
IV: Det humanistiske Fakultet
Uanset mangfoldigheden af fag viser fakultetets forskning
en række af træk, der grupperer eller på anden vis
forbinder de enkelte forskningsområder. Sådanne fælles
træk har ofte sammenhæng med fænomener og tendenser
i hele samfundet; f.eks. har den stigende indvandring
af ikke-europæere til europæiske lande, deriblandt
Danmark, og den voksende opmærksomhed
om etniske mindretal af enhver art sat sig klare spor i
dansk og international humanistisk forskning på adskillige
felter. Humanistisk forsknings struktur og organisering
er således ikke et uforanderligt mønster,
men på den anden side ligger det i grundforsknings
natur, at strømninger, som kun er kortvarige og modeprægede,
ikke kan være basis for nogen frugtbar
planlægning af forskningsaktiviteter.
Til brug for en forskningsplanlægning med rimelig
tidshorisont er der - som nævnt i forrige årbog - fra
institutter og centre under fakultetet indhentet et omfattende
materiale vedrørende igangværende forskning
og vedrørende ønsker om opprioriteringer og nye
initiativer. Materialet er inden for fakultetet blevet behandlet
med særlig henblik på at konstatere fælles
træk af den omtalte karakter og formulere dem som et
overskueligt antal vækstområder. I denne betegnelse
ligger ikke, at bestemte fag eller discipliner skal nyde
fremme på andres bekostning; vækstområderne har
først og fremmest karakter af synsmåder, der indgår i
mange forskningsområder, og næppe noget fag under
fakultetet står uden for dem.
Der er blevet opstillet fem vækstområder: Kommunikationsformer
og formidling. Kulturtradition og
kulturfornyelse. Kontakt mellem dansk og andre
sprog, samt sprog og edb. Psykologisk forskning såsom
informationspsykologi og arbejdspsykologi.
Kvindeforskning.
Som led i fakultetets forskningsorganisering har
disse vækstområder i 1984 været basis for en helhedsplan
for stillinger under forskerrekrutteringsplanen
(jfr. senere). Opstillingen afvækstområderne har ligeledes
vist sig betydningsfuld i sammenhæng med det
af Statens humanistiske Forskningsråd opstillede
forskningsprogram, hvorefter der for en femårsperiode
tænkes oprettet forskningscentre i samarbejde med
de humanistiske fakulteter. Et center ved Københavns
Universitet inden for området Kulturtradition og kulturfornyelse
ville falde udmærket i tråd med forskningsrådsforslagets
opstilling af områder. Programmets
realisering afventer imidlertid afklaring af visse
økonomiske og organisatoriske spørgsmål.
1984 har også i anden henseende været præget af
planlægning. Fakultetet har udarbejdet en langsigtet
bemandingsplan for institutternes videnskabelige og
teknisk-administrative personale. Planen omfatter naturligvis
såvel undervisning som forskning, men for
forskningens organisering ved fakultetet er ikke
mindst fordelingen på landsplan af de såkaldte småfag
af interesse. Særlig bemærkes, at der i 1984 er truffet
beslutning på landsplan vedrørende klassisk arkæologi
og nordiske småfag, mens forholdene for de religionsvidenskabelige
fag samt semitisk filologi ikke har
kunnet afklares endeligt i dette år.
Fakultetsinternt er der foretaget visse omorganiseringer
og iværksat nogle initiativer. Således har det
tidligere Center for Nygræsk og Balkanistik faet institutstatus.
Faget finsk er overført fra Institut for Lingvistik
til Institut for nordisk Filologi. Der er blevet oprettet
et særskilt edb-center ved fakultetet, og gennem
en speciel stipendieordning vil et antal videnskabelige
medarbejdere få mulighed for at forbedre deres kvalifikationer
med henblik på at lade datalogiske synspunkter
og metoder indgå i deres humanistiske forskning.
Den forskningsenhed, der skal udføre Danmarks
andel i maskinoversættelsesprojektet EUROTRA,
initieret af EF-kommissionen, har kunnet placeres på
Københavns Universitet Amager, og universitetet
indgår i styrelsen for forskningsenheden.
Den fysiske koncentrering af fakultetets aktiviteter
til Amagerkomplekset fortsætter. Der er i 1984 truffet
beslutning om at flytte Carsten Niebuhr Instituttet
hertil. Indplaceringen af tilflyttede institutter og ikkefakultære
institutioner har krævet et betydeligt planlægningsarbejde,
der indebærer mange rokader af allerede
husede institutter. På længere sigt er det utvivlsomt
forskningsmæssigt fordelagtigt, at flest mulige
institutter er under samme tag, men de jævnlige flyt460
Universitetes årbog 1984
ninger og ombygninger er belastende for institutternes
ansatte.
De bevillingsmæssige rammer for forskningen har
været snævre. Hvad videnskabelige stillinger angår,
har fakultetet imidlertid faet mulighed for i 1984 at
opslå 10 fireårige adjunkturer og 5 såkaldt overtallige
lektorater under forskerrekrutteringsplanen. Fordelingen
af disse stillinger — og af et tilsvarende forventet
antal i 1985 - på forskningsfelter er foretaget på
grundlag af opstillingen af vækstområder for fakultetet,
og stillingerne opslås som ikke på forhånd knyttede
til bestemte institutter.
Stillingerne under forskerrekrutteringsplanen giver
en hårdt tiltrængt mulighed for at ansætte især yngre
forskere. Men adjunkternes begrænsede mulighed for
at fortsætte i lektorater, såvel som den omstændighed,
at der til stillingerne ikke uden videre er knyttet annuumsbeløb
eller midler til teknisk-administrativ bistand,
kan ikke undgå at svække forventningerne til
den samlede forskningsmæssige virkning.
Et ressourceproblem, som har været genstand for
nøjere behandling på fakultetsplan, er adgangen til
faglitteratur. Prisudviklingen på bøger og tidsskrifter
er meget belastende, og nødvendige nedskæringer af
midler til pasning af institutbibliotekerne forringer
forskernes og de studerendes muligheder for litteraturudnyttelse.
På basis af en generel undersøgelse af
institutbibliotekernes situation er ekstremt dårlige
forhold blevet afhjulpet ad hoc, men mere almene og
varige løsninger er tiltrængt; herved søger man efter
muligheder for øget samarbejde mellem institutbibliotekerne
indbyrdes og med andre biblioteker. I denne
sammenhæng følger fakultetet med opmærksomhed
udviklingen omkring især Det kongelige Biblioteks
placering i det samlede forskningsbibliotekssystem.
Michael Chesnull
Det humanistiske fakultet 461
Historie
1: Historisk Institut
Historie:
Historisk Instituts historie kan med rimelighed føres
tilbage til 1895, hvor Professor Kristian Erslev blev
forstander for det nyetablerede filologisk-historiske laboratorium.
Faget Historie havde i disse år til huse i
kommunitetsbygningen ud mod Nørregade og betjentes
her sammen med andre fag som nordisk, latin,
græsk, romansk og tysk og engelsk filologi. I 1938 udskilles
Historisk Laboratorium herfra som selvstændigt
område for sidst i 1950'erne og først i 1960'erne at
blive opdelt i 3 institutter: Institut for økonomisk Historie,
Institut for Samtidshistorie og endelig Historisk
Institut. Efter i en periode at have rådighed over
lokaler i Studiegården (fra 1916) flyttede Instituttet i
1963 over i Bispetorvsbygningen for sluttelig i 1979 at
blive placeret i det ny universitetskompleks på Amager.
De tre nævnte historiske institutter blev umiddelbart
derefter - i 1982 - samlet i et Centralinstitut for
Historie.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 34.
Professorer: Svend Ellehøj, Jens Erik Skydsgaard og
Niels Steensgaard.
Lektorer: Esben Albrectsen, Hans Bach Bagger,
Claus Bjørn, Axel Bolvig, Arne Søby Christensen,
Niels Finn Christiansen, Karsten Fledelius, Karl-
Erik Frandsen, Kai Hørby, Johny Leisner, Niels
Lund, Bengt Malcus, Knud Prange, Mogens Rathsack,
Niels Saxtorph, Benito Scocozza, Inge Skovgaard-
Petersen, Jørgen Tvevad, Hans Vammen, Alex
Wittendorffog Peter Ørsted.
Seniorstipendiater: Peter Christensen, Bodil K. Hansen,
Jens Vesterskov Johansen, Carsten Juhl, Gunner
Engberg Lind (fra 1.9.84).
Kandidatstipendiater: Mogens Riidiger Hansen (fratrådt
31.10.84), Grethe Jacobsen (fratrådt 15.11.84),
Gunner Engberg Lind (fratådt 1.9.84) og Therkel
Stræde (fratrådt 8.12.84).
Forskningsrådsstipendiater: Niels Clemmensen.
Privatdocent: fil.dr. Olafia Einarsdottir.
Eksterne lektorer: Nanna Damsholt, Bernard E.
Jensen.
TAP: Antal årsværk: 2.
Heltidsbeskæftigede: Grethe Christensen, Birgit Sampson.
Deltidsbeskæftigede: Bodil Ring Brodersen (23 timer),
Tove Nielsen (20 timer), Jytte Skytte (23
timer).
Kontorelev: Jane Johannesen.
Akademisk medarbejder: Hanne Caspersen (15 timer).
Ansættelse af arbejdsledig: Mikkel Lundstrøm (fra
1.11.84).
Forskningsvirksomhed:
Historisk Institut er ikke en isoleret enhed. Det er en
del af et fakultet, som igen er en del af et universitas, et
universitet i ordets egentlige betydning, d.v.s. en helhed
omfattende alle fag og videnskaber. I dette universitet,
som er vokset frem gennem et halvt årtusinde,
har faget historie tidligt indtaget sin plads som et af de
store humanistiske fag med berøringsflader og tilknytningspunkter
til mange andre fag, emnemæssigt eller
metodisk. Denne sammenhæng med et bredt forskningsmiljø,
dette tilhørsforhold til en videnskabernes
familie med gensidig inspiration er en af forudsætningerne
for den betydelige spændvidde såvel i tidsmæssig
og geografisk som i emnemæssig og metodisk henseende,
som kendetegner den forskning, der omtales
på de følgende sider.
I internationale fagkredse foregår der en livlig diskussion
om det, man kunne kalde den faglig selvforståelse
— forestillingerne om hvad historie og historieforskning
er og fagets forhold til det enkelte individ
og til samfundet. Denne debat foregår også hos os, og
man vil i den beskrevne forskning finde flere tendenser
repræsenteret. En går, i forlængelse af fagets videnskabelige
tradition, i retning af kronologisk og emnemæssigt
begrænsede empiriske undersøgelser, hvor hovedvægten
lægges på erkendelsens sikkerhed. Heroverfor
kan peges på forskning, hvor de konkrete, empiriske
undersøgelser i højere grad er styret af en samfundshistorisk
eller universalhistorisk problematik, der spænder
over længere, eventuelt meget lange tidsrum. En
tredie tendens orienterer sig imod en mere omfattende
historieteori og søger i højere grad at overskride den
klassiske kildekritiks opfattelse af kildernes natur og
forskerens stilling til dem, og tillige at genoplive den
historiefilosofiske debat om historiens drivkræfter.
Det skal dog understreges, at der mellem disse tendenser
ofte er tale om frugtbare blandformer og gensidig
inspiration, der som forudsætning har instituttets kronologiske
og emnemæssige spændvidde. De interne
diskussioner om faget har i øvrigt i de senere år i høj
grad været præget af den internationale debat om nye
metodisk-teoretiske tilgangsvinkler til skabelse af historisk
viden, til dels udviklet ved nedbrydning af traditionelle
faggrænser og sammenlignende studier af
forskellige samfund. Det er baggrunden for, at man på
de følgende sider vil finde forskning, der har karakter
af mentalitetshistorie, kvindehistorie eller økologihistorie.
En meget betydelig del af forskningen ved instituttet
er grundforskning inden for Danmarks historie, til
hvilket der påhviler os en særlig forpligtelse, fordi an462
Universitetes årbog 1984
dre landes historikere så godt som ikke beskæftiger sig
med Danmark. Det er en af vores væsentligste opgaver
at videreudvikle og forny den solide tradition for studiet
af landets historie, bl.a. ved at anvende de nævnte
nye tilgangsvinkler her. Vi anser det for betydningsfuldt,
at den nationale selvforståelse ikke forringes i en
tid, da det synes vigtigere end nogen sinde, at Danmark
kan hævde sig i kraft af sit særpræg og sine traditioner.
Nedenfor er en mere detaljeret oversigt over den igangværende
forskning ved Historisk Institut forsøgt.
Den tematisering, som findes der, må nødvendigvis
være meget bred og har primært til formål at lede læseren
frem til de emner, som måtte have særskilt interesse.
I praksis vil yderligere oplysninger om det enkelte
forskningsprojekt afsløre, at den givne problemstilling,
emne og kildemateriale ikke kan omfattes af et
enkelt tema alene. Der eksisterer således et dilemma
mellem et ønske om en mere dybtgående beskrivelse
og de relativt snævre rammer, som denne årbog må
have. I et forsøg på at løse dette dilemma har Historisk
Institut udarbejdet en bred og udadvendt oversigt
over den forskning, som er omtalt nedenfor. Oversigten
'Forskning ved Historisk Institut' Københavns Universitet
1982 (75 s.) kan rekvireres ved henvendelse
til Historisk Institut.
1. Samlede fremstillinger af s tørre tidsafsnits historie.
Danmarks Historie 1648-1730 (Gyldendals Danmarkshistorie)
(Svend Ellehøj)
Forstudier til udarbejdelse af en fremstilling af
Danmarks Historie i 1600-tallet (Benito Scocozza).
2. Historieteori, historisk metode og historiografi.
Ældre islamisk historiografi (Johny Leisner).
Saxos historiesyn, afsluttende studier (Inge Skovgaard-
Petersen).
Den danske historievidenskabs udvikling i mellemkrigstiden,
specielt den socialdemokratiske historieforskning
(Mogens Rudiger Hansen).
Feudal billedproduktion, fortsatte studier (Axel
Bolvig).
Historisk formidling, specielt med henblik på visuelle
formidlingsformer (Axel Bolvig).
5. International handelshistorie og udenrigspolitisk historie.
Det indiske ocean som verdensøkonomi o. 1500-O.
1750 (Niels Steensgaard).
Ruslands politik overfor de skandinaviske stater
1721-1780 (Hans Bagger).
6. Økonomisk-social historie og økologihistorie.
Social mobilitet inden for romerrigets frie borgere,
især den militære karrieres betydning, fortsatte studier
(Niels M. Saxtorph).
Studier i sammenhængen mellem ejendomsret, borgerret
og beskatning i de romerske provinser (Peter
Ørsted).
Forholdet mellem by og land i det romerske Nordafrica,
tværfagligt forskningsprojekt (Arne Søby Christensen,
Peter Ørsted).
Rhin-Donauprovinsernes historie fra Caesar til
Karl den Store (Arne Søby Christensen).
Det diokletiansk-konstantinske reformprogram
(Arne Søby Christensen).
Imperiedannelse og økologisk balance i Iran: dynamiske
variabler i langtidsudviklingen frem til år 1500
(Peter Christensen).
Trolddomsprocessernes ophør i det 17. århundredes
Danmark (Jens Chr. Vesterskov Johansen).
Foreningsdannelsen i Danmark frem til ca. 1870
(Niels Clemmensen).
Kvinder og mænd i det danske bysamfund 1400-
1550 (GretheJacobsen).
7. Landbohistorie.
Græsk landbrug i Oldtiden (Jens Erik Skydsgaard).
Patriotisme og protest. Bonde og husmandsurolighederne
på Sjælland i året 1848 (Claus Bjørn).
3. Politisk historie.
Forbindelserne mellem Nordeuropa og Byzans/Mellemøsten
ca. 1000-ca. 1200 (Karsten Fledelius).
Europas historie 1835-1854 (Johny Leisner).
Knud den Stores historie (Niels Lund).
8. Arbejderbevægelsens historie.
Arbejderbevægelse og arbejderkultur efter 1945 i
Danmark (Niels Finn Christiansen).
Revolutionær syndikalisme i Danmark ca. 1900-
1940, fortsatte studier (Therkel Stræde).
4. Massekommunikationens historie.
Film og fjernsyns udnyttelse som historisk dokumentationsmateriale
og som formidlere af historisk bevidsthed
(Karsten Fledelius).
Den danske dagspresses billedbrug 1900-1980, fortsatte
studier (Axel Bolvig).
9. Kvindehistorie.
Den danske landbofamilie ca. 1870-1900 med særlig
henblik på kvindernes vilkår (Bodil K. Hansen).
Kvindelige akademikere i Danmark 1885-1940
(Hanne Caspersen).
Det humanistiske fakultet 463
10. Kulturhistorie og mentalitetshistorie.
Studier i reformationerne i Danmark og Tyskland
med særligt henblik på sammenhængen mellem ændringer
i samfundet og forandringerne i tidens »mentale
univers« (Alex Wittendorff).
Forarbejder til bog om bevidsthedshistorie (Alex
Wittendorff)
11. Idé- og videnskabshistorie.
Videnskabens historie i det 20. årh.: Flistorieforskning,
Middelalderen (Kai Hørby).
Københavns Universitets historie 1621-1732, udarbejdelse
af manuskript (Svend Ellehøj).
Dansk politisk idéhistorie ca. 1750-1850 (Hans
Vammen).
Politiske totalitarismeteoriers udvikling i Danmark
og Frankrig i 1970'erne (Carsten Juhl).
De politiske filosofiers udvikling med særligt henblik
på de åndspolitiske forhold i Frankrig og Italien
de sidste ca. 30 år (Carsten Juhl).
Opfattelsen af det atheniensiske demokrati i det byzantinske
Rige (Karsten Fledelius).
12. Studier i statsmagtens organisation:
Europæisk militær organisation ca. 7000-1100 (Niels
Lund).
Den danske enevældes militærsystem og dets tilblivelse
(Gunner Lind).
13. Rets- og Jo rva l tn ingsh is to ne:
Retshistorisk analyse af den middelalderlige pavestols
klosterprivilegier indtil ca. 1100 (Mogens Rathsack).
Middelalderlig kommunalforvaltning i Mellemitalien,
fortsatte studier (Kai Hørby).
Retshistorisk og sociologisk beskrivelse af frimureriet
i de danske stater efter 1730, fortsatte studier (Jørgen
Tvevad).
14. Topografi og historisk geografi:
Arkæologiske udgravninger af etruskisk materiale fra
San Giovenale, Italien, bearbejdning med henblik på
publicering, fortsat (Bengt Malcus).
Dansk bebyggelseshistorie i vikingetid og tidlig
middelalder (Niels Lund).
Atlas over Danmarks administrative inddeling efter
1660, afsluttet (Karl-Erik Frandsen).
Kulturhistorisk håndbog for Falster. Med støtte fra
Det humanistiske Fakultet (som et led i bestræbelserne
på at udøve ekstra Lokalhistorisk servicevirksomhed),
Amtsmuseumsrådet for Storstrømsamt, Amtfredningsinspektoratet
samt primærkommunerne på
Falster er i samarbejde med Lektor Knud Prange og
cand.mag. Jens Ole Jensen (jobtilbudsordningen) påbegyndt
udarbejdelsen af en Kulturhistorisk Håndbog
for Falster. Håndbogen skal bestå af fire bind, ét for
hver kommune, og indeholde detaljerede oplysninger
om de enkelte landsbyer, deres historie og nuværende
situation med hensyn til bygninger, landsbystruktur,
veje samt hegn og gærder og desuden oversigter over de
enkelte sognes administrative tilhørsforhold og dermed
forskellige arkivgruppers placering og omfang.
Bindet for Sydfalster kommuner er færdigt, og de øvrige
bind ventes at udkomme i 1985. (Karl-Erik Frandsen).
15. Lokalhistorisk A fdeling.
Undersøgelserne af den geografiske mobilitet på Sjælland
er fortsat, og der er publiceret en artikel om byernes
befolkningsudvikling ca. 1650 til ca. 1850. Det påvises
her at befolkningsudviklingen i de sjællandske
byer adskiller sig fra forholdene i de øvrige danske byer,
og der sættes spørgsmålstegn ved teorien om byernes
overdødelighed i forhold til landdistrikterne. Opmærksomheden
henledes på den hidtil uerkendte,
men omfattende fravandring, der har medført en meget
ringe befolkningsmæssig stabilitet i byerne.
Der er arbejdet videre med analyser af lokale heraldiske
kilder, især gravsten og kalkmalerier. Der er offentliggjort
et par artikler herom, og et af resultaterne
er en påvisning af, hvor nært beslægtede høj - og lavadelige
kunne være i middelalderen.
Den løbende beskæftigelse med lokalhistoriens historie,
funktion og metode har affødt foredrag, trykte
debatindlæg og anmeldelser samt et endnu utrykt manuskript.
Arbejdet med det lokalhistoriske serviceprojekt
(nærmere beskrevet i Årbog 1983) er fortsat ved et
samarbejde mellem Karl-Erik Frandsen, Knud Prange
og - som langtidsledig — cand.mag. Jens Ole Jensen.
Takket være bevillinger fra fakultetet og Storstrøms
amtskommune er der foretaget besigtigelser og
registreringer af samtlige landsbyer på Falster.
Amtsfredningsinspektoratet har bekostet en fotografering
af samtlige relevante matrikelkort i Matrikeldirektoratets
arkiv, og de 4 primærkommuner på
Falster har gennem deres tekniske forvaltninger leveret
forskelligt materiale samt forpligtet sig til at publicere
de endelige rapporter. Bindet om Sydfalster kommune
foreligger i renskrevet stand, og der er udarbejdet
administrationshistoriske oversigter over samtlige
sogne på Falster.
Redaktion af tidsskrifter m.m.
Knud Prange har deltaget i redaktionen af Dansk kulturhistorisk
Oplagsværk, Personalhistorisk Tidsskrift,
Societas Heraldica Scandinavica's jubilæum: Heraldik
i Norden og har redigeret Afdelingens serier
(Knud Prange).
464 Universitetes årbog 1984
Redaktionsvirksomhed:
Esben Albrectsen er medredaktør af Historisk Tidsskrift,
Claus Bjørn redaktør af Fortid og Nutid samt
Det danske landbrugs historie (bd. ITV), Svend Ellehøj
hovedredaktør af Københavns Universitet 1479-
1979 (bd. I-XIV) og medredaktør afGyldendals Danmarks
Historie (bd. I-X), Karsten Fledelius redigerer
lAMHIST Newsletters, Kai Hørby redaktør af Danske
Magazin, Niels Lund medredaktør af Scandinavian
Journal of His to ry, Jens Erik Skydsgaard redaktør
af studier fra Sprog og Oldtidsforskning og medredaktør
afClassica et Mediaevalia.
Rejser:
Kai Hørby har med korte afbrydelse opholdt sig i Rom
i hele 1984. Grethe Jacobsen har opholdt sig i USA i
perioden maj-juni, medensjens Erik Skydsgaard har
haft et Carlsberg overseas fellowship ved Churchill
College, Cambridge i perioden 4.9.-21.12.
Foredrag i forbindelse med kongresdeltagelse o.L:
Niels Finn Christiansen ved RUC, Grethe Jacobsen i
Kalamazoo, Michigan og på Smith College, Massachusetts,
Karsten Fledelius på universiteterne i Oxford
og Miinchen samt Filmforskningsinstituttet i
Moskva, Bodil K. Hansen ved Ålborg Universitetscenter,
Bengt Malcus i Stockholm og Benito Scocozza
på Oslo Universitet.
Publikationer:
Christiansen, N.F.: Denmark: End of the Idyll. New
Left Review 144, s. 5—32, London 1984.
— : Anmeldelse af Vagn Dybdahl: Det nye samfund på
vej 1871-1913. Dansk Socialhistorie bd. 5. København,
Gyldendal 1982 og Annegrete Dybdahl: Register
til Dansk socialhistorie bd. 1-7. København
Gyldendal. Historisk Tidsskrift Bind 84. Hæfte 1, s.
14, København 1984.
— , Scocozza, B.: Historie — hvad er det? København
1984, 64 s.
— : Tradition og fagkritik - linjer i Kritiske Historikeres
udvikling 1973—83. 10 års kritisk historieforskning,
Ning Smith og Johannes Thomsen, s. 7-25,
København 1984.
Frandsen, K.: Danish Field Systems in the Seventeenth
Century. Scandinavian Journal of History 8,
s. 293-317, Stockholm 1984.
— : Historisk Geografi. Nyt fra Historien. XXXIH,1,
s. 1—5, Århus 1984.
— : Ved Ellehøj. Bebyggelse og agrarstrukturi Barup.
Tradition og Kritik. Festskrift til Svend Ellehøj den
8. september 1984, Den danske historiske Forening,
s. 13-23, København 1984.
Hørby, K.: Koniglich-dånische kauflete. Dånische
Wanderkaufle de friien mittelaters, ihre korporative
organisation, und ihre Beziehungen zu dåbnischen
stådten, Handelszentren und Mårkten. Gilde
und korporation in der nordeuropåischen XXIX, s.
41—50, Koln, Wien 1984.
-: L'europeismo dell'umanesimo politico quattro-cinquecentesco,
L4europa, fondamenti, formazione e
realtaA. Studi di storia moderna e contemporanea.
s. 129-^43, Rom 1984.
- : Reformationsherredagen 1576 hos Arild Huitfeldt
og Niels Krag. Tradition og Kritik, Festskrift til
Svend Ellehøj, s. 71-88, København 1984.
Jacobsen, G.: Kvindehistorie — kvinders historie: En
skitse i senmiddelalderlig ramme. Fortid og Nutid
bd. XXXI, nr. 1, s. 1-19^ København 1984*
- : Pregnancy and Childbirth in the Medieval North:
A Typology of Sources and a Preliminary Study.
Scandinavian Journal of History v. 9, nr. 2, s.
91-111, Stockholm 1984.
Johansen, J.C.V: "24 Læss Wed att warme sig Wed".
Trol ddom i Helsingør 1625-1626. Tradition og kritik.
Festskrift til Svend Ellehøj, Grethe Christensen,
Karl-Erik Frandsen, Kai Hørby, Benito Scocozza
og Alex Wittendorff (udg.), s. 259—84, København
1984.
- : Indizien und Beweise. Zur Bedeutung des gerichtlichen
Verfahrens der Hexenprozesse in Ripen und
Tondern. Forschungen zur Rechtsarchåologie und
Rechtlichen Volkskunde Band 6, s. 129-41, Zurich
1984.
Lind, G.: The Making of the Neutrality Convention of
1756. France and her Scandinavian Allies. Scandinavian
Journal of History 8, s. 171-92, Stockholm
1984.
- : Den politiske situation i Danmark efter Roskildefreden.
Konge og rigsråd februar-august 1658.
Tradition og kritik. Festskrift til Svend Ellehøj den
8. september 1984, udg. af Grethe Christensen
m.fl., s. 307-20, København 1984.
- : Information og historisk forskning. Principielle betragtninger
og nogle bud på fremtiden. Hist. 16. årgang
l,s. 16—31, København 1984.
Malcus, B.: Sam Gioverale materialie problemi, attidel
sim posio all 7stistuto svedese di studi classici a
roma 6 aprile 1983, a cura Stig Forsberg & Bengt E.
Thomasson. 1 denne bog har jeg skrevet kapitlet
Arca d. SAN GIOVENALE, materiali e problemi.
Skrifter utgivna av Svenska Institutet i Rom 4 XLI
afh: Area D (ovest). Udgivere: Stig Forsberg, Bengt
E. Thomasson, s. 37—60, Stockholm 1984 1984.
Mathiasen, K., Stræde, T: Die dånischen Arbeiter in
Deutschland 1940-^45. Kurze Ubersicht. Københavns
Universitet 1984, 36 s.
Prange, K.: Lokalhistorie i dagens kulturliv - nogle
kætterske overvejelser. Fortid og Nutid bd. 31, h. 1,
s. 42-47, 1984.
Det humanistiske fakultet 465
Lokalhistorisk Afdelings årsberetning 1982/83. Fortid
og Nutid bd. 31, h 1, s. 77-78, Danmark 1984.
— : Svenskekrig - stilstand - opgang. Reflexioner over
befolkningsudviklingen i sjællandske købstæder ca.
1650 til ca. 1850. Stader i iitveckling. Tolv studier
kring stadsforåndringar tillågnade Ingrid Hammarstrom,
Stadshistoriska institutet — Svensk
stadsmilj'o, s. 32-48, Stockholm 1984.
— : Svenskekrig - stilstand — opgang. Reflexioner over
befolkningsudviklingen i sjællandske købstæder ca.
1650 til ca. 1850. Stader i iitveckling. Tolv studier
kring stadsforåndringar, tillågnade Ingrid Hammarstrom,
s. 32-48, Stockholm 1984.
— : Heraldiske fund fra den seneste udgravning ved
Viborg Domkirke. MIV Museerne i Viborg amt
12, s. 44-55, Viborg 1984.
— : God vejledning for lokalhistorikere (anmeldelse af
Jørn Sandnes; Handbok i lokalhistorie og Per Sandal:
Lokalhistorie). Heimen 4, 1984, XXI s.
221-24, Norge 1984.
— : Lokalhistoriske kilder - hvorfor, hvordan og hvorledes.
Københavns Universitet 1984, 24 s.
— : Lokalhistorikeren som forsker og skribent. Københavns
Universitet 1984, 16 s.
— : Slægtshistorie/Lokalhistorie. Københavns Universitet
1984, 16 s.
— ; Anmeldelse af Torsten Balle: Tingbogsekstrakter
fra Thy 1-2. Personalhistorisk Tidsskrift Årgang
104, 1984:2, s. 229-30, København 1984.
— : Anmeldelse af Rolf Fladby og Harald Winge
(red.): Lokalhistorie i emming. Fortid og Nutid
bol. 31, nr. 4, s. 308—9, København 1984.
— : Fru Johanne i Vindum — en studie over slægtskab
mellem højadel og lavadel. Heraldik i Norden.
Særudg. af Heraldisk Tidsskrift, bd. 5, 2. halvbind,
Societas Heraldica Scandinavica, s. 261—73, København
1984.
Riidiger, M.: Povl Bagges Historiebegreb. København
1984, 124 s.
Skovgaard-Petersen, L: Dånemark lexicon des Mittelalters
HL Lexicon des Mittelalters art Dånemark,
Thelma Vexlev V.A., Inge Skovgaard—Petersen
o.a. (red.), s. 501-07, Miinchen 1984.
Steensgaard, N.: Verden på opdageisenes tid, 1350-
1500 = Aschehougs Verdenshistorie, bind 7. Oslo
1984, 272 s.
— : Set fra 1984, en model for nyere tids verdenshistorie.
Tradition og Kritik. Festskrift til Svend Ellehøj.,
Christensen, Grethe m.fl, s. 413-35, København
1984.
Stræde, T: Internationale Tagung der Historiker der
Arbeiterbewegung: 19. ordinære konference i Linz.
Arbejderhistorie 22. april, s. 47-52, København
1984.
— : Socialistmarchen i anarkistisk og syndikalistisk udgave.
Arbejderhistorie 22. april, s. 15-24, København
1984.
- : Index til Syndikalisten 1909—1911. Medindledning:
Syndikalisten 1909—1911. Danmarks første
erklæret syndikalistiske blad — baggrund og udvikling.
København 1984, 65 s.
Wittendorff, A.: "Evangelii lyse dag" eller "hekseprocessernes
mørketid"? — Om Peder Palladius' historieopfattelse.
Tradition og Kritik. Festskrift til
Svend Ellehøj den 8. september 1984., Redaktion:
Grethe Christensen, Karl—Erik Frandsen, Kai Hørby,
Benito Scocozza, Alex Wittendorff., s. 435, København
1984.
— : Færgesteder og færgekroer gennem tiderne. Broer
og færgesteder i Danmark, Henning Dehn—Nielsen
(red.), s. 96, København 1984.
2: Institut for Samtidshistorie
Historie:
Studiet af samtidshistorie blev i Danmark institutionaliseret
med oprettelsen af Institut for Historie og Samfundsøkonomi
i 1927. Initiativet skyldtes især P.
Munch og støttedes afbl.a. Niels Neergaard, to ledende
politikere, der tillige var blandt de mest fremtrædende
samtidshistorikere. En grundlæggende tanke var at
forene og formalisere samarbejdet mellem historikere
og økonomer og at fremme de spæde tendenser til andre
mere generaliserende og teoretiske samfundsvidenskaber.
Emneområderne blev dels den historiske og samfundsvidenskabelige
beskrivelse afdetdanske samfund
i de sidste 100 år, dels den internationale politik.
Instituttet var ikke et egentligt universitetsinstitut,
men var tilknyttet Københavns Universitet og lededes
i et samarbejde mellem historikere og økonomer. En
konsekvent tværvidenskabelig integration forblev
imidlertid snarere et mål end en realitet, og med den
almindelige tendens til institutdannelse på universitetet
i 1950'erne og væksten i studenter- og lærertal i
fagene blev en nedlæggelse af instituttet naturlig. Aktiverne
overførtes til Økonomisk Institut, Historisk
Institut og et nyoprettet Institut for Samtidshistorie
og Statskundskab i 1958-59.
Sidstnævnte institut skulle søge — mindre afhængig
af det øgede undervisningspres i de store fag, historie
og økonomi — at videreføre den tværfaglige tradition
under ledelse af Sven Henningsen, fra 1953 universitetets
første professor i Samtidshistorie og Samfundskundskab.
Fra instituttet udgik imidlertid initiativet
til oprettelsen af det nye fag. Samfundsfag, hvilket
medførte, at instituttet fra 1965 blev den organisatoriske
ramme for forskning og undervisning i såvel dette
fag som den samtidshistoriske del af historiefaget.
Med den stærke vækst i samfundsfag i slutningen af
1960'erne lagdes vægten i stigende grad på de teoreti466
Universitetes årbog 1984
ske og generaliserende aspekter af samfundsvidenskaberne
og dette påvirkede også instituttets historikere.
I samme periode blev samtidshistoriske emner i
stort omfang forskningsområde for talrige nye institutter
og forskningsmiljøer i og udenfor universitetet,
således at de egentlige samtidshistorikere kun blev én
blandt mange grupper. Deres hovedinteresse rettede
sig i disse år mod den politiske historie, ikke mindst
indenfor den internationale politik i det 20. århundrede.
Universitetets nye styrelsesordning i begyndelsen
af 1970'erne antoges at skabe så store formelle vanskeligheder
for institutter der dækkede flere fag, at
det blev besluttet at dele instituttet i 1971 i et større
Institut for Samfundsfag og et mindre Institut for
Samtidshistorie. De nye institutter opretholdt dog et
fælles bibliotek - hvis grundstamme var overtaget fra
det gamle Institut for Historie og Samfundsøkonomi
— ligesom de forblev i Rosenborggade 15, hvortil de
var flyttet fra Skt. Pedersstræde i 1966.
Først med de humanistiske institutters udflytning
til Njalsgade (for Histories vedkommende i 1979) og
med Samfundsfags overflytning til det samfundsvidenskabelige
fakultet, ophævedes endeligt den tværfaglige
grundtankes formelle rammer, efter at have
været søgt opretholdt i over 50 år.
Efter udflytningen til Amager er Institut for Samtidshistorie
til gengæld indgået i et nærmere samarbejde
med de to søsterinstitutter i faget Historie, Institut
for Økonomisk Historie og Historisk Institut, idet dog
forbindelsen til Samfundsfag er opretholdt på enkelte
punkter, eksempelvis i det fælles valgforskningsprojekt.
Med lidt optimisme kan man måske hævde, at
tværfagligheden ikke længere behøver institutionelle
rammer, men kan trives i de enkelte medarbejderes
interesser. For samtidshistorikerne gælder, at de i de
senere år har lagt øget vægt på teoretiske og historiografiske
emner, og at den sociale og økonomiske historie
nu indtager en større plads ved siden af den politiske.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8.
Professor; Carl-Axel Gemzell.
Lektorer: Carsten Due-Nielsen, Inga Floto, Hans
KirchhofT, Karl Christian Lammers, Henrik S. Nissen,
Torben Worre.
Kandidatstipendiat: Signild Vallgårda.
Forskningsrådsstipendiat: Hans Uwe Petersen.
Ekstern lektor: Michael Wolfe.
Undervisningsassistent: Lisbeth Henderson.
I øvrigt tilknyttet: Jens Henrik Tiemroth.
TAP: Antal årsværk: I.
Overassistent Inge Wallin.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning dækker et vidt spektrum af det
20. århundredes historie. Den behandler emner indenfor
historieteori, historiografi, økonomisk, politisk
og social historie, idéhistorie etc.
1. Blandt de overvejende historiografiske og historieteoretiske
projekter, der undersøger den historiske
forsknings udvikling i Vesteuropa og USA siden professionaliseringen
i det 19. århundrede, må nævnes
Historievidenskaben i det 20. århundrede (Inga Floto).
Projektet er en del af det humanistiske forskningsråds
initiativ. Resultaterne af projektet, der nu er
afsluttet, vil publiceres i efteråret 1985.
2. Økonomiske, politiske, sociale og ideologiske forhold
i Danmark og/eller i udlandet analyseres over længere
tidsperioder i projekterne Velfærdsstatens udvikling
1880-1980 (Carl-Axel Gemzell), Den somatiske syghussektors
udvikling i Danmark 1930-1984, (Signild
Vallgårda), Stormagterne og Skandinavien 1900-1980
(Carl-Axel Gemzell), Det danske borgerskab og arbejderbevægelsen
1918-1948 (Karl Christian Lammers),
Det tyske socialdemokrati og fascisme 1920-1933 (Karl
Christian Lammers), Demokrati- og diktaturdiskussionen
i SPD 1920-1935 (Karl Christian Lammers),
Danmark under 1. verdenskrig (Carsten Due-
Nielsen), Danmarks udenrigspolitik efter 1945 (Carsten
Due-Nielsen). Tredjeverdenshistorie er stadig et
hovedområde for flere af instituttets medarbejdere.
Brasiliens historie (Lisbeth Henderson) og Islam i det
sorte Afrika (Torben Worre) er blandt de valgte emner.
3. Projektet Eksil i Danmark: Flygtninge fra Hitler-
Tyskland (Hans Uwe Petersen) studerer Danmark
som mål for politisk emigration.
4. Politologiske og datalogiske metoder bruges ved
indsamling og bearbejdning af interview-materiale
etc., i projekter vedrørende Dansk vælgeradfærd (Torben
Worre), og Danskernes holdning til EF (Torben
Worre). Disse projekter indgår i det interuniversitære
valgforskningsprojekt.
5. Syntetiserende fremstillinger afDanmarks historie i
perioderne 1930-1945 samt i 1950'erne og 1960'erne
(Henrik S. Nissen). Projektet Danmarks historie
1930-45 indgår i Gyldendals Danmarkshistorie.
6. En komparativ fremstilling affascismen i Italien og
Tyskland (Karl Christian Lammers) og en biografisk
studie af Frihedsrådets gesandt i Moskva, Th. Døssing
(Hans KirchhofT) er også blandt de igangværende
projekter, der kan nævnes.
Forelæsninger:
To af instituttets medarbejdere har holdt gæsteforelæsninger
i udlandet (Carl-Axel Gemzell i Salzburg,
Innsbruck og Hamburg og Hans-Uwe Petersen i
Hamburg).
Instituttet var medarrangør af et symposium om
Det humanistiske fakultet 467
Østrigs historie efter 1945 i oktober 1984 (sammen
med Institut for Germansk Filologi og den østrigske
ambassade). To af instituttets medarbejdere medvirkede
med forelæsninger (Karl Christian Lammers og
Carl-Axel Gemzell). Endvidere deltog instituttet
(sammen med Institut for Germansk Filologi og Deutsches
Kulturinstitut) i symposiet »Eksil i Danmark« i
oktober 1984. En af instituttets medarbejdere (Hans
Uwe Petersen) forelæste ved symposiet.
Andet:
Instituttet har aktivt deltaget i forberedelserne af nordamerikanske
og vesteuropæiske områdestudier samt
initieret en udredning vedrørende en ny dansk nationalencyklopædi.
Redaktionsvirksomhed:
Hans Kirchhoff er sammen med Esben Albrectsen redaktør
for Historisk Tidsskrift. Karl Christian Lammers
deltager i redaktionen af Den jyske historiker.
Rejser:
Torben Worre har været på studieophold i Paris i september-
oktober 1984 (Institut d'Etudes Politiques).
Publikationer:
Gemzell, C.U.: Susan Seymour: Anglo-Danish Relations
and Germ any 1933—45 og Harm Schroter:
Aussenpolitik und Wirtschaftsinteresse (Anmeldelse).
Historisk Tidsskrift 1, s. 138-44, København
1984.
Lammers, K.C.: For ejendomsret og frihed. Brikker til
et billede af den politiske konservatisme. Kritiske
Historikere 2, s. 83-90, København 1984.
Lammers, K.C.; Nationalsocialisternes magtovertagelse
1933 — Revolution eller Modrevolution? VIA
11, s. 3—9, København 1984.
— : Facismens historiske entre. Betragtninger over de
første facister og den oprindelige fascisme. 10 års
kritisk historieforskning, Ning Smith og Johannes
Thomsen, s. 26-51, København 1984.
Carsten Due-Nielsen/Carl-Axel Gemzell
3: Institut for økonomisk Historie
Historie:
Disciplinen 'økonomisk historie' indførtes ved Københavns
Universitet i 1960 med oprettelsen af det af Kristof
Glamann beklædte professorat i økonomisk historie
ved faget historie og med det i 1966 af Svend Aage
Hansen beklædte professorat i Danmarks statistik og
dansk økonomisk historie ved økonomistudiet.
De to professorer tog i 1967 initiativ til oprettelsen
af Institut for økonomisk Historie med et direkte samarbejde
mellem de to fagområder, inspireret af internationale
tendenser og af de positive erfaringer fra det
gamle Institut for Historie og Samfundsøkonomi, der
var nedlagt i 1958. Institut for økonomisk Historie er
stadig det eneste af sin art her i landet. Hovedformålet
med etableringen var, at instituttet skulle fungere som
et forskningsinstitut, der desuden skulle varetage uddannelses-
og undervisningsmæssige formål. En af instituttets
hovedopgaver var fra etableringen udforskningen
af den danske økonomiske historie i nyere og
nyeste tid.
Instituttet blev fra 1967 til 1970 ledet af KristofGlamann,
hvorefter Svend Aage Hansen var forstander
frem til 1972. Det var først beliggende på Bispetorvet
3, København K. og senere i Frederiksholms Kanal 4,
København K. Som et led i ændringerne i universiteternes
struktur og styrelsesforhold indførtes i 1972 de
nye regler om institutters ledelse, der vanskeliggjorde
tværfaglige institutters arbejdsvilkår. Instituttet har
siden formelt været tilknyttet Det humanistiske Fakultet,
men de til instituttet tilknyttede lærere har regelmæssigt
undervist i økonomisk historie på politstudiet,
ligesom det forskningsmæssige samarbejde er
fortsat på et uformelt plan. I foråret 1973 flyttede instituttet
til Nørregade 7 C, København K. og i august
1983 til nye lokaler på Københavns Universitets Amagerafdeling.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 7.
Professorer: Ole Feldbæk, Niels Thomsen.
Lektorer: Ove Hornby (til 1.9.1984, derefter orlov
uden løn), Ole Hyldtoft, Olejustesen, Carl-Axel Nilsson,
Erik Helmer Pedersen.
Eksterne lektorer: Niels Kastfelt, Anders Monrad
Møller, Hatla Thelle.
Undervisningsassistenter: Thorkild Wedebye, Michael
Bang.
Kandidatstipendiater: Finn Waage Borgen, Per Bro,
Leif Laursen, Peter Bøegh Nielsen.
TAP: Antal årsværk: 2.
Overassistent Birgit Kragh, assistent Lis Lachtane.
Fondsaflønnede stipendiater: 6
Forskningsvirksomhed:
Institut for økonomisk Histories forskningsmæssige
hovedområde er den økonomiske historie i nyere og
nyeste tid, d.v.s. i perioden fra det 1 7. til det 20. århundrede.
Instituttet har fortsat i 1984 kunnet opretholde
og til dels udbygge en forholdsvis stærk forsk468
Universitetes årbog 1984
ningsprofil, der desuden gennemgående har været af
en tværfaglig karakter. At dette har været muligt til
trods for de fortsatte besparelser og det beskedne antal
faste medarbejdere, må først og fremmest tilskrives, at
instituttet også i 1984 har kunnet opretholde et forskningsmiljø
med et stort antal interne og eksterne forskerstipendiater.
Disse stipendiater arbejder dels med
enkeltprojekter, dels i tilknytning til større forskningsinitiativer,
som instituttet er involveret i. I forlængelse
heraf har medarbejderne været engagerede i
mange udadvendte og ofte internationalt orienterede
aktiviteter. Samtidig volder det høje aktivitetsniveau
imidlertid instituttet alvorlige bryderier med at sikre
de nødvendige lokaler samt en rimelig TAP-bistand
og undervisningskompensation.
De nævnte større initiativer påvirker den temamæssige
spredning i medarbejdernes forskning. Fra etableringen
har instituttet til stadighed arbejdet med udforskningen
af den danske industris udvikling i det 19.
og 20. århundrede, og denne side er yderligere styrket i
1984 gennem samarbejdet med Statens humanistiske
Forskningsråd og Carlsbergfondet om projektet
»Dansk Industrihistorie 1870-1980«. Dette samarbejde
vil også præge forskningsprofilen i de førstkommende
år. En anden gennemgående tendens er en
øget vægt på de sociale sider af det danske samfunds
udvikling og ikke mindst de sociale følger afindustrialiseringen
i det 19. og 20. århundrede. Disse undersøgelser
er ligeledes af tværfaglig karakter, og flere gennemføres
i et nært samarbejde med Nationalmuseet.
Men også inden for mere traditionelle områder som
handel, økonomisk politik og prishistorie har medarbejderne
ydet nye forskningsbidrag. Endelig har
forskningen i oversøisk historie, der er koncentreret
om Afrika og Asien, yderligere kunnet udbygges, og
flere af medarbejderne har deltaget aktivt i de nye områdestudier
og i etableringen af Center for Afrikastudier
og Center for Øst- og Sydøstasien.
1. Landbrug og industri.
1.1. I projektet »Dansk industrihistorie 1870-1980«
under Statens humanistiske forskningsråd og Carlsbergfondet
deltager såvel Carl-Axel Nilsson, Niels
Thomsen som Hans Kryger Larsen. Hans Kryger
Larsen har været knyttet til dette projekt som fast sekretær
og har i forbindelse hermed udarbejdet en
forskningsoversigt over nyere industrihistorisk litteratur.
Sammen med Carl-Axel Nilsson har Hans
Kryger Larsen desuden i det forløbne år arbejdet
med analyser af den langsigtede forbrugs- og produktionsudvikling
inden for udvalgte varegrupper. Analyserne
har været koncentreret om følgende områder:
cykler, øl, brændevin, tobak, landbrugsmaskiner, cement
og fodtøj. Analyserne tænkes at indgå i et industrihistorisk
oversigtsværk for den nævnte periode.
Niels Thomsen har forberedt en undersøgelse af
dansk industripolitik, der vil blive gennemført i løbet
af 1985.
1.2. Ole Hyldtoft har afsluttet første del af projektet
»Hovedstadens industrialisering 1840-1914« med bogen
»Københavns industrialisering 1840-1914. Faser
i den industrielle udvikling«. Bogen er en strukturanalyse
af den københavnske industri i årene fra 1840 til
1914, koncentreret omkring forandringerne i industriens
produktionsområder, faste kapital og arbejdsstyrke.
Med udgangspunkt i erfaringerne fra denne undersøgelse
holdt Ole Hyld toft den 7. maj 1984 et hovedoplæg
om »Historiske perspektiver på teknologiudviklingen
« ved Statens samfundsvidenskabelige forkningsråds
seminar om »Produktionskultur, teknologi
og samfundsudvikling« på Hotel Nyborg Strand.
Endvidere deltog han i nov. 1984 i Ingeniør-Sammenslutningens
seminar om »Teknologi-samfundet 1984«
med et indlæg i form af »Et rids af den teknologiske
udvikling i Danmark« gennem de seneste 200 år.
1.3. En overset side af industrialiseringen tages op i
Peter Bøegh Nielsens projekt om »Finansieringen af
den danske industri i perioden 1840-1914«. Projektets
formål er at undersøge den i industrien investerede kapitals
form og oprindelse i perioden. Denne belyses
gennem en undersøgelse af tobaksindustrien som repræsentant
for en arbejdsintensiv industri, jernstøberier
og maskinfabrikker som repræsentant for en kapitalintensiv
industri, og den elektrotekniske industri
som repræsentant for en branche, der var baseret på
højteknologiske produktionsformer og nye produkter.
De enkelte virksomheder danner grundlaget for undersøgelsen,
der er baseret på en systematisk anvendelse af
kildegrupper som brandforsikrings- og tinglæsningsarkivalier,
konkursboer, aktieselskabsregnskaber og interne
virksomhedsarkivalier. Endelig omfatter projektet
en delundersøgelse af Privatbankens betydning for
industriens finansieringsmuligheder, en undersøgelse
der er baseret på bankens interne arkivalier.
2. Industrialiseringens sociale følger.
2.1. Ole Hyldtoft har påbegyndt anden del af projektet
om »Hovedstadens industrialisering 1840-1914«, der
omhandler industriens lokalisering og industrialiseringens
følger for den københavnske byudvikling. Et
forarbejde til denne undersøgelse, »An industrial
community, Copenhagen 1840-1950«, blev fremlagt
på en konference på M.I.T, Mass. den 13. june 1984.
Som led i det store tibinds værk om Odense bys historie
har Anders Monrad Møller arbejdet med dens økonomiske
og sociale udvikling i Odense fra 1914 til
1940.
2.2. Tre større undersøgelser behandler en enkelt befolkningsgruppes
forhold under forandringsperioden
Det humanistiske fakultet 469
fra 1900 til 1940. Disse undersøgelser støtter sig for en
væsentlig del på erindringer og gennemføres i samarbejde
med Nationalmuseet. Birte Broch har fortsat
studierne inden for projektet »Arbejderkvinder i hovedstad
og provins; dagligdag, fællesskab og organisering
«, der finansieres af Statens samfundsvidenskabelige
forskningsråd. Hun har bearbejdet det indsamlede
erindringsmateriale og udarbejdet væsentlige dele
af manuskriptet til en bog med arbejdstitlen »Studier
i arbejderkvinders livsforløb«, der vil udkomme påsNationalmuseets
Forlag. Hun har desuden påbegyndt
udarbejdelsen af festskrift for Kvindeligt Arbejderforbunds
afdeling 1, der har 100 års jubilæum i
1985. Endvidere arbejder hun på et oplægom det kønsopdelte
arbejdsmarked til det andet Nordiske Kvindehistoriemøde
i aug. 1985.
2.3. Med støtte fra Kulturministeriet og private fonde
arbejder Carl Erik Andresen med projektet »Bygningshåndværkere
i Danmark 1900-1950«, der skal
belyse karakteren af og ændringerne i bygningshåndværkernes
situation i perioden. Undersøgelsen er koncentreret
om murere, tømrere, bygningssnedkere og
elektrikere i Slagelse og København. Det vigtigste kildemateriale
består dels af interviews med bygningshåndværkere
i de to byer, dels af resultaterne fra en
landsdækkende erindringsindsamling i samarbejde
med Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser.
Han har færdiggjort bogen »Bygge- og Anlæg. Arbejdsmandens
historie i 100 år«, og foretaget en registrering
af et murermesterhjem i Stege for Nationalmuseets
3. Afdeling. I tilknyning til sit projekt har han
holdt en række foredrag bl.a. på konferencer for Arbejdsmandens
historie.
2.4. Den tredje undersøgelse er Leif Møller Laursens
nye projekt om »Butiks- og kontorfunktionærerne i
København 1900-1940. Arbejde, levevilkår og organisering
«. Med udgangspunkt i en analyse af udviklingslinier
i varehandelen og de kontorbeskæftigende hovederhverv
i København undersøges funktionærgruppens
sammensætning og udvikling, herunder forskelle i
arbejdsvilkår og livsperspektiver for de kvindelige og
mandlige butiks- og kontorfunktionærer. Dette belyses
bl.a. ved studier af enkelte virksomheder i København
og ved en erindringsindsamling blandt butiks- og kontorfunktionærer,
der arbejdede i årene 1900-1940. På
baggrund af dette materiale undersøges faglige, politiske
og kulturelle holdninger og normer i funktionærgruppen.
2.5. Instituttets undersøgelser af arbejderboliger er ligeledes
forsat i det forløbne år. Ole Hyldtoft har udarbejdet
en kommenteret bibliografi over »Litteratur
om arbejderboliger« til Årbog for Arbejderbevægelsens
Historie. Støttet af Carlsbergfondet har Richard
Willerslev afsluttet sine studier over de københavnske
boligforhold omkring 1800, der følges op af nogle hovedlinjer
af udviklingen frem til 1880'erne. Han har
desuden færdiggjort en undersøgelse af »Den svenske
indvandring til Bornholm«, og er nu i gang med studier
af fæstningsarbejdernes forhold i slutningen af
1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
3. Handel, transport og pengevæsen.
3.1. Ole Feldbæk arbejder fortsat med udgivelsen af
»Danske handelskompagnier 1616-1843. Oktrojer og
interne ledelsesregler« for Selskabet til Udgivelse af
Kilder til dansk Historie. Endvidere fremlagde han i
aug. 1984 et paper om »Country Tråde under Danish
Colours around 1800« på en konference om »Asian
Tråde Routes« på Krogerup Højskole.
3.2. Per Bros projekt har titlen »Harald Plums rolle i
og betydning for det danske samfunds og erhverslivets
udvikling, og især for Landmandsbankens stilling i
1922«. Bankkommissionens arkiv er gennemgået ligesom
kommissionen fra 1929 og 1977-afleveringen fra
Handelsministeriets arkiv. Endnu mangler adgang til
Banktilsynets arkiv. Arbejdet med indsamlingen af de
officielle oplysninger om de Plum'ske selskaber og med
struktureringen af koncernen og de personmæssige
sammenhænge deri vil ved årsskiftet være så langt
fremme, at arbejdet med at fordele de fremdragende
oplysninger i deres rette sammenhæng kan begynde. I
denne fase af arbejdet vil som noget af det første en
beretning om Det nordiske Trust Kompagni — Harald
Plums forsøg på at tiltrække amerikansk kapital - blive
færdiggjort.
3.3. Ove Hornby har videreført sine undersøgelser af
dansk skibsfart og rederivirksomhed. I jan. 1984 deltog
han i Business History Society ofJapans årlige Euji-
conference, og fremlagde der et paper om »The
Danish Shipping Industry 1866-1939: Structure and
Strategy«. I foråret iværksatte han nogle studier over
dansk rederivirksomhed i det 20. århundrede, og i tilknytning
hertil har han fra sept. 1984 haft orlov uden
løn for at skrive en virksomhedsmonografi.
3.4. Arbejdet med den danske prishistorie er fortsat af
Erik Helmer Pedersen. Det er koncentreret om publiceringen
af bd. II i serien »A History of Prices and
Wages in Denmark, 1660-1880«.
4. Økonomisk politik, politisk adfærd m.v.
4.1. Finn Waage Borgens oprindelige projekt »Krise
og statsinterventionisme« omfattede en analyse af de
forskellige målsætninger, der politisk blev opstillet for
Valutacentralens administration af valutabevillingen.
Formålet var at analysere de forskellige måls gennemslagskraft
ud fra Valutacentralens totale importforde470
Universitetes årbog 1984
ling. I det omformulerede projekt »Industrien og Valutacentralen
1932-1939« er der sat focus på en analyse
af målsætningen om at fremme dansk produktion og
beskæftigelse. Der er udvalgt en række brancher og
varegrupper, hvor der både foreligger tyske og/eller
engelske ønsker om eksport af industrielle færdigvarer
og samtidig danske interesser for en øget produktion
og beskæftigelse. Ved en beregning af dansk industris
markedsandel i perioden søges Valutacentralens protektionistiske
muligheder belyst.
4.2. Med støtte fra Carlsbergfondet arbejder Bent
Bliidnikow på et projekt om »Folkelig uro i København
1789-1820«. Det er velkendt, at der blandt Københavns
intellektuelle var en vis opposition til Enevælden.
Således er P. A. Heibergs og M. C. Bruuns
virke ofte blevet nævnt. Men hvordan var de lavere
sociale lags holdning til magthaverne? Aktionerede de,
eller var de loyale? Det er undersøgelsens mål at undersøge,
hvorvidt der fandtes nogen oppositionel holdning
hos Københavns brede befolkning, der ofte hverken
kunne læse eller skrive. Kildegrundlaget er politiets
arkivalier, der bl.a. omfatter sammenløb, gadeuro og
enhver slags handling vendt mod myndighederne.
4.3. Ole Feldbæk har afsluttet en undersøgelse af
1700-tallets nationale selvforståelse og er i gang med
et større arbejde om »Slaget på Reden«. Niels Thomsen
har som formand for Selskabet for Historie og
Samfundsøkonomi iværksat en studiegruppe om politisk
adfærd og meningsdannelse. Del 2 (Nyboder) af
hans projekt om »Vælgeradfærd i Storkøbenhavn
1880-1915« er under rapportering. Niels Thomsens
projekt sammen med Jette Sølling om »Danske Aviser
1634-1984« er under indkøring for så vidt angår bd.
1, der omfatter perioden fra 1634 til 1848. Desuden
deltager han i en fællesnordisk udredning om »Aviskoncentration
«, der er i opstart efter et symposium afholdt
i Kungålv i nov. 1984. Derudover fortsætter han
arbejdet med »Københavns Universitets historie
1936-1966«.
5. Oversøiske emner.
5.1. Erik Helmer Pedersen har netop afsluttet manuskriptet
til en bog om dansk udvandring til Amerika,
»Drømmen om Amerika«. Bogens udgives på Politikens
forlag i foråret 1985 i serien »Danmark uden for
rigets grænser«. På et seminar om »Den skandinaviske
indvandring til Midtvesten« i aug. 1984 i Madison,
Wisconsin, fremlagde han et paper om »Agrarian
Push Factors behind the Scandinavian Emigration to
the United States«. Desuden er han begyndt at gøre
forstudier til næste bind i serien »Danmark uden for
rigets grænser«, der far titlen »Pionererne« og handler
om udvandringen til de øvrige oversøiske områder.
Dette bind skal udkomme i foråret 1986. Endvidere
har Erik Helmer Pedersen deltaget i to andre projekter;
om oprørs- og protestaktiviteter i Danmark (ved
Flemming Mikkelsen m.fl.) og dansk indvandringshistorie.
Endelig har han i 1984 været med til at oprette
Udvandringshistorisk Selskab og er medlem af dets
bestyrelse.
5.2. Ole Justesen har fortsat sine undersøgelser over
de danske mulatters forhold og placering i de danske
etablissementer på Guldkysten i det 19. århundrede.
Endvidere fortsætter han undersøgelsen over forhandlingerne
om en fredsaftale med Asante 1826-31. Niels
Kastfelts projekt, »Religion og social forandring i
Nordnigeria i det 20. århundrede«, behandler religiøse
og sociale ændringsprocesser i et lokalsamfund (Bachama)
i det nordlige Nigeria fra omkring 1900 til begyndelsen
af 1960'erne. Første del af projektet, der
står foran sin afslutning, analyserer forholdet mellem
religion (kristendom og islam), politisk forandring og
politisk kultur efter 1940. Projektets anden del er en
analyse af på den ene side religiøse ændringsprocesser
i det 20. århundrede, og på den anden side samspillet
mellem religiøs og social forandring med hovedvægt
på det lokale kosmologiske grundlag for social forandring.
I begge dele af projektet spiller det danske missionsselskab
Dansk Forenet Sudan Mission en central
rolle.
5.3. Benedicte Hjejle arbejder på et projekt vedrørende
»Den økonomiske og sociale udvikling i et risdyrkende
bondesamfund i Sydindien«. Undersøgelsen,
der støttes af Statens humanistiske Forskningsråd, analyserer
produktionsforholdene og fordelingsproblemerne
i rislandbruget. Tiden er det 18. og 19. århundrede,
hvor betydelige ændringer fandt sted, og hvor
konturerne af nutidens sydindiske landbosamfund
blev til. Formålet med afhandlingen er at påvise sammenhængen
mellem ændringer i produktionsforholdene
og karakteren af de sociale strukturer, der udkrystalliserer
sig. På den nordiske historikerkongres i Odense
i aug. 1984 fremlagde hun et paper om »Økonomisk
og social udvikling i det sydindiske bondesamfund
«, og på Social Science Rice Court/Third World
Economic History and Development, Group Conference
i Leicester i sept. 1984 et oplæg om »Production
relations and social satification in a rice-irrigated
economy: South Vizagapatam 1870-1905«.
5.4 Ole Feldbæk har færdiggjort en artikel om Trankebars
udvikling, »The Development of an Indo-European
Town in Mughal India. Tranquebar in the 17th
and 18th Century«.
5.5. Støttet af Carlsbergfondet har Irene Nørlund fortsat
arbejdet med projektet om »Tekstilindustrien i
Vietnam fra 1880 til 1980. Håndværk og industri fra
kolonial til socialistisk produktion«. Projektets formål
Det humanistiske fakultet 471
er en undersøgelse af tekstilindustrien i Vietnam under
tre forskellige faser i landets historie: kolonitiden,
den post-koloniale periode og tiden efter foreningen af
Nord- og Sydvietnam. Undersøgelsen vil analysere
tekstilindustriens økonomiske placering i de tre faser
og følge udviklingen i de tre forskellige produktionsformer:
hjemmeindustri, håndværk og fabriksfremstilling,
der med et skiftende styrkeforhold eksisterede side
om side gennem hele forløbet. Kolonitiden vil stå
som den centrale periode i undersøgelsen med vægten
på at analysere samspillet mellem den traditionelle
vietnamesiske tekstilindustri og de store, franskejede
tekstilfabrikker. Resultater fra denne undersøgelse
præsenterede hun på et seminar om Statens rolle i den
sydøstasiatiske udviklingsproces i København i aug.
1984 i form af et oplæg om »Kolonistaten: Eksemplet
Vietnam«, og ligeledes i aug. 1984 i et paper om
»French-Indochinese Tråde Relations 1885-1930
with Special Reference to the Textile Tråde« til Krogerup-
konferencen om Asiatiske Handelsruter.
Redaktionsvirksomhed:
Bent Bliidnikow er redaktør af tidsskriftet »Siden Saxo
«. Birte Broch er formand for redaktionen af »Årbog
for Arbejderbevægelsens Historie«. Ole Feldbæk er
dansk redaktør af »Scandinavian Journal ofHistory«.
Ole Hyldtoft er medredaktør af tidsskriftet »Fabrik og
Bolig«. Anders Monrad Møller er medlem af redaktionen
af »Maritim Kontakt«, udgivet af Kontaktudvalget
for dansk maritim historie og samfundsforskning,
og redaktør af »Zise«, Toldhistorisk Tidsskrift udg. af
Toldhistorisk Selskab. Sammen med Michael Hertz
har Erik Helmer Pedersen redigeret det sidste bind i 2.
række af »Bol og By« (Landbohistorisk Tidsskrift).
Niels Thomsen er dansk redaktør af »Pressens
Årbog«.
Forskningsstyrende organer m.v.:
Carl-Axel Nilsson og Niels Thomsen er medlemmer af
styringsgruppen for projektet »Dansk industrihistorie
1870-1980«.
Andet:
Inden for universitetet har Ole Justesen deltaget ved
oprettelsen af Center for Afrikastudier, og Ole Hyldtoft
og Irene Nørlund ved oprettelsen af Center for
Øst- og Sydøstasien.
Rejser:
Ole Hyldtoft har været på studiekonferencerejse til
USA i maj-juni 1984, hvor han bl.a. deltog i The Lowell
Conference on Industrial History i Lowell og i
The Fifth International Conference on the Conservation
of the Industrial Heritage i Lowell og Boston. Irene
Nørlund har været på en måneds forskningsophold
i Frankrig i januar-februar 1984 samt i april-maj 1984
på en 2 måneders forskningsrejse til Vietnam. I Hanoi
forelæste hun bl.a. på Institute for World Economy og
Institute of Science Management. Niels Thomsen var
på studieophold i Ann Arbor i perioden 16. juli til 26.
aug. 1984, hvorefter han deltog i seminaret om den
skandinaviske indvandring til Midtvesten i Madison,
Wisconsin.
Publikationer:
Feldbæk, O.: The Development ofan Indo-European
Town in Mughal India. Tranquebar in the 17th
and 18th Centuries. Changing South Asia. vol 3:
City and Culture s. 10, London 1984.
— : Kærlighed til fædrelandet. 1700-talletsnationale
selvforståelse. Fortid og Nutid 1984, s. 19, København
1984.
Hjejle, B.: Southern Vizagapatam at the end of the
eighteenth century and at the end ofnineteenth Century.
A comparison. Changing South Asia, vol. 2:
Politics and Goverment Papers presented to seventh
european conference on modern south Asian
studies, 13. Kenneth Ballhatchet & David Taylor,
s. 13—33, Hong Kong 1984.
Hyldtoft, O.: Boligforhold i det centrale København.
Bebyggelseshistorisk tidsskrift 6-1983, s. 86-101,
Umeå 1984.
— : Historiske perspektiver på teknologiudviklingen.
Produktionskultur, teknologi og samfundsudvikling,
Teknik-Samfund initiativet. Statens samfundsvidensk.
forskningsråd, s. 21—55, København
1984.
— : Et rids af den teknologiske udvikling i Danmark.
Teknologisamfundet 1984-en debatbog, Ingeniør-
Sammenslutningen, s. 7—22, København 1984.
—: Københavns Industrialisering 1840-1914. Herning
1984, 524 s.
— : Litteratur om arbejderboliger. Årbog for arbejderbevægelsens
historie 1984, s. 205-48, København
1984.
Larsen, H.K., Nilsson, C.: Consumption and production
of bicycles in Denmark 1890-1980. The Scandinavia
n Economic history review Vol XXXII, no
3, 1984, s. PI43-58, Bergen, Norge 1984.
Nørlund, L: The Role of Industry in Vietnam's Development
Strategy. Journal of Contemporary Asia
vol. 14 1984 nr. 1, s. 94—107, Russel Press Limited,
Nottingham, Engian 1984.
— , Wad, P, Brun, V: Industrialization and the Labour
Process in Southeast Asia. Københavns Universitet
1984, 449 s.
Pedersen, E.H.: Bomænd og byfolk i 1700-tallets Søllerød.
Søllerødbogen 1984, s. 9-100, Nærum 1984.
Willerslev, R.: Boligforholdene i København 1800.
16 Årbog 1984
rbog 1984
- : Den svenske indvandring til Bornholm. Bornholmske
samlinger 2. rk, bd. 17, s. 22, Rønne 1984.
Ole Hyldtoft
Det humanistiske fakultet 473
Samfunds- og kulturhistorisk orienterede
fag
1: Institut for europæisk Folkelivsforskning
Historie:
Instituttet blev oprettet i 1960. Indtil maj 1968 havde
det til huse i Nationalmuseets bygninger i Brede,
hvorefter det flyttede til den nuværende adresse på
Brede Allé 69.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 4,5.
Professor: Bjarne Stoklund.
Lektorer: Poul Balle-Petersen og Palle Ove Christiansen.
Kandidatstipendiater: Mikael Andersen og Thomas
Højrup.
Eksterne lektorer: Margaretha Balle-Petersen og Annette
Vasstrom.
Undervisningsassistenter: Ole Bernild, Ingeborg
Cock-Clausen, Bjarne Kildegaard Hansen, Ena
Hvidberg, Janne Laursen.
TAP: Antal årsværk: 1.
Langtidsledige: Antal årsværk: />,.
Annette Jepsen og Elly Sandgren.
Forskningsvirksomhed
Etnologiens forskningsområde er dagliglivet såvel i
nutidige som i historiske samfund. Det er etnologens
opgave at beskrive og analysere hverdagslivets former,
som de tegner sig i samspillet mellem mennesker,
i de ting de omgiver sig med og i deres forestillinger
om, hvad der er rigtigt og forkert, godt og ondt, smukt
og grimt. Etnologen må søge at forstå karakteren af
disse former, dechifrere den kode, som de udgør. Han
må analysere, hvorledes kulturelle og sociale forskelle
etableres og kommunikeres og søge at forklare, hvorfor
de kulturelle mønstre viser så store variationer i tid
og rum.
Vi bruger ofte i vor hverdag begreber som livsform
og kultur til at referere til de komplekse helheder, som
mønstrene i den menneskelige hverdag udgør. Disse
begreber har ofte været brugt nærmest som deskriptive
samlekasser, hvilket må ses i sammenhæng med, at
faget længe har haft en overvejende beskrivende og dokumenterende
karakter. I de seneste år er der imidlertid
for alvor kommet gang i en systematisk udvikling
af en etnologisk metodik, som søger at præcisere
begreber som livsform, ideologi og kultur og gøre dem
operationalisérbare.
1. Centralt i instituttets forskningsvirksomhed i disse
16*
år står netop sådanne bestræbelser for at udvikle det
teoretiske livsformsbegreb. Thomas Højrup har i 1984
som kandidatstipendiat arbejdet videre med studiet af
livsformer og deres eksistensvilkår og derved bidraget
til arbejdet med at forene struktur- og transformationsanalyserne
i etnologien.
Projektet indebærer blandt andet et samarbejde
med Anders Boserup, Sociologisk Institut, om en analyse
af den historiske materialismes teoretiske forudsætninger
og begrebslogik.
2. Lektor Palle Christiansen har søgt at afrunde den
aktuelle debat om familiebruget, som han bl.a. lagde op til i
sin bog: En livsform på tvangsauktion? (1982), idet
han særlig har beskæftiget sig med landbruget og
planlægnigen. Desuden har han arbejdet videre med
et projekt, som har optaget ham i flere år: »Fortiden i
nutiden. Struktur og kultur i et dansk godsområde
1750-1980«: nærmere bestemt med udgangspunkt i
godset Giesegård på Midtsjælland.
3. Professor Bjarne Stoklund har fortsat sine studier af
kulturelle processer i det nordatlantiske område, med byggeskikken
som udgangspunkt. En oversigt på engelsk
over nogle hovedlinjer i udviklingen er publiceret i
»The Northern and Western Isles in the Viking
World« (Edinburgh 1984), ligesom nogle af de mere
generelle problemer har været fremlagt til diskussion
ved to seminarer på Arkitektskolen. En komparativ
undersøgelse af bygninger med udskud (kove, svale)
og deres benævnelser i Nordjylland, Vestnorge og på
Færøerne er afsluttet og publiceres i 1985.
4. Bjarne Stoklund har også i anden sammenhæng beskæftiget
sig med de regionale kulturvariationer og mulighederne
for at forklare dem. Disse problemer er taget op dels
i et debatindlæg om »Dyrkningssystemer og Kulturforskning
« (med udgangspunkt i Karl-Erik Frandsens
disputats om Vang og tægt), dels i et igangværende
arbejde om redskabsforskningens forklaringsmodeller
og metodik, belyst ud fra et empirisk materiale om riveformer
i Danmark.
5. Ekstern lektor Margaretha Balle-Petersen har fortsat
sine studier over de gennemgribende Ændringer i
livsform og kultur fra midten af forrige århundrede, som
navnlig er koncentreret omkring hendes projekt: »De
danske forsamlingshuses baggrund, etablering og
funktion i lokalsamfundet. En undersøgelse af social
organisation og kulturel forandring 1870-1980«.
Projektet behandler samværs- og samarbejdsformernes
forandring og stabilitet i landbosamfundet
igennem »andeistidens« organisatoriske blomstringsperiode
til nutidens funktionstømte landsbysamfund,
hvor forsamlingshusene imidlertid har vist
sig at være forbavsende livskraftige lokale institutioner.
Et af undersøgelsens hovedtemaer er konflikten
474 Universitetes årbog 1984
mellem nabofællesskab og menings- og interessefællesskab.
Projektet vil blive publiceret i bogen «Oprørog tradition.
En bog om forsamlingshusenes historie i Danmark
«.
Hun har afsluttet sin del af det nordiske projekt
»Tradition og kulturel identitet i Norden« med artiklen
»Everyday rainbows; on social movements and
cultural identity«, som behandler emnet folkelige bevægelser
i fortid og nutid fra et identitets- og erkendelsesaspekt.
Den publiceres i 1985 i nordisk regi med
professor Lauri Honko, Åbo, som redaktør.
6. Ekstern lektor Annette Vasstrom har i samarbejde
med Orlogsmuseet arbejdet med projektet: »Arbejdet
som tjeneste«. Det søges afdækket, hvorvidt det er muligt
at indkredse en specifik »etatskultur«. Karakteristisk
for ansættelsesforholdene i søværnet for såvel militært
som civilt personel er kravet om en konstant »stillen-
sig-til-rådighed« for staten også i den egentlige arbejdsfrie
tid. Dette krav udtrykkes med begrebet
»Tjeneste«, idet man principielt altid er i tjeneste. Fritid
udtrykkes som orlov fra tjenesten. At personellet
således er konstant mobiliserbart skyldes, at orlogsflåde
og -værft henter sine eksistensbetingelser fra samfundets
politiske og ikke fra dets økonomiske niveau.
