V: Det naturvidenskabelige Fakultet
Året 1984 har i udpræget grad været karakteriseret
ved igangsætningen pr. 1. september 1984 af de ny
adjunkt- og lektorstillinger.
Fakultetet havde allerede tidligt på året foretaget
en fordeling af den forventede bevilling på 14 adjunkt-
og 6 lektorstillinger, således:
adjunkter lektorer
Matematisk Centralinstitut 2 1
Kemisk Centralinstitut 2
Fysisk Centralinstitut 2 1
Niels Bohr Institutet 1
Zoologisk Centralinstitut 2
Botanisk Centralinstitut 1 1
Molekylærbiologisk
Centralinstitut 1 2
Zoofysiologisk Centralinstitut 1 1
Geografisk Centralinstitut 2
I alt 14 6
Langt den overvejende del af stillingerne var besat
ved efterårssemesterets start.
Denne første del af rekrutteringsplanen medførte,
at en væsentlig del af fakultetets plan for så vidt angår
nye stillingsbesættelser - se Årbog 1983 - allerede
nu har kunnet iværksættes. Excl. datalogi omfattede
planen for 1983 nybesættelser af 18 stillinger, hvoraf
der nu er besat 9.
Fakultetet kan således ud fra denne synsvinkel udtrykke
tilfredshed med rekrutteringsplanen. Men det
skal samtidig understreges, at såfremt fakultetet både
skal deltage i en 50% selvfinanciering samt bære generelle
nedskæringer, må fakultetet erkende, at rekrutteringsplanen
ikke kan gennemføres i nær det
omfang, der er skitseret. Alvoren af dette fremgår
allerede af, at fakultetet, for så vidt angår nybesættelser
af lektorer i 1985, har måttet stille noget sådant i
bero, indtil nærmere kendskab haves til fakultetets
fremtidige rammer.
Med udgangspunkt i sin planlægning fra 1983 og
under indtryk af besøgsrunderne har fakultetet fortsat
sine overvejelser og vurderinger af dimensioneringen
af VIP-staben inden for de forskellige fagområder
og centralinstitutter frem til begyndelsen af
1990'erne. En skitse til en samlet dimensionering forventes
at foreligge medio 1985.
For så vidt angår den undervisningsmæssige side
har fakultetsrådet i 1984 godkendt oprettelse af en
matematik-økonomi linie efter opfordring fra direktoratet.
Hovedsagelig på grund af tidspresset var det
dog ikke muligt at starte undervisningen som planlagt
pr. 1. september 1984, men fakultetet går ud fra,
at planen kan iværksættes pr. 1. september 1985. Tilgangen
på de ny linier Kemi-Datalogi og Fysik-Datalogi
var pr. 1. september 1984 på henholdsvis 25 og
28 studerende. Endvidere har fakultetet i et forsøg på
aflastning af 1. dels undervisningen på DIKU måttet
oprette et særligt Datalogi A modul.
Henning Jørgensen

Det naturvidenskabelige fakultet 581
Fysik
1: Astronomisk Observatorium (observatorierne i
København og Brorfelde samt observationsstationerne
ved European Southern Observatory, Cerro
La Silla, Chile og Observatorio del Roque de
los Muchachos, La Palma, Spanien).
Historie:
Astronomien, læren om himmellegemernes forhold,
har ældgamle rødder. For vor vestlige kukur skal blot
nævnes, at astronomi i den græske oldtid ligesom historie
havde sin muse (Urania og Kleio), og Hipparchos
og Ptolemæus er de to fremragende personligheder
i den videnskabelige astronomi.
Ved Københavns Universitet kom faget ind med
praktisk virke ved almanakberegningen, fra begyndelsen
(o. 1536) udført af professorerne i medicin, senere
af en professor i matematik, men fra 1717 af den ordinerede
professor i astronomi. Endnu i dag udføres den
officielle almanaks beregninger af Københavns Universitets
Astronomiske Observatorium. I den astronomiske
forskning står Tycho Brahe og Ole Rømer
blandt de store, banebrydende i naturvidenskabernes
historie. Opførelsen af Rundetårn som det næstældste
statsobservatorium i Europa begyndte i 1637, fire år
efter at det ældste blev grundlagt i Leiden. Astronomisk
Observatorium er således universitetets ældste,
endnu fungerende institut. Her virkede Brahes elev
Longomontanus som første professor i astronomi, og
kendte navne herfra er Rømer og Horrebow samt
Thomas Bugge, der udover astronomisk arbejde og
varetagelse af mangeartede praktiske hverv ligesom
Rømer også blev den ledende skikkelse i Videnskabernes
Selskabs kortlægning af Danmark.
Fra 1815 til 1850 var H. C. Schumacher ordinær
professor, men opnåede 1826 tilladelse til at bosætte
sig i Altona i forbindelse med, at han skulle lede Den
Danske Gradmåling, som han havde foreslået udført
fra Lauenburg til Skagen. Schumacher indstiftede
desuden tidsskriftet Astronomische Nachrichten, der
blev et hovedorgan for international astronomisk
kommunikation. Fra 1831 udnævntes CF. R. Olufsen
som vikar i København, først som lektor, fra 1832 som
professor til sin død i 1855. Rundetårn var efterhånden
utidssvarende, og Olufsen virkede derfor overvejende
med bearbejdelse af observationer opnået andetsteds
og ved teoretiske undersøgelser. Efterfølgeren,
den tyskfødte H. L. d'Arrest, der var ordinær professor
fra 1857 til sin død i 1875, virkede for opførelse
af et nyt observatorium på Rosenborgbastionen på
den gamle Østervold, altså lidt nord for Rundetårn
med dettes meridian gående gennem det nye meridiankredsrum.
Observatoriet, der var færdigt i 1861,
udstyredes med en 28 cm/4.9 m Merzrefraktor (linsekikkert,
objektivdiameter/brændvidde) i kuppelrummet
og meridiankreds og passageinstrument i hver af
de to mellemrum grænsende til embedsboligerne for
professor og observator mod hhv. vest og øst. Arkitekt
for det nye observatorium var akademiprofessor Chr.
Hansen.
Meridiankredsens astronomiske formål er bestemmelse
af stjernepositioner, men dette sker under tilknytning
til tidsmålinger. Omvendt kunne disse observationer
også benyttes til tidskontrollen, og Danmarks
officielle tidstjeneste hørte derfor under observatoriet
ved dettes hovedur. Senere kontrolleredes
dette ved radiosignaler knyttet til meridianobservationer
andre steder, og senere igen kontrolleredes hoveduret
af Polyteknisk Læreanstalts kvartsur. Fra 1965
ophørte observatoriets ansvar for tidstjenesten.* I en
tidlig fase af denne markeredes tiden udadtil med signaler
klokken tolv middag — først med et signalflag fra
Rundetårn, siden hen med en kugle anbragt på Nikolaj
Kirketårn, senere på silopakhuset i Frihavnen, og
kugler også andetsteds i landet.
Der virkedes meget aktivt med aktuel observationsmæssig
forskning på det nye observatorum på Østervold
af professor og observator, og i 1895 anskaffedes
en ny dobbeltrefraktor med to kikkerter til henholdsvis
visuelle og fotografiske observationer. Men allerede
under d'Arrest's efterfølger som professor og direktør,
Th. N. Thiele, gik man ind i overvejelser om at
opbygge et observatorium helt uden for København,
som selvstændig enhed eller som filial af observatoriet
i København. Tanken måtte dog opgives den gang af
praktiske, kommunikationsmæssige og økonomiske
grunde.
Under Thieles efterfølger, Elis Stromgren, der virkede
som professor fra 1907 til 1940, fortsattes observationsarbejdet,
men perioden blev især markeret ved
meget omfattende beregninger inden for celest mekanik
(Solsystemets bevægelsesforhold). Fra 1914 med
1. verdenskrigs udbrud kom observatoriet til at spille
en afgørende rolle som neutral formidler af international
astronomisk kommunikation gennem oprettelsen
af et centralbureau på Østervold, som så efter stiftelsen
af den Internationale Astronomiske Union (I AU)
i 1919 overtog denne unions telegrambureau. Der går
her en klar forbindelse tilbage til Schumachers oprettelse
af Astronomische Nachrichten. Telegrambureauet
forblev ved observatoriet indtil 1965. Observatoriets
anseelse udadtil markeredes også af, at Stromgren
var præsident for det internationale Astronomische
Gesellschaft fra 1921 til 1930. I 1946 afholdtes et
internationalt møde i København, hvor fremtrædende
delegerede forberedte den første IAU kongres efter 2.
verdenskrig.
* De i moderne tid udviklede fysiske »frekvensnormaler
« i kvartsure og atomure overgår så langt den
astronomiskejordens rotationstid, i stabilitet.
582 Universitetets årbog 1984
Ved Bengt Stromgrens tiltrædelse som ekstraordinær
og fra 1940 som ordinær professor, iværksattes undersøgelser
af områder på Sjælland med henblik på
oprettelse af et filialobservatorium med moderne teknisk
udstyr og kikkerter af moderat størrelse, som ville
være ydedygtige i det danske klima. Ved Ole Rømers
300 årsdag i 1944 skænkede Carlsbergfondet en bevilling
til anskaffelse af en moderne meridiankreds. Ved
Tycho Brahes 400 årsdag i 1946 suppleredes beløbet
op til aktuelt prisniveau, fondet gav tilsagn også om et
betydeligt beløb til det kommende observatoriums hovedbygning,
og der blev fra Staten givet bevilling til
køb af en grund og til forberedende arkitektarbejder. I
1947 erhvervedes en gård i Brorfelde. Observatoriebakken
(39 ha) forblev Universitetets ejendom, medens
resten frasolgtes — og den nye meridiankreds blev
bestilt hos det ansete astrooptisk-tekniske firma
Grubb Parsons i Newcastle. I 1952 tiltrådte finansudvalget,
at en første etape af Brorfelde-observatoriet
blev påbegyndt. Meridiankredsbygningen stod færdig,
da kikkerten blev leveret det følgende år, og i 1955
var det mekaniske værksted samt de tre første tjenesteboliger
opført. I 1957 stod hovedbygningen og den
fjerde bolig færdig, i 1958 Schmidt-kikkertbygningen
og i 1964 den femte og sidste bolig.
