II: Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Det samfundsvidenskabelige Fakultet består af følgende
faggrupper: Retsvidenskab, statsvidenskab, antropologi
og etnologi, kultursociologi, sociologi og
samfundsfag/forvaltning. For de første to fags vedkommende
er faggrupperne delt op i flere institutter.
Hvert af fagområderne har ansvaret for en bestemt
kandidatuddannelse, idet samfundsfag/forvaltning
dog udbyder to kandidatuddannelser.
For Det samfundsvidenskabelige Fakultet har 1984
først og fremmest været præget af den meget anstrengte
situation, hvad angår undervisningsbelastningen
for fakultetets lærere. Især for de store fag retsvidenskab
og statsvidenskab har der i de senere år været tale
om en kraftig vækst i studenteroptaget, mens de ressourcer,
fakultetet har fået tildelt, kun har udvist en
behersket stigning. Fakultetet har fortsat arbejdet
med at lette presset på de store fag ved interne budgetfordelinger
og ved overførsel af undervisningsressourcer
fra mindre belastede fag til mere belastede fag.
Men mulighederne for sådanne interne tiltag er meget
begrænsede, hvorfor fakultetet ved flere lejligheder
har appelleret til de bevilgende myndigheder om en
kraftig ressourcetilgang.
Også på lokalesiden er fakultetet trængt. Både i Studiegården
og i Rosenborgannekset er pladsen fuldt
udnyttet og lidt til, mens de aflastningslokaler, man er
stillet i udsigt, frigives i en al for langsom takt. Også
undervisningslokalerne er alt for få og alt for små.
På trods af disse snærende rammer og den pressede
situation for personalet, har fakultetet haft overskud
til at tage en række faglige initiativer. Inden for EDBområdet
er indslaget af FDB i undervisningen stedse
blevet øget bl.a. gennem et datamatikkursus, der er
fælles for hele fakultetet. De fysiske rammer for datamatikaktiviteterne
er blevet styrket gennem oprettelsen
af et Center for Anvendt Datalogi, der forventes at
vokse i de kommende år. Fakultetet har ligeledes haft
held til at udbygge FDB-faciliteterne ved deltagelse i
universitetets nye IBM-anlæg og ved erhvervelse af en
række decentrale FDB-faciliteter.
Fakultetet deltager i forsøgene med et undervisningstilbud
omkring områdestudium Afrika. I 1984
har fakultetet med udgangspunkt heri taget skridt til
at vurdere, om fakultetet fremover på en mere permanent
basis kan tilbyde undervisningsmoduler inden
for udviklingsstudier.
Inden for de enkelte fag har der løbende i 1984 været
arbejdet med revisioner af undervisningstilbuddene, i
flere tilfælde i en dialog med Direktoratet for de videregående
uddannelser. Disse planlagte revisioner vil
sammen med fagenes forskningsmæssige fremtidsplaner
være en vigtig del af det materiale, fakultetet skal
fremlægge for Direktoratet i forbindelse med den planlagte
besøgsrunde i 1985.
Erling B. Andersen

Det samfundsvidenskabelige Fakultet 157
Retsvidenskab
1: Det retsvidenskabelige Institut A
Historie:
Det retsvidenskabelige Institut blev oprettet i foråret
1964 i lokaler Krystalgade 16, 2. sal. I 1967 erhverves
nogle lokaler i Set. Pedersstræde 19, 2. sal, der året
efter udvides med enkelte rum i Set. Pedersstræde 21.
I 1966 oprettes et institut for skatteret som en underafdeling
under Det retsvidenskabelige institut i Krystalgadeafdelingen,
og i 1968 oprettes et særskilt institut
for international ret og europaret, der fik lokalefællesskab
med afdelingen i Set. Pedersstræde 19.
I 1972/73 deles Krystalgadeafdelingen i to afdelinger,
hvoraf den ene flytter til Pilestræde 58 og den anden
til Studiestræde 10. Pr. 1. april 1976 flytter de tre
afdelinger sammen i Studiegården, Studiestræde 6,
som Det retsvidenskabelige Institut A (tidligere Set.
Pedersstræde 19-21), Det retsvidenskabelige Institut
B (tidligere Studiestræde 10) og Det retsvidenskabelige
Institut C (tidligere Pilestræde 58).
Indtil 1967/68 baseredes de retsvidenskabelige underafdelinger
på en fællesbevilling, derefter sker en
opsplitning af bevillingerne, således at hver afdeling,
og efter 1976, hvert institut fremtræder som selvstændig
administrativ enhed.
Stab:
VIP. Antal årsværk: xx
Professorer: Bent Christensen, Hans Gammeltoft-
Hansen, Bernhard Gomard, Mogens Koktvedgaard,
Preben Stuer Lauridsen, Ditlev Tamm og Henrik
Zahle.
Lektorer: Inger Diibeek, Svend Gram Jensen og Lise
Skovby.
Adjunkt: Eva Smith.
Seniorstipendiat: Roger Henriksen (død den 11.4.84).
Kandidatstipendiater: Jørgen Blomqvist, Gerda
Rump Christensen, Holger Hansen.
Videnskabelig assistent: Poul Boeg (Instilling).
Eksterne lektorer: 7.
Manuduktører: 29.
TAP\ Antal årsværks: 5
16 timer: Dorte Christensen, Pi Djurhuus, 32 timer:
Else Drabæk, Lene Justesen, Mette W. Jønson (bibliotekar),
32 timer: Hanne Krogh, 25 timer: Gerda
Ørvejle.
Forskningsvirksomhed:
Opdelingen af de retsvidenskabelige institutter i flere
afdelinger er historisk begrundet og følger som hovedregel
ingen særlig, faglig begrundet arbejdsdeling. Ingen
af de tre afdelinger er knyttet til ét enkelt eller ganske
fa og sammenhørende fag. I konsekvens heraf foregår
der ikke ved instituttet nogen samlet og målrettet
forskning omfattende alle eller et flertal af instituttets
videnskabelige medarbejdere. Som det fremgår af nedenstående
oversigt er instituttets faglige bredde særdeles
stor. Instituttets fagområde omfatter både offentligretlige
fag, d.v.s. fag der beskriver offentlige organers
virkemåde, og privatretlige fag, d.v.s. fag der
beskriver retsforholdet mellem borgerne indbyrdes.
Hertil kommer fag, der, som f.eks. procesretten, ligger
mellem de offentligretlige og privatretlige, samt mere
almene fag som retshistorie og den almindelige retslære.
Endelig omfatter instituttets fagområde også helt
nye discipliner som f.eks. EDB-retten. Nærmere bestemt
hører følgende fag under instituttet: a) forvaltnings-
og statsretten, der omfatter de almene principper
i vor styreform og reglerne for den offentlige administration,
b) dele af formueretten samt selskabs- og
transportretten, c) procesretten, som omfatter både
den civile og den strafferetlige proces, d) ophavsretten,
EDB-retten og konkurrenceretten, e) retshistorien,
som omfatter dansk og europæisk retsudviklingshistorie
herunder romerret, og f) den almindelige
retslære, hvori bl.a. juraens grundbegreber og grundtræk
afjuridisk fortolkningslære fremstilles.
I. Forvaltnings- og statsret
1.1 Med henblik på en samlet fremstilling af forvaltningsretten
arbejdes på færdiggørelsen af et bind, som
omhandler Forvaltningens opgaver og organisation.
Bogen udkommer i løbet af 1985. En bogom Nationalbankens
retsstilling — Nationalbanken og forvaltningsret
- forventes ligeledes at udkomme : 1985.
(Bent Christensen).
1.2 Statsretten indeholder reguleringen af landets
øverste myndigheder og disses forhold til borgerne. En
række af emnerne indenfor faget trænger til en fornyet
bearbejdelse. For tiden pågår arbejdet med en revision
af mere grundlæggende emner, som begreb om territorium
og befolkning, principper for grundlovsfortolkning.
Også en række andre emner inden for statsforfatningsretten
er blevet udforsket med henblik på
en bredere fremstilling. (Henrik Zahle).
1.3 Undersøgelsen vedrørende Folketingets stående
udvalg herunder udvalgenes arbejdsområder og metoder,
deres forhold til ministre og administration og
dermed spørgsmål om magtfordelingen mellem den
lovgivende og den udøvende magt, er fortsat. Undersøgelsen
angår såvel egentlig lovforberedende arbejde
som udvalgets øvrige virksomhed. Undersøgelsen er
afsluttet i efteråret 1984. (Holger Hansen).
158 Universitetes årbog 1984
1.4 Der arbejdes med domstolenes prøvelsesret over
for loves grundlovsmæssighed og foretages undersøgelser
på baggrund af nye eller udvidede regler i en
række vesteuropæiske lande. (Poul Boeg).
2. Formue-, selskabs- og transportret
2.1. Der er gennemført en systematisk gennemgang af
den danske civilproces, som den fremtræder efter senere
års betydelige ændringer, navnlig reformen af
retsplejeloven i 1979. Projektet er afsluttet med udgivelsen
af ny udgave af Civilprocessen (744 sider). — En
undersøgelse af renteloven af 1977, især af lovens forhold
til almindelig forretningsmæssig praksis og til anden
lovgivning, er foretaget. Undersøgelsen tager sigte
på de problemer, domstolene står over for ved
»indføring« af en ny lov i retsanvendelsen. Projektet
er afsluttet med en præsentation på Dommerforeningens
årsmøde og offentliggørelse i Juristen december
1984. — En undersøgelse af konkurs og betalingsstandsningsreglernes
udvikling og af de erfaringer, der
er indvundet under den seneste kriseperiode, er afsluttet
og blev fremlagt i oktober i Paris på et møde i det
franske Société de Droit Comparé og vil i bearbejdet
stand blive offentliggjort af dette selskab. - En systematisk
gennemgang af den danske selskabsret, som
den nu fremtræder efter de senere års direktiver fra EF
og dansk lovgivning, er endelig foretaget. Resultatet af
undersøgelsen offentliggøres i hæfter fremstillet af Universitetets
Reprocenter. (Bernhard Gomard).
2.2. Der arbejdes videre med Parternes misligholdelsesbeføjelser
i henhold til standardiserede og individuelle
klausuler i transportdokumenter og Vejfragtførerens
Ansvar efter CMR-konventionen. (Lise Skovby).
2.3. Der arbejdes videre på et projekt om offentlige
kreditorer og debitorers retsstilling i forbindelse med
den offentlige modregningspraksis overfor private.
Projektet er hovedsageligt formueretligt orienteret,
men også andre fagområder inddrages, f.eks. proces
og forvaltningsret. En undersøgelse specielt af Statens
modregningsret i Konkurs er foretaget i forbindelse
med gennemførelsen af betalingsstandsningsreformen
i 1984 ved en ændring af konkursloven og på baggrund
af nyeste højesteretspraksis. En artikel herom er offentliggjort
i marts i Ugeskrift for Retsvæsen. (Gerda
Rump Christensen).
3. Proces
3.1. Der er udarbejdet en ny fremstilling af Den danske
Strafferetspleje. — En engelsksproget fremstilling
af flygtninges og andre asylsøgeres retsstilling på
grundlag af den danske udlændingelov af 1983 har været
under udarbejdelse. En bog om Flygtningsret er
udkommet i 1984. (Hans Gammeltoft-Hansen).
3.2. Arbejdet med en afhandling om vidnebeviset er
fortsat og nu færdiggjort og indleveret til bedømmelse.
(Eva Smith).
4. Ophavs-, EDB- og konkurrenceret
4.1. I forbindelse med formandskabet for Kulturministeriets
lovudvalg arbejdes der med ophavsrettens tilpasning
til den moderne teknologi, i forbindelse med
formandskabet for Industriministeriets lovudvalg
med den retlige regulering af andelsselskaber, og i forbindelse
med formandskabet for Justitsministeriets
Retsinformationsråd arbejdes der med de retlige problemer
ved oparbejdelsen af en lovdatabase. — Der foretages
en undersøgelse af, hvorvidt de europæiske patentloves
og de internationale konventioners nyhedskrav
er hensigtsmæssige, set i forhold til opfindernes
behov for adgang til praktiske experimenter, drøftelser
med fagfæller etc. (Forskningsrapport er afgivet til
EF-kommissionen i august 1984: »A novelty grace
period for Patent Applications«), (Mogens Koktvedgaard).
4.2. Et projekt om betalingsformidling, særlig med
henblik på elektronisk betalingsformidling er fortsat,
men afbrudt grundet dødsfald. (Roger Henriksen)
4.3. En undersøgelse af gældende ret og kontraktspraksis
ved overdragelse af ophavsrettigheder, nærtstående
rettigheder samt rettigheder til fotografiske
billeder i Danmark og udlandet fortsættes. Analyse af
de problemer, der opstår ved kollisioner mellem forskellige
nationale retsregler og kontraktspraksis, især i
forholdet mellem Danmark og USA samt Storbritanien.
Sigtet med undersøgelserne er at tilvejebringe en
dybere forståelse af samspillet mellem rettighedernes
struktur og den påtænkte udnyttelse på den ene side
og det typiske omfang af de overdragne rettigheder på
den anden. Desuden undersøges i hvilket omfang aftalelovens
og markedsføringslovens generalklausuler
har indflydelse på rettighedsoverdragelsernes omfang.
(Jørgen Blomqvist).
5. Retshistorie
5.1. To projekter om Dansk retsvidenskabs historie og
Romerret i kejsertiden er påbegyndt. En omfattende
undersøgelse af statens arkiver for tiden 1945-49 er endelig
afsluttet, og en fremstilling af retsopgøret efter
besættelsen er udkommet i 1984. (Ditlev Tamm).
5.2. En undersøgelse af fredsafslutningerne og fredstraktaterne
mellem Danmark og Sverige i Brømsebo
1645, Roskilde 1658 og København 1660 er indledt.
Arbejdet er foreløbig koncentreret om en analyse af
bestemmelserne vedrørende arkivafleveringer fra
danske myndigheder til svenske samt af de særlige beDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 159
stemmelser om fortsat anvendelse af dansk-norsk ret i
de afståede provinser. Forsvenskningsbestræbelserne
søges belyst ud fra en undersøgelse af den retsenhedsideologi,
som lå bag den svenske regerings initiativer
både hvad angår domstolsvæsenet (»justitien
«) og den særlige reguleringsret (»politien«). Undersøgelser
af aktieselskabsrettens historie fortsætter.
(Inger Diibeck).
6. Almindelig rets lære
6.1. Undersøgelsen af juridisk metode med udgangspunkt
i en analyse af domspraksis fortsættes. Cirka
2000 domme fra perioden 1950-82 er udtaget og skrevet
på kartotekskort. En nærmere systematisering af
dommene forestår nu. Dommene kan bidrage til at belyse,
hvorledes den juridiske fortolkning af love og andre
retskilder foregår. I tilknytning hertil fortsættes
undersøgelser af, hvad man skal forstå ved juridisk
korrekthed f.eks. i forbindelse med beskrivelsen af det
gældende retssystem. (Preben Stuer Lauridsen).
6.2. Der er foretaget studier af retsfilosofien i Danmark
i det 19. og 20. århundrede. Interessen har særlig været
at fremdrage bidrag til belysning af dansk retsvidenskabs
forsøg på at klarlægge rettens forhold til moralen.
Som led heri er Tore Strombergs oversigt over
de retlige ideers historie (Råttsfilosofins historia i huvuddrag)
blevet oversat. Bogen er udkommet i 1984
under titlen »Retsfilosofiens historie i omrids«.
(Svend Gram Jensen).
Redaktionsvirksomhed
Nordiskt Immaterielt Råttsskydd (Mogens Koktvedgaard).
Scandinavian Studies in Law (Bernhard Gomard).
Ugeskrift for Retsvæsen, litterær afdeling
(Mogens Koktvedgaard).
Andet:
Bent Christensen er formand for en af taksationskommissionerne
efter statsekspropriationsloven, medlem
af valgretsnævnet og formand for begrundelsesudvalget
under justitsministeriet.
Inger Diibeck er medlem af Statens udvalg for videnskab
og teknisk information og dokumentation
(DANDOK), af Danske komité for historikernes internationale
samarbejde, medlem af bestyrelsen for
Selskabet for udgivelse af kilder til dansk historie og
formand for bestyrelsen for Dansk Data Arkiv (DDA)
ved Odense Universitet. Desuden medlem af konsistorium
og fakultetsråd samt diverse udvalg under konsistorium.
Hans Gammeltoft-Hansen er medlem af det retsvidenskabelige
fagråd, retsplejerådet, strafferetsplejerådet,
justitsministeriets forskningsudvalg. - Fmd. for
dansk Flygtningehjælp (til 30/9 1984) og for Statens
Musikråd og sekretær i Nordisk Forening for Procesret.
Bernhard Gomard er medlem af erstatningsudvalget,
trafikerstatningsudvalget, forsikringsgarantiudvalget,
betalingsstandsningsudvalget samt formand
for industriministeriet selskabsretspanel.
Holger Hansen er medlem af mediekommissionen
og formand for indenrigsministeriets valglovsudvalg
og brevstemmeudvalg og formand for udvalget om arealanvendelse
og regulering af fast ejendom (miljøministeriet).
Mogens Koktvedgaard er medlem af det faglige
landsudvalg for de samfundsvidenskabelige uddannelser
(FLUSA), medlem af ankekommissionen vedrørende
examensklager og institutbestyrer for Retsvidenskabeligt
Institut A. — Formand for kulturministeriets
lovudvalg, industriministeriets lovudvalg og justitsministeriets
retsinformationsråd.
Preben Stuer Lauridsen har været institutbestyrer
for Retsvidenskabeligt Institut A indtil 1.8. 1984 samt
medlem af konsistorium og en række af konsistoriums
underudvalg.
Lise Skovby er medlem af det retsvidenskabelige
studienævn.
Ditlev Tamm er medlem af disputatsudvalget.
Henrik Zahle er formand for det retsvidenskabelige
kursusudvalg og medlem af justitsministeriets retshjælpsudvalg.
Gaster og rejser:
Tor Holger Bertelsen har i 1984 været tilknyttet instituttet
som licentiatstuderende.
Jørgen Blomqvist har deltaget som dansk rapportør
i Fédération Internationale pour le Droit Européen's
11. kongres i Haag i september vedr. Europe and the
Media.
Hans Gammeltoft-Hansen har holdt gæsteforelæsning
i december ved Max-Planck-Institut fur auslåndisches
und internationales Strafrecht i Freiburg i.Br.;
»Strafprocessuale Probleme der polizeilichen Ermittlungsfatigkeit
« og indleder ved Nordisk Asylretssymposium
i april i Lund samt Nordisk samarbejdsråd
for kriminologi's seminar i maj i Oslo: »Narkotika
og kontrolpolitik«.
Bernhard Gomard har holdt gæsteforelæsninger i
Paris i oktober i Société de Droit Comparé om konkurs
og betalingsstandsningsreglerne, og på Nordisk Juristmøde
i Oslo i august om hensigtserklæringer,
»Letters of intent«, og har været fakultetsopponent
ved Stockholms Universitet ved forsvaret af M. André's
disputats om markedsføringens betydning for
fortolkningen af afsluttende kontrakter.
Mogens Koktvedgaard har i april været på studierejse
til Canada og USA vedrørende edb-teknologi,
navnlig drift af databaser og juridiske informationssystemer.
160 Universitetes årbog 1984
Ditlev Tamm har holdt gæsteforelæsning ved Universitetet
i Frankfurt i november.
Publikationer:
Blomqvist, J.: Europe and the Media: Danish Report.
Europe and the Media / l'Europe et les media / Europa
und die Medien, Udg.: FIDE (Federation Internationale
pour le Droit Europeen) and Nederlandse
Vereniging voor Europees Recht, s. 15 (upag.),
The Hauge 1984.
— : Ophavsmændenes og de udøvende kunstneres aftal
er med det offentlige. Nordiskt Immateriellt Råttsskydd
3, s. 331—37, Stockholm 1984.
— ; Ophavsretlig beskyttelse af fotografier? Nordiskt
Immateriellt Råttsskydd 2, s. 162-86, Stockholm
1984.
Christensen, B.: Arbejdsmiljøregler og den almindelige
forvaltningsret. Arbejdsretligt Tidsskrift 1983, s.
176—81, København 1984.
— , Gomard, B.: Offentlige myndigheders erstatningsansvar.
Ugeskrift for retsvæsen s. 145-^f9, 1984.
— , Garde, J., Rehling, D.: Rammestyring i miljøretten.
J. og økonomen s. 177-95, København 1984.
— : Fuldmagtslovgivning og anden delegation af lovgivningsmagt.
Bidrag til det 30. nordiske juristmøtet,
Oslo 15-17. aug. 1984, s. 144-57, 1984.
— : Central styring af kommunerne. Styringsmidler.
Danske Kommuner 21, s. 34—38, København 1984.
Christensen, G.R.: Statens modregningsret i konkurs.
Ugeskrift for Retsvæsen, afd. B 9, s. 105-14, København
1984.
Diibeck, I.: Kvinder i erhvervsretshistorien. Forum
for kvindeforskning 3. Den usynlige Økonomi, s.
11-19, København 1984.
Diibeck, I.: Om statens ret til offentlige myndigheders
arkivalier samt lidt om private arkivalier. Om Aganderåttens
Historia. Nordiskt råttshistoriskt
.symposium, Åbo 1.-3.12 1983, s. 23-35, Helsingfors
1984.
— : Om søretsprocessen i Danmark i tiden frem til Søog
handelsrettens oprettelse. 1667 års sjolag i ett
300-årigt perspektiv, Institutet for Råttshistorisk
Forskning, Lund, s. 25—32, Stockholm 1984.
—: Arkivproblemer. Fortid og nutid Bind XXXI, hefte
4, s. 289-93, København 1984.
Gammeltoft—Hansen, H.: Flygtningeret. København
1984, 197 s.
— : Agent controlleur. Tidsskrift for Rettsvitenskap
1-2, s. 43, Oslo 1984.
— : Forkyndelsesfriheden i retlig belysning. København
1984, 50 s.
— : Politimetoder og retssikkerhed i narkotikaefterforskningen.
Rapport fra 26. Nordiske Forskerseminar,
Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi, s. 13,
København 1984.
Gomard, B.: Board Member's Liability for Damages.
Scandinavian studies in law Vol. 28, s. 43-82,
Stockholm 1984.
— : Letters ofintent. Forhandlingerne ved det 30. nordiske
juristmøde 15.-17. august 1984, s. 245-312,
Oslo 1984.
— : Civilprocessen, 2. udgave. København 1984, 744 s.
Jensen, S.G.: Morarenter og tinglysningsloven. En
kommentar til U 1983.453. Ugeskrift for Retsvæsen,
afd. B 5, s. 69-72, København 1984.
— : Derogatoriske retssædvaner — endnu engang. Ugeskrift
for Retsvæsen, afd. B 25, s. 284—87, København
1984.
Koktvedgaard, M., Østerborg, L.; Patent på Lægemidler.
Ugeskrift for Retsvæsen 2, s. 1-6, København
1984.
— : Den fællesnordiske lovrevision på ophavsrettens
område. Nordiskt Immateriellt Råttsskydd 3, s.
256—62, Stockholm 1984.
Lauridsen, PS.: Sædvaner og dommen i U 1983,453.
Ugeskrift for Retsvæsen 1984, s. 188-89, København
1984.
— : Lovfortolkning i Højesteret. Ugeskrift for Retsvæsen
1984, s. 321-27, København 1984.
Tamm, D.: Theophilus' gyldne retsregler. København
1984, 111 s.
— ; Retsopgøret efter besættelsen. København 1984,
828 s.
-, Ne iiendam, K.; Holberg og juristerne. København
1984, 144 s.
—: The Danish code of 1683 — An early European Code
in an International Context. Scandinavian Studies
in Law 28, s. 16, Uppsala 1984.
Zahle, H,: Udeblivelsesdomme. Om parternes udeblivelse
i civile dispositive retssager. København 1983,
383 s.
— : Om to grundlovskommentarer. Statsvetenskapligt
Tidsskrift 4, s. 338—42, Sverige 1983.
— : NATO's kommandomyndighed over dansk område
med henblik på beslutning om anvendelse af atomvåben.
Nordisk atomvåbenfri sone, Eckhoff og
Owe (red), s. 138—58, oslo 1983.
— : Om betænkning om håndhævelse af bygge- og miljølovgivningen
981/1983. Retspolitik 2, s. 18—21,
København 1983.
— : En standard for myndighedsansvar? Ugeskrift for
Retsvæsen, afd. B 1984, s. 149-55, København
1984.
— : Forbrugerbeskyttelse i procesretten? Om civilrettens
behandling af kreditkøbesager, hvor den sagsøgte
kreditkøber udebliver. Ugeskrift for Retsvæsen,
afd. B 1984, s. 273-78, København 1984.
— ; Forsvar for demokratiet. Retfærd 25, s. 43—55, København
1984.
— : Den yderste beslutning, eller hvem har myndighed
til at beordre anvendelse afatomvåben. Retfærd 25,
s. 56—61, København 1984.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 161
- : Hvem træffer beslutning om at bruge a-våben? International
Horisont Juli 1984, s. 4—5, København
1984.
Mogens Koktvedgaard
2: Det retsvidenskabelige Institut B og
Institut for Forvaltningslære
Historie:
Instituttet blev oprettet i 1976, da instituttet flyttede
til sine nuværende lokaler i Studiegården, Studiestræde
6. Instituttet udspringer af Retsvidenskabeligt Institut,
der blev oprettet i 1964. I februar 1973 flyttede
en del af instituttet til lokaler i Studiestræde 10 og i
sommeren 1973 blev denne afdeling gjort til et selvstændigt
institut.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10
Professorer: Ole Espersen (orlov til 31/8; herefter orlov
på halv tid) og Ole Krarup.
Lektorer: Henrik Bang, Peter Blume, Carsten Henrichsen,
Peter Møgelvang-Hansen og Steen Rønsholdt.
Adjunkter: Frederik Harhoff, Kirsten Ketscher (fra 1/
9) og Henning Koch (fra 1/4).
Kandidatstipendiater: Carsten Hyttel (fra 1/9) og
Hanne Petersen.
Eksterne lektorer: 2.
Manuduktører: 27.
TAP: Antal årsværk: 3
Mariann Helbrandt, Rut Hynne og Grethe Cramer
Pedersen (alle heltidsansatte).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets undervisning dækker årsprøvefagene Indladning
til formueretten (1. årsprøve), Stats- og forvaltningsret,
Folkeret (2. årsprøve) og Juridisk informationssøgning
samt en række kursusfag (Arbejdsmarkedets
retsforhold, EF-ret, Forvaltningslære,
Kommunalret, Kvinderet, Socialret). Instituttets
forskning vedrører primært to hovedområder. For det
første den offentlige forvaltning dels med henblik på
en beskrivelse af de retlige krav der stilles til forvaltningen
(forvaltningsret), dels om forholdet mellem
forvaltning og samfundsstruktur (forvaltningslære).
For det andet arbejdsret og arbejdsmarkedforhold,
der bl.a. angår spørgsmål om lønarbejdernes retlige
stilling under de krisebetingede ændringer i de politiske
og økonomiske forudsætninger for de private og
offentlige arbejdsforhold.
/. Offentlig forvaltning
1.1 Kommunalret
Arbejder med problemstillinger vedrørende statens
kontrol med kommunerne. Som et vigtigt delproblem
behandles kommunalbestyrelsesmedlemmers habilitet
og de retsregler, der sigter mod at afskære usaglige
interesser fra at få indflydelse på de afgørelser/beslutninger,
der hidrører fra myndighederne.
Som baggrund for arbejdet peges der på den forvaltningsstruktur,
hvis forhold habilitetsreglerne sigter
mod at regulere. Traditionelt udøves forvaltningsvirksomhed
typisk af hierarkisk opbyggede forvaltningsenheder,
som personelt er karakteriseret ved særlig
sagkundskab, faglig uddannelse og fast ansættelse.
Disse træk er ved at blive udvisket. Kommunaliseringen
af dansk forvaltning vil — fuldt gennemført - få til
resultat, at forvaltningsvirksomhed, der kan henføres
til en enkelt kommunes geografiske afgrænsning, skal
henlægges under kommunens kompetence. Det betyder,
at forvaltningsmyndigheden udøves af personer,
som ikke har et upolitisk forhold til deres arbejde, men
som tværtimod er valgt bl.a. på grundlag af en erklæret
politisk holdning til det system og de ordninger, de
som kommunalbestyrelsesmedlemmer skal administrere.
Hertil kommer, at hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem
for den enkelte har karakter af bibeskæftigelse,
hvorfor vedkommende må forudsættes i
fuldt omfang også at være engageret i erhvervsinteresser
af privat karakter, tilmed i vidt omfang inden for
den respektive kommunes relativt snævre geografiske
grænser.
På baggrund heraf undersøges det, om - og i bekræftende
fald i hvilket omfang og på hvilken måde -
habilitetsgrundsætningernes indhold og kontrollen
med deres overholdelse afspejler den stedfundne udvikling.
(Steen Rønsholdt).
1.2. Studier i offentlig ret, specielt om kompetencenormer
Projektet sammenfatter nogle undersøgelser og delstudier
afkompetencenormers historiske udvikling og
funktion, herunder forholdet mellem formel og reel
magt. (Henrik Bang).
1.3. Socialret
Lærebog til 2. årsprøve, forvaltningsret, speciel del.
(Henrik Bang).
1.4. Retssikkerhed som målestok for offentlig forvaltning
Studier i retssikkerhedskravets betydning ved offentlig
myndighedsudøvelse, servicevirksomhed og samfundsregulering.
(Carsten Henrichsen).
162 Universitetes årbog 1984
1.5. Samfunds struktur og samfundsstyring
Studier i levekår, magtforhold og styringsproblemer i
80'ernes overgangssamfund. (Carsten Henrichsen).
1.6. Regelværkers betydning for administrativ omstilling
Undersøgelse af retsnormers betydning som instrument
for samfundsstyring og styring af forvaltningsvirksomheden.
(Carsten Henrichsen).
1.7. Hjemmestyreordninger i det arktiske og nordatlantiske
område
Kernen i afhandlingen er en analyse af det grønlandske
hjemmestyres forfatningsretlige og folkeretlige stilling.
Undersøgelsen redegør for den økonomiske og
retlige baggrund forud for indførelsen af hjemmestyre
i Grønland og gennemgår i hovedtræk indholdet af bestemmelserne
i hjemmestyreloven. Herefter foretages
en detaljeret undersøgelse af de statsretlige og processuelle
regler for overtagelsen af hjemmestyrets lovgivningsområder.
Undersøgelsen gennemgår herefter Grønlands stilling
i de europæiske fællesskaber og redegør for hovedtrækkene
i ændringsforslaget til EF-traktaterne vedr.
Grønlands udmeldelse af Fællesskaberne.
Hjemmestyrets status søges derefter vurderet i lyset
af folkerettens regler om selvbestemmelse (Self-determination),
og i en ekskurs til dette afsnit er der udarbejdet
en kort redegørelse for Grønlands internationale
og sikkerhedsmæssige placering.
Som baggrund for vurderingerne og analyserne af
Grønlands Hjemmestyre er der tillige foretaget en gennemgang
af det færøske hjemmestyres baggrund og
indhold samt af den historiske udvikling i forholdet
mellem Island og Danmark og selvstyreordningen på
Alandsøerne. Selvstyrebestræbelserne i Arktisk Canada
og i Alaska er ligeledes medtaget. (Frederik Harhofl).
1.8. Politiet under besættelsen
Undersøgelsen har til formål at redegøre for det danske
— særlig københavnske - politis situation og udvikling
fra rigspolitiets oprettelse i 1938 til nedlæggelsen
af det kommunale vagtværn i 1947. Den vil anvende
såvel utrykte kilder som den allerede eksisterende
trykte litteratur som grundlag.
Undersøgelsen hviler på den antagelse, at politiet
påvirker og påvirkes af den samfundspolitiske udvikling,
herunder ændringer i kriminalitetsmønsteret, og
af udviklingen inden for strafle- og proceslovgivningen.
Denne gensidige påvirkning var specielt kompliceret
under besættelsen, idet politiet var undergivet et
politisk pres fra såvel danske som tyske myndigheder.
Undersøgelsen bygger endvidere på den antagelse, at
den konkrete sagsbehandling må være den grundlæggende
målestok for, hvorledes et samfunds politi reagerer
på en ekstraordinær situation som den tyske besættelse
af Danmark.
Udgangspunktet for undersøgelsen er derfor en analyse
af kriminelle sager. Der skal herunder inddrages
ikke blot sagskategorier, men også redegøres for sagspraksis
vedrørende enkelte udvalgte »traditionelle«
kriminalitetstyper. Netop denne sammenligning vil
belyse omfanget og karakteren af besættelsestidens atypiske
situation. På grundlag heraf analyseres ændringerne
i politiets organisation og beføjelser, der igen må
ses i lyset af ændringer i lovgivningen. Denne lovgivning
må på sin side forstås som resultatet af et samspil
og modspil mellem de tyske og de danske myndigheder.
I projektet indgår tillige en række interviews og beretninger
fra nulevende politifolk, der gjorde tjeneste
dengang. Denne del af undersøgelsen er i det store og
hele afsluttet gennem en offentliggørelse af materialet i
Tidsskrift for Dansk Politi 19. september 1984 (særnummer
i anledning af 40-årsdagen for tyskernes arrestation
af det danske politi). (Henning Koch - i samarbejde
med kandidatstipendiat Henrik Stevnsborg,
Kriminalistisk Institut).
2. Arbejdsret og arbejdsmarkedsforhold
2.1. Det arbejdsretlige organisations ansvar
Spørgsmålet om lønarbejderorganisationernes bodsansvar
har igennem de senere års krise påkaldt sig stigende
opmærksomhed. Organisationsansvaret analyseres
som et led i klassekampen og mere konkret som
et middel til at disciplinere og eventuelt afvæbne den
organiserede arbejderklasse. Ansvarets politiske indhold
analyseres på grundlag af begrebet kollektive rettigheder.
(Ole Krarup).
2.2. Det arbejdsretlige overenskomstbegreb
Med udgangspunkt i de kontraktretlige mekanismer
der ligger til grund for den arbejdsretlige bodssanktion
over for lønarbejderklassen undersøges de mekanismer
der i stigende grad medfører begrænsninger af
den overenskomstretlige frihed, særlig forligsmandsloven
og andre statsindgreb som — i lyset af den økonomiske
krise og den postulerede indkomstpolitiske nødvendighed
- kan gøre det af med det retlige overenskomstbegreb.
(Ole Krarup).
2.3. De offentlige overenskomstforholds retlige særpræg
Der arbejdes fortsat på en fremstilling af de arbejdsretlige
særpræg ved de offentlige overenskomstforhold.
Fremstillingen vil indeholde en historisk gennemgang
af de offentlige ansættelsesforholds former
og udvikling, herunder en behandling af tjenestemænDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 163
denes rolle og en gennemgang af den ældre praksis fra
Den faste voldgiftsret. Endvidere vil der blive foretaget
en mere detaljeret gennemgang af udvalgte arbejdsretlige
problemer, såsom særtræk ved den offentlige
ledelsesret og ved fortolkning af de offentlige overenskomster.
Der vil særlig blive lagt vægt på at undersøge,
hvilken betydning legalitetsprincippet spiller i
denne forbindelse, herunder om det sætter grænser for
de offentlige myndigheders udøvelse af arbejdsgiverfunktioner.
Det vil også blive undersøgt, hvilken rolle
de offentlige arbejdsgiveres politiske funktioner spiller
i de offentlige overenskomstforhold.
Fremstillinen bygger i vidt omfang på fagretlig
praksis.
Instituttet indsamler fortsat løbende offentlige
voldgiftskendelser og foretager systematisk registrering
og udarbejdelse af sagsregistre. (Hanne Petersen)
2.4. Arbejdstitel: »Sikkerhed og samarbejde«.
Hensigten med projektet er at tilvejebringe en analyse
af de retlige institutioner på arbejdsmiljøområdet og
deres indbyrdes samspil samt af retsudviklingen og
retstilstanden på området, herunder de mangeartede
forhold, der regulerer det. Det vil være nødvendigt at
udvælge særlige emner til en dyberegående behandling.
Det er i første omgang tanken ud fra en forvaltningsretlig
synsvinkel at undersøge forholdet mellem
de generelle regler og de konkrete afgørelser (hjemmelsproblematik).
Det er endvidere tanken bl.a. at foretage
en delundersøgelse af hhv. sikkerhedsrepræsentantens,
samarbejdsudvalgsmedlemmets og tillidsrepræsentantens
retsstilling. (Carsten Hyttel).
3. Kvinderet
3.1. Retsforhold vedr. dagforanstaltninger for børn
Projektet er et kvinderetligt projekt, dvs. en del af den
nye retsvidenskabelige disciplin, der undersøger sammenhænge
mellem kvindekøn og ret. Dagforanstaltninger
for børn forstås derfor i dette projekt som en
kvinderelateret social service.
De problemstillinger, der tages op, er; planlægning
og tilvejebringelse af dagforanstaltninger, visitation,
opsigelse og flytning, betalingsspørgsmål samt reguleringen
af dagforanstaltningens indhold. Grundlaget
for undersøgelsen er først og fremmest den administrative
praksis i ankenævn, ankestyrelse og socialstyrelse.
(Kirsten Ketscher).
4. Andet
4.1. Retten i samfundet
Projektet angår spørgsmålet om rettens funktioner i
det borgerlige samfund i privatretlige såvel som i offentligretlige
forhold. Slutmålet er at formulere bidrag
til spørgsmålet om rettens bevægelighed og dynamik i
forhold til givne materielle (samfundsøkonomiske)
forhold. (Ole Krarup)
4.2. Juridisk informationssøgning
Der arbejdes på en fremstilling af dels den manuelle
dels elektroniske retlige informationssøgning med kritisk
analyse af de eksisterende hjælpemidler og de
kendte danske forslag om ændringer i informationssystemet.
Herudover undersøges relationer mellem informationsformidlingen
og anvendelsen af retskilderne,
herunder disses indbyrdes vægtning i forhold til
fastlæggelsen af gældende ret. Det er endvidere tanken
at undersøge en række udenlandske elektroniske informationssystemer
med henblik på overførsel af erfaringer
til danske forhold. I lyset af ovenstående inddrages
den generelle problemstilling om »informationssamfundet
« og dettes implikationer for retssystemet og
retssystemets brugere. (Peter Blume).
4.3. Forbrugerret
Der arbejdes fortsat på et større projekt om den nærmere
udformning af og samspillet mellem de forskellige
former for civil- og offentligretlig regulering, som
tilsigter at beskytte individuelle forbrugere og varetage
kollektive forbrugerinteresser. I det forløbne år har
interessen samlet sig om projektets økonomiske aspekter
og arbejdet navnlig bestået i studier af retsøkonomi
(Law & Economics). (Peter Møgelvang-Hansen).
4.4. Gældssanering
I sommeren 1984 blev der ved en ændring af konkursloven
indført regler om gældssanering. Det nye retsinstitut
giver overbebyrdede skyldnere visse muligheder
for at få foranstaltet et samlet opgør med deres fordringshavere
med henblik på at fa gældsbyrden nedsat
til det realistiske. Arbejdet med en fremstilling af
de nye regler forventes afsluttet i begyndelsen af 1985.
(Peter Møgelvang-Hansen).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Hanne Petersen er redaktør af RETFÆRD. Kirsten
Ketscher og Steen Rønsholdt er medlemmer af RETFÆRD's
redaktionskomité. Kirsten Ketscher er temaredaktør
for RETFÆRD nr. 26 og 31. Henrik Bang er
redaktør afSOCIAL REVY's rubrik: Socialretligt set.
Frederik Harhoff er redaktionssekretær for Nordisk
Tidsskrift for International Ret.
Rejser:
Carsten Henrichsen: fra 1/10: Nordisk forskningssti164
Universitetes årbog 1984
pendiat ved Institut for Offentlig Rett, Universitetet i
Oslo.
Frederik Harhoff: Studierejser til Færøerne, USA og
Canada.
Ole Krarup: Deltaget i seminar om Udviklingen af
grønlandsk arbejdsret på Arbejderhøjskolen i Julianehåb
d. 13-23/8. Deltaget i Nordisk seminar om atomvåbenfri
zoner 30/8-1/9 i Helsingfors.
Peter Blume: Studieophold i London 8.-15. april.
Kirsten Ketscher; Studierejse til Warszawa og Stockholm.
Kollegiale organer:
Henrik Bang: Det samfundsvidenskabelige fakultetsstudienævn.
Peter Blume: Institutbestyrer, Det retsvidenskabelige
studienævn. Det samfundsvidenskabelige fakultetsråd,
Konsistoriums biblioteksudvalg.
Carsten Henrichsen: Det samfundsvidenskabelige fakultetsstudienævn
(til 1/10).
Ole Krarup: Det retsvidenskabelige fagråd.
Steen Rønsholdt: Det retsvidenskabelige fagråd.
Rut Hynne: Det retsvidenskabelige fagråd.
Grethe Cramer Pedersen: Konsistoriums ligestillingsudvalg.
Publikationer:
Bang, H.: Tilkendt invalidepension ved dom. Social
Revy 6, s. 31-32, København 1984.
— : Materiel retssikkerhed - et eksempel fra socialretten.
Retfærd 26, s. 33-41, København 1984.
Bang, H.m.f: USO-PROJEKTET (Undersøgelse af
sagsbehandling af opløsningsmiddelskadede), del
2: Opløsningsmiddelskader hos typografer. København
1984, 59 s.
Blume, P: luridisk informationssøgning. København
1984, 109 s.
— : Hjemmel og praksis. Ugeskrift for Retsvæsen 21, s.
240-46, København 1984.
