B. Almindelig beretning
I. Rektor, dekanerne og de styrende organer
1. Rektors årsberetning
De ekstraordinært store besparelser - ca. 40
mio. kr. - som finansloven for 1986 pålagde
Københavns Universitet, fik indgribende følger
for alle fem fakulteter. Særlig mærkbare blev
nedskæringerne ved Det naturvidenskabelige
Fakultet, hvor konsekvensen bl.a. blev uansøgt
afsked for et antal videnskabelige medarbejdere
i »faste« stillinger. Disse dybt beklagelige afskedigelser
blev gennemført efter retnings-linier,
der tidligere (1983) var blevet aftalt i universitetets
hovedsamarbejdsudvalg, og som senere
var blevet tiltrådt af fakultetsrådene. Proceduren
tog sit udgangspunkt i en faglig behovsvurdering,
hvor hovedsynspunktet var, at
de centrale dele af fakultetets forskning og undervisning
så vidt muligt skulle lades urørte.
En personaleudtynding som den. Det naturvidenskabelige
Fakultet blev tvunget til at gennemføre
i 1985/86, må nødvendigvis fremkalde
universitetets skarpe protest. Ikke blot med
tanke på de medarbejdere, som derved »spares
væk«. Men også med tanke på den uro og
utryghed, som så vidtgående foranstaltninger
uundgåeligt må give anledning til i et universitets
forskningsmiljøer. Den tvungne personaleudtynding,
med alt hvad dette indebærer, blev
endnu et led i den tiltagende forringelse af institutternes
arbejdsmiljøer, som universitetet har
kunnet registrere gennem en årrække. Og selv
om universitetet gør, hvad det kan for at bevare
de centrale dele af virksomheden intakt, rammes
disse alligevel, fordi universitetets almindelige
attraktion som arbejdsplads daler. I stigende
tal bevæger fremstående forskere sig bort
fra universitetet og hen til arbejdspladser, der
tilbyder mere attraktive arbejdsforhold. Og
stadig flere forskningsinteresserede unge søger
andetsteds hen end til universitetsforskningen.
Og enden er ikke endda. Nedskæringerne
fortsætter udover 1986, omend måske i et lidt
mindre drastisk tilsnit. For finansåret 1987 har
Undervisningsministeriet fastlagt budgetreduktioner
af et mere »normalt« omfang. Ved
en gennemført stram budgetlægning håber universitetet
derfor at kunne undgå budgetmotiverede
afskedigelser — i denne omgang. Men udviklingen
på fakulteternes lønkonti er præget af
en hårfin balance, og skulle universitetet senere
blive pålagt ekstrabesparelser for 1987, vil nye
vanskeligheder på personalesiden uundgåeligt
udløses.
Det drastiske og uvarslede budgetindgreb
overfor Københavns Universitet, som finanslovsforslaget
for 1986 indebar, skabte debat om
universiteternes bevillingsforhold. Debatten
mundede ud i et politisk udspil fra undervisningsministeren
om en ny bevillingsprocedure,
som derefter blev administrativt udformet af
Direktoraret for de videregående Uddannelser,
DVU.
Et overordnet politisk mål for den ny budgetlægning
er en fortsat og gerne fremskyndet omstilling
til videregående uddannelser med »gode
beskæftigelsesmuligheder«. Denne omstilling
skal ske inden for en stort set fastholdt
bevillingsramme til hele DVU's område. Men
Redaktionen af rektors og dekanernes beretninger er afsluttet ca. 1. november 1986.
64 Universitetets årbog 1986
der ønskes fremover kontinuitet og langsigtethed
i budgetlægningen. Pludselige indgreb,
som det, der blev foretaget overfor Københavns
Universitet i foråret 1985, ønskes ikke gentaget.
Midlet til at gennemføre denne politiske målsætning
er en central opbygning indenfor
DVU's område af en række puljer og reserver.
Disse skal for 1987 andrage 1,9% af DVU's
totalbudget, men skal i 1990 være vokset til
5,5%. Fremtidig vil universitetet modtage
budgetoverslag (BO), som for det første overslagsår
BOl fastlægges ret sikkert, mens B02
og videre frem forudsættes at være rimeligt sikre,
men altså dog mere vejledende. Ifølge
DVU's oplæg skal universitetet opfatte BOoverslagene
som minimumsrammer, og disse
skal fremtidig udgøre grundlaget for en 7-årig
planlægning fra universitetets side. Ar for år
kan universitetet så søge om en andel af DVU's
ovennævnte puljer og reserver, som i det væsentlige
skal tjene til at fremme den nævnte
omstilling indenfor DVU's område. En stigende
andel af DVU's ressourcer vil således i fremtiden
blive fordelt uden om budgetmodellen,
idet tildelingerne fra puljerne baseres på skøn,
altså på konkrete vurderinger af de indkomne
ansøgninger.
