultetets EDB-udvalg.
Medlem af instituttets forretningsudvalg, lokaleudvalg,
EDB-udvalg og samarbejdsudvalg.
Preben Wilhjelm: Medlem af instituttets informationsudvalg
og valgudvalg.
Jacob Hilden Winsløw: Medlem afinstituttets informationsudvalg.
Knud Waaben: Medlem af Det retsvidenskabelige
Fagråd.
Medlemskab af udvalg, kommissioner m.v.:
Flemming Balvig: Medlem af udvalget under Statens
samfundsvidenskabelige Forskningsråd vedrørende
kriminologisk og kriminalpolitisk forskning, Danmarks
Statistiks kriminalstatistikudvalg og den af
denne nedsatte arbejdsgruppe, samt justitsministeriets
kriminalpolitiske udvalg.
Ulla Bondeson: Medlem af justitsministeriets kriminalpolitiske
forskningsudvalg; Udvalget under Statens
samfundsvidenskabelige Forskningsråd vedrørende
kriminologisk og kriminalpolitisk forskning;
Dansk Kriminalistforenings bestyrelse; Nordisk Samarbejdsråd
for Kriminologi, Board of Research Committee
for the Sociology of Deviance and Social Control,
International Sociologicai Association; Commission
Scientifique og Conseil de Direction (secrétaire
générale adjointe), Société Internationale de Criminologie
og Conseil de Direction du Centre International
de Criminologi Comparee.
Vagn Greve: Formand for justitsministeriets kriminalpolitiske
forskningsgruppe, medlem afjustitsministeriets
kriminalpolitiske udvalg, justitsministeriets
udvalg vedrørende ansvaret på medieområdet. Det
kriminalpræventive Råd samt Nordisk Samarbejdsråd
for Kriminologi.
Berl Kutchinsky: Medlem af udvalget under Statens
samfundsvidenskabelige Forskningsråd vedrørende
kriminologisk og kriminalpolitisk forskning;
Det kriminalpræventive Råds arbejdsgruppe for analyse
af voldsfilms virkninger m.v.; justitsministeriets
udvalg vedrørende forurettedes stilling i voldtægts- og
voldssager; og Den internationale videnskabelige komité
for 8. sexologiske verdenskongres, Heidelberg
1987.
Jørn Vestergaard: Medlem afjustitsministeriets arbejdsgruppe
vedrørende forsøgsordningen med samfundstjeneste
og af Alkohol- og Narkotikarådets repræsentantskab.
Preben Wilhjelm: Medlem af Flygtningenævnet.
Jacob Hilden Winsløw: Medlem af Alkohol- og
Narkotikarådets repræsentantskab og af rådets udvalg
vedrørende narkotika. Medlem af bestyrelsen for
Dansk Sociologforening.
Knud Waaben: Formand for Straffelovrådet og
medlem af nordisk Strafferetskomité.
218 Universitetets årbog 1986
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Joi Bay: Medlem af redaktionen af Årbog for ungdomskulturforskning.
Ulla Bondeson: Annales Internationales de Criminologie;
Crime and Justice —An Annual Review of Research;
Scandinavian Studies in Criminology.
Vagn Greve; Hovedredaktør for Nordisk Tidsskrift
for Kriminalvidenskab.
Sysette Vinding Kruse; Medredaktør af The Company
Lawyer.
Berl Kutchinsky; Medlem af redaktionskomiteen
for International Journal ofthe Sociology ofLaw, Victimology
— An International Journal. Medlem af redaktionskomiteen
for Nordisk Sexologi.
Annika Snare; Medlem af redaktionsrådet for Dei
delitte e delle pene.
Jørn Vestergaard; Redaktør af Kriminalistisk Instituts
årsberetning.
Jacob Hilden Winsløw; Redaktør af Dansk Sociologforenings
medlemsblad, »Sociolog-Nyt«.
Rejser, konferencer og gæsteforelæsninger:
Flemming Balvig; Studieophold på universitetet i Ziirich,
Schweiz (januar/februar). Gæsteforelæsningsrække
på Colombia University, New York og California
State University, Sacramento, USA (juli/august).
Ulla Bondeson; Deltaget med oplæg på Nordisk
Samarbejdsråd for Kriminologis forskerseminar på
Bornholm, og på World Congress of Sociology i New
Delphi, samt i Nordisk ministerråds konference om
økonomisk kriminalitet i Helsingfors.
Vagn Greve; Deltaget i seminarer og konferencer
vedrørende kriminologisk forskning (Bornholm),
AIDS (Paris), økonomisk kriminalitet (Helsingfors)
og datakriminalitet (Warszawa).
Sysette Vinding Kruse; Indleder med et foredrag
om revisorers rolle og ansvar på konference om økonomisk
kriminalitet arrangeret af Nordisk ministerråd,
Helsingfors.
Berl Kutchinsky; Forelæst på International Congress
on Rape, Jerusalem, Israel, samt på International
Conference on Erotic Fantasies, Pescara, Italien.
Britta Kyvsgaard; Medarrangør af Nordisk Samarbejdsråd
for Kriminologis forskerseminar på Bornholm.
Jørn Vestergaard; Deltaget i arbejdsgruppemøde
under Nordisk Samarbejdsråd for kriminologi om
økonomisk kriminalitet, Helsingfors. Deltaget med
oplæg i symposiet »Fare og farlighed«, Helsingfors.
Jacob Hilden Winsløw; Forelæsning på Nordisk
Nævn for Alkohol- og Drogforsknings forskerkursus
»Narkotika i samhållsvetenskaplig, epidemologisk
och psychobiologisk belysning«, Stockholm.
Publikationer:
Balvig, F; Ungdomskriminaliteten og politiet. Politiet
i virkeligheden. En debatbog om politi og ungdom,
Ida Koch (red.), s. 10-15, København 1986.
Kyvsgaard, B.; Kriminalitet og Ungdom. København
1986, 87 s.
—, Døllner, L., Sørensen, A.B.; Den rituelle voldsbølge.
Information 24januar, s. 8, København 1986.
—, Rasmussen, N.; Befolkningen, Christiania og politiet.
Sociale uroligheder, politi og politik, Jørgen
Vestergaard (red.), s. 107-31, København 1986.
—; Alle børn stjæler - men nogen mere end andre. Børnekriminalitet
— artikler om børns kriminalitet og
samfundets reaktioner, Benny Lihme (red.), s. 20-
29, København 1986.
—, Lihme, B., Nielsen, B.G.; Børnekriminalitet. Børnekriminalitet
— artikler om børns kriminalitet og
samfundets reaktioner, Benny Lihme (red), s. 7-19,
København 1986.
-; Holland bygger nye fængsler. Nordisk Kriminologi
Nyhedsbrev 41, s. 15-18, Helsingfors 1986.
—: Voldsstatistikken. Kriminalistisk Instituts Stencilserie
38, s. 45-52, København 1986.
-; Politiets styrke og opklaringsprocenten. Kriminalistisk
Instituts Stencilserie 38, s. 95-101, København
1986.
—; Giver retsforfølgning resultat? Kriminalistisk Institut
Stencilserie 38, s. 102-06, København 1986.
—; Skabeloner i kriminalpolitikken. Kriminalistisk Institut
Stencilserie 38, s. 131-46, København 1986.
-; Politi — opklaring — kriminalitet. København 1986,
16s + bilag s.
—; Kriminalitetens udvikling i Norden 1950-82. Nordisk
Tidsskrift for Kriminalvidenskab 5, s. 378-90,
København 1986.
—; Politiet og cykeltyvene. Politiken 11. november, s.
1, København 1986.
—; Drabsundersøgelsen — kriminalitetsudviklingen i
hovedstadsområdet. København 1986, 36 s.
-; Politibetjente eller miljøarbejde. Aktuelt 3. november,
s. 1, København 1986.
Bay, J.; Drengestreger på bykortet-om rockere og andre
gadedrenges gale streger. Kulturgeografiske
Hæfter 29, s. 7-15, København 1986.
—; Uret, nøglen og pengene - drengenes voksensymboler.
Bixen Vol. 15, nr. 2, s. 28-38, København 1986.
—; Ungdomstiden. Psykologi; En indføring i teori og
anvendelse, Susanne Lunn, Nicole Kristjansen Rosenberg
(red.), s. 56-70, København 1986.
Bondeson, U.; Fångsamhållet- lOårsenare. Rapport
från 28. nordiska forskarseminariet på Bornholm,
Danmark 1986, Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi,
s. 33, Helsinki 1986.
-; Frihetsberovandets verkningar — sakkunniga och
experter. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab
4, s. 15, København 1986.
Bondeson, U.V.; Kriminalitet och straff. Kriminologiske
bidrag til 80'ernes kriminalpolitiske debat,
Britta Kyvsgaard, Preben Wilhjelm, Jacob Hilden
Winsløw (red.), s. 8, København 1986.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 219
Drotner, K,, Bay, J.: Arbejderungdommen mellem
modstand og afvigelse. Ungdom, en stil, et liv: En
bog om ungdomskulturer, J. Bay, K. Drotner
(red.), s. 8-23, København 1986.
Greve, V.: Hvorfor være bange for sandheden? Kriminalisisk
Instituts årsberetning 1985, s. 101, København
1986.
Edb-strafferet, 2. rev. udg. København 1986, 100 s.
—: Om medlidenhedsdrab m.m. efter dansk ret. Dødskvalitet,
Peder Nørgaard-Højen (red.), s. 65, Århus
1986.
—, Snare, A.; Aids. Nogle retspolitiske spørgsmål. 4
rev. udg. København 1986, 57 s.
—: Hovedlinier i erhvervsstrafferetten. København
1986, 174 s.
Snare, A.: De retspolitiske spørgsmål. Akilleshælen.
En studiebog om aids og samfund, Else Marie
Sejer Larsen (red.), s. 63-73, København 1986.
—; Narkotikalovgivningen i Danmark set fra en retspolitisk
synsvinkel. Turisten 3, s. 92-102, København
1986.
Tilhører bryllupper privatlivet? Ugeskrift for Retsvæsen
4, s. 37-39, København 1986.
—: Narkomaners ret til deres "værktøj". Nordisk Tidsskrift
for Kriminalvidenskab 5, s. 428, København
1986.
—: Forholdet mellem retspolitik, moral og kriminologi.
Kriminologiske bidrag, B. Kyvsgaard m.fl. (udg.),
s. 147, København 1986.
—, Snare, A.: Retssystemet v. Aids? Retfærd 34, s. 4,
København 1986.
Koch, H., Stevnsborg, H., Christensen, J.; Hurra,
hurra, hurra. Fortid & Nutid Bd. XXXHI, hft. 3, s.
204-07, København 1986.
Kruse, S.V.; En principiel højesteretsdom om kommuners
strafansvar. Ugeskrift for Retsvæsen 19, s.
145-48, København 1986.
Kutchinsky, B.: Om incestproblemets udbredelse. Familiepleje
7, s. 21-36, København 1986.
—: Big Sister Is Watching! Umoralske opstød, Dorte-
Maria Bjarnov (red.), s. 59-63, København 1986.
—: Child Sexual Abuse. Report on a Consultation. Institutpublikation
1986, 1-9 s.
—: "Det passive vidne" - om tilstedeværendes reaktion
på kriminalitet. Kriminalistisk Instituts Årsberetning
1985, Jørn Vestergaard (red.) Kriminalistisk
Instituts Stencilserice nr. 36, s. 45-51, København
1986.
—: Film Clubs and Live Shows in Denmark. International
Journal of Law and Psychiatry 4, Vol. 9, s.
XXX-XXX, New York 1986.
—; Mødet med volden. Kriminologiske bidrag til
80'ernes kriminalpolitiske debat, Britta Kyvsgaard,
Preben Wilhjelm, Jacob Hilden Winsl øw
(red.), s. 53-60, København 1986.
Volden i medierne. Kriminologiske bidrag til 80'ernes
kriminalpolitiske debat, Britta Kyvsgaard, Preben
Wilhjelm, Jacob Hilden Winsløv (red.), s. 61-
68, København 1986.
—: Underlivsformer — kommentarer til en boganmeldelse.
Psykolog Nyt 21, s. 659-61, København
1986.
Kyvsgaard, B.; Leg og Kriminalitet. Børne Kriminalitet
— artikler om børns kriminalitet og samfundets
reaktioner, Benny Lihme (red.), s. 32-46, Holte
1986.
—: Kriminalitetsbekæmpelse. Kriminologiske bidrag
til 80'ernes kriminalpolitiske debat, Britta Kyvsgaard,
Preben Wilhjelm, Jacob Hilden Winsløw
(red.), s. 121-29, København 1986.
—, Gabrielsen, G.: Anmeldelsen af Karin Ahlberg:
Vanebrottslighet och påfoljdsval. Nordisk Tidsskrift
for Kriminalvidenskab 1, s. 85-87, København
1986.
-, Balvig, F.: Kriminalitet og ungdom. København
1986, 87 s.
Stevnsborg, H.: Anm. af John L. McMullan: The
Canting Crew, London's Criminal Underworld
1550-1700. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab
1, s. 80, København 1986.
—, Johansen, J.C.V.: Hasard ou myopie. Réflexions
autour de deux théories de l'histoire du droit. Annales
ESC 41:3, s. 601-24, Paris 1986.
—, Christensen, J.: Den mishandlede danske borger.
Siden Saxo 1, s. 4-12, København 1986.
-: Byggeren 1980 - en dokumentarisk fremstilling af
konfrontationerne mellem politi og borgere. Sociale
uroligheder. Politi og politik, Jørn Vestergaard
(red.), s. 81-100, København 1986.
—: Det forføreriske København. Den ellefte Juni
Grønnegaards Teater. Program, s. 15, København
1986.
—: Håxtro och Håxrått i Danmark. APROPÅ Brottsforebyggande
rådets tidskrift 4, 12. årg, s. 4-12,
Stockholm 1986.
—, Christensen, J.: Anmeldelse af Festskrift til Troels
Dahlerup. 1066-tidsskrift for historisk forskning
16. årg. nr. 4, s. 17-20, København 1986.
Vestergaard, J.: Non-prosecution in Denmark. Nonprosecution
in Europe, Helsinki Institute for Grime
Prevention and Control affitiated with the United
Nations, s. 163-72, Helsinki 1986.
—: Erstatning til ofre. Kriminologiske bidrag til 80'ernes
kriminologiske debat, Britta Kyvsgaard, Preben
Wilhjelm, Jacob Hilden Winsløw (red.), s.
107-12, København 1986.
—: Sager mod politiet. Kriminologiske bidrag til
80'ernes kriminalpolitiske debat, Britta Kyvsgaard,
Preben Wilhjelm, Jacob Hilden Winsløw
(red.), s. 29-38, København 1986.
-: Foranstaltninger overfor momentant farlige personer,
paper fra symposiet om fare och farlighet,
Helsingfors, november 1986. Institutpublikation
1986, 25 s.
220 Universitetets årbog 1986
—: Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen om strafudmåling
1986. Institutpublikation 1986, 6 s.
Psykiatriens nullermænd. Dagbladet Information
30.-31. august, s. Kronik, København 1986.
—; Demokratisk kontrol med politiet. Dagbladet Politiken
24. august, s. Kronik, København 1986.
—: Politiet og den sociale uro. Ny Politik 8, s. 8-10,
Danmark 1986.
Folkelig kontrol med politiet. Dagbladet Information
8. september, s. Kronik, København 1986.
BZ'erne og ordensmagten. Kriminalistisk Instituts
Stencilserie 36, s. 53-76, København 1986.
—: Samfundstjenestens provokationsgrænse. Kriminalistisk
Instituts Stencilserie 36, s. 37-43, København
1986.
Kriminalistisk Instituts årsberetning 1985 (red.).
Kriminalistisk Instituts stencilserie 36, s. 109, København
1986.
—: De sidste BZere? - Ryesgade 58. Sociale Uroligheder
- politi og politik, Jørn Vestergaard (red.), s.
293-99, Danmark 1986.
—: Klager over politiet — lokalnævn, erstatning, kontrol.
Sociale Uroligheder - politi og politik, Jørn
Vestergaard (red.), s. 190-219, Danmark 1986.
—: Tåregasaktionen ved Schiønning og Arve.'Sociale
Uroligheder - politi og politik, Jørn Vestergaard
(red.), s. 160-78, Danmark 1986.
—: Ordensmagtens bekæmpelse af husbesættere. Sociale
Uroligheder — politi og politik, Jørn Vestergaard
(red.), s. 132-49, Danmark 1986.
—: Politiet og det samfundsmæssige helhedssyn — fredelig
konfliktløsning. Sociale Uroligheder — politi
og politik, Jørn Vestergaard (red.), s. 255-58, Danmark
1986.
Et godt politi under demokratisk kontrol. Sociale
Uroligheder — politi og politik, Jørn Vestergaard
(red.), s. 179-89, Danmark 1986.
—: Storby-uro og politiets rolle. Sociale uroligheder —
politi og politik, Jørn Vestergaard (red.), s. 69-80,
Danmark 1986.
Faglige konflikter og politiets rolle. Sociale uroligheder
— politi og politik, Jørn Vestergaard (red.), s.
13-19, Danmark 1986.
Vestergaard, J.: Sociale uroligheder - politi og politik
(red.). Danmark 1986, 319 (ill.) s.
Jørn Vestergaard
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 221
Statsvidenskab
1. Økonomisk Institut
Historie:
En væsentlig begivenhed i forhistorien for Økonomisk
Institut var oprettelsen af Instituttet for Historie og
Samfundsøkonomi i 1926. I 1950'erne blev ønsket om
at oprette et selvstændigt økonomisk institut fremført
med stigende vægt. Et forslag om oprettelse af Økonomisk
Institut blev fremsendt til Konsistorium ved Københavns
Universitet og godkendt på konsistoriums
møde den 23. oktober 1957. Efter denne godkendelse
blev det på et bestyrelsesmøde besluttet »at lade instituttet
starte pr. 1. april 1958«.
Instituttets adresse er Studiestræde 6, 1455 København
K.
Økonomisk Institut er i de forløbne år vokset til et
stort institut, hvor 42 videnskabelige medarbejdere og
13 teknisk-administrative medarbejdere pr. 31. december
1986 havde deres daglige arbejdsplads. Instituttet
har efter sine ledelsesregler »til opgave at drive
forskning inden for området økonomi«. Instituttets aktiviteter
spænder over en bred vifte af discipliner inden
for dette område. Instituttets størrelse og faglige bredde
har medført, at der omkring forskellige forskningsområder
er opstået en række uformelle arbejdsgrupper.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 43'/i2.
Professorer: Ellen Andersen, Sven Danø, Hector
Estrup, Birgit Grodal, Erik Gørtz, P. Nørregaard Rasmussen,
Niels Thygesen, Karl Vind, Anders Ølgaard.
Lektorer: Michael Blad, Poul Buch-Hansen, Jørgen
Peter Christensen, Jørgen Estrup, Christian Groth,
Y. P. Gupta, Ingrid Henriksen, Christian Hjorth-Andersen,
Hans Keiding, Niels Kærgård, Jørgen Birk
Mortensen, Axel Mossin, Peter Erling Nielsen, Søren
Bo Nielsen, Gunnar Persson, Peter Birch Sørensen,
Troels Østergaard Sørensen, Torben Warnich-Hansen,
Thorbjørn Waagstein, Hans Aage.
Docent: Frode Terkelsen.
Adjunkter: Katarina Juselius, Niels-Henrik Topp.
Seniorstipendiater: Karsten Albæk, Carsten Kowalczyk,
Peter Skott, Niels-Henrik Topp, Tage Vosbein.
Kandidatstipendiater: Karsten Albæk, Paul Briiniche-
Olsen, Morten Hviid, Ulla Funch Jensen, S.
Schøtt Kristensen, Henrik O. Larsen, Klavs Lindeneg,
Michael Teit Nielsen, Lars Haagen Pedersen,
Henrik Plaschke, Per Bremer Rasmussen, Agnete
Raaschou-Nielsen, Christian Schultz, Bent Sørensen,
Finn Voldtofte.
Forskningsstipendiater: Carl E. Andresen, Jens Bonke,
Hans Jørgen Jacobsen, Bent Sørensen.
TAP: Antal årsværk: 12,75.
Edda Andersen, Aase Andersen, Henning Asmussen,
Anne Lise Bagge, Lene Carstensen, Tage Eriksen, Jette
Florin, Hanne Hansen, Jan Henriksen, Nanny
Holst, Pia Lund Jacobsen, Rigmor Lundgaard, Else
Marie Pedersen, Vibeke Ring, Bjarne Skarin, Liselotte
Thorlinn.
Forskningsvirksomhed:
Nærværende beretning rapporterer om medarbejdernes
forskningsmæssige aktiviteter m.m. Det vil ses, at
undervisningsmæssig og forskningsmæssig aktivitet
ikke er helt nem at adskille. Vi kan i denne forbindelse
pege på medarbejdernes vejledningsopgaver i forbindelse
med licentiat- og kandidatstuderendes store specialeopgaver
som hørende under instituttets aktivitetsområde.
Licentiatstudiet er en forskningsuddannelse, der
forventes at have betydning for forskningsrekrutteringen
til Københavns Universitet og andre højere læreanstalter,
hvor der undervises i økonomi, samt i forskningslignende
stillinger uden for universitetet. Der er
p.t. immatrikuleret 11 kandidater ved lic.-studiet.
Instituttets forskningsaktivitet spænder over så
bredt et område, at det kan være vanskeligt at sammenfatte
disse aktiviteter i en fælles karakteristik, selv
om et fælles udgangspunkt er økonomisk teori. En kort
karakteristik af vigtige forskningsområder, der dyrkes
på instituttet, er givet som indledning til en omtale af
de af instituttets medarbejdere, som naturligt kan rubriceres
under en sådan karakteristik. Det drejer sig
om følgende grupper:
1. Mikroteori og generel ligevægtsteori
2. Driftsøkonomi og operationsanalyse
3. Planlægning
4. Pengeteori og pengepolitik
5. Politisk økonomi
6. Vækst, fordeling og inflation
7. Økonometri og empirisk økonomi
8. Anvendt økonomi.
En række af instituttets medarbejdere har ikke naturligt
kunnet rubriceres i disse grupper, men det er da
også for disse medarbejderes vedkommende karakteristisk,
at tidligere tiders stærkt individualiserede forskningheller
ikkedækkerderes aktivitet. En rækkeafdem
har således stærkt udadrettede aktiviteter, bl.a. i forbindelse
med del tagelse i udvalg og udredningsarbejde.
1. Mikroteori og generel ligevægtsteori
Den mikroøkonomiske teori handler om samspillet
mellem enkeltindividernes økonomiske adfærd. Det
undersøges her, hvorledes den enkeltes handlinger inden
for de rammer, der er fastlagt af de økonomiske
regler og institutioner i samfundet, betinger og påvirker
den økonomiske situation i dette samfund.
222 Universitetets årbog 1986
Gruppens medlemmer har i det forløbne år beskæftiget
sig med følgende emner og projekter: Forsøg på
at forklare arbejdsløshed i markedsøkonomier inden
for modeller med et mikroøkonomisk fundament.
Analyse af betydningen af forventninger og læreregler
i overlappende generationsøkonomier. Resultater i
forbindelse med et nyt ligevægtsbegreb (Walras-ligevægt
med koordinering), som bl.a. er relevant i forbindelse
med økonomier med eksterne effekter og økonomier
med ufuldstændige markeder. Endvidere har
gruppen arbejdet med institutioner i generel ligevægtsteori,
imperfekt konkurrence og information
samt incitamentsproblemer (Birgit Grodal, Morten
Hviid, Hans Jørgen Jacobsen, Hans Keiding, Henrik
Larsen, Jørgen Birk Mortensen, Michael Teit
Nielsen, Christian Schultz, Frode Terkelsen, Karl
Vind, Finn Voldtofte).
1.1.1 Undersøgelse af The Bargaining set i atomløse
økonomier, hvor agenternes præferencer ikke kan repræsenteres
med kontinuerte nyttefunktioner (Birgit
Grodal).
1.1.2 Sammen med W. Hildenbrand, Bonn, har hun
arbejdet med betingelsen for indkomstfordeling og
individuelle efterspørgselsfunktioner, der medfører, at
der findes kun én ligevægt i økonomien. Det er blevet
vist, at det kun er undtagelsen, at den aggregerede efterspørgselsfunktion
vil tilfredsstille det svage axiom
for afslørede præferencer, såsnart indkomstfordelingen
afhænger af priserne. Dette viser, at det stadig
er mystik, at man i de empiriske generelle ligevægtsmodeller
kun finder ét ligevægtsprissystem (Birgit
Grodal).
1.1.3 Sammen med Karl Vind har hun defineret et
nyt ligevægtsbegreb, Walras-ligevægt med koordinering.
Ideen i dette ligevægtsbegreb er, at der eksisterer et
Walrask fuldstændigt marked i økonomien, som agenterne
tager som givet (Walras-ligevægt), men at det
tillades agenterne at koordinere deres nettohandler på
dette marked. Det er blevet vist, at under de sædvanlige
betingelser vil sådanne ligevægte eksistere. Ligevægtsbegrebet
er naturligt i økonomier med eksterne
effekter.
Endvidere har dette ligevægtsbegreb en naturlig
anvendelse i økonomier med mere kompliceret markedsstruktur
end de Walraske markeder. Det er således
blevet vist, at en økonomi med ufuldstændige markeder
kan transformeres til en økonomi med koordinering,
således at ligevægtene i den oprindelige økonomi
præcis bliver Walrasligevægtene med koordinering i
den afledede økonomi. Dette er blevet benyttet til at
bevise en generel eksistenssætning for ligevægt i økonomier
med ufuldstændige markeder.
Arbejdet med undersøgelse af ligevægtene i økonomier
med ufuldstændige markeder vil blive videreført i
det kommende år (Birgit Grodal).
1.2 Fortsat Ph. D.-studium ved University of Warwick,
England. Primært oligopolmodeller med imperfekt
information (Morten Hviid).
1.3 I samarbejde med Christian Schultz videre arbejde
med projektet »de fundamentale årsager til arbejdsløshed
«, som støttes af Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd. I den forbindelse fra marts
til juli gæstet ved University ofCalifornia, Davis, hvor
et arbejde med at opstille mikrobaserede makromodeller
med eksplicit formuleret lønforhandling tog sin
begyndelse. Dette arbejde er fortsat resten af året
(Hans Jørgen Jacobsen).
1.4 Projekt om inddragelse af forventninger og læreprocesser
i beskrivelsen af økonomier over tid (Henrik
Olejasz Larsen, ansat som kandidatstipendiat pr.
1. august 1986).
1.5 Økonomiske problemer knyttet til energiplanlægningen,
herunder projektvurdering og prisfastsættelse
for offentlige virksomheder. Endvidere arbejde med
planlægningsproblemer for udviklingslande, herunder
et forsøg på at skabe en teoretisk ramme for diskussionen
af forskellige udviklingsstrategier. Endelig er
påbegyndt et projekt vedrørende incitamentsproblemer
i offentlige og private virksomheder (Jørgen Birk
Mortensen).
1.6 Betydningen af forventninger og læreregler i en
overlappende-generations-økonomi, dvs. hvordan en
økonomis udvikling over tid påvirkes, når de økonomiske
agenters forventninger til fremtidige priser påvirker,
og selv påvirkes af, den hidtidige prisudvikling
(Michael Teit Nielsen).
1.7 Fortsat arbejde med koordinationsproblemer,
specielt arbejdsløshed, i markedsøkonomier. Disse fænomener
søges forklaret i modeller med et mikroøkonomisk
fundament. Arbejdet tænkes at munde ud i en
licentiatafhandling (Christian Schultz).
1.8 Ophold 1985-86 ved Mathematical Sciences Research
Institute, Berkeley, USA. Arbejde med specielle
preferencefunktioner og blandt andet vist, at det
meste eksisterende økonomisk teori over tid eller med
usikkerhed uden videre også gælder uden antagelsen
om, at preferencer er totale og transitive. Den væsentligste
forskning har dog været inden for forklaringer al
institutioner i generel ligevægtsteori; her er opnået væsentlige
nye resultater, blandt andet — sammen med
Birgit Grodal - en formulering af ligevægt i økonomier
med ufuldstændige finansielle markeder som ligevægt
i en økonomi med koordinering (Karl Vind).
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 223
2. Driftsøkonomi og operationsanalyse
Traditionelt drejer driftsøkonomien sig om den enkelte
virksomheds økonomiske problemer og forskellige
metoder til at løse dem. Driftsøkonomien formulerer
gerne problemerne som optimeringsproblemer, hvor
det i en given problemsituation gælder om at finde de
for virksomheden fordelagtigste handlingsstrategier.
Driftsøkonomien leder derfor frem til et studium af
økonomiske optimeringsproblemer i al almindelighed,
til undersøgelse af deres matematiske formulering,
deres struktur, typificering og deres løsninger og
gyldighedsområder for løsninger. Læren om økonomiske
optimeringsproblemer betegnes hyppigst operationsanalyse.
Driftsøkonomiske og operationsanalytiske
undersøgelser udgør kun en mindre del af instituttets
samlede forskning, men fagene er af betydning
for helhedsbilledet, fordi driftsøkonomi er en vigtig
økonomisk specialdisciplin, og fordi driftsøkonomi og
operationsanalyse kan være til stor hjælp ved mangfoldige
typer af økonomiske undersøgelser, der ikke netop
behøver at have virksomheden til genstand, således
som den klassiske driftsøkonomi har det. Driftsøkonomi
og operationsanalyse kan give redskaber til undersøgelser
af f.eks. den offentlige sektor, regionalplanlægning,
sektorplanlægning eller virksomhederne i en
socialistisk økonomi (Sven Danø, Thorbjørn Waagstein).
2.1 Fortsat arbejdet med en samlet fremstilling af investeringsplanlægningens
teori. En række færdige kapitler
blev udgivet som memo i begyndelsen af 1985 og
yderligere ét i 1986 (Sven Danø).
2.2 Fortsat arbejdet med introduktion af EDB i undervisningen
i driftsøkonomi på 2. årsprøve. Ordningen
er trådt i kraft fra efteråret 1986. Der er i denne
forbindelse udarbejdet en brugervejledning til de studerende
(Thorbjørn Waagstein).
3. Planlægning
Planlægning kan betragtes som en systematisk aktivitet,
hvis formål er at bidrage til målopfyldelse i et system.
Planlægningsteori kan bidrage til at strukturere
planlægningsproblemer på en måde, der er nyttig såvel
i videregående teoretiske overvejelser som ved
praktisk planlægningsarbejde (Hans Keiding, Klavs
Lindeneg).
3.1 Begyndt arbejdet med en licentiatafhandling om
offentlig planlægning. I afhandlingen behandles dels
teoretiske aspekter af prioriterings- og implementeringsproblemerne,
dels eksempler fra Danmark
(Klavs Lindeneg).