—: Metoder i juristuddannelsen. Studieserie 4, s. 1—16,
Københavns Universitet 1984.
—: Enklere regler —større retssikkerhed. DJØF—Bladet
7, s. 268—69, København 1984.
— : Nye juridiske informationssystemer. DJØF-Bladet
3, s. 106-10, København 1984.
— ; Regulering af politiets virksomhed - realitet eller
illusion. Retfærd 25, s. 87-102, København 1984.
— : Law information technology and grass roots movements.
Studieserie3,s. 11-18,Kbh. Universitet 1984.
— : Informationsteknologi og retssystem. Retfærd 26, s.
69—82, København 1984.
— : Hjemmel for beslaglæggelse? Ugeskrift for Retsvæsen
40, s. 350-52, København 1984.
— : Retsinformatioriske indlæg. Retsvidenskabeligt institut
B. studier 6, s. 1-47, København 1985.
Harhoff, F: Grønlands udmeldelse af de europæiske
fælleskaber. Mennesker og Rettigheter 1, s. 28-29,
Oslo 1984.
Harhoff, F: Grønlands hjemmestyre og dansk sikkerhedspolitik.
Retfærd 25, s. 64-71, København 1984.
Henrichsen, C.M.: Strategi for modmagt-Anmeldelse
af Thomas Mathiesen: Makt og Modmakt. Retspolitik
1984 nr. 3, s. 4—8, Dansk Retspolitisk Forening
1984.
Koch, H.: Den Engelske Bobby —mellem teknokratisk
selvstyre og folkeligt samtykke. Nordisk Tidsskrift
for Kriminalvidenskab 5, s. 460—70, Københavns
Universitet 1984.
Krarup, O.: Folkeret og kernevåben. Retfærd 25, s.
11, Akademisk Forlag 1984.
— : Bod og organisationsansvar. København 1984, 16
s.
—, Mathiassen, J.: Afskedigelsesret. København 1984,
200 s.
— : Den frie overenskomst, illusion eller virkelighed.
København 1985, 16 s.
Møgelvang—Hansen, P: Gældssanering — ændringer i
konkursloven. Revisorbladet 5, s. 30-38, København
1984.
Petersen, H., Bang, H.: EF's sikkerhedspolitiske integration.
Retfærd 25, s. 72—77, København 1984.
Petersen, H.: Arbejdsretten, staten og kvinderne. Fagretlig
praksis vedrørende kvinder i offentlige overenskomstforhold.
Årbog for Kvinderet 1984 9, s .
51-72, København 1984.
— : Tillidsrepræsentantens beskyttelse. København
1984, 24 s.
— : Grass roots movements and their contactto the formal
political system. Studieserie 3, s. 8, Københavns
Universitet 1984.
— : Ligestillingslovgivning og kollektive aftaler. Foredrag
holdt på Nordisk Ministerrådsmøde om ligestillingslovgivning
i Helsingfors, sept. 1984. Studieserie
5, s. 1-21, Københavns Universitet 1984.
Stevnsborg, H., Koch, H.: Samarbejde, modarbejde
og modstand. Dansk politi under tysk besættelse
1940-1945. Tidsskrift for Dansk Politi Særnummer,
19. sept. 1984, s. 60, København 1984.
Peter Blume
3: Det retsvidenskabelige Institut C
Historie:
Retsvidenskabeligt Institut C (samt A og B) opstod
ved en deling af det tidligere Retsvidenskabelige Institut.
Delingen blev tiltrådt af konsistorium d. 20/6
1973. Ved samme lejlighed blev institut for skatteret
nedlagt og optaget i Retsvidenskabeligt Institut C —
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 165
dengang kaldet: Retsvidenskabeligt Institut, Filestræde
58.
Baggrunden for denne opdeling var, at medarbejderne
på Retsvidenskabeligt Institut var placeret tre
forskellige steder med et »hovedsæde« i Set. Federstræde
19 og to »afdelinger« i Studiestræde 10 og Filestræde
58. Instituttet havde én samlet bevilling, hvoraf
hovedparten blev anvendt på »hovedsædet«,
mens »afdelingerne« fik stillet et vist beløb til rådighed.
De tre geografiske enheder blev ved opdelingen til
Retsvidenskabeligt Institut A, B og C. Ved opdelingen
blev endvidere Institut for international ret og europaret
nedlagt og optaget i Retsvidenskabeligt Institut,
Set. Federstræde 19 (dvs. institut A). Medarbejderne
ved dette institut flyttede imidlertid over til Filestræde
58 og indgik derved i Retsvidenskabeligt Institut
C.
I 1976 flyttede alle tre institutter sammen i Studiegården,
Studiestræde 6. Opdelingen i tre selvstændige
institutter blev imidlertid fastholdt. De hidtidige
adressebetegnelser erstattedes med bogstaverne A, B
og C.
Instituttets medarbejdere er hovedsagelig beskæftiget
med forskning og undervisning inden for formueret,
folkeret og EF-ret samt skatteret. Siden oprettelsen
har instituttet dog også faet medarbejdere, der er
beskæftiget med andre retsvidenskabelige fagområder,
især person-, familie- og arveret.
Instituttets bestyrer var indtil 1979 professor A.
Vinding Kruse og derefter lektor Bo von Eyben.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 13.
Frofessorer: Isi Foighel (orlov); Claus Gulmann; A.
Vinding Kruse; Lars Nordskov Nielsen; Erik Siesby;
Henning Skovgaard; Finn Taksøe-Jensen.
Lektor: Bo von Eyben.
Adjunkter: Holger Hansen (fra 1.9.); Joseph Lookofsky;
Vibeke Vindeløv.
Kandidatstipendiater: Fer Lachmann; Ivan Sørensen
(begge fra 1.9.).
TAP; Antal årsværk: 3 2/5.
Fersonale: Jytte Hvidsø; Ingrid Meisling; Dorthe Michaelsen;
Jeanne Muldgaard; Kirsten Rosted; Mette
Willer.
Forskningsvirksomhed:
Medarbejdernes forsknings- og undervisningsvirksomhed
ligger hovedsagelig - men ikke udelukkende -
inden for følgende retsvidenskabelige fagområder: formueret,
skatteret, folkeret og EF-ret samt person-, familie*
og arveret. En væsentlig del af medarbejdernes
forsknings- og undervisningsvirksomhed består i at
tilvejebringe grundlag i form af lærebøger, materialesamlinger
m.v. for undervisningen i en række hovedfag
i det juridiske studium (person-, familie- og arveret
på 1. årsprøve, folkeret og EF-ret på 2. årsprøve, obligationsret
og ejendomsret på 4. årsprøve) samt bl.a.
kursusfagene skatteret og international privatret.
7. Formueret
1.1. Bo von Eyben har udarbejdet en monografisk
kommentar til reglerne om erstatningsudmåling i erstatningsansvarsloven,
der trådte i kraft den 1. oktober
1984. Bogens hovedsigte er at give praktikere
håndbogsmæssig vejledning i, hvorledes erstatning for
personskade og forsørgertab fremover skal udmåles.
Arbejdet på en retssociologisk undersøgelse af erstatningsrettens
og andre kompensationssystemers funktion
ved ulykker med personskade er blevet videreført,
men har heller ikke i 1984 kunnet afsluttes på grund af
mangel på ressourcer. Der er endvidere arbejdet med
problemer vedrørende erstatning og forsikring for skader
i forbindelse med lægelig behandling. Få opfordring
fra Den centrale videnskabsetiske Komité er der
udarbejdet og publiceret en rapport om erstatning for
skader ved deltagelse i biomedicinske forsøg, der munder
ud i et forslag om et lovreguleret forsøgspersonforsikring.
Endvidere forberedes en fremstilling om lægeansvaret
til brug for et samleværk om medicinsk etik,
der forventes at udkomme i efteråret 1985.
1.2. A. Vinding Kruse har arbejdet med en undersøgelse
vedrørende sælgers og købers retsstilling, herunder
internationalt køb. Undersøgelsen vil blive
offentliggjort i bogform, herunder lærebogsform. Der
er endvidere arbejdet på en undersøgelse af interrelationerne
mellem de privatretlige erstatningskrav, forsikringsinstituttet,
offentligretlige reguleringer og foranstaltninger,
herunder strafbestemmelser og sociale
ydelser. Dele af undersøgelsen vil blive offentliggjort i
en ny udgave af »Erstatningsretten«. Der arbejdes
også med en undersøgelse af almene erstatningsretlige
problemer, herunder professionsansvaret og beskyttelsen
af privatlivets fred. Der sigtes bl.a. mod en ny
udgave af »Advokatansvaret«. Endelig er der arbejdet
med en undersøgelse af ejendomsmæglerens retlige
stilling. Undersøgelsen vil blive offentliggjort som
en del af et større samleværk.
1.3. Joseph Lookofsky arbejder fortsat med en komparativ
analyse af det kontraktsretlige misligholdelsesbegreb
og misligholdelsesbeføjelserne i skandinavisk
henholdsvis anglo-amerikansk ret med særlig vægt på
erstatning. Undersøgelsen omfatter bl.a. internationalt
løsørekøb, herunder erstatning i henhold til »United
Nations Convention on Contracts for the International
Sale of Goods«. Endvidere har han arbejdet
med en komparativ analyse vedr. domstolenes internationale
kompetence/jurisdiktion.
166 Universitetes årbog 1984
1.4. Erik Siesby har udarbejdet en kommentar til EFkonventionen
om, hvilken lov der skal anvendes på
kontraktlige forpligtelser. Han har endvidere arbejdet
på en revision af lærebog i international privatret.
1.5. Henning Skovgaard har arbejdet på en ny lærebog
i panteret. Endvidere planlægges en ny lærebog i
ejendomsret med særligt sigte på faste ejendommes
status quo-beskyttelse.
1.6. Ivan Sørensen arbejder på en afhandling, hvis titel
er »Den private ulykkesforsikring«. Projektet går
ud på at foretage en nærmere undersøgelse af dette
forsikringsretlige område med særlig henblik på at belyse
praksis i forbindelse med fortolkningen af de almindelige
danske forsikringsvilkår.
2. Folkeret og EF-ret
2.1. Claus Gulman har forsket generelt inden for folkeret
og EF-ret med henblik på udarbejdelse af en ny
lærebog i folkeret og en ajourføring afEF-rets lærebogen
og Karnovs EF-samling.
2.2. Per Lachmann har i artikelform behandlet De europæiske
Fællesskabers stilling som subjekter i folkeretten;
i artiklen undersøges især, hvorledes EF's stilling
afviger dels fra andre internationale organisationers,
dels fra staters. Hovedprojektet er en gennemgribende
analyse og vurdering af grundlovens § 20, der
omhandler overladelse af beføjelser fra danske myndigheder
til mellemfolkelige organisationer. Projektet
indebærer dels en analyse og vurdering af det historiske
og teoretiske grundlag for § 20, dels en gennemgang
af Danmarks praksis med hensyn til anvendelsen
af § 20, og dels en retssammenlignende analyse med de
tilsvarende problemstillinger i andre europæiske
lande.
3. Person-, familie- og arveret
3.1. Finn Taksøe-Jensen har arbejdet på udgivelse af
en fremstilling af den danske arveret. Arbejdet, der
omfatter en undersøgelse af indholdet af testamenter,
ventes afsluttet med henblik på udgivelse i anden
halvdel af 1985.
3.2. Vibeke Vindeløv har fortsat undersøgelsen af formueforholdene
mellem ugifte samlevende, hvis formål
er at belyse de ugifte samlevendes retsstilling ud fra
den almindelige formueret og retsstillingen for ægtefæller.
Undersøgelsen er delt op i tre hovedafsnit: forholdene
under samlivet, forholdene efter samlivsophævelse
og forholdene efter dødsfald. Det undersøges,
hvorvidt forsørgelsesmæssige betragtninger ligger til
grund for trufne afgørelser, uagtet disse ikke er lovfæstet,
samt hvorvidt afgørelser måtte være kønsspecifikke.
Paralleller trækkes til udenlandsk ret, i særdeleshed
tysk og nordisk ret.
Andet:
Lars Nordskov Nielsen har arbejdet med problemer
vedrørende forholdet mellem på den ene side de almindelige
forvaltningsprocessuelle regler og på den anden
side regeringens »moderniseringsprogram« og andre
synspunkter vedrørende forvaltningens serviceorientering.
Han har endvidere fortsat arbejdet på en fremstilling
af regler m.v. om folketingets ombudsmand.
Redaktionsvirksomhed:
Claus Gulmann er redaktør for Justitia, og Lars Nordskov
Nielsen er redaktør for Juristen.
Rejser og gæster:
Joseph Lookofsky har været Visiting Scholar ved New
York University School of Law i januar-juni 1984.
Per Lachmann har på en konference afholdt af Det
Europæiske Universitetsinstitut i Firenze i oktober
1984 fremlagt en rapport om bedømmelsen af Europaparlamentets
udkast til Traktat om oprettelse af en
Europæisk union i forhold til Danmarks grundlov, og
om de danske politiske partiers stillingtagen til traktatudkastet.
Rapporten vil sammen med konferencens
øvrige rapporter blive udgivet af universitetsinstituttet
som en bog.
Erik Siesby har den 12. december 1984 i Utrikespolitisk
forening. Lund, holdt foredrag om EF-Domstolens
forfatningsskabende virksomhed.
Bo von Eyben har ved Stockholms Universitet været
indleder til en diskussion om retspolitisk argumentation
i debatten om erstatningsretten.
Lars Nordskov Nielsen har holdt foredrag på den 3.
internationale ombudsmandskonference i Stockholm.
Publikationer:
von Eyben, B.: Lovgivning om erstatningsudmåling.
Ugeskrift for Retsvæsen, afd. B 9, s. 97-105, København
1984.
— : Kontanthjælp og erstatning — trangsbedømmelse
og tilbagebetaling i henhold til bistandsloven. Juristen
3, s. 89-1 10, København 1984.
— : Stadig forskellig erstatning alt efter ulykkeskategorien.
Forsikring 8, s. 144-45, København 1984.
— ; Erstatning for skader ved deltagelse i biomedicinske
forsøg. København 1984, 71 s.
— : Erstatning ved lægelige uheld - culpaansvar eller
forsikringsdækning på objektivt grundlag? Ugeskrift
for Læger 33, s. 2500-03, København 1984.
— : Erstatningsudmåling - Personskade, forsørgertab.
København 1984, 285 s.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 167
Kruse, A.V.: Indledning til formueretten. Indledning
til formueretten (25. udgaveaf Borgerlig Ret), Kruse,
A. V. m. fl, s. 402, København 1984.
— : Festskrift til Jan Hellner. Erstatningsansvarets
grænser, s. 787—802, Stockholm 1984.
— : En ny international og en ny nordisk købelov. Ugeskrift
for Retsvæsen, afd. B 3, s. 25—29, København
1984.
Lookofsky, J.M.: Comparative Contract Law (2. Revised
Edition). København 1984, 179 s.
Siesby, E.: Art. 7 i EF—konventionen om lovvalget ikontraktsforhold.
Ugeskrift for Retsvæsen, afd. B
1984, s. 230-32, København 1984.
— : Gennemførelse af EF—konventionen om lovvalget i
kontraktsforhold. Juristjournalen 4, s. BAND
15MIN, København 1984 .
— : Erstatning for tab af forsørger ved bilulykke i udlandet.
Ugeskrift for Retsvæsen, afd. B 1984, s.
305-08, 1984.
—: Lovvalget vedrørende ejendomsforbeholdendnu en
gang. Ugeskrift for Retsvæsen s. 163—65, København
1984.
Taksøe—Jensen, F: Person—, familie—og arveret. København
1984, 290 s.
Vindeløv, V.: Opløsning af sameje om enfamiliesboliger.
Ugeskrift for Retsvæsen, afd. B 1984, s. 224—29,
København 1984.
Bo von Eyben
4: Kriminalistisk Institut
Historie:
Instituttet, der er oprettet i 1957, dækker fagene strafferet
og kriminologi. Medarbejdernes forskningsopgaver
falder hovedsageligt, men ikke udelukkende, indenfor
disse fagområder.
Stab:
VIP: Antal årsværk; Kriminologi: 3, strafferet 3 samt
stipendiater.
Professorer: Ulla Bondeson og Knud Waaben.
Lektorer: Flemming Balvig, Vagn Greve, Berl Kutchinsky
og Jørn Vestergaard.
Seniorstipendiater: Annika Snare, Sysette Vinding
Kruse og Preben Wilhjelm.
Kandidatstipendiater; Britta Kyvsgaard (indtil april)
og Henrik Stevnsborg.
Forskningsrådsstipendiater: Joi Bay og Flemming
Mikkelsen.
Forskningsmedarbejdere: Annalise Kongstad, Nell
Rasmussen, Lene Ravn og Niels Frimodt Møller.
Eksterne lektorer: Bjarne Christensen og Poul Lodberg.
TAP: Antal årsværk: 4%.
Forskningsvirksomhed:
Strafferet.
Strafferetten angår fastlæggelsen af det strafbares område
samt brugen af strafferetlige sanktioner. Strafferetlig
forskning vedrører fortolkning og analyse af
straffeloven og af særlovgivningens straffebestemmelser.
Fortolkningsvirksomheden sker blandt andet ud
fra lovforarbejer samt retspraksis. Det undersøges,
hvordan de retsudøvende myndigheder anvender reglerne,
når de skal afgøre, hvorvidt en person har begået
noget kriminelt, og hvilken straf den pågældende i
givet fald skal pålægges. Interessen kan også knytte sig
til forholdene omkring strafiuldbyrdelsen. Om denne
indfaldsvinkel benyttes til tider betegnelsen kriminalpolitik,
men dette udtryk har også en videre betydning,
hvor det blandt andet omfatter de grundlæggende
principper for kriminalisering. Strafferetlige studier
kan også være af retshistorisk art, ligesom der kan
foretages komparative undersøgelser af forskellige
landes retstilstand på det strafferetlige område.
Kriminologi.
Kriminologi er studiet af kriminalitetens udbredelse,
årsager og virkninger. Medens strafferetten beskæftiger
sig med kriminalitet ud fra en juridisk synsvinkel
anlægger den kriminologiske forskning en psykologisk,
sociologisk eller socialpsykologisk synsvinkel.
Kriminalitet er resultatet af et samspil mellem en række
faktorer: individet (som det har udviklet sig blandt
andet gennem opdragelsen), de små og store grupper
man vokser op i og lever i (f.eks. familie, kammerater,
arbejdsplads, skole, bymiljø), den sociale position (bestemt
især af uddannelse, erhverv og økonomi), love
og andre regler, diverse institutioner (politi, domstole,
fængsler, forsorg osv.), massemedierne (aviser og ugeblade,
fjernsyn og film) og mange andre samfundsforhold.
For at kunne beskrive, forstå og forklare kriminaliteten,
og hvilken rolle den spiller for borgerne i
vort samfund, er det derfor nødvendigt at studere andet
og mere end blot de kriminelle handlinger og personer.
Man må også inddrage alle de andre faktorer i
samspillet. På samme måde må man studere kriminalitetens
virkninger ikke blot på ofrene for kriminalitet,
men også på de kriminelle selv og deres familier og på
dem, der ikke direkte er indblandet. Kriminologer nøjes
ikke med at søge at konstatere hvorledes tingene
forholder sig. Det hører også til deres opgave at søge at
forudsige, hvorledes tingene kan udvikle sig og at
fremsætte begrundede forslag til løsning af aktuelle
kriminalitetsproblemer. Først og fremmest interesserer
man sig naturligvis for måder til bekæmpelse af
kriminalitet (kriminalprævention). Et væsentligt led
168 Universitetes årbog 1984
heri er at bidrage med forskningsresultater til den stadige
ajourføring og revision af lovgivningen på det
strafferetlige område.
1. Flemming Balvigs forskning har især været koncentreret
om et projekt, der omhandler kriminalitetens udvikling
i Danmark igennem 300 år.
Det tidsmæssige udgangspunkt for projektet er
1730, hvorfra det første forsøg på at udarbejde en mere
systematisk kriminalstatistik stammer. Der er tale om
en kortlægning af ofre for tyverier i Århus.
Sluttidspunktet, år 2025, er bestemt af den yderste
rækkevidde af de befolkningsprognoser, som Danmarks
Statistik har udarbejdet.
For perioden fra 2. verdenskrig og frem til nutiden
er der udarbejdet en beskrivelse af den anmeldte straffelovskriminalitets
udvikling sat i perspektiv dels af
andre former for individuelle sociale problemer (der
gennemgående har udviklet sig på samme måde) og
dels af udviklingen i de andre nordiske lande.
For perioden fra 1730 og frem til 2. verdenskrig er
studeret det sammenfald, som der viser sig at være
mellem kriminalitetsudviklingen på den ene side og
periodens socioøkonomiske særpræg på den anden.
For perioden fra nutiden og frem til år 2025 er analyseret
de konsekvenser, som de kommende årtiers
ændrede aldersstruktur i befolkningen kan fa for kriminalitetens
størrelse og sammensætning fremover.
Alt andet lige vil den ændrede alderstruktur medføre
et klart fald i kriminaliteten.
Udover udforskningen af kriminalitetsudviklingen
har Flemming Balvig taget de forberedende skridt til
to nye projekter, ét der omhandler forsikringsmisbrug
og ét der søger at belyse gadevold.
Projektet om forsikringsmisbrug har til formål at
kortlægge såvel forsikringstagernes som forsikringsselskabernes
mulige misbrug.
Projektet om gadevold, forstået som overfald på sagesløse
på offentligt sted, gennemføres i samarbejde
med og som en form for undervisning af interesserede
studerende og kandidater, som tidligere har gennemført
kursus i kriminologi.
2. Joi Bay arbejder som forskningsrådsstipendiat med
projektet »En mandekultur i opbrud.« Projektet analyserer
forvandlingen af rockerkulturen fra en ungdommelig
udgave af mandekulturen i arbejderklassen
til at blive en subproletarisk, kriminel gadekultur.
Denne udvikling sættes i relation til den økonomiske
krise og betragtes som et resultat af et sammenbrud i
mandespecifikke forsvarsmekanismer. Rockerkulturen
sættes ind i en mandehistorisk og -psykologisk
sammenhæng, hvor der især lægges vægt på at analysere
symbolbrug, samværsformer, forholdet mellem
kønnene og forholdet til udenforstående. I projektet
indgår desuden en kortlægning af rockerkulturen i
Danmark, en undersøgelse af rekruttering, afvigerkarriere
og integration samt en vurdering af socialpædagogiske,
kriminalpræventive initiativer i forhold til
rockere.
3. Ulla Bondeson arbejder med et kriminologisk forskningsprojekt
vedrørende straffens virkninger, et recidivstudie,
som omfatter 1000 indsatte fulgt over en periode
af ti år. Der er blevet etableret et samarbejde
med Statistisk Forskningsenhed med det formål at teste
prisoniseringen og dennes langvarige virkninger
gennem en overlevelsesmodel. Dette longitudinelle
studie skal inkorporeres i en revideret udgave af
»Fången i fangsamhållet« på engelsk.
På det retssociologiske område arbejder Ulla Bondeson
med undersøgelser vedrørende den almindelige
og judicielle retsbevidsthed.
Hun har også startet en arbejdsgruppe for at studere
det moralske klima i Norden.
Endvidere er hun ved at færdiggøre et forskningsprojekt
om sanktionsvalg og strafudmåling.
Endelig har Ulla Bondeson sammen med Annika
Snare udarbejdet en rapport om skandinavisk kriminologisk
forskning til Crime and Justice.
4. Niels Frimodt-Møller ha.T påbegyndt en kriminologisk
undersøgelse af relationerne mellem indbrudstyves
bosteder og deres gerningssteder, med henblik på at
afdække hvem eller hvad forebyggelsesinteressen bør
dreje sig om. Er det de kriminelle og potentielt kriminelle,
der bor i undersøgelsesområdet, eller deres mål
(ofrene) for indbrudstyverier, der bør prioriteres højest,
eller begge dele samt forbindelsen mellem disse?
Det er tanken at foretage en empirisk undersøgelse i
et udvalgt byområde. Ved hjælp af gennemgang af
sagsakter (indbrudstyverier, hvor sagerne er afsluttet
med domfældelse) søges bestemt, hvad der kendetegner
de områder, hvor kriminelle hyppigst bor, f.eks.
sociale og fysiske faktorer, og hvad der kendetegner
gerningsstederne med hensyn til også sociale og fysiske
faktorer.
5. Vagn Greve har ved udgangen af 1984 afsluttet en
engelsksproget introduktion til dansk strafferet (under
trykning ved Direktoratet for Kriminalforsorgen —
sammen med Ole Ingstrup, Sv. Gram Jensen og Martin
Spencer). Hans forskning faldt på dette tidspunkt
især indenfor fiskalstrafferetten. Det er den del af strafferetten,
der handler om de regler, der beskytter de
offentlige kassers indtægter i form af skatter, told og
afgifter. Der er tale om et juridisk område af største
praktiske og politiske betydning. 'Fil trods for dette
har det aldrig været behandlet samlet. Formålet er
dels at give en relativt indgående beskrivelse af gældende
ret, dels at sammenligne enkeltreglerne inden
for de nævnte områder med hinanden og med de regler
der gælder i den såkaldte almindelige strafferet.
I det forløbne år har han alene eller sammen med
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 169
andre udgivet en opgavesamling, »Strafansvar«, der
er en elementær lærebog i strafferet og i reglerne omkring
afsoning af fængselsstraf, »Bibliografi over nordiske
kriminalvidenskabelige tidsskrifter og årbøger
1878-1982«, en kommentar til straffelovens almindelige
del, samt en edb-strafferet. Derudover har han publiceret
artikler om kriminalpolitiske og retshistoriske
emner.
6. Annalise Kongstad og Beth Grothe Nielsen (sidstnævnte
er nu ansat ved Århus Universitet) har afsluttet deres
projekt om strafferetlige og kriminologiske perspektiver
ved forældres vold mod børn. Projektet er beskrevet
i årbogen for 1983, hvortil der henvises. Annalise
Kongstad arbejder med arkivering af afdøde professor
Karl O. Christiansens tvillingmateriale (med støtte
fra Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi). Hun arbejder
herudover med en teoretisk beskrivelse af årsager
til voldtægt, hvor hovedvægten er lagt på egenskaber
ved manderollen.
7. Sysette Vinding Kruse arbejder på udgivelse af en populærudgave
af disputatsen Erhvervslivets kriminalitet.
Hun arbejder endvidere på et projekt om de professionelle
rådgiveres strafferetlige ansvar som bestyrelsesmedlemmer
og lignende. Med professionelle
rådgivere menes særligt advokater og revisorer.
8. Berl Kutchinsky har foretaget en kriminologisk analyse
af incestbegrebet og søgt at fastslå omfanget af incestuøse
overgreb. En gennemgang af foreliggende undersøgelser
viser, at selv hvis incestbegrebet udvides
til at omfatte enhver form for sexuelt overgreb på børn
forøvet af forældre eller forældrelignende personer, forekommer
sådanne overgreb forholdsvis sjældent, omend
dog langt hyppigere end det måtte fremgå af kriminalstatistikken.
Kutchinsky har endvidere studeret sexuel kontrol i
historisk/kulturhistorisk belysning. Han har herunder
undersøgt hvorledes den til enhver tid og i ethvert
samfund herskende sexuelle kontrol, herunder kontrol
udøvet gennem straffelovgivning, har haft til formål at
tilgodese en række fremherskende interesser, hvoraf
især skal fremhæves kontrol med befolkningstilvæksten
og af forholdet mellem arbejde og forbrug.
Kutchinsky har arbejdet på fortsatte studier af
parts- og vidneafhøring.
9. Britta Kyvsgaard afsluttede sin kandidatstipendieperiode
1. marts 1984. I stipendietiden har hun gennemført
en undersøgelse omkring unges dagligliv med særlig
henblik på deres kriminelle aktiviteter samt anvendelse
af alkohol og narkotika. Undersøgelsen er foretaget
i en satellitby i udkanten af København og omfatter
en gruppe 16-17 årige, der på undersøgelsestidspunktet
gik i den lokale folkeskoles 10. klasse. Data er
primært indsamlet gennem interviews og deltagende
observation, idet Britta Kyvsgaard over en 15-måneders
periode opholdt sig og delvis boede i undersøgelsesområdet.
Gennem dataanalysen påpeges forskellige
mønstre for de unges dagligliv. Disse mønstre er
forbundet med den afvigende adfærds omfang og
fremtrædelsesformer. I et videre perspektiv kan den
afvigende adfærd forklares ud fra de unges sociale baggrund
samt deres forventninger til fremtidig social position.
Resultaterne af undersøgelsen findes i afhandlingen
»Betongenerationen«, for hvilken Britta Kyvsgaard
i december 1984 erhvervede den juridiske licentiatgrad.
Indtil 1. april 1984 havde Britta Kyvsgaard
et stipendium fra Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi
til videre redigering af ovennævnte rapport. Pr.
I. april 1984 tiltrådte hun stillingen som sekretariatsleder
i Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi.
10. Flemming Mikkelsen arbejder som forskningsrådsstipendiat
med projektet Arbejdskonflikter i Skandinavien
1848-1980. Projektet har til formål at beskrive og
forklare de kortsigtede, mellem- og langsigtede ændringer
i konfliktmønstret (strejker, lock-outer, blandede
arbejdskonflikter samt andre former for kollektive
aktioner) i Danmark, Sverige og Norge 1848 til
1980. Der gøres især meget ud af at kortlægge de økonomiske,
industrielle, organisatoriske og politiske faktorers
betydning for konfliktudviklingen ligesom problemerne
omkring demokrati og velfærdsstat tages op
til diskussion.
II. Nell Rasmussen har i samarbejde med Vagn Greve
og Lene Kielgast udarbejdet Bibliografi over Nordiske
Kriminalvidenskabelis:e Tidsskrifter oa: Årbøger
1878-1982.
12. Annika Snare arbejder med et projekt om kontrolpolitik
og rusmidler i et kønsperspektiv. Hensigten med
projektet er at undersøge kvinders brug/misbrug af alkohol
og stoffer (inkl. lægemidler) udfra en kriminologisk
synsvinkel. Empiriske undersøgelser vedr. brugsmønster
og udviklingstendenser danner baggrunden
for at studere samfundets indgriben gennem medicinske,
sociale og strafferetslige foranstaltninger. Den definitionsmæssige
overgang fra privat (individuel)
handling til offentligt problem er af speciel interesse.
Tanken er således at betingelser for denne proces, som
blandt andet karakteriseres af synliggørelse og afvigelsesstempling,
bliver behandlet i en ramme baseret på
forbrugsdata og kønsspecificerede kontrolmønstre.
13. Henrik Stevnsborg har i perioden fortsat undersøgelserne
af politiets historie fra enhedspolitiets oprettelse
i 1938 til nedlæggelsen af de kommunale vagtværn i
1947. Hovedinteressen gælder besættelsestiden, men
der er tillige inddraget en periode før og efter. Formålet
hermed er at kunne belyse kontinuiteten og ikke
blot brudflader. Undersøgelsen er baseret på såvel
170 Universitetes årbog 1984
den foreliggende litteratur som kvalitative data (interviews)
og kvantitative data (arkivundersøgelser). Undersøgelsen
er blevet til på initiativ af Politihistorisk
Selskab.
14. Jørn Vestergaard har fortsat sine studier vedrørende
sindslidendes retsstilling i de nordiske lande. Flere artikler
om emnet er under publicering. Vestergaard har
desuden arbejdet med en fremstilling vedrørende anklagemyndighedens
opbygning og virksomhed. Yderligere
arbejdes der med afslutningen af et projekt om
de senere års sammenstød mellem politi og husbesættere.
15. Knud Waaben arbejder med universitetshistoriske
og strafferetshistoriske studier, undersøgelser indenfor
aktuelle kriminalpolitiske områder, til dels i retssammenlignende
belysning, og med fortsat revision af
lærebøger i strafferet.
16. Preben Wilhjelm har påbegyndt en undersøgelse
vedrørende den praktiske fortolkning af retsplejelovens
kriterier for straffeprocessuelle og politimæssige
tvangsindgreb. Tanken er at analysere de intentioner
og forventninger som lå bag vedtagelsen af de pågældende
bestemmelser, samt evt. at opstille mulige forslag
til mere effektive retsgarantier. Der er foreløbig
iværksat en spørgeskemaundersøgelse, som under
medvirken af de beneficerede advokater skal omfatte
samtlige de straffesager, i hvilke de beskikkes gennem
første halvdel af 1985.
Redaktionsvirksomhed:
Flemming Balvig er medlem af redaktionen af Misbrug.
Ulla Bondeson er medlem af redaktionerne for Annales
Internationales de Criminologie og Crime and Justice.
Joi Bay er medlem af redaktionen af Årbog for ungdomskulturforskning.
Vagn Greve er hovedredaktør for Nordisk Tidsskrift
for Kriminalvidenskab.
Sysette Vinding Kruse er medredaktør af The Company
Lawyer.
Annika Snare er medlem af redaktionsrådet for Contemporary
Grises.
Berl Kutchinsky er medlem af redaktionskomitéer for
Scandinavian Studies in Criminology, International
Journal of the Sociology of Law og Nordisk Sexologi.
Medlemskab af udvalg, kommissioner m.v.:
Flemming Balvig er medlem af Udvalget under Statens
samfundsvidenskabelige Forskningsråd vedrørende
kriminologisk og kriminalpolitisk forskning,
Danmarks Statistiks Kriminalstatistikudvalg og den
af denne nedsatte arbejdsgruppe, samt justitsministeriets
kriminalpolitiske forskningsudvalg.
Ulla Bondeson er formand for Nordisk Samarbejdsråd
for kriminologi, medlem af Justitsministeriets kriminalpolitiske
Forskningsudvalg, Udvalget under
Statens samfundsvidenskabelige forskningsråd vedrørende
kriminologisk og kriminalpolitisk forskning,
Svenska kriminalistforeningens styrelse, Board of Research
Committee for the Sociology of Deviance and
Social Control, International Sociologicai Association
samt Commission Scientifique, Conseil de Direction
(secrétaire générale adjoint) og Société International
de Criminologie.
Vagn Greve er formand for justitsministeriets kriminalpolitiske
forskningsgruppe og medlem afjustitsministeriets
kriminalpolitiske udvalg, justitsministeriets
udvalg vedrørende økonomisk kriminalitet, Danmarks
Statistiks udvalg vedrørende den grønlandske
kriminalstatistik, Det kriminalpræventive råd og Nordisk
Samarbejdsråd for Kriminologi.
Berl Kutchinsky er medlem af Det kriminalpræventive
Råds butikstyveriudvalg og præventionstaktiske
udvalg. Medlem afafkriminaliseringskomite under European
Committee on Crime Problems.
Jørn Vestergaard er medlem af justitsministeriets
arbejdsgruppe vedrørende forsøgsordningen med
samfundstjeneste. Han har desuden i 1984 været medlem
af DJØF's repræsentantskab, af overenskomstforeningens
repræsentantskab, af overenskomstforeningens
uddannelses- og forskningsudvalg,
af AC's forskningspolitiske udredningsgruppe, af bestyrelsen
for Dansk Retspolitisk Forening, samt af styringsgruppen
for komitéen vedrørende politiet og sociale
uroligheder.
Knud Waaben er formand for straffelovrådet og
medlem af den nordiske strafferetskomité. Har i 1984
været medlem af et norsk og et svensk bedømmelsesudvalg.
Deltagelse i konferencer, seminarer m.v.
Flemming Balvig har deltaget som indleder i det nordiske
kriminalistmøde, Helsingfors 1984, samt ved en
nordisk konference om retsstatistik, afholdt i Norge.
Har desuden deltaget i Europarådets kriminologiske
forskningskonference i Strassbourg.
Ulla Bondeson har deltaget i redaktørbestyrelsesmøde
i Crime and Justice i Washington D.C. i januar
1984. Styrelsesmøde og konference for Société Internationale
de Criminologie med de fire store associationer
i april 1984. I maj 1984 medarrangør af et forskerseminar
for Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi i
Norge vedrørende narkotika og kontrolpolitik. Deltager
i HEUNI-symposiet og Nordiske Kriminalistforeningers
konference i Helsingfors i juni 1984. Medarrangør
af retsstatistik konference for NSfK i november
1984 i Norge.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 171
Vagn Greve har deltaget i det nordiske kriminalistmøde,
Helsingfors 1984, i det nordiske juristmøde,
Oslo 1984, samt i Europarådets kriminologiske forskningskonference
i Strassbourg.
Britta Kyvsgaard har deltaget i et nordisk kriminologiseminar
vedrørende narkotika, Norge 1984, samt i
det nordiske kriminalistmøde, Helsingfors 1984.
Sysette Vinding Kruse har deltaget i det nordiske
kriminologiseminar vedrørende narkotika, Norge
1984, i det nordiske kriminalistmøde, Helsingfors
1984 og i det nordiskejuristmøde, Oslo 1984. Hun deltog
ved de to førstnævnte møder som indleder.
, Annika Snare har deltaget i et arbejdsgruppemøde
afholdt med støtte fra Nordiska Nåmnden for Alkoholoch
Drogforskning om kvinders rusmiddelbrug. Hun
har deltaget i nordisk kriminologiseminar vedrørende
narkotika, Norge 1984 samt i en kriminologisk forskerkonference
arrangeret af Europarådet.
Jørn Vestergaard har deltaget som observatør ved
HEUNI's symposium om Rationality in Criminal Justice,
Helsingfors maj 1984, samt deltaget i det nordiske
kriminalistmøde, Helsingfors juni 1984. Desuden
har Jørn Vestergaard været arrangør af et arbejdsgruppemøde
afholdt med støtte af Nordisk Samarbejdsråd
for Kriminologi om anklagemyndigheden i
de nordiske lande.
Andet:
Joi Bay har holdt forelæsning på AUC om Krisens
ungdom, samt på Århus Universitet om Kreativitet i
ungdomskulturerne.
Sysette Vinding Kruse har gæsteforelæst i specialstrafferet,
i retssociologi samt i parts- og vidneafhøring
på Københavns Universitet. Hun har forestået en forelæsningsrække
på Folkeuniversitetet samt holdt foredrag
i diverse foreninger.
Berl Kutchinsky har været gæstelærer ved det lægevidenskabelige
fakultet
Henrik Stevnsborg har undervist i faget retshistorie
på det juridiske studium samt gæsteforelæst på Historisk
Institut og på Danmarks Biblioteksskole.
Jørn Vestergaard underviser i faget Criminal Justice
hos DIS Study og har desuden været gæstelærer på
Forvaltningshøjskolen.
Knud Waaben har været gæsteforelæser ved Uppsala
Universitet.
Publikationer:
Andersen, F.F., Balvig, F: Opvækstvilkår og senere
registreret straffelovskriminalitet. Nordisk Tidsskrift
for Kriminalvidenskab l,s. 1-15, København
1984.
Balvig, F.: Forsikringsbedrageri - en analysemodel.
Rungsted 1984, 19 s.
Balvig, F, Rasmussen, N.: Christiania opleves som
politistat. Fristaden Christianias Retstidende 1, s.
9, Ugeavisen København 1984.
—: Ar 2000 —Et samfund uden unge!-Et samfund fuld
af unge? Kriminalistisk Institut, København 1984,
53 s.
— : Tyveri og stoffmisbruk. Stoffmisbruk 4-5, s. 22—25,
Oslo 1984.
— : Grænser for straf. Brasen 1, s. 4—6, Vridsløse Statsfængsel
1984.
— : On the social class bias in juvenile delinquency .
Sociological Microjournal Vol. 18, s. 5—24, Københavns
Universitet 1984.
— : Kriminalitetens udvikling i Danmark 1950—82.
Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 2, s.
83—108, København 1984.
— : Om massekriminaliteten i de kommende år (kronik).
Dagbladet Aktuelt 22. maj 1984, s. 2, Hillerød
1984.
— : Voldskriminalitetens udvikling i Danmark
1950—82. Kriminalistisk Instituts Stencilserie 23, s.
71-94, Københavns Universitet 1984.
— : Ungdomskriminalitet i en forstadskommune. København
1984, 188 s.
— : Kriminalitet — Angst for kriminalitet — Magtesløshed
og fremmedgørelse. Københavns Universitet
1984, 171 s.
— : Kriminalitetens udvikling i Norden 1950—82. Københavns
Universitet 1984, 83-108 s.
— ; Om straffepraksis og forsikringspraksis. Tidsskrift
for Dansk Politi 12, s. 463-64, København 1984.
— , Rasmussen, E.G.: Fængslet. Københavns Universitet
1984, 9 s.
— : Individuelle sociale problemers udvikling i Danmark
siden 1960. Københavns Universitet 1984, 88
s.
— , Helweg—Larsen, K., Leonhardt, R: Omkostninger
ved stofmisbrug. Misbrug, Tidsskrift om stofmisbrug
2, s. 4-7, København 1984.
— : Voldsulykker. Vold i Århus. En rapport om voldsulykker
i Århus gennem et år, Hedeboe, Jens (red.),
s. 77-80, Århus 1984.
— : Opklaringsprocenten — et mål for retssystemets effektivitet?
København, Oslo 1984, 22 s.
—, Rasmussen, N.: Visse sider af forholdet mellem befolkningen,
Christiania og politiet. Københavns Universitet
1984, 55 s.
—, Rasmussen, N.: Visse sider af forholdet mellem befolkningen
, Christiania of politiet. Kriminalistisk
Instituts Skriftserie 25, s. 55, Københavns Universitet
1984.
Bay, J.: De provokerer — og fornyer. Aktuelt 62, 2.
marts 1984, s. 2, Hillerød 1984.
— ; Musikkens rolle i ungdomskulturerne. Opus 1,4, s.
5, København 1984.
