I: Det teologiske Fakultet
Kernen i både forskning og undervisning ved Det
teologiske Fakultet er Det gamle Testamente og Det
ny Testamente, to samlinger af tekster, som ligger
flere tusinde år tilbage i tiden, og som ydermere er
skrevet på henholdsvis hebraisk og græsk i en for os
fremmed kulturverden. Dette forhold rejser de
spørgsmål, som de teologiske fag beskæftiger sig med.
Hvorledes skal de to tekstsamlinger ud fra deres egne
forudsætninger fortolkes og oversættes? Hvad har væ-'
ret deres virkningshistorie gennem tiderne, hvorledes
er de blevet fortolket, og hvorledes har de påvirket
mennesker? Og endelig, hvorledes kan de fortolkes
idag, og hvad er samspillet mellem mennesker i den
moderne kultur og disse tekster?
Forskningen ved fakultetet ligger ved tre institutter,
en opdeling, der til en vis grad afspejler disse
spørgsmål.
Ved Institut for bibelsk Eksegese står oversættelsesproblematikken
i centrum, de fleste af lærerne i
Det gamle Testamente er engageret i en nyoversættelse,
og for Det ny Testamentes vedkommende har
man arbejdet med en prøveoversættelse af dele af Det
nye Testamente. Desuden arbejder man med at kommentere
teksten, med strukturalistisk analyse af
evangelierne, med de paulinske tekster, særligt forbindelserne
til den antikke filosofi, og med de særlige
hermeneutiske problemer. Endvidere kan nævnes bibelsk
teologi og kvindeteologi. Også støttefag som
arkæologi og historisk geografi ligger indenfor instituttets
område.
Ved Institut for Kirkehistorie omfatter forskningen
oldtidens og middelalderens teologi og kirkehistorie,
herunder kalkmalerierne. Et særligt emne er den
middelalderlige tænknings forlængelse i nyere tid,
herunder forholdet mellem gudsopfattelse og naturforståelse.
Endvidere arbejdes med undersøgelser af
forholdet mellem humanisme og reformation og af
reformationen i Danmark og dens hovedskikkelser.
Fra det 18. århundrede kan nævnes arbejdet med
teologien i Bachs kirkemusik, og fra det 19. århundrede
studier i grundtvigianismens forhold til det danske
missionsselskab. Endelig kan nævnes den tredie verdens
kirkehistorie, hvor der arbejdes med et projekt
om forholdet mellem kirke og politik i Nigeria.
Ved Institut for systematisk Teologi, der er delt op
i flere afdelinger, kan fremhæves Søren Kierkegaard
biblioteket, hvor forskningen foregår i samarbejde
med udenlandske forskere på studieophold. Andre
emner i instituttets arbejde er læren om kirken og
kirkeret, økumeniske studier, forholdet mellem kristendommens
og religionernes teori og praksis, forholdet
mellem teologi og kommunikativ handlingsteori,
etikkens fundering i fortælling, forholdet mellem
religion og kultur. Også her forskes der i den
tredie verden med et projekt om Islam og kristendom
i Afrika. Endelig kan nævnes kirkesociologi, voksenundervisning
og kvindeteologi.
Fakultetet har på grund af et stort antal studerende,
der som følge af det moderne traditionstab i stigende
grad skal undervises i den kristne kulturelle
arv, kombineret med de ret store sproglige krav der
på grund af forskningsområdet stilles til studenterne,
følt et pres fra en stigende undervisningsbyrde, ikke
mindst i form af individuel vejledning. Dette har naturligvis
hugget ind i de ressourcer, der er til rådighed
til forskning, og det noteres derfor med taknemmelighed,
at det i årets løb er lykkedes at få oprettet
og besat to adjunktstillinger under forskningsrekrutteringsplanen.
Endvidere er der i overensstemmelse
med fakultetets langtidsplanlægning besat et nyoprettet
lektorat i praktisk teologi og oprettet et ekstraordinært
lektorat i samme fag.
Endelig bør det bemærkes, at fakultetets lærere i
stigende grad deltager i arbejde på tværs af institutgrænser
så vel indenfor som udenfor fakultetet.
Fakultetels arrangementer i 1985:
Fakultetets lærere har regelmæssig kontakt med kollegerne
ved Det teologiske Fakultet ved Lunds Universitet.
I det forløbne år afholdtes en fælles studiedag
i København.
John Strange

Det teologiske Fakultet 165
1: Institut for bibelsk Eksegese
Historie:
Instituttet blev oprettet i efteråret 1968 og havde det
første år til huse i Linnésgade 22.
Fra oktober 1969 til oktober 1971: LI. Kirkestræde
1. Fra oktober 1971: Købmagergade 44-46, 2. sal.
Der har ikke været tale om deling eller sammenlægning.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 12.
