III: Det lægevidenskabelige Fakultet Ligesom tidligere har den forskningsmæssige aktivitet ved det lægevidenskabelige fakultet været meget stor. Fakultetet har i tiltagende grad forsøgt at koordinere forskningsaktiviteten, således at denne præges af tværfaglighed. Samarbejdet imellem de teoretiske institutter og de kliniske sektioner uddybes fortsat i talrige forskningsaktiviteter. Ekstern fmanciering til fakultetet af en række forskellige forskningsopgaver er fortsat nødvendig og har haft et ikke ubetydeligt omfang i det forgangne år. Der er i det forløbne år forsvaret 38 disputatser og herudover erhvervet 3 licentiatgrader. Fakultetet afventer nu et udspil fra direktoratet for de videregående uddannelser med henblik på at indføre en ny og længe ventet studieplan for medicinske kandidater. Fakultetet håber at kunne påbegynde denne nye studieplan I. september 1986, hvilket er anbefalet af det faglige landsudvalg for sundhedsuddannelser. Fakultetet har taget problemet omkring alternative uddannelser op og nedsat et studieplanudvalg til at fremkomme med forslag om en human biologisk uddannelse, som skal indeholde væsentlige elementer af det nye medicinske studium, men dog ikke fører frem til egentlig lægelig kompetence. Den kliniske del af uddannelsen erstattes i et vist omfang af egentlig forskningsarbejde i form af specialeafhandling. Flerudover har fakultetet gjort sig overvejelser om suppleringsuddannelser, d.v.s. postgraduate uddannelser, der kunne forøge kompetencen hos dels læger, dels en række andre langvarigt uddannede til alternative beskæftigelser. Fakultetet har nedsat studieplanudvalg indenfor administrativ medicin, toksikologi og miljømedicin samt U-landsmedicin, og det forventes, at disse studieplanudvalg udarbejder studieplansforslag inden udgangen af foråret 1985 med henblik på at påbegynde studierne i løbet af 1986. På grund affortsatte tilgangsreduktioner til tandlægehøjskolen har de deraf betingede reduktioner i ressourcetilførslen betydet, at Københavns Tandlægehøjskole nu ser sig nødsaget til at indlede et mere formelt samarbejde med Det lægevidenskabelige Fakultet. Den lokalemæssigt nære placering på Panum Instituttet gør dette samarbejde naturligt, og det er fakultetets håb, at det forskningsmæssige samarbejde også bliver styrket. Samarbejdet omkring de undervisningsmæssige forhold indenfor en række fag forventes påbegyndt ved efterårssemestret 1985. Fakultetet har hilst forskerrekrutteringsplanens indførelse velkommen og har for årene 1984-86 prioriteret molekylær biologi (herunder genteknologi), neurobiologi, cellebiologi (herunder basal onkologi), membranstruktur og transport, immunologi (herunder infektionsimmunologi), toksikologi og miljømedicin samt det samfundsmedicinske område og har foretaget opslag af såvel adjunktstillinger som af overtallige lektorater indenfor disse fagområder. Ved årsskiftet er stillingerne under besættelse. Fakultetet ser denne forskningsmæssige oprustning som en mulighed for styrkelse af vækstområder, som vi ellers næppe ville have haft mulighed for at foretage en styrkelse af. På den anden side ser fakultetet også med stor bekymring på det forhold, at de nye stillinger ikke er ledsaget af driftsmidler eller af tilsvarende TAP-stillinger. Disse forhold udhuler i nogen grad forskerrekrutteringsplanen. Eva Steiness Det lægevidenskabelige Fakultet 221 Anatomi 1: De medicinsk-anatomiske Institutter Historie: Anatomiundervisningen her i landet er blevet givet siden midten af 1500-tallet; til undervisningen anvendtes et lokale i Frue Kirke. Det første anatomiske institut oprettedes ved Københavns Universitet i året 1645 og lededes af den første egentlige professor anatomiae Simon Paulli. Bygningen lå ved Frue Plads, og dens indretning er beskrevet af Thomas Bartholin. Den kaldtes Domus Anatomica og var indrettet med Theatrum Anatomicum; den bestod som det medicinske fakultets undervisningssted for læger - men ikke for kirurger - indtil 1728, da bygningen med alt sit indhold ødelagdes ved Københavns brand. Anatomiprofessoren Georg Detharding tog initiativ til at lå indrettet et anatomikammer i den efter branden genopførte kommunitets- og auditoriebygning ved Nørregade, og undervisningen blev genoptaget i 1744. Fra 1736 havde kirurgen Simon Criiger, udgået fra bartskærerfaget, i et eget institut etableret undervisning af kirurgerne. Instituttet, Theatrum Anatomico-Chirurgicum, var uafhængigt af universitetet, og det lå i Købmagergade. Ved Københavns bombardement i 1807 ødelagdes for anden gang universitetets Theatrum Anatomicum, og undervisningen blev henlagt til det hidtidige kemiske laboratorium i universitetets botaniske have, der lå langs Krystalgade. Her undervistes i anatomi indtil 1836. Efter meget langvarige forhandlinger forenedes i 1842 det medicinske fakultet med kirurgisk akademi til det lægevidenskabelige fakultet, der gav fællesundervisning for medicinere og kirurger. Herefter foregik al anatomiundervisning i Kirurgisk Akademi, Bredgade 62. Da undervisning i fysiologi, farmakologi og patologisk anatomi tog sin begyndelse, kom bygningen også til at rumme denne undervisning. I 1897 købtes Tietken's gård, hjørneejendommen Fredericiagade- Bredgade, og her indrettedes laboratorier bl.a. til antropologi. Desuden indrettedes studiesal, mikroskopisal, bibliotek, fakultetskontor m.m. I Bredgade 62 foregik anatomiundervisningen, indtil man i 1942 kunne flytte ind i det medicinsk-anatomiske institut i Universitetsparken. Instituttet havde da en lærerstab på 5 og var projekteret til en årlig tilgang af ca. 200 studerende. Instituttet blev imidlertid hurtigt for lille, dels fordi studentertilgangen til det lægevidenskabelige studium øgedes voldsomt, og dels fordi undervisningstilbuddet blev kraftigt udbygget. Hidindtil havde undervisningen bestået af forelæsninger, dissektionskursus og et kursus i mikroskopisk anatomi, men nu indførtes holdundervisning, hvor det fulde anatomipensum blev gennemgået som en slags klasseundervisning. Instituttets interne lærere (i 1959 stadig kun 5) kunne ikke magte denne store undervisningsbyrde, hvorfor et stort antal timelønnede studenterinstruktører blev ansat. Hovedparten af disse ekstramurale lærere var lægestuderende, der havde bestået første del af det lægevidenskabelige studium. 1 1966 blev instituttet opdelt i tre sideordnede institutter betegnet Medicinsk-anatomisk institut A, B og C hver med sin bestyrer og stab: professor dr.med. Erik Andreasen (A), professor dr.med. E. Landboe- Christensen (B), professor dr.med. H. Moe (C). Endvidere etableredes en fællesafdeling, hvortil antropologisk laboratorium blev knyttet. Ved opdelingen udgjorde instituttets samlede lærerstab 23 stillinger (3 professorer, 5 afdelingsledere, 15 videnskabelige assistenter, samt 2 konservatorer, 1 portner, 3 laboratoriebetjente, 20/2 ikke-videnskabelige assistenter og 1 medhjælper); hertil kom ca. 30 studenterinstruktører. Adgangen til universitetsstudierne var fri, og et meget stort antal studerende søgte ind til det lægevidenskabelige studium. Således påbegyndte i 1967 550 studenter det lægevidenskabelige studium i København. Den intensive undervisning, som modtræk mod den for studenterne dyre privatmanuduktion, og det store antal studenter skabte alvorlig pladsmangel på instituttet. Dette løstes delvis ved, at sydfløjen afbygningskomplekset blev medinddraget i 1966 (institutterne for almen zoologi og sammenlignende anatomi flyttede fra sydfløjen til det nyopførte Zoologiske Centralinstitut), og ved at en fabriksejendom i Rådmandsgade blev indkøbt og indrettet med undervisningslokaler og laboratorier i 1967. I samme år indførtes en ny studieordning, og denne studieordnings forprøveundervisning i anatomi, omfattende cytologi, almen histologi og almen embryologi, gennemførtes her. Til at varetage denne undervisning oprettedes i 1974 et professorat i normal, medicinsk cytologi, som blev besat med O. Behnke, knyttet til institut C. Undervisningsarbejdet inden for anatomifagområdet var kolossalt og præget af mange nødløsninger. Væsentlige dele af undervisningen måtte suspenderes, og kødannelse opostod ved de obligatoriske kurser. Forholdene var nogenlunde analoge ved de øvrige lægevidenskabelige teoretiske institutter; forelæsninger måtte afholdes i en nærliggende biograf. Planlægning af store udvidelser af de teoretiske institutter eller flytning til større lokaler med tidssvarende undervisningsfaciliteter og indrettet med moderne laboratorier påbegyndtes. Da den traditionelle, ret skarpe opdeling af lælgestudiets teoretiske fag var vigende, såvel inden for forskningen som inden for undervisningen, besluttedes det at forsøge at samle de teoretiske fag i ét stort bygningskompleks og helt i geografisk nærhed af Rigshospitalet, hvor en væsentlig del af den efterfølgende kliniske undervisning og tilhørende forskning var lokaliseret. I 1970 påbegyndtes opførelsen af et stort institutkompleks på det nedlagte Blegdamshospitals grund. 222 Universitetes årbog 1984 Bygningskomplekset skulle indeholde undervisningslokaler og forskningslokaler for samtlige det lægevidenskabelige fakultets teoretiske institutter og var oprindelig beregnet til en årlig optagelse af 750 studerende; dette tal blev senere reduceret til 470. Institutkomplekset fik navnet Panum instituttet (Peter Ludvig Panum, 1820-1885, professor i fysiologi og komparativ anatomi ved Københavns Universitet i 1864- 1885). I takt med færdiggørelsen blev bygningen taget i brug, og de medicinsk-anatomiske institutter A B og C, antropologisk laboratorium og fællesafdelingen flyttede ind i årene 1980 til 1983. De anatomiske institutter blev herved etableret i moderne og velegnede forskningslaboratorier og undervisningslokaler. I forbindelse med overflytningen har institutterne endvidere fået mulighed for at forny nedslidt undervisnings- og forskningsapparatur. For det anatomiske fagområde er skabt optimale betingelser for undervisning og forskning, og det forventede tværfaglige samarbejde mellem de teoretiske fag er stigende og befrugtende. Den i 1977 indførte adgangsregulering ved de videregående uddannelser kom også til at omfatte det lægevidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet; således påbegyndte i 1982 kun 343 studenter det lægevidenskabelige studium i København. Det reducerede studentertal medførte en meget kraftig reduktion i behovet for ekstramural lærerassistance. Siden 1978 er de medicinsk-anatomiske institutters stabe blevet reduceret med 5 videnskabelige stillinger og 15 teknisk-administrative stillinger. På grund af stillingsstop og indefrysning af ledigblevne stillinger har institutterne ikke kunne nyansætte én eneste yngre forsker siden 1975. Den helt manglende tilgang af yngre forskere er stærkt foruroligende og er et truende problem for de medicinsk-anatomiske institutters fremtid og for fagområdets fortsatte virke til gavn for dansk lægevidenskab og lægeuddannelse. Jørgen Rostgaard De medicinsk-anatomiske institutter består af en fællesafdeling herunder Antropologisk Laboratorium og 3 sideordnede institutter betegnet Medicinsk-Anatomisk Institut A hhv. B og C, hver med sin bestyrer og stab og med egne bevillinger. Institutterne og fællesafdelingen har lokaler på Panum Instituttet. Fællesafde Ungen: Afdelingen varetager tekniske og administrative funktioner, der er fælles for de 3 institutter, og som påhvilker disse i fællesskab, samt forvalter økonomien i forbindelse hermed. Disse fællesfunktioner er a) arbejdsopgaver ved studenterundervisningen, eksaminer og prøver, b) forvaltning af samlinger, undervisningsmateriel og undervisningslokaler, c) bygningsmæssige forhold, dog undtaget indretning og anvendelse af lokaler, der er tildelt de 3 institutter og Antropologisk Laboratorium samt d) administrative forhold i forbindelse med institutternes donationsordning. Endvidere yder afdelingen visse service funktioner overfor Antropologisk Laboratorium. Afdelingen ledes af en fællesbestyrelse på 6 medlemmer: En videnskabelig medarbejder fra hvert instituts bestyrelse (fortrinsvis bestyreren) samt 3 affællesafdelingens teknisk-administrative medarbejdere. Medlemmerne i 1984 var: lektor, cand.med. Karin Nilausen, institut C (formand), lektor, dr. med. Carsten Røpke, institut A, og afdelingsleder, cand.med. Frede Bro-Rasmussen, institut B, samt laboratoriebetjent Flemming Grandt, inspektør Else Fangel og assistent Kirsten Krogh. Studenterobservatører har deltaget i fællesbestyrelsens møder i 1984. Stillinger under fællesafdelingen: 1 inspektør, 1 extern lektor i røntgenanatomi, 1/2 assistenter, 2 laboranter (heraf I deltids), 1 fotograf (deltids), 1 laboratoriebetjentformand, 3 laboratoriebetjente og 1 EFG-kontorelev Til den del af studenterundervisningen, der ikke kunne varetages afde ved de 3 institutter heltidsansatte videnskabelige medarbejdere, har der under fællesafdelingen været ansat et antal extramurale instruktører (timelønnede undervisningsassistenter) som følger: Forårssemesteret 1984: 8 instruktører med embedseksamen 4 studenterinstruktører Efterårssemesteret 1984: 8 instruktører med embedseksamen 6 studenterinstruktører. Undervisningsudvalg: I henhold til bestemmelser i de enkelte medicinsk-anatomiske institutters forretningsordener har disse i fællesskab nedsat et undervisningsudvalg, der under ansvar overfor de 3 institutråd varetager fælles undervisningsanliggender. Udvalget er sammensat af 6 videnskabelige medarbejdere (2 valgt af og fra hvert institut), 3 studenterrepræsentanter (1 fra hvert institut) og 3 af fællesafdelingens teknisk-administrative medarbejdere. Udvalgets formand var lektor, cand.med. Jørgen Tranum-Jensen. Karin Nilausen Det lægevidenskabelige Fakultet 223 2: Medicinsk-anatomisk Institut A Stab: V/P: Antal årsværk: 10 Lektorer: K. Borum, M.H. Ciaésson, C. Garbarsch, RE. Høyer, M.E. Matthiessen, K. Møligård, C. Ropke, B. van Deurs, F. von Biilow. Forskningsstipendiat: O.W. Petersen. TAP: Antal årsværk: 9 2/3 Y. Balslev, K. Gulløv, H. Hermansen, B. Iversen, R Jensen, B. Lauritsen, I. Madsen, B. Olsen, K. Ottosen, K. Pedersen. Fo rskningsvi rksomhed: Instituttets forskningsvirksomhed centrerer sig fortsat om cellebiologi. Formålet er at belyse forskellige generelle forhold i forbindelse med cellers differentiering, deres samspil med hinanden og med deres omverden, samt visse patologiske processer på cellulært niveau. Dette søges gjort gennem undersøgelser af forskellige »modelsystemer« (f.eks. cellekulturer), og interessen knytter sig i særlig grad til karakterisering af celler baseret på visse funktionelle, enzymatiske og overfladerelaterede egenskaber. Metoderne ved disse undersøgelser omfatter celledyrkning, flow cytometri, cellulær immunologisk metodik, elektronmikroskopi, immunocytokemi og kvantitativ enzymcytokemi. Metoderne anvendes ved instituttets 3 afsnit (jf. tidligere årbøger): Elektronmikroskopisk afsnit (M.E. Matthiessen, K. Møligård, B. van Deurs og F. von Bulow), cyto- og histokemisk afsnit (C. Garbarsch og RE. Høyer) og eksperimentel hæmatologisk/immunologisk afsnit (K. Borum, M.H. Ciaésson og C. Ropke). En tiltagende konvergent udvikling af de 3 afsnits forskningsaktivitet finder for tiden sted, således at grænserne mellem de enkelte afsnit ofte er flydende. Der foregår i udstrakt grad samarbejde med andre inden- og udenlandske laboratorier. Endvidere foregår der ved instituttet klinisk immunologisk forskning samt medicinsk kvindeforskning. Institutets enkelte forskningsområder (1 -8) er omtalt nedenfor. I. Eksperimentel hæmatologi og immunologi Projekterne inden for dette område er dels en fortsættelse af tidligere undersøgelser (jf. årbøgerne 1979- 1983) og dels nye projekter inden for basal cellulær immunologi. I I - U d v i k l i n g a f a l l o a n t i g e n ( v æ v s t y p e a n t i g e n ) - s p e c i f i k k e T cellekloner Projektet sigter på at udvikle en række cytotoksiske (celledræbende) T cellelinier (kloner; CTL) med specificitet over for murine vævstypeantigener. Formålet er dels at studere udvikling af autoreaktivitet i sådanne kloner, idet vores tidligere undersøgelser viser, at CTL udvikler autoaggression i fravær af specifikt alloantigen, og dels at undersøge de intraklonale mekanismer, der normalt hæmmer udvikling af en sådan autoaggressivitet. I forbindelse med sidstnævnte problemstilling har vi i normale monospecifikke alloreaktive CTL fundet, at CTL cellerne udviser suppression af cytotoksisk reaktivitet rettet mod vævstypeantigen på de pågældende CTL celler. En sådan anti-selv suppression eller anti-autoreaktiv suppression har vi kaldt veto-aktivitet. Vetoaktivitet kunne være grundlaget dels for vedligeholdelse af monospecificitet i en given CTL klon og dels for vedligeholdelsen af organismens selv-tolerance. Den nærmere mekanisme hvorved klonede cytotoksiske Tceller er i stand til at hæmme cytotoksisk reaktivitet rettet mod dem selv er i øjeblikket i fokus for vores undersøgelser (M.H. Ciaésson og C. Ropke) 1.2. Karakterisering af B-lymfocytkoloni-stimulerende faktorer Vi har beskrevet en B-lymfocytkoloni vækstfaktor i kultursupernatanten fra concanavalin A-aktiverede rottemiltceller (se årbogen for 1983, samt referencelisten i nuværende årbog). Vi søger nu biokemisk at karakterisere denne aktivitet nærmere (M.H. Ciaésson og C. Ropke i samarbejde med M.H. Nissen, Finsen Instituttet) 1.3. Fænotypisk og funktionel modning afTceller Den tidlige udvikling i thymus (brisselen) af den thymus- deriverede lymfocyt — T cellen — undersøges fortsat. Ved at kombinere DNA-mærkning og autoradiografi med fluorescens-mærkning af overfladeantigener og cellesortering (FAGS; se tidligere årbøger) undersøges den sekventielle optræden afoverfladedeterminanter på thymocytter, hvorved den tidsmæssigt indbyrdes placering af thymocy tundergrupper søges klarlagt. Ved dyrkning af T celler fra lymfeknuder, milt og thymus i methylcellulose (et viskøst medium) kan monoklonal vækst af cellerne i de såkaldte T cellekolonier opnås (se tidligere årbøger). Disse kolonier undersøges fortsat, idet hovedvægten lægges på at definere funktionelle karakteristika for kolonier dannet fra celler i bestemte undergrupper af thymocytter (C. Ropke og M.H. Ciaésson) 1.4. Klinisk immunologi 1.4.1. Fænotypisk karakterisering af blodceller fra patienter I samarbejde med klinikere arbejdes fortsat med un224 Universitetes årbog 1984 dersøgelser af subpopulationer af blodceller. I dette arbejde mærkes blodcellerne med monoklonale antistoffer og analyseres ved flow cytometri. Det har fortsat hovedsageligt været blod fra sukkersygepatienter som undersøges (jf. tidligere årbøger) (C. Ropke i samarbejde med K. Buschard, Patologisk-anatomisk Institut, Kommunehospitalet, m.fl.) IA. 2. Undersøgelser over kvindelige Hodgkin patienters paritet Som anført i årbogen for 1983 er journaler fra samtlige kvindelige patienter, der er registreret for Hodgkin's sygdom i Danmark, gennemgået med henblik på hvor mange børnefødsler, de pågældende patienter har gennemgået, samt på hvilke tidspunkter disse fødsler har fundet sted. Hypotesen om, at gennemgående svangerskaber i nogen grad skulle beskytte den kvindelige befolkning mod at fa Hodgkin's sygdom, kan foreløbig hverken støttes eller afvises (Kirstine Borum i samarbejde med R B. Andreasen, Rigshospitalet, A.M. Nordentoft, Århus Kommunehospital og Inge Henningsen, Statistisk Forskningsenhed, København). 1.4.3. En kontrolleret klinisk undersøgelse over renfremstillet thymushormons virkning på aktiv arthritis rheumatoides En dobbeltblind randomiseret undersøgelse, oprindelig omfattende 10 patienter med arthritis rheumatoides (jf. årbogen for 1983), er nu udvidet med yderligere 15 patienter, der opfylder en række kriterier for at indgå i undersøgelsen (Kirstine Borum i samarbejde med B. Danneskiold-Samsøe og R. Bach Andersen, Hvidovre Hospital samt J. Petersen og K. Bendtzen, Rigshospitalet). 2. Endocytose i dyrkede celler Undersøgelserne af endocytose (jf. årbogen for 1983) er fortsat med særlig henblik på (1) optagelse af bakterie- og plantetoksiner samt af overfladeantigener og antigen-antistofkomplekser, (2) karakterisering af receptormedieret endocytose (RME) og endosomsystemets struktur, samt (3) østrogen-induceret endocytose i dyrkede brystkræftceller. 2.1. Bakterie- og plantetoksiner, samt overjladeantigener. 2.1.1. En række vigtige biologiske molekyler som f.eks. vækstfaktorer, insulin, det proteinase-inhiberende a- ^makroglobulin og det jerntransporterende transferrin optages af celler ved RME: molekylerne (liganderne) bindes til specifikke receptorer på celleoverfladen, hvorefter de transporteres via »coatede pits« og »coatede vesikler« til et surt, prælysosomalt organel, endosomet. Her »sorteres« ligander og receptorer, hvorefter receptorerne (og optaget membran) kan transporteres tilbage ti! celleoverfladen (recycling). En tilsvarende mekanisme gør sig gældende ved optagelse af visse membranklædte virusformer. Endvidere er der gode biokemiske holdepunkter for, at også en række bakterie- og plantetoksiner (f.eks. difteri toksin, pseudomonas exotoksin A, abrin, modeccin og ricin) optages ved RME, men morfologiske undersøgelser heraf er sparsomme. Projektet tilsigter ved elektronmikroskopi (EM) at belyse RME af bakterie- og plantetoksiner, bl.a. ved anvendelse af et ricin-kolloidalt guld konjugat (Ri-Au), samt af biokemiske målemetoder (med 1 l-Ri og ' i-Ri-Au). Herved kortlægges Ri-Au's stabilitet ved forskelligt pH, Ri-Au's overfladebinding, RME og de efterfølgende ruter for dette konjugat i Vero celler (epitellignende celler) dyrket i monolagskultur (B. van Deurs og L.R. Pedersen i samarbejde med S. Olsnes, K. Sandvig og A. Sundan, Det Norske Radiumhospital, Biokemisk Afd., NHIK, Oslo). 2.1.2. Endvidere er undersøgelser påbegyndt med hensyn til at afgøre, om maligne humane brystkræftceller optager mere membran (ved endocytose) og herved flere overfladeantigener end tilsvarende benigne og normale celler. Ved undersøgelserne bruges såvel frysesnit som primære monolagskulturer af biopsimateriale (se nedenfor, punkt 3) og etablerede humane brystcancercellelinier. Der focuseres på et bestemt celleoverfladeantigen, der er karakteristisk for mammaepitelceller (human milkfat globule membrane antigen) og som kan påvises immunocytokemisk med et monoklonalt antistof (B. van Deurs og O.W. Petersen) 2.2. Endosomsystemets struktur De tidligere omtalte undersøgelser (se årbogen for 1983) med meget tynde seriesnit til EM analyse afcoated pits og vesikler er nu fortsat med tilsvarende undersøgelser af selve endosomsystemet. Formålet er at opnå en bedre strukturel forståelse for dette organelsystem (B. van Deurs m.fl ). 2.3. Østrogen-induceret endocytose Ved hjælp af flow cytometri og FITC-Dextran (jf. årbogen for 1983) har vi nu vist kvantitativt, at østrogen inducerer øget endocytoseaktivitet i dyrkede brystkræftceller (MCF-7). Da det vides, at østrogen påvirker disse celler til øget produktion/sekretion af nogle »autostimulerende« vækstfaktorer, tages resultaterne som udtryk for, at den øgede exocytoseaktivitet i disse celler modsvares af en tilsvarende øget endocytoseaktivitet (recycling), eller at vækstfaktorerne direkte inducerer endocytose (som påvist for andre vækstfaktorer) (B. van Deurs, C. Ropke og O.W. Petersen). Det lægevidenskabelige Fakultet 225 3. Dyrkning og karakterisering af humant brystkirtelepitel Celledyrkning er af tiltagende betydning inden for cellebiologisk forskning (se også ovenfor, afsnit 1 og 2), hvilket markerer sig ikke mindst i det stigende antal etablerede cellelinier, der anvendes. Imidlertid er det helt klart, at etablerede celelinier ikke afspejler den samme heterogenicitet, og ofte adskiller de sig væsentligt fra cellerne i det væv, hvorfra de oprindeligt kom. Derfor er det af stor betydning at udvikle metoder til dyrkning af primære kulturer, bl.a. fra den humane brystkirtel, hvilket hidtil har været yderst problematisk, bl.a. på grund af manglende metoder til karakterisering (identifikation) af de dyrkede celler. 3.1. Dyrkning i kemisk defineret medium Med henblik på at forbedre dyrkningsmetoder til humant brystkirtelvæv i monolagskultur, arbejdes der med udvikling af kemisk definerede (serum-fri) medier til selektiv dyrkning af normale såvel som maligne brystepitelceller. Endvidere er forskellige vævs-disaggregationsmåder, betydningen af serum for celletilhæftning og -spredning, samt betydningen af serum, homoner og forskellige vækstfaktorer for langtidsdyrkning, blevet undersøgt. Det er nu lykkedes at langtidsdyrke normale (og benigne) celler i kemisk defineret medium uden problemer, og også maligne celler kan dyrkes i et vist omfang (O.W. Petersen og B. van Deurs i samarbejde med P. Briand, Fibiger Instituttet). 3. 2. Karakterisering 3.2.1. Som nævnt tidligere (jf. årbogen for 1983) foretages målinger af pentose-shunt enzymet glycose 6- fosfatdehydrogenase (G6PDH). Den cytokemiske teknik for påvisning af dette enzym er blevet optimeret med hensyn til påvisning af maligne celler i såvel cryosnit som cellekultur fra humant brystvæv. Selvom maligne celler under de givne omstændigheder (ren CVatmosfære) udviser en høj G6PDH aktivitet, skal dette ikke tages som udtryk for påvisningen af en såkaldt »biokemisk malignicitetsmarkør«. Høj G6PDH aktivitet er tværtimod en vigtig biologisk egenskab, der også karakteriserer non-maligne prolifererende celler i andre væv (f.eks. gid. Thyroidea ved forhøjet TSH) og som blot repræsenterer en lille del af det samlede billede, der karakteriserer den maligne fænotype ved human brystkræft (O.W. Petersen, PE. Høyer og B. van Deurs i samarbejde med P. Briand, Fibiger Instituttet og J. Hilgers, Det Hollandske Cancerinstitut, Amsterdam). 3.2.2. I forlængelse af arbejdet med G6PDH har vi udviklet en modifikation afden cytokemiske teknik til påvisning af enzymet NADPH-tetrazolium reduktase (diaphorase). Fordelene ved anvendelsen af denne teknik til humant mammavæv fremfor G6PDH cytokemi er, at den er billigere og hurtigere samt at forskellen i aktivitetsniveau mellem maligne og non-maligne celler er mere udtalt. Ligesom ved G6PDH er NADPH-diaphorase et vigtigt enzym for prolifererende celler og er også udtrykt i non-maligne celler fra andre væv. Desuden spiller enzymet formentlig en rolle ved visse detoksifikationsprocesser (O.W. Petersen og B. van Deurs). 3.2.3. De ovenfor omtalte metoder til karakterisering af cellerne i kulturer fra humant brystvæv suppleres endvidere ved hjælp af immunocytokemi og et monoklonalt antistof rettet mod »human milkfat globule membrane antigen«. Endelig anvendes en kombination af de ovenfor nævnte enzym- og immunocytokemiske metoder med fluorescensmålinger af cellernes DNA indhold (O.W. Petersen og B. van Deurs i samarbejde med P. Briand, Fibiger Instituttet og J. Hilgers, Det Hollandske Cancerinstitut, Amsterdam). 4. Kvantitativ og kvalitativ histokemi og cytokemi Kvantitativ og kvalitativ histokemi og cytokemi indgår i meget høj grad i en række cellebiologiske projekter ved dette institut såvel som ved andre institutter. Vi har derfor lagt vægt på metodeudvikling inden for dette område (se også punkt 3; 5; 7). 4.1. Prenatal diagnostik Vi har udviklet et kvantitativt cytokemisk assay til bestemmelse af aktiviteten af p-galactosidase i dyrkede fibroblaster fra human hud. Med denne metode kan normale personer let skelnes fra de, der enten har sygdommen GMpgangliosidose eller har et anlæg for denne lidelse. Dette vil kunne fa praktisk betydning ved genetisk rådgivning af forældre, da sygdommen ikke kan behandles. Med henblik på tidlig og hurtig prenatal diagnose af sygdommen undersøger vi nu dyrkede humane amnionceller. Det er endvidere vores agt at afprøve assayet på humane chorionbiopsier (PE, Høyer i samarbejde med T, Lund-Hansen, Novo, samt Klinisk Genetisk Afd., Rigshospitalet). 4.2. Påvisning af DNA og RNA Stofferne Ethyl Green/Methyl Green og Pyronin Y bindes under nøje fastlagte forsøgsbetingelser specifikt til henholdsvis DNA og RNA. Da ingen af disse stoffer kan købes i ren tilstand, har vi renfremstillet og nærmere karakteriseret dem ved hjælp af NMR-spektre, spektrofotometri og mikrospektrofotometri. Ved hjælp af modelforsøg undersøges det, om disse stoffer bindes støkiometrisk til deres respektive nucleinsyrer. Desuden undersøges det, under hvilke betingelser Lambert-Beers lov er opfyldt. En kvantitativ cytoke226 Universitetes årbog 1984 misk metode til samtidig bestemmelse af DNA og RNA søges udviklet. Kn sådan metode vil kunne fa betydning i f.eks. cancerdiagnostikken, hæmatologien og embryologien. Samtidig bestemmelse af DNA og RNA vil også være velegnet til automatisk billedanalyse, der f.eks. benyttes ved screening af smears (RE. Høyer i samarbejde med H. Lyon, Hvidovre Hospital, R Jakobsen, Medicinsk-kemisk Institut og A.R Andersen, Hospitalslaborantskolen). 4.3. Immunhistokemi Glycoproteinet PAPP-A forekommer i syncytiotrophoblasten i den normale humane placenta. Kvalitative immunhistokemiske undersøgelser tyder på, at dette glycoprotein findes i stærkt nedsat mængde ved extrauterin graviditet, hvilket kunne fa diagnostisk betydning. PAPP-A er endvidere blevet påvist i follikelvæsken fra antrale follikler i det humane ovarie. Vi søger nu at udvikle en kvantitativ immunhistokemisk metode til påvisning af PAPP-A. Den nøjagtige lokalisation afglycoproteinet i den humane follikel søges fastlagt. Desuden har vi sikre data, der viser, at PAPP-A også forekommer i en række organer i det humane foster. Dette undersøges nu detaljeret (RE. Høyer i samarbejde med B. Teisner, Odense Universitet, L. Westergaard, Hvidovre Hospital, J.G. Westergaard, Odense Amtssygehus og A.G. Byskov, Rigshospitalet). 4.4. Reproduktionsbiologi og endroknnologi De fleste arbejder inden for disse områder har været udførligt omtalt i årbøgerne 1981-1983, hvortil der henvises. 4.4.1. Vore undersøgelser tyder på, at en stor del af de somatiske celler i ovariet hos mus, kanin og menneske oprindeligt stammer fra celler, som er vandret ind fra mesonephros. Hos ovennævnte dyrearter undersøges det, hvor og hvornår somatiske celler producerer steroidhormoner. Undersøgelserne tyder på, at dannelse og videre differentiering af sådanne celler kun finder sted i områder, der ikke indeholder frie levedygtige kimceller (RE. Høyer i samarbejde med A.G. Byskov, Rigshospitalet og I.. Westergaard, Hvidovre Hospital). 4.4.2. Enzymet 1 7P-hydroxysteroid dehydrogenase er bl.a. af betydning for syntesen af østradiol, og formentlig også østriol, i den humane placenta. Medens det samme enzym i andre væv kun katalyserer oxidation af østradiol og/eller testoteron, synes det i den humane placenta også at kunne katalysere oxidation af 20a-hydroxysteroider, en reaktion der i andre væv katalyseres af et separat ensym, nemlig 20a-hydroxysteroid dehydrogenase. Dette analyseres ved at udvikle et kvantitativt cytokemisk assay til påvisning af enzymet i syncytiotrophoblasten i den humane placenta, at analysere samtlige kinetiske parametre og at undersøge en række syntetiske og naturlige steroiders indvirkning på enzymet (RE. Høyer). 4.4.3. I en cytokemisk bioassay undersøges virkningen af TSH på det lysosomale enzym P-galactosidase i gi. thyroidea hos marsvin (RE. Høyer i samarbejde med H. Perrild, Herlev Amtssygehus). 4.5. Virkning afPU VA behandling på lysosomer Langbølget ultraviolet lys (PUVA) og stoffet 8-methoxypsoralen benyttes i behandlingen af psoriasis. Virkningsmekanismen ved denne behandling er ikke afklaret, selvom det har været antaget, at stoffet ved binding til DNA skulle kunne hæmme celledeling. Da nogle undersøgelser tyder på, at lysosomerne kan være påvirket af stoffet, undersøger vi nu med en kvantitativ cytokemisk metode, om stoffet har indflydelse på lysosommembranens stabilitet; se iøvrigt årbogsafsnit fra Medicinsk-biokemisk Institut B (RE. Høyer i samarbejde med S. Frederiksen og P. Nielsen, Medicinsk- biokemisk Institut B). 5. Cellulær neurobiologi og embryologi Undersøgelser af den tidlige hjerneudvikling (jf. årbøgerne 1981 -1983) har også i det forløbne år især været baseret på immunocytokemiske metoder med anvendelse af en lang række antistoffer rettet mod forskellige membranproteiner (cellemarkører) og signalmolekyler (neurotransmittersubstanser), kombineret med antistoffer rettet mod plasmaproteiner, men andre metoder er dog også indgået. 5.1. Hjernebarrieresyslemel Visse plasmaproteiner er til stede i meget høje koncentrationer i forskellige forstervæv. Den særligt høje koncentration i fostres cerebrospinalvæske forklares oftest med henvisning til en umoden blod-hjerne-barriere, skønt det vides, at fostre allerede meget tidligt har en veludviklet blod-hjerne-barriere. Undersøgelser af membranspecialiseringer (gap junctions og »strap junctions«) i forsterhjernens vækstzoner samt af hjernebarrieresystemets struktur og funktion under fosterudviklingen fortsættes (jf. årbøgerne 1981-1983) (K. Møllgård i samarbejde med N.R. Saunders, University College London). 5. 2. Plasmaproteiner Plasmaproteiner i fosterhjernen stammer sandsynligvis ikke fra plasma. Plasmaproteiner er vigtige og i nogle tilfælde essentielle bestanddele af de dyrkningsmedier, der normalt anvendes til cellekulturer. SynteDet lægevidenskabelige Fakultet 227 sen af mange plasmaproteiner stimuleres af insulin, som i sig selv er en nødvendig bestanddel af mange dyrkningsmedier. Såvel insulin som insulinreceptorer er påvist i rottehjerne i endog meget høje koncentrationer. Plasmaproteiner er påvist i human fosterhjerne med immunohistokemiske teknikker, og i fåreembryoner er det vist, at »plasmaproteinerne« er til stede før den egentlige organdannelse finder sted, dvs. også før hjerteanlæg, blodkar og plasma er dannet. Projektet tilsigter at kortlægge fordelingen af plasmaproteiner i forskellige organsystemer gennem fosterudviklingen hos forskellige forsøgsdyr samt hos mennesker. Plasmaproteinfordelingen i forskellige væv sammenholdes med fordelingen af forskellige hormoner, vækstfaktorer og »tumormarkører«. På længere sigt ønsker vi at belyse plasmaproteiners betydning for den normale celledifferentiering i samspil med insulin og andre vækstfaktorer samt at påvise tilstedeværelsen af abnorme koncentrationer af forskellige plasmaproteiner ved forskellige former for cancer (K. Møllgård og O.B.F. Terkelsen i samarbejde med E. Bock, Proteinlaboratoriet, M.Jacobsen, Patologisk Institut, Ålborg Sygehus og N.R. Saunders, University College London). 5.3. Plasmaproteiner i endokrine kirtler Immunocytokemiske undersøgelser af fordelingen af plasmaproteiner i forskellige endokrine kirtler under fosterudviklinen fortsætter (F. von Biilow, PE. Høyer og K. Møllgård). 5.4. Det subcommissurale organ Der arbejdes fortsat med indkøring af en histokemisk metode til påvisning af nervegifte, der angriber serotonin- systemet, samt til påvisning af fagocytoseaktive gliaceller i rottens subcommissurale organ efter serotonin- toksin forgiftning. Parallelt hermed undersøges sekretionsprocesser i rottens subcommissurale organ specielt med henblik på betydningen af serotonin og GABA (K. Møllgård og Jesper Lundberg i samarbejde med M. Stagaard, Rigshospitalet og M. Didier, INSERM U 171, Lyon). 6. Elektronmikroskopiske undersøgelser af fostervæv 6.1. De tidligere omtalte elektronmikroskopiske undersøgelser (jf. årbogen for 1983) over alkohols og tetracyklins indflydelse på fostervæv fra minipigs er delvis afsluttet med publikationer, der beskriver markante ændringer af levervæv. Maternelt levervæv er ligeledes undersøgt og en påfaldende forskel i reaktion mellem moder og foster er beskrevet. Resultater af virkningen af de 2 stoffer på emaljedannende væv er ved at blive analyseret (M.E. Matthiessen i samarbejde med P. Rømert, Medicinsk-anatomisk Institut C). 6.2. De elektronmikroskopiske undersøgelser til påvisning af mangelfuld mineralisation af dentin (tandben) er foreløbigt afsluttet. Det er vist, at de umineraliserede og delvis mineraliserede områder, blandt andet svarende til dentinens vækstlinier, kan påvises gennem en sølvfarvning afkollagen. Kollagen i umineraliseret tilstand tiltrækker sølvsalte, men taber denne evne efter mineralisation. Der er hermed fundet en metode, der sandsynligvis kan anvendes til mere omfattende studier af mineralisationsforstyrrelser i dentin og andre kollagenholdige hårdtvæv (M.E Matthiessen i samarbejde med B. Søgård, Haderslev og P. Rømert, Medicinsk-anatomisk Institut C). 7. Undersøgelser af kar og granulationsvæv 7.1. Der er i flere år (jf. tidligere årbøger) foretaget undersøgelser over, hvorledes karvæggen reagerer på forskellige typer af beskadigelse. De senere år har vi koncentreret os om, hvorledes regenerationen af karvæggen påvirkes af medikamenter og immunisering, og vi søger at finde frem til nogle anvendelige morfometriske metoder til at kvantitere de fundne ændringer, bl.a. på en modificeret model af den ballon-kateterbeskadigelse, vi tidligere har foretaget på aorta (C. Garbarsch i samarbejde med 1. Lorenzen og B. Anker Jensen, Hvidovre Hospital samt L. Herluf Rasmussen, Frederiksberg Hospital). 7.2. Der foretages endvidere morfologiske og immunohistokemiske undersøgelser af human arteritis temporalis specielt med henblik på sammenligning med kliniske fund (C. Garbarsch i samarbejde med J. Chemnitz og B. Collatz Christensen, Odense Universitet samt 1. Lorenzen, T. Mørk Hansen og P. Christoffersen, Hvidovre Hospital). 7.3. Endelig foretages scanning- og transmissionselektronmikroskopiske undersøgelser med henblik på at udrede aortaendotelets morfologi under forskellige trykforhold (jf. årbogen for 1983). Metodestudier til klarlægning af dette forhold foregår dels med henblik på præparation af vævet, dels med henblik på fremstilling af overfladerne lysmikroskopisk til senere elektronmikroskopisk bearbejdning af det samme præparat (C. Garbarsch i samarbejde med N. Thorball ogj. Tranum-Jensen, Medicinsk-anatomisk Institut C). 8. Medicinsk kvindeforskning 8.1. En undersøgelse af kvindelige og mandlige lægers forskningsmotivation og forskningsvilkår i Danmark. Et 25 sider stort spørgeskema med spørgsmål om studie- og uddannelsesforløb, om forskningssituationen, herunder forskningsmotivation og -valg, samt om arbejdsforhold på arbejdsplads og i hjem er udsendt til samtlige kvindelige læger i Danmark, samt til ca. 500 228 Universitetes årbog 1984 repræsentativt udvalgte mandlige læger (jf. årbogen for 1983). Efter 2 rykkerskrivelser er der indkommet 70% af de udsendte spørgeskemaer i besvaret stand. Kodning og hulning af resultaterne er påbegyndt, senere skal følge en statistisk bearbejdelse af de fundne data (Kirstine Borum i samarbejde med B. Danneskiold- Samsøe og S. Mikkelsen, Hvidovre Hospital, S. Kroon, Bispebjerg Hospital, K. Schmidt, K.A.S. Set. Elisabeth og P. Stage, Kommunehospitalet). 8.2. Registrering af kvindelige lægers forskning i Danmark. I samme kuvert som ovenfor omtalte spørgeskema vedrørende lægers forskningsmotivation og forskningsvilkår udsendtes et spørgeskema til alle kvindelige læger i Danmark vedrørende deres forskning, både med hensyn til indhold, publikationssted og -tid m.m. Formålet er at opbygge et katalog over kvindelige lægers forskning, især med henblik på medicinsk kvindeforskning, til støtte for andre, der vil udføre medicinsk kvindeforskning. En registrering og katalogisering af disse publikationer er påbegyndt (Kirstine Borum i samarbejde med B. Danneskiold-Samsøe og S. Mikkelsen, Hvidovre Hospital, K. Schmidt, K.A.S. Set. Elisabeth og P. Stage, Kommunehospitalet). Redaktionsvirksomhed P.E. Høyer er medredaktør afThe Histochemical Journal. K. Møllgård er medredaktør afjournal of Neurocytology. Sårlige hverv: Kirstine Borum er næstformand i Danske Læger mod Kernevåben. P.E. Høyer er formand for Dansk Selskab for Cyto- og Histokemi. B. Lauritsen er medlem af Det lægevidenskabelige Fakultetsråd og af Fakultetets Forskningsudvalg. K. Møllgård er medlem af Det lægevidenskabelige Fakultetsråd og sekretær for fakultetets stipendieudvalg og forskningsudvalg. B. van Deurs er bestyrelsesmedlem i »Skandinavisk Forening for Elektronmikroskopi« og medlem af Det lægevidenskabelige Fakultets stipendieudvalg. Kursusvirksomhed: Instituttet har været medarrangør og undervist ved postgraduate kurser i »immunocytokemi« og »forskningsplanlægning « (P.E. Høyer og K. Møllgård). Kongres: B. van Deurs har været medarrangør af »Skandinavisk Forening for Elektronmikroskopi«'s årlige møde (SCANDEM-84 på Panum Instituttet, 6-8juni). Rejser og gaster: M.H. Claésson har fra 1.8. 1983 til 1.9. 1984 arbejdet ved The Ontario Cancer Institute, Toronto, Canada. Cand.med. JJ. Lundberg, cand.med. M. Stagaard, cand.med. H.H. Strange Vognsen og fransk statsstipendiat M. Didier har været medarbejdere ved instituttets projekter. Stud.med. O. Terkelsen, stud.med. L.R. Pedersen, stud.med. TN. Dam og stud.med. B.B. Marcussen har ligeledes været tilknyttet instituttets projekter. Publikationer: van Deurs B., Pedersen, L.R., Sundan, A., Sandvig, K., Olsnes, S.: Receptor—mediated endocytosis of ricin—colloidal gold in cultured Vero cells. Electron Miscroscopy. Proc. 8th Eur. Congr Vol. 3, s. 1839-40, Budapest 1984. — , Christensen, E.L; Endocytosis in kidney proximal tubule cells and cultured fibroblasts: a review of the structural aspects of membrane recycling between the plasma membrane and endocytic vacuoles. Eur. J. Cell Biol 33, s. 163-73, Stuttgart 1984. — , Rbpke, C., Thorball, N.: Kinetics of pinocytosis studied by flowcytometry. Eur . J. Cell Biol 34, s. 96—102, Stuttgart 1984. van Deurs B., Petersen, O.W., Bundgaard, M.: Identification of free coated pinocyticvesicles in swiss 3T3 cells. The EMBO Journal Vol. 3, No. 9, s. 1959—64, IRL Press, Oxford 1984. von Biilow F, Møllgård, K., van Deurs B.: Tight junction structure in relation totransepithelial resistance in the frog choroid plexus. Eur. J. Cell Biol 33, s. 90-94, Stuttgart 1984. von Meyenburg K., Jørgensen, B.B., van Deurs B.: Physiological and morphological effectsof overproduction of membrane—bound ATPsynthase in Eschericia coli K-12. The EMBO Journal Vol. 3, No. 8, s. 1791-97, IRL Press, Oxford 1984. Behnke, O., Tranum-Jensen, J., van Deurs B.: Filipin as a cholesterol probe. 1. Morphology of filipin- —cholesterol interaction in lipid model systems. Eur. J. Cell Biol. 35, s. 189-99, Stuttgart 1984. — , Tranum—Jensen, J., van Deurs B.; Filipin as a cholestol probe. IL Filipin-cholesterol interaction in red blood cell membranes. Eur. J. Cell Biol 35, s. 200-15, Stuttgart 1984. Bock , E., Møllgård, K.: Immunochemical studies on the D2—glycoprotein. NATO ASI and Conf. Series: The RoleofC ell Interactions in Early Neurogenesis 77, s. 177-80, NewYork, N. Y 1984. Det lægevidenskabelige Fakultet 229 Borum, K.: Forsker på universitetet. Kvindelige læger gennem 100 år, Kirstine Borum, B. Danneskiold- Samsøe, V.Jørgensen et al. (eds.), s. 312, København 1984. Cavanagh, M., Møllgård, K.: An immunocytochemical study of the distribution of some plasma proteins withindeveloping forebrain of the pig with special reference to neocortex. Developmental Brain Research s. XX, Elsevier Science Publishers B.V. 1985. Claésson, M.H.: In vitro effect of interferon on development and functon of bone marrow derivedcytotoxic diffuse colonies. Scand. J. Immunology 19, s. 85—90, Blackwell Scientific Publications 1984. — , Nissen, M.H., Ropke, C.: Mouse B— and T cell colony formation invitro. I. Separation of colony promoting and inhibiting activity in concanavalin A Rat spleen conditioned medium. Scand. J. Immunolog y 19, s. 205—10, Blackwell Scientific Publications 1984. —, Miller, R.G.: Functional heterogeneity in allospecific cytotoxic T lymphocyte clones. I. CTL clones express strong anti-selfsuppresive activity. Journal of Experimental Medicine 160, s. 1702-16, USA 1984. Egeberg, J., Matthiessen, M.E.: Medicinsk anatomi 2. København 1984, 359 s. Fossan, G., Cavanagh, M., Evans, C., Malinowska, D., Møllgård, K., Reynolds, M.: CSF-brain permeability in the immature sheep fetus: A CSF-brain barrier. Developmental Brain Research s. XX, Elseveier Biomedical Press B.V 1985. Hansen, G.S., Petersen, J., Claésson, M.H.: Colony formation by subpopulations of human T lymphocytes. V. Helper and suppressor activity of cloned human T cell lines. Scand. J. Immunology 19, s. 481-84, Blackwell Scientific Publications 1984. Jacobsen, M., Lassen, L.C., Møllgård, K.; Immunhistochemical evidence for intracellular localization of plasma proteins in CNS and some neural crest derivatives in human embryos. Tumour Biol. 5, s. 56-60, 1984. Lund—Hansen, T., Høyer, P.E., Andersen, H.: A quantitative cytochemical assay of (i-galactosidase in single cultured humain fibroblasts. Histochemistry 81, s. 321-30, Springer-Verlag 1984. Lyon, H., Jakobsen, R, Høyer, P.E.: Nucleic acid staining with methyl green— pyronin Y. Proc. VIIth Int. Congr. Histochemistry & Cytochemistry, P. Panula, H. Paivarinta, S. Soinilaa., s. 237, Helsingfors 1984. Møllgård, K., Jacobsen, M.: Immunohistochemical identification ofsone plasma proteins in human embryonic and fetal forebrain with particular reference to the development of the neocortex. Developmental Brain Research 13, s. 49-63, Amsterdam 1984. — , Reynolds, M.L., Jacobsen, M., Dziegielewska, K.M., Saunders, N.R.: Differential immunocytochemical staining for fetuin and transferrin in the developing cortical plate. Journal ofNeurocytology 13, s. 497-502, England 1984. Petersen, O.W., Briand, R, van Deurs B.: Identification of malignant cells in prim ary monolayer cultures of human breasttumors. Acta path. microbiol. immunol. Scand. Sect. A 92, s. 103-12, Danmark 1984. Petersen, O.W., Høyer, P.E.: The detection of malignant cells in human breast tissue. Proc. VIIth Int. Congr. Histochemistry & Cytochemistry, P. Panula, H. Paivarinta, S. Soinilaa, s. 328, Helsingfors 1984. Ropke, C.: Characterization of T lymphocyte colonyforming cells in the mouse. The colony—forming cell is confined to Lyt—1,2,3 + cell subsets in the thymus and the lymph nodes. The Journal of Immunology Vol. 132, No. 4, s. 1625—31, Baltimore Md, USA 1984. Reynolds, M., Møllgård, K.; The distribution of plasma proteins in the neocortex and early allocortex of thedeveloping sheep brain. Anatomy and Embryology s. XX, Springer International 1985. Rømert, R, Matthiessen, M.E.: Fine structure of hepatocytes from mini—pigs and mini-pig fetuses exposed to alcohol (ethanol) in vivo. Acta anatomica Vol. 120, s. 190-95, Basel 1984. Saunders, N.R., Møllgård, K.: Development of the blood—brain barrier. Journal of developmental physiology 6, s. 45—57, 1984. Van-Deurs, B., Pedersen, K., Høyer, P.E.: Internalization of latex beads in L—cells interrupts rapid and continuous membrane recycling. Journal Ultrastructural Research. 85, s. 115-16, San Diego 1983. Bo van Deurs 3: Medicinsk-anatomisk Institut B Stab: VIP: Antal årsværk; 9. Professor: J. Rostgaard. Lektorer: Afdelingsleder F. Bro-Rasmussen, afdelingsleder J. Carstensen Egeberg, K.M. Hansen, Morten Møller, S. Parapat, P. Brix Poulsen, S. Seier Poulsen og Bente Wermuth. TAP: Antal årsværk: 10,6. M. Andreasen, L. Bakhøj, P. Christensen, M. Gleie, S. Grainger, M. Hahn, E.M. Hansen, B. Houlind, E. 230 Universitetes årbog 1984 Højmark, H. Pløger, U. Rentzmann, ]. Schousboe og A. Sparsø. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsopgaver ligger inden for områderne embryologi, cytologi, histologi, makroskopisk anatomi og neuro-anatomi. Hovedformålet er at beskrive, at kvantitere, samt at give en visuel fremstilling af mikroskopiske og makroskopiske strukturer, som de forekommer hos mennesket og iøvrigt inden for biologien under normale forhold. Desuden medinddrages morfologiske studier af celler, væv og organer under patologiske forhold og efter eksperimentelle påvirkninger for herved at belyse kliniske, patofysiologiske og normal fysiologiske fænomener. Forskningsvirksomheden udføres ofte i samarbejde med forskere ved andre danske eller udenlandske institutioner. 7. Den axillære karskede og dens relationer til nerverne i plexus brachialis Undersøgelser af armens nervefletning (plexus brachialis) med henblik på at forklare den ofte svigtende bedøvelse af hudområder og muskelgrupper på armen ved blokade af plexus brachialis er gennemført. Undersøgelserne har givet en tilfredsstillende anatomisk forklaring på den svigtende bedøvelse. Samtidig er det vist, at en ændring af den almindeligt anvendte teknik ved plexusblokade muligvis kan forbedre resultaterne. Anatomiske undersøgelser kombineret med kliniske undersøgelser efter ændring af teknikken pågår (Frede Bro-Rasmussen). 2. Embryologi. I tilslutning til fortsatte embryologiske og teratologiske undersøgelser er indsendt manuskript; »Om genesen ved teratologiske lidelser« til »Teratology«. Genitale misdannelser hos kvindelige patienter undersøges med henblik på at afklare, hvilken hypotese vedrørende vaginas udvikling der er mest sandsynlig (Frede Bro-Rasmussen). 3. Kromosomundersøgelser. Ved anvendelse af båndfarvningsmetoder foretages der en kortlægning af forskellige forsøgsdyrs, husdyrs og zoodyrs karyotyper med henblik på studier af den cytogenetiske evolutionsmekanisme. I fortsættelse af tidligere arbejder er der foretaget en måling af længden af tamhestens genom, ligesom det er fundet, at hestepopulationen har mindst 2 forskelligt lange Ykromosomer. I forbindelse med sammenlignende studier af arvelige sygdomme hos dyr og mennesker, er Recto-Vaginal- Constriction (RVC) syndromet påvist hos dansk Jersey-kvæg. Med støtte fra Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd foretages en landsomfattende undersøgelse af RVC-syndromets manifestation og udbredelse i Danmark. Såfremt sygdommen ikke var blevet bremset i sommeren 1984, ville den i løbet af 1-2 år have forvoldt landet et tocifret milliontab på årsbasis. Sideløbende med ovennævnte fortsættes undersøgelserne af »bovin autosomal tandem fusion translokation «, en kromosomfejl hos kvæg, og af tungens slimhinde (K.M. Hansen). 4. Undersøgelser af blodets celler. Fortsatte studier af placering og modning af T-lymfocyter i thymus, af T-lymfocytdiflerentieringen i thymus, samt af lymfocyternes vandring inden i og ud af thymus gennemføres. Ved hjælp af lysmikroskopiske og elektronmikroskopiske undersøgelser kombineret med monoklonale antistoffer som markører for forskellige T-lymfocytudviklingstrin forsøger vi at belyse, hvor de forskellige udviklingstrin af T-lymfocyter placerer sig i thymus, og om lymfocyterne forlader thymus fra cortex eller fra medulla. Ved injektion af prostataglandinhæmmeren Indometacin i mus har vi påvist en vandring af corticale lymfocyter ud i blodkredsløbet uden en samtidig øgning af lymfocyterne i medulla (hvilket er tilfældet ved cortison-injektion). Den anvendte Indometacindosis svarer til de terapeutiske doser målt pr. gram legemsvægt, som anvendes i kliniken. Undersøgelserne er afsluttet og et manuskript er under udarbejdelse. Vi har påbegyndt en ny præpareringsmetode af thymus. Ved hjælp af enzymerne collagenase og dispase udføres en »mild« adskillelse af thymusepithelceller, der omslutter T-lymfocyter. Epithelcelle plus indesluttede lymfocyter kan formentlig betragtes som en funktionel enhed og vil således give os mulighed for at undersøge kontakten imellem epithelceller og indesluttede lymfocyter og ved in vitro dyrkning af disse enheder at undersøge, om der sker en synkroniseret differentiering af lymfocyterne indesluttet i samme epithelcelle. Undersøgelserne udføres i samarbejde med C. Ropke, Medicinsk-anatomisk Institut A. Den sympatiske innervation af thymus undersøges ved hjælp af en metode til præcis lokalisation af biogene aminer (metoden er udviklet af Falck og Hillarp). Vi har undersøgt, hvor de adrenerge nerveender er placeret i thymus. Vi fandt, at de adrenerge tråde i thymus udelukkende går til karrene og ikke til thymusparenchymet. Det er således usandsynligt, at det sympatiske nervesystem påvirker uddiflerentieringen af T-lymfocyter i thymus. Vi påviste endvidere et cervicalt udflytterganglion i nær relation til thymuskapslen. Undersøgelserne er foreløbtigt gennemført på mus, og et manuskript er under udarbejdelse. UnderDet lægevidenskabelige Fakultet 231 søgelserne udføres i samarbejde med Morten Møller (Poul Brix Poulsen). 5. Mikromorfologien af salt- og vandtransporterende epitel. Korrelerede morfologiske og funktionelle undersøgelser af nogle typiske salt- og vandtransporterende epitelier, dels absorberende (bl.a. galdeblæreepitel, tyndtarmsepitel, nyretubuli), dels secernerende (bl.a. hepatocyter, plexus choroideusepitel) er udført. Undersøgelserne har specielt været fokuseret på en nøjere analyse af morfologien af det endoplasmatiske reticulum med henblik på dets mulige rolle i en transcellulær transportvej. I samarbejde med E. Hviid Larsen, Zoofysiologisk Laboratorium A, August Krogh Instittet, er påbegyndt en elektronmikroskopisk undersøgelse af hud med henblik på en nærmere lokalisation af transportvejen af klorid-ioner over hud. Endvidere er udført metode-kritiske studier af den elektronmikroskopiske præparationsteknik. Der er udført forsøg, hvor perfusionsfiksering af forsøgsdyr sker med servostyret regulering af det vaskulære indløbstryk. Endvidere er udført en komparativ undersøgelse af effekten på cellevolumen og celleultrastrukturen efter frysetørring og efter kritisk-punkttørring, og efter en trinvis konventionel dehydreringsprocedure i forhold til en kontinuerlig procedure. Som testobjekt har været anvendt isolerede hepatocyter, og undersøgelserne er udført v.h.a. lysmikroskopi, transmissionsog scanning-elektronmikroskopi og vurderet v.h.a. morfometri. Disse undersøgelser er udført i samarbejde med stud. med. Børge Nordestgaard. Undersøgelserne er afsluttet og ved at blive publiceret. Herudover er gennemført en lysmikroskopisk og scanning-elektronmikroskopisk undersøgelse af biopsier fra vaginalslimhinden hos unge kvinder før og efter anvendelse af intravaginal tampon. Disse undersøgelser er udført i samarbejde med Gorm Wagner, Medicinsk- fysiologisk Institut B (J. Rostgaard). 6. Gastroenterologiske undersøgelser. Undersøgelser vedrørende den immunhistokemiske lokalisation af epidermal growth factor (EGE) i forskellige humane væv, væv fra forsøgsdyr (rotte), samt humant fostervæv. Det EGE, der er anvendt til produktion af antistof, er oprenset fra rottespytkirtler og fra human urin. Undersøgelserne udføres i samarbejde med Ebba Nexø og P. Skov Olsen, Rigshospitalet. Undersøgelse af de mekanismer der er involveret i dannelsen og ophelingen af eksperimentelle duodenalsår hos rotter, spec. med henblik på Brunner-kirtlernes betydning. Brunner-kirtlerne undersøges immunhistokemisk for ændringer i indhold af EGE og elektronmikroskopisk med henblik på morfologiske ændringer. Undersøgelserne udføres i samarbejde medj. Rostgaard. Undersøgelse af syntetisk EGEs indvirkning på ophelingen af henholdsvis kroniske ventrikel- og duodenalsår hos rotter. Undersøgelserne udføres i samarbejde med P. Skov Olsen, Rigshospitalet. Immunhistokemiske undersøgelser med henblik på forskellige peptidhormoners lokalisation i mave-tarmsystemet i henholdsvis peptiderge nerver og endokrine celler. Undersøgelserne udføres i samarbejde med J. Juul Holst, Medicinsk-fysiologisk Institut A. Immunhistokemisk undersøgelse vedrørende bægercelleenzymet ingobsin, som er en protease, der tilsyneladende secerneres fra bægerceller i rottetarmen og den humane tarm. Enzymet kan påvises i den humane tyndtarm, men ikke i colon hos normale. Imidlertid kan det påvises i et stort antal bægerceller i colon hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme eller med colon tumorer. Undersøgelserne udføres i samarbejde med Ebba Nexø og Nina Quist, Rigshospitalet (S. Seier Poulsen). 7. Endocrine pancreas og diabetes. Målinger af tykkelsen af basalmembraner i muskelkapillærer hos diabetikere i forbindelse med ændringer i muskelaktivitet og ændring af kostvaner. Cytologiske undersøgelser af urinsediment fra diabetiske patienter med nefropathi. Isolation og transplantation af Langerhanske Øer på mus (J. Egeberg). 8. Neuroanatomiske undersøgelser. Undersøgelserne over koglekirtlens innervation (se årbog 1983) fortsætter. I en række neurontracing-forsøg benyttende in vivo peberrodsperoxidase (HRP)- teknikken har vi været i stand til at demonstrere en central innervation hos guldhamstren. Disse undersøgelser viser, at kirtlen også hos dette dyr modtager talrige nervetråde fra epithalamiske og hypothalamiske områder af hjernen. En mulig forbindelse mellem ependymceller i tredie ventrikels væg og corpus pineale er også blevet indiceret ved disse forsøg. I forbindelse med disse undersøgelser har vi udviklet en ny in vitro HRP-tracing metode, som er mere følsom end de teknikker, vi hidtil har benyttet. I samarbejde med J. Damsgaard Mikkelsen ogj. Eahrenkrug (Bispebjerg Hospital) lokaliserer vi ved hjælp af immunhistokemi placeringen af neuroner, der indeholder vasoaktivt intestinalt polypeptid (VIP) i hjernen hos ørkenrotten, samt udfører receptorautoradiografi for at lokalisere receptoren for dette peptid i samme dyrs hjerne. Disse undersøgelser har bl.a. vist, at VIP er lokaliseret i nerveender i corpus pineale, samt at en VIP-receptor er lokaliseret på pinealocytens cellemembran. I samarbejde medj. Nicolai Larsen har vi på ørkenrotten undersøgt forbindelser mellem retina og hjer232 Universitetes årbog 1984 nen med HRP-tracing teknikker. Disse undersøgelser har vist, at der findes neuroner i centralnervesystemet, der sender efferente axoner til retina via nervus opticus. I samarbejde med Dorte Sestoft er vi påbegyndt kortlægningen af det monoaminerge system af nerveceller i hjernestammen hos ørkenrotten (Morten Møller). Rejser: Med støtte fra Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd har K.M. Hansen deltaget i og holdt to foredrag ved »6th European Colloq. in Cytogenet. of Domest. Animals«, Ziirich. Morten Møller har i perioden 1.7. til 31.8. 1984 været gæsteforsker ved anatomisk afdeling, Justus- Liebig-Universitåt, Giessen, Vesttyskland. Morten Møller har været inviteret foredragsholder ved »Third Colloquium of the European Pineal Study Group«, Pécs, 13-17 august 1984. Titel: The central innervation of the mammalian pineal gland. Andel: K.M. Hansen har som lærer medvirket ved Veterinærdirektoratets obligatoriske efteruddannelseskursus for autoriserede dyrlæger ved tyrestationerne. Morten Møller er blevet medlem af bestyrelsen for European Pineal Study Group. Publikationer: Egeberg, J., Matthiessen, M.E.: Medicinsk anatomi 2. København 1984, 359 s. Hansen, K.M.: Weaver—syndromet hos amerikansk brunkvæg (Weaver syndrome in Brown Swiss cattle). Dansk Veterinærtidsskrift Vol. 67, s. 423-29, København 1984. — , Elleby, E: RVC—syndromet hos dansk Jerseykvæg. Sygdomstegn, udbredelse og navne på kendte, anlægsbærende tyre. Jerseybladet Vol. 78, s. 8-11, Århus 1984. —: "Eimber Leg" syndromet-eller leddeløse kalve hos Jersey—kvæg. (Limber leg in Jersey Cattle). Dansk Veterinærtidsskrift Vol. 67, s. 662—64, København 1984. — : RVC—syndromet hos Jersey—kvæg. (Rectovaginal constriction in Jersey Cattle). Dansk Veterinærtidsskrift Vol. 67, s. 179—81, København 1984. — : The relative length ofQ-band/Giemsa stained horse chromosomes. Proc. 6th Eur. Colloq. Cytogenet. Domest. Anim. 1984, s. 165—71, Ziirich 1984. —, Hansen, E.M.: Two different lengths of the Y chromosomes of the domestic horses (Equus caballus). Proc. 6th Eur. Colloq. Cytogenet. Domest. Anim. 1984, s. 172-76, Ziirich 1984. - : Weaver-syndromet hos amerikansk Brunkvæg (Weaver syndrome in Brown Swiss Cattle). Dansk Veterinærtidsskrift Vol. 67, s. 425-29, København 1984. Holst, JJ., Fahrenkrug, J., Knuhtsen, S., Jensen, S.L., Poulsen, S.S., Nielsen, O.V: Vasoactive intestinal polypeptide (VlP)in the pig pancreas: role of VIPergic nerves in control of fluid and bicarbonate secretion. Regulatory Peptides 8, s. 245-59, Amsterdam 1984. Jensen, B.H., Andersen, J.O., Poulsen, S.S., Olsen, PS., Rasmussen, S.N., Hansen, S.H., Hvidberg, E.F.: The Propphylatic Effect of 5-Aminosalicylic Acid and Salazosulphapyridine on Degraded—Carrageenan- Induced Colitis in Guinea Pigs. Scand. J. Gastroenterol. 19, s. 299-303, Oslo 1983. Jensen, B.H., Andersen, J.O., Poulsen, S.S., Olsen, PS., Rasmussen, S.N., Hansen, S.H., Hvidberg, E.F: The prophylactic effect of 5-aminosalicylic acid and salazosulphapyridine on degraded—carrageenan— induced colitis in Guinea pigs. Scandinavianjournal ofGastroenterology 19, s. 299-303, Oslo 1984. Kirkegaard, P, Olsen, PS., Poulsen, S.S., Holst,JJ., Schaffalitzky, O.B.d.M., Christiansen, J.: Effect of secretin and glucagon on Brunner's gland secretion in the rat. Gut Vol. 25, No. 3, s. 264—68, London 1984. Kirkegaard, P, Olsen, PS., Nexø, E., Holst, J J., Poulsen, S.S.: Effect of vasoactive intestinal polypeptide and somatostatin on secretion ofepidermal growth factor and bicarbonate from Brunner's glands. Gut Vol. 25, No. 11, s. 1225-29, London 1984. Korf, H.W., Møller, M.: The innervation ofthe mammalian pineal gland with special reference to central pinealopetal projections. Pineal Research Reviews 2, s. 41-86, Heidelberg 1984. Møller, M., Glistrup, O.V, Olsen, W.: Contrast enhancement of the brownish horseradish peroxidase- —activated 3,3'—diaminobenzidine tetrahydrochloride reaction product in black and white photomicrography by the use of interference filters. Journal of Histochemistry and Cytochemistry 32, s. 37-42, New York 1984. Nexø, E., Poulsen, S.S., Hansen, S.N., Kirkegaard, P, Olsen, PS.: Characterisation of a novel proteolytic enzyme localised to goblet cells in rat and man. Gut Vol. 25, No. 6, s. 656-64, London 1984. Olsen, PS., Poulsen, S.S., Kirkegaard, P, Nexø, E,: Role of Submandibular Saliva and Epidermal Growth Factor in Gastric Cytoprotection. Gastroenterology Vol.87, No. 1, s. 103—08, USArika 1984. —, Kirkegaard, P, Poulsen, S.S., Nexø, E.: Adrenergic effects on exocrine secretion of rat submandibular epidermal growth factor. Gut Vol. 25, No. 11, s. 1234-40, London 1984. Det lægevidenskabelige Fakultet 233 - , Nexø, E., Poulsen, S.S., Hansen, F., Kirkegaard, R: Renal origin of rat urinary epidermal growth factor. Regulatory Peptides 10, s. 37-^5, Holland 1984. Poulsen, S.S., Pedersen, N.T., Jarnum, S.: "Microerosions" in rectal biopsies in Crohn's Disease. Scand. J. Gastroenterol. 19, s. 607-12, Oslo 1984. J. Rostgaard er afsluttet. I de glatte muskelceller er der observeret en typisk fysiologisk celledød, som under betegnelsen apoptosis blandt andet kendes fra epithelier. Desuden er det fundet, at muskelcelleinvolutionen sker dels ved lysosomal autodigestion, dels ved afsnøring af cytoplasmaområder. Videre undersøgelse af disse fænomener blandt andet under experimentelle omstændigheder er under planlægning (N. Thorball, H. Moe & H. Winther-Nielsen). 4: Medicinsk-anatomisk Institut C Stab: VIP. Antal årsværk: 12. Professorer: Olav Behnke og Harald Moe. Lektorer: Lars Andersen, afdelingsleder Finn Bojsen- Møller, Harry Jessen, Hanne Mikkelsen, Karin Nilauseh, Paul Rømert, Lars Thuneberg og Jørgen Tranum-Jensen. Seniorstipendiat: Henrik Winther-Nielsen. Fondslønnet stipendiat: Niels Thorball. TAP. Antal årsværk: 10,9 (herafer 0,6 årsværk udlånt til de medicinsk-anatomiske institutters fællesafdeling). Bent G. Andersen, Marianne Juhl Christensen, Birte Christensen, Keld Christensen, Sonja Fich, Lisette Hansen, Vibeke Heidemann, Ursula Hellhammer, Aase Nørgaard, Susan Peters, Lis Sharwany, Kirsten Sjøberg, Kjeld Stub-Christensen, Helen Øhlenschlæger, Kirsten Østrem. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsopgaver falder indenfor områder cytologi, histologi, makroskopisk anatomi og neuroanatomi. Deres væsentligste sigte er at give en beskrivelse og en visuel fremstilling af mikroskopiske og makroskopiske strukturer, som de forekommer hos mennesket og iøvrigt indenfor biologien under normale forhold og under sådanne eksperimentelle påvirkninger, som kan bidrage til at belyse kliniske fænomener. Nogle af opgaverne løses i samarbejde med forskere ved andre danske eller udenlandske institutioner. I den følgende redegørelse for de enkelte projekter er anført den medarbejder på instituttet, som er hovedansvarlig for det pågældende projekt. 1. Undersøgelser, under normale forhold og experimentel hypertension, af arteriole- og endothelmorfologi og af vaskulær permeabilitet. 1 . 1 . Undersøgelsen afglatte muskelcellers involution og død, i et arteriolesystem under stadig omsætning. 1.2. Ved undersøgelse af aortaendothelet med henblik på den funktionelle morfologi af de endotheliale kontaktområder blev det af hensyn til resultaternes reproducerbarhed fundet nødvendigt at udvikle en tryk-servo- styring af flowhastighed af perfusionsvæskerne. Med henblik på lysmikroskopi og dermed øget mulighed for kvantitering af resultaterne er også en forbedret teknik til sølvfarvning af endothelcellegrænser blevet udviklet. Resultaterne viser, at de endotheliale overlapninger, der ses, når aorta er fixeret ved lavt tryk, fungerer som en membranreserve, når endothelcellerne »strækkes«, således som når aorta fixeres ved højt intravaskulært tryk. En yderligere udvidelse af disse undersøgelser er under planlægning (N. Thorball, C. Garbarsch, Medicinsk-anatomisk Inst. A & J. Tranum-Jensen. 1.3. Igangværende undersøgelser sigter mod en belysning af udviklingen af de ultrastrukturelle mediaforandringer ved hypertension (årbog 1983), idet der dels arbejdes med permeabilitetsundersøgelser, dels med undersøgelser af de morfologiske forandringer. Ved induceret hypertension kan der påvises en generelt øget vaskulær permeabilitet, således som det kendes fra klinisk-fysiologiske undersøgelser. I karrene i tarmvæggen hos rotter findes denne øgede permeabilitet ved anvendelse af tracerstoffet FITC-dextran at ske alt overvejende ad normale permeabilitetsveje, og langt størstedelen synes at finde sted i kapillærgebetet. Også i venolers og arteriolers endothel findes en øget permeabilitet. I arteriolerne sker denne både ad normal- fysiologiske permeabilitetsveje og gennem de hypertensivt, »mekanisk« betingede »gaps« i endothelet. Forekomsten af strukturelle forandringer i media i forhold til den øgede permeabilitet står for udredning. Blandt de strukturelle forandringer, undersøgt efter kortere og længere varende »recovery« fra en hypertensiv periode, findes ændringer svarende til forandringerne ved den fysiologiske celledød og -involution, tydende på, at et tidligt svar fra karrene, på den hypertensive skade, er af degenerativ natur. Disse forhold står for yderligere udredninger (N. Thorball). 2. Effekten på normale celler af medikamenter, som benyttes ved behandling af patienter med cancer. 2.1. Kemiske stoffer, der hæmmer cellevækst, anven234 Universitetes årbog 1984 des ved behandling afkræft. Stofferne kan på forskellig måde beskadige legemets normale celler, men vor viden om arten og graden af sådanne skader er meget mangelfuld. Rottens fortænder, der vokser livet igennem, indeholder liere cellepopulationer, der hver omfatter umodne, prolifererende og differentierende celler og modne, aktive celler, anordnet på overskuelig måde. Tidligere undersøgelser på instituttet tyder på, at disse cellepopulationer, der omfatter alle stadier i cellernes livscyklus, er velegnede som testsystem ved in vivo undersøgelse af de skadelige virkninger af de antineoplastiske midler. Undersøgelser foretages for tiden med stofferne vinblastin og adriamycin, og effekten af disse stoffer på tændernes ameloblastsystem, odontoblaster og blodkarstystem sammenholdes med virkninger på tarmepitel og bugspytkirtel (H. Moe og H. Winther-Nielsen). 2.2. Resultaterne afvinblastinundersøgelserne foreligger nu i form af omfattende talmaterialer, der er under endelig og afsluttende bearbejdning (H. Winther- Nielsen, i samarbejde med cand.stat. Lene T. Skovgaard, Statistisk Forskningsenhed). 3. Effekten på cancerceller af medikamenter, som benyttes ved behandling af patienter med cancer. Fra patienter med akut leukæmi (AML) foretages lysog elektronmikroskopiske undersøgelser af leukæmicellernes reaktion på den indledende medikamentelle behandling (induktionskemoterapi med Cerubidin, Cytosar/Aklacinomycin). Det tilstræbes at beskrive nogle af de cellulære forandringer, der forudgår den behandlingsfremkaldte død af leukæmicellerne og derved øge forståelsen af medikamenternes virkningsmekanismer (H. Winther-Nielsen, i samarbejde med M. Sehested, Patologisk-anatomisk Institut, KASHerlev, og M. Rye, Medicinsk afd. C, KAS-Gentofte). 4. Kvantitativ ultrastrukturel beskrivelse af de emaljedannende celler i rottens fortænder. Med elektronmikroskopiske og morfometriske metoder karakteriseres under normale forhold de emaljedannende cellers (ameloblastsystemets) forskellige udviklingstrin med hensyn til cellernes størrelse (volumen) samt deres indhold (volumina) af forskellige organeller. Disse målinger søges relateret til cellestadiernes specifikke funktioner under normale forhold og skal derudover danne udgangspunkt for en mere detaljeret analyse af ameloblasternes reaktion på forskellige eksperimentelle påvirkninger (FI. Winther- Nielsen). 5. Cajal's interstitialceller. 5.1. Vi har sandsynliggjort ved morfologiske og funktionelle undersøgelser (se tidligere årbøger), at tarmmuskulaturens interstitielle celler spiller en vigtig rolle i den basale regulering af tarmens bevægelser. Vi foreslog, som en arbejdshypotese, at en undertype af de såkaldte Cajal's interstitialceller, lokaliseret mellem tyndtarmens to muskellag, er tyndtarmens pacemakerceller, d.v.s. ophavsceller for tarmens basale elektriske rytme, oftest benævnt »slow waves«. En direkte bevisførelse gennem registrering af den elektriske aktivitet fra netop disse celler har af tekniske årsager endnu ikke været mulig. Et indirekte bevis for hypotesens holdbarhed er opnået ved påvisning af en entydig korrelation mellem den selektive optagelse af farvestoffet methylenblåt i de Cajal'ske celler og udviklingen af en abnorm følsomhed af slow waves for ændringer i ilttension og lyspåvirkning. I samarbejde med vævsdyrkningslaboratoriet ved University College London er udviklet en metode til dyrkning af tarmmuskulatur som vævskultur. Formålet er at tilvejebringe et eksperimentelt materiale, der tillader udførelsen af en række undersøgelser, der kun yderst vanskeligt lader sig gennemføre på den intakte tarm. Som et resultat af studiet af disse vævskulturer er optaget filmsekvenser, der demonstrerer, at den rytmiske kontraktion af »typiske« glatte muskelceller i kultur er afhængig af tilstedeværelsen af— og formentlig kontakt med — Cajal'ske celler, samt at også de Cajal'ske celler er rytmisk kontraktile og dermed formentlig i slægt med egentlige glatte muskelceller. Disse lysmikroskopiske fund søges nu underbygget ved en elektronmikroskopisk identifikation af de involverede celler (Lars Thuneberg, i samarbejde med professor G. Burnstock, University College London). 5.2. Vore undersøgelser af andre interstitielle celletyper, specielt macrophag-lignende celler i tarmmuskulaturen (se årbog 1983) videreføres med enzym- og immunhistokemiske metoder (H. Mikkelsen, i samarbejde med N. Thorball og L. Thuneberg). 6. Dystrophia musculorum i mus. Strukturelle og enzymatiske forandringer i skeletmuskulatur hos dystrofe mus (dy/dy) er velbeskrevet, hvad angår ekstremitetsmuskulaturen. Der foreligger imidlertid ingen tilsvarende undersøgelser af tyggemusklernes patologi ved muskeldystrofi. Dystroli af disse muskler vil sandsynligvis afgørende ændre de basale tyggefunktioner. M. masseter hos dystrofe mus er undersøgt elektronmikroskopisk og ved hjælp af enzymhistokemiske metoder for myosin ATPase og succinat dehydrogenase. Resultaterne sammenlignes med tilsvarende studier over histopatologien af dystrof ekstremitetsmuskulatur (H. Mikkelsen, i samarbejde med Svend Kirkeby, Institut for almen og oral Anatomi, Tandlægehøjskolen, København). Det lægevidenskabelige Fakultet 235 7. Elektronmikroskopiske undersøgelser af fostervæv. 7.1. De i 1983 tidligere omtalte elektronmikroskopiske undersøgelser over alkohols og tetracyclins indflydelse på fostervæv fra minipigs er delvis afsluttede med publikationer, der beskriver markante ændringer aflevervæv. Maternelt levervæv er ligeledes undersøgt, og en påfaldende forskel i reaktion mellem moder og foster er beskrevet. Resultater af virkningen af de 2 stoffer på emaljedannende væv er ved at blive analyseret (P. Rømert, i samarbejde med M.E. Matthiessen, Medicinsk- anatomisk Institut A). 7.2. De elektronmikroskopiske undersøgelser til påvisning af mangelfuld mineralisation af dentin (tandben) er foreløbigt afsluttede. Det er vist, at de umineraliserede og delvist mineraliserede områder, blandt andet svarende til dentinens vækstlinier, kan påvises gennem en sølvfarvning af kollagen. Kollagen i umineraliseret tilstand tiltrækker sølvsalte, men taber denne evne efter mineralisation. Der er hermed fundet en metode, der sandsynligvis kan anvendes til mere omfattende studier af mineralisationsforstyrrelser i dentin og andre kollagenholdige hårdtvæv (R Rømert, i samarbejde med tandlæge Bo Søgård, Haderslev, og M.E. Matthiessen, Medicinsk-anatomisk Institut A). 8. Morfometnsk undersøgelse af mcleus supraopticus og neurohypofysen. Nucleus supraopticus er en gruppe neurosekretoriske celler i hjernen, hvis væsentligste funktion er dannelsen af det antidiuretiske hormon. Cellernes morfologi er undersøgt elektronmikroskopisk hos rotter, som er påvirket mindst muligt af ydre stimuli. Når rotterne tilføres ekstra vand, er det ved morfometri vist, at antallet af sekretkorn bliver mindre, mens de øges, når rotterne tørstes. Udløberne fra disse neurosekretoriske celler forløber til neurohypofysen, hvor hormonet udskilles i blodet. Neurohypofysen undersøges elektronmikroskopisk hos de samme rotter, og antallet af sekretkorn bestemmes (Lars Andersen). 9. Del menneskelige bevægeapparats funktionelle anatomi. Laboratoriet for funktionel anatomi har i år faet bevilget et computerudstyr til den biomekaniske kraftplatform. Udstyret har været anvendt til at undersøge kollisionskræfter og shockudbredning i bevægeapparatet ved hæhsætning, ved gang og løb, og disses betydning for muskelkoordinationen. Undersøgelserne har samlet sig i 5 projekter: 9.1. Bløde og hårde hæles betydning for muskelkoordinationen og dermed på muskel-vene-pumpe funktionen hos normale (F. Bojsen-Møller, i samarbejde med stud.med. Ane Bendix og lektor i arbejdsfysiologi ved Tekniska Hogskolan i Luleå Jørgen Winkel). 9.2. Mekanisk belastning af fødder og ben hos lammede patienter ved gang med krykker og i gangbarre (F. Bojsen-Møller, i samarbejde med stud.med. Henrik Ryde og overlæge, dr.med. Fin Biering-Sørensen, Medicinsk afd. T, Rigshospitalet). 9.3. Elastisk energirestitution og shockabsorptionskapacitet i forskellige kunstmaterialer beregnet til brug i hæle i gang- og løbesko (F. Bojsen-Møller, i samarbejde med stud.med. Pia Afzelius og stud.med. Tina Waldau). 9.4. Energispektrum ved enkeltimpulser overført i ligamentum collaterale mediale i normale og beskadigede knæ (F. Bojsen-Møller, i samarbejde med overlæge Jens Halkjær Kristensen, Med.afd. T, Rigshosp.). 9.5. Muskelkoordination, ledbelastning og energiforbrug ved løft med strakte og bøjede knæ (F. Bojsen- Møller, i samarbejde med docent Ella Kristinsdottir, Anatomisk Institut, Reykjavik). 10. Eksperimentelt-morfologiske/immunologiske undersøgelser af cellestruktur. 10.1. Blodplademembraners dynamik i forbindelse med blodpladers optagelse af partikulære stoffer og reaktion med blodpladeantistoffer. Disse in vi tro studier danner basis for planlagte undersøgelser over blodpladers sekvestreringsfunktion i den intakte organisme (O. Behnke). 10.2. Metodestudier vedrørende gængse immuncytokemiske metoders pålidelighed og anvendelighed (O. Behnke, i samarbejde med stud.med. M. Klokker, H. Jessen og Lennart Olsson, Medicinsk afd. A, Rigshospitalet). 11. Cholesterol- og li po proteins tofkiftet i humane celler. Udvikling af åreforkalkning er betinget af cholesterol deponering i karvæggen. Dette cholesterol stammer fra et lipoprotein, EDE, i blodet. Jo højere blodets indhold af EDE er, jo større er risikoen for udvikling af åreforkalkningssygdomme som blodprop i hjertet, angina pectoris og pludselig død. 11.1. EDE-koncentrationen i blodet afhænger af balancen mellem produktion og elimination, men hvorledes disse processer reguleres er stort set ukendt. EDE elimineres både via en specifik cellulær EDE-receptor, og via en receptor-uafhængig proces. Hos individer med normal EDE-receptorfunktion dominerer 236 Universitetes årbog 1984 receptormekanismen, men hos individer med en arveligt betinget defekt receptorfunktion dominerer den receptor-uafhængige mekanisme. I forsøg på at lære mere om regulationen af såvel den receptor-styrede som den receptor-uafhængige LDL-elimination har vi undersøgt frisk-isolerede hvide blodlegemer (monocytter og lymfocytter) fra patiener med og uden LDLreceptor defekt før og efter cholesterol-sænkende behandling. Ved anvendelse af både radioaktiv nativ LDL og modificeret LDL (som ikke erkendes af LDLreceptoren), har vi målt direkte den receptorstyrede og den receptor-uafhængige LDL-degradering (Karin Nilausen, i samarbejde med H. Meinertz, Lipid- og Ernæringslaboratoriet, Rigshospitalet). 11.2. Mangel på LDL-receptorer udgør den fundamentale defekt ved arvelig cholesterolforhøjelse i blodet (familiær hypercholesterolæmi), som er præget af præmatur åreforkalkning. Vi er igang med forsøg på at implantere LDL-receptorer, isoleret fra normale celler, i receptor-defekte celler for at undersøge, om det derved er muligt at reetablere de defekte cellers evne til at binde, optage og nedbryde LDL og anvende LDL-cholesterolet i det cellulære stofskifte. Disse studier vil bidrage til en bedre forståelse af de fundamentale mekanismer bag den familiære hypercholesterolæmi (Karin Nilausen, i samarbejde med H. Meinertz, Rigshospitalet, og Martin Rizack, Rockefeller University, New York). 12. Elektronmikroskopisk immuncytokemisk påvisning af et tumorspecifikt antigen på humane lungekræftceller. Med immuncytokemisk teknik har vi forsøgt at påvise tilstedeværelsen og lokalisationen af et antigen, som er karakteristisk for humane lungekræftceller. Forsøgene har været udført på dyrkede lungekræftceller under anvendelse af et monoklonalt antistof. Af »sporingsmetoder « har været anvendt avidin-biotin-guld metoden, protein A - guld metoden, indirekte metoder med anvendelse af sekundært antistof mærket med sporbart enzym m.m. Forsøgene pågår, da resultaterne ikke har været éntydige og konklusive. Der synes at knytte sig væsentlige, metoderelaterede problemer til elektronmikroskopisk immuncytokemi. En væsentlig del af projektet består i at kortlægge disse problemer (H.Jessen, i samarbejde med stud. med. M. Klokker og Lennart Olsson, Medicinsk afd. A, Rigshospitalet). 13. Membranbeskadigelse fremkaldt af serum-komplement og af poredannende bakerietoxiner. I fortsættelse af tidligere rapporterede undersøgelser over serumkomplementproteinernes cytolytiske virkningsmekanisme (se årbøgerne 1977-1983) har vi i indeværende år afsluttet arbejdet med at karakterisere strukturen af de intermediære, ikke-C9-mættede C5b- 9(m) komplekser, dannet ved 37°C ved aktivering af humant serum på kanin-erythrocytter. De indhøstede resultater viser, at naturligt dannede C5b-9(m) komplekser er meget heterogene m.h.t. C9 indhold, og resultaterne giver en tilfredsstillende forklaring på den tilsyneladende manglende overensstemmelse mellem ultrastrukturelle og funktionelle målinger af komplementlæsionens porediameter. I fortsættelse af disse undersøgelser har vi udført korrelerede elektronmikroskopiske og biokemiske forsøg til belysning af bl.a. membranfluiditetens betydning for C9 polymeriseringen ved at lade præformerede C5b-8(m) komplekser reagere med C9 ved lave temperaturer. Under forsøg på at indkredse human-medicinsk relevante omstændigheder for induktion af autologt komplementangreb har vi opdaget, at det bakterielle toxin, streptolysin-O, er en meget stærk komplementaktivator i normale personers sera, og at dette toxin i dets membranbundne form inducerer et autologt komplement-angreb. Iagttagelserne kan have betydning for forståelsen af de patofysiologiske mekanismer ved fokale og systemiske reaktioner på steptococinfektioner. I forsøg på at udrede serum-komplements drabsmekanisme overfor gram-negative bakterier, der antageligt er et normalt biologisk hovedmål for komplementangreb, har vi fortsat de tidligere rapporterede elektronmikroskopiske undersøgelser af E. coli, suppleret med undersøgelser af Pseudomonas aeruginosa. Vi har i indeværende år endvidere afsluttet arbejdet med biokemisk og elektronmikroskopisk at karakterisere den af streptolysin-O fremkaldte membranlæsion (J. Tranum-Jensen, i samarbejde med S. Bhakdi, Institut for Medicinsk Mikrobiologi, Justus Liebig Universitet, Giessen, Vesttyskland). 14. Højopløsnings-elektronmikroskopi Under arbejdet med den strukturelle karakterisering af serumkomplement-komplekserne og af flere andre proteiner, der arbejdes med i laboratoriet (intestinal sucrase-isomaltase, maltase, aminopeptidase N ogdipeptidyl- peptidase IV, C3, LDL, samt forskellige bakterietoxier), er kravene til den elektronmikroskopiske detail-opløsning blevet stedse skærpede. Vi har derfor i de senere år lagt en betydeligt indsats i at forbedre de elektronmikroskopiske metoder, bl.a. gennem oparbejdning af teknikker til analyse og korrektion af elektronoptiske afbildningsfejl. Vi har til disse formål bl.a. opbygget en større optisk processor med faciliteter for holografisk (van der Lugt-) filtersyntese. Vi har endvidere vist, at sådanne filtre kan anvendes ved en holografisk mønstergenkendelsesprocedure til at identificere komplementære frysefraktur replika af meget ensartede objekter, hvor almindelige visuelle metoder kan være utilstrækkelige (J. 1 ranum-Jensen, i samarbejde med Finn M. Poulsen). Det lægevidenskabelige Fakultet 237 Opgaver af anatomisk-historisk og medicinsk-his ton sk karakter: Litteraturstudier med henblik på en publikation om Niels Stensen ved 300-året for hans død. Litteratur- og arkivstudier med henblik på en publikation om de lægevidenskabelige institutter m.v. i det kgl. kirurgiske Akademi og de tilhørende bygninger i Bredgadekvarteret i perioden 1842-1942 i anledning af 200-året for akademiets indvielse i 1787 (H. Moe). Disputatsbedømmelse: Disputats af Jens Halkjær Kristensen; Musculus quadriceps femoris ved ligamentskader i knæet, morfologiske, kliniske og arbejdsfysiologiske aspekter (F. Bojsen-Møller, i samarbejde med overlæge, dr.med. Jørgen Saugmann-Jensen). Disputats af Torsten Ingemann-Hansen: Hypotrofisk skeletmuskulatur og fysisk træning, morfologiske og kliniske arbejdsfysiologiske aspekter (F. Bojsen- Møller, i samarbejde med overlæge, dr.med. Erik Martin Jensen). Redaktionsvirksomhed: H. Moe og F. Bojsen-Møller er medredaktører af tidsskriftet Acta Anatomica. O. Behnke er medredaktør af tidsskrifterne European Journal of Cell Biology og Cell Biology International Reports. Universitetshverv: Karin Nilausen er efor for universitetskollegiet Kvinderegensen. Gaster: Ella Kristinsdottir, docent ved Anatomisk Institut, Islands Universitet, Reykjavik, har gæstet instituttet i juli - august 1984. Læge Tom Bendix har været forskningsstipendiat fra I.10.84-31.12.84. Cand.scient. Finn Mølgaard Poulsen har i det forløbne år været tilknyttet instituttet i forbindelse med arbejdet med optisk databehandling af elektronmikroskopiske optagelser, muliggjort gennem bevillinger fra Statens Teknisk Videnskabelige — og Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd. Dr. Martin Rizack, Rockefeller University, New York, har været tilknyttet instituttet i oktober 1984 for at arbejde med transplantation af LDL-receptorer (i samarbejde med Karin Nilausen). Stud.med. Mark Hansen og stud.med. Kirsten Overgaard har i foråret 1984 været tilknyttet instituttet (i samarbejde med Karin Nilausen). Stud.med. Mads Klokker har i hele 1984 været tilknyttet instituttet (i samarbejde med O. Behnke og H. Jessen). Rejser: F. Bojsen-Møller har deltaget i »The Second Foot- Summit Conference« i Miami, Florida, U.S.A. i juni 1984, og i »The Seventh European Anatomicai Congress«, i Innsbruch, Østrig i september 1984. Karin Nilausen har været på studieophold på Rockefeller University, New York, U.S.A. i juli-august 1984. L. Thuneberg har været på studieophold ved University College London, Dept. of Anatomy and Embryology, i september måned 1984. Publikationer: van Deurs, B., Ropke, C., Thorball, N.: Kinetics of pinocytosis studied by flowcytometry. Eur. J. Cell Biol 34, s. 96—102, Stuttgart 1984. Andresen, B., Poulsen, F.M.: Elementer af endeligtids termodynamik. Fysisk Tidsskrift bind 81, no. 2, s. 49—67, København 1983. Behnke, O., Tranum—Jensen, J., van Deurs, B.: Filipin as a cholesterol probe. 1. Morphology offilipincholesterol interaction in lipid model systems. Eur. J. Cell Biol. 35, s. 189-99, Stuttgart 1984. —, Tranum—Jensen, J., van Deurs, B.: Filipin as a cholestol probe. IL Filipin—cholesterol interaction in red blood cell membranes. Eur. J. Cell Biol 35, s. 200-15, Stuttgart 1984. Bhakdi, S., Tranum—Jensen, J.: Mechanism of complement lysis and the concept of channel—forming proteins. Phil. Trans. R. Soc. Lond. B Vol. 306, s. 31 1-24, London 1984. — , Tranum—Jensen, J.; On the cause and nature of C9—related heterogeneity of terminal complement complexes generated on target erythrocytes through the action ofwhole serum. J. of Immunology Vol. 133, s. 1453-63, USA 1984. —, Roth, M., Sziegoleit, A., Tranum—Jensen, J.; Isolation and identification of two hemolytic forms of streptolysin—O. Infection and Immunity Vol. 46, s. 394-400, USA 1984. — , Suttorp, N., Seeger, W., Fiissle, R., Tranum—Jensen, J.: Molekulare Grundlage fiir die Pathogenitåt des S.aureus—Ot—toxins. Immuni'tat und Infektion Vol. 12, s. 279—85, Munchen 1984. Blom, J., Hansen, G.A., Poulsen, F.M.; Morphology ofcells and hemagglutinogens of Bordetelia species: Resolution of Substructural units in Fimbriae of Bordetella pertussis. Infection and Immunity vol. 42, s. 308-17, Amer. Soc. Microbiol. USA 1983. Janse, MJ., Wilms—Schopman, F., Wilensky, R.J., Tranum-Jensen, J.. Role of the subendocardium in arrhythmogenesis during acute ischemia. Cardiac 238 Universitetes årbog 1984 Electrophysiology and Arrhythmias, D. F. Zipes & ,J. Jalife, Eds., s. 353-62, N.Y. 1985. Meinertz, H., Nilausen, K., Færgemann, O.: Effects of Dietary Soy Frotein and Casein on Flasma Lipoproteins in Normolipemic Subjects. Circulation Vol. 70 II, s. 290, USA 1984. Olsson, L., Behnke, O., Fleibel, N., D'Amore, E, Werdelin, O., Ery, K.E., Kapian, H.S.; Establishment and Characterization of a Cloned Giant Cell Line From a Patient with Flodgkin's Disease. Journal of the National Cancer Institute Vol. 73, No. 4, s. 809-30, USA 1984. — , Behnke, O., Sørensen, H.R.: Modulatory effects of 5—Azacytidine, phorbol ester, and retinoic acid on the malignant phenotype of human lung cancer cells. International journal of Cancer. 35, s. XX, U.S.A 1985. —, Sørensen, H.R., Behnke, O.: Intraumoral phenotypic diversity of cloned human lung thumor cell lines and consequense for analyses with Monoclona Ant ibodies. Cancer Vol. 54, s. 1757-65, USA 1984. — , D'Amore, E, Diamant, M., Behnke, O.: Phenotypic attributes of the malignant cell population in Flodgkin's Disease. ????? s. 11-26, New York 1984. Rømert, P., Matthiessen, M.E.: Fine structure of hepatocytes from mini—pigs and mini—pig fetuses exposed to alcohol (ethanol) in vivo. Acta anatomica Vol. 120, s. 190-95, Basel 1984. Thuneberg, L., Johansen, V., Rumessen, J.J., Andersen, B.G.; Interstitial Cells ofCajal: Selective uptake of Methylene blue Inhibits Slow Wave Activity. Gastrointestinal Motility, Claude Roman (ed.), s. 495—502, Lancaster, Boston, Hague, Dordrecht 1984. Karin Nilausen 5: Antropologisk Laboratorium Stab: VIP: Antal årsværk: ? J. Balslev Jørgensen, dr.med., Ole Vagn Nielsen, dr.med., odontologisk konsulent, professor emiritus, dr. odont. P.O. Pedersen. TAP: Antal årsværk; navne? Også 1984 har været præget af nyindflytningen fra Nørre Allé 63 til Panum Instituttet, men efterhånden er de meget store samlinger endelig kommet på plads. Forskningsaktivitet: Aktiviteten på Antropologisk laboratorium har som tidligere omfattet løbende antropologiske undersøgelser af skeletfund, indsendt af Nationalmuseet og provinsmuseerne i forbindelse med arkæologiske udgravninger, men endvidere mere specielle opgaver. 1. Irnn Age man in Denmark. I slutningen af 1984 udkom bogen: Iron Age man in Denmark. Prehistoric Man in Denmark, Vol. III. Det store værk er udarbejdet af Berit Jansen Sellevold ogj. Balsiv Jørgensen fra Antropologisk laboratorium og Ulla Lund Hansen fra Nationalmuseet. Det drejer sig om en monografi på ca. 300 sider, omhandlende alle skeletfund fra Jernalderen i Danmark. Udgivelsen er at betragte som et led i de tidligere publicerede værker: Prehistoric Man in Denmark, Vol. I og II, som omhandler alle skeletfund fra Stenalder og Bronzealder i Danmark. (J. Balslev Jørgensen). 2. Dentalantropologiske studier. Professor, dr. odont. P.O. Pedersen, som har været odontologisk medarbejder ved laboratoriet siden 1934, har fortsat sine dentalantropologiske studier af eksimoer fra Grønland og arktisk Nordamerika. Indgående undersøgelser er foretaget af mumier af kvinder og børn fra Qilakitsoq, Nordvestgrønland samt af slidspor i tænder i grønlandske kvindekranier fra laboratoriets samlinger. Forekomsten af tandmarvskonkrementer er (under P.O. Pedersens ledelse) undersøgt af E. Andersen og P. Østergaard i kranier af grønlandske eskimoer, grønlandske middelalder-nordboer, danske stenalderfolk og nubiere. 3. Antropologiske og palæopatalogiske studier af skeletmateriale fra Nubien. Bl.a. antropometriske undersøgelser af de mange barneskeletter fra Nubien. Det drejer sig om skeletter i aldersklassen nyfødte til ca. 18 år. Den store samling af børneskeletter kan dateres helt tilbage til 3000 år B.C. Endvidere palæopatologiske studier af det store nubiske skeletmateriale, dvs. studier af de sygdomme, som kan aflæses afskeletfundende. Det er et større studie, idet materialet omfatter mellem 1000 og 2000 skeletter. (Ole Vagn Nielsen). Gæster: Dr. Cristy G. Turner II, Department of Anthropology: Arizona State University. Dr. Turner undersøgte i løbet af 1984 tandmorfologiske forhold hos et stort antal eskimoer og danske stenalderfolk iblandt laboratoriets samlinger. Hans forskning foregår i mange lande, både i Europa og Asien og tilsigter at belyse, hvorledes det amerikanske kontinent befolkedes. Det lægevidenskabelige Fakultet 239 Profesor, dr. Thordur Eydal Magnusson, Department of Arthodontics, University of Reykjavik, Island, har gennemgået laboratoriets samling af grønlandske norbokranier mhp. senere studier af disse. Professor Nigel Clark, University ofSouth Australia, har i løbet af 1984 undersøgt en større samling af danske kranier fra Jernalder og Middelalder mhp. specielle tandforhold og tandsygdomme. De nøjagtig samme studier har han foretaget forskellige steder i verden mhp. en sammenligning af de forskellige etniske grupper. Rejser: J. Balslev Jørgensen har i juli/august 1984 deltaget i arkæologisk antropologisk ekspedition til Peru. 0. Vagn Nielsen Det lægevidenskabelige Fakultet 241 Fysiologi 1: Medicinsk-fysiologisk Institut A Historie: P.L. Panum forlod Kiel med sidste skib i 1864 for at overtage det københavnske professorat i fysiologi og sammenlignende anatomi efter Eschricht. Han betingede sig dog tidssvarende arbejdsforhold. Efter tegninger af arkitekt Christian Hansen opførtes 1866-67 et 3-etagers Fysiologisk Laboratorium i gården bag Kirurgisk Akademi (Bredgade 62, indgang fra porten i Fredericiagade). Christian Bohr var laboratoriets leder fra Panums død i 1885 til 1911, da professoratet overtoges afValdemar Henriques. På initiativ af dyrefysiologen og Nobelpristageren August Krogh (elev af Christian Bohr) lod Rockefeller Foundation opføre en ny laboratoriebygning på Juliane Mariesvej 28-32, hvor det Medicinsk-fysiologiske Institut i 1928 fik lokaler side om side med de zoofysiologiske laboratorier. Einar Lundsgaard overtog det fysiologiske instituts ledelse i 1934. I 1967 overtog Christian Crone professoratet efter Lundsgaard. I 1964 oprettedes Fysiologisk Institut B og i 1967 Fysiologisk Institut C, hvor professorater tilfaldt henholdsvis Poul Kruhøffer og Niels A. Thorn. Som en udløber af det Gymnastikteoretiske Laboratorium oprettedes i 1952 Neurofysiologisk Institut under ledelse af professor Fritz Buchthai (støttet af Michelsenfonden), der i 1980 efterfulgtes af Hans Hultborn. Til instituttet knyttedes i 1969 et professorat i adfærdsfysiologi, der indehaves af A. Mosfeldt Laursen. I 1976 begyndte den lokalemæssige genforening afinstitutterne ved indflytningen i Panum Instituttet på Blegdamsvej. Stab: VIP: Antal årsværk: 19. Professor: C. Crone. Lektorer: N. Bindslev, H.E. Brøndsted, M. Bundgaard, M. Colding-Jørgensen, M. Folke, J. Funder, A. Gjedde, B.G. Munck, J. Hedemark Poulsen, T. Zeuthen. Civ.ing. & ing.: O. Christensen, S. Christoffersen. Seniorstip.: M. Lauritzen. Kand.stip : J. Gyring, S.-P. Olesen. Forskn.stip: H. Bærentsen, J. Frøkjær-Jensen, AJ. Hansen. TAP: Antal årsværk: 11,7. J. Amtorp, U. Brat, R.S. Christiansen, A. Damgaards, L. Grøndahl, P. Hagman, S.N. Hansen, B. Hegner, B. Hein, G. Krogshede, B. Mertz, H. Mosthaf, E. Munch, M. Nielsen KJ. Sørensen, H.P. Valdal, 1. Østermark-Johansen. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsvirksomhed er organiseret på den måde, at flertallet af de videnskabelige medarbejdere samarbejder i forskergrupper, der koncentrerer sig om løsning af opgaver indenfor specificerede felter, således at de enkelte medlemmer af arbejdsgruppen belyser hovedproblemet fra forskellig side. Grupperne er ikke hierarkisk opbygget, men forskerne er sidestillet og forenet i en fælles interesse om et emne. Til grupperne er der foruden det fastansatte videnskabelige personale knyttet gæsteforskere fra ud- og indland, stipendiater samt studenter. Hvert år udgiver instituttet en detaljeret intern årsrapport over det videnskabelige arbejde, hvor hver enkelt medarbejder redegør for forløbet af sin forskning. Denne årsrapport kan rekvireres af interesserede ved henvendelse til instituttets sekretariat. Som helhed ligger instituttets samlede forskningsemner indenfor området membrantransport, der omhandler stofbevægelse over en lang række forskellige membranfaser i organismen, under såvel normale som patologiske forhold. Til dette formål foretages undersøgelser på hele organer, vævsfragmenter, enkelte cellelag eller enkelte celler. Som det fremgår af de nedenstående redegørelser er der arbejdsgrupper for kapillærfysiologi, neurobiologi og transportfysiologi. Der arbejdes også med projekter på individuel basis. Forskergrupperne har nær kontakt med forskere indenfor felter i udlandet ganske særlig i England og USA. I. Kapillærfysiologisk arbejdsgruppe Arbejdet med udforskningen af mikrocirkulationens fysiologi har i det forløbne år været centreret om morfologisk karakteristik af kapillærvæggens struktur på elektronmikroskopisk basis samt om receptormedierede ændringer i hjernekapillærernes permeabilitet (og uspecifikke ændringer heraf). Desuden er arbejdet med at belyse arterioledilatationen i tilslutning til kontraktion i muskelvæv yderligere fortsat. Arbejdsgruppen består af M. Bundgaard, C. Crone, Anette Fuglsang, J. Frøkjær-Jensen samt S.-P. Olesen. 1.1. Endothelcellernes vesikelstruktur Arbejdsgruppen har gennem flere år forfægtet det synspunkt, at de typiske runde membranstrukturer, der forekommer i rigt mål i endothelcytoplasmaet ikke er isolerede vesikler, beliggende i cellens indre, men er dele affoldede invaginationer fra celleoverfladen. Dette synspunkt er baseret på tredimensionale rekonstruktioner af seriesnit af ultratynde vævssnit (ca. 150 A). Hidtil har mesenterial- og hjertekapillærer været undersøgt; i det forløbne år er undersøgelserne udvidet til skeletmuskelkapillærer (rottediafragma) og primitive hvirveldyr (for at se om morfologien er konser242 Universitetes årbog 1984 veret under evolutionen). Slimålen (myxine glutinosa), hvis endothel er mere komplekst end højerestående hvirveldyrs, har meget dybe invaginationer, der snarere er rørformede end klaseformede. Skønt strukturerne er mere komplicerede, tyder alt på, at der også her er tale om strukturer, der principielt er invaginerede fra cellemembranen. Dyrkede endothelceller anvendes overordentlig meget i disse år som led i den cellebiologiske karakteristik af denne celletype. Det er af betydning at finde ud af, hvorledes morfologien adskiller sig fra celler in situ. Cellerne er betydelig højere og indeholder færre plasmalemmale indfoldninger — dette kan dog skyldes, at dyrkede endothelceller sandsynligvis stammer fra endothelet i store kar. Det kunne tænkes, at invaginationerne hang sammen med cellens stade i væksttiden, og at cellerne måske i tiden indtil konfluens havde færre invaginationer. Dette var ikke tilfældet. Der viste sig dog, at være nogen afhængighed af cellens form, idet oprunding af cellerne, således som det ses efter 30-60 sekunders trypsinpåvirkning fører til, at særdeles mange af vesikelåbningerne (stomata), påvist med frysefrakturmetodik, forsvinder. Internt i cytoplasma tiltager derimod mængden af plasmalemmale vesikelprofiler. Om disse bevarer deres forbindelse til overfladen er uklart. Det beskrevne billede kan muligvis forklare den observation, som amerikanske grupper har gjort, at endothelcellerne i lungerne far øget vesikelindhold under lungeødem, hvis der som led i denne tilstand skeren løsning af cellesammenkoblingerne. 1.2. Endothelcellernes regulation af kapillærpermeabilitet At kapillærer kan blive mere permeable under en række patologiske forhold er fastslået gennem mange år. Betændelsesreaktionen er et typisk eksempel Vor viden om naturen af disse permeabilitetsøgninger er dog sparsom - ganske særlig hvad angår de cellulære mekanismer. I det forløbne år er der udført et omfattende 'screening'-arbejde for at få overblik over hvilke kemiske stoffer, der virker permeabilitetsøgende og for at prøve at finde en systematik i den omfattende gruppe af mere eller mindre specifikke stoffer. Følgende grupperinger kan foretages: 1.2.1. Receptormedierede effekter: Endothelcellemembranen besidder receptorer for serotonin. Permeabilitetsøgningen indtræder i løbet afca. 1 sekund og forsvinder (reversibelt) i løbet af op til 10 minutter. Virkningen er calciumafhængig. Der er karakteriseret en Michaelis- Menten kurve for dosis-responsforholdet. At så hurtige tidsopløsninger er mulige skyldes, at vi har kunnet betjene os af den i laboratoriet udviklede elektrofysiologiske teknik, der tillader større tidsopløsning end andre eksisterende teknikker, samt påvisning af reversibilitet. Effekten kan blokeres af den specifikke serotonin-receptorblokker, ketanserin. Resultaterne tyder på, at permeabilitetsøgningen medieres via en calciuminllux i endothelcellen (med sekundær aktivering af et muligt 'kontraktilt' system, der er påvist såvel aktin- som myosinfibriller i endothelceller). Ved hjælp af calcium-ionophoren A23187, der fremkalder en akut forhøjelse af intracellulær calciumkoncentration, er det fundet, at der fremkommer permeabilitetsøgning som følge af calciuminflux. I arbejdet benyttes den analogi, at endothelcellen kan opfattes som en modificeret glat muskelcelle. 1.2.2. Ændring afintercellulærejunctions'struktur: Den nærmere natur af de proteiner, der holder celler sammen, samt selve karakteren afbindingen er kun lidet kendt. Forsøg, der sigtede mod at angribe celleoverfladestrukturer førte i visse tilfælde til markante permeabilitetsøgninger. Neuraminidase fører således til en øjeblikkeligt og dramatisk åbning af kapillærendothelet. Kortvarig påvirkning med trypsin ligeledes. Virkningerne var irreversible. 1.2.3. Kndothelcellens metabolisme: Det er en klassisk opfattelse, at iltmangel fører til kapillærpermeabilitetsøgning, men den eksisterende evidens er uklar. Forsøg, hvor hjernekapillærer blev udsat for total iltmangel eller standsning af stofskiftet med iodeddikesyre eller cyanid førte til langsom øgning af permeabiliteten. Der var ikke tale om hurtige virkninger, hvilket måske kunne tyde på, at endothelcellen har evne til anerob ATP-regeneration. Således var effekten af iodacetat, der effektivt blokerer ATP-regenerationen, særdeles hurtigt indtrædende. At iltmangel har denne virkning kan muligvis fa betydning for forståelsen af visse former for hjerneødem. 1.2.4. En række toxiner må antages at øge kapillærpermeabilitet. Dette er bekræftet i forsøg med bigift-toxinet mellitin, der øjeblikkeligt fører til kraftig øgning af kapillærpermeabiliteten. Derimod gav hvepsegift næppe nogen virkning (med det til rådighed stående præparat). Produktion af frie radikaler i vævet (med hypoxanthin og xanthinoxidase) åbner øjeblikkeligt endothelet (reversibelt). Det er en mulighed, at dannelsen af frie radikaler indgår i betændelsesreaktionen og muligvis forklarer den karakteristiske permeabilitetsøgning her (sammen med en mængde andre stoffer). En lang række af de undersøgte stoffer har vist sig at være negative og uden virkning på endothelpermeabiliteten. Efter at den primære gruppering er foretaget, forestår nu en detaljeret udredning af den cellulære mekanisme ved de iagttagne fænomener. 1.3. Regulation af gennemblødning i mikrocirkulationen Til forsøgene anvendes en lille frømuskel, hvis mikrocirkulation kan iagttages under mikroskopet. Musklen vejer ca. 2 mg. Da gennemblødningen er en funkDet lægevidenskabelige Fakultet 243 tion afarteriolemodstanden, der igen defineres af arteriolediameteren, er det muligt at måle modstanden ved at måle variationerne i arteriolediameteren i tilslutning til en kontraktur af musklerne (varende ca. 20 sekunder), fremkaldt af en opløsning med forhøjet kaliumkoncentration. Der ses en øjeblikkelig kardilatation. Det må erindres, at næppe noget andet vævs arterioler besidder en tonus, der svarer til muskelvævets, idet der her er tale om, at gennemblødningen kan øges ca. 30-40 gange ved kraftig muskelaktivitet. Dette betyder, at der hersker en udtalt sympaticustonus i en hvilende muskel. På en eller anden måde må denne sympaticustonus 'switches' af under muskelaktivitet. Dette kan tænkes at ske på principielt tre måder: 1) Centralt betinget hæmning, 2) præsynaptisk inhibition, 3) postsynaptisk inhibition af receptorerne på den glatte muskels cellemembran i arteriolevæggen. Kort fortalt har forsøgene vist, at interaktion med adenosin-receptorer og -transportsystemer ændrer svaret. Det er højst sandsynligt, at adenosin frigøres fra vævet under muskelkontrakturen - sandsynligvis fra de tværstribede muskelceller, men dette er dog ikke sikkert påvist. Nu viser det sig, at påvirkning af musklens kar med adrenalin (der er sympatisk transmitterstof hos frøen) under vasodilatationen fører til karkontraktion til trods for adenosins tilstedeværelse. Altså må alfa-receptorerne i arteriolevæggen være tilgængelige, men da der foreligger en dilatation, må sympaticusvirkningen være ophævet. Konklusionen er herefter, at dette sker præsynaptisk, formentlig ved at adenosin virker på receptorer i de terminale sympaticusfibre, der hæmmer adrenalinfrigørelsen fra (de stadigt aktive) sympaticusterminalfibre. Det skal tilføjes, at der er tale om usædvanligt voldsomme kardilatationer, idet kardiameteren kan fordobles (fx. fra 20 /xm til 45/i,m). Forsøgene har åbnet helt nye perspektiver i dette klassiske, fysiologiske problem. 2. Neurobiologisk arbejdsgruppe Det har været reglen, at der i disse spalter blev givet en oversigt over arbejdsgruppens resultater i det forløbne år og en redegørelse for fremtidige planer. Fra tid til anden har spalterne dog også været anvendt til en mere detaljeret behandling af et specielt udviklingsområde. Denne gang er det tanken på den ene side at diskutere den kliniske relevans af arbejdsgruppens forskning, og på den anden side at beskrive arbejdsgruppens kontakter med udlandet. (Stud.med. Lars Bech, Hans E. Brønsted, Albert Gjedde, Anker Jon Hansen, Jens Gyring, Christel Kjeldsen, Martin Lauritzen, stud.med. Jakob Reith og Jens Waaben, i samarbejde med N.H. Diemer, Neuropatologisk institut). 2.1. Instituttets neurobiologiske arbejdsgruppe er i sit arbejde inspireret af bestemte neurologiske tilstande. Migræne er Martin Lauritzens forudsætning for at underkaste fænomenet 'spreading cortical depression' en nøjere undersøgelse, idet han især fokuserer på årsagerne til og konsekvensen af de forandringer af hjernebarkens gennemblødning, som ledsager EEG-depressionsbølgens passage henover hjernebarken. Lauritzens forskning har afsløret, at hjernens kar direkte påvirkes af depressionsbølgen. Denne konklusion blev nået ved at indgive vasoaktive stoffer, herunder carbondioxid, og sammenligne deres virkning under forløbet af depressionsbølgen med den virkning, man normalt kender. Undersøgelsen krævede, at Lauritzen indledte et samarbejde med det fysiologiske institut i Miinchen, hvortil han foretog flere studierejser. 2.2. Infektionssygdommen meningitis er forudsætningen for Jens Gyrings arbejde med cerebrospinalsvæskens forhold under septicæmisk forløbende pneumococinfektioner. Han har afsløret, at infektionen i blodbanen er en forudsætning for vedligeholdelse af infektionen af hjernehinderne. Det betød at antibiotisk behandling af septicæmien i doser, som ikke var tilstrækkelige til at nå cerebrospinalvæsken, væsentligt forbedrede forsøgsdyrenes overlevelse. Under forløbet af meningitis stiger det intrakranielle tryk, fordi cerebrospinalvæsken har sværere ved at forlade hjernevævet og træde over i blodbanen. Hos dyr med svær meningitis førte det forhøjede intrakranielle tryk til hjerneødem, dvs. forøgelse af hjernevævets vandindhold, bl.a. fordi blod-hjernebarrierens gennemtrængelighed for vand er forøget. Hjerneødemet og dermed det forhøjede intrakranielle tryk kan sænkes ved indgift af et stof, der som mannitol bliver i blodbanen og ved osmose 'suger' vand fra hjernevævet. Neurohormonet vasopressin, der øger vandgennemtrængeligheden af visse celler i nyrerne, findes også i forhøjede koncentrationer i cerebrospinalvæsken ved forhøjet intrakranielt tryk. 2.3. Et intrakranielt tryk kan blive så højt, at blodforsyningen til hjernen ophører. Denne standsning kaldes iskæmi, og dens vigtigste konsekvenser er ilt- og glukosemangel, som kan beskadige hjernecellerne. Beskadigelsen består bl.a. i en nedbrydning af vigtige biokemiske bestanddele som de energibærende 'adenylater' AMP, ADP og ATP. Den anoxiske beskadigelse af hjerneceller og deres funktion kan som påvist her ved instituttet være fuldstændig reversibel. Det må betyde, at en række stoffer og herunder adenylaterne genopbygges. Resyntesen afadenylater er genstanden for Christel Kjeldsens forsøg, som viser, at resyntesen sker langsomt, dels de novo, dels ved optagelse af forstadier fra blodbanen. Tilstedeværelsen af forstadier i blodet kan derfor være afgørende for en tilstrækkelig hurtig gendannelse fx. af ATP. Svigter gendannelse, kan postanoxisk hjerneødem opstå med forlængelse af 244 Universitetes årbog 1984 den iskæmiske tilstand, men senfølger er også mulige i form af varigt tab af nerveceller. 2.4. Ikke alene hjernecellers kemiske bestanddele, men også deres membraner reagerer på anoxi. Med henblik på udforskning af nervecellemembranens reaktioner på anoxi befinder Anker Jon Hansen sig på et studieophold ved Yale University i staten Connecticut. Dette ophold og samarbejde planlægges at vare flere år. 2.5. Ved hjerneødem og forhøjet intrakranielt tryk behandles patienter ofte med hyperventilation, dvs. en kunstig forøgelse af respirationen. Hyperventilationen medfører en reduktion af blodets carbondioxidtension, som kontraherer hjernens kar og derved fremkalder en reduktion af det intrakranielle tryk og sænkning af hjernens gennemblødning. På den ene side sker der herved en fordelagtig reduktion af trykket, men på den anden side sænkes gennemblødningen. Resultatet kan være, at anoxi indtræffer alene på grund afhyperventilationen. Dette forhold undersøges af Jens Waaben, som måler hjernens gennemblødning og glukoseforbrug under hyperventilation til halvdelen af den normale carbondioxidtension. Glukoseforbruget måles, fordi den anaerobe glykolyse netop stiger, når ilttilførslen falder (Pasteurs effekt). 2.6. Måling af hjernens glukoseforbug med 2-deoxyglukose er nu blevet muligt også hos patienter med den såkaldte positron-emissionstomografi (PET), der betjener sig af radioaktive stoffer mærket med positronudsendende isotoper. Med henblik på udforskning af glukoseforbruget hos mennesker har arbejdsgruppen indledt et samarbejde med Max Planck Institutet i Køln i Vesttyskland (Albert Gjedde). PE-tomografer findes kun ganske fa steder i Europa, bl.a. i Stockholm, Paris og London. Positron-mærkning egner sig også til udforskning af medicaminas optagelse og skæbne i hjernen. Med henblik på anvendelse ved humane studier af den kinetiske analyse af stoffers optagelse i hjernen, som er udviklet i arbejdsgruppen, har Albert Gjedde været på studieophold ved PET-grupperne ved Karolinska Sjukhuset i Stockholm (glukoseoptagelse) og ved Johns Hopkins University i Baltimore, USA (dopaminreceptoranalyse i corpus striatum). Dette samarbejde fortsætter i fremtiden og kan få betydning for udviklingen af farmaka med mere specifik virkning i menneskehjernen, da man ikke længere er henvist til dyreforsøg med henblik på nøje lokalisation i hjernen. 3. Arbejdsgruppe vedrørende stoftransport gennem celle- og epitelmembraner Alle celler er omgivet af en cellemembran, som udover at udgøre en barriere besidder evnen til at udføre såvel passiv som aktiv (energikrævende) transport af stoffer. I simple celler som f.eks. røde blodlegemer er de for stoftransporten nødvendige specifikke proteinmolekyler fordelt jævnt over cellemembranen. I modsætning hertil gælder der for de epitelceller, som findes i organismens slimhinder, at de er polariserede og besidder en asymetrisk fordeling af transportmolekyler. De enkelte epitelceller er forbundet med deres naboceller bl.a. gennem de såkaldte »tight junctions«, der opdeler cellemembranen i en luminal membran - som typisk vender imod en af legemets hulheder — og en basolateral membran, som vender imod blodkarrene. Eftersom der findes forskellige tansportmolekyler i de to dele af epitelcellemembranen, eksisterer der mulighed for en vektoriel transport af stoffer fra epitelets ene side til den anden. En række af de transportsystemer, der er involveret i transepitelial transport, findes også i simplere celletyper f.eks. røde blodlegemer. Arbejdsgruppen kombinerer derfor undersøgelser af intakte epitelier med undersøgelser af simplere systemer såsom: kunstigt isolerede lever- og kirtelceller, røde blodlegemer og membranfragmenter. En stor del af de anvendte eksperimentelle teknikker er elektrofysiologiske: måling af membranpotentialer og -modstande med mikroelektroder, måling af intra- og ekstracellulære ionkoncentrationer ved hjælp af ionspecifikke mikroelektroder, bestemmelse af spændingsforskelle og kortslutningsstrøm dels på isolerede epitelier med Ussing-kammer teknik og dels på cellemembranfragmenter ved »patch-clamp« teknik. Endvidere anvendes radioaktive isotoper til bestemmelse af transporthastigheder gennem celle- og epitelmembraner. Endelig anvendes en ved instituttet udviklet numerisk epitelcellemodel til computersimulering af epitelcellefunktioner. 3.1. Isolation af transportmolekyler Som et modelsystem arbejdes der med at isolere det transportmolekyle, der er ansvarlig for transporten af ravsyre i kaninnyrens såkaldte proximale tubuli. Ved at anvende en kemisk ligand, diethylpyrocarbonat (DEP), er det blevet muligt at mærke ravsyre transportmolekylet, samt at konkludere, at transportmolekylets specifikke bindingssted for ravsyre indeholder i det mindste en histidinkæde. Den udviklede metode vil også blive søgt anvendt til at identificere andre transportmolekyler i nyre og tarm (N. Bindslev). 3. 2. Cellers i>olurnenregulation. Celler besidder mekanismer, der gør det muligt at kompensere for ændringer i cellevolumen. Røde blodlegemer fra hunden er anvendt som et modelsystem. Disse celler reagerer på en skrumpning i hypertone medier med en forøget natriumpermeabilitet. Der er Det lægevidenskabelige Fakultet 245 foretaget undersøgelser af naturen af natriumtransporten og den ledsagende brintiontransport. En analyse tyder på, at der fortrinsvis sker elektrodifiusion af både natrium- og brintioner. Det er dog muligt, at en del af transporten sker i form afkoblet udveksling af de to ioner. Når leverceller optager aminosyren alanin sammen med natriumioner, udsættes de for en osmotisk belastning, idet de optager betydelige mængder osmotisk aktivt stof. Imidlertid svulmer cellerne ikke så meget som man umiddelbart ville forvente. Dette skyldes, at levercellerne volumenregulerer ved at øge cellemembranens permeabilitet for kalium- og kloridioner, således at der sker et tab af disse ioner ved elektrodififusion. Den afgørende observation vedrørende den volumenregulatoriske natur af permeabilitetsforøgelsen var, at den udeblev, hvis den til alaninoptagelsen sekundære vandoptagelse blev forhindret ved at øge den ekstracelulære osmolaritet. Det vil endvidere blive undersøgt, hvorvidt den kaliumafgivelse fra leverceller, som induceres af hormoner, der nedbryder cellernes højmolekylære glykogendepoter til osmotisk aktivt glukose, ligeledes er af volumenregulatorisk natur (M. Folke, J. Funder, L. Østergaard Kristensen, J. Parker, L. Sestoft ogJ.O. Wieth). 3.3. Klondtransport i tarm, spytkirktler og paddehud. Stoffer, der kan fremkalde sekretion i hønens tyktarm, udløser en ensrettet kloridtransport. Ensretningen af kloridtransporten kan ophæves ved at nedsætte natriumkoncentrationen. Den således modificerede kloridtransport er blevet karakteriseret ved hjælp af et antal specifikke hæmmere af forskellige transportsystemer. Når neurotransmittorer stimulerer spytkirtelacinusceller til at secernere spyt, er en forøgelse af den luminale cellemembrans kloridpermeabilitet en af de hurtigst aktiverede sekretionsmekanismer. Hvis den stimulationsinducerede forøgelse af den basolaterale cellemembrans kaliumpermeabilitet forhindres ved hjælp af en specifik inhibitor, fører kloridpermeabilitetsforøgelsen ikke til spytsekretion. Dette skyldes tilsyneladende, at membranpotentialet under disse omstændigheder bliver meget lille, hvorved den elektrokemiske gradient for klorid reduceres stærkt. Undersøgelser med mikroelektrodeteknik har vist, at den i frøhud dominerende celletype — granulosumcellen — har en høj intracellulær kloridkoncentration, hvis størrelse er uafhængig af selv meget store ændringer af den elektrokemiske gradient fremkaldt gennem ændring af spændingsforskellen over frøhuden og dermed over de enkelte epitelceller. Disse observationer støtter den tidligere fremsatte hypotese, at kloridtransporten sker gennem en anden celletype, de mitochondrie- rigeceller (B. Munck, B. Nauntofte,J. Hedemark Poulsen og N. Willumsen). 3.4. lontransport i hjernens plexus choroideus og øjets pigmentepitel. Cellerne i plexus chorioideus secernerer cerebrospinalvæsken, der omgiver hjernen og rygmarven, og tillige findes inden i hjernens hulrum. Undersøgelser med mikroelektrodeteknik har vist, at transporten af kalium- og kloridioner gennem epitelcellernes luminale membran overvejende sker ved simpel elektrodifiusion. Imidlertid foregår en del af kloridtransporten som koblet udveksling med bikarbonationer. Denne mekanisme er vigtig, idet den medvirker til at stabilisere bikarbonatkoncentrationen og dermed pH (syrestyrken) i cerebrospinalvæsken. Kaliumtransporten gennem den luminale cellemembran foregår gennem en kaliumkanal, som nu undersøges ved »patchclamp « teknik. Kanalen besidder en stor ledningsevne, men er alligevel overordentlig selektiv overfor kalium. Åbningen af kanalen afhænger dels af calciumkoncentrationen og dels af membranpotentialet. Endvidere spiller brintionkoncentrationen en rolle. Tilsyneladende kan enten calcium- eller brintioner bindes til et kritisk »site« i kanalen, mens kun calciumionen er i stand til at udløse en åbning. Mikroelektrodeundersøgelser af cellerne i øjets pigmentepitel har vist, at de besidder en variabel kaliumpermeabilitet, der reguleres på en sådan måde, at transport gennem pigmentepitelet kan bidrage til at regulere og stabilisere kaliumkoncentrationen i den væske, som omgiver de lysfølsomme celler i øjets nethinde (O. Christensen, M. la Cour, T. Zeuthen). 4. Calciumioners betydning for nervecellens impulsudsendelse. Undersøgelserne over calciums skæbne i nerveceller fra vinbjergsnegle er fortsat i 1984. Det synes nu klart, at i hvert fald i mange typer af nerveceller er impulsmønstret næsten udelukkende betinget af en langsom, udadgående strøm (kaldet adaptationsstrømmen), hvis størrelse afhænger af koncentrationen af calciumioner lige indenfor membranen. Det er vist gennem flere af hinanden uafhængige metoder, at indstrømningen af calciumioner gennem cellemembranen er af vital betydning for adaptationsstrømmen. Indstrømningen af calcium er lille omkring hvilemembranpotentialet (ca. -50mV), men øges kraftigt ved depolarisering til et maximum på 10-20 gange hvileværdien ved et membranpotential på ca. 0 mV. Man kan derfor formode, at indstrømningen især sker under aktionspotentialet, og at de enkelte aktionspotentialer bevirker indstrømning af et bestemt kvantum calciumioner. Dette svarer godt til, at det tidligere er vist, at størrelsen af adaptationsstrømmen er proportional med antallet af aktionspotentialer, hvis disse forekommer inden for et kort tidsrum. Det er derimod endnu ikke klarlagt, om indstrøm246 Universitetes årbog 1984 ningen af calciumioner er eneansvarlig for adaptationsstrømmen. For det første kunne de intracellulære calciumdepoter medvirke i en forøgelse af calciumkoncentrationen. Hvilken mekanisme, der så skulle bevirke en udtømning af calcium fra depoterne, er dog endnu ukendt. For det andet kan det ikke udelukkes, at andre stoffer spiller en rolle for adaptationsstrømmen. For eksempel er der for nylig påvist natriumafhængige kanaler i visse dyr, hvilket måske kan bidrage til at forklare, at ændringer i natriumionkoncentrationen extracellulært kan have en betydelig indflydelse på adaptationsstrømmen. Det har nemlig vist sig, at adaptationsstrømmen ikke udelukkende bæres af kaliumioner, men også af natriumioner. Dog er permeabiliteten for kaliumioner ca. 20 gange større end permeabiliteten for natriumioner. Dette passer meget godt med andres undersøgelser, der viser, at de calciumafhængige kanaler er ret store, hvorfor deres selektivitet bliver ringe. Derimod er det overraskende, at adaptationsstrømmen falder mærkbart i natriumfrit miljø. Om dette fald har noget at gøre med fjernelsen af calciumioner fra cellen, eller det skyldes et bidrag af egentlige natriumfølsomme kanaler, må fremtiden afgøre (M. Colding-Jørgensen). Redaktionsvirksomhed: A. Gjedde er redaktør ved Journal of Cerebral Blood Flow and metabolism. J. Funder er redaktør ved Danish Medical Bulletin. J. Frøkjær-Jensen er »consultant editor« ved tidskriftet Tissue & Cell. Gaster og rejser: Professor Armin Ermisch, Karl-Marx-Universitåt, Leipzig, var på officielt besøg indenfor rammerne af den dansk-østtyske kulturaftale. Desuden M. la Cour, stud.med., A. Fuglsang, stud.med., C. Kjeldsen, RH, L. Østergaard Kristensen, FAS Hillerød, B. Nauntofte, Tandlægehøjskolen, J. Waaben, RH, N. Willumsen, Zoofysiol. Lab. N. Bindslev har afsluttet et 2/2 årigt studieophold ved University of California, Los Angeles. J. Frøkjær-Jensen har aflsuttet et 1-årigt studieophold ved Univesity of Miami og påbegyndt et 1-årigt ophold ved Laboratory of Neurobiology, Marine Biologicai Laboratory, Woods Hole, Ma. AJ. Hansen er påbegyndt et I-årigt studieophold ved Section of Neuranatomy, Yale University, New Haven, Conn. Forelæsninger efter indbydelse: M. Bundgaard har forelæst ved »14th Annual Meeting of the Nordic Microcirculation Group«, Geilo, Norge; ved Scandemkongressen i København; ved »3rd World Congress on Microcirculation«, Oxford, England; ved »Kurt-Alverdes-Gedåchtnis-Symposien « Leipzig, DDR. M. Colding-Jørgensen har forelæst ved »IV. Corso du Cultura in Elettromiografia Clinica« i Ferrara, Italien. C. Crone har holdt forelæsninger og foredrag ved: Det Danske Akademi, Rungstedlund; 12. Aharon Katzir-Katchalsky Conf, Tour, Frankrig; McGill University, Montreal, Canada; University of Washington, Seattle; 3rd International World Congress for Microcirculation, Oxford; Oxford University, England; International Titisee Conference on Endothelium, Titisee, BRD; Postgraduat Kursus for Kliniske Fysiologier, Bispebjerg Hospital; Det medicinske Selskab, København; Biochemical Society, London. A. Gjedde har forelæst ved 2. Conference of FESN, Geneve, Schweiz; ved National Heart, Lung and Blood Institute, Washington D.C.; ved møde af International League against Epilepsy, Helsingør. J. Hedemark Poulsen har forelæst ved Queen Elizabeth College, London. M. Lauritzen har forelæst ved Svenske Lægeforening, Stockholm; Deutsche Therapiewoche, Karlsruhe; og ved symposier i Malaga, Spanien, og Rom, Italien. T Zeuthen har holdt forelæsning ved Elektrokemisk Selskab. Kongresdeltagelse med foredrag! ab strået: O. Christensen har deltaget i Workshop on Noise Analysis, Patch Clamp and Impedance analysis, i Leuven, Belgien. J. Funder har deltaget i møde i European Red Cell Club, Jerusalem, Israel. S.-P Olesen har deltaget i møde i Nordisk Selskab for Mikrocirkulation, Geilo, Norge. A. Gjedde har deltaget i Nordisk Forening for Fysiologi's møde i København, og satellitsymposium til 3rd World Congress for Microcirculation, London. J. Hedemark Poulsen har deltaget i Nordisk Forening for Fysiologi's møde i København og Orenås Slot og The Physiological Society's møde i Cambridge, England. B.G. Munck har deltaget i 6th Meeting of the European Intestinal Transport Group, Pamplona, Spanien. Publikationer: Bech, L., Diemer, N.H., Gjedde, A.: The effect ofmetrizamide on regional brain glucose metabolism in the rat. Acta Neurol. Scand 69, s. 249-53, Horsens 1984. Bindslev, N., Wright, E.M.: Histidyl residues at the active site ofth e Na/succinate co-transporter in Det lægevidenskabelige Fakultet 247 rabbit renal brush border. J. Membr. Biol 81, s. 159-70, USA 1984. Bundgaard, M.: The three—dimensional organization of tight junctions in a capillary endotheliuni revealed by serial section electron microscopy. J. Ultrastruct. Res. 88, s. 1-17, USA 1984. Bundgaard, M.: Functional implications ofstructural differences between microvessels. Int. J. Microcirc. Clin. Exp. 3, s. 277, Netherland 1984. Clauss, W., Arnason, S.S., Munck, B.G., Skadhauge, E.: Aldosterone—induced sodium transport inlower intestine. EfTects of varying NaCl intake. Pflugers Archiv 401, s. 354—60, V-Tyskland 1984. Crone, C.: Lack of selectivity to small ions in paracellular pathways in cerebral and muscle capillaries of frog (Rana temporaria). J. Physiol. 353, s. 317—37, Cambridge 1984. — , Levitt, D.G.: Capillary permeability to small solutes. Handbook of Physiology, Sect. IV, Vol. 4: The Microcirculation, Renkin, E. M. & Michel, C. C, s. 411—66, Washington 1984. — : Struc ture and function of the blood—brain barrier. Biochem. Soc. Bull. 6, s. 27, London 1984. Crone, C.; Capillary function. Recent Advances in Physiology, Vol. 10, P. Baker (ed.), s. 125-62, London 1984. Cserr, H., Bundgaard, M.: Blood—brain interfaces in vertebrates —a comparative approach. Am. J. Physiol. 246, s. R277-88, USA 1984. Curry, F.E., Frøkjær—Jensen, J.: Water flows across the walls of single muscle capillaries in the frog. J. Physiol. 350, s. 293-307, Cambridge 1984. Frøkjær-Jensen, J.: The plasmalemmal vesicular system in striated muscle capillaries and in pericytes. Tissue & Cell Vol. 16, No. 1, s. 31-42, Berlin 1984. Funder, J., Wieth, J O., Jensen, H.Æ., Ibsen, K. K..: The sodiumUlithium exchange mechanism in essential hypertension: Is it a sodiumproton exchanger? Topics in Pathophysiology of Hypertension, Villarreal, H. & Sambhi, M. P, s. 147-61, Boston 1984. Gjedde, A., Christensen, O.; Estimates of Michaelis- Menten constantsfor the two membranes of the brain endoth elium. J. Cerebr. Blood Flow Metab. 4, s. 241—49, New York 1984. —: Re: In vivo methods for measuring regional glucose metabolic rate (GLMR). J. Nuclear Med. 45, s. 134—36, New York 1984. — : On the measurement of glucose in brain. Neurochem. Res. 9, s. 1667-71, New York 1984. — : Noxious stimulation of brain metabolism. Acta Neurol. Scand 70, s. 214-15, Horsens 1984. — : Blood—brain transfer of galactose in experimental galactosemia, with special reference to competitive interaction between galactose and glucose. J. Neurochem 43, s. 1654—62, USA 1984. Hansen, A.J., Lauritzen, M., Tfelt-Hansen, P: Spreading cortical depression and antimigraine drugs. The Pharmacological Basis of Migraine Therapy, W. Amery, J. H. Van Nueten, A. Wauquier, s. 161-70, London 1984. — , Mutch, W.A.C.: Water and ion fluxes in cerebral ischemia. Cerebral Ischemia, A. Bes, P. Braquet, R. Paoletti, B. K. Siesjo, s. 121-30, Amsterdam 1984. — , Lauritzen, M.: The role of spreading depression in acute b rain disorders. Anais da Academia Brasileire de Ciencias 56, s. 457—79, Rio de Janeiro 1984. — : Ion and membrane changes in the brain during anoxia. Behaviour. Brain Res. 14, s. 93-98, Amsterdam 1984. Jensen, P.K., Blåhr, H., Steven, K.: Evaluation ofthe micropuncture determination of single nephron filtration fraction. Kidney Int. Vol. 25, No. 4, s. 486-91, New York 1984. Kristensen, L.Ø., Folke, M.: Volume—regulatory K+ efflux during concentrative uptake ofalanine in isolated rat hepatocytes. Biochem. J. 221, s. 265-68, London 1984. Lauritzen, M.: Long—lasting reduction of cortical blood flow with preserved autoregulation andimpaired CO2 response. J. Cerebr. Blood Flow Metabol. 4, s. 546—54, New York 1984. —, Olesen, J.: Regional cerebral blood flow during migraine attacks by xenon—133 inhalation and emission tomography. Brain 107, s. 447-61, London 1984. — : Spreading cortical depression in migraine. The Pharmacological Basis of Migraine Therapy, W. Amery, J. M. Van Nueten, A. Wauquier, s. 149—60, London 1984. Munck, B.G.: Imino acid transport across the brushborder menbrane of the Guinea pig small inestine. Biochim. Biophys. Acta 770, s. 35—39, Holland 1984. — : Lysine transport in the Guinea pig small intestine. Biochim. Biophys. Acta 770, s. 29—34, Holland 1984. — , Andersen, V, Voldsgård, P: Chloride transport across the hen colon. Intestinal Absorption and Secretion, E. Skadhauge & K. Heintze (eds.), s. 369—85, Lancaster 1984. Mutch, W.A.C., Hansen, A.J.: Extracellular pH changes during spreading depression and cerebral ischemia: Mechanisms of brain pH regulation. J. Cerebr. Blood. Flow Metabol 4, s. 17—27, New York 1984. Mutch, W.A.C., Hansen, A.J.: Extracellular pH changes during spreading depression and cerebral ischemia: Mechanisms of brain pH regulation. J. Cerebr. Blood Flow Metabol. 4, s. 17-27, New York 1984. Nauntofte, B., Poulsen, J.H.: Role of calium in chloride transport byisolated rat parotid acini. Acta Physiol. Scand . 121, s. 14A, Stockholm 1984. 9 Årbog 1984 248 Universitetes årbog 1984 —, Poulsen, J .H.: Chloride transport in rat parotid acini: forosemide—sensitive uptake and calciumdependent release. J. Physiol. 357, s. 61P, Cambridge 1984. Nedergaard, M., Gjedde, A., Diemer, N.H.: Regional cerebral blood flow, glucose utilization and histology after middle cerebral artery (MCA) occlusion in the rat. Acta Neurol. Scand. 70, s. 134, København 1984. Olesen, J., Lauritzen, M.: The lole ofvasoconstriction in the pathogenesis of migraine. The Pharmacological Basis of Migraine Therapy, W. Amery, J. H. Van Nueten, A. Wauquier, s. 7-18, London 1984. Olesen, S., de S.M.L., Bundgaard, M.: Permeabilities of single arterioles andvenules in the frog skin: A functional and morphological study. Microvasc. Res. 28, s. 1-22, USA 1984. — : Permeability increase of rat brain vessels during inflammation. Microcirc. clin. & exp. 3, s. 74, Netherlands 1984. — , Crone, C.: Electrical resistance of the endothelium of mammalian microvessels. Arzneimit tel—Forschung 34, s. 745, V-Tyskland 1984. — , Crone, C.; Serotonin increases microvascular permeability in the brain. Microcirc. clin. & exp. 3, s. 466, Netherlands 1984. — : A single capillary technique for determination of fast changes in cerebrovascular permeability. Acta Physiol. Scand. 121, s. 62A, Stockholm 1984. Paloheimo, M., Linkola,J., Lempinen, M., Folke, M.: Time—courses of hepatocellular hyperpolarization and cyclic adenosine 3',5'-monophosphate accumulation after partial hepatectomy in the rat. Gastroenterology 87, s. 639-46, USA 1984. Poulsen, J.H., Smaje, L.H., Ussing, H.H.: Evidence from O2 uptake measurements for (NA+-K+—2Cr) co-transport in the rabbit submandibular gland. J. Physiol. 348, s. 43P, Cambridge 1984. Skadhauge, E., Munck, B.G., Rice, G.E.; Regulation of NaCL and water absorption in duck intestine. Osmoregulation in estuarine and marine animals., A. Pegueux, R. Gilles, L. Bolis, s. 132-42, Berlin 1984/ Wong, D., Wagner, H.N., Dannals, R.F Links, J.M., Frost, J.J., Ravert, H.T, Wilson, A.A., Rosenbaum, A.E., Gjedde, A.: Eflects of age on dopamine and serotonin receptors measured by positron tomography in the living human brain. Science 226, s. 1393-96, USA 1984. Zeuthen, T: The electrophysiology of water and ion transport in leaky epithelia. D. sc. thesis. København Universitet 1984, 124 s. — , Machen, T.E.: HCO3/CO2 stimulates Na+/H+ and Cr/HC03-exchange in Necturus gallbladder. Hydrogen Ion Transport in Epithelia, J. G. Forte, D. G. Warnock, F. C. Rector, jr, s. 97-108, New York 1984. — : Present status of continuous measurements of pH with the glass elekctrode. IL Presentation of a new Needle-pH-Electrode. Perinatal Monitoring, H. P. van Geijn, s. 283, Amsterdam 1984. J. Hedemark Poulsen 2: Medicinsk-fysiologisk Institut B Historie: Oprettet 1. august 1964 (med begrænset annuum). En stab på 1 professor (udnævnt 1. januar 1964) og 2 videnskabelige assistenter huset midlertidigt i daværende (eneste) Medicinsk Fysiologisk Institut. Juni 1965 tildelt midlertidige og egne lokaler i Juliane Mariesvej 26. 1. sal (villaen) og oktober 1965 permanente lokaler i Juliane Mariesvej 30, stue og kælder. 1973-74 lokaleudvidelser i Juliane Mariesvej 32, stue og kælder. 1. februar 1980 flyttet til nuværende lokaler i Panum Instituttet, blok 18, 5. og 6. sal. Instituttet kan kun i begrænset forstand siges at være opstået ved deling af Medicinsk Fysiologisk Institut, da hovedparten af de medarbejdere, der inden for fa år blev ansat ved B-Instituttet, ikke havde været ansat ved Medicinsk Fysiologisk Institut. Stab: VIP. Antal årsværk: Professor: Poul W. Kruhøfler. Lektorer: H. Galbo, Fl. Gjedde, S. Nybo Rasmussen, P. Sejrsen, G. Wagner, J. Vinten. Kandidatstipendiater: K. Mikines, B. Sonne Seniorstipendiat: Erik A. Richter. Fondslønnede gæsteforskere: B. Ottesen, R. Levin. Begge oktober måned. TAP. Antal årsværk: Instituttets forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsvirksomhed omfatter flere aspekter af fysiologien, såvel af basal som af mere anvendt art, og falder (hovedsageligt) inden for områderne arbejdsfysiologi, endokrinologi-stofskifte, kredsløbsfysiologi, nyrefysiologi og reproduktionsfysiologi. Som det fremgår nedenfor udføres hovedparten af arbejdet i forskergrupper, samlede omkring konkrete projekter. Disse grupper omfatter i næsten alle tilfælde også adskillige forskere med ansættelse uden for instituttet samt videnskabeligt interesserede studenter. I. Muskelaktivitets indflydelse på stofskiftet 1.1. I forsøg med kunstigt gennemblødt rottemuskulaDet lægevidenskabelige Fakultet 249 tur er det blevet vist, at muskelsammentrækning kan øge cellemembranernes glukosegennemtrængelighed uafhængigt af tilstedeværelsen af insulin. Virkningerne af henholdsvis muskelsammentrækning og insulin er blevet nærmere karakteriseret og sammenholdt (Thorkil Ploug, Erik Richter, Henrik Galbo). 1.2. I forsøg med løbende rotter er det blevet vist, at binyremarvhormoner, men ikke leverens nerveforsyning, øger leverens glukoseafgift under arbejde (Bente Sonne, Kari Mikines, Erik Richter, John Vissing, Henrik Galbo). 1.3. Hos mennesker undersøges det, hvorvidt en enkeltstående fysisk arbejdsperiode øger vævenes insulinfølsomhed og nedsætter bugspytkirtlens insulindannelse (Kari Mikines, Bente Sonne, Peter Farrell, Henrik Galbo). 1.4. I forsøg med mennesker undersøges det, hvorvidt fysisk trænede individer har (udviklet) større evne til adrenalinsekretion end utrænede (Michael Kjær, Peter Farrell, Bente Sonne, Henrik Galbo). 2. Renfremstilling og undersøgelse af det alfa-ét serumglobulin, der binder insulin Efter injektion af radioaktivt insulin til et forsøgsdyr vil mellem 10 og 20 procent af radioaktiviteten bindes til et alfa-ét globulin, der omsættes langsommere end frit insulin. For at belyse den fysiologiske betydning af dette protein er det nødvendigt at renfremstille det, dels for at kunne undersøge dets kemiske sammensætning og dets biologiske egenskaber, og dels for at kunne fremstille antistoffer mod proteinet med det formål at måle stoffets koncentration i plasma under forskellige fysiologiske forhold. 2.1. Ved hjælp af en nyudarbejdet metode (se Årbogen for 1983) fremstilles serumproteinet fra menneskeplasma. I korthed bygger metoden på en initial gelfiltrering med isolering af proteiner med molekylstørrelse 80-40 kD, fulgt af to absorptionsfiltreringer, en adsorption Octyl-Sepharose, efter frigørelse en filtrering gennem hydroxyapatit og endelig frysetørring. 2.2. Med denne metode fremstilles proteinet oftest uden påviselige urenheder. Proteinet er meget labilt og denaturerer let i renset tilstand, og det udmærker sig ved egendommelige farvegenskaber, idet det ikke farves af de fleste proteinfarvningsmidler. Desuden er det ustabilt, og spaltes ved opbevaring i saltvand i to eller flere lavmolekylære komponenter, hvoraf to reagerer med antistoffer mod proteinet. Med antistoffer og med elektroforese i gradient polyakrylamidgel søges spaltningsprodukterne karakteriserede. 2.3. Proteinets biologiske egenskaber undersøges på fedtvæv fra rotter, hvor den insulin-lignende virkning måles ved at bestemme omdannelsen af 1-14C glukose til l4C02. Ligeledes måles den vækstfremmende virkning ved at bestemme indbyggeisen af 35S mærket sulfat i vækstzonerne i bruskvæv. 2.4. Antistoffer fra kaniner, immuniserede med det insulin- bindende alfa-ét globulin, er benyttede til udarbejdelse af en immunologisk bestemmelse af stoffet i de forskellige præparationer med raket-immunelektroforese. De hidtil vundne antistoffer mangler desværre en faktor to i aviditet for at kunne måle fysiologiske plasmakoncentrationer med denne metode (Flemming Gjedde). 3. Nyrens rolle i regulationen af den extracellulære væskefases volumen. Med henblik på selektivt at undersøge de indirekte, dvs. extrarenalt udløste effekter på nyren afvolumenexpansion har vi siden foråret 1984 udført forsøg med expansion af blodvolumen uden primær ændring af blodets sammensætning. Øges blodvolumen med 20-25% ^ ses markante stigninger i nyregennemblødningen i begge venøse drænageområder i kattenyren, medens filtrationshastighederne forbliver praktisk talt uændrede, samtidig med at vand- og natriumudskillelsen stiger. Stigningen i gennemblødning er signifikant mere udtalt i det dybe end i det overfladiske område. Det er således klart vist, at en ren volumenexpansion - uden fortynding af blodet og uden ændring af nyrens fødetryk — udløser en nyregennemblødningsforøgelse, preferentielt i nyrens dybe del, som ledsages af øget vand- og saltudskillelse. For at afklare, om denne indirekte effekt af blodvolumenændring medieres humoralt eller neuralt, har vi udført en serie forsøg af samme type, hvor nyren er kirurgisk denerveret. Disse forsøg har vist samme renale response på øget blodvolumen, som sås i serien med intakte nyrenerver, hvilket taler for, at de udløste effekter ikke medieres, gennem nyrens nerver, men er humoralt medierede (Sven Nybo Rasmussen, Jørgen Andersen og Ole Iversen Nissen). 4. Undersøgelser over blodgennemstrømning, kapillærpermeabilitet og diffusion. 4.1. Undersøgelser over nogle indikatorstoffers fri diffusion i vand (agargel) er blevet udført. Stoffernes renhed er ligeides bestemt ved disse undersøgelser. Der er desuden udført bestemmelser af diffusionskoefficienter for indikatorerne i væskerummet mellem cellerne i muskelvæv og hjertemuskulatur. De sidste undersøgelser er udført i samarbejde med Stig Haunsø. 9' 250 Universitetes årbog 1984 4.2. I samarbejde med Poul Jaszczak er udført en række målinger med henblik på at vise, at epidermis membranen har betydning ved måling med en CVelektrode til transcutan O2 måling. Desuden er hudens matabohske hastighed bestemt ved disse undersøgelser. 4.3. I samarbejde med Morten Møller og Ole Henriksen er udført undersøgelser over kapillærpermeabilitet i skeletmuskulatur for l25I-albumin på autoperfunderede gastrocnemius muskler på katte. 4.4. I samarbejde med Uffe Midtgaard og Kjell Johansen er udført målinger af hud og fedtgennemblødningen svarende til rugepletten på høns udført med og uden køling (P. Sejrsen). 5. Insulins cellulære virkningsmekanisme. Målet med projektet er at udforske virkningen af insulin på fedtcellers transport afglucose. Dette søges nået ved at undersøge mobiliseringen af det proteinmolekyle, som er ansvarligt for transport afglucose (glucosetransportøren) til fedtcellens plasmamembran, idet molekylet kan påvises og kvantiteres v.h.a. binding af specifikke antistoffer og afglucosetransporthæmmeren cytochalasin B. Envidere arbejdes med at karakterisere transportørens egenskaber ved egentlige transportforsøg; herunder søges det fastslået, om tilsyneladende komplekse sammenhæng mellem cellernes indhold af mærket glucoseanalog og incubationstiden i transportforsøg skyldes egenskaber ved selve transportøren, eller om de blot skyldes variation fra celle til celle i bestykningen med (mere simpelt fungerende) transportører. Endelig undersøges det, i hvilket omfang variationen i cellens bestykning med transportører bidrager til adaptive ændringer af fedtvævets insulinfølsomhed ved normale og sygelige tilstande (Jørgen Vinten). 