IV. Det humanistiske Fakultet
På trods af stadigt strammere økonomiske rammer er
det lykkedes at opretholde den brede fagvifte ved fakultetet
i 1985. Dette kan under de nu kendte forudsætninger
desværre ikke med sikkerhed garanteres i
tiden fremover. Således indførtes der fra Direktoratet
for de videregående Uddannelsers side i løbet af året
en såkaldt puljetildeling af forskningsmidler, hvis
erklærede sigte det er at fremme forskningsomstilling.
Denne ordning, der agtes videreført de kommende år,
kan ikke undgå at få en følelig indvirkning på den
indbyrdes vægtning af fakultetets fagområder.
Dertil kommer et udtalt krav om en begyndende
forskningsplanlægning, der med udgangspunkt i
budgetperioder på 7 år skal sikre tildeling af forskningsmidler
til områder med gode beskæftigelsesmuligheder.
Det forudses fra direktoratets side, at denne
planlægning i stadigt større omfang skal basere sig på
en evaluering af forskningen.
Hensynet til kandidaternes beskæftigelsesmuligheder
ligger ligeledes bag den største enkeltstående ændring
af fakultetets virksomhed i løbet af 1985 -
ikrafttrædelsen af den nye humanistbekendtgørelse.
Sigtet med denne er dobbelt: for det første generelt at
afkorte den normerede studietid, for det andet at åbne
mulighed for en større grad af integration fag og
fag imellem, herunder også integration med fag uden
for fakultetets normale område. Hvilken indflydelse
på fakultetets forskning denne uddannelsesændring
vil fa er det endnu for tidligt at udtale sig om.
Fakultetet har i det forløbne år bestræbt sig på at
forstærke samarbejdet med andre organisationer og
institutioner, både på det forskningsmæssige og på
det uddannelsesmæssige område. Det gælder fx samarbejde
med Folkeuniversitetet og Danmarks Tekniske
Højskole, med LO og DA. Desuden er de første
Åbent Universitet-kurser blevet udbudt i dansk og
fransk. Den interesse, dette har vakt, vil betyde, at
også andre fag vil kunne indgå i ordningen. På forskningssiden
blev der i årets løb truffet endelig aftale
med Statens humanistiske Forskningsråd om oprettelsen
af et Center for sammenlignede Kulturforskning,
med adresse på Københavns Universitet, Amager.
Centret etableres pr. 1.1.1986, og forventes at
virke i fem år.
Nyansættelser i henhold til den i 1984 iværksatte
forskerrekrutteringsplan er fortsat, således at der
med udgangen af 1985 havde været ca. 30 stillinger
under opslag. De bevillingsmæssige forhold gør det
imidlertid usikkert i hvilken udstrækning disse stillinger
- der for størstedelens vedkommende kun er fireårige
- kan formodes at medføre en varig ændring af
fakultetets forskningsprofil.
Jørgen Skafte Jensen

Det humanistiske Fakultet 487
Historie
1. Historisk Institut
Historie:
Historisk Instituts historie kan med rimelighed føres
tilbage til 1895, hvor professor Kristian Erslev blev
forstander for det nyetablerede filologisk-historiske
laboratorium. Faget Historie havde i disse år til huse
i kommunitetsbygningen ud mod Nørregade og betjentes
her sammen med andre fag som nordisk, latin,
græsk, romansk og tysk og engelsk filologi. I 1938
udskilles Historisk laboratorium herfra som selvstændigt
område for sidst i 1950'erne og først i 1960'erne
at blive opdelt i 3 institutter: Institut for økonomisk
Historie, Institut for Samtidshistorie og endelig Historisk
Institut. Efter i en periode at have rådighed
over lokaler i Studiegården (fra 1916) flyttede instituttet
i 1963 over i Bispetorvsbygningen for sluttelig i
1979 at blive placeret i det ny universitetskompleks
på Amager. De tre nævnte historiske'institutter blev
umiddelbart derefter — i 1982 — samlet i et Centralinstitut
for Historie.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 23.
Professorer: Svend Ellehøj, Jens Erik Skydsgaard,
Niels Steensgaard.
Lektorer: Esben Albrectsen, Hans Bach Bagger,
Claus Bjørn, Axel Bolvig, Arne Søby Christensen,
Niels Finn Christiansen, Karsten Fledelius, Karl-
Erik Frandsen, Kai Hørby, Johny Leisner, Niels
Lund, Bengt Malcus, Knud Prange, Niels Saxtorph,
Benito Scocozza, Inge Skovgaard-Petersen, Jørgen
Tvevad (fratrådt 30.6.), Hans Vammen, Alex WittendorfT,
Peter Ørsted.
Adjunkt: Nanna Damsholt.
Seniorstipendiater: Peter Christensen, Bodil K. Hansen,
Mogens Riidiger Hansen, Jens Chr. Vesterskov
Johansen, Gunner Engberg Lind.
Kandidatstipendiat: Gurli Jacobsen.
Forskningsrådsstipendiat: Niels Clemmensen.
Ekstern lektor: Thorkild Kjærgaard.
Privatdocent: fil.dr. Olafia Einarsdottir.
TAP: Antal årsværk: 4,65.
Grethe Christensen, Birgit Sampson, Bodil Ring Brodersen,
Tove Nielsen, Jytte Skytte.
Kontorelev: Kent Samuelsen.
Akademisk medarbejder: Hanne Caspersen (fratrådt
30.6.).
Forskningsvirksomhed:
Historisk Institut er ikke en isoleret enhed. Det er en
del af et fakultet, som igen er en del af et universitas, et
universitet i ordets egentlige betydning, d.v.s en helhed
omfattende alle fag og videnskaber. I dette universitet,
som er vokset frem gennem et halvt årtusinde,
har faget historie tidligt indtaget sin plads som et
af de store humanistiske fag med berøringsflader og
tilknytningspunkter til mange andre fag, emnemæssigt
eller metodisk. Denne sammenhæng med et
bredt forskningsmiljø, dette tilhørsforhold til en videnskabernes
familie med gensidig inspiration er en
af forudsætningerne for den betydelige spændvidde
så vel i tidsmæssig og geografisk som i emnemæssig
og metodisk henseende, som kendetegner den forskning,
der omtales på de følgende sider.
I internationale fagkredse foregår der en livlig diskussion
om det, man kunne kalde den faglige selvforståelse
- forestillingerne om hvad historie og historieforskning
er og fagets forhold til det enkelte individ
og til samfundet. Denne debat foregår også hos os, og
man vil i den beskrevne forskning finde flere tendenser
repræsenteret. En går, i forlængelse af fagets videnskabelige
tradition, i retning af kronologisk og
emnemæssigt begrænsede empiriske undersøgelser,
hvor hovedvægten lægges på erkendelsens sikkerhed.
Heroverfor kan peges på forskning, hvor de konkrete,
empiriske undersøgelser i højere grad er styret af en
samfundshistorisk eller universalhistorisk problematik,
der spænder over længere, eventuelt meget lange,
tidsrum. En tredje tendens orienterer sig imod en
mere omfattende historieteori og søger i højere grad
at overskride den klassiske kildekritiks opfattelse af
kildernes natur og forskerens stilling til dem, og tillige
at genoplive den historiefilosofiske debat om historiens
drivkræfter. Det skal dog understreges, at der
mellem disse tendenser ofte er tale om frugtbare
blandformer og gensidig inspiration, der som forudsætning
har instituttets kronologiske og emnemæssige
spændvidde. De interne diskussioner om faget har
i øvrigt i de senere år i høj grad været præget af den
internationale debat om nye metodisk-teoretiske tilgangsvinkler
til skabelse af historisk viden, til dels
udviklet ved nedbrydning af traditionelle faggrænser
og sammenlignende studier af forskellige samfund.
Det er baggrunden for, at man på de følgende sider
vil finde forskning, der har karakter af mentalitetshistorie,
kvindehistorie eller økologihistorie.
En meget betydelig del af forskningen ved instituttet
er grundforskning inden for Danmarks historie, til
hvilket der påhviler os en særlig forpligtelse, fordi
andre landes historikere så godt som ikke beskæftiger
sig med Danmark. Det er en af vores væsentligste
opgaver at videreudvikle og forny den solide tradition
for studiet af landets historie, bl.a. ved at anvende de
nævnte nye tilgangsvinkler her. Vi anser det for betydningsfuldt,
at den nationale selvforståelse ikke forringes
i en tid, da det synes vigtigere end nogensinde,
at Danmark kan hævde sig i kraft af sit særpræg og
sine traditioner.
Nedenfor er en mere detaljeret oversigt over den
488 Universitetets årbog 1985
igangværende forskning ved Historisk Institut forsøgt.
Den tematisering, som findes der, må nødvendigvis
være meget bred og har primært til formål at
lede læseren frem til de emner, som måtte have særskilt
interesse. I praksis vil yderligere oplysninger om
det enkelte forskningsprojekt afsløre, at den givne
problemstilling, emne og kildemateriale ikke kan omfattes
af et enkelt tema alene. Der eksisterer således et
dilemma mellem et ønske om en mere dybtgående
beskrivelse og de relativt snævre rammer, som denne
årbog må have. I et forsøg på at løse dette dilemma
har Historisk Institut udarbejdet en bred og udadvendt
oversigt over den forskning, som er omtalt nedenfor.
Oversigten »Forskning ved Historisk Institut
« Københavns Universitet 1982 (75 s.) kan rekvireres
ved henvendelse til Historisk Institut.
1. Samlede fremstillinger af større tidsafsnits historie
1.1 Danmarks historie 1900-1925 (Niels Finn Christiansen).
1.2 Danmarks historie 1648-1730 (Svend Ellehøj).
Islams ældre historie ca. 600-1500 Qohny Leisner).
1.3 Europas historie 1835-54 (Johny Leisner).
1.4 Danmarks historie 1600-1700 (Benito Scocozza).
1.5 Danmarks historie 1500-1600 (Alex Wittendorfi).
2. Historieteori, historisk metode, historiografi m.m.
2.1 Historieforskningen (vedr. middelalderen) i det
20. århundrede (Kai Hørby).
2.2 Saxos historiesyn, afsluttende studier (Inge
Skovgaard-Petersen).
2.3 Reformationsbegrebet fra midten af forrige århundrede
til nutiden (Alex Wittendorff).
3. Massekommunikationens historie
3.1 Feudal billedproduktion (Axel Bolvig).
3.2 Pressefotografiet i Danmark (Axel Bolvig).
3.3 Film og TV som historisk formidlende (Karsten
Fledelius).
4. Antikkens historie
4.1 Udviklingen fra det antikke til det tidlige middelalderlige
samfund i Nordvesteuropa (Arne Søby
Christensen).
4.2 Forholdet mellem by-land i det romerske Nordafrika
(Arne Søby Christensen).
4.3 Handelens organisering og dens betydning for
byudviklingen i Rhinområdet (Gurli Jacobsen).
4.4 Provinsen Africa Proconsularis i tidlig kejsertid
(Gurli Jacobsen).
4.5 Arkæologiske udgravninger fra San Giovenale,
Italien (Bengt Malcus).
4.6 Kejsertidens anvendelse af militære befalingsmænd
som embedsmænd (Niels M.Saxtorph).
4.7 Grækenlands landbrug i antikken (Jens Erik
Skydsgaard).
4.8 Sammenhængen mellem romanisering og økonomi
i Rhinområdet i tidlig kejsertid (Peter Ørsted).
5. Middelalderen
5.1 En undersøgelse af middelalderens retssynspunkter
på forholdet mellem hertugdømmet Sønderjylland
og kongeriget Danmark ca. 1230-1460 (Esben
Albrectsen).
5.2 Imperiedannelse og økologisk balance i Iran (Peter
Christensen).
5.3 En undersøgelse af patriarkatets udtryksformer i
det danske samfund fra middelalderen til i dag (Nanna
Damsholt).
5.4 En mentalitetshistorisk vurdering af den byzantinske
kejser Leon Vis lovgivning (Karsten Fledelius).
5.5 Mellemitaliensk byhistorie i 1300-tallet (Kai
Hørby).
5.6 Nordisk-engelsk historie i 11. årh. (Niels Lund).
5.7 Dansk militær organisation i tidlig middelalder
(Niels Lund).
5.8 Amleths historie (Inge Skovgaard-Petersen).
6. Nyere tid
6.1 Ruslands politik over for de skandinaviske stater
1721-1780 (Hans Bagger).
6.2 Kvinders bevidsthed udtrykt i breve og ligprædikener
i 15-1600-tallet (Nanna Damsholt).
Det humanistiske Fakultet 489
6.3 Københavns Universitet 1621-1732 (Svend Ellehøj).
6.4 Matriklen 1662 (Karl-Erik Frandsen).
6.5 Det danske landbrugs historie 1536-1720 (Karl-
Erik Frandsen).
6.6 Trolddomsprocessernes ophør i 1600-tallet (Jens
Chr. V.Johansen).
6.7 De vesteuropæiske agrarencyclopædier ca. 1550-
ca. 1750 (Thorkild Kjærgaard).
6.8 Tilblivelsen af den danske enevældes militærsystem
(Gunner Lind).
6.9 Ændringer i verdenshandelens omfang og sammensætning
15.-18. århundrede (Niels Steensgaard).
6.10 Europæisk bevidsthed 1500-1980 (Alex Wittendorff).
7. Nyeste tid 1800-1900-tallet
7.1 Det danske landbrugs historie 1810-1860 (Claus
Bjørn).
7.2 Andelssamarbejdets historie i Danmark (Claus
Bjørn).
7.3 Det kultiverede landskab. En motivmæssig behandling
af de landskabsmalerier der focuserer på
det dyrkede landskab (Axel Bolvig).
7.4 Arbejderbevægelse og velfærdsstat (Niels Finn
Christiansen).
7.5 Foreningsdannelsen i Danmark og Norden til ca.
1870 (Niels Clemmensen).
7.6 Kulturhistorisk håndbog for Falster (Karl-Erik
Frandsen).
7.7 Familie og gårdbrug - med særlig henblik på
kvindernes stilling ca. 1870-1900 (Bodil K. Hansen).
7.8 En komparativ analyse af det italienske Democrazia
Cristiana's og det danske socialdemokratis politiske
linier efter 1945 (Mogens Riidiger Hansen).
7.9 Fortsat arbejde med dansk idéhistorie 1750-1850
(Hans Vammen).
Redaktionsvirksomhed:
Esben Albrectsen er medredaktør af Historisk Tidsskrift,
Claus Bjørn er redaktør af Fortid og Nutid,
Det danske landbrugs historie (I-IV) og Studieserien
i Landbohistorisk Selskab, Niels Finn Christiansen er
medredaktør af Årbog for Arbejderbevægelsens historie,
Svend Ellehøj er hovedredaktør af Københavns
Universitet 1479-1979 (I-XIV) og medredaktør
af Gyldendals Danmarks Historie (I-X), Karsten
Fledelius redigerer IAMHIST Newsletters samt
IAMHIST'S skriftrække, Kai Hørby er redaktør af
Danske Magazin, Niels Lund er medredaktør af
Scandinavian Journal of History. Jens Erik Skydsgaard
er medredaktør af Classica et Mediaevalia,
Hans Vammen er medredaktør af Tekstudvalg til
Fælleskursus Humaniora og Europæisk kultur.
Lokalhistorisk Afdeling
Forskningsoversigt:
Arbejdet med lokalhistoriens metoder og problemer
har sat sig spor, dels i et bidrag til Dansk historisk
Fællesforenings bog: Vejledning i lokalhistorie, om
arbejdet med kilder og håndbøger, dels i diverse anmeldelser
og foredrag.
Undersøgelserne af den geografiske mobilitet på
Sjælland er fortsat, og en punktundersøgelse er udsendt
som nr. 15 i afdelingens serie: Småtryk.
Med henblik på at udsende en bog om dansk (lav)-
adel i senmiddelalder og renaissance er der foretaget
en række forstudier, der bl.a. har resulteret i to afhandlinger
og i mindre bidrag til Nationalmuseets
værk: Danske Kalkmalerier.
Det lokalhistoriske serviceprojekt om udarbejdelse
af en kulturhistorisk håndbog for Falster (se nærmere
i tidligere årbøger) er fortsat i samarbejde med Karl-
Erik Frandsen. Arbejdet kan snart ventes afsluttet.
I årbogen for 1984 burde være nævnt, at afdelingen
udgav småtryk nr. 14, Rita Holm: Breve til Amtmanden.
Andet:
Afdelingen har forestået arrangementet (herunder
tilvejebringelse af de økonomiske midler) og ledelsen
af det 5. nordiske seminar i lokalhistorie. Seminaret,
der blev afholdet 6.-9. august på Lise'und ved Slagelse,
havde som hovedemne: De folkelige bevægelsers
betydning for den sociale, kulturelle og politiske udvikling
i det enkelte lokale samfund ca. 1860-1920, og
som sidetema: Problemstillinger og prioriteringer i
lokalhistorikerens arbejde i dag. Seminaret bød på 15
foredrag og 1 excursion, og der deltog 21 forskere fra
Danmark, Norge, Sverige og Finland.
490 Universitetets årbog 1985
Redaktionsvirksomhed:
Knud Prange har deltaget i redaktionen af Personalhistorisk
Tidsskrift og har redigeret afdelingens
skriftserie samt serien: Heraldiske Studier.
Rejser:
Kai Hørby har opholdt sig i Rom i længere perioder i
1985. Niels Lund i Norge og England og Jens Erik
Skydsgaard i Grækenland.
Foredrag i forbindelse med kongresdeltagelse og gæsteforelæsninger:
Niels Finn Christiansen ved Det europæiske Universitet
i Firenze, Nanna Damsholt ved universiteterne i
Goteborg og Bergen, Karsten Fledelius ved universiteterne
i Uppsala, Odense, Birmingham, Miinchen,
Wien, Salzburg og ved de østrigske filmdage i Weis,
Karl-Erik Frandsen ved konference i Rastede og Hagen,
Bodil K. Hansen ved Dansk historisk Fællesforenings
årsmøde, Kai Hørby i Lund, Niels Lund ved
Århus Universitet, Begnt Malcus ved 4. Skandinaviske
Antikhistorikermøde, Inge Skovgaard-Petersen
ved universiteterne i Lund og Odense.
Publikationer (Historisk Institut):
Albrectsen, E.: Historisk Tidsskrift bind 85 hæfte 1
(redaktion). København 1985, 208 s.
—; Historisk Tidsskrift bind 84 hæfte 2 (redaktion).
København 1985, 207 s.
Bagger, H.: Reformy Petra Velikogo. Obzor iss ledovanij.
Moskva 1985, 200 s.
Bjørn, C.: Frygten fra 1848. Bonde- og husmandsuroen
på Sjælland i året 1848. Odense 1985, 155 s.
Bjørn, C.: Vejle amts ældre Brandforsikring G/S
1835-1985. Rask Mølle (Vejle) 1985, 112 s.
Bolvig, A., Bech, S.C.; Anden Verdenskrig i Billeder.
København 1985, 190 s.
—: Ragnvald Blix. Skandinavisk satriker i ord og
streg. Søllerød 1985, 64 s.
Danmarks Kirker. Ribe Amt 1. Ribe domkirke.
Historisk tidsskrift 1, s. 11, København 1985.
Christiansen, N.F.: Tyske Traumer. Nyt stort værk
om den tyske arbejderbevægelse undervejs. 1066.
Tidsskrift for historisk forskning 2, s. 3-16, København
1985.
Anmeldelse afTh. Sørensen: Social-statistiske undersøgelser
over Byarbejderes og landarbejderes
levevilkår. Indledt med en biografi over Th. Sørensen
og en bibliografi ved Strange Petersen, bd. IH.
Historisk Tidsskrift Bd. 85 hefte 2, s. 396-97,
København 1985.
Clemmensen, N.: Sparekassebevægelsen i Danmark
1810-1914. København 1985, 188 s.
Ellehøj, S.: Erik Årups sidste metodekursus. Historiske
Skrifter (Festskrift til Troels Dahlerup) V, s.
16, Århus 1985.
Frandsen, K.; En birkedommer på Amager i 1751.
Tårnby 1985, 31 s.
-: Atlas over Danmarks administrative Inddeling efter
1660 (Bind II: Tekst). København 1985, 304 s.
-: Atlas over Danmarks administrative Inddeling efter
1660 (Bind I: Atlas). København 1985, 235 s.
Hørby, K.: Anmeldelse af Lrs. Vissing: La formation
du concept de parere chez Machiavel
(Kbhvn. 1984). Historisk Tidsskrift 85, s. 319-28,
København 1985.
-: Køges middelalderlige forvaltning. Køge bys historie
1288-1988, bind I: 1288-1850, Køge Kommune/
Køge Museum, s. 357-75, Køge 1985.
-: Købstaden Køges ældste historie. ????? s. 21-40,
Køge 1985.
—: Anders Sunesens liv. Anders Sunesen, stormand,
teolog, administrator, digter, Sten Ebbesen, (ed),
s. 11-25, København 1985.
Johansen, J.C.V., Stevnsborg, H.: 16.900 retssager.
Om retsarkiver, sagtypologi og procesøkonomi.
Fortid og nutid XXXII, s. 100-13, København
1985.
-: Witchcraft in Elsinore 1625-1626. Mentalities-
Mentalitees. An interdiscip linary journ./un journ.
interdisciplaire 3, s. 1-8, Hamilton, New Zealand
1985.
Lind, G.: Adressbiicher. Quellenkundliche Beitråge
zur Wirtschafts und Sozialgeschichte Schleswig-
Holsteins, Klaus Greve (ed.), s. 19-34, Kiel 1985.
Malcus, B.: Sociala aspekter på det romerska Britannien.
Romhorisont 9, s. 8-15, Stockholm 1985.
Rudiger, M.: Merkantilisme og historiografi. Anmeldelse
af Hans Kryger Larsen: Merkantilismen i
dansk historievidenskab 1890-1940, Kbh. 1983.
Fortid og Nutid Bd. 32, hefte 2, s. 120-27, København
1985.
Skovgaard-Petersen, L: Starkad in Saxo's Gesta Danorum.
History and Heroic Tale, Tore Nyberg,
lørn Piø, Preben Meulengracht Sørensen, Aage
Trommer (eds.), s. 241-57, Odense 1985.
-: Kristendommens betydning for Saxos Danmarkshistorie.
Workshop Papers II from the Sixth International
Saga Conference, s. 939-52, Københavns
Universitet 1985.
—: Anmeldelse af N. H. Holmquist-Larsen: Møer,
skjoldmøer og krigere, København 1983. Fortid og
nutid XXXII, s. 219-21, København 1985.
-: Saxo og Anders Sunesen. Anders Sunesen, Sten
Ebbesen (red.), s. 55-74, København 1985.
—: Saxo Grammaticus. Danorum Reguns Heroumque
Historia Books X-XVI.E. Christiansen, (ed.).
Historisk Tidsskrift 85, s. 316-19, København
1985.
Steensgaard, N.P: The return cargoes of the CarreiDet
humanistiske Fakultet 491
ra in the 16th and early I7th century. Indo-Portuguese
History: Old Issues, New Questions, Teotonio
R. de Souza (ed.), s. 13-31, New Delhi 1985.
Asian Tråde and World Economy from the 15th to
18th Centuries. Indo-Portuguese History: Old Issues,
New Questions, Teotonio R. de Souza (ed.),
s. 225-35, New Delhi 1985.
The Indian Ocean Network and the Emerging
World Economy c. 1500- c. 1750. Comité international
des sciences historieques. XVIe Congres international
des sciences historiques. Rapports I,
August Nitchke (red.), s. 34-48, Stuttgart 1985.
—: Upptåckternas tid, 1350-1500 (Bra Bockers
Varldshistoria, band 7). Hogahas 1985, 272 s.
Verdensmarked og kulturmøter, 1500-1750 (Aschehougs
Verdenshistorie, bind 9). Oslo 1985,
272 s.
Stevnsborg, H., Johansen, J.C.V: 16.900 retssager.
Om retsarkiver, sagtypologi og procesøkonomi.
Fortid og Nutid 32:2, s. 100-13, København 1985.
—, Johansen, J.C.V: Skærmen afslører historisk krimi.
Forskningen og Samfundet 3, s. 21-22, København
1985.
Stræde, T: "Socialistmarchen" i anarkistisk og syndikalistisk
udgave. Arbejderhistorie 22, s. 15-24,
København 1984.
—: Internationale Tagung der Historiker der Arbeiterbewegung.
19. ordinære konference i Linz, 13.-
17. sept. 1983. Beretning. Arbejderhistorie 22, s.
47-52, København 1984.
—: Anmeldelse: Christian Tortzen: Søfolk og skibe
1939-1945, Bd. 3 (Kbh. 1983). Arbejderhistorie
23, s. 95-98, København 1984.
-: Index til SYNDIKALISTEN 1909-1911. Indledning:
Danmarks første erklæret syndikalistiske
blad - baggrund og udvikling. Anhang: Artikel zu
auslå ndischen und internationalen Themen in der
Zeitschrift ". Københavns Universitet 1984, 65 s.
Wittendorff, A., Kyrre, I.: Synd, nåde og klassekamp.
Nogle hovedlinier i nyere reformationsforskning.
Historisk Tidsskrift 1, s. 1-39, København
1985.
Ørsted, R: Roman imperial Economy and Romanizalion.
København 1985, 415 s.
Publikationer (Lokalhistorisk Afdeling):
Prange, K.: Kønskvotering på gravsten? Heraldisk
Tidsskrift Bind 6, nr. 52, s. 57-64, København
1985.
-: Om at finde og bruge hjælpemidler. Vejledning i
lokalhistorie. Fra plan til bog, Verner Bruhn,
Knud Prange, Eric Mourier, s. 74-124, København
1985.
—: Anmeldelse af: Jørn Sandnes: Handbok i lokalhistorie.
Historisk Tidsskrift Bd. 85, h. 1, s. 165-67,
København 1985.
—: Det forsvundne epitafium. Adelens nye billeder.
Gådefuld heraldik. Fire adelige våbener. Danske
kalkmalerier. Gotik 1375-1475, Ulla Haastrup,
Robert Egevang (red.), ca. 8 s., København 1985.
-: Anmeldelse af: Folketællingen for Torslev sogn,
Dronninglund herred. Register over Svendborgs
indbyggere 1893, 1-4 og Svendborgs indbyggere
1903, 1-4. Personalhistorisk Tidsskrift 1985:1, s.
94-95, København 1985.
—: Svenskekrig - stilstand - opgang. Reflexioner over
befolkningsudviklingen i sjællandske købstæder ca.
1650 til ca. 1850. Københavns Universitet 1985,17s.
-: Historien bag et spørgsmålstegn - eller den utro
fru Mette. Festskrift til Troels Dahlerup, Aage Andersen,
Per Ingesman, Erik Ulsig (red.), s. 165-76,
Aarhus 1985.
Benito Scocozza
2. Institut for Samtidshistorie
Historie:
Studiet af samtidshistorie blev i Danmark institutionaliseret
med oprettelsen af Institut for Historie og
Samfundsøkonomi i 1927. Initiativet skyldtes især P.
Munch og støttedes af bl.a. Niels Neergaard, to ledende
politikere, der tillige var blandt de mest fremtrædende
samtidshistorikere. En grundlæggende tanke
var at forene og formalisere samarbejdet mellem
historikere og økonomer og at fremme de spæde tendenser
til andre mere generaliserende og teoretiske
samfundsvidenskaber. Emneområderne blev dels den
historiske og samfundsvidenskabelige beskrivelse af
det danske samfund i de sidste 100 år, dels den internationale
politik.
Instituttet var ikke et egentligt universitetsinstitut,
men var tilknyttet Københavns Universitet og lededes
i et samarbejde mellem historikere og økonomer.
En konsekvent tværvidenskabelig integration forblev
imidlertid snarere et mål end en realitet, og med den
almindelige tendens til institutdannelse på universitetet
i 1950'erne og væksten i studenter- og lærertal i
fagene blev en nedlæggelse af instituttet naturlig. Aktiverne
overførtes til Økonomisk Institut, Historisk
Institut og et nyoprettet Institut for Samtidshistorie
og Statskundskab i 1958-59.
Sidstnævnte institut skulle søge — mindre afhængig
af det øgede undervisningspres i de store fag, historie
og økonomi - at videreføre den tværfaglige tradition
under ledelse af Sven Henningsen, fra 1953 universitetets
første professor i Samtidshistorie og Samfundskundskab.
Fra instituttet udgik imidlertid initiativet
til oprettelsen af det nye fag, Samfundsfag, hvilket
medførte, at instituttet fra 1965 blev den organisato492
Universitetets årbog 1985
riske ramme for forskning og undervisning i såvel
dette fag som den samtidshistoriske del af historiefaget.
Med den stærke vækst i samfundsfag i slutningen
af 1960'erne lagdes vægten i stigende grad på de teoretiske
og generaliserende aspekter af samfundsvidenskaberne
og dette påvirkede også instituttets historikere.
I samme periode blev samtidshistoriske
emner i stort omfang forskningsområde for talrige
nye institutter og forskningsmiljøer i og udenfor universitetet,
således at de egentlige samtidshistorikere
kun blev én blandt mange grupper. Deres hovedinteresse
rettede sig i disse år mod den politiske historie,
ikke mindst indenfor den internationale politik i
det 20. århundrede.
Universitetets nye styrelsesordning i begyndelsen
af 1970'erne antoges at skabe så store formelle vanskeligheder
for institutter der dækkede flere fag, at
det blev besluttet at dele instituttet i 1971 i et større
Institut for Samfundsfag og et mindre Institut for
Samtidshistorie. De nye institutter opretholdt dog et
fælles bibliotek - hvis grundstamme var overtaget fra
det gamle Institut for Historie og Samfundsøkonomi
— ligesom de forblev i Rosenborggade 15, hvortil de
var flyttet fra Skt. Pedersstræde i 1966.
Først med de humanistiske institutters udflytning
til Njalsgade (for Histories vedkommende i 1979) og
med Samfundsfags overflytning til Det samfundsvidenskabelige
Fakultet, ophævedes endeligt den tværfaglige
grundtankes formelle rammer, efter at have
været søgt opretholdt i over 50 år.
Efter udflytningen til Amager er Institut for Samtidshistorie
til gengæld indgået i et nærmere samarbejde
med de to søsterinstitutter i faget Historie, Institut
for Økonomisk Historie og Historisk Institut,
idet dog forbindelsen til Samfundsfag er opretholdt
på enkelte punkter, eksempelvis i det fælles valgforskningsprojekt.
Med lidt optimisme kan man måske
hævde, at tværfagligheden ikke længere behøver institutionelle
rammer, men kan trives i de enkelte
medarbejderes interesser. For samtidshistorikerne
gælder, at de i de senere år har lagt øget vægt på
teoretiske og historiografiske emner, og at den sociale
og økonomiske historie nu indtager en større plads
ved siden af den politiske.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 10.
Professor: Carl-Axel Gemzell.
Lektorer: Carsten Due-Nielsen, Inga Floto, Hans
Kirchhoff, Karl Christian Lammers, Henrik Sandø
Nissen, Torben Worre.
Kandidatstipendiat: Signild Vallgårda.
Forskningsrådsstipendiater: Hans Uwe Petersen,
Therkel Stræde.
Ekstern lektor: Michael Wolfe.
TAP: Antal årsværk: I.
Overassistent Inge Wallin.
Fo rskn i ngsvi rksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed dækker et vidt
spektrum af samtidshistorien. Den behandler emner
inden for historieteori, historiografi, økonomisk, social,
politisk historie, idéhistorie m.m.
1. Dansk historie:
En række medarbejdere beskæftiger sig med emner
inden for dansk historie: Alliancelinien i dansk
udenrigspolitik 1900-48 (Carsten Due-Nielsen). Den
udenrigspolitiske beslutningsproces (Carsten Due-
Nielsen). Borgerskabets politik over for arbejderbevægelsen
1918-40 (K.C. Lammers). En biografi over
Thomas Døssing (H. Kirchhoff). Danskernes holdning
til EF (T.Worre). Dansk vælgeradfærd (T.
Worre). Den somatiske sygehussektors udvikling i
Danmark 1930-85 (S. Vallgårda). Tyske flygtninges
eksil i Danmark i 1930erne (H. U. Petersen). Danske
arbejdere i Tyskland 1938-45 (T. Stræde). To medarbejdere
arbejder på større almene fremstillinger af
dansk samtidshistorie. Henrik Nissen skriver et bind
til Gyldendals Danmarkshistorie om perioden 1930-
45, og Hans Kirchhoff arbejder på en fremstilling af
besættelsestidens historie.
2. Udenlandske emner
Udenlandske emner tages op i følgende projekter:
Velfærdsstatens udvikling i England med særligt
henblik på forbindelsen mellem videnskab og velfærdsstat
(C.-A. Gemzell). SPD over for fascisme og
nazisme (K. C. Lammers). Demokrati- og diktaturdiskussionen
i SPD (K.C. Lammers). Fascismens historie
i Italien og Tyskland 1919-45 (K.C. Lammers).
Det nye Tyskland 1945-85 (K. C. Lammers).
3. Historieforskningens historie
Inga Floto fortsætter sit projekt om historieforskningens
historie. Resultaterne af projektets første del
blev offentliggjort i 1985.
Andet:
Hans Kirchhoff har som led i åbent universitet afholdt
kursus om besættelsestiden i Haslev.
Udgivervirksomhed:
Karl Christian Lammers er medlem af redaktionen
for Den jyske Historiker, Hans Kirchhoff for Historisk
Tidsskrift og Inga Floto for American Studies in
Scandinavia.
Det humanistiske Fakultet 493
Inga Floto er formand for Selskabet for Udgivelse
af Kilder til Danmarks Historie.
Rejser:
Hans Kirchhoff foretog i august en arkivrejse til Washington.
Henrik Nissen deltog i maj i et seminar om
Landeskunde for skandinavister i Wien. Therkel
Stræde holdt gæsteforelæsning om danske fremmedarbejdere
i Tyskland under krigen ved Teknisches
Universitåt i Berlin i november og fremlagde to papers
om samme emne på kongres i Carpi i Italien i
oktober. Torben Worre har på European Consortium
for Politicai Researchs kongres i Barcelona i april
forelagt et paper om Europavalget i Danmark. Karl
Christian Lammers holdt foredrag om afnazificering
på et historikerseminar i Kollund.
Publikationer:
Due-Nielsen, C.: Anmeldelse af; P. Hammerich: En
Danmarkskrønike. Historisk Tidsskrift Bind 85,
hæfte 1, s. 149-56, København 1985.
—: Denmark and the First World War. Scandinavian
Journal of History Vol. 10, No. 1, s. 1-18, Stockholm
1985.
Floto, I.: Videnskabernes historie i det 20. Årh.: Historie.
Nyere og Nyeste Tid. København 1985, 269
s.
—: The Development of United States History in
Denmark. Guide to the Study of United States History
outside the United States. 1945-1980 vols. IV,
Lewis Hanke (ed.), s. 14-27, White Plains, New
York 1985.
Gemzell, C.: Das skandinavische Modeli und die
Krise. Gesellschaft und Politi k in Osterreich nach
1945, Karl Hyldgaard Jenssen, Carl-Axel Gemzell,
Karl Christian Lammers, Hans Georg Rudofsky,
s. 23-34, København 1985.
Hyldgaard-Jensen, K., Gemzell, C., Lammers, K.C.:
Geschichte und Politik in Osterreich nach 1945.
Akten des Symposiums 15.-17. Oktober 1984 and
der Universitåt Kopenhagen. København 1985,
138 s.
Kirchhoff, H.: The Danish Resistance. Europåischer
Widerstand im Vergleich, Ger van Roon, s. 249-
70, Berlin 1985.
—: Konsensus og konflikt i synet på besættelsestidens
historie. Forsøg på et rids af forskningsdiskussionen.
Historie og Samtidsorientering 1, s. 42-66,
København 1985.
—: Tilpasning - protest eller modstand 1940-45. Hovedtemaer
i besættelsens historie belyst ved kilder.
København 1985, 148 s.
Lammers, K.C.: Magt og masser. København 1985,
219 s.
—: Magt og masser. Om styreformer i mellemkrigstiden.
Magt og masser, Karl Christian Lammers
(red.), s. 5-28, København 1985.
—: Det nationalsocialistiske regime i Tyskland 1933-
1945. Magt og masser, Karl Christian Lammers
(red.), s. 74-152, København 1985.
-: Historievidenskaben i DDR eksemplificeret ved
fascismeforskningen. Historisk Tidsskrift 84, 2, s.
217-37, København 1985.
—: Krigsbilleder og krigsvirkelighed: Soldaternes Første
Verdenskrig (sammen med T. B. Olesen og N.
A. Sørensen). Den Jyske Historiker 31-32, s. 75-
120, Århus 1985.
-: Die deutsche und die osterreichische Frage nach
1945. Gesellschaft und Politik in Karl Hyldgaard-
Jensen, Carl-Axel Gemzell, Karl Christian Lammers,
s. 119-129, København 1985.
Petersen, H.U.: Viel Papier aber wenig Erfolg. Danmark
und die internationale staatliche Hilfsarbeit
fur Fliichtlinge vor dem deutchen Faschismus
(1933-1939). EXIL. Forschung Erkenntnisse. Ergebnisse
nr. 2 Jahrgang 1985, s. 60-84, Maintal
1985.
-: Flygtninge fra Hitler-Tyskland. En indføring i eksilforskningen.
Historisk Tidsskrift Bind 85, hæfte
2, s. 258-89, København 1985.
Stræde, T: Anarchie und Anarchismus: Danemark.
Anarchismus, Broschiire zur Ausstellung, Barackenkino
Xenix, s. 24-26, Zurich 1985.
Stræde, T, Meitz, R.: Was ist die SFAH? (Selskabet
til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie). Geschichtswerkstatt
7, s. 53-59, Hamburg 1985.
Stræde, T: Anmeldelse af: Arbejderbevægelsens Bibliotek
og Arkiv: Årsskrift 1984 (Kbh. 1985). Arbejderhistorie
25/okt, s. 53f, København 1985.
-, Pedersen, K.: Anarki og arbejderhistorie. Festskrift
for Carl Heinrich Petersen. København
1985, 259 s.
—: Syndikalismen og kærligheden. Chr. Christensen
og de danske syndikalisters sexualpolitiske virke.
Anarki og arbejderhistorie. Festskrift for Carl
Heinrich Peternsen, Karen Pedersen, Therkel
Stræde (eds.), s. 148-67, København 1985.
—, Wickert, C.: Anmeldelse: Ingrid Schupetta: Frauen
und Auslåndererwerbståtigkeit in Deutschland
von 1939 bis 1945 (Koln 1982). Internat. Wissensch.
Korrespondenzzur Geschichte der Deutschen
Arbeiterbewegung Heft 2., s. 264-266,
Vestberlin 1985.
—: Sex og syndikalisme. Siden Saxo 2, s. 25-30, Danmark
1985.
—: Historiefest '84. Beretning fra kongressen for historieværksteder
og beslægtedeinitiativer i Vesttyskland,
Østrig, Schweiz og Luxembourg, Vestberlin
31 .maj-1 juni 1984. Arbejderhistorie 24, s. 28-32,
Danmark 1985.
Worre, T: Folketingsvalget 1984. Økonomi og Politik
59. årgang, nr. 1, s. 25-44, Odense 1985.
494 Universitetets årbog 1985
3. Institut for økonomisk Historie
Historie:
Disciplinen »økonomisk historie« indførtes ved Københavns
Universitet i 1960 med oprettelsen af det af
Kristof Glamann beklædte professorat i økonomisk
historie ved faget historie og med det i 1966 af Svend
Aage Hansen beklædte professorat i Danmarks statistik
og dansk økonomisk historie ved økonomistudiet.
De to professorer tog i 1967 initiativ til oprettelsen
af Institut for økonomisk Historie med et direkte
samarbejde mellem de to fagområder, inspireret af
internationale tendenser og af de positive erfaringer
fra det gamle Institut for Historie og Samfundsøkonomi,
der var nedlagt i 1958. Institut for økonomisk
Historie er det eneste af sin art her i landet. Hovedformålet
med etableringen var, at instituttet skulle
fungere som et forskningsinstitut, der desuden skulle
varetage uddannelses- og undervisningsmæssige formål.
En af instituttets hovedopgaver var fra etableringen
udforskningen af den danske økonomiske historie
i nyere og nyeste tid.
Instituttet blev fra 1967 til 1970 ledet af Kristof
Glamann, hvorefter Svend Aage Hansen var forstander
frem til 1972. Det var først beliggende på Bispetorvet
3, København K og senere i Frederiksholms
Kanal 4, København K. Som et led i ændringerne i
universiteternes struktur og styrelsesforhold indførtes
i 1972 de nye regler om institutters ledelse, der vanskeliggjorde
tværfaglige institutters arbejdsvilkår. Instituttet
har siden formelt været tilknyttet Det humanistiske
Fakultet, men de til instituttet tilknyttede lærere
har regelmæssigt undervist i økonomisk historie
på politstudiet, ligesom det forskningsmæssige samarbejde
er fortsat på et uformelt plan. I foråret 1973
flyttede instituttet til Nørregade 7 C, København K
og i august 1979 til nye lokaler på Københavns Universitets
Amager-afdeling.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 7.
Professorer: Ole Feldbæk, Niels Thomsen.
Lektorer: Ove Hornby (orlov uden løn), Ole Hyldtoft,
Ole Justesen, Carl-Axel Nilsson, Erik Helmer
Pedersen.
Eksterne lektorer: Jørn Hansen, Niels Kastfelt, Anders
Monrad Møller, Irene Nørlund.
Undervisningsassistenter: Michael Bang.
Kandidatstipendiater: Finn Waage Borgen, Per Bro,
Jens Christensen, Leif Laursen, Peter Bøegh Nielsen.
Fonds- og forskningsrådsaflønnede stipendiater: Carl
Erik Andresen, Bent Bliidnikow, Preben Etwil, Benedicte
Hjejle, Hans Kryger Larsen, Jette Søllinge,
Leon Dalgas Jensen.
TAP: Antal årsværk: 2.
Overassistent Birgit Kragh (udlånt til Center for Afrikastudier
med 0,4 årsværk), assistent Lis Lachtane.
Forskningsvirksomhed:
Den forskning, der drives fra Institut for økonomisk
Historie, samler sig om den økonomisk-historiske udvikling
fra det 17. til det 20. århundrede. Ud over den
forskning, som udføres af instituttets egne medarbejdere,
er instituttet involveret i en række forskningsaktiviteter
inden for samme emne. I sin oprindelse var
instituttet tænkt som en tværfaglig organisation, sammensat
af medarbejdere under fagene historie og økonomi.
Selv om det af mange grunde ikke har været
muligt at videreføre dette samarbejde, har instituttet
stadig kontakt med Økonomisk Institut ved Københavns
Universitet, ligesom én af dets medarbejdere
lægger en del af sin undervisning under faget økonomi.
Udover selve forskningsarbejdet har instituttet i
de senere år lagt stedse stigende vægt på forskningsformidlingen.
Det er sket ud fra den tankegang,
at forskningsresultaterne i en så almen disciplin som
økonomisk historie bør formidles til så stor en kreds
som vel muligt og det så hurtigt som muligt. Det
giver for det første instituttet en bredere kontaktflade,
og for det andet kommer der en dialog igang, som er
betydningsfuld for forskningens videreførelse. Gennem
deltagelse i internationale aktiviteter viderefører
medarbejderne den værdifulde tradition, som især
professor Kristof Glamann var med til at grundlægge,
og som betyder, at instituttet nu har et netværk af
kontakter til tilsvarende forskningsmiljøer rundt om i
verden.
Med disse betragtninger er også angivet den ramme,
under hvilken man må anskue medarbejdernes
forskning. På den anden side må det også erindres, at
medarbejderne i deres projektvalg også er styret af
andre overvejelser end de rent institutionelle. Forhold
som forskningstraditioner, særlige interesser og
undervisningsmæssige forpligtelser spiller en stor rolle
i valget af forskningsopgaver.
På et enkelt område arbejdes der dog inden for en
større projektramme. Det drejer sig om projektet
»Dansk industrihistorie 1870-1980«, som finansieres
af Statens humanistiske Forskningsråd og Carlsbergfondet.
I tilslutning til dette arbejde har flere
medarbejdere været beskæftiget med spørgsmålet om
industrialiseringens sociale følger. Her arbejdes der i
høj grad på tværs af faggrænser, og desuden medinddrages
medarbejdere fra andre forskningsinstitutioner,
ikke mindst Nationalmuseet.
I det hele taget må man sige, at instituttets medarbejdere
i stigende grad søger ind i et tæt samarbejde
med tilsvarende institutioner af ældre og nyere dato.
Flere medarbejdere har været involveret i de nye centre
for henholdsvis Afrika- og Øst- og SydøstasienstuDet
humanistiske Fakultet 495
diet og i arbejdskredse for migrationshistoriens enkelte
forskningsområder. Det er en udvikling, der vil
fortsætte de kommende år.
1. Landbrug
1.1 Jens Christensen har indledt sit projekt om
»Bondeøkonomiens udvikling i Danmark ca. 1840-
1900«. Ud fra en række bondedagbøger og regnskaber
analyseres her de enkelte oplysninger om landbrugsarbejdets
tilrettelæggelse, produktionens omfang
og sammensætning samt forhold vedrørende køb
og salg. De fremlagte resultater sættes da ind i en
bredere ramme, idet udviklingen i de pågældende
sogne analyseres på basis af det overleverede registreringsmateriale
i skøde- og panteprotokoller, areal- og
kreaturtællinger m.v.
1.2 Ole Feldbæk har på et nordisk seminar om Centralmagt
og lokalsamfund i Norden i 1700-tallet i
Kungålv 13-15/5 1985 fremlagt et p^per om »Danske
bønder som pressionsgruppe«.
1.3 De danske slagteriers branchemæssige historie er
et forskningsområde, Erik Helmer Pedersen netop
har taget op. I anledning af andelsslagteriernes 100-
års jubilæum i 1987 skal Erik Helmer Pedersen redigere
en bog, som dels skildrer det første andelssvineslagteri
Horsens' oprettelse og virksomhed op til
1. verdenskrig dels branchens samlede historie i vor
tid. Endvidere har Erik Helmer Pedersen under Den
tyske Geografidag i Berlin september-oktober 1985
den 26. oktober fremlagt et paper om »Die låndliche
Neusiedlung in Danemark 1880-1980«.
2. Industri
2.1 I det tidligere nævnte projekt »Dansk industrihistorie
1870-1980« deltager følgende medarbejdere;
Preben Etwil, Leon Dalgas Jensen, Hans Kryger
Larsen, Peter Bøegh Nielsen, Carl-Axel Nilsson
og Niels Thomsen. Projektets faste sekretær har været
Hans Kryger Larsen, der sammen med Niels
Thomsen har redigeret en pjece om arbejdets mål og
metoder. Sammen med Carl-Axel Nilsson har Hans
Kryger Larsen undersøgt en række forhold vedrørende
produktion og forbrug af varer som fodtøj, elhusholdningsmaskiner
og radio/TV. Resultaterne herfra
tænkes at indgå i en fremstilling af industriens historie
i nævnte tidsrum. Preben Etwil har indledt en
undersøgelse af produkt-procesudviklingen inden for
udvalgte brancher inden for dansk industri. Det
langsigtede mål vil her være at belyse samspillet mellem
industriens produktudvikling og den anvendte
produktionsteknik. Hvorledes påvirkede Marshallplanen
dansk økonomisk politik i perioden 1948-53,
og da især den industrielle udvikling, lyder hovedspørgsmålet
bag Leon Dalgas Jensens undersøgelse
af Marshall-hjælpen til Danmark.
2.2 Ole Hyldtoft har fortsat sine industrihistoriske
undersøgelser, og resultaterne heraf er bl.a. udmøntet
i en række foredrag over dansk, især københavnsk
industriudvikling i det 19.-20. århundrede. Desuden
har han deltaget i ovennævnte industrihistoriske projekt
og hér påbegyndt undersøgelser (sammen med
Hans Kryger Larsen) over »Teknologiske forandringer
i dansk industri 1870-1980«. »Sundhed og
levevilkår i Danmark i det 19. århundrede« er overskriften
på et nyt projekt, Ole Hyldtoft vil tage op på
basis af en allerede foretaget gennemgang af de indsendte
medicinalberetninger for årene 1890-1914.
2.3 Som led i det industrihistoriske projekt har Peter
Bøegh Nielsen iværksat en undersøgelse af industriens
finansielle struktur og den investerede kapitals
oprindelse 1920-39. Hovedspørgsmålene er for
det første, hvorfra industrien fik den nødvendige kapital,
og for det andet, hvorledes konjunktursvingningerne
i Mellemkrigstiden påvirkede kapitalforsyningen.
Som materiale bruges en række regnskaber fra
udvalgte aktieselskaber.
2.4 Niels Thomsen arbejder på en bog om erhvervslovgivning
og andre rammer af økonomisk-politisk
natur omkring dansk industris udvikling 1870-1970.
Dette arbejde indgår som et led i projektet om industriens
historie 1870-1980.
3. Industrialiseringens sociale følger
Leif Møller Laursen har i samarbejde med Lise
Skjødt-Pedersen videreført et projekt om »Butiksog
kontorfunktionærernes arbejde, levevilkår og organisering
1900-50«. Projektet er nu blevet udvidet til
at omfatte hele landet og ikke blot København. Desuden
er der i samarbejde med Nationalmuseet iværksat
en større indsamling af erindringsmateriale fra
handels- og kontorfunktionærer.
4. Handel, transport og pengevæsen
4.1 Ole Feldbæk har afsluttet projektet omkring
»Danske handelskompagnier 1616-1843. Oktrojer
og ledelsesregler«. Trykklart manuskrift til en større
publikation herom er indleveret til Kildeskriftsselskabet.
4.2 Per Bro har arbejdet videre med sit projekt med
titlen »Harald Plums rolle i og betydning for det
danske samfunds og erhvervslivets udvikling, og især
for Landmandsbankens stilling i 1922«. Han har koncentreret
sig om at analysere de mange oplysninger,
der tilsammen giver et facetteret billede af Harald
496 Universitetets årbog 1985
Plums rolle som dansk virksomhedsgrundlægger i
moderne, international stil.
5. Økonomisk politik, politisk adfærd m.v.
5.1 Ole Feldbæk arbejder på et større værk om Danmark
1700-1800, der skal fremkomme som bind 9 i
Politiken/Gyldendals Danmarkshistorie, red. rigsantikvar
Olaf Olsen. Endvidere har han ved European
Science Foundation: Colloquium om »The Impact
of the French Revolution on the Awakening of Modem
Nationalism in Europe«, Paris 27.-29. november
1985 fremlagt et paper over »Danish Nationalism
and the French Revolution«.
5.2 »De danske aviser fra 1634 til 1984« er titlen på
et projekt, som er indledt af Jette D. Søllinge og Niels
Thomsen. Målet er at tilvejebringe et opslags- og
oversigtsværk om dansk dagspresse i ovennævnte
tidsrum. Materialet tænkes udgivet i en registrant på
tre bind med årstallene 1848 og 1917 som skillelinjer.
Statens humanistiske Forskningsråd og Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd finansierer sammen
med Dagspressens Fond projektet.
5.3 Desuden har Niels Thomsen udarbejdet et bidrag
til Københavns Universitets historie. Det omfatter
universitetets almindelige forhold 1936-1968 og
vil resultere i en publikation på ca. 250 sider.
6. Oversøiske emner
6.1 Benedicte Hjejle har færdiggjort to større artikler.
Den ene publiceres i en bog om den tredje verden
under overskriften »Social Stratification in a Rice-
Irrigated Economy. South Vizagapatam, 1870-
1905«. Den anden hedder »Rural Society in South
India: Economic and Social Stratification in Historical
Perspective« og vil blive publiceret i Scandinavian
Historical Review sammen med andre bidrag fra historikermødet
i Odense august 1984.
6.2 Ole Justesen, som i øvrigt er udlånt til Center for
Afrikastudier, har forberedt og arbejdet på et projekt
vedrørende oversættelse af danske kilder på engelsk
til Ghanas historie i det 17. og 18. århundrede. Projektet
har nu modtaget midler fra Statens humanistiske
Forskningsråd og Carlsbergfondet til start pr.
1. januar 1986.
6.3 Irene Nørlund har arbejdet videre med sit projekt
om »Tekstilindustrien i Vietnam 1880-1980«.
Her analyserer hun tekstilindustriens placering i
dens tre hovedformer: hjemmeindustri, håndværk og
fabriksfremstilling i hver af de tre faser i udviklingen:
den koloniale, den post-koloniale i det sydlige
Vietnam og den socialistiske overgangsperiode i det
nordlige Vietnam. Hovedvægten ligger dog på kolonitiden,
og her konfronteres udviklingen på nationalt
og regionalt niveau med Tonkindeltaet i det nordlige
Vietnam som det centrale analysefelt. Desuden har
Irene Nørlund i samarbejde med Kjeld-Erik Brødsgaard
udarbejdet en oversigt over Øst- og Sydøstasiens
økonomiske og politiske udvikling i moderne tid.
På en konference om det sydøstasiatiske agrarsamfund
i omvæltning fremlagde Irene Nørlund et paper
om »Samspil mellem håndværk og industri i Nam
Dinh - Tekstilproduktionen i en vietnamesisk provins
1900-1945. Diskussion af metode og materiale«.
6.4 »De danske pionerer i den oversøiske verden
1850-1985« er overskriften til et projekt, Erik Helmer
Pedersen netop har afsluttet i fortsættelse af sine studier
over udvandringen til Amerika. Bogen om pionererne
vil udkomme foråret 1986.
Udgivervirksomhed m.v.:
Bent Bliidnikow er redaktør af tidsskriftet »Siden
Saxo«. Ole Feldbæk er dansk redaktør af »Scandinavian
Journal of History«. Ole Hyldtoft er medredaktør
af tidsskriftet »Fabrik og Bolig«. Anders Monrad
Møller er medlem af redaktionen af »Maritim Kontakt
«, udgivet af Kontaktudvalget for dansk maritim
historie og samfundsforskning, og redaktør af »Zise
«, Toldhistorisk Tidsskrift udgivet af Toldhistorisk
Selskab.
Andet:
Inden for universitetet har Ole Justesen deltaget i
administration og undervisning ved forsøgsordningen
for Afrikaområdestudiet på Center for Afrikastudier.
Ole Hyldtoft og Irene Nørlund har deltaget i
arbejdet for oprettelsen af et center for Øst- og Sydøstasien.
Rejser:
Irene Nørlund har været på forskningsophold i Frankrig
i juni og juli måned 1985. Niels Thomsen har
været på studieophold i Oxford (Nuflield College) fra
1. februar til 10. november 1985.
Publikationer:
Bliidnikow, B.: Tyske svende. Siden Saxo 4, s. 6,
København 1985.
Christensen, J.: Landbostatistik-Håndbog i dansk
landbohistorisk statistik 1830-1900. København
1985, 281 s.
Feldbæk, O.: Tranquebar. Når sandt skal siges. Festskrift
til Kamma Struwe, Jaques Blum, Poul Lassen
(red.), s. 42-49, København 1985.
Det humanistiske Fakultet 497
Slaget på Reden. København 1985, 282 s.
Hornby, O.; The Danish Shipping Industry, 1866-
1939; Structure and Strategy. Business History of
Shipping, Strategyand Structure, Tsunehiko Yui,
Keiichiro Nakagawa, s. 27, Tokyo 1985.
—: Nordeuropa. Danemark, Norwegen und Sch weden
1850-1914. Handbuch der europåischen
Wirtschafts- und Sozial-geschichte. Band 5, Wolfram
Fischer, s. 51, Stuttgart 1985.
The Danish and Swedish Archives. Research Guide
to Central America and the Cariibbean, Kenneth
G. Grieb (ed.), s. 3, Madison, Wisconsin
1985.
Hyldtoft, O.: Arbeiterwohnungen in Kopenhagen
1840-1914. Homo Habitans 1985, s. 199-221,
Munster 1985.
—; Om industrialisering. Siden Saxo 11-14, s. 4, København
1985.
Laursen, L.M., Skjøt-Pedersen, L.: I butik og kontor
1900-1950. København 1985, 31 s.
Nørlund, I.: Kapitalismens udvikling i den 3. verden.
Historisk Tidskrift bd. 85, 1, s. 67-109, København
1985.
Vietnam søger nye veje. Vietnam 2, s. 5-12, København
1985.
Pedersen, E.H.: Drømmen om Amerika. København
1985, 320 s.
Erik Helmer Pedersen

Det humanistiske Fakultet 499
Samfunds- og kulturhistorisk orienterede
fag
1. Carsten Niebuhr Instituttet
Historie:
Carsten Niebuhr Instituttet for nærorientalske oldtidskulturer
oprettedes den 1.9.1982 ved en sammenlægning
af Ægyptologisk Institut, Assyriologisk Institut
og faget nærorientalsk arkæologi. Denne sammenlægning
begrundedes i ønsket om at udvikle samarbejdet
mellem fag der fra forskellige udgangspunkter
arbejder med kildemateriale fra et fælles område: oldtidskulturerne
i den nære Orient. Ægyptologi og assyriologi
har begge eksisteret ved Københavns Universitet
i mere end 50 år. Fagene fik eksamensordninger
i 1926. Assyriologisk laboratorium havde oprindeligt
til huse i St. Peder Stræde 19. Ægyptologisk laboratorium
havde i en årrække lokaler i kælderen under universitetets
hovedbygning på Frue Plads. Begge disse
institutter flyttedes til Kejsergade 2 i 1959 som et led
i samlingen af universitetets orientalistiske institutter
i et enkelt hus. Faget nærorientalsk Arkæologi oprettedes
med selvstændig eksamensordning i 1968 ved
Institut for klassisk og nærorientalsk Arkæologi og
havde følgelig til huse på Vandkunsten 5 inden overflytningen
til Carsten Niebuhr Instituttet i september
1982.
Instituttet er derfor i sin struktur en tværfaglig
konstruktion og dækker flere forskningsområder.
Ægyptologisk afdeling varetager udforskningen af
det førislamiske Ægyptens sprog og kultur med hovedvægt
på den førkristne tid. Nærorientalsk arkæologisk
afdeling beskæftiger sig med arkæologien i hele det
nærorientalske område fra forhistorisk tid til Senantikken.
Assyriologisk afdeling varetager udforskningen
af Mesopotamiens, Levantens og Anatoliens historie
og kultur i den førhellenistiske oldtid og af det
sumeriske og det akkadiske sprog. Afrikansk afdeling
beskæftiger sig med forskning i berbersprog og nordvestafrikansk
kultur, lejlighedsvis også arabisk folkemål
(Kairo-dialekt, marokkansk arabisk); hovedvægten
ligger på tuaregisk (berbersprog i Niger, Mali
m.v.).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8,4.
Professor: Jørgen Læssøe.
Lektorer: Paul John Frandsen, Mogens Trolle Larsen,
Evelyn Oldenburg, Karl-G. Prasse, Aage Westenholz,
Eva Richter Ærøe.
Kandidatstipendiater: Katarzyna Grosz, Ingolf
Thuesen.
Seniorstipendiat: Marie-Louise Thomsen.
Ekstern lektor: Michal Artzy.
TAP: Antal årsværk: 1,6.
Lis Skærbo, Anne Zeeberg.
Forskningsvirksomhed:
1. Afrikansk afdeling
1.1 Overleverede tuaregiske digte og folkeeventyr i
Ayr-dialekt (berberisk og Niger).
En samling mundtligt overleverede digte (fra 1875-
1975) og folkeeventyr revideres og klargøres til udgivelse
med støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd.
Samlingen er på ca. 400 sider, indsamlet og
stillet til rådighed af folkeskolelærer Ghabdouane
Mohamed, Arlit, Niger. Samlingen forsynes med en
analyse af den tuaregiske metrik og en indholdsanalyse
— og oversættes til fransk, der er regeringssprog i
Niger (Karl-G. Prasse).
1.2 Ægyptisk-arabisk begynderbog (Kairo-dialekt). Et
manuskript til en begynderbog klargøres til tryk i 4
hæfter å 40 sider, efter revision med hjælp fra herboende
ægyptiske informanter. Værket består af en
selvstændig tekst med illustrationer og grammatiske
noter (Karl-G. Prasse).
2. Assyriologisk afdeling
2.1 The S hems har a Archives
Kileskrifttekster udgravet i iraqisk Kurdistan i 1957
og 1958, dels af en dansk, dels af en iraqisk arkæologisk
ekspedition. Teksterne stammer fra det 18. årh.
f.Kr. og består af breve og administrative tekster udvekslet
mellem den assyriske centraladministration
og hurritiske lokalfyrster i Zagros-provinserne.
Tekstudgave i to bind med oversættelse, kommentar,
stednavneregister, personnavneregister, komplet
glossar, etc., er trykfærdig (Jørgen Læssøe).
2. 2 Hama-tekster
Bidrag i form af behandling af et større antal kileskrifttekster
fra Hama (Syrien) til et af professor
PJ. Riis redigeret værk HAMA. Af HAMA II 2 foreligger
5 arkæologiske kapitler trykklare med tilhørende
billedmateriale; de 3 resterende ventes færdige til
foråret 1986. Indskriftmaterialet behandles af professorerne
E. Hammershaimb, B. Otzen og Jørgen Læssøe
og kan ventes at foreligge færdigt til redaktionen i
januar eller februar 1986 (Jørgen Læssøe).
2.3 Tekster fra Nippur
Teksterne stammer fra de amerikanske udgravninger
af Nippur i 1889-90. De kan dateres til det 3. årtusind
f.Kr. og vedrører lokale administrative forhold samt
500 Universitetets årbog 1985
bygningen af Enlil's tempel, den centrale helligdom
for hele Babylonien. Projektet har været igang siden
1970. Foreløbig er to bind tekster udgivet, begge i
1975; et tredie er lige afsendt til trykning i 1986; det
fjerde og sidste er endnu under forberedelse. Undersøgelsen
af Nippurs arkæologi har først og fremmest
til formål at oplyse teksternes fundomstændigheder;
men de vil med tiden kunne udgøre en selvstændig
publikation (Aage Westenholz).
2.4 Udgivelse af de oldassyriske breve
Dette projekt, der har været under forberedelse siden
1968, har foreløbig resulteret i opbygningen af et næsten
komplet kartotekssystem over samtlige oldassyriske
tekster, omfattende op imod 100.000 kort. Behandlingen
i form af oversættelser til engelsk og udfærdigelse
af kommentarer er påbegyndt. Arbejdet
foregår i samarbejde med professor K. R. Veenhof,
Leiden (Mogens Trolle Larsen).
2.5 Udgivelse af oldassyriske tekster i Metropolitan Museum
of Art i New York
Oversættelses- og kommenteringsarbejdet er næsten
afsluttet og værket omfattende alle kileskrifttekster i
museet forventes at udkomme i begyndelsen af 1986
(Mogens Trolle Larsen).
2.6 Tekster fra Nuzi
Nuzi Publication Project går ud på at offentliggøre
samtlige de kileskrifttavler fra Nuzi der nu befinder
sig ved Harvard Semitic Museum. I projektet deltager
forskere fra en række lande. Der arbejdes også
med at udgive Nuzi-tekster som i dag tilhører The
Oriental Institute of the University of Chicago (Katarzyna
Grosz).
2.7 Gilgamesh
Der arbejdes med en oversættelse af det babylonske
Gilgamesh-epos til dansk (Aage Westenholz i samarbejde
med Ulla Koch).
2.8 Skrift og samfund i Mesopotamien
I tilknytning til projektet Skrift og Samfund under
SHF og ved Center for sammenlignende Kulturforskning
studeres udviklingen i skriften og dennes brug i
det mesopotamiske kulturområde. Der er skrevet tre
artikler om emnet (alle i trykken) og der har været
arrangeret en international konference om emnet i
november 1985 (Mogens Trolle Larsen).
2.9 Magiske ritualer i Mesopotamien
Analysen af de mesopotamiske besværgelsesritualer
er stort set afsluttet, og udgivelsen af dens resultater
forberedes. Desuden arbejdes der med en undersøgelse
af den mesopotamiske magis historie i tiden efter
år 500 f.Kr. Græske og latinske forfatteres værker fra
dette tidspunkt og indtil ca. 500 e.Kr. gennemgås
med henblik på en analyse af deres opfattelse af den
assyriske og babylonske kulturs frembringelser især
indenfor magien. Herigennem søges spørgsmålet besvaret,
hvorvidt eller i hvilket omfang den gamle mesopotamiske
viden og teknik er blevet overleveret og
eventuelt spredt uden for Mesopotamien i det ovennævnte
tidsrum (Marie-Louise Thomsen).
2.10 Kvinder i Nuzi
Kandidatstipendie-projekt vedrørende kvindens stilling
i Nuzi, et hurritisk-akkadisk samfund fra midten
af det 2. årtusinde f.Kr. (Katarzyna Grosz).
2.11 Et familiearkiv
Der forberedes en bog med titlen »The Archive of the
Family of Wullu from Al ilani«. På grundlag af studiet
af 109 dokumenter, der repræsenterer en bestemt families
arkiver gennem en periode, der dækkes af 4
generationer, forberedes en analyse af en families sociale
og økonomiske aktiviteter, slægtskabssystemet
og dettes sammenhæng med ejendomsforhold til jord,
arv, adoption, ægteskab o.s.v. (Katarzyna Grosz).
3. Narorientalsk afdeling
3.1 Tell Sukas i Nordsyrien
Udgravningerne på Tell Sukas omfattede bl.a. en
sondage, som gav fund fra de ældre perioder af byhøjens
historie. Projektet består i behandling af nogle af
disse fund, nemlig arkitekturrester, keramik og andre
småfund fra chalkolitisk periode og tidlig bronzealder.
Desuden forsøges det at sætte disse fund i relation
til fund fra andre udgravninger i samme område
/Evelyn Oldenburg).
3. 2 Diffisionsmekanismer bag Ubaid-keramik traditioner i
Den Nære Orient
Projektet omfatter en systematisk analyse af Ubaidkeramik
fra Hama og Amuq-sletten i Syrien, d.v.s.
perifere forekomster af Ubaid-traditionen, hvis kærneområder
ligger i Mesopotamien. Gennem studier
af diffusionsmekanismer bag de keramiske traditionsspredninger,
er det håbet at nå til en mere nuanceret
beskrivelse af de samfundsmæssige strukturer, som
danner baggrund for den tidlige by- og statsdannelse
Det humanistiske Fakultet 501
i Den Nære Orient. Arbejdet har omfattet fortsatte
undersøgelser af Ubaid-keramikkens spredning til
Syrien i 5. årtusind. Omkring 1000 eksempler på den
relevante keramik er beskrevet ved 98 variable og
indlæst i en SPSS-systemfil på RECKU. Ud fra denne
kan keramikken grupperes og klassificeres, og de
respektive udviklinger i traditioner følges i tid og rum
(Ingolf Thuesen).
3.3 Tell Akko Udgravningen
Den 11. udgravningssæson på Tell Akko foregik som
tidligere under ledelse af M. Dothan og M. Artzy assisteret
af studerende fra Carsten Niebuhr Instituttet.
Udgravningens hensigt var dels at fortsætte med arbejdet
på at afdække befæstningsanlægget og dels at
bidrage til ny viden om oldtidens metallurgi. Især på
sidstnævnte område nåedes betydningsfulde resultater,
mens problemet omkring byens befæstninger
endnu må siges at være uløst (Michal Artzy).
3.4 Tell Naami Survey og Udgravning
Tell Naami projektets 1. sæson havde primært til
hensigt at gøre det forberedende arbejde. Området
blev recognosceret og tell'en opmålt, ligesom de første
prøvegravninger blev foretaget. Resultaterne af
dette arbejde lover godt for projektets fremtidige muligheder
(Michal Artzy).
4. Ægyptologisk afdeling
4.1 Papyrus-samlingen
Instituttet er i besiddelse af en stor samling af hieroglyfiske,
hieratiske, demotiske, koptiske og græske
papyri af hvilke kun meget fa er offentliggjorte. Nuværende
og tidligere ansatte ved instituttet samt forskere
fra andre lande arbejder på at offentliggøre teksterne.
I samlingen findes en meget smuk og velbevaret
dødebog, af hvilken en tekstudgave er under udarbejdelse
(Eva Richter Ærøe).
4. 2 Tabu-forestillinger
Projektet går ud på dels at undersøge hvad ægypterne
mener når de henregner personer, genstande,
handlinger til en enkelt kategori der siges at være
BWT (= ? tabu), dels en undersøgelse af tabuforestillinger
på et komparativt grundlag (Paul John
Frandsen).
Gaster:
Professor Lou D. Levine, The Royal Ontario Museum,
Toronto, har været visiting professor ved instituttet
i tiden april-juni. Under sit ophold, der blev
muliggjort takket være en bevilling fra Statens humanistiske
Forskningsråd, holdt han 6 ugl. timers undervisning
over emnerne »Wanderings in the Zagros
« og »The Rise of the State in Greater Mesopotamia
«.
Rejser og gæsteforelæsninger:
Paul John Frandsen har efter indbydelse givet en
række gæsteforelæsninger ved Uppsala Universitetet
i april måned; og har i august holdt et foredrag på
The 4. International Congress of Egyptology i Miinchen.
Redaktionsvirksomhed:
Mogens Trolle Larsen er medlem af redaktionskomiteen
for tidsskriftet »History and Anthropology«,
der udgives i Paris og New York.
Publikationer:
Frandsen, P.J.; Tabu. Lexikon der Agyptologie,
Band 6, fase. 1, Wolfgang Heick, Wolfhart Westendorf
(eds.), s. 135-42, Wiesbaden 1985.
—: Tell Mardikh. Lexikon der Agyptologie, Band 6,
Fase.3, Wolfgang Heick, Wolfhart Westendorf
(eds.), s. 348-51, Wiesbaden 1985.
—: Anmeldelse af E. Edel, Hieroglyphische Inschriften
des Alten Reiches, Westdeutscher Verlag, Opladen
1981, = Abhandlungen der Rheinisch-Westfalischen
Akademie der Wissenschaften, Band 67.
Acta Orientalia 46, s. 168-71, København 1985.
Larsen, M.T: Skrift og Samfund. Humaniora 6, Statens
humanistiske forskningsråd, s. 122-28, København
1985.
Læssøe, J.: Shikshabbum; An Elusive City. Orentalia
Vol. 54, Fase. 1-2, s. 182-88, Rom 1985.
Oldenburg, E.:Ante-templer i Ægypten. MellemNilen
og Tigris, Paul John Frandsen, Jørgen Læssøe, s.
8, Københavns Universitet 1984.
Prasse, K.: Anmeldelse af: Tadeusz Lewicki: Etudes
maghrébines et soudanaises II Prace orientalistyezne
XVII. Varsovie 1983, 99 pp. Acta Orientalia
XLVI, s. 192-94, København 1985.
Prasse, K., ag-Sidiyan, E.a.: Tableaux morphologiques,
dialecte touareg de l'adrar du Mali (berbere)
— Tessaten en-tmawiten, tamashaq, Adagh, Mali.
Københavns Universitet 1985, 62 s.
—; Anmeldelse af: James Bynon (ed): Current Progress
in Afro-Asiatic Linquistics, Papers of the
Third International Hamito-Semitic Congress.
Acta Orientalia, s. 187, København 1985.
—: Anmeldelse af: Charles de Foucauld et A. de Calassanti-
Motylinski: Textes touaregs en prose - edition
critique avec traduction par Salem Chaker
502 Universitetets årbog 1985
Helene Claudot, Marceau Gast. pp. Acta-Orientalia
XVLI, s. 185-87, København 1985.
Anmeldelse af: Mouloud Mammeri: L'ahellil du
Gourara, Publications du Centre d'études et de
recherches Amazigh no 1 Paris 1984.446 pp. Acta
Orientalia XLVI, s. 181-83, København 1985.
Anmeldelse af: J. Delheure: Agraw n-yiwalen tumzabt-
tfransit dictionnaire mozabite-franfais Etudes
ethno-linquistiques Maghreb-Sahara 2. Paris
1984, XXVI + 321 pp. Acta Orientalia XLVI, s.
183-84, København 1985.
—: Anemldelse af: Ernst Hammerschmidt u. Veronika
Six: Athiopische Handschriftenl: Die
Handschriften der Staatsbibliotek Preussuscher
Kulturbesitz-Verseichnis....,Band XX4. Wiesbaden
1983, 325 ss. Acta Orientalia XLVI, s. 172,
København 1985.
—: Les principaux problémes de l'orthopraphe touarégue,
Mémoire pour la Reunion d'harmonisation
de l'orthographe touarégue. Rapport général de la
Reunion d'harmonisation de l'orthographe touarégue
(Bamako 4-9 juin 1984), Kulturministeriet,
Mali, s. 45, Bamako, Mali 1984.
—: Anmeldelse af: J.-M. Dallet: Dictionnaire Kabyle-
Franfais. Parler des At-Mangellat. Paris 1982,
XXXIX + 1052. pp. Acta Orientalia XLV, s.
168-72, København 1984.
Westenholz, C.F.A.: The Sargonic Period. Circulation
of Goods in Non-Palatial Context in the Ancient
Near East (Incunabula Graeca, Vol. 82), A.
Archi, s. 16-30, Rom 1985.
-: An Essay on the 'Lexical' Texts of the Third Millennium.
Orientalia 54, s. 294-98, Rom 1985.
—, Oelsner, J.: Zu den Weihplattenfragmenten der
Hilprecht-Sammlung Jena. Altorientalische Forschungen
10, s. 7, Berling, DDR 1984.
-, Westenholz, J.G.: Die Prinzessin Tutanapsum. Altorientalische
Forschungen 10, s. 2, Berlin, DDR
1984.
—: Review of B. R. Forster, Umma in the Sargonic
Period. Archiv fur Orientforschung 31, s. 6, Wien
1984.
Paul John Frandsen
2. Institut for Eskimologi
Historie:
I 1920 blev der oprettet en lærestol i »Grønlandsk
(eskimoisk) sprog og kultur«, og William Thalbitzer
blev udnævnt til docent. I 1926 blev han professor
extraordinarius. Professoratet blev først omdannet til
et ordinært professorat i 1951. Siden 1983 har professoratet
været ubesat.
I de første mange år var der opstillet et meget lille
udvalg af relevant litteratur på universitetets filologiske
læsesal. I 1950erne og 60erne havde faget nær
tilknytning til Nationalmuseet, og undervisningen
var henlagt til Etnografisk Samlings øvelsessal.
Faget fik først egne lokaler og dermed eget bibliotek,
da Institut for Eskimologi blev oprettet i 1967. Et
meget lille og et lidt større lokale i Købmagergade 52
udgjorde de første år de fysiske rammer. Det første
var på skift kontor for lærere og stipendiater, mens
det andet fungerede som en kombination af bibliotek,
undervisningslokale, læsesal, kontorplads for den deltidsansatte
sekretær og frokoststue.
I 1970 flyttede instituttet til Købmagergade 19,
men allerede i 1974 måtte instituttet igen flytte -
denne gang til Nørregade 20. I 1980 flyttede instituttet
til de nuværende lokaler i Fiolstræde 10 sammen
med IWGIA (International Workgroup for Indigenous
Affairs).
Efter oprettelsen af instituttet er det i de forløbne
år lykkedes at opbygge et særdeles godt bibliotek, der
indeholder meget materiale, som ikke findes andre
steder i Danmark.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 3.
Lektorer: Jens Dahl, Michael Fortescue, Inge Kleivan.
Seniorstipendiat: Hans Christian Gulløv.
Eksterne lektorer: Christian Berthelsen, Birgitte
Sonne.
Undervisningsassistent: Birgitte Hertling.
Fondslønnet stipendiat: Jens Brøsted.
TAP: Antal årsværk: 0,7.
Henriette Åbo Hansen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter sproglige,
kulturelle og samfundsvidenskabelige emner. Geografisk
er forskningen koncentreret om inuit-områderne
i Grønland, Canada, Alaska og Sibirien med
hovedvægten lagt på Grønland.
I lighed med andre indfødte folk stræber alle inuit
efter kulturel og politisk selvbestemmelse. De historiske,
kulturelle og nationalstatslige rammer herfor er
ofte af samme karakter, som dem andre indfødte folk
er underkastet, hvilket har medført, at den komparative
eskimologiske forskning rækker videre end til kun
at omfatte inuit-folkene. Institut for Eskimologi har
her en naturlig samarbejdspartner i IWGIA.
IWGIA er en international videnskabelig og humanitær
organisation, oprettet i 1968. IWGIA's vigtigste
opgave er at dokumentere de forhold, som verdens
indfødte folk lever under. Gennem udgivelse af
engelsksprogede Documents og Newsletters beskrives
Det humanistiske Fakultet 503
og analyseres de indfødte folks aktuelle situation. En
del af IWGIA's publikationer udgives tillige på
spansk. I 1985 udkom 6 videnskabelige rapporter
samt 8 Newsletters.
De sidste årtiers økonomiske og politiske udvikling
i det arktiske område har medført et øget behov for
eskimologisk forskning i bred forstand, og dermed et
forsknings- og informationsmæssigt pres på medarbejderne
ved instituttet, som er det eneste tværfaglige
institut i Danmark med speciale i det arktiske område.
Instituttet modtager mange henvendelser, også
fra udlandet, fra folk, som ønsker oplysninger om vidt
forskellige emner vedrørende Grønland og inuit i de
andre arktiske områder. Instituttets bibliotek giver
enestående muligheder for tværregionale og tværfaglige
studier.
Institut for Eskimologi lægger vægt på at skabe et
forskningsmiljø, som udvikler sig i takt med ændringerne
i det grønlandske og i de øvrige inuit samfund.
En stor del af instituttets forskningsvirksomhed har
et anvendt perspektiv. Det forhold, at det grønlandske
samfund erhverver en stadig større beslutningskompetence,
har snarere øget end mindsket behovet
for eskimologisk forskning i Danmark. Instituttets
medarbejdere lægger en stor arbejdsindsats i bearbejdning
og formidling af forskningsinformationer.
1. Studier i Vestgrønlands Thulekultur 1300-1800.
Afslutning af et tværfagligt projekt, hvori indgår studier
i arkæologi, historie og overleveret sagnmateriale
(Hans Christian Gulløv).
2. Toornaarsuk. Den grønlandske Djævels skiftende
skikkelser. Toornaarsuk, en betegnelse for en særlig
hjælpeånd i grønlændernes før-kristne religion, blev
af de første missionærer identificeret med Djævelen.
Hermed fik toornaarsuk en central placering i udforskningen
af inuits præ-koloniale religioner. - Projektet,
der tager udgangspunkt i denne forskning, har
som sit endelige mål at bringe klarhed over det temmelig
kaotiske billede, som 200 års publikationer om
»eskimoisk religion« tegner. Skiftende teorier om
primitiv religion og upåagtede påvirkninger fra kolonihandel
og mission præger såvel fremstillingerne
som selve kildernes oplysninger. Til disse kilder hører
bl.a. endnu upublicerede optegnelser fra Knud Rasmussens
5. Thuleekspedition, der indtil for nylig kun
vanskeligt har kunnet vurderes i deres rette historiske
sammenhæng. Nyudgivne studier i Alaskas tidligste
kolonihistorie har omsider afhjulpet denne mangel,
og derfor fordret en gennemgribende omskrivning af
manuskriptet: »Maskefester og dagligdag på Nunivak
« (Birgitte Sonne).
3. Analyse af varianter om »Havkvinden«, der viser
kraftige påvirkninger fra kolonihandel og mission i
årtierne omkring år 1900 (Birgitte Sonne).
4. Salmedigtning i Grønland. En historisk beskrivelse
samt påvisning af, hvordan de enkelte salmer har
ændret sig gennem tiderne. Projektet bygger på en
gennemgang af de ældste trykte grønlandske salmer
(1742) og de skiftende grønlandske salmebøger til
gudstjenestebrug fra 1761-1971. Derudover er også
andre trykte salmer — såvel originale som oversættelser
- inddraget (Christian Berthelsen).
5. Ordstillingsprincipper i nyere og ældre inuit tekster
(inkl. grønlandske). En statistisk/historisk redegørelse
for afvigelser fra den neutrale subjekt-objektverbum
rækkefølge i de forskellige inuit dialekter
(Michael Fortescue).
6. Vind- og retningsbegreber i de eskimoiske sprog.
En undersøgelse af disse termer fra bygd til bygd og
deres relation til de arktiske kysters geografiske beskaffenhed
(Michael Fortescue).
7. En undersøgelse af i-dialektfænomenets oprindelse
i Grønland, med særligt henblik på Upernavik dialekten
(Michael Fortescue).
8. Et »pilot study« af et to-årigt barns tilegnelse af
grønlandsk morfologi (Michael Fortescue).
9. Det dansk-grønlandske retsforhold, vurderet i et
komparativt nordisk og internationalt perspektiv. Arbejdet
indgår i et fællesnordisk forskningsprojekt:
»Urfolksret i nordisk retsteori og praksis« (Jens Brøsted).
10. Som et større led i det nordiske projekt er der for
Grønland gennemført en undersøgelse af retsforholdene
mellem (de amerikanske) forsvarsanlæg i Grønland
og lokalbefolkningens retsstilling og brugs-former.
Specielt er omstændighederne omkring anlæggelsen
af Thule Air Base, Thules flytning og befolkningens
erstatningskrav blevet undersøgt. Sidstnævnte
undersøgelse er gennemført i et samarbejde
med stud.mag. Mads Fægteborg og Avanersuup
kommunia (Thule kommune) (Jens Brøsted).
1 I. Det internationale samarbejde omkring udviklingen
af folkeretlige standarder for urbefolkningers
retsstilling, specielt i FN og ILO, følges bl.a. i et
samarbejde med Inuit Circumpolar Conference (Jens
Brøsted).
12. Bibliografisk arbejde om Østgrønland. Projektet
omtatter dels en bibliografi, dels en række tematiske
oversigter. Det centrale i arbejdet er litteraturen om
østgrønlænderne i fortid og nutid, men der medtages
også litteratur om ekspeditioner, danske og norske
fangstmænd, Danmarks og Norges forhold i forbindelse
med Østgrønland, minedrift, baser o.a. (Inge
Kleivan).
17 Årbog 1985
504 Universitetets årbog 1985
13. Lønarbejde og subsistens. Forholdet mellem lønarbejde
og subsistens i en grønlandsk bygd (Jens
Dahl).
14. Det grønlandske Hjemmestyre, dets historiske
baggrund og samfundsmæssige forudsætninger (Jens
Dahl).
15. Etniske relationer. Komparativ analyse med materiale
fra det arktiske område samt Tanzania (Jens
Dahl).
Redaktionsvirksomhed o.L:
Christian Berthelsen er medlem af oversættelsesudvalget
vedrørende nyoversættelsen af Det Gamle Testamente
til grønlandsk.
Jens Dahl er medredaktør af tidsskriftet »Stofskifte
- tidsskrift for antropologi«.
Michael Fortescue er medlem af Acta Linguistica
Hafniensis' redaktionskomité.
Hans Christian Gulløv er medredaktør af tidsskriftet
»Grønland« og har været temaredaktør af »Arctic
Anthropology«, vol. 22.
Inge Kleivan er redaktør af »Meddelelser om
Grønland«, serien Man and Society (sprog-kulturhistorie),
samt medlem af redaktionskomitéen for
Etudes/Inuit/Studies, Canada.
Jens Brøsted, Jens Dahl, Hans Christian Gulløv og
Inge Kleivan har sammen med repræsentanter for
IWGIA redigeret bogen »Native power. The Quest
for Autonomy and Nationhood«, Universitetsforlaget
i Oslo, 1985. Bogen er tilegnet Helge Kleivan, som
ved sin død i 1983 var lektor ved Institut for Eskimologi
og en af de drivende kræfter i IWGIA's arbejde.
Andet:
I lighed med tidligere år har instituttets medarbejdere
i årets løb besvaret et stort antal henvendelser fra
offentligheden vedrørende spørgsmål af kulturel og
samfundsmæssig art, især hvad angår Grønland.
Jens Dahl er Institut for Eskimologis repræsentant
i udvalget .vedrørende Grønlandsforskning under
Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Under
dennes orlov i 1985-86 er Inge Kleivan indtrådt.
Hans Christian Gulløv er medlem af Det grønlandske
Selskabs bestyrelse.
Inge Kleivan er udpeget af Grønlandsministeren
til medlem af Folketingets Grønlandsfond.
Birgitte Sonne er Institut for Eskimologis repræsentant
i Arktisk Instituts repræsentantskab.
Rejser:
Jens Brøsted har deltaget i et projektmøde for det
nordiske, urfolksretlige forskningsprojekt, Orso ved
Stockholm, og som observatør ved FNs menneskerettighedskommissions
Arbejdsgruppe vedrørende Indfødte
Folk, Geneve. Han har endvidere bidraget som
foredragsholder ved seminaret »The Small Nations
of the North in International and Constitutional
Law«, på Såmi Instituhtta, Kautokeino, af forslagene
i det norske sameretsudvalgs 1. delindstilling i en
komparativ ramme. Endelig har Jens Brøsted, som
medlem af en arbejdsgruppe nedsat af Avanersuup
kommunia, været i Qaanaaq, Grønland, i forbindelse
med kommunalbestyrelsens sidste årlige møde i september.
Jens Dahl har været på feltarbejde i Tanzania,
juni-december.
Michael Fortescue har forelæst om barnets tilegnelse
af grønlandsk morfologi i »Workshop on Language
Universals and Language Acquisition« ved
Max Planck Institut, Nijmegen, Holland.
Hans Christian Gulløv har været gæstelærer ved
Ilisimatusarfik/Inuit Institut, Nuuk, Grønland.
Birgitte Sonne har forelæst om inuit myter ved
Scandinavische Institut og Arctisch Centrum, Groningen,
Holland.
Gaster:
Carolyn J.Jenkins, University of Chicago, har opholdt
sig på instituttet for at foretage lingvistiske studier
af vestgrønlandsk. Endvidere har to hollandske
forskere med tilknytning til Arctisch Centrum, Groningen,
Holland, foretaget studier på Institut for Eskimologi:
Erik Lanting i Grønlands historie og Guusje
Wildschut i kvindens stilling i Grønland.
Publikationer:
Brøsted, J., Fægteborg, M.; Thule - Fangerfolk og
Militæranlæg. En retlig - historisk undersøgelse af
Thule basens anlæggelse, Thules flytning og befolkningens
erstatningskrav. København 1985, 213
s.
—: Territorial Rights in Greenland. Legal basis —view
points and considerations. Nordisk Tidsskrift for
International Ret/Acta scandinavica juris gentium
Vol. 54, Fase. 1-2, s. 43-51, København 1985.
—: Urbefolkninger og folkenes selvbestemmelsesret.
Utvalg av foredrag fra Iwgia-seminar om urbefolkningers
politiske og rettslige situasjon på Nordkalotten.
København, 2.-3. november 1984, Iwgia-
(red.), 12 pp, Oslo 1985.
—, Fægteborg, M.: Expulsion of the Great People.
When U.S. Air Force Game to Thule. An Analysis
of Colonial Myth and Actual Incidents. Native Power
- The Quest for Autonomy and Nationhood of
Indigenous Peoples, Jens Brøsted, Jens Dahl, Andrew
Gray, Hans Christian Gulløv, Georg Henriksen^
Brøchner Jørgensen, Inge Kleivan (eds.), s.
Det humanistiske Fakultet 505
213-38, Bergen, Oslo, Stavanger, Tromsø 1985.
Grønlandske territorielle rettigheder. Tidsskriftet
Grønland 8, s. 201-15, København 1985.
-, Fægteborg, M.: Minister-skrøner og kendsgerninger.
Et svar på grønlandsminister Tom Høyems
anmeldelse af "Thule - fangerfolk og militæranlæg":
Blev fangerfolket i Thule nu flyttet ved
tvang? Berlingske Tidende 18. juli 85, s. 4, København
1985.
Fægteborg, M.: Thule-sagen og historieforfalskning.
Kommentar. Information 19. juli 85, København
1985.
-, Fægteborg, M.: Tør man mon takke ministeren?
Duplik til grønlandsminister Tom Høyem. Berlingske
Tidende 3. august 85, s. 4, København
1985.
Verdenspremiere i Qaanaaq. (Orig. titel:" At følge
i forfædrenes spor". Til verdenspremiere på filmen
INUGHUIT i forsamlingshuset i Qaanaaq). Politiken
6. oktober 85, s. 4, København 1985.
—: Greenland Between Might and Right. Alaska Native
News Magazine Vol. 3, No. 5, s. 40-43, Anchorage,
Alaska 1985.
Dahl, J.: Grønland i dag. Udkig I, s. 20-24, København
1985.
—: Inuvialuit aftalen. Grønland 9, s. 225-41, København
1985.
—: Mining and Local Communities. Etudes/Inuit
Studies Vol. 8, No. 2, s. 145-57, Quebec 1985.
—: New Political Structure and Old Non-Fixed Structural
Politics in Greenland. Native Power, Brøsted,
Dahl, Gray, Gulløv, Henriksen, Jørgensen,
Kleivan, s. 172-87, Bergen, Oslo, Stavanger,
Tromsø 1985.
Fortescue, M.: The degree of interrelatedness between
Inuit dialects as reflected by percentages of
shared affixes. International Journal of American
Linguistics 51, 2, s. 188-21, Chicago 1985.
-: Anaphoric Agreement in Aleut. Predicates and
Terms in Functional Grammar, A. M. Bolkestein
et al., s. 105-26, Dordrecht, Holland & Cinnaminson,
USA 1985.
