VI. Tværfakultære centre og eksterne
forskningscentre m.v.
Som noget nyt har Københavns Universitet i år opfordret
alle eksterne forskningsinstitutioner med lokaler
på universitetet til - i lighed med universitetets
egne institutter - at indsende en kort årsberetning til
Københavns Universitet Årbog 1985.
Da universitetet meget gerne ser, at dets årbog også
afspejler virksomheden som værtsinstitution, er
det glædeligt at konstatere den store velvilje, hvormed
opfodringen er blevet modtaget.
1. Laboratoriet for Cancerbiologi
Laboratoriets projekter
1) Identifikation og karakteristika af tumorassocierede
antigener med betydning for neoplastisk celleprogression.
2) Identifikation af metastaseassocierede gensekvenser
i murine og humane tumorer.
3) Fænotyper af morbus Hodgkin celler.
4) Videreudvikling af teknologier til produktion af
murine og humane monoklonale antistoffer. Projektet
inkluderer produktion-af DNA-rekombinant
antistoffer, samt in vitro antigen priming.
5) Identifikation af molekyler associerede med humane
leukæmiske celler.
6) Identifikation af HY-kodede molekyler.
7) Den biologiske signifikans af sammensatte receptorer
i membranen.
1. Dette projekt indebærer en udtalt grad af cellekulturarbejde.
Således bliver der til stadighed gjort forsøg
på etablering af nye lungetumorer og cellelinier,
såvel som der genereres antistofproducerende hybridomer
af både murin og human oprindelse og med
både konventionel immunisationsteknik og ved in vitro
antigen priming. Det stigende omfang af DNA
arbejde, som både dette projekt samt projektet over
metastaseassocierede gener har, nødvendiggør også i
endnu større udstrækning end tidligere masseproduktion
af kultiverede celler (i størrelsesorden flere
gram). Vi håber med projektet for identifikation af
antigener med association til humant pladecellecarcinom
i lungerne samt studierne over den biologiske
effekt af denne epitop via blandt andet anvendelse af
konvertering af kulhydratepitopen til en proteinepitop
via produktion af anti-idiotypiske antistoffer at
forøge vor forståelse af tumorcelleprogression. Samtidig
synes identifikationen af en vækstfaktoreffekt af
den med SCL associerede kulhydratepitop at være
det første eksempel på, at det genetiske grundlag for
sådanne kulhydratepitoper kan tilhøre familien af
oncgener.
2. Metastaseprocessen er en af de afgørende stigmata
ved maligne neoplasmer. Det er derfor af essentiel
betydning, at det genetiske grundlag for metastaseaktivitet
belyses. Det er på denne baggrund, at vi nu i
omkring 9 år har søgt efter molekyler, der er associerede
med metastatisk aktivitet i håb om ad den vej
at kunne identificere de tilsvarende gener. I Lewis
tung carcinomet har vi således identificeret et glycoprotein
på 45.000 d., og det tilsvarende gen er klonet i
samarbejde med andre forskergrupper. Dette gen synes
at være det første, der direkte kan relateres til
metastatisk aktivitet i en given malign neoplastisk
cellepopulation.
3. De biologiske karakteristika af den maligne celle
ved morbus Hodgkin har i en årrække været genstand
for diskussion. Væsentlige bidrag til videre evaluering
af dette problem synes i særlig grad at kunne
hentes fra studier af etablerede cellelinier af maligne
celler fra Hodgkin læsioner. Vi etablerede for 6 år
siden en celle linie fra en Hodgkin læsion (kun én
anden linie var rapporteret). Analyser af denne linie
indicerede en makrofag/monocyt oprindelse af den
maligne cellelinie. Senere har vi etableret yderligere 3
cellelinier fra Hodginlæsioner. Der foreslås nu, at de
fænotypiske karakteristika af disse linier undersøges
nærmere, inklusive for deres indhold af retrovirus
gensekvenser. Det er håbet med disse analyser på
længere sigt at fa en bedre indsigt i patogenesen for
morbus Hodgkin.
29 Årbog 1985
864 Universitetets årbog 1985
4. Forbedring af teknologi til produktion af både murine
og humane monoklonale antistoffer har fokuseret
på 2 problemer; (i) etablering og optimering af in
vitro antigen priming systemer og (ii) for de humane
antistoffers vedkommende udvikling af forbedret maligne
fusionspartnere. Hertil kommer, at vi indenfor
de sidste år har arbejdet med konstruktion af antistoffer
produceret ved DNA rekombinant teknologi.
In vitro antigen priming modeller har betydning både
for produktion af murine og humane antistoffer.
Murine antistoffer mod antigener, som mus er tolerante
imod er således vanskelige at generere, men
sådanne antistoffer er ofte af interesse at have. En af
vore medarbejdere i laboratoriet har etableret en in
vitro antigen priming metode. Med denne metode er
det lykkedes at producere antistoffer mod fylogenetisk
velkonserverede epitoper, herunder også epitoper,
der er af betydning i cancerdiagnostik såvel som
i cancerbiologiske undersøgelser. For de humane antistoffer
har in vitro antigen priming systemer for humane
lymfoide celler været afgørende for bred applikation
af human hybridom teknologi, såvel som andre
metoder til produktion af humane monoklonale
antistoffer. Vi har således primært fokuseret på applikation
af in vitro priming at humane celler med henblik
på produktion af humane antistoffer rettet mod
en kulhydratepitop, som vi har vist har høj specificitet
for humant pianocellulært lungecarcinom. Endelig
er vi sammen med amerikanske kollegaer gået i
gang med at producere monoklonale antistoffer ved
DNA rekombinant teknologi.
5. Dette arbejde har pågået i nu mere end 5 år, og har
kontinuerligt været støttet af National Cancer Institute,
NIH, USA. Arbejdet med identifikation af molekyler
associeret med leukæmiske celler omfatter både
human og murin antistofsanvendelse. Sådanne
antistoffer er produceret i vort laboratorium og publiceret.
Arbejdet inkluderer både murin og human hybridomteknologi
og inkluderer derfor omfattende
vævskulturarbejde, som er forbundet med produktion
af sådanne antistoffer. Arbejdet fokuserer for øjeblikket
på ændring i ekspression af leukæmispecifikke
antigener som følge af differentadonsinduktion såvel
som den biologiske rolle af de leukæmiassocierede
antigener. En belysning heraf inkluderer produktion
af anti-idiotypiske antistoffer rettet mod de antistoffer,
der identificerer leukæmi-specifikke antigener.
6. Dette arbejde foregår i meget vid udstrækning
sammen med Institut for eksperimentel Immunologi
og kun vævsdyrkningsarbejdet foregår hos os. Projektet
tager sit udgangspunkt i identifikation af HY-kodede
molekyler i et forsøg på at identificere cellemembranstrukturer,
der er specifikke for hankønsceller.
Sådanne molekyler har vist sig at eksisterer udfra
cellulære immunreaktioner, mens de humorale immunreaktionr
ikke har været overbevisende. Dette
kan skyldes, at de kromosomassocierede antigener er
fylogenetisk meget velkonserverede, og vi forsøger
derfor ved in vitro antigen priming at producere antistoffer
mod de hypotetiske HY-kodede molekyler.
7. Dette arbejde har sit udgangspunkt i, at normale
og mere velkonserverede cellemembrankomponenter
kan ændres i forbindelse med malign transformation.
Vævstypeantigener (MHC) og insulinreceptoren er
således typiske eksempler på velkonserverede membranstrukturer,
der kan være ændrede i forbindelse
med malign transformation. Vi foreslog derfor for 4
år siden udfra præliminære forsøg med humane celler,
at den tunge kæde af vævstypeantigenet kan være
associeret med insulinreceptoren. Dette er nu substantieret
eksperimentelt. Tanken er således, at 132-
microglobulin udskiftes med en ligandreceptor, in casu
insulinreceptoren, og at den biologiske funktion af
MHC primært er som underenhed i komplekse ligandreceptorer.
Dette kan have vidtrækkende biologisk
betydning inkl. for maligne cellers opførsel i organismen.
Lennart Olsson
2. EUROTRA-DK
Historie:
Danmark underskrev oktober 1984 kontrakt om deltagelse
i EF-projektet EUROI RA. EUROTRA er
EF-Kommissionens maskinoversættelsesprojekt, et
forsknings- og udviklingssamarbejde mellem Kommissionen
og de 10 medlemslande.
Den danske EUROTRA-gruppe, EUROTRADK,
har altså nu eksisteret i godt et år og er vokset til
13 medarbejdere ved udgangen af 1985, - svarende
til 9 heltidsansatte. En del af de ansatte har hel eller
delvis orlov fra stillinger ved Københavns Universitet
og Handelshøjskolen i København.
EUROTRA-DK har faet lokaler i Amagerbyggeriet,
hvor der bl.a. er indrettet maskinstue og to terminalrum.
Der er anskaffet en datamat, VAX 750
med pladelager og båndstation.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 7,5.
Professorer: B. Maegaard, E. Spang-Hanssen
Lektorer: P.Andersen, F.Boje, S. Heger, H. Ruus,
H. Selsøe Sørensen, O.Togeby.
Forskningsstipendiater: H.Jensen, G. HelwegJohansen,
C. Toubro.
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 865
TAP: Antal årsværk: 1,5.
A. Hartnack, S. Rasmussen.
Gruppens virksomhed:
Maskinoversættelse betyder oversættelse af tekster
fra et naturligt sprog til et andet ved hjælp af edb. For
30-35 år siden forsøgte man at lave oversættelsessystemer,
der hovedsageligt bestod af en stor ordbog,
altså f.eks. en russisk-engelsk ordbog ved oversættelse
fra russisk til engelsk. Det viste sig dog ret hurtigt, at
opgaven ikke kunne løses på denne måde, selv ikke
ved udvidelse af ordbøgerne.
I vore dage er man klar over at man er nødt til at
analysere teksterne grammatisk (syntaktisk og semantisk),
inden man forsøger at oversætte dem: man
finder udsagnsled og grundled osv. Den analyse man
herved når frem til, sammen med oplysninger om
teksttype og emneområde, danner udgangspunkt for
oversættelsen til et andet sprog. Resultatet af en sådan
oversættelse er endnu ikke en sætning på det
fremmede sprog, men skal omformes til en sætning af
en grammatik for dette sprog.
For oversættelse fra dansk til engelsk skal man have
en dansk analysegrammatik, et dansk-engelsk
oversættelsesmodul, og en engelsk genereringsgrammatik.
Den danske analysegrammatik kan bruges, ligegyldigt
hvilket sprog der oversættes til, og tilsvarende
kan den engelske genereringsgrammatik bruges,
ligegyldigt hvilket sprog der oversættes fra.
Oversættelsesmodulerne derimod er specifikke for
hvert sprogpar.
Den danske gruppe har ansvaret for at udvikle
analyse- og genereringsgrammatik for dansk. Herudover
har vi hovedansvar for de oversættelsesmoduler,
der går fra de andre sprog til dansk. Og endelig skal
vi medvirke ved de oversættelsesmoduler der har
dansk som udgangspunkt.
I den forløbne periode har arbejdet dog endnu ikke
været koncentreret om denne faktiske produktion af
grammatikker og ordbøger, men om forarbejder
hertil.
En meget stor del af tiden er gået til uddannelse,
dels ved deltagelse i kurser, dels (hovedsagelig) ved
deltagelse i arbejdsgrupper hjemme. Samtidig hermed
er udført undersøgelser af det danske sprog (hovedsagelig
EF-tekster) med henblik på edb-beskrivelse.
Gruppen har også med arbejdspapirer og med
nogle medarbejderes personlige deltagelse været med
i det centrale arbejde med at fastlægge fælles principper
og formater for udformningen af grammatikker
og ordbøger og for udformningen af de repræsentationer,
der indgår som input og output i oversættelsesmodulerne.
Gruppen har deltaget i 3 formaliserede eksperimenter,
to vedrørende forskellige aspekter af oversættelsesprocessen,
og et der drejede sig om at skrive
grammatikker og ordbøger. De to første eksperimenter
blev udført sammen med den tyske sproggruppe.
1. Det ene havde til formål at undersøge oversættelsen
af sammensatte ord og afledninger m.v. Visse af
EF-sprogene, bl.a. dansk, kan danne nye ord ved
sammensætning; dette giver i hvert fald to problemer
ved udarbejdelse af ordbøger: for det første er antallet
af mulige sammensætninger principielt uendeligt, for
det andet er det ikke oplagt for f.eks. den franske
leksikograf, der udarbejder indgangene til den
fransk-danske ordbog, hvilke franske ordforbindelser
der svarer til et sammensat ord på dansk og således
bør stå i ordbogen. Det var hensigten med eksperimentet
at undersøge i hvilket omfang man inden for
et bestemt emneområde kunne bryde sammensatte
ord og afledninger ned i deres grundbestanddele og
oversætte hver del for sig. Resultatet var, at der kun
er meget små muligheder herfor, selv mellem to så
nært beslægtede sprog som dansk og tysk.
2. Det andet oversættelseseksperiment undersøgte
oversættelse af sætninger, idet det blev testet, hvilke
af oplysningerne i den vedtagne repræsentation for
analyseresultater der blev brugt i aktuelle oversættelsesprocesser.
Det blev samtidig testet om disse oplysninger
var tilstrækkelige.
Begge disse eksperimenter havde på den ene side
ret forudsigelige resultater, på den anden side tjener
gennemførelsen af dem dels til oplæring i EUROTRA-
modellen, dels til en bedre forståelse af maskinoversættelsens
problemer, og desuden kan erfaringerne
bruges i den endelige problemløsning.
3. Det tredie eksperiment, der i øvrigt blev gennemført
parallelt i Belgien, tog sigte på at anvende en ny
opstrammet model for oversættelsen på en mindre
tekstmængde. De opstillede grammatikker og ordbøger
er senere blevet implementeret.
I oktober 1985 modtog vi den første udgave af et
programmel, i hvilket man kan skrive grammatikker
og ordbøger. I årets sidste måneder har næsten alle
medarbejdere lært at bruge dette system og der er
lavet små oversættelsessystemer, som er illustrative,
men som på alle måder er mikroskopiske i forhold til
et virkeligt oversættelsessystem.