6. Gorm Wagners laboratorium. Undersøgelser afintravaginale tamponers virkning på vaginalepithelet (med J. Rostgaard); konsulentvirksomhed for DR ved TV-program om impotens; undersøgelser af papaverins indvirkning på erektion; undersøgelse af lokal østradiols effekt på vagina hos postmenopausale kvinder; undersøgelse afvaginal-svamp til anticonceptionel anvendelse med henblik på dennes effekt på vaginal ilttension; udarbejdelse af dyremodel (far) til anvendelse af videregående metodikker i vaginalstudier (Gorm Wagner). Redaktionsvirksomhed: ]. Applied Physiology; International J. ofSports Medicine; Clinical Endocrinology and Metabolism; European]. of Obstetrics, Gynecology & Reproductive Biology; Archives of Sexual Behaviour; Neuro-urology; BritishJ. ofSexual Medicine;J. ofSexualand Marital Therapy. Gæster: Michael Clarke, Professor of Biochemistry, University of Hobart, Australien. Peter Farrell, Director of Research, University of Wisconsin, U.S.A. Mark Gilman, M.D., University of the Witwatersrand, Sydafrika. Roy Levin, Reader, University of Sheffield, England. Forelæsninger efter invitation: H. Galbo i The Nutrition Society, Loughborough, England. E. Richter i American College ofSports Medicine S.N. Rasmussen ved Physiologisches Institut, Wyrzburg, Tyskland. G. Wagner ved University of Wisconsin, Madison. University of Cambridge. University of Padua. Osterreiche Gesellschaft f. Gefasschirurgie, Innsbruck. University of Leiden. Serono Symposium, Freiburg. NIH, Washington. University of Melbourne. San Francisco Medical School, University ofCalifornia. Hæderspriser: E. Richter tildelt New Investigator Award af The American College ofSports Medicine. Disputatsbedømmelser: S.N. Rasmussen og P. Sejersen har hver bedømt en disputats ved Københavns Universitet. G. Wagner har bedømt en disputats ved Melbourne University, Australien. Formandsposter: G. Wagner - President of the International Academy ofSex Research. Publikationer: Christensen, N J., Hilsted,J., Galbo, H.: Kateko'aminer og blodglukose. Ugeskrift for Læger 146, s. 2137-43, København 1984. -, Hilsted,J., Galbo, H., Madsbad, S., Pramming, S.: Katekolaminer og blodglukose. Ugeskrift for Læger 29, s. 2137-43, 1984. - , Galbo, H., Gjerris, A., Henriksen, J.H., Hilsted, J., Kjær, M., Ring-Larsen, H.; Whole body and regioDet lægevidenskabelige Fakultet 251 nal clearances of noradrenaline and adrenaline in man. Acta Physiol. Scand Suppl. 527, s. 17—20, Stockholm 1984. Galbo, H., Gollnick, ?.: Hormonal Changes during and after exercise. Physiological Chemistry of Training and Detraining, P. Marconnet, J. Poortmans, L. Hermansen, s. 97—110, Basel 1984. Garetto, L.P, Richter, E.A., Goodman, M.N., Ruderman, N.B.: Enhanced muscle glucose metabolism following exercise: the two phases. American Journal of Physiology 246, s. E471—75, USA 1984. Iversen, E., Wagner, G.: Impotens - Erektiv dysfunktion. En oversigt. Månedsskrift for praktisk Lægegerning Februar 1984, s. 87-96, København 1984. Jaszczak, P, Sejrsen, P: Determination of skin blood flow by ' "Xe washout and by heat flux from a heated tc—PO2 electrode. Acta Anaestiol. Scand. 28, s. 482-89, 1984. Kjær, M., Mikines, K., Sonne, B., Vinten, J., Richter, E., Galbo, H.: Glucose turnover and hormonal changes during insulin-induced hypoglycemia in trained humans. J. Applied Physiology 57 (1), s. 21-27, USA 1984. Kjær, M., Mikines, KJ., Sonne, B., Richter, E.A., Galbo, H.: The eflect of training on $(3—endorphin and TSH levels in plasma during insulin-induced hypoglycemia. Acta Physiol. Scand 120, 48A, s. 1, Stockholm 1984. Mikines, KJ., Richter, E.A.: Cellemembranen og dens funktioner. Ugeskrift for læger 146, s. 1224—25, København 1984. - , Sonne, B., Richter, E.A., Christensen, N.J., Galbo, H.; The eflect of hepatic denervation on glucose turnover during insulin induced hypoglycemia in rats. Acta Physiol.Scand 120, s. 49A, Stockholm 1984. Nielsen, H.V.: Effects of increased tissue pressure on regional blood flow in the lower limb ofman (Disputats). København 1984, 20 s. Nygaard, E., Christensen, T, Galbo, H .: Fat as a Fuel in Energy-turnover ofMan and Woman. Acta Physiol. Scand. 120, s. 51A, Stockholm 1984. —, Christensen, T, Galbo, H.: Metabolic and Hormonal Characteristics associated with the Choice of Fat as a fuel in Humans. Acta Physiol. Scand. 121, s. 42A, Stockholm 1984. Ottesen, B., Wagner, G., Virag, R., et a.: Penile erection: possible role for vasoactive intestinal polypeptide as a neurotransmitter. British Medical Journal 288, s. 9-11, London 1984. Ploug, T, Galbo, H., Richter, E.: Increased Muscle Glucose Uptake DuringContractions: No Need For Insulin. Amer. J. Physiol. 247, s. E726-31, USA 1984. Ploug, T, Galbo, H., Richter, E.A.: Increased muscle glucose uptake during contractions: no need for insulin. American Journal of Physiology 247 (Endocrinol. Metab. 10), s. E726—31, USA 1984. — , Galbo, H., Richter, E.A.: Increased glucose uptake during muscle contractions: no need for insulin. Acta Physiol. Scand 120, s. 47A, Stockholm 1984. — , Galbo, H., Sonne, B., Richter, E.A.: Muscle glucose metabolism following exercise: Increased sensitivity to insulin in diabetic rats. Acta physiol. Scand. 118, s. 18A, Stockholm 1983. Rasmussen, S.N., Andersen, J.S., Nissen, O.L: Changes in regional blood flow and filtration rate in the cat kidney during saline infusion. Acta Physiol. Scand 121, s. 15A, Stockholm 1984. Richter, E.A., Christensen, N.J., Ploug, T, Galbo, H.: Endurance training augments the stimulatory eflect of epinephrine on oxygen consumption in perfused skeletal muscle. Acta Physiol. Scand 120, s. 613-15, Stockholm 1984. Richter, E.A., Garetto, L.P, Goodman, M.N., Ruderman, N.B.: Enhanced muscle glucose metabolism following exercise: modulation by local factors. Americanjournal of Physiology 246, s. E476—82, USA 1984. — : Influence of the sympatho-adrenal system on some metabolic and hormonal responses to exercise in the rat. With special reference to the eflect on glycogenolysis in skeletal muscle. Acta Physiol. Scand Suppl. 528, s . 1-44, Stockholm 1984. — , Sonne, B., Mikines, KJ., Ploug, T, Galbo, H.: Muscle and liver glycogen, protein and triglycerides in the rat. Eflect of exercise and of the sympatho- adrenal system. European Journal of Applied Physiology 52, s. 346-50, Vesttyskland 1984. —, Ploug, T, Galbo, H.: Increased sensitivity of muscle to insulin following contractions does not require insulin during contractions. Acta Physiol. Scand 120, s. 48A, Stockholm 1984. —, Ploug, T, Galbo, H.: Increased muscle glucose uptake during contractions: No need for insulin. Medicine and Science in Sports and Exercise 16, s. 173, USA 1984. Sonne, B., Galbo, H.: The eflect of hepatic glycogen level on plasma glucose homeostasis during exercise. Acta Physiol. Scand. 120, s. 5A, Stockholm 1984. — , Mikines, K.J., Galbo, H.: Role of autonomic hepatic innervation for glucose turnover during running in rats. Acta Physiol. Scand. 121, s. 13A, Stockholm 1984. — , Mikines, KJ-, Galbo, H .: The eflect of fasting o n glucose turnover in rats at rest, during and after running. Acta Physiol. Scand. 121, s. 38A, Stockholm 1984. Vinten, J.: Accelerated net efflux of 3-0-i4(C)methylglucose in isolated fat cells. Biochimica et Biophysica Acta 772, s. 244—50, Amsterdam 1984. Wagner, G., Levin, R.J.: Human vaginal pH and sex252 Universitetes årbog 1984 ual arousal. Fertility & Sterility 41, s. 389-394, Birmingham, Alabama, USA 1984. — , Bohr, L., Wagner, F., et a.: Tampon-induced changes in vaginal oxygen and carbon dioxide tensions. Am. J. Obstet. & Gynec. 148, s. 147-50, St. Louis, USA 1984. — : Mechanism of Erection. Angiologia s. ?????, 1984. Henrik Galbo 2a: Medicinsk-fysiologisk Institut B, afdelingen Juliane Mariesvej 30 Historie: Afdelingen er i 1984 flyttet tilbage til dens oprindelige lokalisation på Juliane Mariesvej 30 i renoverede lokaler. Ved etableringen er der i særlig grad satset på forskningsmæssig udnyttelse af computersystemer incl. effektiv transmission til det regionale edb-center ved Københavns Universitet (RECKU). Stab: VIP. Antal årsværk: Lektor dr.med. Foul-Erik Faulev TAP: Antal årsværk: Laboratoriemedarbejder Sonja Bach, elektroingeniør Raymond Bryner Christensen og sygeplejerske Kirsten Erichsen (begge konsulenthonoreret). Forskningsvirksomhed: Medicinsk-fysiologiske virkninger af idræt og motion er det væsentligste forskningsområde. Hertil kommer højtryksfysiologiske sikkerhedsforhold samt nogle uafklarede forhold vedr. lipid- og kulhydratmetabolismen. I. Muskelaktivitet og risikofaktorer for åreforkalkning (arteriosklerose) Afslappet motion kan i væsentlig grad forbedre konditallet (den maximale oxygenopotagelse) samt formindske blodsukker og kolesterol-koncentrationen i blodserum. Dette var det væsentligste resultat ved studiet af 42 ægtepar fulgt over fire år vedr. risikofaktorerne; Overvægt, forhøjet blodtryk, inaktivitet, rygning, og forøgede koncentrationer af kulhydrat (glukose), kolesterol, neutralfedt (triglycerid) og urinsyre i blodet. Ved begyndelsen af undersøgelsen var den totale sum af enkelt-risikofaktorer 46 hos kvinderne og 89 hos deres mænd. Ved undersøgelsens afslutning fire år senere havde kvindegruppen tilsammen 27 risikofaktorer og mændene 57 ialt (Foul-Erik Faulev). 2. Motion som behandling af forhøjet blodtryk. Dersom motion medinddrager større muskelgrupper, så vil karmodstanden normatl aftage i betydelig grad. Dette gælder også for personer med let forhøjet blodtryk. Den nedsatte karmodstand holder sig i timerne efter motionen. Dette kan udnyttes terapeutisk (Robert lordal, Ole Kristensen, Tørgen Ladefoged og Foul-Erik Faulev). 3. De røde blodlegemers indhold af 2,3- difosfoglycerat, adenosintrifosfat og middel-celle-volumen hos top tranede distanceløbere. Systematisk distancetræning forøger de røde blodlegemers indhold af 2,3-difosfoglycerat men ikke af adenosintrifosfat. Der er desuden fundet tegn på jernmangel, og middelcellevolumen er fundet lavt selv i sammenligning med donorer. Disse forhold fremmer afgivelsen af oxygen til de arbejdende muskler (Uffe Brodthagen, Knud Nørregaard Hansen, Jens Bjerre Knudsen, Robert Jordal, Ole Kristensen, Foul-Erik Faulev). 4. Styrketræning og anabole steroider. En vurdering af kontrollerede, kliniske undersøgelser af 250 personers resultater, hovedsagelig med dobbelt- blind og overkrydsning, gav intet videnskabeligt grundlag for en steroidbetinget styrkeforøgelse hos vægttrænende atleter. Der er heller ikke fundet steroidbetinget effekt på den maksimale iltoptagelse, på muskelstørrelsen eller på erythropoiesen. De anabole steroiders bivirkninger og livsvarige følgetilstande gør det kontraindiceret at ordinere stofferne til idrætsudøvere i et (håbløst) forsøg på at forbedre atleternes styrke ud over det træning og sunde kostvaner kan medføre (Jørn Boel, Christian Gerner, Mette Grove og Foul-Erik Faulev). 5. Atletiske præstationer og amfetaminer. Amfetaminsulfat (ca. 15 mg per kg kropsvægt) forøger forskellige atletiske præstationer (løb, svømmehastighed, vægtkast, håndstyrke) signifikant i forhold til placebo (narrepiller). Bivirkningerne er dog afså alvorlig karakter (agressivitet, eufori, psykoser), at anvendelse i forbindelse med idræt må frarådes (Foul-Erik Faulev, Jørn Boel, Christian Gerner, Mette Grove, Michael Allan Victor). 6.Blod-doping. Det totale blodvolumen, kroppens hæmoglobinindhold og blodets hæmoglobin-koncentration er af beDet lægevidenskabelige Fakultet 253 tydning for en persons maksimale oxygenoptagelse (konditallet) og dermed for udholdenheden. Ved såkaldt »blood boosting« donerer atleten to portioner blod (a ca. 460 ml), som deponeres i nedfrosset tilstand i seks uger, i hvilke atleten træner videre og regenererer røde blodlegemer og plasma. I den sidste uge før en betydelig konkurrence reinfuderes det deponerede blod. To portioner blod kan fremme middelgode distanceløberes præstationer, men én portion (460 ml) har ingen målelig effekt på udholdenheden. De nedfrosne blodlegemers 2,3-difosfoglycerat-indhold er normalt. Kunstig blodtilførsel er forbudt, men kan ikke måles (Poul-Erik Paulev, Jørn Boel, Christian Gerner, Mette Grove, Michael Allan Victor). 7. Præcision ved skydning. Pistolskytter og blodtrykssænkende stoffer. De moderne blodtrykssænkende midler - de såkaldte »beta-receptor blokerende stoffer« virker også angstdæmpende og formindsker håndsitren. En rolig hånd er forudsætningen for præcision ved pistolskydning. Vi har undersøgt en beta-1-blokker, metoprolol, derer uden egentlige bivirkninger i vores dosering. Undersøgelsen blev udført på 35 pistolskytter (»dobbelt blind og overkrydsning«). I klar modstrid med den opstillede hypotese havde metoprolol faktisk en betydelig præcisionsforøgende effekt ved pistolskydning. Vi arbejder videre med en undersøgelse af, om mekanismen ved denne effekt er central eller perifer i nervesystemet. En lignende beta-blokerende effekt kan opnås ved konditræning, hvorimod det er forbudt at anvende beta-blokerende medikamina (doping) for at forbedre præcisionen (Peter Kruse, Jørgen Ladefoged, Ulla Nielsen, Poul-Erik Paulev og Jean Pierre Sørensen). 8. Beta-endorfin ved skydning og løb. Fem læger har udført en række målinger på sig selv efter beta-endorfmblokade med naloxon. Vi planlægger en undersøgelse af eliteatleters præcision og løbehastighed (»dobbelt blind og overkrydsning«) (Flemming Bach, Holger Jespersen, Peter Kruse, Ulla Nielsen, Poul-Erik Paulev, Jean Pierre Sørensen). 9. Virkningen af specifik contra uspecifik beta-blokade ved riffelskydning. Hos en elitegruppe af raske riffelskyter vil vi undersøge virkningen af beta-blokerende medikamenter på præcisionen (Peter Kruse, Jørgen Ladefoged, Ulla Nielsen, Poul-Erik Paulev, Jean Pierre Sørensen). Redaktionsvirksomhed: Forskellige fysiologiske og farmakologiske tidsskrifter. 3: Medicinsk-fysiologisk Institut C Historie: Instituttet blev oprettet 1. september 1967 i midlertidige lokaler i Juliane Mariesvej 28. Februar 1968 flyttede man ind i lokalerne i Rådmandsgade komplekset, hvis planlægning og indretning professor N. A. Thorn havde deltaget i. September 1976 overflyttede man til lokalerne i Panuminstituttets bygning 12, etage 2 og 3. Stab: VIP: Antal årsværk: 8 7/12. Arne Astrup, Furio Baldissera, Peter Bie, Jens Juul Holst, Joop Madsen, Kåre Sander-Jensen, Torben Særmark, Niels Anker Thorn, Marek Treiman, Hans Vilhardt, Jørgen Warberg. TAP: Antal årsværk: 10 3/10. Anne Mette Bruun, Birthe Lynderup Christensen, Birgit Dalgaard, Trine Eidsvold, Elin Dorthea Engberg, Tage Hansen, Kristian Karlsen, Inge Kjeldsen, Elsa Larsen, Niels Werner Mortensen, Inge Pedersen, Lise Rabenhøj, Grete Lisa Thaarup. Forskningsvirksomhed: Instituttets hovedforskningsområde er regulationsfunktioner, udøvet af signalstoffer af polypeptidnatur, især a) sådanne hormoner (ekstracellulære signalpeptider), som frigøres fra hjernens hypothalamusdel eller fra mavetarmkanalen og b) intracellulære signalpeptider, der er reguleret af calcium-ioner. Man studerer for hormonernes vedkommende, hvorledes stoffernes dannelse og frigørelse sker, herunder processer på nervecellelegems- og dendritniveau og på intracellulært niveau ved selve frigørelsesstedet i nerveenderne (stimulus-sekretionskobling). I disse sidste processer indgår intracellulære signalpeptider. For visse hormoner eller analoge heraf undersøges yderligere disses cirkulerende tilstandsform, deres omsætning og virkninger under forskellige forhold. Desuden arbejdes der med problemer omkring regulation af fedtsyremobiliseringen samt med dykkermedicin. En bredere baggrund for en stor del af forskningsvirksomheden er beskrevet i tidligere udgaver af årbogen (se feks. 1977-udgaven, side 110-112). Her skal derfor kun gives en summarisk beskrivelse af årets aktivitet. 1. Studier over syntese og frigørelse af et regulatorisk neuropeptid, der kan anvendes som model for disse stoffer. Det antidiuretiske hormon (vasopressin) og det meget nært beslægtede hormon oxytocin, som hører til de 254 Universitetes årbog 1984 længst kendte regulatoriske peptider, anvendes som model. Det søges klarlagt, hvorledes hormonforstadiernes færdiggørelse sker i neurosekretkornene ved regulerede enzymatiske reaktioner, og hvorledes hormonet herfra i sin færdige form frigøres til blodbanen ved komplekse fysiologisk-biokemiske processer. Årets arbejde kan resumeres på følgende måde; /./. Aminosyresammensætningen af forstadiet til marsvinets anlidxuretiske hormon. Vi har påvist, at dette forstadium afviger fra andre, nært beslægtede dyrs forstadier i forskellige positioner, især inden for det område, der kontrolleres af den såkaldte EXON C i genet. Dette bidrager til opfattelsen af, at dette EXON er en ustabil region af genet, hvor genetiske forstyrrelser i hormonsystemets funktion sandsynligvis vil optræde (prof. R. Acher, dr. M.T. ogj. Chauvet, Paris Universitet & N.A. Thorn). I. 2. Kontrollen af det enzym (et amideringsenzym), derforetager den endelige færdiggørelse af hormonfor stadierne. Enzymet reguleres afvitamin C (ascorbinsyre). Vi har påvist, at vitamin C findes i sekretkornene i ret høj koncentration, og at det optages til dem ved en passiv proces, medens optagelsen af stoffet over nerveendernes cellemembran er en »aktiv« proces. Det er yderligere påvist, at sekretkorn indeholder kobber, som er en co-faktor for vitamin (C.C. Jeppesen, F.S. Nielsen, lektor Ole Farver, Danmarks Farmaceutiske Fløjskole & N.A. Thorn). 1.3. Optagelse til isolerede sekretkorn af isotop mærket ATP og AMP. Amerikanske biologer har hævdet, at frigørelsen afvasopressin involverer en Mg2+ATPase i sekretkornene. Vi har tidligere ikke kunnet påvise en sådan ATPase's tilstedeværelse. For yderligere at underbygge den opfattelse, at en sådan ATPase funktion ikke findes i dette modelsystem, har vi undersøgt optagelsen til sekretkornene af isotop-mærkede stoffer (ATP og AMP), der i andre sekretkorn (i binyremarven) akkumuleres ved en ATPase funktion. Vi har ikke fundet nogen sådan aktiv optagelse til sekretkorn, men udelukkende en passiv optagelse (U. Bentin, M. Søe & N.A. Thorn). 1.4. Studier over naturen af calmodulinbindende proteiner på cytoplasmasiden af neurosekretoriske oplagringskorn. Tilstedeværelsen af sådanne proteiner, som tidligere er påvist af gruppen, formodes at være væsentlig i frigørelsesmekanismen. Ib bindingsproteiner med molekylevægt ca. 55.000 og to fosforylerede proteiner i samme område studeres nærmere (H.L. Chenoufi & N.A. Thorn). 1.5. Karakterisering af et af gruppen udviklet antistof mod calmodulin. Calmodulin er et calcium-afhængigt signalpeptid i intracellulære precesser. Det undersøges, hvilke aminosyresekvenser i calmodulinmolekylet, dette antistof reagerer med, og hvorledes disse sekvensers forhold er til de forskellige calcium-bindende domæner (dr. J. Slaninova, Prag & N.A. Thorn). 1.6. Karakterisering af præ terminal signalstofskontrol af vasopressin og oxytocin-secernerende nerveender. Foruden det lavmolekylære stofdopamin findes i neurohypofysen forskellige polypeptider, som kunne tænkes at udøve en regulerende funktion på frigørelsen af hormonerne. Interessen i dette projekt samler sig om stofferne somatostatin, cholecystokinin, gastrin m.m., hvis effekter på frigørelsen studeres nærmere (M. Tiefenthal & N.A. Thorn). 1.7. Påvisning af tilstedeværelsen af Ca2+ -afhængig proteinkinase- aktivitet i sekretkorn fra eksternt secernerende bugspytkirtelvæv. Forskellige karakteristika ved sådanne proteinkinaser er belyst, bl.a. molekylvægt og den til aktiveringen nødvendige calcium-koncentration. Stofferne kan spille en rolle i stimulations-sekretions koblingen (prof. J.A. Williams, dr. D.B. Burnham, dr. P. Munowitz, Univ. ofCalifornia & N.A. Thorn). 2. Sekretionsrnekamsmen for hypothalamushormoner. Vi har i årets løb fortsat studeret, hvilke faktorer, der betinger en afgift af hormoner for hypothalamus-hypofyseaksen, samt hvilke mekanismer, der ligger til grund herfor. 2.1. Histaminerg regulation afhypothalamus- og hypofysehormon sekretion. Ved anvendelse af histamin (HA), der fungerer som neurotransmitter i centralnervesystemet, og en række selektive HA-receptor agonister og antagonister har vi vist, at HA stimulerer prolaktin (PRL) frigørelsen via Hj-recptorer efter intracerebroventrikulær administration og via Hpreceptorer efter intravenøs administration. Undersøgelserne er udført på såvel bedøvede som vågne hanrotter. Vore observationer skyldes formentlig en effekt af HA på forskellige hypothalamiske neuronsystemer afhængig af administrationsmåden, idet vi har fundet, at 1) HA nedsætter sekretionen af dopamin (hypothalamisk PRL-hæmmende faktor) til Det lægevidenskabelige Fakultet 255 hypofysens portale blod, 2) HA effekten ophæves ved blokering afdopamin-receptorer (med stoffet primozide) og 3) HA virker ikke direkte på hypofysen (U. Knigge, S. Matzen & J. Warberg). 2. 2. Mekanismen ved prostaglandin (PG)-induceret frigørelse afhypothalamus- og hypofysehormoner. Fortsatte undersøgelser har vist, at PGE2-stimuleret frigørelse af LH og PRL er uafhængig af endogene opiater i dopaminerge neuroner. Vi har endvidere fundet, at PGE2-følsomheden afde neurosekretoriske elementer i hypothalamus/hypofyse området ændres og den tidligere observerede døgnrytme for PGE2 følsomheden hos hunrotter forsvinder, når dyrene udsættes for kortere fotoperioder. I samarbejde med Morten Møller, Medicinsk-antomisk Institut B, har vi nu påbegyndt studier af betydningen af corpus pineale for disse observationer. Endelig har vi fundet, at PGD2 stimulerer LH-sekretionen hos såvel intakte som kastrerede hanrotter på en dosis afhængig måde, hvilket er i modstrid med litteraturens oplysninger om en hæmmende effekt. PGD2 påvirker ikke PRL frigørelsen (L. Wogensen & J. Warberg). 2.3. Virkningen af anæstelika på LH og PRL sekretionen. Fortsatte undersøgelser har vist, at urethan og pentobarbital ikke påvirker LH og PRL sekretionen hos hanrotter, såfremt dyrene er ustressede på bedøvelsestidspunktet. Vi har overraskende fundet, at under dopamin- receptor blokering (med stoffet primozide) stimulerer urethan PRL sekretionen kraftigt uden effekt på LH-sekretionen (S. Matzen, U. Knigge & J. Warberg). 2.4. Virkningerne af simulerede G-påvirkninger på endokrine funktioner hos mennesket. Fortsatte undersøgelser, der udføres i samarbejde med F. Bonde-Petersen, P. Norsk og N.H. Secher, har vist, at det forhøjede centrale venetryk (CVP), der ses under vandimmersion, er ledsaget af et fald i plasmakoncentrationen afvasopressin (pAVP). Undersøgelser af den eventuelle kausale sammenhæng mellem CVP og pAVP fortsættes. Ved forsøg hvorunder forsøgspersonen vippes 20-60° med hovedet opad har vi fundet en gradvis stigning i aldosteron sekretionen og en markant sekretionsforøgelse af AVP og pancreatisk polypeptid i tilslutning til ortostatisk hypotension (K.S. Jensen, P. Bie & J. Warberg). 3. Heterogeniteten af »gas tric inhibitory polypeptide (GIP)« specielt med henblik på forholdene ved diabetes mellitus. GIP er et tarmpeptid, der potenserer glukose induceret insulinfrisætning. Nyopodagede insulinkrævende diabetikere har en nedsat GIP-frisætning efter et måltid de første 6-9 måneder efter start af insulinbehandling, hvorefter responset normaliseres. GIP måles ved en radioimmunanalyse. Efter gelfiltrering af plasma kan påvises 3 immunreaktive komponenter af GIP Ved infusion affedt og glukose direkte i tyndtarmen er vist, at det overvejende er den GIP komponent, der vides at frisætte insulin, der secerneres. Med henblik på forholdene hos nyopdagede diabetikere er plasma fra sådanne patienter gelfiltreret før og efter insulinbehandling. Før insulinbehandling var mængden af den fraktion, der findes i »void volume« (uspecifik proteininterferens) 100% større end hos normale, mens den var normal 1 uge efter start af insulinbehandling. Der kunne ikke konstateres forskelle i de 2 andre GIP komponenters sekretionsmønster. Dårlig metabolisk regulation synes derfor ikke at have betydning for sekretionen af den insulinotrope GIP-form. Endelig er det vist, at GIP isoleret hos grise ved infusion på diabetikere medfører en øjeblikkelig insulinsekretion ved en glukosekoncentration på 8 mmol/1 (T. Krarup & J J. Holst). 4. Væskebalancens fysiologi. Organismens indhold afvand og salte er af afgørende betydning for samtlige organsystemers funktion og opretholdes ved et kompliceret samspil mellem mange regulationssystemer. Styringen af nyrernes udskillelse af vand og'salte er helt central i denne forbindelse. I 1984 er udført en række forsøgsserier med henblik på at belyse sider af nyrens funktionsregulation samt hermed forbundne aspekter af blodtryksregulationen, som hidtil har unddraget sig systematisk undersøgelse. 4.1. Nyrens vandudskillelse Undersøgelserne af virkningerne af velkendte hormoner på den trænede vanddiuretiske hunds nyrefunktion er blevet fortsat. Årets undersøgelser har været koncentreret om hormonerne vasopressin og angiotensin og har udover den originale servostyringsteknik til overhydrering omfattet traditionel karakteristik af nyrefunktioner ved hjælp af exogent kreatinin og paminohippurat. I den anvendte hundemodel udviser de undersøgte hormoner en betydelig antidiuretisk virkning også i doser, som hidtil har været antaget ikke at kunne influere nævneværdigt på nyrens funktioner. For begge hormoner gælder, at en markant antidiuretisk virkning kan konstateres uden ledsagende ændringer af udskillelsen af salte. Forsøgene danner således grundlag for en nyvurdering af hormonernes betydning for nyrens funktioner samt for samspillet mellem organismens osmo- og volumen-regulation (P. Eiken, C. Emmeluth, M. Baerwulff, J. Warberg & P Bie) 256 Universitetes årbog 1984 4. 2. Nyrens nalnurn-ion-udskitlelse. To undersøgelser har givet ny viden vedrørende den hormonale styring af nyrens udskillelse af natrium-ioner. For det første blev det i ovennævnte eksperimenter vist, at angiotensin II udøver en betydelig anti-natriuretisk virkning i doser, som fysiologisk set er beskedne, samt at denne virkning er mest udtalt, såfremt virkningen af aldosteron hæmmes med et receptor-konkurrerende molekyle. For det andet er syntetiske peptiders virkning blevet undersøgt under anvendelse af nævnte hundemodel. Det er vist, at syntetisk humant atrialt peptid hos disse hunde udøver en meget kortvarig, men udtalt, natriuretisk virkning uden nødvendigvis at ændre den glomerulære filtrationshastighed kendeligt. Nyrens vaskulære konduktans øges derimod under natriuresen (A.C.Johannessen & P. Bie). 4.3. Blodtryksregulation. Undersøgelser til belysning af de regulatoriske mekanismer ved central hypovolæmi er blevet fortsat. Central hypovolæmi er fremkaldt ved venøs tourniquet, idet man herved undgår opståeisen af hydrostatisk betingede trykgradienter som ved tidligere undersøgelser med passiv vipning af kroppen. Endvidere har vi målt højre ventrikkels relative slagvolumen med impedanscardiografi. Med samme procedure, d.v.s. med en høj tidsopløsning, er underarmens blodgennemstrømning blevet registreret. Det har således været muligt at undersøge, om den øgede muskelgennemblødning ved præsynkopalt blodtryksfald opstår samtidigt med nedsættelsen af det venøse tilbageløb til hjertet. Bradykardiens patogenese er herudover søgt belyst ved måling af følgende hormoner i plasma; I) pankreatisk polypeptid, som udtryk for generel, vagal, kolinerg aktivitet, 2) katecholaminer, som udtryk for sympatisk aktivitet, 3) vasopressin og angiotensin II, som vasoaktive væskebalancehormoner. Undersøgelsesresultaterne er imidlertid endnu ikke færdiganalyseret. Ved epidural anæstesi fremkommer en central hypovolæmi betinget af en blokering af det sympatiske systems vasokonstriktohske virkning. En undersøgelse parallelt med ovenstående er påbegyndt, men ikke afsluttet. Ved rent kliniske observationer har vi hos patienter i blødningsshock observeret, at disse udvikler brakycardi i forbindelse med det blødningsbetingede blodtryksfald. Markant forhøjede plasmakoncentrationer af pankreatisk polypeptid hos de patienter, som tilfældigvis ikke havde spist indenfor 6 timer før shockets indtræden, tyder på en udbredt vagal aktivitet i denne fase. Ved angiotensin II 'stepup' infusioner hos forsøgspersoner er ved anvendelse af fysiologisk relevante doser fundet let stigende arterielt blodtryk, uændret pulsfrekvens og centralvenetryk, samt uændrede koncentrationer af pankreatisk polypeptid, adrenalin, noradrenalin, og vasopressin. I modsætning til resultaterne under sammenlignelige infusioner af vasopressin (sml. årbog 1983) kunne ikke måles nogen signifikant ændring i underhudens blodgennemstrømning (K. Sander Jensen, N.H. Secher, J. Mehlsen, T.W. Schwartz, J. Warberg & P. Bie). 5.1. Faktorer af betydning for mobiliseringen affedtsyrer fra depotfedt og for deres videre transport. Under længerevarende muskelarbejde fremmes nedbrydningen af legemets fedtdepoter, og en øget gennemblødning muliggør en øget fjernelse af frie fede syrer fra fedtvævet. I arbejdets første timer stiger den arterielle fedtsyrekoncentration som udtryk for at mobiliseringen overstiger forbruget. Siden stabiliseres koncentrationen på et forhøjet niveau. En forsøgsserie (J. Madsen, J. Biilow & N.E. Nielsen) er afsluttet, i hvilken der på perfunderet hundefedt er påvist 2 mekanismer, ved hvilke en stigende arteriel fedtsyrekoncentration modvirker afgiften fra fedtvævet. For det første vil genopbygningen af depotfedt fremmes ved stigende fedtsyrekoncentration uden at nedbrydningen påvirkes. For det andet vil der ved forhøjet koncentration af fedtsyrer i arterieblodet indtræde en stigning i kredsløbsmodstanden i fedtvæv. Herved modvirkes den øgning i gennemblødningen, der ledsager lipolysen, og fedtsyremobiliseringen bremses. Ved disse mekanismer indreguleres den arterielle fedtsyrekoncentration på et højere niveau end hvileniveauet, hvilket fremmer optagelsen i den arbejdende muskulatur. Også i intakte hundes fedtvæv er en øget kredsløbsmodstand påvist, når den arterielle fedtsyrekoncentration stiger (J. Biilow, A. Astrup, J. Madsen & NJ. Christensen). En hæmmet mobilisering fra depotfedt kunne være en årsagsfaktor i udviklingen af visse typer fedme. Derfor sammenlignes i igangværende forsøg transportkapaciteten for frie fede syrer i plasma fra normale mennesker og i plasma fra patienter, der har udviklet fedme trods beskeden kalorieindtagelse. Endelig undersøges lokale fedtdepoters sammensætning, sider af deres stofskifte samt gennemblødning hos patienter med lipodystrofier (A. Astrup, J. Biilow & R. Jelnes). 5.2. Undersøgelser over lokalisation og mekanisme ved nonshivering thermogenese. En afsluttet forsøgsrække på normale forsøgspersoner har vist, at perirenalt brunt fedt ikke spiller nogen kvantitativt betydningsfuld rolle for efedrininduceret thermogenese. Det gør derimod den tværstribede muskulatur (A. Astrup, J. Biilow, N.J. Christensen & J. Madsen). Efedrinets thermogene effekt formidles dels ved stimulation af beta-receptorer i muskulaturen, dels kan Det lægevidenskabelige Fakultet 257 en af efedrinet udløst øget insulinsekrtion være af betydning (A. Astrup, Ch. Lundsgaard, J. Biilow & J. Madsen). Den glukose-inducerede thermogenese studeres i bedøvede hunde, hvor muskulaturens og leverens betydning undersøges (J. Madsen, J. Biilow, A. Astrup, O. Grafr& A. Hartkopp). På normale mennesker findes efter glukosebelastning en øget iltoptagelse i underarmen. Effekten falder i 2 faser, en initial samtidig med glukoseabsorptionen fra tarmen og en øget sekretion af noradrenalin samt en senere fase mens plasmaglukosekoncentrationen falder og samtidig med en øget adrenalinsekretion (A. Astrup, J. Bulow & N.J. Christensen). Lipid-induceret thermogenese i bedøvede hunde kunne ikke henføres til brunt fedtvæv (A. Astrup, J. Biilow & NJ. Christensen). Endelig undersøges med en forbedret teknik thermogenesen i rottens interscapulære brune fedt under forskellige former for stimulation (N.E. Nielsen). 5.3. Dykkermedicin. J. Madsen deltager i Søværnets dykkermedicinske arbejdsgruppe og har ydet konsulenttjeneste i direktoratet for Statens Skibstilsyn samt for Søværnets Dykkerskole. Der foretages fortsat en registrering og opgørelse af dykkerulykker i Danmark. J. Madsen har til brug ved mætningsdykninger med heliumoxygen på dybder til 50 m beregnet tabeller for excursioner fra mætningsdybden. 6. Isolation og karakterisering af atrielt netriuretisk hormon. Projektet er påbegyndt 1. februar 1984. Ved kombination af fældning i eddikesyre/NaCl, ultrafiltrering og kationbytter kromatografi er det lykkedes at oprense en højmolekylært (10.000-70.000) aktivitet fra oksehjerter, som har lignende biologisk effekt som syntetisk atrielt natriuretisk polypeptid (alfa-ANH, Peninsula). Videre oprensning med C-18 reversed phase høj trykskromatografi er under udførelse. Endvidere fremstilles på kaniner antiserum mod syntetisk humant atrielt natriuretisk polypeptid med henblik på at udarbejde et radioimmunoassay til fysiologiske studier (Chr. Torp-Pedersen & HJ. Schiitten). 7. Perifere effekter af oxytocin og vasopressin. 7. ]. Oxytocins virkning på myometriets celler. I præparationen af højtrensede plasmamembraner fra myometrieceller er kinetiken for calcium- og magnesium- aktiveringen af en membranbunden ATPase blevet undersøgt. Præliminære data tyder på, at denne enzymaktivitet ikke, som tidligere antaget, påvirkes af oxytocin (A. Atke, T. Særmark & H. Vilhardt). 7. 2. Gastrointestinal absorption af vasopressin. På ubedøvede hunde og frivillige forsøgspersoner er plasmakoncentrationerne af vasopressin og analoger heraf blevet målt ved specifikke RIA efter peroral administration af peptiderne. I samarbejde med Dr. Mogens Hammer, afd. P, Rigshospitalet, er det vist, at patienter med diabetes insipidus (tørstesyge) kan behandles effektivt ved peroral administration af vasopressin analogen DDAVP (H. Vilhardt & S. Lundin). 7.3. Oxytocins effekt på blodsukkeret. På ubedøvede hunde er det vist, at injektion af oxytocin markant øger koncentrationen af glukose, insulin og glucagon i blodet. Det er nu fastlagt, at stigningen i blodsukkeret er sekundær i forhold til en direkte effekt af oxytocin på glucagonfrigørelsen (H. Vilhardt, T.l. Holst, T. Krarup & P. Bie). 7.4. Vasopressins effekt på koagulations systemet. En ny metode til bestemmelse af faktor VIII er blevet sat op. I samarbejde med Dr. Tom Barth, Prag, er en række strukturelle analoger af vasopressin blevet testet på hunde med henblik på at vurdere, hvilken del af vasopressin molekylet der er ansvarlig for faktor VIII frigørelsen til blodet (H. Vilhardt). 8. De fysiologisk-biokemiske mekanismer ved neurotransmitterregulation af hormonsekretionen fra neurohypofysen. Studier over den regulatoriske funktion i nervecellerne affosfoproteinerne fortsættes. De udgør en bred og forskelligartet klasse af proteinmolekyler, hvis almene funktion er at formidle de cellulære reaktioner på det store antal af ydre påvirkninger (signaler), som enhver celle udsættes for. Signalerne (f.eks. hormoner, neurotransmittorer eller elektriske potentialmændringer) aktiverer særlige molekylekomplekser (receptorer) på celleoverfladen. De aktiverede receptorer bevirker en stigning i de intracellulære koncentrationer af de såkaldte »second messengers«, dvs. særlige intracellulære signalmolekyler. Stigningen i second messengers-koncentrationer medfører i sin tur en øget fosforylering af ganske bestemte fosfoproteiner (hvis art afhænger i hvert tilfælde af vævs- og celletypen, samt af arten af den ydre cellepåvirkning), som formidler/ modulerer det biologiske respons. I de tidligere arbejder er der påvist forskellige fosfoproteinsystemer, knyttet til 2 second messengers -systemer: cAMP og Cai+/calmodulin. Disse fosfoproteiners reaktionsmønster og subcellulære forekomst er belyst med eksempler fra neurohypofysen og binyremarven. Under et ophold i professor Paul Greengards laboratorium i U.S.A. (indtil 1. juli 1984) koncentreredes 258 Universitetes årbog 1984 arbejdet omkring koblingen mellem dopaminreceptorer og 4 nervecellespecifikke fosfoproteiner (Synapsin la og b samt Protein 11 la og b) i neurohypofysen. Det er vist, at disse proteiners fosforylering stimuleres ved aktivering af D-1-dopaminreceptorer, medens den hæmmes ved aktivering af D-2-receptorer. Fortsatte undersøgelser vil især tage sigte på 2 problemstillinger: 1) Betydningen af den ovennævnte receptorregulation af proteinfosforylering for hormonfrigørelsen fra neurohypofysen. 2) Muligheden for, at en selektiv forekomst af disse fosfoproteiner på en bestemt type af organeller i de sekretoriske neuroner (og deres manglende forekomst på en anden type af organeller) betyder en selektiv modulering via dopaminreceptorer og sekretionen fra en særlig neurotransmitterpulje i neurohypofysen. Arbejdet med disse problemer skal foregå til dels i samarbejde med andre forskere i Danmark, fra Karolinska Instituttet i Sverige samt fra The Rockefeller University i U.S.A. (M. Treiman). 9.1. Peptider i den nervøse og paraknne styring af mavetarmkanalens funktion. De seneste års forskning har vist, at regulatoriske peptider, foruden at deltage i den hormonale regulation af en lang række organers funktion, også udøver effekt som henholdsvis parakrine transmittorer (virkning på naboceller efter lokal diffusion) og egentlige neurotransmittorer (eller neuromodulatorer). Afgrænsningen af den fysiologiske betydning af disse peptid-effekter overfor »etablerede« kontrolsystemer frembyder store tekniske problemer. Påvisning af peptiderg styring kræver: 1) påvisning (immunhistokemi) af parakrine celler eller peptiderge nerver i relation til det undersøgte målorgan; 2) påvisning af frisætning af peptidtransmitteren efter relevant stimulus; 3) dokumentation af peptid transmitterens virkning i det relevante system. Vi arbejder fortrinsvis med neuropeptidet GRP (»mammalian bombesin«); neuropeptiderne VIP/ PHI; cholecystokinin (CCK) som både hormon og neuropeptid; somatostatin som både hormon, parakrin transmitter og neuropeptid; neuropeptid Y (NPY), som co-existerer med noradrenalin i sympatiske nerver. Endvidere arbejder vi med de GRP beslægtede neuropeptider neuromedin b og neuromedin C. For alle peptiderne har vi udviklet eller er ved at udvikle radioimmunanalyser, og ved hjælp af de tilhørende antistoffer kortlægger vi peptidernes forekomst i såvel mavetarmkanal som i centralnervesystemet (i samarbejde med lektor Steen Seier Poulsen, Med. anat. Inst. B). Endvidere arbejder vi med teknikker til at »bevise« deltagelse af lokale peptider i organkontrol: perf usion med peptidantagonister, perfusion med antistoffer (eller fab-fragmenter heraf), fremkaldelse af tachyphylaxi (desensitization) for peptidet. Ved hjælp af isolerede perfunderede organer med intakt autonom nerveforsyning undersøger vi frisætning af neuropeptiderne efter nervestimulation (i samarbejde med Kir. afd. C, Rigshospitalet), og på de samme modeller, eller ved infusion på bedøvede dyr, undersøger vi virkningen af neuropeptiderne på forskellige organsystemer. Vi har således kunne vise: at GRP-nerver er ansvarlige for den »cephale fase« af gastrin-sekretionen fra antrum, og at GRP nerver medvirker ved den vagalt udløste enzymsekretion fra pankreas. Endvidere, at VIP og PHI frisættes samtidigt og fra de samme nervefibre i pankreas, og begge deltager i styringen af såvel den endokrine som den eksokrine sekretion i pankreas. Endvidere, at somatostatinet er så potent, at det både kan fungere som hormon og som parakrin regulator, af henholdsvis syresekretion retion og gastrinsekretion (JJ. Holst, S. Knuhtsen, O. Vagn Nielsen & S.L.Jensen). 9. 2. Den fysiologiske betydning af »intervening pep tide sequences « (restpeptider i hormonforstadier). Det er vist, at de regulatoriske peptider, og herunder pankreashormonet glucagon, i organismen syntetiseres via højmolekylære forstadier, de såkaldte (pre)propeptider, hvorfra de senere afspaltes (jvf de tidligere nævnte neuropeptider). Spørgsmålet er herefter, hvad der bliver af »resterne« af forstadiet, når selve det regulatoriske peptid er fraspaltet; i mange tilfælde antyder den kemiske struktur af forstadiet, at propeptidet i virkeligheden er forstadie for mere end ét regulatorisk peptid. Ud fra kendskab til strukturen af det for de nævnte propeptider kodende genetiske materiale (mRNA, cDNA eller generne) og syntetiske peptider fremstillet på basis heraf, har vi udviklet analyser for de mest sandsynlige kandidater blandt disse »restpeptider «, og vi undersøger med dette værktøj forekomsten af peptiderne, dels ved hjælp af immunhistokemi, dels ved analyser af peptidindholdet i ekstrakter af de forskellige væv. Ved passende analyse af ekstrakterne (forskellige former for kromatografi inklusive høj tryks væskekromatografi (HPLC)) kan vi også belyse den kemiske struktur af de rent faktisk forekommende peptider. Ved hjælp af analyserne undersøges den mulige sekretion af de identificerede peptider fra egnede fysiologiske modeller, f.eks. isolerede perfunderede organer af ventrikel, pankreas og tarm. Endvidere undersøger vi effekten af de nye peptider, dels på de perfunderede organer, dels ved infusion på forsøgsdyr og mennesker. Det er herigennem lykkedes at identificere samtlige produkter af glucagon-genet. Forstadiet, som også dannes i tarmen (tarm-glucagon), bliver behandlet forskelligt i pankreas og tarm (såkaldt differentiel proDet lægevidenskabelige Fakultet 259 cessing). Fra tarmen frisættes to peptider (GLP-1 og GLP-2), som begge må anses for at være fuldgyldige hormoner; de synes at have betydning for styringen af ventriklens syreproduktion. Fra pankreas frisættes peptidet GRPP, samt et stort peptid, der indeholder både GLP-1 og GLP-2 sekvensen. Betydningen af disse peptider er endnu ikke klarlagt. Fra somatostatinforstadiet, som også behandles forskelligt i ventrikel, pankreas og tarm, dannes mindst 4 peptider foruden somatostatinet selv, nemlig prosomatostatin 63-77, prosomatostatin 63-80, prosomatostatin 1-77, og endelig et peptid på omkring 40 aminosyrer, som ender med 63-77 sekvensen. Heller ikke for disse peptider kan vi endnu udtale os om betydningen. VIP forstadiet indeholder foruden VIP selv også peptidet PHI, som frisættes parallelt med VIP og medvirker ved en række af de processer, hvor VIP deltager i styringen (JJ. Holst, F. Baldissera, A.C. Ørskov, S. Sheikh & J. Fahrenkrug). Redaktionsvirksomhed: N.A. Thorn er dansk redaktør af Acta Physiologica og medlem af redaktionskomiteer for andre internationale, faglige tidsskrifter. Rejser: M. Treiman The Rockefeller University, New York, U.S.A., som Fogarty International Fellow 1.1.1984- 1.7.1984. N.A. Thorn har, efter indbydelse, foretaget en 4 ugers rejse med gæsteforelæsninger ved 5 japanske universiteter m.m. Indlæg på kongresser: A. Astrup: Nord. Forening f. Fysiologi, Kbhvn. 39. Nord. Kongr. Intern Med., Kbhvn., Nord. Forening f. Fysiologi, Orenas, Sverige. P. Bie: Second Europ. Symp. on Life Sci. in Space, Porz Wahn, Vesttyskland, First Vasopressin Gonference Aspen, Golorado, Nord. Forening f. Fysiologi, Orenas, Sverige. JJ. Holst: International Symp. on Somatostatin; Montreal; Int. Gongr. Endocrinol. Quebec, Ganada. Fur. Pancreatic Glub, Lissabon; EASD (europæiske diabetesselskab) London (ved Furio Baldissera); Int. Symp. on Gut Hormones; Rochester, Minnesota, U.S.A.; 13. Int. Gongr. Gastroenterology, Karlovy Vary, GSSR; mellemmøde. Nord. Forening f. Fysiologi, Orenas, Sverige. J. Madsen: Nord. Forening f. Fysiologi, Kbhvn. N.A. Thorn: 9. Int. Symp. Neurosecretion, Japan, Nord. Forening f. Fysiologi, Kbhvn, Nord. Forening f. Fysiologi, Orenas, Sverige, Symp. om Galcium, Drug, Action and Related Problems, Kiel. H. Vilhardt: Int. Symp. on Diabetes Insipidus, Paris, foredrag. Int. Symp. on Oxytocin, Quebec, Ganada, foredrag. J. Warberg: Second Europ. Symp. on Life Sci. Research in Space, Koln. Publikationer: Astrup, A., Biilow, J., Madsen, J.: Interscapular brown adipose tissue blood flow in the rat. Determination with mxenon clearance compared to the microsphere method. Pfliigers Archiv (European Journal of Physiology) Vol. 401, No. 4, s. 414—17, Vesttyskland 1984. Astrup, A., Biilow, J., Ghristensen, N.J., Madsen, J.: Ephedrine -induced thermogenesis in man: no role for interscapular brown adipose tissue. Glinical Science 66, s. 179—86, London 1984. Astrup, A., Andersen, T: Termogenese og adipositas. Patogenetiske og terapeutiske overvejelser. Ugeskrift for Læger 146. årgang, nr. 40, s. 3003-07, København 1984. — , Biilow, J., Madsen, J., Christensen, N.J., Gonrad, G.: Thermogenesis in brown adipose tissue and skeletal muscle induced by ephedrine in man. Acta Med. Scand. Suppl. 685, s. 16, 1984. — , Bulow, J., Madsen, J.: Gontinuous measurement of interscapular brown adipose tissue blood flow in rats. Acta Physiol. Scand. 120, s. 39A, Stockholm 1984. — , Lundsgaard, G., Christensen, NJ., Madsen, J.: Sensitization to thermogenic stimulation after ephedrine treatment in man. Acta Physiol. Scand. 121, s. 44A, Stockholm 1984. Biilow, J., Madsen, J., Nielsen, N.E.: Feed—back inhibition offatty acid (FA)molbilization from adipose tissue during lipolysis. Acta Physiol. Scand Vol. 121, s. 43A, Stockholm 1984. Baldissera, F.G.A., Holst, JJ.: Glucagon—related peptides in the human gastrointestinal mucosa. Diabetologia Vol. 26, No. 3, s. 223-28, London 1984. Barth, T, Hrbas, P, Skopkova, J., Vilhardt, H., Flegel, M.,Jost, K.: Theeffectofsomestructural changes in the molecule of vasopressin on the duration of antidiuretic action. Collection of Czechoslovak Chemical Communications 49, s. 137-40, Prag 1984. Bie, P, Warberg, J., Secher, N.H., Ghristensen, N.J., Jensen, K.S., Giese, J.: Endocrine responses to hypotensive gravitational stress: catecholamines pancreatic polypeptide and vasopressin. Life Sciences Research in Space. Proc. 2nd European Symposium 212, s. 193—95, European Space Agency 1984. Bie, P: First vasopressin conference. Ugeskrift for Læger Vol. 146, s. 3932—34, København 1984. — , Astrup, A., Secher, N.H., Jensen, K.S., Warberg, J.: Hemodynamic eflects of synthetic arginine va260 Universitetes årbog 1984 sopressin in man. Acta Physiol. Scand. Vol. 121, s. 10A, Stockholm 1984. — , Munksd orf, M., Warberg, J.; Overhydration during vasopressin infusion in conscious dogs. American Journal of Physiologi Vol. 247, s. F103—09, Bethesda, MD., USA 1984. Holst, J.J., Fahrenkrug, J., Knuhtsen, S., Jensen, S.L., Poulsen, S.S., Nielsen, O.V; Vasoactive intestinal polypeptide (VlP)in the pig pancreas: role of VIPergic nerves in control of fluid and bicarbonate secretion. Regulatory Peptides 8, s. 245—59, Amsterdam 1984. Hornnes, P.J., Kiihl, C., Krarup, T.: Gastroenteropancreatic hormones in normal and gestationaldiabetic pregnancy: Response to Oral Lipid. Metabolism Vol. 33, No. 4, s. 304-08, USA 1984. Jensen, K.S., Secher, N.H., Bie, P, Astrup, A., Warberg^.: Bradycardia during central hypovolemia in man: Increase in plasma pancreatic polypeptide indicating a vagal mechanism. Acta Physiol. Scand. Vol. 121, s. 49A, Stockholm 1984. Kirkegaard, P, Olsen, PS., Poulsen, S.S., Holst, ].]., Schaflalitzky, O.B.d.M., Christiansen, J.: Effect of secretin and glucagon on Brunne r's gland secretion in the rat. Gut Vol. 25, No. 3, s. 264—68, London 1984. Kirkegaard, P, Olsen, PS., Nexø, E., Holst, J.J., Poulsen, S.S.: Effect of vasoactive intestinal polypeptide and somatostatin on secretion ofepidermal growth factor and bicarbonate from Brunner's glands. Gut Vol. 25, No. 11, s. 1225-29, London 1984. Konat, G., Offner, H., Mellah, J.: Improved sensitivity for detection and quantitation of glycoproteins on polyacrylamide gels. Experientia 40, s. 303—04, Basel 1984. Konat, G., Offner, H., Zeeberg, L: The Effect of Serum from Multiple Sclerosis Patients in Remission on the Incubated Rat Brain Slices. Journal of the Neurological Sciences 60, s. 363—66, Elsevier, Holland 1983. Krarup, T., Holst, J.J.; The heterogeneity of gastric inhibitorypolypeptide in porcine and human gastrointestinal mucosa evaluated with five diflerent antisera. Regulatory Peptides 9, s. 35-^6, Amsterdam 1984. Madsen, J.: Diving accidents. Nordic council arct. med. res. rep 38, s. 10, Oulu 1984. Melin, P, Trojner, J., Vilhardt, H .: Uterotonic oxytocin and vasopressin antagonists with minimal structure modifications. Peptides, structure and function, V J. Hruby, D. H. Rich, s. 361—64, Rockford, Illinois 1984. Munksdorf, M., Bie, P: Renal sodium and potassium excretion in conscious dogs. Acta Physiol. Scand. 120, s. 39A, Stockholm 1984. Norsk, P, Bonde—Petersen, F, Warberg, J.: Hemodynamics and plasma arginine vaso—pressin during water immersion in normal man. Life Sciences Research in Space s. 187-90, European Space Agency, ESA SP-212 1984. Olesen, M., Sottimano, C., Holst, J.J., Nielsen, O.V: Autonomic nervous control of gastric somatostatin and gastrin release. Scand. J. Gastroenterology Suppl. 89, s. 127-29, Oslo 1984. Olsen, S.F, Treiman, M.: Calmodulin binding to secretory granules isolated from bovine neurohypophyses. Acta physiol. Scand. 118, s. 355-59, Stockholm 1983. Rehfeld, J.F, Hansen, H.F, Larsson, L., Stengaard— Pedersen, K., Thorn, N.A. : Gastrin and cholecystokinin in pituitary neurons. Proceedings of the National Academy of Sciences, USA: Neurobiology Vol. 81, s. 1902-05, Washington, D.C 1984. Secher, N.H., Werner, G., Jensen, K.S., Bie, P: Relativ bradykardi ved hypovolæmisk shock. Ugeskrift for Læger Vol. 146, s. 1036-39, København 1984. Soelberg, P.S., Vilhardt, H., Gjerris, F, Warberg, J.: Impermeability of the blood—cerebrospinal fluid barrier to 1—deamino—8—D-arginine—vasopressin (DDAVP) in patients with acquired communicating hydrocephalus. European Journal of Clinical Investigation 14, s. 435—39, Oxford 1984. Vilhardt, H., Bie, P: Antidiuretic effect of perorally administered DDAVP in hydrated humans. Acta Endocrinologica 105, s. 474—76, København 1984. — , Akerlund, M., Melin, P: Clinical experience with oxytocin antagonists. The journal of steroid biochemestry 20, s. F26, Oxford 1984. Warberg, J., Bie, P, Astrup, A., Secher, N.H., Sander— Jensen, K.: Endocrine responses to nonhypotensive gravitat ional stress: Vasopressin and aldosterone. Life Sciences Research in Space s. 191-92, European Space Agency, ESA SP-212 1984. Wogensen, L., Warberg, J.: Cyclic and diurnol alterations in the response of luteinizing hormone and prolactin to prostaglandin E2 during the rat estrous cycle. Acta Endocrinologica 106, s. 30-37, København 1984. Niels Anker Thorn 4: Neurofysiologisk Institut Historie: Neurofysiologi omhandler funktionen af centralnervesystemet, perifere nerver og muskler. I Danmark voksede forskningsfeltet frem omkring Fritz Buchthai i årene efter 1933 med tilknytning til Universitetets gymnastikteoretiske Laboratorium og Rigshospitalets neuromedicinske Afdeling. Fagets selvstændige status Det lægevidenskabelige Fakultet 261 ved universitetet anerkendes officielt med oprettelsen af Neurofysiologisk Institut 1. april 1946 og udnævnelsen af Fritz Buchthai som direktør. Fra spredte lokaler udlånt af Gymnastikteoretisk Laboratorium og Medicinsk- Fysiologisk Institut samledes instituttets aktivitet i 1952 på Michaelsen Instituttet opført med støtte fra Michaelsen Fonden, Carlsbergfondet og The Rockefeller Foundation. I 1955 blev Fritz Buchthai udnævnt til professor for et forskningsområde i stadig vækst. Relationen til tilgrænsende kliniske områder blev formaliseret og styrket i 1965 med udnævnelsen af Fritz Buchthai til overlæge ved Rigshospitalets Laboratorium for klinisk Neurofysiologi. Den voksende interesse for centralnervesystemets funktion udmøntedes i 1969 i oprettelsen af et ekstraordinært professorat i adfærdsfysiologi til A. Mosfeldt Laursen og videreførtes ved Fritz Buchthais afgang på grund af alder med udnævnelsen i 1980 af Hans Hultborn som efterfølger. Samtidig flyttedes instituttet, som nu er en del afPanum Instituttet. Udviklingen af det neurofysiologiske forskningsfelt har været præget af en bevidst satsen på at fastholde kontinuiteten samtidig med at nye områder blev inddraget. Instituttets arbejde nåede tidligt international status inden for basal muskelfysiologi og perifere nervers og muskulaturens patofysiologi. Disse områder er fortsat en vital del af Instituttets aktivitet. Centralnervesystemets fysiologi blev tidligst inddraget ved studier af synsbarkens cellulære mekanismer og yderligere forstærket gennem udviklingen af adfærdsfysiologien. Disse udviklingslinier har i de seneste år bidraget væsentligt til at muliggøre en koncentreret indsats på områderne motorisk funktion, cellulær neurofysiologi og centralnervesystemets udvikling. Den metodologiske bredde giver instituttet særlige muligheder for at yde et aktivt bidrag til den hurtige udvikling inden for neurobiologien, som i disse år er igang. Metodeudvikling har historiske traditioner på Neurofysiologisk Institut. Instituttets stimulator og forstærkerdesign blev udnyttet på hospitaler og af den medicotekniske industri. Man var blandt de første til at udnytte elektronmikroskopi og computerteknik i praktisk forskning. Fra instituttets start har forskningsaktiviteten haft stor betydning for undervisning og uddannelse. Neurofysiologisk Institut var således igangsætter for kompetanceopbygningen inden for klinisk neurofysiologi ved danske hospitaler og instituttet har haft en tæt relation til den kliniske forskning inden for neurologi og klinisk neurofysiologi, som blandt andet afspejler sig i, at en lang række kliniske læger har udført deres disputatsarbejde ved instituttet. I de senere år har instituttet i stigende grad også varetaget undervisningen i neurofysiologi for lægestuderende. Endvidere får mange studerende idag på frivillig basis deres første forskningsintroduktion på instituttets laboratorier. Stab: VIP: Antal årsværk: 10 Professorer: Hans Hultborn og A. Mosfeldt Laursen. Lektorer: Ivan Divac, P, Dyhre-Poulsen, Chr. Guld, Jørn Hounsgaard, Z. Kamieniecka og afdelingsleder H. Schmalbruch. Seniorstipendiat: Henrik Jahnsen. Kandidatstipendiat: Clarissa Crone, Scholarstipendiater: Jesper Mogensen, Bojespersen, Ole Kiehn, Dan Nielsen. TAP\ Antal årsværk: 10,76. Vagn Ousager Andersen, Marianne Bjærg, Allan Djørup, Else Marie Fischer, Kirsten Gerstoft, Egil Gudbrandsen, Lis Hansen, Kurt Helmer, Steen Lærke Nielsen, Margit Løvgreen, Jan Nielsen, Elisabeth Nyholm. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskning belyser centralnervesystemets funktion ved at fokusere på nogle fa hovedemner, der angribes fra forskellige synsvinkler i en række delprojekter. Motorisk funktion belyses i projekter, der omhandler: de motoriske kontrolsystemers funktion under bevægelser, den cellulære organisation og cellulære mekanismer i rygmarvens motoriske system, celledød og mulighederne for reinnervation under udviklingen af det neuromuskulære system hos nyfødte rotter samt morfologisk og histokemisk analyse af perifere nerver og muskler ved patologiske tilstande hos mennesket. Hjernebarkens funktion undersøges i projekter, der omhandler aktivitetsmønstre hos enkeltceller i synsbarken ved belysning af øjet med lys af forskellige bølgelængder, infratemporallappens betydning for formog ansigtsdiskrimination, samt kortikale og subkortikale hjerneområders anatomiske og funktionelle interaktion. Hjernecellers membranegenskaber undersøges i projekter, der omhandler cellespecifikke impulsmønstre, synaptisk transmission og virkningen af transmitterstoffer på enkeltceller i centralnervesystemet samt differentiation af cellespecifikke membranegenskaber og synaptiske forbindelser i hjernetransplantater. I det følgende gives en kort oversigt over aktuelle forskningsprojekter ved instituttet. I. Motorisk Junktion. 1.1. Det perifere neuromuskulære system. Undersøgelsen af, i hvilken udstrækning overskæring af ischiasnerven hos nyfødte rotter medfører død af rygmarvens motoriske nerveceller, er afsluttet, og re262 Universitetes årbog 1984 sultaterne er offentliggjort. Det viste sig, at musklerne ikke kan reinnerveres, fordi alle nerveceller dør; derimod iagttages ikke tab af nerveceller, hvis overskæringen udføres på voksne rotter. I fortsættelsen af projektet startes nu en undersøgelse af de sensoriske spinalgangliecellers reaktion på nerveoverskæring. Præliminære resultater tyder på, at ikke alle nerveceller dør, men tabet er stort både hos nyfødte og voksne opererede rotter. For at kunne sætte antallet af tabte nerveceller i relation til antallet af overskårne nervetråde er det nødvendigt at analysere ischiasnervens sammensætning og at bestemme antallet af autonome nervefibre; antallet af de motoriske fibre er kendt fra den foregående undersøgelse. I litteraturen foreligger der ingen tal for antallet af autonome fibre i en blandet perifer nerve, og denne del af arbejdet er i sig selv interessant og kan have betydning for interpretationen af nervebiopsier fra patienter med nervesygdomme. Til formålet vælges altid en sensorisk hudnerve, og de første resultater hos rotter viser, at hudnerver indeholder kun en meget lille andel af autonome nervefibre. En histokemisk undersøgelse af spørgsmålet, om nogle muskelsygdomme hos mennesket selektivt angriber bestemte typer af muskelfibre, er afsluttet. For tiden bearbejdes det opsamlede materiale af biopsier fra patienter med infantil spinal muskelatrofi Werdnig- Hoffmann. Denne sygdom begynder med denervation af muskulaturen allerede i fosterperioden, og normalt dør barnet ganske kort tid efter fødslen. Formålet med de ovennævnte studier af nervecelledød hos umodne rotter er at bidrage til forståelsen af denne sygdom. Ligesom i de foregående år stillede laboratoriet ekspertise og tekniske muligheder til rådighed for forskellige neurologiske og pædiatriske afdelinger til at undersøge muskel- og nervebiopsier fra patienter med neuromuskulære sygdomme. Formålet er udover at yde en service for patienterne at skaffe materiale for vore egne undersøgelser. Det flerårige arbejde med manuskriptet til en nyudgave af muskelbindet til »Handbuch der mikroskopischen Anatomie des Menschen« (Springer-Verlag) er afsluttet og bogen kan påregnes at udkomme (på engelsk) i 1985). FL Schmalbruch er blevet opfordret til at deltage i et internordisk samarbejde om neuromuskulær diagnostik, som skal oprettes i tilknytning til det svenske medicinske forskningsråds planlægningsgruppe for muskelsygdomme. Det første møde fandt sted i april 1984 i Linkoping. Desuden er laboratoriet medlem af det tyske »Referenzzentrum fur neuromuskulare Krankheiten bei der Deutschen Gesellschaft fur Neuropathologie und Neuroanatomie« som afholdt et symposium i Aachen i april 1984. Schmalbruch berettede ved mødet over specifikke former af muskelfiberatrofi. (Fl. Schmalbruch, Z. Kamieniecka). 1.2. Undersøgelse af kontrollen af bevægelser hos vågne dyr og hos mennesker. Når et individ lander fra et spring skal bevægelsesenergien absorberes for at opnå en optimal opbremsning affaldet. Vi er igang med at undersøge styringen af landingsmekanismen hos mennesker og aber. Aktiviteten i de muskler omkring albueleddet, der deltager i kontrollen af landingen, er meget præcist styret efter et program, der er fastlagt allerede når aben sætter af. Den nervøse aktivering af musklerne sker i kortvarige byger alternerende mellem bøje- og strækmusklerne, og timingen til landingsøjeblikket er meget præcis. Stivheden i albueleddets strækmuskel var stigende lige efter landingen for dernæst at falde og blive negativ ved afslutningen af landingsbevægelsen, hvor musklen stadig var aktiv. På grund af den negative stivhed er der kun ringe kraft tilbage i strækmusklen, som skal udbalanceres af bøjemusklen efter landingen. Den negative stivhed er derfor vigtig for en glat landing og fremkommer måske i forbindelse med det specielle aktiveringsmønster i musklen. Det alternerende aktivitetsmønster kan skyldes enten synkroniseret aktivitet af enkelte motoriske enheder eller synkronisering af forskellige motoriske enheder. For at undersøge synkroniseringsmekanismen er jeg gået igang med at forsøge at registrere aktiviteten i de enkelte motoriske enheder under landingen. Desuden undersøges det om bestemte områder i centralnervesystemet har betydning for styringen af aktivitetsmønsteret. Foreløbig ser det ud til, at hverken pyramidebanerne, bagstrengene eller den primære motoriske cortex har betydning for initieringen eller vedligeholdelsen af mønsteret. Styringen af følgebevægelser undersøges hos aber og mennesker, der er trænet til at holde konstant tryk mod et håndtag, der kan bevæges op og ned af en motor. Fire aber er nu trænet til at følge forudsigelige og/ eller uforudsigelige bevægelser af håndtaget både med og uden synets hjælp. I modsætning til springforsøgene, hvor opgaven er den samme fra gang til gang. og derfor kan indlæres, skal individet her styre sine bevægelser efter trykket mod hånden for at kompensere håndtagets bevægelse. Formålet er at udvikle en følsom metode til at kvantitere udførelsen af bevægelser og at undersøge hvilke områder i centralnervesystemet, der indgår i styringen af voluntære bevægelser (Poul Dyhre-Poulsen). 1.3. Det motoriske systems neuromle organisation i »udgangstrinet « i medulla spinalis. De såkaldte muskeltene fungerer som musklens længdemålere. Deres tykkeste sensoriske afferenter (la afferenter) giver en direkte (monosynaptisk) excitation af motoneuronet til samme muskel. En forlængelse af musklen kan derfor føre til en excitation af motoneuroDet lægevidenskabelige Fakultet 263 net med en kontraktion af musklen til følge. Hos spastikere kan således en passiv forlængelse af antagonistmusklerne - under vilkårlig kontraktion af agonisterne - føre til en strækrefleks, der vil hindre den ønskede bevægelse. Normalt giver hjernen samtidig med excitationen afagonistmusklens motoneuroner også en inhibition (via et interneuron) af antagonist motoneuronerne. Dette kaldes en reciprok inhibition og bevirker, at antagonistmusklen forbliver relaxeret på trods af den passive strækning. Også muskeltenens la aflerenter giver anledning til en disynaptisk reciprok inhibition af antagonistens motoneuroner. Det er overvejende de samme interneuroner, som formidler den reciprokke inhibition fra hjernen og fra muskeltenene, og de kaldes derfor almindeligvis »la inhibitoriske interneuroner«. Ved at måle graden af la inhibition i soleus-motoneuronerne (ved hjælp af en monosynaptisk testreflex — Hoffmann-reflexen) efter en konstant konditionerende stimulering af peroneusnervens la aflerenter kan man på mennesker bedømme excitabilitetsniveauet hos de la inhibitoriske interneuroner. Man kan derved indirekte få et mål for den centrale styring (fra hjernen) af disse interneuroner under bevægelse. Arbejdshypoteserne (ud fra koblingsmønstre klarlagt i dyreeksperimentelle studier) om funktionen af de »la inhibitoriske interneuroner« kan således undersøges under voluntære bevægelser hos mennesket. De første forsøg (af Tanaka 1974) syntes at bekræfte vore arbejdshypoteser fra dyreforsøgene, men der var stadig flere problemstillinger, som vi nu ønskede at belyse yderligere. Til vores forundring kunne vi i vore humanforsøg ikke bekræfte tidligere konklusioner, og vi har nu klarlagt en række metodologiske problemer ved de tidligere humanforsøg. Denne kritiske gennemgang er nu under publikation. For nærværende sammenlignes den centrale styring af de la inhibitoriske interneuroner under tonisk respektiv dynamisk dorsalflexion og plantarflexion af foden (C. Crone, H. Hultborn og B.Jespersen). 1.4. Præsynaptisk inhibition af muskeltenens la afferenter. I begyndelsen af 1960erne beskrev Eccles og medarbejdere organisationen af præsynaptisk inhibition for transmission fra primære afferenter. Det er fremfor alt den præsynaptiske inhibition af la aflerenternes monosynaptiske forbindelse med motoneuroner som studeres i detaljer. Til trods for, at man kender til mange af mekanismerne ved den præsynaptiske inhibition er den funktionelle betydning stort set ukendt. Fra dyreforsøg ved man, at aktivering af la aflerenter fra en flexormuskel udløser præsynaptisk inhibition af la afferenter fra alle extremitetens flexorer og extensorer. Det er uvist om den »diffuse« distribution kan blive mere »specifik« gennem supraspinal kontrol af de relevante interneuroner. For at nærme sig forklaringen på den funktionelle betydning af præsynaptisk inhibition af la aflerenterne er det nødvendigt at registrere graden af præsynaptisk inhibition under forskellige betingelser. Professor E. Pierrot Deseilligny og dr. C. Morin (Paris) har i samarbejde med vor gruppe i København udarbejdet en metode, som gør det muligt at opnå en indirekte måling afden præsynaptiske inhibition af la aflerenter på mennesker. Vi er nu begyndt at studere den præsynaptiske inhibition af la aflerenter til solens motoneuron under kontraktion 1) af dens egne muskelgrupper, 2) af de antagonistiske pretibiale flexorer og 3) en »urelateret « muskelgruppe som quadriceps- gruppen. Forsøgene viser, at en tonisk præsynaptisk inhibition i hvile forsvinder, når dens egen muskel voluntært begynder at kontraheres — man »åbner« for det sensoriske input. Flvis man derimod kontraherer antagonisten eller quadricepsgruppen ses en øgning af præsynaptisk inhibition. Det forekommer således, som om hjernen anvender den præsynaptiske inhibition for at »fokusere« den sensoriske feedback til de motoneuroner, som formidler den voluntære kontraktion (H. Hultborn og Pierrot Deseilligny). 1.5. Funktion af den descenderende serotonerge raphe-spinale projektion. I tidligere forsøg vedrørende strækrefleksen hos decerebrerede dyr har vi beskrevet, at en meget kortvarig aktivering af muskeltenens la aflerenter fører til en langvarig kontraktion af tilsvarende muskel. Dette kan ikke direkte skyldes den velkendte monosynaptiske forbindelse fra la aflerenterne til motoneuronet. Vi mente, at der fandtes grund til at antage, at den langvarige kontraktion skyldtes en polysynaptisk effekt — f.eks. aktivering af en reverberende aktivitet i »closed loops« med positiv tilbagekobling. Ved vor analyse af denne mekanisme fandt vi, at der slet ikke var tale om en polysynaptisk refleks, men en egenskab hos selve motorneuronet. Vi kunne demonstrere, at enhver kortvarig excitation (eller injektion af depolariserende strøm i motoneuronet gennem en mikroelektrode) kunne udløse et depolariserende plateau- potentiale, som kunne forårsage en vedvarende styring (og derved kontraktion) indtil en kortvarig synaptisk strøm (eller hyperpolariserende strømpuls) afbrød plateau-potentialet. Motoneuronerne viste således bistabile egenskaber (en flip-flop), hvor kortvarige depolariserende og hyperpolariserende potentialer kunne slå aktiviteten til og fra. Anledningen til, at disse mekanismer ikke er blevet beskrevet tidligere, synes at være, at de specielle membranegenskaber vi har fundet, er afhængige af tilstedeværelsen af neurotransmitteren serotonin (descenderende serotoninsystemer er tonisk aktive i det decerebrerede dyr). Det er af stor betydning at klargøre membranmekanismerne bag disse plateau-potentialer, og Houns264 Universitetes årbog 1984 gaard og Kiehn har derfor udviklet et in vitro præparat af rygmarven (skildpadde), hvor motoneuronerne viser samme bistabile egenskaber under forudsætning af, at neurotransmitteren serotonin er til stede i superfusionsvæsken. Foreløbig har de demonstreret, at plateaupotentialet »bæres« af en Ca++-strøm. Ovennævnte fund har direkte betydning for funktionen af den descenderende raphe-spinale projektion, idet hele den serotonerge innervation af rygmarven stammer fra nerveceler i raphe-kernen. Morfologiske studier har gennem de sidste år vist, at den serotonerge innervation af motoneuronerne er særdeles udtalt hos samtlige hvirveldyr (J. Hounsgaard, H. Hultborn, O. Kiehn). 2. Hjemebarkens funktion 2.1. Prosencephaliske systemers kemi, struktur og funktion Dele af vort hidtidige arbejde synes at vise, at prosencephalon kan inddeles i »systemer«. Disse »systemer « er en »vertikal« inddeling, som består af et corticalt område og dets associerede dele af thalamus og neostriatum; vi har valgt at kalde disse »systemer« for »vertikale prosencephaliske systemer« (VPS-er). Det minimale VPS består muligvis af en thalamisk »barreloid«, en »søjle« i cortex samt et neostrialt »modul«. VPS-erne menes at være anatomisk-funktionelle realiteter i lige så høj grad som de prosencephaliske »lag«: thalamus, neostriatum og cerebral cortex. Relationen mellem »systemerne« og »lagene« i prosencephalon minder om forholdet mellem »søjlerne « og lagene i cortex. Vort igangværende arbejde søger at belyse disse »systemers« kemi, struktur og funktion — vor største indsats er koncentreret omkring det præfrontale system (som består af den mediodorsale og thalamiske kerne, præfrontal cortex og den tilhørende del af neostriatum). Blandt vore nyeste resultater kan nævnes; 1) Et neuronlag beliggende i den dybeste del af cerebral cortex (direkte over den subcorticale hvide substans) sender forbindelser til de øverste lag af cortex; der synes i det dybeste (sjette) lag af cortex at være tale om mindst to separate neuronpopulationer: en, som sender forbindelser til den corticale overflade, og en anden, som sender forbindelser til thalamus. 2) Med såvel biokemiske som histokemiske metoder er fordelingen af neurotransmitterne dopamin og noradrenalin i duehjernen blevet undersøgt — resultaterne synes sammen med de tidligere offentliggjorte funktionelle fund at vise, at duehjernen rummer en struktur, der hvad angår en række egenskaber svarer til pattedyrenes præfrontale cortex. 3) Læsion af rottens præfrontale cortex reducerer ikke en række angst-relaterede adfærdsformer hos vilde rotter. 4) Rotter opvokset i et »beriget« miljø, hvor det bl.a. var nødvendigt at løse »rumlige opgaver«, blev sammenlignet med rotter opvokset i et »restriktivt« miljø med meget begrænset »rumlig« og visuel stimulation — ingen forskel blev fundet i indlæringen af en visuel diskriminationsopgave, hvorimod de »berigede « rotter var de »non-berigede« overlegne ved indlæringen af en spatiel opgave (delayed alternation), hvis denne indlæring fandt sted umiddelbart efter de forskellige miljøpåvirkninger; der fandtes hverken klare forskelle mellem de to »miljøgrupper« ved senere indlæring af delayed altelrnation, ved en test af »genkaldelsen « af de to opgaver eller ved testning af den postoperative genkaldelse af opgaverne efter læsion af det præfrontale corticale område. 5) Hos rotter, som har været udsat for visuelle opgaver (med eller uden mulighed for at løse disse), er de synaptiske proteiner D2 og D3, det mitochondriale membranprotein X og det cytoplasmatiske protein Y blevet målt i præfrontal cortex og i »infero-temporal« cortex. Det er fundet, at hos dyr, der netop har løst opgaven, er D3 og X forøget i begge corticale områder (sammenlignet med »passive« dyr), og at samme to proteiner hos dyr, der er udsat for en uløselig visuel opgave, er forhøjet i begge områder både ved sammenligning med »passive« dyr og ved sammenligning med »indlæringsdyrene« (I. Divac og J. Mogensen). 2.2. Undersøgelse af synsbarkens funktion ved opfattelse af farver. Vi har fortsat undersøgelsen af, om sekundær synsbark hos aber kan opdeles i underområder, i hvilke cellerne kun behandler enkelte af de stimulusparametre, der er virksomme for nærtliggende celler i de mere perifere centre for synsopfattelsen. Specielt undersøger vi, om en videre behandling af farveindtryk i særlig grad er knyttet til området V4. Foruden områderne V2, V3 og V4A (se årsrapport 1982) har vi i år undersøgt området V4B, der ligger i gyrus prælunatus inden for ca. I cm fra afslutningen af sulcus occipitalis. Vi har i V4B fundet celler, der må karakteriseres som farvespecifikke, idet de kun reagerede inden for et snævert bølgelængdeområde (< 10% af området for synligt lys). Desuden kunne de påvirkes af bølgelængden af den adapterende baggrund, mens orientering og form af lysglimt samt retning af bevægelse ikke kunne ændre spektralsvaret. Det er endvidere sandsynligt, at cellerne har modtagefelter, som dækker en hel synsfeltkvadrant, idet vi for en del celler har fundet samme spektralsvar nær fovea og op til 10 grader fra denne. Begge øjne viste samme reaktionsmønster. Det er fornyligt blevet hævdet fra andre forskergrupper, at V4 ikke har større betydning for farveopfattelsen end feks. den primære synsbark (VI), fordi man i begge områder linder celler med snæver spekDet lægevidenskabelige Fakultet 265 tralfølsomhed. For VI har vi selv tidligere vist, at der er sammenhæng mellem orientering og farve, og C.R. Michael har beskrevet farvefølsomme underfelter, der især nær fovea er forholdsvis små. De farvefølsomme celler, vi nu har fundet i V4B, er derfor kvalitativt helt forskellige fra de farvefølsomme celler i VI (VO. Andersen, C. Guld, D. Nielsen, O. Sjo). 2.3. Komplekse synsjunktioner i temporallappen. Cortex i temporallappen (Area 21 og fundus afsulcus temporalis superior) har en visuel funktion. Neuronerne her svarer fortrinsvis på komplexe, visuelle stimuli og fjernelse af denne cortex på aber påvirker udførelsen af opgaver med en hukommelses- eller indlæringskomponent. Motiveringen for denne undersøgelse er den interessante iagttagelse, at visse neuroner reagerer specifikt på forevisning af ansigter for aber. Forskellige neuroner reagerer på forskellige ansigter fra aber eller mennesker med større eller mindre specificitet. Jeg fandt sidste år med 2-DOG autoradiografi, at ansigtsneuroner var samlet i klynger. Denne iagttagelse er bekræftet af andre i registreringsforsøg. Fjernelse af væv, som indeholder de fleste af de ansigtsspecifikke neuroner, påvirkede imidlertid ikke skelneevnen, medmindre læsionen var så stor, at formskelneevnen i almindelighed var reduceret. Denne iagttagelse er bekræftet på flere aber med lang observationstid. Konklusionen er, at den visuelle skelneevne - i dette tilfælde for ansigter — er baseret på hjernemekanismer, som findes flere steder knyttet til forskellige adfærdsmæssige funktioner. Det er rimeligt at tænke sig, at skelneevnen for ansigter i temporallappen er knyttet til sociale funktioner som f.eks. dominans hierarkier (Kluwer-Bucy syndromet), medens skelneevne i emotionelt neutrale sammenhænge er lokaliseret andre steder-formentlig tættere på occipitallappen. At hjernen er organiseret på en måde, som er så uøkonomisk med plads (synaptic space), er ikke i modstrid med en moderne opfattelse af neuronets informationstransmissionskapacitet. Der er næppe behov for at økonomisere med hjernens synapser. En logisk opfølgning af disse forsøg ville være undersøgelse af sociale strukturændringer hos aber med små ablationer af væv i fundus af sulcus temporalis superior, med andre ord en adfælrdsmæssig dissektion af Kluwer-Bucy syndromet. Dette ville imidlertid kræve iagttagelse på aber i kolonier, og sådanne har vi ikke fysiske muligheder for at etablere (A. Mosfeldt Laursen). 3. Hjemecellers membranegenskaber 3.1. Studier af neuroner i de dybe cerebella rkerner in vitro Som omtalt i sidste årsrapport har jeg udviklet et in vitro præparat af de dybe cerebellarkerner fra marsvin. Herved er det blevet muligt med intracellulær registreringsteknik og ved hjælp af manipulation med extracellulærvæskens sammensætning at give en beskrivelse af cellernes elektriske membranegenskaber og derved undersøge, hvorledes disse kan have betydning for lillehjernens funktion. Cellerne har oftest en spontan aktivitet på 20-80 Hz af meget kortvarige aktionspotentialer. Denne aktivitet er genereret af de intrinsikke elektriske membranegenskaber. De synaptiske påvirkninger fra lillehjernens bark og andre af centralnervesystemets strukturer må derfor antages at modulere snarere end at generere aktiviteten, som er lillehjernens eneste output. Neuroner i de dybe cerebellarkerner har ud over de sædvanlige Na+- og K+-konduktanser, som genererer aktionspotentialerne, en ikke-inaktiverende Na+-konduktans, der formentlig er lokaliseret i soma og måske de proximale dendritter. Der er også en ikke-inaktiverende Ca++-konduktans, som sikkert findes i de distale dendritter. Der er desuden i cellemembranerne nogle K+-konduktanser med betydning for membranpotentialet mellem aktionspotentialer. Under særlige omstændigheder kan der registreres Ca++-aktionspotentialer fra cellerne, og der er derfor ligesom i mange andre af centralnervesystemets neuroner en aktionspotential- genererende C++-konduktans i dendritterne. Cellerne i de dybe cerebellarkerner har således et sæt konduktanser, der kvalitativt minder om dem, der findes i Purkinje celemembraner i cerebellar cortex. De to celletyper har også fælles stamcelle. Imidlertid er der betydelige forskelle på Purkinje-cellers og dybe cerebellarkerne-neuroners aktivitet og dette kan formentlig tilskrives forskelle i fordelingen af konduktanserne i membranerne og at Purkinjecelle-dendritterne er langt mere udviklet end dendritterne i de dybe cerebellarkerner. Undersøgelserne af cellerne i de dybe cerebellarkerner publiceres i to artikler, der er under udarbejdelse (Henrik Jahnsen). 3. 2. Intakte nervenetværk in vitro Som bebudet i sidste årsrapport har vi gennemført en undersøgelse af Purkinje cellernes membranegenskaber i den isolerede cerebellum hos skildpadder. Vi har fundet, at cellerne udover de Ca++ og Na+ kanaler, der allerede er beskrevet hos pattedyr, har mindst fire forskellige K+ kanaler. Tre af disse K+ kanaler har især betydning for cellernes impulsmønster herunder spontane oscillationer. Vi har nu påbegyndt en analyse af membranegenskabernes betydning for synaptisk integration og har foreløbig koncentreret os om klatretrådssynapsen. Uventet har vi fundet, at den klassiske excitation efter aktivering af klatretråds synapsen efterfølges af en inhibitorisk fase med en varighed på op 266 Universitetes årbog 1984 til 60 s. Denne inhibition er udløst af intracellulær Ca++ akkumulation. Vi foreslår, at dette fænomen forklarer den paradoksale aktivitetsstigning beskrevet i Purkinje celler efter inaktivering af nucleus olivaris inferior. Som beskrevet andetsteds har vi fundet, at motoneuronets membranegenskaber kontrolleres af serotonin. I et in vitro præparat af isolerede rygmarvssegmenter fra skildpadder har vi vist, at serotonin afdækker en ikke inaktiverende Ca++ konduktans, som forklarer den af serotonin inducerede bistabilitet i motoneuroner. Arbejdet fortsættes blandt andet med en udredning af serotonins virkningsmekanisme, herunder bestemmelse af receptortypen og sekundær messenger. 3.3. Transplanterede nerveceller in vitro. Projektet er videreført med en analyse af synapsedannelsen i embryonal hippocampus transplantater. Vi har vist, at selv om der i transplantaterne udvikles celler, der morfologisk og elektrofysiologisk er identiske med inhibitoriske interneuroner i den normale hippocampus, kan der ikke påvises inhibitorisk synaptisk aktivitet. Dette skyldes ikke mangel på postsynaptiske receptorer for den inhibitoriske transmitter, idet de transplanterede celler inhiberes af tilført GABA. Projektet videreføres (Hounsgaard, Kiehn, Midtgaard, Yarom). Redaktionsvirksomhed m.v.: H. Hultborn, coeditor for Exp. Brain Res. I. Divac, Consulting Editor for Acta Neurobiologiae Experimentalis; American Association for Advancement ofScience. Felow 1984; Medlem afkomiteen for European Brain and Behaviour Society 1984; National repræsentant for Danmark og medlem af programkomiteen for International Basal Ganglia Society. J. Hounsgaard: Editorial Board for Neuroscience (1BRO). Forelæsninger efter invitation: H. Hultborn har forelæst ved Albert-Ludwig-Universitetet, Freiburg, Vesttyskland og ved et symposium om »Oculomotor- and skeletomotor control« i Diisseldorf. I. Divac: Workshop EBBS-SFECA »Brain Plasticity, Eearning and Memory«, Strasbourg 1984; International Workshop on Experimental Models of Treatment Eflects on Central Nervous System. Function and Behavior: A Multidisciplinary Analysis. Rome 1984. Henrik Jahnsen: Basic Scientific Meeting on Epilepsy, British, Dutch and Danish Chapters of I.L.A.E., Helsingør. J. Hounsgaard: Basic Scientific Meeting On Epilepsy, British, Dutch and Danish Chapters of I.L.A.E., Helsingør. J. Hounsgaard: International Union of Physiological Sciences, Jerusalem, Israel. J. Hounsgaard: Transplantation in the Mammalian CNS. Erik K. Fernstrom Symposium. Orenas, Sverige. H. Schmalbruch: Regeneration af skeletal muscle: fetal myogenesis in a new setting. 7th European Anatomicai Congress, Innsbruck, 3-7. september 1984. Kollegiale organer etc. : H. Hultborn er medlem af det lægevidenskabelige fakultetsråd og formand for Fakultetets Forskningsudvalg. Han har også været formand for Dansk Selskab for Neurovidenskab. A. Mosfeldt — EDB-udvalget. Publikationer: Collins, R.C., Divac, I.: Neostriatal participation in prosencehalic systems: Evidence from deoxyglucose autoradiography. Parkinson—specific motor and m ental disorders. Role of the pallidum: Pathophysiological, biochemical and therepeutic aspects. Advances in Neurology. vol. 40, R. G. Hassier, J. F. Christ, s. 117-22, New York 1984. Divac, I., Petrovic-Minic, B., Marinkovic, S., Mogensen, J.: Observations on intraneuronal transport: I. Epileptic discharge and selective labelling via axonal transport. II. Somatopetal dendritic transport. Society for Neuroscience Abstracts, Volume 10, Part 1, Society for Neuroscience, s. 354—54, Washington, D. C. 1984. Divac, I.: The neostriatum viewed orthogonally. 1984 Functions of the Basal Ganglia Ciba Foundation Symposia, Series 107, s. 201 — 15, London 1984. -, Marinkovic, S., Mogensen, J.: Selective labelling of cerebral and cerebellar cortical neurons following surface application of different tluorescent tracers. 'Irabajos del Instituto Cajal Vol. 75 - Supplement, s. 53—53, Madrid 1984. - , Petrovic-Minic, B., Mogensen, J.: Focal cortical seizures prevent HRP andHRP—WGA labeling only in neur ons bidirectionally connected to the cortex. Brain Research 311, s. 189-93, Amsterdam 1984. - , Mogensen, )., Blanchard, R.J., Blanchard, D.C.: Mesial cortical lesions and fear behavior in the wild rat. Physiological Psychology Vol. 12, s. 271-74, Austin, Texas 1984. - , Mogensen, J., Blanchard, R.J., Blanchard, C.D.: Mesial cortical lesions and fear behavior in the wild rat. Physiological Psychology 12, s. 271—74, USA 1984. Det lægevidenskabelige Fakultet — , Lichtensteiger, W., Gade, A.: Catecholamine microfluorometry of nigral perikarya and tyrosine hydroxylase assay in some telencephalic structures of rats exposed to different behavioral situations. Acta Neurobiol. Exp. 44, s. 263-72, Warszawa 1984. Dyhre-Poulsen, R, Laursen, A.M.: Programmed electromyographic actvity and negative incremental muscle stiffness in monkeysjumping downward. Journal of Physiology 350, s. 121-36, Cambridge 1984. Harrison, P, Hultborn, H., Jankowska, E., Katz, R., Storai, B., Zytnicki, D.; Labelling ofinterneurones by transyna ptic transport of horseradish peroxidase from motoneurones in rats and cats. Neuroscience Letters 45, s. 15—19, Elsevier, Amsterdam 1984. Hounsgaard, J., Hultborn, H., Jespersen, B., Kiehn, O.: Intrinsic membrane properties causing a bistable behaviour ofa—motoneyrones. Experimental Brain Research 55, s. 391—94, Springer Verlag, Berlin, Heidelberg, New 1984. Hounsgaard, J., Nicholson, C.: Probing the extracellular space of brain slices with ion—selective microelectrodes. Brain Slices, Raymond Dingledine, s. 20, New York 1984. — , Hultborn, H., Jespersen, B., Kiehn, O.: Intrinsic membrane properties causing a bistable behaviour of a—motoneurones. Experimental Brain Research 55, s. 391-94, Springer-Verlag 1984. — , Kiehn, O.: CA-t--l- dependent bistability induced by serotonin in spinal motoneuvons. Experimental Brain Research 57, s. 422—25, Springer Verlag 1985. Hultborn, H., Murakami, E, Tsukahara, N., Gustafsson, B.: Afterhyperpolarization in neurones of the red nucleus. E xperimental Brain Research 55, s. 333—50, Springer Verlag, Berlin, Heidelberg, New 1984. Hultborn, H., Storai, B.: Retrograde transsynaptic labelling of spinal interneurones following injection of WGA—HRP in peripheral motor nerves. Acta physiol. scand. vol. 120, s. 22A, Stockholm 1984. Iversen, I.H., Ragnarsdottir, A., Randrup, K.: Operant conditioning of autogrooming in vervet monkeys (Cercopithecus aethiops). ????? s. 171—89, USA 1984. Jahnsen,Henrik , Elinas, R.: Voltage—dependent burst-to-tonic switching of thalamic cell activity: an in vitro study. Archives Italiennes de Biologie 122, s. 73-82, Pisa 1984. Jensen, B.H., Andersen, J.O., Poulsen, S.S., Olsen, P.S., Rasmussen, S.N., Hansen, S.H., Hvidberg, E.F.: The prophylactic efTect of 5-aminosalicylic acid and salazosulphapyridine on degraded-carrageenan- induced colitis in Guinea pigs. Scandinavian Journal of Gastroenterology 19, s. 299-303, Oslo 1984. 267 Jørgensen, N., Schmalbruch, H.: The eggs of the freshwater fish Epipla tys Dageti have tight plasma menbranes without intramenbranous particles. Cell Tissue Res Vol. 235, s. 643—46, Springer-Verlag 1984. Kamieniecka, Z.: Mitochondrial myopathy as a cause of ptosis and ophthalmoplegia in elderly females. Acta Opthtalmologica 62, s. 401—12, København 1984. Laursen, A.M.: The contribution of in vitro studies tothe understanding of epilepsy. Acta Neurol. Scand 69, s. 367-75, København 1984. Llinås, R., Greenfield, S., Jahnsen, H.: Electrophysiology of Pars Compacta Cells in the In Vitro Substantia Nigra — A Possible Mechanism for Dendritic Release. Brain Research 294, s. 127—32, Amsterdam 1984. Mogensen, J., Divac, L: Sequential behavior after modified prefrontal lesions in the rat. Physiological Psychology Vol. 12, No. 1, s. 41-44, Austin, Texas 1984. Morin, C., Pierrot-Deseilligny, E., Hultborn, H.: Evidence for presynaptic inhibition of muscle spindle la afferents in man. Neuroscience Letters 44, s. 137—42, Elsevier, Amsterdam 1984. Zilles, K., W ree, A., Schleicher, A., Divac, L: The monocular and binocular subfields of the rat primary visual contex: A quantitative morphological approach. The Journal ofComparative Neurology 226, s. 391-402, New York 1984. Jørn Hounsgaard 5: Institut for Biofysik Historie: Inden for de sidste 30 år har faget biofysik udviklet sig som en selvstændig disciplin inden for den almene fysiologi. I Danmark etableredes faget biofysik som led i opbygningen af studieplanen af 1967 for de lægevidenskabelige fakulteter under Københavns og Århus universiteter. Ved denne omlægning og fornyelse af fysiologiundervisningen — som var et af studieplanens resultater— pålagdes det et Institut for Biofysik at tilrettelægge og varetage et biofysisk orienteret kursus i almen cellefysiologi som introduktion til den efterfølgende mere organ- og organismeorienterede fysiologiundervisning. 268 Universitetes årbog 1984 Det første professorat i biofysik besattes i 1965 med Ove Sten-Knudsen (1919-), som samtidig pålagdes opgaven at planlægge indretningen af Institut for Biofysik i de lokaler på 2. salen af Rockefellerinstituttets sydfløj (Juliane Mariesvej 28), der blev tilgængelige ved nedlæggelsen af gæsteværelser og en embedsbolig. En endnu ikke fuldtallig stab tog instituttet i brug i februar 1967 og iværksatte i den følgende tid instituttets forskningsopgaver og forberedte den kommende studenterundervisning — herunder en omfattende opbygning af øvelsesapparatur. Ved studenterundervisningens begyndelse til september 1969 var staben næsten fuldtallig. I december 1976 overflyttedes instituttet til de nye lokaler på Panuminstituttet. Stab: VIP. Antal årsværk: 10. Professor: Ove Sten-Knudsen. Lektorer: Jesper Brahm, afdelingsleder Jens Jensen- Holm, H.P Nissen-Petersen (ingeniør), Jørgen Skydsgaard, Munthe Suenson og afdelingsleder Jens Otto Wieth (afgået ved døden den 29.9. 1984). Kandidatstipendiat: Karen G. Eskesen. Forskningsstipendiater: PJ. Bjerrum og Per Haugen (fondslønnede). TAP\ Antal årsværk: 7,63. Bent Deublein, Erna Falgstad, Juliann Halkier, Elisabeth Huusom, Svend Lohmann, Annelise Mikkelsen, Poul Bo Nielsen, Birgitte D. Olsen, Tove Soland og Anni Thomsen. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsindsats er rettet mod at redegøre for de fysiske og kemiske betingelser ved nogle elementære livsprocesser som kontraktilitet, excitabilitet og stoftransport gennem biologiske membraner, hovedsageligt gennem undersøgelser af egenskaberne hos isolerede celler. Undersøgelserne falder i følgende grupper: 1. Tværstribet muskulaturs mekaniske egenskaber. En muskels evne til at forkorte sig og til at udvikle kraft, muskelkontraktionen, såvel som visse typer ikke- muskulær cellemotilitet, skyldes en vekselvirkning mellem de to proteinmolekyler actin og myosin. I skeletmuskler (tværstribet muskulatur) er disse to typer proteiner regelmæssigt organiseret i de tykke, 1,6 /xm lange, myosinholdige A-filamenter og de tynde, 1,0 /jLm lange, actinholdige I-filamenter. Filamenterne er orienteret parallelt med muskelfiberens længderetning og er arrangeret i identiske enheder, sarcomerer (længde 2-3,6 ^tm), der gentages i hele muskelfiberens længde. De tykke filamenter befinder sig i sarcomerets midte, mens de tynde filamenter er fæstet i Z-skiverne, der er tværgående strukturer, som udgør sarcomerets afgrænsning mod de tilstødende sarcomerer. Ved normale sarcomerlængder overlapper de to typer filamenter hinanden. Graden af overlapning afhænger af muskelfiberens udstrækningsgrad, idet filamenterne selv ikke ændrer længde. Det er en nu almindeligt accepteret hypotese, at muskelkoncentrationen tilvejebringes ved, at dele af myosinmolekylerne (såkaldte myosinhoveder), der stikker ud fra de tykke filamenter, danner tværbroer med de tynde filamenter i overlapningszonen. Under kontraktionsprocessen antages disse tværbroer at gennemløbe tilstandsændringer, hvorved de søger at trække de to typer filamenter længere ind mellem hinanden. Herved forkortes muskelfiberen eller udvikler kraft, dersom forkortningen forhindres. Vekselvirkningen mellem de to filamentsystemer styres af koncentrationen af calciumioner i sarcoplasmaet, der omgiver filamenterne. Da de to filamentsystemer udviser forskelligt brydningsindeks, fremkommer den tværstribning, der kan iagttages under mikroskop. Af samme årsag virker musklen som et optisk bøjningsgitter. Dette forhold udnyttes i en laser diffraktionsteknik, udviklet ved instituttet (Haugen & Sten-Knudsen, 1976, jfr. Årbogen 1975-76). Ved hjælp af denne teknik kan sarcomerlængen bestemmes og sarcomerlængdeændringer ned til 0,2 A kan måles. Det primære sigte med de igangværende undersøgelser er at belyse dynamikken ved tværbrotilhæftningen gennem at påvirke muskelfiberen med små længdeændringer under kontraktionsforløbets forskellige faser. 7.7. Kraftudviklingens afhængighed af sarcomerlængdeændringer under kontraktionsforløbet. Dersom kontraktionen af en muskelfiber finder sted under isometriske betingelser, d.v.s. når muskelfiberen fastholdes ved dens seneender, vil udviklingen af kraft føre til en udstrækning af elastiske elementer (sener, ophængning), der er i serie med sarcomererne. Som følge heraf vil sarcomererne forkortes tilsvarende, og en forskydning mellem filamenterne vil finde sted. Det har været almindeligt antaget, at udviklingen af kontraktionskraften er væsentligt forsinket af denne filamentforskydning. Som omtalt i årbøgerne for 1982 og 1983 har vi udviklet en metode, med hvilken filamentforskydningen kan reduceres til en ubetydelig størrelse ved fastholdelse af sarcomerlængden. Denne metode benytter sig af den ovennævnte laser difTraktionsteknik til at opnå et elektrisk signal, der varierer analogt med ændringer i sarcomerlængden. Dette signal anvendes til at styre en elektromekanisk transducer, hvortil muskelfiberens ene seneende er fæstet, således at en forkortning af sarcomererne medfører et tilsvarende træk i senen, som modvirker denne forkortning. Ved hjælp af denne metode kan ændrinDet lægevidenskabelige Fakultet 269 ger i sarcomerlængden holdes nede på mindre end 0,5 nm, d.v.s. ca. 0,02% af sarcomerlængden. Når sarcomerlængden fastholdes, udvikles kontraktionskraften noget hurtigere end under normale isometriske betingelser, dog ikke nær så hurtigt som tidligere antaget. Den relativt langsomme opvækst af kontraktionskraften skyldes således kun i ringe grad den filamentforskydning, der finder sted under isometriske betingelser, men må især tilskrives, at etableringen af tværbroer, som følger aktiveringen af det kontraktile apparat, tager en væsentlig tid. Forløbet af kontraktionskraften under fastholdt sarcomerlængde svarer til muskelfiberens active state kurve. Den her målte active state kurve afviger dog væsentligt fra de kurver, der har været opnået ved hjælp af tidligere metoder, og som findes i de fleste lærebøger. Vi har søgt at belyse, hvorledes disse forskelle er opstået, og kan konkludere, at tidligere målemetoder har medført en overkompensation for sarcomerforkortelsen i den stigende fase af active states forløb. En artikel er under færdiggørelse (P. Haugen & O. Sten-Knudsen). 1.2. Stivhedsudviklingen under en kontraktion under fastholdt sarcomerlængde. Som omtalt i Universitetets Årbog 1982, kan en muskelfibers stivhed under en kontraktion i det væsentlige tilskrives de ovenfor nævnte tværbroer, der etableres mellem myosin- og actinfilamenterne. Tidsforløbet af stivheden giver således en indikation på, hvorledes ^ntallet af etablerede tvær broer varierer med tiden efter en stimulation. Ligeledes omtaltes undersøgelser, der viste, at muskelfiberens stivhed under isometriske betingelser voksede noget hurtigere op end kontraktionskraften. Det synes således, som om kraftudviklingen i tværbroerne er forsinket i forhold til deres etablering. Forsinkelsen af den isometriske kraft i forhold til stivheden svarer omtrent til forsinkelsen af den isometriske kraft i forhold til kraften målt under fastholdt sarcomerlængde. Det var derfor nærliggende at spørge, om forsinkelsen mellem stivhed og kraft alene kunne skyldes den (lille) filamentforskydning, der finder sted under isometriske betingelser, eller om der mellem etableringen af tværbro og den kraftgenererende tilstandsændring ligger en eller flere tidkrævende tilstandsovergange. I en igangværende forsøgsrække sammenholdes således udviklingen af stivhed under isometriske betingelser og ved fastholdt sarcomerlængde. Stivheden måles ved at påtrykke muskelfiberens længde en lille perturbation i form af en sinusformet oscillation og måle amplituden af den resulterende oscillation i kraften. Perturbationen har en amplitude lille nok til ikke at påvirke middelværdien af kraften under en oscillationscyklus i mærkbar grad og kan derved anses for ikke at ændre det kontraktile systems tilstand. De foreløbige målinger viser, at ved fastholdt sarcomerlængde stiger ikke kun kraften, men også stivheden hurtigere end under normale isometriske betingelser. Dette resultat er foreneligt med den antagelse, at tværbrocyklusen indeholder en eller flere tidskrævende tilstandsovergange, som ligger til grund for en del af forsinkelsen mellem udviklingen af stivhed og kraft under isometriske betingelser (P. Haugen). 1.3. Tids afhæng igheden for relationen mellem isotonisk forkortningshastighed og belastninger. Lader man en muskelfiber forkorte sig mod en konstant belastning (isotonisk kontraktion), vil den initiale forkortningshastighed være større, desto mindre belastningen er. Relationen mellem belastning og forkortningshastighed kan beskrives empirisk ved en simpel relation (Flill's ligning). Relationen mellem forkortningshastighed og belastning er afhængig af, hvornår man lader forkortningen begynde. Denne afhængighed er undersøgt, ved at muskelfiberen har kontraheret sig under isometriske betingelser indtil det ønskede tidspunkt, hvorefter den har forkortet sig under isotoniske betingelser ved forskellige belastninger. Fremstilles forkortningshastigheden ved en given belastning som funktion af tiden efter stimulationen, viser det sig, at den når sin maksimale værdi på et tidspunkt omtrent svarende til, at den isometriske kraft vokser hurtigst. Derefter falder forkortningshastigheden næsten lineært med tiden, således at den bliver nul svarende omtrent til det tidspunkt, hvor den isometriske kraft begynder at falde eksponentielt med tiden. På dette tidspunkt bærer muskelfiberen under isometriske betingelser en betragtelig del af den maksimale kraft, den udviklede under kontraktionen og har også en tilsvarende stivhed. Musklens evne til at forkorte sig mod selv en lille belastning er således ophørt på et tidspunkt i afslapningsfasen, hvor musklen endnu kan bære en betydelig isometrisk kraft. Denne forskel i tidsforløb kunne tænkes at skyldes en ændring i de individuelle tværbroers kinetiske egenskaber. For at undersøge, om sådanne ændringer finder sted, er det derfor af interesse at studere forkortningshastigheden til forskellige tider af et kontraktionsforløb, når belastningen per tværbro holdes konstant. Den nemmeste måde at opnå en konstant belastning per tværbro er, at lade muskelfiberen forkorte sig ubelastet. Forkortningshastigheden er undersøgt ved disse forsøgsbetingelser og fundet uafhængig af, hvor i kontraktionsforløbet målingen blev foretaget. Der fandtes således intet tegn på ændriner i de individuelle tværbroers kinetiske egenskaber ved disse undersøgelser. Dersom sådanne ændringer ikke finder sted, vil man også forvente, at relationen mellem belastning og forkortningshastighed ved forskellige endelige belastninger vil være uændret under hele kontraktionsforløbet. 270 Universitetes årbog 1984 når belastningen udtrykkes i enheder af en tidsvariabel skaleringsfaktor. Dette forhold har været undersøgt, og en uændret belastning-forkortningshastigheds relation blev fundet. Således er også disse resultater forenelige med den hypotese, at den calciumafhængige regulationsmekanisme kun styrer antallet af tværbroer, der gennemløber kontraktionscyklusen og ikke de individuelle tværbroers kinetiske egenskaber. To abstracts fra møder i Nordisk Forening for Fysiologi foreligger. En afhandling er under sammenskrivning (F. Haugen). 2. Hjertemuskulaturens elektriske egenskaber og intracellulare pH. Den i årsberetningen for 1983 omtalte undersøgelse af det intracellulære pH's betydning for den elektriske ledningsevne af de specialiserede cellekontakter (gap junctions) mellem egentlige hjertemuskeiceller i pattedyrhjertet er foreløbigt afsluttet. De væsentlige fund er følgende: Alkalinisering af cellens indre som følge af tilsætning af ammoniumklorid til ekstracellulærvæsken fører i løbet af 10 minutter til et ca. 40%'s fald i ledningsevnen af gap junctions. Intracellulær acidifikation, som indtræffer forbigående, når ammoniumklorid atter fjernes ekstracellulært, ledsages ikke af yderlig reduktion af ledningsevnen, således som det kendes fra Purkinje fibre, men istedet ses en normalisering af cellernes koblingsgrad. Ved at ændre ekstracellulærvæskens sammensætning fra at være bikarbonat- og C02-fri til at rumme 48 mM bikarbonat og 15% CO2 under fastholdt ekstracellulært pH findes en ca. 33%'s stigning i den intercellulære ledningsevne sammenfaldende med en forbigående intracellulær acidification. Sammenfattende kan det siges, at egentlige hjertemuskelcellers elektriske sammenkobling synes at udvise en anden pH-afhængighed end den fra Purkinje fibre kendte. Nogen egentlig beskrivelse af mekanismerne bag disse fund kan endnu ikke gives, da hjertemuskelcellers pFI-regulation og de dertil knyttede ionbevægelser kun er ufuldstændigt karakteriseret. Parallelle undersøgelser af pH-regulationen på intakt myokardium og på isolerede hjertemuskelceller (cardiocytter) er under udvikling (M. Suenson). 3. Kemisk impulstransmission. Overførsel af en nerveimpuls (et aktionspotential) fra en nervefiber til et neuron eller til et organ formidles almindeligvis via f rigørelsen af en kemisk forbindelse, der er oplagret i præformerede blærer (vesikler). En af disse substanser er acetylcholin. 3.1. Kvantitativ bestemmelse af acetylcholin. Det er endnu ikke lykkedes kvantitativt at bestemme acetylcholin på tilfredsstillende måde i de små mængder, som den benyttede metode skulle tillade (udfældning som polyjodid fulgt af katalyse af et ceri-arseno redox-system). (J. Jensen-Holm). 3.2. Encymatisk hydrolyse af suksameton. De tidligere opnåede resultater er i årets løb revideret ved forbedret metodik. Det er bekræftet, at uspecifik cholinesterase katalyserer spaltningen af suksameton og kun i ringe grad succinylmonocholin. Det er samtidig vist, at suksameton er en kraftig hæmmer af enzymet. Hæmningsgraden mindskes ved aftagende substratkoncentration. Ved at korrigere for hæmningen er det nu muligt at bestemme en tilsyneladende Kmværdi. Suksameton spaltes kun i meget ringe grad af specifik cholinesterase (hæmoglobin-frie »skygger« fra erytrocytter (Dodge's white ghosts)). Dette enzym kan ikke spalte monocholinesteren. Enzymet hæmmes af suksameton i samme grad som den uspecifikke cholinesterase. Det er vist, at ved samtidig tilstedeværelse af begge enzymer forstærkes den uspecifikke cholinesterases aktivitet, formentlig ved en art kooperativ funktion. Hos personer med atypisk eller lav cholinesteraseaktivitet i plasma er det derfor også af interesse at måle aktiviteten i erytrocytter samt i fuldblod. Der er etableret en metode, introduceret af G. Eliman i 1961, som nu foreligger i en betydelig forbedret udgave. Den er baseret på, at tiocholin, fra enzymatisk hydrolyse af acetyltiocholin, spalter 5,5'-ditio-bis (2- nitrobenzoat), hvorved der dannes en intens gul farve. Denne intensitet følges spektrofotometrisk, og begyndelseshastigheden bestemmes. Begge enzymer er i stand til at spalte acetyltiocholin i meget lave koncentrationer. Aktiviteten måles ved 6 forskellige substratkoncentrationer. Det er herefter hensigten at undersøge de enzymatiske forhold hos personer med afvigende plasma-aktivitet og sammenligne resultaterne med et allerede oparbejdet normalmateriale (_]. Jensen-Holm). 3.3. Tubokurarin. Der er udarbejdet en forbedret spektrofotometrisk metode til bestemmelse af tubokurarin, hvor den molære ekstinktionskoefficient er forøget ca. 11 gange (J. Jensen-Holm). 3.4. Ende plade potentialer. Der er kun udført få forsøg, der har kunnet bekræfte, at depolariserende stoffer i høje koncentrationer medfører en spontan repolarisering ved fortsat tilstedeværelse afstoffet. Det er planen at fortsætte arbejdet (J. Jensen- Holm ogj. Skydsgaard). Det lægevidenskabelige Fakultet 271 4. Undersøgelser af erythrocytmembranens gennemtrængelighed for opløste stoffer. Animalske celler er omgivet af en tynd hinde, cellemembranen, der virker som en selektiv barriere for hydrofile molekyler og ioner. Membranen opretholder et konstant indre kemisk miljø ved hjælp af aktive og passive transportprocesser. Cellemembranens barriere for hydrofile molekyler og ioner udgøres af et dobbeltlag af lipider, som stabiliseres af et lag af perifere proteiner lokaliseret til membranens inderside. Intergrale membranproteiner, der er indlejret i cellemembranens lipidfase og strækker sig fra membranens indside til udsiden, formidler specifikke aktive og passive transportprocesser. Mængden og arten af de integrale membranproteiner i en cellemembran afhænger af cellens biologiske funktion. Inden for de senere år er det blevet muligt at identificere enkelte af disse transportproteiner, således at transportkinetiske studier kan suppleres med undersøgelser af transportprocessernes molekylære egenskaber. Da membrantransportproteiner tilsyneladende er opbygget efter ensartede grundprincipper, er det rimeligt at antage, at undersøgelser af udvalgte modelsystemer vil frembringe viden om grundlæggende træk, der er fælles for de aktive og passive transportsystemers opbygning og funktion. 4.1. Aniontransport gennem det røde blodlegemes membran. Blodlegememembranen kan opfattes som selektivt permeabel for små, uorganiske, negativt ladede anioner, idet gennemtrængeligheden for disse anioner er ca. en million gange større end for positivt ladede kationer af samme størrelse. Aniontransporten gennem erythrocytmembranen kan beskrives som en faciliteret udvekslingsdiffusion, hvor transport af en anion over membranen er koblet til transport af en anion i modsat retning. Den tætte kobling mellem aniontransport i de to retninger medfører, at aniontransporten ikke er ledsaget af en forskydning af elektriske ladninger mellem den intracellulære og den ekstracellulære væskefase. Vekselvirkningen mellem transportproteinet, som formidler aniontransport, og transporterede anioner har vist sig at være af samme natur som de molekylære interaktioner, der kendes fra enzymkatalyserede processer. 1 en simpel beskrivelse af aniontransport bindes en anion på den ene side af membranen til transportproteinet, som dernæst undergår en konformationsændring, hvorunder anionen translokeres til den anden side af membranen, hvor anionen fraspaltes transportproteinet. Transportsystemets kinetiske egenskaber vil i denne beskrivelse være bestemt af den transporterede anions affinitet til transportproteinet på de to sider af membranen samt anionens evne til at inducere den for translokationen nødvendige konformationsændring i proteinet. Transportfysiologiske undersøgelser ved lave temperaturer har vist en funktionel asymmetri i transportsystemet. Vore fortsatte undersøgelser er rettede mod dels at klarlægge, i hvilken grad den funktionelle asymmetri er til stede ved legemstemperatur, dels at udrede den molekylære mekanisme, der danner grundlag for asymmetrien. De sidstnævnte undersøgelser af transportsystemet foretages efter selektiv kemisk modifikation af funktionelle aminosyregrupper, der er essentielle for transportproteinets funktion (PJ. Bjerrum, J. Brahm og J.O. Wieth i samarbejde med gæsteforskerne T. Broda, Agricultural University of Wroclaw, og P.A. Knauf, University of Rochester). 4. 2. Funktionelle essentielle aminosyrer i transportproteinet. Ved kemisk modifikation af transportsystemet fra udsiden af membranen har vi tidligere vist, at en enkelt, positivt ladet arginingruppe samt en enkelt, negativt ladet carboxylgruppe er essentielle for transportprocessen (se Årbog for 1983). Disse undersøgelser er blevet fortsat i det forløbne år og viser bl.a., at fuldstændig carboxyl-modifikation ikke totalt blokerer transportprocessen, idet transportsystemet fortsat er i stand til at transportere anioner, men med en langsommere hastighed. Modifikationen medfører desuden, at en række transportfysiologiske egenskaber ændres. I påbegyndte undersøgelser med argininmodifikation fra den intracellulære side af membranen har det været muligt at vise, at transporten også afhænger af arginingrupper, som udelukkende er eksponeret mod cellens intracellulære væskefase. Ved at sammenholde den strukturelle viden om essentielle positive og negative grupper i transportproteinet har vi været i stand til at opstille en præliminær transportmodel, der kan redegøre for de eksperimentelle kinetiske resultater. Modellen, der inkluderer transportsystemets asymmetri, kan endvidere redegøre for påviste ændringer i de titrerbare gruppers tilsyneladende pK-værdier, når kloridkoncentrationen kun ændres i den ene af væskefaserne. Vi har også undersøgt transportsystemets kinetiske egenskaber efter modifikation af positive lysingrupper. De foreløbige undersøgelser tyder på, at lysingrupper ikke er direkte involveret i transportproteinets binding af anioner på udsiden af membranen. Grupperne har tilsyneladende en modificerende indflydelse på transportsystemets evne til at undergå konformationsændring under aniontransporten. Ved proteolytisk behandling af erythrocytmembranen kan det aniontransporterende protein spaltes i mindre fragmenter. Efter selektiv kemisk modifikation af funktionelle grupper har vi identificeret peptidsegmenter, som indeholder kemisk modificerede sidekæder. Nogle af de oprensede fragmenter er blevet brugt 272 Universitetes årbog 1984 til at fremstille monoklonale antistofTer mod det aniontransporterende protein. Der søges specielt efter antistofTer, som også vil være i stand til at blokere transportfunktionen. Der er planlagt en yderligere karakterisering af de modificerede gruppers nøjere lokalisation i proteinets primærstruktur. Undersøgelserne af de proteolytiske peptiders aminosyresekvens er muliggjort efter, at en række institutter sammen med Inst. for Biofysik har faet bevilling til indkøb af en gasfasesekvenator. Apparatet, der kan anvendes til undersøgelser af picomolære peptidmængder, er under opstilling på Inst. for Biokemisk Genetik og ventes i funktion i løbet af foråret 1985 (PJ. Bjerrum ogJ.O. Wieth i samarbejde med T. Broda, Agricultural University of Wroclaw, P.A. Knauf, University of Rochester og L. Olsson, Rigshospitalet). 4.3. Undersøgelser af en medfødt blodsygdom. Medfødt hæmolytisk anæmi er en blodsygdom, der viser sig i barnealderen ved blodmangel som følge af en svulmen og efterfølgende sprængning af de røde blodlegemer, hvis levetid dermed afkortes i forhold til erythrocytter fra normale personer. Det er fundet, at den passive gennemtrængelighed for kationerne natrium og kalium er øget i erythrocytmembranerne hos en patient med denne medfødte sygdom. Foreløbige undersøgelser af proteinerne i patientens blodlegememembraner viser, at der findes flere defekter i såvel de perifere som de integrale membranproteiner. Studier in vitro, hvor erythrocytterne er blevet behandlet med et proteinkrydsbindende reagens, viser, at det er muligt delvist at udbedre erythrocytternes transportdefekt ved krydsbinding af proteinerne (PJ. Bjerrum og J.O. Wieth i samarbejde med Marianne Rix, Børneafdelingen, Kolding Sygehus). 4.5. Glukosetrans port gennem blodlegememembranen. Glukose er en væsentlig energikilde for organismens celler. Glukose er et vandopløseligt molekyle, som kun i ringe grad kan trænge gennem en cellemembrans fedtfase. Cellens glukoseoptagelse må derfor foregå ved hjælp af et transportsystem, et integralt membranprotein, som strækker sig tværs gennem membranen. Vore undersøgelser er rettet mod at oprense og karakterisere glukosetransportproteinet i blodlegemer fra menneske samt at beskrive transportprocessens kinetik. I karakteriseringen af glukosetransportproteinet er det en forudsætning, at man kan isolere proteinstoffet fra andre membranproteiner. Isoleringen og den videre oprensning af glukosetransportproteinet udføres ved elektroforese aferythrocytmembranens proteiner. Det oprensede transportprotein er foreløbigt blevet brugt til fremstilling af monoklonalt antistof. Der søges specielt efter antistoffer, der samtidigt er i stand til at blokere transportfunktionen. Sådanne antistoffer er af stor betydning for udforskning af transportprocesser samt identifikation af transportprotein i andre organsystemer. Hidtidige undersøgelser af glukosetransportens kinetik har vist, at glukosemolekylerne transporteres gennem membranen ved specifikke interaktioner med glukosetransportsystemet. Ved lave temperaturer udviser transportsystemet en funktionel asymmetri, som ikke genfindes ved legemstemperatur. Vore fortsatte undersøgelser omfatter en videre karakterisering af transportprocessens kinetik såvel ved lave som ved fysiologiske temperaturer. Glukosetransportprocessen søges endvidere belyst i forsøg, hvor nært beslægtede sukkermolekyler konkurrerer med glukose om binding til transportsystemet. De indvundne resultater indgår i en modelbeskrivelse, der kvantitativt kan redegøre for glukosetransportprocessens forløb (PJ. Bjerrum, J. Brahm, O. Sten-Knudsen, J.O. Wieth i samarbejde med L. Olsson, Rigshospitalet). 4.6. Transport af urinstof og thiourinstofgennem blodlegememembranen. Urinstof, som er et affaldsprodukt fra organismens omsætning af proteiner, og thiourinstof er nært beslægtede, små uladede molekyler, der transporteres gennem menneskets blodlegememembran ved faciliteret diffusion. I denne transportmåde indgår en specifik vekselvirkning mellem transporteret stof og membrankomponenter, som formentlig i lighed med glukosetransportsystemet indgår i et integralt membranprotein. Det formodede transportprotein for urinstof og thiourinstof er imidlertid endnu ikke identificeret. Undersøgelser af urinstoftransport har vist en funktionel asymmetri af transportsystemet, idet gennemtrængeligheden for urinstof varierer, når urinstofkoncentrationen ændres i den ydre væskefase, mens gennemtrængeligheden er konstant, når den intracellulære urinstofkoncentration ændres. I de videre undersøgelser af transportsystemets asymmetri anvendtes thiourinstof, som også transporteres af urinstoftransportsystemet, men med en væsentlig langsommere hastighed end urinstof. Den langsommere transporthastighed af thiourinstof gør det muligt at undersøge transportsystemets funktionelle asymmetri med de indarbejdede målemetoder. Undersøgelserne viser, at den viste asymmetri er stærkt temperaturafhængig, idet den er udtalt ved lave temperaturer, mens den er aftaget betydeligt ved legemstemperatur (J. Brahm). 5. Undersøgelser af kloridtransport gennem skeletmuskelfiberens membran. Kloridtransport gennem muskelfiberens membran Det lægevidenskabelige Fakultet 273 har mindst to fysiologiske betydninger: a) Konduktiv nettotransport af Cl-ioner bidrager til den elektriske membranstrøm, som betinger hurtig afvikling af det kontraktionsudløsende elektriske signal (aktionspotentialet) på cellens overflade, b) Koblet CP/HCOs" »udvekslingsdiffusion«, som ikke kan bære elektrisk strøm, medvirker til regulationen af surhedsgraden (pH) i cellens indre. Undersøgelser af frømuskler tyder på, at disse forskellige transportmekanismer er knyttet til det samme transportprotein, idet en pHfølsom polypeptidstruktur nær membranens overflade synes afgørende for kontrollen af membranens kloridpermeabilitet, Pq, uanset transportmodus. Der synes at indgå mindst to titrerbare grupper i denne kontrolstruktur, en med pK nær 7 (muligvis imidazol) og en med pK over 10, formentlig en arginin-sidekæde (jf. årbogen fra 1983). Det er et ubesvaret spørgsmål, hvorledes disse to (hypotetiske) grupper kontrollerer kloridtransporten. PCi har maksimum omkring pH 8,5-9. Nedsættelsen af PCI i surt medium (pK 7) er vanskelig at fortolke, idet der muligvis samtidig sker en ændring af transportsystemet medførende en overgang fra overvejende konduktiv transport til overvejende koblet udvekslingsdiffusion. Der kan være tale om, 1) at »pK-7- gruppen« er et kloridbindingssted, og at gruppens protonering øger kloridaffiniteten stærkt og dermed forsinker transporten; 2) at gruppen ikke er bindingssted, men at dens protonering indirekte nedsætter kloridaffiniteten til transportsystemet; 3) at titrering af gruppen medfører overgang fra konduktiv transport med høj PC1 til udvekslingsdiffusion med lav PCL. Andre laboratorier har gjort gældende, at den konduktive transport ved neutralt og højt pH har karakter af at foregå gennem snævre porer, hvor CT-ioner ikke kan passere hinanden, og hvor flere Cl~-ioner kan være til stede på samme tid (»single-file« transport). Nedæsttelsen af PC1 i alkalisk medium (pK over 10) kan betyde, at positivt ladede arginylgrupper er nødvendige for kloridbinding til transportsystemet. Sådanne grupper synes at være funktionelle anionbindingssteder i andre proteiner, f.eks. enzymer og aniontransportproteinet i røde blodlegemer. Imidlertid er betydningen af den alkaliske gruppe kun vist ved ligevægtsudveksling af klorid i depolariserede fibre, mens dens betydning for kloridkonduktansen i normalt polariserede fibre har været vanskelig at belyse. Undersøgelserne er blevet fortsat i det forløbne år med henblik på yderligere belysning af den ydre pH-følsomme transportkontrol. 5.1. Indflydelsen af mediets pH på transportsystemets kloridaffinitet. Spørgsmålet om, hvorvidt transportsystemets kloridaffinitet øges eller nedsættes ved surgøring af mediet er søgt belyst ved undersøgelser af kloridkoncentrationens indflydelse på stilbendisulfonaternes kompetitive hæmning af klorid-selv-udveksling ved forskellige pH-værdier. Resultaterne har foreløbigt vist en overraskende lille påvirkning af kloridaffiniteten ved ændring af pH. Dette er i modstrid med hidtidige modeller for kloridtransportens kinetik. Derfor har opmærksomheden været vendt mod den mulighed, at den pHafhængige mætningskinetik af kloridligevægts-udvekslingen (jf. årbogen fra 1983) i det mindste delvis afspejler en overgang mellem forskellige transportmekanismer ved titrering af den samme gruppe (pH nær 7), som synes afgørende for Pci's reduktion i surt medium (J. Skydsgaard). 5.2. »pK- 7-gruppen «s betydning for typen af kloridtransport. Koblet udvekslingdiffusion af anioner over cellemembraner synes formidlet af en mekanisme, som under anionpassage i én retning ændrer orientering således, at næste passage kun kan ske i den modsatte retning. Øges kloridkoncentrationen på f.eks. membranens udside, ændres fordelingen af »transport-sites« med hensyn til orientering: tendens til øget transport ind i cellen medfører, at relativt flere sites orienteres til at transportere anioner ud af cellen. En sådan fordelingsændring i celler, som er opladet med isotopen 36C1, kan forventes tilkendegivet ved, at 36C1 transporten ud af cellen øges i takt med det øgede tilbud af transportsites. Hvis transportmekanismen derimod er en »single-file« pore, vil øget nettotransport af kloridioner ind i cellen medføre en tendens til indadrettet forskydning af alle kloridioner i poren og dermed bremse J6C1 transport ud af cellen. Der er udført forsøg efter dette princip ved pH-værdier mellem 5,5, og 8,5. Den ydre koncentrationsændring etableredes ved en passende forhøjelse af både kalium- og kloridkoncentrationer for at hindre, at et ændret membranpotential skulle påvirke transporten. Resultaterne lader formode, 1) at hypotesen om overvejende udvekslingsdiffusion i surt medium er korrekt, og 2) at transportmekanismen ændrer karakter under ændring af mediets pH i overensstemmelse med den mulighed, at titrering af pK-7-gruppen påvirker transportsystemets konformation og dermed transportmodus (J. Skydsgaard). 5.3. Betydningen af den alkaliske gruppe (pK 10) for kloridkonduktansen i normalt polariserede membraner. Ved modifikation af normalt polariserede membraner med det arginin-specifikke reagens phenylglyoxal (PG) er det blevet undersøgt, om arginin-sidekæder (positivt ladede guanidingrupper, typisk pK ca. 12) kan tænkes at spille en rolle for kloridkonduktansen under normale omstændigheder. Det er et problem, at PG hurtigt fremkalder membrandestruktion og depo274 Universitetes årbog 1984 larisering, som hindrer specifikke oplysninger om kloridtransportsystemet. Hvis overfladiske kloridbindende argininsidekæder eksisterer, skulle PG-binding hertil kunne fremskyndes ved at fjerne konkurrence fra Cl -ioner. Hurtig PG-binding til arginin kræver endvidere højt pH. Kortvarig (20 sek.) PG-eksponering udførtes derfor i kloridfri Ringers væske ved pH 10. Det lykkedes herved at bevare et normalt membranpotential (Vm). Med intracellulære mikroelektroder måltes den midlertidige ændring af Vm, som fremkaldes ved ændring af mediet til normal kloridholdig Ringers væske (pH 7), og hvis varighed er et udtryk for nettotransporthastigheden af kloridioner. Resultaterne har foreløbig vist, at denne hastighed nedsættes betydeligt efter PG-behandling, og at en positivt ladet arginin-sidekæde derfor synes at være væsentlig for kloridkonduktansen (J. Skydsgaard). 6. Anionudveksling igliaceller. Centralnervesystemet er bemærkelsesværdigt godt beskyttet mod patologiske ændringer af blodets surhedsgrad (pH). Cerebrospinalvæsken og dermed hjerne- rygmarvens ekstracellulære væske har i sig selv ingen stødpudekapacitet, og det er sandsynligt, at centralnervesystemets system afastrogliaceller (ikke-nerveceller) er ansvarligt for hjernens stødpudekapacitet. Gliaceller har et højt karboanhydrase indhold, som formidler hurtig ligevægt i processen: H2O + C02 x H2C03 xxHf + HCO3 . Endvidere synes disse cellers membraner at besidde et natrium afhængigt H+-udvekslingssystem samt et anionudvekslingssystem, der formentligt kan formidle CP/HCOs" udveksling på lignende måde som i røde blodlegemer. Disse egenskaber peger på, at gliacellerne kan udgøre et effektivt buffersystem ved at muliggøre en hurtig korrektion af brintion- og bikarbonationkoncentrationen i hjernens ekstracellulærvæske under akutte forstyrrelser af organismens syre-base ligevægt. Aniontransporten gennem gliacellernes membran er en afgørende faktor i den formodede stødpudefunktion. Der er i 1984 indledt et samarbejde mellem Biokemisk Institut A og Institut for Biofysik med det formål at søge aniontransportens kinetik nærmere belyst ved hjælp af en metode, som tillader tilstrækkelig tidsopløsning til at studere 36Cl-transporthastigheden i cellekulturer nøjagtigt (J. Skydsgaard i samarbejde med A. Schousboe, Biokem. Inst. A). 7. Non-sleady state flux ratio målinger til undersøgelse af transportveje for ioner over epitheler. Anvendelse af non-steady state flux ratio metoden til detektering af tranportveje for ioner over epithelvæv er blevet fortsat. Teoretisk analyse af flux ratio under non-steady state forhold har vist, at såfremt en transepithelial flux af ioner går over mere end én transportvej, for hvilke flux ratio og middelgennemstrømningshastighed for den pågældende ion er forskellige, vil den sammensatte flux ration variere med tiden (Sten-Knudsen og Ussing, 1981). Skind fra Rana temporaria har 1 mange år været brugt som model for epitheltransport. Imidlertid består skindene ikke af en homogen transportbarriere, men af en række forskellige celler med forskellige transportegenskaber. Granulosa cellerne, som udgør den dominerende celletype i præparatet, er i en række arbejder blevet indgående beskrevet, mens der vides langt mindre om kirtelcellerne og de mitochondrierige cellers bidrag til den totale transepitheliale transport. Hvis ionfluxene gennem kirtelcellerne kan adskilles fra ionfluxene gennem de øvrige celler, kan det danne grundlag for nærmere studium af disse cellers funktion. De undersøgelser, der har beskæftiget sig med kirtelcellers transportegenskaber, er blevet udført på andre præparater eksempelvis rectalkirtlerne fra haj. Kirtelcellerne i frøskindet ligger i dermis umiddelbart neden for epidermis og har udførelsesgange, der fører til overfladen af skindet. Kirtelsekretionen, som aktiveres ved tilsætning af catecholaminer, kan studeres i en kortslutningsopstilling. Undersøgelserne af de noradrenalinstimulerede frøskind bliver udført på skind, hvor Na-kanalerne i den apicale membran er blokeret med amilorid. Tilsætning af noradrenalin til indersiden resulterer i en øgning af kortslutningsstrømmen og måling af Na- og Cl-fluxene viser, at kortslutningsstrømmen i det væsentligste udgøres af net-efffux af disse ioner. Denne NaCl-sekretion involverer tilsyneladende et co-transportsystem, idet den er følsom for »loop diuretica« (bumetanid og furosemid). I det forløbne år er non-steady state flux ratio metoden anvendt på undersøgelse af Na og Br-fluxer (Br-fluxen er undersøgt i stedet for Cl-fluxen, fordi der kan leveres en bromid isotop med kort halveringstid). Forsøgene med Na viser, at med noradrenalin er der én dominerende transportvej for denne ion. Br-ionen derimod transporteres ad mindst to veje. Ved at adskille fluxerne gennem kirtelcellerne fra fluxerne gennem epithelets øvrige transportveje, er det muligt at undersøge iontransporten gennem kirtelcellerne under forskellige eksperimentelle betingelser. Foruden at medvirke til at belyse kirtelcellernes funktion bidrager forsøgene til yderligere at beskrive non-steady state flux ratio metodens anvendelsesområde. To artikler, »Evaluation of Transport Pathways for Na+ across Frog Skin Epithelium by means of Presteady state Flux Ratio« og »Determination of the Electromotive Force of Active Sodium Transport in Frog Skin Epithelium (R. Temp.) from Pre-steady State Flux Ratio Experiments«, er blevet færdiggjorte og indsendt til J. Membrane Biology (Karen Eskesen). Det lægevidenskabelige Fakultet 275 Publikationer: Brahm, J., Galey, W.R.: Separate pathways for urea, water and chloride in human red cells. Acta Physiologica Scandinavica 121, s. 4A, Stockholm 1984. Funder,J., Wieth, J. O., Jensen, H.Æ., Ibsen, K.K.ilhe sodiumUlithium exchange mechanism in essential hypertension; Is it a sodiumproton exchanger? Topicsin Pathophysiologyof Hypertension, Villarreal, H. & Sambhi, M. P, s. 147-61, Boston 1984. Galey, W.R., Brahm, J.: Diffusional flux of solutes is not coupled to osmotic flow of water across the erythocyte membrane. Biophysical Journal 45, s. 200A, USA 1984. Haugen, P.; The force—velocity relation offrog muscle fibre as a function of time after stimulation. Acta Physiol. Scand 120, s. 9A, Stockholm 1984. — : Is the velocity of unloaded shortering of a skeletal muscle fibre dependent on the level of activation? Acta Physiologica Scandinavica Vol. 121, s. 24A, Stockholm 1984. — : Is the velocity of urloaded shortening of a skeletal muscle fibre dependent on the level of activation? Acta Physiologica Scandinavica Vol. 121, s. 24A, Stockholm 1984. Suenson, M.: Ephaptic impulse transmission between ventricular myocardial cells in vitro. Acta Physiol. Scand 120, s. 445-55, Uppsala 1984. — , Cleemann, L.: Reduction of the Sucrose—saline interdiffusion in the sucrose gap technique by controlled compression of the extracellular space in myocardial preparations. Acta Physiol. Scand 120, s. 417-27, Uppsala 1984. Redaktionsvirksomhed: J.O. Wieth er medlem af redaktionskomiteen for The Journal of General Physiology samt for European Journal ofClinical Investigation. Gæster: T. Broda, Department of Biophysics, Agricultural University ofWroclaw, Polen, (udvekslingsstipendiat fra undervisningsministeriet fra 1.10.84-31.3.85). P.A. Knauf, Department of Radiation Biology and Biophysics, School of Medicine and Dentistry, University of Rochester, U.S.A. Rejser og gæsteforelæsninger: J.O. Wieth har i tiden 1.6.84-30.7.84 været på studierejse i U.S.A., hvor han efter invitation har forelæst ved en række amerikanske universiteter. Andet: O. Sten-Knudsen modtog 12.4.84 et hæderslegat fra grosserer F.E.M. Gaardon og hustru Lydia Gaardons Fond. O. Sten-Knudsen er medlem afNOVO's Fonds lægevidenskabelige udvalg og af NOVO's Fonds bedømmelseskomite. Ove Sten-Knudsen Det lægevidenskabelige Fakultet 277 Kemi og biokemi 1: Biokemisk Institut A Historie: Det biokemiske institut blev oprettet i 1928 og havde frem til 1975 til huse i Rockefeller komplekset, Juliane Maries Vej 28-30. I 1965 blev instituttet delt i to selvstændige afdelinger, A og B, idet de tidligere boliger for professorerne i biokemi og fysik blev indrettet til midlertidigt at huse biokemisk institut B, samtidig med en udvidelse af biokemisk institut A. Denne udvidelse omfattede væsentligst øvelseslokaler, der blev taget i brug i september 1965. I februar 1968 blev et tredie biokemisk institut (C) taget i brug. Dette institut havde til huse i Universitetets bygning i Rådmandsgade. Ved efterårssemestrets start i 1974 var undervisningen i biokemi flyttet til Panum Instituttet og i løbet af efteråret 1974 og begyndelsen af 1975 blev de tre biokemiske institutter samlet på Panum Instituttet. Stab: VIP. Antal årsværk: 15.75. Professor: F. Lundquist. Afdelingsledere: J. Dich, CJ. Hedeskov. Lektorer: K. Capito, H. Flodgaard, N. Grunnet, S.E. Hansen, B. Quistorff, 1. Rubin, A. Schousboe, H.I.D. Thieden. Seniorstipendiater: E. Meier, I.C. Vind. Kandidatstipendiater: H.L. Iversen, P. Thams. Forskningsstipendiater: G.H. Hansen, A. Agerlin Olsen. Specialestuderende: C. Bisgaard, M.H. Rasmussen. TAP. Antal årsværk: 22,25. B. Arentz, 1. Damgaard, H. Fosmark, L. Hansen, L. Høyer, L. Immerdal, S.Johannessen, R.Jørgensen, 1. Kassow, J. Knudsen, E.B. Larsen, P. Vingaard Larsen, L. Lund Hansen, B. Marcussen, 1. Mikkelsen, S. Nielsen, T. Nielsen, VF Nielsen, M. Nord, H.G. Persson, L. Rabing Christensen, G.M. Rossing, A. Sommerfeldt, E. Thieden, I.C. Tønnesen, B. Vinther, H. Wennicke. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsvirksomhed falder indenfor områderne: Neurokemi (1), leverstofskifte (2-5), nucleotidstofskifte (6-7), insulinsekretion i isolerede Langerhanske øers betaceller (8), blodtryksregulation (9), regulation afglucosefrigørelse (10) og alkohols farmakokinetik (11). /. Undersøgelser af neuroners og astrogliacellers betydning for receptor-binding, transport og omsætning af aminosyrer med neurotransmitter funktion samt for regulation af pH i hjernen. Hjernens cellulært heterogene opbygning nødvendiggøre eksperimentel anvendelse af isolerede celle-(type) r for opnåelse af forståelse af organets samlede integrerede funktion. Vi er interesseret i interaktionen mellem neuroner og gliaceller (specielt astrocytter) i en række biokemisk-fysiologiske processer i hjernen. Eksperimentelt anvendes primærkulturer afastrogliaceller, der synes at være en brugbar model for astrocytter in vivo, samt primærkulturer af neuroner fra forhjernens cortex eller fra cerebellum (granulaceller), idet disse kulturer har vist sig at kunne bruges som eksperimentelle modeller for neuroner, som benytter henholdsvis gamma-aminobutyrat (GABA) og glutamat som neurotransmittorer. 1.1. Glia-selektive hæmmere af G AB A-transportmekanismen som krampedæmpende midler. Det er tidligere vist, at GABA-analogen THPO (4,5, 6,7-tetrahydroisoxazolo [4,5-c]pyridin-3-ol), som selektivt hæmmer GABA optagelse i astrocytter, virker som et krampe-dæmpende middel. Vi har faet dette stof radioaktivt mærket (med tritium) og undersøgelser af korrelation mellem stofkoncentration i hjernen og anti-konvulsiv virkning er påbegyndt. Det er vist, at THPO efter intramuskulær injection i mus findes i hjernen i en koncentration som er ca. 5% af serum koncentrationen. Desuden er det vist, at THPO ikke metaboliseres nævneværdigt i hjernen (< 10 %), hvorimod der sker en omdannelse af THPO i leveren. I samarbejde med Dr. N. Seiler er det vist, at THPO's evne til at forebygge kramper hos mus forøges betydeligt, såfremt injektionen af THPO ledsages af indgift af aminosyren glycin. Mekanismen for denne effekt af glycin er ikke klarlagt, men der udføres lignende forsøg med andre krampedæmpende midler, hvis virkning baseres på interferens med GABA neurotransmissionsprocesserne (A. Schousboe i samarbejde med P. Krogsgaard-Larsen, Kemisk Institut BC, Farmaceutisk Højskole; O.M. Larsson, Nuclearmedicinsk Afdeling, Rigshospitalet samt N. Seiler, Merrell Dow International, Strasbourg Center; France og J.D. Wood, Dept. Biochemistry, University of Saskatchewan, Canada). 1.2. Biokemisk og fysiologisk karakterisering af GABA-binding til dyrkede granulaceller fra cerebellum. Vi har tidligere vist, at tilsætning af GABA til dyrkningsmediet for disse neuronkulturer fører til dannelse af lavaffinitive GABA-receptorer på granulacellerne. Disse undersøgelser er blevet fortsat med studier af den fysiologiske funktion afbøj- og lavaffinitive GA278 Universitetes årbog 1984 BA-receptorer i dyrkede granulaceller. Granulaceller er karakteriseret ved at være glutamaterge, d.v.s. i stand til at frigøre glutamat ved stimulation med høje koncentrationer af kalium. Dette benyttes til at undersøge, hvorvidt tilstedeværelsen af GABA-receptorer kan modificere en stimulus-koblet glutamatfrigørelse fra disse celler. Det har vist sig, at tilsætning af GABA under stimulering fører til en hæmning af den stimulerede glutamatfrigørelse under betingelser, hvor cellerne har lavaffmitive GABA-receptorer, og kun hvis de har disse receptorer. Dette er vist ved at undersøge kinetikken for GABA-binding til nervecellerne efter dyrkning af cellerne i medier med henholdsvis GABA, THIP (4,5,6,7-tetrahydroisoxazolo [5,4-c]pyridin-3- ol) og THIP plus GABA-antagonisten bicucullin. Kun efter dyrkning i GABA eller THIP udvikles lavaffmitive receptorer og denne udvikling blokeres af bicucullin (E. Meier, B. Belhage og A. Schousboe). 1.3. Undersøgelse af glutamat/glulamim to/skiftet i dyrkede neuroner og astrocytter. Glutamat/glutaminstofskiftet er overordentligt betydningsfuldt i hjernen, idet glutamat foruden at deltage i det intermediære stofskifte antages at være en excitatorisk neurotransmitter. Man forestiller sig, at glutamat, som frigøres fra neuroner under transmissionsprocessen, fortrinsvis optages i gliaceller, hvor det efter at være blevet omdannet til glutamin v.h.a. enzymet glutaminsyntetase igen frigøres og transporteres tilbage til neuronerne (den såkaldte glutamat-glutamincyclus). Undersøgelser af aktiviteterne af glutamat/ glutamin metaboliserende enzymer i neuroner og astrocytter sammenholdt med undersøgelser af omsætning af l4C-mærket glutamat i astrocytter og neuroner har vist, at en sådan glutamat/glutamincyclus næppe fungerer på støkiometrisk facon. Det vil sige, at der næppe er et kompensatorisk »flow« af glutamin fra astrocytter til neuroner i en mængde støkiometrisk med den mængde glutamat (og GABA), som tabes fra neuronerne. I forbindelse med denne problemstilling er der indledt undersøgelser af hvilke metabolitter, som kan være forstadier for syntese af transmitter glutamat. Mærkningsforsøg har vist, at såvel glutamin som glucose og tricarboxylsyrecyklus-intermediæren malat kan mærke glutamat, som frigøres fra neuronerne som neurotransmitter. Disse studier videreføres med undersøgelser af de specifikke radioaktiviteter af glutamat og glutamin i cellerne samt brugen af forskellige hæmmere af enzymerne glutamatdehydrogenase, aspartat-transaminase og glutaminase, som er nøgleenzymer for syntese af glutamat. I denne forbindelse er det desuden blevet vist, at aktiviteten af enzymet yglutamyl- transpeptidase korrelerer forbløflende godt med indholdet af glutamat i de dyrkede neuroner (A. Schousboe i samarbejde med E. Kvamme og G. Svenneby, Neurokemisk Eaboratorium, Oslo Universitet; L. Hertz, Department ofPharmacology, Universityof Saskatchewan, Canada samt J. Drejer, Ferrosan A/S, Søborg). 1.4. Undersøgelser af årsager til neuron-død, induceret af kortvarig ischemi. Det er kendt, at kortvarig ischemi fører til død af visse neurontyper som f.eks. pyramideceller i hippocampus. For at undersøge, hvilke faktorer som kunne være involveret i induktionen af denne neuron-død, har vi ved hjælp af en tynd dialyseslange anbragt gennem hippocampus på bedøvede rotter kunnet bestemme hvilke aminosyrer, som frigøres til extracellulærrummet under ischemi. Det har vist sig, at specielt store mængder glutamat frigøres. Dette er interessant, idet glutamat, som er en excitatorisk neurotransmitter, vides at være neurotoxisk, hvis stoffet forekommer i for høje koncentrationer. Mekanismen for stigningen i extracellulær glutamat er blevet undersøgt, og det har vist sig, at der under ischemi-perioden dels sker en voldsom stigning i frigørelse afneurotransmitterglutamat, dels en betydelig hæmning af den kalium-stimulerede optagelse af glutamat ind i nerve- og gliaceller. Sidstnævnte process er ansvarlig for inaktivering af transmitter-glutamat (A. Schousboe i samarbejde med H. Benveniste og N.H. Diemer, Neuropatologisk Institut, Teilum-bygningen, ogj. Drejer, Ferrosan A/S, Søborg). 1.5. GABA som neuron-trop his k faktor. Vi observerede sidste år, at tilsætning afsmå mængder GABA til dyrkningsmediet virkede fremmende på den morfologiske udvikling af cerebellare granulaceller i kultur. Det viste sig således, at GABA stimulerer dannelsen af ultrastrukturer som Golgi apparat, neurotubuli, ru endoplasmatisk reticulum og 'coated vesicles'. Dette er strukturer, som formodes at være af betydning for syntese og intracellulær transport af membranproteiner. Fundene passer altså med observationen, at GABA fremmer dannelse af GABA-receptorer på disse celler (1.2). Disse studier er blevet fortsat med henblik på at undersøge mekanismen for GABA's effekt. Det har vist sig, at effekterne kan opnås ved at dyrke cellerne i medier indeholdende GABA-receptor agonisten THIP (se 1.2.), samt at effekten af GABA kan forhindres ved at sætte antagonisten bicucullin til dyrkningsmedierne. Dette betyder at GABA's virkning som neurotrophisk faktor medieres via GABAreceptorer på cellemembranen (E. Meier, G.H. Hansen og A. Schousboe). 1.6. Glutamat-receptorer på cerebellare granulaceller. Som før nævnt er granulaceller fra cerebellum glutamaterge, d.v.s. de benytter glutamat som neurotransDet lægevidenskabelige Fakultet 279 mitter. Det har vist sig, at transmitter-frigørelse kan stimuleres med glutamat samt D- og L-aspartat, hvorimod andre glutamat agonister som N-methyl-D-aspartat, quisqualat og kainat ikke virker. Effekten af glutamat kan antagoniseres af glutamatdiethylester, D-aminophosphonovalerianesyre, D-aminophosphonoheptansyre, hvorimod D-a-aminoadipinsyre og y- D-glutamylglycin kun har ringe effekt. Endvidere er der foretaget undersøgelse afbinding af'H-glutamat til membraner præpareret fra cellerne og der er fundet specifik binding af glutamat til cellerne. Den farmakologiske profil afbindingen er i overensstemmelse med den ovenfor omtalte stimulation af transmitterfrigørelse. Det ser således ud til, at glutamat via en receptor stimulerer frigørelse af glutamat fra granulaceller i cerebellum. Dette er i overensstemmelse med en antagele om, at 'mossy-flbers', som innervere granulaceller, benytter glutamat som transmitter (A. Schousboe og E Meier i samarbejde med J. Drejer og T. Honoré, Ferrosan A/S, Søborg). 1.7. Specifikke GABA-transaminase hæmmere som antiepile ptica. Kliniske undersøgelser har vist, at de to GABA-transaminasehæmmere valproat (VPA) og gamma-vinyl- GABA (GVG) har anti-epileptisk virkning. I forbindelse hermed er vi i færd med at undersøge akut- såvel som langtidsvirkning af disse stoffer på GABA-transaminase i neuroner og astrocytter. I overensstemmelse med, at disse stoffer in vivo tilsyneladende fortrinsvis påvirker den neuronale GABA-omsætning, har det vist sig, at neuronerne er lidt mere følsomme end astrocytterne overfor GVG. Disse studier er suppleret med undersøgelser af optagelse af GVG i neuroner og astrocytter. Det har vist sig, at kun neuroner besidder et effektivt, stereoselektivt høj-affinitivt transportsystem for GVG (A. Schousboe i samarbejde med O.M. Larsson, Nuclear-medicinsk Afd., Rigshospitalet; L. Gram, Neuromedicinsk Afd., Flvidovre Hospital og N. Seiler, Merrell Dow International, Strasbourg, Frankrig). 1.8. Anionudveksling i astrogliaceller. Centralnervesystemet er bemærkelsesværdigt godt beskyttet mod patologiske ændringer af blodets surhedsgrad (pH). Cerebrospinalvæsken og dermed hjerne- rygmarvens ekstracellulære væske har i sig selv ingen stødpudekapacitet, og det er sandsynligt, at systemet af astrogliaceller i centralnervesystemet er ansvarligt for hjernens stødpudekapacitet. Gliacellerne har et højt indhold af enzymet karboanhydrase, som formidler hurtig ligevægt i processen: H2O + C02?±H2C03?±H+ -I- HC03-. Endvidere synes disse cellers membraner at besidde et natrium afhængigt H4-udvekslingssystem samt et anionudvekslingssy- 10 Årbog 1984 stem, der formentlig kan formidle CP/HCOs" udveksling på lignende måde som i røde blodlegemer. Disse egenskaber peger på, at gliacellerne kan udgøre et effektivt buffersystem ved at muliggøre en hurtig korrektion af brintion- og bikarbonationkoncentrationen i hjernens ekstracellulærvæske under akutte forstyrrelser af organismens syre-base ligevægt. Aniontransporten gennem gliacellernes membran er en afgørende faktor i den antydede stødpudefunktion. Der er i 1984 indledt et samarbejde mellem Biokemisk Institut A og Institut for Biofysik med det formål at søge aniontranportens kinetik nærmere belyst ved hjælp af en metode, som tillader tilstrækkelig tidsopløsning til at studere 36Cl-transporthastigheden i cellekulturer nøjagtigt (A. Schousboe i samarbejde med J. Skydsgaard, Inst. for Biofysik, K.U.). 