III. Personaleforhold
1. Videnskabeligt personale pr. 1. januar 1986
Professorer/ Adjunkt/ Ekstraordn. Kandidat- og
direktører lektorer lektorer/ seniorforskerrekrut
stipendiater
Det teologiske Fakultet 11 15 3 5
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 31 83 4 45
Det lægevidenskabelige Fakultet 48 162 6 83
Det humanistiske Fakultet 51 329 18 49
Det naturvidenskabelige Fakultet 48 409 28 46
I alt 189 998 59 228
2. Afdøde professorer
Professorer afgået ved døden medens i tjeneste:
Dr.phil. Bjarne Fridtjof Nørretranders, professor
i østeuropæisk historie, den 22. marts 1986.
Dr.phil. Tove Birkelund, professor i historisk
geologi, den 24.juni 1986.
3. Professorer fratrådt i 1986
Den 30. april 1986 fratrådte professor i systematisk
teologi, dr.theol. Niels Thulstrup. Han
var professor fra 1968.
Den 31. august 1986 fratrådte professor i
dansk kirkehistorie, dr.theol. Niels K. Andersen.
Han var professor fra 1957.
Den 31. august 1986 fratrådte professor i teologi
med gammeltestamentlig eksegese som hovedfag,
dr.theol. Svend Holm-Nielsen. Han var
professor fra 1961.
Den 31.juli 1986 fratrådte konstitueret professor
i samfundsfag, fil.dr. Lennart H. Sture
Almindelig beretning 79
Lundquist. Han var kst. professor fra 1975. Den 28. februar 1986 fratrådte professor i
Den 31. maj 1986 fratrådte professor i bioke- pædiatri, dr.med. Jørgen Vesterdal. Han var
mi, dr.phil. Frank Lundquist. Han var profes- professor fra 1975.
sor fra 1962.
4. Professorer udnævnt i 1986
Konstitueret professor, dr.med. Hans Rubrik
Albert Hultborn i neurofysiologi fra 1. april
1986.
Honorarlønnet professor, dr.med. Peter Andreas
Krasilnikoff i pædiatri fra 1. oktober
1986.
Konstitueret professor, M. D. Francesco Blasi
i molekylærbiologi fra 1. november 1986.
Konstituteret professor, dr.phil. Gustave Joseph
Marie Callewaert i pædagogik fra 1. november
1986.
Adjungeret professor Gavin H. Mooney i
sundhedsøkonomi fra 1. november 1986-31. oktober
1991.
Adjungeret professor, lic.scient. Peter Olesen
i botanik fra 15. november 1986-14. november
1991.
5. Lektorer udnævnt i 1986
Det teologiske Fakultet:
Cand.theol. Eberhard Harbsineier, lektor 1/1-
86 ved Institut for bibelsk Eksegese.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet:
Lic.jur. Erik Holger Hansen, lektor 1/2-86 ved
Retsvidenskabeligt Institut C.
Cand.jur. Vibeke Vindeløv, lektor 1/2-86 ved
Retsvidenskabeligt Institut C.
Teknikumingeniør Erik Rask Eriksen, lektor
1/8-86 ved Center for anvendt Datalogi.
Det lægevidenskabelige Fakultet:
Cand.med. Henrik Enghusen Poulsen, lektor
1/4-86 ved Farmakologisk Institut.
Lic.med. Allan Krasnik, lektor 1/9-86 ved Institut
for social Medicin.
Det humanistiske Fakultet:
Mag.art. Lennard Højbjerg Hansen, lektor
1/2-86 ved Institut for Filmvidenskab.
Dr.phil. Christian Lindtner, lektor 1/3-86 ved
Institut for orientalsk Filologi.
Ph.D. Daniel T. Potts, lektor 1/3-86 ved Carsten
Niebuhr Instituttet.
Lic.phil. Yoichi Nagashima, lektor 1/10-86 ved
Østasiatisk Institut.
Det naturvidenskabelige Fakultet:
Lic.scient. Thomas Døssing, lektor 1/7-86 ved
Niels Bohr Institutet.
Civilingeniør Jens Damgaard Andersen, lektor
1/9-86 ved Datalogisk Institut.
Dr.scient. Niels Vigand Pedersen, lektor 1/9-86
ved Matematisk institut.
Lic.scient. Søren Christensen, lektor 1/10-86
ved Institut for Populationsbiologi.
Lic.scient. Jørn Børling Olsson, lektor 1/10 ved
Matematisk Institut.
Fil.dr. Jørgen Sand, lektor 1/12-86 ved Datalogisk
Institut.