Værkstedet var dimensioneret i størrelse og maskinudstyr
sådan, at de mekaniske kikkertmonteringer
kunne konstrueres der — optikken måtte så leveres
udefra. Hovedkonstruktionen blev Schmidt-kikkerten,
der stod færdig opstillet i 1966; men desuden er
der blevet bygget en række mindre kikkerter med
spejldiametre fra 40 til 60 cm. Den første var en 50 cmkikkert,
som blev opstillet i Brorfelde i 1958.
Udover meridiankredsen og Schmidt-kikkerten var
der planlagt en tredie hovedkikkert (linseastrograf),
men da man nåede hertil, var Danmark blevet medlem
af organisationen ESO (European Southern Observatory)
med observatorium i Chile. Hertil blev 50
cm-kikkerten flyttet i 1969 til udnyttelse for dansk astronomi
med % og for ESO med '/s af nætterne året
igennem. Statsbevillingen til den tredie Brorfelde-kikkert
blev da konverteret til aktuelt prisniveau og suppleret
med bevillinger fra Carlsbergfondet og Statens
Naturvidenskabelige Forskningsråd. En spejlkikkert
med spejldiameter 1,5 m og i moderne optisk dimensionering
blev konstrueret hos ovennævnte Grubb Parsons,
opstillet ved ESO i Chile med driv- og kontrolsystem
af nyeste klasse og udstyret med de mest moderne
og ydedygtige biinstrumenter. Observationerne
begyndte i 1978. Kikkerten deles med ESO med lige
stor del af observationstiden til hver part.
Meridiankredsen er i løbet af de 30 år efter opstillingen
blevet udnyttet til meget nøjagtige positionsbestemmelser
først med fotografisk, senere med fotoelektrisk
registreringsteknik, hvilken sidste er direkte tilgængelig
for automatisk programmering og styring
samt EDB-reduktion af målingerne.
I 1979 skabte Spanien, repræsenteret ved Instituto
de Astrofisica de Canarias (IAC), mulighed for, at en
række lande kunne etablere observationsfaciliteter på
Observatorio del Roque de los Muchachos på den
kanariske ø. La Palma. Danmark tilsluttede sig det
internationale samarbejde ved at flytte den fuldautomatiske
meridiankreds til observatoriet, hvor den
blev taget i brug i 1984. Driften af meridiankredsen
vil fremover foregå i et samarbejde mellem Spanien,
England og Danmark. Som led i et nordisk samarbejde
vil en 2.5 m kikkert blive opstillet på La Palma fra
1988.
K. Gyldenkerne
Stab:
VIP: Antal årsværk; 26.
Professorer: H. E.Jørgensen ogA. Reiz.
Lektorer: J. Andersen, J. V. Clausen, O. H. Einicke,
K. Gyldenkerne, L. Hansen, L. Helmer, B. E. Helt, E.
Høg, K. T.Johansen, A. Nordlund, B. Nordstrom, E.
H. Olsen, H. J. Fogh Olsen, J. Otzen Petersen og P.
Kjærgaard Rasmussen.
Civilingeniør: R. Florentin Nielsen.
Kandidatstipendiater: C. V. Fabricius og Bo Reipurth
Jensen.
Øvrige stipendiater: T. B. Andersen, G. K. Andreasen,
K. S. Jensen, J. Knude, H. U. Nørgaard-Nielsen,
C. Petersen og L. P. R. Vaz.
TAP: Antal årsværk: 17.
A. Agerskov, K. A. Augustesen, P. Bechmann, E.
Budde, J. Christiansen, L. B. Gross, H. Hansen, R.
Hansen, A. Hansen, B. E. Jensen, K. S. Jensen, M.
Jensen, P. B.Jensen, E.Johannesen, A.-L. Kiessling,
R. Kleitrup, R. Kleitrup, J. Klougart, T. Knudsen, H.
H. Larsen, M. Lynnerup, L. Nielsen, P. Nørregaard,
A. Pedersen, T Petersen, T. Søgaard.
Forskningsvirksomhed:
Ved Astronomisk Observatorium arbejdes der med
forskningsprojekter inden for et meget bredt felt af astronomien,
især når henses til instituttets beskedne
størrelse. Astronomiens to hovedområder er astrometri
— studiet af himmellegemers positioner og disses
ændringer med tiden — og astrofysik - studiet af himmellegemernes
fysiske egenskaber, og der foregår ved
instituttet en betydelig aktivitet inden for begge områder.
For astrofysikkens vedkommende arbejdes der
både teoretisk og observationelt, og emnerne omfatter
problemstillinger i såvel vor egen galakse. Mælkevejssystemet,
som i Universet uden for denne — ekstragalaktisk
astronomi.
Instituttets forskningsvirksomhed er desuden karakteriseret
ved en høj grad af samarbejde. For det
første samarbejdes der inden for instituttet på konkrete
problemstillinger ved, at forskellige forskergrupper
koordineret angriber emnet fra vidt forskellige synsDet
naturvidenskabelige fakultet 583
vinkler og således bidrager til en mere alsidig belysning
af dette. For det andet udføres langt den største
del af de enkelte forskningsprojekter som led i internationalt
samarbejde, og de internationale kontakter
er meget omfattende. Foruden med kolleger fra de
nordiske lande, især Sverige og Finland, samarbejdes
der med en række observatorier såvel i medlemslandene
i European Southern Observatory (ESO),
herunder Belgien, Frankrig, Holland, Schweiz og
Tyskland, som i lande uden for ESO. Blandt disse
kan nævnes Brasilien, Canada, England, Japan, Kina,
Mexico, Polen, Spanien og USA. Endelig er der
naturligvis et nært samarbejde med beslægtede danske
institutter som Astronomisk Institut ved Aarhus
Universitet, Niels Bohr Instituttet, NORDITA,
Dansk Rumforskningsinstitut og Geodætisk Institut.
Hjørnestenen i instituttets observationelle forskning
er Danmarks medlemskab af ESO. Herigennem
har danske astronomer adgang til et stort, moderne
bjerg-observatorium på den sydlige halvkugle
på Cerro La Silla, Chile. Derfra kan man udforske
dele af Universet, der ikke kan observeres fra Danmark,
f.eks. Mælkevejssystemets centrum eller dettes
to satellitgalakser, de Magellanske Skyer. Herudover
er der ved ESO adgang til teleskoper med op til
3.6 m diameter og observationsinstrumenter, der
teknisk og økonomisk langt overstiger vore egne
kræfter. Hertil kommer et fremragende klima med
exceptionelt gode observationsbetingelser. En mangedobling
af det forskningsmæssige udbytte af ESOmedlemskabet
(Danmark bidrager kun med ca. 3%
til ESO) er opnået ved placeringen af Københavns
Universitets egne 1.5 m og 50 cm kikkerter ved
ESO. Adgangen til rigelige mængder observationstid
på moderne kikkerter i et godt klima er en helt
afgørende forudsætning for en stor del af instituttets
forskning.
Ved en række forskningsprojekter er der behov for
tilsvarende faciliteter på den nordlige halvkugle.
Her har man været henvist til enten at søge tid på
observatorier som Kitt Peak National Observatory i
USA, hvor kampen om observationsnætter er knivskarp,
eller at etablere fastere samarbejde med andre
observatorier. Sådanne aftaler er opnået med
observatorier i Mexico, Schweiz og Spanien og har
allerede bidraget til gennemførelse af flere større
forskningsprojekter. På længere sigt er en fast etablering
dog at foretrække, og den er opnået ved Danmarks
deltagelse i det internationale observatorium
Roque de los Muchachos på den kanariske ø La Palma.
Som omtalt nedenfor er Brorfeldeobservatoriets
meridiankreds nu i fuld aktivitet på dette observatorium
og har allerede demonstreret den store effektivitetsgevinst,
der er en følge af de forbedrede observationsbetingelser.
Men herudover far man efter aftalerne
en vis adgang til at benytte de større, hovedsagelig
engelske, teleskoper til astrofysiske observationer,
der er under opbygning på observatoriet. Den
mængde tid, der kan forventes at være til rådighed,
er dog yderst beskeden.
Det er derfor af overordentlig betydning for danske
og øvrige nordiske astronomers fremtidige forskningsmuligheder
på nordhimlen, at der i januar
1984 ved bevillinger på i alt ca. 35 Mkr fra Nordisk
Ministerråd, de nordiske forskningsråd og Carlsbergfondet
er etableret et projekt til bygning af et
Nordisk Optisk Teleskop (NOT) med en spejldiameter
på 2.5 m. Dette teleskop skal opstilles på La
Palma-observatoriet, efter planen i 1988. Planlægning
af kikkerten og dens udstyr foregår i en komité
sammensat på nordisk basis, og den tekniske projektgruppe,
der forestår bygningen, er placeret ved
Forsøgsanlæg Risø efter aftale med dette. Observatoriet
i Lund vil som hjem-institut for teleskopet være
ansvarlig for dettes drift, men alle danske institutter
med interesse i at udnytte instrumentet har givet
tilsagn om at bidrage til driften med personale.
NOT-projektet vil utvivlsomt betyde en kraftig stimulans
for det nordiske astronomiske forskningsarbejde
og dermed også for forskningen ved Astronomisk
Observatorium.
Man kan undertiden støde på den opfattelse, at
Brorfelde-observatoriet med hele dette internationale
samarbejde, overflytning af kikkerter til observatorier
i udlandet, m.m., nu har udspillet sin rolle.
