C. Universitetets institutter,
museer m.v.
I. Det teologiske Fakultet
Kernen i undervisning og forskning ved Det teologiske
Fakultet er Det gamle Testamente og Det ny Testamente,
tekstsamlinger, hvis oprindelse ligger flere tusinde
år tilbage i tiden, og som er skrevet på henholdsvis
hebraisk og græsk i en idag fremmed kulturverden.
Dette forhold rejser de spørgsmål, som de teologiske
fag beskæftiger sig med. Hvorledes skal de to tekstsamlinger
ud fra deres egne forudsætninger fortolkes
og oversættes? Hvad har deres virkningshistorie været
i den tid, der er gået siden skrifternes affattelse? Og
hvorledes er samspillet mellem vor tids kultur og disse
tekster? Disse spørgsmål afspejles i nogen grad også af
opdelingen af fakultetet i tre institutter.
Ved Institut for bibelsk Eksegese står oversættelsesproblematikken
i centrum, idet en stor del af lærerne
er engageret i en nyoversættelse af Det gamle Testamente
og Det ny Testamente. I denne forbindelse arbejdes
der også med ældre bibeloversættelser.
Ved Institut for Kirkehistorie arbejdes med teologiog
kirkehistorie fra oldtid til nutid. Som særlige områder
kan nævnes middelalderens kalkmalerier og salmehistorien.
Ved Institut for systematisk Teologi, der er delt op i
flere afdelinger, skal fremhæves Søren Kierkegaard
biblioteket, hvor forskningen foregår i samarbejde
med talrige udenlandske forskere. Andre emner af religionsvidenskabelig
art behandles såvel under historisk
som aktuel synsvinkel.
Endelig skal det nævnes, at fakultetets lærere i stigende
grad deltager i samarbejde på tværs af institutgrænser,
både inden for og uden for fakultetet.
Fakultetet har et stadig stigende antal studerende
og derfor også en stigende undervisningsbyrde. Det er
derfor tilfredsstillende, at fakultetet har kunnet besætte
en lektorstilling under forskningsrekrutteringsplanen,
og at det er lykkedes at oprette et ekstraordinært
lektorat i middelalderens kirke- og teologihistorie. I
forbindelse med fakultetets langtidsplanlægning forventes
ikke større ændringer inden for de nærmeste år.
Af hensyn til de vanskeligheder, som det moderne
traditionstab medfører for de studerende, som skal påbegynde
teologistudiet, har fakultetet påbegyndt en
kursusundervisning i bibelkundskab for førsteårsstuderende,
hvor der undervises i Bibelen på dansk.
Fakultetets arrangementer i 1986:
Ærkebiskop Johannes Cardinal Willebrands, Vatikanet,
og ærkebiskop Pitirim, Sovjet, har efter indbydelse
holdt forelæsninger ved fakultetet.
Kontakten med fakultetet i Lund er i 1986 blevet
opretholdt og befæstet. Der blev afholdt en fælles studiedag
i Lund.
John Strange
Det teologiske Fakultet 191
1. Institut for systematisk Teologi
Historie:
Institut for systematisk Teologi (IST) blev oprettet i
juni 1970, men det fik først rådighed over lokaler, da
Det teologiske Fakultet som helhed i oktober 1971 fly ttede
ind i ejendommen Købmagergade 44-46. Instituttet
dækkede fra begyndelsen fagene dogmatik, etik
og religionsfilosofi, der er sammensluttet i den egentlige
hovedafdeling. 1. april 1972 blev Økumenisk Institut,
der siden sin grundlæggelse i 1956 og indtil 1971
havde haft til huse på Vodroffsvej 8, integreret i IST
som Afdeling for økumenisk Teologi. 1974 blev Søren
Kierkegaard Instituttet (før 1969 det såkaldte Søren
Kierkegaard Bibliotek), der fra 1964 til 1971 havdelokaler
i Skt. Pedersstræde 5, indlemmet i IST og blev til
Afdeling for Søren Kierkegaard Forskning. 1975 integreredes
endelig Instituttet for Religionsvidenskab
og praktisk Teologi, der oprindeligt og indtil 1974
havde været Afdeling for Religionssociologi under Institut
for dansk Kirkehistorie, i IST som Afdeling for
praktisk Teologi og Religionsvidenskab. IST består i
dag således af i alt 4 afdelinger.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 13.
Professorer: U. Foreli, J. Glebe-Møller, Th. Jørgensen.
Lektorer: S Bjerg, J. Blum, B. Hahn, E. Harbsmeier,
H.Raun Iversen, M.Lindhardt (orlov), P. Muller,
P. Nørgaard-Høj en.
Kandidatstipendiater: N.H.Gregersen, J. Fløe
Nielsen, P. Grove, M. Schelde.
Forskningsstipendiat: L. Rasmussen.
Ekstern lektor: E. Due.
