III. Personaleforhold
1. Videnskabeligt personale pr. 1. januar 1985
Professorer/ Adjunkter/ Eksterne Kandidatdirektører
lektorer lektorer og seniorstipendiater
Det teologiske Fakultet 11 15 1 6
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 32 94 80 44
Det lægevidenskabelige Fakultet 831) 168 83 61
Det humanistiske Fakultet 552) 3293) 56 74
Det naturvidenskabelige Fakultet 552) 4304) 45 46
1) inklusive 27 honorarlønnede professorer, 1 vicestatsobducent, 1 institutleder samt 1 forskningsprofessor
2) inklusive 1 forskningsprofessor
3) inklusive 1 lektor — stilling oprettet som led i forskerrekrutteringsplanen
4) inklusive 16 adjunkt/lektorer - stillinger oprettet som led i forskerrekrutteringsplanen.
2. Professorer fratrådt i 1985
Den 31. januar 1985 fratrådte professor i semitisk,
dr. phil. Frede Løkkegaard på grund af
alder. Han var professor fra 1950.
Den 31. januar 1985 fratrådte professor i matematik,
dr.phil. Hans M.N. Tornehave på
grund af alder. Han var professor fra 1958.
Den 31. januar 1985 fratrådte professor i zoologi,
dr.phil. Christian Overgaard Nielsen på
grund af alder. Han var professor fra 1964.
Den 31. januar 1985 fratrådte professor i zoofysiologi,
dr.med. Ulrik V. Lassen på grund af
alder. Han var professor fra 1967.
Den 28. februar 1985 fratrådte professor i kirurgi,
dr.med. Eivin Motzfeld på grund af alder.
Han var professor fra 1969.
Den 28. februar 1985 fratrådte professor i fysiurgi,
dr.med. et phil. Eigill Snorri Hrafn
Snorrason på grund af alder. Han var professor
fra 1976.
Den 31. marts 1985 fratrådte professor i intern
medicin, dr.med. A. E.Thybjærg Hansen på
grund af alder. Han var professor fra 1962.
Den 30. juni 1985 fratrådte professor i religionssociologi,
dr.phil. Arild A. P. Hvidtfeldt
på grund af alder. Han var professor fra 1970.
Den 30. juni 1985 fratrådte professor i astronomi,
fil.dr. Anders Reiz på grund af alder. Han
var professor fra 1958.
Den 31. juli 1985 fratrådte professor i røntgendiagnostik,
dr.med. Gregers Thomsen på
52 Universitetets årbog 1985
grund af alder. Han var professor fra 1956.
Den 31. august 1985 fratrådte professor i zoofysiologi,
dr.pohil. Carl Barker Jørgensen på
grund af alder. Han var professor fra 1965.
Den 30. september 1985 fratrådte professor i
nordisk arkæologi og europæisk forhistorie,
dr.phil. Carl Johan Becker på grund af alder.
Han var professor fra 1952.
3. Professorer udnævnt i 1985
Dr. theol. Steffen Kjeldsgaard-Pedersen, professor
i teologi med kirke- og dogmehistorie
som hovedfag fra 1. januar 1985.
Dr.med. Poul Bretlau, professor i oto-rhino- laryngologi
fra 1. januar 1985.
Dr.med. Jes Olesen, honorarlønnet professor i
neuromedicin fra 1. marts 1985.
Dr.med. Johannes Ernst Bock, professor i obstetrik
og gynækologi fra 1. juni 1985.
Dr.med. Tage Hald, honorarlønnet professor i
kirurgi fra 1. september 1985.
Dr.med. Flemming Ott Gjerris, professor i neurokirugi
fra 1. oktober 1985.
4. Lektorer udnævnt i 1985
Det teologiske Fakultet:
Cand. theol. Geert Hallbåck, lektor 1/8-85 ved
Institut for bibelsk Eksegese
Det samfundsvidenskabelige Fakultet:
Cand.mag. Tim Frydschou Knudsen, lektor
1.3.-85 ved Institut for Samfundsfag og Forvaltning.