Det modsatte er tilfældet. Deltagelse i observationel
forskning på internationalt niveau forudsætter eksistensen
af en base i hjemlandet, hvor teknisk og astronomisk
ekspertise er samlet om definition og udformning
af instrumentelle udviklingsprojekter. Dette
arbejde kræver adgang til teleskoper til afprøvning
og finjustering af instrumenter og detektorsystemer
og instruktion og træning af observatørerne.
Dette er et kritisk moment, når den fremtidige udnyttelse
af instrumenterne skal foregå på den modsatte
side af kloden. I henseende til bygning og drift
af avancerede teleskoper og observationsinstrumenter
er der i Brorfelde opbygget en sum af erfaring,
der er enestående i Norden, og som vil være uundværlig
i den fremtidige udvikling. Som det vil fremgå
nedenfor, drives der herudover også selvstændig
forskning med kikkerterne i Brorfelde, ligesom disse
er i hyppig anvendelse i undervisningen.
Observationsaktiviteten er imidlertid ikke begrænset
til jordbaserede teleskoper. Observationer i
bølgelængdeområder uden for det synlige, dvs. i radioområdet,
i det infrarøde og i ultraviolet-, Rontgen-
og gammastråleområderne belyser fysiske betingelser
og processer, der ofte på afgørende vis bidrager
til forståelsen af de studerede objekter. Bortset
fra radioområdet foretages disse observationer
fra satellitter, og adskillige forskningsprojekter ved
instituttet er baseret på eller inddrager data fra satellitter,
oftest således at satellitobservationerne
584 Universitetets årbog 1984
kompletteres med nøjagtige observationer udført
med instituttets egne eller med ESO's kikkerter i
Chile. Danmarks medlemsskab af European Space
Agency (ESA) er den afgørende forudsætning for
vor adgang til at udføre satellitobservationer. Hertil
kommer, at flere medarbejdere ved instituttet har
kunnet aflønnes af ESA-følgeforskningsmidlerne til
rumforskningsprojekter. Forskningsprojekter udført
af instituttets medarbejdere omfatter observationer
med IUE, EXOSAT og IRAS-satellitterne. Der deltages
endvidere i planlægningen af den astrometriske
satellit HIPPARCOS og af programmer til denne.
Endelig er der allerede, flere år før opsendelsen
af det 2.4 m store rumteleskop (Space Telescope),
bevilget tid til forskningsprojekter ved instituttet på
dette teleskop, der forventes at bringe revolutionerende
fremskridt inden for flere astronomiske forskningsfelter.
Disse observationsaktiviteter har imidlertid været
hæmmet af begrænsninger i EDB-kapaciteten. De
moderne billed-detektorer, der anvendes ved såvel
jord- som rumbaserede teleskoper, leverer billederne
på numerisk form med typisk 300X500 eller
1000x1000 enkelte billedelementer. Til korrektion
for instrumentelle effekter og til selve den astronomiske
evaluering af observationsmaterialet har der derfor
manifesteret sig et stærkt stigende behov for faciliteter
til numerisk billedbehandling.
Pg.a de meget store datamængder i forbindelse
med den begrænsede transmissionshastighed er terminalforbindelsen
til RECKU ikke hensigtmæssig til
dette specielle formål. Det er derfor af største værdi,
at der i slutningen af 1984 ved bevillinger af ESAog
ESO-følgeforskningsmidlerne (Rumudvalget og
Astronomisk Udvalg) har kunnet anskaffes et kraftfuldt
microcomputeranlæg af typen Zilog S8000/32
med omfattende udstyr til billedbehandling til observatoriet
i København. Instituttet ser med forventning
frem til at udnytte de forsknings- og uddannelsesmæssige
udviklingsmuligheder, der herved er
skabt.
Efter ovenstående generelle oversigt over rammerne
for instituttets forskningsaktiviteter skal der i det
følgende kort redegøres for status og udvikling vedrørende
instituttets observationsinstumenter, dvs.
1.5 m og 50 cm teleskoperne ved ESO, La Silla,
Chile, meridiankredsen ved Roque de los Muchachos
observatoriet. La Palma, og Schmidt-teleskopet
og de fotometriske teleskoper i Brorfelde. Herefter
vil de enkelte forskningsprojekter blive omtalt, grupperet
efter hovedemnerne.
For såvel instrumentelle udviklingsprojekter som
adskillige af de astronomiske forskningsprojekter
gælder, at de planlægges og udføres ret langsigtet,
dvs. over perioder på flere år. Beretningen for 1984
vil derfor kun nærmere beskrive de nye projekter.
For øvrige projekters vedkommende vil der blot blive
redegjort for status og resultater opnået i årets
løb, mens der henvises til årbøgerne for 1981-83 for
fyldigere beskrivelser af projekterne.
1.11.5 m teleskopet.
Instrumentet har været i rutinemæssig drift i hele
1984, og fjernkontrollen af kikkert og instrumenter fra
computerlokalet på bygningens 1. sal, under selve
kuppelrummet (se beretning for 1983), har fungeret til
almindelig tilfredshed. Efter installation af ekstra indikatorpanel
m.v. for kikkertens sikkerhedssystem synes
fjernbetjeningen også i sikkerhedsmæssig henseende
at virke tilfredsstillende. Systemet er især til fordel
for observatører, der benytter CCD-kameraet (se
beretning for 1982) og dettes højtudviklede programmel
til samtidig kontrol af både teleskop og detektor;
CCD-kameraet er fortsat det mest efterspurgte observationsinstrument
i nymåneperioderne.
Det hidtil grelle misforhold mellem den store
mængde ansøgt observationstid og det faktisk tilgængelige
antal nætter er blevet væsentligt reduceret i
1984, både i ESO's og i den danske halvdel af observationstiden.
Dette skyldes for det første, at man i det
nye tyske 2.2 m teleskop på La Silla har fået endnu et
stort, moderne teleskop med udmærket billedkvalitet
og udrustet med lignende CCD-kameraer til aflastning
for det danske teleskop. For det andet fortsættes
en del af de mere tidskrævende danske fotometriske
programmer nu på nordhimlen fra San Pedro Mårtir
observatoriet i Mexico. Der er dog forsat ingen mangel
på kvalificerede projekter til teleskopet, og foruden
CCD-kameraet har især radialhastighedsscanneren
CORAVEL været stærkt efterspurgt til en lang række
programmer; dette instrument anvendes hovedsagelig
i fuldmånetiden.
Indtil 1.7.1984 var K. S.Jensen tilknyttet teleskopet
som yderligere tilsynsførende (lønudgift halvt afholdt
af ESO), og der har ikke i årets løb ved 1.5 m
teleskopet været behov for tekniske rejser for medarbejderne
i Brorfelde. Civilingeniør Jens Klougart, der
siden 1978, aflønnet af ESO-følgeforskningsbevillingen,
på fremragende måde havde varetaget de tekniske
vedligeholdelses- og udviklingsopgaver ved teleskopet
i Chile, fratrådte per 15.8.1984 for at overgå til
privat ansættelse. Som afløser i de nævnte funktioner
ansattes per 1.9.1984 civilingeniør Preben Nørregaard.
Kikkertens instrumentbestand har iøvrigt været
uændret i 1984 og ligeledes i det hele fungeret tilfredsstillende;
specielt kan måske bemærkes, at det 9 cm
McMullan elektronografiske kamera stadig, på 10. år,
er fuldt funktionsdygtigt som efterhånden det eneste af
sin art i verden. Overvejelser om modernisering og nyudvikling
af instrumenteringen på længere sigt er indledt,
og der er truffet beslutning om en sammenbygning
af de to eksisterende fotometre til observation i
Det naturvidenskabelige fakultet 585
Stromgren uvby og HP-systemerne til udførelse i
1985. Med en relativt beskeden indsats vil der herved
opnås en betydelig effektivitetsgevinst, både under observationerne
og ved instrumentskift m.v. Det ombyggede
fotometer forsynes med en kopi af det microprocessorbaserede
6-kanal dataopsamlingssystem, der
tidligere er udviklet til 50 cm teleskopet. Mod slutningen
af året udviste 1.5 m kikkertens præcisions-styreenhed
en mindre tilfredsstillende stabilitet; et hovedeftersyn
vil blive udført først i 1985. (J. Andersen, P.
Bechmann, R. Florentin Nielsen, J. Klougart, H. H.
Larsen, P. Nørregaard).
1.2 50 cm teleskopet.
Teleskopet gennemgik i januar 1984 en gennemgribende
renovering, hvorunder der installeredes et nyt,
digitalt kontrolsystem til indstilling og føring af kikkerten,
baseret på en microcomputer. Disse tekniske
arbejder er nærmere omtalt i beretningen for 1983, og
systemet har fungeret stort set fejlfrit. Dette hæderkronede
instrument (bygget i Brorfelde 1958) fremstår således
i forynget og fuldt moderne og effektivt skikkelse.
En række observationsprogrammer, både danske og
ESO-projekter, gennemførtes herefter planmæssigt og
til observatørernes udelte tilfredshed. Som forventet
har dette prompte givet sig udslag i en stigende interesse
for at gennemføre større forskningsprogrammer
ved teleskopet, og i denne forbindelse også for at videreudvikle
kontrol- og dataopsamlingssystemerne.
Som et første skridt i udviklingen er det ny 6-kanal
uvby + HP-fotometer til 50 cm teleskopet færdigbygget,
justeret og afprøvet. Det afsendtes til La Silla i
december 1984 og vil blive installeret i januar 1985.
P.g.a. udskiftningen i den tekniske stab (se ovenfor) er
der en vis forsinkelse i programudviklingen til autocentreringsanordningen,
der automatisk vil finjustere
kikkertens position på den stjerne, der skal observeres.