Undervisningsassistenter: N. Gier, N.H.Gregersen,
H. J. Lassen, L. Rasmussen, L. Sjørup.
TAP: Antal årsværk: 1,5.
M. Faldborg (orlov), 1. Grastrup-Hansen, K.Hansen,
R. Smith (vikar).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning omfatter følgende teologiske fag:
Dogmatik med konfessionskundskab og økumenisk teologi,
religionsfilosofi, etik, praktisk teologi og religionsvidenskab
(religions- og kirkesociologi). Alle disse
discipliner kan behandles under en historisk og en
aktuel synsvinkel. Men det primære sigte er at yde bidrag
til en samlet aktuel redegørelse for kristendommens
teori og praksis, herunder også kristendommens
forhold til andre religioner. I metodisk henseende må
systematisk teologi opfattes som en tolkningsvidenskab
og må ud fra sit sigte arbejde interdisciplinært i
samspil med især humaniora og samfundsvidenskaber.
Det fremgår af forskningsområder som forholdet
mellem teologi og kunst, teologi og kultur, kulturelle
dissonanser, ekklesiologi og kirkeret, kirkelig voksenundervisning
og erfaringsvidenskabernes betydning
for den praktiske teologi.
1. Dogmatik med konfessionskundskab og økumenisk
teologi
1.1 Inden for denne disciplin har man fortsat beskæftigelsen
med forholdet mellem ekklesiologi og kirkeret,
endvidere arbejdet med Karl Barths kristologi og problemer
vedrørende en religionernes teologi (Th. Jørgensen).
1.2 Fortsat undersøgelsen af forholdet mellem oplevelse
og lære i Grundtvigs teologi (J. Fløe Nielsen) og
forberedelsen af en tysk udgave af Grundtvigs værker i
udvalg (Th.Jørgensen).
1.3 Undersøgt traditionens, herunder specielt den teologiske
traditions, status og betydning i det moderne
samfund (J. Glebe-Møller).
1.4 Fortsat undersøgelsen af forholdet mellem teologi
og kultur som fundamentalteologisk problem
(N. H. Gregersen).
1.5 Fortsat undersøgelsen af temaer inden for økumenisk
grundforskning, især vedrørende dialogen kirkerne
imellem, dens væsen, funktion og metoder samt videreført
udarbejdelsen af lærebog i symbolik (P. Nørgaard-
Højen).
2. Religionsfilosofi
2.1 Inden for denne disciplin er forholdet mellem teologi
og litteratur med særligt henblik på Graham Greenes
forfatterskab genstand for en undersøgelse
(S. Bjerg).
2.2 Studier over teologiske og filosofiske forståelsesformers
betydning for kristologien, arbejdet med problemer
om forholdet mellem kunst og teologi samt arbejdet
med henblik på en lærebog om religionsfilosofiske
problemstillinger er blevet videreført (B. Hahn).
2.3 Studier i Søren Kierkegaards taler vedrørende
dennes teori om kommunikation fortsat (P. Muller).
3. Etik
Studier i motivers logiske og intentionale opbygning
og i det dertil nødvendige begrebsapparat (U. Foreli).
4. Praktisk teologi og religionsvidenskab
4.1 Grundproblemet om teologiens virkelighedsrelevans
undersøges inden for den praktiske teologis klassiske
felter: Homiletik, sjælesorg, kateketik. I historisk
perspektiv undersøges endvidere konkretion og livsnærhed
hos Søren Kierkegaard og hans danske filosofiske
lærere (E. Harbsmeier).
192 Universitetets årbog 1986
4.2 Et kirkesociologisk projekt om kirke og folk i Danmark
videreføres med kirkesociologiske lokalundersøgelser.
En 2. fase hovedsagelig bestående af etnologiske
lokalundersøgelser af kirkens plads i folks hverdagsliv,
er under planlægning. Et projekt om livsformer
i grundtvigsk belysning er afsluttet (H. Raun
Iversen).
4.3 Arbejdet med en sociologisk og missionsvidenskabelig
undersøgelse af kristne menigheders missionerende
funktion i Tanzania videreføres (H. Raun Iversen).
4.4 Projekt om den kirkelige voksenundervisning i nyeste
tid videreføres (M. Schelde).
4.5 Undersøgelse af forholdet mellem den socio-økonomiske
udvikling og indflydelsen fra islam og kristendom
i Nordnigeria samt et komparativt studie af kristen-
muslim relationer og sociale profiler i Nordnigeria
og Tanzania (L. Rasmussen).
4.6 Projekt vedrørende kulturelle dissonanser er afsluttet.
Projekter vedrørende tidlig psykiatrisk indsats,
tidligere KZ-fanger, børn og unge i Hundested,
Roskildefestival 1987 er igang eller under planlægning
(J. Blum).
