G: Universitetets institutter,
museer m.v.

I: Det teologiske Fakultet
Forskningen og undervisningen inden for Det teologiske
Fakultet er karakteriseret ved at have to tekster
fra fortiden: Det gamle og Det ny Testamente som
fælles udgangspunkt. Hvorledes skal disse tekster
oversættes og fortolkes? Hvorledes er de blevet fortolket
gennem tiderne, og hvordan har mennesker reageret
på disse tolkninger? Hvorledes kan og skal de
fortolkes i dag?
På forskellig måde beskæftiger de teologiske fag og
discipliner sig med disse spørgsmål og indgår her i et
samspil og samarbejde med en lang række discipliner
inden for de øvrige fakulteter. Idet det store flertal af
teologiske kandidater bliver præster, er det naturligt,
at disciplinen praktisk teologi (med religionssociologi)
påkalder sig stigende interesse, hvilket afspejles i fakultetets
langtidsplanlægning.
Studiet kræver omfattende sprogkundskaber. Det
gamle Testamente studeres på hebraisk og Det ny Testamente
på græsk — og en stor del af forstudieundervisningen
bruges til sprogundervisning. Men den moderne
tids tab af den kristne tradition bevirker også, at
der må sættes bredt ind på at oparbejde kendskabet
hos de studerende til den kristne kulturelle arv. Begge
dele er ressourcekrævende og gør ofte undervisningsbyrden
hos lærerne alt for stor, hvilket går ud over den
enkeltes forskning.
Det er iøvrigt værd at bemærke, at både forskning
og undervisning overskrider de traditionelle grænser
mellem disciplinerne og i stigende grad fremstår som
samarbejde mellem lærerne ved forskellige institutter
— også uden for fakultetet.
Ved Institut for bibelsk Eksegese står oversættelsesproblematikken
fortsat i centrum. For Det gamle Testamentes
vedkommende er alle lærerne i faget inddraget
i arbejdet med en nyoversættelse sammen med
kolleger fra Århus Universitet, og for Det ny Testamentes
er flere af lærerne nu inddraget i arbejdet med
en forsøgsoversættelse. Samtidig arbejdes der på en
oversættelse af tekstgruppen De apostolske Fædre.
Der arbejdes med arkæologiske og topografiske problemer,
med den paulinske teologi og med evangelieanalyse
og kvindeteologi på eksegetisk grundlag.
Ved Institut for Kirkehistorie udgør oldtiden og
højmiddelalderens kirkehistorie sammen med reformationstidens
teologi væsentlige forskningsområder.
Et andet område er kirken i Danmark i det 19. århundrede,
specielt Grundtvigs betydning. Særlige forskningsområder
er middelalderens kalkmalerier og salmeforskning.
Institut for systematisk Teologi er delt op i en række
afdelinger, hver med sine forskningsområder. Søren
Kierkegaard-biblioteket er rammen om en beskæftigelse
med vor største religionsfilosof, hvor forskere fra
udlandet opholder sig i kortere eller længere perioder.
Ved de øvrige afdelinger af instituttet arbejdes der
med en bred vifte af problemer vedrørende kristendommens
betydning i det moderne samfund. Her kan
nævnes Helligåndsteologi, symbolik og konfessionskundskab,
etikkens fundering i fortællinger, informationssamfundets
manipuleringstendenser, kvindeteologi,
kirkesociologi og religionspsykologi. Også emner
som Grundtvig og Schleiermacher er betydningsfulde
i instituttets forskningsarbejde.
Gæsteforelæsninger:
Christoph Klein, Rumænien, Hans Martensen, København,
Catholicos Karekin, Libanon, James Barr,
Oxford, Wolfhart Pannenberg, Miinchen, Rosemary
Radford Ruether, U.S.A., G.R. Elton, Cambridge,
M.M. Ibrahim, Jordan, Ragnar Leivestad, Oslo.
Desuden har fakultetet i det forløbne år udvidet sine
internationale kontakter gennem et ugelangt besøg af
fem lærere fra The Faculty of Divinity, University of
Cambridge, nemlig Peter N. Brooks, David M.
Thompson, Morna D. Hooker, Rowan D. Williams og
Nicolas Lash.
John Strange

Det teologiske Fakultet 149
1: Institut for bibelsk Eksegese
Historie:
Instituttet blev oprettet i efteråret 1968 og havde det
første år til huse i Linnésgade 22.
Fra oktober 1969 til oktober 1971: Li. Kirkestræde
1. Fra oktober 1971: Købmagergade 44-46, 2. sal. Der
har ikke været tale om deling eller sammenlægning.
