1. Rektor, dekanerne og de styrende organer
1. Rektors årsberetning
Livet på Københavns Universitet i året 1985
blev stærkt præget af virkningerne af de ekstraordinære
besparelser, som undervisningsministeriet
ved et hasteindgreb den 27. februar pålagde
institutionen i forbindelse med udarbejdelse
af finanslovsforslaget for 1986. Og oveni
kom så virkningen af de besparelser, der følger
af den reducerede pristalsregulering, der blev
pålagt ved forslag til tillægsbevillingslov 1985.
For årene 1985 og 1986 bevirker indgrebene
næsten dobbelt så store nedskæringer, som de
»planlagte« nedskæringer, der beregnes af
budgetmodellen, der i en årrække var ministeriets
rettesnor ved budgetlægningen.
Hasteindgrebet i februar forekom universitetet
at være uigennemtænkt og ilde planlagt fra
ministeriets side. Gennem sit indhold og tonefald
beskadigede det ministerielle indgreb på
beklagelig måde arbejdsklimaet på mange af
universitetets institutter, og ministeriet har
derved bidraget til at svække landets indsats
indenfor grundforskningen og flere vigtige, videregående
uddannelser.
I årets løb afstedkom ministeriets udspil
selvsagt en omfattende diskussion i en række af
de kompetente, kollegiale organer. Fra flere sider
blev det i løbet af forårsmånederne foreslået,
at universitetet skulle afstå fra at medvirke
til at udarbejde finanslovsforslag på det foreliggende
grundlag. Den overvejende holdning var
dog den, at man burde gøre det bedst mulige
ud af situationen og ikke frivilligt lade sig sætte
under administration i større udstrækning, end
det allerede sker gennem ministeriets udpenslede
budgetteringsforudsætninger m.v.
Som året 1985 udviklede sig, har det faldet
naturligt at invitere folketingets uddannelsesog
forskningsudvalg til en generel drøftelse af
universitetets forhold, særlig med henblik på
fornyelses- og planlægningsproblemerne. Forud
for mødet med folketingsudvalgene, der
fandt sted den 9. oktober, udarbejdede universitetet
en redegørelse for den aktuelle situation,
således som den opleves af institutionen.
Om hasteindgrebene hedder det i redegørelsen:
»Københavns Universitet har forståelse for,
at det skal deltage i den langsigtede omstilling
og de besparelser, der i den forbindelse bliver
det pålagt, sålænge det kan ske i en rolig og vel
planlagt rytme. De skiftende planlægningsforudsætninger
giver imidlertid dårlige muligheder
for at etablere kontinuitet i den faglige
planlægning og ikke mindst de seneste besparelsesrunder,
der nærmest har haft panikagtig
karakter, har virket ødelæggende på den faglige
planlægning, der var tilrettelagt. Stor utryghed
hos personalet er resultatet.
Som følge af besparelserne er afskedigelser
nu uundgåelige. Hvor mange af disse afskedigelser,
der vil fa betegnelsen »uansøgt afsked«
vil vise sig, idet flugten fra institutionen allerede
er begyndt, endnu inden de endelige tal for
reduktionen er fastlagt i UndervisningsministeRedaktionen
af rektors og dekanernes beretninger er afsluttet ca. 1. november 1985.
36 Universitetets årbog 1985
riet. Københavns Universitet ser med stor bekymring
på disse indgreb, der efter alt at dømme
nedbryder forskningsmiljøerne, og der sker
uvilkårligt en »graven sig ned« i sine stillinger,
der ikke fremmer forskningen.
Imidlertid er det ikke kun de økonomiske og
forudsætninger, men i lige så høj grad selve
planlægningssigtet der er af afgørende betydning
for, at Københavns Universitet kan være
med i forreste række i den teknologiske udvikling.
I øjeblikket ekspanderer de tekniske og
økonomiske uddannelser på bekostning af de
humanistiske og de naturvidenskabelig/medicinske.
Men det er ikke holdbart ensidigt at støtte
fagområder, hvis afkast umiddelbart kan øjnes.
Eksempelvis kan nævnes, at udviklingen af
programmet bliver stadig mere kompliceret for
at opfylde brugernes krav om enkelhed i brugergrænsefladen,
dvs. det sprog hvorved man
kommunikerer med systemet. Fremtidens højteknologi
vil derfor i høj grad dreje sig om at
indarbejde fagområder fra det humanistiske
område.
Således trækker hele det område, der betegnes
simuleret intelligens, og som er kernen i
fremtidens højteknologi på humanistiske områder
såsom lingvistik, (formel) filosofi, logik og
kognitiv psykologi.
Som eksempel kan nævnes, at et af målene
for 5. generations datamatsystem (således som
det japanske regeringsfinansierede 5. generationsprojekt
ICOT) er at udvikle natursproglige
brugergrænseflader.
De lande, der bedst forstår at integrere viden
fra de videnskaber, der omhandler mennesket,
vil have fordele i konkurrencen på verdensmarkedet.
De lande, der fokuserer udelukkende på
de tekniske videnskaber, vil uvægerligt sakke
agterud«.
Om undervisningens og forskningens vilkår
hedder det bl.a. i redegørelsen;
»Et af universitetets primære formål er at
uddanne kandidater til beskæftigelse i såvel offentlige
som private erhverv. Derudover har
universitetet en forpligtelse til at varetage forskeruddannelser.