Formidling:
Forskningsgruppens medarbejdere har i vidt omfang
holdt foredrag om projektet, ligesom vi har modtaget
besøg både af danske og udenlandske gæster.
En lingvistikstuderende fra Holland har været på
studieophold i efterårssemestret.
Publikationer:
Gruppen har deltaget i den internationale EURO-
29*
866 Universitetets årbog 1985
TRA-diskussion med rapporter og arbejdspapirer, ialt
31 rapporter, på ialt 630 sider.
Rapporter 1985
Bente Maegaard. Lidt om vores korpus, 5 sider, januar.
Hanne Ruus & Steffen Heger. Comments on »Tentative
Legislation for Normalized Strings«, 2 sider,
januar.
Steffen Heger & Ebbe Spang-Hanssen. A Phrase
Structure Grammar for Danish Noun Phrases, 7
sider, januar.
Hanne Jensen. Danish for Analysis versus Danish for
the Synthesis, 11 sider, januar.
Bente Maegaard. Forslag til lille testtekst fra corpus,
14 sider, februar.
Steffen Heger & Ebbe Spang-Hanssen. The Use of
SF-Labels in the Description of GNs, 8 sider,
marts.
Bente Maegaard. Mapping between Levels, 6 sider,
marts.
Ebbe Spang-Hanssen & Steffen Heger. PSG for danske
ikke-verbale syntagmer, 18 sider, april.
Bente Maegaard. The Finite Verbs, 11 sider, april.
Ebbe Spang-Hanssen & Steffen Heger. Genskrivningsregler
i ESS-formalisme for danske ikke-verbale
syntagmer, 8 sider, april.
Ebbe Spang-Hanssen & Steffen Heger. The Use of
SF-Labels and MS-Labels in the Description of
the GN, 8 sider, maj.
Bente Maegaard. Some Thoughts on the Small-Size
Experiment, 3 sider, maj.
Charlotte Toubro, Frede Boje & Hanne Ruus. Surface
Syntax of Danish PHVB's, 39 sider, maj.
Hanne Ruus, Poul Andersen, Ebbe Spang-Hanssen,
Steffen Heger, Bente Maegaard. Report on monolingual
Work in the Period February tojune 1985,
19 sider, juli.
Poul Andersen. Forslag til fast rækkefølge (»defined
order«) for argumenterne i konstruktorer på ERSog
IS-niveau, 3 sider, september.
Frede Boje, Hanne Ruus, Henrik Selsøe Sørensen,
Ebbe Spang-Hanssen, Ole Togeby & EUROTRA-
D. Report on Complex Word Transfer Experiment;
German-Danish, 27 sider, september.
Poul Andersen, Frede Boje, Steffen Heger & Charlotte
Toubro. Transfer Experiment Interface Representation
German-Danish, 65 sider, september.
Ebbe Spang-Hanssen, Charlotte Toubro & EUROTRA-
B. Transfer Experiment, 79 sider, oktober.
Steffen Heger, Hanne Jensen & Henrik Selsøe Sørensen.
Proposal for a Wordform Dictionary, 23 sider,
oktober.
Hanne Ruus & Henrik Selsøe Sørensen. IS Vocabulary
of Danish Test Text Mini Corpus, 10 sider,
oktober.
Poul Andersen, Steffen Heger, Hanne Jensen, Bente
Maegaard & Charlotte Toubro. The Small Size
Experiment for Danish, 53 sider, oktober.
Hanne Ruus. Making dictionaries in the /i,-framework;
What does the linguist do?, 5 sider, november.
Poul Andersen, Steffen Heger & Charlotte Toubro.
Kriterier for fastlæggelse af startkorpus og udvidelse
af dette i løbet af fase II, 20 sider, november.
Hanne Jensen, Frede Boje, Ebbe Spang-Hanssen &
Pius Ten Hacken. Some shortcomings of the Present
Legislation on Attributes and Values at IS, 16
sider, november.
Bente Maegaard, Gunner Helweg Johansen & Steffen
Heger. A Preliminary User Language for Prototype-
1, 19 sider, november.
Poul Andersen, Steffen Heger, Ole Togeby & Pius
Ten Hacken. Levels in the Framework, 4 sider,
november.
Pius Ten Hacken. A Danish-Dutch Translation
Grammar for NP's in Prototype-1, 48 sider, december.
Bente Maegaard. EUROTRA Small Size Experiment,
10 sider, december.
Steffen Heger & Poul Andersen. Maskinel Oversættelse,
36 sider, december.
Steffen Heger & Charlotte Toubro. Korpustilnærmet
beskrivelse af dansk (manual), 29 sider, december.
Bente Maegaard
3. Center for Freds- og Konfliktforskning
Historie:
Efter en folketingsbeslutning i maj 1983 om fremme
af freds- og konfliktforskning i Danmark blev der afsat
en bevilling på ialt 9 mill. kroner (1983) for en
treårig forsøgsperiode (1984-86) samt nedsat et fagkyndigt
forberedende udvalg, der skulle udarbejde
forslag til anvendelsen af disse midler.
Dette udvalg blev sammensat af fem medlemmer,
hvoraf to var udpeget af Planlægningsrådet for Forskning,
to af den Nordiske Samarbejdskomité for International
Politik, inkl. konflikt- og fredsforskning, medens
formanden blev udpeget af de to organer i fællesskab.
Udvalget fik følgende sammensætning:
Professor Robert Neild, University of Cambridge
(formand).
Lektor Niels Amstrup, Aarhus Universitet.
Lektor Anders Boserup, Københavns Universitet.
Forsker Asbjørn Eide, Institut for Fredsforskning,
Oslo.
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 867
Institutleder Andreas Jørgensen, Sydjysk Universitetscenter
og udgav i november 1983 sin beretning, »Forslag
vedrørende freds- og konfliktforskning i Danmark«
(indeholdende en flertals- og en mindretalsindstilling).
Flertalsindstillingen om oprettelse af et center i
tilknytning til Københavns Universitet blev vedtaget
i folketinget og endeligt tiltrådt af finansudvalget i
maj 1984.
En bestyrelse på nedenstående fem personer, hvoraf
fire er udpeget af Planlægningsrådet for Forskningen
og én (Ove Nathan) af Konsistorium ved Københavns
Universitet:
Lektor Anders Boserup, Københavns Universitet.
Forsker Asbjørn Eide, Institut for Fredsforskning,
Oslo.
Lektor Hans-Henrik Holm, Aarhus Universitet.
Institutleder Andreas Jørgensen, Sydjysk Universitetscenter
(formand).
Rektor Ove Nathan, Københavns Universitet,
forberedte herefter i sidste halvdel af 1984 centrets
oprettelse, og i januar 1985 blev centret etableret i
lokaler i Københavns Universitets ejendom, Vandkunsten
5.
Stab:
I 1985 ansattes følgende personale:
Forskningsmedarbejdere: Cand.mag. Per Clausen,
cand.phil. Pierre Lemaitre, fil.dr. Kent Lindkvist
(fratrådt igen 1.6.85), cand.mag. Bjørn Møller, cand.
phil. Ole Wæver.
Sekretær: Gerd Illum.
Studentermedhjælpere på deltid: Poul Holm Andreasen,
Karsten Ole Knudsen, Peter Michael Nielsen.
Som konsulent tilknyttedes i efteråret professor Egbert
Jahn, Frankfurt.
Ligeledes ansattes journalist Klavs Birkholm som informationsmedarbejder
(15.- oktober 1985-15. maj
1986).
Endvidere besluttede bestyrelsen, at Anders Boserup
skulle have tilknytning som seniorforsker til det ene
af centrets to projekter.
Forskningsvirksomhed:
I henhold til folketingsbeslutningen koncentrerer
centrets forskning sig i forsøgsperioden om følgende
to projekter:
1. »Ikke-offensivt forsvar af Europa«
2. »Ikke-militære aspekter af europæisk sikkerhed«
1. Ikke-offensivt forsvar af Europa
Formålet med projektet er at undersøge mulighederne
for at ændre forsvarsstrukturerne i Europa på måder
der, uden at sætte forsvarsevnen over styr, kan
fremme tillid og afspænding, mindske risikoen for
utilsigtet optrapning i en krisesituation og fjerne nogle
af motiverne for oprustning i Europa. I et ikkeoffensivt
forsvar er det tanken at opnå disse mål ved
at indrette styrkerne (helst på begge sider) så de er
velegnede til forsvar, men uegnede til angreb.
Mere konkret kan man beskrive det ikke-offensive
forsvars formål således:
1. Afværgelsesevne: det skal være så vanskeligt at
gennemføre et angreb, at modparten må skønne, at
det ikke er omkostningerne værd.
2. Krisestabilitet: der må ikke være noget incitament
til at komme den anden i forkøbet i en krisesituation,
dvs. til at slå først. Dette er en vigtig, men ofte overset
faktor i krigsforebyggelsen, som ikke er ordentligt tilgodeset
med den slags styrker parterne råder over
•dag.
3. Skadesbegrænsning, hvilket opnås ved at undgå
koncentration af styrker og våben, således at en angriber
ikke har mål at beskyde. Formålet med skadesbegrænsning
er at overbevise den eventuelle angriber
om, at et angreb faktisk ville blive imødegået, og at
det er klart, at eventuelle trusler næppe vil virke.
4. Rustningsbegrænsning: når den enes forsvarsbestræbelser
ikke kan opleves af modparten som en
trussel, fjernes et af oprustningens motiver, og nedrustning
gøres lettere ved at der skabes rigelig forsvarsevne
på begge sider, idet nøjagtig »balance« og
omhyggelig kontrol derved bliver mindre afgørende.
Med andre ord: en nedrustningsproces, hvor man
først nedtrapper de mest angrebsduelige styrker, bliver
lettere, jo længere den skrider frem.
Projektet er blevet grebet an fra flere vinkler samtidig,
nemlig: (1) kritisk analyse af gældende forsvarsdoktriner
(især afskrækkelsesdoktrinen) og nuværende
forsvarsstrukturer; (2) analyse af de grundliggende
vilkår for militær sikkerhed og stabilitet i atomalderen;
(3) sammenhængen mellem militære foranstaltninger
og den politiske udvikling i øst-vest forholdet;
(4) kritisk gennemgang af eksisterende (i alt
væsentligt udenlandske) modeller og forslag vedrørende
ikke-offensivt forsvar.
Det er hensigten efterhånden at opstille og gennemanalysere
forskellige muligheder for ikke-oflensive
forsvarsstrukturer tilpasset de danske vilkår. I forbindelse
hermed vil opmærksomheden især samle sig
om (1) de særlige muligheder og vanskeligheder som
hidrører fra Danmarks specielle geografiske forhold,
herunder spørgsmålet om sø- og luftforsvar og deres
sammenhæng med landforsvaret, som hidtidige modeller
er gået forholdsvis let henover; (2) de trusselsopstillinger
og scenarier som et ikke-offensivt forsvar
skal kunne imødegå; (3) overgangsproblemerne, dvs.
spørgsmålet om krisestabilitet, forsvarsevne m.m. i
overgangsmodeller, hvor kun en del af forsvaret, eller
kun forsvaret i bestemte delområder er omlagt i ikkeoffensiv
retning.
868 Universitetets årbog 1985
Projektgruppen består af Anders Boserup, Per
Clausen og Bjørn Møller. 1 løbet af 1985 er udarbejdet
en række arbejdspapirer og konference- og seminarindlæg.
En samlet fremstilling af de vigtigste
udenlandske modeller er under udarbejdelse.
Et vigtigt indslag i projektet er et månedligt forskningsseminar,
som afholdes på centret. Heri deltager,
foruden centrets medarbejdere, en sluttet kreds af
sagkyndige fra Forsvaret og universiteterne. I seminaret
gennemdiskuteres skiftende problemer vedrørende
ikke-offensivt forsvar på grundlag af arbejdspapirer,
notater m.v. udarbejdet af deltagerne.
Der er lagt afgørende vægt på samarbejde og dialog
med udenlandske forskere og eksperter på feltet
og på at stimulere forskning og debat både i ind- og
udland:
1. gennem udsendelse af et internationalt »Newsletter
« om ikke-offensivt forsvar, der udkommer ca. 4
gange årligt med oplysninger om forskning, møder og
publikationer på feltet;
2. gennem deltagelse i møder eg seminarer i udlandet
(jvf. nedenfor);
3. gennem organisering af gæsteforelæsninger om ikke-
offensivt forsvar ved Københavns Universitet;
4. gennem omfattende foredragsvirksomhed i Danmark
og gennem større og mindre indlæg i dagspressen
og andre medier i tilknytning til den voksende
offentlige debat om ikke-offensivt forsvar.
2. Ikke-militære aspekter af europæisk sikkerhed
Til dette projekt er knyttet forskerne Pierre Lemaitre,
Ole Wæver samt Egbert Jahn (på konsulentbasis i
1985).
Udgangspunktet for projektet er, at den nuværende
sikkerhedspolitiske situation i Europa grundliggende
set er karakteriseret ved en systemkonflikt,
men at der også er formidlende forhold. Det er formålet
med projektet at beskrive og systematisere begge
disse forhold. Med henblik herpå arbejdes på to niveauer.
På et overordnet, teoretisk niveau vil der blive
redegjort for indholdet af begrebet ikke-militære
aspekter af europæisk sikkerhed. På et mere konkret
plan vil undersøgelsen gælde enkelt-elementer af de
ikke-militære aspekter af europæisk sikkerhed som
f.eks. de forskellige opfattelser i Øst og Vest af, hvorfor
detente-processen er blevet bremset op.
Dette mere empiriske arbejde er nu påbegyndt,
men den første tid er fortrinsvis anvendt til indkredsning
af emnet, og opstilling af et gennemførbart og
relevant forskningsprojekt. Ikke-militære aspekter af
europæisk sikkerhed er et stort emne, der kræver afgrænsning
og indledende afklaring;
Sikkerhed? Projektet vil starte med en undersøgelse
af de sikkerhedsbegreber, der optræder i officiel
politik og i videnskabelig forskning. En kortlægning
og analyse af forskelle på sikkerhedsopfattelser mellem
og i stater - særligt mellem øst og vest - ses som
vigtigt for såvel forståelsen af konfliktens karakter,
som for udviklingen af vores egen sikkerhedsopfattelse.