80 Universitetets årbog 1986
6. Hovedsamarbejdsudvalget
Det i henhold til finansministeriets cirkulære af
21. november 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg
i statens virksomheder og institutioner
og nedsatte hovedsamarbejdsudvalg har
fortsat sin virksomhed i 1986 og afholdt 6 ordinære
og 3 ekstraordinære møder.
Udvalget har haft følgende medlemmer:
Rektor Ove Nathan (formand).
Ledelsesrepræsentanter (udpeget af rektor):
Professor Erling B. Andersen (fra 1. december
1986: lektor Christian Thune), direktør L.
Klinken (fra 1. december 1986: lektor Kjeld
Møllgaard), lektor Jørgen Skafte Jensen, professor
Henning E.Jørgensen (fra 1. december
1986: lektor Dorte Olesen), overassistent Hanne
Asmussen, laboratorietekniker Bent W.
Rasmussen, universitetsdirektør N.J. Hertzum
og kontorchef Lis Andersen.
Personalerepræsentanter (udpeget af organisationerne):
Overassistent Lene Seedorff (HK), laboratoriebetjent
Erik Jensen (Dansk Metalarbejderforbund),
teknisk assistent Poul Erik Krogshave
(næstformand) (Teknisk Landsforbund), laborant
Birthe Petersen (Dansk Laborantforening
under HK), vagtmester Poul Poulsen (CO
1), assistent G. Aksfelt-Holm (CO II), lektor
Kirsten Capito (Dansk Magisterforening),
fuldmægtig Finn Møller Larsen (Danmarks Jurist-
og Økonomforbund) (fra 1. august 1986:
fuldmægtig O. P. Henningsen) (Danmarks Jurist-
og Økonomforbund) og rengøringsassistent
Lene Løgstrup (Kvindeligt Arbejderforbund
i Danmark). Udvalgtets sekretær: Gerd
Wesenberg.
Udvalget har i det forløbne år bl.a. beskæftiget
sig med:
- universitetets forslag til finanslov for 1987 og
budget og regnskab for 1986,
- retningslinier for afskedigelser og reallokeringer
som følge af bevillingsreduktioner,
- Syge-/fraværsstatistik samt arbejdsskadestatistik
og sikkerhedsarbejdet generelt, herunder
spørgsmålet om asbestholdigt materiale i
universitetets bygninger,
- regeringens moderniseringsprogram som fast
dagsordens punbkt,
- oprettelse af lokale samarbejdsudvalg på fakulteterne,
- arbejdstidsnedsættelsen til 39 timer ugentligt,
- ansatte placeret i bygningsrelaterede funktioner-
bl.a. de pågældendes tilknytning til geografiske
områder, stilling i forhold til styrende
organer og samarbejdsudvalg,
- praksis i fakulteterne vedrørende ansættelse
af sygevikarer,
- elevuddannelser,
- velfærdsforanstaltninger (feriefaciliteter).
7. Personaleforhold i øvrigt
Perioden var præget af de mange forsikringer
fra politisk hold om, at forskningen skal støttes.
Det universitetslønnede personale havde svært
ved at få dette til at stemme med de faktiske
forhold.
De afskedigelser af budgetmæssige grunde
ved Det naturvidenskabelige Fakultet, som allerede
var besluttet i det foregående akademiske
år, blev effektueret tillige med et yderligere
antal som følge af budget 1986.
Ved Det naturvidenskabelige Fakultet skulle
der opnås en besparelse på ialt 30 videnskabelige
stillinger og 14 stillinger indenfor det teknisk
og administrative personale. Hele nedgangen
for sidstnævnte gruppe klaredes ved naturlig
afgang, men 16 lektorer/ingeniører måtte afskediges.
Til sammenligning - og til vurdering af,
hvad universitetet kan klare ved naturlig afgang
— kan oplyses, at fakultetet skal reduceres
Almindelig beretning 81
med en nedgang på 16 videnskabelige stillinger
i 1987, men problemet forventes løst ved naturlig
afgang og orlov. Hermed være ikke sagt, at
sådanne udefra kommende omstændigheder giver
de bedste løsninger set ud fra fagenes
behov.
Ved de øvrige fakulteter betød pålagte personalebesparelser
ikke direkte afskedigelser, idet
naturlig afgang kombineret med reallokering
endnu i år har kunnet løse situationen, men det
frygtes, at kommende års besparelseskrav ikke
vil kunne klares på denne måde.
Afskedigelserne skete på grundlag af de af
hovedsamarbejdsudvalget vedtagne og af fakulteterne
tiltrådte retningslinier, der foreskriver,
at afskedigelser skal ske efter anciennitetsprincipper
indenfor de enkelte faglige områder.
