IV. De studerende
1. Adgangen til universitetet
Bestand og tilgang af studerende
Bestanden af studerende ved universitetet i oktober
1984 var ialt 26.082, hvilket er en stigning
på mere end 1.000 personer i forhold til bestanden
i oktober sidste år. Der har i 1984 været en
stigning i såvel antallet af nyimmatrikulerede
som antallet af studieskiftere. Bestanden af studerende
fordelte sig på de enkelte fakulteter
som vist nedenfor:
Bestand Heraf nyimm.
Det teologiske Fakultet 771 94
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 6614 1038
Det lægevidenskabelige Fakultet 3087 302
Det humanistiske Fakultet 10333 1031
Det naturvidenskabelige Fakultet 5277 691
Universitetet i alt 26082 3156
Adgangsbegrænsning
I 1977 indførtes adgangsregulering til de videregående
uddannelser. Reguleringen omfatter
alle uddannelser på Københavns Universitet.
Adgangen til uddannelserne sker ved optagelse
til et optagelsesområde, der kan omfatte én eller
flere uddannelser.
Direktoratet for de videregående Uddannelser
fastsætter hvert år antallet af optagelsespladser
på hvert enkelt optagelsesområde.
Følgende oversigt viser antallet af optagelsespladser
i 1984 på optagelsesområderne indenfor
Københavns Universitet (tallene er inclusive
overbookingpladser):
3'
58 Universitetets årbog 1984
Optagelsesområde Antal pladser
Lægevidenskab 330
Naturvidenskab 538
Biologi 150
Geografi 70
Datalogi/matematik/kemi/fysik 60
Datalogi/andet 60
Legemsøvelser 22
Teologi 125
Humaniora 1080
Jura 585
Samfundsfag/forvaltning 70
Forvaltning/datalogi 50
Statsvidenskab 400
Sociologi 40
Kultursociologi 30
Antropologi 20
Psykologi/pædagogik 190
Hvis der er flere ansøgere, end der er pladser til
på de enkelte optagelsesområder, begrænses
adgangen efter de regler, der er fastlagt i »Bekendtgørelse
om optagelse ved uddannelserne
på København, Århus og Odense universiteter
«.
I 1984 var der adgangsbegrænsning på alle
uddannelser på Københavns Universitet med
undtagelse af de naturvidenskabelige kandidatuddannelser,
hvor der ved optagelsens afslutning
endnu var ledige pladser. I følgende oversigt
er vist grænsekvotienten for de enkelte optagelsesområder.
Den under gruppe II anførte
kvotient er den laveste eksamenskvotient der i
forbindelse med 18 mdr.s godkendt erhvervserfaring
gav adgang til det pågældende optagelsesområde.
Optagelsesområde
Gruppe I Gruppe II
kvotient kvotient
Lægevidenskab 9,6 8,7
Naturvidenskab ca. 50 ledige pladser
Biologi 8,7 8,0
Geografi alle optaget
Datalogi/matematik/kemi/fysik 9,0 8,4
Datalogi/andet 9,5 9,2
Legemsøvelser 9,0 8,5
Teologi 7,9 -
Humaniora 8,2 7,1
Jura 9,1 8,3
Samfundsfag/forvaltning 9,2 8,4
Forvaltning/datalogi 8,5 7,6
Statsvidenskab 8,1 6,4
Sociologi 8,9 8,3
Kultursociologi 9,4 8,8
Antropologi 9,4 9,1
Psykologi/pædagogik 9,3 7 points
Almindelig beretning 59
De 50 ledige pladser på naturvidenskab blev
efter optagelsesreglerne udbudt i en »2. optagelsesrunde
«. I løbet af ganske kort tid blev
samtlige pladser besat, og adskillige ansøgere
måtte afvises.