I begge tilfælde forudsættes,
at universitetet kan give en uddannelse, der ikke
blot er skåret til efter et snævert fagområde,
men ligesåvel lægger vægten på evnen til fleksibelt
at kunne erhverve sig ny viden, at kunne
tilpasse sig og omstille sig. For at kunne bibringe
kandidaterne muligheden for at forstå og anvende
den videnskabelige metode, gives undervisningen
på det højeste videnskabelige niveau.
Fra erhvervslivets side lægges der nu stigende
vægt på kendskab til videnskabelig metodik.
Dette formindsker dog ikke betydningen af det
faglige indhold af studierne, altså tilegnelsen af
paratviden og færdigheder. Universitetet bør
fremtidig i højere grad beskrive og bedømme
kandidaternes evne til at udnytte videnskabelig
metodik og således »markedsføre« ham/hende
til de omgivende erhvervsliv.
En løsning af denne opgave og en udbygning
af visse fagområder med redskabsfag, som
f.eks. EDB, er genstand for livlig aktivitet på
Københavns Universitet i det håb, at erhvervslivet
efterhånden må overvinde sin skepsis
overfor at ansætte universitetsuddannede kandidater.
Samspillet mellem undervisning og
forskning er en nødvendighed, såvel for forskning
som for uddannelse. Forskningen stimuleres
af de studerendes deltagelse i den, og de
studerende lærer kun rigtigt om forskningen
ved at leve med den. Undervisning og forskning
inden for samme specifikke fagområde er
derfor i praksis tæt forenet hos den person -
læreren/forskeren - der skal formidle den videnskabeligt
baserede undervisning. Da arbejdsindsatsen
endvidere i reglen er fordelt nogenlunde
ligeligt på begge opgaver, vil nedlæggelse
af undervisningsområder automatisk
trække forskningsområder med sig.
Københavns Universitet må med beklagelse
se gode forskningsmiljøer tørre ud og må undre
sig over at man uden større bekymring fra politisk
side lader stå til. Det er en kendsgerning, at
Danmark ligger lavt, både hvad angår ressourceafsætning
til forskningen i absolut mål (i forhold
til nationalproduktet), og hvad angår
væksten i denne ressourceafsætning. Der er her
tale om total ressourceafsætning til offentlig og
privat forskning.
Der er ingen grund til at tro, at den forskning,
der hidtil har været bedrevet på Københavns
Universitet, ikke skulle leve op til den
internationale standard - tværtimod, på visse
områder har universitetet været førende. Men
der er grund til at frygte, at denne standard
allerede er for nedadgående og vil blive yderligere
forringet i det kommende år. Den væsentAlmindelig
beretning 37
ligste årsag til denne nedtur er, at man i de
sidste 5-10 år stille og roligt har udsultet forskningsmiljøerne
og undladt at skabe den fornyelse,
der er nødvendig«.
Om fornyelsesproblemerne hedder det bl.a. i
redegørelsen til folketingsudvalgene:
»Et af de største problemer, som Københavns
Universitet for øjeblikket står overfor, er
muligheden for til stadighed at kunne forny sig,
således at forskningspotentiellet ikke tabes,
men tværtimod kan øges i takt med den teknologiske
udvikling og til støtte for det samfund,
vi betjener.
1 den højteknologiske tidsalder, vi befinder
os i, sker udviklingen med voksende hastighed,
og en væsentlig forudsætning for at kunne deltage
i de teknologiske landvindinger er derfor et
velfungerende forsknings- og udviklingssystem.
Hvis en organisation eller en virksomhed
skal markere sig under disse vilkår kræves en
høj grad af fleksibilitet og en stadig fornyelse.
Den fornyelse, der skal til på et universitet,
er i sin natur ikke anderledes end den, der finder
sted inden for enhver konkurrencedygtig
erhvervsvirksomhed. Det drejer sig om at forøge
sin viden ved at forny og udvikle såvel de
menneskelige som de materielle ressourcer.
Københavns Universitets fornyelsesproblemer
er et resultat af den eksisterende personalestruktur,
et nedslidt forskningsapparatur, samt
bevillingsmæssige restriktioner. Gennemsnitsalderen
for videnskabeligt personale på Københavns
Universitet er høj - ca. 48 år, medens
gennemsnitsalderen på virksomheder som
IBM, NOVO og Teknologisk Institut ligger
mellem 37 og 40 år. Sagt på en anden måde er
ca. 80 pet. af Københavns Universitets videnskabelige
personale over 40 år, medens den tilsvarende
procentdel for de tre nævnte foretagender
ligger mellem 38 og 46 pet. Selvom gennemsnitsalderen
givet reduceres noget, når det
teknisk-administrative personale medregnes,
vil den dog stadig være atypisk. I årene fra
1986 til 1990 forventer Københavns Universitet
en årlig reduktion i bevillingerne til videnskabeligt
personale på knapt 2 pet. pr. år. Heroverfor
står en forventet afgang som følge af
død, alder eller anden beskæftigelse på ca. 2/2
pet. pr. år. Dette medfører, at der ikke vil blive
mulighed for personalefornyelse.
