II. Økonomi, bygnings- og lokaleforhold
1. Universitetets økonomiske forhold
Regnskabsresultatet for finansåret 1986 udviser
et minimalt mindreforbrug på 3,5 mio. kr., svarende
til 0,3 % af de samlede bevillinger, jfr.
tabel 1.
Tabel 1
(1000 kr. i løbende Udgifter Udgifter H- bevillinger
1986 P/L niveau) i alt abs. pet.
Lønudgifter 707.607 - 176 -0,0%
Andre driftsudgifter 270.999 -3.014 -1,1 %
Driftsudgifter i alt 978.606 -3.190 -0,3%
Tilskud (stipendier m.v.) 34.172 - 93 -0,3 %
Tilskud (moms) 66.545 - 265 -0,4%
Udgifter i alt 1.079.323 -3.548 -0,3 %
Driftsindtægter 18.401 + 461 + 2,5%
Regnskabets fordeling på hovedområder frem
går af tabel 2.
Tabel 2
FriStiAndre
Hovedområde Løn ramme pendier tilskud I alt
Teologi 9.504 842 366 31 10.743
Samfundsvidenskab 66.815 8.496 7.425 171 82.907
Lægevidenskab 122.122 68.090 7.539 200 197.951
Humaniora 139.245 17.958 8.553 446 166.202
Naturvidenskab 223.713 36.953 5.864 2.201 268.731
Fællesområdet 123.748 136.100 - 1.376 261.224
Fordelingsområdet1 22.460 2.560 - 66.545 91.565
I alt 707.607 270.999 29.747 70.970 1.079.323
1) Fordelingsområdet omfatter lærlinge/praktikanter, langtidsledige, moms og enkelte andre aktiviteter.
Almindelig beretning 73
Foruden disse udgifter, der er afholdt over universitetets
ordinære drifts- og tilskudsbevillinger
(finanslovskonto §20.08.01) har universitetet
afholdt udgifter i forbindelse med:
a) Retsmedicinske undersøgelser (§20.08.12)
b) Indtægtsdækket virksomhed i øvrigt
(§20.08.02)
c) DVU's fællesbevillinger mv. (§20.08.87 og
89 o.a.)
d) Statslige tilskud
e) Private tilskud.
a) Retsmedicinske undersøgelser
Udover forskning og undervisning foretager de
retsmedicinske institutter i København, Odense
og Århus undersøgelser for retsvæsenet og
sikringsstyrelsen. Fra 1986 er undersøgelsernes
omkostninger bevilget til Justitsministeriet i
stedet for til Undervisningsministeriet, idet
man er overgået til brugerbevilling. Justitsministeriet
skal dække de faktiske omkostninger
vedrørende undersøgelserne. Budgetteringen er
sket efter retningslinjer, der svarer til hovedretningslinjerne
i budgetvejledningens afsnit om
indtægtsdækket virksomhed. Det ligger i sagens
natur, at afsnittets regler om personale ikke kan
være gældende. Ligeledes må ikke-fradragsberettiget
købsmoms refunderes efter bestemmelserne
i Finansministeriet C 17/8 1984.
Der er nedsat et samarbejdsudvalg med repræsentanter
for ministerierne og universiteterne
til løbende drøftelser af spørgsmål vedrørende
de retsmedicinske ydelser. Udvalget er rådgivende
over for justits- og undervisningsministerierne
samt universiteterne. Københavns
Universitets regnskab for 1986 fremgår af tabel
3. Der føres særskilt regnskab med investeringerne
i undersøgelsesapparatur, fordi Justitsministeriet
har stillet godt 2 mio. kr. årligt til
rådighed for apparaturfornyelser. Beløbet indgår
i de priser, der opkræves for undersøgelserne.
I 1986 har Københavns Universitet derudover
fået tilladelse til at trække 2,5 mio. kr. på
investeringspuljen til udskiftning af en processtyringsdatamat
med måleapparatur til blodalkoholbestemmelse.
Beløbet tilbageføres med
mindre forbrug på 0,5 mio. kr. årligt i de næste
fem år.
Tabel 3
1000 kr.