Cand.jur. Eva Smith, lektor 1.5.-85 ved Retsvidenskabelig
Institut A.
Lic.polit. Peter Birch Sørensen, lektor 1.8.-85
ved Økonomisk Institut.
Cand.jur. Joseph Lookofsky, lektor 1.9.-85 ved
Retsvidenskabelig Institut C.
Cand.jur. Frederik Harhoff, lektor 1.10.-85 ved
Retsvidenskabelig Institut B.
Det lægevidenskabelige Fakultet:
Lic.scient Erik Sjøntoft, lektor 1.4.-85 ved Institut
for eksperimentel kirurgisk Forskning.
Cand.med. Karin Helweg-Larsen, lektor 1.5.-
85 ved Retspatologisk Institut.
Mag.scient. et dr.med. Kurt Berg, lektor 1.9.-
85 ved Institut for medicinsk Mikrobiologi.
Mag.scient.soc. Bjørn Evald Holstein, lektor
1.12.-85 ved Institut for social Medicin.
Det humanistiske Fakultet:
Michael Fortescue, M.A.Ph.D., lektor 1.12.-84
ved Institut for Eskimologi.
Mag.art. Thomas Høyrup, lektor 1.3.-85 ved
Institut for europæisk Folkelivsforskning.
Det naturvidenskabelige Fakultet:
Lic.scient. Berthe Marie Willumsen, lektor
15.8.-84 ved Mikrobiologisk Institut.
Lic.scient. Poul Møller Pedersen, lektor 1.9.-84
ved Institut for Sporeplanter.
Hans Plesner Jakobsen, Ph.D., lektor 1.11.-84
ved Matematisk Institut.
Lic.scient. Claus Uffe Hammer, lektor 7.11.-84
ved Geofysisk Institut.
Cand.scient. et dr.med. Bent Rubin, lektor
1.12.-84 ved Genetisk Institut B.
Cand.scient. Gunver Krarup Pedersen, lektor
1.3.-85 ved Institut for almen geologi.
Almindelig beretning 53
Dr.med. Erik Richter, lektor 1.3.-85 ved Gymnastikteoretisk
Laboratorium.
Cand.scient. Hasse Clausen, lektor 1.2.-85 ved
Datalogisk Institut.
Låzlo Béla Kovacs, lektor 1.4.-85 ved Datalogisk
Institut.
Cand.act. Henrik Ramlau-Hansen, lektor 1.5.-
85 ved Forsikringsmatematisk Laboratorium.
William Appelbe, Ph.D., lektor 18.8.-85 ved
Datalogisk Institut.
Lic.scient. Ole Humlum, lektor 1.10.-85 ved
Geografisk Institut.
5. Hovedsamarbejdsudvalget
Det i henhold til finansministeriets cirkulære af
21. november 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg
i statens virksomheder og institutioner
nedsatte hovedsamarbejdsudvalg har
fortsat sin virksomhed i 1985 og afholdt 6 ordinære
og 3 ekstraordinære møder.
Udvalget har haft følgende medlemmer:
Rektor Ove Nathan (formand).
Ledelsesrepræsentanter (udpeget af rektor);
Professor Erling B.Andersen, lektor Eva
Steiness (indtil 31. juli 1985) direktør L. Klinken
(fra 1. august 1985), lektor Michael Chesnuttt
(indtil 30. november 1985) lektor Jørgen
Skafte Jensen (fra 1. december 1985), professor
Henning E.Jørgensen, overassistent Hanne
Asmussen, laboratorietekniker Bent W. Rasmussen,
universitetsdirektør N.J.Hertzum og
planlægningschef J. Rastrup Andersen.