Indenfor de enkelte fakulteter er udsigterne
forskellige. Således vil der sandsynligvis ske en
vis fornyelse i personalestaben på Det samfundsvidenskabelige
Fakultet, medens afskedigelser
er sandsynlige på humaniora, medicin og
naturvidenskab. Hvis forsknings- og uddannelsesmiljøerne
skal blomstre og være et væsentligt
fundament i den højteknologiske udvikling,
er det nødvendigt, at der sker en stadig tilgang
af yngre forskere. Fornyelsen er altafgørende,
dels for at sikre kontinuiteten og dels for at
sikre, at de etablerede forskningsmiljøer til stadighed
modtager nye impulser.
Den skæve aldersfordeling vil med den nuværende
bevillingsmæssige situation blive fastholdt
og genskabt, når de store årgange pensioneres
omkring år 2000. Kun en »overbooking«
af videnskabeligt personale i en årrække vil
stoppe den onde cirkel og skabe en harmonisk
aldersstruktur.
I erkendelse af, at rekrutteringsniveauet til
forskerstaben er blevet for lavt, har finansudvalget
tiltrådt et aktstykke til fremme af forskerrekrutteringen
ved de højere uddannelsesinstitutioner.
Formålet hermed har været at
sikre en permanent og stabil rekruttering af
kvalificerede kandidater til en forskeruddannelse
og til forskningsvirksomhed.
Forskerrekrutplanen åbner mulighed for fornyelse
i den videnskabelige medarbejderstab,
en fornyelse der ikke ville have været mulig indenfor
Københavns Universitets ordinære bevillingsramme.
I det omfang, universitetet pålægges en delvis
selvfinansiering af rekrutstillingerne, vil det
dog for de fleste fakulteter medføre afskedigelser.
Målet om på længere sigt at tilvejebringe en
afbalanceret aldersstruktur vil ikke kunne opnås,
hvis forskerrekrutplanen som forudsat
gennemføres over en 10-årig periode. En så
hurtig optrapning vil derimod medføre en 2-
puklet aldersstruktur.
For de eksperimentelle forskningsområder er
fornyelsen af apparaturparken en væsentlig
faktor i kapløbet om til stadighed at kunne bevare
pladsen blandt de førende inden for et
forskningsområde.
Investeringerne i forskningsapparatur er faldet
markant i de seneste 10-15 år. Københavns
Universitets samlede udgifter til apparaturanskaffelser
lå i 1970 på 73 mill. kr, men er i de
38 Universitetets årbog 1985
senere år faldet helt ned til ca. 15 mill.kr., svarende
til 2 pet. af den samlede apparaturparks
anskaffelsesværdi.
Anvendes forskningssekretariatets model for
beregning af investeringsbehovet, herunder en
middellevetid for forskningsapparatur på 13 år,
kan det nødvendige reinvesteringsbehov på
Københavns Universitet beregnes til at være
50-60 mill.kr. årligt de næste 10 år.
Når de aktuelle anskaffelsesudgifter således
kun er ca. 15 mill.kr., medfører det en stadig
reduktion og forældelse af forskningsapparatur.
Knap 60% af Københavns Universitets forskningsapparatur
er over 13 år, dvs. at én omfattende
fornyelse snart bliver nødvendig. Genanskaffelsesværdien
for Københavns Universitets
apparaturpark er opgjort til ca. 740 mill.kr. -
og til sammenligning disponerer Direktoratet
for de videregående Uddannelser i 1986 over en
apparaturpulje på ca. 35 mill.kr. årligt.
Indenfor det stadig reducerede driftsbudget
er mulighederne for anskaffelser begrænset.
Der har således også de senere år været et væsentlig
fald i udgifterne til maskiner og instrumenter
indenfor Københavns Universitets eget
driftsbudget. Den samme tendens ser man for
anskaffelsesudgifter til bøger og tidsskrifter.
De 5 faglige hovedområders driftsbudget
(excl. lønudgifter) vil i de kommende år stagnere.
Den allerede nu konstaterede nedslidning af
forskningsapparaturet (såvel bøger og tidsskrifter
som instrumenter) kan under disse økonomiske
vilkår kun fortsætte.
Uden fornyelse af materielle og menneskelige
ressourcer vil de danske forskningsmiljøer sakke
bagud. Dette vil fa konsekvenser for hele det
danske samfund og vil samtidig forringe det
danske erhvervslivs internationale konkurrenceevne
«.
Om kontakten med omverdenen og om nye
finansieringsmuligheder siges det til slut i redegørelsen
bl.a.:
»Københavns Universitet undersøger for
tiden mulighederne for på en mere systematisk
og koordineret måde at formidle den viden, der
er til rådighed på universitetet, ud til det private
erhvervsliv og til den offentlige sektor. For så
vidt er der ikke noget nyt i, at der stilles viden
til rådighed for omverdenen. Det har altid fundet
sted ved mere eller mindre spontan virksomhed,
alene af den grund at faglige kredse
ofte omfatter såvel universitetsforskere som erhvervsfolk,
hvorved der sker et gensidigt kendskab
til miljøerne og deres virke.
Når der i dag må sættes ekstra kræfter ind på
at udvikle kendskabet til universitetsmiljøerne
skyldes det også, at der i den økonomiske politik
lægges op til, at universiteterne i højere grad
selv må skaffe sig dele af deres finansiering.