4. Pengeteori og -politik, herunder international monetær
økonomi
Gruppen har især gennemført forskning inden for områderne
monetær makroteori — herunder også nyklassisk
makroteori - penge- og statsgældspolitik og
spørgsmål vedr. international tilpasning, bl.a. med
henblik på europæiske monetære forhold (Peter Erling
Nielsen, Søren Bo Nielsen, Niels Thygesen).
4.1 Monetær makroteori og pengepolitik. En række
artikler om disse emner og deltagelse ved Nordisk økonomisk
Forskningsråds projekt vedr. Pengepolitik og
Finansielle Institutioner i de nordiske lande — jfr. Nordisk
økonomisk Forskningsråds Årbog 1986, der udkommer
foråret 1987 (Peter Erling Nielsen).
4.2 Forskellige problemstillinger inden for international
økonomi, herunder internationale kapitalbevægelsers
betydning for national pengepolitisk autonomi,
de makroøkonomiske virkninger af devalueringer og
af pålæggelse af importtold og eksportsubsidier samt
endelig koordination af industrilandenes finans-, penge-
og handelspolitikker. Desuden har han mere arbejdet
generelt med nyere makroteori (Søren Bo
Nielsen).
4.3 Pengepolitiske og udenrigsøkonomiske emner
med hovedinteresse de internationale økonomiske
sammenhænge og behovet for økonomisk-politisk koordination
inden for EF og mellem Vesteuropa, Japan
og USA. Siden sin deltagelse i Det økonomiske Råds
formandskabs rapport om dansk pengepolitik under
forvandling har Niels Thygesen offentliggjort forskellige
arbejder om liberalisering af kapitalbevægelser i
Danmark og i udlandet og samspillet mellem reglerne
for kapitalbevægelser og valutakursregimet. Både erfaringerne
i Danmark, de andre nordiske lande og i de
EF-lande, som inden for det sidste års tid har taget
skridt i retning af at liberalisere, er blevet vurderet i
disse arbejder (Niels Thygesen).
5. Politisk økonomi
Gruppens forskningsområde kan karakteriseres som
samspillet mellem økonomiske og politiske mekanismer
i forskellige samfundssystemer. Herunder arbejdes
der med teorier om fordeling og konkunkturbevægelser,
med arbejdsmarkeds- og socialpolitisk teori
samt teori om betingelser for og konsekvenser af teknologiske
ændringer (Jens Bonke, Christian Groth,
Lars Haagen Pedersen, Gunnar Persson, Henrik
Plaschke, Agnete Raaschou-Nielsen, Peter Skott,
Thorbjørn Waagstein, Hans Aage).
5.1 Forskningsprojekt: »Et studie af forholdet mellem
den formelle og informelle økonomi i Danmark«.
Med udgangspunkt i en undersøgelse af forskellige aktiviteters
placering, herunder forskellige befolkningsgruppers
tidsallokation, er det hensigten at sammenholde
karakteren og omfanget af de to økonomier for
dels at belyse faktorer af betydning for udbuddet af ar224
Universitetets årbog 1986
bejdskraft, dels fordelingen af forbrugsmuligheder,
som en del af de samlede levevilkår. Projektet vil
herved bidrage til at afdække konsekvenserne af ændret
arbejdstid, befolknings- og familiesammensætning
og af ændrede priser på og udbud af varer og
tjenester på den samlede aktivitet og dennes fordeling
mellem den formelle og informelle økonomi
(Jens Bonke).
5.2 Teori for stabiliseringspolitik. En artikel med
udgangspunkt i dynamiske IS-LM-modeller med
træghed i pristilpasningen er færdiggjort. En undersøgelse
af såkaldte korridor-mekanismer, der bevirker
automatisk stabilitet ved mindre forstyrrelser
omkring fuld beskæftigelse, men ustabilitet ved større
forstyrrelser, er under færdiggørelse (Christian
Groth).
5.3 Dynamiseringer af fastpristeorien. Specielt har
arbejdet koncentreret sig om nyere investeringsteori
m.h.p. at skabe et rationelt grundlag for tilpasningen
af kapitalapparatet under alternative antagelser
om produktionsteknikken. Endvidere er færdiggjort
et empirisk arbejde om pensionsordningers bidrag
til den fremtidige indkomstfordeling. Arbejdet er udført
i samarbejde med Carsten Koch (Lars Haagen
Pedersen).
5.4 Fortsat arbejde med et projekt med titlen: Preindustrial
Economic Growth in Europe, som analyserer
forudsætningerne for teknologisk udvikling i
før-industrielle samfund og udvikler en metode til
empirisk måling af produktivitetsudvikling i agrare
økonomier med en lille og voksende bysektor. Sammen
med Peter Skott arbejdes med en model for en
feudal økonomis vækstbetingelser (Gunnar Persson).
5.5 Projekt omhandlende international konkurrenceevne.
Projektet er både teoretisk og empirisk, og
der arbejdes hovedsagelig med Vesttyskland, Frankrig
og England. Desuden arbejde med teorier om
forholdet mellem økonomi og politik og med betydningen
af organisations- og institutionsdannelse i
økonomiske systemer (Henrik Plaschke).
5.6 Arbejde med et projekt om nyere empirisk baseret
teori om samfundsmæssige institutioner. Det er
hensigten at forsøge en vurdering af mulighederne
for at inddrage indsigter fra bl.a. »ny-institutionalistisk
« teori i analyse og forklaring inden for den økonomiske
historie (Agnete Raaschou-Nielsen).
5.7 Spørgsmålet om det teoretiske grundlag for industripolitikken.
Der er udarbejdet arbejdspapir
herom, der vil fremkomme som artikel. Derudover
arbejdspapirer og artikler om de aktuelle konkurrenceevneproblemer.
Endelig påbegyndt et projekt om
eksperimenterne med »monetaristisk« politik i
landene i det sydlige Sydamerika (arbejdspapir herom
er udarbejdet) (Thorbjørn Waagstein).
5.8 Sammenlignende undersøgelse af arbejdsløshed
og incitamenter på arbejdsmarkedet i forskellige
samfundssystemer med særligt henblik på Sovjetunionen
og Danmark, og afslutning af dele af undersøgelsen
vedrørende indkomstfordeling i de mindre
østeuropæiske lande, overskuds- og bonusdeling i
forskellige samfundssystemer samt om valg af faktorsammensætning
i sovjetiske virksomheder. Desuden
er udført nogle mindre arbejder på andre områder,
om betalingsvilje for offentlige goder (nemlig
en fast forbindelse over Store Bælt) og om makroøkonomiske
virkninger af overskudsdeling i en lille
åben økonomi med et væsentligt element af omkostningsbestemte
priser (Hans Aage).
6. Fordeling, allokering, inflation og udviklingsøkonomi
Gruppen har arbejdet med nyere makroteori, arbejdsmarkeds-
og inflationsteori, finansvidenskabelige problemstillinger
samt forskellige problemkredse inden
for udviklingsøkonomi (Poul Buch-Hansen, Jørgen
Peter Christensen, Jørgen Estrup, Ingrid Henriksen,
Peter Birch Sørensen, Troels Østergaard Sørensen).
6.1 Primært arbejde med løn- og arbejdsmarkedsforhold
i forbindelse med et delprojekt under projektet
Dansk industris historie efter 1870. Undersøgelsen af
industriens arbejdskraft skal indgå som en del af et
samlet oversigtsværk om industriens historie i Danmark
efter 1870. Med tilknytning hertil publiceret et
papir om lønudviklingen for kvindelige arbejdere inden
for dansk håndværk og industri fra 1870 til 1914.
Endvidere fortsat arbejde med en fremstilling af Sovjetunionens
økonomiske historie; et manuskript vedrørende
perioden indtil 1953 er under færdiggørelse
(Jørgen Peter Christensen).
6.2 Videre arbejde med de samfundsøkonomiske
virkninger af overskudsdeling, samt med tilpasningsprocessen
på arbejdsmarkedet (Jørgen Estrup, 1/2 orlov
— fra 1. november 1986 udvidet til 3/4 orlov — som
følge af folketingsarbejde).
6.3 Fornyelse af pensum i økonomisk historie med
særligt henblik på 1) Arbejderbevægelsens historie i
de vestlige industrilande og 2) Den økonomiske udvikling
i USA og Vesteuropa efter 1945 (Ingrid Henriksen).
6.4 Finansvidenskabelige og generelle makroteoretiske
spørgsmål med særligt henblik på teoriernes implikationer
for den økonomiske politik. I det forløbne år
har han færdiggjort og publiceret en bog om økonoDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 225
misk politik i en åben økonomi og har udarbejdet en
række arbejdspapirer om beskatningens velfærds- og
fordelingsvirkninger (Peter Birch Sørensen).
6.5 Nyere arbejdsmarkedsteorier, makroteori og økonomisk
politik. Inden for arbejdsmarkedsteorien er
specielt arbejdet med modeller til forklaring af arbejdsintensitet/
produktivitet og konsekvenserne heraf
for beskæftigelse og arbejdsløshed. Inden for makroteorien
har han beskæftiget sig med løndannelse og indkomstpolitik
(Troels Østergaard Sørensen).
7. Økonometri og empirisk økonomi
Gruppen arbejder dels med udvikling af økonometrisk
teori og metode og dels med konkrete empiriske undersøgelser
på danske talmaterialer. Arbejdet inden
for gruppen strækker sig således lige fra projekter med
konstruktion og analyse af data til rent teoretiske arbejder
vedrørende matematisk-statistiske estimationsmetoder.
De konkrete empiriske undersøgelser
har navnlig behandlet arbejdsmarkedet, den finansielle
sektor og regionaløkonometriske modeller, herunder
bl.a. analyse af regional efterspørgsel efter og
udbud af arbejdskraft, samt uddannelsesprognosemodeller
(Ellen Andersen, Y. P. Gupta, Katarina Juselius
(fra 1/9), Niels Kærgård, Per Bremer Rasmussen
(indtil 7/4), Bent Sørensen).
7.1 Fulgt arbejdet i Danmarks Statistik, 20. kontor,
vedrørende udvidelser og forbedringer i den økonometriske
makromodel, ADAM; søgt at give en samlet belysning
af det danske boligforbrug på langt sigt og arbejdet
med modeller for rationerede forbrugere med
henblik på efterkrigstidens boligmarked (Ellen Andersen).
7.2 De økonomiske konsekvenser af befolkningstilvæksten
i udviklingslandene, vækstmodeller for Indiens
5-års-planer siden 1950, og økonometriske modeller
for udbud af landbrugsvarer i udviklingslandene
(Y.P Gupta).
7.3 Teoretisk og empirisk arbejde med en generalisering
af de såkaldte fejlkorrektionsmodeller. De empiriske
anvendelser har været knyttet til analyse af den
danske pengeefterspørgsel, samt af de danske pris-,
løn- og arbejdsløshedsforhold (Katarina Juselius).
7.4 Fortsat arbejde med mere langsigtede økonomiske
udviklingsforløb, specielt med hvorvidt de metoder,
der tidligere er brugt til beskrivelse af den realøkonomiske
vækst i det sidste hundrede år, også kan
anvendes til analyse af ældre perioder og af pengemarkedet.
Desuden undersøgelse af forskellige aspekter af
den økonometriske metodes historie (Niels Kærgård).
7.5 Som led i arbejdet med opstilling og estimation af
en finansiel sektormodel er der arbejdet dels med finansieringsteori
og dels med de økonometriske problemstillinger,
der knytter sig specielt til estimation af
finansielle sektormodeller (Per Bremer Rasmussen).
7.6 Teoretisk og empirisk arbejde med opstilling af
modeller for industriens efterspørgsel efter produktionsfaktorer
(Bent Sørensen).
8. Anvendt økonomi
Denne gruppe arbejder med anvendelser af økonomi
på empiriske materialer (Karsten Albæk, Christian
Hjorth-Andersen, Axel Mossin, Niels-Henrik Topp).
8.1 Undersøgelser af det danske arbejdsmarked, bl.a.
med henblik på at belyse fagforeningernes rolle for
lønninger og beskæftigelse. Der er arbejdet med samspillet
mellem det offentlige og fagforeninger ved indgreb
i form af løntilskudsordninger, og der er dannet
skøn over beskæftigelseskonsekvenserne af minimumslønninger
på det danske arbejdsmarked (Karsten
Albæk).
8.2 I foråret 86 fortsatte projektet »Pris og kvalitet«
og blev ført til en (foreløbig) afslutning i sommeren,
idet der blev afleveret en sammenfattende beretning
om projektet. I efteråret 1986 blev der på baggrund
af den sammenfattende beretning udarbejdet forskellige
artikler. Derudover har der været anvendt nogen
tid på problemer i forbindelse med konkurrenceregulering,
dels i forbindelse med en juridisk disputats,
dels i forbindelse med en betænkning afgivet af et udvalg
under industriministeriet (Chr. Hjorth-Andersen).
8.3 Teorigrundlaget for forskellige politikfag. For erhvervspolitiks
vedkommende drejer det sig om teorier,
der muliggør en principiel vurdering af effekten af alternative
erhvervspolitiske foranstaltninger. M.h.t.
faget konkurrencebegrænsning og regulering drejer
det sig om analyse af konkurrencebegrebet og om indikatorer
for konkurrence. For socialpolitiks vedkommende
drejer det sig bl.a. om efterspørgslen efter serviceydelser
i en velfærdsstat med højt skattetryk. De
nævnte undersøgelser har været baggrund for undervisning
samt forskellige debatindlæg og artikler. Teorierne
nævnt i forbindelse med erhvervspolitik indgår
tillige i en noget større teoretisk og empirisk undersøgelse
af praksis i dansk og international økonomisk politik
(Axel Mossin).
8.4 Færdiggørelse af arbejde med kryolitindustriens
historie og med de finanspolitiske ideer i Danmark
1930-1945. Begge arbejder vil blive udgivet i begyndelsen
af 1987. Bogen om de finanspolitiske ideer er
antaget til at forsvares for den statsvidenskabelige
doktorgrad (Niels-Henrik Topp).
226 Universitetets årbog 1986
9. Andre økonomiske discipliner
(Carl Erik Andresen, Hector Estrup, Erik Gørtz,
P. Nørregaard Rasmussen, Anders Ølgaard).
9.1 Forskningsprojekt: Dansk Møbelindustri 1870-
1960. Stipendiet er et led i Carlsbergfondets og Statens
humanistiske Forskningsråds projekt »Dansk Industris
Historie efter 1870«. Undersøgelsen skal give et
billede af møbelindustriens opståen og vækst, og belyse
omformningen af møbelsnedkerfaget fra håndværksmæssig
til industriel produktion. Der lægges
særlig vægt på at undersøge konsekvenserne for arbejdskraften
af disse forandringer. Til grundlag ligger
et større empirisk materiale, bestående af statistik,
fagtidsskrifter, arbejdsretsdomme, erindringer, virksomhedsarkiver
m.v. (Carl Erik Andresen).
9.2 Fortsatte undersøgelser over den rationelle agents
placering i økonomisk teori. I året har hovedproblemet
været at undersøge, om og hvorvidt man ved udelukkende
at forudsætte sund fornuft (= rationalitet)
hos økonomiens agenter kan begrunde forudsigelser
om økonomisk adfærd. Selv om projektet hører til
grundlagsforskningen, og kan synes vel teoretisk, har
det i de senere år faet aktualitet ved den stadigt hyppigere
tale om økonomiske prognoser, der altid slår fejl
(Hector Estrup).
9.3 En række problemstillinger inden for økonomisk
politik, herunder kreditmarkedspolitik og energipolitik,
sidstnævnte som led i Energiministeriets analyseaktivitet
(Erik Gørtz).
9.4 Fortsat arbejde med kapitalteori. Fuldendt arbejdet
med en (større) artikel om Ragnar Frisch og en
(mindre) artikel om Jens Warming til en ny, stor udgave
af Palgrave's Dictionary, som vil udkomme i
1987 (P. Nørregaard Rasmussen).
9.5 En række problemstillinger i den økonomiske politik,
herunder boligpolitik, skattepolitik samt spørgsmål
i tilknytning til monopollovgivning m.v. (Anders
Ølgaard).
Anden virksomhed:
Ellen Andersen: Medlem af Videnskabernes Selskab.
Carl Erik Andresen: Medlem af SiD's udvalg for
Arbejdsmandens Historie.
Jørgen Peter Christensen: Deltager i udvalg m.v.
vedr. område- og udviklingsstudier ved Københavns
Universitet; vicebestyrer ved Center for Afrikastudier.
Deltaget i planlægning og gennemførelse af et DANIDA-
projekt vedr. »indtægtsdækket virksomhed«, et
undervisningsprogram for stipendiater fra Indonesien.
Sven Danø: Medlem af ATV og Videnskabernes
Selskab.
Hector Estrup: Medlem af Videnskabernes Selskab.
Jørgen Estrup: Medlem af Folketinget. Medlem af
bestyrelsen for Danmark-Amerika Fondet. Medlem af
bestyrelsen for Selskabet for Historie og Samfundsøkonomi.
Birgit Grodal: Fellow i Econometric Society. Medlem
af Det samfundsvidenskabelige Forskningsråd og
dettes forretningsudvalg.
Erik Gørtz: Formand for Dansk energiøkonomisk
Selskab.
Niels Kærgård: Medlem af organisationskomitéen
for de danske økonometrikermøder på Sandbjerg Slot
og for det årlige symposium i anvendt statistik.
Klavs Lindeneg: Sekretær for forskergruppen vedrørende
det offentlige og samfundsøkonomien.
Jørgen Birk Mortensen: Medlem af forretningsudvalget
for Læreanstalternes Fælles Byplankursus.
Axel Mossin: Medlem af styringskomitéen for European
Association for Research in Industrial Economics
(EARIE) samt programkomitéen for EARIE's
konference i Berlin 1986 og Madrid 1987.
Peter Erling Nielsen: Næstformand for betalingskortudvalget.
P. Nørregaard Rasmussen: Medlem af Akademiet
for de tekniske videnskaber og Videnskabernes Selskab.
Har været formand for Telerådet og for Tilsynsrådet
vedr. Grønlands tekniske Organisation. Har været
bestyrer for Traps legat og de to Henriques legater
— for studerende, kandidater og faste lærere. I årets løb
er disse tre legater blevet sammenlagt og ledes nu af en
bestyrelse bestående af lektor Troels Østergaard Sørensen
og professorerne Sven Danø og Hector Estrup
med førstnævnte som formand. Legatets formål er identiske
med de for tidligere legater. Formand for bestyrelsen
af Laurits Andersens Fond og for Louis Petersens
legat. Pr. 1. april valgt til formand for bestyrelse
og repræsentantskab for Danmarks Nationalbank.
Indvalgt i den europæiske Advisory Committee for
Encyclopædia Britannica. Han er fortsat efor for Nordisk
Kollegium.
Niels Thygesen: Har som Senior Research Fellow
ved Centre for European Policy Studies (CEPS) i
Bruxelles arbejdet med pengepolitisk koordinering
mellem EMS-landene. Har ledet en europæisk arbejdsgruppe
om en videreudvikling af det europæiske
monetære system i retning af en monetær union med
en europæisk centralbank.
Dansk medlem af bestyrelsen for Det europæiske Universitetsinstitut
i Firenze og formand for bestyrelsen
i 1985-86. Han er samtidig medlem af instituttets
forskningsråd. Medlem af bestyrelsen for Centre for
European Policy Studies (CEPS) i Bruxelles og medlem
af The Scientific Advisory Committee of the Centre
for Monetary and Banking Studies i Geneve. Bestyrelsesmedlem
i Société Universitaire Européenne
pour la Recherche Financiére (SUERF). Medlem af
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 227
bestyrelsen for NOVO's Fond og af forretningsudvalget
for dette.
Anders Ølgaard: Medlem af udvalget til revision af
pris- og monopollovgivningen, som afgav betænkning
i sommeren 1986. Formand for Nationaløkonomisk
Forening.
Udgiver- og redaktionsvirksomhed m.v.:
Instituttet udgiver løbende 4 serier memoer: blå og
gul serie (begge: arbejdspapirer og undervisningsmateriale),
rød serie (licentiatafhandlinger) samt grøn
serie.
Flector Estrup: Co-editor of The Scandinavian
Journal of Economics.
Jørgen Estrup: Medlem af redaktionsudvalget og
referee for Økonomi og Politik.
Birgit Grodal: Associeret redaktør for Econometrica.
Referee for Journal of Mathematical Economics,
Scandinavian Journal of Economics og Journal of Economic
Theory.
Erik Gørtz: Medlem af redaktionsrådet og referee
for Scandinavian Journal of Economics.
Christian Hjorth-Andersen: Referee for Journal of
Consumer Policy.
Katarina Juselius: I redaktionen for Journal of Forecasting.
Niels Kærgård: Referee for Journal of Forecasting.
Søren Bo Nielsen: Medredaktør af Det udenrigspolitiske
Selskabs økonomiske Kronik.
Flans Aage: Referee ved Economics of Planning.
Gæster:
Takket være bevillinger fra Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd (SSF) har Økonomisk Institut
i 1986 haft besøg af følgende udenlandske gæsteforelæsere
og -forskere:
Professor K. Vellupillai, Det europæiske Universitetsinstitut
(nu Aalborg Universitetscenter) i januar
1986.
Professor Victor Argy, Macquarie University, Sydney,
Australien, og Institute for International Economic
Studies, Stockholm, 5.-7. maj 1986.
Professor Jean-Paul Fitoussi, Institut d'Etudes Politiques,
Paris, 8.-10. september 1986.
Professor Axel Leijonhufvud, University ofCalifornia
at Los Angeles, 9.-10. september 1986.
Professor, dr. polit. Hans Brems, University of Illinois,
15.-18. september 1986.
Professor Seppo Honkapohja, Yrjo Jahnsson Foundation,
Helsinki, 30.-31. oktober 1986.
Professor Roman Frydman, New York University, i
december 1986.
De længerevarende ophold ved professor Vellupillai,
der opholdt sig ved instituttet fra august 1985, og
ved professor Frydman, der bliver ved instituttet til
august 1987, har været særligt værdifulde, fordi de har
muliggjort afholdelse af længere seminarrækker for licentiatstuderende
m.fl. og yngre forskere fra andre institutioner
som led i SSF's forskerkurser.
Instituttet har endvidere for egne midler, og oftest i
samarbejde med andre danske universiteter eller
forskningsinstitutioner arrangeret kortvarige besøg af
følgende udenlandske gæster:
Dr. Peter Klekner, Forskningsleder ved Instituttet
for Landbrugsøkonomi, Budapest, 23.-24. september
1986.
Professor Elliot Berg, The World Bank, Washington,
D. C., 1 .-2. oktober 1986.
Dr. Peter N. Smith, Warwick University, 4. december
1986.
Professor Stephen F. Overturf, Whittier College,
Los Angeles, 5. december 1986 (Professor Overturf
opholdt sig i tidsrummet 1. september-18. december
1986, under sabbatical fra Whittier, på Økonomisk
Institut).
Gæsteforelæsninger og -seminarer:
Birgit Grodal: Gæsteforelæsninger ved universiteterne
i Berkeley, Stanford, New Orleans og Bonn.
Gunnar Persson: Gæsteforelæsning ved Lunds Universitet.
Christian Schultz: Gæsteforelæsning ved University
of California, Davis, over et fælles papir med Hans
Jørgen Jacobsen med titlen »A Macro Model with
Wage Bargaining«.
Niels Thygesen: Paneldeltager ved seminar organiseret
af Frankrigs udenrigsministerium om det internationale
valutasystem, Paris, 6.-8. februar 1986. Forelæsning
ved Det europæiske Universitetsinstitut om
valutamarkedsintervention, Firenze, 25. februar
1986. Seminar i Centre for European Policy Studies
(CEPS) om kursjusteringer i EMS, Bruxelles, 9. maj
1986. Paneldeltager ved European Economic Associations
årsmøde, Wien, 29.-31. august 1986. Seminar
ved Nationalekonomiska Institutionen, Uppsala Universitet,
7. oktober. Arrangør af og chairman for seminar
om europæisk monetær integration, SUERF Colloquium
on International Monetary and Financial Integration
in a European Perspective, Luxembourg, 9.-
11. oktober. Seminar i Centre for European Policy
Studies (CEPS) om liberalisering af kapitalrestriktioner,
31. oktober. Gæsteforelæsninger ved Aalborg Universitetscenter
og ved Handelshøjskolen i København,
december 1986.
Anders Ølgaard: Gæsteforelæsning i Budapest i
maj 1986 ved Research Institute for Agricultural Economics.
Kongresforedrag m m.:
Ellen Andersen: Deltog i »Workshop on Econometric
Methodology« med indlæg om »A Model for the
Danish Housing Market under Rationing«.
Carl Erik Andresen: Foredrag om »Teknologi og
arbejdskraft set ud fra dansk møbelindustri« på semi228
Universitetets årbog 1986
nar om »Arbejderbevægelse og teknologi«, arrangeret
af Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens
historie, 7.-9. nov.
Birgit Grodal: Foredrag ved Workshop i matematisk
økonomi i San Miniato, Italien.
Christian Hjorth-Andersen: Forelagt paper på
kongres afholdt af European Association for Research
in Industrial Economics, Berlin.
Morten Hviid: Deltog i 13. E.A.R.I.E. konference i
Vest-Berlin med papir »Consistent conjectures with
information transmission«.
Katarina Juselius: Deltog i Workshop on Econometric
Methodology, Århus, med paper om »The Error-
Correction Method«, og i Nordisk Symposium i anvendt
statistik med paper om »The Error-Correction
Method. An Econometric Time Series Analysis of the
Demand for Money«.
Niels Kærgård: Deltog i »Workshop on Econometric
Methodology« i Århus med paper om »Forgotten
pioneers - Danish contributions to the history of Econometrics
«, og i »Nordisk Symposium i Anvendt Statistik
« i København med paper om »Det industrielle
gennembrud i Danmark«.
Peter Erling Nielsen: Deltog i Nordisk økonomisk
Forskningsråds årlige møde i 1986, hvor han holdt
indlæg om udviklingen på de internationale kapitalmarkeder.
Søren Bo Nielsen: Deltog i »Marstrandmødet
1986« for nordiske nationaløkonomer i Marstrand,
Sverige, hvor han holdt indlæg om estimation af danske
kapitalbevægelser, og i SSF's Forskeruddannelseskursus
i spilteoretiske metoder i makroøkonomi, hvor
han fremlagde papir om spilteoretisk belysning af
toldpålæggelse i den internationale økonomi.
Henrik Plaschke: Foredrag på årsmøde i Dansk Selskab
for Statskundskab, Vingsted.
Niels Thygesen: Foredrag om liberalisering af kapitalbevægelser
i Danmark og i Sverige, Stockholm,
8. januar. Foredrag ved konference på New York University,
New York, om the ECU and Financial Markets,
30.-31 .januar. Discussant af indlæg om fransk
pengehistorie og den franske centralbanks uafhængighed,
Venezia, 13.-15. februar. Foredrag ved The
Quadrangular Forum, Tokyo, om stagnation i Vesteuropa,
19.-21. april. Indlæg ved Conference of Institutes
for International Economics, Washington,
D. C., 25.-28. august. Indlæg på møde i Bellagio-gruppen
af centralbankchefer og økonomer. Basel, 7.-8. november.
Discussant på konference om international
koordination af økonomisk politik. Centre for Economic
Policy Research (CEPR), London, 13.-14. november.
Foredrag om finansiel integration i Europa,
Børsens Økonomiklub, København, 8. december.
Hans Aage: Foredrag ved Symposium om »Technology
in Comecon« (AUC, Maj 1986); »Workshop
om Wage- and Payment Systems« (Hungarian InstituteofLabour
Research, Siåfok, September 1986).
Rejser i øvrigt:
Birgit Grodal: Forskningsophold ved Mathematical
Science Research Institute, Berkeley, i perioden juli
1985 - august 1986. Morten Hviid: Ophold ved University
of Warwick, England, indtil september 1986.
Hans Jørgen Jacobsen: Gæsteophold ved University
of California, Davis, marts-juli 1986. Michael Teit
Nielsen: Studieophold ved University of California,
Berkeley, de første 6 måneder af 1986. Gunnar Persson:
Academic visitor ved London School of Economics
i marts 1986. Christian Schultz: »Visiting scholar
« ved University of California, Davis, april-juli
1986. Bent Sørensen: Studieophold i USA siden
1.9.1986. Karl Vind: Ophold ved Mathematical Science
Research Institute, Berkeley, 1985-86.
Publikationer:
Aage, H.: Overskudsdeling —og et bevis for, at økonomisk
teori kan bruges til noget. Samfundsøkonomen
Vol. 4, No. 8, s. 6, København 1986.
-: Politisk Økonomi. Bulletin for Oststatsstudier i
Norden 1-2, s. 39-41, Uppsala 1986.
—: Social struktur og indkomstfordeling i Østeuropa.
Østeuropa —40 år efter, Carsten Pape (red.), s. 126-
36, Århus 1986.
—: Overskottsdelning — en introduktion til Nutis kritik
av Weitzmans The Share Economy. Zenit 92, s. 45-
47, Lund 1986.
—: Evaluering. Økonomi og Politik Vol. 59, No. 3, s.
269-73, Odense 1986.
—: Trafikantfordele ved en fast forbindelse over Store
Bælt. Memo 123, s. 31, Økonomisk Institut, København
1986.
Briiniche-Olsen, P: Fleksibiliteten på arbejdsmarkedet
— og hvordan den måles. Memo 147, s. 1 -45, København
1986.
-: Arbejdsgivernes udnyttelse af arbejdsløshedsforsikringen.
Samfundsøkonomen 2, s. 33-39, København
1986.
Christensen, J.P: Om lønudviklingen for kvinder inden
for håndværk og industri i Danmark 1870-1914.
København 1986, 87 s.
Danø, S.: Kapitler om investeringsplanlægning. Hæfte
3. Memo (blå serie) 155, s. 28 + IV, København
1986.
Estrup, H.: Ligevægt og virkelighed. Nationaløkonomisk
Tidsskrift Bd. 124, Nr. 1, s. 14, København
1986.
—: En verden af spøgelser. Nationaløkonomisk Tidsskrift
Bd. 124, Nr. 1, s. 6, København 1986.
Groth, C.: Centripetal and centrifugal forces in ISLM
dynamics. A reconsideration. Blå Memoserie
149, s. 1-61, København 1986.
Gørtz, E.: Det drejer sig om fordeling. Tema-Spot Tema
nr. 6, s. 2-5, København 1986.
—: Chairman's comment on papers in the section on
"Energy and Economy" Risø international confeDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 229
rence Models and Uncertainty in the Energy Sector,
1986. Proceedings of Risø international conference
on "Models and Uncertainty in the energy'
sector, Risø National Laboratory, s. 221-22, Risø
1986.
