II. Økonomi, bygnings- og lokaleforhold
1. Universitetets økonomiske forhold
Regnskabsresultatet for finansåret 1984 (der ikke
fremgår af Årbog 1984) er vist i tabel 1.
Tabel 1
(1000 kr. i løbende 1984 P/L niveau) Udgifter
i alt
Udgifter
abs.
-r- bevillinger
pet.
Lønudgifter
Andre driftsudgifter
721.864
290.061
-2.449
- 912
-0,3 %
-0,3 %
Driftsudgifter i alt
Tilskud (stipendier mv.)
1.011.925
39.635
-3.361
- 450
-0,3 %
-1,1 %
Udgifter i alt 1.051.560 -3.811 -0,4%
Driftsindtægter 33.701 + 218 +0,7%
Tabel 1 viser, at der i 1984 var et ganske lille
mindreforbrug i forhold til bevillingerne.
Den tilsvarende regnskabsoversigt for 1985
(tabel 2) udviser tilsyneladende et merforbrug
på 0,6%. Merforbruget svarer imidlertid til be-
Tabel 2
(1000 kr. i løbende 1985 P/L niveau) Udgifter Udgifter -r- Bevillinger
i alt abs. pet
Lønudgifter 735.241 10 0,0 o//o
Andre driftsudgifter 256.663 1.306 0,5 o//o
Driftsudgifter i alt 991.904 1.316 0,1 %
Tilskud (stipendier mv.) 39.879 691 1,8 %
Tilskud (moms) 46.727 4.957 11,9 %
Udgifter i alt 1.078.510 6.964 0,6 %
Faktisk afvigelse 362 0,03 %
Driftsindtægter 25.783 2.298 9,8 %
løb, der er optaget for lidt pa tillægsbevillingsloven
(heraf næsten 5 mio,kr. til moms), således
at regnskabet må siges at balancere fuldstændig.
Almindelig beretning 47
Idet det gennemsnitlige pris- og lønniveau er Regnskabstallets fordeling på hovedområder
steget med ca. 3,5% fra 1984 til 1985, viser er vist i tabel 3.
regnskabstallene, at universitetets driftsudgifter
er faldet med ca. 0,9%.
Tabel 3
Fri StiAndre
Hovedområde Løn ramme pendier tilskud I alt
Teologiske 9.519 858 379 49 10.805
Samfundsvidenskabelige 67.317 5.839 7.287 181 80.624
Lægevidenskabelige 138.606 82.257 10.334 177 231.374
Humanistiske 146.318 12.612 11.168 617 170.715
Naturvidenskabelige 227.907 32.948 6.048 2.310 269.213
Fællesområdet 121.153 120.261 - 1.299 242.713
Fordelingsområdet1) 24.421 1.888 - 46.757 73.066
I alt 735.241 256.663 35.216 51.390 1.078.510
1) Fordelingsområdet omfatter lærlinge/praktikanter, langtidsledige og moms.
Foruden disse udgifter, der er afholdt over universitetets
ordinære drifts- og tilskudsbevillinger,
har universitetet afholdt udgifter i forbindelse
med:
a) Indtægtsdækket virksomhed
b) DVU's fællesbevillinger
c) Statslige tilskud
d) Private tilskud
a) Indtægtsdækket virksomhed
Virksomheden var i 1985 på begynderstadiet.
Der blev indgået i alt 32 kontrakter, hvoraf de
største vedrører salg af radioaktive isotoper,
geologiske og geografiske undersøgelser og kursusaktiviteter
ved Det humanistiske Fakultet.
Regnskabsresultatet for 1985 fremgår af tabel 4.
Tabel 4
Indtægter i alt 1.629 t. kr.
Udgifter i alt 1.070 t. kr.
Statens andel af overhead 125 t. kr.
Overført til 1986 434 t. kr.
Overheadtillægget blev i alt 626 t.kr. eller
119,4% af de direkte lønomkostninger.
b) DVU's fællesbevillinger
DVU's fællesbevillinger omfatter midler til
forskerrekrutteringsplanen, kandidatstipendier
(tidligere benævnt Rektorkollegiets) og diverse
andre puljer til særlige formål. KU's forbrug af
disse midler i 1985 fremgår af tabel 5.
Tabel 5
R-adjunkter (23,8 årsværk) 5.554 t. kr.
Ekstraordinære lektorer (7,5 årsværk) 1.875 t. kr.
Kandidatstipendier (68 årsværk) 14.228 t. kr.
Apparaturanskafielser (undervisning) 1.288 t. kr.
Andre fællesbevillinger 1.982 t. kr.
I alt 24.927 t. kr.
c) Statslige tilskud
De statslige tilskud stammer hovedsagelig fra
de statslige forskningsråd. Hertil kommer tilskud
fra andre statslige myndigheder, eventuelt
i form af samarbejdsaftaler om forsknings- og
udviklingsprojekter. Der henvises til afsnittet
om fondsstøtte. Forbruget af sådanne midler i
1985 kan skønsmæssigt anslås til 40 mio.kr.