En række nye nøgleord er opstået, »Indtægtsdækket
virksomhed«, »Systemeksport«,
»Science Park«, »Samarbejdsprojekter« etc.,
alle med den hensigt, at der skal sælges viden.
Ens for alle aktiviteterne er imidlertid, at de
navnlig i startfasen vil binde væsentlige personaleressourcer,
hvilket for Københavns Universitet
vil skabe yderligere vanskeligheder, når
der samtidig skæres hårdt i personale- og driftsrammer
for universitetets normale aktiviteter.
En sådan omstilling af institutionen kan derfor
ikke ske over natten, og hastigheden vil være
afhængig af de ressourcer, der er vilje til at
investere såvel fra erhvervsliv som offentlig
side.
Øget og mere målrettet information over fakulteternes
virksomhed generelt og en præsentation
af de enkelte institutters specielle aktiviteter
og projekter vil være blandt de opgaver,
der vil blive intensiveret på Københavns Universitet.
I de kommende år må man derfor forvente,
at der på Københavns Universitet oprettes projektkontorer,
udgives kataloger over specielle
kursustilbud, systemeksportmuligheder etc.,
altsammen med henblik på en større udadvendt
virksomhed.
Spørgsmålet er dog, i hvilket omfang erhvervslivet
har ressourcer og interesse for at gå
ind i et samarbejde med universiteterne. F.eks.
vil muligheden for at etablere f.eks. innovationscentre
eller »Science Parks« i høj grad
afhænge af erhvervslivets initiativ og investeringslyst
«.
Universitetets liv i det forgangne år var dog
ikke kun præget af nedskæringer. I tillæg til
institutternes daglige arbejde med undervisning
og forskning har institutionen søgt at opfylde
sine forpligtelser i almen kulturel forstand
gennem afholdelse af en række arrangementer
på Frue Plads. Den 3. december 1984 fyldtes
festsalen for at fejre 300-året for Ludvig Holbergs
fødsel. Den 23. januar 1985 var festsalen
Almindelig beretning 39
ramme om et større arrangement i anledning af
100-året for Nielsine Nielsens medicinske kandidateksamen.
Nielsine Nielsen var den første
kvinde, der fik adgang til at studere ved universitetet
- trods bitter modstand fra enkelte universitetsprofessorer.
Den 17. april fejrede universitetet
100-året for Karen Blixens fødsel,
igen med stopfyldt festsal. Den 8. maj var festsalen
ramme for et arrangement i anledning af
40-året for Danmarks befrielse og den følgende
dag modtog den færøske forfatter William Heinesen
sammesteds universitetets Sonning-pris,
under betydelig offentlig opmærksomhed. I dagene
27.-29. september gennemførtes på Frue
Plads et internationalt Niels Bohr-symposium
med titlen »Atomvåbnenes udfordring og
Niels Bohrs Åbne brev til de Forenede Nationer
«. Anledningen var 100-året for Niels Bohrs
fødsel, som iøvrigt blev markeret på selve dagen
den 7. oktober med et arrangement i festsalen.
Endelig dannede universitetets festsal den
24. oktober ramme om markeringen af de Forenede
Nationers 40-års dag, med undervisningsministeren
som hovedtaler.
Københavns Universitet har med denne
række arrangementer ønsket at understrege, at
et universitet — udover at varetage sine forpligtelser
overfor undervisning og forskning - også
fra tid til anden bør kunne danne ramme om
væsentlige kulturarrangementer og om drøftelser
af emner af betydelig samfundsmæssig interesse.
40 Universitetets årbog 1985
2. Dekanernes årsberetninger
A. Det teologiske Fakultet
Det teologiske Fakultet har i det forløbne år
opprioriteret faget Praktisk Teologi, således at
der nu er 3 heltidsbeskæftigede lærere ved dette
fag mod før kun 1. Den ene stilling er oprettet
under forskerrekrutteringsplanen, som også
har gjort det muligt for fakultetet at oprette en
stilling i 3. verdens kirkehistorie. Begge områder
er et forsøg på at svare på de udfordringer,
som idag stilles til teologien og præsteuddannelsen.
Fakultetet har med tilfredshed noteret, at
den såkaldte § 2 prøve, hvorved ikke teologiske
kandidater kunne opnå tilladelse til at søge
præsteembede, er afskaffet, og at Kirkeministeriet
ydermere har tilbagekaldt et lovforslag,
som ville udvide denne adgang til at gælde alle.
Fakultetet opfatter dette som en ansporing til
at effektivisere og forbedre de teologiske studier.
B. Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Det seneste år har ved Det samfundsvidenskabelige
Fakultet i høj grad været præget af at
fakultetet for første gang i mange år så sig konfronteret
med en nedskæringssituation, idet finanslovsrammen
for 1986 både reelt, men især
i forhold til den budgetmodel betingede forventede
vækst, var udtryk for en forringelse i forhold
til 1985. Den vanskeliggørelse af fakultetets
planlægningsproces, dette har medført,
blev forstærket da meddelelsen om de nye budgetteringsprocesser
for 1987 og frem efter blev
meddelt os i september måned. Med udsigt til
en usikker andel i et puljesystem, der bestemt
ikke er opbygget med henblik på at løse fakultetets
problem, er vi nu reelt bragt i en nulvækst
situation. I denne situation hilser fakultetet det
velkomment, at vi i november 1985 far lejlighed
til at drøfte disse og andre problemer med
DVU, ved en såkaldt besøgsrunde.
