IV. De studerende
1. Adgangen til universitetet
Bestand og tilgang af studerende
Pr. oktober 1986 var bestanden af studerende
ved universitetet ialt 24.878. Det var 52 færre
studerende end på samme tidspunkt sidste år.
Såvel antallet af nyimmatrikulerede som antallet
af studieskiftere var dog større i 1986 end
året før. Således kunne der registreres 73 flere
nyimmatrikulerede og 107 flere studieskiftere.
Bestanden af studerende fordelte sig på de enkelte
fakulteter som vist nedenfor:
Bestand Heraf nyimm.
Teologiske Fakultet 822 95
Samfundsvidenskabelige Fakultet 6.823 977
Lægevidenskabelige Fakultet 2.671 251
Humanistiske Fakultet 9.354 742
Naturvidenskabelige Fakultet 5.199 695
Universitetet ialt 24.878 2.763
Der var i oktober 1986 registreret 130 licentiatstuderende
ved universitetet.
Adgangsbegrænsning
I 1977 indførtes adgangsregulering til de videregående
uddannelser. Reguleringen omfatter
alle uddannelser på Københavns Universitet.
Adgangen til uddannelserne sker ved optagelse
til et optagelsesområde, der kan omfatte én eller
flere uddannelser.
Direktoratet for de videregående Uddannelser
fastsætter hvert år antallet af optagelsespladser
på hvert enkelt optagelsesområde. I
forbindelse med optagelsen i 1986 blev det, dog
som led i en forsøgsordning, besluttet at der
skulle være fri adgang til naturvidenskab ved
Københavns Universitet.
Følgende oversigt viser antallet af optagelsespladser
i 1986 på optagelsesområderne inden
for Københavns Universitet (tallene er inclusive
overbookingpladser):
Almindelig beretning 85
Optagelsesområde Antal pladser
Lægevidenskab 275
Naturvidenskab (Kemi, matematik, fysik, geografi,
matematik-økonomi, geologi, biokemi og statistik) Fri adgang
Biologi 150
Forsikringsvidenskab (aktuar) 40
Legemsøvelser som hovedfag 24
Datalogi-matematik/fysik/kemi 60
Datalogi-frit bifag 60
Matematik-kemi 25
Teologi 120
Humaniora I 617
Musik 55
Humaniora II (Kunsthistorie, filmvidenskab
og litteraturvidenskab) 100
Humaniora I med forhåndstilsagn om engelsk,
tysk eller fransk med studier i udlandet 28
Jura 560
Samfundsfag/forvaltningsuddannelse 70
Forvaltning/datalogi ' 50
Statsvidenskab (polit) 370
Sociologi 40
Kultursociologi/antropologi 50
Psykologi 115
Hvis der er flere ansøgere end der er pladser til
på de enkelte optagelsesområder, begrænses
adgangen efter de regler, der er fastlagt i »Bekendtgørelse
om optagelse ved uddannelser på
København, Århus og Odense universiteter«.
Den frie adgang til naturvidenskab indebar,
at alle ansøgere, som opfyldte adgangsbetingelserne
og som søgte rettidigt, blev optaget. Der
blev således optaget 533 ansøgere til naturvidenskab.
Ved 2 andre optagelsesområder blev der i
1986 heller ikke tale om adgangsbegrænsning.
Det drejede sig om forvaltning-datalogi og matematik-
kemi, hvor alle ansøgere blev optaget.
Ved matematik-kemi var der ved optagelsens
afslutning endnu enkelte ledige pladser.
Til de øvrige uddannelser ved Københavns
Universitet var der i 1986 adgangsbegrænsning.
I følgende oversigt er grænsekvotienterne for
de enkelte optagelsesområder vist. Grænsekvotienten
for gruppe I er den laveste eksamenskvotient,
der gav optagelse, mens den kvotient,
der er anført for gruppe II, er den laveste eksamenskvotient,
som i forbindelse med 18 måneders
godkendt erhvervserfaring gav adgang til
det pågældende optagelsesområde.