Universitetet burde kunne undgå uvarslede
indgreb i fremtiden - men prisen herfor synes
at skulle blive høj. Den bevillingsfordeling, som
BO-budgetteringen udtrykker, stiller nemlig
reduktioner af Københavns Universitet i udsigt,
som truer dets status som bredt universitet
med en fagvifte på linie med de store udenlandske
universiteters.
Puljestrukturen underbygger og forstærker
disse tendenser. De centralt etablerede omstillingspuljer
er opbygget ved reduktion af institutionernes
bevillingsrammer gennem indførelse
af en såkaldt forsknings- og uddannelsesskat.
Hvis de politiske forudsætninger fastholdes, vil
Københavns Universitet ikke kunne forvente at
modtage puljebevillinger af væsentligt omfang.
Tages endvidere usikkerheden omkring den
fremtidige finanspolitik i betragtning, kan de
nu udstukne minimumsrammer for Københavns
Universitets vedkommende meget vel vise
sig at blive maksimumsrammer.
Fakulteterne kan, ud fra det i dag kendte,
forvente en bevillingsreduktion på knapt 7 % i
planlægningsperioden 1987-1993. Herudover
kommer formentlig yderligere en reduktion på
mindst 3 % som følge af den manglende sammenhæng
mellem bevillingerne til løn og årsværksbevillingerne.
Sidstnævnte reduktion kan
dog undgås, hvis der etableres et nyt og mere
realistisk lønbudgetteringssystem i DVU.
Det er altså inden for sådanne bevillingsforhold,
man forventer, at universitetet skal kunne
udarbejde en plan, der imødekommer behovet
for faglige fornyelser inden for uddannelserne
og inden for forskningen, og som samtidig sikrer
»en samfundsmæssig hensigtsmæssig omstilling
«. Denne skal iflg. DVU sigte mod en
udbygning af tekniske og erhvervsøkonomiske
områder, men er iøvrigt ikke defineret. Hertil
kommer, at omstillingen skal ske i en situation
med faldende bevillinger, og processen må således
blive vanskelig, hvis en væsentlig del af
bredden og dybden i den eksisterende fagstruktur
skal bevares. Fagområder, der ikke umiddelbart
har nogen sammenhæng med statslige-,
erhvervsmæssige eller andre udtalte samfundsinteresser,
kan få svært ved at hævde sig og
vinde gehør for deres eksistensberettigelse,
uanset om de ud fra et fagligt synspunkt er
vigtige grundforskningsområder og båret af høj
kvalitet. Universitetet må understrege, at en
ensidig og forceret omstilling til faggrupper,
hvis beskæftigelsesmæssige og forskningsmæssige
afsætning i dag synes sikker, kan være farlig,
særligt når den sker under forhold, der er
præget af stagnerende eller faldende bevillinger.
Universitetet må også understrege, at puljesystemet
rummer en risiko for, at omstillingen
bliver uhensigtsmæssigt forceret. En for hurtig
udbygning af et område kan føre til dannelse af
et miljø med en aldersmæssigt ret ensartet stab,
som i det lange løb kommer til at danne en
alderspukkel uden større personalefornyelse.
Universitetet håber derfor på et realistisk omstillingstempo.
Det vil således i mange tilfælde
være hensigtsmæssigt for den faglige planlægning,
hvis puljebevillingerne tildeles over en årrække
i stedet for som enkeltstående rammeforøgelser
inden for et finansår.
Når det gælder undervisningsplanlægning,
tager ministeriet sit udgangspunkt i den aktuelle
beskæftigelsessituation og lader denne være
styrende indenfor den 7-årige planlægningshorisont.
For universitetets vedkommende er de
Almindelig beretning 65
normerede studietider 5-6 år, men den reelle
studietid er ofte længere. Den væsentligste årsag
til den længere studietid er de studerendes
økonomiske vilkår, som for de fleste i dag nødvendiggør
erhvervsarbejde i studietiden. Det er
således ikke muligt med ét slag at bringe de
reelle studietider ned til de normerede. De studenteroptag,
man nu bestemmer sig for, fører
altså til en kandidatproduktion udover planlægningshorisonten.
Og der er derfor en væsentlig
risiko for, at der handles i tillid til forestillinger
om beskæftigelsestendenser, der bliver
dementeret af udviklingen i de år, hvor kandidaterne
skal finde beskæftigelse.