— ; Från asfaltcowboys till Storstadsindianer. Tidsskrift
for marxistisk teori och politik 49—50, s. 5,
Malmo 1984.
172 Universitetes årbog 1984
— : DaDaDa-is all i vant to say to you. Ungdomskultur:
Identitet — motstand, Johan For fias, Ulf
Lindberg, Ove Sernhede (red), s. 28, Stockholm
1984.
— : Generationskamp og ungdommens almengørelse.
BUKS 2, s. 8, Århus 1984.
— : Voffor voxen? Ungdomsliv — hvordan og hvilket?,
Ole Christiansen m. il. (red), s. 12, København
1984.
— : Ungdomssociologi. København 1984, 72 s.
Bondeson, U.: The role of research in defining the
component groups of the population and determining
their attitudes towards a crime policy aimed
at developing alternativesto imprisonment.
Participation of the public in crime policy, Council
ofEurope, Council of Europe, s. 65—69, Strasbourg
1984.
Greve, V.: Da danskerne opgav hjemmebrændingen.
Alkolholpolitik 1, s. 24—29, Helsingfors 1984.
— : Opgaver i strafferet. København 1984, 109 s.
— : Strafansvar. 9. udg. København 1984, 179 s.
— ; Bibliografi over nordiske kriminalvidenskabelige
tidsskrifter og årbøger 1878 — 1982. København
1984, 285 s.
— ; Er tiden moden til en ny straffelov? Juristen 8, s.
10, København 1984.
— : Kommenteret stra ffelov, Almindelig del, 3. udg.
København 1984, 419 s.
— : Kun tanskalaiset luopiuivat kotipoltosta. Alkoholipolitiikka
5, s. 262—66, Helsinki 1984.
— : EDB—strafferet. København 1984, 128 s.
Helweg—Larsen, K., Balvig, E, Leonhardt, R: Narkokriminalitet.
Misbrug, Tidsskrift om stofmisbrug
2, s. 4—7, København 1984.
Kruse, S.V.: Strafansvaret for kollektive enheder i
dansk ret. Kriminalistisk Instituts Stencilserie 23,
s. 33-42, Københavns Universitet 1984.
Kruse, S.V.; Changes in the Acts on Companies.
The Company Lawyer Vol. 5, No. 1, s. 46-^47,
London 1984.
— : Anmeldelse af Torsten Cars, Mutor och Bestickning.
Tidsskrift for Rettsvitenskap 1984, s.
189-92, Oslo 1984.
Kutchinsky, B.: Incest - I kriminologisk perspektiv.
Agrippa - Psykiatriske Tekster 3, s. 160-69, København
1984.
— ; Den lille Rødhætte og ulven. Om "Seksualpolitik",
sexualpolitik og de nye myter. Seksualpolitik
3, s. 4—8, København 1984.
— : Seksuelt misbrug af børn. Ugeskrift for Læger 1.
sept. 1984, s. 2 731—32, København 1984.
— : Experiences with Pornography and Prostitution
in Denmark. Pornography and Prostitution in
Denmark, France, West Germany, the Netherlands
a John S. Kiedrowski and Jan J. M. van
Dijk, John S. Kiedrowski, Jan J. M. van Dijk, s.
72-96, Ottawa, Canada 1984.
- : Sexuel krontrol i historisk/kulturhistorisk belysning:
en tre-faktor model. Rapport fra seminaret
Seksualitet og kontroll, Oslo 1984, Annick Prieur
og Arnhild Taksdal (red.), s. 5-33, København
1984.
Kyvsgaard, B.: Pubertet og kriminalitet. Om unge—
en håndsrækning til deres forældre, Amtsungdomscentret,
Vordingborg, s. 9-12, Vordingborg
1984.
- : Fagforenings(kriminal)politik. Kriminalpolitik 2,
s. 18—23, København 1984.
- : Hverdagslivet i en moderne satellitby. Kriminalistisk
Instituts Stencilserie 23, s. 43—71, Københavns
Universitet 1984.
— : Anmeldelse af Jerzy Sarnecki: Fritid och brottslighet.
Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab
1, s. 69-70, København 1984.
— : Betongenerationen. En ra pport om satellitbyer,
klasser og kriminalitet. Københavns Universitet
1984, 279 s.
Stevnsborg, H., Christensen, J.: Fra Bordelstorm til
Besættere. Samvirke Marts 1984, s. 12-15, Albertslund
1984.
- : "Tak Gud, min søn, at du ikke kom for Riberret".
Retspleje i Ribe 1590-1594. Tradition og
Kritik. Festskrift til Svend Ellehøj den 8. september
1984, Grethe Christensen m.fl., s. 28, København
1984.
— , Jenlar, E.: Riberret. Siden Saxo 1, s. 3, København
1984.
— , Koch, H.: Samarbejde, modarbejde og modstand.
Dansk politi under tysk besættelse
1940-1945. Tidsskrift for Dansk Politi Særnummer,
19. sept. 1984, s. 60, København 1984.
— : Hexenglaube und Hexenrecht. Forschungen zur
rechtsarchåologie und rechtlichen Volkskunde
VI, s. 111—27, Ziirich 1984.
Vestergaard, J.: Lokale tilsyns- og klageinstanser i
retspsykiatrien: De norske kontrolkommissioner.
Kriminalistisk Instituts stencilserie 27, s. 1—25,
Københavns Universitet 1984.
- : Revisionen af sindssygeloven: Om retsgarantier
ved tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse.
Kriminalistisk Instituts stencilserie 26, s. 1—64,
Københavns Universitet 1984.
Vestergaard, J.: Sociale uroligheder i storby-ghettoen,
specielt med henblik på politiets rolle i forbindelse
med husbesættelser. Københavns Universitet
1984, 60 s.
- : Fjern nævningerne - styrk domsmændene. Retspolitik
6, s. 13—18, København 1984.
— : The Danish Mental Health Aet of 1938: "Progresive"
Psychiatric Paternalism Revised. Kriminalistisk
Instituts stencilserie 26, s. 95-115, Københavns
Universitet 1984.
Jørn Vestergaard
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 173
Statsvidenskab
1: Økonomisk Institut
Historie:
En væsentlig begivenhed i forhistorien for Økonomisk
Institut var oprettelsen af Instituttet for Historie og
Samfundsøkonomi i 1926. I 1950'erne blev ønsket om
at oprette et selvstændigt økonomisk institut fremført
med stigende vægt. Et forslag om oprettelse af Økonomisk
Institut blev fremsendt til Konsistorium ved Københavns
Universitet og godkendt på Konsistoriums
møde den 23. oktober 1957. Efter denne godkendelse
blev det på et bestyrelsesmøde besluttet »at lade instituttet
starte pr. 1. april 1958«. Instituttet kunne således
i 1983 fejre sit 25-års jubilæum, hvilket er blevet
markeret ved udsendelsen af en jubilæumsbog »Økonomiske
Essays« (Studier nr. 28, Akademisk Forlag
1984) med bidrag af instituttets medarbejdere.
Økonomisk Institut er i de godt 25 år vokset til et
stort institut, hvor 48 videnskabelige medarbejdere og
14 teknisk-administrative medarbejdere pr. 31. december
1984 havde deres daglige arbejdsplads. Instituttet
har efter sine ledelsesregler »til opgave at drive
forskning inden for området økonomi«. Instituttets aktiviteter
spænder over en bred vifte af discipliner inden
for dette område. Instituttets størrelse og faglige bredde
har medført, at der omkring forskellige forskningsområder
er opstået en række uformelle arbejdsgrupper.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 48
Professorer; Ellen Andersen, Sven Danø, Hector
Estrup, Birgit Grodal, Erik Gørtz, Svend Aage Hansen,
P. Nørregaard Rasmussen, Niels Thygesen, Karl
Vind, Anders Ølgaard.
Lektorer: Michael Blad, Poul Buch-Hansen, Jørgen
Peter Christensen, Jørgen Estrup, Christian Groth,
Y.P Gupta, Christian Hjorth-Andersen, Hans Keiding,
Niels Kærgård, Jørgen Birk Mortensen, Axel
Mossin, Peter Erling Nielsen, Gunnar Persson, Peter
Mark Pruzan, Troels Østergaard Sørensen, Torben
Warnich-Hansen, Thorbjørn Waagstein, Hans Aage.
Lektorvikar: Leif Danziger.
Docent: Frode Terkelsen.
Seniorstipendiater: Lars Tyge Nielsen, Niels-Erik
Topp, Tage Vosbein.
Kandidatstipendiater: Karsten Albæk, Paul Briiniche-
Olsen, Bodil Olai Hansen, Leif Hasager, Morten
Hviid, Finn Voldtofte Jensen, Ulla Funch Jensen,
Carsten Kowalczyk, Klavs Lindeneg, Fredrik Pitzner-
Jørgensen, Henrik Plaschke, Per Bremer Rasmussen,
Christian Schultz, Peter Skott.
Forskningsstipendiater: Keld Holm, Hans Hummelgaard,
Hans Jørgen Jacobsen, Lars Otto, Jarn
Schauby, Sanne Udsen.
Eksterne lektorer: Otto Andersen, John Frederiksen,
Søren Geckler, Helmuth Hansen, Vagn Thorsgaard
Jacobsen, Niels Lihn Jørgensen, Lars Kolind, Jens
Lunde, Asger Lund-Sørensen, Svend Lundtorp, Gunnar
Viby Mogensen, Rolf Norstrand, Anders Rosdahl,
Jørgen Rosted, Finn Østrup.
Undervisningsassistenter: Poul Aistrup, Peter Allerup,
Lars Andersen, Preben Andersen, Svend Bang,
Hans Bay, Axel Bertelsen, Gert Birnbacher, Henrik
Blom-Hansen, Erik Boel, Lars Borchsenius, Lars
Brejnrod, Anders Bruun-Schmidt, Henrik Biilow-
Hansen, Per Callesen, John Carlsen, Jørgen Cherly,
Jens B. Christensen, Niels B. Christensen, Thomas A.
Christensen, Jeppe Christiansen, Henrik Christoffersen,
Henrik Dahl, Esben Dalgaard, Ole Davidsen,
Poul Dines, Michael Dithmer, Karsten Dybvad, Jeppe
Dyre, Svend Egmose, Rolf Ejlertsen, Gerda Engholm,
Michael Fuchs, Henrik Fænø, Gorm Gabrielsen,
Niels Hald, Bodil Olai Hansen, Frank Hansen,
Per Vejrup Hansen, Poul Erik Hansen, Bjarne
Hastrup, Jes Hedensted, Tom Hefting, Ingrid Henriksen,
Simon Holmgård, Søren Holst, Willy Håkonsson,
Arvid S.Jacobsen, Hans Jørgen Jacobsen, Karstenjacobsen,
Bjarne Astrup Jensen, Hugo Frey Jensen,
John Jensen, Leif jensen, Ove Sten Jensen, Thomas
Chr. Jensen, Per Ulstrup Johansen, Jens Pagter
Kristensen, John Kristensen, Søren Kristensen, Henrik
Kruse, Hans Kurt Kvist, Henrik Lando, Bjarne
Larsen, Henrik Larsen, Rikard B. Larsen, Steen Ryd
Larsen, Finn Carsten Lauritzen, Susanne Lindholm,
Mogens Lønborg, Flemming Mac, Jens Peter Madsen,
Johannes Mouritzen, Charlotte Møller, Erik
Mørdrup, Carsten Anker Nielsen, Johan Nielsen, Michael
Teit Nielsen, Niels Lorenz Nielsen, Søren Bo
Nielsen, Vogg Lowe Nielsen, Carl-Axel Nilsson, Mogens
Nørgaard Olesen, Bent Stenberg Pedersen, Helge
J. Pedersen, Knud Pedersen, Lars Haagen Pedersen,
Peter Pedersen, Torben Møger Pedersen, Max
Petersen, Finn Mølgaard Poulsen, Lars W. Ranfelt,
Fl. Nytofte Rasmussen, Tyge Vorstrup Rasmussen,
Leif Raavad, Lone Samuelson, Torsten Schiøler, Jørgen
N. Schmidt, Christian Schultz, Kristian Smestad,
Simon Sneider, Michael Soetman, Uffe Strandkjær,
Jeppe Strange, Peter Birch Sørensen, Hans Chr.
Thomsen, Thomas Thomsen, Hans Thygesen, Sven-
Karsten Topp, Jeppe Traberg, Mikael Trier, Torben
Visholm, Michael Weischer, Eigil Waagstein.
TAP: Antal årsværk: 17.
Aase Andersen, Henning Asmussen, Anne Lise Bagge,
Lykke Bangsgaard, Ulrika Merete Enemark, Hanne
Hansen, Else Haugebo, Boye Haure, Pia Lund Jacobsen,
Preben Liljendahl, Rigmor Lundgaard, Bente
Madsen, Else Marie Pedersen, Bjarne Skarin, Grete
Stenør, Liselotte Thorlinn, Kirsten Thune.
174 Universitetes årbog 1984
Forskningsvirksomhed:
Nærværende beretning rapporterer om medarbejdernes
forskningsmæssige aktiviteter m.m. Det vil ses, at
undervisningsmæssig og forskningsmæssig aktivitet
ikke er helt nem at adskille. Vi kan i denne forbindelse
pege på medarbejdernes vejledningsopgaver i forbindelse
med licentiat- og kandidatstuderendes store specialopgaver
som hørende under instituttets aktivitetsområde,
og en oversigt over disse opgaver er derfor
indføjet i nærværende rapport. Licentiatstudiet er en
forskningsuddannelse, der forventes at have betydning
for forskningsrekrutteringen til Københavns Universitet
og andre højere læreanstalter, hvor der undervises
i økonomi, samt i forskningslignende stillinger
uden for universitetet. Der er p.t. immatrikuleret
11 kandidater ved lic.-studiet.
Instituttets forskningsaktivitet spænder over så
bredt et område, at det kan være vanskeligt at sammenfatte
disse aktiviteter i en fælles karakteristik, selv
om et fælles udgangspunkt er økonomisk teori. En kort
karakteristik af vigtige forskningsområder, der dyrkes
på instituttet, er givet som indledning til en omtale af
de af instituttets medarbejdere, som naturligt kan rubriceres
under en sådan karakteristik. Det drejer sig
om følgende grupper:
1. Mikroteori og generel ligevægtsteori
2. Driftsøkonomi og operationsanalyse
3. Planlægning
4. Pengeteori og pengepolitik
5. Politisk økonomi
6. Vækst, fordeling og inflation
7. Økonometri og empirisk økonomi
8. Anvendt økonomi
9. Energiøkonomi.
En række af instituttets medarbejdere har ikke naturligt
kunnet rubriceres i disse grupper, men det er da
også for disse medarbejderes vedkommende karakteristisk,
at tidligere tiders stærkt individualiserede
forskning heller ikke dækker deres aktivitet. En række
af dem har således stærkt udadrettede aktiviteter, bl.a.
i forbindelse med deltagelse i udvalg og udredningsarbejde.
I. Mikroteori og generel ligevægtsteori
(Michael Blad, Birgit Grodal, Bodil Olai Hansen
(indtil 1/9 84), Leif Hasager (indtil 1/9 84), Morten
Hviid (fra 1/9 84), Hansjørgen Jacobsen (fra 1/9 84),
Finn Voldtofte Jensen (fra 1/2 84), Hans Keiding,
Carsten Kowalczyk, Jørgen Birk Mortensen, Lars Tyge
Nielsen, Christian Schultz (fra 1/9 84), Frode Terkelsen
og Karl Vind).
Den mikroøkonomiske teori handler om samspillet
mellem enkeltindividernes økonomiske adfærd. Det
undersøges her, hvorledes den enkeltes handlinger inden
for de rammer, der er fastlagt af de økonomiske
regler og institutioner i samfundet, betinger og påvirker
den økonomiske situation i dette samfund.
Blandt de forskningsprojekter inden for dette område,
inden for hvilke gruppen har nået nye resultater i
det forløbne år, kan nævnes: Betydningen afkoordinering
i forskellig form for den samfundsøkonomiske ressourcefordeling,
undersøgelse af monopoler og konkurrencebegrænsende
tendensers betydning for økonomiens
funktion, tidsaspektets rolle for ressourcefordelingen,
herunder stats- og udlandsgældsproblemerne.
Endelig har der i gruppen været arbejdet med
rendyrket konfliktproblematik, dvs. den såkaldte spilteori.
1.1. Michael Blad har arbejdet med tre forskningsprojekter:
»Investment, Employment and Profitability«
(fælles med N. Oulton, University of Lancaster). Formålet
med projektet er først at give en dynamisk beskrivelse
af den enkelte virksomheds investerings- og
beskæftigelsesstrategi under forskellige antagelser om
arbejdsmarkedet. Dernæst søges denne beskrivelse
inddraget i en generel ligevægtsanalyse for både en
lukket og en åben økonomi. »Microeconomics: Institutions,
Equilibrium, Optimality« (fælles med H. Keiding).
Projektet er en lærebog i mikroøkonomi, byggende
på H. Keidings forelæsningsnoter i Mikro 1.
»On costs of adjustment« (fælles med Dr. F. Gill, the
University of Sydney). Projektet drejer sig om en analyse
af betydningen af tilpasningsomkostninger, både
for den enkelte agents efterspørgselsfunktion og for
den totale efterspørgselsfunktion for økonomien.
1.2. Birgit Grodal har arbejdet med følgende emner:
1.2.1. Den svageste topologi på mængden af præferencerelationer,
der har den egenskab, at efterspørgselen
efter varer og serviceydelser varierer kontinuert, når
såvel priser og indkomst som præferencerelationerne
varieres.
1.2.2. En generel ligevægtsmodel, hvori forbrugerne
ikke har fuld information om kvaliteten af de varer, de
erhverver sig på markedet.
1.2.3. Kvindernes stilling på arbejdsmarkedet i forbindelse
med en studiekreds over dette emne.
1.3. Bodil Olai Hansen har fortsat arbejdet med sin
licentiatafhandling. Afhandlingens emne er efliciensproblemer
i modeller med ubegrænset tidshorisont.
Sådanne modeller er et velegnet redskab til studiet af
gældsproblemer og overvæltning af byrder på fremtidige
generationer. Afhandlingen sigter i første række
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 175
på at afklare de nye problemer, der opstår i sådanne
modeller i forbindelse med prissystemets funktion, idet
dette ikke - i modsætning til endelig-horisonttilfældet
— nødvendigvis sikrer efficient allokering. I afhandlingen
udledes pris- såvel som teknologikarakteriseringer
af de efficiente/optimale programmer i
simple produktions- og forbrugsmodeller (de såkaldte
overlappende-generations-modeller). Der redegøres
for betydningen af visse fundamentale krumningsbetingelser
for karakteriseringen af efficiente programmer.
Licentiatafhandlingen vil kunne danne det teoretiske
grundlag for en undersøgelse af velfærdsaspekter
på langt sigt af udlandsgæld.
1.4. Leif Hasager har fortsat arbejdet med en licentiatafhandling
om makroøkonomisk planlægning. I afhandlingen
behandles dels teoretiske aspekter og dels
franske og tjekkoslovakiske erfaringer med praktisk
makroøkonomisk planlægning. Endvidere har han arbejdet
med den matematiske disciplin Fuzzy mængder,
der muliggør introduktion af usikkerhed på en ikke-
sandsynlighedsteoretisk måde. Dette arbejde sigter
på anvendelse på forhold vedrørende efterspørgsel og
økonomiske beslutninger.
1.5 Morten Hviid har i 1984 påbegyndt et Ph. D.-studium
ved University of Warwick, England. Afhandlingens
emne er koalitionsdannelse mellem virksomheder.
1.6. Hans Jørgen Jacobsen og Christian Schultz har
arbejdet med modeller, der kan belyse koordinationsproblemer
— arbejdsløshed f.eks. — i markedsøkonomier.
Arbejdet foregår inden for rammerne af de såkaldte
gætteligevægtsmodeller.
1.7. Finn Voldtofte Jensen: Undersøgelse af metoder
og resultater inden for generel ligevægtsteori til at beskrive
begrebet »information«. Mulighederne for en
samlende beskrivelse af mange forskelligartede bidrag
undersøges, og specielt arbejdes mod at kunne indarbejde
forståelsen afinformationsbegrebet som den findes
i kommunikationsteori.
1.8. Carsten Kowalczyk har fortsat sit Ph.D.-studium
ved University of Rochester, U.S.A.
1.9. Jørgen Birk Mortensen har arbejdet med teoretiske
problemer omkring samfundsøkonomiske projektvurderinger,
specielt for en økonomi med arbejdsløshed
og betalingsbalanceproblemer. Endvidere har
han arbejdet med aspekter af rationalitetsdiskussionen
inden for økonomisk teori — herunder hypotesen
om rationel forventningsdannelse.
1.10. Lars Fyge Nielsen har fortsat sit Ph.D.-studium
ved Harvard University.
1.11. Frode Terkelsen har arbejdet med matematiske
problemer knyttet til økonomisk teori.
1.12. Karl Vind har fortsat sit arbejde med at undersøge
institutioner i generel ligevægtsteori. De første resultater
er under publikation og dannede grundlaget
for en serie forelæsninger i Berkeley i foråret 1983.
2. Driftsøkonomi og operationsanalyse
(Sven Danø, Peter Mark Pruzan og Thorbjørn
Waagstein).
Traditionelt drejer driftsøkonomien sig om den enkelte
virksomheds økonomiske problemer og forskellige
metoder til at løse dem. Driftsøkonomien formulerer
gerne problemerne som optimeringsproblemer, hvor
det i en given problemsituation gælder om at finde de
for virksomheden fordelagtigste handlingsstrategier.
Driftsøkonomien leder derfor frem til et studium af
økonomiske optimeringsproblemer i al almindelighed,
til undersøgelse af deres matematiske formulering,
deres struktur, typificering og deres løsninger og
gyldighedsområder for løsninger. Læren om økonomiske
optimeringsproblemer betegnes hyppigst operationsanalyse.
Driftsøkonomiske og operationsanalytiske
undersøgelser udgør kun en mindre del af instituttets
samlede forskning, men fagene er af betydning
for helhedsbilledet, fordi driftsøkonomi er en vigtig
økonomisk specialdisciplin, og fordi driftsøkonomi og
operationsanalyse kan være til stor hjælp ved mangfoldige
typer af økonomiske undersøgelser, der ikke netop
behøver at have virksomheden til genstand, således
som den klassiske driftsøkonomi har det. Driftsøkonomi
og operationsanalyse kan give redskaber til undersøgelser
af f.eks. den offentlige sektor, regionalplanlægning,
sektorplanlægning eller virksomhederne i en
socialistisk økonomi.
2.1. Sven Danø har fortsat arbejdet med en samlet
fremstilling af investeringsplanlægningens teori. En
række færdige kapitler vil blive udgivet som memo i
begyndelsen af 1985.
2.2. I forlængelse af adskillige artikler produceret løbende
siden sommeren 1977 har Peter Pruzan og Jakob
Krarup (DIKU) i 1984 afsluttet de sidste to i denne
række af planlagte fællesarbejder.
2.2.1. Et udkast fra 1983 er omarbejdet til »Ingredients
of locational analysis«, der vil udgøre første kapitel
til »Discrete location theory«, som p.t. er under
udgivelse af Wiley-Interscience under redaktion af
R.L. Francis og PB. Mirchandani.
2.2.2. Desuden har de revideret en artikel om vurdering
af approksimative algoritmer. Heri påpeges risikoen
for at drage vildledende konklusioner, når
176 Universitetes årbog 1984
grundlaget er division af to (uendeligt) store tal med
hinanden.
2.3. Thorbjørn Waagstein har arbejdet med spørgsmålet
om. hvorledes et skift i inflationstakten påvirker
de profitrater, der kan læses ud af virksomhedernes
regnskaber. En artikel herom vil fremkomme i Nationaløkonomisk
Tidsskrift i løbet af 1985. Konklusionen
herpå er, at de danske profitratetal er undervurderet
fra slutningen af 60'erne og frem til slutningen af
70'erne, mens de formentlig vil blive overvurderet i de
kommende år. Desuden har han arbejdet med problemerne
i forbindelse med forskellige rentabilitetsmål i
regnskabsanalysen, hvilket har udmøntet sig i nogle
undervisningsnoter.
3. Planlægning
(Hans Keiding, Klavs Lindeneg og Peter Mark
Pruzan)
Planlægning kan betragtes som en systematisk aktivitet,
hvis formål er at bidrage til målopfyldelse i et system.
Planlægningsteori kan bidrage til at strukturere
planlægningsproblemer på en måde, der er nyttig i såvel
videregående teoretiske overvejelser som ved praktisk
planlægningsarbejde.
3.1. Klavs Lindeneg har begyndt et projekt omkring
vurdering af forskellige økonomiske redskabers muligheder
for at bidrage til en forbedring af beslutningsgrundlaget
i den offentlige sektor. Centrale overskrifter
er: Konsekvensberegninger, multikriterie-beslutningsteori,
social choice- og spilteori.
3.2. Med støtte af Direktoratet for de Videregående
Uddannelser (DVU) har Peter Pruzan ogjakob Krarup
i foråret 1983 igangsat en undersøgelse med henblik
på behovet for oprettelse af en ny planlægningsuddannelse,
der går på tværs al etablerede faglige traditioner
og organisatoriske strukturer ved direkte at
inddrage såvel samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige
som humanistiske anskuelser.
Undersøgelsens primære formål er at belyse en formodning
om, at stedse flere forhold i vort samfund
nødvendiggør en ny, bredere planlægningsuddannelse
ved Københavns Universitet end de allerede eksisterende,
og som på videnskabeligt grundlag kan integrere
ikke blot økonomiske og fysiske hensyn men
også politiske, humanistiske og andre vanskeligt målelige
kvalitative hensyn. Hvis formodningen bekræftes
og kan medvirke til oprettelsen af en sådan uddannelse,
må der næres store forventninger til betydningen
heraf, dels for de berørte studerende, dels for de virksomheder,
organisationer og offentlige institutioner,
der vil aftage kandidater med dette speciale.
Undersøgelsens indledende og nu afsluttede faser
har i høj grad bekræftet ovenstående formodning. Resultaterne
er i årets løb tilstillet DVU i form af to rapporter
med fyldige bilag. Et koncentrat af den ene af
disse rapporter er udgivet i Erhvervsøkonomisk Tidsskrift.
Resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse
blandt yngre kandidater er gengivet i en selvstændig
artikel, der er fremsendt til publikation.
4. Pengeleori og -politik, herunder international monetær økonomi
(Jesper Jespersen (ekstern lektor, studieophold i Firenze),
Peter Erling Nielsen, Per Bremer Rasmussen
(studieophold i USA) og Niels Thygesen).
Gruppen har især gennemført forskning inden for områderne
monetær makroteori - herunder også nyklassisk
makroteori — penge- og statsgældspolitik og
spørgsmål vedr. international tilpasning, bl.a. med
henblik på europæiske monetære forhold.
4.1. Jesper Jespersen har som ekstern lektor ved Økonomisk
Institut og medarbejder på Det økonomiske
Råds sekretariat færdiggjort et større projekt vedr.
»Statsgældspolitik i de nordiske lande« før sin afrejse
til Det europæiske Universitet i Firenze.
4.2. Peter Erling Nielsen har i det forløbne år omskrevet
et kompendium vedr. pengeteori til brug for undervisningen
på studiets 2. årsprøve og har sammen
med Flemming Dalby Jensen skrevet en ny udgave af
deres fælles oversigt over de senere års danske pengepolitik.
4.3. En oversigt over de senere års udvikling inden for
monetær makroteori er blevet færdigskrevet.
4.4. En del forskningstid er fortsat blevet anvendt på
aktuelle pengepolitiske emner, men det væsentligste
arbejdsfelt er fortsat monetær makroteori især med
henblik på statsgældspolitik og -teori. I denne forbindelse
er arbejdet med nyklassisk makroteori fortsat.
4.5 Nogen tid har været anvendt på spørgsmålet om
realrentens bestemmelse - i denne forbindelse er der
ved at blive udarbejdet en oversigt over obligationsog
aktieafkast i Danmark siden 1919.
4.6. Niels Thygesen arbejder med pengepolitiske og
udenrigsøkonomiske emner. Hans hovedinteresse er
de internationale økonomiske sammenhænge og behovet
for økonomisk-politisk koordination inden for EF
og mellem Vesteuropa og USA.
4.7. Som Senior Research Fellow er Niels Thygesen
tilknyttet et forskningsprojekt inden for denne emnekreds
ved Centre for European Policy Studies (CEPS)
i Bruxelles, hvor han i samarbejde med professor Robert
Triffin analyserer udviklingen i EMS-samarbejDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 177
det og monetære sammenhænge mellem USA og Vesteuropa.
Projektet har foreløbig resulteret i et par offentliggjorte
længere essays i 1984 og en række konferenceindlæg.
4.8. Niels Thygesen har inden for dette projekt hidtil
især arbejdet med to emner:
4.8.1. Konsekvenserne for den penge- og finanspolitiske
bevægelsesfrihed af valutakursmålsætninger.
4.8.2. Mulighederne for sterlings deltagelse i et fastkurssamarbejde.
Han har endvidere skrevet om samspillet
mellem penge- og finanspolitik i en periode med
recession og store budgetunderskud.
5. Politisk økonomi
(Paul Briiniche-Olsen, Christian Groth, Gunnar
Persson, Peter Skott, Tage Vosbein, Thorbjørn
Waagstein og Hans Aage).
Gruppens forskningsområde kan karakteriseres som
samspillet mellem økonomiske og politiske mekanismer
i forskellige samfundssystemer. Herunder er der
arbejdet med teorierom fordeling og konjunkturbevægelser,
med arbejdsmarkeds- og socialpolitisk teori
samt teori om betingelser for og konsekvenser af teknologiske
ændringer.
5.1. Paul Briiniche-Olsen arbejder med analyser af
mobilitetsmønstrene på det danske arbejdsmarked. I
denne forbindelse er segmenteringsteoriernes anvendbarhed
til analyser af det danske arbejdsmarked blevet
undersøgt. Derudover er der blevet arbejdet med
en teoriramme, der kan danne grundlag for empirisk
undersøgelse af matchprocesserne på arbejdsmarkedet.
5.2. Christian Groth har undersøgt lokale og globale
stabilitetsegenskaber ved dynamiske IS/LM-modeller
udbygget med den forventningsudvidede Phillipskurve.
Desuden har han skrevet undervisningsnoter
om statisk og dynamisk input-output-teori, om monetær
vækstteori og om teknologiske ændringer.
5.3. Gunnar Persson arbejder med de sociale og institutionelle
forudsætninger for teknisk udvikling i forskellige
historiske epoker, i særdeleshed før-kapitalistiske
økonomier. Der er udviklet en metode til at måle
produktivitetstilvækst i en feudal økonomi, som bruger
et minimum af empirisk information, og denne er
blevet appliceret på perioden 1000-1300 e.Kr. og viser
denne periodes dynamiske karakter.
5.4. Peter Skott arbejder på et projekt om selvforstærkende
tendenser i makro-økonomiske udviklingsforløb.
Der findes mange empirisk orienterede arbejder
om »gode og onde« cirkler i økonomisk vækst, men
generelt er det teoretiske grundlag mangelfuldt, og
sammenhængen mellem de løst formulerede teoretiske
ideer og den empiriske undersøgelse er ofte uklar. Projektet
sigter i første række på en teoretisk afklaring,
men et opfølgende empirisk arbejde er planlagt.
5.5 Thorbjørn Waagstein har fortsat tidligere års arbejde
med problemerne om, hvorledes virksomhederne
kan anvende investeringer, der er irreversible, til at
forsvare et marked. Desuden har han arbejdet med
spørgsmålet om lønpolitikkens virkninger på betalingsbalancen.
Dette forventes at blive udmøntet i et
arbejdspapir i foråret 1985.
5.6. Hans Aage arbejder med sammenligninger af udviklingen
i de økonomiske institutioner, herunder ejendomsretten
og dispositionsretten til produktionsmidlerne,
i forskellige økonomiske systemer og har
specielt arbejdet med en større sammenlignende undersøgelse
af arbejdsløshed og incitamenter på arbejdsmarkedet
i forskellige samfundssystemer, med
særligt henblik på Sovjetunionen og Danmark. Desuden
er der udført nogle mindre undersøgelser inden
for følgende område: Sammenligning af den økonomiske
krises årsager og virkninger i kapitalistiske og
socialistiske lande; virkninger af den uformelle økonomi
i Danmark med modelberegninger af virkningerne
af »sort« og »grøn« økonomi på beskæftigelse, betalingsbalance
og offentlige finanser; og endelig en diskussion
af de økonomiske argumenter i debatten om
udtømmelige ressourcer.
6. Fordeling, allokering, inflation og udviklingsøkonomi
(Poul Buch-Hansen, Jørgen Peter Christensen, Jørgen
Estrup og Troels Østergaard Sørensen).
Gruppen har arbejdet med nyere makroteori, arbejdsmarkeds*
og inflationsteori samt forskellige problemkredse
inden for udviklingsøkonomi. Flere af gruppens
medlemmer har desuden deltaget i arbejdet om
oprettelse af områdestudier, især for udviklingsområder
(Afrika, Østasien).
6.1. Poul Buch-Hansen har afsluttet udarbejdelse af
bidrag til Instituttets jubilæumsbog. Artiklen behandler
nogle teoretiske problemer ved økonomiske metoder
til vurdering af projekter i udviklingslandene.
Han har endvidere fortsat litteraturstudier i forbindelse
med udarbejdelse af en oversigtsartikel om udviklingsøkonomi
til Nationaløkonomisk Tidskrift.
6.2. Jørgen Peter Christensen har fortsat arbejdet med
udarbejdelse af en fremstilling af Sovjetunionens økonomiske
historie, primært med henblik på anvendelse
som lærebog. Arbejdet forventes færdiggjort i begyndelsen
af næste år.
178 Universitetes årbog 1984
Endvidere har han udarbejdet en artikel til Økonomisk
Instituts jubilæumsskrift om småbrugs og ikke
landbrugsmæssige biaktiviteters rolle i ungarsk landbrug.
Desuden har han påbegyndt et arbejde med sigte på
at udarbejde et bidrag om løn- og arbejdsmarkedsforhold
til et oversigtsværk om dansk industris historie
siden 1870 som led i projektet: Dansk Industris Historie
efter 1870.
6.3. Jørgen Estrup har primært arbejdet med en undersøgelse
af de realøkonomiske virkninger af ujævn
og ustabil inflation, men derudover beskæftiget sig
med forskellige strategier for udformningen af indkomstpolitik.
6.4. Troels Østergaard Sørensen arbejder med nyere
makroteori og med teorier om arbejdsmarkedet. Inden
for makroteorien har han dels arbejdet med teorier
om arbejdsløshed, dels med en sammenkædning
af moderne og traditionel makroteori og dels med en
kritik af monetaristisk makroteori.
Arbejdet med teorier om løndannelse er fortsat, og
han er involveret i et projekt om »segmenterede arbejdsmarkeder
«.
Endelig har han anvendt en del af forskningstiden
på generelle økonomisk-politiske problemstillinger.
7. Økonometri og empirisk økonomi
(Ellen Andersen, YP. Gupta, Keld Holm, Hans
Hummelgaard, Niels Kærgård ogjarn Schauby)
Gruppen arbejder dels med udvikling af økonometrisk
teori og metode og dels med konkrete empiriske undersøgelser
på danske talmaterialer. Arbejdet inden
for gruppen strækker sig således lige fra projekter med
konstruktion og analyse af data til rent teoretiske arbejder
vedrørende matematisk-statistiske estimationsmetoder.
Der har været arbejdet med den nyere makroøkonomi
med henblik på empirisk testning.
De konkrete empiriske undersøgelser har navnlig
behandlet arbejdsmarkedet og regionaløkonometriske
modeller, herunder bl.a. analyse af regional efterspørgsel
efter og udbud af arbejdskraft, samt uddannelsesprognosemodeller.
7.1. Ellen Andersen har deltaget i udviklingsarbejdet
med den makroøkonometriske model ADAM og har
arbejdet med empiriske modeller for europæiske lande,
specielt modeller i kontinuert tid og disses estimationsproblemer,
samt med estimation af fastprismodeller.
7.2. Y P. Gupta har beskæftiget sig med de økonomiske
konsekvenser af befolkningstilvæksten i udviklingslandene,
med vækstmodeller for Indiens 5-årsplaner
siden 1950, og med økonometriske modeller for
udbud af landbrugsvarer i udviklingslandene.
7.3. Keld Holm beskæftiger sig med opbygningen af
en regional økonometrisk model. Arbejdet er i beretningsperioden
resulteret i en model for hovedstadsregionen.
Modellen har været anvendt til fremskrivninger
afden regionale efterspørgsel efter arbejdskraft opdelt
på et stort antal erhverv. Denne del af projektet
skal ses i sammenhæng med Hans Hummelgaards
forskning. Herudover skal modellen anvendes til
fremskrivninger af den generelle regionale indkomstog
beskæftigelsesudvikling samt afden regionaløkonomiske
effekt af statslige og (amts-)kommunale økonomisk-
politiske indgreb.
7.4. Hans Hummelgaard arbejder sammen med Keld
Holm med opbygning og videreudvikling af et modelapparat
til brug for uddannelsesfordelte arbejdsmarkedsfremskrivninger
på det regionale niveau. Derudover
beskæftiger han sig med uddannelsernes fleksibilitet
og den praktiske anvendelse heraf i prognosearbejdet.
7.5. Niels Kærgård arbejder stadig med mere langsigtede
økonomiske udviklingsforløb, herunder også i
hvor høj grad nyere økonomisk teori er forenelig med
data for den langsigtede danske udvikling. Desuden
har han beskæftiget sig med forskellige teorihistoriske
emner og mere generelle økonometriske metodeproblemer.
7.6.Jarn Schauby arbejder med opbygning og estimation
af uddannelsesprognosemodeller og uddannelsesbetingede
arbejdsudbudsmodeller. Det er især samspillet
mellem uddannelse og arbejdsmarked, samt
substitutionen mellem forskellige grupper af lønmodtagere
på arbejdsmarkedet, der søges belyst. Endvidere
arbejder han med estimation af indtjeningsfunktioner.
8. Anvendt økonomi
(Karsten Albæk, Christian Hjorth-Andersen, Axel
Mossin og Niels-Henrik Topp).
Denne gruppe arbejder med anvendelser af økonomi
på empiriske materialer.
8.1. Karsten Albæks projekt er nyere arbejdsmarkedsordninger,
herunder især løntilskudsordninger. Et arbejde
er afsluttet vedrørende lærlingebeskæftigelsens
determinanter, herunder beskæltigelseskonsekvenserne
af løntilskudsordningen til oprettelse af lære- og
praktikpladser. Der er opnået visse resultater vedrørende
fortrængningseffekter og konsekvenserne for de
offentlige kasser af løntilskudsordninger. Et fællesprojekt
med Erik Strøjer Madsen, Handelshøjskolen i ArDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 179
hus, vedrørende konsekvenserne af garantilønnen, er
påbegyndt.
8.2. Christian Hjorth-Andersen har fortsat arbejdet
med projektet »Pris og kvalitet«. En sammenfattende
fremstilling er givet i Jubilæumsbogen »Økonomiske
Essays«, Studie nr. 28 fra Københavns Universitets
Økonomiske Institut. I 1984 har arbejdet især været
koncentreret om at færdiggøre en artikel om forbrugernes
tab ved at købe inefliciente (d.v.s. dårlige, men
dog dyre) varianter. Henimod slutningen af året er arbejdet
med at give en empirisk beskrivelse af forbrugsvarernes
teknologi blevet fortsat.
8.3. Axel Mossin har afsluttet en teoretisk og empirisk
undersøgelse af problemer i økonomisk politik, og af
en national økonomi i konkurrence. Data vedrører
Danmark 1962-81. Endvidere har han udformet idealtyper
af vækstfaser i kapitalistisk blandingsøkonomi.
8.4. Niels-Henrik Topp har i løbet af året afsluttet et
manuskript om den danske kryolitindustris historie
1847-1984.
9. Energiøkonomi
(Jørgen Birk Mortensen, Lars Otto og Jesper Munksgaard
Pedersen)
9.1 Jørgen Birk Mortensen har fortsat arbejdet med et
projekt, der har til formål at tilvejebringe økonomiske
analysemetoder til brug for energiplanlægningen.
Endvidere har han arbejdet med teori for fastsættelse
af skyggepriser i samfundsøkonomiske projektvurderinger.
9.2 Lars Otto arbejder med en undersøgelse af energiefterspørgslens
determinanter i Danmark i de seneste
årtier. Han har i det forløbne år afsluttet arbejdet
med datakonstruktion, udvikling af statistiske analysemetoder,
samt estimation og analyse.
9.3 Jesper Munksgaard Pedersen har påbegyndt et licentiatprojekt
med titlen: Energi-rationering ved
akutte forsyningsafbrydelser.
10. Andre økonomiske discipliner
(Hector Estrup, Erik Gørtz, Ulla Funck Jensen, Fredrik
Pitzner-Jørgensen, Henrik Plaschke, P. Nørregaard
Rasmussen og Anders Ølgaard)
10.1. Hector Estrup har fortsat en undersøgelse af den
rationelle agents placering i økonomisk teori. Undersøgelsen
har teorihistorisk udgangspunkt, men skulle
kunne medvirke til at belyse den Keynesianske indkomstdannelsesteoris
såkaldte sammenbrud i 70'erne.
10.2. Erik Gørtz har fortsat arbejdet med energiøkonomiske
analyser som led i energiministeriets analyseaktivitet
og derved bidraget til denne.