—: The origin of the i-dialect phenomenon in Greenland.
Etudes/Inuit/Studies 8, Nr. 2, s. 91-98, Quebec
1985.
Gulløv, H.C., Meldgaard, J.: Samtiden (og) Fundet.
Qilakitsoq. De grønlandske mumier fra 1400-tallet.,
Jens Peter Hart Hansen, Jørgen Meldgaard,
Jørgen Nordqvist, s. 44, København, Nuuk 1985.
—, Meldgaard, J.: Taamanikkut Naligisaq (&) Nassaarneq.
Qilakitsormiut 1400-kkunneersut. Qilakitsormiut
1400-kkunneersut, Jens Peter Hart
Hansen, Jørgen Meldgaard, Jørgen Nordqvist, s.
46, Nuuk, København 1985.
-: Native History and the White Man - a Case from
Greenland. Native Power. The Quest for Autonomy
and Nationhood of Indigenous Peoples, Jens
Brøsted, Jens Dahl, Andrew Gray, Hans Christian
Gulløv, Georg Henriksen, Jørgen B.Jørgensen, Inge
Kleivan, s. 12, Bergen, Oslo, Stavanger, Tromsø
1985.
-: Whales, Whalers, And Eskimos: The Impact of
European Whaling on the Demography and Economy
of Eskimo Society in West Greenland. Cultures
in Contact. The European Impact on Native
Cultural Institutions in Eastern North America,
A.D. 1000-1800, William W. Fitzhugh (ed.), s. 71-
96, Washington, London 1985.
Kleivan, L, Sonne, B.: Eskimos. Greenland and Canada.
Iconography of Religions VIII, 2. Leiden
1985, 43 s-.
-: Herrnhutit imalunit qatångutigingniat. (Herrnhuterne
eller brødremenigheden i Grønland 1733-
1900. 1983.) Oversat af T homas Efraimsen. Kalåleq
7, s. 6-8 og 8, Nuuk Godthåb 1985.
—: Debat og Sprogbrug i forbindelse med dobbelte
(danske og grønlandske) stednavne i Grønland.
Stednavne i brug. Festskrift udgivet i anledning af
Stednavneudvalgets 75 års jubilæum, Bent Jørgensen,
s. 140-61, København 1985.
—: Helge Kleivan — Selected Bibliography. Native Power.
The Quest for Autonomy and Nationhood of
Indigenous Peoples. Dedicated to Helge Kleivan
18.10 1924 - 29.11 1983, Jens Brøsted, Jens Dahl,
Andrew Gray, Hans Christian Gulløw, Georg
Henriksen, Jørgen Brøchner Jørgensen, Inge Kleivan,
s. 342-48, Bergen, Oslo, Stavanger, Tromsø
1985.
Sonne, B.: Toornaarsuks forvandlinger. CHAOS
Særnummer religionssociologiske perspekt, s. 117-
36, Københavns Universitet 1985.
—: Blodhævnens ideologi og virkelighed i Grønland
før og under missionens påvirkninger. CHAOS
Nr. 3, s. 51-64, Københavns Universitet 1984.
Inge Kleivan
3. Institut for europæisk Folkelivsforskning
Historie:
Instituttet blev oprettet i 1960. Indtil maj 1968 havde
det til huse i Nationalmuseets bygninger i Brede,
hvorefter det flyttede til den nuværende adresse på
Brede Allé 69.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 4,5.
Professor: Bjarne Stoklund.
Lektorer: Poul Balle-Petersen, Palle Ove Christiansen,
Thomas Højrup.
506 Universitetets årbog 1985
Kandidatstipendiat; Mikael Andersen.
Eksterne lektorer: Margaretha Balle-Petersen, Annette
Vasstrom.
TAP: Antal årsværk: 1.
Annette Jepsen, Elly Sandgren.
Forskningsvirksomhed:
Etnologiens forskningsområde er dagliglivet såvel i
nutidige som i historiske samfund. Det er etnologens
opgave at beskrive og analysere hverdagslivets former,
som de tegner sig i samspillet mellem mennesker,
i de ting de omgiver sig med og i deres forestillinger
om, hvad der er rigtigt og forkert, godt og ondt,
smukt og grimt. Etnologen må søge at forstå karakteren
af disse former, dechifrere den kode, som de udgør.
Han må analysere, hvorledes kulturelle og sociale
forskelle etableres og kommunikeres og søge at forklare,
hvorfor de kulturelle mønstre viser så store variationer
i tid og rum.
Vi bruger ofte i vor hverdag begreber som livsform
og kultur til at referere til de komplekse helheder,
som mønstrene i den menneskelige hverdag udgør.
Disse begreber har ofte været brugt nærmest som
deskriptive samlekasser, hvilket må ses i sammenhæng
med, at faget længe har haft en overvejende
beskrivende og dokumenterende karakter. I de seneste
år er der imidlertid for alvor kommet gang i en
systematisk udvikling af en etnologisk metodik, som
søger at præcisere begreber som livsform, ideologi og
kultur og gøre dem operationalisérbare.
1. Centralt i instituttets forskningsvirksomhed i disse
år står netop sådanne bestræbelser for at udvikle det
teoretiske livsformsbegreb. Thomas Højrup har i
1985 arbejdet videre med studiet af livsformer og deres
eksistensvilkår og derved bidraget til arbejdet
med at forene struktur- og transformationsanalyserne
i etnologien.
2. Med udgangspunkt i empiriske etnologiske feltstudier
har Th. Højrup søgt at udarbejde et katalog af
forskellige samfundsformationstyper med henblik på
at studere livsformer i et dybt historisk perspektiv.
3. I den forbindelse er Th. Højrup indgået i et samarbejde
med lektor Anders Boserup, Sociologisk Institut,
om afholdelsen af et fortløbende forskningseminar
om strukturel dialektik.
4. Palle Christiansen har arbejdet videre med et projekt,
som har optaget ham i flere år: »Fortiden i
nutiden. Struktur og kultur i et dansk godsområde
1750-1980«; nærmere bestemt med udgangspunkt i
godset Giesegård på Midtsjælland.
5. Palle Christiansen har i 1985 udarbejdet afsnittet:
»Hvorfor historie? Kritik, form og struktur«, hvori
han beskæftiger sig med det teoretiske problem om
struktur og form i forhold til historisk forandring, og
afsnittet; »Giesegård i europæisk perspektiv«, hvori
han fokuserer på, hvad et gods i strukturel forstand
egentlig er, samt forsøger at placere Giesegård i den
europæiske arbejdsdeling og varecirkulation i 1600-
og 1700-tallet.
6. Endelig er Palle Christiansen i efteråret begyndt
på en systematisk rekonstruktion aflivet i landsbyerne
og på godserne i sidste halvdel af 1700-tallet.
7. Bjarne Stoklund har i det forløbne kalenderår
navnlig koncentreret sin forskningsaktivitet om to af
de igangværende projekter;
7.1 Studierne over kultur og samfund på Læsø er
videreført med en analyse af kontinuitet og forandring
i tidsrummet o. 1200-1900. Øens historie lader
sig opdele i tre hovedperioder, hver karakteriseret af
et dominerende hovederhverv og adskilt af omstillingsfaser,
som ofte har karakter af demografiske og
økonomiske kriser. En undersøgelse af vigtigere sider
af øens sociokulturelle system tværs gennem disse radikale
økologisk-økonomiske ændringer viser en meget
høj grad af permanens, men samtidig synes systemets
reproduktion at indebære en gradvis ændring,
som kun tildels lader sig forklare som tilpasning til
ændrede vilkår. Nogle hovedtræk af undersøgelsens
resultater blev fremlagt på en konference i Moskva i
oktober og er under publicering i Ethnologia Europaea
med titlen »Economy, Work and Social Roles
in the Danish Island of Læsø o. 1200-1900«.
7.2 Studierne over de regionale variationer i den førindustrielle
bondekultur i Danmark har været koncentreret
om hedebondens udnyttelsesmønster. I
august 1985 afholdtes et tværfagligt symposium på
Hjerl Hede om det klassiske hedebrug og den betydning,
som dette brugsmønster har haft for udformningen
af de danske hedelandskaber. På symposiet
bidrog Bjarne Stoklund med et foredrag om hedebondens
gødningsbrug, som nu er under omarbejdelse
med henblik på publicering i tidsskriftet »Norveg«.
8. Poul Balle-Petersen har fortsat sine studier over
arbejderklassens livsformer før og nu med særlig henblik
på arbejdererindringer.
9.1 Mikael Andersen har arbejdet videre på sit projekt:
Danskproducerede trivialbilleder til vægudsmykning.
I løbet af foråret afsluttedes indsamlingen
til et komplet katalog over de billeder til vægudsmykning,
der er danskproducerede og distribuerede via
de sædvanlige forlagskanaler. Da der ikke er skelet til
Det humanistiske Fakultet 507
teknik er også fotografier distribueret gennem forlagsboghandelen
medtaget.
9.2 For at øge katalogets anvendelighed for forskningen
er endvidere medtaget følgende kategorier af
billeder ikke primært beregnet til vægudsmykning:
Topografiske billedværker, historisk/antikvariske billedværker
samt billedværker med persongengivelser.
Også landkort er medtaget.
9.3 I forbindelse med denne materialeindsamling er
der også tilvejebragt oplysninger om brancheforhold
af produktionsmæssig, handelsmæssig og ophavsretlig
art, herunder om afhængigheden af det udenlandske,
især tyske, billedmarked.
9.4 I løbet af efteråret har M. Andersen undersøgt,
hvorledes billederne distribueredes gennem forskellige
kanaler: kunsthandlere, boghandlere, glarmestre,
landsnedkere og omvandrende handlende. I denne
undersøgelse er vægten lagt på at anskue billederne
som led i et større sortiment af genstande, der enten
afspejler køberens bredere møbleringsbehov (overvejende
på landet hvor afsætningskanalerne er fa),
eller afspejler den øvrige produktion eller resten af
varelageret hos producenten eller grossisten (især i
byerne).
10.1 Margaretha Balle-Petersen har fortsat sine studier
over de gennemgribende ændringer i livsform og
kultur fra midten af forrige århundrede, som navnlig
er koncentreret omkring hendes projekt: »De danske
forsamlingshuses baggrund, etablering og funktion i
lokalsamfundet. En undersøgelse af social organisation
og kulturel forandring 1870-1980«.
10.2 Projektet behandler samværs- og samarbejdsformernes
forandring og stabilitet i landbosamfundet
igennem »andeistidens« organisatoriske blomstringsperiode
til nutidens funktionstømte landsbysamfund,
hvor forsamlingshusene imidlertid har vist
sig at være forbavsende livskraftige lokale institutioner.
Et af undersøgelsens hovedtemaer er konflikten
mellem nabofællesskab og menings- og interessefællesskab.
10.3 Projektet vil blive publiceret i bogen »Oprør og
tradition. En bog om forsamlingshusenes historie i
Danmark«.
11. Annette Vasstrom har i samarbejde med Orlogsmuseet
afsluttet projektet: »Arbejdet som tjeneste«.
Projektet er blevet publiceret i værket: Holmens By.
Nyboder og dets beboere - især i nyere tid. Orlogsmuseets
skriftrække nr. 1. Odense 1985.
Andet:
Instituttets medarbejdere har gjort en kraftig indsats
for at formidle deres forskningsresultater dels til kolleger
inden for de højere læreanstalter, dels til et bredere
publikum uden for universitetets og fagfællers
snævrere kredse.
Bjarne Stoklund arrangerede 28/8-30/8 et tværfagligt
symposium om: Hedebruget - brugen af heden,
på frilandsmuseet Hjerl Hede og bidrog dér med et
indlæg om hedebondens gødningsbrug.
Palle Christiansen og Thomas Højrup forelæste
begge ved et efteruddannelseskursus for museumsfolk
på GI. Holtegård med titlen: Tendenser og problemstillinger
i nyere etnologisk arbejde og forskning.
Thomas Højrup har endvidere holdt foredrag flere
steder fortrinsvis om livsformsbegrebet, f.eks. på Etnofolkloristisk
Institutt ved universitetet i Bergen,
Sydjydsk Universitetscenter, Roskilde Universitetscenter,
Nordplan i Stockholm, Statens Byggeforskningsinstitut,
Nationalmuseet og i VS-forum.
Endvidere har han deltaget i en radioudsendelse
om »Den levende fjord«.
Margaretha Balle-Petersen har holdt gæsteforelæsninger
om folkelige bevægelser, dels på andre universitetsinstitutter
i Danmark og Sverige, dels på en
række højskoler, friskoler og i foredragsforeninger.
Annette Vasstrom har ligeledes holdt foredrag dels
om sit Nyboderprojekt, dels om etnologi i almindelighed
såvel på Lærerhøjskolen som andre steder.
Meget af det førnævnte er ikke blot formidling, men
kan også opfattes som fagligt udviklingsarbejde.
Dette gælder instituttets medarbejderes medvirken
i det tværfaglige arbejde, dels inden for fakultetets
rammer, som f.eks. Center for Arbejderkultur, Center
for sammenlignende Kulturforskning, Nordiske
studier, Udvalget for minoritets- og udvandrerforhold,
arbejdsgruppen for indtægtsdækket virksomhed,
dels udenfor som f.eks. Styringsgruppen for Kirkesociologisk
Projekt.
Udgivervirksomhed:
Bjarne Stoklund blev i 1984 valgt som hovedredaktør
af det internationale tidsskrift Ethnologia Europaea.
Journal of European Ethnology, som fra 1984 udsendes
fra Institut for europæisk Folkelivsforskning. Vi
håber, at overflytningen af dette tidsskrift til Københavns
Universitet vil virke stimulerende på dansk
etnologisk forskning og betyde en udbygning af fagets
internationale kontakter.
Palle Christiansen er fortsat medredaktør af tidsskriftet
Fortid og Nutid. Margaretha Balle-Petersen
er medredaktør af det landbohistoriske tidsskrift Bol
og By, og Mikael Andersen er hovedredaktør for
Håndværkshistorisk Tidsskrift.
508 Universitetets årbog 1985
Rejser:
Bjarne Stoklund besøgte fra 30/9 til 9/10 Moskva og
Leningrad, inviteret af det sovjetiske videnskabernes
akademi, og holdt i forbindelse hermed ved et arbejdsmøde,
arrangeret afSIEF og Ethnologia Europaea,
i Moskva en forelæsning om: Continuity and
Change in a Danish Island Community o. 1200-1900.
Thomas Højrup arrangerede sammen med professor
Gunnar Olsson en temadag på Nordplan i Stockholm
med titlen: »Ideologi og livsform« og holdt i
den forbindelse en forelæsning: Statssamfund og livsformer
- lydighed, modsætninger og modstand. Han
har også ved universitetet i Bergen holdt foredrag om
livsformsbegrebet.
Publikationer:
Christiansen, P.O.: Gårdens Reproduktion. Om Peasant/
farmer-debatten og danske landbofamilier.
København 1985, 42 s. „
Stoklund, B.: Kove, Svale og Skot. Udskudshuse i
Vestnorge, i Nordjylland og på Færøerne. By og
Bygd. Norsk Folkemuseums Årbok 1983-84 Bind
XXX, s. 215-30, Oslo 1985.
—: Brugen af dagbøger hos den danske landbefolkning
i 1800-årene. De Nordiske Skriftspråkenes
Utvikling på 1800-tallet 2. Behovet for og bruken
av skrift i 1800-tallets forvaltning, næringsliv og
privatkommunikasjon. Nordisk Språksekretariats
Rapporter 6, s. 62-79, Oslo 1985.
-: Det er et sælsomt syn at se deres pløjning - Jorddyrkning
på Læsø før ca. 1850. Bønder og Fiskere.
Festskrift til Holger Rasmussen. Folkelivsstudier
9, Birte Friis, s. 101-15, København 1985.
—: Dn parasztok a modernizålodås litjån: naplok és
foljegyzések a XVIII, szåzad végérol és a XIX.
szåzad elejéro*&l, a foldreform idejébol. Ethnographia
XCV (1984), s. 444-48, Budapest 1985.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5.
Lektorer: Karsten Biering, Michael Chesnutt, Bengt
Holbek, Birgitte Rørbye, Michéle Simonsen.
Kandidatstipendiat: Flemming Hemmersam.
TAP: Antal årsværk: 1.
Karin Thomsen.
Forskningsvirksomhed:
Forskningsfeltet er folketradition, d.v.s. kulturytringer
overleveret i ikke-skriftlig form. De kan tage form
af fortælling, sang, musik, skikke, ritualer, erindringer
m.v. Ud over selve kulturytringerne studeres deres
sociale og historiske baggrund, deres funktion,
form o.s.v. Selv om feltet i bred forstand er fælles,
udføres for tiden ikke fælles projekter. Rapporten baseres
på medarbejdernes individuelle projekter. Det
skal bemærkes at én medarbejder (Chesnutt) hele
året og en anden (Biering) det halve år har været
heltidsengageret i administrative opgaver.
/. Erindringer
Brugen af erindringer som forskningsmateriale er stigende
både i folkemindevidenskaben og i en række
andre fag. Der afholdes kurser og skrives studenteropgaver
på grundlag af erindringer, og de indgår som
grundlag i adskillige projekter, nemlig:
1.1 Teglværks projektet ved Flensborg Fjord
Det omfattende indsamlede arbejdererindringsmateriale
(lydbåndinterviews, fotos og videooptagelser)
fra projektets første år (1981-84) er systematisk registreret,
ordret afskrevet og delvis nyordnet. Arbejdet
har fundet sted i samarbejde med Museet på Sønderborg
Slot. En del af materialet er under bearbejdelse
med henblik på en publikation med ledsagende kassettebånd,
der planlægges udgivet i 1986 i samarbejde
med Institut for Grænseregionsforskning, Aabenraa
(Biering).
4. Institut for Folkemindevidenskab
Historie:
Instituttet blev oprettet i 1967 som ramme om den i
1961 indførte undervisning i folkemindevidenskab,
som indtil da ikke havde haft tilknytning til noget
institut. Ved oprettelsen fik instituttet lokaler i Købmagergade
46. Det flyttede i 1969 til Torvegade 47 og
i 1979 til Njalsgade 76.
1.2 Kvinnfolk
Financieret af Nordic Institute of Folklore, Åbo. Fællesnordisk
forskningsprojekt. En kvindefolkloristisk
studiebog ventes trykt i 1986. Rørbye og en gruppe
studerende har bidraget med en studie af kvindeerindringer,
»Erfaringsmøder« (Rørbye).
1.3 Nobles, métayers, domestiques
Fortsat bearbejdelse af lydbåndsoptagelser fra sommeren
1984 i Frankrig om forholdet mellem herreDet
humanistiske Fakultet 509
mænd, fæstebønder og forvaltere og om intern immigration
mellem verdenskrigene (Simonsen).
1.4 Arbejdererindringer
Indsamling i en kreds af LO pensionister og efterlønsmodtagere
ved månedlige møder. Der søges nu
økonomisk støtte fra de fagforbund, deltagerne kommer
fra, med henblik på renskrivning og senere publikation
(Hemmersam).
2. Folkedigtning
2.1 Eventyr
Efter afslutning af manuskriptet »Interpretation of
Fairy Tales«, der har gennemgået en sproglig revision
og er trykklart, er arbejdet fortsat med forberedelser
til en lærebog med titlen »Folktale«, der udsendes
i USA. Der tilsigtes en elementær genrebeskrivelse
(Holbek).
2.2 Bogen »Le conte populaire franfais« (Paris
1981) er revideret og ajourført med henblik dels på en
ny udgave i 1986, dels på en dansk oversættelse udkommet
1985 (Simonsen).
2.3 Senmiddelengelsk spillemandsdigtning
Et tidligere indberettet projekt er genoptaget ultimo
1985. En præliminær delpublicering kan forventes i
1986/87 (Chesnutt).
2.4 Varulven i dansk folketradition
Et foredrag holdt ved en kongres i Normandiet er
udvidet til en artikel. Forsøg på anvendelse af den
Greimas-inspirerede semantiske analyse på ritualer
såvel som på fortællinger (Simonsen).
3. Arbejderfolklore
3.1 Etnologisk og folkloristisk forskning i arbejderbeskrivelser
og arbejderfolklore fra 1920 til i dag
Projektets første fase koncenreres om litteratursøgning
og oparbejdelse af kontaktnet. Herunder deltagelse
i Arbeitstagung der Kommission »Arbeiterkultur
« der Deutschen Gesellschaft fur Volkskunde
(Marburg) og besøg ved Humboldt-Universitåt og
Akademie der Wissenschaften (Berlin, DDR). Endvidere
oprettelse, støttet af Nordic Institute of Folklore,
Åbo, af Nordisk Arbejderkulturgruppe (NAK) med
dansk, norsk, svensk og finsk deltagelse (Hemmersam).
4. Etnomedicin
4.1 Danske sundheds bevægelser i nyere tid
Opmærksomheden samler sig om tre perioder. De to
første, tiårene omkring 1800 og slutningen af 1800-
tallet, er i 1985 i stadig højere grad blevet set i relation
til forholdene i de seneste 20 år samt til de fremtidsperspektiver,
som udviklingen rejser. Vægten er
således blevet forskudt hen mod den nutidige problematik
(Rørbye).
4. 2 Det dagliga livets estetik
Financieret af NOS-H. Nordisk forskningsprojekt,
hvoraf den danske del vedrører kreativitet og æstetik i
bred forstand i forbindelse med den etnomedicinske
folkekultur (Rørbye).
Redaktionsvirksomhed:
Holbek er medredaktør af »Folk og Kultur«, Årbog
for dansk Etnologi og Folkemindevidenskab, samt af
»Arv«, Scandinavian Journal of Folklore.
Rejser:
Holbek underviste i forårssemestret ved University of
California, Berkeley, under Scandinavian Department
og Folklore Programme og besøgte endvidere
University of California, Los Angeles, University of
Washington, Seattle, Indiana University, Bloomington,
samt University of Pennsylvania, Philadelphia
med forelæsninger over emnerne »Interpretation of
Fairy Tales« samt »Folklore and Nationalism«.
Chesnutt besøgte i november USA på studierejse
vedr. international udveksling m.v.
Hemmersam forelæste i Berlin i november/december
over (I) kulturanalyse, (2) arbejderfolklore, (3)
arbejderkulturforskning i Norden.
Simonsen forelæste i marts i Bretagne over Mundtlig
tradition og national ideologi og i september ved
Colloque de Creully over Varulven i dansk folketradition.
Rørbye har forelæst over Folkekultur og alternativ
behandling ved Farmaceutisk Højskole, Århus Sygeplejehøjskole
og Bispebjerg Sygeplejeskole.
Publikationer:
Biering, K.: "Polske" gæstearbejdere, der blev bofaste
i Sønderjylland. Om de tilrejsende sæsonarbejdere
ved teglværkerne. Nordslesvigske Museer.
Årbog for museerne i Sønderjyllands amt 12, s.
142-48, Tønder 1985.
Egnsspil som arbejdsmark for Institut for Folke510
Universitetets årbog 1985
mindevidenskab. Unifol Årsberetning 1982-84 s.
19-22, København 1985.
Dollerup, C., Holbek, B., Reventlow, I., Hansen,
C.R.: The Ontological Status, The Formative Elements,
The "Filters" and- Existences of Folktales.
A Discussion. Fabula 25, s. 241-65, Berlin, New
York 1985.
Hemmersam, F: Anmeldelse af: Henning Grelle:
Under de røde faner. En historie om arbejderbevægelsen.
Udgivet i anledning af arbejderbevægelsens
bibliotek og arkiv 75 års jubilæum 12. juni
1984. Fremad/ABA 1984. Fortid og Nutid Vol.
XXXII, s. 229-34, Odense 1985.
-: Anmeldelse af: Socialhistorie og samfundsforandring.
Redaktion: Sidsel Eriksen, Per Ingemann,
Mogens Melchiorsen og John Pedersen, Forlaget
Historia, Aarhus 1984. Arbejderhistorie 25, s. 81-
83, København 1985.
—: Anmeldelse af: Arbetet såtter grånser. En forskningsrapport
om arbetsliv och kulturarbete. Sven
B. Ek, Gosta Arvastson, Eva-Maria Danvind,
Bernd Hofmaier och Gunnar Eklow. Ethnologia
Scandinavica Årgang 1985, s. 178-80, Lund 1985.
Holbek, B.: The Many Abodes of Fata Morgana or
the Quest for Meaning in Fairy Tales. Journal of
Folklore Research 22, s. 19-28, Bloomington 1985.
-: Laurits Bødker (1915-1982). Fabula 26, s. 127-32,-
Berlin, New York 1985.
—: Unifol. Årsberetning 1982-1984. København 1985,
39 s.
—: Parallelen zur Rattenfangersage in der dånischen
Volksiiberlieferung. Geschichten und Geschichte.
Erzåhlforschertagung in Hameln Oktober 1984,
Norbert Humburg, s. 129-34, Hildesheim 1985.
Simonsen, M.: Do Fairy Tales Make Sense? Journal
of Folklore Research Vol. 22, No. 1 , s. 29-36, Bloomington,
USA 1985.
-: Hekse, Trolde og Bondeknolde. Hvad ved vi om
folkeeventyr? København 1985, 146 s.
Bengt Holbek
5. Forhistorisk-arkæologisk Institut
Historie:
Forhistorisk-arkæologisk Institut er grundlagt i 1947,
da Nationalmuseet stillede et større lokale til rådighed
for bibliotek og undervisning, hvilket af fakultetet
i 1949 blev godkendt som »Universitetets forhistoriske
læsesal«. (Fagets professor havde allerede før
1947 kontor på Nationalmuseet).
I 1955 fik instituttet nye lokaler af Nationalmuseet,
tre kontorer m.v. i forbygningen Frederiksholms Kanal
12. Forholdene blev dog hurtigt ganske utilstrækkelige
med det stærkt stigende studentertal og ansættelse
af nye videnskabelige medarbejdere, og da museet
samtidig havde brug for mere plads, erhvervede
universitetet i 1969 den nærliggende ejendom Vandkunsten
5 til de arkæologiske fag. Overflytningen
kunne kun ske gradvis, men i 1976 var Forhistoriskarkæologisk
Institut endeligt etableret i de nuværende
lokaler. Ved denne løsning kunne det nære forhold
til Nationalmuseet bevares.
Samarbejdet med Nationalmuseet er afgørende for
instituttets virksomhed, idet museets samlinger, arkiver,
biblioteker og laboratorier er nødvendige for al
arkæologisk forskning i landet.
I dag huser instituttet foruden kontorer, bibliotek
samt læse- og studierum for de studerende o.a. tegnerum,
computer-rum (fælles med klassisk arkæologi),
laboratorium og i kælderen et større magasinareal til
fund under behandling (før afgivelsen til museerne).
Instituttet er desuden i besiddelse af en enestående
samling flintprøver, arkæologiske eksperimenter
(især i flint) samt oldsager, kopier m.v. Eksperimenter
og flintstudier foretages i den såkaldte »Flintkælder
«, et lille særskilt laboratorium. På instituttet udføres
også undersøgelser af oldtidstekstiler. Instituttet
yder endelig husly og faciliteter til studenternes
forening og til foreningen af yngre magistre, begge
med en udstrakt faglig virksomhed, foredrag m.v.
Blandt årets aktiviteter skal især nævnes omflytninger
og nyindretninger i Vandkunstefl 5 samt en række
arrangementer i forbindelse med prof. C.J. Beckers
afgang, hvori hele det danske arkæologiske miljø
deltog.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 4.
Lektorer: Klaus Ebbesen, Ulla Lund Hansen, Erik
Brinch Petersen, Klavs Randsborg. (Professor
C.J. Becker afgik pr. 30/9).
Seniorstipendiat: Lise Bender Jørgensen.
Kandidatstipendiat: Leif Chr. Nielsen.
TAP: Antal årsværk: 1.
Undervisningsassistenter: 2.
Til instituttet er desuden knyttet forskere i bebyggelsesforskning,
oldtidstekstiler og flintteknologi m.v.
Disse personer optræder i begrænset omfang som
gæstelærere.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets primære forskningsområde er kultur- og
samfundsudviklingen i Nordeuropa i perioden fra ca.
12.000 f.Kr. til det 11. århundrede e.Kr. (Den primære
undervisningsopgave er at uddanne arkæologer,
der skal fungere ved landets museer m.v.). Dansk og
nordeuropæisk arkæologi kan imidlertid kun forstås
Det humanistiske Fakultet 511
på en større, især europæisk baggrund. Den forhistoriske-
arkæologiske forskningstradition, der på en
række felter er blevet den almene arkæologis, har også
et nært samarbejde med andre arkæologiske forskningstraditioner
(som den klassiske-mediterrane) og
med de øvrige samfunds- og historievidenskaber.
Men det må stærkt betones, at studiet af materiel
kultur er en selvstændig videnskab med et kildemateriale
udbredt overalt i tid og rum, sålænge mennesket
har eksisteret. Af særlig betydning er derfor arkæologiens
kontakt med naturvidenskaben, især geo- og
bio-disciplinerne. Instituttet har traditionelt haft nære
forbindelser med det internationale forskningsmiljø,
en linie det er lykkedes at opretholde, men på
grund af nedskæringerne måske knap nok at udbygge
i de seneste år.
Forskningsfeltet er så stort, at instituttet ofte kun
har mulighed for at gøre en indsats i samarbejde med
andre institutioner og fagfolk. Især må det nære forhold
til Nationalmuseet og til andre danske institutioner
fremhæves, men der arbejdes også snævert
sammen med museer og universitetsinstitutter i Europa
og andre steder i verden, især U.S.A. Af disse
grunde er det naturligt, at de enkelte medarbejderes
forskningsfelter ligger spredt. En samlet institutforskning
(f.eks. udgravninger) er der ganske enkelt ikke
økonomisk mulighed for, men alligevel har det, bl.a.
gennem det nævnte samarbejde, været muligt at holde
et rimeligt højt forskningsniveau. Ressourcemæssigt
er det især et problem for instituttet, at bearbejdning
og præsentation af arkæologisk kildemateriale
(bl.a. gennem tegning) er stærkt belastende.
Instituttet er repræsenteret i alle styrende råd (Det
arkæologiske Nævn, Fortidsminderådet, Fællesudvalget
for Centralregistering, m.v.) for dansk arkæologi
samt i flere internationale komitéer og yder en
meget betydelig ulønnet servicevirksomhed, især
overfor Nationalmuseet og andre danske museer (udgravninger,
komitéarbejde, foredrag etc.) To af instituttets
medarbejdere er desuden knyttet til Forskningsrådets
projekt »Stamme — Stat«. Det kan endelig
nævnes, at instituttets medarbejdere alle er engageret
i populærvidenskabelig formidling gennem de
skrevne eller visuelle medier.
1. Landsbysamfund i dansk bronze- og jernalder, belyst ved
omfattende udgravninger i Vest- og Midtjylland
I 1969-76 blev under Statens humanistiske Forskningsråd
og under ledelse af undertegnede nedsat
»Det arkæologiske Bopladsudvalg«, der iværksatte
en række initiativer. Ved anvendelse af moderne udgravningsmetoder
blev forhistoriske boligformer og
samfundsstrukturer belyst på en ny måde, bl.a. ved
at afdække hele landsbyer. Flere udgravninger er allerede
publiceret i foreløbig eller endelig form, og der
arbejdes, bl.a. af undertegnede, fortsat med bearbejdelse
af det meget omfattende fundstof fra bronze- og
jernalder. Museumsinspektør Steen Hvass, Vejle
(tidl. ansat ved instituttet), har i 1985 udsendt den
endelige publikation af en landsby fra tidlig jernalder
ved Hodde i Vestjylland i instituttets monografiserie
»Arkæologiske Studier« (C.J.Becker).
2. Danske udmøntninger i sen vikingetid (ca. 1020-ca. 1050)
Der arbejdes med forsøg på at belyse dansk mønthistorie
fra nævnte tidsrum med anvendelse af nyere
metoder inden for international numismatisk forskning.
Takket være studiet af de enkelte møntstempler
er der med hensyn til udmøntningen i Lund - den
vigtigste danske møntsmedie på den tid - opnået vigtige
resultater for de mange mønter, som kongerne
Hardeknud, Magnus den Gode og Svend Estridsen
lod præge. De enkelte mønttyper er blevet ordnet og
dateret, således at mønterne er blevet en selvstændig
og værdifuld kilde til tidens politiske og økonomiske
historie. Senest er studierne blevet udvidet til også at
omfatte de samtidige møntprægninger i Odense og
Hedeby. Disse studier, der især gælder den tid, da
Magnus var dansk konge (1042-1047), er ved at blive
afsluttet (C.J.Becker).
3. Undersøgelser over den neolitiske tragtbægerkultur i Nordeuropa,
dvs. den ældste nordiske bondekultur fra ca. 4000-
2700 f.Kr.
Projektet omfatter primærforskning over alle fundkategorier
(bopladser, grave, dysser, jættestuer, og enkle
jordgrave samt ofierfund). Også skeletmaterialet
samt det zoologiske materiale fra stenalderen er inddraget.
Der sigtes mod en almindelig kulturhistorisk
skildring af samfundsforholdene, så vidt de kan belyses
med et arkæologisk materiale og med bidrag fra
en række naturvidenskaber. I årets løb er udsendt en
række mindre artikler, ligesom manuskriptet til flere
er afsluttet. Et par bog-manuskripter er endvidere
under udarbejdelse (Klaus Ebbesen).
4. Yngre neolitisk tid i Danmark
Tidligere troede man, at de forskellige arkæologiske
komplekser repræsenterede folkestammer, som havde
levet side om side i Danmarks stenalder. Naturvidenskabelige
dateringer samt nye arkæologiske fund har
imidlertid vist, at de i stedet repræsenterer forskellige
kronologiske stadier i det danske samfunds udvikling.
Navnlig udviklingen i det 3. årtusind f.v.t. må som
følge heraf nyvurderes. Projektets formål er ved anvendelse
af en evolutionistisk tolkningsmodel og på
grundlag af omfattende kildestudier at beskrive samfundets
struktur og udvikling i yngre neolitisk tid eller
enkeltgravstid (ca. 2700-1900 f.Kr.). En enkelt
artikel er udsendt i årets løb og et større manuskript
512 Universitetets årbog 1985
er under udarbejdelse. Deltagelse i et symposie i Vejle
arrangeret delvis på initiativ af undertegnede som
led i ovennævnte forskningsprojekt. Der deltog 46
forskere fra Danmark og Sverige, og mødet sluttede
med vedtagelse af et dansk-svensk forskningsprojekt
til udforskning af enkeltgravstidens bopladser og huse.
Styringsgruppen ledes af undertegnede (Klaus
Ebbesen).
5. Skeletfund fra moserne
I museer og samlinger findes et stort antal menneskefund
fra de danske moser. Hovedparten er fremkommet
under 2. verdenskrig, men først udviklingen af
Kulstof-14-dateringsmetoden har gjort det muligt at
datere fundene. Skeletterne tilhører alle dele af oldtid
og historisk tid. Moseligene er den kendeste repræsentant
for gruppen. I et antropologisk-arkæologisk
samarbejde med Pia Bennike analyseres dette materiale
til belysning af menneske- og samfundsudvikling
i Danmarks oldtid. En enkelt artikel er udsendt i
årets løb og flere er under udarbejdelse (Klaus Ebbesen).
6. Romersk jernalder i Norden (ca. Kr.f til ca. 400 e.Kr.f)
Projektet, der vedrørede romersk jernalders kontineltale
og internordiske forbindelser af social-økonomisk
karakter baseret primært på analyser af de i de nordiske
lande forekommende romerske genstande, er afsluttet
og foreligger som færdigt manuskript (Ulla
Lund Hansen).
7. Ynsre romersk jernalder i Danmark (ca. 160 e.Kr. til ca.
400 e.Kr. f)
Der foretages en bearbejdning med publikation for
øje af de såvel i ældre tid (1829-1954) som de fra 1977
og fremefter udgravede grave i Himlingøje på Østsjælland.
En studierejse til Italien er gennemført. Der
arbejdes på en publikation af gravene og disses særdeles'
rige udstyr. Gravudstyret består både af fremragende
hjemlige smykker m.v. og af romerske importvarer
af høj kvalitet. Der foretages en vurdering
af gravene på såvel lokalt som internationalt plan for
at forklare denne specielt rige befolkningsgruppes betydning
for de interne udviklingssystemer og
udenlandskon takterne.
Lokaliteten analyseres som den første danske romertidsgravplads
i et videre perspektiv, idet der er
etableret et samarbejde med pedologer fra Geologisk
Institut, Århus Universitet, med det formål at rekonstruere
romertidslandskabet omkring Himlingøje.
Endvidere deltager i samarbejdet en pollenanlytiker
og en zoolog fra Københavns Universitet; der
foretages frøbestemmelser til hjælp for de pollenanalytiske
resultater, ligesom der foretages C 14 analyser
ved Nationalmuseets C 14 laboratorium og antropologiske
undersøgelser af skeletterne ved antropologisk
laboratorium ved Københavns Universitet.
De naturvidenskabelige discipliners deltagelse sigter
mod en optimal udnyttelse af alle fremdragne
spor i grave og landskabet omkring dem. Jernalderens
mennesker og dyr beskrives og sættes i relation
til andre jernalderpopulationer.
Menneskets udnyttelse af landskabet, dettes udseende,
bevoksning m.v. analyseres dels på basis af de
under gravhøjene bevarede jernalderjordoverflader
dels ved profiler og boringer i området omkring Himlingøje
(Ulla Lund Hansen).
8. Vedbækprojektet
Ud fra nye udgravninger for Nationalmuseet og Søllerød
Museum og gennem behandling af tidligere
fremgravet materiale studeres en jægerbefolknings
tilværelse omkring en nordsjællandsk fjord gennem
Atlantisk tid (ca. 5500-ca. 3000 f.Kr.). I et stort anlagt
tværvidenskabeligt samarbejde (med Nationalmuseet,
Zoologisk Museum og Antropologisk Laboratorium)
undersøges bopladserne for at belyse jægerbefolkningens
tilpasning til skiftende naturmiljøer
og for at fastslå bopladsernes karakter og varighed.
I 1985 blev der i baghaven til Stationsvej 19 foretaget
en prøveundersøgelse ledet af stud. mag. Johan
Sobotta. Mag.art. Helle Juel Jensen, Århus Universitet
har igennem et halvt år fortsat sine slidsporsundersøgelser
af flinten fra Vænget Nord bopladsen
(som stipendiat betalt af Statens humanistiske Forskningsråd).
Mag. art. Eva Koch Nielsen har færdiggjort
et stort antal oldsagstegninger til publikation,
mens stud. mag.erne Keld Hansen og Benny Staal
sammen med Erik Brinch Petersen har bearbejdet
flere genstandsgrupper fra de tidligere års udgravninger.
Endelig har Vedbækprojektets medarbejdere
deltaget i et 3 dages gravpladssymposium i Ystad,
Sverige sammen med Skateholmsprojektets deltagere
fra Lunds Universitet (Erik Brinch Petersen).
9. Samfundsudviklingen i Europa og Middelhavsområdet i
det første årtusind e.Kr.
Gennem studiet af især arkæologiske kilder søges de
basale, først og fremmest økonomiske forhold belyst i
denne periode, der omfatter afslutningen af de antikke
samfund, begyndelsen af den moderne vesteuropæiske
udvikling, og integrationen af det »barbariske
« Europa, bl.a. Norden, i en international økonomisk
og samfundsmæssig sammenhæng. Det arkæologiske
materiale er særligt velegnet til at dokumentere
landbrugs og bosættelsesudviklingen (både på
land og i by) og til at aftegne vareproduktion og -distribution.
Andre arkæologiske kildegrupper, grave,
monumentalarkitektur m.v., åbner for en videre disDet
humanistiske Fakultet 513
kussion dels af spørgsmål som værdi-investering eller
»forbrug«, dels af samfundsstrukturens og ideologiens
forandring i den nævnte centrale periode. Det er
hensigten af denne vej at belyse nogle af de »store«
temaer i den sene fo'rhistorie og tidlige historie. Projektet
har givet anledning til udpræget tværfagligt
arbejde indenfor så forskellige områder som klimatologi,
botanik, zoologi, kulturgeografi, numismatik,
historie, socialantropologi m.v. og ikke mindst til integration
af metoder og resultater fra såvel klassisk
som såkaldt forhistorisk arkæologi.
I det forløbne år er der foretaget studierejser til
Sverige, England, Tyskland og Italien, udarbejdet
ca. fire manuskripter, afholdt en konference (i Bradford,
England) samt arbejdet videre på en monografi
om emnet. Endelig kan det nævnes, at der i samarbejde
med Accademia di Danimarca, Rom i januar
1987 afholdes et internationalt seminar om »Det første
Årtusind«. I samme år er planlagt deltagelse i
udgravningsvirksomhed i Italien med studenter fra
instituttet (Klavs Randsborg).
10. Regionalundersøgelse i mindre område på Østfyn
( Gudme)
Gudme-området er i det første årtusind e.Kr. et høvdinge-
og handelsknudepunkt i Sydskandinavien og
har givet et overraskende stort og rigt arkæologisk
fundmateriale. Samtidig er det en af de tidligst udforskede
egne af Danmark med verdens første »regionalundersøgelse
«, hvilket åbner interessante forskningsmæssige
perspektiver. Arbejdet har i det forløbne
år ligget næsten stille. (Jvf. dog ovennævnte projekt)
(Klavs Randsborg).
11. Undersøgelser over gravriter i Vikingetiden og især Bronzealderen
i Sydskandinavien specielt med henblik på astronomiske
forhold
Dette vanskelige emne kan tilsyneladende belyses
med udgangspunkt i de heldige tilfælde, hvor gravlæggelsernes
årstid er bestemt. Undersøgelsen har vide
perspektiver for forståelsen af oldtidens verdenssyn
og samfundsstruktur. Et større manuskript er under
udarbejdelse i samarbejde med Claus Nybo
(Klavs Randsborg).
12. Projekt Nordeuropæiske Oldtids tekstiler
Efter at et større indsamlingsarbejde var blevet afsluttet
i 1984, er der i 1985 arbejdet på en afhandling
over nordeuropæiske oldtidstekstiler. Kataloget er
færdiggjort, og teksten til selve afhandlingen er under
udarbejdelse. Derudover er udarbejdet en foreløbig
beretning om projektet i form af en oversigtsartikel til
tidsskriftet »Studien zur Sachsenforschung«.
En tidligere udarbejdet afhandling om skandinaviske
oldtidstekstiler er i 1985 blevet endeligt afpudset
og sendt til trykning; den forventes at udkomme i
begyndelsen af 1986. Derudover er flere tekstilfund
fra en række danske museer blevet analyseret, og rapporter
derover udarbejdet. Dette gælder en gravplads
fra yngre romertid/ældre germanertid fra Hjemsted,
udgravet af Haderslev Museum, hvorover en afhandling
vil foreligge i februar 1986 med et appendix om
tekstilfundene; et vikingetids gravfund fra Skringstrup,
undersøgt af Viborg Stiftsmuseum. Som et led
i studierne over nordeuropæiske oldtidstekstiler er en
række prøver fra udvalgte danske og norske tekstilfund
blevet undersøgt af Penelope Walton, York,
med henblik på bestemmelse af uldtype og farvestoffer.
En rapport over dette analysearbejde er under
udarbejdelse og vil indgå som et led i afhandlingen
om nordeuropæiske oldtidstekstiler (Lise Bender Jørgensen).
13. Vikingetidens bebyggelse i Danmark
Udgravningen af en stormandsgård fra 10. årh. ved
Omme i Vestjylland fortsatte i foråret 1985 i samarbejde
med Nationalmuseet og med særlig støtte fra
Novo's fond. Den resulterede i fremkomsten af et nyt
betydningsfuldt anlæg med kultisk-religiøse funktioner
til den henved 90.000 m2 store gård. Sideløbende
hermed har forstkandidat Kent Havemann med bevilling
fra Novo's fond og Lodbergs legat arbejdet på
at fa dendrokronologisk dateret de store mængder
egetømmer, der gennem årene er blevet hjembragt
fra pladsen. Herved er fremkommet mange interessante
dateringer, der bl.a. viser, at stormandsgårdens
blomstringstid lå i årene mellem 950 og 990 eller med
andre ord i rigssamlingstiden under Harald Blåtand.
Såvel udgravningerne som de dendrokronologiske
dateringer viser også, at stormandsgården blev afløst
af en hovedgård med omliggende mindre bøndergårde.
Et manuskript om resultaterne til og med 1985
inklusive de dendrokronologiske dateringer er under
udarbejdelse. Gennemgangen af samtlige fund fra
bopladser, bl.a. det meget store i Vorbasse, grave,
moser, vadesteder etc. med henblik på den igangværende
analyse af samfundsforholdene, økonomiske
som sociale, i vikingetiden samt disses forandring i
overgangstiden mellem vikingetid og middelalder er
blevet afsluttet for Jyllands, Sjællands og Bornholms
vedkommende. Herved er det yderligere blevet understreget,
at bopladsernes strukturer ændres markant
ved overgangen mellem vikingetid og middelalder.
Samtidig sker en omfattende bebyggelsesekspansion
med kolonisation og opdyrkning af de indtil da
øde eller kun svagt bebyggede egne af Nordøst- og
Østjylland samt på Øerne. Ekspansionen ledsages af
mange byers fremvækst. I relation til dette projekt er
gennemført en detailanalyse af Ribe-områdets, herunder
særlig marskens, bebyggelsesmæssige udvik514
Universitetets årbog 1985
ling gennem yngre jernalder og vikingetid. Herved er
fremkommet en på flere punkter afgørende ny viden
om forholdet mellem bebyggelsen og marskens dannelse,
såvel som det er blevet understreget, at området
i slutningen af yngre jernalder skiller sig ud fra
det øvrige Danmark ved at have mange frisiske elementer.
Landsdelen udgjorde reelt den nordlige del
af et større sammenhængende frisisk kulturområde
langs Vadehavet. Katalogdelen til denne detailundersøgelse
er under trykning, mens hovedteksten er
under færdiggørelse.(Leif Chr. Nielsen).
Redaktionsvirksomhed:
En meget betydelig del af dansk arkæologisk redaktionsvirksomhed
er knyttet til instituttet.
C. J. Becker er dansk redaktør af »Hoops Reallexicon
der germanischen Alteftumskunde«, medredaktør
af »Acta Archaeologica« og har i instituttets monografiserie
»Arkæologiske Studier« redigeret Vol.
VII, udkommet 1985.
Ulla Lund Hansen er redaktør af Oldskriftselskabets
tidsskrift »Årbøger for nordisk oldkyndighed og
historie« og »Nordiske fortidsminder«, samt nordisk
redaktør af »Studien zur Sachsen-Forschung« (Hannover)
.
Klavs Randsborg er hovedredaktør af det fællesnordiske,
fremmedsprogede tidsskrift »Acta Archaeologica
« samt dansk redaktør af det internationale
samleværk »Inventaria Archaeologica.
Gæster:
Broder Berg, Berlin har siden 1/9 opholdt sig ved
instituttet som statsstipendiat.
Publikationer:
Becker, C J.: Lund — Odense — Lund. Numismatiske
bidrag til Danmarks Historie i 1040'rne. Hikuin
11, s. 175-82, Højbjerg (Århus) 1985.
—: Danske fund af istids-menneskets redska ber i Nationalmuseet.
De ældste fund, P. O. Nielsen, C. J.
Becker, s. 7-10, København 1985.
—; Comments on Transition to Farming in Northern
Europe: The Danish perspective. Norwegian Archaeological
Review Vol. 18, s. 124-26, Oslo 1985.
Archaeological Retrospect, 8. Antiquity 59, s. 174-
82, Cambridge 1985.
Bennike, R, Ebbesen, K.: Stenstrupmanden. Fra
Holbæk Amt. Årbog for Historisk Samfund for
Holbæk Amt 1985, s. 28-40, Holbæk 1985.
Ebbesen, K.: Jernteknologiens lange vej hertil. Metal
3, s. 8-9, København 1985.
Ebbesen, K.: Stridsøksetid. Stof 43, s. 27-28, København
1985.
-, Bennike, R: Stenstrupmanden. Fra Holbæk Amt
1985, s. 28-39, Holbæk 1985.
Ebbesen, K.H.: Stenåldersbondens religiose seder.
Popular Arkeologi 3, s. 4-8, Lund 1985.
Nordjydske grarkister med indgang. Bøstrup-kisterne.
Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie
1983, s. 5-65, København 1985.
Menneskeoffer. Skalk 3, s. 8-10, Århus 1985.
—: Dansk Smykkemode - for fire tusind år siden.
Guldsmedebladet 3, s. 84-86, København 1985.
Gas-projektet gav mange oldtidsfund. Fagbladet 6,
s. 8-11, København 1985.
Hansen, U.L.: Anmeldelse af: John Hines, The Scandinavian
Character of Anglian England in the Pre-
Viking Period. BAR 124. Oxford 1984. Fornvannen
80, s. 217-22, Stockholm 1985.
Jørgensen, L.B.: Frisisk klæde. Skalk 4, s. 27-30,
Højbjerg 1985.
—, Nielsen, J.N., Munksgaard, E., Fabech, E.: En rig
germanertidsgrav fra Sejlflod, Nordjylland. Årsbøger
for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1983, s.
66-122, København 1985.
—, Andersen, S.H.: Gamle klude. Skalk 1, s. 8-10,
Højbjerg 1985.
North European Textile Production and Tråde in
the Ist Millenium AD - a Research Project. Journal
of Danish Archaeology Vol. 3, 1984, s. 124-34,
Odense 1985.
Nielsen, L.C.: Nogle Grave Fra yngre geimansk jernalder
og vikingetid i Sydvestjylland. Mark og
Montre 1984, s. 11, Esbjerg 19 85.
Randsborg, K.: Subsistence and Settlement in Northern
Temperate Europe in the First Millenium
A.D. Beyond Domestication in Prehistoric Europe:
Investigations in Subsistence Archaeology and Social
Complexity, Graeme Barker, Clive Gamble
(eds.), s. 233, London, New Tork 1985.
-: Comments from Copenhagen. American Antiquity
50 (delbind 2), s. 445-47, Washington D. C. 1985.
—: Early Towns of Europe (Review of P. S.Wells:
Farms, Villages, and Cities, New York 1984). Science
Vol. 228, 4700, s. 2, Washington 1985.
Klavs Randsborg
6. Institut for klassisk Arkæologi
Historie:
Instituttet blev grundlagt 1890 (på professor J. L. Ussings
initiativ) som »Universitetets archæologiske
Apparat« i Universitetsannex D. Efter opførelsen af
Studiegården i 1916 overførtes det til 2 selvstændige
lokaler i denne bygning og betegnedes som »Archæologisk
Studiesal«, indtil det i 1918 flyttedes til
Det humanistiske Fakultet 515
lokaler i Nationalmuseet med tilknytning til Antiksamlingen,
idet de to institutioners biblioteker forenedes.
Samtidig blev det officielle navn »Universitetets
arkæologiske Laboratorium«. I 1963 ændredes
navnet i overensstemmelse med arbejdsområdet til
»Universitetets Institut for klassisk og nærorientalsk
Arkæologi«. I 1975 flyttede instituttet til egne lokaler
i universitetets bygning, Vandkunsten 5. Samtidig
udskiltes instituttets bibliotek fra Antiksamlingens. I
slutningen af 1982 blev det ene af instituttets 2 fag,
nærorientalsk arkæologi, udskilt og lagt sammen med
de to filologiske fag, assyriologi og ægyptologi, til et
nyt institut. Nærværende institut hedder herefter
»Institut for klassisk Arkæologi«.
Professor i græsk og latinsk filologi og arkæologi J.
L. Ussing blev forstander for Universitetets archæologiske
Apparat ved oprettelsen i 1890. Indtil 1956
blev fagets professorer benævnt professor i arkæologi,
siden professor i klassisk arkæologi.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 3.
Lektorer: J. L. Lavrsen, indtil 1.9.1985, 1. Strøm.
Lektorvikar: Jan Zahle 1.8-31.12.
Kandidatstipendiat: N. Westergård-Nielsen.
Eksterne lektorer: E. Poulsen, L.W.Sørensen.
Undervisningsassistenter: M. Bendtsen, S. O.Jensen,
B. Kiilerich, J. Lund, E. Poulsgård Markussen, A. M.
Nielsen, H.Nielsen, M.Nielsen.
Forskningsstipendiater: 2
TAP: Antal årsværk: 1,5.
1. M. Bortolotti, P. T. Christensen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er Middelhavslandenes
arkæologi fra forhistorisk tid til senantik, samt
arkæologi i de øvrige områder, som beherskes af
græsk-hellenistisk eller romersk kultur.
1. Ingrid Strøm arbejder fortsat med publikationen
af udgravningerne på den etruskiske beboelseshøj
Monte Becco i Mellemitalien, samt indsamler materiale
til arbejde om den tidlige græske byudvikling,
specielt i Argolis. Corpus Speculorum Etruscorum,
Denmark, Fase. 2 er under udarbejdelse ved museumsinspektør
Torben Melander, tegner P.C.Christensen
har færdigtegnet alle publikationens etruskiske
spejle.
2. Nanna Westergård-Nielsen har arbejdet på en undersøgelse
af Makedoniens handelsmæssige og politiske
rolle i det hellenistiske Middelhavsområde, samt
på en publicering af keramikken fra Lyson og Kallikles'
grav, Lefkadia i Centralmakedonien. Resultaterne
foreligger nu i manuskript, der skal udkomme i
forbindelse med Stella Grobel Millers publikation af
graven.
3. Jan Zahle har fortsat arbejdet på sin del af bogen:
The Lycians. A Study of Lycian History and Civilization
to the Conquest of Alexander the Great, som
han skriver med professor T. R. Bryce, Armidale,
Australien.
4. Erik Poulsen arbejder med gravfundene i AO, AG,
CL i Karthago samt keramikdepotet i CO.
Jane Fejfer har arbejdet med katalog over Ince
Blundeli HalTs samling af romerske kvindeportrætter
i Liverpool Museum.
Andet:
Et samarbejde med Istituto Universitario Orientale
di Napoli samt Soprintendenza di Salerno om udgravning
afden syditalienske by Pontecagnano i Campanien
er indledt i august, hvor 1. Strøm samt 4 af
instituttets studerende har arbejdet i 3 uger på Pontecagnano
Museum med henblik på publikation af tidligere
udgravningsmateriale.
Redaktionsvirksomhed:
Ingrid Strøm er redaktør for den danske afdeling af
Comitato Scientifico Internazionale per il Corpus
degli Specchi Etruschi.
Jan Zahle er sammen med Nanna Westergård-
Nielsen redaktør af artikelsamlingen: Klassisk arkæologiske
studier, som vil udkomme ca. november 1986.
Rejser:
Ingrid Strøm har holdt 2 gæsteforelæsninger på Queensland
University, Santa Lucia, Australien. Ingrid
Strøm har deltaget i Ist Australian Congress ofClassical
Archeology, Sydney, Australien med foredraget:
Relations Etruria - Campania around 700 B.C.
Publikationer:
Strøm, L: The So-called Altar above the Shaft Grave
IV at Mycenae. Acta Archaeologica Vol. 54 -
1983, s. 141-46, København 1985.
-: Aspetti delle aristocrazie fra VIII e VII sec. A.C.
problemi riguardanti l'influsso dei paesi mediterranei
sulla formazione delle cittå etrusche e il ruolo
delle aristocrazie. OPUS. International Journal
for Social & Economic History of Antiquity Vol.
III, s. 355-65, Rom 1984.
Ingrid Strøm
516 Universitetets årbog 1985
7. Institut for Religionshistorie
Historie:
Institut for Religionshistorie består af fire afdelinger,
nemlig Religionshistorie, Kristendomskundskab, Religionssociologi
samt Indianske sprog og kulturer.
Instituttet er i sin nuværende form opstået ved en
sammenlægning pr. 1. oktober 1982 af det hidtidige
Institut for Religionshistorie (med afdelingerne Religionshistorie
og Kristendomskundskab), med Institut
for Religionssociologi med Indianske sprog og
kulturer.
Det oprindelige Institut for Religionshistorie (da
uden Kristendomskundskab) blev oprettet i 1969 i
første omgang uden lokaler, men fra 1970 med to små
lokaler i Skindergade 15. I september 1971 flyttede
instituttet til de nuværende lokaler i Købmagergade
44-46, hvor forholdene må karakteriseres som værende
udmærkede.
Faget kristendomskundskab var i en lang årrække
administreret af Det teologiske Fakultet, og fagets
lærere havde indtil begyndelsen af 1970'erne sæde i
det teologiske institutråd. Lærerne havde da også
kontorer under de teologiske institutter i Købmagergade
44-46. I december 1973 blev faget, efter at et
ønske om selvstændigt institut var blevet nedstemt i
konsistorium, placeret som en afdeling under Institut
for Religionshistorie.
Institut for Religionssociologi med Indianske
sprog og kulturer blev oprettet i 1972. I de første år
havde det til huse som gæst hos Institut for iransk
Filologi, men fra 1975 fik det egne lokaler på hjørnet
af Niels Hemmingsensgade og Skindergade. Allerede
samme år flyttedes (p.g.a. sammenstyrtningsfare) til
Skindergade 3 indtil instituttet i 1979 flyttede til St.
Kannikestræde 11, hvor det endnu har til huse.
Ved oprettelsen af det nye Institut for Religionshistorie
skete der ingen lokalemæssige ændringer.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 12.
Professor: Arild Hvidtfeldt.
Lektorer: Carsten Breengaard, Una Ganger, Vagn
Duekilde, Jørgen Skafte Jensen, Lars Kruse-Blinkenberg,
Paul Muller, Tove Tybjerg.
Adjunkt: Margit Warburg.
Stipendiater: Erik Sand, Merethe Sundby-Sørensen,
Hanne Trautner-Kromann.
TAP: Antal årsværk: 1,6.
Birgit Danielsen, Stina Nicolaisen, Jette Nilsson.
Lokaleforhold:
Instituttet er fortsat placeret på to forskellige adresser,
idet afdelingerne for Religionshistorie og Kristendomskundskab
har til huse i Købmagergade 44-
46, mens afdelingerne for Religionssociologi og Indianske
sprog og kulturer bebor St. Kannikestræde 11.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets fire afdelinger dækker tilsammen et bredt
kulturhistorisk felt, primært af religionsvidenskabelig
karakter, men også omfattende sprogvidenskabelige
aspekter.
Foranlediget af den nye Humanistbekendtgørelse
(af 15. maj 1985), som har krævet udarbejdelse af en
ny grunduddannelse fælles for de tre religionsfag, har
året 1985 været præget af diskussioner omkring fagenes
indhold, omkring det de er fælles om og om deres
grundlæggende forskelligheder.
Udadtil har instituttets stab deltaget i forskellige
aktiviteter: Tove Tybjerg og Margit Warburg har
arbejdet i fakultetets udvalg vedrørende minoritetsog
indvandrerforhold. Tove Tybjerg og adjunkt,
mag. art. Tim Jensen har arrangeret symposiet
»Døden: ritualer og forestillinger«. Endelig har
Margit Warburg deltaget i etableringen af et Forum
for jødisk forskning, knyttet til Institut for Orientalsk
filologi, og i oprettelsen af et fond samt et repræsentantskab
for et kommende dansk-jødisk museum,
hvori hun sidder som en af universitetets repræsentanter.
1. Religionshistorie
1.1 Vagn Duekilde har foretaget studier i nordisk
mytologi og har i første række undersøgt fortællingerne
om erhvervelsen af livsdrikken/visdomsdrikken.
Målet er at forsøge en tolkning af dette tema og en
vurdering af dets betydning for kulten.
1.2 Erik Sand har videreført sit projekt. Omkring
pilgrimsfærden til guden Vithoba i Pandharpur, Indien.
I forbindelse hermed har han på et 3-måneders
feltophold indsamlet materiale i Pandharpur og under
pilgrimsfærden til belysning af pilgrimmenes religiøse
adfærd samt de kultiske forhold i Pandharpur.
Han har endvidere færdigbearbejdet en første udgave
af sanskrit-teksten pandurangamahatmya på basis af
ni forskellige manuskripter.
1.3 Jørgen Podemann Sørensen har påbegyndt et
projekt om religiøs kundskab i det faraoniske og det
hellenistiske Ægypten. En undersøgelse af den ægyptiske
kultreligions og ægyptiske gnostiske miljøers brug
af temaet »religiøs kundskab« med henblik på en
beskrivelse af mødet mellem traditionel ægyptisk religion
og hellenistiske gnostiske religionsformer.
Det humanistiske Fakultet 517
2. Kristendomskundskab
2.1 Carsten Breengaard har foretaget en kristendoms-
historisk undersøgelse af kristenforfølgelser i
Romerriget i perioden 60-110 e.K.f.
2.2 Lars Kruse-Blinkenberg har beskæftiget sig med
1) Undersøgelser over dansk bibelsprog i det 17. århundrede
og dets betydning for de følgende århundreders
bibelsprog, 2) Undersøgelser over sprogbrugen
i den af A. A. Wolff udgivne dansk-jødiske bønnebog
med særligt henblik på oversættelsen af visse hebraiske
ord heri sammenholdt med oversættelsen af
samme ord i protestantiske, danske tekster.
2.3 Paul Muller har fortsat sine studier i Søren
Kierkegaards æstetiske, etiske og etisk-religiøse tænkning.
3. Religionssociologi
3.1 Arild Hvidtfeldt har forsket inden for hellenistiske
religioner og oldnordisk religion.
3.2 Merethe Sundby-Sørensen har arbejdet med en
række nært sammenhængende studier: hun har fortsat
sit studium af den rituelle årscyklus i en mexicansk
landsby med særlig vægt på udvalgte acculturationstræk;
har videreført sine kildekritiske studier
af Sahaguns manuskripter fra tiden kort efter den
spanske erobring til en nyvurdering af den mexicanske
nationalhelgen Tonantzin/Virgen de Guadalupes
forbindelse til præcolumbiansk kult; har foretaget
analyser af sit indsamlede materiale af mexicanske
kilder fra 1500-tallet; og har afsluttet en undersøgelse
af nyere samfundsmæssige værdier og rituelle elementers
indpasning i den traditionelle kultur. Derudover
har hun indledt arbejdet med en undersøgelse af
de danske medlemmer af Scientology. Det drejer sig
om en spørgeskemaundersøgelse af 500 medlemmers
sociale, uddannelsesmæssige og religiøse baggrund.
3.3 Hanne Trautner-Kromann har fortsat sit studium
af jødisk polemik mod kristendommen i Frankrig
og Spanien fra 1100 til 1500; hun har afsluttet undersøgelsen
og oversættelsen af 30 hebraiske kildeskrifter,
resultaterne af hvilket hun sætter i relation til
jødernes religiøse, økonomiske og sociale status i den
kristne omverden.
3.4 Tove Tybjerg har beskæftiget sig med de amerikanske
nordvestkyst-indianeres kulturer; hendes
forskning har her været koncentreret om kultdrama
og hemmelige selskaber.
3.5 Margit Warbrug's overordnede forskningsområde
har været religiøse minoriteter; hun har koncentreret
sig om: 1) Bahå'i — hvor hun har afsluttet bearbejdelse
af en tekstsamling om bahå'iernes forhold i
Iran i dag; har behandlet de tidligere båbiers talsymbolik;
og har fortsat bearbejdningen af et tidligere
indsamlet materiale om de danske bahå'ier. 2) Jøder
i Østeuropa — hvor hun sammen med cand.mag. Helen
Krag, Slavisk Institut, har redigeret en antologi
om emnet. Endvidere har hun arbejdet med nogle af
religionsforskningens centrale teorier og metoder
med udgangspunkt i William Robertson Smith.
4. Indianske sprog og kulturer
4.1 Una Ganger har fortsat sin undersøgelse af et
moderne aztekisk dialektområde fra et socio-lingvistisk
synspunkt med det formål at placere det i en
større historisk sammenhæng; endvidere har hun arbejdet
med problemer omkring ortografi, tekstudgivelser
og ordbogsarbejde for klassisk aztekisk.
.Udgivervirksomhed:
I samarbejde med Religionshistorisk Forening udgiver
instituttet Chaos. Dansk tidsskrift for religionshistoriske
studier, i hvis redaktion Tove Tybjerg, Jørgen
Podemann Sørensen, Margit Warbrug og Tim
Jensen har sæde.
Carsten Breengaard er redaktør af Kirkehistoriske
Samlinger, udgivet af Selskabet for Danmarks Kirkehistorie.
Una Ganger er medlem af Editorial Board
for Nordic Journal of Linguistics. Arild Hvidtfeldt er
medlem af redaktionskomiteen »Temenos«. Jørgen
Podemann Sørensen er redaktør af »Skriftløse folks
religioner. Traditioner og dokumenter«. Gads Forlag.
Kongresdeltagelse efter indbydelse:
Garsten Breengaard har holdt foredrag på Knud d.
Hellige-Symposiet. Lunds Universitet.
Merethe Sundby-Sørensen har medvirket ved Antropologforeningens
seminar om Dødeni Imaginær,
symbolsk, reel. København. Har medvirket ved Danidas
orienteringskurser for specialister på Hornbækhus.
Hanne Trautner-Kromann har holdt foredrag om
Jødisk polemik i Nordfrankrig og Sydfrankrig fra
1100-1300 på »Tredje nordiske kongres i Judaistik«.
Åbo.
Tove Tybjerg har holdt foredrag om »Sociology
of Religion - An Example from the Northwest Goast
Indians« i Gemeinsame Tagung der deutschen Gesellschaft
fur Volkerkunder, der Osterreichischen
Ethnologischen Gesellschaft und der Anthropologischen
Gesellschaft in Wien. Liibeck.
518 Universitetets årbog 1985
Publikationer:
Andersen, P.B.: Hinduismen. Religionshåndbogen,
Peter Boile Nielsen(red.), s. 51-69, København
1985.
Fra mytologi til religionshistorie. Hans Sophus
Vodskov. Religionssociologiske perspektiver, Tove
Tybjerg (red.), s. 45-59, København 1985.
Breengaard, C.: Kunsthistoriens bidrag efterlyses
stadig. Dansk Teologisk Tidsskrift 48 arg., s. 267-
72, København 1985.
—: Om kirkehistorie: From eller Funktion? Fønix 3, s.
176-88, København 1985.
Ganger, U., Dakin, K.: An Inconspicuous Basic Split
in Nahuatl. International Journal of American
Linguistics 51, 4, s. 358-61, USA 1985.
Sundby-Sørensen, M.: Mexikanske krigerkvinder.
Chaos. Dansk tidsskrift for Religionshistoriske studier
Særnummer, s. 40-55, København 1985.
Sundby-Sørensen, M.: J. P.Jacobsen og den Ny Verden.
Religionssociologiske perspektiver (særnummer
af chaos.Dansk tidsskroft for religionshistoriske
studier), Tove Tybjerg (red.), s. 61-74, København
1985.
—; Den lange død i Mexico. Stofskifte. Tidsskrift for
Antropologi 11, s. 20, København 1984.
Trautner-Kromann, H.: Sources of Jewish Polemics
against Christianity in the Late Middle Ages. Temenos.
Studies in Comparative Religion Vol. 20, s.
52-65, Helsingfors 1984.
Tybjerg, T; Religion og drama. Religionssociologiske
perspektiver (Særnummer af Chaos. Dansk
tidsskrift for religionshistoriske studier), Tove
Tybjerg (udg.), s. 75-92, København 1985.
—: Tlokwali, et kultdrama hos makah-indianerne.
Chaos. Dansk tidsskrift for religionshistoriske studier
2, s. 47-73, København 1983.
Warburg, M.: Religiøse emner (religionssociologi og
religiøse minoriteter). Religion - ide og debat. Eksempler
på undervisningsforløb, Religionslærerforeningen
for Gymnasieskolerne og HF, s. 4 (upag.),
København 1985.
—: Iranske dokumenter. Forfølgelsen af bahå'ierne i
Iran. København 1985, 150 s.
Minoritets - og Indvandrerforhold: Et nyt studium
på Københavns Universitet. Integration. Temarapport
2, s. 61-69, Københavns Universitet
1985.
-, Krag, H.: Judar i Ashkenaz. Judisk Kronika 6, s.
8-9, Stockholm 1985.
—: Talsymbolik og 19-tallet i Båbi og Bahå'i-religionen.
Chaos. Dansk tidsskrift for relgionshistoriske
studier 4, s. 71-81, Københavns Univeristet 1985.
—, Warmind, M.L.: Arild Hvidtfeldt-bibliografi. Religionssociologiske
perspektiver. Særnummer af
Chaos Dansk tidsskrift for religionshistoriske studier,
Tove Tybjerg (red.), s. 137-45, København
1985.
—: Robertson Smith - Fixpunkt og innovator i religionssociologien.
Religionssociologiske perspektiver.
Særnummer af Chaos. Dansk tidsskrift for religionshistoriske
studier, Tove Tybjerg (red.), s. 9-
34, København 1985.
Lina Canger
Det humanistiske Fakultet 519
Kunstfag m.v.
1. Institut for Filmvidenskab
Stab:
VIP: Antal årsværk; 5.
Lektorer: M. Engberg, M. Drouzy, F. Henriksen, P.
Schepelern, K. Schmidt.
Forskningsstipendiater; L. Nordin, P. Schantz Lauridsen.
Eksterne lektorer; L.Højbjerg, V. Holm Jensen, C.
Nørrested.
Undervisningsassistenter; C.Alsted, S. Bille, S. Harvig,
I.Thomsen.
TAP: Antal årsværk; 1.
H. E. Berentsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed drejer sig om film,
tv og video, idet hovedvægten ligger på historiske,
sociologiske og æstetiske emner indenfor film og tv.
I. Dansk Film
I det forløbne år har der især været forsket i dansk
film, hvilket bl.a. kommer til udtryk i;
1.1 Et temanummer af instituttets publikation Sekvens,
hvor værkanalytiske, biografhistoriske, kritikog
teorihistoriske samt aktuelle kultursociologiske aspekter
af emnet behandles.
1.2 I forlængelse heraf forskes der videre i danske
filmforhold, specielt den danske filmbranches udvikling
siden 1972 (Frank Henriksen) - et projekt der
udføres i samarbejde med Filmbranchens Samarbejds-
og Ideudvalg.
1.3 I dansk stumfilmhistqrie i perioden 1915-30
(Marguerite Engberg)
1.4 Dansk filmkritiks udvikling (Lene Nordin).
1.5 Fortsatte studier i Carl Th. Dreyers liv og værk
(Martin Drouzy).
2. Dansk TV
2.1 Dansk tv udforskes blandt andet med henblik på
udarbejdelsen af et registrantværk om fiktionsudsendelser
i dansk tv i 60erne (Kaare Schmidt).
2.2 En redegørelse for seerundersøgelsernes metodik
(Frank Henriksen).
3. International film og TV
3.1 Indenfor den internationale film- og tv-histories
område forskes der i relationerne mellem italiensk og
dansk film (Margurite Engberg).
3.2 Tematiske tendenser i moderne amerikansk film
og tv, herunder specielt i Steven Spielbergs produktion
(Peter Schepelern, Kaare Schmidt).
4. Teoretisk tesietik
4.1 Inden for den teoretiske æstetik undersøges narratologiske
problemer i relation til semiologien (Palle
Schantz Lauridsen) og i relation til filmsprogets historiske
udvikling (Peter Schepelern).
4.2 Endelig arbejdes der på en undersøgelse af forholdet
mellem værkanalysens og institutionsanalysens
metoder.
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver skriftserien Sekvens, redigeret af
Kaare Schmidt. Margurite Engberg er medredaktør
af Journal of Film, Radio, and Television, Oxford.
Rejser:
Martin Drouzy har gæsteforelæst på Det franske
Filmmuseum, Paris og på Filminstituttet i Oslo.
Publikationer :
Drouzy, M.; Vredens Dag for dansk Film? Om dansk
Film, Kaare Schmidt, Christian Alsted (red.), s.
97-114, Københavns Universitet 1985.
Drouzy, M.M.; Jeanne D'arc livrée Aux Bourreaux.
Cifiematographe 111, s. 62-67, Paris 1985.
Engberg, M.; Historien om den genfundne "Jeanne
d'A rc". Kosmorama 171, s. 4, København 1985.
—; Om dansk film. Sekvens 1985, s. 12, Institut for
Filmvidenska KU 1985.
Henriksen, F, Schmidt, B.K.; Danish Screen Communication.
Before and After. Inter Media 13/4-5,
s. 69-73, London 1985.
—; A New Model of the Duplication of Television
Viewing; A Behaviorist Approach. Journal of
Broadcasting & Electronic Media 29, 2, s. 135-45,
Washington D. C 1985.
-; Lidt om brancheudredningen. Biografnyt 2, s. 34-
37, København 1985.
-; Lidt om Filmbranchens udvikling. Rapport om
filmbranchens seminar på hotel Trouville i Hornbæk
30 november til 1 december 1984, Niels Gervig,
H. Wilhelm-Hansen, s. 22-31, København
1985.
520 Universitetets årbog 1985
—: Video - mellem biograf og tv. Video - Revy Februar,
s. 8, Hellerup 1985.
—, Schmidt, B.K.: Danish Screen Communication.
Before and After. Inter Media Vol. 13, No. 4-5, s.
69-73, London 1985.
Anmeldelse af Thomas Mathiesen: Seer-samfundet.
Om Medier og kontrol i det moderne samfund,
SOCPOL, 1985. Sociolog-Nyt 96, s. 35-36,
København 1985.
—: Danske B-film 1972-1983. Sekvens 1985. Filmvidenskabelig
årbog. Om dansk film, Kaare
Schmidt, Christian Alstedn (red.), s. 127-37, Københavns
Universitet 1985.
Jørgensen, J.C., Nordin, L.; Christian Kampmann:
Om at være sig selv. Et udvalg. Skovs Trykkeri,
Varde 1985, 132 s.
Schepelern, F.: Midler og mål. Dansk filmteori fra
Gad til Dreyer. Sekvens 1985, s. 56-79, København
1985.
—: Den store film (Orson Welles' Citizen Kane). Tusind
Øjne 77, s. 3-4, København 1985.
Schmidt, B.K., Henriksen, R: Danish screen communication,
before and after. Intermedia Vol. 13,
No. 4-5, s. 69-73, London 1985.
Schmidt, K., Nørrested, C.: Har dansk film en fremtid?
Sekvens: Om dansk film, Kaare Schmidt,
Christian Alsted, s. 153-93, Københavns Universitet
1985.
—, Alsted, C.: Sekvens: Om dansk film. Københavns
Universitet 1985, 198 s.
—: Ungdomsfilm for viderekomne. Kosmorama 174,
s. 186-89, København 1985.
—: Ødipus i en tidsmaskine. Kosmorama 174, s. 184-
86, Købe nhavn 1985.
—: Hollywood og jagten på den forsvundne succesopskrift.
Kosmorama 173, s. 161-75, København
1985.
—: Mennesket og myten. Kosmorama 172, s. 95-97,
København 1985.
—: Krigens Æstetik. Kosmorama 171, s. 9-13, København
1985.
—: Coppolas trettende symponi: Warner Brothers
vender tilbage. Kosmorama 172, s. 64-68, København
1985.
—: Television & Video in Denmark. International Tv
& Video Guide 1986, Richard Faterson (ed.), s.
84-91, London/New York 1985.
Peter Schepelern
2. Institut for Kunsthistorie
Historie:
Universitetets kunsthistoriske laboratorium blev oprettet
1935 af Christian Elling. Det fik lokaler i en fløj
af det gamle Frederiks Hospital, ud mod Amaliegade.
Fra 1949 havde laboratoriet egne lokaler i en sidebygning
til Chirurgisk Akademi i Bredgade 62. Laboratoriet
ændrede navn til Institut for Kunsthistorie
og fik som følge af voksende studentertilgang nye lokaler
i Grønningen 1.
Dette blev på grund af lejeforholdene en midlertidig
løsning, og efter et par år flyttede instituttet til
Esplanaden 34, som har været instituttets faste adresse
siden 1975. Inden for de kommende par år flytter
instituttet sammen med andre institutter fra den indre
by til KUA.
Stab:
VIP: Antal årsværdi: 5.
Professor: Teddy Brunius.
Lektorer: Øystein Hjort, Hannemarie Ragn Jensen,
Marianne Marcussen.
Forskeradjunkt: Søren Kaspersen.
Kandidatstipendiat: Mikael Andersen.
Eksterne lektorer: 6. Undervisningsassistenter: 20.
TAP: Antal årsværk: 2.
Forskningsvirksomhed:
Medarbejdernes forskning spreder sig over det meste
af den vesteuropæiske kunsts historie, fra antikken til
i dag, som er instituttets centrale forskningsområde.
1. Senantik til middelalder
1.1 Portalsymbolikken i oldkristen og tidligbyzantinsk
tid, forholdet mellem billede og teologi i den
tidlige middelalder, en undersøgelse af mosaikken i
San Clemente i Rom (så godt som afsluttet), aspekter
af portalsymbolikken i forbindelse med nogle jyske
romanske granitportaler (Hjort).
1.2 En ikonologisk analyse af Majestas Domini-motivet
i Norden i 12. og 13. årh. med hovedvægten på
de politisk-teologiske aspekter, fortsatte studier inden
for forskningsprojektet »Birgittinsk kunst i Norden«
for tiden koncentreret om spørgsmålet om de gammeltestamentlige
serier og deres betydning set på europæisk
baggrund, studier i Genesis-serien på biskop
Bernwards bronzedøre i Hildesheim, studier i senmiddelalderlig
kunst vedr. opfattelsen af kirkebygningen
som en paradishave, motiver som »Maria i
Det humanistiske Fakultet 521
haven« og de dertil knyttede forhåbninger om reformering
og genfødsel på det individuelle og samfundsmæssige
plan (Kaspersen).
2. Renæssancen og nyere tid
2.1 Maleren Honthorsts opgaver for Christian IV,
en undersøgelse i tilknytning til Christian IV-jubilæet
1988, Gruppeportræt af nogle florentinske humanister
— et bidrag til en publikation udg. af Forum for
Renæssancestudier, som søger at belyse nogle karakteristiske
aspekter af begrebet »renæssance«, Vitruvreception:
en undersøgelse i forbindelse med
planlægningen af et 14-dages forskerseminar ved Det
danske Akademi i Rom (Ragn Jensen).
2.2 »Excelsior«, en studie af stigers og trappers
symbolik og en skildring af arkitektur i forbindelse
med dem og den ændring, elevatoren medfører i arkitekturen;
Skulptur; en serie undersøgelser af skulpturers
funktion, postamenter og placering, den liggende
Venus, middelalderens rytterstatuer, Henrik Løves
løve, Michelangelos ufuldendte, Falcontes bronzerytter,
Carl Milles og ligevægten, konstruktivismens
brud med klassiske kompositionsregler (Brunius).
2.3 Københavns Universitets hovedbygning, en
publikation (under redaktion og med bidrag af Ragn
Jensen) under udarbejdelse omfatter gennemgang af
bygningshistorien, udsmykningernes placering inden
for monumentalmaleriet og deres konserveringshistorie.
3. Æstetik, videnskabsteori m.m.
3.1 Brunius har færdigredigeret Estetik for och nu,
en præsentation af æstetikkens historie og aktuelle
forskningsopgaver, og er ved at samle en serie artikler
om klassiske problemer i kunsthistorien, Venus-målene,
djævelens første tilsynekomst i den kristne
kunst, dateringen af Book of Kells m.fl.
3.2 Marcussen har i løbet af året gennemarbejdet
nogle teoretiske aspekter af moderne billedbeskrivelse
(under udgivelse) og undersøgt sammenhængen
mellem psykologi og kunstteori i Danmark omkring
århundredskiftet (under udgivelse). Hun har foretaget
studier i ældre og nyere kunsthistorisk historiografi
med henblik på at skrive en metodelære, især
med forklaring af de betydningsfulde teorier og metoder
i kunsthistorien fra sidste og dette århundrede. I
samarbejde med lektor Thyge Winther Jensen arbejder
Ragn Jensen på en præsentation af dansk kunstpædagogik,
ved Kunstakademiet, ved universiteterne,
museerne og andre institutioner som formidler
billedkunst. Arbejdet er tilrettelagt som en indkredsning
af emnet samt en belysning af forholdet mellem
teori og praksis i historiske og aktuelle sammenhænge.
Redaktionsvirksomhed m.v.:
Instituttet udgiver HAFNIA, Copenhagen Papers in
the History of Art under redaktion af Øystein Hjort
og Marianne Marcussen; bind 10 er under udgivelse.
Brunius er medlem af redaktionen af The Journal
of Aesthetics and Art Criticism og har medvirket,
som redaktør og medarbejder, ved udgivelsen af
skriftet Filosofi och specialvetenskap.
Kaspersen er medredaktør af Argos, et tidsskrift
for kunstvidenskab, hvis første nummer udkom i
1985, og af en publikation fra det 9. nordiske symposium
for ikonografi med emnet: Kvindebilleder —
Eva, Maria og andre kvindefremstillinger i ældre
nordisk kunst. Endvidere er han medlem af en nordisk
redaktionskomité for Enciclopedia dell'arte medioevale
og billedredaktør til bind 2 af Niels Skyum-
Nielsens Danmarkshistorie.
Brunius er medlem af styrelsen for den internationale
organisation for kunsthistorikere, CIHA, og af
Braunschweigs videnskabelige selskab. Hjort er rådsvalgt
medlem af Akademiet og medlem af dets Udvalg
for Kunstformidling. Kaspersen er formand for
Foreningen af kunsthistorikere i Danmark. Marcussen
er medlem af styrelsen af NORDIK, Nordisk komité
for kunsthistorie og af styrelsen af Nordisk Selskab
for Æstetik. Ragn Jensen er medlem af Samråd
for formning og af en arbejdsgruppe omkring de musisk-
æstetiske fag.
Rejser:
Brunius har deltaget i møder og konferencer i London
og Braunschweig i efteråret samt foretaget rejser
til Leningrad og Budapest. Hjort og Kaspersen deltog
i oktober med foredrag i et nordisk symposium
om romanske stenarbejder på Hald Hovedgård;
sidstnævnte deltog endvidere med foredrag i en kongres
i Braunschweig om Helmarshausen og Henrik
Løves evangeliar, afsluttet med et studieophold i
Hannover. Hjort har under et ophold i Italien studeret
middelalderlige mosaikker i Venedig, Rom og Salerno.
Marcussen deltog med foredrag i et symposium
om kritik og billedanalyse i Uppsala i maj og
afholdt sammen med Ragn Jensen et kursus i udstillingsformidling
på Nationalmuseet i efteråret.
Publikationer:
Hjort, 0.; Myndir Tryggva Olafssonar. Forord til:
Tryggvi *x01afsson Målari/Painter, Listasafn
ASI, upag., Reykjavik 1985.
522 Universitetets årbog 1985
—: P & D, Post-GrafTiti, Kultureli kannibalism mm.
Amerikanskt 80-tal, Liljevalchs Konsthall, s. 16-
37, Stockholm 1985.
—: Die aktuelle Kunstszene in Danemark. Dånische
Skulptur im 20. Jahrhundert, Wilhelm-Lehmbruck-
Museum, s. 13-15, Duisburg 1985.
Kaspersen, S.: 8 opslag om dansk gotisk vægmaleri —
med forskellige titler. Danske kalkmalerier - Gotik
1375-1475, Ulla Haastrup, Robert Egevang (red.),
16 s., København 1985.
—: Muren om Israels hus — kritiske bemærkninger og
betragtninger i anledning af en disputats. Dansk
Teologisk Tidsskrift 48, s. 199-212, København
1985.
Uber Spåtmittelalterliche Genesis-Serien in der
Kirchenmalerei der nordischen Lander — Eine politisch-
theologische Skizze. Bild och Bruk (symposiepublikation)
- Taidehistoriallisia tutkimuksia -
konsthistoriska studier, 8, Tove Riska (red.), s.
115-41, Helsingfors 1985.
Kunst og bevidsthedsformer på Anders Sunesens
tid. Anders Sunesen - Stormand, Teolog, Administrator,
Digter, Sten Ebbesen (red.), s. 43-54, København
1985.
—: Det kirkelige samfund. Dansk Litteraturhistorie, I,
Søren Kaspersen, Sigurd Kværndrup, Lars Lonnroth,
Thorkil Damsgaard Olsen, s. 547-606, København
1984.
Øystein Hjort
3. Institut for Litteraturvidenskab
Historie:
Institut for Litteraturvidenskab blev oprettet som sådant
i 1967, men dets historie går tilbage til den lærestol
i Æstetik, der oprettedes i 1788, men som først i
1790 blev besat med Knud Lyne Rahbek, og ikke,
som nogle havde håbet, med Jens Baggesen. Lidt
inde i det 19. århundrede blev Adam Oehlenschlåger
professor i faget og ved dets midte overtog Carsten
Hauch lærestolen, der så ved århundredets slutning,
efter berømte stridigheder, i 1892 gik til Julius Paludan,
og ikke til Georg Brandes. 11918 overtog Valdemar
Vedel professoratet i faget, der samtidig omdøbtes
til Almindelig Litteraturvidenskab, og Vedel afløstes
i 1933 af Paul V.Rubow. Mens Hans Sørensen
var professor, fra 1966 til 1976, blev faget til det nuværende
institut, fik tilknyttet flere lærere og forkortede
navnet til Litteraturvidenskab. I 1979 tiltrådte
Peter Madsen som professor.
Instituttet havde oprindeligt til huse i Købmagergade
44, flyttede derfra til Metro-annekset og siden
til Dyrkøb. I midten af 70'erne flyttede instituttet
som et af de første til Amager.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 13,5.
Professor: Peter Madsen.
Lektorer: Jan Ulrik Dyrkjøb, Jørgen Egebak, Morten
Giersing (orlov), Torben Kragh Grodal, Uffe Hansen,
Peter Larsen, Ralf Pittelkow, Lars Peter Rømhild,
Marie-Louise Svane.
Adjunkter: Michael Bruun Andersen, Martin Zerlang.
Seniorstipendiat: Lise Busk-Jensen.
Kandidatstipendiater: Niels Gunder Hansen, Flemming
Mortensen, Lis Møller, Jens Toft.
Eksterne lektorer: Peter Allingham, Svend Bøggild
Jensen.
Undervisningsassistenter: Anne Hjort, Jan Kristensen,
Flemming S. Sørensen.
TAP: Antal årsværk: 1,4.
Charlotte Bender, Peder Eliebjerg, Sanne Hansen,
Anne-Mette Møller, Henrik Palle Hansen.
Forskningsvirksomhed:
Affattelsen af en ny dansk litteraturhistorie har også i
1985 været et centralt forskningsprojekt ved instituttet.
Dette arbejde, der udgives under titlen Dansk
Litteraturhistorie, er et fællesprojekt for medarbejdere
ved en række universitetsinstitutter. Med udgangen
af 1985 er samtlige 9 bind af litteraturhistorien
udkommet og værket dermed afsluttet.
På det litteraturvidenskabelige felt arbejdes der for
tiden i øvrigt med emner inden for dansk kritikhistorie,
genreforskning, psykoanalytisk tekstteori og
tekstanalyse, feministisk litteraturkritik og amerikansk
dekonstruktivistisk litteracurforskning. Endvidere
er særstudier i Goethes og Wordsworths forfatterskaber
under udarbejdelse.
På massekommunikationsområdet videreføres den
igangværende forskning i de nye mediers udvikling.
Der er gennemført en række enkeltanalyser af konkrete
medietyper og -produkter, som bidrager til at kaste
lys over den aktuelle mediesituation i ind- og udland.
I et par nye projekter udvides den teoretiske overvejelse
af receptionsforholdene omkring film, TV og videomedierne.
Endelig har instituttets mentalitetshistoriske forskning
dannet et selvstændigt felt. Her arbejdes der p.t.
med kritisk analyse og klassiske og nyere kulturteorier.
1. Litteraturhistorie
1.1 I forbindelse med værket Dansk LitteraturhistoDet
humanistiske Fakultet 523
rie har Lise Busk-Jensen, Torben Grodal og Martin
Zerlang afsluttet deres bidrag om perioden 1850-
1900 (bind 6).
1.2 Lise Busk-Jensen har skrevet om periodens kvindelitteratur.
1.3 Jørgen Egebak viderefører sine Goethe-studier
med henblik på at klarlægge forholdet mellem biografiske
og idehistoriske momenter i Goethes kritik af
den nyklassicistiske æstetik. I tilknytning til dette arbejde
har han endvidere gennemført en analyse af
sandhedsbegrebet i dansk litteratur i slutningen af
det 19. årh. samt af den tidlige danske Nietzsche-diskussion.
1.4 Uffe Hansen arbejder på en undersøgelse af personlighedspsykologiske
forandringer i skønlitterære
problemstillinger i tidsrummet 1880-1920. Arbejdet
inddrager foreløbig forfatterne Kafka og Fontane
samt hypnotisøren Carl Hansen.
2. Litteraturteori, kritikhistorie
2.1 Lars Peter Rømhild viderefører sine studier i de
narrative genrer og arbejder endvidere med dansk
kritikhistorie efter Brandes, særlig Valdemar Vedel.
2.2 Jan Ulrik Dyrkjøb beskæftiger sig med forholdet
mellem myteteori og litteraturkritik og arbejder i tilknytning
hertil med romancen som del af en kristen
tradition og med K. E. Løgstrups æstetikopfattelse.