48 Universitetets årbog 1985
d) Private tilskud
Til denne gruppe hører tilskud fra private fonde
og indtægter i forbindelse med samarbejdsaftaler
med private virksomheder, kommuner
og amtskommuner. Der henvises ligeledes til
afsnittet om fondsstøtte. Forbruget af denne type
midler i 1985 var knap 34 mio.kr. Beholdningen
ultimo 1985 til løbende projekter var på
godt 12 mio.kr.
Finanslovsforslaget for 1986
Universitetet indgav sit bidrag til FFL 1986 i
marts måned. Bevillingsrammen udgør
939.226 t.kr. eller 3,6% mindre end 1985-bevillingerne.
Fordelingen på hovedområder og udgiftsarter
fremgår af tabel 6.
Tabel 6
(1000 kr. i januar 1985 P/L niveau) Bevillinger Forskel
1985 1986 abs. pet.
Teologiske 10.451 10.294 - 157 -1,5 %
Samfundsvidenskabelige 77.744 77.575 - 169 -0,2 %
Lægevidenskabelige 209.773 189.443 -20.330 -9,7 %
Humanistiske 167.256 157.707 - 9.549 -5,7 %
Naturvidenskabelige 264.382 257.417 - 6.965 -2,6%
Fællesområdet 244.245 246.790 + 2.545 + 1,0%
I alt 973.851 939.226 -34.625 -3,6%
Til tabel 6 bemærkes, at 1985 tallene er korrigeret
for bl.a. bevillingerne til retsmedicinske
undersøgelser (ca. 19 mio.kr.), der fra 1986 er
taget ud af budgettet til særskilt budgettering
som indtægtsdækket virksomhed.
Forøgelsen af bevillingerne på fællesområdet
skyldes ibrugtagning af nye dele af Panumbyggeriet.
En væsentlig del af nedskæringen på Det
lægevidenskabelige Fakultet skyldes nedgang i
refusionen til sygehuskommunerne for den kliniske
undervisning. De egentlige fakultetsbevillinger
er nedskåret med 5,8%.
Disse nedskæringer, der er de hidtil største
på ét år, medfører, at der må afskediges videnskabelige
personale på Det naturvidenskabelige
Fakultet.
Bevillingsrammerne på længere sigt
DVU har i september 1985 fremsendt overslag
over de fremtidige bevillingsrammer for budgetoverslagsårene
1987-1989 samt for den måleller
ligevægtssituation, som rammerne gradvis
tilnærmes. Overslagene angiver minimumsbevillinger,
idet der som noget nyt er foretaget
yderligere generelle nedskæringer til opbygning
af puljer, der skal tjene til omfordelinger inden
for DVU's område efter konkrete ansøgninger
fra institutionerne.
Besparelserne er beregnet dels ved standardforringelser
i form af højere S/L-ratioer og ved
reduktioner i studentertilgangen dels ved generelle
procentvise besparelser på både undervisning
og forskning og fællesudgifterne til bygningsdrift,
administration osv.
Samtidig med nedskæringerne på universitetets
ordinære driftsbevillinger øges DVU's fællesbevillinger,
således at en stadig større andel
af universitetets udgifter — specielt gennem forskerrekrutteringsplanen
- budgetteres og styres
af DVU.
Den teoretiske ligevægtssituation, der ligger
til grund for beregning af rammerne for budgetoverslagsårene
1987-1989, giver et fingerpeg
om universitetets fremtidsudsigter (tabel 7).
Almindelig beretning 49
Tabel 7
(1000 kr. i januar 1985 P/L niveau) Ligevægtssituationen
Pet. i forhold
til 1985
Teologiske 9.290 -11,1 %
Samfundsvidenskabelige 78.817 + 1,4%
Lægevidenskabelige 140.342 -33,1 %
Humanistiske 115.164 -31,2%
Naturvidenskabelige 224.397 -15,1 %
Fællesområdet 223.369 - 8,6%
I alt 791.155 -18,8%
De store nedskæringer af Det lægevidenskabelige
og Det humanistiske Fakulteter er begrundet
i arbejdsløshed eller truende arbejdsløshed
blandt de færdiguddannede kandidater, mens
begrundelsen for Det naturvidenskabelige Fakultets
vedkommende er mangelfuld søgning til
studierne.
Besparelserne på Københavns Universitet er
i det hele taget et led i en ressourceomlægning,
hvis formål er at flytte ressourcer til områder
med gode beskæftigelsesmuligheder især inden
for det private erhvervsliv, det vil for tiden sige
uddannelser inden for de tekniske videnskaber
og erhvervsøkonomi.
Universitetet har advaret imod, at denne
vækst sker på bekostning af grundvidenskaberne,
idet disse på længere sigt er en forudsætning
for de anvendelsesprægede fagområder.
2. Bygge- og anlægsvirksomhed
De senere års omfattende revision af universitetets
lokaleplanlægning er fortsat i 1985, under
stadig vanskeligere betingelser.
Formålet med revisionen var oprindelig en
lokalemæssig reduktion, svarende til de forventede
nedskæringer af stabs- og studentertal, og
som en konsekvens heraf udarbejdedes planerne
om afhændelse af en række ejendomme i indre
by og på Nørre Fælled.