Statsgælden. Sparekassen 4, s. 26-29, København
1986.
Hjorth-Andersen, C.; Hedoniske Regressioner: Hvad
koster en meter bil? Nationaløkonomisk Tidsskrift
124 (1), s. 89-106, København 1986.
Monopol og Marked: Et case-study i samspillet
mellem jura og økonomi. Juristen 5, s. 72-79, Danmark
1986.
-: Monopolistic Competition or Spatial Competition
or Something Else: Empiricai Evidence. Cykelafdelingens
Memoserie 94, s. 26+BILAG, København
1986.
-: More on multidimensional quality: A Reply. Journal
ofConsumer Research 13 (1), s. 149-54, USA
1986.
Hviid, M.: Udtømmelige Ressourcer og Karteller.
Nationaløkonomisk Tidsskrift Bind 124, Nr. 3, s.
396-415, København 1986.
Jacobsen, H.J., Schultz, C.: A macromodel ofconjectural
equilibrium. Scandinavian Journal of Economics
Vol. 88, No.3, s. 489-509, Oxford 1986.
Kærgård, N.: Det industrielle gennembrud i Danmark.
Nordisk symposium i anvendt statistik 1986,
Niels Erik Raun (red.), s. 367-401, København
1986.
—, Milhøj, A.: Årsag og virkning i økonomien, en oversigt.
Nationaløkonomisk Tidsskrift Bd. 124, Nr. 1,
s. 1-14, København 1986.
Lindeneg, K.: Prioritering inden for arbejdsmiljøområdet
- en kommentar. Økonomi & Politik No. 1, s.
57-65, Odense 1986.
Mortensen, J.B.: Lønsomhedsanalyser. Humanistisk
Teknologi, Peter Kemp (red.), s. 10, København
1986.
—: Projektvurdering i lille åben økonomi med arbejdsløshed.
Økonomisk essay. Økonomisk Institut, s.
10, København 1984.
-: Aspekter af rationalitets - diskussionen i økonomi.
Rationalitetsbegreber i samfundsvidenskaberne,
Christian Knudsen, Erik Kloppenborg (red.), s. 10,
København 1985.
Nielsen, P.E.: Finansredegørelsen 86 — politik eller
saglig analyse? Samfundsøkonomen 2, s. 12-18, København
1986.
—: Hellere pensionsbidrag end højere skatter. Sparekassen
2, s. 8-12, København 1986.
—: Indlånsbeviserne — en kort kommentar. Finans/Invest
2, s. 18, København 1986.
-: Er monetarismen død? Finans/Invest 2, s. 4-7, København
1986.
—: Dansk pengepolitik under forvandling. Nationaløkonomisk
Tidsskrift 1, s. 40-50, København 1986.
—: Pengepolitik i 1985. Danmarks Nationalbank-
Kvartalsoversigt Maj, s. 12-15, København 1986.
—: Monetary Policy 1985. Danmarks Nationalbank:
Monetary Review May, s. 13-16, København 1986.
-: Vismændene om konjunkturer og finansiel brancheglidning.
Finans/Invest 8, s. 4-10, København
1986.
-: Kommunerne og udlandslånene. Danske Kommuner
31, s. S.24-25, København 1986.
—: Om konsekvencerne af en S-SF-regering. Finans/
Invest 6, s. 7-10, København 1986.
—: Den økonomiske genopretning —en kritisk gennemgang.
Den danske model, John Wagner (ed.), s. 52-
72, København 1986.
Nielsen, S.B.: Handelsskatter i en råvareimporterende
økonomi. Nationaløkonomisk Tidsskrift Bd.
124, Nr. 3, s. 380-95, København 1986.
—: Some remarks on estimating danish capital flows.
Blåt Memo Nr. 152, s. 33, København 1986.
—: En analyse af handelsskatter i en råvareimporterende
økonomi. Blåt Memo Nr. 154, s. 31, København
1986.
Pedersen, L.H., Koch, C.: Tikkende bomber? Samfundsøkonomen
5, s. 11-23, København 1986.
Pedersen, L.: Olie- og gasudvindingens betydning
for dansk økonomi. Vækst, velstand og velfærd,
SID's vækstkommission, s. 1-39, København 1986.
Persson, K.G.: A theory of the Welfare state. København
1986, 16 s.
—: The Scandinavian welfare state: Anatomy logic and
some problems. London 1986, 30 s.
—: Den romantiska planen och den jacobinske maskindyrkaren.
Zenit 2, s. 22-29, Lund 1986.
—: The Scandinavian Welfare State: Anatomy , Logic
and some problems. The Welfare State Programme:
Discussion Paper 7, s. 1-30, London 1986.
-: Consumption, labour and leisure in the late middle
ages. Manger et boire au moyen age, tome 1, Centre
d'études médiévales de Nice, s. 211-23, Nice 1985.
—: Karisma, fri passagerare och kollektiv handling.
Sociologisk Forskning 2, s. 3-11, Uppsala 1985.
Plaschke, H.: Reformpolitik i et land? Grus 17, s. 14,
Aalborg 1986.
Skott, P: On General Equilibrium Theory, Rationality
and the Costs of Spurious Generality. British Review
of Economic Issues Vol. 8, No. 8, s. 29-50,
London 1986.
-: The non-existence of disequilibrium. Økonomiske
Essays, Økonomisk Institut, s. 329-40, København
1984.
—: Effective demand class struggle and cyclical
growth. University College Discussion Paper 05, s.
1-44, London 1985.
—: Vicious Circles and Cumulative causation. Thames
Papers In Politicai Economy Summer 1985, s. 1-22,
London 1985.
-: Increasing returns and involuntary unemploy230
Universitetets årbog 1986
ment: Is there a connectionPJournal of Post Keynesian
Economics Vol. 7, No.3, s. 395-402, New York
1985.
On general equilibrium theory and the cost of spurious
generality. University College Discussion Paper
25, s. 1-24, London 1985.
—, Auerbach, P: Concentration, competition and distribution
— A critique of theories of monopoly Capital.
University College Discusion Paper 19a, s. 1-
44, London 1985.
Sørensen, P.B.: Indkomstpolitik, finanspolitik og betalingsbalancetilpasning.
Blåt Memo 143, s. 69,
København 1986.
—; Taxation, Inflation, and Asset Accumulation in A
small Open Economy. European Economic Review
Vol. 30, No. 5, s. 16, Amsterdam 1986.
—: Økonomisk Politik i en åben økonomi. København
1986, 451 s.
Thygesen, N.: What Monetary Targets in an Evolving
Financial System? Shifting Frontiers in Financial
Markets, Papers and Proceedings of the SUERF
Cambridge Colloquium, Monetary and Financial
Studies Volume 12, D. Fair (red.), s. 19-30, Haag
1986.
—: Flexible Exchage Rates and National Monetary Policies.
Europa, America and the World Economy,
Loukas Tsoukalis (red.), s. 263-85, Oxford 1986.
—; Concluding Remarks, Financial Innovation and
Monetary Policy: Asia and the West. Financial Innovation
and Monetary Policy: Asia and the West,
Y. Suzuki (red.), s. 307-18, Cambridge, USA 1986.
Waagstein, T: Elasticitetsparadokset og den økonomiske
politik. Samfundsøkonomen 6, s. 25-30, København
1986.
—: Industristøtte, teknologistøtte og konkurrenceevne.
Blå Memo Serie 151, s. 1-12, København 1986.
—: Nogle simple sammenhænge i udenrigshandelen.
Blå Memo 153, s. 1-12, København 1986.
Ølgaard, A.: Finansierings- og fordelingsproblemer i
lys af balanceproblemerne. Nationaløkonomisk
Tidskrift Bind 124, nr. 2, s. 179-88, København
1986.
—: Stabilization Policies and Planning Problems ofthe
Danish Economy. Blåt memo fra Økonomisk Institut,
KU 150, s. 1-30, København 1986.
—: Uligevægte på bolig- og byggemarkedern e. Økonomi
og landbrug. Festskrift til Holger Gad, Aarhus
Universitets Økonomiske Institut, s. 327-342, Arhus
1986.
—, Andersen, P.N., Christensen, B.: Fra monopollov
til konkurrencelov, betænkning nr. 1075. København
1986, 377 s.
Anders Ølgaard
2. Statistisk Institut
Historie:
Statistisk Institut oprettedes i 1953 under Det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet, hvor der allerede var en
lang tradition for undervisning og forskning i teoretisk
statistik ved det statsvidenskabelige studium. Med
Anders Halds udnævnelse til professor i statistik i
1947 indførtes nye statistiske metoder, inspirerede af
englænderen R. Fisher, i undervisningen og forskningen.
I løbet af 1950'erne udvidedes instituttets stab
betydeligt, hvilket bl.a. skyldtes aftaler med Danmarks
tekniske Højskole og Handelsministeriets Produktivitetsudvalg
med henblik på at fremme anvendelsen
af statistiske metoder i industrien. Oprettelsen
af Institut for matematisk Statistik i 1961 førte til at
mange medarbejdere forlod instituttet, og med udnævnelsen
af Georg Rasch til professor i teoretisk statistik
indledtes en forskydning af instituttets arbejdsfelt
over mod problemer og metoder med tilknytning
til analysen af data af samfundsvidenskabelig karakter,
herunder bl.a. demografiske problemstillinger.
Instituttet havde oprindeligt lokaler i St. Pedersstræde
19 og flyttede i november 1975 til sin nuværende
adresse Studiestræde 6.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8.
Professorer: E. B. Andersen, P. C. Matthiessen.
Docent: J. M. Stene.
Lektorer: H. O. Hansen, N. E.Jensen, N. Kousgaard,
A. Milhøj.
Kandidatstipendiat: S. S. Kristensen.
Undervisningsassistenter: P. Allerup, O.Andersen,
H.Bay, L. Borschenius, B.Carstensen, G.Engholm,
G. W. Leeson, P. Linde, N. Fink.
TAP: Antal årsværk: 2,5.
M. Cereceda, L. Olsen, J. N. Rasmussen.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Statistisk Institut finder sted indenfor
områderne teoretisk statistik og demografi. Hovedformålet
med den statistiske forskning er at udvikle
modeller og metoder med henblik på anvendelser indenfor
samfundsvidenskaberne. Den demografiske
forskning har til formål at beskrive og analysere befolkningens
vækst og struktur og sætte disse størrelser i
relation til de økonomiske og sociale forhold. Den teoretisk
statistiske forskning har været koncentreret omkring
emnerne regressions- og tidsrækkeanalyse, kategoriserede
data, latent strukturanalyse, dataindsamlingsteori
samt kø- og lagerteori. Den demografiske
forskning har særligt beskæftiget sig med arbejdsstyrken,
demografisk aldring og den demografiske transition.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 231
Instituttet udgiver hvert år en beretning, der udførligt
beskriver de samlede aktiviteter.
1. Sammenligning af modeller til analyse af kategoriserede
data
Kategoriserede data er observerede variable, hvis mulige
værdier er et (ofte mindre) antal kategorier. Såkaldte
kontingenstabeller, eksempelvis krydstabelleringer
af kvalitative variable, er typiske eksempler på
kategoriserede data. I de senere år er der udviklet en
række statistiske metoder til analyse af kategoriserede
data og ofte kan flere forskellige metoder anvendes på
samme datasæt. Formålet med projektet har i første
fase været at sammenligne hvilke resultater sådanne
forskellige metoder fører til, anvendt på samme datasæt.
I næste fase vil disse sammenligninger indgå i en
monografi om kategoriserede data, der vil foreligge i
manuskript i løbet af foråret 1987 (Erling B.Andersen).
2. Statistisk bestemmelse af en produktionsfunktion
For en CES-produktionsfunktion kan aflønningen til
en produktionsfaktor beskrives ved en ikke-linear regressionsmodel
med 2 forklarende variable, nemlig indsatsen
af den pågældende produktionsfaktor og det
opnåede produktionsresultat. Som produktionsfaktor
er arbejdskraft benyttet, og modellen er blevet afprøvet
på grundlag af industristatistiske materialer.
Nogle tilsvarende modeller baseret på andre typer
af produktionsfunktionen end CES-funktionen er blevet
opstillet, men endnu ikke afprøvet (N. E.Jensen).
3. Kø- og lager planlægnings problemer
En metode baseret på et overgangsdiagram kan benyttes
til bestemmelse af ligevægtsfordelingen for en
given køproces, forudsat at denne har markovegenskab.
Metoden er illustreret for en række kø- og lagermodeller,
og den fundne ligevægtsfordeling er anvendt
til fastlæggelse af den økonomisk optimale betjenings-,
henholdsvis lagerkapacitet (N. E.Jensen).
4. Anvendelsen af regressionsanalyse indenfor samfundsvidenskaberne
Arbejdet med anvendelsen af den lineære regressionsmodel
ved analysen af samfundsvidenskabelige data
har resulteret i en lærebogsfremstilling baseret på brugen
af mindste kvadraters metode. Der arbejdes videre
med problemer knyttet til anvendelsen af transformationer
af de variable med henblik på opnåelse af linearitet
og konstant restledsvarians. Desuden studeres
anvendelsen af robuste metoder i lineær regression
(Niels Kousgaard).
5. Tidsrækkeanalyse og økonometri
5.1 En lærebog i tidsrækkeanalyse for økonomer er
færdiggjort. En væsentlig del af bogen består af en
række eksempler i hvilke danske økonomiske tidsrækker
analyseres. Arbejdet med ARCH modeller er fortsat,
idet der er opnået resultater om styrken af tests for
homoskedasticitet overfor alternativet at heteroskedasticiteten
kan beskrives ved en første ordens ARCH
model. Arbejdet med den praktiske anvendelse af bl.a.
ARCH modellen for valutakursdata fortsættes (A.
Milhøj).
5.2 Endvidere arbejdes der med problemer der opstår
i forbindelse med interpolation i økonomiske tidsrækker
(S. S. Kristensen).
6. Risiko forfødsel af børn med nedarvede kromosomabnormiteter
Den vigtigste type af nedarvede kromosomabnormiteter
er translokationer, som kan medføre, at klinisk normale
personer far alvorligt misdannede og stærkt
mentalt retarderede brøn. Translokationer forekommer
med en hyppighed af 1/1000-2/1000 i normalbefolkningen.
En translokation er resultatet af overførelsen
af et kromosomsegment fra dets normale plads til
en plads i et andet kromosom. En translokation kan
nedarves uforandret gennem generationer. Et normalt
individ med en translokation i cellerne kaldes en bærer
af translokationen. Forældre, hvoraf den ene er en
translokationsbærer, kan fa tre forskellige typer afkom;
1) børn med normale kromosomer, 2) bærere af
translokationer og 3) kromosomalt ubalancerede børn
som er misdannede og mentalt retarderede eller aborteres
tidligt i graviditeten. Bearbejdelsen af et materiale
bestående af mere end 1000 familier med den almindeligste
type af translokationer, de reciprokke, er
afsluttet med udarbejdelsen af tabeller og diagrammer
samt angivelse af metoder til beregning af skøn over
sandsynligheder for forekomsten af de muligt reciprokke
translokationer. Disse skøn anvendes i forbindelse
med den genetiske rådgivning af forældrepar,
hvor en af forældrene er bærer af en translokation. I et
andet arbejde redegøres for en række mere generelle
resultater af denne analyse (J. Stene).
7. Risiko for fødsel af børn med ikke-nedarvede kromosomabnormiteter
Projektet har i det forløbne år bestået i bearbejdelse af
forskellige større datamaterialer bestående af fostervandsundersøgelser
udført, fordi moderen var 35 år eller
derover, og med begge forældrealdre oplyst.
Hidtil har man ment at alene forældrenes aldre har
betydning for sandsynligheden for at et barn har en
kromosomabnormitet. Et resultat af bearbejdelsen er
at forældrepar med ens alderskombination kan have
meget forskellig risiko. Der er således påvist væsentligt
højere risici i data fra New York State end i helt tilsvarende
data fra Vest-Europa. Det er endvidere blevet
påvist, at ældre kvinder har reduceret tilbøjelighed til
spontant at abortere kromosomalt unormale fostre
sammenlignet med yngre kvinder.
232 Universitetets årbog 1986
Forskellige undersøgelser af betydningen for faderalderen
har givet modstridende resultater. I flere tilfælde
skyldes den manglende påvisning af faderaldereffekten
brug af utilstrækkelige statistiske metoder.
En reanalyse af en undersøgelse fra New York State,
hvor forfatterne konkluderede at der ingen faderalderefTekt
var, har vist, at denne konklusion skyldes
brugen af uegnede statistiske metoder. Reanalysen
demonstrerede en tydelig faderaldereffekt (E. Stene,
J. Stene).
8. Sandsynlighedsmodeller og statistiske metoder til
analyse af indsamlede familiedata
Stikprøver bestående af grupper af individer, som udvælges
samtidig, forekommer i en række sammenhænge.
En sådan stikprøve af data repræsenterer familier
eller slægter, hvor de enkelte familiemedlemmer kan
have et af mange mulige kendetegn, f.eks. et eller flere
nedarvede kendetegn, hvoraf nogle kan repræsentere
unormale egenskaber som arvelige sygdomme.
I mange tilfælde rapporteres familierne efter at der
er blevet født et eller flere medlemmer med en arvelig
sygdom. Dette medfører, at de familier, hvor forældrene
kunne have faet børn med en sådan arvelig sygdom,
men tilfældigvis ikke har faet nogle, ikke inkluderes i
materialet.
Ved visse alvorlige og kendte sygdomme rapporteres
familien ved fødslen af første barn med sygdommen.
For andre sygdomme er det helt tilfældigt hvilket
af de syge børn der forårsager at familien rapporteres.
Karakteristisk for mange familiedata er endvidere de
ufuldstændige oplysninger om mange familiemedlemmer.
Projektet består i et teoretisk studium af effekterne
af forskellige typer af dataindsamling på de oprindelige
fordelinger for de aktuelle data, hvorledes man på
grundlag af de indsamlede data kan drage slutninger
om hvilken dataindsamlingsmetode som har været anvendt,
og hvorledes man kan tilrettelægge den statistiske
analyse af sådanne data (J. Stene).
9. Analyse af arbejdsstyrkens bevægelser samt bruttoforskydninger
indenfor arbejdsstyrken gennem 1970'eme og
begyndelsen af1980'erne
Projektet tager udgangspunkt i individ-relaterede forløbsdata
etableret ved interviewing af stikprøvepaneler
med successiv udskiftning og fornyelse (Eng. multiwave
panels) i perioden 1967-1979. Ved anvendelse af
data indkøbt fra Danmarks Statistik med privat fondsstøtte
sigter projektet bl.a. mod at studere sammenhængen
mellem arbejdsmarkedsmobilitet og geografisk
mobilitet.
I det forløbne år er datagrundlaget blevet forøget
med aggregerede data vedr. overgang mellem tilstandene
»Udenfor arbejdsstyrken«, »Beskæftiget«,
»Arbejdsløs«, samt »Død«. Disse data, der refererer
til begyndelsen af 1980'erne, rummer endvidere oplysninger
om externe flyttebevægelser differentieret efter
arbejdsmarkedsstatus.
I årets løb er der beregnet indlejrede aldersinhomogene
intensiteter til belysning af arbejdsstyrkens
bevægelser ved overgang mellem de omtalte arbejdsmarkedstilstande.
De pågældende intensitetsestimater kan danne
grundlag for konstruktion af flerdimensionale erhvervsoverlevelsestavler,
f.eks. til udførelse af arbejdsmarkedsfremskrivninger
samt kapitalværdiberegninger
(bl.a. af indtjening over livsforløb eller segmenter
deraf).
Diskussion af datakvalitet er et gennemgående tema
med høj prioritet (H. O. Hansen).
10. Den demografiske transition
Dette projekt, der indgår i et internationalt projekt under
ledelse af Det demografiske Institut ved Princeton
University, er i 1985 bragt til en foreløbig afslutning
gennem en publicering af hovedresultaterne. Projektet
søges nu videreført med henblik på at kæde den historiske
fertilitetsnedgang sammen med det moderne
fertilitetsfald fra slutningen af 1960'erne (PC. Matthiessen).
11. Den demografiske aldring i industrisamfundene
Dette projekt tilsigter at give en analyse af de økonomiske
og sociale konsekvenser af fertilitetsnedgangen
og aldringen i industrilandene. Ændringerne i befolkningens
størrelse, køn- og aldersfordeling medfører
f.eks. ændringer i mobiliteten af arbejdskraften, befolkningens
geografiske fordeling og boligbehovet, ligesom
behovet for omstillinger af den offentlige sektor
påvirkes (P. C. Matthiessen).
Andet:
Statistiske revisionsstikprøver. I samarbejde med OlavurChristiansen,
Handelsbanken (N.-E.Jensen).
Genetisk rådgivning for kønsbundne arvelige sygdomme.
I samarbejde med J. F. Kennedy Instituttet
(J. Stene).
Betydningen af det voksende alkoholforbrug for forekomsten
af alkoholskader i Danmark. I samarbejde
med Alkohol- og Narkotika Forskningsrådet (A. Milhøj).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Erling B.Andersen er associate editor for Journal of
Educational Statistics og Psykometrica og har været
national redaktør for Scandinavian Journal of Statistics.
Publikationer:
Andersen, E.B.: Georg Rasch. A Biography. Encyclopedia
of statistical Sciences, Kotz and Johnsen, s.
626-27, New York 1986.
Discussion of "Correspondence Analysis and logDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 233
Linear Models". International Statistical Review
Vol. 54, No. 3, s. 271-72, Holland 1986.
Information Science and Statistics. Compstat 1986,
International Association for Statistical Computing,
s. 3-9, Heidelberg 1986.
Hansen, H.O.: A survey of some Recent Population
Trends in Greenland. Etudes/Inuit/Studies Vol. 9,
No. 1, s. 23-49, Quebec, Canada 1986.
Kousgaard, N.; Anvendt regressionsanalyse for samfundsvidenskaberne.
København 1986, 298 s.
—: Parvise sammenligninger og målinger på en pseudointervalskala.
Nordisk Symposium i Anvendt
Statist ik, Niels Erik Raun (red), s. 77-94, København
1986.
—: Anvendelsen af kvalitative og kvantitative målemetoder.
USI Årsberetning, Anders Milhøj (red.), s.
15-27, Statistisk Institut, København 1986.
Kristensen, S.S., Andersen, L.F.: Estimation af kvartalstal
ud fra årsserier. Nordisk symposium i anvendt
statistik 1986, Niels Erik Raun (red.), s. 449-
74, København 1986.
Kærgård, N., Milhøj, A.; Årsag og virkning i økonomien
- en oversigt. Nationaløkonomisk Tidsskrift
Bd. 124, Nr. 1, s. 1-14, København 1986.
Matthiessen, PC.: Fertiliteten blandt udenlandske
statsborgere i Danmark 1975-1984. Statistiske Efterretninger:
Befolkning og Valg 4, s. 1-3, København
1986.
Matthiessen, PC.: Den demografiske transition. Delhed
og Helhed, Ib Damgaard Petersen, Arne
Friemuth Petersen, s. 101-15, København 1986.
—: The motality among the extreme aged in Denmark
in historical perspective. 6 Nordiske kongres i Gerontologi,
Bent Frijs Madsen, Per From Hansen,
Susanne Sanders, Andrus Viidik, Henning Kirk, s.
119-22, Århus 1986.
—: Befolkningsudviklingen i 1984. Befolkningens Bevægelser
1984, Danmarks Statistik, s. 13-18, København
1986.
-: Demography - impact of an expanding elderly population.
Geriatric Dentistry, Poul Holm-Pedersen,
Harold Loe, s. 365-76, København 1986.
Milhøj, A.: The moment structure of ARCH processes.
Scandinavian Journal of Statistics 12, s. 281-92,
Stockholm 1986.
—: Sammenhængen mellem det totale alkoholforbrug
og andelen af alkoholrelaterede trafikulykker analyseret
ved tidsrækkemetoder. Alkoholforbrug og trafikulykker,
Thorkil Thorsen, Jogvan Petersen, s.
51-60, København 1986.
-: EDB på Statistisk Institut. Årsberetning for Statistisk
Institut 1985, s. 9-14, København 1986.
-: Tidsrækkeanalyse for Økonomer. København
1986, 272 s.
—: Autocorrelations of squared ARCH processes of
first order. Universitetets statistiske Institut, Research
Reports 100, s. 1-21, København 1986.
-: Er valutakurser Random Walks? Eller er der lokale
trends? Nordisk symposium i anvendt statistik,
Niels Erik Raun (red.), s. 433-48, København
1986.
Stene, J.: Statistical problems with inherited translocations
and inversions. Proceedings of the Thirteenth
International Biometric Society. Invited Papers,
Seattle, Washington, USA, July 27 - August
1, 1986, s. 14, Seattle, USA 1986.
—: Comments on methods and results in Sherman et
al., "Segregation analysis of balanced pericentric
inversions in pedigree data". Clinical Genetics Vol.
30, s. 95-107, København 1986.
Stengel-Rutkowski, S., Murken, J., Stene, J., Stene,
E.: Antwort zur Umfage: Trisomirisiko welche Bedeutung
hat das Alter des Vaters? Gytiakologische
Praxis Heft 1, s. 2-3, Munchen 1986.
Valbjørn, O., Kousgaard, N.: Hovedpine og slimhindegener
hjemme og på arbejde. Hørsholm 1986, 67
s.
Wulf, H.C., Kroman, N., Kousgaard, N., Hansen,
J.L., Niebuhr, E., Albøge, K.: Sister-chromatid exchange
(SCE) of Greenlandic eskimoes. Dose-response
relationship between SCE and seal diet,
smoking and blood cadmium and mercury concentrations.
The Science of the Total Environment 48,
s. 81-94, Amsterdam 1986.
Wulf, H.C., Kousgaard, N., Niebuhr, E.: Sister-chromatid
exchange in childhood in relation to age and
sex. Mutation Research 174, s. 309-12, Amsterdam
1986.
Niels Kongsgaard
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 235
Antropologi, kultursociologi og
sociologi
1. Institut for Etnologi og Antropologi
Historie:
Etnografiens historie ved Københavns Universitet går
tilbage til 1945. Da fik Dr. Kaj Birket-Smith, overinspektør
ved Nationalmuseets Etnografiske Samling,
etnografien grundlagt som magisterstudium i forbindelse
med sit eksterne lektorat ved Geografisk Institut.
Undervisningen foregik på museet under Birket-
Smith.
I 1964 blev Johannes Nicolaisen udnævnt til professor
i etnografi, og i 1965 blev Institut for Etnologi og
Antropologi oprettet. Instituttet fik egne lokaler i den
gamle Polytekniske Læreanstalt, Sølvgade 83. Faget
hørte under Det naturvidenskabelige Fakultet, som
følge af dets tidligere tilknytning til geografi.
I 1970 flyttede instituttet til Vandkunsten 5, og i
1973 til vore nuværende lokaler Frederiksholms Kanal
4. Samtidig skiftede faget fra Det naturvidenskabelige
til Det samfundsvidenskabelige Fakultet, hvor
vi blev placeret i Det antropologisksociologiske Fagråd.
Professor Johannes Nicolaisen afgik ved døden i
1980.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 11,8.
Professor: 1 (ubesat).
Lektorer: Niels Fock, Jonathan Friedman, Anne
Knudsen (vikar), John Liep, Ake Norborg, Karen Fog
Olwig (vikar), Michael Whyte, Susan Reynolds Whyte,
Peter Aaby (orlov).
Eksterne lektorer: Ann-Lisbet Arn, Michael Harbsmeier,
Stig Toft Madsen (vikar).
Seniorstipendiater: Karen Fog Olwig, Steven Sampson.
Kandidatstipendiater: Kaspar Lytthans, Karsten
Pærregaard, Jesper Schou, Jens Grue Sjørslev.
Undervisningsassistenter: Kirsten Bach, Kirsten
Haugaard Bach, Niels Brandrup, Birthe Lundetoft
Clausen, Eva Demant, Jan Ulrik Grathwohl, Wiebke
Hendriksen, Michael Jacobsen, Stig Toft Madsen,
Dorte Ulrik Petersen, Bo Wagner Sørensen.
TAP: Antal årsværk: 2.
Birthe Andersen, Annelise Larsen, EFG-elev: Jo-Ann
Sixø.
Forskningsvirksomhed:
Antropologien er den almene grundvidenskab om
menneskelige kulturer og samfund. Det tvær-kulturelle
perspektiv er kendetegnende for faget, ligesom den
historiske dimension og den holistiske forståelse af lokale
samfund traditionelt har været vigtige. Forskningen
ved Institut for Etnologi og Antropologi betjener
sig både aflangvarigt etnografisk feltarbejde i lokalsamfundene
og af arkiv- og litteraturundersøgelser.
Gennem den første metode tilstræber man en alsidig
forståelse af lokale sociale former, magtstrukturer og
verdensopfattelser. Gennem den anden metode forsøger
man at placere lokalsamfund i globale og historiske
perspektiver. En stor del af den forskning der foregår
på instituttet har som fælles tema: kultur og udvikling.
Interessen fokuserer på, hvordan nationale og internationale
historiske processer omformer kulturelle
systemer, og hvordan disse processer samtidig bliver
betinget på det lokale niveau af den eksisterende kultur.
Historiske antropologiske undersøgelser, studier
af aktuelle udviklingsprocesser, samt forskning om identitet
og opfattelser af »de anderledes« bidrager alle
til belysning af forholdet mellem kultur og udvikling.
Med sit tværkulturelle perspektiv, sin spændvidde
fra det lokale »græsrodsniveau« til regionale og verdensomspændende
systemer og sin historiske dimension
har antropologien i de senere år oplevet en faglig
blomstring. Den yder inspiration til andre videnskaber
- også i høj grad humanistiske - og dens særlige
ekspertise på det kulturelle område finder stigende anvendelse
i forbindelse med udviklingsbistand og i
sundhedssektoren, ligesom den åbner perspektiver i
forbindelse med erhvervslivets internationalisering.
Institutionelt har faget ved Københavns Universitet
imidlertid i en årrække befundet sig under stærkt
pres, belastet af udredninger foretaget af Direktoratet
for de videregående Uddannelser, senest under »besøgsrunden
« 1985-86. Det har medført tyngende administrative
byrder, stillingsstop og almen usikkerhed
om fagets overlevelse som selvstændig disciplin. Samtidig
er instituttet blevet svækket af økonomiske omfordelinger
inden for fakultetet, der er gået ud over
småfagene. I besøgsrunderapporten, der forelå ved
årets udgang, fastslås endelig antropologiens selvstændige
status og instituttets fortsatte eksistens garanteres.