Det er det andet sæt retningslinier vedr. fremgangsmåden
ved uansøgte afskedigelser pga.
generelle rammenedskæringer, som universitetet
har haft. De blev vedtaget i 1983 og afløste
retningslinierne fra 1977. Men i og med de blev
anvendt, blev problemerne i dem fremhævet.
Ikke alle afskedigelser blev uden videre accepteret,
og der henstår fortsat klagesager. Også
fra Undervisningsministeriets side foreligger
der en række indsigelser. Hovedsamarbejdsudvalget
besluttede at påbegynde arbejdet med
en ændring af retningslinierne, men arbejdet er
ikke afsluttet.
Antallet af ansatte indenfor forskerrekrutteringsplanen
næsten fordobledes. Der er nu ansat
25 lektorer og 77 adjunkter mod 12 og 35 i
fjor-
Universitetet fik sin første adjungerede professor.
Det skete ved Det lægevidenskabelige
Fakultet. Titlen medfører ingen forpligtelser til
nogen arbejdsydelse - og ej heller nogen løn -
men man håber at opnå et nærmere samarbejde
med eksterne højt kvalificerede personer ved
at kunne give dem denne titel.
Samtidig med overtagelsen af 5. byggeafsnit
på Panum Instituttet ansatte universitetet 40
nye rengøringsassistenter. Der er nu ca. 600
rengøringsassistenter ansat. Kun få er ikke på
deltid.
Universitetet havde ca. 115 elever under uddannelse,
og man beskæftigede konstant 70-80
langtidsledige i de 7 måneders perioder, som
disse ansættelsesforhold nu løber i. Da en person
fremtidig kun kan fa to perioder som langtidsledig
må det vurderes, at antallet af denne
kategori ved universitetet allerede af den grund
vil gå ned.
To love med konsekvenser for hele personalet
er gennemført. Fra 1. januar 1987 nedsættes
den ugentlige arbejdstid med en time til 39 timer,
og fra samme dato er der mulighed for alle
fra det fyldte 60 år at overgå til delpension.
Som et led i aftale /overenskomstfornyelserne
for periode 1985-87 er der på de fleste områder
afsat puljer til oprettelse af skævheder. Udmøntningen
af puljerne er i stort omfang sket i
løbet af 1986, og universitetsansatte har fået
deres - beskedne - del af midlerne.
Følgende kan nævnes;
Oprykning til overassistentstilling for 15 assistenter
omfattet af overenskomsten med HK.
Der var 130 ansøgere. De to inspektører på Panum
og Amager-komplekserne udnævntes til
afdelingsledere. Der skete derudover enkelte
forbedringer for tjenestemændene. Der er endvidere
tildelt turnustillæg i forbindelse med
gennemførelse af turnusordning for overenskomstansatte
sekretærer og fuldmægtige og
sket indstilling om eller ydet særlige tillæg til
ansatte inden for en række overenskomstområder.
Hidtil er tildeling af tillæg sket ved forhandling
mellem finansministeriet og vedkommende
faglige organisation efter indhentet udtalelse
fra styrelser og institutioner.
Som led i moderniseringsprocessen indenfor
den offentlige sektor henvistes forhandlinger
vedr. ydelse af tillæg i stadigt større omfang i
1986 til styrelserne, herunder Københavns
Universitet, således at der lokalt, hvis enighed
mellem styrelsen og den pågældende faglige organisation
opnås, kan aftales tillæg indenfor en
given ramme.
Der var forhandlinger for en række forskellige
personalegrupper, og den største af de grupper,
hvor afgørelserne kunne træffes decentralt,
var magisterområdet, hvor der var 156 ansøgninger
til omkring 20 tillæg å omkring 10.000
kr. - eller ca. svarende til 1/26 af den løn, den
ansøgende i forvejen havde. Forholdet mellem
tillæg og løn og antal ansøgere og tillæg var
nogenlunde det samme ved de øvrige tillægsforhandlinger.
Store tidsmæssige ressourcer blev sat ind såvel
på institut- som på centralt plan i forbindel82
Universitetets årbog 1986
se med disse forhandlinger. Om det rimelige i,
at et sådant apparat skal stilles på benene for så
lidt, kan der nok stilles spørgsmålstegn ved.
Universitetet blev i stadig højere grad tilholdssted
og personaleadministrator for eksternt
betalt forskningsvirksomhed — meget af
denne virksomhed er en særdeles anvendt form
for forskning. Noget, der stillede store krav såvel
mandskabsmæssigt som økonomisk til universitetet,
men forhold, der budgetmæssigt ikke
er taget højde for i de tildelinger, der gives universitetet.