Gruppe I Gruppe II
Optagelsesområde kvotient kvotient
Lægevidenskab 9,7 8,9
Naturvidenskab (Kemi, matematik, fysik, geografi.
matematik-økonomi, geologi, biokemi og statistik) -
Biologi 8,0
Forsikringsvidenskab (aktuar) 8,3 -
Legemsøvelser som hovedfag 8,9 8,6
86 Universitetets årbog 1986
Gruppe I Gruppe II
Optagelsesområde kvotient kvotient
Datalogi-matematik/fysik/kemi 9,2 7,9
Datalogi-frit bifag 9,7 9,0
Matematik-kemi — -
Teologi 7,4 —
Humaniora I 8,6 8,0
Musik 9,2 8,8
H umaniora II (Kunsthistorie, filmvidenskab
og litteraturvidenskab) 9,5 9,1
Humaniora I med forhåndstilsagn om engelsk,
tysk eller fransk med studier i udlandet 9,6 8,8
Jura 9,3 8,6
Samfundsfag/forvaltningsudd 9,1 8,1
Forvaltning-datalogi — -
Statsvidenskab (polit) 8,5 7,6
Sociologi 9,2 8,8
Kultursociologi/antropologi 9,6 9,3
Psykologi 9,5 9,2
De ledige pladser på matematik-kemi-studiet
blev efter optagelsesreglerne udbudt i en
»2. optagelsesrunde«, og samtlige ansøgere
blev optaget.
Uden om den almindelige optagelse blev der
udbudt et antal studiepladser til et nyt bifagsstudium
(exam.scient.) i meteorologi. Til dette
studium blev der ekstraordinært optaget 18 ansøgere.
Optagelse på tilsagn
lait 424 ansøgere, der i 1986 lå tæt på at blive
optaget på deres 1. prioriterede uddannelse, fik
løfte om at blive optaget på denne uddannelse i
1987. De, der fik tilsagn om optagelse i 1987,
skal normalt inden optagelsen optjene erhvervserfaring
- eventuelt i kombination med
»Faglig Supplering«.
406 ansøgere fik i 1985 tilsagn om optagelse i
1986. Af disse udbyttede 320 dette tilsagn, hvilket
svarer til, at 79 % af de udstedte tilsagn
blev indløst.
Dispensater og udenlandske studerende
Dispensater. Pr. 1. september 1986 har Dispensationskontoret
modtaget ca. 350 dispensationsansøgninger
mod ca. 340 på samme tidspunkt
i 1985:
Den faglige fordeling. De tre mest søgte fag er.
som gennem de sidste 15 år: Jura 102 (hele
1985: 122), psykologi 91 (hele 1985: 72) og humaniora
91 (hele 1985: 101).
De øvrige ansøgninger fordelte sig således:
Medicin 8 (mod 1985: 18), teologi 9 (11), naturvidenskab
19 (24), antro-sociologi 16 (14)
og stats- og samfundsvidenskab 9(11). Antallet
af ansøgninger er således at sammenligne med
1985, men viser et fald i forhold til tidligere år
(1984: 473, 1983: 433, 1982: 415).
Immatrikulation. Antallet af dispensater, der
søgte immatrikulation pr. september 1986 er
faldet i forhold til tidligere år: 1986: 72, 1985:
98, 1984: 109 og 1983: 157. Dette ses især til
Jura studiet, der i mange år har ligget mellem
40 og 60. I 1986 var der kun 16, der søgte immatrikulation
til jura.
Ændret dispensations praksis. Foranlediget afKonsisitoriums
indstilling af 27. marts 1985 om konsistoriale
udvalg, herunder dispensationsudvalget,
udarbejdede dispensationsudvalget i foråret
1986 et forslag til revideret dispensationspraksis.
Forslaget er godkendt af Konsistorium
og behandlingen af dispensationssager er siden
foregået efter de nye regler.