Et ministerielt udvalg skal dog nu udarbejde
en moderniseret antropologiuddannelse med bredere
beskæftigelsessigte. Man må håbe, at de beskæringer
og podninger antropologiens træ skal gennemgå må
levne en livskraftig faglig stamme.
1. Analyse af sociale og kulturelle systemer
Den klassiske etnografiske forskning bygger på langvarige,
gentagne feltundersøgelser i én region og nøje
kendskab til relevante historiske og etnografiske kilder.
Gennem en indgående analyse af betydningssystemer
og social dynamik, afdækkes de principper der
ligger til grund for strukturer og processer i lokalsamfund.
236 Universitetets årbog 1986
1.1 Et centralt tema i studiet af andre samfund er udveksling.
Et fortløbende projekt om »udveksling og
social reproduktion« tager sit udgangspunkt i feltarbejde
på øen Rossel, Papua New Guinea og litteraturstudier.
Det angår sociale reproduktionsforhold, social
integration og betydningsstrukturer i forbindelse
med gaveudveksling. I det forløbne år har rituel udveksling
i Centralaustralien være berørt, en artikel om
kannibalismens kulturelle rolle på Rossel er blevet
skrevet og mere almene teoretiske problemer om udvekslingens
betydning for dannelsen af social identitet
er blevet behandlet (John Liep).
1.2 Et bredt forskningsprojekt angår kommunikation
og etnicitet med udgangspunkt i flere sydamerikanske
indianske samfund. En analyse af de ecuadorianske
Cahar-indianere og deres etniske placering i det nationale
samfund fortsætter. Der udføres en undersøgelse
af forholdet mellem religion og talens magt hos Waiwai-
indianerne i Amazonlandet. Endelig er der indledt
teoretiske studier af meta-kommunikation eller
skin-adfærd (Niels Fock).
1.3 Et langvarigt projekt har bygget på feltmateriale
fra Rumænien og Polen, samt sovjetologisk litteratur.
Det angår forholdet mellem bureaukrati og den såkaldte
uformelle sektor i Østeuropa og beskæftiger sig
med korruption, undergrundsøkonomi, rygtedannelse
og alternative værdisystemer. I 1986 er især forhold
der bidrager til forskellige former for sociale »kriser«
blevet belyst. Denne forskning er et bidrag til den antropologiske
forståelse af komplekse samfund, både
socialistiske og »vestlige«. I denne forbindelse er antropologiske
begreber om familie og slægtskab blevet
anvendt til analyse af populær kultur, som f.eks. i TVserierne
»Dallas« og »Dollars« (Steven Sampson).
Forholdet mellem den formelle og uformelle sektor
har også været udgangspunktet for en nu udgiven artikelsamling
om »den anden økonomi« i Danmark og
udlandet. Endelig forberedes en bog om de mest personlige
forhold i etnografien — kærlighed og venskab
(Steven Sampson, Karen Fog Olwig).
2. Udviklingsdynamik på lokalt plan
De fleste antropologer beskæftiger sig med udviklingsproblemer
på en eller anden måde, fordi de samfund
de studerer er under stærk forandring. Fra et antropologisk
synspunkt er det vigtigt at fokusere på de lokale
betingelser for udvikling, de planlagte eller uforudsete
konsekvenser, som udviklingsprogrammer medfører i
lokalsamfund og muligheden for at folk kan udforme
et socialt liv i overensstemmelse med deres egne opfattelser,
ønsker og værdier. Forholdet mellem lokalsamfund,
statsmagt og det globale økonomiske system må
analyseres nøje.
2.1 Et projekt drejer sig om ændringer i den lokale
magtstruktur som følge af den statslige udbygning og
udviklingsbistanden i Bangladesh. Det udføres i samarbejde
med Chr. Michelsen Instituttet i Bergen. Det
bygger på feltarbejde over en 10-årig periode og sekundære
kilder. Formålet er at analysere ændringer i
magtgrundlaget og de politiske strategier — fra landsbyledere,
hvis magt bygger på ressourcer og støtte inden
for landsbyen til mellemmænd, der i højere grad
baserer deres magt på bureaukratiet, det politiske apparat
og ressourcer udefra. Disse eksterne ressourcer
hidrører for en stor del fra bistanden. Projektet finansieres
af Chr. Michelsen Instituttet og Forskningsrådet
for Udviklingsforskning (Ann-Lisbet Arn).
2.2 Samspillet mellem kultur og udvikling har været
undersøgt på Grønland i et projekt om kulturelle elementers
vilkår og betydning under ændringer i nutidige
grønlandske livsformer. Der er blevet arbejdet med
en række forhold og processer, der har betydning for
ændringer i grønlandske livsformer i nyere tid. Traditionelle
grønlandske livsformer har særligt efter
2. Verdenskrig undergået en kraftig omformning gennem
den sociale, politiske og økonomiske udvikling.
Projektet har taget udgangspunkt i en analytisk udskillelse
af grønlandske livsformer og deres kulturelt
flersidige indhold og udtryk. Det er blevet sammenstillet
med kvalitative ændringer i den officielle formulering
af den kulturelle, sociale og økonomiske udvikling.
Projektet har vurderet, hvorledes kulturelt definerede
elementer indgår i forskellige strategier for opretholdelse
eller ændringer af grønlandske livsformer
(Kaspar Lytthans).
2.3 Et andet projekt beskæftiger sig med det andine
slægts- og ægteskabssystems interne dynamik og reaktion
på ekstern påvirkning. Projektet baserer sig på et
års feltarbejde i en landsby i Andes-området i Sydamerika.
Dets mål er for det første at give en karakteristik
af det andine slægts- og ægteskabssystems beskaffenhed
og at analysere såvel de ændringsprocesser,
som det har undergået i nyere historisk tid, som dets
aktuelle funktion indenfor det peruvianske landsbyfællesskabs
sociale struktur. For det andet sigtes der
mod at redegøre for de eksterne faktorer, som historisk
set har påvirket systemet og afklare, hvorledes den eksterne
påvirkning i øjeblikket ændrer betingelserne for
systemets funktion fremover som integrerende social
kraft i det peruvianske landsbyfællesskab (Karsten
Pærregaard).
2.4 En studie af krisen i Ugandas landbrugsøkonomi
og dens sociale og økonomiske forudsætninger fortsætter.
På trods af nedgang under Amin og Obote (1972-
1985) er der også tegn på væsentlige fremskridt i landbrugsproduktivitet
visse steder, tilsyneladende uden
stor investering og med kun beskedent ekspertbidrag.
Projektet sigter specielt på en analyse af transformatiDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 237
oner af landbruget i Bunyole i det østlige Uganda. Af
særlig interesse er indførelsen og spredningen af vådrisdyrkning,
samt den mere almene overgang fra bomuld
til madproduktion med salg for øje. Feltarbejde
i Bunyole i 1987 er blevet forberedt (Michael Whyte).
3. Kulturstudier i globalt perspektiv
Det globale perspektiv i antropologien indebærer en
erkendelse af, at sociale strukturer og kulturelle betydningssystemer
udvikler sig i et samspil med forandringer
i det globale system. Det betyder, at etniske eller
religiøse bevægelser og lokale traditioner til en vis
grad må forklares i forbindelse med internationale politiske
og økonomiske ændringer. Og det betyder også,
at Vestens opfattelse af »de andre« må analyseres i et
bredt verdenshistorisk perspektiv.
3.1 Projektet angående kultur og samfund i krise i
samarbejde med antropologer fra Lunds Universitet
er afsluttet. Det angik forholdet mellem sociale kriser
og kulturel transformation med særligt henblik på lokale
systemers integration i verdenssystemet. Det har
resulteret i flere artikler, der nu er publiceret (Jonathan
Friedman).
3.2 Et beslægtet projekt angår »Krise, kultur og identitet
«. Det drejer sig om udviklingen af nye kulturelle
identiteter i forbindelse med kriseperioder i verdenssystemet.
Det tager udgangspunkt i en etnisk polynesisk
bevægelse på Hawaii og dens genopbygning
af traditionel symbolisme som led i skabelsen af en ny
identitet. Et omfattende feltstudium i flere hawaiianske
lokalsamfund finansieret af Det humanistiske
Forskningsråd er under udførelse (Jonathan
Friedman).
3.3 Med udgangspunkt i den afro-caraibiske kultur i
Vestindien behandler et projekt »Social marginalitet
og kulturel identitet i el lokaltglobalt perspektiv«. Projektet
undersøger udviklingen af afro-caraibisk kultur
som et forsvar i den socialt marginaliserede stilling
slaverne og deres efterkommere har indtaget. Projektet
lægger vægt på den gensidige påvirkning mellem
europæiske kolonisatorer og afrikanske koloniserede.
Det har baggrund i omfattende historiske studier og
langvarigt feltarbejde (Karen Fog Olwig).
3.4 Sammenhængen mellem kultur og identitet er også
helt central i et projekt, der handler om ændringsprocesser
i forholdet mellem kosmologi, identitet og
socio-kulturelle omgivelser. Det drejer sig om hvilke
forandringer der foregår med sydasiatiske religiøse bevægelser
under deres spredning til Vesten, hvor de
indgår i en ny ideologisk og social kontekst. Tilgangen
er semiotisk og benytter teorier fra dette område og fra
psykoanalysen. I 1986 udførtes feltstudier i Uttar Pradesh,
Indien, hvor bl.a. den berømte Kumbha Melafestival
blev observeret (Jens Sjørslev).
3.5 Et teori- og mentalitetshistorisk projekt angår
den »primitive« mentalitet i antropologisk erkendelse.
Projektet undersøger diskussionen inden for antropologien
og beslægtede felter om hvorvidt andre
kulturers mentalitet - deres logik, tænkning osv. -
skulle forstås som noget radikalt anderledes eller som
beslægtet med vestlig tænkning. I det forløbne år er
debatten i fransk og tysk antropologi i perioden 1880-
1920 blevet behandlet, ligesom faglige og populære
reaktioner på tidens »etnografiske folkeudstillinger«
er blevet indsamlet (Jesper Schou).
4. Historisk antropologi
Historisk antropologi beskæftiger sig både med den etnografiske
rekonstruktion af tidligere samfund og med
lokalsamfunds omformning gennem tiden. Gennem
en kombination af arkivundersøgelser og feltarbejde
forsøger man at rekonstruere sociale forhold og betydningsuniverser,
der har eksisteret tidligere. Sådanne
rekonstruktioner er nødvendige forudsætninger for
analyser af transformationer gennem et tidsforløb.
4.1 Et licentiatprojekt har behandlet oprørsbevægelserne
på Korsika fra 1730 til det 20. århundrede. Bevægelserne
blev anskuet i den lokale, kulturelle og sociale
sammenhæng som udtryk for en alternativ politisk
organisering i stadigt samspil med de stater, som i
perioden hævdede overhøjhed over øen. Projektet er
afsluttet med en afhandling (Anne Knudsen).
4.2 Et beslægtet projekt bygger på det samme etnografisk/
historiske baggrundsmateriale. Det handler
om litterære tekster med mundtlige forbilleder som
kilder til samfundsmæssige værdiuniverser. Med udgangspunkt
i korsikanske dødssange indsamlet mellem
1830 og 1938 analyseres deres genreudvikling, deres
værdiunivers og deres forhold til det samtidige historiske
forløb. Metoderne er tekstteoretiske, semiotiske
og psykoanalytiske (Anne Knudsen).
4.3 Som led i et bredere forskningsprojekt vedrørende
»kontinuitet og fornyelse i indisk historie« er to felter
blevet bearbejdet. På baggrund af feltarbejde i Nordindien
og litteraturstudier er nyere forsøg på at fremstille
en fælles historisk betinget model til forklaring af
henholdsvis det »nordlige« og »sydlige« indiske
slægtskabssystem blevet undersøgt. En anden delstudie
angår sammenhængen mellem regional tradition
og politiske og kulturelle strømninger i et Indien præget
af både centralistiske og regionalistiske tendenser.
Også her er tilgangen komparativ og historisk (Stig
Toft Madsen).
4.4 Et projekt om historie og etnisk identitet i Østafri238
Universitetets årbog 1986
ka tager udgangspunkt i feltforskning i Marachi i det
vestlige Kenya, men benytter også materialer fra andre
dele af Afrika. Projektet har et dobbelt mål: at forstå
og beskrive økonomiske, sociale og kulturelle rammer
for skabelsen af stammeidentitet i dette århundrede
og samtidig at forstå forrige århundredes sociale og
kulturelle systemer. Under et studieophold i Oxford er
der fremdraget arkivmateriale om kolonialisternes
rolle i den første definition af »stammer« i det østlige
Kenya (Michael Whyte).
4.5 Et beslægtet projekt drejer sig om en nyvurdering
af fænomenet »klan«, der normalt har været defineret
som en nedstamningsgruppe. I Østafrika er klankategorier
spredt hen over sprog- og »stamme«-grænser
og projektet går ud på at analysere klanfænomenet
som et etnisk fænomen - en måde hvorpå folk kan klassificeres.
Projektet bygger på litteraturstudier (Michael
Whyte).
5. Musiketnologi
Der arbejdes videre med en meget omfattende håndbog
om musik- og andre lydproducerende instrumenter
fra Afrika syd for Saharaørkenen. Instrumenttyper
og varianter beskrives med hensyn til konstruktion,
spilleteknik, anvendelsesområde, udbredelse og historie.
Forskningen baseres på al tilgængelig litteratur,
inklusive upublicerede afhandlinger og på gennemgang
af instrumentsamlinger i Europas større etnografiske
og musikhistoriske museer. I 1986 er bindet
om Ækvatorialguineas og Gabons instrumenter blevet
færdigskrevet (Ake Norborg).
6. Medicinsk antropologi
6.1 Arbejdet med sociale og kulturelle faktorer i forbindelse
med smitsomme sygdomme er videreført
med en analyse og videre indsamling af materiale om
børnedødelighed i Guinea-Bissau, specielt i forbindelse
med mæslingeinfektion.
Komparative studier over variationen i dødelighed
foretages i en række afrikanske lande og Danmark i
samarbejde med andre forskere. Der pågår også studier
af, hvad der kan gøres for bedre at kontrollere sygdommen
(Peter Aaby).
6.2 En analyse af et omfattende materiale om sandsigelse
hos Nyole i det østlige Uganda har resulteret i to
artikler. Der fokuseres på kommunikation og betydningsdannelse
på den ene side og magtforhold på den
anden. Sandsigelsen placeres i en bredere regional og
historisk sammenhæng og sammenlignes med diagnosticeringsprocesser
i Vesten (Susan Reynolds Whyte).
6.3 Projektet »En medicinsk antropologisk undersøgelse
af kræftpatienters vilkår i Danmark«, finansieret
af Kræftens Bekæmpelse er afsluttet. De fire studerende
(Sussi Skov-Jensen, Helle Nielsen, Helle Samuelsen
og Vibeke Steffen) har bearbejdet det meget omfattende
materiale og afleveret rapporten »Hvad er
meningen med kræft?«. Projektet viser, at kræft tillægges
forskellige betydninger af henholdsvis patienter,
behandlere og patientens omgangskreds. Kommunikationen
mellem patient og behandler påvirkes af disse
betydningsforskelle, såvel som af den kontekst som
hospitalets orden danner (Susan Reynolds Whyte).
6.4 Et nyt projekt med titlen »De sociale og kulturelle
faktorers kliniske relevans for hemiplegipatienter
(patienter med hjerneblødning)«, finansieret af Indenrigsministeriets
sundhedspleje er under forberedelse.
Det udføres af to studerende (Susan Reynolds
Whyte).
6.5 En komparativ analyse af baggrunden for opfattelsen
af sygdom og sundhed hos forskellige sydamerikanske
indianerkulturer er publiceret i artikelform
(Niels Fock).
Anden virksomhed:
Formidling og udvikling af tværfagligt samarbejde.
Instituttets medarbejdere påtager sig en del formidlingsarbejde,
ikke mindst i forbindelse med Folkeuniversitetet.
Niels Fock er medlem af Folkeuniversitetets
Programudvalg og Anne Knudsen, John Liep, Karen
Olwig, Steven Sampson og Jens Sjørslev har holdt foredrag
på Folkeuniversitetet. Anne Knudsen har forestået
et antropologisk kursus ved Krogerup Højskole.
Megen formidling angår antropologi og udviklingsproblemer.
Ann-lisbet Arn har forelæst for Landbrugshøjskolens
U-landsgruppe, IMCCs U-landskursus,
Odense og KULUs seminar, Helsingør og Susan
Whyte ved en workshop om kønsproblemer og udviklingsprogrammer
ved British Council, London.
Som støtte for danskere der forbereder sig til udviklingsarbejde
har Karen Olwig og Susan Whyte forelæst
ved DANIDAs kursuscenter og Jens Sjørslev ved
et Røde Kors Delegate Course.
Instituttets medarbejdere samarbejder også med
andre fag ved Københavns Universitet i forbindelse
med forskellige tværfaglige initiativer. Michael Whyte
og Åke Norborg har været aktive i Center for Afrikastudier.
Flere af instituttets medarbejdere har deltaget
i planlægning og afholdelse af seminarer i et udviklingsforum
med Institut for Kultursociologi og Sociologisk
Institut. Michael Harbsmeier har været tilknyttet
Humanistisk Forskningscenter og er i årets løb
overgået til fuld ansættelse der. Vedrørende hans virksomhed
henvises til årbogens afsnit om Humanistisk
Forskningscenter.
Instituttets medarbejdere udfører adskillige udrednings-
og konsulentopgaver for bistandsorganisationer
eller private udviklingsfirmaer.
Ann-lisbet Arn har deltaget i en udredningsopgave
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 239
(en såkaldt »country analysis«) om Bangladesh foretaget
af Christian Michelsen Instituttet, Bergen for
NORAD (januar-marts). Hun har lavet udredningsopgaver
for NORAD og DANIDA vedrørende kvinderettet
bistand i Bangladesh.
Hun har endvidere udført en konsulentopgave for
Cowiconsult om vand- og sanitetsforsyning i samme
land. Susan Whyte har forestået en større evaluering
af kvindeaspekter af 6 DANIDA-støttede projekter i
Østafrika og Indien og har i denne forbindelse foretaget
rejser og undersøgelser i Kenya og Indien.
Udgiver- og redaktionsvirksomhed:
Siden 1984 udgiver instituttet en skriftrække, hvor
bl.a. magisterkonferensopgaver gøres tilgængelige for
en bredere kreds aflæsere. Instituttets medarbejdere
deltager i redaktionen af følgende tidsskrifter: Jonathan
Friedman; Current Anthropology, Dialectical
Anthropology, Critique of Anthropology. Anne
Knudsen og Jesper Schou; Stofskifte. Stig Toft Madsen;
Sydasien Bulletin. Kaspar Lytthans, Karen Olwig
og Michael Whyte; Jordens Folk. Steven Sampson;
International Journal of Romanian Studies. Susan
Whyte; Folk, Medical Anthropological Quarterly.
Studier og feltarbejde:
Michael Whyte og Susan Whyte har været på et studie-
og forskningsophold ved University of Oxford i
april-juli.
Flere af instituttets medarbejdere har i årets løb foretaget
feltarbejde; Jonathan Friedman på Hawaii i
okt.-dec., Anne Knudsen på Korsika i april, Karsten
Pærregaard hele året i Peru, Jens Sjørslev i Nordindien
i jan.-maj og Peter Aaby i flere perioder i Guinea-
Bissau.
Gæsteforelæsninger og deltagelse i konferencer:
Ann-lisbet Arn har deltaget i konferencen »Rural Poverty
in Bangladesh« i Dhaka arrangeret af Bangladesh
Institute of Development Studies og Center for
Udviklingsforskning, København.
Jonathan Friedman har deltaget i Swedish Collegium
for Advanced Studies in the Social Sciences'
Workshop i Amsterdam og seminar i Uppsala og Core
Group of Standing Committee for the Social Sciences,
European Science Foundations' møde i Ziirich. Han
har deltaget i Nordisk Etnografmøde i Stockholm og
forelæst på Department of Sociology, University of
Manchester.
Stig Toft Madsen deltog i 9th European Conference
on Modern South Asian Studies i Heidelberg.
Karen Olwig har deltaget i Nordisk Etnografmøde i
Stockholm. Hun har forelæst ved Institute of Commonwealth
Studies, University of London, Oxford University
og ved forskellige institutioner på St. John og
St. Thomas, Virgin Islands, Vestindien.
Steven Sampson har deltaget i Third World Congress
of Romanian Studies i Paris, Conference on Anthropology
of Romania, The New School of Social Research,
New York og Conference on Romania at the
End of the 20th Century, University of Nebraska, Lincoln.
Han har forelæst ved Institut for Oststatskundskap,
Uppsala Universitetet, Sociologiska Institutionen,
Umeå Universitet, European Consortium for Political
Research, Goteborgs Universitet, Hans Seidel
Stiftung, Miinchen og Department of Anthropology,
Central Connecticut State University, New Britain,
Connecticut.
Susan Whyte har deltaget i World Psychiatric Association
Symposium on Psycho-social Stress and Mental
Health, Jaipur, India, British Medical Anthropology
Society Meetings, Cambridge og World Psychiatric
Association Symposium on Psychiatry and its Related
Disciplines, København. Hun har forelæst på
Centre for Cross-Cultural Research on Women, Oxford.
Peter Aaby har deltaget i International Union for
the Scientific Study of Population (IUSSP)s Workshop
on Anthropological Demography, Liege og IUSSPs
Seminar on Comparative Mortality Changes,
Siena. Han har gæsteforelæst ved Centre International
de L'Enfance, Paris og Institute of Child Health,
Institute of Preventive Eye Health, University of London
og Expanded Programme of Immunization,
WHO, Geneva.
Publikationer:
Arn, A., Bhaduri, A., Rahman, H.Z.: Persistence and
polarization; A study in the dynamics of contradiction.
The Journal of Peasant Studies Vol. 13, No. 3,
s. 8, London 1986.
—; Noakhali Villages. A Description of the Socio-Economic
Conditons in Four Villages in Noakholi District,
Bangladesh. København 1986, 67 s.
Knudsen, A.; Når Materien Tænker. Siksi, The Nordic
Art Review 2, s. 14-21, Helsinki 1986.
Liep, J.; Further comments on "inalienable wealth".
American Ethnologist Vol. 13, No. 1, s. 158-59,
Washington 1986.
Olwig, K.F.; Den anden økonomi som modform.
Uden regning; Danmarks anden økonomi og kultur,
Karen Fog Olwig, Steven Sampson, (red), s.
153-56, Charlottenlund 1986.
-; Den anden økonomi i den tredje verden; Et
Vestindisk eksempel. Uden regning; Danmarks anden
økonomi og kultur, Karen Fog Olwig, Steven
Sampson (red), s. 136-52, Charlottenlund 1986.
—; Økonomi som kultur. Uden regning; Danmaks anden
økonomi og kultur, Karen Fog Olwig, Steven
Sampson (red), s. 7-16, Charlottenlund 1986.
Sampson, S.; Le pouvoir de la rumeur. Problemes politiques
et sociaux—Dossiers d'Actualite 536, s. 19-
22, Paris 1986.
240 Universitetets årbog 1986
—; Romania-social structure and political crisis. Rumånien
— Svensk och Internationell Press, Jarmila
Durmanova (red.), s. 1-37, Uppsala 1986.
Sampson, S.: Roemenié — Waarom de explosie uitblijft.
Oost Europa Verkenningen 86, s. 9-13, Utrecht
1986.
—, Kideckel, D.: Anthropologists going into the cold:
research in the age of mutually assured destruction.
Anthropology and the Cold War, Paul Turner
(red.), s. 156-80, Arizona 1986.
Anmeldelse af J. Wadel: "The private Poland".
Newsletter of the East European Anthropology
Group 2, s. 4-6, Michigan 1986.
—: Personal plot socialism — anmeldelse afL. Timofee:
"Soviet Peasants: or the Peasants' Art ofStarving".
Telos 68, s. 114-17, New York 1986.
—; Ewing og Carrington — Familie- og slægtskabsrelationer
i "Dallas" og "Dollars". Jordens Folk Bd. 21,
Nr. 3, s. 119-29, København 1986.
—: De døde er også sultne (rumænsk valnøddegrød).
Jordens folk Bd. 21, Nr. 3, s. 140-41, København
1986.
—: Den uofficielle sektor i Østeuropa. Svantevit,
Dansk tidsskrift for Slavistik Årg. 11, Nr 1 -2, s. 137-
50, Århus 1986.
—: Anmeldelse af M. Shafir: "Romania: Politics, Economics
and Society". Alergatorul de la Marathon 2,
s. 175-78, Århus 1986.
—: Vil du i verden frem så fusk. Kronik. Søndags Aktuelt
7 december, s. 8-9, København 1986.
—: The informal sector in Eastern Europe. Telos 66, s.
44-66, New York 1986.
Indflydelse, bekendte og forbindelser; Østeuropas
ikke-planlagte økonomi. Uden Regning; Danmarks
Anden Økonomi og Kultur, Karen Fog Olwig, S.
Sampson, s. 121-35, Charlottenlund 1986.
—; En flæskesteg for et par sko;-østeuropas ikke-planlagte
økonomi. Epoke Nr. 3, s. 20-24, Århus 1986.
-; Italienske tilstande eller utopi? Uden Regning;
Danmarks Anden Økonomi og Kultur, Karen Fog
Olwig, S. Sampson, s. 17-43, Charlottenlund 1986.
—, Olwig, K.F; Uden Regning; Danmarks Anden
Økonomi og Kultur (red.). Charlotten lund 1986,
160 s.
Whyte, S.R.; Dialog og Diagnose; Sandsigelse om
Sygdom i Østafrika. Sygdomsbilleder. Medicinsk
antropologi og psykologi, Peter Elsass, Kirsten Hastrup
(red.), s. 61-78, København 1986.
—; The Cultural Construction of Epilepsy in East Africa.
Psychiatry and its Related Disciplines; The
Next 25 Years, R. Rosenberg, F. Schulsinger, E.
Stromgren (eds), s. 161-68, København 1986.
John Liep
2. Institut for Kultursociologi
Historie:
Studiefaget kultursociologi og Institut for Kultursociologi
er forholdsvis nyetablerede. En lærestol, et professorat
i kultursociologi blev således oprettet og besat
i 1964, den første studieordning for magisterkonferens
i kultursociologi blev udarbejdet og vedtaget i 1965 og
et selvstændigt Institut for Kultursociologi blev oprettet
i 1967, med lokaler i Rosenborggade 15. Fra efteråret
1971 til udgangen af 1977 havde instituttet til huse
i Nørre Voldgade 80. Siden 01.01.1978 har adressen
været Rosenborggade 17.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 9,5.
Lektorer; Charlotte Bloch, Leif Christensen (prorektor)
Søren Damkjær, Lis Højgaard, Allan Madsen,
Ida Nicolaisen, Jonathan Schwartz (orlov u/løn fra
jan.-aug. 86).
Seniorstipendiat; Birte Bech Jørgensen.
Kandidatstipendiater; Frank Bundgaard, Christian
Horst, Lars Winther Larsen, Flemming Røgilds, Ulrik
Sparre.
Forskningsstipendiater; Henning Bech, Lise-Lotte
Bøggild Mortensen, Kirsten Drotner, Jesper Due,
Beth Elverdam, Jørn Falk, Christian Horst, Jørgen
Steen Madsen, Pia Steen.
Gæsteprofessor; Henning Eichberg.
Eksterne lektorer og undervisningsassistenter med
forskningsvirksomhed; Jesper Due, Jørn Falk, Jean
Fischer, Birthe Nautrup, Finn Stepputat, Peter Wad.
TAP: Antal årsværk; 3,5.
Marianne Bonde, Ina Bouras, Anette Hermund, Inga
Sørensen.
EFG-elev; Laila Søe Rasmussen.
Forskningsvirksomhed:
Kultursociologien er en videnskab, der forsøger at give
et samlet billede af mennesket, samfundet og kulturen.
Karakteristisk for den kultursociologiske analyse
af samfundsmæssige problemstillinger er derfor en
tværvidenskabelig fremgangsmåde, der indeholder
anvendelsen af både en historisk og en komparativ
metode. De sociale fænomener undersøges i deres udvikling
og der foretages sammenligninger af de samme
sociale fænomener i forskellige former for samfund, industrialiserede
samfund såvel som ikke-industrialiserede
samfund, der repræsenterer forskellige grader af
og forskellige former for industrialisering (den såkaldt
3. verden).
Kultursociologi er som videnskaben om mennesket,
samfundet og kulturen baseret i fagene socialpsykologi,
sociologi og socialantropologi, men i den konkrete
analyse tages ikke udgangspunkt i det enkelte fag. Her
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 241
søges elementer fra de forskellige fag integreret. Kultursociologien
karakteriseres netop ved bestræbelserne
på at overskride de traditionelle samfundsvidenskabelige
og humanistiske disciplinopdelinger.
Kultursociologi er som universitetsfag ungt - det er
kun 20 år siden, instituttet blev oprettet. Men alligevel
er der gennem den tværvidenskabelige forskning ved
at udvikle sig en original kultursociologisk analysemåde.
Den tager udgangspunkt i den klassiske sociologiske
tese, at menneskelige samfund præges af konflikter
mellem de sociale grupper og lag - derfor ligger en væsentlig
del af den kultursociologiske forskning inden
for udviklings- eller forandringsstudier. Men samtidig
fastholdes samfundenes enhed trods konflikterne. De
forskellige grupper og lag har deres særlige kulturelle
kendetegn, men der findes også for samfundet som
helhed fælles sociale værdier og normer, et fælles kulturelt
mønster. De kulturelt forskellige livsformer
sameksisterer indenfor sociale relationer og institutioner
i et dynamisk og konfliktfyldt forhold. Herigennem
skabes der forskydninger, brud og forandring i de
fælles værdier og normer. Hvad der skal være indholdet
i de fælles værdier og normer afgøres netop gennem
konfliktfyldte sociale relationer mellem samfundets
grupper og lag og af forholdet mellem dominerende
og folkelige kulturer. Disse kulturelle processer, der
sikrer samfundets reproduktion, dvs. dets fortsatte eksistens
i stadig nye former er et af kultursociologiens
væsentligste forskningsområder.
Kultursociologiens samlede forskningsområde er,
som det vil fremgå, særdeles bredt og det, der giver det
kultursociologiske præg, er mere fremgangsmåden i
analysen end de emner, der undersøges. Kultursociologien
udelukker ikke nogen samfundsvidenskabelige
metoder, men lægger hovedvægten på anvendelsen af
en kombination af forskellige kvalitative metoder som
deltagerobservation, historisk-dokumentariske analyser
og langvarige person- eller gruppeinterviews. Kultursociologien
karakteriseres også ved, at det er de
omfattende samfundsmæssige institutioner (makroniveau)
og de små sociale grupper, de enkelte mennesker
indgår i i deres dagligdag (mikroniveau), der gøres
til genstand for analyse.