Såvel de bygningsmæssige som de
personalemæssige ressourcer, der skal afsættes
til denne voldsomt ekspanderende virksomhed
gjorde det klart, at universitetet på den ene eller
anden måde må have godtgørelse. I modsat
fald må universitetets ordinære virksomhed i en
tid, hvor der i forvejen må forventes yderligere
beskæringer, betale for forskningsråds og andre
eksterne fondes m.v.'s virksomhed.
Universitetets indtægtsdækkede virksomhed
forøgedes, og som et led i at gøre universitetet
konkurrencedygtig i forbindelse med kursusafholdelse
indenfor en række humanistiske emner,
ydedes en ekstrabevilling i efteråret 1986
på 4 mio. kr., der bl.a. anvendtes til korttidsansættelser
af 40-50 AC-medarbejdere.
I takt med den teknologiske udvikling steg
kravene til universitetets personale, og det
medførte øgede krav til de forskellige kursuskonti,
som viste sig utilstrækkelige. I denne forbindelse
skal noteres, at der arrangeredes
EDB-orienteringskurser med adgang for hele
universitetets personale.
8. Arbejdsmiljø
Igen i år er en bred vifte af arbejdsmiljøspørgsmål
blevet behandlet i såvel de lokale sikkerhedsudvalg
som i hovedsikkerhedsudvalget
med sigte på at skabe et endnu sikrere arbejdsmiljø
på universitetet.
Pr. 1/5 1986 er sket nyvalg til såvel sikkerhedsudvalg
som -grupper og pr. 1/10 1986 er
der valgt medlemmer til hovedsikkerhedsudvalget.
Alle medlemmer er valgt for en 2-årig
periode.
I september 1986 er udsendt oversigt over
registrerede arbejdsskader i 1985 til de lokale
sikkerhedsudvalg. Hovedsamarbejdsudvalget,
Samarbejdsudvalget vedr. den centrale administration
og hovedsikkerhedsudvalgets medlemmer.
I april 1986 har der været afholdt overbygningskursus
i laboratoriesikkerhed i universitetets
eget regie. Tilsvarende kurser vil blive afholdt
een gang om året eller oftere, såfremt det
viser sig, at der er behov herfor.
Den af hovedsikkerhedsudvalget nedsatte arbejdsgruppe
bestående af repræsentanter fra
rengøringspersonalet, har afsluttet arbejdet
vedr. reduktion af antallet af rengøringsprodukter.
Man har samtidig valgt produkter sammensat
af så få stoffer som muligt.
Endvidere har arbejdsgruppen udarbejdet
arbejdspladsbrugsanvisninger for de ved universitetet
nu anvendte rengøringsprodukter.
Disse er i marts 1986 udsendt til samtlige rengøringsafdelinger.
Der er iværksat en undersøgelse af forekomsten
af eksem og andre gener blandt rengøringspersonalet.
Ud fra dette materiale er der
udarbejdet en statistik, som er udsendt til sikkerhedsorganisationerne
og rengøringslederne.
Hovedsikkerhedsudvalget har i det forløbne
år anskaffet en række håndbøger om sikkerhedsmæssige
spørgsmål. Disse udlånes til sikkerhedsorganisationerne.
Den i 1984 nedsatte arbejdsgruppe for en
række højere læreanstalter om en fælles løsningsmodel
for udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger
for kemikalier er nedlagt, idet
der til sidst var for stor uenighed de højere læreanstalter
imellem om formatet af en samlet
indsats på området.
Rektorkollegiet havde krævet en eenstemmig
stillingtagen for at ville videresende ansøgninAlmindelig
beretning 83
gen om bevilling af midler til dækning af udgifterne
til sekretariatsarbejdet i et år.
I 1986 vil registreringen af asbestholdige materialer
i Københavns Universitets bygninger
være afsluttet, og arbejdet med fjernelse af de
værste tilfælde påbegyndes efter en stram
handlingsplan i foråret 1987.
Det psykiske arbejdsmiljø ved Københavns
Universitet har været drøftet på basis af en saglig
henvendelse tra et af sikkerhedsudvalgene.
Man måtte erkende, at problemet er stort og
måske voksende, men at årsagen nok så meget
skulle søges udenfor Københavns Universitet, i
det pres samfundet lægger på den enkelte i disse
år.
En drøftelse af problemet på lokalt plan formindsker
det iøvrigt oftest.