Nyordningen indebærer, at dispensationssager
fremover behandles af administrationen, at
det tidligere konsistoriale dispensationsudvalg
Almindelig beretning 87
er nedlagt, og at rektor har nedsat et fast nævn
til behandling af særtilfælde og principielle
spørgsmål samt til behandling af klagesager.
Nævnet er sammensat 1:1:1.
Retningslinier for den administrative dispensations behandling.
Ordningen henvender sig til ansøgere
mellem 25 år og 50 år, der ikke har en adgangsgivende
eksamen. Der skelnes mellem generelle
krav I og II og særlige krav.
I de generelle krav er det generelle dispensationsgrundlag
fastsat:
I Realeksamen/9.kl./10.kl. + en 3-årig relevant
mellemuddannelse.
II Realeksamen/9.kl./10.kl. + en mindst 2-
årig boglig/praktisk uddannelse samt relevant
erhvervsarbejde i forbindelse med denne
uddannelse.
Særlige krav. Der er fastsat suppleringskrav for
forskellige studier eller studieområder. Suppleringskravet
består af 5 hf-fag, og omfatter både
almene fag og særligt studierelevante fag.
Suppleringskravene kan efter skøn erstattes af
andre tilsvarende krav på samme niveau.
Disse regler ligger således forholdsvis fast.
Derimod kan særtilfælde ikke defineres. Det beror
på administrationens skøn, om der kan være
tale om et særtilfælde, hvorefter sagen forelægges
for dispensationsnævnet.
Den nye procedure og de klare retningslinier
har været en administrativ lettelse og formentlig
ikke en mindre lettelse for de konsistoriale
medlemmer. Der har vist sig at være færre ankesager
end forventet. Egentlige ankesager har
været ganske fa, og forespørgsler om en afgørelse
er oftest klaret ved en personlig samtale.
Udenlandske studerende. Siden 1979 har Dispensationskontoret
indsamlet oplysninger om antallet
af forskellige grupper af udenlandske studerende
ved de højere uddannelser. Da begrebet
udenlandske studerende kan defineres forskelligt
(efter eksamen og/eller statsborgerskab),
må tallene tages med et vist forbehold; de viser
imidlertid, at der indtil 1983 var over 1000
udenlandske studerende ved Københavns Universitet;
fra 1984 er tallet faldet til godt 600.
Dette fald må nok ses i forbindelse med indførelsen
af den almindelige adgangsbegrænsning
i 1977, ophør (med el. uden eksamen/hjemrejse)
og det begrænsede antal studiepladser, der
nu er til rådighed for ansøgere med udenlandsk
eksamen.
I løbet af 1986 har Dispensationskontoret behandlet
ca. 320 udenlandske foreløbige ansøgninger
og en lang række mere eller mindre realistiske
skriftlige og personlige henvendelser om
studiemuligheder. Immatrikulation er søgt til
175 studier af ca. 150 ansøgere, og af disse er
ca. 90 indstillet til en studieplads. Flest afslag
var til medicin, humaniora og psykologi.
Gymnasiale indslusningskurser for
flygtninge (GIK)
Forhandlinger mellem DVU, DGHF, Flygtningehjælpen
og Fællesnævnet til vurdering af
udenlandske ansøgere og udenlandske eksaminer
(Fællesnævnet) har resulteret i, at der fra
august 1986 er oprettet Gymnasiale Suppleringskurser
for flygtninge ved 18 af landets
gymnasier o.l. Formålet med disse kurser er at
give flygtninge, hvis hidtidige uddannelse ikke
kan anerkendes som adgangsgrundlag til de
højere uddannelser i Danmark, et ét-årigt indslusnings-
og forberedelseskursus på gymnasialt
plan. Der er oprettet to typer kurser, en der
forbereder til medicin og naturvidenskabelige
studier og en til økonomiske- og handelsstudier.
Fællesnævnet har på institutionernes vegne
godkendt GIK som gældende adgangsniveau
for flygtninge uden mindst to års dokumenterede
universitetsstudier, og karaktererne
ved GIK vil være afgørende for optagelse.