Stab:
VIP. Antal Årsværk: 1 1.
Professorer; S. Holm-Nielsen, N. Hyldahl, M. Miiller,
E. Nielsen.
Lektorer; M. Byskov, L. Fatum, A. Munk, J. Strange.
Adjunkt; G. Hallbåck.
Ekstern lektor; K. Nielsen.
Forskningsstipendiat; T. Engberg-Pedersen.
Kandidatstipendiater; J. Høgenhaven, A. Schmidt.
Undervisningsassistenter; B. Ejrnæs, B. Engers, S.
Giannoulos, A. Laagejørgensen, H. Theill Jensen, K.
Friis Plum.
TAP\ Antal årsværk: 1.
L. Lock, C. Olsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning omfatter Det gamle og Det ny
Testamentes eksegese (udlægning) med tilhørende
fag, f.eks. isagogik (indledning), hermeneutik (fortolkningslære),
tekstens historie, Israels historie og religionshistorie,
Mellemøstens arkæologi og historie.
/. Nyoversættelse af Det gamle Testamente
Oversættelsen af Det gamle Testamente, iværksat af
Det danske Bibelselskab, fortsætter under redaktion af
Svend Holm-Nielsen, Bodil Ejrnæs og lektorerne
Hans Gottlieb og Knud Jeppesen fra Århus, samt en
række medarbejdere fra IBE og Institut for gammel
Testamente, Århus. I 1984 er Genesis og Exodus 1-15,
samt Tolvprofetbogen, gjort færdig til trykning.
2. De apostolske Fædre
Med Det danske Bibelselskab som udgiver udarbejdes
en oversættelse til dansk af De apostolske Fædre med
indledninger og noter under redaktion af biskop Bertil
Wiberg, generalsekretær Niels Jørgen Cappelørn og
Niels Hyldahl. Fra IBE deltager Martha Byskov, Geert
Hallbåck og Mogens Muller. Værket ventes at foreligge
april 1985.
3. Fo rsegsoversæ ttelse af dele af Det nye Testamente
På Det danske Bibelselskabs initiativ udarbejdes en
forsøgsoversættelse af dele af Det nye Testamente med
nenblik på en eventuel nyoversættelse. Redaktionen er
som ved De apostolske Fædre. Endvidere medvirker
Mogens Muller og Geert Hallbåck.
4. Umm Qeis
En rapport over udgravningerne i Umm Qeis (Oldtidens
Gadara) i årene 1977, 1978, 1981 og 1983 forventes
færdig i 1985 (Svend Holm-Nielsen).
Rapport over 3 sondager i Umm Qeis i 1983 forventes
publiceret i 1985 (John Strange)
5. »Salomos Tempel«
En undersøgelse af den bibelske tekst vedr. Salomos
Tempel med særligt henblik på de bygningshistoriske,
religionshistoriske og ikonografiske problemer (John
Strange).
6. »Alasia«
Identifikation af oldtidens Alasia. (Projektet udføres i
samarbejde med dr. Allan Gilbert, New York og dr.
Robert S. Merrillees, p.t. Tel Aviv) (John Strange).
7. Den paulinske skabelsesteologi og hermeneutik
En dobbeltafhandling om frelse og skabelse, dels en
undersøgelse af skabelsesforståelsen i Romerbrevet,
dels en undersøgelse af den paulinske hermeneutik
med udgangspunkt i Andet Korintierbrev og med særligt
henblik på dens videreførelse ned gennem hermeneutikkens
historie og dens betydning for den kristne
forkyndelse (Martha Byskov).
8. Kvindeteologi
»Tro, håb og køn«; En indføring i kvindeteologi på
eksegetisk grundlag (Lone Fatum).
9. Markusevangeliet
En semiotisk analyse af Markus-evangeliets helhedsstruktur
med udgangspunkt i lokaliteterne, personerne
og intrigen (Geert Hallbåck).
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver serien »Tekst & Tolkning« under
redaktion afNiels Hyldahl og Eduard Nielsen.
Niels Hyldahl og Mogens Muller er medlemmer af
redaktionen for »Dansk Teologisk Tidsskrift«.
Eduard Nielsen er medlem af redaktionen af »Vetus
Testamentum« og »Acta Theologica Danica«.
150 Universitetes årbog 1984
Gaster og rejser:
Geert Hallbåck var arrangør af Nytestamentligt Symposium
for Yngre Forskere i Norden, afholdt på Ah
Stiftsgård, Sverige, i tiden 26.-31. august og bidrog
selv med et foredrag om Hermas Hyrde.