I projektet vil der blive arbejdet med tre forskellige
afgrænsninger af begrebet »Europa«: 1) Det politiske
Europa, hvilket vil sige Europa uden supermagterne,
idet de politisk har en anden rolle. 2) Det »europæiske
sikkerheds-område« bestående af disse
lande + de Europa-relevante aspekter af supermagtsforholdet
(og af andre relevante men ikke direkte europæiske
forhold). 3) CSCE-landene — de lande, der
deltager i Helsinki-processen - og det vil sige de europæiske
(undtagen Albanien) inklusive Sovjetunionen
+ USA, Canada.
Europa er ikke en politisk enhed men delt på mange
måder. De bånd, der går fra Europa til hhv. Sovjetunionen
og Nordamerika er på mange felter lige så
relevante, som det »europæiske«. Fælles europæisk
sikkerhed giver således et perspektiv, der afviger fra
vestlig og østlig sikkerheds-politik. Hvordan en udvikling
mod større europæisk sikkerhed kan forenes
med sikkerhed fra hhv. det østlige og det vestlige
perspektiv, er et af projektets vigtigste spørgsmål.
Et projekt om ikke-militære aspekter af europæisk
sikkerhed må tage udgangspunkt i, at øst-vest konflikten
har sine historiske rødder og-sin fortsatte basis
i en kamp for forskellige politiske og socio-økonomiske
systemer i Europa og Verden. Således er der
ikke kun militære men i høj grad politiske, økonomiske,
sociale og kulturelle årsager til oprustning og
krigsfare i Europa. Det »politiske« (i bred forstand)
vil være i centrum af projektet, men ikke-militære
faktorer er ikke kun det, og vil følgelig heller ikke
blive behandlet således. Her rejses også spørgsmål
om forholdet mellem sikkerhed og afspænding, samhandelens
rolle, om kulturpolitikkens rolle osv.
Et særligt aspekt er her forskellige politiske aktiviteters
rolle for europæisk sikkerhed. Hvad er diplomatiets
rolle? Hvad er de forskellige niveauers rolle:
transnationale organisationer, kirker, fagforeninger?
Hvad er fredsbevægelsernes rolle? Ofte betragtes ét af
disse niveauer som det afgørende; de andre som ubetydelige
eller blot forhindringer. I projektet betragtes
ingen af dem som irrelevante og et af målene vil være
at undersøge deres respektive betydning.
I projektets første fase indsamles materiale til undersøgelse
af sikkerhedsopfattelser i øst og vest, opfattelser
af de ikke-militære årsager til afspændingens
krise etc.
I næste fase vil sikkerhedsbegreberne i den teoretisk-
orienterede debat blive taget op og sammenholdt
med den politiske/offentlige diskussion af sikkerhed.
• En tredje fase vil omhandle mulige fremtidige udviklinger;
prognose og anbefalinger for en fremtidig
afspændings-politik.
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 869
Særlige danske vinkler vil blive taget op mod slutningen.
Forskningsbevillinger:
Ligeledes i henhold til folketingets beslutning uddeler
centret årligt en tredjedel af sine midler til forskning
uden for centret med det formål at fremme freds- og
konfliktforskningen i Danmark.
Ansøgninger om disse midler indkaldes to gange
om året (juli og december) ved opslag i universitetsaviserne,
Magisterbladet og DJØF-bladet.
Ansøgninger om støtte kan, men behøver ikke have
direkte tilknytning til centrets to projektområder.
Ved vurderingen af ansøgningerne lægges der vægt
på følgende;
— projektets mulighed for at fremme nye og eksisterende
miljøer, herunder også tværfagligt samarbejde,
— projektets relevans for den politiske diskussion om
freds- og sikkerhedsspørgsmål,
— projektets mulighed for at fremme freds- og konfliktforskningen
ved danske centre uden for København.
1 1985 uddeltes ialt 1.231.100 kroner i henhold til
nedenstående liste, idet der gøres opmærksom på, at
anvendelsen af de bevilgede midler ikke nødvendigvis
begrænser sig til finansåret 1985 men i visse tilfælde
strækker sig udover denne periode:
Beukel, Erik, Odense Universitet, 65.000 - Changing
American Perceptions of the Soviet Union as a
Nuclear Adversary.
Billesbølle, Per, Herlev Amtssygehus, 30.000 - Børns
forestillinger om krig med kernevåben.
Boel, Erik, Aarhus Universitet, 200.000 - Socialdemokratiet
og atomvåbenpolitikken.
Boserup, Anders, Københavns Univ., 6.000 — Deltagelse
i arbejdsgruppe om ikke-offensivt forsvar under
Pugwash.
Faggruppen for Freds- og konfliktforskning, AUC,
Ålborg (Søren Keldorff, Feiwel Kupferberg, Angela
Schou, Georg Sørensen), 100.000 - Truslen fra
Øst (4 delprojekter).
Faurby, Ib, Hans Henrik Holm, Nikolaj Petersen,
Aarhus Universitet, 33.100 — Gæsteforelæsningsserie
om fredsforskning.
Heurlirt, Bertel, Københavns Univ., 40.000- Studieophold,
USA.
Jacobsen, Bo, Københavns Univ., 100.000 - Folkeoplysning
om internationale spørgsmål som fredsskabende
og konfliktreducerende social aktivitet.
Jensen, Jens-Jørgen, Ole Nørgaard, Sydjysk Universitetscenter,
600.000 - Sovjetunionen, Østeuropa -
og europæisk afspændingspolitik (bevillingen givet
for en toårig periode).
Schou, Tove Lise, Københavns Univ., 10.000 — Studierejse,
USA.
Wæver, Ole, Københavns Univ., 10.000 - Afspændingens
indhold, dynamik og fremtid.
Wøide, Ole, Pierre Lemaitre, Jørgen Kjær, Aarhus
Univ., 7.000 — Rejsetilskud m.h.t. indsamling af
materialer vedr. freds- og konfliktforskning.
Øberg, Jan, 30.000 - Mao og Ghandi — til studiet af
social forsvarsfilosofi.
Ialt 1.231.100.
Det bemærkes, at bevillingerne administreres i henhold
til de generelle bestemmelser for bevillinger fra
forskningsrådene.
Gæsteforelæsninger:
Der blev i efteråret arrangeret to gæsteforelæsninger:
Dr. Albrecht von Muller, Max Planck Institut fur
Sozialwissenschaften, Miinchen: Stabilitetsorienteret
sikkerheds-politik - en præsentation af Starnbergprojektet
om ikke-offensivt forsvar.
Dr. Andrew Mack, Director of Peace Research Institute.
National University of Canberra, Australien:
Defensive Defence and Arms Control.
Desuden har følgende mere uformelle oplæg været
holdt på centret:
Paul W. Hoag, Vermont College, Norwich University,
Kansas, USA: Space Militarization, Peace and
the Third World.
Dr. Yurij Andreev, USSR: Økonomiske og politiske
sider af øst-vest forholdet.
Gæster:
Centret har i 1985 haft en række besøg af personer,
der var interesseret i information om og kontakt med
centrets arbejde, heriblandt:
Professor David Cox, Canadian Institute for International
Peace and Security, Ottawa, Canada.
R. McKinlay, University of Lancaster, England.
Pastor Paul K.Nielsen, Projekt for Humanitære
Fredsstudier, Skamby, Fyn.
Professor Peter TNishiyama, Eichi University,
Osaka, Japan.
R. Rudney, University of Leuven, Belgien
Ambassadør, Dr. Hans Georg Rudofsky, Østrigs
Ambassade.
Dr. Wolfgang Urban, DDRs Ambassade, København.
Rejser:
Centrets forskere har i årets løb deltaget i følgende
større konferencer og seminarer:
14-17/03: »Second Workshop of the Pugwash Study
Group on Conventional Forces in Europe«, Miinchen
(Anders Boserup).
870 Universitetets årbog 1985
15-16/03: Nordisk Samarbejdskomité Helsingør
(Bjørn Møller).
06-07/05: »Conference on European Security«, University
of Toronto (Anders Boserup).
03-06/07: END Convention, Amsterdam (Bjørn
Møller).
27-30/09: The Challenge of Nuclear Armaments,
Niels Bohr Centennial, Københavns Universitet
(Anders Boserup, Ole Wæver).
23-26/10: II. Internationale Fredsuniversitet, Århus
(Per Clausen, Pierre Lemaitre, Bjørn Møller).
07-08/11: »Gemeinsame Sicherheit und Perspektiven
einer europaischen Friedensordnung«, PRIF,
Frankfurt (Pierre Lemaitre, Ole Wæver).
27-29/11: »Les strategies civiles de defense«, Institut
de recherche sur la resolution non-violente des
Conflits«, Strasbourg (Per Clausen, Bjørn Møller).
Møder og konferencer arrangeret af centret:
Den 18. juni indviede man^centrets lokaler og præsenterede
det første nummer af tidsskriftet »Krig og
Fred« ved en reception, hvori deltog ca. 70 gæster.
Den 17. og 18. november afholdtes den første af de
årlige konferencer, hvor centret orienterer om og debatterer
sine aktiviteter med en række af »brugerne
«. Indbudt var samtlige politiske partier, repræsentanter
for fagbevægelsen og for fredsbevægelsen samt
iøvrigt alle interesserede.
Konferencens første dag holdtes i Landstingssalen
på Christiansborg, hvor ialt godt 100 tilmeldte deltog.
Her var programmet almindelig orientering om
centrets nuværende og kommende arbejde samt generaldebat.
Mandag den 18. november omfattede programmet
en mere faglig diskussion om centrets forskningsvirksomhed.
Mødet var henlagt til centrets lokaler i
Vandkunsten, og ialt godt 40 personer deltog i en
mere dybtgående debat om hvert af centrets to projekter.
Publikationer:
Centret udgiver tidsskriftet »Krig og Fred«, der udkommer
med 4 numre årligt. Ansvarshavende redaktør
er Jørgen Dragsdahl.
Tidsskriftets sigte er at formidle freds- og konfliktforskningens
resultater til en bredere læserkreds.
Hvert nummer søger at belyse et centralt tema — ikke
mindst med det formål at gøre tidsskrifter anvendeligt
som redskab i undervisningsforløb (på højskoler,
i studiekredse, folkeskole, gymnasieskole, aftenskole
etc.). I 1985 udgaves temanumre om SDI (»stjernekrig
«) og om fredsforskning, mens et temanummer
om fodnotepolitik var under udarbejdelse ved årsskiftet.
Herudover blev der i 1985 udgivet følgende publikationer:
Arbejdspapirer:
No. 1. Bjørn Møller: Air-Land Battle eller defensivt
forsvar.
No. 2. Bjørn Møller: Kriterierne for et rationelt forsvar.
No. 3. Kent Lindkvist: Non-Alignment and Neutrality.
No. 4. Kent Lindkvist: Non-Military Security and
Vulnerability.
No. 5. Anders Boserup: Non-Offensive Defence in
Europe.
No. 6. Bjørn Møller: The Strategy Crisis of NATO
and the Prospects of Non-Offensive Defence.
No. 7. Bjørn Møller: Kort over sigt over ikke-offensive
forsvarsmodeller.
International Research Newsletter »Non-Offensive
Defence (NOD)« No. 1 & 2 (redaktør: Bjørn Mølle'r).
Andreas Jørgensen
4. Det danske Sprog- og Litteraturselskabs
Ordbøger
I. Gammeldansk Ordbog
Historie:
Da Ordbog over det danske Sprog i 1950-erne var
ved at være færdigudgivet, besluttede Det danske
Sprog- og Litteraturselskab, at også sproget i perioden
1100-1700 skulle beskrives på samme måde, som
ODS beskriver sproget i sin periode. Indsamlingen af
materiale til en sådan ordbog. Ordbog over det ældre
danske Sprog påbegyndtes i 1952, men efter en række
år besluttedes det at dele perioden i to og først færdiggøre
Gammeldansk Ordbog (1100-1515) og udskyde
udarbejdelsen af Ordbog over ældre Nydansk (1516-
1700).
Gammeldansk Ordbog har siden 1975 nydt godt af
et lokalefællesskab med Københavns Universitets Institut
for Navneforskning. Ved Institut for Navneforsknings
udflytning til KUA i 1977 fik Gammeldansk
Ordbog egne kontorer i instituttet, og i 1985
har Gammeldansk Ordbog i forbindelse med flytningen
af Supplement til Ordbog over det danske Sprog
til KUA faet stillet yderligere plads til rådighed.
Stab:
Redaktører: ca. 2,25 årsværk.
Ebba Hjorth, Bente Holmberg, Merete Korvenius
Jørgensen, John Kousgård Sørensen.
Medhjælp: ca. 0,25 årsværk.
Frode Christiansen.
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 871
Ordbogens virksomhed:
Formålet med Gammeldansk Ordbog er
— at give en lingvistisk beskrivelse i leksikalsk form af
det danske sprog i tidsrummet ca. 1100-1515,
— at tilvejebringe en filologisk håndbog, der kan være
et hjælpemiddel ved læsning af tekster fra den
gammeldanske periode.
Gammeldansk ordbog, der planlægges til at omfatte
8 bind, tager hensyn til det sprogstof, der er overleveret
fra middelalderen
— enten direkte i håndskrifter eller som trykte bøger
(f.eks. lovtekster, brevstof, bibeloversættelsen, postiller,
lægebøger osv.),
— eller indirekte (f.eks. som (del af) stednavn eller
som tilnavn).
Den seddelsamling, som ligger til grund for Gammeldansk
Ordbog, består af ca. I million sedler. Seddelsamlingen
er udarbejdet efter kendte og gennemprøvede
principper og udmærker sig ved, at hvert ord
optræder i en omfattende tekstsammenhæng, og ved,
at hver seddel er tilvejebragt med minutiøs kontrol til
sikring mod fejl.