Det er et spørgsmål, hvorvidt de her skitserede forhold
er specifikke for militæret. Det er derfor tanken
senere at jævnføre materialet fra søværnet med materiale
om »Tjenesten« i andre etater som f.ek. told-,
politi-, post- og jernbaneetaten.
7. Kandidatstipendiat Mikael Andersen arbejder med
et projekt om »Danskproducerede folkelige billeder
fra industrialismens gennembrud og op til 2. verdenskrig
«.
Projektet er i første omgang et forsøg på en totalregistrering
af de masseproducerede danske trivialbilleder
i perioden, hvor folkets brede lag kræver billeder
på væggene som et led i overtagelsen af borgerlige
møbleringsskikke, og til det tidspunkt, hvor kravet
om, at det skal være »originalt oliemaleri« afgørende
ændrer forudsætningerne for den triviale billedproduktion.
I løbet af efterårssemestret 1984 er det lykkedes at
give et dækkende billede af 1800-tallets danske billedproduktion
med hovedvægten lagt på de litografiske
teknikker og billeder beregnet til vægudsmykning.
I løbet af forårssemestret 1985 vil dette materiale
under inddragelse af nyere kilder blive bearbejdet til
et egentligt katalog over den danske trivialbilledproduktion,
forlæggerne og producenterne. Senere vil
dette katalog danne udgangspunkt for undersøgelser
over distribution og konsumtion af folkelige masseproducerede
billeder.
8. Lektor Poul Balle-Petersen har fortsat de studierover
arbejderklassens livsformer før og nu, som delvis finder sted
inden for rammerne af Center for Arbejderkulturstudier.
Der er gennemført en række interviews blandt
arbejdere på land og i by, efterhånden koncentrerende
sig om arbejdere i København.
Han har særlig interesseret sig for, hvordan arbejderkulturens
rødder kan spores tilbage i forskellige
ældre subkulturer såsom laugsvæsen og landalmuen
særlig med hensyn til større eller mindre gruppesammenhold
og organisationslyst hos arbejderklassen/arbejderbevægelsen.
Formidlende virksomhed:
Instituttets medarbejdere har gjort en kraftig indsats
for at formidle deres forskningsresultater dels til kolleger
inden for de højere læreanstalter, dels til et bredere
publikum uden for universitetets og fagfællers snævrere
kredse.
Thomas Højrup har således holdt gæsteforelæsninger
om livsformsbegrebet bl.a. i Geografisk Studiesamling,
på Landbohøjskolen og på Forvaltningshøjskolen.
Desuden har han medvirket i debatudsendelser
om kultur og økonomi i Danmarks Radio.
Margaretha Balle-Petersen har holdt gæsteforelæsninger
om folkelige bevægelser, dels på andre universitetsinstitutter
i Danmark og i Sverige, på Danmarks
Lærerhøjskole og Tune Landboskole, dels for Folkeuniversitetet,
Foreningen Norden og lokale foredragsforeninger
rundt omkring i Danmark.
Bjarne Stoklund har været indbudt som gæsteforelæser
til universitetet i Kiel. Han har endvidere holdt
forelæsninger på Kunstakademiets Arkitektskole og
på Tune Landboskole. De øvrige medarbejdere har
holdt foredrag i begrænset omfang.
Meget af det førnævnte er ikke blot formidling men
kan også opfattes som fagligt udviklingsarbejde. Således
må man også opfatte Bjarne Stoklunds medlemskab
af den referencegruppe om nyere tids kulturhistorie,
som i 1984 blev nedsat under Statens Museumsnævn.
Det samme gælder instituttets medarbejderes kraftige
engagement i det tværfaglige arbejde, dels inden
for fakultetets rammer, som f.eks. Center for arbejderkultur,
Center for sammenlignende kulturforskning.
Nordiske studier. Udvalget for minoritets- og udvandrerforhold,
dels udenfor som f.eks. Styringsgruppen
for Kirkesociologisk Projekt.
Redaktionsvirksomhed:
Bjarne Stoklund er i 1984 valgt som hovedredaktør af
det internationale tidsskrift Ethnologia Europaea.
Journal of European Ethnology, som fra 1984 udsendes
fra Institut for europæisk folkelivsforskning. Vi
håber, at overflytningen af dette tidsskrift til Københavns
Universitet vil virke stimulerende på dansk etDet
humanistiske fakultet 475
nologisk forskning og betyde en udbygning af fagets
internationale kontakter.
Palle Christiansen er medredaktør af tidsskriftet
Fortid og Nutid. Margaretha Balle-Petersen er medredaktør
af det landbohistoriske tidsskrift Bol og By og
Michael Andersen er hovedredaktør for Håndværkshistorisk
Tidsskrift.
— ; Building traditions in the northern world. The
northern and western isles in the viking world.Survival,
continuity and change, Alexander Fenton &
Herman Palsson(red .), s. 96-115, Edinburgh 1984.
Poul Balle-Petersen
Kongresdeltagelse:
Bjarne Stoklund deltog 17/9-22/9-84 i et symposium
om »Behovet for och bruket av skrift inom 1800-talets
forvaltning, nåringsliv och privatkommunikation
— sett i forhållande till de nordiska skriftspråkens udveckling
« på Sjålo ved Åbo (Finland) med et indlæg
om »Brugen af dagbøger hos den danske landbefolkning
i 1800-årene«. 31.8.-1.9. deltog han i et seminar
på Kunstakademiets Arkitektskole om »Det tværfaglige
samarbejde omkring de historiske bygninger«
med et indlæg om »Erfaringer fra et tværfagligt samarbejde
omkring studiet af vestindisk byggeskik«.
Margaretha Balle-Petersen deltog i symposiet
»Religiosa våckelsesrorelser i Norden under 1800-
och 1900 talen« 14.-15.5. arrangeret af Religionsetnologisk
centrum, Lunds universitet, med et paper
»Højskole, vækkelse og hverdagsliv. En orientering
om et planlagt projekt«.
Michael Andersen deltog 17.-20. september i et
symposium for etnologiske billedforskere i Lund med
foredraget »Oldrucke und andere friihe Ansåtze zu
der trivialen Wandbildproduktion in Danemark. Opposition
und Abspiegeln des deutschdominierten internationalen
Bildermarkts«.
Publikationer:
Christiansen, P.O.: Interdisciplinary studies and conceptual
eclecticism. On historical anthropology,
the history of Everyday life and the sudy oflife-modes.
Ethnologia Europaea XIV, nr. 1, s. 32-43, København
1984.
Højrup, T; Fra "Det glemte folk". Bygd 15. år, 1, s.
9-19, Esbjerg 1984.
— : Begrebet livsform. En formspecificerende analysemåde
anvendt på nutidige vesteuropæiske samfund.
Fortid og Nutid bind XXXI, hefte 3, s.
194—218, København 1984.
— : Om begreberne "lokalsamfund", "sociale netværk"
og "selvforvaltning" som elementer i moderne politiske
ideologier. Byplanforskning i firserne, Hans
Kristensen m.fl. Statens Byggeforskningsinstitut
(SBI), s. 40—47, Hørsholm 1984.
Stoklund, B.: Ymchwil bywyd gwerin: Rhwng hanes
ac anthropoleg. Darlith y 75ain pen—blwydd. Caerdydd
1983, 26 s.
— ; Dyrkningssystemer og kulturforskning. Fortid og
Nutid XXXI, s. 293—302, København 1984.
2: Institut for Folkemindevidenskab
Historie:
Instituttet blev oprettet i 1967 som ramme om den i
1961 indførte undervisning i folkemindevidenskab,
som indtil da ikke havde haft tilhørsforhold til noget
institut. Ved oprettelsen fik instituttet lokaler i Købmagergade
46. Det flyttede i 1969 til Torvegade 47 og i
1979 til Njalsgade 76.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 6.
Lektorer: Karsten Biering, Michael Chesnutt, Bengt
Holbek, Birgitte Rørbye, Michéle Simonsen.
Kandidatstipendiat: Steen Ove Christensen.
TAP: Antal årsværk: 1.
Flemming Hemmersam.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed er baseret på de enkelte
medarbejderes individuelle projekter. I 1984 falder
de inden for fire hovedområder: 1) folkekultur
knyttet til arbejdslivet (Teglværksprojektet) 2) folkedigtning,
3) folkelige vilkår og handlingsmuligheder i
forbindelse med sundhed og sygdom, 4) kvindefolkloristik.
I. Teglværksprojektet.
Gennem fire år er der indsamlet materiale — interviews,
fotos, arbejde, redskaber og produkter — til belysning
af arbejds- og arbejdervilkår i den sønderjyske
teglindustri ca. 1880-1980. En del af dette materiale er
undervejs publiceret i form af artikler, udstillinger, radio-
og videoprogrammer (Biering, Christensen, for
en del i samarbejde med Inge Adriansen, Sønderborg
Slot). I 1984 er udarbejdet en vandreudstilling om
teglværker. Ved den 7. nordiske konference for informationsmedarbejdere
ved universiteter og højere læreanstalter
(Aalborg 23.-25.5.84) præsenteredes projektet
under synsvinklen samarbejde med den lokale
befolkning. Ved International Touring Seminar on
Popular Theatre and Local History (21 .-23.6.84) forevistes
videoprogrammet »Kvinders liv og arbejde i
teglværksindustrien« (Biering). Den første trykte rap476
Universitetes årbog 1984
port om projektet er udsendt (Adriansen, Biering,
Christensen). Der er foretaget studier ved Landsarkivet,
Åbenrå, med henblik på teglværket Cathrines
Mindes virksomhed 1867-ca. 1905 (Christensen).
2. Folkedigtning.
Projektet »Tolkning af trylleeventyr« er bragt til afslutning
med indlevering af en afhandling, hvor en ny
tolkningsmetode er beskrevet og afprøvet (Holbek).
Et grundlæggende træk ved metoden er at eventyrene
ikke betragtes som autonome tekster, men som udsagn
fra bestemte mennesker. Dette-grundsynspunkt præger
også projekterne Une conteuse poitevine I: Marie
Prieur, en stilistisk analyse af MP's fortællekunst, og
2: Juliette Septier, en semantisk analyse afJS' repertoire
(Simonsen). Et tilsvarende grundsynspunkt ligger
bag projektet Nobles metayers et domestiques, der er
baseret på feltundersøgelser i landsbyen Marnay i
Vestfrankrig i sommeren 1984. Her koncentreres opmærksomheden
i første omgang om fortællinger vedr.
forholdet mellem herremænd, fæstebønder og forvaltere
og vedr. forholdet mellem den lokale befolkning
og folk der er indvandret fra Vendée i mellemkrigstiden
(Simonsen). Endvidere skal nævnes at et projekt
om børnefolklore i Frankrig er under forberedelse (Simonsen),
og at et projekt om senmiddelengelsk spillemandsdigtning
er videreført, dog i nedsat tempo på
grund af administrative forpligtelser (Chesnutt).
Ved 8. kongres for The International Society for
Folk Narrative Research (Bergen 12.-18.6.84, deltagelse:
Chesnutt, Holbek, Rørbye, Simonsen) holdt
Holbek plenumforelæsningen »The many abodes of
Fata Morgana, or Interpretation of fairy tales«, Simonsen
talte om »Again the idea of symbolism in fairy
tales« og Rørbye om »Women's folkloristics in
Denmark« (se nedenfor). Ved et seminar i Hameln i
anledning af byens 700-års jubilæum talte Holbek om
»Parallelen zur Rattenfangersage in der dånischen
Volksiiberlieferung« (7.10.84).
3. Sundhed og sygdom.
Folkelige holdninger og handlingsmuligheder i forbindelse
med sundhed og sygdom har i de seneste år i
stigende grad påkaldt sundhedsmyndighedernes og
lægevidenskabens interesse. Projektet »Sundhed og
sygdom i kulturkritisk belysning«, der har løbet gennem
en årrække, indbefatter problemstillinger som
kvinders såkaldte overforbrug af sundhedssektoren,
kvinders kropsbevidsthed og kvindelige ansvarsområder
og former for kreativitet i forbindelse med sundhed
og sygdom i Danmark (Rørbye). Det har dannet baggrund
for indlæg som »Sundhedsformidlingens historiske
baggrund« ved konferencen Sundhedsformidlingen
frem mod år 2000 (WHO Regional Office Europe,
København 13.11.84) og en række foredrag om
folkemedicin og alternative behandlingsmetoder bl.a.
for Apotekerforeningen på Fyn, Sygeplejehøjskolen i
Aarhus og Farmaceutisk Højskole i København
(Rørbye).
4. Kvindefolklorislik.
En gruppe kvindelige nordiske folklorister (hvor instituttet
repræsenteres af Rørbye) er i færd med at
udarbejde en lærebog i kvindefolkloristik; her vil blive
lagt vægt dels på kvindelige sider af folketraditionen,
dels på kvindelig forskning af folketraditionen.
Rørbye bidrager med studiet »Kvinders omsorg -
omsorgens kvinder« og er som medlem af den danske
kvindefolkloristgruppe desuden medforfatter til et bidrag
om »Kvindeerindringer i et kvindeanalytisk
perspektiv«.
Interessen for kvindefolkloristik er først spiret frem i
de seneste år. De nordiske folkloristiske institutioners
samarbejdsorgan, Nordic Institute of Folklore (Abo),
tog initiativet til dannelsen af kvindefolkloristgruppen
og har tildels finansieret dens møder. Ved den førnævnte
Bergen-kongres var der for første gang en session
om dette emne, og det samme var tilfældet ved
årskongressen for Deutsche Gesellschaft fur Volkskunde
(Tiibingen 2.-4.11.84), hvor kommissionen
»Frauenforschung« holdt sit første møde, og hvor
Rørbye holdt samme indlæg som i Bergen.
I tilslutning hertil skal nævnet projektet »Dagliglivets
æstetik« (Rørbye i samarbejde med Wigdis
Espeland, Bergen, og Barbro Klein, Stockholm), som
skal udmunde i en lærebog. Projektets hensigt er at
synliggøre, eksemplificere og problematisere dagliglivets
æstetiske dimensioner, hvorunder hører både det
at skabe og det at genskabe, dvs. dels at bekræfte og
harmonisere, dels at modsige, forandre og frigøre.
Kvinders indsats i denne retning udgør et særligt ansvars-
og erfaringsområde, som hidtil er utilstrækkeligt
undersøgt, og Rørbyes del af projektet tager især
sigte herpå.
Anden virksomhed:
Instituttet var 27.-28.4. vært for et Swing-Rock'n-
Roll-seminar organiseret afjohan Fasting, Oslo.
Udgivervirksomhed m.v.:
Holbek er medredaktør af det etnologisk-folkloristiske
tidsskrift »Folk og Kultur«.
Rejser:
Kongresdeltagelse er nævnt under forskningsoversigten.
Herudover skal nævnes arkivstudier i Åbenrå
(Christensen, maj 1984) samt feltarbejde i Frankrig
(Simonsen, juli).
Det humanistiske fakultet 477
Publikationer:
Adriansen, I., Biering, K., Christensen, S.O.: Teglværker
ved Flensborg Fjord — 100 åri billeder. Gråsten
1984, 101 s.
Christensen, S.O., Biering, K., Adriansen, I.: Teglværker
ved Flensborg Fjord - 100 år i billeder.
Graasten 1984, 101 s.
— : Med fortiden i rampelyset. Teglværksspillet: til arbejdet
liv eller død (program), Teglværksprojektet
v/ Gunnar Martin Nielsen, s. 8-10, Broager 1984.
— : Adam Olearius: Kurtzer BegrifT einer holsteinischen
Chronic (1663), und die Kriegsereignisse in
den Herzogtiimern in der Regierungszeit Herzog
Friedrichs III — Eine historiograpische Studie.
Zeitschrift der Gesellschaft fur Schleswig Holsteinische
Geschichte Bind 109, s. 123-50, Neumiinster
1984.
Holbek, B.: Formelhaftigkeit, Formeltheorie. Enzyklopådie
des Marchens, s. 1416-40, Berlin, New
York 1984.
Simonsen, M.: LeConte Populaire. Paris 1984, 222 s.
— : Conte. Dictionnaire des litteratures de langue
Franfaise, Alain Rey, J.R de Beaumarchais et D.
Couty, s. 527-535, Paris 1984.
Bengt Holbek
3: Forhistorisk-arkæologisk Institut
Historie:
I 1947 stillede Nationalmuseet et stort lokale til rådighed
for de studerende og deres samtidig påbegyndte
bibliotek, hvorved instituttet i realiteten blev grundlagt,
men først i 1949 godkendte fakultetet institutionen
som »Universitetets forhistoriske læsesal«. Allerede
før 1947 havde museet dog stillet et kontor til rådighed
for fagets professor. I 1955 fik instituttet nye
lokaler, ligeledes på Nationalmuseet, idet man mere
regulært rådede over tre kontorer i museets forbygning
(adresse Frederiksholms Kanal 12).
De nævnte lokaler var efterhånden ganske utilstrækkelige,
både til de videnskabelige medarbejdere,
det stærkt forøgede antal studerende og det efterhånden
store fagbibliotek. Da museet samtidig havde behov
for mere plads, måtte der søges lokaler andetsteds.
Universitetet erhvervede ca. 1969 ejendommen Vandkunsten
5 (og Frederiksholms Kanal 4) til brug for de
tre arkæologiske fag. Overflytningen skete gradvis, og
Forhistorisk-arkæologisk Institut havde i 1976 etableret
sig i de nuværende lokaler.
Instituttet har tidligere ikke været sammenlagt med
andre institutter.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 7.
Professor: C. J. Becker.
Lektorer: Klaus Ebbesen, Ulla Lund Hansen, Erik
Brinch Petersen, Klavs Randsborg.
Seniorstipendiat: Lise Bender Jørgensen.
Kandidatstipendiat: Leif Christian Nielsen.
Undervisningsassistenter: Pia Bennike, Henrik
Tauber.
TAP: Antal årsværk: 1.
Assistent: Lilly Ussing.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er primært dansk kultur-
og samfundshistorie i den forhistoriske tid, dvs.
fra ca. 15.000 f.Kr. til ca. 1050 e.Kr. Dansk arkæologi
forstås kun på baggrund af kulturudviklingen i den
øvrige del af Europa, efterhånden også i resten af verden.
Forskningsområdet er så stort, at instituttet kun
har mulighed for at gøre en indsats i nært samarbejde
med andre danske institutioner samt med udenlandske
- fortrinsvis europæiske - universitetsinstitutter
og museer. Instituttets tværfaglige arbejde
er også præget af, at man pr. tradition ikke har økonomisk
mulighed for selv at iværksætte og finansiere
større forskningsprojekter. Instituttets forskningsaktivitet
er i særlig grad afhængig af et nært samarbejde
med Nationalmuseet. Medarbejdernes forskning
får derved et mere individuelt præg, uden at dette behøver
at reducere muligheden for positive resultater.
Det nævnte samarbejde med Nationalmuseet er helt
afgørende for instituttets virksomhed og placering.
Museets samlinger og arkiver er nødvendige for al arkæologisk
forskning her i landet. I den forbindelse bør
det nævnes, at en række ældre studerende også er beskæftiget
med videnskabeligt arbejde, f.eks. som ledere
af eller deltagere i arkæologiske udgravninger for Nationalmuseet,
rigsantikvaren eller lokale institutioner.
Selv om denne virksomhed ikke afspejles i instituttets
rapport, betyder den en ikke uvæsentlig forøgelse afden
samlede videnskabelige indsats fra instituttets side.
1. Landsbysamfund i dansk bronze- og jernalder belyst ved
omfattende udgravninger i Vest- og Midtjylland. I
1969-76 blev under Statens humanistiske Forskningsråd
nedsat »Det arkæologiske Bopladsudvalg«.
Ved anvendelse af delvis nye udgravningsmetoder
blev forhistoriske boligformer og samfundsstrukturer
belyst på en helt ny måde, bl.a. fordi hele landsbyer på
den måde kunne afdækkes. Flere udgravninger er allerede
blevet publiceret i foreløbig eller endelig form, og
der arbejdes fortsat med bearbejdelse afdet meget omfattende
fundstof. Museumsinspektør Steen Hvass,
Vejle (tidl. ansat ved instituttet), har afsluttet et stort
manuskript med den endelige publikation af en lands478
Universitctes årbog 1984
by fra tidlig jernalder ved Hodde i Vestjylland, udgravet
som led i projektet. Manuskriptet vil blive publiceret
i serien Arkæologiske Studier. - Samtidig arbejdes
der med de store udgravninger, som med hovedvægt
på bronzealder og tidlig førromersk tid blev ledet direkte
af undertegnede. (C.J. Becker).
2. Danske udmøntninger i sen vikingetid (ca. 1020-ca.
1050). Der arbejdes med forsøg på at belyse dansk
mønthistorie fra nævnte tidsrum med anvendelse af
nyere metoder inden for international numismatisk
forskning. Takket være studier af de enkelte møntstempler
er der med hensyn til udmøntningen i Lund -
den vigtigste danske mønt-smedje på den tid — opnået
vigtige resultater for de mange mønter, som kongerne
Hardeknud, Magnus den Gode og Svend Estridsen
lod præge her. De enkelte mønt-typer er blevet ordnet
og dateret, således at mønterne er blevet en selvstændig
og værdifuld kilde til tidens politiske historie. Senest
er studierne blevet udvidet til også at omfatte de
samtidige møntprægninger i Odense og Hedeby,
hvorved flere politiske og økonomiske forhold er blevet
bedre belyst. Dette gælder især den tid, da Magnus
var dansk konge (1042-1047); de sidstnævnte studier
er ved at blive afsluttet. (C.J. Becker).
3. Vedbækprojektet. Ud fra nye udgravninger for Nationalmuseet
og Søllerød Museum og gennem behandling
af tidligere fremgravet materiale studerer man en
jægerbefolknings tilværelse omkring en nordsjællandsk
fjord gennem Atlantisk tid (ca. 5500-ca. 3000
f.Kr.). I et stort anlagt tværvidenskabeligt samarbejde
undersøges bopladserne for at belyse jægerbefolkningens
tilpasning til skiftende naturmiljøer og for at fastslå
bebyggelsernes karakter og varighed. På bopladsen
Magleholm gennemførtes i 1984 en én måned lang
udgravning, foretaget som en kombineret forskningsog
seminargravning. (Erik Brinch Petersen).
4. Undersøgelser over den neolitiske tragtbægerkultur i Nordeuropa,
dvs. den ældste nordiske bondekultur fra ca.
3200-2200 f.Kr. Projektet omfatter primærforskning
over alle fundkategorier (bopladser, dysser, jættestuer
og enkle jordgrave samt offerfund). Også skeletmaterialet
samt det zoologiske materiale fra stenalderen er
inddraget. Der sigtes mod en almindelig kulturhistorisk
skildring af samfundsforholdene, så vidt de kan
belyses med et arkæologisk materiale og med bidrag
fra en række naturvidenskaber. Flere større manuskripter
er under udarbejdelse. (Klaus Ebbesen).
5. Yngre neolitisk tid i Danmark. Tidligere troede man, at
de forskellige arkæologiske komplekser repræsenterede
folkestammer, som havde levet side om side i Danmarks
stenalder. Naturvidenskabelige dateringer
samt nye arkæologiske fund har imidlertid vist, at de i
stedet repræsenterer forskellige kronologiske stadier i
det danske samfunds udvikling. Navnlig udviklingen i
det 3. årtusind f.Kr. må som følge heraf nyvurderes.
Projektets formål er ved anvendelse af en evolutionistisk
tolkningsmodel og på grundlag af omfattende kildestudier
at beskrive samfundets struktur og udvikling
i yngre neolitisk tid (eller enkeltgravstid) (ca.
2200-1900 f.Kr.). (Klaus Ebbesen).
6. Romersk jernalder i Danmark (dvs. tiden fra Kr.f til ca.
400 e.Kr.). Projekt vedrørende romersk jernalders
udenlandsforbindelser og disses betydning for det
hjemlige samfund. Kronologiske og demografiske
analyser af det danske importmateriale vil, sammenholdt
med analyser af importens tidsmæssige stilling
og forhold til det hjemlige materiale, beskrive og forklare
en række fænomener som: importens specielle
udbredelsesmønster, dens ujævne tidsmæssige fordeling
og dens relationer til andre nordiske områder.
Derigennem kan problemer som handelsveje, distributionsmønstre
og årsager til kontakterne med især
provinsialromersk område belyses. På basis af analyser
af hjemligt og fremmed materiale sigter projektet
således mod forståelse af Skandinaviens (især Danmarks)
baggrund for den kontakt, der klart har eksisteret
til provinsialromersk område. — Som led i projektet
foretages bearbejdning og publikation af den
østsjællanddske romertidsgravplads Himlingøje. (Ulla
Lund Hansen).
7. / samarbejde med Antropologisk laboratorium (under det
lægevidenskabelige fakultet) er afsluttet et større projekt med
publikation af det bevarede skeletmateriale fra hele Danmarks
jernalder. Projektet udgør en fortsættelse af de for 25 år
siden publicerede antropologiske fund fra stenalderen
og bronzealderen. Ved den nye publikation tages der
såvel hensyn til de fysisk-antropologiske studier som
kulturhistoriske forhold, dvs. de slutninger, der kan
drages med hensyn til oldtidsbefolkningens sociale
forhold. Bogen er udkommet 1984. (Ulla Lund Hansen
i samarbejde med antropologerne overlæge,
dr.med. J. Balslev Jørgensen og forskningsstipendiat
Berit Sellevold).
8. Samfundsudviklingen i Europa og Middelhavsbækkenet i
det første årtusind e.Kr. med særlig henblik på ændringer
inden for økologi, bebyggelse, social-struktur samt
overregionale relationer, studeret gennem først og
fremmest de materielle levn. 1 det forløbne år har arbejdet
været koncentreret om Middelhavsegnene og
Sydøsteuropa. En monografi er under udarbejdelse.
(K. Randsborg).
9. Regional undersøgelse i et mindre område på Østfyn (Gudme).
Det arkæologiske og historiske kildemateriale fra
museer, arkiver mv. undersøges med særlig henblik på
repræsentativitet og udsagnsværdi, især vedrørende
bebyggelsesforhold. I det forløbne år er der især arbejDet
humanistiske fakultet 479
det med fund og kortmateriale. En EDB-database er
under forberedelse. (K. Randsborg).
10. Undersøgelse af forhistoriske tekstiler i Nordeuropa, særligt
med henblik på produktionsmønstre og handel. I
forhistoriske gravfund findes ofte små rester af tøj bevaret
(især hvor de har ligget op ad metalsager). Dette
materiale har hidtil kun været udnyttet tilfældigt, men
gennem projektet søges at opnå et udsagnskraftigt materiale
ved fundindsamling fra museer i hele Nordeuropa.
Herved har det vist sig, at der kan skaffes interessante
oplysninger om både hjemlig produktion og
handel med klædevarer gennem hele jernalderen, og
endda allerede i slutningen af bronzealderen. I 1982
blev det nordiske materiale indsamlet og bearbejdet,
således at der nu foreligger et manuskript med katalog
over ca. 1320 gravfund samt en første ordning af dette
meget store materiale. I 1983 og 1984 er der indsamlet
tilsvarende materiale fra hele Nordeuropa, således at
det samlede materiale nu udgør ca. 2.500 fund. Et foreløbigt
katalog over det nyindsamlede materiale er
udarbejdet, og arbejdet håbes afsluttet i 1985 ved udarbejdelsen
af endnu en afhandling. (Lise Bender Jørgensen).
11. Vikingetidens bebyggelse i Danmark. Med udgangspunkt
i omfattende udgravninger (1974-83) af en stormandsgård
ved Omme mellem Ringkøbing og Holstebro
foretages en gennemgang af samtlige fund fra bopladser,
grave, moser, vadesteder, etc. med henblik på
en analyse af samfundsforholdene, økonomiske som
sociale, i vikingetiden samt disses forandring i overgangstiden
melllem vikingetid og middelalder. Det er
herved konstateret, at bosættelsesmønstret så vel som
de enkelte bopladsers struktur ændres markant ved
overgangen mellem vikingetid og middelalder. Inden
for projektet er desuden afsluttet en detail-analyse af
Ribe-områdets, herunder særligt marskens, bebyggelsesmæssige
udvikling gennem yngre jernalder og vikingetid.
Det er herved konstateret, at området med
sine mange frisiske elementer, også indenfor gravskikken,
i slutningen af yngre jernalder skiller sig ud fra
det øvrige Danmark. Det afsluttende manuskript er
under udarbejdelse. Den i indledningen omtalte udgravning
af en vikingetidig stormandsgård ved Omme
er blevet fortsat i 1984 i samarbejde med Nationalmuseet
og med særlig støtte fra NOVO's Fond. (LeifChr.
Nielsen).
Andet:
Erik Brinch Petersen har sammen med kolleger fra andre
institutioner været videnskabelig konsulent ved
opstilling af den permanente udstilling af Vedbækfundene
på Søllerød Museum (GI. Holtegård).
I dagene 13. marts-1. april foretoges en studenterekskursion
til Czechoslovakiet, Ungarn og Østrig under
ledelse af Klavs Randsborg. Der deltog 30 ældre
studerende, som i forvejen havde udarbejdet opgaver
om de pågældende landes forhistorie, ligesom Randsborg
havde foretaget flere museums- og institutbesøg i
samme anledning. Udførlig rapport er tilsendt fakultetet.
Redaktionsvirksomhed:
Klavs Randsborg og C. J. Becker er hovedredaktører
af »Acta Archaeologica«; Becker er redaktør af serien
»Arkæologiske Studier« samt dansk redaktør af
»Hoops Reallexikon der germanischen Altertumskunde
«. — Ulla Lund Hansen er redaktør af Det kgl.
nordiske Oldskriftselskabs publikationer »Aarbøger
for nordisk Oldkyndighed og Historie« og »Nordiske
Fortidsminder« samt er dansk redaktør af »Studien
zur Sachsen-Forschung«, Hannover.
Rejser:
Klavs Randsborg har i to måneder opholdt sig i Rom
for at indsamle materiale til sine publikationer. Lise
Bender Jørgensen har foretaget tre store studierejser
til henholdsvis Finland, Polen og DDR for indsamling
af materiale til sine arbejder.
Kongresser:
Ulla Lund Hansen deltog i det årlige Sachsersymposium
(oktober) i Bederkesa, Niedersachsen. Lise Bender
Jørgensen deltog i 2. internationale tekstilsymposium
i Bergen i maj. Erik Brinch Petersen deltog i symposiet
»The Late Glacial of Central Europe« i Leczno,
Polen.
Publikationer:
Brinch—Petersen, E., Petersen, P.V.: Prejleruptyrens
skæbne - 15 små flintspidser. Nationalmuseets Arbejdsmark
1984, s. 174—79, Nationalmuseet 1984.
- : Femten små flintspidser i Prejleruptyren — hvem
skød? 1984, 19-23 s.
- : Conference report-the culture a nd environment of
the late glacial period in theOdra basin against the
background of Central Europe. Mesolithic Miscellany
vol. 5, nr. 2, s. 3—6, Madison, Wisconsin, USA
1984.
Ebbesen, K.; Yngre neolitiske tap-stridsøkser. Nyt lys
på enkeltgravstiden. Kuml 1982—83, s. 121-39, Århus
1984.
Ebbesen, K.H.: Flint celts from single—grave Burials
and Hoards on the Jutlandic Peninsula. Acta Archaeologica
53, 1982, s. 119-81, København 1984.
-: En korsformetjættestue ved Kvosted? MI V (Museer
i Viborg Amt) 12, s. 5—9, Viborg 1984.
- : Stridsøksetid. Skalk 6, s. 18-27, Århus 1984.
480 Universitetes årbog 1984
Hansen, U.L., Sellevold, B.J., Jørgensen, J.B.: Iron
Age Man in Denmark. København 1984, 308 s.
— : "Danemark. Archåologie. I. Romische Kaiserzeit,
Volkerwanderungszeit, Merowingerzeit (ca 300 —
ca 750 n.Chr.)". Lexikon des Mittelalters, Artemis
Verlags GmbH, s. 498-99, Munchen, Tyskland
1985.
Jørgensen, L.B.: Textilerne fra Nørre Vosborg.
KUML 1982-83, s. 197-202, Højbjerg 1984.
— : Cloth productio n and the cloth tråde in the first
millenium AD. Sachsen symposium Skara 1983,
Skrifter från Skaraborgs lanmuseum 4, s. 99—104,
Skara 1984.
— : Vævenes Danmark. SKALK 2, s. 11-14, Højbjerg
1984.
— , Munksgaard, E., Nielsen, K.: Melhøj-fundet. En
hidtil upåagtet parallel til Skrydstrup-fundet. Arbøger
for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1982,
s. 19—57, København 1985.
-: Ein koptisches Gewebe und andere Textilfunde aus
den beiden frånkischen Gråber im Kolner Dom.
Kolner Domblatt 1984, s. 85—96, Koln 1984.
Nielsen, L.C.: Landsbyer fra ældre jernalder i Nr.
Omme sogn. Hardsyssel Årbog s. 16, Holstebro
1984.
—: Land og by i vikingetiden. Land og by i middelalderen.
2. Symposium. Lundebog 1983, Bjørn Poulsen,
Bodil Møller Knudsen m. fl., s. 16, 1984.
— , Madsen, H.B.: Nørre Vosborg. En kvindegrav fra
ældre vikingtid. Kuml 1982-83, s. 15, Århus 1984.
— , Holm, L.: Ottestrup. En ældre middelalders landsby
i Vestsjælland. Museet for Holbæk og omegn
Årsberetning 1983, s. 12, Holbæk 1984.
Nielsen, L.C.: Omme - en vestjysk stormandsgård fra
vikingetiden. Årsskrift - Novo's Fond 1983, s. 4,
København 1984.
Randsborg, K.: Viking Society: Changes on the fringes
of Europe. European social evolution, archaelogical
perspectives, John Bintliff (ed.), s. 8, Bradford
1984.
— : The viking nation. The Making of Britain, Vol. 1:
The Dark Ages, Lesley, M. Smith (ed.), s. 14, London
1984.
C.J. Becker
4: Institut for klassisk Arkæologi
Historie:
Instituttet blev grundlagt 1890 (på professor ). L. Ussings
initiativ) som »Universitetets archæologiske
Apparat« i Universitetsannex D. Efter opførelsen af
Studiegaarden i 1916 overførtes det til 2 selvstændige
lokaler i denne bygning og betegnedes som »Archæologisk
Studiesal«, indtil det i 1938 flyttedes til lokaler i
Nationalmuseet med tilknytning til Antiksamlingen,
idet de to institutioners biblioteker forenedes. Samtidig
blev det officielle navn »Universitetets arkæologiske
Laboratorium«. I 1963 ændredes navnet i overensstemmelse
med arbejdsområdet til »Universitetets
Institut for Klassisk og Nærorientalsk Arkæologi«. I
1975 flyttede instituttet til egne lokaler i universitetets
bygning. Vandkunsten 5. Samtidig udskiltes instituttets
bibliotek fra Antiksamlingens. I slutningen af
1982 blev det ene af instituttets to fag, nærorientalsk
arkæologi, udskilt og lagt sammen med de to filologiske
fag, assyriologi og ægyptologi, til et nyt institut.
Nærværende institut hedder herefter »Institut for
klassisk arkæologi«. I 1984 har instituttet afgivet sine
lokaler på 6. etage til Institut for Freds- og Konfliktforskning.
Professor i græsk og latinsk filologi og arkæologi J.
L. Ussing blev forstander for Universitetets archæologiske
Apparat ved oprettelsen i 1890. Indtil 1956 blev
fagets professorer benævnt professorer i arkæologi, siden
professorer i klassisk arkæologi.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 3.
LektorenJ. L. Lavrsen, I. Strøm.
Kandidatstipendiat; N. Westergård-Nielsen (orlov til
1.4.1984).
Eksterne lektorer: E. Poulsen, L. W. Sørensen.
Undervisningsassistenter: J. Feiffer,J. Lund, B. Poulsen.
Forskningsstipendiater: 2.
TAP: Antal årsværk: 1 Vi.
1. M. Bortolotti, P. T Christensen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er Middelhavslandenes
arkæologi fra forhistorisk tid til senantik, samt arkæologi
i de øvrige områder, som beherskedes af græskhellenistisk
eller romersk kultur.
1. Ingrid Strøm arbejder fortsat med publikationen af
udgravningerne på den etruskiske beboelseshøj Monte
Becco i Mellemitalien, og med sine undersøgelser af
bronzereliefproduktionen i den nordetruskiske by
Chiusi i den sen-orientaliserende periode, 7.-6. årh.
f.Kr., samt indsamler materiale til arbejde om den tidlige
græske byudvikling, specielt i Argolis.
2. I fortsættelse af arbejdet med vandofferfund i Italien
indsamler Jytte Lavrsen materiale vedr. vandofferfund
også uden for Italien, især fra jernalder og fra
romersk tid, med henblik på en undersøgelse af denne
forhistoriske offerskiks videreleven i oldtidens senere
del.
Det humanistiske fakultet 481
3. Nanna Westergård-Nielsen arbejder fortsat med en
analyse af makedonske metalværksteders produktion
og deres rolle for kunstformidlingen i det tidlige hellenistiske
Middelhavsområde, specielt med henblik på
at fastslå eksistensen af makedonske værksteder, og at
fa udvidet kendskab til makedonernes tekniske viden.
Et videre perspektiv med undersøgelsen er muligheden
for at skabe klarhed over Makedoniens betydning
for udbredelsen af den hellenistiske kultur i Middelhavsområdet.
4. Nanna Westergård-Nielsen har udarbejdet en artikel
om makedonske kammergrave, deres konstruktion
og oprindelse.
5. Erik Poulsen arbejder med afslutningen af de
svensk/danske udgravninger i Asine, Grækenland.
6. Birgitte Rafn udarbejder manuskript over materiale
fra Halieis-nekropolen ved Porto Cheli, Grækenland.
Andet:
Sammen med Klassiska Institutionen ved Lunds Universitet
og på denne institution har instituttet den 6.-
7. oktober afholdt et seminar med titlen: Polis-statens
utveckling under 600-tallet f.Kr. Fra Danmark deltog
12 personer (11 fra instituttet. 1 fra Historisk institut,
Københavns Universitet), fra Lund 18 personer. Ligeledes
sammen med Klassiska Institutionen og på
denne institution er udkommet heftet: Polis-statens
framvåkst med sårskild hånsyn til utvecklingen i Argolis
(23 s.) med resultaterne fra det første seminar på
Institut for klassisk arkæologi, 12.-13. november 1981.
Redaktionsvirksomhed:
Ingrid Strøm er redaktør for den danske afdeling af
Comitato Scientifico Internazionale per il Corpus
degli Specchi Etruschi.
Rejser:
Ingrid Strøm har i februar-marts haft studieophold på
Accademia di Danimarca, Rom.
Ingrid Strøm har holdt gæsteforelæsninger på Accademia
di Danimarca, Rom; Istituto Universitario
Orientale, Napoli; samt Klassiska Institutionen,
Lund.
Ingrid Strøm har i februar 1984 deltaget i et symposium
på Accademia di Danimarca, Rom med titlen
»Aspetti delle aristocrazie fra VIII e VII secolo a.C«.
I itlen på hendes foredrag var »Problemi reguardanti
la formazione delle cittå etrusche. L'influsso dai paesi
mediterranei e il ruolo delle aristocrazie«.
Publikationer:
Strøm, L: Aspects of Minoan Foreign Relations, LM I
- LM IL Skrifter utgivna av Svenska Institutet i
Athen 40, XXXII, s. 191-95, Stockholm 1984.
Ingrid Strøm
5: Institut for Religionshistorie
Historie:
Institut for Religionshistorie består af fire afdelinger,
nemlig afd. for Religionshistorie, afd. for Kristendomskundskab,
afd. for Religionssociologi samt afd.
for Indianske sprog og kulturer.
Instituttet er i sin nuværende form opstået ved en
sammenlægning pr 1. oktober 1982 af det hidtidige institut
for Religionshistorie (med afdelingerne Religionshistorie
og Kristendomskundskab), med institut
for Religionssociologi med Indianske sprog og kulturer.
Det oprindelige Institut for Religionshistorie (da
uden Kristendomskundskab) blev oprettet i 1969 i første
omgang uden lokaler, men fra 1970 med to små
lokaler i Skindergade 15.1 september 1971 flyttede instituttet
til de nuværende lokaler i Købmagergade 44-
46, hvor forholdene stadig må karakteriseres som værende
udmærkede.
Faget kristendomskundskab var i en lang årrække
administreret af Det teologiske Fakultet, og fagets lærere
havde indtil begyndelsen af 1970'erne sæde i det
teologiske institutråd. Lærerne havde da også kontorer
under de teologiske institutter i Købmagergade 44-
46. I december 1973 blev faget, efter at et ønske om
selvstændigt institut var blevet nedstemt i konsistorium,
placeret som en afdeling under Institut for Religionshistorie.
Institut for Religionssociologi med Indianske sprog
og kulturer blev oprettet i 1972. I de første år havde
det til huse som gæst hos Institut for iransk filologi,
men fra 1975 fik det egne lokaler på hjørnet af Niels
Hemmingsensgade og Skindergade. Allerede de samme
år flyttedes (pga. sammenstyrtningsfare) til Skindergade
3 indtil instituttet i 1979 flyttede til St. Kannikestræde
11, hvor det endnu har til huse.
Ved oprettelsen af det nye Institut for Religionshistorie
skete der ingen lokalemæssige ændringer.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 11.
Professor: Arild Hvidtfeldt.
Lektorer: Carsten Breengaard, Una Ganger, Vagn
Duekilde, Jørgen Skafte Jensen, Lars Kruse-Blinkenberg,
Paul Muller, Tove Tybjerg.
482 Universitetes årbog 1984
Kandidatstipendiater: Erik Sand, Merethe Sundby-
Sørensen, Hanne Trautner-Kromann.
TAP: Antal årsværk: 1,6.
Birgit Danielsen, Stina Nicolaisen, Jette Nilsson.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets fire afdelinger dækker tilsammen et bredt
kulturhistorisk felt, primært af religionsvidenskabelig
karakter, men også inden for centrale sprogvidenskabelige/
lingvistiske områder.
1. Religionshistorie.
1.1. Vagn Duekilde har foretaget studier i nordisk mytologi
med særligt henblik på fortællingerne om erhvervelsen
af livsdrikken/visdomsdrikken.
1.2. Erik Sand har fortsat sine studier omkring pilgrimsfærden
til guden Vithoba i Pandharpur i Indien.
2. Kristendomskundskab.
2.1 Carsten Breengaard har fortsat sine studier over
kristendom/kirke og romermagt i perioden 50 til 115.
2.2 Lars Kruse Blinkenberg har foretaget undersøgelser
over emnet »kampen om religionerne« i det moderne
gennembruds danske skønlitteratur og dets betydning
for forekomsten af en egentlig religionshistorisk
forskning i Danmark, samt endvidere filosofiske
undersøgelser over dansk bibelsprog.
2.3 Paul Muller har fortsat sine Kierkegaard-studier
med særligt henblik på meddelelses-dialektikken.
3. Religions sociologi.
3.1. Arild Hvidtfeldt har foretaget studier i hellenistiske
religioner.
3.2. Merethe Sundby-Sørensen har fortsat sine studier
af emner inden for temaet kulturmødet mellem præcolumbiansk
og spansk-katolsk kultur.
3.3. Hanne Trautner-Kromann har fortsat sine studier
over jødernes opfattelse af kristendommen i Spanien
og Frankrig i senmiddelalderen.
3.4. Tove Tybjerg har fortsat sine studier over rituelle
organisationer hos de centrale nordvestkyst-indianere.
3.5. Indianske sprog og kulturer:
Una Ganger har fortsat sine studier over en moderne
aztekisk dialekt fra et socio-lingvistisk synspunkt, samt
over aztekisk dialektologi i det 15.-16. århundrede.
Udgi vervi rksomhed:
Instituttet udgiver det religionshistoriske tidsskrift
Chaos. Carsten Breengaard er medlem af redaktionen
for Kirkehistoriske Samlinger.
Arild Hvidtfeldt er medlem af redaktionskomiteen
»Temenos«.
Rejser:
Una Ganger har foretaget feltarbejde i Mexico i perioden
16/12 1983 til 8/8 1984.
Erik Sand har foretaget forskningsrejse til Indien i
perioden 6/5-4/8 1984.
Arild Hvidtfeldt har holdt forelæsninger i Cuttack
og Orissa, Indien i december 1984.
Publikationer:
Andersen, P.B.: Indien: Santalernes religion. GAD's
religionshistoriske tekster, Bendt Aister / Ghristian
Lindtner (red.), s. 487-95, København 1984.
Breengaard, G.: Roskildekrøniken: Et histioriskværk
om den danske kirkers undergang. Politik og kristendom
i Danmark begyndende middelalder. Præsteforeningens
Blad 6&7 1984, s. 12, København
1984.
Ganger, U.: Mesoamerika. Gad"s religionshistoriske
tekster, Bendt Aister og Ghristian Lindtner(red ), s.
436-51, København 1984.
Duekilde, V: Græsk religion. Gads religionhistorisk
tekster, Bendt Aister og Ghristian Lundtner, s. 520,
København 1984.
Hvidtfeldt, A.: Hinsides havene (Politikens Verdenshistorie,
Bind 11). Politiken s Verdenshistorie, Erling
Bjøl (hovedredaktion), s. 336, København
1984.
— : Hinduismen (Indiske religioner 2). København
1984, 280 s.
Muller, P: Kierkegaard som social og politisk tænker.
Kierkegaardiana XIII, s. 6, G.A. Reitzels forlag
1984.
— : Søren kierkegaards kommunikatuonsteori. En studie.
Med forelæsningsudkastene til "Den Ethiske og
den ethisk—religieuse meddelelses—Dialektik"
(1847) særskilt udgivet som dokumentation. København
1984, 160 s.
Sand, E.R,: Hinduistiske helligsteder i religionsfænomenologisk
og forskningsteoretisk belysning. Religionsvidenskabeligt
Tidsskrift 4, s. 5—39, Århus
1984.
Sundby-Sørensen, M.: Ritualer uden praktisk betydning-
og dog. KULU bladet 15-16 1983, s. 10-13,
Kvindernes U-landsudvalg, København 1984.
Sundby, M.: Træk af Ute og Paiuteindianernes religion.
Gad"s religionshistoriske tekster, Bendt Aister
Det humanistiske fakultet 483
og Christian Lindtner (red.), s. 452-68, København
1984.
Trautner—Kromann, H.: Jøderne i Danmark gennem
300 år. Indenfor Murene. Jødisk kunst og kultur i
Danmark, Kunstforeningen, s. 5-16, København
1984.
Warburg, M.: Tro og religion. Kritik af den nye bekendtgørelse
og undervisningsvejledning vedrørende
religion i gymnasiet. Chaos 3, s. 70-75, Københavns
Universitet 1984.
- : Tyrkiske børnehavebørn. Kulturmøte i dagens
Norge, Religionsvitenskapelig institutt, s. 89-101,
Universitetet i Bergen 1984.
Carsten Breengaard

Det humanistiske fakultet 485
Kunstfag m.v.
1: Institut for Filmvidenskab
Historie:
Faget filmvidenskab blev efteråret 1967 oprettet som
et selvstændigt fag - med bifagsstatus ved Københavns
universitet. Dets navn var dengang; filmens æstetik
og historie.
Indtil 1.7.1970 havde faget ingen lokaler. Denne
dato fik det lokaler på Vesterbrogade 23, over gården.
Efteråret 1970 skiftede faget navn til Institut for
filmvidenskab og udvidedes samtidig til at være et
konferensfag. Januar 1978 flyttede faget ud til Njalsgade
78.
Stab:
VIP: Antal årsværk:
Lektorer: M. Drouzy, M. Engberg, F. Henriksen, P.
Schepelern, K. Schmidt.
Eksterne lektorer: V. Holm Jensen, L. Højberg Hansen,
C. Nørrested.
Kandidatstipendiater: L. Backe, L. Nordin.
Undervisningsassistenter: C. Alsted, S. Bille, S. Harvig,
H. Løngren, S. Nielsen, P. Schantz Lauridsen, 1.
Thomsen.
TAP: Antal årsværk: l'/z.
H. Berentsen, S. Linke Larsen, M. Svane Petersen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed ligger inden for
dansk og udenlandsk film, tv og video med hovedvægten
på værkanalytiske og historiske forhold. Inden for
film- og tv-området forskes der i historiske forhold: M.
Engberg arbejder på en videreførelse af sit værk om
dansk stumfilms historie; M. Drouzy fortsætter med
en række undersøgelser i relation til Carl Th. Dreyers
liv og værk; P. Schepelern behandler materiale, indsamlet
under forskningsophold i USA, vedrørende
genre-forhold i amerikansk film og tv; F. Henriksen
samarbejder med K. Schmidt om et projekt om dansk
lokal-tv og fortsætter selv udredningen af den danske
filmbranches forhold siden 1972; K. Schmidt fortsætter
sammen med Højbjerg Hansen et projekt om udbuddet
af underholdning, fiktion og musik i dansk tv
siden 1951, støttet af Statens Humanistiske Forskningsråd.
Inden for det værkanalytiske område arbejder
M. Drouzy med undersøgelser af dybdepsykologiens
konsekvenser for filmanalysen, og P. Schepelern
med undersøgelser af filmsproglige og narratologiske
forhold. Desuden undersøger F. Henriksen tv-seernes
programvalg, og K. Schmidt og P. Schepelern fortsætter
et projekt om video-mediet.
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver skriftrækken Sekvens, der udkommer
med en årbog og lejlighedsvise særnumre. M.
Engberg er i redaktionen af Historical Journal of Film,
Radio, and Television, Oxford; K. Schmidt er dansk
redaktør af The International TV & Video Guide,
London, New York.
Rejser:
M. Drouzy har forelæst ved det internationale Dreyersymposium
i Verona, Italien, samt ved universitetet i
Caen, Frankrig; M. Engberg har forelæst ved F.I-
.A.F.s kongres i Wien; F. Henriksen har holdt foredrag
ved filmbranchens seminar på Trouville; P.
Schepelern har været visiting scholar på University of
Southern California, Los Angeles, USA.
Publikationer:
Drouzy, M.: Comment le scandale arrive ("Gertrud"
de Carl Th. Dreyer). L'avant—Scene Cinema 335, s.
9-13, Paris 1984.
- : L'Aide aux meéres. L'Avant-Scene Cinema 335, s.
71-72, Paris 1984.
Engberg, M.: Les films de fiction tourne'es au Danmark
avant 1908 in:"Iris"Journal de The'orie de l'image
et du son. "Iris" nr.l.volume 2, s. 11, Paris
1984.
Henriksen, F.: "Jon Sundbo: Informatik og plansamfund"
(Anmeldelse). Sociolog-Nyt 86, s. 17-18,
København 1984.
— : "Informationssamfundet og pleonexien: Bemærkninger
om fremtidens udfordring". Samfundsøkonomen
2. årgang nr. 7, s. 31—33, København
1984.
Højbjerg, L., Schmidt, K.: Quizen i dansk TV- kvantitativ
og kvalitativ analyse af quizens udvikling
1952-1979. SEKVENS Filmvidenskabelig Årbog
1983, Institut for filmvidenskab, s. 95-122, København
1983.
Schepelern, P: Video. Kulturindustri og nordisk kulturpolitik,
Peter Duelund, s. 45—67, København
1983.
- : Biograf-problemer. Refleksioner over den psykobiografiske
metode i Martin Drouzys Dreyermonografi.
Sekvens Filmvidenskabelig Årbog 1983, s.
123—48, København 1983.
— : Opgaveskrivning. En vejledning i praksis. København
1983, 39 s.
— : Film for litteraturens skyld. Kosmorama 164, 29.
årgang, s. 83—87, København 1983.
- : Koldkrig, desillusion og underholdning. Kosmorama
163, s. 10-17, København 1983.
Schepelern, P: Sartre og filmen. Introduktion til Sartre,
Hans Boll—Johansen, s. 41-55, 1983.
486 Universitetes årbog 1984
— : Konsulerne i solnedgang. Kosmorama. 169/170,
s. 13&-^1, København 1984.
Schmidt, K.: Video in Denmark. Internation al TV
& Video Guide 1984, Redaktør Olli Tuomola, s.
83-84, London & New York 1983.
— : Videospil på film. John Badham og teknikkens
vidundere. Kosmorama 166, 29.årgang, s. 174-
76, København 1983.
— , Nørrested, C.: Om at væbne sig til tænderne og
tabe gebisset. Styring og struktur i DR-TV — og
de nye planer for TV. TV-årbogen, Redaktør
Kaare Schmidt, s. 112-18, København 1983.
— : TV-årbogen. København 1983, 144 s.
— : Television in Denmark. International TV &
Video Guide 1984, Redaktør Olli Tuomola, s.
78-82, London & New York 1983.
— : — og bag dem rocker videoen. Rockvideoen er
på vej. Men hvilken vej? Video Revy December
1984, s. 25-26, København 1984.
—: Nok til hele ugen. Videoserierne vinder frem. Video
Revy December 1984, s. 10, København 1984.
—: Over stok og sten. Kosmorama 169/170, 30.årgang,
s. 162—64, København 1984.
— : Polanski-indeks (filmografi m.v.). Roman (selvbiografi),
Roman Polanski, s. 421—31, København
1984.
— : Mord på en playmate. Kosmorama nr. 168 ,
30.årg., s. 108-12, København 1984.
— : Den rette støbning. Kosmorama nr. 168, 30.årg., s.
71-76, København 1984.
-: Video in Denmark. International TV & Video Guide
1985, Redaktør Richard Paterson, s. 71-72, London
& New York 1984.
— : Television in Denmark. International TV & Video
Guide 1985, Redaktør Richard Paterson, s. 68-71,
London & New York 1984.
— : Årets fiktionsprogrammer i TV. TV-årbogen, Redaktør
Kaare Schmidt, s. 129-44, København 1983.
Peter Schepelem
2: Institut for Kunsthistorie
Historie:
Universitetets kunsthistoriske Laboratorium blev oprettet
1935 af Christian Elling. Det fik lokaler i en fløj
af det gamle Frederiks Hospital, ud mod Amaliegade.
Fra 1949 havde laboratoriet egne lokaler i en sidebygning
til Chirurgisk Akademi i Bredgade 62. Laboratoriet
ændrede navn til Institut for kunsthistorie og fik
som følge af voksende studentertilgang nye lokaler i
Grønningen 1. Dette blev på grund af lejeforholdene
en midlertidig løsning, og efter et par år flyttede instituttet
til Esplanaden 34, som har været instituttets faste
adresse siden 1975. Instituttet påregner udflytning
til KUA medio 1986.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5.
Professor: Teddy Brunius.
Lektorer: Mirjam Gelfer-Jørgensen (orlov u. løn fra
31.3.84), Øystein Hjort, Hannemarie Ragn Jensen,
Marianne Marcussen.
Kandidatstipendiater: Mikael Andersen, Chris Fischer,
Kasper Monrad.
Eksterne lektorer: 4.
Undervisningsassistenter: 10 + 6 (formning).
TAP: Antal årsværk: 2.
Annette Gotzsche og Gaston Svensson.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets centrale forskningsområde er den vesteuropæiske
kunsts historie fra antikken til i dag. Specielle
interesseområder dikteres naturligvis af den enkelte
videnskabelige medarbejders forskningsområde,
f.eks. inden for byzantinistik eller præcolumbiansk
kultur. Med den voksende tværfagsundervisning følger
naturligt at fagets traditionelle grænser overskrides.
1. Teddy Brunius er i færd med at redigere en række
kortere studier i kunsthistoriske fortolkningsproblemer,
som skal samles i et bind. En del af disse studier,
som er punktnedslag i kunsthistorien fra den tidlige
middelalder til rokoko, har tidligere været publiceret
på forskellige sprog, men skal i den endelige publikation
foreligge på engelsk. Desuden redigeres et udvalg
af tekster inden for ældre og nyere æstetik, som i hovedsagen
er en præsentation af æstetikkens nøgleord
og grundbegreber og deres første fremtræden i æstetikken.
I arbejde er også en verdenskunstens historie.
2. Inden for senantikken og middelalderen er Øystein
Hjort ved at afslutte en undersøgelse af mosaikken i
San Clemente, Rom, med hovedvægten på dens stilistiske
forbindelser, dens ikonografi og teologiske kontekst.
Desuden har han fortsat en undersøgelse af portalsymbolikken
i oldkristen og bysantinsk kunst og påbegyndt
studier i forholdet mellem billeder og teologiske
tekster i middelalderen.
3. Hannemarie Ragn Jensen har fortsat sine studier i
Constantin Hansens oeuvre med henblik på en monografi
om den danske guldaldermaler. I tilknytning
hertil vil en undersøgelse af kunstnerens placering inden
for den euroæiske neo-klassicisme, og af det stilistiske
udtryk denne retning fik i Danmark med Constantin
Hansens malerier, blive publiceret i næste
bind afinstituttets publikation, Hafnia. Desuden er en
Det humanistiske fakultet 487
studie om det danske romantiske kvindeportræt i 1.
halvdel af det 19. århundrede ved at være færdiggjort.
I tilknytning til en tværfaglig undervisning om
kunstpædagogik, både som uddannelse af kunstnere
og som alment dannelseselement (sammen med
Thyge Winther Jensen fra Institut for Pædagogik),
udarbejdes et kompendium om dansk kunstpædagogik
i det 19. og 20. århundrede. Et foreløbigt resultat
af samarbejdet er udmøntet i en mindre artikel,
»Kunstpædagogik — En tværfaglig undersøgelse«,
hvori kunstpædagogikkens status i Danmark undersøges
og nogle af dens centrale problemområder indkredses.
Ragn Jensen er medinitiativtager til oprettelsen
af Forum for Renæssancestudier og medarrangør
af efterårssemestrets forelæsningsrække. Hun
holdt her den første forelæsning, der i omarbejdet
stand vil indgå i Forum for Renæssancestudiers første
publikation, planlagt til udgivelse i 1985. I samme
sammenhæng koordinerer Ragn Jensen instituttets
aktiviteter omkring Christian IV jubilæet i
1988. Bl.a. planlægges et projekt om Christian IV's
malerisamling.
4. Marianne Marcussen har fortsat sine studier inden
for perspektivteoriernes historie, inden for æstetik
og billedbeskrivelse. En bibliografi over franske
perspektivtraktater i det 19. århundrede er ved at
være klar til udgivelse. Sideløbende hermed arbejdes
med billedbeskrivelsens problematik med henblik på
en viderebearbeidelse af en institutpublikation fra
1980.
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver HAFNIA, Copenhagen Papers in
the History of Art, under redaktion af Øystein Hjort
og Marianne Marcussen. Teddy Brunius er medlem
af redaktionen afjournal of Aestehetics and Art Criticism.
Han deltog i det første nordiske kunsthistorikermøde
i Helsingfors i oktober med en forelæsning om
Julius Langbehn og kunsten i Norden omkring århundredskiftet.
Øystein Hjort har i årets løb forelæst i Duisburg om
moderne dansk kunst og på Akademie der Kiinste i
Berlin i forbindelse med den retrospektive udstilling af
Willem de Koonings kunst.
Hannemarie Ragn Jensen deltog i februar i et seminar
om billedbeskrivelse ved Odense Universitet med
en forelæsning om Billedbeskrivelse - Billedanalyse,
endvidere i det 1. nordiske kunsthistorikermøde i Helsingfors
med en forelæsning om Dansk kunstpædagogiks
betydning og mulighed for udvikling ved århundredskiftet.
Marianne Marcussen deltog i det 1. nordiske kunsthistorikermøde
i Helsingfors med en forelæsning om
Rumkonstruktioner og farveteorier i dansk kunst omkring
århundredskiftet, og i et symposium i Uppsala
om Beskrivning och vårdering i dagskritisk verksamhed
med et indlæg om Bjørn Nørgaards Menneskemuren,
beskrivelse og kritik.
Publikationer:
Fischer, C.: A Parmigianino Drawing from the Collection
of P—J. Mariette Rediscovered. Mitteilungen
des kunsthistorischen Institutes in Florenz XXVII.
Bd. Hft. 3., s. 375—81, Firenze 1983.
— : Italian Drawings in the J.F Willumsen Collection.
Frederikssund 1984, 180 s.
— : Fra Bartolomeo, Testa di Monaco. Disegni Italiani,
Maria Christina Funghini ed., s. CAT. 1, Firenze
1983.
— : Correggio e il suo lascito, disegni del Cinquecento
Emiliano. Parma, Palazzo della Pilotta,Juni 16th-
July 15th 1984. (Udstillingsanm.). Kunstchronik
37. Jahr, s. 474—81, Munchen 1984.
Hjort, 0.: Billedet og Bogen. Om det irske bogmaleri.
Louisana Revy 3, s. 36-41, København 1984.
Hjort, 0.: Blomster imellem ruinerne —den sidste byzantinske
renæssance. Sfinx 2, s. 61—67, Århus
1984.
Marcussen, M.: Rumkonstruktioner. Lineære RumkonstruktionerfraÆgypten
tildet20. århundrede,set
i sammenhæng med udviklingen af matematik, optik
og psykologi. Københavns Universitet 1984,
168, ILE. s.
Winther—Jensen, T, Ragn-Jensen, H.: Kunstpædagogik
- en tværfaglig undersøgelse. Rapport fra seminarie
om brug afbilleder i undervisning og terapi.,
Samråd for forening og kunstforståelse, s.
57—65, Næstved 1984.
Øystein Hjort
3: Institut for Litteraturvidenskab
Historie:
Institut for Litteraturvidenskab blev oprettet som sådant
i 1967, men dets historie går tilbage til den lærestol
i Æstetik, der oprettedes i 1788, men som først i 1790
blev besat med K. L. Rahbek, og ikke, som nogen havde
håbet, med Jens Baggesen. Lidt inde i det 19. århundrede
blev Adam Oehlenschlåger professor i faget
og ved dets midte overtog Carsten Hauch lærestolen,
der så ved århundredets slutning, efter berømte stridigheder,
i 1892 gik til Julius Paludan, og ikke til Georg
Brandes. I 1918 overtog Valdemar Vedel professoratet,
der samtidigt omdøbtes til Almindelig Litteraturvidenskab,
og Vedel afløstes i 1933 af Paul V.
Rubow. Mens Hans Sørensen var professor, fra 1966
til 1976, blev faget til det nuværende institut, fik til488
Universitetes årbog 1984
knyttet flere lærere og forkortede navnet til Litteraturvidenskab.
Instituttet havde oprindeligt til huse i Købmagergade
44, flyttede derfra til Metro-annekset og siden til
Dyrkøb. I midten af 70'erne flyttede instituttet som et
af de første til Amager.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 12.
Professor: Peter Madsen.
Lektorer: Jan Ulrik Dyrkjøb, Jørgen Egebak, Morten
Giersing, Torben Kragh Grodal, Uffe Hansen, Peter
Larsen, Ralf Pittelkow, Lars Peter Rømhild, Marie-
Louise Svane.
Kandidatstipendiater: Flemming Mortensen, Lis
Møller.
Undervisningsassistenter: Peter Allingham, Lise
Fogh, Karin Højersholt, Karen Syberg, Ole
Thomsen.
TAP: Antal årsværk: l'/L
Peder Eliebjerg, Unni Mathiassen, Hedda Matthesen.
Forskningsvirksomhed:
Affattelsen af en ny dansk litteraturhistorie har også i
1984 været et centralt forskningsprojekt ved instituttet.
Dette arbejde, der betegnes Projekt Dansk Litteraturhistorie,
er et fællesprojekt for ansatte ved en række
universitetsinstitutter. Det første bind i den nye litteraturhistorie
udkom i 1983. Ved udgangen af 1984 er
bindene 1-4 og 7 udkommet.
I øvrigt dækker den litteraturvidenskabelige forskning
ved instituttet et bredt spektrum af emner og tilgange.
For tiden arbejdes der med litteraturteoretiske
og kritikhistoriske emner samt med analyser inden for
dansk og tysk litteratur.
På massekommunikationsområdet har en del forskning
været koncentreret om de såkaldte nye mediers
udvikling. Aktuelt arbejdes der med en række mere
afgrænsede emner, hvis undersøgelse har væsentlig
betydning for mediesituationen i ind- og udland.
I. Litteraturhistorie.
1.1. Arbejdet med den nye danske litteraturhistorie på
instituttet omfatter perioderne 1870-1900 (Bind 6)
(Torben Grodal) og 1945-56 (Bind 8) (Peter Madsen).
Marie-Louise Svane har afsluttet sit bidrag til
bind 5 (Perioden 1807-49) om kvindeforfattere og borgerlige
familieforhold. Peter Larsen bidrager til bind 8
med afsnit om medieudviklingen efter krigen.
1.2. I forlængelse af sit bidrag til den nye danske litteraturhistorie
arbejder Marie-Louise Svane med kvindelige
forfattere og billedkunstnere i Danmark i 1800-
tallet, herunder i første omgang med en studie af malerinden
Elisabeth Jerichau-Baumann.
1.3. Jørgen Egebaks projekt drejer sig om Goethe i perioden
efter Schillers død og sigter mod en forståelse af
faktorerne i Goethes overvindelse af sin produktionskrise.
1.4. Uffe Hansen har afsluttet en afhandling med emne
inden for Conrad Ferdinand Meyers forfatterskab
(antaget til forsvar for den filosofiske doktorgrad) og
udarbejder efterskrift hertil.
2. Litteraturteori, kritikhistorie.
2.1. Lars Peter Rømhild har færdiggjort en afhandling
om litterære genrebegreber og arbejder med kritikhistoriske
og litteraturhistoriografiske emner, herunder
bl.a. med Holbergforskningen.
2.2. Lis Møllers projekt har overskriften »Freud og
Wordsworth« og sigter mod at etablere en dialog mellem
Freud og William Wordsworths selvbiografiske epos
»The Prelude«. Formålet hermed er ikke blot at
belyse »The Prelude«, men at lade det bidrage til et
opgør med den traditionelle psykoanalytiske litteraturtolkning.
2.3. Jan Ulrik Dyrkjøb arbejder med en undersøgelse
af Harold Blooms litteratur- og kulturkritiske forfatterskab
og delvis i tilknytning hertil med en bredere
undersøgelse af temaer i den romantiske tradition og
af romantikopgøret i K. E. Løgstrups forfatterskab.
3. Massekommunikationsforskning.
3.1. Ralf Pittelkow arbejder med projektet Nyhedsformidling
i TV, hvis centrale del er en undersøgelse af
TV-avisen. Undersøgelsen omfatter institutionsanalyse,
journalistisk selvforståelse, produktionsanalyse
af6 ugers TV-avis samt en kvalitativ seerundersøgelse.
3.2. Flemming Mortensen undersøger den politiske
nyhedsformidling i vesttysk magasinpresse (Der
Spiegel, Stem, Quick) sammenlignet med nyhedsformidlingen
i førende vesttyske dagblade.
3.3. Peter Larsens forskning drejer sig dels om dansk
TV-fiktion og dels om musikvideo (indholdsanalyse
og institutionelle rammer).
Anden virksomhed:
Instituttets videnskabelige medarbejdere har i årets
løb udfoldet en omfattende udadvendt virksomhed i
form af deltagelse i videnskabelige seminarer, virkDet
humanistiske fakultet 489
somhed i videnskabelige sammenslutninger, medvirken
ved efteruddannelseskurser o. lign., anmeldervirksomhed,
afholdelse af enkeltstående gæsteforelæsninger
og af foredrag i diverse folkelige sammenhænge.
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver serien Skriftrække fra Institut for
Litteraturvidenskab (SIL). Redaktionen varetages af
Jan Ulrik Dyrkjøb og Peter Larsen (til maj 1984).
Desuden er Torben Grodal, Peter Larsen og Marie-
Louise Svane medlemmer af redaktionen af tidsskriftet
Kultur og Klasse.
I redaktionsgruppen for den nye danske litteraturhistorie
deltager Torben Grodal, Peter Larsen, Peter
Madsen og Marie-Louise Svane.
Rejser:
Jørgen Egebak har i det akademiske år 1983/84 opholdt
sig ved The Scandinavian Section, University of
California, Los Angeles, USA.
Peter Madsen har i perioden januar-marts 1984 afholdt
en række gæsteforelæsninger ved Istituto universitario
orientale, Napoli, Italien.
Lis Møller har i sommeren 1984 deltager i The
School of Criticism and Theory's ottende Summer
Session, Northwestern University, Illinois, USA.
Jørgen Egebak har bidraget med et foredrag ved
The Burdick-Vary Symposium (»Preludes to Modernism:
Literature, Art, and Thought in the Period
1870-1914«), University of Wisconsin, Madison,
USA, marts 1984 og ligeledes ved The Society for the
Advancement of Scandinavian Study's kongres, University
of Washington, Seattle, USA, maj 1984.
Publikationer:
Giersing, M., Sepstrup, P: De nye medier i USA.
Handelshøjskolen i Århus 1984, 260 s.
—: The commercialization ofculture: perspectives and
precautions. The Critical Communications Review
Volume II, s. 20, Norwood, Newjersey 1984.
Grodal, T.K.: Sherlock Holmes — En professionel voyer.
Lystmord, Holmgaard, Michaelis (red.), s. 67,
København 1984.
- ; Det moderne gennembruds kvinder, en kritisk
kommentar. Kultur & klasse 49, s. 11, København
1984.
- : Gennembrudskvinder og dolkestødslegender. Litteratur/
85, En almanak, Syberg, Schnack, s. 4, København
1984.
Larsen, P: Helans Blik. Samtiden 2, s. 67-69, Oslo
1984.
—: Som i et spejl. Information 9.4.84, s. 5-6, Kbh 1984.
- : Den plastiska tanken. Pierre Francastels konstsociologi
och mentalitetshistorien. Montage 5, s.
40-50, Stockholm 1984.
—; Music video madness. Information 21—22.7.84, s. 8,
Kbh 1984.
— : Barthes og musikkens utopi - til læsningen af "Musica
Practica". DMT 1, s. 16-17, Kbh 1984.
—: Portrått med sjålvutlosare. Fotografen Edward Steichen's
sjålvportrått. Ord & Bild 4, s. 56—65, Stockholm
1984.
- : Music video madness. Arena 4, s. 32-39, Trondheim
1984.
Møller, L.: Freuds litteraturteori. København 1984,
128 s.
Rømhild, L.P: Et dansk udsyn efterset — Omkring
Bent Haugaard Jeppesen: "Johannes V.Jensen og
den hvide mands byrde" (Rhodos, 1984). Dansk
Udsyn nr. 4, s. 5, Askov Højskole 1984.
Svane, M.: Dansk litteraturhistorie, bd. 5: Borgerlig
enhedskultur. Dansk litteraturhistorie, bd. 5: Borgerlig
enhedskultur (1807-49), S. Baggesen, F.
Hauberg Mortensen, S. Auring, Marie—Louise
Svane, E. Svendsen, S. Pedersen, J. Vogelius, s.
XX, København 1984.
Jan Ulrik Dyrkjøb
4: Musikvidenskabeligt Institut
Historie:
Instituttet (som indtil 1950'erne hed Musikvidenskabeligt
Laboratorium) er oprettet i 1925 og havde fra
starten til huse i »Panums værelse« i hovedbygningen
på Frue Plads.
I efteråret 1935 flyttede det til Amaliegade 29 A
(Kunstindustrimuseets bygning). Fra 1962 udvidedes
gradvis med undervisningslokaler mange steder i den
indre by, og i 1969 flyttede instituttets administration
til Adelgade 17. Siden 1973 har alle aktiviteter været
samlet i den gamle frimurerloge. Klerkegade 2, som
fra sommeren 1983 endvidere har huset Institut for
retorik.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 21 /2.
Professorer: J. Bergsagel, H. Glahn,J. Maegaard.
Lektorer: J. Brincker, N. Brincker, V. Brincker, I.
Bruland, C. E. Hatting, S. Høgel, N. M. Jensen, B.
Kallenbach, G. Krabbe, N. Krabbe, J. W. Madsen,
G. Rischel, E. Schouenborg, T Schousboe, R. Teglbjærg,
M. Topp, B. Trærup, E. Wiedemann.
Kandidatstipendiat: U. Skouenborg.
Undervisningsassistenter: E. Brodersen, A. Christensen,
B. Christensen, A. Christoffersen, B. Colding490
Universitetes årbog 1984
Jørgensen, E. Dabrowska, H. Graugaard, A. Gørtz, I.
F. Hansen, T. Kjær, T. W. Larsen, A. M. Nielsen, H.
C. Nielsen, A. Nobbio, J. Rohard, A. Rosing-Schou,
E. Skjoldan, J. G. Sørensen, B. Thanning, V. Warlev,
T. Westenholz.
Fondslønnede: 1 årsværk.
TAP: Antal årsværk: 3.