10.3. Ulla Funckjensen har arbejdet med det offentliges
udgifter til folkepension og forskellige former for
førtidspension (invalidepension m.v.). Hun har endvidere
beskæftiget sig med mobiliteten på arbejdsmarkedet
på grundlag af beskæftigelsesundersøgelser og
arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistik. Endelig
har hun fortsat arbejdet med nyere demografiske metoder
i matematisk statistisk belysning.
10.4. Fredrik Pitzner-Jørgensen arbejder med et licentiatprojekt
vedrørende vækstteori og udenrigshandelsteori
med særligt henblik på planøkonomiers indbyrdes
samhandel og deres handelsforhold udadtil. Projektet
er koncentreret om en beskrivelse af den østeuropæiske
økonomiske samarbejdsorganisation Comecon
og en diskussion af, hvilke problemer denne organisation
stilles overfor. Der gives samtidig en kritisk
gennemgang af modeller, der er blevet anvendt til forklaring
af de økonomiske sammenhænge af relevans
for Comecon-landenes udenrigsøkonomiske forhold.
Endvidere arbejdes med opstilling af en langsigtsmodel
for Danmark. Det er hensigten med dette arbejde
- som gennemføres i samarbejde med adjunkt Leif
Hasager, Institut for Finansiering, Handelshøjskolen
i København - at undersøge alternative udviklingsforløb
for dansk økonomi over en 20-årig horisont.
10.5. Henrik Plaschke arbejder med et projekt omhandlende
international konkurrenceevne. Projektet
er både teoretisk og empirisk, og der arbejdes hovedsagelig
med Vesttyskland, Frankrig og England. Endvidere
søger projektet specielt at analysere betydningen
af de nationale »kapitalstrukturers« (koncentration,
industriel organisation, forskellige konkurrenceformer
m.m.) betydning for de nationale økonomiers
konkurrenceevne.
H an har desuden arbejdet med fransk økonomisk
udvikling og politik, specielt efter maj 1981, samt i
mindre omfang med den aktuelle udvikling i den internationale
økonomi (bl.a. gældsproblemerne).
10.6. P. Nørregaard Rasmussen har arbejdet på y* tid
p.gr.a. sit formandskab i Statens Teleråd. Han har udarbejdet
et kapitel til et undervisningskompendium
om vækst og fordeling. Hans arbejde med dansk valuta*
og pengepolitik i 20'rne (revalueringen) har stort
set — bortset fra registrering af litteraturen - ligget stille,
men vil forhåbentlig kunne genoptages i 1985. Problemet
er her, hvorfor Venstre og Socialdemokratiet
gik ind for en devaluering, som måtte gå mod deres
vælgeres interesser. Om dette problem er alle skrivende
enige om beskrivelsen - idet man stort set skriver af
fra hinanden — men analysen forudsætter, man går i
arkiverne, hvilket ingen har gjort.
180 Universitetes årbog 1984
10.7. Anders Ølgaard har kun arbejdet ved instituttet
på halv tid, idet han har faet bevilget halv tjenestefrihed
i forbindelse med sit hverv som medlem af den af
justitsministeriet nedsatte kommissionsdomstol vedrørende
post- og telegrafvæsenet.
H an har fortsat arbejdet med problemer omkring
ændringer i relative priser i en åben økonomi og har
desuden arbejdet med »stock/flow« problemstillinger.
Desuden har han — delvis i forbindelse hermed —
beskæftiget sig med problemstillinger i den økonomiske
politik, herunder boligpolitik og skattepolitik.
Anden virksomhed:
Ellen Andersen: Medlem af Videnskabernes Selskab.
Opponent ved doktordisputats ved Stockholms Universitet.
Michael Blad: Honorary Associate of the Department
of Economics, The University of Sydney.
Poul Buch-Hansen: Medlem (indtil maj 1984) af det
af regeringen nedsatte udvalg vedrørende statslige
støtteordninger til private kapitaloverførsler til udviklingslandene.
Medlem af DANIDA's rådgivende udvalg
vedrørende uddannelse af eksperter til arbejde i
udviklingslandene. Konsulent for DANIDA i forbindelse
med rekruttering af økonomer til internationale
stillinger.
Jørgen Peter Christensen: Medlem af projektudvalget
vedrørende andelsforskning under Sydjysk Universitetscenter.
Deltaget i møder vedrørende projektet
Dansk Industris Historie efter 1870 under Carlsbergfondet
og Det humanistiske Forskningsråd.
Sven Danø: Medlem af ATV og Videnskabernes Selskab.
Hector Estrup: Medlem af bedømmelsesudvalg vedrørende
professorat ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Medlem af Marstrand-komitéen.
Jørgen Estrup: Medlem af Folketinget. Medlem af arbejdsgruppen
om Åbent Universitet under Rektorkollegiet.
Medlem af bestyrelsen for Danmark-Amerika
Fondet. Medlem af bestyrelsen for kollegiet »Kvinderegensen
«. Medlem af Nationaløkonomisk Forenings
bestyrelse og af bestyrelsen for Selskabet for Historie
og Samfundsøkonomi.
Birgit Grodal: Fellow i Econometric Society. Regional
Consultant for Econometric Society. Medlem af styringsgruppen
for det nystiftede European Economic
Association. Medlem af Statens Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd.
Chr. Hjorth-Andersen: Medlem af Læreanstalternes
Fa-Iles Miljøkursus.
Klavs Lindeneg: Medlem af kontaktgruppe, der løbende
følger et håndbogsprojekt finansieret afNordisk
Råd om omkostningsberegninger på miljøområdet.
Peter Erling Nielsen: Pr. 1. november 1984 af Industriministeren
udpeget som næstformand for Betalingskort
ud valget.
Peter Mark Fruzan: Næstformand for styrelsen. Folkeuniversitetet
i København. Medlem af Folkeuniversitetsudvalget.
P. Nørregaard Rasmussen: Medlem af ATV og Videnskabernes
Selskab. Formand for Statens Teleråd
og for det af Ministeriet for Grønland nedsatte tilsynsråd
med GTO. Medlem af Forsikringsnævnet og af
Styrelsen for Danmarks Statistik. Næstformand i Repræsentantskabet
for Danmarks Nationalbank og formand
for udvalget vedrørende bankens »æresboliger
«. Medlem af Det økonomiske Råd. Har administreret
Trap's og de to Henriques' legater for økonomer.
Formand for Louis Petersen's legat.
Niels Thygesen: Medlem af Statens Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd (indtil 1. oktober 1984).
Medlem af bestyrelsen og af forskningsrådet for Det
europæiske Universitetsinstitut, Firenze. Medlem af
bestyrelsen for Centre for European Policy Studies,
Bruxelles. Medlem af Scientific Committee, Centre
for Monetary and Banking Studies, Geneve. Medlem
af bestyrelserne for Det udenrigspolitiske Selskab og
Dansk Udenrigspolitisk Institut. Medlem af Det økonomiske
Råds formandskab.
Anders Ølgaard: Medlem af kommissionsdomstolen
vedrørende post- og telegrafvæsenet. Medlem af udvalget
til revision af pris- og monopollovgivningen.
Medlem afNordisk Økonomisk Forskningsråd. Formand
for Nationaløkonomisk Forening, i hvilken
egenskab han var hovedarrangør af det 25. Nordiske
Nationaløkonomiske Møde i København 1984.
Hans Aage: Medarrangør af nordisk forskerkursus om
»Samfundsvidenskabelig analyse af planstyrede
samfund«, Rømø.
Arbejde inden for kollegiale organer:
Poul Buch-Hansen: Institutbestyrer.
Jørgen Peter Christensen: Medlem af det statsvidenskabelige
fagråd.
Jørgen Estrup: Indtil 1. juni 1984 prorektor, næstformand
i konsistorium og konsistoriums forretningsudvalg,
formand for konsistoriums uddannelsesudvalg
og valgudvalg og medlem af konsistoriums arbejdsgruppe
om konfliktforskning. Fra 1. august 1984 medlem
af konsistoriums arbejdsgruppe om udviklingsstudier.
Indtil 1. september 1984 formand for områdestudienævn
og medlem af konsistoriums områderåd.
Medlem af bedømmelsesudvalg om seniorstipendium.
Erik Gørtz: Formand for det statsvidenskabelige fagråd.
Medlem af det samfundsvidenskabelige fakultetsråd.
Christian Hjorth-Andersen: Næstformand for det
statsvidenskabelige studienævn indtil 1. december
1984.
Peter Erling Nielsen: Formand for det statsvidenskabelige
studienævn fra 1. december 1984.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 181
P. Nørregaard Rasmussen: Medlem af udvalg til bedømmelse
af licentiatafhandling og af et disputatsudvalg.
Formand for licentiatudvalget.
Troels Østergaard Sørensen: Formand for instituttets
EDB-udvalg.
Karl Vind: Medlem afdet statsvidenskabelige fagråd.
Hans Aage: Medlem af det statsvidenskabelige fagråd.
Redaktions- og referencevirksomhed:
Michael Blad (Referee for Review of Economic Studies
og Scandinavian Journal of Economics).
Hector Estrup (Medlem af redaktionsudvalget for
Scandinavian Journal of Economics).
Jørgen Estrup (Medlem af redaktionskomitéen og referee
for Økonomi og Politik).
Birgit Grodal (Medlem af redaktionen af Econometrica
og af Journal of Mathematical Economics; referee
for Scandinavian Journal of Economics, R.E.S. og Zeitschrift
fur Nationalokonomie).
Erik Gørtz (Medlem af redaktionsrådet for Scandinavianjournal
of Economics).
Ulla Funck Jensen (Referee for Biometrics).
Peter Mark Pruzan (Medlem af redaktionen af Economics
ofPlanning; referee for European Journal ofOperational
Research).
P. Nørregaard Rasmussen (Referee for Nationaløkonomisk
Tidsskrift og Public Finance Quarterly).
Peter Skott (Referee for Economic Journal og Cambridgejournal
of Economics).
Karl Vind (Medlem af redaktionen afjournal of Mathemetical
Economics; referee for andre tidsskrifter).
Thorbjørn Waagstein (Referee for European Economic
Review).
Hans Aage (Referee for Economics ofPlanning).
Gæsteforelæsninger og -seminarer:
Ellen Andersen, Gol, Norge. Michael Blad, University
of Lancaster. Birgit Grodal, London School of Economics.
Henrik Plaschke, AUC. Peter Skott, ESRC
Politicai Economy Study Group (LSE). Brunei University,
University of Kent og Cambridge University.
Kongresforedrag m.v.:
Jørgen Estrup, Seminar om »New Technology for
Higher Education«, USA. Birgit Grodal, Econometric
Society's møde i Madrid og »Workshop in Mathematical
Economics« i Luminy. Erik Gørtz, Seminar
under Nordisk Råds økonomiske utvalg, Esbo, Finland.
Christian Hjorth-Andersen, Foredrag på Sandbjerg
Slot. Jørgen Birk Mortensen, Konference arrangeret
af Miljøstyrelsen og Landbohøjskolen, og seminar
om »Rationalitetsbegreber i Samfundsvidenskaberne
«. Peter Mark Pruzan, »The Fuschl Conversations
«, Fuschl, Østrig, ISOLDE HI, Third International
Symposium on Locational Decisions, Boston, og
symposium »Universitetsanvåndning av Satelliten
Tele-Xoch InformatiCom-systemet, Stockholm. Niels
Thygesen, Det europæiske Universitetsinstitut, Firenze,
Conference on Economic Policy in Inflationary
Conditions, Bergamo, Byggeriets Realkreditfonds jubilæumskonference,
København, Bellagio Group, Basel,
Institute for International Economics, Washington,
DC, Centre for European Policy Studies, Bruxelles,
Nordisk Økonomisk Forskningsråd, Sodertålje,
Katholieke Universiteit te Leuven, Leuven, Centre for
Monetary and Banking Studies, Geneve, Conference
on US-European Economic Relations, Bruges, Centre
for European Policy Studies, Frankfurt, EF-kommissionens
økonomiske generaldirektorat, Norges finansministeriums
konference om langtidsprogrammet, og
Centre for European Policy Studies Annual Conference,
Bruxelles. Karl Vind, Workshop i Luminy. Hans
Aage, Nordisk forskerkursus om »Samfundsvidenskabelig
analyse af planstyrede samfund«, Rømø, og
Nordisk Forskersymposium »Kontinuitet og forandring
i Sovjetunionen«, København.
Rejser i øvrigt:
Morten Hviid, påbegyndt Ph.D.-Studium ved University
of Warwick England. Carsten Kowalczyk, studieophold
ved University of Rochester, U.S.A. Fredrik
Pitzner-Jørgensen, stipendieophold i Moskva og
Novosibirsk ved institutter under det sovjetiske videnskabsakademi.
Per Bremer Rasmussen, studieophold
i U.S.A. Peter Skott, ophold som Honorary Research
Fellow ved University College, London. Niels Thygesen,
forskningsophold som Guest Scholar ved The
Brookings Institution, Washington, DC, og Senior
Research Fellow ved Centre for Europoean Policy
Studies, Bruxelles.
Publikationer:
Aage, H.: Økonomisk krise i Øst og Vest. Tema—
Spot 2, s. 6—8, København 1984.
Aage, H.: Beskæftigelsen, betalingsbalancen og den
uformelle økonomi. Grøn økonomi. Markedsøkonomiens
fallit?, 1. Christensen, N. 1. Meyer, O.
Thyssen s. 71-80, København 1984.
— : Krise og reformer i Sovejtøkonomien. Samfundsøkonomen
Vol. 2, No. 6, s. 29-34, København 1984.
— : Uddannelse, prestige og indkomst for forskellige
erhvervsgrupper i Sovjetunionen og i Danmark —
nogle foreløbige data. Nordic Journal of Soviet and
Fast European Studies Vol. 1, No . 1, s. 86—101,
Uppsala 1984.
— : Makroøkonomiske virkninger af den uformelle økonomi.
Blå Memoserie 123, s. 21, Københavns Universitet
1984.
182 Universitetes årbog 1984
— : Fuld beskæftigelse og økonomisk krise i forskellige
samfundssystemer. Arbejdsløshedsforskning. IV.
Strukturproblemer og økonomisk politik, kap. 4,
Peder J. Pedersen, Jørgen Søndergaard, s. 65—102,
Alborguniversitetsforlag 1984.
— : Selvforvaltning og statskontrol i den sovjetiske
kolkhoz. Økonomiske Essays. Jubilæumsbog fra
Økonomisk Institut, Buch-Hansen, P. (red.), s.
417—29, Københavns Universitet 1984.
— ; Economic Arguments on the SufTiciency of Natural
Resources. Cambridge Journal of Economics Vol.
8, No. 1, s. 105-13, London 1984.
— : Økonomisk krise i Øst og Vest - forskelle og ligheder.
Information 7.maj 84, s. 4, København 1984.
Albæk, K.: Løntilskud, lærlingebeskæftigelse og arbejdsstyrkens
kvalifikationsniveau. Københavns
Universitet 1984, 30 s.
— : Løntilskudsordninger i Danmark. Arbejdsløshedsforskning.
IVStrukturproble mer og økonomisk
politik, Peder J. Pedersen, Jørgen Søndergaard, s.
305, Alborguniversitetsforlag 1984.
Andersen, E., Kærgård, N.: Arbejdsmarkedet på kort
og langt sigt. Gul Memoserie 88, s. 23, Københavns
Universitet 1984.
Briiniche—Olsen, P: Amerikanske segmenteringsteorier
og det danske arbejdsmarked - en dårlig cocktail?
Økonomiske Essays, Økonomisk Institut, s.
429, København 1984.
— : Det uddannelsesopdelte arbejdsmarked. Samfundsøkonomen
8, s. 39, København 1984.
Burkard, R.E., Krarup, ]., Pruzan, P: Some relationships
between multicriteria and parametric
discrete optimization problems with bottleneck objectives.
Mathematische Operationsforschung und
Statistik 15, s. 389-95, Berlin, DDR 1984.
Christensen, J.P: Udviklingen inden for Ungarnsk
landbrug: De små brugs rolle og biaktiviteter i landbruget.
Økonomisk Essays, Økonomisk Institut, s.
429, København 1984.
Clemmensen, N., Krarup, J., Pruzan, P: Ny planlægningsuddannelse
ved Københavns Universitet. Fase
1: Kortlæg ning af eksisterende planlægningsuddannelser
i Danmark. Københavns Universitet
1984, 81+6 s.
Danø, S.; Løsningsmetoder til udskiftningsproblemet
i investeringsplanlægningen. Økonomiske Essays,
Økonomisk Institut, s. 71-77, København 1984.
Groth, C.: Noter til vækst og fordeling, bind 1 & 2, 3.
udgave. Københavns Universitet 1984, 146+182 s.
— : Elementær input-output-teori. Københavns Universitet
1984, 92 s.
— : Om integration af tilsyneladende modstridende
konjunkturteorier på grundlag af det generaliserede
ligevægtsbegreb i moderne makroteori. Videnskabsteoretiske
grundlagsproblemer i økonomiske
discipliner, Heine Andersen og Christian Knudsen
(red .), s. 360—69, København 1984.
— : Different Indecomposability Concepts for a von
Neumann-Technology. Økonomiske Essays, Økonomisk
Institut, s. 91-101, København 1984.
Gørtz, E.: Den økonomiske politiks virkninger. Økonomiske
samfunnsmodeller. Seminarrapportfra
Nordisk Råds økonomiske udvalg, Esbo 18—20.
sept. 1984 samt forskellige in dlæg tilknyttet paneldiskussion,
Nordisk Råd, s. 140, Stockholm 1984.
Hjorth-Andersen, C.: TheConceptofQuality and the
Efficiency of Markets for Consumer Products. The
Journal of Consumer Research 11, s. 708-18, USA
1984.
— : Pris og Kvalitet. Økonomiske Essays, Økonomisk
Institut, s. 12, København 1984.
Kowalczyk, C.: An extension of Harsanyi's formalization
of Zeuthen's bargaining model — and a critique.
Økonomiske essays. Økonomisk Institut et, s.
16 + 429, København 1984.
Krarup, J., Pruzan, P: Ny planlægningsuddannelse
ved Københavns Universitet. Fase 2; Vurdering af
behov. Københavns Universitet 1984, 35+14 s.
— , Pruzan, P: Planlægning af planlægning — skitse af
en ny uddannelse. Erhvervsøkonomisk Tidsskrift 4,
s. 219-34, København 1984.
Kærgård, N.; Hvor stabil er den økonomiske struktur?
Økonomisk Essays, Økonomisk Institut, s. 207-18,
København 1984.
— : Praktisk modelbygning og moderne økonometri.
Gul Memoserie 91, s. 12, Københavns Universitet
1984.
— : Den økonometriske metode og kritikken heraf. Gul
Memoserie 90, s. 17, Københavns Universitet 1984.
— : The earliest history of econometrics: some neglected
Danish contributions. History of Polical Economy
s. 437-44, Durham, USA 1984.
— : Den økonomiske metode og kritikken heraf. Symposium
i anvendt statistik 1984, Leif Spange Mortensen
(red.), s. 217—32, 1984.
Lindeneg, K., Olsen, J.: Cost benefits of AFP screening
(Letter to the editor). Prenatal Diagnosis 4, s.
315-16, Sussex 1984.
— : Om beregning af priser for arbejdsmiljøer. Fællesrådet
3, s. 21-24, Fredriksberg 1984.
— : Kroner og ører i arbejdsmiljøet. Om økonomiske
konsekvensberegninger på arbejdsmiljøområdet.
København 1984, 30 s.
— : Samfundsøkonomiske konsekvensberegninger på
arbejdsmiljøområdet. København 1984, 354 s.
-, Petersen, J.H.: Regeringen sparer peaunuts på milliardbudget.
Fællesrådet 11, s. 8-10, Frederiksberg
1984.
Nielsen, L.T.: Pareto Optima, Non-Convexities, and
Regulated Market Equilibr ia. Journal of Mathematical
Economics II, s. 57-63, Holland 1983.
-: Ordinal Interpersonal Comparisons in Bargaining.
Econometrica Vol. 51, No. 1, s. 219—21, England
1983.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 183
— : Risk Sensitivity in Bargaining with More than Two
Participants. Journal of Economic Theory Vol. 32,
No. 2, s. 371-76, New York 1984.
Nielsen, P.E.: Statsunderskud og økonomisk politik.
Sparekasen l,s. 12-15, København 1984.
—: Nyere pengeteori — en oversigt. Nationaløkonomisk
Tidsskrift l,s. 1-29, København 1984.
—; Selektive indgreb har ingen langsigtet effekt. Sparekassen
10, s. 8—11, København 1984.
Pitzner—Jørgensen, F.: Bureaukrati contra decentralisering:
Samhandelen i Comecon. Finanstidende 49,
s. 928-30, København 1984.
— : Reformen af DDR's udenrigshandel. Finanstidende
40, s. 785—87, København 1984.
—: Siberia — some Major Energy Projects with Foreign
Participation. Økonomisk Essays, Økonomisk Institut,
s. 277-90, København 1984.
Pruzan, P.M.: Towards a theory of planning. Økonomisk
Essa ys. Økonomisk Institut, s. 291—303, København
1984.
Rasmussen, P.N.: Er der ligevægt? Økonomiske Essays,
Økonomisk Institut, s. 429, København 1984.
— : Indledning. Eidt historik. Økonomiske Essays,
Økonomisk Institut, s. 5—9, København 1984.
Rasmussen, P.N.: Vækstbeskrivelse. Noter til vækst,
jordeling, Christian Groth, s. 146, København
1984.
Sørensen, T.Ø.: Inflation and labour market theory —
Keynesian Vitality. England 1983, 34 s.
—: Replik til Niels Blomgren-Hansen. Nationaløkonomisk
tiddskrift. bind 121/3, s. 389-93, København
1983.
— : Keynesiansk arbejdsmarkeds-og inflationspolitik.
Nationaløkonomisk tidsskrift bind 121/3, s. 377—82,
København 1983.
— ; Arbejdsmarkedsadfærd og økonomisk krise. Økonomiske
Essays, Økonomisk Institut t studier nr.
28, s. 341-53, København 1984.
— ; Koordinations— og allokeringsproblemer i en decentral
markedsøkonomi med særligt henblik på arbejdsmarkedet.
Økonomisk Instituts Røde Serie 3,
s. 378, Københavns Universi tet 1983.
— : Makro fastprismodeller. Memo fra Økonomisk Institut
131, s. 31, Københavns Universitet 1984.
Waagstein, T.: Non—Pris konkurrence og "Rumlig
konkurrence". Økonomiske Essays, Økonomisk Institut,
s. 429, København 1984.
2: Statistisk Institut
Historie
Statistisk Institut oprettedes i 1953 under Det rets- og
7 Årbog 1984
statsvidenskabelige Fakultet. Men allerede på dette
tidspunkt var der en lang tradition for undervisning og
forskning i teoretisk statistik ved det statsvidenskabelige
studium. Med Anders Halds udnævnelse til professor
i statistik i 1947 indførtes nye statistiske metoder,
inspirerede af englænderen R. Fisher, i undervisningen
og forskningen. I løbet af 1950'erne udvidedes
instituttets stab betydeligt, hvilket bl.a. skyldtes aftaler
med Danmarks Tekniske Højskole og Handelsministeriets
Produktivitetsudvalg med henblik på at
fremme anvendelsen af statistiske metoder i industrien.
Oprettelsen af Institut for Matematisk Statistik
i 1961 førte til at mange medarbejdere forlod instituttet,
og med udnævnelsen af Georg Rasch til professor i
teoretisk statistik indledtes en forskydning af instituttets
arbejdsfelt over mod problemer og metoder med
tilknytning til analysen af data af samfundsvidenskabelig
karakterer, herunder bl.a. demografiske problemstillinger.
Instituttet havde oprindeligt lokaler i St. Pedersstræde
19 og flyttede i november 1975 til sin nuværende
adresse Studiestræde 6.
Stab:
VIP. Antal årsværk: 8 1/6.
Professorer: Erling B. Andersen, Poul Chr. Matthiessen.
Docent: Jon Stene.
Lektorer: Hans Oluf Hansen, Niels-Erik Jensen, Nils
Kousgaard, Anders Milhøj.
Seniorstipendiat: Gorm T. Gabrielsen.
Forskningsrådsstipendiat: Graham W. Leeson.
TAP\ Antal årsværk: 21/2.
Mirtha Cereceda, Lis Olsen, Joan N. Rasmussen.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Statistik Institut finder sted indenfor
områderne teoretisk statistik og demografi. Hovedformålet
med den teoretisk statistiske forskning er udviklingen
af statistiske modeller og metoder med henblik
på anvendelser indenfor samfundsvidenskaberne. Hovedsigtet
med den demografiske forskning er at måle
og analysere befolkningens vækst og struktur og sætte
disse størrelser i relation til de økonomiske og sociale
forhold. Instituttet har et omfattende samarbejde med
andre institutioner. Der gennemføres bl.a. større fælles
projekter med Kriminalistisk Institut, KU, Centralsygehuset
i Frederiksborg Amt, J.F. Kennedy Instituttet,
Glostrup, Office of Population Research,
Princeton, Abteilung fur pådiatrische Genetik, Universitåt
Miinchen og Arbejdsgruppen vedrørende politiforskning.
Justitsministeriet.
Den teoretisk statistiske forskning har været kon184
Universitetes årbog 1984
centreret om følgende emner; regressions- og tidsrækkeanalyse,
kategoriserede data, latent strukturanalyse
samt dataindsamlingsteori. Sigtet med forskningen
indenfor regressions- og tidsrækkeanalyse har
især været anvendelser i forbindelse med økonomiske
problemstillinger. Metoderne indenfor områderne kategoriserede
data og latent strukturanalyse udvikles
med henblik på anvendelser indenfor samfundsvidenskaberne
i bred almindelighed, herunder sociologi, socialmedicin
og psykologi. Arbejdet med dataindsamlingsteori
tager især sigte på anvendelser indenfor kriminologi,
humangenetik og socialmedicin.
Demografi vedrører måling og analyse af befolkningens
størrelse, struktur og vækst samt af de faktorer,
der er bestemmende herfor, nemlig fødsler, dødsfald,
vandringer, vielser og skilsmisser. Faget omfatter også
analyse af de økonomiske og sociale årsager til og konsekvenser
af befolkningsudviklingen. Den demografiske
forskning er koncentreret om analyser af historiske
og aktuelle aspekter af befolkningsudviklingen i såvel
industri- som udviklingslande, hvor særligt de nordiske
lande indtager en fremtrædende plads. Der forskes
i den demografiske transition, d.v.s. nedgangen i industrilandenes
fertilitet og dødelighed gennem de seneste
200 år. Der arbejdes også med implementering af
moderne statistiske metoder til analyse af demografiske
data.
1. Latent struktur analyse
I det indeværende år har arbejdet med de latente korrelationer
været præsenteret ved forskellige konferencer,
ligesom en artikel er antaget til publicering i tidsskriftet
Psychometrika. Herudover har arbejdet været
koncentreret om dokumentation og afprøvning af de
to EDB-programmer GELAST og GELACO. Dokumentationen
er blevet publiceret og programmerne er
blevet afprøvet på et stort materiale vedrørende arbejdsmiljøbelastninger
i samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet.
(Erling B. Andersen).
2. Parvise sammenligninger
Parvise sammenligninger anvendes i situationer, hvor
man ønsker at foretage en vurdering af en række genstande
m.h.t. en eller flere egenskaber, der ikke lader
sig måle direkte på de enkelte genstande. Der foretages
derfor sammenligninger af genstandene to og to,
f.eks. ved at en bedømmer udtrykker en preference for
en af de to genstande i et par m.h.t. de betragtede
egenskaber. Arbejdet med en model, hvor udfaldene
af sammenligningerne tillades at afhænge af en række
forklarende variable er færdiggjort, og en undersøgelse
af fordelene ved at anvende parvise sammenligninger
fremfor målinger på subjektive skalaer, hvor f.eks.
en bedømmer tildeler hver genstand en heltallig score,
er påbegyndt. (Nils Kousgaard).
3. Anvendelsen af regressionsanalyser indenfor samfundsvidenskaberne
Der arbejdes på en samlet fremstilling af anvendelsen
af den lineære regressionsmodel som grundlag for analysen
af samfundsvidenskabelige materialer. Ved indsamlingen
af sådanne materialer er det sædvanligvis
ikke muligt at udøve kontrol over de værdier af de forklarende
variable, for hvilke responsvariablen observeres.
Det er derfor af afgørende betydning, at man er i
stand til at vurdere indflydelsen fra de enkelte observationssæt
på analysens konklusioner samt at have en
klar forståelse for de begrænsninger, sådanne ikke-eksperimentelle
materialer lægger på de konklusioner,
der kan drages af analysen. (Nils Kousgaard).
4. Tidsrækkeanalyse
Der arbejdes med at udvikle nye metoder til analyse af
tidsrækker med særligt henblik på anvendelser indenfor
økonomi. Hovedvægten har været lagt på studiet af
ikke-lineære og ikke-normale modeller, herunder de
såkaldte ARCH-modeller. I en ARCH-model afhænger
usikkerheden på en forudsigelse af de tidligere observationer,
hvilket gør det muligt at arbejde med såvel
stabile som ustabile perioder indenfor samme model.
ARCH-modellernes teoretiske egenskaber og deres
anvendelsesmuligheder for analysen af økonomiske
tidsrækker er blevet undersøgt. Licentiatstudiet
ved institut for Matematisk Statistik om frekvensdomænemetoder
i tidsrækkeanalysen er fuldført, men arbejdet
med metoderne fortsætter, da det endnu rummer
mange spændende muligheder.
I årets løb er der udført en række empiriske analyser
af danske økonomiske tidsrækker, dels med henblik på
undervisningsbrug og dels med henblik på fremtidige
forskningsaktiviteter. Til dette brug benyttes Danmarks
Statistiks tidsseriedatabank, DSTB. (Anders
Milhøj).
5. Undersøgelse af nogle udvalgte produktionsfunktioners egenskaber
En række produktionsfunktioners teoretiske egenskaber
er blevet udledt. Det drejer sig om grænseprodukter,
marginalt substitutionsforhold, produktionsog
substitutionselasticitet, expansionsvej samt omkostnings-,
udbuds- og afledte faktorefterspørgselsfunktioner.
Ud fra de anførte teoretiske resultater er arbejdet
med statistiske inferensproblemer for udvalgte produktionsfunktioner
blevet fortsat. For en CES-produktionsfunktion
kan produktionsresultatet under
visse forudsætninger beskrives ved en ikke-lineær regressionsmodel.
De forklarende variable er funktioner
af såvel indsatsen af arbejdskraft som af dennes aflønning.
Modellen er afprøvet på et dansk og et norsk
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 185
materiale fra hhv. 1972 og 1976, hvorfra oplysninger
om de variable foreligger fordelt på (op til) 5-cifrede
ISIC-branchenumre. Modellens parametre er estimerede
og en testprocedure formuleret med henblik på at
undersøge, om det kan antages, at produktionsfunktionen
er af den hyppigt brugte Cobb-Douglas type og/
eller om den er homogen af 1. grad. (Niels-Erik
Jensen).
6. Statistiske problemer vedrørende indsamling og analyse af
kriminologiske data
Projektet består af flere emnekredse udsprunget af
problemstillinger indenfor kriminologi. Dataindsamlingsproblemer
udgør indenfor visse områder af kriminologi
et specielt problem. I denne forbindelse er der
udarbejdet stikprøveplaner, der indeholder elementer
af både poststratifikation og invers sampling. Desuden
er der, til beskrivelse og undersøgelse af bortfaldsproblemer
i forbindelse med indsamling af data, udarbejdet
modeller der tillader individuelle bortfaldssandsynligheder.
Inferensproblemer i forbindelse
med analyse af data indsamlet ved ovennævnte metoder
er studeret, og der er udarbejdet analysemetoder
på basis af metoder og begreber fra epidemiologien.
(Gorm T, Gabrielsen).
7. Fødsler af børn med kromosomabnormiteter
Formålet med projektet har været at vurdere forskellige
forudsætninger for at tilbyde gravide kvinder prenatal
diagnose med henblik på at undgå fødsler af misdannede
eller mentalt retarderede børn som følge af
kromosomabnormiteter. Den ene del af projektet er
baseret på et vesttysk og et vest-europæisk materiale.
På grundlag af fostervandsundersøgelser hos kvinder
over 35 år har man forsøgt at vurdere betydningen af
faderalderen for fødsler af børn med kromosomabnormiteter,
samt styrken af denne for forskellige kombinationer
af fader- og moderaldre. Herudover har man
studeret regionale forskelle samt årsagerne til at disse
materialer i andre undersøgelser har været vurderet
forskelligt. (Eeva Stene, Jon Stene).
8. Bærerpåvisning og fosterdiagnostik ved kønsbunden nedarving
Den kønsbundne, arvelige Menkes sygdom forårsages
af en fejl i kobberstofskiftet. Sygdommen rammer kun
drenge, som dør i løbet af de 2-3 første leveår. Der er
udviklet en fosterdiagnostisk metode til påvisning af
om et foster har sygdommen, samt en biokemisk metode,
baseret på en hudprøve, til at afgøre om en kvinde
er bærer af sygdomsgenet. De metoder, der har været
anvendt ved de to undersøgelser, har været gjort til
genstand for en statistisk analyse og beslutningskriterier
er blevet opstillede og afprøvede.
En bedre bestemmelse af hvorvidt en kvinde er bærer
af sygdomsgenet kan opnås ved at udnytte at dette
er nært koblet til andre gener på X-kromosomet og
kun med ringe sandsynlighed kan adskilles fra disse
ved nedarvingen. Der er udviklet metoder til en koblingsanalyse
mellem tre kønsbundne gener, om hvilke
der ofte kun foreligger ufuldstændige oplysninger.
Desuden har man udviklet metoder til at inddrage oplysninger
om andre medlemmer af slægten samt de
ovenfor nævnte biokemiske målinger til bestemmelse
af sandsynligheden for at en kvinde er bærer af sygdomsgenet.
Disse metoder er anvendt til at bestemme
sandsynligheden for at de enkelte kvinder i fire danske
slægter, hvor Menkes sygdom nedarves, er bærere af
genet. (Jon Stene).
9. Planlægning i hierarkiske systemer
Projektet består af udarbejdelse og anvendelse af modeller,
der beskriver pensionerings-, forfremmelses-,
afgangs- og rekrutteringsadfærd i organisationer, hvor
de ansatte klassificeres efter anciennitet (alder) og
rang (stillingskategori). For at kunne udarbejde og
gennemføre en fornuftig planlægningspolitik skal man
først og fremmest forstå personaledynamikken i organisationen.
Selve planlægningen består af forslag til
kontrol af især rekrutterings-, pensionerings- og forfremmelsesomfang
i de forskellige personalegrupper,
således at man forsøger at holde disse bevægelser indenfor
fastsatte rammer, samtidig med at man forsøger
at opnå en ønsket struktur med hensyn til anciennitets-
og rangfordeling.
I 1984 er der specielt arbejdet med spørgsmål vedrørende
organisationens stabilitet og med stokastiske
modeller til beskrivelse af afgang. Et stabilitetsmål angiver
på et tilfældigt tidspunkt organisationens stabilitet
med hensyn til anciennitets- og rangfordeling. Herved
kan en ustabilitet opdages i tide og dens konsekvenser
kan undgås.
Tilbøjeligheden hos en ansat til at forlade organisationen
i utide afhænger bl.a. af anciennitet i organisation,
rang og anciennitet i den nuværende rang. Denne
afhængighed kan effektivt beskrives ved hjælp af stokastiske
modeller. En beslutning om at forlade organisation
vil afhænge af personlige egenskaber, tilfredshed
med jobbet og mulighed for at opnå andet arbejde.
Disse kan betragtes som værende stokastiske gennem
tid, udtrykt ved den ansattes anciennitet og rang.
(Graham W. Leeson).
10. Et metodologisk forstudium af gerningsmændenes socioøkonomiske
og demografiske baggrund i forbindelse med indbrudstyveri
i Danmark
I de senere år er der udviklet metoder til inddragelse af
socio-økonomiske og demografiske forhold som baggrundsvariable
i undersøgelser afårsagssammenhæn-
7'
186 Universitetes årbog 1984
ge, hvor man også kan definere mere præcise risikofaktorer
som et epidemiologisk begreb. Metoderne er oprindeligt
udviklet inden for epidemiologi og synes at
have en umiddelbar anvendelsesmulighed inden for
kriminologi til bestemmelse af risikoen for at blive kriminel.
Disse muligheder er undersøgt som led i et metodologisk
forstudium til kriminologiske undersøgelser
af risikoen for at blive kriminel. Herudover er de
epidemiologiske metoder anvendt til analysen af et
materiale, indsamlet af Arbejdsgruppen Vedrørende
Politiforskning, vedrørende indbrudstyverier i Glostrup
Politikreds. En analyse af et materiale fra en
landsdækkende gerningsmandsundersøgelse, foretaget
af ovennævnte gruppe, er endvidere under udførelse.
Denne undersøgelse er støttet af Nordisk Samarbejdsråd
for Kriminologi. (Graham W. Leeson).
11. Indenlandske vandringer i Danmark
Projektet, som støttes af Statens Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd, har til formål at kortlægge og
forklare indenlandske vandringer på basis af sociale,
økonomiske og demografiske baggrundsvariable, således
at man kan øge sikkerheden omkring prognoser af
vandringsmønstret.
Projektets første del, som påbegyndtes i 1984, indeholder
en redegørelse for indenlandske vandringer i de
senere år ved hjælp af multiregionale modeller. (Graham
W. Leeson).
12. Analyse af arbejdsstyrkens bevægelser samt bruttoforskydninger
indenfor arbejdsstyrken gennem 1970 'erne
Undersøgelsen tager udgangspunkt i individ-relaterede
forløbsdata etableret gennem interviews af stikprøvepaneler
med successiv udskiftning og fornyelse i perioden
1967 til 1979. Data er indkøbt fra Danmarks
Statistik med privat fondsstøtte.
Den enkelte person er udspurgt bl.a. om ansættelsesforhold
samt art og omfang af beskæftigelse ved
mindst to successive efterårsundersøgelser (d.v.s. med
et års mellemrum). Derudover kendes respondentens
bopæl på interview-tidspunktet. De foreliggende data
kan naturligt analyseres indenfor rammerne af Markov-
modeller med endelige tilstandsrum.
Et af formålene med projektet er at belyse arbejdsstyrkens
bevægelser gennem beregning af indlejrede
aldersinhomogene intensiteter for overgang mellem
tilstandene »udenfor arbejdsstyrken« og »i arbejdsstyrken
« på basis af stikprøveresultaterne. Herved åbnes
der mulighed for beregning af afledede mål som
erhvervsoverlevelsestavler, herunder diverse typer af
forventede leve- og ventetider, erhvervsfrekvenser etc.
Et andet formål er at studere sammenhænge mellem
arbejdsmarkedsmobilitet og geografisk mobilitet. Diskussion
af datakvalitet er et gennemgående tema med
høj prioritet. (Hans Oluf Hansen)
13. Analyse affertilitet og familiedannelse blandt danske kvinder
født 1932-1967
Formålet med projektet er at studere det fortsat kraftige
fald i dansk fertilitet. I mangel af individ-relaterede
forløbsdata, f.eks. i form af en aktuel fertilitetsundersøgelse
med retrospektive interviews, er projektet
baseret på officiel statistik. Analysen indebærer beregning
af centrale demografiske rater (»hazards«),
dels i form af approksimative occurrence/exposurerater,
og dels i form af kumulerede incidensrater.
Alle beregninger gennemføres på generationsbasis.
For at opnå overblik over generations- og kalendertidsaspekter
i fertilitetsudviklingen samt i familiedannelsen
i øvrigt gøres der udstrakt brug af grafiske
teknikker. Herved opnås endvidere en umiddelbar
sammenlignelighed med en tilsvarende studie af den
svenske fertilitetsudvikling publiceret i 1983.
Analysen bekræfter en række resultater baseret på
den seneste danske fertilitetsundersøgelse (1975). Indenfor
den enkelte kohorte fødes første og andet barn
med nogenlunde samme intensitet, mens tredie og følgende
børn fødes med langt lavere intensiteter. Der
kan for alle pariteter spores et fald i generationsfertiliteten.
Den ægteskabelige fertilitet har vist sig at være
betydeligt lavere for kvinder født efter ca. 1951 end for
tidligere kvindegenerationer. Yngre gifte kvinder udskyder
muligvis familieforøgelse i højere grad end tidligere.
Den ikke-ægteskabelige fertilitet har været kraftigt
stigende over kohorter født siden begyndelsen af
1940'erne. Dette bør ses i sammenhæng med den øgede
forekomst af »papirløse ægteskaber«. Endelig kan
konstateres et betydeligt fald i hyppigheden for indgåelsen
af første ægteskab samt en kraftig stigning i skilsmissetilbøjeligheden.
(Hans OlufHansen, Dan Rohrmann)
14. Analyse af regionale og civilstandsbetingede forskelle i den
grønlandske spædbørns- og børnedødelighed differentieret efter
dødsårsag
Et vigtigt formål med projektet er at forsøge at udskille
persongrupper med særlig høj spædbørns- og børnedødelighed
indenfor den i Grønland bosiddende befolkning
i perioden 1973-1980. Sådanne risikogrupper
kan tænkes afgrænset bl.a. ved moderens alder, fødested
(i/udenfor Grønland) og civilstatus ved barnets
fødsel, samt ved barnets fødested i Grønland (kommune
og by/bygd). Forskelle i den relative dødsårsagssammensætning
af dødsintensiteten belyses for
udvalgte subpopulationer. Endvidere undersøges udviklingen
i spædbørns- og børnedødeligheden på generationsbasis
gennem den betragtede periode. Som i
en forudgående undersøgelse lægges der vægt på vurdering
af kvaliteten af data samt på grundig statistisk
analyse. Erfaringerne vil blive søgt udmøntet i forslag
til videre studier. Projektet er baseret på individrelaDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 187
terede forløbsdata erhvervet fra Danmarks Statistik
med støtte af Statens Samfunds- og Lægevidenskabelige
Forskningsråd. (Hans Oluf Hansen)
15. Den demografiske transition
Der gennemføres en analyse af fødselsnedgangen i
Danmark fra slutningen af det 19. århundrede til
1930'erne. Arbejdet gennemføres i samarbejde med
Det Demografiske Institut ved Universitetet i Princeton,
U.S.A., som led i et stort anlagt europæisk projekt.