Professorer: S. Holm-Nielsen, N. Hyldahl, M. Muller,
E.Nielsen.
Lektorer: M.Byskov, L. Fatum, G. Hallbåck, A.
Munk, J. Strange.
Adjunkt: K. Friis Plum.
Ekstern lektor: K. Nielsen.
Forskningsstipendiat: T. Engberg-Pedersen.
Kandidatstipendiat: J. Høgenhaven.
Undervisningsassistenter: J. Steen Andersen, B. Ejrnæs,
H.Friis, S. Giannoulos, A. Laage Jørgensen,
H. Theill Jensen, M.Pedersen.
TAP: Antal årsværk: 1.
L. Lock, C. Olsen.
Forskningsvirksomhed:
Arbejdet med oversættelse af Gammel Testamente
fra hebraisk til dansk til afløsning af den autoriserede
oversættelse fra 1931 fortsætter, iværksat af Det danske
Bibelselskab. Arbejdet ledes af Svend Holm-
Nielsen og Bodil Ejrnæs fra Institut for bibelsk Eksegese
i samarbejde med Hans Gottlieb og Knud Jeppesen
fra Institut for Gammel Testamente ved Århus
Universitet. Flertallet af de gammeltestamentlige lærere
ved de to institutter har deltaget. I årets løb er
publiceret prøveoversættelse af 1. Mosebog og 2. Mosebog
1-15 (under titlen: Da Gud skabte ...) samt
Tolvprofetbogen og Samuels- og Kongebøgerne.
Ligeledes på Bibelselskabets initiativ er der taget
skridt til en ny autoriseret oversættelse af Ny Testamente
fra græsk til dansk. I redaktionen deltager
Niels Hyldahl.
Arbejdet med De apostolske Fædre (Det danske
Bibelselskab) er afsluttet med udgivelse i 1985.
Flere lærere er involveret i Bibelselskabets kommentarserie
til samtlige skrifter i Gammel Testamente
og Ny Testamente. I årets løb er udkommet kommentar
til Tolvprofetbogen (Svend Holm-Nielsen).
Arbejdet med den afsluttende rapport om udgravningen
af et byzantinsk termeanlæg i Umm Qeis,
Jordan (oldtidens Gadara) er fortsat (Svend Holm-
Nielsen i samarbejde med mag.art. Inge Nielsen).
John Strange har færdiggjort sin del af rapporten.
Arbejdet forventes afsluttet 1986 med henblik på udgivelse
i større monografi i 1987 i Zeitschrift des
Deutschen Palåstina Vereins.
1. Gammel Testamente
1.1 Eduard Nielsen fortsætter sine studier i Deuteronomium.
Arbejdet skal udkomme som kommentar i
serien Handbuch zum Alten Testament.
1.2 John Strange viderefører sine studier vedr. det
salomoniske tempels bygningshistorie, samtidig med
at han fortsat deltager i et internationalt projekt om
identifikation af oldtidens Alasia.
1.3 Karin Friis Plum arbejder med hermeneutiske
studier i bibelske kvindemotiver, med historiske og
hermeneutiske overvejelser over Jonabogens fortolkningshistorie
samt på en kommenteret oversættelse af
udvalgte Ras Sjamra tekster.
1.4 Jesper Høgenhaven arbejder med et projekt inden
for Jesajabogens teologi. Projektet vil dels være et
bidrag til udforskningen af Jesajas teologi, dels indgå
i den mere omfattende diskussion om den gammelisraelitiske
religionshistorie. I forlængelse heraf arbejder
han med en forskningshistorisk undersøgelse af
teologiske tendenser i nyere profetforskning.
2. Ny Testamente
2.1 Geert Hallbåck arbejder på en semiotisk analyse
af Markus-evangeliets helhedsstruktur, med udgangspunkt
i en undersøgelse af evangeliets brug af
de geografiske lokaliteter om fortællingens 'scene' og
af det narrative samspil mellem denne 'scene' og personernes
bevægelser.
2.2 Martha Byskov fortsætter arbejdet med dobbeltafhandlingen
om den paulinske skabelsesteologi og
hermeneutik.
2.3 Lone Fatum arbejder med spørgsmålet om kvindeteologi
i de paulinske breve. Hun er desuden medarbejder
på en international antologi med arbejdstitlen:
God's Image and Man's Glory, og arbejder på et
projekt om indføring i kvindeteologi og kvindehermeneutik.
Dette arbejde har arbejdstitlen: Tro, håb og
køn.