Fakultetets lokalemæssige situation er stadig
meget presset. De udflytninger af humanistiske
institutter til Amager, der kunne indebære en
aflastning for fakultetet, fandt ikke sted i 1985.
Fakultetet kan således først i 1986 tage fat på
en meget vigtig nyfordeling af lokalerne i den
indre by.
Fakultetet har medvirket aktivt i en række
initiativer omkring internationale udviklingsstudier.
Disse initiativer synes nu at have fundet
en mere permament ydre ramme i form af
et tværfakultært center for udviklingsstudier.
Fakultetet hilser etableringen af centret velkommen
og håber det kan danne en frugtbar
ramme om de vigtige udviklingsstudier i fremtiden.
Den datamatiske oprustning på fakultetet
fortsætter. Det tværfakultære Center for anvendt
Datamatik er nu endeligt etableret samdig
med at der er sket en kraftig udbygning af
de decentrale EDB-faciliteter. Det står allerede
nu klart at datamatik vil indtage en stedse mere
central rolle ved mange af fakultetets studier.
På uddannelsessiden er der en række vigtige
reformer på vej. Eksempelvis arbejdes der både
ved retsvidenskab og ved statsvidenskab med
nye studieordninger, der skal bringe uddannelserne
helt på højde med dagens krav til de uddannede
kandidater. Fakultetet har desuden
haft kontakt med universitetets humanistiske
fakultet og med Handelshøjskolen i København
med henblik på at vurdere mulighederne
for at tilbyde undervisningsmoduler i f.eks.
økonomi til studerende fra andre fakulteter.
C. Det lægevidenskabelige Fakultet
Det lægevidenskabelige Fakultets aktiviteter
har nu i 10 år været præget af nedskæringer i
studentertal, personale og økonomiske ressourcer.
I 1985 oplevede fakultetet endnu en reduktion
i studenterindtaget. Medens dette i årene
op til 1975 var omkring 750 årligt, var det i
1984 faldet til 320 årligt. I 1985 er der kun
optaget 270 studenter ved Det lægevidenskabelige
Fakultet. Bevillingerne er blevet nedsat tilsvarende,
og dette har nødvendiggjort en yderligere
stramning af den faglige planlægning,
der i en længere årrække har været søgt gennemført
af fakultetet. Med den meget hastige
reduktion i ressourcerne har planlægningen
ifølge sagens natur snarere haft til formål at
Almindelig beretning 41
udpege de aktiviteter, der kunne undværes
uden katastrofale følger for forskningen og undervisningen,
end at finde ud af, hvor forskningen
og undervisningen burde udvides og
forbedres.
Fakultetets arbejde omkring en human-biologisk
uddannelse er blevet bragt til en foreløbig
afslutning ved vedtagelsen af et fuldt udarbejdet
forslag, der med talrige kommentarer fra
medlemmer af udvalget, studienævn og institutter
under Det lægevidenskabelige og naturvidenskabelige
Fakultet er blevet fremsendt til
Direktoratet for de videregående Uddannelser.
Et forslag om en supplerende uddannelse i Ulandsmedicin
og tropehygiejne er ligeledes færdigbehandlet
og fremsendt til direktoratet, medens
et forslag om en toksikologisk og miljømedicinsk
supplerende uddannelse afventer økonomiske
konsekvensberegninger.
Ved Retsmedicinsk Centralinstitut er der
med virkning fra januar 1986 gennemført en
budgetreform, der vil bevirke, at udgifterne ved
det retslig sociale arbejde afholdes afjustitsministeriet,
og der vil samtidig ved frivillig intern
reallokering blive tilført instituttet 5 videnskabelige
medarbejdere, således at instituttets videnskabelige
status ikke påvirkes uhensigtsmæssigt
af det stadigt voksende antal undersøgelser
for retsvæsenet.
Den kliniske undervisning ved Rigshospitalet,
København Amts og Københavns Kommunes
Sygehusvæsener er for tiden til overvejelse
i Direktoratet for de videregående Uddannelser,
og det er fra Direktoratet blevet tilkendegivet,
at der må findes store besparelser i de
følgende år. Fakultetet har med bekymring
konstateret, at en opsigelse af overenskomsten
med Københavns Kommune har resulteret i, at
der ikke er blevet optaget nye studenter ved
Københavns Kommunes Hospitalsvæsen i efteråret
1985. I betragtning af, at det er overordentlig
vigtigt for lægeuddannelsen, at den kliniske
undervisning sker i så små hold og på så
mange afdelinger som muligt, er det fakultetets
håb, at forhandlingerne vil føre til en ordning,
der udnytter så mange københavnske sygehuses
undervisningskapacitet som muligt.
Ved Direktoratet for de videregående Uddannelsers
indkaldelsesskrivelse af bidrag til finansloven
for 1986 var der afsat så små midler
til lønninger af videnskabeligt og teknisk-administrativt
personale ved fakultetet, at fakultetsrådet
så sig nødsaget til at indstille en række
institutter til nedlæggelse med afsked af det
personale, der var ansat ved de pågældende institutter.