Ved anvendelse af ensartede målemetoder foretages
en sammenligning af fødselsnedgangen i mere end
700 administrative områder (i Danmark således amter).
På grundlag af en kvantificering af en række økonomiske
og sociale variable (børnedødelighed, urbanisering,
industrialisering m.v.) undersøges sammenhængen
mellem disse og fødselsnedgangen. Resultaterne
af denne forskning har også betydning for vurderingen
af den aktuelle demografiske situation i udviklingslandene
samt den fornyede fødselsnedgang i industrilandene
siden midten af 1960'erne. (P.C. Matthiessen)
16. Andre projekter
16.1. Betydningen af tungmetaller og kostvaner for søster-
kromatide udvekslinger. Sammenhængen mellem
alder og søster-kromatide udvekslinger hos børn.
I samarbejde med Hans Chr. Wulf, Arbejdsmiljøinstituttet.
(Nils Kousgaard)
16.2. Sundhedstilstanden blandt de yngste skolebørn.
I samarbejde med Josée Linnemann Haupt, Amtssygehuset
Nordvang. (Nils Kousgaard)
16.3. Analyse af forekomsten af indeklimagener i
hjemmet og på arbejdspladsen. I samarbejde med Ole
Valbjørn, Statens Byggeforskningsinstitut. (Nils
Kousgaard)
16.3. Betydningen af det voksende alkoholforbrug for
forekomsten af alkoholskader i Danmark. I samarbejde
med Jégvan Petersen og Thorkild Thorsen. Alkohol-
og Narkotikarådet. (Anders Milhøj)
16.4 Translokationsnedarving hos mennesker. I samarbejde
med Sabine Stengel-Rutkowski, Universitåt
Miinchen. (Jon Stene)
16.5. Undersøgelser af arbejdsgener og helbredsundersøgelser.
I samarbejde med Statens Arbejdstilsyn.
(Erling B. Andersen)
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Erling B. Andersen er Associate Editor for Psychometrika
og National redaktør for Scandinavian Journal of
Statistics.
Publikationer:
Andersen, E.B., Jensen, N., Kousgaard, N.: Teoretisk
statistik for økonomer, 2. ude:. København 1984,
611 s.
— : Gelast. A computer programme for general latent
structure analysis. Computer programmes 4, s. 60,
Univ.Statistiske Institut 1984.
— : GELACO. A programme for comparison of latent
population distributions. Computer programmes 3,
s. 41, Univeristetes Statistiske Institut 1984.
H ansen, H.O.: A cohort study of recent Danish and
Greenlandic infant mortality. Scandinavian Population
Studies 6:3, s. 81-93, Stockholm 1984.
— : Review article (vedr. S. Dyrvik (1983). Historisk
demografi; Ei innføring i metodane). Historisk
Tidsskrift 2, s. 207-11, Oslo 1984.
H orn, N., Stene, J., Møllekær, A.M., Friedrichs, U.;
Linkage studies in Menkes disease: the Xg blood
group system and C—banding of the X chromosome.
Annals ofHuman Genetics 48, s. 161-72, Cambridge
1984.
Jensen, N.: CES— eller COBB—Douglas produktionsfunktionen
som model for industriens produktion i
Danmark og Norge. Symposium i anvendt statistik,
Århus, 25—27 januar 1984, Leif Spange Mortensen
(red.) ucc, Recau, Recku, s. 263-78, Århus 1984.
Kousgaard, N.: Prioriteret regressionsanalyse. Symposium
i anvendt statistik, Århus, 25.-27. januar
1984, LeifSpange Mortensen (red.) Recku, s. 1—15,
Århus 1984.
— , Haupt, L.J.: Sundhedstilstanden blandt de yngste
skolebørn. Ugeskrift for Læger 34, s. 2575—78, København
1984.
— ; Analysis of a sound field expereriment by a model
for paired comparisons with explanatory variables.
Scandinavian Journal of Statistics Vol. 11, No. I, s.
51—57, Stockholm 1984.
— , Wulf, H.C.: Hovedpine og slimhindegener i Danmark.
Ugeskrift for Læger 42, s. 3223—27, København
1984.
Leeson, G.W.: PI anlægning i hierarkiske sysstemeret
eksempel; Det danske politi. Universitetets statistiske
Institut: Årsberetning 1983, Statistisk Institut
(red.), s. 19—32, Københavns Universitet 1984.
— : Recruitment effects on manpower structures. Journal
of the Operational Research Society Vol. 35,
No. 10, s. 933-38, England 1984.
— : Spatial population dynamics 1. Migration as a social
and demographic phenomenon. Research Report
95, s. 54, Københavns Universitet 1984.
Matthiessen, PC.: Fødselsnedgang og befolkningsudvikling
i Danmark. Familieplanlægning. Information
og debat 6, s. XX, København 1984.
188 Universitetes årbog 1984
— : Det demografiske Danmark. Facts om Danmark s.
4, København 1984.
Matthiessen, P.C.: Fertiliteten i en befolkning. Kontraception,
Sven O. Skouby (red.), s. 13—22, København
1984.
—: Some Reflections on the Historical and Recent Fertility
Decline in Denmark. Scandinavien Population
Studies 6:2, s. 43—51, Stockholm 1984.
—: Danmarks befolkning til år 2000. Danmark s Amtsråd
15 årg., nr. 5, s. 9-11, København 1984.
— ; De lave fødselstal og uddannelsessektoren. Uddannelse
5, s. 301-10, København 1984.
— , Skotte, L.: Description of the Demographic Conditions
in Denmark. Population Issues - Denmark,
Royal Danish Ministry of Foreign Affairs, s. 3—16,
København 1984.
— : Befolkningens Vækst. København 1984, 198 s.
— : Papirløse ægteskaber i Danmark. Facts om Danmark
9/1984, s. 1-4, København 1984.
Milhøj, A.: Multiplicative Exponential Models for
Stationary Time Series. Journal of Time Series Analysis
5, s. 19-35, England 1984.
Milhøj, A.: Bias correction in the frequency domainestimation
of time series models. Biometrika 71, s.
91-99, England 1984.
— : Univariate Time Series Modelling in the Frequency
Domain. Research Report 93, s. 1—11, Københavns
Universitet 1984.
—: Heteroskedasticitet i tidsrækker med en anvendelse
på den daglige beregning af dollarværdien af valutafondens
regneenhed. Symposium i anvendt statistik,
Århus, 25—27. janu ar 1984, LeifSpange Mortensen
(red.), s. 279-97, Århus 1984.
- ; The moment structure of ARCH processes. Research
Reports 94, s. 1-23, Københavns Universitet
1984.
- : Dag til dag variationer of dollarkursen 1983. Universitetets
statistiske Institut: Årsberetning 1983,
Erling B. Andersen & Poul C.Matthiessen (red.), s.
11-18, Københavns Universitet 1984.
- : Multiplicative exponential models for stationary
time series. Journal of time series analysis 5, s.
19-35, England 1984.
-: Fleteroskedasticitet i tidsrækker med en anvendelse
på den daglige beregning af dollarværdien af valutafondens
regneenhed. Symposium i anvendt statistik.
Århus, 25—27 januar 1984, Neucc — Recau -
Recku, s. 279-97, Århus 1984.
Stene, J., Mikkelsen, M.: Down Syndrome and other
chromosome disorders. Antenatal and neonatal
screening, N. J. Wald, s. 573, England 1984.
—, Stene, E., Mikkelsen, M.: Risk for chromosome abnormality
at amniocentesis following a child with a
non—inherited chromosome aberration. A European
collaborative study on prenatal diagnoses
1981. Prenatal Diagnosis Vol. 4, s. 81-95, Chicester
1984.
Stengel-Rutkowski, S., Warkotsch, A., Schimanek,
P, Stene, J.: Familial Wolfs syndrome with a hidden
4p deletion by translocation of an 8p segment.
Unbalanced inheritance from a maternal translocation
(4;8) (pl5.3;22). Case report, review and risk
estimates. Clinical Genetics 25, s. 500-21, København
1984.
Nils Kousgaard
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 189
Antropologi, Kultursociologi
og Sociologi
1: Institut for Etnologi og Antropologi
Historie:
Etnografiens historie ved Københavns Universitet går
tilbage til 1945. Da fik Dr. Kaj Birket-Smith, overinspektør
ved Nationalmuseets Etnografiske Samling,
etnografien grundlagt som magister studium i forbindelse
med sit eksterne lektorat ved Geografisk Institut.
Undervisningen foregik på museet under Birket-
Smith.
I 1964 blevjohannes Nicolaisen udnævnt til Professor
i etnografi, og i 1965 blev Institut for Etnologi og
Antropologi oprettet. Instituttet fik egne lokaler i den
gamle Polytekniske Læreanstalt, Sølvgade 83. Faget
hørte under det naturvidenskabelige fakultet, som følge
af dets tidligere tilknytning til geografi.
I 1970 flyttede Instituttet til Vandkunsten 5, og i
1973 til vore nuværende lokaler i Frederiksholms Kanal
4. Samtidig skiftede faget fra det naturvidendskabelige
til det samfundsvidenskabelige fakultet, hvor vi
blev placeret i det antropologisk-sociologiske fagråd.
Professor Tohannes Nicolaisen aføik ved døden i
1980.
Stab:
VIP: Antal årsværk: xx
Professorer 1 (ubesat).
Lektorer 7: Niels Fock, Jonathan Friedman, Michael
Harbsmeier, John Liep, Ake Norborg, Poul Gustav
Pedersen, Michael Whyte, Susan Reynolds Whyte,
Peter Aaby.
Seniorstipendiater 1: Steven Sampson.
Kandidatstipendiater 4: Nini Jensen, Anne Knudsen,
Kaspar Lytthans, Ilse Kirk Nielsen, Hanne Veber.
Externe lektorer 3: Søren Hvalkof, Alain Lefebvre,
Karen Fog Olwig, Hanne Veber.
Undervisningsassistenter 11: Steven Borish, Mette
Bovin, Birthe Lundetoft Clausen, Gert Egger, Jan Ulrik
Grathwohl, Søren Hvalkof, Gitte Johansen, Thomas
Kring Lauridsen, Poul Gustav Pedersen, Grethe
Kjærgaard Petersen, Bror Westman.
TAP: Antal årsværk: 2.
Birthe Andersen, Annelise Larsen, EFG-elev 1: Charlotte
Holm.
Forskningsvirksomhed:
Antropologien er den almene grundvidenskab om
menneskelige kulturer og samfund. Det tvær-kulturelle
perspektiv er kendetegnende for faget, ligesom den
historiske dimension, og den holistiske forståelse af lokale
samfund traditionelt har været vigtige. Forskningen
ved Institut for Etnologi og Antropologi betjener
sig både af langvarigt etnografisk feltarbejde i lokalsamfundene
og af arkiv- og litteratur- undersøgelser.
Gennem den første metode tilstræber man en alsidig
forståelse af lokale sociale former, magtstrukturer, og
verdensopfattelser. Gennem den anden metode forsøger
man at placere lokalsamfund i globale og historiske
perspektiver.
En stor del af den forskning der foregår på Instituttet
har som fælles tema: kultur og udvikling. Interessen
fokuserer på, hvordan nationale og internationale
historiske processer omformer kulturelle systemer, og
hvordan disse processer samtidig bliver betinget på
det lokale niveau af den eksisterende kultur. Historiske
antropologiske undersøgelser, studier af aktuelle
udviklingsprocesser, samt forskning om identitet og
opfattelser af »de anderledes« bidrager alle til belysning
af forholdet mellem kultur og udvikling.
Den kendsgerning at man arbejder med materiale
fra forskellige verdensdele, med forskellige specifikke
problemstillinger og teoretiske tilgange giver et livligt
forskningsmiljø. Det fremgik af en seminarrække der
blev holdt i efteråret, hvor danske antropologer, der
havde skrevet papers til det XL Nordiske Etnografmøde
i Oslo, præsenterede deres arbejde på instituttet.
Sammenligninger, debat og kritik afslørede både
variationer og et fælles engagement i grundlæggende
processer omkring kultur og udvikling.
1. Analyser af sociale og kulturelle systemer
Den klassiske etnografiske forskning bygger på langvarige,
gentagne feltundersøgelser i én region, og nøje
kendskab til relevante historiske og etnografiske kilder.
Gennem en indgående analyse af betydningssystemer
og social dynamik, afdækkes de principper der
ligger til grund for strukturer og processer i lokalsamfund.
1.1. Et helt centralt område i studiet af andre samfund
er udveksling. Et projekt med titlen, 'Udveksling og
social reproduktion på Rossel Island, Papua New Guinea'
består i bearbejdelse af feltmateriale om skalpenge,
sociale relationer og gaveudveksling. En monografi
med arbejdstitlen 'The big man's burden. Exchange
and social relations on Rossel Island' er under udarbejdelse.
Derudover har projektet ført til mere generelle
teoretiske overvejelser om reciprocitetsbegrebet,
der er blevet formuleret i et kongrespaper og en anmeldelse
af en ny bog om emnet (John Liep)
1.2. Studiet af Canar indianerne i Ecuador, specielt
med henblik på deres placering i et etnisk sammensat
samfund er et andet langvarigt etnografisk projekt. I
forbindelse med dette projekt har man i 1984 - med
udgangspunkt i feltstudier i Azogues by-søgt klarhed
190 Universitetes årbog 1984
over Canar indianernes forhold til nationalstaten
igennem deres møde med byen og andre etniske grupper.
Specielt har dette års studier drejet sig om Cholagruppen,
d.v.s. indianere der er brudt op fra deres traditionelle
livsform og hjemstavn i håbet om at finde
bedre nicher som mellemmand i handel og transport
mellem land og by. Den non-verbale kommunikation
mellem indianere, cholas, mestizer og hvide, som bl.a.
ytrer sig i distinkte dragtkoder er blevet registreret og
skal underkastes nærmere analyse. Samtidig arbejdes
der med en generel model for kultur og kommunikation
til analytisk brug.
1.3. Et andet langvarigt forskningsprojekt om Østeuropa
har fortsat beskæftiget sig med undersøgelser af
bureaukrati og lederskab. På baggrund af et studium
af politisk lederskab i rumænske landsbyer har man
begyndt sammenlignende forskning om lokalt lederskab
i småbyer i Polen. Forskningen udføres i samarbejde
med polske sociologer i Krakow og Warsawa.
Man har også fortsat arbejdet med forholdet mellem
bureaukrati og rygtedannelse, korruption og undergrundsøkonomi
i Østeuropa (Steven Sampson). I et
forsøg på at anvende et lignende kulturelt perspektiv
på vestlige samfund, er man igang med at redigere en
samling artikler om Danmarks 'anden økonomi' (Steven
Sampson og Karen Olwig).
2. Udviklingsdynamik på lokal plan
De fleste antropologer beskæftiger sig med udviklingsproblemer
på en eller anden måde, fordi de samfund
de studerer er under stærk forandring. Fra et antropologisk
synspunkt er det vigtigt at fokusere på de lokale
betingelser for udvikling, de planlagte eller uforudsete
konsekvenser, som udviklingsprogrammer medfører i
lokalsamfund, og muligheden for at folk kan udforme
et socialt liv i overensstemmelse med deres egne opfattelser,
ønsker og værdier. Forholdet mellem lokalsamfund,
statsmagt og det globale økonomiske system må
analyseres nøje.
2.1. Et forskningsprojekt har haft til hensigt at udrede
de kulturelle forhold, der påvirker en befolkningsgruppes
opfattelse af sin egen situation i forhold til de
teknologiske og sociale udviklingsprocesser, der forandrer
befolkningens materielle omgivelser og livskvalitet.
Projektet har fokuseret på kontakt mellem radikalt
forskellige kulturer, hvor den ene dominerer,
nemlig euro-amerikansk kultur og den vestindiske
kultur på øen Nevis. Formålet har været at afklare betingelserne
for, at sociale institutioner (skoler, kulturorganisationer,
bistandsorganisationer o.l.) kan
medvirke til en integrering af befolkningen i aktiviteter,
hvis mål er at skabe social og økonomisk udvikling
og forbedre dens kår. Selve dataindsamlingen er gennemført
under seks måneders feltarbejde i Vestindien;
der forestår nu bearbejdning og analyse af materialet
(Karen Fog Olwig).
2.3. I 1984 har man forberedt et projekt om udviklingens
kulturelle dimensioner i Amazonas: 'The gospel
of development and the Amazon frontier'. På grundlag
af en meget omfattende gennemgang af etnografisk
litteratur om Amazonas, har man udformet en plan
for et empirisk studie af Amazon-indianeres egen forståelse
af og ageren i den moderne udviklingsproces.
Hensigten med projektet er gennemførelsen af et ekstensivt
feltarbejde i det sociale 'rum' som moderniseringsprocessen
har skabt i lokalsamfund i Perus amazonområde.
Projektet søger: 1) At kortlægge hvorledes
områdets indianske befolkning konceptualiserer nationalsamfundets
ekspansion og den moderne udvikling,
og 2) at registrere hvordan disse opfattelser anvendes
i de aktuelle strategier amazon-indianerne udfolder
i deres sociale og kulturelle eksistenskamp (Søren
H valkof).
2.4. Samspillet mellem kultur og udvikling undersøges
også på Grønland, i et projekt om kulturelle elementers
vilkår og betydning under ændringer i nutidige
grønlandske livsformer. Der arbejdes med en række
forhold og processer, der har betydning for ændringer
i grønlandske livsformer i nyere tid. Traditionelle
grønlandske livsformer har særligt efter 2. Verdenskrig
undergået en kraftig omformning gennem den sociale,
politiske og økonomiske udvikling. Projektet tager
udgangspunkt i en analytisk udskillelse af grønlandske
livsformer og deres kulturelt flersidige indhold
og udtryk. Det sammenstilles med kvalitative
ændringer i den officielle formulering af den kulturelle,
sociale og økonomiske udvikling. Det søges vurderet,
hvorledes kulturelt definerede elementer indgår i
forskellige strategier for opretholdelse eller ændringer
af grønlandske livsformer (Kasper Lytthans).
2.5. Et andet projekt beskæftiger sig med de erfaringer
indfødte folk ved Nordamerikas Nordvestkyst har
gjort med udvikling i bred forstand. Det drejer sig om
deres politiske mobilisering i kampen for jord, ressourcer
og selvbestemmelse. Det har vist sig at indianernes
historiske erfaringer med det dominerende samlund
ikke umiddelbart danner noget idégrundlag for deres
politiske bevægelser. Men historien indgår indirekte
som faktor i dannelsen af en særskilt indiansk identitet
og kultur, der opfattes som anderledes og autonom i
forhold til det dominerende samlund. Det er disse indianeres
betydningsområder og symboler der spiller
den vigtigste rolle i den politiske mobilisering. Projektet
videreføres med henblik på at undersøge de mangfoldige
praksisformer, hvorunder indiansk kultur og
identitet 'leves' og reproduceres. Metodisk arbejdes
der med en kombination af etnicitetsteorier, akkulturationsmodeller
og symbolanalyser. Projektet er inspiDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 191
reret af et feltophold blandt indianere på Vancouver
Island og i det indre British Columbia i Canada. Udover
den egentlige forskning om emnet forberedes den
6. American Indian Workshop om »Economy and
Geography of Native North America«, der skal afholdes
i København i 1985. (Hanne Veber)
2.6. Arbejdsmigrationen er den form udviklingen faktisk
tager i mange lokalsamfund. Et andet projekt beskæftiger
sig med det i en undersøgelse af emigration i
to pakistanske landsbyer med forskellige former for
landbrug. I den første halvdel af året har man analyseret
data fra en landsby med landbrug baseret på nedbør
alene. Man finder mange af de samme mønstre
man har set i en anden landsby med landbrug baseret
på overrisling. Penge, der er sendt hjem af arbejdsmigranter
til deres familier, bliver først og fremmest
brugt til det daglige behov. Derudover bliver de anvendt
til 'sociale investeringer' (højere medgifter, mere
kostbare religiøse ceremonier, etc.). Ud fra disse resultater
har man formuleret et nyt projekt om sociokulturel
identitet og økonomisk udvikling i pakistanske
landsbyer, der skal undersøge den form for økonomisk
rationalitet der eksisterer i pakistanske landdistrikter
(Alain Lefebvre).
3. Kulturstudier i globalt perspektiv
Det globale perspektiv i antropologien indebærer en
erkendelse af at sociale strukturer og kulturelle betydningssystemer
udvikler sig i overensstemmelse med
transformationer i det globale system. Det betyder at
forekomsten af etniske bevægelser til en vis grad må
forklares i forbindelse med ændringer i det internationale
politiske og økonomiske system. Og dei betyder
også at vestens opfattelse af'de andre' må analyseres i
et bredt verdenshistorisk perspektiv. Man må spørge
både om epistemologien bag vestens forestillinger om
andre kulturer og om hvilke konsekvenser disse forestillinger
har haft for de kulturer man beskrev.
3.1. Et projekt angående Kultur og samfund i krise, i
samarbejde med antropologer fra Lunds Universitet,
fokuserer på forholdet mellem lokale kulturer og verdenssystemets
integration. Kulturel disintegration synes
at forekomme i forbindelse med traditionelle samfunds
integration i ekspanderende verdenssystemer.
Omvendt opstår kulturelle fornyelsesbevægelser, når
der er disintegration i globale systemer. Disse antagelser
belyses ved analysen af en aktuel hawaiiansk bevægelse.
Genskabelse af en specifik hawaiiansk identitet
hænger sammen med fragmentering og krise i det større
sociale system, som Hawaii har været en del af (Jonathan
Friedman).
3.2. Forskningen om rejsebeskrivelser, mentalitetshistorie
og antropologiens historie og forhistorie er fortsat
i 1984. I forbindelse med tidlig europæisk ekspansion
og opfattelser af andre kulturer, har man beskæftiget
sig med kannibalismens virkelighed i det 16. århundrede
i Tyskland og Sydamerika og med opdagelsen af
'mundlighed' hos nyere tids rejsende. Der udover har
man arbejdet med tidlige rejser til Europa som en forhistorie
og kritik aforientalismen og antropologien. Projektets
perspektiv på mentalitetshistorie og opfattelser
af'de andre' er blevet overført til vor egen tid i en analyse
af begrebet 'den fjerde verden' og dets forskellige
tolkninger og definitioner (Michael Harbsmeier).
3.3. Projektet angående den amerikanske antropologis
forståelse af Japan er ført videre. Krigstidsantropologiens
fremhævelse af det japanske samfunds traditionelle
karakter var præget af en hovedsagelig negativ
og patologiserende karakteristik. I efterkrigstiden forsvandt
interessen for 'det traditionelle' ikke, men udvidedes
med en interesse for 'ændring' og 'modernisering'.
Samtidig hermed undergik helhedsvurderingen
af det japanske samfund en ændring imod en udpræget
optimisme m.h.t. demokratiets og civilisationens
muligheder for at udvikle sig under den amerikanske
besættelse og derefter. Projektets sidste trin har været
at klarlægge konturerne og indholdet af slægtskabsstudier
i løbet af 1960erne. De ses som udtryk for et
skæringspunkt mellem netop 'det traditionelle' og 'det
moderne' (NiniJensen).
3.4. Den vestlige forståelse af Indien er emnet for et
andet forskningsprojekt. Der arbejdes med et forholdsvis
nyt felt, man kunne kalde for den kolonialantropologiske
skabelse af traditionelle samfund. I denne
forskning ligger den tese, at selve den antropologiske
eller i bredere forstand koloniale videnskabelige
beskrivelse af de fremmede samfund, har bidraget til
udformningen af samfundet i dets fremtrædelse som
'traditionelt'. I øjeblikket arbejdes der med koloni og
administration, især med folketælling i Indien og de
etnografiske kategorier der blev brugt i denne forbindelse
(Poul Pedersen).
4. Historisk antropologi
Historisk antropologi beskæftiger sig både med den
etnografiske rekonstruktion af tidligere samfund og
med lokalsamfunds omformning gennem tiden. Gennem
en kombination af arkivundersøgelser og feltarbejde,
forsøger man at rekonstruere sociale forhold og
betydningsuniverser der har eksisteret tidligere. Sådanne
rekonstruktioner er nødvendige forudsætninger
for analyser af transformationer gennem et tidsforløb.
4.1. Et licentiatsprojekt handler om Korsika fra 1730,
hvor der var oprør mod Genova, til 1981, hvor man
indførte våbenhvile ved Mitterrands magtovertagelse.
Der arbejdes med samtidige publicerede kilder — avi192
Universitetes årbog 1984
ser, pamfletter, erindringer, politisk analyse, og skønlitteratur.
Hensigten er at klarlægge, om der ligger et
egentligt alternativt samfundssystem med egne idealer,
sociale relationer, praksis og institutioner bag
Korsikas ikke-integration med og oprørstendenser i
forhold til de stater, som har været øens overherrer.
Videre skal det klarlægges om, og i givet fald hvorledes,
et sådant alternativ undergår forandringer og/eller
opretholdes gennem tiden. Man har bl.a. analyseret
en række fortællinger og andet materiale om
lokale fejder, og om det korsikanske forhold til døden i
denne sammenhæng (Anne Knudsen).
4.2. Der arbejdes med to forskellige historiske analyser
af kvinder. Undersøgelsen af de omfattende kvindedemonstrationer
blandt Igboerne i det sydøstlige Nigeria
i 1929 fortsætter. En stor mængde kildemateriale,
som tidligere er blevet indsamlet, er underkastet yderligere
bearbejdning med henblik på en artikel om emnet.
Derudover har man arbejdet videre med en arkæologisk/
antropologisk undersøgelse af kvinden i stenog
brofizealderen. I tilknytning til dette projekt har
man i 1984 gennemgået en stor mængde etnoarkæologi.
Undersøgelsen er koncentreret om overgangen til
fast bosættelse og agerdyrkning i Den nære orient,
samt det minoiske Kreta (Ilse Kirk Nielsen).
4.3. Et projekt om historie og etnisk identitet i Østafrika
tager udgangspunkt i feltforskning i Marachi i det
vestlige Kenya, men benytter også materialer fra andre
dele af Afrika. Projektet har et dobbelt mål: at forstå
og beskrive sociale, økonomiske og kulturelle rammer
for skabelsen af en stammeidentitet i dette århundrede,
og samtidig at forstå forrige århundredes sociale
og kulturelle systemer. Det sidste problem er specielt
vanskeligt, netop fordi de faktorer der er med til
at forme stammeidentitet i dag også er med til at præge
dagens opfattelse af den førkoloniale verden (Michael
A. Whyte).
5. Musiketnologi
5.1. Der arbejdes videre med en megen omfattende
håndbog om musik- og andre lyd-producerende instrumenter
fra Afrika syd for Saharaørkenen. Instrumenttyper
og varianter beskrives med hensyn til konstruktion,
spilleteknik, anvendelsesområde, udbredelse
og historie. Forskningen baseres på al tilgængelig
litteratur, inklusiv upublicerede afhandlinger og på
gennemgang af instrumentsamlinger i Europas større
etnografiske og musikhistoriske museer. I 1984 er bindet
om Namibias og Botswanas instrumenter blevet
færdigskrevet (Ake Norborg).
6. Medicinsk antropologi
Medicinsk antropologi beskæftiger sig både med de
kulturelle og sociale faktorer der påvirker sygdomsforekomst
i en befolkning, og også med hvordan sygdom
bliver opfattet og behandlet i forskellige kulturer.
Dens metoder spænder fra statistisk registrering anvendt
i epidimiologiske undersøgelser til kvalitative
metoder, der bruges i analyser af sygdoms betydning.
Det er et felt der har en meget central rolle i arbejdet
med sundhedsudvikling i andre kulturer. Dets tværkulturelle
perspektiv bliver desuden anvendt mere og
mere på sundhedsproblemer i vort eget samfund.
6.1. Arbejdet med sociale og kulturelle faktorer i forbindelse
med smitsomme sygdomme er videreført
med en analyse og videre indsamling af materiale om
børnedødelighed i Guinea-Bissau. Her er børnedødeligheden
af størrelsesordenen 40-50% før fem års-alderen.
Almindeligvis har det været antaget, at under/
fejlernæring var en af hovedårsagerne til den høje dødelighed.
Projektets foreløbige konklusion er, at underernæring
spiller en mindre rolle. Til gengæld har
det vist sig, at 'overcrowding' er en meget vigtig faktor
for den ekstremt høje børnedødelighed. 'Crowding' i
Guinea-Bissau er kulturelt betinget på den måde at
forskellige etniske grupper har forskellige bolig- og familiemønstre.
Disse mønstre sætter sig igennem i forskellen
på børnedødeligheden fra en gruppe til en anden
(Peter Aaby).
6.2. En interesse for kulturelle opfattelser og behandling
af sygdom og død har ført til flere forskellige analyser.
6.2.1. Dels har man bearbejdet og skrevet rapport om
materiale indsamlet i Tanzania vedrørende holdninger,
forståelse og behandling i forbindelse med svære
sindsforstyrrelser, åndsvaghed, alkoholisme og epilepsi.
6.2.2. Dels har man arbejdet med tidligere indsamlet
materiale om betydning af døden i en Euyia kultur i
det vestlige Kenya. Man har understreget den rituelle
bearbejdelse af døden for de efterladte, og hvordan
forståelsen af døden hænger sammen med forståelsen
af seksualitet.
6.2.3. Derudover har man udført pilot-fasen af en undersøgelse
der skal belyse aspekter af sygdoms betydning
og behandling i vor egen kultur. Det drejer sig om
en medicinsk-antropologisk undersøgelse al kræftpatienters
vilkår i Danmark, udført af fire studerende
(Sussi Skov-Jensen, Helle Nielsen, Vibeke Steffen og
Helle Samuelsen) med støtte fra Kræftens Bekæmpelse.
Der skal udvælges 20 patienter der modtager behandling
fra københavnske hospitaler. De skal følges
igennem ni måneder for at klarlægge patientens forDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 193
ståelse og erfaring med sygdommen og behandlingen
(i modsætning til plejepersonalets). Man vil
lægge vægt på kræftens betydning i nærmiljøet og familien,
og på de kommunikationsproblemer der opstår
i forhold til sundhedsvæsenet (Susan Reynolds
Whyte).
Anden virksomhed:
Formidling og udvikling af tværfagligt samarbejde
Instituttets medarbejdere påtager sig en del formidlingsarbejde,
ikke mindst i forbindelse med Folkeuniversitetet.
Niels Fock er medlem af Folkeuniversitetets
Programudvalg og følgende medarbejdere har holdt
foredrag på Folkeuniversitetet i København: Michael
A. Whyte, John Liep, Niels Fock, Søren Flvalkof, Susan
Reynolds Whyte og Hanne Veber. Der er også be-
Ivet holdt foredrag i Folkeuniversitetets regi andre steder
i Danmark af Karen Fog Olwig (Grenå museumsforening
og Struer gymnasium), John Liep (Bornholm),
Hanne Veber (Bornholm) og Søren Hvalkof
(Bornholm).
Som støtte for danskere der forbereder sig til udviklingsarbejde
har instituttets medarbejdere holdt foredrag
og seminarer om kultur og udviklingsproblemer:
Søren Hvalkof har medvirket ved et sommerkursus for
U-landsfrivillige på Kolding Højskole; og har holdt
seminar i Mellemfolkeligt Samvirkes regi i Odense.
Susan Whyte har holdt seminar i MS regi i København
og for Danida eksperter på Hornbækhus. Alain
Lefebvre har formidlet viden og erfaring fra feltarbejde
i pakistanske landsbyer ved en forelæsning om
'Kvinder i pakistanske landsbyer' for sundhedsplejersker
ved Panum Instituttet, og ved et foredrag om 'Pakistanske
børn og deres udvikling' ved et seminar for
børnehavepædagoger, afholdt af Seminaret for småbørnspædagoger.
Samarbejdet med andre fag ved Københavns Universitet
er udvidet i 1984, både i forbindelse med eksisterende
programmer og i planlægningsarbejde om
nye initiativer. Michael A. Whyte arbejder fortsat
med Center for Afrikaområdestudier, hvor han har
holdt et kursus om Afrikas antropologi i Centerets første
undervisningssemester. Jonathan Friedman og
Michael Harbsmeier sidder som observatører i bestyrelsen
for Center for Sammenlignende Kulturforskning,
og andre medarbejdere fra Instituttet har også
været aktive deltagere i Centerets aktiviteter. Susan
Reynolds Whyte har holdt foredrag og arbejdet som
vejleder ved det medicinske fakultets årlige kursus i
International Sundhed.
Instituttet er repræsenteret i udvalget vedrørende
Indvandre- og minoritetsstudier ved Niels Fock, og i
udvalget vedrørende udviklingsstudier ved Susan
Reynolds Whyte. Peter Aaby sidder i udvalget vedrørende
nye studier i tropemedicin og international
sundhed under det medicinske fakultet. (Susan R.
Whyte er suppleant under hans feltarbejde).
Udgiver- og redaktionsvirksomhed:
I 1984 er Instituttet begyndt at udgive en skriftræke,
hvor bl.a. magiterkonferensopgaver gøres tilgængelige
for en bredere kreds aflæsere.
Instituttets medarbejdere redigerer følgende tidsskrifter:
Jonathan Friedman: Current Anthropology,
Dialectical Anthropology, Critique of Anthropology,
Ethnos. Anne Knudsen: Stofskifte, tidsskrift for antropologi.
John Liep: Jordens Folk. Karen Fog Olwig:
Jordens Folk. Poul Pedersen: Stofskifte, Folk (gæsteredaktør).
Hanne Veber: Stofskifte. Michael A. Whyte:
Jordens Folk. Susan Reynolds Whyte: Folk.
Studierejser og feltarbejde:
Niels Fock har været på feltarbejde fra årets begyndelse
indtil medio april i Cahar provinsen, Ecuador.
Jonathan Friedman har udført feltarbejde i Hawai i
januar og februar.
Nini Jensen har været på studierejse til Japan i maj/
juni 1984 på Kyoto Universitet og på Berkley Universitet,
U.S.A. i maj/juni 1984.
Karen Fog Olwig har udført en feltundersøgelse på
øen Nevis i Vestindien fra februar til august.
Poul Pedersen har arbejdet med materiale i India Office
Library i London, i oktober/november.
Steven Sampson har været på studierejse til Sovjetcentralasien
i marts, og på forskningsrejser til Rumænien
og Polen (under kulturministeriets kulturaftale
med henholdsvis Rumænien og Polen).
Peter Aaby har været på feltarbejde i Guinea-Bissau
siden november.
Gæsleforelæsmnger og deltagelse i konferencer:
Niels Fock har holdt foredrag ved Cuenca Universitetets
Instituto de Historia om 'La etnohistoria de la region
Canari' og har fremlagt et paper ved XL Nordiske
Etnografmøde i Oslo om 'Historien som myte: et
etnografisk perspektiv i Ecuadors moderniseringspolitik'.
Jonathan Friedman har forelæst ved Stockholms Universitet
om 'Civilizational cycles and the history of
primitivism' Humanist Forening) og ved Goteborgs
Universitet (Institut for Scialantropologi) om 'investigating
social movements'.
Michael Harbsmeier har forelagt et paper i Essex ved
Sociology of Literature Conference om 'Europe and its
others'. Han har også præsenteret et paper ved en konference
om Literacy and Society ved Schæfergården.
Derudover har han holdt foredrag ved Amsterdams
Universitet om 'Writing and the other'.
Søren Hvalkof har præsenteret et paper, 'Fra sen-mar194
Universitetes årbog 1984
xisme til Zen-marxisme' ved XI. Nordiske Etnografmøde
i Oslo og har forelæst ved Århus Universitet om
et antropologisk perspektiv på et missionsselskabs arbejde.
Nini Jensen har præsenteret et paper om 'Forestillinger
om Japan i amerikansk antropologi i årene fra ca.
1940 til ca 1960' ved XI. Nordiske Etnografmøde i
Oslo.
Anne Knudsen har holdt plenumforelæsning ved XI.
Nordiske Etnografmøde i Oslo under titlen, 'Se, det
var en rigtig historie. Om historien og fortællingens
tid'. Derudover har hun forelæst ved Etnografisk afdeling,
Århus Universitet, og ved Nordisk Sommeruniversitets
seminar i Århus om 'døden'.
Alain Lefebvre har fremlagt et paper ved et seminar
om udvikling og ikke-industrialiserede lande, afholdt i
Vigsø, om 'Some thought concerning a project about
Islam and economic development'.
John Liep har fremlagt et paper om 'Equality as utopia:
the principle of reciprocity in 'actually existing egalitarianism
« ved XI. Nordiske Etnografmøde i Oslo.
Kaspar Lytthans har fremlagt et paper ved XI. Nordiske
Etnografmøde om 'Præsten, grønlænderen og arbejdet'.
Ilse Kirk Nielsen har holdt foredrag ved en konference
om kvinder og identitet på Moesgård i Århus med emnet:
Igbo-kvinders demonstrationer i det sydøstlige
Nigeria, 1929.
Karen Fog Olwig har forelæst ved Institute of Latin
American Studies, University of Florida, om: '»Offshore
« dependency in the West Indies: cultural and
developmcntal consequences'.
Poul Pedersen har fremlagt et paper ved XI. Nordiske
Etnografmøde om 'Herbert Hope Risley og Indiens
etnografi'. Han har forelæst om 'Mission og antropologi:
Luwenthal i Indien' ved et seminar om Kristendom
og antropologi, Moesgård, Århus, og om 'Bureaukratisk
kolonialism og kulturel identitet: folketælling
og kastestatus i Indien' ved en konference om Kultur
og identitet afholdt i København af Center for Sammenlignende
Kulturforskning.
Steven Sampson har holdt følgende forelæsninger:
'Local elites in Balkan communities: a Romanian case
study' ved Fourth Congress of Balkan Studies, Belgrade,
Yugoslavia; 'If it's not in the papers it MUST
be true: rumors in socialist Romania' ved Conference
on Folklore and the State in Eastern Europe, Bellagio,
Italy; 'The anthropology of socialist planning in Romania'
ved Sociology Institute, Jagellonian University,
Krakow; ' The anthropology of socialism' ved Sociology
Institute, Warsaw University; 'Local level leadership
in Romania: bureaucracy or corruption" ved
Sociology Institute, Warsaw University.
Hanne Veber har fremlagt et paper ved XL Nordiske
Etnografmøde om 'Potlatch og politik'.
Michael A. Whyte har forelæst ved Psykiatrisk Selskab
om 'Incest i antropologisk belysning', ved XL
Nordiske Etnografmøde om 'Space, colonialism and
the construction of ethnic identity; og ved et kollokvium
på RUC om 'Antropologi og systemanalyse: observationens
rolle i systemanalysen.
Susan Reynolds Whyte har holdt tre foredrag ved
Lunds Universitet om medicinsk antropologi. Hun
har forelæst ved en konference om kvinder og identitet
på Moesgård i Århus om antropologisk tilgang til studiet
af kønsforhold, og ved et seminar i Århus om 'døden'
om 'Enken's drøm: sex og døden i det vestlige
Kenya.' Hun har været opponent på en doktorafhandling
om 'Familien med det funksjonshemmede barnet'
ved Universitetet i Oslo.
Peter Aaby har holdt forelæsning om 'The importance
of dose of infection for mortality and morbidity' ved
svenske infektionsmedicineres årsmøde i Gavle. Han
har forelæst om 'Observing the unexpected: nutrition
and child mortality in Guinea-Bissau' ved et seminar
om 'Micro-Approaches to Demographic Research',
Australian National University, Canberra, og om
'The black child's death' ved Department of Demography,
Australian National University, Canberra.
Publikationer:
Aaby, P, Bukh,J., Lisse, I.M.: Determinants of measles
mortality in a rural area of Guinea-Bissau: Malnutrition,
age, and Crowding. Journal ofTropical
Pediatrics Vol. 30, s. 164—69, London 1984.
—, Bukh, J., Lisse, I.M.: Risk Factors in subacute sclerosing
panencephalitis: Age- and sex—dependent
host reactions or intensive exposure. Reviews ol I nfections
Diseases Vol. 6, s. 239—51, Boston 1984.
- , Bukh, }., Lisse, I.M.: Overcrowding and intensive
exposu re as determinants of measles mortality. American
Journal of Epidemiology Vol. 120, s.
49—63, Baltimore 1984.
— , Bukh, J., Lisse, I.M.: Measles vaccination and reduction
in child mortality: A community study
from Guinea-Bissau. Journal of Infection Vol. 8, s.
13—21, London 1984.
Fock, N.(.: Hvad kan vi lære af andre kulturer? Antropologiens
praktiske, teoretiske og kulturelle anvendelse
i norden i dag og i morgen. Hvad kan vi lære af
andre kulturer. X. nordiske Etnograf—møde København
1982 Fock Niels, s. 515, København 1983
1983.
Harbsmeier, M.: Fra den tredie til den fjerde verden.
Tema med variationer. Stofskifte. Tidsskrift for antropologi
10, s. 139-58, København 1984.
- : Protestanter, katolikker og kannibaler. Jordens
Folk I, s. 24—30, København 1984.
— : I maginære investeringer: Om nogle trekanter i verdenssystemets
mentalitetshistorie. Antropologiska
Studier 35-36, s. 39-55, Stockholm 1984.