Måltilstanden for de videregående uddannelsesinstitutioners
uddannelsesaktiviteter er
fra politisk og ministerielt hold overvejende beskrevet
som et system, der opfylder samfundets,
især det private erhvervslivs, behov i henseende
til akademisk arbejdskraft. Men denne
uddannelsesmæssige planlægning kan kun blive
af samme kvalitet som de prognoser, der kan
laves for akademisk beskæftigelse. Og særligt
vanskeligt er det at vurdere, hvor mange langvarigt
uddannede det private erhvervsliv vil
kunne beskæftige.
Et væsentligt element i den ny bevillingsprocedure
er den ovenfor nævnte faglige langtidsplanlægning.
Første udgave af denne, dækkende
perioden 1987-93, blev det pålagt institutionerne
at udarbejde med afleveringsfrist til
DVU den 2.juni 1986. DVU havde til formålet
udsendt et sæt retningslinier, der dog indeholdt
mange uklarheder om planlægningsforudsætningerne
og som kun i ringe grad tog højde for
absurditeten i forsøget på at indpasse kreativ
grundforskning i et planlægningsprogram med
så lang en tidshorisont. Men som tingene havde
udviklet sig, var det universitetets opfattelse,
at planlægningsarbejdet var blevet af vital betydning
for institutionens fremtid, og et omfattende
arbejde blev derfor iværksat på institutog
fakultetsplan og i centralt universitetetsregie,
resulterende i en planlægningsrapport af
ca. 400 siders omfang.
På baggrund af det store arbejde, som universitetet
således havde nedlagt i planlægningsarbejdet,
var det nedslående allerede ved afleveringen
den 2.juni at modtage en meddelelse
fra DVU om ændringer af planlægningsgrundlaget
i nedadgående retning. Selv om der for
DVU's område som helhed er tale om procentuelt
set små rammenedskæringer nogle år ud i
fremtiden, er konsekvenserne for planlægningen
på Københavns Universitet dog på ingen
måde betydningsløse. For 1993 beregnes rammenedskæringen
for Københavns Universitet
at medføre en nedskæring med ca. 50 ekstra
videnskabelige årsværk ud over de ca. 100, der
var forudsat i planlægningsarbejdet, i forhold
til 1986. På positivsiden står en tilførsel af årsværk
via forskerrekrutteringsplanen, som dog
ikke kan opveje nedskæringerne. Prognoserne
er behæftet med betydelig usikkerhed, bl.a. fordi
de kommende års optagelsestal for Københavns
Universitet ikke lader sig sikkert fastlægge
på forhånd.
De nøjere økonomiske konsekvenser af ændringen
i planlægningsgrundlaget blev analyseret
af universitetet i løbet af sommeren og meddelt
undervisningsministeren ved brev af
21. august. Brevet lagde dog mindre vægt på de
budgettekniske forhold end på en generel vurdering
af situationen, som den opleves af mange
af universitetets medarbejdere i 1986. Brevet
gav anledning til en større universitetspolitisk
debat, både mellem universitet og ministerium,
og i offentligheden.
I det politiske beslutningsgrundlag under
den ny bevillingsprocedure indgår ministeriets
rådgivende organer (de faglige landsudvalg,
forskningsrådene og Planlægningsrådet for
Forskningen) med større vægt end hidtil. Omend
den konkrete udformning af institutionernes
budgetrammer stadig er DVU's ansvar,
skal den centrale rådgivning fremover standardmæssigt
inddrages i vurderingen af institutionernes
faglige planer.
For en fri og levende grundforskning er en
bevillingsstruktur med flere strenge et stort gode.
Vokser strengene sammen og bliver indbyrdes
afhængige, er der risiko for, at kontroversiel
forskning udsultes, og at konformiteten breder
sig. For et selvstyrende universitet med åben
beslutningsstruktur er det derfor værdifuldt, at
man udover finanslovsbevillinger også kan opnå
forskningsstøtte fra uafhængige forskningsråd
og fra uafhængige private fonde. Proceduren
med øget inddragelse af forskningsrådene
og de faglige landsudvalg til rådgivning
for DVU rummer en risiko for, at flere og flere
aktiviteter bevillingsmæssigt fastlægges eller li66
Universitetets årbog 1986
gefrem fastlåses ved samordnede beslutninger
udenfor universitetet, samt en risiko for, at beslutningsstrukturen
gøres uigennemsigtig.
Forskningsrådene har gennem deres virksomhed
som fonde faet et betydeligt kendskab
til, hvad der foregår på institutionerne. Der er
dog et stort spring herfra til den rolle, som rådene
nu tænkes pålagt, som rådgivende for ministeriet
og de enkelte institutioner, i formningen
af en fremtidig forskningsprofil på landsplan.
Det er en opgave, der kræver et dybere
kendskab til opbygning og forudsætninger for
de eksisterende fagmiljøer, end den der med
rimelighed kan forventes i en så snæver personkreds,
som forskningsrådene nødvendigvis udgøres
af.