Flygtninge, der søger andre studier (f.eks. humaniora)
må påregne andre eller yderligere tillægsprøvekrav.
Hovedparten af de 20 flygtninge, der søgte
immatrikulation ved Københavns Universitet i
1986 har været her 1-2 år. 15 blev optaget ved
KU. De resterende havde prioriteret andre institutioner
højere.
Danske statsborgere med omregnede
eksaminer
28 danske statsborgere havde ved udgangen af
september indsendt immatrikulationsansøgninger
på grundlag af studentereksamen fra
England, Frankrig, Norge, Sverige, Finland,
Tyskland, Grækenland, Israel, samt den Europæiske
Studentereksamen og International
Baccalaureate.
4 Årbog 1986
88 Universitetets årbog 1986
Gæstestuderende
Ved udgangen af september har Dispensationskontoret
modtaget ca. 47 ansøgninger om optagelse
som gæstestuderende. Som i tidligere år
er der flest til studier ved Institut for nordisk
Filologi og statsstipendiaterne udgør en stor
andel af vore gæstestuderende. De fleste gæstestuderende
kommer fra Europa, men også USA
og Japan er repræsenteret.
Enkeltkurser
I det forløbne år, er der modtaget 2.450 ansøgninger
om optagelse på enkeltkurser. Det er en
mindre stigning i forhold til året før. Imidlertid
har 300 ansøgninger måttet afvises, fordi der
ikke var ledige pladser på de søgte kurser. Antallet
af afviste ansøgninger er tre gange så
stort, som det foregående år.
Der er sket en ændring i fordelingen af kurser
på fakulteterne i forhold til de foregående år.
Ved Det humanistiske Fakultet læses uforandret
50% af kurserne, mens Det samfundsvidenskabelige
Fakultet tegner sig for 40 %, hvilket
er en stigning på 5%. Det naturvidenskabelige
Fakultet tegner sig for 10% af de læste
kurser.
Dette er et lille fald i forhold til de foregående
år. Stigningen i antallet af afviste ansøgere fordeler
sig på Det humanistiske og Det naturvidenskabelige
Fakultet med henholdsvis 20 og
25%, som måtte afvises. På Det samfundsvidenskabelige
Fakultet afvistes i lighed med tidligere
år 15% af ansøgningerne.
Der er bestået 410 eksamener under enkeltkursusordningen
i det forløbne år, hvilket er
samme antal som de foregående år. 4 personer
har afsluttet bifagsstudier som enkeltkursusstuderende,
alle under Det humanistiske Fakultet.
2. Studievejledningen
Studievejledningen vejleder og informerer såvel
de studerende, der er indskrevet ved universitetet
som den store gruppe unge, der er i færd
med at vælge uddannelse.
I året, der er gået, har der, sammenlignet
med de seneste år, været en stigning i antallet
af henvendelser til Studievejledningen. Især i
perioden fra april til juni måned har der været
en mærkbar stigning.
Ikke mindst de usikre beskæftigelsesudsigter,
men også omlægningen af de humanistiske uddannelser
på universitetet og det stadigt mere
komplicerede optagelsessystem, såvel til universitetsstudierne
som til de øvrige videregående
uddannelser, har medført en større efterspørgsel
efter informationsmateriale og vejledning
i forbindelse med valg af uddannelse og
selve ansøgningsproceduren.
Studievejledningen modtager endvidere et
stort antal henvendelser fra udlændinge, der
ønsker nærmere oplysninger om uddannelsesmuligheder
i Danmark. Der har i årets løb været
en stigning i antallet af henvendelser fra
udlændinge, der ønsker oplysninger om universitetsstudier.
Derudover deltager Studievejledningen i forskellige
former for samarbejde med andre rådgivnings-
og vejledningsinstanser, og der udarbejdes
løbende studiestatistikker, undersøgelser
m.v.
Endelig har Studievejledningen deltaget i
forskellige kursusaktiviteter.
I forbindelse med vejledning og information
af potentielle ansøgere udarbejder Studievejledningen
skriftligt materiale såvel generelt studieinformerende
materiale som materiale om
universitetets enkelte studier.
