I. Rektor, dekanerne og de styrende organer
1. Rektors årsberetning
Da Folketingets finansudvalg den 23. maj 1984
vedtog aktstykket om forskerrekrutteringsplanen,
afsluttedes en mere end 10 år lang diskussion
om det fornyelsesproblem, som universitetslærernes
skæve aldersfordeling har skabt
(den såkaldte alderspukkel). Diskussionen startede,
før de systematiske nedskæringer af Københavns
Universitets budgetter var begyndt
for alvor og før indførelsen af budgetmodellen
som budgetteringsværktøj. Men disse to elementer,
de fortsatte nedskæringer og budgetmodellen,
dominerer på mange måder universitetets
liv i dag, og forskerrekrutteringsplanens
konsekvenser må derfor vurderes på denne
baggrund. Planen indeholder muligheder for
en hårdt tiltrængt fornyelse, men samtidig rejser
den nogle alvorlige problemer for et universitet,
der er i en så vanskelig økonomisk situation
som det københavnske.
Forskerrekrutteringsplanen fastlægger en ny
stillingsstruktur, hvor den gamle adjunkt/lektorkategori
er erstattet af adjunkter og lektorer,
med tilhørende nye kvalifikationskrav. Planen
tilfører universitetet midler udefra til dækning
af forskningsandelen af de nyoprettede adjunkt-
og lektorstillinger. Men samtidig forudsætter
den, at universitetet i de kommende år
gradvist selv overtager det meste af den øvrige
finansiering, d.v.s. finansieringen af stillingernes
undervisningsandel. Planen »spiser« med
andre ord andre lønmidler, der ellers ville være
frigjort f.eks. ved aldersafgang fra eksisterende
stillinger. Det er udtrykkeligt forudsat, at planen
ikke i sig selv må udløse afskedigelser. Men
planen skal altså nu startes i en periode, hvor 3
af Københavns Universitets fakulteter (det humanistiske,
det naturvidenskabelige og lægevidenskabelige)
i forvejen befinder sig i en kritisk
situation som følge af de fortsatte nedskæringer.
Behovet for at få tilført frisk blod er stort ved
samtlige fakulteter. Adskillige steder har der i
realiteten været stillingsstop i en årrække, og
det kan mærkes både på forskningssiden og på
undervisningssiden. Men trods det store faglige
behov for tilførsel af nye stillinger, må de tre
nedskæringsramte fakulteter se i øjnene, at udnyttelsen
af de nye adjunkt- og lektorstillinger
muligvis må ske i en reduceret takt for at undgå
katastrofale virkninger på budgetudviklingen.
Hertil kommer, at planen forudsætter en gennemsnitlig
overgangsfrekvens på ca. 75 %
mellem de enkelte stillingskategorier. Besættelse
af et antal adjunktstillinger medfører således
en forpligtelse længere ud i fremtiden til opslag
af et vist antal lektorstillinger.
Det er vanskeligt at forestille sig, hvorledes
forskerrekrutteringsplanen - med den finansieringsform,
der er lagt til grund - skal kunne
opfylde kravet om gennemgribende fornyelse af
forskerbestanden, og dermed en forbedring af
aldersprofilen, uden at man kommer truende
nær afskedigelsestærsklen. Skulle denne tærskel
virkelig blive overtrådt, vil det blive svært —
trods smukke ord om det modsatte - at kunne
afgøre, om fyringer har sin årsag i forskerre-
Redaktionen af rektors og dekanernes beretninger er afsluttet ca. 1. november 1984.
38 Universitetets årbog 1984
krutteringsplanen eller i budgetmodellens nedskæringer.
En yderligere indskrænkning i universitetets
bevægelsesfrihed følger af planens budgetteringsprocedure:
de udefra tilførte midler administreres
fra Direktoratet for de videregående
Uddannelser (DVU), og dette giver således
Undervisningsministeriet et kraftig styringsinstrument
i forhold til universitetet, idet en voksende
andel af universitetets lønmidler i fremtiden
bliver centralt administreret.
Det er ikke for meget sagt, at Københavns
Universitets udvikling i resten af dette århundrede
afhænger af udviklingen omkring forskerrekrutteringsplanen.
Planens erklærede formål
er at give grundlag for faglig fornyelse. Men
den vil samtidig gradvis reducere universitetets
mulighed for selv at styre sin udvikling, og for
tre af fakulteternes vedkommende vil planen
stille hårde krav til mobiliteten af den eksisterende
lærerstab i de kommende år. Endelig må
det nævnes, at oprettelsen af et antal af de nye
stillinger paradoksalt nok må ske på bekostning
af antallet af seniorstipendier, som netop har
spillet en vigtig rolle i universitetets forskningsvirksomhed
gennem årene. Samt, at der
med de udefra kommende lønmidler til forskning
ikke følger midler til TAP-assistance og
drift. På områder, hvor der temporært kommer
til at ske en forøgelse af forskerstaben som følge
af forskerrekrutteringsplanens iværksættelse,
vil der altså opstå et øget pres på teknisk-administrativ
assistance og på driftsmidler.
Universitetet har i efteråret 1984 taget skridt
til at søge at vurdere udviklingen på personalesiden
i de kommende år i lyset af såvel
forskerrekrutteringsplanen som budgetmodellen.
Denne analyse gennemføres i samarbejde
mellem fakulteterne og universitetets centrale
budget- og planlægningsafdeling, som en optakt
til videre forhandlinger med DVU om det
tempo, hvormed universitetet vil være i stand
til at udnytte forskerrekrutteringsplanen i de
nærmest kommende år.