2.4 Troels Engberg-Pedersen arbejder på færdiggørelsen
af monografi om stoisk moralfilosofi: An Outline
of Stoic Ethics. Hovedintentionen i bogen er at
udarbejde så skarpt som muligt den opfattelse af det
specifikt menneskelige, som er kernen i den stoiske
etik og psykologi. Det er bogens grundtese, at denne
166 Universitetets årbog 1985
kerne fortsat rummer en gyldig beskrivelse af det
menneskelige. Herudover arbejder Engberg-Pedersen
med spørgsmålet om forholdet mellem teologi og
praksis i Paulus' tænkning.
2.5 Mogens Muller er medlem af arbejdsudvalget for
Nordiskt Patristikerprojekt »Judendom och kristendom
under de forstå århundradena.
Udgivervirksomhed:
»Tekst og Tolkning«. Red. af Eduard Nielsen og
Niels Hyldahl.
Medlem af redaktionen for Dansk Teologisk Tidsskrift:
Mogens Muller.
Medlem af redaktionen for Vetus Testamentum:
Eduard Nielsen. Eduard Nielsen er desuden hovedredaktør
af Supplements to Vetus Testamentum.
Hovedredaktør af serien »Acta Theologica Danica
«: Eduard Nielsen.
Gæster og rejser:
Dr.theol. Martin Niemann fra universitetet i Rostock
opholdt sig i august/september ved instituttet i studieøjemed.
Geert Hallbåck opholdt sig i Paris sept.-okt. på
studieophold.
Svend Holm-Nielsen har holdt gæsteforelæsninger
på universitetet i Rostock og Mogens Muller på universitetet
i Uppsala.
Publikationer:
Byskov, M.H.: Dåben i Det Nye Testamente. Præsteforeningens
Blad 38, s. 677-82, København 1985.
—: De Apostolske Fædre. De Apostolske Fædre, Niels
Jørgen Cappelørn, Niels Hyldahl, Bertil Wiberg
(red.), s. 89-107, København 1985.
Engberg-Pedersen, T: Practical Inquiry and Practical
Philosophy in Aristotle. Danish Yearbook of
Philosophy 22, s. 57-63, København 1985.
Stoisk moralfilosofi og os. Klassikerforeningens
meddelelser 101, s. 39-49, Fredensborg 1985.
Fatum, L.: Det narrative bibelsyn: Kritik. Bibelsyn,
Niels Jørgen Cappelørn (ed.), s. 6, København
1985.
Feminologi på folkeuniversitetet - et vigtigt tiår i
kvindernes og kvindeforskningens historie. Der er
en verden ved siden af verden. Om Nynne Koch og
kvindeforskningen, Merete Gerlach-Nielsen, Lene
Koch, Jytte Larsen, Birgitte Possing, Nell Rasmussen
(eds), s. 24, København 1985.
Hallbåck, G.: Analysemetode og fortolkningsmodel.
Det strukturalistiske bibelsyn. Bibelsyn, N. J. Cappelørn
(red.), s. 133-46, København 1985.
-: Hermas "Hyrden" indledt og oversat. De apostolske
fædre, N. J. Cappelørn, N. Hyldahl, B. Wiberg
(red.), s. 243-344, København 1985.
Holm-Nielsen, S.: Tolvprofetbogen fortolket. København
1985, 287 s.
-: Danske udgravninger i "bibelsk" jord. Sfinx 2, s.
35-39, Århus 1985.
—: Det tyrkiske Palæstina. Sfinx 2, s. 90-93, Århus
1985.
-: Om at oversætte. Fønix 2, s. 19, København 1984.
Hyldahl, N.: Kritik af det strukturalistiske bibelsyn.
Bibelsyn, Niels Jørgen Cappelørn (red.), s. 3, København
1985.
—: Første Klemensbrev, indledt og oversat. De apostolske
Fædre i dansk oversættelse med indledninger
og noter, Niels Jørgen Cappelørn, Niels Hyldahl,
Bertil Wiberg (red.), s. 44, København 1985.
—: Josefus som historieskriver. Dansk teologisk Tidsskrift
48. årgang, s. 14, København 1985.
Muller, M.: Barnabas'brev indledt og oversat. De
apostolske Fædre, N. J. Cappelørn, N. Hyldahl, B.
Wiberg (ed), s. 189-221, København 1985.
Nielsen, E.: Bibelen og historieforskningen. Bibelsyn,
Niels J. Cappelørn (ed.), s. 12, København 1985.
Plum, K.F: Foruden kvinder og børn. Bibelen set og
læst med kvindeøjne. Bibelsyn, N. J. Cappelørn
(ed.), s. 89-111, København 1985.
Strange, J.: Frelseshistorie og Historie. Et synspunkt
på bibelsk teologi. Dansk Teologisk Tidsskrift 48,
s. 225-37, København 1985.
—: The Idea of Afterlife in Ancient Israel, some Remarks
on the Iconography in Solomon's Temple.
Palestine Exploration Quarterly 105, s. 35-40,
London 1985.