Personalerepræsentanter (udpeget af organisationerne):
Overassistent Birthe Lenschau (næstformand)
(HK) (indtil 31. juli 1985) overassistent
Lene Seedorff (HK) (fra 1. august 1985), laboratoriebetjent
Erik Jensen (Dansk Metalarbejderforbund),
teknisk assistent Poul Erik Krogshave
(næstformand fra 1. august 1985) (Teknisk
Landsforbund), laborant Birthe Petersen
(Dansk Laborantforening under HK), vagtmester
Poul Poulsen (CO I), assistent G. Aksfelt-
Holm (CO II), lektor Ib Bondebjerg (Dansk
Magisterforening) (indtil 30. november 1985)
lektor Kirsten Capito (Dansk Magisterforening)
(fra 1. december 1985), fuldmægtig Finn
Møller Larsen (Danmarks Jurist- og Økonomforbund),
rengøringsassistent Birthe Belgau
(Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark), udvalgets
sekretær: Gerd Wesenberg.
Udvalget har i det forløbne år bl.a. beskæftiget
sig med:
- universitetets forslag til finanslov for 1986 og
budget og regnskab for 1985,
- retningslinier for afskedigelser og reallokeringer
som følge af besparelser,
- syge-/fraværsstatistik samt arbejdsskadestatistik
og sikkerhedsarbejdet generelt,
- regeringens moderniseringsprogram,
- karensdagsbesparelser,
- procedure for interne stillingsbesættelser (administrative
chefstillinger),
- personalepolitik på universitetet i relation til
den ændrede budgetmæssige personalestyring,
- kurser for universitetsansatte — herunder sikkerhedsrepræsentanters
deltagelse i obligatoriske
kurser,
- ansatte placeret i bygningsrelaterede funktioner-
bl.a. de pågældendes tilknytning til geografiske
områder, stilling i forhold til styrende
organer og samarbejdsudvalg,
-ansættelse af langtidsledige,
- velfærdsforanstaltninger (feriefaciliteter).
54 Universitetets årbog 1985
6. Personaleforhold i øvrigt
Året var i personalemæssig henseende et paradoksernes
tidsrum.
Følgende kan fremhæves:
1. Trods gentagne politiske forsikringer om
at forskerrekrutteringsplanen ikke i sig selv
måtte medføre afskedigelser, og at forskningen
skulle styrkes, blev perioden alligevel den første,
hvor universitetet blev nødt til at gennemføre
regler om uansøgt afskedigelse af medarbejdere
pga. økonomiske rammenedskæringer.
2. Arbejdsløsheden blandt akademikerne var
stor, manglen på videnskabelige stillinger svarede
hertil. Alligevel gik det umådeligt langsomt
med at fa besat de mange stillinger inden
for forskerrekrutteringsplanen. Ved udgangen
af 1985 regnede man med, at omkring 6 mio.kr.
— stillet til rådighed for planen i 1985 - henstod
urørt.
3. Trods fortsatte og efterhånden mangeårige
nedskæringer på universitetets lønkonti blev
det personale, der var aflønnet gennem universitetet
og tilknyttet universitetet, ikke mindre.
Ad. 1
Af budgetindkaldelserne, der modtoges i begyndelsen
af 1985, fremgik, at afskedigelser af
personale ved Det lægevidenskabelige og Det
naturvidenskabelige Fakultet blev nødvendige i
1986, hvis de givne rammer skulle overholdes.
I visse tilfælde var områderne, inden for hvilke
nedskæringerne skulle ske, blevet præciseret
fra ministeriets side. I andre tilfælde måtte universitetsorganerne
selv udpege de områder, på
hvilke der skulle skæres ned.
Efter den interne behandling i universitetsregi
blev planerne af undervisningsministeriet
forelagt planlægningsrådet for forskningen.
Ved tilbagesendelsen af planerne til universitetet
i efteråret 1985 viste det sig, at forskningsrådets
behandling havde medført en række ændringer.
Ved Det lægevidenskabelige Fakultet
var afskedigelser stort set taget af bordet, mens
Det naturvidenskabelige Fakultets bemandingsplaner
med enkelte undtagelser blev tiltrådt.