Ildviklingen i retning af øget central styring
af universitetets aktiviteter, som allerede budgetmodellen
var et udtryk for, er således blevet
forstærket af forskerrekrutteringsplanen. Den
varslede iværksættelse af en egentlig forskningsbudgettering
vil antagelig indebære endnu
et skridt i samme retning. Gennemførelsen
af en forskningsbudgettering er øjensynlig politisk
besluttet, men detaljerne er endnu ikke
fastlagt. Den første antydning af DVU's holdning
blev givet i en skrivelse af 19. december
1983. Heri anmoder DVU universiteterne om
at indsende eventuelle forslag til nye forskningsinitiativer,
der ønskes iværksat fra 1986,
og som kan begrunde ændringer i det nuværende
grundlag for budgetteringen af den del af
institutionernes forskningsaktiviteter, der finansieres
over deres rammebevillinger. Skrivelsen
fra Direktoratet var vedlagt et notat af 7.
december 1983 fra Planlægningsrådet for
Forskningen (PRF). I dette notat foreslås en
opdeling af forskningsbudgettet i grundbevillinger
og marginalbevillinger. Desuden foreslår
notatet, at planlægningsrådet og forskningsrådene
i fremtiden kommer til at spille en større
rolle i forbindelse med den fremtidige planlægning
og budgettering af forskningsaktiviteterne
ved universiteterne. Universitetet gav udtryk
for sin principielle holdning til DVU's og
PRF's udspil med en skrivelse af 27. april 1983,
der bl.a. indeholdt følgende bemærkninger:
»Universitetet finder, at forslaget om en opdeling
af forskningsbudgettet i grundbevillinger
og marginalbevillinger på budgetmodellens
grundlag er uacceptabelt, bl.a. fordi denne opdeling
må antages at føre til en overdreven
marginalstyring af forskningsressourcerne, som
ikke tjener universitetsforskningens tarv. Den
foreslåede opdeling er i sig selv kunstig og vil
indebære, at sammenhængen i forskningen let
går tabt. Forskning er en aktivitet, der indeholder
et betydeligt element af uforudsigelighed.
Dette bør budgetlægningen respektere gennem
benyttelse af rammebevillinger, der giver universitet
og de enkelte fakulteter en væsentlig
frihed, under ansvar, ved midlernes anvendelse.
Budgettering, der hviler på bureaukratiske
opdelingsprincipper med lange tidshorisonter
(»forkromede forskningsbudgetteringssystemer
«) fører til en uhensigtsmæssig fastlåsning
af midler.
På linie med disse betragtninger må universitetet
stærkt advare mod at give forskningsrådene
og PRF en central placering i universitetets
budgetlægning, som foreslået i PRF's notat
af 7. december. Forskningsrådene har gennem
årene ydet en væsentlig indsats for forskningen
gennem deres fondsvirksomhed og gennem deAlmindelig
beretning 39
res konsultative aktivitet. De har herved understreget
den tradition for flerstrengethed i finansieringen,
som har været en klar styrke for
dansk forskning. Ved at sammenbygge forskningsråd
og PRF med Direktoratets budgetlægning,
som foreslået i PRF's planredegørelse og i
notatet af 7. december 1983 tager man et alvorligt
skridt bort fra det flerstrengede bevillingsprincip
hen mod en centralstyret og bureaukratiseret
forskningsplanlægning, der indeholder
en betydelig risiko for stagnation i forskningen.
Universitetet må derfor advare mod at tildele
forskningsrådene denne overordnede rolle og
mod den umyndiggørelse af institutionerne og
deres decentrale organer, som de nævnte forslag
synes at indebære.
Universitetet skal i stedet opfordre Direktoratet
til at fastholde forskningsrådene i den hidtidige
konsultative rolle og samtidig at etablere
en løbende faglig rådgivning direkte fra de involverede
hovedområder... Universitetet kan
tilslutte sig den overordnede intention i PRF's
planredegørelse; at styrke dansk forskning, herunder
universitetsforskningen. Det er universitetets
opfattelse, herunder universitetsforskningen.
Det er universitetets opfattelse, at dette
bedst opnås dels gennem en ressourcemæssig
styrkelse, dels gennem udvikling af brugbare
rammebudgetter med et minimum af administrative
og centralistiske elementer. Det er en
selvfølge, at universitetet stedse må bestræbe
sig på gennem omhyggelig rapportering og dokumentation
at redegøre for det forskningsmæssige
udbytte af de tildelte ressourcer.«
Sent på efteråret 1984 har DVU nedsat en
arbejdsgruppe, hvis konklusioner kan blive afgørende
for næste fase af forskningsbudgetteringen.
I udvalget indgår repræsentanter for institutionerne
(via rektorkollegiet), PRF og de
faglige landsudvalg.
Samspillet mellem universitetet og dets omverden
vil antagelig blive gradvis tættere i de
kommende år. Bl.a. må det forudses, at kontrakter
om rekvireret undervisning og forskning
kan blive relativt hyppigere, end de nu er. Universitetet
har derfor i løbet af 1984 taget skridt
til at effektivisere og smidiggøre sagsbehandlingen
i kontraktforhold, uden derfor at ofre kravet
om universitetsforskningens åbenhed og offentlighed
på kontraktforskningens alter. Det
kan være rimeligt på denne plads at understrege,
at åbenheden er et fundamentalkrav, såvel
ud fra synspunkter om kvalitet, og nationalt og
internationalt samarbejde universiteterne imellem,
som ud fra synspunkter om hensigtsmæssig
ressourceudnyttelse. Og også ud fra synspunkter
om forskningens anvendelse i undervisningen.
I en række kontraktforhold med universitetsinstitutter
kan forskningsrekvirenterne imidlertid
undertiden have ønske om at opnå forskningsresultater,
som man kan »mørklægge« i
en længere tid, måske et år. Rekvirenten kan
feks. være et sektorforskningsorgan, hvis ressortministerium
ønsker ro til politisk behandling
af et sagsområde, hvori forskningsresultatet
indgår. Man vil være ked af at se undersøgelsen
offentliggjort på et tidligt tidspunkt, således
at resultaterne kan blive fortolket af andre,
inden det pågældende ministerium har afsluttet
sagsbehandlingen. Det er et ømt punkt.