2. Cytoplasmatiske dehydrogenaser. Oxidationen af substratbundet hydrogen foregår i organismen ved overførsel af hydrogen fra substrat til forskellige acceptorer. Det første trin i denne hydrogenoverførsel er oxidationen af substratet koblet til en reduktion af NAD+ til NADH (evt. af FAD til FADH2 eller NADP+ til NADPH). Disse reaktioner foregår for kulhydrat og kulhydratlignende stoffer som regel i cellens cytoplasma. Det dannede NADH vil have forskellige muligheder for videre omsætning, idet hydrogenet enten kan indgå i stofskiftets syntesereaktioner eller overføres til O2, via respirationskæden eller evt. via det mikrosomale elektrontransporterende system. Oxidation af cytoplasmatisk NADH via det mikrosomale farmaka-metaboliserende system kræver foruden NADPH også et substrat til hydroxyleringsreaktioner. Dette kan f.eks. være ethanol. En høj koncentration af NADH øger in vitro aktiviteten af det mikrosomale system. Under normale forhold bliver sandsynligvis kuji en ringe del af NADH oxideret ad denne vej, da den mikrosomale elektrontransport ikke er koblet til ATP syntese. Kinetiken for reaktioner katalyseret af isolerede dehydrogenaser er grundigt studeret og beskrevet, men kendskabet til dehydrogenasernes funktion og vekselvirkning i den intakte celle er mangelfuld. Vi har fulgt omsætningen af tritium fra tritrerede substrater (xylitol, laktat eller ethanol) i leverceller fra fastede, fodrede eller trijodthyronin-behandlede rotter. Omsætningen af de tritium-mærkede hydrogen atomer følges ved isolering af forskellige stofskifteprodukter (vand, ethanol, glukose, glycerol, laktat samt evt. xylitol) ved ionbytterchromatografi, frysetørring og destillation og efterfølgende bestemmelse af radioaktiviteten. Ved at følge omsætningsvejene af tritium fra [2- 'H]laktat har vi søgt at bestemme hastigheden af NADH's reoxidation katalyseret af henholdsvis lak280 Universitetes årbog 1984 tat-dehydrogenase (LDH), alkohol-dehydrogenase (ADH) og triosephosphat-dehydrogenase (TPDH). Udfra mærkningsmønstret (den specifikke radioaktivitet i afhængighed af tiden) for laktat, ethanol og glukose, samt en model for omsætningen af reduktionsækvivalenter i leverceller, kan vi beregne recyklingen af reduktinsækvivalenter i reaktionerne katalyseret af ADH, LDH og TPDH. Disse forsøg er udført på leverceller fra fastede og fodrede rotter med og uden tilsætning af fruktose og med og uden tilsætning af cyanamid. Cyanamid er en hæmmer af acetaldehyd-dehydrogenasen og hæmningen bevirker en stigning i acetaldehyd- koncentrationen. Dette skal belyse acetaldehydkoncentrationens betydning for reoxidationen af NADH i rotteleverceller katalyseret af alkohol-dehydrogenase. Da det ikke har været muligt at måle den specifikke radioaktivitet af frit cytoplasmatisk NADH efter omsætningen af tritierede substrater, har vi været nødsaget til at beregne denne. Dette kan gøres ved løsning af differentialligninger opstillet på grundlag afvor model. Ved hjælp af en computer har vi løst ligningerne og fittet løsningerne til vor målte specifikke radioaktiviteter af laktat, ethanol og glukose, hvorved vi har beregnet NADH's reoxidations hastighed catalyseret af henholdsvis laktat-dehydrogenase, alkohol-dehydrogenase og triosephosphat-dehydrogenase. Hastigheden af NADH's reoxidation katalyseret af laktat-dehydrogenase var kun få procent af enzymets maksimale aktivitet, men reoxidationshastigheden af NADH katalyseret af alkohol-dehydrogenase var lig med eller højere end den maksimale aktivitet, der er målt in vitro. Endvidere tyder resultaterne på, at hastigheden af acetaldehyd-reduktionen vokser proportionalt med acetaldehyd-koncentrationen, mens høje (> 10 /i-M) koncentrationer af NADH synes at hæmme reduktionen af acetaldehyd katalyseret af alkoholdehydrogenase. Vi har endvidere bestemt reduktionshastigheden af pyruvat katalyseret af laktat-dehydrogenase ved at følge omsætningen af [2-3H]xylitol, (IR) [l-'Hjethanol eller [2-3H]-laktat. Disse forsøg har vist, at alkohol- dehydrogenase, xylitol-dehydrogenase og laktatdehydrogenase ikke er compartmenteret, men deler samme cytoplasmatiske NAD(H) pool. Desuden har vi undersøgt, hvor stor en del af ethanol, som omsættes via det mikrosomale farmaka-metaboliserende system. Dette er udført ved parallelforsøg med sammenligning af omsætningen af [2-,H]laktat og (IR) [l-3H]ethanol i leverceller fra samme rotte. Da laktat kun kan omsættes via den NAD+-afhængige laktat-dehydrogenase, mens ethanol både kan omsættes via den NAD+-afhængige alkohol-dehydrogenase og det mikrosomale farmaka-metaboliserende system, vil dette give os oplysninger om hvor stor en del af ethanol, der omsættes ad de forskellige veje. Vi har herved fundet, at den ikke ADH-afhængige oxidation afethanol stiger fra 10 til 50% af den totale ethanol-oxidation, når laktat/pyruvat forholdet vokser fra 80 til 500. Altså at en stigning i NADH/NAD+ forholdet øger omsætningen af ethanol i det mikrosomale system (I.C. Vind og H. Grunnet). 3. Anvendelse af isotop-effekter i studiet af alkoholomsætningen i leverceller. Studier over acetaldehyd og acetatomsætningen. Isotop-effekt studierne (se Årbogen 1982 og 83) er fortsat, bl.a. under anvendelse af hæmmende stoffer, der medfører, at koncentrationen af acetaldehyd (det første oxidationsprodukt af alkohol) bliver meget lav, hvis det første trin i omsætningen hæmmes, men meget høj hvis den videre oxidation til acetat (eddikesyre) hæmmes. Herved har det været muligt nøjere at studere acetaldehydkoncentrationens indflydelse på den tilsyneladende isotop-effekt og bestemme de kinetiske konstanter for udvekslingsreaktionen mellem alkohol og acetaldehyd. I samarbejde med B. Quistorff har vi endvidere foretaget perfusionsforsøg på rottelever med henblik på at belyse, om de involverede enzymer er ligeligt fordelt langs med leverens sinusoider (de elementer hvorafleveren er opbygget). Foreløbige forsøg tyder på, at mængden af acetat, der frigives fra leveren under alkoholforbrænding, er større når leveren perfunderes (»gennemskylles«) baglæns end ved det naturlige forløb. Supplerende forsøg er under udførelse og vil formentlig føre til en tydning af disse resultater. Iversen har ved siden af disse projekter fortsat arbejdet med problemet: hvilke faktorer bestemmer omfanget af acetaldehyd-frigivelsen fra leverceller under alkoholoxidation. I leverceller fra fodrede rotter påvirkes alkoholomsætningen ikke nævneværdigt af fructose eller pyruvat/lactat, men disse substrater medfører karakteristiske ændringer i acetaldehyd-koncentrationen (produktionen), stigninger på 100-300%. Tilsættes en afkobler af den oxidative phosphorylering, ses derimod et kraftigt fald i acetaldehydkoncentrationen uden at alkoholomsætningen ændres. Leverceller fra fastede rotter viser kun ca. halvt så stor alkoholomsætning som celler fra fodrede dyr. Ved tilsætning af fructose eller pyruvat/lactat las omtrent samme omsætningshastighed som for leverceller fra fodrede rotter, dog er acetaldehydproduktionen noget lavere. Leverceller fra grise forholder sig delvis som celler fra fastede rotter, men lactat/pyruvat-tilsætning har ingen virkning på alkoholomsætningen, hvorimod fructose bevirker en fordobling heraf. Der foreligger nu mange experimentelle resultater, og den endelige tydning heraf synes indenfor rækkevidde. (H.L. Iversen og K Lundquist). 4. Den alkohol-inducerede fedtlever. En in vitro model. Indtagelse af alkohol (ethanol) kan medføre ophobDet lægevidenskabelige Fakultet 281 ning affedt i leveren (fedtlever). Den mængde alkohol, der mindst skal indtages for at fremkalde fedtlever, kendes ikke, men det vides sikkert, at en daglig alkoholindtagelse på 100 g, svarende til 10 genstande, fører til fedtophobning. Undersøgelse af danskernes alkoholvaner har således givet det resultat, at mellem 140.000 og 280.000 har et alkoholforbrug, der kan give anledning til fedtophobning i leveren. Den kemiske form af det fedt, der ophobes ved alkoholindtagelse, er overvejende triacylglycerol, der lyseller elektronmikroskopisk ses som fedtdråber i levercellernes cytoplasma. Denne ophobning af fedt er reversibel, idet leverens indhold af triacylglycerol falder, efter at alkoholindtagelsen er ophørt. Adskillige undersøgelser giver imidlertid gode holdepunkter for, at den kroniske leverskade, skrumpelever, der iagttages hos mange alkoholikere, hænger sammen med en vedvarende fedtlever. Som et led i opklaringen af de alkoholbetingede kroniske leverskaders opståen er det derfor naturligt først at klarlægge de mekanismer, der bevirker denne alkohol- inducerede fedtophobning. 4.1. Model for den alkohol-inducerede fedtlever. Som forsøgsmateriale er valgt rottelever. Forsøg med perfunderet rottelever eller isolerede leverceller har vist, at alkohol har en række virkninger på stofskiftet, som svarer til dem, man kan iagttage in vivo. Derimod har det ikke været muligt at fremkalde en alkoholbetinget fedtophobning. En mulig årsag hertil er det forhold, at forsøg med den perfunderede lever, eller med isolerede leverceller, ikke kan udstrækkes over mere end 3 timer, hvilket kan være utilstrækkeligt til, at fedtophobning kan observeres. Forsøg med et andet in vitro system, levercellekulturer, har derimod givet lovende resultater. Levercellekulturer fremstilles ved at udsprede isolerede leverceller på en Petriskål, der er dækket med et tyndt lag collagen (bindevævsprotein). De nævnte kulturer er metabolisk aktive i mindst 6 døgn og er således velegnede til undersøgelser af længere tids påvirkning af blandt andet alkohol på leverstofskiftet under veldefinerede betingelser. Alkohol har vist sig at fordoble fedtophobningen i levercellekulturer, når disse udsættes for fedtsyrer. Virkningen af alkohol er af samme størrelsesorden som den der ses in vivo, og det er endvidere vist, at fedtet ophobes som triacylglycerol i cytoplasmatiske fedtdråber. 4.2. Foreløbige resultater og igangværende undersøgelser vedrørende mekanismer bag den alkohol-inducerede fedtlever. De fedtsyrer, leveren anvender til syntese af triacylglycerol kan være dannet af leveren selv (f.eks. fra kulhydrater) eller være tilført udefra (fra kosten eller fra det perifere fedtvæv). Man ved, at hovedparten af fedtsyle* rerne i det triacylglycerol, der ophobes i leveren efter alkoholpåvirkning, stammer fra udefra kommende fedtsyrer. Forsøg på at opklare mekanismen bag den alkohol-inducerede fedtlever vil derfor naturligt tage udgangspunkt i undersøgelser af fedtsyrestofskiftet i leveren. De foreløbige undersøgelser har vist, at alkohol øger ophobningen af triacylglycerol i cellekulturerne ved alle fysiologisk forekommende fedtsyrekoncentrationer (0,2-1,0 mM), og at den øgede triacylglycerolophobning hovedsagelig kan forklares ved en øget optagelse af fedtsyrer, en nedsat sekretion af VLDL-triacylglycerol (VLDL = Very Low Density Lipoprotein) og en hæmmet oxidation af fedtsyrer. Forsøgene har endvidere vist, at cellerne skal være udsat for ethanolpåvirkning i 6-12 timer, før der kan iagttages en virkning på VLDL-triacylglyceroludskillelsen og triacylglycerolophobningen, hvorimod optagelsen af fedtsyrer og hæmningen af fedtsyreoxidationen ser ud til at øges øjeblikkeligt af alkohol. De ovennævnte resultater gav umiddelbart anledning til undersøgelse af: a) Om hæmningen af VLDL-triacylglycerolsekretionen efter længere tids alkoholpåvirkning kan skyldes en hæmning af syntesen af proteindelen af VLDL. b) Om virkningen af længere tids alkoholpåvirkning er betinget af en metabolisering af alkohol, eller om den er en følge af alkohol per se. Disse undersøgelser forventes afsluttet i løbet af foråret/sommeren 1985 (John Dich, Niels Grunnet og Flemming Jensen i samarbejde med Jens Kondrup, Medicinsk afdeling A, Rigshospitalet). 5. Metabolisk zonering i pattedyrlever. Stofskifteaktiviteten i et organ som f.eks. lever vil give anledning til, at der langs det enkelte kapillær i leveren opstår koncentrationsradienter af såvel hormoner som substrater og produkter af organets samlede stofskifte. Gradienter af denne art vil under visse omstændigheder kunne forårsage en kvalitativ ændring af stofskiftet langs kapillæret. En sådan stofskiftemæssig opdeling i et organ benævnes metabolisk zonering. I organer som f.eks. muskel og hjerne er kapillærnettet indrettet således, at den zonerende effekt minimeres ved, at nabokapillærer typisk er perfunderet i modsat retning. I pattedyrleveren derimod synes microcirkulationen at være organiseret på en sådan måde, at den longitudinelle koncentrationsradient i kapillærerne opnår maximal zonerende virkning. Parallelle kapillærer er således typisk perfunderet i samme retning. Yderligere er den linære strømningshastighed lav, samtidig med at stofskifteaktiviteten er relativ høj. Mens man længe har været klar over, at patologiske processer har en nøje relation til leverens microcirkulatoriske organisa282 Universitetes årbog 1984 tion, er erkendelsen af en mulig metabolisk zonering som årsag hertil først kommet meget senere. Først indenfor de seneste 5-7 år er der ved hjælp af kvantitative, histokemiske metoder demonstreret significante aktivitetsforskelle i periportale og perivenøse hepatocytter for en række nøgleenzymer i forskellige stofskifteveje. Disse resultater tyder således på en metabolisk zonering under normale fysiologiske forhold. Det antages for eksempel, at hepatocytter i den periportale del af sinusoidet fortrinsvis varetager gluconeogenese og urinstofsyntese, mens processer som glycolyse og fedtsyresyntese fortrinsvis foregår i perivenøse hepatocytter. De fleste spørgsmål vedrørende den rolle metabolisk zonering spiller rolle ved udviklingen af alkoholiske leverskader er ubesvarede. En af vanskelighederne ved at undersøge metabolisk zonering er, at de gængse biokemiske undersøgelsesmetoder integrerer det stofskiftemæssige respons fra samtlige celler i leveren og derfor normalt ikke tillader en isoleret undersøgelse af de forskellige populationer af leverceller. Bortset fra den kvantitative histokemiske metode, har der ikke foreligget egnede experimentelle muligheder til at undersøge denne problematik. En væsentlig del af projektet har derfor været koncentreret om udvikling af metoder, som tillader biokemiske studier af forskellige cellepopulationer i leveren. Der arbejdes med følgende delprojekter, alle indenfor emnekredsen metabolisk zonering: 5.1. 3-1) redox-ratio scanning. Der er udviklet en computerstyret mekanisk-optisk scanningteknik, som muliggør 3-dimensionel udlæsning af intracellulære redox potentialer i lever in vivo med en rumlig opløsning på ca. 3 X 10"7 ml væv. Med denne opdeling vil scanning af 1 g lever involvere måling afredox-parametre i 5 X 106 enkeltpunkter. Scanningen foregår ved -200°C på biopsier opnået ved in situ freeze-clamping. Det er muligt, at rekonstruere redox målingerne rumligt og derved opbygge en 3-dimensional metabolisk model af den pågældende biopsi. Vore resultater har demonstreret, at leverens stofskifte er organiseret rumligt svarende til den acinære microcirculatoriske organisation, og bestyrker således antagielsen af en metabolisk zonering af leverens normale stofskifte samt en 3-D stofskiftemæssig organisation. Dog peger resultater opnået under samtidig alkohol- og ammoniakomsætning på, at der også kan være en inter-acinær metabolisk og/eller flow-betinget heterogenitet. Der er i årets løb med støtte fra SLF konstrueret en forbedret version af dette instrument på Biokemisk Institut A (B. Quistorffi samarbejde med B. Chance, University of Pennsylvania, U.S.A.). 5.2. Undersøgelse af metabolisk zonering ved hjælp af31-FNMR. Foruden den ovenfor beskrevne redox-ratio scanning teknik har vi anvendt 31-P-NMR (nuclear magnetic resonance) til at undersøge metabolisk zonering in vivo i lever, specielt m.h.p. at belyse en eventuel zonering af leverens alkohol oxidation. NMR er i de senere år i stigende grad blevet anvendt til undersøgelser af biokemiske forhold i intakte organismer, isolerede, perfunderede organer eller cellesuspensioner, idet man med denne teknik kan måle uorganisk fosfat (P,) og en lang række organiske fosfatforbindelser uden at gribe ind i organismens eller det isolerede organs metabolisme. Da NMR signalet for et givet fosforatom er afhængig af de kemiske omgivelser, såsom naboatomer, pH, ionmiljø etc. kan man omvendt i et spektrum optaget in vivo få oplysning om disse forhold i den levende celle ved at analysere signalets frekvens og udseende. Et problem i forbindelse med NMR spektroskopi af et organ som lever in vivo er at undgå kontamination med signal fra det omgivende væv. Den tilgængelige overfladespole-teknologi giver ikke en tilstrækkelig god rumlig oplysning hos små forsøgsdyr som rotter og mus. Desuden er signal/støj-forholdet for disse spoler for lavt til kortvarige in vivo forsøg. Vi arbejder derfor med at udvikle NMR spoler, som kan implanteres i leveren. Hermed elimineres organspecificitetproblemet og samtidig har det vist sig, at disse spoler giver et væsentligt bedre signal/støj-forhold end overfladespolerne. Foreløbige resultater med implanterede spoler i leveren har vist, at der under visse forhold tilsyneladende kan iagttages 2 pools afPj af nogenlunde samme størrelse, men med forskelligt chemical shift (0.3-0.7 ppm), svarende til en pH forskel på ca. 0.5 pH enheder. Det er imidlertid ikke lykkedes med sikkerhed at identificere disse Pi pools. Disse forhold undersøges nu på perfunderet rottelever, hvor de fysologiske forhold lettere lader sig kontrollere og manipulere. Der er i år arbejdet med at kortlægge chemical shift for P.-holdige metabolitter i syre- og baseekstrakter af perfunderet lever samt med at etablere en leverperfusion i NMR instrumentets magnet (B. Quistorffi samarbejde med EJ. Pedersen, Kemisk Lab. V, H.C. 0- sted Inst. og B. Chance, University of Pennsylvania, U.S.A.). 5.3. Undersøgelse af oxygengradientens betydning for zonering i leveren ved hjalp af en lever-sinusoid model. Med det formål at opnå en detaljeret analyse af bl.a. oxygengradientens betydning for levercellernes metaboliske funktion i forskellige dele af leversinusoidet, har vi udviklet en macro-model af et enkelt leversinusoid: Hepatocytter isoleres fra rottelever med collagenaseteknik og pakkes på en 22 X 50 mm søjle sammen Det lægevidenskabelige Fakultet 283 med 60-90 /i.m kugler af inert materiale, således at hepatocytterne indlejres og fixeres i de rum som opstår mellem kuglerne. Søjlen kan herefter perfunderes med passende substrater og hormoner. Modellen tillader udtagning af celle- og/eller perfusat-prøver fra forskellige afsnit af søjlen under og efter perfusionen med henblik på måling af enzymaktiviteter og metabolitkoncentrationer samt histologisk undersøgelse. Med passende valg af cellekoncentration samt perfusionshastighed kan en ønsket gradient af f.eks. oxygen etableres, og det er således muligt at simulere både normale og patologiske forhold i et leversinusoid. De foreløbige resultater viser, at modellen fungerer med samme metaboliske kapacitet som en perfunderet lever hvad angår iltoptagelse, gluconeogenese, glycogensyntese og alkoholoxidation. Desuden observeres en zonering af glycosesyntesen efter 1-2 timers perfusion afhængig af oxygenradienten over søjlen. For to inducerbare enzymer, glucokinase (GK) og ornithin decarboxylase (ODC), har vi vist, at der under tilsvarende forsøgsbetingelser kan etableres en aktivitetsgradient over søjlen, som ligeledes er afhængig af oxygengradienten. For ODC med højst aktivitet i den periportale ende, mens GK aktivitetsgradienten har modsat retning. Det er interessant, at man i den intakte lever kan måle en tilsvarende perivenøs-periportal aktivitetsgradient for GK. Den fysiologiske betydning heraf er ikke kendt. Toxiciteten af en række chlorerede carbonhybrider har vist sig at være stærkt zonerende in vivo. F.eks. ses nekroser efter carbontetrachlorid primært i den perivenøse del af sinusoidet. Det undersøges om denne zonering in vivo kan reproduceres på sinusoid-modellen (C. Bisgaard, M. FIøst-Rasmussen og B. Quistorff). 5.4. Regulation af glucokinase aktivitet i lever. I dette projekt undersøges mekanismen for induktion af glucokinase (GK) i lever. Forsøgene udføres på primærkulturer af isolerede rottelever-hepatocytter. Leverens blodsukkerregulerende funktion afhænger bl.a. af organets samlede glucosefosforylerende aktivitet, i.e. hexokinase-aktivitet. Der er ialt 4 forskellige isoenzymer af hexokinase, hvor Km for glucose for de 3 er lavt sammenlignet med normal plasma glucosekoncentration; mens Km for hexokinase IV (glucokinase) er ca. 5 mM. Aktiviteten afGK er reguleret ved nysyntese, styret af en komplex mekanisme som involverer både insulin og glucose. I føtale leverceller er glucose-effekten, men ikke insulin- effekten, hæmmet af actinomycin D. Insulin-effekten derimod hæmmes af cyclohexamid. Man kan således forestille sig, at glucose regulerer transcriptionsprocessen eller en anden prætranslatorisk proces i GK syntesen, mens insulin er nødvendig for selve translationen. Vores hidtidige resultater tyder på, at denne mekanisme kan være opoerationel også i 'voksne' hepatocytter, idet vi finder, at GK induktionen i cellekulturerne er en 2-faset proces, hvor glucose, men ikke insulin stimulerer den første fase med et maximum efter 2- 3 timer, mens insulin, men ikke glucose er nødvendig for den sekundære fase afGK induktionen. Der arbejdes for tiden med at klarlægge glucosestimulationens mekanisme nøjere bl.a. ved hjælp af glucoseanaloger (B. Quistorffogj. Dich). 5.5.Frigørelse af intracellulært materiale fra specifikke microcirculatoriske zoner i den intakte lever, ved hjælp af digitonin perfusion. Det har længe været kendt, at man med stoffet digitonin kan gøre cellemembraner permeable, formentlig p.g.a. stoffets evne til at binde cholesterol. Metoden har især været anvendt på isolerede leverceller, med det formål at studere intracellulær compartmentering af enzymer og metabolitter. Vi har udviklet en teknik, hvor det ved hjælp afdigitoninperfusion af den intakte lever er muligt at frigøre intracellulært materiale fra forskellige zoner i leveren. Ved at variere perfusionsretning, digitoninkoncentration og perfusionstid er det muligt at opnå cytoplasmafraktioner fra periportale og perivenøse hepatocytter med mindre end 10% kontamination af cytoplasma fra den komplementære cellepopulation. Desuden kan en periportal mitochondriel fraktion som indeholder mindre end 10-20% af cytoplasmatisk materiale isoleres. Der arbejdes i øjeblikket med at fastlægge experimentelle betingelser, der tillader isolering af et cytoplasmatisk og mitochondrielt compartment fra både periportale og perivenøse hepatocytter fra én og samme lever, specielt med henblik på at undersøge det cytoplasmatiske fosforyleringspotentiale langs leversinusoiderne under akut og kronisk alkoholbelastning (B. Quistorff og N. Grunnet). 6. Samspil mellem punnstofskiftet og DNA-syntese i bindevævsceller. Det har i mere end et halvt århundrede været kendt, at DNA-syntese og celledeling i normale diploide ikkeembryonale celler i kultur kræver tilstedeværelse af serum i dyrkningsmediet. Ved meget lave serumkoncentrationer kan cellerne ofte holdes i live i længere tid, uden at de deler sig; de er da i G^Gø-fasen af cellecyklus. 1 de senere år har man erkendt, at blodplader er en væsentlig kilde til vækstfaktorerne i serum. Inden for de sidste fa år er to vækstfaktorer isoleret fra blodplader. Det drejer sig om »transforming growth factor« (TGF) og »platelet derived growth factor« (PDGF). PDGF, som er grundigst undersøgt, er bl.a. karakteriseret ved, at det er kogestabilt. Det bindes til recepto284 Universitetes årbog 1984 rer på overfladen af bindevævsceller (K(| = 5 X 10"11 M), og herved udløses autophosphorylering af en tyrosinrest i receptoren; herefter følger internalisering af PDGF-receptorkomplexet. Disse begivenheder udløser nogle delvis ukendte intracellulære signaler, som efter et antal timer resulterer i bl.a. en øget syntese af nogle proteiner, som er karakteriseret ved at være til stede i relativt store mængder også i transformerede celler. Samtidig kan man måle en øget incorporering af3H-thymidin i DNA. Imidlertid sker der ingen celledeling efter behandling med PDGF alene. Hertil kræves enten serumfraktioner, som er befriet for PDGF eller PDGF-frit plasma. Det hævdes, at vækstfaktorer af PDGF-typen gør celler kompetente til at gå ind i Sfasen. At dette faktisk også sker, kræver imidlertid tilstedeværelse af én eller flere andre faktorer, som benævnes progression-faktorer. Der synes således at kræves et samspil mellem to eller flere vækstfaktorer (en kompetance-faktor og én eller flere progressionsfaktorer) for at bringe vækst-standsede celler fra G)/ Go-fasen og ind i S-fasen. Cellerne kan tilsyneladende derefter fuldføre begivenhederne i S-fasen og i G2-fasen og dele sig uden yderligere ydre påvirkninger. Virkningsmekanismen for progessions-faktorerne er stort set ukendt, og formålet med dette projekt er at søge at opklare nogle mekanismer ved disse faktorer, idet vi allerede efter godt to års researcharbejde har faet betydelige holdepunkter, som vi fortsat forfølger. I vort målesystem anvender vi fibroblaster (fibroblastlignende muse L-celler, L 929), som udsås tyndt i medium med lavt serumindhold (0.15%). Efter fa dage går celledelingen og DNA-syntesen i stå, og hovedparten af cellerne er i G^Gø-fasen. Ved fornyet serumtilsætning går celledelingen i gang igen. Det har vist sig, at tilsætning af ekstrakt af blodplader (ca. 40 fjig protein/ml) til sådanne serum-sultede L-celler inducerer såvel en øget incorporering af ^H-thymidin i DNA som en øget nettosyntese af DNA bestemt ved kemisk måling. Disse effekter udebliver, hvis lavmoleculære forbindelser fjernes fra plade-ekstrakten ved dialyse. Den stimulerende effekt restitueres imidlertid ved tilsætning afadenin, guanin, hypoxanthin eller adenosin til det dialyserede plade-ekstrakt. Ved DNAmålinger på enkelte cellekerner efter fluorescensaktivering (FACS-målinger) foretaget i samarbejde med prof. Lennart Olsson, er det blevet vist, at en overvejende del af cellepopulationen under disse omstændigheder passerer fra G|/Gn-fasen gennem S-fasen og over i G2-fasen, hvor DNA-indholdet er fordoblet. Imidlertid har dialyseret plade-ekstrakt eller f.eks. hypxanthin hver for sig næsten ingen effekt. Forsøgene med !H-thymidin-incorporering er blevet gentaget med en mutant af L-celler. Denne mutant mangler enzymaktiviteterne, som er ansvarlig for indbygning af puriner i nucleotid-puljen (purin-phosphoribosyltransferaser). Resultaterne viste, at der i disse celler ikke var en synergistisk effekt af frie puriner og pladeekstrakt på DNA-syntesen, men at en sådan effekt gjorde sig gældende for adenosin. (Adenosin kan ud fra ATP og adenosinkinase omdannes til AMP). Frie puriner synes således ikke i sig selv, men kun efter indbygning i nucleotid-puljen, at kunne stimulere DNA syntesen under disse omstændigheder. For at fa oplysning om funktionen af frie puriner i serumsultede celler, der er behandlet med plade-ekstrakt, har vi anvendt 'H-mærket hypoxanthin eller adenin. Indbygningen af disse forbindelser i såvel DNA som ATP stimuleres (5-8 fold) ved behandling af cellerne med pladeekstrakt. Denne stimulation udebliver stort set, hvis pladeekstraktet har været varmebehandlet under betingelser, hvor PDGF er stabilt, og rent PDGF kan ikke erstatte plade-ekstrakt i disse forsøg. Det har yderligere vist sig, at hverken rent PDGF eller kogt pladeekstrakt i nærværelse eller i fraværelse af puriner kan erstatte plade-ekstrakt med hensyn til at inducere netto-syntese af DNA. Induktionen af incorporering af hypoxanthin eller adenin i ATP og DNA samt induktionen af netto-syntese af DNA i tilstedeværelse af puriner synes således at kræve tilstedeværelse af en varmelabil faktor fra blodplader. Faktoren kan ikke erstattes af PDGF. Disse resultater gør det ønskeligt at søge at isolere og identificere den eller de pågældende varmelabile faktor(er) samt at fa oplyst, om faktoren (faktorerne) alene kan inducere de nævnte begivenheder, eller om det kræves, at PDGF er til stede samtidigt. Isolation af disse faktorer (Erik Østergaard) er påbegyndt ved hjælp af FPLC-teknik i samarbejde med Jack Johansen på Carlsberg Biotechnology Ltd. Anionbytterchromatografi af pladeekstrakt på en mono- Q-søjle har resulteret i, at to toppe med biologisk aktivitet foreløbigt har kunnet isoleres. For at fa mere detaillerede oplysninger om virkningen af frie puriner i serum-sultede celler har vi foretaget kinetiske målinger af incorporeringen af 'H-adenin og 'H-hypoxanthin i ATP-puljen og i DNA. Det har vist sig, at i en periode fra 40 til 100 min efter tilsætning af 'H-adenin er hastigheden for incorporering i DNA konstant i serumsultede celler, hvad enten de er behandlede med plade-ekstrakt eller ej. I de behandlede celler er hastigheden dog ca. 8 fold større end i ubehandlede celler. Dette kunne tyde på, at der er steadystate betingelser m.h.t. incorporering af adenin og hypoxanthin i DNA under disse forhold. 1 samme tidsperiode er der imidlertid en ca. 4 fold stigning i den specifikke radioaktivitet af ATP i de celler, der er behandlet med plade-ekstrakt. Hvis det er korrekt, at der er steady- state betingelser m.h.t. adenin og hypoxanthin incorporering i DNA under disse betingelser, fører resultaterne til, at det er nødvendigt at postulere, at der dannes en separat 'H-mærket pul je af Al P, som fungerer som forstadium for dATP. Denne separate pulje af ATP kommer da langsomt i metabolisk ligevægt med cellens øvrige indhold af ATP. dATP er sammen Det lægevidenskabelige Fakultet 285 med dGTP, dCTP og dTTP direkte forstadier til DNA-syntesen. Virkningen af plade-ekstrakt på incorporeringen af adenin og hypoxanthin i DNA er blevet målt på forskellige tidspunkter efter at cellerne er overført til serum- fattigt medium. Det viste sig ganske uventet, at incorporeringen lige fra starten af serum-sult-perioden var meget lav, såvel i ubehandlede celler som i celler behandlet med plade-ekstrakt. Efter serumsult i to dage og endnu mere efter tre dage bliver cellerne imidlertid responsive over for plade-ekstrakt, og incorporeringen af adenin i DNA og ATP stiger efter tilsætning af pladeekstrakt. Det ser således ud til, at cellerne under serum-sult erhverver evnen til at blive responsive over for én eller flere faktorer af proteinnatur, og som inducerer indbygning af puriner i DNA og ATP. Et muligt regulatorisk trin i denne sammenhæng kunne være koncentrationen af phosphoribosylpyrophosphat (PRPP). Denne forbindelse reagerer med puriner i tilstedeværelse af purinphosphoribosyltransferaser under dannelse af purinnucleosidmonophosphater og PPi. Vi har derfor undersøgt den intracellulære koncentration af PRPP og fundet, at koncentrationen af PRPP stiger voldsomt, når cellerne i respons på pladefaktorer går over til at optage og indbygge frie puriner i såvel DNA som ribonucleotidpoolen (Hans Flodgaard i samarbejde med Hans Klenow, Erik Østergaard og Li Mei Meng, Biokemisk Institut B). 7. Blodpladers indhold af det regulatoriske nhonucleotid diadenosin tetraphosphat (ApjA) som diagnostisk parameter ved forskellige blodpladeannomaher. I samarbejde med dr. Paul Zamecnik, Worchester Foundation for Experimental Biology, Mass., USA og dr. Kaj Winther samt dr. Bjerre Knudsen, Koagulationslaboratoriet. Kommunehospitalet, København er blodpladers indhold af Ap^A blevet undersøgt ved forskellige sygdomme. Vi har tidligere vist, at Ap^ selektivt findes i de såkaldte »tætte« granula i blodpladerne og derfor også mangler ved Chediak-Higashi's sygdom, der bl.a. er karakteriseret ved fuldstændig mangel på tætte granula. AP4A udskilles, når blodplader udtømmer deres indhold af tætte granula i forbindelse med en koagulationsbegivenhed. Ap^ er derfor en specifik og følsom parameter for, om blodplader har udtømt indholdet eller noget af indholdet fra de tætte granula. Ved visse sygdomme, som feks. myelofibrose, har man mistanke om, at blodpladerne udtømmer noget af deres granulaindhold i knoglemarven. En sådan uønsket udtømmelse medfører bl.a., at vækstfaktorer som PDGF, der findes i de »lette« granula i pladerne, kommer ud og kan stimulere bindevævscellerne i knoglemarven til en uønsket vækst. Vi har undersøgt AP4A indholdet i blodplader fra sådanne patienter og set, at det er meget lavt, og dette beviser, at cirkulerende blodplader fra sådanne patienter faktisk har mere eller mindre udtømt deres indhold. På tilsvarende måde har vi kunnet korrellere AP4A indholdet i blodplader hos migrænepatienter til anfald og anfaldsgrad. En af teorierne for migræne er, at blodplader udtømmer serotonin på uønsket måde i hjernekredsløbet. De derved opståede karspasmer kunne derved forklare migræneanfaldene. Serotonin findes i de tætte granula og AP4A synes at korrellere til serotoninindholdet (Hans Flodgaard i samarbejde med Hans Klenow). 8. Undersøgelser over stimulus-sekretionskoblingen i isolerede langerhansske øers beta-celler. Insulinsekretionen finder sted fra beta-cellerne i de langerhansske øer ved exocytose. Det fysiologiske hovedstimulus for sekretionen er glucose, der omsættes glycolytisk i beta-cellerne og herved fremprovokerer en stigning i calciumion koncentrationen i den cytosolære del af cellen. Denne ændring i den intracellulære fordeling af calcium anses for at være afgørende for udløsningen af insulinsekretionen. I vore undersøgelser af stimulussekretionskoblingen i de langerhansske øer forsøger vi dels at påvise, hvilke stoffer eller reaktioner der er ansvarlige for ændringer i koncentrationen af cytosolært calcium, og dels at undersøge, hvorledes calciumioner kan udløse en udskillelse af insulingranula fra beta-cellen. I det seneste år har vore undersøgelser hovedsageligt centreret sig om polyaminers og phospholipiders eventuelle betydning for regulationen af insulinsekretionen. Dette er nærmere skitseret i det følgende. 8.1. Polyaminers betydning for glucose-induceret proteinfosforylering og insulinsekretion. Der er fremsat den hypotese, at Ca2+-stimuleret proteinfosforylering kan være af afgørende betydning for udløsningen af insulinsekretionen. Vi har tidligere påvist, at Ca2+ i kombination med calmodulin stimulerer fosforyleringen af 2 endogene proteiner med molekylvægte på henholdsvis 53000 og 100000 dalton. En Ca2+-fosfolipid stimuleret proteinkinase kunne også påvises i langerhansske øer. I nærvær afCa2+ stimulerede fosfatidylserin således fosforyleringen af 15 endogene proteiner spændende fra 17000-190000 dalton. Da koncentrationen af frit cytosolært calcium stiger, når beta-cellerne stimuleres til insulinsekretion, kan det antages, at disse fosforyleringer spiller en central rolle for udløsningen af sekretionen. Vi har fornyligt kunnet påvise, at polyaminer stimulerer endogen proteinfosforylering i cytosol af langerhansske øer. Præliminære forsøg har endvidere afsløret, at substratproteinerne for denne polyamin-stimulerede proteinkinase-aktivitet er identiske med en 286 Universitetes årbog 1984 række af de tidligere påviste substratproteiner for både den Ca2t-calmodulin- og den Ca2+-fosfolipid-afhængige proteinkinase i langerhansske øer. Både spermidin og spermin stimulerer fosforyleringen, mens putrescin og cadaverin er uden effekt. Polyamineffekten skal sandsynligvis tilskrives en polyamin-afhængig, Ca'+-uafhængig proteinkinase med bred substratspecificitet, idet effekten kan observeres uafhængigt afCa2+, calmodulin og fosfolipid. En mulig fysiologisk betydning af den polyamin-stimulerede proteinfosforylering bestyrkes af, at både putrescin, spermidin og spermin kan påvises i høje koncentrationer i langerhansske øer. Påvisningen af en polyamin-stimuleret, Ca '+-uafhængig proteinkinase-med samme substratspecificitet som de Ca2+-afhængige proteinkinaser i langerhansske øer er overraskende og slår umiddelbart til lyd for, at polyaminer kan have en regulatorisk funktion i insulinsekretionen. Fortolkningen af dette fund vil afhænge af videre studier, hvor det ønskes undersøgt, om glucose og andre insulinsekretagoger stimulerer polyamin-akkumulation og polyaminstimuleret proteinfosforylering i intakte langerhansske øer, og om disse reaktioner kan korreleres til insulinsekretionen ved bestemmelse af reaktionernes dosisafhængighed og tidsmæssige forløb. 8.2.Insulinsekretionens relation til phosphatidyhnositol omsætning og Ca2* -calmodulin- og Ca2+ -fosfolipid-stimuleret proteinkinase-aktivitet. Undersøgelserne er fortsat med studier over proteinfosforyleringen i intakte langerhansske øer. Proteinfosforyleringen i intakte øer bestemmes ved mærkning med ,2P og påfølgende stimulation eller hæmning af indkorporeringen af 32P i proteiner med glucose og andre insulinsekretagoger. ATPs specifikke aktivitet i øerne bestemmes på grundlag af bestemmelse af ATP ved ildflueluciferase og bestemmelse af ''P-ATP efter adskillelse af adeninnucleotiderne ved tyndtlagschromatografi. Undersøgelserne har påpeget en potentiel vigtig rolle for det Ca2 +-fosfolipid-afhængige fosforyleringssystem i insulinsekretionen, idet phorbolesteren 4P-phorbol-12-myristat-13-acetat, som ved substitution for diacylglycerol specifikt stimulerer den fosfolipid- afhængige proteinkinase, både stimulerer insulinsekretion og endogen proteinfosforylering i intakte øer uden samtidig øgning af den specifikke aktivitet af ATP. Umættet diacylglycerol, der specifikt potenserer den fosfolipidafhængige proteinfosforylering dannes ved hydrolyse af fosfatidylinositol (PI) (det såkaldte Pi-respons). For at vurdere, om glucose kan tænkes at regulere den fosfolipidafhængige proteinfosforylering gennem en stimulation af Pi-respons, har vi i særskilte forsøg målt koncentrationen af diacylglycerol i intakte øer efter stimulation i varierende tid med glucose eller carbacholin. I forbindelse hermed har vi udviklet en mikrometode til bestemmelse af diacylglycerol. Metoden involverer en lipidekstraktion af øerne, adskillelse af lipiderne i klasser ved tyndtlagschromatografi, ekstraktion og efterfølgende lipasekatalyseret hydrolyse afdiacylglycerol til glycerol og fede syrer, samt sluttelig en bestemmelse af glycerol, idet glycerol enzymatisk omdannes til 3-phosphoglycerat og den samtidig dannede N ADH måles ved hjælp af bakteriel luciferase. Vi har ved disse målinger ikke kunnet påvise nogen ændringer i koncentrationen afdiacylglycerol. Disse undersøgelser udelukker dog ikke, at Pi-respons kan være involveret i reguleringen afinsulinsekretionen, idet såvel inositolphosphater, der ligesom diacylglycerol dannes ved hydrolysen af PI, samt arachidonsyre, der kan frigøres ved hydrolyse afdiacylglycerol eller ved phospholipase A2-katalyseret hydrolyse af PI, har været foreslået som koblingsfaktorer. 8.3. Undersøgelser over transmethylering af phospholipider i langerhansske øer fra mus. Det vides, at methylering af phospholipider spiller en betydelig rolle ved signaltransmission i biologiske membraner. Endvidere rapporteres det, at denne methylering i intakte langerhansske øer fra rotter stimuleres af en rækké stimuli, der også stimulerer insulin sekretionen, såsom glucose etc. Det kan formodes, at denne met hyleringsak ti vi tet dels direkte influerer på membranens egenskaber, og dels indirekte kan have betydning for den phospholipaseaktiverede frigørelse af frie fede syrer. Endvidere hævdes det af nogle forfattere, at det første methyleringstrin, nemlig af phosphatidylethanolamin (PE) til phosphatidylmonomethylethanolamin katalyseres af ét enzym, mens de følgende trin til henholdsvis phosphatidyldimethylethanolamin (PDE) og PC katalyseres af et andet enzym. Vi har ønsket at studere regulationen af methyleringen nærmere, under anvendelse af methyl- H-mærket methionin som methyldonor og under anvendelse af collagenaseisolerede øer fra mus som forsøgsobjekt. Øerne præinkuberes i 30 min i glucosefrit medium suppleret med glutamat, pyruvat (som energikilde) og 'H-methionin. Herefter sker den egentlige inkubation ved tilsætning af det relevante agens, og forsøget standses ved sænkning af pH til 3 samt ved tilsætning af chloroform/ methanol. Lipiderne isoleres og underkastes tyndtlagschromatografisk separation på kiselgel plader. Herved adskilles PC, PDE, PMF og PE. De respektive pletter afskrabes fra pladen og 'H-aktiviteten bestemmes ved væskescintillationstælling. Herved faset kvantitativt udtryk for transmethyleringsaktiviteten. Præliminære forsøg har vist en tidsafhængig indkorporering af H-methylgrupper i de nævnte grupper, men det har endnu ikke været muligt at påvise en effekt af glucose. 8.4. ATF-pyrophosphohydrolase-aktivitet i langerhansske øer. Langerhansske øer fra bl.a. mus og rotter indeholder Det lægevidenskabelige Fakultet 287 zinc i relativt høje koncentrationer (ca. 4 mM). Omkring halvdelen af dette zinc findes som et zinc-insulin kompleks i insulin granula. Den intracelluære fordeling af det resterende zinc samt funktionen heraf er ikke kendt. Vi har vist, at langerhansske øer fra mus indeholder et enzym, der i tilstedeværelse af zinc, calcium eller cobolt (1-2 mM) hydrolyserer ATP til AMP og PP. Såfremt de målte enzymaktiviteter kan extrapoleres til in vivo forhold kan det beregnes, at enzymet er ansvarlig for ca. 15% af cellens ATP forbrug. Enzymet aktiveres ca. 25% af cyklisk AMP og IBMX, men påvirkes derudover tilsyneladende ikke af kendte regulatorer af insulinsekretionen. Enzymets funktion i øerne er stadig ikke klarlagt. Fra andre væv vides, at pyrophosphat kan påvirke cellens stofskifte feks. via fosforylering/defosforylering af proteiner og via regulering af kulhydratstofskiftet. Da disse processer anses for at medvirke ved reguleringen af insulinsekretionen, kan det derfor tænkes, at zinc ved at regulere produktionen af pyrophosphat kan have betydning som koblingsfaktor i stimulus-sekretions koblingen (K. Capito, Sv.E. Hansen, CJ. Fledeskov, P. Thams). 9. Undersøgelser over renin-angiotensin-sy s ternet. Idag er hjertekarsygdomme den almindeligste dødsårsag i hovedparten af de industrialiserede lande. De udgør en trediedel af alle dødsfald i Danmark. Forekomsten af hypertension, en af de alvorligste årsager til hjerte-karsygdomme, er ca. 10% i den voksne befolkning. Fleraf udgør gruppen af essentiel hypertension, hypertension uden etiologi, 85% af samtlige hypertonikere. Renin-angiotensin-systemet er en vigtig del af den normale regulation af blodtrykket og den cardiovasculære homeostase. Udvikling af kvantitativ bestemmelse afrenin ved radioimmunoassay har medført en bedre og mere specifik diagnostisering af renalt betinget hypertension. I korrekt udvalgte tilfælde opnås meget tilfredsstillende behandlingsresultater ved anvendelse af antihypertensive lægemidler, der virker ved at fremkalde en funktionel blokade af patientens renin-angiotensin- system. Hos kvinder, der indtager p-piller i antikonceptionelt øjemed, er hypertension en risikofaktor, som kan udløses af reninangiotensin-systemet, idet østrogen inducerer en stigning (3-10 faktor) af angiotensinogen koncentration i plasma og i sidste instans et forhøjet angiotensin II niveau. Undersøgelser indenfor de seneste år har vist, at renin- angiotensin-systemet er komplext med multiple former af aktivt og inaktivt renin samt angiotensinogen. Multiplicitetens fysiologiske betydning er uafklaret. 9.1. Pormålet med arbejdet er at anvende den monoklone antistofteknik til fremstilling af monoklont antistof til immunoaffinitetskromatografisk oprensning og præparation af de heterogene renin- og angiotensinogenformer. Der er fremstillet monoklont antistof mod human angiotensinogen. Blod fra kvinder, der tager ppiller, og fra gravide er anvendt til præparation af angiotensinogen. Denne præparation, der er 20-40% rent antigen, er blevet anvendt til immunisering. Balb/c mus er blevet immuniseret i 3 måneder med antigen og Freunds incomplette adjuvans, 1:1. En uge før hybridisering blev musene hyperimmuniseret i fem dage med antigen og Freunds complette adjuvans, 1:1. Monoclone antistoffer, rettet mod humant angiotensinogen, er blevet identificeret ved hjælp af natriumdodecylsulfat polyacrylamid gelelektroforese (SDS-PAGE) og immunoblotting teknikken, samt ved hjælp af en ELISA, udarbejdet her i laboratoriet. 9.2. Undersøgelser har vist, at den enzymatiske reninaktivitet i nyrevæv fra rotte og menneske forekommer i 2-5 isoformer, karakteriseret ved forskellige molekylvægte i området 40-85 kD. Den fysiologiske betydning af disse isoformer er ukendt, men det er vist, at høj- og lav-molekylær renin i rottenyrevæv har samme Kmværdi. Idet vi har vist, at den observerede heterogenitet ikke er en følge af protolyse under præparationen af rotterenin, kan heterogeniteten afspejle, at renin syntetiseres i forskellige former eller, at der posttranslatorisk sker ændringer i reninmolekylet. De aktive reninformer i humant serum har molekylvægte på 40-52 kD, den inaktive form har en molekylvægt på ca. 60 kD. Det inaktive højmolekylære renin er aktiverbart in vitro og udgør 60-90% af den totale reninaktivitet i normalt plasma. Rotterenin og humant renin er anvendt til opimmunisering af Balb/c mus, og efter samme procedure som nævnt i pkt. 9.1. er der fremstillet antistoffer mod disse reninformer. De kloner, der producerer antistoffer er ved at blive reklonet for at bestemme stabilitet af genmaterialet. 9.3. Angiotensinogen, renin substrat, bliver spaltet af det proteolytiske nyreenzym renin til angiotensin. I (AI), et decapeptid med molekylvægt 1 300 Dalton. Angiotensinogen er et o^-globulin, der findes i blodet. Ved udarbejdelse af radioimmunoassay for AI har man kunnet vise, at der i plasma findes protein, der interfererer med kvantiteringen af AI. Vi har vist, at der findes to AI immunoreaktive proteiner, udover AI i sig selv, med molekylvægten 25 000 Dalton og 60 000 Dalton. Disse to proteiner har kunnet isoleres fra rotte- og humant plasma. Da AI immunoaktive proteiner er blevet separeret ved hjælp af polyacrylamid gelelektroforese, med natriumdodecylsulfat (SDS-PAGE), under denaturerende og reducerende omstændigheder. Proteinet med molekylvægt 60 000 Dalton findes ikke i behandlet plasma, mens 25 000 Dalton proteinet blev dannet efter inkubation i 1-3 timer ved 240C og neutralt pH (AI- 25 000). Dette protein er blevet identificeret af to for288 Universitetes årbog 1984 skellige antisera mod AI og l25J-AI. Disse forsøg viser, at AI reagerer med et serum protein og danner et stabilt kompleks med høj molekylvægt 25 000 Dalton, hvor AI i sig selv har et molekylvægt på 1 300 Dalton. Det interfererende protein i radioimmunoassay, og det protein vi finder efter 1-3 timers inkubation (AI- 25 000), udgør 10% af den cirkulerende målelige angiotensinmængde. Proceduren til fremstilling af AI- 25 000 er forstørret op, så der kan isoleres tilstrækkelige mængder til gasfaseproteinsekventering (Inger Rubin i samarbejde med Stig Lykkegaard, Rigshospitalet; Edgar Lauritzen, Statens Seruminstitut; Arne Agerlin Olsen, tidl. Biokemisk Institut A). 10. Undersøgelser over reguleringen af glucosefrigørelse udført på leverceller fra tranede dyr. Trænede dyr (og mennesker) omsætter mindre glucose end utrænede. Formålet her er at undersøge, om leverceller fra trænede dyr har glycogenolystiske mekanismer, der kan forklare dette forhold. (Herluf I.D. Thieden j samarbejde med Erik Richter, Medicinskfysiologisk Institut B). 11. Undersøgelser over alkohols farmakokinetik. Alkohols fordelingsvolumen er blevet brugt af forskellige forskere som et mål for organismens vandfase. Imidlertid finder andre forskere, at en beregning af alkohols fordelingsvolumen i dyriske (og menneskelig) organisme giver en urealistisk værdi. Andre iagttagelser tyder på, at alkohol i dyrisk og også menneskelig organisme omsættes på en måde, der bedst beskrives ved en flerkompartment model. Vi har vist, at i dyr er et af disse compartments identisk med ekstracellulærrummet, hvorfra ethanol fordeler sig til resten af organismen efter en 1. ordens kinetik. Foreløbige forsøg, udført på frivillige forsøgspersoner, tyder på, at det samme er tilfældet for den menneskelige organisme. Undersøgelserne fortsættes med det formål dels at karakterisere alkohols sekundære fordelingsrum, dels at finde en metode, der kan bruges til at bestemme alkohols omsætningshastighed i det intakte menneskelige organisme (Herluf I.D. Thieden i samarbejde med Kirstine Miinster, Med.afd. E, Frederiksberg Hospital). Redaktionsvirksomhed: Arne Schousboe er co-editor af Experimental Brain Research samt medlem af Editorial Board på Internationaljournal of Developmental Neuroscience og Neurochemistry International. Rejser: Niels Grunnet har i perioden 19. maj til 31. juli 1985 været visiting scientist ved Laboratory of Metabolism, National Institute of Alcohol Abuse and Alcoholism, Rockville, Maryland, USA. Arne Schousboe har i 1984 gæsteforelæst ved European Science Foundation Training Course in Culture of Nervous Cells, Strasbourg samt ved Anatomisk Institut, Oslo Universitet. Publikationer: Andersen, H.A., Flodgaard, H., Klenow, H., Leick, V.: Platelet-Derived Growth Factor Stimulates Chemotaxis and Nucleic Acid Synthesis in the Protozoan Tetrahymena. Biochimica et Biophysica Acta 782, s. 437—40, Amsterdam 1984. Benveniste, H., Drejer, J., Schousboe, A., Diemer, N.H.: Excitatory amino acids and ischemic brain da mage. Acta Neurol. Scand. 69, s. 336, København 1984. — , Drejer, J., Schousboe, A., Diemer, N.H.; Elevation of the extracellular concentration ofglutamate and aspartate in rat hippocampus during transient cerebral ischemia monitored by intracerebral microdialysis. Journal of Neurochemistry 1984, s. 1369-74, New York 1984. Benveniste, H., Drejer, J., Schousboe, A., Diemer, N.H.; Elevation of the extracellular concentrations of glutamate and aspartate in rathippocampus during transient cerebral ischemia monitored by intracerebral microdialysis. J. Neurochem. 43, s. 1369-74, USA 1984. Capito, K., Hedeskov, C.J., Thams, P: Presence of a ZN2t-activated ATP-pyrophosphohydrolase in mouse pancreatic islets. Diabetologia 27, s. 262, Vesttyskland 1984. - , Hedeskov, C.J., Landt, J., Thams, P: Pancreatic islet metabolism and redox state during stimulation of insulin secretion with glucose and fructose. Acta DiabetologicaLatina 21, s. 365—74, Milano 1984. Drejer, J., Benveniste, H., Diem er, N.H., Schousboe, A.: On the cellular origin of ischemia-induced glutamate release from brain tissue. Acta Neurol. Scand. 69, s. 338, København 1984. Drejer, J., Schousboe, A.: Ornithine-6-Aminotransferase Exhibits diflerent kinetic properties in astrocytes. Cerebral cortex interneurons and cerebellar granule cells in primary cultu. J. Neurochem. 42, s. 1194-97, USA 1984. Hansen, G.H., Meier, E., Schousboe, A.: GABA influences the ultrastructure composition of cerebellar granule cells during development in culture. Int. J. Devel. Neurosdi. 2, s. 247-57, USA 1984. Hansen, S.E., Albeck, P, Bundgaard, A.: A sensitive double isotopic, chromatographic method for the determination of histamine 1: studies with authentic histamine. Agents and Actions Vol. 15, No. 3/4, s. 125-30, Basel 1984. Det lægevidenskabelige Fakultet 289 Hedeskov, CJ., Capito, K., Thams, R: Phosphoenolpyruvate Carboxykinase in mouse pancreatic Islets. ATP-induced changes in sensitivity to Mn++activation. Biochimica et Biophysica Acta 791, s. 37^44, Amsterdam 1984. Hertz, L., Schousboe, I., Hertz, L., Schousboe, A.: Receptor expresson in primary cultures of neurons or astrocytes. Prog. Neuro—Psychopharmacol. & Biol. Psychiat 8, s. 521-27, England 1984. Jensen, R, Dich, J., Grunnet, N., Kondrup, J.: Elfect of ethanol on lipid metabolism in cultured hepatocytes. Acta Pharmacol. Toxicol 55, Suppl. 1, s. ABSTR. 19, København 1984. Klenow, H., Flodgaard, H.: The Presence of AP4A in Platelets. Hoppe—Seyler's Z. Physiol. Chem 365, s. 609, Berlin, New York 1984. Meier, E., Drejer, J., Schousboe, A.: GABA induces functionally active low-affinity GABA receptors on cultured cerebellar granule cells. J. Neurochem. 43, s. 1737^4, USA 1984. — , Drejer, J., Schousboe, A.: GABA as a modulator of glutamatergic neurotransmission. Acta Neurol. Scand. 69, s. 334-36, Danmark 1984. Quistorff, B., Grunnet, N., Cornell, N.: The study of periportal and perivenous hepatocytes by dioitonin perfusion of rat liver. Acta Pharmacol. Toxico 1 55, Suppl. I, s. 1, København 1984. Rubin, I., Lauritzen, E., Olsen, A.A.: Angiotensin I forms a high molecular weight complex in serum from pregnant women. Hypertension A6 (10 & 11), s. 1791-94, New York 1984. Schousboe, A.: Relationship between epilepsy and GABA—Mediated membrane functions: GABAcarriers and —receptors. Acta Neurol. Scand. 70, s. 217—18, Danmark 1984. —, Drejer, J., Meier, E.: Physiology and pharmacology of low affinity GABA—receptors on glutamaverqic neurons. Neuropharmacoloarv 23, s. 873—74, England 1984. — , Drejer, J., Larsson, O.M., Yu, A.C.H., Hertz, L.: Neuron-as troglia communication in glutamate and GABA homeostasis. Acta Neurol. Scand 69, s. 332-34, Danmark 1984. 1 hams, R, Capito, K., Hedeskov, C.J.: Characteristics of an adenylate cyclase enhancing factor from mouse pancreatic islet cytosol. Diabetologia 26, s. 375—78, Vesttyskland 1984. — , Capito, K., Hedeskov, C.J.: Endogenous substrate proteins for Ca2—calmodulin—dependent, Ca2+- phosphol ipid-dependent and cyclic AMP-dependent protein kinases in mouse pancreatic islets. Biochem. J 221, s. 247-53, England 1984. Vind, C., Grunnet, N.: Contribution of non-ADH pathways to ethanol oxidation in hepatocytes from fed and hyperthyroid rats during fructose or xylitol metabolism. Acta Pharmacol. Toxicol 55, Suppl. 1, s. POSTEN N03, København 1984. -, Grunnet, N.: The reversibility ofcytosolicdehydrogenases in hepatocytes from starved and fed rats. Elfect of fructose. Biochem. J. 222, s. 437—46, England 1984. Yu, A.C.H., Fisher, T.E., Hertz, E., Tildon, J.T, Schousboe, A., Hertz, L.: Metabolic fate of l4C—glutamine in mouse cerebral neurons in primary cultures. [. Neurosci. Res. 11, s. 351—57, USA 1984. — , Schousboe, A., Hertz, L.: Influence ofpathological concentrations of ammonia on metabolic fate of l4C-labeled glutamate in astrocytes in primary cultures. J. Neurochem. 42, s. 594-97, USA 1984. John Dich 2: Biokemisk Institut B Historie: Biokemisk Institut B oprettedes i 1964 og fik samme år lokaler på Juliane Maries Vej nr. 30, II. I 1974 flyttede instituttet til Panum Instituttet, Blegdamsvej 2C. Stab: VIP. Antal årsværk: 10. Professor: Hans Klenow. Lektorer: Jan Engberg, afdelingsleder Sune Frederiksen, Per Hellung-Larsen og Vagn Leick. Gæsteforsker: Helge Andersen. Seniorstipendiat: Vilhelm Bohr. Niels Bohr-stipendiat: Peter Nielsen. Forskningsrådsstipendiater: Nina Pedersen og Erik Østergaard. Kandidatstipendiat: Henrik Nielsen. TAP: Antal årsværk: 7. Torben Duun, Karin Frederiksen, Franz Frenzel, Ellen Høyer, Rita Skovgaard Jensen, Birthe Juul Hansen, Charlotte Laursen, Inger Lyhne Sørensen og Ulla Sørensen. Følgende personer har arbejdsfunktioner fælles for Biokemisk Institut A, B og C, men er valgbare til Biokemisk Institut B's institutråd: VIP: Antal årsværk: 1. Ingeniør Henning Andersen. TAP: Antal årsværk: 1,5. Ivan Abramowitz og Gitte Juhl. Forskningsvirksomhed: Hovedparten af instituttets aktivitet er centreret om290 Universitetes årbog 1984 kring studiet af, hvordan biosyntesen af en række makromolekyler reguleres. Undersøgelserne foretages dels ved studiet af hele celler, dels ved analyser på chromatin- eller på genniveau. Før hver celledeling sker der inden for en nøje afgrænset tidsperiode en fordobling af mængden af cellekernens totale indhold af genetisk materiale (DNA); denne proces betegnes DNA replikation. Den genetiske information, som specificeres af sekvensen af nukleotider i en celles DNA, afgives ved, at der sker en enzymatisk syntese af kopier af bestemte områder af DNA svarende til bestemte gener. Processen betegnes ofte transcription og er karakteriseret ved, at der i en given celle i en given del af cellecyklus kun sker kopiering af bestemte gener med en bestemt hastighed. Produktet af transscriptionsaktiviteten er ribonucleinsyrer (RNA). Nogle typer af RNA-molekyler har i sig selv regulatorisk funktion, medens andre direkte eller indirekte deltager i syntesen af proteiner, en proces, der ofte betegnes som translation. Celler påvirker hinanden både med faktorer, som hæmmer celledeling, og med faktorer, som stimulerer celledeling. Blandt disse har specielt de stimulerende, såkaldte vækstfaktorer, tiltrukket sig betydelig opmærksomhed. Vækstfaktorer er proteiner eller peptider, der fungerer ved at blive bundet til specifikke receptorer på cellernes overflader. Denne binding udløser en række signaler i cellen, herunder modificering af tilstedeværende proteiner samt ny-syntese af specifikke RNA- og proteinmolekyler, der fører til replikation af cellekernens DNA. Vækstfaktorer har også en virkning på cellernes adfærd, d.v.s. på deres evne til at bevæge sig i en bestemt retning; fænomenet betegnes kemotaksi. /. Regulatoriske faktorer. På instituttet har man i nogle år studeret vækstfaktorer fra blodplader, blandt hvilke Platelet Derived Growth Factor (PDGF), i meget lave koncentrationer har en stærk tiltrækkende (kemotaktisk) virkning på den encellede organisme Tetrahymena, og vi har nu fundet, at PDGF under visse omstændigheder vil stimulere syntesen af såvel DNA som RNA i denne celle. Dette tyder meget stærkt på, at Tetrahymena har receptorer på overfladen, der er specifikke over for PDGF. På denne baggrund var det nærliggende at undersøge, om der blandt de faktorer, der forekommer extracellulært i en Tetrahymena-kultur, skulle være nogle med PDGF-lignende (vækststimulerende) aktivitet. Det er tidligere beskrevet, at Tetrahymena-celler kan overføres fra et vækstmedium til rent vand, og at cellerne efter denne overførsel bl.a. udskiller en række større og mindre peptider. Spørgsmålet var nu, om der blandt disse extracellulære forbindelser skulle være nogle, der virkede vækststimulerende på højere celler. Til dette formål har vi primært studeret en human diploid fibrolast cellelinie, der kun kan gro i et medium med højt serumindhold. Det har vist sig, at disse normale humane celler kan stimuleres til nogen vækst i medier helt uden serum, hvis extracellulære Tetrahymena- faktorer tilsættes. Nærmere detaljer, om hvor meget cellerne vil kunne stimuleres, eller i hvor høj grad Tetrahymena-faktorer vil kunne erstatte serumfaktorer, er det endnu for tidligt at give. Undersøgelserne tyder imidlertid på, at regulatoriske faktorer (peptider) synes at være så generelle, at de samme eller nært beslægtede signalmolekyler og receptorer benyttes af lavere eukaryoter og højt differentierede celler. Dette tyder på, at disse regulationsmekanismer evolutionært set er meget gamle (Helge A. Andersen og Flenrik Islin). 2. Transcription af gener i eukaryote organismer. 2.1. Projektet har til formål at belyse nogle af de moleculære mekanismer, som medvirker ved korrekt udtrykkelse af gener fra eukaryote organismer. Det biologiske modelsystem er de extrachromosomale ribosom RNA gener fra protozoen Tetrahymena. Disse gener kan renfremstilles, og vi har lokaliseret områderne for initiering og terminering af transkriptionen samt bestemt den primære DNA sekvens af områderne. Dette muliggør, at vi ved hjælp af gen-teknologiske metoder er i stand til at undersøge, hvilke sekvenselementer, der er nødvendige for korrekt transkriptions- initiering og -terminering (Claus Jeppesen og Jan Engberg). 2.2. I lighed med størsteparten af de undersøgte eukaryote gener er generne for rRNA fra Tetrahymena opbygget af kodende regioner (exons) afbrudt af ikkekodende regioner (introns). RNA sekvensen svarende til intronregionen bliver elimineret fra det primære transkriptionsprodukt i en proces, som kaldes RNA splejsning. Det er muligt at fa denne proces til at foregå i et reagensglas, hvilket muliggør en detaljeret undersøgelse af reaktionsmekanismen (Jan Engberg i samarbejde med Dr. Tom Cech, U.S.A.). 3. Kernedifferentiering i lavere eukaryoter. Den kønnede formering hos ciliaten Tetrahymena er et velegnet system til studier af fundamentale kernedifferentieringsmekanismer. Tetrahymena har en genetisk mikrokerne og en somatisk makrokerne, som er forskellige med hensyn til transskriptionsaktivitet, chromatinstruktur og genorganisation. Disse to kernetyper dannes fra én og samme zygote, som opstår ved sammensmeltning af mikrokernederiverede kønskerner fra to konjugerende celler. Vi er interesseret i, dels at undersøge hvilke faktorer der afgør, hvorvidt et af zygotens delingsprodukter bliver til en mikro- eller en makrokerne, dels at følge et specifikt gens skæbne Det lægevidenskabelige Fakultet 291 under konjugationen. Til det sidste formål har vi valgt generne for ribosom RNA, som vi har et indgående kendskab til fra tidligere studier (Henrik Nielsen og Jan Engberg). 4. Funktion af lavmoleculære RNA komponenter. Eukaryote celler indeholder foruden ribosom RNA, transfer RNA og messenger RNA også 10-15 typer af lavmoleculære RNA komponenter (LMW RNA), med kædelængde på 80-300 nucleotider. Komponenterne har forskellige funktioner. En er involveret i RNA splejsning, en anden er nødvendig for korrekt binding og aflæsning af messenger RNA og for transport af det syntetiserede protein ind i det endoplasmatiske reticulum. En tredie er af betydning for normal funktion af nucleoli. Funktionen af de øvrige er ukendt. Vore projekter sigter på at fa en forståelse af funktionen af LMW RNA. Følgende undersøgelser foretages: 4.1. Fordelingen af generne for LMW RNA komponent U3 mellem nucleoleme og nudeoplasmaet. Fra isolerede cellekerner adskilles nucleoler og nucleoplasma ved difTerentialcentrifugering. DNA fra de to fraktioner bindes til filtre, på hvilke der foretages DNA:RNA hybridisering. Som kontrol anvendes LMW RNA komponent U1 og U2 samt ribosomalt RNA. Oprenset RNA mærkes radioaktivt ved enzymatiske metoder. 4.2. Metafasekromosomers indhold af LMW RNA. Nogle typer af LMW RNA er muligvis medvirkende ved den kraftige kondensering af kromatinet, som foregår under dannelsen af metafasekromosomer. Kromosomer fra colchicin-behandlede celler bliver derfor isoleret og deres indhold af RNA analyseret. RNA mærkes radioaktivt i cellen, eller oprenset RNA mærkes radioaktivt ved enzymatiske metoder. 4.3. Kloning og karakterisering af 5S gener i mus. 5S genernes struktur i højerestående eukaryote celler har ikke før været karakteriseret i detaljer. Med henblik på en karakterisering er oprenset muse DNA blevet behandlet med restriktionsenzymet Eco RI og DNA fragmenterne klonet i E. coli ved hjælp af lambda bacteriophager. Recombinant bacteriophager findes ved hybridisering med radioaktivt 5S RNA, og recombinant- DNA nedbrydes ved hjælp af forskellige restriktionsenzymer. DNA fragmenterne analyseres ved gelelektroforese, og 5S genstrukturen er blevet karakteriseret ved restriktionskort og ved bestemmelse af nucleotidsekvens (samarbejde med Jan Engberg). Vi er ved at måle antallet af 5S gener i mus, idet antallet af gener, som er fundet i forskellige celler, varierer stærkt. Resultaterne tyder på, at 5S generne i mus findes som enkelte gener og ikke som tandem repeterede enheder af gener og pseudogener. 5S gener, som er karakteriseret på denne måde, er anvendt ved undersøgelser af kromosomtranslokation, som omtalt nedenfor. 4.4. Undersøgelse af translokation mellem chromosom nr. I og nr. 7 i humane celler. Det er på Kennedy Instituttet blevet vist, at der hos visse personer kan ske en flytning (translokering) af den distale del af chromosom nr. 1 til chromosom nr. 7. Det pågældende område af chromosom nr. 1 er karakteriseret ved at indeholde ca. 2000 kopier af genet for 5S RNA. Ved hjælp af DNA:DNA hybridiseringsteknik er det hensigten med de igangværende forsøg at bestemme, hvorledes 5S RNA-generne er fordelt på de to chromosomer efter translokering. Hybridiseringen foretages på fixerede celler i metafase under anvendelse af 5S DNA, som er blevet klonet og radioaktivt mærket (Samarbejde med cand.med. Niels Tommerup, Kennedy Instituttet). 4.5. Indhold af generne for LMW RNA i minichromosomer i visse typer af cancerceller. Cancerceller kan ved lang tids behandling med lave doser af cancerkemoterapeutika blive resistente over for de pågældende stoffer. I visse tilfælde skyldes resistensen, at der er opstået mange kopier af et gen, som koder for et bestemt enzym. Dette enzym kan f.eks. katalysere inaktivering af det pågældende kemoterapeutikum. Vi har isoleret sådanne minichromosomer og er i samarbejde med dr. G. Levan, Goteborg i færd med at undersøge, om de også indeholder flere kopier af generne for LMW RNA (Elisabeth Gottschalck, Pernille Sørensen, Robert Leah og Sune Frederiksen). 5. Virkningen afPUVA behandling på lysosomer. 8-Methoxypsoralen og langbølget ultraviolet lys (PUVA) bruges til behandling af psoriasis. Virkningsmekanismen ved denne behandling er ikke klarlagt. Antagelsen har været, at 8-methoxypsoralen bindes til DNA og eventuelt krydsbinder DNA dobbeltstrengene, således at celledeling forhindres. Dette har ikke éntydigt kunnet bevises, og andre undersøgelser tyder på, at behandlingens resultat også skyldes andre virkninger i cellen. Tidligere undersøgelser, vi har foretaget, tyder på, at lysosomerne kunne være påvirket og derved frigøre deres indhold af nedbrydende enzymer. Vi har derfor undersøgt, til hvilke af cellens bestanddele radioaktivt 8-methoxypsoralen bindes. Dette er gjort ved autoradiografi med fotografisk emul292 Universitetes årbog 1984 sion, farvning og fotografering af enkelte celler. Animalske celler er desuden blevet fraktioneret, og indholdet af8-methoxypsoralen er bestemt i DNA, RNA, histoner, cytoplasmatiske proteiner og forskellige lipidfraktioner. Undersøgelserne viser, at den mængde 8-methoxypsoralen, som bindes til andre cellekomponenter, er af samme størrelsesorden, som den der bindes til DNA. Med en kvantitativ cytokemisk metode (samarbejde med Poul Erik Høyer, Med.-anat. Inst. A) er vi nu ved at undersøge PUVA-behandlingens effekt på stabiliteten af lysosom membranen og på substraters optagelse i lysosomerne (Poul Erik Høyer, Peter Nielsen og Sune Frederiksen). 6. l.MW RNA i Telrahymena. Tetrahymena indeholder adskillige LMW RNA, både cytoplasmatiske og nukleære. Vi har især karakteriseret 7 af de nukleære LMW RNA komponenter og fundet, at de i høj grad ligner nukleære HMW RNA'er fra højere celler. Der er to nukleolære HMW RNA'er i lighed med, hvad der findes i højere celler og derudover en gruppe af nukleolære RNA'er, der ikke er påvist i andre celler. LMW RNA i Tetrahymena har omtrentlig samme størrelse som LMW RNA i højere celler og i lighed med disse er de metabolisk stabile og indeholder mange modificerede nucleotider. Der er de samme LMW RNA i 3 forskellige Tetrahymena-stammer. Ved hybridisering til DNA fra det ribosomal RNA gen (samarbejde med Jan Engberg) er det vist, at de stabile LMW RNA'er ikke er ribosomale nedbrydnings- eller modningsprodukter. Ved hybridiserings- forsøgene blev den udskårne ribosomale intron og et forstadie til den ribosomale 5.8S rRNA identificeret. De fleste LMW RNA'er fra både højere - og laverestående organismer indeholder den samme specielle struktur i 5'enden afRNA molekylet kaldet cap-strukturen. Vores forsøg har vist, at cap-strukturen på LMW RNA fra Tetrahymena er forskellig fra andre organismers. Strukturen undersøges nu nærmere. De fleste LMW RNA'er er associeret med proteiner. RNA-protein partiklerne fra alle højere celler og insekter kan fældes med specifikke antistoffer fra serum fra patienter med visse autoimmunsygdomme. For tiden undersøges, hvorvidt disse antistoffer kan fælde LMW RNA-protein partikler fra Tetrahymena (samarbejde med Dr. Ram Reddy, USA). (Nina Pedersen og Per Hellung-Larsen). 7. Vækstkontrol i højere celler - kontakthæmning og intracellulære vækstsignaler. 7.1. Forsøg er udført med normale humane fibroblaster (fra foetalt, neonatalt og voksent væv) med det formål at undersøge, om tilsætning af oprensede cellemembraner fra celler med kontakthæmning har en hæmmende virkning på logaritmisk voksende kulturer. Forsøgene tilsigter at belyse, om kontakthæmning - det vil sige den vækststandsning, der finder sted med normale celler, når de far kontakt med hinanden - skyldes membraninteraktioner eller skyldes opløselige faktorer, som udskilles i mediet (Jim Hansen og Per Hellung-Larsen). 7.2. De seneste års forskning har vist, at højere cellers vækst er afhængig af vækstfaktorer, som enten skal tilføres i mediet, eller som cellerne selv danner. Faktorerne bindes til receptorer på celleoverfladen, og der sker så — efter en vis tid — en stimulation af cellevækst, der kan måles som øget DNA-syntese. De stoffer eller processer, der foranlediger overførsel af »signal« fra cellemembranen til cellekernen, er ikke kendt. Der planlægges forsøg med cellekerner isoleret fra kontakthæmmede celler, hvortil der skal tilsættes cytosolære ekstrakter fra celler, der på forskellig vis er blevet aktiveret til cellevækst. Lav DNA-syntese forventes i cellekerner, der inkuberes i ekstrakter fra »sløve« celler, mens en stimulation forventes med ekstrakter fra »stimulerede celler«. Hovedformålet er at belyse naturen af de(t) cytosolære signal(er) (Per Hellung- Larsen). 8. Vækstfaktorers virkning på punns tofskiftet og /) Avl - syntesen i bindevævsceller. Det har i mere end et halvt århundrede været kendt, at DNA-syntese og celledeling i normale diploide ikkeembryonale celler i kultur kræver tilstedeværelse af serum i dyrkningsmediet. Ved meget lave serumkoncentrationer kan cellerne ofte holdes i live i længere tid, uden at de deler sig; de er da i G^Gø-fasen af cellecyklus. I de senere år har man erkendt, at blodplader er en væsentlig kilde til vækstfaktorerne i serum. Inden for de sidste fa år er to vækstfaktorer isoleret fra blodplader. Det drejer sig om »transforming growth factor« (TGF) og »platelet derived growth factor« (PDGF). PDGF, som er grundigst undersøgt, er bl.a. karakteriseret ved, at det er kogestabilt. Det bindes til receptorer på overfladen af bindevævsceller (kd = 5 X 10"" M), og herved udløses autophosphorylering af en tyrosinrest i receptoren; herefter følger internalisering af PDGF-receptorkomplexet. Disse begivenheder udløser nogle delvis ukendte intracellulære signaler, som efter et antal timer resulterer i bl.a. en øget syntese af nogle proteiner, som er karakteriseret ved at være til stede i relativt store mængder også i transformerede celler. Samtidig kan man måle en øget incorporering af 3H-thymidin i DNA. Imidlertid sker der ingen celledeling efter behandling med PDGF alene. Hertil kræves enten serumfraktioner, som er befriet for PDGF eller PDGF-frit plasma. Det hævdes, at vækstfaktorer Det lægevidenskabelige Fakultet 293 af PDGF-typen gør celler kompetente til at gå ind i Sfasen. At dette faktisk også sker, kræver imidlertid tilstedeværelse af én eller flere andre faktorer, som benævnes progression-faktorer. Der synes således at kræves et samspil mellem to eller flere vækstfaktorer (en kompetance-faktor og én eller flere progressionsfaktorer) for at bringe vækst-standsede celler fra G)/ Go-fasen og ind i S-fasen. Cellerne kan tilsyneladende derefter fuldføre begivenhederne i S-fasen og i G2-fasen og dele sig uden yderligere ydre påvirkninger. Virkningsmekanismen for progressions-faktorerne er stort set ukendt, og formålet med dette projekt er at søge at opklare nogle mekanismer ved disse faktorer, idet vi allerede efter godt to års researcharbejde har faet betydelige holdepunkter, som vi fortsat forfølger. I vort målesystem anvender vi flbroblaster (fibroblastlignende muse L-celler, L 929), som udsås tyndt i medium med lavt serumindhold (0.15%). Efter få dage går celledelingen og DNA-syntesen i stå, og hovedparten af cellerne er i G^Gø-fasen. Ved fornyet serumtilsætning går celledelingen i gang igen. Det har vist sig, at tilsætning af ekstrakt af blodplader (ca. 40 ^tg protein/ml) til sådanne serum-sultede L-celler inducerer såvel en øget incorporering af 3H-thymidin i DNA som en øget nettosyntese af DNA bestemt ved kemisk måling. Disse effekter udebliver, hvis lavmoleculære forbindelser fjernes fra plade-ekstrakten ved dialyse. Den stimulerende effekt restitueres imidlertid ved tilsætning afadenin, guanin, hypoxanthin eller adenosin til det dialyserede plade-ekstrakt. Ved DNAmålinger på enkelte cellekerner efter ffuorescensaktivering (FACS-målinger) foretaget i samarbejde med prof. Lennart Olsson, er det blevet vist, at en overvejende del af cellepopulationen under disse omstændigheder passerer fra G i/Gø-fasen gennem S-fasen og over i G2-fasen, hvor DNA-indholdet er fordoblet. Imidlertid har dialyseret plade-ekstrakt eller f.eks. hypxanthin hver for sig næsten ingen effekt. Forsøgene med 3H-thymidin-incorporering er blevet gentaget med en mutant af L-celler. Denne mutant mangler enzymaktiviteterne, som er ansvarlig for indbygning af puriner i nucleotid-puljen (purin-phosphoribosyltransferaser). Resultaterne viste, at der i disse celler ikke var en synergistisk effekt af frie puriner og pladeekstrakt på DNA-syntesen; men at en sådan effekt gjorde sig gældende for adenosin. (Adenosin kan ud fra ATP og adenosinkinase omdannes til AMP). Frie puriner synes således ikke i sig selv, men kun efter indbygning i nucleotid-puljen, at kunne stimulere DNA syntesen under disse omstændigheder. For at få oplysning om funktionen af frie puriner i serumsultede celler, der er behandlet med plade-ekstrakt har vi anvendt 'H-mærket hypxanthin eller adenin. Indbygningen af disse forbindelser i såvel DNA som ATP stimuleres (5-8 fold) ved behandling af cellerne med plade-ekstrakt. Denne stimulation udebliver stort set, hvis plade-ekstraktet har været varmebehandlet under betingelser, hvor PDGF er stabilt, og rent PDGF kan ikke erstatte plade-ekstrakt i disse forsøg. Det har yderligere vist sig, at hverken rent PDGF eller kogt pladeekstrakt i nærværelse eller i fraværelse af puriner kan erstatte plade-ekstrakt med hensyn til at inducere netto-syntese af DNA. Induktionen af incorporering af hypoxanthin eller adenin i ATP og DNA samt induktionen af netto-syntese af DNA i tilstedeværelse af puriner synes således at kræve tilstedeværelse af en varmelabil faktor fra blodplader. Faktoren kan ikke erstattes af PDGF. Disse resultater gør det ønskeligt at søge at isolere og identificere den eller de pågældende varmelabile faktor(er) samt at få oplyst, om faktoren (faktorerne) alene kan inducere de nævnte begivenheder, eller om det kræves, at PDGF er til stede samtidigt. Isolation af disse faktorer er påbegyndt ved hjælp af FPLC-teknik i samarbejde med Jack Johansen på Carlsberg Biotechnology LTD. Anionbytterchromatografi af pladeekstrakt på en mono-Q-søjle har resulteret i, at to toppe med biologisk aktivitet foreløbigt har kunnet isoleres. For at få mere detaillerede oplysninger om virkningen af frie puriner i serum-sultede celler har vi foretaget kinetiske målinger af incorporeringen af 3H-adenin og 3H-hypoxanthin i ATP-puljen og i DNA. Det har vist sig, at i en periode fra 40 til 100 min efter tilsætning af 3H-adenin er hastigheden for incorporering i DNA konstant i serumsultede celler, hvad enten de er behandlede med plade-ekstrakt eller ej. Ide behandlede celler er hastigheden dog ca. 8 fold større end i ubehandlede celler. Dette kunne tyde på, at der er steadystate betingelser m.h.t. incorporering af adenin og hypoxanthin i DNA under disse forhold. I samme tidsperiode er der imidlertid en ca. 4 fold stigning i den specifikke radioaktivitet af ATP i de celler, der er behandlet med plade-ekstrakt. Hvis det er korrekt, at der er steady- state betingelser m.h.t. adenin og hypoxanthin incorporering i DNA under disse betingelser, fører resultaterne til, at det er nødvendigt at postulere, at der dannes en separat 3H-mærket pulje af ATP, som fungerer som forstadium for dATP. Denne separate pulje af ATP kommer da langsomt i metabolisk ligevægt med cellens øvrige indhold af ATP. dATP er sammen med dGTP, dCTP og dTTP direkte forstadier ved DNA-syntesen. Virkningen af plade-ekstrakt på incorporeringen af adenin og hypoxanthin i DNA er blevet målt på forskellige tidspunkter efter at cellerne er overført til serum- fattigt medium. Det viste sig ganske uventet, at incorporeringen lige fra starten af serum-sult-perioden var meget lav, såvel i ubehandlede celler som i celler behandlet med plade-ekstrakt. Efter serumsult i to dage og endnu mere efter tre dage bliver cellerne imidlertid responsive over for plade-ekstrakt, og incorporeringen af adenin i DNA og ATP stiger efter tilsætning af plade-ekstrakt. 294 Universitetes årbog 1984 Et muligt regulatorisk trin i denne sammenhæng kunne være den cellulære koncentration af phosphoribosylpyrophosphat (PRPP). Denne forbindelse har flere funktioner, idet den enten enzymatisk kan reagere med frie puriner og give anledning til direkte dannelse af purinribonucleosidmonophosphater, eller den kan reagere med glutamin og gennem en lang reaktionsfølge give anledning til ny-syntese (de novo syntese) af purinribonucleosidmonophosphater. Vi har derfor under forskellige forsøgsbetingelser undersøgt, dels det cellulære indhold af PDGF, dels de novo syntesen af purinribonucleotider. Det har vist sig, at PDGF-indholdet i serum-sultede celler stiger med en faktor på ca. 5 efter behandling med ekstrakt af blodplader, d.v.s. under betingelser, hvor indbygningen af frie puriner i ATP og i DNA er øget. Virkningen udebliver, hvis ekstraktet har været opvarmet til 100°. De novo syntese af purinforbindelser er blevet målt ved incorporering af l4C-formiat i purinringen. Det har vist sig, at denne syntese stiger med en faktor på ca. 7, når serum-sultede celler behandles med relativt store mængder af ekstrakt af blodplader. Det er sandsynligt, at forskellige faktorer i ekstrakt af blodplader er ansvarlige for de stofskifteændringer, som på forskellig måde påvirker omsætningen af purinforbindelser i serum- sultede celler (Hans Klenow, Li Mei Meng, Erik Østergaard i samarbejde med Hans Flodgaard). 9. Blodpladers indhold af del regulatoriske ribonucleotid diadenosin letraphosphat (Ap+A) som diagnostisk parameter ved forskellige blodpladeannomalier. I samarbejde med dr. Paul Zamecnik, Worchester, USA og dr. Kaj Winther samt dr. Bjerregaard, Koagulationslaboratoriet. Kommunehospitalet, København, er blodpladers indhold af AP4A blevet undersøgt ved forskellige sygdomme. Vi har tidligere vist, at Ap+A selektivt findes i de såkaldte »tætte« granula i blodpladerne og derfor også mangler ved Chediak-Higashi's sygdom, der bl.a. er karakteriseret ved fuldstændig mangel på tætte granula. Ap^A udskilles, når blodplader udtømmer deres indhold af tætte granula i forbindelse med en koagulationsbegivenhed. AP4A er derfor en specifik og følsom parameter for, om blodplader har udtømt indholdet eller noget af indholdet fra de tætte granula. Ved visse sygdomme, som f.eks. myelofibrose, har man mistanke om, at blodpladerne udtømmer noget af deres granulaindhold i knoglemarven. En sådan uønsket udtømmelse medfører bl.a., at vækstfaktorer som PDGF, der findes i alpha-granula i pladerne, frigives og derved bliver i stand til at stimulere bindevævscellerne i knoglemarven til en uønsket vækst. Vi har undersøgt AP4A indholdet i blodplader fra sådanne patienter og set, at det er meget lavt, og dette er i overensstemmelse med, at cirkulerende blodplader fra sådanne patienter faktisk delvist har udtømt deres indhold af de tætte granula og derfor formodentlig også indholdet af alpha-granula. På tilsvarende måde har vi kunne korrellere nedsat AP4A indhold i blodplader hos migrænepatienter til anfald og anfaldsgrad. En af teorierne for migræne er, at blodplader udtømmer serotonin på uønsket måde i hjernekredsløbet. De derved opståede karspasmer kunne forklare migræneanfaldene. Serotonin findes i de tætte granula, og AP4A indholdet synes at korrellere til serotoninindholdet (Hans Flodgaard, Biokem. Inst. A og Hans Klenow). 10. Undersøgelser af membranegenskaber hos ciliaten Tetrahymena relateret til receptorstrukturer for regulatoriske peptider. Under sultbetingelser adsorberes Tetrahymena celler spontant på overflader af polystyrenplastik. Denne immobilisering af cellerne, som foregår i løbet af få minutter, medfører ikke tab af viabilitet hos cellerne, der kan frigøres igen ved tilsætning af peptidholdigt vækstmedium. En række peptidhormoners evne til at frigøre cellerne er blevet undersøgt, og nogle har vist sig aktive i hormonale koncentrationer. Det undersøges fremover, om der er nogen korrelans mellem peptiders kemotaktiske effekt og deres evne til at frigøre polystyrenimmobiliserede celler (Peter Hunæus og Vagn Leick). 11. Kemotaksi hos Tetrahymena. Kemotaksi er en ændret induceret adfærd hos celler. Fænomenet bevirker, at cellerne bevæger sig hen mod eller væk fra et givet stof. Fænomenet har især været studeret hos bakterier. Vi har imidlertid fundet, at også den eukaryote organisme, Tetrahymena, der bevæger sig med cilier, er en interessant modelorganisme for studier af kemotaksiens natur. Det er blevet fastlagt, at sultede Tetrahymena-celler tiltrækkes af proteiner, peptider, aminosyrer og i nogen grad af ribonucleosider, mens vitaminer, salte og glucose ingen virkning har. Specielt tiltrækkende er »proteose pepton« og »gærekstrakt«, der begge indeholder mange peptider og aminosyrer. Blandt proteinerne er vækstfaktoren PDGF (fra blodplader) særligt aktiv. Blandt peptiderne er det i særlig grad de mellemlange peptider, der er aktive. Blandt aminosyrerne er der ingen enkelt aminosyre, der er særligt aktiv. Tetrahymena-cellers evne til at blive tiltrukket af et stof hæmmes af cykloheximid, men påvirkes ikke af actinomycin D. De beskrevne effekter kunne tolkes som cellernes »ønske« om at svømme mod føde. For at afprøve denne hypotese undersøgte vi, om kemotaksi også finder sted, når cellerne dyrkes i »definerede medier«, d.v.s. i opløsninger, der har kendte mængder af aminosyrer. Det lægevidenskabelige Fakultet 295 ribonucleosider, vitaminer m.m. Forsøgene viste, at disse celler tiltrækkes af »proteose pepton«, »gærekstrakt «, ekstrakter fra blodplader og af konditionerede medier fra vævskulturer af pattedyrceller. Kemotaksien er således ikke begrænset til sultende celler, men ses også hos celler i vækst. Nyere forsøg har vist, at også celler dyrket i »proteose pepton + gærekstrakt« udviser kemotaksi over for blodpladeekstrakter og konditionerede medier. Det forekommer interessant, at de sidstnævnte kilder åbenbart indeholder faktorer (proteiner eller peptider), der ikke blot stimulerer vækst hos højerestående dyriske celler, men også virker kemotaktisk på Tetrahymena. Det er en nærliggende mulighed at benytte kemotaksi- metoden til vurdering afvækstfaktor-oprensninger og at afprøve kemotaksi-signalet for andre vækstfaktorer end PDGF. I den forbindelse har vi afprøvet insulin og insulin-lignende vækstfaktorer, der dog begge har vist sig at have en ringe aktivitet (Vagn Leick og Per Hellung-Larsen). 12. Reparation afpsoralen-inducer ede DNA skader i eukaryote celler. Psoralener er phototoksiske forbindelser, som bl.a. anvendes i photokemoterapien (PUVA-behandlingen) af hudlidelser, såsom psoriasis og mycosis fungoides. Disse forbindelser photoreagerer med cellens DNA og kan derved virke lethalt, mutagent og sandsynligvis også carcinogent. Cellens muligheder for at undgå disse effekter består i reparation af de opståede skader på DNA'et. Som modelsystem til undersøgelse af psoraleninducerede DNA skader i eukaryote celler anvender vi ciliaten Tetrahymena thermophila. Vi har fundet, at de inducerede skader bl.a. forårsager brud på DNA-kæderne. Reparationsprocesserne måles dels ved den hastighed, hvormed de fremkomne DNAfragmenter knyttes sammen igen, dels ved den hastighed, hvormed radio-isotopmærket psoralen fjernes fra cellens DNA. På grundlag af de foreløbige resultater har vi kunnet opstille en model for reparationen i Tetrahymena, og vi forsøger nu at udvide den til også at omfatte højere eukaryote celler (Peter Nielsen). 13. Undersøgelse af struktur!funktions relationer for c kromatin. Strukturen af chromatin, det genetiske materiale i eukaryote celler, er efterhånden yderst velbeskrevet. Imidlertid bruges kun en mindre del af dette chromatin i de cellulære processer i individuelle celler og hvilken del det gælder, er afhængig af celletypen (differentieringen) og tidspunktet i cellens livscyklus. Det vides, at chromatinets aktivitet som template for RNAtransscriptionen afspejles i dets struktur; men de moleculære mekanismer bag denne struktur-funktions sammenhæng er stadig meget ufuldstændigt belyst. Ved hjælp af to nyere teknikker, dels photoaffmitetsmærkning, som giver oplysninger om protein-DNA vekselvirkningen, dels flow linear dichroisme, som bruges til analyse af DNA konformationen, forsøger vi at bidrage til besvarelsen af disse grundlæggende spørgsmål vedrørende det genetiske materiales funktion. Foreløbig har vi opnået resultater, der viser, at begge teknikker er i stand til at belyse de strukturelle ændringer, som induceres i chromatinet ved at ændre det omgivende miljø f.eks. med hensyn til ionstyrke. Disse resultater har gjort os i stand til at opstille modeller for disse konformationsændringer i chromatinet. Endvidere kan vi ved photoaffinitetsmærkningsteknikken studere chromatinstrukturen, in situ, inde i cellerne (Peter Nielsen i samarbejde med prof. Bengt Norden, Chalmers Tekniske Hogskola, Goteborg, Sverige). 14. DNA-intercalatorer. Mange polycycliske aromatiske forbindelser bindes kraftigt til DNA ved en bindingsmåde, som er karakteriseret ved, at det plane aromatiske molekyle anbringer sig parallelt mellem to på hinanden følgende basepar og derved på en måde erstatter et basepar. Disse DNA-intercalerende forbindelser er cytotoxiske, ofte mutagene og carcinogene, og flere anvendes udbredt som anticancer-kemoterapeutica (f.eks. adriamycin). Vi har for nyligt syntetiseret en lang række nye forbindelser af denne type og undersøger nu disses specifikke binding til DNA samt deres cytotoxiske effekt på cellekulturer (Peter E. Nielsen og Wei Ping Zhen i samarbejde med prof. Ole Buchardt, Kemisk Lab. II, H.C. Ørsted Instituttet). Anden virksomhed: Instituttet har gennem Vagn Leick været inddraget i et undervisningsforsøg med »Projektorienteret biokemiundervisning « af lægestuderende på 1. del A. Forsøgsundervisningen, der har formet sig som litteraturafløsningsopgaver over udvalgte emner, har strakt sig over 2 semestre (efterårssemesteret 1983 og forårssemesteret 1984) og har været gennemført i samarbejde med Biokemisk Institut A (Herluf Thieden, Carl Jørgen Hedeskov og Kirsten Capito). De to 1. del A hold (å 18 studenter), som gennemførte undervisningen, arbejdede dels med emnet »Insulin« (ES 83) og dels med emnet »Binyrehormoner« (FS 84). Resultatet af undervisningsforsøget foreligger som en rapport, der blev afleveret til studienævnet i november 1984. Rejser: Seniorstipendiat Vilhelm Bohr har hele året arbejdet ved Stanford University i USA. 296 Universitetes årbog 1984 Jan Engberg har efter invitation deltaget med forelæsninger ved to møder ved Cold Spring Harbor Laboratory, New York, USA. Hans Klenow har efter invitation deltaget med forelæsning ved et symposium ved Roche Institute of Molecular Biology, New Jersey samt ved et møde ved universitetet i Regensburg. Har endvidere holdt forelæsning ved Massachusetts Institute of Technology og ved The Worcester Foundation for Experimental Biology, Massachusetts, USA. Nina Pedersen har i forbindelse med Cold Spring Harbor møde holdt forelæsning ved Worcester Foundation for Experimental Biology, Massachusetts, USA. Publikationer: Andersen, H.A., Flodgaard, H., Kl enow, H., Leick, V.: Platelet—Derived Growth Factor Stimulates Chemotaxis and Nucleic Acid Synthesis in the Protozoan Tetrahymena. Biochimica et Biophysica Acta 782, s. 437—40, Amsterdam 1984. Bohr, V., Nielsen, P.E.: Psoralen—DNA crosslink repair in human lymphocytes. Comparison af alkaline elution with electron microscopy. Brochimica et Brophysica Acta 783, s. 183—86, Amsterdam 1984. Buchardt, O., Ehrbar, U., Larsen, C., Møller, J., Nielsen, P.E., Thomsen, T, Watjen, F., Hansen, J.B.; Designing photoafTinity labelling reagents for chromatin studies. Journal of organic chemistry 49, s. 4123—27, American Chemical Society 1984. Engberg, J., Din, N., Saigar H., Higashinakagawa, T: Nucleotide sequence of the 5'—terminal coding region for pre-rRNA and mature 175 rRNA in Tetrahymena thermophila rDNA. Nucl. Acids. Res Vol. 12, No. 2, s. 959-72, Oxford 1984. Hansen, J.B., Koch, T, Buchardt, O., Nielsen, P.E., Norden, B., Wirth, M.: Trisintercalation in DNA by N-(3-(9-acridinylamino) propyl)-N,N-bis(6-(9- acridinylamino)hexyl)amine. Journal of the Chemical Society, Chemical communications 1984, s. 509-11, USA 1984. Klenow, H., Flodgaard, H.: The Presence of Ap+A in Platelets. Hoppe—Seyler's Z. Physiol. Chem 365, s. 609, Berlin, New York 1984. Matsuoka, Y, Nielsen, P.E., Norden, B.: On the structure of active chromatin. FEBS letters Vol. 169, s. 309-12, Amsterdam 1984. Nielsen, P.E., Hansen, J.B., Buchardt, O.: Photochemical cross-linking of protein and DNA in chromatin. Biochemical Journal 223, s. 519-26, England 1984. — , Køber, L.: Repair of 8-methoxypsoralen induced DNAinterstrand cross-links in Tetrahymena thermophila. Photochemistry and Photobiology 39, s. 459—64, England 1984. Hans Klenow 3: Biokemisk Institut C Historie: Instituttet er oprettet i 1968 som led i udbygningen af det lægevidenskabelige fakultets teoretiske institutter. Det fik midlertidigt til huse i Rådmandsgade 71, og som instituttets første professor udpegedes phil.dr. Herrick BaltschefTsky, Stockholm, som imidlertid i december 1968 meddelte, at han alligevel ikke ønskede at påtage sig hvervet. Efter fornyet opslag ansattes fra 1.8.1969 med.dr. Lars Josefsson som professor og bestyrer. I 1974 flyttedes instituttet sammen med fakultetets to andre biokemiske institutter til Panum Instituttet. Stab: VIP: Antal årsværk: 16,25. Professor; L. Josefsson. Lektorer: J. Carlsen, K. Christiansen, N. Højring, PK. Jensen, O. Norén, K. Overgaard-Hansen, I. Schousboe, H. Sjostrom, O. Svensmark og G. Tyrsted. Gæsteforskere: H. Skovbjerg og M. Staun. Kandidatstipendiater: S.U. Friis, G. Hansen og K.R. Svendsen. Seniorstipendiat: M. Danielsen. Forskningsstipendiater: G. Cowell og E. Demant. Specialestuderende: S.U. Gorr. TAP: Antal årsværk: 12,85. D. Anthonsen, L. Cloos, K. Dissing, H. Emmé, E. Storm Hansen, B. Harder, 1. Henningsen, C. Goos Iversen, M. Larsen, R. Lintner, J. Møller, B. Nystrøm, A. Wieland Pedersen, E. Philipson, M. Søe Rasmussen, P. Robinson, K. Samuelsen, J. Simonsen, 1. Skræpgaard, J. Svaneborg, S. Søby, K. Villebro og L.-L. Wetterberg. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsaktiviteter omfatter studier af normale og patologiske processer, knyttet til biologiske membraner samt undersøgelser af molekylære forandringer, især med henblik på studier af nucleotidstofskiftet, der opstår ved stimulering og hæmning af cellevækst. Sigtet med en del af instituttets forskning er at belyse basale cellebiologiske fænomener, som vedrører biosyntese og intracellulær transport af membranlipider, membranproteiner og pigmenter samt interaktion mellem serumproteiner og lipidmembraner. En sådan forøget viden er af betydning for forståelsen af opståeisen af normale og patologiske cellers fenotype og vil desuden kunne bidrage til forståelsen af serumproteiners funktion. Instituttets forskningsaktivitet kræver udvikling af målemetoder, og Det lægevidenskabelige Fakultet 297 disse vil også kunne bruges som grundlag for diagnostik og udforskning af patogenetiske mekanismer. Instituttets grundforskning indenfor områderne proteinkemi, lipidkemi og enzymologi er således relateret til forskningsfelter, som ernæringsforskning, koagulationsforskning og cancerforskning. I. Studier over indsætning af nysyntetiserede proteiner i membraner: Membranproteiner syntetiseres enten på frie eller membran-bundne ribosomer. Indsætning af proteiner i en membran kan ske posttranslatorisk, det vil sige efter at proteinsyntesen har fundet sted, eller co-translatorisk, samtidig med at proteinsyntesen finder sted. Co-translatorisk indsætning af proteiner er først beskrevet for sekretoriske proteiner, men har senere vist sig også at være gældende for mange membranproteiner, som enten forbliver i det endoplasmatiske reticulum eller som transporteres herfra til andre membraner i cellen, Golgi eller plasmamembranen. Post-translatorisk indsætning af proteiner i membraner foregår bl.a. for størstedelen af mitochondrie proteinerne. De fleste af disse kodes derfor af kernens DNA. Denne kode translateres af cytoplasmatiske ribosomer og proteinet transporteres herfra til mitochondriet, hvor det indsættes. Enkelte af de proteiner, som findes i det endoplasmatiske retfculum, syntetiseres på frie ribosomer. Dette gælder således cytochrome bs og NADH-cytochrome bs reductasen. For indsætningen af disse proteiner har vi som arbejshypotese foreslået, at indsætningen sker ved fusion af proteinlysophospholipid miceller med membranen. Lysophospholipidet vil som et detergent beskytte proteinet mod proteolyse og aggregering under transporten fra syntesested til indsætningen i det endoplasmatiske reticulum. I det endoplasmatiske reticulum vil lysophospholipidet, der indsættes sammen med proteinet, ved acylering omdannes til membrankomponenten, phosphatidylcholine. Undersøgelser til af- eller bekræftelse af denne hypotese er fortsat. Cytochrome bs er indsat (rekonstitueret) i kunstige membraner (lipid vesikler). Indsætningen af cytochrome bj i lipid vesikler på den beskrevne måde fører til indsætning af cytochrome bs med den C-terminale, hydrophobe del af molekylet forankret i lipid dobbeltlaget og den hydrophile del, der bærer hæm-gruppen, uden for lipidlaget. Det er den orientering, som man mener cytochrome bs har in vivo i det endoplasmatiske reticulum. Metoden har også vist sig at være egnet til at indsætte cytochrome bs i vesikler fremstillet af det endoplasmatiske reticulum. Froteinet indsættes således korrekt, og det medfølgende lysophospholipid, der har virket som detergent, omdannes af de phospholipid syntetiserende enzymer til membran-komponenten phospholipidcholine. Undersøgelserne over indsætningen af nysyntetiseret cytochrome bs og hermed en mulig sammenhæng mellem protein- og lipidbiosyntese, vil blive fortsat i et mere naturligt, men også mere kompliceret system, nemlig isolerede leverceller (J. Carlsen og K. Christiansen). 2. Studier over mikrovillusmembran + proteinernes ekspression og struktur. Tyndtarmsepitelcellen (enterocytten) danner fordøjelses og absorptionsoverfladen i tyndtarmen. Mikrovillusmembranen, der udgør denne celles luminale flade, deltager i assimilationen af næringsstoffer. Cellen er højt organiseret, idet dens plasmamembran er delt op i to specialicerede domæner - mikrovillusmembranen og basolateral-membranen. Mikrovillusmembranen indeholder disakkaridaser og peptidaser, der har betydning i fordøjelsen. Den basolaterale membran har en fra mikrovillusmembranen helt forskellig proteinsammensætning. Tyndtarmsepitelcellen er gennem denne polarisering en egnet model for studier af mekanismer bag dannelsen og opretholdelsen af specialiserede membrandomæner, et centralt problem indenfor cellebiologien. Studier over mikrovillusmembranproteinernes ekspression og struktur forventes at kunne give information om mekanismerne bag enterocyttens polarisering. Følgende delprojekter indgår i studierne: 2.1.Fortsatte studier over mikrovillusmembran-proteinernes biosyntese med tyngdepunktet på deres intracellulære transport og sortering. Pulsmærkningsforsøg på dyrkede eksplanter af tarmmukosa har i det forløbne år givet yderligere information om den intracellulære transport og modificering af mikrovillusmembranproteinerne. Således er det blevet sandsynliggjort, at glycosyleringen af de nysyntiserede mikrovillusmembranproteiner er af betydning for disses ekspression i mikrovillusmembranen. I forsøg med kombinationer af glycosyleringshæmmeren tunicamycin og proteasehæmmeren leupeptin er det demonstreret, at den primære glycosylering (high mannose glycosylering), som finder sted i forbindelse med, at mikrovillusmembranproteinerne syntetiseres og indsættes i det endoplasmatiske retikulum, forhindrer, at proteinerne nedbrydes proteolytisk. Ligeledes er det blevet vist at proteiner, der mangler high-mannose glycosyleringen, ikke transporteres til mikrovillusmembranen, men forbliver i det endoplasmatiske reticulum. Studier er også blevet udført for mere detaljeret at studere nysyntetiserede proteiners intracellulære transport efter passage gennem Golgi-apparatet. For at studere betydningen af de 'sure' dele afdet vacuolære system er pulsmærkningsstudier i tilstedeværelse af 298 Universitetes årbog 1984 kloroquin, der neutraliserer pH, blevet udført. Resultatet viser at en sådan neutralisering ikke har signifikant indflydelse på aminopeptidase N's ekspression i mikrovillusmembranen. Dette tyder på, at enten passerer det nysyntetiserede protein ikke de 'sure' membransystemer, eller også er det 'sure' pH uden betydning for disse proteiners intrallulære transport. Mikrovilli stabiliseres af en gruppe cytoskeletale proteiner, som interakterer med mikrovillusmembranens integrale membranproteiner, således at mikrovillusstrukturen kan bibeholde sin form. Puls-mærkningsstudier har vist, at denne gruppe proteiner har en transport-kinetik forskellig fra de integrale membranproteiners. I modsætning til mikrovillusmembranproteinerne, som har en transporttid på ca. 60 min fra syntesested til mikrovillusmembranen, transporteres de cytoskeletale proteiner fra syntesested til deres funktionssted på mindre end 10 min. Et af disse proteiner (110 kDa proteinet) er integreret i lipidmembranen. Det er således sandsynligt, at dette protein i modsætning til de øvrige mikrovillusmembranproteiner syntetiseres på frie polysomer, muligvis i nærheden af funktionsstedet, og herefter indsættes direkte i mikrovillusmembranen. Proteinbeklædte vesikler (coated vesicles) vides at have en rolle ved den intracellulære transport efter endocytose. I litteraturen findes nogle fa rapporter om 'coated vesicles' rolle ved transport af nysyntetiserede plasma-membranproteiner. For yderligere at undersøge transportvejene for nysyntetiserede mikrovillusmembranproteiner, er en metode til oprensning af'coated vesicles' fra svinetyndtarm blevet udarbejdet. I sådanne preparationer genfindes færdig glycosylerede forstadier til mikrovillusmembranenzymer i signifikant mængde. Resultaterne er således i overensstemmelse med at 'coated vesicles' har en rolle i den intracellulære transport af disse proteiner fra Golgi-komplekset til mikrovillusmembranen. For yderligere at studere den intracellulære transport af mikrovillusmembranproteinerne er immunoelektronmikroskopi blevet taget i brug. Herved benyttes polyvalente specifikke kanin-antistofler mod mikrovillusmembranproteinerne i kombination med et guldmærket sekundært antistof på formalin/glutaraldehyd fixeret og epon indstøbt væv. Fixeringsteknikken, som antigenerne i modeleksperiment har vist sig at kunne tåle, giver en god ultrastruktur, hvilket forøger mulighederne for at studere de intracellulære transportveje detaljeret. Anvendelsen af immunoelektronmikroskopi i studier af den subcellulære lokalisation af aminopeptidase N har vist, at dette enzym, som ventet, overvejende findes i mikrovillus membranen. Enzymet genfindes også i Golgikomplekset og i vesikler beliggende mellem denne organel og mikrovillusmembranen. Studierne viser også, at dette enzym er helt fraværende fra basolateralmembranen, et fund, som afkræfter en tidligere fremført hypotese, at nysyntetiserede mikrovillusmembranenzymer primært indsættes i basolateralmembranen og transporteres igennem 'tight-junction' regionen til mikrovillusmembranen. Immunoelektronmikroskopi-studierne har helt overraskende også vist, at sekretgranula i endokrine celler indeholder typiske mikrovillusmembranpeptidaser, som aminopeptidase N og dipeptidyl peptidase IV. Sorteringen af mikrovillusmembranproteinerne fra øvrige membranproteiner sker intracellulært. Ved hjælp af immunologisk precipitation af membran-vesikler i agarose-gel er det demonstreret, at der finder en opkoncentrering sted af pro-former af mikrovillusmembranenzymer i Golgi-komplekset. Denne koncentrering kan tænkes at være medieret af receptorproteiner, som aggregerer disse pro-former. Forsøg på at påvise en sådan intracellulær receptor er fortsat. Et protein med en molekylvægt på ca. 80.000, der tidligere var isoleret på baggrund af en sandsynlig interaktion med de nævnte pro-former, er blevet oprenset ved hjælp af et specifikt antiserum og immunoadsorbent kromatografi. Det oprensede protein forefindes under native forhold i forskellige aggregationstilstande, sammenholdt af ikke kovalente bindinger. Elektronmikroskopi med negativ farvning af de aggregerede former viser regelmæssige strukturer af en størrelse svarende til molekylvægt på ca. 1 million. Ved at binde det oprensede protein til Sepharose kunne det vises, at proteinet under visse forhold binder mikrovillusmembranproteiner, og at denne binding var afhængig af tilstedeværelsen af den membranbindende del på de sidstnævnte. De foreliggende data passer sammen med en hypotese, hvor det studerede protein binder til den endoplasmatiske side af mikrovillusproteinerne i Golgi-apparatet og derved på grund af sin aggregationsevne samler mikrovillusmembranproteinerne i membranens plan, inden en transportvesikel dannes. Forsøg pågår med immunofluorescensmetodik og immunoguld-elektronmikroskopi for at lokalisere proteiner cellulært og subcellulært. 2. 2. Kloning af mikrovillusmembranprotein cDNA som indledning til al udvide de strukturelle studier på mikrovillusmembranproteinerne samt for at skabe et grundlag for at studere mekanismerne for reguleringen af disse enzymers ekspression. Kloningsprojektet udføres i samarbejde med lektor Jan Engberg, Biokemisk Institut B. I korthed har arbejdet været focuseret på etablering af kloningsteknikken i vores laboratorium, fremstilling af cDNA og kloning af dette i et passende ekspressionssystem, som skulle muliggøre immunologisk screening på filter. Mere detaljeret har vi med det formål, at skaffe specifikke oligonucleotid 'primers' til cDNA syntese, renDet lægevidenskabelige Fakultet 299 fremstillet aminopeptidase N's C-terminale del (C-subunit) ved hjælp af immunologisk teknik. Dette fragments N-terminale del er blevet sekvensbestemt med gasfase-sekvenator (samarbejde med dr. Johan Sundelin, Wallenberg Laboratoriet, Uppsala), og et 14- oligonucleotid er blevet syntetiseret til et passende afsnit i denne sekvens (samarbejde med dr. Torkild Christensen, Nordisk Insulin, Gentofte). Vores gruppe har tidligere i samarbejde med prof. Giorgio Semenza's gruppe (ETH, Ziirich) bestemt en N-terminal sekvens af sukrase, der er beliggende C-terminalt i forhold til isomaltase, i sukraseisomaltase-komplekset. Ligeledes er en 17-oligonucleotid mod en passende del af denne sekvens blevet fremstillet. Den mRNA preparationsmetode, som tidligere er benyttet ved in vitro translationsstudier af aminopeptidase N, er her blevet benyttet til isolering af total RNA fra enterocytter. Poly A holdigt mRNA er blevet isoleret ved affinitetskromatografi på oligo dT-cellulose, og herefter er en højmolekylær fraktion blevet isoleret ved centrifugering i sukrosegradient. Det således isolerede højmolekylære mRNA er blevet brugt som 'template' for cDNA syntese. Første streng er blevet syntetiseret enten ved oligo dT- priming eller ved specifik priming. Anden streng er blevet syntetiseret ved hjælp af en nyudviklet DNA polymerase I/RNAse Hmetode. Den højmolekylære fraktion af det syntetiserede cDNA er blevet isoleret ved gradient centrifugering i sucrose. Eco RI linkers er blevet påsat og linkercDNA er blevet klonet i tre forskellige ekspressionssystemer (^.gt 11, pLC 33 dx, pUC 13) i disses Eco RI sites. Her har Xgt 11 systemet med oligo-dT primet cDNA givet ca. 20.000 rekombinanter og pUC 13 med specifikt primet cDNA (aminopeptidase N) givet 50 rekombinanter. Et screeningarbejde foregår nu dels med immunologisk teknik og dels med translationsbaserede analysemetoder for at identificere brugbare kloner (G. Cowell, M. Danielsen, S.U. Gorr, G.H. Hansen, O. Norén og H. Sjostrom). 3. Undersøgelser over anti-tumorstojfet Adnamyans virkning på cellemembraners struktur og funktion. Vore undersøgelser (se årbøgerne 1981-83) over adriamycin- jernkompleksers beskadigende virkning på cellemembraner ved lokaliseret (target specifik) produktion af reaktive frie radikaler er blevet videreført. Igangværende experimentelt arbejde er hovedsagelig koncentreret om at belyse muligheden for at rette adriamycin-jern-kompleksernes virkning specifikt mod bestemte cellemembrantyper ved benyttelse af proteinet transferrin som bærestof for adriamycin. Fransferrin er transportør for jern-ioner i blodet, og mange kræftceller er netop kendetegnet ved at indeholde membraner med en høj tæthed af transferrinbindende proteiner (transferrinreceptorer). Syntese, med udbytte omkring 50%, af veldefinerede forbindelser (conjugater) indeholdende jernmættet serumtransferrin og adriamycin er gennemført. Conjugaternes struktur og omdannelse til reaktive adriamycinjernkomplekser undersøges i øjeblikket (E.J.F. Demant). 4. Diagnostik og patogenese af cøliaki. Gluten-sensitiv enteropati (cøliaki), der karakteriseres af avilløs tyndtarmsslimhinde, udløses af visse kornproteiner (s.k. gliadiner). Sygdomsudredningen vanskeliggøres af en manglende diagnostisk in vitro metode. Der vides meget lidt om gliadins omsætning under normale forhold og om patogenesen for udviklingen af det fulminante sygdomsbillede. Tre forskellige hypoteser, enzymmangel-hypotesen, den immunologiske hypotese og den cytotoksiske hypotese, er blevet fremsat for at forklare sygdommens opståen. Den første må anses for afkræftet og den anden for mindre sandsynlig. Patienter med sygdommen har cirkulerende antistoffer overfor gliadin, og i samarbejde med Medicinsk gastroenterologisk Laboratorium, KAS Gentofte, ved overlæge dr.med. E. Gudmand-Høyer, er en diagnostisk in vitro metode etableret, hvor anti-gliadin immunglobulin koncentrationen måles i et ELISA. Det forsøges, ved en nærmere karakterisering af patienternes antistofsvar overfor de enkelte komponenter af gliadin, yderligere at forbedre metoden. Projektet sigter endvidere mod at belyse patogenesen bag cøliaki. Især arbejdes der med den cytotoksiske hypotese. I tyndtarmsbiopsier fra cøliakipatienter og fra kontrolpersoner undersøges gliadins binding til celleoverfladen og optagelse i cellen elektronmikroskopisk ved brug af guldmærkede anti-gliadin immunoglobuliner (S.U. Friis, G.H. Hansen, H. Sjostrom og O. Norén). 5. Studier over en carboxylesterase fra røde blodlegemer. Carboxylesteraser er enzymer, der katalyserer spaltningen af estere af carboxylsyrer, som kun indeholder fa carbonatomer. Enzymerne, hvis biologiske funktion ikke er kendt, er vidt udbredt i alle organismer og væv, og der findes en mangfoldighed af forskellige typer. Den butyrylesterase, vi har præpareret fra humane røde blodlegemer og humant hjernevæv, har den særlige egenskab, at den foruden at være en serin-esterase også indeholder essentielle sulfhydrylgrupper. Vi har tidligere påvist, at enzymet indeholder 4 aktive serin-grupper pr. molekyle og 18 frie sulfhydrylgrupper for hver aktiv serin-gruppe. Ved undersøgelser over irreversibel hæmningskinetik med SH-reagenset para-mercuribenzoat (PMB) har vi fundet, at kun én SH-gruppe for hver aktiv serin-gruppe er essentiel for enzymets katalytiske funktion. Hvorledes denne SH-gruppe deltager i den katalytiske mekanis300 Universitetes årbog 1984 me vides ikke, men da inaktiveringshastigheden med PMB er 5-6 gange mindre i tilstedeværelse af enzymets substrat end inaktiveringshastigheden målt uden substrat, kunne det tyde på, at den essentielle SH-gruppe er placeret i eller i nærheden af enzymets aktive område. Vi har tidligere påvist, at butyrylesterasen ikke spalter cholinestere og ikke har lipase-, proteinase-, amidase- eller phosphataseaktivitet. Enzymet udviser imidlertid en betydelig katalytisk aktivitet overfor en aminosyreester. Vi har fundet, at enzymets katalytiske effektivitet (kcat) med N-acetyl-L- alanin-a-naphthylester som substrat er ca. 10 gange større end den katalytiske effektivitet med butyryl-a-naphthylester som substrat. Hvorvidt enzymet biologisk fungerer som en aminosyreesterase er imidlertid vanskeligt at afgøre, idet vi har fundet, at Km-værdien målt med butyrylesteren er ca. 20 gange mindre end med aminosyreesteren, hvilket viser, at enzymets specificitet (kcat/Km) er dobbelt så stor for butyryl- end for aminosyreesteren (N. Højring). 6. Undersøgelse af den transiente kinetik for cyanidhæmning af iltoptagelse i hjertemitochondrier og E. coli membranvesikler. Undersøgelsen er blevet fortsat med måling af hastighedskonstanter for indtræden af cyanidvirkning på enzymaktiviteten i en cytochrom-oxidase præparation, der er blevet oprenset fra svinehjerte-mitochondrier. Til disse målinger er anvendt apparatur, der er udviklet i samarbejde med de biokemiske institutters fælles elektronikafdeling, og som er mere præcist end det tidligere anvendte udstyr. Resultaterne har nødvendiggjort en revision af de tidligere resultater fra forsøg med membranbundet cytochrom-oxidase (mitochondrier og membranvesikler, se Årbog 1983). Herved har det vist sig, at det for såvel membranbundne som for oprensede cytochrom-oxidaser gælder, at hastighedskonstanten for cyanidhæmningens indtræden ikke vokser proportionalt med cyanidkoncentrationen, men at tilvæksten gradvis aftager, således at konstanten nærmer sig en maksimal værdi ved fløje cyanidkoncentrationer. Denne maksimale værdi er fundet at være afhængig af cytochrom-oxidasens molære aktivitet, d.v.s. antal molekyler cytochrom c omsat pr. sekund pr. molekyle cytochromoxidase (»turnover«). Dette er i overensstemmelse med tidligere fremsatte hypoteser for cyanids reaktion med cytochrom- oxidaser både i mitochondrier og i bakteriemembraner (F.K.. Jensen). 7. Neurosekreterede peptidhormoner. Undersøgelserne af vore tidligere oprensede og karakteriserede neuropeptid-hormoner fra forskellige krebsdyr og insekter er fortsat, og har i det forløbne år også omfattet studier over kemisk syntetiserede struktur- analoger til de naturlige hormoner. Disse undersøgelser, som til dels sker i samarbejde med amerikanske forskergrupper, har vist at der foreligger en hel familie af strukturlige peptidhormoner, som er bredt distribuerede blandt invertebraterne. Vore fortsatte undersøgelser af relationen mellem struktur og funktion har vist, at hormonernes biologiske specificitet er meget præcist afhængig af enkelte aminosyrerester, og at deres antagonistiske såvel som agonistiske efiekter på de forskellige target cell systemer kan kvantiseres ved hjælp af kemiske substitutioner i deres aminosyresekvenser. For at muliggøre en kortlægning af de forskellige hormoners forekomst og biosyntese-lokalisation pågår forsøg på at fremstille monoklonale antistoffer mod de oprensede hormoner. Omfattende indsamling af startmateriale fra andre, tidligere ikke undersøgte invertebrat species, for oprensning af deres neuropeptid hormoner, er også blevet gennemført (L. josefsson). 8. Undersøgelse af 3'-deoxyadenosin-1-N-oxids virkning på væksten af tumorceller. Formålet med undersøgelsen er at belyse effekten af 3'-deoxyadenosin-l-N-oxid på væksten, dels af humant planocellulært lungetumorvæv, indplanteret på nøgne mus, dels på forskellige typer af Ehrlich ascites tumorceller, transplanteret på mus. 3,-Deoxyadenosin-l-N-oxid er en adenosin analog, som let passerer cellemembranen og derefter reduceres til 3'-deoxy-adenosin i cellen. 3'-deoxyadenosin phosphoryleres derefter til 3'-deoxyadenosin triphosphat, som udøver sin væksthæmmende virkning ved at indbygges i cellens RNA og derved blokere syntesen af RNA. De fleste væv, især de hurtigt prolifererende væv som knoglemarv og tarmepithel, indeholder betydelige mængder af enzymet adenosindeaminase, der kan inaktivere 3,-deoxyadenosin inden de bliver phosphoryleret og derved beskytte vævene mod 3'-deoxyadenosinets væksthæmmende virkning. Humane pianocellulære lungetumorceller indeholder mindre mængder af dette enzym, hvilket medfører, at disse celler vil være mere udsat for 3'-deoxyadenosinets væksthæmmende effekt. I igangværende forsøg er det lykkedes at overføre lungecancervæv fra patienter med pianocellulære lungetumorer til nøgne mus og påvise en klar signifikant antitumor-effekt efter injektion af 3'-deoxyadenosin-1 -N-oxid. Som nævnt reduceres 3'-deoxyadenosin-l-N-oxid i cellen til 3'-deoxyadenosin, som derefter phosphoryleres af enzymet adenosin kinase eller deamineres af adenosin deaminase til S'-deoxyadenosin, som er inaktivt. Effekten af en given mængde af3,-deoxyadenosin- 1-N-oxid vil totalt blive et produkt af forholdet Det lægevidenskabelige Fakultet 301 mellem reduktionshastigheden og mængden af henholdsvis adenosin deaminase og adenosin kinase samt affiniteten af 3'-deoxyadenosin til disse to enzymer og endelig den topografiske placering af enzymerne i cellen. Samspillet mellem disse faktorer søges belyst i forsøg med forskellige typer af Ehrlich ascites tumor celler, hvis vækst in vivo er påvirkelig af 3'-deoxyadenosin- 1-N-oxid i stærkt varierende grad (K. Overgaard- Hansen og K. Ramløv Svendsen). 9. Karakterisering og funktion af serumproteinet fij-glyco protein I. Karakterisering af proteinet her i laboratoriet har vist, at det er et mikroheterogent sialoprotein, bestående af to asialo-isoformer. Karakteriseringen af asialo-isoformerne påtænkes, men for øjeblikket koncentrerer undersøgelserne sig om at klarlægge proteinets mulige funktion i blodbanen. Disse undersøgelser kan opdeles i tre delprojekter. 9.1. Effekten afft'2-g[yc() protein I på aktiveringen af kontaktfase proteinerne i koagulationssysternet. Undersøgelser over interaktionen mellem (^-glycoprotein I og en række forskellige biologiske overflader har givet grundlag for at undersøge, om P2-glycoprotein I's biologiske funktion skulle være at »neutralisere « alle negativt ladede makromolekylære overflader, der måtte være, eller som ved forskellige patologiske tilstande opstår i blodbanen, eller som tilføres kunstigt i form af forskellige pharmaka. En lang række studier over membrankonstitution i begyndelsen af 70'erne har resulteret i, at det i dag er velkendt, at de to lag af phospholipid i dobbeltlaget i plasmamembraner ikke indeholder de samme phospholipider. Således indeholder ydersiden af plasmamembranerne hovedsageligt neutrale phospholipider, og indersiden (den cytoplasmatiske side) indeholder negativt ladede phospholipider. Det må således generelt kunne antages, at under normale, fysiologiske tilstande forekommer der næsten ingen negativt ladede membranoverflader eller macromolekyler i blodbanen, hvorfor (^"glycoprotein I derfor ikke vil være i stand til at binde sig til intakte blodbane membranoverflader. Ved nogle patologiske tilstande vil negativt ladede phospholipider i plasma-membraner og andre negativt ladede komponenter, bundet i makromolekylære strukturer, blive tilgængelige for plasmaproteinerne. De af plasmaproteinerne, der specielt er følsomme overfor sådanne overfladeladningsændringer, er faktor XII (Hageman faktor), prekallikrein, faktor XI og »high molecular weight kininogen«. Disse fire proteiner udgør kontaktfase-systemet i »the intrinsic pathway « i blodkoagulationssystemet, og det er aktiveringen af disse fire proteiner, der forårsager, at blodet koagulerer ved berøring med glas, kaolin eller lignende »aktiverende« overflader. Den fysiologiske aktiveringsmekanisme af kontaktfase-systemet er ikke undersøgt i detaljer, omend undersøgelser har vist, at bakterielle lipopolysaccharider (endotoxiner) aktiverer kontaktfase-systemet ved adsorption af faktor XII til lipopolysaccharidernes negativt ladede phospholipider. Ved hjælp af det kromogene substrat H-D-Pro-Phe- Arg-p-nitroanilide (S-2302), som spaltes hydrolytisk ved en reaktion, katalyseret af aktiveret Hageman faktor- kallikrein og »high molecular weight« (HMW)- kininogen, er effekten af (^-glycoprotein I blevet undersøgt, idet der som Hageman faktor-prekallikrein- HMW-kininogen kilde er anvendt normal plasma og fVglycoprotein I deficient plasma antikoaguleret med citrat og/eller EDTA. Derved kan der ses bort fra den del af koagulationsprocessen, som ved aktivering foruden phospholipid overflader (in vivo tilvejebragt af aktiverede blodplader — in vitro ved tilsætning af hjernecephaliner) kræver Ca2+. De hidtil foretagne undersøgelser har vist, at ^-glycoprotein I hæmmer initieringen af blodkoagulationen, medieret via sulfatid og Cephotest R-aktivering af Hageman faktor/prekallikrein. Cephotest R er et kommercielt tilgængeligt præparat bestående af en blanding af ellaginsyre og phospholipider, og det er generelt anvendt såvel klinisk som experimentelt til aktivering af Hageman faktor og/eller prekallikrein. CephotestR og flere af de overflader, der normalt anvendes til aktivering af kontaktfasesystemet in vitro, er ikke tilstede i pattedyrvæv. Sulfatider, derimod, er substanser, som findes i pattedyrvæv og som in vivo kunne tænkes at bidrage til aktiveringen af kontaktfase systemet. p2-glycoprotein I hæmmer Cephotest ^aktiveringen afkontaktfasesystemet i såvel normal plasma, som i Prglycoprotein I deficient plasma normaliseret ved tilsætning af P2-glycoprotein I, men hæmningen var større ved tilsætning af P2-glycoProtein I til P2-glycoprotein I-deficient plasma end ved øgning af (^-glycoprotein I koncentrationen i normal plasma til sammenlignelige koncentrationer. Effekten af (^glycoprotein I på sulfatid aktiveringen af kontaktfasesystemet undersøges i detaljer. 9.2. Undersøgelse af en mulig identitet mellem fi^-glyco pro tein I og aktiveret protein C inhibitor. Aminosyre-sekvensbestemmelse af P2-glycoProte'n I har vist, at den N-terminale ende af proteinet har en aminosyre-sekvens, som er nøjagtig identisk med den N-terminale sekvens på 22 aminosyrer, som er fundet i et serumprotein, som bindes til aktiveret protein C (APC). Aktiveret protein C er en antikoagulant, som ødelægger Faktor V og Faktor VIII:C ved proteoly302 Universitetes årbog 1984 tisk spaltning. Serumproteinet som hæmmer aktiveret protein C i denne funktion kaldes »AFC-bindende protein« eller »APC-inhibitor«. Det er blevet oprenset og delvis karakteriseret af en amerikansk gruppe. Bindingen af APC-inhibitoren til APC er afhængig af tilstedeværelse af heparin, men bindingen har ikke kunnet påvises med den oprensede præparation af APC-inhibitoren. Egne forsøg har vist, at P2"glycoProtein I ikke ved oprensning mister sin bindingsaffinitet ti! heparin, hvorfor dette ikke, hvis p2-glycoprotein I og APC-inhibitoren er identiske, kan være årsag til ovennævnte manglende interaktion mellem oprensede præparationer af APC og APC-inhibitor. Den foreslåede identitet mellem APC-inhibitoren og P2-g'ycoProtein I undersøges nærmere. 9.3. Karakterisering af interaktionen mellem \\rglycoprotein 1 og heparin og denne interaktions påvirkning af heparinets fysiologiske funktion. At P2-glycoprotein I bindes til heparin har været kendt i en årrække og er blevet anvendt ved oprensning af P2- glycoprotein I på heparin-Sepharose-søjler. Heparin er en naturligt forekommende, sulfateret heterogen glucosaminoglycan. Heparinets vigtigste funktion har været dets evne til at forøge protease-hæmmeren antithrombin III's aktivitet. Imidlertid er kun ca. 1/3 af kommercielt heparin involveret i denne proces, og andre bindingsegenskaber end den støkiometriske binding og antithrombin III til heparin er kendt. Undersøgelser er i gang, der dels har til formål at karakterisere bindingen af P2-glycoProtein I til heparin, og dels at undersøge om denne binding har betydning for nogen afheparins fysiologiske funktioner (Inger Schousboe). 10. Studier af proteinsammensætningen i colon microvillusmembranen. I det forløbne år har arbejdet fortsat været koncentreret om etablering af en metode til oprensning afcolons microvillusmembran. En af hovedvanskelighederne ved isoleringsarbejdet er det manglende kendskab til specifikke markørproteiner i membranen. For at overkomme denne vanskelighed blev det forsøgt at udarbejde en metode til isolering af den intakte børstesømmembran. Pg.a. problemer med en reproducerbar homogeniseringsteknik måtte denne metode imidlertid opgives. I stedet er der arbejdet videre med en metode til oprensning af microvillusvesikler. Oprensningen følges ved elektronmikroskopi (i samarbejde med Gert Hansen) og søges bedømt v.h.a. immunofluorescensmikroskopi (i samarbejde med Erik Dabeisteen, Københavns Tandlægehøjskole) med antistoffer rejst over for membran præparationer. Der er fremstillet flere antistoffer, der reagere kraftigt mod børstesømmembranen og samtidig mod forskellige andre af coloncellernes organeller som basolateralmembranen og Golgimembranen. Disse resultater tolkes som enten krydsreagerende antigener, der forekommer flere steder i cellen, eller at de udarbejdede oprensningsmetoder endnu ikke er tilstrækkeligt specifikke (H. Skovbjerg, H. Sjostrom og O. Norén). II. Måling af intestinalt calciumbindende protein i human tyndtarm med enzyme-linked immunoadsorbent assay (ELISA). De igangværende undersøgelser vedrørende calciumbindende protein (CaBP) er baseret på de tidligere undersøgelser, der viste at human tyndtarm syntetiserer et CaBP med en molekylvægt på 10.000. Dette cytosolære protein har vi isoleret og delvis karakteriseret, og der er fremstillet specifikke antistoffer mod CaBP ved immunisering af kaniner og høns. Disse antisera anvendes dels til oprensning af CaBP med immunoadsorbent teknik, dels til kvantitativ måling af CaBP med ELISA-teknik. Metoden er etableret som et competitivt assay, hvor CaBP, adsorberet til polystryren microtestplader, konkurrerer med CaBP i opløsning (standard eller prøve) om anti-CaBP antistof binding sites. Antistofler, som bindes til insolubiliseret CaBP, kvantiteres med et peroxidase mærket anti- IgG immunoglobulin. Mængden af CaBP i en prøve estimeres ud fra dennes evne til at hæmme bindingen af anti-CaBP antistof til insolubiliseret CaBP. Metoden har vist sig velegnet til måling af CaBP i perorale tyndtarmsbiopsier. Distributionen afCaBP i normal human tyndtarms mucosa er undersøgt med den omtalte ELISA-metode. Således er distributionen langs crypt-villus aksen blevet studeret i biopsier fra jejunum. Herved er det vist, at koncentrationen afCaBP er lavest i krypterne, men stiger gradvist til maximum svarende til villus toppen. Dette er i overensstemmelse med, at denne del af villus vides at være mest aktiv i calcium-absorptionen. CaBP's fordeling longitudinelt i tyndtarmen er ligeledes undersøgt på mucosa biopsier fra duodenum, jejunum og ileum. CaBP kan påvises i højst koncentration i duodenum og proximale del af jejunum, hvorimod koncentrationen er lav i ileum. Denne distribution afCaBP i human tyndtarm er forenelig med at CaBP har en rolle i den transepiteliale calcium absorption, som overvejende finder sted i de proximale tyndtarmsafsnit. Patienter med kroniske malabsorptionssyndromer, f.eks. som følge af større tyndtarmsresectioner, har ofte negativ calciumbalance medførende svære knoglesmerter p g.a. gradvis afkalkning afskelettet. Undersøgelse af denne patientgruppe's calcium-metabolisme, herunder forhold vedrørende den intestinale calciumabsorption, har derfor både videnskabelig interesse og praktisk klinisk betydning. Endnu ikke afsluttede undersøgelser søger at belyse sammenhængen mellem calciumbalance og mængden af CaBP hos denne Det lægevidenskabelige Fakultet 303 gruppe af patienter (M. Staun, O. Norén og H. Sjostrom i samarbejde med overlæge, dr.med. Stigjarnum, Medicinsk afd. P, Rigshospitalet). 12. Undersøgelse a/5-Jluoro-2 '-deoxyundins og hydroxyurinstofs virkning på thymidin-kinasens enzymatiske egenskaber i stimulerede lymfocyter. Thymidin-kinase katalyserer fosforyleringen af thymidin til thymidylat-monofosfat (dTMP), som er en essentiel precursor for DNA-thymin. Gennem de sidste år viser talrige observationer, at thymidin-kinasen (TK) optræder i multiple former og at disse isoenzymer næsten udelukkende findes i celler, som er i proliferationsfasen. Induktion af TKI i PHA-stimulerede celler hæmmes af såvel hydroxyurinstof som af 5-fluoro-2'-deoxyuridin, der er specifikke hæmmere af henholdsvis ribonukieosiddiphosphat-reduktasen og dTMP-synthetasen. For at belyse, om inhibitorerne påvirkede de enzymatiske egenskaber, er thymidin-kinasen blevet isoleret fra stimulerede celler, dyrket i tilstedeværelse af ovennævnte inhibitorer. Isoenzymet (TKI) er blevet oprenset ved hjælp af affinitetskromatografi, som giver en oprensningsgrad på 10-20.000 gange. Enzymets kinetiske egenskaber er undersøgt med hensyn til de to substrater, thymidin og ATP ^amt effekten af den kooperative hæmmer dTTP Sidstnævnte preliminære undersøgelser indicerer, at i tilstedeværelse af dTTP udviser enzymet fra de inhibitor-behandlede celler forskellige egenskaber (G. Tyrsted). Redaktionsvirksomhed m. v.: Lektor H. Sjostrom og lektor O. Norén i samarbejde med prof. P. Desnuelle, CNRS, Marseille: Redaktører for bogen 'Molecular and Cellular Biology of Digestion' (forlag Elsevier, Amsterdam). Professor L. Josefsson: Redaktør af Journal of Applied Biochemistry. Medlem af IUB Committee on Education, som i 1984 har afholdt møde i Cairo, og af IUPAC Commission on Teaching in Clinical Chemistry, som i 1984 har afholdt møde i Barcelona. Rejser og gæsteforelæsninger: Professor L. Josefsson: 6 ugers forskningsophold ved Kristinebergs Marinbiologiske station, Fiskebåckskil, Sverige. Gæsteforelæst efter invitation ved Memorial Sloan- Kettering Cancer Center, New York, ved Rockefeller University, New York, ved University of Minnesota, St.Paul, ved Ain-Shams University, Cairo, ved Cairo University, Cairo, Ved Alexandria University, Alexandria, og ved Suez Canal University, Ismailia. Lektor K. Christiansen: Foredrag ved Biokemisk Forenings årsmøde 1984, Vingsted: Rekonstitution af proteiner i lipid vesikler ved hjælp af naturlige detergenter. En model for indsætning af visse membranproteiner i det endoplasmatiske reticulum. Publikationer: Aurricchio, S., Caporale, C., Santamaria, F, Skovbjerg, H.: Fetal forms of oligoaminopeptidase, dipeptidylaminopeptidase IV and sucrase in human intestine and meconium. J. Pediatr. Gastroenterol. Nutr. 3, s. 28-36, New York 1984. Cowell, G.M., Danielsen, E.M.: Biosynthesis of intestinal microvillar proteins: Rapid expression of cytoskeletal components in microvilli of pig small intestinal mucosal explants. Febs. Letts 172, s. 309- 14, Amsterdam 1984. Danielsen, E.M., Cowell, G.M.: Biosynthesis of intestinal microvillar proteins. Further characterization of the intracellular processing and transport. Febs. Letts 166, s. 28-32, Amsterdam 1984. — , Skovbjerg, IT, Norén, O., Sjostrom, H.: Biosynthesis ofintestinal microvillar proteins. Intracellular processing of lactase—phlorizin hydrolase. Biochem. Biophys. Res. Com. 122, s. 82-90, USA 1984. — , Cowell, G.M., Nofen, O., Sjostrom, FI.: Biosynthesis of microvillar proteins. Biochem. J. 221, s. 1—14, London 1984. Danielsen, M.E.: Biosynthesis ofintestinal microvillar proteins. Expression of aminopeptidase N along the crypt-villus axis. Eur. J. Biochem. 145, s. 653-58, Heidelberg 1984. — , Sjostrom, H., Norén, O.: Biosynthesis ofintestinal microvillar pro tens.Surface expression of aminopeptidase N is not affected by chloroquine. FEBS Letters. 179, s. 160—64, Amsterdam 1985. Demant, E.J.F: Binding ofadriamycin-Fe!+ complex to membrane phospholipids. Eur. J. Biochem 142, s. 571-75, Heidelberg 1984. — : Transfer of ferritin—bound iron to adriamycin. Febs. Letts 176, s. 97-100, Amsterdam 1984. Gorr, S.: Coated Vesicles and Intracellular Transport. Institutpublikation 1984, 88 s. Hansen, M.S., Schousboe, L: An abnormal fibrinogen (Copenhagen II) with increased sialic acid content associated with thrombotic tendency and normal liver function. Scandinavian Journal of Haematology 33, s. 9—14, København 1984. Josefsson, L.: Modern Concepts in Biochemistry. J. Appl. Biochem. 6, s. 112, New York 1984. — : A present—day dilemma. Bio Essays 1, s. 147^8, Cambridge 1984. Munch—Petersen, B.: Differences in the kinetic properties of thymidine kinase isoenzymes in unstimulated and phytohemagglutinin—stimulated human lymphocytes. Molecula r and Cellular Biochemistry 64, s. 173-85, Boston 1984. Skovbjerg, H., Danielsen, M.E., Norén, O., Sjostrom, 304 Universitetes årbog 1984 H.; Evidence for biosynthesis of lactase-phlorizin hydrolase as a single—chain high-molecular weight precursor. Biochim. Biophys. Acta 798, s. 247—51, Amsterdam 1984. Staun, M., Norén, O., Sjostrom, H.: Ca2+-binding protein from human kideny. Purification and properties. Biochemical Journal 217, s. 229—37, London 1984. Tyrsted, G.: Effect of 5—fluoro-2'—deoxyuridine and hydroxyurea on the phytohemagglutinin-induced increase of thymidine kinase, replicative DNA polymerase, deoxycytidylate deaminase and CDP reductase activities. Molecular and Cellular Biochemistry 62, s. 165—74, Boston 1984. Ove Norén 4: Medicinsk-kemisk Institut Historie: Medicinsk-Kemisk Institut fik de første VIP-stillinger plus en sekretærstilling og begyndte indflytningen i lokaler i Rådmandsgade 71 den 1. december 1967. Instituttet fik annuum fra 1 januar 1968. Øvelseskurset for førsteårs lægestuderende blev fortsat afholdt i lokaler på H.C. Ørsted institutet indtil sommeren 1976. Fra sommeren 1970 og til sommeren 1975 blev der desuden afholdt øvelser i Odensegade 14. I Rådmandsgade 71 blev der afholdt øvelser fra februar 1968 til sommeren 1982. Overflytningen af øvelseskurset til Panum Instituttet begyndte med efterårssemestret 1981 og var gennemført fra efterårssemestret 1982. Instituttets stab flyttede fra Rådmandsgade 71 til Panuminstituttet i august måned 1983. Stab: VIF. Antal årsværk: 13 Professor; A.E. Nielsen. Lektorer: F.A. Andersen, G.D. Billing, B. Boserup (orlov), J, Christoffersen, M.R. Christoffersen, A. Hunding, P. Jakobsen, L.L. Poulsen (orlov fra 1.2. 1984), J. loft, S. Toxværd, S. Treppendahl (orlov fra 1.9. 1983) ogj. Wieczorkowski. Undervisningsassistenter: L. Bøje, M. Gundestrup, E. Gwozdz, F.K. Jensen, J. Lykke Nielsen, M. Ramstedt, K.O. Svane, O. Therkelsen, J.W. Ulrich TAP. Antal årsværk: 7 3/7. I.E.K. Bendtsen, N. Christiansen, L. Fahnøe, A.L. Guldager, L. Junggreen, M L. Nielsen, ].G. Petersen, PC. Rasmussen. Forskningsvirksomhed: Som et kemisk institut under Det lægevidenskabelige Fakultet er det instituttets opgave at studere kemiske forbindelser, strukturer og reaktioner i systemer, der er enklere end biologiske systemer og dermed bedre egnet til studiet af de elementære fænomener, som ligger til grund for og forklarer hovedparten af »livsprocesserne «. Efterhånden som de biologiske fænomener analyseres stadig mere detaljeret, far de mere og mere karakter af kemiske fænomener — biologien er på dette niveau molekylær, og det har efterhånden vist sig så mange gange, at det ser ud som en regel, at det kun er ved at søge helt ned til molekylernes opbygning og elektronstrukturer, at man kan redegøre tilfredsstillende for de iagttagne biologiske fænomener. Dette gælder for eksempel fænomener som stofskifte, reproduktion, arvelighed, vævsforligelighed, immunitet, organudvikling, muskelkontraktion og sansning, samt informationstransport fra celle til celle og fra organ til organ ved hjælp af hormoner eller nerveimpulser. Også i det omgivende miljø - såvel det naturlige som det af mennesket påvirkede — er det i høj grad kemiske faktorer, der er af betydning for livets opretholdelse og for individernes trivsel. Ovennævnte emner kræver, for at kunne behandles helt ned til det kemiske grundlag, bidrag fra alle kemiens hovedområder. Instituttets nuværende medarbejderstab har specialiseret sig i enkelte emner indenfor fysisk, organisk og teoretisk kemi. Indenfor den fysiske kemi arbejdes der eksperimentelt og teoretisk med faseomdannelseskinetik — specielt vækst og opløsning af elektrolytkrystaller —, med beregninger over grænselags molekylære struktur, med infrarødspektroskopisk bestemmelse af molekylstruktur og med kemisk kybernetik. Indenfor den organiske kemi arbejdes der med syntese af nye typer af organiske forbindelser og med at undersøge disse forbindelsers struktur og kemiske egenskaber, med isolering og renfremstilling af stoffer af biologisk betydning fra fx plantemateriale, samt med udarbejdelse af analysemetoder for organiske forbindelser. Studierne indenfor teoretisk kemi beskæftiger sig med de finere detaljer i struktur og energifænomener under kollision mellem to reagerende molekylder. I. Fysisk kemi. 1.1. Faseomdannelses kinetik. Mange vigtige processer i naturen, i industrien og i biologiske systemer består i faseomdannelser. Vi har specialiseret os i omdannelser, hvor de to faser har forskellige kemiske sammensætninger - udfældnings- og opløsningsprocesser (i modsætning til smeltning og krystallisation fra smelte, hvor faserne har samme sammensætning). Eksempler på udfældninger er: udDet lægevidenskabelige Fakultet 305 skillelse af kalk og siliciumforbindelser fra vand i naturen, udskillelse af fedtstofdråber i en vandig opløsning, dannelse af krystaller bestående af calciumfosfat i knogler og tænder, calciumfosfat, calciumoxalat m.m. i nyresten og galdesten, størkning og hærdning af cement. Desuden benyttes udfældninger ved fremstillingen af en lang række produkter i den kemiske industri, og i et stort antal kemiske processer på laboratoriet i forbindelse med fremstilling, rensning, identifikation og analyse af stoffer. 1 næsten alle tilfælde har også de modsatte af de her nævnte processer, nemlig opløsningsprocesserne, stor betydning. Visse fundamentale fænomener er fælles for alle udfældninger, nemlig 1) kimdannelsen (dvs. dannelsen af den første submikroskopiske del af den nye fase med dennes karakteristiske struktur), 2) transporten — helt eller delvis ved diffusion - af materialet gennem den omgivende fase hen til den voksende partikel (dråbe eller krystal) og 3) tillejringen af materialet til partiklerne, så disse vokser videre med samme struktur. Vi undersøger for tiden udfældning og opløsning af calciumfosfat og calciumoxalat samt en del andre stoffer. Det har vist sig, at ved at undersøge et større antal forskellige stoffers fældnings- og opløsningskinetik fas erfaringer, der støtter hinanden således, at opklaringen af det ene stofs kimdannelseseller vækstmekanisme er til hjælp ved opklaringen af de øvrige fældningsmekanismer. Det er normalt umuligt at måle den enkelte partikels vækst- eller opløsningshastighed; i reglen må man måle ændringer i tiden af egenskaberne i en opslemning af millioner af partikler. Undertiden kan man fremstille monodisperse opslemninger (dvs. alle partiklerne er lige store), men for det meste må man arbejde med heterodisperse systemer. Det komplicerer beregningen, at partiklerne er forskellige, og at koncentrationerne ændres under forsøgene. Vi har udarbejdet metoder, hvorved det er muligt ud fra forløbet af en serie forsøg med heterodisperse opslemninger at drage slutninger om partiklernes vækst- eller opløsningshastigheder som funktion af koncentrationen af det opløste stof og af partikelstørrelsen. Metoden udarbejdedes ved forsøg med calciumsulfatkrystaller, og er nu anvendt ved undersøgelse af opløsningskinetikken for calciumhydroxylapatit (HAP), der udgør en væsentlig bestanddel af knogle- og tandmaterialet. Elektrolytters opløsnings- og udfældningskinetik er næsten kun undersøgt i opløsninger, hvor ionerne findes i ækvivalente koncentrationer; men ved at undersøge virkningen af uafhængig variation af de individuelle ionkoncentrationer far man et langt mere detaljeret billede af processerne. Vi arbejder med at trænge ind i dette nye forskningsområde, såvel teoretisk som eksperimentelt. 1.1.1. Undersøgelse af vækst- og opløsningskinetikken for krystaller af calciumhydroxylapatit (HAP). Der fremstille særligt rene HAP-krystaller til brug ved undersøgelsen af, hvordan opløsnings- og væksthastigheden påvirkes af små mængder af carbonat og difosfat samt organiske stoffer, hvor molekylerne indeholder fosfat-, oxalat-, ammonium- eller hydroxylgrupper (J. Christoffersen og M.R. Christoffersen i samarbejde med blandt andre G.H. Nancollas, Buffalo, U.S.A.). 1.1.2. Undersøgelse af optagelsen af radioaktive knoglesøgende komplekser (af technetium- 99m og methylendifosfonat). Det har vist sig, at de knoglesøgende komplekser, som bruges til klinisk undersøgelse af skeletsystemet ved den knoglescintigrafiske undersøgelse, har øget optagelse i aktive områder, hvor der sker nydannelse eller resorption (opløsning) af knoglemateriale, mens optagelse af knoglesøgende komplekser er mindre på modne, mindre aktive knogleoverflader. Denne forskel kan til dels tænkes at bero på, at den fri krystaloverflade i modne, mindre aktive områder på grund af kollagenblokering er mindre end i aktive knogleområder. Det specifikke overfladeareal bestemmes på pulveriseret knoglevæv ved gasadsorption, før og efter at kollagenet er fjernet ved ekstraktion med ethylendiamin. Forskellen i frit krystaloverfladeareal sammenlignes med forskellen i optagelse af technetium- 99m-methylendifosfonat (J. Christoffersen og M.R. Christoffersen i samarbejde med Steen Bach Christensen og Hans Christian Tyregod, Rigshospitalet). 1.1.3. In vitro-undersøgelser af de- og re-mineralisering af tandemalje. Der er opstillet en modelbeskrivelse af udviklingen i tid af kunstigt fremkaldte »caries«-læsioner. Modellen sammenlignes med eksperimentelle resultater. Der er også opstillet en model for remineralisering af carieslæsioner. Her undersøges specielt fluoridioners hæmmende virkning på carieslæsioners udvikling, og fremmende virkning på læsionernes remineralisering (J. Christoffersen og M.R. Christoffersen i samarbejde med J. Arends, Tandlægehøjskolen i Groningen, Holland). 1.1.4. Adsorption af proteiner til HAP-krystaller. Det undersøges, hvordan bindingen af ovalbumin til HAP-krystaller med kendt overfladeareal afhænger af ovalbuminkoncentrationen. Desuden undersøges krystallernes depot-adjuvans-effekl (evne til at påvirke immunsystemet fra et indsprøjtet depot) på hyposensibiliseringen (modvirkning af overfølsomhed) af 306 Universitetes årbog 1984 marsvin, der er overfølsomme overfor ovalbumin. Derudover undersøges krystallernes skadelige virkning (necroseeffekten) på injektionsstedet (J. Christoffersen og M.R. Christoffersen i samarbejde med Hans Henrik Ipsen, Proteinlaboratoriet og Per Ibsen, Bispebjerg Hospital). 