Videnskabsteoretiske overvejelser, teoridiskussion
og teoriudvikling er central for kultursociologien, men
især i de senere år er dette i stigende grad blevet kombineret
med konkrete undersøgelser af dele af virkeligheden.
Gennem det frugtbare samspil mellem teoretisk
og videnskabsteoretisk analyse og konkrete undersøgelser
er såvel den teoretiske viden som de empiriske
forskningsresultater blevet beriget. Forskningen ved
instituttet har indenfor de sidste år været koncentreret
omkring en række emnekredse, hvor den kultursociologiske
fremgangsmåde synes at være frugtbar.
1. Kultur og hverdagsliv
Under dette tema arbejdes der med en række forskellige
emner, hvor kultur- og hverdagslivbegreberne udgør
en central forståelsesramme for de enkelte projekter.
Indenfor dette tema blev der i april afholdt en 3
dages konference omkring »Hverdagsliv under forandring
«.
1.1 Det nye voksenliv
Projektet »det nye voksenliv« sigter mod at undersøge,
hvilken betydning de ændrede familieformer indenfor
de sidste 10-15 år har for forholdet mellem
voksne og mellem voksne og børn. Undersøgelsen skal
belyse, hvorvidt disse ændringer har skabt nye muligheder
for realisering af subjektive potentialer og for
frembringelse af kulturelle nydannelser på flere niveauer:
strukturelle forandringer, nye familie- og samlivsformer,
ændrede sociale praksisformer i mellemmenneskelige
relationer, ændring af forestillinger om forholdet
mellem individ og familie, forholdet mellem
kønnene og mellem generationer (Lis Højgård).
1.1.2 Arbejdsløshed og unge kvinders hverdagsliv
Nærværende projekt omhandler unge kvinders arbejdsløshed
og hverdagsliv i 3 forskellige boligområder i hovedstadsområdet
og i en provinsby. I forbindelse hermed
er der indsamlet et større empirisk materiale (spørgeskemaer
til 612 16-24-årige kvinder og mænd og 102
intensive interviews med arbejdsløse kvinder blandt
disse). Dette materiale bearbejdes teoretisk, idet den
kulturellestruktureringafarbejdsløshedoghverdagsliv
undersøges. Analysen rettes mod en lokalisering af 1) de
livshistorisk afgørende knudepunkter, der udløser en
segregation, 2) arbejdsløshedens fase-specifikke udvikling
og 3) den kulturelle dynamik i de unge kvinders
subjektivitetsdannelse (Birte Bech Jørgensen).
1.1.3 Hverdagsliv, brud og livscyklus
På baggrund af en empirisk undersøgelse af hvordan
arbejdsløse kvinder i forskellige livsfaser forvalter arbejdsløshedssituationen
over et længere tidsforløb, arbejdes
der med en teoretisk analyse af forholdet mellem
hverdagsliv, brud i hverdagen og selvfølelse med
dertilknyttede handle- og udtryksformer. Derudover
arbejdes der fortsat med udfra det empiriske materiale
at præcisere sammenhængen mellem selvfølelse, arbejdsløshed
og livscyklus indenfor en hverdagslivssammenhæng
(Charlotte Bloch).
1.1.4 Unges hverdagsæstetiske kulturproduktion: en
teoretisk og empirisk undersøgelse
Ud fra en teoretisk afklaring af æstetikbegreber i forhold
til teorier om hverdagskultur undersøges en udvalgt
gruppe unges egen kulturelle produktion, specielt
af video og radio, ved en københavnsk ungdomsskole.
Det er undersøgelsens formål at specificere
hverdagsæstetikkens karakteristika, dens identitetsskabende
betydning samt mulige kønsforskelle i de æstetiske
processer i disses subjektive funktion.
242 Universitetets årbog 1986
Projektet støttes af Planlægningsrådet for Forskningen
og Statens humanistiske Forskningsråd (Kirsten
Drotner).
1.1.5 Homoseksualitet og videnskab
Formålet med ovennævnte projekt er for det første at
levere en omfattende præsentation af synspunkter og
resultater i den nyere internationale forskning om homoseksualitet,
især den human- og samfundsvidenskabelige
(vedr. emner som udvikling af kultur- og
livsformer, dannelse af sociokulturel identitet, vekselvirkning
med det omgivende samfund). For det andet
gennem en kritisk bearbejdning af denne litteratur at
indkredse, hvilke overordnede synsvinkler (»paradigmer
«) det i dag er videnskabeligt muligt og rimeligt
at anlægge i forbindelse med homoseksualitet (Henning
Bech).
1.1.6 »Blacks Britannica«
Formålet med dette projekt er at studere den blandingskultur,
der er ved at opstå i England som følge af
sort immigration. Det er projektets tese, at England er
præget af en krise i den sociale integration, samtidig
med at netop denne kriseagtige tilstand rummer en
mulighed for at gøre op med en racistisk arv. Projektet
fokuserer på, hvorledes raceproblematikken i dagens
England tjener som et »bindeled« for en indre sammenhæng
mellem kultur, subkultur og klasse samt
hvad det er for nye sociale kategorier, krisen aktualiserer.
Analysen vil søge at afdække, om unge sorte og
hvide er i stand til at udvikle en organisk fællesskabsfølelse
på tværs af raceskel med ungdomskulturerne
som medie (Flemming Røgilds).
1.1.7 Livet på landet
Projektet er baseret på en indgået samarbejdsaftale
mellem Eandbrugsministeriet som bevillingsgiver og
Københavns Universitets Institut for Kultursociologi
som bevillingshaver vedrørende konsulentopgave om
»livet på landet« i forbindelse med arbejdet i Landbokommissionens
Underudvalg 1 (Jørn Falk).
1.2 Idræt og kultur
1.2.1 Krop, idræt og hverdagsliv
Indenfor rammerne af området krop, idræt og hverdagsliv
arbejdes med følgende projekter;
- Sportens og samfundets kapløb. Idrætssociologi
på vejen. En metodologisk og problemorienteret tekstbog
(Henning Eichberg).
- Idrætshistorie. Kilder og processer. En materialemæssig
gennemgang af bevægelseskulturens forandring
(Henning Eichberg).
- Den underjordiske historie. Om kroppen, myter
og ritualer. Tekster om industrikulturens og industrikritikkens
sanselige grundlag (Henning Eichberg).
- Kropskulturens kulturrelativitet. En tekstbog om
idrættens etnologi, interkulturel forskning og »en ny
verdensorden for sporten« (Henning Eichberg).
— Idræt, krop og tidsmønstre. Om kropslige vilkår i
industrisamfundet og i den nye teknologiske kultur
under aspekter som hurtighed, spænding, fremskridt,
præstation, stress, afspænding, rytme og tidens knaphed
(Henning Eichberg).
1.2.2 Kroppens kulturfilosofi
Ovennævnte projekttitel refererer til studier indenfor
feltet idrætssociologi, kropskultur og filosofiske
spørgsmål i forbindelse med studiet af kropskultur
(Søren Damkjær).
2. Migrations- og etnicitetsstudier
Indvandrer- og flygtninge-studier er indenfor de senere
år blevet et centralt undervisnings- og forskningsområde
indenfor faget. Som et led i denne aktivitet
blev der i oktober afholdt en to-dages konference på
K. U.-Amager om indvandrerbørns situation i Skandinavien.
2.1 »Et forsvar for hjemve«
Projektet tager sit udgangspunkt i arbejds-migranters
livshistorier, la longue durée, som udtrykkes i migranters
og flygtninges hjemve. I nærværende projekt betragtes
hjemve som et kulturelt forsvar, en ressource, i
stedet for et klinisk symptom, der skal behandles af
modtagersamfundet.
I projektet studeres også danskernes hjemve i rejsebeskrivelser.
En del af projektet fokuserer på danskernes
kultur, når de er »hjemmefra«, i kolonihavehuse,
på ødegårde i Sverige, på højskoleophold el. evt. på
charterrejse i udlandet. Kulturel identitet har sikkert
sine rødder i hjemmet, det nære liv, familiesfæren,
men det er, når man er lidt hjemmefra, at man kan
komme til at udtrykke sin »kultur«.
Et essay om Appalachian homesickness og en Skandinavisk
community i Massachusetts samt om Amerikas
sommerlejr-kultur vil afrunde essay-samlingen
»et forsvar for hjemve« (Jonathan Schwartz).
2.2 »At være eller ikke være«
En analyse af tyrkisk ungdom i Københavns- og Ankaras
tilflytterkvarterer.
Hensigten med projektet er inden for rammerne af
to regionale områder, København og Ankara, at analysere
sociale og kulturelle konsekvenser af ekstern og
intern migration blandt tyrkisk ungdom. Med udgangspunkt
i tidligere feltarbejder og planlagte empiriske
undersøgelser ønskes der foretaget en analyse af
de unges placering i tilflyttersamfundet. Der vil blive
fokuseret på konflikten mellem forældregenerationens
sociale, økonomiske og kulturelle ballast og de unges
muligheder for - og ønsker om - økonomisk og social
integration i nationalstaten. Samspillet mellem kønsspecifik
socialisering, skoleuddannelse, lønarbejde og
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 243
divergerende ideologier (islam, nationalisme og forbrugerisme),
som manifesterer sig i relation til familien
og den danske/tyrkiske nationalstat, skal danne
grundlag for dette projekt, hvis formål er at nå til en
bedre forståelse af en udsat social/kulturel gruppes
livsbetingelser (Lotte Bøggild).
2.3 Indvandrerfamiliers inleg ralio mm ø ns tre i Danmark
Det er projektets formål at beskrive, hvorledes indvandrerfamilier
i Danmark dels tilpasser sig det danske
samfund, dels reorganiserer deres sociale og kulturelle
grundlag.
Projektets population er samtlige de indvandrerfamilier,
der i 1975 fødte barn i Københavns kommune,
sammenlignet med et tilsvarende antal københavnske
arbejderfamilier og et tilsvarende antal københavnske
funktionærfamilier.
Den metodemæssige fremgang er bygget op omkring
en registreringsmæssig pejling af familierne udfra
demografiske, sociale og erhvervsmæssige data
mht. en beskrivelse i forhold til den danske socialstruktur.
Dertil knyttes såvel en række systematiske
og strukturerede interviews og en serie fokuserede
interviews. Sammenskrivningen af data finder sted
sammen med en præsentation af den socialpolitiske
udvikling af indvandrerforholdene.
Projektet er en reaktivering af et tidligere gennemført
projekt om indvandrerfamiliers forhold i Danmark,
gennemført ved Institut for social Medicin af
Christian Horst og læge Søren Klebak (Christian
Horst).
2.4 Udvikling og rådgivningsbisland til og behandling
af flygtninge og deres familier
Et projekt, som har knyttet cand. psyk. Pia Steen til
instituttet. Projektet støttes af Socialstyrelsens Forsøgsudvalg.
2.5 Islamiske indvandrerkvinder og deres møde med det
danske hospitalsvæsen
Formålet med dette projekt er af afdække, hvad der
sker, når islamiske kvinder, som er kommet til Danmark
med en anden sygdoms- og sundhedsopfattelse,
reagerer, når de møder det danske hospitalsvæsen
(Beth Elverdam).
3. Udviklingsstudier
Under dette tema arbejdes der med analyser af kulturelle
og sociale forhold i den 3. verden, med afdækning
af betingelserne for socio-økonomisk udvikling samt
afklaring af teoretiske tilgange til begribelse af disse
komplekse forhold. Der arbejdes endvidere med bistandsproblemer
og bistandsorienteret forskning. Indenfor
nærværende tema afholdtes i december en 3-
dages konference over temaet »Hverdagsliv i den tredie
Verden«.
3.1 Diligent Men - Determined Women. The Cultural
Dynamics of Gender and Status among the Punan Bah
Dette er arbejdstitlen på et større værk, der baserer sig
på analysen af et primært datamateriale indsamlet under
3 års feltstudier blandt det hidtil ukendte Punan
Bah folk i Borneous regnskov. Det overordnede teoretiske
mål er, at øge vor indsigt i dynamikken i det
strukturelle samspil mellem på den ene side kulturelle
forestillinger og deres symbolske og rituelle udtryk og
på den anden side social organisering. Mere specielt at
bidrage til teoridannelsen om kønshierarkier og social
lagdelings udformning og strukturelle relation (Ida
Nicolaisen).
3.2 Salui - en stammebåd fra Borneo
En udforskning af den sammensyede langbåds fremstillingsteknik
og kulturhistorie på Borneo. Projektet
er baseret på registrering af bygningen af en traditionel
langbåd i Vikingeskibshallen i Roskilde af en bådbygger
fra Punan Bah folket, Kojan Kavang. Båden
byggedes i maj måned af træ og rotan hentet på Borneo
(Ida Nicolaisen).
3.3 Folkelig organisering i Nicaragua
Der er her tale om en konkret undersøgelse af kollektive
organiseringsformer i agrare og urbane sektorer i
Nicaragua, som grundlag for folkelig deltagelse i den
aktuelle reformpolitik. I undersøgelsen indgår en belysning
af de kulturelle sider af den sandinistiske udviklingsstrategi
(Ulrik Sparre).
3.4 Kultur og hverdagsliv i den tredie verden
Med henblik på senere empirisk undersøgelse af de sociokulturelle
processers betydning for udvikling af et
lokalområde i den 3. verden (Eritrea), undersøges
hvilke teorier og metoder, der vil være i stand til at opfange
og analysere disse processer.
Især fokuseres på muligheden for at inddrage de
genstandsområder og dimensioner i udviklingsprocessen,
som den marxistisk funderede udviklingsforskning
udgrænsede; »individet« og »kulturen« (Birthe
Nautrup).
3.5 Hverdagsliv og bistand i den 3. verden
Med teoretisk basis i forskellige nyere tilgange til studiet
af hverdagsliv i den 3. verden arbejdes der med
præcisering af et vurderingsgrundlag i forhold til bistand,
der ydes gennem private bistandsorganisationer
med lokale/nationale »counterparts« (e.g. Folkekirkens
Nødhjælp og Røde Kors). Regionalt vil der senere
ske en afgrænsning til Latinamerika (Finn Stepputat).
3.6 Fagbevægelsens vilkår og muligheder i industrialiserede,
sydøstasiatiske lande, specielt Malaysia
Arbejdet omfatter I) en teori-historisk analyse af industrialisering
og fagbevægelsens udvikling, 2) en an244
Universitetets årbog 1986
alyse af industriforbundenes struktur og aktiviteter, 3)
en undersøgelse af lokalt fagligt arbejde og 4) en udforskning
af arbejderlivet på udvalgte industriarbejdspladser
og arbejderkvarterer.
Forskningsarbejdet er pt. nået til den fjerde fase. En
opsummering af fase 1-3 skal foretages i forbindelse
med en analyse af den malaysiske regerings »japaniseringspolitik
« (»Se-mod-Øst politik«), relateret til
udviklings- og arbejdsmarkedsspørgsmål (Peter
Wad).
4. Teknologi og samfund
4.1 A rbejde, teknologi og samfund
Projektet sigter mod en fremstilling af knudepunkter i
arbejdets socialhistorie og teknologihistorien.
Der argumenteres for nødvendigheden af at se teknik
og teknologisk udvikling i sammenhæng med arbejdets
organisation og forskydninger i samme. Dette
illustreres historisk konkret og som baggrund for forståelse
af aktuelle tendenser af nogle benævnt »den
informationsteknologiske revolution«, »det postindustrielle
samfund« osv. (Allan Madsen).
4.2 Informationsteknologi, individ og samfund
Om persondata/social kontrol (Lars Winther Larsen).
4.3 Menneskerettigheder - en forskningsoversigt
Om teknologi, kommunikation og vidensformer vedr.
menneskerettighederne (Lars Winther Larsen).
5. Arbejdsmarkedsforhold, fagbevægelse og stat
Under dette tema arbejdes der med faglig organisering
og statslig planlægning.
5.1 Fremtidens skole - Fremtidens lærerforening
En kultursociologisk organisationsanalyse af udviklingen
i Danmarks Lærerforening.
Undersøgelsen er planlagt til 31/2 år i perioden
1.2.86 til 1.8.89. Hovedproblemstillingerne er følgende:
1) Centraliserings- og decentraliseringsprocesser.
Lokalkredsenes og tillidsrepræsentantsystemets placering
i organisationen.
2) Ændringer i organisationskulturen: Sprog, symboler,
myter og ritualer. Udvikling af fagforenings- og
professionsideologi.
3) DLFs magtressourcer og faglige strategier.
DLFs manøvremuligheder i det offentlige aftalesystem.
4) Medlemmernes levevilkår i forhold til deres fagpolitiske
identitet og aktivitet.
Der vil løbende blive udsendt delrapporter om undersøgelsens
forløb. 1. delrapport vedrørende udviklingen
i de lokale kredse var færdig januar 1987 (Jesper
Due, Jørgen Steen Madsen).
5.2 Offentlig planlægning, autonomi og den lokale stal
Projektets overordnede mål er at belyse omfanget af
kommunalt selvstyre. Gennem en generel undersøgelse
af de faktorer, der har virket ind i Køge Bugt-udviklingen
1960-80 søges der således dannet et billede af
kommunernes muligheder for selv at forme den lokale
udvikling.
I anden omgang søges det i en sammenlignende undersøgelse
af de lokale politikker i de to nabokommuner,
Greve-(Kildebrønde) og (Torslunde)-Ishøj, belyst,
hvilke sociale kræfter, der har været i stand til at
udnytte det evt. spillerum for en lokalt præget udvikling.
Projektets resultater er udmøntet i en licentiatafhandling
(Frank Bundgård).
6. Metode og videnskabsteoretiske studier
6.1 Modernitet og postmodernitet
Projektet omfatter en undersøgelse af modernitets- og
postmodernitetsbegreberne med hovedvægt på 80'ernes
bidrag til samfundsvidenskabernes filosofi. Her
står Habermas med sin nybegrundelse af fornufts- og
oplysningsfilosofien overfor postmodernismen, der
opløser og dekonstruerer det fra Oplysningen arvede
fornuftsbegreb. Det er projektets tese, at en afklaring
af denne kontrovers har betydning for generel teorikonstruktion
i sociologien (Søren Damkjær).
6.2 Det post-industrielle samfund og paradigmeskift
Hvordan tolke nutiden og hvordan snakke fremtid?
Den brede sociologiske platform for en nutidsforståelse
hedder det post-industrielle samfund. Men problemet
kompliceres, fordi ikke blot samfundet ændres,
men også måderne, vi taler om og forklarer samfundet
på. Det hedder paradigmeskift. Oven på det post-industrielle
samfunds platform har post-modernisterne
bygget deres anti-utopiske filosofi. Over for den har
jeg anbragt New Age, en paraplyfilosofi med tilknytning
til de nye sociale bevægelser med særlig vægt på
de terapeutiske og nyreligiøse bevægelser. Både postmodernismen
og New Age er nutidige tolkninger af
den post-industrielle virkelighed. Og i tilslutning til
begge føres paradigmeskift-debat, i tilslutning til postmodernismen
Scienza Nuova og i tilslutning til New
Age New Science. De to paradigmeskift-skoler ligner
hinanden. Men Scienza Nuova betoner kompleksiteten
og New Science holismen. Formålet med nærværende
projekt er at vurdere relationen mellem ovennævnte
skoler (Jean Fischer).
Anden virksomhed:
Ida Nicolaisen har arrangeret særudstillingen »Salui
«. En stammebåd fra Borneo i Vikingeskibshallen i
Roskilde. Udstillingen blev arrangeret som en del af et
forskningsprojekt omkring traditionelle stammebåde
på Borneo, som bl.a. omfattede bygningen af en sammensyet
båd fra Punan Bah folket.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 245
Ida Nicolaisen er medlem af styringsgruppen for
Carlsbergfondets projekt: Dansk Nomadeforskning,
af SSF's styringsgruppe for indvandrerinitiativet samt
af Forskningsrådet for Udviklingsforskning.
Redaktionsvirksomhed:
Birte Bech Jørgensen er medredaktør af Forskningsårbog
vedr. Ungdomskultur.
Jørn Falk er medlem af den danske redaktion af Acta
Sociologica.
Peter Wad er redaktionsmedlem af Årbog ved nordisk
forening for Sydøstasiatisk Samfundsforskning
(NFSØASF).
Finn Stepputat har været medredaktør af 2 numre
af Kulturgeografiske Hæfter.
Ulrik Sparre har været medredaktør af et temanummer
af tidsskriftet Den Ny Verden, omhandlende Nicaragua.
Kirsten Drotner er medredaktør af Forskningsårbog
vedr. Ungdomskultur.
Christian Horst har redigeret publikation af oplæg
fra konferencen »Socialisation og børn fra etniske
mindretal«.
Charlotte Bloch og Lis Højgård har redigeret publikation
fra konferensen »Hverdagsliv under forandring
«.
Frank Bundgård er medlem af temaredaktionen for
Kulturgeografiske Hæfter.
Lis Højgård er redaktionsmedlem af tidsskriftet
KONTEXT.
Ida Nicolaisen er medredaktør af tidsskriftet
FOLK.
Rejser:
Ida Nicolaisen har ultimo dec. 85/medio jan. 86 været
på et 3-ugers feltophold i Sarawak, Malaysia, i foråret
1986 deltaget i en UNSO-FAO-DANIDA Mission til
Senegal og Mauretanien og er for det akademiske år
86/87 tilknyttet Barnard College, Colombia University,
New York som research associate.
Gæsteforelæsninger og foredrag på konferencer:
Birte Bech Jørgensen har holdt foredrag om »Kultur
og unge kvinders arbejdsløshed« i Danske Kvindelige
Lægers Forening, i Kvindecentret på Odense Universitet,
på Goteborg Universitet, i Kvinfo, på Socialhogskolan
i Goteborg og på socialforvaltningen i Goteborg.
Endvidere har Birte Bech Jørgensen afholdt forelæsning
om »Byudvikling, sociale netværk og kultur
« på Sociologisk Institut, Københavns Universitet
og på Dansk Byplanlaboratoriums konference for embedsmænd
og politikere. Endelig har Birte Bech Jørgensen
holdt oplæg om »Kvalitative undersøgelsesmetoder
« på Institut for Statskundskab, Århus Universitet.
Lis Højgård har holdt et oplæg på KUCs bestyrerkonference
om »medborgerhuse i en hverdagskulturel
sammenhæng« samt et oplæg i Dansk Kvindesamfund
om »Dansk Kvindesamfunds historie«.
Jonathan Schwartz har gæsteforelæst om E. Eriksons
»Latent and Manifest Danishness« på Sociology
Colloquium, Brandes University, Mass. samt ved
Nordisk etnografmøde i Stockholm. Endvidere har Jonathan
Schwartz gæsteforelæst om »Chicago School
og Fordism« på konferencen »Humanities between
Art and Science« i Helsingør.
Jørn Falk har holdt foredrag med titlen »Tilbagelagt
fortid eller forhindret fremtid« ved Højskolernes
Majmøde på Vestjyllands Højskole.
Søren Damkjær har gæsteforelæst på RUC og på
Scheffield University.
Peter Wad har gæsteforelæst på Danidas Kursuscenter,
Hornbæk, DANIDA/KU-Kursus for indonesiske
bankfolk arr. af Økonomisk Institut og Institut
for Samfundsfag og Forvaltning.
Finn Stepputat har gæsteforelæst på Geografisk Institut,
på Udviklingsseminaret Skallerup Klit samt på
seminar om »Den kritiske geografi gennem 15 år«.
Ulrik Sparre har holdt foredrag om Nicaragua på en
række højskoler samt på Folkeuniversitetet i Esbjerg.
Henning Bech har gæsteforelæst på Danmarks Biblioteksskole,
Dansk Forening for klinisk sexologi samt
på Aftenskolen for bøsser og lesbiske (Odense og København).
Henning Eichberg har gæsteforelæst på følgende institutioner:
Universitåt Wien/Sozial- und Wirtschaftsgeschichte,
Universitåt Trier/Deutscher Historikertag, Universitåt
Salzburg/Germanistik, Universitåt Kiel/Geschichte,
Universitåt Essen/Geschichte, Københavns
Universitet/August Krogh Institut, Københavns
Universitet/Historie, Københavns Universitet/Samfundsfag,
Odense Universitet/Idræt, Odense Universitet/
Erhvervssprog, Gerlev Idrætshøjskole, Gymnastikhøjskolen
i Ollerup, De Danske Gymnastik- og
Ungdomsforeninger, Hirtshals Kommune, Siidwestdeutscher
Arbeitskreis fur Stadtgeschichtsforschung,
Evangelische Akademie Hamburg, Ruhrpark Herne
og Deutsch-franzosisches Jugendwerk/Paris.
Charlotte Bloch har gæsteforelæst ved Gerlev Idrætshøjskole
samt på Folkeuniversitetet, KU.
Jean Fischer har holdt foredrag om fremtidsbilleder
og utopier på Socialpædagogisk Seminarium, Bagsværd,
om New Age på Boliglaboratoriet, Akademiet,
Kbh., om kulturdimensionen i udviklingsprocessen,
Skallerup Klit seminaret, om New Age, moral og værdier
i NSUs biologikreds. Munksøgård, Roskilde, om
New Age i Filosofisk Forum, København, om Postmodernisme
og New Age på seminaret Nordic Visions,
Den internationale Højskole, Helsingør, om
kulturdimensionen i udviklingen på FAUs årsmøde
og om New Age på Akademiet, Institut for Byggeri og
Bebyggelsesplanlægning.
Lotte Bøggild har gæsteforelæst ved Danmarks Læ246
Universitetets årbog 1986
rerhøjskole, Emdrup og Glostrup, ved Amtscentralen
i Hillerød samt ved Institut for Etnologi og Antropologi,
Moesgård, Aarhus Universitet.
Kirsten Drotner har holdt oplæg om temaerne; ungdom,
kultur, æstetik og pædagogik ved RFHL Internationalt
forskersymposium, Stockholm, ved Goteborg
Universitet, ved forskningsseminar om børne- og
ungdomshistorie, arr. af Danmarks Lærerhøjskole,
Historisk Institut, KU, ved HSFR konference i Stockholm,
ved seminar i Mejlgård, arr. af Gymnasieskolernes
Formningslærerforening, ved seminar om hverdagslivet
under forandring. Institut for Kultursociologi,
KU, ved symposium om unge kvinder, hverdagskultur
og identitetsudvikling, Goteborg Universitet,
ved seminar om børne- og ungdomshistorie, Slagelse,
arr. af Danmarks Lærerhøjskole og Historisk Institut,
KU, ved Pædagogisk gruppe, Lunds Universitet, ved
Københavns kommunale Ungdomsskoler, ved seminarer
i Brædstrup, arr. af Undervisningsministeriet,
ved Institut for Litteraturvidenskab, Stockholms Universitet
samt ved Centrum for Massekommunikation,
Stockholms Universitet.
Christian Horst har gæsteforelæst ved Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforbunds konference,
Danmarks Lærerhøjskole, Københavns Kommunes
Personaleafdeling, Albertslund Lærerforening, Konference
afholdt af SSF, Odense Universitet, Tyrkisk
Forenings Årsmøde i Århus, Statens Konsulentvirksomhed
for Døve, Indvandrerlærerforeningen ILF,
Undervisningsministeriets Kursus vedr. indvandrerog
flygtningeforhold. Jesper Due har gæsteforelæst
ved Danmarks Lærerforening, Den almindelige danske
jordmoderforening, DJØf, Ingeniørforbundet,
FTF, BUPL, CO-stat, Dansk Telefonforening, Dansk
Toldetatsforening, Dansk Sygeplejeråd m.fl.
Jørgen Steen Madsen har gæsteforelæst i Ingeniørforbundet
samt i Danmarks Lærerforening.
Flemming Røgilds har gæsteforelæst på Institut for
Kommunikation, AUC, om »Sorte og Hvide i England
«. Pia Steen har holdt oplæg om temaet: psyko-socialt
arbejde med flygtninge i Danmark ved et seminar
i Dansk Psykologforening.
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver årligt mindst 1 publikation i serien
Kultursociologiske skrifter, som foreløbig er udkommet
med 21 bøger. Serien kommer på Akademisk Forlag.
Hertil kommeren reproserie, hvori egnede specialer,
artikelsamlinger m.m. finder udgivelse.
Konferenser/forelæsninger:
Hanne Willer: 01.01.86 Magisterkonferens: »Døgnanbringelsens
politik - en analyse af udviklingen fra
fattigforsorg til velfærdsstat.
Peter Henrik Poulsen: 02.04.86 Magisterkonferens:
»For lille, for stor, for styret. En analyse af de demokratiske
tilstande i København«.
Knud Arne Nielsen: 02.04.86. »For lille, for stor,
for styret. En analyse af de demokratiske tilstande i
København«.
Tom T. Kristensen: 06.06.86 Magisterkonferens:
»Grækenlands periferkapitalistiske udvikling. 1800-
1940«. Stefan Koeller: 30.06.86 Magisterkonferens:
»Habermas og Marx — forsøg på en udredning«.
Klaus Rasborg: 16.09.86 Magisterkonferens:
»Samfundskritik og normativitet — med udgangspunkt
i J. Habermas' kommunikationsteoretiske reformulering
af fornuftsbegrebet«.
Kim Rasmussen: 17.09.86 Magisterkonferens:
»Pædagogik & socialisationskritik«.
Publikationer:
Bech, H.: Homoseksualitet og videnskab. Forskningen
og Samfundet 2, s. 19-21, København 1986.
Bloch, C.: Hverdagsliv, brud og subjektivitet. Hverdagsliv
under forandring, Charlotte Bloch, Lis Højgård,
s. 6, København 1986.
-, Højgård, L.: Redaktion af: Hverdagsliv under forandring.
København 1986, 134 s.
Drotner, K .: Når unge skaber sig-selv. Ungdomskultur
: Forskningsårbog 1985., J. Bay, K. Drotner, B.
Bech Jørgensen, E. Nielsen (red.), s. 9, København
1985.
Drotner, K., Bay, J.: Arbejderungdommen mellem
modstand og afvigelse. Ungdom, en stil, et liv: En
bog om ungdomskulturer, J. Bay, K. Drotner
(red.), s. 8-23, København 1986.
-: Mening med galskaben: Hverdagsliv og ungdomskultur.
Det ny hverdagsliv, C. Bloch, L. Højgård
(red.), s. 10, København 1986.
—: Madonna i den materielle verden. HUG 46, s. 6,
Viborg 1986.
-: Flickkultur och ungdomsforskning : Motståndare
eller medspelare? Kvinnovetenskaplig tidskrift 1, s.
10, Goteborg 1986.