Anden virksomhed:
E. Harbsmeier er medlem af religionspædagogisk arbejdsgruppe
ved Præstehøjskolen og af Evangelisk
pædagogisk samvirke. P. Muller er medlem af bestyrelsen
for Søren Kierkegaard-selskabet. P. Nørgaard-
Højen er medlem af Kirkernes Verdensråds Commission
on Faith and Order.
Udgivervirksomhed m.v.:
B. Hahn er medudgiver af det teologiske tidsskrift Fønix.
H. Raun Iversen er medlem af redaktionen for
Kritisk Forum for praktisk Teologi. Th. Jørgensen er
medlem af redaktionen for det tyske teologiske tidsskrift
Kerygma und Dogma, Gottingen, samt redaktør
for Mosaik-serien, Gads Forlag, København. P. Nørgaard-
Højen er medredaktør af Lutherische Monatshefte,
Hannover. M. Schelde er medredaktør af Nyt
Synspunkt.
Gæster og rejser:
Søren Kierkegaard Biblioteket har været besøgt af:
T.Casey (Irland), P.Crooks (USA), S.Emmanuel
(USA), M. Engelke (Vesttyskland), A. Harpaz (Israel),
N.King (USA), A. M. L'Huillery (Frankrig),
W. McDonald (USA), A. McKinnon (Canada),
G. Marino (USA), J. Meyers (USA), K. Murakami
(Japan), S. Nakazato (Japan), J. Rumble (USA),
V. Rumble (USA), H.Schmidt (Vesttyskland),
S. Scopetea (Grækenland).
J.Blum gæsteforelæste i Oslo og Stockholm.
Th. Jørgensen gæsteforelæste i Oslo og på Baltisk teologkonference,
Greifswald, DDR. P. Muller gæsteforelæste
på konference om Søren Kierkegaard, Sunderland,
England. P. Nørgaard-Højen holdt foredrag på
Faith and Order-konference i Finland og i USA.
Publikationer :
Bjerg, S.: Sløkisme. Præsteforeningens Blad 23, s. 3,
København 1986.
—: Teologisk Socialetik i dag. Kritisk Forum for Praktisk
Teologi 24, s. 12, Århus 1986.
-, Jørgensen, K., Lillelund, B.B., Lindhardt, J., Steffensen,
P.H., Sørensen, F: Pædagogisk manifest 86
Lærer i en ny virkelighed. Viby J. 1986, 32 s.
—, Andersen, I.D., Andersen, K, Fuchs, G., Bjerre, L,
Larsen, L, Melhoff, E., Monsen, I.M., Pedersen,
B., Rye, S.; Homoseksualitet — moralsk og teologisk.
Århus 1986, 78 s.
—: Fortælling og Etik. København 1986, 208 s.
Forell, O.U.: Etiska synpunkter på genetisk manipulering
med månskliga arvusanlag. Genteknologi og
usikkerhed. Rapport fra symposiet Etik, videnskab
og samfund, Otto Hansen, Børge Frøkjær-Jensen,
s. 8, København 1986.
Glebe-Møller, J.: Wittenberger-Katekismen i Danmark
og Norge. Kirkehistoriske Samlinger 1985 s.
101-09, København 1986.
—: Tradition og konservatisme. Fønix 3, s. 13, København
1986.
Kristologi fra neden. Præsteforeningens blad 50, s.
8, Skjern 1986.
—: Hvor blev traditionen af?: Essays om teologi og modernitet.
Århus 1986, 133 s.
Gregersen, N.H.: Religionens mangfoldiggørelse i den
moderne livsverden. Arken 1, s. S. 13-26, København
1986.
Harbsmeier, E.: Kerygma og fortælling. Anmeldelse
af A. F. Nørager Pedersen: Den kunst at prædike.
Føniks 3, s. 193-96, København 1986.
—: Hvor praktisk er teologien? Erfaringsvidenskabernes
betydning for det teologiske arbejde. Kritisk
Forum for Praktisk Teologi 25, s. 5-20, Århus 1986.
-: Retfærdiggørelse og accept. Sjælesorg mellem teologi
og psykologi. Kritisk Forum for Praktisk Teologi
25, s. 21-30, Århus 1986.
—: Præsten mellem teologi og virkelighed. Ribe Stiftsborg
1986, Frede Bøss, Helge Skov, Povl Kiilerich,
Vagn Kvist, Bent Noack, s. 29-36, Esbjerg 1986.
-: Danske kirkedage - en kilde til kirkelig fornyelse.
Præsteforeningens Blad 32, s. 533-37, København
1986.
-: Danske kirkedage - en gang til. Præsteforeningens
Blad 41, s. 726-28, København 1986.
-: 1. søndag i advent - Hellig tre kongers dag (prædikenvejledninger).
Fra tekst til prædiken. PrædikenDet
teologiske Fakultet 193
vejledning til 1. tekstrække, Nies Jørgen Cappelørn
(red), s. 22-53, København 1986.