K. Binné, O. G. Hansen, L. Nielsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed er bestemt af, at faget
indeholder både videnskabelige og kunstnerisk/
håndværksmæssige elementer.
Forskningsvirksomheden ved instituttet har derfor
såvel en traditionel historisk og teoretisk del som en
mere eksperimenterende, der ikke mindst sigter på at
fastlægge de tekniske krav, som udviklingen i opførelsespraksis
medfører. Hertil kommer i de senere år en
interesse for visse af fagets pædagogiske sider. Foruden
kompositionsmusikken har også den rytmiske
musik og brugen af elektrisk forstærket fremførelse,
der har gjort sig almindeligt gældende siden 2. verdenskrig,
en central placering.
I det følgende er der redegjort for de væsentligste
forskningsprojekter inden for deldisciplinerne musikhistorie,
musikteori, etnomusikologi, musikæstetik
samt tale og sang.
1. Musikhistorie, Danmark.
Dansk musik og musikhistorie har fra første færd været
centralt placeret i instituttets forskning.
Der arbejdes i øjeblikket på en række udgivelser af
ældre og nyere dansk musik: håndskrift i København,
A.M.76,80 med flerstemmig dansk musik fra middelalderen
(J. Bergsagel og N. M. Jensen); Oflicium
Sancti Kanuti ducis, håndskrift i Kiel med dansk liturgisk
middelaldermusik (J. Bergsagel); Peter Heises
sange (N. M.Jensen); romancesamling til pædagogisk
brug (S. Høgel); Carl .Nielsens værker (T. Schousboe).
Af øvrige enkeltområder inden for dansk musikhistorie
arbejdes der med Holberg og musikken (S. Høgel),
Georg Gerson (T. Schousboe), Carl Nielsen (T.
Schousboe), J. P. Jacobsens indflydelse på nordiske
komponister (J. Bergsagel), Sophie Dedekam (I. Bruland),
kvindelige komponister i det 20. årh. (I. Bruland),
samt ældre dansk jazzhistorie (E. Wiedemann).
Hertil kommer en fortsat udbygning af Arkiv for
dansk jazzhistorie, der har til huse på instituttet (E.
Wiedemann).
2. Musikhistorie, Europa og USA.
Fransk troubadoursang og fransk chanson (R. Teglbjærg),
undersøgelser af den musikalske baggrund for
1400-tals teoretikeren Johannes Tinctoris' musikopfattelse
(J. Bergsagel), fåstemmig italiensk instrumentalmusik
i begyndelsen af 1600-tallet (N. M.Jensen),
Håndels Messias (M. Topp), Mozarts operaer
(N. Brincker), receptionshistoriske emner indenfor
1700- og 1800-tallets musik (C. E. Hatting og N.
Krabbe), romantik og realisme i musik mellem c. 1800
og 1850 (J. Maegaard), studier i Weberns og Schønbergs
musik (J. Maegaard), værkbegreb og kronologi
hos Duke Ellington (E. Wiedemann).
3. Musikteori.
Arbejdet indenfor det musikteoretiske område har
dels karakter af en udforskning af musikkens materiale,
dels omfatter det udviklingen af pædagogiske metoder
til formidling af fagets håndværksmæssige og færdighedsmæssige
sider: Dissonansbehandlingen hos
Bach (B. Kallenbach), analysemetoder for tonal musik
fra det 18. og 19. århundrede (G. Rischel), og for
atonal musik (J. Maegaard), didaktiske og pædagogiske
undersøgelser indenfor disciplinerne auditiv analyse
(G. Krabbe) og jazzimprovisation (J. W.
Madsen).
4. Musiketnologi.
Fra en isoleret position som »sammenlignende musikvidenskab
« er musiketnologi i de senere år blevet
integreret i musikvidenskaben, og i dag lader de to
områder sig næppe meningsfyldt adskille fra hinanden.
På instituttet varetages den vigtigste musiketnologiske
forskning af B. Trærup, der har specialiseret
sig inden for det østeuropæiske område.
5. Musikæstetik.
Heller ikke musikæstetik kan løsrives fra den historiske
dimension, og enhver beskæftigelse med musikhistorie
har selvsagt en æstetisk side.
Som specifikt filosofisk-æstetisk forskningsområde
har der været arbejdet med Gregory Batesons filosofi
under arbejdstitlen »Mønstret der forbinder« (U.
Skouenborg).
6. Tale og sang.
Fagets kunstneriske side varetages i alt væsentligt af
sang- og klaverlærerne, hvoraf kun sanglærerne i
henhold til deres ansættelse har forskningspligt.
Forskning inden for dette område omfatter fortolkningsmæssige
og formidlingsmæssige sider af faget
samt undersøgelser af stemmens funktioner (N.
Brincker, V. Brincker, S. Høgel, E. Schouenborg, R.
Teglbjærg).
Det humanistiske fakultet 491
Udgivervirksomhed:
Instituttets årlige publikation, Musik og Forskning, er
i 1984 redigeret af et udvalg bestående afj. Maegaard,
G. Krabbe og M. Michelsen (studenterrepræsentant);
nummer 10 ventes udsendt i foråret 1985.
H. Glahn har forestået udgivelsen af Dania Sonans
V, kommentarer til og transkriptioner af musik fra
Christian d. III's kapel. Endvidere har H. Glahn - i
samarbejde med H. Elmer og J. Dalton - bidraget til
serien Anthology of Early Organ Music, samt redigeret
Dansk Kirkesangs Årsskrift 1983/84 og været adm.
redaktør for Monumenta Musicae Byzantinae. J.
Brincker har som repræsentant for forfatterne til Gyldendals
Musikhistorie deltaget i et internationalt projekt
omkring tilrettelæggelsen af bindet om den vesteuropæiske
musik i serien »Music in the Life of Man«,
en universalmusikhistorie, som International Music
Council i samarbejde med UNESCO forbereder udsendt
i 1990'erne.
Gæster og rejser:
Professor Michael T. Coolen, Oregon State Univ., har
virket som gæstelærer i kraft af et Fulbright stipendium
i efteråret 1984 indenfor området afrikansk musik.
H. Glahn har som Fellow studeret ved Churchill
College, Cambridge, i perioden januar-juni 1984.
E. Wiedemann har studeret i USA i oktober-november
1984 som en del af sit Ellington-projekt.
Kongresser:
Følgende ansatte har medvirket med bidrag på internationale
kongresser: J. Bergsagel, I. Bruland, N. M.
Jensen, J. W. Madsen, J. Maegaard, B. Trærup og E.
Wiedemann.
Publikationer:
Maegaard, J.: Arnold Schonbergs Scherzo in F—Dur
fur Streichquartett. Dansk årbog for musikforskning
XIV, s. 133—40, København 1984.
Wiedemann, E.: En anden slags musikhistorie? Musikken
i holistisk perspektiv. Dansk årbog for musikforskning
XIV, s. 35-42, København 1984.
Niels Krabbe
5: Teatervidenskabeligt Institut
Historie:
Faget Teatervidenskab eller som det dengang hed Teatrets
æstetik og historie, blev oprettet ved Kbh.'s universitet
1953, men først i 1962 fik det sit eget institut
med lokaler i Det kgl. teaters bibliotek. Tordenskjoldsgade
3, og med dets første professor Torben Krogh som
bestyrer. Skønt instituttets administrations- og undervisningslokaler
siden af pladsmangel flyttede andetsteds
hen, er dette bofællesskab som dengang blev oprettet
med Det kgl. teater blevet fortsat til i dag, idet
instituttets og teatrets bibliotek stadig udgør en enhed,
til uvurderlig gavn for fagets lærere og studerende, ikke
mindst pga teatrets enestående arkiv med godt to
hundrede års regi- og scenografimateriale.
I 1970 flyttede instituttet (-j- bibliotek) til lokaler i
Grønnegade 22, med lektor Svend Christiansen som
bestyrer. Her arrangeredes der 1971 international
kongres for teaterforskning.
Seks år senere, i 1976, holdt instituttet påny flyttedag;
dennegang blev adressen dets nuværende: Fredericiagade
18. Her fik faget hvad det længe havde savnet:
egen teatersal, hvor den praktiske undervisning
kunne foregå. Stillingen som bestyrer går nu på omgang
mellem fagets faste lærere.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5.
Professor: Kela Kvam.
Lektorer: Svend Christiansen, Klaus Neiiendam, Meir
Stein og Jytte Wiingaard.
Eksterne lektorer: Henrik Brøndsted, Peter Duelund,
Henrik Lundgren.
Undervisningsassistenter: Christian Clausen, Stig
Jarl Jessen, Kirsten Justesen, Ulla Strømberg, Arild
Hoelstad.
TAP: Antal årsværk: 1.
Else Hansen.
Forskningsvirksomhed:
Der forskes ved instituttet indenfor følgende områder:
1. Metodeproblemer.
En undersøgelse af teatersemiotikkens vilkår efter
1975 (Jytte Wiingaard). Forholdet mellem æstetiske
meddelelser og ikke æstetiske meddelelser (Jytte
Wiingaard).
2. Dansk teater.
En analyse af skuespillerinden Betty Nansen, som
menneske, skuespillerinde, teaterleder og instruktør,
bygget på Betty Nansens efterladte papirer på Det kgl.
bibliotek og billeder (Kela Kvam). Afsluttende undersøgelser
i et større projekt om dansk teater i mellemkrigstiden
(Kela Kvam). En undersøgelse af maleren
Richard Mortensen som scenograf (Kela Kvam).
Dansk guldalderteater belyst gennem Edv. Lehmanns
492 Universitetes årbog 1984
scenetegninger (Klaus Neiiendam). En ikonografisk
analyse af Edv. Lehmanns scenetegninger til belysning
af skuespilkunsten, balletten, syngespillet og operaen
i dansk guldalderteater (c. 1830-1874) (Klaus
Neiiendam).
3. Europæisk teater i almindelighed.
En antologi i flere afsnit om de væsentligste europæiske
teaterbilleder fra Antikken til Naturalismen
(Klaus Neiiendam).
4. Engelsk teater.
En undersøgelse af sceneforhold og spillestil på det engelske
renæssanceteater (Svend Christiansen).
5. Del komiske teater.
Studier i den komiske teknik, de komiske virkemidler i
tekst og spil, i et forsøg på at fremdrage væsentlige
sider af det komiske teater (Svend Christiansen).
6. Kunsthistorie.
Fortsatte studier i fransk kunst- og teaterhistorie i 17.-
18. årh. (Meir Stein). Ikonografiske studier i fransk
malerkunst (Meir Stein).
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver en publikation. Teatervidenskabelige
Studier, der redigeres af skiftende udvalg af fagets
lærere. Bd. IX, Holberg på scenen, udkom i dec. i anledning
af digterens 300-årige fødselsdag.
Kela Kvam sidder i redaktionsgruppen til udarbejdelse
af en international teaterencyclopædi (20. årh.).
Meir Stein har redigeret et særnummer af Apollo,
Magazine of Art, London: Danish Royal Patronage.
Gæsteforelæsninger:
Svend Christiansen om klassisk skuespilkunst ved Institut
for Dramaturgi, Århus Universitet, 1. marts.
Kela Kvam bidrog ved symposiet Exil in Danemark
nach 1933, arrangeret af Det tyske kulturinstitut,
Institut for Germansk Filologi og Institut for Samtidshistorie,
København 1.-2. okt. Og bidrog ved det
internationale Strindberg-symposium 2.-6. okt. i
Warszawa, arrangeret af Strindberg-Sållskapet og
polsk ITI/International Theater Institute.
Jytte Wiingaard om forestillingsanalytiske problemer:
Rekonstruktion overfor semiologi. Institut for
dramaturgi, Århus Universitet.
Arbejde indenfor kollegiale organer:
Kela Kvam er medlem af exekutivkomiteen for
FIRT/Féderation International de Rechérche Théåtrale.
Publikationer:
Kvam, K: Betty Nansen. Myter og virkelighed. Teatrets
Kvinder, Britta Lundqvist o.a, s. 41, København
1984.
— : Holbergs Teatersyn. Holberg på Scenen (153s.),
Kela Kvam, Klaus Neiiendam, Mette Borg, s. 11,
København 1984.
Neiiendam, K.: Den franske harlekinade i "Europæiske
teaterbilleder. Barokken.". ?, s. 12, København
1985.1985.
Neiiendam, K.: Holberg og barselkonerne eddelelser
om København" 1984. Historiske Meddeleleser om
København 1984, s. 20, København 1984.
— : Anmel delse i videnskabeligt tidsskrift af: Alfred
Siemon Colding: Classicistic Acting: Two Centuries
of a Performance Tradition at the Amsterdam
Schouwburg. Theatre Research International vol.
10. number 1. Spring 1985., s. 3, Oxford 1985.
— : Scenebilleder fra Holbergs tid. Holberg på scenen,
s. 11, København 1984.
— : Holberg og juristerne. København 1984, 142 s.
Stein, M.: Rundetårns gåde - en ny forklaring. Arkitekten
10. 1984, s. 204—06, København 1984.
— : Christian IV's programme for the decoration ofthe
Creat Hall at Rosenborg. An attempt at reconstruction.
Leids Kunsthistorisch Jaarboek 2 (1984). Art
in Denmark 1600-1650, Stichting Leids Kunsthistorisch
Jaarboek. (Leydens Universitet. Holland),
s. 111—26, Leiden & Delft 1984.
— : Christian IV — a 'Renaissance Man'. Apollo. The
Magazine of the Arts. Edited by Denys Sutton: Danish
Royal Patronage December 1984, Volume
CXX, No. 274, s. 368-79, London 1984.
— : A ceiling painting at Rosenborg Palace and its prototype.
Leids Kunsthistorisch Jaarboek 2 (1984),
Stichting Leids Kunsthistorisch Jaarboek. (Leydens
Universitet, Holland), s. 127—35, Leiden &
Delft 1984.
Tamm, D., Neiiendam, K.: Holberg og juristerne.
København 1984, 144 s.
Wiingaard, J.: Holbergtraditionen på Kongens Nytorv.
Holberg på Scenen, Kela Kvam, Klaus
Neiiendam, Mette Borg, s. 70-84, København
1984.
—: Teater og kommunikation. København 1983, 206 s.
Svend Christiansen
Det humanistiske fakultet 493
Sprogvidenskab
1: Institut for anvendt og matematisk Lingvistik
Historie:
Instituttet blev oprettet i 1967, under navnet Sproglaboratoriet
ved Københavns Universitet. Oktober
1970 ændredes navnet til det nuværende, svarende til
et bredere fagområde. Ved sin oprettelse havde instituttet
(sproglaboratoriet) lokaler i Købmagergade 44-
46, 4. sal; september 1969 flyttede instituttet til Nørre
Voldgade 96, og fra 1973 til 1978 eksisterede der en
filial i Østervoldkomplekset (Øster Voldgade 10). Siden
1975 er instituttets (hoved)adresse Njalsgade 96.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9.
Professor; H, Spang-Hanssen.
Lektorer; E. Glahn, J. Hermann, B. Maegaard.
Adjunktvikar; J. Erlandsen.
Seniorstipendiat; J. Katlev.
Kandidatstipendiater; E. Engberg-Pedersen, A. Holmen,
O. Ravnholt, V Rechnitzer.
Ekstern lektor; B. Hjøriand.
Lektor Bente Maegaard er overgået til forskningsprofessor.
TAP: Antal årsværk; 41/2.
F. Hansen, S. Nielsen, S. Petersen, E. Ussing, S. Vind.
Forskningsvirksomhed:
Anvendt lingvistik er forskning, der sigter på at besvare
sproglige spørgsmål eller at løse sproglige opgaver,
som er stillet uden for forskningen selv. Opgaverne
kan have meget forskellig baggrund, fx i fremmedsprogsundervisning,
i staveproblemer, i brug af fagsprog,
i tekstbehandling med edb, osv., men visse træk
er typiske for arbejde med anvendt lingvistik.
De faktiske opgaver angår som regel store mængder
af sproglige data — mange menneskers sprogbrug, store
ordforråd, lange tekster, masseproduktion af tekster
— og dette fører til at inddrage statistiske og andre matematiske
metoder og til at gøre brug af teknisk udstyr,
såsom sproglaboratorier og edb-udstyr. Samtidig indgår
det menneskelige moment meget stærkt, da man
ikke reelt har løst stillede sproglige spørgsmål eller opgaver
medmindre løsningerne faktisk godtages af
sprogets brugere; derfor kræver fx arbejde med at foreslå
danske ord for fremmede fagord sprogpsykologisk
viden om, hvordan nye ord slår an. Også mere
almene sprogpsykologiske spørgsmål, såsom barnets
sproglige udvikling i afhængighed af omgivelserne,
hører til instituttets forskningsområde.
Særlig aktuelt er forholdet mellem menneske og maskine,
dvs. hvordan automatiserede systemer kan udformes
efter brugernes behov og muligheder. Således
kræver sprogundervisning ved hjælp af edb mere viden
om, hvordan mennesker tilegner sig et fremmed
sprog; at udvikle maskinoversættelsessystemer kræver
nye undersøgelser af, hvad det vil sige at en oversættelse
er god; at finde bøger eller artikler om et vist emne i
et bibliotek eller dokumentationssystem kræver ny viden
om, hvordan brugerne afgør, hvorvidt en bestemt
bog eller artikel handler om det de søger.
Da sproget og sprogene er afgørende elementer i information
og kommunikation, stiller informationsteknologien
på mange måder nye opgaver for anvendt
lingvistik og gør det samtidig klart, at forskning vedrørende
edb på sproglige områder — datamatisk lingvistik
— er sammenvævet med anvendt lingvistik. Dette
afspejler sig i institutnavnet; anvendt og matematisk
lingvistik.
Bl.a. i forbindelse med overbygningsuddannelsen
Anvendt Sprogvidenskab, hvori edb på sproglige områder
indgår som et meget betydeligt element, har instituttet
en del edb-udstyr egnet til såvel undervisning
som forskning vedrørende tekstbehandling, automatisk
analyse, datamatstøttet undervisning m.m.
Det ligger i anvendt forsknings natur, at forskerne
som regel er i nær kontakt på det praktiske plan med
en institution, en erhvervsvirksomhed, en personkreds
osv., der er interesseret i forskningens resultat og måske
her foranlediget opgaven taget op. Men også i
forskningsmæssig henseende arbejder instituttets medarbejdere
typisk sammen med forskere fra andre institutter
og institutioner, hvilket mere detaljeret fremgår
af den følgende redegørelse for de enkelte emnekredse.
1. Fremmedsprogs tilegnelse.
1.1. Danske skoleelevers brug af engelsk i samtaler
med indfødte engelsktalende vurderes på grundlag af
et betydeligt materiale, som er indhentet ved det såkaldte
PIE-projekt, der har haft hovedsted ved Engelsk
institut. Især undersøges samtalestrukturen,
hvad angår ytringernes længde og afsluttethed, hvem
der tager initiativ, osv., og en samlet fremstilling af
sådanne diskursanalyser er nu redigeret (Esther
Glahn, Anne Holmen).
1.2. Danskeres forståelse af fremmedsprogede tekster,
specielt på fransk, søges belyst som led i datamatstøttet
undervisning, hvorved læseren via dataskærmen
kan »slå op i« en ordbog, som er tilpasset netop den
pågældende tekst (Esther Glahn).
1.3. Dansk som fremmedsprog er blevet et både teoretisk
og praktisk vigtigt område. Meget oplysende er
det at foretage længdeundersøgelser, dvs. at følge forløbet
i tilegnelse hos et antal bestemte indvandrede, og
494 Universitetes årbog 1984
der pågår et sådant projekt med særligt henblik på
ordstilling og andre syntaktiske forhold. Der er ved
samtaler med indvandrerbørn indsamlet et materiale,
der bl.a. sammenlignes med materiale vedr. unge
nordamerikanere på 1 års ophold i Danmark. (Anne
Holmen).
2. Sproget og individets udvikling.
2.1. Børns sproglige udvikling er forskningsmæssigt et
grænseområde mellem sprogvidenskab og psykologi
(især kognitiv psykologi), og der er fremsat en række
teorier, hvoraf der er udsprunget forskellige pædagogiske
metoder. Behovet for både kritisk sammenligning
af teorierne og flere empiriske undersøgelser har
foranlediget et projekt, hvis dataindsamling har fundet
sted i en børnehave, og som skal belyse, hvordan
børn bruger sproget (samtalen) til at opbygge og vedligeholde
fiktive kontekster for rollelege (Ole Ravnholt).
2.2. Voksnes selvoplevelse er snævert knyttet til sproget.
På baggrund af psykiatrisk og lingvistisk forskning
undersøges, hvilken subjektmodel man må operere
med for at kunne beskrive både den ontogenetiske
sprogtilegnelse og jeg-funktionen hos voksne (Jesper
Hermann).
2.3. Særlige problemer knytter sig til døves tegnsprog.
Stand- og bevægelsesverberne i døves tegnsprog undersøges
og de sociolingvistiske forhold mellem døves
tegnsprog og det østafrikanske sprog swahili sammenlignes,
fordi begge sprog tales af flere mennesker som
fremmedsprog end som modersmål (Elisabeth Engberg-
Pedersen).
3. Skriftsprogets betydning og udformning.
3.1. Almen adgang til at kunne læse og skrive — den
såkaldte alfabetiseringsproces — har haft umådelig betydning
i vor del af verden, både for den enkeltes udvikling
og samfundsmæssigt. Den har bl.a. været afgørende
for massekommunikation via skriftsprog. Ved
at undersøge, hvorledes alfabetiseringsprocessen er
forløbet i vore samfund kan man bidrage til at planlægge
alfabetisering i den tredje verden (Elisabeth
Engberg-Pedersen).
3.2. Også udviklede skriftsprog som det danske står i
afhængighed af anden sproglig udvikling, såsom udtaleændringer
og tilkomst af nye ord, fx nye forkortelsestyper
og indlånte fagord. Som led i udarbejdelsen af
ny udgave af Dansk Sprognævns retskrivningsordbog
vurderes og nyformuleres de almene principper for
dansk skriftsprog (Henning Spang-Hanssen).
3.3 Et mere langsigtet projekt er at opstille et sæt af
muligheder for i større eller mindre grad at tilnærme
dansk retskrivning til nutidig udtale. Denne undersøgelse
er nu udført for centrale ordtypers vedkommende.
Projektet indbefatter overvejelser vedrørende
låneord, forældede ord, navne m.m., og det indebærer
studier af rigsmålstalsproget som et produkt
af dialektforhold og skriftsprogspåvirkning (Jan
Katlev).
4. Ords brug i tekster.
4.1.1 mange år var Noesgaards tællinger fra 1930'erne
den eneste væsentlige kilde til viden om ordhyppigheder
i danske tekster. De mangeartede behov for en sådan
viden, kombineret med adgang til - og viden om —
datamater, samt erfaringerne fra udenlandske hyppighedsundersøgelser
har været baggrunden for
DANwORD-projektet, hvori der for de fem opstillede
tekstarter (romaner for voksne, børnebøger, aviser,
ugeblade, sagprosa) nu er færdiggjort såvel hyppighedslister
som alfabetiske lister på tekstordsniveau.
De færdiggjorte lister for de tre sidste tekstarter forventes
publiceret i 1985. (Bente Maegaard, i samarbejde
med Hanne Ruus, Institut for nordisk Filologi).
4.2. Den omstændighed, at ords hyppighed er stærkt
afhænggig af tekstart og af den enkelte teksts emne,
åbner mulighed for at fremfinde litteratur om bestemte
emner ud fra visse emneord, hvilket praktiseres i
biblioteker og dokumentationscentre, i nutiden ikke
mindst som online-søgninger i bibliografiske databaser.
Men ords flertydighed, deres betydningssammenhænge,
sammenhænge, samt flersprogsproblemer (fx
søgning af engelsk litteratur udfra danske emneord) er
forhold der peger på nødvendigheden af en vis standardisering
af emneordene, fx at organisere dem i en
såkaldt tesaurus, som evt. er flersproget. Foranlediget
af praktiske problemer inden for såvel folkebibliotekssom
forskningsbibliotekssektoren studeres de sproglige
betingelser for standardisering af terminologi, og
der udarbejdes forslag til standarder og terminologiske
ordbøger (Henning Spang-Hansen, i samarbejde
med bl.a. Handelshøjskolen i København).
5. Automatisk analyse og mas kinoversættelse.
5.1. Mere avancerede sproglige opgaver med edb forudsætter
som regel automatisk analyse af naturlige
sprog, en proces der kaldes parsing. Et projekt, der
ved sin begyndelse i 1982 blev støttet af Statens Humanistiske
Forskningsråd, sigter på at skabe et alment
værktøj, som både forskere og studerende kan anvende
til sproglige undersøgelser og til sprogbeskrivelser,
der er nødvendige i fx maskinoversættelse, spørgsmålsbesvarende
systemer og datamatstøttet undervisning.
Der er færdigudviklet en såkaldt oversætter fra
grammatikker og ordbøger til en kode der består af
Det humanistiske fakultet 495
instruktioner til selve parseren om, hvad den skal udføre
under analysen af det sproglige materiale. (Jens
Erlandsen).
5.2. Arbejdet med maskinoversættelsesprojektet EUROTRA,
der omfatter EF-landenes sprog, udføres siden
oktober 84 under en dansk associeringskontrakt
med EF af en særlig forskningsenhed under ledelse af
professor Maegaard. EUROTRA-projektet omfatter
dels lingvistisk indsats, dels udvikling af programmel.
Som bindeled derimellem er i 1983 etableret en specialistgruppe,
der bl.a. har udarbejdet første udgave af en
manual over programmellet, til brug for projektets
lingvister; Bente Maegaard er medlem af denne specialistgruppe.
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver det aperiodiske tidsskrift SAML
(Skrifter om anvendt og matematisk lingvistik), red.
Bente Maegaard og Henning Spang-Hanssen.
Ole Ravnholt sidder i redaktionen af tidsskriftet
KONTEXT.
Henning Spang-Hanssen er consultant editor af
tidsskriftet MULTILINGUA.
Publikationer:
Dollerup, C., Glahn, E., Hansen, C.R.: Issues raised
by studies of passive vocabularies in reading comprehension
with advanced EFL—learners. Aila Brussels
84. Proceedings, Haese, Jan den, and Jos, Nivette,
s. 783-84, Bruxelles 1984.
Hansen, B., Engberg—Pedersen, E.: Danish Sign Language.
Recent Research on European Sign Languages,
Filip Loncke, Penny Boyes—Braem, Yvan Lebrun
(eds.), s. 61-72, Lisse, Holland 1984.
Hermann, J.; Den ny informationsteknologi og sprog.
Skrifter om Anvendt og Matematisk Lingvistik
(SAML) X, s. 61—66, Københavns Universitet
1984.
Maegaard, B.: Datalingvistik — en kombinationsuddannelse.
Nordisk DATAnytt 11, s. 53-54, København
1984.
— : Regelformalismer til brug ved datamatisk lingvistik.
Foredrag vid De nordiska datalingvistikdagarna
1983, Anna Sågvall Hein (ed.), s. 162—68, Uppsala
Universitet 1984.
- : Det andet sprog. Uddannelse 6, s. 345-50, København
1984.
Ravnholt, O.; Deltagerobservation i børnehaven.
Småbørnsforskning i Danmark X, s. 5-19, København
1984.
- ; Two Models for Nursery School Interaction. Child
Language Research Institute Papers s. 69-81,
Lund Universitet 1984.
— : Sprogbrug i børnehaven. Nyhedsbrev om småbørnsforsknin
g 7, s. 21-25, Udvalget vedrørende
småbørnsforskning Kø 1985.
Spang-Hanssen, H.: Navn og gavn — synspunkter på
BDI—terminologi. Fremtid og Information (Dansk
Teknisk Litteraturselskabs Jubilæumsbog)., V.
Ammundsen, A. Mølgaard Frandsen, H. Spang-
-Hansen, K. Weis(red.), s. 219-33, Lyngby 1984.
Jesper Hermann
2: Institut for Fonetik
Historie:
Selv om der i 1933 var blevet oprettet et såkaldt »Fonetisk
Øvelseslokale« ved Københavns universitet,
var det først langt senere at universitetet fik faciliteter
til tidssvarende fonetisk forskning. Ved det i 1956 oprettede
Institut for Lingvistik og Fonetik blev der i løbet
af 1960'erne opbygget en instrumentel afdeling,
der først husedes i nogle lokaler i Store Kannikestræde
13 og senere (i 1971) flyttedes til meget bedre forhold i
Skindergade 3. I 1966 blev Institut for Lingvistik og
Fonetik delt, og der oprettedes et separat Institut for
Fonetik med professor Eli Fischer-Jørgensen som bestyrer.
Dette institut blev i 1975 flyttet til universitetskomplekset
på Amager.
I sidste halvdel af 1960'erne og begyndelsen af
1970'erne udvidedes den fonetiske stab kraftigt, både
på lærerside og på teknikerside. Instituttet har siden
afgivet en medarbejder til Center for Audiologopædi.
Instituttets lærerstab har iøvrigt i en årrække undervist
ved flere forskellige fag under fakultetet; der må i
denne forbindelse især peges på et tæt undervisningssamarbejde
med Institut for Lingvistik.
Institut for Fonetik har i en årrække rådet over lokaler
på 1. og 2. etage ved indgangen Njalsgade 86. I
1984 blev det, på baggrund af Universitetets behov for
lokaler til bl.a. nye uddannelser, pålagt instituttet at
foretage en væsentlig indskrænkning, og i løbet af efteråret
1984 blev der foretaget ombygninger, hvorefter
instituttet blev koncentreret på det areal man havde i
stueetagen (1. etage).
Institut for Fonetik var i 1979 rammen om en international
fonetikerkongres med over 500 videnskabelige
deltagere.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5.
Professor: Jørgen Rischel.
Lektorer: Birgit Hutters, Niels Reinholt Petersen, Nina
Thorsen, Oluf Thorsen.
Undervisningsassistent: Jørn W. Holm.
1 forskningsstipendiat.
496 Universitetes årbog 1984
Ingeniører: Otto Bertelsen, Preben Dømler.
TAP: Antal årsværk: 2.
Ingeniørassistent: Svend-Erik Lystlund.
Sekretær: Else Parkmann.
Fo rskn ingsvi rksomhed:
Fonetikken beskæftiger sig med talesprog: hvorledes
det talte sprog er opbygget (den lydlige struktur) og
hvorledes talen frembringes og opfattes. Med dette
genstandsområde er fonetikken en del af sprogvidenskaben
(lingvistikken); men studiet aflydfrembringelsen
og lydopfattelsen har naturnødvendigt et stærkt
fysiologisk, akustisk og psykologisk islæt. Fonetikken
er i denne forstand en grænsevidenskab, og det er da
også karakteristisk for forskningen ved Institut for Fonetik
at den ved sin metodik til dels er stærkt naturvidenskabeligt
orienteret, samtidig med at forskningen
hele tiden har et klart sprogligt udgangspunkt.
Forskningen ved instituttet tager dels sigte på at bidrage
til den almene teoretiske debat inden for faget og
dels på at bidrage med præcise beskrivelser af visse
bestemte spprog. Der er en tæt vekselvirkning mellem
disse to sider af den fonetiske forskning: når der forskes
i fonetiske problemer inden for enkeltsprogene, sker
dette under stadig hensyntagen til de almene perspektiver
i undersøgelserne. — Der er ingen principielle begrænsninger
på hvilke sprog man beskæftiger sig med
ved Institut for Fonetik, selv om dansk helt klart har
en central plads. Valget af undersøgelsesemner er iøvrigt
ofte inspireret eller direkte bestemt af henvendelser
fra forskere ved andre institutter under fakultetet
eller uden for fakultetet. For de særsproglige undersøgelsers
vedkommende er der i nogle tilfælde tale om at
Institut for Fonetik har en servicefunktion over for
f.eks. sproginstitutterne; i andre tilfælde er der tale om
et egentligt forskningssamarbejde (projektsamarbejde)
på tværs af institutgrænser.
1. Videreføring af det for nogle år siden startede projekt
vedrørende automatisk omsættelse af tekst til tale,
et projekt der er udsprunget af instituttets mangeårige
beskæftigelse med frembringelsen af syntetisk tale
(som institutansatte: Otto Bertelsen, Preben Dømler
og Jørgen Rischel). - Langt den største del af arbejdet
har været udført af udefra lønnede medarbejdere: Peter
Holtse (p.t. stipendium under Planlægningsrådet
for Forskningen, under hvilket han også deltager i et
tværinstitutionelt projekt vedrørende automatisk talegenkendelse)
og Peter Molbæk Hansen (aflønnet af
Teleteknisk Forskningslaboratorium). Den førstnævnte
har udarbejdet en »syntaks« til computergenerering
af tale; den sidstnævnte har udarbejdet et system
der automatisk oversætter ord i dansk retskrivning
til en fintmærkende lydskrift, som umiddelbart
kan »læses op« af den computerbaserede talesyntesemaskine.
2. Deltagelse i et tværfagligt projekt (også omfattende
psykologer og en logopæd): Undersøgelse af sprog og
adfærd hos småbørn med ganespalte. Undersøgelsen
tager bl.a. sigte på at belyse i hvilken grad problemerne
hos disse børn er sprog- og kulturafhængige,
og resultaterne skulle give mulighed for en mere effektiv
taleundervisning for børn der har udviklet eller
kan forventes at udvikle taleforstyrrelser. (Birgit
Hutters).
3. En igangværende undersøgelse af i hvilken grad
man i dansk kan skelne mellem det aspirerede (pustede)
p og lydforbindelsen b h (eller, som den almindeligvis
skrives i dansk: p h) som forekommer ved to sammenstødende
ord. (Birgit Hutters).
4. Undersøgelse af strubens vertikale bevægelse under
tale. Undersøgelsen har haft til formål at belyse hvilken
rolle de ydre strubemuskler spiller for tonebevægelser
under talen, herunder specielt om den almindelige
tendens til faldende tone i fremsættende ytringer
er noget der aktivt kontrolleres af den talende. (Niels
Reinholt Petersen).
5. Færdiggørelse af undersøgelser over grønlandsk
lydhistorie. (Jørgen Rischel).
6. Fortsættelse af et projekt vedrørende det østasiatiske
junglesprog mlabri (sammen med professor Søren
Egerod, Østasiatisk institut, og en thailandsk medarbejder).
(Jørgen Rischel).
7. Forskningshistorik i det 20. århundrede, herunder
specifikt udforskningen af thai fra sproghistorisk og
deskriptivt synspunkt. (Jørgen Rischel).
8. Fortsatte undersøgelser over tonegangen (intonationen)
i længere danske tekster. Resultaterne skal bruges
til at belyse spørgsmålet hvorvidt, og i hvilket omfang,
den talende på forhånd »planlægger« hele tekstens
intonationsstruktur. Undersøgelsen er et skridt
på vejen mod en analyse af fri, spontan tale (Nina
Thorsen).
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver den årlige publikation Annual Report
of the InstituteofPhonetics, University ofCopenhagen
(ARIPUC), der sendes til tilsvarende institutter
og til forskningsbiblioteker over hele verden og udveksles
med tilsvarende rapporter eller andre fonetiske
publikationer.
Jørgen Rischel er medredaktør af Acta Linguistica
Hafniensia, Travaux du Cercle Linguistique de Copenhague
og International Journal of American Linguistics.
Det humanistiske fakultet 497
Gæster og rejser:
Kiros Fre Woldu (Uppsala) har opholdt sig ved Institut
for Fonetik i foråret 1984 for at arbejde på en undersøgelse
af konsonanterne i sproget tigrina.
Antonella Fava (Pavia) har været stipendiat i 1984
for at samle materiale vedrørende nordisk prosodi.
Nina Thorsen holdt foredrag med titlen »Intonation
and text in Standard Danish — with special reference
to the abstract representation of intonation«
ved Fifth International Phonology Meeting, Eisenstadt.
Jørgen Rischel holdt en forelæsning om udforskningen
af det grønlandske sprog i det 17. og 18. århundrede
ved åbningen af Inuit-instituttet (Ilisimatusarfik)
i Nuuk. Jørgen Rischel holdt endvidere et foredrag;
»Is there just one hierarchy of prosodic categories?
« ved Fifth International Phonology Meeting, Eisenstadt,
og et foredrag: »Achievements and challenges
in Thai phonetics« ved International Conference
on Thai Studies, Bangkok.
Jørgen Rischel har været på længere studierejser i
Thailand i efteråret 1984.
Publikationer:
Hutters, B.: Vocal fold adjustments in Danish voiceless
obstruent pro duction. Annual Report of the
Institute of Phonetics, University of Copenhagen
18, s. 293—385, Københavns Universitet 1984.
- , Fischer—Jørgensen, E.: Aspirated stop consonants
before low wowels. A problem of delimitation, — its
causes and consequences. Occasional Papers in
Linguistics and Language Learning 9, s. 159—93,
The New University of Ulster 1984.
Petersen, N.R.: Global and local fundamental frequency
variation and larynx height; some preliminary
observations. Annual Report of the Institute of
Phonetics, University of Copenhagen 18, s. 12, Københavns
Universitet 1984.
Thorsen, N., Thorsen, O.: Fonetik for Sprogstuderende.
Københavns Universitet 1984, 170 s.
- ; Variability and Invariance in Danish Stress Group
Patterns. Phonetica 41, s. 88-102, Basel 1984.
Thorsen, N.G.; Fo Timing in Danish Word Perception.
Phonetica 41, s. 17-30, Basel 1984.
Thorsen, N.G.; Variability and Invariance in Danish
Stress Group Patterns. Annual Report of the Institute
of Phonetics, University of Copenhagen 18, s.
13-43, Københavns Universitet 1984.
- : Intonation and Text in Standard Danish. Annual
Report of the Institute of Phonetics, University of
Copenhagen 18, s. 185—242, Københavns Universitet
1984.
- ; The tonal manifestation of Danish words containing
assimilated or elided schwa. Nordic Prosody
III, Papers from a Symposium, Claes-Christian Elert,
Irene Johansson, Eva Strangert (eds.), s.
215-30, Stockholm 1984.
Jørgen Rischel
3: Institut for Lingvistik
Historie:
I 1956 oprettedes Institut for Lingvistik og Fonetik,
som fik lokaler i en tidligere professorbolig i Store
Kannikestræde 13. I 1966 udskiltes et særligt Institut
for Fonetik. I 1975 flyttede begge disse institutter til
Amager, hvor de sammen med Institut for Anvendt og
Matematik Lingvistik driver Lingvistisk Bibliotek, ligesom
der også på undervisningens område er et vist
samarbejde mellem institutterne.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 3.
Lektorer: Henning Andersen; Jens Juhl Jensen; Olli
Nuutinen.
Seniorstipendiat: Jens Elmegård Rasmussen.
TAP: Antal årsværk: 3/4.
Bibliotekar: Lisbet Larsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter almen og
indoeuropæisk sprogvidenskab samt studiet af visse
sprog og sprogfamilier, der ikke naturligt er hjemmehørende
ved andre institutter.
1. Henning Andersen har fortsat sine undersøgelser af
ikoniske relationer i sproget med særligt henblik på
diagrammatiske relationer i sprogbygningen og mellem
sprogbygningen og sproglige ytringer. Han har
desuden udarbejdet en typologisk baseret periodisering
af den forhistoriske udvikling i fællesslavisk.
2. Jens Juhl Jensen har fortsat sine undersøgelser over
kompositoriske strukturer i græsk og latinsk poesi
samt inddraget diverse oldindiske tekster i udforskningen.
Han forbereder en kommenteret udgave af de
II første hymner i den indiske religiøse digtsamling
Rigveda og har desuden medvirket ved redaktionen af
Kris Winthers ordbog over amerikansk slang (Hans
Reitzels Forlag, 1984).
3. Olli Nuutinen har afsluttet en undersøgelse om oversættelseslån
i finsk og, sammen med lektor Seija Tiisala,
Helsingfors Universitet, udarbejdet en oversigt over
finske og svenske talemåder og idiomatiske udtryk.
Desuden har han beskæftiget sig med det finske epos
Kalevala og dettes betydning i Finlands kulturhistorie.
498 Universitetes årbog 1984
4. Jens Elmegård Rasmussen har i forbindelse med sit
seniorstipendieprojekt afsluttet en række arbejder om
indoeuropæiske vokalalternationer, dels fonologiske
undersøgelser (om forbindelser laryngal og halvvokal
og om o-vokalisme), dels morfologiske med særligt
henblik på bestemmelsen af de herfor prægende lydprocesser.
Han har desuden beskæftiget sig med det
indoeuropæiske klusilsystem.
Redaktionsvirksomhed:
Jens Elmegård Rasmussen har som redaktør af instituttets
Arbejdspapirer færdiggjort APILKU 3, som
udkom i 1984, og APILKU 4, som er i trykken ved
årets slutning.
Henning Andersen er medredaktør af en række
sprogvidenskabelige tidsskrifter: Acta Linguistica
Hafniensia, Current Issues in Linguistic Theory, Diachronica.
Language and Communication, Nowele,
Slavica.
Kongresdeltagelse:
Jens Elmegård Rasmussen har deltaget i 8. Nordiske
Lingvistmøde med et bidrag »On the Status of the
Aspirated Tenues and the Indo-European Phonation
Series« og holdt gæsteforelæsning ved Universitetet i
Wien med emnet »Morphologische o-Stufen im
Indogermanischen — ein konsonantisches Infix?«
Fondsstøtte:
Instituttet har modtaget en gave på kr. 50.000 til indkøb
af bøger til Lingvistisk Bibliotek.
Publikationer:
Andersen, H.: Language structure and semiotic processes.
APILKU (Arbejdspapirer udsendt af Inst
for Lingvistik, Københavns Universitet) 3, s.
33—54, København 1984.
Jensen, JJ .: Lad tusind sprogblomster blomstre. Mål
& Mæle 1, s. 21-23, København 1984.
Nuutinen, O.: Finska som målspråk. Nordens språk
som målspråk. Forskning och undervisning, Kenneth
Hyltenstam, Katrin Maandi, s. 103-08, Stockholm
1984.
— ; Hulas ja hulasvesi. APILKU (Arbejdspapirer udsendt
af Inst for Lingvistik, Københavns Universitet
3, s. 117- 37, København 1984.
— : Hulas ja hulasvesi. Virittåjå 2, s. 176-90, Helsinki
1984.
- : Tammi ja Tammikuu. Virittåjå 3, s. 329-35, Helsinki
1984.
Olsen, B.A.: A Study of Indo-European root structure;
initial sonant clusters. APILKU (Arbejdspapirer
udsendt af Inst for Lingvistik, Københavns Universitet
3, s. 139—46, København 1984.
Rasmussen, J.E.: Two phonological issues in Germanic.
Acta Linguistica Hafniensia 18, s. 201—19, København
1984.
- : Miscellaneous morphological problems in Indo-European
languages IL APILKU (Arbejspapirer
udsendt af Inst. for Lingvistik, Københavns Universitet
3, s. 147-65, København 1984.
Rosenberg, S.E.: Relationsgrammatikkens behandling
af grammatiske relationer. Apilku 3, s. 167-89,
København 1984.
Henning Andersen
Det humanistiske fakultet 499
Nordiske sprog
1: Institut for Nordisk Filologi
Historie:
Institut for nordisk filologi, der hverken er opstået ved
nogen deling eller sammenlægning, er oprettet ved
Konsistoriums beslutning af 5.4.1967. Fra april 1967
til juni 1970 havde Instituttet til huse i Købmagergade
44, 1150 København K. Fra juni 1970 til 31. januar
1977 havde Instituttet lokaler Nørre Voldgade 80,
1358 København K, først på 5. sal siden (fra 15. marts
1971) på 1. 2. og 3. sal.
Instituttet har siden 31. januar 1977 været placeret
på Københavns Universitet Amager, Njalsgade 80,
2300 København S.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 47/2.
Professorer: Thomas Bredsdorff, Erik Hansen, Aage
Henriksen, Hans Hertel og Poul Lindegård Hjorth.
Lektorer: Jens Kr. Andersen, John Edelsgaard Andersen,
Lars Arild, Erik Aschengreen, Poul Behrendt, Ib
Bondebjerg, Flemming Conrad, Pil Dahlerup, Bent
Fausing, Otto Glismann, Frans Gregersen, Steffen
Heger, Tage Hind, Anne E. Jensen, Jørgen Bonde
Jensen, John Chr. Jørgensen, Iver Kjær, Klaus Kjøller,
Jette Lundbo Levy, Flemming Lundgreen-
Nielsen, Mogens Løj, Klaus P. Mortensen, Erik A.
Nielsen, Stig Orjan Ohlsson, Thorkil Damsgaard Olsen,
Ib Poulsen, Hanne Ruus, Harald Steensig, Erik
Sønderholm, Ole Togeby, Knud Wentzel og Keld Zeruneith.
Nordiske lektorer: Olaug Kristine Bringager og Per
Erik Ljung.
Seniorstipendiater: Else Cederborg, Anne-Marie Søderberg
og Morten Thing.
Kandidatstipendiater: Dorthe Sondrup Andersen, Jesper
Højberg Christensen, Stig Dalager, Inger Jacobsen,
Johnny Kondrup, Karin Sanders, May Schack,
Karen Thuesen.
Eksterne lektorer: Michael Bruun Andersen, Marianne
Christensen, Lisbet Holst, Lisbeth Møller Jensen,
Niels Kryger, Sigurd Kværndrup, Per Roth, Anders
Østergaard.
Undervisningsassistenter: Peter Allingham, Per Avsum,
Chr. Becker-Christensen, Jutta Bojsen-Møller,
Niels Werner Frederiksen, Jens Frederiksen, Bjorn
Hagstom, Carol Henriksen, Henrik Jørgensen, Finn
Klysner, Palle Schantz Lauridsen, Jan Foght Mikkelsen,
Vibeke Rehfeld, Liselotte Thrane, Peter Widell,
TAP: Antal årsværk: 6,5.
Ole Læssø Christensen, Berit Grimstad Jensen, Kirsten
Mathiesen, Anette Jønqvist Pedersen, Jan Boris
Pedersen, Karin Thomsen, Eva Westh, Solveig Wiberg,
Winnie Østergaard-Larsen.
Jobskabelsestilbud: Antal årsværk: 1,1.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde kan bredt, men også
meget forenklet, beskrives som studiet af det danske/-
nordiske kulturområdes tradition inden for sprog og
forskellige tekstformer. Op til slutningen af 1960'erne
foregik denne forskning ved en ret håndfast opdeling i
et litterært og et sprogligt studiefelt. I de sidste 10-15
år har faget undergået en kraftig fornyelse. Det skyldes
dels store ændringer i uddannelsessystemet, som faget
leverer lærerkræfter til, dels den rivende udvikling i
medieverdenen. Instituttet videreudvikler således de
felter, der oprindelig definerede faget, men har tillige
inddraget nye, store forskningsområder, der afspejles i
nutidens tekst- og sprogformer, set i lyset af kulturelle
konflikter og normer.
Vekselvirkningen mellem disse forskellige tendenser
skaber et frugtbart og stærkt nuanceret forskningsmiljø,
der på den ene side spænder fra tekstkritiske
udgivelser af ældre forfattere/værker til analytiske
undersøgelser af de omformninger, der finder sted i
det moderne bevidsthedsliv, som det lader sig beskrive
ud fra litteratur, kommunikationsformer, ideologidannelser
og danskfagets egen formidlingshistorie og
praksis.
På den anden side arbejdes der på tværs af forskellige
fagdiscipliner og i vidt forskellige metoder og publikationstyper,
fra store litteraturhistoriske oversigtsværker
til indgående detaljeundersøgelser af enkelte
fagrelevante fænomener såsom forfattere, genrer o.
lign., hvortil skal lægges de mange forsøg på at udmønte
forskningsresultaterne i lærebogsmateriale til
brug i eksempelvis gymnasieundervisningen.
At faget en årrække har haft en del friholdte forskerstillinger
har naturligvis været et stort handicap såvel
for den kontinuerlige udvikling som for integreringen
af nye, centrale stofområder. Ikke desto mindre har
instituttet fremlagt en større statusopgørelse: Dansk
1983-90, hvori der gøres rede for en række konkrete
ekspansionsfelter, til styrkelse af fagets forskning,
samt differentiering af uddannelsesmulighederne for
de studerende. Det gælder områder som: kritisk litteraturformidling,
ordbogsarbejde, dansk som fremmedsprog
og andetsprog, plus et egentligt nordisk områdestudium.
Imidlertid vil disse aktiviteter først for
alvor kunne igangsættes i takt med, at fagets nuværende
meget store studentertal begynder at falde i slutningen
af 1980'erne.
Endelig skal det nævnes, at instituttet i årets løb har
deltaget i en undervisnings-planlægning sammen med
AOF og Folkeuniversitetet. Dette initiativ skal ses i
sammenhæng med universitetets generelle bestræbel500
Universitetes årbog 1984
se på at gøre forskning og undervisning mere alment
tilgængelig for en bredere befolkning.
1. Tekstudgivelser.
I samarbejde med forskere udenfor instituttet medvirker
instituttets medarbejdere ved tekstkritiske udgaver
af ældre danske tekster. Det økonomiske og faglige
ansvar for disse udgaver varetages stort set af udgivelsesselskaber
som: Det danske Sprog- og Litteraturselskab
og Universitets-Jubilæets danske Samfund. Det
ligger i sagens natur, at denne virksomhed for den enkelte
forsker strækker sig over adskillige år. Flere af
nedennævnte titler er dog under trykning. Udgaverne
er; Den danske Rimkrønike (Thorkil Damsgaard Olsen
i samarbejde med Hanne Regnar), Danmarks
gamle Ordsprog (Iver Kjær og John Kousgård, Institut
for Navneforskning), Ove Malling: Store og gode
handlinger (Erik Hansen), Anders Bordings digte (Erik
Sønderholm), C. C. Lyschanders digtning (Flemming
Lundgreen-Nielsen), udvalg af Johs. Ewalds
digte (Keld Zeruneith), Oehlenschlægers prosa i udvalg
(Flemming Lundgreen-Nielsen og Mogens Løj),
Grundtvigmanuskriptet: Blik paa Poesiens Historie
og B. S. Ingemann (Flemming Lundgreen- Nielsen),
Herman Bang: Ludvigsbakke (FlemmingConrad), Erik
Skram: Gertrude Colbjørnsen (Pil Dahlerup), Olivia
Levisons forfatterskab (Pil Dahlerup).
2. Sprogforskning.
Steffen Heger har i det forløbne år fortsat arbejdet
med en analyse af grundlæggende lingvistiske begreber,
samtidig med at han har undersøgt grundlaget for
Paul Diderichsens feltskema. Blandt de sproglige kategorier,
som er blevet bearbejdet, er tempus og passiv.
Otto Glismann er ved at færdiggøre en artikel om
fænomenologisk beskrivelse af tempusformernes betydning.
Mogens Løj har gennemgået den hidtidige
forskning om passiv i dansk for selv som noget nyt at
anlægge en tekstlingvistisk og pragmatisk synsvinkel
på passiv. Endvidere er Mogens Løj ved at starte et
projekt om talehandlinger på dansk. Dette projekt kan
karakteriseres som systematisk sprogbrugsforskning. Inden
for samme kategori finder man Klaus Kjøllers arbejde
med nudansk fremstilling— mundtlig som skriftlig—,
der foreløbig er resulteret i institutpublikationen
»Nudansk fremstilling«. Gennem flere år har Klaus
Kjøller desuden arbejdet på en analyse af offentlig politisk
argumentation, som bl.a. vil indeholde en revideret
udgave af hans tidligere bog »Mod en argumentationsteori
«. Ovennævnte publikation om nudansk
fremstilling er skrevet som lærebog til dansk førstedelsundervisning.
Ole Togeby arbejder ligeledes
på en lærebog til brug for voksenundervisningen i
dansk sprog ved forberedelseskurserne til folkeskolens
afgangsprøver. Ole Togeby er tillige ved at færdiggøre
et forskningsprojekt om sprog hos kvinder og mænd,
arbejdere og mellemlag, samt en bog der handler om,
hvordan man finder og ordner det stof, man bruger i
sproglig argumentation. Hans næste større arbejde vil
blive en bog om teksttolkningsteori på pragmatisk
grundlag. Den nordiske filologis traditionelle genstandsområde
varetages ved instituttet bl.a. af Poul Lindegård
Hjorth, som fortsætter sit arbejde med Mathias
Moths Ovid-oversættelse, samtidig med at han fungerer
som tilsynsførende ved flere udgivelsesarbejder.
De middelalderlige nordiske landskabslove studeres
fortsat af Thorkil Damsgaard Olsen.
Den danske retskrivningsnorm er genstand for undersøgelse
på to forskellige måder: Frans Gregersen
undersøger normens forhistorie i sammenhæng med
en større (fortsat) undersøgelse over den danske befolknings
massealfabetisering i løbet af det 19. århundrede.
I det forløbne år er offentliggjort en indledende
oversigt. Som medlem af Dansk Sprognævn og dettes
arbejdsudvalg er Erik Hansen med til at fastsætte den
ny danske retskrivningsnorm. Arbejdet består rent
praktisk i at redigere og skrive indledning til den ny
retskrivningsordbog, som forventes at udkomme i
1985.
To projekter drejer sig om emner inden for sprogvidenskabens
historie. Stig Orjan Ohlssom behandler den
svenske fonetiker Urban Hiårne, idet han søger at placere
Hiårne i en europæisk sammenhæng med udgangspunkt
i en hidtil underbelyst blomstringsperiode
for fonetikken omkring år 1670. Det andet projekt
er nutidigt: Den i 1964 afdøde nordiske filolog og lingvist
Paul Diderichsens forhold til den samtidige verdensberømte
lingvist Louis Hjelmslev belyses i en artikel,
Frans Gregersen er ved at færdiggøre.
Et område, der gennem flere år har tiltrukket instituttets
forskere, er datamatisk sprogforskning. Elektronisk
databehandling bruges i flere større projekter,
som har været omtalt spredt gennem de sidste års årbøger.
Såvel Steffen Heger (hel orlov fra 1. 11.) som Hanne
Ruus (delvis orlov fra 15.10.) indgår i det store europæiske
projekt om automatisk oversættelse, EL'ROTRA,
Hanne Ruus som medlem af koordinationsgruppen
for projektet. Desuden arbejder Hanne Ruus
sammen med Thorkil Damsgaard Olsen om projektet
»datamatiske undersøgelser i ældre nordiske tekster
«. I fællesskab med Bente Maegaard, IAML, leder
Hanne Ruus projektet DANwORD, som har været
omtalt grundigt i de seneste årbøger. I 1984 har man
færdiggjort hyppighedslister til offentliggørelse i 1985
for de sidste to tekstarter. Endelig deltager Hanne Ruus
i SHFs initiativ om tekstbehandling. El I O, som
koordinator for ordbogsgruppens tekniske arbejde. 1
Iver Kjær og Mogens Baumann Larsens (AUC) projekt
om danske udvandrere i USA og deres sprog benyttes
datamaskinerne til semantiske og morfologiske
analyser af de indkodede tekster.
Det humanistiske fakultet 501
3. Litteratur- og teksthistorie.
Flere af instituttets medarbejdere (Tage Hind, Ib
Bondebjerg og Thorkil Damsgaard Olsen) er bidragydere
til den hidtil største danske litteraturhistorie:
Projekt dansk litteraturhistorie, skrevet på et overvejende
materialhistorisk grundlag. Hans Hertel fungerer
som hovedredaktør af Gyldendals Verdenslitteraturhistorie
i 7 bind, der skal udgives 1985-87 og har
bidragydere fra hele Skandinavien.
I årets løb har Poul Behrendt afsluttet sin beskrivelse
af familiemønsterets ændring i den sidste menneskealer,
idet han dog har lagt vægten på, hvad der er
sket siden ungdomsoprøret i 1968. Tekst, historie og
samfund er den overordnet betegnelse for et andet af
Behrendts forskningsemner, i tid strækkende sig fra
Sophokles til Karen Blixen. Forholdet mellem familieliv
og en frembrydende moderne kærlighedsopfattelse
af hovedmotiv i de to indbyrdes forbundne undersøgelser,
der foretages af Klaus P. Mortensen. Ib
Bondebjerg er i gang med et tværfagligt antologi-projekt:
Arbejderkultur 1945-1980 (sm.m, historikeren
Niels Finn Christiansen), og Morten Thing undersøger
forholdet mellem bevidsthed og politik, som dette
kommer til udtryk i kommunismens åndsliv i Danmark
1918-1956. Desuden arbejder Per Erik Ljung på
to fremstillinger, der tilsammen skal give en oversigt
over svensk kortprosa, poetik, og lyrik 1900-1960.
Under de teksthistoriske analyser hører et stort genstandsområde:
studiet af enkelte forfattere og deres forfatterskaber.
Her er både tale om rent biografiske fremstillinger
og undersøgelser, hvori de pågældende forfattere
indsættes i større historiske, ideologiske og tematiske
sammenhænge. Det skal bemærkes, at denne
forskning desuden er karakteriseret af vidt forskellige
metoder, til dels begrundet af de overordnede analytiske
hensigter. Forfatterne er følgende: Kingo (Erik
Sønderholm), Holberg (Dorthe Sondrup Andersen og
Jens Kr. Andersen - Th. Bredsdorff, Anne E. Jensen
og Erik A. Nielsen har i årets løb afsluttet deres afhandlinger),
Johs. Ewald (Keld Zeruneith, afs.), Thomasine
Gyllembourg (Klaus P. Mortensen), H. C,
Andersen (Klaus P. Mortensen), Søren Kierkegaard
(J. Bonde Jensen og Anne E. Jensen), Sophus
Claussen (Keld Zeruneith), Karen Blixen (Else Cederborg)
og Leif Panduro (John Chr. Jørgensen).
4. Genre- og temahistorie.
Området kan bredt defineres som den side af litteraturhistorien,
hvori en genre, respektivt et tema studeres
i sin oprindelse, udvikling og ud fra de karakteristika,
der måtte være bestemmende for det pågældende
område. Iver Kjær undersøger fortsat ordsprogsgenrens
oprindelse og udbredelse i Danmark. Aage Henriksen
har indledt en undersøgelse af gralsmotivet fra
dets begyndelse i middelalderen frem til Sophus
Claussen og Karen Blixen, med inddragelse af bl.a.
Hieronymus Bosch og Goethe. Erik Sønderholm sigter
i sine studier af folkevisen imod at afslutte med de
såkaldte arkadiske utopier. Danske almanakkers historie
behandles af Th. Damsgaard Olsen, mens Erik
A. Nielsen er ved at afslutte sin analyse af salmen og
dens særlige præg, som dette især kan ses hos Kingo,
Brorson og Grundtvig. Lars Arild er ved at tilrettelægge
en antologi, der viser novellens udvikling, og Knud
Wentzel undersøger den lyriske genre ud fra dens mest
centrale utopidigte fra Johs. Ewald til i dag.
Et særligt genreaspekt gælder forholdet mellem to
kunstarter, og i den forbindelse er Erik Aschengreen
ved at lægge sidste hånd på et værk om digteren Jean
Cocteau og balletten. På både teoretisk og praktisk basis
søger Th. Bredsdorff at belyse Ibsens forskellige
bearbejdelser af »Et dukkehjem«.
5. Fortolkningsteori - kritikhistorie.
I samarbejde med Simo Køppe (Psykologisk Laboratorium)
har Frans Gregersen søgt at opstille en model
for humanioras videnskabsteori med titlen: Videnskab
og lidenskab, projektet er afsluttet.
Flemming Conrad har i forbindelse med sin undersøgelse
af dansk litteraturhistorie 1800-1850, især koncentreret
sig om periodens tyske litteraturhistorie.
Johnny Kondrup er ved at afrunde sin undersøgelse af
den biografiske tænkning og genre i Danmark efter
1870. Dagbladskritikken i de sidste 100 år er titlen på
John Chr. Jørgensens projekt, hvortil kommer hans
forsøg på at opstille en tekstanalysemodel. May
Schack tilsigter ligeledes at kunne inddrage sine undersøgelser
af litteraturoplevelsens psykologi i en tekstanalytisk
praksis.
Stig Orjan Ohlsson fortsætter sin metaforiske analyse
af C. L. Almquists roman: Det går an, mens Tage
Hind har påbegyndt en kortlægning af den aristoteliske
poetiks betydning og historie.
6. Litteratursociologi og medieforskning.
Thorkil Damsgaard Olsen arbejder med en analyse
af mediernes udvikling i middelalderens Danmark,
mens Bent Fausings projekt gælder nutidige drømmebilleder,
og hvordan disse billeder danner udgangspunkt
for kreative og kritiske symboler. Hans
Hertel undersøger omtalen af den spanske borgerkrig
i litteratur og massemedier. Desuden fortsætter han
sine studier i det danske bogmarkeds udvikling og historie.
Inden for samme emneområde er Poul Behrendt
og Lars Arild i fællesskab i færd med at kortlægge forlaget
Wivels fusion med Gyldendal. Og endelig er Ib
Bondebjerg ved at udfærdige en kvalitativ/kvantitativ
beskrivelse af parti- og magasinpressen 1870-
1914.
502 Universitetes årbog 1984
7. Kvinde- og kønsrolleforskning.
En særlig side af teksthistorien gælder udforskningen
af en kønsbestemt æstetik og socialisering. Her har
henholdsvis John Chr. Jørgensen og Bent Fausing
publiceret deres forskningsresultater i bøger, som omhandler
mandsbilledet, dets historie og placering i
moderne dansk litteratur.
Klaus M. Mortensen analyserer mands- og kvindeidentitetens
omformning, som den navnlig ytrer sig i
tiden omkring det moderne gennembrud 1870. Under
titlen: Historieopfattelse og æstetik har Jette Lundbo
Levy et projekt i gang, hvori hun vil søge at vise, hvorledes
kvindelige erfaringsformer kan synliggøres.
Samtidig har Karin Sanders påbegyndt en analyse af
måden, hvorpå det visuelle indgår i kvindelig kunstproduktion,
idet såvel litterære værker som psykoanalytiske
skrifter vil blive inddraget.
8. Faghistorie -fagdidaktik.
Frans Gregersen og Flemming Conrad har videreført
udgivelsen af deres: Projekt Danskfagets Universitetshistorie—
en materialesamling til belysning affagets lærestole/
stillinger, disputatser og studieordninger mv.
Tre forskere (Ib Poulsen, Harald Steensig og Anne-
Marie Søderberg) arbejder hver for sig på projekter,
der drejer sig om danskfagets pædagogiske dimensioner
og muligheder på såvel gymnasie- som universitetsniveau.
I tilknytning til dette interesseområde er Forum
for humanistisk fagdidaktik opstået.
Foredrags- og redaktionsvirksomhed:
Mange af instituttets forskere har i årets løb deltaget i
en lang række udadvendte aktiviteter, i fjernsyn, radio,
aviser m.v. De har i ind- og udland virket som foredragsholdere,
i bl.a. England, Tyskland, Japan —mest
omfattende har Fl. Lundgreen-Nielsens foredragsturné
i Canada og USA været, med i alt 20 foredrag om
Grundtvig, nordisk mytologi og Karen Blixen.
I samarbejde med Teatervidenskab har instituttet
planlagt og afviklet et stort Holberg-seminar i anledning
af dennes 300 års fødselsdag, samt forestået afholdelsen
af 8. Nordiske lingvistkongres.
Instituttets medarbejdere har deltaget i redaktionen
af følgende tidsskrifter: Danske Studier, Kritik,
Mål & Mæle. Endelig kan nævnes redaktionsarbejde
på Dank udtaleordbog, samt tilsynsopgaver for Det
danske Sprog- og Litteraturselskab.
Publikationer:
Andersen, J.K.: Ludvig Holberg. Statsborger - intellektuel—
dramatiker. Kbh. 1984, 72 s.
— : Brask, Peter. Dansk boografisk leksikon XVI, Sv.
Cedergreen Bach., s. 263—64, Kbh. 1984.
Bondebjerg, L, Agger, G., Gemzøe, A., Hjordt-Vettesen
, L, Nielsen, H.J., Richa, A.B.: Dansk litteraturhistorie.
Bd. 7. 1901-1945. Demokrati og kulturkamp.
København 1984, 624 s.
— : Folkelighed og Realisme. Bogens Verden 4, s.
283-84, København 1984.
— : Teksten i historien — Historien i teksten. Dansk Noter
3, s. 60-68, København 1984.
—; Kistrupismen, de ny—borgerlige strømninger og litteraturhistorien.
Bogens Verden 7, s. 432-35, København
1984.
Cederborg, E.: Mytologien som forløsningsmodel i
Karen Blixens "Karyatiderne. En ufuldendt Historie"
(1938/1957). EDDA 1, s. 8, Universitetet i
Tromsø 1984.
— : Karen Blixens juvenilia. Meddelelser fra Rigsbibliotekaren
I, s. 9-22, København 1984.
Conrad, F: Anmeldelse af Peter Brask: Om En
Landsbydegns Dagbog. Danske Studier 1984, s.
163—67, København 1984.
Fausing, B.: Hvad skal jeg sige, når jeg ser. Kritik 68,
s. 79-104, København 1984.
— : Fascination - sæt verden ikke mere er til. N.I.T —
problem og løsning. En opslagsbog om Ny Informations
Teknologi, Nina Holst m.fl., s. 12 9-37, København
1984.
— : Billeder af mændenes historie. København 1984,
220 s.
— : I faste rammer. Kritikkjournalen, Tove Bakke
m.fl., s. 53—54, Oslo 1984.
—: Om billedanalyse. Selskab for Nordisk Filologi Årsberetning
1981-82, s. 48-55, København 1984.
— : Fantasiens billeder og billedernes fantasi. Kvindestudier
7, s. 131—63, København 1983.
— : Lysfølsomhed. Politisk Revy 452, s. 20-22, København
1984.
— : Adspredelsesrummene. Blød By 25, s. 24—27, Arhus
1983.
— : Wszechmoc i niemoc. O wzorach prezezywania i
formach percepcji. Przekazy i Opinie 30, s. 5—27,
Warszawa 1982.
— : Den aktive drøm. Kritik 62, s. 64—92, København
1982.
— : Billeder — analyse og historie. København 1982,
155 s.
Gregersen, F: Sproghistorie og Skrifthistorie. Skrift
og Samfund, Temarapport nr. I, Center for sammenlignende
Kulturforskning, Københavns Universitet,
s. 5, København 1984.
— : Skriftsprogenes formelle udvikling på baggrund al
øget læse- og skrivefærdighed og udvidet produktion
aflæs estof. De nordiske skriftspråkenes utvikling
på 1800-tallet. Skolens og les^ og skriveferdighetens
betydning for de nordiske skriftspråkenes utvikling
på 1800-tallet, Nordisk Språksekretariats
Rapporter 4, s. 29, Oslo 1984.
Hansen, E.: Regionalt skriftsprog. Rapport fra konfeDet
humanistiske fakultet 503
rencen den 5.-9. september 1983, Hansen, Elisabeth
og Lund, Jørgen, s. 244, København 1984.
— : Overbestemt og ubestemt proprium. Festskrift til
Einar Lundeby 3. oktober 1984, Bernt Fossestøl,
Kjell Ivar Vannebo, Kjell Venås, Finn-Erik Vinje
(udg.), s. 301, Oslo 1984.
— : Dansk grammatik set udefra. Nordisk Tidskrift for
Dovundervisningen 2, s. 84—88, Lund 1984.
Hjorth, P.L.: Aage Hansen. Det Kongelige Danske
Videnskabernes Selskab. Oversigt over Selskabets
Virksomhed 1983-1984, s. 190-201, København
1984.
Jacobsen, L: Dansk som målsprog- undervisning, læreruddannelse,
forskning. Nordens språk som målspråk,
K. Hyltenstam, K. Maandi, s. 79-90, Stockholm
1984.
Jensen, J.B.: Folkelighed eller populisme. Fire pragmatiske
analyser. København 1984, 131 s.
— : Mit navn er hare og andre essays. Modernitetens
æstetik i praksis. København 1984, 290 s.
Jørgensen, J.C.; Den ny mand i litteraturen. Den ændrede
mandsrolle. Myte eller virkelighed, Vibeke
Jørgensen og Karen Brøndum-Nielsen (red.), s.
39-50, København 1984.
-: Hamskiftet. Mændenes krise i litteraturen 1973—83.
København 1984, 280 s.
— ; Vurderinger i Litteraturanmeldelser. Litterær værdi
og vurdering. Odense University Studies in Literature
vol. 16, Jørgen Dines Johansen og Erik
Nielsen (red.), s. 227^44, Odense 1984.
— ; Dagbladskritikkens forfald og fornyelse - Af en anmelders
bekendelser. Kritik 67, s. 127-48, København
1984.
Jørgensen, J.C.: Mændenes krise — i litteraturens
spejl. Nordisk Sexologi 1, s. 20-32, København
1984.
— ; Arbejdsbog til Bo Green Jensen; Dansen gennem
sommeren. København 1984, 16 s.
Kondrup, J.: Refleksionens udvej. Om Thorkild
Bjørnvigs erindringer. Bogens Verden 9-10, s.
542—43, København 1984 .
Nielsen, E.A.: Holbergs komik. København 1984, 462
s.
— : Redigeret sm. Steen Piper: Thøger Larsen: Året i
Danmark, Udvalgte digte. Indledning ved Erik A.
Nielsen. Thøger larsen: Aret i Danmark. Udvalgte
digte, Erik A. Nielsen og Steen Piper, s. 24, Århus
1984.
— : Kingo. Dend, som gjorde øret, skulle hand ikke
høre. Ålborg Stiftsbog s. 14, Ålborg 1984.
Olsen, T.D.: 1685—Almanakken og de garnle universitetsalmanakker.
Københavns Universitets Almanak.
Skriv- og rejsekalender for det år efter Kristi
fødsel 1985, Lilian Noval, O.H. Einicke, s. 117-39,
København 1984.
— ; De ældste bøger: Skriften i administration; analfabeternes
oprør; dansk som skriftsprog. Dansk litteraturhistorie
1. Fra runer til ridderdigtning 0.
800-1480, Søren Kaspersen, Sigurd Kværndrup,
Lars Lonnroth, Thorkil Damsgaard Olsen, s.
130-56, København 1984.
— : Anm. of Einar Haugen: Scandinavian language
stuctures 1982. Acta linguistica hafniensia
XVIH:2, s. 220-22, Copenhagen 1983.
Ruus, H.: Investigating the Nordic Languages for the
Information Society. The Nordic Languages and
Modern Linguistics 5, K. Ringgaard & Viggo Sørensen
(red.), s. 117-40, Århus 1984.
Søderberg, A.: De tysta flickorna. Kvinnovetenskaplig
tidsskrift 1, s. 79-83, Lund 1984.
— : Tekst, historie og erfaring. Faglig—pædagogiske
tendenser i danskundervisningen. Det er dansk!
Læseplan og hverdag, Marianne Jelved & Anne-
Marie Søderberg (red.), s. XX-190, København
1984.
— : Er vi alle Tristans børn? Til diskussionen af Thomas
Bredsdorffs "Tristans børn" (1982). Nordisk
Forum — tidsskrift for kritisk forskning 41: temanummer
om kønsproduktion, s. 74-79, København
1984.
— : Erfaring og faglighed. Om mine personlige forudsætninger
for og interesse i at arbejde med didaktik.
Humaniora mellem fortid og fremtid. Rapport fra
en konference på Københavns Universitet Amager
8.-10. marts 1984., Forum for humanistisk fagdidaktik
(udg.), s. 38-49, Københavns Universitet
1984.
Keld Zeruneith
2: Institut for Metrik og Foredragslære
Historie:
Instituttet er grundlagt af professor, dr.phil. Arthur
Arnholtz (1901-1973). Officielt fik det institutstatus i
1958, i hvilket år det fik tillagt sit første annuum. Det
blev navngivet: »Laboratoriet for metrik og foredragslære
«. Sine første lokaler fik laboratoriet i det
gamle fonetiske øvelsesrum og det tilstødende værelse
i Studiegårdens anneksbygning ud mod Set. Pederstræde.
I 1967 fik det rådighed over det tredje rum
mod gaden og i 1968 yderligere et rum mod gården
samt de to kælderauditorier C og D, der i årene derefter
blev lydisoleret. Desuden benyttedes de store anneksauditorier
A og B, der kunne rumme de undertiden
ret store hold dansk- (og musik-) studerende, der
her modtog undervisning i vers- og prosalæsning m.v.
En meget omfattende opgave havde laboratoriet desuden
i varetagelsen af den undervisning i stemmebrug
og mundtlig udtryksfærdighed, der blev givet som tilbud
til studerende fra alle fakulteter. Denne aktivitet
17 Årbog 1984
504 Universitetes årbog 1984
måtte afvikles i slutningen af tredserne på grund af
den økonomiske afmatning. I 1970 blev retorikstudiet
etableret som instituttets kommende forsknings- og
undervisningsopgave og tiden siden da har herefter
helt været helliget udviklingen af dette fag. Der er i
årene fra 1971 til nu uddannet et lille halvhundrede
kandidater med retorik som bifag, der er kommet en
forskning i gang, og der er sluttet kontakter til
udenlandsk, ny-retorisk forskning. I 1979 flyttede instituttet
ind i det nye byggeri på Amager, men flyttede
af faglige grunde tilbage til den indre by i 1983, til
ejendommen Klerkegade 2, hvor man i dag bor under
tag med institut for musikvidenskab.