Hvalkof, S.: Towards an Anthropology of Human
Rights (Sur la these de la stupi dite illimeteede
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 195
Tier-Monde). Interculture Vol. XVI, No. 4, Cahier
81, s. 18—33, Montreal, Quebec, Canada 1984.
- : Fra sen—marxsime til zen—marxisme. Om kunsten
at vedligeholde etnografien. Papers fra XI Nordiske
Etnografmøde, Oslo, August 1984 Seminarrække,
IEA, 1984, s. 38, København 1984.
Jensen, N.: Svar på Carl Steenstrups kommentar. Fuseai.
Dansk—Japansk venskabsforeningsblad. 14, s.
8, Århus 1983.
- : Anmeldelse: Manga, the World of Japanese Comics.
Frederik L. Schodt. Kodansha International,
1983. Fureai 15, s. 4, Århus 1984.
—: Anmeldelse: Carl Steenstrup: Japan 1850-1980, U-
-landet der gjorde sig selv ti! stormagt. Gyldendal
1982. Fureai, Dansk-Japansk venskabsforenings
blad 12, s. 11, Århus 1983.
Knudsen, A.: Til Døden $. Stofskifte, Tidsskrift for
Antropologi 11, s. 20, København 1984.
- : Terrorisme til hverdag. Jordens Folk 19. årg., nr. 1,
s. 8, København 1984.
- : De Tapre og de Rige: At sætte Døden i cirkulation.
Antropologiska studier 35—36, s. 10, Stockholm
1984.
Lefebure, A.: Kvindernes økonomiske rolle i en pakistansk
landsby. Jordens Folk Vol. 19, Nr. 3, s. 7,
København 1984.
- : Punjobi village Women and international labour
migration from Pakistan. Islam: Familie og samfund.
Rapport fra statens humanistiske forskningsråd
konference på Sandbjerg slot den 5—7. december
1983, Klaus Ferdinand og Bodil Selmer, s.
19, Århus 1984.
- : En ovrset folkekunst: Maleri og dekorationer af
lastbiler i PAkistan. Jordens Folk Vol. 19, Nr. 1, s.
9, København 1984.
- : Notat om sundhedspleje og sygdomsbehandling i
oakistanske landsbyer. Den nye Verden Vol. 18,
Nr. 1, s. 2, København 1983.
- : At arbejde i et fremmed land. Jordens Folk 2, s. 8,
København 1983.
- : Pakistans islamisering. Politisk Revy 443, s. 1, København
1983.
- : Socio-Cultural indetity and Economic Development
in Pakistani villages. Årsskrift for Etnografi
1983/84, s. 15, ÅRhus 1984.
Norborg, Å.: South American Tube Zithers. Society
for ethnomusicology Newsletter Vol XVIII, n o. 1,
January 1983, s. 3, Ann Arbor, Michigan, USA
1983.
- : Traditionelle kunstnere i Benin. Jordens folk 2, s. 8,
København 1984.
Olwig, K.F.: Women's Networks and Wage Employment
in the West Indies. Antropologiska Studier
35—36, s. 13—18, Stockholm 1984.
- : Rig som en vestindisk planter. Jordens folk 1, s.
31-38, København 1984.
- : Witnesses in Spite of Themselves: Reconstructing
Afro—Caribbean Culture in the Danish West Indian
Archives. The Scandinavian Economic History
Review Vol. 32, No. 2, s. 61—76, Bergen 1984.
— : Køn og sport i Vestindien: kricket og netball. Jordens
folk 4, s. 182—91, København 1984.
Pedersen, P.G.: Hamlet og enkebrænding. Antropologiske
Studier 35—36, s. 9, Stockholm 1984.
Sampson, S., Nørgaard, O.: Poland's Crisis and East
European Socialism. Theory and Society 13, s.
773—801, Amsterdam 1984.
— : Anmeldelse: Political Symbolism in Socialist Eastern
Europe, red. D. Kideckel (særnummer af tidsskriftet
Antropologicai Quarterly, Juli 1983). Soviet
S tudies Vol. 36, No. 4, s. 617-18, Glasgow
1984.
— : Teaching East European Anthropology — The Anthropology
of Actually Existing Socialism —Course
Outline and Bibliography. Newsletter of the East
European Anthropology Group Vol. 3 (2), s. 10-14,
University of Michigan, USA 1984.
— : Arbejderne tager på skovtur den sovjetiske 1. maj
(om sovjetisk-socialistiske ritualer. Leninkulten og
Andropovs begravelse). Kronik. Information 22.
marts 1984, s. 7, København 1984.
— : Is Romania the Next Poland? Critique 16, s.
139-44, Glasgow 1984.
— : Elites and Mobilization in Romanian Villages. Sociologia
Ruralis Vol. 24, No. 1, s. 30-51, Assen,
Holland 1984.
— : 'Bureaucracy' and 'corruption' as anthropological
problems: a case study from Romania. Folk 25
(1983), s. 63-97, København 1984.
— : Rumors in Eastern Europe. Skrift og Samfund. Temarapport
nr. 1, Center for Sammenlign. Kulturforskning
g, Københavns Universitet, Temarapport
nr. 1., s. 97-110, Københavns Universitet
1984.
— , Kidecke 1, D.: Fieldwork in Romania — Political,
Practical and Ethical Aspects. Social Science Research
in Contemporary Romania. Research Report
No. 24, John W. Cole (ed.), s. 18—34, University of
Massachusetts, Amherst 1984.
—: Ideology and rationality in Romanian development
strategies. Social Science Research in Contemporary
Romania. Research Report No. 24, John W. Cole
(ed.) ology, University of Massachusetts, Amherst,
Research Report No. 24, s. 35—61, University of
Massachusetts, Amherst 1984.
— : National Integration through Socialist Planning:
An Anthropological Study of a Romanian New
Town(East European Monographs). Boulder, Colorado
1984, 342 s.
Veber, H.M.: Indfødte folk i politisk bevægelse. Stofskifte.
Tidsskrift for antropologi 10, s. 31—61, København
1984.
Whyte, M.A.: Incest i antropologisk belysning. Agrippa
3, s. 140—46, København 1984.
196 Universitetes årbog 1984
Whyte, M.A.: Class, culture and the rationality of large
families: a discussion ofsome determants offertility
in East Africa. Antropologiska Studier 35—36, s.
56—64, Stockholm 1984.
Whyte, S.R.: Antropologi og psykiatri. Agrippa 1, s.
33^0, København 1984.
— : Primær sundhedspleje og sindslidelser i Tanzania.
Den Ny Verden 18. årg., nr. 1, s. 110-11, København
1984.
— : Medicinmænd og moderne medicin. Udvikling -
Danmark og u—landene 11. årg, s. 30—33, København
1984.
2: Institut for Kultursociologi
Historie:
Studiefaget kultursociologi og Institut for Kultursociologi
er forholdsvis nyetablerede. En lærestol, et professorat
i kultursociologi blev således oprettet og besat
i 1964, den første studieordning for magisterkonferens
i kultursociologi blev udarbejdet og vedtaget i 1965 og
et selvstændigt Institut for Kultursociologi blev oprettet
i 1967, med lokaler i Rosenborggade 15. Fra efteråret
1971 til udgangen af 1977 havde instittuttet til
huse i Nørre Voldgade 80. Siden 1.1. 1978 har adressen
været Rosenborggade 17.
Stab:
VIP. Antal årsværk: xx.
Professorer: 2 (under besættelse).
Lektorer: Charlotte Bloch, Leif Christensen, Søren
Damkjær, Lis Højgaard, Allan Madsen, Ida Nicolaisen,
Jonathan Schwartz, Finn Valentin.
Seniorstipendiat: Thorkil Ørum.
Kandidatstipendiater: Frank Bundgaard, Helle
Schjerup Hansen, Christian Horst, Lars Winther Larsen,
Elsebeth Tarp, Flemming Røgilds, Peter Wad.
Forskningsstipendiater: Jesper Due, Birte Bech Jørgensen,
Jørgen Steen Madsen.
Gæsteprofessor: Henning Eichberg.
Eksterne lektorer: Jesper Due, Jørn Falk, Birte Bech
Jørgensen.
Adjunktvikarer: Beth Elverdam, Birthe Nautrup,
Hanne Vangsgaard.
Undervisningsassistenter: Susanne Arnason, Kaj
Clausen, Beth Elverdam, Jean Fischer, Henning B.
Hansen, Christian Horst, Kjeld Høgsbro, Flemming
Mac, Birthe Nautrup, Erik Rask Eriksen, Jens Toftesskov,
Hanne Vangsgaard, Peter Wad.
TAP. Antal årsværk 4'/2.
Ina Bouras, Diana Christensen, Anette Hermund,
Marianne Liitzen, Inga Sørensen.
Forskningsvirksomhed:
Kultursociologien er en videnskab, der forsøger at give
et samlet billede af mennesket, samfundet og kulturen.
Karakteristisk for den kultursociologiske analyse
af samfundsmæssige problemstillinger er derfor en
tværvidenskabelig fremgangsmåde, der indeholder
anvendelsen af både en historisk og en komparativ
metode. De sociale fænomener undersøges i deres udvikling
og der foretages sammenligninger af de samme
sociale fænomener i forskellige former for samfund, industrialiserede
samfund såvel som ikke-industrialiserede
samfund, der repræsenterer forskellige grader af
og forskellige former for industrialisering (den såkaldte
3. verden).
Kultursociologi er som videnskaben om mennesket,
samfundet og kulturen baseret i fagene socialpsykologi,
sociologi og socialantropologi, men i den konkrete analyse
tages ikke udgangspunkt i det enkelte fag. Her
søges elementer fra de forskellige fag integreret. Kultursociologien
karakteriseres netop ved bestræbelserne
på at overskride de traditionelle samfundsvidenskabelige
og humanistiske disciplinopdelinger.
Kultursociologi er som universitetsfag ungt — det er
kun 18 år siden instituttet blev oprettet. Men alligevel
er der gennem den tværvidenskabelige forskning ved
at udvikle sig en original kultursociologisk analysemåde.
Den tager udgangspunkt i den klassiske sociologiske
tese, at menneskelige samfund præges af konflikter
mellem de sociale grupper og lag - derfor ligger en
væsentlig del af den kultursociologiske forskning inden
for udviklings- eller forandringsstudier. Men samtidig
fastholdes samfundenes enhed trods konflikterne.
De forskellige grupper og lag har deres særlige kulturelle
kendetegn, men der findes også for samfundet
som helhed fælles sociale værdier og normer, et fælles
kulturelt mønster. Hvad der skal være indholdet i de
fælles værdier og normer afgøres netop gennem konfliktfyldte
sociale relationer mellem samfundets grupper
og lag og af forholdet mellem dominerende og folkelige
kulturer. Disse kulturelle processer, der sikrer
samfundets reproduktion, dvs. dets fortsatte eksistens
i stadig nye former er et af kultursociologiens væsentligste
forskningsområder.
Kultursociologiens samlede forskningsområde er
som det vil fremgå særdeles bredt, og det, der giver det
kultursociologiske præg, er mere fremgangsmåden i
analysen end de emner, der undersøges. Kultursociologien
udelukker ikke nogen samfundsvidenskabelige
metoder, men lægger hovedvægten på anvendelsen af
en kombination af forskellige kvalitative metoder som
deltagerobservation, historisk-dokumentariske analyser
og langvarige person- eller gruppeinterviews. Kultursociologien
karakteriseres også ved, at det både er
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 197
de omfattende samfundsmæssige institutioner (makroniveau)
og de små sociale grupper, de enkelte mennesker
indgår i i deres dagligdag (mikroniveau), der
gøres til genstand for analyse.
Videnskabsteoretiske overvejelser, teoridiskussion
og teoriudvikling er central for kultursociologien, men
især i de senere år er dette i stigende grad blevet kombineret
med konkrete undersøgelser af dele af virkeligheden.
Herigennem er den teoretiske analyse blevet
beriget, men de empiriske forskningsresultater har også
faet en ekstra værdi på grund af inddragelsen af de
teoretiske overvejelser. Forskningen ved instituttet er i
øjeblikket koncentreret omkring en række emnekredse,
hvor den kultursociologiske fremgangsmåde synes
at være frugtbar.
1. Kultur og hverdagsliv
Under dette tema arbejdes der med en række forskellige
emner, hvor kultur — og hverdagslivbegreberne udgør
en central forståelsesramme for de enkelte projekter:
7.7. Storbyliv og sociale bevægelser
1.1.1. Projektet »byliv og sociale bevægelser« skal ses
som en del af forskningen omkring ændringer i hverdagslivet,
som de seneste byomdannelser har ført med
sig.
Den voldsomme byexplosion, der foregik i slutningen
af60erne og begyndelsen af 70erne som resultat af
den industrielle expansion medførte en omfattende
opsplitning og omstrukturering af de daglige livssammenhænge.
Flytningen af store befolkningsgrupper fra de indre
bydele til forstæderne resulterede i en ødelæggelse af
existerende sociale strukturer og lokale kulturelle
sammenhænge i byernes indre kvarterer, samtidig
med at store planlagte saneringer og moderniseringer
førte til en udskiftning af store dele af de oprindelige
beboere. Med Christianshavn som exempel undersøges
i projektet, hvorledes de urbane sociale bevægelser
og organiseringer søger at arbejde imod den rationelle
planlægning og de ændrede livsbetingelser i byerne.
Det undersøges, hvad det er for krav til byen, der
søges gennemført, og hvorledes dette arbejde har taget
form, hvorledes det har været med til at præge byomdannelsen
fysisk og socialt.
Endvidere diskuteres betingelser og perspektiver
for arbejdet i de bymæssige sociale bevægelser. (Helle
Schjerup Hansen)
1.1.2. Sociale bevægelser i bymæssig sammenhæng
undersøges også i projektet »Blacks Britannica«, som
analyserer den rolle de sorte immigranters tilstedeværelse
i England spiller for restruktureringen af den hvide
arbejderklasseungdom efter 2. verdenskrig. Projektet
undersøger hvilke nye kulturelle formationer og
modstandsformer ungdoms- og subkulturerne skaber
i denne periode. (Flemming Røgilds)
1.2. Kvinders livssituation og hverdagsliv
1.2.1. Projektet »Arbejdsløsheden og unge kvinders
hverdagsliv« er en forløbsundersøgelse af unge kvinders
(16-19 årige) arbejdsløshedstilværelse. Der blev i
1982 sendt spørgeskemaer ud til alle unge kvinder og
mænd i tre typer boligområder, nemlig to almennyttige
boligområder (ét i Albertslund og ét i Nykøbing
Falster) og et ejerboligområde. De arbejdsløse kvinder
blev opsøgt og interviewet to gange med et års mellemrum,
således at det er muligt at klarlægge a) årsagerne
til abejdsløsheden, b) arbejdsløshedstilværelsens sociale
indhold og c) de forhold i hverdagslivet, der enten
bringer dem ud af arbejdsløsheden, eller holder
dem fast i denne. Undersøgelsens empiriske resultater
er ved at blive bearbejdet. Der er holdt en række forelæsninger,
udgivet to artikler og en bog er antaget til
udgivelse på forlaget Samfundsfagsnyt i indeværende
år fmancieret af SSF. (Birte Bech Jørgensen)
1.2.2. Et andet projekt handler også om arbejdsløse
kvinder, men det retter sig mod en analyse afkvalitative
træk ved kvinders virkelighedsopfattelser og udtryksmåder.
Dette er udmøntet i en kvalitativ interviewundersøgelse
af ufaglærte arbejdsløse kvinder.
Kvinder i 20'erne, 30'erne og 40'erne er blevet interviewet
første gang i foråret 1982 og anden gang i efteråret
1983.
Formålet med undersøgelsen er at indkredse, hvordan
kvinderne subjektivt forholder sig til deres livssituation.
Hovedtemaerne i undersøgelsen er: a) relationen
mellem kvindernes selv og deres oplevede sociale felt.
b) ikke-sproglige udtryk, som bl.a. kommer til udtryk
gennem kroppen (som kropsfornemmelser, kropslig
iscenesættelse og/eller som udtryk i forlængelse af
kroppen, fx i forbindelse med udformning/udsmykning
af hjemmet o.a.).
Ovenstående temaer er centrale i forhold til en forståelse
af den kvindelige subjektivitet og far derudover
bestemte udformninger i og betydninger for de forskellige
livsfaser. Endvidere berøres disse områder af arbejdsløsheden,
idet denne dels bevirker en omorganisering
af det sociale felt, dels virker ind på udformningen
af det subjektive rum, hvilket igen har konsekvenser
for bl.a. kropsoplevelsen.
Undersøgelsen forventes færdigbearbejdet i foråret
85. På indeværende tidspunkt er der udarbejdet en artikel
udfra materialet om de midaldrende kvinder.
Endvidere arbejdes der på baggrund af undersøgelsen
med en teoretisk afklaring omkring hvad en kropslig
erkendelsesform betyder. (Charlotte Bloch)
1.2.3. »Det nye hverdagsliv« er et fællesnordisk kvin198
Universitetes årbog 1984
deforskningsprojekt, financieret af Nordisk Ministerråd
i samarbejde med Nordisk Råd. Formålet er at
udvikle forslag til en ny organisering af hverdagslivet
mht. bolig, arbejde og omsorg, således at disse livsområder
bedre kan integreres i tid og rum. Projektet er 3-
årigt (1983-85) og forløber i 3 faser. 1. fase vedrører et
forstudie med individuelle bidrag og foreligger udgivet
(»Det nye hverdagsliv« København-Oslo-Stockholm-
Helsinki, 1984). 2. fase er den nuværende og omfatter
tre delstudier af konkrete muligheder og forhindringer
for det nye hverdagsliv, og 3. fase vil omfatte
konkrete forslag. (Birte Bech Jørgensen)
1.2.4. En undersøgelse af husstandsstruktur og familieformer
på Nørrebro i København omkring århundredeskiftet
er afsluttet med publicering af en artikel i
Årbog for Arbejderbevægelsens Historie nr. 14, 1984.
Undersøgelsen viser en øget forekomst af kvindehusstande
og en formindskelse af kernefamiliens udbredelse
i arbejderklassen op imod århundredeskiftet og
viser dette som et udtryk for kvinders og mænds forskellige
livsstrategier (Lis Højgaard)
1.3. Migrationsstudter
1.3.1. 3 projekter falder indenfor dette emne: Det første
handler om kulturelle aspekter af migrationshistorien,
med udgangspunkt i et lokalområde Prespa Sø i
det sydlige Makedonien.
1.3.2. Det andet handler om Appalachiaerne i USA og
analyserer migranternes tilknytning til deres hjem og
slægt. (Begge Jonathan Schwartz)
1.3.3. Det 3. projekt omhandler »indvandrerfamiliers
integrationsmønstre i Danmark«.
Det er projektets formål at beskrive, hvorledes indvandrerfamilier
i Danmark dels tilpasser sig det danske
samfund, dels reorganiserer deres sociale og kulturelle
grundlag.
Projektets population er samtlige de indvandrerfamilier,
der i 1975 fødte barn i Københavns kommune,
sammenlignet med et tilsvarende antal københavnske
arbejderfamilier og et tilsvarende antal københavnske
funktionærfamilier.
Den metodemæssige fremgang er bygget op omkring
en registermæssig pejling af familierne udfra demografiske,
sociale og erhvervsmæssige data mht. en
beskrivelse i forhold til den danske socialstruktur.
Dertil knyttes såvel en række systematiske og strukturerede
interviews og en serie focuserede interviews.
Sammenskrivningen af data finder sted sammen med
en præsentation afden socialpolitiske udvikling af indvand
rerforholdene.
Projektet er en reaktivering af et tidligere gennemført
projekt om indvandrerfamiliers forhold i Danmark,
gennemført ved Institut for social Medicin af
undertegnede og læge Søren Klebak. Publikation nr. 7
og 8, Institut for Social Medicin. (Christian Horst)
1.3.4. Yderligere to emner falder ind under temaet
»Kultur og Hverdagsliv«. Et teoretisk projekt, der arbejder
med en sammenligning af den franske civilisationskritik
og Habermas' kommunikative handlingsteori
for at belyse to markante bidrag til 80'ernes samfundsfilosofi.
Formålet med denne sammenligning er
at udarbejde en kulturteori og en teori om modernitet
og det såkaldte post-moderne samfund med henblik
på både vestlige og østeuropæiske samfund. (Søren
Damkjær)
1.3.5. Kroppens sociologi: Der arbejdes med forskellige
projekter som belyser bevægelseskultur og social
sanselighed, deres historiske forandring og kulturelle
relativitet. Nogle studier analyserer sportens miljø og
idrætsfaciliteternes socialøkologi. Andre studier belyser
forholdet mellem kropskultur og samfund, historisk
fx, og tværkulturelt: Det gamle Norden, respektiv
inuitternes kropskultur især i Grønland. (Henning
Eichberg)
2. Udviklingsstudier
Under dette tema arbejdes der dels med kulturelle og
sociale bevægelser i 3. verden dels med betingelser for
økonomisk og social udvikling i 3. verden.
2.1. »Sociale bevægelser i 3. verden: Mod alternative
udviklingsstrategier?«: Det er de sidste par år blevet
stadig tydeligere, at 3. verden, og især de fattigste udviklingslande
befinder sig i en dyb krise. På trods af
massive udviklingsprogrammer og bistandshjælp er
de fleste udviklingslande dårligere stillet idag end de
var for 20 år siden. Denne konstatering har også betydet
at udviklingsbegrebet og hele det teoretiske og politiske
grundlag for formuleringen af konkrete udviklingsstrategier
har været genstand for heftige diskussioner.
Også udviklingsteoretisk befinder vi os i en krise.
Selvom en del af kritikken af de hidtige udviklingsstrategier
har været stærkt pessimistisk er der også
en klar tendens i retning af formuleringen af alternative
udviklingsstrategier. Det fundamentale træk
ved disse alternative udviklingsstrategier er, at de tager
udgangspunkt i de berørte folks lokale behov, deres
egne evner til folkelig demokratisk organisering om
udviklingen samt i deres egne ressourcer og sociale og
kulturelle særtræk. Udvikling skal ikke komme dumpende
fra oven, men vokse ud af folks egne muligheder
og behov. Projektet behandler således overordnet de
teoretiske og metodiske problemer i forbindelse med
en udviklingsopfattelse, der bygger på folkelig deltagelse
i udviklingsprocessen. Som et led heri er det hensigten
at undersøge og vurdere en folkelig social bevægelses
betydning i realiseringen af et alternativt udvikDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 199
lingsprojekt i Bourkina Fasso (Øvre Volta). (Thorkil
Ørum)
2.2. »Kulturelle og sociale bevægelser i 3. verden«:
Projektet arbejder med den teoretiske og metodiske
udfordring, der ligger i de brede sociale bevægelser i 3.
verden, specielt i de indfødte folks autonome »identitetsbevægelser
«, kvindebevægelser og slumbevægelser
i Latin Amerika og Caraibien.
Projektets formål er at analysere modstandsformer
og potentialer i alternative organisationsformer. (Elsebeth
Tarp)
2.3. En række projekter beskæftiger sig med sociale og
økonomiske betingelser for udvikling;
2.3.1. En undersøgelse af traditionelle kvindecentrerede
kønsrollestrukturers betydning for den økonomiske
udvikling i landbrugssamfund. Analysen henter sine
empiriske data fra et 5 måneders feltstudie hos Sekapanfolket
i Sarawak foretaget fra dec. 83 til maj 84.
2.3.2. En generel socio-økonomisk analyse af udviklingsproblemer
blandt Kajangfolk i Sarawak i forbindelse
med en mulig folkeflytning som følge af anlæggelse
af et stort hydroelektrisk værk.
2.3.3. En analyse af traditionelle magtstrukturers betydning
for kulturel, social og økonomisk udvikling i
Sarawak.
2.3.4. Og endelig en struktur- og symbolanalyse af forestillinger
omkring død og genfødsel hos Punan Bah
folket, (alle Ida Nicolaisen)
2.3.5. Et andet projekt omfatter en undersøgelse af udviklingsbetingelserne
for kystfiskeriet ved Yantai,
Shandong, Kina. Projektet er en undersøgelse af kystfiskersamfunds
sociale, kulturelle og økonomiske forudsætninger
for udvikling. (Axel Lunddahl)
3. Teknologi og Samfund
3.1. Der arbejdes under dette tema på et teknologihistorisk
projekt: »Arbejde, teknologi og samfund«.
Projektet afsøger historiske og nutidige forskydninger
i forholdet arbejde, teknologi og samfund. Resultatet
forventes publiceret i 1985. (Allan Madsen)
3.2. Herudover arbejdes der med samfundsmæssige
konsekvenser af den bioteknologiske forskning omkring
den menneskelige reproduktion. (Charlotte
Bloch, Lis Højgaard)
3.3. Endelig arbejdes der med informationsteknologiens
indflydelse på og konsekvenser for kvinders livsbetingelser.
(Lis Højgaard)
4. Arbejdsmarkedsforhold, fagbevægelse og stat
Under dette tema arbejdes der med faglig organisering
i både industrialiserede lande og 3. verdens lande.
4.1. I en undersøgelse søges det beskrevet og forklaret,
hvad det er, der er sket på det offentlige arbejdsmarked.
Offentligt ansatte strejker. Offentligt ansatte laver
protestdemonstrationer. I løbet af fa år er der tilsyneladende
sket en udvikling af organisationerne på det
offentlige arbejdsmarked med anvendelse af kollektive
aktionsformer, dvs. en organisationsudvikling svarende
til den arbejderklassen, organiseret i LO-forbund,
var igennem i årtierne op til århundredeskiftet — men
alligevel uden sammenligning, fordi det er et helt nyt
område.
4.1.1. Undersøgelsen beskæftiger sig både med de
samfundsmæssige processer og med organisations- og
aftalestrukturen set i forhold hertil. Det er en afgørende
tese, at der med eksplosionen i antallet af offentligt
ansatte, statens tiltagende betydning og den organisationsmæssige
udvikling ex opstået en situation, der
kun lader sig forklare ved en teoretisk nyudvikling
mht. sammenhængen mellem klasser, organisationer
og stat.
4.1.2. Desuden arbejdes der med en analyse af udviklingen
i den statslige regulering af arbejdsmarkedet,
herunder arbejdsmarkedsorganisationernes forbindelse
til statsapparaterne og statens tiltagende betydning
som arbejdsgiverpart, (begge Jesper Due, Jørgen
Steen Madsen)
4.2. Projektet »Fagbevægelsens vilkår og muligheder
i Malaysia« sigter på at klarlægge fagbevægelsens betydning
for industriarbejdernes løn-, arbejds-, organisations-
og leveforhold specifikt og for Malaysias økonomiske,
politiske og kulturelle udvikling mere generelt.
Undersøgelsen omfatter en samlet analyse af:
Malysias industrialisering.
Fagorganiseringen i industrisektoren.
Fabrikslivet og basisorganiseringen på virksomhederne.
Dagligdag og sociale bevægelser i arbejderkvartererne.
Den grundlæggende antagelse i projektet er, at fagbevægelsen
er en væsentlig faktor i det sociale styrkeforhold,
der former udviklingsprocessen. (Peter Wad)
4.3. OPAL-projektet: »Offentlig planlægning, lokal
autonomi og lokalstaten«.
Der arbejdes også med forholdet mellem statslig og
kommunal planlægning og selvstyre.
Projektet forsøger generelt at bestemme de økonomiske,
politiske og ideologiske faktorer, der virker be200
Universitetes årbog 1984
grænsende ind på det kommunale selvstyre. Hvor
langt kan kommunerne selv gå i bestemmelsen af den
lokale udvikling? Er der tale om en total underordning
under staten og den almindelige samfundsmæssige
udvikling, eller eksisterer der inden for nogle områder
et vist lokalt handlings-spillerum?
I anden omgang forsøges det i forbindelse med et
konkret historisk udviklingsforløb, Køge Bugt-områdets
udvikling fra 1960 til 1980, at bestemme de sociale
kræfter, der har været i stand til eller som faktisk har
udnyttet det evt. spillerum for en lokalt præget udvikling.
(Frank Bundgaard)
5. KU LT DAT-uddannelsen:
Instituttet har i 1984 afsluttet udredningsarbejde vedrørende
oprettelsen af en eventuel ny kandidatuddannelse
i informatik og samfundsanalyse. Arbejdet
er foregået i et udvalg bestående af to faste lærere og en
deltidslærer samt repræsentanter for de studerende og
TAP-personalet.
I forbindelse med udredningsarbejdet har der været
foretaget kortere studierejser til Norge og Italien. Resultaterne
af analysearbejdet er rapporteret til Fakultetet
og DVU. (Allan Madsen, Lis Højgaard, Birthe
Nautrup)
Redaktionsvirksomhed:
Frank Bundgaard sidder i temaredaktionen for
»Kulturgeografiske Hefter.«
Birte Bech Jørgensen er medlem af redaktionen for
»Årbog for Ungdomskultur.«
Lis Højgaard er medlem af tidskriftet »Kontext«'s redaktion.
Elsebeth Tarp er medlem af redaktionen af »Ibero
Americana, Nordic Journal of Latin America Studies
«.
Gæster og rejser:
Ida Nicolaisen har været på feltophold i Sarawak fra
dec. 1983 til maj 1984.
Jonathan Schwartz har været på feltarbejde i Makedonien,
Jugoslavien i september 1984 og på studierejse
til Appalachia Tennessee og North Carolina, USA i
nov-dec 1984.
Elsebeth Tarp har været i Costa Rica, Panama, Den
Dominikanske Republik og Nicaraqua som konsulent
for ILO og Danida i forbindelse med evaluering af Danida-
projekter.
Peter Wad har været på studierejse til Malaysia fra
dec. 1983 til feb. 1984.
Gasteforelæsninger:
Charlotte Bloch har holdt følgende gæsteforelæsninger:
»Kvindefilosofi - om kvinders forhold til sproget
«, om »Kvinder og sprog« på Folkeuniversitetet,
om »Kvinder og Uddannelse« på Videreuddannelsen
for ledende og undervisende ergo- og fysioterapeuter,
om »Den feminine logik« for kvindelige journalister
om »Kvinder og Sprog«, og om »Moderskab
« på oplysningsforbundet.
Søren Damkjær har forelæst om »Den vestlige marxismes
sovjetanalyser« i Den Nye slavistkreds og om
»Socialisme i den 3. verden« i Foreningen af aktive
udviklingsforskere.
Henning Eichberg har gæsteforelæst på Historisches
Seminar Universitåt, Køln, Deutches Vereinigung fur
Spartwissenschaft på Universitåt Bremen, på Fachbereich
Erziehungswissenschaften, ved Freie Universitåt
Berlin på Gerlev Idrætshøjskole, Nordens
Folkeliga Akademi Kungålv og Dansk Amatør Teater
Samvirke.
Helle Schjerup Hansen har holdt gæsteforelæsninger
på Nordisk Sommeruniversitet i Finland under emnekredsene
»Bymæssiggørelse« og »Arbejdet &
fremtid«.
Birte Bech Jørgensen har gæsteforelæst på Biblioteksskolen
om »pigekultur og arbejdsløshed«, på Arkitektskolen
om »unge arbejdsløse kvinder i arbejderområder
«, og på en konference for Boligselskaberne i
Albertslund om »unge kvinders arbejdsløshed i Albertslund
«. Endelig har Birte Bech Jørgensen forelæst
om »pigeværelseskulturen. En vej til frigørelse eller
tilpasning?« på tværfag K.U.
Ida Nicolaisen har gæsteforelæst ved Colombia University
i New York og ved University of Singapore,
ved Den Kgl. Veterinære Landbohøjskole, Antropologforeningen,
Dansk Etnografisk forening samt ved
Sarawak Muzium.
Jonathan Schwartz har holdt gæsteforelæsning ved
Appalachia State University Boon, North Carolina
om »Migrations Culture and Power: Some Uses of
Pierre Bourdieu«.
Elsebeth Tarp har holdt gæsteforelæsninger på Vigsøseminar
for udviklingsforskning, på XI Nordiske Etnografmøde
i Oslo, på Center for Udviklingsforskning,
på Seminar om Internationale arbejderstudier, i
Sociologforeningen og i Spansklærerforeningen.
Peter Wad har holdt gæsteforelæsning på konferencen
»Third World Tråde Unionism: Equity and Democratization
in the Changing International Division af
Labor« på University of Ottawa i Canada.
Publikationer:
Bech, B.J.: Kvindelig arbejdsløshed og ensomhed.
Det nya Vardagslivet, Forskargruppen for det nya
vardagslivet sk råd., s. 259, Københ., Oslo, Stockholm,
Helsinki 1984.
Eichberg, H.: Korperlichkeit, Identitåt und Entfremdung.
Uberlegungen zu einer neuen SozialwissenDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 201
schaft des Korpers und des Sports. Sportpådagogik
8:4, s. 9—13, Velber 1984.
— : Kropskulturens trialektik. Ikke én idræt men (i
det mindste) tre idrætter. Centring - krop og sport
4:3, s. 129-39, Gerlev 1983.
— : Måle, øge, producere. Præstationsprincippet i
sporten og dets historisk-kulturelle relativitet.
Hug! 41, s. 30-38, København 1984.
— : Sozialgeschichtliche Aspekte des LeistungsbegrifTs
im Sport. Gesellschaftliche Funktionen des
Sports(Schriftenreihe der Bundeszentrale fur politische
Bildung, 206), Flannelore Kaeber , Bernhard
Tripp (red.), s. 85—106, Bonn 1984.
— : Kropskulturens karnevalisering. Tidsskrift for
idræt 49:2, s. 53—54, Nyborg 1984.
— : Pyramider og labyrinter. Nordiske og olympiske
myter i idrætten. Gerlev Idrætshøjskoles årsskrift
1984, s. 27-35, Gerlev 1984.
— : Intet nyt under solen? Kamp og drab, yoga og
shamanisme i gammel nordisk kropskultur. Idrott,
historia och samhålle. Svenska idrottshist.
foreningens årsskrift 1984, s. 11—21, Stockholm
1984.
— : Mythen zum Anfassen. Uber zwei Gestalten der
dånischen und deutschen Geschichte, die nationale
Selbstfindungsprozesse auslosten: N. F. S.
Grundtvig und Friedrich Ludwig Jahn. Unitarische
Blåtter 35:3/4, s. 68-76, Miinchen 1984.
— : Imod den indre kolonisering. N. F. S. Grundtvig
og Friedrich Ludwig Jahn — sanselighed, myter og
folkelig identitet. Højskolebladet 109:20, s.
292-98, Odense 1984.
— : Til overraskelsens sociologi. Socialrelativisme som
kritisk planlægningsperspektiv. Idræt og planlægning.
En antolog i (Idræt i lokalsamfundet, 4), Søren
Riiskjær (red.), s. 73-100, Gerlev 1984.
— : Heksehuset - den nye kroppskulturs idrettshall.
Kjerringråd, Kvinnepolitisk tidsskrift 10:1, s.
44-46, Oslo 1984.
— : Idrætslæreren som konsulent for moderfaringer.
Tidsskrift for idræt 49:1, s. 27-29, Nyborg 1984.
— : Zwischen Faszination und Enteignung. Das Automobil
in der Gesellschaft. 150 Jahre Gottlieb Daimler
(Schriftenreihe des Stadtarchivs Schorndorf, 1),
Uwe Jens Wandel (red.), s. 45-48, Schorndorf
1984.
— : Hverdagslivets parceller. Om boligens kulturelle
relativitet. Den jyske historiker 29/30, s. 52-73, Århus
1984.
— : Join the army and see the world. Krigsom turistik -
turisme som krig. 'Furisme og reiseliv (Arbejdspapirer
fra Nordisk Sommeruniversitet, 20), Lars
Henrik Schmidt, Jens Kristian Jacobsen (red.), s.
78—97, Ålborg 1984.
— : Olympic Sport — Neocolonization and Alternatives.
International Review for the Sociology of Sport
19:1, s. 97—106, Munchen 1984.
— : Legens kulturrel ativitet. Ansatser til etnologisk
legeforskning. Centring — krop og sport 4:4, s.
189-208, Gerlev 1983.
— : Sport and Culture in Southeast Asia. Alienation
or Identity. History of Physical Education and
Sport Research and Studies 4, s. 33^41, Tokyo
1980.
— ; Force Against Force. Configurations of Martial
Art in European and Indonesian Cultures. International
Review of Sport Sociology 18:2, s. 33—66,
Warsaw 1983.
— : Kommen die alten Gotter wieder? Germanisches
Heidentum im 19./20. Jahrhundert - Zur Genese
alternativer Mythen. Unter dem Pilaster liegt der
Strand 13, s. 7—53, Berlin 1984.
— : Anmeldelse af Friedrich-Wilhelm Haack: Wotans
Wiederkehr. Munchen 1981. Psychologie heute
11:10, s. 80-81, Weinheim 1984.
— : Narrens genkomst. Højskolebladet 109:30, s.
454-57, Odense 1984.
— , Miitzelburg, D.(., o.a : Sport, Bewegung und
Okologie. Zusammenfassung der Diskussion und
Aufriss der Probleme. Bremen 1984, 225 s.
— , Eichberg, G.: Mentawai — en anden kropskultur.
Jordens Folk 19:4, s. 168-73, København 1984.
— : Præstation mellem vægge. Kroppens sportive
parcellering. Idræt og Agon. Tekster om idrættens
ydre og indre miljø., Olav Ballisager(red.), s.
123—49, Hørning 1984.
— : Die historische Relativitåt der Sachen. Auf dem
Weg zu einer kritischen Technikgeschichte. Miinster
1984, 169 s.
— : Den nye idrætshal "Heksehuset" og: Til overraskelsens
sociologi (uddrag). Idrættens omstilling,
Søren Riiskjær, s. 86—97, København 1984.
— : Der Missionar und der Rebeli. Nachdenkliches
zum Gedenken an Ingwer Ludwig Nommensen
und Peter Erberfeld. Nordfriesland 18:4, s.
124-25, Bredstedt 1984.
Nicolaisen, L: Introduction. Women in Islamic Sodedes.,
Bo Utas (ed.) Scandinavian Institute of
Asian Studies.Studies on Asian Topics no.6., s.
11, London 1983.
— : Change Without Development. The Transformation
of Punan Bah Economy. Sarawak Museum
Journal. Vol. XXXII no. 53, s. 40, Kuching
1983.
— : Virkeligheden er en anden — hos Punan Bah på
Borneo. Naturens V erden. nr. 5, s. 16, Rhodos,
København 1983.
— : Heritage, Identity and Cultural Policy — The
Ca;e of Sarawakian Burial Posts. Sarawak Gazette
Vol. CX, No. 1484, s. 4, Kuching 1984.
Nørlund, I., Wad, P, Brun, V: Industrialization
and the Labour Process in Southeast Asia. Københavns
Universitet 1984, 449 s.
Wad, P, Brun, V: Økonomisk vækst, politisk under202
Universitetes årbog 1984
trykkelse og sociale behov i Asean-landene. Miraklet
i Asean: Fup eller fakta?, Bjørn Førde(red.), s.
86—101, København 1984.
Lis Højgaard
3: Sociologisk Institut
Historie:
Sociologisk Institut blev oprettet i 1950 som en afdeling
under det daværende Økonomisk-Statistiske Laboratorium;
men med eget lokale i det nuværende Metro-
annex i Fiolstræde 4.
1955 blev instituttet selvstændigt med det nuværende
navn og fremdeles beliggende i Metro-annexet; men
med større lokalekapicitet end oprindelig. Lokalerne
blev udvidet, da projekt Metropolit gik i gang i løbet af
1964/65; men kun kortvarigt med midlertidige lokaler i
Kannikestræde og i en lejlighed i en ejendom højere
oppe i Fiolstræde, indtil man gradvis indrettede sig i
Rosenborggade 15, hvor man holdt til, indtil man i
1973 flyttede ind i de nuværende omgivelser i Linnésgade
22.
Stab:
F//1: Antal årsværk: 13,9
Professor; Kaare Svalastoga
Lektorer: Anders Boserup, Tom Broch, Goran Djurfeldt,
Mogens Holm, Erik Høgh, Erik Manniche,
Kurt Aagard Nielsen, Gunnar Olofsson, Birgitte Simonsen,
Preben Wolf (afdelingsleder).
Seniorstipendiat: John Mortensen.
Kandidatstipendiater: Yvonne Due Billing, Ellinor
Colmorten, Mogens Hansen, Per Jensen, Fritz von
Nordheim Nielsen.
Eksterne lektorer: I I
Undervisningsassistenter: 3.
Forskningsassistenter lønnet af Det Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd: 2.
TAP: Antal årsværk: Heltidsbeskæftigede 3, Deltidsbeskæftigede
4.
Forskningsvirksomhed:
1984 var det første år, hvor instituttet efter afviklingen
af den gamle magisterordning har kunnet koncentrere
sig om udviklingen af den nye ordning. Centrale momenter
i dette arbejde er - for det første at fa nedbrudt
isolationen mellem de traditionelle emneområder, for
det andet at lokalisere huller og afhjælpe mangler i
studiet, for det tredie at opnå en bedre integration af
forskning og undervisning. Instituttet haropnået en vis
fremgang på alle tre felter, dog genstår meget til 1985.
En væsentlig akse i instituttets virksomhed, såvel på
forsknings- som på undervisningsside, kan angives ved
det klassiske tema: samfundet som objektiv vs. subjektiv
virkelighed. Arbejdssociologi, udviklingssociologi
og socialpolitisk forskning er væsentlige emner, hvor
den første pol dominerer, mens kvindeforskningen har
tyngdepunktet ved den anden pol. Det gensidige forudsætningsforhold
mellem disse to perspektiver vil være
en ledetråd for fagets videre udvikling.