Denne forventes færdig og taget i drift senere i 1985.
De hidtidige erfaringer med kikkertens kontrol- og
dataopsamlingssystemer har klargjort, i hvilke henseender
en videreudbygning er ønskelig. Dette gælder
især en integration af systemerne, så observatøren kun
skal betjene én terminal, samt en forøget lagerkapacitet,
så stjernekataloger og observationsresultater for
en hel observationsperiode kan være tilgængelige samtidig.
Endvidere er der behov for yderligere regnekapacitet,
både m.h.t. programstørrelse og regnehastighed,
så egentlige reduktionsberegninger kan gennemføres;
mulighed for såvel øjeblikkelige foreløbige reduktioner
i nattens løb som slutreduktion af hele materialet
i dagtimerne vil betyde en væsentlig effektivitetsgevinst.
Endelig ønskes ind- og udlæsningen via
disketteenheder suppleret med en standard 9-spors
magnetbåndstation. Hovedspecifikationer til et 16-bit
microcomputeranlæg til den nævnte udbygning - og
med fremtidige udviklingsmuligheder-er udarbejdet,
og der er ansøgt om midler til anskaffelsen. (J. Andersen,
P. Bechmann, R. Florentin Nielsen, J. Klougart,
H. H. Larsen, P. Nørregaard).
I.3 Meridiankredsen.
1984 har været et mærkeår i meridiankredsens- og observatoriets-
historie, idet instrumentet efter 30 års
virke i Brorfelde og efter afsluttet automatisering og
overflytning til Roque de los Muchachos Observatoriet
på den kanariske ø La Palma genoptog regelmæssig
observationsaktivitet per 1. maj 1984. Kikkerten
drives på La Palma i samarbejde med Royal Greenwich
Observatory (RGO), England, og Instituto y
Observatorio de Marina (IOM), Spanien. Instrumentet
vil fremtidig være kendt under navnet »Carlsberg
Automatic Transit Circle« (CATC) som en anerkendelse
af Carlsbergfondets afgørende og meget betydelige
støtte til instrumentet helt fra dettes anskaffelse
i 1953 (jvf. afsnittet om instuttets historier), men
også aktuelt ved automatiseringen og overflytningen
til La Palma.
Efter en mangeårig periode med instrumentudvikling,
afprøvning og forberedelser til flytningen, der har
krævet en helhjertet indsats fra store dele af observatoriets
stab, ikke mindst TAP-medarbejderne, er det en
særlig glæde at kunne konstatere, at ibrugtagningen af
dette yderst komplicerede instrumentel er gennemført
med fuldstændig succes. Arbejdets faser er beskrevet i
årbogen for 1983. Bortset fra et par korte afbrydelser
til planlagte tekniske eftersyn og et beskedent antal
nætter (ca. 10%) med dårligt vejr har spildtiden været
minimal. Observationerne er forløbet helt rutinemæssigt,
og der blev fra 1. maj til årets slutning udført ca.
60.000 observationer — omkring seks gange instrumentets
gennemsnitlige fulde årsproduktion i Brorfelde.
Nøjagtigheden af de opnåede positioner er ligeledes
fuldt tilfredsstillende, ca. 0'.'20 for én observation,
og der er observeret et ikke ubetydeligt antal stjerner
svagere end 13. størrelsesklasse, ca. to størrelsesklasser
svagere end hidtil muligt. Samtidig er systemet så
veludviklet og driftsikkert, at en stor del af observationerne
er udført udelukkende med overvågning af
TAP-personale, der ligeledes har forestået de reduktionsberegninger,
der hver dag skal udføres på den foregående
nats observationer.
Kikkertens observationsprogram var de første måneder
sammensat hovedsagelig af fundamentalstjerner
(standardstjerner med særlig nøjagtigt kendte positioner)
samt meget svage stjerner. Herved kunne instrumentets
ydeevne grundigt efterprøves i alle henseender.
Da det herefter var dokumenteret, at de opstillede
mål var opnået, fastlagde man de fremtidige observationsprogrammer
på et møde i den britiskdansk-
spanske »Management Committee« i september.
Blandt de programmer, der blev fremsat på dansk
initiativ og/eller med dansk deltagelse, kan især næv586
Universitetets årbog 1984
nes et program til observation af referencestjerner omkring
et stort antal udvalgte radiokilder og ét til observation
af ca. 10.000 F og G dværgstjerner fra E. H.
Olsens fotometriske programmer og CORAVEL-programmerne
(se afsnittet nedenfor om Mælkevejssystemets
struktur og udvikling). Endvidere vil man foretage
observationer af ca 30.000 stjerner på den atrometriske
satellit HIPPARCOS' program, dels svage
stjerner, hvis positioner for øjeblikket er for dårligt
kendt til, at satellitten overhovedet kan observere
dem, dels referencestjerner, hvis aktuelle positioner
skal være særlig velbestemte a.h.t. reduktionsberegningerne
på satellitobservationerne.
Der er ikke konkrete planer om større, tekniske udviklingsarbejder
ved instrumentet i 1985. Det bør dog
nævnes, at der ved årets slutning er gennemført en
mindre tilbygning til meridiankredsbygningen på La
Palma, hvorved de hidtil yderst primitive opholds- og
overnatningsforhold for observatørerne kan afløses af
mere menneskeværdige tilstande. (K. Augustesen, O.
H. Einicke, C. Fabricius, H. Flansen, L. Helmer (projektleder)
, B. E.Jensen, K. S.Jensen, P. B.Jensen, T.
Knudsen).
I.4 Schmidt-teleskopet og 25 og 40 cm teleskoperne i Brorfelde.
Teleskoperne har været i regelmæssig drift i hele 1984,
idet rutinemæssige eftersyn og regelmæssig vedligeholdelse
gennemføres som modvægt mod det danske
klimas ugunstige indflydelse. Schmidt-kikkerten anvendes
både til fotometriske observationer ved ekstragalaktiske
programmer og til astrometriske observationer
(se nedenfor), de mindre kikkerter til en række
fotometriske programmer af forskellig art; der er desuden
en væsentlig udnyttelse af kikkerterne i undervisningen.
Efter installation af det nye 6-kanal uvby -f
Hp -fotometer på 50 cm teleskopet i Chile (se ovenfor)
vil det hidtil anvendte to-kanal Fip-fotometer blive
hjemtaget og monteret på 40 cm teleskopet i Brorfelde.
FI(3-systemet er særdeles velegnet til de hjemlige observationsforhold.
Såvel ved dette teleskop som ved
Schmidt teleskopet er der nu behov for udskiftning af
de ældre, mekaniske styremekanismer med mere moderne,
digitale systemer (jvf. afsnittet om 50 cm teleskopet,
ovenfor); man vil søge dette inddraget i programmet
for apparaturfornyelse ved universiteterne.
(K. Augustesen, J. V. Clausen, R. Florentin Nielsen).
2. Ekstragalaktisk forskning.
I en række forskningsprojekter studeres selve Universets
struktur, udstrækning og udvikling (kosmologi)
såvel som fænomener i (jerne galaksehobe og enkeltgalakser.
Det følgende afsnit behandler disse projekter.
2.1 1 beretningerne for 1982 og 1983 omtaltes et projekt
med Schmidt-teleskopet i Brorfelde til måling af
lysstyrkevariationer i dobbeltkvasaren QSO 0957 +
561A,B. Denne formodes at være et dobbeltbillede af
samme fjerne kvasar, frembragt ved en gravitationel
linseeffekt fra en galakse langs synslinien til kvasaren.
Påvisning af, at samme lysvariation optræder i begge
komponenter, men med en vis tidsforsinkelse, ville give
bevis for, at kvasarens rødforskydning skyldes Universets
udvidelse. Samtidig bestemmes værdier for
kvasarens afstand, den såkaldte Flubble-konstant for
Universets udvidelseshastighed. Universets alder og
flere fundamentale størrelser. I 1984 konstateredes en
lysstyrkeændring i den svage komponent (B) svarende
til den, der observeredes i A-komponenten i 1982,
hvorved det ønskede bevis er ført. Hubble-konstantens
værdi findes til ca. 77 km s-1 Mpc-1, nær midten
af det tidligere antagne interval. Observationerne
fortsætter for at øge nøjagtigheden i tidsbestemmelsen.
(R. Florentin Nielsen og K. Augustesen).
2.2 Et tidligere fremført vigtigt eksempel på eksistens
af ikke kosmologiske rødforskydninger (med deraf følgende
tvivl om Universets generelle udvidelse, kvasarernes
afstand og sande natur m.m.) er et »kompakt«
objekt, der skulle ses foran den elliptiske galakse NGC
1199, som har lavere rødforskydning end »objektet«.
Elektronografiske observationer af projektet (udført
med 1.5 m teleskopet og omtalt i beretningerne for
1982 og 1983) er nu færdiganalyseret og diskuteret.
Det kan herefter fastslås, at den nævnte, sensationelle
fortolkning af objektet skyldes påviselige fejl i de tidligere
observationer, og at det »kompakte objekt«
sandsynligvis blot er en fjernere, asymmetrisk galakse.
NGC 1199 kan dermed fjernes fra den svindende liste
over »ikke-kosmologiske« rødforskydninger. (J. Andersen
i samarbejde med M. Walker, Lick Observatoriet,
USA).
2.3 En tidligere omtalt, kombineret elektronografisk,
fotografisk og spektroskopisk gennemmønstring af udvalgte
felter på sydhimlen til identifikation og studium
af kvasarer er færdigdiskuteret og klar til publikation.
(K. Gyldenkerne i samarbejde med britiske kolleger).
2.4 Ved studium af vinkeldiameteren for fjerne elliptiske
galakser som funktion af rødforskydningen kan karakteristiske
kosmologiske parametre studeres, f.eks.