For - under hensyntagen til ordbogens formål - at
kunne udarbejde ordbogsartiklerne med størst mulig
konsekvens og med mindst muligt tidsforbrug, tænkes
redaktionen gennemført efter redaktionsregler,
formuleret som en struktur over veldefinerede felter,
der muliggør, at ordbogsartiklerne kan databehandles
automatisk. Herved opnås — blandt andre fordele
— mulighed for, at brugere med forskellige interesseområder
kan benytte (for dem relevante dele af)
ordbogsartiklerne også før trykningen af det færdige
ordbogsværk.
Arbejdet med fastlæggelse af en sådan struktur
gennemføres i samarbejde med ETTO-ordbogsgruppen
(en arbejdsgruppe under Statens humanistiske
Forskningsråds auspicier bestående af Gert Engel
(Handelshøjskolen i København), Ebba Hjorth
(Gammeldansk Ordbog), Jane Rosenkilde Jacobsen
(Engelsk Institut), Bodil Nistrup Madsen (Handelshøjskolen
i København), Ole Norling-Christensen
(Gyldendal), Hanne Ruus (Institut for Nordisk Filologi))-
Ud over dette arbejde arbejdes der på færdigbehandling
af den store seddelsamling, ligesom der arbejdes
med fastlæggelse af endelige redaktionsregler
på grundlag af prøveredaktioner. Endelig besvarer
redaktørerne skriftlige og mundtlige forespørgsler fra
udenlandske og indenlandske forskere.
Ebba Hjorth
2. Supplement til Ordbog over det danske Sprog
Historie:
Det danske Sprog- og Litteraturselskab udgav i årene
1918-56 Ordbog over det danske Sprog (ODS), bind
1-28. Arbejdet med et supplement blev igangsat i
1956.
ODS-redaktionen havde haft til huse på Det kgl.
Bibliotek siden 1915. Redaktionslokaler fandtes ikke,
kun nogle læsesalspladser samt reoler til de nødvendigste
bøger, især bøger i fast lån fra biblioteket. Redaktørerne
arbejdede mest i deres hjem.
Supplementsarbejdet begyndte på Det kgl. Bibliotek,
dog med skiftende placering i huset. Da man ikke
længere kunne afse plads til Supplementets seddelsamling
m.v., fik redaktionen fra 1979 husly på Universitetsbiblioteket
i Fiolstræde. Kontorlokaler kunne
her ikke stilles til rådighed. Først med indflytningen
på Københavns Universitet, Amager i november
1985 fik ODS-Supplementet tidssvarende lokaler, i
tilknytning til Gammeldansk Ordbog og Institut for
Navneforskning. (Se i øvrigt Betænkning nr. 967: Vilkår
for ordbogsarbejde i Danmark. 1982).
Stab:
Redaktører: 1,5 årsværk.
Anne Duekilde, Bente Holmberg.
Medhjælp: ca. 0,5 årsværk.
Lise Bak.
Leksikografisk virksomhed:
På nuværende tidspunkt, hvor materialeindsamlingen
praktisk talt er afsluttet, består supplementssamlingen
af ca. 1,3 mill. sedler. Hertil kommer nogle
særsamlinger, bl.a. en efterledsregistrant til ODS-artiklerne.
ODS, der beskriver dansk rigssprog i tiden ca.
1700-1955, har af flere grunde behov for et supplement.
Dels kunne nye ord, udtryk og betydninger fra
tiden ca. 1920-55 kun i ringe omfang nå at komme
med i ODS (som nåede midten af alfabetet allerede i
1930). Dels var citatmaterialet i det hele taget alt for
spinkelt til de første 5-6 bogstaver.
Der er nu udarbejdet manuskript fra A til midt i F
(alt dog ikke i trykfærdig stand), svarende til ca.
halvdelen af et 6-binds ODS-Supplement. Bogstaverne
A-C kræver ca. 100% supplering af spaltetallet,
hvorimod S-0 kan nøjes med ca. 5%.
Et prøvehæfte er under udarbejdelse. Ved fremstillingen
af dette har redaktionen haft samarbejde med
ordbogsgruppen under Statens humanistiske Forskningsråds
initiativområde »Edb i Tekst, Tale, Ordbøger
« (ETTO). ETTO-ordbogsgruppens datamat
(som står på Institut for nordisk Filologi) benyttes til
indtastning af prøvehæftets tekst.
Formidlende virksomhed:
Redaktørerne besvarer lejlighedsvis forespørgsler
872 Universitetets årbog 1985
vedr. ord, udtryk, orddannelse m m. Spørgerne er
både enkeltpersoner og institutioner, fx. flere kommunebibliotekers
oplysningstjeneste. Dansk Sprognævn,
der har aktuel sproglig rådgivning som en arbejdsopgave,
benytter i mange tilfælde - når ODS
svigter — Supplementet, bl.a. for at få den historiske
baggrund. Efter indflytningen på KUA er henvendelser
fra universitetsansatte steget mærkbart.
Anne Duekilde har i 1985 medvirket i Danmarks
Radios serie Sprogminuttet.
Anne Duekilde
5. Center for Hjerneskade
Centret blev åbnet 1. marts 1985. Det er placeret
med tilknytning til de psykologiske institutter, Københavns
Universitet, Amager. Centrets formål er at
yde behandling og genoptræning af mennesker, der
er hjerneskadede f.eks. som følge af trafikulykker, arbejdsulykker,
blodpropper eller sygdomme i hjernen.
Det er endvidere formålet at bidrage til øget viden
om hjernen og om hjerneskader ved undervisning af
studerende, efteruddannelse af involverede faggrupper,
oplysningsvirksomhed iøvrigt, samt ved medvirken
i forskningsprogrammer.
Stab:
VIP: Direktør, cand. psych. Anne-Lise Christensen,
Psykologer: Jens Østergaard Riis, Mugge Pinner,
Steffen-Malik Høegh, Peter Lønberg Madsen.
Afspændingspædagog: Inge Albrecht.
Fysioterapeut: Gitte Rasmussen.
TalelærenFinn Malmqvist.
Endvidere lægelig og social faglig konsulentbistand.
TAP: Lisa Kronvang, Hanne Christiansen, Birgit
Elk Larsen.
Historie':
Centret er en nydannelse her i landet. Men de erfaringer
det bygger på er blevet udviklet især siden
1930'erne. På det tidspunkt arbejdede russiske psykologer
— Vygotsky, Leontjev og Luria - med de højere
corticale processer set i et udviklingspsykologisk og
neurofysiologisk perspektiv. Den teoretiske retning,
de udviklede, kaldtes neuropsykologien. Den kom til
at stå sin praktiske prøve og vise sin holdbarhed under
anden verdenskrig, hvor bl.a. neuropsykologen
blev stillet over for problemer, forårsaget af de mange
hjerneskader, som var forvoldt af skudlæsioner.
Vestlige forskere som Hughlings Jackson, Penfield og
Goldstein har grundlagt en viden som neurovidenskaberne,
heriblandt den nyere neuropsykologi, som
har udvidet ekspansivt. Vi står i dag med en viden
om hjernens funktionsmåde og dens plasticitet, der -
i forbindelse med de neurokirurgiske fremskridt, der
er gjort de seneste 20-30 år, gør genoptræning af hjerneskadede
til et meget vigtigt psykologisk felt. Siden
1960'erne er der åbnet en række genoptræningscentre,
fortrinsvis i USA, men også i England, Israel
m.fl. lande. Interessen for at medvirke til en lignende
udvikling her i landet, manifestede sig i en ansøgning
til Egmont Fondet i efteråret 1984. Fondet besluttede
at bevilge en sum, der gjorde det muligt at etablere
samt drive centret i en forsøgsperiode. Drøftelsen af
en hensigtsmæssig placering af centret førte til henvendelse
til Psykologisk Laboratorium. Fra centrets
side var vi interesserede i en tilknytning til forskningsmiljøet
og til undervisningen af studerende.
Henvendelsen blev modtaget meget positivt og førte i
løbet af ganske kort tid til en samarbejdsaftale, som
indebærer, at centret huses ved de psykologiske institutter
og at det til gengæld yder undervisning til psykologistuderende.
Aftalen gælder foreløbig indtil
31.12.1986, men er søgt forlænget derudover. Vi vil
gerne benytte denne plads i årbogen til at takke for
den store åbenhed over for et så utraditionelt arrangement,
som man udviste fra såvel Psykologisk Laboratorium,
Det humanistiske Fakultet, Byggedirektoratet
og fra rektors side, i månederne indtil og efter at
centret blev åbnet.
Aktiviteter:
I den første periode af centrets levetid fulgte optræningen
mere traditionelle baner, som i form og i nogen
grad også indholdet minder om de muligheder,
der er for neuropsykologisk behandling ved enkelte
danske hospitaler. Grundlæggende har der været en
meget omhyggelig neuropsykologisk evaluering, der
har tjent som basis for planlægning af en træning, der
er givet 2, 3 eller 4 timer om ugen af en psykolog.
Dette optræningstilbud eksisterer fortsat, hvor det
anses for at være det optimale for den enkelte klient.
I august 1985 startedes det første egentlige nye
træningsprogram, hvor de forskellige internationale
og danske erfaringer forsøgtes integreret. I programmet
indgår psyko-dynamisk behandling, træning af
de kognitive aspekter og et samvær med vægt på betydningen
af den sociale interaktion. Den basale hensyntagen
til den enkelte tilskadekomne anses fortsat
for at være den væsentligste faktor. Der arbejdes med
opbygning af identitet, støtte til fremme af motivation
og indsigt, stimulation af orientering og bevidsthed
og forståelse af egne reaktioner og følelsesmæssige
relationer. Sideløbende arbejdes der med motorisk
træning, afspænding og stemmetræning. Den skadelidtes
familie spiller en overordentlig vigtig rolle for
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 873
optræningsresultater, hvorfor der arbejdes specielt
med de pårørende. Endelig har det vist sig nødvendigt
at støtte den hjerneskadedes integration på arbejdsplads
og i hjemmet, også efter afslutning af det
egentlige genoptræningsprogram. Et program varer
normalt 4/2 måned, 4 dage om ugen, 5 timer om
dagen.
Optræningsprogrammerne er de centrale aktiviteter,
men der foregår også mange andre ting. Centrets
medarbejdere har hyppigt deltaget i undervisning,
kurser og konferencer. Der er dels tale om undervisning
af psykologistuderende ved Københavns Universitet,
og kurser og foredrag for psykologer og også
for andre faggrupper indenlands såvel som udenlands.
Der er desuden startet et kombineret forsøgsog
forskningsprogram, der over en kortere årrække
sigter mod at opfylde følgende formål:
— at vurdere effekterne af optræningsprogrammerne i
samarbejde mellem de medvirkende kommuner og
centret.
— at integrere og videreudvikle centrets optræningsprogrammer
i samspil med de hjælpemuligheder,
som i dag tilbydes personer med hjerneskade i social-
og sundhedsforvaltninger, på sygehuse m.v.
— at formidle forsøgsprojektets erfaringer bredt ud til
kommunale og amtskommunale myndigheder, institutioner,
faggrupper m.v.
— at bidrage til beslutning om centrets generelle indplacering
på længere sigt i social-, sundheds- eller
undervisningssektoren.
Resultater og perspektiver:
Nogen sikker opgørelse af resultaterne af arbejdet er
det for tidligt at give. Forløb er afsluttet for klienter i
individuel behandling, hvor genoptagelse af studier
og påbegyndelse af arbejde er blevet opnået. Desuden
er det første træningsprogram på 4 måneder
afsluttet december 1985. Af de 9, der fuldførte, er 4 i
arbejde, 1 er i et beskyttet arbejdsforhold, 2 er i fortsat
behandling, 1 har undgået en plejehjemsanbringelse
og for 1 er det ikke lykkedes at ændre forholdene,
hvorfor der fortsat er kontakt til ham.
Det kritiske videnskabelige efterforskningsarbejde,
der ligger foran os, opfatter vi som meget betydningsfuldt.
Vi håber at kunne vise, at der er basis for at
søge genoptræningsmuligheder udvidede, så der på
længere sigt kan gives tilstrækkelige og relevante behandlingstilbud.
Vi ved, at behovet er stort. Af det
antal mennesker, der rammes af kranietraumer, hvilket
hyppigst er yngre mennesker, der udsættes for
trafikuheld, eller mennesker, der rammes af arbejdsskader,
vil der formentlig kunne være 500 per år, der
har behov for neuropsykologisk undersøgelse og behandling.
Hertil kommer det store antal af mennesker,
der rammes af apoplektiske tilfælde. Blandt
dem vil der formentlig ud fra et forsigtigt skøn være
ca. 1.500, for hvem behandling ville kunne ændre
fremtiden.
I hvilket regi den fremtidige behandling skal gives,
er der endnu ikke opnået afklaring af. Visse omstændigheder,
så som optræningsprogrammernes varighed
på 4-6 måneder med en intensiv indsats og mere
extensiv opfølgning over 1-2 år, ligner i sin struktur
mere et revalideringsforløb, som det finder sted i de
sociale bistandssystemer, i sygesikringssystemet eller
i specialundervisningssystemerne end det ligner behandling
ved et hospital.
For den, der rammes af en skade, er det væsentligste
spørgsmål vel imidlertid først og fremmest, om
der er mulighed for at fa relevant hjælp, og det er
denne første. Den næste væsentlige opgave må være
at støtte oprettelsen af flere optræningscentre, især i
de områder af landet, hvor den eksisterende kapacitet
ikke imødekommer efterspørgslen i tilstrækkeligt omfang.
En hovedopgave må det desuden være at medvirke
til den helt nødvendige uddannelse og efteruddannelse
af psykologer og derigennem bidrage til at
specialet udbygges.
Anne-Lise Christensen
6. IWGIA (International Work Group for
Indigenous Affairs)
Historie:
IWGIA, the International Work Group for Indigenous
Affairs, blev oprettet på Amerikanistkongressen
i Stuttgart, august 1968, på initiativ af samfundsforskere,
specielt socialantropologer. Gennem deres videnskabelige
feltarbejder havde disse forskere erfaret
den vanskelige situation for de indfødte folk - forhold,
der gik fra direkte fysisk udryddelse til kulturel
undertrykkelse og tilintetgørelse. Forskerne mente, at
man som videnskabsmænd, der studerede disse folk,
havde et ansvar. IWGIA blev derfor oprettet med det
formål at koordinere forskning indenfor dette område,
oplyse om forholdene, samt primært at publicere
de videnskabelige analyser i en dokumentationsserie.