Universitetet er naturligvis åbent overfor en
kritisk diskussion og bedømmelse af sin virksomhed.
Men en vidtrækkende åbenhed herom
er væsentlig, og der bør derfor gennemføres
konsultationer med de rådgivende organer, til
afklaring og uddybning af universitetets planforslag.
Og i det omfang, at det er et politisk
krav, at afgørelsen skal ligge udenfor universitetet,
bør denne afgørelse først træfies efter, at
de enkelte fagområder har fået lejlighed til at
lære baggrunden at kende for de rådgivende
organers vurdering.
Den »køreplan«, der fra DVU's side er lagt
op til vedrørende den videre behandling af institutionernes
syv-årsplaner, indeholder incitamenter
til konsultationer, kontakter og informationer
af ovennævnte karakter. Men først
hen mod slutningen af 1986 vil det være muligt
at bedømme begivenhedsforløbet i en bredere
sammenhæng.
Gennem nye bevillingsprocedurer, gennem
forskerrekrutteringsplanen og gennem en række
andre financieringsmæssige tiltag oplever
universitetet i disse år et voksende pres på selvstyret.
I realiteten fastlægges en stadig større
del af universitetets faglige strukturer uden for
institutionen ad bevillingsmæssig vej. Sideløbende
hermed rejses der gentagne forslag om
ændring af Styrelsesloven. I november 1985
fremlagde det s.k. Wandel-udvalg efter halvandet
års arbejde sine forslag til revision af Styrelsesloven.
Universitetet afleverede 1. februar
1986 et udførligt høringssvar herom, der havde
passeret fakultetsråd og konsistorium, hvor det
- på nær enkelte mindretalsudtalelser - fik omfattende
opbakning. Universitetets skrivelse
kunne påvise, at en række af udvalgets forslag
til effektivisering af virksomheden allerede var
gennemført på universitetet. Andre af udvalgets
forslag blev afvist som uhensigtsmæssige
for udviklingen af forskning og undervisning.
I Folketinget forelagde undervisningsministeren
i foråret 1986 sit forslag til ændring af
Styrelsesloven. Forslaget indeholdt en række af
Wandel-udvalgets mærkesager, men indeholdt
desuden tanker om at erstatte en del af TAPrepræsentanterne
i fakultets- og fagråd og i
Konsistorium med udefra kommende repræsentanter
for erhvervsliv og organisationer. Dette
forslag indebærer således et forsøg på en
egentlig indskrænkning af universiteternes selvforvaltning.
Forslaget kunne ved 1. behandling
i Folketinget ikke samle flertal.
Nedskæringer, afskedigelsesproblemer, nye
bevillingsprocedurer, syvårsplanlægning, styrelseslov
m.fl. udefra kommende arbejdsopgaver
kostede gennem 1986 universitetet et stort
antal arbejdstimer. Men de mange administrative
byrder har dog heldigvis ikke ganske kvalt
lysten til at gå ind i nye, faglige initiativer. Her
skal særlig nævnes, at medarbejdere ved Det
naturvidenskabelige Fakultet sammen med
kredse udenfor universitetet har taget initiativ
til at stifte den private forening »Københavns
Forskerby« (Symbion), til en vis grad efter model
af Ideon i Lund. Formålet er at finde en
fleksibel og konstruktiv model for et samvirke
mellem universiteter og læreanstalter i Københavnsområdet
på den ene side og den forskningsorienterede
industri på den anden side.
Personkontakt udadtil, hurtigere omsætning af
forskningsresultater til produktudvikling og ny,
faglige stimulanser til universitetet er blandt de
muligheder, som Symbion med tiden gerne
skulle virkeliggøre.
En anden »grænsezone« aktivitet, der i 1986
så dagens lys, er Det humanistiske Forskningscenter,
som geografisk er placeret ved Det
humanistiske Fakultet. Initiativet til og financieringen
af centret udgår fra Det humanistiske
Forskningsråd, og forskningsvirksomheden vil
for en stor del - men ikke udelukkende - drives
af medarbejdere, der er udstationeret fra fakultetet.
Temaet for centrets arbejde er bredt defiAlmindelig
beretning 67
neret med titlen Kulturtradition og Fornyelse,
og med baggrund heri har centret allerede
igangsat en vifte ny aktiviteter.
Blandt andre, nyere centerkonstruktioner,
hvortil universitetet yder husly, men som iøvrigt
fmancieres ad andre kanaler, kan nævnes
den såkaldte EUROTRA-aktivitet ved Det humanistiske
Fakultet og Center for Freds- og
Konfliktforskning i lokalerne ved Vandkunsten.