Set fra universitetets synspunkt kan en periode
på 2-3 måneder være en acceptabel venteperiode,
men kommer man ud over sådanne tidsterminer,
kan forskere eller et helt universitetsinstitut
komme i en akavet situation. Forskningsmetodik
og forskningsresultater indgår i
undervisningen, diskuteres på offentlige seminarer
i ind- og udland, publiceres og bedømmes
i offentlige tilgængelige tidsskrifter etc. Er
der ting, der ikke kan omtales i længere tid,
sker der en forvridning af forskningssituationen
på instituttet. Sektorforskningsorganer, der
rekvirerer forskning på universiteterne har hidtil
haft en noget svingende indstilling til dette
punkt. I visse tilfælde har man kunnet acceptere
en 3-måneders frist, men ikke altid. Man må
håbe, at rekvirenterne vil have forståelse for
problemet, som altså ikke drejer sig om »afbureaukratisering
«, men om universitetsforskningens
grundlæggende åbenhed.
Endnu vanskeligere kan situationen blive,
hvis rekvirenten, feks. et privat firma, ønsker
at købe sig forskningsresultater til permanent
og eksklusiv udnyttelse. Fra firmaets side vil
man i visse tilfælde stille sig uforstående overfor,
at undersøgelsen og dens resultater cirkulerer
på det frie forskningsmarked. Forskning af
den art vil naturligvis oftest foregå i lukkede
forskningslaboratorier i firmaerne selv, men
der kan være situationer, hvor et firma vil finde
det uoverkommeligt selv at skabe det grund40
Universitetets årbog 1984
forskningsmiljø, som kan være nødvendigt for
at fremskaffe målrettede teknisk prægede resultater.
I så fald må man da være henvist til et
samarbejde med et universitet.
Universitetet vil imidlertid komme ud på et
skråplan, hvis det accepterer muligheden af at
udføre universitetsforskning, som aldrig nogensinde
bliver offentligt tilgængelig. Der skabes
dermed en farlig respektabilitet omkring den
lukkede forskning. Man kunne måske tænke sig
en løsningsmodel, hvor forskere eller en hel forskergruppe
fik orlov i en længere tid for at udføre
forskningen udenfor universitetet, således at
der ikke bliver tale om egentlig universitetsforskning.
Men det kan kun lade sig gøre, hvis
forskernes know-how kan bringes i anvendelse,
løsrevet fra instituttets eller laboratoriets funktion.
Og det er ikke altid tilfældet.
Hvad angår nyddannelser på det studiemæssige
område er det stadig datalogien, der særlig
præger universitetets udvikling, og nu indenfor
flere og flere fagområder. Antallet af påbegyndte
og planlagte kurser med datalogisk indhold
vokser støt, men samtidig er søgningen til de
forskellige datalogikurser og de datalogi-orienterede
studier øget betydeligt. Omfanget af universitetets
kapacitetsproblemer har derfor ikke
været mindre i 1984 end i de foregående år,
snarere tværtimod.
Samtidig med at universitetet oplever et næsten
uændret pres på samtlige studieretninger,
tegner udviklingen på dele af det traditionelle
akademiske arbejdsmarked sig mere og mere
dyster. I de kommende år vil arbejdet med at
gøre universitetsstudierne mere bredt anvendelige
derfor blive en udfordring til universitetet
af helt usædvanlige dimensioner. Løsningen af
problemet ligger ikke i nogen enkeltstående foranstaltning,
men i en kombination af en lang
række tiltag, som kan give de færdiguddannede
øgede jobmuligheder og større fleksibilitet. For
universitetets vedkommende bliver det kunsten
at gennemføre effektive foranstaltninger tilstrækkelig
hurtigt - under bevarelse af de
grundlæggende faglige kvaliteter, som fortsat
må være ethvert universitetsstudiums rygrad.
Almindelig beretning 41
2. Dekanernes årsberetninger
A. Det teologiske Fakultet
Det teologiske Fakultet har i det forløbne år
udvidet sine internationale kontakter gennem
et ugelangt besøg af 5 lærere fra The Faculty of
Divinity fra University og Cambridge, som i
forelæsninger og seminarer har præsenteret engelsk
teologisk forskning for fakultetets lærere
og studerende.
Og som de øvrige fakulteter har Det teologiske
Fakultet iværksat en langsigtet forskningsplanlægning
med inddragelse afforskerrekrutteringsplanen
og har herunder især søgt at
opprioritere 3. verdens teologi og kirkehistorisk
samt praktisk teologi. Det sidste er en naturlig
følge af, at det overvejende flertal af teologiske
kandidater søger ansættelse i Folkekirken.
Imidlertid har der også blandt teologiske kandidater
kunnet registreres en stigende arbejdsløshed.
Det er derfor med stor betænkelighed
fakultetet til høring har modtaget et nyt forslag
til lov om adgang til præstestillinger i Folkekirken.
Ifølge § 2 i den nugældende lov af
16.6.1962 kan — udover teologiske kandidater
og enkelte andre - kun personer med en afsluttende
prøve fra universiteterne eller andre højere
læreanstalter opnå adgang til at søge præsteembede.
Det nye forslag sletter denne paragraf
og åbner dermed mulighed for alle til, efter aflagte
faglige prøver, at opnå ansættelse i Folkekirken.
Siden 1981 har (pr. 1.9.1984) 78 personer
opnået tilladelse til at søge præsteembede
efter § 2, og af dem har 34 faktisk faet ansættelse.
Alle gode hensigter ufortalt påfører såvel
den gamle lov som det nye forslag fakultetet en
ubillig konkurrence.