Optagelse på tilsagn
Efter en ændring i optagelsesbekendtgørelsen i
1983 åbnedes mulighed for at søge og opnå tilsagn
om optagelse på en uddannelse året efter,
såfremt man ikke havde tilstrækkelig høj kvotient
til optagelse i selve ansøgningsåret.
lait 315 af de optagne i 1984 blev optaget på
baggrund af et tilsagn om optagelse givet i
1983, hvilket svarer til, at knap 80 % af de
givne tilsagn fra 1983 er udnyttet. I 1984 opnåede
368 ansøgere tilsagn om optagelse i 1985
på betingelse af, at de inden optagelsen i 1985
kunne optjene et antal måneders godkendt erhvervserfaring
— eventuelt i kombination med
bestået kursus på gymnasiale suppleringskurser,
den såkaldte faglige forbedring.
Dispensater og udenlandske studerende
Pr. 15. oktober 1984 er der modtaget 425 ansøgninger
om dispensationsadgang og 325 ansøgninger
om optagelse fra udenlandske ansøgere
med udenlandske eksaminer. Tallene afviger
ikke væsentligt fra de senere års tal, men
der har i 1984 været et fald i antallet af dispensater,
der søgte dispensation.
109 dispensater indsendte immatrikulationsskema
mod 157 i 1983, hvorimod tallet for udlændinge
var en anelse højere i 1984 (170 mod
164).
11 dispensater og 73 udenlandske ansøgere
kunne ikke indstilles til en optagelsesplads, da
ansøgningernes antal oversteg kvoten indenfor
gruppe III. Især var der mange afviste udenlandske
ansøgere til humaniora (42), hvor der
kun var 27 pladser til rådighed.
Der er i år modtaget 40 ansøgninger fra danske
statsborgere, hvis eksaminer skal omregnes
til den danske 13-skala.
Til brug ved vurdering af udenlandske studentereksaminer
og til omregning af danske
borgeres udenlandske eksaminer, har Dispensationskontoret
medvirket ved udgivelsen af
den såkaldte Eksamenshåndbog. Bogen er udgivet
af Fællesnævnet til vurdering af udenlandske
ansøgere og udenlandske eksaminer og
er udsendt til alle berørte institutioner.
De primære dispensationsansøgninger var
som i alle tidligere år hovedsageligt til jura,
humaniora og psykologi. De udenlandske ansøgeres
hovedønske er humaniora.
Ikke mindst for disse kan gæstestudieordningen
være en løsning, og som i tidligere år har
man optaget ca. 50 under denne ordning til
studier ved Institut ved nordisk Filologi; statsstipendiater
udgør en stor andel af vore gæstestuderende.
Siden januar 1984 har Dispensationskontoret
varetaget administrationen af (over 50) ækvivalenssager.
Det drejer sig dels om en niveaumæssig
vurdering af udenlandske universitetseksaminer
i forbindelse med stillingsansøgninger,
lønindplacering, optagelse til pædagogikum,
medlemskab af faglige foreninger og dels om
meritoverførsel i forbindelse med studier ved universitetet.
Der er udarbejdet et særligt skema til
brug for disse ansøgninger, der behandles i de
faglige studienævn.
Endvidere modtages fra Direktoratet for de
videregående Uddannelser sager i forbindelse
med danske studenters ansøgninger om Statens
Uddannelsesstøtte til universitetsstudier i udlandet.
Enkeltkurser
I det forløbne år er der læst 1535 enkeltkurser
ved Københavns Universitet, det er en stigning
på 40 % i forhold til året før.
Som tidligere år blev 50 % af kurserne læst
ved Det humanistiske Fakultet, 35 % ved Det
samfundsvidenskabelige Fakultet og 15 % ved
Det naturvidenskabelige Fakultet.
Det mindre undervisningstilbud, som besparelser
på universitetets budget har ført til, har
bevirket, at der i år også har været flere afviste
ansøgere fra enkeltkurser end i årene før. Man
må nok i kommende år forudse, at der vil blive
færre muligheder for at følge undervisning på
»ledige« pladser.
60 Universitetets årbog 1984
2. Studievejledningen
Studievejledningen vejleder og informerer såvel
de studerende, der er indskrevet ved universitetet,
som den store gruppe unge, der er i færd
med at vælge uddannelse.