-: Islam - og Verdensklippen. Sfinx 2, årg. 8, s. 71-
74, Århus Universitet 1985.
Geert Hallbåck
2. Institut for Kirkehistorie
Historie:
Institut for Kirkehistorie er opstået ved sammenlægning
af Institut for dansk Kirkehistorie, indrettet
1956 i villaen Vodroffsvej 8, og Institut for Kirke- og
Missionshistorie, oprettet 1967.
Ved Det teologiske Fakultets indflytning i Købmagergade
44-46 i 1971 samledes de to institutter.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9.
Professorer: Niels Knud Andersen, Leif Gråne, Steffen
Kjeldgaard-Pedersen.
Det teologiske Fakultet 167
Lektorer: Knud Banning, Jørgen I. Jensen, Martin
Schwarz Lausten, Jørgen Pedersen.
Adjunkter: Niels Kastfelt.
Seniorstipendiater: Lauge O. Nielsen, Age Rydstrøm-
Poulsen.
TAP: Antal årsværk: 1,5.
M. Havlykke, L. Olesen, M.C. Rasmussen.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved instituttet omfatter oldtidens og højog
senmiddelalderens kirke- og teologihistorie, den
middelalderlige tænknings forlængelse i den nyere
tids tradition, forholdet mellem gudsopfattelse og naturfilosofi
fra senmiddelalderens teologiske systemer
til den moderne naturvidenskabs grundlæggelse, forholdet
mellem humanisme og reformation, reformationen
i Danmark og dens hovedskikkelser, kirkemusikken
i det 18. århundrede, Danmarks kirkehistorie i
det 19. århundrede samt teologiske og kulturelle hovedstrømninger
ved begyndelsen af det 20. århundrede.
Særlige forskningsområder er fortsat middelalderens
kalkmalerier, dansk salmehistorie og Tredje
Verdens kirkehistorie.
1. Oldkirken
Studier i Augustins teologi, særlig hans brug af den
typologiske bibelfortolkning og hans forhold til manikæismen
(fremlagt ved konference om nyreligiøsitet)
(Jørgen I. Jensen).
2. Høj- og senmiddelalderens teologi og filosofi
2.1 Der arbejdes med cistercienseren Vilhelm af Saint-
Thierry's (d. 1148) teologi med særligt henblik på
hans religiøse erfaringsbegreb, hans opfattelse af kærligheden
og hans treenighedstænkning.
2.2 Desuden arbejdes der med en udgivelse af Richard
af Saint-Victor's (d. 1173) 'De Trinitate' i
dansk oversættelse med indledning og noter (Age
Rydstrøm-Poulsen).
2.3 Færdiggørelse af manuskript til en kommenteret
oversættelse af udvalgte skrifter af Bonaventura. Ved
fire af »den serafiske lærers« klassiske småskrifter
belyses her hans illuminative erkendelseslære, hans
religiøse ethos og hans visdoms aspekter og planer.
2.4 Fortsatte studier i den middelalderlige tænknings
forlængelse i den nyere tids tradition (renæssance,
spiritualisme, romantik) (Jørgen Pedersen).
2.5 Senmiddelalderens lære om Guds virke i naturen
og de skabte virkeårsagers kraft. Dette arbejde indgår
som delprojekt i et omfattende studium af forholdet
mellem gudsopfattelse og naturfilosofi fra Thomas
Aquinas til Isaac Newton (Lauge Olaf Nielsen).
3. Reformationen
3.1 En komparativ undersøgelse af studia humanitatis
og teologi ved universiteterne i Wittenberg og København
i det 16. århundrede. Det foreløbige resultat
vil blive offentliggjort i det bind studier, som den
tyske »Kommission fur Humanismusforschung« årligt
udsender (1986).
3.2 Fortsatte studier over dansk lærdoms- og skolehistorie
med henblik på et internationalt symposium
over »The Danish Reformation in its International
Setting«, som vil blive afholdt i oktober 1986 (Leif
Gråne).
3.3 I forbindelse med reformationens indførelse forskes
der i Johs. Bugenhagens betydning for kirke,
universitet m.m. under hans ophold i Danmark fra
juli 1537 til juni 1539 (Niels Knud Andersen).
3.4 Et igangværende arbejde vedrørende en monografi
om Peder Palladius (1503-1560), Sjællands første
lutherske biskop, har især samlet sig om forholdet
mellem kongens »politi« og Palladius' kirkelige disciplin,
d.v.s. deres fælles bestræbelser på folkets religiøse
og moralske opdragelse og om Palladius' pastoralteologiske
forfatterskab (Martin Schwarz Lausten).