-, Sørensen, A.S.: Korsvej eller blindgyde? Firsernes
piger i og uden for ungdomskulturerne. Æstetik, køn
og kultur, C. Lykke Christensen m.fl. (red.), s. 74-
90, Ålborg 1985.
—: Unge piger og kreativitet : Modeflip eller modstrategi?
Kvindespor i videnskaben., M. Bryld, N. Lykke
(red.), s. 14, Odense 1985.
—: Piger og ungdomskultur : Eller historien om at sole
sig i usynlighedens skær. Ungdommens historie :
En antologi, C. Clausen (red.), s. 34, København
1985.
-: Teddy Boys : Post-War Rock and Violence. Puttin
on the Style: Youth Subcultures in Britain, Ole
Vadmand m.fl., s. 172 + 67 S., København 1985.
Eichberg, H.: Anmeldelse af Dieter Diiding: Organisierter
gesellschaftlicher Nationalismus in Deutschland
(1808-1847). Miinchen 1984. Zeitschrift fur
Wiirttembergische Landesgeschichte 45, s. 398-99,
Stuttgart 1986.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 247
Stårker, Lustiger, Tbdlicher. Leichtathletik. Unterrichtsmaterialien
zur Sportlehrerausbildung fur
den schulischen und ausserschulischen Bereich,
Dietrich Kurz, Ulrich Schiitte (udg.), s. 34-41,
Schorndorf1986.
-, Jespersen, E.: De grønne bølger. Træk af natur- og
friluftslivets historie. Gerlev/Slagelse 1986, 482 s.
—: Freidenkerbewegung. Lexikon des Sozialismus,
Thomas Meyer m.fl. (udg.), s. 182-83, Koln 1986.
Revolutioner der kommer fra ørkenen. Kadafi som
mystiker. Information 4 2:104, s. 6, København
1986.
—: Entkolonialisierung der Bewegungskultur. Forschungsperspektiven
zur traditionellen Bewegungskultur.
Traditionelle Bewegungskultur und
moderne sport. Ansåtle fur die Entwicklungszusammenarbeit,
Knut Dietrich m.fl (red.), s. 18,157-
62, Ahrensburg 1986.
—; Automobilens revolution. Materialer til en teknologihistorie,
der medtænker tingenes forsvinden. Det
moderne samfunds teknologi, Jens Christensen,
m.fl. (red.), s. 52-72, Århus 1986.
—: Automobilens revolution. Materialer til en teknologihistorie,
der medtænker tingenes forsvinden. Den
jyske Historiker 35-36, s. 52-72, Århus 1986.
—: The enclosure of the body. On the historical relativity
of "health" "nature" and the environment of
sport. Journal of Contemporary History 21, s. 99-
121, London 1986.
—; Ordnen, Messen, Disziplinieren. Modemer Herrschaftsstaat
und Fortifikation. Staatsverfassung
und Heeresverfassung in der europåischen geschichte
der friihen Neuzeit, Johannes Kunisch
(udg.) , s. 347-75, Berlin 1986.
Disziplinierungsanstalten und griine Wellen. Zur
Sozialokologie der Berliner Sportståtten. Selbstbeherrschte
Korper., Wolfgang Dressen (udg.), s. 27-
47, Berlin 1986.
—: Hverdagsliv og kropskultur (med bibliografi: Om
krop og kulturarbejde). Tidsskrift for idræt 51 ; 3/4,
s. 132-34, Holte 1986.
Die Verånderung des Sports ist gesellschaftlich.
Die historische Verhaltensforschung in der Diskussion.
(= Sport: Kultur, Verånderung 2). Miinster
1986, 308 s.
-: Kroppens nye sprog. Politiken 103:42:18, s. 5-6,
København 1986.
—: Kohtiihmisen suorituskyvyn huippua. Kulttuurivihkot
14:5, s. 18-23, Helsinki 1986.
-: Det sanselige i at korsfæste kødet. Om idræt, krop
og katolicisme. Centring 7:1, s. 68-81, Gerlev / Slagelse
1986.
—: Produktivistische Mythen. Etwas iiber die Religion
in der Industriekultur. Zuriick zur Natur-Religion?
Wege zur Ehrfurcht vor allem leben, Holger Schleip
(udg.), s. 259-66, Freiburg im Breisgau 1986.
-: Narren som ressource. Om lokal identitet og behandlersamfundet.
Gerlev Idrætshøjskole Årsskrift
86, s. 22-23, Gerlev/Slagelse 1986.
-: Narren. Levende Lokalsamfund, Center for Social
Udvikling, s. 16-17, København 1986.
—: Latterkultur- Om idrættens underjordiske historie.
Dansk Ungdom og Idræt 89:46, s. 6-7, Vejle 1986.
-: Hverdagsliv og kropskultur. Mod en ny kulturel
materialisme? Hverdagsliv under forandring. Rapport
fra et seminar om hverdagsliv, Charlotte
Bloch, Lis Højgaard (red.), s. 80-102, København
1986.
—: Teknologien bevæger sig i spring. Mod en ny samfundshistorie
udfra kropshistorien? Mod en ny samfundshistorie?,
Henrik Halkier o.a. (red.), s. 15-33,
Århus 1986.
-: Teknologien bevæger sig i spring. Mod en ny samfundshistorie
udfra kropshistorien? Den jyske historiker
Ekstranr. december 1986, s. 15-33, Århus
1986.
-: Anmeldelse af: Wolfgang Sachs, Die Liebe zum
Automobil. Reinbek 1984. Technikgeschichte 53:4,
s. 328-29, Diisseldorf 1986.
—: Anmeldelse af: Francois Crouzet, The First Industrialists.
Cambridge 1985. Historische Zeitschrift
243, s. 688-90, Frankfurt 1986.
—: Naturen i kroppen i kulturen. Bemærkninger omkring
De grønne bølger. Centring 7:2, s. 170-86,
Gerlev/Slagelse 1986.
-: De rette og de krumme linier. Idrættens miljø på vej
mod den nye uoverskuelighed? Centring 6:2, s. 110-
30, Gerlev/Slagelse 1985.
Fischer, J.: Hverdagslivet og utopien. Hverdagsliv under
forandring, (reproserien nr.6). Kultursociologisk
Institut, s. 11, København 1986.
—: Brud med sporten? Om paradigmeskift, ny-religiøsitet
og legemskultur. Centring 1, s. 11, Gerlev
1986.
—: Paradigmeskift og nye paradigmer. Den jyske Historiker
35-36, s. 10, Århus 1986.
—: Den kulturelle og religiøse dimension- en oversigt
over problematikken. Den ny Verden 3, s. 15, København
1986.
-: Fremtidsbilleder - nogle overvejelser over utopier
og dystopier. Informationssamfundet, Thomas S6-
derqvist (red.) Århus (udg.), s. 10, Århus 1985.
Højgård, L. : Hverdagsliv og nye Familieformer.
Hverdagsliv under forandring, Charlotte Bloch, Lis
Højgård, s. 6, København 1986.
Nicolaisen, L: Traditionelle magtstrukturer, livsværdier
og regional udvikling i Sarawak, Malaysia.
Den Ny Verden 3, 19 årgang, s. 22, Danmark 1986.
Schwartz, J M.: Hvem var "liberty"? Om Frihedsgudinden.
Information 23. 10, s. 2, København
1986.
-: Moderne Tider: Hvorfor immigranten falder mellem
to stole. (Artikel). Stofskifte 12, s. 107-19, København
1986.
9 Årbog 1986
248 Universitetets årbog 1986
Sparre, U.: Partimagt og pluralisme i Nicaragua.
Den Ny Verden 4 1985/86, s. pp.36-54, Center for
Udviklingsforskning, Kbh 1986.
Stepputat, F., Olsen, T.E.: Scener fra et ægteskab:
Staten og Bønderne i Mexico. Den Ny Verden 2,
årg. 19, s. 78-102, København 1986.
Wad, R, Nørlund, I., Brun, V: Industrialisation and
Labour in South-East Asia. Newsletter of International
Labour Studies 28-29, s. 4-16, Haag 1986.
Charlotte Bloch
3. Sociologisk Institut
Historie:
Sociologisk Institut blev oprettet i 1950 som en afdeling
under det daværende Økonomisk-Statistiske Laboratorium;
men med eget lokale i det nuværende Metro-
annex i Fiolstræde 4.
1955 blev instituttet selvstændigt med det nuværende
navn og fremdeles beliggende i Metro-annexet;
men med større lokalekapicitet end oprindelig. Lokalerne
blev udvidet, da projekt Metropolit gik i gang i
løbet af 1964/65; men kun kortvarigt med midlertidige
lokaler i Kannikestræde og i en lejlighed i en ejendom
højere oppe i Fiolstræde, indtil man gradvis indrettede
sig i Rosenborggade 15, hvor man holdt til, indtil man
i 1973 flyttede ind i de nuværende omgivelser i Linnésgade
22.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Lektorer: A.Boserup, T.Broch, G.Djurfeldt,
M. Holm, E. Høgh, E. Manniche, K. Aagaard
Nielsen, G. Olofsson, B. Simonsen, R Wolf
Seniorstipendiat: R Abrahamson.
Kandidatstipendiater: J. Andersen, M.Bratlann, E.
Colmorten, G. Gudmundsson, E. Mow.
Eksterne lektorer: E. Hofmeister, E. Fabricius Jensen,
J. Kirstein, L. Landberg, J. Elm Larsen, J. Nielsen,
J. Smidt, B. Stenvig.
Undervisningsassistenter: RJensen, J. Mortensen.
TAP: Antal årsværk: 4,6.
G. Boesen, B. Hove Christensen, G. Hansen, B. Hovedskov
Rasmussen, M.Jacobsen, A. Petersen.
Forskningsvirksomhed:
Både på forsknings- og undervisningssiden omfatter
instituttets virksomhed en bred vifte af problemfelter,
dog med en stigende grad af koncentration om kerneområder
og centrale problemstillinger, faktisk såvidt,
at vi kan sige, at instituttet arbejder med én central
problematik: »Velfærdsstat og levevilkår«, forstået
som relationerne mellem de statslige politikker, samfundsstrukturelle
forhold og så konkrete sociale gruppers
faktiske livsvilkår. Dette er en problematisering,
som søger at sammenkæde makro- og mikro-studier,
og som metodologisk spænder fra socialstatistik til
analyse af intensivt materiale (åbne interviews). —
Kvindesociologien har i realiteten den samme problematiseringsform,
men med akcentuering af køn
som grundlæggende variabel og med en kritik af det
implicitte mandsperspektiv i den etablerede sociologi.
En anden tendens er den stigende grad af konvergens
med de andre fag i fagområdet, i første række
kultursociologi. Mest markeret gælder dette for området
udviklingsstudier, hvor et fast fagsamarbejde er
etableret. Et andet område, som kan nævnes i denne
sammenhæng, er subkulturer og hverdagsliv, hvor
der dog genstår at integrere de konvergerende interesser
på institutterne. Et tredie konvergensområde er
naturligvis kvindesociologien.
Forskningsaktiviteterne kan sammenfattes i 4 blokke.
Den første blok, dvs. de tre første områder, drejer
sig om livsformer og samfundsmæssig ramme. Den
næste blok omfatter udviklingssociologi og freds- og
konfliktforskning. Begge områder har et globalt perspektivt
og er fremtidsorienteret. De to første blokke
har det til fælles, at de udgør problematikker på tværs
af traditionelle emnefelter. De kan altså siges at være
tværfaglige indenfor sociologiens rammer. De flg. tre
områder kan derimod betragtes som emnespecifikke i
traditionel forstand, konciperet gennem en adfærdssociologisk
model. I tillæg kommer så fagets grundlagsproblemer
og teorihistorie, som altid har været en
streng i instituttets forskningsaktiviteter.
1. Velfærdsstat, socialstruktur og levevilkår
1.1 Projekt Arbejderbevægelse og Velfærdsstat i Vesteuropa
Projektet, som blev støttet af SSF 1982-84, fortsættes
(Gunnar Olofsson).
/. 2 Velfærdsstat og sociale bevægelser i senkapitalismen
En analyse af de ændrede former for interesseartikulation
som det moderne samfund har opvist, særlig efter
IL Verdenskrig, med de velfærdsstatslige forsørgelsespolitikker
som eksempel. Teoretisk støtter projektet
sig til nyere amerikansk og fransk sociologi; de empiriske
illustrationer er hentet fra de nordiske lande og
USA (Peter Abrahamson).
1.3 Velfærdssamfund og den borgerlige offentlighed
Statsliggørelse i velfærdssamfundet, især angående socialpolitik
og arbejdsmarkedspolitik, medfører interventioner
overfor privatsfæren. I projektet analyseres
hvilke konsekvenser disse interventioner har for privatlivet,
den mellemmenneskelige kommunikation og
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 249
for den autonome organisering (Sociale bevægelser og
selvorganisering) (Mogens Holm).
1.4 Projekt »fattigdom, arbejdsløshed og marginalisering
«
Formålet med projektet er at undersøge sammenhængen
mellem langtidsledighed og fattigdom, og hvorledes
de offentlige social- og arbejdsmarkedspolitikker
påvirker risikoen for marginalisering og fattigdom.
Undersøgelsen omfatter perioden fra midten af
1970'erne til 1985 med vægt på 1980'erne, hvor langtidsledigheden
er steget stærkt. Projektet undersøger
social- og arbejdsmarkedspolitikkernes evne til at
modgå markant indtægtsnedgang ved langtidsledighed
og til at sikre langtidsledige fortsatte arbejdsmarkedstilknytning.
Endvidere undersøges typiske »fattigdomskarrierer
« gennem kvalitative interviews og
gennem statistisk materiale om bistandshjælpsmodtagere.
Det belyses hvilke faktorer, som er bestemmende
for, om fattigdomsrisici slår om i en faktisk fattigdomssituation.
Projektet vil knytte sine empiriske undersøgelser an
til den internationale forskning i fattigdom for at bidrage
til en referenceramme for forskning i marginalisering
og fattigdom (Gunnar Olofsson (projektleder),
John Andersen, Peter Abrahamsen, Jan Henriksen,
Jørgen Elm Larsen).
1.5 Dansk familiejoumal siden 1930
En historisk gennemgang af befolknings-, familie- og
socialpolitik siden 1930. I projektet kortlægges interventionernes
betydning for levevilkår i parforhold
(herunder kønsdifferentieringen), for børneproduktionen
og sundheds-Zhygiejneforhold (Mogens Holm).
1.6 Den offentliga omjbrdelningens former
GO's hovedsagelige forskningsindsats ligger inden for
dette projekt, der er finansieret af DSF (Delegationen
fér Social Forskning) i Sverige. Projektets sigte er en
analyse af det samlede offentlige omfordelingsmønster
i Sverige, omfattende såvel subventioner som tilskud
og skattefradrag. Projektet er koncentreret om boligsektor
og pensionspolitik i Sverige, hvorved dog også
den danske udvikling inddrages. Metodisk knytter
projektet an til den britiske diskussion om »social«,
»fiscal« og »occupational« velfærd som tre sammenflettede
og tildels funktionelt alternative velfærdssystemer
(Gunnar Olofsson).
2. Kvindesociologi
2.1 Familie og stat - kvinders klemme
I projektet belyses aspekter af kvindeundertrykkelsen
på baggrund af familiens og de statslige familiepolitikkers
udvikling gennem de seneste 30 år.
Hovedtesen er at kønsarbejdsdelingen i familien,
hvor kvinderne har ansvaret for og tager sig af børnene
og husarbejdet, får betydning for kvindernes placering
på arbejdsmarkedet og i samfundet. At kvindernes underordning
og undertrykkelse både i og uden for familien
skal relateres til kvinders rolle i familien.
De statslige politikker bliver belyst udfra en tese
om, at de statslige politikker medvirker til at fastholde
kernefamilien som reproduktionsform, og dermed
fastholder kvinderne i en bestemt kønsarbejdsdeling i
familien og på arbejdsmarkedet.
De statslige politikker er dog ikke entydige, idet de
på den ene side medvirker til at fastholde familien, og
på den anden side muliggør kvindernes frigørelse fra
denne reproduktionsform (Ellinor Colmorten).
2.2 Køn og samfund
Grundlagsarbejde om forholdet mellem køn og samfund
— historisk, aktuelt og teoretisk. Manuskriptet
færdiggøres i løbet af det næste halve år (Birgitte Simonsen).
2.3 Forsørgelse - økonomi og omsorg
Opstart af et projekt om forsørgelse. Det totale samfundsmæssige
behov for forsørgelse er til stadighed
voksende og belaster stærkt samfundets økonomi.
Hvad er forholdet mellem økonomisk forsørgelse og
omsorgsforsørgelse, hvad er de væsentligste udviklingstendenser
i forsørgelsesmønstret, og hvordan og
af hvem kan samfundet fremover få varetaget de nødvendige
omsorgsforsørgelsesfunktioner?
I den indledende fase skal der ske en kortlægning af
det eksisterende forsørgelsesmønster og relationerne
mellem den økonomiske forsørgelse og omsorgsforsørgelsen.
Desuden skal udvikles et sammenhængende
begrebsapparat på området. På dette grundlag udformes
en mangesidig empirisk undersøgelse af omsorgsfunktionerne
i et udvalgt lokalområde, herunder behov,
ønsker, problemer og muligheder set udfra både
omsorgsgiveres og omsorgsmodtageres perspektiv.
Endelig skal der i den afsluttende fase udstikkes betingelser
og rammer for en fremtidig politik på området
(Birgitte Simonsen).
2.4 Moderskabets teori og socialhistorie
Projektet er en historisk gennemgang af moderskabets
socialhistorie i Danmark i nyere tid og en analyse af
den teori, der er kommet om moderskabets »fortrængte
« stilling (Ebba Mow).
2.5 Til diskussionen om kvindeforskningens teoretiske/
metodiske grundlag
Projektet er blevet til ud fra en interesse om at gå ind i
nogle af de vigtigste problemområder i kvindeforskningen.
Dette betyder, at projektet primært er båret oppe af
teoretiske og metodiske refleksioner, og at de empiriske
indslag er små og fa. De mere brede, diskussionsrammer
og hvilke afsæt jeg tager hertil, har jeg
9"
250 Universitetets årbog 1986
redegjort for i årbogen for 1985, hvor der henvises til.
Projektet består af følgende 4 hovedafsnit.
(1) Vil indeholde en diskussion omkring det/de patriarkatsbegreb(
er) der er anvendt bredt i kvindeforskningen.
Diskussionen vil indeholde to dimensioner:
A. En mere videnskabsteoretisk diskussion om hvilke
erkendelsesinteresser begrebet(erne) dækker over.
B. Ud fra min kritik af hvordan begrebet hidtidigt har
været anvendt dannes der afsæt for flg. vigtige diskussioner;
— køn-klasse-diskussionen. Det er klart nok, at disse to
begreber siger noget om hinanden. Vi kan se det i
hverdagen og sågar også i konkrete analyser af kvinders
forhold. Men hvis vi sætter de to begreber analytisk
overfor hinanden, vises det klart, at de udsiger sig
om forskellige verdener, og at de bliver forstået som på
hver sin væsensforskellige måde værende fundamentalt
strukturerende for en analyse.
Projektet forsøg på at gå ind i denne diskussion vil
være så at sige at opløse begreberne, i den form de nu
er sat i.
— indkredsning af: Hvad er kvindeundertrykkelse?
(2) Med 1. afsnit som bagland etableres en kritikramme
overfor de aktuelle patriarkatsteorier.
Et centralt emne er her, hvordan det kvindelige arbejde
(det kvindelige arbejdsgreb) bliver struktureret
i de mellemmenneskelige relationer. Udtryk herfor:
Kønsarbejdsdeling, familieformernes dannelse.
(3) Hvorledes fastholdes kvinder i varetagelsen af de
mellemmenneskelige relationer og hvordan bliver det
til undertrykkelse?
Det primære her vil være en undersøgelse af forskellig
forskning i de sociale netværk og sociale relationer.
(4) Kvinde - identitet. Alle de kendetegn på og identificering
af rammer for kvindeundertrykkelse, som jeg
har opsamlet i projektets hidtidige forløb, vil blive sat
ind i en identitetsdiskussion (Mette Bratlann).
3. Subkultur og hverdagsliv
3.1 Sociologi og subkulturer
Projektets hensigt er at gennemgå og kritisere de mest
prominente teoristrømninger indenfor den sociologi,
der beskæftiger sig med subkulturer og hermed med
afvigelser og ungdom. Forsøg på at efterspore disse
teoriers sammenhæng med almene sociologiske samfundsteorier,
i et handlingsperspektiv. På denne måde
identificerer GG teoriernes erkendelsesinteresse, der
ikke kun sættes i sammenhæng med konkret anvendelse
og mulige handlingsperspektiver, men også forsøger
at indkredse de begrænsninger af analysernes udsagnskraft,
som ligger implicit i deres teoretiske og
metodiske indfaldsvinkler. GG går også ind på kunstneriske
og journalistiske reportager fra subkulturer for
til sidst at bestemme subkultursociologiens aktuelle
»omfangslogiske status« og foreslår veje til at udvide
den (Gestur Gudmundsson).
3.2 Hverdagserfaringer og myndighed
Fremtidsværksteder som folkeoplysning. (Fondsprojekt
i samarbejde med Birger Steen Nielsen og Kirsten
Paaby).
Der er tale om voksenpædagogisk forsøgsarbejde,
som vil blive gjort til genstand for forskningsmæssig
bearbejdning. Grundidéen i det voksenpædagogiske
forsøg er en afprøvning af »Fremtidsværkstedsmodellen
«, som udgangspunkt for en ny slags folkeoplysning
med sigt på »sociale opfindelser«.
Forsøgsarbejdet underkastes en kritisk hermeneutisk
udforskning, der tager sigte på at undersøge almengørelsesmulighederne
i de alternative lærepræsser,
som karakteriserer det voksenpædagogiske forsøg.
Ved projektets afslutning (marts 1988) vil vi vurdere
om forsøget kan danne grundlag for et nyt kritisk folkeoplysningskoncept
(Kurt Aagaard Nielsen).
3.3 Livsform og interesse
Forholdet mellem livsform, interesseorientering og
selvrealisering, fremstillet i en formningsteoretisk model
og belyst ved strukturel analyse af kvalitativt materiale
(åbne interviews) (Tom Broch).
4. Udv ikhngssocio log i
4.1 Arbejdsmiljø politik i et nyligt industrialiseret land
Undersøgelsen af den statslige arbejdsmiljøpolitiks
udvikling i Malaysia er foreløbig tilendebragt. Ved et
forskningsbesøg i august har AW foretaget en serie pilot-
interviews med sikkerhedsorganisationer på udvalgte
virksomheder inden for metalindustrien som
optakt til en undersøgelse af sikkerhedsarbejdets betingelser
i Malaysia (Arne Wangel).
4.2 Økologi, stat og klasser i sydindisk landbrug
Igang med at forfatte en bog med titlen »Ecology,
State and Classes in South Indian Agriculture« sammen
med forskere fra Sverige og Indien. Arbejdet beregnes
afsluttet i 1987. Projektet støttes af Swedish Agency
for Research Cooperation with Developing
Countries og Madras Institute of Development Studies
(Goran Djurfeldt).
4.3 Udviklingsmønstre hos bondebevægelser i Sydindien
Et mindre projekt finansieret af Danida. Projektet
vedrører kontrasten mellem de klassiske indiske bondebevægelser,
hvis overordnede mål er jordreformer,
og den nye type af bevægelse, der inddrager vareproducerende
bønder og hvis aktioner er rettet mod bøndernes
vilkår som markedsafhængige producenter.
Projektet beregnes afsluttet i 1987 eller 1988 (Goran
Djurfeldt).
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 251
4.4 Globens tilstand
Et forsøg på at bestemme omfanget af mennesket som
ressource eller udviklingsemne globalt set.
Beskrivelsesledetråde er især klassisk sociologisk teori
(Erik Høgh).
5. Freds og konfliktforskning
5.1 Ikke-offensivt forsvar i Europa
Ved et ikke-offensivt forsvar forstås et militærapparat,
der er således opbygget, at det er velegnet til forsvarsopgaver,
men uanvendeligt til angreb. I projektet undersøges
forskellige mulige former for ikke-offensivt
forsvar i Europa og de mulige konsekvenser af en forsvarsomlægning.
Arbejdet i 1986 har især drejet sig
om analyse af forskellige modeltyper og deres betydning
for krigsforebyggelse, krisestabilitet, afspænding
og nedrustning, samt om udformning af mulige modeller
tilpasset den danske militærgeografi og Danmarks
rolle i den vestlige alliance. Der lægges særlig
vægt på spørgsmålet om sammenføjning med mulige
ikke-offensive forsvarsopstillinger i tilstødende områder.
Til belysning af den relative effektivitet af forskellige
opstillinger forsøges udarbejdet en EDB-simuleringsmodel
af et tre-værns forsvar for det danske område.
Projektet gennemføres af en forskergruppe ved
Center for Freds- og Konfliktforskning (AB projektleder)
(Anders Boserup).
6. Kriminologi
6.1 Kriminologisk pilotprojekt
Arbejder med et mindré empirisk pilotprojekt vedrørende
det af professor Wilkins (England og USA) lancerede
begreb »Consumerist Criminology« (Preben
Wolf).
7. Lagdelingssociologi
7.1 Generationsmobiliteten i Danmark
Et påbegyndt langtidsstudie af generationsmobiliteten
i Danmark til sammenligning med afdøde professor
Geigers arbejde om intelligensen fra Reformationen
til nutiden (Preben Wolf).
8. Familiesociologi
8.1 Familiesystemet i Danmark
Fortsat arbejde med ændringer i det danske familiesystem
(Erik Manniche).
9. Teorihistorie, sociologiske grundlagsproblemer
9.1 Sociologiens historie i Danmark
Arbejder fortsat med dette emne (Preben Wolf).
9.2 Computisering af samfundsvidenskaben
I projektet analyseres de metodologiske og teoretiske
konsekvenser af forøget anvendelse af teknologi i samfundsforskningen.
Nye muligheder for anvendelse af
eksisterende databaser, sammenkøring deraf og opbygning
af nye, har indflydelse på forskningsproduktionen,
perspektiveringen og prioritering (Mogens
Holm).
9.3 Kritik af de nye informationsteknologier
Der er tale om et redaktionsprojekt, der sigter imod en
udgivelse af en bogantologi i 1987. K. Aa. N. har udover
almindelig redigeringsarbejde, gennemarbejdet
en introduktion af kritik af D. Bell — og specielt hans
arbejde med at udvikle begrebet informationssamfund
som sociologisk nøglebegreb (Kurt Aagaard
Nielsen i samarbejde med Wenche Lauritzen og Kaj
Kammer Madsen).
9.4 Formning og social konstitution. Semiotik og social
kontekst
To sideløbende større projekter, det ene over samfundsvidenskabelige
grundlagsproblemer med udgangspunkt
i et begreb om formning (på linie med — og
i modsætning til - adfærd), det andet over kommunikation
og samfund med udgangspunkt i en formmæssig
bestemmelse af semiotik i forhold til produktiv
virksomhed, sammenskrives nu til en afsluttende afhandling.
Stoffet er tidligere i brudstykker publiceret i
en række artikler og arbejdspapirer, men bliver dog på
væsentlige punkter korrigeret i den afsluttende bearbejdelse.
Af resultaterne kan flg. nævnes. (1) En række retninger,
så som struktur-funktionalisme, dialektisk
materialisme, fænomenologi og semiologisk strukturalisme,
er konvertible til hinanden i den forstand, at
deres udsagn (som ofte er modsatte) kan udtrykkes i
det samme latente sprog. (2) Bestemmelse af den sociologiske
teoris form. På hvilket grundlag kan historisk
betingede teorier akcepteres? (Antitese til Popper).
Teorier på forskellige niveauer, der forholder sig
til hinanden som ramme til indfyldning. (3) Bestemmelse
af forholdet mellem informationsteoriens og semiotikkens
gyldighedsområder i kommunikationssfæren.
(4) Analytisk grundlag for forståelse af informatiksektorens
særlige produktivitetsudvikling. (5) Bestemmelse
af det innovative arbejdes værdi. (6) Som
biprodukt opnåes en model til forståelse af antropogenesen,
d.v.s. mekanismerne i udviklingen af kultur og
et kulturbaseret samfund.
Projekterne er mere kultursociologiske end sociologiske
i snævrere forstand, men de bygger på den erkendelse,
at de to fag ikke kan skilles fra hinanden (Tom
Broch).
Udgivervirksomhed m.v.:
Peter Abrahamson, John Andersen, Mette Bratlann,
252 Universitetets årbog 1986
Ellinor Colmorten, Ebba Mow ogjørgen Elm Larsen:
Medlemmer af redaktionen for forlaget SOCIOLOGI.
Peter Abrahamson: Medlem af den danske redaktionskomite
for tidsskriftet ActaSociologica.
Goran Djurfeldt: Medlem af redaktionen for Sydasien
— politisk og kulturel tidsskrift.
Gestur Gudmundsson: Ansvarshavende redaktør af
Nordisk Forum.
Kurt Aagaard Nielsen: Medredaktør af tidsskriftet
KONTEXT.
Erik Manniche: Redaktør af Sociologicai Microjournal.
Erik Manniche, Preben Wolf: Redaktører af Micro
Publications. Social Science Series.
Preben Wolf: Redaktionel konsulent for tidsskriftet
Criminal Justice and Behavior.
Medlem af redaktionskomiteen for justitsministeriets
forskningspublikationer.
Anden virksomhed:
Anders Boserup: Sammen med A. A. von Muller fra
Max Planck Instituttet i Starnberg, leder af Pugwash
Study Group on Conventional Forces in Europe.
Medlem af Independent Commission on World Security
Alternatives (USA). Medlem afdet Sikkerhédsog
Nedrustningspolitiske Udvalg (SNU). Medlem af
arbejdsudvalget for Nordiska samarbetskommitteen
for internationell politikk, inkl. Freds- og konfliktforskning.
Mogens Holm: Medlem af Alkohol- og Natkotikarådets
repræsentantskab.
Gaster og rejser:
Peter Abrahamson: Seminar om alternativ erhvervspolitik.
Oplæg: »Alternativ socialpolitik«. XI th.
World Congress of Sociology, India. Paper: »Unemployment
and Poverty Risk: Labour Market and Social
Policy in Contemporary Denmark«.
John Andersen: Xlth. World Congress of Sociology,
India. Paper: »Theoretical Approaches to Empiricai
Aspects of Poverty and Long-Term Unemployment
in the Contemporary Welfare States«.
Tom Broch: Fungeret som gæstelærer i 2 måneder
ved Instituttet for sosiologi ved Universitetet i Oslo,
med grundlagsproblemer i sociologisk teori som hovedemne.
Forelæst over handlingsteori ved ANSA-seminar
(Organisationen af norske udenlandske studenter) afholdt
i Onsevig ved Nakskov.