Tidsforbruget ved den etablerede procedure
havde dog været således, at udskydelser af
afskedigelserne fandt sted. De hertil nødvendige
bevillinger blev stillet til rådighed af Undervisningsministeriet.
Universitetet har i hovedsamarbejdsudvalgsregi
besluttet en procedure og nogle retningslinier,
efter hvilke uansøgte afskedigelser skal
finde sted. Men naturligvis kan sådanne beslutninger
ikke udføres pr. automatik. Der blev ved
Det naturvidenskabelige Fakultet nedsat et udvalg,
der skulle udpege afskedigelsesområder,
hvilket medførte, at ansatte kom til at træffe
beslutninger, der gik ud over mangeårige og
gode kolleger - beslutninger, der var smertefulde
for ikke i visse tilfælde at sige ødelæggende
for arbejdsklimaet.
At de samme personer i andre udvalg skulle
vælge mellem ansøgere til forskerrekrutteringsstillinger,
der i vidt omfang, hverken hvad angår
alders- eller kvalifikationsniveau, adskilte
sig fra de medarbejdere, der indstilledes til afsked,
gjorde næsten situationen ubærlig.
Ad 2.
Der er inden for forskerrekrutteringsplanen besat
35 fireårige adjunkturer og 12 ekstraordinære
lektorater ved Københavns Universitet i løbet
af det lidt over ene år, hvor der har været
praktiske muligheder for ansættelser, men der
var midler til yderligere at ansætte ca. 32 på
årsbasis.
De besparede midler kan Københavns Universitet
ikke selv råde over, skønt behovet var
stort. Beløbet kunne, hvis det kunne overføres
til det følgende år, have medført, at afskedigelser
blev undgået. Bemærkelsesværdigt synes
det også at være, at de forskerrekrutter, der
blev ansat, i antal kun ligger lidt over det antal
videnskabelige medarbejdere, der i 1986 mere
eller mindre frivilligt må forlade Københavns
Universitet.
Når mange forskerrekrutteringsstillinger ikke
blev besat, skyldes det bl.a.
1. at der herskede en udbredt frygt for, at
adjunktstillingerne ville vise sig at være blindgyder,
2. at universitetet ikke længere er nogen attraktiv
arbejdsplads inden for en række områder,
3. at konkurrencen om stillingerne ved de
Almindelig beretning 55
områder, hvor universitetsansættelse fortsat er
den eneste adgang til en videnskabelig karriere,
var så forbitret, og tonen blandt ansøgerne så
desperat, at der blev klaget i en lang række
sager med påfølgende anker højere op i systemet,
således at de ikke indstillede kunne få stillingsbesættelserne
til at trække ud, nærmest i
det uendelige.
Når universitetet ikke længere er den arbejdsplads,
det engang var, skyldes det også, at
avancementsmulighederne for de videnskabelige
medarbejdere forsvinder i takt med, at professoraterne
af budgetmæssige grunde inddrages.
Næsten alle ubesatte professorater ved alle
fakulteter blev inddraget på trods af at universitetet
fremsatte ønske om en vis rimelig reserve.
I forhold hertil tæller det så lidt, at to nye
forskerprofessorer valgte Københavns Universitet
som arbejdsplads ud over de fem, der kom
i 1984. Forskerprofessorer udnævnes tidsbegrænset
for en femårig periode efter indstilling
fra forskningsrådene efter en anden end den
ved universitetet gældende procedure.
Ad 3.
Det tredie paradoks - er de personer, der aflønnes
gennem universitetet og er tilknyttet dets
forskellige institutter m.m. trods nedskæringer i
antal stort set er det samme som da universitetet
var på sit højeste - kan forklares med de
mange personer, der er lønnede af midlertidige
bevillinger fra offentlige og private fonde, forskningsråd,
andre statsstyreiser, og som noget
nyt — efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.