2.3 Lis Møllers forskningsprojekt Freud og Wordsworth
sigter mod en diskussion af den psykoanalytiske
litteraturtolknings rækkevidde. Diskussionen perspektiveres
i retning af amerikansk dekonstruktivistisk
romantikforskning og dennes beskæftigelse med
teksternes retoriske dimension.
2.4 Marie-Louise Svane undersøger kreative processer
hos en række kvindelige kunstnere (Elisabeth Jerichau-
Baumann, Paula Modersohn-Becher og Kathe
Kollwitz) og søger på baggrund af »écriture féminine
«teorier og psykoanalytisk kreativitetsteori at vise,
hvordan køn og historie indgår i kvinders billedmæssige
og litterære udtryksformer.
3. Massekommunikationsforskning
3.1 Ralf Pittelkow arbejder med projektet TV-Avisen,
hvori indgår undersøgelser af TV-Avisens arbejdsproces,
TV-Avisen som produkt og seernes tilegnelse
af TV-Avisen. Undersøgelsen omfatter et
større interviewmateriale, som analyseres i samspil
med indholdsanalyser af TV-Avisen.
3.2 Flemming Mortensen har afsluttet en markedsog
publikumsanalyse af den vesttyske magasinpresse,
samt færdiggjort to analyser af henholdsvis nyhedsmagasinet
Der Spiegel og det illustrerede ugemagasin
Stern.
3.3 Jens Toft arbejder med en sammenlignende analyse
af filmsprog og TV-sprog. Der undersøges sammenhænge
mellem billedmediernes udsigelsespositioner
og tilskuernes driftsmæssige investeringer i de sete
billeder.
3.4 Michael Bruun Andersen har påbegyndt et projekt
om underholdning i TV.
3.5 Peter Larsen arbejder med psykologiske aspekter
af modtagersituationen omkring film og TV samt
med fremstillingsformer i musik- og rockvideo.
4. Mentalitetshistorie
4.1 Centrum for Niels Gunder Hansens projekt er
Georg Simmels kulturteori og hans analyse af »det
moderne«. Med dette udgangspunkt undersøges forbindelsen
mellem den klassiske sociologi og den nyere
mentalitetshistorie.
4.2 Martin Zerlang forsker i den kultur- og mentalitetshistoriske
baggrund for kultur- og mentalitetshistoriens
emner, prioriteringer og vurderinger.
Andet:
Instituttets videnskabelige medarbejdere har i årets
løb udfoldet en omfattende udadvendt virksomhed i
form af gæsteforelæsninger ved universiteter i ind- og
udland, deltagelse i videnskabelige seminarer, virksomhed
i videnskabelige sammenslutninger, medvirken
ved efteruddannelseskurser, anmeldervirksomhed
og foredrag i forskellige sammenhænge.
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver serien Skriftrække fra Institut for
Litteraturvidenskab (SIL). Redaktionen varetages af
Jan Ulrik Dyrkjøb.
Desuden er Lise Busk-Jensen, Torben Grodal, Peter
Larsen, Marie-Louise Svane og Martin Zerlang
medlemmer af redaktionen af tidsskriftet Kultur og
Klasse. I redaktionsgruppen for Dansk Litteraturhistorie
deltager Torben Grodal, Peter Larsen, Peter
Madsen, Marie-Louise Svane og Martin Zerlang.
Rejser:
Niels Gunder Hansen har i perioden februar-maj 85
opholdt sig ved Ecole des Hautes Etudes en Sciences
Sociales og College de France, Paris.
524 Universitetets årbog 1985
Flemming Mortensen har i maj 85 foretaget en
forskningsrejse til medieforskningsinstitutterne ved
universiteterne i Miinster, Dortmund, Miinchen og
Berlin.
Lis Møller har i efteråret 85 været på forskningsophold
ved Department of Comparative Literature,
Yale University, Connecticut, USA.
Publikationer:
Busk-Jensen, L.: Kvindesamfundets organisering.
Dansk litteraturhistorie bd. 6, Lise Busk-Jensen, et
al., s. 199-205, København 1985.
Intimsfærekulturen. Dansk litteraturhistorie bd. 6,
Lise Busk-Jensen, et al., s. 117-42, København
1985.
Udviklingslinier i kvindelitteraturen. Dansk Noter
2, s. 61-66, København 1985.
—: Kvinden, Kvinder, Kvindelighed-overvejelser
over kvindeforskningens grundbegreber. Psyke &
Logos 1, s. 7-24, København 1985.
—: Kvindeforskningen i vadestedet. Bidrag til en påtrængende
videnskabsteoretisk diskussion. Kvindespor
i videnskaben, Mette Bryld, Nina Lykke, s.
31-71, Odense 1985.
—: Kvinders former og romanens intime liv. Kvinders
former, Inge Bruland, Lise Busk-Jensen, Tania
Ørum, s. 6-9,160-64, København 1985.
Moderkærlighed. En kilde til kvindelig kreativitet.
Kultur & Klasse 50, s. 112-26, København 1985.
Egebak, J.: Das Wagnis der Liebe und der Strenge.
Bengt Algot Sørensen: Herrschaft und Zårtlichkeit.
Der Patriarchalismus und das Drama in 18.
Jahrhundert. Text & Kontext 13. 1, s. 206-12, København,
Miinchen 1985.
Egebak, J.: The Early Discussion of Nietzsche in
Denmark. Scandinavica Vol. 24, No. 2, s. 143-59,
Norwich 1985.
—; Changes in the Concept of Thruth in Danish Literature
during the last Part of the 19th Century.
Scandinavica Vol. 24, No. 1, s. 5-15, Norwich
1985.
Grodal, T.K.: Dansk litteraturhistorie 6 (udv afsnit).
Dansk litteraturhistorie 6 Dannelse folkelighed
individualisme 1848-1901, Lise Busk-Jensen, Per
Dahl, Anker Gemzøe, Torben Kragh Grodal, Jørgen
Holmgård, Martin Zeman, s. 618, Viborg
1985.
Hansen, U.: Strindberg und die Dynamische Psychiatrie
der 80er Jahre. Uberlegungen zur friihen deutschen
Strindbergrezeption. Text & Kontext
Sonderreihde, Bd. 20, s. 23, København/Miinchen
1985.
Larsen, P: Erindringsbilleder. Fra det indre filmmuseum.
Kultur & Klasse 50, s. 8-23, København
1985.
Bildretorik och reklam. Uppslagsbok i Bildanalys.
Teorier, Metoder, Begrepp, P. Cornell m. fl., s. 57-
60, Stockholm 1985.
Fra Los Angeles til Valby. International og dansk
TV-fiktion. Analyse af TV. Mediet og dets modtagere,
Ralf Pittelkow (red.), s. 11-34, København
1985.
—, Andersen, M.B., m.fi. ; Dansk Litteraturhistorie 8
— Velfærdsstat og kulturkritik. København 1985,
670 s.
Den restløse praksis - Barthes og musikken. Musikæstetik,
Arno V. Nielsen, Kristian Berg Nielsen,
s. 141-50, Ålborg 1985.
Madsen, P: Indledning. Første del: Den kolde krig
1945-56. Dansk litteraturhistorie, Bd. 8, M. Bruun
Andersen m.fl, s. 155, København 1985.
Pittelkow, R.: Seernes TV-Avis. Analyser af TV, R.
Pittelkow, s. 65-100, København 1985.
Svane, M.: Dansk litteraturhistorie. Dansk litteraturhistorie
bd. 5, Steffen Aurvig, Søren Baggesen,
Finn Hauberg Mortensen, Søren Petersen, et al., s.
264-288, København 1985.
—: Dansk litteraturhistorie. Dansk litteraturhistorie
bd. 5, Steffen Auring, Søren Baggesen, Finn
Hauberg Mortensen, Søren Petersen, et al., s. 442-
482, København 1985.
Krop og bevidsthed i den skabende proces. HUG
44, s. 14-21, København 1985.
—: Moderkroppen tegner sig. Analyse af nogle af Elisabeth
Jerichau-Baumanns tegninger. Kultur og
klasse 50, s. 52-66, København 1985.
Zerlang, M.: Selvbiografien biograferet in: Bogens
Verden. Bogens Verden 4 årg. 67, s. 70, Danmarks
Biblioteksforening Nakskov 1985.
-: Ernst Bloch als Erzåhler iiber Allegorie, Melancholie
und Utopie in den spuren in: Heinz Ludwig
Arnold (udg) : Text-f-Kritik Sonderband Miinchen.
Text-I-Kritik Sonderband Ernst Bloch, Heinz
Ludwig Arnold, Thomas Bremer, s. 320, Munchen
1985.
—: Historien og de gode historier. Kultur & Klasse
50, s. 128, Viborg 1985.
-: Dansk litteraturhistorie 6 (udv afsnit). Dansk litteraturhistorie
6. Dannelse folkelighed individualisme
1848-1901, Lise Busk-Jensen, Per Dahl, Anker
Gemzøe, Torben Kragh Grodal, Jørgen Holmgaard,
Martin Zerlang, s. 618, Viborg 1985.
-: Dansk litteraturhistorie 5 (udv afsnit). Dansk litteraturhistorie
bd.5. Borgerlig enhedskultur 1807-
48, Steffen Auring, Søren Baggesen, Finn Hauberg
Mortensen, Søren Petersen m. fl, s. 592, Viborg
1984.
Marie-Louise Svane
Det humanistiske Fakultet 525
4. Musikvidenskabeligt Institut
Historie:
Selvom der har været afholdt musikhistoriske forelæsninger
ved Københavns Universitet siden 1896,
blev en egentlig eksamensordning i faget musik
(»Sang«, som det kaldtes) først indført i 1924. Et
selvstændigt institut med egne undervisningslokaler,
bibliotek og kontor blev i 1935 indrettet i loftsetagen
over Kunstindustrimuseet i Amaliegade.
Her havde instituttet til huse indtil 1969. Efter en
hektisk overgangsperiode på seks forskellige adresser
i den indre by rykkede man i 1973 ind i eget hus i den
gamle frimurerloge i Klerkegade 2.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 21,5.
Professorer: J. Bergsagel, H. Glahn, J. Maegaard.
Lektorer: J. Brincker, N. Brincker^ V. Brincker, I.
Bruland, C. E. Hatting, S. Høgel, N. M.Jensen, B.
Kallenbach, G. Krabbe, N. Krabbe, J.W.Madsen,
G. Rischel, E. Schouenborg, T. Schousboe, R. Teglbjærg,
M. Topp, B. Trærup, E. Wiedemann.
Kandidatstipendiat: Hanne Tofte Jespersen.
Undervisningsassistenter: E.Brodersen, A.Christensen,
B.Christensen, A.Christoffersen, B.Colding-
Jørgensen, E. Dabrowska, H. Graugaard, A. Gørtz, I.
F.Hansen, T.W.Larsen, A.M.Nielsen, H. C.
Nielsen, A. Nobbio, J. Rohard, A. Rosing-Schow, E.
Skjoldan, J. G. Sørensen, B.Thanning, V. Warlev, T
Westenholz.
TAP: Antal årsværk: 3.
K. Binne, O. G. Hansen, L. Nielsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed er bestemt af, at
faget indeholder både videnskabelige og kunstnerisk/
håndværksmæssige elementer. Dette giver forskningsvirksomheden
såvel en traditionel historisk og
teoretisk del som en mere eksperimenterende, der sigter
på den praktiske musikudøvelse. Hertil kommer
pædagogiske og fagdidaktiske emner.
Selvom kompositionsmusikken stadig - af historiske
grunde - er den dominerende, spiller dog også
den rytmiske musik en væsentlig rolle.
Hvad selve behandlingen af stoffet angår spænder
tilgangen fra en ren stil-, genre- og personalhistorisk
metode, over socialhistoriske og sociologiske, til kommunikationsorienterede
undersøgelser. Nedenstående
redegørelse for de enkelte medarbejderes forskningsområder
er opdelt i disciplinerne musikhistorie,
etnomusikologi, musikteori og -pædagogik, samt tale
og sang.
1. Musikhistorie, Danmark
Instituttet har altid betragtet arbejdet med dansk
musik og musikhistorie som en af sine vigtigste opgaver.
Afholdelsen af den internationale Heinrich
Schiitz konference i København i november 1985
samt instituttets engagement i Christian IV året 1988
(jfr. nedenfor under »Anden virksomhed«) har medført
en intensiveret forskning i dansk musik og musikliv
specielt fra anden halvdel af det 16. århundrede
(J. Bergsagel, H. Glahn, N. M.Jensen, C. E. Hatting,
N. Krabbe, T Schousboe) bl.a. med henblik på udgivelse,
grammofonindspilning og opførelse af musik
fra Christian IV's hof og samtid.
Arbejdet med en række udgivelser af ældre og nyere
dansk musik er fortsat fra sidste år: Håndskrift
A.M.768 i Det kongelige Bibliotek med flerstemmig
musik fra middelalderen (J. Bergsagel, N. M.Jensen);
håndskrift i Kiel med den danske Officium
Sancti Kanuti ducis (J. Bergsagel); Peter Heises enstemmige
sange med klaver i 4 bind, hvoraf de to
første står foran deres udgivelse (med støtte fra Carlsbergfondet;
N. M.Jensen); forberedelse af en kritisk,
revideret udgave af Carl Nielsens værker (T. Schousboe).
løvrigt omfatter arbejdet med dansk musikhistorie
følgende emneområder: Niels Jespersens Graduale
fra 1573 med henblik på genudgivelse (H. Glahn);
Carl Nielsen og hans musik (T. Schousboe); I.M.
Jarnovic's og K. Szymanowskis relationer til dansk
musikliv (B. Trærup); Postmodernismen i nordisk
musik (J. Brincker); kirkesangens fornyelse efter ca.
1950 med særlig henblik på den rytmiske kirkemusiks
anvendelse i fremtidens gudstjeneste (S. Høgel); studier
i ældre dansk jazzhistorie (E. Wiedemann).
2. Musikhistorie, Europa og USA
Manuskript-fragment med fransk 1200-tals musik i
Det kongelige Bibliotek (J. Bergsagel).
Monografi om musikteoretikeren fra 1400-tallet,
J.Tinctoris (J. Bergsagel).
Musikkens funktion i det elisabethanske drama i
England (G. Krabbe).
Studier over 1600-tallets italienske instrumentalmusik
med henblik på færdiggørelsen af en afhandling
om emnet (N. M.Jensen).
Håndels Messias (M.Topp).
Eventuelt kønsbestemte musikalske udtryksformer
hos kvindelige komponister i det 20. århundrede (I.
Bruland).
Forholdet mellem materiale og sprog i forbindelse
med stilskiftet i europæisk kunstmusik o. 1970
(J. Brincker).
526 Universitetets årbog 1985
Forarbejde til en registrant over Duke Ellingtons
kompositioner (E. Wiedemann).
Komposition af »Sinfonietta for strygeorkester«
(J. Maegaard).
3. Musikteori og musikpædagogik
Inden for dette felt arbejdes dels med en egentlig
udforskning af det musikalske materiale, dels med
problemer vedrørende formidling af viden om musikkens
kunstneriske, håndværksmæssige og samfundsmæssige
sider.
Til førstnævnte type hører arbejdet med den beethovenske
formverden (G. Rischel).
Udarbejdelse af manuskript til en lærebog i jazzimprovisation
(J. W. Madsen) og undersøgelser omkring
faget auditiv analyse (G. Krabbe) henhører under
den anden kategori.
Hertil skal føjes et fagdidaktisk projekt omkring læreprocesser
og lærerroller i gymnasiets musikfag
(H. Tofte Jespersen).
4. Etnomusikologi
Birthe Trærup har fortsat sine studier i specielt østeuropæisk
folkemusik omkring emner indenfor albansk,
tyrkisk og jugoslavisk musik.
5. Tale og sang
Fagets kunstneriske side varetages i alt væsentligt af
sang- og klaverlærerne, hvoraf kun sanglærerne i
kraft af deres ansættelse har forpligtelser, der rækker
ud over det rent undervisningsmæssige. Disse omfatter
dels egen kunstnerisk perfektionering, dels forskning
inden for fortolkningsmæssige og formidlingsmæssige
sider af faget. Flertil kommer studier i stemmens
funktion og muligheder.
Andet:
Instituttet giver husly for Arkiv for dansk Jazzhistorie,
der under ledelse af Erik Wiedemann er dokumentationscentral
for specielt ældre dansk jazzhistorie.
Her findes et betydeligt antal musikoptagelser,
diskografier, båndinterviews, scrapbøger, fotos samt
artikler, bøger og noder vedrørende dansk jazz med
hovedvægten på perioden før 1950.
Endvidere har Dansk dansehistorisk Arkiv adresse
på instituttet. Arkivet er i færd med at opbygge en
samling af noder, bøger og andet materiale til belysning
af dansk dansehistorie. Arkivet ledes af mag.art.
Henning Urup.
På opfordring af »Fonden Christian IV året 1988«
har instituttet stillet sig i spidsen for fondens musikudvalg,
der har til opgave at iværksætte og koordinere
musikaktiviteter i forbindelse med 400-års fejringen
af Christian IV's tronbestigelse i 1988. Dette arbejde
omfatter nodeudgivelser, pladeoptagelser samt
en musikfestival i forsommeren 1988 - altsammen
med musik, som på en eller anden måde har tilknytning
til Christian IV. Instituttet er i dette arbejde
repræsenteret ved Niels Martin Jensen og Niels
Krabbe.
Det internationale musikbibliografiske projekt
RILM (Repertoire internationale de Littérature musicale)
er på instituttets initiativ påny kommet i gang
i Danmark. Den danske RILM-komité er nu placeret
på instituttet og herfra sendes informationer om danske
musikvidenskabelige publikationer løbende til
RILM-centret i New York. Medlemmer af den danske
RILM-komité er Torben Schousboe og Niels
Krabbe.
Instituttet (Niels Krabbe) er repræsenteret i et opklaringsudvalg,
nedsat under Rigsbibliotekarembedet,
som skal søge fremskaffet basis for en videreførelse
af den danske del af det internationale RISMprojekt
(Repertoire internationale des sources musicales),
der omfatter en registrering af trykte og håndskrevne
musikalier i Danmark fra før år 1800. Endelig
udgør tre af instituttets medarbejdere (J. Brincker,
C. E. Hatting, N. Krabbe) sammen med svenske kolleger
fra Stockholm den foreløbige redaktionskomité
for de europæiske bind i et stort internationalt musikhistorieprojekt,
Music in the Life of Man, under
UNESCO's og The International Music Council's
auspicier.
Udgivervirksomhed:
Instituttets årlige publikation. Musik og Forskning,
med artikler af medarbejdere ved instituttet udkom i
1985 med sit tiende bind. Redaktionsarbejdet er forestået
af et under institutrådet nedsat udvalg med
Jan Maegaard som formand.
Endvidere har instituttet (Arkiv for dansk Jazzhistorie)
udgivet kongresrapporten fra den 2. konference
om nordisk jazzforskning. Jazz; Historie, Samtid,
Metoder, redigeret af Erik Wiedemann. Begge publikationer
er udgivet med støtte fra Det humanistiske
Fakultet, sidstnævnte endvidere med støtte fra Nordisk
kulturfond og Nordiska samarbetsnåmden for
humanistisk forskning.
J. Bergsagel er medlem af redaktionen for Early
English Church Music; N. M.Jensen er hovedredaktør
i en international udgivergruppe til udgivelse af
1600-tallets italienske instrumentalmusik i serien
Concentus Musicus. Jan Maegaard har forestået udgivelsen
af Schonbergs opera »Die gliickliche Hand«
for Arnold Schonberg: Gesammelte Werke. Endelig
Det humanistiske Fakultet
har E. Wiedemann medvirket ved to pladeudgivelsesprojekter
vedrørende ældre dansk jazz.
Rejser og kongresser:
Følgende medarbejdere har medvirket med bidrag på
internationale kongresser: J. Brincker, J. Bergsagel,
H.Glahn, C.Hatting, N.M.Jensen, N. Krabbe, J.
Maegaard, T. Schousboe og E. Wiedemann.
Publikationer:
Bergsagel, J.: J. P.Jacobsen and Music. J. P.Jacobsens
Spor, F. J. Billeskov Jansen (red.), s. 283-313,
København 1985.
Brincker, J.: Musik til Billeder. Analyser af TV, Rolf
Pittelkow (ed ), s. 167-83, København 1985.
—: Mod en post-moderne musikæstetik. Tanker om
Th. W. Adornos musikfilosofi Hanns Eislers dialektik
og Jiirgen Habermas' teori om kommunikativ
adfærd. Artes, Musik 11. årg. 1985 nr. 5, s. 40-
53, Stockholm 1985.
—: Tanker om Th. W. Adornos musikfilosofi Hans Eislers
dialektik og Jiirgen Habermas' teori om kommunikativ
adfærd. Musik & Forskning, 10, 1984-
85, Niels Krabbe (ed), s. 31-45, København 1985.
—: Modernisme og postmodernisme i nordisk musik.
Dansk Musiktidsskrift 60. årg. nr. 1, s. 4-12, København
1985.
Northern light and Nordic sound. Nordic Sounds
3, s. 3-5, København 1983.
Bruland, I.: Fire danske kvindelige komponister fra
det 20. århundrede. Kvinders former — i musik,
film, foto, billedkunst, litteratur. Årbog for kvindeforskning,
s. 33-59, København 1985.
Hendrup, S., Christoffersen, P.W.: Musik fra håndskrifter
i Det kongelige bibliotek (ms Thott 291-8
grad.): Ti chansons fra fransk senmiddelalder og
tidlig renæssance: original-udgivelser fra håndskrift,
med oversættelse til dansk. København
1983, 8 s.
Jespersen, H.T: Dannelsesbegrebet i gymnasium og
HF-eller for et musikfag til gavn for almene vel.
Gymnasiemusik 4, s. 20-30, København 1985.
-, Schmidt, S.: Modspil 29, s. 19-28, København
1985.
Krabbe, N.: Håndels orgelkoncerter i samtidens musikliv.
Orglet 2, s. 12-30, Hillerød 1985.
Maegaard, J.: Weberns Zwolftonreihen. Analytica.
Studies in the description and analysis of music in
the honour of Ingmar Bengtsson 2 march 1985,
Hans Åstrand m.fl, s. 19, Stockholm 1985.
—: En Weben-analyse. Kantate nr. 1, 1. sats. Dansk
Musiktidsskrift 60. årg. nr. 1, s. 33-41, København
1985.
—: Alban Berg som operakomponist. Ascolta 5, s. 4-7,
København 1985.
527
-: Wer hat Jemlinskys Oper "Es war einmal..." komponiert?
Symposion sine nomine 27.10.84. Kongressbericht,
Maria Eger, s. 71-76, Niirnberg 1985.
-: The Nomenclature of Pitch-Class Sets and the
Teaching of Atonal Theory. Journal of Music Theory
2 92,2 (Fall 1985), s. 299-314, New Haven
1985.
-: Anton Webern, 1883-1983. Eine Bibliographie.
Musik & Forskning 10, s. 72-99, København 1985.
Rischel, G.: Subdominant eller dominant? Musik &
Forskning 9, 83/84, s. 15, København 1984.
Schousboe, T: Carl Nielsen (1865-1931): Samlede
værker for kor a cappella. Noter og Tekster (Dansk
Musik Antologi, Danacord Records). Institutpublikation
1985, 46 s.
Søderberg, A., Jespersen, H.T: Dannelsens grænser.
Dansknoter, temanummer om de humanistiske fag
3, s. 23-28, København 1985.
Wiedemann, E.: Arkiv for dansk jazzhistorie. Jazz:
Historie, samtid, metoder, Erik Wiedemann
(red.), s. 2, København 1985.
-: National og regional jazzhistorie. Jazz: Historie,
samtid, metoder, Erik Wiedemann (red.), s. 5, København
1985.
Wiedemann, E.(red.): Jazz: Historie, samtid, metoder.
Rapport fra den 2. konference om nordisk
jazzforskning 26.-29. april 1984 i København. København
1985, 114 s.
Niels Krabbe
5. Teatervidenskabeligt Institut
Historie:
Faget Teatervidenskab eller som det dengang hed
Teatrets æstetik og historie, blev oprettet ved Københavns
Universitet 1953, men først i 1962 fik det sit
eget institut med lokaler i Det kgl. Teaters bibliotek,
Tordenskjoldsgade 3. Skønt instituttets administrations-
og undervisningslokaler siden af pladsmangel
flyttede andetsteds hen, er dette bofællesskab som
dengang blev oprettet med Det kgl. Teater blevet
fortsat til i dag, idet instituttets og teatrets bibliotek
stadig udgør en enhed, til uvurderlig gavn for fagets
lærere og studerende, ikke mindst p.g.a teatrets enestående
arkiv med godt to hundrede års regi- og scenografimateriale.
I 1970 flyttede instituttet (-r- bibliotek) til lokaler i
Grønnegade 22. Her arrangeredes der 1971 international
kongres for teaterforskning.
Seks år senere, i 1976, holdt instituttet påny flytte528
Universitetets årbog 1985
dag; dennegang blev adressen dets nuværende; Fredericiagade
18. Her fik faget hvad det længe havde
savnet: egen teatersal, hvor den praktiske undervisning
kunne foregå.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 4,6.
Professor: Kela Kvam.
Lektorer: Svend Christiansen, Klaus Neiiendam,
Meir Stein, Jytte Wiingaard.
Eksterne lektorer: Henrik Brøndsted, Peter Duelund,
Henrik Lundgren.
Undervisningsassistenter: Steen Bille, Arild Hoelstad.
TAP: Antal årsværk: 1.
Else Fønss.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets traditionelle forskningsområde teatret er
de senere år blevet underkastet en ny synsvinkel: mediekommunikation.
Med udgangspunkt i den æstetiske
erfaring undersøges teatermediet og dets særlige
forhold til æstetik og kommunikation (Jytte Wiingaard).
Desuden forskes der ved instituttet indenfor følgende
områder:
1. Dansk teater
1.1 Betty Nansen. Myte og virkelighed. En analyse
af Betty Nansen som skuespiller, teaterleder og instruktør
(Kela Kvam).
1.2 Dansk guldalderteater belyst gennem Edvard
Lehmanns scenetegninger med scenemotiver fra Lehmanns
hånd til belysning af dansk skuespilkunst,
musikdramatik og ballet i perioden fra ca. 1830 til
1874 (Klaus Neiiendam).
1.3 Teaterhistorie i Danmark. Fællesprojekt med andre
teaterforskere (Kela Kvam, Jytte Wiingaard).
2. Europæisk teater
2.1 Det italienske logeteater. En datering og analyse
af G. P. Paninis maleri af Teatro Argentina i Rom
1747 (Klaus Neiiendam).
2.2 Den franske opéra-comique. En analyse af to tegninger
af Wille og Saint-Aubin fra »Théåtre Italien«
i 1700-tallets anden halvdel (Klaus Neiiendam).
2.3 Fransk kunst- og teaterhistorie i 1600-tallet
(Meir Stein).
3. Teaterkonventioner, teaterspecifikke udtryksformer
3.1 Det komiske på teatret. En undersøgelse af de
særlige udtryksformer det komiske gennem tiderne
har faet på teater, film og TV (Svend Christiansen).
4. Teatersemiotik
4.1 En undersøgelse af teatersemiotikkens udvikling
efter 1975. På baggrund af nye forskningsresultater
forsøges indvidere etableret en analyse af Bygmester
Solness' 1. opførelse på Det kgl. Teater (Jytte Wiingaard).
5. Kunsthistorie
5.1 Nye ikonologiske studier i hofkunsten under
Christian IV (Meir Stein).
Redaktionsvirksomhed:
Kela Kvam er medlem af redaktionen for en planlagt
årbog for teaterforskning i Norden og af eksekutivkomiteen
for IFTR/International Federation for Theatre
Research. Meir Stein er membre correspondent for
Association pour l'Etude du XIXC Siecle Francais
(Paris).
Publikationer:
Neiiendam, K.: Den franske harlekinade i "Europæiske
teaterbilleder. Barokken", s. 12, København
1985.
Neiiendam, K.: Købstaden Køges ældste historie assicistic
Acting: Two Centuries of a Performance
Tradition at the Amsterdam Schouwburg. Theatre
Research International Vol. 10. no. 1. Spring
1985, s. 3, Oxford 1985.
Stein, M.: Cultural Tradition. (Anmeldelse af E. H.
Gombrich: Tributes. Oxford 1984). Apollo. The
Magazine of the Arts Vol. CXXII, No. 281, s. 77-
78, London 1985.
Kela Kvam
Det humanistiske Fakultet 529
Sprogvidenskab
1. Institut for anvendt og matematisk Lingvistik
Historie:
Instituttet blev oprettet i 1967, under navnet Sproglaboratoriet
ved Københavns Universitet. Oktober
1970 ændredes navnet til det nuværende svarende til
et bredere fagområde. Ved sin oprettelse havde instituttet
(sproglaboratoriet) lokaler i Købmagergade
44-46, 4. sal; september 1969 flyttede instituttet til
Nørre Voldgade 96, og fra 1973 til 1978 eksisterede
der en filial i Østervoldkomplekset (Øster Voldgade
10). Siden 1975 er instituttets adresse Njalsgade 96.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 12,5.
Professorer: E. Spang-Hanssen, H. ^pang-Hanssen.
Lektorer: E. Glahn, J. Hermann.
Lektorvikar: H. Rue.
Adjunkt: E. Engberg-Pedersen.
Seniorstipendiat: J. Katlev.
Kandidatstipendiat: A. Holmen, O. Ravnholt, V.
Rechnitzer, I. Ulbæk.
Ekstern lektor: B. Hjørland.
Forskningsprofessor: B. Maegaard.
TAP: Antal årsværk: 3.
S.Petersen, E. Ussing, S. Vind.
Forskningsvirksomhed:
Anvendt lingvistik er forskning, der sigter på at besvare
sproglige spørgsmål eller at løse sproglige opgaver,
som er stillet uden for forskningen selv. Opgaverne
kan have meget forskellig baggrund, fx i fremmedsprogsundervisning,
i staveproblemer, i brug af fagsprog,
i tekstbehandling med edb osv., men visse
træk er typiske for arbejde med anvendt lingvistik.
De faktiske opgaver angår som regel store mængder
af sproglige data — mange menneskers sprogbrug,
store ordforråd, lange tekster, masseproduktion af
tekster — og dette fører til at inddrage statistiske og
andre matematiske metoder og til at gøre brug af
teknisk udstyr, såsom sproglaboratorier og edb-udstyr.
Samtidig indgår det menneskelige moment meget
stærkt, da man ikke reelt har løst stillede sproglige
spørgsmål eller opgaver medmindre løsningerne
faktisk godtages af sprogets brugere; derfor kræver fx
arbejde med at foreslå danske ord for fremmede fagord
sprogpsykologisk viden om, hvordan nye ord slår
an. Også mere almene sprogpsykologiske spørgsmål,
såsom barnets sproglige udvikling i afhængighed af
omgivelserne, hører til instituttets forskningsområde.
Særlig aktuelt er forholdet mellem menneske og
maskine, d.v.s. hvordan automatiserede systemer
kan udformes efter brugernes behov og muligheder.
Således kræver sprogundervisning ved hjælp af edb
mere viden om, hvordan mennesker tilegner sig et
fremmed sprog; at udvikle maskinoversættelsessystemer
kræver nye undersøgelser af, hvad det vil sige at
en oversættelse er god; at finde bøger eller artikler om
et vist emne i et bibliotek eller dokumentationssystem
kræver ny viden om, hvordan brugerne afgør, hvorvidt
en bestemt bog eller artikel handler om det, de
søger.
Da sproget og sprogene er afgørende elementer i
information og kommunikation, stiller informationsteknologien
på mange måder nye opgaver for anvendt
lingvistik og gør det samtidig klart, at forskning
vedrørende edb på sproglige områder — datamatisk
lingvistik - er sammenvævet med anvendt lingvistik.
Dette afspejler sig i institutnavnet: anvendt og
matematisk lingvistik.
Bl.a. i forbindelse med overbygningsuddannelsen
Anvendt Sprogvidenskab, hvori edb på sproglige områder
indgår som et meget betydeligt element, har
instituttet en del edb-udstyr egnet til såvel undervisning
som forskning vedrørende tekstbehandling,
automatisk analyse, datamatstøttet undervisning
m.m.
Det ligger i anvendt forsknings natur, at forskerne
som regel er i nær kontakt på det praktiske plan med
en institution, en erhvervsvirksomhed, en personkreds
o.s.v., der er interesseret i forskningens resultat
og måske har foranlediget opgaven taget op. Men
også i forskningsmæssig henseende arbejder instituttets
medarbejdere typisk sammen med forskere fra
andre institutter og institutioner, hvilket mere detaljeret
fremgår af den følgende redegørelse for de enkelte
emnekredse.
I. Fremmedsprogstilegnelse.
1.1 Danske skoleelevers brug af engelsk i samtaler
med indfødte engelsktalende vurderes på grundlag af
et betydeligt materiale, som er indhentet ved det såkaldte
PIF-projekt, der har haft hovedsted ved Engelsk
Institut. En undersøgelse af videooptagne samtaler
er færdiggjort, og en bog herom er under udgivelse
(Esther Glahn).
1.2 Danskeres forståelse af fremmedsprogede tekster,
specielt på fransk, søges belyst som led i datamatstøttet
undervisning, hvorved læseren via dataskærmen
kan »slå op i« en ordbog, som er tilpasset netop den
pågældende tekst (Esther Glahn).
1.3 Dansk som fremmedsprog er blevet et både teoretisk
og praktisk vigtigt område. Meget oplysende er
det at foretage længdeundersøgelser, d.v.s. at følge
530 Universitetets årbog 1985
forløbet i tilegnelse hos et antal bestemte indvandrede,
og der pågår et sådant projekt med særligt henblik
på ordstilling og andre syntaktiske forhold. (Anne
Holmen).
1.4 Datamatstøttet fremmedsprogsindlæring. Med
udgangspunkt i kognitiv teori om fremmedsprogsindlæring
som en kreativ, heuristisk proces foretages en
analyse af undervisningsprogrammer til begyndere
og viderekomne for at opstille en klassifikation for
elev/program interaktion og for at bestemme, hvilken
form for kommunitativ kompetens, der fremmes (Vibeke
Rechnitzer).
2. Sproget og individets udvikling
2.1 Sprog og tænkning hos dyr og mennesker undersøges
for at skabe en teoretisk afklaring af forholdet
mellem sprog og tænkning. Sprog anskues her som en
udviklingshistorisk formidlet dimension i det menneskelige
kognitive apparat (Ib Ulbæk).
2.2 Børns sproglige udvikling er forskningsmæssigt
et grænseområde mellem sprogvidenskab og psykologi
(især kognitiv psykologi), og der er fremsat en række
teorier, hvoraf der er udsprunget forskellige pædagogiske
metoder. Behovet for både kritisk sammenligning
af teorierne og flere empiriske undersøgelser
har foranlediget et projekt om sproget i rollelege i
børnehaven (Ole Ravnholt).
2.3 Voksnes selvoplevelse er snævert knyttet til sproget.
På baggrund af psykiatrisk og lingvistisk forskning
undersøges, hvilken subjektmodel man må operere
med for at kunne beskrive både den ontogenetiske
sprogtilegnelse og jeg-funktionen hos voksne (Jesper
Hermann i samarbejde med Simo Køppe).
2.4 Særlige problemer knytter sig til døves tegnsprog.
Der undersøges forskelle og ligheder i hørende
og døve børns tidlige brug af pronominerne »jeg« og
»du«. Desuden er færdiggjort en »ordbog« over 30
tegn fra døves tegnsprog, der svarer til mere end et
enkelt dansk ord (E. Engberg-Pedersen).
3. Ordforråd og normering
3.1 Ordbaserede litteratursøgesystemer giver anledning
til forskning og udvikling vedrørende klassifikation,
tesauruser og fritekstsøgning. Særlig undersøges
normerede ordforråds anvendelighed på bløde og
tværfaglige områder (Henning Spang-Hanssen).
3.2 Sproglige problemer i arbejdet med terminologiske
ordbøger, eksemplificeret ved udarbejdelse af en
BDI-ordbog (bibliotek-dokumentation-information)
(Henning Spang-Hanssen).
4. Datamatisk Lingvistik
4.1 Til automatisk analyse af danske sætninger udvikles
i logikprogrammeringssproget Prolog et program,
som kan rummes i en mikrodatamat (Ebbe
Spang-Hanssen, Henrik Rue).
4.2 Arbejdet med maskinoversættelsesprojektet EUROTRA,
der omfatter EF-landenes sprog, udføres
siden oktober 84 under en dansk associeringskontrakt
med EF af en særlig forskningsenhed under ledelse af
Bente Maegaard.
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver det aperiodiske tidsskrift SAML
(Skrifter om anvendt og matematisk lingvistik), red.
Bente Maegaard og Henning Spang-Hanssen.
Henning Spang-Hanssen er consultant editor af
tidsskriftet MULTILINGUA.
Andet:
Jesper Hermann er medlem af det planlæggende studienævn
for Hum-Tek uddannelsen.
Jesper Hermann og Ole Ravnholt deltog som indbudte
i European Science Foundations sommerskole
i Psykolingvistik i Bruxelles.
Publikationer:
Engberg-Pedersen, E.: Sprogstatus - Ordbøger som
spejl af et sprogs status. Skrifter om Anvendt og
Matematisk Lingvistik 11, s. 5-25, Københavns
Universitet 1985.
Pedersen, A.: 30 tegn fra døves tegnsprog. København
1985, 89 s.
-, Pedersen, A.: Proforms in Danish Sign Language:
Their Use in Figurative Signing. SLR '83:
Proceedings of the III. International Symposium
on Sign Language Research Rome June 22-26
1983, William Stokoe, Virginia Volterra (eds.), s.
202-09, Silver Spring, USA 1985.
-: Proformer i dansk tegnsprog. Tegnsprogsforskning
og tegnsprogsbrug, Britta Hansen (red.), s. 32-54,
København 1985.
Glahn, E.: Conversations Between Learners and Native
Speakers. On Communication 3, Lennart Gustavsson
(ed.), s. 109-21, University of Linkoping
1985.
—: Datamatstøttet undervisning i fremmedsprogene.
Skrifter om Anvendt og Matematisk Lingvistik 11,
s. 131-39, Københavns Universitet 1985.
-: Datamatstøttet undervisning i fremmedsprogsfagene.
Edb, fremmedsprog og pædagogik, Frede
Salling Pedersen, Preben Spath (red.), s. 9-16,
Herning 1985.
Det humanistiske Fakultet 531
—: The Metalinguistic Phase in Conversations
between Native Speakers and Learners. Learner
Discourse. Anglica et Americana (22), Esther
Glahn, Anne Holmen (red.), s. 24-42, Københavns
Universitet 1985.
—: Turntaking in Conversations between Learners
and Native Speakers. Learner Discourse. Anglica
et Americana (22), Esther Glahn, Anne Holmen
(red.), s. 90-101, Københavns Universitet 1985.
—, Holmen, A.: Description of the Conversational
Data in the PIF Project. Learner Discourse. Anglica
et Americana (22), Esther Glahn, Anne Holmen
(red.), s. 9-10, Københavns Universitet 1985.
Hermann, J.: Sproget og Hjernen, anmeldelse af Ellegårds
bog. Nydanske Studier og almen Kommunikationsteori
15, s. 2, København 1985.
Subjektsbegrebet i Sprogpsykologi. Skrifter om
Anvendt og Matematisk Lingvistik 11, s. 127-31,
København 1985.
—: Teknologi, Sprog og Kommunikation II. Humanistisk
Teknologi, Hum.Tek.-Studienævnet, Københavns
Universitet, s. 128-43, København 1985.
Holmen, A.: Distribution of Roles in Learner - Native
Speaker Interaction. Learner Discourse. Anglica
et Americana (22), Esther Glahn, Anne Holmen
(red.), s. 70-89, Københavns Universitet
1985.
—: Analyses of Some Discourse Areas in the PIF Data
and in Classroom Interaction. Learner Discourse.
Anglica et Americana (22), Esther Glahn, Anne
Holmen (red.), s. 102-111, Københavns Universitet
1985.
—, Dalgaard, B., Olsen, S.E.: Navngivning. Nogle
studier i personnavne og deres strukturelle og samfundsmæssige
kontekst. Skrifter om Anvendt og
Matematisk Lingvistik 11, s. 27-67, Københavns
Universitet 1985.
Maegaard, B.; Maskinoversættelse. Datamaskinen
och språket, Bjarne Norevik (ed.), s. 90-94, Bergen
1985.
Sprog og Datamaskiner. Sproglige kløfter. Informationssamfundet
og den sproglige forståelse, Modersmål-
Selskabet, s. 93-101, København 1985.
An Overview of the Eurotra Project with Emphasis
on Danish Machine Translation Research. Els
Conference on Natural Language Applications
September 10-12 1985, E. Lippmann (ed.), s.
SECT6,1-18, Birkerød 1985.
Rechnitzer, V., Bech, A.; Forfattersproget TenCORE.
EDB, fremmedsprog og pædagogik, Frede
Salling Pedersen, Preben Spath, s. 93-98, Herning
1986.
Spang-Hanssen, H.: I & D and terminology. Term-
Net News 12, s. 11-12, Wien 1985.
Jesper Hermann
2. Institut for Fonetik
Historie:
Selv om der i 1933 var blevet oprettet et såkaldt
»Fonetisk Øvelseslokale« ved Københavns Universitet,
var det først langt senere at universitetet fik
faciliteter til tidssvarende fonetisk forskning. Ved det
i 1956 oprettede Institut for Lingvistik og Fonetik
blev der i løbet af 1960'erne opbygget en instrumentel
afdeling, der først husedes i nogle lokaler i Store
Kannikestræde 13 og senere (i 1971) flyttedes til meget
bedre forhold i Skindergade 3. I 1966 blev Institut
for Lingvistik og Fonetik delt, og der oprettedes et
separat Institut for Fonetik med professor Eli Fischer-
Jørgensen som bestyrer. Dette institut blev i
1975 flyttet til universitetskomplekset på Amager.
I sidste halvdel af 1960'erne og begyndelsen af
1970'erne udvidedes den fonetiske stab kraftigt, både
på lærerside og på teknikerside. Instituttet har siden
afgivet en medarbejder til Center for Audiologopædi.
Instituttets lærerstab har iøvrigt i en årrække undervist
ved flere forskellige fag under fakultetet; fra
1984/85 har 3 lærere undervist ved faget Audiologopædi.
Med Institut for Lingvistik har instituttet haft
et tæt undervisningssamarbejde (i 1985 oprettedes en
fælles studieordning for lingvistik og fonetik).
Institut for Fonetik var i 1979 rammen om en international
fonetikerkongres med over 500 videnskabelige
deltagere.
Stab:
F/Z'. Antal årsværk: 5.
Professor; Jørgen Rischel.
Lektorer; Birgit Hutters, Niels Reinholt Petersen, Nina
Grønnum Thorsen, Oluf Thorsen.
Ingeniører; Otto Bertelsen, Preben Dømler.
Undervisningsassistent; Ole Nedergaard Thomsen.
TAP: Antal årsværk; 3.
Ingeniørassistent; Svend-Erik Lystlund.
Sekretær; Else Parkmann.
Videnskabelig assistent; Benedikte Preisler (arbejdstilbud).
Forskningsvirksomhed:
Fonetikken beskæftiger sig med talesprog; hvorledes
det talte sprog er opbygget (den lydlige struktur) og
hvorledes talen frembringes og opfattes. Med dette
genstandsområde er fonetikken en del af sprogvidenskaben
(lingvistikken); men studiet af lydfrembringelsen
og lydopfattelsen har naturnødvendigt et
stærkt fysiologisk, akustisk og psykologisk islæt. Fonetikken
er i denne forstand en grænsevidenskab, og
det er da også karakteristisk for forskningen ved In532
Universitetets årbog 1985
stitut for Fonetik at den ved sin metodik til dels er
stærkt naturvidenskabeligt orienteret, til dels også
stærkt teknisk og datalogisk orienteret, samtidig med
at forskningen hele tiden har et klart sprogligt udgangspunkt.
Studiet aflydenes funktion i sproget kaldes
fonologi.
Forskningen ved instituttet tager dels sigte på at
bidrage til den almene teoretiske debat inden for faget,
og dels på at bidrage med præcise beskrivelser af
visse bestemte sprog. Der er en tæt vekselvirkning
mellem disse to sider af den fonetiske forskning: når
der forskes i fonetiske problemer inden for enkeltsprogene,
sker dette under stadig hensyntagen til de
almene perspektiver i undersøgelserne. I taleteknologien,
som beskæftiger sig med syntetisk tale og automatisk
talegenkendelse, kombinerer man resultaterne
af den almene teoretiske og den sprogspecifikke
forskning til datamaskinbaserede modeller af hvorledes
tale kan frembringes og opfattes.
Der er ingen principielle begrænsninger på hvilke
sprog man beskæftiger sig med ved Institut for Fonetik,
selv om dansk helt klart har en central plads.
Valget af undersøgelsesemner er iøvrigt ofte inspireret
eller direkte bestemt af henvendelser fra forskere
ved andre institutter under fakultetet eller uden for
fakultetet. For de særsproglige undersøgelsers vedkommende
er der i nogle tilfælde tale om at Institut
for Fonetik har en servicefunktion over for feks.
sproginstitutterne; i andre tilfælde er der tale om et
egentligt forskningssamarbejde (projektsamarbejde)
på tværs af institut- og institutionsgrænser.
1. Taleteknologi
Arbejdet med syntetisk tale og automatisk talegenkendelse
er blevet intensiveret - i første omgang i
form af flere udefra lønnede medarbejdere. Endvidere
er de to forskningsemner blevet bedre integreret og
koordineret.
For så vidt angår syntetisk tale, har instituttets
mangeårige engagement i emnet ført til udviklingen
af en prototype til et dansk tekst-til-tale system til
dels byggende på nye principper, idet det har været
nødvendigt at indbygge en ret omfattende leksikalsk
viden i systemet for at kunne forudsige udtalen af de
enkelte danske ord på grundlag af skriftbilledet. Der
er således til formålet udviklet en ordbog omfattende
omkring 8000 orddele og bøjningsendelser med angivelse
af deres specielle udtale- og bøjningsmæssige
karakteristika. Denne »ordbog« vil også være en
central del i det nedenfor omtalte arbejde med automatisk
talegenkendelse, ligesom den vil kunne anvendes
til fremstilling af en egentlig udtaleordbog.
Endvidere er der arbejdet på at forbedre kvaliteten
af den syntetiske tale, der i øjeblikket er ret dårlig ved
helt automatisk fremstillet syntetisk tale.
Inden for emnet automatisk genkendelse af dansk
tale har der været arbejdet på definition af en model
for talegenkendelse der kunne implementeres i et
større mikrodatamatsystem. Modellen, der bygger på
gængse principper fra kunstig intelligens, beskriver
en gradvis raffinering af kvalificerede gæt på hvad
der er blevet sagt. En central del i systemet bliver en
database der beskriver de mulige udtaler af almindelige
danske ord og orddele.
Genkendelsesprocessen vil blive koncentreret omkring
stavelser med stærktryk, der vil danne grundlag
for syntaktisk dirigerede gæt (såkaldt hypotetisering).
Arbejdet med talesyntese udføres i samarbejde
med Teleteknisk Forskningslaboratorium. Projektet i
talegenkendelse er en del af det »Teknologiske Udviklingsprogram
« og udføres for Teknologistyrelsen i
samarbejde med Institut for elektroniske Systemer,
AUC, og en række danske erhvervsvirksomheder.
Udviklingsarbejdet modtager iøvrigt støtte fra Planlægningsrådet
for Forskningen og Statens humanistiske
Forskningsråd.
Arbejdet forestås af Peter Holtse og Peter Molbæk
Hansen under medvirken af Michael Bundgaard og,
fra instituttet, Otto Bertelsen, Preben Dømler og Jørgen
Rischel.
2. Undersøgelse af konsonanter i spontantale hos fem danske
børn med opereret ganespalte. Tværfagligt projekt (også omfattende
en logopæd)
Undersøgelsen viser at den måde konsonantproduktionen
afviger på hos børn der har taleproblemer efter
at ganespalten er opereret, er forskellig fra barn til
barn. Beskrivelsen af forholdene hos danske børn viser
bl.a. at visse karakteristika ved ganespaltetale kan
være betinget af sprogspecifikke forhold. Endvidere
diskuteres der hvorledes børn med ganespalte »vælger
« forskellige strategier for deres lydproduktion og
om valget af strategi kan være betinget bl.a. af den
måde barn og forældre kommunikerer på (det psykologiske
aspekt varetages af to psykologer) (Birgit
Hutters).
3. En undersøgelse af fonetisk og fonologisk reduktion
af højfrekvente grammatiske ord i de yngste københavnske
generationers talesprog, herunder
hierarkiseringen af sådanne reduktionsformer og
sammenkædningen af dem til længere fraser uden for
sætningshovedtryk (Jan Katlev).
4. Indflydelsen fra enkeltlyde på grundtonen
Som en fortsættelse af tidligere forskning vedrørende
indflydelsen fra enkeltlyde på grundtonen i tale, har
der i årets løb været arbejdet med to projekter: 1)
Bestemmelse af grundtonen i vokalen efter forskellige
konsonanter ved hjælp af måling af periodetider for
Det humanistiske Fakultet 533
de enkelte stemmelæbesvingninger. Denne metode
må anses for at være nøjagtigere end de normalt anvendte
metoder til bestemmelse af grundtonen fra
talesignalet, især ved de hurtige grundtoneændringer
der observeres umiddelbart efter overgangen mellem
konsonant og vokal. Resultaterne af undersøgelsen,
som endnu ikke er afsluttet, vil kunne bidrage til diskussionen
af de hypoteser til forklaring af forskellige
konsonanters indflydelse på grundtonen i den følgende
vokal, der er fremsat, og hvoraf ingen er fuldt
tilfredsstillende. 2) Undersøgelse af perceptionen
(opfattelsen) af enkeltlydenes indflydelse på grundtonen.
Det problem, der især fokuseres på, er om der i
perceptionen sker en kompensation for disse påvirkninger,
d.v.s. om det perceptuelle system så at sige
Qerner dem fra tonehøjdesignalet. Det er hensigten
kritisk at gennemgå den foreliggende litteratur og
supplere med egne lytteeksperimenter. Arbejdet er
endnu ikke afsluttet, men som et foreløbigt resultat af
gennemgangen af en del af litteraturen kan det konstateres,
at der mangler væsentlige eksperimentelle
data, og at de almindeligt antagne tolkninger af eksisterende
data på visse punkter nok er tvivlsomme
(Niels Reinholt Petersen).
5. Udarbejdelse af manuskript til: Sprogvidenskaben i det
20. århundrede
Bogen skal være en almenttilgængelig fremstilling
(planlagt til udgivelse i Statens humanistiske Forskningsråd's
serie om grundvidenskaberne i det 20. århundrede)
(Jørgen Rischel).
Korrekturarbejde vedrørende publikationen The
oldest grammatical works on the Greenlandic language
(sammen med Knut Bergsland): Tekster af bl.a.
Hans Egede 1725 (Jørgen Rischel).
6. Fortsættelse af projekt vedrørende beskrivelse af sproget
mlabn (sammen med Søren Egerod, Østasiatisk Institut)
Bortset fra en ganske kortvarig fieldwork-ekskursion
til et distrikt i Thailand som vi ikke før havde besøgt
(og som viste sig at repræsentere samme dialekt som
det tidligere materiale) har arbejdet bestået i revision
af de fonetiske transskriptioner fra tidligere
fieldwork. — Mlabri (sproget hos »de gule blades
ånder«) tales af en »primitiv« stamme i Nordthailands
bjerge og er ikke før beskrevet af lingvister. -
Støttet af Carlsbergfondet (Jørgen Rischel).
7. Fortsættelse af fysiologiske undersøgelser af lukkelyde i thai
(sammen med Amon Thavisak, Bangkok)
Senest har undersøgelsen været koncentreret om det
temporale aspekt; Tidsforløbet af artikulationsbevægelserne
(Thai-lukkelyde er interessante for den almene
fonetiske teori af flere grunde, bl.a. fordi de er
et velegnet studieobjekt hvis man vil se på sammenhængen
mellem konsonantartikulation og tonale fænomener)
(Jørgen Rischel).
8. Udarbejdelse af foredrag og artikel om den historiske udvikling
af tonerne i thai (foredrag på den sinotibetanske konference
i Bangkok august 1985)
Hovedformålet har været at påvise at den tonale udvikling
ikke kan forklares udtømmende ud fra simple
fonetiske antagelser (hvad der er væsentligt, idet tonerne
i thai netop ofte anføres som evidens for at
sprog udvikler toner ved en generel fonetisk mekanisme)
(Jørgen Rischel).
9. Undersøgelserne over tonegangen (intonationen) i dansk
Er fortsat med en analyse af een persons indtaling af
en tekst, som ikke oprindeligt er tilrettelagt med henblik
på intonationsanalyse. Analysen er et første
skridt på vejen mod undersøgelser af fri, spontan tale.
Det viser sig, at flere af de prosodiske strukturer, som
man finder i mere stramt tilrettelagte, oplæste ytringer
genfindes i denne mere fri tale, samtidig med at
nye fænomener (d.v.s. nye i forhold til tidligere analyser)
optræder, særligt i forbindelse med pauser og
ved sammenkædningen af tekstdele til helheder (Nina
Grønnum Thorsen).
10. Døves og svært tunghøres tale
En påbegyndt analyse og beskrivelse heraf skal i sidste
ende føre til udarbejdelsen af bedre undervisningsmetoder
og -materiale (Nina Grønnum
Thorsen).
11. Lærebog i fransk fonetik (sammen med Ole Kongsdal
Jensen, Romansk Institut)
Der er tale om en gennemgribende revision og omstrukturering
af stoffet i »Fransk fonetik« (1971 fl).
De kapitler der krævede en fuldstændig omformulering
(d.v.s. det meste af det fonologiske stof) foreligger
i renskrift, og store dele af resten af bogen er klar
til renskrivning (Oluf Thorsen).
12. Kompendium i dansk fonologi
Til undervisningen i dansk fonologi savnes en samlet
fremstilling, idet forskningsresultaterne inden for emnet
er spredt i et stort antal tidsskriftsartikler (først
og fremmest af Hans Basbøll og Jørgen Rischel). Dette
stof er blevet gennemarbejdet med henblik på udarbejdelse
af en første udgave af et kompendium, i
forbindelse med undervisningen i foråret 1986 (Oluf
Thorsen).
534 Universitetets årbog 1985
Andet:
Instituttets medarbejdere har i forskellige sammenhænge
fungeret som sagkyndige, således over for
udenlandske forskningsråd, bl.a. National Research
Foundation og Deutsche Forschungsgemeinschaft.
Flere af medarbejderne har medvirket ved bedømmelse
af ansøgere til akademiske stillinger i udlandet,
samt som konsulenter for udenlandske videnskabelige
tidsskrifter.
Professor Jørgen Rischel blev i foråret indkaldt af
Østre Landsret som sagkyndig i forbindelse med en
drabssag, hvor der var foretaget rum-aflytning. lait
fire af instituttets medarbejdere blev kraftigt inddraget
i vurderingen af dette materiale.
Udgivervirksomhed m.v.:
Instituttet udgiver den årlige publikation Annual Report
of the Institute of Phonetics, University of Copenhagen
(ARIPUC), der sendes til tilsvarende institutter
over hele verden og udveksles med tilsvarende
rapporter eller andre fonetiske publikationer.
Jørgen Rischel er medredaktør af Acta Linguistica
Hafniensia, Travaux du Cercle Linguistique de Copenhague
samt International Journal of American
Linguistics, foruden instituttets publikation ARIPUC.
Jørgen Rischel er formand for Lingvistkredsen
i København.
Gæster og rejser:
Eli Fischer-Jørgensen, professor, dr.phil.h.c., har bearbejdet
elektromyografisk materiale vedrørende det
danske stød og desuden arbejdet på en række artikler
om videnskabelige emner.
Professor John Ohala, Berkeley, opholdt sig ved
instituttet i foråret 1985 som Fullbright-gæsteprofessor.
Han holdt forelæsninger og seminarer og rådgav
vedrørende forskellige fonetiske undersøgelsesmetoder,
og deltog desuden som en af indlederne i et seminar
om forholdet mellem fonetik og lingvistik (sammen
med Jørgen Rischel). Han og hans hustru, Manjari
Ohala, Associate Professor ved San José State
University, arbejdede på forskellige psykologiske og
fonetiske projekter. Manjari Ohala gav et seminar
om tryk i hindi.
Kiros Fre Woldu (Uppsala) afsluttede sine undersøgelser
i forbindelse med en disputats om sproget
tigrina og holdt et seminar herom.
Amon Thavisak, M.A., Mahidol University,
Bangkok, foretog sammen med Jørgen Rischel undersøgelser
af konsonanter i thai.
Jørgen Rischel; forskningsrejse i Thailand augustoktober
1985.
Gæsteforelæsninger:
Birgit Hutters holdt en gæsteforelæsning ved Institutionen
for lingvistik, Stockholm Universitet, 6/3
1985: »Vocal fold adjustments in unvoiced obstruents
— with special reference to aspiration and devoicing
«.
Jørgen Rischel holdt et offentligt foredrag i Videnskabernes
Selskab 11/11 1985: »Banebrydende
dansk almenlingvistisk forskning«.
Nina Grønnum Thorsen holdt en gæsteforelæsning
på Université de Geneve 2/7-1985: »Models of intonation
«.
Publikationer:
Hutters, B.: Vocal Fold Adjustments in Aspirated
and Unaspirated Stops in Danish. Phonetica 42/1,
s. 1-24, Basel 1985.
-: Anmeldelse af Pieter van Reenen: Phonetic Feature
Definitions. Their integration into phonology
and their relation to speech. A case study of the
feature nasal. Acta Linguistics Hafniensia Vol. 19,
No 2, s. 127-30, København 1985.
Petersen, N.R.: Fundamental frequency and larynx
height in sentences and stress groups. Annual Report
of the Institute of Phonetics 19, s. 95-141,
Københavns Universitet 1985.
Rischel, J., Petersen, R.: Resens tysk-grønlandske
ordliste. Grønland 5/6/7, s. 156-92, København
1985.
—: An appraisal of research in the phonetics and phonology
of Thai. Annual Report of the Institute of
Phonetics 19, s. 43-93, Københavns Universitet
1985.
-: Fieldwork data as input to instrumental analysis- a
dilemma. Studia Linguistica Diachronica et Synchronica
(Festschrift Werner Winter), Pieper &
Stickel (ed.), s. 709-22, Berlin 1985.
-: Was there a fourth vowel in Old Greenlandic? International
Journal of American Linguistics Vol.
51, s. 553-54, Chicago 1985.
Thavisak, A.: A note on work in progress: Secondary
articulation in Thai stops. Annual Report of
the Institute of Phonetics, University of Copenhagen
18, s. 243-54, København 1984.
—: Devoicing or strengthening of long obstruents in
Greenlandic. Riepmocala, Essays in Honour of
Knut Bergsland, B. Brendemoen, E. Hovdhaugen,
O. H. Magga, s. 122-35, Oslo 1984.
—: Mlabri: skovmenneskene i Thailand og deres
sprog. Carlsbergfondet/Frederiksborgmuseet/Ny
Carlsbergfondet. Årsskrift 1984, Carlsbergfondet,
s. 19-23, København 1984.
Thorsen, N., Thorsen, O.: Fonetik for Sprogstuderende.
København J 985, 170 s.
Thorsen, N.G.: Intonation and text in Standard DaDet
humanistiske Fakultet 535
nish. Journal of the Acoustical Society of America
77, s. 1205-16, New York 1985.
—: Review: English Intonation from a Dutch Point of
View. Netherlands Phonetic Archives Vol. 1. By
Nico Willems. Dordrecht:Foris publications, 1982.
Journal of Phonetics 13, s. 357-58, London 1985.
Oluf M. Thorsen
3. Institut for Lingvistik
Historie:
I 1956 oprettedes Institut for Lingvistik og Fonetik,
som fik lokaler i en tidligere professorbolig i Store
Kannikestræde 13. I 1966 udskiltes et særligt Institut
for Fonetik. I 1975 flyttede begge disse institutter til
Amager, hvor de sammen med Institut for anvendt
og matematisk Lingvistik driver Luigvistisk Bibliotek,
ligesom der også på undervisningens område er
et vist samarbejde mellem institutterne.
I 1985 er der som en forsøgsordning oprettet en
afdeling for Leksikologi og Leksikografi. Formålet
med afdelingen, hvis medarbejdere er udstationeret i
kortere eller længere perioder fra flere forskellige
sproginstitutter er at skabe et forskningsmiljø, som
kan støtte igangværende ordbogsprojekter.
Fra 1. september 1985 er faget finsk, som hidtil har
været varetaget ved instituttet, blevet overført til Institut
for Nordisk Filologi.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 7,5.
Adjunkt: Jens Elmegård Rasmussen.
Lektorer: Henning Andersen, Jens Juhl Jensen.
Midlertidigt tilknyttet Afdelingen for Leksikologi og
Leksikografi: Mogens Dyhr, Jørgen Harrit, Elisabeth
Møller, Jørgen Erik Nielsen.
TAP: Antal årsværk: 2.
Lisbeth Larsen, Britt Løtvedt.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter sprogvidenskab
i almindelighed, sammenlignende indoeuropæisk
lingvistik og for Afdelingen for Leksikologi og
Leksikografis vedkommende, studiet af ordforrådet i
dansk, engelsk, tysk og russisk. Henning Andersen
har færdigredigeret en artikelsamling med bidrag af
27 forskere fra forskellige lande om sandhi-fænomener
i tyve europæiske sprog. Emnet vedrører de fonetiske
forandringer enkeltord og orddele udsættes for,
når de indpasses i sammenhængende tale, forandringer
som kan være vidt forskellige fra sprog til sprog. I
sine egne bidrag til dette bind har redaktøren vist,
hvorledes sådanne tilpasningsregler i de slaviske
sprog (især russisk, hviderussisk, ukrainsk og polsk)
hænger sammen med det enkelte sprogs lydsystem,
og hvorledes sådanne forandringer tjener til at signalisere
de grænser mellem ord og orddele, som i skrift
delvis gengives med ordmellemrum og tegnsætning.
1. H. Andersen har forsat sine undersøgelser af ikoniske
relationer i sprog. En del af disse undersøgelser
vedrører den måde, hvorpå relationer, der findes i
sprogbygningen, afspejles i tekstsammenhænge. I et
afsluttet arbejde er det påvist at principperne for denne
afspejling har gyldighed ikke blot for sprog, men
også for andre dele af et kulturmønster og tilsyneladende
er virksomme nårsomhelst et værdisystem omsættes
i adfærd. Der er således tale om almene semiotiske
principper med relevans for både psykologi og
erkendelsesteori.
2. Som led i sine løbende undersøgelser af historisk
morfologi har H. Andersen færdiggjort et arbejde om
udviklingen af det oldpolske hjælpeverbum til bøjningsendelser
i moderne polsk. Desuden er han i
gang med en undersøgelse af visse grammatiske kategorier
og deres funktion i fortællende tekster på cree,
et indianersprog, der tales i Canada.
3. Mogens Dyhr er i gang med at udarbejde en
dansk-tysk valensordbog for adjektiver. Denne specialordbog,
som vil give oplysninger om adjektivernes
syntaktiske egenskaber, skal have et omfang af 500-
1000 opslagsord, hvad der svarer til omfanget af en
række eksisterende etsprogede tyske valensordbøger.
4. Jørgen Harrit har sammen med Mogens Dyhr og
Elisabeth Møller udarbejdet et fælles ajourført korpus
til brug for tosprogede ordbøger. Bogstavet I er
færdiggjort. Desuden arbejder han, sammen med A.
5. Novakovic, Moskva, på en dansk-russisk ordbog.
Et prøvebogstav I er næsten færdigt. Arbejdet skal
være afsluttet ved udgangen af 1988.
5. Jens JuhlJ ensen har færdiggjort trykmanuskriptet
til en monografi med titlen: »Tal, Tegn, Tekst —
Systemdigtning i oldtid og middelalder«. Bogen fremlægger
en lang række analyser af især latinske digte
og viser hvorledes disses opbygning stemmer overens
med en antik tradition for at inddele digte efter numeriske
forhold. Traditionen synes affødt af den græske
matematiker og filosof Pythagoras' æstetiske teorier,
og den kan dokumenteres både i europæisk og
orientalsk (f.eks. iransk og indisk) litteratur. Undersøgelsen
kan bidrage til afklaring af forskellige tekstkritiske
spørgsmål, og kaster desuden lys over europæisk
mentalitetshistorie.
18 Årbog 1985
536 Universitetets årbog 1985
6. Jens Juhl Jensen har desuden fortsat bearbejdelsen
af en lærebog i tyrkisk.
7. Elisabeth Møller er sammen med Mogens Dyhr,
Jørgen Harrit og Arne Dittmer (Institut for germansk
Filologi) ved at udarbejde et dansk korpus for
tosprogede ordbøger af et omfang på ca. 60.000 opslagsord.
Med henblik på en dansk-tysk ordbog af
dette omfang har hun udarbejdet ordbogsartikler til
bogstavet I, som vil kunne renskrives fra begyndelsen
af 1986.
8. Jens Elmegård Rasmussen har fortsat sit arbejde
med problemer inden for indoeuropæisk morfofonemik.
I et færdiggjort arbejde om samspillet mellem
laryngaler og halvvokaler i det indoeuropæiske
grundsprog vises det, at en lang række tilsyneladende
uregelmæssige alternationer i virkeligheden har været
afhængige af stavelsens struktur. I et næsten færdigt
arbejde påvises det, at den indoeuropæiske oaflyd
blandt andet omfatter et regelmæssigt indskud
af et konsonantisk element, formodentlig med oprindelig
grammatisk betydning, som adskiller sig fra andre
typer o-vokalisme ved sin lydlige indvirken på
omgivelserne. Desuden har J. E. Rasmussen drevet
studier i indoeuropæisk og balto-slavisk akcent og her
vist, at de forskellige o-vokalismer har akcentologiske
konsekvenser for balto-slavisk. Herudover har J. E.
Rasmussen beskæftiget sig med forskellige detailemner
inden for de indoeuropæiske sprogs historie,
indoeuropæisk verbalafledning (verbalstammer på
lang e) og omlyd i lykisk, der som det eneste anatoliske
sprog synes at skelne mellem indoeuropæisk o og
a.
9. J. E. Rasmussen har desuden som led i et af Svend
Erik Rosenberg ledet seminar arbejdet med analysen
af komplekse verbalenheder i ekimoisk.
10. I årets løb er lektorerne Hans Erik Andersen, Grå
Borup-Nielsen, Inge Kabell og Jørgen Erik Nielsen
blevet delvis overført fra Engelsk Institut og har lagt
en del af deres arbejde inden for rammerne af den af
Engelsk Institut etablerede leksikografiske forskningsgruppe.
Det har derved været muligt at sætte et
mere systematisk arbejde i gang med supplering af
det foreliggende seddelkartotek med henblik både på
det aktuelle arbejde med revision af Vinterberg og
Bodelsens dansk-engelske ordbog og på andet ordbogsarbejde.
Endvidere har gruppen taget fat på en
intern diskussion af det fremtidige ordbogsarbejde
(definitioner, artiklernes opbygning m.m.), og hver
for sig arbejder de med forskellige emner inden for
leksikografi og leksikologi.
Re dok tionsvi rksomhed:
I begyndelsen af året udkom APILKU 4 (instituttets
arbejdspapirer) med bidrag af forskere med tilknytning
til instituttet, og ved årets slutning er 1985-bindet
APILKU 5 i trykken. Begge er redigeret af Jens
Elmegård Rasmussen, som også er medredaktør af
Acta Lingvistica Hafniensia. Henning Andersen er
medredaktør af en række sprogvidenskabelige tidsskrifter;
Acta Lingvistica Hafniensia, Current Issues
in Linguistic Theory, Diachronica, Folia Slavica,
Language & Communication.
Rejser:
Henning Andersen var indbudt hovedforedragsholder
ved Lingvistic Association of Great Britains årsmøde
i Salford, England, i april og talte om »Iconicity
in language«; deltog i symposium om hjælpeverber
ved 7th International Conference om Historical
Linguistics i Pavia i september med foredraget
»From auxiliary to desinence«; og holdt plenumforedrag
om »The projection of equivalence relations
into syntagums« ved First International Roman Jakobson
Conference i New York i oktober.
Jens Elmegård Rasmussen deltog i symposium om
rekonstruktion af det indoeuropæiske lydsystem ved
7th International Conference on Historical Linguistics
med foredraget »Die tenues aspiratae: Dreiteilung
oder Vierteilung des idg. Plosivsystems und die
Konsequenzen dieser Frage fur die Chronologie einer
Glottalreihe«.
Publikationer:
Andersen, H.: Protoslavic and Common Slavic: questions
of periodization and terminology. Apilku 4,
s. 5-18, Københavns Universitet 1984.
Harritv J., Harrit, V.: Russisk-Dansk Ordbog. København
1985, 548 s.
Jensen, J.J.: Egons etymologi. Mål & Mæle 2, s. 6-8,
København 1985.
Lufthavnen i Smyrna. Klassikerforeningens Meddelelser
96, s. 10-13, Fredensborg 1985.
Møller, E.: Die "optimale" autonom-semasiologische
Operation eines lexikalischen Signems der
Zielsprache. Lexicographica, Series Maior, Symposium
on Lexicography II, Karl Hyldgaard-Jensen,
Arne Zettersten( udg.), s. SOSff, Tubingen
1985.
Gedanken und Vorschlåge zu einer operationalen
Basis fur die Ubersetzung lexikalischer Signeme
aus Sprachsystem 1 (AS) in Sprachsystem 2 (ZS).
Kopenhagener Beitfage zur Germanistischen Linguistik
22, s. 69-91, København 1984.
Olsen, B.A.: On the development of Indo-European
prothetic vowels in Calssical Armenian. Apilku 4,
s. 103-18, Københvns Universit et 1984.
Rosenberg, S.E.: Nogle tanker om subjekters "reference-
relaterede" og "rolle-relaterede" træk. Apilku
4, s. 161-75, Københavns Universitet 1984.
Henning Andersen
Det humanistiske Fakultet 537
Nordiske sprog
1. Institut for nordisk Filologi
Historie:
Institut for nordisk Filologi, der hverken er opstået
ved nogen deling eller sammenlægning, er oprettet
ved Konsistoriums beslutning af 5.4.1967. Fra april
1967 til juni 1970 havde instituttet til huse i Købmagergade
44, 1150 København K. Fra juni 1970 til 31.
januar 1977 havde instituttet lokaler Nørre Voldgade
80, 1358 København K, først på 5. sal siden (fra 15.
marts 1971) på 1., 2. og 3. sal.
Instituttet har siden 31. januar 1977 været placeret
på Københavns Universitet Amager, Njalsgade 80,
2300 København S.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 39.
Professorer: Thomas Bredsdorff, Erik Hansen, Aage
Henriksen, Hans Hertel, Poul Lindegård Hjorth.
Lektorer: Jens Kr. Andersen, John Fdelsgaard Andersen,
Lars Arild, Erik Aschengreen, Poul Behrendt,
Ib Bondebjerg, Flemming Conrad, Pil Dahlerup,
Bent Fausing, Otto Glismann, Frans Gregersen,
Tage Hind, Anne E.Jensen, Jørgen Bonde Jensen,
John Chr. Jørgensen, Iver Kjær, Klaus Kjøller, Jette
Lundbo Levy, Flemming Lundgreen-Nielsen, Mogens
Løj, Klaus P.Mortensen, Erik A.Nielsen, Olli
Nuutinen (finsk), Stig Orjan Ohlsson, Thorkil
Damsgaard Olsen, Ib Poulsen, Hanne Ruus, Harald
Steensig, Erik Sønderholm, Ole Togeby, Knud
Wentzel, Keld Zeruneith.
Nordiske lektorer: Per Erik Ljung, Øystein Rottem.
Seniorstipendiater: Else Cederborg, Anne-Marie Søderberg,
Morten Thing.
Kandidatstipendiater: Dorthe Sondrup Andersen,
Anders Jørgensen, Johnny Kondrup, Karin Sanders,
May Schack.
Eksterne lektorer: Marianne Christensen, Lisbet
Holst, Finn Klysner, Sirkka Kroman, Niels Kryger.
TAP: Antal årsværk: 6,75.
Kirsten Mathiesen, Anette Jønqvist Pedersen, Jan
Boris Pedersen, Winnie Østergaard-Larsen, Ole
Læssø Christensen, Berit Grimstad Jensen, Karin
Thomsen, Solveig Wiberg.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde kan bredt, men også
meget forenklet beskrives som studiet af det danske/
nordiske kulturområdes tradition inden for sprog og
forskellige tekstformer. Op til slutningen af 1960'erne
foregik denne forskning ved en ret håndfast opdeling i
et litterært og et sprogligt studiefelt. I de sidste 10-15
18*
år har faget undergået en kraftig fornyelse. Det skyldes
dels store ændringer i uddannelsessystemet, som
faget leverer lærerkræfter til, dels den rivende udvikling
i medieverdenen. Instituttet videreudvikler således
de felter, der oprindelig definerede faget, men har
tillige inddraget nye, store forskningsområder, der afspejles
i nutidens tekst- og sprogformer, set i lyset af
kulturelle konflikter og normer.
Vekselvirkningen mellem disse forskellige tendenser
skaber et frugtbart og stærkt nuanceret forskningsmiljø,
der på den ene side spænder fra tekstkritiske
udgivelser af ældre forfattere/værker til analytiske
undersøgelser af de omformninger, der finder sted i
det moderne bevidsthedsliv, som det lader sig beskrive
ud fra litteratur, kommunikationsformer, ideologidannelser
og danskfagets egen formidlingshistorie og
praksis.
På den anden side arbejdes der på tværs af forskellige
fagdiscipliner og i vidt forskellige metoder og
publikationstyper, fra store litteraturhistoriske oversigtsværker
til indgående detaljeundersøgelser af enkelte
fagrelevante fænomener såsom forfattere, genrer
0.11gn., hvortil skal lægges de mange forsøg på at
udmønte forskningsresultaterne i lærebogsmateriale
til brug i eksempelvis gymnasieundervisningen.
At faget en årrække har haft en del friholdte forskerstillinger
har naturligvis været et stort handicap
såvel for den kontinuerlige udvikling som for integreringen
af nye, centrale stofområder. Ikke desto mindre
har instituttet fremlagt en større statusopgørelse:
Dansk 1983-90, hvori der gøres rede for en række
konkrete ekspansionsfelter, til styrkelse af fagets
forskning, samt differentiering af uddannelsesmulighederne
for de studerende. Det gælder områder som:
Kritisk litteraturformidling, ordbogsarbejde, dansk
som fremmedsprog og andet sprog, plus et egentlig
nordisk områdestudium. Imidlertid vil disse aktiviteter
først for alvor kunne igangsættes i takt med, at
fagets nuværende meget store studentertal begynder
at falde i slutningen af 1980'erne.
Parallelt med denne faglige udvidelse har instituttet
i det forløbne år arbejdet med planer om åbent
universitet; disse planer realiseres (sammen med
fransk) i samarbejde med Folkeuniversitetet fra foråret
1986.
1. Tekstudgivelser
I samarbejde med andre forskere såvel inden for som
uden for instituttet medvirker instituttets medarbejdere
ved tekstkritiske udgaver af ældre danske tekster;
det økonomiske og faglige ansvar for disse udgaver
varetages stort set af udgiverselskaber som: Det
danske Sprog- og Litteraturselskab og Universitetsjubilæets
danske Samfund. Det ligger i sagens natur,
at denne virksomhed for den enkelte forsker kan
strække sig over adskillige år. Flere af de nedennævnte
projekter befinder sig dog i de afsluttende faser.
536 Universitetets årbog 1985
6. Jens Juhl Jensen har desuden fortsat bearbejdelsen
af en lærebog i tyrkisk.
7. Elisabeth Møller er sammen med Mogens Dyhr,
Jørgen Harrit og Arne Dittmer (Institut for germansk
Filologi) ved at udarbejde et dansk korpus for
tosprogede ordbøger af et omfang på ca. 60.000 opslagsord.
Med henblik på en dansk-tysk ordbog af
dette omfang har hun udarbejdet ordbogsartikler til
bogstavet I, som vil kunne renskrives fra begyndelsen
af 1986.
8. Jens Elmegård Rasmussen har fortsat sit arbejde
med problemer inden for indoeuropæisk morfofonemik.
I et færdiggjort arbejde om samspillet mellem
laryngaler og halvvokaler i det indoeuropæiske
grundsprog vises det, at en lang række tilsyneladende
uregelmæssige alternationer i virkeligheden har været
afhængige af stavelsens struktur. I et næsten færdigt
arbejde påvises det, at den indoeuropæiske oaflyd
blandt andet omfatter et regelmæssigt indskud
af et konsonantisk element, formodentlig med oprindelig
grammatisk betydning, som adskiller sig fra andre
typer o-vokalisme ved sin lydlige indvirken på
omgivelserne. Desuden har J. E. Rasmussen drevet
studier i indoeuropæisk og balto-slavisk akcent og her
vist, at de forskellige o-vokalismer har akcentologiske
konsekvenser for balto-slavisk. Herudover har J. E.
Rasmussen beskæftiget sig med forskellige detailemner
inden for de indoeuropæiske sprogs historie,
indoeuropæisk verbalafledning (verbalstammer på
lang e) og omlyd i lykisk, der som det eneste anatoliske
sprog synes at skelne mellem indoeuropæisk o og
a.
9. J. E. Rasmussen har desuden som led i et af Svend
Erik Rosenberg ledet seminar arbejdet med analysen
af komplekse verbalenheder i ekimoisk.
10. I årets løb er lektorerne Hans Erik Andersen, Grå
Borup-Nielsen, Inge Kabell og Jørgen Erik Nielsen
blevet delvis overført fra Engelsk Institut og har lagt
en del af deres arbejde inden for rammerne af den af
Engelsk Institut etablerede leksikografiske forskningsgruppe.
Det har derved været muligt at sætte et
mere systematisk arbejde i gang med supplering af
det foreliggende seddelkartotek med henblik både på
det aktuelle arbejde med revision af Vinterberg og
Bodelsens dansk-engelske ordbog og på andet ordbogsarbejde.
Endvidere har gruppen taget fat på en
intern diskussion af det fremtidige ordbogsarbejde
(definitioner, artiklernes opbygning m.m.), og hver
for sig arbejder de med forskellige emner inden for
leksikografi og leksikologi.
Redaktionsvirksomhed:
I begyndelsen af året udkom APILKU 4 (instituttets
arbejdspapirer) med bidrag af forskere med tilknytning
til instituttet, og ved årets slutning er 1985-bindet
APILKU 5 i trykken. Begge er redigeret af Jens
Elmegård Rasmussen, som også er medredaktør af
Acta Lingvistica Hafniensia. Henning Andersen er
medredaktør af en række sprogvidenskabelige tidsskrifter;
Acta Lingvistica Hafniensia, Current Issues
in Linguistic Theory, Diachronica, Folia Slavica,
Language & Communication.
Rejser:
Henning Andersen var indbudt hovedforedragsholder
ved Lingvistic Association of Great Britains årsmøde
i Salford, England, i april og talte om »Iconicity
in language«; deltog i symposium om hjælpeverber
ved 7th International Conference om Historical
Linguistics i Pavia i september med foredraget
»From auxiliary to desinence«; og holdt plenumforedrag
om »The projection of equivalence relations
into syntagums« ved First International Roman Jakobson
Conference i New York i oktober.
Jens Elmegård Rasmussen deltog i symposium om
rekonstruktion af det indoeuropæiske lydsystem ved
7th International Conference on Historical Linguistics
med foredraget »Die tenues aspiratae: Dreiteilung
oder Vierteilung des idg. Plosivsystems und die
Konsequenzen dieser Frage fur die Chronologie einer
Glottalreihe«.
Publikationer:
Andersen, H.: Protoslavic and Common Slavic: questions
of periodization and terminology. Apilku 4,
s. 5-18, Københavns Universitet 1984.
HarritxJ., Harrit, V.: Russisk-Dansk Ordbog. København
1985, 548 s.
Jensen, J.J.: Egons etymologi. Mål & Mæle 2, s. 6-8,
København 1985.
Lufthavnen i Smyrna. Klassikerforeningens Meddelelser
96, s. 10-13, Fredensborg 1985.
Møller, E.: Die "optimale" autonom-semasiologische
Operation eines lexikalischen Signems der
Zielsprache. Lexicographica, Series Maior, Symposium
on Lexicography II, Karl Hyldgaard-Jensen,
Arne Zettersten( udg.), s. 303fr, Tubingen
1985.
Gedanken und Vorschlåge zu einer operationalen
Basis fiir die Ubersetzung lexikalischer Signeme
aus Sprachsystem 1 (AS) in Sprachsystem 2 (ZS).
Kopenhagener Beitfage zur Germanistischen Linguistik
22, s. 69-91, København 1984.
Olsen, B.A.: On the development of Indo-European
prothetic vowels in Calssical Armenian. Apilku 4,
s. 103-18, Københvns Universit et 1984.
Rosenberg, S.E.: Nogle tanker om subjekters "reference-
relaterede" og "rolle-relaterede" træk. Apilku
4, s. 161-75, Københavns Universitet 1984.
Henning Andersen
Det humanistiske Fakultet 537
Nordiske sprog
1. Institut for nordisk Filologi
Historie:
Institut for nordisk Filologi, der hverken er opstået
ved nogen deling eller sammenlægning, er oprettet
ved Konsistoriums beslutning af 5.4.1967. Fra april
1967 til juni 1970 havde instituttet til huse i Købmagergade
44, 1150 København K. Fra juni 1970 til 31.
januar 1977 havde instituttet lokaler Nørre Voldgade
80, 1358 København K, først på 5. sal siden (fra 15.
marts 1971) på 1., 2. og 3. sal.
Instituttet har siden 31. januar 1977 været placeret
på Københavns Universitet Amager, Njalsgade 80,
2300 København S.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 39.
Professorer; Thomas Bredsdorff, Erik Hansen, Aage
Henriksen, Hans Hertel, Poul Lindegård Hjorth.
Lektorer: Jens Kr. Andersen, John Edelsgaard Andersen,
Lars Arild, Erik Aschengreen, Poul Behrendt,
Ib Bondebjerg, Flemming Conrad, Pil Dahlerup,
Bent Fausing, Otto Glismann, Frans Gregersen,
Tage Hind, Anne E.Jensen, Jørgen Bonde Jensen,
John Chr. Jørgensen, Iver Kjær, Klaus Kjøller, Jette
Lundbo Levy, Flemming Lundgreen-Nielsen, Mogens
Løj, Klaus P.Mortensen, Erik A.Nielsen, Olli
Nuutinen (finsk), Stig Orjan Ohlsson, Thorkil
Damsgaard Olsen, Ib Poulsen, Hanne Ruus, Harald
Steensig, Erik Sønderholm, Ole Togeby, Knud
Wentzel, Keld Zeruneith.
Nordiske lektorer: Per Erik Ljung, Øystein Rottem.
Seniorstipendiater: Else Cederborg, Anne-Marie Søderberg,
Morten Thing.
Kandidatstipendiater: Dorthe Sondrup Andersen,
Anders Jørgensen, Johnny Kondrup, Karin Sanders,
May Schack.
Eksterne lektorer: Marianne Christensen, Lisbet
Holst, Finn Klysner, Sirkka Kroman, Niels Kryger.
TAP: Antal årsværk: 6,75.
Kirsten Mathiesen, Anette Jønqvist Pedersen, Jan
Boris Pedersen, Winnie Østergaard-Larsen, Ole
Læssø Christensen, Berit Grimstad Jensen, Karin
Thomsen, Solveig Wiberg.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde kan bredt, men også
meget forenklet beskrives som studiet af det danske/
nordiske kulturområdes tradition inden for sprog og
forskellige tekstformer. Op til slutningen af 1960'erne
foregik denne forskning ved en ret håndfast opdeling i
et litterært og et sprogligt studiefelt. I de sidste 10-15
18*
år har faget undergået en kraftig fornyelse. Det skyldes
dels store ændringer i uddannelsessystemet, som
faget leverer lærerkræfter til, dels den rivende udvikling
i medieverdenen. Instituttet videreudvikler således
de felter, der oprindelig definerede faget, men har
tillige inddraget nye, store forskningsområder, der afspejles
i nutidens tekst- og sprogformer, set i lyset af
kulturelle konflikter og normer.
Vekselvirkningen mellem disse forskellige tendenser
skaber et frugtbart og stærkt nuanceret forskningsmiljø,
der på den ene side spænder fra tekstkritiske
udgivelser af ældre forfattere/værker til analytiske
undersøgelser af de omformninger, der finder sted i
det moderne bevidsthedsliv, som det lader sig beskrive
ud fra litteratur, kommunikationsformer, ideologidannelser
og danskfagets egen formidlingshistorie og
praksis.
På den anden side arbejdes der på tværs af forskellige
fagdiscipliner og i vidt forskellige metoder og
publikationstyper, fra store litteraturhistoriske oversigtsværker
til indgående detaljeundersøgelser af enkelte
fagrelevante fænomener såsom forfattere, genrer
0.11gn., hvortil skal lægges de mange forsøg på at
udmønte forskningsresultaterne i lærebogsmateriale
til brug i eksempelvis gymnasieundervisningen.
At faget en årrække har haft en del friholdte forskerstillinger
har naturligvis været et stort handicap
såvel for den kontinuerlige udvikling som for integreringen
af nye, centrale stofområder. Ikke desto mindre
har instituttet fremlagt en større statusopgørelse:
Dansk 1983-90, hvori der gøres rede for en række
konkrete ekspansionsfelter, til styrkelse af fagets
forskning, samt differentiering af uddannelsesmulighederne
for de studerende. Det gælder områder som:
Kritisk litteraturformidling, ordbogsarbejde, dansk
som fremmedsprog og andet sprog, plus et egentlig
nordisk områdestudium. Imidlertid vil disse aktiviteter
først for alvor kunne igangsættes i takt med, at
fagets nuværende meget store studentertal begynder
at falde i slutningen af 1980'erne.
Parallelt med denne faglige udvidelse har instituttet
i det forløbne år arbejdet med planer om åbent
universitet; disse planer realiseres (sammen med
fransk) i samarbejde med Folkeuniversitetet fra foråret
1986.
1. Tekstudgivelser
I samarbejde med andre forskere såvel inden for som
uden for instituttet medvirker instituttets medarbejdere
ved tekstkritiske udgaver af ældre danske tekster;
det økonomiske og faglige ansvar for disse udgaver
varetages stort set af udgiverselskaber som: Det
danske Sprog- og Litteraturselskab og Universitetsjubilæets
danske Samfund. Det ligger i sagens natur,
at denne virksomhed for den enkelte forsker kan
strække sig over adskillige år. Flere af de nedennævnte
projekter befinder sig dog i de afsluttende faser.
538 Universitetets årbog 1985
Udgaverne er: Den danske Rimkrønike (Thorkil
Damsgaard Olsen i samarbejde med Hanne Regnar),
Lucidarius, efter Ghemen-trykket (Thorkil Damsgaard
Olsen), Niels Hemmingsens Danske Skrifter
(Thorkil Damsgaard Olsen, Hanne Ruus), Danmarks
gamle Ordsprog (Iver Kjær, John Kousgaard
Sørensen, Institut for Navneforskning), C. C. Lyschanders
digtning (Flemming Lundgreen-Nielsen),
Anders Bordings Digte (Erik Sønderholm), Digte af
Jacob Worm (Erik Sønderholm), Ove Malling: Store
og gode Handlinger (Erik Hansen), Adam Oehlenschlåger:
Udvalgte prosaarbejder (Fl. Lundgreen-
Nielsen, Mogens Løj) og Herman Bang: Ludvigsbakke
(Fl. Conrad).
2. Sprogforskning og sproghistorie
2.1 Nogle projekter koncentrerer sig om enkeltområder
inden for morfologi, syntaks og semantik: Otto
Glismann er ved at afslutte sit arbejde med en fænomenologisk
analyse af tempusformernes betydning i
dansk. John Edelsgaard Andersen undersøger dansk
adverbialsyntaks, og Mogens Løj arbejder med danske
passivkonstruktioner (sammen med Niels Erik
Wille fra RUC).
2.2 Under projekter om sprogbrugsforskning hører
John Edelsgaard Andersens om sproghandlinger på
dansk, Otto Glismanns og Ole Togebys projekt talesprog
samt Ole Togebys undersøgelser omkring den
klassiske rhetoriks inventio.
2.3 Af sprogpædagogisk karakter er John Edelsgård
Andersens undersøgelser omkring dansk som fremmedsprog
og Ole Togebys arbejde med en lærebog i
dansk for voksne.
2.4 Enkelte medarbejdere er i gang med forskellige
ordbogsarbejder: Erik Hansen deltager i redaktionen
og udarbejdelsen af den nye udgave af Retskrivningsordbogen
(Dansk Sprognævn), den befinder sig nu i
korrekturfasen. Hanne Ruus fortsætter (i samarbejde
med Bente Maegaard) med projekter DANwORD,
hyppighedsundersøgelser i moderne dansk, og er (i
ordbogsgruppeh under ETTO, Det humanistiske
Forskningsråds initiativområde for edb til tekst, tale
og ordbøger) med til at udvikle en taksonomi for ordbøger.
2.5 Under sociolingvistik hører Iver Kjærs projekt
om dansk sprog blandt efterkommere af danske udvandrere
i Amerika (sammen med M. Baumann Larsen
fra AUC).