Anmeldelse af Kjeld Holm: Sorgens sprog-træk af
den principielle sjælesorg. Kritisk forum for pratisk
teologi 26, s. 82-84, Århus 1986.
Iversen, H.R., et a.: Studier i forholdet mellem folk
og kirke på sogneplan, Hæfte I og II. København
1986, 18 + 19 s.
—: Mødet mellem folk og kirke i Danmark. Kirke og
folk i Danmark. Kirkesociologisk dokumentation,
Hans Raun Iversen, A. Pontoppidan Thyssen
(red.), s. 318-47, Århus 1986.
—: Overvejelser omkring diakoni. Kritisk Forum for
praktisk Teologi 25, s. 45-56, Århus 1986.
Jørgensen, T: Evangelisk-luthersk folkekirke anno
1986. Teologisk Forum. Tillæg til Kristeligt Dagblad
12, s. 6-8, København 1986.
-: Drittletzter Sonntag des Kirchenjahres. Romer
14, 7-9. Evangelische Predigtmeditationen. 198 5/
86. Bd II, Heinz Blauert, Karl-Heinz Bernhardt,
Johannes Hempel (eds), s. 299-302, Østberlin
1986.
—: Nadver og diakoni. Den Danske Diakonissestiftelses
årbog 1985/86, Den danske Diakonissestiftelse,
s. 5-14, Frederiksberg 1986.
-: Folkekirkens ledelsesstrukturer - teologisk belyst.
Fønix 3, s. 152-61, København 1986.
-: Teologi mellem forkyndelse og videnskabelighed.
Overvejelser omkring Svein Aage Christoffersen:
Identifikasjon og verifikasjon. En studie i Gerhard
Ebelings fundamentalteologi. Norsk teologisk
Tidsskrift 2, s. 65-80, Oslo 1986.
—: Schleiermachers und Grundtvigs Verståndnis
vom Heil in Bezug auf die Versohnungslehre unter
besonderer Beriicksichtigung ihrer Bestimmung
des Bosen. Schleiermacher — im besonderen
Hinblick auf seine Wirkungsgeschichte in Danemark.
Text & Kontext, Sonderreihe, Band 22,
Helge Hultberg, Karsten Friis Johansen, Theodor
Jørgensen, Friedrich Schmoe, s. 82-101, Miinchen/
København 1986.
Nørgaard-Højen, R: Folkekirkerne idag — Danmark.
Folkekirkerne i Norden, Kjell Ove Nilsson, Hjalti
Hugason, s. 234, Uppsala 1986.
—, et al: Dødskvalitet. Tværfaglige overvejelser om
døden. Århus 1986, 157 s.
Theodor Jørgensen
2. Institut for Kirkehistorie
Historie:
Institut for Kirkehistorie er opstået ved sammenlægning
af Institut for dansk Kirkehistorie, indrettet 1956
i villaen Vodroffsvej 8, og Institut for Kirke- og Missionshistorie,
oprettet 1967.
Ved Det teologiske Fakultets indflytning i Købmagergade
44-46 i 1971 samledes de to institutter.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Professorer: Niels Knud Andersen, Leif Gråne, Steffen
Kjeldgaard-Pedersen.
Lektorer: Knud Banning, Jørgen I.Jensen, Martin
Schwarz Lausten, Jørgen Pedersen.
Adjunkt: Niels Kastfelt.
Seniorstipendiat: Helga Koch.
Kandidatstipendiat: Jesper Yde.
TAP: Antal årsværk: 1,5.
M. Havlykke, L.Olesen, M.C.Rasmussen (pr.
1.12.86: A.L.Willerup).
Fo rskn ingsvi rksomhed:
Forskningen ved instituttet omfatter oldtidens og højog
senmiddelalderens kirke- og teologihistorie, den
middelalderlige tænknings forlængelse i den nyere tids
tradition, forholdet mellem gudsopfattelse og naturfilosofi
fra senmiddelalderens teologiske systemer til
den moderne naturvidenskabs grundlæggelse, forholdet
mellem humanisme og reformation, Luthers teologi,
reformationen i Danmark og dens hovedskikkelser,
det 17. og 18. århundredes teologi- og filosofihistorie,
kirkemusikken i det 18. århundrede, Danmarks kirkehistorie
i det 19. århundrede samt teologiske og kulturelle
hovedstrømninger ved begyndelsen af det 20. århundrede.
Særlige forskningsområder er fortsat middelalderens
kalkmalerier, dansk salmehistorie og
Tredje Verdens kirkehistorie.
1. Oldkirken
Der forskes i forholdet mellem kætteri og rettroenhed i
oldkirken med henblik på den nyreligiøse diskussion
(Jørgen 1. Jensen).