B. Det samfundsvidenskabelige Fakultet
For universitetet som helhed har året været
præget af en række økonomiske problemer med
nedskæringer i universitetets tildelte rammer
forårsaget af et vigende studentertal. Det samfundsvidenskabelige
Fakultet har også haft et
år med problemer, men af en noget anden karakter
end for de øvrige fakulteters vedkommende,
idet næsten alle fagene ved fakultetet
har oplevet stigende studentertal med voldsomt
pres på ressourcerne tilfølge. Fra DVU's side
har der været forståelse for fakultetets problemer,
og som følge heraf har man tilført fakultetet
en del ressourcer. Efter vor opfattelse har
der dog langt fra været tale om fuld dækning af
de behov, de stigende studentertal har medført.
Især på det statsvidenskabelige område har
problemet været akut. Tilvæksten i optaget
med 40-50 mere om året gennem de senere år
er blevet fulgt op med forøgede ressourcer til
deltidslærere, således at man i en vis udstrækning
har kunnet holde holdstørrelsen ved øvelser
inden for forsvarlige grænser. Derimod har
det statsvidenskabelige område ikke fået nye
faste stillinger i de seneste 2 år, hvor det årlige
studenteroptag er vokset fra 300 til 400. Fakultetet
har derfor presset stærkt på over for DVU,
hvilket har resulteret i 2 nye stillinger i statsvidenskab.
Endvidere er der bevilget en stilling i
datamatik, der, selv om den er knyttet til fakultetet
som helhed, også vil komme statsvidenskab
til gode. Endelig har fakultetet tildelt
statsvidenskab en forskerrekrutstilling og en
overtallig lektor. Selv om disse stillinger tilsammen,
når de engang bliver besat, vil være en
værdifuld hjælp, er der dog et stykke vej endnu,
før antal fuldtidsstillinger på statsvidenskab
dækker behovet set i forhold til det samlede
studentertal.
Her er særlig fremhævet statsvidenskab, men
også andre af faggrupperne, bl.a. retsvidenskab
og samfundsfag/forvaltning arbejder under en
anstrengt ressourcesituation. Der kan således
være grund til også at nævne retsvidenskab, der
de senere år har haft et optagelsestal på op mod
600 studerende, og får tildelt så få ressourcer,
at den såkaldt S/L-ratio nu er på næsten 30,
d.v.s. mere end det dobbelte af, hvad der er
tilfældet mange andre steder på universitetet.
På opfordring har fakultetet påbegyndt en
nødvendig diskussion omkring den interne ressourcefordeling
mellem fagene. Denne diskussion
har konkret medført, at en lærer uden aktuelle
undervisningsopgaver på sociologistudiet
er blevet overført til det mere betrængte statsvidenskabelige
område. Men man overvejer også
andre muligheder for udveksling mellem faggrupperne.
42 Universitetets årbog 1984
I det hele taget har fakultetet måttet bruge
en alt for stor del af tiden og kræfterne på budget-
og ressourceproblemer. Dette skyldes ikke
mindst, at året har været præget af en række ret
store ekstrabevillinger, for eksempel penge fra
regeringens ungdomsarbejdsløshedspakke, en
særbevilling til EDB-apparatur og en række
nye stillinger i medfør af forskerrekrutteringsplanen.
Alle disse ekstra ressourcer hilser vi
velkommen. Men den samlede planlægning for
et fakultet vanskeliggøres betragteligt, når væsentlige
dele af de samlede ressourcetilførsler
sker hen ad vejen, året igennem, ofte med
snævre tidsfrister for ansøgninger. Fra fakultetets
side vil vi godt fremhæve disse vanskeligheder
i lyset af den dialog, der nu er igang mellem
universitetet, forskningsrådene og DVU om
forskningsbudgettet for 1986. Vi er meget betænkelige
ved den foreslåede selvstændige
forskningsbudgettering, hvis den medfører endnu
flere forbundne eller ikke forbundne kasser,
hvorfra vi skal skaffe midlerne til at løse vore
forsknings- og undervisningsopgaver.
Som nævnt er forskerrekrutteringsplanen
blevet iværksat ved fakultetet, idet 2 rekrutter
og 2 overtallige lektorer er fordelt og under besættelse.
Hvad angår de enkelte studier skal det nævnes,
at man inden for jura netop er påbegyndt
arbejdet med en reform af studiet.
For statsvidenskabs vedkommende fører
man forhandlinger med DVU om en omstrukturering
af polit-studiets anden del. En redegørelse
vil blive tilsendt DVU i oktober eller november.
Desuden overvejer man i samarbejde
med Det humanistiske Fakultet mulighederne
for et bifag i økonomi, ligesom man er i dialog
med Det naturvidenskabelige Fakultet om et
matematik-økonomi studium.
I forlængelse af en RUA-bevilling i 1983, der
dækkede undersøgelse af de faglige muligheder
for etablering af en kandidatuddannelse i informatik
og samfundsanalyse, har Institut for
Kultursociologi i 1984 modtaget yderligere
RUA-midler til udarbejdelse af forslag til studieordning
for en sådan uddannelse.
Samfundsfag har færdiggjort arbejdet med
den nye uddannelse i forvaltning/datalogi. Bekendtgørelsen
om studiet er tiltrådt af fakultetsrådet
og konsistorium, og de første studerende
er igang med studiet.
På det datalogiske område har aktiviteterne
været store. Hovedbegivenheden er omdannelsen
af Indre By-terminalen til et Center for Anvendt
Datalogi. Det er fakultetets håb, at centret
vil være et samlingssted for de datalogiske
aktiviteter, idet vi dog samtidig lægger vægt på,
at der etableres lokale enheder i andre bygningskomplekser,
der i samarbejde med centret
kan sikre nem adgang til maskinel og ekspertise.