Publikationer:
Fatum, L.: Den etiske fordring som kvindeetisk udfordring.
En kritisk kommentar. Forum for Kvindeforskning
2, s. 6, København 1984.
— : Graviditet — et kvindeproblem. Eller: Hvis er vi,
hvad kan vi, og hvem bestemmer? Nogle kvindeetiske
betragtninger. Forum for Kvindeforskning 2, s.
9, København 1984.
— : Omsorg og kvindelighed. Kvindemoral på godt og
ondt - mellem køn, skyld og skam. Kvindestudier 8,
Moral og Etik, Nynne Koch (red.), s. 35, København
1984.
— : Højteknologien og den forsømte etik: Etpåtrængende
spørgsmål om livskvalitet. Årsskrift 1984, Silkeborg
Højskole, s. 19, Herning 1984.
— : Elisabeth Moltmann—Wendel. The Women
around Jesus. 1982. (Book review). The Modern
Churchman New Series, Vol. XXV, No. 3, 1983, s.
2, Manchester 1983.
— : Jesus, kvinderne - og den kristne dobbeltmoral.
Kønsroller i Gamle og Nye Testamente. Intern Debat
3/4, 1983, s. 9, Universitetet i Oslo 1983.
— : Kvindeteologisk refleksion (MK.5,21^3). Intern-
Women around Jesus. 1982. (Book review). lo 1983.
— : Den social- og materialhistoriske evangeliefortolkning:
en kritisk kommentar. Hvor alle er mennesker.
Socialhistoriske læsninger omkring Jesusbevægelsen
i det nye Testamente, Luise Schottroff,
Wolfgang Stegemann, s. 24, Århus 1983.
— : Kvindeteologi - hvad er det? Materialesamling til
grundkurserne i feminologi/kvindeforskning. Nynne
Koch, Folkeuniversitetet, s. 15, København
1983.
Hallbåck, G.: Teksten, tiden og lidenskaben. Overvejelser
over Johannes' Åbenbaring. Fønix 1, s. 8—24,
København 1984.
— ; Mytens rehabilitering. Fræsteforeningens Blad 18,
s. 301-09, Skjern 1984.
Muller, M.: Der Ausdruck "Menschensohn" in den
Evangelien. Voraussetzungen und Bedeutung. Leiden
1984, 280 s.
— : Betydningen afbar ænasj" i Dan. 7,13. En anmeldelsesartikel.
Dansk teologisk Tidsskrift xx, s.
177-86, København 1984.
Muller, M.: The Expression 'the Son of Man' as Used
by Jesus. Studia Theologica 38. årg., s. 47-64, Oslo
1984.
Strange, ].: Gravkirken i Jerusalem. Sfinx 7. årg., nr.
I, s. 13—19, Århus Universitet 1984.
John Strange
2: Institut for Kirkehistorie
Historie:
Institut for Kirkehistorie er opstået ved sammenlægning
af Institut for dansk Kirkehistorie, indrettet i
1956 i villaen Vodroffsvej 8, og Institut for Kirke- og
Missionshistorie, oprettet 1967.
Ved Det teologiske Fakultets indflytning i Købmagergade
44-46 i 1971 samledes de to institutter.
Stab:
VIF: Antal årsværk: 8.
Professorer: Niels Knud Andersen og Leif Gråne, (1
ubesat professorat).
Lektorer: Knud Banning, Jørgen 1. Jensen, Martin
Schwarz Lausten og Jørgen Pedersen.
Seniorstipendiater: Lauge O. Nielsen og Åge Rydstrøm-
Poulsen.
Eksterne lektorer: Arne Bugge og Steffen Kjeldgaard-
Pedersen.
Undervisningsassistent: Christian de Fine Licht.
TAP: Antal årsværk: VA.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved instituttet omfatter oldtidens og højmiddelalderens
kirkehistorie, reformationstidens teologi
og hymnologi, kirken i Danmark i begyndelsen af
det 19. årh., specielt Grundtvigs betydning. Særlige
forskningsområder er fortsat middelalderlige kalkmalerier
og salmeforskningen.
1. Reformationshistorie
Studier over Hans Thomissens Salmebog 1569. Udarbejdelse
af forskningsprojektet »Bugenhagen in Dånemark,
« Bugenhagens betydning for reformationens
indførelse i Danmark. (Niels Knud Andersen).