4. Senreruessancens naturfilosofi
Der forskes i forholdet mellem Guds forsyn og naturlovenes
grundlag i den franske læge Sebastian Bassos
atomistiske system ifølge hans værk »Philosophia
Naturalis adversus Aristotelem libri XII« (1621)
(Lauge Olaf Nielsen).
5. 18. århundredes kirkemusik
Begyndende studier i teologien i Bachs kirkemusik
(foredrag på musikkonservatoriet i København og seminar
for organister i Haderslev) (Jørgen I.Jensen).
6. Kirken i Danmark i det 19. århundrede
Det danske Missionsselskab og grundtvigianismen i
tiden fra selskabets stiftelse (1821) til det såkaldte
Kasinomøde (1870): En undersøgelse af den strid om
missionssynet, som i DMS' første 50 år stod mellem
forskellige grundtvigske fløje og enkeltpersoner, med
hovedvægten på stridens teologiske indhold og missionssagens
betydning i dansk kirkeliv (Steffen Kjeldgaard-
Pedersen).
168 Universitetets årbog 1985
7. Tiden omkring I. verdenskrig
Fortsatte studier i Ferdinand Ebners kristne jeg-du
filosofi, set i sammenhæng med det kulturelle klima i
Wien omkring 1. verdenskrig (Jørgen I.Jensen).
8. Kalkmaleriregistrering
Studier i middelalderlige billedprogrammer i dansk
kalkmaleri. Undersøgelsen har til formål at vise, hvilke
motiver der vælges, forbindelsen mellem dem og
de ideer og forestillinger, der kommer til udtryk på
denne måde (Knud Banning).
9. Tredje verden
Mission, kirker og politisk udvikling i Nigeria efter 2.
verdenskrig. Undersøgelsen tager udgangspunkt i
Dansk Forenet Sudan Missions arbejde og koncentrerer
sig om missionsselskabets og de nigerianske
lutherske kirkers rolle i den politiske udvikling i et
lokalområde i Nordnigeria mellem 1945 og 1960. Hovedvægten
ligger på en analyse af samspillet mellem
den kirkelige og den politiske udvikling, herunder nigerianernes
rolle i de politiske partier og bevægelser
samt kristendommens betydning for udviklingen af
en ny politisk kultur. En monografi er under udarbejdelse
(Niels Kastfelt).
Udgivervirksomhed m.v.:
Acta Theologica Danica (Leif Gråne), Archiv fur Reformationsgeschichte
(Leif Gråne, Martin Schwarz
Lausten), Dansk Teologisk Tidsskrift (Martin
Schwarz Lausten), Fønix (Leif Gråne, Jørgen 1.Jensen,
Steffen Kjeldgaard-Pedersen), Hymnologiske
Meddelelser (Niels Knud Andersen), ICO-ikonografisk
Post (Knud Banning), Kirkehistoriske Samlinger
(Knud Banning), Studia Theologica (Leif Gråne).
Knud Banning er formand for Selskabet for Danmarks
Kirkehistore. Leif Gråne er medlem af »Die
Kommission zur Herausgabe der Werke Martin Luthers
« og regensprovst. Jørgen I.Jensen er medlem af
Styrelsen af Præstehøjskolen og medtilrettelægger af
Augustin-symposierne. Steffen Kjeldgaard-Pedersen
er medarbejder ved Luther-Jahrbuch og medarbejder
ved Evangelisches Kirchenlexikon samt medlem af
Continuation Committee for The International Luther
Research Congress. Martin Schwarz Lausten er
redaktør af anmelderområdet »Skandinavien 1450-
1650« i »Archiv fur Reformationsgeschichte«.
Rejser:
Niels Knud Andersen har holdt gæsteforelæsning ved
Bugenhagen-symposiet i Greifswald den 19.-22. sept.
1985. Leif Gråne har holdt gæsteforelæsninger i Oslo,
Uppsala, Heidelberg, Boston, Columbus (Ohio),
Stanford og Concordia Seminary, St. Louis. Martin
Schwarz Lausten har gæsteforelæst ved Ostseeakademie,
Kiel, juni 1985 over emnet »Bugenhagen und
Danemark«.
Publikationer:
Andersen, N.K.: Svensk Indflydelse i Hans Thomissens
Salmebog. Hymnologiske Meddelelser 1-2, s.
3-24, København 1985.
Bannine, K.: Valgmenighedspræst Abders Nørgaards
erindringer. Kirkehistoriske Samlinger
1985, s. 21, København 1985.
Gråne, L.: Kirche in Bewegung - Bewegungen der
Kirche. Profile der neuzeitlichen Kirchengeschichte.
Charisma und Institution, Trutz Rendtorff, s.
55-65, Gutersloh 1985.
Luther and Sholasticism. Luther and Learning
(The Wittenberg University Luther Symposium),
MarilyJ. Harran, s. 52-68, Selingrove 1985.