2. Høj- og senmiddelalderens teologi og filosofi
2.1 Et teologisk-filosofisk og litterært projekt om menneskebillede
og tilværelsesforståelse i den hellige Birgittas
åbenbarelsesbøger. Birgittas Revelaciones celestes,
Himmelska uppenbarelser, sættes i relation til
den spirituelle tradition i europæisk kristen religiøs litteratur,
hvori de indskriver sig, og Birgittas tænkning
ses i sammenhæng med samtidens filosofisk-teologiske
strømningers antropologi og psykologi (Helga Koch).
2.2 Der arbejdes med artikler og foredrag om Anders
Sunesen og hans Hexaémeron samt
2.3 med oversættelse med indledning og kommentar
af skrifter af Bonaventura og
2.4 studier i senmiddelalder og renaissance med henblik
på Nicolaus afCusa (Jørgen Pedersen).
194 Universitetets årbog 1986
3. Reformationen
3.1 Fortsatte studier i reformatoriske kirkeordninger
og salmer (Niels Knud Andersen).
3.2 Studier over humanisme og teologi og over præsteuddannelse
og kristendomsundervisning i det
16. århundrede (Leif Gråne).
3.3 Undersøgelser af kirkepolitikken, kirkestyret og
den kirkelige disciplin i den danske reformationskirke.
Undersøgelsens resultater samles i to bind, som beskæftiger
sig med Chr. IIIs kirkestyre og biskop Peder
Palladius' virke i Sjællands stift i samme periode
(1537-1560) (Martin Schwarz Lausten).
4. 17. og 18. århundredes teologi- og filosofihistorie
Leibniz' metafysiske lære om den præetablerede harmoni.
En undersøgelse af harmonibegrebet hos Leibniz
set i lyset af det 17. århundredes brydning mellem
teologisk tradition og rationalistisk videnskabelighed.
Emnet er særligt den rationalisme, der viser sig i systemet
om den præetablerede harmoni, og som i samtiden
indbragte Leibniz en anklage for spinozisme (Jesper
Yde).
5. 19. århundrede
5.1 Der forskes i forholdet mellem gudelig vækkelse
og landbopolitik i 1840'erne med det formål at redegøre
for sammenhængen mellem det kirkelige og det politiske
røre i brydningstiden før den første grundlov
(Knud Banning).
5.2 Der arbejdes på en afhandling om frihedsbegrebet
hos Søren Kierkegaard som bidrag til det engelsksprogede
Bibliotheca Kierkegaardiana (Jørgen
Pedersen).
5.3 Der forskes i romantik og kristendom (Jørgen
1. Jensen).
6. 20. århundrede
Studier i den unge Karl Barths teologi (Steffen Kjeldgaard-
Pedersen).
7. Kalkmaleriregistrering
Dommedagsbilledet i dansk, middelalderligt kalkmaleri,
dets udvikling og forhold til andre billedkredse,
især skabelsesmotiverne. Hensigten er at redegøre for
de tanker, der ligger bag valg og placering af nogle af
de væsentligste motiver i kalkmalerikunsten, som den
udfoldedes her i landet (Knud Banning).
8. Tredje Verden
Projektet »Kristen mission og politisk forandring i
Nigeria« rummer en undersøgelse af Dansk Forenet
Sudan Missions og nigerianske kirkers rolle i den politisk
udvikling i Adamawa Provinsen i Nordnigeria
mellem 1940 og 1960. Undersøgelsen afsluttes i 1987
og vil resultere i en monografi (Niels Kastfelt).
Udgivervirksomhed m.v.:
Acta Theologica Danica (Leif Gråne), Archiv fur Reformationsgeschichte
(Leif Gråne), Dansk Teologisk
Tidsskrift (Martin Schwarz Lausten), Fønix (Leif
Gråne, Jørgen 1. Jensen, Steffen Kjeldgaard-Pedersen),
ICO-ikonografisk Post (Knud Banning), Kirkehistoriske
Samlinger (Knud Banning), Studia Theologica
(Leif Gråne).
Knud Banning er formand for Selskabet for Danmarks
Kirkehistorie. Leif Gråne er medlem af »Die
Kommission zur Herausgabe der Werke Martin Luthers
« - og regensprovst. Jørgen 1. Jensen har forestået
tilrettelæggelse af møde om Religionen og sanserne,
redigeret artikelsamling om sport og religion i samarbejde
med Idrætsforskningshøjskolen i Gørlev og har
endvidere holdt forelæsninger på Goteborgs Universitet.
Steffen Kjeldgaard-Pedersen er medarbejder ved
Luther Jahrbuch og medarbejder ved Evangelisches
Kirchenlexikon samt medlem af Continuation Committee
for The International Luther Research Congress.
Martin Schwarz Lausten er medredaktør af Archiv
fur Reformationsgeschichte: Literaturbericht.
Leif Gråne har sammen med lektor, dr.phil. Kai
Hørby, Historisk Institut, forestået tilrettelæggelse og
gennemførelse af Danish Reformation Symposium 6.-
10. oktober 1986.