Goran Djurfeldt: SIDA's U-forum, Stockholm over
emnet »Forringes fattigdommen i Indien?« Gæsteforelæsning
på Lunds Universitet: »Chayanov og den
samfundsvidenskabelige landbrugsforskning siden
69'erne«.
Mogens Holm: VI. Conference on Critical Social
Policy, Sheffield England: Paper: »The Influence of
the Welfare Politics on the Private Sphere«.
Kurt Aagaard Nielsen: Forskningsrejse til Oldenburg
og London. Gæsteforelæsninger: Esbjergs Socialpædagogiske
seminar. På seminar om folkeoplysning,
afholdt af Københavns Skolevæsen.
Gunnar Olofsson: Paper på Sveriges Sociologforbunds
årsmøde i Umeå. Paper på Arbejdsgruppeseminar
omkring socialpolitik og social forskning, afholdt
i Taljeviken, Sverige. Paper på et projektsymposium
»Sverige - mellem struktur og hverdag«. Ronninge
Kungsgård Sverige. Gæsteforelæsninger: Umeå
Universitet, Sociologiska Institutionen, Sverige.
Lunds Universitet, Sociologiska Institutionen, Sverige
over »Nya och gamla sociala roreiser«. Doktorandkursus
i økonomisk sociologi, Umeå Universitet,
Sociologiska Institutionen, Sverige.
Publikationer:
Abrahamson, P.: Unemployment and Poverty Risk.
Labour Market and Social Policy. Policy in Contemporary
Denmark. København 1986, 35 s.
-: Fattigdom og velfærdsstat. København 1986, 30 s.
-: Arbejdersolidaritet? Selvorganisering og socialpolitik.
Kurasje 38, s. 103-07, København 1986.
—: Fra velfærdsstat til velfærdssamfund? Privatisering
eller selvforvaltning i socialpolitikken? Nordisk
Forum Vol. 19, No. 3 (1984), s. 36-49, København
1985.
Andersen, J., Larsen, J.E., Abrahamson, P, et a.: Unemployment
and poverty in the contemporary welfare
states. Acta Sociologica Vol. 29, No. 2, s. 10,
Oslo 1986.
-, Larsen, J.E., Abrahamson, R, et a.: Strategier mod
fattigdom nogle internationale erfaringer. Vor Tids
Fattigdom, Erik jørgen Hansen, s. 87-109, København
1986.
-, Larsen, J.E., Abrahamson, P, et a.: Fattigdom i
England. København 1986, 24 s.
-: Kortere arbejdstid er aldrig kommet af sig selv.
Mindre arbejde-Større autonomi. Forlaget Sociologi,
John Andersen et al, s. 41-89, København 1986.
—: Socialdemokratiets politik overfor beskæftigelsesproblemerne
fra midten 1970'erne til begyndelsen
af 1980'erne med vægt på partiets krisereformer.
København 1986, 15 s.
-: Reformismekritikkens aktualitet. København 1986,
15 s.
Djurfeldt, G.: Production Relations and Agrarian
Change. Some Findings from a case study in Tamil
Nadu. Athreya, V, Boklin, G., Djurfeldt, G., Lindberg,
S. Social Scientist Vol. 14, No. 5, s. 3-14, New
Delhi 1986.
Djurfeldt, G.: Economies of Scales or Advantages of
Class: Some results from a South Indian Farm Economy
Study. Athreya, V.B., Boklin, G., Djurfeldt,
G., Lindberg, S. Economic and Political Weekly
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 253
(Review of Argriculture) Vol. XXI , No. 13, s. A-2-
A-14, Bombay 1986.
Boserup, A.: Staten, Samfundet og Krigen hos
Clausewitz. Clausewitzom krig, Bd, III, Kommentar
og registre, Niels Berg (red.), s. 911-30, København
1986.
—: Ikke-Offensivt forsvar; Ideen/Teknologien. Krig og
Fred 4, s. 12, København 1986.
—: Escaping from the Nuclear Trap. The Challenge of
Nuclear Armaments. Essays Dedicated to Niels
Bohr and his Appeal for an Open World, A. Boserup,
L. Christensen, O. Nathan (eds), s. 81-90, København
1986.
Broch, T: Præludium til interesseanalysen. København
1986, 75 s.
Gudmundsson, G.: Repressive tankeformer — om kontinuiteten
i sociologiens teorihistorie ud fra subkultursociologien.
Nordisk Forum Vol 20 No. 2 1985/
6, s. 18, København 1986.
Holm, M.: Det forbandede arbejde og den dræbende
fritid. Mindre arbejde større autonomi, John Andersen,
Mogens Hansen, Mogens Holm, Lars Hulgård,
Jan Kirstein, Per H. Jensen, s. 25, København
1986.
Privatliv og velfærdspolitik. Velfærdsstat i krise (2),
Center for Velfærdsstudier, s. 34, Aalborg 1986.
A farewell to welfare. Danish labour movement and
the welfare state in the present c. Societal Development,
Social Policy and Helping Pro., P.A. Groen
m.fl., s. 14, Amsterdam 1986.
—: Rossets Privatliv. Nyhedsbrev fra Teknologinævnet
1, s. 5, Teknologinævnet, København 1986.
Høgh, E.; Problemløsning gennem ideudvikling. Futuriblerne
4-6, s. 18, København 1986.
—: Lydledning. (Danskerne ser på Folkebiblioteker).
Markedsundersøgelse -1- Folkebibliotekerne, Danmarks
Biblioteksforening, s. 4, København 1986.
—: Udspørgning. Futuriblerne 4-6, s. 40, København
1986.
—: Hvilke er vore målgrupper? Totalfbrsvarsinformationens
vilkår, s. 8, Stockholm 1986.
Landberg, L.: Det andet selv. Computeren og Menneskesjælen.
København 1986, 100 s.
Manniche, E.: Family Planning Rights of Minors in
Denmark: The legal situation and minors' use ofabortion.
The Adolescent Dilemma — International
Perspectives on the Family Planning Rights of minors,
Hyman Rodman, Jan Trost (eds), s. 260, New
York 1986.
—, Trost, J.: Measures of Abortion; How are they tied
to ideology. Family Politics, Natonal Council on
Family Relations, s. 2, Michigan, USA 1986.
—: Familjen. Det Danske Samfund, Kaare Svalestoga
(red.), s. 51-103, Zug- Schweitz 1986.
-, Trost, J.: Abortion Measures and Ideology. Uppsala
1986, 28 s.
Om abortratios uafhængighed af og abortrates parallelitet
med fertilitetsrate. Nordisk Sexologi 4, s.
252-58, København 1986.
Wolf, P: Voldskriminalitetens udvikling. Kriminalprævention.
Skole- og Socialinformation, Det kriminalpræventive
Råd, s. 1-2, København 1986.
G'dran Djurfeldt
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 255
Samfundsfag
1. Institut for Samfundsfag og Forvaltning
Historie:
Instituttet etableredes i 1960, da Institut for Historie
og Samfundsøkonomi opdeltes i tre, herunder Institut
for Samtidshistorie og Statskundskab. Herefter har
det gennemgået en meget dynamisk udvikling. Den
udvikling har dels været afhængig af ændrede ydre vilkår
og dermed ændrede krav til instituttet, dels af udviklingstendenser
i instituttets videnskabelige miljø.
Disse indre og ydre udviklingsfaktorer har også manifesteret
sig i organisatoriske forandringer. I 1972 deltes
Institut for Samtidshistorie og Statskundskab i to
institutter, det ene med betegnelsen Institut for Samfundsfag.
I 1980 blev instituttet overført til Det samfundsvidenskabelige
Fakultet. Instituttets uddannelsesområde
udvidedes i 1981 med en forvaltningseksamen
(cand.adm.pol.) og i 1983 med et studium, der
kombinerer forvaltning og datalogi. En foreløbig studieordning,
som omfatter de tre uddannelser er vedtaget
i juni 1986. I juni 1983 ændredes instituttets navn
til Institut for Samfundsfag og Forvaltning.
Hvad angår de ydre rammer flyttede instituttet i
1966 fra lokaler i Set. Pedersstræde og Museumsbygningen
til den af universitetet lejede ejendom i Rosenborggade
15-17, den hidtige »KFUM-borg«. Her har
instituttet fortsat til huse i det, der nu kaldes »Rosenborgannekset
«.
Forandringerne i uddannelsesprofilen har vist sig i
vore kandidaters beskæftigelsesmønster. Der er sket
en stadig forøgelse af kandidater ansat uden for uddannelsessektoren.
Interessede henvises i øvrigt til den historiske oversigtsartikel
i »Københavns Universitet 1479-1979«,
bd. X, s. 527-568, skrevet af professor Ole Karup Pedersen.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 23.
Professorer: Ole Karup Pedersen, Gunnar Sjøblom,
NN.
Lektorer: Karl-Henrik Bentzon, Tage Bild, Lars Bille,
Peter Bogason, Henning Bregnsbo, Torben Grage,
Holger Bernt Hansen, Bertel Keurlin, Willy Johannsen,
Tim Knudsen, Roger Leys, Per Kongshøj Madsen,
Hans Jørgen Nielsen; Ib Damgaard Petersen,
Steen Sauerberg, Tove Lise Schou, Kirsten Thomsen,
Christian Thune, Søren Villadsen, NN.
Kandidatstipendiater: Henning P Duus (til 01.08),
Jens Hoff, Bent Schou, Thomas Pedersen (01.08), Uffejacobsen
(fra 01.08)
Forskningsrådsstipendiater: Morten Kelstrup.
Eksterne lektorer: 20.
Undervisningsassistenter: 5.
Bibliotekar: Birthe Rasmussen.
Studievejledere: Karen Rønnow, Peter Stolt.
TAP: Antal årsværk: 4.
Margrit Hansen, Birthe Nyholm, Lene Olsen, Britta
Tørnkvist.
Forskningsvirksomhed:
Som det fremgår har instituttet under sin korte historie
været udsat for mange såvel organisatoriske som
faglige forandringer. Men de grundlæggende intentioner
har været de samme. Målet har været, således som
det fremgår af den trykte oversigt over publikationer
fra instituttet i perioden 1963-1983. (»Publikationer
fra Institut for Samfundsfag og Forvaltning, Københavns
Universitet 1963-1983«, Forlaget Politiske Studier
1983), at kombinere den samfundsvidenskabelige
grundforskning med krav til mere formidlende forskning.
Kendetegnende for såvel instituttets forskningssom
undervisningsprofil har været, at man har prøvet
at udvikle instituttet fra at have været et flerdisciplinært
til at blive et tværdisciplinært institut, der især
prøver at kombinere de politologiske, økonomiske og
sociologiske discipliner med særligt henblik på belysning
af samfundsudviklingens politiske aspekter. Instituttets
medarbejdere er således ikke i nogen streng
forstand knyttet til bestemte emnekredse, hvilket iøvrigt
vil fremgå af projektbeskrivelserne, hvor de enkelte
forskere kan optræde med projekter indenfor flere
områder. Det er instituttets ønske i de nærmeste år at
prøve at videreføre denne udvikling, såvel i grundforskningen
som i den mere formidlende forskning og
undervisning. Det betyder ligeledes et ønske at fastholde
den mere brede samfundsvidenskabelige forskningsprofil
og formidlingsaspektet i uddannelsen, da
vi vurderer, at instituttet herigennem uddanner kvalificerede
kandidater til en lang række funktioner.
Foruden samarbejde med andre universitetsinstitutter
m.h.p. undervisning og forskning har instituttet
i de senere år kunnet notere en tiltagende rekvireret
forskning fra såvel offentlige som halvoffentlige institutioner.
Som led i bestræbelserne på at udvide kontakterne
med brugerne af instituttets forskningsresultater
er instituttet i de sidste par år begyndt at arrangere
seminarer omkring temaer, hvor instituttet kan
yde specialviden, hvortil brugere inden for såvel privat
som offentlig administration som politikere og andre
interessede er blevet inviteret.
Man bestræber sig på at udvikle en forsknings- og
uddannelsesprofil, der kendetegnes af at man koncentrerer
sig om de politiske processer og deres realiteter
såvel nationalt som internationalt. Det er imidlertid
karakteristisk for instituttets forsknings- og uddannelsesprofil,
at man ikke vælger at studere og undervise
omkring disse processer og deres resultater udeluk256
Universitetets årbog 1986
kende udfra et snævert politologisk udgangspunkt,
men prøver at forstå disse problemer som et samspil
mellem politiske og økonomiske udviklingstendenser.
Det er instituttets hensigt i de nærmeste år at videreudvikle
denne tradition såvel forskningsmæssigt
som uddannelsesmæssigt.
Til forskningsvirksomheden hører endvidere de
interne institutforskningsseminarer, som normalt afholdes
en snes gange om året, hvor de videnskabelige
medarbejdere fremlægger deres forskningsresultater.
Normalt medvirker udefrakommende opponenter.
Udover den nævnte egentlige forskningsvirksomhed
har en række af instituttets medarbejdere udmøntet
og formidlet deres forskningsresultater og
-indsigt i mindre skriftlige indlæg, i foredrag, i massemedier
som aviser, tidsskrifter, radio og fjernsyn.
Efterfølgende bringes en kort oversigt over medarbejdernes
forskningsprojekter fordelt på enkelte
forskningsområder.
1. Komparativ politik
Politisk teori inddeles ofte i en normativ orientering
(undertiden kaldet politisk filosofi), der søger at besvare
spørgsmål om, hvorledes samfundet bør indrettes
f.eks. med hensyn til frihed og lighed, rettigheder
og pligter o.l., dels i en empirisk retning, der søger at
opstille og underbygge hypoteser om lovmæssigheder
i politiske processer. Denne sidste orientering udmøntes
i sine empiriske bestræbelser ikke mindst indenfor
det, som kaldes komparativ politik, hvor der arbejdes
med en lang række af tilgange og begrebsapparater,
der rækker fra, system-, beslutnings-, kultur, udviklings-,
klasse-, parti-, interessegrupper og eliteteorier
til kommunalpolitik og vælgeradfærd.
1.1 Valgprognoser til de kommunale valg
Der laves sjældent politiske meningsmålinger til de
kommunale valg i den enkelte kommune. Ikke desto
mindre findes der teknikker, der ved at kombinere
landsdækkende meningsmålinger med faktiske valgresultater
fra tidligere valg kan lave prognoser med en
rimelig sikkerhed, der forudsiger valgudfaldet i de enkelte
kommuner og amter. 1 et projekt i samarbejde
med Danmarks Radio er en sådan prognoseteknik udviklet
(Karl-Henrik Bentzon).
1.2 Offentlig ansatte
Der knytter sig stor politisk interesse til offentlig ansattes
holdninger, der har gennemløbet en markant
radikalisering siden begyndelsen af 1970'erne. I samarbejde
med stipendiat Jens Hoff analyseres en række
meningsmålinger, der nærmere belyser denne udvikling
(Karl-Henrik Bentzon).
1.3 Offentlige institutioner
Som medlem af en forskergruppe på Handelshøjskolen
ledet af lektor Torben Beck Jørgensen gennemføres
en række undersøgelser af offentlige serviceproducerende
organisationer (Karl-Henrik Bentzon).
1.4 Den offentlige og private sektor
Som medlem af en forskergruppe omkring et center for
det offentlige og samfundsøkonomien er en række
forskningsprojekter i færd med at blive sat i gang, der
skal undersøge samspillet mellem den offentlige og
den private sektor (Karl Henrik Bentzon).
1.5 Det partipolitiske samarbejdsmønster i Danmark
efter 1973
Ved valget i 1973 ændredes folketingets sammensætning
radikalt. Gamle samarbejdsmønstre blev brudt
op, nye skulle etableres og det i en periode, hvor den
økonomiske krise var fremherskende. Formålet med
projektet er dels at give en sammenhængende fremstilling
af de skiftende samarbejdskonstellationer, hvor
hovedvægten lægges på de vilkår og betingelser de enkelte
partier har sat for samarbejdet, dels med udgangspunkt
i den eksisterende videnskabelige litteratur
at søge forklaringer af mere generel karakter på
disse skift (Lars Bille).
1.6 Studier i den politiske beslutningsproces i Danmark
og dens determinanter og mekanismer
(Henning Bregnsbo).
1.7 En analyse af den samtidige debat omkring liberalismen
med sårligt henblik på dens præmisser
Fortsat deltagelse i et internationalt projekt omkring
de traditionelle ideologibegrebers relevans for den
samtidige samfundsanalyse (Torben Grage).
1.8 Grises of development in Uganda
Projektet omhandler en undersøgelse af Uganda som
kriseramt udviklingsland med særlig vægt på at analysere
de faktorer og årsager, der indgår i de forskellige
former for krise (økonomiske, politiske, sociale faktorer,
uafhængighed af det internationale system etc.).
Projektet udføres i samarbejde med Dr. Michqel
Twaddle, Institute of Commonwealth Studies, London
(Holger Bernt Hansen).
1.9 Kirke-stat problematikken under kolonialisme, nationalisme
og afkolomahsering
Projektet ligger i forlængelse af det i 1984 afsluttede
disputatsarbejde og omfatter udviklingen i Uganda
fra ca. 1930 frem til begyndelsen af 1960'erne, hvor
den politiske selvstændighed opnåedes. Det drejer sig
her om et større projekt, der afhængig af arbejdsbetingelserne
vil strække sig over en ca. treårig periode
(Holger Bernt Hansen).
1.9.1 Herudover er påbegyndt en mindre undersøgelse
af etnicitetens betydning i forbindelse med migraDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 257
tion til Danmark og den efterfølgende integrationsproces
(Holger Bernt Hansen).
1.10 Klassestruktur, klassebevidsthed og sociale modsætningsforhold.
Et internationalt komparativt projekt
Projektet er påbegyndt september 1983 og er en del af
et større internationalt projekt, der siden 1978 har stået
på i en række vestlige lande. Formålet er en international
sammenligning af klassestrukturerne i disse
lande på baggrund af ensartet gennemførte spørgeskemaundersøgelser.
Projektet forventes at kunne give
svar på spørgsmål om, hvad der betinger en forskelligartet
udvikling i klassestrukturerne i forskellige lande,
samt hvilken betydning forskellig klassestruktur har
for sociale og politiske holdninger. Det danske projekt
gennemføres i samarbejde med Jørgen Goul Andersen,
Institut for Statskundskab, Århus Universitet
(Jens Hoff).
1.11 Social arbejdsdeling i den offentlige sektor
Projektet er påbegyndt september, som en udløber af
ovennævnte projekt. Det tager sigte på at belyse udviklingen
i arbejdsforholdene for forskellige grupper af
offentlig ansatte, og den mulige sammenhæng mellem
denne udvikling og politiske og faglige holdninger.
Projektet indgår nu som et delprojekt under det i efteråret
oprettede Center for den offentlige sektor og samfundsøkonomien
(Jens Hoff).
1.12 Teori - Strategi - Konjunktur
Projektet er en analyse af relationer mellem teori og
praksis. Det er koncentreret om en undersøgelse af ændringer
i Karl Kautskys politisk-teoretiske udvikling,
hvor der fokuseres på forholdet mellem politiske teorier
og forestillinger om strategien for en socialistisk
revolution. Politisk teori og strategi anskues som bestemt
af såvel den grundlæggende samfundsteori som
analysen af den aktuelle samfunds- og klassemæssige
konjunktur. Formålet er en påvisning af, at ændringer
i Kautskys politiske teori og strategi er en konsekvens
af ændrede situationsvurderinger og er konsistent med
den grundlæggende samfundsteori, samt en kritik af
litteraturen på området udfra dette teoretiske og metodiske
perspektiv (UffeJacobsen).
1.13 Terrorisme som politisk middel
I undersøgelsen behandles terrorismen specielt i Europa
med hovedvægten lagt på 1) en diskussion af baggrundsfaktorer
som nationale, religiøse og »politiske
«, og på 2) en argumentation for at koncentrere opmærksomheden
på reaktionen i det berørte land fra
såvel regering som befolkning. I denne forbindelse bliver
forholdet mellem terrorisme og massemedier et
væsentlig punkt (Willy Johansen).
1.14 Komparation af holdninger til fagforeningers politiske
indflydelse
Flere lande inddrages (Danmark, Det øvrige Norden,
UK, Frankrig og USA). Projektet er påbegyndt i
1983. Der er tidligere færdiggjort studier vedrørende
Danmark. En sammenligning af UK og Danmark er
fornylig blevet afsluttet (Hans Jørgen Nielsen).
1.14.1 Under udarbejdelse er en undersøgelse udarbejdet
sammen med Mikael Giiljam, Goteborgs Universitet
som indeholder nordiske sammenligninger,
som skal indgå i en større fremstilling om nordisk valgforskning.
Datamateriale er indsamlet om franske forhold
og en rapport er under udarbejdelse. På samme
tid vil analysen af amerikanske forhold blive påbegyndt
(Hansjørgen Nielsen).
1.15 Politisk massekommunikation
I perioden fra 1971-1984 har en gruppe forskere ved
Københavns og Århus universiteter foretaget valgundersøgelser.
Indenfor rammerne af dette projekt arbejdes
med politisk massekommunikation. Det drejer
sig om at finde frem til sammenhænge mellem vælgernes
brug af massekommunikation (TV, radio, presse
m.v.) og deres tilslutning til forskellige partier samt
politisk deltagelse iøvrigt. Desuden er der blevet lagt
vægt på den personlige kommunikation i samspil med
massekommunikationen (Steen Sauerberg).
1.16 Partiudvikling i Danmark, Norge og Sverige
Den forskellige partiudvikling i de skandinaviske
lande belyses udfra radio og TV's valgudsendelser,
den offentlige partistøtte og valgreglerne (f.eks. lovmæssigt
fastslåede spærregrænser) (Steen Sauerberg).
1.17 Demokratiteorier og informations kløfter
Problemet er at belyse sammenhæng mellem forskellige
demokratiteorier og dertil hørende rent faktisk eksisterende
opfattelser af informationskløfter i samfundet
(Steen Sauerberg).
1.18 Partiers valgprogrammer
Det er knyttet til en international komparativ forskergruppe.
Hovedprojektet er en komparativ undersøgelse
af partiers valgprogrammer fra 1945-84. Det omfatter
16 lande, der har systemer med partikonkurrence.
Gennemførelse af den danske del af undersøgelsen.
Deltagelse i tre subprojekter, 1) relationen mellem koalitionsregeringspolitik
og partipolitik, 2) valgløfter i
relation til regeringsprogrammer og 3) forholdet mellem
partibevægelser over tid i valgprogrammerne og
bevægelser i vælgernes policy præferencer. De to sidstnævnte
er påbegyndt i 1986 (Tove Lise Schou).
1.19 Party Government under Societal Changes
Fire større samfundsmæssige ændringer analyseres; 1.
258 Universitetets årbog 1986
Væksten i viden og social kommunikation. 2. Den øgede
sociale differentiering på arbejdsmarkedet. 3. Væksten
i den offentlig sektor. 4. Væksten i »den organisatoriske
komponent« i samfundet.
Hvilke sandsynlige virkninger har disse ændringer
for de politiske partier i demokratiske partisystemer?
Hvorledes påvirker de partierne i relation til vælgerne
og i deres relationer til de øvrige aktører i de styrende
processer? Hvilke effekter har de på indholdet i og relevansen
af grundlæggende regimenormer? Hvorledes
påvirker de formuleringen og udvælgelsen af de problemer,
som tages op til behandling inden for den politiske
sektor?
Arbejdet har et teoretisk sigte og bygger væsentlig
på eksisterende litteratur. Bl.a. gøres et forsøg på at integrere
nogle af forfatterens publikationer fra de seneste
år (Gunnar Sjoblom).
1.20 Kvindelige ledere - kvinder i ledelse
En forskningsoversigt med diskussion af teorier, metoder
og resultater indenfor emnet køn og ledelse samt
kvinders rekruttering til ledende stillinger i den private
og offentlige sektor (Kirsten Thomsen).
1.21 Dobbeltkarriere-familien, nye livsmønstre og
statslig politik
Dobbeltkarriere-familien som politologisk-sociologisk
forskningstema er et nyt område indenfor skandinavisk
forskning. Projektet vil i første omgang bestå i en
litteratursøgning indenfor hovedsaglig engelsk og amerikansk
forskning med henblik på en kortlægning
og diskussion af resultaternes relevans for danske forhold
(Kirsten Thomsen).
1.22 Bypolitik
Projektet omfatter undersøgelser af bypolitisk, kommunalpolitiske
og forvaltningsmæssige problemstillinger:
- komparativt i UK, Frankrig og Danmark i samarbejde
med engelske og franske forskere
- teoretisk igennem udvikling af den bypolitiske teori
- igennem konkrete studier af kommunalpolitiske og
-økonomiske emner (Søren Villadsen).
2. Forvaltning
Forvaltningsforskningen ved instituttet arbejder ud
fra politologiske synsvinkler. Der er tale om flere tilgange,
men en væsentlig del af forskningsinteressen er
i de senere år rettet mod såvel den nationale som den
internationale forvaltning. Herunder mod forvaltningens
funktioner, organisatoriske forhold, arbejdsprocesser
og relationer til andre offentlige og private organisationer.
På nationalt plan har især styring og planlægning
været i focus, på internationalt plan sekretariaterne,
deres personalesammensætning og forhold til
den politiske ledelse.
2.1 Statslig styring af kommunerne
Det er et komparativt projekt om statens styring af
kommunerne i 7 europæiske enhedsstater. Der lægges
specielt vægt på at undersøge kommunernes handlefrihed,
deres opgaver og deres muligheder for at påvirke
centralregeringen (Peter Bogason).
2.2 Dansk forvaltningsforskning
Formålet er en registrering af dansk politologisk forvaltningsforskning
og publiceret litteratur af politologisk
relevans om forvaltningen 1977-86 med henblik
på udgivelse af en kommenteret bibliografi indlæst i en
database (Peter Bogason).
2.3 Institutionel analyse
Der er tale om et teoretisk projekt baseret på den såkaldte
nyinstitutionalisme i politologien og den økonomiske
forskningsretning »institutionel økonomi«.
Det er hensigten på længere sigt at anvende resultaterne
til empirisk analyse af lokal organisering (Peter Bogason).
2.4 Den københavnske byplanlægnings fødsel
Projektet er under afslutning. Der arbejdes på nogle
publikationer om betingelser for en succes i planlægning,
om dansk planlægnings påvirkninger fra udlandet,
om planlæggerne i København omkring århundredskiftet
samt en monografi om emnet (Tim Knudsen).
2.5 Socialreformens implementering på bistandslovområdet
(Tim Knudsen).
2.6 Bureaukrati, demokrati og marked
Projektet er under opstart. Det centrale tema er det
statslige bureaukratis historiske udvikling i samspil
med andre afgørende sociale styringsformer (Tim
Knudsen).
2.7 Frikommuner i Danmark
Projektet har haft til formål at se på frikommuneforsøget
som et led i moderniseringen af den offentlige sektor,
især i relation til forholdet mellem stat og kommuner.
Projektet er blevet afsluttet i 1986 med to rapporter:
»Frikommuner i Danmark I — forsøg med det
kommunale selvstyre«, og »Frikommuner i Danmark
11 - modernisering og decentralisering i den offentlige
sektor« (Bent Schou).
2.8 Forsøgsvirksomhed i velfærdsstaten særligt med
henblik på decentraliseringsaspektet
Projektet skal lede frem imod en licentiatafhandling.
Med udgangspunkt i forsøgsvirksomhed i den offentlige
sektor diskuteres styrings- og legitimeringsproblemer
i velfærdsstaten (Bent Schou).
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 259
3. International Politik
International politik er en del af faget politiologi. In-)
ternational politik beskæftiger sig med alle former for
internationale og transnationale politiske processer og
med samspillet mellem nationale og internationale
politiske processer. Typiske emneområder: Internationale
konflikter, krig og fred, international organisation,
politisk-økonomisk udvikling både i en ulandssammenhæng
om i forbindelse med mere industrielt
udviklede stater tillige med transnationale organisationer
og virksomheder.
3.1 Rustmngsdnvkræfterne i Vest-Øst konjliktformationen,
1936-1950
Et studie af rustningerne i et asymmetrisk struktureret
politisk-økonomisk subsystem med særligt henblik på
determinationerne internt i USA og USSR.
Projektet, der nu er i færdiggørelsesfasen, sigter
mod at opnå en mere generel viden om rustningsdrivkræfterne,
dels i Vest-Østkonfliktformationen generelt,
dels i det internationale system i det hele taget.
Undersøgelsen forløber ad to paralelle spor. Det ene
spor drejer sig om forandringerne i magtforholdene
mellem hovedmagterne i det internationale system af
mere langsigtet art. Det afgørende er her kampen om
hegemoniet i det internationale system, hvorved der
ved den hegemoniske magt forstås den magt, som er i
stand til at forme det internationale system i overensstemmelse
med egen interesse. Konkret er der tale om
et skift fra England til USA i undersøgelsesperioden
med USSR og det nazistiske Tyskland som alternativer.
Det andet spor vedrører forandringer i de interne
magtforhold mellem forskellige klasser, fraktioner af
klasser og andre kræfter og deres bestydning for staternes
rustningsadfærd. Dette vies en særlig interesse for
netop denne problemstilling i forskningen for denne
periode, som for den sejrende hegemonimagt er en
overgangsperiode, dels fordi en række teoretiske og
kvantitativt empiriske undersøgelser af perioden
o. 1950-O. 1980 peger på netop de interne forholds helt
dominerende betydning for de to stater, der her er tale
om, og deres rustningsadfærd (Henning Duus).
3.2 Studier af den amerikanske og den sovjetiske opfattelse
af det internationale system i 1970'erne og 1980'erne
i forbindelse med deres nedrustnings- og våbenkontrolpolitik
Afsluttet analyse af kernevåbnenes rolle i international
politik. Ligeledes er fremstillingen af forholdet
mellem våbenteknologi og politik afsluttet (Bertel Heurlin).
3.3 SPDs sikkerhedspolitik
Projektets formål er at beskrive og diskutere SPDs sikkerhedspolitiske
standpunkter med særligt henblik på
perioden 1983-86. Projektet koncentrerer sig særligt
om, hvorledes SPD har formuleret sin afspændingspolitiske
interesse, og hvorledes denne søges konkretiseret
og realiseret i europæisk politik (Morten Kelstrup).
3.4 Teoridannelser om internationale økonomisk-politiske
systemer
(Ole Karup Pedersen).
3.5 FN's udvikling og nuværende fase
(Ole Karup Pedersen).
3.6 Hovedproblemer i Danmarks internationale placering,
såvel økonomisk som politisk
(Ole Karup Pedersen).