En anden væsentlig akse i instituttets forsknings- og
undervisningsaktiviteter angives ved polerne politisk
organisation og samfundsplanlægning vs. individuel
adfærd. Det er efter denne akse instituttets forskningsaktiviteter
er søgt indordnet.
1. Teorikonstruktion og teorihistorie
1.1. Anders Boserup: Arbejder sammen med Thomas
Højrup Institut for europæisk Etnologi, med en analyse
af den historiske materialismes teoretiske struktur
og grundbegreber.
1.2. Preben Wolf: Studier i sociologiens historie i Danmark
fortsat.
2. Freds- og konjliktforskning
Anders Boserup: Nuklear og sub-nuklear strategi
sammen med Robert Neild, professor, University of
Cambridge. Manuskript til bog foreligger i råudkast.
3. Statslig planUgning
Mogens Hansen: »Fra planlægningsoptimisme til
nedskæringspolitik.« - Forsøg på økonomisk planlægning
i Danmark fra Perspektivplanerne til Budgetredegørelse
1984. Arbejdet er præsenteret i årbogen for
1983. Sigtet med arbejdet er udarbejdelsen af en licentiatafhandling,
cirka halvdelen er skrevet.
MH har foretaget en analyse af de klassiske planlægningsteoriers
historiske baggrund og udvikling og
af erkendelsesindholdet i disse. Hovedkonklusionen
er, at de klassiske planlægningsteoriers erkendelse er
bundet til det kapitalistiske samfunds overflade, d.v.s.
problemerne erkendes i den form, de fremtræder på
samfundets overflade. Teorierne er således ikke i
stand til at tematisere de reelle problemer - den kapitalistiske
produktions immanente modsætninger, og
den praktiske planlægning kan derfor heller ikke lægge
op til en læsning af de grundlæggende problemer, men
kun udskyde deres gennemslag i form af økonomiske
og politiske kriser, hvilket efterkrigstiden er et historisk
eksempel på. En historisk gennemgang af udviklingen
af planlægningen i Danmark fra den første byplanlov
i 1925 til Perspektivplanerne viser, at planlæg
ningen udvikles som et supplement til markedskræfterne,
således at svigt i disse eller samfundsmæssigt
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 203
uhensigtsmæssige følger af disses udfoldelse forsøges
neutraliseret. På baggrund af det tiltagende offentlige
ressourceforbrug, som tager voldsomt til i løbet af
60'erne, kommer de økonomiske aspekter af planlægningen
til at spille en stadig større rolle. Perspektivplanerne
konkluderer således, at planlægningen i Danmark
skal styrkes med henblik på at bremse væksten i
den offentlige sektor. En analyse af planlægning som
tværvidenskabelig aktivitet viser, at økonomiske overvejelser
indtager en central placering, og at dette er
meget udtalt for planlægningen, idet denne udvikling
foregår i sammenhæng med den økonomiske teoris udvikling.
Konklusionen på analysen er, at det således
ligger implicit i planlægningen som samfundsvidenskabelig
aktivitet, at den efterhånden vil blive koncentreret
om en udvidet økonomisk styring, hvilket svarer
til situationen i Danmark, således som denne udtrykkes
i Perspektivplanerne. Forventes afsluttet i februar
1985.
4. Sociale relationer, teknologi og kommunikation
Arbejde og kommunikation er to grundbestanddele i
det sociale liv, to hovedgenstande for den sociologiske
betragtning. Samfundsudviklingen giver dog disse begreber
et fornyet indhold og udfordrer dermed sociologien
til teoretisk fornyelse. De to nedenstående projekter
er vidt adskilte i deres teoretiske og metodologiske
grundlag og forskellige i problemstillingerne, de udfolder
sig dog begge i et felt som angives ved fænomenerne:
social organisation, magt, teknologi, information
og betydning. Begge projekter fortsætter grundlagsteoretisk
forskning fra tidligere år.
4.1. Kurt Aagaard Nielsen: »Teknologi, sociale relationer
og modmagt.« Projektet er endnu i støbeskeen,
men sigter alment imod en magtanalyse og magtkritik
af informationsteknologien - set som teknisk overtagelse
af sociale formidlinger. Formålet er at undersøge
de rationaliseringer af sociale relationer, som går forud
for informatisering. Igennem udvalgte eksempler
fra såvel produktionssfære som reproduktionssfære
analyseres informationsteknologiens sociale forhistorie.
I det hidtidige arbejde har KAaN dels teoretisk
sammenholdt den klassiske sociologis rationalitetsbegreb
med teknologibegrebet (jfr. artiklen: »Teknologifaktoren
i sociologien«), dels udarbejdet en skitse
til en konkret historisk magtkritik af informationsteknologiens
integration i uddannelsessystemet (jfr. artiklen:
»Magtens informatikpanik«). Projektets videre
arbejde vil omfatte en undersøgelse af informatikkens
vidensbegreb, samt et mere praktisk pædagogisk
anlagt forsøgsarbejde med demokratiske alternativer
til teknologisk ekspertkultur — herunder eksperimenter
i modmagtsprocesser. Fundamentet for dette projekt
hentes fra tidligere teorihistoriske arbejde om socialitetsbegrebet
i sociologien.
4.2. Tom Broch: »Kommunikation som en helhed
af semiotik og social organisation«. På grundlag af
det tidligere udviklede generelle formningsbegreb —
og den derved etablerede teoriramme, der sammenfatter
grundtræk i strukturalisme, fænomenologi og
dialektisk materialisme, — arbejder TB nu med at
udvikle en generel model for den samfundsmæssige
kommunikation som en helhed med to sider: semiotik
og social organisation, formidlet af teknologi. En
foreløbig skitse af denne model foreligger i det i
publikationslisten anførte arbejdspapir. Det mere
praktiske sigte med dette teoretiske arbejde er at
udvikle et grundlag for sammenfattende problemformuleringer
i feltet betydningsproduktion/samfundsstruktur.
5. Arbejdsmarked og arbejdsmiljø, arbejderbevægelse og velfærdsstat
Dette område er repræsenteret ved 4 adskilte projekter.
Det dominerende projekt drejer sig om arbejderbevægelse
og velfærdsstat i Vesteuropa, hvor en række
forskere deltager på forskellig basis. Arbejdsløshedsforskning
er repræsenteret ved Erik Høgh, det internationale
arbejdsmarkeds problematik ved Arne Wangel
og arbejdsmiljøproblematikken ved Helge Hvid.
5.1. Projekt »Arbejderbevægelse og Velfærdsstat i
Vesteuropa«. Projektets sigte er at analysere forholdet
mellem lønarbejderorganiseringens former, karakter
og styrke og udviklingen siden 1945 på 3 velfærdsstatslige
områder: Arbejderbeskyttelse, arbejdsløshedsunderstøttelse
og pensionsordninger i Danmark, Sverige,
Storbritannien og Vesttyskland.
Projektet er finansieret af Statens Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd og har beskæftiget Gunnar Olofsson
(lektor), PerHarboesgaardJensen (kand.stip.),
Fritz von Nordheim Nielsen (kand.stip.), Jørgen Elm
Larsen (undervisningsass.) Per Kampmann (forskningsass.)
og Jørgen Rasmussen (forskningsass.).
5.2. Gunnar Olofsson har arbejdet med forskellige
problemstillinger inden for projektets ramme, dels
emner af mere sammenfattende natur, fx den svenskskandinaviske
velfærdsmodel og det svenske socialdemokratis
udvikling og karakter. Om begge emner er
der publiceret artikler. Desuden har GO arbejdet med
at udvikle en kategorisering af den offentlige omfordelingspolitiks
forskellige former (skatter, bidrag, afdrag).
Gennem en vurdering af den samlede omfordelingspolitik
kan man fa et mere nuanceret billede af
socialpolitikkens eventuelle udjævnende effekter.
5.3. Jørgen Elm Larsen har arbejdet med to hovedområder
i projektet.
5.3.1. Arbejdsløshedspolitikkens udvikling i krisen og
204 Universitetes årbog 1984
især de seneste ændringer i det danske arbejdsløshedsforsikringssystem.
5.3.2. Velfærdsstatens modstandsdygtighed overfor
den økonomiske krise og overfor de ændrede parlamentarisk
politiske styrkeforhold i Danmark, England
og Vesttyskland.
I begge disse forskningsaktiviteter er undersøgelsen
af »nyfattigdommen« som resultat af den voksende
langtidsarbejdsløshed kommet til at stå helt
centralt. Det danske arbejdsløshedsforsikringssystems
hidtidige gunstige tilbagevirkning på lønarbejdernes
eksistensbetingelser er blevet perspektiveret
ud fra en sammenligning med de seneste års udvikling
i England og Vesttyskland, hvor »nyfattigdommen
« er vokset kraftigt, og hvor der har været tilbageslag
i den faglige organisationsgrad som følge af arbejdsløsheden.
5.4. Fritz von Nordheim Nielsen: »Det gensidige
forhold mellem arbejderbevægelse og velfærdsstat«.
Sigter mod en licentiatgrad i 1985. Udgangspunktet
for arbejdet har været en tese om, at der eksisterer et
gensidigt forhold af påvirkning og tilbagevirkning
mellem arbejderbevægelsens karakter og styrke og
den velfærdsstatslige sikring, udvikling og udformning.
Tesen er undersøgt og udviklet gennem arbejder
af såvel metodisk, teoretiske som historisk karakter.
De metodiske problemer i indvirknings- og tilbagevirkningsanalysen
er behandlet med udgangspunkt
i en kritik af tesen om, at de velfærdsstatslige sikringer
frigør lønarbejderne fra tvangen til at sælge deres
arbejdskraft. Det teoretiske grundlag for forståelsen
af velfærdsstatskomplekset er søgt videreudviklet
gennem en betragtning på velfærdsstaten som et
sammenfletningsfelt mellem de tre hovedsfærer i det
borgerlige samfund: Marked, stat og civilsfære, og et
felt hvor de tre reguleringslogikker støder sammen,
hvorfor velfærdsstaten hverken kan betragtes som
blot og bart en markedsfortrængning eller en statsliggøreise
af dele af det civile liv. Som i en sammenfletning
er der snarere tale om en proces af samtidighed
og gensidighed: En politisering af økonomien såvel
som en økonomisering af politikken og en civilisering
af staten såvel som en statsliggørelse af det civile.
Denne tresfærebetragtning er også søgt aktiveret i en
bedre teoretisk forståelse af grundlaget for arbejderbevægelsen
og de nye sociale bevægelser: Hvor arbejderbevægelsen
hidtil har betonet staten og dermed
været medvirkende til, at det civile liv er blevet
klemt, tager de sociale bevægelser deres udgangspunkt
her og kæmper for at civilsfærens logik skal dominere
forholdet mellem de tre sfærer. Historisk er
tesen blevet udfoldet på de velfærdsstatslige forsikringsområder
pension og arbejdsløshedsunderstøttelse.
De vidtrækkende konsekvenser for arbejderbevægelsens
kampbetingelser af opkomsten af private
fondsbaserede pensionsordninger er undersøgt i et
komparativt studie af pensionskampen i Danmark,
Sverige, England og Vesttyskland. Heri undersøges
også årsagerne til opkomsten af private alternativer,
og pensionsordningens betydning for forholdet mellem
traditionelle arbejdere og de nye lønarbejderlag
af funktionærer og statsansatte. Det danske dagpengesystems
hidtidige gunstige tilbagevirkning på lønarbejdernes
organisationer og de arbejdsløses vilkår
og de negative konsekvenser af Dagpengereformen er
påvist i en internationalt perspektiveret analyse.
5.5. Per Harboesgaard Jensen: »Arbejderbevægelsen
og de statslige arbejdskraftsreproduktive politikker.
« Delprojektet har to ambitioner: For det første at
videreudvikle forståelsesprogrammet for de statslige
arbejdskraftsreproduktive politikkers dannelses- og
udviklingsproces som et resultat af arbejderbevægelsens
udvikling, og i sammenhæng hermed, at indkredse
de statslige politikkers tilbagevirkning på arbejderklassens
reproduktions- og kampbetingelser.
For det andet at skabe grundlag for en sensitiv udvikling
af forståelsesprogrammet gennem en historisk
analyse af den velfærdsstatslige udvikling på arbejdsløshedspolitikkernes
område. Analysen udmøntes
som et komparativt studie over udviklingen i Danmark,
Sverige og Italien.
5.6. Erik Høgh: »Projekt arbejdsløshed«. Påbegyndt
undersøgelse af arbejdsløshedens følger, især med
henblik på omskoling og fremtidig tilpasning på arbejdsmarkedet.
Et forsøg på efterprøvning af hypoteser
om arbejdsløshedens følger, som dette fremtræder
i litteraturen herom fra 1930 til i dag.
5.7. Arne Wangel: »Internationalt arbejdsmarked«.
Den industrielle produktions tiltagende internationalisering
indebærer dannelse af et internationalt arbejdsmarked
med en betydelig differentiering i arbejds-
og reproduktionsforhold mellem arbejdskraften
i gamle industrilande og arbejdskraften i nyligt
industrialiserede lande. Projektet analyserer dels de
mellemstatslige reguleringstiltag på det internationale
arbejdsmarked, først og fremmest gennem Den
Internationale Arbejdsorganisation (ILO), dels den
faglige organiserings vilkår inden for den transnationale
elektronikindustris virksomheder i et nyligt industrialiseret
land, Malaysia.
5.8. Helge Hvid: »Laboranters arbejdsmiljø«. En
undersøgelse der skal belyse helbredsforholdene
blandt industrilaboranter i Danmark. Undersøgelsen
gennemføres som en spørgeskema-undersøgelse med
inddragelse af et udsnit af de færdiguddannede industrilaboranter
uddannet i perioden fra 1960 til 1980.
Undersøgelsen forventes afsluttet i sommeren 1985.
Projektet finansieres af HK.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 205
5.9. Se desuden Mogens Holms projekt under »Familie
og hverdagsliv«, (7.3).
6. Agrarsociologi
6.1. Goran Djurfeldt: »Økologi, stat og klasser i sydindisk
landbrug.« I det forløbne år er der afsluttet tre
delprojekter.
6.1.1. Ager- og kreditkapital: Det påvises, at ågerkapitalen
er tvunget på defensiven af en ekspanderende
kreditkapital (banker og kredit-kooperativer).
6.1.2. Den mest skjulte hemmelighed: Det påvises, at
gårdsstørreise dårligt afspejler klasse, på trods af at et
areal hyppigt bliver brugt som operationalisering af
klassevariablen.
6.1.3. Stordrifts- eller klassefordel: I et studie af arealproduktivitet
påvises det, at der ikke er nogle stordriftsfordele
i det studerede område, men at klassefordelene
for de højere klasser medfører forskelle i produktivitet
mellem klasserne. (Kun tilgængeligt i manuskriptform).
7. Familie og hverdagsliv
Familiesociologien repræsenterer på instituttet en 'indre
tværfaglighed', idet dens udøvere har forskellige
perspektiver og udgangspunkter: Almen adfærdssociologi,
kvindeforskning, socialpolitisk forskning og
kulturstudier.
7.1. Erik Manniche: »Studier af udviklinger i den europæiske
familie« fortsat.
7.2. Ellinor Colmorten: »Stat og familie« — en undersøgelse
af de statslige politikkers indflydelse på familieformen
og kvinders status i den danske velfærdsstat.
Projektets overordnede problemstilling er at undersøge,
hvorledes de statslige politikker og her specielt socialpolitikken
indvirker på familieformerne, samt i
forbindelse hermed deres betydning for kvinderne.
Dette skal belyses ud fra en tese om, at de statslige
politikker medvirker til at fastholde (kerne-)familien
som reproduktionsform i kapitalismen, og dermed
fastholder kvinder i bestemte roller i familien og på
arbejdsmarkedet. EC har i projektets første fase faet
oparbejdet et teoretisk grundlag for det videre arbejde
med en undersøgelse af de konkrete statslige politikkers
betydning for familien og kvinderne. Således har
hun orienteret sig indenfor og bearbejdet den nyere
amerikanske og engelske kvindeforskning, som retter
sig mod en teoretisk forståelse af familien og kvinders
rolle i og udenfor denne samt de statslige politikers
betydning for familien og kvinderne. Da disse teorier
(patriarkalitetsteorierne) i stor udstrækning forklarer
og forstår familien og kvinders rolle i samfundet udfra
eksisterende magtstrukturer og ideologi, har EC forsøgt
at sammentænke og placere disse i forhold til en
marxistisk (materialistisk) familieteori. Endvidere
har EC beskæftiget sig med den del af kvindeforskningen
som specielt retter sig mod at fremhæve og belyse,
hvorledes staten er med til at opretholde familien som
institution og dermed samtidig griber ind i og er med
til at forme kvinders liv.
7.3. Mogens Holm: »Dansk familiejournal fra 1930
til 1984«. Projektet er en undersøgelse af arbejdernes
reproduktionsstruktur, som den udformer sig i familien
og af den danske familiepolitiks indflydelse på indholdet
i familien. Projektet indeholder en generel teoretisk
del, hvor der bidrages til afklaring af familiens
funktion i den moderne kapitalisme, som centrum for
genskabelse af arbejdskraft, for kønsdifferentiering,
husholdningsarbejde og børneproduktion. Og projektet
indeholder en historisk del med kortlægning af udviklingen
i den danske arbejderfamilie under velfærdspolitikkens
indflydelse siden 1930.
7.4. John Mortensen arbejder på en licentiatafhandling
om »senkapitalismens hverdagsliv og familieliv
«. Forventes færdig i foråret 1985. Emnet bearbejdes
fra marxistisk, fænomenologisk og psykoanalytisk
synsvinkel. I 1984 er det den psykoanalytiske del, der
er færdiggjort.
8. Kvindeforskning
8.1. Birgitte Simonsen: »Kritik af samfundsteoriernes
kønsblindhed.« Projekt om kvinders socialhistorie.
Nogle stikord om indholdet: Den hidtidige videnskab
er ude af stand til på sit videnskabsteoretiske
grundlag at indfange de kvindelige livssammenhænge
og samfundsperspektiver, men den kan heller ikke begribe
de mandlige livssammenhænge korrekt, fordi
den feticherer dem som menneskets livssammenhænge.
Den må derfor underkastes den eksisterende samfundsforskning
en de- og rekonstruktionsproces. BS
har påbegyndt en kritik af Marx, Freud og nogle af de
nutidige parafraser over deres værker.
8.2. Ebba Mow: »Henimod en kvindelig offentlighed.
« — Det dobbelte moderskab. Moderskabet er altid
projekt og byrde. Gennem en teorihistorisk fremstilling
af den borgerlige tænkning over det privates og
offentliges tilblivelse - og kvindernes placering i det -
sammenkædet med en socialhistorisk fremstilling af
det dobbelte moderskabs historie, søger EM at kunne
afstikke en kvindelig offentlighedsteori. Gennem dette
sigter EM videre mod at nå frem til en teoretisk identifikation
af den store vægrings blokering i moderskabet.
Hvordan bliver moderskabet noget offensivt uden
at blive en tilbagetrækning til familien og uden at blive
206 Universitetes årbog 1984
statsliggjort? Projektet er lige startet. Tidsramme: 2/2
år.
8.3. Yvonne Due Billing: Undersøgelse af »kvinders
forhold til ingeniøruddannelserne.« Det egentlige
forskningsprojekt, som har laet titlen »ÆRLIG
TALT«, er en interviewundersøgelse af 3 grupper af
kvinder om deres forhold til ingeniøruddannelserne.
Formålet har været at afdække, hvilke forhold, der har
væsentlig indflydelse på kvinders valg/fravalg af ingeniøruddannelserne,
kvinders gennemførelse/frafald i
ingeniørstudiet samt kvindelige ingeniørers situation,
lait er 113 kvinder blevet interviewet: piger i gymnasiets
matematisk-fysiske gren (5 forskellige gymnasier),
kvindelige ingeniørstuderende (ved DTH og
DIA) samt kvindelige ingeniører. De har bl.a. udtalt
sig om deres uddannelsesønsker, studieerfaringer, deres
oplevelser og forventninger til fremtiden. For at
tydeliggøre hvorfor det tekniske univers er forblevet
fremmed for kvinder og hvilke konsekvenser, det kan få,
er der forsøgt en diskussion af forholdet mellem køn og
teknik. Dette teoretiske afsnit går mere i dybden med
nogle fundamentale mekanismer, der har afgørende
indflydelse på, at teknik er blevet mændenes område.
8.4. Se desuden Ellinor Colmortens projekt under
»Familie og hverdagsliv«, (7.2).
9. Kriminologi
9.1. Preben Wolf: »Studier i sociologiens historie i
Danmark« fortsat. Arbejder fortsat med Det kriminalpræventive
Råd og Folkeskolens Forsøgsråd i et eksperiment
med aktiv elevinddragelse og medbestemmelse
i folkeskolen. Eksperimentet er toårigt, afsluttes
i november 1985.
9.2. PWarbejder med undersøgelser i forbindelse med
et aktionsforskningsprojekt i tilknytning til Det kriminalpræventive
Råds og Planstyrelsens m.fl. arbejde
med kriminalpræventiv miljøplanlægning.
9.3. PW deltager iøvrigt sammen med kolleger fra andre
institutter. Handelshøjskolen i København m.v. i
kriminalpolitisk forskning under Justitsministeriet.
PW har i 1984 ligesom tidligere udarbejdet analyser
og delrapporter for videre forskning.
10. Almen adfærdsforskning
Projekt Metropolit, et longitudinalt studie, der følger
en årgang drenge fra fødsel til ca. deres 30te år. Erik
Høgh, Erik Manniche, Preben Wolf m.fl.
AJholdle arrangementer:
Den 21.-23. marts arrangerede PAVV-projektet med
økonomisk støtte fra Statens Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd et seminar og symposium om »Velfærdsstaten,
lønarbejderne og krisen«. Formålet var at
styrke dansk samfundsvidenskabelig forskning om
velfærdsstaten. På seminaret deltog 130 forskere og
studerende fra alle danske universiteter samt en række
forskere fra Norge, Finland og især Sverige. Udover
disse deltog ansatte fra statsadministrationen og forskellige
undervisningssteder i symposiet, som havde
deltagelse af 180 personer.
Den 8. dec. (1983), 16. marts og 30. marts afholdtes
seminar om Mellemøstens problemer. Intentionen var
på bredest muligt politisk og tværfagligt grundlag at
høre oplæg og diskutere: Mellemøstens historie. Palæstina-
Israel-konflikten, Mellemøstens olieøkonomi,
klasserelationerne i de arabiske lande, samt det palæstinensiske
problem i Danmark. De tre seminardage
var så inspirerende for de knapt 50 deltagere, at det blev
besluttet at nedsætte en mere permanent Mellemøstengruppe,
som kalder sig for Mellemøsten Forum.
Den 15. og 16. november arrangerede instituttets
forskningsudvalg et forskningsseminar i Helsingør.
Formålet var dels at styrke forskningssamarbejdet på
instituttet, dels at lægge grundlag for en højere grad af
integration af forskning og undervisning.
Rejser og forelæsninger:
Yvonne Due Billing: Gæsteforelæser på Aalborg Universitetscenter.
Mogens Holm: Annual Conference on Family Competence,
Arizona State University, Phoenix, USA.
Gæsteforelæser om udviklingen i den danske familiestruktur
og fremlæggelse af papiret »Changes in
Family Life since the Second World War (papiret kan
rekvireres på Sociologisk Institut).
Conference on Societal Development, Institute of Andreology,
University of Amsterdam. Gæsteforelæser
om arbejderklassens levevilkår i krisen og fremlæggelse
af papiret »The Farewell of the Danish Labour-
Movement to Social Welfare Policy« (papiret kan rekvireres
på Sociologisk Institut).
Jørgen Elm Larsen: Gæsteforelæser ved center for
Fagbevægelsesstudiers seminar i Ålborg om: Arbejdsløshedsforsikringen
i Danmark anno 1984.
Kurt Aagaard Nielsen: Gæsteforelæser ved Umeå
Universitet over forskellige variationer af temaet: Sociologiens
historie og socialisationshistorie.
Gæsteforelæser for Unge pædagoger og Gladsaxe skolevæsen
om informationsteknologi og uddannelse.
Gæsteforelæser på Handelshøjskolen i København om
»Teknologifaktoren i sociologien«.
Udgivervirksomhed m.v.
Goran Djurfeldt: Medlem af redaktionen for »Sydasien
— politisk och kulturell tidskrift.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 207
Mogens Holm: Medlem af redaktionen for tidsskriftet
»Kurasje«.
Kurt Aagaard Nielsen: Medlem af redaktionen for institutionen
»Sociologi« rapportserie ved Sociologisk
Institut.
Erik Manniche: Redaktør af »Sociologicai Microjournal
«. Medredaktør af »Micro Publications Social
Science Series«. Inter Documentation Company AG,
Schweiz.
Preben Wolf: Redaktionel konsulent for tidsskriftet
»Criminal Justice and Behavior«. An International
Journal. Sage Publications. Medredaktør af »Micro
Publications Social Science Series« og hovedredaktør
af dettes vol. 1, udkommet i 1984. Inter Documentation
Co. Schweiz.
Per Harboesgaard Jensen: Redaktionsformand for institutionen
»Sociologi«, rapportserie ved Sociologisk
Institut.
Jørgen Elm Larsen: Medredaktør af »Center for Velfærdsstats
Studier's« nyhedsbrev.
Fritz von Nordheim Nielsen: Redaktør af Center for
Velfærdsstats Studier's nyhedsbreve og af udgivelserne
i CVS's arbejdspapirserie.
Andet:
Yvonne Due Billing: Skandinavisk coordinator, medlem
af international komité, som forbereder GASAT 3
(GASAT = Girls and Science and Technology) i England
1983.
Anders Boserup: Formand for den Nordiske Samarbejdskomité
for International Politik, inkl. Freds- og
Konfliktforskning. Medlem af bestyrelsen for Center
for Freds- og Konfliktforskning. Medlem af det Sikkerheds-
og Nedrustningspolitiske Udvalg (SNU).
Medlem af Konsistoriums arbejdsgruppe vedrørende
freds- og konfliktforskning, især m.h.p. forberedelse af
internationalt seminar »The Challenge of Nuclear
Armaments« i anledning af Niels Bohr jubilæet, 1985.
Rådgiver for Udenrigsministeriet i forbindelse med
FN ekspertgruppen om nedrustning på de konventionelle
våbens og væbnede styrkers område — jvf. »Study
on All Aspects of the conventional Arms Race and
on Disarmement relation to Conventional Weapons
and Armed Forces«. Report ofthe Secretary-General,
UN General Assembly Document A/39/384, August
1984. Conveyer of Pugwash Working Group on Cenventional
Forces in Europe, herunder arrangør af 45th
Pugwash Symposium »Conventional Forces in Europe
«, Vedbæk, 17.-19. marts 1984.
Goran Djurfeldt: Medlem af Det Antropologisk/Sociologiske
Fagråd. Medlem af den arbejdsgruppe der
arrangerede det 4. »Seminariet for svenska samhållsvetenskapliga
utvecklingsforskare«.
Morgens Holm: Medlem af Det Antropologisk/Sociologiske
Fagråd.
Jørgen Elm Larsen: Medstifter af »Center for Velfærdsstudier
«, der er et bredt forum for kritisk analyse
af og kritisk praksis i forhold til velfærdsstatskomplekset
med deltagere fra universiteterne, statsadministrationen
og interesseorganisationer.
Ebba Mow: Medlem af Fakultetsstudienævnet.
Fritz von Nordheim Nielsen: Medstifter af »Center
for Velfærdsstudier«, der er et bredt forum for kritisk
analyse af og kritisk praksis i forhold til velfærdsstatskomplekset
med deltagere fra universiteterne, statsadministrationen
og interesseorganisationer.
Publikationer:
Billing, Y.D., Bruvik-Hansen, A.: Ærlig talt —om kvinders
forhold til ingeniøruddannelserne. Lyngby
1984, 380 s.
Boserup, A.: Nuclear disarmament: Non-nuclear defence.
Disarming Europe, M. Kaldor, D. Smith
(eds.), s. 196, London 1983.
— : The real problems about nuclear forces in Europe.
The arms race at a time of decision. Annals of Pugwash
1983, J. Rotblat, A. Pascolini (eds.), s. 291,
London 1984.
— : The distinction between deterrence and defence.
Before it's too late: The challenge of nuclear disarmament,
P. Abrecht, N. Koshy (ed s.), s. 390, Geneve
1983.
— , Clemmesen, M.: Et militært spor i en ny østpolitik.
Øst—vest forholdet: Vestlige muligheder i østpolitikken,
Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske
udvalg, s. 235, København 1984.
Broch, T: Kommunikation i samfund. Semiotik og
social kontekstl. Institutpublikation 1984, 112 s.
Høgh, E.: Problemløsning gennem ideudvikling. Akademiet
for Fremtidsforskning. Micro Publications,
vol. 2: Social Science Series, E. Høgh (red.), s. Section
9, København 1984.
— : Partipolitisk holdning i Danmark 1950-1983 målt
ved interviewundersøgelser 1953, 1964, 1973 og
1983. Micro Publications, Social Science Series
Vol. 2, s. SECTION 6, København 1984.
— : Projekt "Pengestrømme". København 1984, 87 s.
— : En kommentar om kriterier for udvikling. Offentlig/
privat debat 1984, Jens Kirkegaard (red.), s. 2,
København 1984.
—: En livsforløbsundersøgelse afen årgang i 1953 fødte
danske drenge ved hjælp af en sekvensanalyse for
perioden 1953—1978. Sequential Research. Reported
in honour of Kaare Svalastoga on his 70th anniversry.
March 1, 1984. Micro Publications, vvol. 1,
Preben Wolf (red.), s. Section 14, København 1984.
— : Partipolitisk holdning i Danmark 1950-1983 målt
ved interviewundersøgelser 1953, 1964, 1973 og
1983. Akademiet for fremtidsforskning. Micro Publications.
Social Science Series. Vol. 2, E. Høgh, s.
Sekt. 6, Københavns Universitet 1984.
Manniche, E., Hauge, L.: From Project Metropolitan:
208 Universitetes årbog 1984
Mentally Retarded Boys, 1953, 1968 to 1980. Micro
Publications — Social Science Series 1, s. 1-14,
Schweiz 1984.
— : A woman's job; Nursing. Danish data on changes
in nurses' social origin and general social valnes
1961 to 1981. Sociological Microjournal Vol. 18, s.
1-10, Zug, Svejts 1984.
— : Rikon to Jidou Mondai — Denmaaku no Baai. Fukushi
Kokka ni miru Toshika Mondai, Kaori Ohashi
(ed.), s. 242-57, Tokyo 1984.
— ; A håzassågkotések és as élettårsi kapcsolatok alakulåsa
dåniåban. Demogfafia 2—3, s. 294-97, Budapest
1984.
Nielsen, F.v.N., Larsen, J.E.; Dagpengereformen —
det største privatiseringstiltag af dem alle. Dagpengereformen
- et angreb på fagbevægelsen, Kampmann,
P. & Larsen, J. E., s. 140, Københavns Universitet
1984.
— : Velfærdsstatens krise som legimitationskrise. Center
for Velfærdsstats Studiers Nyhedsbrev 2, s. 18,
Københavns Universitet 1984.
Nielsen, K.A.: Modstandsbegrebet som frigørelsesbegreb.
Rapport fra NFPF Seminar. Universitetspædagogik,
Karen Borgnakke m. fl., s. 10, Roskilde
Universitetscenter 1984.
— : Realisme eller afradikalisering - Habermas i
Aarhus. Kontekst 47, s. 13, København 1984.
Olofsson, G.: Den svenska socialdemokratin — en rorelse
mellan klass och stat. Arkiv for studier i arbetarrorelsens
historia 27/28, s. 84—96, Lund 1984.
— : Den "svenska erfarenheten" — en model eller en
parentes. Zenit 84 (sommeren 1984), s. 62—75,
Lund 1984.
— : Den svenska socialdemokratin - en rorelse mellan
klass och stat. Den dolda historien. 27 uppsatser om
vår t okånda forflutna, Ronny Ambjornsson, David
Gaunt (red.), s. 431-49, Stockholm 1984.
— : "Social welfare" och "fiscai welfare". Avdrag och
bidrag som former for offentlig omfordelning. Institutpublikation
1984, 31 s.
Simonsen, B., 2 m.: Kvinde mellem mæslinger, mænd
og magt. Københavns Universitet 1984, 137 s.
- , 1 m.: Fordi du ikke er en rigtig mor, kan jeg ikke
blive en rigtig mand. Unge Pædagoger 8, s. 12, København
1984.
Wangel, A.: Beyond the social clause. A comment on
FL.O. labour standards and export-oriented industrialization
in South-East Asia. Industrialization
and the Labour Process in Southeast Asia. Papers
from the Copenhagen conference. August 1983, s.
409-28, Københavns Universitet 1984.
- , Gjedde-Nielsen, F: Namibia år nul. Efter 100 år
som besat land. København 1984, 128 s.
Wolf, P: Kaare Svalastoga. March 1, 1984. Sequential
Research. Reported in honourof Kaare Svalastoga
on his 70th anniversary. March 1, 1984. Micro
Publications, vol. 1: Socia I Science Series, Preben
Wolf (red.), s. 1-3, København 1984.
- : Delinquent Boys and Family Relations. Sequential
Research. Reported in honourof Kaare Svalastoga
on his 70th anniversary. March 1, 1984. Micro Publications,
vol. 1: Social Science Series, Preben Wolf
(red.), s. 1-30, København 1984.
- : Project Metropolitan 1964—1983. A Bibliography.
Sequential Research. Reported in honour of Kaare
Svalastoga on his 70th anniversary. March 1, 1984.
Micro Publications, vol. 1: Social Science Series,
Preben Wolf (red.), s. 1-7, København 1984.
—: Hvad er kriminalitet? Gi' pokker i vold. Klasselæreren
og kriminalitetsorienteringen., Henrik Fabricius,
Flemming Lundahl (red ), s. 11 — 13, København
1984.
- : Ofre for vold i befolkningen og blandt politifolk.
Danmark 1970-1982. København 1984, 14 s.
- : Policemen as victims. Sociological Microjournal
Vol. 18, s. 1-10, Zug, Svejts 1984.
- ; Sociologiens historie ved Københavns Universitet
til Svalastogas ansættelse. Sociolog-nyt 92, s. 2- 12,
København 1984.
- : Kaare Svalastoga. Sociological Microjournal Vol.
18, s. 1-4, Zug, Svejts 1984.
Tom Broch
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 209
Samfundsfag
Institut for Samfundsfag og Forvaltning
Historie:
Instituttet har siden 1960, da Institut for Historie og
Samfundsøkonomi opdeltes i tre, herunder Institut for
Samtidshistorie og Statskundskab, gennemgået en
meget dynamisk udvikling. Denne udvikling har dels
været afhængig af ændrede ydre vilkår og dermed ændrede
krav til instituttet, dels af udviklingstendenser i
instituttets videnskabelige miljø. Disse indre og ydre
udviklingsfaktorer har også manifesteret sig i organisatoriske
forandringer. I 1972 deltes Institut for Samtidshistorie
og Statskundskab i to institutter, det ene
med betegnelsen Institut for Samfundsfag. I 1980 blev
instituttet overført til Det samfundsvidenskabelige
Fakultet, og instituttets uddannelsesområde udvidedes
i 1981 med en forvaltningseksamen (cand. adm.
pol.) og i 1983 med et studium der kombinerer forvaltning
og datalogi. I juni 1983 ændredes instituttets
navn til: Institut for Samfundsfag og Forvaltning.
Hvad angår de ydre rammer, flyttede instituttet i
1966 fra lokaler i Set. Pedersstræde og Museumsbygningen
til den af Universitetet lejede ejendom i Rosenborggade
15-17, den hidtidige »KFUM-borg«. Her
har instituttet fortsat til huse i det, der nu kaldes »Rosenborgannexet
«.
Forandringerne i uddannelsesprofilen har vist sig i
vore kandidaters beskæftigelsesmønster. Der er sket
en stadig forøgelse af kandidater ansat udenfor uddannelsessektoren.
Instituttet forventer, at introduktionen af cand.-
adm.pol.-graden og forv./dat.-uddannelsen vil øge
antallet af kandidater, der ansættes indenfor såvel den
offentlige som den private administration. Det er instituttets
vurdering, at beskæftigelsesmulighederne for
vore kandidater indenfor den private administration,
planlægning og oplysningsvirksomhed er positive.
Gennem de senere år har instituttet bevidst udvidet
sine undervisningsmæssige og forskningsmæssige
kontaktflader. Foruden at instituttet har deltaget i en
række forundersøgelser om områdestudier har man
haft mange direkte kontakter med andre institutter.
Arbejdet med områdestudier har resulteret i, at instituttet
er gået aktivt med i Afrikastudiet og Asienstudiet.
Instituttet har udviklet et samarbejde med andre
institutter indenfor Det Samfundsvidenskabelige Fakultet,
hvad angår undervisningsudbud og udnyttelse
af de forskellige lærerkompetencer.
Interesserede henvises i øvrigt til den historiske
oversigtsartikel i »København Universitet 1479-
1979« bd. X, s. 527-568, skrevet af professor Ole Karup
Pedersen.
Stab:
VIP: Antal årsværk: xx.
Professorer: O. Karup Pedersen, L. Lundquist, G.
Sjøblom.
Lektorer: K.H. Bentzon, T. Bild, L. Bille, P. Bogason,
H. Bregnsbo, P. Dencik, T. Grage, H. Bernt Hansen,
B. Heurlin, W. Johanssen, R. Leys, P. Kongshøj Madsen,
HJ. Nielsen, 1. Damgaard Pedersen, Leif Petersen,
S. Sauerberg, T.L. Schou, K. Thomsen, C. Thune,
S. Villadsen,
Kandidatstipendiater: H. P. Duus, J. Hoff, B. Baagøe
Schou.
Forskningsrådsstipendiater: Tim Knudsen, H.P
Bang, H. Mouritzen.
Eksterne lektorer: 23.
Undervisningsassistenter: 5.
TAP. Antal årsværk: xx. M. Hansen, B. Nyholm, L.
Olsen, B. Tørnkvist.
EFG-elev: B. Larsen.
Sekretariatsmedhjælp (på deltid): E. Sørensen, A.
Csonka.
Bibliotekar: B. Rasmussen.
Biblioteksmedhjælp: O. Wæver, G. Korff.
Forskningsvirksomhed:
Selvom instituttet under sin korte historie har været
udsat for mange såvel organisatoriske som faglige forandringer,
har det videnskabelige personale, som det
fremgår af den trykte oversigt over publikationer fra
instituttet i perioden 1963-1983 (»Publikationer fra
Institut for Samfundsfag og Forvaltning, Københavns
Universitet, 1963-1983«, Forlaget Politiske Studier
1983), kunnet kombinere væsentlige bidrag til den
samfundsvidenskabelige grundforskning med de ændrede
krav til mere anvendt forskning.
Kendetegnende for såvel instituttets forskningssom
undervisningsprofil har været, at man har prøvet
at udvikle instituttet fra at have været et flerdisciplinært
til at blive et tværdisciplinært institut, der især
prøver at kombinere de politologiske, økonomiske og
sociologiske discipliner med særligt henblik på belysning
af samfundsudviklingens politiske aspekter. Instituttets
medarbejdere er således ikke i nogen streng
forstand knyttet til bestemte emnekredse, hvilket iøvrigt
vil fremgå af projektbeskrivelserne, hvor de enkelte
forskere ofte optræder med projekter indenfor flere
områder. Det er instituttets ønske i de nærmeste år at
prøve at videreføre denne udvikling, såvel i grundforskningen
som i den anvendte forskning og undervisning.
Selvom instituttet må regne med, at introduktionen
af cand.adm.pol.-eksamen og forv./dat.-uddannelse
vil medføre, at såvel forsknings- som uddannelsesprofilen
vil blive ændret, er det instituttets ønske at
fastholde den mere brede samfundsvidenskabelige
forskningsprofil og formidlingsaspektet i uddannel210
Universitetes årbog 1984
sen, da vi vurderer, at instituttet herigennem uddanner
kvalificerede kandidater til en lang række undervisningsfunktioner.
Foruden samarbejde med andre universitetsinstitutter
m.h.p. undervisning og forskning har instituttet
i de senere år kunnet notere en tiltagende rekvireret
forskning fra såvel offentlige som semioffentlige institutioner.
Som led i bestræbelsen på at udvide kontakterne
med brugerne af instituttets forskningsresultater
er instituttet i de sidste par år begyndt at arrangere
seminarer omkring temaer, hvor instituttet kan yde
specialviden, hvortil brugere indenfor såvel privat
som offentlig administration som politikere og andre
interesserede er blevet inviteret.
På trods af vanskelige ydre vilkår har instituttet
kunnet udvikle en forsknings- og uddannelsesprofil,
der kendetegnes af, at man koncentrerer sig om de politiske
processer og deres realiteter såvel nationalt som
internationalt. Det er imidlertid karakteristisk for instituttets
forsknings- og uddannelsesprofil, at man ikke
vælger at studere og undervise omkring disse processer
og deres resultater udelukkende udfra et snævert
politologisk udgangspunkt, men prøver at forstå
disse problemer som et samspil mellem politiske og
økonomiske udviklingstendenser. Det er instituttets
hensigt i de nærmest år at videreudvikle denne tradition
såvel forskningsmæssigt som uddannelsesmæssigt.
Især vil det være væsentligt at inddrage de ændringer
i betingelserne for de politiske processer, som
må forventes at kunne indtræffe under indtryk af den
stigende anvendelse af moderne data- og informationsteknologi.