2. Kalkmaleriregistrering
2.1. Der arbejdes fortsat på at ajourføre kalkmaleriregistranten
og indføje nyoptagne fotos i sort/hvidt og
farve. I instituttets serie »The Wallpaintings in the
Churches of Medieval Denmark 1100-1600« står bindet
om kalkmalerierne i kirkerne på Lolland-Falster,
Møn og Bornholm foran udgivelse. Ved en ekskursion
til Wien og Krems er der knyttet kontakt til østrigske
specialister i middelalderlig billedkunst, og kirker i
Rumænien med udvendige kalkmalerier er fotograferet
til instituttet.
2.2. Medarbejderne ved kalkmaleriregistranten forestod
det 9. nordiske symposium for ikonografisk
forskning, der holdtes i Løgumkloster 27-31 august
Det teologiske Fakultet 151
over temaet »Kvindebilleder i nordisk middelalderkunst
«.
2.3 Endvidere holdes der nær kontakt med billedforskere
i Stockholm og Lund, og sammen med dem arrangeres
der korte fælles ekskursioner, sidst til Louisiana
og Nivågaardsamlingen.
2.4. Der fortsættes med udforskningen og beskrivelsen
af middelalderlig billedkunst. (Knud Banning).
3. Humanisme og teologi i det 16. århundrede
Der forskes i forholdet mellem humanisme og teologi
ved universiteterne i Wittenberg og København i det
16. århundrede. (LeifGråne).
4. Teologi og ekspressionisme under og efter 1. verdenskrig
Et forskningsprojekt om ovennævnte er under udarbejdelse.
Der fortsættes endvidere med studier i Augustins
forfatterskab. (Jørgen I.Jensen).
5. Mission og grundtvigianisme
Under Statens humanistiske Forskningsråds initiativ
»Kristen mission og kulturpolitik« er et projekt med
titlen: »Det danske Missionsselskab og grundtvigianismen
i tiden fra selskabets stiftelse (1821) til det såkaldte
Kasinomøde (1870)« under udarbejdelse.
(Steffen Kjeldgaard-Pedersen).
6. Reformations his tone
En monografi over Peder Palladius, 1537-1560, del In,
er fortsat under udarbejdelse. Del I består af undersøgelser
af Palladius' forhold til verdslig øvrighed,
til den øvrige gejstlighed (pastoralteologisk arbejde,
visitatser, møder, litteratur) og til lægfolket i Sjællands
stift (visitatser, litterært arbejde). Desuden behandles
hans stilling som »overbiskop« over Norge,
Island, Riigen. I del II skal Palladius' teologi fremstilles.
(Martin Schwarz Lausten).
7. Gud og naturen
Baggrunden for den revolutionerende og for nyere tids
tænkning så betydningsfulde forlæggelse af Gud og
den fysiske verden til to fra hinanden isolerede sfærer,
som i det 18. årh. blev fuldbyrdet hos tidens mest indflydelsesrige
tænkere, er emnet for dette forskningsprojekt.
(Lauge O. Nielsen).
8. Middelalderlig digtning og mystisk tænkning
8.1. 1 il udgivelse i 1985 færdiggøres to arbejder om
Anders Sunesøn: en indledning til H.D. Schepelerns
oversættelse af »Hexaémeron« for Det Danske Sprogog
Litteraturselskab, og et bidrag til Institut for græsk
og latinsk Middelalderfilologis Sunesønsprojekt. Anders
Sunesøns »Hexaémeron« (ca. 1200), dansk litteraturs
og tænknings første internationale storværk har
i eftertiden oftest været anskuet på senere kultursyns
præmisser og er i vid udstrækning efter middelalderen
forblevet uforstået. Anliggendet er her en præsentation
og en tolkning ud fra skriftets egen historiske sammenhæng.
8.2. Desuden forberedes en kommenteret udgave af
egne oversættelser af fire mindre skrifter af Bonaventura
under fællestitlen Visdommens veje. Denne udgave
optages i Platonselskabets skriftserie. Inden for
den skolastiske tradition er Bonaventura (1217-74)
den klassiske repræsentant for højmiddelalderens
franciskanske augustinisme og fremstår samtidig som
en hovedskikkelse i den middelalderlige mystik med
stor indflydelse også op gennem de følgende århundreders
skiftende åndshistoriske epoker.
8.3. Der fortsættes med Kierkegaardsstudier om frihedsbegrebet
med henblik på et bidrag til Bibliotheca
kierkegaardiana. (Jørgen Pedersen).
9. 1200 århundredes teologi
9.1. Der arbejdes videre med cistercienseren Vilhelm
af Saint-Thierry's (d. 1148) teologi med særligt henblik
på hans religiøse erfaringsbegreb, hans opfattelse
af kærligheden og hans treenighedstænkning.