1.1.5. Opløsnings kinetiske undersøgelser af calciumfluondkrystaller og calaumkydrogen/osjatdihydratkrystaller. Mange krystallers opløsningshastighed er diffusionsbestemt, også når krystallerne er mindre end 1 n.m. Dette synes ikke at være tilfældet med de ovennævnte krystaller. Der er en mulighed for, at man gennem kendskabet til den proces, der sker i krystaloverfladen under opløsningsprocessen, kan fa oplysninger om blandt andet bindingsenergien af ioner i krystaloverfladen. De nævnte krystallinske stoffer er valgt, fordi et resultat for netop disse to vil være af betydning i forbindelse med andre projekter (J. Christoffersen og M.R. Christoffersen). l.l.d.a Undersøgelse af faseovergangen mellem calaumhydroxylapatil og calciumfluondkrystaller. Når man til en suspension af HAP-krystaller tilsætter fluoridioner i omtrent samme koncentration som den, der er tilladt i tandpasta, opløses HAP-krystallerne helt eller delvis (afhængigt af mængdeforholdene) samtidig med, at der udfældes andre krystaller, der i det væsentlige består af calciumfluorid. Dette projekt søges videreført med undersøgelsen af, om der også udfældes calciumfluorid i carieslæsioner, som forsøges remineraliseret. I.I.S.b Undersøgelse af hvorledes aluminiumioner påvirker udfældnings- og opløsningshastigheden af calciumhydroxylapatit- krystaller. Det har vist sig, at disse krystallers opløsningshastighed nedsættes betragteligtved tilstedeværelse afaluminiumioner. Effekten kan måles helt ned til aluminiumionkoncentrationen 0,1 micromol per liter. Der søges opstillet en model, i hvilken aluminiumionernes indflydelse på blandt andet knogleafkalkningen kan opdeles i en cellulær og i en fysisk-kemisk effekt (J. Christoffersen og M.R. Christoffersen i samarbejde med J. Arends, Tandlægehøjskolen i Groningen, Holland). 1.1.7. Den hastighedsbestemmende mekanisme ved udfældning af elektrolytkrystaller i vandig opløsning. Vi har for nylig vist, at den hastighedsbestemmende molekylære mekanisme ved udfældning af krystaller af moderatopløselige og tungtopløselige elektrolytkrystaller (»saltkrystaller«) sandsynligvis er afvandingen af de positivt ladede ioner i det øjeblik, hvor de »hopper« ind på den fremtidige plads i krystallen. Ved letopløselige elektrolytter synes det at være andre fænomener, der er hastighedsbestemmende. Vi vil prøve, om en nærmere undersøgelse af disse salttypers udfældning kan afsløre mekanismen (A.E. Nielsen og J. Toft). 1.1.8. Calciumoxalatkrystallers vækstkinetik. Vi er for tiden ved at starte et projekt, hvor vi vil undersøge calciumoxalatkrystallers vækstkinetik — både i »rene« opløsninger og ved tilstedeværelse af inhibitorer. Emnet er af stor biologisk interesse, men trods mange undersøgelser i forskellige laboratorier verden over er det overraskende lidt, man har fundet ud af (A.E. Nielsen). 1.1.9. Rytmiske fældninger. I dette projekt vil vi undersøge årsagen til, at nogle elektrolytter ved udfældning i en gel kan danne rytmiske figurer, mens andre tilsyneladende ikke kan. Fænomenerne i sig selv har måske ikke nogen praktisk anvendelse, men er en udfordring, når man arbejder med fældningskinetik — og dækker højst sandsynligt over vigtige detaljer, som endnu ikke er opklaret (A.E. Nielsen). /. 2. Statistiske og deterministiske modeller for makroskopiske systemer. I den statistiske fysik (Statistical Mechanics, Thermodynamics) opstilles modeller for systemer af mange undersystemer (atomer og molekyler). Disse modeller vil oftest være så komplicerede, at de ikke lader sig løse på anden måde end numerisk ved hjælp af en datamat, og oftest vil beregningerne være så omfattende, at det kræver megen regnetid - eller endnu ikke lader sig løse med den nuværende generation af datamater. I indeværende år har jeg arbejdet dels med at forbedre beregningsmetoderne, dels med at analysere forskellige makroskopiske systemer, herunder de elastiske egenskaber af molekylelag (grænselag, etc.) og diffusion i væsker (S. Toxværd). 1.3. Infrarød spektroskopi. Bestemmelse af de frekvenser, ved hvilke en kemisk forbindelse absorberer infrarød stråling, giver oplysning om atomernes (mekaniske) svingningsfrekvenser i molekylerne, og gør det muligt at drage slutninger vedrørende molekylernes symmetri og struktur, samt at bestemme størrelsen af de kræfter, som virker mellem atomerne i det pågældende molekyle. Udmåling af den såkaldte finstruktur i de infrarøde absorptionsbånd (skyldes molekylernes rotation) for simple organiske molekyler i gasfasen giver oplysninDet lægevidenskabelige Fakultet 307 ger om bl.a. molekylernes inertimomenter (afhænger af bindingslængder og af vinkler mellem bindingerne) og størrelsen af deres centrifugaldeformation (afhænger af kræfterne mellem atomerne i molekylerne). For selv de simpleste organiske molekyler, fx methan, kan opbygningen (konfigurationen) og de molekylære data som fx bindingslængder og vinkler mellem bindingerne samt atomernes svingningsfrekvenser endnu ikke beregnes tilstrækkelig nøjagtigt ved hjælp af kvantemekanikken, men inertimomenter og svingningsfrekvenser kan bestemmes eksperimentelt med stor nøjagtighed ved hjælp af spektroskopiske metoder. De nævnte størrelser er af betydning for molekylets øvrige fysiske egenskaber og for dets evne til at reagere kemisk, og kendskabet til dem har betydning som en kontrol af de kvantemekaniske beregninger. Ved at foretage målinger på molekyler, hvor ét eller flere atomer er ombyttet med andre isotoper, fx hydrogenatomer (brintatomer) med deuteriumatomer (tunge brintatomer), 14N-atomer med 14N-atomer, '2C-atomer med 13C-atomer og 34Fe-atomer med ,7Fe-atomer, far vi supplerende oplysninger, som er nødvendige for en nøjagtig bestemmelse af de molekylære data. For tiden undersøges triformaldehydoxim og dettes hydrochlorid samt koordinationsforbindelser af nikkel, jern, mangan og vanadium (alle med valensen 4) med triformaldehydoxim. Sidstnævnte projekt står foran sin afslutning (Fl. A. Andersen). 1.4. Kemisk kybernetik Biologiske systemer er bl.a. karakteriseret ved deres evne til spontan, veldefineret rumlig organisation. Turing viste i 1952, at selv simple autokatalytiske (bio)- kemiske systemer spontant kan opbygge veldefinerede koncentrationsmønstre. Turings mekanisme simuleres numerisk i tre rumlige koordinater og tiden. De spontant dannede rumlige mønstre er løsningerne til et sæt koblede, ikke lineære partielle differentialligninger med randbetingelser (rumlige dissipative strukturer). Der henvises til Årbogen 1983 for en udførlig beskrivelse af modellen. Der anvendes forgreningsteori (eng.: Bifurcation theory) og numerisk løsning af »Stiff« differentialligninger koblet med programmer til løsning af tyndtbesatte matricer (SSORSI metoden). De fundne mønstre i fx kugleformige områder inkluderer et stabilt bipolært »prepattern«, der er foreslået som rumligt styringsgrundlag for mitosen og cytokinesen. Disse mønstres stabilitet overfor rumlige deformationer af kuglegeometrien er undersøgt (A. Hunding). 2. Organisk kemi. 2.1. Undersøgelser over diacylerede phenethylamin derivater. Sådanne stoffer kan benyttes som »prodrugs« for de tilsvarende phenethylaminderivater, idet deres øgede lipofilicitet medfører, at de lettere kan passere blodhjernebarrieren og således bevirke en effekt i centralnervesystemet. Vi arbejder med synthese og strukturbestemmelse af disse forbindelser og med undersøgelser over deres beta-receptorvirkning i samarbejde med farmakologisk institut (P.Jakobsen, S. Treppendahl, J. Wieczorkowski). 2.2. Stilbendisulfonsyrederivaler (DNDS, DI DS og S1TS) anvendes til undersøgelser over ionlransport over cellemembraner. I forbindelse med sådanne undersøgelser er det af betydning at have rene stoffer, samt at kende deres struktur (cis eller trans). Vi arbejder med renfremstilling af disse stoffer (der ikke kan købes i tilstrækkelig ren form til mere nøjagtige undersøgelser), samt udarbejder spektroskopiske metoder til strukturbestemmelse af stofferne (P. Jacobsen, S. Treppendahl, J. Wieczorkowski). 2.3. Undersøgelser over Methylgrønt-Pyronin farvning. I samarbejde med pathologisk afdeling, Flvidovre FIospital og Anatomisk institut A udføres undersøgelser over denne farvemetodes specificitet og mekanisme. Endvidere forsøger vi at udvikle farvemetoden, så den kan benyttes til kvantitative bestemmelser (P.Jakobsen, S. Treppendahl, J. Wieczorkowski). 2.4. Forbindelser af typen amider, amidiner, hydrazidiner og triazener danner grundstammen i mange forbindelser, der benyttes i medicinen og til bekæmpelse af skadedyr. Vi arbejder med acyl-, sulfonyl- og phosphorylderivater af nævnte stoftyper. Vore undersøgelser går ud på at fremstille nye forbindelser i disse stofgrupper, undersøge reaktiviteten overfor andre stofgrupper og fastlægge strukturen ved hjælp af spektroskopiske metoder. De fundne resultater kan danne grundlag for struktur-aktivitetsundersøgelser af farmaka og bekæmpelsesmidler, samt tjene som modeller for undersøgelser af metaboliske processer (P. Jakobsen, S. Treppendahl, J. Wieczorkowski). 3. Teoretisk kemi. En væsentlig årsag til stoffers fysiske og kemiske egenskaber er de kræfter, hvormed atomer og molekyler påvirker hinanden. Disse kræfter bestemmer, hvorledes atomer og molekyler udveksler energi og reagerer, når de kolliderer. Beskrivelse af disse kræfter er i hastig udvikling af to grunde. Ny eksperimentel teknik, såsom lasere og (beam)apparater, der producerer stråler af molekyler, tillader målinger af resultatet af 308 Universitetes årbog 1984 kollisioner mellem molekyler i nøje specificerede tilstande, hvilket har ført til resultater af hidtil uset detalje og nøjagtighed. Samtidig har elektronisk databehandling muliggjort udvikling af detaljerede og præcise beregninger af kollisionsforløbet. Samspillet mellem teori og eksperiment har ført til ny viden om de fundamentale kræfter og om selve forløbet af kollisionerne. Konkrete eksempler på forskningsemner er kemiske processer af betydning for konstruktion af lasere, reaktioner i atmosfæren, adsorption på metaloverflader, katalytiske reaktioner, energitransport og kollision mellem »interstellare molekyler«, kemisk reaktionskinetik samt matematiske og numeriske metoder. Instituttets personale arbejder på visse områder sammen med andre forskere, hvoraf nogle er ansat ved Københavns Universitet og andre i udlandet. Arbejdet omfatter både udførelsen af beregninger på konkrete systemer, som det fremgår af publikationslisten, og den videre udvikling af beregningsmetoderne (G.D. Billing og L.L. Poulsen). 4. Forgiftningsmatenalet indlagt i Forgiftningscentrnlen. En socialmedicinsk, toksikologisk og terapeutisk vurdering. En retrospektiv undersøgelse over ca. 1260 patienter indlagt i Forgiftningscentralen (Bispebjerg Hospital) med bevidste selvforgiftninger er foretaget. Undersøgelsen har haft til hensigt at afdække blandt andet forgiftningens sammensætning, sværhedsgrad, behandling, forløb og komplikationer tilligemed social-medicinske aspekter. Patienter med egentlige psykiatriske afvigelser er klassificeret og den af hospitalet foranstaltede efterbehandling undersøgt. Undersøgelsen er primært deskriptiv, men det er håbet, at den kan afdække socialmedicinske og toksikologiske risiko-grupper/faktorer, evt. forårsage ændringer i den etablerede forgiftningsbehandling og initiere forskning m.h.p. nye behandlingsprincipper. Patientmaterialet er analyseret datamatisk på RECKU af A. Hunding. Den kliniske vurdering af materialet er varetaget af P. Bjældager et al., Medicinsk Afd. C, Bispebjerg Hospital (A. Hunding i samarbejde med P.A.L. Bjældager, L. Breum, L.K. Munck og A. Nordestgård). Gæster: Dr. Mario Cacciatore, University of Bari, Italien gæsteforsker ved instituttet i perioden 1.5. 1984-30.4. 1985. Publikationer: Arends, J., Christolfersen, Schuthof, J., Smits, M.T.: Influence of Xylitol on Demineralization of Enamel. Caries Research 18, s. 296-301, Basel 1984. Billing, G.D., Jolicard, G.: Quantum-Classical Model for Photodissociation. J. Phys. Chem Vol. 88, s. 1820-25, Washington 1984. Billing, G.D., Jolicard, G.: Semiclassical treatment of Ro-Vibrational relaxation in the large j limit. Application to CO+4He collisions. Chemical Physics 85, s. 253—66, Amsterdam 1984. - : Inelastic scattering and chemisorption of CO on a Pt(l 11) surface. Chemical Physics 86, s. 349-59, Amsterdam 1984. Billing, G.D.: Rate Constants and Cross Sections for Vibrational Transitions in Atom-Diatom and Diatom— Diatom Collisions. Computer Physics Communications Vol. 32, No. 1, s. 45—62, Amsterdam 1984. - : The Semiclassical Treatment of Molecilar Roto/ Vibrational Energy Transfer. Computer Physics Reports Vol. 1, No. 5, s. 237-96, Amsterdam 1984. - , Cacciatore, M., Capitelli, M.: Theoretical Semiclassical Investigationof the Vibrational Relaxation of CO Colliding with l4N2. Chemical Physics 89, s. I 7-31, Amsterdam 1984. - : Quantum-Classical Reacton Path Model for Chemical Reactions. I. Theory and Collinear AtomDiatom Case. Chemical Physics 89, vol. 2, s. 199-218, Amsterdam 1984. - , Poulsen, L.L.: Vibrational Deactivation of CO(v=l) by P-H2. The Importance of the Higher- order Multipole Moments. Chemical Physics 89, s. 219—22, Amsterdam 1984. - : Semiclassical calculation of energy transfer in polyatomic molecules. XI cross sections and rate constants for Ar+C02. Chemical Physics 91, s. 327—39, Amsterdam 1984. - , Poulsen, L.E.: Semiclassical treatment of rotational excitation of NHj colliding with 'He. J. Chem. Phys8l,s. 3866-73, USA 1984. Bjældager, P.A.L., Breum, L., Munck, L.K., Nordestgård, A.S., Hunding, A.; Barbituratforgiftninger i forgiftningscentralen i 1980. Ugeskrift for Læger 146, s. 795-800, København 1984. - , Breum, L., Munck, L.K., Nordestgård, A.S., Hunding, A.; Æthanolforgiftninger i forgiftningscentralen i 1980. Ugeskrift for Læger 146, s. 724—27, København 1984. - , Breum, L., Munck, L.K., Nordestgård, A.S., Hunding, A.: Benzodiazepinforgiftninger i forgiftningscentralen i 1980. LIgeskrilt for Læger 146, s. 503-08, København 1984. - , Hunding, A., Nordestgård, A., Munck, L.K., Breum, L.: Forgiftninger me d tricykliske antidepressiva. Ugeskrift for Læger 146, s. 185-88, København 1984. Christoffersen, Christoffersen, M.R., Arends, j.: Det lægevidenskabelige Fakultet 309 A simple model for the efTect of fluoride ions on remineralization of partly demineralized tooth enamel. Journal ofCrystal Growth 67, s. 102—06, Amsterdam 1984. Christoffersen, J.: The kinetics of dissolution of calcium hydroxyapatite. A contribution to the understanding of biologicai demineralization. Aarhus 1984, 62 s. — : The kinetics of dissolution of calcium hydroxyapatite. A contribution to the understanding of biological demineralization. Ugeskrift for Læger 146/21, s. 1573, København 1984. — , Christoffersen, M.R.: The effect of bendroflumethiazide and hydrochlorothiazide on the rate of dissolution of calcium hydroxyapatite. Calcified Tissue International 36, s. 431—34, New York 1984. — , Christoffersen, M.R.: Kinetics of dissolution of calcium hydroxyapatite. Faraday Discussions Chemical Society 77, s. 235—42, Bristol 1984. Christoffer sen, M.R., Christoffersen, J., Arends, J.: Kinetics of dissolution of calcium hydroxyapatite. VII. The effect of fluoride ions. Journal of Crystal Growth 67, s. 107-14, Amsterdam 1984. Christoffersen, M.R., Christoffersen, J.: The inhibitory effects of ATP, ADF, and AMP on the rate of dissolution of calcium hydroxyapatite. Calcified Tissue International 36, s. 659—61, New York 1984. Hunding, A.: Bifurcations of nonlinear reaction—diffusion systems in oblate spheroids. Journal of Mathematical Biology 19, s. 249-63, Springer—Verlag 1984. Jakobsen, P, Andersen, A.P, Lyon, FL: Preparation and characterisation of Methylgreen tertraffuoroborale. Histochemistry 81, s. 177-79, Tyskland 1984. — , Lyon, FL, Treppendahl, S.; Spectrophotometric characteristics and assay of pure Pyronin Y. Histochemistry 81, s. 99-101, Tyskland 1984. Lyon, H., Jakobsen, P, Høyer, P.E.; Nucleic acid staining with methyl green- pyronin Y. Proc. VIIth Int. Congr. Histochemistry & Cytochemistry, P. Panula, H. Paivarinta, S. Soinilaa., s. 237, Helsingfors 1984. Nyeland, C., Poulsen, L.L., Billing, G.D.: Rotational Relaxtion and Transport Coefficients for Diatomic Gases: Computations on Nitrogen. J. Phys. Chem 88, s. 1216-21, Washington, DC 1984. — , Poulsen, L.L., Billing, G.I).: Bimolecular rate, rotational relaxation and transport coefficients for gaseous hydrogen flouride. J. Phys. Chem Vol. 88, s. 5858-63, Washington, DC 1984. loxværd. S.: Comment on Abraham's isothermal-isobaric molecular-dynamics calculations. Physical Review B 29, s. 2821-23, New York 1984. — : Size dependance of the shear modulus in a two-dimensional solid. Toxvaerds respons. Physical Review Letters 53, s. 2351-52, New York 1984. — : The dependence of the velocity autocorrelation function on the intermolecular potential and on the memory function. J. Chem. Phys 81, s. 5131-36, New York 1984. Treppendahl, S., Jakobsen, P: A Reinvestigation of the Reaction between 2—Acetylbenzenediazonium chloride and Primår y Amines. Preparation of 3—Alkyl- 4—hydroxy-4—methyl—3,4—dihydro-1,2,3-benzotriazines. Acta Chem. Scand B 38, nr. 2, s. 185—87, Stockholm 1984. Palle Jakobsen 5: Psykokemisk Institut Historie: I 1898 oprettedes Københavns Universitets Psykiatriske Laboratorium under det fungerende professorat i psykiatri på Københavns Kommunehospitals 6. afdeling. I 1933 flyttede laboratoriet til den nyopførte Psykiatriske Klinik på Rigshospitalet. I 1968 blev Københavns Universitets Psykiatriske Laboratorium delt, således at den neuropatologiske del overførtes til den patologiske anatomi under navnet Neuropatologisk Institut. Laboratorierne på Psykiatrisk Afdeling O ændrede samtidig navn til Københavns Universitets Psykokemiske Institut. VIP: Antal årsværk: 4 Professor: OleJ. Rafaelsen. Lektorer: Ole Steen Jørgensen, Erling T. Mellerup, Per K. Plenge, Råben Rosenberg (orlov). TAP\ Antal årsværk: 2 Bente Bennike, Gyda Centervall, Anne Lise Grøndahl. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskning omfatter undersøgelser af biologiske og farmakologiske aspekter ved psykiske lidelser, samt undersøgelser af mere basale neurobiologiske problemer. Mange af de kliniske undersøgelser, instituttet deltager i, er betinget af instituttets placering på Rigshospitalets psykiatriske afdeling. Indenfor de affektive sygdommes biologi undersøges dels indholdet i spinalvæsken af forskellige neurotransmittere, neuropeptider og proteiner, dels undersøges receptorer for antidepressive farmaka. De psykofarmakologiske undersøgelser omfatter lithium, monoaminoxidasehæmmere og tricykliske antidepressiva. I forbindelse med receptorstudier under310 Universitetes årbog 1984 søges endvidere en række nye stoffer med potentiel antidepressiv virkning. De egentlige neurobiologiske undersøgelser drejer sig fortsat om det neuronale adhæsionsprotein D2. I adskillige af de undersøgelser der udføres, samarbejdes med andre universitetsafdelinger, hospitaler og medicinalfirmaer. I relation til instituttets forskning afholdes hvert år 12 psykokemiske seminarer, fortrinsvis af gæster fra andre institutter i ind- og udland. /. Antidepressive farrnakas virkning på serolomnlransp o rim o - lekylet. Serotonin transporteres ved hjælp af særlige membranbundne serotonintransportmolekyler gennem cellemembranen i serotonerge neuroner og thrombocytter. Serotonintransporten kan hæmmes af forskellige antidepressiva som f.eks. imipramin, og det har i mange år været antaget, at transporthæmningen var af central betydning for disse antidepressivas psykotrope virkning. Imidlertid findes der effektive antidepressiva, som ikke har en transporthæmmende virkning hverken overfor serotonin eller andre neurotransmittere, og omvendt findes der stoffer, som hæmmer transporten, men som ikke har en antidepressiv virkning. To af de stoffer som hæmmer serotonintransporten, imipramin og paroxetin, kan bindes til specifikke, højaffinitets receptorer, der er lokaliseret på de proteinmolekyler serotonintransportkomplexet er opbygget af. Vi har undersøgt denne binding og bl.a. fundet, at imipraminreceptoren og paroxetinreceptoren findes på hvert sit proteinmolekyle, samt at imipraminreceptoren er forskellig i neuronmembraner og thrombocytmembraner, hvorimod paroxetinreceptoren er den samme i disse to celletyper. Af store betydning for den biokemiske og farmakologiske virkning af et farmakon er den affinitet, der findes mellem det pågældende farmakon og en eventuel receptor. Dette spørgsmål har vi undersøgt for imipramins og paroxetins vedkommende, idet vi især har interesseret os for andre antidepressivas indflydelse på affiniteten mellem disse to stoffer og deres receptorer på serotonintransportkomplexet. Disse undersøgelser har givet to typer af resultater. Først og fremmest fandt vi ikke uventet, at de antidepressiva, som selv er i stand til at hæmme, serotonintransporten, udviste kompetitiv interaktion overfor imipramin- og paroxetin-bindingen, medens stoffer, der ikke påvirkede serotonintransporten, heller ikke påvirkede affiniteten mellem imipramin eller paroxetin og deres respektive receptorer. Disse undersøgelser blev udført med koncentrationer i nanomolærområdet, hvor også de højaffine bindingsprocesser finder sted. Den anden type resultater var derimod ret overraskende, idet det viste sig, at alle de undersøgte antidepressiva i micromolær området var i stand til at påvirke affiniteten mellem imipramin og paroxetin og deres receptorer. Nogle stoffer øgede affiniteten, andre formindskede den. Det var endvidere karakteristisk, at visse antidepressiva, som i andre henseender er vidt forskellige med hensyn til hvilke processer de påvirker, i dette system opførte sig ens; medens antidepressiva, som normalt regnes for at have samme virkning f.eks. være selektive serotonintransporthæmmere, i dette system kunne have diametralt modsat virkning. Enkelte stoffer, som er blevet undersøgt for antidepressiv virkning og fundet at være virkningsløse, påvirkede ikke de målte affiniteter. Blandt stoffer, som aldrig er blevet undersøgt for antidepressiv effekt, havde de fleste ingen virkning på imipramins og paroxetins affinitet til deres receptorer, men enkelte havde en virkning som et typisk antidepressivt stof. En lang række spørgsmål vedrørende denne »nye« virkning af antidepressiva trænger sig nu på. Er det en specifik virkning for antidepressiva, eller er det en uspecifik virkning, som kan fremkaldes af mange andre stoffer? Hvilken mekanisme ligger bag virkningen? Er virkningen specifik for serotonintransportmolekylet? Er den specifik for transportproblemer? Er virkninger relateret til den kliniske effekt? Udover de ovenfor omtalte undersøgelser har vi i 1984 fortsat de kliniske undersøgelser, der er beskrevet i årbogen for 1983 (Erling T. Mellerup, Per K. Plenge). 2. D2-protein og D3-protein som markører for synapsedannelse og synapsekoncentration i hjernen. Vi har tidligere vist, at i rottehjernen udvikler D2-protein og D3-protein sig således, at koncentrationen af disse neuronale membranproteiner kan benyttes som markører for såvel den dynamiske synapseomsætning (D2-protein) som den statiske koncentration af modne synapser (D3-protein). Hertil kommer, at D2-protein, på grund af sin lokalisering på den udvendige side af neuronens plasmamembran, afstødes til cerebrospinalvæsken og til blodets plasma. Både i cerebrospinalvæske og i plasma kan koncentrationen måles med immunelektroforese. 2.1. Vi har benyttet disse to markørproteiner til en række undersøgeler over synapsedynamikken hos såvel forsøgsdyr som mennesker. I samarbejde med E Divac og J. Mogensen, Neurofysiologisk Institut, er regenereringen af deafferentieret nucleus ruber blevet studeret hos rotter. Vi kunne vise, at D2-protein i nucleus ruber var signifikant øget 5% (øget synaptogenese) 6-10 dage efter deafferentieringen, hvorimod den totale synapekoncentration målt ved Dl-protein (der fuldstændig følger D3-protein) var faldende i samme periode, resulterende i 8% nedsættelse efter 13 dage. Det lægevidenskabelige Fakultet 311 2.2. I samarbejde med L. Clemmesen, R. Hemmingsen, D. Barry og T.G. Bolwig, Psykiatrisk Afd. O er studeret rottehjernens evne til at remodellere sine synapser efter såvel kort-tids som langtidsintoksikering med alkohol, og efter abstinens. Resultaterne med hensyn til de her omtalte parametre viste henfald af gamle synapser (D3-protein nedsat) med kompenserende nydannelse (D2-protein uændret). Vi afventer nu opgørelsen af effekten af alkoholisering af rotteunger in uteri. 2.3.1 samarbejde med E. Meier, Biokemisk Institut A, er vist, at D2-protein koncentrationen også kan bruges til kvantitativt at påvise GABA's neuritotrope effekt på primære kulturer af rotte cerebella granula celler. Dette studie følges nu op af in vivo undersøgelser. 2.4. Men vi har også haft mulighed for at studere humane prøver. I samarbejde med B.W.L. Brooksbank og R. Balazs, MCR Neurology, London, er vist uændret koncentration af D2-protein i hjerneprøver fra aborterede fostre med Down's syndrom, sammenlignet med aldersmatchede kontroller. Og sammen med R Riederer, Ludwig-Boltzsmann-Institut, Wien, er påvist forøget koncentration afsåvel D2-protein som D3- protein i hippocampus post mortem prøver fra maniodepressive patienter sammenlignet med kontroller og patienter med Parkinson's syge. Dette resultat passer godt sammen med den forøgede koncentration af opløseligt D2-protein vi har påvist i plasma fra manio-depressive patienter (i samarbejde med A. Gjerris og O.J. Rafaelsen, Psykiatrisk Afd. O). Vi har således fundet resultater, der kan tages til støtte for den antagelse, at manio-depressive patienter i hvert fald i visse hjerneområder har en forøget synapseomsætning. Man kunne tænke sig, at hjernen ved remodellering forsøger at tilpasse sig den tilgrundliggende patalogiske situation (Ole Steen Jørgensen). 3. Markører for psykiatriske sygdomme og antidepressive midlers indflydelse på adrenalin og nor adrenalin. 3.1. Aminer. Aminhypotesen for endogen depression udsiger, at den depressive tilstand er betinget af en absolut eller relativ mangel på catechol- eller indolamin i hjernen. Hypotesen bygger på, at man ved reserpindepletering af aminerne kan fremkalde depressive tilstande, der klinisk er uskelnelige fra den klassiske endogene depression (= melankoli); samt at antidepressive midler øger mængden afamin i synapsespalten. Talrige forsøg er gjort for at påvise biokemiske forandringer i aminsystemet ved depression, men det har ikke været muligt at opnå konsensus om resultaterne. Betinget af aminernes indbyrdes mængdeforhold og analysetekniske problemer har man hidtil koncentreret sig om noradrenalin, dopamin, serotonin og deres metabolitter. Imidlertid har vi i to undersøgelser i samarbejde med Niels Juel Christensen påvist nedsat adrenalin i spinalvæsken hos depressive patienter, en nedsættelse som normaliseres efter klinisk helbredelse. Vi er nu ved at undersøge forskellige antidepressivas og elektrostimulations indflydelse på hjerne- og spinalvæske, adrenalin og noradrenalin hos rotter. En foreløbig undersøgelse af monoaminoxidasehæmmeren isocarboxazids virkninger viser, at dette antidepressivum foranlediger en langt større og hurtigere ændring i adrenalinindholdet end i noradrenalinindholdet, mens elektrostimulation i højere grad ændrer noradrenalinindholdet. 3. 2. Peptider. Til støtte for den kliniske diagnose vil påvisning af biologiske markører for de enkelt depressionstyper være af største betydning. En påvisning af sikre markører kunne have betydning både prognostisk og ved valg af behandling. 3.2.1. I samarbejde med Mogens Hammer har vi hos en række patienter med forskellige psykiske lidelser målt vasopressin i spinalvæske og blod. Det har tidligere været foreslået, at vasopressinfunktion er nedsat ved depression, og i vor undersøgelse har vi fundet signifikant lavere CSE-vasopressin koncentration hos patienter med depression sammenlignet med en kontrolgruppe og patienter med andre psykiske lidelser. 3.2.2. I to undersøgelser har vi i samarbejde med Jan Eahrenkrug påvist, at en subgruppe af depressive patienter har et signifikant lavere indhold i spinalvæsken afvasoaktivt intestinalt polypeptid i forhold til patienter med klassisk endogen depression og i forhold til en kontrolgruppe. Denne ændring synes at være uafhængig af stemningssvingningerne, hvorfor vi nu undersøger, om peptidkoncentrationen har relation til bestemte personlighedstræk. 3.2.3. Peptidetkolecystokinin, som vi undersøger i samarbejde medjens Rehfeld, og som ud fra dopaminhypotesen i forbindelse med skizofreni kunne forventes nedsat ved denne lidelse, er fundet normal i spinalvæsken hos patienter med forskellige psykiske lidelser (Ole J. Rafaelsen, Niels Juel Christensen, Jan Eahrenkrug, Jens Rehfeld, Annette Gjerris, Mogens Hammer). Publikationer: Christensen, N.J., Gjerris, A., Barry, D., Rafaelsen, O.J.: Assessment of the activity of the braincatec holamine neuron systems in man. Clinical Neuropharmacology Vol. 7, Suppl. 1, s. 682-83, 1984. 11 Årbog 1984 312 Universitetes årbog 1984 — , Galbo, H., Gjerris, A., Henriksen, J.H., Hilsted, J., Kjær, M., Ring-Larsen, H.: Whole body and regional clearances of noradrenaline and adrenaline in man. Acta Physiol. Scand Suppl. 527, s. 17-20, Stockholm 1984. Dam, H., Mellerup, E.T., Rafaelsen, O.J.: Diurnal variation of total plasma tryptophan in depressive patients. Acta Psychiatr. Scand 69, s. 190-96, København 1984. Gjerris, A., Rafaelsen, O.J.: MAO—Hemmer in der Behandlung von Depressionen. Schwerpunkt Medizin 7, Heft 2, s. 26—30, Tyskland 1984. — , Barry, D.I., Christensen, N.J., Rafaelsen, O.J.: Brain and Cerebrospinal Fluid Epinephrine in Isocarboxazide— and Zimeldine-Treated Rats. Catecholamines: Neuropharmacology and Central Nervous System - Therapeutic Aspects, Alan R. Liss, Inc., 150 Fifth Avenue, Ne, s. 139-42, New York 1984. — , Rafaelsen, O.J., Vendsborg, P., Fahrenkrug, J., Rehfeld, J.F.; Vasoactive intestinal po lypeptide decreased in Cerobrospinal fluid (CSF) in atypical depression. Journal of Aflective Disorders 7, s. 325—37, Amsterdam 1984. Jørgensen, O.S., Honegger, P, Mathieu, J.; The Neuronal Adhesion Protein D2 in Differentiating Aggregates of Brain Cells. Developmental Brain Research 14, s. 41-49, Amsterdam 1984. Mellerup, B., Mellerup, E.T: Seasonal variation in urinary excretionof calcium, magnesium, and phosphate in manic—melancholic patients. Chronobiology International Vol. 1, No. 1, s. 81-86, England 1984. Mellerup, E.T, Loldrup, D.: Specific, high-afimity !H-imipramine binding: Biochemical and Clinical aspects. Nord. Psykiatr. Tidsskr Supp. 10, s. 9-12, Universitetsforlaget 1984. Mellerup, E.T, Plenge, P, Nielsen, M.; Size determination of binding polvmers for 'H-imipramine and 'H-paroxetine in human platelet membranes. Europ. J. Pharmacol 106, s. 411-13, Amsterdam 1984. Rafaelsen, O.J., Gjerris, A., Barry, D L, Christensen, NJ.: Adrenaline in depression and the influence of antidepressants on CSF adrenaline. Clinical Neuropharmacology Vol. 7, Suppl. 1, s. 692-93, 1984. — , Clemmesen, L., Bolwig, T.G.m.: Salivation after Single-Doses of the New Antidepressants Femoxetine, Minaserin and Citalopram. A Cross—Over Study. Pharmacopsychiat. 17, s. 126—32, Stuttgart, New York 1984. — , Clemmesen, L., Bolwig, T.G.m.; Assessment of the anticholinergic effects of antidepressants in a single- dose cross—over study of salivation and plasma levels. Psychopharmacology 82, s. 348—54, Springer- Verlag 1984. — , Barry, D.L, Gjerris, A., Christensen, N.J.: Brain and CSF-adrenaline after MAO—inhibitors in the rat. Monoamine Oxidase and Disease, K. F. Tipton, P. Doster, M. StrolinBend ette, s. 101—105, London 1984. Wood, K., Rafaelsen, O.J.: Catecholamines in Aflective Disorders: Summary. Catecholamines: Neuropharmacology and Central Nervous System - Therapeutic Aspects, Alan R. Liss Inc., 150 Fifth Avenue, N.Y, s. 29-30, New York 1984. Ole J. Rafaelsen Det lægevidenskabelige Fakultet 313 Patologi 1. Neuropatologisk Institut Historie: I 1898 oprettedes et psykiatrisk laboratorium i tilslutning til Kommunehospitalets 6. afdeling. Laboratoriet flyttede i 1934 sammen med professor Wimmer til Rigshospitalets afdeling O, hvor det har haft lokaler til 1968. Laboratoriet blev på dette tidspunkt delt i et psykokemisk institut og et neuropatologisk laboratorium, der fik lokaler i den tidligere professorvilla ved Universitetets Patologisk-anatomiske Institut. I 1972 ændredes laboratoriets betegnelse til Neuropatologisk Institut, og siden 1976 har instituttet haft lokaler i Teilumbygningen. Stab: VIP: Antal årsværk:? Direktør: L. Klinken. Lektorer: H. Laursen og N.H. Diemer. Kandidatstipendiat: M. Nedergaard og F.F. Johansen. Gæsteforskere: J. Rosenørn, S. Holck, H. Beneveniste, M. B.Jørgensen, M.Juhler. TAP. 8 (heraf SVs aflønnet af Rigshospitalet). B. Christensen, L. Danielsen, G. Dahab, A. Meister, M. A.Jensen, 1. Lauridsen, L. Kristensen, L. Christiansen. Forskningsvirksomhed: Instituttet arbejder både med eksperimentel og klinisk neuropatologisk forskning. En del af forskningen foregår på basis af instituttets servicevirksomhed overfor Retsmedicinsk Institut og Rigshospitalet. Der foretages histologiske, kvantitative morfologiske, immunhistokemiske, autoradiograflske og ultrastrukturelle undersøgelser. Instituttet er center for kvantitative autoradiograflske og morfologiske undersøgelser af patologisk hjernevæv, og råder over et datamatstyret billedanalyseanlæg til disse undersøgelser. Følgende projekter er under gennemførelse: 1. Immunhis to kemiske undersøgelser af cerebral proteinnedbrydning efter iskæmisk vasogent hjerneødem. Intracellulær lokalisation forsøges bestemt ved elektronmikroskopisk immunhistokemisk teknik (H. Laursen i samarbejde med Laboratory of Neuropathology and Neuroanatomicai Sciences, NINCDS, Bethesda, Maryland, USA og Tokyo Medical and Dental University, Japan). 11* 2. Blod-hjerne barrierens selektive vulnerabilitet overfor proteins toffer undersøges hos dyr med eksperimentel allergisk encefalomeyelit. Med immunhistokemisk teknik påvises specifikke proteiner i centralnervesystemet på histologiske snit. Forekomsten af permeabilitetsændringer relateres til udvikling af myelitiske forandringer. Disse forsøg er nu færdiggjort (H. Laursen i samarbejde med Marianne Juhler og David Barry, Rigshospitalet). 3.Permeabilitetsforhold i hjernen ved spreading depression undersøges hos rotter. Preliminære undersøgelser viser normale permeabilitetsforhold for makromolekyler. Forholdene undersøges nu for molekyler af mindre størrelse (H. Laursen i samarbejde med Christian Titlow, NINCDS, Bethesda, Maryland og Martin Lauritzen, Medicinsk-fysiologisk Institut A, Panum Instituttet). 4. Blod-hjerne barrierens permeabilitet for serumproteiner er blevet undersøgt efter extracorporal cirkulation hos grise, og permeabilitetsforandringer søges korreleret med uviklingen af hjerneødem. Første del af disse undersøgelser er afsluttet, og forsøgene fortsætter på baggrund af de første resultater (H. Laursen i samarbejde med thoraxkirurgisk afdeling og anæstesieafdelingen, Rigshospitalet). 5. Undersøgelser over intrakramelle svulsters morfologi ved hjælp af elektronisk billedanalyse fortsættes med en undersøgelse over sammenhængen mellem oligodendrogliomers kvantitative morfologi og overlevelsessandsynligheden efter operation (L. Klinken og H. Laursen). 6. Ultrastrukturelle undersøgelser over hypofysesvulster og immunhistokemisk påvisning af hormonindholdet i granula fortsættes (Susanne Holck, Frederiksberg Hospital, Afdeling for Patologi i samarbejde med H. Laursen og L. Klinken). 7. Betydningen af molekylevægt og molekyleladning for blodhjerne barrierens permeabilitet undersøges med elektronmikroskopiske sporstofler (H. Laursen). 8. Elektrostimulationsbehandlings betydning for udvikling af hjerneødem, blod-hjerne barrierens permeabilitet og celletæthed undersøges hos rotter (H. Laursen i samarbejde med 314 Universitetes årbog 1984 A. Gjerris, D. Barry og T. Bolwig, Rigshospitalet, psykiatrisk afdeling). 9. Alkoholabstinensbetingede krampeanfalds betydning for hjernens ultrastruktur undersøges hos rotter. Hos de samme dyr undersøges blod-hjerne barrierens permeabilitet for serumproteiner med immunohistokemisk teknik (H. Laursen i samarbejde med L. Clemmesen, D. Barry og T. Bolwig, Rigshospitalet, psykiatrisk afdeling). 10. Hjemesvulsters epidemiologi. I samarbejde med J. Vraa Jensen, Frederiksborg Amts Centralsygehus og Cancerregistret er der indledt en undersøgelse over hjernesvulsters epidemiologi i Danmark (L. Klinken). 11. Undersøgelser over patogenesen til hjemeiskæmi ved subaraknoidalblødning (SAH). På en rottemodel af SAH udviklet af N.A. Svendgaard. Neurokirurgisk afdeling, Lunds Universitetshospital, er der nu foretaget histologiske undersøgelser, måling af karspasmen på angiogrammer samt autoradiografisk bestemmelse af regional gennemblødning og glukosefosforylering. Efter SAH forekommer der karkontraktioner, og der ses områder med forøget glukoseforsforylering og nedsat gennemblødning. Vi har undersøgt effekten af overskæring af forskellige nervebaner, som kan tænkes at være involveret i dannelsen af karspasmerne. Overskæring af baner fra locus coeruleus har ikke kunnet forhindre spasmedannelsen, mens det har vist sig, at tråde fra Al og A2 regionerne i hjernestammen er af betydning (N.H. Diemer i samarbejde med N.A. Svendgaard og Tia Delgado, Neurokirurgisk afdeling, Lund). 12. Undersøgelser af GMrgangliosidets indflydelse på regeneration af overskårne nervebaner. Der foretages overskæring af den ene hemisfæres forbindelser mellem substantia nigra og striatum. Stereologiske undersøgelser og immunhistokemisk bestemmelse af tyrosin hydroxylase har vist, at en stor del af de dopaminerge terminaler i striatum og en del af nervecellerne i substantia nigra forsvinder. Systemisk behandling med GM 1-gangliosidet i 3 uger reducerer både tabet af terminaler og af nerveceller. I samarbejde med K. Fuxe, Karolinska Inst. ogCh. Owman, Histologisk afdeling. Lund, undersøges nu ved hjælp af kvantitativ autoradiografi regional gennemblødning og glukosefosforylering hos grupper af dyr med og uden behandling med GM 1, med henblik på at afklare om de histologiske og immunhistokemiske virkninger af GM 1 også er ledsaget af ændringer af de involverede regioners metabolisme (N.H. Diemer). 13. Undersøgelser af rottehjernens regionale glukoseomsætning og gennemblødning efter global cerebral iskæmi. Efter at vi har kortlagt den postiskæmiske øgning af glukosefosforylering og gennemblødning i hippocampus hos normoglykæmiske dyr, har vi ændret på plasma- glukosekoncentrationen før iskæmi og fundet, at den fokale hyperfosforylering er endnu mere udtalt hos (moderat) hypoglykæmiske dyr, mens den mangler hos hyperglykæmiske dyr. Undersøgelserne fortsætter med en nærmere afklaring af, hvilken type metabolisme der primært er ansvarlig for den øgede glukosefosforylering, idet vi ved hjælp af lokal applikation af farmaka gennem en mikrodialysefiber i første omgang undersøger, om hypermetabolismen kan reduceres med en calciumantagonist, forskellige glutamatantagonister eller ved hæmning afNa-K ATPasen (N.H. Diemer i samarbejde med H. Benveniste). 14. Undersøgelser af neurotransmitterne glutamat og aspartats betydning for nervecelletabet i hippocampus efter cerebral iskæmi hos rotten. Til bestemmelse af extracellulær-koncentrationen af transmittere har vi etableret mikrodialyseteknikken. I forbindelse med global iskæmi forekommer der en udtalt stigning af både glutamat og aspartat. Endvidere har vi påvist, at denne frigørelse er Ca++ afhængig, og blandt andet kan den blokeres med calciumantagonisten Co+ + . Arbejdet fortsætter med at undersøge, om specifikke antagonister mod undertyper af glutamatreceptoren har en beskyttende virkning på de neuroner, der ellers ødelægges efter iskæmi (N.H. Diemer i samarbejde med H. Benveniste, M. Balslev Jørgensen, A. Schousboe, Biokemisk Institut A, Panum Instituttet, og Jørgen Drejer, Ferrosan). 15. Immunhistokemiske undersøgelser af glutamatdecarboxylase (GAD) positive intemeuroners følsomhed for iskæmi. Interneuronerne i hippocampus CA-1, stratum oriens, har vist sig at være iskæmi-resistente, hvorimod interneuronerne i CA-4 hører til blandt de mest iskæmifølsomme celler i hjernen. Ud fra vores teori om, at tilstedeværelsen af én eller flere af undertyperne afglutamat- receptorer er afgørende for en celles iskæmifølsomhed, fortsætter dette projekt med forsøg på en immunhistokemisk påvisning af forskellige glutamatreceptorer på disse cellers udløbere (F. Fryd Johansen i samarbejde med N.H. Diemer). 16. Undersøgelser over betydningen af denervenng for py ram idecellemes følsomhed for kortvarig, forbigående iskæmi. Disse forsøg fortsættes med overskæring af de forskelDet lægevidenskabelige Fakultet 315 lige nervetråde, der innerverer pyramide-cellerne, SchafTers kollateraler, kommissurbaner og perforant path, for at fa afklaret, hvilken komponent, der har størst betydning for frigørelse afexitotoxiske aminosyrer. Disse forsøg kombineres med autoradiografiske undersøgelser af receptorbindingen af forskellige glutamatantagonister med henblik på at fastlægge disse receptortypers præ- eller postsynaptiske lokalisation (N.H. Diemer i samarbejde med M. Balslev Jørgensen). 77. Autoradiografiske og histologiske undersøgelser af in/arkter efter vedvarende eller forbigående tillukning af a. cerebri media (MCA) hos rotten. Vi har fundet en øget glukosefosforylering og en let nedsat gennemblødning i randzonen af det infarkt, der fremkommer ved tillukningen af arterien. Randzonen forekommer kun ved MCA tillukning hos normoglykæmiske dyr, den ses ikke hos hyperglykæmiske dyr, og da disse heller ikke har forekomst af neurontab i randzonen, fortsætter vi dette projekt med at klarlægge sammenhængen mellem hjernens glukosekoncentration og udviklingen af det sporadiske neurontab (»delayed neurone death«) omkring MCA-infarktet (M. Nedergaard i samarbejde med A. Gjedde, Medicinsk- fysiologisk Institut A, Panum Instituttet og N.H. Diemer). 18. Udarbejdelse af alle trin af den kvantitative autoradiografiske teknik til bestemmelse af regional receptoraffinitet og -antal. Resultaterne af sådanne undersøgelser fremstilles som farvekodede autoradiogrammer på Instituttets nye billedanalyseanlæg visende affinitet eller receptorantal. I samarbejde med K. Horstman, Bayer, undersøges bindingen af calcium-antagonisten Nimodipin; sammen med Claus Bræstrup, NOVO, bindingen af beta-carbolinet DMCM og sammen med Poul Krogsgaard- Larsen, Farmaceutisk Højskole, bindingen af glutamat-agonisten AMPA. Disse undersøgelser foretages på grupper af kontroldyr og på dyr med iskæmiske eller postepileptiske læsioner med henblik på at lokalisere receptorerne præ- eller postsynaptisk (N.H. Diemer). 19. Udarbejdelse af en metode til automatisk tælling af nerveog gliaceller i hjernevæv fra mennesker og forsøgsdyr. Den computer-assisterede morfometri har nu nået et udviklingsstadie, som gør det muligt med rimelig hastighed at foretage de komplicerede billedanalyseoperationer, der er nødvendige ved en differentialtælling af nerve- og gliaceller (N.H. Diemer i samarbejde med dr. F. Meyer, Ecole de Mines, Fontainebleau, og dr. I. Krekule, Universitetet i Prag). Gæsteforelæsninger: Lektor N.H. Diemer har efter invitation gæsteforelæst ved NIH, Maryland, USA, marts 1984. Publikationer: Bech, L., Diemer, N.H., Gjedde, A.: The effect of metrizamide on regional brain glucose metabolism in the rat. Acta Neurol. Scand 69, s. 249—53, Horsens 1984. Benveniste, H., Drejer, J., Schousboe, A., Diemer, N.H.: Excitatory amino acids and ischemic brain damage. Acta Neurol. Scand. 69, s. 336, København 1984. — , Drejer, J., Schousboe, A., Diemer, N.H.: Elevation of the extracellular concentration of glutamate and aspartate in rat hippocampus during transient cerebral ischemia monitored by intracerebral microdialysis. Journal of Neurochemistry 1984, s. 1369-74, New York 1984. Benveniste, H., Drejer, J., Schousboe, A., Diemer, N.H.: Elevation of the extracellular concentrations of glutamate and aspartate in rathippocampus during transient cerebral ischemia monitored by intracerebral microdialysis. J. Neurochem. 43, s. 1369-74, USA 1984. Drejer, J., Benveniste, H., Diemer, N.H., Schousboe, A.: On the cellular origin of ischemia—induced glutamate release from brain tissue. Acta Neurol. Scand. 69, s. 338, København 1984. Johansen, F.F., Jørgensen, M.B., Lubitz, D.J.K.E., Diemer, N.H.: Selective dendrite damage in hippocampal CAI stratum radiatum with unchanged axon ultrastructuré and glutamate uptake after transient cerebral ischaemia in the rat. Brain Research 291, s. 373-77, New York 1984. Juhler, M., Barry, D.L, Offner, H., Konat, G., Klinken, L., Paulson, O.B.: Blood-brain and blood-spinal cord barrier permeability during the course of experimental allergic encephalomyelit in the rat. Brain Research 302, s. 347-55, Amsterdam 1984. — , Barry, D.L, Offner, H., Konat, G., Klinken, L., Paulson, O.B.; Blood-brain and blood-spinal cord barrier permeability during the course of experimental allergic encephalomyelitis in the rat. Brain Research 302, s. 347—55, Amsterdam 1984. Klinken, L., Diemer, N.H., Gjerris, E: Automated image analysis, histologic malignancy grading, and survival in patients with astrocytic gliomas. Clinical Neuropathology 3, s. 107—12, Miinchen 1984. — : Ugeskriftet og reagensglasbørnene — seks datoer og en kommentar. Ugeskr. Læger 146, s. 525—26, København 1984. —: Vi ved for lidt om reagensglasbørnene. Ugeskr. Læger 146, s. 824—25, København 1984. 316 Universitetes årbog 1984 — : Skal vi have flere reagensglasbørn ? Graviditet og fødsel — fra kejsersnittets historie til reagensglasbørn, Jette Balslev(red.), s. 52-58, Gadstrup 1984. — : Skal vi have flere reagensglasbørn ? Politiken 15/1, s. Kronik, København 1984. Konat, G., Offner, H., Mellah, J.: Improved sensitivity for detection and quantitation of glycoproteins on polyacrylamide gels. Experientia 40, s. 303-04, Basel 1984. Konat, G., Offner, H.,-Zeeberg, I .: The Eflect of Serum from Multiple Sclerosis Patients in Remission on the Incubated Rat Brain Slices. Journal of the Neurological Sciences 60, s. 363—66, Elsevier, Holland 1983. Laursen, H.: Colour atlas of neuropathology. Weller RO (anmeldelse). Ugeskr. Læger 2, s. 113, København 1985. — : A manual of morphometry in diagnostic pathology BaakJPA, Oort J. (anmeldelse). Ugeskr. Læger 41, s. 3138, København 1984. Marker, O., Nielsen, M.H , Diemer, N.H.: The permeability of the blood—brain barrier in mice suffering from fatal lymphocytic choriomeningitis virus infection. Acta Neuropathologica 63, s. 229-39, Berlin 1984. Nedergaar d, M., Astrup, J., Klinken, L.; Cell density and cortex thickness in the border zone surrounding old infarcts in the human brain. STROKE 1984:15:166,s. 1033-39, USA 1984. — , Astrup, J., Klinken, L.: No evidence of incomplete in the surroundings of largers and smaller chronic infarcts in the MCA territory in man. Acta Neurologica Sandinavica 70, s. 133, København 1984. — , Gjedde, A., Diemer, N.H.: Regional cerebral blood flow, glucose utilization and histology after middle cerebral artery (MCA) occlusion in the rat. Acta Neurol. Scand. 70, s. 134, København 1984. Nedergaard, M., Klinken, L., Paulson, O.B.; Secondary Brain Stem Hemorrhage in Stroke. Stroke Vol. 14 no. 4, s. 501-05, USA 1983. Sørensen, S.A., Jensen, O.A., Klinken, L.: Familial aggregation of neuroectodermal and gastrointestinal tumors. Cancer vol. 52, nr. 10, s. 1977—80, U.S.A.1983. Thomsen, J., Schrøder, H., Klinken, L., Jørgensen, M.B.: Meniere's Disease: Peripheral or Central Origin. Acta Otolaryngol suppl. 406, s. 46—51, Stockholm 1984. — , Klinken, L., Tos, M.: Calcified Acoustic Neurinoma. The Journal of Laryngology and Otology Vol. 98, s. 727-32, London 1984. N.H. Diemer 2: Øjenpatologisk Institut Historie: Siden september 1941 har al øjenpatologi i Danmark været centraliseret, i begyndelsen på Rigshospitalets øjenafdelings laboratorium. Den 1. oktober 1946 fandt den første lægeansættelse sted ved laboratoriet. Laboratoriet blev selvstændigt i 1959 med eget annuum, men lokalerne forblev på Rigshospitalets øjenafdeling, til det i 1966 overflyttedes til lokaler på Rigshospitalet, Tagensvej. I 1972 fik laboratoriet institutstatus. I 1977 overflyttedes det til de nuværende lokaler i Teilum-Bygningen, Frederik V's Vej 1 1. I 1978 oprettedes ved Københavns Universitet et ordinært professorat i øjenpatologi, der trådte i funktion d. 1.4. 79. Instituttet er hverken opstået ved deling af et institut eller ved sammenlægning af flere institutter. Stab: VIP: Antal årsværk: 2 Professor: O.A.Jensen. Lektor: J.U. Prause. Licentiat stipendiat: cand.med.vet. H.H. Dietz. Scholar stipendiat: stud.med. P. Halken. TAP: Antal årsværk: 4 K. Helbech, A. Haahr, M. Tind Johannessen, A. Støvhase Forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsaktiviteter omfatter hovedsagelig okulær onkologi, hornhindelidelser, oculær immunologi og histopatologisk specialmetodik. Som eksempler på Instituttets forskning skal nedennævnte emnegrupper anføres: I. Okular onkologi. Vore onkologiske arbejder er baseret på, at Instituttet er center for histopatologiske undersøgelser af øjne og væv fra øjne og øjenomgivelser fra hele landet. Instituttet koordinerer diagnostikken af alle danske tilfælde af maligne melanomer (pigmenterede kræftsvulster i øjet). Patienter, der er suspekte for sådanne svulster, undersøges på Instituttets tumorstation (O.A.Jensen & J.U. Prause). Siden 1942 er disse tilfælde registreret i et manuelt register, og fra 1980 registreres alle tilfælde på EDB (O.A.Jensen, J.U. Prause & Margit Johannessen). Baseret på det indkomne materiale fra fjernede øjne undersøges tumorer løbende histopatologisk, histokemisk og elektronmikroskopisk (O.A. Jensen & J.U. Prause). Da steroidreceptorer, specielt østrogenreceptorer. Det lægevidenskabelige Fakultet 317 er fundet i maligne hudmelanomer, er en undersøgelse, biokemisk og immunhistokemisk, i samarbejde med Fibigerlaboratoriet (Per Briand, Susan Thorpe) af sådanne receptorers mulige tilstedeværelse i øjenmelanomer under fortsat udforskning (O.A.Jensen). Ved anvendelse af monospecifikke antistoffer, polysom monoclonale, foretages desuden en undersøgelse af de maligne øjenmelanomers indhold af vævskarakteristiske proteiner såsom S-100 protein (O.A. Jensen). 2. Hornhindelidelser. 2.1. Undersøgelse af polymorfnukleære leukocyters betydning for humane, hensmeltende, centrale hornhindesår. En særlig type hornhindesår kan opstå hos patienter, der lider af kroniske bindevævslidelser, recidiverende viruskeratiter eller kemiske ætsskader. Sårene er karakteriseret ved en fremadskridende hensmelten af hornhindens væv, hvilket forårsager et smertende, blindt øje. Behandlingen af disse sår har længe været et alvorligt problem, idet gængs terapi er uden virkning. Den normale hornhinde (cornea) er karløs (avaskulær), ligesom de centrale skader i cornea i lang tid forbliver karløse. Dette har til følge, at betændelsesceiler, fx. de polymorfnukleære leukocyter, kun når frem til cornea via tårefilmen. Nået til det centrale sår, kan cellerne frigøre vævsnedbrydende enzymer, ligesom de gør i normale betændelsesreaktioner. På grund af corneas avaskulære tilstand er mængden af enzymhæmmere, specielt a-l-antitrypsin og a-2-macroglobulin, imidlertid ikke altid tilstrækkelig høj til at forhindre en for stærk, uønsket enzymvirkning. Der er derfor mulighed for, at enzymerne »løber løbsk« i disse specielle sår, og at cornea derved sættes i en hensmeltende tilstand udover den nedbrydning, som var nødvendig for at rense den initiale sårregion. På Øjenpatologisk Institut har vi studeret samspillet mellem granulocytkollagenase og a-l-antitrypsin og a-2-macroglobulin. Ved hjælp af microimmunelectroforetiske målemetoder (J.U. Prause) sammenholdt med histologiske og elektronmikroskopiske studier af hornhinder med centrale hensmeltende sår (O.A. Jensen & J.U. Prause) har vi færdiggjort et arbejde, i hvilket det har været muligt at vise dele af samspillet mellem de vævsnedbrydende enzymer og serumantiproteaserne. Projektet har kunne anvise nye terapeutiske metoder, og de indtil nu opnåede resultater indgår i en i 1984 forsvaret doktordisputats ved Københavns Universitet (J.U. Prause). 2. 2. Sjbgren 's syndrom. Den næsthyppigste bindevævslidelse er Sjogren's syndrom. Lidelsen er karakteriseret ved en generaliseret kirteldysfunktion på autoimmunbasis. Lidelsen karakteriseres som primær mb. Sjogren, hvis man initialt finder tørre øjne (keratoconjunctivitis sicca) og tør mund (xerostomi). Lidelsen betegnes som sekundær, hvis en af de før omtalte tilstande findes, enten sammen eller hver for sig, sammen med en systemisk bindevævslidelse. På Øjenpatologisk Institut (J.U. Prause) har vi gennem flere år studeret patienter med keratoconjunctivitis sicca. For tiden undersøges forskellige medicaminas indflydelse på tåresekretionen målt ved dels kliniske tests, såsom tårers stabilitet, dels ved biokemiske undersøgelser over tårefilmens indhold af bakterienedbrydende enzymer (lysozym) og proteiner. Disse undersøgelser sker i samarbejde med Medicinsk afd. Tagensvej (P. Oxholm), Rheumatologisk afd. Malmo Almena Sjukhus (R. Manthorpe) og øjenafdelingen på Rigshospitalet. I samarbejde med Kirsten Marner, Gentofte Amtssygehus, studerer O.A.Jensen og J.U. Prause fortsat de histologiske forandringer i conjunctiva hos patienter med mb. Sjogren. Immunohistopatologiske og morphologiske forandringer i hud og slimhinder hos patienter med primær Sjogren's syndrom udforskes i samarbejde med P. Oxholm (Rigshospitalets Med. afd. Tagensvej) (O.A. Jensen & J.U. Prause). En speciel musestamme med spontant opstående Sjdgren-lignende sygdom (NZW-NZB-F, mus) er genstand for klinisk experimentelle undersøgelser, specielt af Bromhexin's (Boehringer & Ingelheim) mulige terapeutiske virkning (H.L. Iversen, O.A.Jensen & J.U. Prause). 2.3. Karakteristik af glycoproteiner i den humane tårefilm. Tårefilm er af afgørende betydning for hornhindens rette funktion. Ved udtørring (jvf. Sjogren's syndrom) såvel som ved mangel på stabiliserende faktorer kan blivende sårdannelser forårsage kraftig synsnedsættelse. Glycoproteiner udgør en af tårefilmens vigtigste stabiliserende fraktioner. Ved anvendelse af lectiner med varierende specificitet foretages biokemisk karakterisering af den normale tårefilms indhold af glycoproteiner (P. Halken). Dette sker i samarbejde med Proteinlaboratoriet (T.C. Bøg- Hansen). Der foretages samtidig indledende undersøgelse af tårevæske fra patienter med Sjogren's syndrom (P. Halken & J.U. Prause). 2.4. Engangs-kontaktlinser. Bløde kontaktlinser har været i brug i mange år. Det er karakteristisk for bløde kontaktlinser, at de, uanset om de bæres som daglinser eller som døgnlinser, skal steriliseres hver gang linserne har været taget ud af øjet. I 318 Universitetes årbog 1984 forbindelse med disse sterilisationer sker der ofte en denaturering af tåreproteiner, og der opbygges efterhånden belægninger på kontaktlinserne. Der er mange undersøgelser, som tyder på, at netop indholdet af denaturerede egen-proteiner forårsager de komplikationer i form af allergiske øjenreaktioner, som ses i forbindelse med længere tids kontaktlinsebæring. Fornylig er der udviklet en dansk engangslinse, der kan bæres døgnet rundt i 14 dage, hvorefter den bortsmides. Herved undgår man i teorien, at patienten far forurenet øjet, og at der opbygges belægninger indeholdende denaturerede egen-proteiner. På Øjenpatologisk Institut (H.L. Iversen, O.A. Jensen & J.U. Prause) har vi undersøgt belægningen på de første klinisk benyttede kontaktlinser og har kunne vise, at belægningerne ikke morfologisk adskiller sig fra kendte belægninger, og at de synes hovedsageligt at være opbygget af tårefilmens eget slimlag. Instituttet har afsluttet en større klinisk afprøvning af kontaktlinserne i samarbejde med Rigshospitalet og Frederiksberg Hospital og foretager nu en løbende registrering af komplikationer og klinisk anvendelighed i langtidsforsøg i samarbejde med P. Brincker (Rigshospitalets øjenafd.). 2.5. Conjunctival forurening hos StålvaLseværks-arbejere. Instituttet (O.A.Jensen, Helle Poulsen,J.U. Prause) foretager i samarbejde med J. Lundh (Det Danske Stålvalseværk) og O. Winding (Hygiejnisk Institut) undersøgelser over Stålvalseværks-arbejderes slimhindebelastning ved kliniske tests, biokemiske undersøgelser af tårefilmen og scanning-elektronmikroskopiske undersøgelser af tåreprøvers partikelindhold og deres indhold af tungmetaller. 3. Undersøgelse af vilreclorm-malenale. Vitrectomi er en ret ny operationsmetode til fjernelse af uklarheder i øjets glaslegeme. Det drejer sig særligt om følgetilstande ved sukkersyge og efter øjenlæsioner. Siden denne operations indførelse har Instituttet (O.A. Jensen & J.U. Prause) undersøgt løbende det fjernede materiale med henblik på dettes natur, dels histokemisk, dels scanning-elektronmikroskopisk. Da fiksering af materialet er afgørende, er en speciel metodik til fiksering og videre præparering udarbejdet. Arbejdet er foretaget i samarbejde med H. Scherfig, Rigshospitalets øjenafdeling og O. Winding, Hygiejnisk Institut. 4. Hislo patologiske undersøgelser af mumificeret humant væv. Instituttet har gennem flere år undersøgt humant væv fra arkæologiske fund af såvel mumier som moselig. Undersøgelserne har foreløbig ført til forbedrede histopatologiske analysemetoder, og med disse er mumificerede grønlandske øjne blevet undersøgt (Ry Andersen & J.U. Prause i samarbejde med ). Hart Hansen, Københavns Amtssygehus i Gentofte). 5. Veterinær øjenpatologi. Histopatologiske undersøgelser af øjensygdomme hos danske husdyr er meget begrænsede. Instituttet har derfor gennem en årrække haft samarbejde med Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Dette har i det forløbne år resulteret i, at dyrlæge H H. Dietz har foretaget histopatologiske studier af hundeøjne med medfødte nethindemisdannelser. Materialet indarbejdes for tiden i en licentiatafhandling. Fortsatte studier af såvel medfødte som erhvervede sygdomme hos dyr på komparativ basis foretages løbende (H.H. Dietz & O.A. Jensen). Gæsteforelæsninger: Professor O.A. Jensen gæsteforelæste ved Advanced Course in Pediatric Pathology, Liibeck 23-29. september 1984. Lektor J.U. Prause gæsteforelæste om Sjogren's syndrom ved Kiel's Universitet d. 15. juni og ved I. International Tear Film Symposium, Lubbock, Texas 8-11. november 1984. Publikationer: Andersen, S.R.: Medulloepithelioma (diktyoma). Current Ocular Therapy, 2'ed, S. Ry Andersen & Leonard Apt. F T. Fraunfelder & F. Hampton Roy, s. 197, Philadelphia, London, Toronto, Mexico 1984. - ; Christian Frederik Heerfordt, øjenlæge,stifter af Foreningen af yngre læger ogforkæmper for "De Furopæiske Nationers Forenede Stater". Medicinsk Forum 2, s. 61-68, København 1984. Jacobsen, I.F., Jensen, O.A., Prause, J.U.; Structure and composition ofBowman's membrane. Study by frozen resin cracking. Acta Ophthalmologica 62, s. 39—53, København 1984. Jensen, O.A., Gerstoft, )., Thomsen, H.K., Marner, K.: Cytomegalovirus retinitis in the acquired immunodeficiency syndrome (AIDS). Acta Ophthalmologica 62, s. 1—9, København 1984. Manthorpe, R., Petersen, S.H., Prause, J.U.: Mucosolvan in the tr eatment of patients with primary Sjogren's syndrome. Results from a double-blind cross—over investigation. Acta Opthalmologica 62, s. 537—41, København 1984. - , Petersen, S.H., Prause, J.U.: Primary Sjogren's syndrome treated with Efamol/Efavit. A double— blind cross—over investigation. Rheumatol. Int Vol. 4, s. 164—67, Springer-Verlag 1984. Marner, K., Prause, J.U.: A comparative clinical stuDet lægevidenskabelige Fakultet 319 dy of tear substitutes in normal subjects and in patients with keratoconjunctivitis sicca. Acta Ophthalmologica 62, s. 91-95, København 1984. Prause, J.U., Frost-Larsen, K., Høj, L., Isager, H., Manthorpe, R.: Lacrimal and salivary secretion in Sjogren's syndrome: The effect of systemic treatment with bromhexine. Acta Ophthalmologica 62, s. 489—97, København 1984. Prause, J.U., Jensen, O.A., Eisgart, F, Flansen, U., Kieffer, M.: Bilateral diffuse malignant melanoma of the Uvea associated with large cell carcinoma, giant cell type, of the lung. Gase report of a newly described syndrome. Ophthalmologica 189, s. 221-28, Basel 1984. - : Øjne. Skadestue kirugi, Bent Ebskov (red.), s. 170—86, København 1984. — : Cellular and biochemical mechanisms involved in the degradation and healing of the cornea. The polymorphonuclear leukocyte and tear fluid serum antiproteases in human melting central corneal ulcers. København 1984, 1-40 s. Sørensen, S.A., Jensen, O.A., Klinken, L.: Familial aggregation of neuroectodermal and gastrointestinal tumors. Cancer vol. 52, nr. 10, s. 1977-80, U.S.A.1983. J. U. Prause 3: Patologisk-anatomisk Institut Historie: En selvstændig lærestol i almindelig patologi og patologisk anatomi ved Københavns Universitet blev oprettet i 1843, og året efter blev mundtlig eksamination i disse fag indført ved lægeeksamen. Samtidig deltes Universitetets anatomiske samlinger i et normal-anatomisk og et patolog-anatomisk museum. Dette sidste kom til at danne udgangspunkt for det langt senere (1897) oprettede Patologisk-Anatomiske Institut. Det patologisk-anatomiske museum var installeret i lokaler på det tidligere Kirurgiske Akademi. Forelæsningerne i patologisk anatomi blev holdt i et auditorium, der var fælles for alle de lægevidenskabelige fag. Præparationer måtte ligeledes foretages i lokaler, der var fælles med andre fag. Præparater til undervisning og museum sendtes fra det Kgl. Frederiks Hospital, idet der ikke til lektoratet var knyttet retmæssig adkomst til autopsimateriale. Disse hårde vilkår blev bragt til ophør i 1863, da lektoren i patologisk anatomi opnåede tilladelse til at udføre sektioner på Frederiks Hospital, hvorom der 1873 blev truffet en fast ordning. I dette og andre teoretiske medicinske fag arbejdede man dog stadig hen imod en forbedring af de for undervisningen ganske utilfredsstillende forhold. Først i 1897 lykkedes det at fa de mest påtrængende ønsker opfyldt, idet der indrettedes lokaler for teoretisk undervisning i et par gamle privathuse (Fredericiagade 18), der stødte op til det tidligere Kirurgiske Akademi. I forbindelse med dette oprettedes da det første institut for patologisk anatomi. Dette bestod af 3 laboratorier, 4 små arbejdsrum for professoren og assistenter, et kontor og et bibliotek og 3 arbejdsrum for præparation. De systematiske forelæsninger var dog stadig henvist til det fælles auditorium, ligesom det gamle museum forblev i sin hidtidige form. Autopsierne udførtes i et lokale i det nærliggende Frederiks Hospital, idet professoren i patologisk anatomi fungerede som prosektor ved dette hospital, bistået af sine assistenter. Udvidelsen havde dog kun i ringe udstrækning afhjulpet pladsmangelen. Laboratorierne var små og på grund af installationen i et gammelt privathus meget primitivt udstyrede. Auditorium og museum var beliggende langt fra laboratorierne, og sektionsstuens beliggenhed på det Kgl. Frederiks Hospital i stedet for på selve instituttet vanskeliggjorde arbejdet. Ønsket om et moderne patologisk-anatomisk institut trængte sig derfor stadig på. Lederen af det midlertidige institut, professor Carl Lange, havde gennem flere år arbejdet for en fælles flytning og fornyelse af institutterne og hospitalet og ligesom efterfølgeren, profesor Johannes Fibiger, udarbejdet skitser. Den 10. marts 1903 vedtog rigsdagen forslag om oprettelse af et statshospital (Rigshospitalet) og nye lægevidenskabelige institutter, bl.a. for patologisk anatomi. Dette nye institut fuldførtes i 1910 i det nordøstlige hjørne af den grund, der optages af Rigshospitalet, med hovedindgang fra Frederik den Femtes vej. I takt med udviklingen, såvel af den eksperimentelle patologiske anatomi som af de diagnostiske pato-anatomiske serviceydelser over for Rigshospitalet, blev pladsen på instituttet efterhånden for trang, og i forbindelse med bygningen af det nye Rigshospital blev det besluttet at lade opføre en ny bygning til de patoanatomiske institutter og retsmedicinsk institut. Stab: VIP. Antal årsværk: I 7. Professorer: Torben Schiødt, Jakob Visfeldt. Forskningsprofessor: Lars-Inge Larsson. Lektorer: Ole Werdelin, Poul Faarup, Reidar Albrechtsen, Mogens Spang-Thomsen, Folmer Elling, Morten H. Nielsen, Keld Danø (orlov). Seniorstipendiater: Lars Søegaard Nielsen, Jan Grøndahl Hansen. Kandidatstipendiater: Peter Kristensen, Kristian Abo, Ulla Wewer, Søren Buus, David M. Hougaard. Fondslønnede forskningsstipendiater: Nils Briinner (indtil 1/11), Sv. Aa. Engelholm (indtil 1/9), Peter Andreasen. 320 Universitetes årbog 1984 Danida-stipendiat: Jian-Ying Huang. Kursusstipendiat: Ulla Henriksen. Heltidsgæsteforskere: M. Clerici, L. Scopsi, B. Wang, J. Arias. Deltidsgæsteforskere: B. Gesser, K. Stengaard-Petersen, B Ottesen, M. Kennedy, O. Winding, P. Faurschou, J. Rosendahl, K. Rygaard (stud.med.), T. Christensen (stud.med.), L.H. Nielsen (stud.med.), H. Hove (stud.med.). TAP (ansat ved Københavns Universitet): Antal årsværk: 19. I. Nøhr Børgesen, C. Holstein Magnussen, B. Lindholm, L. Goriche, S. Schreiber, L. Bastholm, A. Lemvigh- Miiller, H. Hadberg, B. Børgesen, B. Mijakowski, R. Claesson, S. Haages, B. Andersen, J. Pagels, T. Belsø,J. Kørner, H. Laulund, 1. Strange, 1. Friisman Olsen, H. Kobbernagel, J. Holmstrøm Sørensen. TAP (lønnet affonds m.m.): Antal årsværk: 16. K. Siesing, E. Petersen, K. Høgenhaven, B. Traasdahl, A.Jakobsen, P. Vest, I.Jørgensen, L. Jåderborg, J. Mandelbaum, A. Madsen, B. Fogh, V. Kielberg, H. Abildgaard, B. Valentin, V. Hornhaver, C. Pilgaard Andersen. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsaktivitet omfatter fortsat hovedsageligt kræftforskning, immunologisk forskning, undersøgelser af nyresygdomme samt ultrastrukturelle undersøgelser. I. Kræftforskning. Kræftforskningen omfatter dels eksperimentelle og dels kliniske undersøgelser. Den eksperimentelle kræftforskning, der er den mest omfattende, kan deles op i 4 områder. For det første undersøges proteinnedbrydende enzymers betydning for kræftcellers evne til at vokse ind i og nedbryde omliggende væv. Disse undersøgelser, der foretages i samarbejde med en række inden- og udenlandske forskere, omfatter biokemisk karakterisering af enzymerne, deres inhibitorer, lokalisationsundersøgelser og undersøgelser af deres syntese i normale celler og i kræftceller. For det andet undersøges effekten af stråle-, hormon- og kemoterapeutisk behandling på humane kræftsvulster, der er transplanteret til nøgne mus, på hvilke kræftsvulster kan gro som følge af disse mus' inkompetente immunapparat. Endvidere undersøges mekanismerne for kræftsvulsters resistens imod visse kemoterapeutica. Der gennemføres desuden kliniske studier af stråleinduceret cancer. For det tredie foretages morfologiske og immunhistokemiske undersøgelser af blommesæktumorer fra mennesker og dyr med henblik på belysning af hæmatopoese og dannelse af basalmembranmateriale. Resultaterne afdisse undersøgelser kan anvendes direkte i tumordiagnostikken og som vejledning ved behandlingen af blommesæktumorer. Disse undersøgelser foretages i samarbejde med inden- og udenlandske forskere. For det fjerde arbejdes der med klinisk og eksperimentel forskning vedrørende cyberniners dannelse, sekretion og funktion i normalt væv og i cancerceller. Foreløbige resultater antyder, at cancerceller, i lighed med endokrine celler og nerveceller, udnytter peptider og biogene aminer som budbringermolekyler med virkninger på værtsorganismen. Disse virkninger inkluderer hæmning af immunforsvar og fødeindtagelse, psykiske effekter og påvirkning af cancercellerne selv (autokrin stimulation) og af omkringliggende væv. Den kliniske kræftforskning omfatter hovedsageligt studier af brystkræft. Med henblik på bedre at kunne vurdere prognosen for kræftgruppen sarkomer i brystet foretages en klassifikation af et større antal tilfælde. Endvidere foretages en malignitetsgradering af kræftgruppen carcinomer i brystet baseret på en 20 års observationstid. 1.1. Ekstracellulær proteolyse og vævsdestruktion ved cancer. Proteolytiske enzymer, der nedbryder den ekstracellulære matrix, synes at spille en central rolle for vævsdestruktion både i den normale organisme og i forbindelse med cancer. Bedst undersøgt er i denne sammenhæng de processer, der leder til dannelsen af det trypsinlignende enzym plasmin. Dets inaktive forstadium plasminogen udgør et reservoir af proteolytisk aktivitet, der kan mobiliseres lokalt, ved at cellerne udskiller aktivatorer, som ligeledes er proteolytiske enzymer. Tumorbiologisk laboratoriums arbejde har især drejet sig om undersøgelser af plasminogenaktivatorer udskilt fra cancerceller. For en mere detaljeret beskrivelse af baggrunden for arbejdet henvises til årbogen for 1982. Vi har videreført undersøgelser, der viste, at urokinase- type plasminogen-aktivator (u-PA) og »tissuetype « plasminogen-aktivator (t-PA) forekommer som helt eller delvist inaktive én-kædede proenzymer, der ved begrænset proteolyse kan konverteres til aktive tokædede enzymer. Vi har bl.a. fundet, at ekstrakter af Lewis lung carcinom indeholder én-kædet pro-u-PA, men ikke detekterbare mængder af to-kædet, aktivt u- PA, et fund, der sammenholdt med immuncytokemiske undersøgelser af denne tumor, tyder på, at denne type af aktivator udskilles fra celler i den intakte organisme i form af proenzymet, som først aktiveres ekstracellulært. At dette kan være tilfældet, har vi senere bekræftet ved med immunoblotting teknik at påvise, at over halvdelen af urokinase-type plasminogen-aktivator i frisk blæreurin hos mus er til stede som én-kædet pro-u-PA, ligesom vi har fundet, at ekstrakter fra en lang række normale væv indeholder én-kædet pro-uDet lægevidenskabelige Fakultet 321 PA, men ikke detekterbare mængder af to-kædet, aktivt u-PA. Undersøgelserne af proaktivatorerne er endvidere blevet videreført med karakterisering af aktiveringsreaktionen, undersøgelser af, om ikke-enzymatiske faktorer kan initiere proenzymaktivering, og forsøg på at identificere monoklonale antistoffer, der kan reagere med enten proenzym eller aktivt enzym og derfor kan anvendes til kromatografisk separation af de to former og til at skelne imellem dem ved immunkemiske og immuncytokemiske undersøgelser. Arbejdet med monoklonale antistoffer har ført til isolering af 6 nye kloner af anti-u-PA producerende hybrider, ligesom vi har fremstillet et monoklonalt anti-plasminogen antistof. Vi har anvendt monoklonale antistoffer til at påvise, at en plasminogen-aktivator, der forekommer ved psoriasis (en sygdom der bl.a. er karakteriseret ved øget celledeling), er af typen t-PA og ikke u-PA. En meget følsom generel metode til detektion af proteiner efter immunoblotting, med anvendelse af et monoklonalt antistof rettet imod trinitrophenyl, er blevet afsluttet. Immuncytokemiske undersøgelser af forekomsten af u-PA i den normale mus og i Lewis lung carcinom samt af t-PA i endotelceller og i endokrine celler i hypofysen er blevet gennemført. De har givet en række oplysninger af betydning for forståelse af disse enzymers funktion, normalfysiologisk såvel som patofysiologisk. Fundene støtter den antagelse, at de to aktivatorer har en række forskellige funktioner, at disse funktioner er forskellig for de to typer, således at u- PA bl.a. er involveret i vævsdestruktion og t-PA bl.a. i trombolyse og »processing« af prohormoner. Specielt skal det fremhæves, at de immuncytokemiske undersøgelser af Lewis lung carcinom viste en stor heterogenicitet i fordelingen af u-PA. Nogle områder af tumorerne viste ingen detekterbare mængder af u- PA, medens andre områder - specielt områder hvor der var histologiske tegn på en igangværende nedbrydning af normalt væv - viste stort u-PA indhold i tumorcellerne og ekstracellulært omkring disse. Disse fund er i overensstemmelse med den antagelse, at u- PA spiller en rolle for den med invasiv vækst forbundne vævsdestruktion, men ikke for tumorvækst som sådan. Vi har undersøgt en nyopdaget inhibitor af u-PA og t-PA, der produceres af og udskilles fra forskellige typer af dyrkede humane tumorceller. En oprensning til mere end 50% renhed er foretaget med konventionelle kromatografiske teknikker. Der er udviklet monoklonale antistoffer mod inhibitoren, og disse antistoffer har vist sig velegnede til anvendelse ved oprensning af inhibitoren. Det er påvist, at inhibitoren reagerer forskelligt med proaktivatorer og aktivt u- PA og t-PA, samt at den nedbrydes af aktivatorerne. Hormonal regulation af produktion af inhibitoren er påvist in vitro. Dele af arbejdet er foregået i samarbejde med Jesper Zeuthen, Novo Forskningscenter; L.-I. Larsson, histokemisk afdeling; H. Birkedal-Hansen, University of Alabama, og A Henschen, Max Planck Institut, Miinchen (PA. Andreasen, K. Danø, J. Grøndahl- H ansen, J.-Y. Huang, P. Kristensen, L.S. Nielsen, L. Skriver). /. 2. Eksperimentel resistensudvikling mod cancer-kemoterapeutika. Eksperimentelle undersøgelser af mekanismerne ved resistensudvikling imod nogle af de mest anvendte cancer-terapeutika (anthracykliner og vinca alkaloider) har indiceret, at der sker en udskillelse af disse stoffer fra resistente cancerceller. Der er blevet identificeret en række stoffer, der i eksperimentelle systemer kan modvirke udskillelsen og derved resistensen, således at de kan anvendes som »chemosensitizers«. Desuden er der blevet identificeret analoger til anthracykliner, der ikke udskilles eller udskilles i lavere grad og derfor kan forventes også at hæmme væksten af resistente tumorceller. Dette arbejde er udført i samarbejde med Torben Skovsgaard, Ellen Friche og Nis 1. Nissen, Finseninstituttet, og A. DiMarco, Instituto Nazionale per 10 Studio e la Cura dei Tumori, Milano (Keld Danø). 1.3. Strålepatologisk Laboratorium. I dette laboratorium foretages eksperimentelle undersøgelser af stråleterapi, kemoterapi og hormonterapi på heterotransplanterede humane, maligne tumorer. Endvidere studeres mekanismer for årsager til udvikling af behandlingsresistens i tumorer. Endelig udføres klinisk-patologiske studier i samarbejde med afdelinger på Rigshospitalet. Humane, maligne tumorer transplanteres til thymus- aplastiske og dermed immuno-inkompetente nude mus. I samarbejde med cand.act. A. Nielsen, Institut for Human Genetik, karakteriseres tumorernes makroskopiske vækst matematisk på basis af Gompertz funktion. Denne vækstbeskrivelse har vist sig velegnet til hurtig kontrol af tumorernes vækststabilitet under seriel transplantation i modelsystemet og som reference i terapiforsøg. Endvidere simplificeres beregning af terapi-induceret vækstforsinkelse (growth delay), der er et mål for behandlingseffekt. Tumorernes cellekinetik studeres med flow cytometrisk DNA analyse, som udføres i samarbejde med dr. Lars L. Vindeløv, medicinsk afdelings laboratorium, Finsen Instituttet. Denne metode giver meget hurtigt statistisk signifikante oplysninger om tumorcellernes DNA indhold og om cellernes procentuelle fordeling på cellecyklusfaserne. For behandlede tumorer giver sekventielle flow cytometriske analyser endvidere værdifulde oplysninger om terapi-inducerede ændrin322 Universitetes årbog 1984 ger i tumorernes cellekinetik. Det statistiske arbejde forbundet med den flow cytometriske metode forestås af can. stat. IJ. Christensen, Finsenlaboratoriet. Tumorernes cellekinetik studeres endvidere med procentmærket mitose-teknik efter inkorporering af 3Hmærkt thymidin. Denne metode supplerer den flow cytometriske DNA analyse, idet den giver oplysning om cellegenerationstid og varigheden af de enkelte cellecyklus- faser, samt de nødvendige oplysninger for beregning af celletab og vækstfraktion. Computerbehandling af disse data udføres i samarbejde med G.G. Steel, Institute of Cancer Research, London. Som led i karakteriseringen afsmåcellede lungecarcinomer, som stilles til rådighed fra Finsen Instituttet (overlæge, dr.med. H H. Hansen), KAS Herlev (overlæge, dr.med. P. Dombernovski) og Bispebjerg Hospital (dr.med. M. Hansen), udføres elektronmikroskopiske studier med henblik på at påvise neurosekretoriske granula, som er karakteristiske for denne tumortype. Disse undersøgelser foretages i instituttets elektronmikroskopiske afdeling i samarbejde med lektor, dr.med. M.H. Nielsen. Lungetumorerne subklassificeres histologisk af cand.med. F.R. Hirsch. Laboratoriets tumorer undersøges endvidere med immuncytokemiske metoder for at karakterisere deres indhold og syntese af peptidhormoner; gastrin releasing factor, neuron specific enolase, ACTH, somatostatin og mange andre. Disse analyser udføres i instituttets histokemiske laboratorium i samarbejde med professor, dr.med. L.-L Larsson. I samarbejde med dette laboratorium (kandidatstipendiat, cand.med. D. Hougaard) udføres endvidere studier af tumorernes indhold og syntese af polyaminer. Af særlig interesse er undersøgelser af polyaminers eventuelle betydning for en nylig observation, hvor det fandtes, at forskellige celletyper isoleret fra samme oprindelige tumor påvirker hinanden, når de igen blandes. Dette fænomen er foreløbig observeret for celler fra human lungecancer og fra den eksperimentelle musetumor, Ehrlich ascites tumor. De heterotransplanterede tumorer underkastes regelmæssigt kromosomanalyse for at sikre, at tumorerne i modelsystemet har bevaret deres humane kromosomkonstitution. Kromosomanalyse anvendes endvidere som et væsentligt led i karakteriseringen af tumorerne. Analyserne udføres i samarbejde med dr. N. Tommerup, Kennedy Instituttet. Humane brystcancere er etableret på nude mus med henblik på hormonterapeutiske studier. Disse tumorers steroidreceptorer (for østrogen og progesteron) undersøges i samarbejde med læge, dr.med. H. Skovgaard Poulsen, Kræftforskningsinstituttet, Aarhus. Foruden at studere tumorerne in vivo på nude mus er en række af tumorerne etableret som vævskulturer invitro. I terapiundersøgelser anvendes in vitro teknik til kvantitativ bestemmelse af det terapi-inducerede celledrab (clonogenic assay). Til dette assay er udviklet en teknik, med hvilken solide tumorer kan disaggregeres til monocellulælre suspensioner. Teknikken sikrer et konstant, højt og repræsentativt celleudbytte, hvilket er en væsentlig forudsætning for pålideligheden af resultaterne af den efterfølgende in vitro dyrkning. In vitro teknik anvendes endvidere i udviklingen af en korttids sensitivitetstest baseret på flowcytometrisk DNA analyse. Hidtil er denne teknik anvendt til undersøgelser af Ehrlich ascites tumorer behandlet med anticancermidlet adriamycin, samt af selekterede humane lungecancere behandlet med et alkylerende kemoterapeuticum. Resultaterne tyder på, at metoden vil kunne få mere generel anvendelse til at forudsige hvilke anticancermidler, der vil have effekt, og måske især hvilke der ikke vil have effekt over for en given human cancer (M. Spang-Thomsen, J. Visfeldt, Sv.Aa. Engelholm, N. Briinner, J. Rosendahl, K. Aabo, K. Rygaard og M. Clerici). 1.4. Basalmembrankomponenter i »cancer research« Studiet af basalmembranen og dens forskellige komponenter har i disse år påkladt sig stor interesse i bestræbelserne på at belyse biokemiske forhold omkring tumorcellers propagering under invasion og metastasering. Vore tidligere immunhistokemiske lokalisationsundersøgelser (monoklonale og polyklonale antistoffer mod laminin) har medvirket til den nu velaccepterede opfattelse, at karcinomer i modsætning til normalt væv udviser defekte basalmembraner, og det i en grad der oftest er relateret til tumors histologiske differentieringsgrad. Formålet med igangværende projekter er således at videreundersøge cellevævs interaktioner i relation til basalmembranen som led i den metastatiske proces. Vi arbejder bl.a. med at karakterisere den onkologiske betydning af forskellige basalmembrankomponenter: laminin, type IV kollagen, heparan sulfat proteoglykan og entactin. I det sidste år har vi påbegyndt mere detaljeret karakteristik af heparan sulfat proteoglykan (HSPG) produceret af L2 rat yolk sac carcinomet. HSPG er til stede i en lang række væv og synes fortrinsvis lokaliseret på celleoverflader associeret til cellemembranen eller som en integral basalmembrankomponent. Vi har foretaget isolering og karakteristik af HSPG fra L2 rat yolk sac carcinomet i samarbejde med dr. Mogens Fenger (Rigshospitalet), og desuden i samarbejde med dr. John Hassel (NIH) vist at core proteinet har samme MW som fra EHS- (Engelbrecht- Holm-Swarm)-tumoren: 4-500 kDa. Blandt nyligt igangsatte projekter skal nævnes biokemiske og molekylærbiologiske studier af laminin receptoren i forbindelse med LHla VVewers ansættelse hos dr. Lance A. Liotta, Tumor Invasion and Metastatic Section, Laboratory of Pathology, National Det lægevidenskabelige Fakultet 323 Cancer Institute, National Institutes of Health, Bethesda, USA (R. Albrechtsen og U. Wewer). 1.5. Cybeminer: forekomst og fysiologisk betydning i normale celler og i cancerceller. 1.5.1. Biosyntese, sekretion og fysiologisk betydning af ACTH-relaterede opioide peptider. Studierne udgør en fortsættelse af vort tidligere fund af ekstrahypofysært ACTH. I såvel hypofyse som i hjerne, maveslimhinde og tyndtarm biosyntetiseres ACTH i form af en 31.000 d precursor, der udover ACTH også indeholder multiple, andre biologisk aktive peptidsekvenser (yMSH, (3lipotropin, Pendorfln, aMSH og CLIP). Den intracellulære proteolytiske spaltning og enzymatiske derivatisering af denne store precursor er imidlertid forskellig fra væv til væv, således at forskellige peptider med forskellige funktioner dannes. Vi arbejder med ved biokemiske, histokemiske og fysiologiske studier at optrævle disse peptiders dannelse, lokalisation og funktion. I mavetarmkanalen coeksisterer ACTH- og Pendorfin- relaterede peptider med gastrin i de såkaldte G-celler og type 11 I-celler. Vore biokemiske undersøgelser har påvist, at den fælles ACTH-precursor i disse celler omdannes til små biologisk aktive peptider, der mangler binyrebarkstimulerende evner, men istedet besidder lipotrope, melanotrope og ø-celle-stimulerende funktioner. Af særlig interesse er forekomsten i disse celler af lav-molekylære Pendorfin-fragmenter, der binder sig til opiat-receptorer, og som kan udgøre en komponent i et indre »feeding-reward« system. ACTH- og Pendorfin-relaterede peptider produceres også af en række cancer-former, heriblandt småcellet lungecarcinom. Vore hidtidige studier, der er foretaget ved hjælp afsekvensspecifike radioimmunoassays og højtryksvæskekromatografi viser, at også i disse tumorer spaltes den fælles precursor op i fragmenter, der ikke påvirker binyrebarken, men som formentlig besidder andre fysiologiske funktioner. Disse tumorrelaterede peptider er identiske med, eller ligner stærkt, de fragmenter, vi har karakteriseret i mavetarmkanalen. Disse studier, sammenholdt med resultater fra andre peptidhormonsystemer, peger på, at såvel normale celler som kræftceller kan udnytte det samme startmateriale (precursoren) til multiple funktioner. Dette fænomen er velkendt indenfor steroid- og amin-hormonforskningen, hvor forskellige enzymsystemer i forskellige celletyper omdanner det samme precursormateriale til sekretoriske slutprodukter med vidt forskellige fysiologiske funktioner. Påvisningen af, at denne mekanisme også forefindes i peptidhormonsystemet, vil muliggøre dels en bedre forståelse af kroppens basale regulationsmekanismer og dels tilbyde nye terapeutiske midler, der kan udvindes ved spaltning/derivatisering af velkendte hormoner (L.-I. Larsson, K. Stengaard-Pedersen, L. Scopsi, B. Gesser). 1.5.2. Peptidcybeminproduktion ved cancer. Alle celler i organismen benytter sig af kommunikationssignaler (cyberniner), hvortil regnes klassiske hormoner, neurotransmittere, vækstfaktorer m.v. Opdagelsen af, at mange typer af cancerceller producerer cyberniner i høj frekvens har ført til hypotesen, at disse substanser er nødvendige også for cancercellernes vækst og trivsel i værten. Det bedste eksempel på denne mekanisme udgøres af de såkaldte transforming growth factors (TGFs), molekyler af peptidnatur som produceres af cancerceller og som evt. virker via en autokrin stimulation af de transformerede celler. Disse faktorer kan ved tilførsel til normale celler i kultur også fremkalde et vækstmønster (anchorage-independent growth) som ellers kun fremvises af transformerede celler. Dog produceres også TGFs af normale celler, hvilket indikerer, at disse substanser udgør normale regulatoriske cyberniner som fejludnyttes eller misbruges af cancerceller, evt. via autokrin stimulation. Vi analyserer systematisk forskellige cancerformer (brystkræft, lungekræft, ventrikelkræft, eksperimentelle tumorer m.v.) for produktion af kendte peptidcyberniner, og har herved fundet, at en høj procentdel af de undersøgte tumorer producerer somatostatin-, ACTH- og opioid-relaterede peptider. Andre har påvist, at småcellede lungecarcinomceller producerer peptidcyberninerne bombesin og physalæmin. Disse fund viser, at frekvensen af »ektop hormonproduktion « er meget høj (eller måske obligat) ved cancer. Patienterne fremviser som regel ikke karakteristiske ektope hormonsyndromer. Dette kan forklares til dels ved, at tumorcellerne spalter peptider som ACTH til mindre og vis-å-vis binyrebarken inaktive fragmenter. Endvidere har mange af de detekterede peptidcyberniner (somatostatin, opioide peptider, bombesin m.v.) fa og udramatiske virkninger ved systemisk tilførsel. Det er nu væsentligt at analysere peptidcyberninernes sekretion og patofysiologiske betydning ved cancer. Mulighederne foreligger, at uddifferentiering af cyberninproduktion er en bidragende faktor til cancercellernes konkurrencedygtighed i en organisme, der er indstillet på at bekæmpe dem. Af særlig interesse er her forekomsten af opioidcyberniner (enkefaliner og endorfmer) i mange af de undersøgte cancerformer, da disse substanser vides at have udtalte virkninger på såvel cellulært som humoralt immunforsvar (L.-I. Larsson, L. Scopsi). 1.5.3. Ved hjælp af to nyudviklede cytokemiske metoder for påvisning af polyaminerne spermidine og sper324 Universitetes årbog 1984 mine er det lykkes os at detektere høje koncentrationer af disse molekyler i cancerceller og i mange normale sekretoriske cellesystemer (neuroner, eksokrine, endokrine celler). De fluorescenscytokemiske studier kombineres med immuncytokemi, autoradiografiske undersøgelser efter tilførsel af polyaminprecursoren 'H-putrescine og med biokemiske polyaminanalyser. I øjeblikket undersøges metodernes anvendelighed i cancerdiagnostikken. Herudover undersøges en nyopdaget biosyntetisk pathway fra polyaminer til Y"arninosrnørsyre (GABA). Det er muligt, at polyaminer ikke alene har intracellulære virkninger på protein-syntese og DNA-syntese, men også besidder intercellulære virkninger bl.a. i kraft af denovo-syntese af GABA (D.M. Hougaard, L.-I. Larsson, B. Gesser). 1.5.4. Immuncytokemisk metodeudvikling. Afdelingens arbejde med videreførelse af de af os og andre udviklede immunguld-teknikker er fortsat. Af særlig interesse er udviklingen af teknikker til fremstilling af 3-5 nm guldkonjugeret protein ved gelkromatografi og den lysmikroskopiske detektion af immunguld- farvning ved hjælp af en sølvforstærkningsprocedure. Den senere teknik er ved forskellige metodologiske modifikationer blevet udviklet til en følsomhed, der 100-1000-fold overstiger de hidtil mest følsomme lysmikroskopiske immuncytokemiske teknikker. Sølvforstærknings- teknikken er også blevet anvendt til en metode, »clono-GLAD«, som vi har udviklet i samarbejde med lektor E. Bock, proteinkemisk laboratorium, og som tillader brug af monoklonale antistoffer, som normalt ikke ville genkende fikseret og indstøbt antigen. Studier over anvendelsen af kolloidale guldkornsmarkører til immuncytokemisk farvning af elektronmikroskopiske præparater (plasticindstøbninger, ultracryotomi) fortsættes i samarbejde med lektor M. H. Nielsen og laborant Lone Bastholm, herværende institut. Vore immuncytokemiske metoder og guldkornspræparationer udnyttes også p.t. i et 10- tal samarbejdsprojekt med inden- og udenlandske forskere (L.-I. Larsson, L. Scopsi, B. Wang) 1.6. Mammasarkomer Som led i en større klinisk-patoanatomisk undersøgelse mikroskoperes uden forhåndskendskab til de kliniske forhold ca. 100 tilfælde af mammasarkom (en ondartet bindevævstumor) væsentligst fra cancerregistret. Klassifikation volder problemer og søges klarere belyst med henblik på prognosen (T. Schiødt). 1.7. Retroperitoneal fibrose. Bindevævsdannelse bagtil i bughulen med indvirkning på nyrefunktionen. Der foretages en klinisk-patologisk-immunologisk undersøgelse af ca. 25 tilfælde fra Rigshospitalet (N. Tinggaard Pedersen, T. Schiødt). 1.8. Medullære mammakarcinomer Formålet med undersøgelsen er at definere de morfologiske kriterier for det medullære mammakarcinom samt at afgrænse de mange atypiske former. Via DBCG-protokollen (Danish Breast Cancer Group) bliver de som medullært karcinom rubricerede tilfælde indkaldt til reklassifikation. Variationen indenfor denne gruppe bestemmes, tumorernes anaplasi graderes og lymfocyt/plasmacelle-infiltrationens betydning for diagnosen og især for patientens prognose vurderes (S. Holck og T. Schiødt). 2. Immunologi Den immunologiske forskning koncentrerer sig om den arvelige styring af immunologiske reaktioner. Forsøgene, der udføres på vævskulturer, søger at klarlægge om de pågældende gener manifesterer sig under makrofagers bearbejdelse af fremmede proteiner (antigener). Endvidere undersøges makrofagers enzymatiske nedbrydning af forskellige antigener. Undersøgelserne udføres i samarbejde med inden- og udenlandske forskere. Evnen til at udføre et immunsvar på almindeligt forekommende antigener er arveligt styret. De pågældende gener benævnes immunresponsgener og er identiske med generne, der koder for individets vævstype. Formålet med laboratoriets indsats er at klarlægge, hvordan immunresponsgenerne kontrollerer immunsvaret. Arbejdshypotesen er, at dette sker ved at immunresponsgenerne styrer makrofagers og makrofaglignende cellers nedbrydning af fremmede antigener. Vi forestiller os, at immunresponsgenernes genprodukter, la molekylerne, fungerer som primitive receptorer over for fragmenter af antigener, og beskytter disse fragmenter imod proteolytisk nedbrydning. Resultatet heraf er, at makrofagen efter optagelse af et antigen beholder visse af antigenets determinanter, men ikke andre. De beskyttede determinanter »præsenteres « af makrofagen til immunsystemets T lymfocytter, hvorefter immunsvaret kan gå sin gang. Vi har tidligere vist, at kemisk nært beslægtede antigener konkurrerer om et receptorlignende molekyle i makrofagen, og dette er nu bekræftet af andre. I det forløbne år har vi vist, at generelle inhibitorer af makrofagens proteolytiske enzymer blokerer immunsvaret over for proteinantigener. Dette bekræfter resultater opnået af andre i løbet af det sidste år. De væsentligste fremskridt i det forløbne år har været; 1) Påvisning af, at store proteinantigener - men ikke små - kræver en delvis proteolytisk degradering i maDet lægevidenskabelige Fakultet 325 krofagen, førend de kan præsenteres i en form, der kan erkendes afT lymfocytten. 2) Fundet af en gruppe-specifik proteasehæmmer (ZPAC) selektivt hæmmer makrofagers degradering og præsentation af et syntetisk polypeptid antigen (DNP-PLL), men hverken hæmmer degradering eller præsentation af et andet syntetisk polypeptidantigen (GA) 3) Resultater fra fortsatte undersøgelser af konkurrence mellem beslægtede antigener om receptorlignende molekyler i makrofager. Vi har fundet evidens for sådan konkurrence mellem komplicerede syntetiske polypeptidantigener og tillige mellem beslægtede små naturlige peptidantigener bestående af 7 til 10 aminosyrer. Vor udforskning af immunresponsgenernes grundlæggende funktion skal ses på baggrund af disse geners dybtgående kontrol af immunreaktioner. En indsigt i naturen af denne kontrolmekanisme vil give os mulighed for at manipulere immunreaktioner efter vore formål. Dette vil kunne fa betydning for forebyggelse og behandling af en række sygdomme og transplantationsreaktioner, som vides også at være under kontrol af immunresponsgener (O, Werdelin og S. Buus). 3. Nefrologi. Den neuropatologiske forskning omfatter dels eksperimentelle undersøgelser af en immunologisk nyrelidelses årsag og udvikling, idet baggrunden for en ernæringsbetinget nekrotiserende glomerulonefritis undersøges på grise. Herudover foretages undersøgelser over nyrens lymfedrænage under eksperimentelle ødemtilstande. Tillige foretages lokalisationsundersøgelser over et enzym i nyren, kallikrein, der med enzym-histokemiske og immunologiske undersøgelser lokaliseres i såvel humane nyrer som i dyreeksperimentelle forsøg. Endelig foretages ultrastrukturelle undersøgelser af den initiale udvikling af ochratoxin A-induceret porcin nephropathi. Disse undersøgelser har komparativ betydning, idet ochratoxin, der er varmestabilt, forekommer i den humane fødekæde. 3.1. Eksperimentelle undersøgelser over nyrens lymfedrænage. Undersøgelserne omfatter en vurdering af lymfekarrenes forløb i nyrebarken hos rotter. Dette forløb er i høj grad ukendt, da man tidligere har manglet egnet teknik til fremstilling af disse kar. Med en ny teknik er det lykkedes systematisk at fremstille disse kar i vævet, hvorved forløbet af karrene kan vurderes. Betydningen af en forståelse af nyrens lymfedrænage ligger bl.a. i, at et blodtryksforhøjende stof (renin), som dannes i nyren, delvis afgives til lymfen, og herigennem har indvirkning på nyrefunktionen (P. FaarupogM. Kennedy). 3. 2. Mykotoxiner. Mykotoxiner produceres af skimmelsvampe. Skimmelsvampene kan vokse på korn- og madprodukter, som derved kontamineres med disse giftstoffer. Ochratoxin A er et mykotoxin med en kraftig nyrebeskadigende effekt. Dette toxin forekommer jævnligt i dansk byg og dermed i danske svin. Da toxinet ikke nedbrydes ved varmebehandling, vil det optræde i den humane fødekæde. I samarbejde med dr. E. Lillehøj, New Orleans, USA, dr. F. Størmer og dr. M.S. Thomassen, Oslo, Norge, foretages der undersøgelser med henblik på at belyse de tidlige ultrastrukturelle nyreskader hos svin, samt at vurdere levers og nyrers evne til at nedbryde toxinet (F. Elling). 4. Ultrastrukturelle undersøgelser. Ultrastrukturelle undersøgelser foretages i samarbejde med eksperimentelt arbejdende patologer og klinikere. Undersøgelserne omfatter bl.a. ultrastrukturen af ciliebærende celler fra luftvejene hos patienter med nedsat ciliefunktion samt den immun-histokemiske lokalisation af peptidhormoner, plasminogen aktivator og basal membrankomponenter under anvendelse af cryoultramikroteknik. Tidligere års undersøgelser gående ud på at forbedre den immun-cytokemiske lokalisation af antigen i elektronmikroskopet er intensiveret. Metoderne har i det væsentlige været baseret på identificering afvævsantigner med guldmærkede antistoffer i ultratynde cryosnit. Der udføres elektronmikroskopiske og immunhistokemiske undersøgelser af toksinogen Paterurella multocida- induceret atrofisk rhinitis hos svin med henblik på at belyse ætiologi og patogenese. I den anvendte eksperimentelle model viser det sig, at der på trods af, at der ikke kan konstateres en infektiøs betinget inflammation af conchae, sker en aktivering af osteoklaster med en knogleresorption til følge samtidig med en hæmning afosteoid syntesen. Ved infektion med leverikter (Fasciola hepatica) hos kvæg ses en udvikling afbindevæv i leveren, selv om det fibroserende område ikke har været i kontakt med ikter. Udviklingen af bindevæv skyldes muligvis en påvirkning af vævet med prolin. Der foretages ultrastrukturelle undersøgelser af collagen syntese i de tidlige stadier af F. hepatica infektion i et modelsystem, hvor også biokemiske parametre søges belyst. 4.1. Kollagendannelse. Ehlers-Danlos syndromet er en sygdom, der er karakteriseret ved en arvelig betinget forkert udvikling af kollagen i bindevævet. Huden får øget strækbarhed, og der er en dårlig sårheling. Denne sygdom er også konstateret i mink, som anvendes i modelforsøg. Dette . 326 Universitetes årbog 1984 arbejde udføres i samarbejde med Statens Husdyrbrugsforsøg, Landbohøjskolen og Dansk Pelsdyravlerforening (F. Elling). 4.2. Ultrastrukturelle undersøgelser af nyren hos mink med diegivningssyge. Ultrastrukturelle undersøgelser af nyrer hos mink med diegivningssyge har vist nogle helt karakteristiske forandringer, som kun er beskrevet ved kaliummangel hos mennesker. Diegivningssyge påfører minkavlerne betragtelige tab. Med henblik på at fremkalde sygdommen eksperimentelt er der etableret et større ernæringsforsøg, hvor mængden af en lang række stoffer i blodet måles samtidig med, at nyrerne undersøges lysmikroskopisk og ultrastrukturelt. De ultrastrukturelle forandringer er karakteriserede ved vacuoledannelser i cytoplasmaet i nyreepitelcellerne, og vi vil forsøge at karakterisere indholdet i disse vacuoler. Undersøgelserne foretages i samarbejde med Dansk Pelsdyravlerforenings Laboratorium og Statens Husdyrbrugsforsøg (F. Elling). 4.3. Virkning af antiøstrogenet tamoxifen på muse- og rotteuterus. Virkningen af antiøstrogenet tamoxifen på museog rotteuterus undersøges histologisk og ultrastrukturelt. Virkningen undersøges dels på uterusvævet i egen organisme dels efter krydstransplantation fra mus til rotte og omvendt (K. Rygaard og F. Elling). 4.4. Elktronmikroskopisk undersøgelse af humant endometrium omkring implantations tids punktet in vivo og in vi tro. Undersøgelsen indgår som et led i et større projekt, der har til formål at øge det nuværende beskedne kendskab til implantationsprocessen hos mennesket. Dette skal ses i lyset af den voksende brug af in vitro befrugtning og embryo-overførsel også i behandlingen af infertilitet, og at problemer af ukendt art ofte forhindrer, at det ekstrauterint befrugtede æg kan implanteres i den pågældende kvindes uterinslimhinde. De elektronmikroskopiske undersøgelser har indtil nu været brugt til at karakterisere de normale ændringer af uterinslimhinden samtidig med ægløsning og normal implantation, ligeledes ved kontrol og karakterisationen af endometrievævskulturer i forbindelse med in vitro befrugtning af de humane æg (M.H. Nielsen i samarbejde med Svend Lindenberg og dr.med. Jørgen Glenn Lauridsen, gynækologisk afd., RH; professor, dr.med. Jørgen Falck-Larsen, gynækologisk afd., KAS Herlev; overlæge, dr.med. Fritz Rank og overlæge Bo Hainau, patologisk afd., KAS Herlev). 4.5. Elektronmikroskopisk undersøgelse afkapillær permeabiliteten i meninges og cortex cerebri hos mus med lymfocytter choriomeningitis virus infektion. Intracerebral infektion med LCM virus hos mus giver anledning til en dødeligt forløbende infektion, som bl.a. er karakteriseret ved voldsomme krampeanfald. Årsagen til disse har været tilskrevet cerebralt ødem. Ved hjælp af peroxydase injiceret i karbanen har vi vist, at der kun er øget karpermeabilitet og ødem i en smal bræmme svarende til meninges og chorioidea, medens hovedparten af cerebrum ikke er ødematøs. Undersøgelse lader formode, at den øgede karpermeabilitet skyldes »utætte« junctions mellem endotelcellerne, selvom sådanne ikke direkte er iagttaget (M.H. Nielsen i samarbejde med lektor, dr.med. O. Marker, Medicinsk Mikrobiologisk Institut, og lektor, dr.med. N.H. Diemer, Neuropatologisk Institut, Københavns Universitet). 4.6. Elektronmikroskopiske undersøgelser af kromosomanomalier hos forsøgsdyr og mennesker. Undersøgelserne viser, at visse kromosomanomalier, som kun vanskeligt lader sig afsløre ved lysmikroskopisk undersøgelse, kan iagttages i elektronmikroskopet ved anvendelse af specielle farvemetoder. Arbejdet fortsætter med at forbedre og forenkle præpareringsproceduren, så den kan anvendes på større materialer (M.H. Nielsen i samarbejde med N. Tommerup, Kennedy Instituttet, København) 4.7. Scanning elektronmikroskopiske undersøgelser af Ændringer i celleoverfladers udseende ved mangel på visse fedtsyrer i overflademembranen hos stammer af Tetrahymena pyriformis. Undersøgelserne viser, at mangel på én eller to fedtsyrer i membranernes lipider medfører en totalt ændret cellemorfologi også med abnorm udvikling af cellens mikrotubulære og fibrillære skelet. Ændringer af dette har ikke tidligere kunnet føres tilbage til distinkte mangler i overflademembranernes lipidkomponent og viser helt specifikt betydningen af normal cellemembranfunktion for morfogenesen hos disse protozoer (M.H. Nielsen i samarbejde med R J. Hill og M. Hill, Kemisk laboratorium, H.C. Ørstedinstituttet, København). 4.8. Immunelektronmikroskopisk påvisning af intra- og ekstracellulære antigener ved anvendelse af guld-mærkede antistoffer på ultratynde cryo- samt på Lowicryl- og Eponsnit. Da mange af de proteinstoffer, som vi ønsker at påvise elektronmikroskopisk med immuncytokemisk farvning, ikke tåler at gennemgå den normale vævsfiksering og præparering til elektronmikroskopi, har vi de sidste år indarbejdet mere lempelige metoder til vævsDet lægevidenskabelige Fakultet 327 fiksering i forbindelse med ultra-tyndsnitning af dybfrosset væv. Det er på denne måde lykkedes at bestemme en hidtil upåagtet subcellulær lokalisation afvæksthormon i hypofysens væksthormonproducerende celler samt af lamellin sv.t. det basalmembranlignende materiale, som omgiver humane deciduaceller. Undersøgelser er stadig i gang for at kortlægge den intracellulære lokalisation af forskellige typer af plasminogenaktivatorer (M.H. Nielsen og L. Bastholm i samarbejde med L.-I. Larsson, R. Albrechtsen, P. Christensen). 5. Andre undersøgelser. 5.1. Knoglenedbrydning. Atrofisk rhinitis hos svin har været kendt siden 1830, og er karakteriseret ved at muslingebenene i næsten forsvinder, samt ved at dyrene vokser langsommere. Sygdommen optræder overalt i svineproducerende lande og har påført svineproducenterne store økonomiske tab. Årsagsforholdene ved sygdommen har indtil fornylig været ukendte. I 1981 blev det imidlertid vist, at toxin-producerende Pasteurella multocida stammer kan reproducere sygdommen. Vi har vist, at muslingebenene kan forsvinde i løbet af 14 dage efter inokulation med P. multocida- stammer i nyfødte grises næsebor. Nedbrydningen af muslingebenene sker ved en øget aktivitet af osteoclaster uden andre beskadigelser af muslingebenet. Regulationen af osteoclast-aktiviteten er generelt set ikke klarlagt. Vort modelsystem tillader imidlertid undersøgelser af P. multocida-toksiners evne til osteoclastaktivering under kontrollerede betingelser. P. multocida-toksin har vist meget stor evne til at fremkalde knoglenedbrydning in vivo. Med henblik på nøjere at klarlægge denne evne foretages der undersøgelse af P. multocida-toksin's påvirkning af knogleremodelleringen i organkulturer. Dette arbejde foretages i samarbejde med professor C. Trummel og professor G. Rodean, Health Center, Farmington, State University of Connecticut, USA. Ved periodontitis hos mennesker sker der en nedbrydning af knoglestrukturer omkring tænderne. Mekanismen ved denne sygdom er ukendt. Hvorvidt P. multocida-toksin kan fremkalde knoglesvind omkring tænderne hos rotter undersøges af professor, dr. odont. Thorkild Karring, Århus Tandlægehøjskole (F. Elling i samarbejde med afdelingsleder, dr.med. vet. K. B. Pedersen, Statens Veterinære Serumlaboratorium). 5.2. Eksperimentel reproduktion af rheumatoid pleuritis hos mus. Undersøgelserne omfatter eksperimentel reproduktion of rheumatoid pleuritis, som tidligere kun er iagttaget hos patienter, og har til formål at belyse mekanismen bag denne sygdom, specielt graden af humoral, respektive cellulær immunologi ved denne lidelse. Undersøgelserne fortsættes på større dyr med henblik på at belyse klinisk eksperimentelle relationer (P. Faarup, P. Faurschou, O. Winding, V. Hegediis, K. Kimura, B. Federspiel og M.H. Nielsen). 5.3. Variationer i glucosekoncentrationen i pleurale effusioner indeholdende rheumatoid mthritis-celler. Undersøgelsen foretages på patienter med rheumatoid pleuritis, lungetuberkulose og lungecancer, hvor der ud fra de foreløbige resultater synes at forekomme en relation mellem en reduceret glucosekoncentration i pleuravæsken (tidligere opfattet som specifik for pleural tuberkulose), øget LDH-aktivitet og øget proteinkoncentration i pleuravæsken, korreleret til en speciel morfologi af de neutrofile granulocytter (fremkomst af såkaldte rheumatoid arthritis-celler). Arbejdet er en fortsættelse af tidligere arbejder, hvor denne celletype blev påvist ved forskellige lidelser, og tentativt opfattes forandringerne som indicerende en ændret metabolisme intrapleuralt, fælles for de iøvrigt meget forskellige tilgrundliggende lidelser (P. Faurschou). 5.4. Kliniske undersøgelser over eosinofili-respons hos patienter med allergisk rhinitis i relation til behandlingseffekt. Med forskellige testmetoder undersøges det immunologiske respons hos allergisk rhinitis-patienter efter provokation og under forskellige former for behandlinger med henblik på en effektivisering af denne (P. Faurschou og P. Faarup). 5.5. Temperaturafhængigheden af fusion mellem endocytisk vesikel og ly so som. Celler optager eksogent protein ved endocytose. Endocytiske vesikler indeholdende eksogent protein afsnøres ved celleoverfladen og transporteres hovedsageligt til det lysosomale apparat, hvor proteinet nedbrydes. Denne proces er temperaturafhængig. Præliminære forsøg er udført med henblik på en elektronmikroskopisk undersøgelse af temperaturafhængigheden af fusion mellem endocytisk vesikel og lysosom (S. Buus og F. Elling). Redaktionsvirksomhed: Professor, dr.med. Jakob Visfeldt er managing editor ved Acta Path. Microbiol. Scandinavica. Lektor, dr.med. O. Werdelin er national redaktør for Acta Path. Microbiol. Immunol. Scand., Sect. C Gæster: Dr. Maurizia Clerici, Osp. S. Carlo Borromeo, Milano, har været gæst ved instituttet fra 1.9. 1983. 328 Universitetes årbog 1984 Dr. Lucio Scopsi, Institute of Surgical Pathology, University of Pisa, Italien. Exchange Research fellow, 1.10. 1983 - indtil videre. Dr. Baole Wang, Department of Pathology, Shaanxi Institute of Traditional Chinese Medicine, Xian, The People's Republic ofChina. WHO fellow, 1.5. 1984-1. 3. 1985. Publikationer: Andreasson, B., Bock, J.E., Buur, K., Visfeldt, ].: Multicentrisk pigmenteret morbus Bowen i vulva og analkanalen. Ugeskrift for Læger Vol. 147, s. 1039-40, København 1984. Briinner, N., Spang-Thomsen, M., Vindeløv, L., Nielsen, A., Engelholm, S.A.: Detection of Endocrine Responsiveness by Elow Cytometric DNA Analysis in Experimental Human Breast Cancer. Recent Results in Cancer Research 90, s. 200-204, Berlin-Heidelberg 1984. Clausen, J.T, Spårck, J.V, Lundberg, L., Werdelin, O.: Demonstration of hereditary linkage between respiratory anaphylaxis and MHO products in the Guinea Pig. Scand. J. Immunol. 20, s. 170, Oxford 1984. Dantzer, V, Nielsen, M. H .: Intracellular pathways of native iron in the maternal part of the porcine placenta. Eur. I. Cell. Bio! 34, s. 103-109, Stuttgart 1984. Elling, E, Lillehøj, E.B., Thomassen, M.S., Størmer, F.C.: Enzyme and ultrastructure renal changes after shorttime exposure to ochratoxin A. Proc. IX'th International Congress of Nephrology s. 238, Los Angeles 1984. - , Pedersen, K.B.: The aetiology and pathogenesis of atrophic rhinitis in pigs. Proceedings, The Eur. Soc. of Vet. Pathalogy, The Am. Coll. of Vet. Pathologists x, s. 30, Utrecht 1984. Engelholm, S.A., Briinner, N., Spang—Thomsen, M., Vindeløv, L.: Genetic instability of human tumors grown in nude mice. Immune—Deficient Animals, B. Sordat (ed.), s. 339—44, Basel 1984. Engelholm, S.A., Spang—Thomsen, M., Briinner, N., Nøhr, L, Roed, H., Vindeløv, L.: In vitro culturing of tumor cells on soft agar. Human Tumor Cloning, S. E. Salmon, J. M. Trent(eds.), s. 197-203, Miami, USA 1984. Eriksen, E.F., Danielsen, H., Johansen, A.S., Lar sson, L.: Solid—Phase Radioimmunoassay of Immunoglobulins G, A and M: Applicability in Analysis ofSucrose Gradients. Journal of Immunologicai Methods Vol. 71, s. 127-32, Amsterdam 1984. Eaarup, R, Winding, O., Pilapil, A., Hegediis, V, Grønvall,J.; Reversibility of Renal Infarcts Caused by Angiography. Angiology — New Developments, P. Balas, s. 507—10, New York, London 1984. — , Faurschou, R; Experimental Immunologicai Pleuritis Containing Rheumatoid-Pleuritis Cells in Mice. Respiration 46:S1,84, s. 92-93, Basel 1984. Faurschou, P., Winding, O., Faarup, R, Federspiel, B., Kimura, K., Hegedus, V: Thoracoscopical and X—ray Changes in Rabbits with Experimental Immunological Pleuritis as Correlated to Pathological Alterations. Respiration 46:S1,84, s. 91-92, Basel 1984. Fredens, K., Stengaard, P.K., Larsson, L.; Localization of Enkephalin and Cholecystokinin Immunoreactivities in the Perforant Path Terminal Fields of the Rat Hippocampal Formation. Brain Research Vol. 304, s. 255—63, Amsterdam 1984. Kimura, K., Moriya, H.: Enzyme— and immuno—histochemical localization ofkallikrein. I: The human parotid gland. Histochemistry 80, s. 367—72, London 1984. — , Moriya, H.: Enzyme— and immuno—histochemical localization ofkallikrein. IL The human kidkney. Histochemistry 80, s. 443^8, London 1984. Kristensen, R, Larsson, L., Nielsen, L.S., Grøndahl- Hansen^., Andreasen, P.A., Danø, K.. Human endothelial cells contain one type of plasminogen activator. Febs. Letts Vol. 168, No. 1, s. 33—37, Amsterdam 1984. Larsson, L.: Labelled antigen detection methods. Immunolabelling for Electron Microscopy, J. M. Polak, 1. M. Varndell(eds.), s. 123—28, Amsterdam 1984. — : Evidence for anterograde transport of secretory granules in processes of gastric paracrine (somatostatin) cells. Histochemistry 80, s. 323—26, Heidelberg 1984. — , Hougaard, D.M., Stengaard-Pedersen, K.: Paraneoplastisk hormonprodukation. Nordisk Medicin Vol. 98, s. 174-79, København 1983. — , Skr iver, L., Nielsen, L.S., Grøndahl—Hansen, J., Kristensen, R, Danø, K.: Distribution of Urokinase— type Plasminogen Activator Immunoreactivity in the Mouse. J. Cell Biol Vol. 98, s. 894—903, New York 1984. Larsson, L.: Pancreatic Polypeptide Cells. Ultrastructure of Endocrine Cells and Tissnes, Motta, P. M. (ed.), s. 141^7, Boston, The Hague, Dordrecht, Lancaster 1984. Marker, O., Nielsen, M.H., Diemer, N.H.: The permeability of the blood-brain barrier in mice suffering from fatal lymphocytic choriomeningitis virus infection. Acta Neuropathologica 63, s. 229—39, Berlin 1984. Milmann, N., Pedersen, N.S., Visfeldt, J.: Serum ferritin in patients on regular peritoneal and haemodialysis treatment: relation to marrow haemosiderin iron stores. Danish Medical Bulletin Vol. 31, No. 3, s. 245-48, København 1984. Nielsen, M.H., Larsson, L.: Immunogold staining of Det lægevidenskabelige Fakultet 329 ultracryotomy sections. Journal of ultrastructural reseach 88/3, s. 290, USA 1984. — , Engelholm, S.A.: The ultrastructure of human small cell lung carcinoma from patient tumours in vitro cultures and transplanted into nude mice. Electron Microscopy, A. Csanady, P. Røhlich, D. Szabo, s. 2408, Budapest 1984. Pedersen, K.B., Elling, F.: The pathogenesis of atrophic rhinitis in pigs induced by toxigenic Pasteurella multocida. Journal of Comparative Pathology 94, s. 203-14, London 1984. — , Elling, F.: Persistent atrophic rhinitis induced by dermonecrotic Pasteurella multocida. Proceedings, 8'th I.P.V.S. Congress August 27—31, s. 158, Gent 1984. Rehfeld, J.F., Flansen, H.F., Larsson, L., Stengaard— Pedersen, K., Thorn, N.A.: Gastrin and cholecystokinin in pituitary neurons. Proceedings of the National Academy of Sciences, USA: Neurobiology Vol. 81, s. 1902-05, Washington, D.C 1984. Skriver, L., Larsson, L., Kielberg, V., Nielsen, L.S., Andresen, P.B., Kristensen, P., Danø, K.: Immunocytochemical Localization of Urokinase—type Plasminogen Activator in Lewis Lung Carcinoma. J. Cell Biol Vol. 99, s. 752-57, New Yor k 1984. Spang-Thomsen, M., Briinner, N., Engelholm, S.A., Vindeløv, L.: Estimation by flow cytometric DNA analysis of the effect of radiotherapy, hormone therapy and chemotherapy on human tumors grown in nude mice. Immune—Deficient Anumals, B. Sordat (ed.), s. 409-15, Basel 1984. Spang-Thomsen, M., Vindeløv, L.L.: Changes of proliferation kinetics afterx—irradiation of a human malignant melanoma grown in nude mice. European Journal of Cancer et Clinical Oncology Vol. 20, No. 6, s. 849—55, England 1984. — , Vindeløv, L.L.: Proliferation kinetics of a human malignant melanoma serially grown in nude mice. Cell Tissue Kinet. 17, s. 401-10, England 1984. — , Visfeldt, J.: Transplanted malignant tumors. Model No. 109. Supplemental Update, 1984. Handbook: Animal Models of Human Disease Fase. 13, C. C. Capen, D. B. Hackel, T. C. Jones, G. Migaki (eds.), s. XX, Armed 1984. — , Vindeløv, L., Christensen, I.J., Visfeldt, J., Nielsen, A.: Effect of Single—dose X Irradiation on Growth Delay and Flow Cytometric DNA Distribution of a Human Colonic Carcinoma Transplanted to Nude Mice. Proceedings of the Third International Workshop on Nude Mice, Gustav Fischer Verlag, s. 665—673, New York 1982. Stengaard—Pedersen, K., Larsson, L., Fredens, K., Rehfeld, J.F.: Modulation of cholecystokinin concentrations in the rat hippocampus by chelation of heavy metals. Proceedings of the National Academy of Sciences, USA: Neurobiology Vol. 81, s. XX-XX, 1984. Winding, O., Grønvall, J., Faarup, R, Hegedus, V, Pilapil, A.: Particle—induced renal infarction at angiography. Angiology — New Developments, P. Balas, s. 501-05, New York, London 1984. Mogens Sprang-Thomsen Det lægevidenskabelige Fakultet 331 Farmakologi 1: Farmakologisk Institut Historie: Indtil 1842 hørte den farmakologiske samling under Kirurgisk Akademi. Herefter overførtes den til universitetet og anbragtes i 1869 i Panums værelser mellem festsalen og Konsistoriums forsamlingssal. I 1889 blev samlingen flyttet til et nyoprettet Farmakologisk Institut, der omfattede 6 værelser i hjørneejendommen Bredgade-Fredericiagade. I 1910 åbnede det nuværende Farmakologiske Institut (med ca. 1500 m2). Den 15. februar 1965 flyttede instituttets retskemiske afdeling ind i en nyopført bygning (med ca. 1200 m2) alene for retskemi. En ny staldbygning, der forbinder de to bygninger, blev samtidigt opført. (Litteratur: S.A. Gammeltoft; Den farmakologiske Undervisnings Historie, København 1952, 116 sider). I 1973 overflyttedes den retskemiske afdeling til Retsmedicinsk Institut, og lokalerne blev inddraget i instituttet. Den tidligere professorvilla benyttes for tiden af Institut for Almen Medicin. Faget blev indtil 1868 doceret sammen med retsmedicin og hygiejne. Dette år oprettedes et selvstændigt docentur i farmakologi, som i 1872 omdannedes til et ordinært professorat. I 1971 oprettedes endnu et ordinært professorat og i 1978 et professorat i klinisk farmakologi. (Litteratur: Københavns Universitet 1479-1979, Bind VIL Jens Schou: Farmakologi København 1979, s. 315-333). Stab: VIP. Antal årsværk: 15. Professorer: B. Diamant, E. Hvidberg og J. Schou. Lektorer: C. Broen Christensen, S. Christensen, S. Edelfors, A. Geisler, N. Grosman, H.H. Lausen, N. Lomholdt, S. Norn, A. Ravn-Jonsen, P. Stahl Skov og E. Steiness. Kandidatstipendiat: C.Jensen. TAP: Antal årsværk: 141/2. M. Christiansen, K. Ebbesen, P. Eisman, H. Fenger- Eriksen, A. Francker, K. Friis, D. Glendrup, A. Haumann, L. Ildor, L. Kolster, O. Madsen, P. Madsen, K. Nielsen, M. Nielsen. 1. Otterdahl, S. Pedersen, L. Rasmussen og L. Reiff. Forskningsvirksomhed: Forskningen på Farmakologisk Institut omfatter undersøgelser indenfor farmakologiens fire hovedområder: den basale farmakologi, den specielle farmakologi, klinisk farmakologi og toksikologi. Basalfarmakologien omhandler lægemidlers effekter på organismen (farmakodynamiske effekter), f.eks. deres virkningsmekanismer, men også organismens indflydelse på lægemidlers »skæbne« i organismen (farmakokinetik), d.v.s. deres optagelse, vævsfordeling, omdannelse og udskillelse. Den specielle farmakologi skildrer de enkelte lægemidler (deres farmakodynamik, farmakokinetik, indikationer, bivirkninger m.v.). Disse fagområder er grundlaget for den kliniske farmakologi, som beskæftiger sig med den terapeutiske anvendelse af farmaka - især med henblik på at klarlægge forudsætningerne for optimal klinisk anvendelse. Disse discipliner øger således forståelsen af farmakas biologiske egenskaber og optimale kliniske anvendelighed, men fremmer også grundlaget for udvikling af nye lægemidler samt øger vor forståelse af sygdommes årsager og patogenese og normale fysiologiske/biokemiske processer i den menneskelige organisme. Nøje knyttet til farmakologien er toksikologien, læren om skadevirkninger af kemikalier og naturprodukter. I de senere år er interessen i stigende grad rettet mod langtidsvirkningerne udløst af lidet symptomgivene eller symptomløse påvirkninger gennem lang tid, og som evt. først udvikles efter kontakten med de pågældende stoffer. Toksikologien vurderer således de risici ved stoffer, vi hyppigt udsættes for (kosttilsætningsmidler, kosmetik, lægemidler, rengørings- og plantebeskyttelsesmidler og industrielt anvendte kemikalier). Toksikologien har derfor nær relation til arbejds- og miljømedicin. Før den detaljerede omtale af instituttets igangværende forskningsprojekter skal der gives en indledende, resumerende oversigt af disse med henblik på deres relation til farmakologiens hovedområder. Flere studier belyser de subcellulære mekanismer, der regulerer histaminfrigørelsen fra mastceller, f.eks. betydningen af kalcium, af cellemembranens fosfolipider og dens indhold afsialinsyre. Disse histaminfrigørende regulatoriske faktorer menes at være af patogenetisk betydning ved allergiske lidelser, f.eks. høfeber, nældefeber og astma. Indsigt i disse processers regulation, dysfunktion og farmakologiske påvirkelighed øger forståelse, diagnostik og behandling af lægemiddelallergi (f.eks. mod penicillin), bakterielt betinget allergi, fødemiddelallergi, autoimmune sygdomme som rheumatoid arthritis og colitis ulcerosa. Disse undersøgelser omfatter også den kliniske effekt af peroral hyposensibilisering samt studier af cyklosporin A's og kalciumantagonisters hæmmende virkninger på allergisk betinget histaminfrigørelse. I flere undersøgelser belyses digitalisglykosidernes virkningsmekanisme og deres bindingskinetik. Hertil anvendes en række metodikker, bl.a. myokardiecellekulturer, i hvilke digitalis' bindingskinetik korreleres til farmakodynamiske parametre, især indflydelsen på Na+-K+-ATPasen. Lignende studier udføres på nerveceller fra centralnervesystemet for at undersøge, om 332 Universitetes årbog 1984 der kan være variationer i digitalis' effekter i forskellige celletyper. På patienter med let hjerteinsufficiens er påbegyndt helt nye undersøgelser for at bedre den traditionelle behandling af hjerteinsufficiens; den nye behandlingsteknik nedsætter angiotensinniveauet ved at gribe ind i dets dannelse med enzymhæmmere. Endelig undersøges det ofte anvendte cancerkemoterapeutikum adriamycin, da dette kan fremkalde svær hjerteinsufficiens. I myokardiecellekulturer er vist, at adriamycin fremkalder forandringer i cellekernen og i mitokondrier samt nedsat DNA-syntese og ændret lipidsyntese og -nedbrydning. Det vides dog endnu ikke, om disse forandringer er specifikke for myokardiecellen. Formålet med disse studier er at finde stoffer, der vil være protektive forud for adriamycinbehandling. Ved kronisk diuretikabehandling udløses, via kendte og ukendte homoeostatiske mekanismer, en forøgelse af den tubulære natriumreabsorption i de nefronafsnit, hvor denne ikke er blokeret afdiuretika. Disse kompensatoriske mekanismer begrænser det kliniske respons på diuretika. Ved clearanceforsøg på ubedøvede rotter undersøges tids-virkningsrelationen for diuretikas påvirkning afden tubulære natriumreabsorption, idet lithium-clearance-metoden benyttes til at sondre mellem proksimal og distal natriumreabsorption. Studier af lægemidlers specifikke bivirkninger kan øge forståelsen af deres virkningsmekanismer. Lithiumbehandling medfører relativt ofte en ændret følsomhed i nyretubuli for det antidiuretiske hormon vasopressin. Endvidere fremkalder lithium strukturelle forandringer i visse nyrecelier, hvilket er vist tidligere. Disse undersøgelser videreføres med lys- og elektronmikroskopiske og enzymhistokemiske analyser af de tidlige lithium-inducerede forandringer hos voksne rotter. Endvidere foretages morfometrisk analyse af de glomerulære forandringer hos rotter med lithium-induceret kronisk uræmi. Lithium har en selektiv psykotrop effekt, idet lithium forebygger recidiv af manio-depressive sygdomsfaser. En forståelse af lithiums virkning vil derfor i væsentlig grad øge vor indsigt i de biokemiske dysfunktioner, der ligger til grund for maniodepressiv sygdom. Denne indsigt kan yderligere fremmes, hvis man kan påvise et fælles angrebspunkt for andre stemningsregulerende farmaka, f.eks. tricykliske antidepressiva, NCE, rubidium, vanadat (som er fundet forhøjet hos manio-depressive patienter i såvel syg som rask fase), rolipram, alprazolam og PEG (prolinleucin-glycin), et tripeptid der forekommer i hjernen, men hvis funktion er ukendt. Det er af stor interesse, at alle de ovennævnte farmaka influerer på neurohormonstimuleringen af adenylatcyklase i hjernen. Det er derfor en hypotetisk mulighed, at aktiviteten af dette enzym eller en af dets subunits, hormonreceptoren, det GTP-sensitive koblingsprotein eller den katalytiske enhed kan være ændret ved depression. Alternativt kan »nærtliggende « processer i cellemembranen med betydning for aktiviteten af adenylat cyklase være ændret og påvirkes af lithium og andre stemningsregulerende farmaka. Smertebehandling er et stort problem. Undersøgelser af smertestillende lægemidlers farmakokinetik (morfin) og dermed forsøg på at finde den optimale adminstrationsmåde kan bedre behandlingen af patienter med smerter. Morfins farmakokinetik ved rektal administration (via endetarmen) er et nyt forskningsområde. Undersøgelsen udføres på patienter med morfinkrævende smerter, idet koncentrationen af morfin i blodet bestemmes efter henholdsvis rektal og intravenøs administration. Et andet morfinprojekts formål er at udvikle en enkel metode til at bestemme morfin i blod og urin baseret på produktion af et monoklonalt antistof. Andre undersøgelser belyser neurotoksiciteten af organiske opløsningsmidler (toluen og andre organiske opløsningsmidler), der kan give neurologiske skader. Studierne udføres på cellemembranen fra hjerner og dele heraf samt perifere nerver. Formålet med undersøgelserne er at finde de biokemiske ændringer, som kan ligge til grund for de neurologiske skader, der kan ses efter industriel anvendelse af organiske opløsningsmidler og alkoholindtagelse. I forsøgene udsættes rotter for organiske opløsningsmidler 12 timer i døgnet i op til 1 '/2 år. I vævspræparationer fra disse dyr bestemmes cellemembranens fysisk-kemiske egenskaber, lipidsammensætning, kalciumoptagelsen, fosfatoptagelsen og ATPase-aktiviteten. Endvidere udvikles en lidet ressourcekrævende metode, der let og hurtigt kan afgøre, om et stof er neurotoksisk. Et nyt projekt studerer relationen mellem blodlaktat og fysisk præstationsevne hos såvel raske individer, f.eks. idrætsfolk, som hos patienter med hjerte- og lungelidelser. Det første mål i undersøgelsen er at udvikle en metode, der kan bestemme blodlaktat senest 3 minutter efter, at en blodprøve er taget. Undersøgelsen af kemiske stoffers allergene egenskaber og betydningen af prædiktive hudtests fortsættes. Endvidere undersøges borsyres farmakokinetik samt værdien af dialysebehandling ved akut borsyreforgiftning. Undersøgelserne og forsøgene på at udvikle bedre luftvejskatetre fortsætter i udvidet omfang. Den klinisk-farmakologiske forskning omfatter flere projekter. I to undersøgelser undersøges 5-aminosalicylsyres (5-ASA) terapeutiske effekter; den ene er en dobbelt-blind multicenter undersøgelse af patienter med Crohns sygdom i tyndtarmen, medens den anden er en undersøgelse af rektal administration af 5-ASA hos patienter med hæmoragisk proctit. Endvidere undersøges alderens (børn/voksne) betydning for salazopyrins og 5-ASA's farmakokinetik. Andre undersøgelser skal belyse cyclosporins virkning på prednisolon hos patienter, der har faet foretaget nyretransplantaDet lægevidenskabelige Fakultet 333 tion - især med henblik på fastlæggelsen af doseringen af prednisolon; endvidere undersøges den mulige betydning af antibiotisk profylakse hos patienter, der far indopereret en cerebrospinal shunt. 1. Allergiske, inflammatoriske og immunologiske lidelser: Basale mekanismer, diagnostik og medikamentel behandling. 1.1. Mastcellen er funktionelt af betydning ved allergiske og inflammatoriske reaktioner, og mediatorer frigjort fra og dannet af mastcellen menes at være årsag til symptomerne ved allergiske lidelser af type I (f.eks. høfeber, nældefeber og astma). Med henblik på optimal behandling af disse sygdomme - herunder udvikling af nye lægemidler og behandlingsprincipper - er det af vigtighed at have kendskab til de mekanismer, der medvirker i mastcelle-reaktionen, samt disses påvirkelighed aflægemidler og eksperimentelle stoffer. En klarlægning af subcellulære mekanismer nødvendiggør anvendelse af rene cellepræparationer, og peritoneale rotte mastceller, som kan isoleres til en næsten homogen cellepopulation, er derfor en velegnet model til dette formål. Ved stimulation af mastceller frigøres bl.a. histamin, som patofysiologisk er af betydning ved de allergiske sygdomme. Calcium vides at være af betydning for histaminfrigørelse fra mastceller, og mekanismerne for calciums effekt undersøges. Endvidere undersøges membranfosfolopid omsætningen med henblik på en afklaring af dennes betydning ved mastcelle-stimulation. Endelig undersøges, om effekten af visse lægemidler på histaminfrigørelsen kan skyldes påvirkning af mastcellens oxidative metabolisme (N. Grosman). 1.2. En række andre undersøgelser sigter også på at klarlægge de grundlæggende mekanismer ved allergiske lidelser som astma, høsnue og anafylaktisk shock. En bedre forståelse af disse mekanismer kan føre til nye behandlingsmuligheder og mere effektive diagnostiske målemetoder. Erhvervsbetinget allergi udgør et stigende problem, som kræver nye og forfinede undersøgelsesmetoder for at opklare de mangeartede og komplekse mekanismer, som er ansvarlige for disse lidelser. Hos arbejdere indenfor penicillinfremstillende industri har vi således fundet, at de allergilignende symptomer ofte kan skyldes en uspecifik histaminfrigørelse, som ikke skyldes allergi og som kan være forårsaget af forskellige smags- og tilsætningsstoffer, altså harmløse, ikke-allergiske reaktioner, som derfor ikke nødvendiggør omskoling til nye arbejdsområder. Fødemiddelallergi - eller -intolerance - er et tilsvarende komplekst område, som hidtil har været vanskeligt at takle. Vor nye histaminundersøgelsesmetode tillader at skelne mellem allergiske og ikke-allergiske reaktioner, idet det er muligt at fjerne immunglobulinerne fra celleoverfladen (»strippede« celler) uden at beskadige cellefunktionen. I praksis provokeres intakte og »strippede« celler fra en lille blodprøve med de mistænkte fødemiddelemner. Histaminfrigørelse fra intakte, men ikke fra »strippede« celler, viser type I allergi, medens frigørelse fra »strippede« celler afslører en ikke-allergisk reaktion. Det er vigtigt at opklare mekanismen ved voksenastmaen, da disse lidelser kan være vanskelige at behandle. Astmaen opstår ofte i tilslutning til infektioner. Vi har fundet, at forskellige bakterier frigør histamin, og at man ikke behøver at være allergisk overfor bakterien for at frigøre histamin. Dette er vigtigt, fordi det betyder, at infektioner med vidt forskellige stammer vil kunne forårsage histaminfrigørelse og hermed være ansvarlige for symptomerne. Vi mener her at være på sporet af en ny patogen mekanisme, hvor bakteriecellevæggen stimulerer mastcellen og den basofile leukocyt til frigørelse af histamin. Muligvis er peptidoglykan i den bakterielle cellevæg ansvarlig herfor. Da peptidoglykan findes i både grampositive og gramnegative bakterier, kunne dette forklare, hvorfor vidt forskellige bakterier frigør histamin. Isolerede peptidoglykaner og fragmenter fra bakteriens cellevæg er nu genstand for nærmere undersøgelser, som inkluderer spaltning ved enzymer og kompetitiv hæmning med sukkerarter, som indgår i peptidoglykanet. Men også endotoksiner og lignende kunne tænkes at medvirke til histaminfrigørelsen. Derfor undersøges Salmonella og Coli lipopolysaccharider. Undersøgelserne tyder mod en direkte frigørelse af histamin, men i tilfælde, hvor bakteriel allergi foreligger, kan disse lipopolysaccharider antageligt potensere histaminfrigørelsen. Under nærvær af serum finder vi, at lipopolysacchariderne kan frigøre histamin via komplementaktivering. Undersøgelserne synes således at vise, at bakterielle mekanismer ved voksen-astmaen byder på komplekse mekanismer. Peroral hyposensibilisering er en ny mulighed indenfor immunterapi, som antageligt vil fremvise færre bivirkninger. Effekten undersøges på Rigshospitalets Voksen-allergi afdeling. Det er muligt, at denne nye form for terapi vil vise sig mere effektiv og måske bero på cellulære mekanismer, som ikke kan afsløres ved RAST eller måling af blokerende antistoffer. Vi vil derfor undersøge mulige ændringer i IgE receptorer og i IgE molekylernes affinitet under hyposensibilisering. Nye farmakologiske muligheder for anti-allergisk terapi undersøges indenfor immunsuppressive stoffer som cyklosporin A, hvor analoger med fa bivirkninger kunne blive en ny type af anti-allergiske farmaka. Også kalciumantagonister af verapamil- og nifedipin-typen hæmmer histaminfrigørelsen, men mere potente stoffer søges nu syntetiseret (Knoll AG) og vil blive afprøvet her. Vi har mistanke om, at visse membranændringer måske kunne blive et effektivt angrebspunkt for medi334 Universitetes årbog 1984 kamentel behandling. Ændringer i cellemembranens sialinsyreindhold synes at modulere histaminfrigørelsen. Hvis allergiske patienter viser et ændret indhold, som afviger fra normale individer, kunne sialinsyren være af betydning for den cellulære hyperreaktivitet. En ny og enkel metode til klinisk brug er under udvikling på laboratoriet til afsløring af, hvilke stoffer patienten er overfølsom overfor. Det kan være traditionelle antigener som pollen, husstøv og dyrehår, men også visse fødemidler (fødemiddelallergikere, som ikke tåler farvestoffer, konserveringsmidler og lignende), lægemidler (visse patienter tåler ikke penicillin eller medikamenter, som bruges i forbindelse med narkose og røntgenundersøgelse, idet disse stoffer kan fremkalde en livstruende shocktilstand), skimmelsvampe (disse svampe trives i befugtningsanlæg, som ikke renses tilstrækkeligt, hvorfra de spredes og udvikler astma hos følsomme patienter. Denne arbejdsbetingede astma kendes bl.a. fra trykkerier) og bakterier (bakteriel betinget astma hvor infektionen har udviklet en svær form for asthma- »intrinsic asthma« — som er vanskelig at diagnosticere og behandle og som kræver langvarig indlæggelse). Metoden er baseret på hurtig analyse af en blodprøve fra patienten og søges udviklet til hospitalsvenlig kitmetode. Sammenlignende undersøgelser har vist, at vor nye undersøgelsesmetode må antages at indebære fordele frem for RAST metoden ved større følsomhed og specificitet. Det er derfor muligt, at måling af allergi i fremtiden vil blive baseret på denne nye metode (S. Norn, P. Stahl Skov og C.Jensen). 2. Digitalisglykosiders cellulære effekter, behandling af hjerteinsufficiens med enzyminhibitorer og adnamyans hjerte toksiske effekt 2.1. Digitalisglykosiders cellulære dynamik og kinetik. I isolerede cellekulturer fra dels hjerte og dels hjerne er der påvist mindst to forskellige specifikke bindingspladser for digitalisreceptorer. Den cellulære effekt af digitalisglykosider adskiller sig imidlertid for disse to væv. I neuronkulturer hæmmer digitalisglykosider kationtransporten bedømt ved rubidiumflux, den Na + - K+-ATPase-afhængige kaliumtransport, ligesom de bindingskinetiske forhold studeres for at fastslå om den ene specifikke bindingsplads er korreleret til denne effekt. I myokardiecellekulturer findes tilsyneladende de samme specifikke digitalis-bindingspladser, men i modsætning til neuroner fra centralnervesystemet inhiberer digitalis ikke her Na+-K+-ATPasen og medfører således heller ikke hæmning af rubidiumflux. Disse studier udføres på rottevæv og sammenhængen mellem digitalisbindingspladserne og naturen af Na+-K+-ATPasen studeres, herunder bl.a. om speciesvariationer kan være af betydning for de forskellige cellulære digitaliseffekter. Endogene digitalislignende substanser studeres i en papillærmuskelmodel og en identifikation af humane plasmafaktorer af betydning for kontraktionsforholdene i myokardievæv er påbegyndt såvel i papillærmuskelmodellen som i myokardiecellekulturer (E. Steiness, S. Christensen og S. Waldorff). Herudover studeres propranolols og hovedmetabolitten 4-OH-propranolols indflydelse på tyreoideastofskiftet hos patienter med forhøjet blodtryk i samarbejde med afdeling M, Frederiksberg Hospital (H.H. Lausen, E. Steiness og B. Lumholtz). 2.2. Hjerteinsufftciensbehandling med converting enzyme inhibitorer. Den traditionelle hjerteinsufficiensbehandling ændres i disse år fra som første præparatvalg at have digitalisglykosider og derefter supplement med diuretika, til først at behandle med diuretika og derefter senere introducere digitalis. Denne strategi er også ved at blive ændret, idet man nu studerer mulighederne for at introducere vasodilatatorer i stedet for digitalis. Denne behandling har ikke direkte inotrop effekt, men en indirekte, idet afterload reduceres ved denne form for medikamentel behandling, hvorved kravene til myokardiets arbejdsydelse reduceres. Et nyt princip er her at gribe ind i angiotensindannelsen ved hjælp af converting enzyme inhibitorer, der nedsætter dannelsen af den meget aktive vasokonstriktor angiotensin. Et klinisk studium tilrettelagt som et blindt, randomiseret studium over en sammenligning mellem digoxin og enalaoril er påbegyndt. Den objektive parameter er her en undersøgelse af det aerobe stofskifte og omlægning til anaerobt stofskifte i forbindelse med anstrengelse ved hjælp af en teknik, der ikke tidligere har været anvendt her i landet. Arbejdet udføres i samarbejde med Rigshospitalets medicinske afdeling B (E. Steiness i samarbejde med S. Waldorff og P. Bo Hansen). 2.3. Adriamycins kardiotoksicitet. Det meget anvendte cancerkemoterapeutikum adriamycin har ved klinisk anvendelse, udover traditionelle bivirkninger ved kemoterapi, en uforudsigelig kardiotoksisk effekt førende til svær og næsten intraktabel hjerteinsufficiens. Da adriamycin i mange tilfælde har en god antitumoreffekt, er det fundet af relevans at studere mekanismen eller mekanismerne bag denne kardiotoksicitet. I isolerede myokardiecellekulturer er adriamycins påvirkning af den cellulære morfologi studeret og der er, som hos voksne behandlede patienter, påvist såvel kerneforandringer som forandringer i mitokondrierne. Parallelt med kerneforandringerne har vi påvist en reduktion af DNA-syntesen bedømt ved tymidininkorporeringshastigheden i myokardiecelle- DNA. Dette forhold er imidlertid næppe speDet lægevidenskabelige Fakultet 335 cifikt for myokardieceiler og dermed ikke den egentlige baggrund for kardiotoksiciteten, idet også tværstribet skeletmuskulatur i cellekultur udviser samme ændringer. I myokardiecellemodellen er lipidsyntesen og nedbrydning studeret, og også her er der fundet forandringer, men det vides endnu ikke, om disse forandringer er specifikke for myokardieceiler. Energistofskiftet og adriamycins påvirkning heraf vil blive studeret, idet det langsigtede mål er at finde frem til protektive stoffer, således at man ved velkarakteriserede måleparametre kan vurdere effekten af en evt. protektiv behandling forud for adriamycinbehandling (S. Christensen, E. Steiness i samarbejde med K. Wassermann). 3. Renale natnumre tiner ende mekanismer under behandling med diuretika. Under indledningen af en diuretisk behandling påføres organismen en negativ salt- og vandbalance i de første dage af behandlingen. Denne akutte diuretiske virkning er imidlertid kortvarig, og efter nogle fa dages behandling, beroende på patienten og typen af diuretikum, etableres en ny natriumbalance (d.v.s. udskillelse = indtagelse), hvor organismens totale natriumindhold er reduceret. Da det indgivne diuretikum fortsat blokerer natriumreabsorptionen i specifikke nefronafsnit, må denne balance indebære, at natriumreabsorptionen i andre nefronafsnit er blevet forøget, indtil hæmning og stimulation er lige store. Mekanismerne bag disse homeostatiske adaptationer til kronisk behandling med diuretika er kun delvist kendte, ligesom det er uvist i hvilke nefronafsnit adaptationerne sker ved behandling med forskellige typer diuretika. Det må formodes, at disse adaptive mekanismer spiller en betydelig rolle for det kliniske respons på diuretikabehandling, og at den regionale omlægning af salt- vandreabsorptionen i nefronet har betydning for visse bivirkninger under kronisk behandling med diuretika. Projektet har til formål at belyse mekanismerne og kinetikken ved disse adaptative renale ændringer under behandling med forskellige typer af diuretika. Ved clearanceforsøg med ubedøvede rotter kvantiteres de diuretikainducerede ændringer i den tubulære natriumreabsorption, idet lithium-clearance metoden benyttes til at skelne mellem proksimale og distale forandringer. Disse forsøg vil blive fulgt op af kliniske undersøgelser på normale forsøgspersoner og patienter med ødemsygdomme. Undersøgelserne kan forøge vor viden om natriumbalancens regulation under fysiologiske og patofysiologiske forhold, og skabe grundlag for en mere rationel behandling med diuretika (S. Christensen og E. Steiness). 4. Lithiums virkninger på nyrernes struktur og funktion. Lithium benyttes i den profylaktiske behandling af manio-depressiv psykose. I Danmark er ca. 10.000 patienter i kronisk lithiumbehandling, hvorfor langtidsbivirkninger som følge af lithiums påvirkninger af vitale organsystemer er af stor interesse. Morfologiske studier er i klinikken begrænset til de få tilfælde, hvor der er indikation for nyrebiopsi, hvorfor en øget viden om lithiums nefrotoksiske virkninger må erhverves gennem eksperimentelle studier. Ved kronisk administration af »terapeutiske« lithiumdoser til voksne rotter ses — som hos nogle patienter — en diuresestigning, som skyldes, at lithiumionen hæmmer virkningen af det antidiuretiske hormon (ADH) i samlerørenes epitelceller. Hæmningen er reversibel, og ved forsøg med isolerede samlerør er det vist, at den skyldes nedsat dannelse af cyklisk AMP ved stimulation med ADH. Samtidig udvikles karakteristiske morfologiske og enzymhistokemiske forandringer i de distale tubuli og samlerørene; disse ændringer er delvist reversible og korreleret til de funktionelle ændringer (diuresestigning og nedsat evne til at koncentrere urinen). For tiden analyseres tidssekvensen for de tidligste morfologisk og enzymhistokemiske forandringer samt den nøjagtige tubulære lokalisation af disse. Disse undersøgelser kan bidrage til en øget viden om ADH's fysiologiske virkemåde. Ved kronisk administration af lithium til nyfødte rotter udvikles svære, irreversible nyreforandringer (»lithium-nefropati«) og kronisk nyreinsufficiens. Denne særlige form for nefrotoksicitet ses også ved plasmakoncentrationer af lithium i det »terapeutiske « område (<1.2 mmol/1) og må forklares ved, at rottenyren er særligt følsom for lithium i de første uger efter fødslen. Modellen har mange lighedspunkter med kronisk nyreinsufiiciens hos patienter og benyttes til patofysiologiske studier over sammenhængen mellem strukturelle forandringer og funktionstab ved progredierende nyreinsufficiens (S. Christensen i samarbejde med PD. Ottosen og S. Olsen, Patologisk Institut, Århus Kommunehospital). 