I. Komparativ politik
(Karl Henrik Bentzon, Tage Bild, Lars Bille, Henning
Bregnsbo, Torben Grage, Holger Bernt Hansen, Jens
Hoff, Willy Johannsen, Tim Knudsen, Hans Jørgen
Nielsen, Tove Lise Schou, Steen Sauerberg, Gunnar
Sjøblom, Søren Villadsen).
Politisk teori inddeles ofte dels i en normativ orientering
(undertiden kaldet politisk filosofi), der søger at
besvare spørgsmål om, hvorledes samfundet bør indrettes,
f.eks. med hensyn til frihed og lighed, rettigheder
og pligter o.l., dels i en empirisk retning, der søger
at opstille og underbygge hypoteser om lovmæssigheder
i politiske processer. Denne sidste orientering udmøntes
i sine empiriske bestræbelser ikke mindst inden
for det, som kaldes komparativ politik, hvor der
arbejdes med en lang række af tilgange og begrebsapparater,
der rækker lige fra makroplanets system-, beslutnings-,
kultur-, udviklings-, klasse-, parti-, interessegruppe-
og eliteteorier til mikroplanets kommunalpolitik
og vælgeradfærd.
Indenfor området har følgende emner været genstand
for forskning:
Kommunale forhold
Politisk adfærd
Politisk antropologi
Parlamenter
I nteresseorganisationer
Politiske partier
Medieforskning/massekommunikation
Klassestruktur
Politisk filosofi
Politisk sociologi
Politiske midler
Kønsmæssig ligetilling
Valg og vælgeradfærd
1.1. Karl Henrik Bentzon har arbejdet med studiet af
den offentlige sektors vækst i en politologisk sammenhæng.
Projektet vedrører en undersøgelse af den offentlige
sektors vækst siden 1945 med særlig vægt på
den offentligt ansatte arbejdsstyrke. Hvad betyder
den voksende andel af offentligt ansatte for vælgerholdninger,
i parlamentariske forsamlinger, i korporative
beslutningsorganer m.v. Skabes der herigennem
selvforstærkende mekanismer for væksten i den offentlige
sektor?
1.2. Tage Bild har fortsat sit projekt om massekulturer
og de elektroniske medier i Danmark med studier af
radioens politisk/kulturelle rolle samt fjernsynets opkomst
og placering i massekulturen. Projektet er under
færdiggørelse med henblik på publicering i 1985.
1.3. Lars Bille har arbejdet med det partipolitiske
samarbejdsmønster i Danmark efter 1973. Ved valget
i 1973 ændredes folketingets partisammensætning radikalt.
Gamle samarbejdsmønstre blev brudt op, nye
skulle etableres i en periode, hvor den økonomiske krise
satte nye rammer for de politiske processer. Formålet
med projektet er dels at give en sammenhængende
fremstilling af de skiftende partipolitiske konstellationer,
dels med udgangspunkt i den eksisterende videnskabelige
litteratur at søge forklaringer af mere generel
karakter på disse skift.
1.4. Henning Bregnsbo har arbejdet med fænomenet
social forandring specielt som dette kommer til udtryk
i »reformer« og »reformlovgivning« på samfundsplan
i moderne industrisamfund af demokratisk tilsnit
(som f.eks. Danmark). Projektet stiler mod en empirisk
prøvning af en forklaringsmodel med henblik på
klarlæggelse af bagvedliggende reformmekanismer eller
organisatoriske adfærdsmønstre, som tegner sig
»omkring« en given reformproces.
1.5. Torben Grage har arbejdet med den samtidige
debat omkring liberalismen med særligt henblik på
dens ideindhold og præmisser.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 211
1.6. Holger Bernt Hansen har fortsat sit arbejde med
undersøgelse af forholdet mellem mission, kirke og
stat i kolonitidens Uganda, baseret på dokumentarisk
materiale væsentligst indsamlet i Uganda. Analysens
overordnede ramme er den generelle kirke-stat problematik
og dens teoretiske basis er hentet fra systemteorien,
udbygget med elementer fra organisationsteorien.
Arbejdet er i december 1984 foreløbigt afsluttet
med forsvar afdisputats for den filosofiske doktorgrad.
Desuden har Holger Bernt Hansen arbejdet med en
undersøgelse af Uganda som kriseramt udviklingsland,
herunder med en drøftelse af årsagerne til de forskellige
former for krise, der gennem det sidste tiår har
ramt landet. Projektet skal lede frem til afholdelse af
en international konference i 1985.
1.7. Jens Hoff har arbejdet med projektet »Klassestruktur,
klassebevidsthed og sociale modsætningsforhold
i Danmark«. Projektet indgår som en del af et
større internationalt komparativt projekt, der siden
1978 har stået på i en række vestlige lande, herunder
de øvrige nordiske lande. Formålene er:
En sammenligning af klassestrukturen på basis af
ensartet gennemførte nationale spørgeskemaundersøgelser.
En komparativ undersøgelse af klasseulighed.
En komparativ undersøgelse af klassernes politiske
adfærd.
Som en udløber af dette projekt er etableret et særligt
fællenordisk projekt, som tager følgende emner op
til nærmere analyse: Social mobilitet, offentligt ansattes
politiske holdninger og adfærd, de »udstødte«
gruppers politiske holdninger og adfærd, samt problemstillingen
køn-klasse-familie og kvindernes særlige
placering i klassestrukturen. Projektet består dels af
en spørgeskemaundersøgelse gennemført på et repræsentativt
udsnit afbefolkningen, dels af en serie undersøgelser
af enkelte udvalgte offentlige arbejdspladser.
1.8. Willy Johannsen gennemfører en undersøgelse af
forudsætningerne for og betydningen af terrorisme
som politisk middel. Desuden arbejder han på et projekt
om »den anarkistiske tanke«, som rummer en
diskussion af den anarkistiske tankes udvikling i forhold
til andre politiske retninger eller samfundsopfattelser
og en vurdering af dens nutidige status.
1.9. Tim Knudsen har i 1984 færdiggjort en afhandling
om byplanlægningens fødsel i København 1840-
1917. De vigtigste temaer i afhandlingen er: (1) problemer,
interesser og aktører bag bypolitikken, (2) byplanlæggernes
politiske roller, samt (3) den planlæggende
forvaltnings organisations- og styringsmæssige
forhold. Arbejdet med disse temaer fortsættes i et nyt
projekt om »Perspektiver på bypolitikken - Københavns
planlægning 1917-1950«.
1.10. Hans Jørgen Nielsen gennemfører en undersøgelse
af holdninger til interesseorganisationer. Undersøgelsen
koncentrerer sig om befolkningens og medlemmernes
opfattelse af interesseorganisationerne og
deres opgaver. Som materiale benyttes dels danske,
dels engelske og franske spørgeskemaundersøgelser.
1.11. Gunnar Sjøblom arbejder med en studie af de
faktiske og/eller mulige effekter, som visse typer af
samfundsforandringer (f.eks. stigende social differentiering,
voksende offentlig sektor, øget politisk kommunikation,
stigende grad af interesseorganisering)
har på partiernes adfærd i det politiske system, især
deres roller i forhold til vælgerne og inden for det politiske
beslutningsmaksineri. Desuden arbejdes på en
analyse af de politiske partiers rolle i Danmark og Sverige
i perioden 1970-1984. Analysen, som omfatter en
systematisk sammenligning af det danske og svenske
partisystem, skal publiceres i en international antologi
om partisystemer.
1.12. Steen Sauerberg har arbejdet med studiet af politisk
massekommunikation. Dette er dels sket gennem
analyser ud fra de løbende vælgerundersøgelser (finansieret
af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd),
dels gennem analyser af mere grundlæggende
problemer om politisk »forståelse« (eller begribelighed).
Desuden har Steen Sauerberg beskæftiget
sig med udviklingen i den skandinaviske partistruktur
i perioden 1960-1984. Denne udvikling forklares primært
ud fra forskellighederne i mediestruktur/partibehandling,
valgordninger og partistøtte. Endelig har
han arbejdet med analyser af Europaparlamentsvalget
i 1984 (og 1979).
1.13. Tove Lise Schou har fortsat sit projekt om danske
partiers valgprofiler fra 1941-1981. Det er den
danske del af et internationalt komparativt projekt
omfattende de fleste lande med flerpartisystemer. Formålet
er at finde konfiiktdimensioner, der kommer til
udtryk i det materiale, partierne udsender op til valgene,
og at foretage sammenlignende analyser af de forskellige
partisystemer. Den danske analyse vil især
indgå i en sammenligning med det svenske partisystem.
Resultaterne publiceres i 1985 i en international
antologi fra projektet.
1.14. Kirsten Thomsen har i forlængelse af tidligere
arbejde indenfor kvindeforskning forstat arbejdet med
problemstillingen »Køn og klasse«. Desuden er hun i
gang med at oparbejde et nyt forskningsområde indenfor
temaet »Informatik og samfund i sociologisk
belysning«. Her vil kvindeforskningsperspektivet indgå
i naturlig forlængelse af tidligere arbejder.
1.15. Søren Villadsen har fortsat arbejdet med et tværfagligt
projekt om statslig styring, lokalsamfund og
212 Universitetes årbog 1984
kommunalpolitik. Projektet beskæftiger sig med det
danske kommunestyre ud fra flere forskellige synsvinkier.
Udviklingen i den statslige styring søges kortlagt
og systematiseret. De vigtigste bestemmende forhold
for kommunernes prioritering søges afdækket og
deres relative styrke vurderet. Kommunernes valg af
budgetlægningsmetode undersøges og sammenholdes
med den kommunale prioritering. Betydningen af
rammeaftaler om begrænsninger i kommunernes udgiftsvækst
for den faktiske ressourceanvendelse i kommunerne
analyseres. Organisationernes, erhvervslivets
og de politiske partiers rolle i kommunalpolitikken
undersøges og analyseres.
2. Forvaltning og administration
(H P. Bang, Peter Bogason, Lennart Lundquist, Christian
Thune)
Forvaltningsforskningen er ikke kendetegnet ved at
være en enig disciplin. Der er tale om en række konkurrerende
tilgange. Hovedemnet er den nationale og
den internationale forvaltning, funktionelt eller organisatorisk
defineret, og dens rolle i det politisk-administrative
system.
Indenfor området har følgende emner været genstand
for forskning:
Planlægning
Decentralisering
Egnsudvikling
International forvaltning
Statslige styreformer
Statslig kontrol
2.1. H P Bang har som forskningsrådsstipendiat
(SSF) arbejdet med et projekt om forholdet mellem
personlig og organisatorisk autonomi i sociale systemer.
Undersøgelsen er baseret på en nyfortolkning af
David Eastons teori om system-persistens i lyset af en
kritik af Anthony Giddens teori om system-strukturering.
Formålet er at påvise, at Giddens teori om personlig
og organisationel autonomi forudsætter en teori
om system-persistens, der kan forklare hvorfor dominans
er unødvendig for eksistensen af et levedygtigt
samfund. Grundhypotesen i projektet er, at ophævelsen
af modsætningen mellem organisationel og personlig
autonomi, såvel teoretisk som praktisk, står og
falder med udviklingen af en teori, der klart sondrer
mellem to hovedspørgsmål hos Giddens og Easton.
Spørgsmålet hos Giddens vedrører, hvordan »form«
opstår i et historisk placeret socialt system. Eastons
spørgsmål er, hvordan et socialt system formår at bevare
sin grundkarakter gennem tider præget af såvel
kontinuitet som transformation. Denne sondring forudsætter
en klar skelnen mellem de historiske betingelser,
der bestemmer kontinuiteten eller transformationen
af et givet historisk samfundssystem, og de
grundlæggende betingelser, som er afgørende for opretholdelsen
af en eller anden form for forbindelse mellem
et system og dets omgivelser.
2.2. Peter Bogason har arbejdet med statslig-kommunale
plansystemer konkretiseret ved forløbet af skoleog
socialplanlægningen i en række kommuner i perioden
1978-81, med vægt på en sammenligning mellem
de to sektorer og mellem forskellige kommunestørrelser.
Undersøgelsen har vist, at planlægningen glider
lettest i større kommuner med professionel forvaltning.
Planerne må udarbejdes således, at de har tæt
tilknytning til sektorens daglige drift, i et forløb med
faste rutiner. Hvis der skal tages store investeringsbeslutninger
skal man ikke forvente at de egentlige beslutninger
bliver taget i forbindelse med planlægningsforløbet.
Der er andre og større interesser, som skal inddrages,
og en beslutning kan først tages, når parterne
er klar til et kompromis. Det må endvidere forudsættes,
at det pågældende sektorministerium aktivt arbejder
med kommunernes planbidrag i faste rutiner,
samt informerer kommunerne om nye tanker samt
sammenfatninger af planlægningen på landsniveau.
Peter Bogason har desuden arbejdet med en udredning
om den offentlige sektor og samfundsøkonomien
med henblik på at kortlægge reguleringsforskningen.
Dette sker som et opdrag fra Statens Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd, der overvejer et initiativ på
dette område. Endelig har Peter Bogason deltaget i et
komparativt europæisk projekt om relationerne mellem
stat og kommuner, især efter kommunalreformen i
1970.
2.3. Lennart Lundquist har afsluttet et projekt om implementeringsstyring.
Projektet omfattede et forsøg
på at konstruere kategorier for politisk styring. Rammen
for modelopbygningen var en aktør-struktur-model,
som gav mulighed for at udforme en overordnet
(holistisk) model, hvori en række aspektmodeller kune
integreres.
2.4. Christian Thune har fortsat sit arbejde med et
projekt vedrørende statslig regulering af multinationale
selskaber i ASEAN-landene.
3. International politik
(Ib Damgaard Petersen, Henning Duus, Bertel Heurlin,
Ole Karup Pedersen, Hans Mouritzen, Tove Lise
Schou, Christian Thune)
International politik er en del af faget politologi.
International politik beskæftiger sig med alle former
for internationale og transnationale politiske processer
og med samspillet mellem nationale og internationale
politiske processer. Typiske emneområder: internationale
konflikter, krig og fred, international organisation,
politisk-økonomisk udvikling både i en ulandssammenhæng
og i forbindelse med mere induDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 213
strielt udviklede stater tilligemed transnationale organisationer
og virksomheder.
Indenfor området har følgende områder været genstand
for forskning:
Freds- og konfliktproblematikken
Beslutningsprocesser i international politik
Sikkerhedspolitik og økonomi
Supermagternes opfattelse af det internationale system
Afhængighedsrelationer i international politik
3.1. Ib Damgaard Petersen arbejder med et projekt
om samspillet mellem supermagterne i perioden 1966-
78 belyst gennem tidsserieanalyse ved hjælp af Weibull-
fordelingen. Projektet søger gennem anvendelse
af både kvantitative og kvalitative metoder at belyse
udviklingen i forholdet mellem USA og Sovjetunionen.
En række tidligere gennemførte tidsserieanalyser
tages op til diskussion og sammenligning med »realtime
series« analyse ved hjælp af stokastiske modeller.
Udviklingsforløbet som det fremgår af de kvantitative
beskrivelser sammenlignes med historiske og politologiske
analyser af forholdet mellem supermagterne udført
med mere konventionelle kvalitative metoder. Det
foreløbige mål med arbejdet er en simulering af det
»super-game« som parterne deltager i, ved hjælp af
den af Maurice Yolles udviklede simuleringsteknik
omkring »Weibull-games«.
3.2. Henning Duus har som kandidatstipendiat fortsat
arbejdet med et projekt om rustningsdrivkræfterne i
Vest-Øst-konfliktformationen. I indeværende år har
arbejdet været koncentreret om en indplacering af militærapparaterne
i den kapitalistiske produktionsmåde
under inddragelse af teorielementer fra den almene
konfliktteori. Hensigten har været at bygge bro til andre
af politologiens interesseområder såsom statsteori
og teorier for det internationale system. Derudover
har det været forsøgt at anlægge en tilsvarende tankegang
på Sovjetunionen. Den udarbejdede teori anvendes
i en historisk konkret analyse af forandringerne i
den amerikanske samfundsformation fra omkring
1936 til 1945 med henblik på at opspore drivkræfterne
bag bibeholdelse og udbygningen af det amerikanske
militærapparat efter 2. Verdenskrig.
3.3. Bertel Heurlin har gennemført et oversigtsmæssigt
studie af relationerne våbenteknologi, politik og
økonomi. Han har endvidere videreført studier af den
amerikanske og den sovjetiske opfattelse af det internationale
system i 1970'erne og 1980'erne. Det indsamlede
materiale er under analyse. Endelig har Bertel
Heurlin indledt et oversigtsmæssigt studie vedrørende
centrale teorier i international politik.
3.4 Ole Karup Pedersen har arbejdet med et projekt
om sikkerheddpolitikkens økonomiske dimensioner.
Projektet omfatter dels en kortlægning og analyse af
sikkerhedspolitikkens omkostninger, nationalt og globalt,
men endvidere — og med større dybde - en studie
af økonomiske hensyn som drivkræfter i den førte sikkerhedspolitik,
ligeledes nationalt og globalt. Desuden
har han arbejdet med et projekt om små staters
sikkerhedspolitiske vilkår. Dette projekt stiler mod en
analyse af, i hvilket omfang alliancedeltagelse eller
medlemskaber af regionale organisationer har øget eller
begrænset små staters handlefrihed ved varetagelsen
af deres sikkerhedspolitiske interesser.
3.5 Tove Lise Schou har til det teoretiske udgangspunkt
for hendes projekt om »Sverige og EF: Økonomi
og sikkerhedspolitik« arbejdet med litteratur om
international organisation og interorganisatorisk analyse
med det formål at diskutere internationale forvaltningers
rolle i de politiske processer der forløber
inden for og mellem organisationerne.
3.6 Hans Mouritzen har forsket i udenrigspolitiske tilpasningsformer
og træghedsmekanismer.
3.7 Christian Thune har fortsat sit projekt med analyser
af dansk udenrigspolitik og Det Europæiske Politiske
Samarbejde (EPS). Projektet behandler politiske
og administrative konsekvenser af Danmarks deltagelse
i EPS.
4. Økonomisk politik
(Tage Bild, Peter Dencik, Per Kongshøj Madsen, Roger
Leys, Bent Baagøe Schou)
Den økonomisk-politiske forskning ved instituttet omfatter
især studier af, hvordan samspillet mellem den
økonomiske og den sociopolitiske udvikling giver sig
udslag i udformningen af den økonomiske politik.
Endvidere omfatter forskningsområdet analyser af
muligheder og begrænsninger for alternative økonomisk-
politiske strategier.
Indenfor området har følgende områder været genstand
for forskning:
Offentlig økonomi
Teknologiudvikling
Økonomisk policy-analyse
Beskæftigelsespolitik
Arbejdsløshedens konsekvenser
Jordpolitik
Arbejdsmarkedsforhold og industripolitik
4.1. Tage Bild har fortsat arbejdet med et projekt om
den japanske stat, industrikultur og arbejdsmarkedsforhold.
Formålet med dette projekt er at undersøge
den konkurrencestærke japanske industrikulturs organisatoriske,
teknologiske og politiske forudsætninger
med henblik på at sammenligne med de skandinaviske
samfundsformer. I perioden har hovedinteresser
214 Universitetes årbog 1984
været knyttet til studier af det japanske arbejdsmarked,
virksomhedsorganisation og industripolitik.
4.2. Peter Dencik har arbejdet med et projekt om kapitalismens
vækstkrise. Udgangspunktet er en analyse
af de lange konjunkturbølger i den internationale kapitalisme.
Herudfra diskuteres mulighederne for at
formulere en brugsværdiorienteret og kvalitativt orienteret
økonomisk politisk strategi, som kan udgøre et
svar på den nuværende strukturkrise. Desuden har
han fortsat studiet af den økonomiske politik i de nordiske
lande med vægt på udviklingen i 1970'erne og
1980'erne. Projektet forsøger med udgangspunkt i de
indre og ydre pres på de nordiske økonomisk-politiske
modeller at forklare, hvorfor disse modeller er under
kraftig forandring i 1980'erne. Projektet er finansieret
afNOS-S.
4.3. Per Kongshøj Madsen har fortsat et projekt om
arbejdsløshedens omkostninger i Norden. Projektet er
finansieret af Nordisk Ministerråd og dets formål er at
gennemføre en kortlægning af arbejdsløshedens omkostninger
for den enkelte, for staten og for de lokale
myndigheder. Endvidere gennemføres en analyse af
en række beskæftigelsespolitiske handlingsalternativer.
I perioden har vægten især været lagt på arbejdsløshedens
effekter af såvel økonomisk som psykisk og
social karakter. Resultaterne fra projektet publiceres i
Nordisk Råds udredningsserie. Desuden har Per
Kongshøj Madsen fortsat arbejdet med at koordinere
og formidle Arbejdsministeriets og Undervisningsministeriets
fælles krise- og arbejdsløshedsforskningsprogrammer,
herunder med en bibliografi om dansk
arbejdsløshedsforskning. Endelig har han i forbindelse
med afslutningen af et projekt om »Produktion,
beskæftigelse og fordeling i dansk industri« analyseret
nationalregnskabsdata med henblik på at klarlægge
årsagerne til forskelle i produktivitetsstigningstakt
mellem de enkelte industrisektorer i perioden 1966-73.
4.4. Roger Leys har fortsat sit projekt om »Jord og
politik i Zimbabwe«. Projektets formål er at undersøge,
hvorvidt den førte politik af befrielsesbevægelser i
perioden efter politisk selvstændighed er kvalitativt
anderledes end typisk for nationalistiske regimer. Projektet
strækker sig over tre år (1982-85) og har omfattet
to feltophold i Zimbabwe samt en kort studietur til
Mocambique.
4.5. Bent Baagøe Schou gennemfører som kandidatstipendiat
et projekt om velfærdsstat, kommunalpolitik
og levevilkår. Projektets formål er at undersøge de udviklingsmuligheder,
der er for en omstrukturering af
velfærdsstaten, særligt i forhold til decentralisering til
kommuner og til endnu mindre lokale enheder. Projektet
tager udgangspunkt i teoretiske analyser af velfærdsstatens
udvikling, herunder til ændringer i befolkningens
levevilkår. Den empiriske del af projektet
følger forsøg og eksperimenter med decentralisering,
selvforvaltning o.l. I tilknytning til denne empiriske
del er igangsat et selvstændigt projekt med støtte fra
Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Dette
projekt vil følge starten på fri-kommuneforsøget fra
1. januar 1985.
5. Metodologi
(Tage Bild, Per Kongshøj Madsen)
Metodologi omfatter udviklingen af såvel kvalitative
som kvantitative forskningsmetoder. Indenfor området
beskæftiger man sig såvel med videnskabsteoretiske
problemstillinger som med anvendelse af en række
Tiyere samfundsvidenskabelige forskningsmetoder.
5.1. Tage Bild har indenfor dette forskningsområde
fortsat sit arbejde med metodeproblemer i de politiske
videnskaber. Der er tale om en analyse af metodologiske
og videnskabsteoretiske grundspørgsmål i samfundsvidenskaberne
med særlig henblik på teori-empiri
problemer i sociologi og politologi. I det forløbne
år er med udgangspunkt i klassiske metodeværker afsluttet
en analyse afgyldighedsproblemets grundtræk.
5.2. Per Kongshøj Madsen har fortsat arbejdet med
analyser af økonomiske modellers anvendelse i den
politiske beslutningsproces. Projektet omfatter en løbende
kortlægning af de makroøkonomiske modellers
udbredelse og af deres anvendelse i praktisk-økonomisk
planlægning. I nær tilknytning hertil arbejdes
også med anvendelse af økonomiske modeller i edbstøttet
undervisning.
Forskningsmæssigt samarbejde med andre institutter/institutioner
i ind- og udland:
Statsvetenskapliga Institutionen, Lund; Institut for
Statskundskab, Århus Universitet; Centre for the Study
of Public Policy, University of Stratchclyde, Glasgow;
European Consortium for Politicai Research v/
Edward Page, University of Hull, England; Institut
for Samfundsfag, DTH; Institut for Samfundsøkonomi
og Planlægning, RUC; Hebrew University ofjerusalem;
Institute of Commonwealth Studies, University
of London; School ofOriental and African Studies,
University of London; Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske
udvalg, København; Nordplan, Stockholm;
Nordisk Ministerråd; Zimbabwe Institute of
Development Studies; African Studies Centre, Leeds
University; London School of Economics and Political
Science; Institutt for Samfunnsforskning, Oslo; Dansk
Udenrigspolitisk Institut; Center for Udviklingsforskning,
København; Preston Polytechnic; Programme
of Peace and Conflict, University of Lancaster; Department
ofSociology, University og Wisconsin, MaDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 215
dison, USA; Sociologisk Institut, Bergen Universitet;
Sociologiska Institutionen, Uppsala; Institut for
Sociologi og Socialpsykologi, Tammerfors Universitet;
Department of Sociology, University of Essex,
England; Department of Sociology, Carleton University,
Ottawa, Canada; Scciologisk Institut, Torino
Universitet; Leyden University; University of
Liverpool; Queens University, Belfast; European
University Institute, Florence; University of Leister;
St. Hugh's College, Oxford; Freie Universitåt
Berlin; University of Texas, Austin; Queens University,
Ontario; University of Tokyo; Universitado,
Torino; University of East Anglia; Erasmus
University, Rotterdam; Plymouth Polytechnic;
University of Salford; School for Advanced Urban
Studies, University of Bristol; Centre Sociologie
Urbaine, Paris.
Udgivervirksomhed m. v.:
Instituttet udgiver fire forskellige skriftserier: Arbejdspapirer,
Lærebøger, Forskningsrapporter og Seminarrapporter.
Siden 1975 er udkommet 122 Arbejdspapirer,
21 Lærerbøger, 79 Forskningsrapporter
og 2 Seminarrapporter. I 1984 er udgivet 4 Arbejdspapirer,
4 Forskningsrapporter og 2 Seminarrapporter.
Fra 1984 er instituttet publikationer optaget i Dansk
Bogfortegnelse.
Endvidere udgiver instituttet publikationen Copenhagen
Politicai Studies Abstracts (CPSA), som rummer
korte engelsksprogede resumeer af medarbejdernes
publikationer.
Endelig har instituttet i 1983 udsendt en samlet
oversigt over institutmedarbejdernes publikationer
gennem de forudgående 20 år.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Tage Bild: Haften for Kritiska studier; Ib Damgaard
Pedersen: Politiske Studier; Peter Dencik; Samfundsøkonomen,
Økonomisk Bulletin; Holger Bernt Hansen:
African Affairs - The Journal of the Royal African
Society; Bertel Heurlin: Cooperation and Conflict;
Jens Hoff: Kapitalistate, Politiske Studier; Roger Leys:
Review of Africal Political Economy; Steen Sauerberg:
Politiske Studier; Gunnar Sjøblom: Scandinavian
Political Studies; Per Kongshøj Madsen: Samfundsøkonomen;
Christian Thune: Dansk Udenrigspolitisk
Årbog, Økonomi og Politik, Konllikternes
Verden; Lennart Lundquist: Statsvetenskablig Tidskrift.
Medlemmer af styrende organer ved Københavns Universitet:
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet: Christian
Thune (prodekan).
Fagrådet for Samfundsfag og Forvaltning: Christian
Thune (formand), Lars Bille, Leif Pedersen, Kirsten
Thomsen.
Bestyrelsen for Institut for Samfundsfag og Forvaltning:
Peter Dencik (bestyrer), Bertel Heurlin, Hans
Jørgen Nielsen, Gunnar Sjøblom.
Studienævnet for Samfundsfag og Forvaltning: Kirsten
Thomsen (formand), Tage Bild, Henning
Bregnsbo, Per Kongshøj Madsen.
Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsstudienævn:
Henning Bregnsbo.
Symposier:
Med henblik på at styrke forbindelserne til politiske og
administrative organer afholdt instituttet den 10. februar
1984 et heldagsseminar om »Organisationerne
og EF. Indflydelsesveje på nationalt og fællesskabsplan
«. I seminaret deltog foruden medarbejdere og
studerende ved instituttet en række repræsentanter fra
danske organisationer med tilknytning til EF og fra
administrationen (såvel i Danmark som i EF).
I samarbejde med en række andre institutter afholdtes
på instituttet i dagene 16.-17. februar 1984 et
seminar om »Klassestruktur og klassebevidsthed i
Danmark«. I seminaret deltog danske, finske, hollandske
og svenske forskere. Fra begge seminarer er
udgivet seminarrapporter i instituttets skriftserie.
Den 12. december 1984 arrangerede instituttet i
samarbejde med fakultetet et fakultetssymposium,
hvor instituttets undervisningsmæssige og faglige profil
blev præsenteret for fakultetets lærermedlemmer.
Andet:
Peter Bogason: Medlem af Rådet for Læreanstalternes
Fælles Byplankursus; Peter Dencik: medlem af Socialistiske
Økonomers bestyrelse; Holger Bernt Hansen:
Formand for Statens Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd; Bertel Heurlin: medlem af Det Sikkerheds-
og Nedrustningspolitiske Udvalg (SNU); Willy
Johanssen: Medlem af arbejdsudvalget for de nordiske
fagkonferencer for historisk metodelære; Hans Jørgen
Nielsen: Formand for Dansk Selskab for Statskundskab,
medlem af bestyrelsen for Nordisk Forbund
for Statskundskab; Ole Karup Pedersen: Medlem
af formandskabet for regeringens Sikkerheds- og
Nedrustningspolitiske Udvalg (SNU). Ib Damgaard
Pedersen: Kasserer i Dansk Selskab for Statskundskab
(til sommeren 1984); Christian Thune: Formand
for Dansk Udenrigspolitisk Institut, Medlem af regeringens
Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg
(SNU), medlem af bestyrelsen for Selskabet for Historie
og Samfundsøkonomi.
Rejser:
Hans P. Bang: Forskningsophold på University of
8 Årbog 1984
216 Universitetes årbog 1984
California (Irvine). Karl Henrik Bentzon: Nordisk
Statskundskabskonference i Lund, august 1984. Peter
Bogason; Studierejser til USA, herunder gæsteforelæsning
ved University of Indiana, oktober 1984.
Henning Bregnsbo: Nordisk Statskunskabskonference
i Lund, august 1984. Peter Dencik; Studierejser til
Demokratiske Folkerepublik Korea, april-maj 1984,
og til Finland, november 1984. Henning Peter Duus:
Nordisk Statskundskabskonference i Lund, august
1984. Torben W. Grage: deltog i kollokvium arrangeret
af »Inst.Internat.de Philosophie Politique« (Sorbonne)
over »L'Etat-Providence«, 5.-8. juli 1984.
Holger Bernt Hansen: Biennial Conference of the African
Studies Association of the United Kingdom, York,
September 1984. Bertel Heurlin: deltog i international
konference om europæiske sikkerhedsproblemer
i Prag, juni 1984, i Nordisk Statskundskabskonference
i Lund, august 1984, samt studierejse til Israel
efter invitation af den israelske regering, oktober 1984.
Jens Hoff: deltog i Nordisk Forskerkursus om »Socialstruktur,
mobilitet og livschancer i Norden«, Aland,
Finland, august 1984. Nordisk Statskundskabskonference
i Lund, august 1984. Tim Knudsen: har
med Nordplan deltaget i 7 studierejser til de nordiske
hovedstæder samt Leningrad. Roger Leys: deltog i
Nordisk Statskunskabskonference i Lund, august
1984, og i konferencen »The World Recession and
the Crisis in Africa«, University of Keele (UK), september
1984. Lennart Lundquist: deltog i EGPA-konference
om implementering i Dublin, september 1984,
samt i svensk-kinesisk forvaltningskonference i Stockholm,
december 1984; har desuden holdt gæsteforelæsning
ved Statsv. Institutionen, Stockholms Universitet,
oktober 1984. Per Kongshøj Madsen: deltog i
konference om Økonomisk politik i Norden arrangeret
af Nordisk Råds økonomiske udvalg, Helsingfors, september
1984. Hans Jørgen Nielsen: deltog i Nordisk
Statskundskabskonference i Lund, augsut 1984, og
har foretaget studierejse til Paris, december 1984. Ole
Karup Pedersen: Nordisk Statskundskabskonference i
Lund, august 1984. Ib Damgaard Pedersen: Studierejse
til Lancaster University (UK), august 1984,
og gæsteforelæsning ved Churchill College, Cambridge,
i forbindelse med konference om »Mathatical
Modelling of Conflict and its Resolution«, december
1984. Steen Sauerberg: deltog i Nordisk Statskundskabskonference
i Lund, 1984, samt i konference arrangeret
af International Society of Political Psychology,
Toronto, 1984. Tove Lise Schou: deltog som lærer
på Summerschool on Comparative European Politics
ved det Europæiske Institut i Firenze, juli 1984. Gunnar
Sjøblom: Studierejser til Firenze, april 1984, og til
London School of Economics, december 1984. Christian
Thune: deltog i OECD-workshop on the Middle
Powers Project, Paris, september 1984. Endelig deltog
XX heltidsansatte videnskabelige medarbejdere i årsmødet
for Dansk Selskab for Statskunskab på Sandbjerg,
maj 1984, samt i de i forbindelse med årsmødet
arrangerede workshops.
Publikationer:
Andersen, H.: Kundskabsmønstre og organisationsmønstre
i erhvervsøkonomiske fag, sammenlignet
med sosiologi. Videnskabsteoretiske problemer i
økonomiske discipliner, Udg. Heine Andersen og
Christian Knudsen, s. 370-402, København 1984.
Bentzon, K.: Den forvoksede offentlige sektor. Politica
16. årg. nr. 3, s. 18, inst. f. statskundskab, Århus
1984.
- : Offentligt ansatte i Danmark i et internationalt perspektiv.
Økonomi og politik nr. 3, s. 20, Odense
1984.
Bild, T, Hoff, J.: Seminar om klassestruktur og klassebevidsthed
i Danmark. Seminarraport (Grøn serie
1984/2) 1984, 34 s.
Bille, L.: Stat - Privat? København 1984, 80 s.
Bogason, P: Statens styring af kommunerne: Sektorplanlægning
på skole— og socialområdet. Samspillet
mellem staten og kommunerne, (red) Poul Erik
Mouritzen, Henrik Toft Jensen, s. 147—66, København
1984.
- : Overhales forskerne indenom af praktikerne ?
AKF-Nyt 2, s. 12—25, København 1984.
- , Zachariassen, J.: Statslig—kommunale plansystemer.
Proces og funktion i skole— og socialsektorerne
1978-82. København 1984, 355 s.
- : "Denmark". European regional incentive 1984,
Yuill, Douglas & Allen, Kevin (eds), s. 145-78,
Glasgow 1984.
Bregnsbo, H.: Det danske interessegruppesystem og
EF. Nogle teoretiske perspektiver. Organisationerne
og EF. Indflydelse på nationalt og fællesskabsplan,
Peter Dencik (udg.), s. 13, København 1984.
Bregnsbo, H.: Reformisme og Reformmekanismer -
forskningsrapport. Institut for Samfundsfag og Forvaltning
1983, 31 s.
- : Perspektiver på reformisme —forskningrapport. Institut
for Samfundsfag og Vorvaltning 1 984, 28 s.
Christmas—Møller, W.: VEsteuropas sikkerhedspolitik.
Bør den ændres? Øst-Vest—forholdet. Vestens
muligheder i østpolitiken. Det sikkerheds— og nedrustningspolitiske
udvalg, s. 29, Kbhv. 1984.
- : Krisen omkring DK's sikkerhedspolitik med særligt
henblik på en bestemmelse af de borgerlige positioner.
Dansk Udenrigspolitisk Årbog 1983, s. 27,
Kbhv. 1984.
- : Den Konservative Slingrekurs. Kritiske Historikere.
Nr.2, s. 14, København 1984.
Dencik, P: Kapitalismens internationella kris. Krisen
och Vågen ur den, Ulf von Barth og Thomas Knoll-
(red.), s. 11-21, Lund 1984.
- : Nu gælder det - et opgør med den borgerlige krisepolitik.
København 1984, 80 s.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 217
— : Den borgerlige offensiv— hovedtendenser i den økonomiske
politik. København 1984, 28 s.
— : Forsay høj arbejdsløshed 1990. Samfundsøkonomen
5 2. årgang, s. 15-21, København 1984.
Duus, H.P.: Fred i B. Heurlin & B. Nørretranders
(Red.): Veje til fred, SNU/Gyldendal, 1985. Veje til
fred, B. Heurlin & B. Nørretranders (r ed.), s. XX,
1985.
Grage, T.W.: A reading of Alf Ross"'Why Democracy?"
in regard to some basic premises, values and
goals. Scienza e politica nel pensiero di Alf Ross.,
Antonio Tarantino, s. XX, Milano 1984.
Hansen, H.B.: Teso in Transformation. The internationaljournal
of African historical studies Vol, 17,
no. 2, s. 3, Boston, USA 1984.
Hansen, H.B.: Mission. Church and state in a Colonial
Setting. Uganda 1890- 1925. London 1984, 649
s.
—: Mission and Colonialism in Uganda: A Case Study
on Forced Labour. Missonary ideologies en the imoerialist
era: 1880—1920, Torben Christensen og
William R. Hutchison, s. 248/14, AArhus 1984.
Heurlin, B.: Dansk sikkerhedspolitisk bibliografi
(medredaktør) 1945—83. Det udenrigspolitiske Selskab
1984, XX s.
— ; Hvordan fernes truslen fra Europa. Anmeldelse af
'hvordan fjernes truslen fra Europa.Moskva 1984.
Militært Tidsskrift. 6, s. 229-32, København 1984.
— : Er kernevåbenfri verden? Anmeldelse af Jan Øberg
(red.) Forsvar for en kårnvap enfri vårld', Stockholm,
1983. Økonomi og politik 1, s. 104-05, København
1984.
— : Ubåtskrånkningar, svensk neutralitet og NATO.
Internationelle Studier. 2, s. 7-10, Stockholm 1984.
—: Indledning: Generelle overensstemmelser og specifikke
afvigelser i de nordiske landes udenrigspolitik.
Nordiske sikkerhedsproblemer.Indledning af Bertel
Heurlin., Udg. af det sikkerheds-og nedrustningspolitiske
udvalg., s. 7-19, København 1984.
— : Øst—Vest forholdet: Konflikt og samarbejde. ?????
s. 33-59, København 1984.
— : Hvorfor våben? København 1984, 140 s.
— : Managing Us-European Differences. The Atlantic
alliance. Perspectives from the s. generation., Alan
Platt, editor., s. 169—73, Santa Monica, Ca, USA
1983.
-: Danmarks sikkerhedspolitik. Nordiske sikkerhedproblemer.
Indledning af Bertel Heurlin., s. 77-100,
København 1984.
Hoff, J.: Stat, modernisering og offentligt ansatte.
Samtryk 5/6, s. 22, Inst. for Samfundsfag og Forvaltning.
K.U 1984.
— : Den transkapitalistiske stat, pr oduktionsmåder og
offentligt ansatte. Arbejdspapir 1984/2. Inst. for
Samfundsfag og Forvaltning.K.U 1984,51 s.
Johannsen, W.: Introduktion til kildekritik. Arbejdspapir
1983, 12, s. 80, Københavns Universitet 1984.
Leys, R.T: "Concepts of Democracy and the democratic
struggle in Africa". 1984, 26 s.
— : "Drought and drought relief in southern Zimbawe".
Institut for samfundsfag of forvaltning 1984,
20 s.
Lundquist, L.: Aktorer och strukturer. Statsvetenskaplig
tidskrift 1, s. 1-22, Lund 1984.
Nielsen, H.J.: Er Postmaterialismen Postmaterialistisk?
1984, 27 s.
Nielsen, H.J.: The Reality of Distrust. København
1983, 22 s.
— : Ambiguities in Attitudes towards Interest Group
Influence. København 1983, 33 s.
Pedersen, O.K.: Socialistisk Internationale, Socialdemokratiet
og dansk udenrigspolitik. Økonomi &
Politik 57. årgang, 1983, nr. 4, s. 301—08, Odense
1983.
— : Sikkerhedspolitikkens økonomiske dimensioner.
Sikkerhed og Nedrustning 1, Det sikkerheds— og
nedrustningspolitiske udvalg, s. 231—59, København
1984.
— : Danish Security — Past, Present and Future. Symposium
On Non—Nuclearization and Security In
Scandinavia And Japan. September 28-30, 1982 at
Hotel Eremitage, Lyngby Denmark., Tokai University
European Center, s. 36-39, Vedbæk 1982.
— : Lomé — EF's globale platform. Den Ny Verden 18.
årgang, nr. 2, s. 8-15, København 1984.
Petersen, I.D.: The Weibull dristribution in the study
of international conflict. København 1984, 19 s.
— : The temporal dimension of international political
theory. København 1984, 20 s.
—: Real time series analysis as a means for the study of
international conflict. København 1984, 27 s.
Schou, B.: Den kommunaliserede velfærdsstat. En
teoretisk diskussion af lokalsamfundets og kommunernes
betydning for de moderne levevilkår. Rapport
nr 38 i rapportserien fra projektet: Statslig styring,
lokalsamfund og k s. 65, Inst. for Samfundsfag
og Forvaltning. 1984.
Thune, C.: USA og EF. splittelse eller samarbejde i
forhold til den tredje verden. Den Ny Verden 2, 18.
årgang, s. 86—91, København 1984.
— : Libanon — et land i krig og opløsning. Konflikternes
verden, Christian Thune, s. 111-32, København
1984.
— : Den internationale Røde Kors Komité — fra Geneve
til Libanon. Konflikternes Verden, Christian Thune,
s. 194—205, København 1984.
— : Danish foreign Policy — Making and the Arab—Israeli
conflict. European foreign Policy—Making and
the Arab—Israeli conflict, s. 80-91, The Hague
1984.
Villadsen, S.: Bypolitik. Teorier og undersøgelser om
bylivets organisering og økonomi. København
1984, 232 s.
Peter Dencik