2.6 En del projekter er filologisk sproghistorisk orienterede:
Poul Lindegård Hjorth analyserer sproget i
Matth. Moths Ovidoversættelse, Olli Nuutinen arbejder
dels med baltiske låneord i Østersøfinsk og
dels med lånefraseologi i finsk. Thorkil Damsgaard
Olsen og Hanne Ruus foretager datamatunderstøttede
semantiske undersøgelser i ældre nordiske tekster,
Thorkil Damsgaard Olsen: Sproglige og retshistoriske
undersøgelser af middelalderens nordiske landskabslove.
2.7 Af fonetikhistorisk orientering er Stig Orjan
Ohlssons arbejde med Urban Hiårne.
2.8 Hanne Ruus deltager (sammen med E. Spang-
Hanssen, H. Prebensen og Bente Maegaard) i koordinationsarbejdet
omkring EF-kommissionens maskinoversættelsesprojekt
EUROTRA.
3. Litteratur- og teksthistorie
3.1 Flere af instituttets medarbejdere (Ib Bondebjerg,
Tage Hind, Thorkil Damsgaard Olsen) er
medarbejdere ved Gyldendals nye danske litteraturhistorie.
Hans Hertel virker som hovedredaktør for
samme forlags Verdens litteraturhistorie. Jette Lundbo
Levy er medarbejder ved Nordisk kvindelitteraturhistorie.
Lars Arild er i gang med et projekt om
novelle og epoke; Thomas Bredsdorff arbejder med et
tema kaldet Magtspil - en studie i drama og dialog.
Anne E.Jensen har afsluttet et projekt om Søren
Kierkegaard og teatret. Erik Aschengreen har fuldført
sit disputatsarbejde om Jean Cocteau og balletten,
men arbejder nu på projekter omkring Aug.
Bournonville og balletskolen på Det kgl. Theater.
Aage Henriksen arbejder med Sophus Claussen,
hvad også Keld Zeruneith gør. Knud Wentzel analyserer
utopisk lyrik fra folkevisen til nutiden, samlet
omkring utopiske længselsformer og bevidsthedsniveauer,
og Per Erik Ljung arbejder dels med svenske
1900-tals lyrikere og dels med svenske prosaister efter
1900.
3.2 En række enkeltforfattere er ud fra forskellige
synsvinkler og metoder genstand for forskning: Ludv.
Holberg (D. Sondrup Andersen, J. Kr. Andersen), H.
C.Andersen (J. Bonde Jensen, Klaus P.Mortensen),
Fr. Paludan-Miiller (Erik Sønderholm), Halldår
Laxness (Erik Sønderholm) og Leif Panduro (John
Chr. Jørgensen).
4. Genrehistorie
Tage Hind er medarbejder ved Dansk Teaterhistorie.
Erik A. Nielsen undersøger den danske salmes stil og
dens sammenhæng med middelalderens teologiudlægning,
dens relation til meditation og kult. Anders
Jørgensen arbejder med et projekt omkring den historiske
roman fra ca. 1800 til vore dage.
Det humanistiske Fakultet 539
5. FortolkningsUori og kritikhistorie
5.1 Frans Gregersen har afsluttet sit arbejde (med
Simon Køppe) om udformningen af en overordnet
model for humanioras videnskabsteori og -historie.
5.2 Fl. Conrad fortsætter sit arbejde med den danske
litteraturhistorieskrivnings historie i første halvdel af
det 19. århundrede.
6. Litteratursociologi og medieforskning
Ib Bondebjerg arbejder med to større projekter inden
for dette område: Partipressen, magasinpressen og
det folkelige gennembrud 1870-1920 samt TV-kommunikation
og TV-æstetik.
Bent Fausing fortsætter sine studier omkring
Drømmebilleder. Herunder hører også Klaus Kjøllers
omfattende projekt Offentlig politisk argumentation,
der analyserer mediernes politiske indhold.
7. Kvinde- og kønsrolleforskning
Pil Dahlerup er i gang med en større analyse kaldet:
Liv og lyst, livsbevidsthed, mandlighed og kvindelighedsopfattelser.
Kærlighedsopfattelsens udvikling op
igennem 1800-tallet (Klaus P. Mortensen). Karin
Sanders har fortsat sit arbejde med projektet Visualitet
og køn, der bliver en analyse af en mulig sammenhæng
mellem psykosexuelle strukturer og visuelle og
sproglige udtryksformer.
8. Faghistorie - fagdidaktik
Frans Gregersen arbejder med et projekt om dansk
sprogvidenskabs historie, Harald Steensig forsker i
danskundervisning og erfaringspædagogik, og Jette
Lundbo Levy er i gang med et projekt om historieopfattelse
og æstetik, især med henblik på kvindelige
forfatteres særlige udtryksmåde.
Redaktions- og foredragsvirksomhed:
Næsten alle instituttets forskere har i det forløbne år
været involveret i udadvendte aktiviteter, i radio,
fjernsyn, aviser o.lign. - og virket som foredragsholdere
og gæsteforelæsere i ind- og udland. De har deltaget
i redaktionen af følgende tidsskrifter: Acta Philologica
Scandinavica, Arkiv f. nordisk Filologi, Danske
Studier, Kritik, Mål & Mæle, Nordic Journal of
Linguistics, Nye danske Studier, Nyt fra Sprognævnet,
Semiotik. Mange har desuden siddet i bestyrelser
for videnskabelige udgiverselskaber og faglige
foreninger. Endvidere har mange været på studierejser
til udenlandske universiteter, biblioteker og arkiver.
Publikationer:
Andersen, J.K.: Trende anmerkninger over Bredsdorfii
Holbergio Radicali (Anm. af Th. Bredsdorff:
Den radikale Holberg 1984). Nordica-Tidsskrift f.
Nordisk Teksthistorie og Æstetik 2, s. 178-83, Odense
1985.
-: Holbergiana at the Tercentenary. Scandinavica.
An International Journal of Scandinavian Studies
24,2, s. 127-42, Norwich 1985.
-: Anm. af: Anne E. Jensen: Holberg og kvinderne.
Danske Studier 1985, s. 162-68, København 1985.
—: Anm. af: Dorte Sondrup Andersen: Den humanistiske
skolekomedie i Danmark. Danske Studier
1985, s. 158-62, København 1985.
-: Professor Holbergs komedier. En strukturel og historisk
undersøgelse. Selskab for Nordisk Filologi
Årsberetning 1983-84, s. 45-56, København 1985.
—: Egocentri. Her kan vi se vores egne vindver... Humaiora
i gymnasiet. Klassikerforeningens meddelelser
98, Henrik Bolt-Jørgensen m.fl., s. 47-50,
Hjørring 1984.
-: Anm. af Christian Falster: Satirer 1720-42 I-H,
udg. af Aa. Schiøttz-Christensen, Kbh. 1982. Danske
Studier 1984, s. 142-48, København 1984.
Behrendt, P: Bissen og Dullen. Kritik 69, s. 16, København
1984.
-: Bissen og Dullen. København 1984, 296 s.
Bondebjerg, L: Hverdages, historiens og mytens tid.
Mytesyn. En bog om Peter Seebergs forfatterskab,
Iben Holk, s. 123-45, København 1985.
Bredsdorff, T: Introduktion til Henrik Nordbrandt.
Lyrik Bogklubben 49, s. 3-4, København 1985.
-: Fredmans fødsel. En grammatisk studie i Bellmanepistlernes
opkomst. Bellmans studier, bd. 18,
Bellmans Sållskapet, s. 9-23, Stockholm 1985.
—: Byggesten til et dukkehjem. Henrik Ibsen 'Et dukkehjem',
Oversat og bearbejdet af Thomas Bredsdorff,
s. 7-47, København 1985.
—: Fornuften, vanviddet og den stille uro. Skriver I
Karle?, Ivan Z. Sørensen, s. 95-100, København
1985.
Conrad, F., Gregersen, F.: N. M. Petersen i sprog- og
litteraturhistorien. Selskab for nordisk filologi København
Årsberetn. 83/84, s. 9-19, København
1985.
-: Anmeldelse af Jørgen Dines Johansen and Erik
Nielsen (eds): Litterær Værdi og Vurdering
(Odense 1984). Scandinavica an International
Journal of Scandinavian Studies Vol. 24, no. 2, s.
244-46, Norwich, England 1985.
—, Winge, M.: Herman Bang: Ludvigsbakke Tekstudgivelse,
Efterskrift Noter. København 1986, 292
s.
-: Danskfagets historie i folkeskolen. Uddannelseshistorie
1985: 19 årbog for Selskabet for Dansk Skolehistorie
1985, s. 17-46, København 1985.
540 Universitetets årbog 1985
Fausing, B.: Drombild. Bildanalys: teorier, metoder,
begrepp, Peter Cornell m.fl.(red.), s. 103-07,
Stockholm 1985.
—: Ved dagens slutning... Analyser af TV, Ralf Pittelkow
(red.), s. 101-25, Køb'enhavn 1985.
—: Det intime øjeblik. Argos. Tidskrift for Kunstvidenskab,
visuel kommunikation og kunstpædagogik
l,»s. 39-48, Odense 1985.
Gregersen, f; Kommentar til Tom Sandlunds foredrag.
Språk og Samfunn i Norden etter 1945 Nordisk
språksekretatiats rapporter 5. Rapport fra et
symposium i Mariehamn 7-10 maj 1984, Nordisk
Språksekretariat, s. 31-38, Oslo 1985.
Gregersen, R: Kunstig kunstformidling. Bogens Verden
2, s. 115-19, København 1985.
-, Køppe, S.: Videnskab eg lidenskab. Om humanioras
videnskabsteori, videnssociologi, videnskabshistorie
og samfundsmæssighed. København 1985,
259 s.
Hansen, E.: Orddannelse på hjemlig grund. Språk i
Norden 1985, Nordisk Sprogsekretariat, s. 166,
København 1985.
La crise de la langue standard au Danemark. La
crise des langues, Jacques Maurais (ed.), s. 490,
Paris 1985.
—: Sprachkultur in Danemark. Sprachpflege 11,'s. 32,
Leipzig 1985.
Henriksen, A.: Nytårsmorgen. Vandskellet i Grundtvigs
forfatterskab. De levendes land. Grundtvig
1984, R Ettrup, J. H. Christensen, s. 150, København
1984.
—: Om Ibsen-blixen-Hverdagens virkelighed - Det
ubevidste. De ubændige, s. 228, København 1984.
Hertel, H.: Verdens Litteraturhistorie I: Oldtiden.
København 1985, 1-399 s.
—: Verdens Litteraturhistorie II: Middelalderen. København
1985, 1-388 s.
Verdens Litteraturhistorie IH: 1450-1720. København
1985, 1-446 s.
—: Man må runne en risk. Judith Thurmanns Karen
Blixenbiografi. Bogklubben maj 84, s. 12-18, København
1984.
—: Don Juan i Havnegade og kvindeforfatterne i Løngangsstræde.
Det moderne gennembruds kvinder i
komparativ-litteratursociologisk — og mandlig -
belysning. Kritik 68, s. 44-63, København 1984.
-: Litteraturformidlingens problem nr 1: markedsmekanismerne
og hukommelsestabet. Bogens verden
4, s. 256-59, København 1984.
Hjorth, P.L.: Ægget i humlesækken. Danske Studier
1984, s. 113-20, København 1985.
—: Anmeldelse af: "Familieliv på Liljebjerget" i Ribe
omkring 1600 belyst gennem breve ved Bue Kaae,
1983. Danske Studier 1984, s. 141-42, København
1985.
Jensen , J.B.: Gæstebudet. Analyse af Karen Blixen:
Babettes Gæstebud (Skæbneanekdoter 1958). Tak
for Mad — om madkultur og ernæringskultur, Miljøskrift
1/ Nov. 1985, s. 65-71, København 1985.
-: Læselyst. Analyse af Karen Blixen: Heloise (Vinter-
Eventyr 1942). "Lysten". Fjorten erotiske
vandringer mellem laster og længsler, Sven Holm,
Lone Backe (red.), s. 47-61, København 1985.
Jørgensen, J.C.: Herreartikler. Introduktion til 80ernes
nye mænd. København 1985, 107 s.
-, Nordin, L.: Christian Kampmann: Om at være sig
selv. Et udvalg. Skovs Trykkeri, Varde 1985, 132 s.
—: Kvindeforskning - mandeforskning - kønsforskning.
Der er en verden ved siden af verden. Om
Nynne Koch og kvindeforskningen, Merete Gerlach-
Nielsen, Lene Koch, Jytte Larsen, Birgitte
Possing, Nell Rasmussen (red.), s. 130-43, København
1985.
-: Det samtidsrealistiske TV-spil som kilde til viden
om det moderne skandinaviske samfund, *belyst
gennem eksempler fra Leif Panduros TV-spil.
Norden Nu-lektor konferencen Wien 1985, Kjell
Seeberg, Inger Egebjerg, s. UPAG., Oslo 1985.
Kjær, L, Sørensen, J.K.: Om udgivelsen af Danmarks
gamle Ordsprog. Selskab for nordisk Filologi
Årsberetning 1983-84, s. 43, København 1985.
Kjøller, K.: Bør mennesket afskaffes? Apropos anklageskriftet
mod Arne Treholt. Bogens Verden 3, s.
184-85, København 1985.
-: Kammeraters betydning for sprogindlæringen.
Sprog til tiden — om børns og unges sprog, Modersmål-
Selskabet, s. 11-22, København 1985.
Levy, J.L.: Kvindelighed og kunstnerisk skaben. Et
motiv hos Victoria Benedictsson og Henrik Ibsen.
Dansk Noter Særnummer 4, s. 10, København
1983.
—: Drønet fra porten. Efterskrift. Henrik Ibsen: Et
dukkehjem, Dansklærerforeningen, s. 14, København
1984.
-: Begæret efter historien- og en rekonstruktion af hi-
• storien. Vinduet 2, s. 8, Oslo 1984.
-: En bevægende drøm. Om androgyni som forestillingsbillede
og utopi. Vinduet 6, s. 8, Oslo 1984.
Ljung, P.E.: Fria passager. Tillskrifter. 20 kritikere
nårlåser ny svensk poesi, FIB:s lyrikklubbs årsbok
1985, s. 168, Stockholm 1985.
Lundgreen-Nielsen, F: N.F.S.Grundtvig: Blik paa
Poesiens Historie og Bernhard Severin Ingemann.
Manuskript i Grundtvig-arkivet, Fase. 175.1, fra
18^2 udgivet med indledning og noter. København
1985, 128 s.
Løj, M.: Tekst - intention - handling. Selskab for
nordisk Filologi Årsberetning 1983-1984 s. 5, København
1985..
-, Wille, N.E.: Passivens pragmatik - Kan passiv
undværes? Nydanske Studier, Nys 15, s. 38, København
1985.
Mortensen, K.P: Thomasines oprør I-IL. Kritik 69,
s. 27, København 1984.
Det humanistiske Fakultet 541
Thomasines oprør I-II. Kritik 70, s. 31, København
1984.
Nielsen, E.A.: Den lystige videnskab. Festforelæsning
ved Københavns Universitet 3. december 1984.
Skriver I, karle, Ivan Z. Sørensen, s. 5, København
1985.
Holbergs latter. Mot-skrift 1, s. 23, Trondheim
1985.
Lys uden varme. Kritik 73, s. 12, København
1985.
Mine børns far. Dem jeg elsker, Kristen Bjørnkjær,
Herdis Møllehave, Erik A. Nielsen , Peter Poulsen,
s. 20, Virum 1985.
Nuutinen, O.: Hvad er Kalevala? ASK, Tidsskrift for
dansk folkekultur 3, s. 4-5, Hvalsø 1985.
—; Finnernes Kalevala —et ukendt storværk. Det danske
bogmarked 8, s. 242-43, København 1985.
Rottem, 0.: "Eit eksistensielt felt utan svar" Om
Hamsun, Kittang og "det spesifikt poetiske". Edda
86, s. 8, Oslo 1985.
—; Sprekker i mannsbildet. Om Knut Faldbakkens
"Adams dagbok" og Erling T Gjelsviks "Dødt
løp". Vardøger 16, s. 26, Trondheim 1985.
—: Tekstens illusjoner og desillusjonens tekster- fra
70-tall til 80-tall. Vardøger 16, s. 24, Trondheim
1985.
—: Forsvar og selvkritik. Om mannsroller ogtekstanalyser.
Samtiden 5, s. 5, Oslo 1985.
The Multifarious Bjørnson. Scandinavica 1, s. 5,
København 1985.
—: Et spyd i sanden. Om maskuline utopier hos Agnar
Mykle og Finn Alnæs. Vardøger 16, s. 13,
Trondheim 1985.
Ruus, H.: Hvad er datalingvistik. Datamaskinen og
språket, Bjarne Norevik, s. 129-31, Bergen, Oslo
1985.
-, Hansen, I.B., Kaas, K.: Edbs anvendelse i forskning.
Politikens edb-bog, Ole Engberg, Henrik
Juhl, s. 120-60, København 1985.
-, Olsen, T.D.: Emotional Patterns in the Tristrams
Saga. Actes du 14e Congres International Arthurien,
La Sociefe Internationale Arthurienne, s. 456-
64, Rennes, Frankrig 1985.
—: Sprogbeskrivelse til flersproglig maskinoversættelse.
Humanistiske data 3, s. 24-28, Bergen 1984.
Dansk morfologi til automatisk analyse. Foredrag
vid De No^diska Datalingvistikdagarna 1983, Anna
Sågvall Hein, s. 178-86, Uppsala Universitet
1984.
Sønderholm, E.; Anders Arrebos andet Kalmardigt.
Anders Arrebo: Samlede skrifter V, VLundgård
Simonsen, s. 4, København 1985.
—: Thomas Kingo: Som den gyldne sool frembryder.
Herning 1985, 133 s.
—: Hans Grams Bording-fortale. Fund og Forskning
XXVII 1984-85, C. E. Bay, J. During Jørgensen,
Rene Herring, s. 181-262, København 1985.
Randbemærkninger til en disputats: V. Olason.
The traditional Ballads of Iceland (1982). Gripla
VI ( 1984), jonas Kristjånsson, s. 165-86, Reykjavik
1985.
-: Anders Bording; Digte. København 1984, 32 + 344
s.
Togeby, O.: Det er os der frembringer produktions
resultatet. Bogens Verden 6, s. 3, København
1985.
—: Skriften på væggen. Mål & Mæle 4, s. 12, København
1985.
—: Vittigheder. Mål & Mæle 1, s. 12, København
1985.
-: Pertagrammatical text theory. Papers from the
Eigth Scandinavian Conference of Linguistics TH,
Ole Togeby, s. 590-99, Københavns Universitet
1985.
—: Kvinder siger selvfølgelig mest — sagde manden.
Om sprog hos kvinder og mænd, arbejdere og mellemlag.
København 1985, 166 s.
Wentzel, K.: En kulturbank. Portræt af en institution
i bogens verden. Eventyrrejsen. Troels Kløvedal:
Bidevind og Blåhvaler. Bogens Verden 2, s. 5+5,
København 1985.
Zeruneith, K.: Vingesus Udvalgte digte. Johannes
Ewald med forord 9 rater. København 1985, 136 s.
—: Soldigteren. En biografi om Johannes Ewald. København
1985, 443 s.
Erik Sønderholm
2. Institut for Metrik og Foredragslære
Historie:
Instituttet er grundlagt af professor, dr.phil. Arthur
Arnholtz (1901-1973). Officielt fik det institutstatus i
1958, i hvilket år det fik tillagt sit første annuum. Det
blev navngivet: »Laboratoriet for Metrik og Foredragslære
«. Sine første lokaler fik laboratoriet i det
gamle fonetiske øvelsesrum og det tilstødende værelse
i Studiegårdens anneksbygning ud mod Set. Pederstræde.
I 1967 fik det rådighed over det tredje rum
mod gaden og i 1968 yderligere et rum mod gården
samt de to kælderauditorier C og D, der i årene derefter
blev lydisoleret. Desuden benyttedes de store anneksauditorier
A og B, der kunne rumme de undertiden
ret store hold dansk- (og musik-)studerende, der
her modtog undervisning i vers- og prosalæsning
m.v. En meget omfattende opgave havde laboratoriet
desuden i varetagelsen af den undervisning i stemmebrug
og mundtlig udtryksfærdighed, der blev givet
som tilbud til studerende fra alle fakulteter. Denne
aktivitet måtte afvikles i slutningen af tresserne på
grund af den økonomiske afmatning. I 1970 blev re542
Universitetets årbog 1985
torikstudiet etableret som instituttets kommende
forsknings- og undervisningsopgave, og tiden har
herefter været helliget udviklingen af dette fag. Der er
i årene fra 1971 til nu uddannet et lille halvthundrede
kandidater med retorik som bifag, der er kommet en
forskning i gang, og der er sluttet kontakter til
udenlandsk, ny-retorisk forskning. I 1979 flyttede instituttet
ind i det nye byggeri på'Amager, men flyttede
af faglige grunde tilbage til den indre by i 1983, til
ejendommen Klerkegade 2, hvor man i dag bor under
tag med Institut for Musikvidenskab.
Instituttet er som varetager af moderne retorikforskning
det eneste af sin art i Skandinavien.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 3,5.
Professor: Jørgen Fafner.
Lektorer: Sten Høgel (halv stilling, den anden halve
ved musikvidenskab), Christian Kock, Lone Rørbech.
Ekstern lektor: Charlotte Jørgensen
TAP: Antal årsværk: 0,5.
Inge Persson.
Forskningsvirksomhed:
Retorik er læren om at bruge sproget, så man kommer
igennem med det man vil sige. Den beskæftiger
sig herunder med talens - og med skriftens virkemidler.
Derfor tror mange, at retorik er noget med overfladisk
skønsnak, og andre tror, det er noget med oversmart
agitation. Men der er intet overfladisk eller
oversmart ved at tænke over virkning. Hver gang vi
siger eller skriver noget, er det jo fordi vi har en
bestemt hensigt med det. Det er også kun ud fra
forventningen om en virkning, at andre gider høre på
os (eller læse os). Derfor har retorikken ikke bare et
stort emneområde, men den retoriske synsmåde er
central i forståelsen af menneskelige forhold.
Forskningen ved instituttet handler både om litterære
og dagligsproglige virkemidler. Studiet af ytringer,
hvis mål er oplevelse (litteratur), styrker evnen
til at kommunikere i dagligsprog. Arbejdet med
mundtlige virkemidler styrker de skriftlige færdigheder
— og omvendt.
I vor undervisning, og derfor også i vor forskning,
lægger vi mere og mere vægt på formidling. Det er
fordi »informationssamfundet« hele tiden frembringer
nye, indviklede forhold, der må og skal formidles
klart.
I de kommende år vil vi fortsætte den linje. Vi vil
arbejde mere med sproget i radio/TV og i oflentlig
(derunder politisk) retorik. Vi vil prøve at udvikle
bedre metoder til undervisning i mundtlig og skriftlig
sprogbrug - på nutidens betingelser. Men vi vil også
fastholde et historisk perspektiv, fordi menneskelig
sprogbrug trods alt har så mange konstante træk,
som retorikken i en del århundreder har samlet erfaring
om.
/. Verskunst
1.1 Den første omfattende fremstilling af dansk verskunsts
historie er ved at være færdigskrevet, (Jørgen
Fafner). Den rækker fra 1600-talsdigteren Anders Arrebo
frem til modernismen i vor tid. Værket er skrevet
for et alment interesseret publikum, ikke kun for
eksperter. Det indeholder bl.a. et register over alle de
strofeformer, som danske digtere har brugt i de ca.
350 år - et vigtigt arbejdsredskab for vers- og sangforskere
og måske også for digtere.
1.2 Samtidig er Fafner ved at afslutte en almen
dansk verslære under titlen Digt og form. Bogen søger
at dække et stadig mere udtalt behov for en bred
indføring i dansk verskunst, der ikke kun er snævert
teknisk anlagt, men ser det tekniske i en kunstnerisk
sammenhæng.
2. Læsning og oplæsning
I skoleklasser, der har arbejdet.med oplæsning, har
eleverne en klart bedre forståelse af det læste end i
andre klasser. Det er et af de resultater, der tegner sig
med stor statistisk sandsynlighed i en undersøgelse af
skoleelevers læsning og oplæsning (Lone Rørbech).
Hun har testet 218 elever i 7. og 9. klasser for at
vurdere, hvilken plads oplæsning har-og burde have
- i folkeskolen. Hvor nødvendig oplæsning er, viser
sig på flere måder. Hos mange børn er læsning ikke et
redskab til at opleve noget, eller blot til at tilegne sig
et indhold; det er bare en serie ord. Den nye undervisningsvejledning
for folkeskolen. Dansk 84, lægger
ellers stor vægt på, at elevernes tekstlæsning skal give
dem oplevelse. Men elevundersøgelsen tyder desværre
på, at hvis ikke folkeskolen gør noget radikalt på
området oplæsning og fri mundtlig fortælling, så løber
de gode tanker om tekstoplevelse ud i sandet.
3. Stemmebrug og sangteknik
Hvad er forskellen mellem Ulrik Colds og Kim Larsens
måde at synge på? Kan den samme person lære
at synge både i klassisk og rytmisk stil? Hundreder af
sangere, sang- og musikpædagoger og andre interessérede
stiller sig i dag disse spørgsmål. Da rock'en
kom frem, var dens sangteknik stik modsat den klassiske
— man »råbte« ordene ud. I dag skal alle musikarter
leve side om side. Sten Høgel har (som den
første i Danmark) forsket i, hvordan man kan bygge
bro mellem de modstridende sangteknikker. Han er i
Det humanistiske Fakultet 543
færd med at udmønte mange års erfaring i en artikel,
der kommer med i 3. udgave af hans og Lone Rørbechs
lærebog Tal rigtigt - syng godt. Bogens oplag
nærmer sig dermed 20.000. Det viser, hvor stort behov
der er for forskningsbaseret pædagogik i stemmebrug.
4. Rytmisk kirkesang
Der skrives stadig gode salmetekster; men hvad med
melodierne? Kirken har brug for en folkelig fornyelse
af sin sang, og det vil sige en rytmisk fornyelse. Dette
synspunkt (som bestemt ikke er populært hos alle
landets præster og organister) fremfører Sten Høgel i
et arbejde, han skriver på opfordring af Københavns
Stift, om dansk kirkesang 1950-85. Han mener, der er
brug for »kirkeviser« som dem, Kingo skrev i 1600-
tallet, hvor han digtede tekster til tidens dansemelodier
og pikante hyrdeviser. Sten Høgel bygger sin
argumentation ikke blot på sang- og musikfaglig indsigt,
men også på sin deltagelse i" det folkekirkelige
forsøgsprojekt »Værkstedskirken«.
5..Retorik og musik
Retorikken har i nogle perioder, især 16-1700-tallet,
virket betydelig stærkere ind på musikken, navnlig på
dens opførelsespraksis, end både musik- og retorikhistorikere
hidtil har været klar over. Det er Sten Høgels
synspunkt i et arbejde, hvor han gennemgår forholdet
mellem de to fag (eller kunstarter) op gennem
tiden.
6. Litteraturpædagogik
Christian Kock har i muligt omfang fortsat sine studier
i fænomenet litteraturoplevelse ud fra spørgsmålet:
Hvad gribes vi af? Og når vi ved mere om det,
hvad konsekvenser kan det så fa for litteraturpædagogik?
Hos mange litteraturpædagoger er der bud efter
ideer herom, fordi man er ved at være træt af bare at
analysere teksterne. Hvis vi var bedre rustet til at
diskutere litterære virkemidler og oplevelser med eleverne,
kunne vi måske også formidle disse oplevelser
noget bedre.
7. Skriftlig fremstilling
Hvordan kan man lære at skrive? Hvordan kan man
lære andre at skrive? Disse spørgsmål er ved at brænde
på mange steder både i uddannelsessystemet, i
arbejdslivet og i fritidsaktiviteter. I sin undervisning,
både internt og eksternt, afprøver Christian Kock
ideer og metoder, dels egne, dels hentet fra den omfattende
amerikanske og engelske forskning. Arbejdshypotesen
er, at man må undervise i, hvordan skriveprocessen
skal være, ikke bare i hvordan produktet af
den skal være (som man jo gør, når man »retter
stil«). Nogle af nøgleordene må være at inddrage
mundtlige aktiviteter, bl.a. oplæsning, at have mest
mulig samtale og vejledning i løbet af skriveprocessen,
at træne i omskrivning og bl.a. udnytte tekstbehandlingsfaciliteter
hertil. Det foreløbige publikationsmål
er en praktisk orienteret »skrive-bog« for
folk, der i deres arbejde skal henvende sig skriftligt til
andre.
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver tidsskriftet »Retorik Studier«,
der redigeres af Lone Rørbech, Inge Persson og Jørgen
Fafner. Sidstnævnte er desuden medredaktør af
det internationale tidsskrift »Rhetorica«, udgivet af
University of California Press for The International
Society for the History of Rhetoric. Fra instituttet
udgår også bladet »Retorik 85«, medlemsblad for
»Retorikforeningen«, som Jørgen Fafner er formand
for.
Andet:
Alle medarbejdere har haft en betydelig formidlingsaktivitet
i 1985, både i foredrag, avisartikler, interviews
m.v. Jørgen Fafner har gæsteforelæst på Bergens
Universitet og Agder Folkehøjskole i Norge
samt på Odense Universitet. Lone Rørbech har bl.a.
holdt foredrag for TV-medarbejdere i fortsættelse af
en aviskronik om »Medieretorik«. Sten Høgel medvirker
fortsat hyppigt på kurser for folkeskole- og
gymnasielærere, kirkesangere og præster og nu senest
i Københavns Kommunes »Suhmsgade«-projekt for
arbejdsløse; de efterspurgte emner er forholdet mellem
krop og stemme og mellem klassisk og rytmisk
sang. Christian Kock har holdt foredrag på efteruddannelseskursus
for gymnasielærere i dansk om
skriftlig fremstilling. Han er senest inviteret til at være
gæsteprofessor i engelsk ved Indiana University,
USA, bl.a. med undervisning i skriftlig fremstilling; i
hans sted kommer professor H.James Jensen som
gæsteprofessor til vort institut. Jørgen Fafner har været
med i fagligt udviklingsarbejde på landsplan som
medlem af det ministerielle udvalg om danskundervisningen
ved seminarierne (»Brostrøm-udvalget«).
Publikationer:
Fafner, J.: Retorikk og propaganda. Syn & Segn 3, s.
9, Oslo 1985.
Retorisk renæssance. Opposition ved Jan Lindhardts
disputats for den teologiske doktorgrad, den
27 maj 1983 på Aarhus Universitet. Dansk Teologisk
Tidsskrift 1, s. 24, København 1985.
Rhetorik - Topik - Argumentation. (Anmeldelse
544 Universitetets årbog 1985
af: Robert Jamison/Joachim Dyck). Rhetorica
Vol. III, No. 4, s. 295-97, Berkeley 1985.
Jørgensen, C.: Toulmins argumentationsmodel. Retorisk
festskrift. 22 artikler til professor, dr. phil.
Jørgen Fafner på 60 års dagen 4. jan 1985, Lone
Rørbech, Peder Skyum-Nielsen, s. 16, Skjern 1985.
Kock, C.: Hvad gribes vi af? Retorisk festskrift. 22
artikler til professor dr. phil. Jørgen Fafner på 60
års dagen 4. januar 1985, Lone Rørbech, Peder
Skyum-Nielsen, s. 35-44, Skjern 1985.
The Irony of Oxygen in Poe's "Eiros and Charmion".
Studies in Short Fiction Vol. 22, No. 3, s. 317-
21, Newberry, South Carolina 1985.
Rørbech, L.: Oplæsning i skolen — et historisk rids.
Retorisk Festskrift, Lone Rørbech, P eder Skyum
Nielsen, s. 14, Frederikshavn 1985.
A Model of Performance. Sprache und Sprechen
Band 15, s. 15, Frankfurt am Main 1985.
Christian Kock
3. Det amamagnæanske Institut
Historie:
Det amamagnæanske Institut blev oprettet i 1956
med det formål at skabe et forskningsmiljø, der sikrer
den videnskabelige udnyttelse af Den amamagnæanske
Håndskriftsamling. Denne samling, der består af
ca. 2800 håndskrifter, hvoraf størsteparten er islandske,
testamenterede islænderen Arni Magnusson (d.
1730) tillige med sin formue til Københavns Universitet,
hvor han var professqr. Håndskriftsamlingen og
formuen dannede grundlaget for oprettelsen af Den
amamagnæanske Stiftelse, der siden 1772 har været
bestyret af Den amamagnæanske Kommission. Samlingen
opbevaredes efter 1730 i Universitetsbiblioteket,
indtil 1861 på loftet af Trinitatis Kirke, derefter i
Fjolstræde. I 1957 blev samlingen overført til det nyoprettede
instituts lokaler i Proviantgården, Christians
Brygge 8. I 1976 flyttede instituttet til Københavns
Universitet Amager, Njalsgade 76.
Den del af håndskriftsamlingen, som i henhold til
lov af 26.5.1965 overgives til Islands Universitet, opbevares
på Stofnun Arna Magnussonar å Islandi,
Reykjavik.
Instituttet omfatter også en Færøsk afdeling, indtil
1982 et selvstændigt institut med navnet »Færøsk
Laboratorium«. Laboratoriet var oprindelig et lokale
i universitetets ejendom i Sankt Peders Stræde 19,
der i 1942 blev indrettet til studiet af færøsk sprog og
kultur, først og fremmest for at skabe arbejdsmuligheder
for udarbejdelsen af en videnskabelig færøskdansk
ordbog og en tekstudgave af de færøske folkeviser.
Fra 1954 havde laboratoriet til huse i Store Kannikestræde
13 og fra 1965 i Dyrkøb 3. I 1977 flyttede
det til Københavns Universitet Amager, og 1. januar
1982 blev Færøsk Laboratorium lagt sammen med
Det amamagnæanske Institut.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 7.
Professor: Jonna Louis-Jensen.
Lektorer: Eyvindur Eiriksson (islandsk lektor),
Davi5 Erlingsson (orlov/fratrådt), Helle Jensen, Agnete
Loth, Mariane Overgaard, Peter Springborg,
Ulf Zachariasen (færøsk lektorvikar).
TAP: Antal årsværk: 4.
Arne Mann Nielsen, Bent Mann Nielsen, Anne Lise
Nielsen, Aslaug Svane.
Tilknytning til instituttets forskningsvirksomhed har
endvidere professor Jån Helgason (d. 19.1.1986), en
række forskere ansat ved andre institutioner i ind- og
udland, samt cand.mag. Ogmundur Helgason, i størstedelen
af 1985 ansat af Den amamagnæanske
Kommission. Dertil kommer Den amamagnæanske
Kommissions Ordbog med en stab på 5 redaktører
(ikke universitetsansatte).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er islandsk, færøsk og
ældre norsk sprog og litteratur med særligt henblik
på den videnskabelige udnyttelse af Den amamagnæanske
Håndskriftsamling.
En af instituttets vigtigste opgaver er at udarbejde
tekstkritiske udgaver af den islandske og norske middelalderlitteratur
og af den senere islandske og færøske
litteratur indtil ca. 1800. Denne litteratur er overleveret
i håndskrifter, kun undtagelsesvis i trykte bøger.
Meget fa værker er bevaret i originalmanuskript,
og de fleste er overleveret i et ofte betydeligt antal
afskrifter fra forskellige tider og i forskellige versioner.
En del af de overleverede værker er oversat efter
udenlandsk forlæg (latin, fransk, tysk, dansk, o.fl.),
og ofte har de under oversættelsen undergået en kraftig
bearbejdelse under indflydelse fra den hjemlige
kultur og tradition.
Grundlaget for en tekstkritisk udgave er en undersøgelse
af hele håndskriftmaterialet og en klarlæggelse
af sammenhængen mellem de forskellige tekster. I
udgaverne aftrykkes den eller de tekster, der har vist
sig at repræsentere det originale værk bedst, med et
variantapparat, der leverer det tekstmateriale fra andre
håndskrifter, som er relevant ved vurdering og
rettelse af den aftrykte tekst. En udgave omfatter dog
ikke altid hele håndskriftoverleveringen af et værk,
den kan f.eks. begrænses til en enkelt redaktion eller
Det humanistiske Fakultet 545
til et fragment. I forbindelse med tekstundersøgelserne
må der i reglen foretages omfattende undersøgelser
af de enkelte værkers benyttelse af forlæg eller
kilder og af håndskrifternes sprog og historie, og man
vil derved ofte nå til en^ præcisere placering af værker
og håndskrifter i en sproglig og kulturel sammenhæng.
For oversatte værkers vedkommende fører forsøgene
på at finde de udenlandske forlæg ikke sjælden
til en påvisning af, at der i islandsk og norsk overlevering
er bevaret tekster, hvis udenlandske original helt
eller delvis er gået tabt.
En stor del af instituttets øvrige forskning er snævert
forbundet med den aktuelle udgivervirksomhed.
Beskæftigelsen med et bredere forskningsemne af
tværgående karakter, f.eks. en genre eller en periode,
vil således både kunne resultere i kritiske tekstudgaver
af enkeltværker og i afhandlinger, der på forskellige
måder søger at perspektivere den undersøgte litteratur.
Omvendt viser det sig ofte, at det er arbejde
med en kritisk udgave, der giver anledning til videregående
undersøgelser.
1. Større udgivelsesprojekter
På instituttet er en række større tekstkritiske udgaver
under udarbejdelse med instituttets VIP'er som udgivere.
Projekterne befinder sig på forskellige stadier:
1.1 Kongesagaer: Hulda-Hrokkinskinna (Jonna
Louis-Jensen).
1.2 Islændingesagaer: Hrafnkels saga Freysgo5a
(Peter Springborg). Z-redaktionen af Laxdæla saga
(Jonna Louis-Jensen).
1.3 En norrøn oversættelse af Geoffrey of Monmouth's
Historia Regum Britanniæ: Breta sggur
(Jonna Louis-Jensen).
1.4 Islandske folkebøger (Mariane Overgaard, se
ndf).
2. Andre Udgivelsesprojekter
2.1 En diplomatarisk udgave af to fragmenter: AM
598 ip, 4to og AM 325, 4to - Mgttuls saga og Orkneyinga
saga (Jonna Louis-Jensen, sammen med Marianne
Kalinke).
2.2 En udgave af breve fra Bjarni Thorarensen
(1786-1841) til forskellige landsmænd (Agnete Loth,
sammen med Jon Helgason).
3. Et større genreorienteret projekt
Undersøgelse af de islandske folkebøger i det 16.-
19. årh. Undersøgelsen af disse værker, der næsten
alle er oversat fra danske og tyske trykte udgaver,
men på Island udbredtes i afskrifter af håndskrifter,
omfatter i første omgang de bibelske folkebøger: De
tolv patriarkers testamenter, Josephs og Assenaths
historie, Ahasverus-legenden, Jesu barndoms bog,
m.fl. Der forberedes en afhandling om deres overlevering
og historie på Island, samt udgaver af de mest
populære værker. På længere sigt planlægges en samlet
registrant af overleveringen. En artikel om et for
genrens overlevering vigtigt håndskrift er publiceret
1979/80 (Mariane Overgaard).
4. Forskellige igangværende specialundersøgelser
4.1 Undersøgelser af håndskrifter og skrivere i kulturhistorisk
perspektiv: Om præsten Porsteinn
Bjornsson (1600-tallet) og hans projekt (Peter
Springborg).
4.2 Angående papirhåndskriftet AM 486, 4to (Agnete
Loth).
5. Undersøgelser af populariserende latinske værkers benyttelse
i islandsk middelalderlitteratur
5.1 Imago mundi i oldislandsk litteratur, kongresforedrag
holdt om emnet, artikel under udarbejdelse
(Peter Springborg).
5.2 Om direkte eller indirekte benyttelse af Imago
mundi, Elucidarius, o.fl. i eksempelvis Eiriks saga
vidfgrla, emnet berørt i kongrespaper, artikel under
udarbejdelse (Helle Jensen).
6. Lingvistiske undersøgelser
6.1 Engelsk sprogindflydelse i islandsk, om engelske
låneord i islandsk, fortrinsvis i nyere sprog, men ældre
perioder inddrages også. Afhandling under udarbejdelse
(Eyvindur Eiriksson).
6.2 En artikel om det færøske stednavn Mykines under
udarbejdelse (Ulf Zachariasen).
Andet:
Det kan være rimeligt at nævne en række aktiviteter,
der snarest kan karakteriseres som forskningsformidlende
og fagudviklende:
Oversættelser:
Instituttet medvirker ved udgivelsen af en serie af
nyoversættelser af islandske sagaer til dansk (redaktør:
Peter Springborg). Oversættelserne foretages på
videnskabeligt tekstgrundlag og forsynes med indledning
og noter. En oversættelse af tyve {jættir (fortæl546
Universitetets årbog 1985
linger) ved Margit Lave Rønshoidt (konsulent: Helle
Jensen) foreligger trykklar og forventes at udkomme i
1986. To oversættelsesprojekter ved medarbejdere
ved instituttet (Fostbrødrenes saga, Peter Springborg,
Egil Skallagrimssons saga, Helle Jensen) er ikke
opgivet, men må p.t. ligge stille p g.a. manglende
tid.
Udarbejdelse af bibltograjier og lignende:
Fortsættelse af refererende bibliografi til Acta Philologica
Scandinavica af arbejder inden for vestnordisk
filologi for perioden 1961 ff. (Agnete Loth, sammen
med Jørgen Larsen).
Udgivelse af The International Saga Society's
Newsletter: Saga News, der indeholder løbende informationer
om igangværende forskning inden for faget
(redaktør: Peter Springborg).
Kongresser:
Instituttet arrangerede The Sixth International Saga
Conference, der blev afholdt 28.7.-2.8.1985 på LOskolen
i Helsingør med mere end 200 deltagere. Kongressens
to temaer var: Christianity and West Norse
Literature (A) og Transmission and Editing of Texts
(B), der hver for sig blev behandlet i en række
»workshops«, tilrettelagt af dertil udnævnte »conveners
«. Foredragsholdernes indlæg forelå ved kongressens
åbning trykt i to bind »Workshop Papers«,
og under selve kongressen blev de forskellige papers
kort præsenteret af foredragsholderne og kommenteret
af i forvejen udpegede respondenter. På et afsluttende
plenummøde blev arbejdet i de forskellige
workshops resuméret af de respektive conveners. Jonna
Louis-Jensen var convener for workshop 5: The
social status of women in pre-Christian and Christian
society. Peter Springborg var convener for workshop
8: Transmission and editing of texts og Helle Jensen
fremlagde et paper i samme workshop: Eiriks saga
vi'åfgrla: Appendiks 3. Det af instituttet nedsatte
planlægningsudvalg (1982-85) bestod af Jonna
Louis-Jensen (formand), Peter Springborg og
Christopher Sanders (Den arnamagnæanske Kommissions
Ordbog). Alle deltagere fra instituttet (ud
over de nævnte: Eyvindur Eiriksson, Mariane Overgaard,
Aslaug Svane, Ulf Zachariasen) medvirkede
ved den praktiske afvikling af kongressen.
EDB:
Instituttet begyndte i 1982 indsamlingen af maskinlæsbare
tekster til et båndarkiv, som administreres af
en internationalt sammensat komité, og der har været
eksperimenteret med databehandling af islandske
tekster (En KWIC-konkordans til Antonius Corvinus'
Passio i islandsk oversættelse (1559), Jonna
Louis-Jensen). I øjeblikket er instituttets medarbejdere
stærkt optaget af problematikken omkring indførelse
af EDB i instituttets arbejde. I samarbejde med
redaktørerne ved Den arnamagnæanske Kommissions
Ordbog søges forskellige projekter formuleret,
bl.a. i forbindelse med indsamlingen af data vedrørende
samlingens håndskrifter (kartoteker over håndskriftbenyttelse
i faglitteraturen, over identificerede
skrivere, sproglige fænomener, etc.). Der har tidligere
været arbejdet med sådanne projekter på instituttet -
manuelt og ved hjælp af studentermedhjælp - men
den nye teknik åbner for muligheder, hvis udnyttelse
kan blive af stor betydning for instituttets fremtid
som samling og forskningscenter.
Redaktionsvirksomhed m.v.:
Jonna Louis-Jensen er hovedredaktør, Helle Jensen
og Peter Springborg medredaktører af Den arnamagnæanske
Kommissions skriftserier Bibliotheca Arnamagnæana
og Editiones Arnamagnæanæ. Instituttets
videnskabelige medarbejdere medvirker som konsulenter
ved de bind i serierne, der udarbejdes af forskere,
der ikke er ansat på de arnamagnæanske institutter
i København og Reykjavik. I det forløbne år har
der på instituttet været arbejdet på følgende udgivelser
i serierne: Opuscula VIII (udkommer 1985/86).
Catalogue of the Icelandic Manuscripts in the British
Library, af Jån Helgason. Index Verborum til
Modruvallabok (ved Andrea van Arkel, del af et
computerproduceret projekt, der ogsså omfatter diplomatarisk
tekstudgave og konkordans, kons. Peter
Springborg). Einvaldsådur, udg. Robert Cook (kons.
Jonna Louis-Jensen). Gu5mundar sogur biskups II,
udg. Stefan Karlsson. Håkonar saga Hårekssonar,
udg. Mirjam Lanjala (kons. Mariane Overgaard).
Mirmants saga, udg. Desmond Slay (kons. Jonna
Louis-Jensen). Mgttuls saga, udg. Marianne Kalinke
(kons. Peter Springborg). Parcevals saga, udg. Helen
Maclean (kons. Helle Jensen). Plåcidus saga, udg.
John Tucker (kons. Mariane Overgaard og Jonna
Louis-Jensen). Tfodels {)åttr, udg. Tove Houen Ohlsson
(kons. Jonna Louis-Jensen).
Tristrams saga, udg. Paul Schach (kons. Jonna
Louis-Jensen).
Agnete Loth er medredaktør af tidsskriftet: Acta
Philologica Scandinavica.
Jonna Louis-Jensen er Associate Editor of Bibliography
of Old Norse-Icelandic Studies.
Peter Springborg er redaktør af oversættelsesserie
og Saga News, se ovf.
Gæster og rejser:
Følgende gæsteforskere har arbejdet på instituttet i
perioder fra 1-12 måneder i 1985: Hreinn Benediktsson,
Reykjavik. Martin Chase, Toronto. FranfoisDet
humanistiske Fakultet 547
Xavier Dillmann, Paris. Bjarni Einarsson, Reykjavik.
Beatrice la Farge, Frankfurt. Sean Galvin, Bloomington,
Indiana. Jån Adalsteinn Jonsson, Reykjavik.
James Knirk, Oslo. Kjartan Ottosson, Lund. Jon
Samsonarson, Reykjavik. Roger Smith, Stanford
University, California. (De følgende som danske
statsstipendiater): Gianfranco Contri, Modena. Dora
Faraci, Rom. Diego Poli, Rom/Macerata. Cathryn
Sanderson, Sydney. (De følgende har arbejdet på udgaver
til instituttets serier); Marianne Kalinke, Urbana,
Illinois. Stefan Karlsson, Reykjavik. Helen
Maclean, Manchester. Desmond Slay, Aberystwyth.
Kongresdeltagelse:
Om The Sixth International Saga Conference se ovf.
Jonna Louis-Jensen deltog i The 75th Annual
Meeting of the Society for the Advancement of Scandinavian
Study, University of Illinois, 2.-4. maj 1985
og holdt forelæsningen: »Copenhagen at the Crossroads?
«.
Peter Springborg deltog i en kongres om »Cultura
Classica e cultura germanica settentrionale« i Macerata
2.-5. maj 1985 og holdt foredrag om benyttelsen
af det populærvidenskabelige værk Imago mundi i
islandske middelaldertekster.
Publikationer:
Firiksson, E.P.: Jazz, jass eller djass? Lidt om fremmed
indflydelse i et sprog med puristisk tendens
med islandsk som eksempel. Papers from the Eigth
Scandinavian Conference of Linguistics, Institut
for Nordisk Filologi, s. 318-23, Københavns Universitet
1985.
—: Some Aspects of Case Marking in Icelandic. Papers
from the Eigth Scandinavian Conference of
Linguistics, Institut for Nordisk Filologi, s. 407-15,
Københavns Universitet 1985.
Jensen, H.: Eiriks saga vidfgrla: Appendiks 3. The
Sixth International Saga Conference 28.7.-2.8.
1985, Workshop Papers I-II (I)+ Summaries, Det
arnamagnæanske Institut, s. 499-512, Københavns
Universitet 1985.
Loth, A., Hagstrøm, B.: John F. West: The History
of the Faroe Islands, 1709-1816. Volume 1: 1709-
1723 (Færoensia XIII). København 1985, 229 s.
Louis-Jensen, J., Springborg, P, Sanders, C.: The
Sixth International Saga Conference 28.7.-2.8.
1985: Workshop Papers I-II + Summaries. Københavns
Universitet 1985, XIX+1103+16 s.
Helle Jensen
4. Institut for dansk Dialektforskning
Historie:
1909: Udvalg for Folkemaal nedsættes af foreningen
Danmarks Folkeminder. 1922: Udvalg for Folkemaal
etableres som permanent arkiv og forskningsinstitution
med faste medarbejdere, adresse: Tøjhusgade 9.
1939: Udvalg for Folkemaal flytter til Universitetsbiblioteket,
Fiolstræde 1. 1960: Udvalg for Folkemaal
knyttes til Københavns Universitet som Institut for
dansk Dialektforskning, adresse: St. Kannikestræde
13. 1977: Instituttet flytter til KUA, Njalsgade 80.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9,6.
Professor; Inger Ejskjær.
Lektorer: Inger Bévort, Marie Bjerrum, Britta Olrik
Frederiksen, Finn Køster, Jørgen Larsen, Bent Jul
Nielsen, Magda Nyberg, Inge Lise Pedersen, Karen
Margrethe Pedersen.
TAP: Antal årsværk; 2,2.
Birthe Anshøj, Anna-Lise Bøjstrup, Marianne Hansen,
Lillian Keller.
Forskningsvirksomhed:
De danske dialekter, som sprogformer og som kulturelt
og socialt udtryk, er instituttets centrale forskningsområde.
Instituttet, der som institution har bestået siden
1922, har med sine betydelige samlinger en funktion
som landsdækkende arkiv (i samarbejde med Institut
for jysk Sprog- og Kulturforskning, AU) for indsamlet
dialektmateriale (optegnelser og båndoptagelser).
Der foregår stadig indsamling ved instituttets medarbejdere,
ligesom der indsendes materiale fra interesserede,
herunder en kreds på ca. 80 lokale medarbejdere
i området øst for Lillebælt.
Det indsamlede materiale gøres anvendeligt bl.a.
ved udskrivning på ordsedler og ved aflytning af
båndoptagelser. De aflyttede båndtekster lagres i et
vist omfang ved hjælp af EDB.
Den videnskabelige udnyttelse af materialet kan
rette sig mod dialekternes udtryksmæssige ejendommeligheder;
lyd- og bøjningsforhold, lydlige og syntaktiske
strukturer o.s.v., eller mod det mere indholdsmæssige;
ordforrådet, ordbetydningerne, den
kulturelle baggrund o.s.v. I begge tilfælde kan forskellige
synspunkter være fremherskende; Det geografiske,
det historiske og andre faktorer, der er af
betydning for forekomsten.
Ved siden af den rent sprogbeskrivende virksomhed
arbejdes der med udforskningen af dialekternes
rolle i forskellige sociale sammenhænge og i denne
548 Universitetets årbog 1985
forbindelse også med det komplicerede samspil mellem
dialekter og rigsmål i det moderne samfund.
/. Ordbogsarbejder
1.1 Ordbog over de danske ømål
Dette omfattende projekt kan efter sin indretning betegnes
som en ordbog, men har et langt videre sigte
end ordbøger i almindelighed. Ordbogen dækker hele
ordforrådet (altså ikke kun de dialektale særord) i
dialekterne på Sjælland, Sydøerne og Fyn (med tilhørende
småøer). Der redegøres for ordenes udtale, bøjning
og betydning. I artiklernes udtaleafsnit anføres
lydskriftformer, der er normaliseret på grundlag af
fonematiske analyser af enkeltdialekterne. Der gøres
rede for ordenes bøjning, enten ved opstillede paradigmer
eller ved angivelse af, hvilke bøjningsklasser
ordene tilhører. Betydningsafsnittene indeholder ud
over definitionen et ofte fyldigt citatafsnit, hvor ordenes
anvendelse eksemplificeres. Da dialekterne fortrinsvis
har været talt i bondesamfund, og da ordbogens
materiale i saglig henseende fortrinsvis dækker
perioden 1800-1920, indtager det 19. århundredes
bondekultur en central plads i ordbogen. Redskaber,
arbejdsprocesser m.m., der tilhører denne kultur, beskrives
udførligt, idet det tilstræbes at klarlægge forbindelsen
mellem sagforhold og sprogligt udtryk.
Projektet befinder sig i redaktionsfasen, og i 1985 er
redaktionen og gennemlæsningen fortsat, således at
store dele af bogstav F nu er færdigredigeret. Der
foreligger nu ca. 4400 A4-sider trykfærdigt manuskript
foruden indledning og kilde- og forkortelseslister.
— Der foretages i begrænset omfang løbende
supplering af ordbogssamlingerne ved direkte optegnelser,
udsendelse af spørgelister^ excerpering af litteratur
og båndoptagelser samt EDB-søgning i transskriberede
båndoptagelser (I.Bévort, M.Bjerrum,
B.O.Frederiksen, F. Køster, J.Larsen, I.L.Pedersen,
K. M. Pedersen).
1.2 Af igangværende ordbogsarbejder, der dækker
mindre områder, vedrører det ene dialekten på Sydsamsø;
udkommet er Inger Ejskjær og Poul Andersen.
Sydsamsisk. I. Beskrivelse af udtrykssystemet.
Ordsamling A-H, mens 2. del af dette arbejde er under
færdiggørelse (1. Ejskjær).
1.3 Det andet behandler den i 1930'erne uddøde
danske dialekt i Angel (B.J.Nielsen, M.Nyberg).
2. Grammatisk-syntaktiske undersøgelser
2.1 En undersøgelse af brugen af pronomenet sin i
jyske dialekter; en afhandling herom er antaget til
Danske Folkemål 1986 (B.J.Nielsen).
2.2 En analyse af ledsætningsforekomsten i et interviewmateriale
bestående af saglige og anekdotiske
beretninger. Afhandling til Danske Folkemål 1986
(K. M.Pedersen).
2.3 Beskrivelse af de svage verbers bøjning i sydømålene
og i sjællandsk. Afhandling til Danske Folkemål
1986 (F. Køster).
3. Ord- og ordforrådsundersøgelser
3.1 Specialundersøgelser over enkeltord, ordgrupper
og betydningsområder, bl.a. i forbindelse med arbejdet
ved Ømålsordbogen (M.Bjerrum, B.O.Frederiksen);
som eksempler kan nævnes ordet felke (artikel
trykt i Ord og Sag 1985, 1. L. Pedersen), nordisk
strikketerminologi (samme), sydslesvigske marknavne
(anmeldelse trykt i Nordfriesisches Jahrbuch, M.
Bjerrum).
3.2 En undersøgelse over bestemte grupper af tyske
låneord i sønderjysk (nær afslutning). Foruden en
kort historisk gennemgang af de sproglige forhold i
Sønderjylland og en gennemgang af teorier om låneordsprocesser
i almindelighed gives der en oversigt
over, hvordan de indlånte ord tilpasses til det låntagende
sprogs system, samt over, hvilke betydningsområder
de repræsenterer. Endvidere undersøges låneordenes
geografiske udbredelse også udover det sønderjyske
område. Udbredelsesgrænserne sættes i relation
til dialektgrænser iøvrigt og til regionale grænser
af ikke-sproglig art. Fremstillingen ledsages af
særskilte behandlinger af de enkelte ord (M. Nyberg;
jf. iøvrigt publikationslisten).
4. Dialektgeografi
Fortsat deltagelse i arbejdet med et fælleseuropæisk
sprogatlas, Atlas Linguarum Europae (I. Ejskjær).
5. Sprogsociologiske undersøgelser
5.1 Fortsat deltagelse i det fællesnordiske projekt
»Sproglig urbanisering — normkonflikt eller tilpasning
«. Delprojektet sigter mod at beskrive urbaniseringens
sproglige virkninger i en fynsk oplandskommune.
Materialet er suppleret bl.a. med en række
optagelser af gruppesamtaler i et forsøg på at fa prøver
på et mere uformelt dagligsprog end det, interviewsituationen
fremkalder. Der er foretaget undersøgelser
af sprogholdninger hos såvel indfødte som
tilflyttere; testmaterialet herfra er sammenholdt med
materialet fra to hold danskstuderende; for denne undersøgelse
er der redegjort i en afhandling til Danske
Folkemål 1986 (1. L. Pedersen).
5.2 I tilknytning til et for nylig af Statens humanistiDet
humanistiske Fakultet 549
ske Forskningsråd lanceret »initiativområde«,
»Talesprogsvariation«, er der påbegyndt nogle delprojekter
der har til hensigt inden for forskellige geografiske
områder at beskrive sproglige variationer,
særlig m.h.t. dimensionen dialekt — regionalsprog -
rigssprog, hos personer tilhørende forskellige aldersog
socialgrupper. De udvalgte lokaliteter er Langeland
(K.M.Pedersen), Odder kommune (B.J.
Nielsen, M.Nyberg).
6. Studier i ældre sprog
6.1 En afhandling, der tager kritisk stilling til teorierne
om en svensk påvirknning af sproget og stednavneforrådet
i det sydlige Danmark i vikingetiden,
er udarbejdet og fremkommer i Fødselsdagsskrift til
John Kousgård Sørensen (B.O.Frederiksen).
6.2 Undersøgelser på især sproggeografisk grundlag
af holdbarheden af den antagelse, at Skånske Lov har
været overført til sjællandsk retsområde (samme).
7. Bibliografi og biografi
7.1 Indsamling og bearbejdelse af materiale til den
refererende Bibliography of Scandinavian Philology
(J. Larsen).
7.2 Udarbejdelse af nekrologer (til Svenska Landsmål
1986, Videnskabernes Selskabs årsskrift og KU's
årbog) over professor, dr. phil. Poul Andersen (I.
Ejskjær).
Samlinger:
Ømålssamlingen er forøget med ca. 2900 ordsedler,
de jyske samlinger med ca. 2500. Manuskriptsamlingen
er forøget med 1 nummer. Der er indgået 36
båndoptagelser å ca. 45 min., heraf 23 fra Øerne, 13
fra Jylland; inkluderet heri er kopier af optagelser der
har været stillet til instituttets rådighed, bl.a. af Langelands
museum.
Redaktionsvirksomhed m.v.:
Instituttets tidsskrift. Danske Folkemål, redigeres af
instituttets publikationsudvalg, p.t. Magda Nyberg,
Inger Ejskjær og Finn Køster. Inger Ejskjær er medlem
af hovedredaktionen af Atlas Linguarum Europae.
Britta Olrik Frederiksen redigerer Årsberetning
for Selskab for nordisk Filologi. Jørgen Larsen er redaktør
af Bibliography of Scandinavian Philology og
medlem af Acta Philologica Scandinavicas redaktion.
Marie Bjerrum var i en periode medlem af Dansk
Sprognævns tremandsudvalg vedrørende den nye udgave
af Retskrivningsordbogen og har endvidere arbejdet
med tilrettelæggelse til trykning af Anders
Bjerrums efterladte manuskript til Sydslesvigs Stednavne
IV, 3. Inge Lise Pedersen er medlem af styringsgruppen
for SHF-initiativområdet »Talesprogsvariation
«.
Andet:
Der er besvaret en række henvendelser fra offentligheden
vedrørende dialektale spørgsmål samt efter anmodning
leveret overspilninger af dialektprøver og
undervisningsmateriale til skoler, gymnasier, biblioteker,
læreanstalter m.m. Gæsteforskere (bl.a. fra Island,
Norge og Finland) har faet vejledning i og
hjælp til udnyttelse af instituttets samlinger. Konsulenttjeneste
er ydet ved flere lejligheder, bl.a. til Nationalmuseet
og Institut for Grænseregionsforskning.
Der er ydet bidrag til publikationer beregnet på undervisning
i folkeskolen, endvidere er der af flere af
instituttets medarbejdere holdt foredrag om danske
dialekter efter henvendelse fra foreninger og institutioner
forskellige steder i landet.
Kongre s de l tagelse:
Konference om talesprogsforskning, arrangeret af
SHF. K. M. Pedersen: foredrag om frekvensanalyse;
1. L. Pedersen: foredrag om sproglig variation i et
lokalsamfund.
Publikationer:
Bjerrum, M.; Et Tåsingeord. Danske Folkemål Vol.
27, s. 1-4, København 1985.
—: Das Flurnamengut des Kirchspiels Braderup.
(Anmeldelse). Nordfriesisches Jahrbuch 1985, s.
283-84, Bredstedt, Nordfriesland 1985.
Ejskjær, L, Andersen, P: Sydsamsisk. 1. Beskrivelse
af udtrykssystemet. Ordsamling A-H. København
1984, 213 s.
Frederiksen, B.O.: Sproghistoriens forudsætning: Beskrivelse
og tolkning af kildematerialet. Selskab for
Nordisk Filologi Årsberetning 83-84, s. 20-29, København
1985.
Køster, F: "Er du en god mor?" Om prædikater med
relativt adjektiv. Danske Folkemål 27, s. 137-56,
København 1985.
Nielsen, B.J.: Dialekter (indledning og kommentar).
Mundtlig og skriftlig dansk i 9. klasse. Kassettebånd
og lærervejledning, Knud Erik Dahl (red.), s.
21-31, København 1985.
-: On the Sound Pattern of the Dialects of Vendsyssel
- with Special Reference to some Relations between
Segmental and Non-segmental Components.
Papers from the Eigth Scandinavian Conference
of Linguistics. I, Ole Togeby (ed.), s. 210-19,
Københavns Universitet 1985.
Nyberg, M.: Hvor går grænsen - For tyske låneords
550 Universitetets årbog 1985
indtrængen i jysk? Ord og Sag 5, s. 6-12, Århus
1985.
Pedersen, I.L.; På jagt efter et ord. Ord og Sag 5, s.
21-34, Århus 1985.
Dialektudtynding på Fyn. Et forsøg med implikationsanalyse.
Danske Folkemål 27, s. 83-102, København
1985.
Urbanisierung und Sprachvariation. Bericht iiber
eine laufende Ortssprachenuntersuchung auf Fiinen.
Kopenhagener Beitfage zur germanistischen
Linguistik 23, s. 105-16, København 1985.
Bent Jul Nielsen
5. Institut for Navneforskning
Historie:
Institut for Navneforskning er oprettet 13.juli 1910
som kontor for det samtidig nedsatte Stednavneudvalg.
Dets videnskabelige virksomhed var indtil
30. september 1960 samlet i et selvstændigt institut
under Stednavneudvalgets ressortministerium, men
blev 1. oktober 1960 omdannet til et institut for navneforskning
under Københavns Universitet.
Instituttet havde fra 1917 til 1939 lokaler i Rigsarkivet,
Rigsdagsgården, fra 1939 til 1966 i Universitetsbiblioteket,
Fiolstræde og fra 1966 til 1977 i Rosenborgannekset,
Rosenborggade. Fra 1977 har instituttet
haft til huse på Københavns Universitet Amager,
Njalsgade 80.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 8.
Professor; J. Kousgård Sørensen.
Lektorer; G.Albøge, V. Dalberg, G. Fellows-Jensen,
B. Jørgensen, E. Villarsen Meldgaard, B. Hjorth Pedersen,
L. Weise.
TAP: Antal årsværk; 2.
L. Hansen, H. Olufson, T. Thystrup.
Lokaleforhold:
I løbet af november 1985 flyttede Gammeldansk
Ordbog og Supplement til Ordbog over det danske
Sprog ind i 5 kontorer stillet til rådighed af Institut
for Navneforskning samt i to tilstødende lokaler. Instituttets
medarbejdere og medarbejderne ved de to
ordbøger regner med at fa stor glæde af det fremtidige
lokalefællesskab, der vil give nem adgang til seddelarkiver
og håndbiblioteker, der er af interesse for
alle parter.
Forskningsvirksomhed:
Institut for Navneforsknings virksomhed består i at
indsamle, tolke og udnytte egennavne, hovedsagelig
danske sted- og personnavne.
1. Danske stednavne
1.1 Arbejdet med supplering og revidering af instituttets
samlinger af navneformer er fortsat i årets løb
og instituttet har tillige fra boet efter professor Kristian
Hald modtaget nogle store manuskript- og seddelsamlinger
over danske stednavne og stednavne i
Danelagen og fra Svend Aakjærs samlinger udskrifter
af markbøger og matrikler med tilhørende kartoteker.
1.2 Under forberedelse til udgivelse i serien Danmarks
Stednavne er Stednavne i Københavns amt
(B.Jørgensen), Stednavne i Sorø amt (L. Weise),
Svendborg amts marknavne (B. Hjorth Pedersen) og
Stednavne i Thy og Hanherrederne (G.Albøge). En
del af materialet fra Sorø amt er indført i EDB således
at søgning kan ske ved hjælp af registre til forled,
efterled, simpleksnavne og lokaliteternes art. Ved
hjælp af det samlede stednavnemateriale fra Roskilde
amt indkredses og beskrives amtets forsvundne bebyggelser
(B.Jørgensen).
1.3 Bearbejdelsen af danske sø- og ånavne fortsættes
(J. Kousgård Sørensen). I tilknytning til dette store
projekt er der foretaget en supplerende undersøgelse
af danske sø- og ånavne i England (G. Fellows-
Jensen).
1.4 Som led i en undersøgelse af inge-navne bliver
ordrødder og ordstammer indført i EDB-systemet for
stednavne (L. Weise). Materialet skal danne grundlag
for et pilotprojekt 'rodbank', som tænkes oprettet
i fællesskab med navneinstitutter i de øvrige nordiske
lande. Projektet blev fremlagt ved et møde i København
i juni med deltagelse af navneforskere fra disse
lande og ved dette møde blev også et andet dansk
forslag om et fællesnordisk pilotprojekt om sognenavne
vedtaget som første forsøg på udveksling af EDBmateriale
mellem de nordiske lande (L. Weise, B.
Hjorth Pedersen).
2. Stednavnes form og struktur
2.1 Arbejdet med fremstilling af en autoriseret retskrivningsliste
over stednavne i Jylland i samarbejde
med Geodætisk Institut og Post- og Telegrafvæsenet
blev bragt til ende (under ledelse af B. Hjorth Pedersen)
og en fortegnelse over stednavne i amterne vest
for Lillebælt udkom i forbindelse med stednavneudvalgets
75-års jubilæum.
En undersøgelse af stednavne i bestemt form er
Det humanistiske Fakultet 551
fortsat (G.Albøge). De en- og tostavede former af
navnesuffikset -ing(e) er blevet analyseret kronologisk
og geografisk i lyset af virkningen af norm og
dialekter (L. Weise).
2.2 Problemer med indpasning af suffigerede navne i
en strukturmodel af stednavne, som er velegnet også
til brug ved EDB-behandling er bearbejdet (L. Weise).
En undersøgelse af generelle problemer vedrørende
strukturanalyse af stednavne har koncentreret
sig om den semantisk — syntaktiske analyse af især
énleddede stednavne (V. Dalberg). Det har vist sig,
at gængse strukturmodeller kun i begrænset omfang
er egnede til beskrivelse af disse navnes struktur.
3. Stednavne i brug
3.1 Som delresultat af en omfattende undersøgelse af
stednavneskifter i Danmark er der udarbejdet en redegørelse
for begrebet partielt stednavneskifte
(V. Dalberg). Der har været lanceret divergerende
definitioner af dette begreb. To af disse er blevet afprøvet
på et navneskiftemateriale og deres fordele og
begrænsninger diskuteret.
3.2 Den ualmindeligt komplicerede og veldokumenterede
udvikling af navnet York gennem to tusinde år
har været emne for en dybtgående undersøgelse (G.
Fellows-Jensen). Der har kunnet spores indflydelse
fra de forskellige sproggrupper, der har benyttet navnet
i tidens løb — briter, romere, angelsaksere, skandinaver
og normanner - og det har vist sig, at flere
former af navnet har været i brug samtidigt, og at
valget af navneform har været betinget af ikke alene
den sproglige men også den saglige kontekst hvori
navnet skulle optræde.
4. Stednavne som kilder
4.1 Stednavne er blevet udnyttet som kilder til oplysning
om sproglige forbindelser mellem Nordjylland
og Sydvestnorge (G. Albøge). Det er en gammel iagttagelse
at dialekterne i det sydvestlige Norge på enkelte
punkter viser specifik overensstemmelse med
dansk, og at på den anden side de jyske dialekter har
visse drag til fælles med vestnordisk, ligesom man har
ment at kunne påvise en del påfaldende overensstemmelser
mellem nordjyske og norske stednavne. Undersøgelsen
tilsigter at udbygge eller afkræfte indicierne
for disse relationer.
4.2 Stednavne udnyttes som kilder til vidnesbyrd om
vikingetidsbosættelser i Danelagen og de øvrige egne
hvor vikingerne slog sig ned. En undersøgelse af navne
i det nordvestlige England og det sydvestlige Skotland
udkom i årets løb (G. Fellows-Jensen) og søgelyset
er nu rettet mod navnene i East Anglia. Stednavne
på de britiske øer der indeholder det nordiske ord
kirkja 'kirke' er undersøgt med henblik på udforskningen
af vikingernes forhold til kristendommen
(G. Fellows-Jensen). De sidste fyrre års forskning i
stednavne som kilder til oplysning om vikingetidsbosættelser
i Normandiet har været emnet for en undersøgelse
der skal resultere i udgivelse af en forskningsoversigt
(G. Fellows-Jensen).
5. Personnavne
Forberedelser til en ordbog over Danmarks eftermiddelalderlige
personnavne er fortsat (E. Villarsen
Meldgaard, B.Hjorth Pedersen, J. Kousgård Sørensen).
Et EDB-projekt DaNavn bygger på et landsdækkende
personnavnemateriale overdraget instituttet
i 1985 af Indenrigsministeriets afdeling for personregistrering.
Første fase i projektet vil indebære en
strukturering af de store datamængder, som i senere
faser kan danne grundlag for undersøgelser med
feks. kronologisk, typologisk, socialt eller etymologisk
sigte (E. Villarsen Meldgaard, B. Hjorth Pedersen,
L. Weise). Arbejdet er fortsat på projekterne Patronymer
i Danmark (J. Kousgård Sørensen), Københavns
fornavne 1650-1950 (E. Villarsen Meldgaard),
Sociale aspekter på moderne danske fornavne
(B.Hjorth Pedersen), Personnavneskik uden for Europa
(B. Hjorth Pedersen) og Identificering af navnebærere
i middelalderlige kilder (G. Fellows-Jensen).
6. Personnavne i brug
Personnavneloven af 29. april 1981 har været emne
for flere undersøgelser (E. Villarsen Meldgaard). Interessen
har især koncentreret sig om problemerne i
forbindelse med efternavne og ligestilling og om danskernes
»to efternavne« — mellemnavne og efternavne.
Endvidere er der foretaget en undersøgelse af, om
loven har ændret navngivningspraksis i dag
(B. Hjorth Pedersen). Udnyttelsen af stednavne som
efternavne har været undersøgt (J. Kousgård Sørensen),
ligesom opkaldelseslovenes efterfølgelse og valg
af fornavne, hvor muligheden for familierelateret opnævnelse
kan udelukkes (B.Jørgensen).
7. Dyrenavne
En undersøgelse af navne på danske kæledyr i nutiden
har omfattet en sammenligning af de foretrukne
navnekategorier med resultater fra undersøgelser af
husdyrnavne i Sverige og på Island (E. Villarsen
Meldgaard).
8. Andre projekter
Sammen med lektor Iver Kjær fortsætter J. Kousgård
Sørensen arbejdet med 8-binds udgaven af Danmarks
gamle Ordsprog.
552 Universitetets årbog 1985
Konsulentvirksomhed:
I forbindelse med rådgivning om personnavne foretages
en stadig stigende række punktstudier af navnenes
etymologi og udbredelse (B.Hjorth Pedersen).
Endvidere rådgives i tæt samarbejde med Kirkeministeriet
og Familieretsdirektoratet om de personnavne,
der optages på ministeriets lister over godkendte
navne, samt om de sproglige principper, der skal følges,
når nye og/eller fremmede navne ønskes godkendt.
Redaktionsvirksomhed:
E. Villarsen Meldgaard er medredaktør af Studia anthroponymica
Scandinavica ogj. Kousgård Sørensen
medredaktør af Namn och bygd. B.Jørgensen har
redigeret Stednavne i brug, et festskrift i anledning af
Stednavneudvalgets 75-års jubilæum, og V. Dalberg
og G. Fellows-Jensen er redaktører af Mange bække
små, en samling artikler om sted-, person- og dyrenavne.
Gæster:
Dr. R. Rentenaar, RJ. Meertens-Instituut voor Dialectologie,
Volkskunde en Naamkunde, Amsterdam,
har arbejdet på instituttet i flere perioder.
Publikationer:
Albøge, G.: Limfjorden og Kattegat. Bestemt og ubestemt
form i stednavne. Stednavne i brug, Bent
Jørgensen (red.), s. 9-27, København 1985.
Dalberg, V.: Nordisk namnforskning 1984. Danmark.
Norna-rapporter 31, s. 190-91,195,197-202,
Uppsala 1985.
Gudenå-typen versus Gern A-typen. Til spørgsmålet
om epexegese i danske naturnavne. Stednavne
i brug. Festskrift udgivet i anledning af Stednavneudvalgets
75 års jubilæum. Redigeret af Bent
Jørgensen. Navnestudier 26, Institut for Navneforskning,
s. 64-75, København 1985.
On Homonymy between Proper Name and Appellative.
Names. Journal of the American Name Society
Vol. 33, No. 3, s. 127-35, New York 1985.
Fellows-Jensen, G.: Scandinavian Settlement in
Cumbria and Dumfriesshire: The Place-Name
Evidence. The Scandinavians in Cumbria, John R.
Baldwin, Ian D. Whyte (eds.), s. 65-82, Edinburgh
1985.
—: Lucien Musset, Norman friend of Denmark. Annuaire
Souvenir Normand 1983-84, s. 9-13, København
1985.
Scandinavian Settlement Names in the North-
West. København 1985, XXIV-456 s.
Viking Age York. The City. Place-names and personal
names. Viking Age York. The Jorvik Viking
Centre Schools Pack, The Jorvik Viking Centre, s.
2, York, England 1985.
—: Place-names and settlements: Some problems of
dating as exemplified by place-names in -by. Nomina
8, s. 29-39, Hull, England 1985.
Place-Names and Topography. Northern History
XXI, s. 301-06, Leeds 1985.
On dalr and holmr in the place-names of Britain.
Norna-Rapporter 28, s. 9-24, Uppsala 1985.
Jørgensen, B.: Brug af navne til gader. Stednavne i
brug. Festskrift udgivet i anledning af Stednavneudvalgets
75 års jubilæum (Navnestudier nr. 26),
Bent Jørgensen (red.), s. 115-27, København 1985.
—: Forsvundne stednavne i Roskilde Amt. Historisk
årbog fra Roskilde amt 1984-85, s. 35-58, Roskilde
1985.
—: Stednavneformernes udvikling på Danmarkskortet.
Kortdage 5.-7. marts 1985, Dansk kartografisk
Selskab, s. E1E7-I-19FIG, København 1985.
—: Aflydsreduplicerede rimdannelser af typen Kollekolle
og Øllebølle. Norna-Rapporter 28, s. 90-101,
Uppsala 1985.
Kjær, L, Sørensen, J.K.: Om udgivelsen af Danmarks
gamle Ordsprog. Selskab for nordisk Filologi
Årsberetning 1983-84, s. 43, København 1985.
Meldgaard, E.V: Rapport om Danmarks eftermiddelalderlige
personnavneordbog. Stednavne i
brug. Festskrift udgivet i anledning af Stednavneudvalget
75 års jubilæum. Navnestudier nr. 26,
Bent Jørgensen (red.), s. 177-87, København 1985.
—: Regionale og sociale aspekter på dansk fornavneskik
i København over for Sydvestjylland omkring
år 1900. Norna-Rapporter 29, s. 88-95, Uppsala
1985.
Danskernes "to efternavne". Om mellemnavne og
efternavne. Nyt fra Sprognævnet 4, s. 4-7, København
1985.
Pedersen, B.H.: Hvorfor vælger man netop det fornavn?
Lidt om navngivningspraksis i dag. Nyt fra
Sprognævnet 3, s. 9-12, København 1985.
Fortegnelse over Stednavne i Amterne Vest for Lillebælt
(udgivet af Stednavneudvalget). København
1985, 454 s.
Stednavneudvalgets arbejde med stednavneretskrivning.
Arbejdsgang og udvikling gennem 75
år. Stednavne i brug. Festskrift udgivet i anledning
af Stednavneudvalgets 75 års jubilæum. Navnestudier
nr. 26, Bent Jørgensen (red.), s. 211-27, København
1985.
—: Sociale aspekter på moderne danske fornavne belyst
gennem navneansøgninger fra 1977-1982.
Norna-rapporter 29, s. 170-82, Uppsala 1985.
Sørensen, J.K.: Nor i Danmark. Nordiska namnstudier.
Festskrift till Harry Ståhl 22. september 1985,
Thorsten Andersson, s. 42-49, Uppsala 1985.
—: Stednavne som efternavne. Stednavne i brug. FestDet
humanistiske Fakultet 553
skrift udgivet i anledning af Stednavneudvalgets
75 års jubilæum (Navnestudier nr. 26), Bent Jørgensen
(red.), s. 239-56, København 1985.
—: Anders Bjerrum. Det kongelige danske Videnskabernes
Selskab. Oversigt over Selskabets virksomhed
1984-85, s. 172-83, København 1985.
Hustrunavne. Norna-Rapporter 29, s. 31-41, Uppsala
1985.
—: Ingeborg Stuckenbergs sidste rejse. Fund og
Forskning 27, s. 119-30, København 1985.
—; Gudhem. Friihmittelalterliche Studien 19, s. 131-
38, Berlin, New York 1985.
Om sammenligningsnavne og konstruerede betydninger.
Norna-Rapporter 28, s. 82-89, Uppsala
1985.
Weise, L.: Et gammelt suffiks i moderne stednavneformer.
Stednavne i brug. Festskrift udgivet i anledning
af Stednavneudvalgets 75 års jubilæum
(Navnestudier nr. 26), Bent Jørgensen (red.), s.
257-67, København 1985.
—: Simplekse appellativer i danske sognenavne. Norna-
Rapporter 28, s. 102-15, Uppsala 1985.
Gillian Fellows-Jensen

Det humanistiske Fakultet 555
Øvrige europæiske Sprog
1. Engelsk Institut
Historie:
I sommeren 1966 fik faget engelsk indrettet institut i
Store Kannikestræde 18, men instituttet fik først tillagt
annuum i finansåret 1966/67. Pr. 1. februar 1970
flyttede Engelsk Institut til Høj bo Plads 7 og fik derudover
i januar 1972 tildelt lokaler i Lille Kirkestræde
1, og i januar 1974 i Købmagergade 52, hvor studienævnet
fik kontor. Undervisningen fandt fortsat
sted i universitetets bygninger i den indre by, medens
instituttets øvrige funktioner var fordelt på de nævnte
tre adresser med administrationen placeret i Lille
Kirkestræde indtil udflytningen til Njalsgade i januar
1976. På dette tidspunkt var Amagerbyggeriet langtfra
afsluttet, og først efter et års tid var samtlige de
instituttet tiltænkte lokaler disponible. En del af disse
lokaler har Engelsk Institut i de siden da forløbne år
igen måttet afgive i takt med reduktionen i både studerendes
og læreres antal. Foruden de normerede
stilllinger har instituttet en overtallig videnskabelig
stilling i engelsk sprog, en testamentarisk gave efter
overstenograf, mag.art. Edvard Giese.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 36,75 + 1.0 (Giese-stillingen).
Professorer: Eric Jacobsen, Paul Levine, Bent Nordhjem,
Holger Steen Sørensen, Arne Zettersten (Alan
Wolfe, amerikansk gæsteprofessor).
Lektorer: H. E. Andersen, Grå Borup-Nielsen, Graham
Caie, Anne Clauss, Cay Dollerup, Dorrit Einersen,
Else Fausbøll, Allan Findlay, Claus Færch, Niels
Bugge Hansen, Peter Harder, Arnt Lykke Jakobsen,
Inge Kabell, Hanne Lauridsen, H. O. Marquardsen,
Jørgen Erik Nielsen. Ingeborg Nixon, Holger Nørgaard,
Viggo Hjørnager Pedersen, Gorm Schou Rode,
Henrik Rosenmeier, Bruce Clunies Ross, Steen
Schousboe, Jørgen Sevaldsen, Niels Jørgen Skydsgaard,
James Stewart, Henrik Strandgaard, Niels
Thorsen, Torben Thrane, Henning Ørum.
Seniorstipendiater: Kirsten Haastrup.
Kandidatstipendiater: Birgit Henriksen, Jørgen
Staun.
Forskningsstipendiater: Jane Rosenkilde Jacobsen.
Eksterne lektorer: Lene Koch, Ole Vadmand.
Undervisningsassistenter: Dorte Albrechtsen, Hanne
Carlsen, Jens Bechsgaard Christensen, Gunver Hasselbalch,
Tine Knudsen, Jean Lundskær-Nielsen,
Henrik Nepper-Christensen, Jørgen Staun.
TAP: Antal årsværk: 5,7 + 1 EFG-elev.
Anette Andersen (EFG-elev), Lisa Dehn (EFG-elev),
Birte Erichsen, Bente Gammeltoft, Michael Junker,
Ditte Laursen, Eva Nørregaard, Annette Rasmussen,
Birgitte Sneum.
Forskningsvirksomhed:
Engelsk Institut beskæftiger sig i sin undervisning og
forskning med engelsk sprog og den dertil knyttede
kultur. Principielt interesserer instituttet sig således
for alle områder inden for sprog, litteratur, kultur og
samfundsforhold i den engelsksprogede verden, samt
den engelsksprogede verdens forhold til andre sprog,
kulturer og lande, herunder specielt Danmark.
Traditionelt opdeles instituttets forskningsaktivitet
i tre hovedområder:
1. Det engelske sprog: Der forskes i sprogets historie,
i moderne sprog (primært britisk og amerikansk),
og i sprogteoretiske spørgsmål med engelsk som
basis.
IL Den engelsksprogede litteratur og kultur: Her
ligger hovedvægten også på Storbritannien og USA,
men der studeres desuden litteratur fra andre engelsksprogede
områder (fx Australien, Afrika, og den
anglo-irske kultur).
III. De samfundsforhold, der eksisterer eller har
eksisteret i de engelske sprogområder, fortrinsvis
Storbritannien og USA.
Inden for alle tre områder er der i de senere år
blevet lagt en vis vægt på at anlægge en dansk synsvinkel,
hvor forholdet mellem dansk og engelsk står
centralt. Der anstilles sammenligninger mellem
dansk og engelsk sprog (kontrastiv sprogbetragtning),
og det undersøges, hvordan engelsk sprog og
kultur modtages og anvendes i Danmark (fx sprogundervisning
og litterær reception).
I øvrigt overskrider instituttets virksomhed den
snævre sproggrænse; således arbejdes der med irsk,
og der findes en høj grad af tværfaglighed med mange
kontakter uden for instituttet.
I. Sprogforskning
1.1 Fremmedsprogspædagogik
Projekt i fremmedsprogspædagogik (PIF) blev startet
i 1976 og ledes af Claus Færch. Det er tværfagligt og
omfatter både lærere og studerende ved Engelsk og
andre fag i såvel ind- som udland. Flere af projektets
undersøgelser støttes af Statens humanistiske Forskningsråd.
Projektets medarbejdere (Claus Færch, Birgit
Henriksen) har i samarbejde med kolleger fra andre
institutter afholdt regelmæssige møder i fremmedsprogspædagogikkredsen,
ydet konsulentbistand etc.
Forskningsmæssigt omfatter projektet fire undersøgelser:
1) Kommunikative arbejdsformer og deres anvendelighed
til udviklingen af elevernes samlede sprog556
Universitetets årbog 1985
beherskelse i gymnasiets engelskundervisning, der ledes
af Birgit Henrikssen.
2) En kvantitativ undersøgelse af ordforrådet i
elevsprog på baggrund af det af PIF i 1977 indsamlede
materiale (Claus Færch).
3) »TAL UD«, den danske del af et større internationalt
projekt med deltagelse fra 8 lande. Projektet
har til formål at sammenligne hvorledes to talehandlinger
(»opfordring« og »undskyldning«) realiseres
i forskellige sprog og kulturer. Den danske del af projektet
udføres af Claus Færch i samarbejde med Institut
for Lingvistik, Århus Universitet.
4) »Procedural Knowledge«, som Claus Færch
gennemfører i samarbejde med Institut for Lingvistik,
Århus Universitet, studerer fremmedsprogselevers
procesviden som denne realiseres i og uden for
klasseværelset.
1. 2 Andre projekter
1.2.1 Grå Borup-Nielsen planlægger en undersøgelse,
hvor hun vil sammenligne to næsten samtidige
forsøgsskoler i h.h.v. Danmark og USA: Undersøgelsens
foreløbige plan har tre hovedpunkter:
1) En indledning på engelsk om den pædagogiske
forsøgsskole »Det danske selskabs skole«, der eksisterede
omkring århundredskiftet.
2) En oversættelse til engelsk af »Skoletanker«, en
række pædagogiske afhandlinger skrevet af skolens
leder, professor C. N. Starcke.
3) En redegørelse for professor John Deweys indsats
for den pædagogiske forsøgsskole, han stod som
leder af.
1.2.2 Peter Harder har arbejdet med projektet Engelsk
i undervisningen, der drejer sig om at beskrive
sproget og de sproglige kommunikationsprocesser,
således som de fungerer i fremmedsprogsundervisningen.
Peter Harder har i relation hertil beskæftiget
sig med det bredere spørgsmål om principperne for
humanistisk undervisning, specielt i gymnasiesammenhæng,
og har udgivet en bog om emnet (Eleven i
centrum - men for hvad?).
1.2.3 I projektet Engelskundervisning som kulturformidling
og påvirkning har Niels Jørgen Skydsgaard
foretaget udførlige statistiske og ræsonnerende pensaundersøgelser
for 1985.
1.2.4 Arne Zettersten har igennem en årrække arbejdet
med nye teknologier i fremmedsprogsundervisningen
og har produceret en række programmer for
sprogindlæring inden for (a) mikrodatamater, (b) teledata,
(c) tekst-tv, og (d) video. Disse projekter er i
årets løb blevet udmøntet i rapporten om mikrodatamater
i fremmedsprogsindlæring til Nordisk Ministerråd,
(fra en gruppe hvor Arne Zettersten var formand)
og i bogen New Technologies in Language
Learning (Gyldendal og Pergamon).
1.2.5 Sprogtest, der ledes af Cay Dollerup, foregår i
samarbejde med Institut for anvendt og matematisk
Lingvistik samt Institut for Psykologi og Pædagogik
på Danmarks Lærerhøjskole; det gennemføres takket
være støtte fra Tuborgfondet. Udadtil er det et servicebetonet
arbejde, hvor førsteårsstuderende ved fag,
hvor man bruger engelske lærebøger, far en anonym
tilbagemelding om, hvordan det ligger med deres læsefærdighed
på engelsk. På den forskningsmæssige
side har projektet fortsat studeret ordforrådets relative
størrelser samt igangsat en undersøgelse omfattende
over 100 gymnasiaster.
1.3 Leksikografi
1.3.1 DEMEP (Dictionary of Early Modern English
Pronunciation) har til formål at udarbejde et leksikon
over moderne engelsk udtale fra bogtrykkerkunstens
indførelse i England i 1477 til i dag. Det ledes i Danmark
af Arne Zettersten, men omfatter forskere i
USA, Storbritannien, Tyskland og Skandinavien.
1.3.2 Det er netop oplysning om udtalen i det 15. århundrede,
man vil fa at se i Else Fausbølls undersøgelse
af rimene i digteren John Skeltons arbejder.
1.3.3 Man kan også fa viden om det engelske sprog i
tidligere tid ved at undersøge udlændinges beskrivelse
af det. Inge Kabell og Hanne Lauridsen arbejder
således med de tidligste danske værker om det engelske
sprog. Dette har foreløbig resulteret i fire publikationer
om de tidligste danske grammatikeres beskrivelser
af engelsk udtale (Bolling, Gerner, Nyborg -
alle fra det 17. årh.). En artikel om de samme tre
grammatikeres beskrivelser af accentforhold i engelsk
er under udgivelse. Inge Kabell og Hanne Lauridsen
er nu i gang med en undersøgelse afBollings engelskdanske
leksikon (1678), der er den første engelskdanske
ordbog.
1.3.4 Engelsk Instituts Ordbogsprojekt, der nu ledes
af Jørgen Erik Nielsen, blev startet i 1975 og foretager
en løbende registrering af nydannelser på engelsk og
dansk, samt teoretisk arbejde inden for semantik og
leksikografi. I årets løb er fire af instituttets lærere
(H.E.Andersen, Grå Borup-Nielsen, Inge Kabell,
Jørgen Erik Nielsen) delvis blevet overført til Lingvistisk
Instituts leksikografiske virksomhed.