—: Luther's Cause. Lutherjahrbuch, Helmar Junghans,
s. 46-63, Gottingen 1985.
—: Torben Christensen. Oversigt over Det kgl. Danske
Videnskabernes Selskabs Virksomhed 1984-
85, Videnskabernes Selskab, s. 151-60, København
1985.
Jensen, J.L; Søsterens Månestemme. Om Georg
Trakl. Den blå Port 1, s. 11-26, København 1985.
—: Ebner und seine Zeit. Gegen den Traum vom
Geist. Ferdinand Ebner Beitråge zum Ebner-Symposion,
Walter Methlagl m. fl, s. 33-46, Salzburg
1985.
To kriterier hos Johannes Lauridsen. Kredsen 2, s.
33-37, København 1985.
De fuldkomne og de dæmoniske figurer. Fønix 3, s.
192-202, København 1985.
—: Kunst og kirkerum i teologisk perspektiv. Kirkefondets
studiemappe: Gudstjenestefornyelse s. 64-
72, København 1984.
Kastfelt, N.; Temaer i Afrikas Kirkehistorie. Teologisk
Forum 11, s. 7-8, København 1985.
—: Kristen mission og afrikansk politik. Humaniora 6,
1983-84, s. 39-44, København 1985.
Kjeldgaard-Pedersen, S.: Lov og evangelium - en
Luthersk sondring? Fønix 3, s. 163-75, København
1985.
Al visdoms kilde - om bibelbrug og bibelsyn hos
Luther. Bibelsyn, Niels Jørgen Cappelørn, s. 9-20,
København 1985.
Lausten, M.S.: Reventlow, Detlev. Biographisches
lexikon fur Schleswig-Holstein und Liibeck. Band
7, Gesellschaft f. Schlesw.-Holst. Geschichte, s.
210-13, Neumunster 1985.
Rentespørgsmålet hos teologer i den danske reformationskirke.
Festskrift til Troels Dahlerup, Historiske
skrifter V, Aage Andersen, Per IngesDet
teologiske Fakultet 169
mann, Erik Ulsig (red.), s. 14, Århus 1985.
Pedersen, J.E.: Hexaémeron i den europæiske tradition
og som kristent digterværk. Anders Sunesen
Hexaémeron gengivet på danske vers af H. D.
Schepelern. Med en efterskrift af oversætteren og
Jørgen Pedersen, H. D. Schepelern, Jørgen Pedersen
(Det danske Sprog- og Litteraturselskab), s.
292-342, København 1985.
Steffen Kjeldgaard-Pedersen
3: Institut for systematisk Teologi
Historie:
Institut for systematisk Teologi (IST) blev oprettet i
juni 1970, men det fik først rådighed over lokaler, da
Det teologiske Fakultet som helhed i oktober 1971
flyttede ind i ejendommen Købmagergade 44-46. Instituttet
dækkede fra begyndelsen fagene dogmatik,
etik og religionsfilosofi, der er sammensluttet i den
egentlige hovedafdeling. 1. april 1972 blev Økumenisk
Institut, der siden sin grundlæggelse i 1956 og
indtil 1971 havde haft til huse på Vodroffsvej 8, integreret
i IST som Afdeling for økumenisk Teologi.
1974 blev Søren Kierkegaard Instituttet (før 1969 det
såkaldte Søren Kierkegaard Bibliotek), der fra 1964
til 1971 havde lokaler i Skt. Pedersstræde 5, indlemmet
i IST og blev til afdeling for Søren Kierkegaard
Forskning. 1975 integreredes endelig Instituttet for
religionsvidenskab og praktisk Teologi, der oprindeligt
og indtil 1974 havde været Afdeling for Religionssociologi
under Institut for dansk Kirkehistorie, i
IST som Afdeling for praktisk Teologi og Religionsvidenskab.
IST består i dag således af i alt 4 afdelinger.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 11.
Professorer: U. Foreli, J. Glebe-Møller, Th. Jørgensen,
N. Thulstrup.
Lektorer: S. Bjerg, J.Blum (orlov), B. Hahn, H.
Raun Iversen, M.Lindhardt (orlov), P.Nørgaard-
Højen.
Kandidatstipendiater: N. H. Gregersen, J. Fløe Nielsen,
M. Schelde, L. Sjørup.
Forskningsstipendiater: Lissi Rasmussen.
Undervisningsassistenter; K. Bollmann, E. Due, N.
Gier, K. Glente, C.H.Koch, H.H.Laursen, L. Sjørup.
TAP: Antal årsværk: 1 3,75.
B.Andersen, M. Faldborg, I. Grastrup-Hansen, K.
Hansen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning omfatter følgende teologiske
fag: dogmatik med konfessionskundskab og økumenisk
teologi og religionsvidenskab (religions- og kirkesociologi).