Ikke disponible indtægter 1.593
Driftsregnskab:
Sikringsstyrelsen 698
Justitsvæsenet 24.390
Disponible indtægter i alt 25.088
Overføres til investeringsregnskab 2.069
Driftsindtægter 23.019
Udgifter i alt 25.974
Til investeringsregnskab 3.643
Refusioner 504
Driftsudgifter 21.827
Overskud 1.192
Investeringsregnskab:
Bevilling 2.500
Overført til drift 2.069
I alt 4.569
Udgifter overført fra drift 3.643
Overføres til 1987-investering 926
74 Universitetets årbog 1986
b) Indtægtsdækket virksomhed
Virksomheden havde i 1986 en omsætning på
godt 3,3 mio. kr. Knap 2,9 mio. kr. vedrørte
større projekter såsom
-aktiviteter, som blev fortsat fra 1985, nemlig
salg af radioaktive isotoper, geografiske og
geologiske undersøgelser og kursusaktiviteter.
Tabel 4
Indtægter i alt
Udgifter i alt
Statens andel af overhead
Betalingsoverskud i 1986
Betalingsoverskud fra 1985
Prisregulering med 2,3% af overskud fra 1985
Overføres til 1987
Overheadtillægget blev 1.485 t.kr. eller 120%
af de direkte lønomkostninger på 1.236 t.kr.
c) I) Vir s fellesbevillinger
DVU's fellesbevillinger omfatter midler til forskerrekrutteringsplanen,
kandidatstipendier og
Tabel 5
R-adjunkter (58,1 årsværk)
Ekstraordinære lektorer (20,8 årsværk)
Kandidatstipendier (73,6 årsværk)
DVU-puljer
Erhvervsrettede efteruddannelseskursusudvikling
Apparaturanskaffelser (undervisning)
I alt
d) Statslige tilskud
De statslige tilskud stammer hovedsagelig fra
de statslige forskningsråd. Hertil kommer tilskud
fra andre statslige myndigheder, eventuelt
i form af samarbejdsaftaler om forsknings- og
udviklingsprojekter. Der henvises til afsnittet
om fondsstøtte. Forbruget af sådanne midler i
1986 kan skønsmæssigt anslås til 40 mio. kr.
e) Private tilskud
Til denne gruppe hører tilskud fra private fonde
og indtægter i forbindelse med samarbejdsaftaler
med private virksomheder, kommuner
— salg af forsøgsdyr, der blev påbegyndt den 1.
oktober 1985, samt
- asbestfiberanalyser, en ny aktivitet, der er begyndt
i 1986.
Regnskabsresultatet for 1986 fremgår af tabel
4.
3.315 t.kr.
-2.183 t.kr.
- 297 t.kr.
835 t.kr.
434 t. kr.
10 t.kr.
1.279 t.kr.
diverse puljer til særlige formål, hvortil også
kommer Undervisningsministeriets pulje til
udvikling af erhvervsrettede efteruddannelseskurser.
KU's forbrug af disse midler i 1986 fremgår
af tabel 5.
19.060 t.kr.
15.905 t.kr.
1.952 t.kr.
3.247 t.kr.
396 t. kr.
40.560 t.kr.
og amtskommuner. Der henvises ligeledes til
afsnittet om fondsstøtte. Forbruget af denne type
midler i 1986 var 40,5 mio.kr. Beholdningen
ultimo 1986 til løbende projekter var 15,4
mio. kr.
Finanslovsforslaget for 1987
Universitetet indgav sit bidrag til FFL 1987 i
marts måned. Fra finansåret 1987 er der gennemført
en budgetreform, hvorefter der budgetteres
i løbende pris- og lønniveau i stedet for
i faste og kendte niveauer. Bevillingerne for
1987 vil således blive givet i det forventede genAlmindelig
beretning 75
nemsnitlige 1987 P/L-niveau, og der vil normalt
ikke kunne optages yderligere pris- og lønændringer
på forslag til tillægsbevillingslov.
Den samlede budgetteringsramme for 1987
udgør i løbende 1987 niveau 996.205 t.kr., svarende
til 1 % mindre end i 1986. I forhold til
den minimumsramme for 1987, der var fastlagt
ved budgetoverslagene for 1987-1989 er der
tale om en forbedring på ca. 11 mio.kr. På et
ændringsforslag til finanslovsforslaget for 1987
er der desuden afsat midler, der kommer Københavns
Universitet til gode med op imod 10
mio. kr.
Budgettets fordeling (excl. ændringsforslaget)
på hovedområder fremgår af tabel 6.
Tabel 6
(1000 kr. i Ib. 87 niveau) 1986 1987 difT.