Forslaget blev af Direktoratet for de videregående
Uddannelser forelagt Planlægningsrådet
for Forskningen, der ikke kunne anbefale
nedlæggelsen af de pågældende institutter, hvis
forskningsindsats betegnedes som værende på
internationalt niveau. Ved en række budgettekniske
foranstaltninger og ved sparsomme yderligere
ressourcetilføjelser lykkedes det at nå
frem til en ordning, hvor det formentlig vil være
muligt at undgå afskedigelser af videnskabeligt
personale i 1986. Om det vil være nødvendigt
at afskedige teknisk-administrativt personale,
vil i stor udstrækning afhænge af den ikke-aldersbetingede
afgang i denne personalegruppe
i 1986.
Trods de budgetmæssige indskrænkninger
har det videnskabelige niveau været højt. Produktivititeten
har - målt ved antallet af publicerede
arbejder og disses citationsrate - været
højere end nogensinde. Der er i årets løb blevet
uddelt 4 guld- og 3 sølvmedaljer og konfereret
41 doktorgrader fra fakultetet.
D. Det humanistiske Fakultet
To begivenheder kom især til at præge Det humanistiske
Fakultets arbejde i 1985. Den ene
var undervisningsministeriets meddelelse om
yderligere indskrænkninger i de langsigtede
ressourcerammer for fakultetets virksomhed;
den anden var udstedelsen af den længe planlagte,
nye bekendtgørelse om humanistiske
kandidatuddannelser m.v.
Begge dele kunne ses som et resultat af arbejdet
i udvalget vedrørende arbejdsmarkedet for
langvarigt uddannede, det såkaldte Knud Larsen-
udvalg, som i januar 1985 offentliggjorde
en Handlingsplan med forslag dels om nedsættelse
af optagelsestallene til bl.a. de humanistiske
og psykologiske kandidatuddannelser, dels
om ændringer i uddannelsesstrukturen ved humaniora.
Hvad den første anbefaling angår,
blev de ressourceudløsende optagelsestal ved
fakultetet nedsat pr. 1. september 1985 til henholdsvis
600 pladser ved humaniora og 100
pladser ved psykologi, hvilket medfører en
42 Universitetets årbog 1985
langsigtet bevillingsreduktion svarende til 24
videnskabelige stillinger og deraf afledte ressourcer
ud over de reduktioner, der tidligere er
besluttet.
Hvad den anden anbefaling angår, blev der i
forhold til tidligere bekendtgørelsesudkast foretaget
yderligere ændringer i de humanistiske
uddannelsers indhold og opbygning, således at
indtil 1 år af en 4-årig eller 2 år af en 5-årig
kandidatuddannelse fremover vil kunne ligge
uden for det traditionelle humanistiske område,
og således at der på universiteternes eget
initiativ vil kunne indføres et afgangstrin mellem
afsluttet grund- og overbygningsuddannelsesniveau.
Samtidig lægger Handlingsplanen
op til, at der uden for universiteterne oprettes
nye, mellemlange uddannelser som alternativ
til bl.a. læreruddannelsen, med meritoverførselsret
til en eventuel efterfølgende universitetsuddannelse.
Den varslede bevillingsreduktion som følge
af de nedsatte optagelsestal blev af fakultetsrådet
udmøntet i en revideret bemandingsplan,
som i begyndelsen af juni måned blev tilstillet
ministeriet, og som senere blev kommenteret af
Planlægningsrådet for Forskningen i en udtalelse
om de forskningsmæssige konsekvenser af
universitets besparelserne.
Planlægningsrådet pegede her på det betænkelige
i, at bemandingen på de større fag nu må
forventes reduceret til omtrent halvdelen af det
tidligere niveau; samtidig gik man ind for en
budgetmæssig udligning af hensyn til den særlige
belastning, som de mange små fag udgør ved
Det humanistiske Fakultet i København. Denne
rådgivning ses endnu ikke at have fundet
udtryk i ministeriets budgetteringspraksis; i
september måned fremsendtes nemlig reviderede
budgetoverslag, hvori forudsattes etableringen
af minimumsrammer baseret på yderligere
tilgangsreduktioner og procentvis beskæring af
den ordinære forskningsbevilling frem til finansåret
1989 og på langt sigt. Fakultetet agter
ikke at tage hensyn hertil ved den løbende justering
af bemandingsprofilen, så længe ministeriet
ikke har taget de fornødne skridt til at
omsætte den forskningsmæssige rådgivning i en
kvalitativt begrundet tildeling af forskningsressourcer
med henblik på de små fag, hvis opretholdelse
fra universitetets side anerkendes som
en uomtvistelig forpligtelse.
Udstedelsen med virkning fra 1. september
1985 af en ny bekendtgørelse for de humanistiske
kandidatuddannelser medførte et overordentlig
omfattende studieplanlægningsarbejde
i forårs- og sommermånederne, idet samtlige
fagstudienævn måtte revidere de eksisterende
studieplaner samt udarbejde oplæg til nye uddannelseselementer
i overensstemmelse med
intentionerne bag den vedtagne studiereform.