Rejser:
Knud Banning har foretaget flere studierejser til bl.a.
kirker og museer i Norditalien. Leif Gråne har efter
indbydelse haft studieophold ved Herzog-August Bibliothek,
Wolfenbiittel, og har desuden forelæst ved universitetet
i Oslo i forbindelse med promovering til æresdoktor
i teologi. Niels Kastfelt har foretaget studierejse
til Rhodes House Library, Oxdford, og til
Public Record Office, London. Steffen Kjeldgaard-
Pedersen har deltaget i Tagung des Theologischen Arbeitskreises
fur Reformationsgeschichtliche Forschung,
Wittenberg, DDR. Helga Koch har deltaget i
Wissenschaftliche Studientagung, Weingarten.
Gæsteforelæsninger:
Leif Gråne har forelæst ved universitetet i Oslo og ved
Danish Reformation Symposium. Niels Kastfelt har
forelæst i Religionshistorisk Forening og Institut for
Religionshistorie. Helga Koch har forelæst i Center
for europæiske Middelalderstudier. Martin Schwarz
Lausten har holdt foredrag ved Roskilde-Riigen Symposium,
ved Danish Reformation Symposium samt
ved fakulteternes lærersymposium på Lunds Universitet.
Publikationer:
Gråne, L.: Metahistorie og lutherstudium. Svar til InDet
teologiske Fakultet 195
gela Kyrre og Alex WittendorfT. Historisk Tidsskrift
Bd. 86, hæfte 1, s. 130-40, København 1986.
—: Om at læse Irenæus. Et lærestykke om forholdet
mellem genstand og metode i teologien. Fønix 2, s.
86-95, København 1986.
—: Die confessio Augustana. 3. durchgesehene auflage.
Gottingen 1986, 195 s.
Jensen, J.I.: Romantisme et christianisme au Danemark.
Romantisme, Revue du dix-neuvieme siecle
50, s. 111-24, Paris 1986.
—: Præludium og fuga. Musikæstetik, Arno V.
Nielsen, Kristian Berg Nielsen, s. 26-43, Aalborg
1986.
—: Kristendommens Kropsfrigørelse. Centring 1, s. 4-
17, Gerlev 1986.
—: Kirkesangsproblemer. Fønix 3, s. 184-88, København
1986.
Kjeldgaard-Pedersen, S.: Karl Barth og august 1914-
moralprædiken og eller evangelieforkyndelse. Fønix
4, s. 218-33, København 1986.
—: Antinomistischer Streit. Evangelisches Kirchenlexikon
Internationale theologische Enzyklopådie
Band 1, Erwin Fahlbusch m.fl, sp. 182-84, Gottingen
1986.
Pedersen, J.E.: Ny tilgang til middelalderens kristne
tænkning og dens spekulative Kristologi (Opposion
ved disputats). Dansk teologisk Tidsskrift Arg. 49,
s. 20, København 1986.
—: Anders Sunesen og hans epos Hexaémeron. Teologisk
Forum 5, s. 5, København 1986.
Steffen Kjeldgaard-Pedersen
Ekstern lektor: K. Nielsen.
Undervisningsassistenter: J. Steen Andersen, B. Ejrnæs,
B. Engers, H. Theill Jensen, A. Laagejørgensen,
M. Bjørn Pedersen.
TAP: Antal årsværk: 1.
L. Lock, C. Olsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning omfatter generelt fortolkningen
af Det gamle og Det nye Testamente (eksegese), hvortil
kommer en række bidiscipliner af historisk og fortolkningsteoretisk
(hermeneutisk) karakter til belysning
af de bibelske teksters baggrund og af fortolkningens
vilkår. Specielt skal fremhæves udforskningen af
Mellemøstens historie gennem arkæologiske arbejder,
samt en række bibelsk-teologiske studier over fortolkningshistorie
og den bibelske forestillings- og tankeverden,
herunder ikke mindst kvindeteologiske studier.
Desuden deltager en række afinstituttets medarbejdere
i det af Bibelselskabet igangsatte oversættelsesarbejde
med henblik på en ny autoriseret bibeloversættelse.
1. Gammel Testamente
1.1 Nyoversættelse af Det gamle Testamente
Alle lærere i faget deltager i oversættelsesarbejdet, der
allerede har strakt sig over flere år. Arbejdet er iværksat
af Det danske Bibelselskab og sigter mod en ny
autoriseret bibeloversættelse til udgivelse i 1990. Arbejdet
ledes af Svend Holm-Nielsen og Bodil Ejrnæs i
samarbejde med lektor Knud Jeppesen fra Århus Universitet.
3. Institut for bibelsk Eksegese
Historie:
Instituttet blev oprettet i efteråret 1968 og havde det
første år til huse Linnésgade 22.
Fra oktober 1969 til oktober 1971: Lille Kirkestræde
1. Fra oktober 1971: Købmagergade 44-46, 2. sal.
Der har ikke været tale om deling eller sammenlægning.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 12.