Imidlertid har ønsket om at inddrage stadig
flere andre institutioner, samt øgede persontal,
som følge af forskerrekruttering, indtægtsdækket
virksomhed m.v., i stigende grad modsvaret
den forventede stabs- og studentertalsreduktion,
således at de planlagte arealreduktioner
vil blive stadig vanskeligere at realisere.
Hertil kommer, at besparelser inden for deltidslærerkonti,
og ændrede stud./lærer-ratioer,
har medført en omlægning i retning af undervisning
på større hold, således at manglen på
store undervisningslokaler efterhånden nærmer
sig det katastrofale.
Planen for Det humanistiske Fakultets fortsatte
udflytning til Københavns Universitet,
Amager (KUA), står nu for at skulle realiseres.
Efter vedtagelsen af aktstykket i juli 1985 forventes
ombygningerne og rokeringerne på
KUA at kunne begynde i foråret 1986. Flytningerne
fra indre by til KUA påregnes væsentligst
at ske i løbet af 1987 og 1988.
Som forudsat i KUA-planen, skal en del af
de herefter ledigblevne arealer i indre by overtages
af Det samfundsvidenskabelige Fakultet.
Planlægningen heraf påbegyndtes i foråret
1985.
Sideløbende hermed skal der udarbejdes en
tilsvarende plan for Det teologiske Fakultet.
Registreringen af Det teologiske Fakultets lokaleforhold
er igangsat i efteråret 1985.
På grund af de bygningsmæssige sammen50
Universitetets årbog 1985
hænge mellem fakulteter og fællesområder i indre
by skal disse planer koordineres i en samlet
plan for anvendelsen af Københavns Universitets
ejendomme i indre by. I denne forbindelse
er der påbegyndt en registrering af undervisnings-
og eksamenslokaleforhold.
I maj 1984 tiltrådte finansudvalget, at der for
en treårig forsøgsperiode blev etableret et Center
for Freds- og Konfliktforskning i tilknytning
til Københavns Universitet. Centeret har faet
lokaler i Vandkunsten 5, hvor det fornødne areal
er tilvejebragt ved sammenrykning af 2 arkæologiske
institutter.
Opførelsen af Panum Instituttet nærmer sig
sin afslutning. I 1986 vil hele Københavns
Tandlægehøjskole, en del af Skolen for Klinikassistenter
og Tandplejere, samt Hospitalslaborantskolen
og Tandteknikerskolen være indflyttet.
Som følge af Undervisningsministeriets
pålæg om at revidere Det lægevidenskabelige
Fakultets lokalebehov i takt med den forventede
målsituation, er det nu vedtaget at indplacere
de eksperimentelle institutter for medicin,
kirurgisk forskning og hormonforskning på Panum
Instituttet.
For Det naturvidenskabelige Fakultets vedkommende
er de store byggearbejder i Østervoldkomplekset
afsluttet i 1985 med ibrugtagning
af ombyggede lokaler dels til Geografisk
Centralinstitut og dels til IBM-4341 datamaten
med tilhørende terminalrum.
I Østervold-området resterer herefter kun
den sidste etape af geologi-geografiplanen omfattende
en længe tiltrængt hovedistandsættelse
af Geologisk Museum, Øster Voldgade 5-7.
Dette byggearbejde søges gennemført i 1986-
1987.
I Nørre Fælled-området forløber 2. etape af
ombygningen af Universitetsparken 1 planmæssigt.
Datalogisk Institut (DIKU) har ibrugtaget
hele sydfløjen i sommeren 1985.
Nordfløjen og den resterende del af mellemfløjen
forventes færdig i første halvdel af 1986 til
brug for DIKU samt en række fællesfaciliteter
for H.C.Ø. og DIKU, herunder indkøbscentral,
trykkeri m.v.
På Niels Bohr Instituttet, Risø, er påbegyndt
opførelsen af en tilbygning til Tandem Acceleratorlaboratoriet.
Tilbygningen, der er færdig
ved årsskiftet 1985/1986, skal huse den efteraccelerator,
som instituttet er i gang med at opbygge.
3. Kantineforhold
Til driften af universitetets kantiner var der i
1985 afsat 2.044.000 kr. (jan. 85 niveau). Dette
var kr. 325.000 mere end i 1984, hvor DVU
havde pålagt KU ekstraordinære besparelser.
De etablerede kantiner har kunnet fortsætte
driften med de tilskudsmuligheder, som cirkulæret
af 2. december 1982 har fastsat.
I oktober 1985 har Geografisk institut efter
indflytningen i Øster Voldgade 10 faet genetableret
sin kantine.
Aftalen med A/S DT catering om at drive
kantinen på Panum blev opsagt med udgangen
af 1985, medens aftalen vedr. KUA stadig er
gældende.
Panum kantinen skal fremover drives af en
brugersammenslutning i lighed med kantinerne
på HCØ, Niels Bohr og Musikvidenskabeligt
institut. Brugersammenslutningens bestyrelse
ansætter selv kantinepersonalet.