Organisationen blev ledet af lektor Helge Kleivan,
Institut for Eskimologi ved Københavns Universitet.
Han var indtil sin død i 1983 både drivkraften bag
oprettelsen og den fortsatte funktion af organisationen.
På baggrund af Helge Kleivan's tilknytning til
Københavns Universitet, blev IWGIA's hovedsæde
placeret her i lokaler, som universitet stillede til rådighed.
Fra at være en organisation, der blev drevet
med frivillig og seriøs arbejdskraft, har organisationen
takket være bevillinger fra de nordiske Udenrigsministerier
efterhånden været i stand til at lønne en
874 Universitetets årbog 1985
stab på fire personer. Indtil 1980 opholdt IWGIA sig
i to mindre lokaler i Frederiksholms Kanal 4A med
tilknytning til Institut for Etnologi og Antropologi. I
1980 flyttede IWGIA til de nuværende lokaler i Fiolstræde
10 sammen med Institut for Eskimologi, som
er en naturlig samarbejdspartner inden for IWGIA's
operationsfelt.
International Bestyrelse:
Rene Fuerst (formand). Etnografiske Museum i Geneve,
Schweiz.
Georg Henriksen (vice-formand). Socialantropologisk
Institut, Bergen Universitet, Norge.
Mark Munzel, Etnografisk Museum, Frankfurt,
Vesttyskland.
Aud Talle, Antropologisk Institut, Stockholm, Sverige.
Espen Wæhle, Etnografisk Museum & Socialantropologisk
Institut, Oslo, Norge.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 2,3.
Dokumentations- og Forskningsafdelingen:
Teresa Aparicio, antropologisk forskning og spansk
redaktør.
Jørgen Brøchner Jørgensen, antropologisk forskning
og internationale relationer.
Andrew Gray, antropologisk forskning og engelsk redaktør.
(Ovennævnte er i fælleskab Co-Directors for
IWGIA's internationale Sekretariat).
Inese Andersen, antropolog, forskningsprogram om
indfødte kvinder, 1985.
TAP: Antal årsværk: 0,9.
Administration og Produktionsafdelingen:
Karen Bundgaard Andersen, ansvarlig for bogføring
og organiseringen af publikationernes tekniske side.
(I samme afdeling arbejder yderligere med skiftende
besætning tre langtidsledige og en militærnægter
med oversættelser, maskinskrivning, biblioteksarbejde
og forsendelser).
Organisationens virksomhed og struktur:
IWGIA er ideologisk og politisk uafhængig med en
forankring indenfor samfundsvidenskaberne og menneskerettighederne.
Organisationen beskæftiger sig med de sager og
forhold, som indfødte folk over hele verden konfronteres
med. Disse folk befinder sig oftest i en situation,
hvor de er frataget rettighederne til deres eget territorium,
resourcer og egen kulturelle egenart. De er truet
med undergang, hvad enten det drejer sig om direkte
fysisk udryddelse, eller tvangspåførsel af en
fremmed og uforståelig »europæisk« inspireret kultur,
og nægtet resourcerne til at føre sin egen kultur
videre, dvs. henholdsvis folkemord og kulturdrab.
IWGIA's formål er at sikre disse indfødte folks
fremtid i overensstemmelse med deres egne bestræbelser
og ønsker. Med basis i de samfundsvidenskabelige
professioner, søger IWGIA: 1) at drive forskning
i indfødte folks situation og publicere denne,
2) at skabe international forståelse, indsigt og engagement
omkring de indfødte folks situation, 3) at bekæmpe
racisme og sikre politiske, økonomiske og sociale
rettigheder, samt fastslå de indfødte folks ret til
selvbestemmesle, og 4) at formidle projekter og anden
form for støtte til indfødte folk og folkegrupper
med henblik på at styrke deres sociale, kulturelle og
politiske stilling.
IWGIA opererer globalt gennem et netværk af
kontaker, der på forskellig vis er interesserede i indfødte
folk. Disse kan være akademikere, indfødte repræsentanter,
journalister og andre. Ligeledes er
IWGIA i konstant kontakt med organisationer af forskellig
art, indfødte som ikke-indfødte, og rangerende
fra små lokale til FN. Yderligere far organisationen
jævnligt henvendelser fra specielt de skandinaviske
udenrigsministerier om objektiv og uptodate information
fra diverse områder i verden.
Gennem årene har IWGIA faet opbygget et sokumentationscenter
omkring indfødte folk, der er Nordeuropa's
mest omfattende. Materialet, der modtages
gennem det globale netværk, er placeret i organisationens
forskningsbibliotek. Dette bibliotek udgør
sammen med biblioteket på Institut for Eskimologi et
omfattende resourcecenter, der årligt besøges af forskellige
brugere, lige fra skolebørn til udenlandske
forskere og indfødte folk.
IWGIA har i 1985 modtaget midler til driften fra
de danske, norske, finske, svenske og australske
udenrigsministerier, samt fra Tipsmidlerne. Financiering
af projekter og møder/rejser modtoges af NORAD,
DANIDA, Folkekirkens Nødhjælp, Diakonia
og de danske og norske udenrigsministerier.
De juridisk og økonomisk ansvarlige for IWGIA er
en international bestyrelse, oprettet i 1980 der mødes
halvårligt for i fællesskab med det internationale sekretariat
at diskutere og lægge rammerne for arbejdet.
Det internationale sekretariat sørger for den daglige
drift af organisationen, dokumentationsvirksomheden
og kontakterne på det globale niveau. Der eksisterer
ligeledes tre lokalgrupper i Skandinavien,
som arbejder med at fremme de indfødte folks sag på
et nationalt plan. Lokalgrupperne er placeret i København,
Gøteborg og Oslo. Lokalgrupperne er frivillige
og ulønnede. Medlemmerne består primært af
studerende fra samfundsvidenskaberne.
IWGIA dækker mange arbejdsområder, og organisationen
reflekterer mangfoldigheden af strategier og
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 875
kulturer indenfor de indfødte folks verden. Arbejdet i
1985 har dækket de nedenstående niveauer.
Dokumentation og forskning:
Dokumentationen og forskningen foregår dels i denne
afdeling på organisationens hovedsæde, og dels rundt
om i verden af kontakter gennem netværket i alle
aspekter indenfor forskningen omkring indfødte folk.
IWGIA's primære formål er med videnskabelig baggrund
at dokumentere forholdene for de indfødte
folk, hvilket som konsekvens giver, at det er her hovedparten
af arbejdsmængden og økonomien ligger.
IWGIA udgiver således fortløbende fire publikations-
serier: 1) de engelsksprogede Documents og
Newsletters, og 2) de spansksprogede Documentos
og Boletins. Selv om overlapninger kan finde sted
mellem publikationerne på de to sprog, så er de dog
uafhængige af hinanden med hovedvægten lagt forskelligt.
De spanske publikationer er således primært
for distribution i Syd- og Centralamerika.
Documents/Documentos omhandler enten en enkelt
region, sag eller tema, og er omfattende baggrundsanalyser.
Newsletter/Boletin indeholder kortere
artikler fra alle verdens regioner med de seneste
nyheder og udvikling i sager; kortere og sammenlignende
analyser af diverse temaer; negative og positive
resultater af projekter; forhandlingsresultater etc.
I 1985 udgav IWGIA 3 Documents, 2 Documentos, 4
Newsletters (to var dobbeltnumre), og 4 Boletins (2
dobbeltnumre).
I 1985 samarbejdede IWGIA med Institut for Eskimologi
i redigeringen af en bog dedikeret til Helge
Kleivan. Den blev publiceret af Universitetsforlaget i
Oslo med titlen »Native Power« indeholdende 22
forskellige bidrag. Endvidere udarbejdede København
og Oslo lokalgrupperne et hæfte med foredrag
fra et IWGIA seminar om arktiske folks rettigheder
afholdt i København, 1984.
Foruden forskningen i sager og områder, der ikke
specifikt er rettet mod publicering, startede IWGIA
også i 1985 en række forskningsprogrammer under
udførelse af medlemmer fra dokumentations og forskningsafdelingen
i samarbejde med kontakter gennem
organisationens internationale netværk:
1, Indigenous Woman's Programme, der skal kaste
lys over vilkårene for indfødte kvinder. Foreløbigt financieret
af NORAD. Dette har allerede resulteret i
en rapport i Newsletter/Boletin med materiale fra
Kvindekonferencen i Nairobi, og vil resultere i et dokument,
hvor indfødte kvinder skriver om deres forhold.
2. Indigenous People and the Environment, som beskæftiger
sig de indfødte folks forhold til miljøet, samt
konsekvenserne af miljøorganisationers arbejde i områder,
hvor indfødte folk traditionelt har levet.
3. Development Programme, der belyser udviklingsprojekters
konsekvenser for indfødte folk, der som en
regel ikke får gavn af dem, og til tider ligefrem bliver
tvangsforflyttet. IWGIA har allerede i mange år beskæftiget
sig med og publiceret omkring dette problem.
4. Resource Center Programme, der skal modernisere
og computerisere forskningsbiblioteket til internationale
standarder og lette tilgangen. Forskningsbiblioteket
er allerede under omstrukturering, men det håbes,
at UNESCO vil give støtte til den nødvendige
infrastruktur.
Projekter:
Da IWGIA først og fremmest beskæftiger sig med
dokumentation, har organisationen ikke egne midler
til projektvirksomhed. Men da indfødte folk som oftest
også har behov på dette område, modtager
IWGIA ofte projektansøgninger og søger financieringen
på vegne af disse. I 1985 financieredes de følgen-
"de: I) Aguaruna slange serum projekt (Peru), 2) Projekt
for et Amuesha Kulturcenter (Peru), 3) Støtte til
producering af filmen »Indian Summer in Geneva -
Indigenous Peoples from the Americas at the United
Nations, 4) Rejseudgifter til Vedda repræsentanter
(Sri Lanka) for deltagelse i FN's Working Group on
Indigenous Populations, 5) Rejseudgifter for indianske
repræsentanter fra brasiliansk, peruviansk, boliviansk
og ecuadoriansk Amazonas for deltagelse i
FN's Working Group on Indigenous Populations, og
6) Yanomami Sundhedsprojekt (Brasilien).
Møder og rejser:
IWGIA betaler sjældent rejser og deltagelse i møder
fra hovedbudgettet, men far støtte fra andre steder.
Nogle af de vigtigste i 1985 var følgende: 1) Rejse til
Roraima, Brasilien, for at se på Yanomami Sundhedsprojektet,
samt arbejdet hos Uniao Nacioes Indigenas,
den indianske sammenslutning af de indianske
nationer i Brasilien; 2) rundrejse til de finske, svenske
og norske udenrigsministerier, hvorunder foredrag
blev afholdt på Helsinki Universitet og SIDA's udviklingsforening
FUF; 3) London for møde med organisationer
til støtte indfødte folk; 4) DANIDA konference
om FN's udviklingspolitik i ulande; 5) North
American Indian Workshop afholdt i København;
6) Konference om antropologi i Sydamerika afholdt
i Gøteborg; 7) Lukket konference organiseret af
IWGIA og NORAD om Nordisk bistandshjælp med
deltagelse Danida, Finida, Nordisk Sameråd, og de
norske og finske udenrigsministerier, afholdt i København;
8) Indfødte folk med speciel henblik på
Østtimor i Belgien, arrangeret af Pax Christi International;
9) Kvindekonference i Nairobi, Kenya;
876 Universitetets årbog 1985
10) FN's Working Group on Indigenous Populations;
11) kontaktrejse til Oceanien og Brasilien;
12) forskningsrejse til peruansk amazonas for at undersøge
situationen for Amarakaeri i Madre de Dios;
13) Nordisk Embedsmands-Råds møde i København,
14) Seminar om Bangladesh i Folketinget.
Gæster:
IWGIA far hvert år mange besøg af forskellig karakter,
lige fra almen informationssøgning fra folkeskoler
til journalister, udenlandske forskere og kontakter. I
1985 var de vigtigste besøgende med specifikke
formål:
1) Cindy Gilday fra Indigenous Survival Internationale
(Alaska, Canada, Grønland) omkring miljøbevægelsernes
effekt på indfødte folks rettigheder;
2) Teofilio Altamirano fra Universidad Catolica i Lima,
Peru, omkring situationen i Åndes for de indfødte
folk; 3) Hayden Burgess, vice-præsident for World
Council of Indigenous Peoples, omkring Oceanien og
Asien; 4) Julio Gaiger, advokat og Præsident for
ANAI (Asociaciao Nacional ao Apoio Indio), omkring
de brasilianske forhold og effektivisering informationsudvekslingen;
5) World Council of Indigenous
People's centralamerikanske delegation bestående
af Clem Chartier, Præsident for WCIP, Brooklyn
Rivera, leder af MISURASATA, og Albert Stoney,
talsmand fra Guatemala, specielt omkring situationen
i Nicaragua og Guatemala; 6) Michael Mansel,
Tasmansk Aboriginal (Australien), om tilbageleveringen
af hans forfædre's rester fra de europæiske
museer til Tasmanien; 7) Segundo L. Amaguana fra
UNICE (Union Nacional de Indigenas y Campesinos
del Ecuador) om situationen i det ecuadorianske
højland; 8) James Barnes,'Natural Resources Defense
Council i Washington, USA, omkring Verdensbanks-
projekter.
I forbindelse med gæster har IWGIA arrangeret
pressemøder, forelæsninger, og andre offentlige arrangementer.
Andre -aktiviteter:
I adskillige tilfælde må IWGIA, udover sin dokumentationsvirksomhed,
tage hurtig aktion i bestemte
sager. Blandt de mange sager, som IWGIA har beskæftiget
sig med i 1985 kan specielt de følgende nævnes,
da de er blevet fulgt med særlig opmærksomhed,
selv om de ikke dækker hele spektret af aktiviteterne:
I. Folkemord
1.1 Guatemala - den fortsatte decimering af den indianske
befolkning på trods af regeringsskiftet.
1.2 Østtimor - hvor mere end en tredjedel af befolkningen
har mistet livet i de sidste 10 år under indonesisk
okkupation.