I året, der er gået, har der sammenlignet
med de seneste år været en meget stor stigning i
antallet af henvendelser til Studievejledningen.
Sammenlignet med året før, har der f.eks. fra
april til august måned været tale om en trediedel
flere henvendelser.
Ikke mindst de usikre beskæftigelsesudsigter,
men også det stadigt mere komplicerede optagelsessystem,
såvel til universitetsstudierne
som til de øvrige videregående uddannelser,
har medført den større efterspørgsel efter informationsmateriale
og vejledning i forbindelse
med valg af uddannelse og selve ansøgningsproceduren.
Endvidere modtager Studievejledningen et
stort antal henvendelser fra udlændinge, der
ønsker nærmere oplysninger om uddannelsesmuligheder
i Danmark.
Studievejledningen deltager derudover i forskellige
former for samarbejde med andre rådgivnings-
og vejledningsinstanser, og der udarbejdes
løbende studiestatistikker, undersøgelser
m.v.
Endelig har Studievejledningen deltaget i
forskellige kursusaktiviteter.
I forbindelse med vejledning og information
til potentielle ansøgere udarbejder Studievejledningen
fortsat skriftligt materiale. En stor
del af dette materiale udsendes til erhvervsvejledere,
gymnasier/hf-kurser m.v.
I det forløbne år har vejledningen af universitetets
indskrevne studerende især været præget
af de studerendes problemer omkring studieskift,
orlov og valg af bifag samt en stigning i
økonomiske og sociale problemer set på baggrund
af de utilstrækkelige støtteordninger, der
findes for uddannelsessøgende.
Studievejledningen har mange henvendelser
fra studerende, der ønsker råd og vejledning
om valg af bifag i forbindelse med et hovedfagsstudium.
Hovedproblemet for disse studerende
er i de fleste tilfælde at finde frem til en fagkombination,
der kan forventes at give beskæftigelse
efter endt studium.
Det er især studerende indskrevet ved de humanistiske
og samfundsvidenskabelige uddannelser
- uddannelser med vanskelige beskæftigelsesmuligheder
— der henvender sig til Studievejledningen.
Imidlertid er det meget vanskeligt
at pege på bestemte hoved- og bifagskombinationer,
der vil kunne sikre ansættelse
efter endt studieforløb. Fra Studievejledningens
side følger man meget nøje udarbejdelsen
af nye uddannelsestilbud, specialiseringstilbud
m.v. I denne forbindelse kan nævnes de mange
nye humanistiske udddannelsestilbud, der i løbet
af foråret og efteråret er startet. Det drejer
sig især om områdestudier, overbygningsbifag
og grenspecialiseringer, som Studievejledningen
har mærket en meget stor interesse for gennem
utallige henvendelser.
Derudover har der været en stigende interesse
for vejledning og information om universitetet
fra en stor gruppe vejledningssøgende, der i
forvejen har gennemgået et uddannelsesforløb,
men som nu ønsker at blive indskrevet på universitetet
for en kortere eller længere periode
for at lade sig efteruddanne og dermed øge den
enkeltes ansættelsesmuligheder.
Vejledningen af de unge, der er i færd med at
vælge uddannelse, er fortsat vanskeliggjort af
de begrænsede valgmuligheder. Selv med en
god studentereksamen eller hf-eksamen kan det
være uhyre svært at komme i gang med en uddannelse
- herunder en universitetsuddannelse.
Selv om der ved en række uddannelser i
1984 blev merindskrevet flere studerende i forhold
til optagelsestallet i 1983, har denne forøgelse
af studiepladserne ikke kunnet optage
det store antal med en adgangsgivende eksamen;
også ved optagelsen i 1984 blev mange
ansøgere afvist.
Antallet af afviste ansøgere fra de videregående
uddannelser er imidlertid i 1984 faldet
med ca. 25 % i forhold til 1983.
Fra Studievejledningens vedkommende har
man ikke mærket faldet i antallet af afviste ansøgere.