9.2. Endvidere arbejdes med en udgivelse af Richard
af Saint-Victor (d. 1173) 'De Trinitate' i dansk oversættelse
med indledning og noter. (Age Rydstrøm-
Poulsen).
Udgivervirksomhed m. v.:
Acta Theologica Danica (Leif Gråne), Archiv fiir Reformationsgeschichte
(Leif Gråne, Martin Schwarz
Lausten), Dansk Teologisk Tidsskrift (Martin
Schwarz Lausten), Fønix (Leif Gråne, Jørgen I. Jensen,
Steffen Kjeldgaard-Pedersen), Hymnologiske
Meddelelser (Niels Knud Andersen), ICO-ikonografisk
Post (Knud Banning), Kirkehistoriske Samlinger
(Knud Banning), Studia Theologica (Leif Gråne).
Niels Knud Andersen er medlem af den østtyske komité
til forberedelse af Bugenhagen-jubilæet i 1985.
Knud Banning er formand for Selskabet for Danmarks
Kirkehistorie. Leif Gråne er medlem af »Die
Kommission zur Herausgabe der Werke Martin Luthers
« og regensprovst. Steffen Kjeldgaard-Pedersen er
medarbejder ved Lutherbibliographie og medarbejder
ved Evangelisches Kirchenlexikon samt medlem
af Continuation Committee for The International
6 Årbog 1984
152 Universitetes årbog 1984
Luther Research Congress. Martin Schwarz Lausten
er redaktør af anmelderområdet »Skandinavien
1450-1650« i »Archiv fur Reformationsgeschichte« og
medlem af Styrelsen for »Nordisk Institut for Kirkehistorisk
Forskning«.
Rejser:
Leif Gråne har holdt gæsteforelæsning i Ziirich (Universitetet)
i januar og været gæsteforelæser ved 5. europåischer
Theologenkongress i Ziirich (september).
Jørgen 1. Jensen og Martin Schwarz Lausten har deltaget
i en Romekskursion som hhv. lærer og leder.
Steffen Kjeldgaard-Pedersen har i september deltaget
i Tagung des Theologischen Arbeitskreises flir Reformationsgeschichtliche
Forschung (Wittenberg,
DDR). Lauge O. Nielsen har haft studieophold i Oxford
i efterårssemestret.
Publikationer:
Balslev—Clausen, R: Hymnologi idag (anmeldelse af:
Hymnologi idag. Hymnologisk forskning og aktueltsalmearbejde
i Norden. Sigtuna, 1983). Præsteforeningens
Blad 2, s. 28-30, København 1984.
— : Det kvindelige som motiv i Grundtvigs Sang-
Værk (1837). Hymnologiske Meddelelser 4, 1983,
s. 245-70, Københavns Universitet 1984.
Banning, K.: Omkring elefanten og andre kalkmalerieri
Birkerød kirke. Københavns Universitets Almanak
1985, s. 8, København 1984.
— : Kalkmalerierne i Skånes, Hallands og Blekinges
kirker, 1100-1600. København 1984, 165 s.
— : Biblia pauperum — billedbiblen fra middelalderen.
Købehanvn 1984, 95 s.
Gråne, L.: Andreas Christian Hviid (1749-1788).
Festskrift til Svend Ellehøj den 8. september 1984,
Den Danske Historiske Forening, s. 351—85, 1984.
— : Om Grundtvigs kirkelige anskuelse. De Levendes
Land — Grundtvig 1984, Flemming Ettrup ogjohs.
H. Christensen, s. 47-58, København 1984.
— : Veritas fortior omnium (I anledning af 500 året for
Martin Luthers fødsel). FØNIX 1, s. 1-7, København
1984.
— : Om Grundtvigs kirkelige anskuelse. De Levendes
Land, Grundtvig 1984, Flemming Ettrup, Johs. H.
Christensen ., s. 47—58, København 1984.
— : Leben und Werk Martin Luthers von 1526 bis
1546. Theologische Literaturzeitung 12, s. 873—80,
Berlin/Gottingen 1984.
Jensen, J.L: Efter-verden. Kritik 68, s. 65-78, København
1984.
Jensen, J.L, Licht, C.d.F.: Otto Møller: Slægt og Oplevelser.
København 1984, 280 s.
— : Jakob Knudsen og Otto Møller: Alternative teologer
på overgangen mellem to århundreder. Folkkyrkoteologi
och folkkyrkotradition i Norden under
1900-talet, Nordisk Institut for Kyrkohistorisk
Forskning, s. 12, Lund 1984.