5. Lithiums og antidepressive lægemidlers virkningsmekanisme. 5.1. Lithiums og antidepressive medikamenters forebyggende og terapeutiske effekter ved behandling af manio-depressive tilstande er af stor betydning i den psykiatriske klinik. Farmakologiske undersøgelser af disse stoffer må tillige tillægges stor videnskabelig værdi, idet klarlæggelse af deres virkningsmekanismer vil give os indsigt i de biologiske forstyrrelser, der ligger til grund for mani og depression. Disse undersøgelser vil støttes af studier af andre farmaka og stoffer, der måske vil finde fremtidig anvendelse ved behandling af denne sygdom. Som eksempel kan nævnes rubidium, rolipram, alprazolam og tripeptidet PEG (prolinleucin- glycin). Yderligere bør anføres, at disse studier 336 Universitetes årbog 1984 også vil øge vor forståelse af normale neurobiologiske processer. Lithium og antidepressiva har mange farmakologiske effekter, hvilket - i forbindelse med hjernens anatomiske og funktionelle kompleksitet samt vor manglende viden om den manio-depressive sygdoms årsager og patogenese — gør det særdeles vanskeligt at opnå sikre konklusioner og bekræftelse respektive afkræftelse af de mange teorier inden for dette forskningsområde. En forskningsstrategi er at undersøge den (de) hjernefunktion(er), der påvirkes af såvel lithium som antidepressiva, og som iøvrigt tillægges betydning for regulation af det humane følelsesliv. En dominerende hypotese er, at ændringer i og påvirkninger af det noradrenalin-følsomme (beta-adrenerge) enzym adenylat-cyklase, som er lokaliseret postsynaptisk, d.v.s. på den modtagende celle i spalten mellem to kommunikerende nerveceller, er af central betydning for udvikling af abnorme stemningstilstande og deres medikamentelle behandling. En række undersøgelser har vist, at behandling med antidepressiva og lithium modificerer (hæmmer) funktionen af hjernens beta-adrenerge adenylat-cyklase-system, men de involverede molekylære mekanismer er kun ufuldstændigt opklaret. De følgende undersøgelsers formål er at belyse disse mekanismer, som synes at omfatte ændringer i antal og/eller funktion af beta-adrenerge receptorer (specifikke bindingssteder for noradrenalin på nervecellens overflade) eller i de processer, der overfører receptorpåvirkninger fra cellemembranens udside til cellens indre funktioner. Enzymet adenylatcyklase består - mindst — af 3 subunits: 1) en hormonfølsom receptor på celleoverfladen, 2) et GTP (guanosintrifosfat) følsomt koblingsprotein og 3) selve det katalytiske enzym, der omdanner ATP til det intracellulære signal cyklisk AMP. Lithiums angrebspunkt på adenylat-cyklase-systemet søges klarlagt ved sammenlignende undersøgelser af lithiums og rubidiums indflydelse på adenylat-cyklase- aktiviteten i intakt hjernevæv (slices) fra rotter. Rubidium har teoretisk og måske også klinisk betydning. Rubidium er som lithium en monovalent ion, men i modsætning til lithium, som har en antimanisk effekt, er der observationer, der tyder på, at rubidium forværrer en mani og besidder antidepressive egenskaber. Nylige undersøgelser har vist, at rubidium øger hormon-stimuleret cyklisk AMP syntese i modsætning til lithium, som hæmmer denne. Kronisk behandling af rotter med en række psykoaktive stoffer, f.eks. reserpin og antidepressiva, medfører adaptive ændringer i rottehjernens noradrenalinsensitive adenylat-cyklase-systems komponenter. Flere undersøgelser har til formål at belyse ændringer i selve enzymet (den katalytiske subunit), som kan aktiveres selektivt med stoffet forskolin, der i årtusinder har været anvendt i indisk folkemedicin. Vore undersøgelser har vist, at kronisk lithiumbehandling hæmmer den forskolinstimulerede enzymaktivitet (A. Geisler i samarbejde med PH. Andersen). 5.2. Hormonal aktivering afadenylat-cyklasen reguleres bifasisk af kalcium, ligesom GTP har afgørende betydning for den hormonale stimulation af enzymet. To sideløbende projekter undersøger lithiums indflydelse på disse regulatoriske processer (A. Geisler i samarbejde med C.-J. Arum og A. Mørch). 5.3. Vi har således fundet, at lithium in vitro hæmmer den GTP-stimulerede aktivitet. Også fluorids effekt på adenylat cyklasen, som skyldes en påvirkning af det GTP-sensitive koblingsprotein influeres af lithium in vitro og efter kronisk behandling. Calmodulin (CaM) er et calcium-sensitivt protein, der har regulatorisk betydning for både syntesen (via adenylat cyklasen) og nedbrydningen (via fosfodiesteraserne) og dermed det intracellulære cyklisk AMP niveau. Vi har således vist, at lithium in vitro og in vivo i begge tilfælde i terapeutiske koncentrationer har en hæmmende effekt på calcium-CaM stimulering af adenylat cyklasen (A. Geisler i samarbejde med A. Mørch). 5.4. De divalente ioners betydning (calcium, magnesium og mangan) er under fortsat undersøgelse med henblik på at lokalisere det »site« i enzymsystemet, hvor de hæmmer respektive aktiverer dette. Lithiums effekt på enzymaktiviteten kan tænkes at ske ved I) en interferens med cyklasens »mikroomgivelser« med en deraf følgende influens på den til aktiveringsprocessen hørende konformationsændring, 2) en direkte interaktion med cyklasens proteinkomponenter: (a) lithium kan tænkes at påvirke affiniteten mellem neurohormon- enzym eller mellem enzymkomponenterne, (b) de aktivatorer hvis stimulering hæmmes af lithium kan tænkes at ændre enzymets konformation til en aktiv konformation, der er mere følsom over for lithium end den ustimulerede konformation. Mulighederne I) og 2) vil blive belyst ved en undersøgelse af lithiums effekter på GTP-proteinet og den katalytiske enhed efter separering af de to proteiner. Ionen vanadat er også af interesse, idet organismens indhold af vanadium synes ændret hos maniodepressive patienter — interessant nok både i syg og rask fase. Vanadat kan stimulere adenylat cyklasen; lithiums indflydelse herpå er nu under udforskning (A. Geisler i samarbejde med E. Christiansen). 5.5. En dominerende hypotese vedrørende grundlaget for antidepressivas terapeutiske virkning er, at den antidepressive effekt har sammenhæng med reduktion i hjernens antal af beta-adrenerge receptorer, og disses funktion bedømt som beta-adrenergt medieret cyklisk AMP dannelse. Det lægevidenskabelige Fakultet 337 Fortsatte dyreeksperimentelle undersøgelser vedrørende denne hypotese har vist, at kombinationsbehandling med 2 antidepressiva (imipramin og mianserin) fremkalder en betydeligt hurtigere reduktion i hjernens beta-adrenoceptor antal end behandling med imipramin alene, men også hurtigere end kombinationsbehandling med imipramin og andre antidepressiva Dette kan tyde på, at en sådan kombinationsbehandling kunne have en betydeligt hurtigere indtrædende klinisk antidepressiv effekt end behandling med imipramin alene. En klinisk undersøgelse til afprøvning af denne kombinationsbehandling er under forberedelse (R. Klysner og A. Geisler i samarbejde med psykiatrisk afd. P, FAC Hillerød). 5.6. Fortsatte undersøgelser tyder på, at dyrkede neuroner og astrocytter fortrinsvis indeholder henholdsvis beta2- og betapadrenerge receptorer. Da det vides, at det udelukkende er betapadrenerge receptorer i hjernen, der ændres efter antidepressiv behandling, er det således muligt, at langtidseffekten af antidepressiva er lokaliseret til hjernens gliaceller (A. Geisler og R. Klysner i samarbejde med A. Schousboe, Biokemisk Institut A, Panum Instituttet) 5.7. En ny, specifik og sensitiv metode til bestemmelse af cyklisk AMP i humant spyt er udviklet (A. Geisler i samarbejde med U. Glenert). Metoden skal anvendes til at bestemme cyklisk AMP i spyt fra ubehandlede depressive patienter og patienter behandlet med tricycliske antidepressiva (A. Geisler og U. Glenert i samarbejde med OJ. Rafaelsen, Psykiatrisk afdeling, Rigshospitalet). 5.8. Endelig har vi vist, at PEG (prolin-leucin-glycin) har en lithiumlignende effekt på neurohormon-stimuleret cyklisk AMP syntese i rottehjerne (A. Geisler i samarbejde med PH. Andersen og A. Mørch). Nylige undersøgelser tyder på, at rolipram og alprazolam har en effekt på enzymet, der har fællestræk med antidepressivas indflydelse. 6. Smertestillende lægemidlers farmakologi. 6.1. Studiet af de smertestillende lægemidlers farmakologi har til formål at forbedre behandlingen af patienter med akutte og kroniske smerter. Ved smertebehandling, hvor kvalme og opkastning umuliggør tabletbehandling, anvendes undertiden rektal administration af lægemidler, d.v.s. indgift af stikpiller i endetarmen. Igangværende undersøgelser har til formål at undersøge effektiviteten af morfin ved rektal indgift. Undersøgelsen udiøres på patienter, der har behov for smertelindring, ved at bestemme morfins koncentrationsforløb i blodet efter henholdsvis intravenøs og rektal indgift. Herved kan man bestemme stoffets rektale vævstilgængelighed (C. Broen Christensen i samarbejde med H. Henriksen, Finseninstituttet). 6.2. Et andet projekt har til formål at udvikle en specifik, enkel og bilig metode til bestemmelse af morfin i blod og urin baseret på produktion af monoklonalt morfinantistof, d.v.s. et antistof produceret af celler med identiske arveegenskaber. Metoden skal erstatte den nuværende morfinanalyse, der er baseret på polyklonale antistoffer (C. Broen Christensen i samarbejde med S. Mouritzen og E. Eindblad, Statens Seruminstitut). 7. Organiske opløsningsmidlers neurotoksiske effekt. Som følge af det store forbrug af organiske opløsningsmidler og den stigende erkendelse af deres neurotoksiske effekt, sigter projektet mod a) at finde de biokemiske ændringer, som kan forklare de neurologiske symptomer, der observeres efter erhvervsmæssig anvendelse af organiske opløsningsmidler, b) på grundlag af de fundne ændringer at udvikle en metode, hvormed man på kort tid og med et lille resourceforbrug, kan afgøre om et stof har neurotoksisk effekt. I kroniske forsøg med bedøvelsesmidler til indånding (inhalationsanæstetika) har man iagttaget ændringer i cellemembranens lipidsammensætning, d.v.s. ændret forhold cholesterol/phosphorlipid og ændret lipidsammensætning i sidstnævnte med følgende ændringer i membranens fysisk-kemiske egenskaber og dermed for dens biologiske funktion. Eksponeredes rotter med 500 ppm toluen i indåndingsluften i op til 1/2 år i 12 timer dagligt iagttoges kun ringe effekt på den synaptosomale calciumoptagelse, der er et mål for nervecellernes stimulatoriske effekt, og ingen effekt på fosfatoptagelsen, der er et mål for nervecellernes membranfunktioner. Efter V2 til 1 Vi års eksponering iagttoges imidlertid reduktion i hjernemassen, tydeligst efter 1 '/j års eksposition. Denne iagttagelse danner grundlag for et fælles projekt med H. Diemer, Neuropatologisk Institut, Københavns Universitet med titlen: Undersøgelser over toluens effekt på rottehjernens morfologi og biokemi efter daglig eksponering i op til V2 år. H. Diemer undersøger, om der kan erkendes morfologiske ændringer samtidig med, at der her på instituttet undersøges for ændringer i lipidsammensætningen i hemisphære, Cerebellum, thalamusafsnittet, rygmarv og ischiasnerven. Membranens energibehov dækkes ved spaltning af energirigt adenosintrifosfat (A'FP) under indvirkning af enzymet ATPase. Der er beskrevet påvirkning af nervecellemembranens ATPase-systemer efter påvirkning med anæstesigasser og ethanol. Da organiske opløsningsmidler virker bedøvende i høje doser, og da de i fysisk-kemisk henseende har mange lighedspunk338 Universitetes årbog 1984 ter med inhalationsanæstetika, er det nærliggende at antage, at deres indvirkning på nervecellemembranen er ens. Derfor undersøges organiske opløsningsmidlers effekt på nervecellemembranens ATPaser, og om der kan opstå potentierende effekt ved eksposition med to eller flere opløsningsmidler samtidigt. Ved positivt resultat af undersøgelsen er det hensigten at overføre teknikken til lettere tilgængeligt materiale som for eksempel røde blodlegemer. Det er vist, at feks. hexan drastisk øger aktiviteten af enzymerne beta-glucuronidase og beta-galactosidase i de perifere nervebaner. Stigningen indtræder hurtigt, men klinger af efter en kort periode. Om tilsvarende ændring sker i centralnervesystemet vides ikke, hvorfor det undersøges om en sådan effekt i CNS efter '/i-l'A års inhalation af toluen i en koncentration på 500 ppm (S. Edelfors og A. Ravn- Jonsen). <9. Monitorering af fysisk præstationsevne ved hjælp af blodlaktatmålinger. Blodlaktat indtager en central plads for vurdering af fysisk præstationsevne. Laktatakkumulering udgør den ultimative begrænsning for intensiteten af fysisk aktivitet og er direkte relateret til bl.a. et individs maksimale iltoptagelse. Denne på sin side er afhængig af et antal faktorer så som hjertets maksimale minutvolumen, lungernes ventilationskapacitet, blodets ilttransportsystemer og udnyttelsesprocesser. Laktat begynder at akkumulere, så snart nogle af disse parametres overgrænse er nået, og skal således primært betragtes som et tegn på iltmangel i videste forstand. Arbejdsbelastningens indflydelse på laktatproduktionen varierer med et individs fysiske tilstand. Det er således klart vist, at hjertepatienter begynder at akkumulere laktat ved lavere arbejdsbelastninger end normale individer, som igen er mere følsomme end veltrænede idrætsfolk. Der foreligger et behov for at kunne monitorere arbejdsbelastning ved hjælp af laktatakkumulation, ikke bare som et mål for positive eller negative forandringer af patienters hjertestatus, men også for at kunne studere forskellige lægemidlers indflydelse på arbejdsevnen. På samme måde er det ønskeligt at bruge laktatakkumulation som et mål for præstationsevnen hos idrætsfolk. Selvom det er ønskeligt at kunne monitorere arbejdsintensiteten ved belastningsprøver ved hjælp af blodlaktat, har dette ikke været muligt på grund af, at laktatbestemmelserne ikke har kunnet foregå tilstrækkeligt hurtigt. Formålet med nærværende projekt er at udarbejde enzymatiske fluorescensmetoder for at opnå en laktatværdi fra blod senest 3 minutter efter, at blodprøven er taget. Når en sådan metodik er udarbejdet, kan herefter eventuelle fordele ved monitorering af arbejdsbelastninger med laktatmålinger vurderes med hensyn til deres reproducerbarhed hos et og samme individ. Herved bliver det muligt at vurdere laktatakkumulationens praktiske anvendelighed for at fastlægge arbejdspræstationsevnen hos såvel idrætsfolk som hos patienter med hjerte- og lungelidelser (B. Diamant). 9. Medico-teknisk forskning. 9.1. Luftrørskatetre med ballon til tætning mod luftrørets væg anvendes normalt under anæstesi til kirurgiske indgreb. Der er foretaget sammenlignende undersøgelser af 2 konventionelle katetre og det nyudviklede NL kateter med automatisk trykregulation af ballonen. Der er undersøgt lungefunktion før og efter anæstesi, kateterlæsioner iagttaget med fleksibelt fiberbronkoskop, om ballonen beskytter mod aspiration til lungerne og patienternes subjektive gener (N. Lomholt i samarbejde med O. Petring, B. Adelhøj, N.O. Pedersen og M. Lundberg, Anæestesieafd., KH, København). 9.2. Kirurgiske engangssugekatetre virker ofte ikke tilfredsstillende. Der er foretaget undersøgelser af deres udformning i forhold til effektivitet og vævsbeskadigelse for at nå frem til en mere hensigtsmæssig konstruktion. Ventilation af nyfødte premature børn er ofte vanskelig uden anvendelse af luftrørskateter. Med en tungeholder kan man undgå at anvende luftrørskateter. Der er fremstillet specielt små tungeholdere til premature og foretaget afprøvning af deres effektivitet (N. Lomholt i samarbejde med A. Fer-nandes, Rigshospitalet). 9.3. Undersøgelse afdet implanterbare og resorberbare polyglactins virkning på væv ved implantation på kaniner (N. Lomholt i samarbejde med C. Frimodt- Møller, KAS Gentofte). 10. Klinisk-farmakologiske undersøgelser. De klinisk-farmakologiske undersøgelser af 5-aminosalicylsyres terapeutiske effekter fortsætter i to undersøgelser. Den ene er et dobbeltblindt, placebokontrolleret multicenter projekt omfattende patienter med Crohns sygdom i tyndtarmen; den anden er en kontrolleret undersøgelse af rektal instillation hos patienter med hæmoragisk proctit. Endvidere undersøges salazopyrins og dets metabolitters farmakokinetik hos patienter med ileorectal anastomose. Andre undersøgelser har til formål at belyse alderens (børn/voksne) betydning for salazopyrins og 5-ASA's larmakokinetik. Undersøgelse over visse sider afciclosporins påvirkning af andre lægemidler hos mennesker fortsætter med påvirkninger af prednisolon hos nyretransplanterede patienter. Undersøgelserne skal medvirke til fastDet lægevidenskabelige Fakultet 339 læggelsen af doseringen af prednisolon under mere specielle forhold. Et større kontrolleret arbejde udføres for at afgøre, om antibiotisk profylakse er nødvendig hos patienter der opereres for en cerebrospinalvæske- shunt. Opgørelsen synes at vise, at en sådan profylakse i bedste fald er overflødig (E. Hvidberg i samarbejde med diverse kliniske afdelinger). I I . T o k s i k o l o g i s k e u n d e r s ø g e l s e r . 11.1. Borsyres anvendelse i kosmetiske præparater specielt til spædbarnshygiejne giver stadig anledning til undersøgelser over sikkerheden ved dette stofs brug. I forbindelse med afregistreringen af borsyreholdige præparater til oralt brug undersøges muligheden for forceret udskillelse af bor ved hæmodialyse (J. Schou i samarbejde med J. Aas Jansen, Novo og M. Egfjord, Rigshospitalet). 11.2. Med en samarbejdskontrakt med Miljøstyrelsen udføres undersøgelser over kemiske stoffers allergene egenskaber og prædiktive hudtests betydning (K.E. Andersen i samarbejde med J. Schou). 11.3. Under planlægning er et projekt vedrørende de toksikologiske egenskaber af blandinger af bekæmpelsesmidler med forskellig eller lignende toksikologisk virkningsmekanisme. (J. Schou). Redaktionsvirksomhed: Professor, dr.med. Jens Schou er hovedredaktør af Acta pharmacologica et toxicologica samt af Toksikologi; Om kemiske skadevirkningers opståen, forudsigelse, forebyggelse og behandling. Professor, dr.med. Eigill Hvidberg er i redaktionskomiteerne for Acta pharmacologica et toxicologica, European journal of clinical pharmacology, Core journals in clinical pharmacology samt chefredaktør for Lægeforeningens Medicinfortegnelse. Anden virksomhed: Professor, dr.med. Jens Schou er medlem af EE's videnskabelige udvalg for kosmetologi og formand for P. Carl Petersens fonds bestyrelse. Professor, dr.med. Eigill Hvidberg er medlem af Lægeforeningens lægemiddeludvalg. Sundhedsstyrelsens registreringsnævn, medicinudvalg og informationsnævn samt formand for Rigshospitalets lægemiddelkomité. Lektor, dr.med. Eva Steiness er dekan for det lægevidenskabelige fakultet og medlem af Sonningfondens bestyrelse. Lektor Nina Grosman er medlem af fagstudienævn II og fakultetsstudienævnet. Lektor Sven Edelfors er medlem af styringsgruppen for Læreanstalternes fælles miljøkursus og det lægevidenskabelige fakultets udvalg for suppleringsuddannelse i miljømedicin/miljøtoksikologi. Lektor Niels Lomholt er formand for Dansk standardiseringsråds udvalg for anæstesiapparatur samt formand for Dansk anæstesiologisk selskabs standardiserinsudvalg. Publikationer: Andersen, PH., Geisler, A., Klysner, R.: No change in rat cerebral cortex calmodulin content following chronic treatmentwith lithium, reserpine imipramine and lithium combined with reserpine or imipramine. Acta pharmacol. et toxicol. 54, s. 394—99, København 1984. Andersen, P.H., Klysner, R., Geisler, A.; Eluoridestimulated adenylate cyclase activity in rat brain following chronic treatment with psychotropic drugs. Neuropharmacology 23, s. 445—47, Oxford 1984. Andersen, P.H., Geisler, A.; Lithium inhibition offorskolin- stimulated adenylate cyclase. Neuropsychobiology 12, s. 1-3, Basel 1984. Christensen, C.B ,Jansen, J.A., Ravn—Jonsen, A., ReifT, L.: Metabolism of'4C—Codeine in the Isolated, Perfused Rat Liver. Acta pharmacol. et toxicol 54, s. 134-40, København 1984. Dalgaard—Mikkelsen, S., Edelfors, S., Ravn—Jonsen, A.: Pesticider (bekæmpelsesmidler). Toksikologi. Om kemiske skadevirkningers opståen, forudsigelse, forebyggelse og behandling, Jens S. Schou, s. 307-17, København 1984. Djurup, R., Kappelgaard, E., Skov, PS., Permin, H., Nielsen, H.: Determination of Ige-Containing ImmuneComplex in Human Sera. Allergy 39, s. 395-^f06, København 1984. Edelfors, S., Ravn—Jonsen, A.: Toksikodynamik. Specielle effektområder. Del II: Lever, nyre, nervesystem. Toksikologi. Om kemiske skadevirkningers opståen, forudsigelse, forebyggelse og behandling., Jens S. Schou, s. 307—17, København 1984. — , Ravn-Jonsen, A.: Industri— og husholdningskemikalier. Toksikologi. Om kemiske skadevirkningers opståen, forudsigelse, forebyggelse og behandling, Jens S. Schou, s. 307-17, København 1984. — , Ravn—Jonsen, A.: Toksikodynamik. Giftstoffers akutte virkninger. Toksikologi. Om kemiske skadevirkningers opståen, forudsigelse, forebyggelse ogbehandling, fens S. Schou, s. 307-17, København 1984. —, Ravn-Jonsen, A.: Toksikokinetik. Giftes optagelse, fordeling, omsætning og udskillelse fra organismen. Toksikologi. Om kemiske skadevirkningers opståen, forudsigelse, firebyggelse og behandling., Jens S. Schou, s. 307—17, København 1984. Elmgreen, J., Skov, PS., Norn, S.: Type I Allergy to Normal Cellular Constituents in Chronic Inflam340 Universitetes årbog 1984 matory Bowel Disease? Results from Basophil Histamine Release Test Compared with Total IgE and Antinuclear Antibodies. Allergy 39, s. 23—28, Københavnd 1984. Espersen, F., Jarløv, J.O., Jensen, C., Stabl, P.S., Norn, S.: Stapbylococcus aureus Peptidoglycan Induces Histamine release from Basopbil Human Leukocytes in Vitro. Infektion and Immunity 46 (3), s. 710-14, USA 1984. Geisler, A., Andersen, P.H., Klysner, R., Bjørnholm, E, Mørk, A., Arum, C.J.: Towards an understanding of mec banismsof action of litbium? Clinical neuropbarmacology 7, Suppl. 1, s. 446-47, New York 1984. — , Klysner, R.: Opposite effects of litbium and rubidium on neurohormone—stimulated cyclic AMP accumulation in rat brain. Current trends in litbiam and rubidium therapy, Giovanni Umberto Corsini, Cagliani, Italien (ed.), s. 37-57, Lancaster 1984. — , Norn, S.(.: Hormones receptors cyclic nucleotides and calcium. Acta pbarmacol. et toxixol. 55, Suppl. HI, s. 1-68, Købenbavn 1984. Gram, E.E, Schmidt, K., Christensen, EN., Schou, J.: D—Propoxyphene Kinetics in Man; Significance of a Deep Third Compartment. European Journal of Clinical Pbarmacology Vol. 26, s. 749—52, Heidelberg 1984. Grosman, N., Jensen, S.M.: Influence of glucocorticoids on histamine release and 45Calcium uptake by isolated rat mast cells. Agents and Actions 14, s. 21-30, Basel 1984. — , Diamant, B.: Histamine secretion from mast cells andbasopbils. Trends in Pbarmacological Sciences 5, s. 183—84, Amsterdam 1984. Hansen, P.B., Buch, J., Rasmussen, ()., Waidorlf, S., Steiness, E.: Influence ofatenolol and nifedipine on digoxin—induced motropism in humans. British J. Clinical Pbarmacology Vol. 18, s. 817-22, London 1984. —, Buch, J., Rasmussen, O., WaldorfT, S., Steiness, E.: Influence ofatenolol and nifedipine ondigoxin-induced interaction in bumanns. British J. Clinical Pbarmacology Vol. 18, s. 817-22, Eondon 1984. Jansen, J.A., Schou, J.S., Aggerbeck, B.: Gastro-Intestinal Absorption and in Vitro Release of Boric Acid from Water-Emulsifying Ointments. Food and Chemical Toxicology Vol. 22, No 1, s. 49—53, Oxford 1984. Jansen, J.A., Andersen, J., Schou, J.S.: Boric Acid single dose pharmacokinetics after intravenous administratiaon to man. Arcbives of Toxicology Vol. 55, No. I, s. 64—67, Berlin, Heidelberg 1984. Jensen, C., Norn, S., Skov, P.S., Espersen, E, Koch, C., Permin, H.: Bacterial Histamine Release by Immunological and Non-Immunological Eectin-Mediated Reactions. Allergy 39, s. 371-77, Købenbavn 1984. — , Skov, P.S., Norn, S., Bøg-Hansen, T.C.; Complexity of Eectin-Mediated Reactions in Bacteria- Induced Histamine Release. Allergy 39, s. 451-56, Munksgaard 1984. Keiding, S., Steiness, E.: Flow dependence of proprandol elimination in perfused rat liver. Journal of Pbarmacology and Experimentel Therapeutics Vol. 230, s. 474-77, USA 1984. Klysner, R., Geisler, A.: Agonist og antagonist binding til beta-adrenerge receptorer efter antidepressiv behandling. Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift Vol. 38, Suppl. 10, s. 13-16, Oslo 1984. Klysner, R., Andersen, P.H., Geisler, A., Winther, K.: Characterization of the b-adrenergic receptor on the human platelet: A B, subtype. Acta pbarmacol. et toxixol 54, s. 265-69, København 1984. Murayama, N., Werness, J.E., Kusano, E., Christensen, S., Dousa, T.P.: Interaction of forskolin with vasopressin—sensitive cyclic AMP system in renal medullary tubules. J. Cycl. Nucl. Res 9, s. 427—33, New York 1984. Murayama, N., Werness, J .E., Kusano, E., Christensen, S., Dousa, TR: Interaction of forskolin with vassopressin—sensitive cyclic AMP systenm in renolmedullary tubules. Journal of Cyclic Nucleotide Research 9, s. 427-33, 1984. Møller, N., Skov, P.S., Norn, S.: Allergic and Pseudo- —allergic Reactions Caused by Penicillins, Cocoa and Peppermint Additives in Penicillin Factory Workers. Examined by Basophil Histamine Release. Acta pbarmacol. et toxicol 55, s. 139—44, København 1984. Norn, S., Skov, P.S., Jensen, C., Bøg-Hansen, T.C., Eibme, A., Espersen, F, Permin, H.: Eectin-mediated reactions in histamine release caused by bacteria. Agents and Actions 14, s. 481—83, København 1984. — , Skov, P.S., Jensen, C., Espersen, F, Eibme, A., Bøg-Hansen, T.C., Permin, H., Koch, C.: Bakterielle Histaminfreisetzung durch immunologische und nicbt-immunologische Mechanismen. Bochumer Treff 1983, s. 112-28, Miinchen 1983. Ottosen, P.D., Sigh, B., Kristensen, J., Olsen, S., Christensen, S.: Eitbium induced nepropathy a ssociated with chronic renal failute. Acta patb. microbiol immunol Scand sect A 92, s. 447-54, København 1984. — , Sigh, B., Kristensen, J., Olsen, S., Christensen, S.: Eitbium—induced interstitial nephropatby associated with chronic renal failture. Acta patb. microbiol. immunol. scand. Sect. A 92, s. 447—54, København 1984. Permin, H., Søndergaard, E, Stabl, P.S., Norn, S.: Autoimmune type I reactions directed against nuclear components in rheumatoid artbritis. Int. J. Tissue Reactions Vol. 6, s. 367-72, 1984. Schou, J.S., Jansen, J.A., Aggerbeck, B.: Human Det lægevidenskabelige Fakultet 341 Pharmacokinetics and Safety of Boric Acid. Archives of Toxicology Suppl. 7, s. 232-35, Berlin, Heidelberg 1984. Schou, J.: An objective opinion on the toxicological efiects of cosmetic products. Colloque Biotoxicologie et Objectivation des Produits Cosmetiques, Hygienie et Cosmetologie - Science et Industrie en Europe, s. 31-33, Bruxelles 1984. — : An objective opinion on the toxicological effect of cosmetic products. Colloq ue Biotoxicologie et Objectivation des produits Cosmetiques, Hygienie et Cosmetologie — Science et industrie en Europe, s. 31-33, Bruxelles 1984. Schou, J.S.; The acceptable risk: Does it exist? Biologicai considerations. Risk in Society. International Monographs on Risk: I, A. J. Jouhar(ed.), s. 78-82, London, Paris 1984. — : Adfærdstoksikologi, adaptation og interaktion. Toksikologi. Om kemiske skadevirkningers opståen, forudsigelse, forebyggelse og behandling, Jens S. Schou (red.), s. 369-75, København 1984. — : Retstoksikologi. Toksikologi. Om kemiske skadevirkningers opståen, forudsigelse, forebyggelse og behandling, Jens S. Schou (red.), s. 359-68, København 1984. — : Toksikologisk sikkerhedsvurdering af forskellige kemiske produktområder. Toksikologi. Om kemiske skadevirkningers opståen, forudsigelse, forebyggelse og behandline, fens S. Schou (red.), s. 307-17, København 1984. — : Toksikologi før og nu. Toksikologi, Jens S. Schou (red.), s. 11-14, København 1984. Schou, J.S.: Toksikologi. Om kemiske skadevirkningers opståen, forudsigelse, forebyggelse og behandling. Toksikologi, Jens S. Schou (red.), s. 3-393, København 1984. Skov, PS., Norn, S., Weeke, B.: A new method for detecting histamine release. Agents and Actions Vol. 14, s. 414-16, København 1984. - , Norn, S., Espersen, F., Jensen, C., Bøg-Hansen, T.C., Koch, C., Lihme, A., Permin, H.: lektin-vermittelte Reaktionen bei der Bakterien-induzierten Histamin—freisetzung. Bochumer Treff 1983, s. 129-42, Munchen 1983. Solez, K., Whelton, A., Christensen, S., Ottosen, P.D., Olsen, S.: Scanning electron microscopic changes in kidneys of lithium-treated rats. Acute renal failure. Correlations between morphology and function, K. Solez & A. Whelton, s. 407-17, New York 1984. Steiness, E.: Thiatide—induced potassium loss not prevented by beta blochade. Clinical Pharmacology and Therapeutics Vol. 33, s. 788-91, St. Louis, USA 1984. Arne Geisler Del lægevidenskabelige Fakultet 343 Mikrobiologi Institut for medicinsk Mikrobiologi Historie: I 1883 blev verdens første lærestol i bakteriologi oprettetved Københavns U niversitet. Æren for denne nyskabelse inden for det medicinske fakultet må i høj grad tilskrives bakteriologen Carl Julius Salomonsen (1847-1924), der havde ydet en stor og original indsats inden for den gryende medicinske bakteriologi. Det var derfor naturligt, at han fik tildelt professoratet, da der i 1893 ved Københavns Universitet blev oprettet et professorat i almindelig patologi, som fik til huse i det gamle kemiske laboratorium i Ny Vestergade 11. CJ. Salomonsen havde i høj grad øje for det nye fag i alle dets aspekter og ønskede det placeret som et hovedfag, der foruden bakteriologi skulle omfatte parasitologi og ikke mindst patologisk fysiologi. Dette kom til at afspejle sig i undervisningen, hvori der foruden kurser i bakteriologi og parasitologi fra 1898 indgik et eksperimentelt kursus i patologisk fysiologi omhandlende bl.a. emner fra blodets og kredsløbets patologi og betændelsesreaktioner. I begyndelsen af 90'erne påvistes difteritoksinet og den beskyttende effekt af antitoksisk serum, og CJ. Salomonsen fulgte disse banebrydende iagttagelser op. I sit laberatorium i Ny Vestergade indrettede han i 1895 to små lokaler til en serumterapeutisk afdeling, som fik til opgave dels at fremstille antidifteritisk serum til gratis brug for danske sygehuse og læger, dels at igangsætte undersøgelser over den nye immunitetslære. Denne afdeling udskiltes i 1902 som et selvstændigt institut. Statens Seruminstitut. I 1910 flyttede C J. Salomonsen med sit universitetsinstitut til en nyopført bygning på Juliane Maries Vej, hvor instituttet stadig har til huse. I 1920 blev professoratet overtaget af Oluf Thomsen (1878-1940). O. Thomsens serologiske kundskaber blev en vigtig faktor i den betydelige videnskabelige aktivitet, som udfoldedes på instituttet i de følgende år, og som gav sig udslag i en imponerende række artikler og afhandlinger. O. Thomsens serologiske blodtypeforskning omfattede metodologiske studier, påvisning af blodtyper, samt store undersøgelser over blodtypernes arvelighed, og sammen med sine medarbejdere bidrog han med værdifulde arbejder inden for mikrobiologi, arvepatologi, endokrinologi og vævsdyrkning. Den arvebiologiske forskning på Institut for Almindelig Patologi kom til at danne grundlaget for universitetets institut for human arvebiologi og eugenetik. Efter O. Thomsens død overtog Kai Adolf Jensen (1894-1971) i 1941 professoratet i almindelig patologi. K A J e n s e n v a r f ø r s t o g f r e m m e s t b a k t e r i o l o g , o g især tuberkulosen var genstand for hans videnskabelige interesse. Han nåede frem til at sammensætte et substrat, der viste sig særdeles velegnet til dyrkning af tuberkelbaciller, ikke mindst fordi det muliggjorde en vigtig diagnostisk skelnen mellem forskellige typer af disse bakterier. Dette fik bl.a. betydning for de landsomfattende undersøgelser, der blev iværksat for at udrede tuberkulosens epidemiologi. Hans meget store viden om denne sygdom blev både her i landet og på internationalt plan udnyttet i bekæmpelsen af tuberkulosen. Også inden for et andet felt, fremstillingen af penicillin, formåede K.A. Jensen at omsætte laboratoriemæssige erfaringer til frugtbar praksis. Under den anden verdenskrig, da Danmark var afskåret fra at fa forsyninger af det nye, uovertrufne antibakterielle middel, lykkedes det K.A.Jensen at isolere en penicillinproducerende skimmelsvamp i sit laboratorium, og efter et vanskeligt oprensningsarbejde foretaget i samarbejde med Løvens kemiske Fabrik kunne det danske penicillinpræparat frigives til brug i 1943. Med baggrund i den forskning, der i de næste to dekader blev udført på Institut for Almindelig Patologi, oprettedes i 1956 Institut for Eksperimentel Medicin og i 1964 Proteinlaboratoriet. Som følge af oprettelsen af datterinstitutterne og den kraftige vækst i det mikrobiologiske fagområde, specielt inden for den kliniske bakteriologi, virologien, herunder den kliniske virologi, immunologien og immunpatologien, blev moderinstituttets arbejdsområde kort efter Mogens Volkerts (1913-) overtagelse af professoratet i 1965 begrænset til medicinsk mikrobiologi og fik derfor i 1967 sit navn ændret til det nuværende. Instituttet undergik i slutningen af 60'erne en omfattende modernisering; apparaturparken blev fornyet og medarbejderstaben udvidet, og i de følgende 15 år har instituttet inden for de nævnte grenspecialer formået at skabe en forskning, der har påkaldt betydelig international anerkendelse. Fra instituttet er der i dette tidsrum udgået 12 disputatser, og 9 videnskabelige medarbejdere har fået chefstillinger ved andre laboratorier. Udover at arbejde som et forsknings- og undervisningsinstitut, har Institut for Medicinsk Mikrobiologi indtil 30. juni også haft som opgave, at fungere som et klinisk mikrobiologisk serviceinstitut for Rigshospitalet m.fl.. Som følge af vanskeligheder med at få denne funktion indpasset i universitetsregi, blev den pr. 1. juli 1983 overdraget til Statens Seruminstitut. Stab: VIP. Antal årsværk: 12. Professor: Stillingen ubesat. Lektorer: Hanne Colding, Per Chr. Grauballe, Bente Langvad Hansen, Allan Hornsleth, Lise Lundberg, 12 Årbog 1984 344 Universitetes årbog 1984 Ole Marker, Bodil Norrild, Ib Rode Pedersen, O. F. Settnes, Vibeke Thamdrup. Seniorstipendiat: Allan Randrup Thomsen Kandidatstipendiat; Christence Stubbe Teglbjerg Ekstern lektor: Niels Høiby TAP. Antal årsværk: 30. K.H. Andersen, G.T Andersen, C. Bertelsen, I. Emborg, V. Feltmann, B. Hansen, C. Hansen, E. Hansen, H. Heiligstadt, B. Hershøj, E-L. Hjorth, B. HofT-Clausen, N. Hussein, E McNair HiifTeldt, B. Jensen, G.Jønsson, B. Earsen, R-E. Earsen, M. Eiineborg- Nielsen, M B. Madsen, G. Metzsch, J. Møller, EE. Nielsen, R.S. Nielsen, G.J. Nielsen, A.J. Pedersen, R.H. Pedersen, D. Petersen, EE. Rasmussen, B.H. Simonsen, B. Sneskov, H. Spanggaard, K. Thommesen, B. Vangedal, B. Winkel, B. Aaby. Forskningsvirksomhed: Medicinsk mikrobiologi omfatter læren om de sygdomsfremkaldende mikroorganismer, organismens naturlige og erhvervede forsvar mod disse mikrobers angreb, og selve infektionsprocesserne. Faget har tre hoveddiscipliner: Bakteriologi, virologi og immunologi, og herunder er der en række mindre specialer så som mykologi (læren om patogene svampe), parasitologi (læren om patogene orme og andre parasitter, f.eks. malariaparasitten), infektionskemi incl. molekylærbiologi (læren om de molekylære processer i både mikroorganismerne og værtsorganismen) . Hertil kommer som en del af immunologien blodtypeserologi, transplantationsimmunologi og tumorimmunologi. Hver af disse discipliner er så omfattende, at de i størrelse kan sammenlignes med fag, der i udlandet har selvstændige institutter; også de mindre specialer inden for det mikrobiologiske fagområde kan fuldtud sidestilles med andre selvstændige fag. Mikrobiologien er som følge af sit store omfang blevet af fundamental betydning ikke alene for bekæmpelsen af infektionssygdomme men også for behandlingen af en lang række andre alvorlige sygdomme. Det er påvist, at omkring 33% af de patienter, der søger de praktiserende læger, lider af sygdomme, der helt eller delvist har en mikrobiologisk årsag, og infektionernes betydning for hospitalspatienter er velkendt. Forskningen inden for disciplinen blodtypeserologi og transplantationsimmunologi foregår på Rigshospitalet. På Institut for Medicinsk Mikrobiologi er forskningsaktiviteterne i bred forstand koncentreret om fagets tre hoveddiscipliner. Inden for disse, samt inden for det mindre speciale medicinsk parasitologi, er hovedvægten rettet dels mod mere klinisk prægede forskningsaktiviteter, dels mod mere teoretiske basalvidenskabelige problemer. Det anses for vigtigt, at medicinsk mikrobiologi som et paraklinisk 2. dels fag til stadighed beskæftiger sig med spørgsmål, der belyses ad basalvidenskabelig vej, men som har et stærkt klinisk sigte. Dette betragter instituttet som en meget væsentlig baggrund for undervisningen. Instituttet har i de senere år haft en betydelig afgang af videnskabelige medarbejdere, der har opnået slutstillinger på andre institutioner inden for sundhedssektoren. I 1983 forlod således 10 medarbejdere af denne kategori instituttet, og i 1984 er kun én af stillingerne genbesat. En så kraftig stabsreduktion har naturligt nok svækket flere velfungerende forskningsgrupper, og det kan meget vel frygtes, at dette vil medføre problemer, hvad angår såvel den forskningsmæssige produktivitet som mulighederne for at yde den i studieplanen fastsatte prægraduate undervisning på en rimelig videnskabelig baggrund. /. Bakteriologi. 1.1. Antibiotika-resistens hos Staphylococcus aureus. Penicillinase-produktion er en af hovedårsagerne til penicillinresistens hos S. aureus. Ved en nøjere undersøgelse af penicillinase-genets lokalisation i de to nyere, epidemisk forekommende stammer af 94,96 komplekset og af fag-type 95 har det vist sig, at en stor del af stammerne af 94,96 komplekset har et stabilt, kromosomalt lokaliseret penicillinase-gen. Dette i forbindelse med en høj penicillinase-produktion kan have været én af årsagerne til disse stammers spredning. Stammer af fag-type 95 har et ustabilt plasmid-lokaliseret penicillinase-gen. I 6% af disse stammer forekommer resistens over for arsen. Alle stammer med arsen-resistens danner meget store mængder penicillinase. Måske vil disse stammer komme til at dominere over for de arsen-følsomme. Meget tyder på, at stammer af fag-type 95 er udviklet fra en enkelt klon (Vibeke Thamdrup). I. 2. Anvendelse af penicillinase-stahile penicilliner til behandling af S. aureus infektioner. Man har hidtil ment, at alle de penicillinase-stabile penicilliner, som anvendes her i landet, havde samme mikrobiologiske aktivitet. Ved undersøgelse af disse stoffers stabilitet over for S. aureus penicillinase har det vist sig, at stabiliteten varierede. Den var størst for methicillin og derefter faldende for dicloxacillin, cloxacillin, flucloxacillin og oxacillin (Vibeke Thamdrup). 1.3. Antibiotika-resistens hos koagulase-negative stafylokokker. Der er indledt undersøgelser af penicillinase-produkDet lægevidenskabelige Fakultet 345 tion og plasmid forekomst i disse bakterier (Vibeke Thamdrup). 1.4. Postterapeutiske serumkoncentrationer af gentamycin hos nyfødte børn behandlet med kontinuerlig, intravenøs infusion. Ved anvendelse af en radioimmunoassay metode er det vist, at faldet i serumkoncentrationen af gentamycin efter kontinuerlig, intravenøs infusion ikke er forskelligt fra faldet efter intermitterende behandling. Dette tyder på, at vævsakkumulationen er den samme (Hanne Colding). 1.5. Høreundersøgelse af børn, der som nyfødte er blevet behandlet med kontinuerlig, intravenøs infusion af gentamycin. Børnene er undersøgt i en alder afca. 4 år med audiometri med henblik på, om kontinuerlig intravenøs infusion af gentamycin er mere ototoksisk end intermitterende behandling. En foreløbig evaluering af audiogrammerne tyder ikke herpå (Hanne Colding). 1.6. Stabilitet afampicillin og netilmicin i en syntetisk L-amino syreopløsning til parenteral ernæring af nyfødte børn. Ved anvendelse af en mikrobiologisk målemetode er det vist, at netilmicin er stabilt i opløsningen i 24 timer ved 29°. For ampicillin ses et fald i koncentrationen på ca. 10% (Hanne Colding). 2. Virologi. 2.1. Klinisk virologisk afdeling Afdelingen har i indeværende år koncentreret sin indsats dels om udvikling og indarbejdning af nye, virologiske diagnostiske metoder, dels om forskellige epidemiologiske undersøgelser. Dette arbejde har medført et nært samarbejde med kliniske afdelinger, først og fremmest børneafdelingerne på Københavns Amts Sygehus Gentofte og Frederiksborg Amts Centralsygehus i Hillerød. 2.1.1. Undersøgelser over immunologiske parametre ved Respiratorisk Syncytial Virusinfektionen (RSV). Projektet er afsluttet, og resultaterne er offentliggjort i J. med. Virol. Ved hjælp af nye enzym-immunologiske metoder har undersøgelserne anvist supplerende måder til evaluering og diagnostik afdenne virusinfektion ved påvisning af IgM antistoffer i nasalsekret og serum og ved påvisning af IgA antistoffer i nasalsekret (Allan Hornsleth). 2.1.2. Påvisning af IgG subklasse-specifikke antistoffer ved RSV infektioner hos mindre børn. Det er nu muligt ved hjælp af monoklonale antistoffer rettet imod de fire forskellige IgG subklasser at påvise RSV-antistoffer inden for disse subklasser med ELISA metoder. Disse undersøgelser er foreløbig udmøntet i to arbejder, hvor aldersvariationen og relationen til akutte RSV-infektioner aflgG-l og IgG-3 subklasse-antistoffer er beskrevet (under trykning) (Allan Hornsleth i samarbejde med Birgitte Friis, børneafdelingen i Hillerød). 2.1.3. Undersøgelse af værdien af antibiotisk behandling ved akutte pneumoni- og bronchitistilfælde hos mindre børn. Projektet, der er udført som en randomiseret undersøgelse af ca. 130 mindre børn indlagt med nævnte sygdomme, er afsluttet. Resultaterne, der netop er blevet publiceret i Arch. Dis. Childhood, viser, at behandling med antibiotika er af meget begrænset værdi hos de nævnte patientgrupper, hvor sygdomstilfælde ofte er virusbetingede (Allan Hornsleth). 2.1.4. Karakterisering af rotavirus antigener. Efter at det sidste år lykkedes at adaptere flere humane rotavirus isolater til vævskulturer fortsættes arbejdet med karakterisering af rotavirus antigener ved anvendelse af veldefinerede laboratoriestammer til undersøgelser bl.a. ved hjælp afkrydset immunelektroforese og ELISA. Sådanne undersøgelser er af betydning bl.a. når og hvis der skal tages stilling til vaccination mod rotavirus-betingede diarreer hos børn (Per Grauballe). 2.1.5. Udvikling af antistoffer mod gruppeantigenet hos adenovirus. Da det har vist sig, at op til 5% af akutte diarreer hos børn og unge voksne kan være forårsaget af adenovirus, har det været naturligt at videreføre rotavirus-undersøgelserne i forbindelse med denne sygdom til også at omfatte adenovirus. Kaniner er blevet immuniseret med præcipitater af adenovirus, og gruppespecifikke antisera er produceret. Det vil således blive muligt at udvide ELISA diagnostikken ved diarre-sygdomme til også at omfatte adenovirus (Per Grauballe). 2. 2. Biokemisk virologisk afdeling. 2. 2.1. Mæslingevirusinfektioner. Projektets formål er at undersøge persisterende infektioner med mæslingevirus. Persisterende virusinfektioner er karakteriseret ved, at virus efter en primærinfektion formår at forblive permanent i en celle eller i en organisme uden at destruere cellen, men med even346 Universitetes årbog 1984 tuelle celleforandringer til følge. Celleforandringerne kan medføre, at organismen med sit immunforsvar udrydder de inficerede celler med velkendte sygdomme til følge. Disse sygdomme er ofte lokaliseret til centralnervesystemet og kan være mange år om at udvikle sig. For at klarlægge hvordan den persisterende virusinfektion etableres og reguleres, undersøges mæslingeinfektion i vævskulturer. Den virale proteinsyntese følges med immunpræcipitation af virusprotein kombineret med acrylamidgel-elektroforese, immunoblotting og ELISA antigen/antistof målinger. Til brug for disse målinger i en mere specifik form har vi fremstillet monoklonale antistoffer mod de forskellige mæslingevirus' strukturelle komponenter. Den virale RNA syntese kan følges ved hjælp af DNA probes fremstillet ved genkloning af omdannet virak mRNA, som vi har oprenset. Genkloning ønskes udført i samarbejde med Teknologirådets genkloningsgruppe, Danmarks Tekniske Højskole. I samarbejde med overlæge C. H. Mordhorst, Ornitoseafdelingen. Statens Seruminstitut, udføres IgG, IgM og IgA ELISA antistofundersøgelser af patientsera. Mæslingeantistoffer hos vaccinerede grønlændere måles for at bedømme vaccinens effektivitet over en længere periode med henblik på snarlig indførelse af en generel mæslingevaccination i Danmark. Med overlæge Anne Heltberg, neurologisk afd., Amtssygehuset i Roskilde, 1. reservelæge Ib Zeeberg, neurologisk afd., Rigshospitalet, og Elaine Kønigshøfer, PhD, udføres undersøgelser af antistoffer og immunkomplekser isoleret fra patienter med dissemineret sclerose med henblik på at se en sammenhæng mellem denne sygdom og mæslinger. Med læge Tove Rønne, epidemiologisk afd., Statens Seruminstitut, udføres undersøgelser af mæslingeantistoffer hos personer med et ukarakteristisk forløb af mæslinger; desuden undersøges om der kan være en sammenhæng mellem mæslinger og tidlig, uventet spædbarnsdød. I samarbejde med cand.scient. Peter Aaby, Institut for Etnologi og Antropologi, undersøges epidemiologiske forhold vedrørende mæslinger hos børn i Guinea-Bissay. Endelig udføres i mindre omfang mæslinge-diagnostiske undersøgelser for forskellige hospitalsafdelinger (Ib Rode Pedersen). 2.2.2. Analyse af herpes simplex virus glykoproteiner og disses antigenecitet. Projektet omfatter følgende delprojekter: 1) En detailleret forståelse af virus morfogenesen, dvs. de processer der fører til produktion af nye viruspartikler i en inficeret celle. Et sådant kendskab er nødvendigt for at forstå, hvorledes virusoptagelsen i celler eventuelt kan forhindres eller, hvor i virussyntesen det vil være muligt at blokere med eventuelle antivirale midler (Bodil Norrild). 2) Belysning af de cellebiologiske aspekter ved herpes simplex virusinfektioner. Specifikt de interaktioner, der finder sted mellem herpes simplex virusinducerede proteiner og inficerede cellers cytoskelet. Sådanne oplysninger vil være af betydning for at forstå, hvilke forandringer der fører til, at celler ændrer morfologi efter infektion eller transformation med herpes simplex virus (Bodil Norrild). 3) Belysning af herpes simplex virus' betydning for udvikling af livmoderhalskræft (cervix cancer) i en multifaktoriel sammenhæng, hvor bl.a. papillomvirus formodes at være initierende for cancerudviklng (Bodil Norrild, Christence Stubbe Teglbjerg, Anne Sebbelov). 4) Analyse af ændringer i inficerede cellers membran- topografi, dvs. ændringer forårsaget af de herpes simplex virus-specifikke glykoproteiners inkorporering i cellemembranen og analyse af en eventuel associering mellem cellulære membrankomponenter og virusproteinerne. Sådanne forhold er af betydning for at forstå, hvorledes glykoproteinerne er i stand til at stimulere en inficeret værtsorganismes lymfocytter til produktion af dels antistoffer, dels aktiverede cytotoksiske lymfocytter (Bodil Norrild, Anne Sebbelov-. 5) Dels at redegøre for, hvilke virusproteiner der dannes i neuroner og astrocytter under forløbet af en infektion med herpes simplex virus, dels at undersøge syntesevejen og syntesesekvensen for herpes simplex virus glykoproteiner for at klarlægge faktorer af betydning for dette virus' evne til at etablere livsvarigt latente infektioner. Vævsskaden ved herpes simplex infektionen i centralnervesystemet er langt større hos nyfødte end hos voksne individer, og vi har derfor ønsket specielt at klarlægge virusinfektionen i umodne og modne celler (Bodil Norrild, Christence Stubbe Teglbjerg). 3. Infektionsimmunologi og immunopathologi. Den eksperimentelle LCMV (lymfocytisk choriomeningitis virus) infektion har gennem en årrække tjent som en overordentlig værdifuld forsøgsmodel til belysning af en række infektionsimmunologiske spørgsmål. I denne forskning har medarbejdere ved instituttet gennem mere end tyve år været internationalt placeret. Det skal således nævnes, at vore iagttagelser fra LCMV modellen har bidraget til a) Indsigten i T lymfocytternes helt afgørende betydning for immunforsvaret ved virusinfektioner, b) T lymfocytternes betydning ved virus-induceret immunbetinget vævsskade, c) belysning af den generelle immunsuppression, der ofte ledsager virusinfektioner, d) Forståelsen af immuntolerance ved kroniske virusinfektioner. Det lægevidenskabelige Fakultet 347 3.1. Undersøgelser af I lymfocytters funktioner i den LCMV inficerede organisme. Formålet med gruppens hovedprojekt er at videreføre studiet af T lymfocytternes funktioner i den virusinficerede organisme i lyset af de seneste års betydelige fremskridt i udforskningen af disse celler. T lymfocytterne opfattes i dag som bestående af flere forskellige subpopulationer med vidt forskellige delfunktioner: T celle forstadier, cytotoksiske T celler, lymfokin producerende DTFI T celler, hjælper T celler og suppressor T celler. Udforskningen af de cytotoksiske T celler gennem omtrent ti år har placeret disse celler helt centralt i et vellykket forsvar imod et indtrængende virus såvel som i de virus-inducerede immunmedierede skader på centralnervesystemet, der i LCMV modellen under visse betingelser fører til værtsorganismens død. I midlertid har de sidste to års undersøgelser klart vist, at den cytotoksiske T celle funktion ikke er tilstrækkelig hverken til at forklare virusbetinget sygdom eller til eliminering af virus. Det synes afgørende, at den komplicerede funktion af DTFI T celler er ukompromitteret i den inficerede organisme. Derfor fortsættes arbejdet med kortlægningen af de forskellige T celle subpopulationers antivirale virkning, idet resultater på dette område både bibringer ny erkendelse om virusinfektioners immunologi og supplerer den viden, der må anses for væsentlig i forbindelse med udvikling af nye vacciner på et rationelt grundlag (Ole Marker, Allan Randrup Thomsen og M. Volkert). 3.2. Studier af NK cellers funktion i den LCMV inficerede organisme. Undersøgelser af de såkaldte NK (naturlige dræber) cellers aktiviteter under forløbet af LCMV infektionen. Resultaterne heraf synes at kunne give forståelse af a) virusinducerede hæmatologiske forstyrrelser, b) den virusinducerede generelle immunsuppression samt c) den virusinducerede svækkelse af forsvaret mod allogene og syngene tumortransplantater (Allan Randrup Thomsen i samarbejde med Klaus Bro-Jørgensen, Statens Seruminstitut). 3.3. Antistofundersøgelser på den »immuntolerante« kronisk inficerede vært. Med en ny og særdeles følsom metode undersøges forekomsten af de forskellige antistof-subklasser hos kronisk inficerede dyr. Undersøgelserne har indtil videre vist, at subklassemønsteret hos de delvist tolerante dyr afviger markant fra det, der findes hos de dyr, der har evnen til et normalt immunsvar, og har herved forklaret de stærkt divergerende resultater, der tidligere er opnået i forskellige laboratorier. Disse undersøgelser fortsættes og ventes at give værdifuld information om bredden af spektret for immunologisk tolerance (Allan Randrup Thomsen, Ole Marker og Mogens Volkert). 3.4. Immunbiologiske og patofysiologiske undersøgelser af mus med dødelig LCMV induceret meningitis. Projektets formål er nærmere at undersøge de mekanismer, der trods kun lidet udtalte mikroskopiske forandringer fører til en dødelig lidelse i hjernen, når dyrene påføres LCMV infektionen intracerebralt. Ved hjælp af høj- og lavmolekylære tracere samt ved immuncytokemisk teknik er det for første gang vist, at blod-hjerne barrieren for så vidt angår plexus choroideus og karrene i leptomeninges er udtalt kompromitteret ved LCM sygdommen. Omend det kan konkluderes, at dette skyldes immunpatogenetiske reaktioner, er der stadig usikkerhed m.h.t. den grundliggende mekanisme, der fortsat søges belyst (Ole Marker, Bente Langvad Hansen, Georg Nørgaard Hansen, Zoologisk Institut, K.U., Morten Nielsen, Patologiskanatomisk Institut og Niels H. Diemer, Neuropathologisk Institut). •/. Immuncytokemiske undersøgelser. 4.1.1984 har hovedsageligt været viet arbejdet med at identificere specificiteten af de autoantistoffer, der (som beskrevet i årsberetningen for 1983) blev observeret i sera fra en del patienter med dissemineret sclerose. De autoantistoffer, som var reaktive med hypofyse- forlapceller, reagerer med »materiale« beliggende udelukkende i de celler, som producerer væksthormon. Trods anvendelse af flere forskellige identifikationsteknikker er det imidlertid ikke lykkedes at vise, at disse autoantistoffer har specificitet for væksthormon. Det må derfor konkluderes, at der i væksthormoncellerne findes et andet stof (formentlig med hormonegenskaber), som er det stof vi søger (Bente Langvad Hansen i samarbejde med Georg Nørgaard Hansen, Zoologisk Institut, K.U. Arne Møller og Claus Hafen). 4.2. Af andre aktiviteter i 1984 kan nævnes samarbejdet med professor Berta Scharrer, Albert Einstein College of Medicine, New York, og Georg Nørgaard Hansen om påvisning af hormonlignende substanser hos et insekt. Dette skal ses som et led i de undersøgelser, som foregår mange steder, med det formål at klarlægge de neuro-endokrine regulationsmekanismer hos invertebrater i al almindelighed, sammenlignet med tilsvarende mekanismer hos vertebrater. Det ser ud til, at invertebrater udnytter varianter af de samme regulatoriske substanser (»hormoner«), som findes hos vertebrater. Vores bidrag har været at påvise ACTH-lignende stoffer i neuroendokrine organer hos det pågældende insekt (Bente Langvad Hansen). 348 Universitetes årbog 1984 5. Allergi. Indavlen af de gennem en årrække udviklede marsvinestammer (int.reg. IMM/S og IMM/R) med henholdsvis højt og lavt niveau af asmatisk respons ved inhalation af ovalbumin er videreført. De avlede marsvin har været anvendt i nedennævnte projekter: 5.1. Immungenetiske undersøgelser af astmaegenskaben hos indavlede marsvin. Undersøgelser har vist, at bronchial astma og andre allergiske lidelser hos mennesket er arveligt betinget, og at et antal gener — herunder gener, der koder for vævstypeantigenerne - er involveret. Der er ligeledes en særlig association mellem immunresponsgenerne og disse sygdomme. For at undersøge, om lignende arvemæssige forhold gør sig gældende hos de oven for omtalte marsvinestammer med højt, henholdsvis lavt niveau af astmatisk respons, har en krydsningsavl været etableret. Hos marsvin fra parentalstammerne, de avlede f|- hybrider samt tilbagekrydsnings-afkommet af fphybrider og parentalstammerne er målinger af det astmatiske respons sammenholdt med vævstype/immunresponstype (se årbogen 1983). Disse nu gennemførte forsøg har vist — som hos mennesket - et multibelt genetisk grundlag for astma hos marsvinet samt en kobling af astmadispositionen til vævstypekomplekset. I de nævnte krydsningsforsøg er også fuldført undersøgelser over det cellulære immunrespons og påvist en reduceret funktion af det cellulære immunapparat hos den højastmatiske marsvinestamme. Disse resultater har været forelagt ved: The XVAnnual Meeting of the Scandinavian Society of Immunology, Odense 1984 samt The VI European Immunology Meeting, Interlaken 1984. Resultaterne har givet anledning til etablering af en avl af f2-hybrider, idet fordelingen af astmaegenskaben i f2-generationen giver særlige muligheder for at bestemme antallet af involverede gener, ligesom deres indbyrdes dominans-forhold kan udredes. Undersøgelserne har allerede omfattet et større antal f2-hybrider (Lise Lundberg i samarbejde med J. Thorn Clausen, J.V Spårck, Statens Seruminstitut og O. Werdelin, Patologisk-anatomisk Institut). 5. 2. Undersøgelser over det immunologiske grundlag for eksperimentel astma hos indavlede marsvinestammer. Fortsatte undersøgelser pågår, omfattende analyse af de forskellige immunparametre og relatering af disse til den anafylaktiske lungereaktivitet med henblik på at udvikle en klinisk relevant, immunologisk velkarakteriseret dyremodel til studiet af allergiske lidelser - navnlig astma. Et nyligt offentliggjort arbejde (K.Ito et al.), der giver formodet grund til at antage, at den anafylaktiske lungereaktivitet hos marsvin overvejende, som ved astma-lidelser hos mennesket, er IgE-medieret, har aktualiseret dette arbejde. Der blev i 1983 indledt et samarbejde med en gruppe svenske allergiforskere om at gennemføre en yderligere immunologisk karakterisering af de to marsvinsstammer analogt med den karakterisering af rotte- og musemodeller, som de svenske forskere har gennemført. Gennemførte sammenlignende målinger af lungeanafylaksien i den afBjorkstén og medarbejdere udarbejdede metode og den af os hidtil anvendte metode har foreløbig vist overensstemmelse. Den høj-astmatiske stamme har dog udvist betydelig kraftigere anafylaktisk lungereaktivitet, end der er målt hos mus og rotter. Endvidere har forsøg med epikutan sensibilisering vist et udpræget lavere niveau af den forsinkede hypersensibilitet hos den høj-astmatiske stamme (Lise Lundberg i samarbejde med S. Ahlstedt, B. Bjorkstén, Linkopings Universitet, 1. Enander, Uppsalas Universitet, H. Nygren, Goteborgs Universitet, J. Thorn Clausen og J.V. Spårck, Statens Seruminstitut). 5.3. Undersøgelser af makrofag-funktionen hos indavlede marsvinestammer. Det er kendt, at makrofagen har en central placering i organismens immunsvar. Derfor er iværksat en nærmere undersøgelse af markofag-funktionen hos de højog lav-astmatiske marsvinestammer (Lise Lundberg i samarbejde med J. Rhodes Madsen, J.V. Spårck og specialestuderende Olaw Egelund, Statens Seruminstitut). 5.4. Undersøgelse af eksperimentel, allergisk øjenhindebetændelse hos indavlede marsvinestammer. Formålet med disse undersøgelser har været at skaffe bedre kendskab til de immunologiske reaktioner omkring udviklingen af de allergiske øjenlidelser med henblik på at gennemprøve mulige behandlingsmetoder. Undersøgelserne har i første række taget sigte på at konstatere eventuelle sammenhænge mellem systemisk sensibilisering og sensibilisering, der lokaliserer sig til øjet, for at undersøge mulighederne for at gennemføre en lokal hyposensibilisering. Foreløbige resultater viser, at høj-astma-marsvinene ved inhalation sensibiliseres systemisk, idet kraftige anafylaktiske reaktioner kan udløses i øjets slimhinder ved drypning med antigen. Ved immunisering med antigen dryppet i øjet (1 Hg - 10 mg) opstår sensibiliseringen både lokalt og systemisk. Dette er påvist ved positiv cutan reaktion og udløsning af astma. Det lægevidenskabelige Fakultet 349 Tilsvarende forsøg udført på lav-astma-marsvinene viser et mere indviklet forløb. En enkelt af stammerne sensibiliseres ikke ved drypning med antigen i øjet, mens en anden udløser endog meget kraftige lokale anafylaktiske reaktioner i øjet, men ingen tegn på udvikling af systemisk sensibilisering. Disse forhold kunne tyde på visse cellulære interaktioner ved udviklingen af allergiske øjenlidelser — et forhold, der undersøges nærmere (Lise Lundberg i samarbejde med D. Sompolinsky, Assaf Harofé Hospital, Zerifin). 6. Parasitologi. 6.1. Studier vedrørende epidemiologien af Pneumocystis carinii i Danmark. Undersøgelserne af forekomsten hos mennesker samt hunde og katte er afsluttet. Undersøgelserne af genetisk resistens mod Marek's sygdom (smitsom hønselammelse) er fortsat. Der er udarbejdet en bog om antiparasitære midler, samt en ny udgave af pensumbeskrivelse i parasitologi (O. P. Settnes). Kollegiale organer: Ole Marker (institutbestyrer) er medlem af fakultetsrådet, samt fakultetsrådets forskningsudvalg, legatudvalg og dyrestaldsudvalg. Bente Langvad Hansen er medlem af Fagstudienævn 2. O.P. Settnes er medlem af fakultetets arbejdsgruppe til udarbejdelse af ideoplæg til en 1-2-årig suppleringsuddannelse i tropemedicin og -hygiejne. Endvidere medlem af fakultetets studieplansudvalg for en suppleringsuddannelse i U-landsmedicin og -hygiejne, samt medlem af en arbejdstruppe under prorektor til udarbejdelse af et oplæg til en 1-2-årig uddannelse i international udvikling. Hanne Colding er medlem af § 14 udvalget under Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi. Gæster og rejser: Enrique Tabares fra Madrid har været gæst i Bodil Norrilds laboratorium. Per Grauballe har i november-december været i Nepal som temporary adviser ved WHO/DANIDA training course in virology. Bente Langvad Hansen var i maj inviteret foredragsholder ved symposium over Comparative aspects ofopioid and related mechanisms, State University of New York, New York. Vibeke Thamdrup Rosdahl var i februar gæsteforelæser ved University of Leeds, England. Bodil Norrild var i april inviteret foredragsholder ved UCLA symposium on herpes virus, Colorado, USA. Ib Rode Pedersen deltog 1-7 september som foredragsholder i Sixth International Congress of Virology, Sendai, Japan. Var desuden medlem af programkomitéen for tilrettelæggelsen af kongressen. Publikationer: Clausen, J.T., Spårck, J.V, Lundberg, L., Werdelin, O,: Demonstration of hereditary linkage between respiratory anaphylaxis and MHO products in the Guinea Pig. Scand. I. Immunol. 20, s. 170, Oxford 1984. Colding, H., Møller, S., Andersen, G.E.; Continuous Intravenous Infusion of Ampicillin and Gentamicin during Parenteral Nutrition to 36 Newborn Infants using a Dosage Schedule. Acta Pædiatr. Scand. 73, s. 203—9, Uppsala 1984. Ersgaard, H., Justesen, T.: Multiresistant lipophilic corynebacteria from clinical specimens. Acta Path. microbiol. immunol. Scand., sect. B Vol. 92, s. 39-43, 1984. Friis, B., Hornsleth, A., et a.: Antibiotic treatment of pneumonia and bronchiolitis. Arch. Dis. Childhood Vol. 59, No. I I, s. 1038—4 5, London 1984. Grauballe, PC., Jarzabek, Z.: Comparison of indirect double antibody and double antibody sandwich ELISA techniques with latex agglutination test for the diagnosis of human rotavirus infection. Acta Virologica Vol. 28, s. 59—63, Praha 1984. Hjelt, K., Krasilnikoff, P.A., Grauballe, PC.: Incidence of hospitalisation and outpatient clinical visits caused by rotavirus and non—rotavirus acute gastroenteritis. A study of chiidren living in the Southern district of Copenhagen County. Danish Medical Bulletin 31, s. 249-51, København 1984. Hornsleth, A., Gardien, M., Halonen, P, Arstila, P, Mordhorst, C.H., Ørstavik, L, Popow-Kraupp, T., McQuillin, J., Gardner, PS., Almeida, J.: Viral diagnoses using the rapid immunofluorescence technique and epidemiologicai implications of acute respiratory infections among chiidren in different European countries. Bulletin of the World Health Organization Vol. 62, No. 2, s. 307-13, Geneve 1984. — : Moderne diagnostik af virussygdomm e. V.IgMantistofbestemmelse. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 7, s. 405—18, København 1984. — , Friis, B., Grauballe, PC., Krasilnikof, P.A.: Detection by ELISA of IgA and IgM Antibodies in Secretion and IgM Antibodies in Serum in Primary Lower Respiratory Syncytial Virus Infection. Journal of Medical Virology Vol. 13, No. 2, s. 149-61, USA 1984. — , Grauballe, PC., Nielsen, J.O.: Moderne diagnostik af virussygdomme. IV. Viruspåvisning ved 350 Universitetes årbog 1984 immunenzymatiske metoder. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 6, s. 341—50, København 1984. — , Nielsen, J.O.: Moderne diagnostik af virussygdomme. III. Påvisning af virus ved radioimmunoassay (RIA). Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 5, s. 283-90, København 1984. —, Genner, J.: Moderne diagnostik af virussygdomme. IL Viruspåvisning ved elektromikroskopi (EM). Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 4, s. 241-48, København 1984. — : Moderne diagnostik af virussygdomme. 1. Viruspåvisning ved immunofluoréscensantistofteknik. Månedssk rift for Praktisk Lægegerning 3, s. 131-42, København 1984. Justesen, T., Nielsen, O.H., Jacobsen, LE., Lave, J., Rasmussen, S.N.: The normal cultivable microflora in upperjejunal fluid in healthy adults. Scand. J. Gastroenterol Vol. 19, s. 279—82, 1984. — , Nielsen, O.H., Hjelt, K.: Normal cultivable microflora in upperjejunal fluid in chrildren without gastrointestinal disorders. Journal of pediatric gastroenterology and nutrition Vol. 3, s. 683—86, 1984. Kjældgaard, P, Friis, H., Colding, H,; Erytromycin. Ugeskrift for Læger 146, s. 3050-51, København 1984. Kristiansen, J.E., Busk, H.E., Heltberg, O., Frederiksen, W., Justesen, T.: Rapid identification of Capnocytophaga isolated from Septicemic Patients. Eur. J. Clin. Microbiol Vol. 3, No. 3, s. 236—40, 1984. Lyles, J.M., Norrild, B., Bock, E.: Biosynthesis ofD2 cell-adhesion molecule: Pulse chase studies in cultured fetal rat neuronal cells. J. Cell Biol 98, s. 2077-81, 1984. Marker, O., Nielsen, M.H., Diemer, N.H.: The permeability of the blood-brain barrier in mice sufiering from fatal lymphocytic choriomeningitis virus infection. Acta Neuropathologica 63, s. 229—39, Berlin 1984. Moesgaard, F, Nielsen, M.C.L., Justesen, T: Wound infection rates following preoperative versus intraoperative commencementof antibiotic prophylaxis. Eur. J. Clin. Microbiol Vol. 3, No. 3, s. 199-202, 1984. Norrild, B., Teglbjerg, C.S.: Immunologicai reactivity and specificity of herpes simplex virus proteins. Herpesvirus, F. Rapp(ed.), s. 23—35, New York 1984. — , Roizman, B., Chan, C., Pereira, L.: Identification and preliminary mapping ofa unique herpes simplex virus 2 glycoprotein with monoclonal antibodies. Virology 133, s. 242-47, USA 1984. Settnes, O.P, Efiersøe, P, Jessen, O., Høiby, N.: Pensumbeskrivelse i Medicinsk Parasitologi, 3. udgave. København 1984, 31 s. Settnes, O.P, Hasselager, E.: Occurrence of pneumocystis carinii Delanoe & Delanoe, 1912 in dogs and cats in Denmark. Nordisk Veterinær—Medici n Bind 36, s. 17&-81, København 1984. Vass—Sørensen, M., Abeler, V, Berle, E., Pedersen, B., Davy, M., Thorsby, E., Norrild, B.; Prevalence of anitbodies to herpes simplex virus and frequency of HLA antigens in patients with preinvasive and invasive cervical cancer. Gynecologic Oncology 18, s. 349-57, 1984. Ole Marker Det lægevidenskabelige Fakultet 351 Almen medicin, hygiejne, retsmedicin og socialmedicin 1: Institut for almen Medicin Historie: Institut for almen Medicin ved Københavns Universitet blev etableret 1973 i en afde gamle professorvillaer. Instituttets stab fra starten var professor + en halvdagssekretær. Undervisningen i almen medicin begyndte i efterårssemestret 1974. Instituttets stab er i de forløbne år udvidet med en heldagsstilling og et eksternt lektorat. Heldagsstillingen er forsøgsvis blevet opdelt i en halvdagsstilling og to lektorvikariater. Hele den lægelige stab har funktion som alment praktiserende læger ved siden af deres institutfunktion. I sidste halvdel af 70'erne og første halvdel af 80'erne har et større antal stipendiater, fondsaflønnede videnskabelige medarbejdere m.v. haft tilknytning til instituttet. Videreuddannelsen i almen medicin, der startede i 1970, har til huse på 1. sal i instituttet. Siden 1978 har den af Statens lægevidenskabelige forskningsråd oprettede forskningsenhed haft til huse i instituttet. Der er tale om et fælles forskningsmiljø, men adskilt økonomi og administration. Pr. 01.02.84 er forskningsenheden overgået i Sygesikringens og Praktiserende lægers organisations regie. Forskningsenhedens stab udgøres af en forskningsleder, en videnskabelig medarbejder og en sekretær. Det er tanken, at Institut for almen Medicin i 1986 overflyttes til Panum Instituttet, sektion V. Paul Backer Stab: VIP. Antal årsværk: 6. Professor: Paul Backer. Lektor: Hanne Hollnagel. Lektorvikarer: Kirsten Andersen, Jan-Helge Larsen. Universitetsstipendiater: Lene Lier, Finn Børlum Kristensen. Forskningsstipendiater: Birthe Frimodt-Møller, Carsten Hendriksen, Lene Hollånder, Jesper Norup Nielsen og Kirsten Hjort Sørensen. Eksterne lektorer: 1. Kliniske lektorer: 45. TAP. Antal årsværk: /i. Bente Jacobsen. Central Forskningsenhed for almen Praksis (oprettet af Statens lægevidenskabelige forskningsråd) har til huse i instituttet: VIP. Antal årsværk: 2. Forskningsleder: Poul A. Pedersen. Forskningsassistent: Dorte Gannik. TAP: Antal årsværk: 1. Lise Bergsøe, Mona Nissen. Videreuddannelsen i almen medicin ved Københavns Universitet: VIP. Antal årsværk: IA. Kursusleder: Nils Nørskov Andersen. TAP. Antal årsværk: 1. Bente Madsen, Ulla Pedersen. Forskningsvirksomhed: Almen praksis udgør et væsentligt led i sygdomsbehandlingen/- bekæmpelsen i befolkningen. Den praktiserende læge har en nøglestilling i det danske sundhedsvæsen både med hensyn til afsluttende behandling af hovedparten af lidelser og med hensyn til visitering til andre dele af sundhedsvæsenet. 60-70% af befolkningen har mindst én årlig kontakt med egen læge, og den praktiserende læge har vigtige funktioner i forhold til sundhedsvæsenet og tildeling af sociale ydelser. Forskningsområderne kommer derfor naturligt til at omhandle såvel befolkningsproblemer som spørgsmål omkring den primære sundhedstjeneste og problemer i forbindelse med det indbyrdes samspil mellem den primære sundhedstjeneste og andre sektorer. Systematiseringen af forskningen er her udført på samme måde som i betænkningen »Forskning og forsøgsvirksomhed i den primære sundhedstjeneste« afgivet afen arbejdsgruppe under Statens lægevidenskabelige forskningsrådjanuar 1976.1 denne betænkning er de enkelte forskningsområder beskrevet nærmere. En del projekter løber over flere år. Hvis projektet derfor er grundigt beskrevet i årbog 1983, omtales kun projektets udvikling i det forløbne år. /. Undersøgelser vedrørende befolkningens forhold. 1.1 Kortlægning af befolkningens helbredsproblemer (data indsamlet fra selve befolkningen). 1.1.1 Befolkningsundersøgelse af 1936-populationen i Glostrup Dette er en longitudinel, epidemiologisk undersøgelse afen totalpopulation født i 1936 og boende i Glostrupområdet. Ved første tværsnitsundersøgelse blev 1052 mænd og kvinder, svarende til 88% af totalpopulationen helbredsundersøgt i ca. 7 timer. Dataindsamlingen fandt sted på Københavns Amts Sygehus i Glostrup fra 01.04.76- 01.07.77. Datamaterialet består af I) omfattende spørgeskemamateriale vedrørende symptomer, dagligdagsvaner, kontakter med sundhedsvæsenet, lægemiddelforbrug og psykosociale forhold, 2) lægeundersøgelse, 3) parakliniske test (blodprøver, ekg., lungefunktion o.L). 352 Universitetes årbog 1984 Formålet er: a) At beskrive somatiske helbredsforhold, såvel selvrapporteret helbred, kliniske tests samt lægevurderet helbred. b) At beskrive forbrug af sundhedsvæsen. c) At beskrive forbrug aflægemidler. d) At relatere de hyppigste symptomer og fund samt forbrug af sundhedsvæsen og af lægemidler til sociale forhold (køn, civilstand, social status og fag) og til levevaner (rygevaner, alkoholvaner og motion). Befolkningsgruppen følges ved hjælp af følgende registre: Hjerteregister, Dødsregister og Landspatientregister for hospitalsindlæggeler. 3 års efterundersøgelse ved udsendelse af spørgeskema er afsluttet. Ny helbredsundersøgelse efter 5 år er afsluttet 01.09.82 - 92% af de tidligere undersøgte deltog. Resultater fra undersøgelsen publiceres løbende. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde mellem Befolkningsundersøgelserne i Glostrup, Medicinsk afdeling C, Københavns Amts Sygehus i Glostrup og Institut for Almen Medicin og ledes af Hanne Hollnagel og Lisbeth Hedegaard. 1.1. 2 Kvinders sexuelle adfærd, oplevelse, viden og holdning - en undersøgele af udvalgte aldersgrupper. En undersøgelse af 70- og 22-årige kvinders sexuelle adfærd, oplevelse, viden og holdning. Formålet er at belyse: I) den sexuelle adfærd, oplevelse, viden og holdning, 2) ovennævntes relation til social baggrund, 3) behovet for oplysning og rådgivning vedrørende sexuelle spørgsmål, 4) hyppigheden afsexuel dysfunktion og behov for behandling heraf, 5) hvilke ændringer der måtte være sket i sexuel adfærd i løbet af de sidste 30 år, samt 6) undersøge hvilke forskelle der måtte være i sexuel adfærd, oplevelse, viden og holdning mellem 22-, 40- og 70-årige kvinder. Probanderne udtrækkes fra CPR-registret i et afgrænset geografisk område. Probanderne indbyrdes skriftligt, egen læge er så vidt muligt medunderskriver af indbydelsen. Tilbud om helbredsundersøgelse. Institut for Almen Medicin vil formidle kontakt til praktiserende læger. Metoden er et struktureret interview, foretaget af en kvindelig læge efter prækodet skema. Optages på bånd. Informationer indlæses i datamaskine og bearbejdes. Projektet påbegyndt 01.03.80. I løbet af de første 6 måneder er der indhentet tilladelse til at fa udskrift fra CPR-registret, opgørelser fra Danmarks Statistik, der er foretaget sampling i samarbejde med Sociologisk Institut. Sagen har været i Københavns amtsråd og to gange i Registertilsynet, før den endelige tilladelse blev givet til, at udtrækket kunne køres gennem Sygesikringsregistret med henblik på oplysning om probandernes egen læge. Efter udsendt informationsbrev til 204 læger i udvalgte kommuner i Københavns amt blev dataindsamlingen (interviews) påbegyndt 29.09.80 og afsluttet 31.08.82. I alt 155 læger blev opfordret til at medunderskrive indbydelser til kvinderne. I alt 400 kvinder har deltaget. Den primære databehandling er afsluttet, således at hovedresultaterne foreligger (randfordelinger). To artikelmanuskripter er færdige, og et tredie er under udarbejdelse (Inge Lunde, Gunvør Kramshøj Larsen, Eva Fog, Karin Garde, Jørgen Kelstrup og lægesekretær Jytte Madsen). 1.2 Kortlægning af kontaktbefolkningens helbredsproblemer (data indsamlet via almen praksis). 1.2.1 Klage- og diagnosemønster i almen praksis. Projektet er baseret på datamateriale, der er videreført fra Undersøgelse i den primære sundhedstjeneste, som blev udført i samarbejde mellem Socialforskningsinstituttet og Institut for Almen Medicin. Materialet omfatter ca. 500 praktiserende lægers én-dags registrering af henvendelsesklager og diagnoser i tre geografiske områder. Til klassificering er anvendt en international sygdomsklassifikation til brug i almen praksis (International Classification of Health Problems in Primary Care). Central forskningsenhed for almen praksis og Institut for Amen Medicin (Birthe Frimodt-Møller, Dorte Gannik, Hanne Hollnagel og Poul Pedersen). /. 2. 2 Arbejdsprocessen i almen praksis. Der er i dag et stort behov for kendskab til almen praksis' arbejdsopogaver og den måde, hvorpå de løses i den eksisterende primære sundhedstjeneste. Undersøgelsens formål er derfor en analyse af arbejdsprocessen i almen praksis. Undersøgelsen udføres i samarbejde mellem Central forskningsenhed for almen praksis og Institut for Almen Medicin (Birthe Frimodt-Møller, Dorte Gannik, Hanne Hollnagel og Poul A. Pedersen). Forskningsprojektet er delt op i fire sammenhængende delprojekter: Delprojekt I - Forløbet af enkeltkontakter i almen praksis: Beskrives på basis af foreliggende praksisundersøgelser af nyere data, nemlig i den primære sundhedstjeneste (se denne) og fra undersøgelsen »Sygdomsmønstret i almen praksis«, foretaget af Århus amts lægekredsforening. Materialet omfatter henholdsvis 500 og 200 praktiserende lægers 1 -dags registrering af henvendelsesklager og diagnoser i fire geografiske områder. Formålet er at belyse forløbet af enkeltkontakter ved at sammenholde givne klager med diagnose, ydelser og eventuelt henvisninger. Analyserne kan tegne et groft billede af arbejdsprocessen i almen praksis ved enkeltkontakter og belyse sygdomsmønstret i almen Det lægevidenskabelige Fakultet 353 praksis, sådan som det tegner sig ved brug af de forhåndenværende sygdomsklassifikationer til brug i almen praksis; Knud Jacobsens symptomliste, Poul Krogh-Jensens Praksis Sygdoms Klassifikation og International Classification of Health Problems in Primary Care (ICHPPC 1. udgave). Data er ved at blive analyseret. Delprojekt 2 - Den voksne befolknings brug af ydelser hos praktiserende læge i Københavns amt 1977-1979, belyst ved en epidemiologisk undersøgelse via Sygesikringsregistret: Ca. 92% af den danske befolkning er tilknyttet en almen lægepraksis som medlemmer af Sygesikringens gruppe 1. Den øvrige del tilhører gruppe 2. Sygesikringens afregningssystem med lægerne giver mulighed for identifikation afa) patient, b) yderpraksis, c) ydelsens art. Sygesikringssystemet giver således mulighed for at kortlægge befolkningens forbrug af ydelser via almen praksis. Baggrundsbefolkningen udgjordes af en stikprøve i befolkningen over 15 år karakteriseret ved fødselsdato den 13. august, bolig i Københavns amt i mere end én dag i perioden, og - for gruppe 1 sikrede - tilknytning til en praksis i amtet i mindst én dag i perioden. Stikprøven omfattede 1250 personer. For disse personer kendes antallet af dage, hvor de har været i stikprøven, og »personer« gange »dage« indgår i nævneren i den epidemiologiske rate i de følgende opgørelser. Stikprøven var repræsentativ for den voksne befolkning i Københavns amt. Kontakterne omfatter konsultationer, sygebesøg i hjemmet, telefonkonsultationer og receptfornyelser. Der er planlagt en række analyser. Den første er publiceret og vedrører den del af befolkningen over 15 år i Københavns amt, som har haft mindst én kontakt med almen praksis i perioden 01.01.77-01.11.79. Denne andel kaldes kontaktpopulationen, og den beskrives i forhold til køn, alder, sygesikringsgruppe, gennemsnitsindkomsten i praksis' hjemstedskommune, lægekøn og alder. De øvrige analyser omhandler antal kontakter per person, tidsserieanalyser og afgrænsning afkontaktforløb. Delprojekt 3 - En epidemiologisk undersøgelse af kontaktforløb over 3 måneder i almen praksis: En tilfældig stikprøve på 100 almene lægepraksis i København blev udtaget. 54 praksis med ca. 77.000 voksne gruppe i patienter meldte sig. 1/30 af deres patienter, svarende til 2.600, blev udvalgt og fulgt gennem 3 måneder. Disse personer havde i alt 2800 kontakter, der fordelte sig således, at '/s af personerne havde 0 kontakter, /\ havde 1 kontakt, og 'A havde mere end 1 kontakt. Der er indsamlet oplysninger om følgende: Praksis/læge: Praksisstørrelse, praksisform, lægens holdninger til almenmedicinske sygdomsbegreber m.m. Patienten: Køn, alder, tidligere kontakter med praksis, lægernes baggrundskendskab til patienten angående sociale forhold, helbredsforhold og psykiske forhold. Patienten er anonymiseret. Kontakter; Ved hver kontakt med de udvalgte personer udfyldte lægen et skema angående personens helbredsproblem, personens ønsker til lægen, lægens opfattelse af helbredsproblemer, lægens handlinger, tidligere og planlagte kontakter angående helbredsproblemer og evt. diagnose. For hvert helbredsproblem ved samme kontakt blev der udfyldt et nyt skema. Dataindsamlingen er afsluttet, og analyserne er under udførelse. Delprojekt 4 - Kontaktforløb belyst intensivt sociologisk: Denne undersøgelse supplerer delprojekt 3, idet den inddrager patientens sygdomsforståelse og forventninger til lægen, patientens reaktion efter konsultationen samt lægens opfattelse af kontakten. Undersøgelsen giver derfor mulighed for at sammenholde patientens og lægens sygdomsforståelse og adfærd og kan dermed udbygge og fortolke analysen af patient-læge kommunikation. Endelig skal undersøgelsen belyse, om kontaktforløb kan identificeres meningsfuldt ved andre kriterier end diagnosen. Undersøgelsen har fundet sted ved observation og interview i 2 praksis (case studies) i henholdsvis Københavns kommune og Frederiksborg Amt. Rapport fra den første praksis (pilotundersøgelse) foreligger i stencil. Rapport fra den anden praksis er under udarbejdelse. 1.3 Beskrivelse af symptomatologi, forløb og diagnose af visse udvalgte tilstande i almen praksis. 1.3.1 Astma og allergisk rhinitis i almen praksis. a) Debutalder ved astma og allergisk rhinitis: Debutalderen ved de to sygdomme beskrives ved anamnestisk debutalder, debutalder i en kohorte korrigeret for død af anden årsag samt ved debutalder i en kohorte uden hensyn til død af anden årsag. Endelig kan debutalder beskrives ved faktisk debut eller første kontakt til praksis i en undersøgelsesperiode. Et arbejde herom er under udarbejdelse. I beregningerne indgår data vedrørende varighed af sygdommene, som p.t. er under analyse. Central forskningsenhed for almen praksis (Poul A. Pedersen, Eva Rung Weeke, Svend Kreiner). b) Fem års prognosen ved astma og allergisk rhinitis: Af et praksismateriale omfattende ca. 3000 astmaog ca. 5000 allergisk rhinitis-patienter er udtrukket en stikprøve bestående af mere end halvdelen. Der søges 354 Universitetes årbog 1984 oplysninger om disse personers sygdomsbillede gennem 5-6 år ved kontakt gennem den indrapporterende læge. Dataindsamling næsten afsluttet. Central forskningsenhed for almen praksis (Peder Jelding-Dannemand, Susanne Rygner, Eva Rung Weeke, Poul A. Pedersen). c) Høfeber og bøfeberlignende sygdomme: På grundlag af en række artikler om allergisk rhinitis hos ca. 5000 personer registreret gennem et år i 153 almene lægepraksis i 1977-78 gives en oversigt over høfeber og bøfeberlignende sygdommes forekomst, ætiologi, sæsonvariation, fødselsmånedsfordeling, varighed m.v. Det er hensigten at søge frem til en vurdering af fordele og ulemper ved forskellige fremgangsmåder over for denne sygdomsgruppe m.h.t. forebyggelse og symptomatisk behandling. Central forskningsenhed for almen praksis (Poul A. Pedersen). 1.3. 2 Betydningen af symptomet hæmatun i almen praksis. Patienter med hæmaturi følges i en prospektiv undersøgelse over ét år med henblik på at vurdere den prognostiske betydning af hæmaturi, specielt med henblik på cancer, samt at forsøge at opstille et rationelt undersøgelsesprogram ved hæmaturi i almen praksis. Dataindsamling afsluttedes maj 1984. Der er indgået 2000 personer i løbet af ét år. Central forskningsenhed for almen praksis (Valdemar Hvidt, Christian Pedersen, Poul A. Pedersen og Lars Bo Svendsen). 2. Metodologiske studier, herunder klassifikationer - Hvordan far almen praksis oplysninger om patienterne? Gennem mindst 2 år registreres alle lejligheder, hvorved der tilgår information om patienter til en praksis (i konsultation, ved sygebesøg, per telefon, per korrespondance, derimod ikke ved tilfældige oplysninger fra familie m.v.). Oplysningerne fordeles på informationsvej, uge, diagnose(r), køn, alder, individ, sygesikringsydelse og andre diagnoser. Dataindsamlingen startede den 1. oktober 1982. Herved vil det være muligt at relatere oplysninger til en relativt veldefineret basispopulation samt til årsopgørelser fra Sygesikringen af praksis' ydelser i samme tidsrum. Desuden vil det være muligt at undersøge effekten af konflikten mellem sygesikring og almen praksis, som begyndte 01.10.84, og at følge forløbet gennem nogle måneder. Central forskningsenhed for almen praksis (Poul A. Pedersen). 3. Den primære sundhedstjenestes forhold (funktioner, organisation m.v.) 3.1 Kvindelige alment praktiserende lægers arbejdsforhold. Undersøgelse af kvinders brug af primær lægetjeneste og hermed kvantitativ og semi-kvalitativ analyse af kvindelige praktiserende lægers kontakt- og henvendelsesmønster sammenlignet med deres mandlige kollegers. Hypotesen er, at med samme patienttal har kvindelige praktiserende læger en større arbejdsbyrde i deres praksis end deres mandlige kolleger per dag. Endvidere at patientunderlaget m/k for kvindelige practici ændres ved praksisalder i modsætning til i mandspraksis. Undersøgelsen er startet med en analyse af kvindelige lægers placering i geografiske områder, praksisform og -størrelse m.m. samt for Københavns vedkommende forskelle i patienternes fordeling på køn og alder ud fra eksisterende registre. Undersøgelsen vil blive offentliggjort i delprojekter — 1. delprojekt i løbet af 1985. Institut for Almen Medicin (Kirsten Andersen, Cydde Asnæs, Aggi Kjær). 3. 2 Pr aks is reseruelægeo rdn ingen - Enqueteundersøgelse blandt tutorlæger og reservelæger. Praksisreservelægeordningen startede foråret 1983. Undersøgelsen har til formål at samle de erfaringer, som praksisreservelæger og tutorlæger har gjort ved denne nydannelse i lægers videreuddannelse. Gennem undersøgelsen søges bl.a. belyst: a) hvilke udsnit af patienterne og hvilke dele af arbejdet i almen praksis, som praksisreservelægerne har været i berøring med, b) en række praktiske og formelle forhold omkring de deltagende tutorpraksis, c) forløbet af supervision og samarbejde, d) det faglige udbytte og den arbejdsmæssige belastning, e) de deltagende lægers samlede vurdering af ordningen. Undersøgelsen finansieres af Praktiserende lægers organisation og Foreningen af yngre læger. Institut for Almen Medicin (Finn Børlum Kristensen, Peter Ott, Jens Peter Steensen, Ib Svendsen, Benn Duus og Lene Esbensen). 3.3 Praksisaktivitetsanalyse. Ved praksisaktivitetsanalyse (PAA) er det den enkelte læges aktivitet i almen praksis, der er grundenheden i analysen. Den enkelte PAA undersøger en bestemt side aflægers aktivitet i praksis, f.eks. ordinationer, henvisninger, tidsforbrug m.v. Analysen består i: 1) Beskrivelse af de enkelte lægers aktivitet. 2) Sammenligning af flere lægers aktivitet med henblik på måling af variationens størrelse samt belysning af mulige årsager til denne variation. Analysen kan danne udgangspunkt for diskussioner mellem deltagerne om deres egen praksisaktivitet: »Medical Audit«. Den første PAA er en undersøgelse af de deltagende lægers ordination af antibiotika/keDet lægevidenskabelige Fakultet 355 moterapeutika i en 2-ugers periode. Institut for Almen Medicin (Finn Børlum Kristensen, Bjarne Villestrup Pedersen, Paul Backer og Poul A. Pedersen). 4. Samspillet mellem befolkningen og den primære sundhedstjeneste. 4.1 Befolkningens sundhedsnormer og dens sundheds- og sygdomsadfærd. Der er betydelige forskelle mellem de enkelte menneskers og forskellige gruppers tilbøjelighed til at søge læge og til at udføre selvbehandling. Tilrettelæggelsen af sundhedstjenesten forudsætter et kendskab til de faktorer, der ligger bagved. Formelle og informelle sociale ressourcers betydning forforløbet af sygdom - En undersøgelse af ryglidelser: Undersøgelsen er delt i 4 hoveddele; 1) En forundersøgelse bestående af kvalitative interviews med 14 rygpatienter og disses 22 behandlere. 2) En spørgeskemaundersøgelse til repræsentativ beskrivelse af sygeligheden, herunder sygdommens udbredelse og former hos 20-54 årige i Næstved. Endvidere en mindre, tilsvarende spørgeskemaundersøgelse i 2 lokalområder i Næstved kommune, henholdsvis et landsbyområde og et nyere boligkvarter i Næstved by med henblik på at belyse former og betydning af de informelle sociale ressourcer i forhold til sygdom (ryglidelser) i forskellige typer af bolignetværk. 3) En forløbsundersøgelse bestående af gentagne interviews (bånd, skemaer, telefoninterviews) med 60 personer udvalgt ved stratificeret sampling af personer indgående i spørgeskemaundersøgelsen samt oplysninger vedrørende disse personers kontakt med sundheds- og socialvæsen indhentet fra behandlere. Forløbsundersøgelsen strækker sig over et år. 4) En sammenlignende klinisk undersøgelse af ryggens bygning og funktion hos to aldersmatchede grupper med og uden rygsymptomer. Undersøgelsens hovedproblemstilling er udbredelsen og arten af sygdomsadfærd hos personer med ryglidelse og betydningen af sygdomsadfærden for forløbet af ryglidelsen. Endvidere forekomsten og betydningen af henholdsvis private ressourcer, netværksressourcer og offentlige ressourcer under sygdomsforløbet, særligt i forbindelse med ryglidelse. Der foreligger rapport fra forundersøgelsen, delresultater er publiceret i Nordisk Medicin, Scandinavian Journal of Primary Health Care samt i kongrespapirer. Resultatet fra spørgeskemafase, forløbsfase og klinisk undersøgelsesfase planlægges samlet publiceret i løbet af 1985. Central forskningsenhed for almen praksis og Institut for Social Medicin (Dorte Gannik & Mariannejespersen). Projektet indgår i Næstved-lokalsamfundsundersøgelserne, som formidles samlet ud over publiceringen af de enkelte undersøgelser. Fra formidlingsprojektet er i 1983 afholdt et tværfagligt behandler-seminar, og en bog er under udgivelse. 4. 2 Forskning og forsøg med sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende sige. Projekter omkring forebyggelse i særligt udsatte aldersgrupper prioriteres højt, fx småbørn, skolebørn, gravide og ældre. 4. 2.1 Børn. Profylakse i småbørnsalderen: Planlægningsgruppens arbejde er afsluttet med publikation af en disputats om emnet. Desuden vil der i januar 1985 blive udsendt en bog: »Som man sår...?« på Dansk sygeplejeråds forlag. Lagelige og ikke-lægelige aktiviteters effekt på det sociale netværk i Mørkhøj, Gladsaxe: a) Gruppe-børneundersøgelser i almen praksis. Publiceret i Månedsskrift f. prakt. lægegerning december 1984 og i Tidsskrift for Sygeplejersker. Desuden interview i Samvirke december 1984: »Lægedommen i at møde andre i samme situation«. b) Gruppe-børneundersøgelsers effekt på deltagernes sociale netværk. Undersøgelse af en årgang ved hjælp af interviewskema. c) Legestuen »Mariehønens« effekt på deltagernes sociale netværk. Dataindsamling forberedt som under pkt. b. d) »Samlingshuset i Mørkhøjs« effekt på deltagernes sociale netværk. Jfr. pkt. b. Lægehuset i Mørkhøj og Institut for Almen Medicin (Jan-Helge Larsen, sundhedsplejerske Inga Bille og stud. med. Eva Steendahl). 4.2.2 Gravide. Forebyggelsen i svangerskabet med særligt henblik på almen praksis - Studier af et forskningsregister og Det medicinske fødselsregister: Hvornår de gravide indgår i svangerskabshygiejnen er 356 Universitetes årbog 1984 belyst flere gange i små danske materialer. Udenlandske undersøgelser har søgt at måle en effekt af svangerskabshygiejnen, feks. på fødselsvægten. Nogle har fundet en effekt, andre ingen. Originalmaterialet er et landsdækkende forskningsregister af indsendelsessedler til Statens Seruminstitut fra praktiserende læger. Registeret kan fortælle, i hvilken svangerskabsmåned de gravide indgår i det forebyggende system og udpege kvinder med høj risiko for at komme sent. Forskningsregisteret og det medicinske fødselsregisters kliniske og demografiske oplysninger om samme svangerskab søges anvendt til at måle en effekt. I projektets teoretiske del defineres effektmål for forebyggelsen ud fra den aktuelle svangerskabshygiejnes explicite målsætning. Alternative effektmål diskuteres. Metodologiske problemer ved registeranalyse diskuteres. Institut for Almen Medicin og Statens seruminstitut (Finn Børlum Kristensen). En undersøgelse af den gravide/nyblevne hamefamilies problem og behov m.h.p. profylakse under I. graviditet, ved fødslen og i barnets første leveår: I flere, gensidigt supplerende arbejder belyses den normalpsykologiske, den emotionelt kriseprægede og den psykisk syge reaktion på moderskabet. Mandens oplevelser og reaktion på graviditet, fødsel, faderskab samt vanskeligheder i parforhold og samliv belyses. Hertil kommer en omfattende udviklingsbeskrivelse af børnene i de første 10 mdr. Projektet kan beskrives inden for 4 hovedområder: a) Den gravide/ny blevne barnefamilies problemer og behov m.h.p. psykoprofylakse under 1. graviditet, fødslen i det hele taget og i barnets første leveår. Herunder såvel normalpsykologiske som kriseprægede forløb hos den enkelte og i parforholdet. b) Spædbarnets udvikling og dets samspil med forældrene. c) Fødslens forløb og den tidligste kontakt med barnet, set i relation til kvindens psykiske tilstand før og efter fødslen og til mor-barn forholdets udvikling. d) En epidemiologisk undersøgelse af indlæggelse på psykiatrisk institution i forbindelse med graviditet, fødsel og puerperium. Delundersøgelse d) udføres i samarbejde med læge Marianne Kastrup og professor, dr. med. Ole Rafaelsen. Institut for Almen Medicin (Lene Lier). der ønsker at føde hjemme og med hvilken motivation, samt at beskrive og vurdere forløbet af et antal hjemmefødsler i amtet i perioden november 1980- april 1981, herunder betydningen af hjemmefødslen for tilknytningsprocesser til familien. Undersøgelsen omfatter 12 hjemmefødsler. Familierne er interviewet ca. 3 uger før og ca. 2 uger efter fødslen ved hjælp af båndoptager. 1 datamaterialet indgår tillige journaloplysninger. Undersøgelsen tilsigter at give grundlag for en fornyet debat om hjemmefødsel samt en nyvurdering af fødselsmiljøet på institutionerne. Rapport om undersøgelsens første fase udsendtes december 1982. Undersøgelserns 2. fase omfatter interviews med familierne ca. 1 år efter fødslen. Her er bearbejdelse af data i gang. I 1984 er udsendt en pjece om risikotænkning i fødselshjælpen på jordemoderforeningens forlag. Undersøgelsen gennemførtes afjordemødreneJytte Møller og Susanne Houd samt psykolog Ulla Markussen, læge Helga Wolffog sociolog Dorte Gannik, Central forskningsenhed for almen praksis. Undersøgelsen finansieres af Storstrøms amt, WHO og Statens lægevidenskabelige forskningsråd. 4. 2.4 Ældre. Arbejdsgruppe vedrørende den praktiserende Uges opgaverover for hjemmeboende aldre, et led i Kellogg International Scholarship Program on Health and Ageing 1981-84: Arbejdsgruppen består af Gert Almind (Institut for Almen Medicin, København), Charles B. Freer (University of Michigan medical School, USA, J.A.M. Gray (Community Health Office, Oxford, U.K.) og Gregg Warskaw (Duke-Walls Family Medicine Center, North Carolina, USA). Gruppen har udarbejdet en rapport, som beskriver nye former og erfaringer inden for praktiserende lægers opgaver, specielt i forbindelse med at støtte ældre hjemmeboendes muligheder for at undgå eller reducere institutionsanbringelse. Få basis af dette materiale har gruppen afholdt seminarer i USA og ved Institut for Almen Medicin, København, om undervisningen i geriatri som led i den almenmedicinske uddannelse. Resultatet af mødet i København bliver publiceret i Scandinavian Journal of Primary Health Care i løbet af 1985. Herefter er gruppens arbejde fuldført. 4. 2.3 Fødende. Nutidens hjemmefødsler - En undersøgelse af forekomst og forløb af hjemmefødsler i Storstrøms amt: Undersøgelsens formål er bl.a. at registrere, hvor mange gravide der ønsker at føde hjemme, når oplysning til befolkningen intensiveres, at undersøge, hvem Gamle i København 78179: En epidemiologisk, socialmedicinsk interventionsundersøgelse, hvor 585 mænd og kvinder i aldersklasserne 75, 80 og 85 år er blevet interviewet af en socialrådgiver og en læge samt helbredsundersøgt af lægen i deres hjem ved et ca. 2 timer langt besøg. Deltagerne samt en lige så stor kontrolgruppe er udvalgt ved stra<• m Det lægevidenskabelige Fakultet 357 tificeret random sampling. Data er indsamlet fra november 1978 til december 1979 og består af oplysning om; a) sociale forhold: civilstand, tidligere erhverv, boligforhold, økonomi, kontaktforhold, hjælp via sygesikringskontorerne, ønsker med hensyn til hjælp, b) funktionsstatus, c) data indhentet ved almindelig objektiv helbredsundersøgelse incl. BT-måling, puls og peak-flow-rate, d) anamnestiske oplysninger om eventuelle sygdomme, tidligere indlæggelse, medicinforbrug og kostvaner. De deltagere, der fandtes at have behov for hjælp via sygesikringskontorerne eller brug for lægehjælp via egen læge, fik formidlet kontakten til de pågældende instanser via interviewernes konklusion, fremsendt efter besøget. Effekten af denne intervention efter 3 år (november 1981) er ved at blive beregnet ved at sammenligne deltagergruppen med kontrolgruppen på bl.a. følgende områder: 1) antal plejehjemsanbringelser, 2) antal hospitalsindlæggelser og -dage og 3) antal dødsfald. Der er i den forbindelse indsamlet spørgeskemaer fra deltagergruppe, kontrolgruppe og nægtergruppe. Desuden er der indsamlet oplysninger om hospitalsindlæggelser fra Landspatientregistret, og der er indsamlet oplysninger om psykiatriske indlæggelser fra Institut for psykiatrisk demografi i Århus. Oplysninger om dødsfald er indhentet fra CPR-registret hver I. november i årene 1979-80-81-82 og 83. Data fra base-line undersøgelsen er indlæst på magnetbånd og bliver fortsat bearbejdet. Data fra followup undersøgelsen er for øjeblikket ved at blive lagret på magnetbånd og forventes snarest at kunne sammenholdes med data fra base-line undersøgelsen. Metodeartikel samt artikel om boligforhold, funktionstilstand og socialt netværk er publiceret. Der arbejdes for øjeblikket på en artikel om blodtryk hos gamle københavnere samt om forbrug af offentlige ydelser og økonomi. Undersøgelsen er udgået fra Medicinsk afdeling C, Bispebjerg Hospital, og behandling af data og arbejdet med publicering foregår på Institut for Almen Medicin (Kirsten Hjort Sørensen, Jan Sivertsen, Marianne Schroll, Steffen Gjørup & Henning Kirk). Funktions skemaundersøgelse på lo langlidsmedicinske afdelinger: Der er udarbejdet et aktivitetsskema på baggrund afet udvidet funktionsskema, der er anvendt i undersøgelsen »Gamle i København«. Det nye skema er anvendt på 50 konsekutivt indlagte patienter på henholdsvis langtidsmedicinsk afdeling XC, Bispebjerg Hospital, og 48 patienter indlagt på langtidsmedicinsk afdeling C, K.A.S., Glostrup. Det nye funktionsskema er sammenlignet med det for øjeblikket anvendte plejepoint-skema med hensyn til informationsmængde kontra anvendelighed i den daglige rutine. Desuden er der foretaget en sammenligning af funktionsstatus hos patient-klientellet på de to afdelinger, og endelig er ændringen i funktionsniveau i løbet af indlæggelsen beregnet. To artikler om beskrivelsen af det nye skema samt dets anvendelse ved indlæggelsen på de langtidsmedicinske afdelinger er publiceret. Et arbejde om anvendeligheden er desuden publiceret. Arbejderne udgår fra Medicinsk afdeling C, K.A.S., Glostrup, Medicinsk afdeling XC, Bispebjerg Hospital og Institut for Almen Medicin (Kirsten Hjort Sørensen, Ulla Jørgensen, Elsebeth Tjalve, Marianne Kirkhoff og Dorete Froberg). Socialmedicinsk opsøgende forskningsprojekt blandt aldre i Rødovre kommune: Formålet med dette projekt er en prospektiv kontrolleret undersøgelse af, om et opsøgende arbejde efterfulgt af opfølgende hjælpeforanstaltninger hos ældre over 75 år i Rødovre kommune har forebyggende virkning på antallet af plejehjemsanbringelser, hospitalsindlæggelser og kontakter med primær lægetjeneste. Det er hensigten at belyse sociale, psykiske og medicinske forhold, der har betydning for de ældres forbliven i deres eget hjem, og som det i undersøgelsen bliver muligt at sætte ind overfor. Desuden ønsker man at tilvejebringe et traditionelt grundlag for at vurdere behovet for socialmedicinske foranstaltninger i såvel behandling som i forebyggende arbejde med ældre og belyse det nuværende sociale apparats funktion og behov for ændringer og udbygning. En randomiseret gruppe på 600 blandt beboere i Rødovre kommune og over 74 år indgik i undersøgelsen. De udvalgte deltes ligeligt i interventions- og kontrolgruppe. Interventionsgruppen opsøgtes hver 3. måned i egen bolig af én af de tre projektdeltagere. Ud fra et spørgeskema interviewedes de ældre. Blev der konstateret behov for sociale og/eller medicinske hjælpeforanstaltninger, søgtes disse afhjulpet med hjælp fra Rødovre kommunes social- og sundhedsforvaltning og praktiserende læger. Projektets varighed var planlagt til 3 år, og den praktiske udførelse er påbegyndt oktober 1980. Kontrolgruppen blev ikke opsøgt, men understøttedes fuldstændig som andre beboere i kommunen. For alle, der indgik i projektet, registreredes løbende hjælp fra Rødovre kommune, Københavns amts sygehusvæsen, praktiserende læger i kommunen og vagtlægetjenesten, antal plejehjemsanbringelser, antal kontakter ved praktiserende læge (årsag til henvendelsen og hvad der iværksættes), kontakter med vagtlægetjenesten samt hospitalsindlæggelser. Undersøgelsens praktiske del er afsluttet til tiden — 30. september 1983. Afslutning af dataindsamling samt statistisk bearbejdning er nu (december 1983) i fuld gang. Resultaterne af undersøgelsen vil dels blive statistiske opgørelser af helbredsmæssige og sociale for358 Universitetes årbog 1984 hold i en ældrebefolkning, dels en dynamisk beskrivelse af disse menneskers tilværelse i en 3-årig periode, samt endelig en vurdering af opsøgende arbejde og opfølgende arbejdes konsekvenser for de ældre mennesker og for social- og sundhedsvæsenet (økonomi medregnet) Medicinsk afdeling C, K.A.S., Herlev og Institut for Almen Medicin (Carsten Hendriksen, hjemmesygeplejerske Edith Strømgaard, hjemmesygeplejerske Ellinor Lund, Axel Engberg Pallesen & Frode Gam). Forsknings- og forsøgsvirksomhed i primær sundhedstjeneste vedrørende forløbet af sygdom blandt aldre: Projektet omfatter tre grupper: a) hjemmeboende ældre, som bliver akut syge, b) ældre, som udskrives fra sygehus, c) ældre, som er på venteliste til sygehusindlæggelse samt d) samarbejde ved udskrivning fra sygehus. Projektets formål er 1) at belyse, hvordan ældre klarer ovennævnte situationer, herunder belysning af det informelle sociale netværk og det formelle sundhedssystem. På basis af disse oplysninger iværksættes 2) forsøg med forbedret service og undervisnignstilbud. 3) Disse forsøg evalueres videnskabeligt. Metoden er interviews med jævne mellemrum af hjemmesygeplejerske, indtil de syge er raske, eller situationen er stabiliseret. Desuden indhentes oplysninger fra social- og sundhedsvæsenet med kortlægning af samarbejde for Øje- Delprojekt a) omfatter 278 75+ årige, som er indrapporteret af læger, hjemmesygeplejersker, hjemmehjælpere og andre efter ét døgns sygdom eller anden svækkelse. Delrapport foreligger. Artikler og bog er under udarbejdelse. Delprojekt b) omfatter 227 70+ årige, som er nyudskrevet fra sygehus. Desuden enquete-undersøgelse blandt praktiserende læger, hjemmesygeplejersker og hjemmehjælpere om samarbejde efter udskrivelse. Delrapport foreligger, og artikler og bog er under udarbejdelse. Delprojekt c) omfatter 70+ årige på venteliste til sygehusindlæggelse. Dataindsamlingen er afsluttet i april 1984. Rapport er under udarbejdelse. Delprojekt d) omfatter samarbejde mellem sygehus, almen praksis og hjemmepleje ved udskrivning af gamle fra sygehus. Som led i delprojekt b) er beskrevet 232 konsekutive udskrivelser af 70-årige eller derover til eget hjem. Ventetider på og indhold i meddelelser fra sygehus til praktiserende læger (udskrivningsbreve) og hjemmesygepleje (sygeplejejournaler) er beskrevet og vurderet. Samarbejdet med og omkring den ældre genetableres hurtigt efter udskrivelsen, omend kontakten mellem hjemmehjælp og praktiserende læge er meget sjælden. Resultaterne er publiceret i Ugeskrift for Læger (1984). Undersøgelsen har ydet bidrag til reorganisering og fornyelse i Holbæk kommunes ældreomsorg, i 1984 blandt andet til en aftenplejeordning og til en reorganisering afden samlede hjemmepleje. Undersøgelsens resultater formidles løbende ved videreuddannelsen i almen medicin, ved efteruddannelseskurser for hjemmesygeplejersker, grundkurser for hjemmehjælpere samt ved medicineruddannelsen. Projektet finansieres af Sygekassernes Helsefond og MOMS-fondet. Udføres i samarbejde mellem Institut for Almen Medicin (Gert Almind), Institut for Social Medicin (Bjørn Holstein), Centralsygehuset, Holbæk (Jørn Eisbo) og Holbæk kommunes hjemmesygepleje (Gudrun Schoubye og Birgit Skovgaard Larsen). Ældre patienters forventninger og ønsker til almen praksis: Med det formål at forbedre tilbudet til ældre patienter i almen praksis er 500 70-årige eller ældre ved en postenquete blevet spurgt om deres ønsker og forventninger til en række ydelser. 75% besvarede skemaet. De gamle prioriterer personlige forhold til lægen højt, og 40% kunne tænke sig at bruge lægen i svære valgsituationer. Ønskerne til diskretion varierer fra ældre til ældre. 15% angiver at have haft væsentlige helbredsproblemer, som de ikke har drøftet med deres læge af grunde, som er meget varierende. Et brugerindex er opstillet på basis af tre spørgsmål om lægeforbrug. Anvendelsen af dette index kan lette praktiserende læger med at fa overblik over populationen af ældre patienter og disses behov. Resultaterne har umiddelbart givet anledning til forskellig forsøgsvirksomhed. Resultaterne er publiceret i Ugeskrift for Læger (1984). Projektet er finansieret af Momsfondet. Institut for Almen Medicin (O. Hector, S. Kaitoft, K. Lykke, B. Østergaard og G. Almind som leder af arbejdsgruppen). Nytteværdien af helbreds-screening af ældregruppen over 75 år i almen praksis: Formålet med undersøgelsen har været gennem en meget struktureret interview og objektiv undersøgelse med laboratorietestning m.v. at belyse en ældrepopulation i almen praksis med henblik på at vurdere sygdoms- og sundhedstilstanden hos gruppen og herunder identificere gruppens medicinske, plejemæssige og sociale behov. Samtidig er undersøgelsen et forsøg på at be- eller afkræfte tidligere forfatteres erfaringer, der har vist, at ældre patienter har en lang række klager/ sygdomme, der betragtes som aldersfænomener og derfor ikke opfattes af patienterne som sygdom. Undersøgelsen har karakter af en såkaldt »isbjergsundersøgelse «, der kan afsløre skjulte sygdomme og behandlingsbehov, som hos en sårbar gruppe patienter har afgørende betydning for evt. plejehjemsanbringelDet lægevidenskabelige Fakultet 359 se. Samtidig vil undersøgelsen give lægen et intimt kendskab til den patientgruppe, der har størst behov for en konstruktiv og koordineret indsats. Undersøgelser af denne art er ikke tidligere gennemført i almen praksis i Danmark og omfatter en grundig gennemgang af en ældregruppe på 92 patienter og er såvel opsøgende som opfølgende. Første fase af undersøgelsen er afsluttet. Institut for Almen Medicin (Axel Engberg Pallesen, Margith Grønbæk, sygeplejerske Karen Margrethe Blichfeldt). Omsorgen for ældregruppen i praksis: Medical auditanalyse af ældrepopulationen i almen praksis med henblik på identifikation af truede gamle og påvisning af skjulte behov. (»Isbjergsundersøgelse af gamle«). I gerontologisk praksis vil holdningen til ældre patienters klager og behov være præget aflægens gerontologiske viden/uddannelse og interesse. Spændvidden i indsatsen er således bestemt af viden om, hvad der opfattes som sygelige processer hos en aldrende organisme og hvad der er led i de normale aldersforandringer. De særlige farmakologiske forhold hos ældre har en række konsekvenser for behandlingens effektivitet og risici, som langtfra er alment kendte. Disse forhold bestemmer, om ældre patienter under- eller overbehandles. Det er forfatterens opfattelse, at omsorgen for ældregruppen og især de gamle, kronisk syge patienter med dårligt definerede og derfor også dårligt kendte behov er præget af en punktformet indsats og mangel på konstruktivt samarbejde mellem de mange led i servicekæden. En praksisanalyse vil kunne give værdifulde oplysninger om en række forhold, der præger denne sårbare gruppe af vore patienter. Det er forfatterens hensigt at inddrage et antal praksis i kommunen med særlig interesse for gerontologisk indsats og herunder på basis af et struktureret interview af særligt truede gamle at identificere en række af de skjulte behov hos gruppen. Denne såkaldte »isbjergsundersøgelse « vil kunne give værdifuld viden af betydning for en nødvendig koordineret indsats over for kronisk syge gamle patienter. Få basis af en medical auditanalyse af ældrepopulationen i almen praksis kan opnås en betydelig viden om ældregruppens kontaktårsager, forbrug af lægeydelser, den iværksatte behandling, herunder viden om henvisningsmønstret, forbrug af lægemidler, specielt psykofarmaka og hypnotika, som det er nødvendigt at kende til ved en evt. opsøgende og intervenerende indsats. Projektet er derfor et forsøgsprojekt, der som led i et epidemiologisk studium i ældregruppen i almen praksis kan pege på en række forhold, som hensigtsmæssigt bør inddrages i en almenmedicinsk forskningsindsats. Institut for Almen Medicin (Axel Engberg Pallesen). 4.3 Studier over behandlingseffekt. 4.3.1 Effektundersøgelse af gruppeterapeutisk arbejde i forbindelse med almen praksis. Interview med 38 patienter, som i årene 1978-80 deltog i samtalegrupper, henvist hertil af Lægehuset i Mørkhøj. Interviewene belyser patientens almene tilstand og sociale netværk før, under og efter gruppedeltagelse. Desuden vurderes lægeforbruget i samme periode: Delprojekt 1 - Læge forbruget før, under og efter deltagelse i samtalegruppe: Hvad er »effekten« af samtalegrupper i almen praksis? Gruppedeltagernes lægeforbrug er belyst ved retrospektiv gennemgang af journaler og sammenlignet med lægeforbruget hos en gruppe blindt matchede kontrolpersoner blandt lægens patienter (Statistisk analyse mangler inden publikation). Delprojekt 2 - Patientens sociale netværk før, under og efter deltagelse i samtalegruppe: Kan deltagernes i gennemsnit halverede lægeforbrug forklares af en fordobling af deres sociale netværks kontakter? (Statistisk analyse mangler inden publikation). Delprojekt 3 - En sundhedsøkonomisk vurdering af samtalegrupper i almen praksis. Delprojekt 4 - Samtalegrupper i almen praksis - en ændring af rammerne for fritidsundervisning: Institut for Almen Medicin (Jan-Helge Larsen, Karsten Holm, Finn Kamper-Jørgensen, mag.art. Anne Marie Palm og psykolog Ole Vibe Carlsen). 4.3. 2 Behandling af nyktun med diuretikum. Klinisk kontrolleret undersøgelse af et diuretikums virkning ved nykturi givet 4 timer før sovetid. Dataindsamling fortsætter. Central forskningsenhed for almen praksis (Poul A. Pedersen). 4.3.3 Surmælkprodukters effekt på udflod - En undersøgelse fra almen praksis. Surmælksprodukter anbefales til selvbehandling af udflod, men der foreligger ingen undersøgelse af virkningen. Undersøgelsen tænkes udført som en multipraksis- undersøgelse. Institut for Almen Medicin (Jan-Helge Larsen & Maria Vittrup). 360 Universitetes årbog 1984 4.3.4 Diætassistance i almen praksis- Hvilken effekt har given vejledning haft med henblik på nedsættelse afse rum-1 ipider? Projekt under udarbejdelse. Institut for Almen Medicin (Jan-Helge Larsen og diætist Kirsten Kempel). 4.3.5 Dydrogesteron i behandling af præmenstruelle symptomer. En kontrolleret undersøgelse af Dydrogesteron i behandling af præmenstruelle symptomer er under udførelse i 70 praksis landet over. Dataindsamling startede maj 1982 og fortsætter. Der er indgået ca. 200 patienter. Central forskningsenhed for almen praksis (V. Hoffmann, Poul A. Pedersen og John Philip). 5. Samspillet mellem den primære sundhedstjeneste og andre sektorer. 5.1 Udskrivelse af patienter fra hospital. Der udskrives årligt ca. 1.000.000 mennesker fra hospital her i landet. En stor del heraf er ældre mennesker. En del af de udskrevne patienter henvises til hjemmepleje — andre ikke. Med henblik på i fremtiden at sikre større koordinering og dermed kontinuitet i pleje og behandling imellem den sekundære og primære sundhedstjeneste udføres i øjeblikket flere delundersøgelser vedrørende udskrivelsesprocessen for patienter på 65 år og derover i Københavns kommune. Målet med undersøgelsen er at påpege uheldige omstændigheder ved udskrivelsesprocessen i både primær og sekundær sundshedstjeneste. Social- og sundhedsforvaltningen i København og Institut for Almen Medicin (Ledende hjemmesygeplejerske ved hjemmesygeplejen Lene Hollånder). 5.2 En årgang af § 12-aftaler i Gladsaxe kommune, 1983- 84. Formålet er at beskrive disse personers videre tilknytning til arbejdsmarkedet og deres sygefravær. Materiale er indsamlet. Institut for Almen Medicin (Jan- Helge Larsen). 5.3 The role of primary health care system as a whole. Samarbejdsprojekt omfattende alle europæiske lande med forskningsledelse i en projektgruppe fra praksisinstitutter og -enheder i Utrecht, Birmingham og København (Central forskningsenhed for almen praksis og Institut for Almen Medicin). Projektgruppen består af D.L. Crombie, Poul A. Pedersen, J. van der Zee. Desuden er tilknyttet Paul Backer og Poul Krogh-Jensen. Det er hensigten at belyse sundhedssystemernes indflydelse på arbejdsdelingen mellem almen praksis og specialiseret service. I første fase søges opstillet et katalog over primærsundshedssystemernes karakteristika i de forskellige lande. I næste fase ønskes en sammenligning af visse praksiskarakteristika i relation til sundhedssystemerne i lande med henvisningspligt fra praksis til speciallæge. Specielt er det hensigten at undersøge henvisningsmønstrets afhængighed af systemet. Endelig ønskes en generel undersøgelse af disse forhold iværksat på europæisk basis. Initiativet ønskes fremmet via EF. 5.4 En undersøgelse af danske naturlægers metoder og deres tilgrundliggende sygdomsopfattelse. Licentiatstudium til den medicinske licentiatgrad. Baggrunden for studiet og afhandlingen er, at 2 ud af 3 danskere i 1983 tror på naturlæger, og at naturlægernes antal tilsyneladende er i tiltagen. Projektet vil besvare en række spørgsmål om naturlægerne, som man hidtil har været henvist til ugebladene for at fa svar på, og jeg finder, at lægerne har brug for en kritisk baggrund, når de skal vejlede deres patienter, som går til naturlæge. Projektets metode er tematisk og semistruktureret interview og omfatter 40 naturlæger og 40 patienter. Metoden giver mulighed for at opsamle sammenhænge, der ligger uden for det, som normalt vurderes i kliniske undersøgelser, idet området ikke tidligere er beskrevet. Projektet vil søge at besvare følgende spørgsmål: Hvem er disse naturlæger? Hvordan diagnosticerer naturlægerne? Hvordan behandler naturlæger og hvorfor? Hvor længe behandler naturlægen? Hvordan bliver man naturlæge? Hvordan skaffer naturlægen sig patienter? - Og for patientens vedkommende: Hvorfor går de til naturlæge? Hvilke forventninger har de til behandlingerne? Hvordan er forløbet og hvorledes vurderes det? I analysen af materialet indgår medicinsk historie, antropologi og folkemindevidenskab, idet mange af behandlernes baggrund må søges her. Projektet vil ikke søge at vurdere de enkelte behandlingers effekt, men vil give en baggrund for senere kliniske undersøgelser, hvor alle de faktorer, som indgår i behandlingerne, kan defineres og dermed vurderes. Vejledere er Hanne Hollnagel, Dorte Gannik fra Institut for Almen Medicin og Anna-Elisabeth Bråde, Medicinsk-historisk Museum. Institut for Almen Medicin (Jesper Norup Nielsen). Udvalgsfunktioner: Opprioritering af forskning i den primære sundhedstjeneste har betydet, at instituttets medarbejdere har en del forskningsadministrative funktioner og offentlige udvalgsfunktioner. Gert Almind er medlem af Forebyggelsesrådet, af Fagrådet for Dansk sygehus institut, af Det sagkyndiDet lægevidenskabelige Fakultet 361 ge udvalg ved Komiteen for sundhedsoplysning og af Lægeforeningens forskningspolitiske udvalg. Nils Nørskov Andersen er medlem af Efteruddannelsesudvalget i Københavns amts lægekredsforening, medlem af P.L.O.'s støtteudvalg under Uddannelsesfagligt udvalg samt medlem af Dansk selskab for almen medicins uddannelsesudvalg. Paul Backer er medlem af Statens lægevidenskabelige forskningsråd og repræsenterer dette i Sygekassernes helsefond, i fortsættelsessygekassen Danmarks sundhedsfond samt i Lægeforeningens fond; endvidere medlem af Det lægevidenskabelige forskningsråds styringsgruppe vedrørende forsknings- og forsøgsvirksomhed i den primære sundhedstjeneste (PRIMST-gruppe) samt repræsentant for Statens lægevidenskabelige forskningsråd i EF's forskningsråd (CRM) og dennes undergruppe for primær sundhedstjenesteforskning, endvidere medlem af Statens lægevidenskabelige forskningsråds udvalg vedrørende alkoholforskning, medlem af Nordisk helsetjenesteforsknings planlægningsgruppe og samarbejdsgruppe, formand for styringsgruppen vedrørende »Basse«-kursus (se næste rubrik), medlem af Statens lægevidenskabelige forskningsråds udvalg vedrørende sygeplejeforskning; redaktør af Ugeskrift for lægers uddannelsesnumre og hovedredaktør af Scandinavian Journal of Primary Health Care. Birthe Frimodt-Møller er medlem af studieplanudvalget vedrørende postgraduat uddannelse i administrativ medicin ved Det lægevidenskabelige fakultet. Dorte Gannik er gæsteredaktør ved tidsskriftet Politica, c/o Institut for Statskundskab, Århus Universitet, vedrørende temanummer om sundhedspolitik, som udkommer sommeren 1985. Endvidere medlem af institutbestyrelsen for Institut for Almen Medicin fra 1. maj 1984; referent for Scandinavian Journal of Primary Health Care, ad hoc konsulent for Statens lægevidenskabelige forskningsråd og faglig vejleder for licentiatstuderende ved Det lægevidenskabelige fakultet. Niels Chr. Heebøll-Nielsen (klinisk lektor) er medlem af Dansk selskab for almen medicins (DSAM) arbejdsgrupper vedrørende henholdsvis generelle helbredsundersøgelser og hypertension samt medlem af DSAM's bestyrelse. Carsten Hendriksen er medlem af Lægeforeningens gerontologiudvalg under Lægeforeningens hygiejnekomité og medlem af det af sundhedsstyrelsen nedsatte udvalg vedrørende ældre under Samordningsudvalget for sundhedsvæsenet. Hanne Hollnagel er medlem af PRIMST-gruppen, af Lægeforeningens hygiejenekomité, særligt sagkyndigt medlem af forskningsudvalget ved fakultetsrådet, Det lægevidenskabelige Fakultet, medlem af studieplanudvalget vedrørende postgraduat uddannelse i administrativ medicin ved Det lægevidenskabelige Fakultet og medlem af forskningsgruppen ved Befolkningsundersøgelserne i Glostrup. Lene Hollånder er medlem af PRIMST-gruppen. Finn Børlum Kristensen er siden 1.5.1984 bestyrer ved Institut for Almen Medicin. Endvidere medlem af bestyrelsen for Fraktionen af Yngre Almenmedicinere (FYAM) i DSAM. Jan-Helge Larsen er medlem af redaktionspanelet for »Social Revy«, medlem af hovedbestyrelsen i »Kræftens bekæmpelse«, medlem af DSAM's bestyrelse og af DSAM's arbejdsgruppe vedrørende generelle helbredsundersøgelser. Axel Engberg Pallesen er redaktør af Månedsskrift for praktisk lægegerning og i redaktionskomiteen for Nordisk gerontologisk tidsskrift; medlem af Lægeforeningenes gerontologiudvalg, af Udvalget vedrørende Statens Seruminstituts diagnostiske funktioner (Sundhedsstyrelsen) og af bestyrelsen for Det medicinske selskab i København. Endvidere medlem af Etisk udvalg under D.a.d.L. Poul A. Pedersen er dansk redaktør af Scandinavian Journal of Primary Health Care og i redaktionskomiteen for Schultz Medicinalbibliotek. Endvidere medlem af PRIMST-gruppen, af forskningsudvalget og det internationale udvalg i DSAM, af Det lægelige råd til rådgivning af Sundhedsstyrelsen i spørgsmål vedrørende udnyttelse af Landspatientregisteret og af bestyrelsen for European General Practice Research Workshop. Suppleant i repræsentantskabet i D.a.d.L, suppleant i Praksisudvalget i Københavns amts lægekredsforening og medlem af repræsentantskabet i Dansk medicinsk selskab. Poul A. Pedersen er blevet tildelt Scheringprisen 1984. Postgraduat kursus i primærsundhedstjeneste-forskning: I perioden 1. november 1983 til 30. april 1984 afholdtes i Institut for Almen Medicin et postgraduat kursus i primærsundhedstjeneste-forskning (»Basse«-kursus). Kurset var tværfagligt og søgte at imødekomme behovet for mere avanceret uddannelse af personer inden for den primære sundhedstjeneste. Kursets overordnede formål var at fremme forskningsaktiviteter i den primære sundhedstjeneste ved på tværfaglig basis at videreuddanne sundhedspersonale til selvstændig at planlægge og gennemføre forskning inden for denne del af sundhedstjenesten. Kurset tilsigtede, at kursusdeltagerne fremover kan fungere som nøglepersoner, dels som selvstændige forskere og dels som vejledere for andre inden for den primære sundhedstjeneste. Kurset omfattede 27 deltagere; 2 ergoterapeuter, 3 farmaceuter, 3 fysioterapeuter, 2 jordemødre, 5 læger, I psykolog, 7 sygeplejersker/sundhedsplejersker, 3 tandlælger og I tandplejer. Planlægningen og gennemførelsen af kurset blev va362 Universitetes årbog 1984 retaget af en styringsgruppe under Statens lægevidenskabelige forskningsråd i samarbejde med Københavns Universitet. Kursusleder, lektor, dr.odont. Poul Erik Petersen, Københavns Tandlægehøjskole, varetog den daglige ledelse af kurset. Hanne Hollnagel, Institut for Almen Medicin, Dorte Gannik og Poul A. Pedersen, Central forskningsenhed for almen praksis, deltog som undervisere i delkurser af det postgraduate kursus. Gæsteforelæsninger m.v.: Gert Almind: Foredrag ved WHO-symposium i Aberdeen, UK, 27. marts 1984: Assessing the Functioning of the Elderly. Paul Backer: Månedlige rejser til møder i Bruxelles, EF's forskningsråd. Hanne Hollnagel: Gæsteforelæser efter invitation ved Konference om forebyggelse i primær sundhedstjeneste på Hålsovårdhogskolan i Goteborg, 24.-27 april 1984, emne: Helsekontroller, epidemiologi og almen praksis. Finn Børlum Kristensen: Medarrangør af tværfagligt forskerseminar ved Institut for Almen Medicin, februar 1984, emne: Svangerskab, fødsel, småbørnsfamiliernes situation. Deltager i workshop, Bruxelles, marts 1984, emne: Evaluative Research in Pre-, Periand Postnatal Care Delivery system. Foredrag ved Konference på Hålsovårdhogskolan i Goteborg, 24.- 27. april 1984, emne: Forebyggelse i primær sundhedstjeneste. Deltager i workshop, Oxford, august 1984, emne: Application of Perinatal Epidemiology. Jan-Helge Larsen: Foredrag ved videreuddannelse aflægechefer i administration, Stockholm, 13.-14. februar 1984, emne: Helhetssyn i sjukvården. Vad innebår det? Foredrag ved Forbrugerrådets årsmøde i Lyngby Storcenter, 26. marts 1984, emne: Forbrugeren på hospital. Foredrag ved Dansk selskab for almen medicins årsmøde i Skive, 5. oktober 1984, emne: Hvad kan den praktiserende læge gøre for at øge lokalbefolkningens egenomsorg? Poul A. Pedersen: Medarrangør af Postgraduat kursus i primærsundhedstjeneste-forskning (»Basse «-kursus) ved Institut for almen medicin 1983/84. Gæsteforelæser efter invitation ved Symposium arrangeret afSocietas Internationalis Medicinae Generalis, Beerse, Belgien, 10.11. maj 1984, emne: Forskning i almen praksis. Deltagelse med posters i International Symposium on Prevention of Allergic Diseases, Firenze, 24.-27. juni 1984. Gæsteforelæser efter invitation ved Symposium om allergiske sygdomme, Munkebjerg, 17.-18. august 1984. Gæsteforelæser efter invitation ved kursus i allergologi i almen praksis, Klarskovgård, 30. september 1984. Forelæsning ved Kursus for lægebesøgere. MEDIF, 1. november 1984, emne: Mavesmerter i almen praksis. Deltager i møder i European General Practice Workshop, Antwerpen 12.-14. maj 1984, Frankfurt 1113. oktober 1984 og Manchester 29. juni-1 .juli 1984. Forelæsning ved mødei Fraktionen af yngre almen medicinere, Århus, 4. december 1984, emne: Forskning i almen praksis. Kirsten Hjort Sørensen: Foredrag ved The Kellogg International Scholarship Program on Health and Ageing. Research seminar on mental health and wellbeing in old age. Institut for social medicin, København, 27.-28. maj 1984, emne: Quality of Life and Well-being among the Elderly in Copenhagen. Foredrag vd 7. nordiske kongres i gerontologi i Malmo 10.- 12. september 1984, emne: Social og helbredsmæssig intervention hos gamle københavnere. Foredrag ved 7. nordiske kongres i gerontologi i Malmo 10.-12. september 1984, emne: Forekomsten af demens hos gamle københavnere (med Henning Kirk). Publikationer: Almind, G.: Fremtidsperspektiver for småbørnsproblemer. Sygeplejersken 3, s. 7—12, København 1984. — , Holstein, B.E., Larsen, B.S.: Udskrivning af gamle fra sygehus. Samarbejde mellem sygehus, almen praksis og hjemmepleje. Ugeskrift for læger 146, s. 1309—12, København 1984. - , Hector, O., Kaitoft, S., Lyhne, K., Østergaard, B.: Ældre patienters forventninger og ønsker til almen praksis. Ugeskrift for læger 146, s. 2427-31, København 1984. — : Extended home care for the elderly. Pride Institute Journal Vol. 3, No. 3, s. 19-24, New York 1984. — : Forebyggende arbejde med småbørnsfamilien i almen praksis og sundhedspleje (disp.). Holbæk 1984, 68 s. Backer, P: Need of continued research and care of the elderly. Scand. J. Prim. Health Care 2, s. 45-46, Stockholm 1984. — : General medicine the fundamental academic discipline of general practice. Scand. J. Prim. Health Care 2, s. 3-5, Stockholm 1984. - : Politikens store lægebog (hovedredaktør). København 1984, 487 s. Frimodt-Møller, B., Gannik, D., Heldrup, J., Hollnagel, H., Pedersen, P.A.: Diagnostik og behandling i almen praksis. Practicus 8, s. 14—16, København 1984. Gannik, D., Jespersen, M.: Lay concepts and strategy for handling symptoms of disease. Scand. J. Prim. Health Care 2, s. 67-76, Stockholm 1984. - , Moller, J., m. f: Risikotænkning i fødselshjælpen. København 1984, 65 s. - , Pedersen, P.A.: Forskningsenhedens rådgivningsfunktion. Practicus 8, s. 124—26, København 1984. Hendriksen, C.: Hjemmehjælpsmodtagere i Rødovre kommune. Ugeskrift for Læger 146, s. 134—37, København 1984. Det lægevidenskabelige Fakultet 363 - : Hjemmehjælpere og deres arbejdsområde. Ugeskrift for Læger 146, s. 138-^1, København 1984. Hollnagel, H., Petersson, B.: Kvinders sygelighed og forbrug af sundhedsvæsenet. Kvinden som patient. Sygeliggørelse afkvinder i en teknificeret lægeverden, Marianne Kastrup, Birgit Petersson, Karin Helweg-Larsen, s. 216, København 1984. Holstein, B.E., Almind, G.: Som man sår? Småbørnsprofylakse i Danmark. København 1985, 183 s. Kardel, T., Thomsen, J.L.: De tragiske dødsulykker ved brug af gasvandvarmere fortsætter. Månedsskrift for praktisk lægegerning 12, s. 739—44, København 1984. Kristensen, F.B., Knudsen, L.B.: Survival of the Very— Low—Birthweight Infant . Lancet II: 222, s. 1, 1984. Larsen, J.: Farvel til familielægen. Social Revy 7—8, s. 39-40, København 1984. —, Bille, L: Gruppe—børneundersøgelser i almen praksis. Månedsskrift for praktisk lægegerning 12, s. 745—55, København 1984. - : Er lægelig behandling afhængighedsskabende? Ny Politik 1—2, s. 12-14, København 1984. Lier, L.: Parforhold og seksualliv i den tidlige graviditet. Nordisk Sexologi 2, s. 64-80, København 1984. - : Oplevelsen af fødslen og den første kontakt med det nyfødte barn. Kvinden som patient. Sygeliggørelse af kvinder i en teknificeret lægeverden, Marianne Kastrup, Birgit Pettersson, Karin HelwegLarsen, s. 151—60, København 1984. Pallesen, A.E., Gam, F: Nogle etiske dimensioner i læge—patientforholdet. Månedsskrift for praktisk lægegerning 4, s. 18, København 1984. - : ????? Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 4 1984, s. 18, København 1984. - ; Alderdommen m.m. Politikens Store Lægebog, s. CA 50, København 1984. Pedersen, C., Pedersen, N.D., Ped ersen, P.A.; Fra en almen praksis. 1. Introduktion til en række artikler om arbejdet i en almen praksis. Ugeskrift for læger 14, s. 1099-1101, København 1984. —, Pedersen, N.D., Pedersen, P.A.: Fra en almen praksis. 2. Hvor mange patienter far vi oplysninger om? Ugeskrift for læger 16, s. 1267-68, København 1984. —, Pedersen, N.D., Pedersen, P.A.: Fra en almen praksis. 3. Hvor mange gange far vi oplysninger om vore patienter. Ugeskrift for læger 18, s. 1401-2, København 1984. —, Pedersen, N.D., Pedersen, P.A.: Fra en almen praksis. 4. Patienters antal kontakter med almen praksis. Ugeskrift for Læger 20, s. 1537-38, København 1984. —, Pedersen, N.D., Pedersen, P.A.; Fra en almen praksis. 5. Informationsveje til praksis - hvor meget bruges de? Ugeskrift for Læger 22, s. 1680-81, København 1984. —, Pedersen, N.D., Pedersen, P.A.: Fra en almen praksis. 6. De patienter vi ikke så. Ugeskrift for Læger 24, s. 1834, København 1984. — , Pedersen, N.D., Pedersen, P.A.: Fra en almen p raksis. 7. De hyppigste diagnoser. Ugeskrift for Læger 26, s. 1983-84, København 1984. —, Pedersen, N.D., Pedersen, P.A.: Fra en almen praksis. 8. De hyppigste diagnoser hos børn. Ugeskrift for Læger 30, s. 2285—86, København 1984. —, Pedersen, N.D., Pedersen, P.A.; Fra en almen praksis. 9. De hyppigste diagnoser hos 15—54 årige personer. Ugeskrift for Læger 32, s. 2455—56, København 1984. —, Pedersen, N.D., Pedersen, P.A.: Fra en almen praksis. 11. De hyppigste diagnoser ved sygebesøg. Ugeskrift for Læger 34, s. 1594-95, København 1984. —, Pedersen, N.D., Pedersen, P.A.: Fra en almen praksis. 11. De hyppigste diagnoser ved korrespondance udefra. Ugeskrift for Læger 36, s. 2754—55, København 1984. -, Pedersen, N.D., Pedersen, P.A.: Fra en almen praksis. 12. De hyppigste diagnoser per telefon og i konsultationen. Ugeskrift for Læger 38, s. 2919—20, København 1984. —, Pedersen, N.D., Pedersen, P.A.: Fra en almen praksis. 13. Kønsforskelle ved kontakt med praksis. Ugeskrift for Læger 42, s. 3240-41, København 1984. —, Pedersen, N.D., Pedersen, P.A.: Fra en almen praksis. 14. Hyppige praksisbrugere. Ugeskrift for Læger 44, s. 3426-27, København 1984. —, Pedersen, N.D., Pedersen, P.A.: Fra en almen praksis. 15. Kønsspecifikke diagnoser. Ugeskrift for Læger 46, s. 3619—20, København 1984. —, Pedersen, N.D., Pedersen, P.A.: Fra en almen praksis. 16. Årstidsvariation. Ugeskrift for Læger 48, s. 3801-2, København 1984. —, Pedersen, N.D., Pedersen, P.A.: Fra en almen praksis. 17. P—pille brugere og deres sygdomme. Ugeskrift for Læger 50, s. 3995—96, København 1984. Pedersen, P.A.: ICHPPC—2-Defined. International Classification of Health Problems in Primary Care. Scand. J. Prim. Health Care 1, s. 42—43, Stockholm 1984. -: ICHPPC—2—defined, 3. udg. InternationalClassification of Health Problems in Primary Care. Ugeskrift for læger 2, s. 149—50, København 1984. — , Weeke, E.R.: Seasonal variation of asthma and allergic rhinitis. Allergy 39, s. 165-70, K øbenhavn 1984. — : De uddannelsesmæssige forudsætninger for en øget forskningsindsats i almen praksis. Nordisk Medicin 1, s. 2, København 1984. Pedersen, P.A.; A decade of research in Dutch primary care. Huisarts en Wetenschap 27, s. 47—48, Utrecht 1984. Pedersen, PA., Hollnagel, H., Backer, P, Frimodt- Møller, B., Gannik, D., Heldrup, J.: Den voksne 364 Universitetes årbog 1984 befolknings brug af praktiserende læge i Københavns amt 1977—79 belyst via sygesikringsregistret. Ugeskrift for Læger 35, s. 2647-50, København 1984. Sørensen, K.H., Kirk, H., Sivertsen, J.: Gamle københavneres sociale netværk - fra en epidemiologisk, socialmedicinsk interviewundersøgelse af 75, 80 og 85 årige københavnere. Ugeskrift for læger 146, s. 1740-44, København 1984. — , Kirchhof, M., Froberg, K.D., Tjalve, E., Jørgensen, U.: Nyt funktionsskema III. Anvendelighed. Ugeskrift for læger 146, s. 1884—87, København 1984. Hanne Hollnagel 2: Hygiejnisk Institut Historie: Det vides med sikkerhed, at det ved kongelig resolution af 3. april 1840 bestemtes, at hygiejne (Politica Medica) skulle doceres ved det medicinske fakultet. Beslutningen forsinkedes, og først den 8. februar 1842 udnævntes reservelæge ved det Kirurgiske Akademi, A.G. Sommer (1804-1871) til lektor og kort derefter til professor; blandt andet med den opgave at forelæse over olfentlig sundhedspleje, hvilket var sket hvert andet år fra 1845 til dr. Sommer i 1852 overtog professoratet i almen patologi og patologisk anatomi. Hygiejneundervisningen udgik derefter fra undervisningsfagene til trods for bestemmelserne i den kongelige resolution. Fakultetet søgte ivrigt efter en løsning. Blandt andet prøvede man at stimulere unge forskere, eksempelvis ved i 1854 at udsætte den første prisopgave i hygiejne. Fakultetet krævede også en fast embedsstilling til faget. Straks efter koleraepidemien foreslog Sundhedskollegiet — forløberen for vor nuværende Sundhedsstyrelse — endvidere, at lægerne skulle have uddannelse i offentlig hygiejne med statistik og medicinallovgivning. Der krævedes dog 16 års forhandlinger og undervisningen kom først i stand i 1869 og da ved, at retslægen C.G. Gædeken (1832-1900) blev beskikket til docent i retslægevidenskab samt i offentlig hygiejne. Kort efter udnævntes han til lektor. Undervisningen med kun 1-2 timer ugentlig pr. semester kunne kun opretholdes i perioder, for helt at ophøre i 1874. Fire år senere begyndte undervisningen på ny under betegnelsen ætiologi og hygiejne med velbesøgte forelæsninger 2 timer ugentlig pr. semester. I 1898 etablerede Københavns Universitet et eget Hygiejnisk Institut uden hensyntagen til Vilhelm Buddes testamente. Personalet bestod af en assistent og en betjent. Fakultetet anmodede ministeriet om et nyt professorat i hygiejne, og den 18. juni 1901 udnævntes K. Pontoppidan (1853-1916) til professor i retslægevidenskab og offentlig hygiejne. Efter Schierbeks død 1909, fik A.W. Erlandsen (1878-1918) docenturet i hygiejne. Året efter flyttede instituttet fra lokalerne i Krystalgade, hvor det i 1910 fik nye lokaler i Ny Vestergade 11. Det lykkedes docent Erlandsen at fa fakultetet til at godkende, at hygiejneundervisningen blev et obligatorisk undervisningskursus på 40-50 timer. Ved kongelig anordning af 18. november 1912 blev det bestemt, at man for opnåelse af embedseksamen med attest måtte godtgøre at have gennemgået et halvårligt kursus i hygiejne. Professor L.S. Fridericia (1881-1947) havde embedet i perioden 1918-1947. Det lykkedes ham at højne faget. Han fik Københavns Universitet til at benytte sig af Vilhelm Buddes testamente, for hvilke midler den nuværende institutbygning på Blegdamsvej 21 opførtes i 1931 med en bolig for professoren og en for betjenten. Siden da har instituttets navn været: Universitetets hygiejniske Institut og Budde Laboratoriet. Statens Vitaminlaboratorium, Statens praktiske og sundhedsmæssige undersøgelser under Sundhedsstyrelsen og Indenrigsministeriet og Fabriksdirektoratets erhvervshygiejniske undersøgelser under Direktoratet for Arbejds- og Fabrikstilsynet og Socialministeriet — alle disse institutioner, der udvikledes på Universitetets hygiejniske Institut og Budde Laboratoriet, blev derefter administrativt frigjort fra Universitetet, men forblev lokalemæssigt i Universitetets hygiejniske Institut og Budde Laboratoriets bygning indtil omkring 1970. På et møde i fakultetsrådet i august 1984 blev det besluttet at overveje en nedlæggelse af Hygiejnisk Institut og overførsel af instituttets personale og arbejdsopgaver til henholdsvis den farmakologisk/toksikologiske faggruppe og den samfundsmedicinske faggruppe. Stab: VIP: Antal årsværk: 6. Professor: B. Holma Lektorer: J. Mørkholdt Andersen, T. Egsmose, F. Olsen, S. Thorén, O. Winding. TAP. Antal årsværk: 9. H. Andersen, B. Brøndsted, E. Hansen, B. Jensen, L.T. Jensen, P. Lythcke, I. Magner. A.M. Olsson, L. Pryning, G. Seeberg, C. Seindahl, I.Steen, G. Steffensen, K. Wellejus. Forskningsvirksomhed: Det overordnede mål for instituttets samlede aktiviteDet lægevidenskabelige Fakultet 365 ter er at fremme sundheden og fremkomme med rekommandationer til praktiske profylaktiske og preventive foranstaltninger til nedbringelse af sygdom og skader. Forskningsaktiviteterne fordeler sig indenfor følgende 2 hovedområder: A. Experimentelle og kliniske undersøgelser Hovedvægten fordeler sig på 4 emneområder essentiel hypertension toksikologi (inhalation) organskader s.fa. kontamination (partikler) sputums viskositet i forhold til dets pH B. Epidemiologiske undersøgelser Hovedområder er: alkohol tobak trafik og arbejdsmiljøproblemer, belyst væsentligt ved kloakarbejderes arbejdsforhold. 1. Surgørende luftforureninger og helbredseffekter. Studier udføres over respirationsslimets viskoelasticitet og dettes afhængighed af surhedsgraden samt over slimets brintjon absorptionskapacitet hos normale og hos personer med astma og/eller bronchitis. De i litteraturen eksperimentelt viste biologiske effekter fra surhedsgivende luftforureninger belyses ved slimets pH beroende rheologi og H+jon absorptionskapacitet. Der arbejdes også med en simpel test til beregning af enkelte individers tolerance over for surhedsgørende luftforureninger (Bo Holma). 2. Inhalationstoksikologi bestemt på lungemakrofager. Toksikologiske undersøgelser af kombinationseffekter af forskellige respirable metalpartikler på lungemakrofager udføres in vitro. Totalmetaboliske niveauer hos veldefinerede celler i enkeltlag måles med mikrokalorimetri. Sammenligning sker ved viabilitetsmålinger med et semiautomatisk viabilitetsmåleinstrument samt ved udslip af cytoplasmatiske og lysosymale enzymer. Graden af optagelsen af de forskellige metaller studeres i et sammenlignende studie i lys- og scanningelektronmikroskopi kombineret med energy dispersive røntgen analyse (Bo Holma og Sven Thorén). 3. Autoimmunitet af delayed type som patogenetisk faktor i hypertensions sygdommen. Idet der henvises til tidligere universitetsårbøger skal det meddeles, at undersøgelserne vedrørende autoimmunitet af delayed type i forbindelse med forhøjet blodtryk har været fortsat i det forløbne år i samarbejde med to lægestuderende. Ved anvendelse af leukocytmigrationshæmningstesten er der blevet frembragt yderligere dokumentation for, at en akut hypertensiv beskadigelse af arterioler og små arterier efterfølges af udviklingen af en autoimmunitet af delayed type imod karvægsantigener. Med samme metode er det desuden blevet påvist, at den omtalte autoimmunitet hos rotter kan påvises i ca. 3 måneder efter ophør af den akutte hypertensive beskadigelse af de arterielle blodkar (Finn Olsen). 4. Epidemiologi og kommunikation. 4.1 Operationel og bekæmpelsestrategisk forskning vedrørende samfundsmedicinske forhold (tobaksproblemet, trafikmedicinske problemer, arbejdsmedicin og hygiejne og forhold vedrørende den internationale sundhed (U-landsmedicinske problemer). (Tage Egsmose). 4.2 Varetagelse af kommunikation af forskningsresultater (bl.a. kommentarer, debatindlæg, kronikker, interviews, foredrag m.v.) af væsentlig betydning for befolkningens sundhedstilstand til massemedier, fagblade og tidsskrifter samt opfølgning af, i hvilken udstrækning sådan oplysning kan appliceres og bliver accepteret af brugerne (Tage Egsmose). 5. Undersøgelse af kloakarbejderes arbejdsforhold. Forsøg på sanering af kloakarbejderes arbejdsmiljø. En saneringsplan er opstillet: Vurdering af helbredsforhold blandt kloakarbejdere. Undervisning som forebyggende foranstaltning mod belastninger af arbejdernes helbred. Årsager til vanskeligheder med miljøarbejdets effektivitet analyseres og årsager til at kloakarbejderne kan placeres som en høj risikogruppe beskrives. Efter litteratursøgning gennemføres en analyse af litteratur vedrørende sygefraværets relation til arbejdsmiljøforhold (Jørgen Mørkholdt Andersen). 