Universets krumning. Et observationsprogram med
dette formål, hvorunder lysfordelingen i galaksebilledet
i rødt og infrarødt lys korrigeres for jordatmosfærens
indvirkning, er tidligere beskrevet. Metoden har
vist sig at give gode resultatet for CCD-observationer
med 1.5 m teleskopet af galakser med rødforskydning
op til z = 0.59, væsentlig fjernere end den hidtidige
grænse nær z = 0.4. Den udviklede reduktionsmetode
anvendes nu på et større materiale, og observationerne
fortsætter. (K. T.Johansen og R. Florentin Nielsen
i samarbejde med J. Teuber, NBI).
Det naturvidenskabelige fakultet 587
2.5 Reduktion af CCD-optagelser i infrarødt lys af
spiralgalakser i en Qern galaksehob, udført med 1.5 m
teleskopet, har demonstreret anvendeligheden af den
metode til afstandsbestemmelse for spiralgalakser ud
fra målte størrelsesklasser og vinkeldiametre, der ønskedes
afprøvet. Supplerende observationer foretages
til yderligere belysning af den opnåelige nøjagtighed.
(L. Hansen).
2.6 Et stort anlagt projekt til studium af dominerende
elliptiske galakser i galaksehobe indeholdende en
»kold« gas, der udsender Rontgenstråling, er udførligt
omtalt i beretningerne for 1982 og 1983. I 1984 er
der på dette projekt udført CCD-observationer med
det danske 1.5 m teleskop, spektroskopiske observationer
med EOS's 2.2 m og 3.6 m teleskoper, samt
Rontgen-observationer med EXOSAT-satellitten.
For objektet 0335 + 096 tyder observationerne på, at
der er tale om to kolliderende elliptiske galakser indeholdende
små gasskiver, der også støder sammen.
EXOSAT-observationerne har ligeledes givet interessante
resultater, der snarest vil blive suppleret med
ultraviolette observationer med lUE-satellitten. Et
vigtigt, ubesvaret spørgsmål er den videre skæbne for
de store gasmængder, der køler ud af Rontgen-komponenten
i disse hobe. Infrarøde observationer foretaget
med IRAS-satellitten vil her give oplysning om
evt. støvforekomster indeholdt i denne gas. Der er
endvidere bevilget observationstid ved det svenske 20
m radioteleskop på Onsala til undersøgelse af, om
dele af gassen kan være kondenseret til molekylskyer.
Projektet fortsætter således over en meget bred front.
(L. Hansen, H. E. Jørgensen og H. U. Nørgaard-
Nielsen).
2.7 Den udstrakte gaskomponent i aktive galakser er
studeret v.hj.a. CCD-observationer med 1.5 m teleskopet.
Resultater for kvasaren MR 2251-178 er publiceret,
og resultater for yderligere 4 radiogalakser er
under diskussion. (L. Hansen, H. E.Jørgensen og H.
U. Nørgaard-Nielsen).
2.8 Tidligere omtalte elektronografiske og kinematiske
undersøgelser af de aktive galakser NGC 1808 og
5253 er ved at være færdigdiskuteret. (K. Gyldenkerne
i samarbejde med britiske kolleger).
2.9 Et arbejde til bestemmelse af den relative hyppighed
af forskellige stjernetyper i elliptiske galakser ved
beregning af syntetiske galaksespektre i hele det synlige,
infrarøde og ultraviolette spektralområde er tidligere
omtalt. Især er de ultraviolette spektre studeret
med henblik på forekomsten af såvel nyligt dannede
som gamle, stærkt udviklede stjerner, der især bidrager
til det samlede galaksespektrum ved disse bølgelængder.
Arbejdet er nær sin afslutning. (R Kjærgaard
Rasmussen og H. U. Nørgaard-Nielsen).
3. De Magellanske Skyer.
De to Magellanske Skyer er dværggalakser, der bevæger
sig i baner omkring vor egen galakse. Mælkevejssystemet.
Som de nærmeste galakser uden for vor egen
indtager de en nøglestilling, idet enkeltstjerner af
mange forskellige typer relativt let kan observeres, også
med det danske 1.5 m teleskop. Man kan følgelig i
de Magellanske Skyer med særligt udbytte studere de
fleste faser i udviklingen af stjerner med forskellige kemiske
sammensætninger og aldre, men alle med samme
afstand. Endvidere kan man her detaljeret studere
en række af de objekter, der anvendes som afstandsindikatorer
i andre dele af Universet, og de Magellanske
Skyer er derfor også nøgleobjekter ved fastlæggelsen af
den kosmiske afstandsskala. Projekter vedrørende de
Magellanske Skyer samles derfor her i et særligt afsnit.
3.1 Med 1.5 m teleskopet og det store McMullan elektronografiske
kamera er der observeret farve- lysstyrke
diagrammer til meget svage grænsestørrelser for et
antal stjernehobe i den Store Magellanske Sky, korrigeret
for indflydelsen af feltstjerner. Projektet og dets
resultater angående metalindhold og alder for de tre
hidtil studerede hobe, Hodge 11, NGC 2210 og NGC
1841, er omtalt i beretningen for 1983. Finpudsningen
af reduktionerne for de to sidstnævnte i årets løb har
imidlertid vist, at der også her findes en afstandsmodul
på 18.1 størrelsesklasse, svarende til en afstand på
ca. 43 kpc eller 142000 lysår, omkring 22% mindre
end hidtil antaget. Dette resultat, der har vidtrækkende
konsekvenser for bestemmelser af Universets afstandsskala
og alder m.m., er for helt nylig blevet bekræftet
af amerikanske kolleger på grundlag af CCDobservationer.
Arbejdet lader dog en del tilbage at ønske
og vil nu blive nøjere afprøvet ved elektronografiske
observationer af uudviklede stjerner i yngre hobe i
den Store Magellanske Sky. Et observationsmateriale
af fremragende kvalitet til formålet foreligger allerede
for den unge hob NGC 1866 og vil blive yderligere
suppleret i januar 1985. (J. Andersen i samarbejde
med A. Blecha, Geneve, og M. Walker, Lick Observatoriet,
USA).
3.2 En uafhængig bestemmelse af afstanden til de Magellanske
Skyer kan opnås ved observation af de pulserende
såkaldte Cepheidevariable stjerner. Ved kombination
aflys-, farve- og radialhastighedskurver for disse
stjerner kan både deres radius (og dennes variation
under pulsationen) og deres overfladetemperatur bestemmes.
Heraf kan deres totale udstråling og dermed
afstanden beregnes. Som led i dette projekt er der med
1.5 m teleskopet og den fotoelektriske scanner CORAVEL
færdiggjort nøjagtige radialhastighedskurver for
6 Cepheider i den Store Magellanske Sky, og de tilsvarende
radiusvariationer er beregnet. Yderligere 15 variable
i begge Magellanske Skyer er under fortsat observation.
(J. Andersen og B. Nordstrom i samarbejde
588 Universitetets årbog 1984
med M. Mayor og W. Benz, Geneve, M. Imbert, E.
Maurice og L. Prévot, Marseille, A. Ardeberg, Lund
og H. Lindgren, ESO).
3.3 Omhyggelige observationer af formørkende dobbeltstjerner
kan føre til nøjagtig bestemmelse af stjernernes
masser, radier og overfladetemperaturer (se afsnittet
om dobbeltstjerner nedenfor). Ved sammenligning
med teoretiske stjernemodeller kan man bestemme
stjernernes kemiske sammensætning, især heliumindholdet.
Som biprodukt fas imidlertid også en uafhængig
afstandsbestemmelse for dobbeltstjernen. Et
prøveprojekt til bestemmelse af lyskurver for 6 sådanne
dobbeltstjerner i den Store Magellanske Sky ved
hjælp af CCD-observationer med 1.5 m teleskopet er
kort omtalt i årbog for 1983. Reduktionsarbejdet siden
da har vist, at der opnås særdeles nøjagtige lysstyrkemålinger
ved denne teknik, og observationerne fortsætter
nu for at komplettere lyskurverne og indlede de
supplerende spektroskopiske observationer. (J. V.
Clausen og K. S. Jensen i samarbejde med A. Giménez,
Madrid).
3.4 Bevægelsesforholdene for begge Magellanske Skyer
er studeret i detalje ved observation med 1.5 m teleskopet
og CORAVEL af mere end 400 sene (røde) superkæmpestjerner
i den Store Magellanske Sky og
over 200 i den Lille. Observationsmaterialet er færdiggjort
til publikation. En foreløbig analyse af resultaterne
for den Lille Sky støtter en antagelse baseret
på radioobservationer, hvorefter denne galakse skulle
have en stor udstrækning i synsliniens retning, evt. ligefrem
skulle bestå af to separate dele. (J. Andersen og
B. Nordstrom i samarbejde med de nævnte kolleger
fra Geneve, Marseille, Lund og ESO).
3.5 Supernovarester er endnu en klasse af objekter, der
med fordel studeres i de Magellanske Skyer. Af disse
er dobbeltstjernen LMC-X3 med en periode på 1.7
døgn den for tiden bedste kandidat til identifikation af
et »sort hul«. Eksistensen af sorte huller forudsiges af
den generelle relativitetsteori, men er endnu ikke med
sikkerhed påvist eksperimentelt. Ved CCD-observationer
med 1.5 m teleskopet opnåedes i 1983 en ukomplet,
men meget nøjagtig lyskurve af systemet, og observationerne
fortsattes i 1984 simultant med Rontgenobservationer
med EXOSAT-satellitten. Hovedformålet
er en massebestemmelse for det sorte hul. (J. V.
Clausen og K. S.Jensen i samarbejde med M. van der
Klis, ESA).
3.6 EXOSAT-observationer er endvidere anvendt til
bestemmelse af periode og periodeændring (og dermed
alder) af en anden supernovarest i den Store Magellanske
Sky, en pulsar opdaget af EINSTEIN-satellitten.