En stor del af dette materiale udsendes til
gymnasier/hf-kurser, erhvervsvejledere, biblioteker
m.v. I det forløbne år har Studievejledningen,
som en konsekvens af uddannelsesreformarbejdet,
udarbejdet nyt informationsmateriale
omfattende samtlige universitetsstudier.
Vejledningen af universitetets indskrevne
studerende har især været præget af de studerendes
problemer omkring studieskift, orlov og
valg af bifag, samt problemer i forbindelse med
overgangen til den nye bekendtgørelse for de
humanistiske studier. Studievejledningen har
også haft mange henvendelser om økonomiske
og sociale problemer set på baggrund af de utilstrækkelige
støtteordninger, der findes for uddannelsessøgende.
Studievejledningen har mange henvendelser
Almindelig beretning 89
fra studerende, der ønsker råd og vejledning
med hensyn til valg af bifag i forbindelse med et
hovedfagsstudium. Hovedproblemet for disse
studerende er i de fleste tilfælde at finde frem til
en fagkombination, der kan forventes at give
beskæftigelse efter endt studium.
Især studerende, der er indskrevet ved de humanistiske
studier, har henvendt sig til Studievejledningen.
Som følge af den nye humanistbekendtgørelse,
er der opstået stor usikkerhed
blandt de studerende omkring overgangsregler,
nye kombinationsmuligheder af studierne
og nye uddannelsestilbud. Fra Studievejledningens
side følger man meget nøje
udarbejdelsen af nye uddannelsestilbud, specialiseringstilbud
m.v.
Derudover har der været en stigende interesse
for vejledning og information om universitetet
fra en stadigt voksende gruppe vejledningssøgende,
der i forvejen har gennemgået et uddannelsesforløb,
men som nu ønsker at blive
indskrevet ved universitetet for en kortere eller
længere periode for at efteruddanne sig og dermed
forøge den enkeltes ansættelsesmuligheder.
Vejledningen af de unge, der er i færd med at
vælge uddannelse, er fortsat vanskeliggjort af
de begrænsede valgmuligheder.
Selv med en god studentereksamen eller hfeksamen
kan det være uhyre svært at komme i
gang med en universitetsuddannelse.
I løbet af foråret og sommeren 1986 har Studievejledningen
haft mange henvendelser fra
unge, der var i færd med at søge optagelse på et
humanistisk studium. For det første har overgangen
til den nye studiestruktur på humaniora
medført mange henvendelser. For det andet
har Studievejledningen haft mange henvendelser
fra potentielle ansøgere vedr. konsekvenserne
af omstruktureringen af humaniora-optagelsesområdet
i 1985 og 1986.
Studievejledningen har i år haft mange forespørgsler
om universitetets naturvidenskabelige
studier - især de studier, hvortil der var fri
adgang i 1986.
Antallet af studiepladser til de videregående
uddannelser var i 1986 sammenlignet med antallet
af studiepladser i 1985 større pga. fri adgang
til visse uddannelser. Den frie adgang til
en stor del af universitetets naturvidenskabelige
studier har bevirket en stigning i antallet af
nye studerende ved disse studier. Men som tidligere
år er igen i 1986 et stort antal ansøgere
med en adgangsgivende eksamen blevet afvist
fra studier med adgangsbegrænsning.
Antallet af afviste ansøgere fra de videregående
uddannelser er steget i forhold til 1985.
De afviste vejledningssøgende, som Studievejledningen
har haft kontakt med, var hovedsageligt
ansøgere, der var blevet afvist fra
humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.
Igen i 1986 indgik i vejledningen af afviste
ansøgere ordningen med »Faglig Supplering«.
»Faglig Supplering« er et tilbud til ansøgere,
der har faet tilsagn om optagelse i 1987, og
som i den mellemliggende periode, efter aftale
med universitetet, helt eller delvist kan erstatte
erhvervserfaring med et fagligt suppleringskursus.