Mere end 100 studieordninger blev på denne
baggrund affattet og fremsendt til ministeriet i
begyndelsen af efterårssemestret, og den 7. oktober
afholdtes en aftagerkonference hvor de
foreløbige resultater af reformarbejdet blev forelagt
en bred kreds af interesserede. Den løbende
meningsudveksling om beskæftigelsesproblemerne
peger fortsat i retning af, at der
bør lægges vægt på erhvervspraktik i tilknytning
til det faglige studium, at der bør tilbydes
erhvervsrettede kurser som kombinationsuddannelseselementer
fra og med det 3. normstudieår,
og at der bør skabes mere fleksible afstignings-
og meritoverførselsmuligheder for de
studerende. Det sidste punkt er omstridt, dog
synes der ved fakultetet at være flertal for at
iværksætte forsøg med mellemlange uddannelsestilbud,
hvori indbygges retten til at komplettere
kvalifikationerne til kandidatniveau. Det
kan i den forbindelse noteres, at en sådan tillempning
til den angelsaksiske kvalifikationsstruktur
omsider støttes af de nordiske akademikerorganisationer.
Fremhævelsen af erhvervspraktikkens betydning
har animeret fakultetet til at videreføre
den forsøgsvis etablerede studie og erhvervsvejledning;
arbejdet har imidlertid været vanskeliggjort
af uenighed mellem fakultetet og direktoratet
for de videregående uddannelser med
hensyn til principperne for tildeling af økonomisk
støte til praktikanterne. Erhvervsrettede
kurser er planlagt i såvel intern som ekstern
regie, f.eks. udbygges fakultetets EDB-undervisning
til et fuldt årskursus i humanistisk datamatik
og der forhandles med Det erhvervsøkonomiske
Fakultet ved Handelshøjskolen i
København om oprettelsen af et HD-modul for
humanister m.fl. Enkelte humanistiske grunduddannelser
blev på grund af uafklarede planlægningsforudsætninger
ikke tilladt etableret
med studenteroptag pr. 1. september 1985; hertil
kommer, at fakultetet af egen drift har undAlmindelig
beretning 43
ladt optagelse af studerende til selvstændige
kandidatuddannelser i berberisk og tyrkisk filologi.
Spørgsmålet om magisterkonferensens besvarelse
inden for visse fag er henvist til behandling
i det faglige landsudvalg for humaniora
og teologien.
Optagelsesproceduren førte igen i 1985 til afvisningen
af et stort antal 1. prioritetsansøgere
samtidig med, at der kunne konstateres ledig
kapacitet ved de tilsvarende uddannelser uden
for Københavns Universitet. Grænsekvotienten
til fakultetets uddannelser kunne kun holdes
nede på et acceptabelt niveau i forhold til andre
fakulteter i kraft af en særlig høj merindskrivningsfaktor
(optagelse af fuldt ressourcebelastende
studerende uden tilsvarende bevillinger).
Merindskrivningspolitikken må fremover
nøje vurderes i lyset af ressourcesituationen,
herunder ministeriets fordelingspraksis på humanioras
samlede område. De unges uformindskede
interesse for at søge ind ved fakultetet
gør det i øvrigt specielt påkrævet, at man
uddannelsesstrukturelt tilgodeser et bredt, erhvervsforberedende
behov, hvad der utvetydigt
taler for flere afstigningsmuligheder fra studierne.
På forskningens område kan bl.a. nævnes videreførelsen
af forskerrekrutteringsplanen,
hvor det på tidspunktet for udarbejdelsen af
nærværende beretning var lykkedes at besætte
godt halvdelen af de for 1984 og 1985 tildelte,
ekstraordinære lektorater og tre fjerdedele af de
tildelte adjunkturer. Fakultetsrådet har ved behandlingen
af de af de fagkyndige udvalg afgivne
indstillinger lagt vægt på en ensartet niveaufastlæggelse
og eksakt fortolkning af opslagenes
ordlyd, hvorfor enkelte indstillinger har måttet
forkastes og andre sendes til omarbejdelse hos
udvalgene. Proceduren har afdækket nogen
usikkerhed hos bedømmerne med hensyn til
den nye stillingsstrukturs formelle og reelle
krav, idet forventningen om et meget stort antal
højt kvalificerede ansøgere ikke i alle tilfælde
er blevet indfriet. Rekrutteringsplanens dimensionering
ved fakultetet må i øvrigt genovervejes
i lyset af de nu varslede, langsigtede
minimumsrammer for videnskabeligt personale;
det er tænkeligt, at en indskrænkning af adjunktpuljen
vil kunne frigøre ressourcer til oprettelse
af de ekstraordinære lektorater, som
der vil være behov for i 1. halvdel af 1990'erne,
og som fakultetet ikke vil kunne medfinansiere
uden afskedigelser af allerede ansatte lektorer.
Efter sommerferien kunne fakultetet med tilfredshed
konstatere, at der var taget skridt til at
etablere det første af de humanistiske forskningscentre,
hvis skæbne ellers havde været usikker
på grund af den almindelige økonomiske
stramning. Glædeligt var det også, at det havde
vist sig muligt at opnå enighed om en tilfredsstillende
ordning for refusion til de fakulteter,
hvis ansatte måtte blive opfordret til at lade sig
knytte til en sådan centervirksomhed. I en situation
med hurtigt faldende normalbevillinger
til forskningen er det helt nødvendigt, at anvendelsen
af særbevillinger samordnes med fakulteternes
aktivitetsplanlægning, og centermodellen
kan vise sig at have sin berettigelse i denne
sammenhæng; tankevækkende var det i hvert
fald, at regnskabsopgørelsen for 1984 viste en
betydelig skævhed i udnyttelsen af forskningsrådsbevillingerne
til fordel for naturvidenskabelige
og tekniske fag ved universiteter
og højere læreanstalter, som modtog mere end
tre fjerdedele af de pågældende rådsbevillinger,
medens institutionsanparten af bevillingerne
administreret af bl.a. Statens humanistiske
Forskningsråd androg under halvdelen af de
disponible midler.