Universitetsbefolkningen bliver derved
i højere og højere grad præget af medarbejdere
med et usikkert, kortvarigt og flygtigt tilhørsforhold
og universitetet bliver et tilflugtssted
for projekter, der finder husly her, og som
p.g.a. de økonomiske forhold bag dem er så
resultatorienterede, at det traditionelle miljø,
hvor forskning og undervisning trives sammen,
har vanskeligt ved at fa sin naturlige grobund.
TAP-staben
Der blev kun truffet beslutning om afskedigelser
af videnskabelige medarbejdere. Det tekniske
og administrative personale skæres også
ned, men her er bevægeligheden større. Særligt
blandt HK-personalet sker der en ret hyppig
afgang. Da andre grupper har væsentlig mindre
udskiftninger, er der gennem de år, hvor
der ikke har været mulighed for genbesættelser
af ledige stillinger, inden for en række områder
opstået en sammensætning af personalet, der
ikke er i overensstemmelse med behovet. Et
problem, som blev drøftet meget indgående såvel
i samarbejdsudvalg som i styrende organer,
og som man formentlig ikke undgår at gøre noget
effektivt ved de kommende år.
Indenfor såvel fakulteter som centraladministrationen
skete der rokering af personale. Det
gjaldt særligt en række TAP-medarbejdere,
men også lektorer, flyttede til et andet institut,
hvorved en række afskedigelser kunne undgåes.
I bestræbelserne på at bringe medarbejderne
å jour med den teknologiske og øvrige udvikling
blev der sat væsentligt større beløb af på
forskellige kursuskonti, og der arrangeredes såvel
for centraladministrationens som institutternes
personale EDB-orienteringskurser.
Universitetet fortsatte med at være uddannelsesstedet
for elever og EFG-praktikanter (ialt
114), og man modtog fortsat et stort antal
langtidsledige, idet der til stadighed var 80-90.
7. Sikkerhedsforhold
Det i 1984 etablerede samarbejde mellem en
række højere læreanstalter om en fælles løsningsmodel
for udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger
for kemikalier er videreført.
En arbejdsgruppes rapport vil være udgangspunkt
for drøftelse af, på hvilket grundlag, man
skal gå videre med sagen.
I betragtning af opgavens omfang og karakter
har hovedsikkerhedsudvalget besluttet at
anmode universitetet om at arbejde videre med
3 Årbog 1985
56 Universitetets årbog 1985
et forslag om, at de højere læreanstalter i fællesskab
udarbejder en ansøgning til undervisningsministeriet
om finansiering af projektet.
Hovedsikkerhedsudvalget har nedsat en brugergruppe
bestående af rengøringspersonale,
som er medlemmer af lokale sikkerhedsorganisationer.
Brugergruppen skal undersøge muligheden
for at fa reduceret antallet af rengøringsprodukter
samt foretage en udvælgelse ud fra
arbejdsmiljøhensyn.
I det forløbne år har yderligere et antal medlemmer
af sikkerhedsorganisationerne gennemført
den lovpligtige §9 grunduddannelse i sikkerhedsarbejde.
Den lovpligtige §9 uddannelse for sikkerheds-
og arbejdslederrepræsentanter med administrativt
arbejde er erstattet med et undervisningsmateriale,
som arbejdsmiljøfondet har
udarbejdet til selvstudium. Det er udsendt til
de berørte sikkerheds- og arbejdslederrepræsentanter.
I november 1984 og april 1985 har der været
afholdt overbygningskurser i laboratoriesikkerhed
i universitetets eget regi. Disse kurser vil
også fremover blive afholdt i det omfang, der er
behov herfor.
I juni 1985 er udsendt oversigt vedr. registrerede
arbejdsskader i 1984 til de lokale sikkerhedsudvalg,
hovedsamarbejdsudvalget og samarbejdsudvalget
for den centrale administration.
De enkelte tjenestesteder vil forhåbentlig
kunne få gavn af materialet i forbindelse med
overvejelser om, hvorledes antallet af arbejdsskader
kan nedbringes.