- : Dæmoniens Spejl. En studie i Thomas Manns roman
Doktor Faustus. Dansk Musiktidsskrift 6, s.
19, København 1984.
- : Laub var grundvigsk teolog. Dansk Kirkesangs
Årsskrift 1983—84, s. 11 7-21, København 1984.
Pedersen, J.E.: Sandhedens Ene Lærer. Christus unus
omnium magister. En universitetsprædiken af Bonaventura
(1217-1274). Faith, Knowledge, Action.
Essays toNiel s Thulstrup G. L. Stengren (red.), s.
93—115, København 1984.
Rydstrøm-Poulsen, A.: Tro, fornuft og erfaring. Richard
af St. Victor's teologiske metode. Dansk Teologisk
Tidsskrift 2, s. 109-30, København 1984.
- : Kærlighed og treenighed. Et hovedtema i Richard
af St. Votori's "De Trinitate". Dansk teologisk
Tidsskrift 4, s. 265—81, København 1984.
- : Andserfaring og teologi hos Vilhelm af Saint-
Thierry. Spiritualitet. Festskrift til Anna Marie
Aagaard, Hans Raun Iversen, Bente Bagger Larsen,
Jørgen Børglum Larsen, Gerhard Pedersen og
Age Rydstrøm-Poulsen (red.), s. 95—114, Århus
1984.
Leif Gråne
3: Institut for systematisk Teologi
Historie:
Institut for systematisk Teologi (IST) blev oprettet i
juni 1970, men det fik først rådighed over lokaler, da
Det teologiske Fakultet som helhed i oktober 1971 flyttede
ind i ejendommen Købmagergade 44-46. Instituttet
dækkede fra begyndelsen fagene dogmatik, etik
og religionsfilosofi, der er sammensluttet i den egentlige
hovedafdeling. 1. april 1972 blev Økumenisk Institut,
der siden sin grundlæggelse i 1956 og indtil 1971
havde haft til huse på VodrofTsvej 8, integreret i IST
som Afdeling for økumenisk Teologi. 1974 blev Søren
Kierkegaard instituttet (før 1969 det såkaldte Søren
Kierkegaard Bibliotek), der fra 1964 til 1971 havde
lokaler i Skt. Pedersstræde 5, indlemmet i IST og blev
til Afdeling for Søren Kierkegaard Forskning. 1975 integreredes
endelig Instituttet for Religionsvidenskab
og praktisk Teologi, der oprindeligt og indtil 1974
havde været Afdeling for Religionssociologi under Institut
for dansk Kirkehistorie, i IST som Afdelingen
for praktisk Teologi og Religionsvidenskab. IST består
i dag således af i alt 4 afdelinger.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 12
Det teologiske Fakultet 153
Professorer: U. Foreli, J. Glebe-Møller, Th. Jørgensen,
N. Thulstrup.
Lektorer: S. Bjerg, J. Blum (orlov), B. Hahn, H. Raun
Iversen, M. Lindhardt, P. Nørgaard-Højen.
Kandidatstipendiater: N.H. Gregersen, J. Fløe
Nielsen, A. Pedersen, L. Sjørup.
Undervisningsassistenter: A. Bønløkke Braad, E.
Due, Th. Hall, I. Holst, 0. Larsen, J. Nysten, M. Porsager,
B. Rosenbeck.
TAF: Antal årsværk 1 3/4.
B. Andersen, M. Faldborg (orlov), 1. Grastrup-Hansen,
K. Hansen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning har tilknytning til følgende teologiske
fag: dogmatik med konfessionskundskab og økumenisk
teologi, religionsfilosofi og etik samt praktisk
teologi og religionsvidenskab (religions- og kirkesociologi).
Alle disse discipliner kan behandles ud fra
et (dogme-, hhv. filosofi) historisk synspunkt samt i et
aktuelt-normativt perspektiv. I overensstemmelse
hermed er instituttets forskningsaktivitet koncentreret
dels om dogme- og filosofi-historiske bestræbelser og
dels omkring udforskning af den kristne tros betydning
i det moderne (lokale og globale) samfund. Hånd
i hånd med især refleksionen over kristentroens aktuelle
normativitet går en tendens til metodisk at arbejde
interdisciplinært, så en væsentlig del af den systematisk-
teologiske forskning i dag næppe kan drives uden
intens indflydelse fra humaniora, samfundsvidenskaber
og medicin. Det har i denne sammenhæng
også vist sig, at væsentlige spørgsmål inden for den
teologiske grundforskning (f.eks. spørgsmålet om
sandhedens væsen, om muligheden for fremsættelse af
alment gyldige læreudsagn, der kan have stor betydning
i den økumeniske samtale, o.lign.) kun kan behandles
forsvarligt, hvis det sker interdiciplinært. Tematisk
følger instituttets forskningsaktivitet internationale
tendenser: informationsteknologiens betydning
for etik og tro, genopdagelsen af Helligåndsteologien
(pneumatologien) og fremkomsten af feministisk
teologi.