Studievejledningen fik i forbindelse med studiestarten
mange henvendelser fra indskrevne
studerende med en række problemer af såvel
studiemæssig som af social art, hvoraf kan nævnes
problemer med at finde sig til rette på universitetet,
boligproblemer, erhvervsarbejde
m.v.
Tilsagnsordningen, der indførtes med optagelse
i 1983, videreførtes også med optagelsen i
1986. Den megen tvivl, der har været om denne
ordnings reelle muligheder for at blive sikret en
studieplads har medført mange henvendelser.
Det kan konstateres, at hovedparten af ansøgere
med tilsagn om optagelse i 1986 også benyttede
sig af tilsagnet om en studieplads.
Endvidere samarbejder Studievejledningen
med studie- og erhvervsvejledningerne rundt
om i landet, da det ofte er hensigtsmæssigt at
henvise vejledningssøgende til at søge råd og
bistand andre steder fra f.eks. andre uddannelsesinstitutioner,
Studenterrådgivningen m.v.
Studievejledningen står derudover for forskellige
koordinerende opgaver, herunder planlægning
og afvikling af de studieorienterende
møder på gymnasieskoler og studenterkurser
på Sjælland, samt planlægning og afvikling af
studieinformerende møder for flygtninge.
I den kommende periode forestår der for Studievejledningen
et omfattende revisionsarbejde
af informationsmaterialer om universitetets
studier, som en konsekvens af uddannelsesreformarbejdet.
4'
90 Universitetets årbog 1986
3. Erhvervsvejledningen
Erhvervsvejledningens arbejde har i det forløbne
år været præget af den ændring i erhvervsområder,
der er sket og de deraf afledte omstillingsproblemer.
Det er stadig overvejende studerende
og nye kandidater fra fagene indenfor
humaniora, fra biologi, geografi og samfundsfag
som henvender sig med ønske om vejledning
om beskæftigelsesmuligheder, jobsøgningsteknikker,
udfærdigelse af ansøgninger,
forberedelse til ansættelsessamtaler, efteruddannelsesmuligheder
mv. Dog betyder den udvidelse
af akademikernes arbejdsmarked, som
har fundet sted i det sidste år, at også studerende
fra f.eks. de »hårde« naturvidenskabelige
fag, og fra andre ikke arbejdsløshedstruede fag
ofte henvender sig for at få hjælp til at overskue
de nye jobområder.
De studerende er blevet mere bevidste om
problemerne med erhvervsvalget efter studiet,
og derfor er det både nystartere, studerende på
overgangen mellem 1. og 2. del og næsten færdige
kandidater, der henvender sig. Tendensen
er stadig, at de studerende tidligere end før i
studiet tænker erhvervsrettet.
Erhvervsvejledningen følger med i denne udvikling
og prøver, på baggrund af det tilgængelige
statistikmateriale og de erfaringer, som allerede
ansatte kandidater har videregivet, at
yde den nødvendige vejledning og erhvervsorientering.
Studiegældsproblemer er stadig en stor arbejdsopgave
for erhvervsvejeldningen. Regeringens
forskellige lovændringer kan straks registreres
på antallet af henvendelser. Erhvervsvejledningen
holder sig løbende orienteret og
tilpasser det vejledningsmateriale, som udgives.
Erhvervsvejledningen har i de forløbne år faet
etableret et tæt samarbejde med arbejdsløshedskasser,
fagforeninger, studenterrådgivninger
og direktorater således, at det er muligt at
give en samlet vejledning i problemkomplekser.
Dette er meget brugt af studerende, som inden
de går til de respektive områder først orienterer
sig bredt på erhvervsvejledningen og får det
pjecemateriale, der er til rådighed.
Erhvervsvejledningen har gennem årene udviklet
flere kursustyper, som tilbydes næstenkandidater
som kollektiv vejledning. Det tilstræbes
at alle kursusansøgere får mulighed for
at komme på kursus inden de afslutter deres
studium. I studieåret 1985/86 afholdt Erhvervsvejledningen
to ugekurser, et todageskursus
og seks endagskursus. Dette betyder, at
ca. 31 % af kandidatproduktionen fra humaniora
og 29 % fra naturvidenskab kommer på
et kursus for næsten-kandidater, inden de forlader
universitetet.