Til centret bliver i første omgang knyttet to
videnskabelige medarbejdere. En af centrets
første opgaver bliver at indarbejde fakultetets
andel af det nye IBM-anlæg i forskningen og
undervisningen.
Desværre skete der ingen ændringer i fakultetets
lokalesituation i 1983/84. Betingelsen for,
at vi kan fa aflastet nogle af de hårdt udnyttede
bygningskomplekser, især Studiegården, er, at
de resterende dele af Det humanistiske Fakultet
og nogle tilknyttede aktiviteter flytter til Amager.
Desværre har det knebet en del med viljen
hertil fra de involverede parter, hvorfor vi fra
fakultetets side har iværksat et stigende pres på
administrationen for at få frigjort de lokaler, vi
så hårdt har brug for.
Fakultetet har haft en række samarbejdsrelationer
med de andre fakulteter i årets løb. Med
Det humanistiske Fakultet har vi samarbejdet
om bl.a. bifag i erhvervsøkonomi, udviklingen
af Centret for Sammenlignende Kulturstudier
og områdestudium Afrika. Med lægerne har vi
indledt et samarbejde omkring u-landsmedicin
og administrativ medicin, mens vi med naturvidenskaberne
har samarbejdet om bl.a. faget
geografi og idrætssociologi.
Af eksterne samarbejdsrelationer på fakultetsplan
skal nævnes jævnlige møder med RUC
og Handelshøjskolen i København. Det ovennævnte
samarbejde omkring idrætssociologi,
der også omfatter Danmarks Lærerhøjskole,
har iøvrigt ført til, at fakultetet har fået tildelt
et gæsteprofessorat inden for idrætssociologiens
område. Gæsteprofessoratet skal udvikle forskning
og undervisning indenfor emneområdet
kropskultur med særligt henblik på soc.-antroområdet
i samarbejde med August Krogh Instituttet
og DHL. Professoratet finansieres af
Kulturministeriet. Det er placeret ved Institut
for Kultursociologi og varetages af professor
Henning Eichberg.
Som nævnt er fakultetets problemer af en lidt
Almindelig beretning 43
anden karakter end de øvrige fakulteters, idet
vores opgave er at administrere en vækst. Det
er en almindelig erfaring, at det er lettere at
administrere vækst end at administrere tilbagegang.
Alligevel har fakultetet ikke oplevet det
forløbne år som problemfrit. Hovedårsagen
hertil har været, at de ressourcer, vi har haft
brug for, dels ikke er tilflydt os i tilstrækkelig
mængde, dels at de er tilfaldet os i større eller
mindre klumper spredt ud over året.
Den store vækst har tillige gjort, at især de
store studier har måttet vie det meste af energien
til den presserende undervisning. Ikke
desto mindre har vi haft overskud til også at
diskutere faglige emner, og fakultetet har taget
skridt til at etablere en tættere faglig kontakt
mellem de enkelte fagområder, end vi er vant
til.
C. Det lægevidenskabelige Fakultet
Det lægevidenskabelige Fakultets aktiviteter i
1984 er fortsat præget af reduktioner i de økonomiske
ressourcer, og fakultetet fik i 1984 tildelt
en yderligere studentertilgangsreduktion
på 20 studenter. Fakultetet har således i de senere
år været inde i en pragmatisk studentertilgangsreduktion,
idet studenter optaget i 1980
var 470, i 1980 340 for derefter yderligere at
blive reduceret i 1984 som anført til 320. De
deraf følgende reduktioner i bevillingsmæssige
rammer nødvendiggør en planlægning for fakultetets
omstillingsproces. Fakultetet har i løbet
af sommeren 1984 haft et intensivt planlægningsarbejde,
i hvilket der er foretaget en fagområdeopdeling,
for hvilke der er dimissioneret
for så vidt angår VIP-årsværk. Denne fagområdebeskrivelse
er dels baseret på forventningen
om indførelsen af en ny studieplan for det
medicinske studium og dels en vurdering af
forskningsområder, der bør styrkes i det nærmeste
år.
Udover den faglige planlægning har fakultetet
påbegyndt et ret omfattende studieplansudvalgsarbejde,
i hvilket man forsøger at beskrive
kortere overbygningsuddannelser, der tillader
blandt andet vore egne kandidater beskæftigelse
indenfor utraditionelle fagområder. Fakultetet
har således nedsat studieplanudvalg for uddannelser
i administrativ medicin, u-landsmedicin
og toksikologi og miljømedicin. Disse uddannelser
forventes at blive etableret som tværfakultære,
og i et vist omfang også som tværinstitutionelle
uddannelser, både hvad angår
målgrupper og hvad angår undervisningsindsats.
Herudover har fakultetet påbegyndt et arbejde
omkring en anden kandidatuddannelse
end den lægevidenskabelige, idet fakultetet ønsker
at undersøge mulighederne for at etablere
en human-biologisk uddannelse, der tillader
større flexibilitet imellem det biologiske studium
ved Det naturvidenskabelige Fakultet og
det lægevidenskabelige studium, således som
det er kendt på nuværende tidspunkt.
Dette materiale har dannet baggrunden for
Direktoratet for de videregående Uddannelsers
besøgsrunde ved Det lægevidenskabelige Fakultet
i september 1984.
Ikke alene den teoretiske sektor af Det lægevidenskabelige
Fakultet modtog besøgsrunde,
men også to af vore kliniske sektioner modtog
besøgsrunde, Rigshospitalet og Københavns
amts Sygehus i Herlev. Denne besøgsrunde var
et led i direktoratets besøgsrunde indenfor
sundhedsuddannelser i videste forstand, idet
længerevarende og korterevarende sundhedsuddannelser
er gjort til genstand for DVU's
interesse i indeværende år.