EUROTRA-Centret er en del af et EFprogram
til udvikling af computer-oversættelser
mellem EF-landenes sprog, og det fmancieres
i det væsentlige af EF-midler. Freds- og
Konfliktforsknings-Centret fmancieres over en
særlig finanslovsbevilling, foreløbig for en prøveperiode
på 3 år, indtil 1987. Den livlige forskningsaktivitet,
der er vokset op ved disse to,
vidt forskellige, centre er vidnesbyrd om, at
universitetet med fordel kan virke som grobund
og partner også for aktuel programbunden
forskning, uden at virksomheden nødvendigvis
integreres i universitetets normalstruktur.
Nye tanker om »grænsezone« aktiviteter
spirer hele tiden frem. Her skal afslutningsvis
nævnes et projekt, udgået fra medarbejdere ved
Det samfundsvidenskabelige Fakultet, om at
oprette et center for forskning i menneskerettigheder,
i tilknytning til Københavns Universitet.
Sådanne forskningscentre kendes allerede
fra de øvrige nordiske lande.
Både inden for sine egne institutter, gennem
et indbyrdes samspil mellem flere universitetsinstitutter
og i et samspil med omverdenen ser
universitetet frem til at spille med i nye forsknings-
og uddannelsesinitiativer. Forskellige
opgaver kræver forskellige organisationsstrukturer.
Men det formelle er dog kun redskabet.
Væsentligt er det først og fremmest, at arbejdet
med ny, faglige initiativer far kvalitet og identitet.
Det er på resultatet, at virksomheden skal
bedømmes.
68 Universitetets årbog 1986
2. Dekanernes årsberetninger
A. Det teologiske Fakultet
Som følge af en ændring til det bedre i beskæftigelsessituationen
for teologiske kandidater har
Det teologiske Fakultet fået tilladelse til at optage
flere studerende end oprindeligt forudsat
og har tilsvarende faet andel i puljen for tilgangsudvidelser.
I forventning om, at denne
udvikling vil fortsætte også i 1987 og videre
frem har det faglige planlægningsarbejde kunnet
gennemføres under nogenlunde stabile økonomiske
udsigter, således som det er kommet
til udtryk i fakultetets bidrag til universitetets
faglige planlægning for årene 1987-93.
Samarbejdet med Det humanistiske Fakultet
er blevet befæstet og udbygget, idet man såvel
har modtaget undervisning fra dette fakultet
som ydet undervisning dertil.
I overensstemmelse med de intentioner, der
er kommet til udtryk bl.a. i de teologiske fakulteters
forslag til lov om adgang til præstestillinger
i Folkekirken, er der etableret større smidighed
i uddannelsessystemet, ved at en ny ækvivaleringsprnksis
gør det muligt i langt højere
grad end tidligere at fa godskrevet studieelementer
fra andre fakulteter og universiteter.
B. Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Det forløbne år har i høj grad været præget af
dialogen med Direktoratet for de videregående
Uddannelser (DVU) omkring den lidt mere
langsigtede planlægning. Fakultetet har således
to gange haft besøg af repræsentanter for DVU
som led i en såkaldt besøgsrunde. På nuværende
tidspunkt kender vi ikke DVU's konklusioner
af de diskussioner, der blev gennemført,
men generelt er vi ikke alt for optimistiske med
hensyn til DVU's forståelse af fakultetets problemer
og direktoratets forslag til løsning af
disse. Således har fakultetet endnu et år oplevet
en nulstilling af de tildelte ressourcer, som,
målt i forhold til det voksende studentertal især
på det statsvidenskabelige studium, repræsenterer
en reel nedskæring af vore økonomiske
ressourcer.
Situationen for fakultetet er derfor mere og
mere blevet, at det at klare dagen og vejen økonomisk
stiller sig i vejen for løsningen af en
række problemer af forsknings- og undervisningsmæssig
karakter, der trænger sig stærkt
på. På undervisningssiden er det især den nye
studieordning for det juridiske studium og en
revision af det statsvidenskabelige studium i
forbindelse med en afkortning af studiet med Vi
år, der lægger beslag på lærergruppernes arbejdskraft.
Forholdene omkring den sociologisk-
antropologiske faggruppe gav anledning
til en særlig indgående drøftelse under besøgsrunden.
DVU's oplæg var her at lade foretage
en evaluering af specielt faget sociologis placering.
Direktoratet har imidlertid endnu ikke
meldt tilbage om, hvordan man mere præcist
tænker sig denne evaluering gennemført.
Heller ikke i indeværende år kom der nogen
lettelser i fakultetets betrængte lokalesituation.
C, Det lægevidenskabelige Fakultet
Det lægevidenskabelige Fakultets studenterindtag
er nu efter en længere periode med reduktioner
blevet stabiliseret, således at man i
de kommende år kan regne med en årlig tilgang
på 270 studenter.