Professorer: S. Holm-Nielsen, N. Hyldahl, M. Muller,
E. Nielsen.
Forskningsprofessor: T. Engberg-Pedersen.
Lektorer: M.Byskov, L. Fatum, G. Hallbåck, A.
Munk, J. Strange.
Adjunkt: K. Friis Plum.
Seniorstipendiat: J. Høgenhaven.
1.2 Tekstnoter og parallelhenvisninger i danske Bibeloversættelser
Undersøgelsen omfatter de vigtigste danske bibeloversættelser
fra Chr. IH's Bibel til i dag med henblik
på at bestemme, dels hvilket skriftsyn, dels hvilken
tolkning af enkelttekster, noter og parallelhenvisninger
afspejler (Bodil Ejrnæs).
1.3 Jobs Bog
Til Bibelselskabets nye serie af fortolkninger til de bibelske
skrifter bidrager en række afinstituttets medarbejdere.
Således er en fortolkning til Jobs Bog under
udarbejdelse (Arne Munk).
1.4 Umm Qeis
Resultaterne fra udgravningerne i Umm Qeis i Jordan
i årene 1977, 78, 81 og 83 er under udarbejdelse med
henblik på udgivelse af den endelige rapport. Arbejdet
foregår i samarbejde med mag.art. Inge Nielsen og
mag.art. Flemming Gorm Andersen (Svend Holm-
Nielsen).
196 Universitetets årbog 1986
1.5 Alashia
Identifikation af oldtidens Alashia på grundlag af
skriftlige og materielle levn fra II årtusind f.Kr. (John
Strange i samarbejde med Robert S. Merrilees, Tel Aviv,
og Allan S. Gilbert, New York).
1.6 Jerusalems Tempel
En undersøgelse af Salomos tempel og dets betydning
på grundlag af skriftlige og materielle levn (John
Strange).
1.7 »Kan man prædike over tekster fra Gammel Testamente
«
En undersøgelse af problemet, om man ved kirkens
normale søndagsgudstjeneste i dag teologisk legitimt
kan prædike over en gammeltestamentlig tekst (Eduard
Nielsen).
1.8 Gud og folk hos Jesaiaa
Bibelsk-teologisk undersøgelse af synet på forholdet
mellem Jahve og Juda/Israel i proto-jesaianske tekster.
Undersøgelsen skal dels belyse Jesaias forkyndelse,
dels bidrage til en mere omfattende diskussion af
israelitisk religionshistorie (Jesper Høgenhaven).
1.9 Kvindelighed i bibelsk-teologisk belysning
En afhandling om dette emne er under udarbejdelse.
Som en udløber af arbejdet med afhandlingen forventes
en bog om »Dæmonen Lilit i 4000 års kulturhistorie
«, samt artikler om Lilit, om Jona-bogens fortolkningshistorie
og om genealogi som teologi udgivet i
1987 (Karin Friis Plum).
2. Ny Testamente
2.1 Nyoversættelse af Det nye Testamente
I 1986 satte Det danske Bibelselskab arbejdet med en
nyoversættelse af Det nye Testamente i gang med henblik
på en samlet ny autoriseret bibeloversættelse til
udgivelse i 1990. Flere af instituttets medarbejdere
deltager i dette oversættelsesarbejde, ligesom Niels
Hyldahl er medlem af redaktionskomitéen (Troels
Engberg-Pedersen, Geert Hallbåck, Niels Hyldahl,
Mogens Muller).
2.2 Markusevangeliet
En semiotisk analyse af Markusevangeliet som helhed
med særligt henblik på forholdet mellem lokaliteter og
personer (Geert Hallbåck).
2.3 Tro, håb og køn
Kvindeteologiske studier i kønsbegreb og kristen identitet
med udgangspunkt især i synoptiske og paulinske
tekster (Lone Fatum).
2.4 Evangelium og kanon
En undersøgelse af Paulus' opfattelse af evangeliet
som indiskutabel målestok for forkyndelse og belæring
(Martha Byskov)."
2.5 Paulinsk teologi og etik
En undersøgelse af paulinsk teologi og etik i sociologisk
og begrebshistorisk lys centreret om fænomenet
hellenisering (Troels Engberg-Pedersen).
2.6 Stoisk moralfilosofi
En bog om stoisk moralfilosofi (An Outline of Stoic
Ethics) ventes færdiggjort i 1987 (Troels Engberg-Pedersen).
Andet:
Deltagelse i arbejdsudvalget for Nordisk Patristikerprojekt
om jødedom og kristenhed i de første århundreder
(Mogens Muller).
I 1986 er dr.phil. Troels Engberg-Pedersen, som fra
1.2.1984 har været tilknyttet instituttet som forskningsstipendiat
i forbindelse med studier over stoisk
moralfilosofi og paulinsk teologi og etik, blevet udnævnt
til forskningsprofessor.