Udover disse arbejdsopgaver har fakultetet
været optaget af to store opgaver, nemlig Undervisningsministeriets
forespørgsel om forskningsbudgetteringen
og fakultetets prioritering
af denne samt af planlægningen for forskerrekrutteringsplanen.
For så vidt angår forskerrekrutteringsplanen
har fakultetet foretaget en
faglig planlægning af denne for de kommende 4
år. Men fakultetet har samtidig overfor besøgsrunden
gjort opmærksom på, at man ikke er i
stand til at finansiere forskerrekrutteringsplanen
i planperioden, og ej heller efter planperioden
kan forventes at finansiere denne. Fakultetet
afventer nu yderligere detaildiskussioner om
dette forhold.
Fakultetet er via dets repræsentant i Det faglige
landsudvalg for Sundhedsuddannelser bekendt
med, at vor ny studieplan har været drøftet
i FLUSO og herfra er blevet indstillet til
snarlig påbegyndelse, idet FLUSO har anmodet
DVU om at fakulteterne anmodes om at
indføre den nye studieplan 1. september 1986.
Fakultetet har endnu ikke påbegyndt detailplanlægningen
af denne, endsige påbegyndt
44 Universitetets årbog 1984
overvejelser omkring overgangsordning, idet
man endnu ikke har modtaget orientering fra
Undervisningsministeriet.
D. Det humanistiske Fakultet
Det humanistiske Fakultet har i det forløbne år
gennemført et omfattende planlægningsarbejde
i forlængelse af de beslutninger, der blev truffet
i forbindelse med besøgsrunderne i 1983. Således
forberedtes i forårssemestret en række nye
bifag i britiske og amerikanske samfundsforhold,
i Øststats- og Østasienkundskab, i dansk
som fremmedsprog og andetsprog samt i ulandspædagogik,
alle til iværksættelse i det akademiske
år 1984/85; sideløbende hermed oprettedes
nye grenspecialiseringsmuligheder inden
for 2. del af hovedfagsstudierne i de større romanske
fag, nemlig i fransk kultur og samfund.
Latinamerikastudier og italiensk sprog med hovedvægt
på datamatisk metode. Med tilskud
fra Undervisningsministeriets særlige RUA-bevilling
arbejdedes videre med planlægningen
dels af en teknisk suppleringsudannelse for
kandidater med sprogligt hovedfag, dels af en
specialisering i informationspsykologi for forskellige
målgrupper af studerende. De to sidstnævnte
projekter gennemføres i tværinstitutionelt
samarbejde med henholdsvis Danmarks
tekniske Højskole og Risø og forventes at resultere
i nye uddannelsestilbud fra og med efteråret
1985. Fakultetet har også fortsat sin deltagelse
i planlægningen på universitetetsniveau
af bl.a. en HUM-TEK uddannelse, en uddannelse
i internationale udviklingsstudier og et
suppleringstilbud i økonomi for humanister,
biologer m.fl. Endelig bør nævnes, at forsøg
med en nygræsk oversætteruddannelse (propædeutisk
tolkeuddannelse) og et afrikansk områdestudium
iværksattes planmæssigt pr. 1. februar
henholdsvis 1. september.
Under indtryk af de fortsatte kapacitetsproblemer
ved Datalogisk Institut har fakultetet
taget skridt til at udforme et særligt tilbud i edb
for humanister og psykologer, idet der i maj
måned godkendtes et rammeoplæg til indholdsmæssig
og organisatorisk tilrettelæggelse af et
årskursus, som påregnes udbudt fra og med
foråret 1985 under betegnelsen Datalogi-H.
Det fornødne apparatur tilvejebringes ved et
samarbejde mellem fakultetet og Direktoratet
for de videregående Uddannelser, der deltager
omtrent ligeligt i finansieringen af et mikrodatamatnetværk
til en samlet pris på godt 2 mio.
kr. Dette netværk, der så vidt vides bliver det
første i sin art ved en dansk videregående uddannelsesinstitution,
vil danne kapacitetsmæssigt
grundlag for 140 studiepladser og tænkes
udbygget i budgetoverslagsårene og på længere
sigt, således at alle relevante institutter inden
udgangen af dette årti disponerer over rimelige
edb-faciliteter. Samarbejdet med direktoratet
omfatter også edb-kurserne for ledige med videregående
uddannelse, hvor kursusvirksomheden
allerede fra november måned 1984 henlægges
til Københavns Universitet Amager i
umiddelbar nærhed af fakultetets fælles edbmiljø.
Vekselvirkningen mellem direktoratets
kurser og Datalogi-H vil utvivlsomt få betydning
for den kommende reform af pædagogikum-
ordningen, idet edb-undervisning med tilknyttet
praktik udgør et af de alternativer til
pædagogikum, som magisterorganisationerne
og Danske Studerendes Fællesråd har peget på.
Året 1984 var i øvrigt præget af, at en ny
struktur for de humanistiske kandidatstudier
nærmede sig sin realisering. Pr. 1. september
indførte fakultetsstudienævnet på forsøgsbasis
en række fælleskurser på grunduddannelsesniveau
i forventning om, at sådanne kurser vil
blive foreskrevet ved en egentlig bekendtgørelsesreform.
Sidst på foråret deltog de humanistiske
dekaner i nogle drøftelser med direktoratets
uddannelseskontor, der førte til en afklaring af
visse udestående problemer; de væsentligste resultater
heraf set fra fakultetets synsvinkel blev
en enighed om at opretholde den 4-årige cand.
phil. — og den 6-årige magistergrad samtidig
med, at der lægges op til større fleksibilitet og
flere muligheder for kombinationer mellem humanistiske
og ikke-humanistiske fag og discipliner.