Instituttet er som varetager af moderne retorikforskning
det eneste af sin art i Skandinavien.
Stab:
VIP: Antal årsværk: V/i.
Professor: Jørgen Fafner.
Lektorer: Sten Høgel (halv stilling, den anden halve
ved musikvidenskab); Christian Kock; Lone Rørbech.
Ekstern lektor: Charlotte Jørgensen.
TAP: Antal årsværk: Vi.
Inge Persson.
Fo rskn ingsvi rksomhed:
Instituttet varetager forskning og undervisning i retorikkens
teori, historie og praksis samt i dansk metrik
og vershistorie. I sidstnævnte fag gives der tillige tværfaglig
undervisning som tilbud til danskstuderende
0.a.
Retorikken er dels en praktisk færdighed i at udtrykke
sig mundtligt og skriftligt, så man bliver forstået
og éns meninger vinder gehør, dels er den en teoretisk
gennemtænkning af forudsætningerne for en sådan
færdighed. Disse to sider, den praktiske retorik og
retorikvidenskaben kan ikke adskilles, hvis faget skal
leve op til sin bestemmelse som centralt humanistisk
fag.
I den sidste menneskealder er der vokset en omfattende
international forskning op omkring den nye retorik.
Denne forskning fordeler sig groft taget ad to
linjer: en filosofisk orienteret (med praktiske konsekvenser
for argumentation og fremstilling i f.eks. politisk,
juridisk, undervisningsmæssig eller anden sammenhæng)
og en (litterær-)historisk (med praktiske
konsekvenser for synet på litteraturoplevelse og -formidling).
Instituttet søger i sin forskning at samle begge
disse linjer under et helhedssyn på faget.
For tiden er følgende projekter i gang:
1. Jørgen Fafner fortsætter arbejdet på en større fremstilling
af den danske verskunsts historie fra Anders
Arrebo til modernismen. Værket skal, sammen med
en omfattende stroferegistrant, bl.a. tjene som arbejdsredskab
for litteratur- og musik-(sang-)historikere,
men far iøvrigt en fremstillingsform, så den kan
læses af den interesserede offentlighed. I 1984 er der
færdigskrevet et kapitel om odens historie. Der ud over
er der forfattet et par afsnit af en dansk verslære (med
titlen »Digt og Form«).
2. Sten Høgel arbejder på en artikel om »Holberg og
musikken« (om den bevarede musik til komedierne fra
Holbergs egen tid), på en udgivelse af »Danske romancer
til undervisningsbrug« (en samling af romancer
fra det 19. århundrede til brug for undervisningen
ved universiteter, seminarier m.m.), på en artikel om
»Registerbrug ved klassisk og rytmisk sang« (der skal
indgå som et kapitel i 3.je udgave af Sten Høgel og
Lone Rørbech: »Tal rigtigt — syng godt«), samt på en
historisk oversigtsartikel om »Musik og retorik« (især
beregnet på studerende ved K.U. med musik eller retorik
som fag).
3. Christian Kock arbejder på to projekter: ét, som
med baggrund i bl.a. nyere amerikansk og britisk
forskning har til formål at udvikle ideer og metoder,
der kan forbedre skriftlig praksis og undervisning i
skriftlig fremstilling her i landet; et andet, som med
tilknytning til undervisningen i litterær retorik sigter
mod at afprøve ideer til en forbedret litteraturpædagogik,
navnlig med henblik på litteraturens æstetisk-musiske
aspekter.
4. Lone Rørbech fortsætter sin undersøgelse af skolebørns
oplæsning med henblik på at opklare, hvilke
momenter (f.eks. stemmebrug, læseindlæringsmetode,
oplevelse af litteratur), der indvirker på børnenes
evne til at formidle et indhold i bunden form.
Andet:
På initiativ af Christian Kock har instituttet igangsat
kurser i dansk sprogfærdighed (mundtlig og skriftlig
fremstilling) for medarbejdere i offentlige institutioner
og private virksomheder i henhold til Undervisningsministeriets
regler om rekvireret undervisning. Tilbuddet
er blevet mødt med interesse og afviklingen af
kurser vil kunne tage sin begyndelse fra og med foråret
1985.
Jørgen Fafner var den 10. sept. 84 af Lingvistiska
Institutionen på Lunds Universitet indbudt til at holde
en gæsteforelæsning over emnet »Retorik i vor
tid«.
Efter idé fra ekstern lektor Charlotte Jørgensen tog
instituttet initiativ til at danne en faglig forening med
det formål at udbrede kendskab til moderne retorikforskning
og skabe interesse for dens praktiske anvendelse
i det danske samfund. »Retorikforeningen« blev
stiftet den 13. november 1984. Den optager som medlemmer
alle interesserede og vil forhåbentlig således
Det humanistiske fakultet 505
kunne gøre sit til at bygge bro mellem universitetsfaget
og offentligheden. Der vil regelmæssigt blive afholdt
medlemsmøder med oplysende foredrag og der
vil til medlemmerne og til forskellige offentlige institutioner
(herunder bibliotekerne) blive rundsendt et
medlemsblad, der bl.a. gennem anmeldelser informerer
om, hvad der sker indenfor faget.
Instituttet har også i løbet af året i kronik- og interviewform
i dagspressen sørget for en bredere information
af offentligheden. Nordmændene er begyndt at få
øje på os og der er til den ende forberedt et større interview,
der vil komme i næste nummer af »Norsklæreren
«.
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver skriftserien »Retorik Studier«, der
redigeres af Lone Rørbech, Inge Persson og Jørgen
Fafner. Sidstnævnte er desuden medredaktør (for europæiske
anmeldelser) ved det internationale tidsskrift
»Rhetorica«, udgivet af University ofCalifornia
Press for The International Society for the History of
Rhetoric. Christian Kock var indtil september 84
medredaktør af serien »Publications of the Department
of English, University of Copenhagen«.
Publikationer:
Fafner, J.: Følelsernes grundlag i tale og skrift. Retorik
Studier 7, s. 37-74, København 1984.
- : Wege der Rhetorikgeschichte. Rhetorica. A Journal
of the History of Rhetoric Vol.I, No. 2, s. 75—91,
Berkeley, Univ. ofCalif.Press. 1983.
— : Rede und Schrift unter rhetorischem Blickwinkel.
Sprache und Sprechen 13, s. 27-41, Frankfurt a/
Main 1984.
Kock, C., Elbro, C.: Litteraturlæsning. Veje til oplevelse
og forståelse af litteratur. København 1984,
173 s.
Jergen Fafner
3: Det amamagnæanske Institut
Historie:
Det amamagnæanske Institut blev oprettet i 1956 med
det formål at skabe et forskningsmiljø, der sikrer den
videnskabelige udnyttelse af Den amamagnæanske
Håndskriftsamling. Denne samling, der består af ca.
2800 håndskrifter, hvoraf størsteparten er islandske,
testamenterede islænderen Arni Magnusson, professor
ved Københavns Universitet, tillige med sin formue,
ved sin død i 1730 til Københavns Universitet. Håndskriftsamlingen
og formuen dannede grundlaget for
oprettelsen af Den amamagnæanske Stiftelse, der siden
1772 har været bestyret af Den amamagnæanske
Kommission. Samlingen opbevaredes efter 1730 i Universitetsbiblioteket,
indtil 1861 på loftet af Trinitatis
Kirke, derefter i Fiolstræde. I 1957 blev samlingen
overført til det nyoprettede instituts lokaler i Proviantgården,
Christians Brygge 8.1 1976 flyttede instituttet
til Københavns Universitet Amager, Njalsgade 76.
Den del af håndskriftsamlingen, som i henhold til
lov af 26.5.1965 overgives til Islands Universitet, opbevares
på Stofnun Arna Magnussonar å Islandi,
Reykjavik.
Instituttet omfatter også en Færøsk Afdeling, indtil
1982 et selvstændigt institut med navnet »Færøsk
Laboratorium«. Laboratoriet var oprindeligt et lokale
i universitetets ejendom i Sankt Peders Stræde 19, der
i 1942 blev indrettet til studiet af færøsk sprog og kultur,
først og fremmest for at skabe arbejdsmuligheder
for udarbejdelsen af en videnskabelig færøsk-dansk
ordbog og en tekstudgave af de færøske folkeviser. Fra
1954 havde laboratoriet til huse i Store Kannikestræde
13 og fra 1965 i Dyrkøb 3. I 1977 flyttede det til
Københavns Universitet Amager, Njalsgade 76. Den
1. januar 1982 blev Færøsk Laboratorium lagt sammen
med Det amamagnæanske Institut.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 7.
Professor: Jonna Louis-Jensen.
Lektorer: Eyvindur Eiriksson (islandsk lektor), Davi5
Erlingsson (orlov), Helle Jensen, Agnete Loth, Mariane
Overgaard, Peter Springborg.
Lektoratet i færøsk har været vakant siden 1.8.83.
TAP: Antal årsværk: 3.
Arne Mann Nielsen, Bent Mann Nielsen, Aslaug
Svane.
Tilknytning til instituttets forskningsvirksomhed
har endvidere professor J6n Helgason, en række forskere
ansat ved andre institutioner i ind- og udland, samt
cand. mag. Ogmundur Helgason, ansat af Den amamagnæanske
Kommission for tre måneder fra november.
Dertil kommer Den amamagnæanske Kommissions
Ordbog med en stab på fem redaktører (ikke universitetsansatte),
heraf én engelsksproget. Ordbogsprojektet
tager sigte på udgivelsen af en videnskabelig
ordbog over det norsk-islandske middelaldersprog. Et
prøvehæfte Ordbog over det norrøne prosasprog/ A
Dictionary of Old Norse Prose udkom i 1983. Første
bind forventes at udkomme i slutningen af 85.
Forskningsvirksomhed:
I. Tekstudgivelse.
1.1. Instituttets forskningsområde er islandsk, færøsk
og ældre norsk sprog og litteratur med særligt henblik
17*
506 Universitetes årbog 1984
på den videnskabelige udnyttelse af Den arnamagnæanske
Håndskriftsamling.
En af instituttets vigtigste opgaver er at udarbejde
tekstkritiske udgaver af den islandske og norske middelalderlitteratur
og af den senere islandske og færøske
litteratur indtil ca. 1800. Denne litteratur er overleveret
i håndskrifter, kun undtagelsesvis i trykte bøger.
Meget få værker er bevaret i originalmanuskriptet,
fra middelalderen næsten ingen, og de fleste er
overleveret i et ofte betydeligt antal afskrifter fra forskellige
tider og i forskellige versioner.
En del af de overleverede værker er oversat efter
udenlandsk forlæg, fortrinsvis fra latin, fransk, tysk eller
dansk, og ofte har de under oversættelsen undergået
en kraftig bearbejdelse under indflydelse fra den
hjemlige kultur og tradition.
Grundlaget for en tekstkritisk udgave er en undersøgelse
af hele håndskriftmaterialet og en klarlæggelse
af sammenhængen mellem de forskellige tekster. I
udgaverne aftrykkes den eller de tekster, der har vist
sig at repræsentere det originale værk bedst, med et
variantapparat, der leverer det tekstmateriale fra andre
håndskrifter, som er relevant ved vurdering og
rettelse af den aftrykte tekst. En udgave omfatter dog
ikke altid hele håndskriftoverleveringen af et værk,
den kan f.eks. begrænses til en enkelt redaktion eller
til et fragment. I forbindelse med tekstundersøgelserne
må der i reglen foretages omfattende undersøgelser
af de enkelte værkers benyttelse af forlæg eller kilder
og af håndskrifternes sprog og historie, og man vil
derved ofte nå til en præcisere placering af værker og
håndskrifter i en sproglig og kulturel sammenhæng.
For oversatte værkers vedkommende fører forsøgene
på at finde de udenlandske forlæg ikke sjældent til en
påvisning af, at der i islandsk og norsk overlevering
er bevaret tekster, hvis udenlandske original helt eller
delvis er gået tabt.
1.2. På instituttet arbejdes der for tiden med følgende
større udgivelsesprojekter af nævnte art: Kongesagaer:
Hulda-Hrokkinskinna (Jonna Louis-Jensen); islændingesagaer:
Hrafnkels saga Freysgo5a (Peter
Springborg), Hænsa-Poris saga (Jonna Louis-Jensen);
en norrøn oversættelse af Geoffrey of Monmouths
Historia Regum Britanniæ: Breta s(?gur (Jonna
Louis-Jensen); eventyrsagaer: Sagan af Tryggva
karlssyni og kongsbornum Sigurdi og Signyju, Sagan
af Artus Kongssyni (David Erlingsson); islandske
oversættelser fra det 16. og 17. årh. (folkebøger m.v.):
Saga af Assenath, Saga afGy5ingnum gangandi (Mariane
Overgaard).
2. Specialundersøgelser.
Instituttets øvrige forskning er gennemgående snævert
forbundet med den aktuelle udgivervirksomhed.
Beskæftigelsen med et bredere forskningsemne af
tværgående karakter, f.eks. en genre eller en periode,
vil således kunne resultere i kritiske tekstudgaver af
den undersøgte litteratur eller i afhandlinger, der på
forskellige måder søger at perspektivere denne litteratur.
Men omvendt er det også almindeligt, at det er
arbejdet med den kritiske udgave, der giver anledning
til videregående undersøgelser. For tiden arbejdes der
bl.a. med følgende emner:
2.1. Engelsk sprogindflydelse i islandsk. Undersøgelsen
gælder først og fremmest engelske låneord i islandsk,
fortrinsvis låneord af nyere dato, men også ord
fra ældre perioder (Eyvindur Einksson).
2.2. Fornaldarsagaer, eventyrsagaer og eventyr, specielt
med henblik på deres anvendelse af motiver og
fortællestof. To udgaver og en registrant over efterreformatorisk
schwanklitteratur på Island er under forberedelse
(Davi5 Erlingsson).
2.3. Islandske og norske håndskrifter fra middelalderen
og senre. Under forberedelse er artikler om en tidlig
1600-talsafskrift (Marshall 114 i Oxford) afden såkaldte
Uppsalaedda (DaviQ Erlingsson) og om et nylig
fundet fragment af den ældre Gulatingslov fra ca.
1200 (Mariane Overgaard).
2.4. Fortsættelse af refererende bibliografi til Acta Philologica
Scandinavica af arbejder inden for vestnordisk
filologi for perioden 1961 ff (Agnete Loth i samarbejde
med Jørgen Larsen, Institut for Dansk Dialektforskning).
2.5. Færdiggørelse af en udgave afSpeculum penitentis,
en traktat om synder og forskellige klassifikationer
af disse (Jonna Louis-Jensen).
2.6. EDB-behandling af islandske tekster. En KWICkonkordans
til Antonius Corvinus' Passio i islandsk
oversættelse 1559 er under forberedelse (Jonna Louis-
Jensen).
2.7. Islandske skrivere i 1600-tallet og den kulturhistoriske
baggrund for deres virksomhed. En artikel er under
forberedelse (Peter Springborg).
3. Oversættelser.
Instituttet medvirker ved udgivelsen af en serie af nyoversættelser
af sagaer til dansk (redaktør: Peter
Springborg). Oversættelserne foretages på et videnskabeligt
tekstgrundlag og forsynes med indledninger
og noter. Oversættere er dels instituttets videnskabelige
medarbejdere, dels medarbejdere uden for instituttet
med institutmedarbejdere som konsulenter. Under
forberedelse er udgaver af Fostbrødrenes saga (Peter
Springborg) og Egil Skallagrimssons saga (Helle JenDet
humanistiske fakultet 507
sen). I år har der desuden været arbejdet på en oversættelse
af tyve |>ættir ved Margit Lave Rønsholdt
(konsulent Hellejensen).
Agnete Loth har oversat Jartegnabok Porlåks
byskups en forna (Den gamle jærtegnsbog om biskop
Thorlak), se under Publikationer.
Redaktionsvirksomhed:
Jonna Louis-Jensen er hovedredaktør, Heile Jensen
og Peter Springborg er medredaktører af Den arnamagnæanske
Kommissions skriftserier, Bibliotheca
Arnamagnæana og Editiones Arnamagnæanæ. Instituttets
videnskabelige medarbejdere medvirker som
konsulenter ved udgivelser i de to skriftserier i de tilfælde,
værkerne udarbejdes af forskere uden for de to
arnamagnæanske institutter i København og Reykjavik.
I det forløbne år har der været arbejdet på følgende
værker til Bibi. Arnam.: Opuscula VIII (udkommer
1984/85) og Catalogue of the Icelandic Manuscripts
in the British Library af Jon Helgason; til
Edit. Arnam.; Håkonar saga Hårekssonar, udg. Mirjam
Lanjala (konsulent Mariane Overgaard), Mirmanns
saga, udg. Desmond Slay (konsulent Jonna
Louis-Jensen), MqUuIs saga, udg. Marianne Kalinke
(konsulent Peter Springborg), Parcevals saga, udg.
Helen Maclean (konsulent Helle Jensen), Plåcidus
saga, udg. John Tucker (konsulent Mariane Overgaard),
Tomas saga erkibiskups, udg. John Simpson
(konsulent Agnete Loth), Tiodels {)åttr, udg. Tove
Houen Ohlsson (konsulent Jonna Louis-Jensen).
Agnete Loth er medredaktør af tidsskriftet Acta
Philoiogica Scandinavica.
Jonna Louis-Jensen er Associate Editor of Bibliography
of Old Norse-Icelandic Studies.
Peter Springborg er redaktør for en oversættelsesserie
(se ovenfor).
Gæster:
Franfois-Xavier Dillmann, Paris (12 mdr.), har arbejdet
med: Magien på Island i middelalderen. Beatrice
la Farge, New Canaan, Connecticut (12 mdr.
fra okt.): Germanske ord for »liv«. Wilhelm Heizmann,
Miinchen (8 mdr.): Norrøne plantenavne.
Bruce Holloway, Berkeley, California (8 mdr.): Kongesagaer
og islandsk kultur i det 13. årh.. Jenny M.
Jochens, Baltimore, Maryland (7 mdr.): Kvinder i
norrøn tradition: myte, idealbillede og virkelighed.
James Knirk, Oslo (flere perioder): Sverris saga,
Bgglunga sggur. Kaj Larsen, Åbo (3 mdr.): Purisme i
færøsk.
følgende som danske statsstipendiater: Maria Teresa
Bottacchiari, Rom (4 mdr.): Bibliografiske studier
over Alvissmål. Diego Poli, Rom (3 mdr. fra dec.):
Latinske låneord i oldislandsk.
Følgende har arbejdet på udgaver til Edit. Arnam.,
se ovenfor: Marianne Kalinke, Urbana, Illinois (3
mdr.), Helen Maclean, Manchester (5 uger). Desmond
Slay, Aberystwyth (6 mdr.). John Tucker, Victoria,
Canada (3 mdr.).
Kongresdeltagelse:
Eyvindur Eiriksson har deltaget i 8. Nordiske Lingvistmøde
i København med følgende to foredrag:
»Some Aspects of Case Marking in Icelandic« og
»Jazz, jass eller djass. Om fremmed indflydelse i et
sprog med puristisk tendens, med islandsk som eksempel
«.
Publikationer:
Loth, A.: D en gamle jærtegnsbog om biskop Thorlak.
Oversat med indledning og efterord af Agnete Loth.
Odense 1984, 72 s.
— : Roted fragmentum membraneum, om SanctamLuciam
og Agatham AM 921, V, 4°. Festskrift til Ludvig
Holm—Olsen på hans 70-årsdag den 9. juni
1984, B. Fidjestøl, E. F. Halvorsen, F. Hødnebø, A.
Jakobsen, H. Magerøy, M. Rindal, s. 221—35, Øvre
Ervik 1984.
Louis—Jensen, J.: "Manus eius in cophinoservierunt".
Til Vulgatas ps. 80.7 i islandsk oversættelse. Festskrift
til Ludvig Holm-Olsen på hans 70-årsdag
den 9. juni 1984, Red. Bjarne Fidjestøl et al, s. 328,
Øvre Ervik 1984.
— : Oversættelse og forklaringer til den islandske Physiologus—
tekst. Romanske stenarbejder 2, Jens Vellevned.),
s. 191, Moesgård, 8270 Højbjerg 1984.
Springborg, P.(.k.: Skjoldungernes saga. Oversættelser
ved Karsten Friis—Jensen og Claus Lund, indledning
og noter ved Claus Lund. København 1984,
154 s.
Mariane Overgaard
4: Institut for dansk Dialektforskning
Historie:
1909: Udvalg for Folkemaal nedsættes af foreningen
Danmarks Folkeminder. 1922: Udvalg for Folkemaal
etableres som permanent arkiv og forskningsinstitution
med faste medarbejdere, adresse: Tøjhusgade 9.
1939: Udvalg for Folkemaal flytter til Universitetsbiblioteket,
Fiolstræde 1. 1960: Udvalg for Folkemaal
knyttes til Københavns Universitet som Institut for
Dansk Dialektforskning, adresse: St. Kannikestræde
13. 1977: Instituttet flytter til KUA, Njalsgade 80.
508 Universitetes årbog 1984
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9,6.
Professor: Inger Ejskjær.
Lektorer: Inger Bévort, Marie Bjerrum, Britta Olrik
Frederiksen, Finn Køster, Jørgen Larsen, Bent Jul
Nielsen, Magda Nyberg, Inge Lise Pedersen og Karen
Margrethe Pedersen.
TAP: Antal årsværk: 2l/2.
Birthe Anshøj, Anna-Lise Bøjstrup, Marianne Hansen,
Lillian Keller.
Forskningsvirksomhed:
De danske dialekter, som sprogformer og som kulturelt
og socialt udtryk, er instituttets centrale forskningsområde.
Instituttet, der som institution har bestået siden
1922, har med sine betydelige samlinger en funktion
som landsdækkende arkiv (i samarbejde med Institut
for jysk Sprog- og Kulturforskning, ÅU) for indsamlet
dialektmateriale (optegnelser og båndoptagelser).
Der foregår stadig indsamling ved instituttets medarbejdere,
ligesom der indsendes materiale fra interesserede,
herunder en kreds på ca. 100 lokale medarbejdere
ud over østifterne.
Det indsamlede materiale gøres anvendeligt bl.a.
ved udskrivning på ordsedler og ved aflytning af båndoptagelser.
De aflyttede båndtekster lagres i et vist
omfang ved hjælp af EDB.
Den videnskabelige udnyttelse af materialet kan
rette sig mod dialekternes udtryksmæssige ejendommeligheder:
lyd- og bøjningsforhold, lydlige og syntaktiske
strukturer osv, eller mod det mere indholdsmæssige:
ordforrådet, ordbetydningerne, den kulturelle
baggrund osv. I begge tilfælde kan forskellige
synspunkter være fremherskende: det geografiske, det
historiske og andre faktorer, der er af betydning for
forekomsten.
Ved siden af den rent sprogbeskrivende virksomhed
arbejdes der med udforskningen af dialekternes rolle i
forskellige sociale sammenhænge og i denne forbindelse
også med det komplicerede samspil mellem dialekter
og rigsmål i det moderne samfund.
11. Ordbogsarbejder.
1.1. Ordbog over de danske ømål. Dette omfattende
projekt kan efter sin indretning betegnes som en ordbog,
men har et langt videre sigte end ordbøger i almindelighed.
Ordbogen dækker hele ordforrådet (altså
ikke kun de dialektale særord) i dialekterne på Sjælland,
Sydøerne og Fyn (med tilhørende småøer). Der
redegøres for ordenes udtale, bøjning og betydning. I
artiklernes udtaleafsnit anføres lydskriftformer der er
normaliseret på grundlag af fonematiske analyser af
enkeltdialekterne. Der gøres rede for ordenes bøjning.
enten ved opstillede paradigmer eller ved angivelse af
hvilke bøjningsklasser ordene tilhører. Betydningsafsnittene
indeholder ud over definitionen et ofte fyldigt
citatafsnit, hvor ordenes anvendelse eksemplificeres.
Da dialekterne fortrinsvis har været talt i bondesamfund,
og da ordbogens materiale i saglig henseende
fortrinsvis dækker perioden 1800-1920, indtager det
19. århundredes bondekultur en central plads i ordbogen.
Redskaber, arbejdsprocesser m m., der tilhører
denne kultur, beskrives udførligt, idet det tilstræbes at
klarlægge forbindelsen mellem sagforhold og sprogligt
udtryk. Projektet befinder sig i redaktionsfasen, og i
1984 er redaktionen og gennemlæsningen fortsat med
en række afsnit afbogstav F. Der foreligger nu ca. 3700
A4-sider trykfærdigt manuskript foruden indledning
og kilde- og forkortelseslister. — Der foretages i begrænset
omfang løbende supplering af ordbogssamlingerne
ved direkte optegnelser, udsendelse af spørgelister,
ekscerpering af litteratur og båndoptagelser samt
EDB-søgning i transskriberede båndoptagelser. Aktive
ved ordbogsredaktionen er syv af instituttets medarbejdere,
de fleste af disse i hovedparten af arbejdstiden
(1. Bévort, M. Bjerrum, B. O. Frederiksen, F. Køster,
J. larsen, 1. L. Pedersen, K. M. Pedersen).
1.2. Igangværende ordbogsarbejder, der dækker mindre
områder, vedrører dialekten på Sydsamsø (1. Ejskjær
i samarbejde med prof. emer. Poul Andersen; 1.
del af dette arbejde foreligger i korrektur, mens 2. del
er under korrigering og supplering) og den i 1930'erne
uddøde danske dialekt i Angel (B. J. Nielsen og M.
Nyberg; jvf. publikationslisten).
2. Lydlige og fonologiske undersøgelser.
2.1. Arbejdet med beskrivelse aflydsystemet i nogle
vendelbodialekter har resulteret i bogen Bidrag til
vendelbomålets fonologi. 1. del. Del 2, der supplerer
ovennævnte, især m.h.t. det geografiske aspekt, er under
forberedelse. Udvalgte temaer fra dette arbejde er
behandlet i et foredrag ved 8. nordiske lingvistmøde
(B. J. Nielsen).
2.2. Der arbejdes endvidere med undersøgelser over
vokalsystemer og prosodiske systemer i vestjysk; der
er foretaget båndoptagelser m. h. p. akustiske målinger,
bl.a. afklusilspringskomplekser (samme).
3. Grammatisk-stilistiske undersøgelser.
3.1. En frekvensundersøgelse af mænds og kvinders
sprogbrug i et interviewmateriale bestående af saglige
og anekdotiske beretninger er afsluttet. Resultaterne
er offentliggjort, og metodiske problemer med fortolkning
af resultaterne er fremlagt i et foredrag ved 8.
nordiske lingvistmøde (M. Nyberg og K. M. Pedersen).
Det humanistiske fakultet 509
3.2. I samme tekstcorpus undersøges anvendelse og
frekvens af forskellige ledsætningstyper (K. M. Pedersen).
3.3. Udarbejdelse af en afhandling (til Danske Folkemål
1985) om »graduerbare« adjektiver (F. Køster).
4. Ord- og ordforrådsundersøgelser.
4.1. Specialundersøgelser over enkeltord, ordgrupper
og betydningsområder, f.eks. vedrørende adjektivet evan
i tåsingsk (M. Bjerrum; en artikel herom fremkommer
i Danske Folkemål 1985), nikulørshuen fra
Drejø (B. O. Frederiksen), nordisk strikketerminologi
(I. L. Pedersen), ordforrådet inden for betydningsfeltet
»for lidt saltet« (I. Ejskjær).
4.2. Videreførelse af en undersøgelse over bestemte
grupper af tyske låneord i danske dialekter: udnyttelse
af spørgelistebesvarelser i Institut for jysk Sprogog
Kulturforskning; redaktion påbegyndt (M. Nyberg).
5. Dialektgeografi.
5.1. Fortsat deltagelse i arbejdet med det fælleseuropæiske
sprogatlas (Atlas Linguarum Europae), herunder
deltagelse (med diskussionsindlæg) i kollokvium
i Aussois, Frankrig. Atlasværket dækker alle sprog
og hoveddialekter vest for Ural. ALE's første publikation
er udkommet, og der arbejdes med materialet til
de kommende publikationer (I. Ejskjær).
5.2. Undersøgelser (herunder feltarbejde) over grænserne
for forskellige accent- og stødforhold i fynsk og
sjællandsk m.h.p. at forbedre grundlaget for normalisering
aflydformer i Ømålsordbogen (F. Køster).
6. Sprogsociologiske undersøgelser.
6.1. Fortsat deltagelse i det fællesnordiske projekt
Sproglig urbanisering — normkonflikt eller tilpasning.
Delprojektet sigter mod at beskrive de sproglige virkninger
af urbanisering i en fynsk oplandskommune. I
det forløbne år er der arbejdet med materialeindsamling.
Informanternes reaktion på sprogprøver spændende
fra lokal dialekt til rigsmål testes ved hjælp af
afkrydsningsskemaer med ordpar af vurderende indhold,
der udgør semantiske modsætninger (f.eks. klog
- dum). Endvidere indsamles sprogprøver fra de samme
informanter bestående af båndoptagelser af (især)
dobbeltinterviews. Som led i dette projekt er undersøgt,
i hvilken rækkefølge udvalgte fynske dialekttræk
afvikles og erstattes med rigsmålstræk. Der er undersøgt
12 dialekttræk i et mindre antal tekster, og det er
konstateret at disse træk kan indordnes i en implikationsskala.
Til forsøget er anvendt et SPSS-program.
Nogle foreløbige resultater er fremlagt ved et symposium
om sprogvariation; endvidere er der om samme
emne udarbejdet en afhandling til Danske Folkemål
1985 (I. L. Pedersen).
7. Studier i ældre sprog.
7.1. I forbindelse med en undersøgelse af ortografien i
lovhåndskriftet AM 26,8°, der er den største
dansksprogede kilde fra perioden 1350-1400, vurderes
dette håndskrifts betydning for diskussionen af de
gammeldanske dialektkriterier, og gængse sproghistoriske
metoder tages op til revision. Manuskript nær
afslutning (B. O. Frederiksen).
7.2. Udarbejdelse af en afhandling, der tager kritisk
stilling til teorierne om svensk påvirkning af sproget i
det sydlige Danmark i vikingetiden (Hedeby). Det søges
påvist, at visse historikere og navneforskere har
negligeret vigtige dialektale aspekter af sagen (samme).
8. Bibliografi og biografi.
8.1. Indsamling og bearbejdelse af materiale til den
refererende Bibliography of Scandinavian Philology
(J. Larsen).
8.2. Biografiske studier vedrørende danske sprogforskere
med henblik på bidrag til Dansk biografisk Leksikon
(M. Bjerrum).
9. Samlinger.
9.1. Ømålssamlingen er forøget med ca. 5000 ordsedler,
de jyske samlinger med ca. 2000. Manuskriptsamlingen
er forøget med to numre. Der er foretaget 55
båndoptagelser å ca. 1 time, heraf 34 fra Øerne, 21 fra
Jylland. Desuden er der indgået en række kopier,
modtaget bl.a. fra Aktivhuset i Tønder.
10. Information m.v.
10.1. Der er besvaret en række henvendelser fra offentligheden
vedrørende dialektale spørgsmål samt efter
anmodning leveret overspilninger af dialektprøver og
undervisningsmateriale til gymnasier, biblioteker, teatre
m.m. Gæsteforskere har fået vejledning i og hjælp
til udnyttelse af instituttets samlinger. Konsulenttjeneste
er ydet i forskellig sammenhæng, bl.a. til Institut
for Grænseregionsforskning.
10.2. Der er af medarbejdere ved instituttet holdt en
række foredrag om danske dialekter efter henvendelse
fra lokale foreninger.
510 Universitetes årbog 1984
Redaktionsvirksomhed:
Instituttets tidsskrift, Danske Folkemål, redigeres af
instituttets publikationsudvalg, p.t. Magda Nyberg,
Inger Ejskjær og Finn Køster. Britta Olrik Frederiksen
redigerer Årsberetning for Selskab for nordisk Filologi,
Inger Ejskjær er medlem af hovedredaktionen
af Atlas Linguarum Europae. Jørgen Larsen er redaktør
af Bibliography of Scandinavian Philology og redaktionssektretær
for Acta philologica Scandinavica,
Marie Bjerrum er medlem af Dansk Sprognævn samt
nævnets arbejdsudvalg og tremandsudvalget vedrørende
den nye udgave af Retskrivningsordbogen.
Kongresdeltagelse:
6. Kollokvium vedrørende Atlas Linguarum Europae
(Frankrig). 1. Ejskjær: Diskussionsindlæg.
8. nordiske Lingvistmøde (København). B. J
Nielsen; Om vendelbomålets fonologi — med særligt
henblik på distributions- og alternationsanalysen. M.
Nyberg og K. M. Pedersen: Frekvensundersøgelse af
tekster. - Hvad skal man tælle?
Symposiet Zur Sprachvariation mit besonderer Beriicksichtigung
des dånisch-deutschen Grenzgebietes
(København). 1. L. Pedersen: »Urbanisierung und
Sprachvariation«. Bericht iiber eine laufende
Ortssprachenuntersuchung auf Fiinen.
Publikationer:
Bjerrum, M.: L.F.A. Wimmer. Dansk biografisk Leksikon
, bindlS, Sv. Cedergreen Bech(red.), s.
569-71, København 1984.
— : Karl Verner. Dansk biografisk Leksikon, bind 15,
Sv. Cedergreen Bech(red.), s. 404-05, København
1984.
— : Inger Ejskjær. Dansk biografisk Leksikon, bind 16,
Sv. Cedergreen Bech (red.), s. 277—78, København
1984.
— : Niels Åge Nielsen. Danske biografisk Leksikon,
bind 16, Sv. Cedergreen Bech (red.), s. 340, København
1984.
— : Anders Bæksted. Dansk biografisk Leksikon,
bindl6, Sv. Cedergreen Bech (red.), s. 268-69, København
1984.
Ejskjær, L: Wangjællem og Småløwuerde. Det er samsisk.
Ord og Sag 4, s. 37-^3, Århus 1984.
— : Danske dialektale adjektiver på -let(t)/-løddet og
-lagt i skandinavisk belysning. Florilegium Nordicum.
En bukett nordiska språk- och namnstudier
tillågnade Sigurd Fries den 22. april 1984, Humanistiska
fakulteten, Umeå universitet(red.), s. 91-98,
Stockholm 1984.
Ejskjær, I.e.a.: Atlas Linguarum Europae. Vol. I. Assen,
Holland 1983, 177 + 20KORTs.
Frederiksen, B.O.: En dansk Mechtild—tradition? En
undersøgelse af nogle gammeldanske bønner. København
1984, 180 s.
Nielsen, B.J.: Der dånische Dialekt in Angeln. Darstellung
eines Worterbuchprojektes. Kopenhagener
Beitråge zur germanistischen Linguistik 21, s.
117-33, København 1983.
— : Kommentarer til: Jørn Lund: DIX - et middel til
måling af regional variation. Rapport fra konferencen
om dialektens betydning for skoleforløbet den
5.-9. september 1983, Institut for dansk sprog og
litteratur. Danmarks Lærerhøjskole, s. 43—53, København
1983.
— : Signalement af vendelbomålet. Ord og Sag 4, s.
25-36, Århus 1984.
— : Bidrag til vendelbomålets fonologi. Del 1. Dialekten
i Tornby. København 1984, 304 s.
— : Kommentarer til: Jørn Lund: DIX — et middel til
måling af regional variation. Rapport fra konferencen
om dialektens betydning for skoleforløbet den
5.-9. september 1983, Institut for dansk sprog og
litteratur, Danmarks Lærerhøjskole(red.), s. 43—53,
København 1983.
— : Der dånische Dialekt in Angeln. Darstellu ng eines
Worterbuchprojektes. Kopenhagener Beitråge zur
germanistischen Linguistik 21, s. 117—33, København
1983.
Pedersen, I.L.: En fæstebondes liv (anmeldelse). Fortid
og Nutid bind XXXI, hæfte 3, s. 240-41, København
1984.
Pedersen, K.M., Nyberg, M.: Når bønder fortæller.
En frekvensundersøgelse af mænds og kvinders
sprogbrug i et interviewmateriale bestående af saglige
og anekdotiske beretninger. Danske Folkemål
26, s. 246, København 1984.
Bent Jul Nielsen
5: Institut for Navneforskning
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8 + % (langtidsledig).
Professor: J. Kousgård Sørensen.
Lektorer: G. Albøge, V. Dalberg; G. Fellows-Jensen,
B.Jørgensen, E. Villarsen Meldgaard, B. Hjorth Pedersen,
L. Weise.
TAP: Antal årsværk: 2.
L. Hansen, H. Olufson, T. Thystrup.
Forskningsvirksomhed:
Institut for navneforsknings forskningsområde er
egennavne, hovedsagelig stednavne og personnavne.
Hovedvægten lægges på tolkning af navne, lingvistiske
analyser af navne som sproglige størrelser, socioonomastiske
analyser af navne i deres funktion, samt
udnyttelse af navne som historisk kilde.
Det humanistiske fakultet 511
1. Danske stednavne.
1.1. Instituttets samlinger af navneformer suppleres
og revideres til stadighed og der arbejdes både på regionale
udgaver og på undersøgelser af forskellige afgrænsede
navnetyper. Udgivelsen af Stednavne i
Ringkøbing amt er afsluttet i årets løb (ved G. Albøge)
og under forberedelse er Stednavne i Københavns amt
(ved B.Jørgensen), Stednavne i Sorø amt (ved L. Weise)
og Svendborg amts naturnavne (ved B. Hjorth Pedersen).
Arbejdet med en udgivelse af Stednavne i
Thy og Hanherrederne (ved G. Albøge) er påbegyndt.
1.2. Bearbejdelsen af danske sø- og ånavne fortsættes
(ved J. Kousgård Sørensen). En undersøgelse er i
gang af personnavne i danske sognenavne med hensyn
til fordeling af typer og sammensætninger (ved B.
Hjorth Pedersen). Undersøgelsen af danske inge-navne
videreføres (ved L. Weise). Til brug for EDB-behandling
af navnetypen er der indkodet en række nye
oplysninger. Det drejer sig om litteraturhenvisninger,
udtaleformer og betydningsangivelser. Endelig er belægsantallet
på de enkelte navne blevet udbygget således,
at de kan danne grundlag for en specifik behandling
af ing(e)-suffiksets systematiske fordeling og
brug. Der er arbejdet videre med de problemer der er
forbundet med EDB-behandling af'utolkede stednavne'
(L. Weise) og vejen er nu åbnet for inddatering af
instituttets store marknavnesamling så snart arbejdskraften
kan skaffes eller frigives til dette tidkrævende
arbejde.
2. Stednavnes form.
2.1. Retskrivningslisten for Jylland bliver andet bind
af en samlet udgave af autoriserede stednavne i Danmark.
Listen bygger på ældre lister udgivet amtsvis.
Disse lister er blevet revideret, og nye navne er tilføjet
i samarbejde med Geodætisk Institut og Post- og Telegrafvæsenet.
Et underudvalg under Stednavneudvalget
har i løbet af 16 møder gennemgået navnematerialet
efter de retskrivningsprincipper, som står anført
i forordet til første bind. Fortegnelse over stednavne
i amterne øst for Lillebælt. Instituttet har været
repræsenteret i underudvalget ved B. Hjorth Pedersen,
der har ansvar for den daglige ledelse af dette
projekt.
2.2. Stednavne i bestemt form er titel på en undersøgelse,
der beskæftiger sig med bestemthedsformens
opkomst og udbredelse indenfor forskellige navnekategorier
(ved G. Albøge). En undersøgelse over slægtsnavnet
og dets former i danske herregårdsnavne (ved
V. Dalberg) er foreløbig afsluttet med ganske overraskende
resultater vedrørende nul- og -(e)n-sammensætningernes
kronologi og semantik. En gennemgang
af engelske stednavne, der er nedskrevet i kilder fra før
år 1010, viser at forbavsende mange navne undergik
strukturændringer mellem dannelsesøjeblikket og deres
fastfrysning i den centralt forfattede kilde Domesday
Book fra 1086 (ved G. Fellows-Jensen).
3. Stednavne i brug.
3.1. Som delundersøgelser i et projekt om stednavneskifter
har der været arbejdet med epexegetiske tilføjelser
til stednavne og på en redegørelse for begrebet
og termen partielt stednavneskifte (ved V. Dalberg),
mens en anden undersøgelse har været koncentreret
om navnet Yorks ualmindeligt komplicerede udviklingshistorie
(ved G. Fellows-Jensen). Endelig er den
måde hvorpå en bestemt lokalitetsart (gader) siden
middelalderen gradvis dækkes med navne blevet undersøgt,
specielt på basis af udviklingen i København
(ved B.Jørgensen).
4. Stednavne som historisk kilde.
4.1. Instituttets store og voksende samling af Danelagsnavne
udnyttes som kilde til vidnesbyrd om vikingetidsbosættelser
i England (ved G. Fellows-Jensen).
En behandling af navne i det nordvestlige England og
det sydvestlige Skotland vil udkomme i begyndelsen af
1985. En sammenligning mellem navne i Danelagen
og navne i egne koloniseret af norske vikinger er under
forberedelse (G. Fellows-Jensen).
5. Personnavne.
5.1. Det centrale projekt indenfor personnavneforskning
er Danmarks eftermiddelalderlige personnavneordbog
(ved E. Villarsen Meldgaard, B. Hjorth Pedersen
og J. Kousgård Sørensen). Ordbogen skal
rumme fornavne og efternavne fra 1513 til 1700 fra
Danmark (samt dansksprogede områder i Sydslesvig
og fra Skåne indtil 1658) på ca. 20.000 personer, fordelt
i fire halvtredsårs-perioder på begge køn og fire
stænder i seks geografiske zoner. Ordbogen bygger i
princippet på trykt materiale. Navne på fiktive personer
medtages ikke.
5.2. Projekterne Patronymer i Danmark (vedj. Kousgård
Sørensen), Københavnske fornavne 1650-1950
(ved E. Villarsen Meldgaard) og Sociale aspekter på
moderne danske fornavne (ved B. Hjorth Pedersen)
fortsættes. De danske slægtsnavnes historie i nyere tid
undersøges (ved E. Villarsen Meldgaard) og en behandling
af obligatorisk eller valgbetinget opkaldelse
inden for ældre dansk personnavnegivning er under
forberedelse (ved B.Jørgensen). Generelle problemer
i forbindelse med den etymologiske tolkning af personnavne
i middelalderlige kilder og identificering af navnenes
bærere studeres med udgangspunkt i Domesday
Book (ved G. Fellows-Jensen). Studier i personnavne512
Universitetes årbog 1984
skik uden for Europa udføres løbende (ved B. Hjorth
Pedersen).
6. Andre projekter.
6.1. Sammen med lektor Iver Kjær fortsætter J. Kousgård
Sørensen arbejdet med 8-binds udgaven af Danmarks
gamle ordsprog. Sagregistre til Sokkelund herreds
tingbøger er færdig udarbejdet afj. Kousgård Sørensen
og ordbogsredaktør Ebba Hjorth.
7. Konsulentvirksomhed.
7.1. I forbindelse med rådgivningen af Kirkeministeriet
og Justitsministeriet om personnavnesager foretages
en række punktstudier, dels af navnenes etymologi,
dels af deres udbredelse (ved B. Hjorth Pedersen).
Endvidere rådgives om de personnavne, der optages
på Kirkeministeriets lister over godkendte navne,
samt om de sproglige principper, der må følges, når
nye og/eller fremmede navne ønskes godkendt.
Redaktionsvirksomhed:
E. Villarsen Meldgaard er medredaktør af Studia anthroponymica
Scandinavica og J. Kousgård Sørensen
medredaktør af Namn och Bygd. V. Dalberg, G.
Fellows-Jensen, B.Jørgensen ogj. Kousgård Sørensen
har redigeret NORNA-rapporter 26, Bebyggelsers
og bebyggelsesnavnes alder. Bent Jørgensen er
redaktør af Nordisk navneforskerregister og af et festskrift,
der skal udkomme i anledning af Stednavneudvalgets
75-års jubilæum i 1985. G. Fellows-Jensen
har sammen med lektor Niels Lund redigeret Tredie
tværfaglige Vikingesymposium, Københavns Universitet
1984.
Gæster:
Dr. R. Rentenaar, P. J. Meertens-Instituut voor Dialectologie,
Volkskunde en Naamkunde, Amsterdam,
har arbejdet på instituttet i flere perioder.
Lindsay Macgregor, St Andrews University, har
arbejdet på instituttet fra januar til maj.
Publikationer:
Albøge, G.: Stednavne i Ringkøbing Amt. Bølling
Herred, Nørre Horne Herred. Indledning og registre.
København 1984, LVI-I-162 s.
Dalberg, V, Sørensen, J.K.: Bygd og herred og bygdeherred.
Namn och Bygd 72, s. 76—89, Uppsala
1984.
— : Nordisk namnforskning 1983, Danmark. NORNA-
-rapporter 27, s. 123-38, Uppsala 1984.
— , Fellows-Jensen, G., Jørgensen, B., Sørensen, J.K.:
Bebyggelsers og bebyggelsesnavnes alder. NORNA-
rapporter 26. Uppsala 1984, 340 s.
Fellows-Jensen, G.: Place-Name Research in Scandi
navia 1960-1982, with a select bibliography. Names.
Journal of the American Name Society Vol.
32, No. 3, s. 267-324, New York 1984.
— ; Viking settlement in the Northern and Western Isles
- The place-name evidence as seen from Denmark
and the Danelaw. The Northern and Western
Isles in the Viking World, Alexander Fenton and
Hermann Palsson (red.), s. 148—68, Edinburgh
1984.
Jørgensen, B.: Danske Marknavnes alder. Onomastisk
datering. Fortid og nutid XXXI, s. 11, København
1984.
— : Danske marknavnes alder. Onomastisk datering.
Fortid og nutid XXXI, hæfte 4, s. 259-69, Odense
1984.
Meldgaard, E.V: Dansk fornavneskik i 1600-tallet.
Selskab for nordisk filologi Årsberetning 1981-82,
s. 15-19, København 1984.
— : De danske slægtsnavnes historie i nyere tid. Studia
anthroponymica Scandinavica 2, s. 39—53, Uppsala
1984.
Sørensen, J.K.; Navn og bebyggelse. Om-rød i Nordsjælland.
Bebyggelsers og bebyggelsesnavnes alder.
NORNA-rapporter 26, Vibeke Dalberg, Gillian
Fellows-Jensen, Bent Jørgensen, John Kousgård
Sørensen, s. 215—28, Uppsala 1984.
— : Patronymer i Danmark i Runetid og Middelalder.
København 1984, 220 s.
— : Danske sø—og ånavne 5, M-R. København 1984,
456 s.
Gillian Fellows-Jensen
Det humanistiske fakultet 513
Øvrige europæiske Sprog
1: Engelsk Institut
Historie:
I sommeren 1966 fik faget engelsk indrettet institut i
Store Kannikestræde 18, men instituttet fik først tillagt
annuum i finansåret 1966/67. Pr. 1. februar 1970
flyttede Engelsk Institut til Højbro Plads 7 og fik derudover
i januar 1972 tildelt lokaler i Lille Kirkestræde 1
og i januar 1974 i Købmagergade 52, hvor studienævnet
fik kontor. Undervisningen fandt fortsat sted i universitetets
bygninger i den indre by, medens instituttets
øvrige funktioner var fordelt på de nvænte tre adresser
med administrationen placeret i Lille Kirkestræde
indtil udflytningen til Njalsgade i januar 1976.
På dette tidspunkt var Amagerbyggeriet langtfra afsluttet,
og først efter et års tid var samtlige de instituttet
tiltænkte lokaler disponible. En del af disse lokaler
har Engelsk Institut i de siden da forløbne år igen måttet
afgive i takt med reduktionen i både studerendes og
læreres antal.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 39, 75.
Professorer; Eric Jacobsen, Paul Levine, Bent Nordhjem,
Holger Steen Sørensen, Arne Zettersten.
Gæsteprofessorer; William V. Davis, Alan Wolfe.
Lektorer; H. E. Andersen, Grå Borup-Nielsen, Graham
Caie, Anne Clauss (orlov), Bent Conrad, Niels
Davidsen-Nielsen, Cay Dollerup, Dorrit Einersen, Else
Fausbøll, Allan Findlay, Claus Færch, Niels Bugge
Hansen, Arnt Lykkejakobsen, Inge Kabell, Christian
Kock, Hanne Lauridsen, H. O. Marquardsen, Jørgen
Erik Nielsen, Ingeborg Nixon, Holger Nørgaard, Viggft
Hjørnager Pedersen, Gorm Schou Rode, Henrik
Rosenmeier, Bruce Clunies Ross, Steen Schousboe,
Jørgen Sevaldsen, Niels Jørgen Skydsgaard, James
Stewart, Henrik Strandgaard, Niels Thorsen, Torben
Thrane, Henning Ørum.
Seniorstipendiater: Kirsten Haastrup, Henrik Specht.
Kandidatstipendiater: Birgit Henriksen, Jørgen
Staun.
Eksterne lektorer: Lene Koch, Ole Vadmand.
Undervisningsassistenter; Dorte Albrechtsen, Hanne
Carlsen, Jens Bechsgaard Christensen, Gunver Hasselbalch,
Ebbe Klitgaard, Tine Knudsen, Jean Lundskær-
Nielsen, Henrik Nepper-Christensen, Thomas
Skou Olsen, Lise Trock-Jansen.
Udenlandsk stipendiat: Ami Tzubery.
Langtidsledige akademiske medarbejdere: Elisabeth
Bense, Ole Munch-Pedersen, Gregory Stephensen.
Akademisk medarbejder ved Vesteuropastudier:
Hannelene Toft Jensen.
Forskningsstipendiat; Jane Rosenkilde Jacobsen.
TAP: Antal årsværk: 5, 7.
Elisabeth Dehn (elev), Birte Erichsen, Bente Gammeltoft,
Michael Junker, Ditte Laursen, Eva Nørregaard,
Annette Rasmussen, Birgitte Sneum.
I årets løb har ansættelsesproceduren fundet sted vedrørende
den overtallige stilling i engelsk sprog, som
instituttet testamentarisk har faet skænket efter overstenograf,
mag. art. Edvard Giese; stillingen besættes i
begyndelsen af 1985.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er det engelske sprog og
den kultur, der bæres af sproget, og omfatter stort set
alle områder inden for sprog, litteratur og kultur i hele
den engelsksprogede verden. Hertil kommer, at engelsk
i dag er langt det mest anvendte sprog i alle former
for internationalt arbejde. Fagets forskningsområde
er således uhyre udstrakt, hvortil kommer, at vi
inden for fagets forskellige områder i vid udstrækning
tilgodeser såvel teoretiske og metodiske som praktiske
forskningsinteresser.
Forskningsaktiviteten udøves inden for følgende tre
hovedområder:
I) Det engelske sprog. Der forskes i sprogets historie
samt i moderne sprog, primært britisk og amerikansk
engelsk.
II) Den engelsksprogede litteratur og kultur. Igen
ligger hovedvægten på Storbritannien og USA, men
der forskes desuden i litteratur fra andre engelsksprogede
områder (Australien, Afrika samt anglokeltisk
litteratur).
III) De samfundsforhold, der eksisterer eller har
eksisteret i de engelske sprogområder, navnlig Storbritannien
og USA.
Inden for alle tre områder spores en stigende interesse
for at anlægge en specielt dansk synsvinkel, så at
der f.eks. sammenlignes mellem engelsk og dansk
(kontrastiv sprogbetragtning), eller man interesserer
sig for, hvordan engelsk sprog og kultur modtages og
anvendes i Danmark (f.eks. sprogundervisning og litterær
reception). Instituttet lægger i denne sammenhæng
vægt på skabelsen af et forskningsmiljø, der står
i frugtbar vekselvirkning med den internationale
forskning på området og instituttets danske omgivelser.
Endelig bør det nævnes, at instituttets virksomhed i
visse tilfælde overskrider sproggrænsen; Dels undervises
og forskes her i gotisk og irsk, to sprog med stor
historisk og geografisk berøring med engelsk, dels fører
opgaverne undertiden forskeren ud i et beslægtet
emne i et andet sprog- eller kulturområde. En naturlig
følge heraf er en høj grad af tværfaglighed på Engelsk
Institut og en stigende grad af samarbejde med andre,
det være sig personlige, men ofte særdeles velfungerende
kontakter eller mere organiserede forbindelser.
514 Universitetes årbog 1984
Tilsvarende findes der inden for instituttets forskning
dels projekter med deltagelse af flere medarbejdere,
dels individuelle projekter.
I. Sprogforskning.
I. Fremmedsprogspædagogik.
1.1. Projekt i fremmedsprogspædagogik (PIF):
Dette projekt blev startet i 1972; det er tværfagligt og
omfatter både lærere og studerende ved Engelsk Institut
samt forskere ved andre discipliner i ind- og udland.
Det ledes af Claus Færch, og flere af undersøgelserne
støttes af Statens humanistiske Forskningsråd.
Inden for instituttets rammer har medarbejderne
afholdt en ugentlig seminarrække om fremmedsprogspædagogiske
emner for forskere og sproglærere på alle
undervisningstrin, og uden for det har de afholdt kurser
på Amtscentraler og for pædagogikumkandidater
(Claus Færch; Birgit Henriksen); kurser for norske
studielektorer (Claus Færch), islandske dansklærere
(Birgit Henriksen), og danske engelsklærere (Claus
Færch; Kirsten Haastrup). De er blevet inviteret som
gæsteforelæsere i Skotland, Norge og Vesttyskland
(Claus Færch), samt Sverige og Finland (Kirsten
Haastrup). Endelig har projektets medarbejdere deltaget
som foredragsholdere ved kongresser i Storbritannien
og Belgien (Claus Færch; Kirsten Haastrup).
Forskningsmæssigt omfatter projektet fem undersøgelser:
1.1.1. En undersøgelse af ordforrådet i danske elevers
skriftlige arbejde på engelsk under inddragelse af
kvantitative analysemetoder. Dette arbejde tager udgangspunkt
i det af PIF indsamlede materiale (Claus
Færch).
1.1.2. »Vocabulary Learning and Strategies in Reception
« samler sig om den receptive (passive) side af
sprogbeherskelsen hos danske gymnasieelever. I undersøgelsen
medvirker 160 gymnasieelever, og projektet
analyserer de strategier, de anvender for at tilegne
sig ukendte ord på engelsk. Der lægges i særlig grad
vægt på forholdet mellem de strategier, der bliver anvendt
af elever med et relativt godt kendskab til engelsk
(3. g. nysproglig), og dem, der bruges af andre
med et relativt dårligt kendskab til engelsk (1. g. matematikere).
Arbejdshypotesen er, at de to grupper anvender
kvalitativt forskellige strategier.
1.1.3. »Procedural Knowledge« samler sig om analyser
af fremmedsproget i engelsk- og tysktimer i det
danske gymnasium, hvor ét af de delspørgsmål, der
undersøges, er forholdet mellem kommunikation i og
uden for skolen. Projektet gennemføres i samarbejde
med Institut for Lingvistik, Århus (Claus Færch).
1.1.4. »Kommunikative arbejdsformer og deres anvendelighed
til udviklingen af elevernes samlede
sprogbeherskelse i gymnasiets engelskundervisning.«
Det overordnede mål er at afprøve anvendeligheden af
forskellige kommunikative arbejdsformer (f.eks. pair—
work og rollespil) gennem en analyse af:
a. hvilke talehandlinger aktiviteterne søger at
opøve;
b. hvorledes pragmatiske kategorier kan omsættes
strukturelt og præsenteres for eleverne i den sproglige
forberedelse og efterbehandling af aktiviteterne.
Sluttelig foreslås en pragmatisk funderet progression
i præsentationen af aktiviteterne i undervisningen,
herunder en vurdering af muligheden for at integrere
disse arbejdsformer med sprogundervisningens øvrige
aktiviteter (Birgit Henriksen).
1.1.5. »TAL-UD« er den danske del af et større internationalt
projekt med deltagelse fra 8 lande. Projektet
har til formål at sammenligne, hvorledes to talehandlinger
(opfordring og undskyldning) realiseres i forskellige
sprog og kulturer, herunder elevsprog, under
inddragelse af en række sociolingvistiske parametre.
Den danske del af projektet udføres i samarbejde med
Institut for Lingvistik, Århus (Claus Færch).
1.2. Andre undersøgelser.
1.2.1. Gymnasiets engelskundervisning er også genstand
for et projekt »Engelskundervisningen som
kulturformidling og -påvirkning«, som omtales senere
under Engelsk i Danmark (Niels Jørgen Skydsgaard).
1.2.2. »Sprogtest« foregår i samarbejde med Institut
for Anvendt og Matematisk Lingvistik og Institut for
Psykologi og Pædagogik på Danmarks Lærerhøjskole,
og gennemføres takket være en bevilling fra Tuborgfondet.
Det er udadtil et servicebetonet projekt, hvis
formål er at gøre studerende i andre fag end engelsk
bekendt med deres forståelse af læst engelsk ved begyndelsen
af deres universitetsstudium. Ved en anonym
tilbagemelding til deltagerne i prøven kan man
advisere studerende om, hvorvidt de vil fa vanskeligheder
med at forstå deres faglitteratur på engelsk.
Forskningsmæssigt har projektet i år studeret ordforrådets
relative størrelse ved læsning. Der blev redegjort
for det ved en kongres i Belgien (Cay Dollerup).
1.2.3. Endelig har man analyseret problemer ved at
undervise i middelalderlig litteratur-et emne, der blev
holdt foredrag om ved en kongres (Graham Caie).
2. Leksikografi.
2,1. DEM EP.
DEMEP, et akronym for »Dictionary of Early MoDet
humanistiske fakultet 515
dern English Pronunciation«, har som sigte at udarbejde
et leksikon, der behandler moderne engelsk udtale
fra bogtrykkerkunstens indførelse i England (i
1477) til i dag. Projektet er internationalt og omfatter
USA, Storbritannien, Tyskland og Skandinavien.
Dets administrative centrum er på Engelsk Institut,
og her foretages excerperingen af tekster og oplysninger
om udtale på såkaldte 'input slips' (leder: Arne
Zettersten).
I løbet af året er der bl.a. arbejdet med at kortlægge
specielt accentforhold og vokaler i de tidligste danske
beskrivelser af engelsk (Inge Kabell og Hanne Lauridsen).
Desuden er studiet af John Skel tons rim med
henblik på brug for DEMEP videreført (Else
Fausbøll).
2.2. Engelsk Instituts Ordbogsprojekt.
Dette projekt har været i gang siden 1975. Det omfatter
registrering af nydannelser i engelsk og dansk samt
mere teoretisk arbejde inden for semantik og leksikologi
(leder: Viggo Hjørnager Pedersen).
Arbejdet med udgivelsen af 3. udgave afVinterberg
og Bodelsens dansk-engelske ordbog nærmer sig støt
sin afslutning.
I forbindelse med oprettelsen af et leksikografisk
center for fakultetet vil ordbogsprojektet dog overgå
hertil i 1985, og i denne forbindelse vil nogle af instituttets
medarbejdere lægge en vis del af deres forskning
ved dette center (Grå Borup-Nielsen, Jørgen Erik
Nielsen, m.fl.).
2.3. Andet.
Der foretages konsulenttjeneste i forbindelse med nyudgivelsen
af Gades dansk-engelske og engelsk-danske
ordbøger (Graham Caie).
3. Sproglig grundforskning og moderne engelsk sprogbeskrivelse.
3.1. Projektet »Kasusrelationer«, beskriver universelle,
underliggende relationer mellem nominaler og
verbaler (Henning Ørum).
3.2. Projektet »En begrebsanalyse af de talehandlingsteoretiske
grundbegreber«, behandle disse
grundbegreber (f.eks. performativ, lokutionær, illokutionær
og perlokutionær handling), samt handlingsbegrebet
som sådan (Holger Steen Sørensen).
3.3. »Nominalised Phrasal Verbs« beskriver en type
orddannelse der vinder frem på moderne engelsk. Det
er substantiver sammensat af en verbalstamme efterfulgt
afenten en præposition eller en adverbiel partikel
(f.eks. ord af typen »breakdown«, »fallout«, »hangover
«, »mixup«). Formålet er at fastslå udbredelsen
af denne slags ord i forskellige teksttyper og perioder.
og at bestemme deres semantiske indhold (Bent Nordhjem).
3.4. I »Komplementer og komplementering« arbejdes
der med det grammatiske komplementeringsbegreb,
både teoretisk og praktisk samt kontrastivt
dansk-engelsk. (Komplementer er de dele der er nødvendige
i en sætning bortset fra subjekt og verbum
(f.eks. kan man ikke blot sige »*he abandoned«; det
kræver et objekt: »he abandoned the ship«). Til at få
fastlagt og defineret begrebet bruges ikke bare grammatisk
teori, men også en databaseret undersøgelse af
engelsk og dansk. I fortsættelse af tidligere arbejder er
der i øvrigt blevet holdt fire gæsteforelæsninger efter
invitation i Warszawa om referentieltsemantiske og
alment lingvistiske emner (Torben Thrane).
4. Ældre sprog.
4.1. Der bliver foretaget en undersøgelse af forholdet
mellem den gotiske tekst »Skeireins« (fra omkring det
5. årh.) og arianismen (Henning Ørum).
4.2. Arbejdet med en sproglig kommentar til den oldengelske
tekst »The Battle of Maldon« med en nyvurdering
af teksten og behandling af faglitteraturen nærmer
sig sin afslutning (H. E. Andersen).
II. Litteratur- og kulturforskning:
1. Engelske middelalderstudier.
1.1. To af instituttets medarbejdere er tilknyttede
Middelaldercentret og arbejder på bidrag til en af dette
planlagt bog »Middelalderens Mennesker«, dels
en artikel om »En skuespiller i 1300-tallets England«
(Graham Caie), dels en artikel om Margery Kempe
(Dorrit Einersen). Sidstnævnte er endvidere medarbejder
ved en kommende antologi om »Attitudes to
Women in Medieval English Litterature«.
1.2. Flere udgivelser af middelaldertekster er undervejs,
således arbejdes der på en udgivelse af de i Rigsarkivet
fundne fragmenter af et oldengelsk håndskrift
indeholdende dele afÆlfrics »Catholic Homilies: Fifty-
six Ælfric Fragments« (Else Fausbøll).
1.3. Endvidere forberedes der en tekstkritisk udgave af
det oldengelske digt »Judgment Day II« samt af digtets
latinske kilde, Bedas »De die iudicii« (Graham
Caie). Dette arbejde har endvidere sat sig spor i to
gæsteforelæsninger, som Graham Caie har holdt i
Helsingfors og Åbo.
2. Engelsk i Danmark.
Inden for projektet »Engelsk i Danmark« undersøges
516 Universitetes årbog 1984
den engelsksprogede verden, som den manifesterer sig
i Danmark. Projektet omfatter studier i nogle af det
danske samfunds forskellige kulturelle forbindelser
med de engelsktalende lande. Der arbejdes med tre
delprojekter:
2.1. »Oversættelseshistorie«, specielt en beskrivelse
af den danske reception af engelsk skønlitteratur gennem
tiderne (Arnt Lykke Jakobsen).
2.2. »Engelskundervisning som kulturformidling og
-påvirkning«; her arbejdes der med pensumanalyser
inden for gymnasiets forskellige grene med henblik på
en kortlægning og diskussion af engelskundervisningens
indhold (Niels Jørgen Skydsgaard).
2.3. »Charles Dickens i Danmark«; her arbejdes der
med løbende registrering og behandling af nyt
materiale (nyoversættelserne) med henblik på en
stærkt udvidet og ajourført udgave af den tidligere på
året publicerede lille oversigt (Jørgen Erik Nielsen).
3. Individuelle forskningsprojekter.
3.1. Flere af instituttets medarbejdere beskæftiger sig
med renæssancen; således arbejdes der med den italienske
førhumanisme som forstadium til den europæiske
humanisme, herunder Francesco da Barberino
med særligt henblik på hans kærlighedsopfattelse,
hans selvkommentar og hans selvillustrationer set i
forbindelse med samtidens billedkunstneriske praksis
(Eric Jacobsen). Specielt inden for den engelske renæssancelitteratur
arbejdes der med en række opgaver,
således en undersøgelse af de ovidianske og vergilianske
elementer hos Shakespeare (Flanne Carlsen),
en bog om »London and the Renaissance English
Drama« (Allan H. Findlay) og en kommenteret udgave
af Caxtons oversættelse af Ovids »Metamorfoser«
for The Early English Text Society (Holger Nørgaard).
Sidstnævnte er endvidere i gang med flere artikler
med emner fra renæssancen, således Caxton,
Thomas Lodge og Shakespeare.
3.2. Det klassiske Philemon og Baucis-motiv i litteraturen
og billedkunsten, med udgangspunkt i forfatterholdningen
hos Ovid, Swift m.fl., er genstand for
en undersøgelse af skiftende epokers menneske- og
samfundssyn (Hanne Carlsen). Samme beskæftiger
sig også med en analyse af Shelleys oversættelse af
Platons »Symposium«. En anden undersøgelse inden
for det 19. århundrede drejer sig om en Claude
Lorrain-tegning som formodet forbillede for en passage
i Keats' »Ode on a Grecian Urn«; et foreløbigt
manuskript foreligger (Grå Borup-Nielsen). En artikel
»Byrons Mazeppa, en romantisk versfortælling«
er blevet færdiggjort til en planlagt tværfaglig bog om
romantikken (Jørgen Erik Nielsen). Samme arbejder
på et færdiggøre et bibliografisk og receptionshistorisk
værk om den russiske litteratur i Danmark i det
19. århundredes første halvdel. På den af Det danske
Sprog- og Litteraturselskab iværksatte udgave af arkæologen
P. O. Brøndsteds rejsedagbøger er arbejdet
med teksten afsluttet, og der arbejdes på noter og registre
(Gorm Schou Rode).
3.3. Inden for det 20. århundredes litteratur er der
studier i gang over Kipling i form af et forsøg på at
nylæse hans forfatterskab, der så ofte overses (H. O.
Marquardsen); over D. H. Lawrence med henblik på
færdiggørelse af en artikel om hans kvindesyn til en
planlagt Lawrence-antologi (Dorrit Einersen); samt
over den sociale realisme i britisk lyrik i trediverne
(specielt Auden-gruppen) med særlig interesse for
sammenhængen mellem form og visuelt indhold
(Henrik Strandgaard).
3.4. Hvad litteraturen uden for Storbritannien angår,
arbejdes der støt med afrikansk litteratur: Allan H.
Findlay har forelæst derom på en kongres i London
og arbejder fortsat på en antologi af engelsksproget
afrikansk litteratur.
3.4.1. Inden for moderne australsk litteratur og kultur
arbejder Bruce Clunies Ross med flere emner, således
Les A. Murrays poesi, og han har forelæst om
australsk litteratur ved kongresser i Sitges, Spanien
og i Bern. En udgave af den australske komponist
Percy Graingers essays og foredrag er omtrent klar til
udgivelse (Bruce Clunies Ross).
3.4.2. Inden for den amerikanske litteratur er udkommet
en artikel om »Der neue Realismus in der zeitgenossischen
nordamerikanischen Literatur«; i øvrigt er
der især blevet arbejdet med to forfattere, nemlig E. L.
Doctorow og Robert Lowell; om Doctorow er bogen
»E. L. Doctorow« nu afsluttet (Paul Levine); Lowells
digtning er emnet for en undersøgelse, der tilstræber
at påvise i hovedtræk såvel som i detailler hans brug af
citater og allusioner og derigennem konstatere hans
opfattelse af sig selv som digter (Henrik Rosenmeier).
Samme er endvidere beskæftiget med udgivelsen af et
udvalg af irske fortællinger og eventyr.
3.4.3. Hermed er vi kommet ind på det anglo-keltiske
og keltiske område; her er der en undersøgelse i gang
af kilderne til Giraldus Cambrensis' skrift »Topographia
Hiberniæ« fra det 12. århundrede (James Stewart).
Samme har flere andre arbejder i gang og har
næsten færdiggjort en artikel om professor Holger Pedersens
korrespondance vedrørende keltisk. James
Stewart deltager desuden i udgivelsen af irske folkesagn
og irske ordsprog og har holdt forelæsninger om
disse emner ved kongresser i Bergen og Graz.
Det humanistiske fakultet 517
3.5. Af mere generelle eller teoretiske emner arbejdes
der med komediegenrens udvikling i nyere engelsk
dramatik (Niels Bugge Hansen) og med romanen,
specielt den engelske romans fremkomst i
det 18. århundrede under indtryk af sækulariseringsprocessen
i samfundet (Niels Jørgen Skydsgaard).
Samme er endvidere beskæftiget med litteraturpædagogik,
idet han arbejder med litterære
tekster som genstand for læsning, samtale og undervisning.
Amerikaneren John Deweys og danskeren
C. N. Starckes pædagogiske tanker er emnet for
en igangværende komparativ undersøgelse (Grå
Borup-Nielsen).
III. Forskning i historie og samjundsforhold.
1. Forskningen i den samfundsfaglige faggruppe på instituttet
samler sig især om amerikanske og britiske
politiske traditioner og ideologier i de sidste hundrede
år.
1.1. Der er således en undersøgelse af engelsk-amerikansk
politik i forhold til den nyordning der fandt sted
af det europæiske kolonisystem efter 1945 (Jørgen Sevaldsen).
1.2. Et andet projekt, »Reconstructing the Nation:
Woodrow Wilson and the Origins of American Progressivism,
1875-1902« er en analyse af Wilsons akademiske
forfatterskab for at redegøre for hans politiske
og økonomiske tanker inden han begyndte at gøre politisk
karriere (Niels Thorsen).
1.3. Og et tredie projekt, »Dansk-engelske forbindelser
efter 1945« udforsker britisk økonomisk, politisk,
kulturel og ideologisk »tilstedeværelse« i Danmark
(Jørgen Sevaldsen).
1.4. Herudover har medarbejderne i faggruppen
holdt gæsteforelæsninger i Norge (Jørgen Sevaldsen),
og deltaget som forelæsere i faglige konferencer om
amerikanske forhold (Niels Thorsen). Endvidere har
de været medarrangører og holdt foredrag ved seminarer
for gymnasielærere (Jørgen Sevaldsen), hjulpet
gymnasielærere til at sammensætte tekster i samfundsforhold
(Jørgen Sevaldsen), afholdt en lang
række regionalmøder og internatkurser for gymnasielærere,
og deltaget aktivt i arrangementer ved Industrirådet
vedrørende eksport til USA (Niels
Thorsen).
IV. Formidling og tværfaglige kontakter.
På en vis måde er al instituttets forskning (og undervisning)
formidling, men i løbet af de seneste år
har konturerne af klare formidlingsområder, der i
alle tilfælde spænder fra det strengt forskningsmæssige
til det populariserende, aftegnet sig stedse tydeligere.
Det er dels sproglig formidling, især oversættelse,
og dels kulturel og litterær formidling. Og
hertil kommer en større vifte i de tværfaglige kontakter.
1. Oversættelse.
1.1. En undersøgelse af en oversættelseshistorie, der
beskriver den danske reception af engelsk skønlitteratur
gennem tiderne har således kunnet udmøntes i foredrag
for Dansk Forfatterforenings oversættelsesafdeling
om danske oversættelser (Arnt Lykke Jakobsen
og Henrik Rosenmeier), samt i en redegørelse for
begrebet »lokalisering« i oversættelse der er under
trykning (Arnt Lykke Jakobsen).
1.2. En analyse af begrebet »kontrol« i strengeste forstand
i forskellige sammenhænge i oversættelse, tolkning
m.v., blev fremlagt som foredrag ved en kongres i
Bruxelles og er nu afsluttet (Cay Dollerup).
1.3. Instituttet har herudover i efterårssemestrets løb
været vært for møder i en tværfaglig gruppe, hvor man
på basis af oplæg fra forskere har haft faglige diskussioner
om oversættelsesproblemer.
1.4. Mere kontant er egentligt oversættelsesarbejde af
f.eks. kataloger til kunstudstillinger og museer.
1.5. Medarbejderne er somme tider blevet rådspurgt
om oversættelsesproblemer, f.eks. ang. tekstning og
lign. fra Danmarks Radio.
2. Informationstjeneste m.v.
2.1. Takket være RUA-midler havde Engelsk Institut
en kort periode i 1982 en egentlig institutionaliseret
informationstjeneste, der skulle betjene den danske
offentlighed. Denne informationstjeneste har ikke
kunnet opretholdes i 1984. Dog har en lang række af
instituttets medarbejdere modtaget forespørgsler
spændende fra komplicerede faglige spørgsmål til
mere enkle forhold. De har gået fra en anmodning om
at fa retningslinier for hvornår man anvender engelske
adjektiver på »-ic« over for »ical« (comic - comical),
og en bibliografi over skandinavisk påvirkning
af engelsk, til en anmodning om at fa en redegørelse
for hvordan det 19. århundredes europæere så
på afrikanere. Forespørgsler af denne art kommer fra
både ind- og udland: for at tage de sidste er der
spørgsmål fra bl.a. Ghana, Japan, New Zealand og
Frankrig.