Tværtimod er antallet af vejledningssamtaler
med afviste ansøgere steget. Som noget
nyt indgik i vejledningen af afviste ansøgere,
forsøget med »faglig forbedring«. »Faglig
forbedring« er et tilbud til ansøgere, der har
faet tilsagn om optagelse i 1985, og som i den
mellemliggende periode, efter aftale med uniAlmindelig
beretning 61
versitetet, helt eller delvist kan erstatte erhvervserfaring
med et fagligt forbedringskursus.
I forbindelse med studiestarten fik Studievejledningen
mange henvendelser fra indskrevne
studerende med en række problemer af såvel
studiemæssig som af social art, hvoraf kan nævnes
problemer med at finde sig til rette på universitetet,
boligproblemer, erhvervsarbejde
m.v.
Endvidere kan det nævnes, at vejledningen
inden for datalogiuddannelserne igen i år optog
en meget stor plads p.g.a. usikkerhed hos potentielle
ansøgere og indskrevne studerende
ang. antallet af studiepladser, adgangsbegrænsning,
eksamensordninger m.v.
Tilsagnsordningen, der indførtes med optagelsen
i 1983, videreførtes med optagelsen i
1984. Den megen tvivl, der i årets løb har været
om denne ordnings reelle muligheder for at blive
sikret en studieplads, har medført mange
henvendelser. Og det kan konstateres, at hovedparten
af ansøgere med tilsagn om optagelse
i 1984 også benyttede sig af tilsagnet om en
studieplads.
Endvidere samarbejder Studievejledningen
med studie- og erhvervsvejledninger rundt om i
landet, da det ofte er hensigtsmæssigt at henvise
vejledningssøgende til at søge råd og bistand
andre steder f.eks. andre uddannelsesinstitutioner,
Studenterrådgivningen m.v.
Studievejledningen har derudover faet pålagt
forskellige koordinerede opgaver, herunder
koordineringen og planlægning af de studieorienterede
møder på gymnasier og hf-kurser på
Sjælland m.v.
Studievejledningen udarbejder endvidere
undersøgelser og dokumentationsmateriale
først og fremmest vedr. de studerendes forhold
på og uden for universitetet. I efteråret 1983
udarbejdes således »Nora-rapporten«. Rapporten
beskriver uddannelsesønsker, social
baggrund, placering på arbejdsmarkedet m.v.
for afviste ansøgere fra de videregående uddannelser
i 1983.
Ligeledes blev der i foråret 1984 udarbejdet
en tilsvarende undersøgelse af de afviste og af
de optagne men ikke fremmødte ansøgere til
efg, gymnasiet og hf i 1983.
3. Erhvervsvejledningen
Erhvervsvejledningens arbejde har i det forløbne
år været præget af den stadigt vanskeligere
beskæftigelsessituation, som mange af de færdige
kandidater møder, når de forlader universitetet.
Antallet af henvendelser i forbindelse
med efterfølgende beskæftigelsesmuligheder
har været stigende.
Det gælder naturligvis især studerende fra de
mest arbejdsløshedstruede fag såsom humaniora,
samfundsfag, biologi og geografi. Erhvervsvejledningen
har erfaret, at de studerende henvender
sig på et tidligere stadium i deres studieforløb
end foregående år. Dette forhold kan
tolkes som en bevidst holdning til den meget
reelle arbejdsløshedsrisiko, der er for færdiguddannede
kandidater. Uddybende kan det nævnes,
at stadig flere uddannelsessøgende også
kontakter Erhvervsvejledningen i forbindelse
med deres overvejelser om valg af uddannelse.
Selv om det er vanskeligt for ikke at sige umuligt
at vurdere de efterfølgende beskæftigelsesmuligheder
for et studium, som først vil være
afsluttet om 8-10 år.
Udover individuel vejledning om beskæftigelsesmuligheder
vejleder Erhvervsvejledningen
om jobsøgning, herunder om personlige
strategier for jobsøgningsprocessen og om udformning
af ansøgninger, såvel uopfordrede ansøgninger
som ansøgninger, der er svar på stillingsannoncer.