(H. U. Nørgaard-Nielsen i samarbejde med 1.
Lundgaard Rasmussen, DRI).
4. Mælkevejssystemets struktur og udvikling.
Vor egen galakse, Mælkevejssystemet, er prøvestenen
for alle teorier vedrørende galaksernes dannelse
og kemiske og dynamiske udvikling. Kun i Mælkevejssystemet
kan vi bestemme masse, alder, detaljeret
kemisk sammensætning, rumlig fordeling og bevægelsesforhold
for enkeltstjerner af alle væsentlige
typer, fra de ældste til de yngste. Korrelationer mellem
disse parametre er grundlag for forståelsen af
galaksens udvikling, forudsat at observationsmaterialet
er tilstrækkelig nøjagtigt, omfattende og fri for
forstyrrende statistiske udvælgelseseffekter. Problemstillingen
angribes i en række omfattende, kombinerede
forskningsprojekter, hovedsagelig inspireret af
prof. B. Stromgren og i betydeligt omfang udført i
samarbejde med denne. Projekterne, der omtales i
det følgende, er allerede p.g.a. omfanget af langsigtet
karakter, og der henvises igen til beskrivelserne i tidligere
årbøger.
4.1 Et af de vigtigste observationsmæssige bånd på
Mælkevejssystemets udvikling er fordelingen af tungere
grundstoffer efter alder i stjernetyper, der udvikler
sig så langsomt, at de er i det væsentlige uændrede
siden Galaksens dannelse. G-dværgstjerner er velegnede.
Det eksisterende observationsmateriale, der
anvendes til diskussion af forskellige teoretiske modeller
for galaksers udvikling, er imidlertid ganske
lille, uensartet og behæftet med alvorlige »skævheder
« stammende fra de kriterier, hvorefter stjernerne
er udvalgt. Korrektioner for disse effekter er usikre.
Der arbejdes derfor på at etablere et stort, fuldstændigt,
fotometrisk katalog af ensartet høj kvalitet i uvby-
systemet over G-dværgstjerner nærmere end 30 pc
(ca. 100 lysår). Der skal i alt observeres ca. 9000
stjerner over hele himlen, og i 1984 er de ca. 5000
nordlige stjerner observeret under to ophold ved Kitt
Peak Observatoriet i USA. P.g.a. ugunstigt vejr må
observationerne kompletteres i 1985, hvor også de
sydlige stjerner vil blive observeret med 50 cm teleskopet
på La Silla og det ny 6-kanal fotometer. Programmet
følges senere op med radialhastighedsmålinger
og bestemmelse af egenbevægelser. (E. H.
Olsen).
4.2 F-dværgstjerner kan give analoge oplysninger
som G-dværgene. De findes blot ikke blandt de allerældste
stjerner, men kan til gengæld observeres til
noget større afstand fra Solen. Som udførligt beskrevet
i årbog for 1983 studeres bevægelsesforholdene
for såvel hele gruppen af ca. 900 gamle metalfattige
(Population II) stjerner som de ca. 3000 yngre (Population
I) stjerner, for hvilke både alder og metalindhold
er kendt. Stjernerne er udvalgt fra det tidligere
publicerede, komplette katalog over uvby-fotometri
for ca. 15.000 F-stjerner over hele himlen. Det
fortsatte arbejde består i bestemmelse af radialhastigDet
naturvidenskabelige fakultet 589
heder, dvs. stjernernes hastighedskomponent i synsliniens
retning. Der observeres med de to identiske
fotoelektriske scannere CORAVEL over hele himlen,
dels med det danske 1.5 m teleskop på La Silla, dels
med det schweiziske 1 m teleskop ved Observatoire
de Haute-Provence, Frankrig. Bortset fra opfølgning
af fundne dobbeltstjerner er radialhastighedsobservationerne
af Population Il-stjernerne afsluttet, mens
det øvrige arbejde har gjort gode fremskridt i 1984.
Med henblik på bestemmelse af hastighedskomponenten
vinkelret på synslinien er opstillet et katalog
over egenbevægelser (knap 20.000 stjerner), og til
forbedring af disse er stjernerne optaget på HIPPARCOS-
satellittens program (se Astrometri nedenfor).
Mere end 10.000 af stjernerne er endvidere antaget til
observation med meridiankredsen på la Palma, jvf.
afsnittet herom. (J. Andersen, B. Nordstrom og E. H.
Olsen i samarbejde med tidligere nævnte udenlandske
kolleger på CORAVEL-projekterne).
4.3 Et parallelt projekt til undersøgelse af den detaljerede
kemiske udvikling i Mælkevejssystemet, sideløbende
med den dynamiske udvikling, der studeres i
ovennævnte projekter, er beskrevet i årbogen for 1983.
For ca. 300 F-stjerner, udvalgt blandt de ovenfor definerede
aldersgrupper, bestemmes det detaljerede indhold
af forskellige interessante grundstoffer ved spektroskopiske
observationer med høj opløsning. Disse
udføres med CAT-teleskopet ved ESO, La Silla, og 2.7
m teleskopet ved McDonald Observatoriet, Texas.
Observationerne fortsættes, men et interessant delresultat
er opnået i 1984 ud fra observationer af de mest
metalfattige stjerner. I disse er forholdet mellem lette
og tunge grundstoffer større end i Solen, hvilket stemmer
med antagelsen om, at de tungere grundstoffer
opbygges af de lettere i stjernernes indre under disses
udvikling. (J. Andersen i samarbejde med P. E. Nissen,
Aarhus, B. Gustafsson og B. Edvardsson, Uppsala,
samt D. L. Lambert ogj. Tomkin, Austin).
4.4 Som led i radialhastighedsprogrammerne med
CORAVEL på 1.5 m teleskopet er der udført observationer
af over 1000 svage F, G og K stjerner blandt de
allerældste og mest metalfattige stjerner i vor Galakse.
En foreløbig analyse har givet interessante oplysningerom
hyppigheden af dobbeltstjerner i denne (halo-)
population, om Mælkevejssystemets rotationshastighed
nær Solen, samt om Galaksens totale masse. (A.
Ardeberg, Lund og H. Lindgren, ESO i samarbejde
med den øvrige CORAVEL-gruppe, herunder J. Andersen
og B. Nordstrom).
4.5 En parameter af fundamental betydning ved forståelsen
af vor Galakses struktur (og andre galaksers)
er den totale massetæthed nær Solen i Galaksens plan.
Den kan beregnes ud fra bestemmelse af en bestemt
stjernegruppes hastighedsdispersion i Solens omegn
samt dens tæthedsfordeling fra Mælkevejssystemets
symmetriplan og i retning mod de galaktiske poler. Fstjerner
er velegnede hertil, og det ovenfor nævnte Fstjerneprojekt
giver en solid lokal forankring af bestemmelsen.
Studier af tæthedsfordelingen til store afstande
fra den galaktiske plan udføres v.hj.a. fotometriske
målinger i Stromgren uvby^-systemet. Observationerne
er færdiggjort for alle ca. 5500 A5-G0 stjerner
i området omkring den nordlige galaktiske pol til
en grænsestørrelsesklasse på ca. 11.2, svarende til en
afstand på omkring 400 pc (1300 lysår) for F-stjernerne.
I to underfelter er observationerne udstrakt til ca.
den dobbelte afstand, hvorved der skulle kunne skelnes
mellem galaksemodeller med og uden en halo med
stor masse. Der er fundet ca. 550 intermediær eller ekstreme
Population II (metalfattige) stjerner, der vil
blive genobserveret 1985-86. Radialhastighedsobservationer
er planlagt til senere udførelse. (J. Knude).
4.6 I et analogt projekt, også udført ved San Pedro
Mårtir Observatoriet i Mexico, er der udført uvbyjSfotometri
af 385 A-G5 stjerner i retning mod den nordlige
galaktiske pol til en grænsestørrelsesklasse omkring
15. HP-fotometri af stjerner nær den sydlige galaktiske
pol er færdigreduceret og under trykning. Det
blev herunder fundet, at man ud fra HJ5-målingerne
kunne reproducere b-størrelsesklassen i uvby-systemet
med god nøjagtighed. (T. B. Andersen).
4.7 Et flerårigt projekt til komplettering af radialhastighedsobservationer
for stjernerne i Bright Star Catalogue,
dvs. alle stjerner til grænsestørrelsesklassen
6.5 over hele himlen, er afsluttet i 1984. For de 790
sene (F5-M) stjerners vedkommende er et katalog
med CORAVEL-observationer under trykning. (J.
Andersen og B. Nordstrom i samarbejde med førnævnte
CORAVEL-gruppe).
4.8 1721 fotografiske spektre optaget ved ESO af de
sidste 551 A0-F4 stjerner i Bright Star Catalogue er
færdigudmålt og kataloget indsendt til publikation. (J.
Andersen og B. Nordstrom).
5. Det interstellare stof.
En vigtig komponent i Mælkevejssystemet udgøres af
stoffet mellem stjernerne —det interstellare stof. Dette
består af skyer af gas og støv, som i disse år studeres
intensivt med radioteleskoper og satelitter. Disse metoder
udmærker sig bl.a. ved stor rækkevidde, men afstanden
til de enkelte skyer (og dermed deres lineære
udstrækning) kan ikke bestemmes. Det kan imidlertid
gøres ved observation af et finmasket, tredimensionalt
netværk af stjerner, for hvilke afstand og interstellar
rødfarvning (også kaldet farveexces) kan bestemmes
individuelt ved fotometriske observationer, f.eks. i
uvbyp.-systemet.