Alle disse discipliner kan behandles under
en historisk og en aktuel synsvinkel. Dog lægges
hovedvægten på en samlet aktuel redegørelse for kristendommens
og religionernes teori og praksis. I metodisk
henseende må systematisk teologi opfattes som
en tolkningsvidenskab, der i udpræget grad arbejder
interdisciplinært i et samspil med humaniora, samfundsvidenskaber
og medicin. Det ses tematisk af
forskningsområder som kirkelig voksenundervisning,
sociologisk indkredsning af kirkelig aktivitet, nyere
kommunikationsteoriers teologiske betydning, overvejelser
over dødskvalitet.
1. Dogmatik med konfessionskundskab og økumenisk teologi
1.1 Inden for denne disciplin har man arbejdet med
nyere engelsk kristologi og forholdet mellem ekklesiologi
og kirkeret (T.Jørgensen).
1.2 Grundtvigs teologi undersøges med henblik på
forholdet mellem oplevelse og lære (J. Fløe Nielsen),
og et oversættelses- og udgivelsesarbejde med Grundtvigs
værker i udvalg på tysk udføres (T.Jørgensen).
1.3 Endvidere undersøges forholdet mellem teologi
og kultur i både et historisk og sociologisk perspektiv
(N. H. Gregersen).
1.4 Den økumeniske dialog kirkerne imellem gøres til
genstand for en metodeundersøgelse, og første version
af en lærebog i symbolik (trosbekendelser) er afsluttet
(P.Nørgaard-Højen).
2. Religionsfilosofi
2.1 Forholdet mellem teologi/filosofi og kommunikativ
handlingsteori står i centrum for en undersøgelse
(J. Glebe-Møller), og der arbejdes videre med affatning
af en lærebog i religionsfilosofi samt med at klarlægge
kristendommens forhold til kunst og kristologiens
forudsatte forståelsesformer (B. Hahn).
2.2 Søren Kierkegaards teori om kommunikation og
religiøse taler analyseres (Paul Muller).
3. Etik.
3.1 Forholdet mellem moral og fortælling undersøges
(S. Bjerg).
3.2 Fortsatte studier over kærlighedsbegrebet (U. Forell).
170 Universitetets årbog 1985
3.3 En bog om dødskvalitet er afsluttet (P. Nørgaard-
Højen).
4. Praktisk teologi og religionsvidenskab
4.1 Første runde af et kirkesociologisk projekt er
mundet ud i publikationer, og anden runde er under
planlægning, således at den bredere undersøgelse af
kirkens udviklingstendenser følges op af enkeltundersøgelser
(H.Raun Iversen).
4.2 Et projekt om livsformer i grundtvigsk belysning,
ventes snart afsluttet. (H.Raun Iversen). Et andet
projekt om den kirkelige voksenundervisning i nyere
tid befinder sig midtvejs i sit forløb (M.Schelde).
4.3 Der forskes i forholdet mellem islam og kristendom
i Afrika (Lissi Rasmussen).
Udgivervirksomhed m.v.:
B. Hahn er medudgiver af det teologiske tidsskrift
Fønix.
H. Raun Iversen, M. Lindhardt og M. Schelde er
medlemmer af redaktionen for Kritisk Forum for
Praktisk Teologi.
H. Raun Iversen og M. Schelde er desuden medredaktører
af Nyt Synspunkt.
Th.Jørgensen er medlem af redaktionen for det
tyske teologiske tidsskrift Kerygma und Dogma, Gottingen,
samt redaktør for Mosaik-serien, Gads Forlag,
København.
P. Muller er medlem af bestyrelsen og sekretær i
Søren Kierkegaard-selskabet.
P. Nørgaard-Højen er medredaktør af Lutherische
Monatshefte, Hannover og medlem af Kirkernes
Verdensråds Commission on Faith and Order.
N. Thulstrup er medredaktør af Bibliotheca Kierkegaardiana.
Gaster og rejser:
Søren Kierkegaard Biblioteket har været besøgt af;
V. Careaga (Spanien), M. Engelke (BRD), D. Hindman
(USA), H.V.Hong (USA), G.Marino (USA),
5. Nakazato (Japan), R. Nault (USA), V. Rumble
(USA), S.Spera (Italien), D. Wisdo (USA), H. C.
Wolf (USA).
N. Gier (USA) har været gæsteforelæser i efterårssemestret
1985.
S. Bjerg deltog med foredrag ved nordisk-tysk kirkekonvent
i Norge. J. Glebe-Møller var på tre måneders
studieophold ved Fachbereich Philosophie, Universitåt
Frankfurt. Th.Jørgensen var på IV2 måneds
studieophold ved Durham Universitet, England. P.
Nørgaard-Højen forelæste ved konference i DDR.