6. Organskader s.fa. partikulær forurening af lægemidler, instrumenter og engangsartikler. 6.1 I et samarbejde med Rigshospitalets øjenafdeling (Prof. E. Gregersen) er der gennemført og afsluttet en række undersøgelser af partikelkontaminering og partikelafgift fra såvel medicamina som utensilier til øjenkirurgi (spec. ved katarakt-operationer). Undersøgelser viste, at samtlige skyllevæsker og medicamina var forurenet med partikler (sterile) af forskellig oprindelse, herunder såvel metalpartikler som plastpartikler og fibre af organisk materiale (muligvis stammende fra emballagen). Der fandtes partikler i størrelsesordenen fra mindre end 0,5 fim og op til 800 j^m. 366 Universitetes årbog 1984 De kliniske konsekvenser af partikelforureningen ved anvendelse af væskerne er endnu ikke kendt, men umiddelbart må man drage omsorg for, at en sådan partikelforekomst elimineres mest muligt inden anvendelsen. Dette har bl.a. vist sig muligt ved filtrering v.h.a. éngangsfiltre af rustfrit stål med en porestørrelse på 5 H-m (i disse filtre vil også en betydelig del af partikler mindre end 5 ^.m blive tilbageholdt). For utensiliernes vedkommende viste det sig, at også disse var kontaminerede og afgav partikler under anvendelsen (specielt fra »Micro spears« til éngangs brug). Partiklerne bestod væsentligst af organisk materiale (celluloseblandinger) fra selve spydets spids. De fiberformede partikler der blev afgivet ved skylning var op til 3000 fim (3 mm). For utensiliernes vedkommende var det vanskeligere at eliminere partikelafgiften, for selv efter kraftig forskylning med sterilt membranfiltreret vand viste det sig, at spyddene fortsat afgav partikler under anvendelse. Om sådanne partikler kan give anledning til bl.a. sterile hypopyomer, allergiske eller toksiske reaktioner er endnu ikke kendt, men på baggrund af de opnåede resultater vil det være rimeligt at fremkomme med rekommandationer for håndtering af såvel medicamina som utensilier ved øjenkirurgi (Ole Winding). 6.2 Endvidere foretages der løbende undersøgelser af humane lungebiopsier for bestemmelse af fremmedlegemer som f.eks. asbest, silikater og metaller o.a. som eventuelt kan relateres til en arbejdsbetinget exposition. Dette arbejde udføres i et samarbejde med lungemedicinsk klinik på Bispebjerg Flospital, Dr. N. Milman (Ole Winding). 6.3 Fortsatte undersøgelser sammen med Universitets øjenpatologiske Institut (J.U. Prause, O.A. Jensen, E. Scherfig) for udarbejdelse af ny og hurtigere metoder til præparation og bedømmelse af sammensætningen af vitrektomi materiale (ved vitrektomi forstås glaslegeme kirurgi). (Ole Winding). 7. Rheumatoid artrit. Studier på kanin af den rheumatoide artrits patogenese i et samarbejde med Patologisk-anatomisk Institut, Dr. P. Faarup og Allergologisk klinik RH, Dr. P. Faurskou (Ole Winding). Kursusvirksomhed m.v.: Tage Egsmose varetager under Det Lægevidenskabelige fakultets Kursusudvalg for International Sundhed (Tropemedicin og Hygiejne) det årlige 140 timers kursus i International sundhed (præ- og postgraduat). Kurset afholdtes 1-30 august. Der optages læger, dyrlæger, tandlæger, syge- og sundhedsplejersker, ældre medicinske studerende og kandidater fra Det samfundsvidenskabelige fakultet. 120 personer søgte optagelse, 86 blev optaget, 77 påbegyndte kurset, mens 76 gennemførte kurset tilfredsstillende. Ole Winding har virket som sekretær for et Internationalt Postgraduat kursus i radiologi og billed-diagnostik (432 deltagere fra 31 nationer.) Kurset blev afholdt af ECA (European College of Angiography) Maj 84 i Helsingør. Den 31/8 1984 afholdtes en Konference om Kloakarbejderens Arbejdsforhold med tre temaer: helbred, miljø og forebyggelse. Konferencen hvori deltog knap 200 mennesker havde bred deltagelse fra bl.a. bedriftssundhedstjenesten, kommunale tekniske forvaltninger samt statslige institutioner og fagbevægelse (Jørgen Mørkholdt Andersen). Rejser og gæsteforelæsninger: Bo Holma har som chairman deltaget i WHO's symposium Acid Rain and Effects on Health, 3-6 juli i Berlin (Vest). Sven Thorén har holdt foredrag ved Fifth International Symposium on Microcalorimetry Applications in Biology, Royal Holloway and Bedford Colleges, Egham, Surrey, England, 2-3 april 1984, samt i Nordisk forskerkonferens i celletoksikologik, 6-7 juni i Uppsala, Sverige: Metoder og strategier for testning af general toksicitet i cellulære systemer. Tage Egsmose har deltaget i Den internationale Tokai- konference i Danmark 25.-27. januar 1984 (Tokai University Medical Symposium on Effects of Indoor Air Pollution with Special Reference to Nitrogen Oxides and Smoking) og i Interantional Epidemiological Association Xth Scientific Meeting August 19-25, 1984, Vancouver, Canada. Kollegiale organer: Tage Egsmose er medlem af DANIDA's sagkyndige panel vedr. sundhedsforhold og af Special Programme for Research and Training in Tropical Disease, (TDR) varetaget af Verdenssundhedsorganisationen. Tillige formand for Landsforeningen »Røgfrit miljø« og fungerer således som faglig konsulent for de lokale foreninger i landet. Ole Winding er udpeget til medlem af en arbejdsgruppe for en ny postgraduat uddannelse i miljømedicin/ miljøtoksikologi. Publikationer: Faarup, P, Winding, O., Pila pil, A., Hegediis, V., Grønvall, ].: Reversibility ofRenal Infarcts Caused Det lægevidenskabelige Fakultet 367 by Angiography. Angiology - New Developments, P. Balas, s. 507-10, New York, London 1984. Faurschou, F., Winding, O., Faarup, P., Federspiel, B., Kimura, K., Hegediis, V.: Thoracoscopical and X-ray Changes in Rabbits with Experimental Immunological Pieuritis as Correlated to Pathological Alterations. Respiration 46;S1,84, s. 91-92, Basel 1984. Olsen, F, Laybourn, C., Drivsholm, L.: Evidence of the development of delayed—type autoimmunity against arterial vessel—wall antigens following acute hypertensive damage to arterial vessels in rats. Acta Medica Scandinavica Suppl. 693, s. 1, Stockholm 1984. Winding, O., Grønvall, J., Faarup, P, Flegediis, V., Pilapil, A.: Particle—induced renal infarction at angiography. Angiology — New Developments, P. Balas, s. 501-05, New York, London 1984. — : Particulate Contamination. Side EfTects of Drugs, Annual 8, M. N. G. Dukes, s. 324—25, Amsterdam, New-York, Oxford 19 84. — : Hazards of intravascular catheter. Meyler's Side Effects of Drugs, lOth. Ed, M. N. G. Dukes, s. 642, New York, Amsterdam, Oxford 1984. Ole Winding 3: Institut for social Medicin Historie: Med studieplanen af 1967 blev faget social medicin indført som selvstændig disciplin i lægestudiet. Social medicin som akademisk disciplin er defineret som studiet af sygdommenes sociale årsager og sociale konsekvenser samt studiet af samfundets indsats til bekæmpelse af sygdom og fremme af sundhed. Undervisningen i social medicin kom fra starten til at omfatte epidemiologiske, administrativ-medicinske, præventiv-medicinske og klinisk-socialmedicinske emneområder, der hidtil i et vist omfang havde været doceret under faget hygiejne. Derudover overtog socialmedicinen undervisningen i sundheds- og sociallovgivning, som i et vist omfang hidtil havde været doceret under faget retsmedicin. Udskillelsen af social medicin som selvstændigt undervisningsfag blev markeret først ved etablering af et lektorat i social medicin (Erik Holst, 1929-) i 1968 og dernæst ved etablering af et professorat i social medicin (Poul Bonnevie, 1907-) i 1969. Efter professor Bonnevies afgang på grund af alder i 1977 varetages professoratet fra 1978 af Erik Holst. Undervisningen i social medicin startede som ugentlige forelæsninger i 6. og 7. semester på 2. del afsluttet med mundtlig eksamen, som gennemførtes alternativt med eksamen i retsmedicin. Fra 1972 afholdes undervisningen som et hovedkursus i social medicin i 4. semester af 2. del givet som holdundervisning over 8 eftermiddage og afsluttet med en symposierække over aktuelle socialmedicinske problemstillinger. Siden 1975 er der afholdt skriftlig eksamen i social medicin ved afslutningen af 4. semester, 2. del. Alternativt har de medicinske studerende siden 1974 kunnet udarbejde afløsningsopgaver i social medicin, afsluttet med et mundtligt forsvar af afløsningsopgaven. Postgraduat har Institut for social Medicin siden 1976 haft ansvaret for det socialmedicinske delkursus af kursus i samfundsmedicin. Fra 1977 afholdes 4 X årlig skriftlig tentamen for udenlandske læger, der ønsker dansk autorisation. Allerede på tidspunktet for Institut for social Medicins etablering som selvstændigt institut var stabsudbygninen standset ved en fast stab på 4 videnskabelige medarbejdere, som i det følgende årti mellem sig skulle dele ansvaret for den videnskabelige udvikling ved Københavns Universitet af et så påkrævet, dynamisk og mangefacetteret fag som social medicin. I 1984 er staben blevet udvidet med en lektor. Stillingen besættes dog først i 1985. Institut for social Medicin har stedse lagt vægt på at have en tilstrækkelig lokalekapacitet til at modtage senior-, kandidat- og scholarstipendiater, forskningsstipendiater, særligt interesserede medicinske studenter, bifags- og specialestuderende fra samfunds- og adfærdsfagene samt udenlandske forskere. Denne institutpolitik blev af afgørende betydning for den videnskabelige udvikling af faget social medicin i en periode, hvor hele den forventede udvikling i antallet af faste medarbejdere ved instituttet udeblev. Den faglige baggrund for undervisningen blev tilvejebragt først ved etablering af en afdeling for social medicin ved Universitetets hygiejniske Institut, senere ved oprettelsen af et selvstændigt institut pr. 1. november 1969.1 starten etableredes afdelingen og senere det selvstændige Institut for social Medicin i lokaler på Universitetets hygiejniske Institut, Blegdamsvej 21, der blev ledige ved udflytning først af Statens institut for arbejdshygiejne og senere af Statens vitaminlaboratorium. Derefter overtog socialmedicinen midlertidigt I. sal af bygningen Blegdamsvej 19, indtil etableringen af Det regionale EDB-center ved Københavns L^niversitet (RECKU) i denne bygning nødvendiggjorde tilvejebringelse af en mere solid løsning på Institut for social Medicins lokaleproblem. Ved rektors mellemkomst (Mogens Fog) fik Institut for social Medicin 1972-73 stillet stueetagen i en tidligere støvsugerfabrik på Nørrebro (Hermodsgade 28) til rådighed. Denne bygning, som ejedes af undervisningsministeriet, husede i forvejen Danmarks pædagogiske Institut. En større ombygningsplan blev udarbejdet 368 Universitetes årbog 1984 og godkendt, men derefter ramt af statsligt byggestop. I mellemtiden fik og modtog Institut for social Medicin tilbud om arealmæssigt tilsvarende plads i Rockefellerinstituttet, Juliane Maries Vej 32, som blev til rådighed ved den gradvise overflytning af institutter til Panum Instituttets nye bygning. Overflytning af Institut for Social Medicin fra Hermodsgade til Juliane Maries Vej fandt sted ved årsskiftet 1974/75. Efter de foreliggende planer skal Institut for social Medicin i 1986 flytte til Panum Instituttet med henblik på at indgå i en tværfaglig samfundsmedicinsk blok. Stab: VIF Antal årsværk: 10,4. Professor: E. Holst. Lektorer: L. Iversen, K. Kjærbye Kristensen, J. Mathiesen (orlov pr. 1.06.). Seniorstipendiater: T. Folmer Andersen, B. E. Holstein, T. Søndergård Kristensen. Kandidatstipendiater: M.Jespersen, P. Sohl, S. Vallgårda. Videnskabelige medarbejdere i øvrigt (fondslønnede): Heltidsbeskæftigede: E. Jensen, A. Loft, P. Uldall, H. Ito. Deltidsbeskæftigede: T. Brendstrup, M. Groth; B. Danneskiold-Samsøe, K. Dean, O. Lyngenbo, A. Raikes. Undervisningsassistenter: M. Christensen, T. Brendstrup, M. Døssing, C. Hendriksen, H. Kirk, I-L. Mouridsen, H. Nielsen. T/lP Antal årsværk: 8,5. Heltidsbeskæftigede: N. Christoffersen, M. Trab Damsgaard, B. Krejsgaard, A. Nielsen, J. Pettersson, R.M. Vergo. Deltidsbeskæftigede: I.-M. Jespersen, E. Lundberg, B. Pallesen. Efg-elever: Jane Larsen, Anne Haastrup Larsen. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsindsats er centreret omkring følgende områder: 1) sundhedsvæsenets organisation og funktion, herunder specielt helsetjenesteforskning, sundhedsøkonomi og sundhedsvæsenets funktion i forhold til særlige risikogrupper, f.eks. børn og ældre, 2) levevilkår og helbredsforhold, herunder specielt i forhold til arbejdsmiljø, arbejdsløshed og arbejdsophør, men også i forhold til specielle befolkningsgrupper: børn, indvandrere, ældrebefolkningen, 3) sundhedspædagogik, 4) sundheds- og sygdomsadfærd, specielt i forhold til børn og unge og 5) metodeudvikling. Institut for social Medicin vurderer disse områder som specielt væsentlige socialmedicinske forskningsområder og ønsker at videreudvikle forskningsaktiviteter inden for disse områder i de nærmeste år. Dette sker gennem en fortsat udbygning af det tværfaglige samarbejde med andre teoretiske og kliniske forskningscentre på nationalt, nordisk og internationalt plan. For 1984 har dette manifesteret sig gennem et udbygget samarbejde med de øvrige danske socialmedicinske institutter, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, Dansk Sygehus Institut, med danske samfundsvidenskabelige forskningscentre, f.eks. Handelshøjskolen i København, Amtskommunernes og Kommunernes forskningsinstitut og Socialforskningsinstituttet. På nordisk plan pågår under Nordisk Ministerråd et samarbejde omkring sundhedspædagogik i Norden. Internationalt fortsættes og udbygges instituttets samarbejde med forskningscentre i USA og Storbritannien: University of Michigan, Institute of Gerontology, Ann Arbor, Harvard University, School of Public Health, USA, og University of Aberdeen, Medical Sociology Unit, Scotland. I et samarbejde mellem Institut for social medicin, Institut for almen medicin, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi og Dansk Sygehus Institut er der taget initiativ til at etablere et center, der har til formål at udvikle den internationale forskning vedrørende regionale variationer i sundhedsvæsenets indsats. Centret forventes anerkendt som et WHO Collaborating Center i løbet af 1985. I. Sundhedsvæsenets organisation og funktion. 1.1 Helsetjenesteforskning. 1.1.1 Hysterektomi i Danmark og Massachusetts-i sundhedsog samfundsvidenskabelig belysning. Projektets formål: at analysere de vigtigste helbredsog ressourcemæssige konsekvenser af hysterektomiens anvendelse i Danmark og Massachusetts samt de nationale forskelle i denne kliniske praksis. Projektet er etableret som et forskningssamarbejde mellem Institut for social Medicin, Københavns Universitet, Dansk Institut for klinisk Epidemiologi (DIKE), Rigshospitalets gynækologiske afdeling YA samt Harvard University. Materiale og metoder: De regionale og temporale variationer i anvendelsen af hysterektomi undersøges parallelt i Danmark og Massachusetts. De danske undersøgelser baserer sig på oplysninger fra Landspatientregisteret, og data analyseres for perioden 1977-81. Variationer i operationshyppigheden samt diagnostiske indikationer undersøges. Forekomsten af tidligere opererede personer i befolkningen er undersøgt i samarbejde med Socialforskningsinstituttet. I Danmark gennemføres undersøgelser af hospitaliseringsforløb blandt hysterektomerede og cholecystectomerede kvinder samt i en befolkningsstikprøve. Det lægevidenskabelige Fakultet 369 Med udgangspunkt i de registerbaserede undersøgelser iværksættes dernæst en række mere klinisk orienterede undersøgelser. Gennem projektet tilstræbes det at tilvejebringe et evalueringsgrundlag for en klinisk praksis, hvis samlede helbredsmæssige konsekvenser er usikre, og som gennemføres med anselige omkostninger til følge. Resultaterne vil kunne få betydning for såvel kliniske som sundhedspolitiske beslutninger fremover. Projektgruppe: professor Erik Holst, Institut for social Medicin, direktør, lic.med. Finn Kamper-Jørgensen, cand.stat. Mette Madsen, DIKE, professor, dr.med. John Philip, Rigshospitalet. Projektet finansieres af Statens lægevidenskabelige Forskningsråd, Københavns Universitet og Sygekassernes Helsefond (Tavs Folmer Andersen (ansvarlig), Anne Loft). 1.1.2 Copenhagen collaborating center for the analysis of small area variations in health care. I et samarbejde mellem Institut for social Medicin, Institut for almen Medicin, Dansk Institut for klinisk Epidemiologi og Dansk Sygehus Institut er der taget skridt til etableringen af et center, hvis formål er at støtte og befordre den internationale udvikling af forskning vedrørende regionale variationer i helsetjenesten. Til varetagelse af dette formål planlægges følgende aktiviteter igangsat: 1) Information: opbygning af edb-databaser vedrørende litteratur, institutioner og personer med relevans for forskningsfeltet. Etablering af Newsletter. 2) Videnskabelige møder: koordination og iværksættelse af internationale videnskabelige seminarer og symposier. 3) Forskeruddannelse: planlægning og afholdelse af et internationalt forskerkursus. 4) Forskning: Koordination og igangsættelse af internationale forskningsprojekter. Centret søges anerkendt som WHO Collaborating Center sommeren 1985, og der er indgået en finansieringsaftale med WHO i forbindelse med centerets første projekt, som er igangsat i efteråret 1984 (Tavs Folmer Andersen). 1.1.3 Collaborative study of institutions, literature and research with relevance for the analysis of small area variations in health care. Projektets formål er at tilvejebringe en international oversigt over de hidtidige og igangværende aktiviteter med hensyn til studiet af variationer i helsetjenesten. Der gennemføres litteratursøgninger og opsøgende virksomhed med henblik på at opbygge en fuldstændig oversigt af den hidtil publicerede litteratur inden for forskningsfeltet. Der opbygges en maskinlæsbar bibliografi. Interne søgefaciliteter vil blive udviklet. Databasen vil blive tilgængelig for søgning gennem internationale datanetværk. Der opbygges en kontaktnet-database med oplysninger om institutioner og personer, som har interesse for forskning og uddannelse inden for feltet (Tavs Folmer Andersen). 1.1.4 Den somatiske sygehussektors udvikling i Danmark 1930-84. Det er undersøgelsens formål dels at udarbejde en beskrivelse af sygehusudviklingen, dels og især at belyse de ideologier om hospitaler og sygdomsbehandling, der har været fremherskende i den undersøgte periode samt at se i hvilket omfang og hvordan, disse er forandret. Derudover søges belyst ideologiernes sammenhæng med den samfundsmæssige udvikling som helhed (Signild Vallgårda). 1. 2 Ældreomsorg. 1.2.1 Forsknings- og forsøgsvirksomhed i primær sundhedstjeneste vedrørende forløbet af sygdom blandt ældre i egen bolig. Projektet omfatter fire delprojekter: A) 75-årige som bliver akut syge, B) 70-årige som udskrives fra sygehus og C) 70-årige på venteliste til sygehus. Hver af disse personer besøges mindst to gange med henblik på interview om sygdomsforløb m.v. Projekt A-C gennemføres i tre faser, først en undersøgelse, dernæst en forsøgsvirksomhed på basis af undersøgelsens resultater, og endelig en ny undersøgelse til evaluering af forsøgsvirksomheden . Delprojekt D) Samarbejde i forbindelse med udskrivning af ældre: Som udløber afdelprojekt C er gennemført en enqueteundersøgelse blandt alment praktiserende læger, hjemmesygeplejersker og hjemmehjælpere om samarbejdet mellem disse faggrupper vedrørende 225 konsekutivt udskrevne 70+ årige, herunder kontakt mellem sygehuset og de nævnte faggrupper. Undersøgelsen, som er publiceret i Ugeskrift for læger, viser, at der er kontakt mellem hjemmesygeplejersker og alment praktiserende læger i forbindelse med de fleste udskrivninger, hvor hjemmesygeplejerske er involveret, og at der er kontakt mellem hjemmesygeplejerske og hjemmehjælper i de fleste tilfælde, men næsten aldrig kontakt mellem alment praktiserende læge og hjemmehjælper. Kontakten mellem sygehuset og de nævnte faggrupper, som næsten altid foregår i form af udskrivningsbrev eller/og sygeplejejournal viser sig behæftet med betydelige mangler: udskrivningsbrevet kommer i de fleste tilfælde ikke frem til de praktiserende læger før adskillige dage efter udskrivelsen, ikke sjældent flere uger efter udskrivelsen. Sygeplejejournal fra sygeplejepersonalet til hjemmesygeplejerske fremsendes i omtrent halvdelen af tilfældene, og da of370 Universitetes årbog 1984 te inden patientens udskrivelse eller umiddelbart efter. Dataindsamlinen til delprojekt C afsluttedes april 1984. I 1984 er der udarbejdet en delrapport om ældre udskrevet fra sygehus, der er udarbejdet to mindre delrapporter med resultater fra projektet, og den samlede, afsluttende publikation udgives snarest. Undersøgelsen har ydet bidrag til reorganisering og fornyelse i Holbæk kommunes ældreomsorg, i 1984 bl.a. til en aftenplejeordning og til en reorganisering af den samlede hjemmepleje. Undersøgelsens resultater formidles løbende ved videreuddannelsen i almen medicin, ved efteruddannelseskurser for hjemmesygeplejersker, grundkurser for hjemmehjælpere samt ved medicineruddannelsen. Projektet ledes af seniorstipendiat, sociolog Bjørn E. Holstein, Institut for social Medicin og praktiserende læge, lektor, dr.med. Gert Almind, Institut for almen Medicin. Øvrige medarbejdere er hjemmesygeplejerskerne Birgit Skovgaard Larsen og Gudrun Schoubye, Holbæk Kommune. Projektet er finansieret af Det kommunale Momsfond og Sygekassernes Helsefond. 1.2.2 The Kelogg International Scholarship Program on Health and Aging. Formålet med dette internationale projekt er at fremme autonomi og uafhængighed blandt ældre. Metoden er at danne internationale og tværfaglige grupper af ældreeksperter inden for snævert afgrænsede felter og finansiere disse gruppers møder. Hver gruppe forventes at frembringe et produkt, som bidrager til fornyelse inden for det helbredsrelaterede emne, den arbejder med. Produktet kan være artikler, en rapport, et internationalt symposium, konsulentvirksomhed, undervisningsmateriale eller undervisningsprogrammer. Projektet ledes af professor Erik Holst, Institut for Social Medicin og Harold Johnson, dean, School of Social Work, University of Michigan i Ann Arbor. Den faglige koordinering og de administrative funktioner varetages af Bjørn E. Holstein, Institut for Social Medicin. Hidtil er dannet elleve projektgrupper, heraf følgende fem med dansk deltagelse: a) The role oj Professionals in Improving Late-life Health behavior. Gruppens formål er at tilpasse bestående viden om ældres sundheds- og sygdomsadfærd til praktisk anvendelse i forskning, undervisning og praksis. Fra dansk side deltager forskningsmedarbejderne Kay Dean og Bjørn E. Holstein, Institut for Social Medicin, og fra USA deltager professor Tom Hickey, School of Public Health, University of Michigan, Ann Arbor. Gruppen har i 1984 redigeret en monografi om emnet, som udgives i England i 1985. b) Prornoting Independence among Elderly Persons »At Ri sk« of Institutwnalization: The Role of Family Physicians and General Practitioners. Formålet med denne gruppe er at undersøge familielægens rolle med hensyn til at hjælpe gamle med at bevare deres uafhængighed. Fra dansk side deltager praktiserende læge, lektor Gert Almind, Institut for almen Medicin, fra USA deltager Gharles B. Freer, M.D., assistant professor, Dept. of Family Practice, Medical School, University of Michigan, Ann Arbor, samt professor Greg Warshaw, University of Rochester. Fra Storbritannien deltager J.A. MuirGray, medical officer, Oxford. Gruppen har publiceret en del artikler fra projektet i 1984 samt afholdt et skandinavisk seminar om geriatriundervisning som led i almen praksis (oktober). c) Alzheimer's Disease: Diagnosis, Treatment and Supporting of the Family. Denne gruppe har som formål at gennemgå og vurdere den eksisterende viden om Alzheimers sygdom og andre former for tidlig demens, samt at vurdere den kliniske praksis og øvrige serviceydelser til patienter og deres pårørende i en række forskellige lande. På denne baggrund vil man undersøge, hvorledes denne viden kan komme patienter, pårørende og professionelle til gode. Fra dansk side deltager overlæge Vagn Aage Porsman, Tranehaven, Gentofte, og fra amerikansk side Roger M. Morell, M.D., PhD, Veterans Administration Medical Center, Allen Park, Michigan. Gruppen har bl.a. redigeret et særnummer af Danish Medical Bulletin om emnet. d) Hearing Aids: Formålet med denne gruppes arbejde er at udvikle nye metoder til at bestemme konsekvenserne af høretab for ældres velbefindende og funktionsevne og derefter at anvende denne viden i det kliniske arbejde. Gruppen arbejder især med at fastslå psykologiske mekanismers kompenserende eller forværrende virkning på objektiv hørehandicap. Gruppen er rent dansk og omfattet overlæge, dr.med. Gerhard Salomon samt psykologerne Marianne Jagd og Vibeke Vestager, Københavns Amts Sygehus Gentofte, samt overlæge, dr.med. Agnete Parving, Københavns Amts Sygehus Glostrup. Gruppen har afholdt et internationalt symposium om emnet i Washington D.C. i 1984 med henblik på at publicere en samlet fremstilling af den nyeste viden på dette område. e) Prevention of Falls: Gruppen har sat sig for at vurdere forskellige strategier for forebyggelse affald med deraf følgende collum femuris fraktur. På baggrund af denne vurdering vil gruppen fremkomme med anbefalinger til fremtidig forskning og praksis. Fra dansk side deltager overlæDet lægevidenskabelige Fakultet 371 ge, dr.med. Jørgen Worm Petersen, Københavns Amts Sygehus Gentofte, fra England professor Bernard Isaacs, Birmingham, og fra USA Dr. Robert Andrus, University of Michigan, Ann Arbor. Projektet er finansieret af midler fra The Kellogg Foundation, U.S.A. (Erik Holst, Bjørn E. Holstein). I. 2.3 EF-projekt: Care Delivery Systems and the Elderly. Projektet er den danske del af et EF-forskningsprojekt om social- og sundhedsvæsenets betjening af de ældre. Projektet har tre dele: a) Undersøgelse af 1000 ældre over 70 år med det formål at afdække trusler mod uafhængig livsførelse. Geninterview efter ét år. Sygdoms- og socialbegivenheder i observationsperioden kortlægges nøje og relateres til ydelser fra sundheds- og socialvæsen, socialt netværk og de ældres egne ressourcer. b) Undersøgelse af sundheds- og socialvæsenets afhjælpning af ældres behov for pleje, behandling m.v. Er visitationen til, forbindelsesveje imellem, og vejen ud af behandlingsinstitutioner præget af blokeringer af forskellig art? Delprojekt 2 baseres på statistiske materialer samt interviews med professionelle i sundheds- og socialvæsen. c) Undersøgelse af sundheds-Zsocialpolitikken på ældreområdet: hvorledes fungerer det lokalt, i det konkrete samspil mellem de ældre og sundheds- og socialvæsenet? Delprojekt b gennemføres i samarbejde med Institut for almen Medicin ved Københavns Universitet, og delprojekt c i samarbejde med Amtskommunernes og kommunernes forskningsinstitut. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd støtter delprojekt a finansielt (Erik Holst, Bjørn E. Holstein). 1.3 Sundhedsprofessionerne. 1.3.1 En undersøgelse af kvindelige og mandlige lægers forskningsmotivation og forskningsvilkår i Danmark. Et 25 sider stort spørgeskema med spørgsmål om studie- og uddannelsesforløb, om forskningssituation, herunder forskningsmotivation og -valg, samt om arbejdsforhold på arbejdsplads og i hjem er udsendt til samtlige kvindelige læger i Danmark samt til ca. 500 repræsentativt udvalgte mandlige læger. Efter to rykkerskrivelser er der indkommet 70% af de udsendte spørgeskemaer i besvaret stand. Kodning og hulning af resultaterne er påbegyndt, senere skal følge en statistisk bearbejdelse af de fundne data (Kirstine Borum i samarbejde med B. Danneskiold- Samsøe og S. Mikkelsen, Hvidovre Hospital, S. Kroon, Bispebjerg Hospital, K. Schmidt, Kbh. amts sygehus, Set. Elisabeth, og P. Stage, Kommunehospitalet, København). 1.3.2 En undersøgelse af kvindelige lægers forskning i Danmark. I samme kuvert som omtalte spørgeskema vedrørende lægers forskningsmotivation og forskningsvilkår udsendtes et spørgeskema til alle kvindelige læger i Danmark vedrørende deres forskning, både indhold, publikationssted og -tid m.m. Formålet er at opbygge et katalog over kvindelige lælgers forskning, især med henblik på medicinsk kvindeforskning til støtte for andre, der vil udføre medicinsk kvindeforskning. En registrering og katalogisering af disse publikationer er påbegyndt. Projektet er delvis finansieret af Statens lægevidenskabelige Forskningsråd (Kirstine Borum i samarbejde med B. Danneskiold-Samsøe og S. Mikkelsen, Hvidovre Hospital, S. Kroon, Bispebjerg Hospital, K. Schmidt, Kbh. Amts sygehus, Set. Elisabeth, og P. Stage, Kommunehospitalet, København, Birgit Lange og Kirsten Sølvsten Sørensen, Universitetsbibliotekets 2. afdeling). 1.3.3 Medicinstuderendes sociale baggrund, erhvervsarbejde og holdninger til studiet. Ved introduktionsforelæsningen i samfundsmedicin i februarogseptember 1984ergennemførtenenqueteundersøgelse blandt medicinstuderende, immatrikuleret i 1984 (272 studerende medvirkede, svarprocent: 86). Undersøgelsen har til formål at belyse de studerendes sociale baggrund, erhvervsarbejde og holdninger til studiet. Undersøgelsen er tilrettelagt således, at der kan sammenlignes med tidligere besvarede undersøgelser. Det er hensigten at fortsætte disse undersøgelser med henblik på at vurdere ændringer i bl.a. rekrutteringen til studiet. (Lars Iversen og Mogens Trab Damsgaard i samarbejde med Jan Helge Larsen, Institut for almen Medicin). 1.4 Medicinsk etik. 1.4.1 Etiske aspekter i medicinsk forskning, behandling og uddannelse. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Lægecentret, Skt. Jørgens Park, Næstved, på baggrund afen spørgeskemaundersøgelse til 200 forskere i Danmark. Projektet har til formål at beskrive de etiske dilemmaer i henholdsvis medicinsk forskning og i den lægelige behandling. Der er udviklet instrumenter, der søger at tilvejebringe empiriske data til systematisk beskrivelse af de etiske aspekter ved udførelsen af det lægelige arbejde. Yderligere er der udarbejdet teoretiske analyser med henblik på undervisning i medicinsk etik i forbindelse med præ- og postgraduat undervisning. Desuden liere begrebsanalyser af traditionelle hovedemner med baggrund i lægeprofessionens etiske deklarationer. Der er også foretaget analyser omkring menneskerettighe372 Universitetes årbog 1984 dernes juridiske og filosofiske forhold til de medicinske specialer inkl. samfundsmedicin og public health. Udgangspunktet er det ansvar, der er tilknyttet lægens funktioner over for den enkelte patient og samfundet (f.eks. vaccinationer). (Patricia Sohl). 1.5 Lokalsamfundsmedicin. 1.5.1 Formelle og informelle sociale ressourcers betydning for forløbet af sygdom - en undersøgelse af ryglidelser. Undersøgelsen er delt i 4 hoveddele: a) En forundersøgelse bestående af kvalitative interviews med 14 rygpatienter og disses 22 behandlere. b) En spørgeskemaundersøgelse til repræsentativ beskrivelse af sygelighedens, herunder rygsygdommenes, udbredelse og former hos 20-54 årige i Næstved. Endvidere en mindre, tilsvarende spørgeskemaundersøgelse i 2 lokalområder i Næstved kommune, henholdsvis et landsbyområde og et nyere boligkvarter i Næstved by med henblik på at belyse former og betydning af de informelle sociale ressourcer i forhold til sygdom (ryglidelser) i forskellige typer af bolignetværk. c) En forløbsundersøgelse bestående af gentagne interviews (bånd, skemaer, telefoninterviews) med en stratificeret stikprøve af personer indgående i spørgeskemaundersøgelsen samt oplysninger vedrørende disse personers kontakt med sundheds- og socialvæsen indhentet fra behandlerne. Forløbsundersøgelsen strakte sig over 1 år. d) En sammenlignende klinisk undersøgelse af ryggens bygning og funktion hos to aldersmatchede grupper med og uden rygsymptomer. Undersøgelsens hovedproblemstilling er udbredelsen og arten af sygdomsadfærd hos personer med ryglidelse og betydningen af sygdomsadfærden for forløbet af ryglidelsen. Endvidere forekomsten og betydningen af henholdsvis private ressourcer, netværksressourcer og offentlige ressourcer under sygdomsforløbet særligt i forbindelse med risiko for udstødelse fra arbejdsmarkedet og ved revalidering i forbindelse med ryglidelse. Der foreligger rapport fra forundersøgelsen og enkelte resultater fra spørgeskemafasen, forløbsfasen er publiceret i Nordisk Medicin samt i kongrespapirer. I 1984 er publiceret resultater fra den kvalitative interviewfase, forløbsfase og klinisk undersøgelsesfase vil blive publiceret samlet i løbet af 1985. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Dorte Gannik, Central Forskningsenhed for almen Praksis (Marianne Jespersen og Dorte Gannik). 1.5. 2 Udvikling af trivielt rygbesvær til invaliderende kronisk ryglidelse - en social-medicinsk undersøgelse. I 1981 igangsattes en opfølgende undersøgelse om rygproblemer med henblik på at tilvejebringe prospektive forløbsdata til belysning af: a) langtidsforløbet af rygbesvær, b) hvilke personer i gruppen med trivielt rygbesvær, der over et åremål udvikler kronisk invaliderende ryglidelse, c) socialmedicinske forholds værdi som indikatorer for prognosen d) om ændringer i sociale forhold kan have modificerende eller ændrende indvirkning på prognosen. Undersøgelsens population er identisk med det ovenfor nævnte projekt. 5-års opfølgningsspørgeskema udsendtes april 1983, således at der er etableret mulighed for beskrivelse af langtidsforløbet af rygbesvær samt mulighed for at vurdere udvalgte rygfaktorers og prognoseændrende begivenheders betydning. Besvarelsesprocenten er 82. Datamaterialet er oparbejdet og analysearbejdet påbegyndt (Marianne Jespersen). 2. Levevilkår og helbredsforhold. 2.1 Arbejdsmiljø og helbred. 2.1.1 Arbejdsmiljø og helbred i slagteribranchen. Projektets formål er at belyse sammenhængen mellem arbejdsmiljø og helbredsforhold blandt danske slagteriarbejdere. Blandt arbejdsmiljøfaktorerne lægges der specielt vægt på arbejdstempo, monotoni, maskinstyring, klima og støj. De helbredsforhold, der belyses, er først og fremmest symptomer i bevægeapparatet samt psykiske og psykosomatiske symptomer. Undersøgelsen benytter sig af forskellige metoder, herunder spørgeskemametode, deltagerobservation, litteraturgennemgang og analyser af dokumentarmateriale. Den vigtigste del af undersøgelsen er spørgeskemaundersøgelsen, som baseres på besvarelser fra 4.828 arbejdere (svarprocent: 83). Spørgeskemaerne indeholder spørgsmål om arbejdsforhold, familieforhold og helbredsforhold. Undersøgelsens samlede resultater er rapporteret i bogen »Slagteriarbejde« samt den populære udgave »Fokus på slagteriarbejderne«. Datamaterialet er i løbet af 1984 blevet indgående analyseret ved hjælp af multivariate analyseteknikker i samarbejde med Bendix Carstensen, Statistisk Forskningsenhed, Kbh. Universitet, og Svend Kreiner, Danmarks Pædagogiske Institut. Der er i denne forbindelse færdiggjort en serie på 5 artikler, der vil blive publiceret i Ugeskrift for læger. Derudover er der påbegyndt en nærmere undersøgelse af sammenhængen mellem arbejdsvilkår og hjerte/ karsygdom. I den forbindelse er der færdiggjort en oversigtsartikel om sammenhængen mellem socialstatus og hjerte/karsygdomme. Undersøgelsen er finansieret af Arbejdsmiljøfondet Det lægevidenskabelige Fakultet 373 og Københavns Universitet (Tage Søndergård Kristensen). 2.1. 2 Helbredsundersøgelse af sygeplejepersonale. I 1984 er rapporteringen afsluttet. Spørgeskemaundersøgelsen med 1 års opfølgningsundersøgelse viste, at livstidsforekomsten af lænde/rygbesvær for sygehjælpere var på 81% og for sygeplejersker på 73%. For begge grupper var denne forekomst signifikant højere end i kontrolmaterialet. For portørgrupperne var livstidsforekomsten af lænde/rygbesvær også større end den, der fandtes i kontrolmaterialet, men forskellen var dog ikke signifikant. Plejepersonalet havde større forekomst af lænde/rygbesvær i året før undersøgelsen og i opfølgningsåret end kontrolgrupperne. Konsekvenserne aflænde/rygbesværet i form affravær fra arbejdet og det gennemsnitlige antal fraværsdage i året på grund af lænde/rygbesværet var mest alvorligt for sygehjælperne og den gruppe af portører, der har patientløft som primære arbejdsfunktion. For livstidsforekomst, forekomst i året før undersøgelsen samt vedrørende fravær fra arbejdet på grund af besvær viste logistiske regressionsanalyser inkluderende alder og arbejdsfunktion, at kun arbejdsfunktionen havde afgørende betydning for forekomsten af besvær og arbejdsfravær. Plejepersonalet havde således større forekomst af besvær end kontrollerne uanset alder. Lægeundersøgelsen viste, at sygehjælpergruppen havde signifikant større knoglekraftighed og signifikant højere gennemsitsvægt end sygehjælpergruppen og kontrolgrupperne. Sammenfattende må det om den kliniske rygundersøgelse konkluderes, at plejepersonalet ved den her anvendte rygundersøgelse ikke afveg fra kontrolgruppen i en sådan grad, så det kan tillægges nogen afgørende betydning. Det skal samtidig understreges, at egentlige statistiske sammenligninger mellem gruppen af plejepersonale og gruppen af kontrolpersoner ikke har kunnet gennemføres på grund af metodernes indhold af subjektive (observer) manøvrer og vurderinger. På grund af omtalte metodeproblemer har disse resultater givet en ringere baggrund for konklusioner end spørgeskemaresultaterne, der bygger på identiske spørgsmålsformuleringer. Deltagerne i undersøgelsen undersøgtes for hepatitis- A antistof, hepatitis-B antistof og hepatitis-B antigen i blodet. Det fandtes, at forekomsten af hepatitis-B antistof var dobbelt så stor som hos en tilfældigt udvalgt gruppe af dansk bloddonorer, hvorimod der ikke fandtes tegn til øgede forekomster af hepatitis-A antii stof. Dette peger på en øget risiko for infektion med l hepatitis-B virus selv for sygeplejepersonale, der ikke i jævnligt er udsat for patientblod. Projektet finansieres af Arbejdsmiljøfondet (Ester [, Jensen). 2.1.3 Undersøgelse af »healthy-worker«-effekt inden for svejsefaget. Denne undersøgelse er en analyse af et del-resultat af hovedundersøgelsen om svejsernes arbejdsmiljø og helbred (se Årbog 1983). Undersøgelsen omfatter de metalarbejdere, der har forladt deres erhverv inden for en periode på 7 måneder efter tidspunktet for hovedundersøgelsen med det formål at afgøre, om de, der har forladt svejserfaget, har større hyppighed af lungesymptomer end de, der bliver i faget. Endvidere er der i 1984 udført virksomhedsspecifikke analyser af arbejdsmiljø og helbredsforhold for de ansatte på de forskellige virksomheder, som indgår i hovedundersøgelsen (virksomhedsrapporter). Undersøgelsen har været finansieret af Arbejdsmiljøfondet (Margit Velsing Groth). 2.1.4 Erhvervsfordelingen blandt forældre til børn med medfødte hjertemisdannelser i Danmark. Ved et case-referentstudie bedømmes effekten af forældrenes erhverv og andre faktorer på risikoen for medfødte hjertemisdannelser hos børnene. Undersøgelsen gennemføres blandt børn født i Danmark i perioden 1975-1979. Tilfældene er diagnosticerede i perioden 1975-1980 ved hjertekateterisation, kirurgisk indgreb eller autopsi. Referencegruppen består af børn, som ikke har faet konstateret medfødt hjertemisdannelse i den nævnte periode. En spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene blev gennemført i maj/juni måned 1981. 85% besvarede spørgeskemaet, som indeholdt spørgsmål om erhvervsforhold og andre faktorer af mulig årsagsmæssig betydning. Projektet afsluttes i 1985 (Mette Kringelbach). 2. 2 Arbejdsløshed, arbejdsophør og helbred. 2. 2.1 Helbredsforhold blandt afskedigede værftsarbejdere. I samarbejde med Socialmedicinsk Institut, Århus Universitet, gennemføres en 3-årig forløbsundersøgelse, der har til formål at belyse sociale og helbredsmæssige følger af arbejdsløshed i forbindelse med lukningen af Helsingør Værft. De helbredsmæssige følger, der vil blive undersøgt, er først og fremmest hjerte-karsygdomme, psykosomatiske symptomer, psykiske symptomer samt familiemæssige problemer. Endvidere bliver beskæftigelsen for den enkelte ansatte kortlagt. Som kontrolgruppe indgår 450 ansatte ved Dannebrog Værft i Århus, som var ansat ved værftet i 1982. Alle har faet tilsendt et spørgeskema om beskæftigelsesforhold, helbred m.v. i november 1983 og i november 1984. Undersøgelsen gentages endelig i november 1985 for herigennem at belyse udviklingen i helbredsforholdene i op til 3 år efter lukningen. 374 Universitetes årbog 1984 Undersøgelsespopulationen følges endvidere i en række registre vedrørende beskæftigelse, hospitalsindlæggelser, førtidspensionering og dødelighed i perioden for 1979-85. Undersøgelsen vil være afsluttet i 1986, og der vil blive publiceret løbende rapporter om undersøgelsens forløb indtil 1986. Som led i projektet er der et tæt samarbejde med Institut for erhvervs- og samfundsforskning, Handelshøjskolen i København, som gennemfører Phønixprojektet, der belyser Helsingørregionens erhvervsstruktur og arbejdsmarked med henblik på at vurdere følger af lukningen af værftet. Samarbejdet omfatter primært dataindsamling. Der er i den forbindelse afholdt et nordisk seminar med henblik på udarbejdelse af en bog om virksomhedslukninger i Norden. Bogen redigeres af Lars Iversen og kandidatstipendiat Peter Kamedula, Handelshøjskolen. Undersøgelsen finansieres af Statens lægevidenskabelige og samfundsvidenskabelige Forskningsråd, Sygekassernes Helsefond og Københavns og Århus Universitet (Lars Iversen og cand.med. Svend Sabroe, Socialmed. Institut, Århus). 2.2.2 Arbejdsophør og helbred, en 17-års forløbsundersøgelse af 1914-populationen i Glostrup. Projektets formål er at belyse sammenhænge mellem helbred og tidspunkt for arbejdsophør. Er der ophobning af dårligt helbred i visse sociale lag eller blandt visse faggrupper? Er efterlønsmodtagernes helbred anderledes end en sammenlignelig gruppe inden for materialet? I 1964 dannedes en kohorte af 1000 50-årige mænd og kvinder fra en række kommuner omkring Københavns Amts Sygehus i Glostrup. Der blev gennemført en helbreds- og spørgeskemaundersøgelse på denne population i 1964 og i 1974 (som 50- og som 60-årig). Disse data er analyseret for risikofaktorer for hjertekarsygdomme. Men der er mange uudnyttede sociale data. Til dette projekt gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse i 1982, da populationen var 67 år gammel. Undersøgelsen er i 1984 blevet suppleret med registerdata for Landspatientregisteret, Førtidspensionsregisteret og GRAM, Gentralregister for Arbejdsmarkedsforhold. Undersøgelsen udføres i samarbejde med medicinsk afdeling G, Københavns Amts Sygehus i Glostrup. Projektet finansieres af Statens lægevidenskabelige forskningsråd (Thora Brendstrup). 2.2.3 Varig hjælp - velfærdssamfundets fattighjælp. Varig hjælp efter bistandsloven blev ved lovens vedtagelse forudsat anvendt i meget sjældne tilfælde, men antallet af modtagere af varig hjælp har vist en eksplosiv stigning i de senere år. Varig hjælp er tilsyneladende ved at overtage samme funktion som tidligere tiders fattighjælp. Danmarks Statistik har i sit bistandslovsystem en række oplysninger om udbredelsen og fordelingen af varig hjælp samt om modtagerne af varig hjælp. Formålet med projektet er, gennem anvendelse af oplysninger i Danmarks Statistik, at skabe en platform af statistisk basisviden om denne socialpolitiske foranstaltning med henblik på en socialmedicinsk beskrivelse og vurdering. Projektet finansieres af frie forskningsmidler fra Københavns Universitet (Bjørn Holstein). 2.3 Levevilkår og helbred. 2.3.1 En epidemiologisk undersøgelse af småbørns almindelige sygelighed og den sociale konsekvens. Almindelige sygdomme (overvejende luftvejsinfektioner) blandt småbørn er et af de væsentligste sundhedsproblemer for småbørnsfamilier. Dette skyldes især sygdommenes store hyppighed og pasningsproblemer for de mange dobbelt udearbejdende forældre. Disse sygdommes forekomst i hjemmet, recidivhyppighed, konsekvenser for børnefamilien og forældrenes helbredsrelaterede adfærd er ikke opgjort eller er utilstrækkeligt belyst i de skandinaviske lande. Projektets formål er at kortlægge sygdommenes forekomst og konsekvenser for småbørnsfamilien, at karakterisere særligt belastede familier og børn med recidiverende sygdomme, og at analysere forældrenes helbredsrelaterede adfærd og ønsker ved disse sygdommes pasningsproblemer. Det er hensigten at fremskaffe eksakt dokumentation for størrelsesordenen af småbørns sygelighed som et socialt belastende problem. Herved skabes der bedre grundlag for eventuelle politiske initiativer til forbedring af småbørnsfamiliernes situation. Endvidere er de basale epidemiologiske oplysninger en nødvendig baggrund for iværksættelse af en målrettet, forebyggende og sundhedspædagogisk indsats. Undersøgelsen er gennemført som en postomdelt spørgeskemaundersøgelse til ca. 4000 tilfædig udvalgte forældre med børn i alderen 10 mdr., 2 år og 4 år. Hovedparten af spørgeskemaerne er udsendt med en besvarelsesprocent på omkring 85. Dataindsamlingen er afsluttet 1984 og er finansieret af Statens lægevidenskabelige forskningsråd og Sygekassernes Helsefond. Publikation forventes medio 1985. Projektet indgår som en del af et licentiatstudium (Peter Uldall). 3. Sundhedspædagogik. 3.1 Sundhedspædagogik i Norden. Under Nordisk Ministerråd er i 1983 etableret et fæl- - Det lægevidenskabelige Fakultet 375 lesnordisk projekt, Sundhedspædagogik i Norden, hvis formål er at udvikle og afprøve en model for fælles nordisk udvikling af sundhedspædagogik i grundskolen i form af nationale kurser for personer involverede i børns skoleforløb. Projektet administreres i Danmark under Forebyggelsesrådet med en fællesnordisk styringsgruppe som overordnet ledelse og konsulent Thomas Hauger som administrativ leder. Projektets første fase, afholdelsen af et nordisk seminar med nedsættelse af nationale projektgrupper, blev afviklet i april. I projektets anden fase er udarbejdet en fælles nordisk ramme for de nationale kurser, og kursusmodeller er med udgangen af 1983 under konstruktion i de fem deltagende lande. Tredje fase består i afprøvning af de nationale kurser med forventet afslutning i 1984. Derefter vil det samlede projekt blive evalueret i fase fire i 1985. Hirobumi Ito er tilknyttet det samlede nordiske projekt som evaluator, og herudover er tilknyttet nationale evaluatorer i hvert land (Hirobumi Ito). 3.2 Formidling af forskningsresultater vedrørende social- og sundhedsarbejde i Næstved. På baggrund af erfaringer fra 3 forskningsprojekter udført i Næstved kommune; 1) forsøgsvirksomhed i sundheds- og skolesystemet 2) sygdomsforløb, -bevidsthed og -adfærd i befolkningen og 3) analyse af autoriseret og ikke-autoriseret sundhedsarbejde i Næstved kommune, Der er arbejdet med diverse formidlingsaktiviteter, bl.a. publiceret en artikel i Socialmedicinsk Tidsskrift 1981, afholdt et seminar for professionelle sundhedsarbejdere i Næstved kommune marts 1982 samt udsendt diverse informationsmateriale til deltagerne i undersøgelserne. Projektet vil blive afsluttet foråret 1985 med en mindre rapportering om erfaringerne med formidlingsaktiviteterne. Projektet er finansieret af Sygekassernes Helsefond (Laila Launsø, Henrik Sælan, Dorte Gannik, Mariannejespersen og Allan Krasnik). 3.3 Seksualoplysning blandt unge. Det er ikke altid ukendskab til antikonceptionsmetoder, der afholder de unge fra anvendelse af disse, eller som er årsag til inadekvat brug. Det må derfor være vigtigt at forstå, hvilke holdninger de unge har, og evt. hvilke barrierer der hindrer, at de hensigtsmæssigt udnytter den viden, de har om antikonception. Spørgeskemaundersøgelsen er udført blandt 8. og 9. klasses elever i fire kommuner på Vestlolland, ialt knapt 800 elever. Der undersøges bl.a. de unges viden om og holdning til seksuelle spørgsmål, samt deres vurdering af forskellige former for modtaget oplysning, herunder skolens seksualundervisning, evt. kontakt til praktiserende læge, og Storstrøms amts oplysningsvirksomhed om samlivsspørgsmål og svangerskabsforebyggelse (Vestlollandsprojektet). Indsamlingen af kvalitative data fra klasselærerne og praktiserende læger i de fire kommuner vedrørende disses vurderinger af de eksisterende oplysningstilbud og de unges vidensniveau og holdninger er nu afsluttet. Resultater fra undersøgelsen tyder på, at de unge forholder sig kritisk til den nuværende undervisningsform, som hovedsageligt indeholder de mere tekniske (fysiologiske/anatomiske) forhold, hvor de snarere efterlyser behandling af de emotionelle aspekter af pubertetsudviklingen. Endvidere gives der udtryk for, at samtaler om seksuelle emner burde foregå i mindre grupper af hensyn til elevernes blufærdighed. Gruppearbejde omhandlende puberteten og dens emotionelle aspekter kan formentlig øge de unges forståelse af og motivation for at benytte sig af den konkrete viden, de har om antikonceptionsbrug (Lisbeth Shore Paludan). 4. Sundheds- og sygdomsadfærd 4.1 Sundhedsadfærd blandt danske skolebørn set i internationalt perspektiv. Projektet er den danske del af et WHO igangsat, internationalt forskningsprojekt om sundhedsadfærd blandt unge. Projektets formål er at producere viden til brug for tilrettelæggelse af sundhedsfremme blandt unge: 1) at beskrive 11-16 åriges tobaksforbrug og øvrige sundhedsadfærd (tandpleje, spise-, drikke-, motionsog sengetidsvaner, selvmedicinering m.v.) 2) at lokalisere grupper med særligt hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig sundhedsadfærd 3) at beskrive sammenhængen mellem sundhedsadfærd og de unges øvrige livsstil, holdninger, viden, kulturelle tradition og levekår, samt 4) at udvikle standardiserede metoder til måling af sundhedsadfærd til brug for fremtidig forskning og evaluering af forebyggende indsats. 600 skoleelever fordelt på skoler flere steder i landet udfylder et internationalt udviklet, standardiseret spørgeskema. Resultaterne opgøres og publiceres nationalt, men indgår tillige i en international sammenligning. Projektet er koordineret med den undersøgelse af danske skolebørns rygevaner 1984, som gennemføres af Karsten Kaas Ibsen og Kræftens Bekæmpelse (Bjørn E. Holstein, H. Ito). 4. 2 Egenomsorg og social støtte blandt ældre - et forsøg i en kommune. Dette gerontologiske projekt i et lokalsamfund omfatter to dele: forskningsdelen af projektet beskriver 13 Årbog 1984 376 Universitetes årbog 1984 sundhedsvaner og reaktioner på sygdom hos personer over 45 år i forhold til deres livssituation, med specielt henblik på deres sociale støtte og selvopfattede problemer. Data er indsamlet på baggrund af interviews af en tilfældig stikprøve i Holbæk kommune. Bearbejdelsen af data er i sidste stadie. I projektets anden del, den praktiske, skal forskningsresultaterne anvendes 1) til kvalitetsforbedring af sundhedsmæssig og social service for ældre 2) til bedre udnyttelse af personale i sundheds- og socialsektoren 3) til uddannelse af personalet i de to sektorer og 4) til forbedring af de ældres forhold. En del analysearbejde udføres i samarbejde med Marie Haug, professor i sociologi, Cleveland, Ohio, U.S.A., hvilket giver muligheder for international udveksling af resultater. Projektet finansieres af Sygekassernes Helsefond og Det kommunale Momsfond (Kathryn Dean og praktiserende læge Gert Almind, Institut for Almen Medicin). 4.3 Sygdoms adfærd i den danske befolkning. På opfordring af WHO's rgionale kontor for Europa vil der på baggrund af datamaterialet indsamlet i denne undersøgele blive udarbejdet specielle analyser, der behandler anmeldt dødelighed, sygdomsadfærd og variabler til belysning afkontakten til det sociale netværk. 4.3.1 WH0-projekt I: Social Support in Health. Projektet omfatter to dele. Første del er en omfattende gennemgang af de eksisterende videnskabelige resultater vedrørende betydningen af social støtte for helbreds- og sundhedsadfærd. Anden del består af sekundær analyser af eksisterende datasæt af landsdækkende interviewbaserede sundhedsundersøgelser fra Danmark, Finland og U.S.A. Et af formålene med analysen er at identificere relationer mellem variable, der repræsenterer støtte i det sociale miljø, ved sygdom og respons på sygdom (Kathryn Dean). 4.3. 2 WHO-projekt II: Coping with Cronic Disease Formålet med dette projekt er at identificere strategien og vurdere den eksisterende viden inden for kroniske sygdomme. Projekter fokuserer på tre sygdomme: diabetes, psoriasis og gigt (Kathryn Dean). 5. Metodeudvikling. 5.1 Udvikling af edb-systemer til udførsel af dataanalyser for forskere uden edb-kendskab. Der udvikles »selvbetjeningssystemer« til administration af edb-baserede analyser på færdig-oparbejdede datamaterialer. 5.1.1 Et styrende, interaktivt system på terminal til edb-centret NEUCC, som leder forskeren igennem specifikation af analyser, programudførelse, forhåndsgennemsyn af resultater og endelig udskrivning af resultater. Systemet kræver intet kendskab til styresystem, filadministration eller editering, men kun til specifikation af ønskede analyser. Det har vist sig, at ikke edb-kyndige forskere kan komme hurtigt igang og således koncentrere sig om deres faglige problemstilling. Til gengæld opnås heller intet særligt edb-kendskab. 5.1.2 Et styret baggrundssystem, hvor forskeren i en fast ramme specifierer sine analyseopstillinger på en lokal mikrodatamat ved hjælp af dennes editor. Derefter transmitteres specifikationerne i baggrunden til NEUCC og de endelige resultater til en lokal printer efter endt udførelse. Forskeren er således ikke i kontakt med det store edb-center, men skal kunne betjene en mikrodatamat. Dette system er lige så hurtigt lært som det interaktive, og der opnås en vis færdighed i mikrodatamatbetjening. Til gengæld har man ikke den direkte reaktion på fejlspecifikationer o.lign. 5.1.3 Menustyrede systemer til udførelse af statistiske tests på lokal mikrodatamat. Disse systemer overflødiggør på samme tid tidskrævende lommeregneoperationer og beherskelse af et kompliceret styresystem (Mogens Trab Damsgaard). Kollegiale organer, m.v.: Thora Brendstrup har været sekretær i Epidemiologisk Forskningsgruppe og medlem af styringsgruppen ved Befolkningsundersøgelserne i Glostrup. Kathryn Dean er medlem af en af WHO nedsat arbejdsgruppe om strategier i forbindelse med sundhed for alle ved år 2000. Udnævnt til ekstern lektor ved Health Services Research Center, University of Minnesota, Minneapolis, USA. Erik Holst har været medlem af fakultetets stipendieudvalg, studieplanudvalget vedrørende administrativ medicin (formand), af bestyrelsen for Dansk selskab for samfundsmedicin, af bestyrelsen for Dansk Selskab for social og administrativ Medicin (formand), af Registerrådet, af Sundhedsstyrelsens udvalg vedrørende det samfundsmedicinske speciale, af bestyrelsen for Kræftens Bekæmpelse og for Cancerregisteret, af National Advisory Board, WHO Collaborating Centre, v/Aarhus psykiatriske Hospital. Derudover er Erik Holst medlem af Det centrale Råd for lægers Videreuddannelse og af Det rådgivende Udvalg for Lægeuddannelsen under Rådet for de europæiske Fællesskaber, Bruxelles, samt national koDet lægevidenskabelige Fakultet 377 ordinator udpeget af Forskningsrådet (SLF) for planlægningen af et EF-studie Health Care Delivering Systems for the Elderly. Erik Fiolst er tillige co-director ved samarbejdsprojektet mellem University of Michigan, Institute ofGerontology, og Institut for social Medicin, Københavns Universitet, The Kellogg International Scholarship Program on Health and Aging, University of Michigan. Bjørn E. Holstein har været dansk repræsentant i European Gerontological Association, dansk koordinator i European Society of Medical Sociology og medlem af det socialmedicinske udvalg under Statens lægevidenskabelige Forskningsråd. Ketty Kjærbye Kristensen har været institutbestyrer indtil 1. maj, derefter stedfortrædende institutbestyrer, medlem af VEPA (det vejledende udvalg vedrørende Panum Instituttet) og af VEPA-underudvalg til prioritering af institutpuljen. Desuden medlem af udvalg vedrørende fakultetets forskningsplanlægning, af fagstudienævn 2 ved det lægevidenskabelige fakultet, af Nævnet vedrørende postgraduat kursus i samfundsmedicin (Sundhedsstyrelsen) og af den af Sundhedsstyrelsens specialistnævn nedsatte arbejdsgruppe vedrørende den teoretiske videreuddannelse i samfundsmedicin. Delkoordinator i social medicin ved postgraduat kursus i samfundsmedicin, formand for Rockefellerkompleksets sikkerhedsudvalg og lægevidenskabelig repræsentant i fællesudvalg vedrørende tværfakultær uddannelse i minoritets- og indvandrerforhold ved Københavns Universitet. Lars Iversen har været institutbestyrer siden 1. maj, konsulent ved Statens lægevidenskabelige Forskningsråds konsulenttjeneste, epidemiologisk konsulent ved Arbejdsmiljøfondet, medlem af Tilsynsrådet for Institut for Arbejdsmiljø på Danmarks Tekniske Højskole og medlem af fakultetets udvalg vedrørende tilbudskursus i medicinsk databehandling. Patricia Sohl har været medlem af arbejdsgruppe vedrørende undervisning af medicinske studenter om menneskerettigheder (i samarbejde med Europarådet), af planlægningskomitéen til det 3. nordiske seminar om medicinsk etik (nordiske lægeforeninger) og af Den almindelige danske Lægeforenings etiske udvalg. Udnævnt til visiting lecturer i Health Policy and Medical Ethics, Harvard University, Department of Health Policy and Management, Boston, Mass., USA. Mogens Trab Damsgaard har været medlem af fakultetets udvalg vedrørende tilbudskursus i medicinsk databehandling. Rose Marie Vergo har været medlem af fakultetets studieplanudvalg vedrørende administrativ medicin, af E 1 B-udvalget under det lægevidenskabelige fakultets EDB-udvalg og af Rockefellerkompleksets sikkerhedsudvalg. 13* Gæsteforelæsninger m.v.: Kathryn Dean: Self Care Responses to Illness in the Danish Population, seminar ved Health Services Research Center, University of Minnesota, Minneapolis, USA. Self Care and Aging, National Institute of Aging, U.S. National Institute of Health, Washington, USA. Priorities for Research in Health Promotion, indlæg ved WHO konference om Concepts and Principles of Health Promotion, København. Margit Groth: Respiratory Symptoms in Welders, forelagt abstract ved XXI internationale kongres for arbejdsmedicin, Dublin, 9-14.09. Bjørn E. Holstein: Experiments in Preventive Care of the Elderly and their Evaluation, inviteret foredragsholder af WHO til Third International Conference on System Science in Health Care, Miinchen, 16-20.07. Social Inequities reiated to Flealth in Denmark, inviteret som foredragsholder afWHO til dettes workshop on Health Burden of Social Inequities, København, 5-7.12. Lars Iversen: Use of Alcohol among dismissed ship-yard workers, i International Symposium on Research on Work-related Diseases, Helsingfors, 4- 8.06. Fællesnordisk seminar om virksomhedslukninger, Handelshøjskolen i København, november. Workshop on Constraints in Occupational Health Research, 11-13.01., Riks universiteit Cent, Belgien. Tage Søndergård Kristensen: Arbejdets organisering og helbredsproblemer i den danske slagteribranche, Nordisk Ergonomisk Selskab's årskongres, Oslo, 24-26.10. Patricia Sohl: Seminar om læge-patient forholdet, Massachusetts General Hospital, Boston, Mass., USA, april. Nordisk Federation for Medicinsk Undervisning's årsmøde, Århus, maj. International Symposium on Ethics in Social Research and Medical Practice, London, december. Peter Uldall: Neurologiske sygdomme hos småbørn, Pædiatrisk selskab, 5.10. Småbørns sygelighed, Heinild-eftermiddage, Rigshospitalet, 7.12. Gæster: Larry Chambers, Ph.D., Associate Professor, McMaster University, Department of Clinical Epidemiology & Biostatistics, Hamilton, Ontario, Canada. Steven D. Spåner, Ph.D., Associate Professor of Education, Department of Behavioral Studies, University of Missouri, St. Louis, Missouri, USA. Vimala Thambypillai, M.D., lecturer, Department of Social and Preventive Medicine, Faculty of Medicine, University of Malaya, Kuala Lumpur, Malaysia. Ginger Yong, B.A., Harvard University, Cambridge, Massachusetts, USA (Rockefeller fellowship). 378 Universitetes årbog 1984 Publikationer: Andersen, T.F.: Persistence of social and health problems in the welfare state: A Danish cohort experience from 1948 to 1979. Social Science and Medicine Vol. 18, No. 7, s. 555—60, Pergamon Press Ltd. 1984. — , Balvig, F.: Opvækstvilkår og senere registreret straffelovskriminalitet. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 1, s. 1—15, København 1984. Brendstrup, T.: Gaffeltruckføreres arbejdsmiljø og helbred. Institutpublikation 1984, 196 s. — ; Gaffeltruckføreres arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø og den teknologiske udvikling., Per Langaa Jensen, Kirsten Jørgensen,Ol af Rieper, Ulla Runge (red.), s. 184, København 1984. Espeland, A., Kristensen, K.K., Modvig, J.: Studiefrafald og dets årsager. I. Erfaringer fra en eksperimental rådgivning. København 1984, 153 s. Flower, S., Gannik, D., Iversen, L.: Sundhedsøkonomi — de små beslutningers videnskab? Ugeskrift for Læger Vol. 146, Nr. 48, s. 3784—86, København 1984. Groth, M., Lyngenbo, O., Jensen, L.D.,Jensen, L.: Er det farligt at svejse? København 1984, 40 s. Holstein, B.E.: De ældres levevilkår. Klinisk Social medicin, Ketty Kjærbye Kristensen (red)., s. 55—79, København 1984. — , Almind, G.: Som man sår? Småbørnsprofylakse i Danmark. København 1985, 183 s. — , Isager, T: Sociologiske teorier og metoder. Problemer i psykiatrisk forskning, Niels Reisby et al. (red.), s. 93-103, København 1984. — : Experiments in Preventive Care of the Elderly and their Evaluation. System Science in Health Care, W. van Eimeren, R. Engelbrecht, C. D. Flagle (eds.), s. 250-53, Berlin 1984. — : Udstødning fra arbejdsmarkedet. Klinisk social medicin. Bind I, Ketty Kjærbye Kristensen (red.), s. 109-29, København 1984. Holstein, E.: Udskrivning af gamle fra sygehus. Samarbejde mellem sygehus, almen praksis og hjemmepleje. Ugeskrift for læg er 146, s. 1309-12, København 1984. Iversen, L.: Arbejdsløshed-en trussel mod helbredet? En kritisk gennemgang af nyere forløbsundersøgelser om arbejdsløshedens helbredsmæssige følger. Ugeskrift for Læger Vol. 146, nr. 9, s. 681—88, København 1984. — : Arbejdsløshedens udvikling og fordeling i befolkningen. Arbejdsløshed og arbejdsmiljø — socialmedicinske aspekter. Love og regler. Undervisningsnoter i socialmedicin, Lars Iversen (red.), s. 7-14, København 1984. — : Arbejdsløshed — en trussel mod helbredet? Arbejdsløshed og arbejdsmiljø - socialmedicinske aspekter. Love og regler. Undervisningsnoter i socialmedicin, Lars Iversen (red.), s. 15-32, København 1984. — : Arbejdsmiljøloven. Arbejdsløshed og arbejdsmiljø — socialmedicinske aspekter. Love og regler. Undervisningsnoter i socialmedicin, Lars Iversen (red.), s. 45—57, København 1984. — : Arbejdsmiljø og forskningsmidler. Ugeskrift for Læger Vol. 146, Nr. 22, s. 1662—66, København 1984. — : Arbejdsløshed — en trussel mod h elbredet? En kritisk gennemgang af nyere forløbsundersøgelser om arbejdsløshedens helbredsmæssige følger. Ugeskrift for Læger 9, s. 681—88, København 1984. Klausen, H., Iversen, L.: Arbejdsløshed og Helbred. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Vol. 62, Nr. 2, s. 105-14, København 1984. Kristensen, K.K.; Klinisk social medicin 1. København 1984, 195 s. — : Klinisk social medicin IL København 1984, 187 s. Kristensen, T.S.: Slagteriarbejdernes arbejdsmiljø og helbred. 1. Beskrivelse af baggrund, metode og population. Ugeskrift for Læger Vol. 146, Nr. 50, s. 3947-51, København 1984. — : Slagteriarbejdernes arbejdsmiljø og helbred. IL Arbejdsulykker. Ugeskrift for Læger Vol. 146, Nr. 50, s. 3952-57, København 1984. — : Helbred, arbejdstempo og arbejdets organisering i den danske slagteribranche. Nordisk konference vedrørende arbejdsmiljøforskning i nærings- og nydelsesmiddelindustrien, Arbejdsmiljøfondet, s. 216—30, København 1984. Sælan, H.: Alkohol og Alkoholisme. En beskrivel se af en 40-årig dansk befolkningsgruppe. ISM publ. 16. København 1984, 254 s. Uldall, P, Jensen, J.: Ernæringsproblemer hos småbørn. Ugeskrift for Læger 146, s. 606—08, København 1984. — : Småbørns almindelige sygdomme i Danmark. Nyhedsbrev om Småbørnsforskning 2, s. 7, København 1982. Lars Iversen Det lægevidenskabelige Fakultet 379 Retsmedicin 1: Det retsmedicinske Centralinstitut Historie: Københavns Universitets retsmedicinske institut blev oprettet i 1910 i egen bygning, Frederik den Femtesvej 9. I 1953 oprettedes på instituttet tre afdelinger, nemlig en retspatologisk afdeling, en retsserologisk afdeling og en retskemisk afdeling og i 1958 yderligere en retsantropologisk afdeling. Siden 1976 har det retsmedicinske institut været placeret i Teilumbygningen, Frederik den Femtesvej I I . Ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 64 af 24. februar 1982 etableredes ved Københavns Universitet følgende retsmedicinske institutter; Institut for retspatologi. Institut for retsgenetik og Institut for retskemi Institutterne har til opgave indenfor deres fagområde at give undervisning, drive forskning og udføre de særlige opgaver for retsvæsenet m.v., som er pålagt dem. De tre institutter danner tilsammen Det retsmedicinske centralinstitut ved Københavns Universitet. Administrativ stab: Antal årsværk: 2. Assistenter: Margot Birthe Grandjean og Karin Vendelbo. 2: Retspatologisk Institut Stab: VIP Antal årsværk: 8. Professor: dr.med. J.A. Voigt (statsobducent). Lektorer: dr.med. S. Asnæs, dr.med. P. Geertinger (vicestatsobducent), Birgitte Kringsholm, N.B. Højgaard Nielsen ogJ.L. Thomsen. Adjunkter: Karin Helweg-Larsen og Peter Theilade. TAP: Antal årsværk: 8 Sekretærer: Edith Angelo, Liselotte Bahn, Else Giannini, Lilian Grete Jensen, Lise Madsen, Rut Svanberg. Ase Schmidt Rasmussen, Lone Harriet Thomsen. Histolaboranter: Aase Lindballe (ledende histolaborant), Elisabeth Heim og Sys Jørgensen. V2 sekretærstilling og en V2 histolaborantstilling er vakante. Derudover betjenes vort institut af Teiluminstituttets Fællesafdeling, som råderover IS'/i årsværk, og af disse årsværk benytter vort institut 10 i forbindelse med betjeningen af sektionsstuerne og Morgue-afdelingen. Forskningsvirksomhed: Instituttet har den dobbeltopgave 1) at varetage sædvanlige universitære funktioner (undervisning og forskning) 2) inden for sit fagområde at foretage de retslig-sociale undersøgelser, som gennem diverse bestemmelser er pålagt instituttet. Retspatologi er for øjeblikket betragtet som et expertområde under specialet patologisk anatomi, og samtlige fastansatte videnskabelige medarbejdere (professor og lektorer) er speciallæger i patologisk anatomi. I betragtning af denne specialetilknytning og i betragtning af karakteren af Instituttets store undersøgelsesmateriale (se ad 2) falder den forskningsmæssige aktivitet fortrinsvis indenfor det patologisk- anatomiske område og indenfor mere samfundsmedicinske problemstillinger. Den forskningsmæssige aktivitet lægger i høj grad vægten på at pege mod mulige forebyggende foranstaltninger, og forskningsmæssigt støtter vi os til de mange og brede kontakter, instituttet har til talrige andre institutioner både under Københavns Universitet og udenfor dette. 1. Retspatologi og anden patologisk-anatomisk virksomhed. Afløbende videnskabelige undersøgelser skal nævnes følgende: 1.1 I samarbejde med en forskergruppe under Miljøstyrelsen foretages en undersøgelse over cadmiumindholdet i en dansk populationsgruppe. Der foretages en undersøgelse af forekomsten af fænomenet »hyperostosis frontalis interna« (en speciel fortykkelse af kranieknoglerne), og denne forsøges sat i relation til psykiske ændringer. Endvidere foretages en undersøgele af aldersbetingede forandringer i hjertets sinusknude (impulsgenerator) (J. Voigt). 1.2 Prospektiv undersøgelse af sikkerheden ved dødsårsags- og dødsmådebestemmelsen blandt dødsfald indtruffet i Københavns kommune, hvor dødsattesten er udfærdiget af den afdødes egen læge. Incestproblematikken (blodskam) studeres ved gennemgang af et 10-årigt materiale fra instituttets klinisk retsmedicinske virksomhed i samarbejde med en speciallæge i børnesygdomme. Socialforvaltningen og repræsentanter for Københavns Politi. Incestsagers behandling i Retslægerådet vil også blive analyseret. 380 Universitetes årbog 1984 Der pågår desuden en undersøgelse af forekomsten af såkaldte sporstoffer i normale menneskelige organismer. Dette sker i samarbejde med Landbohøjskolen. Materialet er skaffet til veje og er under bearbejdelse. Som et arbejde med klinisk relevans foretages en experimentel undersøgelse af de pato-anatomiske følger af underbinding af leverpulsåren på grise (S. Asnæs). 1.3 Pludselige, uventede spædbarnsdødsfald har altid været et af instituttets væsentlige interesseområder. Undersøgelserne af disse dødsfald fortsættes specielt med henblik på de såkaldte »near miss«-tilfælde. En eventuel årstidsvariation i ABO-typefrekvensen undersøges i samarbejde med Rigshospitalets blodtypeafdeling (P. Geertinger). 1.4 En anden hovedinteresse for instituttet er de talrige narkomandødsfald. Her foregår for øjeblikkt en epidemiologisk undersøgelse af dødsfaldene i 1982 og 83 og en opgørelse af de patologisk-anatomiske fund i disse tilfælde, specielt forandringer i lymfeknuder, lunger og hjerte. Yderligere foregår immunhistokemiske undersøgelser dels af forekomsten af antigener i primære leversvulster, dels forsøg med påvisning af det såkaldte carcinoembryonale antigen i hud og brystkirtelvæv (B. Kringsholm). 1.5 Som fortsættelse af en meget omfattende cancerepidemiologisk undersøgelse af den grønlandske befolkning foretages en undersøgelse af livmoderhalskræft og præcancroser (kræftforstadier) i Grønland med hensyn til incidensen og effekten af cervix-cytologiske undersøgelser gennem årene 1975-84 (N. Højgaard Nielsen). 1.6 Det mandlige kromosom (Y-kromosomet) kan påvises i cellekerner, og der foregår fortsat undersøgelse med henblik på en vurdering af denne undersøgelsesmetodes betydning til kønsbestemmelse i retsmedicinsk materiale. Silikoneproteser benyttes en del som erstatning for brystkirtelvævet efter brystopoerationer, og der foretages en undersøgelse af vævenes reaktion på dette fremmedlegeme og en kvantitativ vurdering af udsivningen af silikone fra proteserne til det omgivende væv. Dette arbejde udføres i samarbejde med læger fra Diakonissestiftelsens plastikkirurgiske afdeling og med Retskemisk Institut. I samarbejde med Frederiksberg Hospitals Institut for patologisk anatomi foretages en undersøgelse af forekomsten af lidelser i brystkirtelvævet hos kvinder i alderen fra 20 til 55 år. Det er påvist, at der i cellekerner fra visse hvide blodlegemer hos patienter med kronisk lymfatisk leukæmi forekommer nogle fluorescerende legemer, såkaldte F-bodies. Dette fænomen undersøges nærmere i samarbejde med læger fra Hvidovre Hospital (J.L. Thomsen). 1.7 Af yderligere undersøgelser i tilfælde af pludselig, uventet spædbarnsdød skal nævnes opgørelse af obduktionsfundene sammenholdt med fødselsregisteroplysninger for 140 konsekutive sådanne tilfælde. Der udføres desuden en multilfaktoriel Cox-varians-analyse af tilgængelige data vedrørende pludselige, uventede spædbarnsdødsfald i den østlige halvdel af Danmark for årene 1981 til 83 sammenholdt med 4 matchede kontroller for hvert dødsfald. Dernæst foretages analyse af sæson variationer ved disse dødsfald i et norsk og et dansk materiale, ligesom der undersøges for en eventuel sammenhæng mellem pludselige, uventede spædbarnsdødsfald og påvisning af mæslingevirus (i samarbejde med Statens Seruminstitut). Endelig fortsættes en analyse af registreringen af pludselig, uventet spædbarnsdød og andre dødsårsager i spædbarnsalderen på basis af Sundhedsstyrelsens dødsattestmateriale. Voldtægtssager udgør en væsentlig del af instituttets klinisk-retsmedicinske undersøgelsesmateriale, og der foretages en undersøgelse af voldens art og grad for perioden 1975-84 med henblik på at belyse sandheden i påstanden om øget intensitet af vold indenfor de senere år. Desuden analyseres voldtægtsmaterialet fra 1982 til 1984 med henblik på en vurdering af eventuel forskel i »offer-attituden« ved fuldbyrdet og ikke-fuldbyrdet voldtægt. I samarbejde med Birgitte Kringsholm foretages epidemiologiske undersøgelser af narkomandødsfaldene specielt med henblik på forgiftningsstoffer og misbrugsmønster. Kvindelige lægers eget anticonceptionsvalg undersøges ved en spørgeskemaundersøgelse til samtlige danske kvindelige læger, forventet ca. 1900 svar. Foretages i samarbejde med lægerne Katrine Sidenius og Birgit Arentoft (Karin Helweg-Larsen). 1.8 Et andet væsentligt område indenfor instituttets undersøgelsesmateriale er forgiftningsdødsfaldene, og her foretages en epidemiologisk redegørelse for 3 års forgiftningsdødsfald omfattende lægemiddelforgiftninger og andre forgiftninger indenfor instituttets funktionsområde, og der lægges her specielt vægt på forekomsten af Panodil- og af Abalginforgiftninger (P. Theilade, vedrørende Abalginforgiftninger i samarbejde med P. Geertinger og iøvrigt i samarbejde med Sundhedsstyrelsens medicinalstatistiske afdeling). Alkoholrelaterede dødsfald har vist en stigende tendens i de senere år, og det er velkendt, at det ofte ikke lykkes trods obduktion og omhyggelige supplerende undersøgelser at påvise dødsårsagen i disse tilDet lægevidenskabelige Fakultet 381 fælde. Der foretages en undersøgelse af ketonstoffernes dannelse og betydning for disse dødsfald (P. Theilade i samarbejde med med S. Felby, Retskemisk Institut). Endelig foretages en epidemiologisk undersøgelse af en mulig familiær sammenhæng mellem pludselig, uventet spædbarnsdød og schizophreni (P. Theilade i samarbejde med P. Geertinger). 2. Retslig-sociale funktioner: Retslægelige ligsyn: 2007 (ialt indbragt til Instituttets Morgue 2460 lig) Retslægelige obduktioner: 952 (andre obduktioner 78, ialt 1030 obduktioner) Retslægelige personundersøgelser (klinisk retsmedicin): 241 Retslægelige fmdestedsundersøgeler: 7 Retslægelige fertilitetsundersøgelser: 1 Histologiske undersøgelser i relation til retslægelige obduktioner (505 sager): 5520 Redaktionsvirksomhed m.v.: J. Voigt er Editor-in-Chief af Forensic Science International, formand for Retslægerådet, programkoordinator ved kursus i Samfundsmedicin for vordende speciallæger i Samfundsmedicin og har været medlem af Indenrigsministeriets Udvalg vedrørende embedslægevæsenet, under udvalget vedrørende Retsmedicin. S. Asnæs er medlem af og formand for fagstudienævn II. Karin Helweg-Larsen har været medredaktør af bogen »Kvinden som patient« og af »Sundhed for alle i år 2000«, en rapport om sygdomsforebyggelse. Medlem af Foreningen afYngre Lægers Repræsentantskab og af bestyrelsen for Dansk Selskab for Social og Administrativ Medicin. Rejser og gæsteforelæsninger: J. Voigt har holdt foredrag ved 10. møde i International association of forensic sciences i Oxford i september 1984 og deltog der efter invitation i en rundbordskonference om The role of the pathologist in homicide investigation. Inviteret foredragsholder: Information und Zustimmung ved symposium i Hamburg i september 1984. J.L. I homsen har været inviteret foredragsholder ved et symposium afholdt af American Association for the Advancement of Science: The role of the Forensic Science in documentation of human rights abuses i New York maj 1984. Jørgen I homsen var arrangør af og chairman ved en Session om Forensic medicine and human right ved 10. møde i International Assiciation of Forensic Sciences, Oxford september 1984. Karin Helweg-Larsen har med støtte af et Europarådslegat til Samfundsmedicinsk forskning haft en måneds studieophold ved Flnstitut de Medicine legale i Lyon, Frankrig for at studere dette instituts klinisk- retsmedicinske funktion, specielt rutinen ved undersøgelse, rådgivning og eventuelt krisebehandling af voldsofre og kontakten med og rådgivningen af pårørende til pludselig uventet døde. Foredrag i forbindelse med deltagelse i den 10. kongres i International Association of Forensic Sciences, Oxford, september 1984 og — efter invitation fra Institut for Almen Medicin - forelæsning om kvindelige lægers anticonceptionsvalg. Publikationer: Asnæs, S.: Obduktionens betydning. En undersøgelse af dødsårsager og dødsmåder. København 1984, 62 s. Boesen, K., Hansen, B.F., Thomsen, J.L., Drenck, N., Holten, L, Nielsen, N.H.: Dødsfald hos kondiløbere. Ugeskrift for læger Vol. 147, Nr. 1, s. 5—8, København 1984. Brandt, B., Breiting, V, Christensen, L., Nielsen, M., Thomsen, J.L.: Five years experience of breast augmentation using silicone gel prostheses with emphasis on capsule shrinkage. Scand. J. Plast Reconstr. S urg. Vol. 18, s. 311—16, Skandinavien 1984. Geertinger, P, Theilade, P: Vuggedød og skizofreni 1. Månedsskrift for praktisk lægegerning Sept. 1984, s. 553-60, København 1984. — : Vuggedød og skizofreni IL Månedsskrift for praktisk lægegerning Okt. 1984, s. 599-603, København 1984. — : Vuggedød og skizofreni HL Månedsskrift for praktisk lægegerning Nov. 1984, s. 667-74, København 1984. Gormsen, H., Jeppesen, N., Lund, A.: The causes of death in fire victims. Forensic Sci. Int. 24, s. 107-11, Ireland 1984. Gormsen, H.: Postmortem diagnosis of syphilitic aortitis, including serological verificationon postmortem blood. Forensic Sci. Int 24, s. 51—56, Ireland 1984. — : Lærebog i retsmedicin, 6. udgave. København, Aarhus, Odense 1984, 231 s. Helweg-Larsen, K., Kringsholm, B.: En sammenligning af dødsfald blandt stofmisbrugere i Danmark i perioderne 1978—1979 og 1982-1983. Rapport fra 26. Nord. Forsker Seminar 1, s. 215—29, København 1984. — : Fødselspolitik. Kvinden som Patient , Marianne Kastrup, Birgit Petersson, Karin Helweg-Larsen, s. 100-05, København 1984. — : Medicinsk Kvinde Forskning. I Nielsines Fodspor, Kirstine Borum m. fl, s. 130-36, København 1984. 382 Universitetes årbog 1984 - : Ingen Fødsel er normal. Naturkampen 3, s. 33—35, København 1984. Helweg-Larsen, K., Balvig, F., Leonhardt, P.: Narkokriminalitet. Misbrug, Tidsskrift om stofmisbrug 2, s. 4—7, København 1984. Kardel, T, Thomsen, J.L.: De tragiske dødsulykker ved brug af gasvandvarmere fortsætter. Månedsskrift for praktisk lægegerning Dec. 1984, s. 739-44, København 1984. Thomsen, J.L., Helweg-Larsen, K., Rasmussen, 0.V.: Amnesty International and the forensic sciences. The American Journal of Forensic Medicine and Pathology Vol. 5, No. 4, s. 305-11, USA 1984. Voigt, J.; The Teaching of Forensic Medicine in Denmark. Medicine, Science and the Law Vol. 24, No. 1,s. 70-71, England 1984. Voigt, J.A.: International Co-operation in Forensic Medicine. Medicine, Science and the Law Vol. 24, No. 2, s. 1, England 1 984. — : Skadestuens relation til politiet. Skadestue kirurgi, Bent Ebskov (red.), s. 231-245, København 1984. Jørgen Voigl 3: Retsgenetisk Institut Stab: VIP: Antal årsværk: 6. Institutleder: Ubesat. Lektorer: Mag.scient. Jørgen Dissing, cand.pharm. Birthe Eriksen, cand.med. Hans Giirtler, lic.scient. Hanna E. Hansen og lic.pharm. Mariann Thymann. TAP. Antal årsværk: 18. Sekretærer: Birgit Baagdan, Gylna Christensen, Bente Fischer, Annette Jacobsen og Glory Rønne. Laboranter: Susanne Billesbølle, Tove Danå, Bente Freiesleben, Karen Haagendal, Lene Saksvold Jensen, Erna Larsen, Jane Hellung Lauridsen, Janne Dahl Madsen, Grethe Masumba, Annie Søndervang Olsen, Lis Ravat, Winnie Ruben, Lis Bundgaard Skibsby, Ulla Kirsten Sørensen, Karen Tarbensen, Birgit Tønnesen, Birthe Slot Vilmann og Margrethe Melchior Vinther. Forskn ingsvi rksomhed: I. Retsantropologisk afdeling. 1.1 Fordelingen af faderskabsindices ved fuldgyldige retsgenetiske undersøgelser er blevet sammenholdt med det teoretisk forventelige og er vurderet i forhold til altelrnative betragtningsmåder. Det er vist, at det blodtypestatistiske faderskabsindex er et udtømmende udtryk for den positive sandsynliggørelse af faderskab, som i indeværende periode fremtræder som et attraktivt supplement til de serologiske faderskabsudelukkelser. Vurderingen af sikkerheden af serologiske faderskabsudelukkelser er blevet udbygget ved udredning af sammenhængen mellem foreliggende observationsmaterialers størrelse, genfrekvenserne, antallet af effektive observationer, antallet af observerede undtagelser fra regelret arvegang og den heraf afledte sikkerhed af faderskabsudelukkelser efter de forskellige typesystemer. Fremgangsmåden ved beregning af blodtypestatistiske faderskabsindices er blevet modificeret til anvendelse ved automatiseret sagsvurdering med computerteknik. Den regionale blodtypefordeling i Danmark er blevet belyst ved analyse af et materiale på 38.124 danske mænd og kvinder, som blev typebestemt i faderskabssager i 1960-65, og for hvilke der foreligger typeresultater efter A^BO-, MN-, Rh-, F|- og Ksystemerne samt oplysninger, som tillader at henføre typeresultaterne til de pågældendes fødesteder. På det således foreliggende grundlag er udarbejdet en udførlig sammenfattende redegørelse for den ved instituttet anvendte metode til kvantitativ vurdering af blodtyperesultater i faderskabssager. I samarbejde med Universitetets arvebiologiske Institut ved lektor, dr.med. Erik Niebuhr undersøges muligheden for ved anvendelse af nye farvemetoder at øge effektiviteten af fluorescensmikroskopiske kromosomundersøgelser i faderskabssager. De i den retsantropologiske afdeling beroende materialer vedrørende blodtypefordelingen i den grønlandske befolkning er taget op til ny vurdering med henblik på en evt. anvendelse af blodtypestatistiske vurderinger i faderskabssager fra Grønland (H. Giirtler). 1.2 I fortsat samarbejde med overlæge Fritz Gundolf, Blodbanken, Centralsygehuset, Esbjerg, er indsamlet sera fra ialt 1.710 gravide kvinder fra Ribe amt. Disse sera er undersøgt for tilstedeværelsen af HLAA, B,C,DR antistoffer, blandt andet i anvendelse ved instituttets vævstypebestemmelser i faderskabssager. Der er indledt samarbejde med cand.polit. S. Olesen Larsen, Biostatistisk afdeling. Statens Seruminstitut, om et program til EDB-behandling af materialet, der dags dato består af ca. 8.000 sera, dette med henblik på specificitetsanalyser, frekvenser etc. 1 januar 1984 påbegyndtes en landsdækkende undersøgelse af danske tilfælde af Mola Hydatidosa. Dette projekt udføres i samarbejde med læge Lars O. Vejerslev, kromosomlaboratoriet, J/F. Kennedy Instituttet, (projektleder) og 30 gynækologiske laboratorier landet over. I antropologisk afdeling udføres vævstypebestemmelse af patienterne, deres partnere Det lægevidenskabelige Fakultet 383 og af selve tumorerne med henblik på at undersøge frekvensen afHLA antigener blandt patienterne, deres partnere og blandt tumorerne, graden af vævstypeforligelighed mellem patienterne og deres partnere og sammenhængen mellem graden af vævstypeforligelighed mellem patienterne og tumorerne og disses senere transformation til en malign tilsand. Der er udarbejdet en metode til direkte HLA-bestemmelse ved cytotoxisk mikroteknik af dyrkede tumorceller, og der er HLA-typebestemt 19 kulturer. Resultaterne er sammenholdt med den på J.F. Kennedy Instituttet fundne karyotype. Den i afdelingen udviklede absorptionsteknik til brug ved vævstypebestemmelse af lig er tilpasset til brug ved vævstypebestemmelse af dødt tumorvæv, og der er ved absorptionsteknik vævstypebestemt 6 tumorer. Der er udviklet en teknik til HLA-bestemmelse af dyrkede aminonceller ved cytotoxisk mikroteknik med henblik på prænatal diagnostik af Hydroxylase- 21-defekt. En indsamling af normalmateriale til brug ved indarbejdelse af teknikken sker i samarbejde med Lars O. Vejerslev, J.F. Kennedy Instituttet og 1. reservelæge Jes Vestergaard, gynækologiskobstetrisk afd., Odense Sygehus (H.E. Hansen). 2. Retsserologisk afdeling. Denne afdelings videnskabelige aktivitet har hovedsagelig sigtet på genetiske og biokemiske forhold vedrørende arveligt betingede enzym-, protein- og blodtyper hos mennesket. Undersøgelserne har særligt været rettet imod disse typeegenskabers anvendelse i faderskabssager og sporundersøgelser i kriminalsager. Afdelingens samarbejde med forskere udenfor instituttet vedr. forskellige sygdommes genetik og association til enzym-, protein- og blodtyper er fortsat. Af afdelingens igangværende forskningsprojekter skal nævnes: 2.1 Fortsatte undersøgelser vedr. de molekylære egenskaber af sur erythrocytfosfatase hos mennesket. Ved undersøgelse af rene enzymformer, oprenset fra de forskellige normaltyper, er det således vist, at en forskel i de forskellige enzymtypers aktivering/hæmning ved visse fysiologiske forbindelser (puriner m.m.) kan forklares ved enzymtypernes forskellige sammensætning m.h.t. elektroforetiske »hurtige« og »langsomme « enzymformer. Denne forskellige sammensætning forklarer også forskellen i enzymtypernes stabilitet (holdbarhed). Der er udført undersøgelser, som sigter på en reaktivering (genoplivning) af »dødt« enzym i blodspor i.f.m. kriminalsager, og foreløbige resultater peger på, at reaktivering i en vis udstrækning er mulig. Afsluttende undersøgelser vedr. PGM-isoenzymernes elektroforetiske forhold specielt m.h.p. påvisningen af såkaldte subtyper (J. Dissing). 2.2 Undersøgelse af egnetheden af metoden isoelektrisk forcusering med immobile gradienter til enzymtypebestemmelse med henblik på undersøgelser af biologiske spor. ABO-typebestemmelse af muskelog knoglevæv fra 7 mumier fra det 15. århundrede, fundet på den grønlandske vestkyst ved Umanak (B. Eriksen). 2.3 Undersøgelse af fordelingen af transferrinsubtyper i tre grønlandske populationer, samt fortsatte undersøgelser vedr. anvendeligheden af transferrinpolymorfien til retsmedicinske typebestemmelser i faderskabssager og sporundersøgelser. I samarbejde med Hans Eiberg, Arvebiologisk Institut, er der indledt undersøgelser vedr. typebestemmelse af serumproteinet orosomucoid ved isoelektrisk focusering (M. Thymann). 3. Retslig-sociale funktioner. Instituttet er centrallaboratorium for Danmark, Færøerne og Grønland for retslige blodtypebestemmelser og andre arvebiologiske undersøgelser i faderskabssager samt for undersøgelse og typebestemmelse af biologiske spor i kriminalsager. Aktiviteten i 1984 har omfattet; Standardblod typebestemmelser: 6848 Udvidede blodtypebestemmelser: 1869 Sporundersøgelser: 1438 Antropologiske undersøgelser: 282 Kursusvirksomhed m.v.: Der har på instituttet været afholdt et 4-dages kursus for 10 medarbejdere ved politiets tekniske afdelinger. Birthe Eriksen har afholdt forelæsninger for kriminalassistenter og politifuldmægtige. Specialstuderende: Stud. scient. Bjarne Rangaard har arbejdet på specialopgave vedr. erythrocytenzymet sur fosfatase. (Afsluttet den 3/10-1984). Publikationer: Dissing, J., Bar, W.: Simultaneous Determination of PGM, subtypes and GPT types by starch Gel electrophoresis. lOth int. congr. soc. forensic haemogenet—lectures., Society for forensic haemogenetics, s. 511-16, Miinchen 1984. — , Bar, W.: Studies on the electrophoretic separation of the 4 common PGM 1 allozymes. lOth int. congr. soc. forensic haemogenet—lectures., Society for forensic haemogenetics, s. 517-20, Miinchen 1984. — , Eriksen, B.: Human red cell esterase D polymor384 Universitetes årbog 1984 phismin Denmark, its use in paternity cases and the description ofa new phenotype. Human Herededity 34, s. 148-55, Basel 1984. Eriksen, B.: Enzyme typing of olacental tissue in a case of rape, which resulted in pregnancy. lOth int. congr. soc. forensic haemogenet. lectures, Society for forensic haemogenetics, s. 531-34, Miinchen 1984. Hansen, H.E., Niebuhr, E., Lomas, C.; Chimeric Twins. T.S. and M.R. Reexamined. Human Heredity 34 p., s. 127-30, Karger, Basel 1984. Hansen, H.E.: Afsnittet: 'Vævstyper! i kapitlet 'Menneskene' side 111-114 i Bogen Qilakitsoq. Qilakitsoq. De grønlandske mumier fra 1400-tallet, Editorer: J.P. Hart Hansen, J. Meldgaard & J. Nordquist. Grønlands Landsmuseum, s. 216, København/Nuuk 1985. Thymann, M.: Distribution of Alpha|—antitrypsin (Pi) subtypes in Denmark determined by agarose tsoelectrofocusing. Abstract of the 18th congress of the international society of blood transfusion xx, s. 183, Basel, Munchen 1984. — , Melbye, M.: Population distribution of transferrin (TF) subtypes in Denmark and Greenland determined by agarose isoelectrofocusing. Abstract of the 18th congress of the international society of blood transfusion s. 59, Basel, Munchen 1984. Hans Gurller 4: Retsketnisk Institut Stab: VIF: Antal årsværk: 6. Institutleder: Bent Kæmpe Lektorer: Hanne Christensen, Søren Felby, Erik Nielsen, Anni Steentoft og Karen Worm. TAP. Antal årsværk: 23. M. Bak, A. Borgstrøm, I. Dige, B. Drehn, 1. Frederiksen, M. Haxthausen, B. Hoffmann, H. Hvenegård, L. Irgens-Møller, H. Mangor Iversen, J. Lundsby Jensen, O.M. Lund Jensen, S.Johannsen, A.Jørgensen, H. Krogh Larsen, M. Mansdal, V. Fischer Møller, K.A. Nielsen, S. Nielsen, M. Nordland, B.E. Petersen, M. Sloth Petersen, A. Raschkewitz, V. Roggenkamp, Z.J. Rusin, I. Schou, B. Simonsen, C. Strecker, A. Thiesen, B.K. Thirsgård. Forskningsvirksomhed: Instituttet har indledt samarbejde med externe forskere for at indsamle informationer — muligvis fra hjerneaminer - om afdøde havde suicidale tilbøjeligheder m.v. på dødstidspunktet. Indledningsvis bestemmes dopoaminindholdet i corpus striatum fra udvalgte og et siden 1959 uidentificeret, interfererende rødt stof hos disse personer forsøges identificeret (B. Kæmpe). I. Retskemisektionen. Sektionen fortsætter med udvikling af isolerings- og analysemetoder til bestemmelse aflægemidler og disses metaboliter i organer ved dødelige forgiftninger. Endvidere søges udviklet metoder af retslig værdi til kvantitativ undersøgelse for lægemidler og narkotika samt disses metaboliter i små blodmængder udtaget fra trafikanter. 1.1 Specielt er gas- og højtryksvæske kromatografiske metoder til bestemmelse af markedsførte danske benzodiazepiner i levende og døde under udvikling (K. Worm). Indenfor narkotikagruppen har der især været lagt vægt på morfinbestemmelser i terapeutiske koncentrationer (A. Steentoft), samt forekomsten af methadon hos narkomaner (K. Worm). I ndenfor de tekniske gifte har der været lagt vægt på analysemetoder til kvantitativ bestemmelse af cholinesterasehæmmende insekticider i blod og organer ved dødelige forgiftningstilfælde (S. Steentoft). 1.2 Bearbejdning af barbitursyrepositive fund analyseret ved Retskemisk institut (H. Christensen). 1.3 Udvikling af kolonneekstraktionsmetoders anvendelighed til retskemisk materiale (H. Christensen, A. Steentoft og K. Worm). 1.4 En radioreceptormetodes anvendelighed til screening for benzodiazepiner i obduktionsmateriale undersøges. Med samme metode er screenet for benzodiazepiner hos trafikanter, hvorudfra en vurdering af benzodiazepiners betydning for trafiksikkerheden vil forsøges belyst (H. Christensen, A. Steentoft og K. Worm). 1.5 EDB-programmer til behandling af analytiske data er under udarbejdelse (H. Christensen, A. Steentoft og K. Worm). 1.6 Metodeudvikling med henblik på retskemisk bestemmelse af paraquat og diquat (S. Steentoft). Metodeudvikling med henblik på retskemisk bestemmelse af terbutalin og salbutamol i biologisk materiale (A. Steentoft). 1.7 Bearbejdning af positive kulilteresultater opnået på blod og/eller organer (H. Christensen). 1.8 Der er igangsat undersøgelse for vurdering af muskel- og leversafts anvendelighed som screeningsDet lægevidenskabelige Fakultet 385 materiale ved lægemiddelforgiftninger med dødeligt forløb (K. Worm, H. Christensen og A. Steentoft). 1.9 Opgørelse over narkomandødsfald som følge af indtagelse af morfin fra danskdyrkede opiumsvalmuer (A. Steentoft). Opgørelse over narkomandødsfald i Østdanmark i 1982 og 83 (A. Steentoft, K. Worm og H. Christensen). Opgørelse over dødsfald, der — ud fra instituttets toksikologiske vurderinger foretaget på grundlag af politirapport og de opnåede analyseresultater — må betragtes som værende forgiftningsdødsfald (K. Worm, H. Christensen og A. Steentoft). 2. Alkoholsektionen. 2.1 Der arbejdes fortsat med udvikling af analysemetoder for undersøgelse af flygtige stoffer i blod og andet biologisk materiale, og der er udarbejdet EDBprogrammel til behandling af de analytiske data (S. Felby og E. Nielsen). 2.2 Fortsatte undersøgelser over ændringen af alkoholkoncentrationen i blodet efter dødens indtræden, herunder især undersøgelser over sammenhængen mellem ændringen i blodets tørstofindhold og ændringen i blodalkoholkoncentrationen. Ligeledes forsøges at finde en sammenhæng mellem dannelse af andre flygtige stoffer i blodet ved forrådnelse og ændringen i blodets alkoholkoncentration (S. Felby og E. Nielsen). 2.3 Der er udviklet en metode til kvantitativ bestemmelse af silikonepolymere i små vævsmængder. Metoden skal anvendes i forbindelse med en undersøgelse over afgivelse af silikonepolymere fra brystproteser til det omliggende væv (S. Felby). 3. Narkotikasektionen. 3.1 Automatiske kapillargaskromatografiske metoder til analyse af heroin, morfin og fyldstoffer er under udvikling (S. Felby og E. Nielsen). 3.2 Der er foretaget en undersøgelse over tetrahydrocannabinolindholdet i illegal hamp, dyrket på Bornholm (S. Felby og E. Nielsen). 3.3 Der er foretaget en undersøgelse af morfinindhold i tørrede valmuekapsler (S. Felby og E. Nielsen). 3.4 Der er udviklet EDB-programmel til såvel administrative som analytiske data for narkotikaefiekter med det formål på årsplan at kunne sammenligne hyppigheden og kvaliteten af de euforiserende stoffer og tilsætningsstoffer, hvilket åbner muligheden for dels en bedre statistisk behandling og dels en mulighed for at afsløre en eventuel sammenhæng mellem de enkelte sager (S. Felby og E. Nielsen). 4. Retslig-sociale funktioner. Instituttet har til opgave at udføre undersøgelser på prøvematerialer modtaget fra politiet, hvor resultatet tænkes anvendt i retslig sammenhæng. Der udføres således et betydeligt antal alkoholbestemmelser samt undersøgelser for lægemidler, gifte og narkotika i biologisk materiale både fra levende og døde (trafiksager og obduktioner). Herudover udføres tillige narkotikaundersøgelser på effekter beslaglagt af politiet. Det samlede antal undersøgelser er i 1984 opgjort til: Alkoholbestemmelser: 27.910 Retskemiske undersøgelser: 7.063 Narkotika-effektundersøgelser: 1.064 Instituttet skal fortolke sine analyseresultater samt afgive sagkyndig vurdering til retsvæsenet i retstoksikologiske spørgsmål. Gæster og rejser: Direktør, dr. Ivo Vukusic, Zagreb, Jugoslavien, har studeret retstoksikologi ved vort institut i november 1984. Anni Steentoft har været chairman ved The international association of forensic toxicologists, 21st international meeting, Brighton, september 1984. Bent Kæmpe har været chairman ved The international association of forensic sciences, lOth triennal conference, Oxford 1984. Instituttet har leveret bidrag til følgende kongresser m.v.: First world congress, new compounds in biological and chemical warfare: Toxicological evaluation. Ghent. The international association of forensic sciences, lOth triennal conference, Oxford. The international association of forensic toxicologists, 21st international meeting, Brighton. Nordisk kollokvium i retstoksikologi, Helsingfors. Deutsche Gesellschaft fur Rechtsmedizin, Giessen. Cent cinquantieme anniversaire de la creation du cours de toxicologie de la faculté de pharmacie, Paris. Rådgivnings- og kursusvirksomhed: Bent Kæmpe er dansk medlem af en ekspertgruppe under E.F for systematisk toksikologisk analyse og sagkyndig konsulent i retslægerådet. Søren Felby er medlem af rigspolitichefens arbejdsgruppe vedrørende apparater til måling af alkoholkoncentrationen i udåndingsluft og har været teknisk rådgiver med hensyn til anvendelse af alkometre for Rådet for trafiksikkerhedsforsknings projekt ved386 Universitetes årbog 1984 rørende undersøgelse af hyppigheden af forekomsten af spirituspåvirkede bilister i trafikken. Udover den obligatoriske studenterundervisning varetager instituttet på politiskolen narkotikakursus I og II, samt undervisning for krimianlassistener og politifuldmægtige i retskemi. Publikationer: Dalgaard, J.B., Kæmpe, B., Lings, S.: Drugs and Driving: Contributions to Methodology (Necrochemical studies, Dummy car. Driv ing experiments). British Journal of Clinical Pharmacology Vol. 18, Suppl. 1, s. XX, Cambridge 1984. Kæmpe, B.; Retskemien i Danmark. Historie, funktion og fremtidsperspektiver. Arch. Pharm. Chemi Vol. 91, s. 547-56, København 1984. — : Evaluation of quantitative determination of basic drugs isolated from blood with extrelut. Analytical chemistry symposia series, vol. 20: topics in forensic and analytical toxicology, Maes, R. A. A, s. 87—93, Amsterdam 1984. — : Rusgifte og forfalskninger i Jylland ogpå Fyn i årene 1968-1983. Nordisk tidsskrift for kriminalvidenskab Vol. 71, Nr. 4, s. 403-10, København 1984. Lund, A.: The secretion of alcohol in the tear fluid. Blutalkohol Vol. 21, s. 51—54, Hamburg 1984. Bent Kæmpe Det lægevidenskabelige Fakultet 387 Eksperimentelle områder 1: Institut for Eksperimentel Immunologi Historie: Instituttet er oprettet i 1967 efter 10 års langvarige og indviklede forhandlinger, der tog udgangspunkt i en fakultetsbeslutning fra 1957 om anvendelsen af en på det tidspunkt tom etage på 2. sal i den nyopførte bygning Nørre Allé 71, der tidligere samme år var overdraget Københavns Universitets lægevidenskabelige fakultet til eksperimentel medicinsk og kirurgisk forskning. Giverne var Danske Forsikringsselskabers Fond af 1952 under direktør Frederik Crones ledelse. En detailleret gennemgang af faserne i instituttets lange tilblivelseshistorie er publiceret i Ugeskrift for Læger 1964 i en artikel af Simonsen, M: Historien om en tom etage, pp. 1590-1597. Instituttets sluttelige oprettelse i 1967 var knyttet til et nyoprettet, ordinært professorat i Experimentel transplantations- og immunbiologi, hvortil dr.med. Morten Simonsen (der på det tidspunkt havde været direktør for et forskningsinstitut i England igennem 6 år) blev kaldet. Som en af sine første embedshandlinger fik han professoratets og instituttets navn forkortet til det nuværende Eksperimentel Immunologi. Instituttet var planlagt og oprettet som et forskningsinstitut uden forpligtelser overfor den præ-graduate undervisning. Siden 1980 har det kombineret sin forskningsvirksomhed med den prægraduate undervisning i immunologi for det naturvidenskabelige hovedområdes biologi- og biokemistuderende. Administrativt sorterer det fortsat under det lægevidenskabelige fakultet, hvor det ikke er pålagt undervisning. Stab: VIP: Antal årsværk: 3 Professor; Morten Simonsen. Lektorer: Monna Crone, Robin Hill (orlov). Kandidatstipendiat: Karsten Skjødt. Forskningsrådsstipendiat (SJVE): Peter Kaastrup. Specialestuderende: Majken Arnull, Aase Johansen, Lisbeth Birk Møller, Oluf Nielsen, Jan Salomonsen, Sten Verland, Jan Walter-Rasmussen. Licentiatstuderende: Else Marie Nicolaisen, Karsten Skjødt (fra 15/12-84). TAP: Antal årsværk: 8,2. Fondslønnede: Antal årsværk: 2. Heltidsbeskæftigede: Harry Andersen, Kjeld Brunsholm, Niels Hornbæk Sørensen, Kirsten Dominé, Grete Bjørndal, Dorte Pedersen. Deltidsbeskæftigede laboranter: Bodil Nielsen, Karen Holm, Dorthe Kolding, Neeljansen. Laborantelever; Susanne Bossow, Mette Johansen. Langtidsledige: Susanne Hansen, Kevin Frederiksen. Forskning og undervisning: Instituttet har i 1984 for 5. år i træk forestået undervisningen i immunologi for Det naturvidenskabelige Fakultets biologi- og biokemistuderende. Denne undervisning har hidtil ligget i efterårssemestret, men fakultetet har fra 1985 ønsket den henlagt til forårssemestret, hvad instituttet har accepteret at medvirke til. Til gengæld blev holdstørrelsen til undervisningen i efterårssemestret begrænset til 24, hvad der modsvarer det antal, der med rimeligt udbytte kunne undervises på ét øvelseskursus. Undervisningen har i efteråret 1984 omfattet 44 timers forelæsninger og studenterkollokvier samt 80 timers øvelseskursus. I den teoretiske del af undervisningen har gæsteforelæsninger været afholdt af overlæge Claus Koch, Statens Seruminstitut, over komplementsystemet; og ved professor, dr.med. Lennart Olsson, Tumorbiologisk Laboratorium, Rigshospitalet, Med. Afd. A, over tumorimmunologi. Instituttets forskning har i 1984 i lighed med tidligere år haft sin hovedvægt på vævs- og blod typesystemer tilhørende MHC (major histocompatibility complex), som vi i første række søger at studere hos fugle (høns) og fisk (ørreder). Disse studier har fortsat hovedvægten på grundvidenskabelige problemstillinger, men har tillige væsentlige berøringsflader med mere målrettet forskning af betydning for jordbrug og dambrug, som det vil fremgå nærmere af det følgende. Det forskningsmæssige aktivitetsniveau har — trods nedskæringer - kunnet opretholdes ved en kombination af samarbejde til flere sider, ved omfattende inddragning af specialestuderende i instituttets forskningsprojekter og ved delvis financiering udefra i forbindelse med både de grundvidenskabelige og de målrettede projekter. Den følgende beskrivelse af forskningsaktiviteten bør ses i forlængelse afden i Årbog 1983 beskrevne og er derfor opdelt på samme måde (bortset fra nye forskningsområder, der er nævnt tilsidst, før Robin Hill's beretning). 1. Vævstyper og landbrugsforskning. Den fra talrige forsøg med mus efterhånden veldokumenterede og velkendte rolle, som MHC molekylerne spiller for antigen-præsentation til T lymfocytterne og dermed for hele immunsystemts funktion, er naturligvis ikke begrænset til mus. Menneskets MHC er tilsvarende essentielt for menneskets immunsystem, og indtil andet er bevist, er den eneste rimelige arbejdshypotese, at MHC er af fundamental betydning for forsvarsapparatet hos samtlige hvirveldyr. De velkendte økonomiske interesser, der knytter sig til de relativt fa arter af hvirveldyr, for hvilket mennesket har 388 Universitetes årbog 1984 udviklet smag, fremmer i stigende grad interessen for MHC polymorfl og beslægtede problemer i relation til husdyr og endog til fisk. Det i Årbog 1983 omtalte samarbejde med nordiske jordbrugsforskere omkring MHC typning i relation til æglægning er blevet fortsat. Det drejede sig om et 3- årigt fællesnordisk projekt, hvoraf den eksperimentelle del for størstedelens vedkommende er blevet afsluttet i 1984. Den meget omfattende statistiske bearbejdelse af resultaterne vil foregå i løbet af 1985. De i Arbog 1983 omtalte resultater fra samarbejdet med The Canadian Animal Centre i Ottawa er i kortfattet form publicerede i 1984 i The Major Histocompatibility Complex in Animals, som er et oversigtsarbejde holdt som foredrag ved et F-støttet møde i Dublin om cellulær immunologi i relation til husdyr. En detailleret publikation om samme arbejde er ved at blive færdiggjort i Canada. Siden foråret 1984 har forberedende arbejder været gjort til et nyt projekt af ca. 3 års varighed, der har til hensigt at foretage en analyse af den foreliggende MHC polymorfi hos danske slagtekyllinger. Dette arbejde forventes støttet af Landbrugsministeriet. De foreløbige undersøgelser har klart vist, at de hønseracer, der indgår i produktionen af slagtekyllinger, har stærkt afvigende MHC typer i sammenligning med Hvid Italiener, der er den næsten universelt anvendte race til ægproduktion. Typereagenserne til MHC typning af Hvid Italiener er nærmest uanvendelige ved typning af slagtekyllinger, omend der findes en del krydsreaktioner, som har været vejledende i et vist omfang ved planlægning af nye immuniseringer, der har til formål at fremstille nye typereagenser. Der forestår et meget betydeligt udviklingsarbejde, som imidlertid er kommet godt igang i 1984, før vi besidder et panel af testsera, som tillader typning af slagtekyllinger. Dette udviklingsarbejde omfatter tillige analysekrydsninger mellem udvalgte haner fra slagtekyllingebestanden og kendte MHC-typede høner af Hvid Italienerrace (M. Simonsen og specialestuderende Majken Arnull, i samarbejde med P. Sørensen og Aa. Petersen, Statens Husdyrbrugsforsøg, Danmark; N. Kolstad og H. Bendsen, Norges landbrugsuniversitet; L.-E. Liljedahl og A. Lunden, Sveriges landbrugsuniversitet; K. Maijala og M. Markkula, Finlands landbrugsuniversitet; J. Gavora, Canadian Animal Research Centre, Ottawa). 2. Immunkemiske undersøgelser af MHC antigener og antistoffer. I 1984 har vi fortsat vore immunkemiske undersøgelser af hønens MHC antigener, og har i indeværende år især koncentreret os om B-F (klasse I) og B-G (klasse IV) antigenerne. 2.1 B-F antigener er blevet oprensede fra detergentextrakter af erythrocytmembraner ved affinitetskromatografi - udført ved hjælp af de i Årbog 1983 beskrevne monoklonale antistoffer rettede mod B-F antigener. Det oprensede antigen har tjent flere formål: 1) Fremstilling af polyklonale kaninantistoffer mod B-F, som er blevet anvendt dels til identifikation af BF molekyler under forskellige oprensningsprocedurer og dels til kvantitative målinger af B-F ved raket-immunelektroforese. 2) Enzymatisk spaltning af B-F. Formålet med dette delprojekt, som først og fremmest involverer specialestuderende Sten Verland, er især at isolere det såkaldte alfa3 domæne af B-F molekylets tunge kæde, alfa-kæden. Alfa3 er det mest membrannære af alfa-kædens 3 domæner og er det, hvortil beta2-m hovedsagelig er bundet (ved non-kovalente bindinger). Den tunge kæde er transmembranalt forankret i membranen, mens den lette kun indirekte er forankret gennem ovennævnte binding til alfa3. Isolering af alfa3 er ønskværdig af hensyn til studier af beta2-m's reversible interaktioner i cellemembranen og dermed sammenhørende udskiftning med serumformen af beta2-m, (se senere). Der er på nuværende tidspunkt affinitetsoporenset betydelige mængder af B-F fra erythrocytmembranen, og en del af det oprensede produkt er blevet 1'T-mærket for primært at kunne følge spaltningsprodukterne i SDS-PAGE og autoradiografi. Et senere anskaffet HPLC udstyr har imidlertid vist sig langt bedre egnet til formålet og har givet lovende præliminære resultater efter spaltning af B-F molekylerne med papain under varierende betingelser. 3) Fremstilling af nye monoklonale antistoffer mod B-F. Disse nye antistoffer blev, i lighed med de i Årbog 1983 beskrevne, analyseret bl.a. ved evnen til at præcipitere B-F antigener fra 3H-mærkede miltcelleekstrakter. Antistoffernes reaktion med B-F antigener fra forskellige B haplotyper, også af junglefugl-oprindelse, og fra nærtstående fuglearter, såsom kalkunen, blev undersøgt ved indirekte immunfluorescens. Nogle af antistofferne var rettede mod en monomorf determinant fælles for alle de undersøgte haplotyper. Andre antistoffer var rettede mod polymorfe determinanter på B-F molekylerne. De sidstnævnte må antages at være rettede mod den tunge kæde, som er bærer af MHC-klasse I polymorfien. For at undersøge om de monoklonale antistoffer, der var rettede mod monomorfe determinanter, reagerede med den tunge eller med den lette kæde af B-F molekylet, blev erythrocytmembranproteiner separerede ved SDS-PAGE og herefter elektroforetisk overført til nitrocellulosemembraner. Binding og lokalisation af det monoklonale antistof i nitrocellulosemembranen blev registreret ved hjælp af peroxidase-koblet sekundært antistof og enzymfarvning. Tre monoklonale antistoffer viste sig herved at reagere med let kæde (beta2-m), dog kun når proteinerne var i ureduceret form. En del andre antistoffer bandt sig til den tunge kæde, men en del Det lægevidenskabelige Fakultet 389 bandtes hverken til den tunge- eller den lette kæde, d.v.s., at de må antages at reagere med determinanter, der kun findes på det native B-F molekyle, men ikke på separerede og/eller denaturerede tunge eller lette kæder. Af de tre oprindelige kloner med specificitet for beta2-m lykkedes det at opformere og bevare en stabil klon af det ene. Denne klon har, som nedenfor beskrevet, vist sig at være meget brugbar. 2.2 B-G antigener er også blevet udforsket ved hjælp af monoklonale antistoffer. De første fusioner blev foretaget efter immuniseringer med homozygote Bl3/13 erythrocytter. Direkte og indirekte agglutination af disse blev brugt som primær screening af kultursupernatanter, hvorefter specificiteten af de positive antistoffer blev analyseret ved præcipitation af det specifikke antigen fra '"^I-mærket Bl3/13 erythrocytmembranekstrakt. G-B typeserum (alloantiserum) af specificitet anti B-G 13 blev brugt som positiv kontrol. Dette kontrolserum fælder B-G antigerner, der i reduceret form ved autoradiografi giver 2 bånd, et dominerende ca. 47 KD bånd og et svagere ca. 40 KD bånd. To af de moniklonale antistoffer, der var positive i agglutination, fældede ligeledes 2 bånd, et på 47 KD og et svagere på 42 KD, altså påviselig forskelligt fra 40 KD båndet fældet af kontrolserum. I reduceret form ses de præcipiterede B-G antigener som 2 bånd (ca. 85 KD og 100 KD), både efter inkubation med de monoklonale og med det polyklonale kontrolserum. Begge de to monoklonale sera er rettede mod polymorfe determinanter på B-G, som findes på nogle - men ikke på andre B-G typer — men reaktionsmønstret er forskelligt for de 2 antistoffer, der altså må være indbyrdes forskellige. Ved sekventiel præcipitation synes de dog at reagere med samme molekyle. Efter overførsel af B-G antigener i reduceret eller ureduceret form fra SDS-PAGE til nitrocellulose bindes såvel det positive kontrolserum som de 2 monoklonale antistoffer til begge de ureducerede B-G bånd, mens de moniklonale kun reagerer med det reducerede 47 KD B-G bånd, hvorimod det polyklonale serum bindes til både 47 KD og 40 KD båndet. De monoklonale anti B-G antistoffer er også brugt til identifikation af B-G buen i krydset immunelektroforese, hvor den detergentopløste erythrocytmembranpræparation er kørt mod kaninantistof mod samme. Binding af de monoklonale antistoffer til B-G buen er visualiseret ved inkubation af gelen med peroxidasekoblet sekundært antistof og enzymfarvning. Et mere langsigtet hovedmål for disse undersøgelser er at sekventere det oprensede B-G produkt for - om muligt - ad denne vej at afgøre, hvad B-G modsvarer hos pattedyr, især mennesket, hvor et lignende MHCkoblet og højt polymorft blodtypelocus ikke endnu er beskrevet. Hovedindsatsen i B-G projektet skyldes specialestuderende Jan Salomonsen, der bl.a. har fremstillet og screenet de monoklonale antistoffer (M. Crone, K. Linnet, L. Olsson, J. Salomonsen, K. Skjødt, M. Simonsen, J. Walther-Rasmussen). 3. Bela2-mikroglohulin hos høns og andre dyrearter. Inden vi havde et monoklonalt anti-beta2-m antistof til rådighed, blev det forsøgt på forskellig vis at fremstille oporenset beta2-m ud fra det allerede oporensede B-F: a) Oprenset B-F blev separeret i tung og let kæde ved SDS-PAGE, hvorefter gelstykket med den lette kæde (beta2-m) blev skåret ud af gelen og elueret elektroforetisk, b) Oprenset B-F blev dissocieret i tung og let kæde ved lavt pH (myresyre) og de to kæder blev separeret ved forskellige gelfiltreringer. Begge metoder førte til oprensning af hønse beta2-m, omend de optimale betingelser for disse procedurer ikke nåede at blive fastlagt. I mellemtiden havde vi fremstillet det monoklonale anti-beta2-m, som tillod oprensning af beta2-m ved affinitetskromatografi med hønseplasma som udgangsmateriale. Det således oprensede hønse beta2-m blev yderligere oprenset ved gelfiltrering. Ved analyse af produktet i SDS-PAGE med både Coomassie Blue og sølvfarvning af gelen, og ved SDS-PAGE af 'ølmærket oprenset produkt bedømtes dette til at være mere end 95% rent beta2-m. Efter at have været gennem hele denne beskrevne oprensningsprocedure, kunne det vises, at det isolerede hønse beta2-m stadig kunne reagere med det monoklonale antistof ved immunpræcipitation efterfulgt af SDS-PAGE og elektroforetisk overførsel fra gelen til nitrocellulosepapir. I samarbejde med lektor Karen Welinder, Genetisk Institut B, har vi påbegyndt aminosyresekventering af det oprensede beta2-m. De første 14 N-terminale aminosyrerester viser en udtalt homologi med de i litteraturen beskrevne sekvenser for mus, menneske og forskellige andre pattedyr. Herudover indeholder litteraturen partiel sekvensbestemmelse af kalkunens beta2- m, som ifølge angivelsen er ganske forskellig fra den af os fundne for høns såvel som for pattedyrenes. Dette forekommer ikke »fylogenetisk rimeligt« og har ansporet os til selv at oprense beta2-m fra kalkuner med sekventering for øje. Det har vist sig, at den krydsreaktion, som det pågældende monoklonale antistof allerede tidligere udviste i indirekte immunfluorescens med kalkunceller, tillige gælder m.h.t. et serumprotein i kalkunserum, der lader sig immunpræcipitere og har en molekylvægt og andre karakteristika, der klassificerer det som kalkunens beta2-m. Dette protein bliver i skrivende stund oprenset med henblik på sekventering snarest muligt. 4. MHC hos fisk. Der erindres om, at MHC hos fisk foreløbig er ukendt. Som forudset i Årbog 1983, blev der i foråret 1984 etableret ørredfamilier ved kontrolleret gydning og be390 Universitetes årbog 1984 frugtning mellem mærkede forældrefisk. Den opvoksende yngel er familievis blevet adskilt. Dette arbejde er foregået i Brøns i Sønderjylland, og forældrefiskene stammer dels fra Brøns, dels fra dambrug i Ollerup og Fårup, for at mindske sandsynligheden for tilfældigt at udvælge forældre af samme (endnu ukendte) typer. Under den meget sandsynlige forudsætning, at forældrene som regel vil være heterozygote, vil der i hver familie højst være 4 mulige MHC genotyper blandt ynglen (når bortses fra overkrydsningshaplotyper, der formentlig vil være meget sjældne). Dette vil i høj grad simplificere problemerne m.h.t. at identificere de antigene forskelle mellem populationens individer og således efterhånden nå frem til en serologisk identifikation af MHC haplotyperne. Med hensyn til de immuniseringer ørreder imellem, der forventes at lede til dannelse af antistofler, som kan anvendes ved typningerne, har man fra starten anlagt en strategi, der er baseret på det kendte forhold fra både høns og tudser (Xenopus), at MHC-klasse-I antigenerne er udtrykt meget kraftigt i både lymfocytter og i de kerneholdige erythrocytter. Ved at anvende højt oprensede suspensioner af lymfocytter til immuniseringen, og ved at teste for antistofler ved reaktion med erythrocytter, øger man chancen for, at påviste antistofler faktisk er rettede mod MHC. Immuniserede man derimod med erythrocytter (hvad der naturligvis ville være langt lettere), ville man risikere at komplicere billdet ved dannelse af antistoffer mod et ukendt antal af blodgrupper uden forbindelse med MHC. Foreløbige forsøg efter disse retningslinier har resulteret i enkelte hæmaagglutinerede sera, men såvel frekvensen af positive sera som disses titre har hidtil været skuflende lav. Der søges på forskellig vis udarbejdet mere følsomme detektionsmetoder. Som supplerende strategi har man påbegyndt fremstilling af monoklonale museantistofler mod ørredceller, men sandsynligheden for, at disse antistofler vil være anvendelige til typning, er næppe stor. Det er mere sandsynligt, at de vil være rettede mod MHC determinanter, der er fælles for alle eller de fleste ørreder. Sådanne antistoffer er imidlertid i høj grad ønskelige til brug for immunkemiske forsøg på isolering af ørredens MHC molekyler. Ligeledes med henblik på immunkemiske undersøgelser til støtte for projektet har man allerede fremstillet konventionelle antistoffer mod ørredantigener. Således haves nu kaninantisera mod ørrederythrocytter, ørredlymfocytter, ørredcellemembraner, og ørredimmunglobulin. Desuden hønse anti ørred lymfocyt, og rotte anti ørred komplementfaktor C3. Foruden serologiske og immunkemiske angrebsvinkler har vi i 1984 påbegyndt forsøg på at type ved hjælp af MLR (mixed lymphocyte reaction), hvad der, ifald teknikken fungerer tilfredsstillende, vil være en fortræffelig metode til identifikation af MHC haplotyper i de ovennævnte familier af ørreder. MLR reaktioner er opnået, men metoden fungerer endnu ikke tilstrækkelig godt og reproducerbart. Sammenfattende kan siges, at der endnu ikke i ørredprojektet er sket noget afgørende fremskridt, men at der arbejdes energisk på flere fronter. Cand.scient. Peter Kaastrup har laet bevilget 2. år af sit stipendium under SJVF til fortsættelse af arbejdet (Feter Kaastrup og Aa. Johansen, samt M. Crone, J. Salomonsen, K. Skjødt og M. Simonsen). 5. Tcelle receptoren og dens regulation. T lymfocyt receptoren har i mere end et årti været immunologiens mest kontroversielle problem. Der er først for meget nylig sket afgørende fremskridt (hovedsagelig i USA) m.h.t. forståelsen af disse essentielle molekylers biokemi og molekylærbiologi. Intimt forbundet med T celle receptoren findes der i cellemembranen et andet molekylkompleks ved navn T3, der synes at være fælles for alle T celler uden hensyn til disses specificitet. I publikationen »May T3 protect us all« foreslås på basis af et nyligt amerikansk arbejde, at de heri publicerede data kan tolkes som evidens for en hypotese om, at T3 komplekset spiller en rolle som normal inhibitor af T celle receptoren og derved medvirker til forebyggelse af autoimmune reaktioner (M. Simonsen). 6. MHC og dissocier hare membrankomplekser. Det vigtigste arbejde, der er publiceret fra instituttet i 1984, er måske Compound Receptors in the Cell Membrane. Ruminations in the Borderland of Physiology and Immunology, der blev skrevet på opfordring fra Progress in Allergy. Dette arbejde er fælles med Lennart Olsson og medarbejdere samt med kolleger i London og Los Angeles. Arbejdet omhandler interaktioner i cellemembranen mellem MHC molekyler og fysiologiske recptormolekyler, især insulinreceptoren, som er belyst eksperimentelt i nævnte arbejde. Hypotesen er, at insulinreceptoren (og formentlig tillige mange andre fysiologiske receptormolekyler) reversibelt interagerer med MHC-klasse-I glykoproteinerne i cellemembranen, og at der som følge af denne interaktion dannes molekylkomplekser (compound receptors) med ændrede bindingsegenskaber. For insulinreceptorens vedkommende synes nettoeffekten af interaktionen med MHC-1 at være en øget binding af insulin. Den eksperimentelle støtte herfor er blandt andet, at insulinbindingen nedsættes drastisk ved immunologiske procedurer, der specifikt fjerner MHC-1 fra membranen. Et hovedpunkt i vore spekulationer vedrører mekanismen i den postulerede interaktion mellem MHCklasse- I og insulinreceptoren. Vi mener, at det er sandsynligt, at beta2-m molekylet indtager en nøgleposition i denne interaktion. Den reversible natur af Det lægevidenskabelige Fakultet 391 beta2-m associationen med MHC molekylets tunge kæde gør det muligt, at der normalt i cellemembranen kan bestå et sæt af forskydelige ligevægte mellem den tunge kæde af MHC-klasse-I, beta2-m og andre membranmolekyler såsom insulinreceptoren, således at beta2- m konkurrerer med de andre om binding til den tunge kæde. Hvis dette er rigtigt, er det forventeligt, at et tilsat overskud til cellen af frit beta2-m vil forskyde ligevægten til ugunst for insulinreceptoren, og at mindre insulin derfor vil bindes til cellen. Dette er, hvad vi faktisk har fundet. Idéen om reversible interaktioner i cellemembranen, som ovenfor beskrevet, falder faktisk helt i tråd med den såkaldte MHC restriktion afT cellernes erkendelse af svage transplantationsantigener, der implicerer en interaktion på membranniveau af MHC molekyler med andre fysiologiske membranmolekyler (M. Simonsen, M. Crone, og K. Skjødt i samarbejde med L. Olsson, C. Due, K. Linnet og E. Rønne, samt A. Sanderson, Guy's Hospital, London, og Y. Fujita-Yamaguchi, The City of Hope Research Centre, Los Angeles). 7. Sammenhæng mellem membraners opbygning o g fysiologiske aktiviteter i Tetrahymena thermophilia. Robin Hill meddeler, at han siden 1. april 1984 har været på orlov ved Afdeling for molekylær biofysik, National Research Council of Canada, Ottawa, med støtte fra SNF, og skriver følgende om sin forskning: I den sidste tid har der været en stigende interesse i hvordan forskellige celle-funktioner er påvirkede og kontrollerede af de forskellige membraners fysisk-kemiske tilstand og kemiske sammensætning. Tetrahymena er af forskellige grunde velegnede til sådanne undersøgelser. Tidligere arbejder fra vort laboratorium har vist, at i synkroniserede populationer varierer svømmehastigheden stærkt over celle-cyklus, således at den er minimal under deling. Flere undersøgelser peger på en sammenhæng med, at svømmehastigheden stiger i takt med stigende membran-fluiditet (p.gr.a. membranens påvirkninger på influxer). Hvis denne antagelse viser sig at være korrekt, vil man forvente, at membranens fluiditet vil være minimal ved celle-delingen. For at teste hypotesen måtte vi først udvikle en synkroniseringsmetode, som kunne give 60 g eller mere af synkrone celler. Med disse store cellemængder er det nu muligt at fraktionere tilstrækkeligt membran til både fluiditetsmålinger (e.s.r. probe metode) og lipidanalyser. Mange andre fysiologiske funktioner er sandsynligvis påvirkede af membranændringer over celle-cyklus'en, f.eks. endocytose og selv celle-deling, således at vi med disse undersøgelser håber at kunne forklare, hvordan en hel række funktioner er koordinerede over celle-cyklus'en. Samtidig er jeg igang med biosyntese af per-deuterede polyumættede fedtsyrer i Tetrahymena i et projekt, som laves i samarbejde med NMR-gruppen i De Canadiske Research Councils laboratorier ved Ottawa (R. Hill). Publikationer: Hill, R.J., Deslauriers, R., Butler, K.W., Colvin, R, Smith, I.C.R: The bilayer properties of the ciliary membranes of tetrahymena thermophila as revealed by !IP-NMR. Biochim. Biophys. Acta 773, s. 74—82, Amsterdam 1984. Simonsen, M.: May T3 protect us all. Immunology Today 5 (11), s. 314—15, Amsterdam 1984. Simonsen, M., Crone, M., Skjødt, K., Olsson, L., Due, C., Rønne, E., Linnet, K., Sanderson, A., Fujita- Y amaguchi, Y: Compound receptors in the cell membrane: Ruminations from the Borderland of Immunology and Physiology. Progress in Allergy 36, s. 151-76, Basel, Schweiz 1984. Simonsen, M.: The Major Histocompatibility Complex inAnimals. Agriculture. Cell—mediated immunity. A seminar in the CEC programme of Coordination of Research on animal Pathology, held in Dublin Ireland, sept. 6-8 1983., P. J. Quinn (ed.), s. 85-97, Luxemburg 1984. — ; Årets Nobelpris i medicin. Naturens Verden 12, s. 456, København 1984. — , Crone, M., Koch, C., Sanderson, A., Skjødt, K.: The MHC of the chicken. Developmental and Comparative Immunology Suppl. 3, s. 13-18, New York, Oxford etc 1984. Skjødt, K., Schou, C., Koch, C.: Assay for the specificity of monoclonalantibodies in crossed immunoelectrophoresis. Journal of Immunological Methods 72, s. 243-49, Amsterdam 1984. Morten Simonsen 2: Institut for eksperimentel kirurgisk Forskning Historie: Der har helt fra begyndelsen af dette århundrede været fremsat tanker om at oprette et laboratorium for eksperimentel kirurgi. Således i 1913 blev det foreslået oprettet i forbindelse med professoratet i operativ kirurgi, men sagen nød ikke fremme i fakultetet. Eksperimentel kirurgisk forskning var således henvist til at foregå på Universitetets eksisterende institutter og på de enkelte hospitaler. Først med Danske Forsikringsselskabers Fond af 1952s tilbud om at financiere opførelsen af en bygning til at huse et institut for ekseperimentel medicinsk og kirurgisk forskning mod, at Staten indvilligede i at stille grund til rådighed og at påtage sig udgifterne ved 392 Universitetes årbog 1984 drift og aflønning af personale, var vejen banet for oprettelsen af et eksperimentelt kirurgisk forskningsinstitut. Tilbudet blev accepteret, og i foråret 1957 stod bygningen på Nørre Alle 71 færdig til officiel indvielse. Institut for Eksperimentel Kirurgisk Forskning fik til huse på 1. sal og rådighed over værksteds- og staldfaciliteter i de tilhørende annexbygniner. Til dets leder udnævntes Dr.med. H H. Wandall 1. april 1957. Instituttets formål var foruden at drive selvstændig forskning at bistå og samarbejde med kirurgiske afdelinger tilknyttet fakultetet med eksperimentelle undersøgelser på dyr. I Instituttets første år var thorax- og transplantationskirurgiske emner dominerende. I de senere år har gastroenterologiske, koagulationsfysiologiske og mikrokirurgiske undersøgelser og eksperimenter haft en central plads i Instituttets forskning. Stab: VIF: Antal årsværk: 3 Lektorer: H.P. Olesen, U. Sivertsen Weis-Fogh. Adjunkt: E. Sjøntoft. TAP: Antal årsværk: 9/2 + 1 laborantpraktikant. Marta Bertran, Grete Bjørndal, Pia Friis, Tove Grønbek, Tine Linvald, Ingrid Mundberg, Gudrun Stephensen, Grethe Tarp, Tina Wandall, Jytte Smith. Laboratoriebetjent: Keld Wagner. Dyrepassere udstationeret fra Panum's Dyreafdeling: Solveig Dalum, Steffen Mønbo Larsen. Forskningsvirksomhed: I. Protesemateriale. Til rekonstruktion af hjerte-karsystemet er der i tidens løb benyttet forskellige materialer af såvel syntetisk som animalsk oprindelse. Væv fra andre individer og væv af animalsk oporindelse udløser reaktioner, der senere kan føre til udstødning. Ved forskellige rensnings- og præparationsprocedurer er der på Rigshospitalets afdeling R fremstillet et materiale ud fra svinepericardium (hjertesæk), som synes egnet som protesemateriale i hjerte-karsystemet. Under anvendelse af ovennævnte materiale er fremstillet én- og trefligede klapper samt karproteser. Disse er indsat i henholdsvis aorta (hovedpulsåren), arteria pulmonalis (lungepulsåren) og arteria femoralis (pulsåren i låret) på hunde for at studere de operationstekniske problemer med indsættelsen. Sufficiensen af materialet samt de akutte og de senere fremkomne forandringer i og omkring dette er genstand for undersøgelse. Flowmåling in situ og histologiske undersøgelser indgår i studiet. De foreløbige resultater tyder på, at stoffet er anvendeligt til formålet (Overlæge I. Rygg, Thoraxkirurgisk Afd. RI I, i samarbejde med instituttets personale). 2. Pacemaker. Brug af pacemaker ved visse lidelser i hjertets ledningssystem har været en tilgængelig behandlingsform i mere end 20 år. Der er dog stadig problemer, som skal finde sin løsning, inden den ideelle pulsgenerator er til rådighed for patienerne. Igangværende eksperimentelle undersøgelser udført på kaniner og hunde tager sigte på at studere forskellige isolationsmaterialers (plastiklegeringer) vævsforligelighed og stabilitet i organismen, at belyse nyudviklede kulelektroders egnethed til cardial pacing, at afprøve multiprogrammerbare atrio-ventrikulære pulsgeneratorers (A-V sequentielle pulsgeneratorer) pålidelighed samt at vurdere værdien af telemetripacemakeren anvendt som diagnostisk pacemaker (I. reservelæge P. Bech-Jansen, Thoraxkirurgisk Afd. RH, i samarbejde med civilingeniør Sv.E. Volfram Hansen, Siemens A/S og instituttets personale). 3. Tubaanastomoser. Et stigende antal kvinder ønsker sig steriliseret i kontraceptivt øjemed. Dette har selvsagt til følge, at et stigende antal steriliserede kvinder også ønsker refertiliseringsoperation. En reanastomosering af overskårne æggeledere (tubae uterinae) var tidligere et indgreb, der ikke blev levnet store chancer for succes. De senere års indførelse af den mikrokirugiske teknik og anvendelse af nyudviklede suturmaterialer og vævslim giver disse indgreb bedre muligheder. De eksperimentelle kirurgiske undersøgelser foretages på hunkaniner, som reanastomoseres på begge tubae. Dyrenes fertilitetsprocent efter indgrebet fastlælgges, ligesom passageforholdene i tubae og de histopatologiske ændringer undersøges (Overlæge E. Schroeder, Luftværnsgruppen. Flyvestation Skalstrup, 1. reservelælge S. Stampe Sørensen, Gynækologisk Afd. Y RH., H.P. Olesen). 4. Postoperative peritoneale adharencer. På baggrund af en på instituttet etableret dyreeksperimentel model til kvantitativ og morfologisk undersøgelse af postoperative peritoneale adhærencer gennemføres på rotter en profylakse-procedure. I den peroperative fase forsøges remodellering af fibrindannelsen. I den postoperative fase gennemføres profylakseprocedure med henblik på biologisk separation af sårflade i peritoneum (Sv. Lindenberg, gyn. afd., RH og Ulla Sivertsen Weis-Fogh). 5. Behandling af gastro-oesophageal rejlux og oesophagus varicer. Afklemning af nedre oesophagus kan have klinisk interesse ved behandling af lidelser som gastro-oesoDet lægevidenskabelige Fakultet 393 phageal reflux og oesophagus varicer. Der gennemføres en dyreeksperimentel undersøgelse på grise, der ved et operativt indgreb far afklemt den nederste del af oesophagus. Effekten vurderes bl.a. gennem cinematografisk optagelse af oesophagus og intraoesophageale trykmålinger samt histologiske undersøgelser. (J. Miskowiak, El. Burcharth, H. F. Olesen, H. F. Baden & T. Hald, KAS Herlev). 6. Næseslimhindens cellekinetik. Næseslimhindens evne til proliferation, regeneration og omsætningshastighed er mangelfuldt undersøgt. For at belyse disse cellekinetiske forhold gennemføres dyreeksperimentelle undersøgelser på rotter. Ved anvendelse af mitosegiften Vincristin og ved autoradiografiske undersøgelser (3H-Thymidin) søges en vurdering af næseslimhindens cellekinetik (Chr. Mogensen, øreafd. KAS Gentofte i samarbejde med instituttets personale). 7. Undersøgelse af gennemblødning i tyntarmen hos grise. Kendskabet til blodgennemstrømning i mave- tarmkanalens slimhinde er yderst begrænset. En standardmetode til relativ bestemmelse af blodgennemstrømning af hud er undersøgelser af udvaskningskurver for injiceret radioaktivt Xenon. Der er foretaget en eksperimentel gennemprøvning af anvendeligheden af l33Xe udvaskning fra tyndtarmen som markør for gennemblødning af tyndtarmen hos grise. Forsøgene har omfattet laparotomi af grise i halothan anæstesi, isolering og opklipning af tyndtarmssegmenter, ikke traumatisk mærkning af tyndtarmsslimhinden, samt mærkning ved injektion af 133Xe, og ekstern registrering af udvaskningsforløbet (J. Hilsted, KAS, Glostrup, E. Sjøntoft og H.F. Olesen). 8. Eksperimentel arthrose. For at undersøge lokale hæmodynamiske og metaboliske forhold i forbindelse med akutte og kroniske ledlidelser gennemføres en dyreeksperimentel undersøgelse på kaniner, der efter passende traumatisk påvirkning af knæleddene udviklede arthrotiske forandringer. Der foretages in vivo målinger 3 uger og 11 måneder efter arthroseprovokationen samt efter akut øgning af det intraarthrøsese tryk (75 mm Hg) af følgende parametre- F02, Pco2j pH og det intraossøse tryk. De målte parametre var signifikant forskellige fra kontrolmålinger. Undersøgelsen tyder på, at lokalt ændrede hæmodynamiske og metaboliske forhold spiller en basal rolle for udviklingen af arthroser (H. Kofoed, ortopædkir. afd., RH i samarbejde med instituttets personale). 9. Eksperimentel spondylose. Lumbago er et udbredt symptom hos mange mennesker og kan bl.a. være forårsaget af degenerative forandringer i rygsøjlen og dens led specielt i disci intervertebrales. De patofysiologiske sammenhænge vedrørende degenerative tilstande i disci og tilstødende hvirvellegemer er kun sparsomt afklaret. Undersøgelser på udvoksede geder tager sigte på ved et operativt indgreb på lændehvirvelsøjlen at gøre denne instabil og derved fremprovokere forandringer, der svarer til disc-degeneration hos mennesket. Metabolske ændringer i forbindelse med udviklingen af tilstanden vurderes ved massespektrometisk registrering af ilt, kuldioxyd tension og pH lokalt i normale og afficerede disci og tilgrænsende hvirvellegemer, sammenholdt med tilsvarende parametre målt i blod (H. Kofoed, Ortopædkirurgisk Afd. RH., Sv. Lindenberg, Gynækologisk afd. Y, RH., E. Svalastoga, Institut for Kirurgi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, U. Sivertsen Weis-Fogh). 10. Fleksible kulfibertråde som ligament erstatning. Det er kendt at kulfiber er særdeles egnet som ligamentsubstitut, og at de kun giver anledning til ringe reaktion i det omgivende væv. Materialets volumen og formstabilitet, dets indheling i knoglevæv og dets fibrosefremkaldelse på længere sigt er mangelfuldt undersøgt. Igangværende dyreeksperimentelle undersøgelser på geder går ud på at erstatte de bagre ligamentøse strukturer mellem craniets basis og de 2 første halshvirvler med fleksible kulfibre. Dyrene observeres i 6- 10 måneder, hvorefter materialets egnethed vurderes gennem kliniske, radiologiske og histologiske undersøgelser (H. Kofoed, Ortopædkirurgisk Afd. RH, B. Levander, Karolinska Institut, Stockholm, Sv. Lindenberg, Gynækologisk afd. Y, RH., E. Svalastoga, Institut for Kirurgi, De Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, H.F. Olesen). 11. Undersøgelse af blodforsyningen af muskelstilket knoglefragment. I et forsøg på at evaluere den vaskulære pathofysiologi for den muskelstilkede turbolære knogle er der foretaget kontinuerte målinger af intraosseøst perfussionstryk sammen med simultan registrering af intramedullære blodgasser ved hjælp af et massespektrometer. Forsøgene er udført på bedøvede hunde, hvor blodforsyningen til femur— tilhæftet adduktor muskelgruppen — er ekskluderet ved osteotomi (Overlæge S.O. Siemssen, H. Kofoed, RH, E. Sjøntoft og H.F. Olesen). 12. Adipositasbehandling. I erkendelse af at den diætetiske og medicinske be394 Universitetes årbog 1984 handling af adipositas (fedme) i mange tilfælde er utilstrækkelig, har der gennem årene været forsøgt kirurgiske indgreb på mavetarmkanalen med det formål at reducere disse patienters fødeindtagelse og ændre deres spisemønster samt at nedsætte absorptionen af næringstoffer fra tarmen. Disse behandlingsmetoder har ikke været uden bivirkninger og komplikationer. På denne baggrund har der ved instituttet været gennemført en forsøgsserie på grise gående ud på ved et operativt indgreb at bandagere den øverste del af spiserøret for derved at hindre dette i på normal vis at udvide sig under fødens passage. Resultatet af undersøgelserne viser, at det er muligt gennem indgreb af nævnte type at ændre grisenes spisemønster, og derved reducere tilvæksten sammenlignet med kontroldyr, til trods for at alle dyrene havde lige adgang til foder. Efter operativ fjernelse af bandageringen steg dyrenes tilvækst straks til det normale (Professor, dr.med. Flemming Quaade, Overlæge, dr.med. Erik Peitersen, Hvidovre Hospital og H P Olesen). 13. Diagnosticering af akutte intraabdominale infektioner. Ved en række betændelsestilstande i abdomen er der betydelige differentialdiagnostiske vanskeligheder, dette gælder bl.a. ved den tidlige diagnose af blindtarmsbetændelse. På denne baggrund er der ved igangværende undersøgelser på instituttet vist, at man med afklemning af appendix på kaniner kan fremkalde appendicitis hos dyrene. Til at påvise den akutte inflammatoriske tilstand introduceres en procedure gående ud på at indsprøjte radioaktivt mærkede, hvide blodlegemer isoleret fra det afficerede dyrs eget blod i blodbanen på dette, og i de nærmeste timer herefter at påvise disses fordeling i blod, inflameret og normalt væv ved hjælp af gammatæller og autoradiografi (1. reservelæge Vilh. Møller Pedersen, Kirurgisk afd. D. KAS Gentofte og H.P Olesen). 14. Nyrebarkens gennemblødning og glomerulære filtrations hastig hed under øget nyrevenetryk. Ved måling af den totale nyregennembløædning og den glomerulære filtrationshastighed under akut samt gradvist øget venetryk til 60 mm Hg er der fundet holdepunkter for eksistensen af en sympatisk vaso-konstriktor reffex fra strækreceptorer i nyrekapselen over medulla spinalis til afferente og/eller efferente arterioler. Igangværende eksperimentelle undersøgelser på hunde tager sigte på at bestemme gennemblødningen og den glomerulære filtrationshastighed på den akut denerverede og dekapsulerede nyre samt undersøge samme parametre på den kronisk denerverede og dekapsulerede nyre (Stipendiat cand.med. U. Abildgård, Cardiologisk lab. KAS Gentofte og E. Sjøntoft). 15. Undersøgelse af mavesækkens funktion. Der er ved instituttet udviklet en metode til vurdering af mavesækkens tømningsforhold på hunde (årbog 1981). Disse undersøgelser har ført til en forbedret forståelse af mavetømningsforhold hos normale personer og patienter med sygdomme i mave-tarm-kanalen. Ved en videre anvendelse af nævnte metode undersøges mavefunktionen efter kirurgisk overskæring af nerver til de enkelte anatomiske afsnit af mavesækken (O. Lawaetz, Gynækologisk afd. Bispebjerg Hospital, H.P. Olesen, U. Sivertsen Weis-Fogh). 16. llæmodynamiske, elektrocardiografiske og cardiometaboliske ændringer under akut forgiftning med dextropropoxyphen. Dextropropoxyphen er et hyppigt anvendt præparat ved selvmordsforsøg. De sværest medtagne forgiftningspatienter, som når at blive indlagt på hospital, behandles oftest på intensive afdelinger på grund af respirationsinsufficiens og kredsløbskollaps. I litteraturen synes der ikke at foreligge større systematiske opgørelser over mortaliteten ved sværere dextropropoxyphenforgiftninger, men i mindre materialer angives mortaliteten at ligge mellem 5 og 30%. Der foreligger hverken kliniske eller dyreeksperimentelle undersøgelser over, hvordan dextropropoxyphen indvirker på kredsløbsfunktionen. I det foreliggende projekt undersøges de hæmodynamiske, elektrocardiografiske og cardiovaskulære ændringer under akut, fremadskridende forgiftning med dextropropoxyphen. Desuden undersøges — hos grise med kredsløbssvigt - den behandlingsmæssige effekt af Dopamin, Prenalterol og Naloxone (M. Bredgaard Sørensen, Bispebjerg Hospital, J. Strøm, FACHillerød, H.P. Olesen og E. Sjøntoft). 17. Bestemmelse af højre hjertekammers slut-diastoliske volumen ud fra thermodilution. En parameter, som det vil være af væsentlig betydning at kunne bestemme for patienter under intensiv overvågning og behandling, er volumener af hjertekamrene. De metoder, som hidtil har muliggjort en sådan bestemmelse, har enten været for omstændelige eller for simplificerede til at en rutinemæssig anvendelse har været praktisk mulig. En metode baserer sig på udmåling af thermodilution cardiac output kurver og denne kunne være klinisk anvendelig, hvis ikke en af metodens forudsætninger (instantan bolus injektion) i praksis var uopnåelig. Det har været muligt at udvikle en matematisk-fysisk model, som tager hensyn til, at bolus injiceres i et Det lægevidenskabelige Fakultet 395 endeligt tidsrum. Modellen er testet såvel på en mekanisk model som på hunde og grise (E. Sjøntoft og A. Hald, Finsen). 18. In vitro opbevaring af blodplader. Behovet for blodplade-transfusion er i de senere år steget, og som en naturlig følge heraf er behovet for in vitro opbevaring, med mindst muligt tab af pladernes funktionsevne, blevet mere påtrængende. I debatten vedr. pladeopbevaring er der focuseret på flere afhængige variable, herunder den anvendte anticoagulans og pH værdien under opbevaring. Tidligere arbejder har vist, at pH under opbevaring har betydning for bevarelse af pladernes aggregeringsevne og for K+-transporten over plademembranen. Som andre celler har blodpladerne en stor K+ koncentrationsgradient over membranen. Opretholdelsen af denne gradient er af vital betydning for deres evne til at aggregere og hermed til in vivo at stoppe blødninger. Citrat anvendes normalt som anticoagulans ved blodtapninger, og oftest tilsættes extra citrat, når blodpladerne skal fracentrifugeres og opbevares til transfusion. Forsøg udført på instituttet har vist, at denne extra tilsætning af citrat kan virke reducerende på pladernes K+-indhold. Derfor startedes en forsøgsserie for at klarlægge betydningen af citratkoncentrationen og tilstedeværelsen af Ca2+ og Mg2+ for den aktive K+-influx og den passive K+-efflux over plademembranen. Pladerne incuberes in vitro i plasma ved 370C med pH værdier fra 5,5 til 7,9. Forsøgene viser, at citrat, Ca2+ og Mg2+ kun har ringe effekt ved pH 5,5 til 6,2. Ved pH 7,1 til 7,9 reducerer Ca2+ og Mg2+ den passive K+-efflux, hvorimod citrat øger hastigheden af den passive K+-efflux. Ved det høje pH reducerer citrat tilmed den aktive K+-influx. Skal blodplader under opbevaring oporetholde den høje K+ koncentrationsgradient over membranen, bør man focusere ikke alene på pH, men også på koncentrationen af den anvendte citratmængde (Ulla Sivertsen Weis-Fogh). 