2.3 Bangladesh - omkring elimineringen af den indfødte
befolkning i Chittagong Hill Tracts, hvor regeringen
søger at bosætte Bengali-bønder.
1.4 Peru - hvor den indianske befolkning befinder sig
imellem regeringstropper og guerillaen, og hvor mere
end 6000 er blevet dræbt i løbet af de sidste fire år.
2. Landrettigheder
2.1 Brasilien — våbnede invasioner på indianske områder,
specielt omkring Kaingang, Pataxo og Yamomami.
2.2 Peru - rettigheder indenfor de nationale lovgivning
til eget land, specielt Aguaruna, Amuesha og
Amarakaeri.
2.3 Australien — omkring den af regeringen fremsatte
Land Rights Model.
2.4 Nicaragua — omkring fredsforhandlingerne mellem
Sandinist-regeringen og MISURASATA, hvor
IWGIA har kontakt med begge parter.
3. Menneskerettigheder
3.1 Ny Caledonien — forhandlingerne mellem den
indfødte befolkning, Kanak, og den franske regering,
og den anstrengte situation mellem den indfødte befolkning
og franske bosættere.
3.2 Belize - om arrestationen af et indfødt parlamentsmedlem,
og britiske multinationale selskabers
forsøg på at tvangsforflytte Mayabefolkningen i Toledo
regionen.
3.3 Chile — om indfødte ledere, der enten er forsvundet
eller tvunget i internt eksil.
3.4 West Papua - specielt om situationen for vestpapuanske
flygtninge, som blev tvunget tilbage over
grænsen til indoneserne. Yderligere omkring Verdensbankens
transmigrationsprojekt, der vil
tvangsforflytte den indfødte befolkning.
3.5 Indien - om de indfødte befolkninger, som bliver
berørt af udviklingsprojekter og skabelsen af nationalparker.
Specielt i områderne West Bengal, Bihar
og Miharashtra.
3.6 Sri Lanka - om Vedda-folkets tvangsforflytning
for at give plads til en naturpark, og forbud mod at
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 877
rejse ud af landet for at deltage i FN's Working
Group on Indigenous Populations.
4. Lokalgrupper
Grupperne i København, Oslo og Gøteborg, arbejder
på et nationalt plan med oplysningsvirksomhed. I
1985 har disse grupper haft kontakt med skoler, holdt
foredrag, vist lysbilledserier, arrangeret udstillinger
og seminarer, samt taget sig af besøgende til de respektive
lande.
Publikationer:
IWGIA Document 52: Kaj Århem: The Masai and
the State - The Impact of Rural Developments Policies
on a Pastoral People in Tanzania. (67 sider).
IWGIA Document 53: Marcus Colchester (ed): The
Health and Survival of the venezuelan Yanoama.
(104 sider).
IWGIA Document 54: IWGIA (ed): Land Rights
Now — the Aboriginal Fight for Land in Australia.
(222 sider).
IWGIA Documento 3: Jean Pierre Chaumeil: Entre
el Zoo y la Esclavitud: Los Yagua de Oriente Peruano
en su Situcion Actual. (82 sider).
IWGIA Documento 4: Torben Retbøll (ed): Timor
Oriental: La Lucha Continua. (132 sider).
IWGIA Newsletter 41: 16 artikler (145 sider).
IWGIA Newsletter 42: 26 artikler (212 sider)
IWGIA Newsletter 43/44: 34 artikler (315 sider).
IWGIA Boletin vol. 5, no. 1/2: 28 artikler (308
sider).
IWGIA Boletin vol. 5, no. 3/4: 22 artikler (210
sider).
IWGIA Lokalgruppe København: Hvem er de vilde
— om indfødte folk. (32 sider).
IWGIA Lokalgruppe København/Oslo: Utvalg av
foredrag fra IWGIA-Seminar om urbefolkningers politiske
og rettslige situasjon på Nordkalotten.
Brøsted, J. et al (eds): Native Power — The Quest for
Autonomy and Nationhood of Indigenous Peoples.
Universitetsforlaget. Institut for Eskimologi og
IWGIA (21 artikler, 350 sider).
Jørgen Brøchner Jørgensen
7. Centralinstitut for Nordisk Asienforskning
Centralinstitut for Nordisk Asienforskning (CINA)
er et fællesnordisk institut, hvis drift finansieres af
Nordisk Ministerråd. Derudover yder Danmark som
domicilland et særligt bidrag ved at stille lokaler, inventar
etc. til rådighed på Københavns Universitet
og personale fra Det kgl. Biblioteks Instituttjeneste til
administration og betjening af CINAs bibliotek.
Formål:
Instituttet, der blev oprettet i 1966, har til formål at
styrke nordisk humanistisk og samfundsvidenskabelig
asienforskning, at fremme kontakt og samarbejde
mellem nordiske asienforskere og deres institutioner,
at virke for udbredelsen af det almindelige kendskab
til asiatiske forhold, samt at tilvejebringe de for forskning
og undervisning nødvendige hjælpemidler.
Formålsparagraffens indhold realiseres gennem
anskaffelse af dokumentation og faglitteratur, afholdelse
af konferencer og seminarer, bistand til kurser
og undervisning, uddeling af stipendier til studieophold
i Asien og de nordiske lande og til indbydelse af
asiatiske gæsteforskere, samt udgivelse af videnskabelige
publikationer og informationsmateriale, jfr.
nærmere nedenfor under 2.
Herudover har instituttet engageret sig i udviklingen
af asiatiske områdestudier ved flere universiteter
i de nordiske lande, ligesom der løbende er sket en
tilpasning til det offentliges, herunder ikke mindst de
officielle udviklingsbistandsorganers, og det private
erhvervslivs behov for information om den asiatiske
verden.
Organisation:
Instituttet ledes af en styrelse bestående af 2 medlemmer
fra hvert af landene, Danmark, Finland, Norge
og Sverige samt 2 repræsentanter for instituttets personale.
Island kan efter ønske blive repræsenteret i
styrelsen med 1 medlem.
De nationale repræsentanter udnævnes af Nordisk
Ministerråd. Personalets repræsentanter vælges af og
blandt det fast ansatte personale ved instituttet, incl.
forstanderen.
Udnævnelser og valg til styrelsen sker for en periode
af 3 år. Genudnævnelse og genvalg kan finde sted.
Styrelsen vælger selv sin formand og næstformand
blandt de nationale repræsentanter. Styrelsen nedsætter
blandt sine medlemmer et forretnirlgsudvalg
bestående af et medlem fra hvert land, herunder formanden
som er født medlem, samt en repræsentant
for personalet. Styrelsens formand er tillige formand
for udvalget.
Instituttets forstander udnævnes af Nordisk Ministerråd
efter indstilling fra styrelsen for en periode af
indtil 4 år. Genudnævnelse kan finde sted. Forstanderen
har ansvaret for instituttets daglige drift.
løvrigt er virksomheden organiseret på følgende
måde:
(1) ledelse og administration varetages af forstanderen
og to af de videnskabelige medarbejdere, (2)
bibliotek og dokumentationsvirksomhed varetages
878 Universitetets årbog 1985
sammen med (3) informations- og servicevirksomheden
af samtlige videnskabelige medarbejdere i deres
egenskab af fagreferenter og ansvarlige iøvrigt inden
for det geografiske hovedområde, hvor de har deres
videnskabelige speciale. For (4) publikationsvirksomhed,
(5) konferencevirksomhed, (6) stipendievirksomhed
og (7) områdestudier ligger ansvaret hos
en eller i visse tilfælde to videnskabelige medarbejdere
som sagsbehandlere. Hertil kommer forskningen i
form af egen forskning og den forskning der indgår i
instituttets udadrettede virksomhed. Koordinering af
publikations- og stipendievirksomhed sker gennem
stående udvalg. For de øvrige områder nedsættes ad
hoc udvalg efter behov. Den overordnede koordinering
og ledelse sker i institutkollegiet med deltagelse
af samtlige medarbejdere.
Den praktiske ledelse og administration af CINAs
bibliotek forestås af et af Det kgl. Bibliotek i København
udstationeret personale fra instituttjenesten.
Administration og betjening af de af Det kgl. Biblioteks
orientalske afdeling deponerede østasiatiske
samlinger, der er helt adskilt fra CINAs bibliotek,
varetages af et af orientalsk afdeling udstationeret
personale.
Det teknisk-administrative personale varetager de
almindelige sekretariatsforretninger og bestrider herudover
en række selvstændige opgaver, herunder
bogholderi, regnskab, redaktion, oversættelse samt
forberedelse af styrelsesmøder i samarbejde med forstanderen
og/eller en eller flere videnskabelige medarbejdere.
Virksomheden i 1985:
Billedet af virksomheden i 1985 er stort set det samme
som i de foregående år.- Væksten i dokumentations*,
informations- og servicevirksomheden er uændret
støt med et stigende antal ekspeditioner og henvendelser
om udlån og læsesalslån samt bistand til
løsning af konkrete opgaver. Tendensen går fortsat i
retning af flere og flere henvendelser fra det offentlige
og det private erhvervsliv, herunder ikke mindst henvendelser
fra eksporterhvervene, i disse år især koncentreret
om ASEAN, Japan og Kina, samt henvendelser
vedrørende udviklingsbistandsforhold. I den
forbindelse bemærkes at instituttet som led i det af
Nordisk Råds Kulturudvalg rekommanderede, øgede
samarbejde med deltagerlandenes udviklingsbistandsorganer
har indgivet en ansøgning til DANIDA
om finansiering af en stipendiatstilling ved CINA
med særligt henblik på asiatisk udviklingsforskning.
Endelig bør det fremhæves, at især handelshøjskolerne
har tegnet sig for en ikke ubetydelig del af stigningen
i antallet af henvendelser fra den akademiske
verden.
Skal man fremhæve et enkelt forhold af særlig betydning
for informationsvirksomheden må det være.
at henvendelsernes art og omfang klart understreger
nødvendigheden af øgede bevillinger til dokumentation,
dels til dækning af prisudviklingen, dels og
navnlig til udvidet subskription på vigtige asiatiske
dagblade og tidsskrifter, som i disse år skyder frem i
stort tal, og til anskaffelse af faglitteratur iøvrigt.
Instituttet har i 1985 for Nordisk Ministerråds sekretariat
i Oslo gennemført en undersøgelse af mulighederne
for at etablere et program for studieophold i
Japan for nordiske forretnings- og industrifolk.
CINAs medarbejdere deltager fortsat i udvikling af
områdestudier ved forskellige nordiske universiteter
og samarbejdet med en række universiteter i Asien,
ligesom instituttet er repræsenteret i SIDAs kontaktgruppe
for uddannelsesspørgsmål, i den på FNs første
regionale kvindeforskningskongres i Kuala Lumpur
i 1984 stiftede asiatiske kvindeforskningsorganisation,
i Skandinaviske Bibliotekarmøder om Ulandsdokumentation,
i Sveriges humanistisk-samfundsvidenskabelige
Forskningsråds programkomité
for østasiatiske sprog, kulturer og samfundsforhold,
samt i forskellige erhvervsorganisationer og -foreninger,
herunder the ASEAN Business Club og Japan-
eksportklubben i København. En af instituttets
medarbejdere er blevet opfordret til at virke som nordisk
korrespondent i European Association for Chinese
Law i Bruxelles. En anden er medlem af bestyrelsen
for Association of South Asian Archaeologists
in Western Europe og generalsekretær for Association
of Southeast Asian Archaeology in Western Europe.
Flere af CINAs medarbejdere har som tidligere
år medvirket på FOSAMs erhvervskurser.
Endelig har to forhold i 1985 i betydeligt omfang
lagt beslag på medarbejdernes tid, nemlig den på
foranledning af Det Forskningspolitiske Råd gennemførte
evaluering af CINA og planlægningen af
instituttets udflytning til Københavns Universitet,
Amager, som foreløbig er berammet til at finde sted i
1987.
Udover de enkelte medarbejderes deltagelse i en
række internationale videnskabelige konferencer har
instituttet selv tilrettelagt Eighth International Conference
of South Asian Archaeologists in Western Europe.
Den blev afholdt på Moesgaard Museum ved
Aarhus.
Publikationer:
Publikationsvirksomheden har resulteret i udgivelse
af to nye titler i »Monograph Series« samt to genoptryk
i samme serie. Endvidere har biblioteket udgivet
et nyt kumulativt katalog over CINAs periodica. Endelig
har instituttet udgivet to tidsskrifter, nemlig
bind 46 af »Acta Orientalia« og nummer 5 af
#>Arab Studies in Scandinavia«, sidstnævnte i samarbejde
med Semittisk Institutt ved Oslo Universitet.
Medarbejdernes videnskabelige publikationer og deTværfakultære
centre og eksterne forskningscentre m.v. 879
res bidrag til den almindelige information om asiatiske
forhold i form af dagbladsartikler, skolebøger,
konferencerapporter, foredrag etc. er registreret i
GINAS årlige »Newsletter«.
Stipendier:
To forskere har haft CINAs forskerstipendium, den
ene i perioden 1/7 1984-30/6 1985 og den anden i
perioden 1/7 1985-30/6 1986. Der blev uddelt 18 rejsestipendier
til studieophold i Asien og 23 kontaktstipendier
til kortere studieophold ved GINA og/eller
andre institutioner i de nordiske lande til et samlet
beløb af dkk 236.000.
Gæster:
GINA har i 1985 formidlet to asiatiske gæsteforskeres,
en indisk sociologs og en japansk indologs, ophold
ved højere læreanstalter i de nordiske lande.
Dertil kommer tilrettelæggelse af institutionsbesøg/
gæsteforelæsninger for ialt otte ikke nordiske asienforskere.
Poul Mohr
8. Ordbog over det norrøne prosasprog
Den arnamagnæanske kommissions ordbog
Histone:
I 1937 blev det af Den arnamagnæanske kommission
(se side 544) besluttet at påbegynde arbejdet på en
ordbog over det norrøne prosasprog. Begrænsningen
til prosasproget motiveredes med, at en ordbog over
det poetiske ordforråd nylig var udkommet (1931).
Ordbogen var iøvrigt oprindelig planlagt som et
supplement til Johan Fritzners ordbog (1886-96).