1.3.5 3. udgave af Vinterberg og Bodelsens danskengelske
ordbog, under redaktion af Viggo Hjørnager
Pedersen, forventes afsluttet inden for en overskuelig
fremtid, og dele af den er i trykken.
Det humanistiske Fakultet 557
1.4 Sproglig grundforskning og moderne engelsk sprogbeskrivelse
1.4.1 Holger Steen Sørensen har færdiggjort en artikel
om forholdet imellem naturlige og formelle sprog,
der nu ligger trykklar. Han arbejder nu med en undersøgelse
af kasusbegrebet med udgangspunkt i en
sammenligning mellem det oldengelske og det moderne
engelske kasussystem. Derudover er Holger
Steen Sørensen igang med en semantisk-juridisk analyse
af forholdet mellem Grundlovens § 19 og 20
Romtraktatens artikel 240.
1.4.2 Nominalised Phrasal Verbs er arbejdstitlen på
en undersøgelse, som Bent Nordhjem foretager af en
orddannelsestype, der vinder stigende udbredelse på
engelsk, nemlig substantiver der er sammensat af en
verbalstamme efterfulgt af en adverbiel partikel (som
fx breakdown, fallout, hangover, mix-up).
1.5 Ældre sprog
1.5.1 H. E. Andersens sproghistoriske kommentar til
den oldengelske tekst The Battle of Maldon med en
indledning om sproglige grundbegreber og deres behandling
i faglitteraturen er afsluttet og i trykken.
Desuden er han ved at færdiggøre et andet arbejde,
der foruden en dialektbestemmelse af teksten indeholder
en tolkning af The Battle of Maldon og en
diskussion af hidtidige fortolkningsforsøg.
1.5.2 Else Fausbøll har påbegyndt to undersøgelser
inden for oldengelsk, dels af brugen af akkusativ respektiv
dativ efter forskellige oldengelske præpositioner,
dels af det oldengelske ordforråds fordeling på de
forskellige dialekter.
1.5.3 Fifty-Six Ælfric Fragments: The newly-found
Copenhagen Fragments ofÆlfric's Catholic Homilies
er under udgivelse. Det er en beskrivelse med transskription
og facsimilegengivelse af de på Rigsarkivet
fundne fragmenter af et pergamenthåndskrift fra det
11. århundrede som indeholder nogle afÆlfrics prædikener.
Og endelig har Else Fausbøll oversat tidligtnyengelske
citater for den danske oversættelse af et
værk af John Updike.
2. Litteratur- og kulturforskning
2.1 Dorrit Einersen har afsluttet en studie af Margery
Kempe — ølkone eller mystiker der udkommer i
en bog om middelalderens mennesker.
2.2 Eric Jacobsen studerer den italienske førhumanisme
som forstadium til den europæiske humanisme,
herunder Francesco da Barberino med særligt
henblik på hans kærlighedsopfattelse, hans selvkommentar
og hans selvillustrationer set i forbindelse
med samtidens billedkunstneriske kurser. Første del
af en afhandling om Francesco da Barberino ventes
publiceret i 1986.
2.3 Allan Findlay viderefører sit arbejde med bogen
London and the Renaissance Drama i samarbejde
med Birmingham University Shakespeare Institute.
2.4 Holger Nørgaards forskningsfelt ligger hovedsagelig
inden for renæssancelitteraturen med særlig
vægt på den klassiske, fortrinsvis latinske påvirkning
af den. Han arbejder på en kommenteret udgave for
The Early English Text Society af Caxtons oversættelse
af Ovids Metamorphoser. Desuden er han ved
at færdiggøre flere artikler om specielle emner inden
for området.
2.5 I forbindelse med sit studium af den engelske
roman har Niels Jørgen Skydsgaard i løbet af 1985
foretaget en gennemgang af en række opbyggelsesbøger
fra det 17. århundrede med henblik på at bestemme
deres betydning for den tidlige engelske roman.
2.6 Jørgen Erik Nielsen har skrevet et forfatterportræt
af Charles Dickens for Bibliotekscentralen, og
har iøvrigt fortsat sit arbejde om Charles Dickens i
Danmark. Han er ved at afslutte et bibliografisk og
receptionshistorisk arbejde om den russiske litteratur
i Danmark i den første halvdel af det 19. århundrede.
Desuden har han afsluttet en studie af litteraten Andreas
Andersen Feldborg, der i begyndelsen af det
19. århundrede bestræbte sig for at bygge bro mellem
engelsk og dansk.
2.7 Gorm Schou Rode har afsluttet sit arbejde med
at gøre arkæologen R O. Brøndsteds rejsedagbøger
tilgængelige: De findes som manuskripter på Det
kongelige Bibliotek. Dagbøgerne har bred kulturel
interesse og indeholder fagligt materiale af særlig interesse
for dansk litteraturhistorie, dansk og fransk
historie, arkæologiens historie og musikhistorie. Udgivelsen
af dagbøgerne er sikret i Det danske Sprogog
Litteraturselskabs regie.
2.8 Inden for det tyvende århundredes engelske litteratur
har Dorrit Einersen beskæftiget sig med D. H.
Lawrence. I forbindelse med udgivelsen af et samlebind
om hans produktion på 100-årsdagen har hun
som redaktør skrevet indledningen og som bidragyder
behandlet Mr. Noons placering i forfatterskabet.
I samme anledning skrev hun en kronik om D.
H. Lawrences »Regnbueforvandling«. En analyserende
artikel om ovennævnte nyopdagede værk er
under udgivelse; og Dorrit Einersen er desuden igang
med en kortlægning af nyere tendenser i Lawrenceforskningen.
558 Universitetets årbog 1985
Niels Bugge Hansen har udarbejdet en introduktion
til Graham Greenes forfatterskab for Bibliotekscentralen.
2.9 H.O. Marquardsen er ved at afslutte en nyvurdering
af en relativt overset roman af Graham Greene,
England Made Me, og studerer Thomas Hardys
The Return of the Native med henblik på en kortere
fortolkende artikel.
2.10 Endelig beskæftiger Henrik Strandgaard sig
med Jean Rhys' (1890-1979) forfatterskab og knytter
derved tråden til den allernyeste tid.
Nogle arbejder ved instituttet strækker sig over flere
perioder eller er af mere generel eller teoretisk art.
2.11 Således arbejder Dorrit Einersen og Ingeborg
Nixon på et kompendium af tekster og tekstuddrag
med indledninger, noter og kommentarer om »kvinden
som uhyre«. Og de arbejder også med henblik på
en artikel om Lamia-skikkelsen i engelsk litteratur.
2.12 Niels Bugge Hansen fortsætter sit arbtj .ned
komedien som genre, hvor moderne engelsk drama
bliver undersøgt i relation til ældre og nyere genreteorier.
2.13 Endelig er Niels Bugge Hansen og Niels Jørgen
Skydsgaard i færd med at udarbejde lærebogsmaterialet
til brug for undervisningen i tekstforståelse.
2.14 Hvad angår litteraturen uden for det nuværende
Storbritannien arbejder James Stewart med kilderne
for Giraldus Cambrensis (1146-1223) Topographia
Hiberniæ, med aspekter omkring professor
Holger Pedersen og hans forhold til Irland samt med
Seamus Heaneys produktion.
2.15 Henrik Rosenmeier har lagt sidste hånd på
oversættelsen og kommenteringen af en samling irske
folkefortællinger, der er under udgivelse.
2.16 Bruce Clunies Ross har afsluttet en række studier
om australske emner, bl.a. myterne omkring den
australske litteratur om den første verdenskrig, om
Michael Wildings produktion, om Les Murrays
verdslige republik, som alle er i trykken. En studie
om »the spirit of place« i australsk kunst er afsluttet,
og Bruce Clunies Ross har iøvrigt fortsat sit arbejde
med en kommenteret udgave af den australske musiker
Percy Graingers produktion. Han arbejder på et
bidrag om autobiografiens rolle i Australien med
henblik på et værk, der skal udgives i 1988 i anledning
af 200-året for koloniseringen af Australien. Et
essay om landskab og fantasi i Australien, der er udgivet
i 1985, udvikles med henblik på en mere grundig
behandling i en monografi. Endelig har Bruce
Clunies Ross arbejdet med en essaysamling om
australsk kultur med henblik på 200-året.
2.17 Allan Findlay færdiggjorde i foråret første udkast
til en bog om afrikansk litteratur, som han har
skrevet i samarbejde med Norman Jeffares, Stirling
University. Der er tale om det første værk, der belyser
litteraturen fra ti lande i det sydlige Afrika med
samlende litterære analyser samt tekster og tekstuddrag.
2.18 Inden for amerikansk litteraturkritik har Paul
Levine udgivet et værk om E. L. Doctorow.
3. Forskning i historie og samjundsforhold
Forskningen i den samfundsfaglige faggruppe på instituttet
samler sig især om britiske og amerikanske
politiske traditioner og ideologier i de sidste hundrede
år.
3.1 Jørgen Sevaldsen har færdiggjort en bibliografi
over det moderne Storbritannien.
Inden for studiet af dansk-engelske forbindelser i
nyere tid undersøger han de politiske og økonomiske
forhold mellem de to lande samt den kulturelle og
ideologiske påvirkning mellem dem.
3.2 Niels Thorsen lægger i sin forskning hovedvægten
på USA og har færdiggjort en artikel om Charles
A. Beards tanker om nationens interesser. Thorsens
disputats Reconstructing the Nation; Woodrow Wilson
and the Origins of American Progressivism,
1875-1902 har ført ham videre til et projekt med arbejdstitlen
Woodrow Wilson and the Twentieth Century,
en studie i den økonomiske og politiske tankeverden,
som lå bag skabelsen af den amerikanske stat
og verdensmagt i det 20. århundrede.
4. Formidling og tværfaglige kontakter
Man kan sige, at al instituttets forskning og undervisning
er formidling. Ikke desto mindre har instituttet
nogle områder, hvor formidling - fra den strengt videnskabelige
til den populariserende - står i centrum.
Der er tale om sproglig formidling mellem den engelske
verden og Danmark, især oversættelse; om kulturel
og litterær formidling; og en større vifte af tværfaglige
kontakter og aktiviteter.
4.1 Engelsk i Danmark blev påbegyndt i 1980, og de
første år bestod det af Jørgen Erik Nielsens undersøgelser
om engelsk litteratur i Danmark og engelsk
som dansk universitetsfag; af Arnt Lykke Jakobsens
undersøgelser af oversættelseshistoriske emner; samt
af Niels Jørgen Skydsgaards studier af engelskundervisning
som kulturformidling.
Det humanistiske Fakultet 559
I løbet af 1985 udvidedes projektet. Ud over emner
der vedrører kulturpåvirkning m.v. fra den engelsktalende
verden er man begyndt at interessere sig for
påvirkningen den modsatte vej samt for det økonomiske,
politiske og kulturelle samspil eller modspil
mellem den engelsksprogede verden og Danmark; det
studeres især af Jørgen Sevaldsen.
Endvidere er der indledt et samarbejde med Danmarks
Lærerhøjskole (Henrik Specht) og med Handelshøjskolen
i København (Arnt Lykke Jakobsen).
Projektet har afholdt en konference om tværkulturel
forskning (pjece med synopser af indlæggene foreligger),
samt arrangeret offentlige gæsteforelæsninger
om tidlige danske oversættelser af engelsk litteratur
(Arnt Lykke Jakobsen, Handelshøjskolen) og om anglicismer
i moderne dansk (Knud Sørensen, Århus
Universitet).
5. Oversættelse
5.1 Viggo Hjørnager Pedersen er igang med et projekt
hvis mål er at udvikle en teori for litterær oversættelse.
Han har ydermere afsluttet mindre studier
om resumerende oversættelser og om den danske
oversættelse af Lawrences Lady Chatterley's Lover.
Ved en nordisk konference i Lund fremlagde han en
studie af oversættelse af talemåder og kollokationer
(d.v.s. ords forenelighed; man siger normalt »koen
kælver« — ikke »koen føder«).
5.2 I årets løb har instituttet været arrangør for oversættelseskredsen,
hvor lærere og studerende fra andre
institutter og institutioner har holdt en halv snes møder
om oversættelsesproblemer m.v.
6. Forespørgsler og øvrig formidling
6.1 Som altid er instituttets medarbejdere blevet
rådspurgt i forskellige forbindelser fra såvel officielt
som fra privat hold, om en lang række forhold i den
engelsksprogede verden. Forespørgslerne rettes bogstaveligt
talt til alle, men de fleste går dog til ordbogsprojektet
og til instituttets bibliotek, der kan opretholde
en informationstjeneste på et stærkt begrænset
plan.
6.2 Desuden udsendte instituttet sin egen årsberetning,
der indeholdt en række bidrag fra instituttets
medarbejdere.
6.3 I årets løb har James Stewart og Henrik Strandgaard
deltaget særdeles aktivt i det tidkrævende arbejde
med at organisere the Tenth International James
Joy ce Symposium, der finder sted i juni 1986 i
København.
6.4 I februar 85 arrangerede instituttet et forskningssymposium,
hvor studerende og lærere ved Engelsk
i 9 foredrag fortalte om deres forskning.
Inge Kabell og Hanne Lauridsen har arbejdet i
fakultetets studie- og erhvervsvejledning.
Kurser:
Instituttet har været repræsenteret ved Scandinavian
Studies projektet (Jørgen Sevaldsen).
Derudover har der været afholdt et kursus i engelsk
læseforståelse for stud.polit.'er (Cay Dollerup, Niels
Jørgen Skydsgaard). Og der blev afholdt et særligt
kursus for tolkeelever fra Institut for Nygræsk med
henblik på passiv beherskelse af engelsk (Dorte Albrechtsen,
Cay Dollerup).
Tværfagligt samarbejde:
Der er et formaliseret samarbejde med Middelaldercenteret
(Dorrit Einersen), med Kvindecenteret
(Dorrit Einersen, Ingeborg Nixon). Eric Jacobsen
deltager i Planlægningsgruppen for renæssancestudier.
Jørgen Sevaldsen og Niels Jørgen Skydsgaard
har været deltagere i Arbejdsgruppen vedrørende
Vesteuropastudier, sidstnævnte som koordinator. Arbejdsgruppen
for psykologiske studier af litteraturoplevelse
har Engelsk Institut som postadresse og Cay
Dollerup som leder i samarbejde med Psykologisk
Laboratorium (Iven Reventlow) og Danmarks Lærerhøjskole
(Carsten Rosenberg Hansen). I 1985 indgik
resultaterne fra en tidligere større undersøgelse,
Fairytale, i Educational Resources Information Center
og er derved tilgængelig på 7000 biblioteker i
verden.
I årets løb har arbejdsgruppen med bistand af
Christopher Tinson kunnet nå ret vidt inden for to
igangværende projekter. Folktale og Vædderundersøgelserne.
I den første, der er internationalt støttet af UNESCO,
søger man at indkredse det tværkulturelle i oplevelsen
af narrative tekster, der forelægges for danske
og engelsktalende læsere; i den anden undersøgelse
vil man afprøve danskeres og amerikaneres oplevelse
af samme tekst.
Redaktionsvirksomhed m.m.:
I instituttets Anglica et Americana-serie er udkommet:
Hanne Carlsen: A Bibliography to the Classical
Tradition in English Literature. Esther Glahn og Anne
Holmen (ed.): Learner Discourse.
Instituttets skriftserier har følgende redaktionelle sammensætning:
»Publications of the Department of English« (PDE):
Peter Harder, Jørgen Erik Nielsen og Holger Nørgaard.
560 Universitetets årbog 1985
»Anglica et Americana«: Bruce Clunies Ross, Steen
Schousboe og Niels Thorsen.
Hertil er så i årets løb forberedt et nyt tidsskrift,
hvis første nummer forventes udsendt i april 1986:
»Angles«. Det redigeres af Peter Harder, Bent Nordhjem,
Bruce Clunies Ross og Jørgen Sevaldsen.
Ved årsskiftet arbejdede man desuden med planer
om påbegyndelse af en ny skriftrække: »Publications
on English«.
Herudover er Claus Færch i redaktionen for Second
Language Research (London) og for Scandinavian
Working Papers on Bilingualism (Stockholm).
Birgit Henriksen er medredaktør af ASCLA-Newsletter,
der er et internordisk meddelelsesblad for forskning
inden for anvendt lingvistik. Bruce Clunies Ross
har været hovedredaktør for Kunapipi (Århus). Niels
Jørgen Skydsgaard er engelsk redaktør af Orbis Litterarum
(København). Niels Thorsen og Paul Levine
er medredaktører af American Studies in Scandinavia.
Arne Zettersten er medredaktør af REAL: The
Yearbook of Research in English and American Literature
(Berlin); Papers and Studies in Contrastive
Linguistics (Poznan); og Computers and the Humanities
(Bibliography Committee) (New York).
Kongres de l tagelse:
Ligesom tidligere år har en række af instituttets medarbejdere
efter indbydelse holdt forelæsninger om deres
forskningsområder ved inden- og udenlandske
universiteter, kongresser og konferencer. Det gælder
således Cay Dollerup, Dorrit Einersen, Allan Findlay,
Claus Færch, Peter Harder, Eric Jacobsen, Viggo
Hjørnager Pedersen, Bent Nordhjem, Gorm
Schou Rode, Jørgen Sevaldsen, Niels Jørgen Skydsgaard,
James Stewart og Niels Thorsen.
Graham D. Caie har i efterårssemestret været tilknyttet
McMaster University i Canada i forbindelse
med middelalderforskning.
Publikationer:
Borup-Nielsen, G.: portræt af en ukendt. Pædagogiske
Indgange I, s. 5, København 1985.
—: Gensyn med Fjerde Vers. KRonik. Berlingske
Tidende 26. Februar, s. 10-11, København 1985.
Carlsen, H.: A Bibliography to the Classical Tradition
in English Literature, Anglica et Americana
nr. 21. Københavns Universitet 1985, 164 s.
—: Engelske eventyr og historier. København 1985, 63
s.
Conrad, B.: Two Essays on Reference Without
Meaning. Acta Linguistica Hafniensa Vol. 19, No.
1, s. 129, København 1985.
Dollerup, C., Holbek, B., Reventlow, L, Hansen,
C.R.: The Ontological Status, The Formative Elements,
The "Filters" and Existences of Folktales.
A Discussion. FABULA 25, s. 241-65, Berlin, New
York 1985.
-: Spenser's concord and the Danish Princess Anna.
Notes and Queries Vol. 32, No. 1, s. 23-25, Oxford
1985.
—, Rewentlow, I., Hansen, C.R.: Grimms uægte
eventyr. Berlingske Tidende 23 okt, s. Kronik, København
1985.
Dollerup, C., Reventlow, L, Hansen, C.R.: En redegørelse
for oversættelser og oversættelsesproblemer
ved læseres oplevelser af "samme tekster" på forskellige
sprog. Papers from the Eighth Scandinavian
Confernece of Linguistics, Ole Togeby, s. 390-
406, Københavns Universitet 1985.
—, Reventlow, L, Hansen, C.R.: The Ontological Status
The Fomative Elements the "Filters" and Existences
of Folktales : A Disansion. Fabula: Zeitschrift
fur Erzahlfarschung Vol. 25, Heft 3/4, s.
241-65, New York 1985.
—, Reventlow, L, Hansen, C.R.: Outline for the Additional
Pilot Studies in Denmark in Stage 1. Educational
Resources Information Center ED 248 479,
s. 13, Urbana, Illionis, USA 1985.
—, Reventlow, L: A Discussion of Various Groups of
Readers in the Fairytale - project with a Detailed
Description of the "Coregroups" in Danmark &
Tukey. Educational Resources Infomation Center
ED 248 474, s. 22, Urbana, Illionois, USA 1985.
-, Reventlow, L, Hansen, C.R.: The Three Tales
Chosen, the Establishuent of the Texts & The
Charting of Deviation, with a Collation of the Original
Tales, the Check Translation & the Danish
and the Turkish Texts. Educational Resources Information
Center ED 248 475, s. 184, Urbana, Illinois,
USA 1985.
—: Fairytale: A Preliminary Sketch of the Hypotheses
Put Forward. Educational Resources Information
Center ED 248 478, s. 28, Urbana, Illinois, USA
1985.
—, Reventlow, I., Hansen, C.R.: Report on the Selection
Procedure Based on Readers1 Responses to
the Original 9 Tales in Denmark. Educational Resources
Information Center ED 248 472, s. 68, Urbana,
Illinois, USA 1985.
—, Reventlow, I., Hansen, C.R.: The Nine Tales for
the Selection Study The Texts, their Authenticity,
Framlation Procedur, the Texts in English, x the
Qvistion af" 2 duntity" bit ween the Danish & the
Turkis Texts. Educational Resources Information
Center ED 248 471, s. 108, Urbana, Illinois, USA
1985.
—, Reventlow, L, Hansen, C.R.: Plan for the Thearethcal
Set-up in Stages 1 and 2. Educational Resources
Information Center ED 248. 469, s. 15,
Urbana, Illionis, USA 1985.
-, Reventlow, I., Hansen, C.R.: Plan for an InterdiDet
humanistiske Fakultet 561
sciplinary Turco-Danish Pilot Study of the Collectiv
The Individual Nature of the Response to Literature.
Educational Resources Infomation Center
ED 248 465, s. 13, Urban, Illinois, USA 1985.
The Earliest Space Voyages in the Renaissance
Heliocentric Solar System. Just the Other Day:
Essays on the Suture of the Future, Luk De Vas, s.
103-14, Antwerpen 1985.
Einersen, D.: Blomster og Sværd. Om middelalderkongres
om Krig og Fred aug. 1985. Humanist
Sept, s. 4s, København 1985.
Regnbueforvandling. Berlingske Tidende 11 sept,
s. 4 s, København 1985.
—, Jakobsen, A.L.: Den levende Lawrence. Artikler
om D. H. Lawrence i anledning af 100-året forhans
fødsel udgivet med støtte fra Statens humanistiske
Forskningsråd. Odense 1985, 186 s.
Færch, C., Kasper, G.: Fremmedsprogsundervisning
og procesviden. Humaniora 6, Sven Tito Achen,
Gunver Kyhn, Mogens Brøndsted, s. 77-84, København
1985.
Meta Talk in FL Classroom Discourse. Studies in
Second Language Acqusition Vol. 7, no. 2, s. 184-
99, New York 1985.
-, Kasper, G.: Introduction, Studies in Second Language
Acquicition 7:2, s. 131-33, New York 1985.
-, Kasper, G.: Procedural Knowledge as a Component
of Foreign Language Learners' CommunicativeCompetence.
Kommunikation im Sprachunterricht,
Henning Bolte, Wolfgang Herrlitz, s. 169-
99, Utrecht 1985.
—: Kommunikationsfærdighed og kommunikativ
fremmedsprogsundervisning. Framandspråkpedagogikk.
Småskrift nr. 3, Lærarutdanningsrådet, s.
21-38, Oslo 1985.
—, Gabriele, K.; Repair in Learner-Native Speaker
Discourse. Learner Discourse, Esther Glahn, Anne
Holmen, s. 11-23, Københavns Universitet 1985.
Færch, C., Kasper, G.: Foreign language learning
under classroom conditions. Temanummer af Studies
in Second Language Acquisition, vol 7:2. New
York 1985, 120 s.
Harder, A.P.: Eleven i centrum — men for hvad? Om
humaniora i gymnasiet og i samfundet. København
1985, 192 s.
Jakobsen, A.L.: Oversættelse og lokalisering. Ark 24,
s. 5-16, København 1985.
Kabell, LK.: Introduktion til oldengelsk. Københavns
Universitet 1985, 1-23 s.
—, Lauridsen, H.: De ældste danske lærebøger i engelsk.
Sprint 3, s. 8-15, København 1984.
—, Lauridsen, H.: On the Evidence of the Earliest
Danish Works on English Pronunciation. Anglica
et Americana 20, s. 25-127, Københavns Universitet
1984.
Lauridsen, H.: On the Evidence of the Earliest Danish
Works on English Pronunciations. Anglica et
Americana 20, s. 25-127, Københavns Universitet
1984.
Nielsen, J.E.: Charles Dickens - et forfatterportræt
fra biblioteket. Ballerup 1985, 8 s.
Pedersen, V.H.: Resumerende oversættelse. Om børnebogsudgaver
af Moby Dick. Ark 24, s. 18- 32,
København 1985.
—: Efterskrift til E. M. Forster: Vejen til Indien. Vejen
til Indien, E. M. Forster, s. 299-300, København
1985.
—, Kragh, B.: Lady Chatterley's Lover i Dansk oversættelse.
Den Levende Lawrence, Dorrit Einersen,
Arnt Lykke Jakobsen, s. 151-65, Odense 1985.
Ross, B.A.C.: The Paradise Tram (Suburbes and
Australian Culture). Kunapipi VI 3, s. 1-12, Århus
1985.
—: Review: Christophe Koch The Doubleman. Kunapipi
VI 3, s. 103-03, Århus 1985.
—: Review: Barbara Hanrahan Kewpie Doll. Kunapipi
VI 3, s. 103-05, Århus 1985.
—: Landscape and the Imagination in Australia.
Mapped but not Known: The Australian Landscape
of the Imagination. Essays and Poems Presented
to Brian Elliott, Aetatis LXXV, P. R. Eaden,
T. H. Mares (eds.), Adelaide 1985.
Staun, J.: The representation of irresoluble neutralisations
in a dependency-based phonology. Word
Vol. 36, No. 1, s. 61-77, 1985.
—, Davenport, M.: Sequence segment and configuration:
two problems for dependency phonology. Dependency
and Nonlinear Phonology, J. Durand
(ed.), s. 135-59, London 1985.
Staun, J., Anderson, J.M., Ewen, C.J.: Fhonological
Structure: Segmental, Suprasegmental and Extrasegmental.
Phonology Yearbook 2, s. 203-25,
Cambridge 1985.
Stewart, J.: Gleann na nGealt: A Twelfth-Century
Latin Account. Celtica Vol. XVII, s. 105-11, Dublin
1985.
Thorsen, N.: Identity and Effacement: Charles A.
Reard and the Passing of a National Foreign Policy.
American Studies in Transition, David E. Nye,
Christen Kold Thomsen, s. 287-304, Odense 1985.
Zettersten, A.: New Technologies in Language
Learning. København 1985, 189 s.
-, Jacobson, M.: Att gora språkovningar på dator
utan at programmera. Handledning til forfattarsystemet
BrainLearn. Version ABC. Lund 1985, 77 s.
—, et.al. : Anvåndingen av mikrodator i undervisningen
i fråmmande språk på det gymnasiala stadiet i
de nordiska lånderna. København 1985, 46 s.
—: Var och en sin egen programmerare eller Hur
språklåraren anvånder en lektionsgenerator? Linqua
3, s. 132-34, Stockholm 1984.
—: A renaissance of Research on Early Modern English.
Studies in Early Modern English Pronunciation.
A DEMEP Publication, Inge Kabell, Hanne
562 Universitetets årbog 1985
Lauridsen, Arne Zettersten, s. 9-23, Københavns
Universitet 1984.
-, Danielsson, B.: The Sources of DEMEP 1500-
1650. Studies in Early Modern English Pronunciation.
A DEMEP Publication, Inge Kabell, Hanne
Lauridsen, Arne Zettersten, s. 127-36, Københavns
Universitet 1984,
—, Lauridsen, H., Kabell, L: Studies in Early Modern
English Pronunciation. A DEMEP Publication.
Københavns Universitet 1984, 136 s.
Viggo Hjømager Pedersen
2. Institut for germansk Filologi
Historie:
Institut for germansk filologi blev officielt oprettet d.
1. juli 1967. Instituttet dækker det tyske og det nederlandske
sprogområde samt jiddisch, men disse fags
historie på Københavns Universitet er langt ældre.
Således oprettedes allerede 1836 den første lærestol i
faget som et lektorat i tysk sprog og litteratur; fra
1888 blev denne lærestol et professorat. Efter instituttets
oprettelse ekspanderede det med den stigende
studentertilgang op gennem 70erne, og instituttet fik
gentagne gange nye lokaler, indtil det i 1979 fik til
huse på Københavns Universitet, Amager, Njalsgade
80. Med instituttets ekspansion blev undervisningen i
discipliner som tysk historie og samfundsforhold udvidet,
og nederlandsk, der sammen med frisisk hører
til fagområdet, fik 1978 en selvstændig eksamensordning.
Med den nye humanistbekendtgørelse udarbejdedes
nye eksamensordninger for både tysk og nederlandsk;
disse trådte i kraft fra efterårssemestret 1985.
På grund af de senere års besparelser er instituttet
blevet noget beskåret, lokalemæssigt såvel som bemandingsmæssigt.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 18.
Professorer: Karl Hyldgaard-Jensen, Sven-Aage Jørgensen,
Per Øhrgaard.
Docent: Helge Hultberg.
Lektorer: Arne Dittmer, Mogens Dyhr (allokeret til
Institut for Lingvistik), Bjørn Ekmann, N.Axel
Grossert, Uffe Hansen (allokeret til Institut for Litteraturvidenskab),
Alfons Hoger (fratrådt), Lisbeth
Falster Jakobsen, Mogens Wied Jørgensen (fratrådt),
Børge Kristiansen, Elisabeth Møller (allokeret til Institut
for Lingvistik), Birgit S. Nielsen, Jørgen Olsen
(allokeret til Center for EDB), Monika Wesemann
(fratrådt), Rolf Wiecker, Vibeke Winge.
Adjunkt: Niels-Erik Larsen.
Seniorstipendiater: Ruth Dinesen, Niels-Erik Larsen.
Ekstern lektor: Ann Crumlin Woelders.
Undervisningsassistenter: Grete Foldager Hansen,
Niels Kyrsting, Anette Petersen, Elisabeth Werner,
Ingeborg Zint.
TAP: Antal årsværk: 2.
Gurli Egelund Olsen, Suzanne Pelch.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde omfatter de vigtigste
felter inden for faget, som ud over ældre og nyere
sprog og litteratur også omfatter hollandsk, frisisk,
nedertysk samt jiddisch. Forskningsvirksomheden
har traditionelt været præget af en blanding af individuel
forskning og projekter, hvori også deltager forskere
fra andre institutter og universiteter. I det hele
taget har instituttet i det forløbne år haft særdeles
gode kontakter med udlandet og den internationale
forskning.
1. Fremmedsprogsindlæring
1.1 Statens humanistiske Forskningsråds projekt
»De samfundsmæssige behov for anvendelse af
fremmedsprog i Danmark« blev i 1985 udvidet til en
international analyse vedrørende tysk under UNESCO-
projektet »Promotion des langues peu enseignées
«. I denne forbindelse arbejdes der på en rapport til
UNESCO-konferencen i 1986 (Karl Hyldgaard-
Jensen).
1.2 UNESCO-projektet »Fremdsprachenunterricht
Deutsch im Dienste der Volkerverståndigung, dargestellt
am Beispiel der Auswahl und Behandlung literarischer
Texte« blev fortsat under ledelse af K.
Hyldgaard-Jensen, der udarbejdede en rapport herom
til UNESCO til forelæggelse for det internationale
symposium i Moskva september 1985. K. Hyldgaard-
Jensen planlægger ligeledes en antologi vedrørende
emnet.
1.3 I samarbejde med professor Ernst Dittmer,
Aarhus Universitet, Institut for germansk Filologi,
arbejdes der på en omfattende recension af Gyldendals
Tysk Grammatik 1984 kombineret med almene
og specielle betragtninger over grammatiske problemer
og disses fremstilling (Arne Dittmer).
2. Kontrastiv lingvistik
2.1 Projektet »Konstrastive Dånisch-Deutsch
Grammatik«, KONTRA, er beskrevet i Årbogen
1975/76. Projektgruppen består af Mogens Dyhr (Institut
for Lingvistik, KUA), Cathrine Fabricius-Hansen
(Oslo), Erik Hansen (Nordisk Filologi, KUA),
Det humanistiske Fakultet 563
Lisbeth Falster Jakobsen, Jørgen Olsen (Center for
EDB, KUA), Monika Wesemann (Handelshøjskolen,
København). KONTRA er gruppens serie til udgivelse
af arbejdsberetninger. Der foreligger nu 6
bind i serien.
2.2 Som studier i dansk til brug for kontrastering og
til tilvejebringelse af tertium comparationis er udkommet:
»Beskrivelsesplaner i syntaxanalysen« i
Nydanske Studier, 15, 1985, og til udgivelse er antaget:
»On syntactic levels — on tertium comparationis
in contrastive linguistics«, Papers and Studies in
Contrastive Linguistics, Poznan (begge arbejder:
L. Falster Jakobsen, J. Olsen). Disse arbejder indgår
endvidere i KONTRA VII med arbejdstitlen »Nominale
Satzbauplåne in Dånischen und Deutschen«
(om Satzbauplåne, valens og sætningsled), udkommer
i begyndelsen af 1986 (C. Fabricius-Hansen, L.
Falster Jakobsen, J. Olsen). Jørgen Olsen er ansvarlig
for projektets maskinlæsbare korpus.
3. Grænseregiomforskning
3.1 Projektet »Mødet mellem sprogene i det dansktyske
grænseområde i fortid og nutid, herunder også
tosprogethedsproblematikken i skoleundervisningen«
fortsattes. I denne forbindelse er en afhandling om
forholdet mellem nordgermansk og vestgermansk i
Slesvig og Jylland i forhistorisk tid under udarbejdelse
(K. Hyldgaard-Jensen).
3.2 Mogens Dyhr fortsætter projektet »Sprogvariation
i Flensborg«, hvor hovedvægten lægges på udviklingen
efter 1945 i voksne flensborgeres brug af forskellige
sproglige varieteter i forskellige situationer.
4. Leksikografi
4.1 Projektet »Dansk-tysk Ordbog« (DTO) blev i
maj 1985 overflyttet til Institut for Lingvistik sammen
med to af medarbejderne (Elisabeth Møller,
Mogens Dyhr). Arne Dittmer fortsætter samarbejdet
om projektet.
4.2 I forbindelse med symposiet om leksikografi, der
blev arrangeret i samarbejde med Engelsk Institut i
1984, har Karl Hyldgaard-Jensen udarbejdet en
oversigt over leksikografi i Danmark vedrørende tysk
til udgivelse i Lexicography. Series Maior (Niemeyer,
Tubingen). I samme forbindelse har K. Hyldgaard-
Jensen redigeret og udgivet Proceedings of the
2nd International Symposium on Lexicography at
the University of Copenhagen.
5. Tekstlingvistik
En oversigtsartikel om tekstlingvistik i Danmark er
færdiggjort med henblik på udgivelse i et samlebind
om forskellige landes bidrag til denne disciplin.
Værket, der redigeres af professor J. Petofi, vil udkomme
i BRD.
6. Ældre sprog og dialektologi
6.1 I forbindelse med studier af erkendelsesværdier i
sproghistorien er udarbejdet en populærvidenskabelig
artikel »Hvorfor betyder DUTCH ikke TYSK,
når DEUTSCH gør det?« til udgivelse i Sprint (Handelshøjskolen,
København) (L. Falster Jakobsen).
6.2 Under projektet »Tysk i Danmark« har Vibeke
Winge beskæftiget sig med nedertyske levn i dansk op
til det 19. århundrede.
6.3 Til udgivelse i Handbuch der deutschen Sprachgeschichte
(Bonn, Heidelberg) har K. Hyldgaard-
Jensen revideret et manuskript »Mittelniederdeutsche
Textsorten«.
7. Forskningshistorie
Til udgivelse i Jahrbuch fur internationale Germanistik,
BRD, er færdiggjort en oversigtsartikel over germanistikken
i Danmark (Bjørn Ekmann, L. Falster
Jakobsen).
8. Eksillitteratur
8.1 Arbejdet med udgivelse af professor Steffen Steffensens
efterladte projekt »Tysksproget eksil efter
1933« fortsættes i samarbejde med Henriette Riskær
Steffensen. Værket kommer til at omfatte artikler om
videnskabsmænd, kunstnere og kulturpersonligheder
blandt de tyske emigranter i Danmark (Birgit S.
Nielsen). Hun bidrager selv med artikler om Østrupgaardskolen,
Alfred Ostermoor, Karin Michaélis,
Maria Lazar og Horst Horster.
8.2 Birgit S. Nielsen er endvidere ved at færdiggøre
en biografi om Karin Michaélis med vægten lagt på
hendes politiske og humanitære indsats, hjælp til politiske
fanger og tyske emigranter, hendes publikationssituation
i Tyskland efter 1933 og hendes eget
eksil i USA 1939-1946 samt hendes hjemkomst og
død. En artikel «Die Freundschaft zwischen Bert
Brecht, Helene Weigel und Karin Michaélis. Eine
literarisch-menschliche Beziehung im Exil. (Mit einem
Anhang von acht Briefen von Helene Weigel an
Karin Michaélis)« skal udkomme i Exil 1933-1945.
Die Kiinste und Wissenschaften im Exil, Verlag
Lambert Schneider.
8.3 Det tidligere beskrevne projekt om Nelly Sachs
(se Årbog 1984) vedrørende indsamling og registre564
Universitetets årbog 1985
ring af alle kendte breve fra den tysk-jødiske lyriker
Nelly Sachs fortsattes. En arkivrejse til Stockholm/
Uppsala bragte det samlede antal breve op på ca.
4.000, og hermed anses det opsøgende arbejde for
afsluttet pr. l.maj. Materialebeskrivelse samt facts
fra indholdet af hvert enkelt brev overføres via spørgeskema
til en database, hvor oplysningerne opbevares
og ordnes for senere at udskrives. Det færdige
arbejde vil aftrykke oplysningerne om brevene i kronologisk
rækkefølge, samt indholde en række indices i
form af personfortegnelse, liste over omtalte bøger,
bibliografier over digterens egne værker og over sekundærlitteratur
hertil m.m. Værket vil have betydning
for alt videnskabeligt arbejde med digterens person
og værk. En lille del af materialet er allerede
udnyttet til en brevudgave og til en artikel om forholdet
mellem Nelly Sachs og Paul Gelan, som ikke kunne
være skrevet uden dette grundlæggende registreringsarbejde
(Ruth Dinesen).
9. Litteraturvidenskab
9.1 Traditionelt har forskningstyngdepunktet ligget i
det 18. og tidlige 19. århundrede, d.v.s. den tyske
præromantik, klassik og romantik, hvor vekselvirkningen
med den danske litteratur var særlig intensiv.
9.2 Revisionen af de Boor/Newald: Geschichte der
deutschen Literatur, bd. VI fortsattes i samarbejde
med Klaus Bohnen, AUC (Sven-Aage Jørgensen, Per
Øhrgaard). I denne forbindelse forventer PØ at kunne
afslutte afsnittene om Sturm und Drang-bevægelsen
samt om Goethes forfatterskab indtil Italiensrejsen
1786 i løbet af 1986.
9.3 Til Gyldendals Verdenslitteraturhistorie (red.
Hans Hertel), bd.4, der udkommer i 1986, har PØ
udarbejdet det generelle afsnit om den europæiske
romantik samt delafsnittene om tysk, engelsk og
dansk romantik.
9.4 En kommentering af J. G. Hamans Kreuzziige
des Philologen forventes afsluttet i samarbejde med
Karlfried Grunder og Karlheinz Lohrer inden årets
udgang (Sven-Aage Jørgensen).
9.5 Ud fra en tese om at Kierkegaard var en tidlig
sprogskeptiker undersøges Kierkegaards opfattelse
og anvendelse af sproget (Helge Hultberg).
9.6 Arbejdet med Hofmannsthal, Novalis og E. T. A.
Hoffmann er gået lidt i stå i årets løb. Dog foreligger
der et trykfærdigt manuskript om Hofmannsthal og
Richard Strauss: Die Frau ohne Schatten, som nu
oversættes til tysk, da det tilsyneladende er den eneste
måde at fa det publiceret på (N.Axel Grossert).
NAG har endvidere beskæftiget sig med middelalderlige
emner, idet der er samlet stof sammen til en
oversigt over gralsymbolernes historie, der skulle føre
frem til en bedre systematisering. Inden for germansk
heltedigtning er NAG ved at udarbejde en lille bog
om Waltharius-digtet.
9.7 Med hensyn til litteraturen omkring århundredskiftet
og i det 20. århundrede fortsættes studierne i
Thomas Manns forfatterskab. En afhandling om
Thomas Manns frihedssyn er under udarbejdelse.
Dette arbejde vil blive fortsat med henblik på mere
omfattende analyser af romanerne Joseph und seine
Briider og Doktor Faustus (Børge Kristiansen). Endvidere
fortsætter BK en bredt anlagt undersøgelse af
de idéhistoriske konceptioner, som ligger til grund for
Max Frischs forfatterskab i dets forskellige udviklingsfaser.
9.8 Inden for den moderne litteratur fortsattes arbejdet
med centrale forfatterskaber. I den hensigt at udbrede
kendskabet i Danmark til moderne forfattere
som Christa Wolf, Botho Strauss og Giinter Grass
arbejdes der ligeledes med oversættelsesteori og
-praksis (Per Øhrgaard).
9.9 Det internationale tværfaglige arbejdsfællesskab
om humor, komik og latterkultur fortsættes ved Bjørn
Ekmann, der ligeledes fortsætter sine studier inden
for tekstoplevelsens æstetik. Dette projekt omfatter
studier i indlevelse og fremmedgørelse, fortrinsvis baseret
på eksempler fra nyere tysksproget litteratur.
10. Historie og samfundsforhold
10.1 Inden for historieopfattelse og historieformidling
er der arbejdet med fagteoretiske og didaktiske
overvejelser vedrørende »Landeskunde« (det tyske
sprogområdes geografiske, sociale og kulturelle forhold
i almindelighed som baggrund for sprog- og litteraturstudier
(Bjørn Ekmann).
10.2 I samarbejde med Historisk Institut, København,
Institut for Historie og Samfundsforhold, RUC
og Dansk-Tysk Selskab arrangeredes på Goethe-Institut
Kopenhagen et symposium »Die Entwicklung
der dånisch-deutschen Beziehungen nach 1945« d.
11 .-12. november med deltagere fra Danmark og
Tyskland (Bjørn Ekmann).
10.3 Symposiet i 1984 om Østrigs historie efter 1945
resulterede i en rapport »Gesellschaft und Politik in
Osterreich nach 1945«, som er blevet redigeret og
klargjort til udgivelse (K. Hyldgaard-Jensen).
11. Kildeforskning
Undersøgelsen af forholdene omkring Hagedorns
Det humanistiske Fakultet 565
kunstsamling (se omtale i Årbog 1984) fortsattes med
henblik på at afklare dens skæbne i Danmark (Rolf
Wiecker).
12. Nederlandsk
12.1 Inden for historisk sprogsociologi arbejdes der
med en undersøgelse af, hvorvidt sociolingvistikken,
hvis metoder er udviklet ved undersøgelsen af nutidige
sprogtilstande, kan finde anvendelse også ved undersøgelsen
af historiske sprogtilstande. Den sproglige
variation, som kan iagttages i middelalderlige tekster,
synes nemlig at have en så udstrakt lighed med
den variation, der ses i moderne sprogsamfund, at
også sprogbeskrivelsen må have mange sammenfaldende
momenter, omend der naturligvis ikke kan være
tale om en direkte overtagelse af metoder. —
Grundlaget for undersøgelsen er et tekstkorpus fra
det 13. århundrede fra den flamske by Gent (nuværende
Belgien). Undersøgelsen har indtil nu fortrinsvis
koncentreret sig om en beskrivelse af den vigtige
tekst: Statutterne fra Spedalskhedshospitalet fra 1236
(Niels-Erik Larsen, L. Falster Jakobsen).
12.2 Inden for det moderne sprog mangler der i høj
grad undervisningsmateriale til brug for studerende
med dansk som modersmål, og der savnes totalt de
grundlæggende videnskabelige kontrastive arbejder,
der skulle danne forlægget hertil. Til pædagogiske
formål arbejdes der på en nederlandsk syntaks af
kontrastivt tilsnit samt med en indføring i det almenlingvistiske
begrebsapparat (L. Falster Jakobsen).
12.3 Ligeledes med pædagogisk formål for øje arbejdes
der med nederlandsk fonologi med sammenligning
dansk-nederlandsk med henblik på et kompendium
til brug for studerende i nederlandsk. I dette
kompendium søges den nyeste litteratur indarbejdet.
En første version på 70 sider er nu næsten færdigudarbejdet
(Niels-Erik Larsen).
12.4 Lisbeth Falster Jakobsen deltog i øvrigt i kursus
i Nijmegen, Nederlandene, sommeren 1984 med henblik
på at forbedre undervisningen i nederlandsk.
Andet:
Karl Hyldgaard-Jensen er medlem af Statens humanistiske
Forskningsråds udvalg for fremmedsprogspædagogik.
Lisbeth Falster Jakobsen er medlem af de
arbejdende udvalg til tilvejebringelse af studieplaner
under fakultetet for henholdsvis Teknisk bifag og
Vesteuropastudier. Per Øhrgaard var medlem af arbejdsgruppen
om de humanistiske fag i gymnasiet,
som ministeriet nedsatte (1984/1985), samt af det arbejdende
udvalg til tilvejebringelse af studieplaner
for oversættelsesstudier under fakultetet.
Rolf Wiecker deltog i praktikantforsøget under fakultetets
studie- og erhvervsvejledning. Praktikantprojektet
har til formål at prøve at afsætte humanister
til erhvervslivet.
Vibeke Winge har gennemført videreuddannelse
som forskningsbibliotekar ved Danmarks Biblioteksskole.
Uddannelsen har bestået i 4'måneders heldags-
kursus samt udarbejdelse af en hovedopgave.
Hovedopgaven vil i øvrigt indgå som bibliografi til
revisionen af de Boor/Newald: Geschichte der deutschen
Litteratur, bd. VI. I kurset indgik 2 studierejser
til forskningsbiblioteker i Ålborg, Århus og Odense
samt til London.
Den udadvendte formidlende virksomhed er varetaget
på følgende måder; L. Falster Jakobsen sidder
som repræsentant for fakultetet i Studieskolens bestyrelse.
Bjørn Ekmann har holdt foredrag om humor,
komik og latterkultur ved Forskningshøjskolen i Haderslev
samt ved oplysningsforbund. På den internationale
højskole Sonnenberg (Oberharz, BRD) holdt
BE foredrag i maj. »Deutschland i Europa - aus der
Sicht eines Dånen« — et foredrag der vil blive publiceret
i Sonnenberg, Revue Internationale. På møde for
Foreningen af gymnasielærere afholdt i Lund var emnet
for BEs foredrag: Historisk tradition og aktuel
selvforståelse i de to tyske stater. Tyskundervisningens
situation i Danmark var emne for et foredrag for
Tysk-dansk Selskab i Kiel.
Karl Hyldgaard-Jensen er medlem af Kommission
fur Deutsches Rechtsworterbuch, Heidelberger Akademie
der Wissenschaften. KHJ har i øvrigt året
igennem løbende ydet servicevirksomhed over for forskere
i København og Århus vedrørende tyske minoriteter
samt middelnedertyske indskrifter.
Redaktionsvirksomhed:
»Kopenhagener Beitråge zur germanistischen Linguistik
«, redaktion: Mogens Dyhr, Karl Hyldgaard-
Jensen.
»KONTRA«, udgives af forskningsgruppen »Kontrastive
Dånisch-Deutsch Grammatik« (bl.a. Lisbeth
Falster Jakobsen og Jørgen Olsen).
»Kopenhagener germanistische Studien«, redaktion:
Karl Hyldgaard-Jensen.
»Deutsche Sprache«, Berlin. Medudgiver: Karl
Hyldgaard-Jensen.
»IDV-Rundbriefe«, medudgiver: Karl Hyldgaard-
Jensen.
»Rahmenthema Komik und Lachkultur« i «Jahrbuch
fur Internationale Germanistik« (Berlin/Ziirich),
redaktør: Bjørn Ekmann.
»Text & Kontext«, medredaktører: Børge Kristiansen
og Sven-Aage Jørgensen.
Text & Kontext, Sonderband 21: »Exil in Danemark,
redaktører: Birgit S. Nielsen og Ruth Dinesen.
566 Universitetets årbog 1985
Tysk Eksil i Danmark efter 1933 (professor Steffen
Steffensens efterladte projekt), medredaktør: Birgit
S. Nielsen.
»Kierkegaardiana«, redaktør: Helge Hultberg.
Gæster og rejser:
Professor Hellmut Ammerlahn opholdt sig som gæsteprofessor
ved instituttet fra januar til juni som led i
en udveksling med Per Øhrgaard, der i samme tidsrum
opholdt sig ved University of Washington (Department
of Germanics), Seattle, USA.
Indbudt af Deutsche Forschungsgemeinschaft
holdt Sven-Aage Jørgensen gæsteforelæsninger og
øvelser ved universitetet i Regensburg sommersemestret
1985.
Sven-Aage Jørgensen holdt endvidere gæsteforelæsninger
efter invitation ved universiteterne i Konstanz
og Mainz samt deltog i kollokvier og kongresser
med foredrag i Marburg, Bad Homburg og Wolfenbiittel.
Ved Jahrestagung der Storm-Gesellschaft i
Husum holdt Sven-Aage Jørgensen festforedrag.
Efter invitation forelæste Karl Hyldgaard-Jensen
på Oslo Universitet, i Berlin (DDR), i Helsingfors, i
Miinchen (Goethe-Institut) samt deltog med foredrag
i VII. Kongres der Internationalen Vereinigung
fur Germanische Sprach- und Literaturwissenschaft,
Gottingen, hvor også Ruth Dinesen deltog med et
foredrag om Nelly Sachs-Receptionen. Foredragene
vil blive publiceret i kongresakterne.
Efter indbydelse fra Alexander von Humboldt-Stiftung
opholdt Mogens Dyhr sig på forskningsophold,
dels ved »Deutscher Sprachatlas«, Marburg, dels
ved »Institut fur Rheinische Landeskunde der Universitåt
Bonn« i august måned.
Ved UNESCO-symposiet i Moskva om »Volkerverståndigung
durch Literaturunterricht« deltog
Karl Hyldgaard-Jensen og Bjørn Ekmann med foredrag.
Som led i udveksling de to universiteter imellem
holdt Arne Dittmer forelæsning ved universitetet i
Rostock, DDR.
Ved symposium i Oslo om »Niederdeutsch in
Skandinavien« holdt Vibeke Winge forelæsning.
Lisbeth Falster Jakobsen deltog med indlæg i
»Uaces«-konferencen om Europa, Universitetet i
Bradford, England, samt ved Blockseminariet »Einfiihrung
in die maschinelle Ubersetzung«, Handelshøjskolen
i Aarhus.
Universitetet i Pisa, Italien, indbød Birgit
S. Nielsen til at holde foredrag om Karin Michaélis.
Ved symposiet på Goethe-Institut Kopenhagen,
arrangeret i samarbejde med Historisk Institut, København,
Institut for Historie og Samfundsforhold,
RUC, samt Dansk-Tysk Selskab deltog Per Øhrgaard
med et foredrag om »Die Entwicklung der
literarischen Beziehungen zwischen Danemark und
Deutschland seit dem Kriegsende«.
Publikationer:
Dyhr, M., Zint, I.: Voriiberlegungen zu einem Projekt
"Sprachvariation in Flensburg". Kopenhagener
Beitråge zur Germanistischen Linguistik 23, s.
91-104, København 1985.
Ekmann, B.: Lachen-Bedrohung und Befreiung. Renate
Jurzik: Der SToff des Lachens. Studien iiber
Komik. Text & Kontext 13, 1, s. 196-200, København,
Miinchen 1985.
Einfuhlung und Verfremdung im Aristotelischen
Drama. Text & Kontext 13, 1, s. 104-18, København,
Miinchen 1985.
—: Thomas Mann - Nihilist oder humaner Moralist?
Text & Kontext 13.1, s. 221-25, København &
Miinchen 1985.
—: Zum Problem landeskunde. Bericht iibereinen Geschichtskurs
mit Texten und Materialen aus Museumsausstellungen
in West-Berlin und Berlin
DDR. Glottodidacta XVII 1984, s. 79-93, Polen
1985.
—, Jakobsen, L.F.: Germanistik in Danemark. Jahrbuch
Fiir Internationale Germanistik Heft 17,2, s.
122-134, Berlin, Bern, Frankfurt a/Main, N.Y.
1985.
Hultberg, H.: Heine in Danemark 1825-70. Text &
Kontext Sonderreihe, Band 19, s. 14, København,
Munchen 1985.
Hyldgaard-Jensen, K., Zellersten, A.: Symposium on
Lexicography II. Proceedings of the Second International
Symposium on Lexicography May 16-17
1984 at the University of Copenhagen. Tiibingen
1985, 362 s.
—, Gemzell, C., Lammers, K.C.: Geschichte und Politik
in Osterreich nach 1945. Akten des Symposiums
15.-17. Oktober 1984 and der Universitåt Kopenhagen.
København 1985, 138 s.
Jakobsen, L.F; Hvorfor betyder DUTCH ikke
TYSK, når DEUTCH gør det? Sprint - Sproginstitutternes
tidsskrift Handelsshøjskolen i København
3, s. 4-11, København 1985.
—, Olsen, J.: Beskrivelsesniveauer i grammatikken.
Nydanske Studier og Almen Kommunikationsgrammatik
15, s. 82-99, København 1985.
Kristiansen, B.: Der Zauberberg: Schopenhauer-Kritik
oder Schopenhauer-Affirmation? Stationen der
Thomas-Mann-Forschung. Aufsåtze seit 1970,
Kurzke, Piitz, Trapp, Våget, Pikulik, Sandberg,
Reed m. fl., s. 135-45, Wiirzburg 1985.
Nielsen, B.S.: Erziehung zum Selbstvertrauen. Ein
sozialisticher Schulversuch im dånischen Exil
1933-1938. Wuppertal 1985, 191 s.
Olsen, J., Jakobsen, L.F: BEskrivelsesniveauer i
grammatikken. Nydanske Studier og Almen KomDet
humanistiske Fakultet 567
munikationsgrammatik 15, s. 18, København
1985.
Winge, V.: Das Mittelniederdeutsche evangelische
Gesangbuch Konig Friedrichs von Danemark.
Jahrbuch des Vereins fur niederdeutsche Sprachforschung
107, 1984, s. 32-60, Neumiinster 1985.
Det tyske sprogs udbredelse i kongeriget Danmark
fra middelalderen til 1864. Årsberetning fra Selskab
for Nordisk Filologi 1983-84, s. 56-60, København
1985.
Kurt Braunmiiller: Syntaxtypologische Studien
zum Germanischen (anmeldelse). Kopenhagener
Beitråge zur Germanistischen Linguistik 22, s.
114-18, København 1984.
—: Luther im deutschsprachigen Danemark. Luthers
SprachschafTen. Linguistische Studien, Reihe A,
Arbeitsberichte 119, Joachim Schildt, s. 274-80,
Berlin 1984.
Øhrgaard, R: Villy Sørensen, Eine Portråtskizze.
Ausblick, Zeitschrift fiir Deutsch-Skandinavische
Beuehungen Heft. 1/2, s. 5, Liibeck 1985.
Per Øhrgaard
3. Romansk Institut
Historie:
Med enkelte afbrydelser i den første periode har der
siden 1669 været ansat mindst én professor til at undervise
i et eller flere af de romanske sprog ved Københavns
Universitet.
Faget fik først tildelt lokaler i 1966, i ejendommen
Dyrkøb 3. Da disse var blevet udvidet, blev Romansk
Institut oprettet som sådant i 1968.
Romansk Institut flyttede i 1971 til Østervoldkomplekset
(Østervoldgade 10) og i 1972 videre til Stokhusfløjen
af samme kompleks (Rigensgade 13). I
1979 overførtes instituttet til KUA.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 36,5.
Professorer: Birger Munk Olsen (I/2 udlånt), John
Pedersen, Ebbe Spang-Hanssen (udlånt), Carl Vikner
(udlånt).
Lektorer: José Alegre-Peyron, Hans Boll-Johansen,
Isabelle Durousseau, Eric Eggli, Merete Gerlach-
Nielsen, Harald Gettrup, Merete Grevlund, Vibeke
Grubbe, Svend Hendrup, Michael Herslund, Ole
Hjordt-Vetlesen (orlov), Hugo Ibsen, Steen Jansen
('/s udlånt), Eva Dam Jensen, Ole Kongsdal Jensen,
Jonna Kjær, Oleg Koefoed, Hanne Korzen (udlånt),
Ginette Kryssing-Berg, Maryse Laffitte, Karen
Landschultz {2A udlånt), Hanne Lange, Eugéne Lozovan,
Hans Peter Lund, Jules Lund, John Kuhlmann
Madsen, Franfois Marchetti, Ghani Merad,
Annie Noer, Hilde Olrik, Berta Pallares, Lene
Waage Petersen, Henrik Prebensen (udlånt), Poul
Bøggild Rasmussen, Arne Schnack, Gunver Skytte
Schmidt, Nils Soelberg, Luis de Vasconcelos, Thora
Vinther. Udenlandske lektorer: Bénédicte Madinier,
Giovanni Mafera.
Undervisningsassistenter: Franfoise Andersen, Henrik
BrockdorfT, Hugo Gancino, Poul Fangel, Birger
J. Lohse, Carla Juul Madsen, Virgilio Montes, Preben
Saugstrup, Hanne Therkildsen, Lene Waagstein.
TAP: Antal årsværk: 5,5.
Elsebeth Bolwig, Bitten Brandt, Agnete Langkjær,
Hanna Laulund, Else Skydsgaard, Annick Wewer.
Forskningsvirksomhed:
Ved Romansk Institut drives der forskning inden for
især fransk, italiensk, portugisisk, rumænsk og
spansk. Forskningen fordeler sig i hovedsagen på de
tre områder sprog, litteratur og historie/samfundsforhold
- dog således at visse projekter må siges at ligge
i et grænseområde mellem disse hovedfelter.
Arbejdet ved instituttet har i 1985 været præget af
den planlagte dramatiske reduktion af bemandingen
ved faget fransk, som tænkes næsten halveret i forhold
til udgangssituationen ved årets begyndelse. De
dystre fremtidsudsigter har i løbet af året tilskyndet
en række medarbejdere til at søge bort fra faget til
andre fag eller institutioner. Denne udvikling er
navnlig en alvorlig trussel mod forskningen på det
sproglige område. Som det allerede er sket på det
historisk-samfundsfaglige felt, vil bestyrelsen forsøge
i noget højere grad end tidligere at styre instituttets
forskning, således at der så vidt muligt kan kompenseres
for pludseligt opståede huller i det faglige beredskab.
Den forskningsmæssige justering og omskoling,
der nødvendiggøres af nedskæringerne på budgettet,
er utvivlsomt en af de største udfordringer,
instituttet står overfor.
En udfordring af en anden og mere perspektivrig
art er EDB, der i stigende grad indarbejdes i instituttets
forskning og undervisning. Især på initiativ af to
medarbejdere, der delvis er tilknyttet Det humanistiske
EDB-center, arbejdes der således ihærdigt på udbygningen
af instituttets EDB-afdeling, og den ene af
de omtalte medarbejdere (Steen Jansen) har i det
forløbne år forestået et kursus i Pascal-programmering
for kolleger ved instituttet.
Bredden i instituttets engagement kommer fortsat
til udtryk ved omfattende medvirken i tværfagligt,
tværinstitutionelt og internationalt samarbejde og
ved en lang række medarbejderes deltagelse i kongresser
i ind- og udland.
Forskningsprojekter og faglige problemstillinger
19 Årbog 1985
568 Universitetets årbog 1985
drøftes ved månedlige seminarer, hvor medarbejderne
mødes på tværs af sprogene og de individuelle
forskningsfelter.
I det forløbne år er en række projekter blevet afsluttet.
Herom vidner publikationslisten. Andre er
blevet videreført - individuelt eller kollektivt - og nye
er kommet til. I det følgende gives en kortfattet redegørelse
for den igangværende aktivitet.
I. Det sproglige område
1.1 Naturligt nok er fremmedsprogsindlæringen et
højt prioriteret forskningsområde ved instituttet. Der
arbejdes på en ny lærebog i fransk fonetik (Ole
Kongsdal Jensen i samarbejde med Oluf Thorsen,
Institut for Fonetik), og en række medarbejdere er i
gang med at udforske mulighederne for udnyttelse af
video i fremmedsprogsundervisningen (Isabelle Durousseau,
Eva Dam Jensen, Karen Landschultz). Sideløbende
med udbygningen af instituttets EDB-afdeling
undersøges datamatens anvendelighed i forbindelse
med sprogindlæring (Karen Landschultz).
En af forfatterne til et spansk begyndersystem arbejder
på en fremlæggelse af de sprogpædagogiske principper,
der ligger til grund for systemet (Eva Dam
Jensen), og en medarbejder forsker i alternative former
for sprogundervisning, bl.a. den såkaldte suggestopædi
(Isabelle Durousseau).
1.2 Der arbejdes fortsat med beskrivelsen af den
franske ortografis struktur (Ole Kongsdal Jensen), og
på det leksikografiske felt forberedes en ny udgave af
Blinkenberg og Høybyes dansk-franske ordbog
(Franfois Marchetti, Nils Soelberg sammen med forskere
ved bl.a. Handelshøjskolen i København). Et
andet ordbogsprojekt omtales under historie og samfundsforhold.
1.3 To medarbejdere er blevet opfordret til at forfatte
artikler til udenlandske leksika, om glossematikken
i romansk filologisk sammenhæng (Michael Herslund)
og om italiensk fleksionslære og fraseologi
(Gunver Skytte Schmidt). Inden for det sprogvidenskabelige
område arbejdes der desuden med valensbeskrivelse
af de franske verber (Michael Herslund
sammen med Finn Sørensen, Handelshøjskolen i København),
med kortlægning af franske kompletivsætningers
tilknytningsmulighed til substantiver (Ghani
Merad), med italienske substantiver, der har dobbelt
pluralis, (Hugo Ibsen) og med modusproblemer på
spansk (Poul Bøggild Rasmussen). En artikel om diakroni
og sproggeografi i studiet af rumænsk er under
udarbejdelse (Eugéne Lozovan).
1.4 En forskningsgruppe, der er i færd med at udarbejde
en lærebog i pragmatisk analyse med inddragelse
af begreber fra tekstlingvistik og diskursgrammatik,
regner med at kunne levere en første udgave i
løbet af 1986 (Harald Gettrup, Michael Herslund,
John Pedersen, Arne Schnack).
2. Det litterære område
2.1 Inden for det litteratur- og tekstteoretiske felt
studeres forholdet mellem tekstanalyse og »storyunderstanding
«-teorier (Steen Jansen i samarbejde
med kolleger ved Det humanistiske EDB-center) og
problemer ved opdeling af dramatekster i betydningsbærende
enheder (Steen Jansen). Der arbejdes
med opstilling af et narratologisk begrebsapparat,
hvis brugsværdi søges illustreret ved analyser af franske
romaner fra det 19. og 20. århundrede (Nils Soelberg).
Et semiotisk orienteret projekt, der har affødt
en række publikationer om tekstanalyse, sigter nu
mod en sammenfattende beskrivelse af analyseprocedurer
i forbindelse med forskellige teksttyper (Oleg
Koefoed).
2.2 Instituttets forskning med tilknytning til litteratur-
og idéhistorien spænder fra middelalderen til den
nyeste tid.
En omfattende undersøgelse af middelalderens
læsning af klassiske værker fortsætter. To bind er udkommet,
og tredje bind ventes færdigredigeret i 1986
(Birger Munk Olsen). Til et italiensk værk udarbejdes
en undersøgelse af udbredelsen af Ovids digte og
deres indflydelse i middelalderen (Birger Munk Olsen).
Studiet af symbolik i det 12. århundredes franske
litteratur videreføres (Hanne Lange), og der forberedes
en artikel om den franske digter Villon
(Svend Hendrup).
2.3 En række medarbejdere er fortsat engageret i udgivelse
af ældre tekster. Det drejer sig om middelalderskrifter
om tings- og talsymbolik (Hanne Lange),
Robert de Clari's beretning om korsfarernes erobring
af Konstantinopel (Birger Munk Olsen) og franske
renæssancesange (Svend Hendrup). Endvidere fortsætter
udgivelsen af den spanske dramatiker Tirso de
Molina (Berta Pallares), og en nyoversættelse med
noter og indledning af Pascals forsvar for den kristne
religion er på vej (Nils Soelberg).
2.4 En medarbejder studerer ironiens former hos den
italienske renæssancedigter Ariosto (Lene Waage Petersen).
2.5 Det 17. århundrede repræsenteres fortsat ved en
igangværende undersøgelse over periodens litterære
portræt (Merete Gerlach-Nielsen); endvidere ved
Gyldendals Verdenslitteratur, bind 3, der udkommer
i 1986, og hvoraf en medarbejder (Hans Boll-Johansen)
har skrevet ca. halvdelen.
Udforskningen af det 18. århundredes rejselitteraDet
humanistiske Fakultet 569
tur fortsættes med undersøgelser af videnskabens status
i denne genre og af en ny litterær type, den rejsende
forfatter (Merete Grevlund).
2.6 Inden for det 19. århundredes litteratur studeres
kunstens repræsentation i tekster af Nerval og Balzac
(Hans Peter Lund) og operalibrettoens udvikling i
slutningen af århundredet (Hugo Ibsen).
2.7 Blandt litterære og kulturelle fænomener i det
20. århundrede undersøges forholdet mellem æstetik
og politik i nyere kritik (Maryse Laffitte), fortællerstrukturerne
hos den italienske forfatter Italo Calvino
(Lene Waage Petersen) og de myter, herunder litterære,
hvorpå argentineren bygger sin nationale identitet
(Thora Vinther).
2.8 Endelig skal nævnes en række projekter med relation
til kvindeforskningen: analyser affortæller-jeg'ets
funktion i nyere fransk kvindelitteratur (Ginette Kryssing-
Berg), studier i Nathalie Sarrautes forfatterskab
(Hilde Olrik) og i den såkaldte prægningsteori, der
beror på en antagelse om, at kvindens identitet kan
ændres fundamentalt ved samværet med en mand
(Hilde Olrik), undersøgelse af det specifikt kvindelige
i den latinamerikanske roman, bl.a. hos Rosario Castellano
og Maria Luisa Mendoza (Thora Vinther).
Uden direkte tilknytning til de romanske sprogområder
har en medarbejder analyseret Nynne Kochs
romanunivers og manderollen i Danmark gennem det
sidste tiår (Merete Gerlach-Nielsen).
3. Historie og samfundsforhold
3.1 I faget fransk arbejder en forskningsgruppe (Eric
Eggli, Ole Kongsdal Jensen, Ginette Kryssing-Berg,
Ghani Merad, Annie Noer) med et omfattende dokumentationsprojekt,
der sigter mod etablering af et
kartotek over nye termer inden for det socio-kulturelle
område og mod udarbejdelse af dels en praktisk
dels en teoretisk lærebog på området. Til denne gruppe
er knyttet en langtidsledig akademisk medarbejder.
3.2 Redaktionen af en fransk-dansk ordbog over
samfundsfaglige termer (ca. 16.000 opslagsord) nærmer
sig sin afslutning (Jules Lund sammen med Anne
Plaschke, EF, og medarbejdere ved Handelshøjskolen
i København).
3.3 I den mere teoretiske afdeling analyseres en række
fundamentale begreber hos franske historikere i
det 19. århundrede (Eric Eggli).
3.4 I faget spansk er adskillige projekter rettet mod
studiet af moderne kultur og samfund. Der forberedes
en indføring i områdets metodik (José Alegre), en
introduktion med kildemateriale til det 20. århundredes
spanske historie og litteratur (Vibeke Grubbe),
en fremstilling af samfundsudviklingen i Spanien fra
1975 til 1985 (Vibeke Grubbe) og undervisningsmateriale
vedrørende den kulturelle situation i det moderne
Spanien (Berta Pallares). En redegørelse for
det argentinske samfund belyst gennem det mandlige
homoseksuelle mindretals livsformer og vilkår er under
forberedelse (Jules Lund).
3.5 I portugisisk arbejdes der på at relatere omkostningerne
ved opførelsen af Estrela-basilikaen i Lissabon
til den daværende finansielle situation(Luis de
Vasconcelos), og en kommenteret bibliografi vedrørende
Portugals historie er under udarbejdelse (Luis
de Vasconcelos).
Redaktionsvirksomhed:
Romansk Institut udgiver med støtte fra Statens humanistiske
Forskningsråd det romansksprogede tidsskrift
»Revue Romane« (redaktion; Nils Soelberg,
Harald Gettrup, Ghani Merad, Ginette Kryssing-
Berg, Hanne Korzen, Hans Peter Lund).
De ligeledes romansksprogede »Etudes Romanes«
rummer større monografier. Disse særnumre udgives
med støtte fra Det humanistiske Fakultet (redaktør:
Merete Grevlund).
Instituttet har endvidere et samarbejde med Akademisk
Forlag vedrørende dansksprogede udgivelser
i serien »Romansk Bibliotek« (redaktør: Hans Boll-
Johansen).
Kontakter til indenlandske og udenlandske udgivelser:
Isabelle Durousseau og Karen Landschultz er
medredaktører af »Tous Azimuts« (pædagogisk
tidsskrift, der udgives i samarbejde mellem KU,
DLH og BAL), Maryse Laffitte er medredaktør af
tidsskriftet »Semiotik«. Merete Grevlund er korrespondent
for Société franpaise d'étude du dix-huitiéme
siécle. Jonna Kjær redigerer og administrerer
to løbende middelalderbibliografier »Encomia«
(Bibliography of the International Courtly Literature
Society) og »Bulletin Bibliographique de la Société
Internationale Arthurienne (BBSIA)«. Hans Peter
Lund er korrespondent for »Revue d'Histoire Littéraire
de la France« og »Romantisme, Revue du Dixneuviéme
Siécle«, og Birger Munk Olsen er medredaktør
af »Classica et Medievalia«.
Publikationer:
Alegre, J.M.: Grupos sociales marginados en la Espana
de "Låzaro de Tormes". Boletin de la Asociaci'on
Europea de Profesores de Espanol 31, Ano
XVI, s. 35-49, Madrid 1985.
—: Costumbres populares y formas de vida en la Es19*
570 Universitetets årbog 1985
pana del "Lazarillo de Tormes". Salamanca, Spanien
1985, 100 s.
Boll-Johansen, H.: Den rejsende europæer. Verdenslitteraturhistorie
bd. 3, Hans Boll-Johansen, Kurt
Johannessen m.fl., s. 371-73, København 1985.
Boll-Johansen, H.: Værdibegrebet i fransk modernisme
og postmodernisme. Fønix 4, s. 210-25, København
1985.
—: Satire, selvbiografi, opbyggelseslitteratur, utopi,
nye ideer omkring 1700. Verdenslitteraturhistorie
bd. 3, Hans Boll-Johansen, Kurt Johannesson
m.fl., s. 337-57, København 1985.
Vestens litteratur i 1600-tallet: barok, klassicisme,
engelsk restauration, romanen. Verdenslitteraturhistorie
bd. 3, Hans Boll-Johansen, Kurt Johannesson
m. fl., s. 219-333, København 1985.
Montaigne. Verdenslitteraturhistorie bd. 3, Hans
Boll-Johansen, Kurt Johannesson, m fl., s. 80-83,
København 1985.
—: Amerikansk litteratur i 1600-tallet. Verdenslitteraturhistorie
bd. 3, Hans Boll-Johansen, Kurt Johannneson
m.fl., s. 395-99, Gyldendal 1985.
—; Introduktion til Sartre, 3. udg. (red.). Romansk
Institut 1985, 147 s.
Durousseau, I.; Hvad kan suggestopædien lære os?
Nogle overvejelser. Sproglæreren 7, s. 6-9, København
1985.
Eggli, E.: Un Suisse de langue franfaise . Tous Azimuts
11, s. 18-21, RUC, Roskilde 1983.
—: Y a-t-il un Noel suisse? Sproglæreren 7, s. 37-40,
København 1983.
Gerlach-Nielsen, M.: L'Alliance fran^aise au Danemark
a cent ans. L'Alliance franfaise au Danemark
a cent ans, A. Nicolet, I. Petersen, E. Rohde
(red.), s. 1-77, København 1985.
—: Passé, Présent, Avenir ou La Carte Perpétuelle.
L'Alliance fran^aise au Danemark a cent ans, A.
Nicolet, 1. Petersen, E. Rohde (red.), s. 36-40, København
1985.
—: Et essay om drøm og utopi. Der er en verden ved
siden af verden. Om Nynne Koch og kvindeforskningen,
M. Gerlach-Nielsen, L. Koch, J. Larsen,
B. Possing, M. Rasmussen (ed), s. 33-52, København
1985.
—, Koch, L., Larsen, J., Possing, B., Rasmussen, N.;
Der er en verden ved siden af verden. Om Nynne
Koch og kvindeforskningen. København 1985, 192
s.
Hendrup, S., Christoffersen, P.W.: Musik fra håndskrifter
i Det kongelige bibliotek (ms Thott 291-8
grad.): Ti chansons fra fransk senmiddelalder og
tidlig renæssance: original-udgivelser fra håndskrift,
med oversættelse til dansk. København
1983, 8 s.
—: R. de Gorog: Dictionnaire inverse de l'ancien fran-
^ais, New York 1982. D. C. Walker: Dictionnaire
inverse de l'ancien fran^ais, Ottawa 1982. Anmeldelse.
Revue Romane XVIII, s. 122-25, København
1983.
Herslund, M., Korzen, H.: Ole Mørdrup, 1945-1985.
Nekrolog. Revue Romane 20,1, s. 1-2, København
1985.
—, Sørensen, F.: De franske verber. En valensgrammatisk
fremstilling. I. Verbernes synstaks. Institutpublikation
1985, 83 s.
-, Sørensen, F.: Anmeldelse af: Noam Chomsky: Lectures
on Government and Binding. Revue Romane
20,2, s. 282-88, København 1985.
Ibsen, H.: Italiensk sproghistorisk kompendium. Romansk
Institut, Københavns Universitet 1985, 1-
56 s.
Jansen, S.: Théorie littéraire. Gérard Genot: Grammaire
et récit. Essais de linguistique textuelle (c.-
r.). Revue Romane 20 / 2, s. 313-23, København
1985.
-: Svend Erik Larsen: Sémiologie littéraire. Essais
sur la scene textuelle (c.-r.). Orbis Litterarum 40,
s. 380-85, København 1985.
—: Le role de l'espace scénique dans la lecture du
texte dramatique. Semiotics of Drama and Theatre,
Herta Schmid, Aloysius van Kestern (eds ), s.
254-89, Amsterdam, Philadelphia 1984.
Jensen, E.D., Vinther, T: El Camello (videobånd).
København 1985, 60 minutter.
-: El Camello (lydbånd). København 1985, 57 minutter
s.
—, Vinther, T: El Camello (lærerens bog). København
1985, 99 s.
-, Vinther, T: El Camello (hæfte). København 1985,
85 s.
-, Vinther, T: El Camello (bog). København 1985,
259 s.
Jensen, O.K.: (Anmeldelse af) Sylvie Debevec Henning:
Genet'S Ritual Play. Rodopi, Amsterdam
1981. 122 p. Revue Romane 18.1, s. 146-48, København
1983.
-: (Anmeldese af) Odette Mettas: La Prononciation
parisienne. Aspects phoniques d'un sociolecte parisien.
SELAF, Paris 1979. 564 p. Revue Romane
19.2, s. 322-25, København 1984.
—: (Anmeldelse af) Nina Catach: L'orthographe frangaise.
Traité théorique et pratique, avec des travaux
d'application et leurs corrigés. Paris, Nathan
1980.334 p. Revue Romane 19.1, s. 143-46, København
1984.
-: Vigtigste ortoepiske og fonologiske regler for
fransk. København 1984, 30 s.
Koefoed, O.: Noget om reklamesemiotik. En indføring
i reklameanalyse på semiotisk grundlag. Københavns
Universitet 1985, 82 s.
-: Noget om dramasemiotik. En indføring i den semiotiske
analyse af spillet og skrevet dramatik.
Københavns Universitet 1985, 82 s.
Kryssing-Berg, G.: L'image de la femme chez DideDet
humanistiske Fakultet 571
rot. Revue Romane 20,1, s. 98-109, København
1985.
—: Begæret og sproget (oversættelse Mette Kruse
Weeke). Forum for Kvindeforskning 3, s. 34-36,
København 1985.
LafTiUe, M.: Anmeldelse af: Svein Eirik Fauskevåg:
Sade dans le surréalisme. Revue Romane 20,1, s.
154-57, København 1985.
Indétermination et événement dans Le Rivage des
Syrtes de Julien Gracq. Revue Romane 20,2, s.
259-76, København 1985.
Landschultz, K.: Enkelte gloser. Tous Azimuts 19, s.
10-11, København 1985.
Lange, H.B.: Praktisk indføring i traditionel franskverslære
& diktion. Københavns Universitet, Romansk
Institut 1985, 1-49 s.
Fransk Middelalder, I-II (Ny revideret og kommenteret
to-sproget antologi). KUA, Romansk Institut
1985, 423 s.
Lund, H.P.: Anmeldelse af Claudia Laurich: Der
franzosische Malerroman. Revue d'histoire littéraire
de la France 5, s. 890, Paris 1985.
—: Anmeldelse af L'Année balzacienne 1984. Revue
Romane 20, 2, s. 307-09, København 1985.
—: Anm. af M. C. Olds, Mallarmé's "Prose pour des
Esseintes". Revue d'histoire littéraire de la France
6, s. 1078, Paris 1985.
—: Anm. af Takeuchi et Kaneko Crise de vers de
Stephane Maliarmé. Revue d'histoire litferaire de
la France 6, s. 1077, Paris 1985.
—: Anmeldelse af Théophile Gautier, l'art et l'artiste.
Actes du colloque international de Montpellier
1982. Revue d'histoire litferaire de la France 2, s.
312, Paris 1985.
Lund, J.: Anmeldelse af Kapitler af Frankrigs historie
1870-1983 (Fransklærerforeningen, 1984).
Tous Azimuts 18, s. 3, København 1985.
Anmeldelse af Michael Seidelin Hansen: Frankrig
i forandring (Fransklærerforeningen, 1984). Tous
Azimuts 18, s. 3, København 1985.
Madsen, J.K.: Syntaktisk analyse af spansk. Københavns
Universitet 1985, 128 s.
Marchetti, F.: Les Iles Féroe. CPC Cartes Postales et
Collection 105, s. 16-19, Herblay, Frankrig 1985.
Merad, G.: Les subordonnées complétives régies par
un substantif. Grammaire frangaise — Volume V:
La structure de la proposition + index, Knud Togeby,
Magnus Berg, Ghani Merad, Ebbe Spang-
Hanssen, s. 102-07, København 1985.
-: Formation et emploi des abréviations en franfais
moderne. Grammaire franfaise Volume V: La
structure de la proposition + index, Knud Togeby,
Magnus Berg, Ghani Merad, Ebbe Spang-
Hanssen, s. 65-73, København 1985.
Olrik, H.: Prægningsteorien: en videnskabeliggjort
myte. Forum for Kvindeforskning. - Myternes
genkomst 5. årg ., nr. 1, s. 32-38, København 1985.
Pedersen, J.: For- og fremtid i fransk roman. Berlingske
Tidende (kronik) 30. maj, s. 14, København
1985.
-: Anmeldelse af Amossy og Rosen: Les discours du
cliché. Revue Romane 20,1, s. 157-58, Københavns
Universitet 1985.
-: Perec ou les textes croisés. København 1985, 130 s.
-: Anm. af Diderot: Essais sur la peintureSalons Hermann
1984. Revue Romane 20,2, s. 307, København
1985.
—: Årets forfatter i Frankrig: Diderot. Weekendavisen
27. juli, s. II, 2, København 1984.
Petersen, L.W.: Littérature italienne. Anmeldelse
("melange") af: G. A. Camerino: Italo Svevo: Torino
1981, E. Gianola: Un Killer dolcissimo, Genova
1979, G. Contini: Le lettere malate di Svevo,
Napoli 1979. Revue Romane 20, 2, s. 309-13, København
1985.
—: Vorwort zu Italo Svevo: Ein Mann wird alter. Italo
Svevo: Gesammelte Werke in Einzelausgaben, s.
9-30, Hamburg 1985.
Skytte, G.: l'Alternanza 'di + infinito / che + verbo
finito' in italiano, in prospettiva diacronica. Linguistica
storica e cambiamento linguistico, L. Agostiniano,
P. Bellucci Maffei, Matilde Paoli, s. 245-50,
Rom 1985.
Soelberg, N.: Le paradoxe du Je-narrateur. Approche
narratologique de "l'Etranger" de Camus. Revue
Romane 20,1, s. 68-97, København 1985.
—: Anmeldelse af: Alain Montandon (red.): Le Point
final. Actes du colloque international de Clermont-
Ferrand. 1984. Revue Romane 20, 2, s. 304-06,
Københavns Universitet 1985.
Vikner, C.: Jamen, det gør hun da også. Tous Azimuts
18, s. 68-72, København 1985.
Arne Schnack
4. Slavisk Institut
Historie:
Slavisk Institut blev oprettet i 1955, og havde fra
1958 lokaler i Bispetorvannekset; i 1971 flyttede instituttet
til Østervoldkomplekset og derfra i 1978 til de
nuværende lokaler på KUA.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 12.
Professor: Bjarne Nørretranders.
Lektorer: Erik Adrian, Hans Bagger, Kristine Heltberg,
Per Jacobsen, Peter Ulf Møller, Niels Erik Rosenfeldt,
Jen: Skov-Larsen, Eigil Steffensen.
Seniorstipendiat: Helen Krag.
572 Universitetets årbog 1985
Kandidatstipendiater: Jens Nørgård-Sørensen, Maria
TetzlafT.
TAP: Antal årsværk: 2.
Aslaug Bryld, Rita Nærvig-Jensen, Birgitte Wasehus.
Forskningsvirkipmhed:
Instituttets sproglige forskningsvirksomhed dækker
flere af de slaviske sprogområder. Det er karakteristisk,
at undersøgelser af sprogkontakter af forskellig
art har haft en fremtrædende plads hos instituttets
faste medarbejdere.
1. Det sproglige område
1.1 Jens Skov-Larsen har således arbejdet med metoder
til en dansk-slavisk oversættelsesanalyse og
fortsat sine kontrastive analyser med hovedvægten
lagt på en applicering af metoderne på problemkomplekset:
aspekt og tempus i tjekkisk og russisk
over for aktionsart og tempus i dansk.
1.2 Kristine Heltberg har arbejdet med kontrastive
problemer vedrørende tempus og aspekt i polsk og
dansk som led i arbejdet med studier over tendenser i
udviklingen af aspektsystemet i de nordslaviske sprog
— polsk, tjekkisk, slovakkisk, russisk — samt anvendelsen
af tempus i disse sprog. Mens man på den ene
side kan konstatere en tydelig konvergens mellem udviklingstendenser
inden for aspektsystemet i disse
sprog i den nyere tid, foreligger der tillige en række
sprogbrugsfænomener, der tyder på forskel i brugen
af fx. præsens, og som peger i retning af forskelle, der
kan tendere mod strukturforskelle.
1.3 Jens Nørgård-Sørensen har undersøgt talesprogets
og skriftsprogets sætningskædning i russisk og
polsk med det formål at udarbejde en systematisk
beskrivelse af kohærensstrukturen i russisk og polsk
med angivelse af særtræk ved h.h.v. tale- og skriftsprog.
1.4 Per Jacobsen har afsluttet sit arbejde med en
kontrastiv sammenligning mellem serbokroatisk og
makedonsk på den ene side og dansk på den anden.
Dette arbejde er planlagt til brug for danskundervisningen
af jugoslaviske indvandrerbørn og er opstået i
nært samarbejde med Danmarks Lærerhøjskole.
2. Det litterære område
2.1 Inden for den litterære gren af slavistikken har
Per Jacobsen fortsat udarbejdelsen af konkordansordbøger
til en række serbiske og kroatiske forfattere.
Der samarbejdes herunder med forskere fra andre
lande.
2.2 Endvidere fortsætter Per Jacobsen sin inventering
af materiale til en monografi om Ivo Andric og
hans forfatterskab.
2.3 For den russiske litteraturs vedkommende har
Eigil Steffensen videreført en undersøgelse af uchod
(bortgang) som tema i Cechovs prosa med særlig
henblik på forskelle i realiseringen i sujetudviklingen,
specielt ved modstilling af fortællinger med h.h.v.
mandlige og kvindelige hovedpersoner.
2.4 Peter Ulf Møller har i fortsættelse af sin disputats
om Tolstojs ægteskabsfortælling »Kreutzersonaten
og dens modtagelse i Rusland« fortsat sine receptionshistoriske
studier, især vedr. perioden 1900-
1917.
2.5 Marie Birgitte Tetzlaff har fortsat indsamlet materiale
til sit projektarbejde om tendenser i og omkring
1980'ernes sovjetrussiske poesi, specielt med
henblik på et forestående længere studieophold i
Moskva og Leningrad.
3. Historie og samfundsforhold
3.1 Serien »Problemer i Ruslands og Sovjetunionens
historie« under hovedredaktipn af N. E. Rosenfeldt,
er i 1985 blevet videreført med udgivelsen af
bind 4. Samtidig er seriens bind 2 blevet oversat til
russisk og udgivet i Sovjetunionen. Flere bind er under
forberedelse.
3.2 Endvidere fortsætter ajourføringen af den løbende
bibliografi over østeuropæisk historie og samfundskundskab
(fra efteråret under redaktion af
Hans Bagger) i samarbejde med Universitetsbiblioteket
på KUA.
3.3 Individuelt har Bjarne Nørretranders videreført
sine sikkerhedspolitiske studier i Øst-Vest forholdet
med særlig henblik på tillidsskabende foranstaltninger.
3.4 Sikkerhedspolitiske emner er ligeledes blevet behandlet
af N. E. Rosenfeldt i flere artikler og skrifter.
3.5 Samtidig har Rosenfeldt fortsat sine studier i Stalin-
tidens politiske system.
3.6 Hans Bagger arbejder for tiden med en struktuel
analyse af Ruslands politik over for de skandinaviske
lande i perioden 1721-80.
3.7 Helen Krag fortsætter sine studier af de sproglige
mindretals problemer i Sovjetunionen.
3.8 Emanuel Halicz har færdiggjort et manuskript
Det humanistiske Fakultet 573
om Ruslands forhold til Danmark 1856-1864 og et
paper om Ruslands politik over for de skandinaviske
lande i samme periode til III World Congress for
Soviet and East European Studies. Han forbereder i
øjeblikket et større projekt med arbejdstitlen »Historie
og den nationale mentalitet«.
3.9 Bronislaw Swiderski har udarbejdet kongresindlæg
om den politiske nekrolog i Polen og har endvidere
bidraget til bogen »Der var engang. Jøderne i det
gamle Østeuropa«. Han er samtidig deltager i projektet
»Kulturstrategier i Polen i 1976-1980«, arrangeret
af Stockholms Universitet.
3.10 Endelig har de historisk-samfundsvidenskabelige
medarbejdere taget skridt til at udarbejde grundbøger
i disciplinen »informationskundskab«, der
indgår som en væsentlig komponent i det nystartede
studium i Øststatskundskab.
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver 3 skriftrækker: Studier, Materialer
og Rapporter.
I disse rækker er i 1985 publiceret 3 bind én i
Materialer: »55 russiske digte med en kort verslære«
(P. U. Møller) og to i Rapporter: »Information og
Kommunikation i Øst-Vestsammenhæng« (red.
N. E. Rosenfeldt og Peter Søndergaard) og »Kompjuterska
obrada Preobrazenja A. B. Simica« (Per Jacobsen).
Redaktionsvirksomhed:
K. Heltberg, P.Jacobsen, B.Nørretranders og E.
Steffensen er medlemmer af redaktionskomiteen for
instituttets skriftrækker.
Bjarne Nørretranders er medredaktør af bogen
»Veje til Fred. Håndbog i Sikkerhed og Nedrustning
«.
Knud Rasmussen var til sin død redaktør ved
»Østindex«, den løbende bibliografi over østeuropæisk
historie og samfundskundskab og var medlem
af redaktionskomiteen for Slavisk Instituts skriftrækker.
Niels Erik Rosenfeldt er redaktør af serien »Problemer
i Ruslands og Sovjetunionens historie« - og
medredaktør af bogen »Information og kommunikation
i Øst-Vestsammenhæng«.
Hans Bagger blev fra efteråret 1985 redaktør ved
»Østindex«, den løbende bibliografi over østeuropæisk
historie og samfundskundskab.
Bronislaw Swiderski er medredaktør af tidsskriftet
»Svantevit«.
Helen Krag er medredaktør af bogen »Der var
engang. Jøderne i det gamle Østeuropa«.
Gæster og rejser:
Dr. Ivo Pospisil fra universitetet i Brno har været
gæst ved instituttet fra september til december.
Eigil Steffensen har deltaget i et internationalt Cechov-
symposium i Badenweiler, arrangeret af Tiibingen
Universitet, og holdt foredrag om uc^orf-tematikken
i Cechovs prosa.
Eigil Steffensen besøgte efter invitation fra det polske
videnskabsselskab dettes institut for slavistik og
holdt her forelæsninger for instituttets doktorander
samt studerende med Cechov-speciale fra Warszawas
Universitet.
Peter Ulf Møller holdt foredrag ved et internationalt
symposium om Aleksej Remizov, afholdt på Amherst
College, Massachusetts, USA.