590 Universitetets årbog 1984
5.1 Et omfattende observationsprogram med dette
formål, suppleret med ovennævnte katalog over 5500
stjerner nær den nordlige galaktiske pol, har givet en
række interessante resultater. Blandt disse kan nævnes
beregning af det interstellare mediums effektive
absorptionstværsnit for blød Røntgenstråling. For en
given gasmængde afhænger dette tværsnit af, om gassen
er fordelt jævnt eller i isolerede »klumper« (skyer);
i sidstnævnte tilfælde er tværsnittet kun ca. halvt
så stort som i førstnævnte, og strålingen trænger derfor
lettere igennem. Farveexcesmålingerne tyder på en
stærk klumpning, hvorved en del af den observerede
diffuse baggrundsstråling i Rontgenområdet kunne
stamme fra en galaktisk halo med høj temperatur. Det
er her interessant — og paradoksalt — at radioobservationer
af neutral brint i de samme retninger ikke viser
nogen tendens til klumpning (J. Knude).
5.2 Idet absorption fra interstellare støvskyer i de galaktiske
polområder påvirker antallet af fjerne galakser,
der observeres i disse retninger, er det vigtigt at
undersøge vinkelfordelingen af støvet. Foreløbige resultater
tyder på, at den observerede korrelation mellem
galaksetællinger i forskellige vinkelafstande er påvirket
signifikant af interstellar absorption. Et detaljeret
kort over fordelingen af farveexcesser inden for 20
grader fra den nordlige galaktiske pol vil blive sammenholdt
med målinger af infrarød emission fra støvskyerne,
udført af IRAS-satelitten. Resultatet heraf
skulle kaste lys over den ovenfor nævnte modstrid mellem
uvby- og radiomålinger (J. Knude).
5.3 Det samlede observationsmateriale, indhentet
både fra La Silla og fra nordlige observatorier, omfatter
nu ti udvalgte felter med meget finmaskede net af
observerede stjerner, fordelt fra pol til pol. Flerved kan
skyer med meget små dimensioner — mindre end ca. 1
pc (3 lysår) — studeres, og den blotte påvisning af eksistensen
af så små skyer giver en ny og interessant
grænse for temperaturen i rummet mellem skyerne.
Det er endvidere fundet, at selv i disse små skyer aftager
tætheden jævnt fra centrum mod overfladen. Dette
igen sætter en ret lav øvre grænse for hyppigheden af
supernovaeksplosioner i Solens nærhed, da chokbølgerne
fra sådanne eksplosioner ville sammenpresse
stoffet på skyernes overflade Q. Knude).
5.4. I udvalgte felter studeres de absorberende skyers
detaljerede fordeling langs synslinien til særligt store
afstande eller i retning til særligt interessante objekter.
Blandt disse kan især nævnes Sco-X 1, en dobbeltstjerne,
der er himlens stærkeste Rontgenkilde. Ved kombination
af ultraviolette spektre optaget med lUE-satelitten
og detaljerede farveexcesmålinger for stjerner
nær retningen til Sco-X 1 har afstanden til Rontgenkilden
kunnet bestemmes med større nøjagtighed end
tidligere (J. Knude).
5.5 I udvalgte retninger i det nordlige galaktiske polområde
observeres endvidere interstellare absorptionslinier
i både det ultraviolette og synlige spektralområde
for stjerner med velbestemte farveexcesser
med henblik på et nærmere studium af sammenhængen
mellem gas- og støvkomponenten i det interstellare
stof (J. Knude i samarbejde med kolleger fra Lick og
Tiibingen observatorierne).
5.6 Det interstellare støv giver sig også til kende ved
polarisation af stjernelyset. Med det i årbog for 1983
omtalte femkanal polarimeter er der udført observationer
med 1.5 m teleskopet til studium af polarisationens
bølgelængdeafhængighed. Endvidere er der udført
observationer af stjerner med nøjagtig uvby Ji-fotometri,
hvorved den øvre grænse for forholdet mellem
polarisation og rødfarvning har kunnet bestemmes
med forbedret nøjagtighed (A. Reiz i samarbejde med
T. Korhonen og L. Tåhtinen, Turku, og V. Piirola,
Helsinki).
6. Stjernehobe.
6.1 Med de forbedrede tekniske muligheder for nøjagtige
radialhastighedsobservationer er studiet af stjernehobes
struktur og dynamik kommet ind i en helt ny
fase. De i tidligere årbøger omtalte CORAVEL-observationer
med 1.5. m teleskopet af de to store, sydlige
kugleformede stjernehobe 47 Tucanae og (O Centauri
er blevet suppleret med observationer af et antal stjerner
nær hobenes centrum. Der optræder her en pludselig
stigning i hastighedsdispersionen, der må skyldes
en central koncentration af stjernetyper med stor masse
(dobbeltstjerner, hvide dværgstjerner?), der ikke er
indeholdt i nogen eksisterende teorier. (J. Andersen og
B. Nordstrom i samarbejde med CORAVELgruppen).
6.2 For åbne, galaktiske stjernehobe tillader meget nøjagtige
radialhastighedsbestemmelser dels at skelne
mellem hobstjerner og feltstjerner (et ikke trivielt problem),
dels en identifikation af spektroskopiske dobbeltstjerner,
og endelig en bestemmelse af de (meget
små) relative hastigheder for hobstjernerne, der er afgørende
for hobens stabilitet på langt sigt. Et systematisk
CORAVEL-program af denne art omfattende
kæmpestjerner i galaktiske hobe over hele himlen er
gennemført afj. C. Mermilliod, Geneve. Fierunder er
med 1.5 m teleskopet fundet ca. 80 nye dobbeltstjerner
i hobe på den sydlige himmel, de fleste med lange perioder
(år). Fra hobmedlemskabet er stjernernes alder,
kemiske sammensætning og omtrentlige masse
kendt, og det er derfor af interesse at bestemme banerne
for et komplet udvalg af disse. Et samarbejde herom
er indledt (J. Andersen og B. Nordstrom med M.
Mayor ogj. C. Mermilliod, Geneve).
Det naturvidenskabelige fakultet 591
6.3 Ved studium af formørkelsesvariable dobbeltstjerner
i stjernehobe kan der opnås en uafhængig bestemmelse
af hobenes afstand, alder og kemiske sammensætning
(se følgende afsnit). Arbejdet med at udvælge
og identificere egnede systemer er fortsat (J. V.
Clausen i samarbejde med A. Giménez, Madrid).
7. Dobbeltstjerner.
Dobbeltstjernesystemer er interessante fra to synsvinkler:
I systemer, hvor komponenterne ikke påvirker
hinandens udvikling, kan man bestemme sådanne
fundamentale parametre for normale stjerner, som er
utilgængelige for observation i enkeltstjerner, først og
fremmest stjernernes masse. Hvis stjernerne derimod
er tilstrækkelig tæt på hinanden, vil deres udvikling
ændres radikalt i forhold til enkeltstjerners, og helt
nye, ofte ekstreme fænomener observeres (Rontgenkilder,
neutronstjerner, sorte huller (?) ...).
7.1 I visse dobbeltstjerner formørker stjernerne hinanden
under banebevægelsen, og spektrallinier af begge
stjerner kan observeres. I disse tilfælde kan man ved
nøjagtig bestemmelse af systemets lys-, farve- og hastighedsvariationer
fuldstændigt bestemme stjernernes
masser, radier, overfladetemperaturer og totale
udstråling, afstand og lignende fysiske parametre.
Ved sammenligning med teoretiske modelberegninger
af stjerneudvikling opnås herefter dels en kontrol
af modellerne, dels en bestemmelse af stjernernes alder
og kemiske sammensætning. Et systematisk observationsprogram
med danske og ESO teleskoper på La
Silla er gennemført over en længere årrække med det
formål at etablere et materiale af meget nøjagtige empiriske
data for stjerner på hovedserien, dvs. i det væsentlige
uudviklede stjerner. Projektet er omtalt i tidligere
årbøger. I 1983 indledtes observationer af lyskurver
også for nordlige systemer ved Sierra Nevada Observatoriet
tilhørende Instituto de Astrofisica de Andalucia,
Granada, Spanien (se Årbog 1983). Samarbejdet
med de spanske kolleger er videreført i 1984 og
udvidet med spektroskopiske observationer udført
med 2.2 m teleskopet ved det tysk-spanske Calar Alto
Observatorium, også nær Granada. I årets løb er der
udarbejdet publikationer indeholdende komplette analyser
for systemerne GZ CMa, V760 Sco, VI647 Sgr
og DM Vir. Fotometriske analyser er afsluttet for GL
Car og V346 Gen samt for TT Aur, baseret på ældre
UBV-lyskurver, og er indledt for det nordlige system
V451 Oph, hvor lyskurven er komplet. Spektroskopiske
observationer ved ESO er fortsat af det tredobbelte
system V1031 Ori samt O og B-stjernerne EM Car,
LZ Cen, BF Gen, U Oph og AC Vel, mens det nordlige
system VI143 Cyg med meget stor baneexcentricitet
er observeret dels spektroskopisk fra Calar Alto,
dels med CORAVEL fra Haute-Provence. Der er endvidere
udført observationer på lyskurverne for de
nordlige systemer V451 Oph, CW Gep og HD27130.
To nye, sydlige dobbeltstjernesystemer er opdaget, et
W UMa-system og en langperiodisk B-stjerne Q. Andersen,
J. V. Clausen, B. E. Helt, K. S.Jensen og B.
Nordstrom i samarbejde med A. Giménez og J. M.
Garcia, Madrid samt D. M. Popper, Los Angeles).
7.2 For dobbeltstjerner med excentriske (elliptiske)
baner giver tidevandseflekter anledning til en langsom
drejning af banens storakse i baneplanen, såkaldt apsidedrejning.