Det viste sig imidlertid snart både af videnskabelige
og praktiske grunde mere formålstjentligt at udarbejde
en selvstændig ordbog, som under ét behandlede
alle belæg på sproglige foreteelser uden hensyntagen
til, om de var registreret i ældre ordbogsværker eller
ej-
Ordbogen skulle have til huse i København, hvor
størstedelen af de håndskrifter, som skulle fa betydning
for ordbogsarbejdet, opbevaredes i Den arnamagnæanske
Samling og på Det kongelige Bibliotek.
I 1939 kom arbejdet så småt i gang, og det første
arbejdssted blev Universitetsbiblioteket i Fiolstræde,
hvor de arnamagnæanske håndskrifter opbevaredes.
I 1957 flyttede ordbogen sammen med det nyoprettede
Arnamagnæanske Institut (se side 544) til Proviantgården
på Ghristians Brygge, og i 1976 flyttede
ordbog og universitetsinstitut til Københavns Universitet
Amager, Njalsgade 76, hvor vi nu kan arbejde
tæt sammen under gunstige betingelser; den faglige
kontakt med instituttets medarbejdere og gæster
er af stor betydning for ordbogsarbejdet i redaktionsfasen,
og vigtig er stadigvæk den nemme adgang til
instituttets enestående bibliotek og samling af håndskrifter/
håndskriftfotografier.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 4,5.
Hovedredaktør: Bjorn Hagstrom.
Redaktører: Helle Degnbol, Bent Ghr. Jacobsen,
Eva Rode.
Engelsksproget redaktør: Ghristopher Sanders.
TAP: Antal årsværk: 0,5.
Assistent: John Tietze.
Studentermedhjælp: 45 t ugtl.
Jette Knudsen, Gudrun Magmisdottir.
Ordbogen:
Ordbog over det norrøne prosasprog skal registrere
og beskrive ordforrådet i det norsk-islandske middelalderlige
sprog, som det foreligger i håndskrifter fra
ældste tid, dvs. ca. 1150. Grænsen nedad i tiden er for
de islandske teksters vedkommende sat til 1540, da
den ældste, bevarede trykte islandske bog udkom.
For de norske teksters vedkommende er grænsen sat
til ca. 1370 med den begrundelse, at der omkring det
tidspunkt skete så store forandringer i det norske
sprog, at norsk og islandsk herefter kun med vanskelighed
kan betragtes under ét. Ordbog over det norrøne
prosasprog i København knytter således an til
det videnskabelige ordbogsprojekt i Reykjavik, Oråabok
Håskolans, som leksikograferer det islandske
sprog fra 1540 til vor tid, og til ordregistranten ved
Norsk Leksikografisk Institutt, Avdeling for gammelnorsk
og mellomnorsk, hvis opgave det er at tilvejebringe
et fuldstændigt ordarkiv over norsk indtil ca.
1550. Middelalderlige tekster, som kun er bevaret i
sene afskrifter, behandles af ordbogen på lige fod med
de bevarede middelalderlige værker.
Excerperingen er med enkelte undtagelser selektiv.
Den er for størstedelen af materialets vedkommende
sket efter trykte udgaver, men hvor der enten ikke har
foreligget nogen udgave, eller hvor den eksisterende
har været utilstrækkelig, har ordbogen excerperet direkte
fra håndskrifterne. Ved indsamlingen har ordbogen
beskræbt sig på at fa ordstof fra forskellige
tider og forskellige genrer repræsenteret, især har en
tættere udnyttelse af mindre klassiske genrer og tekster
resulteret i, at denne ordbog kan fremvise et større
og mere broget ordforråd end tidligere norrøne
ordbogsværker. Fremmedord i norrøn kontekst hører
med til materialet, navnestof derimod ikke. Den i
880 Universitetets årbog 1985
Norge og Island oversatte litteratur nyder særlig opmærksomhed,
og udenlandske paralleller er inddraget
til belysning af det norrøne ordforråd.
Indsamlingen af materiale er i princippet færdig;
der foretages dog fortløbende opdateringer. Samlingen
består af ca. en million håndskrevne sedler.
I de alfabetisk ordnede ordbogsartikler vises ordenes
formvariation, morfologi og syntaktiske brug,
men størst vægt lægges der på den semantiske beskrivelse.
Ordforklaringer gives på både dansk og engelsk
og ledsages af et fyldigt citatmateriale med nøjagtige,
daterbare henvisninger til kilden.
Ordbogen skal udkomme i 12 bind. Det første, der
skønnes at blive på 3-400 sider, vil indeholde indledning,
vejledning samt følgende registre:
1. Register over signaturer for benyttede udgaver/
håndskrifter,
2. Register over benyttede pergamenthåndskrifters
dateringer,
3. Forkortelsesliste og
4. Bibliografi.
De øvrige 11 bind, hver på 5-600 sider, skal bringe
ordbogsartikler.
I 1983 udkom: Ordbog over det norrøne prosasprog,
Udgivet af Den Arnamagnæanske Kommission:
Prøvehæfte / A Dictionary of Old Norse Prose,
Published by The Arnamagnean Commission: Prospectus,
København.
Virksomhed:
Der arbejdes på såvel registre som ordbogsartikler
med henblik på ordbogens to første bind. Registrene
ønsker vi med tiden at kunne arbejde med i elektronisk
databaseform, ligesom den grafiske udformning
af artiklerne styres elektronisk af ordbogens medarbejdere.
løvrigt henvises til den hvert andet år udkommende
The Arnamagnean Institute & Dictionary: Bulletin.
Redaktionen
9. Pali Ordbogen
På det gammelindiske sprog pali - et indoeuropæisk
sprog nært beslægtet med sanskrit - er overleveret en
meget omfattende og righoldig litteratur. Den består
i hovedsagen af kanoniske tekster ( samlet i den såkaldte
'Trekurv') med tilhørende kommentarer og
udgør vor vigtigste kilde til kundskab om den ældste
og - på grund af overleveringens fuldstændighed og
autenticitet - vel nok mest betydningsfulde af den
buddhistiske verdensreligions skoler, Theravåda, efter
sin geografiske spredning undertiden benævnt
den 'sydlige' buddhisme.
Inden for udforskningen af den ældste buddhismes
sprog og litteratur har de danske filologer Rasmus
Rask, Michael Viggo Fausbøll, Carl V. Trenckner,
Dines Andersen og Hans Hendriksen leveret leksikografiske,
grammatiske og tekstkritiske bidrag m.v.,
der blandt fagfolk anses for både grundlæggende og
mønstergyldige.
»A Critical Pali Dictionary«, der for tiden har til
huse i Købmagergade 523, er et stort anlagt ordbogsprojekt
der bygger på omfattende forarbejder foretaget
af Trenckner (1824-1891) og siden videreført og
udbygget af Andersen (1861-1940) i samarbejde med
svenskeren Helmer Smith (1882-1956). I tidens løb
er flere materialer (palitekster, konkordanser, ordlister,
seddeludskrifter m.v.) indgået i samlingerne i
København, der dermed tjener som ordbogens hovedkontor.
Det er ordbogens opgave at give en grundig og
kritisk beskrivelse af ordforrådet som det forefindes i
de i Europa og Asien publicerede palitekster. Hver af
ordbogens artikler søger på grundlag af omhyggeligt
udvalgte eksempler og med nøjagtige stedhenvisninger
at registrere og definere det behandlede ords betydning
(eller betydninger), betydnings-nuancer og
-udvikling. Formålet hermed er ikke blot at skabe et
arbejdsinstrument til brug for paliforskningen, men
tillige et redskab af stor middelbar betydning for studiet
af andre buddhistiske skoler, samt for indologien
og den indiske lingvistik i almindelighed.
Adskillige har gjort den erfaring at ordbogen er af
afgørende betydning for forståelsen af buddhismen;
de fleste er bekendt med at buddhismen har været
den vigtigste kulturskabende faktor i store dele af
Asien og enhver vil forstå den praktiske værdi af at
vide god besked om forholdene på den del af kloden i
vore dage. Om den almene, omend indirekte, nytte af
et tilsyneladende så eksotisk foretagende som 'Københavner-
ordbogen' er der således næppe god
grund til at nære tvivl.
Ordbogens første bind, der udkom hæftevis i årene
1924-48, omfatter ord begyndende med A. Ikke
mindst i mangel på dansk arbejdskraft lå foretagenet
herefter stille nogle år før udgivelsen af andet bind
kunne tage sin begyndelse med første hæfte i 1960 —
nu og siden, og til forskel fra før, med en lang og
vekslende række udenlandske navne blandt bidragyderne.
Også chefredaktørerne har måttet hentes
udenlands: siden 1968 stod professor Alsdorf, (Hamburg)
med det videnskabelige ansvar og efter hans
død i 1978 gik det videre til K.R.Norman, (Cambridge).
Begge redaktører har fra dansk side haft en
højt værdsat hjælp i fru Else Pauly indtil denne i 1984
blev afløst af Chr. Lindtner, der fortsat er ordbogens
danske redaktør og administrator (sammen med Det
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 881
Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs ordbogskommission,
hvoraf han også er medlem).
Andet binds trettende hæfte udkom omkring jul
1985 og det betyder at ordbogen nu nærmer sig afslutningen
af vokalbindene. Man regner her med
1990 som skæringsår.
A Critical Påli Dictionary's fremtidsudsigter har i
årenes løb givet de involverede parter anledning til
en del hovedbrud og bekymring. Fra dansk side har
Carlsbergfondet og Statens humanistiske Forskningsråd
tilsagt støtte til og med vokalbindenes afslutning,
altså endnu et par år. Uden disse instansers
mangeårige og trofaste støtte var ordbogen ikke nået
så vidt som den trods alt er. På den anden side er der
fra alle kanter et enstemmigt ønske om at vi fortsætter
arbejdet med de følgende bind (ca. otte konsonantbind).
Disse omstændigheder har naturligt
medført at ordbogens ledelse ser det som sin opgave
at sondere mulighederne for udenlandsk støtte fremover,
dvs. efter skæringsåret 1990. Der er behov for
såvel videnskabelig som økonomisk støtte for at projektet
kan fortsætte. Hvis man fra dansk side virkelig
er indstillet på at sige fra vil det sikkert være muligt
at videreføre ordbogsarbejdet uden for landets grænser
med udenlandske midler. Det er en tænkelig løsning,
men alligevel noget af en falliterklæring. Hvad
den danske ordbogskommission derfor sigter mod er
at opretholde kontoret i København med en hel eller
halv videnskabelig medarbejder bistået af en medhjælp
på deltid. Denne tanke vinder glædeligvis godt
gehør blandt alle ordbogens udenlandske medarbejdere.
For tiden arbejdes på andet binds fjortende hæfte,
som forventes at udkomme i begyndelsen af 1987.
I årets løb har ordbogens kontor traditionen tro
modtaget besøg af chefredaktøren K. R. Norman fra
Cambridge (august), samt professor C. Caillat og
N. Balbir, begge Paris (oktober). Chr. Lindtner har
besøgt forskellige nordamerikanske universiteter,
bl.a. for at sondere mulighederne for støtte herfra og
for at orientere om ordbogen og dens problemer. Han
har endvidere holdt kontakten til de tyske kolleger
ved lige, bl.a. gennem møder med professorerne
W. Rau og O. von Hiniiber, henholdsvis Marburg og
Freiburg, og professor H. Bechert, Gottingen.
På den danske side arbejder paliordbogen med et
årligt budget på omkring 200.000 kr. Midlerne hidrører
ligeligt fra Carlsbergfondet og Statens humanistiske
Forskningsråd og anvendes til aflønning af en
videnskabelig medarbejder på halv tid bistået af en
sekretær på deltid og til dækning af omkostninger
i.f.m. trykning, kontorhold m.v. For trykningen svarer
Bianco Luno, for udgivelsen står Det Kongelige
Danske Videnskabernes Selskab, for distributionen
selskabets agent, Ejnar Munksgaard a/s, København.
Fra tysk side yder Akademie der Wissenschaften
und der Literatur Mainz sit bidrag ved opretholdelsen
af et veludstyret ordbogskontor besat på fuld tid,
p.t. af Friedgard Lottermoser. - Desuden yder Union
Académique Internationale et mindre årligt beløb,
hvoraf hovedparten anvendes til at honorere dr.
H. Kopp, Heidelberg, for det indekseringsarbejde
han på egen tilskyndelse udfører for os. Et lille restbeløb
anvendes til dr. E. Grinsteads edb-registrering af
paliord her i København. - I Calcutta har den indiske
regering år tilbage oprettet et ordbogskontor. Under
ledelse af dr. H. Chatterjee er vore indiske kolleger
for tiden beskæftiget med at forberede artikler til
offentliggørelse i det første af de påtænkte konsonantbind.
Såsnart ordbogens fremtidsudsigter tegner sig lidt
klarere er det hensigten at fremme arbejdet ved anvendelsen
af en personlig computer til tekstbehandling.
Chr. Lindtner
10. Internationalt Rehabiliterings- og
Forskningscenter for Torturofre
Historie:
Det Internationale Rehabiliterings- og Forskningscenter
for Torturofre — RCT — er en selvstændig, uafhængig
og selvejende institution, der arbejder med at
rehabilitere mennesker, der har været udsat for tortur,
og som har faet asyl i Danmark.
RCT blev som selvstændig institution startet i slutningen
af 1982 og åbnet officielt den 5. maj 1984 i to
ældre professorboliger på Juliane Maries Vej (Rockefeller-
komplekset), som er stillet til rådighed af Københavns
Universitet. Forud lå flere års arbejde på
Rigshospitalets Neuromedicinske Afdeling, hvor en
gruppe læger, fysioterapeuter, sygeplejersker m.fl.
havde udviklet de behandlingsmetoder, som danner
grundstammen i RCT's behandling af torturofre.
Arbejdsområder:
RCT's arbejsområder er fastlagt i centerets vedtægter:
1. Man skal behandle mennesker, der har været
udsat for tortur og disses familier.
2. Man skal undervise dansk og udenlandsk sundhedspersonale
i behandling.
3. Man skal udføre og igangsætte forskning af tortur
og torturfølger.