3.7 EPS og Vesteuropæisk sikkerhedspolitisk samarbejde
Projektet er påbegyndt i september 1986. Det sigter
mod at belyse muligheder og begrænsninger i et tættere
og mere selvstændigt, sikkerhedspolitisk samarbejde
i Vesteuropa.
Hovedvægten er lagt på dels en analyse af de politiske
muligheder for at realisere et vesteuropæisk sikkerhedssamarbejde,
belyst udfra en empirisk undersøgelse
af de nationale positioner. I den forbindelse er tre
vesteuropæiske stormagter samt småstaten Danmark
udvalgt med henblik på en særskilt analyse. Dels gennemføres
en komparativt præget analyse af de samarbejdsinstitutioner,
som danner rammen om de politiske
bestræbelser. Et hovedspørgsmål er her, hvorvidt
EPS udfra en effektivitetssynsvinkel såvel som udfra
en politisk betragtning kan siges at være et egnet forum
for et vesteuropæisk sikkerhedsarbejde (Thomas
Pedersen).
3.8 Lange cykler i International Politik
Igennem de sidste 10 år er interessen for cykliske tendenser
i internationale fænomener øget stærkt. Projektet
fokuserer på beskrivelse af cykliske forhold i forekomsten
af stormagtskrige siden 1945. Foreløbige resultater
viser, at tidspunktet for forekomsten af stormagtskrige
følger en tilfældig fordeling, medens omfanget
af disse krige følger en cyklisk tendens. Omkring
år 1700 fandt der ændringer sted i den underliggende
struktur, der betød en stærk begrænsning i
sandsynligheden for stormagtskrige. Det undersøges i
øjeblikket, om en tilsvarende ændring kan tænkes at
have fundet sted omkring 1945, ligesom til årsagerne
til ændringen omkring år 1700 efterforskes, dels historisk,
dels statistisk. Derudover udforskes gennem litteraturstudier
de mulige årsager til at omfanget af stormagtskrige
i hvert fald op til vort århundrede fulgte et
periodisk mønster.
Som et yderligere bidrag til studier over stormagtskrige
studeres ikke-voldelige konflikttendenser imellem
supermagterne i efterkrigstiden med henblik på
260 Universitetets årbog 1986
en forståelse af sammenhængen imellem verbal aggressivitet
og aggressiv adfærd på højere konfliktniveauer
(Ib Damgaard Petersen).
3.9 International fred og sikkerhed og den internationale
forvaltnings rolle
Der er tale om en undersøgelse med det formål at sammenholde
den funktionalistiske teori om international
organisation som et middel til international fred og
sikkerhed med teoridannelse om internationale sekretariater
som aktører i den internationale politik, og
dernæst på denne baggrund at beskrive opfattelser af
normer og forventninger, der er rettet mod danske embedsmænd
i den udenrigspolitiske forvaltning og i forskellige
internationale forvaltninger (FN og EF), og
endelig at beskrive den funktionalistiske tænkemådes
evt. påvirkning af Danmarks politik overfor de internationale
organisationer. Den specifikke undersøgelse
af »danske embedsmænd på udebane« er påbegyndt i
efterårssemesteret 1985 og er fortsat i 1986 bl.a. med
gennemførelsen af en række interviewundersøgelser
(Tove Lise Schou).
3.10 Det europæiske politiske samarbejde (EPS) (i
1986 med særlig vægt på de sikkerhedspolitiske perspektiver
i samarbejdet)
(Christian Thune).
3.11 Regionalt samarbejde i Sydøstasien (ASEAN)
med særlig henblik på regulering af transnationationale
selskaber
(Christian Thune).
4. Økonomisk politik
Den økonomisk-politiske forskning ved instituttet omfatter
især studier af, hvordan samspillet imellem den
økonomiske og den sociopolitiske udvikling giver sig
udslag i udformningen af den økonomiske fordeling.
Endvidere omfatter forskningsområdet analyser af
muligheder og begrænsninger for alternative økonomisk-
politiske strategier.
4.1 Den Japanske Stat
Formålet med projektet er at undersøge forholdet mellem
stat og marked i Østasien (primært Japan, men
også øvrige stater i Østasien) med henblik på en sammenligning
med de vesteuropæiske former.
I det forløbne år er der arbejdet videre med den japanske
»udviklingstats« historie og funktioner samt
en komparation af japanske og vesteuropæiske arbejdsmarkedsorganisationer.
Fra den 01.01.1987 indgår projektet som et delprojekt
under det SSF støttede »Center for den offentlige
Sektor og Samfundsøkonomien«, hvor det har fået
titlen: »Debatten om den vestlige og orientale opfattelse
af forholdet mellem stat og marked« (Tage
Bild).
4.2 Jord og politik i Zimbabwe
Projektet er påbegyndt i 1983 i samarbejde med forskere
fra University of Zimbabwe og University of Leeds,
UK. Gennem en række landsbystudier af ulige
adgang til ressourcer er projektets sigte at belyse lokale
konflikter om jord og politik i overgangsperioden til
politisk selvstændighed i Zimbabwe og at sammenligne
de økonomiske og sociale baser for de nationale frigørelsesbevægelser
i Afrika (Roger Leys).
4.3 Lokal politik og arbejdskraftsvandring
Projektet er påbegyndt i 1986 og sigter imod at belyse
forhold mellem arbejdskraftvandring og politik. I forbindelse
med et studieophold i Mexico (februar-juli
1986) blev der foretaget interviewundersøgelse af migranter
mellem det vestlige Mexico og USA. Projektet
sigter mod at sammenligne disse studier med tidligere
studier af arbejdskraftvandring i det sydlige Afrika
samt at udvikle en bedre teoretisk forståelse af forholdet
mellem arbejdskraftvandring og politik (Roger
Leys).
4.4 Økonomiske modeller og den politiske beslutningsproces
Projektet behandler generelt samspillet mellem makroøkonomisk
planlægning og den politiske beslutningsproces.
Specielt inddrages de formaliserede makromodellers
udvikling og indflydelse på vilkår for og resultater
af planlægningsprocessen. I 1986 er påbegyndt arbejdet
med at indsamle og behandle oplysninger om de
makroøkonomiske prognoseresultaters funktion som
signaler i debatten om den økonomiske politik (Per
Kongshøj Madsen).
4.5 Erhvervsstruktur og samfundsøkonomi
Projektet omfattede udarbejdelse af baggrundsmateriale
til SID's vækstkommission, hvis rapport forelå i
efteråret 1986. Vægten i projektet lå på tilvejebringelse
af en oversigt over den makroøkonomiske og erhvervsstrukturelle
udvikling i efterkrigstiden. Desuden
indsamledes og analyseredes materiale om arbejdsløshed
og beskæftigelse med vægt på de ufaglærtes
situation. Projektet er afsluttet i sommeren 1986
(Per Kongshøj Madsen).
5. Metodologi
Metodologi omfatter udviklingen af såvel kvalitative
som kvantitative forskningsmetoder. Indenfor området
beskæftiger man sig såvel med videnskabsteoretiske
problemstillinger som med anvendelse af en række
nyere samfundsvidenskabelige forskningsmetoder.
5.1 Metodeproblemer i de politiske videnskaber
Projektet sigter mod analyse af metodologiske og videnskabsteoretiske
grundspørgsmål i samfundsvidenskaben
med særligt henblik på teori-empiri problemer
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 261
i politologi og sociologi. I det forløbne år har han arbejdet
med problemer i klasse- og statsanalyse (Tage ,
Bild).
Forskningsmæssigt samarbejde med andre institutter/
institutioner i ind- og udland:
Statsvetenskapliga Institutionen, Lund; Institut for
Statskundskab, Århus Universitet; Centre for the Study
of Public Policy, University of Stratchlyde, Glasgow;
European Consortium of Political Research, University
of Hull, England; Institut for Samfundsfag
DTH; Institut for Samfundsøkonomi og Planlægning,
RUC; Hebrew University of Jerusalem; Institute of
Commonwealth Studies, University of London;
School of Oriental and African Studies, University of
London; Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske udvalg,
København; Nordplan, Stockholm; Nordisk Ministerråd;
Zimbabwe Institute of Development Studies;
African Studies Centre, Leeds University; London
School og Economics and Politicai Science; Institutt
for Samfunnsforskning, Oslo; Dansk Udenrigspolitisk
Institut; Center for Udviklingsforskning, København;
Center for Freds- og Konfliktforskning, København;
Center for Afrikastudier, København; Nordiska
Afrikainstituttet, Uppsala; Preston Polytechnic;
Programme of Peace and Conflict, University of Lancaster;
Department of Sociology, University of Wisconsin,
Madison USA; Sociologisk Institut, Bergen
Universitet; Sociologiska Institutionen, Uppsala; Institut
for Sociologi og Socialpsykologi, Tammerfors
Universitet; Department of Sociology, University of
Essex, England; Department of Sociology, Carleton
University, Ottawa, Canada; Sociologisk Institut,
Torino Universitet; Leyden Univeristy; University of
Liverpool; Queens University, Belfast; European
University Institute, Florence; University of Leister;
Institut for Organisation og Arbejdssociologi, Handelshøjskolen,
København; Center for Samfundsvidenskabelig
Kvindeforskning; St. Hugh's College,
Oxford; Freie Universitåt, Berlin; University of Texas,
Austin; Queens University, Ontario; University of
Tokyo; Universitado, Torino; University of East Anglia;
Erasmus University, Rotterdam; Plymouth Polytechnic;
University ofSalford; School for advanced urban
Studies, University of Bristol; Centre Sociologie
Urbaine, Paris; The Korean Social Scientists Association,
Pyongyang.
Udgivervirksomhed mv.:
Instituttet udgiver fire forskellige skriftserier: Arbejdspapirer,
Lærebøger, Forskningsrapporter og Seminarrapporter.
I 1986 er udgivet 10 Arbejdspapirer
og 7 Forskningsrapporter. Fra 1984 er instituttets
publikationer optaget i Dansk Bogfortegnelse.
Endvidere udgiver instituttet publikationen Copenhagen
Politicai Studies Abstracts (CPSA), som rummer
korte engelsksprogede resumeer af medarbejdernes
publikationer. Ny udgave dækkende 1985-86 udkommerforår
1987.
Endelig har instituttet i 1983 udsendt en samlet
oversigt over institutmedarbejdernes publikationer
gennem de forudgående 20 år.
Redaktion af faglige tidsskrifter m.v.:
Tage Bild: Håften for Kritiska Studier; Ib Damgaard
Petersen: Politiske Studier; Holger Bernt Hansen: African
Aflairs og Journal of Religion in Africa; Bertel
Heurlin: Cooperation and Conflict; Politiske Studier;
Roger Leys Review of African Politicai Economy;
Hans Jørgen Nielsen: Økonomi og Politik; Lars Bille:
Økonomi og Politik; Gunnar Sjoblom: Scandinavian
Political Studies; Per Kongshøj Madsen: Samfundsøkonomen;
Christian Thune: Dansk Udenrigspolitisk
Årbog, Økonomi og Politik, Konflikternes Verden;
Søren Villadsen: Journal of Urban and Regional Research;
Andet:
Tage Bild: Medlem af bestyrelsen i Center for Fagbevægelsesstudier,
Tim Knudsen: medlem af Rådet for
Læreanstalternes Fælles Byplanskursus, Holger Bernt
Hansen: Formand for Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd og i denne egenskab formand for/
medlem af en lang række organer med tilknytning til
forskningsorganisationen. Deltager i DVU's besøgsrunde
til de samfundsvidenskabelige institutioner,
formand for kollegiet af forskningsrådsformænd.
Bertel Heurlin: Medlem af det Sikkerheds- og nedrustningspolitiske
Udvalg (SNU).
Willy johannsen: Formand for Universitetslærerafdelingen
i Dansk Magisterforening, Uddannelsesgruppen.
Hans Jørgen Nielsen: Formand for Dansk Selskab
for Statskundskab, medlem af bestyrelsen for Nordisk
Forbund for Statskundskab.
Ole Karup Pedersen: Medlem af formandsskabet
for regeringens sikkerheds- og nedrustningspolitiske
udvalg (SNU), World Association for International
Relations.
Ib Damgaard Petersen: Medlem af HUMTEK,
Københavns Universitet, medlem af konsistoriums
informationsudvalg.
Gunnar Sjoblom: Medlem af Executive Committee,
European Consortium for Political Research, og formand
før dens Workshop Committee; Resident scholar
ved Rockefeller-stiftelsens villa Serbelloni, Bellagio.
Medlem af to doktorbedømmelsesudvalg ved
Lunds Universitet og to professorbedømmelser ved
European University Institute, Firenze.
Christian Thune: Formand for Dansk udenrigspolitisk
Institut, medlem af Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske
udvalg (SNU), medlem af bestyrelsen
for Selskabet for Historie og Samfundsøkonomi.
262 Universitetets årbog 1986
Studie- og forskningsrejseaktiviteter:
Peter Bogason: Gæsteforsker på Indiana University,
Bloomington, Indiana, USA i det akademiske år
1985-86.
Henning Duus: Eleventh General Conference of the
International Peace Research Association på University
ofSussex, Brighton, England, 13.-18. april.
Torben Grage: Rejser til universiteter og forskningscentre
i Rom, Miinchen, Frankfurt, Paris og
Cambridge, januar, juni, august og oktober i forbindelse
med internationalt projekt omkring ideologibegreber.
Holger Bernt Hansen: »Africa and the Wider
World« i september 1986, arrangeret af »African Studies
Association of the United Kingdom«, Canterbury,
England. Deltagelse i University of London 150 års
jubilæumsarrangement og det hertil hørende symposium
om områdestudier med særligt henblik på studiet
af Afrika, London og Oxford, oktober 1986.
Bertel Heurlin: International Conference on Higher
Education and the Promotion of Peace«, Chulalongkorn
University, Bangkok, Thailand, 1-3 december.
Forskningsophold i Moskva, Institut for USA og
Canada, december.
Tim Knudsen: Gæsteophold: Stockholm 14.01-
17.01., 17.02.-21.02., Milano, Bologna, Venedig
08.04.-16.04., Ålandsøerne 26.05.-30.05., Salford
University og ShefTield University 05.11 .-09.11.
Roger Leys: Forskningsophold i Mexico, februarjuli.
Hans Jørgen Nielsen: Redaktionsmøde: Nordisk
fremstilling vedrørende valgforskning, 20.-22. november,
Goteborg.
Ole Karup Pedersen: New York og Washington
01.-14.09.
Steen Sauerberg: ISSP (International Society for
Politicai Psychology), Amsterdam juni. IAMCR (International
Association of Mass Communication Research),
New Delhi, september.
Tove Lise Schou: Januar, studiebesøg på University
of Galway, Irland som led i et internationalt projekt
om partiers valgprogrammer.
Gunnar Sjøblom: London School of Economics og
Universitetet i Bologha.
Søren Villadsen: University of Salford og London
School of Economics, London samt Centre de Sociologie
Urbaine, Paris.
Følgende deltog i ECPR Joint Sessions Goteborgapril
1986: Jens Hoff, Hans Jørgen Nielsen, Ib Damgaard
Petersen, Steen Sauerberg, Tove Lise Schou,
Gunnar Sjøblom. Endvidere deltog en række af instituttets
medarbejdere i Dansk Selskab for Statskundskabs
årsmøde, Vejle, maj.
(iæsteforelæsninger:
Tage Bild: »Japansk Management«, den 22. april.
Økonomisk Institut, Århus Universitet, »De økonomisk
overflødige«, Center for velfærdsstudier den
28. august, Handelshøjskolen i København.
»Den konfucianske kulturtradition og det politiske
system i Korea«, Institut for Sociale Forhold,
Administration og Politiske Institutioner«, AUC den
21.-22. november 1986.
»Markedsmodel og virksomhedsmodel. Et forsøg
på komparativ analyse af vestlig og japansk arbejdsorganisering
«, ved Center for Fagbevægelsesstudier,
den 30.-31. oktober.
Peter Bogason: University of Massachusetts, Amherst,
Massachusetts, 9. maj om »Scandinavian Local
Government compared with American local government
«.
Henning Bregnsbo: Indledningsforelæsning, heldagsseminar
om »Den politiske beslutningsproces«,
Bella Centeret, København, 18.03.86.
Bertel Heurlin: Forsvarsakademiet, november og
december.
Jens Hoff: 29.08.1986 Handelshøjskolen i København,
»Klasseanalysens problemområder«.
Willy Johannsen: Forsvarsakademiet.
Tim Knudsen; Gæsteforelæsning på Stockholms
Tekniska Høgskola, Arkitekturafdeling d.
30.01.1986 om »Udviklingen af kvalitet i den københavnske
bybygning«.
Roger Leys: 11.10., Botswana — Danmark selskabet
i Odense om den politiske udvikling i det sydlige
Afrika.
Ib Damgaard Petersen: Akademiet for anvendt filosofi,
december 1986.
Gunnar Sjøblom: Gøteborg Universitet og Stockholm
Universitet.
Søren Villadsen: University of Salford, London
School of Economics, Centre de sociologie Urbaine,
Paris.
Christian Thune: »Denmark, Europe, and the
Creation of EFTA« ved konferencen »L'Aele
d'Hier å Demain«, EFTA, Geneve 25.-26. september
1986.
Publikationer:
Bentzon, K., Hoff, J.: Radicalization af public employees,
the case of Denmark. Inst. f. Samfundsfag og
forvaltning. Arbejdspapir 9, s. 26, København
1986.
Bild, T: Den japanske udviklingsstat. Grus 18, s. 25-
46, Ålborg 1986.
-, Hoff, J.: Stat og subjektivitet i klasseanalysen. Kurasje
38, s. 41-56, København 1986.
-, Hoff, J.: Stat og subjektivitet i klasseanalysen. Kurasje
38, s. 41-56, København 1986.
-: Anmeldelse af Bo Rothstein: Den socialdemokratiska
staten. Lund 1986. Politica 4, s. 446-48, Århus
1986.
Bogason, R: Block Grant s and Institutional change:
Lessons from Indiana. København 1986, 84 s.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 263
Bregnsbo, H.: Interessegrupper i et splittet samfund.
Økonomi og Politik 59 (3), s. 13, Odense 1986.
—: Cross-national Problems in multi-level Spatial
Planning: Theory and Practice. Scandinavian Housing
and Planning Research, Vol. 3, No. 1, s. 13-24,
1986.
Duus, H.P.: The Structural Connection Between The
Soviet Arms Build Up from 1958 Onwards And
The Termination OfThe Period Of Reconstruction
After World War I. København 1986, 16s s.
Hansen, H.B.: Church and State in Early Colonial Uganda.
African Affairs — The journal of the Royal
African Society Vol. 85, Nr. 338, s. 20, Oxford, England
1986.
—: Danish Migration Research in an International
Perspective. Themes and Theories in Migration
Research, Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd,
s. 194/10, København 1986.
Berlindokumentet och Religionsfrihet i Afrika.
SVensk Missionstidskrift Vol. 73, Nr. 3, s. 10, Uppsala,
Sverige 1985.
Imperialism and Fascism in Uganda. African Affairs
— The Journal of the Royal African Society Vol.
84, Nr. 336, s. 3, Oxford, England 1985.
Heurlin, B.: Danmarks strategiske betydning. Lille
land, hva' nu?, Bjørn Møller (red), s. 7-16, Egtved
1986.
—: Provokerende humanitær neutralist. Palme og hans
nedrustningskommision. Palme elsket og hadet,
Preben Dich (red.), s. 55-74, Frederikssund 1986.
—: Seks sikkerhedspolitiske artikler. Arbejdspapir
1986. København 1986, 31 s.
Kontrol med kernevåben. En analyse afkernevåbenenes
rolle i internationale politik. København
1986, 243 s.
Hoff, J., Andersen, J.G.: Reformismens Krise og socialdemokratiets
diskursive potens". København
1986, 78 s.
—, Bentzon, K.: Radicalization of public employees.
The case ofDenmark. Paper presented at the ECPR
joint session of Workshops, Gothenburg April 1986.
København 1986, 27 s.
—, Andersen, J.G.: Reformismens krise og socialdemokratiets
diskursive potens. Rapport nr 1 .Projekt:
Klassestruktur, klassebevidsthed og sociale modsætningsforhold.
København 1986, 78 s.
-, Andersen, J.G.: Klassestrukturelle forandringer og
reformistnens krise. Grus 6. årgang 1985, s. 6-58,
Ålborg 1986.
Jakobsen, U.: Marxisme og socialistisk revolution hos
Karl Kautsky. En analyse af relationer mellem teori
og strategi og situation. Københavns Universitet
1986, 182 s.
Knudsen, T: Professional Planning and Urban Lifeforms.
Stockholm 1986, 25 s.
Planners, Bureaucrats and the Variety of Life Styles
Paper præsenteret ved ECPR workshop i Gøteborg
om Professionalism, Policy Making, and Public
Services. København 1986, 15 s.
Leys, R.T; Drought and Drought Relief in Southern
Zimbabwe. World Recession And the Food Crisis
in Africa, Peter Lawrence (ed), s. 30, London 1986.
Madsen, P.K.: Samfundsøkonomi og Erhvervsstruktur.
København 1986, 72 s.
—, Hansen, F.K., Mossin, A., Vangskjær, K.: Fordelingen,
fordelingspolitiske målsætninger, fordelingspolitik.
København 1986, 125 s.
Nielsen, H J.: Unions in politics. København 1986, 35
s.
Det skæve Danmark. Økonomi og Politik Vol. 59,
Nr. 3, s. 186-93, Odense 1986.
Pedersen, O.K.: USA og USSRs roller i stormag tspolitikken
efter 1975 en oversigt. Narratio. Medlemsbrev
11, s. 31-37, København 1986.
—: Krig og fred i verden fra 1945 til i dag. København
1986, 96 s.
—, eta.: Flådestrategier og nordisk sikkerhedspolitik 1-
2. København 1986, 306,261 s.
Petersen, I.D.: Delhed og helhed - festskrift til Iven
Reventlow. Delhed og Helhed teoretiske og metodiske
studier over komplicerede psykobiologiske fænomener
festskrift til Iven Reventlow, Ib Damgaard
Petersen, Arne Friemuth Petersen, 218 s.,
København 1986.
-: Etologien og den internationale konfliktforskning.
København 1986, 22 s.
-: Iven Reventlow og konfliktforskningen. Delhed og
helhed, teoretiske og metodiske studier over komplicerede
psykobiologiske fænomener, festskrift til
Iven Rewentlow, Ib Damgaard Petersen, Arne
Friemuth Petersen, s. 11, København 1986.
—: Om måling af motivationslignende tilstande hos
fisk. Delhed og Helhed teoretiske og metodiske studier
over komplicerede psykologiske fænomener
festskrift til Iven Revent low, Ib Damgaard Petersen,
Arne Friemuth Petersen, s. 53-62, København
1986.
—; The Politicai Economy of long Waves. A discussion
of definitions, methods and underlying assumptions.
København 1986, 11 s.
Rothstein, B.: Den socialdemokratiska Staten. Reformer
och forvaltning inom svensk arbetsmarknadsoch
skolpolitik. Lund 1986, 248 s.
Sauerberg, S.: Democracy and information gaps. København
1986, 52 s.
-: Parties and Election Coverage in Interplay: Scandinavian
Developments 1960 to 1984. København
1984, 17 s.
-: Fra service retur til selvbetjening. Orientering 2, s.
16-21, København 1985.
Schou, B., Madsen, C.: Frikommuner i Danmark -
forsøg med det kommunale selvstyre. København
1986, 179 s.
—: Frikommuner i Danmark — modernisering og de264
Universitetets årbog 1986
centralisering i den offentlige sektor. København
1986, 263 s.
—: Forsøgsvirksomhed i den offentlige sektor-baggrund
og perspektiver (Arbejdspapir nr. 5). København
1986, 39 s.
Frikommuneforsøget - fører det til større ulighed?
Kul turgeografiske Hæfter 31, s. 27-40, København
1986.
—: Decentralisering og selvforvaltning - velfærdsstatens
udvikling eller afvikling. Gløder 9, s. 163-94,
Aalborg 1986.
Schou, T.L.; EF-unionsdebatten i Danmark. Dansk
udenrigspolitisk Årbog 1985, Nikolaj Petersen,
Christian Thune (red), s. 76-95, København
1986.
Den funktionalistiske teori som mulig handleteori
for Danmarks politik over for de internationale
organisationer. Institut for Samfundslag og Forvaltning
Arb. 3, s. 1-12, København 1986.
UNCTAD Conferences and the Demands of
Third World Countries in Relation to a New .International
Economic Order. Institut for Samfundsfag
og Forvaltning Arb. papir, s. 1-18, København
1986.
Sjøblom, G.: Problems and Problem Solutions in
Politics. Visions and Realities of Party Government,
F. C. Castles, R. Wildenmann (eds), s. 246,
Berlin 1986.
Thomsen, K.; Kvindelige Ledere — Køn og Ledelse.
Introduktion til et signifikant område med ikkesignifikante
forskningsresultater. Institut for Samfundsfag
og Forvaltnings Arbejdspapirserie Arbejdspapir
nr 7, s. 7, København 1986.
—: Køn og ledelse, (oplæg til C.VS. seminar, august
1986). Institutpublikation 1986, 12 s.
Redaktion af: Kvindelige ledere- kvinder i ledelse.
Center for Samfundsvidenskabelig Kvindeforsknings
Arbejdsnotat nr 5, s. 85, København 1986.
Thune, C.: Militære interventioner og væbnede konflikter.
Konflikternes Verden 1986, Christian
Thune, s. 9-22, København 1986.
Petersen, N.: Dansk udenrigspolitisk Årbog 1985.
København 1986, 545 s.
Villadsen, S., Goldsmith, M.: Urban Politicai theory
and the management of Fiscai stress. Indledning
+ artiklen The dual state and corporatism:
Some reflections in the light of recent Danish experience.
London 1986, 270 s.
—; Local corporatism? The role of organisations and
local movements in the local welfare state. Policy
and Politics Vol. 14, No. 2, s. 247-66, Bristol 1986.
Hans Jørgen Nielsen
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 265
Anvendt datalogi
1. Center for anvendt Datalogi
Historie:
Center for anvendt Datalogi blev oprettet i 1985 som
en videreførelse og udbygning af indre By Terminalen,
der var blevet oprettet i 1972 med det formål at
stille centrale edb-faciliteter til rådighed for Det samfundsvidenskabelige
og Det humanistiske Fakultet.
Efter at Det humanistiske Fakultet havde etableret
Amagerterminalen, overgik Indre By Terminalen i
1979 helt til Det samfundsvidenskabelige Fakultet.
Indre By Terminalen fungerede som en fællesafdeling,
men Center for anvendt Datalogi blev oprettet
som et selvstændigt institut —styringsmæssigt placeret
direkte under fakultetet og fakultetsrådet. Centrets
VIP-stillinger oprettes imidlertid med en særlig tilknytning
— valgteknisk og arbejdsmæssigt — til en bestemt
faggruppe, og det videnskabelige personale ved
centret skal således udover at deltage i centrets almindelige
virksomhed og udvikling specielt varetage undervisnings-
og udviklingsopgaver rettet mod det særlig
tilknyttede fagområde.
Indre By Terminalen havde fra starten lokaler i
Frederiksholms Kanal 4, men flyttede i 1980 til Anneksbygningen
i Studiegården, Studiestræde 6. Ved
etableringen i 1985 af Center for anvendt Datalogi
blev Indre By Terminalens bevillinger, personale,
udstyr og lokaler overført til centret, og samtidig blev
iværksat en større ombygning, hvor Anneksbygningens
kælderetage blev istandsat og indrettet til terminalrum.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 2.
Lektorer; Erik Rask Eriksen, Torben Warnich-
Hansen.
TAP: Antal årsværk: 1,5.
Arne Facius, Keld Jørn Simonsen.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Center for anvendt Datalogi må ses i
sammenhæng med den udvikling, der karakteriserer
edb-anvendelsen inden for de samfundsvidenskabelige
fag. Centret har til formål at tage initiativer, yde bidrag
til og støtte udviklingen af fagintegreret og anvendt
datalogi i forbindelse med undervisning og
forskning inden for fagene ved Det samfundsvidenskabelige
Fakultet. Anvendelsen af edb som værktøj i forskellige
faglige sammenhænge far herved en central
placering, og det kan ofte være vanskeligt at adskille
forskning, udviklingsarbejde og den formidlende virksomhed,
der udøves i samarbejde med medarbejdere
fra fakultetets øvrige institutter eller i forbindelse med
deltagelse i udvalg og udredningsarbejde. Den ret brede
forskningsprofil, der præger centret, gør det vanskeligt
at opstille forskningsområder, men et væsentligt
område er metoder og teknikker vedrørende samfundsvidenskabeligt
orienterede ekspertsystemer og
fagorienterede programpakker.
1. Erik Rask Eriksen deltager i forskningsarbejdet i to
internationale informationsteknologiprojekter og er i
begge projekter det danske medlem af den internationale
styregruppe. Det drejer sig om espritprojekt 909:
»Development of Tools for economic Evaluation of
Computer-integrated Systems« og espritprojekt 1199:
»Comprehensive Criteria an Exemplary Prototype of
a Human-centred Computer-integrated manufacturing
System«. Gennemgående temaer i begge projekter
er udvikling af design- og vurderingskriterier for
computerintegrerede systemer samt spørgsmålet om
»optimal« anvendelse af kunstig intelligens.
2. Torben Warnich-Hansen arbejder med et projekt
vedrørende sammenligning og vurdering af omkostninger
og effektivitet ved udtræk fra og vedligeholdelse
af en række databanker, der ved anvendelse af standardprogrampakker
er lagret med forskellige lagringsstrukturer.
Anden virksomhed:
I samarbejde med Danmarks Edb-center for forskning
og uddannelse (UNI-C) og en række institutioner, der
er brugere af UNI-C, udvikles og vedligeholdes programprodukter
til dataudtræk fra tidsseriedatabanker
fra f.eks. OECD og International Monetary Fund
(IMF).
I samarbejde med edb-firmaer, der har leveret eller
udlånt edb-materiel til centret, gennemføres en række
udviklingsprojekter baseret på anvendelse af operativsystemet
UNIX.
Centret yder edb-mæssig vejledning og rådgivning
vedrørende et meget bredt spektrum af programmeringssprog,
styresystemer og programpakker. Desuden
gives vejledning, rådgivning og praktisk hjælp i
forbindelse med anskaffelse af edb-udstyr ved fakultetets
enkelte institutter og i forbindelse med anskaffelse
og implementering af nye programprodukter.
Keld Jørn Simonsen: Formand for Dansk UNIXsystem
Bruger Gruppe.
Torben Warnich-Hansen: Medlem af bestyrelsen
for Danmarks Edb-center for forskning og uddannelse
(UNI-C). Medlem afUndervisningsministeriets Edbkapacitetsudvalg.
Torben Warnich-Hansen