Teologi 10.940 11.172 + 2,1 %
Samfundsvidenskab 82.427 82.375 -0,1 %
Lægevidenskab 203.313 187.973 -7,5%
Humaniora 167.590 162.526 -3,0%
Naturvidenskab 275.682 273.239 -0,9%
Fællesområdet 266.396 278.920 +4,7 %
I alt 1.006.348 996.205 -1,0%
Forøgelsen af fællesområdets budget repræsenterer
ikke nogen forbedring, men blot særbevillinger
til dækning af stærkt forhøjede ejendomsskatter
o.lign.
Bevillingsrammerne på længere sigt
DVU udsendte i juni 1986 overslag over budgetteringsrammerne
for årene 1988-90 samt for
mål- eller ligevægtssituation, som rammerne
gradvis tilnærmes. Overslagene angiver minimumsrammer,
idet universitetet har mulighed
for efter ansøgning at få del i de midler, der af
DVU er afsat i puljer til tilgangsudvidelser, udvikling
af nye uddannelsestilbud, tværfaglige
uddannelsestilbud, forskningsomstilling, kandidatstipendier
o.s.v.
Den teoretiske ligevægtssituation, der ligger
til grund for budgetoverslagene 1988-90, giver
et indtryk af universitetets fremtidsudsigter (tabel
7).
Tabel 7
1000 kr. i Ligevægts Pet. i forhold
Ib. 87 niveau situation til 1987
Teologi 10.169 — 9%
Samfundsvidenskab 78.157 — 5%
Lægevidenskab 154.529 —18%
Humaniora 116.433 —28%
Naturvidenskab 225.356 —18%
Fællesområdet 249.499 — 11 %
lait 834.143 -16%
Budgetoverslagene for 1988-90 udviste større
nedskæringer end dem, der kunne forventes efter
de forudsætninger, der var kendt i forbindelse
med udarbejdelsen af bidrag til finanslovsforslag
for 1987. Der var i mellemtiden ændret
på standarderne; f.eks. er S/L-ratioen
overalt forhøjet med 0,5 og TAP/VIP ratioen
forringet med 0,05, mens annuumsratioen er
forbedret noget.
Da universitetet netop havde udarbejdet
langsigtede faglige planer på et andet grundlag,
gav disse budgetprognoser anledning til nogen
76 Universitetets årbog 1986
diskussion. Som nævnt ovenfor blev der vedtaget
et ændringsforslag til finanslovsforslaget for
1987 med bevillinger, der også videreføres i
budgetoverslagsårene, således at virkningerne
af standardforringelserne afbødes noget.
Det gennemgående træk er, at universitetets
ordinære bevillinger bliver mindre år for år,
mens til gengæld øremærkede puljebevillinger,
programbevillinger og private tilskud får forholdsmæssig
større betydning for universitetets
økonomi.
2. Bygge- og anlægsvirksomhed
Bygge- og anlægsvirksomheden har i 1986 været
præget af de økonomisk betingede krav om
arealafståelser og en mere effektiv og tidssvarende
udnyttelse af lokalemassen.
Københavns Universitet har for år tilbage
erkendt nødvendigheden af at gennemføre en
bygningsmæssig tilpasning til de forventede
nedskæringer af stabs- og studentertal, og har
udarbejdet en række planer med dette formål.
Men gentagne ressourcenedskæringer med
deraf følgende ændringer i planlægningsgrundlaget
har gjort vanskelighederne ved at realisere
planerne stadig mere udtalte.
I det forløbne år er dette tydeligst kommet til
udtryk i konflikten mellem på den ene side de af
DVU bebudede nedskæringer i driftsbudgettet
for 1987 og frem, som for bygningsområdets
vedkommende kun vil kunne opfyldes ved
arealafståelser ud over de planlagte, og på den
anden side det forhold, at de forudsatte reduktioner
i persontallene i stigende grad modsvares
af en personaleforøgelse som følge af forskerrekruttering,
indtægtsdækket virksomhed
og ønsket om at huse flere andre institutioner
inden for Københavns Universitets areal.
Derudover har budgetnedskæringer ført til
større undervisningshold og dermed til en mangel
på store undervisnings- og eksamenslokaler,
som ikke kan afhjælpes inden for K.U.'s arealramme.
Dette problem vil yderligere forstærkes
ved tilflytningen af andre uddannelsesinstitutioner
med tilsvarende problemer.
På trods af de uafklarede forhold omkring de
overordnede planer er der i 1986 blevet gennemført
en række ombygningsarbejder.
På Københavns Universitet, Amager
(KUA) har en række institutter i 1986 indskrænket
deres areal, og der er gennemført en
del ombygninger med henblik på de flytninger
fra den indre by til KUA, som skal ske i løbet af
1987 og 1988. Eneste tilflytning i 1986 er Det
humanistiske Forskningscenter.