4. Man skal etablere og drive et internationalt dokumentationscenter
om tortur, torturfølger og behandlingsmetoder.
RCT's virksomhed er ikke baseret på frivillig ar882
Universitetets årbog 1985
bejdskraft. Man har fra starten lagt sig fast på, at det
arbejde som udføres ved RCT, af hensyn til de mennesker
som har behov for behandlingen, kræver en
fuldtidsindsats af højt kvalificerede professionelle.
Dette kan kun sikres ved ansættelse af den nødvendige
stab.
Der er for øjeblikket 29 fastansatte svarende til
21,5 årsværk (læger, psykologer, fysioterapeuter, socialrådgivere,
sygeplejerske, sekretærer, lægesekretærer,
bibliotekarer, bogholder, rengøringsassistent,
kontormedhjælpere og økonom).
Herudover har RCT tilknyttet en fast kreds af tolke
og konsulenter inden for følgende områder: speciallæger,
tandlæger, undervisning og forskning.
Behandling
Behandlingen af mennesker, der har været udsat for
tortur, varetages ved RCT som et tværfagligt arbejde
af et team bestående af læger, psykologer, fysioterapeuter,
socialrådgivere og sygeplejerske.
Man forsøger på én gang at behandle både de fysiske
og psykiske skader den enkelte er blevet påført og
inddrage de sociale problemer, som oftest også er en
del af hverdagen for flygtninge i Danmark. Eventuelle
børn og ægtefæller tilbydes undersøgelser og behandling.
Ved særligt omfattende undersøgelser eller nødvendige
operationer har RCT til stadighed et tæt
samarbejde med Rigshospitalet, hvor man kan foretage
indlæggelser på Neuromedicinsk Afdeling, hvor
RCT råder over 2 senge. De torturofre der behandles
ved RCT lider af identitetsændringer, hovedpine,
smerter i mange dele af kroppen, permanent træthed,
angst, mareridt og andre søvnforstyrrelser, hukommelses-
og koncentrationsbesvær, depressioner, følelsen
af nedsat selvværd og sexuelle problemer som de
vigtigste symptomer.
Behandlingstiden ved RCT er individuel — det er
ikke muligt på forhånd at sige, præcis hvor lang tid
forløbet vil vare. Det er den enkeltes problemer, som
afgør indsatsens omfang og længde. Behandlingsperioden
.varierer fra ca. 6 måneder til 1 Vi år.
Derfor er det vanskeligt præcist at fastlægge RCT's
behandlingskapacitet, men man påregner, at det vil
være muligt at gennemføre og afslutte behandling af
ca. 50 personer plus disses ægtefæller og børn om
året.
Denne kapacitet er for øjeblikket under det registrerede
behov - RCT's venteliste er på næsten 100
personer plus disses ægtefæller og børn. Men det har
fra centrets start været klart, at RCT ikke skulle gøres
større end at man hele tiden kan bevare fordelene ved
den lille og overskuelige virksomhed. RCT må ikke fa
præg af en større hospitalsklinik.
Behandlingskapaciteten er fra RCT's side øget ved
at centret vejleder og rådgiver ved behandling af torturofre,
der ikke behandles direkte på centret, men af
et net af praktiserende læger, psykologer og psykiatere,
der har været undervist af RCT's medarbejdere
(se senere under undervisning).
Behandlingskapaciteten er yderligere øget ved, at
centret har medvirket ved oprettelsen af et rehabiliteringscenter
beliggende i Sønderjylland. Andre centre
er under opbygning i Danmark, ligeledes under rådgivning
fra RCT.
Undervisning
Det har også fra starten været en del af centrets arbejde
at undervise sundhedspersonale andre steder i og
uden for Danmark for herigennem at øge behandlingskapaciteten
både lokalt i Danmark og på verdensplan.
Det har været gjort både ved internationale seminarer
afholdt ved RCT, ved nationale seminarer ved
RCT og rundt omkring i Danmark og ved at tværfagligt
sammensatte undervisningsteams fra RCT er
rejst til andre lande (Norden, Europa, USA og 3.
verdens land i Sydøstasien, Afrika og Latinamerika).
RCT tilbyder i Danmark seminar — undervisning
til sundhedspersonale under uddannelse (medicinske
studenter, psykologistuderende, socialrådgivere, fysioterapeutstuderende
og andre). Som noget helt specielt
er vi kommet fast ind i undervisningen af medicinske
studerende ved Københavns Universitet. Det
er foreløbig det eneste sted i verden noget sådant
sker. Vi håber, at denne undervisning vil kunne udvides
til at omfatte alle medicinske studerende i landet.
Resultaterne af dette undervisningsarbejde viser sig
allerede mange steder. Der er en stigende forståelse
for behandlingsbehovet og flere steder er der startet
behandlingscentre eller andre behandlingstilbud tilpasset
mulighederne og forholdene det pågældende
sted.
I Danmark har RCT etableret et eksternt net af
behandlere (praktiserende læger, psykiatere, psykologer
m.fl.), der i snævert samarbejde med RCT påtager
sig behandling af torterede og dermed bidrager
til i nogle tilfælde at gøre behandlingstiden ved RCT
kortere, i andre tilfælde kan behandlingen afsluttes af
lægerne i det eksterne net.
Uden for Danmark er der i oktober 1985 startet et
center for torterede flygtninge i Stockholm og i februar
1986 åbnede et center i Paris. I Philippinerne blev
to læger, der har tæt kontakt til RCT i marts 1986
bemyndiget til at åbne en afdeling for frigivne politiske
fanger (der ofte har været hårdt torterede) på et
af Manila's større hospitaler. I USA er åbnet et center
i Minnesota, der er i den præliminære fase og et
center i New Jersey vil blive åbnet i oktober 1986.
Begge centre er opbygget efter rådgivning fra RCT.
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 883
Forskning:
En forudsætning for løbende at kunne give den mest
kvalificerede undervisning og information er, at der
også foregår forskning. Den forskning som foretages
ved RCT er ikke baseret på forsøg hverken med mennesker
eller dyr, men alene på registreringer af de
torturformer og -følger, som behandlerne bliver præsenteret
for. Yderligere registrerer man de erfaringer,
man løbende gør i behandlingen, således at man hele
tiden kan justere og forbedre metoderne.
Forskningen ved RCT foregår både som en integreret
del af behandlingen og som enkeltprojekter,
hvor man undersøger særlige dele af torturproblematikken.
Af sådanne enkeltprojekter, som enten er gennemført,
eller som er under udførelse, kan nævnes et projekt
om torturens globale epidemiologi, hvor oplysninger
om 200 torterede fra 18 lande bearbejdes. Der
arbejdes på et projekt om psykiske problemer hos
børn af torterede, og på et rheumatologisk forskningsprojekt.
En undersøgelse af hovedpine hos torterede
blev afsluttet i 1985.
RCT har deltaget i adskillige møder og kongresser
og bl.a. organiseret et symposium: »Torture victims
« ved World Psychiatric Associations regionale
kongres i Athen i oktober 1985.
Dokumentationscenter:
RCT påbegyndte i slutningen af 1985 opbygningen af
et internationalt dokumentationscenter, hvor der løbende
vil blive systematiseret og registreret viden om
tortur, følger af tortur og behandlingsmetoder. RCT
har i kraft af sine omfattende internationale kontakter
en enestående mulighed for at opbygge et sådant
dokumentationscenter, hvis materiale vil kunne benyttes
både af RCT's eget personale og af sundhedspersonale,
politikere, journalkter, videnskabsmænd
og andre interesserede fra hele verden.
Materialet vil bestå af bøger, seminarpapirer, artikler,
rapporter, film, foto, video og bånd. Registreringen
vil ske på EDB, således at der hurtigt og effektivt
vil kunne foretages søgninger i materialet af
RCT's bibliotekarer.
International Fond for Rehabilitering af Torturofre:
I 1985 stiftedes på initiativ af RCT en international
fond. Centrets juridiske rådgiver fhv. justitsminister,
professor Ole Espersen er formand. Formålet med
denne fond er at støtte etablering af behandlingstilbud
for torterede, at yde rådgivning, undervisning og
information specielt i 3. verdens lande. Samtidig vil
fonden søge at skaffe økonomiske midler til disse formål.
I bestyrelsen er der for øjeblikket repræsentanter
fra Sydøstasien, Latinamerika og Danmark, og
det er tanken, at også Afrika skal repræsenteres.
Økonomi:
RCT har som en uafhængig selvejende institution
selvstændig økonomi. I 1985 besluttede Folketingets
finansudvalg at bevilge RCT et fast årligt tilskud på
kr. 3 mill., som bliver reguleret efter de normale regler.
Centrets samlede udgifter var i 1985 på ca. 6,5
mill. fordelt med ca. 2,3 mill. til behandling, 1,5 mill.
til undervisning/information, 1,6 mill. til forskning
og 0,9 mill. til administration. Det nystartede dokumentationscenter
brugte 0,1 mill.
For 1986 er budgettet på godt 7,6 mill. og der skal
således skaffes over 4 mill. kr. fra anden side end
staten.
Årsberetning:
RCT har udgivet årsberetninger for 1984 og 1985 -
de kan rekvireres ved henvendelse til centret. Juliane
Maries Vej 34, 2100 København 0, tlf 01 39 46 94,
giro 38 39 40.
Publikationer:
Agger, Inger & Alberto Duarte, Inge Kemp Genefke,
Inge Lunde: Torturofre — om psykoterapi af flygtninge,
der har været udsat for tortur. — Nordisk Psykologi,
1985, vol. 37 (3), s. 177-192. - Bibliografi.
Artiklen beskriver de fysiske, psykiske og sociale
følger af tortur og giver et forslag til psykologisk behandling.
Bloch, Inge & Grete Svendsen: Mot tortyr. — Invandrare
& Minoriteter, 1985, vol. 12, 4-5, s. 46-48.
' Om RCT's formål og aktiviteter som behandling,
undervisning og forskning og om det internationale
netværk. Den tværfaglige behandling af torturofrene
beskrives.
Cohn, Jørgen & Kirsten Inger Mygind Holzer, Birgit
Severin, Lis Danielsen, Lone Koch, Steen Thøgersen,
Ole Aalund: A study of Chilean Refugee Children
in Denmark. — The Lancet, 1985, august 24, s.
437-438. - Bibliografi.
Forfatterne har undersøgt 85 chilenske børn af torturofre
og understreger nødvendigheden af også at
inddrage børnene i behandlingen af torturofre.
Duarte, Alberto: Rehabilitering af torterede flygtninge.
- i: Rehabiliterings Center for Torturofre. Årsberetning
1984. — København: RCT, 1985, s. 4-9. Også
udgivet på engelsk.
Artiklen beskriver RCT's behandlingsmodel, der
genopbygger personligheden efter tortur. Torturens
formål og følger beskrives.
Genefke, Inge Kemp & Inge Lunde Nielsen: Kvinder
884 Universitetets årbog 1985
og tortur. - Ugeskrift for læger, 1985, vol. 147 (4), s.
354-355. - Bibliografi.
Der beskrives en række torturmetoder, der specielt
anvendes over for kvinder, fordi de er kvinder. Det
konkluderes, at det er vigtigt, at torturramte kvinder
bliver hjulpet samt, at dette er en lægelig opgave.
Jacobsen, Lone: Sykepleie til torturofre. - Sykepleien,
1985, 21, s. 4-7. - Bibliografi.
Omarbejdning til norsk af efterfølgende:
Jacobsen, Lone: Tillid og tryghed er forudsætningen
for hjælp til torturofre. - Sygeplejersken, 1985, 27, s.
4-7, 24. - Bibliografi. Oversat af RCT til: engelsk.
November 1984 afholdt RCT sit fjerde internationale
seminar om hjælp til torturofre og deres familier. Her
refereres bl.a. forfatterens indlæg om sygepleje til torturofre
som et nyt område inden for sygepleje.
Nielsen, Inge Lunde & Gudrun Boysen, Inge Kemp
Genefke, Inger Agger, Inge Bloch, Alberto Duarte,
Lone Jacobsen, Grete Svendsen: RCT - Internationalt
Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre.
En præsentation. - Ugeskrift for læger, 1985,
vol. 147 (30), s. 2407-2412. - Bibliografi. Oversat af
RCT til engelsk.
Artiklens formål er at beskrive udvikling af behandlingsmodeller,
etablering og stabsopbygning
samt RCT's hidtidige aktiviteter og en foreløbig evaluering
heraf.
Pedersen, Birgitte og Ulla Wogensen, Peter Skov,
Benny S. Møller: Den psykosociale effekt af fysisk aktivitet
hos børn af torturramte familier. — Danmarks
Højskole for Legemsøvelser (DHL), maj 1985, 70 s.
& 12 bilag.
Projekt fra DHL i samarbejde med RCT.
Svendsen, Grete: Fri for psykiske gener og igang med
uddannelse trods 10 år med tortur. - Socialrådgiveren,
1985, 11, s. 10-11.
Socialrådgiverens rolle ved behandling af torturofre
på RCT skildret på baggrund af en konkret sag.
Svendsen, Grete: Socialt arbejde med torturofre involverer
hele familien. — Socialrådgiveren, 1985, 11,
s. 8-9.
De sociale problemer, RCT's klienter har, må ses i
nøje sammenhæng med deres situation som værende
i eksil.
Tornbjerg, Anne & Lone Jacobsen: Violation of Human
Rights and the Nursing Profession. - International
Nursing Review, 1985, vol. 32 (6), s. 178-180.
Indlæg på ICN (International Council of Nurses)
Congress i Tel Aviv juni 1985 om sygeplejeprofessionens
medicinske og etiske ansvar for at engagere sig,
når menneskers sundhed er truet i form af overtrædelse
af menneskerettighederne.
Wallach, Marianne: Torture victims suffering from
headache. - i: Headache 1985. Proceedings of the
Second International Headache Congress, Copenhagen,
june 18.-21., 1985/Jes Olesen & Peer Tfelt-Hansen,
Kai Jensen (eds.). - Oslo: Universitetsforlaget,
1985, s. 322-323. - Bibliografi.
Om hovedpine hos torturofre, RCT's behandling
og resultaterne heraf.
Hans Chr. Viemose