2.2. Instituttets medarbejdere er i årets løb blevet involveret
i særdeles varierede opgaver; således stillede
518 Universitetes årbog 1984
en institutmedarbejder spørgsmål om Shakespeare i
Årets Kvit eller Dobbelt.
2.3. Et kursus i engelsk læseforståelse over 4x3 timer
for nyimmatrikulerede stud polit'er blev afholdt i efteråret.
Gorm Schou Rode har afholdt et kursus for
TAP-personale ved fakultetet om biblioteksbenyttelse.
3. Tv er fagligt arbejde.
Et meget stort antal af instituttets medarbejdere har et
tværfagligt samarbejde med kolleger ved andre institutter,
hvoraf nogle er blevet nævnt.
3.1. Der er et stærkt formaliseret samarbejde med
Middelaldercentret, (Dorrit Einersen, Graham Caie).
3.2. »Arbejdsgruppen vedrørende Vesteuropastudier
« har Engelsk Institut som postadresse, og fra instituttet
medvirker Jørgen Sevaldsen og Niels Jørgen
Skydsgaard. Arbejdet, der sigter mod oprettelse af
tværvidenskabelige studier af det vesteuropæiske område,
har omfattet indretningen af en specialbogsamling
og registrering af Vesteuropaforskning og -undervisning.
I efterårssemesteret afholdtes en konference om
tværfaglige Vesteuropastudier, og instituttets medlemmer
af arbejdsgruppen har deltaget i en konference
for Vesteuropastudier i Storbritannien.
3.3. Afrika-studierne blev igangsat 1/9 1984 og medarbejderne
fra Engelsk Institut har derved faet en øget
arbejdsbyrde med bogregistrering. Den generelle tendens
har været i højere grad end før at fa lagt afstand
til den europæiske (dvs. kolonialistiske) holdning over
for kursusindholdet. I årets løb har der derfor pågået
et intensivt arbejde med at oparbejde et kontaktnet af
nøglepersoner i en lang række afrikanske stater. I denne
forbindelse har der bl.a. været tale om brevveksling
med afrikanske forskere, kongresdeltagelse som foredragsholdere
og paneldeltagelse i en konference om
moderne afrikansk litteratur (Allan Findlay).
3.4. »Arbejdsgruppen for psykologiske studier af litteraturoplevelsen
« der omfatter et tværfagligt arbejde
med Danmarks Lærerhøjskole og Psykologisk Laboratorium,
KU (leder: Cay Dollerup) blev etableret
med Engelsk Institut som postadresse. I årets løb er
der afsluttet arbejder om folkefortællingers ontologiske
status og eksistens; Grimms eventyr og deres
mangel på autenticitet; problemer omkring sammenlignelig
»ensartethed« i oversættelser baseret på læsernes
oplevelser. Der pågår to egentlige undersøgelser.
I den ene, »Folktale«, skal der bruges 3 tekster fra
forskellige kulturer (Grønland, Danmark, Tyrkiet);
her er udvælgelsen af teksterne begyndt. I den anden
undersøgelse, hvor man vil kortlægge både danskeres
og amerikaneres oplevelse af »samme tekst«, er materialet
til den første af de ialt 3 delundersøgelser, som
den omfatter, blevet gjort færdig.
Udgivervirksomhed:
Redaktionen af Publications of the Department of
English bestod pr. 31.12.1984 af Graham Caie, Holger
Nørgaard og Henning Ørum.
Redaktionen af Anglica et Americana bestod af
Arnt Lykke Jakobsen, Steen Schousboe og Niels
Thorsen.
Graham Caie er skandinavisk redaktør af The New
Chaucer Society International Bibliography; Claus
Færch er medredaktør af Scandinavian Working Papers
on Bilingualism; Lene Koch har været medredaktør
af Fanden skabte kvinden, årbog for Center for
Kvindeforskning, 1984; Bruce Clunies Ross er medlem
af redaktionskomiteen for the Grainger Journal,
London; Niels Jørgen Skydsgaard er engelsk redaktør
af Orbis Litterarum; Torben Thrane er administrerende
redaktør af Acta Linguistica Hafniensia.
I 1984 er i serien Anglica et Americana udkommet
Inge Kabell, Hanne Lauridsen og Arne Zettersten:
Studies in Early Modern English Pronunciation. A
DEMEP Publication.
Gæster og rejser:
Ami Tzubery, stipendiat fra Israel, har siden september
1984 været i Danmark, hvor han studerer ved Engelsk
Institut.
I forbindelse med sin forskning har Eric Jacobsen
opholdt sig som stipendiat ved Det danske Institut i
Rom i tre måneder. Viggo Hjørnager Pedersen har
været på et 2 måneders forskningsophold i London, og
Arne Zettersten har været på et længere ophold ved
University ofCalifornia Los Angeles, USA.
Kongresdeltagelse:
I årets løb har en række af instituttets medarbejdere
efter indbydelse holdt forelæsninger om deres forskningsområder
ved inden- og udenlandske universiteter,
kongresser og konferencer. Det gælder således
Graham Caie, Cay Dollerup, Allan Findlay, Claus
Færch, Kirsten Haastrup, Arnt Lykkejakobsen, Lene
Koch, Viggo Hjørnager Pedersen, Henrik Rosenmeier,
Bruce Clunies Ross, Jørgen Sevaldsen, Niels
Jørgen Skydsgaard, James Stewart, Niels Thorsen og
Torben Thrane.
Publikationer:
Caie, G.D.: On editing old english judgment day II.
Det humanistiske fakultet 519
Proceedings from the second nordic conference for
english studies, Håkan Ringbom, Matti Rissanen,
s. 3-10, Åbo 1984.
— ; The significance of marginal glosses in the earliest
manuscripts of the Canterbury tales. Chaucer and
Scriptural Tradition, David Lyle Jelfrey, s. 337—50,
Ottawa 1984.
Clunies—Ross, B.A.: Review: Michael Morrissey, The
fat lady and the astronomer. Kunapippi VI, 2, s.
125-26, Aarhus 1984.
— ; Review: Randolph Stow, The Suburbs of Heil. Kunapippi
VI, 1, s. 97-99, Aarhus 1984.
Dollerup, C., Glahn, E., Hansen, C.R.: Issues raised
by studies of passive vocabularies in reading comprehension
with advanced EFL-learners. Aila Brussels
84. Proceedings, Haese, Jan den, and Jos, Nivette,
s. 783—84, Bruxelles 1984.
— : Control of Interlingual Transmissions in Practice:
Denmark as a Case Study of a Targer Language.
Aila Brussels 84. Proceedings, Haese, Jan den and
Jos Nivette, s. 1009-10, Bruxelles 1984.
Eindlay, A.H.: The Life and Death of William Longbeard
Thomas Lodge. Edited by Allan Eindlay.
København 1983, 115 s.
Eindlay, A.H.: Andre Brink and the Challenge from
Within in South Africa. Meddelanden Erån Stiftelsens
Eor Åbo Akademi Eorskningsinstitut Proc.
from the 2. Nordic Conference, s. 10, Åbo 1984.
Eærch, C., Haastrup, K., Phillipson, R.: Learner Language
and Language Learning. København 1984,
XX s.
Eærch, C., Kasper, C.; Ja und— og hva' så? A Contrastive
Discourse Analysis of Gambits in German and
Danish. Contrastive Linguistics, Eisiak, Jacek
(red.), s. 69-106, Berlin 1984.
— : Strategies in Production and Reception - Some
Empiricai Evidence. Interlanguage, Davies, Alan;
Criper, Clive; Howatt, Anthony (red.), s. 49—70,
Edinburgh 1984.
— , Kasper, G.: Two Ways of Defining Communication
Strategies. Language Learning 34, s. 45-63,
1984.
— : Giving Transfer a Boost — Describing Transfer Variation
in Learners' Interlanguageperformance.
Scandinavian Working Papers on Bilingualism 2, s.
1-22, Stockholm 1984.
Jakobsen, A.L.: 156 artikler, suppleringer og rettelser
om engelsk, amerikansk og commonwealth litteratur.
Gyldendals tibinds leksikon. Supplement, s.
PASSIM, København 1984.
— , Einersen, D.: Between antinomies and beyond:
Eundamental concepts in D. H. Lawrence.
Proceedings from the second nordic conference for
English studies, Ringbom, Håkon & Rissanen,
Matti, s. 543—57, Åbo Akademi 1984.
Nielsen, J.E.: Charles Dickens in Denmark. Proceedings
from the Second Nordic Conference for English
Studies, Håkan Ringbom, Matti Rissanen (red.), s.
489-96, Åbo 1984.
Pedersen, V.H.: Om oversættelse af danske præpositioner
til engelsk. Sprint 2 og 3, s. 1-5/27-28, København
1984.
—: Om oversættelse af lyrik. Lyrik 5. 14, s. 7—10, Odense
1984.
Ross, B.A.C.: T he Struggle of the Modern in Australia.
Australian Literary Studies Vol. 11, No. 3, s.
390-94, St. Lucia, Queensland 4067, Australia
1984.
— : Dave Dallwitz and Australian Jazz. Jazz, The
Australiasian Contemporary Music Magazine.
Vol. 3, no. 3., s. 6—8, Sydney 1983.
Sevaldsen, J.: Breaking the Mould without Rocking
theBoat — British Politics in the 1980s. Proceedings
from the Second Nordic Conference for English
Studies. Meddelanden från Stiftelsens får Åbo Akademi
Eorskningsinstitut Nr 92, Håkan Ringbom,
Matti Rissanen (red.), s. 365—76, Åbo 1984.
Staun, J.: The interpretation and representation of
neutralisation in generative phonology. Proceedings
from the Second Nordic Conference Eor English
Studies s. 49-55, Åbo 1984.
Staun, J., Davenport, M.: Dependency Phonology
and the Eirst Germanic Consonant Shift. Eolia Linguistica
Historica IV/2, s. 219—40, Poznan 1983.
Stewart, J.: Endnu en af Irlands Skattesproget. Louisiana
Revy 3, s. 24—25, Humlebæk 1984.
— : Aladdin in Aran: Eolktales from Inis Mor, 1895.
Papers from the 8th Congress for the Int. Society for
Eolk Narrative Research Vol.II, s. 229—37, Bergen
1984.
— : An Allusion in Allagar na hinise. Eigse XX, s.
226-27, Dublin 1984.
Thorsen, N.: Den kolde krig —historie eller international
politik? Noter om Historie og Undervisning 79,
marts 1984, s. 70-75, Odense 1984.
Viggo Hjømager Pedersen
2: Institut for germansk Filologi
Historie:
Institut for germansk Filologi blev officielt oprettet d.
1. juli 1967. Instituttet dækker det tyske og nederlandske
sprogområde samt jiddisch, men disse fags historie
på Københavns Universitet er langt ældre. Således
oprettedes allerede 1836 den første lærestol i faget
som et lektorat i tysk sprog og litteratur; fra 1888 blev
denne lærestol et professorat. Efter instituttets oprettelse
ekspanderede det med den stigende studentertilgang
op gennem 70'erne, og instituttet fik gentagne
gange nye lokaler, indtil det i 1979 fik til huse på Kø520
Universitetes årbog 1984
benhavns Universitet Amager, Njalsgade 80. Med instituttets
ekspansion blev undervisningen i discipliner
som tysk historie og samfundsforhold udvidet, og nederlandsk,
der sammen med frisisk hører til fagområdet,
fik 1978 en selvstændig eksamensordning. På
grund af de senere års besparelser er instituttet blevet
noget beskåret, lokalemæssigt såvel som bemandingsmæssigt.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 23.
Professorer: Karl Hyldgaard-Jensen, Sven-Aage Jørgensen
og Per Øhrgaard.
Docent: Helge Hultberg.
Lektorer: Arne Dittmer, Mogens Dyhr, Bjørn Ekmann,
Niels Axel Grossert, Uffe Hansen (allokeret til
Institut for litteraturvidenskab), Alfons Hoger (allokeret
til Center for arbejderkulturstudier), Lisbeth
Falster Jakobsen, Mogens Wied Jørgensen (allokeret
til Handelshøjskolen, København), Børge Kristiansen,
Elisabeth Møller, Birgit Nielsen, Jørgen Olsen,
Monika Wesemann (allokeret til Handelshøjskolen),
Rolf Wiecker, Vibeke Winge, Geerte de Vries (fratrådt),
Ingeborg Zint.
Gæstelærer: Aron Greczanik.
Seniorstipendiater: Ruth Dinesen, Niels-Erik Larsen.
TAP: Antal årsværk: 2'/2.
L. Wagner Boesen, G. Egelund Olsen, S. Pelch, E.
Smedal.
I årets første 6 måneder beskæftigede instituttet 1
langtidsledig.
gaard-Jensen fortsætter. I denne forbindelse blev 2.
oplag af K. Hyldgaard-Jensen og F. Schmoe: »Der
Bedarf der Gesellschaft an Fremdsprachenkenntnissen
« tilrettelagt og udgivet i oktober 1984.
1.2. UNESCO-projektet »Fremdsprachenunterricht
Deutsch im Dienst der Volkerverståndigung, dargestellt
am Beispiel der Auswahl und Behandlung literarischer
Texte« blev fortsat under ledelse af K. Hyldgaard-
Jensen, der aflagde delrapport på symposiet
»Literatur im Unterricht« 27.8.-2.9.1984 i Miinchen.
2. Kontrastiv lingvistik.
2.1. Projektet »Dånisch-deutsch kontrastive Grammatik
«, KONTRA, er beskrevet i årbogen 1975/76.
Projektgruppen består af Mogens Dyhr, Cathrine Fabricius-
Hansen (Oslo), Erik Hansen (Nordisk Filologi,
KU), Lisbeth Falster Jakobsen, Jørgen Olsen, Monika
Wesemann (Handelshøjskolen, København).
KONTRA er gruppens serie til udgivelse af arbejdsberetninger.
Der foreligger nu 6 bind i serien. Titlen
»Nominale Satzbauplåne in Dånischen und Deutschen
« (om Satzbauplåne, valens og sætningsled) vil
rumme bidrag afC. Fabricius-Hansen, L. F.Jakobsen
og J. Olsen). Jørgen Olsen er ansvarlig for projektets
maskinlæsbare korpus. I april besøgte prof. Kurt
Braunmiiller, Hamburg, projektet.
2.2. Uden for dette projekt arbejder I. Zint med kontrastiv
orddannelse med særligt henblik på de pragmatiske
aspekter.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde omfatter de vigtigste
felter inden for faget, som ud over ældre og nyere sprog
og litteratur også omfatter hollandsk, frisisk, nedertysk
samt jiddisch. Forskningsvirksomheden har -
traditionelt - været præget af en blanding af individuel
forskning og projekter, hvori også deltager forskere fra
andre institutter og universiteter. Instituttet har i
årets løb arrangeret flere symposier, se nedenfor under
de enkelte emnekredse.
Ud over den lingvistiske og litteraturvidenskabelige
forskning, som behandler disciplinernes centrale problemer,
har instituttet i de senere år tematiseret kontakten
mellem dansk og tysk i en række projekter, jvf.
projektbeskrivelserne nedenfor.
Instituttet har også i det forløbne år haft gode kontakter
med den internationale forskning.
I. Fremmedsprogsindlæring.
LI. Statens humanistiske forskningsråds projekt
»De samfundsmæssige behov for anvendelse af fremmedsprog
i Danmark« under ledelse af Karl Hyld-
3. Grænseregions/orskmng.
3.1. Karl Hyldgaard-Jensen har fortsat sit projekt
»Mødet mellem sprogene i det dansk-tyske grænseområde
i fortid og nutid, herunder også tosprogethedsproblematikken
i skoleundervisningen« og fremlagde
delrapport på symposiet »Sprogvariation med
særlig vægt på sprogforholdene i det dansk-tyske
grænseområde«.
3.2. På samme symposium fremlagdes projektet
»Sprogvariation i Flensborg«. Undersøgelsen foregår
som et samarbejde mellem Mogens Dyhr og Ingeborg
Zint. Hovedvægten lægges på udviklingen efter 1945 i
voksne flensborgeres brug af forskellige sproglige varieteter
i forskellige situationer.
3.3. Niels-Erik Larsen arbejder stadig med projektet
vedr. Flersprogethedsproblematikken i den nordfrisiske
kommune Rodenås (Slesvig-Holsten), hvor yderligere
artikler er under udarbejdelse (jf tidligere årgange
af årbogen).
3.4. Mogens Dyhr, Ingeborg Zint, Karl HyldgaardDet
humanistiske fakultet 521
Jensen arrangerede i samarbejde med Tysk Kulturinstitut
og med støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd
symposiet om »Sprogvariation med særlig
vægt på sprogforholdene i det dansk-tyske grænseområde
« på Tysk Kulturinstitut 5.-6. marts 1984. Foredragene
herfra publiceres som KBGL-Sonderband 3 i
begyndelsen af 1985.
4. Leksikografi.
4.1. Under projektet »Dansk-Tysk Ordbog« (DTO)
er man i løbet af 1984 fortsat med at udarbejde ordbogsartikler
på basis af de tidligere vedtagne semantiske
operationsmodeller (Elisabeth Møller, Arne
Dittmer og Karl Hyldgaard-Jensen). Arbejdet sinkes
dog af forskellige årsager, bl.a. gør manglen på en
moderne dansk-dansk ordbog af en repræsentativ
størrelse og et tilsvarende ordforråd det nødvendigt,
at ordbogsgruppens medarbejdere må bruge en uforholdsmæssig
stor del af deres tid på det danske corpus;
de økonomiske stramninger har gjort det nødvendigt
at give afkald på studentermedhjælp, og Mogens
Wied Jørgensen (Handelshøjskolen, København)
har opgivet sit hverv som medredaktør. Trods
alt er det imidlertid lykkedes at færdigbearbejde ca.
25% af ordbogsmanuskriptet, således at det kan
EDB-behandles.
4.2. I samarbejde med Engelsk Institut arrangerede
Karl Hyldgaard-Jensen et Symposium om leksikografi
16.-17. maj 1984, hvor Arne Dittmer og Elisabeth
Møller deltog med indlæg. Alle foredrag fra dette symposium
vil blive publiceret i et særnummer af »Lexicographica
«. Series Maior, der udkommer både i Forbundsrepublikken
Tyskland og i USA.
5. Tekstlingvistik.
5.1. Siden 1975 har Lisbeth Falster Jakobsen og Jørgen
Olsen arbejdet med begrebet tekstkohærens. Projektet
er senest beskrevet i årbogen 1983. I årets løb er
den danske litteratur om tekstlingvistik blevet indsamlet
og beskrevet i resumerende form til brug for et
samlebind, redigeret af prof. J. Petofi, Bielefeld, FR
Tyskland.
6. Ældre sprog og dialektologi.
6.1. Tysk i Danmark.
Vibeke Winge har i 1984 koncentreret sine undersøgelser
om det 16. og 17. århundrede. Der er færdiggjort
to artikler om sprogforholdene på Reformationstiden
med særlig henblik på brydningen mellem det
hidtil dominerende nedertysk og det fremtrængende
højtysk.
7. Eksillitteratur.
7.1. Sammen med professor Steffensens enke, Henriette
Riskjær Steffensen, arbejder Birgit Nielsen på
udgivelse af professor Steffensens efterladte projekt:
»Tysksproget eksil efter 1933« (omhandlende videnskabsmænd,
kulturpersonligheder og kunstnere
blandt de tyske emigranter). Til denne publikation
færdigredigerer Birgit Nielsen artikler om Karin Michaélis,
Maria Lazar, Østrupgaardskolen, Alfred
Ostermoor og Horst Horster.
7.2. Hun er endvidere ved at færdiggøre projektet
vedr. en biografi om Karin Michaélis med vægt på
dennes politiske og humanitære indsats, hjælp til politiske
fanger og tyske emigranter, hendes publikationssituation
i Tyskland efter 1933 og hendes eget eksil i
USA 1939-1946 samt hendes hjemkomst og død. En
artikel om venskabet mellem Karin Michaélis og ægteparret
Brecht vil udkomme i »Aspekte des Exils«,
Verlag Lambert Schneider, Heidelberg.
7.3. Ruth Dinesen har fremdraget breve fra Nelly
Sachs (ca. 3.000) i arkiver og privateje hos modtagere
over hele den vestlige verden. Hvert enkelt brev katalogiseres,
realia fra indholdet indexeres (personer, bøger,
egne værker m.m.), og disse oplysninger indføres
ved arbejde med skærmterminal i database. Efter afsluttet
inddatering vil arbejdet blive publiceret. EDBudgifterne
afholdes af Fritz-Thyssen-Stiftung, Koln.
7.4. I samarbejde med Fritz Schmoe, Tysk Kulturinstitut
og Hans-Uwe Petersen tilrettelagde Birgit
Nielsen og Ruth Dinesen et internationalt symposium:
»Tysksproget exil i Danmark 1933-45«, 'som
fandt sted i oktober på Kulturinstituttet.
8. Litteraturvidenskab.
Instituttet har traditionelt haft et forskningstyngdepunktidet
18. og tidlige 19. århundrede, dvs. den tyske
præromantik, klassik og romantik, hvor vekselvirkningen
med den danske litteratur var særlig intensiv.
8.1. I samarbejde med Klaus Bohnen (AUC) fortsætter
Sven-Aage Jørgensen og Per Øhrgaard med revisionen
af de Boor/Newald: »Geschichte der deutschen
Literatur«, bd. VI, 1 (1750-1789). Hertil har Øhrgaard
udarbejdet afsnittet om Sturm und Drang og
den unge Goethe. Dette bind udkommer i 1987. Han
har endvidere forfattet en fremstilling af tysk romantik
m.m. til en dansksproget verdenslitteraturhistorie.
8.2. Sven-Aage Jørgensen har afsluttet arbejdet med
en kommentar til Hamann's »Aesthetica in nuce«. I
samarbejde med Vibeke Winge har han endvidere påbegyndt
tekstrevisionen af Wieland's »komiske« ro522
Universitetes årbog 1984
man »Don Sylvio«, utopien »Der goldene Spiegel«
samt »Danischmend« til udgivelse hos Verlag deutscher
Klassiker. Tilrettelæggelsen af den planlagte arbejdsbog
til undervisningsbrug (jf. årbog 1983) fortsætter
i samarbejde med tyske og amerikanske forskere.
8.3. N. A. Grossert arbejder på en analyse af Novalis:
»Hymnen an die Nacht« samt en undersøgelse af
symbolerne i E. T. A. Hoffmann: »Der goldene Topf«
i forbindelse med en psykologisk orienteret undersøgelse
af romantikken. Han har endvidere foretaget
studier over germanske heltemyter.
8.4. K. Hyldgaard-Jensen har afsluttet en undersøgelse
af >Jacob Grimm als Rechtsphilologe« med foredrag
ved Akademie der Wissenschaften der DDR's
Grimm-jubilæum i Berlin 12.-15. november 1984.
8.5. Helge Hultberg har arbejdet med »Humor bei
Søren Kierkegaard«, en undersøgelse af Kierkegaards
brug af begreberne ironi, humor og satire; »Kierkegaard
på vrangen«, en samling af angreb på og »misforståelser
« af Søren Kierkegaard; »Modernisten Søren
Kierkegaard«, en fremstilling af Kierkegaard som
sprogskeptiker og »nihilist«, samt en redegørelse for
Schleiermacher-opfattelsen hos danske filosoffer, teologer
og digtere i guldalderen, »Schleiermacher und
die dånische Romantik«.
8.6. Uffe Hansen har indleveret sin doktordisputats
»C. F. Meyer. Angela Borgia. På halvvejen mellem
Salpetriere og Berggasse«, der 5. november 1984 blev
antaget til forsvar. Herudover har han færdiggjort en
artikel om »Strindberg und die dynamische Psychiatrie
der achtziger Jahre«.
8.7. Med hensyn til litteraturen omkring århundredeskiftet
og i det 20. århundrede fortsætter Alfons Hoger
sine undersøgelser af den nyere bayerske litteratur
med særligt henblik på Ludwig Thoma. N. A. Grossert
arbejder på en analyse af Hugo von Hofmannsthal:
»Der Abenteurer und die Sångerin«. B. Kristiansen
fortsætter sine studier i Thomas Mann's forfatterskab,
og et arbejde, hvor grundtrækkene i Thomas
Mann's historiefilosofi skitseres, er færdiggjort. Dette
arbejde fortsættes i de kommende år med henblik på
en analyse af romanen »Doktor Faustus«. Endvidere
arbejder Grossert med Hermann Hesse's begreb
»Geist« i romanen »Glasperlenspiel« og anden digtning
fra 1930erne.
8.8. A. Hoger har færdiggjort et arbejde om Arno
Schmidt's stileksperimenter, der vil udkomme under
titlen »Das Unbegrenzte, doch nicht das Unendliche
in Arno Schmidts Werken«. B. Kristiansen fortsætter
sin bredt anlagte undersøgelse af Max Frisch's forfatterskab
som beskrevet i årbogen 1983. P. Øhrgaard
arbejder med tysksproget nutidslitteratur med henblik
på længere essays om centrale forfatterskaber.
8.9. Det internationale tværfaglige arbejdsfællesskab
om humor, komik og latterkultur fortsættes ledet af
Bjørn Ekmann. Der publiceres fortløbende i »Jahrbuch
fur Internationale Germanistik« under redaktion
af Ekmann, der ligeledes fortsætter sine studier i
tekstoplevelsens æstetik med særligt henblik på læsningens
og dramatikkens personlighedsdannende og
socialiserende funktion.
9. Historie og samfundsforhold.
9.1. Bjørn Ekmann fortsætter arbejdet med de to tyske
staters historieopfattelse og historieformidling med
særligt henblik på den aktuelle politiske og pædagogiske
funktion.
9.2. Et symposium om Østrigs historie efter 1945
(Osterreich Symposium) arrangeret af K. Hyldgaard-
Jensen afholdtes 15.-17. oktober 1984 på KUA, hvor
bl.a. den østrigske undervisningsminister Dr. H. Fischer
deltog med et foredrag.
10. Kildeforskning.
Gennem studier af breve, sagsakter, arkivalier og andet
relevant kildemateriale søger Rolf Wiecker at klarlægge
forholdene omkring Hagedorn's (d. 1780) kunstsamling,
der var en af Nordeuropas største privatejede,
og dens forsvinden i Danmark i 1806.
11. Nederlandsk.
Historisk sprogsociologi: Under hvilke betingelser
kan sproghistorieforskningen videreudvikles gennem
inddragelse af metoder og resultater fra den moderne
sociolingvistik (med middelnederlandsk materiale)? I
teoretisk henseende synes sproghistorieforskningen
ikke at være udviklet på linie med andre sprogvidenskabelige
discipliner. Projektet vil give et bidrag til en
sådan udvikling gennem at undersøge, hvorledes man
af nutidig sociolingvistik kan uddrage metoder og indsigter,
der vil være relevante for historisk sprogvidenskab,
og hvilke konsekvenser, det vil have for sproghistorieforskningen
som disciplin. Den sproglige variation,
som ses i moderne sprogsamfund og den variation,
som kan iagttages i middelalderlige tekster, synes
nemlig at have mange sammenfaldende momenter.
Konkret vil projektet beskrive den sproglige variation,
som optræder i tekster med forskellig overregional/
lokal (og dermed social) status. Grundlaget er et
middelnederlandsk tekstkorpus fra det daværende
grevskab Holland, stammende fra det 13. og 14. århundrede
(Niels-Erik Larsen).
Det humanistiske fakultet 523
Andet:
K. Hyldgaard-Jensen er medlem af Stift ung F. V. S.
zu Hamburgs Kuratorium, og har her bedømt afhandlinger
inden for området middelnedertysk filologi.
På et symposium for lærere i tysk ved de danske
universiteter, afholdt på Sandbjerg ved Sønderborg d.
5.-7. oktober, deltog Arne Dittmer, Bjørn Ekmann og
Vibeke Winge med foredrag.
Per Øhrgaard forestår den gymnasiale vejledning,
og L. Falster Jakobsen beskæftiger sig med regelformuleringer
i tyske skolegrammatikker for danskere.
Den udadvendte formidlende virksomhed er i øvrigt
varetaget ved foredrag for tysklærere, på Folkeuniversitetet,
gymnasier og højskoler.
Redaktionsvirksomhed:
»Kopenhagener Beitråge zur germanistischen Linguistik
«, redaktion: Mogens Dyhr, Karl Hyldgaard-
Jensen og Jørgen Olsen.
»KONTRA«, udgives af forskningsgruppen »Kontrastive
Dånisch-Deutsch Grammatik« (bl.a. Lisbeth
Falster Jakobsen og Jørgen Olsen).
»Kopenhagener germanistische Studien«, redaktion:
Karl Hyldgaard-Jensen.
»Deutsche Sprache«, Berlin. Medudgiver: Karl
Hyldgaard-Jensen. »IDV-Rundbriefe«, redaktion:
Karl Hyldgaard-Jensen.
»Rahmenthema Komik und Lachkultur« i »Jahrbuch
flir Internationale Germanistik« (Berlin/Ziirich),
redaktør Bjørn Ekmann.
»Text & Kontext«, udgives af Klaus Bohnen, Conny
Bauer og Uffe Hansen. Helge Hultberg er redaktør af
»Kierkegaardiana«, der udgives af Søren Kierkegaard
Selskabet, hvor han tillige er formand.
Rejser:
Instituttet har været repræsenteret ved følgende kongresser
med foredrag og forelæsninger efter invitation:
Université de Neuchatel; Akademie der Wissenschaften
der DDR; konference om tyskundervisningen
Dresden (Karl Hyldgaard-Jensen).
Fontane-kongres i Bad Homburg med foredrag om
Fontanes bog om krigen i 1864; kongres om pietisme
og oplysningstid (Lessing-Akademie, Bad Homburg);
Gesellschaft zur Erforschung des 18. Jahrhunderts
(Saarbriicken) med plenumforedrag om Hamann og
Herder og sektionsforedrag om Herder og den tyske
klassik (Sven-AageJørgensen).
»The first International Conference on Literature
in Translation«, Delhi, Indien; Universitetet i Tromsø,
Norge; universiteterne i Munchen, Frankfurt
a.M., Bonn, Miinster, Hamburg og Kiel (Per Øhrgaard).
>Jahrestagung des Instituts fur deutsche Sprache
«, Mannheim (Mogens Dyhr og Ingeborg Zint);
»Kontrastive Kulturkunde« ved Universitåt Hamburg
(Mogens Dyhr).
Det polske forbund for Ny-filologi samt universiteterne
i Poznan og Rzeszow, ialt 6 forelæsninger over
emnerne »Humor, komik og latterkultur«, »Oversættelsesteori
og oversættelseskritik« samt »Et undervisningsprojekt
i tysk historie« (Bjørn Ekmann).
8. Nordiske lingvistmøde, København (Lisbeth
Falster Jakobsen) samt 20th International Conference
on Contrastive Linguistics, Poznan (Lisbeth Falster
Jakobsen og Jørgen Olsen).
Universiteit van Amsterdam over emnet »Sprogforholdene
i Slesvig-Holstein« (Niels-Erik Larsen).
Publikationer:
Dinesen, R., Miissener, H.: Briefe der Nelly Sachs.
Frankfurt am Main 1984, 396 s.
— : Nelly Sachs—primårbibliographie. Verstreute Veroffentlichungen
vor 1940. Text og Kontext 12.1, s.
164—66, København & Munchen 1984.
Ekmann, B.: Klotz: Biirgerliches Lachtheater. Text &
Kontext 12, 1, s. 175-77, København & Munchen
1984.
— : Kurzke: Romantik und Konservatismus. Das "politische"
Werk des Novalis. Text & Kontext 12, 1, s.
167-70, København & Munchen 1984.
— : Zum Problem landeskunde. Bericht iibereinen Geschichtskurs
mit Texten und Materialien aus Museumsausstellungen
in West—B erlin und Berlin
DDR. GLOTTODIDACTICA XVII 1984, s.
79-93, Poznan, Polen 1985.
Hyldgaard-Jensen, K.: Das Sprachlabor heute.
Riickblick und Bilanz. Bulletin CILA 40, s. 86—91,
Neuchatel 1984.
— : Deutschunterricht in fremdsprachiger Umwelt -
Moglichkeiten, Bedingungen und Grenzen. 7.Tagung
des Internationalen Deutschlehrerverbandes
in Budapest 1-5. August 1983, Peter Basel, Antal
Madl, Regina Hessky, s. 33^45, Budapest 1984.
— : Zur Bedeutung der Bibelliibersetzungen Luthers
fur die dånische Bibelsprache des 16. Jahrhunderts.
Luthers Sprachschaffen. Del 2, Joachim Schildt, s.
215-226, Berlin 1984.
Jakobsen, L.F., Olsen, J.: Subjekt — Sobjekt? Fine Diskussion
der Subjektsdefinition im Dånischen. Nordic
Journal of Linguistics 7, s. 1^0, Oslo 1984.
— : Om regelformuleringen i pædagogiske grammatikker
om tysk. Meddelelser fra Gymnasielærernes
Tysklærerforening 78, maj 1984, s. 24—38, København
1984.
Jørgensen, S.: Gott ein Schriftsteller! Anmerkungen
zu Hamanns Astheti k. Literatur und Religion, Udgivere:
Helmut Koopmann og Winfried Woesler, s.
122-30, Freiburg/Breisgau 1984.
524 Universitetes årbog 1984
— : Nachahmung der Natur. Historisches Worterbuch
der Philosophie, Joachim Ritter og Karlfried Grunder
(red.), s. 337^1, Basel/Stuttgart 1984.
— : Zur Wieland-Rezeption in Dånemark. Modern
Language Notes Vol. 99, No. 3, German Issue, s.
648—58, Baltimore 1984.
— : Ist eine Weimarer Klassik ohne Wieland denkbar?
Unser Commercium. Goethes und Schillers Literaturpolitik.
VerofTentlichungen der Deutschen
Schillergesellschaft. Bd. 42, Barner, Wilfried; Lammert,
Eberhard; Oellers, Norbert, s. 187-97, Stuttgart
1984.
— : Mythos und Utopie. Uber die Vereinbarkeit des
Unvereinbaren. Orbis Litterarum 39, s. 291-307,
København 1984.
Larsen, N.: Geschelechtsspezifisches Sprachverhalten
und die Sprachen Nordfrieslands. Kopenhagener
Beitrage zur Germanistischen Linguistik nr. 21, s.
7—26, Kopenhagen 1983.
—: Sterben unsere Dialekte aus? Uber den Sprachwandel
in Nordfr iesland / Vil vore dialekter uddø? Om
sprogskiftet i Nordfrisland. Slesvigland 5. årg., nr.
6, s. 165—71, Flensborg 1984.
— : Statistical investigations of language death in a
North Frisian community. Scandinavian Language
Contacts, P. Sture Ureland, lain Clarkson (eds.), s.
191-220, Cambridge 1984.
—: Mittelniederlåndisches é/ei in Noord—Holland. Orbis.
Bulletin international de Documentation linguistique
årg. 30 (1981), s. 95—102, Louvain, Belgien
1984.
Nielsen, B.S.: Karin Michaélis. Bertholt Brecht in Dånemark,
Stationen,Aufenthalte, Werke, Freundschaften,
mit Abschnitten iiber Dagmar Andreasen
und Karin Michaélis, W. Hecht, G. Bellann, Birgit
S.Nielsen, E. Winter, s. 7, Svendborg 1984.
Nielsen, B.S.: Karin Michaélis. Bertolt Brecht i Danmark,
stationer, opholdssteder, værker, venskaber,
med afsnit om Dagmar Andreasen og Karin Michaélis,
W. Hecht, G. Bellann, Birgit S. Nielsen,E.
Winter, s. 7, Svendborg 1984.
Winge, V: Sprachwechsel und Reformation. Niederdeu
tsche und hochdeutsche Quellen zur dånischen
Reformationsgeschichte. Der Ginkgobaum Germanistisches
Jahrbuch fur Nordeuropa Dritte Folge, s.
30-36, Helsinki & Stockholm 1984.
Rolf Wiecker
3: Romansk Institut
Historie:
Med enkelte afbrydelser i den første periode har der
siden 1669 været ansat mindst én professor i de romanske
sprog ved KU.
Faget fik først tildelt lokaler i 1966, i ejendommen
Dyrkøb 3. Da disse var blevet udvidet, blev
Romansk Institut oprettet som sådant i 1968.
Romansk Institut flyttede i 1971 til Østervoldkomplekset
(Østervoldgade 10) og i 1972 videre til
Stokhusfløjen af samme kompleks (Rigensgade 13).
I 1979 overførtes instituttet til KUA.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 44.
Professorer: Birger Munk Olsen, John Pedersen, Ebbe
Spang-Hanssen, Carl Vikner.
Lektorer: José Alegre-Peyron, Hans Boll-Johansen, Isabelle
Durousseau, Eric Eggli, Merete Gerlach-
Nielsen, Harald Gettrup, Merete Grevlund, Vibeke
Grubbe, Svend Hendrup, Michael Herslund, Ole
Hjordt-Vetlesen (orlov), Hugo Ibsen, Steen Jansen,
Eva Dam Jensen, Ole Kongsdal Jensen, Jonna Kjær,
Oleg Koefoed, Hanne Korzen, Ginette Kryssing-
Berg, Maryse Laffitte, Karen Landschultz, Hanne
Lange, Eugéne Lozovan, Hans Peter Lund, Jules
Lund, John Kuhlmann Madsen, Franfois Marchetti,
Ghani Merad, Ole Mørdrup, Annie Noer, Hilde Olrik,
Berta Pallares, Lene Waage Petersen, Henrik Prebensen,
Poul Bøggild Rasmussen, Arne Schnack,
Gunver Skytte Schmidt, Nils Soelberg, Luis de Vasconcelos,
Thora Vinther.
Udenlandske lektorer: Bénédicte Madinier, Giovanni
Mafera.
Undervisningsassistenter: Fran^oise Andersen, Henrik
Brockdorff, Charles Cespedes, Poul Fangel, Bjørn
Bredal Hansen, Fran^oise Hede, Bodil Jacobsen, Birger
Lohse, Maria del Pilar Lorenzo, Carla Juul Madsen,
Virgilio Montes, Norredine Remaoun, Preben
Saugstrup, Hanne Therkildsen.
Langtidsledige: 2.
TAP: Antal årsværk: 7.
Bitten Brandt, John Ebbesen, Kirsten Schaumburg
Jensen, Agnete Langkjær, Jens Schou, Else Skydsgaard,
Annick Wewer.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning inden for de romanske sprog
fransk, italiensk, portugisisk, rumænsk og spansk fordeler
sig på de tre hovedfelter, sproglige, litterære og
historisk-samfundsfaglige projekter. Den meste forskning
foregår stadig som individuelle arbejder, men der
finder også omfattende samarbejde sted mellem flere
forskere såvel inden for instituttet som mellem forskere
ved Romansk Institut og forskere fra institutioner i
både ind- og udland. I denne forbindelse er der grund
til at nævne, at der, som en konsekvens af arbejdet
med at forny de humanistiske studier, inden for fransk
Det humanistiske fakultet 525
er dannet forskningsgrupperinger for at opbygge en
grundforskning på områder, som hidtil kun i ringe
omfang har været dækket. Der er således nedsat grupper
til at arbejde med områderne pragmatisk analyse
og tekstlingvistik, sprogindlæringsteori, datamatisk
sprogbehandling og moderne kultur og samfund. Disse
projekter vil blive nærmere omtalt nedenfor.
Romansk Institut har i april 1984 deltaget i organiseringen
og afholdelsen af »1984 GLOW-colloquium
« (GLOW: 'generativelinguisticsinthe old world')
på Københavns Universitet, Amager. Der har i november
været afholdt et internationalt kollokvium om
den spanske guldalderdramatiker Tirso de Molina i
Romansk Instituts regi.
I det følgende gives en kortfattet beskrivelse af de
enkelte medarbejderes forskningsaktivitet i det forløbne
år.
1. Sprogligt område.
På det sproglige område arbejdes der med projekter
inden for sprogpædagogisk forskning og med projekter
af mere teoretisk observans inden for fonetik og semantik-
syntaks.
1.1. Det sprogpædagogiske felt er domineret af forskning
i udnyttelsen af video i sprogundervisningen. Det
i forrige årbog omtalte lærebogssystem til spansk er nu
færdigt (Eva Dam Jensen og Thora Vinther). Der arbejdes
på en bog om video i undervisningen (Eva Dam
Jensen) og på projekter om udnyttelsen af autentisk
video-materiale (Isabelle Durousseau, Karen Landschultz).
Den i forrige afsnit omtalte forskningsgruppe i
sprogindlæringsteori (Karen Landschultz, Isabelle
Durousseau og Ole Kongsdal Jensen) arbejder også
med video og desuden med mulighederne for anvendelse
af edb, opdyrkelse af utraditionelle fremgangsmåder
ved sprogindlæring og udarbejdelse af tests og
disses anvendelse i sprogindlæringen.
1.2. Inden for fonetikken arbejdes der fortsat med undersøgelser
over fransk intonation (Karen Landschultz)
og over den franske ortografi (Ole Kongsdal
Jensen); der forberedes desuden en lærebog i fransk
fonetik (Ole Kongsdal Jensen).
1.3. Det er stadig studier i syntaks og semantik, der
dominerer den sprogvidenskabelige forskning. Flere
af de i forrige årbog nævnte projekter fortsætter. Således
f.eks. et større arbejde om dativ på fransk (Michael
Herslund) og studier over aktionsart og tempus
(Carl Vikner). Et større arbejde over modus på spansk
er under udarbejdelse (Poul Rasmussen). Af mere
synteseagtige arbejder under udarbejdelse kan omtales
en lærebog i syntaktisk analyse med henblik på
spansk (John Kuhlmann Madsen), en lærebog i rumænsk
grammatik (Carl Vikner), afsnittet om infinitiv
til en stor italiensk grammatik, der udgives i Bologna
(Gunver Skytte Schmidt) og en lærebog i romansk
filologi (Eugéne Lozovan). Andre studier over enkeltproblemer
er f.eks. en undersøgelse afflertalsdannelse
med kønsskifte på italiensk (Hugo Ibsen).
1.4. Oversættelsesproblemer og leksikografisk arbejde
har stadig en fremtrædende plads i Instituttets forskning.
Et arbejde om oversættelsesteori med særligt
henblik på dansk og italiensk (Gunver Skytte
Schmidt) udarbejdes i samarbejde med Handelshøjskolen
i København. En medarbejder (Ebbe Spang-
Hanssen) arbejder på det europæiske maskinoversættelsesprojekt
EUROTRA. Der arbejdes fortsat på en
nyudgave af Blinkenberg og Høybyes dansk-fransk
ordbog (Franfois Marchetti i samarbejde med forskere
ved Handelshøjskolen i København og Odense Universitet).
1.5. Den i forrige afsnit nævnte forskningsgruppe (Harald
Gettrup, John Pedersen, Arne Schnack) vedrørende
pragmatisk analyse og tekstlingvistik er ved at
udarbejde en lærebog heri: Fra overordnede kommunikationsteoretiske
begreber som kode, kontekst, reference
og sproghandling til snævrere tekstlingvistiske
eller diskursgrammatiske begreber som tema-rema,
præsupposition og konnektorer.
2. Litterært område.
Den litterære forskning dækker alle perioder i de romanske
landes litteraturer. Emnerne strækker sig fra
undersøgelser over enkelte forfatterskaber og genrer
til teoretiserende arbejder og bidrag til større samleværker
af alment formidlende karakter.
2.1. Den traditionelle filologiske grunddisciplin, tekstudgivelse
og -kritik dyrkes stadig flittigt. Der arbejdes
fortsat med udgivelsen af franske middelalderhåndskrifter
fra Det kgl. Bibliotek (Svend Hendrup), med
den store undersøgelse af middelalderlige klassikerhåndskrifter,
et projekt der støttes af det franske statslige
forskningsråd (Birger Munk Olsen): en kulturhistorisk
undersøgelse, der på grundlag af samtlige kilder
vil vise, hvilke klassiske værker der blev læst i middelalderen
og belyse, hvor og hvordan de blev studeret.
Der arbejdes desuden med en nyudgave af Robert
de Clari's beretning om korsfareres erobring af Konstantinopel,
hvortil det eneste manuskript findes på
Det kgl. Bibliotek (Birger Munk Olsen). Blandt tekstudgivelserne
er også den i forrige årbog nævnte udgivelse
af den spanske guldalderdramatiker Tirso de
Molina, hvoraf to tekster nu er udgivet; i tilknytning
hertil udarbejdes en ordbog over Tirso's værker (Berta
Pallares).
526 Universitetes årbog 1984
Der arbejdes endvidere på en tekstudgave af en anden
spansk guidalderdramatiker, Caideron's La vida es
sueno (John K. Madsen).
2.2. Inden for middelalderlitteraturen arbejdes der
fortsat med middelalderens symbolik (Hanne Lange)
og med Tristan-myten (Jonna Kjær).
2.3. Det 18. århundredes franske litteratur studeres i
undersøgelser over rejselitteraturen og over Abbé Prévost
(Merete Grevlund), samt over Diderot som feminist
(Ginette Kryssing-Berg). Inden for det 19. århundredes
franske litteratur kan nævnes et arbejde om
Chateaubriand's Mémoires d'Outre-Tombe (Hans Peter
Lund), som indgår i den franske serie Etudes littéraires
(PUF, Paris). Det 20. århundredes litteratur indgår i
projekter om den franske forfatter Julien Gracq (Maryse
Laffitte), den spanske digter Garcia Lorca (Vibeke
Grubbe) og den italienske forfatter Italo Calvino
(Lene Waage Petersen), samt i et arbejde om 'jeg'-
begrebet i fransk kvindelitteratur (Ginette Kryssing-
Berg).
2.4. Blandt de mere alment teoretiske projekter kan
nævnes et større arbejde, som med udgangspunkt i
den franske forfatter Robbe-Grillet's romaner søger at
rehabilitere begrebet 'immanent læsning' som relationer
mellem fortælleproces og fortalt univers (Nils Soelberg).
Der arbejdes med generelle tekstfortolkningsproblemer
(Oleg Koefoed), med mulighederne for udnyttelse
af edb i tekstanalyse (Steen Jansen), og med
fiktionsbegrebet i dramaet (Steen Jansen).
2.5. Formidlingen af litteraturforskningen til et bredere
publikum indtager stadig en fremtrædende plads i
Instituttets forskning. Der skrives således bidrag om
det 17. århundrede til »Gyldendals Verdenslitteratur
« (Hans Boll-Johansen), og der forberedes en bog
om moderne fransk litteratur som en pendant til den
tidligere udgivne »Moderne italiensk litteratur«
(Hans Boll-Johansen). Der arbejdes fortsat på en bog
på dansk om de sidste 50 års latinamerikanske litteratur
(Maria Pilar Lorenzo, Berta Pallares og Thora
Vinther).
3. Historie og samfundsforhold.
3.1. På dette felt arbejdes der med studier over guldalderens
Spanien i to arbejder over henholdsvis marginale
socialgrupper og forholdet mellem by og land
(José Alegre). Inden for samfundshistorie er den i forrige
årbog nævnte bog om Spanien efter Franco's død
nær afslutning. Der arbejdes på to arbejder om Frankrig:
dels en artikel om franske samfundsinstitutioner,
dels en artikel om Mitterrand's industripolitik (Ole
Mørdrup).
3.2. Den tidligere nævnte forskningsgruppe inden for
moderne franske samfunds- og kulturforhold (Ginette
Kryssing-Berg, Hans Peter Lund, Jules Lund og Annie
Noer) har arbejdet med emnekredsene indenrigspolitik,
økonomi, retsvæsen, skole, filosofi og idéstrømninger,
og har påbegyndt opbygningen af en dokumentationscentral
i samarbejde med Romansk Instituts
bibliotek.
Redaktionsvirksomhed:
Romansk Institut udgiver med støtte fra Statens Humanistiske
Forskningsråd det romansksprogede tidsskrift
Revue Romane (Redaktion: Nils Soelberg, Harald
Gettrup, Ghani Merad, Hans Boll-Johansen, Ginette
Kryssing-Berg, Hanne Korzen og Hans Peter
Lund).
De ligeledes romansksprogede Etudes Romanes er
særnumre af Revue Romane og rummer større monografier.
Disse særnumre udgives med støtte fra Det humanistiske
Fakultet.
Instituttet har endvidere et samarbejde med Akademisk
Forlag vedrørende dansksprogede udgivelser i
serien Romansk Bibliotek (redaktør Hans Boll-Johansen).
Vedrørende kontakter til udenlandske udgivelser
redigerer og administrerer Jonna Kjær to løbende
middelalderbibliografier Encomia (Bibliography of
the International Courtly Literature Society) og Bulletin
Bibliographique de la Société Internationale Arthurienne
(BBSIA). Hans Peter Lund er korrespondent
for Revue d'Histoire Littéraire de la France
og Romantisme, Revue du Dix-Neuviéme Siécle, og
Birger Munk Olsen er medredaktør af Classica et Medievalia.
Publikationer:
Alegre, J.M.: Las mujeres en el "Lazarillo de Tormes".
Arbor 460, Tomo CXVII, s. 23—35, Madrid
1984.
- : Decadenica socio-cultural de la Francia merovingia.
RIDS 115. Københavns Universitet 1984, 55 s.
Alegre, J.M.: La guerella de las investiduras. Historia
y Vida 197, s. 36-54, Barcelona 1984.
Berg, M., Merad, G., Spang-Hanssen, E.: Knud Togeby:
GRAMMAIRE FRANGAISE. Volume IV:
Les mots invariables. København 1984, 323 s.
Boll-Johansen, H.: De to kulturer og helhedstænkningen.
Sproglæreren 1 (temanummer om litteratur og
kultur), s. 6, Århus 1984.
— : Humaniora og den nye teknologi. Nordisk Profil 1,
s. 3-8, Oslo 1984.
Gettrup, H., Nølke, H.: Stratégies concessives: Une
étudedesix adverbes francais. Revue Romane 19, s.
3-47, København 1984.
Herslund, M.: Particles, Prefixes and Preposition
Det humanistiske fakultet 527
Stranding. Topics in Danish Syntax (Nydanske studier
og almen kommunikationsteori nr. 14), Lars
Heltoft og Finn Sørensen(red.), s. 34—71, København
1984.
— : Anmeldelse af Werner Abraham ed; Valence, semantic
case and grammatical relations. Amsterdam
1978. Revue Romane 19,2, s. 319-21, København
1984.
Jansen, S.: Problémes de méthode: Påvis, Patrice:
Voix et images de la scene. Revue Romane 19, s.
170-74, København 1984.
—: Le role de l'espace scénique dans la lecture du texte
dramatique. Semiotics of Drama and Theatre, Herta
Schmid and Aloysius Van Kesteren (eds.), s.
254—89, Amsterdam, Philadelphia 1984.
Koefoed, O.: Noget om verbalia (Bidrag til en beskrivelse
af det franske verbalsystem). Københavns
Universitet 1984, 73 s.
Lafitte, M.: Kærlighedens inkonsekvenser (om Eric
Rohmer's "Pauline på stranden"). Tusind Øjne
(filmtidsskrift) 72 (27. juni 1984), s. 2, København
1984.
—: "Den franske filmfestival", 1984. "Fædre og døtre":
Mortelle rand onnee (Udflugt med døden) af
Claude Miller og L'ete meurtrier (Den dødelige
sommer) af Jean Becker. Tusind Øjne (filmtidsskrift)
70 (17. april 1984), s. 2, København 1984.
Landschultz, K.: Hvordan lærer jeg fransk udtale? Fonetik
til franskundervisningen. København 1984,
VIII + 298 s.
— : Anmeldelse af: Caré, Jean-Marc og Kathryn Talarico:
Jeux et techniques d'expression pour la classe
de conversation. Revue Romane 19,1, s. 132-35,
København 1984.
— : Anmeldelse af: Kristiansen, Marianne + Karen
Risager + Karen Sonnejakobsen (red.): "Umoderne
sprog? - om fremmedsprog i gymnasiet". Tous
Azimuts 16, s. 89-90, RUC, Roskilde 1984.
— : Anmeldelse af: Færch, Claus -f Kirsten Haastrup
+ Robert Phillipson: "Learner Language and Language
Learning". Tous Azimuts 16, s. 91-94, RUC,
Roskilde 1984.
Lund, H.P.: Anmeldelse af Marc Eigeldinger: Lumiéres
du mythe. Revue Romane 19,2, s. 332-34,
København 1984.
— : Nodier. Dictionnaire des littératures de langue
franfaise t. 2, Beaumarchai s, Couty, Rey, s.
1644—51, Paris 1984.
— : Mallarme.'Dictionnaire des littératures de langue
fran^aise t. 2, Beaumarchais, Couty, Rey, s.
1369—76, Paris 1984.
— : Anmeldelse af Pierre—George Castex: Horizons romantiques.
Romantisme 46, s. 119-120, Paris 1984.
Lund, H.P.: Anmeldelse af Peter Szondi: Poesies et
poetiques de la modernite. Revue d'histoire litteraire
de la France I, s. 122-24, Paris 1984.
—: Anmeldelse af Eva—Maria Knapp—Tepperberg: Literatur
und Unbewusstes, Miinchen, 1981. Revue
d'histoire litteraire de la France 2, s. 299—300, Paris
1984.
— : Anmeldelse af Joseph Savalle: Travestis, metamorphoses,
dedoublements. Essai sur l'oeuvre romanesque
de Theophile Gautier. Revue d'histoire
litteraire de la France 4, s. 637-38, Paris 1984.
— : Oversættelse af Nathalie Sarraute: Barndom. København
1984, 232 s.
Madsen, J.K.: Algunos Rasgos Semånticos de las
Estructuras Predicativas con Sentido de Cambio
(Resultativo). Lingvistische Arbeitsberichte 45, s.
58—68, L eipzig 1984.
Madsen, J.K.: Anmeldelse af Archivum Calderonianum,
Bind 1 & 2. Revue Romane 19, s. 162—64, København
1984.
Marchetti, F.: Celine og Danmark (oversat af Arne
Schnack). Hele verden til spillerum, en bog om Helga
Pedersen, s. 103-26, København 1984.
— , Høybye, P, Hansen, J.W., Blom, A., Engel, G.,
Rasmussen, J.: Ordbogsartikler. Fransk-dansk
ordbog I—H, Andreas Blinkenberg, Poul Høybye
m. fl., s. 1948, København 1984.
Noer, A.: Anmeldelse af: Travailler en projet, pratiques
nr. 26, december 1982. Revue Romane 19,1, s.
138-40, Munksgaard, København 1984.
Olsen, B.M.: To pergamenthåndskrifter fra det 13. århundrede
i Ålborg Katedralskoles bibliotek.
Aalborg Katedralskoles årsskrift, Aalborg Katedralskole,
s. 51-54, Aalborg 1983.
— : The Cistercians and Classical Culture. Cahiers de
l'Institut du Mopyen Age grec et latin 47, s. 64—102,
København 1984.
— : La "Vida de Santa Pelågia", une traduction portugaise
médiévale et son moéle latin. Pelagie la Penitent
e. Metamorphose d'une legende, t. IL La survie
dans les litteratures europeennes., P. Petitmengin;
Seminaire d'Histoire des Textes de l'Ecole
Normale Superieure, s. 243—77, Paris 1984.
— : L'étude des auteurs classiques latins aux XF et
XHC Siécles. Tome 1. Catalogue des manuscrits
classiques latins copiés du IXe au XIP siécle: Apicius-
Juvénal. Paris 1982, 632 s.
Pallares, B.: Tirso de Molina. La Villana de la Sagra.
El Colmenero Divino (Edicion, introduccion y notas).
Madrid 1984, 306 s.
Schnack, A.: Den umulige kærlighed. Studier i franske
romantikere. København 1984, 82 s.
Skytte, G.: Anmeldelse af Maurizio Dardano, Wolfgang
U. Dressler, Gudrun Held (Hrsg.). Parallela.
Akten des 2. osterreichisch-italienischen Linguistentreffens.
Atti del 2° convegno italo—austriaco
SLI. Roma. Revue Romane 19,1, s. 164—67, København
1984.
— : Indlæg ved forsvar af disputats. La sintassi dell'infimito
in italiano moderno. Revue Romane 19,2, s.
301—18, København 1984.
528 Universitetes årbog 1984
— : Anmeldelse af GAVI. Glossario degli antichi volgari
italiani. Volume 1: Introduzione, Bibliografia,
Segmento "A-azzurro", Repertorio. A cura di
Giorgio Colussi. Helsinki 1983. Revue Romane
19,2, s. 339-41, København 1984.
Soelberg, N.: La narratologie: pour quoi faire? Revue
Romane 19,1, s. 13, København 1984.
— : Anmeldelse af: Michel Raimond: Proust Romancier,
Paris 1984. Revue Romane 19,2, s. 3, København
1984.
Vikner, C.: Det rumænske verbalsystem. København
1984, 88 s.
Michael Hers lund
4: Slavisk Institut
Historie:
Slavisk Institut blev oprettet i 1955, og havde fra 1958
lokaler i Bispetorvsannekset; i 1971 i flyttede instituttet
til Øster Voldkomplekset, og derfra i 1978 til de
nuværende lokaler på KUA i 1978.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 13.
Professorer: Bjarne Nørretranders, Carl Stief.
Lektorer: Erik Adrian, Jørgen Harrit, Kristine Heltberg,
Christian Hougaard, Per Jacobsen, Peter Alberg
Jensen, Peter Ulf Møller, Knud Rasmussen, Niels Erik
Rosenfeldt, Jens Skov-Larsen, Eigil Steffensen.
Russiske lektorer: Aleksandr Vasil'evic Sergeev, Galina
Stefanovna Zasinec.
Seniorstipendiater: Helen Krag, Jørn Qvonje.
Kandidatstipendiater: Per Viggo Durst-Andersen,
Jens Nørgård-Sørensen.
Ekstern Lektor: Bronisaw Swiderski.
TAP: Antal årsværk: 2.
Aslaug Bryld, Jette Larsen, Margarita Nærvig-Jensen,
Birgitte Wasehuus.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning falder inden for tre hoveddiscipliner
— den lingvistiske, den litteraturvidenskabelige
og den historisk-samfundsvidenskabelige.
1. Den lingvistiske forskning ved instituttet har behandlet
emner inden for russisk, polsk, tjekkisk, serbokroatisk
og sammenlignende slavisk sprogvidenskab.
1.1. Af mere almene emner har Per Viggo Durst-Andersen
beskæftiget sig med aspekt og har afsluttet forstudier
til en afhandling, der viser at aspekt må betragtes
som en hermeneutisk kategori - således at forstå,
at de to aspekter i russisk adskiller sig fra hinanden
semantisk, pragmatisk og i henseende til modalitet.
Også Kristine Heltberg arbejder med aspektundersøgelser;
hun har undersøgt udviklingstendenserne
i aspektsystemerne i polsk, tjekkisk og russisk og
forbereder en større monografi om dette emne.
1.2. Erik Adrian og Jens Nørgård-Sørensen har beskæftiget
sig med syntaktiske problemer, Erik Adrian
med indsamling og bearbejdning af et materiale om
nogle særtræk ved det russiske talesprogs syntaks,
Jens Nørgård-Sørensen med et projekt, hvis formål er
at give en generel karakteristik af forskellene mellem
talesprogets og skriftsprogets sætningskædning i russisk
og polsk.
1.3. I et projekt om danske gymansieelevers praktiske
og teoretiske beherskelse af den russiske morfosyntaks
har Per Viggo Durst-Andersen undersøgt 113 gymnasieelevers
teoretiske og praktiske kunnen med henblik
på at finde forskellen mellem intake og output. Undersøgelsen
er longitudinel og forudsætter en testning af
de samme personer i 1985.
1.4. Jens Skov-Larsen har fortsat udvikling og afprøvning
af tidligere udarbejdet metode til dansk-slavisk
oversættelsesanalyse og kontrastiv analyse. Metoden
anvendes især ved undersøgelse af dansk-slaviske
(specielt -tjekkiske og -russiske) morfosyntaktiske problemkomplekser.
1.5. Derudover fortsætter Jens Skov-Larsen sin kontrastive
undersøgelse af problemkomplekset aspekt og
tempus i slavisk (i første række tjekkisk og russisk)
over for aktionsart og tempus i dansk. Undersøgelsen
bygger dels på parallelle, sammenlignende beskrivelser
af de enkelte led i tempus- og aspekt kategorierne i
dansk og tjekkisk/russisk, med hensyn til betydninger
og kontekstafhængighed, dels på opstilling afoversættelsesregelsystemer
begge veje, for valg af slavisk aspekt
henholdsvis dansk tempus. Spørgsmål om opstilling
af et regelsystem for fortolkning af den danske
sætnings aktionsart behandles i forbindelse hermed.
1 .G.Jørgen Harrit er medforfatter og hovedredaktør af
et russisk-dansk ordbogsprojekt, der forventes afsluttet
i 1987-88. Endvidere har han forberedt en anden
udgave af sin og V. Harrits russisk-danske ordbog
samt indledt arbejde med indsamling af materiale til
en dansk russisk ordbog.
1.7. Inden for sydslavisk har Per Jacobsen været beskæftiget
med udarbejdelse af en kontrastiv analyse af
serbokroatisk og makedonsk over for dansk, et projekt
der foregår i samarbejde med Danmarks LærerhøjskoDet
humanistiske fakultet 529
le. Formålet er at udarbejde kontrastive analyser til
brug for lærere, der underviser indvandrere i dansk.
1.8. På grænsen mellem sprogvidenskab og historiesamfundsfag
står Helen Liesl Krags projekt om sprogplanlægningens
teori og praksis i Sovjetunionen og 0-
steuropa, der foruden de rent samfundsfaglige problemer
kommer ind på så grundlæggende problemer
som sprogets forhold til nation, religion og stat. Hun
deltager således i et projekt om den jødiske minoritet i
Østeuropa op til anden verdenskrig med særlig henblik
på østrigsk Galicien og sprogforordningernes rolle.
2. I den litterære sektion har de videnskabelige forskningsaktiviteter
især været koncentreret om emner af
litteraturhistorisk, herunder også receptionshistorisk,
karakter.
2.2. Peter Ulf Møller har i fortsættelse af sine Tolstojstudier
beskæftiget sig med den litterære proces i Rusland
i perioden 1900-1917. Det primære undersøgelsesobjekt
har været Leonid Andreevs tidlige forfatterskab
og dets receptionshistorie.
2.3. Eigil Steffensen har fortsat sine Cechov-studier
med hovedvægten lagt på de tidlige dramatiske arbejder,
de såkaldte »vaudeviller«, der betegner et brud
med genren i dens klassiske fremtrædelsesform og placer
Cechov som en forløber for det moderne, absurde
teater.
2.4. Carl Stief har skrevet nye kapitler til sin kommende
monografi om Maksim Gor'kij.
2.5. Inden for det sydslaviske litteraturområde har Per
Jacobsen videreført udarbejdelsen af EDB-analyser af
serbokroatiske skønlitterære tekster, til dels i samarbejde
med det serbiske videnskabsakademi i Beograd.
Formålet er i første omgang at tilvejebringe frekvensanalyser
og konkordanser inden for den serbiske
symbolisme.
2.6. Per Jacobsen har endvidere indsamlet materiale
til en monografi om Ivo Andric samt fortsat sit arbejde
på den nyere serbiske og kroatiske litteraturs historie.
3. På det historisksamfundsfaglige område har Bjarne
Nørretranders videreført sikkerhedspolitiske studier
vedrørende det øst-vestlige forhold. Knud Rasmussen
har foretaget historiografiske studier vedrørende Rusland
i det 16. årh. samt studier vedrørende den moskovitiske
udenrigsadministration under Vasilij III med
særlig henblik på en analyse af beslutningstagningen.
Niels Erik Rosenfeldt har videreført studier over det
politisk-administrative system under Stalin, samt
over sovjetisk sikkerhedspolitik, herunder dennes relation
til de globale energiproblemer. Seniorstipendiat
Helen Liesl Krag har foretaget studier over sprogplanlægning
i Sovjetunionen, samt over den sovjetiske
nationalitetspolitik. Som gæst ved instituttet har Emanuel
Halicz fuldført sine studier over Ruslands politik
i forhold til Danmark 1856-1864 og færdiggør herefter
manuskriptet til en større afhandling herom.
Den historisk-samfundsfaglige gruppe har fungeret
som administrativt og koordinerende centrum for det
fællesnordiske forskningsprojekt »Kontinuitet og forandring
i Sovjetunionen« indenfor rammerne af Nordiska
kommittén for oststatsforskning under ledelse af
Bjarne Nørretranders. Arbejdet med serien »Problemer
i Ruslands og Sovjetunionens historie« er videreført
under hovedredaktion af Niels Erik Rosenfeldt.
Det samme gælder den løbende tidsskriftbibliografi
»Østindex« under redaktion af Knud Rasmussen i
samarbejde med universitetsbiblioeket på Amager,
muliggjort ved tilskud fra Nordiska kommitte for oststatsforskning.
Udgivervirksomhed:
Instituttet er udgiver af tre rækker i sin skriftserie. Studier,
Materialer og Rapporter.
I 1984 er der i serien Studier udgivet:
Michal Mirski: »The mixed Economy — NEP and
its Lot« (Studier 10)
Kristine Heltberg, Peter Albergjensen et alii (Editors)
»We and They. National Identity as a Theme in
Slavic Cultures« (Studier 11)
I serien Materialer:
Bronisaw Swiderski: »Polen efter 1945. En bibliografi
over informationsmidler« (Rapporter 9)
Per Jacobsen: »A Concordance to Milan Rakic's
Poems« (Rapporter 10)
Per Jacobsen: »Kompjuterska Obrada 'Preobrazenja'
A. B. Simica« (Rapporter 11)
Redaktionsvirksomhed:
Per Jacobsen, Helen Liesl Krag og Eigil Steffensen er
medlemmer af redaktionen af »Svantevit, Dansk
tidsskrift for slavistik«.
Kristine Heltberg er medlem af redaktionen for
»Acta Linguistica Hafniensia«.
Eigil Steffensen er medlem af redaktionen af
»Scandoslavica«. Kristine Heltberg, Bjarne Nørretranders
og Knud Rasmussen, er medlemmer af redaktionskomiteen
for Slavisk Instituts skriftrækker.
Bjarne Nørretranders er medlem af redaktionskomiteen
af en håndbog i sikkerhedspolitik.
Knud Rasmussen er redaktør af »østindex«, den
løbende bibliografi vedr. østeuropæisk historie og
samfundsforhold, der videreføres i samarbejde med
Universitetsbiblioteket på KUA.
Niels Erik Rosenfeldt er redaktør af serien »Problemer
i Ruslands og Sovjetunionens historie«.
530 Universitetes årbog 1984
Rejser:
Helen Liesl Krag og Eigil Steffensen har deltaget i en
forskningsrejse til Centralasien.
Erik Adrian har opholdt sig i Moskva som gæst ved
Videnskabsakademiet.
Kongresdeltagelse:
Peter Ulf Møller og Jens Skov Larsen har deltaget
med foredrag i det 10. nordiske slavistmøde i Åbo.
Knud Rasmussen har deltaget med foredrag i Die 5.
internationale Konferenz zur Geschichte des Moskauer
Reiches, i Klagenfurt.
Jens Skov Larsen har deltaget med foredrag i 8.
Nordiske Lingvistikmøde.
Peter Ulf Møller har deltaget med foredrag på
Mairsk-symposiet om slavisk-skandinaviske forbindelser.
Publikationer:
Halicz, E.: Koscivszko and the historical vicissitudes
of the koscivszko tradition. War and society in east
central Europe,vol. IV: East central European society
and war in the era of revolutions 1775—1856,
B. Kiraly, red, s. 20, New York 1984.
— : The Polish theory of partisan warfare in the European
context. War and society in east central Europe
vol. XIV; The crucial decade: East central European
society and national defense, 1859-1970, B.
Kiraly, red, s. 13, New York 198 4.
— : The Scandinavien countries and thejanuary insurrection.
War and society in east central Europe vol.
XIV: The crucial decade: East central european society
and national defense 1859-1870, B. Kiraly,
red, s. 18, New York 1984.
— : Can the poles Attain their Independence? (Introduction
edit.). War and Society in east central Europe
vol.XIV: The crucial decade: East Central European
society and national defense 1859-1970, B.
Kiraly, red, s. 65, New York 1984.
— : Historyk a Swiadomosc Narodowa. Zeszyty historyczne
68, s. 8, Paris 1984.
— : Galicja w powstaniv styczniowym. Zeitschrift fur
Ostforschung 83/3, s. 3, Marburg Lahn 1984.
Hougaard, C.: Technique of Semantic Investigations
into Russian Prefixed Verbs. Problemy lingwistyki
porownawczej, Marian Bobran (ed.), s. 77-86,
Rzeszow, Polen 1984.
Hougaard, C.: Russiske verber på -sja. Slavernes
Blad Sommer 1984, s. 10-13, København 1984.
— : Polsk børnesang med H.C.Andersen-motiv. Anderseniana
3. Række Bind IV, 2, s. 16 7-68, Odense
1983.
Jacobsen, P: Recepcija jugoslovenske knjizevnosti u
Danskoj (Receptionen af jugoslavisk litteratur i
Danmark). Naucni sastanak slavista u vukove dåne,
referati i saopstenja 13/3, Medjunarodni Slavisticki
Centar, s. 103-09, Beograd 1984.
— : The Mosque and the Cypress behind the Wall. East
and West and "Treci svet" in Jvo Andric.'We and
They. National Identity as a Theme in Slavic Cultures
= Københavns Universitets Slaviske Institut,
Studier 11, Kristine Heltberg, Peter AlbergJensen,
Peter Ulf Møller, Bjarne Nørretranders, Lene Tybjærg—
Schacke, Eigil Steffensen, s. 197—203, København
1984.
— : A concordance to Milan Rakic's Poems. København
1984, 150 s.
— : Dansko-norveske knjizevne veze iz perspektive
drzavne i jezicke zajednice. Komparativno proucavanje
jugoslavenskihknjizevnosti, Zavod za znanost
o knjizevnosti Filozofskog fakulteta u Zagrebu,
s. 42^45, Zagreb-Varazdin 1984.
— : Kompjuterska obrada "preobrazenja" A.B. Simica.
København 1984, 59 s.
Krag, H.L.; Sovjetisk Centralasien - nytt kraftcenter.
Forum Øst 3, s. 20-26, Oslo 1984.
— : Russiskundervisningen efter skolereformen. Svantevit
— Dansk tidsskrift for Slavistik X, 1—2, s.
105-26, Århus 1984.
— : The Language Situation in Central Asia — Between
National Integrity and Soviet Integration. Soviet
Central Asia: Continuity and Change, Ewa A. Chylinski
(ed.), s. 57-88, Esbjerg 1984.
— : Sprachenwahl und sowjetische Bildungsplanung.
Nordic Journal of Soviet and East European Studies
Vol. 1, No. I, s. 1-42, Uppsala 1984.
Møller, P.U.: Addressing the second person. The life
of a central pri'ém in Majakovskij's poetry. We and
they. Natonal identity as a Theme in slavic cultures,
Kristine Heltberg, Peter Alberg Jensen, Peter
Ulf Møller, Bjarne Nørretranders, Lene Tybjærg
Schacke, Eigil Steffensen, s. 147—57, København
1984.
Rasmussen, K.: Anmeldelse af Jens-Jørgen Jensen og
Marta—Lisa Magnusson (red.): Sibiriske perspektiver.
Svantevit. Dansk tidsskrift for slavistik å rgang
IX, nr. 2, s. 104-08, Århus 1984.
— : Jakov Romanovic Kokoskin and the Coup d'etat of
1660 in Denmark. We and They. National Identity
as a Theme in Slaciv Cultures. Donum Stiefanum
I Ith August 1984 ( = Københavns Universitets Slaviske
Institut. Studier 1 1), Kristine Heltberg m.fl.
(red.), s. 31-37, København 1984.
Rosenfeldt, N.E.; Reply to Hans-Henning Schroder.
Slavic Review Vol. 43, No. 3, s. 545-46, Stanford,
USA 1984.
— : Forord. Polen efter 1945. En bibliografi over informationsmidler.
Københavns Universitets Slaviske
Institut. Rapporter 9, Bronislaw Swiderski, s. 1-11,
København 1984.
— : Sovjetisk udenrigspolitik: Aktuelle tendenser i hiDet
humanistiske fakultet 531
storisk perspektiv. Politica. Tidsskrift for politisk videnskab
1, s. 16—32, Århus 1984.
- : Bresjnevs arv, Andropovs veje og Tjernenkos vilkår.
Sikkerhed og nedrustning. Det sikkerheds— og
nedrustningspolitiske Udvalg: Årsberetning 1983,
s. 260-92, København 1984.
- : Paradigms of periodization. Russian and Eastern
European history . Selected papers from the second
world congress for Soviet and east European
studies, R. G. Elwood (ed.), s. 42—62, Berkeley
1984.