19. En matematisk-fysisk model for samvariation mellem cornea. form, tykkelses profil og elastiske egenskaber. Der er opstillet en matematisk-fysisk model, som beskriver relationerne mellem corneaparametrene: form, tykkelse og elasticitetskoefTicient. Ideen bag modellen er, at man forestiller sig hornhinden som værende en del af en elliposoide med vekslende vægtykkelse, tyndest ved apex og med gradvis tiltagende tykkelse mod periferien. Ellipsoidens matematiske form kan bestemmes ud fra fotokeratometriske målinger, og vægtykkelsens variation kan bestemmes ved pachymetriske målinger. I elipsoiden er der et tryk, som medfører en udspiling af corneavævet, hvorved dette opnår en indre energi, der i hviletilstanden er minimal. Der er udviklet en computerberegningsmodel, som har muliggjort in vivo bestemmelse af Youngs modul for corneas stroma. Med henblik på at studere mekanismerne bag keratoconus er modellen afprøvet på en række forsøgspersoner uden øjensygdomme samt på en række personer med keratoconus. De elastiske egenskaber for øjne med keratoconus findes at være significant mindre end for normale øjne. (E. Sjøntoft og C. Edmund, Gentofte Hospital). 20. Fotokeratometrisk beregningsmodel. Da det er essentielt for bestemmelse af de elastiske egenskaber af cornea at kende formen af cornea, har det været nødvendigt at udvikle en beregningsmodel for billeddannelse i eliposoide spejle. Ved hjælp af denne beregningsmodel kan parametre for corneas centrale krumning, formfaktor og apexforskydning estimeres. Hovedsigtet med modellen er at muliggøre en nøjagtig og patientvenlig måleprocedure (E. Sjøntoft og C. Edmund, Gentofte Hospital). 21. Røntgenbilleder i farve. Ved traditionelle røntgenbilleder er det ofte problemfyldt at skelne mellem tynde absorbere med højt atomnummer og tykke absorbere med lavt atomnummer. Der er udviklet en teknik til at frembringe røntgenbilleder i farve, således at absorbere med højere atomnummer gengives i blå farve og absorbere med lavere atomnummer gengives med rød farve. Desuden gengives tynde absorbere som lyse og tykke absorbere som mørke. Der er således ikke tale om en pseudo-colourteknik. Metoden er udviklet som en fotografisk metode, men vil med fordel kunne videreudvikles elektronisk (E. Sjøntoft). 22. Synkronisering af enkeltsignaler ved averaging. Averaging som signalbehandlingsteknik har inden for lægevidenskab sin største anvendelse ved EEG og ENG. Specielt ved disse anvendelser er det ofte et problem, at enkeltsignalerne ikke er synkrone. Dette medfører at signaltransienter udviskes, hvorved fortolkning af det averagede signal kan vanskeliggøres i betydelig grad. De sædvanlige metoder til synkronisering af signaler er ofte uanvendelige på grund af signalets støjindhold samt på grund af signalets matematiske karakter. Der er udviklet en signalbehandlingsmetode, som selv ved et relativt stort støjniveau muliggør en kraftig synkronisering af de nævnte signaltyper (E. Sjøntoft). 23. Metode til løsning affoldnings problemer for anvendelse i små computersystemer. Beregningsmetoder, som ud fra kendskab til en forde396 Universitetes årbog 1984 lingsfunktion og et observeret signal kan bestemme det oprindelige signal, kaldes udfoldningsmetoder. Som oftest er udfoldningsmetoder beregningsmæssigt meget omstændelige og kræver ret store computerfaciliteter. En simpel metode til udfoldning af én- og flerdimensionale signaler er udviklet således, at blot kendskab til foldningsfunktionens lavere ordens momenter er nødvendigt for at muliggøre udfoldning. I forbindelse med denne udfoldningsmetode er der udviklet en simpel metode til dilferentiation af støjfyldte data (E. Sjøntoft). Postgraduat kursusvirksomhed: Instituttet arrangerede 30.4. og 1.5. 1984 praktisk kursus i autosutureringsteknik og 8. og 9.11. 1984 kursus i operativ gastroenterologi. Publikationer: Kofoed, H., Lindenberg, S.: Continuous in vivo measurement of pH in subchondral bone. IRCS Med. Sci. 12, s. 1050-51, England 1984. Lindenberg, S.: Prevention of peritoneal adhesion formation by flbrin sealant. An experimental study in rats. Ann. Chir. Gynecol. 73, s. 11-13, Helsinki, Finland 1984. Moesgaard, F.: Wound infection rates following preoperative versus intraoperative commencement of antibiotic prophylaxis. Eur. J. Clin. Microbiol. Vol.3, No.3, s. 199-202, W1ESBADEN, VESTTYSKLAND 1984. — : Wound infection rates after intraincisional plus systemic antibiotic prophylaxis in an animal model. Eur. J. Clin. Microbiol. December, Vol.3, no.6, s. 538—41, Wiesbaden, Vesttyskland 1984. H P Olesen 3: Institut for eksperimentel Medicin Historie: Det første laboratorium for eksperimentel medicin blev oprettet af professor Carl J. Salomonsen i begyndelsen af dette århundrede, og blev i 1910 videreført som en mindre afdeling for patologisk fysiologi ved indflytningen i Institut for Almindelig Patologi på Juliane Mariesvej. En betydelig udvidelse af den videnskabelige indsats indenfor patofysiologien blev muliggjort da Forsikringsselskabernes Fond af 1952 for at styrke forskningen i 1955 donerede bygningen Institut for Eksperimentel Medicin og Kirurgi, Nørre Alle 71 som rent forskningsinstitut til Københavns Universitet, som universitetet til gengæld forpligtede sig til at drive. Siden den officielle indvielse 25. april 1957 har Institut for Eksperimentel Medicin haft til huse i denne bygnings 3. sal og de tre andre eksperimentelle institutter i de øvrige etager. Som instituttets første leder i perioden 1955-77 skabte Jens Bing skole og en tradition indenfor den basale udforskning af reninsystemet og den eksperimentelle hypertension, og udforskningen af årsagerne til og følgerne af forhøjet blodtryk er fortsat instituttets hovedformål, som omtalt nedenfor. Stab: VIP: Antal årsværk; 5. Lektorer: P. Christensen, O. Frederiksen, afdelingsleder P.P. Leyssac. Kandidat-stipendiater: N-H. Holstein Rathlou, O. Skøtt. Scholarstipendiat: stud.med. J. Kanters. TAP. Antal årsværk: 2 1/5 + 4/5 fondslønnede + 2 langtidsledige + 1 laborantpraktikant. B. Andersen, 1. Godfrey, H. Jacobsen, D. Kierkegaard, A. Salomonsson, C. Temdrup, L. Wybrandt. Laboratoriebetjent: H. Skjold Pedersen. Forskningsvirksomhed: Baggrunden for instituttets forskningsprojekter er mere detaljeret beskrevet i Universitets årbog 1977. Hovedformålet er fortsat at bidrage til forståelsen af de mekanismer, som ligger til grund for nyrens andel i hypertensions-sygdommen (forhøjet blodtryk). Vi har i tidligere år lagt hovedvægten på undersøgelser over nyrens frigørelse af stoffer, der er karkontraherende (renin-angiotensin), og kardilaterende (prostaglandiner og kallikrein-kinin), og virkningen af disse stoffer i selve nyren med særlig henblik på nyrens regulering af salt- og vandudskillelsen (intrarenale reguleringsmekanismer). Nyrevævets væsentligste arbejde er aktivt at tilbageresorbere det glomerulære ultrafiltrats salte og vand fra nyregangene (tubuli) til blodbanen. Langt størstedelen af ultrafiltratet reabsorberes som isosmotisk væske over de proximale (øvre) tubulusafsnits epithel. Et meget væsentligt projekt for den dybere indsigt i de processer, som ligger til grund bl.a. for nyrens regulering af salt- og vandudskillelsen er derfor undersøgelserne over den isosmotiske transepitheliale transportmekanisme, som vi foretager på isoleret kaningaldeblære in vitro (isosmotisk = samme saltkoncentration som i plasma). I. Intrarenale reguleringsmekanismer med sarligt henblik på reguleringen af salt- og vandudskillelsen. I. I Vi har de forudgående år vist, at de i nyren danneDet lægevidenskabelige Fakultet 397 de prostaglandiner øger salt- og vandudskillelsen både på normalt hydrerede, bedøvede rotter og på bedøvede rotter belastet med en moderat mængde isotont saltvand. Det er påvist, at der findes en omvendt hyperbolsk sammenhæng mellem urinens dannelseshastighed (diuresen) og prostaglandinernes udskillelseshastighed i urinen, som tyder på, at prostaglandinsynthesen i nyremarven er led i en feedback mekanisme, der skal forhindre, at nyrens urindannelse går i stå under særligt belastende situationer som feks. operation og anæsthesi. Tilsvarende resultater er opnået på normale, ubedøvede rotter. Disse resultater har i det fortsatte arbejde tjent som referenceramme for tilsvarende forsøg på rotter med forskellige former for hypertension, hvor vi i år er begyndt at teste mulige ændringer i dette eller andre hormonsystemer og deres indbyrdes og/eller lokale virkning (N.N. Holstein-Rathlou, J. Kanters, P. Christensen & P.P. Leyssac). 1.2 Vi har i år fortsat samarbejdet med Dr. E. Bjerregaard Pedersen (Århus kommunehospital) i en undersøgelse over prostaglandinudskillelsen i urin på patienter før og efter nyretransplantation og hos patienter med nefrotisk syndrom (P. Christensen & P.P. Leyssac). 1.3 Non-steroide antiinflammatoriske præparater har ofte som uønsket bivirkning nedsættelse af nyrefunktionen, som er sat i forbindelse med hæmningen af nyrens prostaglandinsynthese. Præparatet Sulindac har været hævdet ikke at have denne bivirkning. Vi har derfor sammenlignet virkningen af Naproxen med virkningen af Sulindac på prostaglandinudskillelsen hos patienter med acut ledbetændelse og nedsat hjertefunktion. Der fandtes ingen forskel mellem de to præparater. En artikel herom er indsendt til publikation (P. Christensen i samarbejde med U.G. Svendsen, R.H.; J. Gerstoft, T.M. Hansen, & I. Lorenzen, Hvidovre Hosp.). 1.4 Samarbejdet med U.G. Svendsen, R.H., er blevet udvidet til at omfatte en sammenlignende undersøgelse over virkningerne af Naproxen og Sulindac på nyrefunktion og den renale udskillelse af prostaglandiner hos patienter med kronisk glomerulær nyresygdom (P. Christensen). 1.5 Der er i år lejlighedsvis foretaget bestemmelser af prostaglandinudskillelsen på formodede Bartter patienter før og efter indometacin-behandling som led i den diagnostiske udredning. En artikel herom er tidligere blevet publiceret (jvf. årbogen 1980) (P. Christensen). 1.6 I samarbejde med KAS Glostrup har vi målt kallikreinudskillelssen i urinen dels hos normalpersoner. dels hos patienter før og efter operativ fjernelse af en aldosteron producerende tumor. Resultaterne har vist, at kallikreinudskillelsen før operation ikke afveg fra udskillelsen hos normale, men faldt signifikant hos alle patienterne efter operationen parallelt med faldet i aldosteronkoncentrationen i plasma. Iagttagelsen støtter antagelsen om en sammenhæng mellem det renale kallikrein-kinin system og binyrens sekretion af mineralo-corticoid hormoner. En artikel herom er sendt til publikation i år (P. Christensen i samarbejde med B. Hesse, S. Rasmussen, J.O. Lund & M. Damkjær). 1.7 Der er i årets løb foretaget udviklingsarbejde i form af produktion, oprensning og testning af nye antistoffer til ultra-microradioimmuno assay af renin (P. Christensen). 2. En eksperimentel analyse af den fraktionelle hthiurnexcretions relation til den proximale tuhulære saltvandsreahsorption. Bagrunden for undersøgelserne er omtalt nøjere i årbogen for 1979 og 1980. Resultaterne har vist, at lithium udelukkende reabsorberes proximalt, og at lithium- clearance metoden giver lige så korrekte og præcise resultater som mikropunkturmetoden, når denne udføres med intratubulær trykkontrol. Den konventionelle mikropunktur-teknik gav derimod mindre pålidelige resultater under vore forsøgsbetingelser. Lithium- metoden har den fordel, at den kun kræver opsamling af urin og et par blodprøver. Den kan således anvendes til selektiv analyse af tubulusfunktionen (proximale og nedenforliggende tubulusafsnit) på ubedøvede forsøgsdyr og patienter, hvilket ikke tidligere har været muligt. 2.1 K. Thomsen har tidligere sandsynliggjort, at ved svær saltmangel kan lithium hos ubedøvede rotter tillige reabsorberes i et vist omfang i distale (nedre) tubulusafsnit. Noget tilsvarende kan ikke udelukkes at kunne forekomme hos visse patientgrupper. Lithiumclearance metoden vil i så fald overvurdere den proximale tubulusfunktion. Vi har derfor gennemført forsøgsserier på saltdepletterede rotter (vågne og bedøvede), for med lithium-metoden og en direkte metode at vurdere, dels i hvilken grad og under hvilke forhold lithium kan reabsorberes distalt, dels om den distale lithiumabsorption selektivt kan blokeres med et af de vanddrivende midler (diuretica) med distalt angrebspunkt (Amilorid). Dette ser ud til at være tilfældet hos rotter. Ved at måle den fraktionelle lithium clearance før og efter indgift af Amilorid, kan man få et mål for den distale komponent og dermed et korrekt mål for den proximale tubulusfunktion også under disse forhold. Resultaterne er meddelt i 3 artikler indsendt til publikation i år (P.P. Leyssac i samarbejde med K. Thomsen, Statshospitalet i Risskov). 398 Universitetes årbog 1984 2.2 Et særligt problem har været, at rotter selv med svær saltmangel (depletering) under barbiturat-bedøvelse og operation ikke kan holde salt tilbage, men lar et salttab (NaCl-tab) i urinen, som i sig selv blokerer den distale lithium-absorption, som derfor ikke kan måles (påvises) i denne situation. Forsøgene har vist, at Halotan-kvælstofflorilte anæsthesi i langt mindre grad blokerer den distale natrium- og lithiumabsorption på rotter med saltmangel. Disse undersøgelser er afsluttet i 1984 og et manuskript er under udarbejdelse (P.P. Leyssac i samarbejde med dr.med. K. Thomsen, Statshospitalet i Risskov). 3. En klinisk undersøgelse med lithium-metoden af nyre- og tubulusfiinktionen på normalpersoner og patienter med essentiel hypertension [forhøjet blodtryk af ukendt årsag). 3.1 Formålet med den gennemførte undersøgelse var at få tilvejebragt en patofysiologisk dybere indsigt i de forandringer i nyrefunktionen, som er karakteristisk for patienter med essentiel hypertension, og som ligger til grund for det hos disse patienter karakteristiske excretionsmønster, der er bestemt som exaggerated natriuresis efter akut saltvandsbelastning. Ved undersøgelsen har vi anvendt den under 2) omtalte lithium clearence metode før og efter saltbelastning. Undersøgelsen har vist, at den øgede saltudskillelse (natriurese) ved essentiel hypertension skyldes et øget output fra det øverste tubulusafsnit, og at der ikke som tidligere antaget, er tale om en defekt i de nedre afsnits evne til at tilbageresorbere salt (natrium). Resultatet antyder, at der snarere er tale om en ændring i nyrens kredsløbsreaktion på saltvandsbelastninger, måske en ændring i den tubulo-glomerulære feedback mekanisme, som kun vil kunne undersøges dyreeksperimentelt. En foreløbig meddelelse blev publiceret i 1983, og den endelige artikel er indsendt til publikation i år (N.-H. Holstein-Rathlou & P.P. Leyssac i samarbejde med U.G. Svendsen K.AS Gentofte, Med. afd. C). 3.2 En tilsvarende dyreeksperimentel undersøgelse med lithiummetoden og mikropunkturmetoden er derfor påbegyndt på Halotan bedøvede rotter med spontan hypertension (SHR) og kontrolrotter (Wistar Kyoto stammen) (N.H. Holstein-Rathlou). 4. En tilsvarende undersøgelse på nyretrans planterede patienter med og uden hypertension er gennemført i samarbejde med Klin. fysiol. afd og Med.afd. C, Ålborg Sygehus og Århus Kommunehospital, og en artikel herom er indsendt til publikation i år (N.-H. Holstein-Rathlou & P.P. Leyssac) 5. Med samme metodologi undersøges nyre-tubulusfunktionen hos forskellige andre patientkategorier og i dyreforsøg. Disse undersøgelser er påbegyndt i samarbejde med kliniske afdelinger ved KAS Herlev (S. Strandgaard), KAS Gentofte (U. Abildgaard) og Finsen Instituttet (G. Daugaard). Et manuskript om den akutte virkning af Cisplatin på hunde er indsendt til publikation i år. Cisplatin er et nyretoxisk pharmacon, som anvendes i behandlingen af testis/ovariecancer hos unge mennesker (N.-H. Holstein-Rathlou & P.P. Leyssac). 6. En dyreeksperimentel undersøgelse med samme metode til vurdering af den nyretoxiske effekt af cyclosporin A, som anvendes som immunosuppresiv behandling bl.a. ved nyre transplantioner. Foreløbige resultater, som blev fremlagt ved et cyclosporin- symposium i Houston, Texas i maj 83, har sandsynliggjort, at nyrefunktionsnedsættelsen ikke, som formodet, er en tubulusvævsbeskadigelse, men snarere er en (overvejende) funktionel forandring i nyrekredsløbet, der medfører nedsat filtrationstryk. Dette resultat, som er bekræftet i de fortsatte undersøgelser, åbner mulighed for, at den nyretoxiske effekt af cyclosporin vil kunne klarlægges og muligvis også imødegås med passende medikamentel behandling. 2 artikler herom er indsendt til publikation i år (P.P. Leyssac i samarbejde med Dr. H. Dieperink, nefrologisk afd., Odense Sygehus). 7. En dyreeksperimentel undersøgelse over virkningen af sympatisk nerveaktivitet på nyre- og tubulusfiinktionen på hunde er gennemført i år. Resultaterne har vist at lithiummetoden er en velegnet og følsom metode til måling af tubulusfunktion også på hunde. Et manuskript herom er indsendt til publikation i år (U. Abildgaard i samarbejde med N.-H. Holstein-Rathlou og P.P. Leyssac). 8. In vivo-undersøgelser over renin-systemet og det tubuloglomerulære feedback (TGE) response. 8.1 Det er kendt, at en stigning i tubulusvæskens strømningshastighed udløser et fald i fødetrykket i nyren (det glomerulære filtrationstryk) som udtryk for en lokalt virkende negativ feedback-mekanisme i det enkelte nefron. Der er også i litteraturen indirekte holdepunkter for, at reninsystemet er involveret i denne reguleringsmekanisme via det distale tubulusafsnit (macula densa-området). Da der her i instituttet tidligere af S. Lykkegård og K. Poulsen er udviklet en ultramicro- radioimmunoassay, som kan måle renin i få nanoliter plasma og tubulusvæske, har vi gennemført mikropunkturundersøgelser for direkte at måle, om der faktisk sker ændringer i det enkelte nefrons reninfrigørelse, når strømningshastigheden i den nedre del af det enkelte nefrons tubulusafsnit ændres artificielt Det lægevidenskabelige Fakultet 399 ved microperfusion og udløser feedback response. Forsøget kræver, at der samtidig med microperfusionen opsamles blod eller tubulusvæske fra samme nefron, uden at denne opsamling påvirker systemet. Opsamlingen af feks. tubulusvæske må derfor ske under kontinuerlig kontrol af trykket i det pågældende nefronafsnit, som ikke må ændres. Den første del af undersøgelsen er afsluttet og har vist, at renin-koncentrationen i ultrafiltratet falder akut, når tubulusvæskens strømning øges. Dette tyder på, at reninfrigørelsen falder, når strømningshastigheden stiger. Et mere direkte bevis herfor har vi fundet i afsluttede forsøg, hvor vi har målt ændringer i reninkoncentrationen i det blod, der forlader det pågældende nefrons fraførende arteriole. Et manuskript herom vil blive udarbejdet i 1985 (P.P. Leyssac). 8.2 Under forberedelserne til disse forsøg gjorde vi den nye og væsentlige iagttagelse, at en isoton saltvandsinfusion (2,5 ml over 2,5 min. til en rotte), som forårsager en beskeden men sikker stigning i strømningshastigheden gennem distale tubuli og et klart fald i reninsekretionen, udløser et initialt oscillerende, gradvist aftagende, intratubulært trykresponse. Fourier-transformanalyse af samtidig registrerede intratubulære tryksvingninger og system-aterietryk har vist, at de tubulære tryksvingninger (2 cycler pr. min.) ikke forekommer i systemkredsløbet og derfor må være af lokal oprindelse. Vi har vist, at det oscillatoriske TGF-response forsvinder efter moderat extracellular volumenexpansion med isotont saltvand svarende til 5% af legemsvægt. Oscillationerne kan også udløses i det enkelte nefron ved microperfusion af de nedre dele af nyregangene (Henles slynge), som kun ændrer strømningshastigheden med 3 nanoliter pr. min. d.v.s. indenfor det fysiologiske variationsområde. Blokade af reninsystemet ophæver dette oscillerende tubuloglomerulære feedback response. Disse første resultater er publiceret i 1983 (P.P. Leyssac og L. Baumbach). 8.3 Det har siden kunne vises, at hvert nefron oscillerer med sin egen individuelle rytme, at provokeret oscillation ophæves ved microperfusion med Furosemid, et diureticum, der blokerer tilbageresorption af salt i den del af nedre tubulusgang, der har relation til macula densa-området (ascenderende ben af Henles slynge), hvilket tages som holdepunkt for, at signalet til mekanismen overføres fra nyregangene til karsystemet via macula densa's resorptive funktion. Et diureticum med angrebspunkt i proximale tubuli (Diamox) har ikke anden virkning end højere perfusionshastighed med saltvand. Og Amilorid, som virker blokerende distalt for macula densa har ingen effekt på dette TGF-response. Yderligere er det vist ved samtidige målinger af trykkene i øvre nyregang og den fraførende arteriole, at karsystemet oscillerer i fase med tubulus-tryksvingningerne, men med større amplitude, tydende på, at oscillationerne har deres oprindelse i det kargebet, der ligger efter glomerulus. Ved meget høje (patofysiologiske) strømningshastigheder, som af andre er vist at fremkalde karkontraktion i den tilførende arteriole, udløses en hurtig oscillation (10-12 cycler pr. min.). Resultaterne giver således holdepunkt for den nye opfattelse, at der er 2 særskilte tubulo-glomerulære feedback mekanismer, som overlejrer hinanden og som begge har til formål at sikre, at nefronets tryk- og strømningsforhold holdes stabile, selv under extreme forhold. 2 manuskripter herom er under udarbejdelse (P.P. Leyssac). 8.4 Vi har fortsat undersøgelserne over fundne ændringer i disse kontrolmekanismer ved hypertension på rotter. Resultaterne opnået i år har vist, at rotter med spontan hypertension (SHR) responderer på pertubation af tubulusvæskens strømningshastighed med et stærkt uregelmæssigt, tilsyneladende kaotisk oscillerende TGF-trykresponse. Efter AD-konvertering af de opsamlede tryksignaler og transmission til vort dataanlæg, har Fourier transform analyse vist, at den normale regelmæssige rytme (på 2-3 cycler/min) genfindes i den kaotiske oscillation, men at denne rytme overlejres med både langsommere og hurtigere frekvenser i SHR. Af særlig interesse er, at et sådant uregelmæssigt TGF-response genfindes i unge SHR-rotter inden de har faet forhøjet blodtryk. De fortsatte undersøgelser tager sigte på en eksperimentel analyse af denne abnormitet i håb om at belyse mekanismen bag denne ændring, samt dens mulige betydning for nyrens funktion og for blodtryksregulationen (N.H. Holstein-Rathlou og P.P. Leyssac). 9. Fortsalte undersøgelser over reninfrigørelsen fra det juxtaglomerulare apparat in vitro. Med en elektromagnetisk teknik kan rotteglomeruli (Harkarnøgler) isoleres, og reninfrigørelsen fra de renindannende celler i den vedhængende stump af det tilførende blodkar studeres. Denne teknik giver den renest opnåelige præparation af reninholdige celler uden brug af cellenedbrydende enzymer. Fordelen med denne præparation er fraværet af ydre påvirkninger (nervøse, signalmolekyler i blodet), som vides at påvirke reninfrigørelsen in vivo, og der skulle således være mulighed for at studere frigørelsesmekanismen( erne) uden disse faktorers indblanding. Ved at overskylle sådanne isolerede glomeruli med saltvandsmedier af forskellig sammensætning og derefter måle den pr. tidsenhed frigjorte reninmængde kan reninfrigivelse følges efter forskellige stimuli. 9.1 Der har været fremsat en hypotese om at stoffet adenosin medvirker ved den macula-densa medierede . 400 Universitetes årbog 1984 reninfrigiveise. En forsøgsserie, som inddrog 3 forskellige in vitro præparationer (glomeruli med vedhængende afferent arteriole, glomeruli uden vedhængende afferent arteriole og nyresnit), har godtgjort, at de af JG-cellerne, som er placeret nærmest glomerulus og dermed macula-densa, ikke er følsomme for påvirkninger med adenosin, medens de JG-celler, som er placeret længere oppe i karret, er følsomme for adenosin. Disse resultater taler således imod, at adenosin er inddraget i den macula-densa medierede renin-frigivelse. Resultaterne blev præsenteret ved IXth Int. Congr. Neprhol. i Los Angeles i juni måned, og et manuskript er indsendt i år (O. Skøtt og L. Baumbach). 9.2 Et manuskript omhandlende virkningerne af de syntetiske buffersubstanser Tris og Hepes er færdiggjort og indsendt. Det viser sig, at disse vidt anvendte buffere har egen-effekter, som gør at det ikke er muligt uden videre at sammenligne resultater opnået under brug af disse buffere med resultaterne opnået med andre buffere så som bicarbonat CCVbufiere. Undersøgelserne forklarer visse uoverensstemmelser i litteraturen (O. Skøtt og L. Baumbach). 9.3 En undersøgelsesserie, som påviser eksistensen af en bikarbonat-klorid antiport mekanisme af betydning for JG-cellernes reninfrigivelsesproces, er færdiggjort i år, og et manuskript er indsendt. Det foreslås, at det intracellulære pH og/eller dettes regulation, er af betydning for frigivelsesprocessen (O. Skøtt og L. Baumbach). 9.4 En undersøgelsesserie over virkningen af tilsætning af hypertone sucrose- og NaCl-medier til de reninsecernerende JG-celler er afsluttet i år. Ved brug af bikarbonatholdige og bikarbonatfri buffere, samt ved anvendelse af hæmmere af den ovennævnte bikarbonat- klorid antiport mekanisme er det godtgjort, at reninfrigivelsesprocessens NaCl-følsomhed i høj grad styres af sådanne bikarbonatfølsomme mekanismer. Det foreslås, at disse fund er af betydning for den macula- densa medierede reninfrigivelses følsomhed for ændringer i tubulustilbuddet af NaCl. Et manuskript er indsendt (O. Skøtt). 9.5 En undersøgelsesserie, som belyser sammenhængen mellem stimulation af reninfrigivelsen ved sænkning af den ekstracellulære calciumkoncentration og osmotiske processer er færdiggjort, og et manuskript er under udarbejdelse. Ved disse undersøgelser er det sandsynliggjort, at den calcium-følsomme proces og den osmotisk følsomme proces er to adskilte processer, med hver deres testbare karakteristika (O. Skøtt). 9.6 Der er udviklet en teknik, som muliggør undersøgelse af reninfrigivelsen fra enkelte mikrodissekerede blodkar med en tidsopløsning på 20 sekunder. Denne teknik, som har krævet optimering af målemetoden for renin, gør det muligt nu at studere detaljer i tidsforløbet af frigørelsesprocessen, idet en reninmængde svarende til indholdet i et enkelt granulum kan måles (O. Skøtt). 9.7 Ved hjælp af denne teknik er det sandsynliggjort, at reninfrigivelsen er diskontinuert, og at reninfrigivelsens osmotiske følsomhed afspejler processer som er involveret i det enkelte reninholdige granulums forening med cellemembranen. Disse undersøgelser, som har vist sig frugtbare, fortsætter, specielt med henblik på at afsløre om tidligere påviste forskelle i reninfrigivelsens karakteristika i forskellige arterioleafsnit grunder sig i basalt forskellige sekretionsmekanismer, eller om de afspejler forskellige funktionstilstande af samme grundlæggende mekanisme (O. Skøtt). 10. Isosmotisk transepithelial vand- og salttransport. Isolerede præparater af pattedyr-galdeblærer (fra kaniner) anvendes til disse undersøgelser. Galdeblærens epithel, der består af et enkelt lag af celler, hører ligesom epithelet i tyndtarmen og nyrens proximale tubuli til de såkaldte lavmodstandsepitheler. Disse epitheler udviser isosmotisk transport af vand og salt (hovedsagelig NaCl) fra lumensiden til blodsiden. Epithelet indeholder i princippet to transportveje: en paracellulær (mellem cellerne), der betinger den lave modstand, og en transcellulær (gennem cellerne). De her beskrevne undersøgelser tager sigte på at belyse transportvejenes relative betydning, samt en nærmere karakterisering af mekanismen for den transcellulære transport. Vi har tidligere vist (jfr. årbogen 1980-82), at den isosmotisk koblede transport af salt og vand ikke synes at foregå ved en aktiv, membranlokaliseret transport afNa ioner med passiv efterfølgen afvand, men snarere ved en transport af isosmotiske væskevolumina igennem et sekvestreret kompartment i cellerne involverende kontraktile filamenter i cytoplasma. Yderligere har vore forsøg vist, at den paracellulære passagevej er uden kvantitativ betydning som transportvej for netto absorptionen af salt og vand. 10.1 Non-elektrolyt bevægelser over galdeblæreepithelet. De i årbogen for 1983 beskrevne undersøgelser over sucrosebevægelser over galdeblæreepithelet er afsluttet i år. Vi har demonstreret, at en experimentel modifikation af tight junction passagevejens modstand ved tilsætning af polyvalente kationer ikke påvirker sucrosefluxer over epithelet. De samlede resultater af undersøgelsen viser nu: 1) at der ikke foregår sucrose reabsorption ved solvent drag gennem tight junctions; Del lægevidenskabelige f akultet 401 2) at disse er næsten impermeable for sucrose; 3) at sucrose-sekretion (samtidig med væske reabsorption) skyldes et af volumenreabsorptionen betinget hydrostatisk tryk på op mod 1 cm vand i det subepitheliale væv; 4) at dette tryk fremkalder netto sucrose-sekretion ved solvent drag gennem nogle fa epitheldefekter (ikke gennem tight junctions); 5) at denne sucrose sekretion kan ophæves af et lille externt hydrostatisk tryk fra epithelets mucosaside; 6) at det hydrostatiske tryk i det subepitheliale væv er i stand til at fremkalde en mindre hæmning (selvinhibition) af den cellulære salt- og vandreabsorption (i overensstemmelse med tidligere resultater, jfr. årbogen 1982); og 7) at den af væskereabsorptionen betingede trykinducerede recirkulation afvand og salt gennem fa epitheldefekter kun andrager fa procent af den totale netto absorption over epithelet. Resultaterne er sammenfattet og indsendt til publikation (O. Frederiksen og E. Eldrup). 10.2 Effekt af carrier- og kanal-inhibitorer på natriumtransport i kaningaldeblæren. Den idag herskende opfattelse af NaCl- og vandtransport i isosmotisk absorberende epitheler, som er fremkommet ved studier af epitheler fra laverestående dyr (især Necturus galdeblæren), involverer en elektroneutral optagelse af NaCl over den luminale cellemembran (ved en Na/Cl co-transport mekanisme eller ved koblede antiport mekanismer for Na/H og CI/HCO3) drevet af en elektrokemisk gradient for Na. Na transporteres over den basale cellemembran af den her lokaliserede aktive Na/K udvekslingspumpe. Cl-ioner skulle iflg. hypotesen transporteres passivt over denne membran ved co-transport med K gennem selektive kanaler for de to ioner. Vandpermeabiliteten forudsættes at være tilstrækkelig høj til, at vand i isosmotisk forhold følger nettobevægelser af NaCl over begge cellemembraner. Vi har i år gennemført en undersøgelse af en række af de omtalte membranmekanismers mulige involvering i Na-transport over kaningaldeblærens epithel. I dette pattedyr-epithel påvirker hverken 0,1 mM Bumetanid (et diuretikum med specifik, kraftig hæmmende effekt på Na/Cl co-transport) eller 0,1 mM SI 1 S eller DIDS (hæmmere af anion udvekslingsmekanismer som f.ex. CI/HCO3) tilsat fra lumensiden Na-transporten over epithelet. Ligeledes har serosaside tilsætning af 0,5 mM Antracen-9-carboxylsyre (en specifik Cl-kanal blokker), 0,8 mM Quinin eller Quinidin (hæmmere af Ca-afhængige K-kanaler) eller 1 mM Ba-ioner (K-kanal hæmmer) heller ingen effekt på transportfunktionen. Quinin, Quinidin og Ba-ioner forårsager imidlertid alle en signifikant elektrisk hyperpolarisering af epithelets mucosaside i overensstemmelse med en hæmning af K-kanaler i den basale cellemembran. Ingen af de øvrige nævnte stoffer påvirker epithelets elektriske parametre. Resultaterne viser, at de ovenfor omtalte ion-kanaler, antiport og co-transport mekanismer enten ikke er tilstede eller (under alle omstændigheder) er uden betydning som mekanismer for den cellulære transport af salt og vand, der foregår i kaninens galdeblæreepithel. Sammenholdt med vore tidligere resultater understøttet disse fund den opfattelse, at de meget høje transporthastigheder, der observeres i visse pattedyr- epitheler, repræsenterer en anden transportmekanisme end de, der findes i laverestående dyrs epitheler. Dele af undersøgelsen er meddelt i år ved Ist Int. Congress of Comparative Physiology, og de samlede resultater er under sammenskrivning (O. Frederiksen). 10.3 Calciums rolle i mekanismen for og kontrollen af salt- og vandreabsorption over kaninens galdeblæreepithel. Nogle i årbogen 1983 beskrevne undersøgelser over calciums rolle i den isosmotiske absorption i kaninens galdeblæreepithel er publiceret i år. Resultaterne har vist: 1) at variationer i den extracellulære Ca-concentration påvirker den paracellulære tight junction passagevejs modstand (en sænkning af Ca fører til fald i modstanden), men 2) dette fører ikke til ændring i netto absorptionen af salt og vand; 3) at luminal Ca ikke er nødvendig for den transcellulære absorption; og 4) at intracellulær Ca (varieret v.h.a. Ca-ionoforen A23187) kontrollerer den transcellulære salt- og vandtransport således, at en stigning i den cellulære Cakoncentration fremkalder en markant hæmning af transporten, mens et fald i Ca-koncentrationen fører til en mindre stimulation af reabsorptionen. Hæmning afden cellulære Na- og vandreabsorption med calmodulin-hæmmeren Trifluoperazin (et antipsykotisk lægemiddel afpofenothiazin-gruppen) indikerer, at Ca-calmodulin interaktion er nødvendig for den transcellulære reabsorptionsmekanisme (O. Frederiksen og RR Leyssac). Undersøgelserne er fortsat i år m.h.p. at klargøre hvilke cellulære mekanismer 1 den transcellulære reabsorption og dens regulation, der reguleres af Ca, samt de mekanismer i cellens membraner, der regulerer det cellulære Ca-indhold (O. Fredriksen og stud.med. Chr. Pilebæk Flansen). Redaktionel virksomhed m. v.: RR Leyssac er medredaktør af tidsskriftet Renal Physiology og medlem afThe National Health and Medi402 Universitetes årbog 1984 cal Research Council Panel oflndependent Assesors, Commonwealth of Australia. Publikationer: Frederiksen, O., Leyssac, P.P.: Possible Role of Calcium in theControlofGall—bladder Fluid Absorption. Secretion: Mechanisms and Control, R. M. Case, J. M. Lingard, J. A. Young, s. 207-11, England 1984. Leyssac, P.P.: Intrarenal feedback mechanisms controlling intratubular pressure and flow. Renal Physiology Vol. 7, No. 4, s. 260-61, Basel, Miinchen, Paris, London 1984. Pedersen, E.B., Aalkjær, C., Christensen, N.J., Christensen, P, Danielsen, H., Johannesen, P, Kornerup, HJ., Leyssac, P.P., Mulvany, M., Rasmussen, A.B.: Renin, angiotensin II, aldosterone, catecholamines, prostaglandins and vasopressin. The importance of pressor and depressor factors for hypertension in pregnancy. Scand. J. Clin. & Lab. Invest. Vol. 44, Suppl. 169, s. 48—56, Oslo 1984. Svendsen, U.G., Gerstoft, J., Hansen, T.M., Christensen, P, Lorenzen, J. : The renal excretion of prostaglandins and changes in plasma renin during treatment with either sulindac or naproxen in patients with rheumatoid arthritis and thiazide treated heart failure. Journal of Rheumatology 11, s. 779—82, Toronto, Canada 1984. Paul Peter Leyssac 4: Institut for eksperimentel Hormonforskning Historie: Ved Institut for Eksperimentel Medicin blev der ved oprettelsen i 1957 indrettet en endokrinologisk afdeling med eget annuum og med en afdelingsleder som chef. Det var dengang en ny stillingskategori ved universitetet. I 1972 fik afdelingen status som institut, med navnet Institut for Eksperimentel Hormonforskning. I al den tid afdelingen har bestået, har den haft til huse i de lokaler der blev den tildelt ved opførelsen af Nørre Allé 71, en nybygning der blev skænket universitetet af De Danske Forsikringsselskabers Fond af 1952. Ved overgang til institutstatus blev der ikke foretaget ændringer i de laboratoriemæssige forhold. Ved nedlæggelse af direktørboligen i 1977 fik instituttet rådighed over et speciallaboratorium og en stue der blev indrettet til bibliotek og frokoststue. Stab: VIP'. Antal årsværk: 3. Lektorer: E. Bojesen, l.N. Bojesen, M. Engelhardt. TAP. Antal årsværk: 3. Aa. Frederiksen, H. Hegelund, I Jørgensen, K. Olsen. Forskningsvirksomhed: I det forløbne år har vi videreudviklet de projekter der blev beskrevet i forrige årsberetning. For forskningen i det forløbne år gælder det derfor som tidligere, at den umiddelbart har teoretisk sigte og formentligt på en eller anden måde far praktisk værdi ved 1) anvendelsen af cortisol 2) åreforkalkningens problemer og 3) den fysiologiske kontrol af prostaglandin produkt ion. Hertil kommer som et nyt perspektiv for vort arbejde med den radioimmunologiske analysemetode nogle alment anvendelige forbedringer af en metode, der er af stor klinisk diagnostisk betydning. /. Blodets cholesterolaktivitet. Serums lette og mindre tunge fedtpartikler udveksler begge cholesterol med røde blodlegemer takket være lidt cholesterol i omgivende vand. Medens den hastighed, hvormed cholesterol afgives fra de to typer fedtpartikler, er forskellig, er den hastighed, hvormed cholesterol afgives fra cellerne, stort set ens med de to slags modtagere. Vi har i det forløbne år fundet, at tilstedeværelse af serumalbumin har en betydelig fremmende virkning på disse hastigheder, således at en suboptimal virkning nås allerede ved 1% albumin. Til belysning af mekanismen ved denne albumineffekt har vi udført et omfattende studium af effekternes temperaturfølsomhed. Nogen publikation af disse iagttagelser er endnu ikke udarbejdet, da vi har valgt at prioritere dette lavere end publikation af beregningsmetoder for radioimmunoassay (Eigil Bojesen, laborant Aase Frederiksen). 2. Kemiske parametre af radioimmunologiske assay. Den radioimmunologiske analysemetode har takket være høj følsomhed og specifitet fundet uhyre udstrakt anvendelse i medicin og biologi. Ofte er det den eneste metode, der kan give et ønsket svar specielt vedrørende hormoners koncentrationer i serum. Teknikken beror på direkte sammenhold af målinger for ukendte prøver og en serie af kendte prøver. Da der ikke er nogen lineær relation mellem stofmængde og måling, er kalibrering og analyseresultaternes præcision denne tekniks svage punkter. Kendskab til de kemiske parametre, der bestemmer analyseresultatet, vil fjernedisse vanskelighederoggøre teknikken hurtigere og sikrere. Vi har udviklet en ny beregningsmetode til bestemmelse af de tilgrundliggende kemiske parametre for assaysystemer, der er baserede på ét og to antistoffer, selvom den radioaktive ligand bindes mindre godt end den »kolde« ligand, mod hvilket antistofTerne produceres. Det lægevidenskabelige Fakultet 403 Vore erfaringer med disse beregningsmetoder anvendt på fire forskellige assay er, tillige med de tilgrundliggende beregningsmetoder, samlet i en publikation, der indsendtes i november (The Scandinavian Journal of Clinical & Laboratory Investigation. Evaluation of the chemical parameters of four systems of radioimmunological assay). Den radioimmunologiske teknik har fundet så mange anvendelsesmuligheder, at meget tælleapparatur bruges hovedsageligt til den metode. Firmaet »Packard« undersøger for tiden, hvorvidt vore beregningsmetoder bør foretrækkes for de gængse direkte sammenligningsberegninger. Bortset fra vore beregningsmetoders anvendelse i rutineanalyser mener vi, at de vil få betydning ved at give præcise tal for kraftigt bindende antistoffers bindingskonstanter, et felt der synes at have været eksperimentelt utilgængeligt (Inge N. Bojesen, Eigil Bojesen, laborant Irene Jørgensen). ul 3. Vasopressins virkning på rottenyremarvens prostaglandin produktion. Som nævnt i forrige årsberetning undersøges spørgsmålet, om virkningen af det diuresehæmmende hormon, vasopressin, på prostaglandin-produktionen i nyremarven er direkte eller indirekte, via en øgning af urinstofkoncentrationen (ogosmolaliteten) i vævet. In vivo forsøg med rotter, hvis urinstofkoncentration i urinen samt i interstitial-væsken og vasopressin i blodet blev varieret en faktor 18 ved hjælp af øget eller nedsat vandindtagelse, viste en højst signifikant, positiv korrelation mellem urinstofkoncentrationen (og osmolaliteten) i nyremarvens interstitielle væske og udskillelseshastigheden af prostaglandin PGE2 og PGF2a. Disse iagttagelser afgjorde ikke spørgsmålet, da urinstofkoncentrationen og osmolaliteten i urinen og i interstitial- væsken varierer parallelt med vasopressin i blodet. Derimod støttede resultater opnået med dehydrering af rotter ved hjælp af 1.5% saltvandsbelastning den opfattelse, at vasopressin kun indirekte stimulerer prostaglandin-produktionen i nyremarven. I disse forsøg var urinens og interstial-væskens urinstofkoncentration lav og vasopressin i blodet høj. Udskillelseshastigheden af PGE2 var ligeså lav som hos diuretiske rotter uden vasopressin i blodet, mens udskillelseshastigheden af PGF2a var noget højere, som hos normale rotter med moderat vasopressin i blodet. To publikationer er udarbejdet på grundlag af disse forsøg (Inge N. Bojesen, laborant Irene Jørgensen). 4. Fraktionering af chromatin og cellekerner med henblik på undersøgelse af glucocorticoidemes virkningsmekanisme. Det er i de senere år blevet fastslået, at steroidhormonerne (herunder glucocorticoider, feks. cortisol) udøver deres genregulatoriske virkning ved specifik binding til intracellulære proteiner, såkaldte steroid receptorer, og påfølgende binding af disse til DNA segmenter, som ligger placeret foran de steroidfølsomme gener. Det vides imidlertid ikke, hvorledes binding til sådanne områder af DNA, der ofte ligger ret langt fra de pågældende gener, kan påvirke genaktiviteten, idet man ikke kender strukturen af dette DNA i den proteinbundne form (chromatin), hvori det forekommer i cellekernen. Dette hænger sammen med, at mens der eksisterer metoder, der muliggør isolering og renfremstilling af DNA fragmenter med specifik nucleotid sekvens, så findes der næsten ingen metoder til fraktionering og renfremstilling af tilsvarende chromatin fragmenter. Med henblik på at opnå en mere detaljeret forståelse af steroidhormonernes virkningsmekanisme såvel som af andre genregulatoriske mekanismer knytter der sig derfor en betydelig interesse til mulighederne for udvikling af chromatin fraktioneringsmetoder i almindelighed, herunder specielt for isolering af det chromatin, som indeholder cellens aktive gener. Det står dog klart, at et mere detaljeret kendskab til chromatin og cellekerners fysiske og kemiske egenskaber er en nødvendig forudsætning for dette. I fortsættelse af de forsøg, der blev indledt 1 1983 med henblik på at karakterisere glucocorticoid-inducerede ændringer i cellekernen, har dette års arbejde primært taget sigte på at belyse chromatinets opløselighed og nuclease-følsomhed som funktion af ionkoncentrationen under en lang række forskellige forsøgsbetingelser, med henblik på om muligt at fraktionere chromatin og cellekerner efter sådanne kriterier. Chromatin er en kolloid polyelektrolyt, hvis hydreringsgrad formindskes ved komplexdannelse mellem phosphatgrupperne i DNA og divalente metalioner. Stabiliteten af isolerede cellekerner, som indeholder intakt chromatin, er betinget af en sådan komplexdannelse og udviser en karakteristisk kvældning ved faldende ionkoncentration som følge af en stigende hydrering af chromatinet. Analyse af thymus cellekerners ionafhængige kvældningsgrad har vist sig meget let at kunne kvantiseres ved en simpel uklarhedsmåling, hvorved virkningen af forskellige ioner og andre vandbindende stoffer har kunnet måles. Opløseligheden af fragmenteret chromatin, præpareret ved enzymatisk fordøjelse af thy mus cellekerner med nucleaser af ringe sekvensspecificitet, har vist sig stort set at stige parallelt med cellekernernes kvældning. En nærmere analyse har imidlertid afsløret, at chromatin-opløseligheden forskydes til betydeligt lavere ionkoncentrationer med faldende chromatin fragmentstørrelse. Dette kan forklare en tidligere observeret forskel i opløselighed af chromatin, fragmenteret af endogene nucleaser, fra spontant og cortisolinducerede pycnotiske cellekerner. å 404 Universitetes årbog 1984 Opløsning af chromatin ved centrifugering af nuclease behandlede kerner gennem MgC^ gradienter og påfølgende analyse af det således fragmenterede chromatin har bekræftet andre rapporter om, at chromatinfragmenter med et stort indhold af acetylerede histoner opløses ved relativt høje ionkoncentrationer, men har tillige vist, at dette kun gælder for forholdsvis store chromatinfragmenter. Omfanget af den forudgående nuclease-behandling er derfor bestemmende for, i hvilket ionkoncentrationsinterval chromatinet opløses. En reproducerbar chromatinfraktionering søges derfor nu opnået ved at benytte sekvensspecifikke nucleaser (restriktions endonucleaser), som ved udtømmende fordøjelse kløver chromatinet i et begrænset antal sekvensspecifikke fragmenter. Thymus cellekerners ionafhængige kvældning har vist sig at kunne ske på to strukturelt forskellige måder, afhængig af hvilke ioner, der er tilstede. Der kan således enten ske en gradvis og næsten samtidig kvældning af kernens mere og mindre kondenserede områder (hetero- og euchromatin), eller en kvældning hvorunder der ved faldende ionkoncentration sker en successiv kvældning først af euchromatin og siden af heterochromatin. Nuclease-behandling afsådanne, delvist kvældede cellekerner åbner helt nye muligheder for fraktionering af disse to typer chromatin (Mogens Engelhardt, laborant Hanne S. Hegelund). der påbegyndtes ved Københavns Universitet i 1949 på initiativ af Niels Harboe, daværende assistent ved Institut for Almen Patologi. Det voksende antal undersøgelser, bestilt og betalt af landets hospitaler, nødvendiggjorde ansættelse af flere medarbejdere ved Proteinlaboratoriet, som dette selvfmancierede laboratorium kom til at hedde, og som havde til huse i kælderen til Institut for Almen Patologi, Juliane Mariesvej 22. Her voksede et frugtbart videnskabeligt miljø op omkring Niels Harboe. I 1964 fik laboratoriet selvstændigt annuum. I 1967 blev Proteinlaboratoriets lokaler inddraget til studenterundervisning, og instituttet overflyttedes til Ryesgade 27 o.g., hvor midlertidige lokaler var blevet indrettet af instituttets medarbejdere. 1 1970 fik laboratoriet sin endelige placering i stuen og I. sal af Sigurdsgade 34. Ved blodtypeserologisk afdelings fraflytning i 1977 overtog Proteinlaboratoriet hele huset. Det lægevidenskabelige Fakultet indkøbte i 1984 en aminosyre sekvenator med tilhørende højtryksvæskekromatografludstyr til aminosyreanalyse. Der blev besluttet, at Proteinlaboratoriets personale skulle forestå pasning og vedligeholdelse af dette udstyr. En laborant og en akademiker (kursusstipendiat) er for øjeblikket under uddannelse på Institut for Biokemisk Genetik, det naturvidenskabelige Fakultet, hvor apparaturet er midlertidigt placeret i oplæringsperioden. Rejser og gæsteforelæsninger: Mogens Engelhardt har deltaget i 16. FEBS Meeting, Moskva (abstract nr. IX-81) og forelæst ved Dansk Medicinsk Selskabs kursus i onkologisk endocrinologi. Publikationer: Engelhardt, M.: The cytoplasmic accumulation of non-polyadenylated RNA in rat thymocytes is differentially changed at an early time of protein synthesis inhibition. Carlsberg Research Communication 49, s. 197—206, København 1984. Eigil Bojesen 5: Proteinlaboratoriet Historie: Analyse af serumproteiner med elektroforetiske metoStab: VIP. Antal årsværk; K.U. 3, fondslønnede 2. Eektorer: OleJ. Bjerrum, Elisabeth Bock, Thorkild C. Bøg-Hansen. Kursusstipendiat: cand.scient. Ole C. Hansen Kandidatstipendiat: cand.scient. Ole Nybroe. Specialestuderende; Scholarstipendiat, stud.scient. Ole C. Hansen, scholarstipendiat, stud.scient. Peter Heegaard, stud.scient. Xiaoping Mao, scholarstipendiat, stud.scient. Hanne Rohde. Scholarstipendiater iøvrigt; Stud.med. Jan Dahlin, stud.med. Klaus Edvardsen, stud.med. John-Erik Stig-Hansen, stud.med. Søren Naaby Hansen, stud.- med. Niels H.H. Heegaard, stud.med. Dorte Linnemann, stud.med. Claus Møller. Surnumerære; Stud.med. Peter Munch Andersen, ing.stud. Henrik Bisgaard-Frantzen, stud.med. Jesper Hald, stud.med. Peter Halken, stud.scient. Søren Peter Jensen, stud.scient. Allan Lihme, cand.med. Claus Schåfer Nielsen, stud.odont. Anne Qwist, stud. med. Mette Søndergaard, stud.scient. Ole Vang, stud.med. Anne Marie Damgaard. Stipendiater lønnet af offentlige fonde; Cand.scient. Kai Skovhus Danielsen (Arbejdsmiljøfonden), mag. scient. Birgitte Gjesing (Statens lægevidenskabelige forskningsråd og Statens jordbrugs- og veterinærvi_ Det lægevidenskabelige Fakultet 405 denskabelige forskningsråd), Joan M. Lyles, Ph.D. (Statens naturvidenskabelige forskningsråd). Stipendiater lønnet af private fonde og industri: Cand.scient. Merete Albrechtsen, lic.pharm. Nina Horn, cand.scient. Henrik Ipsen, cand.scient. Peter Lind, mag.scient., dr.med. Henning Løwenstein, cand.scient. Lise Nyholm. TAP: Antal årsværk: K.U. 10, fondslønnede 4. Inga Vaarst Andersen, Birgitte Bardenfleth, Annette Giselsson, Ulla Holm, Pia Jensen, Kurt Pii Larsen, Per Larsen, Lis Muir, Søren Rundstrøm, Per Just Svendsen, Kirsten Slange og Jane Tullberg. Elever: Anne Lise Blom, Lone Fink, Lotte Reinholt Hansen, Jeanne Jensen, Per Aasbjerg Jensen, Caroline Nielsen, Karin Nygaard Nielsen, Vibeke Kruse Pagh, Reni Storgaard, Lisbet Thomassen. Langtidsledige: Karl-Heinz Brenner, Jørgen Fog Jensen, Jens Mose, Jim Schou, Helene Vemmer. Eksternt lønnede: Kirsten Bache Billesbølie, Lotte Macom Johansen, Mette Fischer-Larsen, Inger Friis Petersen og Gitte Nordskov Hansen. Forskningsvirksomhed: Proteinlaboratoriets fagområde er moderne medicinsk bioteknologi, spoecielt proteinkemisk metodologi appliceret på kliniske problemstillinger. Laboratoriet dækker områderne immunkemi, herunder produktion af monoklonale antistoffer, cellebiologi, herunder membranproteinanalyse inkl. receptoranalyse, studier af celleinteraktioner af betydning for celledifierentiering og organdannelse og endelig molekylærbiologiske teknikker så som in vitro translation, teknikker til studier af posttranslatoriske modifikationer og intracellulær proteintransport. P.t, arbejdes der med etablering af teknikker til kloning af komplementært DNA. Laboratoriets medarbejdere er grupperet omkring nedenstående fire forskningsområder: 1) Molekylær neurobiologi (ved lektor Elisabeth Bock) 2) Membranproteinkemi (ved lektor Ole J. Bjerrum) 3) Teknologi for biologiske affinitetssystemer, specielt kulhydratkonjugater og lektiner (ved lektor I horkild C. Bøg-Hansen) 4) Allergene proteiner (ved forskningsleder Henning Løwenstein) Desuden har Arbejdsmiljøfonden støttet cand.scient. Kai S. Danielsens studier over industrielle haptene allergener. I. Molekylær neurobiologi. 1.1 På afsnit for molekylær neurobiologi arbejdes med karakterisering af celleadhæsionsmolekyler fra hjerne; der henvises til Årbogen 1983. I det forløbne år er det lykkedes at beskrive posttranslatoriske modifikationer og intracellulær transport af det neurale celleadhæsionsmolekyle (N-CAM) i henholdsvis neuroner, gliaceller og muskelceller i kultur. Endvidere er et større udviklingsstudium færdiggjort, hvori det er vist, at såvel peptidsammensætning som polysialylering og sulfatering ændres drastisk med alderen. Endelig er det ved translationsstudier in vitro vist, at molekylet translateres som tre polypeptidkæder, hvoraf de to integreres i membran, hvorimod det tredie secerneres. Alle tre polypeptidkæder underkastes N-bunden glykosylering co-translationelt (E. Bock, M. Albrechtsen, J.M. Lyles, O. Nybroe, O.C. Hansen, H. Rohde, D. Linnemann, C. Møller, K. Edvardsen, M. Søndergaard ogj. Dahlin). 1.2 Studiet afN-CAM's ekspression i en række tumorcellelinier er påbegyndt, og det er hensigten at korrelere ekspressionen til disse celleliniers metastaseringsevne. 1.3 Følsomme analyser til kvantitering af N-CAM og et glialt markørprotein, glial fibrillary acidic protein (GFAP), er blevet sat op, og proteinerne er blevet analyseret hos en lang række patientgrupper i blod, spinalvæske og amnionvæske. Analyserne har vist sig at være af betydning ved påvisning af neuralrørsdefekter og ved undersøgelse af patienter mistænkt for normaltrykshydrocefalus. Et større materiale af spinalvæsker og sera fra patienter med dissemineret sclerose er under undersøgelse. 2.1 Membranproteiner fra blodceller. Ved at benytte membranproteiner fra thrombocyter (blodplader), røde og hvide blodlegemer som modelsystemer er en række immunkemiske teknikker blevet udviklet til karakterisering af sådanne proteiner. Specielt arbejdes der for tiden med protein-protein vekselvirkning og receptor-ligand binding i membranerne. Membranernes ordnede struktur er direkte afhængig af disse bindinger, der med fordel kan studeres med immunelektroforetiske teknikker. (OJ. Bjerrum, D. Berild, S. Avnstrøm, H. Hasselbalch, H.H. Heegaard, A. Juhl, L. Lorand, M. Nissen, B. Nørgaard- Pedersen, T. Plesner, J. Selmer, M. Thomsen, M. VVilken). 2.1.1 Således studeres i humane erythrocyter komplekser af spektrin, ankyrin, bånd 3 og bånd 4.1. Komplekserne kan irreversibelt stabiliseres med kovalente peptidbindinger induceret af membranenzymet transglutaminase, der aktiveres af calcium. Kompleksets dannelse og nedbrydning undersøges. Den molekylære opbygning af overfladeenzymet acetylcholinesterase søges klarlagt. Nye fraktioneringsprincipper afprøves på dette enzym. Enzymet er isoleret med nye me406 Universitetes årbog 1984 toder: Faseseparation med Triton X-l 14 og immunosorbent kromatografi med monoklonale museantistoffer. På grund af krydsreaktion kan antistoffer mod dette enzym også benyttes til måling af hjerne-acetylcholinesterase i fostervandsprøver, hvor enzymet er forøget ved rygmarvsdefekter. Der arbejdes på en kvantitering af enzymet med ELISA baseret på monoklonale antistoffer. De hos normale forekommende cirkulerende autoantistoffer mod erythrocytmembran- og thrombocytmembrankomponenter undersøges. 2.1.2 Fordelingen af blodtypeantigener mellem erythrocytmembraner og membranderiverede vesikler undersøges. 2.1.3 Humane thrombocyters overfladeantigener undersøges med henblik på receptorfunktion og variation ved visse knoglemarvssygdomme. 2.1.4 Overfladeantigener på hvide blodlegemer kortlægges og karakteriseres og søges relateret til blodsygdomme. En ny radioimmunelektroforetisk metode er udviklet til at skelne mellem membranbundet og cytoplasmatisk immunglobulin på leukæmiceller. En fluorografisk metode til bestemmelse af proteiner mærket med svage isotoper er udviklet. 2.1.5 Cellemembran proteinforandringer hos uræmikere herunder specielt carbamylering undersøges. Specielt erythrocytens proteiner kan tænkes at udvise forandringer på grund af deres lange eksponeringstid i blodbanen. 2. 2 Undersøgelse af den antigene membranproteinstruklur hos humane spermatozoer. Visse former for ufrivillig sterilitet både hos mænd og kvinder skyldes tilstedeværelsen af specielle autoantistoffer i blod og vævsvæsker. Ved hjælp af sera fra sådanne patienter og immunblottingsteknikker er det lykkedes os at identificere 5 autoantigener i spermatozomembranen. Disse autoantigener søges molekylært karakteriseret med kemisk mærkning 2D IEF-SDSPAGE elektroforese, og lektiner, kaninantistofier og monoklonale museantistoffer. Efter karakterisering vil de søges oprenset. Sera fra infertile patienter undersøges løbende og et prospektivt studium af spermatozo autoantistofudviklingen hos vasectomerede patienter med immunoblotting teknikken er etableret (S. Naaby-Hansen, OJ. Bjerrum,J. Egense,J. Hald). 2.3 Immunoblotting. Efter adskillelse af proteinblandinger i geler (SDS-polyacrylamid gelelektroforese) kan disse elektroforetisk overføres til nitrocellulose-papir. Til de således immobiliserede proteiner kan der bindes f.eks. antistofTer, hvis tilstedeværelse derefter fremkaldes med et enzymmærket anti-antistof. Metoden kan anvendes til identifikation og karakterisering af proteiner i komplekse blandinger, idet andre ligander end antistoffer også kan bindes. Metodologiske parametre undersøges systematisk bl.a. med henblik på øgning af følsomheden og nedsættelse af analysetiden. Mulighederne for analyse af native membranproteiner undersøges (O J. Bjerrum, N.H.H. Heegaard,J. Kyhse-Andersen). 2.4 Konformationsændnng i serum albumin. Bindingen af albumin til fenylgrupper koblet på agarose er afhængig af dets binding af bilirubin, fede syrer og en række medikamina. De tilgrundliggende konformationsændringer studeres med CD-spektroskopi (OJ. Bjerrum, N.H.H. Heegaard, MJ. Bjerrum). 2.5 Proteinfraktionering. Fortsatte undersøgelser/udvikling omkring basale og nyere proteinseparationsprincipper: Immunadsorbent kromatografi med monoklonale antistoffer. Koblings- og elueringsparametre undersøges (OJ. Bjerrum) 2.6 ELISA (Enzyme-Linked-Immuno-Sorbent-Assay). ELISA udnytter en enzymatisk aktivitet til at forstærke antigen-antistof reaktionerne. ELISA sammenlignes ofte med RIA (Radio-Immuno-Assay), som den på visse områder har erstattet på grund af lige så stor følsomhed og mindre farlighed (ingen brug af isotoper). Begge metoder benyttes til kvalitative og kvantitative bestemmelser af biologisk materiale. Udnyttelse af monoklonale antistoffer i assayet undersøges (OJ. Bjerrum, F. Larsen,J. Selmer). 3. Teknologi for biologiske affmitetssystemer, specielt kulhydrat- konjugater og lektiner. 3.1 Der har været arbejdet med følgende aspekter af den bioteknologi, der er nødvendig for at studere affinitetssystemer: Affinitetskromatografi; immunsorption af antigener og antistoffer, aktivering og gelpartikler til immobilisering af proteiner og kulhydrater; affinitetsoprensning af lektinerne conA, WGA, PNA, SBA, UEA, enzymet HRP (peroxidase) og det vitamin- bindende protein avidin; immobilisering af antistofTer og lektiner, andre rene proteiner og proteinfraktioner; affinitetskromatografi af serumproteiner på lektiner; syntetisering af kulhydratpartikler til studier af lektiner; derivatisering af oprensede lektiner og andre proteiner med FI I C og biotin; conjugering af lektiner og andre proteiner med avidin og HRP; elekDet lægevidenskabelige Fakultet 407 troforetisk desorption af afimitetsmatricer og immunsorption; og derivatiseret proteiner med guldcolloider. 3.2 Følgende proteinkemiske problemstillinger er blevet bearbejdet: Under en lang række inflammatoriske tilstande hos mennesket og hos en del andre pattedyr ses en række serumproteiner, benævnt akut- fase proteiner, at stige i koncentration og udvise ændret kulhydratsammensætning, også kaldet glykosylering. Feks. ses en dramatisk øgning af CRP (C-reaktivt protein), mindre stigninger ses for alfa-antitrypsin og orosomucoid (AGP). Funktionen af akut-fase-reaktanterne er ikke entydigt fastlagt, en del af dem er hæmmere for enzymer; om funktionen af orosomucoid er fastlagt, er tvivlsomt, idet der for dette protein er postuleret en immunregulatorisk funktion, der næppe kan siges at være bevist, trods meget intense studier i alle aspekter af dets natur. Generelt er det ukendt, hvorledes koncentrations- og glykosylerings-ændringerne induceres og kontrolleres, og hvilke formål disse fænomener tjener i fysiologisk sammenhæng. 3.3 Vi har nu, på basis af tidligere undersøgelser over akut-fase-responset i forbindelse med den molekylære afgiftning af bakterielt endotoxin, interesseret os for biosyntesen af akut-fase-reaktanterne i leveren. Vi har identificeret og karakteriseret akutfase- proteiner i serum og leverhomogenater fra mus og under normale og inflammatoriske betingelser med specielt hensyn til proteinbundet carbohydrat og dets variation i struktur fra normale til mus under inflammation. Orosomucoid og alfa-makroglobulin er identificeret og karakteriseret som akut-fase- proteiner. I en række kromatografiske og elektroforetiske systemer (krydset immunelektroforese med lektiner, SDS-PAGE, SDS-PAGE-blotting med lektiner og antistoffer). Det overordnede formål er at udvikle et modelsystem til belysning af en inflammatorisk tilstands indvirkning på syntesen af specifikke cirkulerende glykoproteiner og disses glykosyleringsmønstre, da mekanismerne herfor er ukendte, og da funktionen af de ændringer, der er observeret (generelt koncentrationsstigning af akut-faseproteiner, skift i glykosyleringsmønster i akut-faseglykoproteiner) er ukendt. Hertil kommer, at funktionen af orosomucoid i det hele taget er uklar. 3.4 Mikroheterogeniteten af humant orosomuccoid er blevet undersøgt nærmere med hensyn til den molekylære baggrund for lektinretardering i krydset affinitetsimmunelektroforese. Vore resultater peger på eksistensen af3 molekylære typer aforosomucoid i humant serum. Disse typer er karakteriseret ved forskelligheder i kulhydratstrukturen. Vore undersøgelser af akut-fase- reaktionen i mennesker har i et materiale på 114 personer med forskellige benigne og maligne sygdomme påvist, at orosomucoids mikroheterogenitet er anvendelig i cancerdiagnostik. Igangværende undersøgelser omfatter ceruloplasmins og antichymotrypsins mikroheterogenitet, og museimmunglobulin undersøges med henblik på udvikling af en hensigtsmæssig oprensningsprocedure. 3.5 Glykoproteiner i den humane tårefilm karakteriseres via disses binding til forskellige lektiner. Dette gøres med henblik på en forbedret diagnostik af - og øget forståelse for patogenesen til - øjensygdomme forårsaget af nedsat tåreslim og dermed glykoproteinproduktion fra øjets mukøse kirtler. Der er etableret en lektin-blotting teknik gående ud på elektroforetisk adskillelse af proteiner i humane tåreprøver (SDS-PAGE), elektroforetisk overførsel af disse proteiner til nitrocellulose markører (et proteinbindende papir) og efterfølgende visualisering af specifikke glykoproteiner ved hjælp af binding med biotinylerede lektiner, hvorpå avidin-koblet HRP (et farvningsreagens) sætter sig (avidin og biotin har gensidig høj affinitet og øger således systemets følsomhed). Glykoproteinmønstret i tårevæsken hos raske personer og dets variation i forhold til alder og køn er ved at blive fastlagt ved hjælp af ovennævnte teknik. 3.6 Det humane pemphigus vulgaris antigen søges isoleret og karakteriseret. Pemphigus vulgaris er en antistof- medieret autoimmun hudsygdom med tab af celleadhæsion i epitelet medførende blæredannelse dybt i epidermis. Isolering af pemphigus vulgaris antigen er af basal biologisk interesse, da det antages at være et adhæsionsprotein. Karakterisering af pemphigus vulgaris antigen er blevet forsøgt af adskillige, men med divergerende resultater, og kun i ét tilfælde fra normal human epidermis. Formålet i indeværende fase er at isolere og karakterisere pemphigus vulgaris antigen ekstraheret fra normal human epidermis. Idet Con A inhiberer binding af antistof mod poemphigus vulgaris antigenet til vævssnit, undersøges bindingen af ekstraherede proteiner til Con A-sepharose. Derefter laves SDS-PAGE, hvorefter der foretages immunblotting med peroxidase mærket antihumant IgG. 3.7 På baggrund af misteltens anvendelse i naturmedicin med påstået anti-cancer aktivitet, undersøger vi mistelten-lektinet med henblik på binding og funktion på normale og maligne celler. Vi har oprenset og karakterisert mistelten-lektinet immunkemisk som første trin i beskrivelsen af misteltens cytotoxiske egenskaber på molekylært plan (T.C. Bøg-Hansen, H. Bisgaard- Frantzen, E. Dabeisteen, A.M. Damgaard, P. Halken, J.E.S. Hansen, P. Heegaard, A. Lihme, C. Møller, C. Schåfer Nielsen, U. Nissen, K. Porsdal-Poulsen, J. Prause, A. Qwist, O. Vang). 14 Årbog 1984 408 Universitetes årbog 1984 4.1 Allergene proteiner undersøges med henblik på en forbedret diagnostik og terapi af allergiske sygdomme. Dette projekt består i at identificere, oprense og karakterisere de proteiner i allergenekstrakter (dyrehår, pollen, husstøv, fødemidler o.l.), som kan udløse allergiske reaktioner hos overfølsomme patienter. I forlængelse heraf er et antal kliniske afprøvninger af den kliniske effekt ved hyposensibilisering med forskellige varianter af allergenekstrakter igangsat. Endelig opstilles og undersøges metoder, der er relevante for detektion af allergene komponenter i miljøet, såvel som in vitro metoder til at diagnosticere allergier samt karakterisere allergiske patienters immunrespons som følge af en hyposensibiliserende behandling. De igangværende undersøgelser omfatter: i) Opstilling af radioimmunkemiske og enzymimmunkemiske teknikker til bestemmelse af »blokerende « (IgG-) antistoffer hos allergiske patienter under hyposensibiliseringsbehandling. 2) Oprensning af allergener fra mikrosvampene Alternaria og Cladosporium, husstøvmiderne Dermatophagoides microseras og farinae, el- og gråbynkepollen. 3) Karakterisering af den immunkemiske partielle identitet mellem allergenerne fra husstøvmiderne D.pteronyssinus, D.farinae og D.microceras. 4) Peptid-kortlægning af oprensede allergener ved hjælp afHPLC til belysning af allergene epitoper. 5) Fremstilling af monoklonale antistoffer mod major allergener med henblik på studiet af diversiteter af patienters epitop-speciflkke immunrespons. 6) Græspollen-allergiske patienters respons på behandling med græspollen fra en enkelt græsart og fra en blanding af fem græsarter. Træpollen-allergiske patienters kliniske respons på behandling med ekstrakter udvalgt på grundlag af patienters overfølsomhedsreaktioner overfor pollenekstrakters enkeltkomponenter. 7) Husstøvmide-allergiske patienters kliniske respons på behandling med ekstrakter af henholdsvis mide-helkultur og midekroppe. Kortlægning af forekomster af tre husstøvmide-arter (D.pteronyssinus, D.farinae, D.microceras) med allerede opstillede enzym- immunkemiske teknikker (ELISA). 8) Karakterisering afartsspecifik sensibilisering hos husstøvmide-allergiske patienter (H. Løwenstein, P. Lind, H. Ipsen, N. Horn). 4.2 Mælkeallergi og produktion af et hypoallergent fødemiddel til spædbørn. Mælkeproteiner er blevet hydrolyseret under forskellige betingelser. Molekylvægtsfordelingen af de fremkomne peptider er blevet undersøgt. Metodeudvikling til bestemmelse af disse peptiders antigenicitet samt til måling af mælkeallergiske patienters antistof-titre med mælkeproteiner er igang. Projektet er organiseret som et tværfagligt samarbejde mellem professor, dr.agro. E.G. Samuelsson og cand.scient. Otto Poulsen, Mejeriafdelingen, den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, overlæge, dr.med. Ole Østerballe, Børneambulatoriet, Viborg Sygehus og Proteinlaboratoriet (H. Løwenstein og B. Gjesing). 4.3 International allergenstandardisering: Under International Union of Immunological Sodedes (IUIS) og WHO er igangsat et internationalt samarbejde til allergenstandardisering Det har til formål at udvikle og fremstille 15 allergenekstraktstandarder, at anbefale metoder, der er velegnede til kontrol af allergenekstrakter, samt at angive internationale arbitrære enheder for allergenekstrakter. Samarbejdet finder sted mellem nationale kontrolmyndigheder, allergenekstraktproducenter, kliniske allergologer og allergenekstraktspecialister. Proteinlaboratoriet er det internationale koordineringscenter for disse standardiseringsbestræbelser. De tre første standarder er nu accepteret af WHO (Timoté pollen, Ragweed pollen og Husstøvsmide — Dermatophagoides pteronyssinus) (H. Løwenstein og B. Gjesing). Serviceaktiviteter: Der er løbende udført rekvirerede undersøgelser på serum/urin fra patienter med visse knoglemarvssygdomme (M-komponent-diagnostik). Derudover bistås hospitaler med evaluering og fortolkning af komplicerede analyseresultater (OJ. Bjerrum) Redaktionsvirksomhed: Lektor O.J. Bjerrum er redaktør ved Journal of Biochemical and Biophysical Methods. Lektor Elisabeth Bock er redaktør ved Journal of Neurochemistry og ved Ugeskrift for Læger. Postgraduat kursusvirksomhed: Ole Bjerrum har arrangeret symposium i Moderne Immunkemiske Teknikker ved Novo Industri, Bagsværd, Oktober. Elisabeth Bock, Merete Albrechtsen og Bodil Norrild (Institut for Medicinsk Mikrobiologi) har afholdt Kursus i Hybridomteknik, Monoklonale Antistoffer, 20.-22. marts 1984, for Det lægevidenskabelige Fakultets forskningsudvalg. Elisabeth Bock og Kjeld Møllgård (Medicinsk-anaDet lægevidenskabelige Fakultet 409 tomisk Institut A) har afholdt Kursus i Forskningsmetodologi for fakultetets kursusstipendiater i efteråret 1984 (10 timer). Elisabeth Bock og Kirsten Slange har afholdt Kursus i Immunkemiske Teknikker for Novos forskningslaboratorier, 11.-14. september 1984, for Dansk Forening for Postgraduat Undervisning. Ole J. Bjerrum og Thorkild C. Bøg-Hansen har undervist for Dansk Forening for Postgraduat Undervisning på ovennævnte kursus. Laboratoriets medarbejdere har undervist på et internationalt kursus: Electrophoresis. Affinity of Interacting Molecules. 19.-23. august, arrangeret af TC. Bøg-Hansen. TC. Bøg-Hansen har arrangeret Kursus i Affinitetsteknikker til Fraktionering og Karakterisering af Proteiner for Det lægevidenskabelige Fakultets forskningsudvalg, 18.-23. juni 1984. Kollegiale organer m.v.: Ole J. Bjerrum er formand for Biokemisk Forening og har været officiel opponent ved Palle Prahls disputats og Jørgen Christoffersens disputats samt bedømt Mohammed M. Mussains licentiatarbejde: Reconstitution af pig intestinal microvillav peptidases. Elisabeth Bock er medlem af Det lægevidenskabelige Fakultetsråd og indtil 1. oktober 1984 formand for fakultetets forskningsudvalg. Herunder har E. Bock fungeret som kursusleder for fakultetets postgraduate undervisning i 1984 med arrangement af ialt ti postgraduate kurser. Fra 1.10.84 medlem af Statens lægevidenskabelige forskningsråd og formand for Dansk selskab for patologi. Medlem af en arbejdsgruppe nedsat af Statens lægevidenskabelige forskningsråd som repræsentant for Københavns Universitet i forbindelse med udarbejdelse af en redegørelse til Undervisningsministeriet vedrørende en samordning af den basale onkologiske forskning i hovedstadsområdet. Deltaget i planlægningen af det videnskabelige program for X internationale møde for International Society for Neurochemistry, 1985 og bedømt Jørgen Johansens licentiatarbejde: Kortlægning af iglens nervesystem. TC. Bøg-Hansen er valgt til bestyrelsen for Det Internationale Electrophoresis Society, er medlem af det videnskabelige råd for Groupe D'Etude et de Recherche sur les Marqueurs de l'Inflammation, og er formand for bestyrelsen for Interlec, The International Lectin Meetings. H. Løwenstein er formand for Subkomiteen for Allergenstandardisering under IUIS/WHO, samt formand for Subkomiteen for allergenstardisering under International Association of Allergology and Clinical Immunology og har arrangeret og ledet møder om allergenstandardisering under IUIS auspicier (Interna14* tional Union of Immunological Societies) i London, Chicago og København. Gaster: Nordisk Forskerstipendiat, dr. Tone Børsum, Institut for kirurgisk forskning, Rikshospitalet, Oslo (4 måneder). Dr. Yael Shechter, Blood Bank, Rambam Hospital, Haifa, Israel (1 måned). Dr. Mats-Olof Mattsson, Zoofysiologisk afd., Umeå Universitet (2 måneder). Inviterede foredrag og præsentation af ab stråets: Ole Bjerrum har forelæst ved det naturvidenskabelige fakultets kursus i proteinfraktionering. Endvidere har Ole Bjerrum forelæst ved Biokemiska Institutionen, Uppsala Universitet, samt ved IX International Subcellular Methodology Forum, Surrey University, Guildford, september, og præsenteret abstracts ved XVI Meeting of the Federation of European Biochemical Societies, Moskva, Juni, og ved Biokemisk Forenings årsmøde, Vingsted, oktober. Elisabeth Bock har forelæst ved en Workshop ved V Meeting of the European Society for Neurochemistry, Budapest, Ungarn, 21.-26. august 1984: Cell surface molecules and cell interaction. Endvidere har Elisabeth Bock afholdt seks forelæsninger ved universitetet i Umeå, 15.-17. maj: Immunkemiske teknikker i neurobiologien. Kandidatstipendiat Ole Nybroe har forelæst ved V Meeting of the European Society for Neurochemistry, 21 .-26. august. Scholarstipendiat Dorte Linnemann har forelæst ved V Meeting of the European Society for Neurochemistry, 21.-26. august. Scholarstipendiat, stud.med. S. Naaby-Hansen har præsenteret abstracts ved XV Annual Meeting of the Scandinavian Societies for Immunology, Odense, Maj, og ved VI International Lectin Meeting, Poznan, Polen, september. Scholarstipendiat, stud.med. N.H.H. Heegaard har præsenteret abstracts ved XVI Annual Meeting of the Federation of European Biochemical Societies, Moskva, juni, ved XVAnnual Meeting ofthe Scandinavian Societies for Immunology, Odense, maj, og ved Biokemisk Forenings Årsmøde, Vingsted, Oktober. Thorkild Bøg-Hansen har sammen med J. Breborowicz arrangeret det 6. internationale lectin-møde, Interlec 6 i Poznan, Polen, september og har forelæst på Electrophoresis '84, internationalt årsmøde i Gottingen, august, og på det britiske Electrophoresis Society's årsmøde i Edinburgh, marts. TC. Bøg-Hansen og medarbejdere har iøvrigt præsenteret arbejder på Interlec 6, september og Electrophoresis '84 august. 410 Universitetes årbog 1984 J.E.S. Hansen og S.P. Hansen har undervist på International Workshop of Diagnostic Application of Lectins in Poznan forud for Interlec 6, august. Henning Løwenstein har forelæst og ledet workshop på Rigshospitalet: Clinical Aspects of Allergic and Vasomotor Rhinitis Workshop, marts og været medarrangør af Postgraduate Course on Sources of Allergens ved XV Nordic Congress in Allergology, og har desuden holdt to forelæsninger samme sted, Turku, Finland, juni, H. Løwenstein har forelæst ved International Symposium on Prevention of Allergic Diseases, Firenze, juni, ved Svenska Barnlåkarforeningens årsmøde, Kungålv, september, og ved Nordic Symposium on Mycopathology, København, oktober. Peter Lind har holdt tre forelæsninger ved XV Nordic Congress in Allergology, Turku, Finland, marts. Publikationer: Albrechtsen, M., Gerstenberg, A.C.v., Bock, E.: Mouse Monoclonal Antibodies R eacting with Human Brain Glial Fibrillary Acidic Protein. Journal of Neurochemistry Vol. 42, No. I, s. 86-93, New York 1984. Albrechtsen, M., Bock, E., Nørgaard—Pedersen, B.: Glial Fibrillary Acidic Protein in Amniotic Fluids from Pregnancies with Fetal Neural Tube Defects. Prenatal Diagnosis 4, s. 405-10, England 1984. Bock, E.: Membrane Markers of the Nervous System. Handbook of Neurochemistry. Vol. VIII, A. Lajtha, s. 231-44, New York 1984. — : Planredegørelsen for forskningen. Ugeskrift for læger Vol. 146, Nr. 39, s. 2960-62, København 1984. —: The D2-Cell Adhesion Molecule. Molecular Biology Approach to the Neurosciences., Hermona Soreq (ed.), s. 105-08, England 1984. Bock, E., Hansen, O.C., Linnemann, D., Lyles, J.M., Nybroe, O.; Biosynthesis of the D2 cell adhesion molecule from rat brain. Regulation of Transmitter Function. Basic and Clinical Aspects. Proc.5th Meeting Eur.Soc.Neurochem., E. S. Vizi, K. Magyar, s. 469-72, Budapest 1984. — , Krasnik, A.: Licentiatgraden s kal styrkes. Ugeskrift for læger Vol. 146, Nr. 48, s. 3772, København 1984. Bock, E., Møllgård, K.: Immunochemical studies on the D2-glycoprotein. NATO ASI and Conf. Series: The RoleofC ell Interactions in Early Neurogenesis 77, s. 177-80, New York, N. Y 1984. Bøg—Hansen, T.C., Grudzinskas, J.G.: AfTinity electrophoresis with evaluation of glycoprotein microheterogeneity and screening for lectins. Electrophoresis '83, Hirai (ed.), s. 595—602, Berlin 1984. Bøg-Hansen, T.C., Mellor, R.B.: Letter to the Editor. GlycoconjugateJ. l,s. 1, Lund 1984. Faissner, A., Kruse, J., Goridis, C., Bock, E., Schachner, M.: The neural cell adhesion molecule LI is distinct from the N—CAM related group of surface antigens BSP-2 and D2. EMBO Journal 3, s. 733—37, England 1984. Gjesing, B., Løwenstein, H.: Immunochemistry of food antigens. Annals of Allergy 53, s. 602-08, USA 1984. Grynne, B.H., Bock, E., Holmen, A.T, Slange, K.: Detergent Extraction from Rat Synaptosomal Plasma Membranes Reveals Difference in ^ and b Opioid Receptor Binding. Acta pharmacol. et toxicol Vol.54, s. 201-09, 1984. Hansen, J.E.S., Larsen, V.A., Bøg-Hansen, T.C.: The microheterogeneity components of orosomucoid and the dissociation constants and mobilities of con A orosomucoid complexes in crossed affinoimmunoelectrophoresis with free con A. Electrophoresis 5, s. 196-201, 1984. Hansen, J.S., Larsen, V.A., Bøg-Hansen, T.C.: The microheterogeneity of alfa-l-acid glycoprotein in inflammatory lung disease, cancer of the lung and normal health. Clin. Chim. Acta 138, s. 41-47, Amsterdam 1984. Heegaard, N.H.H., Hebsgaard, K P, Bjerrum, O.J.: Sodium salicylate for fluorographical detection of immunoprecipitated proteins in agarose gels. Electrophoresis Vol. 5, s. 263—69, D-6940 Weinheim 1984. — , Christensen, U., Bjerrum, O.J.: WGA affinity immunoelectrophoresis ofglycophorin from human erythrocyte membranes. Capacity measurements of WGA gel and binding constant determination. Lectins. Vol. I IL, TC. Bøg-Hansen, G.A. Spengler, s. 387-96, Berlin 1983. Heegaard, P.M.H., Bienvenu, J., Sabbagh, A., Delvil, A., Laurent, P, Bøg-Hansen, T.C.: Characterization of circulation alpha-1—acid glyco-protein in normal and inflammatory mice. Marker Proteins in Inflammation, Vol. 2, Arnaud, P, Bienvenu, J., Laurent, P. (eds.), s. 539-48, Berlin 1984. Heegaard, P.M.H., Bienvenu, J., Sabbagh, L, Delvil, A., Laurent, P, Bøg-Hansen, T.C.: Characterization of circulating alfa-l-acid glycoprotein in normal and inflammatery mice. Marker Proteins In Inflammation, Vol. 2, P. Arnaud, J. Bienvenu, P. Laurent (eds ), s. 10, Berlin, New York 1984. Helm, R.M., Gauerke, M.B., Baer, H., Løwenstein, H., Ford, A., Levy, D.A., Norman, PS., Yunginger, J.W.: Production and testing of an international reference standard of short ragweed pollen extract. Journal of Allergy and Clinical Immunology 73, s. 790-800, St. Louis, Missouri 1984. Jensen, C., Skov, P.S., Norn, S., Bøg-Hansen, T.C.: Complexity of LEctin-Mediated Reactions in Bacteria- Induced Histamine REIease. Allergy 39, s. 451-56, Munksgaard 1984. - , Skov, PS., Koch, C., Permin, H., Bøg-Hansen, T.C., Løwenstein, H., Høiby, N., Norn, S.: IntrinDet lægevidenskabelige Fakultet 411 sic asthma and bacterial histamine release. Possible role of bacterial surface lectins. Eur. J. Resp. Dis. 64, Suppl. 128 II, s. 391-93, 1984. Juhl, B.R., Nørgaard, T., Bjerrum, O.J.: The Eflect of Tween 20 on Indirect Immunoperoxidase Staining of Blood Group Antigen A in Human Urothelium. The Journal of Histochemistry and Cytochemistry Vol. 32, No. 9, s. 935-41, USA 1984. Kyhse-Andersen, J.: Electroblotting of multiple gels: a simple apparatus without buffer tank for rapid transfer of proteins from polyacrylamide to nitrocellulose. Journal of Biochemical and Biophysical Methods 10, s. 203-09, Amsterdam 1984. Lind, R, Weeke, B., Løwenstein, H.: A reference allergen preparation of the house dust mite D. pteronyssinus, procudced from whole mite culture - a part of the DAS 76 study . Comparison with allergen preparations from other raw materials. Allergy 39, s. 259-74, København 1984. Linnemann, D.: Explant cultures ofRat Brain. A "Cookbook" for culturing neuronal andglial cells, A. Shahar, G. Filogamo, A. Vernadakis A., s. 19-20, University of Chiety, Italy 1984. Lyles,J.M., Norrild, B., Bock, E.: Biosynthesis ofthe D2 cell—adhesion molecule: Pulse-chase studies in cultured fetal rat neuronal cells. J. Cell Biology 98, s. 2077—81, Baltimore, USA 1984. Lyles, J., Linnemann, D., Bock, E.: Biosynthesis ofthe D2-Cell adhesion molecule: posttranslational modifications, intracellular transport and developmental changes. J. Cell Biology 99, s. 2082-91, Baltimore, USA 1984. Løwenstein, H., Wihl, J., Billesbølle, K., Bøwadt, H.: On the rationale for specific immunotherapy of grass pollen allergy with extracts ofrye pollen. Skin tests reactivityand immunochemical relationship betweenpollen allergens from rye and other. Allergy 39, s. 421-32, København 1984. Nexø, E., Poulsen, S.S., Hansen, S.N., Kirkegaard, R, Olsen, P.S.: Characterisation of a novel proteolytic enzyme localised to goblet cells in rat and man. Gut Vol. 25, No. 6, s. 656-64, London 1984. Norn, S., Skov, P.S., Jensen, C., Bøg-Hansen, T.C., Lihme, A., Espersen, F., Permin, H.: Lectin-mediated reactions in histamine release caused by bacteria. Agents and Actions 14, s. 481—83, Kbh. 1984. — , Skov, RS., Jensen, C., Espersen, F., Lihme, A., Bøg-Hansen, T.C., Permin, H., Koch, C.: Bakterielle Histaminfreisetzung durch immunologische und nicht-immunologische Mechanismen. Bochumer Treff 1983, s. 112—28, Munchen 1983. Schultheiss, H., Bjerrum, O.J., Klingenberg, M.; A Detergent-Induced Charge Shift as a Prerequisite for the Electrochemical Analysis of the Adenine Nucleotide Translocator, a Basic Membrane Protein. Biochim. Biophys. Acta 77, s. 235-40, Amsterdam 1984. Skov, P.S., Norn, S., Espersen, F, Jensen, C., Bøg- Hansen, T.C., Koch, C., Lihme, A., Permin, H.: lektin—vermittelte Reaktionen bei der Bakterieninduzierten Histamin—freisetzung. Bochumer Treff 1983, s. 129-42, Munchen 1983. Weitz, M., Bjerrum, O.J., Brodbeck, U.: Characterization of an Active Hydrophilic Erythrocyte Membrane Acetylcholinesterase Obtained by Limited Proteolysis of the Purified Enzyme. Biochim. Biophys. Acta 776, s. 65—74, Amsterdam 1984. Ole Nybroe Det lægevidenskabelige Fakultet 413 Øvrige lægevidenskabelige områder 1: Arvebiologisk Institut Historie: Institut for human arvebiologi og eugenik blev indviet 14. oktober 1938, i en bygning rejst ved midler fra The Rockefeller Foundation, på en byggegrund (Tagensvej 14), ydet af den danske stat, der også påtog sig at bekoste personale- og driftsudgifter. Oprettelsen af instituttet var foranlediget af et andragende af 16. februar 1935 fra professor i almindelig patologi, Oluf Thomsen (1878-1940). Her foreslås oprettelse af en lærestol i menneskets arvebiologi og eugenik under Det lægevidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, samtidig med oprettelse af et »institut eller laboratorium for human arvebiologi og eugenik«, for at muliggøre forskningsarbejde på disse områder. I motiveringen for instituttets oprettelse lægges der bl.a. vægt på, at man kun kan vente resultater af arvebiologiske familie-undersøgelser, når de udføres på meget lang sigt, og at sådanne undersøgelser derfor kun kan udføres i større omfang ved en dertil indrettet institution, hvor der er mulighed for, at det indsamlede materiale kan opbevares og bearbejdes over et længere tidsrum. Forskningsarbejderne blev gennem en lang periode offentliggjort i en serie »Opera ex Domo Biologiae Hereditariae Humanae Universitatis Hafniensis«, som efterhånden kom til at omfatte 42 bind. Efter J. Mohr's overtagelse af professoratet blev denne serie afløst af tidsskriftet Clinical Genetics: An internationaljournal of Genetics in Medicine. I forbindelse med overflytningen til Panum Instituttet (1983) blev det institutnavn, som gennem en årrække havde været »daglignavnet«, nemlig Arvebiologisk Institut, gjort til det officielle navn. Stab: V/P: Antal årsværk; 12 3/10. Professor: J. Mohr. Lektorer: H. Eiberg, K. Fenger, L. Hasholt, J. Hilden, B. Lomholt, E. Niebuhr, A. Nielsen, S. Nørby, J. Schultz-Larsen, S.A. Sørensen og A. Wandall. Lægelig assistent: L.S. Nielsen. TAP: Antal årsværk: 22 7/10. P. Bahnsen, M. Becher, A. Boesen, E.M. Christensen, E. Christensen, J. Christophersen, L. Frandsen, B. Gransøe, L. Hansen, B. Hartmann, B. Hendriksen, K. Herup, S. Holm, B, Høy, M.Jensen, L. Johnsen,J. Klausen, H.-G. Kristensen, M. Kristensen, E. Meirum, A. Niebuhr, D. Nielsen, M.-B. Nielsen, A. Olsen, L. Olsen, A. Svendsen, K. Winther, M. Vesselbo. Surnumerære: Cand.med. C. Thomsen, stud.med. M. Russell. Forsknings- og rådgivningsvirksomhed: Humangenetikken omfatter læren om de biologiske variationer hos mennesket og det arvelige grundlag herfor. Den medicinske genetik beskæftiger sig dels med årsagen til og virkningen af ændringer i arveanlæg og kromosomer, som kan medføre sygdom, dels med forebyggelse af genetisk betingede sygdomme. En af forudsætningerne for forståelse og forebyggelse af arvelige sygdomme er kendskab til den normale genetiske variation. Instituttets forskningsprojekter drejer sig derfor om såvel normale egenskaber som om sygdomme hos mennesket. Fælles for flere af disse projekter er bestræbelsen på at karakterisere den sygelige proces på celleniveau og muliggøre diagnose på celler hentet feks. fra fostervand (prænatal diagnose). Instituttets forskning har derfor såvel et teoretisk som et praktisk sigte. En sådan kombination af teoretisk og anvendt forskning er af fundamental betydning for den undervisning, der gives ved instituttet. Den humane, herunder den medicinske, genetik repræsenterer en nøgle til mange andre medicinske fag, og er samtidig i stigende grad et alment orienteringsfag med relevans for bl.a. de forskellige socialt prægede adfærdsfag. Da genetikken er et fag i voldsom ekspansion, kan den nødvendige, stadige ajourføring af undervisningens indhold kun sikres ved den intime forbindelse med instituttets opgaver i teoretisk og anvendt forskning. Forskningen har endvidere betydning for instituttets andre udadrettede funktioner, den genetiske rådgivning og kromosomundersøgelserne. Gennem disse servicefunktioner opnås værdifulde kontakter med praktiserende læger og hospitalsafdelinger samt med patienter. Dette er væsentligt for undervisningen og medvirker til at integrere den teoretiske og den mere klinisk relaterede genetik. Som det videre fremgår af det følgende, har instituttet endnu en væsentlig, udadrettet funktion, nemlig rådgivning til myndighederne. Her kan især peges på bistand til Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen angående kvantitativ bedømmelse af farerne ved mutagene påvirkninger fra kemikalier og ioniserende stråling, samt overvejelser angående sikkerhedskrav ved »genetic engineering«. Endelig huser instituttet en statistisk afdeling. I. Arvematerialets finstruktur. De fleste diploide organismer har under kønscelledelingen (meiosen) en obligat parring af de homologe 414 Universitetes årbog 1984 kromosomer. Herunder dannes en speciel parringsstruktur, det synaptonemale kompleks. Hos enkelte organismer findes også i interfasen en tæt kromoomparring, en somatisk parring, som opretholdes uden dannelse af synlige strukturer. Overgangen fra somatisk til meiotisk parring er analyseret ved hjælp af elektronmikroskop, idet der er lavet 3-dimensionale rekonstruktioner ud fra seriesnit gennem komplette kerner (Annelise Wandall). 2. Kromosomanalyser anvendt i forskellig sammenhæng. 2.1 Kromosomvarianter. Ved anvendelse af specielle farvemetoder er det muligt - på det enkelte individs kromosomer — at påvise ikke-sygdomsfremkaldende, morfologiske karakteristika (varianter), som er genetisk betingede og som føres videre fra generation til generation. Forekomsten af sådanne forskellige kromosomvarianter kan derfor være et supplement til afklaring af faderskabssager (Hans Gurtler), i forbindelse med koblingsundersøgelser (Hans Eiberg og Jan Mohr) samt en mere korrekt arvebiologisk prognosestilling i konkrete familiesituationer. I 1984 har undersøgelserne været koncentreret om den praktiske anvendelse af en farvemetode, der kun mærker en mindre del af den korte arm på kromosomerne 13-15 samt 21-22 (NOR-regionerne). Metoden er brugt bl.a. på et tvillingemateriale for at belyse systemets reproducerbarhed og fordelingen af disse NOR varianter i normalbefolkningen samt til afklaring af komplicerede kromosomdefekter påvist ved fostervandsundersøgelser foretaget på Rigshospitalet (Bodil Lomholt, Erik Niebuhr). 2.2 Søsler-kromatid udvekslinger (SCE). At der forekommer udveksling af materiale mellem de to strenge af et kromosom i delingsfase er velkendt og kan påvises ved bl.a. at tilsætte stoffet bromodeoxyuridin (BrdU). Årsagerne til denne spontane udveksling er ikke afklaret, men igangværende undersøgelser af et stort kontrolmateriale har vist, at antallet afSCE bl.a. er en funktion af alder og køn. Ligeledes ses et større SCE tal hos rygere end hos ikke-rygere. Metoden er også følsom over for visse stoffer, som vides enten at virke kræftfremkaldende (cancerogener) eller beskadigende på kønscellerne (mutagener), idet antallet af SCE øges ved påvirkning af disse stoffer. Metoden til at bestemme SCE antallet kan derfor benyttes til at vurdere en eventuel skadelig virkning af f.eks. anæstesigasser, medicamina og kemikalier. Siden 1980 er en del stoffer testet i samarbejde med Finsen Instituttet (Hans C. Wulf) og Rigshospitalet (Bent Husum), ligesom der er foretaget en statistisk evaluering af en del af materialet (Erik Niebuhr). 2.3 Påvisning af Y-kromosomet (Y-legeme) i hvide blodlegemer. Menneskets Y-kromosom kan påvises i hvide blodlegemer (granulocytter og monocytter) hos mænd efter farvning af cellerne med et fluorescerende stof og mikroskopisk betragtning i ultraviolet lys. Det vides, at der i de hvide blodlegemers kærne er andre kromosomområder, som kan lyse lige så kraftigt som Y-legemet, samt at den lysende del af Y-kromosomet kan have forskellig størrelse. Der er derfor gennemført en blindundersøgelse for at vurdere sikkerheden og mulige fejlkilder ved påvisning af Y-legemet m.h.p. den retsmedicinske anvendelse af metoden. Blodprøver fra godt 1000 personer er analyseret for forekomsten af fluorescerende kromosomområder samt Y-kromosomets størrelse (= kromosomvarianter). Udstrygningspræparater fra de samme individer er undersøgt blindt for tilstedeværelse af Y-legemet. Ved at sammenholde resultaterne af den egentlige kromosomanalyse og blindundersøgelsen for tilstedeværelsen af Y-legemer kan det afklares, om der er tilstrækkelig overensstemmelse mellem de to undersøgelsesmetoder. Materialet er ved at blive analyseret (Erik Niebuhr, J.L. Thomsen). 2. 4 Diagnose af cri du chat patienter ved hjælp af hånd- og fodaftryksmønstre. Hos 31 danske cri du chat patienter og hos en serie af raske kontrolpersoner er afsluttet en analyse af håndog fodaftryksmønstre, såkaldte dermatoglyfimønstre. Disse mønstre forekommer med forskellige hyppigheder i de to grupper og kan derfor i en vis udstrækning benyttes som en hjælp på linje med andre kliniske egenskaber til diagnosticering af individer, som man har en mistanke om lider af cri du chat syndromet. I analysen er udregnet en lineær funktion, der er baseret på tre fodaftryksmønstre (1, 111 og IV), og en lineær funktion, der er baseret på fire håndmønstre (I, en triradius, (firefingerfuren) og en kombination af IV-mønstre). Resultatet af analysen viste, at håndmønstrene gav en bedre adskillelse mellem cri du chat patienterne og de normale end fodmønstrene. Med brugafhåndmønstrene blev 96% af kontrolpersonerne og 90% af patienterne klassificeret korrekt; for fodmønstrene blev de tilsvarende tal 93% og 84%. Der var kun en enkelt afde 31, der ikke blev klassificeret korrekt når man anvendte både hånd- og fodaftryk (Kirsten Fenger, Erik Niebuhr). 2.5 Kromosomkortlægning. En central, humangenetisk forskningsopgave er kortlægningen af menneskets arvestof. Herved forstås, at man lokaliserer genetiske systemer til bestemte kromosomer og bestemmer systemernes afstande inden Det lægevidenskabelige Fakultet 415 for kromosomerne. Opdagelsen aftalrige nye genetiske systemer har givet nye muligheder for kortlægningen ved de klassiske metoder, d.v.s. ved familie- og slægtsundersøgelser, hvor det størst mulige antal systemer tages i betragtning inden for de samme familier. Der er tidligere etableret en »familiebank« i huset, ved indsamling af blodprøver etc. fra ca. 1000 familier og lagring af dette materiale i flydende nitrogen. På denne måde er opnået, at vi kan komme tilbage til materialet, når der er opdaget et nyt genetisk system, som da hurtigt kan undersøges i hele materialet og sættes i relation til alle de systemer, som tidligere er undersøgt i de samme familier. I det forløbne år er serumproteinet IgE undersøgt med henblik på at kromosomtilordne og positionsbestemme et gen, der er ansvarlig for overfølsomhed. Desuden er blodstørknings faktor XIIIA systemet undersøgt og fundet placeret for enden af kromosom 6 (Hans Eiberg, Jan Mohr og Lillian Staub Nielsen). 2.6 Læhe-ganes pal te-undersøge Ise. I en række danske familier, udvalgt ved forekomst af læbe og/eller ganespalte, og tidligere undersøgt for denne anomali af Drs. Bixler og P. Fogh Andersen, er der indsamlet blodprøver og andet materiale fra i alt ca 500 personer (en del af disse var indsamlet i tidligere år). Dette materiale er undersøgt for blodtyper, vævstyper (HLA) og andre genetiske markørsystemer og er lagret i flydende nitrogen med sigte på yderligere markørundersøgelser, herunder DNA-typebestemmelser. Materialeoplysningerne og testresultaterne er bragt på EDB-form, således at kortlægningsanalyserne kan udføres rationelt (for tiden ved programmet LIPED). Endvidere foregår indkøring af teknik for etablering af (3-lymfocytcellelinier fra materialet, for til enhver fremtid at have sikkerhed for disponering af tilstrækkeligt kvantum arvemasse for DNA typebestemmelser etc. Det primære formål med projektet er, gennem koblingsanalyser i udvalgte familier at identificere en evt. »major gene influence« vedrørende denne anomali (Hans Eiberg, Jan Mohr, Lillian Staub Nielsen og Erik Niebuhr). 2.7 Genetisk kortlægning af den arvelige sygdom cystisk fibrose. Gennem koblingsundersøgelser i 22 udvalgte danske familier med mindst to børn med cystisk fibrose har vi søgt at kortlægge, hvor genet for den autosomale recessive sygdom cystisk fibrose har sit locus. De første analyser af dette materiale tyder på at cystisk fibrose og blodstørkningsfaktor F13B ligger på samme kromosom. Hvis dette er tilfældet, vil man i løbet af to-tre ar forbedre mulighederne for forebyggelse af denne sygdom (H. Eiberg, E. Niebuhr, K. Schmiegelow, C. Koch og M. Schwartz). 2.8 Primær hæmochromatose (PHK) og porphyria cutanea tarda (Arvelige sygdomme med abnormt jernstofskifte). I samarbejde med medicinsk afdeling P, Bispebjerg Hospital udføres vævstypebestemmelse (HLA) på patienter og deres familier med henblik på forekomst af HLA-A3, -B7 og -Bl4, som vides at være signifikant hyppigere blandt patienter med PHK i andre lande. (Lillian Staub Nielsen og N. Milman). 2.9 Systematisk lupus erythematosus (SLE) og rheumatoid arthritis (RA) (Autoimmune sygdomme). I samarbejde med medicinsk afdeling TA, Rigshospitalet, er udført ABO- og Lewis blodtypebestemmelse på en række SLE patienter. Der fandtes ingen forskelle fra normale kontroller, således som vi fandt ved primær Sjøgrens syndrom, der også er en autoimmun sygdom. Vævstypebestemmelse af SLE og RA patienter bekræftede, at henholdsvis HLA-DR3 og -DR4 forekommer signifikant hyppigere end blandt normale kontroller (Lillian Staub Nielsen og R. Manthorpe). 2.10 Genetisk kortlægning af den arvelige sygdom Cystenyrer. Det umiddelbare formål med projektet er, gennem koblingsundersøgelser i udvalgte familier, at søge kortlagt, hvor genet for den autosomalt dominant nedarvede sygdom Cystenyrer (polycystisk nyresygdom, voksen form) har sit locus. Projektet har som overordnet formål at søge den genetiske rådgivning afcystenyrefamilier bedret bl.a. gennem etablering af prænataldiagnostiske muligheder evt. ved udnyttelse af koblingsundersøgelser. I forbindelse med projektet er et landsdækkende register over cystenyrefamilier i Danmark under opbygning (Søren Nørby, Hans Eiberg, Erik Niebuhr og Jan Mohr). 2.11 Undersøgelse af mitochondrie-DNA fra patienter med Lebers hereditære opticus atrofi. Lebers sygdom (L.s) er en arveligt betinget synsnedsættelse, der især rammer centralsynet og derfor er stærkt invaliderende. Synsnedsættelsen indtræder ganske pludseligt, sædvanligvis i 15-25 års alderen. Den rammer begge køn, i vestlige befolkninger dog hyppigst mænd. Det arvemæssige grundlag for L.s. har i årtier været stærkt omdiskuteret, idet nedarvningsmønstret ikke er i overensstemmelse med normal, mendelsk arvegang. Sygdomsanlægget føres ikke videre fra mænd med L.s., men kun fra kvinder, der enten har sygdommen eller er raske anlægsbærere. 416 Universitetes årbog 1984 Der er således sandsynligvis tale om cytoplasmatisk arv, dvs. at arveanlægget er beliggende uden for cellekernen og derfor ikke underkastet de mendelske love. Opmærksomheden må derfor rette sig mod den beskedne del af menneskets arvemasse, som vides at befinde sig i cellernes mitochondrier, som er de cytoplasmatiske strukturer, der bl.a. producerer cellernes kemiske energi. Formålet med nærværende projekt er, gennem analyse af mitochondrie-DNA fra patienter med L.s., at søge at be- eller afkræfte den hypotese, at det genetiske grundlag for L.s. er en forandring i et eller flere arveanlæg i mitochondrierne. Projektet udføres i samarbejde med Teknologirådets Gensplejsningsgruppe (Søren Nørby, Claus Christiansen, Jane Frydenberg, Tove Seedorff). 2.12 I) Avl -markøranalyser i danske familier med Duchennes muskeldystrofi. Formålet med denne undersøgelse er at kortlægge et antal DNA-markørers (restriktionssystemers) anvendelighed ved anlægsbærerdiagnostik og prænatal diagnostik i familier, hvori der optræder tilfælde af den alvorlige muskelsvindssygdom Duchennes muskeldystrofi. De senere års eksplosive udvikling inden for den molekylære humangenetik har bl.a. medført opdagelsen af et helt nyt sæt genetiske markørsystemer, de såkaldte DNA- eller restriktionspolymorfier. Dette har givet helt nye diagnostiske muligheder inden for de arvelige sygdomme, idet det er blevet muligt, ved koblingsundersøgelser i familier med disse sygdomme, at følge sygdomsanlæggets nedarvning og derigennem at udvikle diagnostiske analyser, selv i de fortsat mange tilfælde, hvor sygdomsgenets struktur og funktion stadig er ukendt. Familieundersøgelserne vedrørende Duchennes muskeldystrofi foregår i samarbejde med Afsnit for Klinisk Genetik, Rigshospitalet Afsnit 4062 (Søren Nørby, Niels Jacob Brandt, Marianne Schwartz). 2.13 Neurojihromatosis Recklinghausen. Det normale gen, der sidder på locus for Neurofibromatosis Recklinghausen, antages at have en af de største mutationshyppigheder hos mennesket. Således angives det, at ca. 50% af alle tilfælde afneurofibromatose beror på nymutationer. Et lignende resultat fandt Borberg i sit materiale af patienter, der blev diagnosticeret i årene 1924-1944. Ved den efterundersøgelse af disse patienter, deres slægtninge og senere efterkommere, som blev påbegyndt i 1980, har vi fundet tilfælde af neurofibromatose blandt efterkommere af søskende til patienter, som Borberg anså for at være solitære tilfælde. Vi har derfor startet en systematisk undersøgelse af disse efterkommere til slægtninge med solitære tilfælde, som er beskrevet af Borberg m.h.p. at vurdere, hvor mange af disse, som i virkeligheden må antages at være familiære tilfælde. Formålet er at foretage en nyvurdering af mutationshyppigheden ved denne lidelse, at belyse en evt. nedsat penetrans af genet og at undersøge, om der hos tilsyneladende raske anlægsbærere findes mikrosymptomer (Sven Asger Sørensen, Arne Nielsen). 2.14 Fabry's sygdom In vitro studier af mulighederne for enzymterapi ved denne lysosomale enzymmangelsygdom er fortsat. Patienter, hemizygote for Fabry's sygdom, danner ikke enzymet alfa-galaktosidase A, men dyrkede fibroblaster kan optage dette enzym oprenset fra normalt placentavæv. Concanavalin A (con A) formidler optagelsen, idet det bindes til en receptorer på celleoverfladen, hvorefter enzymet bindes til con A, og komplekset kan optages ved endocytose. Desuden har denne kompleksdannelse en stabiliserende virkning på det ellers labile enzym, som giver mulighed for et studium af dets intracellulære effekt. Der er bestemt optimale inkubationstider for optagelsen ved 370C og pH = 7,0-7,2. Stabiliteten af det optagne enzym er ligeledes undersøgt. Der har i disse henseender ikke vist sig at være forskel på normale celler og patientceller. En eventuel virkning af det optagne enzym i cellekulturer fra patienter følges ved elektronmikroskopiske undersøgelser, idet man studerer, om der sker en normalisering af cellestrukturen. Der findes flere subfraktioner af alfa-galaktosidase her i blandt en såkaldt »high uptake« form, som vi i samarbejde med Palle Jakobsen, Medicinsk-kemisk Institut, søger at isolere. Det er hensigten at karakterisere dette enzym, samt at undersøge om det har en bedre virkning på patientceller. Fabry patienternes kliniske symptomer skyldes hovedsagelig ophobning af substratet i endothelceller. Det er derfor ønskeligt at kunne udføre in vitro undersøgelser med netop denne celletype. Vi har nu etableret 6 HUVE (human umbilical vein endothelial-) cellelinier og undersøgt cellernes indhold af alfa-galaktosidase A kvalitativt og kvantitativt. Det er hensigten, at de fortsatte enzymoptagelsesforsøg baseres på endothelceller fremfor på fibroblaster, da det endvidere i indledende forsøg er påvist, at Con A også kan formidle optagelse af enzymet i denne celletype (Lis Hasholt, Sven Asger Sørensen og Annelise Wandall). 2.15 Huntingtons chorea. Opdagelsen af, at en DNA-markør (C8) på kromosom 4 er tæt koblet til genet for chorea Huntington, har gjort det muligt at diagnosticere anlægsbærere før disse udvikler symptomer. Før markøren kan anvendes Det lægevidenskabelige Fakultet 417 til diagnostiske formål, er der en række forhold, der må være afklaret, hvoraf et af de vigtigste er, om der findes genetisk heterogenitet. Med henblik på at belyse dette problem, er der indledt et samarbejde mellem Arvebiologisk Institut, Institut for Human Genetik i Århus og professor Michael Coneally, Dpt. of Medical Genetics, Indiana University. Særlige, informative danske slægter vil blive undersøgt med den nævnte DNAmarkør. Det meget omfattende manuelle register over slægter med Huntingtons chorea ønskes overført på edb. Til dette formål er der udarbejdet edb-programmer til indtastning, udskrivning og redigering af data. Der er udarbejdet forskrifter og indført sikkerhedsforanstaltninger til sikring mod misbrug af de i registeret indeholdte data (Sven Asger Sørensen, Helge Madsen, Kirsten Fenger). 3. Den udadrettede genetiske virksomhed. 3.1 Den klinisk orienterede, genetiske rådgivning. Genetisk rådgivning ydes til enkeltpersoner og familier, der henvises til instituttet fra alment praktiserende læger og speciallæger samt fra hospitalsafdelinger. Endvidere foretager instituttet i stigende grad opsøgende genetisk rådgivning; denne gives til personer, som p.g.a. slægtskab med en patient med en arvelig sygdom har en øget risiko for at besidde det pågældende sygdomsanlæg. Vedrørende kromosomsygdomme er der i det væsentlige tale om rekvireret rådgivning, der ydes som kromosomundersøgelser for bl.a. praktiserende læger og hospitalsafdelinger. Instituttet har taget initiativ til oprettelse af en »Landsforening mod Huntingtons chorea«. Som et led i den påbegyndte overførsel af det arvebiologiske patientregister til Panums VAX-anlæg er der udarbejdet 1) edb-programmer til indlæsning og strukturering af de magnetbåndsoplysninger, som udgør instituttets fødselsdags- og navnekartotek, og som gennem mange år har været aflæst på film 2) forskellige procedurer, der skal sikre adgangskontrol m.v. s.åledes som det er krævet i de lovbefalede forskrifter 3) såkaldte menubilleder, hvorfra der kan vælges forskellige arbejdsopgaver (læsning i »magnetbåndfiler «, indtastning af nye oplysninger m.v.) og endelig 4) forsøgsprogrammer således, at oplysningerne kan lagres på kryptograferet form. 3. 2 Ioniserende strålers biologiske virkninger. I il brug for Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen er på baggrund af omfattende litteraturstudier udarbejdet en samlet oversigt over ioniserende strålers sygdomsfremkaldende virkninger. Fremstillingen opdeles i akutte virkninger og sene virkninger. De akutte virkninger omfatter forandringer, der manifesterer sig som sygdom inden for de første uger efter bestrålingen, dels efter bestråling af hele organismen og dels efter en mere selektiv bestråling af enkelte organer som centralnervesystem, lunger, mave- tarmkanal, skjoldbruskkirtel, kønskirtler m.v. De sene virkninger omfatter induktion af cancersygdomme, der op til årtier efter bestrålingen kan blive manifeste, — og genetiske ændringer, der vil kunne manifestere sig som arvelige sygdomme fra 1. generation og op til mange generationer efter bestrålingen. Yderligere er der redegjort for ioniserende strålers virkning på fostre efter bestråling af gravide kvinder. Redegørelsen er kvalitativ i den forstand, at den omfatter samtlige kategorier af sygdomme hos mennesker, som er påvist efter bestråling, eller som af generelle biologiske årsager må formodes at kunne indtræde, uagtet det hos mennesket ikke med sikkerhed er påvist. Hvor det har været muligt — dels ud fra faktisk påviste virkninger og disses afhængighed af dosis og dels ud fra jævnføring med dyreeksperimenter - er også foretaget en kvantitativ vurdering der indebærer, at risikoen for opståen af sygdomme efter merf konkrete stråledoser lader sig beregne. Yderligere vurderes nærmere, om de ud fra observationerne beregnede skøn må anses for at være overvurderede eller undervurderede. Redegørelsen indgår i Miljøstyrelsens samlede rapport om sikkerheden ved kernekraftværker. Ud over dette mere begrænsede sigte er der ved udarbejdelsen lagt vægt på, at fremstillingen umiddelbart skal kunne anvendes ved enhver form for stråleudsættelse for og beskyttelse imod ioniserende stråling. 3.3 Nedsættelses/aktorer for doser (fra utilsigtede udslip fra kernekraftværker) ved ophold inden døre. Formålet med undersøgelsen har været at give en beredskabsledelse et rationelt grundlag for iværksættelse af de foranstaltninger, der kan komme på tale med henblik på beskyttelse af større eller mindre befolkningsgrupper i tilfælde af utilsigtede udslip af radioaktive stoffer fra kernekraftværker. Undersøgelsen er foretaget i et samarbejde mellem Helsefysisk afdeling, Risø, Miljøstyrelsen, Teknologisk Institut og Sundhedsstyrelsen. Beregningerne af dosis indendørs i forhold til udendørs (nedsættelsesfaktoren) er udført på basis af luftskiftemålinger, såvel af ude- og indeluft, som luftskiftet mellem de enkelte rum i boligen; desuden ved målinger af den del af de radioaktive stoffer, der tilbageholdes i boligens konstruktioner. Endelig er vurderet, hvorledes aktive foranstaltninger, som at lade en husholdningsstøvsuger rense indeluften og opsamle radioaktive stoffer i støvposen, kan reducere dosis indendørs. 418 Universitetes årbog 1984 Undersøgelsen angiver ligeledes, hvilke rum i boligen der på grundlag af målingerne må anses for generelt at give maximal beskyttelse. Undersøgelsens konklusioner er udformet således, at virkningen af hvert enkelt led i de samlede tiltag (luftskifte med påfølgende udluftning, filtervirkning og støvsugerens rensningskapacitet) kan bedømmes hver for sig, således at en beredskabsledelse under hensyntagen til udslippets varighed, størrelse og art kan vælge den beskyttelsesstrategi, der i den givne situation må anses for at være mest optimal, når også evt. skadevirkninger af de enkelte foranstaltninger tages i betragtning. Det skal tilføjes, at undersøgelsens resultater ikke blot kan anvendes ved kernekraftuheld, men mere generelt også i situationer med udslip af farlige kemikalier fra industri og lagre, transporter o l. Supplerende til denne undersøgelse er udarbejdet en sundhedsmæssig vurdering af den grad af beskyttelse, de fundne nedsættelsesfaktorer for doserne vil kunne give (Jørgen Schultz-Larsen). 4. Statistiske metoder i klinisk og biologisk forskning. 4.1 Vækstkurver for tumorer transplanteret på nøgne mus. Samarbejdet er begyndt i 1977 og er fortsat siden, idet der er foretaget beregning og vurdring af vækstkurverne. Et disputatsarbejde af M. Spang-Thomsen er i øjeblikket til bedømmelse, og et disputatsarbejde af N. Briinner ventes færdigt i 1985 (A. Nielsen). 4. 2 Diagnosticering af Hunter heterozygoter ved brug affructose 1-fosfat på fibroblastkulturer. Hunters syndrom er en alvorlig og invaliderende arvelig lidelse hos mænd, som har arvet anlægget fra moderen. T. Tønnesen fra John F. Kennedy Instituttet har udarbejdet en metode med dyrkning af fibroblastkulturer, hvortil der sættes fructose I-fosfat. Ved hjælp af denne metode er det muligt at udpege mere end 90% af de kvinder, som bærer sygdomsgenet, fra en gruppe kvinder, der også omfatter normale. De statistiske problemer ved afgrænsningen er genstand for samarbejdet. En foreløbig rapport over den statistiske analyse vil foreligge inden nytår 1985 (A. Nielsen). 4.3 Tandundersøgelser af den danske befolkning 1940-1946. I samarbejde med pensioneret professor P.O. Pedersen, tidligere rektor for Københavns Tandlægehøjskole, er et arbejde sat i gang for at publicere et materiale indsamlet under 2. verdenskrig af Ernærings- og Husholdningsnævnet. Den hastige udvikling i løbet af de seneste 50 år i retning af, at tandsygdomme er mindsket betydeligt, begrunder arbejdet med en publikation af et materiale, der kan danne udgangspunkt for bedømmelse af udviklingen (Arne Nielsen). 4.4 Andre statistiske undersøgelser. 4.4.1 En analyse af dødeligheden hos 48 danske Cornelia de Lange patienter er afsluttet. Mortaliteten er fundet let forhøjet, og overlevelseskurven for patienterne er lavere end for den almindelige danske befolkning; der kunne ikke ses forskelle hos de to køn (Kirsten Fenger, Bente Beck). 4.4.2 Tandlæge Sony Ingemarsson har røntgenfotograferet hænderne på 21 danske dværge, 14 mænd og 7 kvinder, og målt knoglernes længde og bredde som et led i beskrivelsen af sygdomsbilledet. En statistisk analyse er påbegyndt, og den har til formål at udrede, hvorledes de 19 håndknogler afviger fra raske personers håndknogler (Kirsten Fenger). 4.4.3 De arbejdsmæssige konsekvenser, samt brugen af sundhedsvæsenet, som følge af lænderygbesvær er undersøgt for 131 hospitalsportører. Forholdene er søgt belyst dels ved spørgeskemaer, klinisk-fysiurgisk undersøgelse samt måling af belastninger på arbejdspladsen. Forholdene er sat i relation til et normalmateriale bestående af 1000 Glostrup-borgere (C. Thomsen & Finn Biering-Sørensen, J. Hilden). 4.4.4 COMlK-projektet vedrører muligheden af at diagnosticere årsager til gulsot på grundlag af enkle kliniske data. En hovedartikel opstiller og afprøver et sæt simple regler til at skelne mellem galdesten, levernær cancer, kroniske leverlidelser og akutte leverpåvirkninger; reglerne, der bygger på den såkaldte logistiske diskriminantanalyse, rummes på et lille kort i lommebogsformat. Det vil nu blive afprøvet i praksis på 4-5 inden- og udenlandske sygehuse og i studenterundervisningen. Formålet er at bruge disse diagnoseregler til en præliminær opdeling af gulsotpatienter med henblik på den mest hensigtsmæssige videre diagnostiske undersøgelse med ultralyd og røntgenfremstilling af galdegangssystemet (PTC, ERCP). Sideløbende har gruppen på Hvidovre Hospital undersøgt disse undersøgelsesteknikkers ydeevne og risici, og syntesen af overvejelserne er emne for en indleveret disputats. Samarbejdet med en svensk hepatolog (G. Lindberg, Stockholm), der har arbejdet med de samme spørgsmål, løber videre og et fælles møde med flere tilsvarende europæiske grupper i april 1984 har givet anledning til flere internationale kontakter og invitationer. Analysen af forskellige delaspekter af de 1000 gulsotpatienters data er i fuld gang (Jørgen Hilden, Erik Juhl, Peter Matzen, Axel Malchow-Møller, m.fl.; Carsten Thomsen). 4.4.5 Overvejelserne over de principielle aspekter af Det lægevidenskabelige Fakultet 419 diagnostik, prognostik og medicinsk beslutninsteori fortsætter, stadig med J.D.F. Habema, Rotterdam som primær udenlandsk medarbejder. Det paradoks, at en stor del af litteraturen om medicinsk beslutningstagning bygger på forudsætningen om, at du og jeg kan måle hinandens sygdomsubehag, samtidig med at dette anses for principielt umuligt, er gjort til genstand for en nærmere analyse i en rapport under offentliggørelse. En analyse af begrebet prognose i medicinen er under færdiggørelse, og en artikel om matematiske kvalitetsmål for prognostisk dygtighed er i færd med at blive fuldført (J. Hilden). 4.4.6 Et af ovl. J. Bock, Rigshospitalet, ledet projekt vedrørende tilrådeligheden af mindre omfattende kirurgiske indgreb mod overfladisk cancer på de ydre genitalia hos kvinder fortsætter. En redegørelse for de menneskelige gevinster, som den benyttede forsøgsplan indebærer, sammenlignet med gængse kontrollerede kliniske forsøgsplaner i de kirurgiske specialer er fremlagt ved 7' Australian Statistical conference (J. Hilden). 4.4.7 Vi har fortsat kampagnen for at udrydde misforståelser af statistiske begreber og forbedre kvaliteten af de statistiske overvejelser i medicinske tidsskrifter (Jørgen Hilden, Niels Keiding). 4.4.8 Et samarbejde med professor L. Bass, Brisbane, er indledt vedrørende udvalgte aspekter af de matematiske modeller, som beskriver vekselvirkningen mellem blodstrøm og væv, f.eks. i leveren, og den statistiske analyse af data desangående Q. Hilden). 4.4.9 En opgørelse af nyttevirkningen af fosterkromosomanalyser er undervejs (Jørgen Hilden, Judy Bell, Brisbane, m.fl.). Herudover er der ydet konsultativ bistand til forskellige læger i forbindelse med deres forskningsprojekter (Arne Nielsen, Jørgen Hilden, Kirsten Fenger). Redaktionsvirksomhed m.v.: Jan Mohr har redigeret Clinical Genetics, An Internationaljournal of Genetics in Medicine, Munksgaards Forlag. Arvebiologisk Institut har i december måned 1984 stået som arrangør af et todages dansk-fransk symposium: DNA Technology in Biological Research and Clinical Medicine. Postgraduat kursusvirksomhed: Kursus i DNA-teknologi og kromosomanalyser 19.- 23. november: 12 deltagere (Erik Niebuhr, Søren Nørby, Sven Asger Sørensen). Rejser, orlov: J. Hilden har orlov efteråret 1984 og foråret 1985 og arbejder som Visiting Research Fellow ved University of Queensland, Brisbane, Australien. Publikationer: Beck, B., Fenger, K.: Cornelia de Lange's syndrom: levetid og dødsårsager. Nordisk møte i medicinsk genetiks. 2-2, Helsingfors 1984. Biering-Sørensen, F, Hilden, J.: Reproducibility of the history of low back trouble. Spine Vol. 9, s. 280—86, New Orleans 1984. Briinner, N., Spang-Thomsen, M., Vindeløv, L., Nielsen, A., Engelholm, S.A.: Detection of Endocrine Responsiveness by Flow Cytometric DNA Analysis in Experimental Human Breast Cancer. Recent Results in Cancer Research 90, s. 200—204, Berlin-Heidelberg 1984. Dahl, H., Nørskov, K., Peitersen, E., Hilden, J.: Zinch Therapy of Acetazolamide—Induced Seide—EfTects. Acta Ophthalmologica 62, s. 739-45, København 1984. Eiberg, H., Mohr, J.: Synteny of plasma alpha—1—fucosidase (FUCA2) and the plasminogen (PLG) system. Human Gene Mapping 7. Cytogenetics and Cell Genetics, vol 37, Sparkes et al, s. 460, Basel 1984. - , Mohr, J., Nielsen, L.S.: The beta-2-glycoprotein I (BG):allele frequencies and linkage relationships. Human Gene Mapping 7. Cytogentics and Cell Genetics, vol 37, Sparkeset al Karger, s. 462, Basel 1984. - , Mohr, J., Nielsen, L.S.: A2HS: New methods of phenotyping and analysis of linkage relations: Assignment to chromosome 3. Human Gene Mapping 7. Cytogenetics and Cell Genetics, vol. 37, Sparkeset al S.Karger, s. 461, Basel 1984. - , Mohr, J., Nielsen, L.S.: Various linkage relationships of GPT; suggestion of assignment to chromosome 13. Human Gene Mapping 7. Cytogenetics and Cell Genetics, vol. 37, Sparkesetal Karger, s. 464-65, Basel 1984. - , Mohr, J., Nielsen, L.S.: Linkage of plasma alfa-1- fucosidase (FUCA2) and th e plasminogen (PLG) system. Clinical Genetics 26, s. 23—29, København 1984. - , Mohr, J., Nielsen, L.S.: More DATA concerning linkage relationships of complement C6. Human Gene Mapping 7. Cytogenetics and Cell Genetics, vol. 37, Sparkeset al Karger, s. 464, Basel 1984. - , Mohr, J., Nielsen, L.S.: Linkage relationships of human coagulation factor XHIB. Human Gene Mapping 7. Cytogenetics and Cell Genetics, vol. 37, Sparkesetal Karger, s. 463, Basel 1984. - , Mohr, J., Nielsen, L.S.: Confirmation of FI3A as420 Universitetes årbog 1984 signment and sequence information concerning F13A-HLA-GLO. Clinical Genetics 26, s. 385-88, København 1984. — , Mohr, J., Nielsen, L.S.: Rare alleles and some linkage relationships of plasminogen and coagulation factor XII IA. Abstracts of the 18th congress of the international society of blood transfusion, S. Seidl Karger, s. 75, Basel 1984. Grandjean, R, Wulf, H.C., Niebuhr, E.: Sister chromatid exchange in response to variations in occupational lead exposure. Environmental Research 32, s. 199-204, Academic Press 1983. — , Wulf, H.C., Niebuhr, E.: Sister chromatid exchange in response to variations in ocupational bad exposure. Environmental Research 32, s. 199-204, Academic press 1983. Hansen, H.E., Niebuhr, E., Lomas, C.: Chimeric Twins. T.S. and M.R. Reexamined. Human Heredity 34 p., s. 127-30, Karger, Basel 1984. Hasholt, L., Sørensen, S.A.: A microtechnique for quantitative measurements of acid hydrolases in fibroblasts. Its application in diagnosis of Eabrydisease and enzyme replacement studies. Clinica Chimica Acta 142, s. 257—61, Amsterdam 1984. Hilden, J.: Statistical Diagnosis Based on Conditional Independence Does Not Require It. Computers in Biology and Medicine 14/4, s. 429-35, London 1984. — ; Ensidet eller tosidet signifikanstest. Nordisk Medicin 99/(8-9), s. 217-19, Stockholm 1984. Husum, B., Wulf, H.C., Niebuhr, E.: Sister chromatid exchanges in lymphocytes of humans anaesthetized with isoflurane. Br. J. Anaesth. 56, s. 559—64, London 1984. Juhl, E., Matzen, R, Malchow-Møller, A., Hilden, J., Thomsen, C.: Den gule patient. Medicinsk Årbog 1984, Rene Veilsgaard et al, s. 111—19, København 1984. Keiding, N., Hilden, J., Arnfred, T., Væth, M.: Ikkeparametriske sikkerhedsintervaller. Ugeskrift for Læger 146/4, s. 275-76, København 1984. Keiding, N., Hilden, J., Arnfred, T., Væth, M.: Ikkeparametiske sikkerhedsintervaller. Ugeskrift for Læger 4, s. 275—76, København 1984. Niebuhr, E., Wulf, H.C.: Genotoxic effects. Biological effects of organolead compounds, Grandjean, P, s. 117-24, Florida 1984. Nielsen, L.S., Mohr, J., Eiberg, H.: DATA concering the linkage relationshipof the HLA and P systems. Human Gene Mapping 7. Cy togenetics and Cell Genetics, vol. 37, Sparkes Karger, s. 555, Basel 1984. Russell, M .B., Niebuhr, E.: Det arvebiologiske grundlag for genetisk rådgivning. V: Polygen arv. NEH, Bulletin vol 10, no 3, s. 4—10, Lillemosegård 1983. — , Niebuhr, E.: Det arvebiologiske grundlag for genetisk rådgivning V: Polygen arv. NEH, Bulletin Vol. 10, No. 3, s. 4—10, Lillemosegård 1983. Skibsted, L., Westh, H., Niebuhr, E.: X long arm deletions. A review of non-mosaic cases studied with banding techniques. Hum. Genet. 67, s. 1-5, Springer Verlag 1984. Spang-Thomsen, M., Vindeløv, L., Christensen, I.J., Visfeldt,J.,Nielsen, A.: ElTectofSingle—doseX Irradiation on Growth Delay and Flow Cy tometric DNA Distribution ofa Human ColonicCarcinoma Transplanted to Nude Mice. Proceedings of the Third International Workshop on Nude Mice, Gustav Fischer Verlag, s. 665—673, New York 1982. Sørensen, S.A., Jensen, O.A., Klinken, L.; Familial aggregation of neuroectodermal and gastrointestinal tumors. Cancer vol. 52, nr. 10, s. 1977-80, U.S. A. 1983. Thomsen, C.E., Biering—Sørensen, F.: Lænderygbesvær blandt hospitalsportører. Konsekvenser og arbejdsmiljø. Ugeskrift for Læger 14/13, s. 999-1004, København 1984. Wulf, H.C., Husum, B., Plesner, A.M., Niebuhr, E.; Distribution of SCEs in lymphocytes in persons with normal, slightly increased and heavily increased SCEs. Mutation Research 125, s. 263—68, Amsterdam 1984. Kirsten Fenger 2: Statistisk Forskningsenhed Historie: Statistisk Forskningsenhed oprettedes af Statens Lægevidenskabelige og Samfundsvidenskabelige Forskningsråd 1. oktober 1978. Frem til udgangen af 1983 finansierede disse forskningsråd (i forholdet ca. 3:1) forskningsenhedens kernebemanding bestående af 4 statistikere, 2 sekretærer, studenterberegnermedhjælp svarende til ca. 1/1 stilling og driftsbevilling, mens Universitetet stillede lokaler (inkl. lys og varme) til rådighed. Forskningsenheden havde i denne periode lokaler i tilknytning til H.C. Ørsted Instituttet-det første par år i en barak, senere i det tidligere Medicinskanatomisk Institut, Universitetsparken 1 - hvilket ikke mindst havde den nyttige funktion at lette den faglige kontakt med Institut for Matematisk Statistik under Det naturvidenskabelige Fakultet og at udnytte dette instituts fyldige håndbogsbibliotek. Forskningsenheden havde til formål at drive statistisk forsknings-, udviklings- og konsulentvirksomhed inden for de to finansierende råds ressorts. Mod slutningen af perioden etableredes desuden et samarbejde med Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd om en tilsvarende aktivitet på dette råds område. Forhandlinger om permanent etablering af StatiDet lægevidenskabelige Fakultet 421 stisk F orskningsenhed tog deres formelle begyndelse i efteråret 1981, hvor Planlægningsrådet for Forskningen indstillede til Direktoratet for de Videregående Uddannelser »snarest at indlede forhandlinger med SSF og SLF om initiativ til videreførelse ...«. Primo 1982 tog dekanen for Det lægevidenskabelige Fakultet kontakt med Forskningsenheden med henblik på at fremme drøftelserne om permanent etablering, og da DVU i sommeren 1982 sendte sagen til høring i en række fakulteter og højere læreanstalter, de regionale EDB-centre, Rigshospitalet m.v., gik Københavns Universitets lægevidenskabelige fakultet varmt ind for en tilknytning af Statistisk Forskningsenhed til fakultetet. På grund af den stramme økonomiske situation måtte man samtidig fremhæve, at fakultetet ikke havde mulighed for at bidrage med finansielle og personelle ressourcer til en sådan tilknytning. Også de fleste af de øvrige høringssvar viste en meget positiv vurdering af forskningsenhedens aktiviteter og fremhævede ønskeligheden af en videreførelse. Efter at fakultetet i forbindelse med indkaldelse af bidrag til forslag til Finanslov for 1984 havde udtrykt ønske om tilførelse af ekstraordinære ressourcer til Statistisk Forskningsenhed optog DVU på sin meldeskrivelse til Københavns Universitet i februar 1983 en ekstraordinær ressourcetildeling svarende til ca. halvdelen afkernebemandingen og dens driftsudgifter. Fakultetet fastholdt sit standpunkt om, at man ikke uden videre kunne stille den anden halvdel til rådighed; men gennem drøftelser mellem DVU, PRF og fakultetet i løbet af sommeren 1983 skabtes enighed om sådanne overgangsvilkår (herunder tildeling af to treårige PRF-stipendier til området biostatistik), at fakultetet herefter så sig i stand til at modtage forskningsenheden. Pr. nytår 1984 overførtes forskningsenheden til Københavns Universitets lægevidenskabelige fakultet, foreløbig med en bemanding på to VIP-stillinger og to TAP-stillinger, men således at fakultetet stiller yderligere to VIP-stillinger til rådighed pr. 1. januar 1987. Det lykkedes ikke i løbet af 1984 at afklare forskningsenhedens formelle status inden for fakultetet. Et udvalg nedsat af Fakultetsrådet afgav i november 1984 en enstemmig indstilling til Fakultetsrådet om, at der oprettes et biostatistisk institut under fakultetet baseret på den tidligere Statistisk Forskningsenhed samt de lektorer ved Arvebiologisk Institut, som hidtil har været knyttet til fakultetets statistikundervisning. Fakultetsrådets behandling af denne sag følger i 1985. Statistisk Forskningsenhed har i 1984 fortsat haft lokaler i det tidligere Medicinsk-anatomisk Institut, Universitetsparken 1. Stab: VIP. Antal årsværk: 9. Forskningsprofessor: Niels Keiding. Lektorvikarer: Anders Mørup Jensen; Niels Keiding. Forskningsstipendiater under PRF: Per Kragh Andersen; Lene Theil Skovgaard. Projektfinansierede statistikere: Bendix Carstensen; Adam Gottschau; Merete Jørgensen; Dorte Kronborg; Gert Nielsen; Ida Petersen; Birthe Lykke Riegels Thomsen. TAP: Antal årsværk: 4. Kirsten Christoffersen, Michael Davidsen, Ilse Grove, Inge Hagild, Gitte Heltborg, Thomas Henningsen, Bente Ibsen, Maj-Britt Jellingdal, Helle Johansen, Andreas Zambach. Forskningsvirksomhed: Statistisk Forskningsenheds forskningsaktiviteter kan groft opodeles i tre grupper: Teoretisk-statistisk forskning, metodeudvikling i tilknytning til konkrete anvendt- statistiske projekter, og en lang række samarbejdsprojekter om mange forskellige lægevidenskabelige opgaver, idet forskningsenhedens medarbejdere foruden med den teknisk-statistiske indsats normalt indgår integreret i drøftelserne også af de substantielle resultater af undersøgelserne. Den teoretisk-statistiske forskning har i beretningsåret navnlig været koncentreret om statistisk teori for (censurerede) overlevelses- og forløbsdata, anvendelse af differentialgeometri i statistik, statistiske modeller for gentagne målinger på samme forsøgsobjekt (»repeated measurement designs«) og vækst, statistisk teori for ordnede kategoriserede data. I. Statistisk teori for (censurerede) overlevelses- ogforløbsdata. Ved censurerede overlevelsesdata forstås opgørelser, hvor det om visse individer kun vides, at de på et vist tidspunkt stadig var i live, mens man for andre kender selve overlevelsestiden. Tilsvarende situationer foreligger ofte ved mere generelle forløbsdata. Metodeudviklingen på dette område har været betydelig siden begyndelsen af 1970'erne. Man ønsker detaljerede vurderinger af baggrundsvariables betydning for prognosen i randomiserede (eller retrospektive) kliniske undersøgelser, og tilsvarende ønskes individuelle forløb såsom skift mellem syg og rask, i arbejde/ arbejdsløs m.v. først og fremmest beskrevet med et relevant begrebsapparat, men også gerne relateret til mulige risikofaktorer. Metoderne har således bred anvendelse: klinisk medicin, social- og arbejdsmedicin, sociologiske forløbsundersøgelser. En stor del af vores aktivitet på feltet er foregået inden for rammerne af de såkaldte tælleprocesser i et frugtbart samarbejde med en række danske og norske statistikere samt Richard Gill, Amsterdam. I beretningsåret er der arbejdet med følgende projekter: 422 Universitetes årbog 1984 1.1 I forbindelse med opgørelse af en randomiseret klinisk undersøgelse af prednisonbehandling aflevercirrhoser sammenhængen mellem såkaldte Cox-regressionsmodeller med tidsafhængige variable og Markovprocesser blevet studeret, specielt med henblik på validering af en sådan Cox model (Per Kragh Andersen). 1.2 Det er undersøgt, hvordan usikkerheden på et prognoseudsagn givet ud fra en Cox-regressionsmodel afhænger af sammensætningen af baggrundsvariable hos den patient, der betragtes. Endvidere er det ved hjælp af den såkaldte bootstrap-metode studeret, hvor stabilt et sådant prognoseudsagn er over for valget af »slutmodel« (Douglas Altman og Per Kragh Andersen). 1.3 Som led i et samarbejde med Danmarks Statistik baseret på folketællingen 1970 og registeroplysninger om dødeligheden i 1970-80 er der udarbejdet et introduktionsafsnit til multiplikative intensitetsmodeller og deres anvendelse i denne litteratur (Niels Keiding og Per Kragh Andersen). 1.4 I forbindelse med en opgørelse af diabetikeres overdødelighed har vi sammen med Philip Hougaard (Københavns Universitets Institut for Matematisk Statistik) og Svend Kreiner (Københavns Amts Sygehusvæsens databehandlingsafdeling) videreudviklet Cox-regressionsmodellen til en regressionsmodel for en patientpopulations overdødelighed relativt til standardbefolkningens dødelighed (Per Kragh Andersen og Niels Keiding). 1.5 Til den 10. Nordiske Konference i Matematisk Statistik har Per Kragh Andersen sammen med Ørnulf Borgan, Oslo Universitet, udarbejdet en oversigtsartikel om anvendelsen af tælleprocesmodeller i forløbsanalyse. Sammen med Michael Væth, Aarhus Universitet, har Per Kragh Andersen færdiggjort en elementær lærebog på dansk om statistisk analyse af overlevelsesdata ved lægevidenskabelige undersøgelser. 1.6 Niels Keiding og Michael Væth, Aarhus Universitet, har udarbejdet en kritisk analyse af den i epidemiologien meget anvendte beregning af »forventet antal døde«. 1.7 Niels Keiding har til en konference udarbejdet en oversigt over mulighederne for at analysere semi- Markovprocesser ved anvendelse af den beskrevne tælleprocesmetodik. 1.8 Per Kragh Andersen og Niels Keiding har i samarbejde med Ørnulf Borgan (Oslo Universitet) og Richard Gill (Center for matematik og datalogi, Amsterdam) påbegyndt udarbejdelse af en monografi om statistiske modeller baseret på tælleprocesser. 2. Anvendelse af differentialgeometn i statistik. I det forløbne år er der blevet afholdt to internationale konferencer omhandlende dette emne, den ene med deltagelse af stort set alle aktive forskere på feltet. I denne forbindelse har Lene Theil Skovgaard studeret generalisationer af den Riemannske geometri for den flerdimensionale normalfordeling i form af en hel familie af relaterede affine sammenhænge (de såkaldte a-connections). 3. Repeated measurement designs. Denne betegnelse dækker over situationer med gentagne observationer (f.eks. tidsmæssige udviklinger) for en række objekter, der naturligt hører sammen i én eller flere populationer. Ud fra sådanne målinger søger man at beskrive (og sammenligne) de enkelte populationer, hvilket involverer bestemmelse af et fælles tidsudviklingsmønster, der dog for det enkelte individ tillades at være modificeret af individuelle karakteristika som f.eks. niveau, væksthastighed o.l. I september 1984 deltog Merete Jørgensen og Lene Theil Skovgaard i en workshop om kurveudglatning ved en international kongres, og Niels Keiding og Lene Theil Skovgaard er i øjeblikket ved at forberede et oversigtsarbejde om statistiske analysemetoder for repeated measurement designs. Metodearbejdet er direkte inspireret af konkrete anvendelser, som det fremgår nedenfor. 4. Ordnede kategoriserede data med henblik på studiet afinterog intraobservatørvariation. I mange lægevidenskabelige undersøgelser indgår data som kun kan antage et lille antal forskellige værdier. Disse værdier kan være rent kategoriske, d.v.s. uden yderligere struktur som f.eks. blodtype eller hårfarve, eller de kan have en underliggende ordning som en læges graduering af en patient på en skala med inddelingerne »rask«, »måske syg«, »syg«. Det er typisk for ordnede kategoriserede data, at kategoriseringen af dem er udtryk for et subjektivt skøn hos den person, som foretager gradueringen. Det er derfor af interesse at studere konsistensen af kategoriseringen - både når forskellige observatører foretager gradueringen, og når samme observatør foretager gradueringen flere gange. Anders Mørup Jensen har i samarbejde med Thomas Gjørup, Københavns Amts Sygehus i Herlev fortsat studiet af egenskaberne ved diverse kvantitative mål for inter- og intra-observatør-variationen i kategoriserede data. En væsentlig konklusion er, at de i den meget omfangsrige litteratur særdeles udbredte xDet lægevidenskabelige Fakultet 423 koefficienter stiller større krav til deres anvendelse end almindeligt erkendt. Det har endvidere vist sig, at der er en forbavsende stor uoverensstemmelse mellem forskellige lægers resultater, når de på de samme patienter foretager en række almindeligt forekommende kliniske undersøgelser. 5. Lægevidenskabeligt anvendt-statistisk samarbejde. Medarbejdernes anvendt-statistiske arbejde har vedrørt en bred vifte aflægevidenskabelige forskningsprojekter. Det er karakteristisk, at samarbejdskontakterne strækker sig over meget lang tid. I de nedenfor nævnte projekter har et betydeligt samarbejde ud over indledende hjælp-til-selvhjælp fundet sted i beretningsåret. 5.1 Anatomi. Omfattende undersøgelser af cytostatikas indvirkning på ameloblastpopulationer i rottens fortænder vurderes ved »nestede« variansanalyser, og kerneudglatningsmetoder anvendes til at estimere det tidspunkt, hvor en given variabel »topper«. (Lene Theil Skovgaard; Henrik Winther-Nielsen, Medicinsk-anatomisk Institut C). 5.2 Fysiologi. 5.2.1 Gentagne målinger af visse fysiologiske variable på hunde, som belastes med bestemte regimer af hormonerne vasopressin og oxytocin forsøges beskrevet dels på basis af kompartment-model baserede kurver, tilpasset ved ikke-lineær regressionsanalyse, dels mere empirisk ved udglatning ved hjælp af kernefunktioner. Ved anvendelse af specielle kernefunktioner kan man direkte estimere differentialkvotienterne af tidsforløbskurven, hvilket har speciel interesse i forbindelse med en bestemmelse af tidspunktet for ændring i systemet såsom et pludseligt fald i protein flow (Lene Theil Skovgaard; Peter Bie, Medicinsk-fysiologisk Institut C). 5.2.2 I et statistisk set meget beslægtet projekt beskrives forskellige fysiologiske forhold hos rotter, der udsættes for forskellige behandlinger (løbetræning, forskellige fodringsformer), hvor man for hver rotte i de enkelte behandlingsgrupper har registreret forskellige fysiologiske variable til en række tidspunkter. Sådanne »repeated measurement designs« er uhyre almindelige i eksperimentel fysiologisk forskning; det er nødvendigt ved den statistiske analyse at spille på et bredt spektrum af metoder afhængigt af den konkrete situation (Lene Theil Skovgaard; Bente Sonne, Medicinsk- fysiologisk Institut B). 5.2.3 I en undersøgelse af 3-O-methylglucose-transport over muskelcellemembranen ønskes det belyst, om der under særlige betingelser (insulinbelastning, elektrostimulation af musklen) kan konstateres et førsteordens kinetik-led udover den åbenlyse mætningskinetik (Niels Keiding; Thorkil Ploug, Medicinsk-fysiologisk Institut B). 5.3 Klinisk biokemi og klinisk farmakologi. To projekter omhandlende omsætningen i leveren af henholdsvis alanin (hos grise) og paracetamol (hos rotter) søges beskrevet reaktionskinetisk (Michaelis- Menten og generaliseringer heraf). Der er i begge projekter så betydelige målefejl på mere end én af de indgående størrelser, at den relevante statistiske model bliver en såkaldt ikke-lineær funktionel sammenhæng, hvilket i betydelig grad komplicerer den statistiske analyse (Lene Theil Skovgaard; Anette Lerche, Henrik Enghusen Poulsen og Hendrik Vilstrup, Rigshospitalet, Medicinsk Afd. A). 5.4 Cellekinetik. Et mangeårigt samarbejde med Finsenlaboratoriet om studiet af døgnvariationer i cellekinetikken i hamsterens kindposeepithel og dennes påvirkning af cytostatika såsom methotrexat er fortsat. De eksperimentelle målemetoder omfatter stathmokinetiske mitosetællinger, autoradiografi og flowcytometri, mens de statistiske analyser hovedsagelig er diverse varianter af lineær og ikke-lineær regressionsanalyse. Projektet eksemplificerer, hvorledes et intensivt biolog-statistikersamarbejde i tidens løb kan udviske de snævre faggrænser (Niels Keiding og Birthe Lykke Thomsen sammen med Philip Hougaard, Institut for Matematisk Statistik; Ulla Møller, Finsenlaboratoriet). 5.5 Klinisk fysiologi og nuklearmedicin. 5.5.1 Et metodestudium af nuklearmedicinsk bestemmelse af højre hjerteventrikels ejection fraction er blevet vurderet (Anders Mørup Jensen; O. Munck, Københavns Amts Sygehus, Herlev). 5.5.2 I et andet projekt ydes planlægningsbistand til et projekt vedrørende undersøgelsesmetoder for patienter med akut myokardieinfarkt, specielt med henblik på påvisning af hjerteinsufficiens. Værdien af hjertekaterisation ønskes belyst i forhold til klinisk undersøgelse, isotopundersøgelse, røntgenundersøgelse og ekkokardiografi (Gert Nielsen; P.F Høilund-Carlsen m.fl., Københavns Amts Sygehus i Glostrup). 5.6 Vækst. 5.6.1 På basis af et stort rutinemæssigt indsamlet materiale af ultralydsmålinger af normale graviditeter 424 Universitetes årbog 1984 belyses mulighederne for rutinescreening (Birthe Lykke Thomsen og Niels Keiding; Niels J. Secher, Hvidovre Hospital). 5.6.2 I et forløbsstudium af drenges pubertet studeres udviklingen af højdemål, objektive pubertetstegn, indholdet i døgnurinprøver af en række hormoner m.v. samt spermaturi-debut (spermarche). En væsentlig opgave er her at kombinere de forskellige variable til en »fysiologisk aldersbestemmelse« for drengene (Merete Jørgensen og Niels Keiding; N.E. Skakkebæk og C. Thøger Nielsen, Hvidovre Hospital). 5.7 Anæslesiologi. I en række samarbejdsprojekter med medarbejdere ved Anæstesiafdelingen, Københavns Amts Sygehus i Herlev studeres aspekter afelektromyografisk monitorering af den neuromuskulære funktion under anæstesi. Også reaktionskinetiske spørgsmål i forbindelse med anæstetikas virkning studeres (Lene Theil Skovgaard; Jens Engbæk, Niels Henrik Jensen, Københavns Amts Sygehus i Herlev). 5.8 Fysiurgi. Et større projekt vedrører måling af rygudtrætning ved registrering af spændingen i forskellige muskler under konstant arbejde. Der er tale om en metodevalidering med henblik på at finde frem til en målemetode med god reproducerbarhed og god sensitivitet. De variable faktorer er elektrodernes udformning, elektrodernes placering samt valg af, hvorledes det kontinuerte EMG-signal skal udmøntes til respons som udtryk for rygudtrætningen. Adskillige variationskilder er i spil og giver anledning til en kompliceret varianskomponentmodel, hvis nærmere statistiske analyse opdeles i en vekslen mellem reproducerbarhedsvurdering og sensitivitetsvurdering (Lene Theil Skovgaard; Fin Biering-Sørensen, Rigshospitalet, Fysiurgisk afdeling). 5.9 Mikrobiologi. I forbindelse med en multicenterundersøgelse af antibiotikabehandling af acne studeres i et delprojekt effekten på hudens normale bakterieflora (Anders Mørup Jensen; Tage Justesen, Frederiksborg Amts Centralsygehus). 5.10 Sygdomsundersøgelser i lægepraksis. 5.10.1 I to beslægtede projekter studeres halsbetændelse i almen lægepraksis. Det ene projekt er en beskrivelse af halsbetændelsens epidemiologi, og et stort antal praksis kontaktes. Det andet projekt består af dels en mere specifik undersøgelse af diagnosesikkerheden for »Streptocult«, dels en undersøgelse af betydningen af penicillinbehandling (Bendix Carstensen; Steen Hoffmann, Mikrobiologisk Institut og Statens Seruminstitut). 5.10.2 En undersøgelse af mellemørebetændelse hos børn i en ørelægepraksis nærmer sig sin afslutning med en opgørelse af tubulationskomplikationer (Anders Mørup Jensen; J. Sederberg-Olsen, Ørelægepraksis, Helsingør). 5. II Metodestudier af kliniske bedømmelser. 5.11.1 I et bredt anlagt interobservatørstudium af en række almindeligt foretagne kliniske bedømmelser har der i beretningsåret navnlig været arbejdet med leverscintigrafi og måling af venstre hjertekammers »ejection fraction«. Delstudier om anæmi og gastroskopi er publiceret, og et nyt delstudium om ekg- og enzymforløb ved diagnosticering af blodprop i hjertet er planlagt (Anders Mørup Jensen; Thomas Gjørup, Københavns Amts Sygehus i Herlev). 