1. Dogmatik med konfessionskundskab og økumenisk teologi
1.1 På dette område har man beskæftiget sig med forholdet
mellem gudsbillede og kristologi hos K. E. Løgstrup
(Th. Jørgensen). Endvidere med relationen mellem
æstetik og liturgik hos Fr. Schleiermacher (Th.
Jørgensen).
1.2. De seneste års interesse for Grundtvig har også
båret frugt i instituttets forskning, idet generelt hele
hans dogmatiske univers og specielt hans pneumatologi
er blevet gjort til genstand for behandling (hhv.
Th. Jørgensen ogj. Fløe Nielsen)
1.3. Endvidere arbejdes der med forholdet mellem teologi
og erfaring som fundamentalteologisk problem
(N.H. Gregersen).
1.4 Inden for den økumeniske teologi arbejdes der videre
med en lærebog i symbolik og konfessionskundskab
(P. Nørgaard-Højen), tillige med visse problemer
inden for den økumeniske grundforskning (f.eks.
sandhed og spiritualitet) (P. Nørgaard-Høhen), og et
projekt om »Reformatorische Kirchen und okumenische
Bewegung«, der blev gennemført i samarbejde
mellem de økumeniske institutter i Bensheim/Tyskland,
Bern/Schweiz, Prag/CSSR, Strasbourg/Frankrig
og København er bragt til afslutning (P. Nørgaard-
Højen).
2. Religionsfilosofi
2.1 Der forskes fortsat i Kierkegaard, specielt med
henblik på Kierkegaardforskningen i Skandinavien
1950-1984 samt med henblik på en studie om København
på Kierkegaards tid (N. Thulstrup).
2.2 Desuden er en større undersøgelse i gang om historismens
filosofiske problematik (N. Thulstrup).
3. Etik
3.1 På etikkens område har man beskæftiget sig med
samfundets voksende informatisering (J. Glebe-Møller)
samt med de manipuleringstendenser, der synes
at være karakteristisk for det (B. Hahn), og de etiske
konsekvenser heraf.
3.2 Der gennemføres undersøgelser af, i hvilken forstand
etik kan siges at være funderet i fortællinger, og
hvorledes en således funderet etik arbejder (narrativ
etik) (S. Bjerg).
3.3. Undersøgelser af kærlighedens former og motivstrukturer
som et bidrag til tolkning af det kristne kærlighedsbud
er afsluttet (U. Forell).
4. Fraktisk teologi og religionsvidenskab
4.1. Instituttet har i samarbejde med Kirkeministeriet,
Danmarks Statistik, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer,
Københavns Stift og Århus
Universitet startet et kirkesociologisk projekt om Folkekirken
og dens udviklingstendenser (H. Raun Iversen).
4.2 Der er blevet arbejdet på en religionssociologisk og
-psykologisk undersøgelse af en gruppe amerikanske
og danske kvinders spirituelle erfaringer med bl.a. det
formål at grundlægge kvindeteologien mere nuanceret
og kvalificeret end hidtil (L. Sjørup).
6-
154 Universitetes årbog 1984
Anden virksomhed:
Niels Thulstrup har været ofTentlig opponent ved disputats
i Oslo.
Udgivervirksomhed m.v.:
Bent Hahn er medudgiver af det teologiske tidsskrift
FØNIX. Mogens Lindhardt og Hans Raun Iversen er
medlemmer af redaktionen for Kritisk Forum for
Praktisk Teologi og Hans Raun Iversen desuden for
Nyt Synspunkt. Theodor Jørgensen er medlem af redaktionen
for det tyske teologiske tidsskrift »Kerygma
und Dogma«, Gottingen samt redaktør for Mosaik-
serien, Gads Forlag, København. Niels Thulstrup
er medredaktør af »Bibliotheca Kierkegaardiana
« samt redaktør af »Liber Academiæ Kierkegaardiensis
«. Peder Nørgaard-Højen er medredaktør
af Lutherische Monatshefte, Hannover.
Gæster og rejser:
Søren Kierkegaard Biblioteket har været besøgt af:
Gene Fendt (USA), Douglas Hindman (USA), Michael
Margaliot (Israel), Gordon Marino (USA),
Makoto Mizuta (Japan), Satoshi Nakazato (Japan),
Raymond Nault (USA), Angelo Papi (Italien). Thor
Hall (USA) har været gæsteprofessor i efterårssemestret
1984.