Niels Erik Rosenfeldt har holdt forelæsninger ved
Atlanthavskomiteens Leangkollenseminar i Oslo,
ved Forsvarsakademiet i København, og ved HI
World Congress for Soviet and East European Studies
i Washington D. C.
Per Jacobsen har holdt forelæsninger ved universitetet
i Innsbruck og på lærerhøjskolen i Goteborg.
Knud Rasmussen gennemførte kort før sin død en
studierejse til Sovjetunionen for at samle materiale til
en bog om det gamle Norgorod.
Publikationer:
Hal icz, E.: "Le Nord" o Konflikcie rosyjsko-polskimi
o jego perspektywach. Zeszyty historyczne 74, s. 9,
Paris 1985.
-: Russian Policy towards the Scandinavian Countries
in 1856-1864. København Universitet 1985,
25 s.
Heurlin, B., Nørretranders, B.: Veje til Fred. Håndbog
i sikkerhed og nedrustning. København 1985,
367 s.
Jacobsen, R: Srpskohrvatska Leksikografi]a I Rad
Na Srpskohrvatskoj Morfologija U Danskoj U 18.
Veku. Naucni Sastanak Slavista U Vokove Dane
14, s. 61-69, Beograd 1985.
-: The Doctors of Travnik. Svantevit, Dansk Tidsskrift
for Slavistik X/l-2, s. 93-103, Århus 1985.
-: Kompjuterska obrada pesnika srpske moderne.
Sprski Simbolizam tipoloska proucavanja, Srpska
Akademija Nauka i Umetnosti, s. 501-06, Beograd
1985.
—: The Three Viziers in Travnik. Ivo Andric. A Symposium
London 1984. Proceedings, E. C. Hawkesworth
(ed.), s. 155-65, London 1985.
Krag, H.L.: Sovjetunionen er meget andet og mere
end Rusland. Sovjetunionen under Gorbatjov, Ole
Barfoed, Kristof K. Kristiansen, Anders Uhrskov
(red.), s. 14-15, København 1985.
Møller, P.U.: Verden i oldtiden. Verdens Litteratur574
Universitetets årbog 1985
historei, bind 1, Hans Hertel (red.), s. 28-35, København
1985.
—: Den indiske kulturkreds — fra Tibet til Java. Verdens
Litteraturhistorei, bind 2, Hans Hertel (red.),
s. 138-39, København 1985.
—: Indien; Middelalderelitteratur på sauskrit. Verdens
Litteraturhistorie, bind 2\ Hans Hertel (red.),
s. 135-38, København 1985.
Papir og bogtryk i Kina og Korea. Verdens Litteraturhistorie,
bind 2, Hans Hertel (red.), s. 105-07,
København 1985.
Kina: Buddhismen og litteraturen. Verden Litteraturhistorei,
bind 2, Hans Hertel (red.), s. 103-05,
København 1985.
Den byzantinske kulturkreds. Verdens Litteraturhistorie,
bind 2, Hans Hertel (red.), s. 40-89, København
1985.
Verden i middelalderen. Verdens Litteraturhistorie,
bind 2, Hans Hertel (red.), s. 10-39, København
1985.
Ruslands modernistiske poesi - et nyt litterært valfartssted.
Louisiana Revy 1, s. 26-31, Humlebæk
1985.
Den Indiske Kulturkreds. Verdens Litteraturhistorie,
Bind 1, Hans Hertel (red), s. 98-101, København
1985.
Østeuropa i 1600-tallet. Verdens Litteraturhistorie
Bd 3 (1450-1720), s. 358-69, København 1985.
—: Østeuropa i renæssance-tiden. Verdens litteraturhistorie,
Bd. 3 (1450-1720), s. 220-17, København
1985.
En tønde honning og en skefuld tjære. Efterord til
mine opponenter. Kampen mod kønnet.Omkrign
Tolstoj ægteskabsfortælling Kreutzersonaten.
Rapporter 13, s. 79-93, København 1985.
Rasmussen, K.: Aktuelle Forschungen zur osteuropåischen
Geschichte in Danemark (1978-1983).
Jahrbucher fur Geschichte Osteuropas 33 (1985)
33, s. 103-27, Stuttgart 1985.
—: Problemer i Ruslands og Sovej tunionens historie 4.
Ruslands historie i det 16. århundrede. En forskniners-
oer kildeoversiet. Universitetsforlaget, Arhus
1985, 161 s.
Rosenfeldt, N.E.: Sovjetisk ideologi og realpolitik.
Oslo 1985, 23 s.
Sovjetunionens militære kapacitet og doktrin. Indlæg
af Niels Erik Rosenfeldt. Danmark og NATOs
strategi. Rapport fra et seminar, M. H. Clemmesen
(red.), s. 18-37, København 1985.
Rasmussen, K.: Forord. Problemer i Ruslands og
Sovjetunionens historie 4. Ruslands historie i det
11. århundrede. En forsknings- og kildeoversigt,
Knud Rasmussen (forf.), Niels Erik Rosenfeldt
(ed.), s. 5-8, Universitetsforlaget, Århus 1985.
Knud Rasmussen (1930-1985). Problemer i Ruslands
og Sovjetunionens historie 4. Ruslands historie
i det 16. århundrede. En forsknings- og kildeoversigt,
Knud Rasmussen (forf), Niels Erik Rosenfeldt
(ed.), s. 8, Universitetsforlaget, Aarhus
1985.
Øst og vest - og syd. Tidens Stemme. Sovjet under
Gorbatjov temanummer, s. 18-20, København
1985.
—: Sovjetisk udenrigspolitik under Andropov. Nordic
Journal of Soviet and East European Studies Vol.
1, No. 2, s. 115-37, Uppsala 1984.
Paradigms of Periodization. Russian and Eastern
European History. Selected Papers from the Second
World Congress for Soviet and East European
Studies, R. C. Elwood (ed.), s. 42-62, Berkeley
1984.
Rosenfeldt, N.E.(., Søndergaard, P.(.; Information
og Kommunikation i Øst-VestSammenhæng . Sikkerhedspolitik.
Økonomi. Informationsinstrumenter.
Københavns Universitet 1985, 147 s.
Rosenfeldt, N.E.: Problemer i Ruslands og Sovjetunionens
historie 4. Ruslands historie i det 16. århundrede.
En forsknings- og kildeoversigt. Universitetsforlaget,
Aarhus 1985, 161 s.
Steffensen, E.: Handlingen der ikke kan finde sted.
En analyse afCechovs vaudeville "Jubilej". X nordiska
slavistmotet, 13.-17. augusti 1984. Foredrag.,
Meddelanden från Stiftelsens for Åbo Akademi
Forskningsinstitut, nr. 102, s. 10, Åbo, Finland
1985.
—: Sovjetlitteraturens grænser. Om de ideologiske
rammer for sovjetlitteraturen/sovjetforfatterne.
Bogen i sovjet. Fra forfatter til læser (Skriftrække
fra Institut for Øst-Vest Forskning, nr. 8), Marta-
Lisa Magnusson (ed.), s. 15, Esbjerg 1985.
—: Vilhelm Møller som Turgenevfortolker. Svantevit
1-2, s. 10, Aarhus 1985.
Gete i Turgenev (Goethe og Turgenev). Slavianskie
kul'tury i mirovoj kul'turnyj process Materialy
mezdunarodnoj naucnoj konferencii Junesko, S.
V. Marcelev et al, s. 486, Minsk 1985.
Ånden er redebon men kødet er skrøbeligt. Om
Tolstojs etiske dilemma. Kampen mod kønnet.
Omkring Tolstojs ægteskabsfortælling "Kreutzersonaten",
Eigil Steffensen, s. 7-28, Københavns
Universitet 1985.
Swiderski, B.: "Wolna Trybuna" Albo Rzeczywistosc
"spisana". Archipelag 11 (26), s. 44-50, Vest-berlin
1985.
Warbufg, M., Krag, H.; Judar i Ashkenaz. Judisk
Kronika 6, s. 8-9, Stockholm 1985.
Erik Adrian
Det humanistiske Fakultet 575
5. Institut for Nygræsk og Balkanistik
Historie:
Instituttet er oprettet i 1984 som afløser for det tidligere
Center for Nygræsk og Balkanistik, som herved
er nedlagt. I december 1984 fik instituttet en tiltrængt
lokaleudvidelse, området lokale 4-2-32 til lokale
4-2-40, der efter ombygning blev taget i brug i
februar 1985. Det nye område rummer nu fire lærerkontorer,
selvstudierum med mikrofilmlæseapparat
samt AV-rum. Denne udvidelse muliggjorde etablering
af et fagrådslokale på instituttets oprindelige
område (lokale 2.2.8).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5.
Lektorer: Sysse Engberg, Lars Nørgaard, Ole Smith.
Adjunkt: Jørn Qvonje.
Seniorstipendiat: Anne-Mette Gråvgaard.
Eksterne lektorer: Lars Bærentzen, Rolf Hesse, Sophia
Scopetéa.
TAP: Antal årsværk: 0,5.
Elisabet Mortensen.
I forbindelse med tolkeuddannelsen i nygræsk har
instituttet lånt lærerkræfter fra Engelsk Institut, KU,
og fra Institut for Geografi, RUC.
Instituttet udlåner lærerkræfter til Slavisk Institut,
KU, med henblik på undervisning i bulgarsk.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning ligger i fortsættelse af centrets
to emneområder, nygræsk og balkanistik, forstået
som Grækenlands sprog, litteratur og historie fra
middelalderen til idag på den ene side og på den
anden balkansprogenes komparative beskrivelse
samt Balkanstaternes historie i nyere tid.
Den udadvendte, formidlende virksomhed ved folkeuniversitetsforelæsninger,
foredrag, medvirken ved
radio- og TV-udsendelser, forskellig konsulentvirksomhed
etc. fortsættes.
/. Sprog
1.1 Sysse Engberg viderefører sine undersøgelser
over dialektens funktion i en tsakonisk-talende landsby
på Peloponnes.
1.2 Jørn Qvonje har fortsat sine studier over balkansprogenes
pronominalstruktur. I forbindelse hermed
er et arbejde over de albanske possessivpronominers
etablering afsluttet, og han foretager dernæst en undersøgelse
af balkansprogenes muligheder for at udtrykke
det generaliserende - ubestemte subjekt (svarende
til »man« i dansk). Forstudierne til en afhandling
om imperativ i balkansprogene fortsættes, hvad
også gælder en afhandling om pluralisdannelsen i
bulgarsk og makedonsk; i forbindelse hermed berøres
også problematikken vedr. genitiv pluralis i serbokroatisk.
1.3 Rolf Hesse har afsluttet arbejdet med en nygræsk-
dansk præpositionsordbog og fortsætter sine
undersøgelser af den nygræske præpositionsstruktur.
I forbindelse med dette er et arbejde over præposition
+ genitiv fuldført.
2. Litteratur og kunst
2.1 Sysse Engberg har fuldført et arbejde over kompositionsteknikken
i Nikos Kazantzakis' romaner.
2.2 Lars Nørgaard fortsætter sit arbejde med udgivelsen
af A. Laskaratos' breve til Theodor Hansen,
som vil omfatte de 75 ikke hidtil udgivne breve i
Theodor Hansen-arkivet på Det kongl. Bibliotek.
Han forbereder et arbejde over græske folkeeventyr,
specielt hermed inddrages Jean Pio's udgave af von
Hahns samling.
2.3 Anne-Mette Gravgaard fortsætter sin undersøgelse
af den efterbyzantinske kunst på Balkan og dens
traditionsudvikling på basis af ortodokse malerhåndbøger
fra det 17. og 18. årh. Specielt i 1985 har projektet
været centreret om bearbejdelsen af en hidtil
uudgiven tradition inden for disse håndbøger i kirkekunst.
2.4 Sophia Scopetéa fortsætter sin forskning omkring
Søren Kirkegaard og græsk filosofi.
3. Historie og samfundsforhold
3.1 Ole Smith har fortsat sit arbejde med en monografi
om det græske kommunistpartis historie. Han
foretager endvidere en undersøgelse vedr. omstillingsprocesserne
i den græske fagbevægelse 1981-85
som følge af demokratiseringen og lov nr. 1284/82 om
faglige sammenslutninger. Han har skrevet artikler
om græske kommunister til Græsk Biografisk Leksikon.
Der foretages endeligt forstudier til et arbejde
over det makedonske spørgsmål og det græske kommunistparti,
specielt vedr. konflikten mellem nationale
og internationale interesser i den kommunistiske
bevægelse.
3.2 Lars Bærentzen har fortsat arbejdet med en monografi
over Grækenlands historie 1944-45. I samarbejde
med dr. Malcolm Wagstaff, Dept. of Geography,
University of Southhampton, er han ved at udarbejde
et historisk atlas over Grækenlands moderne
576 Universitetets årbog 1985
historie (efter 1821). Han har i samarbejde med Peter
Dalhoff-Nielsen redigeret en TV-udsendelse om den
græske borgerkrig (august 1985).
4. Byzantinistik
4.1 Sysse Engberg fortsætter sine undersøgelser over
håndskriftoverleveringen af det græske, gammeltestamentlige
lektionar Prophetologion.
4.2 Ole Smith udarbejder i samarbejde med Charles
J. Zabrowski, University of Creighton, bind 2, fase. 3
af Scholia in Aeschylum. Han arbejder fortsat på en
udgave af den byzantinske folkesprogsroman Achilleiden.
Andet:
I juni 1985 afsluttedes den tolkerettede oversætteruddannelse,
der var oprettet som et forsøg, der strakte
sig over tre semestre i alt. Af de syv studerende, som
gennemførte studiet, bestod de seks den afsluttende
eksamen. Denne bestod af i alt ti prøver i tolkning,
oversættelse, institutionskendskab, økonomi og jura.
Tre af de studerende bestod optagelsesprøven til
Handelshøjskolens konferencetolkekursus, hvor der
for 1985-86 blev oprettet et undervisningsforløb i
græsk-dansk tolkning. Tre lærere fra instituttets tolkeforløb
er blevet ansat på Handelshøjskolen for at
varetage denne undervisning.
Arbejde inden for kollegiale organer:
Sysse Engberg var forkvinde for Konsistoriums ligestillingsudvalg.
Redaktionsvi rksomhed:
Instituttet har i samarbejde med Goteborgs Universitet
til og med 1985 udgivet tidsskriftet Scandinavian
Studies in Modern Greek (redaktører: Bo-Lennart
Eklund og Sysse Engberg). Fra 1986 udtræder
Goteborgs Universitet af samarbejdet, og instituttet
overtager tidsskriftet, hvis navn ændres til Modern
Greek and Balkan Studies.
Sysse Engberg er redaktør for serien Nygræske
Studier (Melétes jiå ti sinchroni Ellåda).
Ole Smith og Lars Bærentzen redigerer serien Documents
on Modern Greek History. Ole Smith er
medlem af redaktionen for Classica & Mediaevalia,
og for Journal of the Hellenic Diaspora. Lars Bærentzen
er medlem af redaktionskomiteen for Modern
Greek Studies Yearbook, der udgives af University of
Minnesota, Minneapolis.
Rejser m.v.:
Sysse Engberg har haft forskningsophold i Athen oktober-
november 1985 med henblik på håndskriftstudier
(Prophetologion). Hun har besøgt Albanien i
oktober s.å. efter invitation fra det albanske Videnskabernes
Akademi. I Centre d'études byzantines
(Athen) har hun forelæst over »The relationship between
the Prophetologion and Byzantine art«. Endvidere
opholdt hun sig i Paris i december med henblik
på håndskriftstudier ved Bibliothéque Nationale.
Ole Smith har deltaget i Modern Greek Studies
Association's historiekongres i Ohio (november
1985) med forelæsningen »The Macedonian Question
and the Greek Communist Party«. Anne-Mette
Gravgaard har oppebåret et østrigsk statsstipendium
i juni 1985. Hun har gæsteforelæst i Uppsala og Birmingham
i henholdsvis februar og juni.
Lars Bærentzen har haft et forskningsophold i
Grækenland i september 1985. Han har deltaget i
Modern Greek Studies Association's historiekongres
i Ohio (november 1985) med foredrag om hellenismen
i Lilleasien umiddelbart før katastrofen i 1922.
Han holdt ligeledes i november 1985 en gæsteforelæsning
ved American University, Washington DC, om
»Why Greece did not become a communist-governed
country in 1944«.
Publikationer:
Hesse, R.: Dansk-græsk præpositionsordbog. København
1985, 48 s.
Qvonje, J.L: Zasto Sinat Mi, no Brat Mi? Balgarski
ezik 35/5, s. 475-80, Sofija, Bulgarien 1985.
—: Vazvratnostta v balgarskija i rumanskija ezik
(Reflexivitet i bulgarsk og rumænsk). Sapostavitelno
ezikoznanie/Comparative Linguistics Vol. 5,
No. 10, s. 15-30, Sofija, Bulgarien 1985.
Smith, O.L.: Vretani aksiomatiki sindesmi stin Ellada
sta chronia tis katochis. Provlimata pigon ke
paradigmata istoriografias. Epistimoniki skepsi 21,
s. 13-20, Athen 1985.
—: Marxism in Greece. The Case of the KKE. Journal
of Modern Greek Studies Vol. 3, No. 1, s. 45-
64, Baltimore 1985.
—: Pos vlepun i kseni tin ethniki andistasi. Kritiki tis
andikommunistikis istoriografias. Simposiojia tin
istoria tis ethnikis andistasis. Kritiki ektimisi tu
megalu ergu tis. Kentro marksistikon erevnon
(udg.), s. 93-100, Athen 1985.
—: Pindar's Seventh Nemean Ode. Classica &
Mediaevalia 35, s. 5-17, København 1984.
The Memoirs and Reports of the British Liaison
Officers in Greece, 1942-1944: Problems ofSource
Value. Journal of the Hellenic Diaspora Vol. XI,
No. 3, s. 9-32, New York 1984.
Jørn Qvonje
Det humanistiske Fakultet 577
Orientalske sprog
1. Institut for orientalsk Filologi
Historie:
Institut for orientalsk Filologi er oprettet i juli 1983
ved sammenlægning af 4 oprindelig selvstændige institutter:
centralasiatisk, indisk filologi, iransk filologi
og semitisk filologi. I en overgangsperiode fra 1981 til
1983 indgik de i et løsere samarbejde i form af et
centralinstitut.
De oprindelige 4 institutters historie:
Det centralasiatiske Institut er oprettet i 1948. Det
havde oprindelig til huse i Set. Pedersstræde 19, 1. sal
og flyttede i begyndelsen af 1960'erne til Kejsergade
2, 1. sal og derfra til 2. sal.
Institut for indisk Filologi er oprettet i 1960 med
lokaler i Kejsergade 2, stuen. I 1968 flyttede instituttet
til 3. sal.
Institut for iransk Filologi blev oprettet i 1961, baseret
på Arthur Christensens bibliotek. Det fik lokaler
i Kejsergade 2, stuen.
Institut for semitisk Filologi blev oprettet i 1968 og
fik samtidig lokaler i Kejsergade 2, 2. sal.
Selv om disse institutters historie er forholdsvis
kort, må det bemærkes at fagene har en meget lang
historie ved Københavns Universitet. Semitisk filologi
har haft en lærestol siden 1557, indisk siden 1844,
iransk siden 1919 og centralasiatisk siden 1946.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Professorer: J. P. Asmussen, F. Løkkegaard.
Lektorer: I. Fiser, K.Thomsen Flansen, I.Raphael
Meyer, S. M. Søndergaard, F. Vahman, J. Winther.
Adjunkt: K. Eksell.
Kandidatstipendiat: E. Wulff.
Eksterne lektorer: B. Hjerrild, B. Salomonsen.
Undervisningsassistenter: H.Friis, M. Gritzman, E.
Strandberg.
TAP: Antal årsværk: 1,5.
F. Hay-Schmidt, E. K. Keck.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets fire afdelinger dækker tilsammen et geografisk
område, der strækker sig fra Centralasien og
det indiske subkontinent i øst over den iranske og
tyrkiske verden til den semitiske (hebraisk, arabisk) i
vest. Tidsmæssigt spænder forskningsområdet over
mere end et par årtusinder fra oldtiden til vore dage
(idet dog studiet af oldtidskulturerne i Mesopotamien
og Egypten hører hjemme i Carsten Niebuhr-instituttet).
Der forskes i disse områders sprog, litteratur,
religion, filosofi og historie. Hovedvægten ligger på
det filologiske arbejde med de primære tekstkilder.
1. Centralasiatisk afdeling
Der er fortsat arbejdet med udgivelse af kilder til
belysning af den manjuriske sjamanisme: a) Den kejserlige
ritualbog, 1747. b) Diverse håndskrifter indeholdende
enkelte klaners private liturgiske bønnetekster
til offerceremonierne. Udgivelse af forskellige
versioner af den blandt manjurerne så populære fortælling,
Nisan saman. Lærebog i manjurisk (Udvalg
af moderne (sibe) tekster med grammatik og ordliste).
Bearbejdelse af indsamlet manjurisk dialektmateriale
(1. Raphael Meyer).
2. Indologisk afdeling
Denne afdeling er ved udgangen af 1985 fortsat i den
vanskelige situation, at fagets anden faste stilling, der
blev ledig ved professorens afgang i januar 1983, ikke
er blevet besat. Dette betyder, at den særlige belastning
af fagets eneste fastansatte hvad angår undervisning
og administration er fortsat; arbejdet med at
bringe studieordningerne op til moderne europæisk
universitetsstandard har således udgjort en tidrøvende
del af arbejdet.
2.1 Inden for forskningssiden er det vigtigste resultat,
at afdelingen har kunnet genoptage udgivelsen af
Pali Text Society's projekt: Pali Tipitakam Concordance.
Vz af værket er udgivet, men af forskellige
grunde måtte publikationsfrekvensen nedsættes i en
periode. Afdelingens overtagelse af arbejdet med færdiggørelsen
markeres med det i 1984 udkomne hefte
(dog først distribueret i 1985) (1. Fiser).
3. Iransk afdeling
3.1 Fortsat arbejde med jødisk-persiske tekster, stadig
med hovedvægten lagt på jødisk-persiske oversættelser
af bibelsk og talmudisk stof, der har stor
leksikografisk og eksegesehistorisk betydning (en enkelt
afhandling af eksegesehistorisk art er blevet trykt
i årets løb), men nu også udvidet til den jødisk-persiske
originallitteratur (Visdomsbogen, Maxzan alpand
af Jehuda Lari). Endvidere studier i Irans religionshistorie,
såvel før- som efterislamisk (tre artikler
er blevet trykt i 1985). Redaktion (sammen med Asger
Sørensen) til den danske udgave af Mircea Eliade's
Histoire des croyances et des idées religieuses
(Vol. 3, 1985) (J.P.Asmussen).
3.2 Forskning i luriske (vestiranske) dialekter. Formålet
er at udarbejde grammatik og ordbog over
denne dialekt. Dialektoptegnelserne (foretaget af
oberst D. L. R. Lorimer i 1914) er stillet til rådighed
578 Universitetets årbog 1985
af School of Oriental and African Studies, London.
Desuden arbejdes med en dansk/persisk ordbog; den
kommer til at bestå af ca. 10.000 gloser og beregnes
færdig i foråret 1986 (F. Vahman).
4. Semitisk afdeling
4.1 Der er udarbejdet en litterær analyse af strukturen
i den egyptiske forfatter Naguib Mahfuz' romanværk
»Trilogien«. Der arbejdes fortsat med oversættelse
og stilistisk kommentar af dette værk (K. Eksell).
4.2 Fortsat arbejde med den komparative analyse af
billedsproget i de arabiske middelalderdigtere al-Sanawbari's
og Ibn Khafadja's poesi (E.Wulff).
4.3 J.Winther har fortsat arbejdet med palæstinensisk
litteratur (arabisk litteratur i Israel og på
Vestbredden). Krig, besættelse såvel som ideologi
påvirker de litterære strømninger, som igen virker
tilbage på enkeltindividerne og samfundets virkelighed.
Det litterære virkelighedsbillede er både styret
og styrende, både produkt og producerende. Stoffet
hentes fra den palæstinensiske litteratur med det formål
at analysere nogle af de almen-menneskelige problemer,
der opstår, når ideologiske strømninger konfronteres
med besættelsens samfundsnedbrydende
kræfter.
4.4 Fortsat arbejde (sammen med H. Friis) med en
hebraisk/dansk ordbog. Endvidere en kontrastiv
grammatik hebraisk-arabisk med henblik på udarbejdelse
af undervisningsmateriale til semitisk filologi
(J. Winther).
Andet:
Iransk afdeling har deltaget i Middelaldercentrets temadag
om »Iran, Islam og Vesten i middelalderen«.
J.'P. Asmussen har holdt gæsteforelæsninger ved
universiteterne i Tiibingen og Bonn i juni 1985.
Publikationer:
Asmussen, J.P.: Some textual problems in the Hebrew
Bible and their treatement in Judaeo-Persian
versions. Acta Iranica 24, Jacques Duchensne-Guillemin,
Pierre Lecoq, s. 1-7, Leiden 1985.
Asmussen, J.P: Alchasai (s. 824 a - 825 a) Ammo
Mar (s. 979 a-b). Encyclopædia Iranica Vol. I,
Fase 8 og 9, Ehsan Yarsharter, Columbia University,
New York, s. 100-115, London 1985.
Eksell, K.: On participle constructions with an Nelement
in some Arabic dialects. Studia Orientalia
55:20, 1984, s. 395-409, Helsinki 1985.
—: On the derelopment of D-particles as genitive exponents
in Arabic dialects. Acta Orentalia 45,
1984, s. 21-42, København 1985.
Fiser, I.: Pura - bahu-(j)Jana (Vol.III Part VI). Pali
Tipitakam Concordance, Being A Concor dance in
Pali to The Three Baskets of Buddhist Scriptures
in the Indian order of Letters, Pali Text Society, s.
311-58, London, Boston 1984.
Vahman, F: The Iranian Divina Commedia Ardå
Wiråz Nåmag. London/København 1985, 36 s.
A Beautiful Girl. Homage et Opera Minora Papers
in Honour of proffessor Boyce, Acta Iranica, s.
665-73, Leiden Holland 1985.
Winther, J.: Jødiske Eventyr og Historier. København
1985, 64 s.
—: Gush Emunin — De Troender Blok. Religion och
Samhålle i mellanosten, Jan-Olof Blichfeldt, J.
Hjårpe, s. 185-215, Vånersborg 1985.
—: Jødedom. Religions Håndbogen, Peter Boile
Nielsen (red.), s. 109-126, København 1985.
Svend M. Søndergaard
2. Østasiatisk Institut
Historie:
Oprettet 1960 med lokaler i Niels Hemmingsensgade
23, stuen. I 1962 flyttedes til Gråbrødretorv 6, l.sal
og i 1968 flyttedes til de nuværende lokaler i Kejsergade
2, 3. sal. Senere skete udvidelser med lokaler i
Gråbrødretorv 6, stuen, 1. og 2. sal, og St. Kannikestræde
11, stuen og kælder.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 11.
Professorer: S. Egerod, O. Lidin.
Lektorer: B.Arendrup, V. Brun, S. Heilesen, M. Laderriére,
L. Littrup, Y Nagashima (adjunkt vikar),
R. Tung.
Kandidatstipendiater: H. H. Sørensen, P. K. Sørensen.
Forskningsstipendiat: K. E. Brødsgaard.
Undervisningsassistenter: N. Hansen, T. R. Holst, T.
Losang, B. L. Pedersen, S. Schierbeck.
TAP: Antal årsværk: 1,5.
M. Klem, K. Landorph.
Forskningsvirksomhed:
Forskningsvirksomheden ved Østasiatisk Institut
spænder vidt; i geografisk henseende fra det burmansk-
tibetanske sprogområde i vest til det malayopolynesiske
i syd og øst til de japanske, kinesiske og
Det humanistiske Fakultet 579
koreanske mod nord og nordøst; med hensyn til emner
både sproglige, kulturelle, samfundsmæssige og
historiske; og i historisk henseende fra ældste tid og
op til vor tid.
Anden virksomhed:
Instituttet deltager i tværfagligt samarbejde via Center
for Øst- og Sydøstasien. Flere af instituttets lærere
har holdt forelæsninger ved Øst- og Sydøstasienkundskab,
Lunds Universitet. Institutmedarbejderne
deltager tit i formidlingsvirksomhed med foredrag på
diverse kurser o.l.
1. Kinesisk afdeling
1.1 Arbejdet med en grammatisk analyse af radésproget
i Vietnam, samt en beskrivelse af miabrisproget
i nord Thailand er blevet videreført. Desuden
gøres der undersøgelser over possessive udtryk i østasiatiske
sprog (S. Egerod).
1.2 Fortsatte studier i moderne og ældre kinesisk
grammatik og litteratur, inklusive stilistiske og grammatiske
virkemidler i kinesiske middelaldertekster
(B. Arendrup).
1.3 Arbejdet med Lao She og hans forfatterskab videreføres
(R.Tung).
1.4 Der arbejdes fortsat med lokalhistorie i Shandong
provinsen, med inddragelse af skønlitterær roman
fra 1600 tallet. Herudover videreføres undersøgelsen
af verdensbilledet i moderne kinesiske verdenshistorier
(L. Littrup).
1.5 Desuden er studierne af fraktionsdannelsernes
betydning for udformningen af den økonomiske politik
i Kina blevet videreført (K. E. Brødsgaard).
2. Afdeling for kinesisk kunst og kultur
Indsamling og bearbejdelse af materiale om kinesiske
hofmalerier fra 1600-1 700-tallet, samt studier i malerne
Yun Bing, Lu Hui og Ni Tian. Desuden konstruktion
af et edb-system, der på grundlag af tekster
kan generere to-vejs ordbøger, konkordanser, ordfrekvensanalyser,
grammatiske eksempler m.m. Herudover
arbejdes der også bredt med mulighederne for
at anvende elektronisk databehandling indenfor humaniora
(S. Heilesen).
3. Japansk afdeling
3.1 Arbejdet om Japans religioner og japansk idéhistorie
er afsluttet. Fortsatte studier i Abe Kobos forfatterskab,
samt Kyoho-tidens (1700-tallet) politiske
økonomi, bl.a. i form af oversættelser af centrale værker
(O. Lidin).
3.2 Et igangværende kulturhistorisk studium afjapanernes
møde med Danmark frem til 1873 er fortsat i
samarbejde med forskningsinstitutioner i Japan og
Danmark. Ligeledes fortsættes projektet om Mori
Ogais oversættelser af skandinavisk litteratur til japansk,
hvoraf den danske del nu er tilendebragt (Y.
Nagashima).
4. Koreansk afdeling
Der arbejdes på en afhandling vedrørende den koreanske
zen-buddhismes udvikling og doktriner i perioden
670-1000 A.D., samt dennes forhold til kinesisk
zen-buddhisme (i samarbejde med afdelingen for kinesisk
kunst og kultur) (H.H.Sørensen).
5. Thai afdeling
Analyse af indsamlede fortællinger fra Nord Thailand
fortsættes. Ligeledes videreføres studierne af
thai metrik (V. Brun).
6. Tibetansk afdeling
Der arbejdes med et større historisk og kildekritisk
projekt inden for tibetansk historiografi, der omfatter
en komplet, annoteret førstegangsoversættelse af
»Kongedynastiernes klare spejl«, tibetanernes mest
centrale, historiske krønike (P.K.Sørensen).
7. Afdeling for slillehavsforskning
Studierne af blodfejder på Bellona afsluttet (R. Kuschel).
Anden virksomhed:
Japansk Informationscenter er fortsat i samarbejde
med den japanske ambassade i Danmark. Centret
ledes af O. Lidin og den daglige ledelse er forestået af
Y. Nagashima.
Redaktionsvirksomhed:
S. Egerod: redaktør af Acta Orientalia (Kbh.), og
medredaktør af Acta Linguistica Hafniensia.
O. Lidin: medlem af redaktionskomiteen for The
Journal of International Studies (Osaka) og for European
Journal ofjapanese Studies.
L. Littrup: redaktør af Analecta Hafniensia. 25 Years
of East Asian Studies in Copenhagen.
Kongresdeltagelse:
B. Arendrup: 18th International Conference on Sino580
Universitetets årbog 1985
Tibetan Languages and Linguistics (Bangkok) med
foredrag om sproget i det kinesiske middelalderværk
Sanguo Yanyi.
V. Brun: The Changing Southeast Asian Agrarian
Society (Kungålv) med foredrag om normer og ideologi
i nordthailandske bondefortællinger.
K. E. Brødsgaard: The Second Sino-European
Conference (Oxford) med foredrag om vesteuropæiske
Kina-analyser efter 1968.
S. Egerod: 18th International Conference on Sino-
Tibetan Languages and Linguistics (Bangkok) med
foredrag om possessive udtryk i østasiatiske sprog.
O. Lidin: Hovedansvarlig for arrangementet af International
Conference ofjapanese Studies (Paris).
H. H.Sørensen: AKSE 9. Congress (Paris)
R. Tung; The First International Symposium of
Teaching Chinese as a Foreign Language (Beijing,
Kina).
Rejser og gaster:
K. E. Brødsgaard, studieophold ved Oxford University
(aug.)
J. Dennerline, Amherst College, U.S.A., der har
kinesisk egnshistorie som speciale, opholder sig ved
instituttet som gæsteprofessor.
S. Heilesen, besøg på de kinesiske udstillinger i
Vest-Berlin (juli).
H. H. Sørensen, studieophold i Korea og Japan
(april-maj).
P. K. Sørensen, gæsteprofessor på University of
Washington, Seattle (feb.-mar.), samt forelæsning på
University of California, Berkeley, U.S.A.
Publikationer:
Arendrup, B.: Anmeldelse af: ULrich Kautz, Chinese
equivalents of German and English relative
clauses. Paris 1984. Acta Orientalia 46, s. 245-48,
København 1985.
—, Tung, R.: Kina og Twaiwan. Skønlitteratur fra
den tredie verden. Annoteret skandinavisk bibliografi,
Vagn Plenge (red.), s. 11-22, København
1984.
Brun, V.: Thailand. Kultur-markedsguide for eksportvirksomheder.
Kultur management i Østasien
Mellemøsten og Latinamerika, Erik Kærgaard
Kristensen (ed), s. 187, København 1985.
Brødsgaard, K.E.: Nye ledere til magten. Danmark —
Kina 88, s. 6-9, København 1985.
—: State, Party, and Economy in the Transition to
Socialism in China. Bulletin of Concerned Asian
Scholars Vol. 17, No. 4, s. 55-64, Berthoud, Colorado
1985.
Egerod, S.: Typological features in Akha. Pacific Linguistics
Series "Linguistics of the Sino-Tibetan
Area" C. 87, s. 96-104, Canberra 1985.
Heilesen, S.B.: Die Siidreisen der Kaiser. Europa
und die Kaiser von China, Gereon Sievernich
(red.), s. 105-06, Frankfurt-am-Main 1985.
-: Bilder von der Siidreise des Kaisers Kangxi. Plastmuseum
Peking: Schåtze aus der Verbotenen
Stadt, Lothar Ledderose (red.), s. 96-117, Frankfurt-
am-Main 1985.
-: Fantastiske Tang. Danmark-Kina 87, s. 6-8, København
1985.
—: Die Siidreisen der Kaiser. Europa und die Kaiser
von China, Gereon Sieverni ch (red.), s. 116-
19, + 7s, Frankfurt-am-Main 1985.
-: Die Siidreisen der Kaiser. Europa und die Kaiser
von China, Gereon Sievernich (red.), s. 280-84,
Frankfurt-am-Main 1985.
—: Die Siidreisen der Kaiser. Europa und die Kaiser
von China, Gereon Sievernich (red.), s. 289-90,
Frankfurt-am-Main 1985.
—: Die Siidreisen der Kaiser. Europa und die Kaiser
von China, Gereon Sievernich (red.), s. 312,
Frankfurt-am-Main 1985.
—: Bilder von der Siidreise des Kaisers Kangxi. Palastmuseum
Peking: Schåtze aus der Verbotenen
Stadt, Lothar Ledderose (red.), s. 96-117,+Is,
Frankfurt-am-Main 1985.
Lidin, O.G.: Japanese studies in Greece. Japanese
studies in Europe, Directory series VII, The Japan
Foundation, s. 3, Tokyo 1985.
—: Japanese studies in Denmark. Japanese studies in
Europe. Directory Series VII, The Japan Foundation,
s. 23, Tokyo 1985.
—: Mikkai Schadzka. Literatura na Swiecie, Mikolaj
Melanowicz, s. 5, Warszawa 1985.
—: Teoria pudelka. Literatura na Swiecie, Mikolaj
Melanowicz, s. 8, Warszawa 1985.
—: Cyfrowe i analogowe. Literatura na Swiecie, Mikolaj
Melanowicz, s. 5, Warszawa 1985.
—: Japans religioner. København 1985, 300 s.
Nagashima, Y.: Ogai's oversættelse af Wieds noveller.
Ogai 37, s. 38-57, Tokyo 1985.
Sørensen, H.H.: Kinesisk religion og filosofi. Religions
Håndbogen, Peter Boile Nielsen (red.), s. 85-
99, København 1985.
—: Introduktion. Zen-Buddhisme, D. T Suzuki, s. 3,
København 1985.
-: The Life and Thought of Son Master Kyongho.
Korean Studies Vol. 7 1983, s. 9-33, Honolulu,
Hawaii 1985.
—: Japans religioner. Religions Håndbogen, Peter
Boile Nielsen (red.), s. 100-08, København 1985.
—: En anmeldelse af: China Past and Present.Recent
Archaeological Discoveries in the Peoples Republic
of China. Unesco-Nyt 314, s. 11-16, København
1985.
Viggo Brun
Det humanistiske Fakultet 581
Klassiske sprog
1. Institut for græsk og latinsk
Middelalderfilologi
Historie:
Instituttet (1GLM) blev oprettet i 1958. Siden 1979
har det haft til huse i Njalsgade 90.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 3,75.
Professor: Birger Munk Olsen (tilknyttet IGLM med
50% af sin arbejdstid. I øvrigt ved Romansk Institut).
Docent: Jørgen Raasted.
Lektorer: Sten Ebbesen, Brian McGuire.
Forskningsstipendiat: Karsten Friis-Jensen.
TAP: Antal årsværk: 0,8.
Hannah Krogh Hansen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets opgave er at fremdrage og fortolke skriftlige
vidnesbyrd om den middelalderlige fase af vor
kultur, affattet på tidens to internationale sprog,
græsk og latin. Fortolkningen gør materialet levende
som kulturhistoriske kilder. Det meste af instituttets
arbejde har til formål at følge udviklingen af kulturmønstre
og teorier gennem århundrederne; men ofte
koncentrerer delprojekter sig om enkelte perioder eller
enkelte skrifter. Fortolkningen forudsætter imidlertid,
at de skriftlige kilder er tilgængelige: en stor
del af instituttets virksomhed består da i at finde,
registrere og udgive græske og latinske tekster fra
middelalderen, som ellers kun foreligger i middelalderlige
håndskrifter. Da græsk og latin netop var internationale
sprog, er instituttets forskning internationalt
orienteret - både i den forstand, at der studeres
materiale fra mange forskellige lande, og i den
forstand, at der er et livligt forskningssamarbejde
med kolleger i udlandet, navnlig Europa og Nordamerika.
Danske middelalderlige tekster på latin har
dog en præferencestilling på arbejdsplanen. I den
umådelige mængde middelalderlitteratur på de to
sprog, som dækker stort set alle menneskelivets aspekter,
må man som forsker have nogle specialiteter
for at kunne yde lødigt arbejde. Hvilke emner,
IGLMs medarbejdere har samlet sig om, vil fremgå
af det følgende.
1. Videnskabelig litteratur
1.1 Herunder hører i middelalderen også den teologiske,
og en stor indsats har i 1985 været viet netop
teologisk litteratur fra omkring 1200. En tekstudgave
af ærkebisp Anders Sunesens teologiske digt Hexaemeron
fra ca. 1190 er blevet færdiggjort (S. Ebbesen,
L. B. Mortensen) og udsendt som Corpus Philosophorum
Danicorum Medii Aevi XI. 1 (»Samlede værker af
danske middelalderfilosoffer«), udg. af Det danske
Sprog- og Litteraturselskab. Arbejdet på et kommentar-
og indexbind til samme værk er påbegyndt og
ventes afsluttet i 1986. I tilknytning hertil er der blevet
udfærdiget en deludgave af værker af den engelske
teolog Stephen Langton, som har tjent som kilde
for Anders Sunesen (S.Ebbesen, L.B.Mortensen).
Endvidere er der fuldført en undersøgelse af Sunesens
kilder (L. B. Mortensen) og en analyse af den semantiske
teori hos Stephen Langton og Anders Sunesen
(S.Ebbesen). Et bind artikler om Sunesen er blevet
befordret gennem trykken (S. Ebbesen; se nærmere
under Center for europæiske Middelalderstudier).
1.2 Derudover har der været arbejdet på en udgave
af et logisk skrift fra ca. 1240, »Magister Abstractionum
« (RStreveler, Pennsylvania, m.fl. under bistand
fra S. Ebbesen).
1.3 Udgave af Petrus de Alvernias Quaestiones Super
Categorias fra omkr. 1275 (R.Andrews, Cornell,
under vejledning af S. Ebbesen).
1.4 Artikel om 13. århundredes teori om konkrete
termer (R. Andrews, Cornell; R. Hiilsen, Hamburg;
ledelse: S.Ebbesen).
1.5 Udgave af astronomiske tekster fra det sene
1200-tal (F.S.Pedersen).
2. Den klassiske litteratur i middelalderen
2.1 B. Munk Olsen har arbejdet på 3. og 4. bind af et
fransksproget værk om »Studiet af den klassiske litteratur
i det 11. og 12. århundrede«. Det drejer sig om
en kulturhistorisk undersøgelse, der på grundlag af
samtidige kilder, især bevarede håndskrifter og biblioteksinventarer,
søger at vise, hvilke klassiske værker
der blev læst i middelalderen, samt at belyse
hvornår, af hvem og navnlig hvordan de blev studeret.
2.2 B. Munk Olsen har endvidere arbejdet på en undersøgelse
af specielt Ovids skæbne i middelalderen,
med henblik på hans digtes udbredelse og indflydelse.
3. Byzantinsk musik
3.1 J. Raasted har fortsat undersøgelser af Sticherarieoverleveringen
på grundlag af tekst- og musikvarianter
i stichera for april måned: Et materiale på 108
582 Universitetets årbog 1985
versioner er blevet genstand for computerbehandling.
3.2 Ligeledes i fortsættelse af sidste års arbejde har
J. Raasted forberedt en facsimileudgave af sticherariet
fra Milanohåndskriftet Ambros. gr. 44; i 1985 er
blevet gennemført en indicering af indholdet af et
andet relevant sticherarium, Vindob. Theol. gr. 181.
3.3 J. Raasted har endvidere anstillet tonalitetsundersøgelser
vedrørende sticherariet, især med henblik
på spor af middelalderlig kromatik.
3.4 J. Raasted har udskrevet et senbyzantinsk musikteoretisk
skrift med henblik på tekstkritisk udgave i
Monumenta Musicae Byzantinae, Corpus Scriptorum
de Re Musica.
3.5 Endelig har J. Raasted forberedt et bidrag til et
symposium om fortolkningen af byzantinsk sang,
som skal holdes i Washington 1986.
3.6 I tilknytning til J. Raasteds forskning har
N. Konstantinova Ulff-Møller arbejdet med gammelslaviske
stichera for april måned og R Weincke
har undersøgt polyfon praksis i byzantinsk musik.
3.7 Et kompendium »Byzantinsk musik for begyndere
«, som J. Raasted har arbejdet på, forventes afsluttet
i 1986.
4. Venskab i middelalderen
4.1 B. McGuire har fra sidste år fortsat sit arbejde på
en bog om venskab og dets udtryk i middelalderen.
Et afsnit om Aelred af Rievaulx og et afsnit om perioden
1180-1250 er blevet færdiggjort.
4.2 Aelred er også genstand for et kapitel ved
B. McGuire i en bog om »Mennesker i Danmarks og
Europas middelalder«, som samme har været redaktør
for. Jf. beretning for Center for europæiske Middelalderstudier.
4.3 Endelig har B. McGuire på Bodleian Library i
Oxford studeret håndskriftet Trinity College 19, som
indeholder en samling af Aelreds prædikener.
5. Andet:
5.1 B. Munk Olsen har fortsat tidligere påbegyndt
arbejde på en kodikologisk undersøgelse af det middelalderlige
håndskrifts opbygning, bl.a. med henblik
på at klarlægge arbejdsgangen i de middelalderlige
skrivestuer (scriptorier).
5.2 I forbindelse med kongressen War and Peace in
the Middle Ages, som blev afholdt i København, udarbejdede
B. McGuire en artikel om Gerbert af Aurillac,
og S.Ebbesen foretog studier af Johannes Buridanus'
etik.
5.3 K. Friis-Jensen har påbegyndt undersøgelser
vedr. tekstkonstitueringen i Saxos Gesta Danorum.
Udgivervirksomhed:
S. Ebbesen har redigeret instituttets tidsskrift, Cahiers
de l'Institut du Moyen-Age grec et latin«, hvoraf
der i året udkom numrene 49-50. Samme har endvidere
fungeret som redaktør af Corpus Philosophorum
Danicorum Medii Aevi, hvoraf bd. XLI udkom.
B. McGuire har virket som medredaktør af Vox Mediaevalis.
B. Munk Olsen har deltaget i redaktionen
af Classica et Mediaevalia, Revue d'histoire des Textes,
og i Société des Anciens Textes Fran^ais.
J. Raasted har virket som medudgiver af Monumenta
Musicae Byzantinae, herunder underserien Corpus
Scriptorum de Re Musica.
Gaster og rejser:
Robert Andrews fra USA opholdt sig i årets første
halvdel på instituttet for at studere middelalderlige
logiske tekster. Reinhard Hiilsen fra BRD har i samme
anledning været på instituttet i det meste af året.
Jole Shackelford fra USA har opholdt sig ved IGLM
i efteråret for at arbejde med dansk paracelsisk medicin.
-J. Raasted har i forb. med sine studier af byzantinsk
musik været på studie- og foredragsrejser til
Polen, Grækenland og Østrig. Hrisanta Marian fra
Rumænien, har holdt gæsteforelæsninger samt i samarbejde
med J. Raasted konsulteret IGLM/MMBs
mikrofilm med henblik på sin facsimilieudgave af sticherariet
Jasi IV, 39. B. McGuire har holdt gæsteforelæsning
på The Centre for Medieval and Renaissance
Studies i Oxford. B. Munk Olsen har foretaget
håndskriftsstudierejser til Paris, Rom, Firenze, London,
Cambridge og Oxford. S. Ebbesen har deltaget
som foredragsholder i Det 7. europæiske Symposium
om Middelalderlig Logik og Semantik i Poitiers, deltaget
som sessionsleder ved en Ockhamkongres i St.
Bonaventure, N.Y., USA, været gæsteforelæser i
USA., Canada og Island, samt deltaget i fællesprojekter
med amerikanske forskere under besøg v. Cornell
og West Chester Univ., USA.
Publikationer:
Ebbesen, S.; Kirkefædrene og den aristotelske logik.
Acta Platonselskabet. Symposium Goteborg juni
1983, s. 71-85, København 1985.
Oxynat: A Theory about the Origins of British
Logic. The Rise of British Logic. Acts of the Sixth
.
Det humanistiske Fakultet 583
European Symposium on Medieval Logic and Semantics,
P. O. Lewry (ed.), s. 1-17, Toronto 1985.
—, Mortensen, L.B.: Andreae Sunonis Filii Hexaemeron
(Corpus Philosophorum Danicorum Medii
Aevi XI. 1). København 1985, 328 s.
Mortensen, L.B.: A Partial Edition of Stephen
Langton's Summa and Quaestiones with Parallels
from Andrew Aunesen's Hexaemeron. Cahiers de
l'Institut du Moyen-Age grec et latin 49, s. 25-224,
København 1985.
—; Anders Sunesen — stormand, teolog, administrator,
digter. København 1985, 283 +XII s.
—; Hexaemerons svære passager; kvæstioner og teologisk
logik. Anders Sunesen - Stormand, teolog, administrator,
digter, Sten Ebbesen, s. 137-50, København
1985.
Friis-Jensen, K.: Hvordan omstøbes bibelshistorie i
heksametre? Anders Sunesen - Stormand, teolog,
administrator, digter, Sten Ebbesen, s. 221-31,
København 1985.
—: Propertius 1,8, 19. A conjecture. Classica et Mediaevalia
36, s. 173-75, København 1985.
—: Leksikonartiklerne: praeduresco, praeduro, praedurus,
praefestino, praefidens m.fl. Thesaurus
Linguae Latinae, bind 10, 2 hefte 4, Ed. consilium
ab academiis societatibusque diversarum nationum
electum, s. 592FF., Leipzig 1985.
McGuire, B.P; Manderollen og lærerrollen på universitetet.
Gamle og nye lærerroller: Fra forelæser
til projektvejleder, Karen Borgnakke, Per Fibæk
Laursen,>Chresten Kruchev (red.), s. 161-70, København
1985.
—; Forord til Kirsten Grubb Jensen: Mennesker og
Idealer i Giovanni Boccaccio's Decameron. Mennesker
og Idealer i Giovanni Boccaccios Decameron,
Kirsten Grubb Jensen, s. 7-8, København
1985.
—: Was Bernard a Friend? Goad and Nail: Studies in
Medieval Cistercian History X, E. Rozanne Elder
(ed.), s. 201-27, Kalamazoo, Michigan 1985.
-: Why Scandinavia? Bernard, Eskil and Cistercian
Expansion in the North 1140-80. Goad and Nail:
Studies in Medieval Cistercian History X, E. Rozanne
Elder (ed.), s. 251-81, Kalamazoo, Michigan
1985.
—: Monastic Friendship and Toleration in twelth Century
Cistercian life. Monks Hermits and the Ascetic
Tradition (Studies in Church History 22), W. J.
Sheils (ed.). The Eccesiastical History Society, s.
147-60, Oxford 1985.
-: A Changed Face of Aelred? A new Attribution of
Sermons to the Abbot of Rievaulx. The Downside
Review April 85, s. 147-50, London 1985.
-: Anders Sunesen og klostervæsenet: kontinuitet eller
brud? Anders Sunesen - Stormand, teolog, administrator,
digter, Sten Ebbesen, s. 27-41, København
1985.
Mortensen, L. B.: The Sources of Andrew Sunesen'
Hexaemeron. Cahiers de l'Institut du Moyen-Age
grec et latin 50, s. 113-216. København 1985.
-: Hvem var Anders Sunesens muse? En undersøgelse
af fortalen til Hexaemeron. Anders Sunesen —
Stormand, teolog, administrator, digter, Sten Ebbesen,
s. 205-219, København 1985.
Olsen, B.M.: Andersen Sunesen og Paris. Anders Sunesen
— Stormand, teolog, administrator, digter,
Sten Ebbesen, s. 75-97, København 1985.
-: Roskildehåndskriftet af Hexaemeron. Anders Sunesen
- Stormand, Teolog, administrator, digter,
Sten Ebbesen, s. 233-42, København 1985.
-: Vigile et la renaissance den XHe siede. Lectures
médiévales de Virgile. Actes du colloque organisé
par l'Ecole fran^aise de Rome, Ecole francaise de
Rome, s. 31-48, Rom 1985.
—: L'étude des auteurs classiques latins aux Xle et
XHe siécles. Tome II. Gat. des manuscrits classiques
latins copiés du IXe au XIle siecle: Livius-
Vitruvius. Floriléges-Essais de plume. Paris 1985,
904 s.
Raasted, J.J.: Dogmatik og bibelfortolkning i Anders
Sunesens Hexaemeron. Anders Sunesen — Stormand,
teolog, administrator, digter, Sten Ebbesen,
s. 151-69, København 1985.
—: Holdninger til døden i katolsk og ortodoks ritus
(Døden: Ritualer og forestillinger. Religionshistorisk
forenings symposium 23.-24. febr. 1985). Chaos.
Dansk tidsskrift for religionshistoriske studier
Særnummer, s. 124-35, København 1985.
—: Compositional Devices in Byzantine Chant. Musica
Antiqua. Acta Scientifica VII, s. 181-204, Bydgoszcz
1985.
Sten Ebbesen
2. Institut for klassisk Filologi
Historie:
Institut for Klassisk Filologi oprettedes som en organisatorisk
enhed i april 1967. Fysisk omfattede det
nogle fa rum i Niels Hemmingsensgade 23, som fra
1966 havde tjent som et fagligt sekretariat. Fra oprettelsen
havde IKF en »afdeling« for nygræsk filologi.
Fra 1. april 1968 indgik »Studiesalen for græsk Papyrologi
«, der var oprettet i 1932, og som husedes i
Filologisk Laboratorium, Frue Plads, som en »afdeling
« for papyrologi i IKF.
1969 tildeltes IKF nogle yderligere lokaler i Skindergade
13. Disse brugtes til undervisning, til en
håndbogssamling og som hjemsted for Nygræsk Samling,
der oprettedes ved overtagelse af Carsten Høegs
efterladte nygræske bogsamling.
584 Universitetets årbog 1985
I maj 1973 flyttede IKF til lokaler i St. Kannikestræde
11.
I december 1974 flyttede IKF til Fiolstræde 10 og
samtidig overgik Filologisk Laboratoriums klassiske
bibliotek til instituttet og husedes i Fiolstræde; ved
samme lejlighed flyttede Nygræsk Afdeling til Nørregade
7. Fra og med denne flytning kunne IKF foruden
administration rumme fagets samlede bibliotek.
Desuden kunne lærere og enkelte studerende fa kontorer/
læsepladser, og nogen undervisning foregå i
IKF-lokaler.
I august 1979 flyttede IKF med Afdeling for Papyrologi
og Nygræsk Afdeling til KUA.
1984 udskiltes Nygræsk Afdeling for at indgå i Institut
for Nygræsk og Balkanistik.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Professorer: Jerker Blomqvist, Johnny Christensen.
Lektorer: Thorkild Breitenstein, Mogens Herman
Hansen, Minna Skafte Jensen, Jørgen Mejer, Helle
Salskov Roberts, Christian Marinus Taisbak.
Seniorstipendiat: Marianne Alenius.
Kandidatstipendiat: Vincent Gabrielsen.
Forskningsprofessor: Adam Biilow-Jacobsen.
Fondslønnede stipendiater har i visse dele af året været
knyttet til instituttet.
TAP: Antal årsværk: 1,5.
Palle G. Andersen, Per Methner Rasmussen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet danner ramme om forskning i meget forskellige
emner med det fællestræk, at beherskelsen af
græsk og/eller latin er en forudsætning for, at man
kan behandle stoffet. For meget af instituttets forskning
gælder det endvidere, at kyndighed i benyttelse
af håndskrevne bøger er af central betydning — arbejdet
består her i at frembringe trykte udgaver af bøger,
der ellers kun eksisterer i form af nogle fa middelalderlige
håndskrifter. Hovedemnerne er og har længe
været, sprogvidenskab, udgivelse og oversættelse
samt kommentering af tekster, litteratur, filosofi, videnskabshistorie,
historie, arkæologi og kunsthistorie.
Instituttet er hjemsted for Forum for Renæssancestudier.
I. Sprogvidenskab
1.1 En række sprogvidenskabelige resultater, feks.
vedrørende enkelte syntaktiske fænomener og enkelte
ords semantik, fremkommer ved arbejdet med de antikke
teksters udgivelse og kommentering; jvf. nedenfor,
afsnit 2 og 10.
1.2 J. Blomqvist har behandlet en speciel brug af
verbet plettein i den nyattiske komedie.
2. Udgivelse, kommentering m.v.
2.1 J. Blomqvist har behandlet reflexer af Karthagos
kolonisations- og handelspolitik i det på græsk overleverede
skrift »Periplus Hannonis«.
2.2 Th. Breitenstein har fortsat arbejdet med en
kommenteret udgave af den græske digter Archestratos
fra Gela.
2.3 C. M. Taisbak har fortsat arbejdet med nytolkning
af Euklids Data.
3. G rask Papyrologi
Instituttets samling af græske papyri fra Ægypten har
også i år været varetaget af A. Biilow-Jacobsen, som
fra den l.juli er udnævnt til forskningsprofessor.
3.1 Arbejdet med fascikel iv af Papyri Graecae Haunienses
går videre. Desuden arbejdes der med dokumenter
fra mumiekartonnage, som er fundet på Nationalmuseet.
Dokumenterne er adskilt og renset og er under
bearbejdelse.
3.2 I samarbejde med W.J.Tait, Durham, arbejdes
der med dokumenter beskrevet med græsk og demotisk,
som tilhører Carsten Niebuhr Instituttet. En
græsk, magisk tekst, også fra CNI, er ligeledes under
udgivelse.
3.3 Desuden er der påbegyndt en undersøgelse af romersk
tempeladministration i Ægypten og afforholdet
mellem dokumenters indhold og fysiske dimensioner.
3.4 Den herværende del af Det internationale fotografiske
arkiv for Papyri er blevet udvidet og organiseret,
og der er blevet foretaget recognoscering til en
undersøgelse af romerske stenbrud og veje i ørkenen
ved Det røde Hav.
3.5 Det papyrologiske bibliotek er blevet udvidet og
en papyrologisk bibliografi er blevet ordnet og gjort
tilgængelig.
4. Litterære undersøgelser
4.1 M. Skafte Jensen har behandlet tidlig græsk poesi
i tilknytning til Center for sammenlignende Kulturforsknings
projekt om Skrift og Samfund.
4.2 M. Skafte Jensen og J. Mejer har medvirket ved
Gyldendals Verdenslitteraturhistorie, bind I-III.
Det humanistiske Fakultet 585
5. Filosofi
J. Mejer har arbejdet med den antikke filosofis overlevering
i oldtiden: Hvorledes filosofiske tekster blev
overleveret i oldtiden, i hvilket omfang man skrev
filosofihistorie, hvordan og hvorfor. I den forbindelse
er et bidrag til den nye udgave af Uberwegs GrundriB
der Philosophie, bind I, under udarbejdelse.
6. Historie
6.1 J. Blomqvist har udarbejdet manuskript til en artikel
om politiske og ideologiske aspekter af Makkabæernes
oprør mod den seleukidiske konge i 160'erne
f.Kr.
6.2 V. Gabrielsen arbejder med et projekt om
trierarchiets udvikling som fiskal-militær institution i
Athen i tiden ca. 500-323/2 f.Kr. Projektet sigter
mod en empirisk redegørelse for trierarchi-liturgiens
oprindelse, udvikling og funktion i Athens militær- og
finansorganisation. Ydermere, med udgangspunkt i
socialhistoriens metoder og begrebsapparat, vil denne
redegørelse blive lagt til grund for en analyse af
det athenske borgerskab i denne periode.
6.3 M. H. Hansen har gennemført en analyse af den
demografiske baggrund for det athenske demokrati,
d.v.s. den voksne mandlige borgerbefolknings størrelse,
aldersfordeling og mulighed for vækst. Undersøgelsen
er koncentreret om de særlige forhold der gør
sig gældende for en juridisk defineret borgerbefolkning
i modsætning til almindelige befolkninger, der
kun er geografisk afgrænset. Det afsluttede arbejde
»Demography and Democracy« er et forstudie til en
samlet vurdering af den athenske borgerbefolknings
aktive medvirken i den politiske beslutningsproces
under den demokratiske forfatning i 5. og 4. årh. f.Kr.
6.4 M. H. Hansen har desuden afsluttet tre bidrag til
et værk om det athenske demokratis traditionshistorie,
som redigeres af prof. Rudi Thomsen, Aarhus
Universitet. Værket vil udkomme i foråret 1986.
6.5 Blackwell's forlag i Oxford har fra M. H. Hansen
bestilt en engelsk udgave af hans værk »Die athenische
Volksversammlung im Zeitalter des Demosthenes
«. Som et forstudium til denne udgave har M.
H.Hansen publiceret en undersøgelse af borgernes
opstilling på folkeforsamlingspladsen.
6.6 Blackwell's har også fra M. H. Hansen bestilt en
samlet engelsksproget fremstilling af Athens demokrati.
Den skal udarbejdes på basis af værket »Det
athenske Demokrati i 4. årh. f.Kr.«, 1-6 (København
1977-1981) og skal blive en afløser for den eksisterende
engelske grundbog om emnet, A. H. M.Jones,
»Athenian Democracy« (Oxford 1957).
7. Arkæologi og kunsthistorie
7.1 J. Mejer har færdiggjort endnu et bidrag til »Historical
Dictionary of Classical Archaeology«.
7.2 H. Salskov Roberts har beskæftiget sig med udgivelsen
af et katalog over Nationalmuseets samling af
græske, syditalienske, etruskiske og romerske bronzer
med kronologisk, stilistisk og funktionel bestemmelse.
Behandlingen af de græske og størstedelen af de
syditalienske statuetter i Nationalmuseets Antiksamling
er nu afsluttet, og arbejdet koncentrerer sig om
den etruskiske del af Nationalmuseets bronzesamling.
Som led i arbejdet med ovennævnte projekt har
H. Salskov Roberts i juni foretaget komparative studier
i bronzesamlingerne i en række italienske museer
samt deltaget i »2. internationale kongres for etruskiske
studier« i Firenze fra 25. maj til 2. juni og besøgt
særudstillinger arrangeret i forbindelse hermed, specielt
om oldtidens minedrift og metalteknik.
8. Retorik
J.Christensen foretager under projekttitlen »Tanke,
Tale og Skrift i antik retorisk praxis« undersøgelser
angående talefremførelsens typer i oldtiden, i hvilket
omfang skrevne tekster støttede fremførelsen, og
hvorledes en forberedt tale uden manuskript udformedes.
9. Nylatin
9.1 Instituttets arbejde med renæssance- og humanistlatin
har ført til oprettelsen af det tværfaglige
»Forum for Renæssancestudier« (se dette). Men instituttet
er stadig hjemsted for nylatinforskning, indkøber
bøger vedrørende nylatin til biblioteket, har
nylatinemner med i studieplaner og undervisning og
udskriver guldmedailleopgaver inden for emnet.
9.2 M.Alenius har fortsat sit arbejde indenfor projektet
»Danske lærde kvinder fra 1500-1800«. Hun
har afsluttet en udgave med indledning, kommentar
m.v. af Charlotta Dorothea Biehls selvbiografi »Mit
ubetydelige Levnets Løb«, der vil blive trykt i Universitets
Jubilæets Danske Samfunds skriftrække. En
monografi om Ch. D. Biehl som brevskriver er under
udarbejdelse.
9.3 J. Christensen har behandlet FC. Eilschous
sprogsyn.
9.4 M.Skafte Jensen har arbejdet med projektet
586 Universitetets årbog 1985
»Dansk latinpoesi i 1500-tallet som udtryk for renæssancestrømninger
«. Undersøgelsen er litterært,
sociologisk og begrebshistorisk anlagt og har i det
forløbne år været samlet om én genre, hyrdedigtning,
og ét forfatterskab, Hans Jørgensen Sadolins. Foreløbige
resultater er blevet fremlagt i form af kongresforedrag.
10. Religion og Bibelfortolkning
Da Det nye Testamente er skrevet på et af de klassiske
sprog, har der altid været mange berøringspunkter
mellem klassisk filologi og bibelsk exegese. Også
Det gamle Testamentes apokryfe eller deuterokanoniske
bøger er forfattet eller i hvert fald blevet overleveret
på græsk; for disses overlevering er også de antikke
latinske oversættelser betydningsfulde. I tilknytning
til arbejdet med en nyoversættelse i Den
svenske Bibelkommissions regi vil J. Blomqvist foretage
nogle studier netop over de apokryfe bøger. To
artikler om tekst- og fortolkningsproblemer i Sirak
h.h.v. Visdommens bog er blevet trykt; lignende studier
til Tobit og Manasses bøn planlægges. Et manuskript
om kompositionen af kap. 3 i Anden Makkabæerbog
er under udarbejdelse. Indsamling af materiale
til en sammenligning mellem det jødisk-romerske
forbundsdokument i første Makkabæerbog kap. 8
og lignende dokumenter i indskriftlig overlevering er
påbegyndt.
11. Den klassiske filologis historie
J. Mejer har afsluttet en artikel om G. Zoega og hans
forhold til den tyske filolog F. G. Welcker.
12. Kvindeforskning
M. Alenius er medforfatter på projekt Nordisk kvindelitteraturhistorie.
Udgivervirksomhed m.v.:
Instituttet udgiver i samarbejde med foreningen Tusculum
tidsskriftet Museum Tusculanum. Til tidsskriftet
er knyttet monografiserierne Opuscula Graecolatina,
Rudimenta Graecolatina, Ad Fontes, Opuscula
Byzantina et Neograeca, og Sources for Modern
Greek History.
M. Alenius har som medlem af bestyrelsen for Museum
Tusculanums Forlag deltaget i udarbejdelsen
af Microtutor, et edb-baseret system for sprogundervisning,
herunder undervisning i latin og græsk.
M. Alenius er ansvarshavende redaktør for publikationen
af bidragene til det dansk-svenske seminar
»Nordisk nylatinsk digtning«.
M. Alenius og M. Skafte Jensen er medlemmer af
initiativgruppen Forum for Renæssancestudier, som
arrangerer foredrag og seminarer og planlægger en
skriftrække om renæssancen.
J. Blomqvist har været medlem af Den svenske Bibelkommissions
arbejdsgruppe til oversættelse af de
apokryfe bøger.
J.Christensen er medlem af Statens humanistiske
Forskningsråd.
M. H. Hansen fungerer som referee for tidsskrifterne
Classical Philology, Greek, Roman and Byzantine
Studies og American Journal of Ancient History.
M. Skafte Jensen er medlem af the editorial board
for tidsskriftet Oral Tradition, med John Miles Foley
som hovedredaktør. Hun er også medlem af bestyrelsen
for Center for sammenlignende Kulturforskning.
J. Mejer er Det humanistiske Fakultets repræsentant
i styrelsen for Folkeuniversitetet i København,
formand for samme og medlem af FU-udvalget. Han
er også studieleder for liniestudiet Antikken og medlem
af programrådet ved samme.
Gæster og rejser m.v.:
M. Alenius holdt et foredrag over emnet »Skrifter
om danske lærde kvinder 1600-1800« ved det dansksvenske
seminar »Nordisk nylatinsk digtning« på
Schæffergården ved København.
J. Christensen har været indbudt som gæsteforelæser
til universitetet i Trondheim. Han har også forelæst
ved seminar for »Nordisk nylatinsk digtning«
og ved international konference »From Orality to
Literacy and Back«.
V. Gabrielsen har deltaget i den 4. kongres for nordiske
historikere på Håsselby slot ved Stockholm
med foredraget »Antidosis-processen og liturgimedlemskab
i det klassiske Athen«.
M. Skafte Jensen forelæste over emnet »The Homeric
Epics and Greek Cultural Identity« ved symposiet
»Kalevala and the World's Epics« i Abo. Hun
var også officiel opponent ved Flemming G. Andersens
forsvar af doktorafhandlingen Commonplace
and Creativity ved Odense Universitet. Endvidere
har hun forelæst ved det dansk-svenske seminar
»Nordisk nylatinsk digtning« og på 6. internationale
nylatinkongres i Wolfenbiittel; hun har desuden
holdt to radioforedrag i serien Bog-ekko.
J. Mejer har været gæsteprofessor ved University
of Maryland at College Park.
H. Salskov Roberts deltog i den 2. internationale
kongres for etruskiske studier i Firenze.
Professor Theodore V. Buttrey, University of Michigan,
virkede som gæsteprofessor ved instituttet i
månederne februar og marts.
Publikationer:
Andersen, L.: Geografisk Orientering. Billeder til
.
Det humanistiske Fakultet 587
Homer, Lene Andersen, Johnny Christensen, Kai
Møller Nielsen, Helle Salskov Roberts, s. 121-44,
København 1984.
Biilow-Jacobsen, A., McCarren, V.P.: P. Haun 14, P.
Mich 679 and P. Haun 15 - A Re-edition. Zeitschrift
fur Papyrologie und Epigraphik 58, s. 71-
79-f-Tafl., Bonn 1985.
—, Larsen, T.: Papyri Graecae Haunienses. Fasciculus
tertius. Subliterary texts and Byzantine documents
from Egypt. (Papyrologische Texte und Abhandlungen.
Band 36). Bonn 1985, 93+P. I-X s.
—: Appendix 2. Gold Amulet. Hama. Fouilles et recherches
de la Fondation Carlsberg 1931-1938.
The Graeco-Roman Town, Gunhild Ploug, s. 250-
51, København 1985.
P. Rendel Harris 211 Petition? The Rendel Harris
Papyri Volume II. (Studia amstelodamensia ad
epigraphicam ius antiquum et papyrologiam pertinentia
26), R. Coles, M. Manfredi, P. Sijpesteijn,
s. 113-14, Zutphen Holland 1985,.
Magna in latitudine earum differentia, (Pliny, NH
XIII,78). Zeitschrift fur Papyrologie und Epigraphik
60, s. 273-74, Bonn 1985.
—, Rengen, W.V.: Report on the 1985 Mission for the
Internationale Photographic Archive of Papyri.
Zeitschrift fur Papyrologie und Epigraphik 61, s.
33-34, Bonn 1985.
Blomqvist, J.: Textual and Interpretational Problems
in Sirach. Eranos. Acta philologica Suecana
83, s. 33-43, Uppsala 1985.
—: Anmeldelse af: Holger Friis Johansen, Fri mands
tale. Græsk litteratur indtil Alexander den Stores
tid, Århus 1984. Medusa. Svensk tidskrift for antiken
3, s. 39-40, Stockholm 1985.
—: Faidras forstå forvandling. Alk om bocker 2, s. 10-
13, Lund 1985.
Interpretational problems in the Wisdom of Solomon.
Classica et mediaevalia 36, s. 87-114, København
1985.
Christensen, J.: Nietzsches Sokrates, s. 112-20, Oslo
1985.
Gabrielsen, V.: The Naukrariai and the Athenian
Navy. Classica et mediaevalia 36, s. 30, København
1985.
Hansen, M.H.: Two Notes on the Pnyx. Greek Roman
and Byzantine Studies 26, s. 241-50, Durham,
North Carolina 1985.
Demography and Democracy. The Number of
Athenian Citizens in the Fourth Century B.C.
Gjellerup 1985, 116 s.
—: The History of the Athenian Constitution. Classical
Philology 80, s. 51-66, Chicago 1985.
Aristoteles' Udsagn om Mennesket som et Zoon
Politikon. Klassikerforeningens Meddelelser 95, s.
24-35, Helsingør 1985.
Dimensionsfaget oldtidskundskab. Her kan vi se
vore egne Vindver, H. Bolt Jørgensen, Chr. luul.
Chr. G. Tortzen, F. Jorsal (udg.), s. 90-93 , Helsingør
1985.
—: Det Athenske Demokrati i 4. årh. fkr. Liste over
Græske Fagudtryk. København 1985, 23 s.
Jensen, M. S.: Litteraturens grundformer og de ældste
oldtidslitteraturer. Verdens litteraturhistorie 1,
Oldtiden, Hans Hertel, Bodil Bierring, s. 38-87,
København 1985.
Den græske verden (indtil ca. 500 f.Kr.). Verdens
litteraturhistorie 1, Oldtiden, Hans Hertel, Bodil
Bierring, s. 108-45, København 1985.
—: Hellenismen - Athen, Aleksandria, Rom (ca. 300-
31 f.Kr.). Verdens litteraturhistorie 1, Oldtiden,
Hans Hertel, Bodil Bierring, s. 218-39, København
1985.
—; Den romerske republik (indtil 31 f.Kr.). Verdens
litteraturhistorie 1, Oldtiden, Hans Hertel, Bodil
Bierring, s. 241-77, København 1985.
Litteraturens grunnformer og de eldste oldtidslitteraturer.
Verdens litteraturhistorie 1, Oldtiden,
Hans Hertel, Bodil Bierring, s. 38-87, Oslo 1985.
—: Den greske verden (inntil ca. 500 f.Kr.). Verdens
litteraturhistorie I, Oldtiden, Hans Hertel, Bodil
Bierring, s. 108-45, Oslo 1985.
—: Hellenismen — Athen, Alexandria, Roma (ca.300-
31 f.Kr.). Verdens litteraturhistorie 1, Oldtiden,
Hans Hertel, Bodil Bierring, s. 218-39, Oslo 1985.
—; Den romerske republikk (til 31 f.Kr.). Verdens litteraturhistorie
1, Oldtiden, Hans Hertel, Bodil
Bierring, s. 241-77, Oslo 1985.
Litteraturens grundformer och de åldsta forntidslitteraturerna.
Litteraturens Historia 1, Forntiden,
Hans Hertel, Bodil Bierring, s. 38-87, Stockholm
1985.
—: Den grekiska vårlden (till ca 500 f.Kr.). Litteraturens
Historia 1, Forntiden, Hans Hertel, Bodil
Bierring, s. 108-45, Stockholm 1985.
—: Hellenismen - Athen, Alexandria, Rom (ca 300-31
f.Kr). Litteraturens Historia 1, Forntiden, Hans
Hertel, Bodil Bierring, s. 218-39, Stockholm 1985.
Den romerska republiken (till 31 f.Kr.). Litteraturens
Historia 1, Forntiden, Hans Hertel, Bodil
Bierring, s. 241-77, Stockholm 1985.
—: Vise, folkevise, ballade. Verdens litteraturhistorie
3, 1450-1720, Hans Hertel, Bodil Bierring, s. 128-
35, København 1985.
Mejer, J.: Kejserriget mellem videnskab og kristendom
(117-479 e. Kr.). Verdens litteraturhistorie,
bind 1, Hans Hertel, Jørgen Mejer, Minna Skafte
Jensen m. fl., s. 319-43, København 1985.
—: Det romerske kejserrige (31 f. Kr.-l 17 e. Kr.). Verdens
litteraturhistorie, bind 1, Hans Hertel, Jørgen
Mejer, Minna Skafte Jensen, m. fl., s. 279-317,
København 1985.
Det klassiske Athen (ca. 500-300 f. Kr.). Verdens
litteraturhistorie, bind I, Hans Hertel, Jørgen Mejer,
Minna Skafte Jensen m. fl., s. 147-217, Køben588
Universitetets årbog 1985
havn 1985.
—; A. Kragelund in memoriam. Klassikerforeningens
Meddelelser 97, s. 5-7, København 1985.
Wilamowitz and Scandinavia; Friendship and
Scholarship. Wilamowitz nach 50 jahren, W. M.
Galder III, H. Flashar, Th. Lindken, s. 511-37,
Darmstadt 1985.
—: Kejsarriket mellan hedendom och kristendom
(117-476 e.kr.). Litteraturens Historia 1, Forntiden,
Hans Hertel, s. 319-43, Stockholm 1985.
Det romerska kejsarriket (31 f.kr.- 117 e.kr.). Litteraturens
Historia 1, Forntiden, Hans Hertel, s.
279-317, Stockholm 1985.
Det klassiska Athen (ca 500-300 f.kr). Litteraturhistorie,
Hans Hertel, s. 147-217, Stockholm 1985.
—: Keiserriket mellem videnskap og kristendom (117-
476 e.kr.). Verdens litteraturhistorie 1, Oldtiden,
Hans Hertel, s. 319-43, Oslo 1985.
Det romerske keiserrike (31 f.kr.-117 e.kr.). Verdens
litteraturhistori 1, Oldtiden, Hans Hertel, s.
279-317, Oslo 1985.
—: Athen i klassisk Tid (ca.500-300 f.kr.). Verdens
litteraturhistorie 1, Oldtiden, Hans Hertel, s. 147-
217, Oslo 1985.
Roberts, H.S.: Billedstof til den trojanske sagnkreds.
Billeder til Homer. Illustrationer til Iliaden og
Odysseen med geografisk orientering samt ordforklaringer
og navneregister til Wilsters Homer,
Helle Salskov Roberts, Lene Andersen, Johnny
Christensen, Kai Møller Nielsen, s. 11-120, København
1984.
Jerker Blomqvist
Det humanistiske Fakultet 589
Filosofi, psykologi og pædagogik
1. Filosofisk Institut
Historie:
Filosofisk Institut oprettedes som Filosofisk Laboratorium
i 1959 med lokaler i øverste etage af Metroannexet,
lokaler, som faktisk havde været anvendt af
faget i nogle år. I sommeren 1969 flyttedes til de
nuværende lokaler, Købmagergade 50. Instituttet er
ikke opstået ved deling af eller sammenlægning med
andre institutter. Navneskiftet skete i 1968.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 12,2.
Professorer: Mogens Blegvad, Karsten Friis Johansen,
Svend Erik Stybe.
Lektorer: Erik Elten, Jan Riis Floi^ Helmuth Hansen,
Peter Kemp, C. H. Koch, Flemming Steen
Nielsen, Kjell Sellin.
Seniorstipendiater: Arne Grøn, Poul Liibcke, Stig A.
Rasmussen.
Kandidatstipendiat: Peter Sandøe.
Videnskabelige medarbejdere: Lars Christiansen, Ib
Nyhus.
TAP: Antal årsværk: 2.
Inge Bernhoff, Jytte Christiansen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter et bredt
felt af emner såvel inden for filosofi- og idéhistorie
som inden for filosofiens systematiske discipliner. I
overensstemmelse med gammel tradition og med de
undervisningsopgaver over for studerende fra andre
fag, der påhviler instituttet, lægges vægt på problemer,
der har tilknytning til fagvidenskabelige problemstillinger,
såvel inden for naturvidenskab som
inden for samfundsvidenskab og humaniora.
Ved instituttets forskningsseminarer har i årets løb
følgende foredrag været holdt:
24/4 Mogens Blegvad: Rationalitet, moral og samfund.
8/5 Erik Elten: Paulus' moralopfattelse.
4/12 Stig A.Rasmussen: Moralrealisme, bevidsthedsuafhængighed
og bivalens.
Nogle af instituttets videnskabelige medarbejdere
har udført forskningsarbejde i forbindelse med deltagelse
i undervisningsudvikling uden for instituttet og
filosofistudiet. Således har Jan Riis Flor deltaget i
planlægning og afholdelse af fælleskurset »Humaniora
og europæisk kultur« og i forbindelse hermed
udarbejdet en artikel om »Humaniora i europæisk
kultur«. Helmuth Hansen og Peter Kemp har deltaget
i planlægning og gennemførelse af projektet
»Humanistisk teknologi«. I tilknytning hertil har
førstnævnte arbejdet på et generelt videnskabsteoretisk
oplæg, og den sidstnævnte påbegyndt et større
arbejde om »Etik og teknologi«.
Den følgende redegørelse for de videnskabelige
medarbejderes øvrige forskningsvirksomhed er opdelt
efter emner på en måde, der svarer til den inddeling
i tre hovedområder: filosofi- og idéhistorie, teoretisk
filosofi og praktisk filosofi, der anvendes ved filosofistudiets
opbygning.
7. Filosofi- og idéhistorie i almindelighed
Studier over æstetikkens historie fra Platon til
Baumgarten (C.H.Koch).
2. Dansk filosofi- og idéhistorie
2.1 Fortsat udarbejdelse af 3. del af en fremstilling af
dansk idéhistorie, hvoraf 1. del udgaves 1978 og 2. del
1981. 3. del omfatter tiden 1920-80 (Sv. E. Stybe).
2.2 Videre studier over Kierkegaards ontologi med
særligt henblik på selvets temporalisationer
(P. Liibcke).
3. Den antikke og middelalderlige filosofis historie
3.1 Fortsat arbejde på første bind af den i årbogen
fra 1983 omtalte 4-binds filosofihistorie. Dette arbejde
er nu ført frem til den hellenistiske filosofi (K. Friis
Johansen).
3.2 Deltagelse i Aristoteles-studiekredsen i København
(K. Friis Johansen, Stig A. Rasmussen, hvoraf
sidstnævnte har holdt foredrag om John McDowells
behandling af Sokrates' drøm i Platons Theaitetos).
4. Den nyere tids filosofi- og idéhistorie
4.1 Udarbejdelse af afhandling om L.Wittgensteins
»Uber Gewissheit« (Jan Riis Flor).
4.2 Studier over G. Th. Fechners forfatterskab (C.
H. Koch).
4.3 Udarbejdelse af artikel om forholdet mellem G.-
B. Vicos historiefilosofi og James Joyces litterære stil
(C.H.Koch).
4.4 Fortsat arbejde på afhandlingen Alfred Sidgwick's
Theory of Argumentation, hvoraf indledning
og kap. 1 foreligger i manuskript (Flemming Steen
Nielsen).
590 Universitetets årbog 1985
4.5 Fortsat arbejde på stipendiatprojekt om »Normativitet
og virkelighed hos Hegel«, specielt angående
Hegels begreb om anerkendelsesforholdet og hans
negationsbegreb (A.Grøn).
4.6 Videregående studier over tidsbegrebet i den fænomenologiske
tradition med særligt henblik på Edmund
Husserl og Martin Heidegger (P. Liibcke).
4.7 Studier over »De skotske moralister« (M. Blegvad)
(Se også under rejser afkortere varighed).
5. Teoretisk filosofi (herunder logik, sprogfilosofi og videnskabsfilosofi)
5.1 Studier over på hvilken måde begrebet om epistemisk
kompetence kan anvendes til angivelse af,
hvilke betingelser formodninger om generelle forhold
kan opfylde (Jan Riis Flor).
5.2 Fortsat arbejde på stipendiatprojekt om vage
sprogs semantik og logik, herunder udarbejdelse af
artikler om »The Sharpening Approach to Vagueness
«, »Well-Ordering and the Sorites-Paradox« og
»Vague Identity« (Stig A.Rasmussen).
5.3 Uddybende studier over på hvilken måde »falsifikationsomstændigheder
« kan anvendes som et
grundlæggende meningsteoretisk begreb, herunder
udarbejdelse af artikel om »Semantical Falsificationism
« (Stig A. Rasmussen).
5.4 Studier over forholdet mellem logik og videnskabsfilosofi
hos Karl Popper, herunder udarbejdelse
af artikel om »Streng og numerisk universalitet«
(Flemming Steen Nielsen).
5.6 Udarbejdelse af lærebog i kybernetik; heraf forventes
l.del afsluttet i januar 1986 (Kjell Sellin).
5.7 Deltagelse i studiekreds om naturvidenskabernes
grundlagsproblemer, herunder specielt studier af
Einstein-Alain Aspect-Bohr-paradokset og Prigogines
forsøg på at generalisere Heisenbergs »ubestemthedsrelation
« til en mere omfattende »tids-operator
« (Helmuth Hansen).
5.8 Deltagelse i seminar over samfundsvidenskabelig
begrebsdannelse (Stig A. Rasmussen, M. Blegvad.
Førstnævnte har i forbindelse hermed leveret kritik af
det sprogfilosofiske grundlag for det såkaldte COCTA-
projekt, mens sidstnævnte har forelæst over begrebsdannelse
og begrebsanalyse såvel i almindelighed
som i forbindelse med de i bøgerne F. Oppenheim:
Political Concepts og G. Sartori, ed.: Social
Science Concepts behandlede begreber).
6. Praktisk filosofi
6.1 Arbejde på stipendiatprojekt om etisk non-kognitivisme
(P. Sandøe).
6.2 Videre studier over det etiske indhold i de nytestamentlige
skrifter (afhandling om Paulus' etik afsluttet)
(E. Elten).
6.3 Fortsat arbejde på projektet »En redegørelse for
den moderne ethos med særligt henblik på dens begrebsmæssige
og narrative grundlag-og på forholdet
mellem etik og teknologi«, herunder specielt 1) etikkens
grundproblemer, 2) medicinsk etik, 3) militær
teknologi og det videnskabelige samfund (P. Kemp).
6.4 Studier over værditeori omkring århundredskiftet
med særligt henblik på problemet om værdiers
kommensurabilitet (M. Blegvad) (se også under Rejser
afkortere varighed).
Redaktionsvirksomhed:
Poul Liibcke er medredaktør af Kierkegaardiana,
hvoraf bind 14 er under forberedelse.
Mogens Blegvad er formand for redaktionen af Danish
Yearbook of Philosophy, hvoraf vol. 22 udkom i
beretningsåret.
Karsten Friis Johansen er medredaktør af Platonselskabets
skriftserie.
Carl Henrik Koch, Karsten Friis Johansen og
Svend Erik Stybe er redaktører af Filosofiske Studier,
hvoraf bind 7 er udkommet i beretningsåret.
Peter Kemp har redigeret Humanistisk Teknologi,
temaerne i en Hum.Tek.-uddannelse, der udkommer
omkring 1. februar 1986.
Rejser og ophold af længere varighed:
Peter Sandøe har 7/10-11/12 opholdt sig ved Corpus
Christi College, Oxford.
Rejser afkortere varighed, herunder kongresdeltagelse o.L:
Kjell Sellin har 22/11 deltaget i Fiinfundzwanzigste
kybernetischpådagogisches Werkstattgespråch, Universitåt
Paderborn og der holdt foredrag om kybernetisk-
pædagogiske modeller i sprog-logikundervisning.
E. Elten, Jan Riis Flor og P. Kemp har 21-22/3
deltaget i 6. danske filosofimøde i Ålborg, hvor sidstnævnte
holdt foredrag om etikkens grundlag.
E. Elten har 6-7/9 deltaget i Nordisk humanistorganisations
kongres i Goteborg og der holdt foredrag
om livssynsfrihed i det danske skolesystem.
Sv. E. Stybe har 4/5 holdt foredrag i Hans Larssonselskabet
i Lund om »Striden om den »aristokratiDet
humanistiske Fakultet 591
ske radikalisme« mellem Georg Brandes og Harald
Høffding«.
C. H. Koch og M, Blegvad har deltaget i årsmødet
den 22-23/11 i Århus i Den danske nationalkomité
for videnskabshistorie og videnskabsfilosofi. Sidstnævnte
holdt der foredrag om »Nyere forskning over
de skotske moralister og deres betydning i videnskabshistorien
«.
M. Blegvad har deltaget i et symposium for nordiske
idé- og videnskabshistorikere i Oslo den 11-13/10
og der holdt foredrag om »Problemet om værdiers
kommensurabilitet hos Max Weber, Simmel og Pare
to«.
P. Kemp har den 5-6/4 deltaget i et seminar om
»Tortur og lidelse« arrangeret af Filosofisk Forening
og universitetet i Reykjavik, Island, og der holdt foredrag
om »Ethics and the Non-Justifiability of Torture
«. Han har endvidere den 29/8-5/9 deltaget i delegeretmøde
på Inter University Center i Dubrovnik,
Jugoslavien, og har på lUC's kursus »Science, Society
and Ethics« talt om »Ethics in Modern Communication
«. Den 3/10 holdt han i Studenterkredsen
i Århus foredrag om »Subjekt og tid i moderne historieteori
« og den 23/10 om »Military Technology
and Ethics of Research« ved II internationale fredsuniversitet,
Århus. Ligeledes i Århus holdt han den
26/1 for »systematikerkredsen« foredrag om »Myte
og historie i Sløks poetik«.
Publikationer:
Blegvad, M.: The voting paradox. Rationalitetsbegreber
i samfundsvidenskaberne, Christian Knudsen,
Erik Koppenborg (red.), s. 175-200, København
1985.
Rationalitet, moral og samfund. Filosofiske studier
7, s. 7-34, Københavns Universitet 1985.
—, m.fl.: Samfundstænkning i 100 år — temaer og skikkelser.
København 1984, s.
Flor, J.R.: Fejlbarlighed og korrigibilitet. Filosofiske
studier Vol. 7, s. 35-60, København 1985.
—, Bernsen, N.O.: Man's Historicity and Philosophy's
Self-Knowledge Comments on Rorty's Conception
of Philosophy. Danish Yearbook of Philosophy
Vol. 22, s. 37-56, København 1985.
Johansen, K.F: Oldtidskundskab og filosofi. Her kan
vi se vores egne vindver... Humaniora i gymnasiet.
Klassikerforeningen, s. 23-31, København 1985.
Sokrates hos Platon. Sokrates i historiens lys, Egil
A. Wyller (red.), s. 35-50, Oslo 1985.
Kemp, P: Etisk livssyn og moralsk praksis. Medicinsk
Etik, D. Andersen, C. E. Mabeck, P. Riis, s.
11-73, København 1985.
—; Livskunst og selvbeherskelse. Om "Seksualitetens
Histoire" i Michael Foucaults filosofi. Samtiden I,
s. 30-37, Oslo 1985.
Livskunst og selvbeherskelse. Om "Seksualitetens
Histoire" i Michel Foucaults filosofi. HUG 42/43,
s. 111-18, København 1985.
Lærer-kultur. Lærer-visioner, D. E. Holck, M.Jørgensen,
H. Skadkær Pedersen, O. Pedersen, s. 173-
81, Århus 1985.
La limite du faca å face dans l'éthique. Aquinas.
Rivista Internazionale di Filosofia S ett.Dic. 84
Fase. 3, s. 473-87, Rom 1984.
Death and the Machine: From Jules Verne to Derrida
and Beyond. Philosophy and Social Criticism
Vol. 10, No. 2, s. 75-96, Boston 1984.
Koch, C.H.: Wien som arnested for mellemkrigstidens
filosofi. Filosofiske Studier 7, s. 61-81, København
1985.
—: Naturbegrebets udvikling — en idehistorisk skitse.
Naturens historiefortællere 1: Udviklingsideens historie
fra Platon til Darwin, N. Bonde, H. Stangerup,
s. 115-24, København 1985.