Skov—Larsen, J.: Is it possible to construct Germanic—
Slavonic translation rules, wich predict the
choice of aspect? Aspect Bound. A voyage into the
real of Germanic, Slavonis and Finno—Ugrian aspectology,
Casper de Groot and Hannu Tommola
(eds.), s. VIII-l-264, Dordrecht/Holland, Cinnaminson/
USA 1984.
Swiderski, B.: Polen efter 1945. En bibliografi over informationsmidler.
Københavns Universitet 1984,
72 + IX s.
- : "1994". Kontakt 5(25), s. 44-^1-6, Paris 1984.
- : Witold Gombrowicz's "Swedish Lie". We and They.
Heltberg, K. m.fl., s. 204-11, København 1984
1984.
—: Polen 1945—1983: Ændringer i den socialistiske censur?
Kultur og censur i de slaviske lande, Heltberg,
K, Møller PU, Lichtenstein J., Kabel J, Schacke L,
Swiderski, B., s. 90-110, Viborg 1983.
- : To bøger om Solidaritets gåde. SVANTEVIT.
Dansk tidsskrift for slavistik 2, s. 108—11, Århus
1984.
Erik Adrian
5: Institut for Nygræsk og Balkanistik
Historie:
Instituttet er oprettet i 1984 som afløser for det tidligere
Center for nygræsk og balkanistik, som herved er
nedlagt. Udover medarbejderne ved centret er staben
ved det nyoprettede institut forøget med en fuldtidsvidenskabelig
medarbejder, som er overflyttet fra Institut
for klassisk Filologi.
I december 1984 fik instituttet en tiltrængt lokaleudvidelse.
Nygræsk studienævn er omdannet til Studienævn
for nygræsk og balkanistik, hvorunder hører fagene
nygræsk, balkanistik, samt den græske tolkerettede
forsøgsuddannelse. Fakultetsstudienævnsudvalget for
balkanistik (FSU/B) er hermed nedlagt, og der er i
stedet nedsat et balkanistikudvalg under studienævnet.
Der er ligeledes nedsat et studienævnsudvalg for
den græske tolkeuddannelse.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5/2.
Lektorer: Sysse Engberg, Lars Nørgaard, Ole Smith.
Lektorvikar: RolfHesse.
Seniorstipendiater: Anne-Mette Gravgaard, Jørn
Qvonje.
Eksterne lektorer: Lars Bærentzen, Sophia Scopetéa.
TAP: Antal årsværk: Vi.
Elisabet Mortensen.
I forbindelse med tolkeuddannelsen låner instituttet
lærerkræfter fra Engelsk Institut, KU, og fra Institut
for Geografi, RUC. Instituttet udlåner lærerkræfter til
Slavisk Institut, KU, med henblik på undervisning i
bulgarsk.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning ligger i fortsættelse af Centrets
to emneområder, nygræsk og balkanistik, forstået
som Grækenlands sprog, litteratur og historie fra
middelalderen til i dag på den ene side, og Balkanlandenes
komparative sprogbeskrivelse og deres historie
i nyere tid på den anden. Desuden fortsættes
den udadvendte, formidlende virksomhed ved foredrag,
medvirken ved radio- og TV-udsendelser, forskellig
konsulentvirksomhed etc. Som tredie bind af
den dansksprogede skriftserie Nygræske Studier udkom
bogen »Grækenland fra militærdiktatur til socialisme
(1972-1982)«, et emne som ikke før har været
dækket på dansk.
I dagene 30. august til 1. september afholdt Instituttet
på Vilvorde kongrescenter en konference om
Borgerkrigen i Grækenland 1945-1949, hvori der deltog
ca. 50 personer. Konferencen, hvortil der var indbudt
19 foredragsholdere fra især England, USA,
Grækenland samt Danmark, blev organiseret af to
medarbejdere ved Insituttet, Lars Bærentzen og Ole
Smith, i samarbejde med John latridis, University of
Connecticut, og den blev finansieret af Statens humanistiske
forskningsråd. Som afslutning på konferencen
blev der holdt to offentlige forelæsninger på KU.
I. Byzantinistik.
1.1. Sysse Engberg fortsætter sin undersøgelse af
håndskrifttraditionen for det græske gammeltestamentlige
lektionar, Prophetologiet, som findes overleveret
i ca. 1 70 håndskrifter.
1.2. Ole Smith arbejder fortsat på sin udgave afscholierne
til Aischylos, primært vedrørende bind 2 fase. 3,
i samarbejde med Charles J. Zabrowski, Creighton
University.
532 Universitetes årbog 1984
2. Sprog.
2.1. Sysse Engberg viderefører sine undersøgelser af
dialektens funktion i en tsakonisktalende landsby på
Peloponnes.
2.2. Rolf Hesse er ved at udarbejde en præpositionsordbog
mellem dansk og græsk, som vil falde i to dele:
en systematisk gennemgang af de græske præpositioners
syntaks, og en egentlig ordbogsdel med udgangspunkt
i de danske præpositioner.
2.3. Jørn Qvonje arbejder fortsat på en samlet systematisk
fremstilling af balkansprogenes syntaks. Desuden
gør han forstudier til en afhandling om den albanske
pronominalstruktur, og han arbejder på en afhandling
om imperativ i balkansprogene, samt om
pluralisdannelsen i bulgarsk, herunder problematikken
vedrørende genitiv pluralis i serbokroatisk.
3. Litteratur og kunst.
3.1. Lars Nørgaard fortsætter sit arbejde med udgivelsen
af A. Laskaratos' breve til Th. Hansen, som vil
omfatte de 75 ikke hidtil udgivne breve i Th. Hansenarkivet
på Det kgl. bibliotek. Desuden indsamler han
materiale til en monografi om den græske maler Jean
Altamura, i samarbejde med græske kunsthistorikere.
3.2. Anne-Mette Gravgaard fortsætter sine undersøgelser
over de postbyzantinske håndbøger i kirkeudsmykning,
som går under navnet »Hermeneia tes zografikes
«. Med henblik på en afhandling om traditionen
bag disse håndbøger og deres aktuelle anvendelse
er hun i færd med at sammenholde håndskrifternes
angivelse af motiver med den faktiske anvendelse af
motiverne i en græsk kirke, som er udsmykket i 1733,
dvs. samtidig med den kendteste malerhåndbog, som
skyldes munken Dionysios fra Furnå. Endvidere er
hun i gang med en detailundersøgelse af Dommedagsmotivet
ud fra litterære og ikonografiske kilder.
4. Historie og samfundsforhold.
4.1. Lars Bærentzen undersøger fortsat Grækenlands
historie ved overgangen mellem besættelse og borgerkrig,
for specielt at belyse samspillet mellem den politiske
og den militære historie, samt landets rolle i den
spirende konflikt mellem de allierede. Derudover har
han indledt samarbejde med J. M. Wagstaff, University
of Southhampton, om at udarbejde et atlas over
moderne græsk historie. Sammen med Ole Smith har
han organiseret den tidligere omtalte konference om
den græske borgerkrig.
4.2. Ole Smith undersøger fortsat det græske kommunistpartis
historie med henblik på en monografi, herunder
specielt partiets forhold til Komintern. Desuden
studerer han reorganiseringen af den græske fagbevægelse
efter 1981/82, dvs. efter regeringsskiftet i
Grækenland, og han undersøger de britiske officerers
rolle i græsk modstandsbevægelse 1941-1944, med
henblik på en udgivelse af Arthur Edmonds erindringer,
i samarbejde med Hagen Fleischer, Kretas
universitet.
5. Andet.
I februar begyndte en tolkerettet forsøgsuddannelse
ved instituttet, i samarbejde med Handelshøjskolen i
København, som har assisteret med at arrangere den
vejledende tolkeegnethedsprøve forud for optagelsen
på studiet. Otte studerende følger uddannelsesforløbet,
som i alt vil omfatte 3 semestre på KU samt, dersom
de studerende består optagelsesprøven, 20 ugers
konferencetolkekursus på Handelshøjskolen. Hvis de
studerende efterfølgende består den afsluttende prøve
på sidstnævnte kursus, skulle de være sikret ansættelse
i EF. De 3 semestres undervisning, som ydes af KU, er
dog tilrettelagt således, at de studerende skulle have
mulighed for at gå videre derfra mod en translatøreksamen,
dersom de foretrækker det frem for en karriere
som tolk.
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver i samarbejde med Goteborgs universitet
tidskriftet Scandinavian Studies in Modern
Greek (red.: Bo-Lennart Eklund og Sysse Engberg).
Lars Bærentzen og Ole Smith redigerer serien Documents
on Modern Greek History, og Sysse Engberg er
redaktør for serien Nygræske studier (Melétes jiå ti
smchroni Ellåda). Ole Smith er medlem af redaktionen
forClassica & Mediaevalia.
Rejser:
Ole Smith har været på et 6 mdr.s studieophold i
Athen og Thessaloniki. I kongressen om den græske
politiske udvikling 1936-1944, Athen 25.-29. april deltog
Lars Bærentzen, Basile Bouras og Ole Smith som
foredragsholdere, og Sysse Engberg som chairperson.
Endvidere holdt sidstnævnte foredrag ved seminar afholdt
af Institut for lingvistik, Thessalonikis universitet,
2-5. maj. Lars Nørgaard holdt foredrag ved en
kongres om Theofilos Kairis på øen Andros i september.
Ved Karl-Marx-universitetets konference om det
moderne Grækenland og Kypern i Leipzig, 4-5. december,
deltog Sysse Engberg og Ole Smith som foredragsholdere.
Lars Bærentzen talte ved en konference
afholdt af »British National Committee for the History
of the Second World War« i december. Endvidere
holdt Ole Smith foredrag ved symposiet om den græske
modstandsbevægelse i oktober i Athen.
Det humanistiske fakultet 533
Publikationer:
Bærentzen, L.: I laiki ipostiriksi tu EAM sto telos tis
katochis (EAM's folkelige støtte ved slutningen af
besættelsen). Mnimon Vol. 9, s. 157-73, Athen
1984.
Bærentzen, L.: Europas syge mand. Sfinx 2, s. 89-93,
Århus 1984.
— : Anmeldelse af Nicholas Hammond: Venture into
Greece. With theGuerillas 1943—1944 (1983).Journal
of Modern Greek Studies Vol. 2, No. 2, s.
247-51, Baltimore, USA 1984.
Gravgaard, A.: Den guddommelige kejser og hans palads.
Sfinx 2, s. 48—53, Århus 1984.
— ; How to paint the day ofjudgement. Scandinavian
Studies in Modern Greek 7-8, s. 12, København,
Goteborg 1984.
— : Byen. Sfinx 2, s. 35—41, Århus 1984.
Nørgaard, L.: Antikken som ideologi — lidt om den
klassiske oldtids skæbne i det moderne Grækenland.
Man må studere... Festskrift til G. Torresin,
S. Chr. Hindsholm m.fl, s. 210-23, Århus 1984.
-: Supplerende bemærkninger til forbindelsen mellem
Laskaratos og Roidis. Fra Theodor Flansens arkiv.
Scandinavian Studies in Modern Greek 7—8, s.
79—99, København, Goeborg 1984.
Qvonje, J.I.: Die Komparationstypen in den Balkansprachen.
Balkansko ezikoznanie— Linguistique
Balkanique 27,2, s. 51-61, Sof ija 1984.
— : Der Charakter der morphosyntaktischen Innovationen
im Neugriechischen. Scandinavian Studies in
Modern Greek 7—8, s. 3—25, København, Goteborg
1984.
Smith, O.L.: Fra militærdiktatur til socialisme. Grækenland
1974—1983. København 1984, 330 s.
Smith, O.L.: The First Congress of the Socialist Workers
Party of Greece: Old and New Problems. Scandinavian
Studies in Modern Greek 7—8, s. 107-34,
København, Goteborg 1984.
— : Angsten for historien. Man må studere... Festskrift
til G. Torresin, Søren Chr.Hindsholm, Kirsten H.
Nielsen et al, s. 274—80, Århus 1984.
— : Anmeldelse af Matthias Esche, Die kommunistische
Partei Griechenlands 1941-1949. Journal of
the Hellenic Diaspora Vol. IX, No. 1, s. 60-70, New
York 1984.
— : Anmeldelse af Sotiris Kostopoulos, I amfilegomeni
pendaetia. Andi 253, s. 48-49, Athen 1984.
Smith, O.L.: Anmeldelse afCharles N. Eberline, Studies
in the manuscript tradition of the Ranae of Aristophanes.
Gnomon 1983, s. 673-76, Miinchen
1983.

Det humanistiske fakultet 535
Ikke-europæiske sprog og kulturer
1: Institut for orientalsk Filologi.
Historie:
Institut for orientalsk Filologi er oprettet i juli 1983
ved sammenlægning af 4 oprindelig selvstændige institutter:
centralasiatisk, indisk filologi, iransk filologi
og semitisk filologi. I en overgangsperiode fra 1981 til
1983 indgik de i et løsere samarbejde i form af et centralinstitut.
De oprindelige 4 institutters historie:
Det centralasiatiske Institut er oprettet i 1948. Det
havde oprindelig til huse i Set. Pedersstræde 19, 1. sal
og flyttede i begyndelsen af 1960'erne til Kejsergade 2,
1. sal og derfra til 2. sal.
Institut for indisk Filologi er oprettet i 1960 med
lokaler i Kejsergade 2, stuen. I 1968 flyttede instituttet
til 3. sal.
Institut for iransk Filologi blev oprettet i 1961, baseret
på Arthur Christensens bibliotek. Det fik lokaler
i Kejsergade 2, stuen.
Institut for semitisk Filologi blev oprettet i 1968 og
fik samtidig lokaler i Kejsergade 2, 2. sal.
Selv om disse institutters historie er forholdsvis
kort, må det bemærkes at fagene har en meget lang
historie ved Københavns Universitet. Semitisk filologi
har haft en lærestol siden 1557, indisk siden 1844, iransk
siden 1919 og centralasiatisk siden 1946.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Professorer: J. P. Asmussen, F. Løkkegaard.
Lektorer: I. Fiser, K. Thomsen Hansen, I. Raphael
Meyer, S. M. Søndergaard, F. Vahman, J. Winther.
Adjunkt: K. Eksell.
Kandidatstipendiat: E. Wulff.
Eksterne lektorer: B. Hjerrild Carlsen, B. Melchior, B.
Salomonsen. F. Thiesen.
Undervisningsassistenter: H. Friis, M. Gritzman, S.
Heimann, C. Hersaa, K. Lieberkind, F. Thiesen.
TAP: Antal årsværk: 1.
F. Hay-Schmidt, E. K. Keck.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets fire afdelinger dækker tilsammen et geografisk
område, der omfatter Nordafrika, Mellemøsten,
det indiske subkontinent samt de centralasiatiske
områder beboet af tyrkiske og iranske folkeslag.
I idsmæssigt spænder forskningsområdet over mere
end et par årtusinder fra oldtiden til vore dage (idet
dog studierne af oldtidskulturerne i Mesopotamien og
Egypten hører hjemme i Carsten Niebuhr-instituttet).
Der forskes i disse områders sprog, litteratur, religion,
filosofi og historie. Hovedvægten ligger på det filologiske
arbejde med de primære tekstkilder.
1. Centralasiatisk afdeling.
2.1. Der er arbejdet med udgivelse af kilder til belysning
af den manjuriske sjamanistiske religion: a) Den
kejserlige ritualbog, 1747. b) Diverse håndskrifter indeholdende
enkelte klaners private liturgiske bønnetekster
til oflerceremonierne. Udgivelse af den blandt
manjurerne så populære fortælling, Nisan Saman.
Lærebog i manjurisk. (Udvalg af moderne (sibe) tekster
med grammatik og ordliste).
2.2. Bearbejdelse af indsamlet manjurisk dialektmateriale.
(1. R. Meyer).
2. Indologisk afdeling.
2.1. Fortsat arbejde med udgivelse af Pali Tipitakam
Concordance. Det er en konkordans til den buddhistiske
kanoniske litteratur, som den er overleveret på Pali;
den færdige konkordans vil tjene ikke blot orientalister
men også befolkningen i de lande, hvor denne
buddhistiske retning er levende religion i dag, Sri Lanka,
Burma, Thailand, Laos og Campuchea. (1. Fiser).
2.2. Inden for indologi barder i november 1984 fundet
et forsvar for doktorgraden sted, nemlig af »The Modi
Documents from Tanjore in Danish Collections«.
3. Iransk afdeling.
3.1. Fortsat arbejde med projektet Tekstkritiske udgaver
og leksikografiske undersøgelser af jødisk-persiske
manuskripter der i 1984 især har koncentreret sig om
ordforrådet i jødisk-persiske bibeloversættelser, der
har stor sproghistorisk og fortolkningshistorisk betydning.
3.2. Herudover udarbejdelse af artikler til Encyclopaedia
Iranica (J. P. Asmussen).
3.3. Forskning i den middelpersiske tekst Ardåy Wiråz
Nåmag, som handler om livet efter døden i den gamle
iranske religion, zoroastrismen. Forskningen førte til
en sammenligning mellem opfattelsen af himmel og
helvede i zoroastrismen og islam. (F. Vahman).
4. Semitisk afdeling.
4.1. Fortsatte studier over spansk-arabisk kultur og
sprog, særlig med henblik på digtningens forhold til
statsmagt og samfundsstruktur. Der har været forsket
i Ibn Quzmån og Ibn Sa'id, og der tilsigtes en opgørelse
over brydningerne mellem islam og kristendom og
18 Årbog 1984
536 Universitetes årbog 1984
den gensidige indflydelse i tidsrummet omkring årtusindskiftet.
(F. Løkkegård).
4.2. Fortsat arbejde med en komparativ analyse af
billedsproget hos de to arabiske digtere al-Sanawbari
og Ibn Khafadja. Projektets formål er at undersøge
spansk-arabisk poesis afhængighed af eller forsøg på
frigørelse fra den arabiske poesikonventions krav om
det enkelte vers's afrundede fuldkommenhed.
Undersøgelsen sker på grundlag af en sammenlignende
analyse af den seklmdære virkelighed, der
kommer til udtryk gennem det begrebsmæssige indhold
i simile, metafor og metonymi hos en østarabisk
(Syrien) og en vestarabisk (Spanien) digter. (E.
Wulff).
4.3. Fortsat arbejde med en strukturanalyse af den
moderne egyptiske forfatter Nagib Mahfuz'romaner,
især den såkaldte trilogi (K. Eksell).
4.4. Fortsat forskning over palæstinensisk litteratur
på Vestbredden.
4.5. Fortsat arbejde med hebraisk-dansk ordbog
(sammen med FI. Friis).
4.6. Udarbejdelse af en samling jødiske folkeeventyr
og legender fra Aggadah, Midrash, kilder fra middelalderen
og anonyme kilder. Dette arbejde ventes afsluttet
i 1985. (J. Winther).
Anden virksomhed:
Instituttets medarbejdere har på forskellig vis deltaget
i formidlende arbejde, service over for museer og private
(tydning af inskriptioner o.l.). Endvidere har
Handelshøjskolens nyoprettede tolkekursus og Danmarks
Radios indvandrerradio benyttet sig af instituttets
ekspertise.
Publikationer:
Asmussen, J.P.: "Frau Welt". Fine orientalisch-europåische
Beziehung. Acta Iranica 23, Jacques Duchesne—
Guillemin og Pierre Lecoq, s. 35—39, Leiden
1984.
— : Aeshma, "wrath" in Younger Avestan (s.
479a-480b), Afrahat, Ya'qub Afrahat (s.
570a-570b), Afrid (s. 579a-579b), Aknuk, Eno ch,
in Manichean texts (s. 727a-728b). Encyclopædia
Iranica Vol. I, Ehsan Yarshater, Columbia University,
New York, s. 479-728, London 1984.
— : Zarathustrismen (s. 74-97), Manikæismen og
mandæismen (s. 331-44). GADS religionshistoriske
tekster, Bendt Aister og Christian Lindtner, s.
74—344, København 1984.
Carlsen, B.H.: Amos in Judeo-Persian. Acta Iranica
Orientalia J. Duchesne-guillemin emerito, s.
74—112, Brill, Leiden 1984.
- : The CAKAR marriage contract and the CAKAR
children's status in MATIYAN i HAZARDATISTAN
and Rivayat i Emet i Asavahistan. Middle
Iranian studies, Orientalia lovanensia analecta 16
s. 103-14, Leuven 1984.
- : Who is the Baysaspan Daugther? Middle Iranian
studies, Orientalia lovanensia analecta 16 s.
1 15—21, Leuven 1984.
- : En sammenhæng mellem sasanidisk og shi'itisk familieret.
Islam: Familie og samfund 1, s. 57-63,
København 1984.
Fiser, L; Yajnavalkya in the sruti tradition ofthe Veda.
Acta Orientalia XLV, s. 55—87, København
1984.
Søndergaard, S.M.: Islam. GADS religionshistoriske
tekster, Bendt Aister og Chr. Lindtner, s. 396-435,
København 1984.
Winther, J.; Palæstinesisk identitet i Arabisk litteratur
i Israel. Israel 3, s. 38-42, København 1984.
Svend M. Søndergaard
2: Østasiatisk Institut
Historie:
Oprettet 1960 med lokaler i Niels Hemmingsensgade
23, stuen. I 1962 flyttedes til Gråbrødretorv 6, 1. sal og
i 1968 flyttedes til de nuværende lokaler i Kejsergade
2, 3. sal. Senere skete udvidelser med lokaler i Gråbrødretorv
6, stuen, 1. og 2. sal, og St. Kannikestræde
11, stuen og kælder.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8'/s.
Professorer: S. Egerod og O. Lidin.
Lektorer: B. Arendrup, V. Brun, S. Heilesen, M. Laderriére,
L. Littrup, R. Tung.
Kandidatstipendiat: FI. H. Sørensen.
Eksterne lektorer: Y. Nagashima, H. D. Shin.
Undervisningsassistenter: F Faber, N. Hansen, L R.
Holst, J. M. Lauridsen, T. Losang, S. Schierbeck, P.
K. Sørensen.
Fondslønnede stipendiater og videnskabelige medarbejdere
på arbejdstilbud o.l.: Antal årsværk: 2/i.
5 personer.
TAP: Antal årsværk: 1,8.
M. Klem, K. Landorph.
Forskningsvirksomhed:
Forskningsvirksomheden ved Østasiatisk Institut
Det humanistiske fakultet 537
spænder vidt; i geografisk henseende fra det burmansk-
tibetanske sprogområde i vest til det malayopolynesiske
i syd og øst til de japanske, kinesiske og
koreanske mod nord og nordøst; med hensyn til emner
både sproglige, kulturelle, samfundsmæssige og historiske;
og i historisk henseende fra ældste tid og op til
vor tid.
1. Kinesisk afdeling.
1.1. Arbejdet med en grammatisk analyse af radésproget
fra Vietnam og en beskrivelse af malabi-sproget
i Nordthailand er fortsat (Egerod).
1.2. Arbejdet med moderne kinesisk litteratur, særlig
Lao She og hans værker er fortsat (Tung), og der er
udarbejdet en kommenteret bibliografi over moderne
kinesisk litteratur i oversættelse, fortrinsvis til skandinaviske
sprog (Tung og Arendrup).
1.3. Studier i moderne og ældre kinesisk grammatik og
litteratur, og i moderne kinesiske samfundsforhold er
bl.a. udmøntet i et studie af stilistiske og grammatiske
virkemidler i en populær kinesisk middelalderroman
(Arendrup).
1.4. Undersøgelser af moderne kinesisk verdenshistorieskrivning
er fortsat og er suppleret med en behandling
af forskningsproblemer for kinesisk historie i
Skandinavien (Littrup).
1.5. En analyse af fraktionsdannelsens betydning for
udformningen af den økonomiske politik i Folkerepublikken
Kina er påbegyndt (Brødsgaard), og der er
arbejdet videre med den legalistiske tekst Shang Jun Shu
med henblik på at opstille kritierier for en vurdering af
tekstens autencitet (Lauridsen).
1.6. Studiet af kinesisk kvindepolitik er fortsat med
særligt henblik på diskrimination fra fødsel og gennem
uddannelses- og arbejdslivet (Sindbjerg), og arbejdet
med en undersøgelse af danske sinologers anvendelsesmuligheder
i det danske samfund er fortsat
(Thelle).
2. Japansk afdeling.
2.1. Der arbejdes fortsat med et grundlæggende sociopolitisk
studie af 1720'ernes Japan i sammenhæng
med en redegørelse for keizaigaku (nationaløkonomiskolen,
hvortil vigtige tekster af Ogyu Sorai og Dazai
Shundai er oversat.
2.2. Desuden forskes i japanske religioner og et manuskript
er færdiggjort til Meiji-tidens historie (Lidin).
2.3. Arbejdet er fortsat på en bibliografi af onnagataskuespilleren
Yoshisawa Ayame og en beskrivelse af
hans samtid (Laderriére).
2.4. Et filologisk og kulturhistorisk studium af japanernes
møde med Danmark indtil 1873 er fortsat i
samarbejde med forskningsinstitutter i Japan, og en
undersøgelse af Mori Ogais oversættelser af skandinavisk
litteratur til japansk er begyndt (Nagashima).
2.5. Arbejdet med en beskrivelse af Shizunai dialekten
af Ainu-sproget er afsluttet (Refsing).
3. A/delingen for kinesisk kunst og kultur.
3.1. Studiet af Kangxi-kejserens sydlige rejse i 1689 og
de malerier, der skildrer den, er fortsat, ligesom der
fortsat arbejdes med oversættelse af Buddhistiske tekster
til livsanskuelse og religion (Heilesen).
4. Thai afdeling.
4.1. Afhandlingen om traditionel medicin i Nordthailand
er i publiceringsfasen.
4.2. Der arbejdes med teorier om tonernes udvikling i
Thai med udgangspunkt i tonerim i klassisk poesi, og
studiet af økonomisk vækst og politiske og sociale forhold
i ASEAN-landene er fortsat (Brun).
5. Koreansk afdeling.
5.1. Der arbejdes på en omfattende og dybtgående behandling
af den koreanske Son Buddhismes historie
og doktriner i perioden 800-1000 på basis af inskriptioner
og kinesiske Chan (Son) samlinger (Sørensen) (i
samarbejde med afdelingen for kinesisk kunst og
kultur).
6. Tibetansk afdeling.
Der har i årets løb ikke været forskere knyttet til afdelingen.
7. Vietnamesisk afdeling.
Der er for tiden ingen forskere knyttet til afdelingen.
Servicevirksomhed:
Japansk Informationscenter er fortsat i samarbejde
med den japanske ambassade i Danmark. Centret ledes
af O. Lidin og den daglige ledelse er forestået af Y.
Nagashima.
Servicevirksomhed vedrørende det øvrige Østasien
er koordineret, og arbejdet med omlægning af det kinesiske
bibliotek til pinyintransskription og revision af
samlingen er fortsat (Lauridsen, Sindbjerg og Thelle).
538 Universitetes årbog 1984
Redaktionsvirksomhed:
S. Egerod er redaktør af Acta Orientalia (København)
og medredaktør af Acta Linguistica Hafniensis.
O. Lidin er i redaktionskomiteen for The Journal of
Intercultural Studies (Osaka, Japan).
B. Arendrup er medredaktør ved udgivelsen afforelæsningerne
på Sandbjergsymposiet.
M. Laderriére har været redaktør af »Dånes in Japan
1868 to 1940«.
Andet:
Inden for universitetet har instituttets medarbejdere
deltaget ved oprettelsen af center for Øst- og Sydøstasien.
K. E. Brødsgaard opholdt sig i perioden april-juni
ved forskellige universiteter i USA for at indsamle materiale.
Han holdt forelæsninger ved Stanford University,
University of California, Berkeley, og ved University
of Binghamton at New York.
Kongresdeltagelse:
S. Egerod deltog i »17th International Conference on
Sino-Tibetan Languages and Linguistics« (september).
V. Brun deltog i »International Conference on
Thai Studies«, Bangkok (august).
L. Littrup deltog i »29. nordiske historikermøde«.
Publikationer:
Arendrup, B.: Grammar, Meaning, and Communicative
Situation in Modern Chinese. Acta Orientalia
44, s. 73—94, Einar Munksgaard, København
1983.
— : Kinas viden om udlandet. De tre Kinaer, Flemming
Adstofte (red.), s. 6-23, København 1984.
— : Time, completion, and change in modern Chines.
Le and Time Adverbs. Acta Orientalia 45, s.
123—51, København 1984.
Brun, V.: Dansk forskning om Thailand. Thailandnyt
17, s. 23—26, København 1984.
— : Indtryk fra et Bangkok ophold. Thailand—nyt 18, s.
12—19, København 1984.
Brødsgaard, K.E.; Macao, Hong Kong og Kinas særlige
økonomiske zoner. De tre Kinaer, Flemming
Adstofte (red.) or Undervisningsministeriet, s.
96—103, København 1984.
— : Den nyeste politiske—økonomiske udvikling i Kina.
De tre Kinaer, Flemming Adstofte (red.) or Undervisningsministeriet,
s. 24-^5, København 1984.
-: Forårsrengøring. Danmark-Kina 81 (marts 1984),
s. 5—6, Venskabsforbundet Danmark-Kina 1984.
Egerod, S.: Sydøstasien og den kinesiske immigration.
De tre Kinaer, Flemming Adstofte (red.) A.E.
Grønvald, S.B. Heilesen, K.R. Lauridsen, L. Littrup,
R. Tung, T. Vosbein, s. 130-36, København
1984.
- : Verbal and sentential marking in Indo-European
and East Asian Languages. Computational Analyses
of Asian & African Languages 22 (Marts 1984),
s. 71-82, Tokyo 1984.
Heilesen, S.B.: Billedkunsten i det moderne Kina.
Kulturpolitik i praksis. De tre Kinaer, Flemming
Adstofte (red.) for Undervisningsministeriet, s.
74—85, København 1984.
Heilesen, S.B.: Dånes on Japanese Culture. Dånes in
Japan 1868—1940, Mette Laderriere(red.), s.
69-106, København 1984.
Hemmel, V, Sindbjerg, R; Women in rural China.
Policy towards women before and after the Cultural
Revolution. London 1984, 155 s.
Laderriere, M.: Aspects of early Danish-Japanese
contact. Dånes in Japan 1868—1940, Mette Landerriere
(red.) Mette Laderriere editor (af hele bogen,
s. 107—42, København 1984.
Laderriére, M.: Yoshizawa Ayame (1673—1729) and
the art of female impersonation in Genrokujapan.
Europe interprets Japan, Gordon Daniels, s.
233—38, Tenterden, Kent, England 1984.
Lidin, O.G.: Japani. Otavan suuri maailmanhistoria,
Idaån suurvallat., Olof G. Lidin, Goran Malmquist,
s. 63, Helsinkj 1984.
- : Japanese-Danish Ofiical Relation. Dånes injapan
1868-1940, Mette Laderriere (red.), s. 58, København
1984.
—: Ogyu Sorai's place in Edo intellectual thought. Edo
Culture and its Modern Legacy. Separate volume
of Modern Asian Studies, Vol.18, Part 4, October
1984, W.G. Beasley and others, s. 14, Cambridge
1984.
- : Østasien; 1. Konfucianisme, 2. Shintoisme. GADS
religionshistoriske tekster, Bendt Aister og Chr.
Lindtner, s. 15, København 1984.
- : Abw Kobd's Mikkai (Secret Rendezvous), A Discussion.
Man and Society injapan Today, Mikolaj
Melanowicz, s. 10, Warsaw 1984.
-: Japansk idéhistoria - en overblick. Japan Levande
Tradition, Etnografiska Museet, Stockholm., s. 14,
Stockholm 1984.
- : 'No' og Taoisme. Dansk-Japansk Venskabsforenings
blad 16, s. 4, Århus 1984.
Littrup, L.: Kinas oversøiske territorier. De tre Kinaer,
Flemming Adstofte (red.), s. 104—17, København
1984.
Nagashima, Y.: "Ichigenbyosha-ron" to "Kankakuron"
(Theory of monistic description and Theory of
distance). Kokubungaku Kaishaku to Kansho Vol.
49, nr. 12, s. 89-98, Tokyo 1984.
-: The 1925 Hans Christian Andersen Festival. Dånes
in Japan 1868-1940, Mette Laderriere (red.), s.
143—69, København 1984.
Det humanistiske fakultet 539
— : Japan - et land med en hybrid kultur. 1984, 11 s.
Nørlund, I., Wad, R, Brun, V.: Industrialization and
the Labour Process in Southeast Asia. Københavns
Universitet 1984, 449 s.
Wad, P, Brun, V.: Økonomisk vækst, politisk undertrykkelse
og sociale behov i Asean—landene. Miraklet
i Asean: Fup eller fakta?, Bjørn Førde(red.), s.
86-101, København 1984.
Leif Littrup
3: Carsten Niebuhr Instituttet
Historie:
Carsten Niebuhr Instituttet for nærorientalske oldtidskulturer
oprettedes den 1.9.1982 ved en sammenlægning
af ægyptologisk institut, assyriologisk institut
og faget nærorientalsk arkæologi (tidligere en del af
institut for klassisk og nærorientalsk arkæologi). Denne
sammenlægning begrundedes i ønsket om at udvikle
samarbejdet mellem fag der fra forskellige udgangspunkter
arbejder med kildemateriale fra et fælles område:
oldtidskulturerne i den nære orient. Ægyptologi
og assyriologi har begge eksisteret ved Københavns
Universitet i mere end 50 år. Fagene fik eksamensordninger
i 1926. Assyriologisk laboratorium havde oprindeligt
til huse i St. Peder Stræde 19. Ægyptologisk
laboratorium havde i en årrække lokaler i kælderen
under universitetets hovedbygning på Frue Plads.
Begge disse institutter flyttedes til Kejsergade 2 i 1959
som et led i samlingen af universitetets orientalistiske
institutter i et enkelt hus. Faget nærorientalsk arkæologi
oprettedes med selvstændig eksamensordning i
1968 ved institut for klassisk og nærorientalsk arkæologi
og havde følgelig til huse på Vandkunsten 5 inden
overflytningen til Carsten Niebuhr Instituttet i september
1982.
Instituttet er derfor i sin struktur en tværfaglig konstruktion
og dækker flere forskningsområder.
Ægyptologisk afdeling varetager udforskningen af
det førislamiske Ægyptens sprog og kultur med hovedvægt
på den førkristne tid. Nærorientalsk arkæologisk
afdeling beskæftiger sig med arkæologien i hele det
nærorientalske område fra forhistorisk tid til senantikken.
Assyriologisk afdeling varetager udforskningen
af Mesopotamiens, Levantens og Anatoliens historie
og kultur i den førhellenistiske oldtid og af det
sumeriske og det akkadiske sprog. Afrikansk afdeling
beskæftiger sig med forskning i berbersprog og nordvestafrikansk
kultur, lejlighedsvis også arabisk folkemål
(Kairo-dialekt, marokkansk arabisk); hovedvægten
ligger på tuaregisk (berbersprog i Niger og Mali
m.v.).
Stab:
F/P; Antal årsværk: 10,17.
Professor: Jørgen Læssøe.
Lektorer: Paul John Frandsen, Mogens Trolle Larsen,
Ebba Kerrn Lillesø, Evelyn Oldenburg, Karl-G.
Prasse, Aage Westenholz og Eva Richter Ærøe.
Kandidatstipendiater: Katarzyna Grosz, Allan Philips,
Ingolf Thuesen.
Seniorstipendiat: Marie-Louise Thomsen.
Eksterne Lektorer: Michal Artzy, Torben Holm Rasmussen.
Undervisningsassistenter: Ditlev Mahler, Søren
Dietz.
Fondslønnede og langtidsledige: Antal årsværk: 0,95.
TAP: Antal årsværk: 1,75.
Suzanne Pelch, Lis Skærbo, Anne Zeeberg.
Forskningsvirksomhed:
I. Afrikansk afdeling.
1.1. Revision og klargøring til udgivelse af tekstsamlinger på
tuaregisk.
Materialet tilsendes løbende fra meddelere i Niger
og Mali, hvorefter det revideres og oversættes til
fransk i København og udgives med støtte fra Statens
humanistiske Forskningsråd m.fl. Det består mest af
overleverede digte og folkeeventyr. Nærmest foran udgivelse
står en samling på Ayr-dialekt, tilsendt af
Ghabdouane Mohamed (Niger) (Karl-G. Prasse).
1.2. Revision af Ghoubeld Alojaly: Lexique touareg-francais.
Denne tuaregiske ordbog over dialekterne i Niger er
udgivet med støtte af Forskningsrådet i 1981. Den revideres
løbende pr. korrespondance og ved sammenligning
med nye tekstsamlinger og påtænkes genudgivet i
revideret udgave ca. 1985-86 (Karl-G. Prasse).
1.3. Adghagh-dialekteme (tuaregisk).
I samarbejde med Ekhya åg-Sidiyån (Mali), der har
opholdt sig på Carsten Niebuhr Instituttet i 3 mdr. i
efteråret 1984, med støtte fra Forskningsrådet, er etableret
transskription og oversættelse af nogle folkeeventyr
og en samling traditionelle gåder, samt gennemført
en fortsat analyse af dialektens fonologi,
navnlig hvad angår adskillelsen af de 2 korte mellemtungevokaler
å og -a.
Basismaterialet stammer fra en indsamlingsrejse financieret
af Forskningsrådet, som Ekhya har foretaget
i 1983-84 i Adghagh-området med imponerende
udbytte. Materialet er nu deponeret på Carsten
Niebuhr Instituttet til videre bearbejdelse (Karl-G.
Prasse).
1.4. Tuaregisk-tysk og tysk-tuaregisk ordbog (flerdialektal).
En »etnografisk« ordbog udarbejdet af Dr. Hans Rit540
Universitetes årbog 1984
ter, Miinchen, hvortil Karl-G. Prasse reviderer transskriptionen
og udarbejder tuaregiske bøjningstavler
og grammatisk indledning (Karl-G. Prasse).
2. Assyriologisk afdeling.
2.1. The S hems har a Archives.
Kileskrifttekster udgravet i iraqisk Kurdistan i 1957
og 1958, dels af en dansk, dels af en iraqisk arkæologisk
ekspedition. Teksterne stammer fra det 18. årh.
f.Kr. og består af breve og administrative tekster udvekslet
mellem den assyriske centraladministration og
hurritiske lokalfyrster i Zagros-provinserne. Der arbejdes
med en tekstudgave, med oversættelse og kommentar
(Jørgen Læssøe).
2.2. Hama-tekster.
Tekstudgave af middelbabylonske og tidligassyriske
tekster der blev fundet ved Carlsbergfondets udgravninger
i 1931 -1938 i Hama i Syrien (Jørgen Læssøe).
2.3. Tekster fra Nip pur.
Teksterne stammer fra de amerikanske udgravninger
af Nippur i 1889-1900. De kan dateres til det 3. årtusind
f.Kr. og vedrører lokale administrative forhold
samt bygningen af Enlil's tempel, den centrale helligdom
for hele Babylonien. To bind tekstudgaver er
udkommet og næste bind er ved at være afsluttet.
Gennem studiet af upublicerede dagbøger m.v. fra
udgravningerne arbejdes der også på at klargøre teksternes
arkæologiske baggrund (Aage Westenholz).
2.4. Udgivelse af de oldassyriske breve.
Dette projekt, der har været under forberedelse siden
1968, har foreløbig resulteret i opbygningen af et næsten
komplet kartotekssystem over samtlige oldassyriske
tekster, omfattende op imod 100.000 kort. Behandlingen
i form af oversættelser til engelsk og udfærdigelse
af kommentarer er påbegyndt. Arbejdet foregår
i samarbejde med professor K. R. Veenhof, Leiden
(Mogens Trolle Larsen).
2.5. Tekster fra Nuzi.
Nuzi Publication Project går ud på at offentliggøre
samtlige de kileskrifttavler fra Nuzi der nu befinder sig
ved Harvard Semitic Museum. I projektet deltager
forskere fra en række lande. Der arbejdes også med at
udgive Nuzi-tekster som i dag tilhører The Oriental
Institute of the University of Chicago (Katarzyna
Grosz).
2.6. Gilgamesh.
Der arbejdes med en oversættelse af det babylonske
Gilgamesh-epos til dansk (Aage Westenholz, i samarbejde
med Ulla Koch).
2.7. Skriftlighed og mundtlighed i Mesopotamien.
Dette projekt finder sted i samarbejde med medlemmer
af Center for Sammenlignende Kulturforskning
og implicerer et studium af den mesopotamiske teksttradition
i bredeste forstand med henblik på en kortlægning
og analyse af det meget omfattende materiale
(Mogens Trolle Larsen).
2.8. Magiske ritualer i Mesopotamien.
En undersøgelse af magiske ritualer fra Mesopotamien.
Det omfattende materiale er blevet inddelt i emnegrupper
og i årets løb er der afsluttet en analyse af
ritualer der har forbindelse med sort magi.
Der arbejdes desuden med en afhandling som behandler
ritualernes forløb og de enkelte rituelle elementers
betydning i en bredere religiøs sammenhæng.
Afhandlingen omfatter også en undersøgelse af
ritualernes sociale kontekst, baggrunden for besværgelsespræstens
position og virksomhed, samt en redegørelse
for ritualernes historie (Marie-Louise Thomsen).
2.9. Kvinder i Nuzi.
Kandidatstipendie-projekt vedrørende kvindens stilling
i Nuzi, et hurritisk-akkadisk samfund fra midten
af det 2. årtusinde f.Kr. (Katarzyna Grosz).
2.10. Et familiearkiv. '
Der forberedes en bog med titlen »The Archive of the
Family ofWullu from Al ilani«. På grundlag af studiet
af 109 dokumenter, der repræsenterer en bestemt families
arkiver gennem en periode, der dækkes af 4 generationer,
forberedes en analyse af en families sociale
og økonomiske aktiviteter, slægtskabssystemet og dettes
sammenhæng med ejendomsforhold til jord, arv,
adoption, ægteskab o.s.v. (Katarzyna Grosz).
3. Narorientalsk afdeling.
3.1. Tall Sukas.
Fra udgravningerne på byhøjen Tall Sukas behandles
arkitekturrester, keramik og andre småfund fra perioderne
chalkolitikum og tidlig bronzealder, og det forsøges
at sætte disse fund i relation til fund fra andre
udgravninger i området (Evelyn Oldenburg).
3.2. Ubaid-keramik i det 5. årtusinde f.Kr.
Projektet omfatter en systematisk analyse af Ubaidkeramik
fra Hama og Amuq-sletten i Syrien, dvs. perifere
forekomster af Ubaid-traditionen, hvis kærneområde
ligger i Mesopotamien. Gennem studier afdiffusionsmekanismer
bag de keramiske traditionsspredninger,
er det håbet at nå til en mere nuanceret beskrivelse
af de samfundsmæssige strukturer, som danner
baggrund for den tidlige by- og statsdannelse i Den
Nære Orient (Ingolf Thuesen).
Det humanistiske fakultet 541
3.3. Tell Akko udgravningerne.
Den 10. udgravningssæson ved Tell Akko under ledelse
af professor Moshe Dothan og Michal Artzy med
deltagelse af en gruppe danske studerende og lektor
Aage Westenholz. Årets udgravning var koncentreret
omkring problemet hvorledes befæstningsanlægget er
blevet bygget. Problemet blev ikke endeligt løst, hvad
der bl.a. skyldtes at voldanlægget viste sig at være betydeligt
større end antaget. I område H, hvor danskerne
gravede, er voldenes bredde mindst 35 m! (Michal
Artzy).
4. Ægyptologisk afdeling.
4.1. Papyrus-samlingen.
Instituttet er i besiddelse af en stor samling af hieroglyfiske,
hieratiske, demotiske, koptiske og græske papyri
af hvilke kun meget fa er offentliggjorte. Nuværende
og tidligere ansatte ved instituttet samt forskere
fra andre lande arbejder på at offentliggøre teksterne.
En særbevilling fra Det humanistiske Fakultet har i
1984 gjort det muligt at gennemføre en restaurering af
et stort antal papyri, og i sammenhæng hermed er der
påbegyndt udarbejdelsen af et katalog over samlingen
(Eva Richter Ærøe).
4.2. Besøgendes graffiti fra Det Nye Rige.
Projektet, der nærmer sig sin afslutning, omfatter en
kommenteret fremlæggelse samt en tekstmæssig og historisk
analyse af den specielle kategori af Nye Rige
graffiti benævnt »Besøgendes indskrifter«. Som led i
en fortsat behandling er der blevet arbejdet med de
tekstmæssige og historiske problemstillinger. Der er
endvidere blevet udarbejdet en palæografi over det
daterede materiale (Allan K. Philips).
4.3. Collezione Borgia.
Der arbejdes på at afslutte udgivelsen af de ægyptiske
monumenter i Borgia samlingen i Napoli (Ebba
Kerrn Lillesø).
4.4. Nektanebos II.
Manuskriptet til en raisonnerende katalog og en afhandling
om Nektanebos II, den sidste indfødte ægyptiske
farao, er blevet afsluttet (Torben Holm Rasmussen).
4.5. Kollaboration.
En undersøgelse af samspillet mellem ægyptere og udlændinge
i det 1. årtusinde. 1 1984 har der særligt været
arbejdet med forholdene under de persiske dynastier
(Torben Holm Rasmussen).
4.6. Tabu-forestillinger.
Projektet går ud på at undersøge hvad ægypterne mener
når de hæfter betegnelsen bwt på personer, genstande,
handlinger m.v. Sideløbende med en fortsat
bearbejdelse af det omfattende kildemateriale er der
foretaget en sproglig analyse af ordet bwt, ligesom arbejdet
med en indholdsbestemmelse af begrebet er påbegyndt
(Pauljohn Frandsen).
4.7. Ebla.
Der er skrevet en artikel om Ebla/Tell Mardikh, en
nordsyrisk bystat der er ved at blive udgravet, og om
de ægyptiske monumenter fra ca. 2300-1600 f.Kr. man
har fundet i den (Paul John Frandsen).
Udgivervirksomhed:
I instituttets skriftrække »Mesopotamia« er det 10.
bind udgivet i 1984. Det drejer sig om en sumerisk
grammatik forfattet af Marie-Louise Thomsen. Der er
den første sumeriske grammatik siden 1923. Derudover
har instituttet udgivet et festskrift til sig selv med
titlen »Mellem Nilen og Tigris«.
Rejser:
Katarzyna Grosz har i maj/juni været på 1 måneds
forskningsrejse i USA og Ingolf Thuesen har været på
studieophold ved Oriental Institute, University of
Chicago, fra januar indtil 1.10.1984.
Gæsteforelæsninger:
Paul John Frandsen har i april måned givet 3 gæsteforelæsninger
ved Uppsala Universitet.
John Læssøe har i maj måned givet 3 gæsteforelæsninger
ved Harvard Universitet.
Mogens Trolle Larsen har i oktober gæsteforelæst
på University College, London.
Aage Westenholz har i marts gæsteforelæst på Institut
fur Orientalistik, Wien.
Redaktionsvirksomhed:
Mogens Trolle Larsen er medlem af redaktionskomiteen
for tidsskriftet »History and Anthropology«, der
udgives i Paris og New York.
Publikationer:
Aister, B.: Syndfloden — digt eller virkelighed? Sfinx 7,
s. 6—11, Århus 1984.
— : Sumerisk religion. Babylonsk-assyrisk religion.
Hettitisk religion. GADS religionshistoriske tekster,
Bendt Aister og Chr. Lindtner (red.) ), s. 9-42,
København 1984.
— ; Fra sivbåd til søfart. Mesopotamiske både og skibe.
Mellem Nilen og Tigris, Paul John Frandsen og
Jørgen Læssøe (red.), s. 13—28, København 1984.
— ; Fra skolens barndom. Sfinx 4, s. 134—37, Århus
1984.
542 Universitetes årbog 1984
Artzy, M.: "Havfolkene " og deres skibe. København
1984, 29-41 s.
— : Unusual late Bronze Age Ship.Representations
from Tel Akko. The Mariner's Mirror No. 1, Vol.
70, s. 59—64, London 1984.
Frandsen, P.J., Læssøe, J.: Mellem Nilen og Tigris.
Festskrift for Carsten Niebuhr Institut tet. København
1984, 167 s.
- : Vi sulter. Mellem Nilen og Tigris. Festskrift for
Carsten Niebuhr Instituttet, Paul John Frandsen
og Jørgen Læssøe, s. 41-51, København 1984.
- : Tabu på ægyptisk. Chaos, Dansk tidsskrift for religionshistoriske
studier 3, s. 117, København 1984.
Grosz, K.: A new fragment from the archive of the
Akkuja family. Studies on the Civilization and Culture
of Nuzi and the Hurrians Vol. 2, s. 2, Winona
Lake, USA 1984.
- : Sankerib - en assyrisk hersker. Mellem Nilen og
Tigris. Festskrift for Carsten Niebuhr instituttet.,
Paul John Frandsen og Jørgen Læssøe (red.), s.
53—62, København 1984.
- : On Some Aspects of the Adoption of Women at
Nuzi. Studies on the Civilization and Culture of
Nuzi and the Hurrians Vol. 2, s. 23, Winona Lake,
USA 1984.
Larsen, M.T, Finkel, L.L: Texts and fragments. Journal
ofCuneiform Studies 35, s. 179-81, Philadelphia
1984.
— ; Skriften som historiens motor? Skrift og Samfund
Temarapport nr. 1, s. 5-23, Københavns Universitet
1984.
— : Den fattige mand fra Nippur; et assyrisk eventyr.
Mellem Nilen og Tigris. Festskrift for Carsten
Niebuhr Instituttet, Poul John Frandsen ogjørgen
Læssøe (red.), s. 71-76, København 1984.
Læssøe, J.: Carsten Niebuhr, 1733—1815. Mellem Nilen
og Tigris. Festskrift for Carsten Niebuhr Instituttet,
Paul John Frandsen ogjørgen Læssøe (red.),
s. 8-11, København 1984.
—: Et notat om kunstig vanding i den gamle og den nye
Orient. Mellem Nilen og Tigris. Festskrift for Carsten
Niebuhr Instituttet., Paul John Frandsen og
Jørgen Læssøe (red.), s. 77-82, København 1984.
Møller, E.: Dyrenes fest. Dyredage, s. 100, København
1984.
— : Reliefstenkar fra Mesopotamien. Mellem Nilen og
Tigris.Festskrift for Carsten Niebuhrlnstituttet,
Pauljohn Frandsen ogjørgen Læssøe (red.), s. 167,
København 1984.
Oldenburg, E.: At lukke en pyramide Sfinx 3, s.
109-13, Århus 1984.
Philips, A.K.: Pyramiden ved Meidum. Mellem Nilen
og Tigris. Festskrift for Carsten Niebuhr Instituttet,
Paul John Frandsen ogjørgen Læssøe (red.), s.
109-19, København 1984.
Thomsen, M.: Dragens Øje - en mesopotamisk besværgelse
mod onde øjne. Mellem Nilen og Tigris.
Festskrift for Carsten Niebuhr instituttet., Paul
John Frandsen ogjørgen Læssøe (red.) læssøe., s.
127-32, København 1984.
— : The Sumerian Language. An Introduction to Its
History and Grammatical Structure. København
1984, 363 s.
Ærøe, E.R.; Sisenetund Phips II. Lexikonder Agyptologie,
Wolfgang Heick und Wolfhart Westendorf, s.
957, Wiesbaden 1984.
Paul John Frandsen
4: Institut for Eskimologi
Historie:
Efter at der i 1920 var blevet oprettet en lærestol i
»Grønlandsk (eskimoisk) sprog og kultur« blev der
opstillet et meget lille udvalg af litteratur, som var relevant
for faget, på Universitetets filologiske læsesal.
Undervisningen blev senere henlagt til Nationalmuseets
etnografiske samlings øvelsessal, hvor udvalgte bøger
og lydbånd til brug ved undervisningen blev opbevaret
i et kinesisk lakskab.
Faget fik først egne lokaler, da Institut for Eskimologi
blev oprettet i 1967. Et meget lille og et lidt større
lokale i Købmagergade 52 udgjorde de første år de fysiske
rammer. Det ene var på skift kontor for lærerne,
mens det andet fungerede som en kombination af bibliotek,
undervisningslokale, læsesal, kontorplads for
den deltidsansatte sekretær og frokoststue.
I 1970 flyttede instituttet til Købmagergade 19,
men allerede i 1974 måtte instituttet igen flytte-denne
gang til Nørregade 20. I 1980 flyttede instituttet til
de nuværende lokaler i Fiolstræde 10 sammen med
IWGIA (International Workgroup for Indigenous Affairs).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 3.
Lektorer: Jens Dahl, Michael Fortescue og Inge Kleivan.
Seniorstipendiat: Hans Christian Gulløv.
Eksterne lektorer: Christian Berthelsen og Birgitte
Sonne.
Undervisningsassistent: Birgitte Hertling.
Fondslønnede stipendiater: 1.
TAP: Antal årsværk: Vi.
Henriette Åbo Hansen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter sproglige,
kulturelle og samfundsvidenskabelige emner. GeograDet
humanistiske fakultet 543
fisk er forskningen koncentreret om inuit områderne i
Grønland, Canada, Alaska og Sibirien med hovedvægten
lagt på Grønland.
I lighed med andre indfødte folk stræber alle inuit
efter kulturel og politisk selvbestemmelse. De historiske,
kulturelle og nationalstatslige rammer herfor er
ofte af samme karakter, som dem andre indfødte folk
er underkastet, hvilket har medført, at den komparative
eskimologiske forskning rækker videre end til kun at
omfatte inuit-folkene. Institut for Eskimologi har her
en naturlig samarbejdspartner i IWGIA.
De sidste ti års økonomiske og politiske udvikling i
det arktiske område har medført et øget behov for eskimologisk
forskning i bred forstand. Dette har medført
et forsknings- og informationsmæssigt pres på medarbejderne
ved instituttet, som er det eneste tværfaglige
institut i Danmark med speciale i det arktiske område.
Instituttet modtager da også mange henvendelser fra
adskillige lande fra folk, som ønsker oplysninger, dels
om eskimoiske emner i almindelighed, dels om forskning
inden for eskimologien.
Institut for Eskimologi rummer et stort specialbibliotek,
hvilket giver udefra kommende videnskabsfolk,
studerende og andre enestående muligheder for tværregionale
og tværfaglige studier. I forlængelse heraf
har instituttet i årets løb modtaget gæster fra Sverige,
Vesttyskland, Holland, USA, Grønland og Danmark.
Instituttets medarbejdere lægger en stor arbejdsindsats
i bearbejdning og formidling af forskningsinformationer.
En stor del af instituttets forskningsvirksomhed har
anvendt perspektiv. Det forhold, at det grønlandske
samfund erhverver en stadig større beslutningskompetence
og opbygger egne kulturelle- og samfundsvidenskabelige
institutioner har snarere øget end
mindsket behovet for eskimologisk forskning i Danmark.
Institut for Eskimologi lægger vægt på at skabe et
forskningsmiljø, som udvikler sig i takt med ændringerne
i det grønlandske og i de øvrige inuit samfund.
At dette langt fra har været muligt i det omfang det
burde være sket må ses på baggrund af, at instituttets
videnskabelige stab — i en periode med øget behov for
eskimologisk forskning — er blevet reduceret fra fire til
tre.
1. Den kulturelle udvikling i Grønland.
Den kulturelle udvikling i Grønland set gennem grænlændernes
egne forestillinger og beskrivelser af forholdene
i Grønland, samt bidrag til debatten i de grønlandske
blade i perioden 1861-1950.
I 1861 påbegyndtes udgivelsen af bladet Atuagagdliutit,
og i dette blad fik den menige grønlænder
første gang lejlighed til at udtrykke sig skriftligt - i de
første mange år kun i form af beretninger, men efterhånden
også i form af debatindlæg. Ideen med dette
arbejde, som lige er påbegyndt, er at gennmgå de
skriftlige frembringelser af grønlændere i blade og
tidsskrifter frem til 1950 og prøve at finde ud af, hvilken
betydning grønlændernes egne fremstillinger af
tingene og deres bidrag i debatten har haft på den
kulturelle udvikling i denne periode (Christian Berthelsen).
2. Urfolksret.
2.1. Fortsat arbejde med projektet »Urfolksret i nordisk
retsteori og praksis — en komparativ undersøgelse
med særligt hensyn til samernes og grønlændernes
retsinstitutter og retslige stilling«. (I samarbejde med
Ove Bjarnar, Norge, Thomas Cramér, Sverige, Heikki
Hyvårinen, Finland og Otto Jebens, Norge).
2.2. En foreløbig projektrapport er afgivet under titlen
»Urfolksret i Norden — midtvejs rapport til
NOS-S«.
2.3. Som et særligt case-studie ( i samarbejde med
stud.mag. Mads Fægteborg) indgår i projektet en undersøgelse
af de amerikanske forsvarsanlæg i Grønland
m.m. og deres forhold til lokalbefolkningen (Jens
Brøsted).
3. Det grønlandske hjemmestyre.
En beskrivelse af de historiske og samfundsmæssige
forudsætninger for hjemmestyret i Grønland. Særlig
vægt lagt på en analyse af de politiske forholds betydning
for afkoloniseringen af Grønland. Indførelsen af
hjemmestyre har medført en kraftig vækst i den offentlige
sektor i Grønland og dermed fortsat afhængighed
af dansk know-how, pengeoverførsler m.m.
Denne udvikling vurderes i relation til det grønlandske
ønske om selvbestemmelse og øget selvstyre (Jens
Dahl).
4. Fangst, fiskeri og lønarbejde.
Fortsatte undersøgelser af forholdet mellem lønarbejde,
indhandling og subsistens i GrønlandQens Dahl).
5. Upemainkdialekten.
I forbindelse med projektet gennemførtes feltarbejde
i Upernavik kommune i sommeren 1984. Arbejdet
omfatter en beskrivelse af denne dialekt, samt udarbejdelse
af en ordliste. Projektet indgår i en løbende
undersøgelse af inuitdialekter (Michael Fortescue).
6. Børns sprogindlæring.
Indledende undersøgelser til et projekt om børns tilegnelse
af vestgrønlandsk (Michael Fortescue).
544 Universitetes årbog 1984
7. Vestgrønlandsk morfologi.
Vestgrønlandsk morfologi: produktivitet og semantik
af tilhæng (Michael Fortescue).
8. Etnohistorie.
Etnohistoriske og arkæologiske studier over vestgrønlandsk
Thulekultur, 1200-1800.
Gennem arkæologiske, historiske og mundtlige kilder
søges den kulturhistoriske udvikling i Vestgrønland
belyst. Udviklingsforløbet har været afhængigt af
både klimatiske ændringer og af kontakten mellem etniske
grupper indenfor regionen (Hans Christian
Gulløv).
9. Grønlændere i Danmark.
Fortsat indsamling af materiale til belysning af grønlænderes
forhold i Danmark (Inge Kleivan).
10. Inuit litteratur.
Temaer i forbindelse med grønlandsk og anden inuit
litteratur:
Selvbiografier, herunder materiale fra eskimoer i
Canada og Alaska.
Dansk-grønlandske relationer, som de er beskrevet i
litteraturen 1914-1984 (Inge Kleivan).
11. Fest og dagligliv på Nunivak.
Nunivak-eskimoernes masker og tegninger fra 5. Thule
Ekspedition. Afsluttende bearbejdelse af MS om
Nationalmuseets samlinger af træskårne shamanmasker,
mytiske skikkelser, fangstaktiviteter, redskaber
og klædedragt fra øen Nunivak i Beringshavet (Birgitte
Sonne).
12. Oversættelse.
»Øje for øje og tand for tand«. Afsluttende revision (i
samarbejde med Christian Berthelsen) af en oversættelse
til dansk af Otto Sandgreen: »isse issimik kigutdlo
kigiimik«, Godthåb 1967,1-II (360 pp) (Birgitte
Sonne).
13. Djævelen i forvandling.
Redegørelse for kilderne til toornaarsuk, der i Grønlands
og Labradors missionsvirksomheder blev identificeret
med kristendommens Djævel. Redegørelsen
underbygger i detaljer konklusionerne af en tidligere
analyse (Birgitte Sonne).
Redaktionsvirksomhed o.L:
Christian Berthelsen er medlem af oversættelsesudvalget
vedrørende nyoversættelsen af Det Gamle Testamente
til grønlandsk.
Jens Dahl er medredaktør af tidsskriftet »Stofskifte
— tidsskrift for antropologi«.
Hans Christian Gulløv er medredaktør af tidsskriftet
»Grønland«, samt temaredaktør af »Arctic Anthropology
«, vol. 22.
Inge Kleivan er i redaktionen af »Meddelelser om
Grønland«, serien »Man and Society«, samt medlem
af redaktionskomitéen for Études/Inuit/Studies, Canada.
Jens Brøsted, Hans Christian Gulløv, Jens Dahl og
Inge Kleivan er medredaktører af bogen »Native Power
«, Universitetsforlaget, Norge, som udkommer i
1985.
Der er i årets løb udgivet en enkelt publikation i
Institut for Eskimologis skriftserie, no. 12.
Andet:
I lighed med tidligere år har instituttets medarbejdere
i årets løb besvaret et stort antal henvendelser fra offentligheden
vedrørende spørgsmål af kulturel og
samfundsmæssig art, især hvad angår Grønland.
I samarbejde med offentlige institutioner og interesseorganisationer
har instituttets medarbejdere udført
adskillige mindre opgaver - alle som følge af instituttets
arbejde med etniske minoriteter generelt og det
arktiske område specifikt.
Christian Berthelsen er formand for Det Grønlandske
Selskab.
Jens Dahl er Institut for Eskimologis repræsentant i
Udvalget vedrørende Grønlandsforskning, SSF.
Michael Fortescue er konsulent ved Pilersuiffiks
nye skoleatlas.
Hans Christian Gulløv er medlem af Det Grønlandske
Selskabs bestyrelse samt Institut for Eskimologis
repræsentant i repræsentantskabet for Arktisk
Institut.
Inge Kleivan er medlem af Folketingets Grønlandsfond.
I dagene 2.-5. maj afholdtes i Gilleleje en »International
Workshop on Population Issues in Arctic Societies
«. Arrangementet var arrangeret afCommittee
on Northern Population Research og SSF's Grønlandsinitiativ
og tilegnet Helge Kleivans minde.
IWGIA:
IWGIA er en international videnskabelig og humanitær
organisation, oprettet i 1968. IWGIA's vigtigste
opgave er at dokumentere de forhold, som verdens
indfødte folk lever under. Dise folk er ofte udsat for
overgreb — fra direkte udryddelse, folkemord, til psykisk
og kulturel undertrykkelse, kulturdrab.
Gennem udgivelse af engelsksprogede Documents
og Newsletters beskrives og analyseres de indfødte
Det humanistiske fakultet 545
folks aktuelle situation. IWGIA's forskning indenfor
dette felt relaterer sig naturligt sammen med det arbejde,
der udføres ved Institut for Eskimologi.
En del af IWGIA's publikationer udgives tillige på
spansk. I 1984 udkom 6 videnskabelige rapporter
samt 6 newsletters.
IWGIA har deltaget i flere internationale møder
om indfødte folk, samt organiseret diverse arrangementer
i Danmark, herunder et åbent internationalt
seminar om »Arktiske folks rettigheder«.
Gæster og rejser:
Jens Brøsted har deltaget i FN's menneskerettighedskommissions
Working Group on Indigenous Populations
i Geneve, i Verdensrådet for Indfødte Folks
(WCIP) 4. generalforsamling i Panama, samt deltaget
i seminar om »Arktiske folks rettigheder« i København.
Jens Dahl har deltaget i 4th Inuit Studies Conference,
Canada.
Michael Fortescue har deltaget i 4th Inuit Studies
Conference, Canada.
Hans Christian Gulløv har været på forskningsrejse
til Dresden og Herrnhut, DDR.
Inge Kleivan har deltaget i 4th Inuit Studies Conference,
Canada.
Carolyn J. Jenkins, University of Chicago, opholder
sig et år ved instituttet med henblik på lingvistiske
studier i grønlandsk.
Erik Lanting, Arctisch Centrum, Groningen, Holland,
har et otte mdr.'s stipendium ved instituttet til
socialantropologiske og sproglige studier.
Publikationer:
Brøsted, J.: Arealanvendelse og forsvarsanlæg i Grønland
— hvem bestemmer? Et studie i grønlandsk lovgivningsteknik.
Grønland 1-2, s. 29-44, København
198 4.
- : Helge Kleivan (mindeord). Mennesker og Rettigheder:
Urbefolkningerog menneskerretigheter 1, s.
49, Oslo 1984.
—: Urfolksret i Norden / Nunane Avangnardlerne inutoqaussut
pisinautitavfe. Fusaut / forskning i Grønland
2, s. 26—35, København 1984.
— : Samer och gronlåndare har dårligt råttsskydd.
Samefolket 9, s. 6—8,"Osterslund 1984.
Dahl, J.: Selvbestemmelse, minoritetsrettigheder og
økonomisk udvikling. Stofskifte - tidsskrift for antropologi
10, s. 5—30, København 1984.
Fortescue, M.: West Greenlandic. Beckenham, Kent,
England 1984, 381 + XI s.
— : Intonation Contours Across the Inuit Dialects. Etudes/
Inuit/Studies 7,2, s. 11, Quebec, Canada
1984.
— : Some Problems Concerning the Correlation and
Reconstruction of Eskimo and Aleut Mood Markers.
Københavns Universitet 1984, 46 s.
— : Ujarak: Omkring Hjertefjeldet. København 1984,
223 s.
Kleivan, H.: De arktiske samfund. Fra fjernstyret lighed
til selvbestemmelse. Hvem skal styre ressourceudnyttelsen?
Arctic Pilot Project — et seminar om
konsekvenserne for havmiljøet og fangerbefolkningen
i Arktis ved udvinding og transport af arktiske
ressourcer, APP-gruppen, s. 9-25, København
1984.
— ; Contemporary Greenlanders. Handbook of North
American Indians, vol. 5, Arctic, Volume editor;
David Damas. General editor: William C. Sturtevant,
s. 700-717, Washington 1984.
— : Greenland Eskimo: Introduction. Handbook of
North American Indians, vol. 5, Arctic, Volume editor:
David Damas. General editor: William C.
Sturtevant, s. 522-27, Washington 1984.
Kleivan, I.: The Fish World as a Metaphorical Eskimo
Society. The Fishing Culture of the World. Studies
in Ethnology, Cultural Ecology and Folklore
I-II, Bela Gunda (ed.), s. 887-91, Budapest 1984.
— : History of Norse Greenland. Handbook of North
American Indians, vol. 5, Arctic, David Damas,
William C. Sturtevant (eds ), s. 549—55, Washington
1984.
— : West Greenland Before 1950. Handbook of North
American Indians, vol. 5, Arctic, David Damas,
William C. Sturtevant (eds ), s. 595-621, Washington
1984.
Sonne, B.: Blodhævnens ideologi og virkelighed i
Grønland før og under missionens påvirkninger.
Chaos. Dansk tidsskrift for religionshistoriske studier
3, s. 51-64, Københavns Universitet 1984.
— : Eskimoerne. Gads religionshistoriske tekster, Aister,
Bendt og Christian Lindtner (red.), s. 469-86,
København 1984.
Jens Dahl

Det humanistiske fakultet 547
Klassiske sprog
1: Institut for græsk og latinsk Middelalderfilologi
Historie:
Instituttet er oprettet i 1958. Siden 1979hardet haft til
huse i Njalsgade 90.
Stab:
VIP: Antal årsværk: S'A.
Professor: Birger Munk Olsen (tilknyttet IGLM med
50% af sin arbejdstid, i øvrigt ved Romansk Institut).
Docent: Jørgen Raasted.
Lektorer: Sten Ebbesen, Brian McGuire.
Fondslønnede: 4/2.
TAP: Antal årsværk: 1.
Assistent: Hannah Krogh Hansen.
Forskningsvirksomhed:
I middelalderen var græsk og latin Europas to hovedsprog
til skriftlige - og tildels også til mundtlige - formål.
IGLMs forskning har som hovedsigte at gøre
skriftlige kilder på disse sprog tilgængelige for nutiden.
Det involverer for det første registrering af de
overleverede tekster, som for de flestes vedkommende
henligger i håndskreven form. For det andet må materialet
i videst muligt omfang fremlægges i videnskabelige
trykte udgaver. For det tredje må materialet fortolkes
som vidnesbyrd om den middelalderlige fase af
vor kultur og sættes i relation til såvel ældre som yngre
faser. Instituttet har siden sin grundlæggelse haft en
særlig forpligtelse over for (1) udforskningen af videnskabelige
værker skrevet af danske forfattere fra middelalderen,
(2) registreringen af de fragmenter af middelalderlige
håndskrifter, der befinder sig i Danmark,
(3) udforskningen af den ortodokse kirkes middelalderlige
musik. Men, som det vil ses i det flg., har instituttets
virke også andre sider, omend der naturligvis
ikke kan være tale om at dække alle sider af middelalderens
skriftlige kultur.
/. Videnskabelig litteratur.
Der har her været arbejdet med middelalderlig filosofi,
teologi og astronomi.
1.1. I tilknytning til en tekstudgave har S. Ebbesen
studeret den specielle engelske logiktradition i 13. årh.
Endvidere har S. Ebbesen sammen med R. Andrews
arbejdet med skrifter af filosoffen Petrus de Alvernia
fra ca. 1275. Dennes og den samtidige danske filosof
Boethius' sophismata (logiske småafhandlinger) forbereder
S. Ebbesen en udgave af til Corpus Philosophorum
Danicorum Medii Aevi (»Samlede værker af
danske middelalderfilosoffer«), som udsendes af Det
Danske Sprog- og Litteraturselskab.
1.2. Til udsendelse i samme serie har S. Ebbesen i
samarbejde m. L. Mortensen og N. J. Green-Pedersen
udarbejdet en udgave af den latinske tekst af ærkebiskop
Anders Sunesens store teologiske læredigt
»Hexaemeron« fra henimod 1200. I dette arbejde har
også B. Munk Olsen og F. Saaby Pedersen medvirket.
Hele instituttets stab har medvirket ved det parallelle
»projekt Anders Sunesen«, som har sigtet mod at udgive
en samling artikler til belysning af Anders Sunesens
værk og samtid. Dette projekt er nøjere beskrevet
i beretningen for Center for Europæiske Middelalderstudier.
1.3. I fortsættelse af arbejdet med udgaven af den danske
astronom Peter Nattergals værker fra det sene
1200-tal, er der blevet forberedt en udgave af Johannes
af Siciliens samtidige »Expositio super canones
Azarchelis« og udført videre studier af astronomien i
slutningen af 1200-tallet (F. Saaby Pedersen).
1.4. Endelig skal nævnes, at en udgave af den engelske
teolog Stephen Langton's »Summa« er blevet forberedt
(S. Ebbesen), da det har vist sig, at dette værk er
væsentligt for forståelsen af Anders Sunesens »Hexaemeron
«.
2. Byzantinsk musik.
I fortsættelse af tidligere arbejde har J. Raasted foretaget
undersøgelser af Sticherarie-overleveringen på basis
af tekst- og muskvarianter i Stichera for april måned.
Forarbejder til en facsimileudgave af Sticherariet
Ambrosianus gr. 44 (Milano) er blevet udført af J.
Raasted, der endvidere har arbejdet med et kompendium
»Byzantinsk musik for begyndere« og, i samarbejde
med N. Konstantinova, med slavisk kirkemusik.
B. Schartau har udarbejdet en katalog over byzantinske
musikhåndskrifter i Danmark.
3. Håndskriftsstudier.
3.1. I forbindelse med registreringen af håndskriftsfragmenter
i Danmark er sortering afca. 800 uidentificerede
musikfragmenter på Rigsarkivet blevet afsluttet
(J. Raasted).
3.2. Endvidere er der blevet arbejdet med rekonstruktion
af det Officium pro defunctis, som var indeholdt i
det håndskrift, hvorfra de pergamentsfragmenter
stammer, som er fremdraget af Compenius-orglets
bælge (J. Raasted).
548 Universitetes årbog 1984
3.3. B. Munk Olsen har arbejdet med en kodikologisk
undersøgelse af det middelalderlige håndskrifts opbygning,
bl.a. med henblik på at klargøre arbejdsgangen
i de middelalderlige skriptorier.
4. Venskab i middelalderen.
B. McGuire har fortsat sit arbejde med en bog om venskab
i middelalderen. I 1984 har arbejdet været koncentreret
om perioden 1050-1180 og om problemet om
i hvilket omfang middelalderlige munkes skriftlige udsagn
om venskab kan tages som indicier på virkeligt
venskab mellem dem.
5. Klassisk litteratur i Middelalderen.
B. Munk Olsen har arbejdet med en kulturhistorisk
undersøgelse, der på grundlag af samtidige kilder,
især bevarede håndskrifter og biblioteksinventarer,
skal vise, hvilke klassiske værker, der blev læst i middelalderen,
samt belyse hvornår, af hvem, og navnlig
hvordan de blev studeret.