Jens Glebe-Møller deltog med foredrag i Societas
Ethicas årsmøde, Båstad og i Internationalt Fagsymposium,
Ludwigsburg. Hans Raun Iversen deltog
med foredrag i Afrikakonference, Uppsala. Theodor
Jørgensen har været gæsteprofessor ved det teologiske
fakultet, Kiels Universitet. Niels Thulstrup deltog
med foredrag i konference i Como, med gæsteforelæsning
ved universiteterne i Yale, Princeton, Chicago,
Madison, Washington D.C., Fredericksburg samt
med foredrag i kongres i American Academy of Religion.
Peder Nørgaard-Højen deltog i Societas Oecumenica's
kongres i Rom samt i arbejdsmøder i Leuenberg/
Schweiz og Strassbourg.
Publikationer:
Bjerg, S.; De metafysiske visheder. K. E. Løgstrups
arv fra Jakob Knudsen. Kunst og virkelighed - omkring
K. E. Løgstrup æstetik, Per Dahl og Svend
Andersen, s. 17, Århus 1984.
— : Religion og litteratur. Graham Greene's "Sagens
kerne". Almanak for teologi og litteratur '85, Knud
Moos, Michael Schelde, s. 11, Århus 1984.
— ; Grundtvigs begreb om teologi i "Den christelige
børnelærdom". Kredsen 4, 1984, s. 8, Århus 1985.
— : Hvor gik fremtiden hen, da den gik ud - af teologien?
Kritisk forum for praktisk teologi 18, s. 15, Århus
1984.
Foreli, O.U.: 3 artikler om medicinsketik. København
1984, 55 s.
— : Zum Begriff der Menschenwuerde. Faith, Knowledge.
Action. Essays to Niels Thulstrup, G. L.
Stengren(red.), s. 10, København 1984.
Glebe-Møller, J.: Jesus og teologien. Kritik af en
tradition. København 1984, 211 s.
- : Civil religion and state church religion. The
church and civil religion in the Nordic countries
of Europe, Bela Harmati (ed.) es of the Lutheran
World Federation, s. 6, Geneva 1984.
- : Reformationskampen i Danmark; Universitetet;
præsteskole og censurinstans. Dansk litteraturhistorie,
bind 2,1: Lærdom og magi 1480 —1620,
Kollektiv, s. 528, København 1984.
- : Etik og moral. Etik og pædagogik, Agnete Engberg
(red.), s. 10, København 1984.
— ; Fremtidsplanlægning, teknologi og tidsbegreb.
Kritisk forum for praktisk teologi 18, s. 10, Århus
1984.
Iversen, H.R.: Folkekirken og menighedsrådene i
dag. Menighedsrådenes blad 10, s. 330-32, Århus
1984.
— : Folkekirken — realiteterne og udsigterne. Kritisk
forum for praktisk teologi 17, s. 68-80, Århus
1984.
— : Folkekirkens situation i København. Glæden for
hele Folket, Jobs Langhoff (red.), s. 47-73, København
1984.
- : Borneavl, ægteskab og kirkelighed i kølvandet på
1968 (kronik). Information 6. sept. 1984, s. XX,
København 1984.
— : Den folkekirkelige menighed som åndens livsform.
Roskilde stiftblad 10-11, s. 150-56+172,
Roskilde 1984.
— : Grundtvig og grundtvigianismen i nyt lys. Præsteforeningens
blad 38, s. 624—28, København
1984.
— : Grundtvig, menneskelivet og freden. Livstegn,
Kaj Bollmann(red.), s. 41-46, København 1984.
- ; Det femte evangelium. I fiskens tegn 1, s. 6—8,
Århus 1984.
- : Japansk bistand til Hjørring. Udvikling 4, s.
11-17, København 1984.
Nørgaard-Højen, P: Gudsfreden og Verdensfreden.
Årbog for Københavns Stift 1984, s. 17—28, København
1984.
Thulstrup, N.: Kierkegaard and the Church in Denmark.
København 1984, 276 s.
- ; Commentary on Kierkegaard's concluding unscientific
postscript with a new introduction. New
Jersey, USA 1984, 405 s.
Thulstrup, N.: Liber Academiæ Kierkegaardiensis,
tom. V. Liber Academiæ Kierkegaardiensis, tom
V, W. V. Kloeden, M. Mikulova, N. Thulstrup, s.
103, København 1984.
Peder Nørgaard-Højen