Mindre positivt var direktoratets fastholdelse
af, at en cand.mag.-uddannelse normeres
til kun 5 år og at de enkelte institutioners uddannelsestilbud
fremover skal godkendes af
Undervisningsministeriet. Et nyt bekendtgørelsesudkast
er for tiden til høring på institutionerne
og en ny struktur ventes indført pr. I.
september 1985. Det er dog uvist, om der hermed
er gjort op med spørgsmålet om de humanistiske
universitetsuddannelsers langsigtede
struktur. Samtidig med dekanrunden sidst på
Almindelig beretning 45
foråret nedsatte Undervisningsministeren nemlig
et særligt udvalg vedrørende arbejdsmarkedet
for langvarigt uddannede, der bl.a. overvejer
betimeligheden af en mellemuddannelse på
det humanistiske område. I og med at kandidatalderen
anses for at spille en rolle for beskæftigelsen
uden for den offentlige sektor og
dermed for optagelsesrammen ved de humanistiske
fakulteter, må Københavns Universitet
naturligvis følge det nye udvalgsarbejde med
betydelig interesse og med en fordomsfri holdning
til de yderligere reformønsker, der måtte
blive formuleret. Et forhold, som der ikke kan
ses bort fra i denne sammenhæng, er de unges
fortsatte interesse for på trods af af de dårlige
beskæftigelsesudsigter inden for den offentligt
finansierede undervisning og forskning at søge
en humanistisk studieplads ved Københavns
Universitet. Særlig påfaldende var det, at en
ekstraordinær udvidelse af fakultetets optagelseskapacitet
i 1984 til knap 1100 pladser (excl.
psykologi og pædagogik) ikke medførte det ønskelige
bortfald af adgangsbegrænsningen; medens
der fortsat skulle præsteres et karaktergennemsnit
på over 8 for at blive optaget ved
humaniora her, kunne der iagttages fri adgang
og et betydeligt antal ledige pladser ved Roskilde
Universitetscenter, Odense Universitet og
Aalborg Universitetscenter.
På forskningssiden fandt der en væsentlig nyudvikling
sted i beretningsperioden, dels i medfør
af den længe bebudede forskerrekrutteringsplan,
dels i medfør af direktoratets indkaldelse
af forslag til en såkaldt marginalbudgettering af
forskningen i finansåret 1986. Efter forberedende
drøftelser i fakultetets forskningsudvalg godkendte
fakultetsrådet i foråret 5 vækstområder
som ramme omkring den videre forskningsplanlægning,
og der blev i henhold hertil udarbejdet
opslag til ialt 10 forskeradjunktstillinger
og 5 ekstraordinære lektorater til besættelse ultimo
1984. I begyndelsen af efterårssemestret
fremsatte fakultetet forslag om en udbygning af
adjunktpuljen til 30 stillinger under forudsætning
af, at der tilvejebringes ekstern finansiering
af stillingerne i det omfang, det vil være
påkrævet for at undgå afskedigelser af videnskabeligt
personale under den forestående, 10-
årige tilpasning af fakultetets rammebevillingsfinansierede
aktiviteter til et permanent lavere
niveau. I forbindelse med viderebehandlingen
af forslagene til marginal forskningsbudgettering
i 1986 kunne fakultetet med tilfredshed notere
sig, at den stedfundne planlægning anerkendtes
af direktoratet som et fyldestgørende
vurderingsgrundlag for de bevilgende myndigheder.
Et par enkeltinitiativer på det forskningsmæssige
område fortjener at blive omtalt her.
Det ene var finansudvalgets godkendelse ved
aktstykke af et EF-samarbejde med henblik på
udviklingen af et maskinoversættelsessystem
for fællesskabets officielle sprog; dette projekt,
under betegnelsen EUROTRA, er pr. 15. oktober
1984 formelt henlagt til Københavns Universitet
Amager under ledelse af forskningsprofessor
Bente Maegaard, Institut for anvendt og
matematisk Lingvistik. Det andet initiativ var
et forslag fra Statens humanistiske Forskningsråd
vedrørende oprettelsen af særlige
forskningscentre ved de humanistiske fakulteter
i forlængelse af et af Undervisningsministeren
bebudet program til styrkelse af den humanistiske
forskning i de kommende år. Forskningsrådets
udspil relaterede sig på indlysende
måde til et af de af fakultetet i forvejen udpegede
vækstområder, men var beklageligvis udformet
sådan, at dets implementering ved Københavns
Universitet ville have været forbundet
med finansieringen og styringsmæssige vanskeligheder.
Fakultetet er imidlertid overbevist
om, at de konstaterede hindringer vil kunne
overvindes, således at der alligevel kan etableres
et samarbejde i programperioden 1985-89.
Under 25. juni 1984 tiltrådte Undervisningsministeren
direktoratets rapport fra besøgsrunderne
i 1983 om retningsgivende for det videre
planlægningsarbejde ved humaniora og naturvidenskab,
og straks herefter afgav de humanistiske
dekaner en redegørelse for den påtænkte
fordeling af småfagsforpligtelser på landsplan.
I begyndelsen af efterårssemestret indledtes
forhandlinger med de teologiske fakulteter om
nogle særlige småfagsproblemer, hvori humaniora
og teologi har en fælles interesse, og den
8. oktober vedtog Det humanistiske Fakultetsråd
ved Københavns Universitet en samlet
plan for den langsigtede udvikling såvel i den
videnskabelige som i den teknisk-administrative
bemanding ved fakultetets institutter m.v.
Det anses for sandsynligt, at der i løbet af foråret
1985 vil foreligge en samlet afklaring af
46 Universitetets årbog 1984
bemandingsproblemerne, herunder en aftale
med direktoratet om mobilitetsfremmende foranstaltninger.