Henvendelser om problemer med tilbagebetaling
af studiegæld og gældssanering har i det
62 Universitetets årbog 1984
forløbne år været meget hyppige. Erhvervsvejledningen
er efter et udredningsarbejde om emnet
gået ind i individuel vejledning om disse
problemer, som ofte overskygger alt andet hos
den vejledningssøgende.
Informationer om reglerne vedrørende indmeldelse
i arbejdsløshedskasse og udbetaling af
dagpenge samt informationer om beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger er naturligvis
meget efterspurgte.
Erhvervsvejledningen giver kollektiv vejledning
på kurser, som udbydes hvert semester.
Erhvervsvejledningen har afholdt tre kurser,
hver af én uges varighed og fem kurser af én
dags varighed. På kurserne søger Erhvervsvejledningen
at fa deltagerne, som er næsten-kandidater,
til at anlægge en bredere synsvinkel på
egne kvalifikationer og disses anvendelighed på
arbejdsmarkedet.
Derudover præsenteres deltagerne for forskellige
jobsøgningsteknikker. På kurserne informeres
om regler vedrørende overgangen fra
studium til erhverv. Mange kursusdeltagere
gør brug af Erhvervsvejledningens tilbud om
individuel vejledning, når de senere står i en
jobsøgningssituation.
Erhvervsvejledningen samarbejder med studie-
og erhvervsvejledninger på andre uddannelsesinstitutioner.
Endvidere yder Erhvervsvejledningen
bistand i forbindelse med etablering
af erhvervsvejledninger. Således har Erhvervsvejledningen
bistået ved oprettelsen af
en studie- og erhvervsvejledningsenhed ved
Det humanistiske Fakultet.
4. Studenter- og studiestatistik
Vedrørende statistikker henvises til Statistikserien
(Københavns Universitets statistik), udgivet
af Fællessekretariatet, Københavns Universitet.
Der er foreløbig udgivet følgende hæfter med
nedennævnte indhold:
I: Indeholder tabeller dels over bestand,
dels over enkelte immatrikulationsårgange.
II: Indeholder tal for bestand, nyimmatrikulerede
og studiestartere i samtlige fag 9 år
tilbage.
III: Omfatter kandidatstatistikker fra enkelte
fag.
IV: Indeholder en oversigt over tilgangen til
de enkelte fag, fordelt på nyimmatrikulerede
og studieskiftere, de nyimmatrikuleredes
adgangsgrundlag og antal studiestartere
senere end 1. oktober.
Hæfter ajourføres løbende.
Derudover udsendes årligt specialanalyser
vedr. bl.a. de studerendes sociale og økonomiske
forhold.
Almindelig beretning 63
5. Statens Uddannelsesstøtte
Stipendiekontoret har i 1983/84 af Statens Uddannelsesstøttes
midler formidlet indtil 31/7-
1984:
Antal Stipendier Statslån Statsgarant.
ansøgninger kr. kr. lån, kr.
Stipendium alene 3.065 46.294.364
Stipendium og statslån 2.564 39.773.695 19.784.152
Stipendium, statslån og
statsgaranterede lån 3.236 52.477.330 24.513.926 35.714.660
Statsgaranteret lån alene 2.377 75.433.212
I alt 11.242 138.545.389 44.298.078 111.147.872
6. Kollegieforhold
I foråret 1984 har Egmont H. Petersens Fond
ydet et tilskud på 2,5 mill.kr. og Sonningfonden
og Weimanns Legat ialt ca. 300.000 kr. til yderligere
bygningsarbejder i Regensen, Borchs
Kollegium, Elers Kollegium og Valkendorfs
Kollegium. Af Kommunitetets midler dækkes
yderligere udgifter til ca. 630.000 kr., således at
der kan udføres arbejder til ca. 3,5 mill.kr.
Til fundering af Regensens Krystalgadefløj -
og samtidig afhjælpning af rotteplage - er via
Boligstyrelsen søgt om statstilskud på ca. 2,2
mill.kr. Tilskuddet er endnu ikke bevilget.