På kurserne søger Erhvervsvejledningen at fa
deltagerne til at anlægge en bredere synsvinkel
på egne kvalifikationer og disses anvendelsesmuligheder
på arbejdsmarkedet. Derudover
præsenteres deltagerne for forskellige jobsøgningsteknikker.
Der orienteres om reglerne
vedrørende overgangen fra studium til erhverv,
og der gives efterfølgende individuel vejledning
om at skrive ansøgninger, hvis det ønskes.
Det er Erhvervsvejledningens vurdering, at
kursusbehovet er dækket med det udbud, der
har været det forløbne år.
Det tilstræbes at udvide og ajourføre Erhvervsvejledningens
pjecemateriale. I år er der
udkommet en ny pjece, »Jobmuligheder for
geografer« og flere er under forberedelse. Erhvervsvejledningens
pjecer bruges af vejledere
over hele landet, og der foregår et løbende samarbejde
med fakulteterne og vejlederne ved de
store uddannelsesinstitutioner, således at pjecematerialet
i flere tilfælde har dannet skole andre
steder i landet.
Almindelig beretning 91
4. Statens uddannelsesstøtte
Stipendiekontoret har i 1985/86 af Statens Uddannelsesstøttes
midler formidlet indtil 31/7
1986:
Antal Stipendier Statslån Statsgarant.
ansøgninger kr. kr. kr.
Stipendium alene 2.864 48.326.233
Stipendium og statslån 3.074 58.886.318 29.294.478
Stipendium, statslån og
statsgaranterede lån 2.866 51.483.528 24.646.035 34.869.924
Statsgaranterede lån alene 2.087 72.849.779
Tildeling i alt 10.891 158.696.079 53.940.513 107.719.703
5. Kollegieforhold
Der er fortsat sket bygningsforbedringer på Regensen,
Borchs Kollegium, Elers Kollegium og
Valkendorfs Kollegium.
Ved akt.stk. 82 tiltrådt af finansudvalget d.
10. december 1986 er der trufiet beslutning om,
at der gennemføres en række renoveringsarbejder
på Regensen. Boligministeriet, Miljøministeriet,
Finansministeriet og Undervisningsministeriet
har ydet tilskud hertil på i alt
15.515.000 kr. (indeks 449, januar 1985). Af det
af Undervisningsministeriet ydede tilskud på i
alt 5 mill. kr. anvendes indtil 3 mill. kr. som led
i finansieringen af byggesagen, medens resten
indgår i Kommunitetets formue.
Det forudsættes, at der inden for finansieringen
sker dækning af Regensens huslejetab i
byggeperioden.
En forudsætning for ydelse af tilskud til finansiering
af renoveringsarbejderne på Regensen
er, at staten pr. 1. juli 1987 overtager Kommunitetsbygningen,
Nørregade 8-10, der tilhører
Københavns Kommunitet, men som i en
årrække har været benyttet af Københavns
Universitet. Universitetet har siden 1921 betalt
leje til Kommunitetet for benyttelse af lokalerne.
Bygningsvedligeholdelsen har påhvilet universitetet,
og siden 1974 har der været udført
større statsfinansierede hovedistandsættelser
for ca. 10. mill. kr.
Den årlige leje for lokalerne andrager f.t.
220.000 kr. årligt, og kompensation for det
fremtidige tab af denne lejeindtægt, der indgår
i driftsbudgettet for Københavns Universitets
Kollegiesamvirke af 1983 (omfattende Regensen
samt Borchs Kollegium, Elers Kollegium
og Valkendorfs Kollegium), sker ved den oven
for omtalte forøgelse af kommunitetsformuen
på mindst 2 mill. kr.
Der er endnu ikke gennemført fundering af
Regensens Krystalgadefløj.