M. Schelde var på studierejse i England.
Publikationer:
Bjerg, S.: Eskratologisk tidsopfattelse. Tidsopfattelse
og Historiebevidsthed. Studier i historisk metode
XVIII. Oplæg fra den 18. nordiske fagkonference i
historisk metodelære, Ølken 26-29 Aug. 1983, Birgitte
Wåhlin (red.), s. 9, Århus 1985.
-, Munck, E.: Ansvarlighed. Medicinsk Etik. København
1985, 260 s.
—: Luthers Metaforiske Nadversyn. Kredsen 3-4, s. 4,
Århus 1985.
Forell, O.U.; Kårlekens former. En etisk och begreppsanalytisk
studie. København 1985, 104 s.
Glebe-Møller, J.: Moral og retfærdighed. Tidsskriftet
den frie lærerskole 1, s. 8-12, Ollerup 1985.
Præst på modernitetens vilkår. Præsteforeningens
Blad 13, s. 5, Skjern 1985.
Gregersen, N.H.: Den realistiske fiktion. Om Anna
Marie Aagaards helligånds teologi. Kritisk Forum
for pratisk teologi 20, s. 69-79, Århus 1985.
—: Den protestantiske verden: Danmark i det 19. og
20. århundrede. Religionshåndbogen, Peter Boile,
s. S.208-31, København 1985.
Iversen, H.R.: Aand er i mennesket, hvad pengene er
i verden. Om Grundtvigs Helligåndsteologi. Spiritualitet.
Festskrift til A. M. Aagaard, Hans Raun
Iversen m.fl. (red.), s. 125-38, Århus 1985.
—: Udvikling kræver religion. Religionslæreren 5, s. 9-
16, Struer 1985.
Den folkekirkelige menighed som åndens livsform
(afsluttet). Roskilde Stiftsblad 2, s. 23-27, Roskilde
1985.
—: Nogle forslag til studier i forholdet mellem folk og
kirke på sogneplan. Kirke i forandring. Menighedens
liv og vækst i det moderne bysamfund, Ane
Hjrreild, Hans Raun Iversen, Mogens Miland,
Erik Norman Svendsen (red.), s. 183-91, København
1985.
Sognemedhjælpere i seks københavnske sogne
1982-85. Sognemedhjælperen. Erfaringer og muligheder
i folkekirkens arbejde, Paul Honoré, Hans
Raun Iversen, Flemming Jensen (red.), s. 49-152,
København 1985.
—; Det folkekirkelige i folkekirken. Årsskrift fra Menighedsplejen
1984 2, s. 8-19, København 1985.
Folkekirken i forandring. Futuriblerne 3-4, s. 8-11,
København 1985.
—: Deltagelsen i menighedsrådsvalget 1984. Menighedsrådenes
blad 6, s. 237-40, Århus 1985.
—: Sådan bruges sognebåndsløserordningen. Menighedsrådenes
Blad 5, s. 210-15, Århus 1985.
Jørgensen, T: Sand og falsk guddom. Om kriterierne
for at tale om Gud. Gudsbegrebet, Sigfred Pedersen,
s. 268-88, København 1985.
—: Humoristisk sammenfald af jubilæer. Schleiermacher
og Barmen. Teologisk Forum. Tillæg til Kristeligt
Dagblad I, s. 3-6, København 1985.
Det teologiske Fakultet 171
Altjahrsabend. Predigtmeditation iiber Hebråer
13, 8-9. Evangelische Predigtmeditationen, Heinz
Blauert, Karl-Heinz Bernhardt, Johannes Hempel,
s. 49-53, Berlin, DDR 1983.
"Guds ord blev aldrig bundet..." Overvejelser om
folkekirkens nødvendlige frihed i forhold til staten i
forbindelse med forkyndelsessager. Kritisk Forum
for Praktisk Teologi 17, s. 53-67, Århus 1984.
Nørgaard-Højen, P: Kristus-Ikonen. Kunst eller
guddommeligt nærvær? Dacia Arg. LI, s. 4-7, København
1985.
Spiritualitet og sandhed. Overvejelser til en økumenisk
spiritualitets grundlæggelse og indhold.
Spiritualitet. Teologiske studier og brugstekster.
Festskrift til Anna Marie Aagaard 14januar 1985,
Hans Raun Iversen et alii, s. 153-66, Aarhus 1985.
Das Papstamt bleibt bestimmend. Zur Revision
des katholischen Kirchenrechts. Lutherische Monatshefte
3, s. 129-34, Hannover 1985.
—: Wege und Irrwege katholisch-lutherischer Kirchengemeinschaft.
Fine kritische Wiirdigung der
jiingsten Dialogergebnisse. "Okumenische Rundschau
4, s. 401-27, Frankfurt/Main 1985.
Svend Bjerg