Bevillingerne nedskæres fortsat, og fakultetets
planlægning har som tidligere snarere haft
til formål at undgå helt uakceptable følger for
forskning og undervisning end at udvikle og
forbedre fakultetets aktiviteter.
I det forløbne år har fakultetet anvendt en
del kræfter på at fremlægge en faglig udviklingsplan
for perioden 1987-93 og har i denne
forbindelse påpeget det helt nødvendige i, at
der i de kommende år ansættes tilstrækkelig
mange ekstraordinære adjunkter og lektorer.
En ren personalereduktion - uden nyansættelser
i de næste 6 år - vil medføre, at medianalderen
for det videnskabelige personale i en række
store faggrupper i 1993 vil være 54-58 år, samtidig
med at alderen på de yngste medarbejdere
vil være 43-45 år.
Det har været skuflende for fakultetet, at universitetets
planlægningsbidrag, der var udformet
i tillid til en rimelig sikker minimumsprognose,
næppe var blevet færdigtrykt, før der fra
Direktoratet for de videregående Uddannelser
blev bebudet nye nedskæringer.
I mange år har fakultetet arbejdet med en ny
studieplan til erstatning for den gamle stuAlmindelig
beretning 69
dieplan fra 1967. Da en ny rammebekendtgørelse
for det lægevidenskabelige studium ved de
tre danske lægevidenskabelige fakulteter forelå
i slutningen af juli måned, besluttede fakultetet
at genemføre en ny studieplan så hurtigt som
muligt, selv om det ikke med den korte frist
kunne lade sig gøre at overholde alle formelle
regler, endsige skaffe rimeligt sikre tilsagn om
tildeling af de ressourcer, der vil være nødvendige
for gennemførelsen af den nye studieplan.
Denne studieplan lægger betydeligt mere vægt
på kliniske, samfunds- og adfærdsvidenskabelige
fag end den gamle nu helt forældede studieplan.
Den udvidede kliniske undervisning, som
forudsættes i den ny studieplan, nødvendiggør
en genforhandling af de overenskomster, der er
indgået (og opsagt) mellem Direktoratet for de
videregående Uddannelser og Københavns
Amtskommune, Københavns Kommune og
Rigshospitalet. I betragtning af, at det er overordentlig
vigtigt for lægeuddannelsen, at den
kliniske undervisning sker i hold af rimelig størrelse
og på velegnede hospitalsafdelinger, er det
fakultetets håb, at forhandlingerne vil føre til
en ordning, der udnytter så mange københavnske
sygehuses undervisningskapacitet som
overhovedet muligt - til gavn for undervisning,
forskning og sygdomsbehandling.
Fakultetets arbejde omkring en human-biologisk
uddannelse, der var blevet bragt til en
foreløbig afslutning i 1985, er blevet fortsat,
idet man fra Direktoratet har ønsket et forslag,
hvor de human-biologiske studenter i begyndelsen
af studiet modtog samme undervisning
som de medicinske studenter, mens der i en
senere fase af uddannelsen skulle ske en grenspecialisering
- en såkaldt Y-model. Denne Ymodel
er fuldt udarbejdet fremsendt til Direktoratet
gennem Konsistorium, men der foreligger
endnu ingen reaktion fra Direktoratet på
dette forslag.
I forståelse med rektor har fakultetet indledt
en undersøgelse af, om alle videnskabelige
medarbejdere yder en forskningsmæssig indsats
af et rimeligt omfang.
Langt de fleste medarbejdere kunne dokumentere
deres indsats ved publikationer i internationalt
anerkendte tidsskrifter. I de ganske få
tilfælde, hvor indsatsen efter fakultetets opfattelse
ikke har haft et rimeligt omfang, undersøges
årsagerne nu hertil, og de nødvendige foranstaltninger
til opretning af situationen træffes.
Fakultetet anser denne procedure for ubehagelig,
men nødvendig.
Den videnskabelige aktivitet er fortsat uændret.
Der er i årets løb blevet uddelt 8 guld-, 3
sølvmedaljer og konfereret 44 doktorgrader fra
fakultetet.
D. Det humanistiske Fakultet
Det humanistiske Fakultet har i sin fortsatte
intense omstilling først og fremmest været præget
af iværksættelsen af 1985-bekendtgørelsen
for uddannelsernes vedkommende, af starten
på åben universitetsvirksomhed og af forberedelsen
til indtægtsdækket virksomhed, fortrinsvis
i form af efteruddannelseskurser. Samtidig
med disse har fakultetets forskning med dens
mange facetter ikke lidt under disse ressourcekrævende
opgaver.