Lone Fatum er medstifter af og fra 1986 sekretær for
The European Society of Women for Theological Research.
Selskabet planlægger et internationalt tidsskrift.
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver serien »Tekst & Tolkning«. Redaktører
er Niels Hyldahl og Eduard Nielsen. Mogens
Muller er medlem af redaktionen for Dansk teologisk
Tidsskrift og medudgiver af værket >Judendom och
kristendom under de forstå århundradena«. Eduard
Nielsen er medlem af »The Editorial Board of Vetus
Testamentum« samt redaktør af serien »Supplements
to Vetus Testamentum«. Eduard Nielsen er
desuden hovedredaktør af serien »Acta Theologica
Danica«.
John Strange er medlem af »The Editorial Board
for Scandinavian Journal of the Old Testament«.
Gæster og rejser:
Troels Engberg-Pedersen gæsteforelæste ved international
konference om personbegrebet i Wales juli
1986.
Lone Fatum gæsteforelæste ved Det teologiske Fakultet
i Greifswald oktober 86 i forbindelse med Theologische
Arbeitstage.
Geert Hallbåck forelagde en abstract ved Colloque
Internationale sur Parole, Figure et Parabole i Arbresle
juni 86.
Mogens Muller forelagde en abstract på Nordisk
Nytestamentlig Konference i Uppsala juni 86.
Publikationer:
Biilow-Jacobsen, A., Strange, J.: P. Carlsberg 49.
Fragment of an unknown translation of the Old TeDet
teologiske Fakultet 197
stament. Archiv Tur Papyrusforschung und verwandte
Gebiete 32, s. 15-21, Leipzig 1986.
Engberg-Pedersen, T.: Etikkens evige grundproblem
- moralen (anm. af Andreas Simonsen, Eptiktets
livsvisdom, København 1984). Museum Tusculanum
Årg. 1983 (52-55), s. 177-83, København
1986.
Paulus og græsk moralfilosofi. Fønix 10,1, s. 13-32,
København 1986.
—: Discovering the Good; Oikeiosis and kathekonta in
Stoic Ethics. The Norms of Nature: Studies in Hellenistic
Ethics, M. Schofield, G. Striker (eds), s.
145-83, Cambridge 1986.
Fatum, L.; Kønssprog, kvindelighed og præstesnak.
Forum for Kvindeforskning 2, s. 4-9, København
1986.
Jesus som socialetikkens gummistempel? Om det
vanskelige forhold mellem tekst og konsekvens.
Kritisk Forum for praktisk Teologi 24, s. 76-80, Århus
1986.
—: Forsvarlighed, ansvarlighed og menneskelighed.
Grænser?, Landbrugets Oplysnings- og Konferencevirksomhed,
s. 41-65, København 1986.
Hallbåck, G.: Paulus og metoderne. Om to nye
Paulus-bøger. Dansk teologisk Tidsskrift 2, s. 110-
16, København 1986.
—; Lignelse-Myte-Dekonstruktion. Om John Dominic
Crossans lignelsesteorier. Dansk teologisk Tidsskrift
1, s. 32-50, København 1986.
Hyldahl, N.; Efter aftensmåltidet, 1 Kor 11,25 (og
Luk 22,20). Svensk Exegetisk Årsbok 51-52 (1986-
87), s. 100-07, Uppsala 1986.
Die paulinische Chronologie. Leiden 1986, VII-
1+ 136 s.
Mogens Mullers disputats om "menneskesønnen".
Fønix 10, s. 175-183, København 1986.
Muller, M.: Messias og "menneskesønnen" i den intertestamentale
periode. Judendom och kristendom
under de lorsta århundradena, Sten Hidal, Karl-
Johan Illman, Tryggve Kronholm, Mogens Miiller,
Oskar Skarsaune, s. 98-111, Stavanger 1986.
—: Evangeliefortolkningens forudsætninger og sigte.
Præsteforeningens Blad nr. 41, s. 721-25, København
1986.
Mattæusevangeliets messiasbillede . Svensk exegetisk
Årsbok Årg. 51-52, s. 168-79, Uppsala 1986.
Nielsen, E.: Udvælgelse og universalisme i Det gamle
Testamente. Judendom och Kristendom under de
forstå århundradena. Nordisk patristikerprojekt
1982-85, s. 52-67, Oslo, Tromsø 1986.
Pedersen, M.B.: Det eskatologiske imperativ i lignelseskompositionen
Mt. 13,44-52. Præsteforeningens
Blad 25, s. 445-54, København 1986.
Strange, J.: The Transition from the Bronze Age to the
Iron Age in the Eastern Mediterranean and the
Emergence of the Israelite State. Scandinavian
Journal of the Old Testament 1.1987 (sic), s. 1-19,
Århus 1986.
Geert Hallbåck