5.11.2 Et samarbejde om en systematisk analyse af de såkaldte »visual analogue scales« er påbegyndt (Anders Mørup Jensen, Niels Keiding; Misser Forrest, Bjørn Andersen, Kirurgisk Afdeling D, Københavns Amts Sygehus i Herlev). 5.12 Ophthalmologi. I to projekter studeres dels konstruktion af apparatur til automatisk bestemmelse af dynamisk synsstyrke, dels muligheden for måling af blodets strømningshastighed i retinas vener ved hjælp af TV-angiografi (Anders Mørup Jensen; Michael Weis Bentzon (Statens Seruminstitut); Steen Tinning, Erik Scherfig, Rigshospitalets Øjenafdeling). 5.13. Prognosevurderinger. Forskningsenheden har et stort antal projekter om prognosevurdering, enten ved randomiserede kliniske undersøgelser eller ved retrospektive opgørelser af kliniske materialer. De vigtigste af disse projekter opstilles nedenfor, opdelt efter sygdom. 5.13.1 Cancerprognosestudier. 5.13.1.1 En retrospektiv vurdering af overlevelsen efter malignt melanom på basis af et fynsk patientmateriale er afsluttet, men analyserne fortsætter på et kompletteret materiale (Per Kragh Andersen; K. T Drzewiecki, Finseninstitutet). 5.13.1.2 En retrospektiv opgørelse af prognosen med non-Hodgkin lymfom er nær afslutning. Undersøgelsen er udvidet med studier af centralnervesystem-reciDet lægevidenskabelige Fakultet 425 diver og sekundære leukæmier (Birthe Lykke Thomsen, Niels Keiding; Jens Ersbøll, Jens Pedersen-Bjergaard. Medicinsk Afdeling, Finseninstituttet). 5.13.1.3 En randomiseret klinisk undersøgelse afadjuverende endokrinologisk behandling af brystkræft er opgjort (Bendix Carstensen; Torben Palshof, Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital). 5.13.2 Prognosestudier af hjertesygdomme. 5.13.2.1 Prognosen for non-AMI patienter (Birthe Lykke Thomsen; Jan Kyst Madsen, Frederiksborg Amts Centralsygehus). 5.13.2.2 Akut uspecifik pericarditis (Birthe Lykke Thomsen; Reinhold Bartram, Frederiksborg Amts Centralsygehus). 5.13.3 Prognosestudier af diabetes. 5.13.3.1 Retrospektive overdødelighedsanalyser baseret på data fra Niels Steensens Hospital samt på en opfølgning af et tværsnitsmateriale fra Fyns Amt er afsluttet. På materialet fra Niels Steensens Hospital fortsætter analyserne af overdødeligheden før og efter udvikling af diabetisk nefropati (Per Kragh Andersen og Niels Keiding; Svend Kreiner, Københavns Amts Sygehusvæsens Databehandlingsafdeling; Anders Green, Arvepatologisk Institut, Odense Universitet, Knut Borch-Johnsen og Torsten Deckert, Niels Steensens Hospital). 5.13.3.2 Opgørelse af en efterundersøgelse af et tværsnitsmateriale af diabetikere med henblik på udvikling af øjenkomplikationer (Bendix Carstensen; Anne Katrin Sjølie, Odense Universitet). 5.13.4 Prognosestudier af leversygdomme. 5.13.4.1 Opgørelse af en randomiseret klinisk undersøgelse af prednisonbehandling af levercirrhose nærmer sig sin afslutning (Per Kragh Andersen; Erik Christensen, Hepatologisk Afdeling, Hvidovre Hospital m.fl.). 5.13.4.2 En europæisk multicenterundersøgelse af prednisonbehandling af kronisk aktiv antigen-positiv hepatitis er gjort op (Per Kragh Andersen; Niels Tygstrup, Rigshospitalet, Medicinsk Afdeling A m.fl.). 5.13.4.3 Et nøjere studium af muligheden for at angive alkoholiske cirrhotikeres prognose er gennemført (Birthe Lykke Thomsen og Per Kragh Andersen; Niels Tygstrup, Rigshospitalet, Medicinsk Afdeling A). 5.13.4.4 Opgørelse af randomiseret klinisk undersøgelse af testosteronbehandling af levercirrhose (Gert Nielsen; Christian Gluud, Københavns Amts Sygehus i Herlev m.fl.). 5.13.4.5 Forskningsenheden samarbejder desuden med Rigshospitalet, Medicinsk Afdeling A om koordination og drift af to europæiske multicenterundersøgelser af leversygdomme, dels Cyclosporin A-behandling af primær biliær cirrhose, dels Malotilat-behandling af alkoholiske lever lidelser. 5.13.5 Neuromedicinske prognosestudier. 5.13.5.1 I et tidligere arbejde er det sandsynliggjort på basis af data fra litteraturen, at sclerosepatienter kan fa komplikationen periphlebitis retinae flere og ikke kun én gang i sygdomsforløbet. Dette fund er nu bekræftet på danske data (Per Kragh Andersen; Tine Engell, Kommunehospitalet, København). 5.13.5.2 En retrospektiv undersøgelse af prognosen for hydrocephaluspatienter på et historisk materiale med henblik på at belyse situationen under mere »spontane « omstændigheder end under nutidens diagnostik og terapi er afsluttet (Merete Jørgensen; Jette Jansen, Neuromedicinsk Afdeling, Københavns Amts Sygehus i Gentofte). 5.13.6 Prognosestudier i odontologien. 5.13.6.1 Samarbejdet om opgørelsen af traumatiserede permanente tænders prognose fortsætter (Per Kragh Andersen og Bo Vestergaard Pedersen; Jens Andreasen, Rigshospitalets Tandklinik og Frances M. Andreasen, Københavns Tandlægehøjskole). 5.13.6.2 Hjælp-til-selvhjælp er ydet i forbindelse med en tilsvarende vurdering af transplanterede tænders prognose (Per Kragh Andersen; Ole Schwartz, Københavns Tandlægehøjskole). 5.14. Demografi og epidemiologi. 5.14.1 På basis af oplysningerne fra folketællingen 1970 og registeroplysninger om dødsfald 1970-80 opstilles arbejdsbetingede dødeligheder for erhvervsgrupper på basis af data fra hele den danske befolkning. Arbejdet foregår primært i Danmarks Statistik, men vi deltager med vurdering af mere komplicerede statistiske sammenhænge (Ida Petersen, Niels Keiding, Per Kragh Andersen; Otto Andersen m.fl., Danmarks Statistik). 5.14.2 En omfattende oversigt over diabetesepidemiologi på basis afjournaludskrifter fra et antal hospitaler over hele landet er afsluttet (Merete Jørgensen; Bjørn Christau, Niels Steensens Hospital). 5.15. Arbejdsmedicin og arbejdsmiljø. 5.15.1 En klinisk efterundersøgelse af et stort antal malere og murere med henblik på belysning af risikoen for udvikling af præsenil demens er bearbejdet (MereteJørgensen; Sigurd Mikkelsen, Rigshospitalet, Arbejdsmedicinsk Klinik). 5.15.2 En undersøgelse af slagteriarbejderes arbejds426 Universitetes årbog 1984 miljø er analyseret (Bendix Carstensen; Tage Søndergaard Kristensen, Institut for Social Medicin). 5.16. Luftforurening. På basis af daglige målinger af grundstofkoncentrationer i luften ønskes de vigtigste typer af luftforureningskilder identificeret og deres immissionsbidrag kvantificeret. Det er lykkedes på trods af svigtende finansiering at bringe dette projekt til en foreløbig afrunding (Dorte Kronborg; Niels Zeuthen Heidam m.fl., Miljøstyrelsens Luftforureningslaboratorium). 6. Veterinær- og jordbrugsvidenskabelige projekter. I samarbejde med Institut for Matematik og Statistik, Landbohøjskolen, forvalter Statistisk Forskningsenhed en bevilling fra Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd til en statistiker, som samarbejder med veterinær- ogjordbrugsforskere på tilsvarende præmisser som Forskningsenhedens statistikere samarbejder med lægevidenskabelige forskere. Samarbejdet har været mest omfattende inden for veterinær epidemiologi, hvor en række metodespørgsmål er nært beslælgtede med tilsvarende spørgsmål inden for den humane epidemiologi. De vigtigste projekter er følgende: 6.1 En epidemiologisk analyse af leukotiske tumorer hos kvæg i Danmark siden 1969 er baseret på samkøring af data fra tre forskellige kilder: Statens Veterinære Serumlaboratoriums histologiske analyser af mistænkelige tumorer (enkeltdyrs-registeret), Veterinærdirektoratets oplysninger om mistænkte leukosebesætninger (besætningsregisteret) og Danmarks Statistiks opgørelse over den totale kobestands fordeling på amter, racer og besætninger. Analysen har relateret kvægleukosens forekomst til faktorerne region, årstal og besætningsstørrelse (Adam Gottschau; P. Willeberg. Institut for Retsmedicin, KVL). 6.2 En epidemiologisk undersøgelse i 1979-81 afsommermastitis hos kvier på græs i Store Vildmose med henblik på identifikation af genetiske og/eller miljømæssige sygdomsdisponerende faktorer er afsluttet (Dorte Kronborg; Peter Nansen m.fl., KVL). 6.3 En undersøgelse af ukrudtsarters udbredelse og hyppighed på danske sædskiftemarker er baseret på registreringer over en fire-års periode af forekomsten af 71 ukrudtsarter på 466 marker fordelt over hele landet. Formålet med projektet er at relatere ukrudtforekomsten til en række edafiske faktorer (Adam Gottschau; J.C. Streibig m.fl., KVL). 6.4 I et projekt om kvælstofomsætning i jord og optimal gødskning af vårbyg i relation til klimafaktorer og efterafgrøder tages udgangspunkt i klassiske landbrugsstatistiske metoder; men på grund af det store antal behandlinger og de flerdimensionale observationer er der behov for vidtgående forsøgsplanlægningsovervejelser og nuancerede analyseteknikker (Adam Gottschau; Niels Erik Nielsen, KVL). 7. Samfundsvidenskabelige projekter. 7.1 Forløbet for svenske kriminelle efter løsladelse analyseres med tilsvarende statistiske metoder som anvendes i medicinske forløbsstudier, idet formålet er at nå frem til risikofaktorer for recidiv (Ida Petersen og Per Kragh Andersen; Ulla Bondesøn, Kriminalistisk Institut). 7.2 Et studium af samfundets og oflicerskorpsets holdning til den militære profession baseres i vidt omfang på spørgeskemaundersøgelser. Forskningsenheden har deltaget i både planlægning og analyse heraf (Dorte Kronborg; Henning Sørensen, Handelshøjskolen). 8. Sygeplejeforskning. Et omfattende udviklingsarbejde har resulteret i et struktureret spørgeskema til belysning af patientholdning med henblik på sammenligning af forskellige plejeprincipper. En statistisk validering af dette instrument er påbegyndt (Gert Nielsen og Niels Keiding; Anne Lise Salling Larsen, Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning). Kortfattet konsulentbistand: Ud over de nævnte projekter, hvor statistikerne i de fleste tilfælde har deltaget også i selve analysearbejdet, har vi ydet en lang række former for hjælp til selvhjælp. Eksempler; Anatomi: Morfometrisk undersøgelse af neuroner i vandbelastede, normale og vandberøvede rotter (Lars Andersen, Medicinsk-anatomisk Institut C). Fysiologi: Vandindhold i hjernen ved meningitis (Jens Gyring, Medicinsk-Fysiologisk Institut A). Randomiserede kliniske undersøgelser af kræftsygdomme: Småcellet anaplastisk lungecarcinom (Kell Østerlind, Finseninstituttet), kronisk lymfatisk leukæmi (Christian Geisler, Finseninstituttet), stadie 2 maligne melanomer (Michael Glenstrup Jensen, Finseninstituttet), brystkræft (Danish Breast Cancer Cooperative Group), lungekræft (Christian Mouritzen, Århus Kommunehospital). Projektplanlægning: Forskningsenhedens arbejdsform involverer foruden de nævnte konkrete statistikprojekter en omfattende indsats ved planlægning, herunder forberedelse af Det lægevidenskabelige Fakultet 427 fondsansøgninger o.l. En række projekter har måttet opgives på grund af manglende finansieringsmuligheder, uanset at dette betydelige forberedende arbejde var gjort. Bedømmelsesvirksomhed: Forskningsenhedens medarbejdere er i betydeligt omfang engageret i bedømmelsesvirksomhed, dels som bedømmere af artikler i statistiske og lægevidenskabelige tidsskrifter (navnlig Per Kragh Andersen, Lene Theil Skovgaard og Niels Keiding) dels i akademiske sager (licentiat- og doktorafhandlinger, lektor- og professoratbesættelser) (Niels Keiding), og en omfattende bistand til Arbejdsmiljøfondet i forbindelse med en konkret bevillingssag kan også nævnes her (Niels Keiding). Udgivervirksomhed: Som det er almindelig skik for statistiske institutter, udsender forskningsenheden Research Reports om teoretisk-statistiske resultater, oftest samtidig med fremsendelse til publikation i internationale tidsskrifter. I beretningsåret er udkommet 4 sådanne Research Reports. Gæster og rejser: Douglas G. Altman (London), Søren Johansen (København), Søren Lundbye-Christensen (Aalborg) og Jochen Mau (Tiibingen) har opholdt sig ved Forskningsenheden i længere perioder. Herudover har vi haft en række én-dags besøg, og medarbejderne har deltaget i en række konferencer m.v. i ind- og udland og der forelagt deres videnskabelige resultater. Publikationer Altman, D. G. and Andersen, R K.: A note on the uncertainty of a survival probability estimated from Cox' regression model. Institutpublikation. Andersen, R K. (1984): A Cox regression model for the excess mortality in long-term follow-up studies. Proceedings from XII International Biometric Conference, Tokyo, 157-162. —: (1985). Multivariate Cox Regression model. Encyclopedia ofStatistical Sciences V, pp. 33-35. (Kotz, S. & Johnson, N. L., eds.). New York: Wiley. -: (1984). The counting process approach to the statistical analysis of labour force dynamics. In: Studies in Labour Market Dynamics Proceedings, Sandbjerg, Denmark, August 1982. Eds. Neumann, G. R. & Westergård-Nielsen, N. C. Springer Verlag. pp. 1-15. - and Borgan, Ørnulf: Counting process models for life history data: a review. Institutpublikation. — and Væth, M. (1984). Statistisk analyse af overlevelsesdata ved lægevidenskabelige undersøgelser. København: FadL's forlag. Boldsen, J. L. & Kronborg, D. (1984). The distribution of stature among Danish conscripts in 1852-56. Ann. Human Biology, 11, 555-565. Bonnevie-Nielsen, V. & Skovgaard, L. T. (1984). Pancreatic islet volume distribution: Direct measurement in preparations stained by perfusion in situ. Acta Endocrinol. 105,379-384. Christensen, E., Schlichting, P, Andersen, P. K., Fauerholdt, L., Juhl, E., Poulsen, H., Tygstrup, N. & CSL (1985). A therapeutic index predicting individual effect ofprednisone in patients with cirrhosis. Gastroenterology, 88, 156-65. — , Schlichting, P, Fauerholdt, L., Gluud, C., Andersen, P. K., Juhl, E., Poulsen, H., Tygstrup, N. & CSL (1984). Prognostic value of Child-Turcotte criteria in medicallv treated cirrhosis. Hepatolosrv, 4, 430-435. Clausen, C., Graversen, G., Holm, N.-J., Nielsen, Aa. & Sejersen, G. (1984). Arbejdsindhold i automatiseret produktion. Sammenfattende rapport. Teknologisk Institut, Tåstrup. — , Holm, N.-J. Nielsen, Aa. (1984). Arbejdsindhold i automatiseret produktion. Metoderapport. Teknologisk Institut, Tåstrup. Drzewiecki, K. T, Poulsen, H., Vibe, P, Ladefoged, C. & Andersen, P. K. (1984). Melanoma in Denmark: Experience at the University Hospital Odense. In: "Cutaneous Melanoma, Clinical Management and Treatment Results Worldwide", Balch, C. M. & Milton, G. W. (eds.), Philadelphia: Lippincolt Company, pp. 461-468. Gjørup, T, Bugge, P. M. & Jensen, A. M. (1984). Interobserver variation in assessment of respiratory signs. Physicians' guessess as to the interobserver variation. Acta Med. Scand. 216, 61-66. Green, A. & Hougaard, P. (1984). Epidemiologicai studies of diabetes mellitus in Denmark: 5. Mortality and causes ofdeath among insulin-treated diabetic patients. Diabetologia 26, 190-194. Hougaard, P. (1984). Life table methods for heterogeneous populations: Distributions describing the heterogenity. Biometrika 71, 75-83. Howardy-Hansen, P, Viby-Mogensen, J., Gottschau, A., Skovgaard, L. T, Chræmmer-Jørgensen, B. & Engbæk, J. (1984). Tactile evaluation ofthe posttetanic count (PTC). Anesthesiology 60, 372-374. Keiding, Niels: Statistical analysis of semi-Markov processes based on the theory of counting processes. Institutpublikation. — , Hartmann, N. R. & Møller, U. (1984). Diurnal variation in influx and transition intensities in the S-phase of hamster cheek pouch epithelium cells. In: Cell Cycle Clocks, (L. N. Edmunds Jr., ed.) New York: Marcel Dekker, pp. 135-159. 428 Universitetes årbog 1984 — , Hilden, J., Arnfred, T. & Væth, M. (1984). Ikkeparametriske sikkerhedsintervaller. Ugeskr. Læg. 146, 275-276. —, Væth, Michael; Calculating expected mortality. Institutpublikation. Kronborg, D. (1984). Undersøgelse af luftforureningens virkninger på akut sygelighed og dødelighed. Miljørapport, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet, København. — , Jensen, F. P., Keiding K. & Heidam, N. Z. (1984). Svævestøv i København: Receptormodeller og kildebidrag. Rapport MST LUFT-A90, Miljøstyrelsens luftforureningslaboratorium. Malchow-Møller, A., Rasmussen, S. N.,Jensen, A. M., Keiding, N., Skovgaard, L. T. & Juhl, E. (1984). Clinical estimation ofliver size. Dan. Med. Bull. 31, 63-67. Mikkelsen, S., Raffn, E., Altman, D., Groth, S. & Christensen^. M. (1984). Helbred og kobolt. En tværsnitundersøgelse af plattemalere. Arbejdsmiljøfondets forskningsrapporter, København. Møller, U., Keiding, N. & Larsen, ]. K. (1984). Elfect of methotrexate on cells in a keratinized epithelium with an active thymidine salvage pathway assessed by autoradiography. Cell Tissue Kinet. 17,497-507. — , Larsen, J. K., Keiding N. & Christensen, 1. J. (1984). Circadian-stage dependence of methotrexate in a keratinized epithelium. An in-vivostudy using flow cy tometry on the hamster cheek pouch epithelium. Cell Tissue Kinet. 17, 483-495. Skovgaard, L. T. (1984). A Riemannian geometry of the multivariate normal model. Scand.J. Statist. 11, 211-223. Streibig, J. C., Gottschau, A., Dennis, B., Haas, H. & Mølgård, R: Soil properties effectingweed distribution. Proceedings of 7th Symposium on weed Biology, Ecology an Systematics, Paris 10.—12. October 1984, pp. 147-154. Winkler, K. & Skovgaard, L. T. (1984). Quantitative reticuloendothelial function of liver and spleen in man. Clinical Physiology, 4, 135-146. Niels Keiding 3: Panum Instituttets Fællesafdeling Til Panum Instituttet og Rockefellerkomplekset er knyttet en række virksomheder, der er fælles for følgende institutter: Biokemisk Institut A, Biokemisk Institut B, Biokemisk Institut C, Medicinsk-fysiologisk Institut A, Medicinsk- fysiologisk Institut B, Medicinsk-fysiologisk Institut C, Institut for Biofysik, Medicinsk-anatomisk Institut A, Medicinsk-anatomisk Institut B, Medicinsk- anatomisk Institut C, Medicinsk-kemisk Institut, Arvebiologisk Institut og Proteinlaboratoriet (Sigurdsgade). Fællesafdelingens arbejdsområder er administrationskontor, herunder lokalereservation, regnskabsafdeling og skrivestue, centralværksted, dyrehus, EDB-faciliteter, elektronikværksted, fotografisk atelier, omstillingsbord, præsensbibliotek, rengøring, tjenestekørsel, teknisk tegning, trykkeri, varemodtagelse og intern transport. Til drift og vedligeholdelse af Panum Instituttets bygninger findes en driftsafdeling, hørende under universitetets tekniske forvaltning. Stab: Der er til fællesafdelingen knyttet 1 inspektør, 1 Vi dyrlæge, 5/2 heltids HK-stillinger, fordelt på 9 assistenter, 1 rengøringsleder, 111 rengøringsassistenter, 1 varmemester (Rockefellerkomplekset), 1 varmemesterassistent (Rockefellerkomplekset), 25 dyrepassere, 1 langtidsledig dyrepasser, 3 dyrepassereelever, 9 betjente, 1 fotograf, 1 fotografelev, 1 deltidsbibliotekar. Bestyrelse: Lektor Jørgen Funder (formand jan.-maj), Medicinsk- fysiologisk Institut A; cand.med. E. Niebuhr (formand juni-dec.), Arvebiologisk Institut; lektor Hans Flodgaard, Biokemisk Institut A; professor Hans Klenow, Biokemisk Institut B; lektor Nina Højring, Biokemisk Institut C; lektor J.O. Wieth, Institut for Biofysik; lektor C. Garbarsch, Medicinsk-anatomisk Institut A; lektor Morten Møller, Medicinsk-anatomisk Institut B; lektor Paul Rømert, Medicinskanatomisk Institut C; ingeniør Flemming Neumann, Medicinsk-fysiologisk Institut B; professor N.A. Thorn, Medicinsk-fysiologisk Institut C; lektor Palle Jacobsen, Medicinsk-kemisk Institut; lektor Poul Dyhre Poulsen, Neurofysiologisk Institut; lektor TC. Bøg-Hansen, Proteinlaboratoriet; rengøringsassistent Addi Hansen, dyrepasser Palle Thomsen, dyrepasser Anne-Marie Johansen, auditoriebetjent Bjarne Eriksen, dyrepasser Preben Hansen, betjent Renéjunnov, betjent H.W. Poulsen, rengøringsassistent Birgit Jansen, rengøringsassistent Harald Wiken, rengøringsassistent Per Fiedel, rengøringsassistent Connie Sørensen, assistent Benny Kolind, dyrepasser Holger Havmand, fotograf Michael Charewicz, lektor Jesper Reibel (Københavns Tandlægehøjskole). Gæster: Panum Instituttet modtager mange besøgende fra ind- og udland. Der har i 1984 været rundvisning af gæster og grupper fra bl.a. Japan, Kina, U.S.S.R., U.S.A., Frankrig, England, Sverige og Finland. Endvidere fremvises instituttet for større interesserede grupper fra foreninger, private virksomheder, gymnasier, tekniske skoler, læreanstalter o.m.a. Det lægevidenskabelige Fakultet 429 Publikationer: 1. Panumbrochuren 1984. 2. Panum Instituttet. Forskning og undervisning. Populær beskrivelse på dansk og engelsk af den forskning og undervisning, der foregår på institutterne i Panum bygningerne, 1984. Redaktion: Lektor Inger Rubin, lektor Morten Folke, lektor Bo van Deurs og inspektør Lise Seifert. E. Niebuhr 4: Medicinsk-historisk Museum Historie: Museet blev stiftet som en privat institution i anledning af Den alm. danske Lægeforenings 50 års jubilæum i august 1907. I 1910 fik museet egne lokaler i det netop nedlagte Kgl. Frederiks Hospital i Bredgade, og i 1917 overtog Københavns Universitet samlingerne. Fire år senere måtte man forlade lokalerne i det gamle hospital til fordel for Kunstindustrimuseet, og efter en omflakkende tilværelse tilkendtes museet i 1929 det tidligere fysiologiske institut i gården til Bredgade 62. I 1946 lykkedes det at fa overdraget resten af bygningskomplekset Bredgade 60-62, omfattende Det kgl. Kirurgiske Akademi (opført 1786), Titkens Gaard (opført 1754) og det omtalte fysiologiske institut (opført 1867). I disse bygninger blev genstandene opstillet som studiesamlinger, ordnet efter emne, men i slutningen af 1960erne opstod ønsket om at åbne museet mere for et alment interesseret publikum. Samlingerne blev herefter delt i en offentlig tilgængelig, permanent udstilling og studiesamlinger med bibliotek og arkiv. Samtidig oprettedes en egentlig konservatorafdeling, fotoatelier og værksted. I de senere år er desuden indrettet et mindre område til skiftende særudstillinger. Stab: VIP: Antal årsværk: Lektor: Anna-Elisabeth Bråde. TAP: Antal årsværk: Kurt Albrechtsen, Nina Brechling, Inger Holm Christensen, Ole S. Christensen, Kirsten Swane Fogh, Annie Iversen, Knud Iversen, Flora Mortensen, Ib Mortensen, Gudrun Olsson. Konsulenter: Kurt Bærentsen, Jørgen Koch, Poul Reinhardt Kruse, Leif Marvitz, Johan Thomsen. M useumsvi rksomhed: Museet forvalter de videnskabelige samlinger af medicinsk- historisk karakter ved Københavns Universitet, således at samlingerne registreres i overensstemmelse med international sædvane, og som forskningsmateriale står til rådighed for forskningen, bl.a. i form af typesamlinger. Museets opgaver omfatter også opretholdelsen af en offentlig udstilling til belysning af medicinens historie i Danmark, og til denne virksomhed over for offentligheden knytter sig bl.a. vejledning af publikum og samarbejde med andre museer og institutioner for at udbrede kendskabet til medicinens historie. Museet omfatter den medico-kirurgiske samling, den radiologiske samling, den osteo-arkæologiske samling, den farmaceutiske samling, den odontologiske samling samt bibliotek, billedsamling, arkiv, mønt- og medaljesamling. Museets udstillinger har været holdt åbne tirsdag, torsdag og søndag kl. 11-15 og har været besøgt af 9.660 gæster, hvortil kommer specialgrupper med 2.100 personer, ialt 11.760. Samarbejdet med andre museer er fortsat, og der er ydet bidrag til udstillinger i bl.a. Jagt- og Skovbrugsmuseet, Nationalmuseet og til forskellige særudstillinger i anledning af faglige foreningers jubilæer. Desuden har museet opretholdt og udskiftet sine udstillinger på Rigshospitalet, i Tandlægeforeningen og på Apoteksassistentskolen. Museet har udført undersøgelser for og afgivet udtalelser til en lang række institutioner og forskere i indog udland, ligesom mange forskere har benyttet museets billedsamling og bibliotek. Internt er museets opstilling af den kirurgiske instrumentsamling i typeordnede studiesamlinger afsluttet, og ordningen af det større apparatur i tilsvarende samlinger er fortsat. Røntgensamlingens genopstilling og nyregistrering fortsættes. Museet har i årets løb haft en betydelig tilvækst af videnskabeligt materiale, modtaget dels som gaver, dels ved køb: 380 genstande, 161 billeder, 1040 bøger. Forskningsvirksomhed: Anna-Elisabeth Bråde har afsluttet et manuskript om træk fra den danske folkemedicin omhandlende forholdet mellem bisselæger, kloge folk og lærd medicin. Arbejdet med hverdagens medicin, belyst ud fra materiale fra Nationalmuseets etnologiske undersøgelser er fortsat og ventes afsluttet i 1985. Desuden er studierne over homøopatiens udvikling i Danmark i det 19. århundrede fortsat. Jørgen Koch har fortsat sine studier over Det kgl. Kirurgiske Akademis instrumentsamling og over danske instrumentmagere. Desuden forbereder museet et festskrift om museets bygninger i anledning af200 året for åbningen af Det kgl. Kirurgiske Akademi (Kurt Bærentsen, Jørgen Koch, Leif Marvitz, Harald Moe og Anna-Elisabeth Bråde). Anna-Elisabeth Bråde Det lægevidenskabelige Fakultet 431 De kliniske sektioner Med hensyn til de videnskabelige publikationer fra de kliniske sektioner henvises til de enkelte sektioners officielle publikationslister. Klinisk sektion III Det lægevidenskabelige hovedområdes sektion III består af en række afdelinger på Rigshospitalet, hvorpå der gives studenterundervisning, samt enkelte afdelinger på Frederiksberg Flospital. 1.1 Rigshospitalet Forskningsvirksomhed: Den her givne fremstilling har kun kunnet omfatte den del af hospitalets forskning, der har direkte relation til hospitalets universitetsfunktioner. Disse er desværre i de alerseneste år blevet betydeligt forringet, idet universitetet har fundet anledning til under påbudte besparelser at afskedige halvdelen af hospitalets eksterne lektorer. Herved er hospitalets forskning blevet endnu mere en del af det danske sundhedsvæsens sektorforskning, en funktion hospitalet i nogen grad har haft tidligere også, fordi flere afdelinger, omend i mindre grad end nu, ikke har haft universitetstilknytning. Denne ændring må beklages, idet det har været intentionen, at Rigshospitalets forskningspotentiale skulle dreje sig om universitetsforskning. 1. Medicinsk afdeling A. Afdelingen arbejder med forskning omkring leversygdomme og blodsygdomme. 1.1 Leversygdomsforskning har koncentreret sig omkring metoder og modeller for leversygdommens prognoser, samt udvikling og gennemprøvning af en metode til måling af hjernepåvirkningerne ved leversvigt. Der arbejdes også med identifikation af erhvervsbetingede leversygdomme, samt vurdering af metoder til forebyggelse af smitsom gulsot. Behandlingen af leversvigt vurderes, herunder lægemiddeldosering til patienter med skrumpelever, ligesom der arbejdes med blødninger fra åreknuder i spiserøret. Eksperimentelle undersøgelser har vist, at urinstofsyntese er et kvantitativt mål for leverfunktionen, trods afhængighed af andre stofskifteprodukter, at sukkeromsætningen er påvirket ved skrumpelever, og at leverfunktioner ikke nedsættes ved vasopressinbehandling, der kan bruges overfor den nævnte spiserørsblødningstendens. Afdelingen har udviklet en model til beskrivelse af leverens stofoptagelse, og ændringer i leverfuktionen ved eksperimentelle leverbeskadigelser beskrives med nye metoder. 1.2 Afdelingens hæmatologiske afsnit forsker fortrinsvis vedrørende maligne blodsygdomme, fortsætter de påbegyndte kromosomundersøgelser ved akut og kronisk leukæmi samt maligne lymfomer, og har udviklet murine og humane monoklonale antistoffer, dels mod normalt knoglevæv, dels mod leukæmiceller, samt fremstillet antisera med betydelig specificitet ved leukæmi, der kan bruges til underinddeling af den akutte myeloide form. Undersøgelser af vitamin D3 har vist en virkning på såvel akut som kronisk myeloid leukæmi og normal knoglemarv afcytostatisk natur, og stoffet har vist en differentierende effekt. Afsnittet har et udstrakt samarbejde med andre hæmatologiske afdelinger omkring behandlingsprotokoller ved kronisk lymfatisk leukæmi og myeloid leukæmi. 2. Medicinsk afdeling B. Forskningen er bl.a. centreret omkring den såkaldte Østerbro-undersøgelse, en prospektiv langtidsundersøgelse af kredsløbssygdommes forekomst. Der arbejdes også med den computermæssige bearbejdelse af elektrocardiografiske datas betydning ved hjerteforkalkning. Afdelingens mangeårige arbejde med digoxins farmakokinetik fortsætter, og på det respirationsfysiologiske afsnit arbejdes der særligt med anstrengelsesudløst asthma og natlig asthma bronciale. Sammen med børneafdelingen er der forsket omkring etablering af respirationsfysiologiske standardværdier for børn. 3. Medicinsk afdeling P. 3.1 På afdelingen arbejdes der med mitogenstimulerende B-lymfocytter fra normale og uræmiske patienter; cellernes følsomhed overfor steroid undersøges særligt. Man fortsætter med undersøgelse over det antidiuretiske hormons funktionsforhold, ved organperfusion undersøges omsætningen af aktivt parathyreoideahormon og vitamin D3. Afdelingen arbejder også med undersøgelse af cyklosporin A's immunosuppressive effekt efter nyretransplantation. Specielt volumen- reduktionsundersøgelser pågår hos nyretransplanterede patienter med cystenyre. 432 Universitetets årbog 1984 3.2 På det gastroenterologiske afsnit arbejdes der på landsplan med parenteral ernæring af patienter i deres hjem. På patienter med malabsorptionssyndromer undersøges tyndtarmsslimhindens indhold af kalciumbindende protein samt kalciumresorptionen, der også undersøges hos colectomerede patienter, hvor denne funktion er nedsat, men også absorption af sporstoffer som zink og kobber undersøges, samtidig med at der foregår longitudinale undersøgelser over knoglemineralindholdet hos sådanne patienter. Man undersøger virkningen af reservoiretableringer hos colectomerede patienter med colitis ulcerosa, Hos patienter, der har faet foretaget tarmresectioner, undersøges effekten af somatostatin. Arbejde pågår desuden med gastrin- og syresekretion hos mennesker og svin, ligesom der foregår undersøgelser af forekomsten af ovariecyster hos kvinder med inflammatoriske tarmsygdomme. 4. Medicinsk afdeling TA. Her arbejdes med immunologiske problemer, specielt i relation til rheumatiske og allergologiske sygdomme. Indenfor den sidste sygdomsgruppe er afdelingens forskning den førende i landet. Det gælder såvel fremstillingen af rensede allergener, deres standardisering, som klinisk arbejde vedrørende forbedring af diagnostiske procedurer ved og behandlingen af allergiske sygdomme. Udredningen af fødemiddelallergi prioriteres højt, herunder bestemmelsen af histamin og histaminnedbrydningsprodukter i urinen. 5. Medicinsk-epidemisk afdeling M. Afdelingen er center for behandlingen af infektionssygdomme i Østdanmark og har tillige en række landsfunktioner for visse epidemiske sygdomme, herunder tropesygdomme, visse immundefektsygdomme samt for knoglemarvstransplantation. Klinisk arbejdes der med efterundersøgelse af patienter med meningitis og encephalit, og der arbejdes med metoder til diagnosticering af den såkaldte legionærsygdom. Indenfor området tropesygdomme skal specielt peges på epidemiafdelingens lymfocytlaboratorium, der samarbejder med Seruminstituttets fagocytose-, monocytog malarialaboratorier, hvor der arbejdes med analyse af malariaantigeners effekt på forskellige immunologiske systemer og med den medikamentelle behandling af sygdommen. Den immunologiske forskning foregår også i samarbejde med en række andre afdelinger omkring de kliniske, biokemiske og histologiske forandringer ved hepatit. Man arbejder med identifikationen af AIDS. Etableringen af knoglemarvstransplantationer danner grundlag for forskningssamarbejde med en række laboratorier på Rigshospitalet, Seruminstituttet og Århus Universitet omkring diagnose og karakteristik afgraft versus host-sygdomme og indflydelsen af infektioner, herunder specielt med CMvirus. 6. Medicinsk-rheumatologisk afdeling T. Denne afdeling (tidligere fysiurgisk afdeling) samarbejder med Amtssygehuset i Glostrup omkring ryglidelsernes forekomst i dette sygehus' befolkningsundersøgelser. Afdelingen er et center for ergonomisk forskning og har haft et betydeligt samarbejde med Rigshospitalets arbejdsmedicinske klinik, medicinske afdelinger og den ortopæd-kirurgiske afdeling samt optræningsinstituttet på Rigshospitalet. 7. Kirurgisk afdeling C. Afdelingen beskæftiger sig med gastroenterologi. Fra afdelingen udgår der, som det er sædvane på en række afdelinger på Rigshospitalet, ca. 50 årlige publikationer. Der er i øjeblikket syv disputatsarbejder i gang på denne afdeling. Der arbejdes med neurotensinsekretionen, epidermal vækstfaktor, colonpolypose og pancreas' exocrine sekretion. Der arbejdes eksperimentelt med mavesår og klinisk med anvendelsen af antibiotika ved gastroenterologiske operationer og Zollinger- Ellisons syndrom. Desuden er afdelingen involveret i undersøgelser og behandling af spiserørskræft, ulcerøs colit samt problemerne omkring lever- og pancreastransplantation, ligesom der arbejdes med organ-perfusion af ventrikel og pancreas for nærmere undersøgelse af de fysiologiske styringsmekanismer, ligesom der foregår eksperimentelt arbejde med undersøgelse af effekten af hyperinsulinæmi på sendiabetiske komplikationer. 8. Kirurgisk afdeling D. 8.1 Indenfor urologien arbejdes der intenst med såvel medikamentel, kirurgisk som stråle-behandling af kræft i prostata og blære. Der foregår et betydningsfuldt udviklingsarbejde omkring percutan endoskopisk nyrestensoperation, som også foretages uteroskopisk. Der arbejdes med opbygning af et simplificeret apparatur til nyrestensknusning med eksterne potenserede chokbølger. Indenfor urodynamikken arbejder man med særlige trykundersøgelser og EMG-undersøgelser af urinrøret, samtidig med at der er etableret undersøgelser af neuropeptiders forekomst i urinvejene. 8.2 Det karkirurgiske afsnit har flere grundforskningspærægede undersøgelser i gang vedrørende kredsløb og anden væsketransport. Den kliniske forskning relateres til mulighederne for karkirurgiske indgreb på Det lægevidenskabelige Fakultet 433 hjernens pulsåretilløb, men også undersøgelser af venetransplantationer og indsætning af karproteser i benene undersøges, ligesom undersøgelser foretages af resultaterne af karkirurgiske indgreb i abdomen og nyrens blodforsyning. 9. Thoraxkirurgisk afdeling R. Her arbejdes med en række udviklingsprojekter omkring heterotransplantater ved hjerteoperationer, hvorunder hjernens stofskifte og gennemblødning også undersøges. Afdelingen arbejder med udviklingen af by-pass-operationer. 10. Kirurgisk afdeling RE. Afdelingen arbejder med problemer omkring hormonproducerende organer, i den seneste tid arbejdes specielt omkring skjoldbruskirtlens funktion. 11. Ortopæd-kirurgisk afdeling M. Indenfor det sidste års tid er den endelige sammenlægning af den tidligere ortopæd-kirurgiske funktion på Ortopædisk Hospital i København og Rigshospitalets ortopæd-kirurgiske afdeling U foretaget. Derved er etableret en meget stor ortopæd-kirurgisk afdeling med et bredt forskningsengagement, der særligt er knyttet til udforskningen af problemerne omkring slidgigt, idet man har arbejdet med den trykforhøjelse, der kan opstå i led med veneafklemning og cirkulationsforstyrrelser i det lednære knoglevæv til følge. Undersøgelser af forandringer i ledhindens permeabilitet og påvisning af enzymforandringer er væsentlige forskningsmål. Til dette arbejde knytter sig en række eksperimentelle undersøgelser ved isotopscintigrafi, der har vist sig anvendeligt til diagnostik af tidlig slidgigt (præarthrose), og som også kan bruges ved udpegning af smerteudløsende foci ved kronisk lumbago; påvisning af forandringer omkring sacro-illiacaleddet ved lave lændesmerter skal særligt nævnes. I dyreforsøg arbejdes med udvikling af bedre amputationsteknik, og der er etableret forskning vedr. osteoporose og sarcomer. Etablering af et biokemisk laboratorium har været af stor betydning. 12. Patologisk afdeling. Afdelingen arbejder sideordnet med universitetets patologisk-anatomiske Institut. Forskningsmæssigt er man som dette institut engageret omkring en række kræftformer, såvel i de kvindelige kønsorganer, herunder brystkræft, som bindevæv og hud. Man samarbejder med nefrologisk afdeling omkring patologisk- anatomiske forandringer i nyretransplantater. og arbejder også med diabetisk nefropati. Indenfor hæmatologien arbejdes der med jernstofskiftet. Afdelingen udfører det cytologiske arbejde for det grønlandske sundhedsvæsen og er derved engageret i et stort screeningsprojekt vedrørende livmoderhalskræft på Grønland. 13. Pædiatrisk afdeling. Afdelingen har to børneafdelinger, neonatalafdelingen (GN) og børneafdeling G, der tager sig af medicinske problemer for børn i alle aldersklasser, hvilket medfører et meget bredt forskningsspektrum, der må ses i relation til, at afdelingen er opstået ved sammenlægning af en række forskellige pædiatriske funktioner i hovedstadsområdet. 13.1 Det neuropædiatriske afsnit forsker i øjeblikket omkring selen-behandling af degenerative neurologiske sygdomme, man arbejder med forekomsten af subkliniske epileptiske anfald og med patogenesen ved feberkrampeanfald. Et større projekt udføres på afdelingens klinik for cerebral parese vedrørende sensorisk integrationsbehandling af børn med motorisk funktionshæmning. På afdelingens myelomeningocele ambulatorium arbejdes med belysning af de sociale problemer for børnene og hydrocefalusproblematikken. Den socialpædiatriske forskning omfatter også kårene for afdelingens patienter med hæmofili og cystisk fibrose, ligesom der er etableret et større nordisk samarbejde omkring emnet med etablering af en referencepopulation. Der foregår efterundersøgelser af den population, der blev født på Rigshospitalet 1959-61, senest af skoleforløbet for børn med lav fødselsvægt og specielt sammenhængen mellem sygdom, sociale faktorer og behov for specialundervisning. Der er startet et distriktspædiatrisk udviklingsprojekt. 13.2 Afdelingens hæmatologiske-onkologiske afsnit er engageret i arbejdet med en række internationale behandlingsprotokoller for kræftsygdomme i barnealderen, ligesom langtidsforløbet af sådanne sygdomme belyses, specielt vedrørende akut lymfatisk leukæmi og histiocytosis X, undersøgelser omkring hæmofilier centreres omkring prænatal diagnostik samt inhibitor- og faktormåling. En række andre projekter er i gang omkring blodtransfusioner og vaccinationer. 13.3 Det rheumatologiske afsnits forskning omkring juvenil rheumatoid arthrit er relateret til vævstypefordeling, immunstofforekomst, kæbevækst og optræden af iridocyklit, desuden pågår en efterundersøgelse af patienter, bl.a. overført fra Fysiurgisk Hospital i Hornbæk. 13.4 Afdelingens afsnit for klinisk genetik er meget produktiv, der arbejdes med problemer omkring præ434 Universitetets årbog 1984 og postnatal diagnostik og forskes omkring nyerkendte stofskiftesygdomme og deres behandling. Der foregår undersøgelser omkring værdien af den etablerede tidlige diagnostik af myxødem men også DNA-restrictions polymorfi er taget op, ligesom der arbejdes med konduktoropsporing som ved muskeldystrofi, hæmofili og alfa-l-antitrypsinmangel. Det er netop lykkedes at dyrke svedkirtelceller. Ved samarbejde med afdelingens klinik for børn med cystisk fibrose er man således i gang med basale undersøgelserover kirtelfunktionen ved denne sygdom, hvis prænatale diagnose i øjeblikket søges sikret gennem børstesømsanalyser og amnionvæske. 13.5 Afsnittet for cystisk fibrose og lungesygdomme har projekter vedrørende genlokalisation af cystisk fibrose, og et systematisk forskningsarbejde om den rette behandling af disse børns infektioner foregår sammen med Seruminstituttets mikrobiologiske afdeling på Rigshospitalet, ligesom afsnittets cilielaboratorium foretager en række undersøgelser vedrørende ciliefunktionen ved infektioner og allergiske tilstande, herunder leucotrieners virkning på ciliefunktionen. Allergiklinikken foretager afprøvning af inhalationsbehandling med corticoider, og der samarbejdes med famakologisk institut omkring histaminfrigørelsen ved fødemiddelprovokation, ligesom der foregår undersøgelser af effekten af hyposensibilisering og teofyllaminbehandling; en undersøgelse om sammenhæng mellem amning og mælkeallergi er netop afsluttet. 13.6 Det børnekardiologiske afsnit er optaget af udviklingsarbejde omkring ekkocardiografi; kliniske undersøgelser foregår vedrørende endocarditforekomsten i Danmark og optræden af hjerneabsces hos børn med medfødte hjertesygdomme, ligesom langtidsprognosen for børn med ductus persistens og pulmonal hypertension undersøges. 13.7 Det endocrinologiske afsnit samarbejder med børneafdelingen på Københavns Kommunes Hospital i Hvidovre, specielt om udvikling af kræft i ikke nedstegne testes, hvortil er knyttet udviklingsarbejder vedrørende testishistologi. Der pågår et forskningsprogram om for tidlig pubertet hos børn med hjerneskade, og iøvrigt arbejder nævnte lungeafsnit med diabetesudvikling hos patienter med cystisk fibrose, mens en undersøgelse af insulins cellulære binding foregår i samarbejde med diabetesafsnittet på fødeafdelingen. 13.8 Neonatalafdelingen fortsætter sit udviklingsarbejde omkring respiratorbehandling af nyfødte, der foregår tillige projekter vedrørende forebyggelse af hjerneblødning på små præmaturer, ligesom der arbejdes med problemer omkring intravenøs ernæring af spæde og behandling af gulsot hos sådanne. Afdelingen har startet en epidemiologisk undersøgelse afforekomsten af hypercholesterolæmi hos børn. 14. Føde- og gynækologisk afdeling Y. 14.1 Rigshospitalets fødeafdeling har opbygget et kromosomlaboratorium, der arbejder med udvikling af semiautomatisk kromosomanalyseudstyr. Til stadighed arbejdes med kromosomanalysers betydning omkring prænatal diagnostik og nærmere belysning af en række medfødte misdannelser. Det reproduktionsbiologiske laboratoriums arbejde i tilknytning til børneafdelingens endocrinologiske funktion er omtalt. Et betydningsfuldt udviklingsprojekt foregår omkring kunstig befrugtning og ægtransplantation. Afdelingens diabeteslaboratorium undersøger svangerskabets sukkersygefremkaldende virkning, arbejder med en metode til diagnosticering af asymptomatisk sukkersyge i svangerskabet, ligesom der arbejdes med den høje misdannelseshyppighed hos børn af diabetiske mødre, bl.a. ultralydundersøgelsers betydning. Ultralydlaboratoriet er en hjørnesten i afdelingens forskning- og udviklingsarbejde vedrørende fostervandsprøvetagning. Der er også udviklet rutiner til blodprøvetagning på fostre, bl.a. med mulig hæmofili, ligesom der arbejdes med transfusion af fostre i livmoderen påvirket af rhesussygdom. Der arbejdes med biofysiske undersøgelser af fostre, herunderet større projekt i samarbejde med fødeafdelingen i Herlev omkring værdien af elektronisk fødselsovervågning, bl.a. i forhold til fødslens igangsætning. 14.2 Det gynækologiske afsnit arbejder med projekter omkring kræft i livmoderhals og vulva, men også behandlingen af urinincontinens undersøges systematisk. Afsnittets forskning er selvfølgelig også relateret til problemerne omkring infertilitet og den nævnte in vitro fertilisation, men også til kontraception. 15. Børnepsykiatrisk afdeling OB. Der foretages efterundersøgelser af et af verdens største anorexia nervosa-patientmaterialer. Der arbejdes særligt i øjeblikket med tidligere anorexia nervosa-patienters funktion som mødre, man prøver at finde prognostiske faktorer i det hele taget for disse patienter; deres vækstforhold beskrives, og endelig vurderes optræden af sukkersyge hos disse patienter. Et andet større igangværende arbejde er en 30 års-undersøgelse af patienter fra børnepsykiatriske afdelinger. Man samarbejder med psykiatrisk børnehospital i Riisskov omkring forekomsten af fragilt X-kromosom og omkring udvikling og beskrivelse af børnepsykoser, ligesom man er involveret i udarbejdelse af nye diagnostiske principper. Man samarbejder med den børnepsykiatriske afdeling i Lund omkring dexamethasonreDet lægevidenskabelige Fakultet 435 pressionstesten. Endelig er man i gang med at etablere et helsetjenesteforskningsprojekt i samarbejde med socialcenter og praktiserende læger i hospitalets optageområde. 16. Psykiatrisk afdeling 0. Forskningen er dels knyttet til afdelingens psykokemiske ambultorium, hvor der arbejdes med undersøgelser omkring manio-depressiv psykose, specielt vedrørende biologiske markører som adrenalin og peptidhormoner. Affektive tilstande søges iøvrigt beskrevet ved forskellige rating-scales, receptorer for forskellige anti-depressiva studeres, ligesom effekten af intravenøs og peroral behandling med sådanne stoffer undersøges. Der arbejdes også med farmakokinetiske undersøgelser af antiepileptika hos gravide. Der foregår en bred klinisk forskning omkring sexologiske problemer, også det klinisk-psykologiske afsnit arbejder med sexologiske patienter, men også omkring patienter med kromosomabnormitet og organisk betingede psykoser, specielt i relation til temporallapsepilepsi. 17. Neuromedicinsk afdeling. Hospitalets neuromedicinske afdeling har et tæt samarbejde med klinisk fysiologisk afdeling på Bispebjerg Hospital om måling af hjernens regionale gennemblødning, specielt ved tomografisk registrering af optagelsen og udvaskningen fra hjernen af inhaleret 133Xenon. Undersøgelser er centreret omkring patienter med cerebrovaskulære sygdomme, herunder patienter i antihypertensiv behandling, men også patienter med dissemineret sclerose undersøges. En række andre forskningsprojekter omkring denne patientgruppe pågår; der registreres kliniske data og behandlingsmetoder, og autonome symptomer evalueres. Cerebrovaskulære sygdomme udforskes også vedrørende den antithrombocytaggregerende behandling med acetylsalicylsyre samt værdien af hæmodilution ved akut apoplexi hos patienter med høj hæmatokrit. Der foregår en betydelig forskning omkring hovedpine, hvor behandlingsprincipper evalueres, specielt overfor hemicrani. I disse undersøgelser indgår arbejde med ergotamins farmakodynamik. Mere grundforskningspræg har afdelingens forskning omkring blodhjernebarrierens permeabilitet, hvor der er udviklet særlige autoradiografiske teknikker. Ligeledes arbejdes med indikatordiffusionsmetoden. Man har ved de udviklede teknikker været i stand til at påvise, at der er principielle forskelle mellem glucoses og aminosyres transport over barrieren, således opkoncentreres aminosyrer i endotelcellerne. Eksperimentelle undersøgelser har iøvrigt fortrinsvis drejet sig om forskellige patofysiologiske karakteristika ved eksperimentel allergisk encephalopati, der er en eksperimentel model for akut encephalit eller for dissemineret sclerose. Afdelingen neuropsykologiske forskning beskæftiger sig med etablering af normal-materiale og forekomsten af neuropsykologiske symptomer efter aneurysmeoperationer og efter exposition for organiske opløsningsmidler undersøges. 18. Neurokirurgisk afdeling. På neurokirurgisk afdeling arbejdes med bl.a. hypofysens sygdomme. Flere undersøgelser pågår, således spontanforløbet af hypofyseadenomer, den pituitære apopleksi med adenomnekrose, det akutte sinus cavernosus syndrom, men også aseptisk meningitis, subarachnoidalblødning uden aneurysme og den tomme sella undersøges. For at belyse subarachnoidal blødning måles hjernens gennemblødning med mXenon inhalation ved vasospasmer og arterievæggens kollagenindhold hos patienter med aneurysme beskrives. Der arbejdes med anastomoseoperation ved karotisog mediaokklusion og iskæmisk penumbra, hvor den selektiv neuronale nekrose i den iskæmiske penumbra hos mennesket beskrives. Undersøgelse af den kortikale gennemblødning ved okklusion af arteria cerebri media på katte pågår også. Desuden arbejdes med måling af hjernens gennemblødning og metabolisme med '"Xenon-inhalation hos patienter med kranietraume og forhøjet intrakranielt tryk, inklusive vurdering af vasokonstriktorisk behandling med hyperventilation og teofyllamin. En kaloriesufficient sondeernæring af patienter med kranietraume indgår i et sygeplejeforskningsprojekt. Endelig undersøges virkningen affacetledskoagulation på habituelle rygsmerter udløst ved facetledsartrografi med intraartikulær lidokainblokade. 19. Dermatologisk afdeling H. Der arbejdes med en bred vifte af kliniske projekter. Et øjeblikkeligt hovedforskningsemne er undersøgelser af patofysiologi samt diagnose og behandling af Raynauds syndrom. Der arbejdes med mave-tarmkanalens forhold ved progressiv systemisk sclerose. Forskning er i gang omkring lokaliseret Ehlers-Danlos syndrom og steroidsulfatase ved ichthyosis og pseudo- Kaposi sarcom m.m. I dise undersøgelser er det først og fremmest ultrastrukturen beskrevet ved elektronmikroskopi, der er i centrum. Der arbejdes med det immunologiske respons på forskellige infektioner som ringorm og andre svampelidelser. Mere grundforskningspræg har undersøgelser af basalmina i basocellulære carcinomer og i hudorgankulturer. Der arbejdes også med immunhistokemiske undersøgelser af forskellige typer kollagen ved bindevævssygdomme. Mere kliniske projekter er bl.a. immunologiske undersøgelser af fodsvamp på unge mænd før og efter militærtjeneste og behandling af generaliseret sclerodermi med hæmmere af bindevævsnydannelse. Det venero436 Universitetets årbog 1984 logiske forskningsarbejde er relateret til diagnosticering af gonorré ved hjælp af Gonozymetest, syfilisinfektioner udforskes ved hjælp afelektromikroskopi, og der er særlige forskningsprojekter omkring leucoderma syfiliticum. 20. Øjenafdeling E. Den brede forskningsprofil samler sig om 4 spor. I det ene undersøges virkningen af lysbehandling på nethindesygdommen ved sukkersyge, specielt vurderes nethinde- og årehindekarrenes pulsationsforhold, øjets tryk og nærindstillingsevne, samt øjevæggenes elasticitet og hornhindens følsomhed. Diabetiske øjensygdommes forekomst hos gravide undersøges. Hovedformålet er at udskille særlige risikofaktorer. Desuden arbejdes der med undersøgelser over dynamisk synsstyrke, hvorunder bl.a. gennem elektroretinografi synsproblemer vedrørende objektive bevægelser vurderes. Resultaterne af de sædvanlige kliniske synsprøver med stationære objekter er af mindre værdi for trafik- og arbejdssituationer. En særlig betydningsfuld forskning er udviklet på øjenafd. vedrørende måling af udsivning af injiceret fluorescein i øjets glaslegeme. Disse permeabilitetsundersøgelser er koncentreret omkring sukkersygepatienter, men blod-retinabarrierens forhold undersøges nu også ved hypertension, dessemineret sclerose og ved tapeto-retinal degeneration. Afdelingen arbejder tillige med tidlig diagnose af grøn stær, med elektrofysiologiske og organiske elementer ved skelen, med visuel evoked response ved forskellige nethindesygdomme, og som en mere arbejdsmedicinsk opgave arbejdes der med dataskærmproblemer. I samarbejde med øjenafdelingen på Københavns Amts Sygehus i Gentofte er igangsat et projekt omkring hornhindens topografi. 21. Øre-, næse-, halsafdelingen. 21.1 Ved audiologisk laboratorium fortsættes forskningen omkring hjernestammeaudiometri til obj. registrering af hørelsen hos børn og nyfødte samt ved diagnostikken af cerebellopontine tumorer og affektioner i hjernestammen. Herudover undersøges andre auditive responsmønstre, højfrekvensaudiometri samt trommehindeimpedans og mellemøremuskelrefleksers afhængighed af trykgradienter i mellemøret. Herudover foregår et videnskabeligt samarbejde med teoretiske institutter, specielt Danmarks Tekniske Højskole. 21.2 Ved oto-neurologisk afsnit fortsættes computernystagmografi- undersøgelser til undersøgelse af vestibulær funktionsnedsættelse, fortsatte undersøgelser med arbejdsmed. klinik vedrørende malersyndrom samt en række undersøgelser af ligevægtssansens betydning af tyngdekraften med henblik på udarbejdelse af et forslag til Spacelab-forsøg pågår. 21.3 Ved oto-patologisk laboratorium foregår fortsatte lys- og elektromikroskopiske undersøgelser af mellem- og indre øre ved en række hyppigt forekommende sygdomme, endvidere fortsættes en flerårig forskningsaktivitet ved allergiske lidelser i næsen, forkølelse samt cilie- og sekretundersøgelse ved visse kroniske luftvejsinfektioner. 21.4 Ved foniatrisk laboratorium foretages kliniske og videnskabelige undersøgelser af patienter med stemme-, tale-, og sprogforstyrrelser, specielt energifordelingen i talespektret hos normale og hos patienter med forskelligartede stemmelidelser. 22.Anæstesiologisk afdeling AN. Afdelingen er engageret i et større medicinsk-historisk projekt vedrørende udarbejdelsen af en bibliografi over anæsthesiologisk litteraturi 100-året 1847-1950. Dagens anæsthesiologiske problemer undersøges bl.a. gennem transcutan CVmåling ved påvisning af sister chromatides som tegn på anæstheticas vævstoksiske virkning. Der arbejdes i det hele taget med metaboliske og hæmodynamiske ændringer ved anæsthesi, herunder også undersøgelse af hjernegennemblødningen under extracorporal cirkulation. Desuden undersøges anæstheticas luftforureningsefTekt, ligesom der er arbejde i gang omkring epidural anæsthesi og axillarisblokader. 23. Klinisk immunologisk afdeling. Immunologiske problemer er i centrum aflægevidenskabelig forskning i disse år. En række forskellige projekter er beskrevet i de foregående afsnit. Den kliniskimmunologiske afdeling på Rigshospitalet, der fungerer som hospitalets blodbank og vævstypelaboratorium, arbejder også med en række projekter. Her skal nævnes associationsstudier i forskellige populationer mellem blodtypemarkører, komplement C3-type og forekomst af cardiovaskulære manifestationer, herunder hypertension. Man arbejder også med in vitro-undersøgelser af relationen mellem erythrocytters C3-receptorer og ABO-MNSs-antigenstrukturen, ligesom man arbejder med forekomst af hepatitis -markører og hepatitisantistoffer i bloddonerpopulationen, og disse markørers betydning for smitterisiko ved blodtransfusioner. Mere epidemiologisk præget er en undersøgelse af forekomsten af en hypertension i bloddonerpopulationen, og bedømmelse af risikoen for cardio-vaskulære tilfælde i relation til blodtapning. Vævstypelaboratoriet arbejder primært med HLAvævstypesystemet. Hertil er knyttet andre undersøgelser over menneskets immunapparat. HEA-vævstyDet lægevidenskabelige Fakultet 437 pesystemets opbygning og forskningen heromkring er intensiveret ved fokusering på restriktionenzym fragment længde polymorfi. Laboratoriet driver et internationalt register for HLA og sygdom, og man er involveret i udviklingsarbejde omkring nyre- og knoglemarvstransplantation, som tidligere beskrevet. Menneskets immunsystem udforskes gennem cellemarkørfunktionsundersøgelser ved forskellige immundefekttilstande, specielt AIDS og præ-AIDS, men også knoglemarvstransplanterede patienter følges i restitutionsfasen, ligesom forholdene ved mononucleose søges nærmere belyst, samtidig med at man er involveret i de immunnologiske metoders betydning for diagnostik og klassifikation af akutte leukæmier. 24. Klinisk kemisk afdeling. Afdelingen har i en årrække arbejdet med forskning omkring åreforkalkningssygdommes årsager. Afdelingens forskning er nu centreret omkring de regulatoriske peptider. Man arbejder med opklaring af peptidernes funktion og betydning ved neuropsykiatriske sygdomme, mave-tarmkanalens sygdomme og sukkersyge, idet man koncentrerer sig om nogle fa peptidesystemer, gastrin/CCK, insulin, PP og somatostatin. Der er en række forskningsaktiviteter i gang omkring vitamin B12 og dets transportproteiner. Man arbejder med påvisning af hæmoglobinabnormiteter, og der foretages sammen med neonatalafdelingen forskning omkring den parentale ernæring med bl.a. aminosyrer. Overflytning af Kommunehospitalets koagulationslaboratorium til Rigshospitalet har yderligere aktiveret den klinisk-kemiske forskning omkring hæmofili, hvor der allerede, som beskrevet under den pædiatriske forskning, arbejdes med inhibitor- og faktorbestemmelser. 25. Klinisk farmakologisk afdeling. Forskningen foregår ved udvikling af analysemetoder for bestemmelse af antiepileptica, psykofarmaca og neuroepileptica i biologiske væsker, ligesom det særlige klinisk-farmakologisk afsnit samarbejder med en række af hospitalets afdelinger omkring klinisk gennemprøvning af medicin. 26. Radiologisk afdeling X. Forskningen er relateret til samarbejdet med hospitalets mange kliniske afdelinger. Af særlige forskningsprojekter kan nævnes sammenligning af radiologiske og nuclearmedicinske undersøgelser ved svulstpåvisning hos børn, arbejde med forbedring af metoderne til undersøgelse af medfødte hjertelidelser og lidelser i hjertets kranspulsårer. Afgørende for hospitalets forskning har været etablering af en Cl-helkropsscanner, til supplering af den kranielle computer-tomografi, der blev etableret allerede i 1974. 1.2 Frederiksberg Hospital Forskningsvirksomhed: En del afdelinger på Frederiksberg Hospital giver kliniske kurser til lægevidenskabeligt studerende fra sektion III, hvorfor Frederiksberg Hospital som sektion IV og V's undervisningshospitaler har en række kompensationsstillinger. På lærerplan er kun ansat kliniske lektorer. Den til disse knyttede forskning kan beskrives som følger: 1. Kirurgisk afdeling A. 5 ortopæd, kirurgiske projekter er angivet, bl.a.: 1.1 Tekniske fejl og komplikationer til total hoftealloplastik a.m. Stanmore. 1.2 En sammenlignende, randomiseret, studie af bivirkninger af dicloxacillin og meticillin ved staphyllococcuc aureus infektioner. 1.3 Klinisk afprøvning af to systemiske thromboseprofylaktiske behandlinger sammenlignet med vanligt regime. 2. Medicinsk afdeling B. 24 projekter om gastroenterologiske emner er angivet, bl.a.: 2.1 Randomiseret gastroskopisk sammenligning mellem mikroenkapsulerede kaliumkloridtabeletter, kaleorid, mikro-K og placebo. 2.2 Kontrolleret undersøgelse af prostaglandin E2 analog og cimetidins effekt på heling af duodenale ulcera. 2.3 Neutrofiles oxidative stofskifte hos patienter med Crohn's sygdom og colitis ulcerosa. 2.4 Indium mærkede leukocytter til påvisning af inflammatorisk tarmsygdom. 2.5 Cardiomyopathi ved alkoholisk levercirrhose omfatte de flere delprojekter. 3. Psykiatrisk afdeling D. 18 projekter angivet, bl.a.: 438 Universitetets årbog 1984 T4 kinetik ved depression, autonome forstyrrelser ved skizofreni, TRH-test og suicidalrisiko og manibehandling. 4. Medicinsk afdeling E. 28 projekter angivet inden for medicinsk endokrinologi, bl.a.; 4.1 Kinetiske undersøgelser af thyroniner hos hypermetabole med maligne lidelser 4.2 Renalclearance og kinetik af frit T4, T3 og rTj. 4.3 Undersøgelser over sympatisk og parasympatiske nervesystem ved hyper- og hypothyreose. 4.4 Thyreoglobulinantistoffers betydning ved måling af thyreoglobulin i serum. 4.5 Ts's bindingsforhold til cellekærner, effekten af Ca-blokkere på glukagonstimuleret C-peptid respons. 4.6 Undersøgelse over insulinpumpebehandling sammenlignet med multiple insulininjektioner ved vanskeligt regulerbar diabetes mellitus. 4.7 Sekundær failure ved peroral antidiabetesbehandling. 5. Gynækologisk afdeling F. 14 projekter angivet, bl.a.: 5.1 RIA bestemmelse af S-HCG, prolaktinproduktion i decidua, VIP i spermaplasma. 5.2 Langtidsbehandling af postmenopausale kvinder med østrogen-gestagen. 6. Kirurgisk afdeling K. 1 7 parenkymkirurgiske projekter angivet, bl.a.: 6.1 Cimetidin ved cancer ventriculi. 6.2 Cytostatica ved blærepapillom. 6.3 Urodynamisk vurdering ved hyper- og hypothyreoide. 7. Medicinsk afdeling M. 20 cardiologiske projekter angivet, bl.a.: 7.1 Hæmodynamisk effekt af samtidig behandling med disopyramid og atenolol hos patienter med iskæmisk hjertesygdom. 7.2 En sammenligning af verapamil og atenolol ved hypertensio arterialis. 7.3 Sammenlignende undersøgelse af betablokker og calciumantagonist ved hjerteinsufficiens. 8. Øjenafdelingen. 1 projekter angivet, bl.a.: 8.1 Epidiomiologisk undersøgelse over forekomsten af retrobulbær neurit hos patienter i behandling med antabus. 8.2 Virkning af cyklosporin A på uveitis. 8.3 Undersøgelse af bindevæv i sclera hos patienter med kronisk glaukom. Indholdet af glykosaminoglyconer i kammervæske fra patienter med glaukom. 9. Røntgenafdelingen. 4 projekter angivet, bl.a.: Vurdering af øjenmuskler ved CT-scanning hos hyperthyreoide patienter med og uden exophtalmus. 10. Anæsthesiologisk afdeling. 1 projekter angivet, bl.a.: 10.1 Postoperative halssmerter. Betydning af intubationstraumet. 10.2 Thrombocytfunktionen i tilslutning til kirurgisk stress. 11. Pathologisk Institut. 1 projekter angivet, bl.a.: I 1.1 Cytologisk screening af 1000 mænd 60-70 år i Frederiksberg kommune for blærecancer. 11.2 Immunhistokemisk påvisning af9 serumproteinfraktioner i arterievæg ved arteritis temporalis. 12. Klinisk kemisk afdeling. 15 projekter angivet, bl.a.: 12.1 Vitamin D-analyse. 12.2 HDL cholesterol ved thyreoidealidelser, samt HDL cholesterol ved diabetes mellitus. Det lægevidenskabelige Fakultet 439 12.3 Atoxisk struma: T3 og T4 kinetik, samt proteinbinding af thyreoideahormoner. 12.4 Matematiske modellers evne til at beskrive laboratorieresultaters diagnostiske værdi, 12.5 Sygdommens indflydelse på frit/bundet valproat og phenytoin. 2: Klinisk sektion IV 2.1 Københavns Kommunes Hvidovre Hospital 1. Medicinsk hæmatologisk afdeling. På afdelingen foregår såvel regulær klinisk forskning som patientrelateret basal forskning. Førstnævnte omfatter deltagelse i en række prospektive randomiserede undersøgelser vedrørende behandling af akut og kronisk leukæmi, myelomatose og morbus Hodgkin. Den patientrelaterede basalforskning er centreret om henholdsvis in-vitro undersøgelser af myelomcellers vækstmønster og lactoferrin-receptor på monocytter. Sidstnævnte har primært til hensigt at karakterisere receptorens funktion i jerntransport til makrofager. Myelomcellers vækstmønster søges vurderet i langtidskulturer, idet specielt monocytters/makrofagers og T-lymfocytters betydning for regulering af immunglobulinsekretionen ved myelomatose og forskellige cytostatikas virkning på cellulært niveau vurderes under anvendelse af et plaque-forming cell assay. Endelig foretages i samarbejde med andre hæmatologiske afdelinger epidemiologiske undersøgelser over forekomsten af akut leukæmi i Danmark og en analyse af leukæmogene faktoreres betydning herfor. Aage Drivsholm 2. Afdelingen for endokrinologi og metabolisme. Afdelingens forskningsaktiviteter ligger indenfor klinisk endokrinologi og metabolisme med hovedvægten på to områder, 1. energiomsætningen og 2. mineralomsætningen. 2.1 Aktiviteterne vedrørende energiomsætning omfatter kontrollerede kliniske afprøvninger af forskellige regimer til behandling af moderat og svær adipositas (fedme); parallelt hermed undersøges hormonelle forskydninger hos den ubehandlede og behandlede adipositaspatient. En mindre serie arbejder belyser morfologiske og biokemiske leverforandringer ved svær adipositas. Den nyeste forskningsaktivitet tilsigter at bedømme sådanne hormonale ændringer, som via legemets varmedannelse (termogenese) kan have patogenetisk betydning for udvikling af adipositas. Afde- 15 Årbog 1984 lingen bestræber sig for på alle niveauer at oplyse om adipositas og adipositasbehandling. 2.2 Aktiviteter vedrørende mineralomsætning omfatter kontrollerede kliniske afprøvninger af farmaka til forebyggelse og behandling af postmenopausal osteoporose (knoglesvind) og nyrestenssygdomme. En epidemiologisk undersøgelse af 70-årige kvinder tilsigter at afdække risikofaktorer for udvikling af postmenopausal osteoporose. I samarbejde med de klinisk kemiske afdelinger her og på KASHerlev og onkologisk afdeling I, Finseninstituttet, evalueres en 4-timers fasteurin- og blodprøveopsamlingsprocedure til differentialdiagnostik ved sygdomme med forstyrret blodkalkregulation (P- og U-Ca-ion, S-iPTH, nefrogen cAMP/GF, TmP/GF, m.v.). Endelig udføres i samarbejde med klinisk immunologisk, klinisk fysiologisk og klinisk kemisk afdeling et udviklingsarbejde omfattende noninvasive metoder til vurdering af skeletomsætningen ved metaboliske knoglesygdomme. Målingerne omfatter skeletspecifik 24-timers retention af 99m-Tc-MDP, dynamisk knoglescintigrafi og radioimmunologisk måling af det osteoblastspecifikke protein, osteocalcin, og sammenholdes med udfaldet af traditionelle, non-invasive metoder (S-basiske fosfataser og fU-knoglemetabolitter). Flemming Quaade 3. Medicinsk reumatologisk afdeling. Forskningen omfatter følgende områder: 3.1 Undersøgelser af indevævsstofskiftet, specielt kollagenstofskiftet ved kroniske, inflammatoriske reumatiske sygdomme med henblik på at vurdere forskellige analysers egnethed som mål for sygdomsaktivitet og sygdomsforløb. 3.2 Granulocytfunktionen hos patienter med kroniske, inflammatoriske reumatiske sygdomme. 3.3 Muskelfysiologiske undersøgelser ved forskellige typer gigtsygdomme. 3.4 Undersøgelser af knoglestofskiftet ved osteoporose, herunder virkningen af behandling med glukokortikoider. 3.5 Klassifikations- og prognosestudier hos patienter med systemiske bindevævssygdomme. 3.6 Kontrollerede kliniske forsøg af virkningen af remissionsinducerende farmaka ved reumatoid arthritis. 3.7 Undersøgelser afbindevævsstofskiftet ved eksperimentelle kroniske inflammationer, herunder eksperimentelle karvægsinflammationer. Undersøgelserne 440 Universitetets årbog 1984 omfatter såvel in vivo som in vitro undersøgelser på vævskulturer. I disse modeller analyseres virkningen af antireumatika samt interaktionen mellem immunsystemet og bindevævet. Ib Lorenzen 4. Kardiologisk afsnit. 4.1 Forskningen har arteriosclerotisk hjertesygdom som hovedinteresseområde. I øjeblikket er forskningen koncentreret omkring de metaboliske forhold i det iskæmiske myokardium, udviklingen af hjerteinfarkt samt mulige metoder til akut intervention ved hjælp af thrombolyse i de tidligste faser af infarktudvikling. 4.2 Desuden pågår studier over magnesiums forhold og betydning ved forskellige iskæmiske tilstande i hjertet. 4.3 I samarbejde med neuromedicinsk afdeling foretages studier over hjertet som embolikilde ved transitorisk cerebral iskæmi og embolia arteriae cerebri. 4.4 Endvidere foretager afsnittet løbende undersøgelser ved hypertensio arterialis, specielt sekundær til nyrearterie- stenose, hvor afdelingen har et samarbejde med hospitalets klinisk fysiologiske afdeling og røntgenafdeling m.h.p. transluminal dilatation af nyrearterie- stenoser. 4.5 Slutteligt kan det anføres, at afsnittet har flere mindre projekter igang vedrørende forskellige præparater ved angina pectoris. Ib Christiansen 5. Hepatologisk afsnit. Afdelingens forskning har hovedvægten liggende inden for den kliniske hepatologi. 5.1 Inden for diagnostiske metoder evalueres bl.a. forskellige billeddiagnostiske teknikker (ERCP, UL, NMR), computer-diagnostik, hepatitis-serologi (bl.a. HBV-DNA) og værdien af procollagener. 5.2 Terapeutiske vurderinger foretages for en række medikamentelle behandlinger af kroniske leversygdomme (testosteron, penicillamin, prednison, cyclosporin A, malotilat) overvejende i form af multicenter randomiserede undersøgelser. Desuden evalueres værdien af Denver-shunt ved ascites og sklerosering af øsofagusvaricer. I samarbejde med klinisk fysiologisk afdeling udforskes patofysiologiske aspekter ved udviklingen af ascites og hormonelle forandringer hos alkoholiserede kvinder. Erik Juhl 6. Kirurgisk gastroenterologisk afsnit. 6.1 Afdelingens væsentligste forskningsområde, ulcussygdommene, er på grund af de medicinske behandlingsmetoder væsentligt koncentreret om blødende ulcera og behandlingsresistente recidivsår, og vi planlægger i øjeblikket multicenterundersøgelse indenfor disse to specialområder. 6.2 Basalforskning af gastrointestinale hormoner er udvidet med histamin og histaminreceptorernes effekt på gastrointestinale hormoner, hypothalamus og hypofyse. Undersøgelserne omfatter såvel klinisk kontrollerede forsøg som eksperimentelle arbejder med henblik på disputats. 6.3 Indenfor cancerområdet udføres kontrollerede undersøgelser over adjuverende medicinsk behandling ved cancer ventriculi og cancer pancreatis. 6.4 Afdelingen har øget forskningen af akut og kronisk pancreatitis, dels vedrørende behandling, dels vedrørende ætiologiske sammenhænge. De kliniske arbejder suppleres med eksperimentelle undersøgelser med henblik på disputats. 6.5 Herudover gennemføres undersøgelser over organismens reaktion på traumer og frisætningsmekanismer og modificerende faktorer samt kontrollerede kliniske studier over postoperativ rekonvalescens. Nye teknikker er afprøvet, dels i pilotundersøgelse, dels i kontrollerede forsøg. 6.6 Endelig har afdelingen deltaget i langvarige kontrollerede forsøg over medicinsk ulcus-behandling i samarbejde med praktiserende læger. Poul M. Christiansen 7. Urologisk afsnit. Afdelingen har for tiden en række videnskabelige projekter kørende, enkelte i samarbejde med andre urologiske centre: 7.1 DAVECA-projektet, som skal belyse betydningen af strålebehandling, evt. i forbindelse med kirurgisk behandling ved avanceret cancer vesicae. 7.2 DATECA-projektet, som skal belyse den onkologiske, medicinske behandlings værdi som adjuverende terapi ved cancer testis. Desuden belyses carcinoma in situ problematikken i den kontralaterale testis. 7.3 Flow-cytometriske undersøgelser hos patienter med blærecancer. 7.4 Dyrkning af blærecancer-celler (på Fibigerlaboratoriet) til påvisning af cellernes malignitetspotentiale. 7.5 Kontinuerlig telemetrisk urodynamisk registreDet lægevidenskabelige Fakultet 441 ring hos patienter med visse former for vandladningsforstyrrelser (igangværende disputatsarbejde). 7.6 Hydronephroseprojekt i samarbejde med KASHerlev — til belysning af de hydrodynamiske forhold i de øvre urinveje hos patienter med hydronephrose. 7.7 Terodilinprojekt — til belysning af dette stofs effekt på »the unstable bladder«. 7.8 Zoladex-projekt - til belysning af LHRH-agonistvirkningen ved cancer prostatae. 7.9 En række mindre projekter, som belyser antibiotikaprofylaksens betydning ved transurethrale indgreb og arbejder, som mere tager sigte på en vis produktkontrol indenfor de sygdomskategorier som i særlig stor udstrækning findes på en urologisk afdeling. Hans-Georg Iversen 8. Ortopædkirurgisk afdeling. Udover »produktionskontrol« af standardbehandling af visse frakturer, især hoftenære femurfrakturer samt af enkelte rheumakirurgiske indgreb, er forskningen koncentreret om: 8.1 Resultater af knæalloplastik og vurdering af risiko for proteseløsning udfra kliniske parametre og bedømmelse af røntgenfoto og scintigrafi. 8.2 Chrondromalacia patellae. Her undersøges hyppigheden af denne lidelse i relation til dysplasi affemoropatellarleddet vurderet ved standard røntgenoptagelser og arthroskopisk bedømmelse af patellas sporing under knæleddets bevægelser. Samtidig undersøges prospektivt effekten af korrigerende operation for patellas sporing. 8.3 Thromboseprofylakse. En prospektiv randomiseret og dobbelt blind undersøgelse aflavdosis heparin og dihydroergotamins profylaktiske effekt over for postoperativ dyb venethrombose efter elektiv hoftekirurgi. Hos alle patienter (300) udføres jod111 plasmin scanning og ved positivt fund foretages phlebografi. Denne undersøgelse er den mest sikre diagnostiske metode mens plasminscanning giver både falske positive og negative resultater. Hyppigheden af dyb venethrombose, ca. 10% er signifikant lavere end vist i andre materialer (ca. 50%) formentlig grundet profylaktisk brug af kompressionsstrømper hos alle patienter over 40 år. Svend Rosendahl 9. Afdelingen for plastikkirurgi og brandsårsbehandling. Afdelingens forskning i 1984/85 falder indenfor forskellige områder. De fleste områder er tværfaglige og indebærer et samarbejde med teoretiske institutter, både fra 1. dels og 2. dels området og kliniske afdelinger. 9.1 Problemerne i forbindelse med fri transplantation af allograft. Der forskes i blodgennemstrømningen i normal hud og forbrændt hud, målt med laser-doppler teknik - muliggørende bestemmelse af brandsårs dybde. Bestemmelse af huds levedygtighed ved forskellige metoder, iltoptagelse, kuldioxid-produktion etc.; muliggørende en hurtig (mindre end 1 min. varende) bestemmelse, om netop denne hud er levedygtig og graden af levedygtigheden. Bestemmelse af overlevelsestiden af allograft sat i relation til immunologiske egenskaber, specielt antallet af Langerhans' celler. Bestråling med ultraviolet lys — dyrkning i forskellige forsknings-medier. Den således behandlede huds egenskaber: baktericide? Cancerogene? 9.2 Inhalationsskader/brandsårsskader/lungeskader. Måling af skaderne ved hjælp af laser-doppler teknikken under bronchoskopi. Analyse af gasser? 9.3 Klinisk opgørelse. Muliggørende iværksættelse af forebyggende indsats og forbedring af kliniske resultater. Specielt opgørelse af senresultater efter brandskader, efterbehandlet efter to forskellige metoder ved et randomiseret klinisk forsøg. 9.4 Forskning i den mandlige impotens. Kortlægning af årsager og muligheder for behandling. 9.5 Forskning indenfor historien. Brandsårsbehandlingens historie indtil år 1900. Bent Sørensen 10. Patologisk afdeling. Forskningsaktiviteten er centreret om følgende hovedområder: 10.1 Lever. I samarbejde med en række kliniske afdelinger i hovedstadsområdet udnyttes bioptisk materiale forskningsmæssigt specielt vedrørende viral- og toksisk hepatitis med henblik på korrelation mellem ultra- og lysmikroskopiske fund og serologiske, biokemiske og kliniske variable samt forløb. I forbindelse med denne aktivitet skal nævnes undersøgelse vedrørende T- og B-lymfocytternes betydning for udvikling af kronisk hepatitis og/eller cirrose og undersøgelser vedrørende 15' 442 Universitetets årbog 1984 immunologiske reaktioner ved progession af leverlidelser. I samarbejde med nationale og internationale kliniske afdelinger forskes inden for fibrogenesen ved alkoholiske og non-alkoholiske leverlidelser. Det bioptiske materiale, der omfatter alle trin i bindevævsudviklingen undersøges ultrastrukturelt ved transmissionsscanningselektronmikroskopi samt lysmikroskopisk. Endvidere arbejdes med histokemiske undersøgelser samt immunperoxydaseundersøgelse med mono- og polyklonale antistoffer for kollagentyper samt fibronektin og laminin. I samarbejde med hepatologisk afdeling, Hvidovre Hospital, forskes ved ultrastrukturelle undersøgelser vedrøende de tidlige sinusoideforandringer i levervæv hos alkoholikere. Den såkaldte »kapillarisation« af sinusoidevæggen kan korreleres til de ændrede hæmodynamiske forhold og de ændrede permeabilitetsfund samt den nedsatte levercellefunktion, der karakteriserer denne patientgruppe. På grundlag af biopsimateriale og rumlige rekonstruktioner arbejdes med nyere patogenetiske modeller for udvikling af de forskellige cirrosetyper. 10. 2 Testis. I samarbejde med DATEGA-gruppen arbejdes med udvikling af markører med henblik på anvendelse dels på vævssnit ved subklassifikation af tumorer og dels som serummarkører. Dette forskningsområde har givet grundlag for en mere detaljeret histogenetisk udredning af de meget polymorfe testistumorer og har kunnet henføre de forskellige typer til kendte sekvenser i den normale embryogenese. 10.3 Hæmatologi. I samarbejde med hæmatologisk afdeling, Hvidovre Hospital, forskes inden for kromosomanomalier ved myelomatose og de forskellige leukæmiformer med henblik på at korrelere til stadie, behandling, remission og relaps. 10.4 Histokemi. I samarbejde med internationale centre og WHO arbejdes med problemerne vedrørende farvereaktioner og de forskellige farvemidlers kemiske struktur med henblik på udarbejdelse af internationale rekommendationer vedrørende valg af farvestof og dettes anvendelse, når der ønskes reproducerbare farvereaktioner. /'. Christoffersen 11. Børneafdelingen. Hovedparten af forskningsafktiviteten vedrører børneendokrinologiske og andrologiske emner. 11.1 Den normale pubertetsudvikling belyses i en longitudinel undersøgelse af en gruppe drenge, som følges fra pubertetens begyndelse til voksenalderen. Specielt udforskes spermarchen (tidspunkt for frigørelse af de første sædceller), idet sammenhængen mellem pubertetsudviklingen og kønsmodmingen ikke er udforsket hos drenge. De første resultater viser overraskende, at spermarchen sker på et meget tidligt tidspunkt i pubertetsforløbet. Denne viden har bl.a. betydning ved kliniske problemstillinger f.eks. ved behandling med hormoner og cytotoxiske stoffer, der i særlig grad synes at påvirke germinale celler ved igangsættelsen af sædcelledannelsen. 11.2 I en longitudinel undersøgelse af patienter med Turners syndrom undersøges effekten af østrogener på pubertetsvæksten. 11.3 Et andet forskningsområde vedrører udviklingen af germinale celler i barndommen og sammenhængen mellem carcinoma in situ testis. De sidste par års forskning, som er udført i samarbejde mellem Rigshospitalet og Hvidovre Hospital, har vist, at abnorme infantile germinale celler i barndommen kan være ophav til testiscancer senere i livet. Dette er bl.a. påvist hos drenge, hvor testiklerne ikke er steget ned i pungen ved fødslen og hos børn med hermafroditisme. I øjeblikket undersøges også effekten af leukæmibehandling på de germinale celler. Dette spørgsmål er blevet aktuelt p.g.a. de gode resultater ved leukæmibehandling, som ofte resulterer i overlevelse. 11.4 Som det enste sted i landet har afdelingen etableret et biologisk assay til bestemmelse af vækstfaktoren, somatomedin, eller insulinlignende vækstfaktor. Måling af vækstfaktorkoncentrationen hos børn i væksthormonbehandling har vist sig at give et godt fingerpeg vedrørende behandlingseffekten, ligesom bestemmelsen benyttes i sjældnere former for vækstforstyrrelser. Der foregår for øjeblikket et forsøg på at etablere radioimmunologisk bestemmelse af denne vækstfaktor, dette foregår i nært samarbejde med Hagedorn Forskningsinstitut. Der er herved mulighed for at gennemføre en mere omfattende analyse af vækstens biologi, også når det drejer sig om fostervækst og tilstande med vækstforstyrrelser i øvrigt. 11.5 Afdelingen har i flere år studeret effekten af behandling af patienter med adrenogenitalt syndrom med glucocorticosteroider og mineralosteroider. I øjeblikket undersøges hormonbehandlingens indvirkning på serumkoncentrationen af 1 7 hydroxyprogesteron, androstendion, testosteron og renin. Hensigten er at opnå den bedst mulige langtidseffekt specielt m.h.p. at give patienterne en optimal vækst og udvikling. Desuden har man udforsket sammenhængen mellem visse HLA typer og adrenogenitalt syndrom. Det lægevidenskabelige Fakultet 443 11.6 Afdelingen har en kvindemælkscentral, som forsyner de øvrige børneafdelinger på Sjælland med kvindemælk. I tilknytning hertil drives forskning vedr. kvindemælkens betydning for vækst og trivsel. Specielt undersøges i øjeblikket sammenhængen mellem kvindemælks sammensætning og trivslen hos præmature børn. Niels E. Skakkebak 12.4.8 Igangsættelse af fødsel og abort med prostaglandin E2 og dets analoger i forskellige applikationsformer. 12.5 Undersøgelse over Villusbiopsi-metodens værdi og risici til kromosom- og enzymundersøgelse af fosteret tidligt i graviditeten. Finn Lundvall 12. Gynækologisk/obstetrisk afdeling. 12.1 Klinisk forskning indenfor gynækologisk onkologi, såvel præcancroser som cancer. Cancer og præcancose i vulva er et afdelingsspeciale indenfor Københavns Kommune. Dysplasia cervicis uteri, diagnostik og behandling, herunder gravide kvinder, er et andet område. Afdelingen deltager i et randomiseret projekt vedrørende cytostatisk behandling af cancer ovarii. 12.2 Basisforskning vedrørende ovulation med undersøgelse af såvel dyre- som menneskefolliklers indhold af mitosefremmende og -hæmmende stoffer samt cellulære forhold. Desuden undersøgelse af ægcellens vækstbetingelser. 12.3 Infertilitetsundersøgelser, specielt af spermas forhold med hensyn til fertilitetsevne. 12.4.1 Urogynækologiske problemer: undersøgelse af de forskellige diagnostiske metoders prædiktive værdi ved diagnosen af forskellige incontinenstyper, specielt med henblik på forbedret diagnostik af urin-stressincontinens og -urgeincontinens ved forskellige urodynamiske metoder i samarbejde med urologisk og radiologisk afdeling. Klinisk kontrollerede undersøgelser af forskellige farmakas terapeutiske effekt over for motor-urgeincontinens. 12.4.3 Undersøgelser af indikationsstilling med henblik på forskellige operationsmetoder for stressincontinens og efterundersøgelse af patienter, opereret med en ny-introduceret, forbedret operationsteknik. 12.4.4 Undersøgelser over kvantiteringen af urinincontinens hos kvinder. 12.4.5 Evaluering i graviditetens 3. trimester afsymfyse- fundusmål, ultralydundersøgelse og hormonparametre med henblik på intrauterin vækstretardering. 12.4.6 Værdien af tidlig ultralydscanning i graviditeten og serumalfafoetoprotein med henblik på påvisning af misdanneler hos fosteret. 12.4.7 Værdien af transcutane foetale blodgasmålinger under fødslen hos risikopatienter. 13. Neuromedicinsk afdeling 13.1 Epilepsiforskning. Hovedvægten ligger inden for den kliniske epileptologi. 13.1.1 Inden for de diagnostiske metoder vurderes forskellige diagnostiske teknikker (alm. EEG, 24-timers ambulant EEG optagelse, video-telemetrisk EEG optagelse, CT-scanning og NMR-scanning). 13.1.2 Terapeutiske vurderinger foretages for en række nye medikamentelle behandlinger af kroniske intraktable epilepsier (Gammavinyl-GABA, Elunarizin, Oxkarbazepin, Beta-karboliner, folinsyreantagonister). Interaktioner mellem anvendte antiepileptika og almindeligt anvendte pharmaca undersøges. Bivirkninger af de anvendte antiepileptika vurderes ved et testbatteri af neuropsykologiske undersøgelser for al karakterisere antiepileptikas indvirkning på højere psykiske funktioner. Virkningen af medikameter på gravide patienter med epilepsi undersøges i samarbejde med obstetrisk afdeling. 13.1.3 Desuden udforskes patofysiologiske aspekter ved udviklingen af epilepsi hos rotter og mongolske ørkenrotter med undersøgelse af celletab i hjernen efter forskellige anfaldstyper. 13. 2 Det autonome nervesystem. 13.2.1 Forskningen indenfor dette område fokuserer specielt på det autonome nervesystems indflydelse på legemets hæmodynamiske forhold, idet der foretages udredning af kardiovaskulære refleksmekanismer, hjertets pumpefunktion, gennemblødning i cerebrum, perifere muskelvæv og subcutis. Desuden undersøges koncentrationen af katekolaminer og diverse andre hormoner i blod og spinalvæske, ligesom forandringer i alfa- og betareceptorfunktion og -antal søges vurderet. 13.2.2 Effekten af diverse behandlingsregimer vurderes klinisk og ved gentagelse af de ovenfor beskrevne undersøgelser under behandling. 13.2.3 Der arbejdes med en mere systematisk udredning af årsagerne til apoplexia cerebri (carotis steno444 Universitetets årbog 1984 ser, koagulationsabnormiteter, cardielle embolikilder), og afprøvning af forskellige behandlingsprincipper, herunder thrombocytaggregationshæmning, fibrinolysestimulation, AK-behandling med K-vitamin antagonister og carotis endarterectomi. 13.2.4 Vedrørende kronisk toksisk encephalopati søges udarbejdet mere faste diagnostiske kriterier, bedømmelse af de neuropatologiske forandringer hos mennesker, og beskrivelse af de sociale konsekvenser, herunder sagsbehandling ved erstatningsudmåling. 13.3 Parkinsonforskning. 13.3.1 Der gennemføres dobbelt-blind forsøg vedrørende deprenyleffekten på patienter med langtids-bivirkninger under dopabehandling. Et nølepræparat af madopar gennemprøves på en lignende gruppe patienter. Endelig påbegyndes et 5 års, lavdosis pariodelforsøg som multicenter undersøgelse. 13.3.2 Tetrahydrobiopterin gennemprøves på nogle fa patienter, samtidig med at katekolamin-udskillelse og -indhold i spinalvæske, urin og blod vurderes. 13.4 Dyskinesibehandling, herunder Tourettebehandling, gennemprøves løbende med nye medikamenter. Behandling af essentiel tremor med fluperlapin har især givet lovende resultater. 13.5 Laboratoriet. 13.5.1 Her fortsætter undersøgelser over uridin stofskiftet, hvor især krampeanfald på mus har været genstand for undersøgelse. 13.5.2 Effekten af amfetamin, clozapin og haloperidol på uridinoptagelsen i musehjerner er ligeledes undersøgt. 13.5.3 Undersøgelsen af en gruppe schizofreni-hjerners indhold af celler i en række mesolimbiske strukturer fortsætter. 14. Neurokirurgisk afdeling. Afdelingen beskæftiger sig udelukkende med klinisk forskning. Eoruden at deltage i et landsdækkende projekt til undersøgelse af cerebrale aneurysmer er afdelingen igang med en efterundersøgelse af patienter, der er opereret for discusprolaps i 1983 med henblik på operationsresultat og incidens af infektionskomplikationer. Endvidere deltager afdelingen i et projekt sammen med røntgenafdelingen og neuromedicinsk afd. om kontrastundersøgelse af den dervikale spinalkanal og i et projekt med anæstesiafdelingen om blodtryksnedsættende anæstesi ved aneurysmeoperationer. Afdelingen har derudover planlagt en undersøgelse af iskæmiske læsioner i forbindelse med karspasmer ved subarachnoidalblødninger og vil i samarbejde med klinisk-kemisk afd. og kirurgisk afd., Sundby Hospital, undersøge C-reaktivt proteins predictive værdi ved svære hovedtraumer. G. Thornval 15. Øjenafdelingen. Afdelingen har især tradition indenfor glaukom og den ydre del af øjet. 15.1 Bivirkninger ved glaukomtabletbehandling (acetazolamid) er søgt forebygget med zinktilskud (H. Dahl & K. Nørskov), glaukom-screenede er eftersøgt (J. Elmojensen). 15.2 Conjunctival-cytologiske undersøgelser har kunnet fortsættes, takket være vores specielt uddannede laborant gennem 12 år Gitte Oehlenschlæger. Vore resultater er på opfordring forelagt ved 1. Inernationale Tårefilmsymposium (3 foredrag af Norn i Texas, USA). Yderligere metoder er udarbejdet og anvendt på ergoftalmologiske emner (rockwool, terpentin), oversigt er givet i basisbog for arbejdsmedicin. 15.3 Tåresekretionsmetode (Schirmers test) er kritisk vurderet i studenterforsøg og i forskellige modifikationer. Tårernes indhold af celler og aktive stoffer (lactoferrin, fibronectin, immunglobulin) undersøges ved standardiseret inflammation (Ole Lund Jensen, B. Gluud). Der afsløres hidtil ikke undersøgte tårebestanddele og disse parametres eventuelle indbyrdes relationer søges afklareret. 15.4 Kæmpepapil-conjunctivit er studeret i forbindelse med visse suturtyper. Chlamydia-conjunctivit og keratit hos nyfødte er studeret af I-L.. Mølgaard i samarbejde med gynækologisk og mikrobiel, afd. AIDS og cytomegalovirus er undersøgt af K. Manier. B. Gluud har studeret udtørring i forbindelse med stæroperation (vitalfarvning). 15.5 Norn har fortsat sine oftalmogeografiske undersøgelser af ydre øje (pigment-, sferoid og lipidaflej ringer hos eskimoer og mongoler, sammenlignet med hvide). De episclerale lipidaflejringers relation til blodlipidmønsteret undersøges. 15.6 E. Krogh har studeret effekten af prostaglandininhibitor- behandling ved cataract extraction og alkohols påvirkning af elektrofysiologiske parametre (Visual evoked response). Det lægevidenskabelige Fakultet 445 15.7 Ortoptisk afdeling har undersøgt stereotests værdi for afsløring af amblyopi og foretaget virksomhedsundersøgelse af Hvidovre Hospitals personale med forskellig metodik for at bedømme værdien af en synsscreener. Redaktionsvirksomhed: Norn har redigeret Acta Ophthalmologica (chief editor), forfattet Lægemiddelkatalogets øjenafsnit og oversigtsartikler i lærebøger og tidsskrifter. Krogh har forfattet en bog om glaukom og sammen med A.H. Simonsen undersøgt effekten af forskellige kirurgiske indgreb ved hæmorrhagisk glaukom, der er en tilstand med meget dårlig prognose. M. Norn 16. Øreafdelingen. På afdelingens histolaboratorium foregår lysmikroskopiske undersøgelser efter whole-mount præparering af slimhinder fra de øvre luftveje, p. t. specielt larynx, med henblik på kortlægning af antallet af sekretoriske elementer hos normale og ved forskellige lidelser. Desuden arbejdes med vævskultur efter explantmetoden, til undersøgelse af keratiniseringsprocesserne i normal hud og i mellemøreepithelet ved kronisk otitis media, specielt ved cholesteatom. Henning Sørensen 17. Anæstesiologisk afdeling. 17.11 forbindelse med generel anæstesi til neurokirurgiske patienter (kraniotomier) undersøges hjernens blodgennemstrømning og iltoptagelse. Undersøgelse af den centrale hæmodynamik foretages peroperativt på samme patientkategori. 17.2 På patienter med store brandsår undersøges peroperativt central hæmodynamik. 17.3 I forbindelse med regional analgesi (spinal eller epidural) undersøges for tiden ændringer i evoked potentialer, endvidere ændringer i kredsløbsfunktion i forbindelse med spinal analgesi. 17.4 Postoperativt undersøges den antiemetiske effekt af metoklopramid, endvidere effekten af transkutan elektrisk nervestimulation herunder postoperativ analgesibehov og endokrint-metaboliske ændringer. 17.5 På Intensiv Terapiafsnit undersøges virkningen af ketanserin på den centrale hæmodynamik på patienter med akut respirationsinsufficiens og endelig hæmodynamiske følger af højfrekvent ventilation ligeledes på patienter med akut respirationsinsufficiens. Georg Cold 1. Klinisk kemisk afdeling. Forskningen omfatter udviklingsarbejde, patientrelateret forskning og basal forskning med klinisk sigte. 18.1 Udvikling, evaluering og forbedring af analysemetoder og apparatur. Nye radioimmunometoder til trijodthyronin, thyroxin og thyreoideastimulerende hormon. Nye automatiserede nephelometriske metoder til fibrinrelaterede antigener og antithrombin, Enzyme linked immunosorbent assay (ELISA) for placentalaktogent hormon, c^foetoprotein, C-reaktivt protein, vævsplasminogenaktivator (t-PA) og Immunoglobulin-M-Rheumafaktor inkl. matematiske beregningsmodeller. Immunoelektroforetiske metoder til Complement faktor C3d og C4, Laktose i modermælk og ny metode til blødningstid. Udvikling af strategier for udvælgelse af kombinationer af analysekvantiteter, med henblik på optimal udnyttelse af eksisterende resourcer. En strategi for rekvisition af thyreoideafunktionsanalyser er udviklet og afprøvet. 18. 2 Den patientrelaterede forskning. Undersøgelse af antithrombin, t-PA og dennes specifikke inhibitor hos 3 familier med recidiverende thromboser, forsøg på forbedret hæmostase ved behandling med fibrinolysehæmmer af brandsårspatienter under hudtransplantation, undersøgelse af magnesiums rolle i udvikling afiskæmisk hjertesygdom. Den calcium-metaboliske forskning omfatter undersøgelser af perimenopausale endocrinologisk/mineral- metaboliske ændringer af potentiel betydning af pathogenese til post-menopausal osteoporose, identificering af simple undersøgelser med henblik på prediction af post-menopausal osteoporoseudvikling og fraktur. Desuden foretages undersøgelser af calcium homoeostase i relation til ændringer i karakteren af protein- og complexbinding af plasma calcium. 18.3 Den basale forskning. Vedrører det fibrinolytiske enzymsystem, herunder t- PA, en specifik ny inhibitor for t-PA og den progredierende stimulerende effekt af fibrin under nedbrydning på t-PA aktiveringen af plasminogen, dannelsen af forskellige molekylære former for plasminogen og plasmin ved aktivering i plasma. Hertil kommer studium af de forskellige molekylære former for (^plasmin inhibitor og antithrombin. 19. Radiologisk afdeling. Forskningen indenfor det billeddiagnostiske speciale foregår af gode grunde for den overvejende dels vedkommende i nært samarbejde med hospitalets kliniske afdelinger. 446 Universitetets årbog 1984 I det forløbende år har det udmøntet sig i et samarbejde med endokrinologisk-medicinsk afdeling omkring den kirurgiske behandling af adipositaspatienter, medens radiologisk afdeling sammen med gastroenterologisk afsnit har bearbejdet resultaterne af interventionsradiologi ved obstruktiv ikterus samt lavet sammenlignende undersøgelser over ultralyddiagnostik og røntgendiagnostik ved galdeblærelidelser. Sammen med klinisk fysiologisk afdeling har man vurderet værdien af de non-invasive undersøgelsesmetoder, isotopscintigrafi og CT-hjernescanning i forhold til hinanden samt i samarbejde med urologisk afdeling bedømt recidivfrekvens af urethralstrikturer efter urethrotomi. Hans Rovsing stitutets cytogenetiske afdeling. Det er håbet at undersøgelsen vil give en database til brug for at udtrække risikogrupper for almindelige sygdomme som DM, psoriasis, seronegativ arthropati m.fl. DNA recombinant- analyse tænkes anvendt som en af metoderne til identificering. Et andet igangværende projekt foretages i samarbejde med Københavns øvrige psykiatriske afdelinger og har til hensigt systematisk at undersøge, hvorledes byens psykiatriske »skadestuer« anvendes af befolkningen og med hvilke midler og procedurer det akutte psykiatriske behandlingsbehov imødekommes her. Et ganske nystartet projekt, endnu ikke designet, er begyndelsen til en systematisk undersøgelse af »liaison psychiatry« dvs. psykiatriens og psykologiens hidtil uløste opgaver i det somatiske hospitalsvæsen. Joseph Weiner 2.2 Kommunehospitalet Psykiatrisk afdeling. På Kommunehospitalet, psykiatrisk afdeling er der løbende forskningsprojekter igang, dels og overvejende ved det til afdelingen knyttede »Psykologisk Institut «, dels under metodologisk og designmæssig vejledning heraf. Forskningen er baseret på en mangeårig erfaring med populationsstudier og prospektive undersøgelser med henblik på at belyse genetiske, somatiske, psykologiske og sociale faktorers betydning for opståen, forløb og prognose ved skizofreni, depression, alkoholisme og andre psykiatriske lidelser. Projekterne foregår i samarbejde med videnskabelige institutioner i USA. Der er publiceret et stort antal artikler i internationale tidsskrifter, og nyligt er to disputatsarbejder indsendt til bedømmelse ved henholdsvis Københavns og Lunds universitet. I planlægningsfasen er en stor »kohorteundersøgelse « omfattende 10.000 børn, som i en 3-års periode fødes på KKHH. Den sigter på at undersøge stress-faktorer og life-events i forældrenes liv og fødselsforløb og børnenes mentale- og fysiske udvikling i de første 18 levemåneder. Der indgår ca. 30 delprojekter inden for mange brancher af medicinen, herunder Kennedy In- 2.3 Bispebjerg Hospital Dermato-venerologisk afdeling A. På Bispebjerg Hospitals dermato-venerologiske afdeling A foregår både klinisk og mere basal patientrelateret forskning. Sidstnævnte foregår i laboratoriefaciliteter opbygget efter 1975 med henblik på eksperimentel dermatologi, herunder specielt inflammations-biokemi, -patologi,-immunologi, hudfysiologi og hudfarmakologi. I 1984 er fra afdelingen ialt udgået 36 videnskabelige arbejder plus en række abstracts inden for ovenstående områder, herunder et disputatsarbejde omhandlende hudsygdomsmønsteret i Danmark samt en guldmedalje-belønnet afhandling omhandlende infektiøs/ toksisk anæmi hos patienter med skinnebenssår. En række af arbejderne omhandler prostaglandinernes og leukotrienernes rolle ved betændelsestilstande i huden og ved type I allergiske reaktioner. En anden serie af arbejder omhandler bredt venerologiske emner, og et enkelt emnekompleks, omhandlende syfilis serologi er for nyligt indleveret med henblik på disputatsbedømmelse. /. Søndergaard Det lægevidenskabelige Fakultet 447 3: Klinisk sektion V 3.1 Københavns Amts Sygehus i Gentofte I. Medicinsk hæmatologisk afdeling C. 1.1 Biokemiske og patojysiologiske undersøgelser. 1.1.1 Studier af vitamin (cobalamin) absorptionsforholdene samt undersøgelser over de cobalamincoenzymafhængige enzymsystemer bl.a. ved hjælp afdeoxyuridin suppressions testen. 1.1.2 Studier over kvantitative variationer af haptocorrin og tanscobalamin i biologiske væsker samt subtype klassifikation af transcobalamin hos patienter med myelo- og lymfoproliferative tilstande (kronisk myeloid leukæmi og malignt lymfom). 1.1.3 Undersøgelser over receptorer for kemotaxi og fagocytose i subcellulære fraktioner af granulcytter (plasmamembran, azurofile og granula og specifikke granula). 1.1.4 Laktoferrins betydning for jernhomeostasen undersøges på isolerede humane monocytter og betydningen af plasma laktoferrin som parameter for granulocytaktivering undersøges hos patienter i hæmodialyse. 1.1.5 Undersøgelser vedrørende bindevævsdannelsen i relation til myeloproliferative sygdomme. 1.1.6 Endelig foretages undersøgelse over komplement Csd- og Epstein-Barr virus-receptoren ved malignt lymfom. 1.2 Metodeudvikling. Til brug ved hæmatologisk diagnostik foregår metodeudvikling omkring kvantiteringen af plasmacobalamin, B|2 absorptionstesten, dU-test, samt ELISA-teknik til måling af Beta II mikroglobulin, laktoferrin, myeloperoxidase og- erytrocyt- samt trombocytantistoffer. 1.3 Epidemiologiske undersøgelser. Disse vedrører maligne hæmatologiske sygdomme. 1.4 Deltagelse i klinisk kontrollerede undersøgelser. Behandlingen af patienter med kronisk lymfatisk leukæmi, akut myeloid leukæmi, Mb. Hodgkin og myelomatose. Erik HippelNiels Ebbe Hansen 2. Kirurgisk afdeling H. 2.1 Venelidelser, herunder klinisk vurdering og fysiologisk måling af de forskellige behandlingsmetoder og forholdsregler mod følger af venelidelser. Dette har været et centralt interesseområde gennem 25 år. 2.2 Målemetoder til registrering af arterielle kredsløbslidelsers sværhedsgrad og behandlingseffekten ved operative og ikke operative behandlingsmetoder samt spontanforløbet. 2.3 Klarlæggelse af urodynamiske målemetoder og deres kliniske anvendelighed ved urinvejslidelser. Specielt har man beskæftiget sig med nervøst betingede forstyrrelser samt lejeændringer af blæren hos kvinder og effekt af forskellige behandlingsmetoder herfor. 2.4 Klinisk forskning af betydningen af blod i urinen som symptom på urologiske lidelser. 2.5 Kontrollerede kliniske undersøgelser af behandlingsmuligheder inden for det urologiske speciale, først og fremmest blærehalskræft og urinrørsforsnævring, men også - i samarbejde med andre universitetsafdelinger— blærekræft og nyrekræft. Frits Mathiesen 3. Ortopædkirurgisk afdeling T. 3.1 Gennem mange år har afd. T3 beskæftiget sig med videnskabelige projekter i relation til idrætslæsioner, først og fremmest i knæled og fodled. Det har især drejet sig om knæleddet og fodens ligamenter, disses stabiliserende effekt, ders læsioner og påfølgende instabilitetsfænomener i forbindelse hermed. Således har afdelingen konstrueret apparatur til at måle løshedsfænomerner i knæleddet hos patienter dvs. levende personer, hvilket er enestående her i landet. Endvidere har man konstrueret en rig tilmåling afskuffeløshed og sideløshed i fodleddet også hos levende personer. Det førstnævnte apparatur er i øjeblikket ved at blive afprøvet også til måling af stabilitet i knæleddet efter indoperering af kunstige knæled. Specielle knoglelæsioner i relation til de traumer der også giver igament læsioner er ligeledes blevet udforsket både for knæ- og fodleds vedkommende. 3.2 Afd. T3 har ligeledes beskæftiget sig med patellas funktion i knæleddet og patellas anatomiske og patoanatomiske forhold. Endvidere med fasciestrukturer som tractusileotibialis. 3.3 Et forskningsområde, som traditionelt har optaget afd. T2, er hofteledsartrose og endoproteser indopereret i hofteleddet, omkring hvilke der i øjeblikket foregår forskning, ligesom der foregår klinisk forskning 448 Universitetets årbog 1984 angående den bedste måde til osteosyntese af collum femoris frakturer og tidligere pertrochantære frakturer. 3.4 Til afd. T2 har været knyttet et biomekanisk laboratorium, hvor der specielt har været udført forskning ved hjælp af en....? 3.4.1 Undersøgelser af patienters gang på en gangbro under samtidig måling af kraftpåvirkningerne mellem patientens fødder og underlaget under gangen i 3 på hinanden vinkelrette retninger, som registreres elektronisk og databehandles, hvorefter de udskrives elektronisk enten i form af kurver eller kvantitative data. 3.4.2 Laboratoriet råder også over en såkaldt »stance plate«, hvor patienten står med begge ben på pladen. Der er anbragt tryktransducere i de 4 hjørner af pladen, hvorved man kan registrere patientens kropssvajning. Dette er kaldt en kvantitativ Rhombergs test. Denne anordning har været brugt til måling af bl.a. påvirkning af sunde personers svajning under indgift af forskellige medicaminae og anæsteticae. 3.4.3 Man har i øvrigt i relation til laboratoriet i det seneste års tid udført ultralydsresonansmålingerforat undersøge knoglehelingen efter frakturen specielt i tibia. Vi regner med også at fortsætte disse aktiviteter på afd. T. Til biomekanisk laboratorium har foruden de forskellige læger været knyttet en udstationeret militærnægter, som regel ingeniører. Klaus Jacobsen 4. Patologisk-anatomisk institut. 4.1 Urologisk pato-anatomi. De urotelderiverede tumorer er genstand for undersøgelser, som især retter sig imod histologisk gradering og tumorernes evne til karinvasion. 4.2 Gastroenterologisk pato-anatomi. Afdelingen foretager undersøgelser af sygdommen kollagen colitis og af forekomsten af tumorer i appendix. 4.3 Gynækologisk pato-anatomi. Undersøgelserne omhandler sammenhængen mellem virusinfektioner og dysplastiske epitelforandringer på portio uteri. 4.4 Paleopatologi. I samarbejde med Nationalmuseet og Grønlands landsmuseum udfører og koordinerer afdelingen undersøgelser af humant vævsmateriale fra arkæologiske fund, først og fremmest fra Grønland. 4.5 Kræftforekomsten i Grønland. I samarbejde med det grønlandske sundhedsvæsen og Cancerregisteret deltager afdelingen i dels en retrospektiv kortlægning, dels en løbende registrering af forekomsten afkræft i Grønland og hos grønlændere, bosat i Danmark. 4.6 Andet. I samarbejde med sygehusets forskellige kliniske afdelinger udarbejdes til stadighed kortere, kasuistiske meddelelser. J. P. Hart Hansen 5. Børneafdelingen. 5.1 Pædiatrisk gastroenterologi. Børneafdelingen, KAS Gentofte er den eneste børneafdeling i landet med lands/landsdelsfunktion i mavetarmsygdomme hos børn. Som følge heraf indlægges børn med som regel svære mave-tarmsygdomme fra alle egne af landet i afdelingen - dog naturligt nok væsentligst fra øst for Storebælt. De mave-tarmsygdomme, som vor forskning væsentligst koncentrerer sig om, er følgende: 5.1.1 Kroniske diarrétilstande med malabsorption (nedsat fødeoptagelse fra tarmen) fx. forårsaget af svære følgetilstande efter akut betændelse i mavetarmkanalen — eller som følge af intolerans overfor forskellige fødemidler (fx. gluten) eller egentlig fødemiddelallergi. Afdelingen var den første børneafdeling, som tog anvendelsen af tyndtarmsbiopsier i brug til hjælp ved det diagnostiske arbejde. 5.1.2 Malabsorption (nedsat optagelse fra tarmkanalen) af kulhydrater (specielt mælkesukker (laktose) og rørsukker (sukrose) ) er et særligt forskningsområde, som for mælkesukkerintolerancens vedkommende undersøges i samarbejde med firmaet NOVO, som har fremstillet et specielt enzympræparat til nedbrydning al mælkesukker. Undersøgelsesresultaterne er lovende og vil muligvis kunne anvendes i U-landssammenhæng. Vedrørende de under punkt 1 og 2 omtalte forskningsaktiviteter skal afdelingens mangeårige samarbejde med medicinsk-gastroenterologisk afdeling F, KAS Gentofte og biokemisk afdeling C, Panuminstituttet fremhæves. Det lægevidenskabelige Fakultet 449 5.1.3 Akut mave-tarmkatar hos børn. Siden 1976 har børneafdelingen interesseret sig meget herfor. Specielt har forskningen koncentreret sig om det såkaldte rota-virus, som første gang blev opdaget 1973. Forskningen er foregået i et meget tæt samarbejde med afdelingen for klinisk virologi, instituttet for medicinsk mikrobiologi, Københavns Universitet. Gennem denne kombination af teoretisk og klinisk forskning har vi kunne bidrage ret så væsentligt til forståelsen afde immunologiske mekanismer, som udspiller sig, når et lille barn bliver inficeret med rota-virus, som er den hyppigste årsag til akut mave-tarmkatar hos små børn både herhjemme og i udviklingslandene. Vore resultater ser nu også ud til at kunne få betydning for fremstillingen af vaccine mod rota-virus. 5.1.4 Inflammatoriske tarmsygdomme. Siden 1971 har vi haft et tæt samarbejde med medicinsk gastroenterologisk afdeling C, KAS Herlev vedrørende de såkaldte inflammatoriske tarmsygdomme (blødende tarmkar; colitis ulcerosa og mb. Crohn). Ved at sammenlægge resultaterne for både børn og voksne med disse sygdomme til et materiale for hele Københavns amt, har vi haft mulighed for at opnå et repræsentativt udtryk for disse sygdommes udbredelse, symptomer m.v. - et udtryk som kan anvendes for landet som helhed. Da tilsvarende muligheder for sådan epidemiologisk forskning kun findes få andre steder i udlandet har de her indhentede forskningsresultater haft stor betydning for en nærmere forståelse af disse sygdomme. 5.1.5 Tyridtarmjunktionen hos børn med cystisk fibrose. I samarbejde med børneafdelingen, Rigshospitalet undersøger vi tyndtarmsfunktionen hos børn med cystisk fibrose (sejslimsygdommen) m.h.p. en mere hensigtsmæssig kostsammensætning til disse patienter. 5. 2 Pædiatriske lungesygdomme. I samarbejde med afdelingen for klinisk virologi, instituttet for klinisk mikrobiologi, Københavns Universitet, har vi undersøgt årsagerne til, symptomerne ved og forekomsten afakut-lungebetændelse hos børn. Denne tilstand er hyppigst forårsaget af virus, og vore undersøgelser har bl.a. vist, at en rutinemæssig anvendelse af antibiotisk behandling til børn med lungebetændelse i langt de fleste tilfælde kan undværes, når børn er indlagt på hospital - en iagttagelse som kan bidrage til at mindske det herskende overforbrug af antibiotika. 5.3 Asthma bronchiale. Børneafdelingen, KAS Gentofte har amtsfunktion for børn med allergiske sygdomme - specielt asthma bronchiale. Vore forskningsaktiviteter har bl.a. vist, at en forskydning fra indlæggelse til ambulant behandling af børn med asthma bronchiale kan foregå med stor fordel for patienterne rent behandlingsmæssigt, samt til økonomisk fordel for samfundet. Diverse medikamentelle behandlingsprincipper i astmabehandlingen er endvidere blevet vurderet. 5.4 Neurologi. Gennem ca. 20 år har afdelingen specielt ineresseret sig for småbarnsalderens hyppigste krampeform — feberkramperne. Afdelingen har gennem denne lange erfaring kunnet bidrage ret så væsentligt til vurdering af den prognostiske betydning af tilstanden (bl.a. m.h.t. udvikling af senere epilepsi) — samt til forståelsen af forskellige medikamentelle profylaktiske behandlingsregimers effekt. P. A. Krasilnikoff 6. Neuromedicinsk afdeling. Hovedindsatsen fra såvel klinisk assistent som professor har koncentreret sig om hovedpine. I en række arbejder har man beskrevet den regionale cerebrale blodgennemstrømning under migræneanfald i detaljer. Blodgennemstrømningen er abnorm ved klassisk migræne, men normal ved almindelig migræne. Dgr er således holdepunkter for at disse to underformer patofysiologisk er temmelig forskellige. Abnormiteterne ved klassisk migræne er yderst karakteristiske og nok i virkeligheden patognomoniske. Der er tale om gradvis udbredning af nedsat blodgennemstrømning lokaliseret til hjernens cortex og ledsaget af abnormiteter vedrørende regulationen af hjernens blodgennemstrømning. De beskrevne abnormiteter svarer til dyreeksperimentelle observationer under fænomenet 'spreading depression', et fænomen der intenst udforskes ved Medicinsk- fysiologisk Institut A. En væsentlig del af arbejdet er foregået i samarbejde med dette institut samt med neuromedicinsk afdeling på Rigshospitalet. Da blodgennemstrømning i hjernen er normal ved almindelige migræneanfald har interessen samlet sig om extracerebrale væv som mulig smertekilde. Det er påvist, at der ikke findes ændriner af muskelflow i musculus temporalis under anfald af almindelig migræne, ligesom regulationen af musculus temporalis kredsløbet er normal. Man har endvidere i samarbejde med professor Ulf Lindblom, Karolinska Institut, udviklet et tryk-dolorimeter, hvorved det til en vis grad bliver muligt at kvantificere ømhed svarende til såkaldte triggerpunkter i den pericranielle muskulatur og dennes senetilhæftninger. Forskellige undersøgelser fra tidligere har tydet på at sådann ømme triggerpunkter er af betydning for smerteoplevelsen ved migræneanfald. I et samarbejde mellem nærværende afdeling, neurokirurgisk afdeling KAS Glostrup og 450 Universitetets årbog 1984 klinisk farmakologisk afdeling, Lunds universitets sygehus foregår der histokemiske undersøgelser af perivaskulære nervetråde langs arteria temporalis superficialis samt histokemiske undersøgelser af muskelvæv. Sideløbende hermed undersøges de påviste potentielle transimtterstoffers mulige algogene virkning ved injektion i musculus temporalis. Et større igangværende projekt vedrører dissemineret sclerose. Formålet er at undersøge det visuelle system med en række forskellige metoder for at fastlægge disse metoders sensitivitet og specificitet samt variabilitet ved gentagne undersøgelser. Afdelingen har deltaget i udvikling af en protokol til dansk multicenter undersøgelse afantihypertensiv behandling af arteriel hypertension ved akut apoplexia cerebri. Jes Olesen er medlem af styringsgruppen. Endvidere har man udviklet en apoplexi-scorings-skala og har valideret denne skala ved undersøgelse af inter og intra observatør variabilitet. Jes Olesen 7. Dermalo-venerologisk afdeling K. 7.1 Klinisk forskning. Den kliniske forskning har især været centreret om de 3 talmæssigt store dermatologiske sygdomme, nemlig atopisk dermatit, psoriasis og kontakteksemer. Forskningen har omfattet kontrollerede terapeutiske dobbelt- blind undersøgelser, pharmakokinetiske undersøgelser over nye medikamenter samt beskrivelse af nye kliniske sygdomsbilleder. Afdelingen har udviklet nye undersøgelsesmetoder af allergiske og irritative kontakteksemer. Der er beskrevet og udviklet undersøgelsesteknik for en helt ny type eksem, såkaldte protein kontakteksemer, en sygdomsenhed, der først er beskrevet på afdelingen. 7. 2 Eksperimentel forskning Dermatologisk afdeling K, KAS Gentofte er forholdsvis ny og er åbnet i 1969. Den eksperimentelle forskning ved afdelingen har i nogen grad været hæmmet af manglende bevilling af apparatur. Der er kompenseret for denne apparaturmangel ved at læger, tilknyttet afdelingen, har foretaget eksperimentelt arbejde, enten ved afdelinger i udlandet eller på andre forskningsinstitutioner. Den eksperimentelle forskning har specielt været centreret omkring videre udvikling af dyremodeller for påvisning af kontaktsensibilisering. Derudover studier over subpopulationer af celler, som indgår i det inflammatoriske respons ved dermatologiske lidelser. 7.3 Samfundsrelateret forskning Herved forstås den forskningsindsats, der specielt beskæftiger sig med epidemiologiske samt profylaktiske aspekter. En række undersøgelser har været specielt rettet mod at beskrive forekomsten af hudsygdommenes hyppighed i befolkningen. Specielt har interessen været omkring nikkeleksemets epidemiologi. Afdelingen råder over et veludbygget allergologisk laboratorium, hvor der hvert år udføres ca. 50.000 enkelte tests. Dette materiale danner grundlag for at følge hvilke kontaktsensibiliseringer, som er hyppige i befolkningen. EDB registreringen af laboratoriets testresultater sammenholdt med klinisk data er under forberedelse fra 1985. Som et eksempel på en praktisk profylaktisk indsats kan fremhæves, at afdelingen i sin forskning har medvirket til, at cement med lavt kromatindhold er blevet introduceret lovmæssigt i Danmark fra 1982, hvilket allerede har og må forventes yderligere at reducere antallet af kromateksemer i bygningsindustrien i fremtiden. Aktuelt pågår forskning for at give faste retningslinier for en profylakse omkring nikkeleksemet. Niels Hjorth/J. Roed-Petersem/ Torkil Menné 8. Øjenafdelingen Afdelingens forskning falder hovedsageligt indenfor følgende områder. I alle disse områder deltager universitetstilknyttede personer: 8.1 Diabetisk retinopati. Undersøgelse over den diabetiske retinopati har i en lang årrække været afdelingens hovedinteresseområde. Af større videnskabelige projekter kan nævnes: 8.1.1 Fortløbende undersøgelser over den diabetiske retinopati's opståen og forløb hos en gruppe juvenile diabetikere med diabetesdebut før 14-års alderen. Gruppen, der består af 60 diabetikere, er fulgt kontinuerligt i 8 år, hvorved det spontane forløb på denne gruppe har kunnet beskrives. Lignende materialer findes ikke andet steds i verden. 8.1.2 Det har været magtpåliggende at forsøge at finde en praktisk klinisk undersøgelsesmetode, der kunne udsige noget om prognosen ved diabetisk retinopati. Afdelingen har som metode valgt Macular Recovery Time (nyktometri), og undersøgelserne har vist, at metoden er velegnet til at finde de diabetikere, der har risiko for at udvikle proliferativ retinopati. 8.1.3 Afdelingen har sammen med Niels Steensens Hospital i de senere år gennemført kontrollerede studier over insulinmonitoreringens indflydelse på diabetisk retinopati. Resultaterne efter 3-års observation er under bearbejdelse. 8.2 Keratokonus. Afdelingen har de sidste 4 år arbejdet med teoretiske Det lægevidenskabelige Fakultet 451 og praktiske undersøgelser over keratokonus. Arbejdet afsluttes i løbet af det kommende år. 8.3 Senil maculadegeneration. Afdelingen har, sammen med de øvrige universitetsøjenafdelinger i Danmark, deltaget i et pilotstudie over behandlingen af senil maculadegeneration. Pilotstudiet er ved at være afsluttet og der er overvejelse om, at lave et egentlig kontrolleret dansk forsøg på dette område. 8.4 Fluorofotometriske studier. Afdelingen er lige påbegyndt fluorofotometriske studier med henblik på blod-retina barrieren ved diabetes mellitus, maculadegeneration og andre øjengrundslidelser. Hans- Walther Larsen 9. Øreafdelingen. Afdelingens betydelige forskningsområder er følgende: 9.1 Otologi. 9.1.1 Epidemiologi og spontanforløbet af sekretorisk otitis, hvor tre kohorter af børnepopulationer følges og undersøges. 9.1.2 Behandling af sekretorisk otitis, især m.h.p. senresultater af forskellige behandlingsformer. 9.1.3 Studier over pneumatization af processus mastoideus og størrelsen af cellesystemet, såvel på børnepupulationer og på voksne. Røntgnologiskbestemt størrelse af cellesystemet sammenlignes med tidligere patologi. 9.1.4 Evaluering af senresultater efter mellemørekirurgi med forskellige metoder og af forskellige materialer. 9.2 Rhinologi. 9.2.1 Basalforskning over forekomsten og kvantitative relationer af mukøse elementer i næseslimhinden hos patienter med kronisk hypertrofisk rhinit. 9.2.2 Senresultater af næsefrakturer hos børn. 9.3 Hoved- og halsonkologi. 9.3.1 Klinisk forskning af forskellige behandlingsmetoder af tumoerer på hoved og hals. 9.3.2 Basalforskning på nude mice om parotistumorernes vækst af celledeling. 9.4 Slimhindeforskning i nedre luftveje. Bægercellernes kvantitative forhold i små bronchi blev kortlagt. Mir ko Tos 3.2 Københavns Amts Sygehus i Glostrup /. Medicinsk afdeling C. 1.1 Epidemiologisk forskning. Gennem mere end 20 år har afdelingen beskæftiget sig med befolkningsundersøgelser med det formål at belyse sygdomsmønsteret i normalbefolkningen samt at undersøge forskellige risikofaktorers betydning for udvikling af cardiovasculære lidelser. Undersøgelserne udføres på aldersmæssigt veldefinerede befolkningsgrupper og udføres dels som tværsnitsundersøgelser, dels som forløbsundersøgelser. Foruden det cardiovasculære aspekt foretages tillige vurdering af aldringens forløb, sexologiske problemstillinger hos 40-50-årige kvinder, arbejdsmedicinske undersøgelser samt vurdering af sammenhængen mellem saltindtagelse og forekomsten af blodtryksforhøjelse i befolkningen. 1.2 Hypertension. Gennem mere end 10 år har afdelingen i tæt samarbejde med klinisk fysiologisk afdeling deltaget i udredningen af patofysiologiske mekanismers betydning for blodtryksregulationen. Gennem afdelingens hypertensionsambulatorium foretages løbende kliniske afprøvninger af nyere behandlingsprincipper, og i samarbejde med befolkningsundersøgelserne vurderes blodtrykssygdommens spontane forløb i alderskohorter. 1.3 Cardiologisk forskning. Siden oprettelsen af det cardiologiske afsnit med tilhørende cardiologisk laboratorium ved medicinsk afdeling C, har dette afsnit løbende deltaget i udforskningen af diagnosticeringen af det akutte myocardieinfarct herunder deltaget i udviklingen af nye diagnostiske procedurer. En anden vigtig forskningsopgave har været udviklingen af prognostiske indices til belysning af kort- og langtidsprognosen for akut myocardieinfarct. I samarbejde med klinisk fysiologisk afdeling udføres et større projekt til belysning affunktionskapaciteten ved akut myocardieinfarct bedømt ved eccocar452 Universitetets årbog 1984 diografisk og isotopangioscientigrafiske metoder. Herudover deltager afdelingen bredt i den mere almindelige kliniske udforskning afcardiologiske problemstillinger inden for områderne det akutte myocardieinfarct, hjertearytmier, angina pectoris og tidlig behandlingsindsats gennem brug af mobile behandlingsenheder (hjerteambulancer). Arne Leth 2. Medicinsk afdeling F. 2.1 Ulcussygdommens patofysiologi, undersøgt især ved måling af den intraluminale aciditet i ventriklen og i proximale duodenum. 2.2 Undersøgelse over mavesårsmidlers indflydelse på ventriklens syresekretion og den intraluminale aciditet i proximale duodenum. 2.3 Den humane pancreas's normalfysiologi undersøgt ved hjælp af peptidstimulation og under fødestimulation. 2.4 De inflammatoriske pancreaslidelsers epidemiologi, diagnostik, forløb og behandlingsmuligheder. 2.5 De endokrinologiske forhold hos patienter med inflammatoriske pancreaslidelser specielt undersøgt i forhold til diabetes mellitus af type I. 2.6 Den intestinale transittids betydning for den gastroenterologiske klinik, vurderet ved en selektiv transittidsbestemmelse i tyndtarmen og i hele tarmkanalen. 2.7 Kontrollerede kliniske undersøgelser indenfor gastroenterologien især mavesårssygdommen og kronisk pancreatitis. Helge IVormng 3. Kirurgisk gastroenterologisk afdeling D. Afdelingens forskning falder inden for følgende hovedområder: 3.1 Den fysiologiske regulalion af ventrikelsekretionen. Disse undersøgelser er foregået i afdelingens gastroenterologiske laboratorium gennem de sidste 10 år med særlig interesse for den fysiologiske inhibition af ventriklens syresekretion. Takket være et tæt samarbejde med en række aktive peptidforskere, har den peptiderge regulation af ventrikelfunktionen været et centralt punkt i denne forskning i de sidste 5-6 år. Disse undersøgelser er udstrakt til patienter med ulcussygdom for at afsløre, om denne patientgruppe adskiller sig fra normalpersoner med hensyn til regulationen af ventriklens syresekretion. Afdelingen har i en længere periode haft et kandidatstipendiat tilknyttet denne forskning, ligesom den har resulteret i to afsluttede disputatsarbejder. 3. 2 Klinisk epidemiologisk undersøgelse af patienter med neop las tiske polypper i colon og rectum. Siden 1977 er samtlige patienter med adenomer i colon og rectum fulgt og registreret systematisk med henblik på en analyse af de faktorer, der betinger cancerudvikling. Disse undersøgelser er sket i samarbejde med histopatologer samt Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, og i øjeblikket er mere end 800 patienter indgået i denne undersøgelse. En licentiatstuderende er tilknyttet dette projekt. 3.3 Undersøgelser over anal-sphincter-bevarende og analsphincler- rekonstruktiv kirurgi. Afdelingen har indrettet et laboratorium, hvor der kan udføres ano-rektal manometri og elektromyografi. Man interesserer sig her særligt for den normale defækations regulation samt de faktorer, der betinger idiopatisk analinkontinens. Det kliniske formål er en analyse af de rekonstruktive kirurgiske behandlingsmuligheder, man kan tilbyde denne patientgruppe. Endelig foregår en longitudinel opfølgning af alle patienter opereret med sphincter-bevarende operationer for maligne sygdomme i rectum, både med hensyn til helbredelsesrater og funktionelle resultater med de ovenfor angivne metoder. 3.4 Kontrollerede kliniske undersøgelser af kirurgisk gastroenterologiske behandlinger. Afdelingen har igennem en årrække ved prospektive, kontrollerede undersøgelser vurderet effekten af forskellige kirurgiske behandlinger (ulcuskirurgi, herniekirurgi, colonkirurgi). John Christiansen/P. Ejby Poulsen 4. Børneafdelingen. 4.1 Pludselig uventet spædbamsdød. Det sker hyppigt, at spæde børn findes døde i vuggen om morgenen, og man kender ikke årsagen hertil. Desuden findes der tilfælde, hvor spæde børn holder op at trække vejret og bliver blå, men hvor moderen opdager det og når at ruske liv i barnet. Man formoder, at disse tilfælde er inkomplette tilfælde af pludselig uventet spædbarnsdød, og sådanne børn bliver i Glostrup (som det eneste sted i landet) undersøgt i et særligt søvnlaboratorium, således at man kan se, om der er ophold i vejrtrækning eller hjerteaktion. Det lægevidenskabelige Fakultet 453 4. 2 Forhold vedr. børnemishandling og behandling af familier, hvor dette forekommer. Børneafdelingen har i en lang årrække været interesseret i disse problemer og har nu foranlediget, at der er dannet en koordinationsgruppe med deltagelse af læger, socialråpdgivere, børnepsykiatere, sundhedsplejersker, kredslæge, politi, socialforvaltning m.v., og der foretages prospektive undersøgelser inden for dette område. 4.3 Ernæringstilstand i småbarnsalderen med særligt henblik på småbømskost hos indvandrerbørn - forekomst af engelsk syge og blodmangel. Ved en omfattende ernæringsundersøgelse har man i Glostrup fundet væsentlige forskelle i ernæringen hos indvandrerbørn og hos danske børn, blandt andet far de førstnævnte betydelig mindre jern. Undersøgelsen er udført i samarbejde med Statens Husholdningsråd og Hygiejnisk Institut ved Århus Universitet. 4.4 Feberkramper. Afdelingen har gennem mange år beskæftiget sig med feberkramper og vurderet, hvilke behandlingsmetoder der var bedst egnet. 4.5 Infektioner i barnealderen. Der foretages dels undersøgelser over knoglebetændelse og dels over lungebetændelse, hvor vi har deltaget i flere projekter sammen med børneafdelingen, KAS Gentofte og klinisk biologisk afdeling, Rigshospitalet, bl.a. om den kliniske værdi af hurtig diagnostik af viruslungebetændelse. 4.6 Forbedring af blodsukkerregulationen hos børn med sukkersyge. Afdelingen har specialiseret sig i behandling af diabetes, og der er blandt andet udført et forskningsprojekt til vurdering af glukosebinding til hæmoglobin, hvilket kan bruges til vurdering af, om sukkersygen er rigtigt reguleret. Disse undersøgelser er udført i samarbejde med NOVO's Forskningsinstitut og Almen Kemisk Institut (Ørstedsinstituttet). 4.7 Væksthormonmangel og væksthormonbehandling. Sammen med Niels Steensens Hospital er der udarbejdet metode til måling af væksthormon i blodet, og sammen med Nordisk Insulinlaboratorium er der fremstillet et væksthormonpræparat, som har lettet den praktiske gennemførelse af behandling af væksthormonmangel ganske betydeligt. Afdelingen arbejder også sammen med børneafdelingen i Hvidovre vedr. disse emner. Jørgen Vesterdal 5. Neurokirurgisk afdeling H. 5.1 Forskning om det intrakranielle tryk. 5.1.1 Måling af modstanden mod hjemevæskens udløb (CSF's konduktans). Metoden er udviklet af Flemming Gjerris og medarbejdere på Rigshospitalets neurokirurgiske afdeling og med Flemming Gjerris overført til KAS Glostrup i 1983. Metoden er en lumbal eller ventrikulær infusionsmetode under registrering af det intrakranielle tryk. Den er specielt udviklet til at vurdere shuntbehov hos hydrocefale patienter. Metoden er en videreudvikling af andre lumbale infusions- eller perfusionsmetoder etableret i andre laboratorier gennem de sidste 10-15 år, især i Holland og Vest-Tyskland. Undersøgelsen på Rigshospitalet og Glostrup har foreløbig resulteret i en disputats og en lang række kliniske arbejder. En nærmere klinisk-teoretisk vurdering af metoden er under udarbejdelse. Undersøgelsen af CSFkonduktans er også anvendt overfor andre patientgrupper, patiener med forhøjet intrakranielt tryk og patienter med såkaldt benign intrakraniel hypertension samt hos patienter med subarachnoidalblødning, specielt ved tegn til hydrocefalus. 5.1.2 Målinger af det intrakranielle tryk. Det intrakranielle tryk vurderes ved intraventrikulære, subdurale og epidurale målemetoder. Samtidig vurderes det intrakranielle rums elasticitet ved normalt og forhøjet intrakranielt tryk, og patologiske trykstigninger (bølger) registreres. Ved sygdommen »benign intrakraniel hypertension« er der herved opnået flere interessante iagttagelser, suppleret med CSF-konduktansmålinger og bestemmelser af den cerebrale gennemblødning i samarbejde med neuromedicinsk afdeling, Rigshospitalet. 5.2 Undersøgelse af cerebrospinalvæske-transmittere og -hormoner. Hos patienter med normalt eller forhøjet intrakranielt tryk, der får indlagt et kranielt ventrikeldræn, måles indholdet af forskellige neuropeptider i crebrospinalvæsken (CSF). Ligeledes er der udført målinger i lumbalt indsamlet CSF. Undersøgelserne er initieret på Rigshospitalets neurokirurgiske afdeling og videreført det sidste år på KAS Glostrup, neurokirurgisk afdeling. Her skal specielt nævnes undersøgelse af CSFadrenalin og CSF-vasopression. 5.2.1 CSF-adrenalin undersøgelser udføres i samarbejde med psykokemisk institut, Rigshospitalet og medicinsk afdeling F, KAS Herlev. Heri indgår også vurdering af blod-liquorbarriere-passagen af adrenalin og andre neuro-transmittere. 454 Universitetets årbog 1984 5.2.2 CSF-vasopressin er undersøgt hos patienter med forskellige sygdomme med normalt og forhøjet intrakranielt tryk. Ligeledes er blod-liquorbarriere passagen af vasopressin og andre stoffer undersøgt i samarbejde med medicinsk afdeling P, Rigshospitalet og fysiologisk institut C, Københavns Universitet. 5.3 Neuro-epidemiologisk forskning om centralnervesystems tumorer hos børn. Som en videreudvikling af en tidligere disputats over dette foregår der en retrospektiv og prospektiv indsamling af data om centralnervesystemets tumorer hos børn under 15 år i Danmark fra 1960 og fremefter. Indsamlingen af data foregår ved Danmarks 6 neurokirurgiske afdelinger, ved de radioterapeutiske afdelinger, ved Neuropatologisk Institut i Århus og ved Neuropatologisk Institut ved Københavns Universitet. Undersøgelsen tilsigter at vurdere incidens og langtidsprognose for centralnervesystemets tumorer hos børn. Undersøgelserne har foreløbig vist en uændret incidens i Danmark. 5.4 Epidemiologisk og prognostisk forskning ved suharachnoidalblødning. Neurokirugisk afdeling H deltager på lige fod med landets øvrige 5 neurokirurgiske afdelinger i en indsamling af data vedrørende patienter med subarachnoidalblødning. Undersøgelsen har foreløbig resulteret i en lang række publikationer og oplysninger om ætiologien til subarachnoidalblødning, om forekomst afaneurysmer, om prognosen ved subarachnoidalblødning af ukendt ætiologi, om årstidsvariation m.v. 5.5 Klinisk-teoretisk udforskning af betydningen afpræoperativt spateltryk på hjerne. Ved neurokirurgisk afdeling FH, KAS Glostrup og neuro- kirurgisk afdeling KKHH udføres både klinisk og teoretisk forskning om konsekvenserne af spatlers tryk på hjernen. Herunder vurderes i eksperimentelle undersøgelser indvirkningen på den cerebrale regionale blodgennemstrømning ved autoradiografiske metoder, udført i samarbejde med Neuropatologisk Institut, Københavns Universitet. Ved undersøgelserne er der bl.a. fundet en sammenhæng mellem iskæmiskader og brugen af kontinuerlig hjernespateltryk. Flemming Gjerris 3.3 Københavns Amts Sygehus i Herlev I. Medicinsk gastroenterologisk afdeling C. Afdelingens forskning falder for hovedpartens vedkommende inden for fire områder, i hvis aktivitet for alles vedkommende deltager universitetstilknyttede personer ved afdelingen: /. I Betændelses processens biologi hos normale og patienter med inflammatoriske tarmsygdomme. Dette tema har været afdelingens væsentligste interesseområde inden for laboratorieforskningen i mere end 25 år. De universitetsansatte kliniske assistenter har således i en årrække beskæftiget sig med disputatsarbejder inden for dette hovedemne. Undersøgelserne har både omfattet den inflammatoriske proces' cellulære bestanddele, dens immunologiske aspekter, samt dens humorale mediatorer især inden for området prostaglandiner og andre arakidonsyrederivater. 1.2 Klinisk epidemiologi inden for området inflammatoriske tarmsygdomme (colitis ulcerosa og morbus Crohn). Afdelingen har igennem ca. 25 år foretaget omfattende epidemiologiske registreringer af nævnte sygdomme, registreringer, som også tidligere har omfattet ulcussygdommene. Ved brug af datalogiske hjælpemidler har afdelingen herved opbygget et praktisk taget totalt dækkende register over regionens patienter med colitis ulcerosa og morbus Crohn, nu omfattende tilsammen mere end 100 patienter. Foruden at danne grundlag for den nødvendige langtidskontrol med disse patienter, yder databasen mulighed for detaljerede epidemiologiske studier, samtidig med at den danner udgangspunkt for eksperimentelle og kontrollerede undersøgelser ud fra de definerede kliniske variabler, som karakteriserer patienterne. 1.3 Forskningsmetodologi og -etik, samt videnskabsteori Også her er der tale om et videnskabeligt tema, som afdelingen har gennemspillet i en meget lang årrække. Der har været tale om systematiske metodebeskrivelser af både de tekniske omstændigheder ved forskningstilrettelæggelse, -gennemførelse og -fortolkning, og tilsvarende for det videnskabsetiske område. Denne virksomhed finder sted både nationalt og internationalt. Desuden har afdelingen beskæftiget sig med videnskabsteori og -filosofi som et nødvendigt grundlag for den praktisk videnskabelige aktivitet, der finder sted i afdelingen. IA Kontrollerede kliniske undersøgelser indenfor gastroenterologi. Der har igenem årene til stadighed været flere kontrollerede kliniske undersøgelser i gang inden for afdelingens speciale, samt inden for den generelle almene interne medicin. Undersøgelserne har i mange tilfælde omfattet en gennemprøvning af gamle eller nye beDet lægevidenskabelige Fakultet 455 handlingsprincipper over for ulcussygdom, Crohn's sygdom, ulccerøs kolit etc. Desuden har undersøgelserne under kontrollerede betingelser været foretaget, og foretages stadig, inden for det teoretiske område, diagnostisk metode, omfattende både kliniske og parakliniske variabler. Povl Riis 2. Medicinsk endokrinologisk afdeling F. 2.1 Thyreoideafysiologiske forhold - bl.a. omfattende vurdering af gid. thyreoideas størrelsesændringer ved forskellige former for påvirkning. Endvidere arbejdes der med kvantitative, cytokemiske undersøgelser over NAD+ Kinaseaktiviteten i thyreoideavæv. Der arbejdes fortsat med problemer vedrørende bestemmelse af frie, ikke proteinbundne thyreoideahormoner, specielt angående den praktiske værdi af flere nyere metoder til sådanne målinger. 2.2. Der pågår stadigvæk en lang række undersøgelser vedrørende katekolaminernes betydning for en række basale fysiologiske forhold. 2.3. Afdelingen beskæftiger sig fortsat med en række klinisk-farmakologiske undersøgelser bl.a. vedr. spørgsmålet om interaktion mellem medikamina. Endvidere udføres der en række undersøgelser over medikamenters indvirkning på en række endokrine parametre. L. Korsgaard Christensen 3. Kirurgisk gastroenterologisk afdeling D. 3.1 Adipositas. Udvikling af afmagrende operation og biokemiske og fysiologiske studier i relation til denne. 3.2 Lever. Udvikling af diagnostik ved kirurgiske leversygdomme og opfølgning af operationsresultater. 3.3 Pancreas. Udvikling af diagnostik, inoperabilitetskriterier og operativ teknik. 3.4 Galdeveje. Fortsat udvikling af non-operative aflastende metoder til palliation ved cancer og midlertidig foranstaltning ved benigne sygdomme. Udvikling og operativ behandling af Klatskin tumorer. 3.5 Medikostatistik ogforskningsmetodik. 3.6 Gastrointestinale hormoner. Udvikling af radioimmunoassay af neurotension og vurdering af dettes fysiologiske betydning. 3.7 Diverse. Kliniske arbejder omkring pancreatitis, cholelithiasis, cancer recti, sigmoiditis m.m. Helge Baden 4. Kirurgisk urologisk afdeling H. Afdelingens forskningsområder er følgende: Urodynamik (øvre og nedre urinveje). Prostatas vækstforhold (specielt efter vasektomi). Endoskopisk behandling af urinvejssten. Extracorporal shockbølgebehandling af nyresten. Fleksible cystoskoper. Blærefarmakologi. LF-RH agonister ved cancer prostatae. Ultralydprojekter, relateret til urologi, gynækologi, gastroenterologi, obstetrik. Biologisk effekt af ultralyd og vævskarakteristik. Radioaktive seeds ved cancer prostatae. Urologiske proteser. Abakteriel cystitis. Tage Hald 5. Gynækologisk-obstetrisk afdeling G. 5.1 Obstetrik. Påvisning af hæmmet forstervækst (kliniske metoder, ultralyd, elektronisk overvågning). Undersøgelse af moderkagens og fosterets kredsløb (isotop scintigrafi, ultralyd Doppler). Forebyggelse afdødfødsel (tælling affosterbevægelser, elektronisk overvågning). Forebyggelse af for tidlig fødsel. Undersøgelse af årsager til og behandling af forhøjet blodtryk i graviditeten (præeklampsi). Vurdering af forskellige smertestillende midler under fødslen. Infektionsrisiko ved kejsersnit. Vurdering af overvågningsmetoder under fødslen. Datamatisk beskrivelse af kurver fra elektronisk overvågning. Tilstanden hos børn overflyttet til børneafdeling lige efter fødslen. Gennemgang af fødselsforløb hos senere handicappede børn. 5.2 Gynækologi. Forskellige behandlinger af forstadier til livmoderhalskræft (LASER, frysning). 456 Universitetets årbog 1984 Undersøgelser af hormoner prolaktins betydning. Gennemprøvning af nye præparater og metoder til svangerskabsforebyggelse (p-piller, »spiraler«). Vurdering af forskellige undersøgelsesmetoder og operation ved ufrivillig vandladning hos kvinder. Vurdering af nye hormonpræparater til behandling af klimakteriet. Vurdering af forskellige behandlingsmetoder ved kræft i ægestokkene. (»DACOV«-projekt). Jørgen Falck Larsen 6. Klinisk kemisk afdeling. Hovedemnerne for forskningen har gennem årene været blodets syre-base-status og elektrolytbalance samt oxygenparametre. I forbindelse hermed har interessen centreret sig om elektrokemiske analysemetoder, specielt ion-selektive elektroder og gaselektroder. En særlig opmærksomhed har knyttet sig til disse metoders applikation som mikrometoder til måling i kapillærblod. I øjeblikket arbejdes der med en videreudvikling af en spektrometrisk metode til måling af oxygensaturationen; samtidig bestemmes carboxyhemoglobin, methemoglobin og sulfhemoglobin. Der arbejdes med ioniseret calcium i forbindelse med en række projekter til vurdering af calciumomsætningen, for eksempel hos nyfødte og hos patienter med urolithiasis. Et særligt projekt vedrører identifikation af et proteinstof i urinen, som virker som en naturlig hæmmer af calciumoxalat- krystalvæksten i urinen. Endvidere arbejdes der med måling af zink og zink-protein-bindingen i plasma. Ole Siggaard-Andersen 7. Afdelingen for anæstesi og intensiv terapi. Afdelingens forskning falder primært indenfor 3 områder; 7.1 Undersøgelse af den akutte og den kroniske lungeinsufficiens patogenese og forløb; vurdering af de symptomatiske og kurative behandlingsmåder. Et vigtigt element i denne forskning, som foretages i samarbejde med kardiologisk afsnit og klinisk fysiologisk afdeling, er vurdering af højre hjerteventrikels bidrag til patogenese og prognose for såvel akut som kronisk lungeinsufficiens. Endvidere undersøges i et longitudinelt studie værdien af regelmæssig kontrol incl. invasiv hæmodynamisk monitorering af patienter i senstadiet af kronisk lungeinsufficiens. Teknologisk vurderes værdien af forskellige former for ventilationsstrategi under kontrolleret ventilation med anvendelse af specialindrettede respiratorer. 7. 2 Monitorering under anæstesi. Afdelingen har igennem mange år arbejdet med raffinering af monitorering af den neuromuskulære transmission under kurarisering, såvel ved måling af det mekaniske respons som ved vurdering af EMG. Afdelingen har udviklet computerstyrede monitorer til denne funktion. Herudover har afdelingen indgået et kontraktligt samarbejde med firmaet Briiel & Kjær med henblik på udvikling af en anæstesigas monitor baseret på et akustisk princip. Ydermere er under forberedelse en vurdering af kontinuerlig oksygensaturationsmåling som indikator for det perifere kredsløbs status. 7.3 Studie af smerter som symptom og sygdom, specielt hos patienter med kroniske smerter. Der er iværksat en epidemiologisk undersøgelse af prævalensen af smerter i en tilfældigt udvalgt befolkningsgruppe. Herudover studeres veldefinerede patientgrupper med henblik på smertelindring, adfærdsændring og medicinsanering. Sophus H. Johansen 3.4 Københavns Amts Sygehus Nordvang 1. B urne psykiatrisk afdeling Q. 1.1 Forekomsten af fragile X-kromosomer i et børnepsykiatrisk klientel (i samarbejde med børnepsykiatriske afdelinger - Risskov, Rigshospitalet samt Kennedy Instituttet). 1. 2 Prospektiv undersøgelse af børn, indlagt for mishandling eller mangel på trivsel, på børneafdelingen KAS Glostrup (en børnepsykiatrisk undersøgelse af morbarn forhold som et led i multidisciplinært forskningsprojekt). 1.3 Aktionsforskningsprojekt vedrørende behandling af hele familien, indlagt på døgnbasis. Gideon Zlotnik 2. Psykiatrisk afdeling R. 2.1 Psykiatrisk epidemiologi. En række af afdelingens medarbejdere har beskæftiget sig med problemer af epidemiologisk art, og der er foretaget undersøgelser af eksempelvis retspsykiatriske spørgsmål (domsanbragte patienter, tvangsindlæggelser på helbredelsesindikation), misbrugsproblemer og indlæggelsesmønstre i relation til ændrede afdelingsstrukturer. Sygehuset har på forskellig måde haft en tilknytning til de store befolkningsundersøgelser, der er gennemført i samarbejde med KAS Glostrup. Det lægevidenskabelige Fakultet 457 2.2 Psykofarmaka logiske undersøgelser. En række betydningsfulde kliniskfarmakologiske undersøgelser er gennemført ved sygehuset og vor afdeling, specielt hvad angår monitorering af antidepressiv og neuroleptisk behandling. Afdelingens kliniske assistenter har arbejdet intensivt med disse problemer, og undersøgelserne vil formentlig føre til ét eller flere disputats-arbejder. Vi har for tiden en serie dobbelt- blindundersøgelser i gang vedrørende behandling med neuroleptika og deltager desuden i en stor international undersøgelse af paniktilstande. I samarbejde med universitetets institut for klinisk psykologi gennemføres en undersøgelse af forskellige indlæringsmodeller i relation til indgift af benzodiazepiner. 2.3 Psykiatrisk nosografi/nosologi. Afdelingen har i mange år interesseret sig for klassifikationsproblemer, og der har været arbejdet på udformning af en problemorienteret journal og statistiske modeller for den kliniske beslutningsproces. Aktuelt forskes der i standardiseringen af en amerikansk personlighedsvurdering (Milion) og i et sæt af socialpsykiatriske rating-scales, der måske kan give valide eksterne kriterier for sygdomsbeskrivelsen. Vi har i forbindelse hermed etableret et samarbejde med smertegruppen på KAS Herlev om beskrivelse af smertetilstande. Analysen af de kliniske beslutninger fortsætter, bl.a. gennem en serie simulationsforsøg, hvor man datalogisk efterprøver en statistisk model, som afdelingen har formuleret for nogle år siden. Mogens Mellergaard