Andet:
B. Munk Olsen har arbejdet på en kommenteret udgave
af Robert de Clari's historiske værk om det fjerde
korstog, på grundlag afhåndskriftet GI. kgl. S. 487 Fol. i
det Kgl. Bibliotek. B. McGuire har i Oxford anstillet
foreløbige undersøgelser over nogle upublicerede prædikener
af Ailred af Rivaulx, som kan blive nye kilder til
Ailreds liv og holdninger. M. Geert Andersen har foretaget
undersøgelser af den liturgireform, Absalon gennemførte
i 1187/88. F. Collin har arbejdet på projektet
»Radikal fortolkning af fremmede kulturer« for i lyset
af nyere semantiske teorier kritisk at behandle den opfattelse,
at en kulturs sprog og tankegods er utilgængeligt
for fortolkere tilhørende en anden kultur, og den
tese at sprog —i det mindste i visse abstrakte former for
sproganvendelse — er konstituerende for tanken.
Udgivervirksomhed mm:
S. Ebbesen har redigeret instituttets tidsskrift »Cahiers
de l'Institut du Moyen-Age grec et latin«, hvoraf
der i 1984 udkom numrene 47-48. S. Ebbesen har endvidere
fungeret som redaktør af »Corpus Philosophorum
Danicorum Medii Aevi«, hvoraf bd. X.2 udkom i
1984, samt som redaktør af et par samlinger af videnskabelige
artikler. B. McGuire har virket som medredaktør
af »Vox Mediaevalis« og som redaktør ved
projektet »Middelalderens Mennesker«. B. Munk
Olsen har deltaget i redaktionen af »Classica et
Mediaevalia« og »Revue d'Histoire des Textes«. J.
Raasted har været medredaktør af »Monumenta
Musicae Byzantinae«, herunder serien »Corpus
Scriptorum de Re Musica«.
B. Munk Olsen har været medlem af Statens Humanistiske
Forskningsråd. S. Ebbesen har fungeret
som konsulent for diverse amerikanske & europæiske
fonds & universiteter.
Gæster og rejser:
Nina Konstantinova fra Bulgarien har hele året opholdt
sig ved IGLM for sammen med J. Raasted at
studere byzantinske og slaviske musikhåndskrifter.
Robert Andrews fra USA har i årets sidste halvdel været
ved instituttet for sammen med S. Ebbesen at studere
logiske tekster fra 13. århundredes Vesteuropa.
B. McGuire har været på en længere forsknings- og
kongresrejse til USA med gæsteforelæsninger ved University
of Caiifornia, Los Angeles; Caiifornia Institute
of Technology; University of Caiifornia, Santa
Barbara; University of Caiifornia, Berkeley; Stanford
University; New Clairvaux Monastery, Calif; St.
Gregory's Abbey, Michigan; Western Michigan University;
samt foredrag ved The Medievel Conference i
Michigan. B. Munk Olsen har været på håndskriftsforskningsrejser
til Paris, London, Oxford, Cambridge,
Bamberg og Erlangen; og har forelæst ved Universitå
Cattolica del Santo Cuore i Milano samt ved Universitå
degli Studi i Venezia. J. Raasted har været på
studierejser til England, Bulgarien og Rumænien for
at studere håndskrifter, og har gæsteforelæst i Sofia,
Bucharest og Hernen (Holland). S. Ebbesen har været
gæsteforelæser ved Stockholms Universitet og har
holdt foredrag ved kongres sammesteds.
Publikationer:
Collin, F: Rationalitet og Irrationalitet. Samfundstænkning
i 100 år - temaer og skikkelser, Mogens
Blegvad, s. 97—131, København 1984.
— : Reason explanation and deviant causal chains.
Concep tus-Studien 2, s. 130-37, Wien 1984.
Ebbesen, S., Izbicki, T, Longeway, J., Punta, F, Serene,
E., Stump, E.: Simon of Faversham, Quaestiones
super libro Elenchorum. Toronto 1984, XIV
+ 270 s.
- ; Proof and its Limits according to Buridan Summulae
8. Preuves et raisons a l'Universite de Paris. Logique,
ontologie et theologie au XIV siecle, Kaluza,
Zenon & Vignaux, Paul, s. 97-110, Paris 1984.
- ; Semantics - Stoic, Late Ancient, and Medieval.
Zeichen und Realitåt, Oehler, Klaus (ed.), s.
383-88, tubingen 1984.
—, Pinborg, J.: Thirteenth century notes on William of
Sherwood's treatise on properties of terms. An edition
of anonymi dubitationes et notabilia circa Guilelmi
de Shyrewode introductionum logicalium
tractatum V. Cahiers de l'institut du Moyen-Age
grec et latin 47, s. 103-41, København 1984.
— ; Danske skolastikere i udlandet. Dansk litteraturhiDet
humanistiske fakultet 549
storie, bd. 1, Kaspersen, Søren & al., s. 415—25, København
1984.
— : Anders Sunesen. Dansk litteraturhistorie, bd. 1,
Kaspersen, Søren & al., s. 295—304, København
1984.
Ebbesen, S.(.: Corpus Philosophorum Danicorum
Medii Aevi X.ii, Opera Petri de Sancto Audomaro,
edidit F. Saaby Pedersen(Det danske sprog— og litteraturselskab).
København 1984, 571-860 s.
Ebbesen, S.(.: Jan Pinborg, Medieval Semantics: Selected
Studies on Medieval Logic and Grammar.
London 1984, 358 s.
McGuire, B.P.: Monastic and episcopal biography in
thethirteenth century: The Danish Cistercian Account
of Bishop Gunner of Viborg. Analecta Cisterciensia
39, s. 195—230, Roma 1984.
Olsen, B.M.: To pergamenthåndskrifter fra det 13. århundrede
i Ålborg Katedralskoles bibliotek.
Aalborg Katedralskoles årsskrift, Aalborg Katedralskole,
s. 51-54, Aalborg 1983.
— : L'étude des auteurs classiques latins aux XIe et
XIIc Siécles. Tome 1. Catalogue des manuscrits
classiques latins copiés du ICC siécle: Apicius—Juvénal.
Paris 1982, 632 s.
— : Th e Cistercians and Classical Culture. Cahiers de
l'Institut du Moyen Age grec et latin 47, s. 64-102,
København 1984.
—: La "Vida de Santa Pelågia", une traduction portugaise
médiévale et son modéle latin. Pelagie la Penitente.
Metamorphose d'une legende, t. IL La survie
dans les litteratures europeennes., P. Petitmengin;
Seminaire d'Histoire des Textes de l'Ecole Normale
Superieure, s. 243-77, Paris 1984.
Raasted, JJ-, Schartau, B.: Indices to the Greek Examples
in Constatin Floros, Universale Neumenkunde
III. Cahiers de l'institut du moyen—age grec
et latin 48, s. 105—30, Københavns Universitet
1984.
— : Monumenta Musicae Byzantinae 1933-1983. Byzantion
54, s. 629-33, Bruxelles 1984.
— : Zur Analyse der bulgarisch-griechischenMelodie
des Doxastikons "Bogonachalnim manoveniem".
Cahiers de l'institut du moyen-age grec et latin 48,
s. 137-47, Københavns Universitet 1984.
2: Institut for klassisk Filologi
Historie:
Institut for klassisk Filologi oprettedes som en organisatorisk
enhed 1. april 1967. Fysisk omfattede det nogle
fa rum i Niels Hemmingsensgade 23, som fra 1966
havde tjent som et fagligt sekretariat. Fra oprettelsen
havde IKF en »afdeling« for nygræsk filologi. Fra 1.
april 1968 indgik »Studiesalen for græsk Papyrologi«,
der var oprettet i 1932, og som husedes i Filologisk
Laboratorium, Frue Plads, som en »afdeling« for papyrologi
i IKF.
1969 tildeltes IKF nogle yderligere lokaler i Skindergade
13. Disse brugtes til undervisning, til en
håndbogssamling og som hjemsted for Nygræsk Samling,
der oprettedes ved overtagelse af Carsten Høegs
efterladte nygræske bogsamling.
I maj 1973 flyttede IKF til lokaler i St. Kannikestræde
11.
I december 1974 flyttede IKF til Fiolstræde 10 og
samtidig overgik Filologisk Laboratoriums klassiske
bibliotek til instituttet og husedes i Fiolstræde; ved
samme lejlighed flyttede Nygræsk Afdeling til Nørregade
7. Fra og med denne flytning kunne IKF foruden
administration rumme fagets samlede bibliotek. Desuden
kunne lærere og enkelte studerende få kontorer/
læsepladser, og nogen undervisning foregå i IKF-lokaler.
I august 1979 flyttede IKF med Afdeling for Papyrologi
og Nygræsk Afdeling til KUA.
1984 udskiltes Nygræsk Afdeling for at indgå i I nstitut
for Nygræsk og Balkanistik.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8.
Professorer: Jerker Blomqvist og Johnny Christensen.
Lektorer: Thorkild Breitenstein, Mogens Herman
Hansen, Minna Skafte Jensen, Jørgen Mejer, Helle
Salskov Roberts og Christian Marinus Taisbak.
Seniorstipendiater: Marianne Alenius og Patrick Kragelund.
Kandidatstipendiat: Vincent Gabrielsen.
Fondslønnede stipendiater: 3.
TAP: Antal årsværk: 1'A
Palle Gregers Andersen, Per Methner Rasmussen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet danner ramme om forskning i meget forskellige
emner med det fællestræk, at beherskelsen af
græsk og/eller latin er en forudsætning for, at man kan
behandle stoffet. For meget af instituttets forskning
gælder det endvidere at kyndighed i benyttelse af
håndskrevne bøger er af central betydning — arbejdet
består her i at frembringe trykte udgaver af bøger, der
ellers kun eksisterer i form af nogle få middelalderlige
håndskrifter. Hovedemnerne er og har længe været,
sprogvidenskab, udgivelse og oversættelse samt kommentering
af tekster, litteratur, filosofi, videnskabshistorie,
historie, arkæologi og kunsthistorie. Instituttet
er hjemsted for Forum for Renæssancestudier.
550 Universitetes årbog 1984
/. Sprogvidenskab.
1.1. Århundreders udforskning af det græske og latinske
sprog har givet en mængde empiriske resultater,
som nu er let tilgængelige i lexikalske, grammatiske og
bibliografiske håndbøger; dette materiale analyseres
med den moderne lingvistiks metoder og begrebsapparat
med det formål at sætte beskrivelsen af de
klassiske sprog på et nøjagtigt teoretisk grundlag,
f.eks. i Jerker Blomqvists studier over græsk orddannelse.
1.2. En række sprogvidenskabelige resultater, f.eks.
vedrørende enkelte syntaktiske fænomener og enkelte
ords semantik, fremkommer også ved arbejdet med de
antikke teksters fortolkning, som altid har været den
klassiske filologis hovedopgave.
1.3. Johnny Christensen arbejder herudover med en
systematisk beskrivelse af den græske akcent.
2. Udgivelse, kommentering.
2.1. Thomas Finckes »Geometriae Rotundi« (1583)
bearbejdes og kommenteres af C. M. Taisbak med
henblik på (delvis) genudgivelse i Christian IVs jubelår
1988. Thomas Finckes bog, som var grundlæggende
for adskillige generationer, er et betydeligt dansk
arbejde inden for den »Ramistiske nyorientering« i
videnskaberne. 1 tilknytning hertil arbejder C. M.
Taisbak med en nytolkning af Euklids Data.
2.2. Thorkild Breitenstein arbejder fortsat med en
tekstkritisk udgave af Archestratos fra Gela.
3. Græsk papyrologi.
Instituttets samling af græske papyri fra Ægypten har
også i år været varetaget af forskerstipendiat Adam
Biilow-Jacobsen. Fascikel III af Papyri Graecae
Haunienses er i trykken, og materialet til fascikel IVer
samlet og under bearbejdelse.
4. Litterære undersøgelser.
4.1. Minna Skafte Jensen og Jørgen Mejer er medarbejdere
ved Gyldendals Verdenslitteraturhistorie.
I forbindelse med »Skrift og Samfund«, forskningsprojekt
ved Center for Sammenlignende Kulturforskning,
har Minna Skafte Jensen skrevet en artikel
om »The Homeric Epics and Greek Cultural Identity
« til fremlæggelse på symposiet »Kalevala and the
World's Epics« i Turku i februar 1985.
4.2. Patrick Kragelund har fortsat sine studier i antikke
drømmeteorier og afsluttet en artikel »Epicurus in
pseudo-Quintilian's deel. mai. X«. Desuden arbejdes
fortsat på en afhandling om »The 'Octavia' and the
damnatio of Nero«.
5. Filosofi.
5.1. Johnny Christensen arbejder med stoisk samfundstænkning,
særligt med henblik på samfundsmodeller
og deres afspejling i Philo Judæus, Lukian, Dio
Chrysostomus, Marcus Aurelius etc., d.v.s. kilder, der
ikke altid kobles med den gamle Stoa.
5.2. Jørgen Mejer arbejder fortsat med den antikke filosofis
overlevering i oldtiden, med specielt henblik på
doxografitraditionen.
6. Historie.
6.1. Mogens Herman Hansen udarbejder på basis af
værket »Det athenske Demokrati i 4. årh. f.Kr.« 1-6
(København 1977-81) nu en samlet engelsksproget
fremstilling af Athens demokrati. Dette værk er bestilt
af Blackwell i Oxford som afløser for den eksisterende
engelske grundbog om emnet, A. H. M.Jones, Athenian
Democracy (Oxford 1957).
6.2. Mogens Herman Hansen er yderligere i færd med
at skrive afsnittene om (I) det athenske demokratis
institutioner, (2) sofisternes syn på det athenske demokrati
og (3) Sokrates', Platons og Aristoteles' kritik
af det athenske demokrati, som bidrag til et værk (under
redaktion af professor Rudi Thomsen, Aarhus
Universitet) om det athenske demokratis traditionshistorie
fra oldtiden til vore dage.
6.3. Vincent Gabrielsen arbejder med et projekt om
trierarchiets udvikling som fiskal-militær institution i
Athen i tiden ca. 500-323/2 f.Kr. Projektet sigter mod
en empirisk redegørelse for trierarchi-liturgiens oprindelse,
udvikling og funktion i Athens militær- og finansorganisation.
Ydermere, med udgangspunkt i socialhistoriens
metoder og begrebsapparat, vil denne
redegørelse blive lagt til grund for en analyse af det
athenske borgerskab i denne periode.
7. Arkæologi og kunsthistorie.
7.1. Helle Salskov Roberts arbejder med udgivelse af
en katalog over Nationalmuseets Antiksamlings samling
af græske bronzer med kronologisk, stilistisk og
funktional bestemmelse. I forbindelse med dette arbejde
er i 1984 skrevet artiklen »Om fortolkningen af
græske spejlstøttefigurer« til Klassisk arkæologisk
forenings jubilæumsskrift, der publiceres af Museum
Tusculanum med støtte af Ny Carlsbergfondet.
7.2. Jørgen Mejer undersøger den danske arkæolog og
oldtidshistoriker Georg Zoega's forhold til den tyske
filolog Fr. G. Welcker.
Det humanistiske fakultet 551
7.3. Patrick Kragelund arbejder fortsat på en afhandling
om »The Tragedy and Comedy of Nic. Abildgaard:
a Rediscovery, and a Reinterpretation«.
8. Retorik.
Johnny Christensen undersøger samspillet mellem
tanke, tale og skrift i de antikke taler og andre genrer,
især med henblik på den varierende anvendelse af
skrift som hjælp til forberedelse, som nedskrivning efter
afholdelse af talen m.m.
9. Renæssancestudier, herunder nylatin.
9.1. I samarbejde med lærere fra engelsk, kunsthistorie,
romansk og slavisk har instituttet taget initiativ til
oprettelse af Forum for Renæssancestudier, en uformel
organisation af studenter og lærere, som arbejder
med forskellige sider af renæssancen; formålet er at
fremme forskningen inden for området gennem løbende
samarbejde. Studierne drejer sig om den europæiske
renæssance i perioden fra middelalderens slutning
til oplysningstidens begyndelse, men historisk og typologisk
beslægtede fænomener i andre perioder og
områder er også relevante. Nylatinske studier, og ikke
mindst studier af dansk nylatinsk litteratur, er af særlig
interesse i arbejdet. Forum for Renæssancestudier
har i efterårssemestret arrangeret en offentlig forelæsningsrække
om renæssanceemner, som vil blive videreført
i 1985; desuden planlægges et seminar om
svensk og dansk nylatinlitteratur. Arbejdet er en videreudvikling
af de nylatinstudier, der i en årrække har
været drevet ved instituttet, og der indkøbes stadig, så
vidt midlerne rækker, bøger vedrørende nylatin til institutbiblioteket.
9.2. Minna Skafte Jensen arbejder på en artikel om
Erasmus Lætus' 3. hyrdedigt som udtryk for et dansk
renæssancesyn. I august 1985 skal Minna Skafte Jensen
ved den internationale nylatinkongres i Wolfenbiittel
holde foredrag om »Neo-Latin Danish Lyrics
«.
9.3. Marianne Alenius arbejder med Danmarks lærde
kvinder 1500-1800. Fra denne periode kendes en række
skrifter på latin og dansk, som giver lister over danske
kvinder, der har gjort sig bemærkede ved deres
viden. Af disse har nogle selvstændigt forfattet værker,
som er bevarede i trykt form eller i håndskrift. Andre
har oversat udenlandsk litteratur. - Disse kvinders arbejder,
deres sociale og kulturelle miljø og deres eventuelle
kendskab til udenlandske tilsvarende miljøer
forsøges belyst. Særlig har Birgitte Thott, Leonora
Christine Ulfeldt og Charlotte Biehl hidtil haft Marianne
Alenius' interesse. I udlandet er især den hollandske
Anna Maria van Schurman betydningsfuld,
ligesom den mandlige opdragelsespædagog, den spanske
humanist Juan Luis Vives har haft indflydelse på
dansk humanistisk tankegang vedrørende pigeopdragelse
og kvinders adgang til boglige studier.
10. Religion og bibelfortolkning.
Da Det nye Testamente er skrevet på et af de klassiske
sprog, har der altid været mange berøringspunkter
mellem klassisk filologi og bibelsk exegese. Også Det
gamle Testamentes apokryfe eller deuterokanoniske
bøger er forfattet eller er i hvert fald blevet overleveret
på græsk; for disses overlevering er også de antikke
latinske oversættelser betydningsfulde. I tilknytning
til arbejdet med en nyoversættelse i den svenske Bibelkommissions
regi planlægger Jerker Blomqvist nogle
studier netop over de apokryfe bøger. Foruden rene
fortolkningsproblemer, især i Visdommens bog, drejer
det sig om en studie over stil og kompositionsteknik i
Anden Makkabæerbog og en sammenligning af et formodentlig
uægte dokument, der citeres i Første Makkabæerbog,
med lignende dokumenter i indskriftlig
overlevering.
Udgivervirksomhed rn. v.:
Jerker Blomqvist er medlem af Den svenske Bibelkommissions
arbejdsgruppe til oversættelse af de apokryfe
bøger.
C. M. Taisbak er fast anmelder ved Mathematical
Reviews inden for de exakte videnskabers historie.
Minna Skafte Jensen er medlem af the editorial
board for et nyt tidsskrift, Oral Tradition, som vil blive
udgivet i Missouri med John Miles Foley som hovedredaktør.
Minna Skafte jensen er endvidere redaktør
af et særnummer om Center for Sammenlignende
Kulturforskning af The Newsletter of the Laboratory
ofComparative Human Cognition, San Diego.
Mogens Herman Hansen fungerer som referee for
tidsskrifterne Classical Philology, Greek, Roman and
Byzantine Studies og American Journal of Ancient
History.
Jørgen Mejer fungerer som referee for tidsskriftet
Classical World.
Instituttet udgiver i samarbejde med foreningen
Tusculum tidsskriftet Museum Tusculanum; til tidsskriftet
er knyttet monografiserierne Opuscula Graecolatina,
Rudimenta Graecolatina, Ad Fontes, Opuscula
Byzantina et Neograeca og Sources for Modern
Greek History.
Johnny Christensen er medlem af Statens humanistiske
Forskningsråd.
Gæster og rejser m.v.:
Adam Biilow-Jacobsen har besøgt Egyptian Museum,
Cairo, for Association Internationale de Papyrologues.
552 Universitetes årbog 1984
Patrick Kragelund har arbejdet ved Institute of
Classical Studies og The Warburg Institute, London.
Mogens Herman Hansen har været gæsteforelæser
ved Uppsala universitet og Oxford University.
Minna Skafte Jensen har været gæsteforelæser ved
Milano og Urbino universiteter.
Adam Biilow-Jacobsen har været gæsteforelæser
ved British Museum, Department of Egyptian Antiquities.
Jørgen Mejer har forelæst ved forskningshistorisk
symposium i anledning af Fr. G. Welckers 200 års dag,
Werner-Reimers-Stiftung.
Publikationer:
Alenius, M., Kragelund, P.: Octavia, Kejser Neros
hustru. København 1984, 118 s.
— : Forfatteren bag "Den listige Optrækkerske". Charlotta
Dorothea Biehl, Den listige Optrækkerske,
Svalegangen, Århus, s. 6-11, Århus 1984.
— : Et skandalestykke. Publikums reaktion på "Den
listige Optrækkerske" i 1765. Charlotta Dorothea
Biehl, Den listige Optrækkerske, Svalegangen, Arhus,
s. 61-64, Århus 1984.
- : Abbed Isidoro Bianchi. En formidler i dansk-italiensk
videnskab. Man må studere — Festskrift til G.
Torresin, Søren Chr. Hindsholm m.fl., s. 11—23, Århus
1984.
Andersen, L.: Romersk religion. Gads religionshistoriske
tekster, Bendt Aister, Chr. Lindtner, s.
280-303, København 1984.
Biilow-Jacobsen, A., Van-Rengen, W.: The international
Photographic archive. Report on the
1984—mission. Zeitschrift Fur Papyrologie und Epigraphik
56, s. 139-40, Bonn 1984.
- : Mummy-Cartonnage - A modified version of the
enzyme—method. Atti del XVI I congr esso internazionale
di papirologia., Gigante, M, s. 45—49, Napoli
1984.
— : P. Carlsberg 24: Question to an Oracle. Zeitschrift
fur Papyrologie und Epigraphik 57, s. 91-92, Bonn
1984.
Blomqvist, J.: Anmeldelse af: Jonathan Barnes et alii.
Science and Speculation. Studies in Hellenistic
Theory and Practice, Cambridge/Paris 1983. Lychnos
1984, s. 240—42, Uppsala 1984.
Christensen, J., Hansen, M.H.: "What is Syllogos at
Thukydides 2.22.1 ?". Classica et Mediaevalia vol.
34, s. 17—31, Købenavn 1983.
-: Equality of Man and Stoic Social Thought. Equality
and Inequality of Man in Ancient Thought =
Commentationes Humanarum Litterarum 75, liro
Kajanto(red.), s. 45—54, Helsingfors 1984.
Hansen, M.H.: Die athenische Volksversammlung im
Zeitalterdes Demosthenes. Konstanz 1984, 211 s.
— : The number of Rhetores in the Athenian Ecclesia
355—322 B.C. Greek, Roman and Byzentine Studies
25, s. 123—55, Durham, North Carolina, USA 1984.
— : Two Notes on Demosthenes' Symbouleutic Speeches.
Cla ssica et Mediaevalia 35, s. 57—70, København
1984.
— , Mitchel, E: The Number of Ecclesiai in Fourth-
Century Athens. Symbolae Osloenses 59, s. 13—19,
Oslo 1984.
Jensen, M.S.: Et nylatinsk bryllupsdigt. Man må studere...
Festskrift til G. Torresin, Hindsholm, Søren
Chr. m.fl., s. 255—60, Århus 1984.
—, Friis—Jensen, K.: Latindigtningens spejl. Dansk litteraturhistorie
2, Brask, Peter m.fl., s. 368-438, København
1984.
— , Jensen, K.: En vej til ros og magt: Latinskolen.
Dansk litteraturhistorie 2, Brask, Peter m.fl., s.
309-21, København 1984.
— : Studimi krahasues i epikés: Disa konsiderata. Kultura
popullore 2, s. 117—22, Tirana Albanien 1983.
Mogens Herman Hansen
Det humanistiske fakultet 553
Filosofi, psykologi og pædagogik
1: Filosofisk Institut
Historie:
Filosofisk Institut oprettedes som Filosofisk Laboratorium
i 1959 med lokaler i øverste etage af Metroannexet,
lokaler, som faktisk havde været anvendt af faget i
nogle år. I sommeren 1969 flyttedes til de nuværende
lokaler, Købmagergade 50. Instituttet er ikke opstået
ved deling af eller sammenlægning med andre institutter.
Navneskiftet skete i 1968.
Stab:
VIP: Antal årsværk: ISVe.
Professorer: Mogens Blegvad, Karsten Friis Johansen,
Svend Erik Stybe.
Lektorer: Erik Elten, Jan Riis Flor, Helmuth Hansen,
Peter Kemp, C. H. Koch, Flemming Steen Nielsen,
Kjell Sellin.
Seniorstipendiater: Arne Grøn, Poul Liibcke, Stig A.
Rasmussen.
Kandidatstipendiat: Nina Rosenstand.
Fondslønnede stipendiater: 1%.
TAP: Antal årsværk: I i/2.
Assistenter: Inge Bernhoff, Jytte Christiansen, 1 langtidsledig
bibliotekar.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter et bredt
felt af emner såvel inden for filosofi- og idéhistorie som
inden for filosofiens systematiske discipliner. I overensstemmelse
med gammel tradition og med de undervisningsopgaver
over for studerende fra andre fag,
der påhviler instituttet, lægges vægt på problemer, der
har tilknytning til fagvidenskabelige problemstillinger,
såvel inden for naturvidenskab som inden for
samfundsvidenskab og humaniora. Der arbejdes på at
udvide bestående internationale kontakter, både i retning
af nordisk, angelsaksisk og kontinentaleuropæisk
filosofi.
Som led i det løbende samarbejde med det filosofiske
institut ved Warszawa universitet afholdtes det 7.
dansk-polske filosofiseminar i Warszawa den 1.-6. juni.
Fra dansk side holdtes følgende foredrag:
Steen Ebbesen: Manlius Boethius and Aristotelian
Scholasticism.
Jan Riis Flor: Fallibilism and Corrigibility.
Peter Kemp: Ethics in Computer Society.
Johs. Witt-Hansen: Reflections on postulates ofimpotency
in mathematics, logic, physics, epistemology,
and social science.
Ved instituttets forskningsseminarer har i årets løb
følgende foredrag været holdt:
Jan Riis Flor: Fejlbarlighed og evidens i videnskabelig
erkendelse.
Poul Liibcke: Fremtiden som problem hos Heidegger.
Stig A. Rasmussen: Er vage sprog inkohærente?
Poul Liibcke: Begrebet 'indirekte meddelelse' hos
Søren Kierkegaard.
Arne Grøn: Anerkendelsens begreb og dialektik.
Den følgende redegørelse for de videnskabelige
medarbejderes forskningsvirksomhed i året er opdelt
efter emner på en måde, der svarer til den inddeling i
tre hovedområder: filosofi- og idéhistorie, teoretisk filosofi
og praktisk filosofi, der anvendes i filosofistudiets
opbygning.
1. Dansk filosofi- og idéhistorie.
1.1. Studier over Ludvig Holbergs professorgerning,
videnskabsopfattelse samt historie- og kultursyn, der
bl.a. har affødt en kronik »Professor Holberg« (Sv. E.
Stybe).
1.2. Fortsatte studier over æstetikkens historie i Danmark,
navnlig i det 19. århundrede (C. H. Koch).
1.3. Udarbejdelse af foredrag (holdt på Den danske
nationalkomité for videnskabshistorie- og videnskabsfilosofis
årsmøde, den 17/11) og artikel om Carl Langes
bidrag til teoridannelsen vedrørende følelseslivet
(C. H. Koch).
1.4. Studier over Kierkegaards ontologi med særligt
henblik på selvets temporelisationer, der bl.a. har affødt
en artikel i »Kierkegaardiana« (P. Liibcke).
1.5. Udarbejdelse af artikler om 11 danske filosoffer til
»Dictionnaire des philosophes« (M. Blegvad).
2. Antik filosofi.
2.1. Fortsat arbejde på første bind af den i årbogen for
1983 omtalte 4-binds filosofihistorie (K. Friis Johansen).
2.2. Deltagelse i det løbende Aristoteles-seminar med
foredrag om Platons Theaitetos (samme).
2.3. Studier over Aristoteles' etik, der bl.a. har affødt
en forelæsning på instituttet i maj (P. Kemp).
3. Nyere tids filosofi.
3.1. Udarbejdelse af artikel om den historiske materialisme
hos Marx (Sv. E. Stybe).
554 Universitetes årbog 1984
3.2. Udarbejdelse af artikel om filosofien i Wien 1880-
1930 (C. H. Koch).
3.3. Fortsat arbejde med stipendiatprojekt om »Normativitet
og virkelighed hos Hegel«, navnlig koncentreret
om temaerne 'Anerkendelse og normativitet',
iogik og historie' og 'historie og transcendens', herunder
udarbejdelse af foredrag om Hegels religionsfilosofi
(Teologisk Forening) (A. Grøn).
3.4. Studier over Levinas' Hegel-kritik (samme).
3.5. Deltagelse i tværfagsseminar om »Opbrud i europæisk
åndsliv 1900-1920« (samme).
3.6. Fortsatte studier over tidsbegrebet i den fænomenologiske
tradition med særligt henblik på Edmund
Husserl og Martin Heidegger (P. Liibcke).
3.7. Studier over Kants etik og æstetik, der bl.a. har
affødt to forelæsninger i efteråret (P. Kemp).
4. Teoretisk filosofi (herunder logik, sprogfilosofi, erkendelsesteori
og videnskabsfilosofi).
4.1. Studier over kybernetik, kunstig intelligens, maskinoversættelse
og logiske strukturer i sprog (K.
Sellin).
4.2. Studier over Erlangerskolens sprogopfattelse (F.
Steen Nielsen).
4.3. Fortsatte studier over Alfred Sidgwick's argumentationsteori
(samme).
4.4. Fortsat arbejde på stipendiatprojektet om vage
sprogs semantik og logik (Stig A. Rasmussen).
4.5. Studier over konsekvenserne for logikken af at betragte
'falsifikationsomstændigheder' som det grundlæggende
meningsteoretiske begreb (samme).
4.6. Udarbejdelse af artikler om Frege (diskussion
med M. Sainsbury) og om semantisk realisme og antirealisme
(samme).
4.7. Studier over forholdet mellem fallibilisme og korrigibilitet,
der bl.a. har affødt foredrag ved et symposium
i Goteborg (se under 6 b) og ved det 7. polsk-danske
seminar (se ovenfor) (J. Riis Flor).
4.8. Udarbejdelse (sammen med dr.phil. Niels Ole
Bernsen) af artikel om R. Rorty's filosofi (samme).
4.9. Udarbejdelse af foredrag, holdt den 16/11 på Den
danske nationalkomité for videnskabshistorie og videnskabsfilosofis
årsmøde om »Modeller for rationalitet
i videnskabelig teoriudvikling« (samme).
4.10. Fortsatte studier over »strukturel dialektik« i
samarbejde med forskere ved Sociologisk Institut og
en kreds af naturvidenskabsmænd (H. Hansen).
4.11. Fortsat udarbejdelse af en grundbog om humanistisk
videnskabsfilosofi (Sv. E. Stybe).
4.12. Fortsatte studier over forklaringsmønstre i samfundsvidenskaberne,
dels vedrørende diskussionen
mellem Jon Eister og van Parijs om funktionelle forklaringer,
dels vedrørende Lockes og Montesquieus
opfattelse af samfundsvidenskabelige forklaringer (M.
Blegvad).
4.13. Fortsat arbejde på stipendiatprojekt om mytefænomenet
(N. Rosenstand).
5. Praktisk filosofi.
5.1. Fortsatte studier over emner i medicinsk etik og
feministisk filosofi (E. Elten).
5.2. Afsluttende studier over nytestamentlig etik
(samme).
5.3. Arbejde på et projekt »En redegørelse for den
moderne ethos med særligt henblik på dens begrebsmæssige
og narrative grundlag — og på forholdet mellem
etik og teknologi (især informatik og medicinsk
forplantningsteknologi)«, herunder udarbejdelse af en
række foredrag (f.eks. på Alm. dansk præstekonvent
den 14/5, på 7. polsk-danske seminar (se ovenfor), på
Pædagogisk Regionalstævne for Sydsjælland den 17/
11, i Teologisk Forening den 20/11, i Humanistisk
Forum den 24/11 og i Filosoficirklen, Lund, den 4/12)
(P. Kemp).
5.4. Studier over Michel Foucaults filosofi, særligt
hans »Histoire de la Sexualité 1-2« (samme).
5.5. Studier over Lévinas (samme).
5.6. Udarbejdelse (sammen med Finn Collin, Ph.D.
og mag.art. Peter Sandøe) af grundbog og radioudsendelser
(Danmarks Radios undervisningsafdeling)
om temaer og skikkelser i de sidste hundrede års samfundstænkning
(M. Blegvad, A. Grøn, F Steen
Nielsen).
Redaktionsvirksomhed:
Mogens Blegvad er formand for redaktionen af Danish
Yearbook of Philosophy, hvoraf vol. 21 udkom i
beretningsåret.
Det humanistiske fakultet 555
Karsten Friis Johansen er medredaktør af Platonselskabets
skriftserie.
Peter Kemp har redigeret »Sprog, Tale og Skrift«
(Aros, Århus), der indeholder indlæg fra Grundtvigkongressen
i 1983. Peter Kemp har sammen med VI.
Muljevic og Georges Thill redigeret »Systémes technologiques
et Autogestion. Actes du Cours du Centre
interuniversitaire de Dubrovnik, avril 1984«, Presses
Universitaires de Namur.
Poul Liibcke er medredaktør af Kierkegaardiana,
hvoraf bind 13 udkom i beretningsåret.
Rejser og kongresdeltagelse:
Stig A. Rasmussen har i perioden 1/1-7/7 opholdt sig
ved Wolfson College, Oxford.
Nina Rosenstand har i perioden 1/1-31/10 opholdt
sig som postdoctoral scholar ved University of California,
San Diego.
Peter Kemp har fra 8/2 til 25/3 foretaget en rejse til
en række amerikanske universiteter og colleges og derunder
forelæst over »Death and Machine. From Jules
Verne to Derrida and Beyond« og »Ethics in
Computer Society«.
Mogens Blegvad har deltaget i en konference i
Miinchen afholdt af The Research Committee on History
of Sociology under International Sociologicai
Association og der holdt foredrag om »Interactionism
and the Chicago School«. Samme har deltaget i
seminar om »Rationalitetsbegreber i samfundsvidenskaberne
« på Fuglsøcentret og der holdt foredrag
om »The voting paradox?«
Karsten Friis Johansen har som medarrangør deltaget
i et symposium om Schleiermacher, afholdt den
19-20/11 af Det tyske Kulturinstitut.
Jan Riis Flor, C. H. Koch og Mogens Blegvad har
deltaget i årsmøde, arrangeret af Den danske nationalkomité
for videnskabshistorie og videnskabsfilosofi
den 16-17/11 i København, de to førstnævnte som foredragsholdere,
den sidstnævnte som formand for nationalkomitéen.
Peter Kemp har været co-directeur for et kursus om
»Systémes technologiques et Autogestion« ved Interuniversity
Center of Postgraduate Studies i Dubrovnik
og der holdt foredrag om »Autonomie éthique et
Systémes technologiques«. Han har været medarrangør
af det 5. nordiske filosofimøde i Helsingfors
den 10/8-2/9. Han har desuden deltaget i en Hegelkongres
på Helsingfors universitet og der holdt foredrag
»Life as Gift. A Comment on Hegel and Derrida
«. I oktober har han holdt foredrag om »Récit de
Dieu et concept de Dieu« på den 6. internationale konference
om religionsfilosofi i Pérugia. Den 18/9 gav
han et indlæg på et seminar om »Ancient Humans in
Tomorrow's Electronic World« afholdt af Aspen Institute
på Wye Plantation, Maryland, USA.
Kjell Sellin har benyttet sit undervisningsfri forårssemester
til rejser til England, Svejts, Østrig og
Vesttyskland.
Publikationer:
Blegvad, M., Nielsen, F.S.: Fra århundredskiftet til
anden verdenskrig. Samfundstænkning i 100 år —
temaer og skikkelser (kap.3), Mogens Blegvad
(red.), s. 33, København 1984.
Blegvad, M.: Johannes Witt—Hansen. Dansk Biografisk
Leksikon, 3. udg., s. 646-47, København 1984.
— : Niels Treshow. Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg.,
s. 17-19, København 1984.
— : Claudius Wilkens. Dansk Biografisk Leksikon, 3.
udg., s. 541^2, København 1984.
— : (Biografiske artikler om) Boethius de Dacia, Frithiof
Brandt, Hans Brøchner, Niels E. Christensen,
David Favrholdt, Justus Hartnack, Harald Høffding,
Jørgen Jørgensen, Victor Kuhr, Poul Martin
Møller. Dictionnaire des philosophes, Denis Huisman
(red.), s. 2723, Paris 1984.
— : Psykologisk laboratorium og de filosofistuderende.
Dansk Psykolognyt 3, s. 70-71, København 1984.
— : Samfundstænkning i 100 år — temaer og skikkelser
(indledning). Samfundstænkning i 100 år — temaer
og skikkelser, Mogens Blegvad, Arne Grøn, Finn
Collin, Flemming Steen Nielsen, PeterSandøe (re
d.), s. 6—64, København 1984.
— : Det gamle og det nye samfund. Samfundstænkning
i 100 år — temaer og skikkelser, Mogens Blegvad,
Arne Grøn, Finn Collin, Flemming Steen Nielsen,
PeterSandøe (re d.), s. 65—95, København 1984.
— : Fra århundredskiftet til anden verdenskrig. Samfundstænkning
i 100 år — temaer og skikkelser, Mogens
Blegvad, Arne Grøn, Finn Collin, Flemming
Steen Nielsen, PeterSandøe (re d.), s. 133-66, København
1984.
— : Det industrielle og det post-industrielle samfund.
Samfundstænkning i 100 år — temaer og skikkelser
Redaktør: Mogens Blegvad. Arne Grøn, Finn Collin,
Flemming Steen Nielsen, Peter, Mogens Blegvad,
Arne Grøn, Finn Collin, Flemming Steen
Nielsne, Peter Sandøe (red.), s. 167—94, København
1984.
— : Økologi og økonomi. Samfundstænkning i 100 år —
temaer og skikkelser Redaktør: Mogens Blegvad.
Arne Grøn, Finn Collin, Flemming Steen Nielsen,
Peter, Mogens Blegvad, Arne Grøn, Finn Collin,
Flemming Steen Nielsen, Peter Sandøe (red.), s.
256—96, København 1984.
—: Samfundstænkning (Indledning), Det gamle og det
nye samfund (kap. 1), Det industrielle og det post—
industrielle samfund (kap. 4), Økologi og økonomi
(kap. 7). Samfundstænkning i 100 år-temaer og
skikkelser, Mogens Blegvad(red.), s. ?????, København
1984.
Flor, J.C.R.: Modest Foundationalism and Epistemic
556 Universitetes årbog 1984
Competence. Danish Yearbook of Philosophy Vol.
21, s. 7-31, København 1984.
Johansen, K.F.: Efterord (til Platon: Parmenides i
norsk oversættelse ved Egil A. Wyller, 2. udg.).
Platon: Parmenid es. Ideene, det Ene og det Andre.
2.udg., Wyller, Egil A. (overs.), s. S. 147-200,
Oslo 1984.
— : Origenes' gudsbegreb — Origenes og Platonismen.
Dansk teologisk Tidsskrift 47.årg., s. S. 153—76,
København 1984.
Kemp, P: Grundtvigs kritik af skriften. Sprog, Tale
og skrift. Indlæg på filosofisk Grundtvig—kongres,
Peter Kemp(red.), H-G. Gadamer, P. Ri ceur, M.
Dummet, J. Hellesnes, J. Hartnack, s. 5—18, Århus
1984.
— : Etik og demokrati i informationssamfundet. Samfundet
og etikken, Mette Koefoed Bjørnsen, Per
Jespersen, Povl Riis, s. 15—28, København 1984.
— : Review essay on Hubert L. Dreyfus and Paul Rabinow:
Michel Foucault. History and Theory Vol.
XXIII, 1, s. 84—105, Middletown, Gonn., USA
1984.
Koch, G.H.: Idehistoriske uddannelsesforløb i Københavnsområdet.
Idehistorie i rampelyset, Jørgen
Garslet, Fin Egenfeldt-Nielsen, Hans-Jørgen
Schanz & Mogens Wegener, s. 63—72, Århus 1984.
Nielsen, F.S., Sandøe, P: Frihed og lighed. Samfundstænkning
i 100 år — temaer og skikkelser
(kap.8), Mogens Blegvad (udg.), s. 50, København
1984.
Mogens Blegvad
2: Institut for klinisk Psykologi
Stab:
VIP: Antal årsværk: 27.
Professor: L. Østergaard.
Lektorer: O. Almstrup, K. Boman, A. Darum, J.
Gammelgaard, U. Haslund, B. Hutchings, E. Friis
Jørgensen, A. Larsen, M. Lenstrup, I. Leth, L. Lindgård,
G. M. Mirdal, V. Maar, H. Schulsinger, B.
Strandbygaard, L. Tata, J. Smidt Thomsen, J.
Vestergaard-Bogind.
Seniorstipendiat: H. Munck.
Undervisningsassistenter: B. Lund Andersen, H. H.
Jensen, S. Lunn, B. Seymour.
Kandidater: J. Gandløse, U. Hedelund, P. Lønberg,
Aa. Madsen, S. A. Lykke Madsen, E.-M. Mathiasen,
S. Wolffberg.
Langtidsledig: J. Donen.
Antal årsværk: 15,12.
B. Andersen, V. Andersen, J. Andreassen, H. Daun,
H. Dittmann, R. Ellesgaard, M. Gige, R. Gregersen,
D. Hermansen, N. Holst, E. Jensen, V. Nathan, 1.
Poulsen, H. Qvortrup, B. Strange.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsaktiviteter falder under fem brede
rammeområder, i forhold til hvilke de fleste af fagets
forskningsopgaver og -projekter vil kunne placeres,
idet det dog er vigtigt at fremhæve, at disse fem
områder i den konkrete forskning ofte integreres og
supplerer hinanden:
Studier af psykiske lidelser/problemer; studier af
behandlingsmæssige forløb; forebyggelse af psykiske
lidelser hos børn og voksne; teoretiske og metodiske
overvejelser vedrørende klinikvirksomhed; eksperimentel
psykopatologi.
I. Studier af psykiske lidelser/problemer.
1.1. Hysteri, et studium i den fortrængte kvindeligheds
historie. Med udgangspunkt i en feministisk diskussion
af Freuds teori om kvindeligheden anlægges
en psykoanalytisk inspireret og feministisk synsvinkel
på begrebet om og fænomenet hysteri i en periode, der
går tilbage til den antikke græske kultur (Judy Gammelgaard)..
1.2. De narcissistiske personlighedsforstyrrelser. Interessen
for de narcissistiske personlighedsforstyrrelser
og den narcissistiske personlighedsudvikling har i
løbet af 70'erne givet sig udslag i vigtige teoretiske nyskabelser
og nye terapeutiske tiltag. Kohuts og Kernbergs
divergerende opfattelser af vurderingen og behandlingen
af den narcissistiske personlighed belyses
ud fra en psykoanalytisk orienteret langtidsbehandling
af tre klienter med narcissistiske personlighedsforstyrrelser,
der er under behandling ved instituttet
(Merete Lenstrup).
1.3. Psykosomatiske lidelser. Den nu afsluttede undersøgelse
af 75 herboende tyrkiske kvinder viste, at 92%
af de adspurgte betragtede sig som værende syge. Dette
resultat skaber en række spørgsmål om sammenhængen
mellem migration og sygelighed i særdeleshed
og om den kulturelle faktor i forståelsen af sygdom i
almindelighed. Ud fra denne bredere referenceramme
søges en afgrænsning af begrebet psykosomatik (Gretty
M. Mirdal).
1.4. En prospektiv langtidsundersøgelse af skizofrene
mødres børn. En tværfaglig, prospektiv langtidsundersøgelse
af skizofrene mødres børn, som startede i
1962, fortsættes og forventes afsluttet med den sidste
follow-up undersøgelse i 1986/87. Follow-up undersøgelsen
er forsinket af økonomiske grunde.
I de senere år er der inden for psykopatologiforskningen,
og især når det gælder studiet af årsagsfaktoDet
humanistiske fakultet 557
rer vedrørende skizofreni, sket et skift fra udelukkende
at studere sårbarhedsfaktorer med hensyn til udvikling
af psykopatologiske manifestationer til også at
studere de mulige beskyttende faktorer (invulnerabilitetsfaktorer),
der forhindrer, at personer, selv om de er
i risiko herfor, udvikler psykopatologi.
I løbet af 1984 er sådanne mulige invulnerabilitetsfaktorer
som bestemte opvækst- og miljøforhold og
specielle personlighedstræk blevet gjort til genstand
for undersøgelse på grundlag af de data, der er indsamlet
i undersøgelsesperioden. Man har undersøgt
disse faktorers eventuelle tilstedeværelse i den mentalt
sunde del af de skizofrene mødres børn og i kontrolgruppen.
Ved sammenligning af de to grupper er der
fremkommet forskelle, som kan belyse invulnerabilitetsantageisen.
Arbejdet er foretaget sammen med gæstestuderende,
stipendiat Udi Avitzur B. A., Bar Elan
Universitetet, Tel Aviv, Israel. Resultaterne er i øjeblikket
under udarbejdelse til en tidsskriftspublikation
(Hanne Schulsinger).
1.5. Selvmordsforsøg hos kvinder. Et tværkulturelt,
tværfagligt projekt om 70 kvinders selvmordsforsøg i
to europæiske lande, Grækenland og Danmark, udføres
i samarbejde med Athens Universitets Psykiatriske
Klinik og Odense Sygehus' Psykiatriske Institut.
Selvmordsforsøg ses som en kvindelig symptomatologi,
og undersøgelsen, som nu er i skrivefasen, søger at
forstå dem som et resultat af kvindens placering i familien
og i samfundet i de to lande (Libby Arcel Tata).
2. Studier af behandlingsmæssige forløb.
2.1. Beskrivelse og analyse af krisefænomener i gruppebehandling
af børn. Interessen i dette projekt samler
sig om separationsfænomener, som de giver sig udtryk
i det daglige behandlingsarbejde, hvorfra materialet
hentes (Ole Almstrup).
2.2. Samtalebehandling med par. Dette udviklingsarbejde
videreføres med henblik på udarbejdelse af en
model, der muliggør en helhedsforståelse af parrenes
problemer, en forståelse der omfatter såvel »medbragte
« og udviklingsbestemte som aktuelle vanskeligheder
i parforholdet (Eric Friis Jørgensen, Kirsten Boman,
Jytte Vestergaard-Bogind).
2.3. Parrelationer, hvor den ene af ægtefællerne lider
af en vanskeligt tilgængelig psykisk sygdom. Der sigtes
mod en helhedsforståelse af det enkelte pars problemer,
samtidig med at der for hver af parterne fokuseres
på de særlige jeg-funktioner, der enten er mangelfuldt
udviklede eller svært læderede (Eric Friis Jørgensen,
Lise Lindgård).
2.4. Vurdering af gruppebehandlingstilbud over for
piger i alderen 13-17 år, der har været udsat for incest.
Dataindsamlingen er startet i 1983 og første etape afsluttet
i oktober 1984. Det er hensigten at vurdere og
beskrive ætiologiske faktorer som årsag til incest i 12-
15 tilfælde, hvor pigerne har været henvist til behandling
på instituttet. Herudover vurderes den terapeutiske
betydning af gruppedeltagelsen for syv pigers vedkommende.
Det er første gang, man har forsøgt at etablere
gruppebehandling med en sådan gruppe klienter,
homogent sammensat. Fordele og ulemper ved
denne type behandling vil blive søgt vurderet (Ingrid
Leth, Else-Marie Mathiasen).
2.5. En vurdering af den gruppeanalytiske psykoterapi.
Der foretages en procesanalyse af længerevarende
forløb i gruppeanalytisk psykoterapi med henblik på
en vurdering af denne terapiforms anvendelighed i
forhold til forskellige psykologiske problemstillinger
og psykopatologiske tilstande (Vivi Maar, Merete
Lenstrup).
3. Forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og voksne.
3.1. Psykologisk rådgivning af gravide. Projektarbejdet
omkring denne rådgivning, som er udført i samarbejde
med Hvidovre Hospital, er nær ved sin afslutning.
lait har 58 sager været henvist, og af disse er kun
fire ikke afsluttede. En kvantitativ analyse af mere formelle
karakteristika af de henviste sager er afsluttet,
men der resterer en kvalitativ beskrivelse af behandlingsarbejdet,
herunder en analyse af henvisningsårsag
kontra problemformulering ved kontaktens start
samt evaluering af, om kontakten har været givende
eller ej (Annie Darum).
3.2. Analyse og bearbejdning af materiale fra Projekt
Førskole Gladsaxe, en longitudinel undersøgelse af
småbørns udviklingsbetingelser og tilpasning i familie,
daginstitution og skole. I øjeblikket fokuseres på
børnenes skolestart, som den beskrives af lærere, forældre
og af børnene selv (Vivi Maar).
3.3. Forebyggelse indgår i nogen grad også i det næste
projekt, som er en intensiv prospektiv undersøgelse af
præmature og mature børns udvikling det første leveår,
fulgt fra fødslen med en bredt varieret indsamling
af data. Systematiske beskrivelser af børnenes tilstand
og karakteristika, ressourcer og vanskeligheder fra
fødslen, forældrenes beskrivelser og psykiske situation
samt de ydre forhold i neonatalperioden indtager en
central plads i undersøgelsen (Hanne Munck).
4. Teoretiske og metodiske overvejelser vedrørende klinikvirksomhed.
4.1. En klinisk terapeutisk drømmemodel. Der arbejdes
foreløbig på teoretisk plan med udviklingen af en
drømmemodel, som integrerer dele af Freuds ogjungs
558 Universitetes årbog 1984
klassiske metoder med nyere metoder og praktikker,
bl.a. Jes Bertelsens (Bent Strandbygaard).
4.2. Fænomenologi og eksistensfilosofi som grundlag
for psykoterapi. De seneste år har bragt en del ny litteratur
om fænomenologi i relation til psykiatri og psykoterapi.
Dele af denne er gennemarbejdet med henblik
på at undersøge gyldigheden af en opstillet model
over sammenhængen mellem delaspekter af den fænomenologiske
metode. Arbejdet danner grundlag for
såvel studenterundervisning som efteruddannelse af
psykoterapeuter (John Smidt Thomsen).
4.3. Klientudvælgelse til analytisk gruppeterapi. I forbindelse
med længerevarende psykoanalytisk orienteret
gruppeterapi foretages litteraturstudier og klientvurderinger
med henblik på at opstille kriterier for klientudvælgelse
til analytisk gruppeterapi (John Smidt
Thomsen sammen med socialrådgiver Vibeke
Nathan).
4.4. Dynamisk korttidsterapi. Fortsat udviklingsarbejde
med dynamisk korttidsterapi, primært efter en
af den amerikanske psykiater Sifneos udarbejdet model:
STAPP (Short Term Anxiety Provoking Psychotherapy),
som afprøves over for voksne klienter, udvalgt
fra klinikkens indtag (Jytte Vestergaard-Bogind).
5. Eksperimentel psykopatologi.
5.1. Virkningen af diazepam på hukommelse og emotionelle
reaktioner. Tidligere har Barry Hutchings og
Hans Henrik Jensen påvist hukommelsesforstyrrelser
og emotionel overreageren som konsekvens af medicinering
med diazepam (Stesolid) i terapeutiske doser
under stresspåvirkning. Ligeledes blev det påvist, at
disse effekter var afhængige af, om medicinen blev givet
på reproduktionstidspunktet. Den gentagne medicinering
og efterfølgende farmakologiske effekt havde
undergået en ændring, opstået på baggrund af den
tidligere medicinering under stresspåvirkning. Der
var tale om en medicin/stress interaktion, som kun
kunne forstås på baggrund af antagelsen om en
»medicin-specifik« indlæring under påvirkning af
stoffet. Projektet fortsætter nu med en undersøgelse af
de personkarakteristika, som kan tænkes at ligge til
grund for effekten, ligeledes dosisstørrelse og administrationsformens
betydning herfor. Endvidere vil
man i relation til disse variable afklare den emotionelle
reaktion og de kognitive funktioners gensidige
relationer. Designet er en model til afklaring af relationen
mellem anticipatorisk angst og paniktilstande,
dels som konsekvens af medicinering, dels som kognitivt/
emotionelt samspil under stresspåvirkning (Barry
Hutchings i samarbejde med Hans Henrik
Jensen).
5.2. Hukommelse og opmærksomhed. Menneskets
hukommelsessystem består dels af en relativt statisk
struktur, langtidshukommelsen med på det nærmeste
ubegrænset kapacitet, samt en række specialiserede
lagre til midlertidig opbevaring og omformning af information.
Gennem eksperimentalpsykologiske undersøgelser
er koordineringen af disse hukommelsessystemer
blevet undersøgt systematisk. Koordineringen
- eller opmærksomheden - kan i tilfælde, hvor det
drejer sig om at overføre information fra det, man ser i
en visuel scene, til langtidshukommelsen, beskrives
ved en simpel matematisk regel: Luce's choice axiom
(Axel Larsen).
Klinikvirksomhed:
Instituttets klinikvirksomhed er det nødvendige
grundlag for praktisk og teoretisk udforskning af de
basale områder inden for den kliniske psykologi. Det
psykologiske rådgivnings- og behandlingsarbejde integreres
i såvel undervisning som forskning.
En af grundtankerne bag undervisningen i klinisk
psykologi er at uddanne de studerende og de psykologkandidater,
som er tilknyttet instituttet, efter en videnskabelig-
professionel model, hvor målsætningen
er, at praksis og teori naturligt indgår i dialog for den
enkelte psykolog under dennes fremtidige virke inden
for faget.
1 de senere år har instituttets klinikvirksomhed
gjort det muligt for et voksende antal studerende fra
studiets sidste trin at gøre egne erfaringer med klinisk
psykologisk arbejde, under supervision af de faste lærere,
som er tilknyttet klinikkerne.
De studerende far her ved personlig træning kendskab
til nogle af psykologens undersøgelses- og behandlingsmuligheder,
deres virkning og begrænsning
og høster erfaringer, som ikke ville kunne opnås alene
ved at iagttage eller læse om andres praksis. Studenterklinikken
inddrages i kandidatuddannelsen i relation
til kandidaternes supervisionstræning. Der skabes
gennem studenterklinikken og dens forbindelse til
kandidatuddannelsen en integration mellem undervisning,
teori og klinisk psykologisk praksis, som tillige
støtter udviklings- og forskningsarbejdet ved instituttet.
Instituttet er ikke bundet af en serviceforpligtelse,
f.eks. over for et bestemt geografisk område, men kan
foretage klientudvælgelsen under hensyntagen til de
undervisningsforpligtelser og forskningsformål, som
gælder for instituttet. Ved visitation af klienter til instituttet
foretages ikke blot et skøn over, hvilken behandlingsform
der i det enkelte tilfælde vil være mest
hensigtsmæssig (individuel, par-, familie- eller gruppebehandling),
men også over, hvilken grad af terapeutisk
erfaring der synes påkrævet for gennemførelse af
behandlingen. Således vil de sager, som behandles af
instituttets kandidater og kliniklærere, gennemgående
Det humanistiske fakultet 559
være længerevarende og mere dybtgående end de
studerendes mere kortvarige behandlingsforløb.
Af undervisningsmæssige grunde anses det for betydningsfuldt
at arbejde med et differentieret klientel,
som giver mulighed for kontakt med klienter fra forskellige
befolkningsgrupper og med forskellige former
for psykiske lidelser. Ofte er klienternes situation præget
ikke blot af psykologiske, men også af medicinske
og sociale problemstillinger og fordrer derfor et tæt
samarbejde med institutioner inden for social- og
sundhedsvæsenet.
Som det fremgår af beskrivelsen er klinikkens overordnede
funktion uændret gennem de seneste år.
Klientindtag og behandlingsstrategier er derimod
under stadig udvikling, hvilket fremgår af de enkelte
klinikmedarbejderes forskningsbeskrivelser. Antallet
af klienter/klientfamilier, der har været i behandling i
instituttets klinik i perioden 1. januar-31. oktober
1984 er opgjort til 303, og på denne baggrund skønnes,
at tallet for hele året vil blive ca. 320.
Informationsvirksomhed:
Ole Almstrup har i samarbejde med pædagog Helle
Dittmann afholdt heldagsmøde for kliniske psykologer
i Ringkøbing amt vedrørende gruppebehandling
af børn og deres forældre.
Gretty Mirdal har lavet en række radioprogrammer
for tyrkiske indvandrere vedrørende den yngre generations
problemer i Danmark.
Hun har også afholdt konferencer for Social- og
sundhedsforvaltningerne i Slagelse og i Farum kommuner
samt for folkeskolelærere i Københavns kommune
og for gymnasielærere i Københavns amt.
Axel Larsen har — sammen med Claus Bundesen,
Benny Karpatschof og Nini Prætorius, alle Psykologisk
Laboratorium - udgivet en folder (25 sider) om
informationspsykologi samt udarbejdet forslag (15 sider)
til en særlig uddannelse i informationspsykologi.
Udgivervirksomhed:
Axel Larsen er redaktør af Scandinavian Journal of
psychology.
Judy Gammelgaard er medredaktør af tidsskriftet
Udkast.
Instituttet har i 1984 udgivet to numre i sin skriftserie:
Nr. 22; »Individuel og gruppebehandling af 9-12
årige børn og deres forældre. Et integreret behandlingsprojekt
på 9 måneder« ved Ole Almstrup og Helle
Dittmann, og nr. 23: »Psykologisk behandling og
forskning ved Institut for Klinisk Psykologi 1982-83«,
redigeret af Gretty M. Mirdal og Vibeke Andersen.
Gæster og rejser:
Instituttets medarbejdere har i 1984 ikke foretaget rejser
af længere varighed.
Professor John M. Schneider, Michigan State University,
har opholdt sig på instituttet fra september
1983 til juni 1984 som gæsteforsker og -lærer,
samtidig med at han var tilknyttet Kræftens Bekæmpelse.
Kongresser og kurser:
Kirsten Boman holdt foredrag ved VIII International
Congress of Group Therapy, Mexico City, med titlen:
»The dissolution of the dyad, women in divorce«.
Hun gav også et indlæg om instituttets psykoterapeutiske
forskning og undervisning under et besøg ved Asosiacion
Mexicana de Psicoanalitica, Mexico, og The
Langley Porter Institute, University ofCalifornia.
Endvidere har Jytte Vestergaard-Bogind og Kirsten
Boman i samarbejde med den psykoterapeutiske
workshop i Gentofte afholdt det 4. kursus i »Short
time anxiety provoking therapy« ved professor Peter
Sifneos, Harvard University, på KUA, februar 1984.
Judy Gammelgaard har holdt foredrag følgende steder:
Institut for Nordisk Filologi, Oslo, Dansk Psykiatrisk
Selskabs efteruddannelseskursus. Grevinde Danner
Stiftelsen, Hovedstadens Oplysnings Forbund,
Folkeuniversitetet, Institut for Kultursociologi, Amtshospitalet
i Nykøbing Sjælland, Danmarks Lærerhøjskole,
Roskilde Universitetscenter, Studentersamfundet,
Århus Universitet.
Barry Hutchings og Hans Henrik Jensen har holdt
foredrag ved British Psychological Society Annual
Conference, University ofWarwick, England, med titlen:
»Conditioned emotional responses with diazepam
in normal subjects: A psychophysiological study
of state dependent learning«.
Axel Larsen har holdt foredrag om informationspsykologi
ved Lunds Universitet og talt om mentale
transformationer ved Dansk Selskab for Artificial Intelligence'
møde på Datalogisk Institut, Århus Universitet.
Gretty M. Mirdal har holdt forelæsninger om psykosomatiske
sygdomme ved Nordiska Hålsovårds
Hogskolan, Goteborg, ved RUC og ved Dansk Psykiatrisk
Selskabs efteruddannelseskursus.
Hanne Munck har holdt foredrag på Center for Klinisk
Psykologisk Forskning, Oslo, ved workshop om
»The newborn and the family«; ved et forskerkursus
arrangeret af Udvalget vedr. småbørnsforskning; ved
et seminar på Statens Center for Barn- og Ungdomspsykiatri
i Oslo; på Rigshospitalet i »Heinild forelæsningsrække
« og på Hudding Sjukhus i Stockholm.
Libby Arcel Tata har holdt forelæsning ved Dansk
Psykiatrisk Selskabs efteruddannelseskursus og ved
Danmarks Sociale Højskole.
John Smidt Thomsen har forelæst ved speciallægeuddannelsen
i psykiatri; psykoterapeutisk workshop
ved KAS Gentofte og ved Set. Nicolaj Tjenesten i København.
560 Universitetes årbog 1984
Jytte Vestergaard-Bogind har ledet en studiegruppe
under Psykoterapeutisk Workshop i dynamisk
korttidsterapi fra september 1983 til juni 1984.
Publikationer:
Almstrup, O., Dittmann, H.: Individuel og gruppebehandling
af9—12 årige børn og deres forældre. Institut
for klinisk Psykologi, KUA. 1984, 59 s.
Boman, K.: Kvinder i skilmisse. Institut for klinisk
psykologi skriftserie no 23. Institut for klinisk psykologi
skriftserie, no 23., s. 22, København univ.
1983.
Bundesen, C., Pedersen, L.F., Larsen, A.: Measuring
efficiency of selection from briefly exposed visual
displays: A model for partial report. Journal of Experimental
Psychology: Human Perception and
Performance 10, s. 329-39, Washington, DC 1984.
— , Larsen, A., Farrell, J.E.: Visual apparent movement:
transformations of size and orientation. Perception
12, s. 549-58, Pion Limited, London 1983.
Gammelgaard, J.: Om myter og modmyter i kvindeforskningen.
Kvinder og idræt, Nynne Lykke Hansen
m. fl. (red.), s. 7, København 1984.
— : Hysteri: De kvindelige lidenskabers forvandling til
lidelse. Udkast 1, s. 24, Københavns Universitet,
Amager 1984.
— : Hysteri, psykoanalyse, feminisme. Impuls 2, s. 15,
Norge 1984.
Mirdal, G.M., Munck, H.: For ældre—barn "binding".
Om udviklingen af forældrenes forhold til deres
nyfødte barn. Barnets sundhed og udvikling.
Nordisk Lærebog i socialpædiatri., Lennart Kohler
og Joav Merrick (red.), s. 473, København 1984
1984.
— : Den psykosociale og kulturelle baggrund for tyrkiske
kvinders somatiske klager. Ugeskrift for Praktisk
Lægegerning årgang 62, s. 587-98, 1984.
Schulsinger, F, Parnas, J., Petersen, E.T., Schulsinger,
H., Teasdale, T.W., Mednick, S.A., Møller, L.,
Silverton, L.: Cerebral ventricular size in the offspring
ofschizophrenic mothers. A preliminary study.
Archives of General Psychiatry Vol. 41, June
1984, s. 5, American Medical Association 1984.
Barry Hutchings
3: Psykologisk Laboratorium
Historie:
Psykologisk Laboratorium er grundlagt under navnet
Det psychofysiske Laboratorium af Alfred Lehmann i
1886. Det er således et af de ældste psykologiske laboratorier
i verden. Efter en begyndelse under trange kår
i Metropolitanskolens kælder blev det i 1903 overtaget
af universitetet og kunne i 1916 rykke ind i den nyopførte
bygning i Studiegården. Med indførelsen af den
psykologiske kandidateksamen i 1944 blev pladsen
snart så trang, at en del afforskningen og undervisningen
måtte forlægges til andre steder. Først oprettedes
»Afdeling B« i Fredericiagade, senere blev virksomheden
spredt til adskillige lokaliteter rundt om i byen.
Med støtte fra Rockefeller Foundation oprettedes under
laboratoriet i 1950 Universitetets Børnepsykologiske
Klinik, som blev begyndelsen til Institut for klinisk
psykologi, der i 1968 udskiltes fra laboratoriet. I april
1975 blev alle laboratoriets »afdelinger« igen forenede
i det nye byggeri på Amager.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 29.
Professorer: Martin Johansen, Ib Kristian Moustgaard,
RolfWillanger.
Lektorer: Svend Børge Andersen, Inger Bernth, Jens
Berthelsen, Kresten Bjerg, Annelise Bom, Vilhelm
Borg, Claus Bundesen, Ole Dreier, Arne Friemuth
Petersen, Age Haugland, Jørgen Hviid, Benny Karpatschof,
Rolf Kuschel, Melvin Lyon, Aksel Mortensen,
Sven Mørch, Jobs. Mørk Pedersen, Lone Pål, Arne
Poulsen, Arne Prahl, Nini Prætorius, Iven Reventlow,
Strange Ross, Ivy Schousboe, Erik Schultz, Poul
Vidriksen.
Seniorstipendiater: Simo Køppe, Erik Bardrum
Nielsen, Ole Andkjær Olsen.
Kandidatstipendiater: Helle Andersen, Torben Elmo
Nielsen, Flemming Vestergaard, Lisbeth Harms.
Forskningsstipendiat: 1.
Eksterne lektorer: 17.
TAP: Antal årsværk: 14,88.
Søren Black-Petersen, Kirsten Brøste, Hanne Claces,
Lilly Ekner, Søren Ellegaard, Gitte Gade, Elisabeth
Kastrup, Gunnie Hallas, Niels jørgen Hansen, Sanne
Hansen, Ole Jørgensen, Jytte Mouret, Lene Seedorff,
Bente Sveegaard, Jytte Sørensen, Jørgen Rathje.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Københavns Universitets psykologiske
Laboratorium omfatter psykologiens fundamentale
emner, sådan som de behandles i grundforskning
og i anvendt psykologi, og den varetages af
forskere, der - for de fastansattes vedkommende - alle
har undervisningspligt, dels med det sigte at uddanne
forskere og dels med det sigte at uddanne psykologer
som kan varetage opgaver inden for den anvendte
psykologi.
Forskningen har historisk set været præget af, at en
enkelt »skole« længe har domineret grebet om forskningsopgaverne,
sådan at der først i årene efter 2. verdenskrig
er blevet plads til større faglig pluralisme.
Det humanistiske fakultet 561
Det gælder derfor også for rapporterne i det følgende,
at de repræsenterer en mangfoldighed af temaer
knyttet til diverse psykologiske retninger med tilhørende
teoribygninger og metoder.
1. Sammenlignende studier af, hvordan etablerede
hæmninger af for personligheden risikable følelser kan
belastes til sammenbrud.
Studier af en særart af følelser, umiddelbart knyttet
til det hæmningsforløb, der angår visse følelser. F.eks.
følelsen under forsøg på at beherske en aggression.
Begge temaer publiceret 1984 (Martin Johansen).
2. Studier og undersøgelser af oplevet øjenhøjde som
eksempel på den egocentriske lokalisations afhængighed
af muskulære tonusforhold.
Studier af samtalen i kommunikationspsykologisk
belysning med henblik på en publikation om dialogen.
Studier - historiske og systematiske - over psykologiens
observationsbegreb. Et større manuskript med
titlen »Psykologisk observation og beskrivelse« er under
mangfoldiggørelse. Dette bidrag tænkes at indgå i
en publikation i samarbejde med A. Giorgi, Duquesne
University, Pittsb., USA (I. K. Moustgaard).
3. Ved neuropsykologisk afsnit har der været igangsat
og udført forskningsmetodologisk udbygning med
henblik på at udføre projekter og forstå neural organisation
af visuel perception med særligt henblik på læseprocessen.
Organisation af auditiv perception med
særligt henblik på sprog. Hierarkisk organisation af
indlæring, dens stade og interaktion med henblik på at
forstå angst og amnesi.
4. Nævnte studier er i teoretisk henseende koordinerede
omkring intentionen at forstå interaktion og specialisering
i neural organisation og adfærd (Rolf Willanger).
5. Empiriske undersøgelser af angstens erkendelsesmæssige
funktioner er videreført. Undersøgelserne foretages
på et eksistentialistisk-fænomenologisk grundlag
(Svend Børge Andersen).
6. Fortsatte studier af udviklingspsykologiens muligheder
for at udgøre et grundlag for pædagogisk praksis.
Ny relevant litteratur (såvel begrebskritisk som
tværkulturel) forsøges inddraget (Inger Bernth).
7. Under titlen »fremtidens psykologarbejde« er der
arrangeret en konference med 150 psykologer og redigeret
en artikelserie i Dansk Psykolognyt om perspektiver
for psykologprofessionen. - En spørgeskemaundersøgelse
om indeklimaet på KUA er omarbejdet
med henblik på en debatbog: »Indeklima - følt af
medarbejderne« (Jens Bertelsen).
8. Et personligheds- og socialpsykologisk eksperimentalhjem
er anlagt, hvor enkelte husstande kan stifte
bekendtskab med nye kategorier af informationsteknologiske
hjælpemidler og de derved ændrede bevidsthedsvilkår.
Pilotfasen omkring etableringen af et prototypesystem
er gennemført og rapporteret til Teknologirådet
og en videreførelse er planlagt. Der er arbejdet
med målene for brug af text/grafisk-audiovisuelle
»informationshåndteringsredskaber« i private hjem.
I den anledning er der anlagt et kulturhistorisk perspektiv,
hvor den materielle folkekultur relateres til
den tidlige renaissances udvikling af den grafiske repræsentation
(Kresten Bjerg).
9. Fortsatte studier af hvordan småbørn danner begreber
om verden, sig selv etc., og om hvordan måden at
danne begreber på udvikles. En teori er søgt fremstillet
angående sammenhænge mellem begrebsdannelse,
brugen af begreber og tankevirksomhedens genstand.
En sammenlignende analyse af måder, hvorpå man
inden for forskellige fagområder undersøger småbørns
liv og udvikling, er færdiggjort til Forskningsrådenes
Småbørnsudvalg (Annelise Bom).
10. En matematisk model for, hvorledes opmærksomheden
kan rettes mod bestemte objekter i synsfeltet
under bortseen fra andre objekter, er blevet videreudviklet
og efterprøvet ved laboratorieeksperimenter
(Claus Bundesen).
11. Begrebsmæssige og metodologiske analyser med
henblik på at udvikle analyseredskaber og fremgangsmåder,
som professionelt arbejdende psykologer kan
benytte til at analysere og udvikle deres arbejde i klienternes
interesse. En empirisk afprøvning og konkretisering
af det hidtidige forskningsarbejde søges realiseret
i det kommende år (Ole Dreier).
12. Færdiggørelse af afhandlingen Freud's vision. Ansættelsesforholdet
udløbet ultimo maj 1984 (Age
Haugland).
13. På baggrund af forsøg i bofællesskabet Niels Steensens
Hus, og på baggrund afpsykologisk-pædagogiske
principper udarbejdet af Paolo Freire, Brasilien, Joseph
Tischner, solidaritetsteoretiker, Polen, franskmanden
C. Bouchaud, er en integrationspædagogik
under udarbejdelse. Denne forsøges anvendt med en
gruppe fagstuderende og psykologer (Jørgen Hviid).
14. En videnskabsteoretisk undersøgelse af sammenhængen
mellem de forskellige områder inden for psykologien,
og af forholdet mellem psykologien og dens
nabovidenskaber er fortsat. - Der foretages en antropologisk
og kulturhistorisk bestemmelse af den igangværende
informationsteknologiske revolution, såvel
hvad angår frembringelsen afexternaliseret kognition
562 Universitetes årbog 1984
som tilegnelsen af selve denne nye kulturform. — Den
kausale og den statistiske relation: En erkendelsesteoretisk
og formal-logisk analyse afden statistiske metode
ved afprøvning afkausale hypoteser er publiceret i bogform.
— Grundlaget for inferensens automatisering: et
AI-projekt om logikudvikling ved opbygning afet datalogisk
system til automatisk undersøgelse af multivariat
struktur er igangsat (Benny Karpatschof).
15. En social-psykologisk analyse af 24 generationers
blodfejder på Bellona (Salomon øerne), baseret på 150
indsamlede beretninger er fortsat (Rolf Kuschel).
16. Sammenhængen mellem virkningerne af stoffer såsom
det psykosefremkaldende amfetamin og visse anti-
psykotiske midler er søgt klarlagt. Arbejdet har centreret
sig om behandling af data fra tidligere udførte
forsøg med lavdosis amfetamin og forsøg med langtidsbehandling
af dyr med anti-psykotiske stoffer.
Desuden er der skaffet bevis for at almindelig hvedegluten
i kost hos rotter kan fremkalde svage dopaminforbundne
virkninger. Endelig er der i samarbejde
med Nancy Eyon og Birgitte Mejsholm udført forsøg
med ambulante skizofrene patienter på en »twochoice
« opgave. I lighed med engelske resultater ses
der en klar tendens hos skizofrene i Danmark til en
næsten stereotyp adfærd, som nøje ligner virkninger
fundet ved amfetamin (Melvin Lyon).