Afslutningsvis skal nævnes, at finansudvalget
i sommeren 1985 godkendte afholdelsen af
nødvendige udgifter til ombygning af fakultetskomplekset
på Njalsgade med henblik på udflytning
af en række institutter og associerede
enheder fra den indre by. Gennemføres dette
projekt vil der kunne drages afgjorte faglige fordele
af den tættere kontakt mellem størsteparten
af fakultetets institutter. De pludselige ændringer
af hidtidige planlægningsforudsætninger,
som kendetegnede beretningsåret 1985, giver
dog alt andet end grundlag for sikre forventninger
på dette punkt. Aktuelt gælder det
på Det humanistiske Fakultet som på universitetet
som helhed, at udbyttet af den stedfundne
planlægningsindsats opleves som værende omvendt
proportionalt med indsatsens kvalitet.
Det er en tilstand, som der fra politisk side må
rettes op på.
E. Det naturvidenskabelige Fakultet
Forskerrekrutteringsplanen har pr. l juli 1984
44 Universitetets årbog 1985
og 1. juli 1985 givet fakultetet muligheder for
besættelse af ialt 26 adjunktstillinger og 8 lektorstillinger.
Ifølge beslutningen i fakultetsrådet
er disse stillinger fordelt således:
Ved fordelingen har man bl.a. lagt vægt på
følgende fakultets bemandingsplan af 17. maj
1983, hvilken plan nu - efter også et professorat
i molekylærbiologi er opslået til besættelse - er
realiseret i væsentlig omfang.
Med samtykke fra Direktoratet for de videregående
Uddannelser er endvidere overført en
adjunktstilling fra DIKU til det biologiske fagområde
specielt med henblik på undervisning
af biologiske studerende i datalogi véd det nye
IBM anlæg. Dette anlæg er nu endeligt placeret
i Øster Vold 1 O-komplekset.
Institutstrukturen revideres fortsat. I indeværende
periode bl.a. ved at 4 institutter i bygningen
Haraldsgade 6 er lagt sammen til et
Geofysisk Institut. De nedlagte institutter var:
Geofysisk Isotoplaboratorium, Institut for teoretisk
Meteorologi, Institut for Fysisk Oceanografi
og Institut for Geofysik.
En væsentlig del af det forløbne år er brugt
til at udarbejde planer for en tilpasning til budget
1986, der indeholder en reduktion af VIP
årsværk med ca. 10% hvoraf en væsentlig del
må ske ved uansøgt afsked. Det må i den forbindelse
fremhæves, at fakultetet endnu ikke
har faet nogle sikre oplysninger om financieringen
af en ønsket overgangsfrekvens på 70-80 fra
adjunkt til lektorstillinger uden yderligere afskedigelser.
Dette vanskeliggør opstilling af bemandingsplaner
samt virker lidet tiltrækkende
på kvalificerede ansøgere til adjunktstillinger.
Almindelig beretning 45
3. Universitetets styrende organer
Rektor: Professor, dr.phil. Ove Nathan genvalgtes
ved valgene i foråret 1985 for perioden
1.6.85-31.5.88.
Prorektor: Lektor, mag.art. Leif Christensen
genvalgtes ved valgene i foråret 1985 for perioden
1.6.85-31.5.87.
Oplysninger om sammensætningen af Konsistorium,
Konsistoriums Budget- og Forretningsudvalg,
fakultets- og fagråd samt studienævn
findes i »Vejviser for Københavns Universitet
1985«.
Herudover har Konsistorium nedsat følgende
faste udvalg og arbejdsgrupper i 1985/86:
Konsistoriums Valgudvalg 1986 (1.1.-
31.12.1986), Konsistoriums Stipendieudvalg
(1.2.1986-31.1.1987), Forskningsudvalget, Uddannelsesudvalget,
Informations- og Formidlingsudvalget.
Udvalget vedr. Internationale
Anliggender, Dispensationsudvalget, Biblioteksudvalg,
Konsistoriums permanente Museumsudvalg
(1.12.1983-30.11.1986), EDB-udvalget.
Bladudvalg (vedrørende Universitetsavisen),
Arbejdsgruppen vedrørende Freds- og
Konfliktforskning, Københavns Universitets
Forum for Informationsteknologi,
Udvalget vedrørende Internationale Udviklingsstudier
og Områdestudier og Kommissorium
for og sammensætning af Konsistoriums
Ligestillingsudvalg.
Konsistoriums Budget- og Forretningsudvalg
har nedsat følgende udvalg:
Koordinationsudvalget vedrørende den fysiske
planlægning. Kantine- og rengøringsudvalg.
Udvalget vedrørende de fællestekniske
driftsforhold for bygninger m.v. og Udvalget
vedrørende udgifter til den centrale administration
og fællesservice.
Oplysninger om sammensætningen af ovennævnte
udvalg og arbejdsgrupper fas på Konsistorialkontoret.
Frue Plads, Postboks 2177,
1017 København K.