Der er efter den nugældende humanistbekendtgørelse
udarbejdet studieordninger for alle
grunduddannelsers vedkommende og for de
allerfleste overbygningsuddannelser. Den fleksibilitet,
som bekendtgørelsen åbner mulighed
for, er næppe endnu indarbejdet. Dette hænger
utvivlsomt sammen med et meget tungt administrativt
system i godkendelsesproceduren,
som er uforståelig, når tidens løsen er hurtig
omstilling. Med betydelig forundring må det
noteres, at godkendelser af fireårige overbygningsuddannelser
(magisterkonferenser) stadig
fortaber sig i det uvisse. Et særligt problem i
planlægningsarbejdet af uddannelsesprofilen er
forholdet til den tidligere hovedaftager, gymnasieskolen.
På dette punkt har bekendtgørelsens
forskrifter endnu ikke nået modenhedens erkendelse.
Efter en mere beskeden begyndelse i
Vestsjælland i 1985 begyndte fakultetet i beretningsåret
åben universitetsvirksomhed i et par
store fag. Uddannelsen foregår i et administrativt
samarbejde med Folkeuniversitetet i København.
Med beklagelse måtte langt over
halvdelen af ansøgerne afvises af kapacitetsgrunde.
Efter vedtagelsen af lov om erhvervsrettet efteruddannelse
har fakultetet investeret betydelige
kræfter også i denne udadrettede virksomhed.
Under planlægning og udvikling er en god
snes kursustilbud til udbud i 1987.
70 Universitetets årbog 1986
Fakultetets forskning er i almindelighed dokumenteret
i universitetets årbog. Forskningens
omfang kan overskues; vanskeligere er
forskningens kvalitet. Et vist mål for fakultetets
niveau er vel det store antal forskere, der har
været inviteret til andre lærdomssæder som gæsteforelæsere
og gæstelærere, det fortsat store
antal afhandlinger antaget til forsvar for doktorgraden
og det eksterne behov for medlemmer
til bedømmelsesudvalg, udredningskomiteer
m.v.
I nær forbindelse med fakultetet er i året
etableret det første humanistiske forskningscenter
i Danmark. Det er endnu for tidligt at
vurdere betydningen, men en gensidig interesse
mellem centret og de faglige milieuer synes dog
at være åbenbar.
Fakultetet har som alle andre institutioner
været igennem det altomfattende planlægningsarbejde.
Set fra fakultetets side er sådanne
planlægningsrunder ikke negative. Det kan være
trættende at skulle foretage globale planlægninger
hvert år, som det har været tilfældet de
sidste fire år, men det må erkendes, at den udefra
kommende fordring tvinger til en refleksion
over forskningens betingelser. Negativt er det
derimod, at planlægningsarbejdets præmisser
var ganske uklare, og at der er udbredt fornemmelse
på fakultetet af, at de anvendte ressourcer
ikke står i et rimeligt forhold til udbyttet,
forstået som rimelige betingelser for, at den
planlagte forskning også kan sættes i gang og
afsluttes.
Det humanistiske Fakultets forskere kan
godt planlægge, også indenfor reducerede rammer.
Forskningen kræver imidlertid i endnu
højere grad rolige arbejdsbetingelser. Tvivlen
herom er en alvorligere trussel mod dansk humanistisk
forskning end rammereduktioner.
En anden trussel specielt rettet mod københavnsk
humanistisk forskning er den afledte effekt
af optagelsesproceduren, der efterhånden
er forvredet til det absurde, hvor mere end
halvdelen af ansøgerne til kandidatstudierne
må afvises, mens andre institutioner har fri adgang-
E. Det naturvidenskabelige Fakultet
Som en »mærkesag« for året 1985/86 nødsages
fakultetet desværre til, ligesom for året 1984/
85, at fremhæve arbejdet med finansloven 1986
og de krævede afskedigelser svarende til 30 årsværk.
Til uansøgt afskedigelse har fakultetet indtil
nu måttet indstille 16 VIP'er, incl. afskedigelser
på Marinbiologisk Laboratorium efter at
fagområderne marinbiologi, ferskvandsbiologi
og akvakultur specielt har været evalueret efter
henstilling fra Planlægningsrådet for Forskningen.
- De øvrige afskedigelser på VIF-området
er opnået gennem ansøgte afskedigelser.
Hertil kommer besparelser som opnås ved orlov
uden løn. De af undervisningsministeriet
fastsatte BO-prognoser nødvendiggør i årene
fremover fortsat en høj mobilitet med de deri
indbyggede konsekvenser, bl.a. at dyrt apparatur
risikerer ikke at blive udnyttet optimalt. I
økonomisk henseende er dette dog en mindre
risiko for tab af ressourcer i sammenligning
med den investerede kapital ministeriet gennem
ovennævnte afskedigelser har sat over styr
i forhold til fakultetet.