Jan Riis Flor
2. Institut for klinisk Psykologi
Historie:
Institut for klinisk Psykologi blev oprettet i august
1968 med professoren i klinisk psykologi som bestyrer
og en afdelingsleder for hver af tre afdelinger: en børneklinik,
en voksenklinik og en forskningsafdeling.
Børneklinikken var allerede blevet etableret i september
1950 som Universitetets Børnepsykologiske
Klinik (UBK) og havde hidtil henhørt under Psykologisk
Laboratorium. De to øvrige afdelinger var nyoprettede.
Det nye institut kunne ikke samles på samme
adresse. Børneklinikken fortsatte i de hidtidige lokaler
i Fiolstræde 10. Voksenklinikken fik til at begynde
med lokaler på Gammel Kongevej 10 og siden på
Vodroffsvej 8. Forskningsafdelingen havde dels til
huse i Fiolstræde 10 og udvidede efterhånden i lokaler
i Nørregade 20. Siden 1974 har Institut for klinisk
Psykologi været samlet i Københavns Universitet på
Amager, Njalsgade 90.
Ved instituttets oprettelse fungerede de tre afdelinger
som selvstændige enheder, men med styrelseslovens
ikrafttræden i 1971 blev strukturen tilpasset de
nye ledelsesregler, således at alle ledelsesfunktioner
blev integreret på institutplan.
Institut for klinisk Psykologi har sit særpræg ved,
at det ud over undervisning og forskning har et tredie
hovedfunktionsområde, den psykologiske klinik, som
udøves i to arbejdsgrupper svarende til den tidligere
børneklinik og den tidligere voksenklinik. Klinikar592
Universitetets årbog 1985
bejdet er underlag for både studenterundervisning og
postgraduat uddannelse i psykoterapi af kliniske psykologer,
ligesom klinikken også danner grundlag for
psykoterapeutisk udviklingsarbejde og indgår i forskningsprojekter.
Forskningsgruppens arbejde udføres i et vist omfang
i samarbejde med forskere ved Psykologisk Laboratorium.
Undervisningen i faget psykologi varetages i fællesskab
af Psykologisk Laboratorium og Institut for klinisk
Psykologi under samme studienævn.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 30.
Professor: L. Østergaard.
Lektorer; O. Almstrup, K. Boman, A. Darum, J.
Gammelgaard, U.Haslund, B. Hutchings, E.Friis
Jørgensen, M. Lenstrup, I. Leth, L. Lindgård, G. M.
Mirdal, V. Maar, H. Schulsinger, B. Strandbygaard,
L. Tata, J. Smidt Thomsen, J. Vestergaard-Bogind.
Adjunkt: S. Lunn.
Seniorstipendiat: H. Munck.
Forskningsrådsstipendiat: H. H.Jensen.
Undervisningsassistenter: B. Lund Andersen, B. Seymour.
Kandidater: J. Gandløse, U. Hedelund, A. L. Hyltén-
Cavallius, P. Lønberg Madsen, S. A. Lykke Madsen,
E. M. Mathiasen, M. Skydsbjerg, S. Wolffberg.
TAP: Antal årsværk: 14,1.
B.Andersen, V. Andersen, J. Andreassen, H.Daun,
H. Dittmann, R. Ellesgaard, M. Gige, R. Gregersen,
N.Holst, E.Jensen, V.Nathan, I.Poulsen, H.Qvortrup,
B. Strange.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsaktiviteter falder under seks
brede rammeområder, i forhold til hvilke de fleste af
fagets forskningsopgaver og -projekter vil kunne placeres,
idet det dog er vigtigt at fremhæve, at disse
seks områder i den konkrete forskning ofte integreres
og supplerer hinanden:
1. Studier af psykiske lidelser/problemer; 2. Studier
af behandlingsmæssige forløb; 3. Forebyggelse af
psykiske lidelser hos børn og voksne; 4. Teoretiske og
metodiske overvejelser vedrørende klinikvirksomhed;
5. Eksperimentel psykopatologi; 6. Komparative studier
i udviklingslandene; 7. Psykosocial bistand i forbindelse
med AIDS-epidemien.
I. Psykiske lidelser/problemer
Denne del af instituttets forskningsaktiviteter afspejler
de psykiske problemer og sygdomme, som er mest
udbredte blandt klienterne. Meget tyder på, at visse
sygdomme, f.eks. hysteri, er ved at forsvinde ud af det
moderne sygdomsbillede, mens andre, som f.eks. nervøs
spisevægring (anorexia nervosa), træder i forgrunden.
1.1 Hysteri
I denne forbindelse foretages der en analyse af baggrunden
for hysteriens tilsyneladende forsvinden.
Ved gennemgang af den lægevidenskabelige litteratur
om hysteri fra antikken til vort århundrede og
med udgangspunkt i psykoanalysens begreber såvel
som i en feministisk kritik undersøges kvindens ændrede
samfundsmæssige stilling i relation til psykiske
lidelsesformer (Judy Gammelgaard).
/. 2 Anorexia nervosa
En medarbejder har startet et projekt om nervøs spisevægring,
der fortrinsvis rammer unge kvinder, og
som behandlingsmæssigt volder store vanskeligheder.
Samtidig er det en lidelse, der skrives utrolig
meget om, og som der stort set er lige så mange meninger
om som folk, der har interesseret sig for fænomenet.
Projektet er et forsøg på at bringe orden i
forvirringen på det teoretiske plan, belyse sygdommens
ætiologi samt analysere hensigtsmæssigheden
af henholdsvis individuel og gruppebehandling, ved
hjælp af psykologisk undersøgelse af pigerne før og
efter behandlingen (Susanne Lunn).
1.3 Selvmordsforsøg hos kvinder, et tværkulturelt projekt
Denne undersøgelse har baggrund i en mangeårig
interesse for kvindeforskning. Overalt i verden er der
flere kvinder end mænd, der forsøger selvmord, og for
at belyse sammenhængen mellem kvinders psykosociale
rolle og selvmordsforsøg har man, i samarbejde
med Athens Universitets psykiatriske klinik og en
dansk psykiater, interviewet kvinder, som har forsøgt
at tage sig af dage, henholdsvis i Grækenland og i
Danmark. I nærværende projekt agter man at udvikle
et forebyggelses- og behandlingsprogram med børn
og unge, der én gang har forsøgt selvmord, i samarbejde
med de sociale myndigheder i en omegnskommune
(Libby Tata).
1.4 Prospektiv langtidsundersøgelse af skizofrene mødres
børn
Invulnerabilitetsfaktorer som bestemte opvækst- og
miljøforhold og specielle personlighedstræk er blevet
gjort til genstand for undersøgelse på grundlag af de
data, der er indsamlet i en longitudinel prospektiv
undersøgelse af 207 børn og unge med svært skizofrene
mødre og deres 104 udvalgte kontroller. Man har
undersøgt disse faktorers eventuelle tilstedeværelse i
Det humanistiske Fakultet 593
den mentalt sunde del af de skizofrene mødres børn
og i kontrolgruppen. Ved sammenligning af de to
grupper er der fremkommet forskelle, som kan belyse
invulnerabilitetsantagelsen. Arbejdet er foretaget
sammen med gæstestuderende, stipendiat Udi Avitzur,
B.A., Bar Elan Universitetet, Tel Aviv, Israel.
Resultaterne er under udarbejdelse til en international
tidsskriftpublikation samt et indbudt foredrag i
World Psychiatric Associations regionale symposium
januar 1986 i Jaipur, Indien (Hanne Schulsinger).
2. Studier af behandlingsmæssige forløb
2.1 Beskrivelse og analyse af krisefanomener i gruppebehandling
af børn
Interessen i dette projekt samler sig om separationsfænomener,
som de giver sig udtryk i det daglige behandlingsarbejde,
hvorfra materialet hentes (Ole
Almstrup).
2. 2 Samtalebehandling med par
Det parterapeutiske arbejde videreføres med henblik
på udarbejdelse af en model, der muliggør en helhedsforståelse
af parrenes problemer, en forståelse
der omfatter såvel »medbragte« og udviklingsbestemte
som aktuelle vanskeligheder i parforholdet. I
en artikel under udarbejdelse diskuteres anvendeligheden
af begreberne projektiv identifikation, collusion
og parataxi til kortlægning af såkaldt onde cirkler
hos dysfungerende par. Herefter søges ved hjælp af
begrebet counterprojektion beskrevet visse muligheder
for samtaleterapeutiske indgreb over for forskellige
former for problemer i parforhold. (Eric Friis Jørgensen,
Kirsten Boman, Jytte Vestergaard-Bogind).
2.3 Skilsmisseprojekt
Studier af psykoterapeutiske forløb med voksne klienter,
før, under og efter skilsmisse, videreføres, idet der
fortsat foretages dataindsamling, således at klientmaterialet
udvides. På grundlag af det hidtidige materiale
er der udviklet en model for den psykologiske
skilsmisse, omfattende selvopfattelsen, den kognitive
og perceptuelle strukturering og emotionaliteten. De
foreløbige resultater er meddelt i foredrag og artikler
(Kirsten Boman).
2.4 Parrelationer, hvor den ene af ægtefællerne lider af en
vanskeligt tilgængelig psykisk sygdom
Der sigtes mod en helhedsforståelse af det enkelte
pars problemer, samtidig med at der for hver af parterne
fokuseres på de særlige jeg-funktioner, der enten
er mangelfuldt udviklede eller svært læderede
(Eric Friis Jørgensen, Lise Lindgård).
2.5 Vurdering af gruppebehandlingstilbud over for piger i
alderen 13-17 år, der har været udsat for incest
Dataindsamlingens anden etape sluttede i juni 1985,
hvor der ved hjælp af instituttets kandidater blev foretaget
follow-up interviews af de piger, der har deltaget
i gruppeforløbet. Kort resumeret kan det konstateres,
at gruppetilbudet må anses for at være af
betydning for pigernes selvoplevelse og evne til at
fungere socialt og uddannelsesmæssigt. Det kan dog
samtidig konstateres, at pigerne på det indre plan
stadig er psykisk belastede af deres barndomsoplevelser
og det omsorgssvigt, som de har været udsat for
(Ingrid Leth).
2.6 Børn udsat for seksuelle overgreb, profylakse
For øjeblikket planlægges i samarbejde med en nærliggende
kommuneskole et pædagogisk-psykologisk
forebyggelsesprogram, som skal oplyse mindre børn
om »retten til egen krop« og hjælpe børn til eventuelt
at fortælle om seksuelle overgreb, som de har været
udsat for (Randi Gregersen, Ingrid Leth).
2.7 Børn udsat for seksuelle overgreb, undersøgelsesmetodik
Desuden planlægges en mere systematiseret undersøgelsesmetodik
af småbørn, som man har mistanke om
har været udsat for seksuelt misbrug (Ingrid Leth).
2.8 En vurdering af den gruppeanalytiske psykoterapi
Der foretages en procesanalyse af længerevarende
forløb i gruppeanalytisk psykoterapi med henblik på
en vurdering af denne terapiforms anvendelighed i
forhold til forskellige psykologiske problemstillinger
og psykopatologiske tilstande (Vivi Maar, Merete
Lenstrup).
3. Forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og voksne
3.1 Psykologisk rådgivning af gravide
Projektarbejdet omkring denne rådgivning, som er
udført i samarbejde med Hvidovre Hospital, er nær
ved sin afslutning. lait har 58 sager været henvist. En
kvantitativ analyse af mere formelle karakteristika af
de henviste sager er afsluttet, men der resterer en
kvalitativ beskrivelse af behandlingsarbejdet, herunder
en analyse af henvisningsårsag kontra problemformulering
ved kontaktens start samt evaluering af,
om kontakten har været givende eller ej (Annie
Darum).
594 Universitetets årbog 1985
3. 2 Konsekvenserne af præmatuntel for barnets psykiske udvikling
Dette belyses ved hjælp af tre forskellige undersøgelser,
som foretages i samarbejde med henholdsvis
Rigshospitalet, Kennedy Institute og University of
Denver og i samråd med medarbejderne ved Child
Development Unit, Harvard Medical School.
Baggrunden for projektet er, at flere børn med lav
fødselsvægt nu overlever, og at risikoen for skader og
fejludvikling generelt er større med faldende fødselsvægt.
I hovedprojektet analyseres de specielle vanskeligheder,
den meget for tidlige fødsel medfører for
forældre og børn i forhold til tilstedeværende ressourcer
hos de implicerede personer og i miljøet (Hanne
Munck).
3.3 Graviditets- og fødselskomplikationer
I samarbejde med Frederiksborg Amts Centralsygehus
og praktiserende læger i Frederiksborg amt gennemføres
et epidemiologisk projekt med henblik på
relationen mellem graviditets-/fødselskomplikationer
og handicap i 4-års alderen (Barry Hutchings).
3.4 Førskole Gladsaxe 76
En gruppe børn fra 4- til 8-års alderen er blevet fulgt,
for at man på et tidligt tidspunkt kan finde frem til de
børn, hvis udvikling af forskellige grunde har syntes
truet. I disse tilfælde er der direkte eller indirekte
formidlet støtte til børn og familie. Siden 1977 har 60
familier deltaget i projektet, og dataindsamlingen er
nu afsluttet. Materialebearbejdningen tilstræber en
belysning af den integrerede sammenhæng mellem
barnets udvikling og vanskeligheder, familiens samværsmønstre
og problemer og de samfundsmæssige
vilkår, familien lever under. Heri indgår en analyse af
barnets/familiens forhold til daginstitution og skole.
Projektet udføres i samarbejde med Danmarks Lærerhøjskole,
Psykologisk Institut ved Århus Universitet,
Socialforskningsinstituttet og Gladsaxe socialforvaltning
og skolepsykologiske kontor (Vivi Maar).
4. Teoretiske og metodiske overvejelser vedrørende klinikvirksomhed
4.1 En klinisk terapeutisk drømmemodel
Der arbejdes foreløbig på teoretisk plan med udviklingen
af en drømmemodel, som integrerer dele af
Freuds og Jungs klassiske metoder med nyere metoder
og praktikker, bl.a. Jes Bertelsens. Dette arbejde
danner udgangspunkt for praktisk psykoterapeutisk
arbejde samt for studenterundervisning (Bent
Strandbygaard).
4.2 Fænomenologi og eksistensfilosofi som grundlag for psykoterapi
4.2.1 De seneste år har bragt en del ny litteratur om
fænomenologi i relation til psykiatri og psykoterapi.
Dele af denne er gennemarbejdet med henblik på at
undersøge gyldigheden af en opstillet model over
sammenhængen mellem delaspekter af den fænomenologiske
metode. Arbejdet danner grundlag for såvel
studenterundervisning som efteruddannelse af
psykoterapeuter (John Smidt Thomsen).
4.2.2 Den nævnte fænomenologiske model indgår også
i et psykoterapeutisk arbejde med drømme i et
forsøg på, på praksisgrundlag, at drage sammenligninger
mellem freudiansk og jungiansk drømmeanalyse
og direkte fænomenologisk orienterede terapeuters
arbejde med drømme. De sidstnævntes forståelse
af drømme ligger nærmere den måde, som danske
psykologer (f.eks. F. From og E. Schultz) har forsøgt
at nærme sig drømme på, end psykoanalytiske og
jungianske drømmeforståelsesmetoder og -teorier
(John Smidt Thomsen).
4.2.3 En eksistential-fænomenologisk forståelsesramme
er naturlig for mange danske teologers forståelse
af psykiske problemer. Arbejdet på dette felt har fra
foråret 1985 udmøntet sig i et løbende samarbejde
med en gruppe fængselspræster om deres direkte rådgivende
og sjælesorgskontakt med fængselsindsatte
(John Smidt Thomsen).
4.3 Klientudvælgelse til analytisk gruppeterapi
I forbindelse med længerevarende psykoanalytisk
orienteret gruppeterapi foretages litteraturstudier og
klientvurderinger med henblik på at opstille kriterier
for klientudvælgelse til analytisk gruppeterapi (John
Smidt Thomsen sammen med socialrådgiver Vibeke
Nathan).
4.4 Dynamisk korttidsterapi
Fortsat udviklingsarbejde med dynamisk korttidsterapi,
primært efter en ^f den amerikanske psykiater
Sifneos udarbejdet model: STAPP (Short Term Anxiety
Provoking Psychotherapy), som afprøves over
for voksne klienter, udvalgt fra klinikkens indtag
(Jytte Vestergaard-Bogind).
4.5 Formidling af psykologisk og psykoterapeutisk grundviden
til andre og til egne faggrupper
Der er nu udarbejdet et teksthæfte med en beskrivelse
af systematikken i formidlingsmetoden til brug for
andre psykologer, som arbejder med lignende opgaver:
Uno Hedelund og Eric Friis Jørgensen: Oplevel.
Det humanistiske Fakultet 595
sesorienteret formidling af klinisk psykologisk grundviden.
Institut for klinisk Psykologi, skriftserie nr. 24.
Københavns Universitet Amager, 1985.
4.6 Udvikling af alternative behandlingsformer i forbindelse
med indvandrerklienter
De psykologiske behandlingsformer, som praktiseres
i den vestlige verden, er baseret på et personlighedsteoretisk
grundlag og en sygdomsforståelse, der ikke
er direkte anvendelig i forhold til klienter med andre
kulturelle baggrunde. Der arbejdes foreløoig med
indsamling af erfaringer vedrørende psykoterapi med
tyrkiske kvinder (Gretty Mirdal i samarbejde med
John Smidt Thomsen).
5. Eksperimentel psykopatologi
5.1 Virkningen af diazepam på hukommelse og emotionelle
reaktioner
Tidligere har Barry Hutchings og Hans Henrik Jensen
påvist hukommelsesforstyrrelser og emotionel
overreageren som konsekvens af medicinering med
diazepam (Stesolid) i terapeutiske doser under stresspåvirkning.
Ligeledes blev det påvist, at disse effekter
var afhængige af, dm medicinen blev givet på reproduktionstidspunktet.
Den gentagne medicinering og
efterfølgende farmakologiske effekt havde undergået
en ændring, opstået på baggrund af den tidligere medicinering
under stresspåvirkning. Der var tale om en
medicin/stress interaktion, som kun kunne forstås på
baggrund af antagelsen om en »medicinspecifik«
indlæring under påvirkning af stoffet. Projektet fortsætter
nu med en undersøgelse af de personkarakteristika,
som kan tænkes at ligge til grund for effekten,
ligeledes dosisstørrelsens og administrationsformens
betydning herfor. Endvidere vil man i relation til disse
variable afklare den emotionelle reaktion og de
kognitive funktioners gensidige relationer. Designet
er en model til afklaring af relationen mellem anticipatorisk
angst og paniktilstande, dels som konsekvens
af medicinering, dels som kognitivt/emotionelt
samspil under stresspåvirkning (Barry Hutchings i
samarbejde med Hans Henrik Jensen).
5.2 Hukommelse og opmærksomhed
Menneskets hukommelsessystem består dels af en relativt
statisk struktur, langtidshukommelsen med på
det nærmeste ubegrænset kapacitet, samt en række
specialiserede lagre til midlertidig opbevaring og omformning
af information. Gennem eksperimentalpsykologiske
undersøgelser er koordineringen af disse
hukommelsessystemer blevet undersøgt systematisk.
Koordineringen — eller opmærksomheden - kan i tilfælde,
hvor det drejer sig om at overføre information
fra det, man ser i en visuel scene, til langtidshukommelsen,
beskrives ved en simpel matematisk regel:
Luce's choice axiom (Axel Larsen).
6. Komparative studier i udviklingslandene
Siden september 1983 har området: Klinisk psykologi
med særligt henblik på komparative studier i udviklingslandene
været en del af instituttets virksomhed
samtidig med, at der har været givet tværfaglige
undervisningstilbud inden for dette fagområde i samarbejde
med Center for Kvindeforskning. Desuden
har man i forbindelse med dette nye tværfaglige område
deltaget aktivt i forberedelserne til oprettelse af
det pr. I. september 1985 etablerede: University of
Copenhagen Centre for Advanced Studies in International
Development and Area Studies.
6.1 Det videnskabelige arbejde, som indtil nu er udført
på området, falder i fire afsnit: 1. Studier over
emnet »Women - Health — Development«, udført i
samarbejde med World Health Organization, Geneve;
2. Udviklingsarbejde i forbindelse med »Evaluation
of Women's Aspects in DANIDA-supported Development
Projects«, hvor der lægges særlig vægt på
kvinders produktive rolle i fødevareproduktionen; 3.
Forberedelse af »Specialized Curriculum Materials
in Gender Issues and their use in Workshops for the
Advanced Training of Development Planners«, et
studie der udføres i samarbejde med University of
Sussex, University of London samt ORSTOM, Paris;
4. Udviklingsarbejde i forbindelse med planlægning
af postgraduate studier i international udvikling
(Lise Østergaard).
7. Psykosocial bistand til AlDS-patienter, AIDS-truede og
disses pårørende samt forskning på dette område
7.1 Foranlediget af de voksende problemer i forbindelse
med AIDS-epidemien har et antal af instituttets
medarbejdere - på tværs af klinikgrupper og forskningsgrupper
- påbegyndt en indsats i ovennævnte
sammenhæng, i samarbejde med AIDS-lægegruppen
i København (Kirsten Boman, Barry Hutchings, Susanne
Lunn, Hanne Schulsinger, John Smidt Thomsen,
Lise Østergaard samt socialrådgiverne Vibeke
Nathan og Inger Poulsen).
7.2 I forbindelse med dette AIDS-projekt har en
medarbejder aflagt studiebesøg på følgende institutioner
i USA: The American University, Washington;
National Institutes of Health, Washington; National
Institute of Mental Health, Washington; The
Whitman Walker Clinic, Washington (Hanne Schulsinger).
596 Universitetets årbog 1985
Instituttets klinikvirksomhed:
Instituttets klinikvirksomhed er det nødvendige
grundlag for praktisk og teoretisk udforskning af de
basale områder inden for den kliniske psykologi. Det
psykologiske rådgivnings- og behandlingsarbejde integreres
i såvel undervisning som forskning.
En af grundtankerne bag undervisningen i klinisk
psykologi er at uddanne de studerende og de psykologkandidater,
som er tilknyttet instituttet, efter en
videnskabelig-professionel model, hvor målsætningen
er, at praksis og teori naturligt indgår i dialog for
den enkelte psykolog under dennes fremtidige virke
inden for faget.
I de senere år har instituttets klinikvirksomhed
gjort det muligt for et voksende antal studerende fra
studiets sidste trin at gøre egne erfaringer med klinisk
psykologisk arbejde, under supervision af de faste lærere,
som er tilknyttet klinikkerne.
De studerende far her ved personlig træning kendskab
til nogle af psykologens undersøgelses- og behandlingsmuligheder,
deres virkning og begrænsning
og høster erfaringer, som ikke ville kunne opnås alene
ved at iagttage eller læse om andres praksis. Studenterklinikken
inddrages i kandidatuddannelsen i relation
til kandidaternes supervisionstræning. Der skabes
gennem studenterklinikken og dens forbindelse til
kandidatuddannelsen en integration mellem undervisning,
teori og klinisk psykologisk praksis, som tillige
støtter udviklings- og forskningsarbejdet ved instituttet.
Instituttet er ikke bundet af en serviceforpligtelse,
f.eks. over for et bestemt geografisk område, men kan
foretage klientudvælgelsen under hensyntagen til de
undervisningsforpligtelser og forskningsformål, som
gælder for instituttet. Ved visitation af klienter til
instituttet foretages ikke blot et skøn over, hvilken
behandlingsform der i det enkelte tilfælde vil være
mest hensigtsmæssig (individuel, par-, familie- eller
gruppebehandling), men også over, hvilken grad af
terapeutisk erfaring der synes påkrævet for gennemførelse
af behandlingen. Således vil de sager, som
behandles af instituttets kandidater og kliniklærere,
gennemgående være længerevarende og mere dybtgående
end de studerendes mere kortvarige behandlingsforløb.
Af undervisningsmæssige grunde anses det for betydningsfuldt
at arbejde med differentieret klientel,
som giver mulighed for kontakt med klienter fra forskellige
befolkningsgrupper og med forskellige former
for psykiske lidelser. Ofte er klienternes situation
præget ikke blot af psykologiske men også af medicinske
og sociale problemstillinger og fordrer derfor et
tæt samarbejde med institutioner inden for social- og
sundhedsvæsenet.
Inden for de overordnede faste rammer for arbejdet
i klinikken er klientindtag og behandlingsstrategier
under stadig udvikling, hvilket fremgår af de enkelte
klientmedarbejderes forskningsbeskrivelser.
Antallet af klienter/klientfamilier, der har været i
behandling i instituttets klinik i perioden 1. januar -
31. december 1985 ligger omkring 320.
Formidlende virksomhed:
Instituttet har afholdt en tværfaglig debatdag om
psykosomatiske sygdomme, med deltagelse af læger,
socialrådgivere og psykologer.
Ole Almstrup har holdt foredrag i emner inden for
klinisk børnepsykologi på flere skolepsykologiske
kontorer.
Kirsten Boman har undervist i voksenudviklingens
psykologi ved Voksenpædagogisk Center i Århus amt
samt for kursusledere ved studievejledningen.
Judy Gammelgaard har holdt foredrag om aspekter
inden for kvindeforskning på Sygeplejeskolen under
Århus Universitet, for afdelingssygeplejersker på
Rigshospitalet, i Dansk Landbrugsorganisations kursusvirksomhed,
i Arbejdstilsynet og i TV.
Ulla Haslund har afholdt kurser i familieterapi,
arrangeret af Dansk Psykologforening.
Barry Hutchings og Hans Henrik Jensen har holdt
foredrag om deres forskning vedrørende virkningen
af diazepam på hukommelse og emotionelle reaktioner,
i Dansk Neuropsykologisk Selskab, Dansk Adfærdsterapeutisk
Forening og på Frederiksberg Hospital.
Ingrid Leth har holdt foredrag om sin forskning
vedrørende incest for skolelæger, for behandlingspersonalet
på Herstedvester Forvaringsanstalt, for kliniske
psykologer ved skoleforvaltninger, for psykologer
ved pædiatriske afdelinger samt for personalet ved
Oslo Barnvernskontor. Deltager endvidere hver 14.
dag i Familiespejlets forældrerådgivning i Danmarks
Radio.
Lise Lindgård har superviseret praktiserende psykologer
i København med særligt henblik på behandling
af jeg-svage og narcissistiske klienter.
Gretty Mirdal har som medlem af et interministerielt
udvalg vedrørende indvandrerbørns opvækstvilkår
udarbejdet materiale om indvandrerfamilien
og identitetskonflikter blandt unge indvandrere.
Libby Tata har på indbydelse af det græske statsministerium
holdt foredrag i Athens kulturhus som
led i en foredragsrække afholdt af udenlandske videnskabsmænd/
kvinder, med emne »Kvinder og depression
«. Har endvidere holdt foredrag om kvindevoldens
psykologiske årsager ved Kvindeetisk Råds
konference om »Sex, vold og følelser«.
Lise Østergaard har haft en udstrakt foredragsvirksomhed,
formidlet gennem DANIDA, AOF,
Mellemfolkeligt Samvirke, FN-Forbundet, Folkekirkens
Nødhjælp, Liga for Fred og Frihed, Komiteen
for Forståelse mellem Danske og Udlændinge, fredsDet
humanistiske Fakultet 597
foreninger m.v., om emner vedrørende u-landspolitik,
nedrustning, flygtninge- og indvandrerpolitik
m.v. Har endvidere været gæsteforelæser ved Århus
Universitet og Bergens Universitet om kvinder i ulandene
samt ved Århus Universitet om studier i international
udvikling.
Rejser - kongresdeltagelse:
Kirsten Boman har deltaget i International Congress
of Psychotherapy, Opatija, Jugoslavien, med et foredrag
om »Divorce: Regression or development«.
Ingrid Leth har deltaget i Nordisk Kongres om
Børnemishandling med et indlæg om sine erfaringer
med incestbehandling. Har været inviteret deltager i
norsk seminar om »Seksualisering af vold«, arrangeret
af Socialdepartementet, Oslo. Har endvidere deltaget
i seminar om incest på Panuminstituttet med et
indlæg om gruppearbejde med incestofre.
Gretty Mirdal har ledet et symposium om indvandrerkvinders
sundhed og sygdom ved en kongres
om indvandrerkvinder i Europa, Vrejuniversitetet i
Amsterdam. Har endvidere deltaget i 7. Internationale
Kongres i Tværkulturel Psykologi i Malmø, med
et foredrag om somatiske symptomers betydning ud
fra et tværkulturelt perspektiv. Har endelig holdt foredrag
om psykosomatiske sygdomme hos kvinder
ved Dansk psykiatrisk Selskabs efteruddannelseskursus,
Hindsgavl.
Libby Tata har på indbydelse deltaget i det græske
ligestillingsråds kongres om »Uddannelse og Ligestilling
«, med foredrag om »Kvindestudier i Danmark
«. Har endvidere deltaget i XXI Nordiske Psykiaterkongres
i Odense med foredrag; »Suicide attempts
among women, cross-culturally examined«.
Lise Østergaard har deltaget i International workshop
med emne »Women's role in food self-sufliciency
and food strategies« 13.-19. januar 1985 i Paris,
arrangeret af ORSTOM (Institut Francais de Recherche
pour le Développement en Coopération),
samt i møde samme sted 16.-18. marts 1985 om
»Women in Development«. Har endvidere repræsenteret
WHO ved den alternative kvindekonference
(Forum) i Nairobi 10.17. juli, og har været indbudt i
personlig kapacitet som deltager i FN's kvindekonference
i Nairobi 19.-29. juli 1985. Korttids konsulent
for DANIDA: Evaluering af kvindeaspekterne af tre
landbrugsprojekter i Kenya 19/7-19/8-85. Deltager i
et af Carnegie Corporation afholdt donorkonsortium
i »Women in Development«, Bellagio, Italien-, 16.-
20. december 1985, med paper: »Statement about
research activities and politicai reflections as a follow-
up to the United Nations' Decade for Women.
Udgivervirksomhed:
Judy Gammelgaard er medredaktør af tidsskriftet
Udkast.
Axel Larsen er redaktør af Scandinavian Journal of
Psychology.
Instituttet har i 1985 udgivet et nummer i sin
skriftserie: Nr. 24: »Oplevelsesorienteret formidling
af klinisk psykologisk grundviden« ved Uno Hedelund
og Eric Friis Jørgensen.
Publikationer:
Boman, K.: Duftens Sprog. København 1985, 90 s.
—: Voksenudvikling og parforhold. København 1985,
187 s.
-: Dyrt at spare på psykologen. Berlingske Tidende
14.6, Kronik, København 1985.
—: Vanskeligheder efter skilsmissen. Politiken 4.2,
Kronik, København 1985.
-: Women in divorce: Regression or development.
Mediteranean Journal of Social Psychiatry Vol. 6,
No. 1-2, Jugoslavien 1985.
—: Personlig udvikling. Business Glas 2, s. 2, København
1985.
Bundesen, G., Larsen, A., Shibuya, H.: Visual selection
from multielement displays: a model for partial
report. Attention and performance xi, Michael
1. Posner, Oscar S. M. Marin (eds.), s. 631-49,
Hillsdale, USA, London 1985.
Gammelgaard, J.: Medusas døtre. Kontext 48, s. 19,
Politisk Revy 1985.
—: Hysteri, psykoanalyse og feminisme. Fanden
Skabte Kvinden, L. Koch, T. Ørum, et al, København
1985.
—: Den kvindelige tanke. Psyke og Logos. Dansk Psykologisk
Forlag 6, s. 22, København 1985.
-: Hysteri som særlig kvindelig udtryksform. Freud
efter Freud, Bent Rosenbaum, s. 16, København
1985.
Hedelund, U., Jørgensen, E.F.: Oplevelsesorienteret
formidling af klinisk psykologisk grundviden. Institut
for klinisk Psykologis Skriftserie 24, s. 75,
Københavns universitet 1985.
Hutchings, B.: Genetic Influences in Griminal Behavior:
Evidence from an adoption Cohort. Tidjscrift
Voor Griminologie Vol. 27, s. 34-51, Haag 1985.
—: Griminality and Adoption. Science Vol. 227, s.
983-89, USA 1985.
-: Genetic Influences in Criminal Behavior: Some
Evidence from an Adoption Gohort. Sequential
Research, Preben Wolf, s. 90-124, København
1984.
—: Genetic Influences in Criminal Gonvictions: Evidence
from an Adoption Cohort. Science Vol. 224,
s. 891-94, USA 1984.
Jensen, H.H., Hutchings, B.: Conditioned emotional
Responses with Diazepam in Normal Subjects : A
Psychophysiologicai study og State- Dependent
Learning Skriftserie. Psykologisk Behandling og
598 Universitetets årbog 1985
Forskning, Inst. f. klin. Psyk., s. 79-89, København
1984.
Koch, L., Tata, L.A.: Leve eller elske? Den splittede
kvindelighed. Fanden skabte kvinden. Årbog for
kvindeforskning. Center for kvindeforskning,
K.U., Gudiksen, Iversen, Koch, Schiffmann, Arcel
Tata (red.), s. 209-47, København 1984.
Leth, L, Lemvigh, B.; Familiesituationen ved afdækning
af incest. Incest, den fortrængte hemmelighed,
Clemmensen, m.fl. (eds.), s. 127, København
1985.
Børn og tændstikker - om forebyggende arbejde i
forbindelse med seksuelt misbrug af børn. Dansk
Psykolognyt 21, s. 3, København 1985.
Lunn, S., Visholm, S.: M/K - 85. Kærlighed, køn og
kultur, Vita Pruzan (red.), s. 31, København 1985.
Maar, V, Almstrup, O.; Perspectives on listening.
Matrix, tidskrift for gruppe- og familieanalyse 3,
okt., s. 69-71, København 1985.
Mirdal, G.M.: The condition of "tightness": the somatic
complaints of Turkish migrant women. Acta
Psychiatrica Scandinavica 71, s. 287-96, København
1985.
—: Debatoplæg om Kultur og Integration - med udgangspunkt
i tyrkiske kvinders situation i Danmark.
Integration, papirer fra en temadag på
KUA 1984, Center for Sammenlignende Kulturforskning,
s. 41-46, Københavns Universitet 1985.
Stress and distress in migration: Problems and resources
of Turkish women in Denmark. International
Migration Review 18, s. 984-1003, 1984.
—: Ottar Nr. 2/1984. Når Fråmlingar mots. Stockholm,
Prisma 1984 (Anmeldelse). Nordisk Sexologi
4, s. 207-09, København 1984.
Munck, H.: Nyfødte, for tidligt fødte børn og deres
forældre. Småbørn - familie - samfund. En antologi
om småbørnsforskning, Charlotte Bøgh, Per
Schultz-Jørgensen, s. 35-43, København 1985.
Fødsel og forebyggelse. Børnemishandling i Norden,
Joav Merrick (red.), s. 402-09, København
1985.
Parnas, J., Teasdale, T.W., Schulsinger, H.; Institutional
Rearing and Diagnostic Outcome in Children
of Schizoprenic Mothers. Archives of General
Psychiatry Vol. 42, Aug. 1985, s. 762-69, USA
1985.
Schulsinger, H.: Psykosociale aspekter ved AIDS.
Ugeskrift for læger 51, s. 4243-45, København
1985.
Tata, L.A.: Skam og selvmordsforsøg hos en pubertetspige.
Psyke & Logos Vol. 1, No. 6, s. 25-58,
København 1985.
Kvinder må generobre skamløsheden. Hug 42/43,
s. 74-86, København 1985.
Kvinnor- se konet i ogonen. Kritisk Psykologi 2, s.
4-18, Stockholm 1985.
Agrippa - et tidsskrift i psykiatriens grænseland.
Psyke & Logos 2, s. 369-74 , København 1983.
—; Kvalitative metoder i samfundsforskningen. Problemer
i psykiatrisk forskning, N. Reisby, T. Isager,
O. N. Jensen, B. Rosenbaum, R. Rosenberg
(red.), s. 124-34, København, Århus, Odense
1984.
Ole Almstrup
3. Psykologisk Laboratorium
Historie:
Psykologisk Laboratorium er grundlagt under navnet
Det psychofysiske Laboratorium af Alfred Lehmann i
1886. Det er således et af de ældste psykologiske laboratorier
i verden. Efter en begyndelse under trange
kår i Metropolitanskolens kælder blev det i 1903
overtaget af universitetet og kunne i 1916 rykke ind i
den nyopførte bygning i Studiegården. Med indførelsen
af den psykologiske kandidateksamen i 1944 blev
pladsen snart så trang, at en del af forskningen og
undervisningen måtte forlægges til andre steder.
Først oprettedes »Afdeling B« i Fredericiagade, senere
blev virksomheden spredt til adskillige lokaliteter
rundt om i byen. Med støtte fra Rockefeller
Foundation oprettedes under laboratoriet i 1950 Universitetets
Børnepsykologiske Klinik, som blev begyndelsen
til Institut for klinisk Psykologi, der i 1968
udskiltes fra laboratoriet. I april 1975 blev alle laboratoriets
»afdelinger« igen forenede i det nye byggeri
på Amager.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 33,4.
Professorer: Martin Johansen, 1. K. Moustgaard,
Rolf Willanger.
Lektorer: Svend Børge Andersen, Inger Bernth, Jens
Berthelsen, Kresten Bjerg, Annelise Bom, Vilhelm
Borg, Claus Bundesen, Ole Dreier, Jørgen Hviid,
Erik Hollnagel, Benny Karpatschof, Rolf Kuschel,
Melvin Lyon, Aksel Mortensen, Sven Mørch, Lone
Pål, Johs. Mørk Pedersen, Arne Poulsen, Arne
Friemuth Petersen, Arne Prahl, Nini Prætorius, Iven
Reventlow, Strange Ross, Ivy Schousboe, Erik
Schultz, Poul Vidriksen, Ole Eistrup (vikar).
Adjunkter: Karin Borg.
Seniorstipendiater: Simo Køppe, Ole Andkjær Olsen,
Claus Ljungstrøm.
Kandidatstipendiater: Lisbeth Harms, Torben Elmo,
Ralph Vollstedt.
Eksterne lektorer (årsværk: 3,4): Helle Andersen,
Mette Bauer, Jytte Bonde, Hanne Colling, Lars Dencik,
Peter Harrit, Jørgen B.Jespersen, Finn JørgenDet
humanistiske Fakultet 599
sen, Anker Helms Jørgensen, Ole Kirkegaard, Ida
Koch, Børge Lorentzen, Morten Lind, Svend
K. Møller, Dorte Ostenfeld, Svend A. Rasmussen,
Jan Rattleff, Eva Thaulow, Bent Ølgaard.
Undervisningsassistenter (årsværk: 2,6): Ole Andersen,
Karin Back, Inge Danielsen, Birgit Erichsen,
Bjarne S. Funch, Jan Hartmann, Tytte Hetmar,
H ans H.Jensen, Jens Johansen, Claus Kragh-Miiller,
John Mortensen, Henning Nielsen, Marian
Nielsen, Bjørn Nake, Birgitte Seymour, Torben
Thaulow.
TAP: Antal årsværk: 13,4.
Søren Black-Petersen, Kirsten Brøste, Hanne Claces,
Lilly Ekner, Søren Ellegaard, Gitte Gade, Elisabeth
Kastrup, Gunnie Hallas, Niels Jørgen Hansen, Sanne
Hansen, Ole Jørgensen, Jytte Mouret, Mogens
Møller, Lene Seedorff, Bente Sveegaard, Jytte Sørensen.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Psykologisk Laboratorium er overordentlig
bredspektret. Betragtet under ét omfatter
forskningen ved Psykologisk Laboratorium og ved
Institut for klinisk Psykologi stort set alle psykologiens
basale discipliner og anvendelsesfelter. I det følgende
gøres rede for hver enkelt af laboratoriets videnskabelige
medarbejderes forskningsindsats i det
forløbne år. En mere omfattende redegørelse for de
omtalte projekter kan erhverves ved henvendelse til
laboratoriets bestyrer.
1. Hvad »kontrast« mellem to samtidige eller to på
hinanden følgende følelser vil sige, og hvordan forholdet
under visse omstændigheder øger følestyrken, under
andre medfører feks. »skurren«, har været emnet
for en afhandling udarbejdet til publicering 1986
(Martin Johansen).
2. Eksperimentelle studier over egocentrisk lokalisation
(d.v.s. lokalisation i forhold til egen oplevet
krop) er fortsat. En undersøgelse vedrørende den ny
møntserie er superviseret (for Nationalbanken). Studier
over dialogens socialpsykologi og psykologisk
observation og beskrivelse er fortsat. Faghistoriske
studier: En artikel, »Arven fra Leipzig«, om Lehmann's
syn på Fechners og Wundts eksperimentalpsykologi,
og en artikel, »Psykologisk Laboratorium
100 år«, er færdiggjort. Desuden foreligger »Niels
Bohrs tanker om psykologiens observationsbegreb«
(I. K. Moustgaard).
3. Et historisk værk i anledning af fagets 100-års jubilæum
i 1986 er udarbejdet. En follow-up undersøgelse
af benægten og negligering er fortsat. En oversigt
over laboratoriets neuropsykologiske forskningsprojekter
er tilsendt et forskningssekretariat (FAST) under
EF (Rolf Willanger).
4. Et eksistentialistisk-fænomenologisk studium af
teoretisk-metodiske problemer ved forskning i angstens
erkendelsesmæssige funktioner hos mennesker,
der udvikler sig personligt og fagligt gennem læring,
er fortsat (Svend Børge Andersen).
5. En analyse af udviklingspsykologiens mulighed
som grundlag for pædagogisk praksis er blevet afsluttet
(bogmanuskript: »Psykologernes børn og virkelighedens.
Om psykologiens anvendelser og muligheder
«), I forlaéngelse heraf er der arbejdet med fagets
aktuelle problemstillinger, navnlig inden for spæd- og
småbørnsforskning (Inger Bernth).
6. Manuskript til håndbog om psykologers professionsudvikling
er udarbejdet. Medarbejderes reaktioner
på bog om psykologiske indeklimaproblemer er
efterbehandlet. Syv videofilm til brug for psykologisk
familierådgivning er produceret (Jens Berthelsen).
7. Erfaringer fra prototypeudvikling af et informationsteknologisk
system i et eksperimentalhjem er
blevet bearbejdet (Kresten Bjerg).
8. På baggrund af empiriske studier af, hvordan småbørn
danner begreber, er der fremstillet en teori om
sammenhænge mellem begrebsdannelse, brug af begreber
og tankevirksomhedens genstand. En sammenlignende
analyse af måder, hvorpå man inden for
forskellige fagområder undersøger småbørns liv og
udvikling, er færdiggjort til Forskningsrådenes Småbørnsudvalg
(Annelise Bom).
9. Problemstillinger i forbindelse med udvikling af
nye arbejdstidsmønstre er blevet undersøgt, dels gennem
opsamling af erfaringer fra forsøg her og i udlandet,
dels gennem empirisk undersøgelse af en række
børnefamilier med forskellige arbejdstider (Karin
Borg).
10. Den teknologiske udviklings psykologiske betingelser
og konsekvenser er blevet undersøgt empirisk,
og sammenhængen mellem arbejdsbetingelser og
hjertesygdomme er blevet udforsket teoretisk (Vilhelm
Borg).
11. En matematisk udformet model for, hvorledes opmærksomheden
kan rettes mod bestemte objekter i
synsfeltet under bortseen fra andre objekter, er blevet
videreudviklet (Claus Bundesen).
12. Et projekt, som har til formål at udforske basale
principper for det menneskelige synssystems virkemåde
ved analyse af tredimensionale scener og at
20 Årbog 1985
600 Universitetets årbog 1985
konstruere en robot, hvis synssystem virker efter de
samme principper, er påbegyndt (Claus Bundesen i
samarbejde med Axel Larsen, Institut for klinisk Psykologi,
og Peter Johansen, DIKU).
13. I et empirisk forskningsprojekt er udviklet analyseredskaber,
som psykoterapeuter kan benytte. Der
er lagt særlig vægt på tre indbyrdes forbundne problemstillinger;
a) klienters brug af og opfattelse af
deres terapi, b) terapeuters erfaringsgeneralisering
og c) terapeuters brug af teorier (Ole Dreier).
14. Den pædagogiske formidling inden for et lille fællesskab
bestående af fire mentalt handicappede og to
normalt begavede samt formidlingen imellem dette
og samfundet er blevet undersøgt i relation til kommunikationen
i andre basisgrupper (Jørgen Hviid).
15. Informationspsykologiske studier af metakommunikation
i dialogsystemer har ført til udvikling og
afprøvning af et interaktivt indlæringssystem, der virker
som brugergrænseflade til et statistiksystem. En
artikel om videnskabsteoretiske spørgsmål knyttet til
informatikkens fremkomst er publiceret (Benny Karpatschof).
16. En analyse af, hvilke forhold der betinger drab
som konfliktløsningsform på Bellona (Salomonøerne),
er fortsat (Rolf Kuschel).
17. Visse neurotransmitterstoffers virkning på adfærd
er undersøgt. Måling af adfærd påvirket af dopaminsystemet
er sket ved stereotypitestning efter
lavdosis apomorfin. En virkning, der ligner effekten
af disse stoffer, er påvist hos rotter udsat for social
isolation og glutenholdig kost. Skizofrene patienters
reaktioner på en »two-choice« skala er relateret til
Lyon-Robbins' teori om virkningen af centralstimulerende
stoffer (Melvin Lyon).
18. Arbejde med evaluering af vejledende prøvers
prognostiske værdi på basis af en forløbsundersøgelse,
der dækker perioden børnehaveklasse — 3. klasse
og omfatter ca. 200 børn, er fortsat (Aksel Mortensen).
19. Der er arbejdet med teori og metodeproblemer i
socialpsykologien med særligt henblik på at udvikle
og anvende edb i socialpsykologisk og pædagogisk
forskning (Sven Mørch, Claus Ljungstrøm).
20. »Magtteoriernes« vanskelighed ved at definere
deres genstand er søgt analyseret (Lone Pål).
21. En analyse af psykologiens grundlagsproblemer
er fortsat. Holdninger med særligt henblik på
»fredspsykologi« er studeret. Et tværfakultært projekt
om humanistisk teknologi er videreført (Johs.
Mørk Pedersen).
22. En undersøgelse over kemisk kommunikation
mellem beslægtede fiskearter er fortsat (sammen med
Ole Buchardt, Kemi II, H. C. Ørsted Instituttet). En
sammenlignende undersøgelse af psykotiske og normale
børns adfærd (sammen med P. Garrigues m.fl.,
Montpellier) er videreført. En tværkulturel undersøgelse
af bevægelsessynkroni mellem spædbørn og
mødre er fortsat (sammen med W. Schiefenhovel,
Max Planck Institut fur Verhaltenpsychologie, Seewiesen)
(Arne Friemuth Petersen).
23. Følgende emner er studeret: Medier og
intelligensudvikling, selvet som et historisk og kulturelt
produkt, normaludvikling (Arne Poulsen).
24. Et forsøg på at udvikle en socialpsykologi på fænomenologisk
grundlag er fortsat. Problemstillinger
knyttet til almene antagelser om forholdet mellem
individ og socialitet i forskellige teorier er gennemgået.
En interviewundersøgelse af psykologer i det private
erhvervsliv er blevet bearbejdet (Arne Prahl).
25. Principper for repræsentation af processer i
komplicerede teknologiske systemer er blevet analyseret
(i samarbejde med Forsøgsanlæg Risø og Department
of Applied Psychology, University of Wales,
Institute of Science and Technology). Der er (i
samarbejde med professor K. D. Duncan, UWIST)
arbejdet på en monografi om verbale rapporter i psykologiske
eksperimenter med henblik på at klargøre
deres anvendelighed i forbindelse med indfangning af
ekspertviden (Nini Prætorius).
26. Med henblik på at sammenligne udtalelser om
læseoplevelser fra elever i dansk gymnasium for
ca. 15 år siden med udtalelser fra elever af i dag, så at
»tidsmæssig« variation m.h.t. kultur kan belyses, er
der (i samarbejde med Cay Dollerup, Engelsk Institut,
og Carsten Rosenberg Hansen, Danmarks Lærerhøjskole)
foretaget litteraturpsykologiske undersøgelser,
der sigter mod at udskille faktorer af individuel,
af kulturel og af almenmenneskelig oprindelse
(Iven Reventlow).
27. En afhandling med titlen »Personlighedspsykologiens
teori og metode: En videnskabsteoretisk analyse
af etologiske, fænomenologiske og psykoanalytiske
metoder belyst ved observationsforsøg« er færdiggjort.
En artikel om søvn og drømme er udarbejdet
til laboratoriets jubilæumsskrift (Erik Schultz).
28. I en undersøgelse af menneskets forhold til redDet
humanistiske Fakultet 601
skaber, værktøj og teknik er det søgt opregnet, hvilke
almenpsykologiske synspunkter der vejer tungest i
forbindelse med den teknologiske udvikling. En artikel
om arbejdspsykologien i Danmark siden Lehmann
er færdiggjort til laboratoriets jubilæumsskrift
(Poul Vidriksen).
29. En historisk og systematisk analyse af Ødipuskomplekset
og et arbejde vedrørende psykoanalysens
seksualteori er færdiggjort i forbindelse med oversættelse
af Freuds »Tre afhandlinger om seksualteori«.
Et studium af psykoanalysen efter Freud er fortsat
(Ole Andkjær Olsen).
30. Der er foretaget definition og afgrænsning af afatiske
patienters specifikke temporære analysesvigt; de
relative faktorers betydning for den auditive fonemperception
og deres konsekvens for mere generelle
sprogforståelsesvanskeligheder er søgt klarlagt (Torben
Elmo).
31. Der er gennemført en eksperimentel undersøgelse
af forholdet mellem opmærksomhedsfokusering og
varierende grader af »gestaltstrukturering« i et synsfelt.
En undersøgelse af bilisters informationsbehandling
(kognitive belastning) under kørsel i omgivelser,
der varierer m.h.t. kompleksitet og struktureringsgrad,
er indledt (Lisbeth Harms).
32. I samarbejde med University of Sheffield er der
gennemført en undersøgelse af folks opfattelse af
børns leg. Det er endvidere undersøgt, hvorvidt valg
af samspilsstrategier i småbørnsgrupper afhænger af
faktorer som børnenes personlighed, det fysiske miljø
og det sociale miljø (Ralph Vollstedt).
Redaktionsvirksomhed:
Martin Johansen, 1. K. Moustgaard, Johs. Mørk Pedersen,
Arne Friemuth Petersen og Poul Vidriksen er
medlemmer af en redaktionskomité, der forestår udgivelse
af en række jubilæumsskrifter i anledning af
laboratoriets 100 års jubilæum, september 1986.
Karin Borg, Claus Ljungstrøm og Sven Mørch er
redaktører af Udkast - Dansk tidsskrift for kritisk
samfundsvidenskab.
Ole Dreier er redaktionsmedlem af Forum Kritische
Psychologie.
Benny Karpatschof, Ole Andkjær Olsen, Arne
Poulsen og Nini Prætorius er redaktører af Psyke og
Logos.
Melvin Lyon er redaktionsmedlem af Brain, Behavior
and Evolution og Scandinavian Journal of Behavior
Therapy.
Aksel Mortensen er medlem af redaktionsgruppe
for Nordisk Psykologi.
Kongresdeltagelse m.v.:
Rolf Willanger var inviteret ordstyrer ved et symposium
om demens ved International Neuropsychological
Association's møde i juni 1985.
Claus Bundesen har holdt foredrag ved The Inaugural
Meeting of the European Society for Cognitive
Psychology i Nijmegen, Holland, 9.9.-12.9.
Benny Karpatschof har forelæst ved et dr.polit.-
kursus ved Trondhjem Universitet.
Rolf Kuschel har holdt foredrag på East-West-
Center, University of Hawaii, Honolulu, 22.3.
Melvin Lyon har gæsteforelæst ved Psykologiska
Institutionen, Uppsala Universitet, 24.10.
Arne Friemuth Petersen har holdt foredrag ved
Xémes Journées Montpellieraines de Psychiatrie,
Montpellier, Frankrig, 22.11.-23.11.
Nini Prætorius har gæsteforelæst ved Department
of Applied Psychology, University of Wales, i oktober
måned.
Claus Ljungstrøm har givet oplæg ved et netværksymposium
for uddannelsesforskere i september
måned.
Lisbeth Harms har holdt foredrag ved konferencen
Vision and Vehicles i september måned.
Publikationer:
Berthelsen, J.: Indeklima — følt af medarbejderne.
København Universitet 1985, 151 s.
—; Focus på indeklimapsykologi. Psykolognyt 2, s. 7,
Dansk Psykologforening 1986.
—, Illeris, K., Poulsen, S.C.: Grundbog i projektarbejde
— teori og praktisk vejledning. København 1986,
154 s.
—: Video-psykologi. Dansk Psykolognyt 10, s. 2,
Dansk Psykologforening 1985.
Bundesen, C., Larsen, A., Shibuya, H.: Visual selection
from multielement displays: a model for partial
report. Attention and performance xi, Michael
1. Posner, Oscar S. M. Marin (eds.), s. 631-49,
Hillsdale, USA, London 1985.
Dollerup, C., Holbek, B., Reventlow, L, Hansen,
C.R.: The Ontologi cal Status, The Formative Elements,
The "Filters" and Existences of Folktales.
A Discussion. FABULA 25, s. 241-65, Berlin, New
York 1985.
Reventlow, L, Hansen, C.R.: Grimms uægte eventyr.
Berlingske Tidende 23 okt, s. Kronik, København
1985.
-, Reventlow, L, Hansen, C.R.: En redegørelse for
oversættelser og oversættelsesproblemer ved læseres
oplevelser af "samme tekster" på forskellige
sprog. Papers from the Eighth Scandinavian Conference
of Linguistics, Ole Togeby, s. 390-406, Københavns
Universitet 1985.
20*
602 Universitetets årbog 1985
Reventlow, I., Hansen, C.R.: The Ontologicai Status
The Fomative Elements the "Filters" and Existences
of Folktales : A Disansion. Fabula: Zeitschrift
fur Erzåhlforschung Vol. 25, Heft 3/4, s.
241-65, New York 1985.
Reventlow, I., Hansen, C.R.: Outline for the Additional
Pilot Studies in Denmark in Stage 1. Educational
Resources Information Center ED 248 479,
s. 13, Urbana, Illinois, USA 1985.
—, Reventlow, I.: A Discussion of Various Groups of
Readers in the Fairytale — project with a Detailed
Description of the "Coregroups" in Danmark &
Tukey. Educational Resources Infomation Center
ED 248 474, s. 22, Urbana, Illionois, USA 1985.
-, Reventlow, I., Hansen, C.R.: The Three Tales
Chosen, the Establishuent of the Texts & The
Charting of Deviation, with a Collation of the Original
Tales, the Check Translation & the Danish
andthe Turkish Texts. Educational Resources Information
Center ED 248 475, s. 184, Urbana, Illinois,
USA 1985.
—, Reventlow, I., Hansen, C.R.: Report on the Selection
Procedure Based on Readers' Responses to
the Original 9 Tales in Denmark. Educational Resources
Information Center ED 248 472, s. 68, Urbana,
Illinois, USA 1985.
—, Reventlow, I., Hansen, C.R.: The Nine Tales for
the Selection Study The Texts, their Authenticity,
Framlation Procedur, the Texts in English, x the
Qvistion af" 2 duntity" bit ween the Danish & the
Turkis Texts. Educational Resources Information
Center ED 248 471, s. 108, Urbana, Illinois, USA
1985.
-, Reventlow, I., Hansen, C.R.: Plan for the Thearethcal
Set-up in Stages 1 and 2. Educational Resources
Information Center ED 248. 469, s. 15,
Urbana, Illionis, USA 1985.
-, Reventlow, I., Hansen, C.R.: Plan for an Interdisciplinary
Turco-Danish Pilot Study of the Collectiv
The Individual Nature of the Response to Literature.
Educational Resources Infomation Center
ED 248 465, s. 13, Urban, Illinois, USA 1985.
Dreier, O.; Therapietheorie, Alltagstheorie der Therapie
und Therapiepraxis. Forum Kritische Psychologie,
Nr. 16, K. Molzkamp (red.), s. 109-14,
Berlin 1985.
—: Grundfragen der Psychotherapie in der Psychoanalyse
und in der Kritischen Psychologie. Geschichte
und Kritik der Psychoanalyse, K.-H. Barun,
O. Dreier, W. Hollitscher, K. Holzkamp, M.
Markard, G. Minz, K. Wetzel, s. 127-52, Marburg,
BRD 1985.
—: Zum verhåltnis psychologischer Therapic und
Diagnostik: Objektive Lebensbedingungen, Eigenschaftsproblematik
und Personlichkeitsentwicklung.
Subjektivitåt als Problem psychologischer
Methodik, Karl-Heinz Braun, Klaus Holzkamp
(red.), s. 232-46, Frankfurt/Main 1985.
Problemer i udviklingen af det psykoterapeutiske
arbejde. Philosophia 1985 (2), s. 145-57, Århus
1985.
—: Psychotherapy On The Basis Of critical Psychology.
Health And Clinical Psychology, J. J. Sanchez-
Soza (ed.), s. 549-56, New York, Amsterdam, Oxford
1985.
Eisenreich, B., Prahl, A.: De langvarige pædagogiske
og psykologiske uddannelsers fremtid. Uddannelse
4, s. 7, København 1985.
Gregersen, F, Køppe, S.: Videnskab og lidenskab.
Om humanioras videnskabsteori, videnssociologi,
videnskabshistorie og samfundsmæssighed. København
1985, 259 s.
Hviid, J.: Menneskesyn og medicinsk teknik - det
etiske valg. Medicinsk etik, Daneil Andersen, Carl
Erik Mahbeck, Povl Riis (red.), s. 613, København
1985.
Karpatschof, B.: Psykologiens gyldighed. Psykologisk
forskningsrapport 4, s. 103, Københavns Universitet
1985.
Ljungstrøm, C. S.: En kritisk skitse over Danmarks
pædagogiske Instituts tidligere arbejder. København
1985, 34 s.
—: Dygtiggørelsens dialektik. Udkast 2, s. 35, Dansk
Psykologisk Forlag 1985.
Mørch, S.: At forske i ungdom. Et socialpsykologisk
essay. København 1985, 330 s.
Olsen, O.A., Køppe, S.: Psykoanalytisk psykologi og
psykopatologi. Psykiatri, J. Weiner m.fl. (red.), s.
68-88, København 1985.
-, Køppe, S.: Indledning. Afhandlinger om seksualteori,
S. Freud, s. 7-38, København 1985.
Petersen, A.F.: A propos des processus de différentiation
dans le développement du langage et de la
conceptualisation chez l'enfant psychotique. Foredrag
ved "Xiéme Journées Montpellieraines de
Psychiatrie". Institutpublikation 1985, 8 s.
Vidriksen, P: Allerede Alfred Lehmann (1858-1921).
Dansk Psykolognyt 17, s. 7, København 1985.
Allerede Alfred Lehmann (1858-1921). Dansk Psykolognyt
22, s. 7, København 1985.
Skaf et bedre arbejdsmiljø. Psykologi 5, s. 7, København
1985.
Vollstedt, R., Smith, P.K., Takhvar, M., Gore, N.:
Play in young children. Problems of definition categorisation
and measurement. Early Child Development
and Care 19 (1+2), s. 18, England 1985.
—, Smith, P.K.: On defining play: An empiricai study
of the relationship between play and various play
criteria. Child Development 56, s. 9, USA 1985.
—: Bare for Sjov? Om leg og legeforskning. København
1985, 131 s.
-: Børns leg - Problemer omkring definition og klasDet
humanistiske Fakultet 603
sificering. Småbørn, familie, samfund, Charlotte
Bøgh, Per Schultz Jørgensen, s. 315, København
1985.
Claus Bundesen
4. Institut for Pædagogik
Historie:
Den 1. oktober 1955 blev dr.phil. Knud Grue-Sørensen
kaldet til det første professorat i pædagogik ved
Københavns Universitet. Dermed startedes den udvikling,
der er resulteret i det nuværende Institut for
Pædagogik. Den 13. maj 1957 indførtes magisterkonferens
i pædagogik, den 5. december 1960 en cand.
art. prøve i pædagogik. Denne sidste eksamen blev
dog afskaffet i 1971, da fakultetets almene regler for
bifags- og hovedfagsstudier for alle' fakultetets fag også
kom til at gælde for pædagogik.
Den 14. april 1968 indviedes Institut for teoretisk
Pædagogik i lokaler i Linnésgade 22, 1., 1361 København
K., der udover professoratet fik tilknyttet to
heltidsvidenskabelige medarbejdere. I 1970 flyttede
instituttet til de nuværende lokaler i St. Kannikestræde
18, 1169 København K. Den 1. januar 1970 etableredes
Institut for anvendt Universitetspædagogik,
Fiolstræde 24, 1171 København K. Instituttet blev
oprettet med det formål at foranstalte universitetspædagogiske
kurser for universitetets lærere, samt i almindelighed
at drive forskning i de højere læreanstalters
pædagogik. Det fik i alt tildelt fem heltidsvidenskabelige
medarbejdere. Dette institut var oprindeligt
placeret direkte under konsistorium, men den
1. april 1974 blev det lagt ind under Det filosofiske
Fakultet.
Fra midten af 1970'erne startede bestræbelser på
at sammenlægge de to pædagogiske institutter og den
1. april 1979 bar disse anstrengelser frugt med dannelsen
af Institut for Pædagogik i dets nuværende
form med i alt 9 heltidsvidenskabelige medarbejdere.
Instituttet skal forestå dels fagstudiet i pædagogik
dels de universitetspædagogiske opgaver.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Professor; Staf Callewaert.
Lektorer: Joan Conrad, Helge Dohn, Bo Jacobsen,
Per Fibæk Laursen, Lars Jakob Muschinsky, Sven
Erik Nordenbo, Knud D. Wagner, Thyge Winther-
Jensen.
Forskningsadjunkt: Anne-Marie Søderberg.
Kandidatstipendiater: Birgitte Elle, Lis Nielsen.
TAP: Antal årsværk: 3.
Forskningsvirksomhed:
1. Staf Callewaert arbejder med et projekt vedrørende
pædagogikkens grundlagsproblemer med udgangspunkt
i uddannelsessociologen P. Bourdieus
teorier. Disse teorier sættes yderligere i relation til
såvel Jiirgen Habermas videnskabsteori som til hans
handlingsteori.
2. Joan Conrad arbejder fortsat med en undersøgelse
af den pædagogiske uddannelse af lærere til den højere
skole. En historisk, pædagogisk-filosofisk beskrivelse
af denne uddannelses udvikling gennem 200 år.
Yderligere arbejder hun med uddannelsesplanlægningsforhold
i 3. verden, specielt vedrørende universitetsuddannelserne
i Øst-Afrika. Sammen med Bo
Jacobsen, Per Fibæk Laursen og Sven Erik Nordenbo
er hun involveret i et projekt om informatikkens didaktik.
3. Helge Dohn arbejder med medicinsk pædagogik
og har afsluttet en undersøgelse over det medicinske
curriculum. Han har påbegyndt en undersøgelse af
studiemæssige forholds betydning for senere specialevalg
inden for det medicinske område. Yderligere
deltager Helge Dohn sammen med Knud D. Wagner
i evalueringen af undervisningen i datalogi for humanister.
4. Bo Jacobsen arbejder med et projekt, der undersøger
universitetslærernes virksomhed med særlig henblik
på den humanistiske forsker og dennes rolle i
samfundet.
5. Per Fibæk Laursen har afsluttet undersøgelsen
over gymnasiets samfundsmæssige funktion og undervisningsmæssige
praksis. Han deltager fortsat i
undersøgelsen vedrørende informatikkens didaktik
og har indledt en empirisk undersøgelse af
uddannelsesforanstaltninger i Post- og Telegrafvæsenet
vedrørende medarbejderuddannelse og den ny
teknologi i forbindelse med indførelsen af posthusterminaler.
6. Lars Jakob Muschinsky har i forbindelse med projektet
»Småbørns hverdagsliv — barndommen som
social kategori« foretaget analyser af indhentede interviews
og dagbøger vedrørende småbørnsforældres
opdragelseskultur. Herunder arbejdes med en samlet
fremstilling af det indsamlede materiale. Yderligere
har han indledt studier af sammenhængen mellem
den barnlige fantasi og den pædagogiske forvaltning
af samme, specielt i indskolingsfasen.
604 Universitetets årbog 1985
7. Sven Erik Nordenbo har arbejdet videre med projektet
»Informatikkens didaktik«. Endvidere fortsættes
den normative undersøgelse af »pædagogisk
paternalisme«, som er et projekt omhandlende de beherskelsesforhold,
der kan optræde i voksen/barn-,
lærer/elev-, behandler/klient- og stat/borger-forholdet.
Yderligere er han sammen med mag.art. Gunnar
H. Nielsen jnvolveret i indledende undersøgelser af
muligheder, betingelser og begrundelser for at optage
filosofi blandt gymnasiets fællesfag.
8. Anne-Marie Søderberg arbejder med en empirisk
faghistorisk og fagdidaktisk analyse af tekstlæsning i
gymnasiets danskundervisning. Med udgangspunkt i
de klasserumsobservationer, der indgår i denne undersøgelse,
arbejdes yderligere på en analyse af fiktionens
særlige muligheder i læreprocessen.
9. Knud D. Wagner arbejder fortsat med en komparativ
undersøgelse af skoleforhold og læreruddannelse
i flygtningelejre i den 3.Verden og yderligere med
en praktikvejledning for lærere ved tekniske skoler på
Grønland.
10. Thyge Winter-Jensen arbejder videre med fremstillingen
af en række temaer inden for undervisningens
teori - en begrebsanalytisk, historisk og systematisk
redegørelse. Yderligere arbejdes med problemstillinger
inden for det kunstpædagogiske område.
11. De til instituttet knyttede stipendiater arbejder med følgende
projekter:
11.1 Birgitte Elle med projektet »Teoriformidling
og praksis«. Projektet omfatter to dele: den ene er et
socialisationsteoretisk arbejde, med udgangspunkt i
den aktuelle økonomiske, politiske, sociale og kulturelle
situation og med en diskussion af forskellige teoretiske
forståelsesformer. Anden del er en empirisk
undersøgelse, der bygger på de teoretiske og metodiske
konsekvenser af l.del.
11.2 Lis Nielsen arbejder med projektet »Sprog og
kommunikation i vuggestuen«, hvor hun ud fra Habermas/
Searles sprog- og kommunikationsteoretiske
arbejder analyserer omgangsformer mellem børn og
voksne i vuggestuer på grundlag af videooptagelser.
Redaktionsvirksomhed
Staf Callewaert er medlem af redaktionen for Scandinavian
Journal of Educational Research. Lars Jakob
Muschinsky er i redaktionen af Dansk pædagogisk
Tidsskrift, samt instituttets repræsentant i det faglige
råd ved Danmarks pædagogiske Institut. Sven Erik
Nordenbo er i redaktionen af Danish Yearbook of
Philosophy og medlem af programudvalget og studieleder
i pædagogik ved Folkeuniversitetet, København.
Kollegiale organer:
Joan Conrad er medlem af Det humanistiske Fakultetsråd.
Rejser:
Med henblik på oprettelsen af et pædagogisk forskningsinstitut
i Guinea-Bissau har Staf Callewaert opholdt
sig der i december måned 1985, som kommende
vejleder på et flerårigt projekt, etableret af undervisningsministeriet
i Guinea-Bissau.
Helge Dohn har deltaget i UNESCOs konference
om universitetspædagogik i Prag (25.-30. nov. 1985).
Joan Conrad har været medarrangør af universitetspædagogiske
konferencer i Swaziland og Lesotho,
indbudt af Deutsche Stiftung fur International Entwicklung
i juni/juli 1985. Endvidere har hun deltaget
som »convenor« ved den af EF arrangerede konference
vedrørende »Higher Education in Europe«
(Bruxelles, 27.-29. nov. 1985).
Per Fibæk Laursen har deltaget i en kongres om
lærerforskning i Uppsala, Januar 1985, i den årlige
konference for Nordisk Forening for Pedagogisk
Forskning i Linnkoping (feb. 1985) og i konferencen
vedrørende historisk-pædagogisk forskning i Oslo
(juni 1985).
Knud D. Wagner har efter indbydelse medvirket i
et lærerkursus for medarbejdere ved Søfarts- og fiskeriskolen
i Paamiut, Grønland (15.3-2.4. 1985). Endvidere
har han medvirket i et kursus arrangeret af
Grønlands hjemmestyre (dec. 1985), og han har for
DANIDA foretaget rejser i Mellemøsten med henblik
på en evaluering af flygtningeskoler (30.5-21.6.
1985). Yderligere har han som »convenor« deltaget i
Konferencen vedrørende Higher Education, arrangeret
af EC (Bruxelles, nov. 1985).
Thyge Winther-Jensen har i foråret og efteråret
1985 været indbudt til på Grønland at forestå indholdstilrettelæggelse
af erhvervspædagogiske kurser.
Endvidere har han efter indbydelse deltaget i Nordisk
forskersymposium i Oslo (10.-11.juni 1985) og
som foredragsholder i Forum for historisk-pedagogisk
forskning. Drammen (29.-30. nov. 1985).
Gæsteforskere:
I 1984/85 havde instituttet besøg af tre gæsteforskere,
nemlig: Dr. Mohamed Salama Adam fra Ægypten i 8
mdr., Dr. Mohamed Kamel Gharib fra Ægypten i 6
mdr. og Sujaree Chandrasook fra Thailand i 8 mdr.
Det humanistiske Fakultet 605
Publikationer:
Callewaert, S.: Beskrivelse og analyse af undervisning
og vejledning i en humanistisk universitetsuddannelse.
Gamle og nye lærerroller. Fra forelæser
til projektvejleder, K. Borgnakke, P. Fibæk
Laursen, C. Kruchov (red.), s. 109-45, København
1985.
-, Bjerg, J.: Kulturel og social reproduktion i klassesamfundet
og uddannelsessystemets udvikling.
Tidskrift for nordisk Forening for Pedagogisk
Forskning 4, s. 1-18, København 1985.
Rapport de mission aupré de l'institut national
pour le développement de 1' éducation de bissau.
Guinea-Bissau 1985, 20 s.
Conrad, J.: Gik piger i skole? Ungdommens Historie
— en antologi, Claus Clausen, s. 82-119, København
1985.
The Danish Participation in JSP-projects: Barriers
and Obstracles. (Conference Document: Higher
Éducation Cooperation in the EC, Bruxelles
1985). Institutpublikation 1985, 175-86 s.
Dohn, H.; Datamaskineformidlet undervisning — en
kritisk vurdering. København 1985, 51 + I-IV s.
Elle, B.: Skoleliv, Pigeliv (en anmeldelse). Dansk pædagogisk
Tidsskrift 5, København 1985.
—, Bjerg, J.: Fremtiden Teknikken og Uddannelserne,
Neubert Axel, (red.), s. 57-62, København
1985.
—; Fleimat som lærestykke. Information 30.12.85,
København 1985.
Jacobsen, B.: Does Educational Psychology Contribute
to the Solution of Educational Problems. Psychology
and Schooling What's the Matter?, Claxton
G. et al, s. 62-69, London 1985.
Laursen, P. E, Larsen, G. H., Westh, D. M.: Undervisning
og skoledemokrati på Det frie Gymnasium.
København 1985, 123 s.
Laursen, P.F.: Om tolkning af pædagogisk praksis.
Temarapport om uddannelsesforskning. Teori og
metode. Udvalget vedr. uddannelsesforskning,
publikation nr. 10, s. 169-79, København 1985.
—: Latinskoledisciple og gymnasielever. Ungdommens
historie, C. Clausen, s. 39-81, København
1985.
—: Gymnasiet og dets fremtid. Dansk pædagogisk
Tidsskrift 2, s. 63-67, København 1985.
—; Gymnasiet og dets fortid. Dansk pædagogisk Tidsskrift
2, s. 43-48, København 1985.
Nordenbo, S.E.: Teofrast i didaktikken. København
1985, 299-307 s.
Er audiologopædien et selvstændigt fag? Dansk
Audiologopædi Vol. 21, Nr. 1, s. 3-13, Varde 1985.
Reflexivity and Educational Theory. Danish Yearbook
of Philosophy Vol. 22, s. 65-79, København
1985.
—: Moralvidenskab, normativ etik og metaetik. Psyke
& Logos 6, s. 254-65, København 1985.
Den pædagogiske grundfortælling, den pædagogiske
relation og pædagogisk paternalisme - identificering
af et moralsk problem i pædagogikken. Psyke
& Logos 6, s. 290-312, København 1985.
—: Skolens formål — debat om skolens opgave, (anm.).
Uddannelseshistorie 1985. Årbog fra Selskabet for
dansk Skolehistorie 19, s. 78-82, Tønder 1985.
Søderberg, A., Laursen, P.E: Uddannelsesreform og
udviklingsarbejde. Humanist 15, s. 7-9, København
1985.
—: Tekstlæsning i gymnasiet - i fagdidaktisk perspektiv.
Selskab for nordisk filologi, København, Arsberetning
1983-1984, Britta Olrik Frederiksen
(red.), s. 75-83, Københavns Universitet 1985.
—, Jespersen, H.T: Dannelsens grænser. Dansknoter,
temanummer om de humanistiske fag 3, s. 23-28,
København 1985.
—: Så fik man den litterære sæk trukket ned over hovedet...
Om gymnasieeleverne og humaniorarapporten.
Er lyset for de lærde blot...? Humaniorarapporten
i kritisk belysning, Anne-Marie Søderberg
(red.), s. 67-79, København 1985.
Winther-Jensen, T: Pædagogik og menneskeopfattelse
— eksemplificeret ved J. A. Comenius. Paper
fremlagt ved forskerseminar i Drammen, Norge,
nov. 1985. Institutpublikation 1985, 28 s.
—: Undervisningens tematik — en analyse og kritik af
den traditionelle sondring mellem didaktik og pædagogik.
Paper fremlagt ved internationalt forskersymposium
i Oslo, juni 1985. Institutpublikation
1985, 18 s.
Joan Conrad

Det humanistiske Fakultet 607
Tværfaglige centre m.v.
1. Center for Arbejderkulturstudier
Historie:
Center for Arbejderkulturstudier er oprettet 1982
med en forsøgsperiode til foråret 1986.
Lokale: Centret havde indtil udgangen af november
sine lokaler i tilknytning til Institut for nordisk filologi,
KUA, med et kontorlokale og et arbejdsrum. Efter
1.12. er kontorlokalet flyttet og administrationen tilknyttet
Institut for folkemindevidenskab, KUA.
Stab:
Lektorer: Karsten Biering (nordisk folkemindevidenskab),
Karl Chr. Lammers (historie), Jørgen Sevaldsen
(engelsk).
Ekstern lektor: Annette Vasstrom (europæisk etnologi).
Stipendiater: Leif Hansen (dansk/litteraturvidenskab),
Mogens Riidiger (historie), Signild Vallgårda
(historie).
Undervisningsassistenter: Mette Iversen (dansk/historie),
Finn Klysner (dansk/historie), Mette W.
Rasmussen (historie).
TAP: (timelønnet): Birgit Andreasen samt bistand
fra en del af de institutter, hvorfra underviserne er
udlånt.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved centret falder i to dele: dels forskning,
som de tilknyttede (delvist udlånte) lærere beskæftiger
sig med ved deres »moderinstitutter«, dels
forskning som direkte er tilknyttet centret. Hvad angår
førstnævnte henvises til vedkommende institutters
indberetninger andetsteds i årbogen. Hvad angår
sidstnævnte, drejer det sig om centrets eneste
fuldtidsbeskæftigede medarbejder, kandidatstipendiat
Leif Hansens forskningsprojekt om arbejderkultur,
arbejderuddannelse og arbejderoplysning — et projekt
som indbefatter tætte kontakter til fagbevægelsen,
planlæggere, administratorer og politikere med henblik
på udformning af fremtidens voksenundervisning.
En del af centrets formål er at søge at fremme formidlingsopgaver
på området både i forhold til arbejderbevægelsens
egne organisationer og til offentligheden
generelt i form af serviceydelser og oplysning
samt at udvikle modeller for efteruddannelsesaktiviteter
i forhold til fagbevægelse, oplysningsforbund og
andre grupper på arbejdsmarkedet.
I tilknytning hertil har der i forårssemestret været
afholdt en åben tværfaglig forelæsningsrække med temaet
»Arbejderklassens kultur og levevis 1880-
1980«, og i efterårssemestret blev der afholdt en foredragsrække
i samarbejde med AOF og Arbejdermuseet
i tilknytning til museets opstilling af arbejderlejligheden
fra TV-serien »Matador«. Denne foredragsrække
blev planlagt og gennemført af undervisere
ved centret.
Herudover deltog medarbejdere ved centret i et
kontaktmøde med Komitteen vedrørende fagbevægelsens
interne uddannelser og fakultetet om mulige
samarbejdsformer omkring kurser og konsulentydelser.
Endelig har medarbejdere ved centret udarbejdet
forslag til »Studievejledning for 1-årigt modul i den
tværfaglige disciplin Arbejderkultur«, som også vil
kunne anvendes som efteruddannelse for folk i praktiske
arbejdsfunktioner, f.eks. socialrådgivere, arbejdsformidlere,
erhvervsvejledere og voksenundervisere.
Karsten Biering
2. Center for Audiologopædi
Historie:
Som supplement til den historiske udvikling af Center
for Audiologopædi omtalt i »Årbogen for Københavns
Universitet 1983« kan nævnes, at der i 1984
ikke blev optaget nye studerende. I 1985 har der været
et studenteroptag på 22 studerende (143 ansøgere,
med en gruppe I kvotient på over 9,8).
Stab:
VIP: Antal årsværk 5.
Lektorer: B. Frøkjær-Jensen, Lars von der Lieth.
Fondsaflønnet etc.: Dr.phil. & phil. Otto Hansen
(Egmont H. Fetersen's Fond), mag.art. Bent Weigård
Jørgensen (Nordisk Nævn for Handicapspørgsmål),
Maria Inéz Pegoraro, Ph. D. & Logopæd (Brasiliansk
stipendiat).
Lektorer rekvireret fra andre institutter: Frans Gregersen,
Jesper Herman, Birgit Hutters, Niels Reinholt
Petersen, Oluf Thorsen, Thyge Winter-Jensen.
Undervisningsassistenter: Viggo Balle, Ulla Boberg,
Alice Brohus, Kirsten Brøndsted, Niels Buch, Carsten
Elbro, Steen Fibiger-Dagnæs, Keld Fredens,
Anne Gammelgård, Dorthe Hansen, Karen Marie
Hauschild, Ulla Henriksen, Tove Kettner Heiberg,
Sonja Hurwitz, Bent Kjær, C. Ludvigsen, Kirsten
Nielsen, N. P. Skamris, Palle Vestberg, Inger
V. Thomsen, Kirsten Thyme, Berta Vishnivetz.
TAP: Antal årsværk: 0,5.
Kirsten Nissen.
608 Universitetets årbog 1985
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Center for Audiologopædi er koncentreret
omkring handicaprelateret forskning.
Hovedvægten lægges på undersøgelser af menneskers
evne til at kommunikere. Der er dels tale om
undersøgelser af den verbale kommunikation (expressiv
såvel som impressiv) og dels den non-verbale
kommunikation (tegnsprog, gestus m.m.).
Gennem de senere år har forskningsprojekterne indenfor
disse områder samlet sig om en beskrivelse af
et menneskes evne til at totalkommunikere.
Vi har kaldt den række analysetal der beskriver
totalkommunikationen, for en kommunikationsprofil.
I øjeblikket dannes en kommunikationsprofil af 40-50
analyseresultater. Denne forskning berører såvel aspekter
indenfor grundforskning som anvendt forskning.
Til grundforskning må medregnes et projekt,
der beskæftiger sig med undersøgelse af læsevanskeligheder
og et projekt, der søger at belyse i hvilken
udstrækning hjernens neurologisk sproglige programmering
er bestemt af visse genstrukturer, d.v.s.
specielt er arveligt betinget. Til den anvendte forskning
hører opbygningen af selve kommunikationsprofilen
beregnet på det pædagogiske arbejde med
kommunikationshandicappede, et projekt vedr. analyse
af en psykotisk patients kommunikationsformåen,
og undersøgelse af effektiviteten af stemmedannelse.
1. Indførelse af nyere informationsteknologi ved testning og
træning af kommunikationshandicappede
Projektet har til formål at indføre en selvadministrerende
testprocedure ved undersøgelse af og undervisningstilrettelæggelse
for unge og voksne tale/hørehandicappede
med flere. Projektet har i 1985 for nordiske
penge indsamlet informationer fra hele Norden,
om tilsvarende projekter i de øvrige nordiske lande
samt i Danmark, m.h.p. en samordning af sådanne
projekter, således at testprocedure kan overføres fra
det ene land til det andet, både hvad angår selve
testmaterialet og hvad angår edb-kørsel af testresultaterne,
herunder opsamlingen af den såkaldte
»Kommunikationsprofil«. Testningen vil basere sig
på et testbatteri af auditiv, audiovisuelle og visuelle
test, som vil bliveTorelagt på videobånd. Testningen
vil i praksis foregå ved computerstyring af et videoudstyr,
hvor forsøgspersonen besvarer de enkelte opgaver
via et tastatur direkte til computeren. Hver
gang testningen er afsluttet incorporeres rådata i en
anonym database. Denne omfatter resultaterne af alle
tidligere testninger og det statistiske grundlag for
vurdering af testvariable ændres løbende ved tilføjelse
af nye testresultater (flydende standardisering).
Testresultaterne kan udskrives udfra valgte baggrunds-
kriterier, en profil-configuration der skal give
den testede et indtryk af egne kommunikative svagheder
og reserver m.h.p. opstilling af et pædagogisk
træningsforløb. Et træningsforløb for den testede person
kan herefter tilrettelægges på samme apparatur
ved afspilning af relevante videobånd, hvis fremføring
styres af computeren. Som led i arbejdet gennemførtes
på Center for Audiologopædi i november
måned et to-dages nordisk seminar, omkring disse
testprocedure (Bent Weigård Jørgensen, Lars von
der Lieth, Børge Frøkjær-Jensen).
2. »Jeg tier stille, fordi jeg frygter hele verden«
Projektets titel stammer fra en ung mand med vidtgående
psykiske og fysiske handicaps og er af ham nedskrevet
på maskine. Undersøgelsen går på at evaluere
den unge mands livssituation i hans hjemlige omgivelser,
samt på den ungdomsskole, hvor han går.
Centrets interesse i undersøgelsen er primært de
kommunikative aspekter ved den særegne form for
kommunikation, som den handicappede person har
valgt, nemlig at benytte sig af en skrivemaskine, istedet
for andre kommunikationsformer, samt af et udbredt
kropssprog. De skrevne tekster er nu overført til
edb, og der er en analyse igang i samarbejde med
andre institutter indenfor Det humanistiske Fakultet.
En tværfaglig arbejdsgruppe, hvor CfA er repræsenteret
ved Lars Lieth og Ruben Elgård, har opnået
økonomisk støtte fra Socialstyrelsens forsøgsudvalg
til dette projekt. Der har desuden været tilknyttet en
VIP medarbejder Inger Hvidtfeldt Johansen til projektet.
3. Udenlandsk adopterede børns udvikling
Arbejdet med undersøgelse af udenlandsk adopterede
børn er fortsat. Centret er nu indgået i et nordisk
samarbejde m.h.p. afholdelse af en nordisk konference
i 1987 (på KUA) omkring de særlige problemer,
der rejser sig dels ved adoption af større børn, med
heraf følgende mulighed for kulturelle chock og dels
ved adoption af handicappede børn.
4. Døvesamfundet i en brydningstid
4.1 Danske døves Landsforbund har taget initiativ
til en arbejdsgruppe, der i 1985 har udarbejdet et
oplæg til et landsomspændende studiekredsarbejde,
hvor voksne døve, forældre til døve og folk der arbejder
med døve, opfordres til sammen på lokalt plan, at
diskutere hvilke særlige forhold der gør sig gældende
for døve i disse år, hvor hele samfundet er i så hastig
udvikling, og hvor der yderligere er sket en udlægning
af den tidligere døveforsorg. Studiekredsarbejdet
vil i 1985 blive afsluttet med en konference og en
høring med politikere, begge dele afholdt på KUA
Det humanistiske Fakultet 609
(Center for Audiologopædi er repræsenteret ved Lars
von der Lieth).
4.2 Center for Audiologopædi har tidligere været
inddraget i undersøgelser af effekten af skrivetelefoner
i familier med døve. Skrivetelefonen er nu blevet
accepteret som en nødvendig del af telefonudstyret til
kommunikationshandicappede og centret er med i
arbejdet omkring indføringen af skrivetelefonen, hvor
vi dels har påtaget os (Lars von der Lieth), at følge de
første fem tusinde skrivetelefoner/modtagere, dels at
udarbejde undervisningsmateriale for skrivetelefonbrugere.
5. Læseudvikling og læsevanskeligheder
En undersøgelse af forskellige slags læsevanskeligheder
i lyset af en teori om den normale læseudvikling.
Projektet har til formål at gøre indsigten i den normale
læseudvikling fra begynderlæsping til avanceret
læsning, og forståelsen af fundamentale læsevanskeligheder.
Dette sker dels ved en afprøvning af en generel
teori om læseudvikling, dels ved en både teoretisk
og eksperimentel afprøvning af de dele af teorien,
som peger på specifikke forudsætninger for læseudvikling
(Carsten Elbro).
6. Differentialdiagnostisk anvendelse af trans formations lingvistisk
strukturanalyse til adskillelse af specifik dyslexi fra
pædagogisk betingede læse- og sprogproduktionsvanskeligheder.
Projektet undersøger hypotesen, at arvelig dyslexi
manifesterer sig som syntaktiske fejl i det talte sprogs
dybdestruktur, medens pædagogisk betingede vanskeligheder
kun afficerer overfladestrukturen (Otto
Hansen).
7. Fælles genetisk oprindelse af specifik dyslexi og insulinafhængig
diabetes mellitus.
I samarbejde med Niels Steensens Hospital udredes
arvegangen for specifik dyslexi i diabetesbelastede
slægter. Hypotesen er, at specifik dyslexi er en autoimmun
sygdom med basis i en genetisk modtagelighed
lokaliseret til HLA-D/DR regionen i det større
histokompatibilitetskompleks på kromosom 6. Statistisk
er indikationen (materialet publiceret) for fælles
genetisk oprindelse til specifik dyslexi og insulinafhængig
diabetes mellitus stærk, og projektet udvides
nu med vævstypologiske undersøgelser. Transformationslingvistik
er en stærkt formaliseret grammatisk
analyseteknik anvendt på det talte sprogs bevægelse
fra en form til en anden. Dybdestrukturen er »den
sproglige tanke«. Overfladestrukturen er det hørte
sprog. Specifik dyslexi kan tilnærmet oversættes ved
egentlig ordblindhed. Diabetes mellitus er det fagligt
medicinske navn for sukkersyge. Autoimmune sygdomme
er sådanne, hvor kroppens forsvarsmekanismer
mod bakterier og virus fejlagtigt angriber dens
eget væv. HLA-D/DR regionen er et konkret fysisk
område i arvemassen (Otto Hansen).
8. Udvikling af udstyr til analyse af den menneskelige stemme
Udvikling af udstyr til klinisk analyse af den menneskelige
stemme er fortsat i 1985. Der foreligger nu et
menuorienteret programkompleks beregnet til kørsel
på IBM-compatible mikro-datamater med analog til
digital omsætter. Programmellet falder i tre dele: (1)
Sampling af tonehøjde, intensitet, klangfarve og fonationsvarigheder
i løbende tale. De samplede data
skrives ud som fordelingskurver med en række statistiske
beregninger for hver indtaling, og to forskellige
indtalinger, feks. før og efter en periode med stemmetræning,
kan direkte sammenlignes. (2) Programel
til automatisk registrering af stemmens maksimale
fonationsområde både med hensyn til styrke og tonehøjde,
et såkaldt fonetogram. Ved at sammenligne
arealerne af to fonetogrammer optaget før og efter en
periode med stemmetræning, fås en kvotient der udtrykker,
hvor meget fonationsområdet er øget på
grund af stemmetræningen. (3) Programmel til måling
af luftstrøm sammenholdt med tonehøjde og intensitet.
Indtaling sker i en maske, der foreløbig er
opbygget i prototype, og som indeholder en differentiel
lufttryksmåler og en mikrofon. Programmellet er i
stand til at måle tonehøjdestabiliteten og intensitetsstabiliteten,
f.eks. i udholdte vokaler, den maksimale
fonationsvarighed, vitalkapaciteten, mean rate flow
(luftforbrug under fonation divideret med den maksimale
fonationstid), og fonationskvotienten (vitalkapacitet
divideret med den maksimale fonationstid)
(B. Frøkjær-Jensen).
9. Undersøgelse af effektiviteten af den ydede stemmedannelsesundervisning
ved Center for Audiologopædi for det første
hold audiologopædistuderende
Der er lavet båndoptagelser, elektroglottografiske optagelser
og fonetogrammer af den første årgang studerende
ved Center for Audiologopædi før stemmedannelsesundervisningens
påbegyndelse og efter
stemmedannelsesundervisningens afslutning. lait 12
studerende har gennemgået optagelser før og efter
undervisningen. Hensigten har været at foretage en
registrering af de stemmelige ændringer der sker i
forbindelse med den form for stemmedannelsesundervisning
der ydes ved centret (Accentmetoden).