17. Som led i teoretiske overvejelser over pædagogisk
profylakses muligheder foretages en 5-årig forløbsundersøgelse
af 250 elevers præstationer fra børnehaveklasse
til 4. klasse, startende med »vejledende prøver
« i børnehaveklassen (Aksel Mortensen).
18. Under arbejdet med udvikling af en kritisk socialpsykologi,
dens metode og teori, er der lagt vægt på
analysen af ungdoms- og personlighedsproblemet
(Sven Mørch).
19. Forholdet mellem »hverdagstænkningens« magtforståelse
og den teoretiske magtanalyse, med hovedvægt
på Foucault-Baudrillard-Delauze-Lyotard-traditionen,
er forsøgsvis sammenholdt med et andet forståelsesunivers:
Elias Cavettis, og en publikation herom
er påbegyndt (Lone Pål).
20. Fortsatte studier af: De betingelser (almen psykologi),
der forener psykologiens forskellige (teoretiske
og praktiske) discipliner til en sammenhængende videnskab,
og af: Holdninger og påvirkningsstrategier
med særligt henblik på etableringen af en fredspsykologi
(Johs. Mørk Pedersen).
21. En undersøgelse af kemisk kommunikation er fortsat
med arten Brachydanio rerio (sammen med O.
Buchardt, Kemi II, HCØ.). Undersøgelse af interaktionsforhold
hos primater er under afslutning med
udarbejdelse af en forskningsrapport. Undersøgelsen
af psykotiske og normale børns adfærd er afsluttet for
én dels vedkommende med en forskningsrapport; andre
dele af dette projekt (der udføres sammen med
bl.a. P. Garrigues, Montpellier) fortsættes.
22. Tværkulturel undersøgelse af bevægelsessynkroni
mellem spædbørn og mødre indledt i samarbejde med
W. Schiefenhovel, Max Planck Institut f. Verhaltensphysiologie,
Seewiesen. Et arbejde om legeadfærdens
udviklingsfremmende betydning er færdiggjort og udgivet
på fransk (Arne Friemuth Petersen).
23. Studier i barnets sociale udvikling (Arne Poulsen).
24. I det fortsatte arbejde med at udvikle en fænomenologisk
inspireret socialpsykologi har der især været
arbejdet med visse grundlagsteoretiske problemer og
en fremstilling af fænomenologi-relaterede synsmåder
i sociologi (Arne Prahl).
25. Litteraturpsykologiske undersøgelser af individuelle
versus sociale faktorers betydning for litteraturoplevelse
(i samarbejde med Cay Dollerup, Engelsk
institut og Carsten Rosenberg Hansen, Danmarks
Lærerhøjskole) (Iven Reventlow).
26. Videreudvikling af en model for de auditive sansecellers
funktionsmåde fortsætter (Strange Ross).
27. Observationsproblemer i personlighedspsykologien:
Under udarbejdelse er en afhandling, der tager udgangspunkt
i en forsøgsrække om børneobservationer.
Skismaet mellem fænomenologi og humanetologi
samt andre grundproblemer diskuteres (Erik
Schultz).
28. Rids af arbejdspsykologiens historie i Danmark,
med udgangspunkt i Alfred Lehmann's synspunkter.
Beksrivelse af menneskets forhold til redskaber, værktøj,
teknik og teknologi set ud fra et psykologisk synspunkt
(Poul Vidriksen).
29. Videnskabshistorisk beskrivelse af psykoanalysens
udvikling efter Freud, samt udgivelse af Freuds sygehistorier
m.m. på dansk (sammen med Ole Andkjær
Olsen). Videnskabshistorisk, videnssociologisk og videnskabsteoretisk
analyse af de humanistiske videnskaber
(sammen med Frans Gregersen, Nordisk filologi).
Videnskabs- og socialhistorisk analyse af neurosernes
opståen og udvikling i 1800-tallet (Simo
Køppe).
30. Udforskning af det adfærdsfarmakologiske grundlag
for virkningen af psykosefremkaldende og antipsykotiske
stoffer med henblik på at opnå forståelse af de
Det humanistiske fakultet 563
mulige psykobiologiske mekanismer der kan være involveret
i psykoser, såsom skizofreni, m.v. (Erik Bardrum
Nielsen).
31. Et arbejde med forskellige aspekter af psykoanalysens
historie er fortsat med udgivelse af nogle Freudtekster
på dansk (i samarbejde med Simo Køppe) og
med udarbejdelse af en monografisk fremstilling af
Ødipus-kompleksets begrebshistorie (Ole Andkjær
Olsen).
32. Kernefamiliens samfundshistoriske konstituering
som grundlag for udviklingen af den kvindelige psyke:
I projektet udarbejdes gennem en kritisk socialpsykologisk
analyse det alment samfundsmæssige, historisk
udviklede grundlag for opståeisen af kvindelighed,
som en i sit grundlag samfundsmæssig eller social
kategori. (Helle Linda Andersen).
33. Den afatiske sprogproces: Definition og afgrænsning
af de afatiske patienters specifikke temporære
analysesvigt, disses relative faktorer for den auditive
fonemperception og konsekvens for mere generelle
sprogforståelsesvanskeligheder (Torben Elmo Nielsen).
Redaktionsvirksomhed:
Ole Dreier er redaktionsmedlem af Forum Kritische
Psychologie. Benny Karpatschof, Ole Andkjær Olsen,
Arne Poulsen og Nini Prætorius er redaktører af Psyke
og Logos.
Melvin Lyon er redaktionsmedlem af Brain, Behavior
and Evolution og Scandinavian Journal of Behavior
Therapy.
Helle Andersen og Sven Mørch er redaktører af Udkast
- Dansk tidsskrift for kritisk samfundsvidenskab.
Rejser:
Ole Dreier deltog i 23th International Congress of
Psychology, Acapulco, Mexico 29.8.-9.9. og besøgte
Dept. of Psychology, Ixtacala Campus, UNAM Mexico
City, 10.9.-11.10.
Arne Friemuth Petersen har foretaget rejse i forbindelse
med forskningsprojekt i Montpellier. 5.7.-28.8.
Kongresdeltagelse:
Rolf Willanger har forelæst ved »Nordisk Kongres
for Behavior Taxicology«.
Claus Bundesen har i juli forelæst ved Stanford University,
Californien, ved symposiet »Attention and
Performance XI«, i Eugene, Oregon, og ved symposiet
»Modelling and Simulating Human Vision«, AUC, i
november.
Ole Dreier har deltaget med foredrag ved følgende
kongresser: »Objektive und subjektive Widerspriiche
in der Sozialarbeit«, Fulda, Vesttyskland, »3.
Theorie-Praxis-Konferenz«, Berlin, »3. internationaler
Kongress Kritische Psychologie«, »4. Theorie-
Praxis-Konferenz«, Berlin, »Sozialarbeit - unbegriffene
Theorie - begriffslose Praxis«, Liineburg, BRD.
Erik Bardrum Nielsen har deltaget med foredrag i
»Collegium Internationale Neuropsycho-pharmacoqium
(CINP)«, Firenze, og i »I4th Annual Meeting
ofthe Society for Neuroscience«, Anaheim, California.
Publikationer:
Bundesen, C., Pedersen, L.F., Larsen, A.: Measuring
efficiency of selection from briefly exposed visual
displays: A model for partial report. Journal of Experimental
Psychology: Human Perception and
Performance 10, s. 329-39, Washington, DC 1984.
— , Larsen, A., Farrell, J.E.: Visual apparent movement:
transformations of size and orientation. Perception
12, s. 549-58, Pion Limited, London 1983.
Dreier, O.: Probleme der Entwicklung psychotherapeutischer
Arbeit. Objektive und subjektive Widerspru*
&che in der Sozialarbeit/Sozialpådagogik,
Braun, K.-H. & Gekeler, G. (Hrsg.), s. 137-50,
Marburg, Vesttyskland 1984.
Drejer, O., Kvale, S.: Reviews of Scandinavian Psychology
1 — Dialectical and hermeneutical psychology.
Scandinavian Journal of Psychology Vol. 25,
s. 5-29, Uppsala 1984.
Johansen, M.: Fænomenologiske træk ved hæmming
af følelser og hæmmingsfølelser 3. Psyke og Logos 1,
s. 14, Dansk Psykologisk Forlag 1984.
Olsen, O.A., Køppe, S.: Sigmund Freud: Ulvemanden.
Af en infantil neuroses historie. Sigmund
Freud: Ulvemanden, Ole Andkjær Olsen og Simo
Køppe (red.), s. 7-21, København 1984.
Petersen, A.F.: On Downward Causation in Biologicai
and Behavioural Systems. History and Philosophy
of the LifeScien ces, vol. 5, No. 1, 1983, s.
69—86, Staz.Zool.,Villa Communale,Napoli, Ital
1983.
— ; Towards a theory of behaviour: Some preliminary
distinctions on the behavior—action scale. Institutpublikation
1984, 16 s.
— , Garrigues, P: Development of agonistic behaviour
in child ren with infantile autism. Institutpublikation
1984, 9 s.
— : Om nyhedsaspektets betydning for eksploration og
leg hos normale og psykotiskebørn. Psykologisk
Forskningsrapport 2, s. 1—24, Psykologisk laboratorium,
KUA 1984.
— : Om tidlig social interaktion og legemsudviklingsfremmende
betydning. Nyhedsbrev om småbørnsforskning
6, s. 34—40, Udv. vedr. Småbørnsforskning
1984.
— , Garrigues, P, de R.G.: Jeu et activité autorégula564
Universitetes årbog 1984
trice: Lejeu en tant que resolution de probleme chez
l'animal et l'enfant. LEJEU, L'ENFANTJ. Guillemaut
og R. Soulayrol, s. 55-105, Paris 1984.
— : The role of problems and problem solving in Popper's
early work on Phychology. Philosophy of the
Social Sciences Vol. 14, nr. 2, s. 239-50, York University,
Toronto 1984.
— , Reventlow, I.: Komparativ psykologi giver ideer til
specialist-uddannelserne. Dansk psykolog Nyt 38.
årgang, s. 653, 1984.
Aksel Mortensen
4: Institut for Pædagogik
Historie:
Den 1. oktober 1955 blev dr.phil. Knud Grue-Sørensen
kaldet til det første professorat i pædagogik ved
Københavns universitet. Dermed startedes den udvikling,
der er resulteret i det nu eksisterende Institut
for pædagogik. Den 13. maj 1957 indførtes magisterkonferens
i pædagogik, den 5. december 1960 en
cand.art. prøve i pædagogik. Denne sidste eksamen
blev dog afskaffet i 1971, da fakultetets almene regler
for bifags- og hovedfagsstudier for alle fakultetets fag
også kom til at gælde for pædagogik.
Den 14. april 1968 indviedes Institut for teoretisk
pædagogik i lokaler i Linnésgade 22, L, 1361 København
K, der udover professoratet fik tilknyttet to heltidsvidenskabelige
medarbejdere. I 1970 flyttede instituttet
til de nuværende lokaler i St. Kannikestræde
18, 1169 København K. Den 1. januar 1970 etableredes
Institut for anvendt universitetspædagogik, Fiolstræde
24, 1171 København K. Instituttet blev oprettet
med det formål at foranstalte universitetspædagogiske
kurser for universitetets lærere, samt i almindelighed
at drive forskning i de højere læreanstalters pædagogik.
Det fik i alt tildelt fem heltidsvidenskabelige
medarbejdere. Dette institut var oprindeligt placeret
direkte under konsistorium, men den 1. april 1974
blev det lagt ind under Det filosofiske Fakultet.
Fra midten af 1970'erne startede bestræbelser på at
sammenlægge de to pædagogiske institutter og den 1.
april 1979 bar disse anstrengelser frugt med dannelsen
af Institut for pædagogik i dets nuværende form med i
alt 9 heltidsvidenskabelige medarbejdere. Instituttet
skal forestå dels fagstudiet i pædagogik dels de universitetspædagogiske
opgaver.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9/2.
Professor: StafCallewaert.
Lektorer; Joan Conrad, Helge Dohn, Bojacobsen (orlov),
Per Fibæk Laursen, Lars Jakob Muschinsky,
Sven Erik Nordenbo, Knud D. Wagner, Thyge
Winther-Jensen.
Kandidatstipendiat: Birgitte Elle.
Ekstern lektor: Steffen Kiselberg.
Undervisningsassistenter: Jan Kampmann, Leif
Mortensen.
TAP: Antal årsværk: 3.
Mette Andersen, Lone Dahl, Britt Løtvedt, Inger
Nyegård, Inge Schmidt.
Forskningsvirksomhed:
1. Pædagogik som videnskabeligt fag: En videnskabsteoretisk
undersøgelse af pædagogiks status som selvstændigt
videnskabeligt fag og dets relation til praksis
(StafCallewaert).
2. Informatikkens didaktik: projektet har til formål at
undersøge didaktiske problemer ved indførende undervisning
i informatik-emner for voksne i den almene
fritidsundervisning og i de højere uddannelser. (Joan
Conrad, Bojacobsen, Per Fibæk Laursen og Sven Erik
Nordenbo i samarbejde med Flasse Clausen, Datalogisk
Institut).
3. Den pædagogiske uddannelse af lærere til den højere
skole i Danmark - pædagogikums historie (Joan
Conrad).
4. En undersøgelse af efteruddannelsesprogrammer
for lærere ved østafrikanske universiteter i relation til
ændrede curriculum-fordringer (Joan Conrad).
5. Medicinsk curriculum: En vurdering aflægeuddannelsens
curriculum på baggrund af en teoretisk og empirisk
undersøgelse (Helge Dohn).
6. Elevfrafald i gymnasiet: En undersøgelse af forhold
af betydning for frafaldet i gymnasiet på baggrund af
pædagogiske, psykologiske og sociologiske data (Helge
Dohn).
7. Psykologisk-pædagogisk vurdering af brugen af datamaskiner
i undervisningen, specielt datamaskineformidlet
undervisning (Helge Dohn).
8. Teoriformidlingens betydning for praksis: En undersøgelse
af betydningen af lærerseminariernes pædagogisk-
psykologiske undervisning for folkeskolelærernes
senere praksis (Birgitte Elle).
9. Gymnasiets samfundsmæssige funktion og undervisningsmæssige
praksis: En undersøgelse af gymnasieundervisningen
på »almindelige« gymnasier og på
Det frie Gymnasium og af lærernes og elevernes opfatDet
humanistiske fakultet 565
telse heraf i relation til skolernes samfundsmæssige
placering (Per Fibæk Laursen).
10. Børns hverdagsliv; En undersøgelse af førskoleopdragelsens
institutioner og børnenes og de ansattes
hverdagsliv og afforældres holdning til børneopdragelse,
i institutioner og hjem (Lars Jakob Muschinsky).
11. Audiologopædi som faglig disciplin: En undersøgelse
af audiologopædien som selvstændigt fag (Sven
Erik Nordenbo).
12. Pædagogik og følelser: En undersøgelse af muligheden
af en pædagogisk teori om følelser (Sven Erik
Nordenbo).
13. Pædagogisk paternalisme: En undersøgelse af de
normative indhold i begrebet pædagogisk paternalisme
(Sven Erik Nordenbo).
14. Dannelsesteorier: En undersøgelse af nyere engelske
og tyske dannelsesteorier (Sven Erik Nordenbo).
15. Skole og læreruddannelse i flygtningelejre: En
komparativ undersøgelse med det formål at opstille
generelle retningslinjer for iværksættelse af undervisning
i flygtningesituationer (K. D. Wagner).
16. Kvalitative forskningsmetoder: Anvendelse af
kvalitative forskningsmetoder i evaluering af uddannelsesprojekter
(K. D. Wagner).
17. Formidlingsaspekter i humaniora: En undersøgelse
af den faglige fornyelse inden for de humanistisske
studier ved universiteter og universitetscentre, med
baggrund i bestræbelserne for at skabe større bredde i
kandidaternes erhvervsmuligheder (K. D. Wagner).
18. Undervisningens teori: En analyse af centrale begreber
fra undervisningen og en efterforskning af begrebernes
historiske og sociale sammenhænge (Thyge
Winther-Jensen).
19. Kunstpædagogik: En undersøgelse af kunstpædagogikken,
dens område emner og begreber (Thyge
Winther-Jensen).
Udgivervirksomhed m.m.:
Staf Callewaert er medlem af redaktionen af Scandinavian
Journal of Educational Research, og Sven Erik
Nordenbo har redigeret Danish Yearbook og Philosophy,
vol. 21, 1983.
Gæster og rejser:
Instituttet har fra efteråret 84 tre udenlandske statsstipendiater:
Mohamed Salama Adam, Sujaree
Chandrasook og Mohamed Kamel Mohamed
Gharib.
Per Fibæk Laursen har været på et 4 ugers stipendium
på Institutionen San Cataldo, Italien.
Thyge Winther-Jensen har i 5 uger som gæstelærer
undervist i emner inden for den komparative pædagogik
ved Tufts University, Boston, USA.
K. D. Wagner har i forbindelse med EEC-Joint Studies
Programme holdt forelæsning på University of
Glasgow: Industrial Basic Training, Vocational Training
in Denmark.
Publikationer:
Callewaert, S.: Hvordan skal man skrive den danske
pædagogiks historie. Tidsskrift for Nordisk Forening
for Pedagogisk Forskning 3, s. 35—50, Danmarks
Lærerhøjskole, København 1984.
Callewaert, S.: Skjult læreplan. Pædagogisk Opslagsbog,
L. J. Muschinski & K. Schnack (red.), s. 266-
72, København 1984.
— : Overvejelser over lærerrollen inden for projektpædagogikken.
Projektarbejde i universitetsuddannelserne,
Karen Borgnakke, Staf Callewaert, Chresten
Kruchov, Henning Salling Olesen (red ), s. 15, København
1984.
—; En multikultureli skola i ett multikulturellt samhålle?
Lagom år bast. Om kulturmoten i Sverige, Invandrarkunskapsprojekt,
s. 55—68, Norrkoping
1984.
Conrad, J.: Fra projektet: Den pædagogiske uddannelse
af lærere til den højere skole i Danmark siden
1770'erne. Direktiv, debat og realisering. Materialer
og metoder i historisk-pædagogisk forskning,
Lejf Degnbol (red.) , s. 183—200, København 1984.
Dohn, H., Nystrup, J.: Fag og indhold i det lægevidenskabeligestudium.
En medicinsk curriculum undersøgelse.
Københavns Universitet 1984, 192 + 1-
VIIIs.
Laursen, P.F.: Strategi. Unge Pædagoger 6, s. 6, København
1984.
— , Larsen, G.H., Westh, D.M.: Gymnasiets samfundsmæssige
funktion og undervisningsmæssige
praksis, 3: Undervisningsform, elev- og lærerbevidsthed.
Københavns Universitet 1984, 125 s.
— , Larsen, G.H.; Integrationspædagogik på forsøksgymnasiet
i Oslo. Gynmasieskolen 23, s. 2, København
1984.
Muschinsky, L.J.: Det kedsommelige liv. Dansk pædagogisk
Tidsskrift 6, s. 7, København 1984.
— : Hvornår begynder skolen egentlig? Dansk pædagogisk
Tidsskrift 8, s. 6, København 1984.
Muschinsky, L.S.: Nedtælling til 1984. Dansk pædagogisk
Tidsskrift 1, s. 7, København 1984.
Nordenbo, S.E.: The Quincentennial Celebrations at
566 Universitetes årbog 1984
the University of Copenhagen, 1979. Paedagogica
Historica. International Journal of History of Education
XXI, nr. 1, 1981, s . 331-35, Gent 1984.
— : Bemærkninger om historisk konstruktivisme. Materialer
og metoder i historisk-pædagogisk forskning,
Lej f Degn bol (red.), s. 175-78, København
1984.
— : Bidrag til den danske pædagogiks historie. København
1984, 186 s.
Winther-Jensen, T., Ragn-Jensen, H.; Kunstpædagogik
— en tværfaglig undersøgelse. Rapport fra seminarie
om brug afbilleder i undervisning og terapi.,
Samråd for forening og kunstforståelse, s.
57—65, Næstved 1984.
Det humanistiske fakultet 567
Tværfaglige centre
1: Center for Arbejderkulturstudier
Historie:
Centeret blev oprettet i sept. 1982 med det formål at
styrke det tværfaglige undervisnings- og forskningsmiljø
inden for studiet af arbejderkulturen, dvs. studier
i arbejderbevægelsens historie og organisationsformer,
arbejderklassens hverdagsliv og bevidsthedsformer
gennem historien og de tekster og kommunikationsformer,
der knytter sig hertil. Centeret har
samtidig til formål at styrke de nationale kontakter
indenfor dette område og etablere internationale kontakter
til forskergrupper og centre, som arbejder med
kulturforskning bredt, herunder arbejderkulturforskning.
Centeret styres af en centerstyrelse og et centernævn
med deltagelse fra fagene dansk, europæisk etnologi,
historie, nordisk folkemindevidenskab, engelsk
og germansk filologi. Centeret fungerer ved lån
af lærerkræfter fra de eksisterende fag og institutter,
men har dog også I kandidatstipendiat, deltidsansatte,
samt en deltids-TAP, ansat udelukkende ved centeret.
Center for Arbejderkulturstudier har lokaler i tilknytning
til Institut for Nordisk filologi. Et kontorlokale
og møderum (9.2.20), et undervisningslokale
(10.2.53) og et arbejdsrum for stipendiaten (17.2.31).
Stab:
Lektorer: Poul Balle-Petersen (Europæisk Etnologi),
Karsten Biering (Folkemindevidenskab), Ib Bondebjerg
(Nordisk filologi), Niels Finn Christiansen (Historie),
Alfons Hoger (Germansk), Karl Chr. Lammers
(Samtidshistorie).
Kandidatstipendiat: LeifHansen.
Undervisningsassistenter: Lisbeth Haastrup, Mette
Iversen, Jørgen Johansen, Finn Klysner, John Koefoed-
Meyer, Annette Vasstrom.
TAP:
Birgit Andreasen (centersekretær).
Forskningsvirksomhed:
Centerets forskning bestemmes dels af de projekter,
som de udlånte lærere allerede beskæftiger sig med på
deres enkelte fag og afspejler dermed en spredning på
det historiske, etnologiske og kultureltlitterære område.
Men derudover arbejder centeret med selvstændige
forskningsprojekter og tilknyttet formidlingsarbejde,
som søger at skabe en ny tværfaglig forståelsesramme.
1. Til de første projektet hører Poul Balle-Petersens
(Europæisk Etnologi) arbejde med by- og landkulturen
udfra bl.a. erindringer og interviews, Karsten
Bierings (Folkemindevidenskab) mangeårige arbejde
med at belyse arbejds- og arbejdervilkår i den sønderjyske
teglværksindustri fra 1880-1980, Ib Bondebjergs
(Dansk) projekt om Magasinpressen, partipressen og
det folkelige gennmbrud 1870-1914, der belyser forholdet
mellem den politiske presse og de underholdende
ugeblade og føljetonmagasiner beregnet for by- og
landarbejderklassen i perioden, Niels Finn Christiansens
(Historie) arbejde med den tidlige arbejderbevægelses
historie indtil 1880, Alfons Hogers (Germansk)
arbejde m. arbejderteatret og Karl Chr. Lammers
(Samtidshistorie) arbejde m. den tyske og italienske
fascisme i forhold til arbejderbevægelsen og det danske
borgerskabs politik overfor arbejderbevægelsen
fra 1918-1940.
2. Projekter, der er opstået direkte ved Centeret og i
kraft af det tværfaglige samarbejde, er for det første Ib
Bondebjerg og Niels Finn Christiansens (Dansk og
Historie) projekt om dansk arbejderkultur fra 1948-
1980, der skal resultere i en antologi til belysning af
den moderne arbejderklasses livssamenhæng og problemer,
for det andet arbejder Leif Hansen med et
projekt om arbejderkultur, arbejderuddannelse og
-oplysning i mellemkrigstiden, der har et didaktisk og
formidlingsorienteret perspektiv og forsøger at beskrive
grundlaget for en erfaringsbaseret læreproces for
voksenuddannelser.
Andet:
Flere af centerets medarbejdere indgår i et betydeligt
formidlingsarbejde som enkeltpersoner, således har
Karsten Biering i forbindelse med sit forskningsprojekt
leveret både udstillinger, radio- og videoprogrammer
og Niels Finn Christiansen har holdt foredrag i
SFAH og i flere fagforbund, endvidere har Centeret
afholdt heldagsmøde m. Arbejderbevægelsens kulturelle
koordinationsudvalg. Leif Hansen holdt oplæg
og var paneldeltager ved en debatdag om forholdet
mellem arbejde og fritid i fremtiden og konsekvenserne
heraf for folkeoplysning og voksenundervisning,
afholdt af Udvalget vedrørende Uddannelsesforskning.
Ib Bondebjerg var i januar på forsknings rejse i
Frankrig, støttet af Statens Humanistiske forskningsråd,
(Paris og Nantes) for at knytte kontakter til franske
arbejderkulturforskere og for at deltage i konferencen
om Arbejderbevægelsen og de audiovisuelle medier
ved universitetet i Nantes. LeifHansen var i oktober
på forskningsrejse i England med ophold på Centre
for Contemporary Cultural Studies ved universitetet
i Birmingham.
Ib Bondebjerg
19 Årbog 1984
568 Universitetes årbog 1984
2: Center for Audiologopædi
Historie:
I oktober 1981 optog Direktoratet for de videregående
Uddannelser kontakt med fakultetet om den pr. 1.
september 1975 oprettede Audiologopædiske Forskningsgruppe
med henblik på en igangsættelse af en
audiologopædisk uddannelse struktureret i overensstemmelse
med »Bekendtgørelse for de humanistiske
uddannelser ved Københavns Universitet«.
Dette førte til, at forskningsgruppen nedlagdes, og
et Center for Audiologopædi oprettedes pr. 1. september
1982. Fra denne dato optoges 21 studerende ved
den audiologopædiske uddannelse; samme antal optoges
for 1983, medens der ikke var noget optag i 1984.
Praktikundervisningen i forbindelse med uddannelsen
står i nært samarbejde med Statens Institut for
Talelidende, Ordblindeinstituttet, Hovedstadens
Ordblindeskole, Taleinstituttet i Hellerup, Høreinstituttet
og relevante hospitalsafdelinger.
Stab:
Der er allokeret to videnskabelige medarbejdere (lektor
Børge Frøkjær-Jensen og lektor Lars von der
Lieth) til centret fra henholdsvis Institut for Fonetik
og Psykologisk Laboratorium. Centret har yderligere
haft ansat en sekretær på halv tid. Der har i 1984 været
tilknyttet to fondsbetalte forskere til centret. Endelig
er der allokeret 5 tale/hørepædagoger fra Taleinstituttet
i Hellerup.
Forskningsvirksomhed:
1. I samarbejde med Bent Weigård Jørgensen har
Lars von der Lieth færdiggjort den foreløbige udgave
af kommunikationsprofilen og redegjort for undersøgelsesmetodikken
ved den anden internationale kongres
for tunghøre i Stockholm, 1984.
2. En tværfaglig arbejdsgruppe, hvor Center for
Audiologopædi er repræsenteret ved Lars von der
Lieth og Ruben Elgård, har opnået økonomisk støtte
fra Socialstyrelsens forsøgsudvalg til et projekt med
titlen: »Jeg tier stille, fordi jeg frygter hele verden«.
Centrets interesse i undersøgelsen er primært de kommunikative
aspekter ved den særegne form for kommunikation,
som den handicappede person selv har
valgt, nemlig at benytte sig af en skrivemaskine i stedet
for andre kommunikationsformer.
3. Som en videreførelse af arbejdet med forskellige
handicaps og de psyko-sociale aspekter ved handicap
og det at være anderledes, er arbejdet med udforskning
af udenlandsk adopterede børns udvikling i danske
familier som medlemmer af danske familier påbegyndt.
Undersøgelserne har i 1984 dels været interview-
undersøgelser af 10 familier, der har adopteret
ældre børn, og dels et littereturstudie, der mundede ud
i et foredrag (baseret på den canadiske professor David
Kirks hypotese) om accept henholdsvis benægten
af forskelle i adoptivfamilien i forhold til den biologiske
kernefamilie. Det sidste emne blev forelagt på en
international konference i Seoul, Korea i september
1984.
4. På den internationale kongres for døve i Palermo i
1983, blev det vedtaget, at starte et internationalt nyhedsbrev
for forskning omkring døveproblematikken.
CfA, repræsenteret ved Lars Lieth, påtog sig i samarbejde
med Gallaudet College, Washington, at stå for
dette nyhedsbrev. Fondspengene har nu sikret, at nyhedsbrevet
i en periode kan udsendes gratis. Den første
informationsskrivelse er foreløbig sendt til ca. 400
forskere i 30 lande.
5. Inden for det logopædiske område er der i årets løb
sket en udbygning af de edb-mæssige muligheder for
analyse af stemmen og talen. Der er opbygget udstyr
og programmel til dataopsamling, registrering og bearbejdelse
af en række akustiske og fysiologiske variable
med betydning for stemmefrembringelsen. En del
af programmellet er opbygget gennem projektarbejder
udført af datalogistuderende fra datalogisk Institut.
Udstyr og programmel skal anvendes af både
medarbejdere og studerende til undersøgelse af stemmefunktionen
(lektor B. Frøkjær-Jensen).
De foregående års undersøgelser over effekten af
den logopædiske stemmedannnelse er fortsat i 1984.
Bl.a. er det konstateret, at en gruppe på 10 logopæder,
der har deltaget i en uges stemmedannelse ved
centret i 1982 og igen en uge i 1984, ikke har haft tilbagegang
i de opnåede stemmemæssige resultater efter
afsluttet træning i 1982, men har bibeholdt disse
og yderligere forbedret stemmerne i træningsperioden
i 1984 (logopæd Kirsten Thyme og B. Frøkjær-
Jensen).
6. Centret har haft to fondsbetalte forskere i 1984. Dr.
phil. Otto Hansen søger at verificere en hypotese om,
at menneskets sprogevne er genetisk determineret. Arbejdet
har empirisk styrket hypotesen om en universel
grammatik som arvet og udløst af sprogsignaler i form
af kodede neurostimuli. Landvindinger af såvel
grundforskningsmæssig som klinisk-terapeutisk værdi
er omtalt i en færdigredigeret monografi »Biologicai
Linguistics« (under udgivelse).
7. Ryoichi Shibata arbejder med undersøgelse af samfundets
negative holdning overfor handicappede personer,
bl.a. gennem faktoranalyse af en række
adfærdsreaktioner.
Det humanistiske fakultet 569
Kongresdel tagelse:
Lars von der Lieth har deltaget i 2. intern, kongres
for tunghøre i Stockholm, juni 1984 og i 2. intern,
symposium om adoption i Seoul, Korea, september
1984.
I forbindelse med besøget i Korea afholdt Lars
Lieth gæsteforelæsning på døveskolen i Seoul om alternative
kommunikationsformer for kommunikationshandicapppede
børn og voksne.
Andet:
Af anden virksomhed må især nævnes arbejdet med at
opbygge en ny uddannelse af audiologopæder og læsepædagoger
i Danmark på akademisk niveau. Tilsvarende
akademisk uddannelse findes ved en række universiteter
i udlandet (Sverige, Holland, England m.
fl.)
Endelig skal nævnes, at Center for Audiologopædi i
flere tilfælde har ydet forskningsmæssig vejledning og
direkte hjælp til såvel udenlandske som danske forskere
indenfor tale/høre/læseområdet.
B. Frøkjær-Jensen
3: Center for europæiske Middelalderstudier
Historie:
Center for europæiske Middelalderstudier har til opgave
at sørge for koordinering af og samarbejde om
tværvidenskabelig forskning indenfor europæiske
middelalderstudier. Perioden fra omkring 500 efter
Kristi fødsel frem til reformationen (ca. 1500) kan betragtes
som europæisk middelalder. Centret har dog
ingen fast tidsafgrænsning for dets arbejde og er interesseret
både i antikkens og senantikkens bidrag til
middelalderen og i middelalderens indflydelse og påvirkninger
i den moderne verden. Centret er også interesseret
i at fremme kontakter mellem forskere som
beskæftiger sig med Vesteuropa i perioden og dem
som arbejder med Østeuropa, Islam og de andre østlige
kulturer.
Centret har ingen stab i betydning »ansatte«.
Bortset fra enkelte undervisningsassistenter er centret
afhængigt af de kræfter som tildeles fra institutterne.
Dette forhold kan komplicere hverdagen for centrets
styrelsesudvalg, men fordelen er en kontakt med middelalderforskere
overalt på Universitetet. Som institution
er centret administrativt knyttet til Institut for
græsk og latinsk Middelalderfilologi. Centrets bidragydere
oplyser under det humanistiske fakultets institutters
beretning om deres forskningsindsats og publikationer.
19*
Centret er også i kontakt med forskere fra andre fakulteter
som beskæftiger sig med aspekter af middelalderkultur.
Samtidig sørger centrets blad, VOX MEDIAEVALIS,
for samarbejde og udveksling med
middelaldercentre overalt i Europa og i Nordamerika.
Det første nummer af VOX, som udgives i fællesskab
med The Medieval Center, Western Michigan University,
kom i april 1984 og er blevet modtaget med
begejstring mange steder i verden som en tiltrængt
mulighed for at fremme kontakten mellem middelaldercentre.
Centret fik i februar 1984 tildelt nogle midlertidige
lokaler ved trappe 8, i nærheden af Kvindecentret og
Engelsk Institut. For første gang siden dets grundlæggelse
i 1982 fik centret sit eget lokale til forskningsmøder
og et lokale til håndbibliotek og møder
blandt lærer og studerende. Centret måttet forlade disse
lokaler i december 1984 men i begyndelsen af 1985
overtager centret et område ved trappe 2, etage 3.
Stab:
Styrelsesudvalget: Graham Caie (Engelsk Institut),
John Bergsagel (Musikvidenskabligt Institut), Brian
McGuire (Institut for græsk og latinsk Middelalderfilologi),
og Inge Skovgaard-Petersen (Historisk Institut),
som fra d. 4.12.84 erstattes af Nanna Damsholt
(Historisk Institut).
Ved centret er der i 1984 leveret undervisning af
lærere fra følgende institutter (antallet af lærere fra
hvert institut er anført i parentes efter instituttets
navn); Det Arnamagnæanske Institut (1), Engelsk Institut
(3), Institut for Germansk Filologi (1), Institut
for græsk og latinsk Middelalderfilologi (4), Institut
for Kirkehistorie (Det teologiske fakultet) (1), Institut
for Kunsthistorie (3), Institut for klassisk Filologi (1),
Musikvidenskabeligt Institut (1), Nordisk Filologi
(2), Det Retsvidenskabelige Institut A (1), Romansk
Institut (3).
Forskningsvirksomhed:
Centrets forskningsaktiviteter har i 1984 været koncentreret
omkring følgende områder: 1) regelmæssige
foredrags- og diskussionsmøder (middelalderfrokoster),
2) arbejde med et bind Anders Sunesenstudier
(»Anders Sunesen og hans tid«) 3) planlægningen af
en international kongres »War and Peace in the
Middle Ages« til august 1985 4) forberedelse af en bog
om emnet »middelalderens mennesker« 5) forberedelse
af en samling middelaldertekster som belyser bestemte
holdninger, 6) andre aktiviteter, hvor det er
svært at adskille forskning og undervisning.
1. Frokostmøderne er stadigvæk nok den mest kendte
side af centrets aktiviteter og her lykkedes det også i
570 Universitetes årbog 1984
1984 at tiltrække publikum og skabe diskussioner omkring
meget forskellige aspekter af middelalderforskningen
inden for og uden for Københavns Universitet.
Følgende emner har været behandlet: edb-behandlingen
af det middelalderlige dødsollicium (Knud Ottosen,
Institut for kirkehistorie, Århus Universitet), Den
nyere tids historieskrivning om senmiddelalderens krise
i England (Nils Hybel, Roskilde Universitetscenter),
ridderlitteratur og kirkekunst i danske kirker o.
1175-1250 (Otto Norn, Institut for Kunsthistorie),
Margery Kempe, Ølkone og mystiker (Dorrit Einersen,
Engelsk Institut), Middelaldercentre i USA i dag
(Brian McGuire, Institut for græsk og latinsk Middelalderfilologi),
Teologi og nyplatonisme i en romansk
mosaik fra det 12. århundrede (Øystein Hjort, Institut
for Kunsthistorie), Overleveringshistorien for byzantinske
gammeltestamentlige lektionar (Sysse Engberg,
Institut for Nygræsk og Balkanistik), Oversættelser af
ridderromaner fra fransk til tysk (Axel Grossert, Institut
for germansk Filologi), Franciscanerprovincialen
Broder Esger (d. 1431), Personskildring efter upersonlige
kilder (Jørgen Nybo Rasmussen, Rigsarkivet).
2. Projekt Anders Sunesen. En kreds af forskere fra
universiteterne i Odense og Lund, fra Universitetscentret
i Roskilde, samt - først og fremmest - Københavns
Universitet har arbejdet på at fremlægge en artikelsamling
på dansk, som skal belyse ærkebiskop
Anders Sunesens (ca. 1200) liv, værk og samtid fra en
lang række forskellige synspunkter. Anders Sunesens
position som stormandsætling, kansler og ærkebiskop,
og det forhold at der er skriftlige arbejder fra hans
hånd - både administrative, juridiske og teologiske —
har gjort ham velegnet som samlingspunkt om en undersøgelse
af dansk og fælleseuropæisk kultur omkring
1200. Undersøgelserne forventes publiceret i 1985.
Projektet blev startet i 1983. Det er koordineret med
arbejdet på en nyudgave af Anders Sunesens »Hexaemeron
« (se beretning for Institut for græsk og latinsk
Middelalderfilologi) og med Det Danske Sprog- og
Litteraturselskabs udsendelse af en dansk oversættelse
af »Hexaemeron«.
3. Kongressen »War and Peace in the Middle Ages«
(15.-17. august 1985) planlægges under forudsætning
af økonomisk støtte fra forskellige kilder. Hensigten
med kongressen er at bidrage til aktiviteterne på Universitetet
omkring 100 års dagen for Niels Bohrs fødsel.
Centret har allerede modtaget udsagn fra forskere
i England, Ungarn og Vesttyskland om deltagelse, og
det håbes, at de faglige indlæg kan føre til diskussioner
af både formel og uformel art angående krig og fred i
Europas middelalder og om mulighederne for en varig
fred i Europas nutid. Som optakt til kongressen forberedes
der en række forelæsninger i det samme emne.
Disse indgår i Centrets introduktion til middelalderen
i forårssemestret 1985.
4. I middelaldercentrets regi er der taget initiativ til
samarbejde om et projekt om holdninger i middelalderen
(Medieval Attitudes). Deltagere i projektet er:
Birgitte Kieler Balsløv (Engelsk Institut) »Attitudes
to the Institutional Church in the Middle Ages«,
Graham Caie (Engelsk Institut) »Medieval Attitudes
to Judgment Day«, Dorrit Einersen (Engelsk Institut)
»Attitudes to Women in Medieval English
Literature«, Grethe Jacobsen (Historisk Institut)
»Danske gilders og laugs holdninger til kvinder i
middelalderen«, Thelma Jexlev (Rigsarkivet) »Danske
godsejeres holdninger til bønder i middelalderen
«, Frederik Pedersen (Middelaldercentret)
»Holdninger til ægteskab i senmiddelalderen«, Mette
Pors (Engelsk Institut). »Medieval Attitudes to
Arthur« og Henrik Specht (Danmarks Lærerhøjskole)
»Middelalderlige holdninger til digtekunsten,
teori og praksis«.
5. Middelalderens mennesker. Ved forskningsmøder
i februar og i september var der stor interesse for et
projekt som ville føre til en bog på dansk som behandler
enkelte mennesker eller mennesketyper i
middelalderens samfund. Bidragyderne er begyndt
på forberedelsen af forholdsvis korte artikler som vil
skitsere menneskers vilkår og liv efter samme format
som den berømte engelske historiker Eileen Powers
bog »Medieval People« (1924). Denne bog blev så
stor en succes fordi den er fastankret i kilderne; den
er skrevet på en lettilgængelig måde, og den fortæller
om almindelige mennesker. Brian McGuire redigerer
bogen og de følgende har givet udsagn om bidrag:
Birgitte Kieler Balsløv (Engelsk Institut), Graham
Caie (Engelsk Institut), Nanna Damsholt (Historisk
Institut), Dorrit Einersen (Engelsk Institut), Karen
Glente (Institut for Kirkehistorie), Grethe Jacobsen
(Historisk Institut), Kirsten Grubb Jensen (Middelaldercentret),
Kurt Jensen (Intitut for græsk og latinsk
Middelalderfilologi), Thelma Jexlev (Rigsarkivet),
Frederik Pedersen (Middelaldercentret), Knud
Prange (Historisk Institut), Jørgen Nybo Rasmussen
(Rigsarkivet), Karen Schousboe (Center for sammenlignende
Kulturhistorie), Henrik Specht (Danmarks
Lærerhøjskole), Anne-Liese Thomassen (Middelaldercentret).
6. Andre aktiviteter. Ved et forskningsmøde i februar
blev der også oprettet en gruppe som vil arbejde med
Biblen i middelalderens kunst og litteratur under ledelse
af Graham Caie (Engelsk Institut) og Ulla
Haastrup (Institut for Kunsthistorie).
Centrets forsknings- og undervisningsaktivitet kan
dårligt udskilles fra hinanden. Introduktionskurset
forår 1984, »Scandinavia and Europe in the Middle
Ages« bragte amerikanske studerende fra D.I.S. sammen
med lærere og studerende fra Københavns Universitet.
Efterårets introduktion til middelalderen beDet
humanistiske fakultet 571
skæftigede sig med overgangen fra antikken til middelalderen
og gav mulighed for mange gode diskussioner
blandt studerende og lærere fra Klassisk Filologi,
Græsk og latinsk Middelalderfilologi, de nyere sprogfag
og Historisk Instituts oldtids- og middelaldersektion.
Introduktionskurserne tiltrækker fortsat både
lærere og studerende fra mange forskellige faglige baggrunde,
og dette giver tværfaglige diskussioner på højt
niveau.
Middelaldercentret fik i 1984 mulighed for at omdanne
nogle af dets brede målsætninger til konkrete
projekter. Bortset fra Anders Sunesen bogen er alle
disse aktiviteter kun på et tidligt stadium. Men disse
og andre »træfpunkter« har muliggjort en god dialog
mellem forskere fra mange af universitetets institutter
og også udefra.
4: Center for Kvindeforskning og -undervisning
Historie:
Center for Kvindeforskning og -undervisning er oprettet
i sept. 82 med baggrund i de omfattende nedskæringer,
der har ramt og stadig rammer det humanistiske
fakultet. Institutionaliseringen af et center for
kvindeforskning og -undervisning er et forsøg på at bevare
kvindeforskningen og de studerendes muligheder
for at få undervisning og vejledning i kvinderelevante
emner på fakultetet.
Oprettelsen af centret skal dog ikke kun ses i lyset af
nedskæringerne ved det humanistiske fakultet. Den
tværfaglige forskning og undervisning, centret skal
være en ramme om, ligger i naturlig forlængelse af den
tradition, som er blevet udviklet i kvindeforskningen.
Kvindeforskningens opgave er at synliggøre et tidligere
fortrængt område i den traditionelle forskning
(nemlig den forskning, der handler om kvinders liv,
bevidsthed, udtryksformer og historie) samt at anlægge
en kvindesynsvinkel på den menneskelige virkelighed.
Denne forskning har som helhed altid været tværfagligt
orienteret, i og med at den forsøger at belyse
ikke bare detail-områder, men også bredere sammenhænge
i forbindelse med analyser af kønnets betydning,
historisk og aktuelt.
Center for Kvindeforskning og -undervisning har
kørt på forsøgsbasis indtil november 83. Efter en vurdering
af centrets virksomhed, blev det i fakultetsrådet
besluttet at køre centret videre som en blivende institution
på det humanistiske fakultet.
Ved oprettelsen fik centret tildelt 4 administrationslokaler:
7.3.8 (møderum), lok. 7.3.14 og 7.3.16
(lærerkontorer) og lok. 7.3.18 (sekretærkontor). Undervisningslokaler
får centret tildelt efter behov på
den lokale administration på KUA.
Stab:
VIP:
Eksterne lektorer: Tine Andersen og Tania Ørum.
Kandidatstipendiater: Marie Louise Sodemann.
Forskningsrådstipendiater: 2.
Akademikere i arbejdstilbud: 2!^
TAP: Antal årsværk: 'A
Birte Gudiksen.
Udlånt fra andre institutter:
Professorer: Lise Østergård (Klinisk Psykologi).
Lektorer: Judy Gammelgård (Klinisk Psykologi — foråret
84), Birgit Nielsen (Germansk Institut - foråret
84), Hilde Olrik (Romansk Institut - foråret 84), Birgitte
Rørbye (Folkemindevidenskab), Marie-Louise
Svane (Litteraturvidenskab), Libby Arcel Tata (Klinisk
Psykologi).
Eksterne lektorer: Lene Koch (Engelsk Institut)
Undervisningsassistenter under kvindetværfag: Fran
Hopenwasser, Lisbeth Haastrup (fra efteråret 84),
Ulla Kleisdorf (foråret 84), Nicole Kristjansen, Susanne
Lunn, Bente Rosenbeck, Karen Syberg (efteråret
84).
Forskningsvirksomhed
Centret har i dec. 84 udgivet en årbog for kvindeforskning;
»Fanden skabte kvinden« med i alt 11 bidrag
udsprunget af den undervisning og forskning, der foregår
ved centret. Bidragene i bogen tilgodeser såvel den
tværfaglige som den fagspecifikke kvindeforskning og
giver et bredt indtryk af de forsknings- og undervisningssammenhænge,
der har udviklet sig på stedet.
En del af artiklerne handler således om kvinders
virksomhed og betydning i historien og analyserer
kvinders liv og eksistensbetingelser i forskellige historiske
perioder. Andre beskæftiger sig med en feministisk
kritik af den traditionelle forskning og forsøger
derigennem at fremlægge nye fortolkninger og formuleringer
i forhold til traditionelle forskningsområder,
både hvad angår metoder og synsvinkler.
Artikelsamlingen - som vi har valgt at kalde en årbog,
idet vi håber at det bliver en tilbagevendende begivenhed
- er et konkret eksempel på løsningen af den
opgave, som centret påtog sig ved dets oprettelse: at
fastholde og styrke kvindeforskningen og kvindeundervisningen
samt at skabe bedre rammer for de tværfaglige
kvindestudier på det humanistiske fakultet.
Bogen er udgivet med støtte fra fakultetets publikationsfond.
Af andre vigtige aktiviteter, centret har været en
ramme om, kan vi nævne: planlægning og afholdelse
af et landsmøde for universitære og andre kvindeforskningsmiljøer,
planlægning i forbindelse med den igangværende
omorganisering af de humanistiske ud572
Universitctes årbog 1984
dannelser, samt undervisningsdeltagelse i to af de
nye humanistiske fælleselementer: »Humaniora og
europæisk kultur« og »Humaniora, samfund og formidling
«. Derudover har centret stillet materiale og
ekspertise til rådighed for de grupper i folketinget,
der har stillet forslag til en folketingsbeslutning om
forbedrede vilkår for kvindeforskningen i efteråret
84, herunder foretræde for folketingets forskningsudvalg
i dec. 84.
Centrets pågående forskningsaktivitet kan placeres
inden for følgende kategorier:
1) Kvindehistorie forskning: dvs. forskning i kvindesituation,
kvindeliv og kvindebevægelse(r), historisk
og aktuelt; samt forskning i familie-, socialisations-
og mentalitetshistorie.
2) Kvindepsykologi: dvs. forskning i kvindeligheden
og kvindelighedsteorier, historisk og aktuelt;
samt forskning i kvindepsykologi og kvindebevidsthed,
teoretisk og sociologisk.
3) Kvindeforskningsteori: forskning i kvindeforskningens
metoder, teorier og anvendelse.
4) Kvindelige udtryksformer: kvindelig kreativitet og
kvindeligt sprog, analyser af enkeltstående eller
flere historiske eller aktuelle kvindelige kunstnere.
1. Tine Andersen arbejder sammen med mag.art.
Hanne Møller på et projekt om »kvinders forskning —
forskningens kvinder«. Projektet rummer undersøgelser
af kvindeforskningens historie fra 1970 til idag.
2. Judy Gammelgård arbejder med emnet: »Psykoanalyse,
kvinder og hysteri«. Med udgangspunkt i Freuds
teori om hysteri, som hun supplerer med en feministisk
diskussion, arbejder Judy Gammelgård i dette
projekt med en kritisk tolkning af specielt lægevidenskabens
analyser af hysteri i historisk belysning.
3. Fran Hopenwasser arbejder med en artikel til Kvindestudier
9 (udkommer 1985) om myter og kvindelitteratur.
Artiklen ligger i forlængelse af Fran Hopenwassers
arbejde med kvindelige forfatteres brug af
græske og hebræiske myter, både i romantikken og til
nu.
4. Lisbeth Haastrup deltager i en arbejdsgruppe om
formidling af kvindekultur. Derudover forbereder og
indsamler hun materiale til et projekt om »Kulturog
bevidsthedshistorisk analyse af kvindekulturelle
udtryk fra hjemmesfæren i begyndelsen af 1900-tallet
og retningslinjer for formidling afdem«. Projektets formål
vil være, ud fra en undersøgelse af borgerskabs- og
arbejderklassekvinders kulturelle udtryksformer inden
for familien, at indkredse hvilke udtryksmuligheder
disse kvinder kunne benytte sig af og hvorledes
klasseforskellene indvirkede herpå. Desuden skal projektet
undersøge, hvilke indsamlings- og opbevaringsmuligheder
museer og arkiver har for disse kvindelige
kulturelementer og udstikke nye retningslinjer for
disse områder, samt for hvordan kvindekultur kan formidles.
Som pilotprojekt arbejder Lisbeth Haastrup
med madlavning og servering som kvindekulturelt udtryk.
5. Mette Iversen har afsluttet et forskningsprojekt om
»Kvindestudiemiljøer i Skandinavien«. Projektet
omfatter kvindestudiemiljøer såvel på som uden for
universitetet: deres opståen, organisering, udvikling
og erfaringer. Herunder behandler projektet kvinders
særlige undervisningsbehov og de læreprocesser, som
er knyttet til kvindestudiemiljøerne.
6. Lisbeth Jensen har afsluttet et projekt om »Kvindebevidsthed
og kvindelige udtryksformer i Algier«.
7.Lene Koch arbejder på et projekt om »Kontrol
med kvinders krop«.
8. Nicole Kristjansen arbejder på et projekt om »Pathoxuxu
« (selv-beskadigelse) - en lidelse, der er særligt
udbredt blandt unge kvinder. Derudover arbejder
hun som forskningsassistent på et multicenter-projekt,
der undersøger patienter med store, uventede og
ofte meget invaliderende angstanfald. Også her er der
primært tale om kvinder.
9. Susanne Lunn arbejder med et projekt om »Anorexia
som kvindelidelse«. Projektet retter sig primært
mod at belyse udviklingen (psykogenesen) i anorexi.
Det er et klinisk projekt, hvor erfaringer med behandling
af anorexi-patienter indgår.
10. Lis Palmvig arbejder med indsamling af materiale
og organisering af en »Nordisk kvindelitteraturhistorie
«.
11. Susan Roed arbejder på et projekt om »Kvindeskikkelser
og oplevelser af tab i Karen Blixens liv og
forfatterskab«.
12. Bente Rosenbeck har afsluttet et projekt om
»Kvinders livscyklus og livsforløb i perioden 1880-
1960«.
13. Birgitte Rørbye arbejder på en lærebog: »Dagliglivets
æstetik« inden for rammerne af et nordisk etnofolkloristisk
forkningsprojekt. Hendes bidrag handler
om kvinders omsorgsfunktion ud fra en æstetisk synsvinkel.
Derudover arbejder Birgitte Rørbye med studier
over kvinders »Sundhed og sygdom i kulturkritisk
belysning« isæri 1800-1900 tallets Danmark. Endelig
arbejder hun, sammen med andre nordiske folklorister,
på en lærebog med titlen: »Kvindfolk - lærebog
i folkloristik«.
Det humanistiske fakultet 573
14. Aldona SchifTmann arbejder på et projekt om
»Nutidige hekseprocesser i Polen«.
15. Marie Louise Sodemann arbejder på projektet
»Kønnets skrift - skriftens køn?«. Projektet er et bidrag
til diskussionen om antagelsen af en specifikt
kvindelig skrift. Derudover arbejder hun på en bog:
»Tænkning og tolkning - introduktion til franske
kvinders tekstlæsning« (udkommer 1985).
16. Marie-Louise Svane arbejder på et projekt om
»Kvindelige forfattere og billedkunstnere i 1800-tallet
«. Projektet er en videreførelse af et arbejde med
samme periodes kvindeforfattere og borgerlige familieforhold,
som hun har foretaget i forbindelse med sit
arbejde på Gyldendals danske litteraturhistorie (bd.
5). I projektet inddrages de kvindelige malere for at se,
hvorvidt de visuelle udtryksformer kanaliserer andre
selv- og omverdenserkendelser end den verbale udtryksmåde.
17. Libby Arcel Tata analyserer et stort empirisk materiale
om kvinders selvmordsforsøg, derunder skammens
og skyldens betydning som baggrund for selvmordsforsøget.
18. Tania Ørum arbejder med projektet »Pamelas
døtre. Om romangenren og kvindeligheden«. Projektet
er en undersøgelse af forholdet mellem kvindelighedens
udvikling og romangenrens udvikling i England
fra slutningen af 1600-tallet til i dag - med særligt
henblik på at undersøge, hvorvidt der eksisterer en
særlig kvindelig æstetik.
19. Lise Østergård fortsætter sit arbejde for Verdenssundhedsorganisationen
(WHO) i relation til strategien:
»Identifying women in the global strategy of
Health for All at the Year 2000«.
Udgivervirksomhed mm.:
Judy Gammelgård er medredaktør afdet psykologiske
tidskrift »Udkast«.
Birte Gudiksen redigerer centrets pjece, som udgives
to gange årligt med oplysninger om centrets virksomhed
og aktiviteter.
Birte Gudiksen, Mette Iversen, Lene Koch, Libby
Arcel Tata og Aldona Schiffmann har redigeret centrets
første årbog for kvindeforskning: »Fanden
skabte kvinden« udgivet på forlaget Tiderne Skifter
dec. 84, med støtte fra fakultetets publikationsfond.
Lene Koch har redigeret, annoteret og skrevet indledning
til antologien »Hendes verden« — en artikelsamling
om kvinders liv i det viktorianske U.S.A. Udkommet
på forlaget Tiderne Skifter 1984.
Nicole Kristjansen og Susanne Lunn redigerer
»Bogen om psykologi« (udkommer på Politikens Forlag
1985).
Marie-Louise Svane er medredaktør af tidsskriftet
»Kultur og klasse« samt af Gyldendals danske litteraturhistorie.
Marie Louise Sodemann er sammen med Lis Palmvig
og andre medredaktør af »Projekt Nordisk kvindelitteraturhistorie
« samt af bogen »Undervejs. Nordiske
møder med kvindelitteratur« (begge udkommer
på forlaget Rosinante 1985).
Libby Arcel Tata er medredaktør af et temanummer
af tidskriftet »Psyke og Logos« om psykologisk
kvindeforskning.
Tania Ørum er medredaktør af en antologi om
kvindeæstetik med bidrag fra et seminar bestilt af Det
Humanistiske Forskningsråd (i sommeren 1983 — Tania
Ørum var medarrangør af seminaret).
Foredrag:
Judy Gammelgård har holdt forelæsninger på Dansk
Psykiatrisk Selskabs efteruddannelseskursus, på Institut
for Kultursociologi K.U., Institut for Nordisk
Filologi.
Kongresdeltagelse:
Fran Hopenwasser deltog i Second International
Congress on Women i Groningen og forelæste om
»Cycling through life: myth as imprisionment and
unpowerment«.
Lisbeth Haastrup deltog i det 11. nordiske etnografimøde
i Oslo med et indlæg om »Litteratur og antropologi
«.
Lene Koch holdt på Dansk Kvindesamfunds konference
om kvinder og misbrug foredrag om »sygeliggørelse
af kvinder i historisk lys«, på konference om
medicinsk kvindeforskning om »Hvorfor kvindeforskning?
« og på konference om American Studies in
Transition foredrag om »America Women's History
«.
Bente Rosenbeck holdt foredrag om »Women's history
in Scandinavia« på Berkshire Conference on the
history of Women, USA.
Birgitte Rørbye deltog i 8th Congress for the International
Society for Folk Narrative Research i Bergen
og forelæste om »Women's Folkloristics in Denmark
«, i Tagund der Kommission »Frauenforschung
« i Tiibingen med et foredrag »Frauen in der
Volkskunde« og i et WHO-seminar med foredrag om
»Sundhedsformidlingens historiske baggrund.
Publikationer:
Der gøres opmærksom på, at publikationer for de udlånte
lektorers vedkommende i de fleste tilfælde er registreret
under de respektive institutter, hvor vedkommende
er ansat.
574 Universitetes årbog 1984
Haastrup, L.: Det uartige køkken. Husarbejde som
bindeled og skel mellem kvinder. Universit etsavisen
18.10.84 (særnummer), s. 1, København 1984.
Hopenwasser, F.: Den kvindelige helt. Fanden skabte
kvinden Birte Gudiksen m. fl. Center for kvindeforskning,
s. 125-^8, København 1984.
Koch, L.; Feminisme og fødselskontrol i det viktorianske
USA. Kampen for frivilligt moderskab. Forum
for kvindeforskning 1 & 2 (nr. 2: genoptryk), s. 9,
København 1984.
— , Arcel T.L.: Leve eller elske. Den splittede kvindelighed
i Charlotte Perkins Gilmans novelle: Det Gule
Tapet. Fanden skabte kvinden, Gudiksen, Iversen,
Koch, Schiffmann, Arcel Tata (Center for
kvindeforskning og undervisning), s. 39, København
1984.
Koch, L.(.: "Hendes egen verden". Kvindelighed og
kvindefællesskaber i det viktorianske USA. København
1984, 239 s.
Lene Koch
5. Center for Massekommunikation
Historie:
Center for massekommunikation er oprettet i 1982.
Fra starten har det haft til huse på Institut for Litteraturvidenskab,
Københavns Universitet Amager.
Centret er opstået som en overbygning på de institutter
under Det humanistiske Fakultet, som beskæftiger
sig med massekommunikation. Dets styrende organer
(centerstyrelse og centernævn) er sammensat af
lærere og studerende fra disse forskellige institutter og
fag, hvortil kommer den teknisk-administrative medarbejder,
der er knyttet direkte til centret.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 2.
Lektorer: Jens Brincker, Jan Ulrik Dyrkjøb, Bent
Fausing, Karsten Fledelius, Hannemarie Ragn Jensen,
Peter Larsen, Ralf Pittelkow og Kaare Schmidt.
Kandidatstipendiater: Vibeke Pedersen.
Undervisningsassistenter: Hanne Løngreen.
Langtidsledige: Antal årsværk: 0,7.
TAP: Antal årsværk: 0,4.
Centersekretær: Mette Zacho.
Forskningsvirksomhed:
Centrets forskningsaktivitet retter sig mod fem hovedområder
med visse indbyrdes overlapninger:
I) Forholdet mellem kvalitativ analyse af medieprodukter
og kvalitative receptionsundersøgelser indtager
en central plads i centrets aktuelle arbejde. Det
belyses såvel på det teoretiske plan som i konkrete
analyser og empiriske undersøgelser. Interessen har
her fortrinsvis koncentreret sig om de audiovisuelle
medier (specielt TV og video).
2) Samtidig har der mere generelt været arbejdet på
at skabe overblik over den humanistiske medieforsknings
aktuelle situation gennem kritisk afdækning af
forskellige teoretiske og metodiske retninger inden for
humanistisk medieforskning.
3) Centret lægger stor vægt på international orientering,
i forlængelse af den stadig mere udprægede tendens
til internationalisering af medierne. Det har bl.a.
afspejlet sig i beskæftigelsen med emnet massemedier
og fremmede kulturer.
4) Tilsvarende gør den internationale orientering sig
gældende i forbindelse med centrets arbejde omkring
de nye elektroniske medier.
5) Endelig er centret for alvor begyndt at arbejde med
problemfeltet kvinder og medier, her igen med særlig
vægt på de audiovisuelle medier. Dette felt vil indtage
en fremtrædende plads i centrets kommende aktiviteter.
I forbindelse med nogle af de nævnte forskningsområder
har der været afholdt møde- og seminararrangementer:
I efteråret 1984 foranstaltede centret således
en møderække med emnet »Teorier og metoder
i humanistisk medieforskning«. Møderækken var baseret
på oplæg fra en række af fakultetets lærere. Derudover
har centret afholdt et todages-seminar om
»Massemedier og fremmede kulturer« med oplæg fra
forskellige udefrakommende foredragsholdere.
I øjeblikket arbejder centret på at arrangere dels et
forskningsseminar om kvalitativ indholds- og receptionsanalyse,
dels et større internationalt seminar om
kvinder og medier.
De forskningsforpligtede medarbejdere arbejder i
tilknytning til centret med følgende områder:
1. Rocksociologi samt musik til TV-serier og film
(Brincker). Analyse af TV-reklamers virkemidler
(Fausing).
2. Anvendelses- og effektforskning samt historieformidling
i TV (Fledelius).
3. Danske TV-serier (Larsen).
4. Undersøgelse af TVs patriarkalske æstetik og den
kvindelighed, den formidler, med henblik på at afdække
de muligheder, kvindelige medarbejdere i Danmarks
Radio har for at skabe et ændret kvindebillede
(Pedersen).
5. Børns og unges brug af elektroniske billedmedier og
i den forbindelse spørgsmålet om de teoretiske forudsætninger
for anvendelse og tolkning af kvalitativt interviewmateriale
(langtidsledig Else F.Jensen)
Det humanistiske fakultet 575
6. Nyhedsformidling i TV, forholdet mellem kvalitativ
indholds- og receptionsanalyse samt den nyere elektroniske
medieudvikling (Pittelkow).
Udgivervirksomhed:
Centret arbejder i øjeblikket på udgivelsen af to antologier.
Den ene har titlen »TV-Analyser« og rummer
en række analyser af forskellige TV-genrer og deres
reception. Den anden har arbejdstitlen »Humanistisk
Medieforskning« og er en samling af de foredrag,
der blev holdt i forbindelse med den førnævnte møderække
om »Teorier og metoder i humanistisk medieforskning
«. Begge antologier redigeres af Pittelkow.
Publikationer:
Der gøres opmærksom på, at de til centret knyttede
lektorers publikationer er registreret under de respektive
institutter, hvor de er ansat.
Publikationer:
Pedersen, V.: Det mandlige blik og de kvindelige strategier.
København 1984, 35 s.
—; Det mandlige blik — Idræt, massemedier og kvindelig
æstetik. Kvinder & Idræt, c/o Ebling, Viborggade
2, 2. th. 2100 0, s. 11, DI Kastanievænget 2, 5800
Nyborg 1984.
Ralf Pittelkow
6: Center for sammenlignende Kulturforskning
Historie:
Det humanistiske Fakultet oprettede pr. 1.2.1983
Center for sammenlignende Kulturforskning. Dette er
administrativt knyttet til Carsten Niebuhr Instituttet
for nærorientalske oldtidskulturer.
Centret er oprettet med henblik på at fremme og
koordinere tværfaglige aktiviteter i udforskningen af
sociale og kulturelle systemer i deres historiske kontekst.
Forskningen skal i vid udstrækning koncentreres
omkring integrerede tværfaglige og komparative
projekter i henhold til en langsigtet forskningsplan.
Centrets undervisning skal koncentrere sig om viderekomne
studerendes behov for vejledning ved gennemførelsen
af tværfaglige projekter, opgaver ved hovedfagsniveau,
og om post-graduat undervisning.
Centret ledes af en styrelse med følgende sammensætning:
Lærerrepræsentanter: Karen Charlotte Schousboe
(Institut for europæisk Folkelivsforskning/Center for
sammenlignende Kulturforskning), Mogens Trolle
Larsen, formand, (Carsten Niebuhr Instituttet), Peter
Christensen (Historisk Institut), Minna Skaftejensen
(Institut for klassisk Filologi).
Studenterrepræsentanter: Jørgen Carlsen (Carsten
Niebuhr Instituttet), Kirsten Jexlev (Institut for europæisk
Folkelivsforskning).
Stipendiater: Lotte Hedeager (SHF), Karen Charlotte
Schousboe (Institut for europæisk Folkelivsforskning/
Center for sammenlignende Kulturforskning).
TAP-repræsentant: Lis Skærbo (Carsten Niebuhr Instituttet).
Observatører til styrelsen: Jonathan Friedman, Michael
Harbsmeier, Poul Petersen og Steven Sampson
(alle Institut for Etnologi og Antropologi); Bjarne
Stoklund og Palle Ove Christiansen (Institut for europæisk
Folkelivsforskning); Jens Rahbek Rasmussen
(Historisk Institut/Firenze); Henrik Horstbøll (Historisk
institut, Århus Universitet); Jonathan Schwarz
(Institut for Kultursociologi); Sigurd Kværndrup (Institut
for nordisk Filologi); Martin Zerlang (AUC); N.
P. Steensgaard (Historisk Institut).
Forskningsvirksomhed:
I. Skrift og Samfund.
Centret har i 1984 koncentreret en del af sin aktivitet
omkring et tværfagligt forskningsprojekt med temaet
»Skrift og Samfund«.
Statens humanistiske Forskningsråd har oprettet et
særligt prioriteringsområde med samme tema og centrets
formand er indtrådt i styringsgruppen herfor.
Støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd har
muliggjort afholdelsen af en international konference
og en forskningsstipendiat er blevet allokeret til centret.
Endvidere har man givet støtte til gæsteforskere
som har opholdt sig ved centret i kortere eller længere
perioder.
1.1. Stipendium: mag.art. Karen Schousboe har i
1984 været knyttet til centret med henblik på at deltage
i det tværfaglige forskningsprojekt. Hendes arbejde
har koncentreret sig om skriftligheden i dansk Senmiddelalder,
og hun har deltaget i og været arrangør
af studiekredse og undervisning.
1.2. Konference: I dagene 25.-28. maj afholdtes en international
konference med titlen »Literacy and Society
«. Deltagerne var: J. P. Parry and M. Bloch, Anthropology,
London School of Economics; Michael
Gilsenan, Arabic Studies, Oxford University; M. T.
Clanchy, Medieval History, Glasgow University; F.
Hartog, Klassisk Filologi, Strasburg; J. Svenbro,
Klassisk filologi, Paris; M. Cole, Psykologi og kommunikationsstudier,
University of California, San Diego;
Carl-Axel Moberg, Arkæologi, Goteborg; Øivind Andersen,
Klassisk Filologi, Trondheim; H. Sinding
576 Universitetes årbog 1984
Larsen, Antropologi, Oslo; Bengt Holbek, Folkemindevidenskab,
KU; Michael Harbsmeier, Antropologi,
KU; Elisabeth Engberg-Pedersen, Lingvistik, KU;
Karen Schousboe, Etnologi og CFSK; Mogens Trolle
Larsen, Carsten Niebuhr Instituttet, KU.
Der deltog desuden ca. 25 forskere som ikke bidrog
med foredrag, hovedparten fra KU. Der foregår forhandlinger
med Cambridge University Press, der har
ytret interesse i at udgive centrets publikationer på
dette felt.
1.3. Publikationer: Centret afholdt i december 1983 en
temadag på KUA med titlen »Skrift og Samfund«.
Foredragene herfra er udgivet med støtte fra Statens
humanistiske forskningsråd i to oplag (februar og december
1984) under titlen »Temarapport nr. 1 —
Skrift og Samfund«.
1.4. Gæsteforskere: I december 1984 opholdt R. FIoward
Bloch, University of California, Berkeley og
Yale Universitet, sig ved centret og gav en række forelæsninger
med temaer inden for studiet af fransk middelalderlitteratur.
Samtidigt besøgtes centret af professor Michael
Gilsenan fra Oxford Universitet, der ligeledes gav en
række forelæsninger om mundtlighed, retorik og
skriftlighed i den arabiske tradition.
2. Andre forskningsfelter.
2.1. Fra stamme til stat: mag.art. Lotte Hedeager har i 4
måneder arbejdet ved centret med henblik på at færdiggøre
det forskningsprojekt der omtaltes i årbogen for
1983. I sammenhæng hermed har hun færdiggjort forskellige
artikler: »Krig og Samfund i Nordens Oldtid«
til Den Jyske Historiker og »Empire, Frontier and the
Barbarian Hinterland« til værket »Center, Periphery
and Dependency in the Ancient World.«
2.2. Integration: Den 26. april afholdt centret i samarbejde
med Institut for Kultursociologi en temadag på
KUA med titlen »Integration - teori og praksis«. En
række forskere fra Københavns Universitet, RUC og
Aarhus Universitet behandlede problemet under
overskrifterne »Integrationsmodeller og praktisk politik
«, »Kulturmøde og Integration« og »Sprogets
Rolle i Integrationsprocessen«. Ca. 150 mennesker
deltog i arrangementet, som desuden resulterede i en
livlig debat i forskellige blade og aviser. Foredragene
fra denne temadag planlægges udgivet som Temarapport
nr. 2 i begyndelsen af 1985.
2.3. Kultur, Samfund og Identitet: Den 14. og 15. december
afholdtes en konference på KUA og i Kejsergade-
Centret med dette tema. På grund af overvældende
tilslutning fra interesserede foredragsholdere
var det nødvendigt at sprede konferencen over 2 dage i
december og fortsætte den i februar 1985 med en ny
temadag med samme emne. De behandlede temaer
var denne gang primært knyttet til spørgsmål om nationalisme
og kulturel identitet. Foredragsholderne
kom fra KU, Lærerhøjskolen, Aarhus Universitet og
CINA, og forfatteren Uffe Harder talte om »Identitet
og Oversættelsesarbejde«. løvrigt deltog de to gæsteforskere
Howard Bloch og Michael Gilsenan med foredrag.
Skønsmæssigt omkring 200 mennesker deltog i
dette arrangement.
Andel:
Centret har i både forårs- og efterårssemesteret arrangeret
en række seminarer, frokostmøder og undervisningsforløb
som alle har været velbesøgte.
Publikationer:
Schousboe, K.: Skrift, magtens teknologi? Temarapport
1, s. 53—73, Københavns Universitet, Amaeer
1984.
Schousboe, K.: Skrift og Samfund. Temarapport 1, s.
125, Københavns Universitet, Amager 1984.
Mogens Trolle Larsen
7: Det humanistiske Fakultets AV/ITV-afdeling
Historie:
AV/ITV-afdelingen blev oprettet i året 1979 i forbindelse
med Københavns Universitets udbygning på
Amager, på basis af en række humanistiske brugeres
ønske om et fælles audiovisuelt (AV) center.
Afdelingen havde først til huse i lokaler ved Audiologisk
Forskningsgruppe på KUA, og flyttede i august
1980, i forbindelse med færdiggørelsen af afdelingens
tekniske faciliteter, til den nuværende adresse ved
trappe 14.
Stab:
TAP: Antal årsværk: 5,5.
Arne Bøje Hansen, Arne Herager, Morten Jønsson,
Steen Linke Larsen (udlånes til Institut for Filmvidenskab
og Klinisk Psykologi), Steen Petersen (deles
med Institut for Anvendt og Matematisk Lingvistik),
René Schrøder, Lars Tietze ogjens Wickmann.
EFG-lærling: 1.
Fællesafdelingens arbejdsområde:
Afdelingen er - i AV henseende - et fælles teknisk serviceorgan
for institutterne ved Det humanistiske Fakultet.
Det humanistiske fakultet 577
1. Funktionerne er udlån, reparation og vedligehold af
AV-apparatur samt AV-teknisk konsulentvirksomhed
i forbindelse med institutternes apparaturindkøb.
(Arne Bøje Hansen, Steen Petersen, Jens Wickmann).
2. Der ydes teknisk hjælp ved AV-apparaturbrug, og
afdelingen giver instruktion og afholder kurser i brug
af AV-apparatur.
Der har således i året været afholdt 11 kurser i brug
af videoudstyr m.v. for 7 institutter. (Morten
Jønsson).
3. Afdelingen varetager ombygninger og videreudvikling
af eget og institutternes elektroniske AV-udstyr.
(Arne Herager, Jens Wickmann).
4. Forskningsaktiviteterne, der berører afdelingen,
sker ved institutternes anvendelse af den konsulentvirksomhed
og det apparatur som afdelingen stiller til
rådighed.
Videooptagede arrangementer:
Paul Hammerich på KUA.
Holberg Seminar.
Arrangementer:
Afdelingen har ydet teknisk bistand
re arrangementer afholdt på KUA
ved en række stør-
Morten Jønsson