Fakultetets plan frem til 1993 afviger ikke i
sine hovedkonklusioner væsentlig fra den tidligere
af DVU ønskede bemandingsplan. Det vil
sige fortsat ingen mulighed for indenfor egne
ordinære rammer at erstatte VIP-personale udover
i egentlige nøglefunktioner, samt en overgangsfrekvens
på nær 0, såfremt fakultetet skal
medfinansiere de nye lektorer indenfor forskerrekrutteringsplanen.
Ansættelse af de nye adjunkter ialt bevilget
med 36 i tiden 1984-86 er sket planmæssigt.
Indenfor visse fag har der på det seneste vist sig
tendenser til manglende antal ansøgere. Til forøgelse
af rekrutteringsgrundlaget har fakultetet
for tiden 1987-89 faet tillagt 10 kandidatstipendier.
Af nye uddannelseslinier, der i al væsentlig
grad bygger på ændrede kombinationer af allerede
kendte fagmoduler kan nævnes: Matematik/
kemilinien, matematik/økonomilinien, samt
etablering af en exam.scient. grad i meteorologi
indenfor hovedlinien geofysik.
Tilsvarende grader er under overvejelse indenfor
kemi- og fysiklinierne.
Kandidatproduktionen (vinter 1985/86 og
sommer 1986) har været på 263 hvilket svarer
til det foregående år, men med stigninger indenfor
fagene datalogi og biokemi.
Hertil kommer 4 kandidater i forsikringsmatematik.
Almindelig beretning 71
3. De styrende organer
Rektor: Professor, dr. phil. Ove Nathan genvalgtes
ved rektorvalget foråret 1985 for perioden
1.6.1986-31.5.1988.
Prorektor: Lektor, mag. art. Leif Christensen
genvalgtes ved prorektorvalget foråret 1985 for
perioden 1.6.1985-31.5.1987.
Konsistorium: Rektor, prorektor og dekanerne
for de 5 fakulteter er fødte medlemmer. Ved
valget til de styrende organer efteråret 1983
valgtes til Konsistorium 11 repræsentanter for
det heltidsbeskæftigede personale og 10 repræsentanter
for det teknisk-administrative personale
for perioden 1.12.1983-30.11.1986. Ved
valget til de styrende organer efteråret 1985
valgtes til Konsistorium 2 repræsentanter for
det deltidsbeskæftigede personale og 10 repræsentanter
for de studerende for perioden
1.12.1985-30.11.1986.
Oplysninger om sammensætningen af Konsistorium,
Konsistoriums Budget- og Forretningsudvalg,
fakultets- og fagråd, samt studienævn
findes i »Vejviser for Københavns Universitet
1986«.
Herudover har Konsistorium i 1985/86 nedsat
følgende udvalg og arbejdsgrupper:
Lovpligtige udvalg: Konsistoriums Valgudvalg,
for perioden 1.1.-31.12.1986. Konsistoriums
Stipendieudvalg, for perioden 1.2.1986-
21.1.1987. Konsistoriums permanente Museumsudvalg,
for perioden 1.12.1983-30.11.1986.
Øvrige udvalg og arbejdsgrupper, alle for perioden
1.12.1985-30.11.1986: Forskningsudvalget,
Uddannelsesudvalget, Informations- og
formidlingsudvalget. Konsistoriums udvalg for
internationale Anliggender, Biblioteksudvalget.
Bladudvalg (kommunikationsudvalg) vedrørende
Universitetsavisen, Arbejdsgruppen
vedrørende freds- og konfliktforskning, Københavns
Universitets forum for Informationsteknologi,
Udvalget vedrørende internationale udviklingsstudier
og områdestudier. Konsistoriums
ligestillingsudvalg og Konsistoriums følgeudvalg
for Hum-Tek-uddannelsen.
Følgende udvalg blev nedlagt i 1986: Dispensationsudvalget
og Konsistoriums EDB-udvalg.
Konsistoriums Budget- og Forretningsudvalg
har nedsat følgende udvalg, alle for perioden
1.12.1985-30.11.1986: Koordinationsudvalget
vedrørende den fysiske planlægning.
Kantine- og rengøringsudvalget, udvalget vedrørende
de fællestekniske driftsforhold for bygninger
m.v. og Udvalget vedrørende udgifter til
den centrale administration og fælles service.
Oplysninger om sammensætningen af ovennævnte
udvalg las ved henvendelse til Konsistorialkontoret.
Frue Plads, Postboks 2177,
1017 København K.
Oplysninger om sammensætningen af fakultets-
og fagråd, samt fakultetsstudienævn las
ved henvendelse på de enkelte fakultetskontorer,
jfr. den tidligere adressefortegnelse.