Udflytningerne til KUA har således endnu
ikke frigjort væsentlige arealer i indre by, men
det påregnes fortsat, at en del af de ledigblivende
arealer skal stilles til rådighed for Det samfundsvidenskabelige
Fakultet og evt. til andre
arealmæssigt pressede områder.
I det næsten færdigbyggede Panum Institut
er der, foruden de oprindelig aftalte lægevidenskabelige
1. dels institutter, nu indflyttet hele
Københavns Tandlægehøjskole, en del af Skolen
for Klinikassistenter og Tandplejere, samt
Hospitalslaborantskolen og Tandteknikerskolen.
Som følge af Undervisningsministeriets pålæg
om at revidere Det lægevidenskabelige Fakultets
lokalebehov i overensstemmelse med
den forventede målsituation er en ombygning
igang på Panum Instituttet på grund af indplacering
af de eksperimentelle institutter for Medicin,
Kirurgisk Forskning og Hormonforskning.
Disse institutters nuværende lokaler i
Nørre Allé skal overtages af Farmaceutisk Højskole
ved årsskiftet 1986/87.
Et ønske om at samle den basale onkologiske
forskning i og omkring Rockefeller-komplekset
(Juliane Maries Vej 26-34) er opgivet, fordi
Kræftens Bekæmpelse ikke mente at kunne klare
sig med de arealer, der kunne stilles til rådighed
i Rockefeller-komplekset. Der skal derfor
nu udarbejdes en ny plan for bygningskompleksets
anvendelse. Denne plan vil formentlig
indebære, at man her samler de lægevidenskaAlmindelig
beretning 77
belige institutter, der endnu ikke er flyttet til
Panum Instituttet.
For Det naturvidenskabelige Fakultets vedkommende
er ombygningen af Universitetsparken
1 til Datalogisk Institut (DIKU) samt en
række fællesfaciliteter ved at være afsluttet.
Endvidere er tilbygningen til efteracceleratoren
på Niels Bohr instituttet, Risø, afsluttet.
Herefter er der kun et større ombygningsarbejde
på bedding, nemling en nødvendig hovedistandsættelse
af Øster Voldgade 5-7. Dette
arbejde søges gennemført inden for de næste 2-
3 år.
Vedrørende den hårdt tiltrængte hovedistandsættelse
af universitetets hovedbygning
er den første del af projekteringen afsluttet,
hvorefter aktstykke påregnes forelagt i Finansudvalget
i foråret 1987, således at byggearbejderne
kan foregå i sommermånederne 1988-90.
Københavns Universitet planlægger forbedring
af de handicappedes forhold i universitetets
bygninger. Der er udarbejdet forslag til
indretning af en handicap-elevator i Metroannekset;
projektet afventer fredningsmyndighedernes
godkendelse. Endvidere påregnes i forbindelse
med renoveringen af hovedbygningen
på Frue Plads etableret handicapelevator m.v.
I det forløbne år har der været megen opmærksomhed
omkring asbestfaren. Der er derfor
foretaget en foreløbig registrering af omfanget
af asbest i universitetets bygninger, og en
detaljeret undersøgelse er under forberedelse.
Herefter kan det vurderes, hvor det er nødvendigt
at behandle, indkapsle eller eventuelt helt
fjerne asbesten.
3, Kantineforhold
På de 11 af universitetets 12 kantiner er driften
fortsat uændret. Det har været muligt inden for
rammen og i henhold til de bestemmelser for
kantinedrift, der er fastsat ved kantinecirkulæret
af 2. december 1982, at efterkomme alle ønsker
vedr. kantinefaciliteter og løntilskud.
Geografisk Instituts kantine, som blev genetableret
i oktober i Østervoldkomplekset, er
kommet godt igang og Datalogisk Institut har
efter overflytningen til Universitetsparken laet
større kantinefaciliteter.
På Panum Instituttet blev aftalen med D T
Catering opsagt med udgangen af 1985 og 1 .januar
1986 overtog en brugersammenslutning,
ledet af en bestyrelse, driften af kantinen. Endvidere
har det været nødvendigt at oprette en
satellitkantine for at kunne betjene Tandlægehøjskolen
og andre som har til huse i de sidste
ibrugtagne byggeafsnit.
48 % af bevillingen til indkøb af køkkenudstyr
m.m. er blevet brugt til istandsættelse af
køkkenfaciliteterne på Panum Instituttet efter
overtagelsen fra D T Catering.