Undersøgelsen har vist, at de akustiske ændringer
forårsaget af stemmetræningen er følgende: en større
regelmæssighed i svingningsmønstret ved sammenligning
af nabosvingninger, en større variation i prosodien
såvel med hensyn til tonehøjde, styrke som
610 Universitetets årbog 1985
klangfarve, en normalisering af tonehøjde, og en forøget
styrke. Det auditive resultat af disse ændringer
er først og fremmest en fyldigere stemmeklang med
mere livlig og behagelig prosodi, en mere distinkt
artikulation og hermed en bedre forståelighed af talen.
En præliminær undersøgelse af de fysiologiske
årsager til disse ændringer baseret på de elektroglottografiske
optagelser viser, at åbningstiden i den enkelte
stemmelæbesvingning reduceres. Den konstaterede
reduktion, der er signifikant udfra et 95 % niveau,
andrager ca. 3 % (Maria Inéz Pegoraro, Børge
Frøkjær-Jensen, Kirsten Thyme).
seminarer, dels et nordisk seminar for hørehandicappede
i Kungålv, og dels et internationalt seminar under
den internationale organisation for tunghøre i
Hamborg, i begge tilfælde med diskussionsoplæg omkring
den audiologopædiske uddannelse.
Yderligere har B. Frøkjær-Jensen under et studieophold
i USA i sommeren 1985 orienteret om den
audiologopædiske uddannelse ved Institut of Linguistics,
University of Califonia, i Los Angeles.
Børge Frøkjær-Jensen
Gæster og rejser:
Otto Hansen har arbejdet h^le 1985 som fondsbetalt
forsker (Egmont H. Petersens Fond) med projekter
indenfor biologisk lingvistik (se tidligere projektbeskrivelse).
Støttet af Statens lægevidenskabelige
Forskningsråd deltog han i juli 1985 i Second European
Congress on Sign Language Research i Holland
med en forelæsning over resultaterne med transformations-
lingvistisk-genetisk analyse af syntaksen i
døves tegnsprog. Den publicerede forelæsning kan indeholde
en neurologisk advarsel mod visse former for
pædagogisk praksis.
Otto Hansen deltog i august 1985 med en inviteret
forelæsning vedrørende systemteories funktion i den
teoretisk og klinisk orienterede biologisk-lingvistiske
forskning i Second International Conference on Systems
Research, Informatics, and Cybernetics i
Vesttyskland. Otto Hansen er Referee for Systems Research
(The official journal of the International Federation
for Systems Research) og medlem af Systems
Research Foundation's redaktionskomité.
Fra august har Maria Inéz Pegoraro arbejdet ved
centret som stipendiat med stipendium betalt af den
brasilianske regering. Maria Inez Pegoraro arbejder
med et projekt indenfor stemmeundersøgelse (se tidl.
projektbeskriv.).
Ryoichi Shibata, M.A., (Visiting Research Fellow).
Har arbejdet med undersøgelse af samfundets
negative holdning overfor handicappede personer
bl.a. gennem faktoranalyse af en række adfærdsreaktioner.
Centret har i efteråret haft besøg af 20 studerende
fra Speciallærerhøjskolen i Oslo.
B. Frøkjær-Jensen har været inviteret til Audiologopædisk
Forenings efteruddannelseskursus på Nyborg
Strand, hvor han holdt foredrag om »Nye undersøgelses-
og forskningsmetoder indenfor det logopædiske
arbejde«.
Det audiologopædiske studium ved Københavns
Universitet er efterhånden så velkendt ude i verden,
at centrets medarbejdere bliver indbudt til at fortælle
om de ideér der ligger bag studiets opbygning, i denne
forbindelse har Lars Lieth i 1985 deltaget i to
3. Center for europæiske Middelalderstudier
Historie:
Centret blev oprettet i 1982. I 1984 fik det midlertidige
lokaler i tilknytning til Engelsk Institut, men flyttedes
i januar 1985 til sin nuværende placering (trappe
2, etage 3) nær Institut for græsk og latinsk Middelalderfilologi
(IGLM). Fra 1. januar 1986 vil centret
og IGLM blive integreret i »Institut for græsk
og latinsk Middelalderfilologi/Center for europæiske
Middelalderstudier«.
Centrets funktion:
Center for europæiske Middelalderstudier har til opgave
at sørge for koordinering af og samarbejde om
tværvidenskabelig forskning inden for europæiske
middelalderstudier. Normalt betragtes europæisk
middelalder som perioden fra omkring 500 efter Kristi
fødsel frem til reformationen i 1500-tallet. Centrets
medarbejdere har dog hver for sig forskellige
opfattelser af middelalderens tidsafgræsning. Der er
interesse både for antikkens og senantikkens bidrag
til middelalderen og for middelalderens indflydelse
og påvirkning i den moderne verden. Centret søger
også at fremme kontakter mellem forskere, som beskæftiger
sig med Vesteuropas middelalder, og dem,
som arbejder med Østeuropa, Islam og de andre østlige
kulturer.
Centret har ingen stab i betydning »ansatte«.
Centrets bidragydere oplyser under Det humanistiske
Fakultets institutters beretninger om deres forskningsindsats
og publikationer. Dog kan der her nævnes
Kirsten Grubb Jensens licentiatafhandling,
»Mennesker og Idealer i Giovanni Boccaccio's Decameron
« (Center for europæiske Middelalderstudier/
C.A.Reitzel, København 1985), 157 ss.
Centrets medarbejdere er i kontakt med forskere
fra andre fakulteter, andre videnskabelige institutioner
i København og andre universiteter, som beskæftiger
sig med aspekter af middelalderens kultur. Samtidig
sørger centrets blad, Vox Mediaevalis, for sam.
Det humanistiske Fakultet 611
arbejde og udveksling med middelaldercentre overalt
i Europa og i Nordamerika. Det andet nummer af
Vox, som udgives i fællesskab med The Medieval
Institute, Western Michigan University, udkom i
maj 1985. Publikationens succes betyder, at der i
1986 udkommer to numre, til januar og til august, for
at fremme kontakten og informationsstrømmen mellem
middelaldercentre.
Med sine nye lokaler har centret for første gang
faet et fast sted for sine forsknings- og undervisningsaktiviteter
samt plads til håndbibliotek. Centrets kursus
»Introduktion til middelalderstudier« foregår
dog andetsteds i Amagerkomplekset. Dette skyldes
det store publikum, som møder op til mange af foredragene.
Stab:
Styrelsesudvalget: Graham Caie (Engelsk Institut),
John Bergsagel (Musikvidenskabeligt Institut), Brian
McGuire (Institut for græsk og latinsk Middelalderfilologi)
og Nanna Damsholt (Historisk Institut),
som fra oktober 1985 afløstes af Inge Skovgaard-Petersen
(Historisk Institut).
Ved centret er der i 1985 leveret undervisning af
lærere fra følgende institutter (antallet af lærere fra
hvert institut er anført i parentes efter instituttets
navn): Det arnamagnæanske Institut (1), Engelsk
Institut (5) Institut for germansk Filologi (2), Institut
for græsk og latinsk Middelalderfilologi (IGLM)
(4), Filosofisk Institut (I), Historisk Institut (9), Institut
for Kirkehistorie (Det teologiske Fakultet) (3),
Institut for Kunsthistorie (3), Musikvidenskabeligt
Institut (1), Orientalsk Institut (1), Romansk Institut
(3), Slavisk Institut (1).
Forskningsvirksomhed:
Centrets forskning har i 1985 været koncentreret om
følgende områder: I) regelmæssige foredrags- og diskussionsmøder
(middelalderfrokoster) 2) afslutningen
af et bind Anders Sunesenstudier 3) planlægningen
og gennemførelsen af en international kongres
»War and Peace in the Middle Ages« 15.-17. august
1985, 4) færdiggørelsen af en bog »Mennesker i
Danmarks og Europas middelalder« 5) aktiviteter for
at åbne centret for flygtninge, som interesserer sig for
middelalderen i Danmark og for Mellemøstens historie,
6) andre aktiviteter, bl.a. formidlingen af forskningsresultater
til et større publikum.
1. Frokostmøderne er fortsat en velbesøgt mulighed
for forskere og studerende til at sætte sig ind i hinandens
arbejde og for at lære hinanden bedre at kende.
Disse møder med deres indhold af te, madpakker,
korte foredrag og livlige diskussioner er et fast træfpunkt
for Centrets deltagere. Følgende emner har
været behandlet: Roskilde domkirkes triumflcrucifiks
og den tidlige franske gotik (Ebbe Nyborg, Danmarks
Kirker, Nationalmuseet), En ny-udgave af den
senmiddelalderlige engelske digter Thomas af Erceldoune
(Ingeborg Nixon, Engelsk Institut), Majestætsrettigheder
og regaleretten i 1500- og det tidlige
1600-tal (Inger Diibeck, Det retsvidenskabelige Institut),
Englands middelaldercentre og Middelaldercentrets
fremtid (Graham Caie, Engelsk Institut),
Bøssehistorie og Europas middelalder? John Boswells
»Christianity, Homosexuality and Social Tolerance
« (Wilhelm von Rosen, Rigsarkivet), Middelalderbyen
Ribe (Ingrid Nielsen, Middelalderbyprojektet),
Den hellige Birgitta af Vadstenas åbenbaringer og
symbolverden (Helga Koch, Institut for nordisk Filologi),
Stednavnenes vidnesbyrd om vikingernes forhold
til kristendommen på de britiske øer (Gillian
Fellows-Jensen, Institut for Navneforskning).
2. Anders Sunesen-projektet. I slutningen af 1985 udkom
bogen »Anders Sunesen. Stormand. Teolog.
Administrator. Digter«, bestående af femten studier
med engelske resumeer, redigeret af Sten Ebbesen
(G.E.C. Gad), med følgende indhold: Anders Sunesens
liv (Kai Hørby, Historisk Institut), Anders Sunesen
og klostervæsenet: kontinuitet eller brud? (Brian
Patrick McGuire, IGLM), Kunst og bevidsthedsformer
på Anders Sunesens tid (Søren Kaspersen,
Institut for Kunsthistorie), Saxo og Anders Sunesen
(Inge Skovgaard-Petersen, Historisk Institut),
Anders Sunesen og Paris (Birger Munk Olsen,
IGLM), Bøger i Danmark på Anders Sunesens tid
(Niels Haastrup, Roskilde Universitetscenter), Stof
og form de fire første dage (Fritz Saaby Pedersen,
Odense Universitet), Hexaemerons svære passager:
kvæstioner og teologisk logik (Sten Ebbesen, IGLM),
Dogmatik og bibelfortolkning i Anders Sunesens
Hexaemeron (Jørgen Raasted, IGLM), Bildspråk
och forsoningslåra. En studie i den 10. boken af Anders
Sunesens Hexaemeron (Bengt Hågglund, Lunds
Universitet), Træk af Kristusbilledet i Hexaemeron
(Jørgen Pedersen, Institut for Kirkehistorie, Det teologiske
Fakultet), Hvem var Anders Sunesens muse?
En undersøgelse af fortalen til Hexaemerorl (Lars Boje
Mortensen, IGLM), Hvordan omstøbes bibelhistorie
i heksametre (Karsten Friis Jensen, IGLM),
Roskildehåndskriftet af Hexaemeron (Birger Munk
Olsen, IGLM), En gejstlig stormand ser på retten i
Skåne (Bertil Frosell).
Projektet er koordineret med arbejdet på en nyudgave
af Anders Sunesens Hexaemeron og med Det
danske Sprog- og Litteraturselskabs udsendelse af en
dansk oversættelse af Hexaemeron.
3. Kongressen »War and Peace in the Middle Ages«
(15.-17. august 1985) blev en succes med cirka tohundrede
deltagere. Der blev ydet støtte fra Det hu612
Universitetets årbog 1985
manistiske Forskningsråd og fra The British Council.
Hermed kunne Middelaldercentret bidrage til festlighederne
omkring 100 års dagen for Niels Bohrs fødsel.
Som optakt til kongressen blev centrets introduktionskursus
til middelalderen i foråret 1985 tilegnet
samme emne, og hertil bidrog forskere fra både Det
humanistiske og Det teologiske Fakultet i København.
Nogle af disse foredrag samt kongressens indlæg
forberedes nu til en publikation, under forudsætning
af økonomisk støtte. Kongressens faglige indhold
blev højnet af flere gode diskussioner, bl.a. den afsluttende
debat, hvori kongressens forskellige temaer
omkring krigens ideologi og middelalderens »fredsbevægelser
« førte til en frugtbar udveksling af synspunkter.
Flovedspørgsmålet, »Giver middelalderens
erfaringer os håb om fred?« bragte indlæg angående
værdier, som vi deler med middelalderen, og holdninger,
som idag er anderledes.
Blandt de enkelte foredrag var: Krig, fred og ridderlighed
(Maurice Keen, Oxford), Våben og taktik
på det første korstog (Niels Saxtorph, Historisk Institut),
Kristne overfor muslimer (Erik Fiigedi, Budapest),
Krigens og fredens omkostninger i senmiddelalderens
Ungarn (Janos Bak, Vancouver), Korstogsideen
(Karsten Fledelius, Historisk Institut), Krig og
fred i Chaucers værker og i middelengelske romancer
(Karl Heinz Goller, Gottingen), Krig og ridderlighed
i senmiddelengelsk litteratur (Jean Ritzke-Rutherford,
Regensburg), Krig og musik (John Bergsagel,
Musikvidenskabeligt Institut), Krig, kvinder og kærlighed
(Nanna Damsholt, Historisk Institut), Forsøg
på at begrænse krig i 1100-tallet (Christopher Holdsworth,
Exeter, England), Den retfærdige krig som
begreb i skolastikken (Sten Ebbesen, IGLM), Krig
og fred som begreber i Islam (Frede Løkkegaard,
Orientalsk Institut), Gerbert af Aurillacs breve; en
vision af venskab og fred i en urolig tid (Brian McGuire,
IGLM).
4. Projekt Middelalderens mennesker; I alt fjorten
artikler er blevet indleveret til bogen »Mennesker i
Danmarks og Europas Middelalder«, som udkommer
hos C. A. Reitzel i foråret 1986. Bogens redaktør Brian
McGuire har tilføjet en efterskrift, »Er der mennesker
i middelalderen?«, hvori bogens meget forskellige
bidrag ses i forhold til Eileen Powers klassiske
studium »Medieval People« fra 1920erne. Projektet
har faet en så god respons, at der i fremtiden er mulighed
for endnu en bog om samme emne. Bogens
offentliggørelse sker uden offentlige midler og takket
være støtte fra Marion Bak, datter af Anne-Liese
Thomasen, en af bogens forfattere.
Bogens artikler er følgende; Api, broder Martin og
Plov. Tre bønder i 1100-tallets Danmark (Poul Nilsson,
Historisk Institut), Aelred af Rievaulx, Kærlighedens
og selverkendelsens ven (Brian McGuire,
IGLM), Ricoldo da Monte Croce, Pilgrim og missionær
i slutningen af 1200-tallet (Kurt Jensen, Historisk
Institut/Middelaldercentret), En jøde og en inkvisitor
i 1300-tallet; Baruch fra Toulouse og Jacques
Fournier, biskop i Pamiers (Karen Glente), Tidemann
Limberg. En hanseatisk købmand i 1300-tallet
(Frederik Pedersen, Middelaldercentret/The Medieval
Center, Toronto, Canada), Fra Michele Minorita,
martyr eller kætter? (Kirsten Grubb Jensen,
Middelaldercentret), Broder Esger; Provincialminister
for franciskanerprovinsen Dacia 1406-32 (Jørgen
Nybo Rasmussen, Rigsarkivet), Nicholas Beniland,
Klædehandler i York og skuespiller i mysteriespillene
(Graham Caie, Engelsk Institut/Middelaldercentret),
Agnes Paston, Familieoverhoved og
godsejer i 1400-tallets England (Lis Hygum Thomsen,
Det kongelige Bibliotek), Søster Juliane Westone
ved benediktinerklostret Godstow ved Oxford omkring
år 1445 (Birgitte Kieler Balsløv, Middelaldercentret),
Margery Kempe, ølkone og mystiker i 1400-
tallets England og Europa (Dorrit Einersen, Engelsk
Institut), En næsten ukendt kvinde i 1400-tallets
Danmark; Johanne Hansdatter Podebusk og nogle af
hendes kvindelige slægtninge (Knud Prange, Lokalhistorisk
Afdeling, Historisk Institut), Skomagerkone
og handelskvinde i reformationstidens Malmø, Keluf
Jens Nielsen Skomagers (Grethe Jacobsen), Hans
Christensen Bartsker, en læge og borger i Ribe i
1500-tallet (Anne-Liese Thomasen).
5. Middelalderen for flygtninge; Den store tilstrømning
af flygtninge til Danmark i 1984 og 1985 har
tilskyndet centrets medarbejdere til at bruge deres
viden og forskning til at efterkomme et stort behov for
mere viden om Danmarks middelalder og Mellemøstens
kultur og historie. I den anledning blev der i
efteråret 1985 oprettet et kursus om middelalderens
rejselitteratur, hvori latinske kildeskrifter benyttedes
til at belyse Vestens holdninger overfor Østens kulturer.
Samtidig gennemførte Brian McGuire ugentlige
forelæsninger på Bispegården i Kalundborg, i samarbejde
med Dansk Flygtningehjælp, med titlen
»Danmark i Tusind Ar«, for at præsentere iranske
flygtninge for Danmarks historie og middelalderkultur.
I slutningen af november 1985 afholdt Middelaldercentret
en temadag »Iran, Islam og Vesten i
Middelalderen«, hvortil der kom over 400 mennesker,
både iranske flygtninge og danskere som var
interesserede i at vide mere om Irans historie. Dagens
indlæg var; Vestens historikere og Iran i middelalderen
(Peter Christensen, Historisk Institut),
Vestens rejselitteratur om Mellemøsten (Kurt Jensen,
Historisk Institut/Middelaldercentret), Familiemønstret
under Sassaniderne og under Islam (Bodil
Carlsen, Orientalsk Institut), Islamske sekter i
senmiddelalderens Iran (Jes Asmussen, Orientalsk
Institut). Dagen blev afsluttet med en meget livlig
.
Det humanistiske Fakultet 613
paneldiskussion med deltagelse af dagens foredragsholdere
og Fereydun Vahman fra Orientalsk Institut,
med udgangspunkt i spørgsmålet, »Hvad kan Irans
middelalderkultur og Vestens oplevelse af denne kultur
sige os om vor egen tids møde mellem Vesten og
Iran?«. Der planlægges en publikation af dagens foredrag
på dansk og persisk. Oversættelsen foretages af
den iranske tolk, Hassan Karimi.
6. Andet
6.1 Ophold af Fulbright studerende: I den første
halvdel af 1985 var Sean Galvin fra Indiana University,
Bloomington, på centret, hvor han arbejdede på
en doktorafhandling indenfor folkemindevidenskab.
Hans efterfølger fra 1. september blev Roger Smith,
Stanford University, California, som afslutter en doktorafhandling
om den tidlige middelalders litteratur
om skibe, både latinske forfatteres brug af skibe som
symboler for kirken og folkesproglige forfatteres beskrivelser
af virkelige skibe.
6. 2 Formidlingen af middelalderen
Mange steder i landet har der været bud efter Middelaldercentrets
forskere, som har holdt foredrag om
så vidt forskellige emner som ægteskab i middelalderen
og middelalderens filosofi. Folkeuniversitetets foredragsserier
med middelalderindhold har fundet
sted i Ringkøbing, i Holstebro og i København. I
samarbejde med Romansk Institut har centret bidraget
til en forelæsningsrække over »Rosens Navn«, en
succesroman hvis handling placeres i senmiddelalderens
Europa. Der har været over 250 tilhørere, og
seriens tilslutning fører muligvis til en publikation.
Foredragsrækken gentages i 1986 andre steder i
landet.
6.3 Kontakt med andre middelaldercentre
Graham Caie besøgte i maj 1985 fire universiteter i
England for at diskutere et nærmere samarbejde,
mens Brian McGuire i juli var gæst på The Centre
for Medieval and Renaissance Studies i Oxford. Der
foregår en livlig kontakt med CERCOM (Det europæiske
center for klosterforskning) i Saint Etienne,
Frankrig. I efterår 1985 opholdt Graham Caie sig på
The Department of English, McMasters University,
Hamilton, Ontario. I april 1985 fik centret besøg af
Edmé Smits, leder af Department of Medieval Studies
(Vakgroep Mediaevisdek) på Groningen Universitet,
Holland.
Gennem foredragsserier, gæsteforelæsninger, temadage
og publikationer både i Danmark og i udlandet
har Middelaldercentret i det sidste år skabt nye
kontakter og fornyet gamle forbindelser. Centret opfylder
et behov for grundforskning indenfor denne
afgørende epoke i Danmarks og Europas fælles historie
samt for en formidling af denne forsknings resultater
ud til vidt forskellige grupper og mennesker.
Publikationer:
Jensen, K.G.: Mennesker og idealer i Giovanni Boccaccio's
Decameron. København 1985, 157 s.
Brian Patrick McGuire
4. Center for Kvindeforskning og
-undervisning
Historie:
Centrets historie, opbygning og udvikling.
Center for Kvindeforskning og -undervisning er
oprettet i september 1982. Centret har til huse ved
Det humanistiske Fakultet, Københavns Universitet
Amager. Ved oprettelsen fik centret tildelt fire administrationslokaler:
lok. 7.3.8 (mødelokale), lok. 7.3.14
og 7.3.16 (lærerkontorer) samt lok. 7.3.18 (sekretærkontor).
I løbet af årene har centret faet yderligere 2
kontorer til låns: 7.3.20 og 7.3.22, som anvendes af
lærere og langtidsledige. Fysisk som administrativt
hører centret ind under Engelsk Institut, KUA. Undervisningslokaler
far centret tildelt efter behov af
den lokale administration på stedet.
Center for Kvindeforskning og -undervisning har
siden dets oprettelse haft til opgave at varetage og
udbygge det tværfaglige aspekt af den kvindeforskning,
som har pågået ved Københavns humanistiske
Fakultet i de sidste 15 år. Siden sit indtog på universitetet
har kvindeforskningen vist sig at være et område
i stærk vækst, som også har haft gennemslag og
relevans ud over universitetets rammer. Den omfattende
og velbesøgte kursusvirksomhed inden for området,
som foregår på dag- og aftenskoler samt på
Folkeuniversitetet, er f.eks. et direkte resultat af den
virksomhed, der er foregået inden for universitetets
mure.
Det tværfaglige aspekt af den humanistiske kvindeforskning
vandt tidligt indpas i den vifte af aktiviteter,
der foregik inden for området. Man kan sige, at
kvindeforskningen, foruden den fagspecifikke fordybelse
i områder som ikke var dækket af den traditionelle
forskning, naturligt har haft forudsætninger for
at overskride faggrænserne. Kvindelitteraturforskningen
har eksempelvis ikke kun beskæftiget sig med
at fremdrage tidligere glemte værker af litteraturhistorien
og analysere dem: for at besvare spørgsmål
som »Hvorfor er der mange kvindelige forfattere i en
periode og kun fa i en anden?« har denne forskningsgren
gjort rig anvendelse af fagkundskab inden
614 Universitetets årbog 1985
for andre områder som psykologi og historie etc. Den
tværfaglige synsvinkel inden for kvindeforskningen
har i høj grad været muliggjort af den interesse for
udveksling af viden og resultater, som har præget de
enkelte forskere i miljøet. Det høje aktivitetsniveau,
som har kendetegnet de forskellige forskningsmiljøer,
har ikke kun bestået af undervisning og videnskabeligt
arbejde ved fagene, men i høj grad af tværfaglige
og tværfakultære seminarer og symposier. Det var
således også et stort anlagt seminar om kvindelige
udtryksformer, forestået af 8 lærere fra humaniora og
kultursociologi og fulgt af 150 studerende, der i 1981
lagde grunden til tankerne om oprettelsen af et tværfagligt
center.
En anden og ligeså væsentlig årsag til oprettelsen
af centret må ses i de betingelser, kvindeforskningen
hidtil havde fungeret under ved fakultetet. Trods områdets
hastige vækst og den massive opbakning og
interesse fra de studerende, har kvindeforskningen
været noget af et stedbarn på universitetet. Kun fa af
de kvindelige undervisere havde opnået fast ansættelse;
hovedparten af aktiviteterne varetoges af deltidsansatte.
Med nedskæringerne og de deraf følgende
fyringer af deltidslærere, stod det klart at området
stod i fare for at blive reduceret til i værste fald en
femtedel af det hidtidige aktivitetsniveau. (I 1981 var
der ca. 10 heltidsvidenskabelige kvindeforskere ansat
ved fakultetet - resten, dvs. omkring 40 var ansat
som henholdsvis eksterne lektorer og undervisningsassistenter).
Støttet af en positiv fakultetsledelse blev
det derfor besluttet at forsøge at bevare i hvert noget
af det truede område ved fakultetet ved oprettelsen af
centret.
Stab:
VIP: Antal årsværk:
Forskningsadjunkter: dr.phil. Nanna Damsholt.
Eksterne lektorer: Tine Andersen, Lene Koch, Tania
Ørum.
Kandidatstipendiater: Marie Louise Sodemann.
Seniorstipendiater: Bente Rosenbeck.
Undervisningsassistenter: Talli Ungar Andersen,
Margrethe Andreasen, Lisbeth Haastrup, Fran Hopenwasser,
Hanne Møller.
TAP: Antal årsværk: 0,5.
Birte Gudiksen.
Indlånte lærerkræfter:
Lektorer: Dorrit Einersen, Engelsk Institut, Merete
Gerlach-Nielsen, Romansk Institut, Ingeborg Nixon,
Engelsk Institut, Hilde Olrik, Romansk Institut, Birgitte
Rørbye, Institut for Folkemindevidenskab, Marie-
Louise Svane, Institut for Litteraturvidenskab.
Forskningsvirksomhed:
Center for Kvindeforskning og -undervisning har siden
oprettelsen haft tre, ligeværdige, arbejdsområder:
1) At levere tværfaglig undervisning i kvinderelevante
emner for alle studerende ved fakultetet (centret
har udbudt mellem 10 og 12 kurser pr. semester).
2) At varetage og udbygge det tværfaglige kvindeforskningsmiljø
ved fakultetet.
3) At varetage kontakt til og samarbejde med indenog
udenlandske kvindeforskningsmiljøer.
Disse arbejdsopgaver har væsentligst været udført af
centrets egne medarbejdere, d.v.s. tre eksterne lektorer,
3-5 undervisningsassistenter, 2 stipendiater samt
gennemsnitligt 2 langtidsledige akademikere i jobtilbud.
Fra efteråret 1985 har centret yderligere en adjunkt,
som deles med faget historie. Centret har endvidere
haft diverse indlån af lektorer fra fakultetets
forskellige institutter; heraf har som regel én lektor
været fuldtidsindlånt (d.v.s. med fuld forskning, undervisning
og ikke mindst administration), 2-3 andre
kun indlånt med en halv undervisningsdel. De indlånte
lektorer har dog som helhed medvirket aktivt i
centrets drift. Disse indlån har således dels tilført
centret ekspertise og arbejdskraft, dels givet de fastansatte
kvindeforskere ved fagene muligheder for at
hente ny inspiration.
Hidtil har centrets studerende faet studiemæssig
merit i centrets kurser enten ved en godskrivning af
kurset på det fag, de er indskrevet ved, eller ved at
tage eksamener/skrive afløsningsopgaver, der kan
indgå som en del af deres eksamen ved moderfaget.
Siden efteråret 1985 har centret, på foranledning af
den ny humanistbekendtgørelse, iværksat en 1-årig
overbygningsuddannelse i kvindestudier sideløbende
med udbudet af tværfaglige kurser. Uddannelsens
formål er at kombinere forskellige grene af den humanistiske
kvindeforskning med hovedvægten lagt på en
forståelse af den moderne kvindes situation. Ligeledes
sigter uddannelsen mod, at de studerende dels
lærer at systematisere viden i et større stofområde,
således at de kan anlægge en bred synsvinkel på en
given problemstilling; dels at de lærer at formidle
denne viden gennem anvendelse af forskellige medier
til et bredere publikum. Uddannelsen er indtil videre
godkendt af Det humanistiske Fakultetsstudienævn,
men afventer endnu godkendelse fra Direktoratet for
de Videregående Uddannelser.
Kvindeforskning er, selv begrænset til det humanistiske
område, et bredt og stadigt voksende forskningsfelt.
Forskning drejer sig dybest set om at stille
spørgsmål (og forsøge at besvare dem) - de spørgsmål,
kvindeforskningens pionérer stillede sig selv, er
på én gang meget simple og meget komplicerede:
Hvor i alverden er kvinderne blevet af— i historien?, —
i
Det humanistiske Fakultet 615
i kunsten og litteraturen?, - i mediernes formidling af
samfundslivet? Fra disse basale spørgsmål har kvindeforskningens
interessefelter bredt sig som ringe i
vandet. Den forskning, der pågår ved Center for
Kvindeforskning og -undervisning, er et udmærket
eksempel på den bredde der er inden for dette område
i dag.
Kort karakteriseret har forskningen ved centret
som formål dels at synliggøre kvinder, d.v.s. udfylde
de ofte basale huller i den eksisterende viden om
menneskets historie, livsbetingelser, bevidsthed og
kulturelle udtryk, som er fremkommet fordi kvinders
historie, livsbetingelser, bevidsthed og kulturelle udtryk
ikke er blevet medreflekteret, endsige beskrevet;
— dels at udforme nye synsvinkler og forskningsparadigmer:
kvindeforskningens vægtning af kønnets betydning,
historisk, kulturelt og psykologisk, har således
lagt grunden for et mere generelt synsvinkelskift i
forskningen; det anses ikke længere for »naturligt«
at negligere køns- og kvindeperspektivet i de forskellige
forskningsgrene — kvindeforskningens teorier og
metoder lader sig i stigende grad integrere og anvende
i forskningen og undervisningen som helhed.
Denne positive udvikling hænger i høj grad sammen
med, at kvindeforskningen også har et aktuelt
politisk sigte. Blot i de femten år kvindeforskningen
har eksisteret på universiteterne, er der sket store
ændringer i kvinders vilkår, både her i landet og internationalt
— det gælder ikke mindst den forstærkede
interesse og agtpågivenhed, der er i forhold til kvinders
situation og livsbetingelser (ligestillingsråd og
kommissioner, FN's kvindekonferencer feks.). Kvinder
har i dag bedre muligheder for at gøre sig synlige
i samfundet og for at formulere deres synspunkter.
Kvindeforskningen har været og er stadig en aktiv del
af denne proces; Kvindeforskningen har været med
til at give nutidens kvinder en historie og identitet
som køn, været med til at styrke kvinders kamp for
bedre vilkår ved at udbrede viden om kvinder og
formulere kvinders synspunkter.
Forskningen ved Center for Kvindeforskning og
-undervisning anvender et bredt spektrum af fagdiscipliner
inden for forskellige områder; disse kan placeres
inden for følgende kategorier;
1. Kvindehistorie, d.v.s. forskning i kvinders liv og
eksistensbetingelser og deres placering og rolle i
samfundet historisk set, kvindebevægelsers opståen
og historie, dagliglivets historie, familiens historie
og bevidsth'edshistorie.
2. Kvindepsykologi, d.v.s. forskning i kvindelighed
og kvindelighedsteorier, historisk og aktuelt;
forskning i kvinders socialisation, deres bevidsthed
og oplevelsesverden, teoretisk og empirisk.
3. Kvindeforskningsteori, d.v.s. forskning i kvindeforskningens
teorier og metoder, historisk og aktuelt,
samt teoridannelse og metodeudvikling.
4. Kvindelige udtryksformer, d.v.s. forskning i kvinders
kreativitet og sproglige, billedlige m.m. udtryk,
analyser af historiske og aktuelle værker af
kvindelige kunstnere.
Et fællestræk ved den forskning, der pågår ved centret,
er den tværgående beskæftigelse med de her skitserede
felter- inden for hvert forskningsemne anvendes
således discipliner fra flere felter til belysning af
den valgte problemstilling.
I centrets forholdsvis korte levetid har især tre større
forskningsemner haft medarbejdernes interesse.
Den aktive indsats, der har været ydet inden for disse
emner, har både resulteret i værdifulde grundforskning,
introduktion til nye områder og dannelse af nye
synsvinkler på de nævnte områder.
/. Køn, kreativitet, æstetik og sprog
Dette område har til opgave at undersøge, hvorvidt
kønnet spiller en afgørende rolle for kunstnerens
kreative udvikling, og for hendes æstetiske udtryk,
herunder sproget. Det er det »ældste« af de store
områder, der har involveret flere forskere ved centret
- og det er således også det område, der hidtil har
givet flest resultater, både i undervisningen og forskningen.
1.1 Tania Ørum har i dette år afsluttet et mangeårigt
og grundigt forskningsarbejde i den engelske
kvinde-roman fra 1600-tallet til i dag. I dette projekt
undersøger hun forholdet mellem kvindelighedens
udformning og romangenrens udvikling i England i
den nævnte periode. Hovedspørgsmålet i projektet
er, hvorvidt der eksisterer en særlig kvindelig æstetik.
Gennem grundige og diskuterende analyser af periodens
kvindelitteratur gør Tania Ørum opmærksom
på, at såvel kvindelitteratur og -æstetik, som samfundets
kønsbegreber, ikke er entydige, men tværtimod
historisk foranderlige begreber. Projektet leverer således
et værdifuldt bidrag til forståelsen af ikke blot
litteraturens, mens også kønsidentitetens varierende
udtryk og disse variationers sammenhæng med udviklingen
i samfundet i øvrigt. Projektet udkommer
som bog under titlen »Pamelas døtre. Romanen og
kønnet« i efteråret 85 og indleveres samtidig som doktordisputats.
1.2 I samarbejde med Marie-Louise Svane fra Institut
for Litteraturvidenskab har Tania Ørum i øvrigt
indledt et forskningsprojekt om emnet »Kvinder og
kreativitet«. Projektet har været anført af et fælles, toårigt
undervisningsarbejde, delvis i anknytning til og
i samarbejde med Marie-Louise Sodemanns projekt
(se nedenfor). Det omfattende undervisningsprojekt
har fortrinsvis bestået af introduktion til og diskussioner
af nyere amerikansk og fransk forskning om
emnet - således er især en række franske tekstteoreti616
Universitetets årbog 1985
skere som f.eks. Héléne Cixous og Julia Kristeva blevet
introduceret til de studerende i det københavnske
kvindeforskningsmiljø. Tania Ørum og Marie-Louise
Svane arbejder i øjeblikket på en antologi af oversatte
tekster, der skal præsentere et overblik over
udenlandsk forskning inden for emnet lige fra de traditionelle
psykoanalytiske kreativitetsteorier til nyere
amerikansk og fransk kvindeforskning.
1.3 I tilknytning til det ovenstående projekt over emnet
»Kvinder og kreativitet« har Marie-Louise Svane
i den periode, hun var indlånt til centret (sep.
1983-aug. 85) oparbejdet et forskningsprojekt om
»Moderskab og kreativitet«, hvor hun ud fra en række
kvindelige malere, deriblandt Elisabeth Jerichau-
Baumann (1819-1881), undersøger, hvilken indflydelse
moderskabet har i forhold til kvinders kreativitet
og æstetik. Projektet forsøger at forbinde socialhistoriske
og semiotiske forklaringsmodeller og ud fra
konkrete værker at diskutere de overordnede sammenhænge
mellem tekst/billede, køn og historie.
1.4 Marie Louise Sodemann har arbejdet med projektet
»Kønnets skrift - skriftens køn?«. I dette arbejde,
hvor hun specielt analyserer sammenhænge mellem
køn, kunst og kultur, tager hun især udgangspunkt
i værker af henholdsvis billedhuggeren Camille
Claudel og forfatterne Inger Christensen, Christa
Wolf og Clarisse Lispector — med udblik på tekster af
Kierkegaard, Rilke, Kafka og Kleist. Det teoretiske
grundlag for dette arbejde er især hentet hos de nye
franske feministiske tekstteoretikere - en introduktion
til denne teoretiske tilgang og dens politiske placering
inden for kvindeforskningen er undervejs i en
bog med titlen »Kroppens billeder — kvindeblikke
på køn, kunst og kultur«, som indeholder tekster om
og af de franske feministiske tekstteoretikere, bl.a.
førnævnte Héléne Cixous og Julia Kristeva. Marie
Louise Sodemann har endvidere via forskningsrejser
i stipendieperioden orienteret sig grundigt i det franske
kvindeforskningsmiljø. Hun har derigennem
skabt væsentlige kontakter på centrets vegne til de
franske kvindeforskere - i løbet af foråret bliver det
således muligt at møde Héléne Cixous her i landet,
hvor hun skal besøge kvindeforskningsmiljøerne ved
de forskellige universiteter. Derudover er Marie
Louise Sodemann engageret i »Projekt Nordisk Litteraturhistorie
«, hvor hun har gjort en omfattende
indsats sammen med Lis Palmvig, der har været tilknyttet
centret som akademisk medarbejder.
2. Kvinders forskning - forskningens kvinder
Dette projekt forestås af Tine Andersen, der er ansat
inden for emnet »Kvindebevægelsers historie« og
undervisningsassistent Hanne Møller (ansat inden
for emnet »Kvinders socialisation«). Projektet er
forholdsvis nyt, men er udsprunget af begge medarbejderes
grundige arbejde inden for området
»Kvindelighed, kvindebevidsthed og kvindeforskning
efter 2. verdenskrig«. Det nuværende arbejde
sigter primært mod at undersøge og formidle hovedlinjerne
i den humanistiske kvindeforskning, som den
er blevet udformet i Danmark i de sidste 15 år. Udover
således at dække et område, der rummer den
hidtidige forskning inden for litteraturfagene, historie
og psykologi, vil undersøgelsen også omfatte den
forskning, kvinder uden for universitetet og i tilknytning
til den nye kvindebevægelse har leveret i
»brugsbøger«, interviewbøger m.v. Derudover vil
projektet rumme en udforskning og analyse af en specifik
gruppe kvinders subjektivitets- og bevidsthedsudformning
- d.v.s. de forskende kvinder selv og
deres kvindelighed — som den er kommet til udtryk og
har ændret sig op gennem 70'erne og 80'erne. Det er
projektets tese, at såvel de metodiske/teoretiske, som
de indholdsmæssige ændringer i kvindeforskningen
fra 1970 til i dag, har fundet sted i sammenhæng med
ændringer i kvinders fysiske og psykiske livsbetingelser
mere generelt. Gennem denne status over de sidste
femten års kvindeforskning ved humaniora vil Tine
Andersen og Hanne Møller yde et værdifuldt bidrag
ti' diskussionen om de fremtidige perspektiver i
denne forskning.
3. Køn, krop og videnskab
Sidste skud på stammen af større forskningsprojekter
er et område, som endnu er i sin vorden og som
prioriteres som et kommende vækstområde i forskningen
ved centret. Området varetages af Lene
Koch, ansat i »Amerikansk kvindehistorie« og Bente
Rosenbeck, hvis projekt ligger inden for området.
Forskningen inden for dette område har til formål at
belyse sammenhængen mellem køn, krop og videnskab
på forskellige niveauer, d.v.s. med udblik til og
anvendelse af både etiske, filosofiske/idehistoriske,
social- og kulturhistoriske og bevidsthedshistoriske
vinkler. Området beskæftiger sig således med at analysere
historiske udviklinger og sammenhænge med
et relevant og aktuelt perspektiv: Hvad betyder den
moderne teknologiske udvikling for kvinder - f.eks.
på det fødselsteknologiske område? Hvilket syn på
kvinders psykologi og biologiske funktioner er udtrykt
i disse teknologiske innovationer, og hvor har
det sine rødder? - Hvilke konsekvenser har det for
kvinders oplevelse af sig selv som køn og af deres egen
krop? Fyldige og nuancerede besvarelser af vil kræve
anvendelse af andre fagdiscipliner end de humanistiske,
f.eks. medicinsk, naturfaglig og samfundsfaglig
viden, og dermed koordinere viden som hidtil har
været anvendt isoleret.
3.1 Af konkrete igangværende projekter arbejder LeDet
humanistiske Fakultet 617
ne Koch med emnet: »Feminisme og Darwinisme i
det victorianske U.S.A.« Projektet er en undersøgelse
af den feministiske filosofis placering i det evolutionsteoretisk
dominerede forskningsparadigme med særligt
henblik på opfattelsen af kvindens »natur« og
kønsidentitet. Derudover er Lene Koch Danmarks
repræsentant i FINRAGE (Feminist International
Network Against the New Reproductive Technologies
and Genetic Engineering) - en organisation, der
jævnligt holder kongresser om emnet og har repræsentantskab
i 20 lande.
3.2 Bente Rosenbeck færdiggør i øjeblikket et manuscript
med titlen »Kvindelighed. Biologi eller historie?
«, der er resultatet af et forskningsprojekt i
kvinders livscyklus og livsforløb i perioden 1880-
1960. Derudover arbejder hun på sit stipendieprojekt,
der har emnet: »Kvindelighed og seksualitet«.
Projektet er en undersøgelse af, hvordan seksualiteten
reguleres og organiseres i det danske samfund i
perioden 1880-1940. Bente Rosenbeck beskæftiger sig
endvidere med metodiske og teoretiske studier inden
for kvindehistorie, mentalitetshistorie og seksualitetshistorie
med henblik på udviklingen af et nyt forskningsparadigme.
Foruden disse større projekter, der involverer flere
forskere inden for samme område, rummer centrets
forskning flere, enkeltstående projekter.
3.3 De to tilknyttede psykologer ved centret, Talli
Ungar Andersen og Hanne Steen Hansen arbejder
hver især med projekter, der er udsprunget af en klinisk
praksis. Talli Ungar Andersen arbejder således
på et projekt om »Psykodynamikken bag vaginisme
(skedekrampe)«. I en diskussion af hidtidige behandlingsformer
på dette område forsøger hun, gennem
litteraturstudier og psykoterapeutiske forløb, at finde
frem til de psykiske konflikter og former for angst, der
ligger bag symptomet - d.v.s. en undersøgelse af de
fantasier om seksualitet og om at være kvinde, der
ligger bag. Talli Ungar Andersens teoretiske referenceramme
er psykoanalysen, især interesserer hun sig
for Melanie Kleins teori om kvindens angst for ødelæggelsen
af hendes indre.
3.4 Hanne Steen Hansen arbejder med sygdommen
Anorexia Nervosa — nervøs spisevægring. Sammen
med en gruppe kvinder, der lider eller har lidt af
sygdommen, har hun udarbejdet et teaterstykke:
»Fanget i sit eget net«. Stykket handler om den anorektiske
pige Diana og hendes kamp for at gøre op
med sin sygdom. Stykket er blevet skabt med udgangspunkt
i et manuscript, og er blevet bygget endelig
op af gruppen (i alt 13 personer) gennem improvisationer.
Stykkets formål har dels været en gruppeterapeutisk
bearbejdning af problemet, dels et forsøg
på at formidle problematikken til videre kredse (det
er meningen at gruppen skal turnere med stykket,
bl.a. til skoler rundt om i landet). Samtidig har det
for Hanne Steen Hansen, ved siden af det konkrete
terapeutiske arbejde, været grundlag for en forskning
i, hvilke problemer der ligger i at præsentere et psykologisk
og samfundsrelateret problem i en anden
form end den traditionelt akademiske, og hvorledes
teoretisk viden kan omsættes og blive en skabende
faktor i kunstnerisk, kvindepolitisk arbejde.
3.5 Nanna Damsholt, har efter sin doktordisputats i
»Kvindebilledet i danske højmiddelalder« forsket i
patriarkatsteori, specielt med henblik på at undersøge
patriarkatets udtryksformer i det danske samfund
fra middelalderen til i dag. Hun undersøger her patriarkatets
udtryksformer inden for udvalgte felter:
Kvindesynet i stat og kirke, kvinders erhvervsmuligheder
og kvindens stilling i familien; samt kvinders
egen reaktion på patriarkatet. I sin undersøgelse fokuserer
hun på fire udvalgte perioder i Danmarkshistorien:
middelalderen, 15-1600-tallet, slutningen af
1800-tallet og 1950'erne. I projektet vil Nanna Damsholt
koncentrere sig om følgende problemstillinger:
Hvorledes ytrer patriarkatet sig i de nævnte perioder?
Hvilke konsekvenser har det for kvinder? Hvilke træk
er fælles for patriarkatet og hvilke skiftende i de fire
perioder — er der tale om kontinuitet eller forandring?
Og er patriarkatet i stand til at tilpasse sig skiftende
samfundsforhold, eller skabes det på ny i de forskellige
perioder?
3.6 Dorrit Einersen og Ingeborg Nixon arbejder i
fællesskab på et projekt, der på nogle leder er beslægtet
med Nanna Damsholts, selv om analysen her går
på engelske forhold. Projektets titel er »kvinden som
uhyre« og behandler forskellige tiders billeder af
kvinden som et magisk, dæmonisk væsen fra middelalderen
til i dag. Projektet behandler dels konkrete
analyser af litteratur og billedkunst, dels analyser af
de bagvedliggende årsager til de forskellige perioders
kvindesyn: Hvilke udgrænsninger af kvindeligheden
er periodernes billede af kvinden som et uhyre udtryk
for? Hvorledes korresponderer dette billede med
kvindesynet generelt? Og, hvilke samfundsmæssige
faktorer kan siges at være bestemmende for synet af
kvinden som et uhyre? Dorrit Einersen og Ingeborg
Nixon udarbejder i øjeblikket et tekstkompendium,
der leverer en introduktion til primærmaterialet i
projektet.
3.7 Birgitte Rørbye arbejder med et bredt spektrum
af kvinde-folkloristik. Inden for det nordiske kvindefolkloristiske
samarbejde er hun involveret i to store
projekter: Dels en fælles nordisk lærebog med titlen:
»Kvinnfolk«, financieret af Nordic Institute of Folklore.
I forlængelse heraf har hun udarbejdet det danske
bidrag til »Women's Folkloristics in the Nordic
618 Universitetets årbog 1985
Countries« (se publikationsliste) og gruppearbejdet
»Erfaringsmøder«, der forventes publiceret i en nordisk
studiebog 1986. Dels et fælles nordisk projekt;
»Det dagliga livets estetik«, financieret af NOSH.
Birgitte Rørbyes bidrag hertil handler om kvinders
omsorgsfunktion ud fra en æstetisk synsvinkel. Forskningsresultaterne
i dette projekt forventes at udkomme
i 1987. Derudover arbejder Birgitte Rørbye som
individuelt projekt med forskning i »Danske sundhedsbevægelser
«. I forbindelse med dette projekt gennemfører
hun en række foredrag og undervisningsforløb
inden for social- og sundhedssektoren med henblik
på at kanalisere gensidig kommunikation. I projektet
indgår en analyse af kvindekulturens særlige
kompetence i forbindelse med sundhed og sygdom
etc.
Redaktionsvirksomhed:
Nanna Damsholt har, som temaredaktør, redigeret et
nummer af Scandinavian Journal of History. Det er
udgivet i 1985, men bærer nummeret vol. 9, no. 2,
1984.
Birte Gudiksen redigerer centrets pjece, som udkommer
to gange årligt med oplysninger om centrets
virksomhed og undervisningsaktiviteter.
Lene Koch har redigeret et lykønskningsskrift til
Nynne Koch (leder af KVINFO) med titlen »Der er
en verden ved siden af Verden«, udkom dec. 1985.
Marie Louise Sodemann er medlem af den nordiske
redaktionsgruppe af »Projekt nordisk kvindelitteraturhistorie
«, som er financieret af NOS-H. Projektet
arbejder på udgivelsen af en integreret nordisk
kvindelitteraturhistorie over tekster skrevet af kvinder
fra middelalderen til i dag. Planlagt udgivelsestidspunkt:
1989-90 på det danske forlag Rosinante.
Redaktionsgruppen forbereder i øjeblikket et nordisk
skribentseminar (8.-10. nov. 85), der skal munde ud i
en placering af skribenter i disposition.
Tania Ørum har sammen med Lise Busk-Jensen
og Inge Bruland redigeret den nye Årbog for kvindeforskning,
der udkommer dette år på forlaget Tiderne
Skifter.
Deltagelse i kongresser og seminarer:
Nanna Damsholt har deltaget i Den 19. Nordiske
Fagkonference i historisk metodelære, Stockholm 31/
5-3/6 1985. Samt i Det 2. Nordiske Kvindehistoriemøde.
Sandbjerg aug. 1985.
Lene Koch har deltaget i Medicinsk Kvindeforskerkonference,
Hindsgavl marts 85, samt i Konference
om nye reproduktions- og genteknologier, Vålling
Sverige juli 1985. Arr.: Forum for kvinnliga forskare
och kvinnoforskning. Lund.
Bente Rosenbeck har deltaget i Den 19. Nordiske
Fagkonference i historisk metodelære, Stockholm 31/
5-3/6 1985, — i 2. Nordiske Kvindehistoriemøde,
Sandbjerg aug. 85, samt i Norsk Historikerforenings
seminar nov. 85.
Marie Louise Sodemann har deltaget i Nordisk
Skribentseminar, 8.-10. nov. 85 arrangeret af redaktionsgruppen
for »Projekt nordisk kvindelitteraturhistorie
«.
Foredragsvirksomhed:
Nanna Damsholt har været inviteret som gæsteforelæser
ved »Symposium om medeltidiga konsroller i
dikt och verklighet«, arr: Lars Lonnroth, Goteborg;
finansieret af Det svenske humanistiske Forskningsråd,
nov. 85. Samt inviteret som gæsteforelæser
ved Bergens Universitet, arr.: Senter for humanistisk
kvinneforskning, nov. 85.
Fran Hopenwasser har holdt foredrag om »Tendenser
i nyere amerikansk kvindelitteratur« ved Biblioteksskolen
i København.
Lene Koch har efter invitation holdt følgende foredrag:
1) »Psykosomatiske sygdomme ud fra litteraturen
— om den amerikanske kvindelæge S. Weir Mitchels
behandling af kendte amerikanske kvinde-forfattere
«. 4. Seminar om medicinsk kvindeforskning,
Hindsgavl marts. 85 2) »Forskningsparadigmet og
udfordringen fra kvindeforskningen«, Handelshøjskolen
København maj 85, arr.: Teknologistyringsgruppen
på HHV 3) »Moderroller«, AOF Gærlev, nov.
85. 4) »På sporet af anderledesheden« og »Teknologiske
perspektiver på moderskabet«, begge på Feminologi-
forelæsningsrækken på Folkeuniversitetet
København, nov. 85.
Hanne Møller har efter invitation holdt foredrag
på det af DSF arrangerede skandinaviske seminar om
»Værdier og modsætninger i kvindemiljøer og kvindeforskning
«, L^ndløse Kro, okt. 85.
Bente Rosenbeck har holdt gæsteforelæsninger ved
Folkeuniversitetet, Kvinfo, Danmarks Biblioteksskole,
Amtscentralens kursus på Nationalmuseet i
Brede.
Marie Louise Sodemann har holdt følgende foredrag
efter invitation:
1) »Kvinder og pædagogik« (sammen med Inge-Lise
Paulsen), Kvinfo. 2) »Kærlighedshistorier«, (på
engelsk) i Semiotikkredsen under Nordisk Sommeruniversitet,
Stockholm. Med efterfølgende paneldiskussion
med Juliet Mitchell, England og Ebba Witt-
Brattstrom, Sverige. 3) »Julia Kristeva — Hélene
Cixous - Luce Irigaray«, gæsteforelæsning på holdet
»Når kvinder skaber«. Center for Kvindeforskning
og -undervisning. 4) »Ecriture feminine?«, seminar
om »Dekonstruktion, psykoanalyse og écriture féminine
« på Institut for Litteraturvidenskab, K.U. 5)
Feministisk tekstteori« samt »Den nordiske kvindelitteraturhistorie
«, begge holdt på det årlige norske
kvindeforskerseminar, Bårdshaug Herregård, Norge.
Det humanistiske Fakultet 619
,6) »Kroppens billeder — om kvinders blik på køn,
kunst og kultur«, Umeå Universitet, dec. 85. 7) »At
skrive nordiske kvinders litteraturhistorie«, Umeå
Universitet, Sverige, dec. 85.
Tania Ørum har holdt foredrag om »Temaer i
kvinders litteratur« på kursus for kvindelige dramatikere
og dramaturger ved TV-Teatret, D.R., juni 85.
Samt om »Kvindeperspektivet i uddannelserne« på
Det humanistiske Fakultets Aftagerkonference okt.
85.
Publikationer :
Andersen, T, Møller, H.: Fra kraner til englevinger.
Dagbladet Information 26/9, s. 15, København
1985.
Andersen, T.A.: Kvinderne og humaniora. Fanden
skabte kvinden. Årbog for kvindeforskning. Center
for kvindeforskning, K.U., Gudiksen, Iversen,
Koch, SchifTmann, Arcel Tata (red.), s. 20, København
1984.
Damsholt, N.; Factsheet Denmark. Danish women.
Udenrigsministeriets factsheets 8/1984, s. 1-12,
København 1985. .
—: Dånische Themen. Dånische Frauen. Udenrigsministeriets
factsheets s. 1-J2, København 1985.
Documentation danoise. Femmes du Danemark.
Udenrigsministeriets factsheets 8/ 1984, s. 1-12,
Xøbenhavn 1985.
—: Facts om Danmark. Danske kvinder. Udenrigsministeriets
faet sheets 8/1984, s. 1-12, København
1985.
Anmeldelse af: Lise Præstgaard Andersen: Skjoldmøer
en kvindemyte. Fortid og Nutid Vol. XXXII,
Hefte 2, s. 134-35, København 1985.
-: Anmeldelse af: Bue Kaae: Familielivet på Liljebjerget
i Ribe omkring 1600. Fortid og Nutid Vol.
XXXII, Hefte 2, s. 150-51, København 1985.
-: Kvindebilledet i dansk højmiddelalder. København
1985, 339 s.
-: Anmeldelse af: Bent Østergaard: Indvandrernes
Danmarks Historie. Fortid og Nutid Vol. XXXII,
Hefte 2, s. 134, København 1985.
—: Anmeldelse af: Brian Patrick Mcguire: The Cistercians
in Denmark. Fortid & Nutid Vol. XXXII,
Hefte 2, s. 136-37, København 1985.
-: Anmeldelse af: Jens Meier: Om Marie Grubbe.
Fortid og Nutid Vol. XXXII, Hefte 2, s. 137, København
1985.
—: Editorial samt The Role of Icelandic Women in
the Sagas and in the Production ofHomespun
Cloth. Scandinavian Journal of History Vol. 9,
No.2, s. 73-90, Stockholm 1984.
Hopenwasser, F.: Hades Tur-Retur: gen-mytologisering
af'Quest'myten i kvindelitteratur. Kvindestudier
nr. 9, Nynne Koch (red.), s. 22, København
1985.
—, Paulsen, L: myte, realisme og science fiction .
Kvindespor i videnskaben, Jette Gade, Nina Lykke
(red.), s. 18, Odense 1985.
—: Af Medusas afskårne hals sprang Pegasus. Forum
for kvindeforskning. Forlaget Melusine 1, s. 9, København
1985.
Hopenwasser, F.: Den kvindelige helt. Fanden skabte
kvinden. Årbog for kvindeforskning. Center for
kvindeforskning, K.U., Gudiksen, Iversen, Koch,
Schiffmann, Arcel Tata (red.), s. 24, København
1984.
Iversen, M.: Voksenundervisning og kvindemiljøer.
Fanden skabte kvinden. Årbog for kvindeforskning.
Center for kvindeforskning, K.U., Gudiksen,
Iversen, Koch, Schiffmann, Arcel Tata (red.), s.
30, København 1984.
Jensen, L.B.: Kvinder i litteraturhistorien. Fanden
skabte kvinden. Årbog for kvindeforskning. Center
for kvindeforskning, K.U., Gudiksen, Iversen,
Koch, Schiffmann, Arcel Tata (red.), s. 24, København
1984.
Koch, L., Tata, L.A.: Leve eller elske? Den splittede
kvindelighed. Fanden skabte kvinden. Årbog for
kvindeforskning. Center for kvindeforskning,
K.U., Gudiksen, Iversen, Koch, Schiffmann, Arcel
Tarta (red.), s. 209-47, København 1984.
Koch, L.: A World of Her Own. Feminist Historians
on Victorian Women. American Studies in Transition,
D. E. Nye, C. K. Thomsen (red.), s. 8, Odense
1985.
—: Kampen om moderskabet. Hug! Tiderne Skifter
44/85, s. 7, København 1985.
Kristjansen, N.: Normalitet og patologi. Fanden
skabte kvinden. Årbog for kvindeforskning. Center
for kvindeforskning, K.U., Gudiksen, Iversen,
Koch, Schiffmann, Arcel Tata (red.), s. 20, København
1984.
Kristjansen, N.: Anti-psykiatriens anden-generation.
Hug 39, s. 49-57, København 1984.
Lunn, S.: Om anorexia nervosa — en kvindelidelse.
Fanden skabte kvinden. Årbog for kvindeforskning.
Center for kvindeforskning, K.U., Gudiksen,
Iversen, Koch, ShcifTmann, Arcel Tata (red.), s.
17, København 1984.
Møller, H.: Det krøllede barn. HUG! Tiderne Skifter
44, s. 10, København 1985.
—: De tyske kvinders hårde fred. Ekstra Bladet 20/5,
s. 4, København 1985.
—: Brysternes tabte horisonter. Dagbladet Information
17/1, s. 2, København 1985.
Rosenbeck, B.: På sporet af kvindernes historie. Historisk
kvindeforskning. Hæfter for historie. Tema:
kvindefællesskaber. Aalborg Universitetsforlag
Særtryk nr. 1, s. 30, Aalborg 1985.
—, Possing, B.: Hundredeårsdagen for "Frøken Halv-
Doktor". Dagbladet Information 23/1, s. 6, København
1985.
620 Universitetets årbog 1985
—, Lykke, N.; Kvinder spiller ud. Forskningen og
samfundet. Forskningssekretariatet 7, s. 24-25,
København 1985.
—: På vej mod en ny kvindevidenskab. Amerikanske
kvindestudier. Nytt om kvinneforskning 2, s. 78-
82, NAVF's sekretariat for kvinner, Oslo 1985.
-,Jacobsen, G.: Amerikansk kvindehistorie efter 15
år: The 6th Berkshire Conference on the History of
Women. Kristiske Historikere 1/85, s. 62-74, København
1985.
Schiffmann, A.: I verdens navle - Om kvindelige og
mandlige paradismyter. Fanden skabte kvinden.
Årbog for kvindeforskning. Center for kvindeforskning,
K.U., Gudiksen, Iversen, Koch, Schiffmann,
Arcel Tata (red.), s. 30, København 1 984.
Sodemann, M.L.: At elske og at kunne. Kritik 71, s.
10, København 1985.
Ørum, T: Romanen og kvindeligheden. Kvinders
former — i musik, film, fotografi, billedkunst og
litteratur, Inge Bruland, Lise Busk-Jensen, Tania
Ørum (red.), s. 23, København 1985.
Det halve Europa i to bind. Anmeldelse af Kar
Vogt m.fl.: "Kvinnenes kulturhistorie". Dagbladet
Information 13/11, s. 5, København 1985.
—: En lysende roman. Anmeldelse af Eva Figes
"Lys". Dagbladet Information 9/10, s. 4, København
1985.
—: Politisk kunst bag sæben. Anmeldelse af Pat Barkers
"Union Street". Litteratur 85, Asger Schnack,
Karen Syberg (red.), s. 2, København 1985.
—: Pamelas døtre. Romanen og kønnet. København
1985, 524 s.
Ørum, T; En anden model for kvindelitteratur.
Fanden skabte kvinden. Årbog for kvindeforskning.
Center for kvindeforskning, K.U., Gudiksen,
Iversen, Koch, Schiffmann, Arcel Tata (red.), s.
34, København 1984.
Østergård, L.: Kvinder - sundhed - samfund. Fanden
skabte kvinden. Årbog for kvindeforskning.
Center for kvindeforskning, K.U., Gudiksen, Iversen,
Koch, Schiffmann, Arcel Tata (red.), s. 26,
København 1984.
Nanna Damsholt
5. Center for Massekommunikation
Historie:
Center for massekommunikation er oprettet i 1982.
Fra starten har centeret haft til huse på Institut for
Litteraturvidenskab, Københavns Universitet Amager.
Centeret er opstået som en overbygning på de institutter
under Det humanistiske Fakultet, som beskæftiger
sig med massekommunikation. Dets styrende
organer (centerstyrelse og centernævn) er sammensat
af lærere og studerende fra disse forskellige
institutter og fag.
Ressourcer og styring:
Til centeret er knyttet to kandidatstipendiater: Hanne
Løngreen og Vibeke Petersen, samt én tekniskadministrativ
ansat, Birgitte Dircks. Herudover har
tre undervisningsassistenter undervist ved centeret i
1985: Flemming Søgaard Sørensen, Jens Toft og Anne
Wegeberg.
Centerets faste videnskabelige medarbejdere er alle
knyttet til institutter under fakultetet og ikke til
centeret som sådant.
Hvad de tekniske ressourcer angår, fungerer fakultetets
AV/ITV-afdeling som serviceorgan for centeret.
Centeret ledes af en centerstyrelse med følgende
sammensætning:
VIP: Karsten Fledelius, Historisk Institut (formand),
Jan Ulrik Dyrkjøb, Institut for Litteraturvidenskab
(næstformand), Jens Brincker, Musikvidenskabeligt
Institut, Bent Fausing, Institut for nordisk Filologi,
Ralf Pittelkow, Institut for Litteraturvidenskab.
TAP: Birgitte Dircks.
Centerets undervisningsopgaver varetages af et centernævn
med repræsentation fra Litteraturvidenskab,
Dansk, Filmvidenskab, Kunsthistorie, Teatervidenskab,
Psykologi, Historie og Musikvidenskab.
Formand: Peter Larsen, Institut for Litteraturvidenskab.
Næstformand: Patricia Hagedorn, studerende ved
Dansk.
Centerets formål:
På forskningssiden har centeret to overordnede formål:
1. udvikle et tværfagligt forskningsmiljø inden
for fakultetet, 2. forbinde fakultetets forskning på
massekommunikationsområdet med forskningsmiljøer
uden for fakultetet og med den bredere offentlighed.
På undervisningssiden arbejder centeret fortsat på
etablering af en egentlig massekommunikationsuddannelse.
Derudover foregår der en løbende tværfagsundervisning.
Forskningsvirksomhed og andre aktiviteter:
Der foregår en ganske omfattende forskningsaktivitet
på massekommunikationsområdet under fakultetet.
Den altovervejende del af denne er imidlertid indtil
Det humanistiske Fakultet 621
videre foregået i tilknytning ti! de enkelte institutter.
Det gælder ikke mindst Institut for Filmvidenskab,
Institut for Litteraturvidenskab, Historisk Institut,
Musikvidenskabeligt Institut, Institut for Kunsthistorie,
Engelsk Institut, Teatervidenskabeligt Institut
og Institut for nordisk Filologi.
Nærmere oplysninger om disse forskningsaktiviteter
findes i de enkelte institutters bidrag til årbogen.
Centeret har indledt udgivelse af rækken »Skrifter
fra Center for Massekommunikation« med bogen
Analyser af TV (forlaget Medusa), redigeret af Ralf
Pittelkow og med bidrag af Jens Brincker, Bent
Fausing, Karsten Fledelius, Anne Hjort,Jens F.Jensen,
Bente Kristiansen, Peter Larsen og Ralf Pittelkow.
I april afholdtes et seminar vedr. »Kvalitative
metoder i modtagerforskningen«, arrangeret af Ralf
Pittelkow, Institut for Litteraturvidenskab, og Else
Fabricius Jensen, Sociologisk Institut. Det er hensigten
at udgive bidragene i bogform i 1986 som andet
bind i centerets skriftrække.
I december foranstaltede centeret sammen med
Sociologisk Institut en gæsteforelæsning af professor
Gertrude J. Robinson, 'Montreal, »Women and the
Communications Revolution«.
Af centerets stipendiater har Hanne Løngreen arbejdet
videre med sit forskningsprojekt »Kolonipolitik
og kulturpolitik: Film-, radio- og TV-udvikling i
Tidligere engelske kolonier i Afrika«; Vibeke Petersen
har fortsat sin forskning vedr. kvinderoller i TV-programmer
(ud fra semiologiske og psykoanalytiske
metoder) og vedr. kvinder som fjernsynspublikum.
Karsten Fledelius
6. Center for sammenlignende Kulturforskning
Historie:
Det humanistiske Fakultet oprettede pr. 1.2.1985 et
Center for sammenlignende Kulturforskning. Dette
er administrativt knyttet til Carsten Niebuhr Instituttet
for nærorientalske oldtidskulturer. Centeret ledes
af en styrelse med følgende sammensætning;
Lærerrepræsentanter: Karen Charlotte Schousboe
(Institut for europæisk Folkelivsforskning/Center for
sammenlignende Kulturforskning), Mogens Trolle
Larsen, formand, (Carsten Niebuhr Instituttet), Peter
Christensen (Historisk Institut, Minna Skafte
Jensen (Institut for klassisk Filologi).
Studenterrepræsentanter: Bo Dahl Hermansen
(Carsten Niebuhr Instituttet), Kirsten Jexlev (Institut
for europæisk Folkelivsforskning).
TAP-repræsentant: Lis Skærbo (Carsten Niebuhr
Instituttet).
Stipendiater: Hanne Honnens de Lichtenberg, Anne
E. Knudsen og Michael Harbsmeier (Statens humanistiske
Forskningsråd).
Observatører til styrelsen: Jonathan Friedman,
Michael Harbsmeier, Poul Pedersen og Steven
Sampson (alle Institut for Etnologi og Antropologi);
Bjarne Stoklund og Palle Ove Christiansen (Institut
for europæisk Folkelivsforskning); Jens Rahbek Rasmussen
(Historisk Institut/Firenze); Henrik Horstbøll
(Historisk Institut, Århus Universitet); Jonathan
Schwarz (Institut for Kultursociologi); Sigurd
Kværndrup (Institut for nordisk Filologi); Martin
Zerlang (CESK og Institut for Litteraturvidenskab);
N. P. Steensgaard (Historisk Institut); Lotte Hedeager
og Kristian Kristiansen (arkæologer); Gustav
Henningsen (Dansk Folkemindesamling); Jørgen Podemann
Sørensen (religionshistoriker); Anne E.
Knudsen (Institut for Etnologi og Antropologi);
Kurt Jensen (Center for europæiske Middelalderstudier);
Torben Holm Rasmussen (ægyptolog); Paul
John Frandsen (Carsten Niebuhr Instituttet for nærorientalske
oldtidsstudier).
Centeret er oprettet med henblik på at fremme og
koordinere tværfaglige aktiviteter i udforskningen af
sociale og kulturelle systemer i deres historiske kontekst.
Forskningen skal i vid udstrækning koncentreres
omkring integrerede tværfaglige og komparative
projekter i henhold til en langsigtet forskningsplan.
Centerets undervisning skal koncentrere sig om viderekomne
studerendes behov for vejledning ved gennemførelsen
af tværfaglige projekter, opgaver ved hovedfagsniveau,
og om post-graduat undervisning.
Stab:
Martin Zerlang er blevet ansat i en adjunktstilling i
disciplinen Mentalitetshistorie, og fakultetet har placeret
ham ved både centret og Institut for Litteraturvidenskab
med henblik på at hans arbejdsindsats deles
lige mellem disse institutioner.
Under Statens humanistiske Forskningsråds prioritetsområde
»Skrift og Samfund« har tre stipendiater
været henlagt ved centret: Hanne Honnens de
Lichtenberg, Anne E. Knudsen og Michael Harbsmeier.
Forskningsvirksomhed:
LI Anne E.Knudsen arbejder med korsikanske
dødssange fra perioden 1830-1940. Projektet består
dels i en undersøgelse af dødssangenes betydningsunivers
og dettes udvikling gennem den periode hvor
sådanne sange blev publiceret, dels i en sammenholdelse
af dødssangene med det etnografiske baggrundsmateriale
fra samme periode.
1.2 Anne Knudsen har givet en række foredrag ved
622 Universitetets årbog 1985
konferencer og besøg i England; ved centrets temadag
på KUA, 15. februar, en forelæsning med titlen
»Indre uro: Korsika«; ved Institute of Anthropology,
Oxford, 14. maj, en forelæsning med titlen
»Death and Identity«, og 16. maj et seminar med
Mediterranean Work Group ved Oxford Universitet:
»Vengeance as Narration«.
Anne Knudsen er redaktør af tidsskriftet »Stofskifte.
Tidsskrift for antropologi«.
2. Hanne Honnens de Lichtenberg har arbejdet med
projektet »Skrift og Billede. Danske indskrifttavler i
perioden fra Reformationens indførelse til år 1600.«
Projektets formål er at undersøge sammenhængen
mellem inskription og billedlig fremstilling i en række
udvalgte værker, samt deres afhængighed af sociale
og kulturelle forhold. Såvel de kunstneriske forudsætninger
som værkernes forhold til tidens religiøse, filosofiske
og litterære retninger skal bedømmes. Værkernes
egentlige tema - deres budskab til betragteren
— skal tolkes udfra den nære sammenhæng mellem
kunst og kultur der karakteriserede 1500-tallet.
Andet:
Center for sammenlignende Kulturforskning har i
forskellige sammenhænge engageret sig i debatten
om forskningens fremtid og har sammen med Center
for Middelalderstudier udarbejdet et forslag til oprettelse
af et egentligt forskningscenter. Da Statens humanistiske
Forskningsråd i slutningen af 1985 indkaldte
ansøgninger fra forskergrupper med henblik
på implementeringen af sådanne ideer på baggrund
af en bevilling fra Undervisningsministeriet var det
derfor naturligt at centret gik aktivt ind i arbejdet
med dette. Resultatet blev et forslag til centerprofil
underskrevet af Michael Harbsmeier, Kristian Kristiansen
og Mogens Trolle Larsen. Dette forslag med
titlen »Kulturtradition og fornyelse« blev udvalgt af
SHF som grundlag for oprettelsen af et humanistisk
forskningscenter der placeres ved Københavns Universitet.
Mogens Trolle Larsen
3.1 Michael Harbsmeier har i sammenhæng med
forberedelsen af en større international konference
(jvf. nedenfor) beskæftiget sig med forudsætningerne
for og konsekvenserne af indførelse af ikke alfabetiske
skriftsystemer forskellige steder i Nordamerika, det
arktiske område og Vestafrika i det 19. og 20. århundrede.
Han har især interesseret sig for den rolle
sådanne skriftsystemer spiller i opbygningen og fastholdelsen
af social og kulturel identitet.
3.2 Sammen med Mogens Trolle Larsen redigerer
Michael Harbsmeier det nye tidsskrift »Culture and
History« der udgives af centret.
Konferencer og møder:
I februar afholdtes ved KUA en temadag om »Kulturel
konstruktion af social identitet«, hvori en lang
række forskere fra forskellige fag deltog.
I november afholdtes en tredages international
konference på LO-skolen i Helsingør, finansieret af
SHF, med temaet »From Orality to Literacy and
back ...«. Forskere fra USA, Vesttyskland, England,
Frankrig, Sverige, Norge, Japan og Danmark deltog
med ialt 21 foredrag. En del af disse er under udgivelse
i et særnummer af det nystartede tidsskrift Culture
and History.
Udgivervirksomhed m.v.:
Under redaktion af Mogens Trolle Larsen og Jonathan
Schwarz fra Kultursociologi har centret udgivet
sin temarapport nummer 2 med titlen »Integration
— papirer fra en temadag på KUA«.
7. Humanistisk edb-center
Historie:
Humanistisk edb-center blev oprettet den 1.januar
1985 med en akademisk uddannet interimsbestyrer,
en hk-medarbejder og tre deltidsansatte studenteroperatører
som stab. Centret omfattede fra start to
afdelinger; Det humanistiske Fakultets Amagerterminal,
der er opkoblet til RECKU, og en mikro-afdeling
med 21 mikrodatamater opstillet i to lokalnet.
Centret er i årets løb blevet kraftigt udbygget, således
at staben nu omfatter 7 faste og en løs videnskabelig
medarbejder, to prosa-programmører og -operatører,
en hk'er, en tekniker og en studentermedhjælp. I
1985 har desuden fem studenterinstruktorer medvirket
i undervisningen. Centret råder nu over en supermikrodatamat
og ca. 55 mindre datamater, hvoraf en
stor del er udlånt til andre institutter, samt en del
hjælpeudstyr.
Centrets opgaver er undervisning og forskning i
humanistisk informatik og datamatik, samt varetagelse
af fakultetets udbygning med edb-faciliteter til
undervisning og forskning i form af planlægning, rådgivning,
indkøb og udlån, teknisk installation og service,
vejledning i brug af udstyr og programmel, løsning
af programmeringsmæssige eller andre lignende
opgaver og stimulering af humanistiske forskere og
studerende til at anvende edb som værktøj, hvor brugen
heraf kan vise sig fordelagtig.
Det humanistiske Fakultet 623
Stab:
VIP: Antal årsværk: 6,67.
Lektorer: Simon B. Heilesen, Steen Jansen, Karen
Landschultz, Stig O. Ohlsson, Jørgen Olsen, Henrik
Prebensen, Torben Thrane, Henning Ørum.
TAP: Antal årsværk: 4.
Bjarne Christoffersen, Keld Hansen, Ole F. Jensen,
Kirsten Schaumburg.
Lokaleforhold:
Centrets administration og mikroafdeling er midlertidigt
indrettet i lokaler ved trappe 8, etage 3, men
flyttes fra 1987-88, så de kommer til at ligge sammen
med Amagerterminalen ved trappe 5 og 6 på etage 2.
Forskningsvirksomhed:
Edb-centrets akademiske medarbejdere, hvoraf de
fleste er blevet knyttet til centret pr. 1. august 1985,
har i årets løb fortsat med eller afsluttet enkelte forskningsprojekter,
som de havde i gang, da deres overflytning
til centret fandt sted. Sådanne projekter omtales
kort nedenfor under den enkelte medarbejders
navn.
Ved centret er der påbegyndt forskningsprojekter
med humanistiske emner af både teoretisk og anvendelsesorienteret
art. Desuden har enkelte medarbejdere
ydet forskere uden for centret bistand med udarbejdelse
af programmel m.v. til løsning af disses
forskningsopgaver. Hovedinteressen vedrørende den
teoretisk orienterede del af forskningen ligger i skæringsområdet
mellem kunstig intelligens, tekstforståelse
og naturligt sprog, men også indlæringsteoretiske
problemer vedrørende anvendelsen af datamater i
fremmedsprogsundervisningen er genstand for et
forskningsprojekt. På det anvendelsesorienterede felt
er det især menneske/maskinkommunikation på naturligt
sprog, databaser, informationssøgning, ekspertsystemer,
netværk og anvendelsen af forskellige
programmeringssprog og formalismer på humanistiske
fagområder, samt udvikling af undervisningsprogrammel,
der har stået i centrum i den første tid.
Centret er endnu så nyt, at meget har præg af
afprøvning af nogle muligheder og indsamling af erfaringer
på et område, der ikke tidligere har været
dyrket i et så specifikt miljø. Hertil kommer, at man
på en nyoprettet arbejdsplads med lutter nyansatte
og med helt ny arbejdsopgaver inden for undervisning
og ekstern service naturligt nok må bruge en del
tid på ved kurser, studiekredse, projektmøder og
planlægning at finde sammen i små og store arbejdskollektiver,
der kan arbejde på samme teori-, vidensog
færdighedsgrundlag. Bare det forhold, at alle ved
starten »taler« forskellige programmeringssprog, eller
ikke taler de samme lige godt, kræver, at der gøres
en indsats med uddannelse af hinanden.
På trods — eller måske netop på grund - af sådanne
begyndelsesvanskeligheder har der imidlertid i den
første fase udviklet sig et samarbejdsklima i forbindelse
med forskningsopgaverne som er både utraditionelt
ved sin intensitet og sin tværfaglige karakter
og som lover godt for den fremtidige udvikling, ikke
mindst med henblik på forpligtelsen til at hjælpe andre
forsknings- og institutmiljøer i gang med brug af
edb. Nævnes må også i denne forbindelse allerede
etablerede eller spirende kontakter med andre datalogiske
miljøer uden for Det humanistiske Fakultet,
først og fremmest Institut for Datalingvistik på Handelshøjskolen
i København.
Centret har således i foråret 1985 afholdt intensivt
kursus og studiekreds for 12 videnskabelige medarbejdere
fra fakultetet og en fra HHK om edb i humaniora,
omfattende såvel praktisk kundskab (maskinbrug,
udarbejdelse af programmer, afsluttende projekt)
som teori (informatik, datalogiske emner, kunstig
intelligens, naturlige sprog og edb, narratologi
m.m.). Deltagerne havde dels ved stipendiemidler,
dels ved arbejdsfordelingsforanstaltninger på deres
institutter faet fuld frihed fra ikke-administrative arbejdsforpligtelser,
således at de kunne arbejde næsten
fuldtids med stoffet.
I efteråret 1985 har der været arrangeret opfølgende
studiekredsarbejde på centret om programmeringssproget
Prolog for den samme kreds af personer.
1. Området kunstig intelligens, tekst og sprog
1.1 Fra Statens humanistiske Forskningsråd har en
projektgruppe faet midler over Forskningsprogrammet
for teknologi og udvikling (FTU) 1986 til et i alt
treårigt projekt om brug af stedord og andre henførende
elementer i natursprogskommunikation med
en datamaskine. Gruppen omfatter fem forskere fra
edb-centret og en fra HHK. Fire af deltagerne var i
december inviteret til at deltage i en Forskningsrådskonference
i Middelfart om Informatik og Sprogvidenskab
og gav her en præsentation af projektet og de
indledende resultater under titlen »Pronominal og
anaforisk resolution« (S.O.Ohlsson, J.Olsen, H.
Prebensen, T.Thrane, H.Ørum, samt, fra Handelshøjskolen,
lektor Finn Sørensen, Inst. f. Datalingvistik).
1.2 Et andet projekt på dette område vedrører analyse
og forståelse af fortælling og beretning ved hjælp af
en datamat, d.v.s. afdækning af narratologiske strukturer
og med henblik på at kunne besvare spørgsmål
vedrørende tekster og kunne frembringe korrekte resumeer.
Som materiale bruges italienske Commedia
dell' Arte-tekster, men udviklingen af analyseteknikker
og programmel er uafhængig af det konkrete
624 Universitetets årbog 1985
tekstvalg, som her giver projektet en teatervidenskabelig
og litteraturhistorisk dimension (S.Jansen,
H. Prebensen).
I.3 Endelig kan nævnes et projekt om verbalkomplementering,
specielt med henblik på engelsk. Problemet
er her bl.a. at finde strukturelle beskrivelser af,
hvorledes et udsagnsord knytter bestemte led til sig,
hvilket også har interesse for tekstlæsning på og kommunikation
med datamater på naturlige sprog (T.
Thrane).
2. Det pædagogiske område
2.1 Der arbejdes med undersøgelser over mulige indlæringsformer
i forbindelse med edb i fremmedsprogsundervisningen,
specielt med henblik på åbne
arbejdsformer, der giver plads for elevkreativitet og
-deltagelse (K. Landschultz).
2.2 I denne forbindelse er der taget initiativ til et
bredt tværfagligt og tværinstitutionelt arbejde
(K. Landschultz, V. Rechnitzer, IAML).
2.3 Desuden arbejdes der med udvikling af edb-baseret
undervisningsprogrammel i fransk (K. Landschultz),
og edb-baseret test-materiale til alle former
for undervisning (K. Landschultz, O.F.Jensen).
3. Anvendelsesorienteret forskning
3.1 Der er til brug for behandling af et dialektmateriale
ved Østasiatisk Institut blevet udarbejdet et
programsystem, der gør det muligt samtidigt med
indtastning af tekster automatisk at tilvejebringe tovejs
ordbøger, konkord anser, ordfrekvensanalyser,
kartotek med grammatiske eksempler m.m. (S. Heilesen).
3.2 Endvidere er der blevet udarbejdet et program til
brug ved gennemførelsen af et forskningsprojekt ved
Musikvidenskabeligt Institut (H.Ørum).
4. Forskningsprojekter uden tilknytning til edb-centret
4.1 Segmentering af Commedia dell'Arte-tekster af
Flaminio Scala (S.Jansen, foredrag ved Commedia
dell'Arte-kongres i Toronto, Canada).
4.2 Vurdering af video i fremmedsprogsundervisning,
især med henblik på indlæring af udtale
(K. Landschultz).
4.3 Indsamling og bearbejdning af materiale om kinesisk
hofmaleri fra 1600- og 1700-tallet (S. Heilesen).
4.4 Studier i malerne Yun Bing, Lu Hui og Ni Tian
(S. Heilesen).
4.5 Udgivelse af fonetikeren Urban Hiarnes »Oforgrijpelige
tanckar«, 1720, i forbindelse med et generelt
projekt om denne historiske skikkelse. Udgivelsen
foregår ved hjælp af datamat og programmel fra
Lunds Universitetsbibliotek (S.O.Ohlsson).
4.6 Mindre arbejde om metodiske problemer i forbindelse
med prædikative relativsætninger i fransk
(H. Prebensen).
4.7 Afslutning af arbejde om evaluering af Augmented
Transition Networks, et system til datamatisk
sprogbehandling (H. Prebensen).
Andet:
Centrets medarbejdere har i 1985 udviklet en del programmel
til undervisningen og til driften af de to
installerede lokalnet samt forskelligt perifert udstyr.
Centret har endvidere været vejledende ved indkøb
af dataudstyr, der af fakultetet udlånes til institutter
og enkeltpersoner til undervisning og forskning.
Centret har udarbejdet forslag til edb-udbygningsplan
for alle fakultetets afdelinger på Amager. Hovedbestanddelen
er tre sammenkoblede Ethernets.
Som forsøg forud for en endelig stillingtagen til installationsform,
er centret i slutningen af december
gået igang med at installere et mindre Ethernet i
mikro-afdelingen, som erstatning for det ene lokalnet.
På Amagerterminalen opstilles i januar 1986 et mikronet
til undervisning, hvor de opstillede mikrodatamater
også kan fungere som terminaler til Danmarks
edb-center for forskning og undervisning.
Enkelte af centrets medarbejdere har i årets løb
deltaget i kurser uden for centret.
Desuden har lærere holdt foredrag eller anden undervisning
ved temadage på Handelshøjskolen eller i
gymnasieskolen. Endelig har centret været inviteret
af software-firmaet CRI til at overvære foredrag om
kunstig intelligens, og man har aftalt et nærmere
samarbejde mellem CRI, Institut for Datalingvistik
ved HHK og centret om i 1986 at arrangere gæsteundervisning
på forskerniveau ved en fremtrædende
udenlandsk specialist i kunstig intelligens og sprog.
Der er endelig kontakt med forskere fra Institut for
Datateknik, DTH, DIKU og HHK seminarsamarbejde
på forskerniveau i 1986.
Centrets faciliteter har været stillet til rådighed for
kurser i tekstbehandling og elementære indføringskurser
i edb for fakultetets personale, både tap'er og
vip'er.
Endelig har centrets lærere afholdt kurser i Pascalprogrammering
og i matematisk lingvistik rekvireret
Det humanistiske Fakultet 625
af studienævnene i Anvendt og matematisk Lingvistik
og i Psykologi.
Udgivervirksomhed:
Centret udgiver hæfter med arbejdspapirer under titlen
Data Humana. To numre er udkommet. Redaktør:
H. Prebensen. Desuden har centret udgivet kursushefte
til dat-h undervisning. Forskellige lektorer
har fungeret som redaktører af skriftserier og tidsskrifter:
K. Landschultz: Tous Azimuts. J. Olsen: Kopenhagener
Beitrage zur Germanistischen Linguistik og
Kontra. T. Thrane: Acta Linguistica Hafniensia.
H. Ørum: Publications of the Department of English.
Henrik Prebensen
8. AV/ITV-afdelingen
Historie:
AV/ITV-afdelingen blev oprettet i året 1979 i forbindelse
med Københavns Universitets udbygning på
Amager, på basis af en række humanistiske brugeres
ønske om et fælles audiovisuelt (AV) center.
Afdelingen havde først til huse i lokaler ved Audiologisk
Forskningsgruppe på KUA, og flyttede i
august 1980, i forbindelse med færdiggørelsen af afdelingens
tekniske faciliteter, til den nuværende
adresse ved trappe 14.
Pr. 1. februar 1985 blev der udskilt en satellit fra
afdelingen, bestående af to medarbejdere, beliggende
trappe 1. 3. sal, Njalsgade 90.
Stab:
TAP: Antal årsværk: 6,5 og 1 EFG-lærling.
Rene Christensen, Arne Herager, Morten Jønsson,
Georges Renedo, Boris Søndersted, Jens Wichmann,
Sten Huur Jørgensen, Rene Schøder, EFG, Erik Jensen,
Sten Linke Larsen, Satellit, Sten Petersen, deles
med anvendt og matematisk Lingvistik.
Fællesafdelingens arbejdsområde:
Afdelingen er — i AV henseende — et fælles teknisk
serviceorgan for institutterne ved Det humanistiske
Fakultet.
Funktionerne er udlån, reparation og vedligehold
af AV-apparatur samt AV-teknisk konsulentvirksomhed
i forbindelse med institutternes apparaturindkøb.
(Arne Herager, Georges Renedo, Boris Søndersted,
Jens Wichmann).
Der ydes teknisk hjælp ved AV-apparaturbrug, og
afdelingen giver instruktion og afholder kurser i brug
af AV-apparatur.
Der har således i året været afholdt 5 kurser i brug
af videoudstyr m.v. for 4 institutter, (Rene Christensen,
Morten Jønsson, Jens Wichmann).
Grundet oplæring af nyt personale har afdelingen
kun afholdt 1 kursus i efterårssemesteret.
Afdelingen varetager ombygning — og videreudvikling
af eget og institutternes elektroniske AV-udstyr
(Arne Herager, Boris Søndersted, Jens Wichmann).
Forskningsaktiviteterne, der berører afdelingen,
sker ved institutternes anvendelse af den konsulentvirksomhed
og det apparatur som afdelingen stiller
til rådighed.
Video-produktioner:
Filmsprogets virkemidler (sammen med Institut for
Filmvidenskab). Los Tzotziles / El Proyecto intergrado
(spansk, sammen med Romansk Institut).
Derudover har afdelingen støttet flere institutter
med produktion af videoprogrammer.
Arrangementer:
Afdelingen har ydet teknisk bistand ved større arrangementer
afholdt på KUA.
Jens Wichmann
9. Forum for Renæssancestudier
Historie:
Forum for Renæssancestudier blev oprettet sommeren
84 af en tværfaglig initiativgruppe fra 5 forskellige
fag ved fakultetet. Dets formål er at støtte forskningen
i renæssanceemner og at fremme kontakt mellem
forskere inden for området. Renæssancen forstås
som betegnelse dels for en europæisk strømning i 15.-
17. århundrede, dels for et typologisk fænomen, som
også kendes fra andre perioder og kulturkredse. Forums
adresse: c.o. Institut for klassisk Filologi.
Stab:
Der er ingen selvstændig stab, men initiativgruppens
medlemmer er tilknyttet andre af fakultetets institutter.
Den består af Marianne Alenius (klassisk), Eric
Jacobsen (engelsk). Hannemarie Ragn Jensen
(kunsthistorie), Minna Skafte Jensen (klassisk), Peter
Ulf Møller (slavisk), Marianne Pade (klassisk),
Lene Waage Petersen (romansk), Knud Prange (historie),
Peter Zeeberg (klassisk).
626 Universitetets årbog 1985
Virksomhed:
Forum har afholdt en række offentlige forelæsninger.
De to første semestre, 84-85, bestod af generelle introduktioner,
som diskuterede begrebet renæssance fra
forskellige synsvinkler - kunsthistorie, videnskabshistorie,
filologi o.s.v. Efterårssemesteret 85 havde som
fælles tema »Utopier - renæssancens selvforståelse
og forholden sig til gode og dårlige forbilleder«. Foredragsholderne
har dels været lærere fra KUs humanistiske
Fakultet, dels gæster andetstedsfra (KUs
samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitets
humanistiske og naturvidenskabelige Fakulteter
og Frederiksborg Slot).
21.-23. april 85 afholdtes et specialseminar på
»Schæffergården« om dansk og svensk nylatin. Der
deltog 25 svenske og danske forskere, hvoraf 16 holdt
foredrag. Seminaret blev støttet økonomisk af Einar
Hansens fond, Fondet for Dansk-Svensk Samarbejde
og Statens humanistiske Forskningsråd. Samarbejdet
ventes udvidet til nordisk plan. - I januar 86 afholdes
et 14 dages seminar i samarbejde med Det danske
Akademi i Rom om »Antikreception i renæssancens
arkitektur, især forholdet mellem Vitruv og Alberti«.
I sommeren 85 havde Eric Jacobsen et to måneders
forskningsstipendium ved Herzog August-biblioteket
i Wolfenbiittel. I august 85 deltog de fleste af Forums
nylatinister i den 6. internationale kongres for nylatinstudier
sammesteds. - I forbindelse med gæsteforelæsninger
ved Romansk Institut deltog dott. Daniela
Quarta (Roms Universitet) i Forums arbejde.
Minna Skafte Jensen