Afslutningsvis skal omtales en række eksterne
samarbejdsmuligheder ud over de allerede
berørte, som fakultetet af egen drift eller på
udefrakommende opfordring har bearbejdet i
det forløbne år. Fakultetets studie- og erhvervsvejledningsenhed
har med økonomisk støtte fra
direktoratet placeret et antal viderekomne studerende
i erhvervspraktik, samarbejdsudvalgene
med Handelshøjskolen i København og Roskilde
Universitetscenter har videreudviklet
principperne for lærerudveksling, og forskellige
pilotprojekter er blevet gennemført til belysning
af de fremtidige samarbejdsmuligheder
mellem fakultetet og Folkeuniversitetet, oplysningsforbundene
m.fl. Storstrøms amtskommune
har bevilget midler til en udredning vedrørende
en universitetsfilial i amtet, hvori deltager
repræsentanter for fakultetet, amtet og
Handelshøjskoleafdelingen i Nykøbing F. Endelig
har der været overskud til kontakter på
dekanatsplan med Danmarks Biblioteksskole,
Danmarks Lærerhøjskole og en repræsentant
for University of Alaska. At det almindelige,
videnskabelige arbejde er fortsat med uformindsket
effektivitet, at der har været afholdt et
stort antal konferencer og symposier, og at et
usædvanlig stort, antal disputatser er blevet
forsvaret i årets løb, er nogle kendsgerninger,
der kunne forekomme mindre selvfølgelige i lyset
af de krav til omstilling af den faglige virksomhed,
som myndighederne stiller parallelt
med bevillingsreduktionernes ubønhørlige fortsættelse.
E. Det naturvidenskabelige Fakultet
Fakultetet begyndtje det nye år med at modtage
en meget stor apparaturforøgelse ved at IBM
overdrog fakultetet et IBM 4341 anlæg med
tilhørende 40 arbejdsstationer. Herved er skabt
mulighed for etablering af nye undervisningstilbud
i datalogi, ikke alene til gavn for fakultetets
studerende, men også for lærerne.
Aret har som det foregående været præget af
det fortsatte arbejde med de for de kommende
år ændrede økonomiske rammer. Herunder har
der været arbejdet intenst med at vurdere resultaterne
af DVU's besøgsrunde, hvor fakultetet
var det første, der skulle have det skarpe
søgelys rettet mod sig. Det er for tidligt nu at
drage nogen konklusion, men det må nok anses
for realistisk, at den plan for fremtidige stabsstørrelser,
der omtales i årsberetningen for
1983, må revideres. Dette arbejdes der stadig
med.
Iværksættelsen af forskerrekrutteringsplanen
er forløbet uden større problemer indtil nu. Af
de 14 adjunktstillinger og de 6 lektorstillinger,
fakultetet fik tildelt, er den overvejende del besat.
At der endnu mangler enkelte, skyldes alene
den velkendte, omstændelige ansættelsesprocedure.
I forbindelse med DVU's krav om at styrke
naturvidenskaben ved RUC skulle fakultetet
afgive 6 videnskabelige stillinger hertil. Foreløbig
er 2 lærere udlånt/overflyttet til RUC. Der
er stadig nogen uklarhed om afslutningen af
denne sag. Der er nedsat et fællesudvalg mellem
fakultetet og RUC.
Det bør nævnes, at der af fakultetsrådet er
truffet principbeslutning om i overensstemmelse
med besøgsrapporten at deltage i et fælles
udvalg med Det lægevidenskabelige Fakultet.
Fakultetet har i det forløbne år intensiveret
sin informationsvirksomhed gennem udsendelse
af endnu et nummer af tidsskriftet »Naturligvis
« med temaet: Fra data til viden. Det har
været glædeligt at konstatere, at denne virksomhed
har vakt ganske betydelig interesse.
Forskningsaktiviteten ved fakultetet er høj,
hvilket bl.a. kan ses af produktionen af 12 doktorarbejder
og 30 licentiatarbejder. På undervisningssiden
kan noteres, at kandidatproduktionen
har været stigende i 1984.
Almindelig beretning 47
3: Universitetets styrende organer
Rektor: Professor, dr.phil. Ove Nathan genvalgtes
ved valgene i foråret 1985 for perioden
1.6.85-31.5.88.
Prorektor: Lektor, mag.art. Leif Christensen
genvalgtes ved valgene i foråret 1985 for perioden
1.6.85-31.5.87.
Oplysninger om sammensætningen af Konsistorium,
Konsistoriums Budget- og forretningsudvalg,
fakultets- og fagråd samt studienævn
findes i »Vejviser for Københavns L^niversitet
1984«.
Herudover har Konsistorium nedsat følgende
faste udvalg og arbejdsgrupper:
Forskningsudvalg, Konsistoriums Valgudvalg
1985. (1/1-31/12-1985), Uddannelsesudvalg,
Dispensationsudvalg, Konsistoriums stipendieudvalg
1. februar 1985 - 31. januar 1986,
Konsistoriums permanente Museumsudvalg
(1. december 1983 - 30. november 1986), Bladudvalg
(kommunikationsudvalg) vedrørende
Universitetsavisen, EDB-udvalg, Biblioteksudvalg.
Områdestudieråd og -nævn, Områdestudienævnet,
Arbejdsgruppen vedrørende fredsog
konfliktforskning, Udvalget vedr. Internationale
anliggender, Informations- og formidlingsudvalget,
Københavns Universitets forum
for informationsteknologi (KUFI) og Ligestillingsudvalg.
Konsistoriums Budget- og forretningsudvalg
har nedsat følgende udvalg:
Koordinationsudvalget vedrørende den fysiske
planlægning. Kantine- og rengøringsudvalg,
Lidvalget vedrørende de fællestekniske
driftsforhold for bygninger m.v. og Udvalget
vedrørende udgifter til den centrale administration
og fællesservice.
Oplysninger om sammensætningen af ovennævnte
udvalg og arbejdsgrupper fas på Konsistorialkontoret.
Frue Plads, Postboks 2177,
1017 København K.