Dennes hastighed afhænger af massefordelingen
i stjernen, og bestemmelse af apsidedrejningens
periode giver derfor direkte oplysning om stjernernes
indre struktur, der kan sammenlignes med teoretiske
forudsigelser. Nøjagtige studier af denne art er
i 1984 udført for systemerne GL Car, VI647 Sgr, V760
Sco og V346 Cen. Sidstnævnte er af særlig interesse
som et af de fa udviklede systemer med apsidedrejning;
spektre optaget på La Silla ved udvalgte faser
har her bidraget til opklaring af en række misforståelser
i ældre litteratur vedrørende stjernernes masser,
spektraltyper (overfladetemperaturer), rotationshastigheder,
relative lysstyrker m.m. (J. Andersen, J. V.
Clausen og B. Nordstrom i samarbejde med A. Giménez,
Madrid).
7.3 En første samlet konfrontation af ovenstående observationsdata
med stjerneudviklingsmodeller er foretaget.
Separat viser modeller med masser over og under
ca. 2 solmasser god overensstemmelse med observationerne,
men for to forskellige heliumindhold (hhv.
28% og 18% efter vægt). Ved den nævnte grænse optræder
en tydelig diskontinuitet, som ikke indtil nu har
fundet nogen tilfredsstillende forklaring (J. Andersen,
J. V. Clausen, H. E.Jørgensen og B. Nordstrom).
7.4 Endvidere kan nævnes, at den tidligere nøjagtige
analyse af B-stjernen V Pup (Årbog 1982), hvor masseudvikling
mellem stjernerne har fundet sted, nu følges
op med detaljerede udviklingsberegninger af en teoretisk
gruppe i Bruxelles.
Under den fortsatte analyse af Algol-systemet RY
Aqr (se tidligere årbøger) er det konstateret, at de
fundne lysvariationer har en periode lidt forskellig fra
baneperioden. De skyldes antagelig mørke pletter i
langsom bevægelse på sekundærstjernens overflade,
analoge med solpletter. En definitiv bestemmelse af
systemets dimensioner er nær afslutning (B. E. Helt).
7.5 De eksisterende teoretiske modeller for dobbeltstjernesystemer
og disses lysvariationer under formørkelserne
er kritisk gennemgået i et licentiatarbejde, og
en lang række korrektioner og forbedringer er indført i
det hyppigst anvendte program, WINK. (L. P. Vaz
under vejledning af B. E. Helt ogj. V. Clausen).
Herunder er effekten på den ene stjerne af bestrålingen
fra den anden (»reflektionseffekten«) grundigere
592 Universitetets årbog 1984
undersøgt ved egentlige modelatmosfæreberegninger
til forskel fra tidligere, mere primitive betragtninger.
Arbejdet er foreløbig baseret på »grå« atmosfærer
(bølgelængdeuafhængig absorption), men vil blive
udvidet med en mere realistisk behandling af spektrallinier
m.m. (L. P. Vaz og A. Nordlund).
7.6 Blandt de dobbeltstjernesystemer, hvor tilstedeværelsen
af en nærliggende stjerne har ført til en udvikling
helt ulig enkeltstjerners, er de kortperiodiske
AM Her-systemer. Disse indeholder en rød (kølig)
dværgstjerne, der i kort afstand overfører masse til en
hvid (varm) dværgstjerne med et overordentlig kraftigt
magnetfelt, der helt styrer gasstrømmene. Den
hvide dværgstjerne er resten af en stjerne med oprindeligt
større masse, der gennem et betydeligt massetab
er nået til dette sene udviklingsstadium. AM Hersystemerne
er bl.a. karakteriseret ved en meget kraftig
og stærkt variabel polarisation af det udsendte lys.
Med det i tidligere årbøger nævnte femkanal polarimeter
og det danske 1.5 m teleskop er det for første
gang lykkedes at foretage en samtidig registrering af
lineær og cirkulær polarisation over banegennemløbet
simultant i UBVRI-båndene for systemerne G 0139-
68 og EF Eri (A. Reiz i samarbejde med T. Korhonen,
Turku og V. Piirola, Helsinki).
7.7 Et forskningsprojekt vedrørende endnu et dobbeltstjernesystem
i en fremskreden udviklingsfase,
LMC-X3, er omtalt i afsnittet ovenfor om de Magellanske
Skyer.
8. Pulsationsvariable stjerner.
Pulsationsfænomener giver fundamentale bidrag til
forståelsen af stjerners indre struktur, men er herudover
korreleret med vigtige parametre som f.eks. stjernernes
absolutte lysstyrke og kemiske sammensætning.
Pulsationsvariable stjerner har derfor tillige en
lang række praktiske anvendelser (f.eks. afstandsbestemmelse
i Universet), og både teoretiske og observationelle
studier af stjernepulsation er udført ved observatoriet
gennem en lang årrække.
8.1 RR Eyrae-variable stjerner med perioder på 0.25-
0.90 døgn i den sydlige kugleformede stjernehob to
Centauri er studeret ved Fourieranalyse, der bedst
muligt uddrager den information om lyskurvens form,
der er indeholdt i observationerne (årbog for 1983).
Forbedrede beregningsmetoder for usikkerheden på
de afledte Fourierparametre er indført. En lignende
morfologisk undersøgelse af RR Lyr feltstjerners lyskurver
havde ført til en teori om en brat ændring af
pulsationsegenskaberne ved en periode på 0.8 døgn.
RR Lyr stjernerne i O) Cen dækker et stort periodeinterval
omkring denne værdi, og resultaterne herfra
kunne straks afkræfte den nævnte teori. Derimod findes
smuk overensstemmelse med den antagelse, at resonansfænomener
forårsager en drastisk ændring af
bevægelsesmønstret for perioder nær 1.5 døgn. Denne
teori efterprøves nu nærmere ved en detaljeret undersøgelse
af variable stjerner med perioder 1-3 døgn (J.
Otzen Petersen i samarbejde med kolleger i USA og
Schweiz).
8.2 De kortperiodiske RR-Lyrae variable i to Cen pulserer
i første overtone, to Cen-stjernerne er de første
stjerner med denne pulsationsmåde, hvor det har været
muligt at påvise en systematisk ændring af pulsationsegenskaberne
med perioden. En nøjere diskussion
af denne sekvens vil give mulighed for nærmere at
studere den tilgrundliggende fysiske mekanisme i
stjernerne (J. Otzen Petersen).
8.3 Nye detaljerede UBVRI lyskurver fra 1.5 m teleskopet
for de to fjerne RR Lyrae stjerner, U og V Caeli,
er benyttet til at undersøge Fourier-parametrenes
bølgelængdeafhængighed i hele spektralområdet fra
ultraviolet til infrarødt. Mens amplitudeparametrene
er praktisk taget konstante, viser faseparametrene en
systematisk bølgelændeafhængighed, der dog kun er
markant for I-båndet. Der er hermed gennemført en
nyttig påvisning af, at observationsdata ved forskellige
bølgelængder til mange formål godt kan kombineres
(L. Hansen ogj. Otzen Petersen).
8.4 En tidligere påbegyndt eftersøgning af RR Lyr variable
og blå stjerner i Mælkevejssystemets centralområde
er fortsat; blandt syv nye kandidater er to elimineret
som konstante, mens variabiliteten af tre er
bekræftet (B. E. Helt, H. E.Jørgensen og stud. scient.
M. Raasted).
8.5 En undersøgelse aflangperiodiske Cepheide variable
og pulserende superkæmpestjerner er ved at være
afsluttet. For 4 ud af 16 Cepheider har ultraviolette
observationer med lUE-satellitten afsløret eksistensen
af en varm, blå ledsagestjerne. Lys- og radialhastighedsvariationer
for den gule superkæmpe R Puppis
er fulgt gennem et halvt år af adskillige observatører.
Forskelle fra klassiske Cepheide-variable er konstateret,
mens infrarøde observationer synes at bekræfte
stjernens medlemskab af en åben stjernehob; et
sådant medlemskab ville give nyttige oplysninger om
stjernens afstand og alder (Bo Reipurth Jensen i samarbejde
med W. Eichendorf, Tyskland).
8.6 Observationer af Cepheide-variable i de Magellanske
Skyer er omtalt i afsnittet om disse.
9. Stjemeatmosfareberegninger.
9.1 Et omfattende forskningsprojekt behandler detaljeret
numerisk simulering af de komplicerede fænomeDet
naturvidenskabelige fakultet 593
ner i Solens og andre stjerners atmosfærer. Simuleringerne
udføres i tre dimensioner med beregning af det
tidslige forløb og inkluderer simultant hydro- og magnetohydrodynamisk
behandling af konvektionsbevægelserne,
strålingstransport, tilstandligning m.m.
Kombineret hermed beregnes spektralliniers dannelse
i områder med betydelige afvigelser fra lokal termodynamisk
ligevægt. De meget omfattende numeriske
beregninger udføres til dels på det svenske CRAY-1
vektorprocessoranlæg i Linkoping. Delprojekter omhandlende
Solens fotosfære og kromosfære samt atmosfæremodeller
for kulstofstjerner er nærmere omtalt
i beretningerne for 1982 og 1983 (Å. Nordlund i
samarbejde med især svenske kolleger).
9.2 Som videreudvikling af ovennævnte arbejde er der
beregnet tredimensionale hydrodynamiske atmosfæremodeller
for stjerner med egenskaber nær Solens.
Detaljerede beregninger af linieprofilerne i det udsendte
spektrum sammenlignes med observerede
spektre af meget høj kvalitet for enkelte lysstærke stjerner
(a Cen A, a Cen B, (3 Hyi, Procyon), optaget med
Coudé-Echelle Spektrometret (CES) ved ESO, La Silla
(A. Nordlund i samarbejde med D. Dravins, Lund).
9.3 En konfrontation af anden type mellem de teoretiske
atmosfæremodeller og observationerne er opnået
ved sammenligning af syntetisk beregnede granulationsbilleder
for Solen med observationer fra Spektrostratoskop
ballonen og fra solobservatoriet på Izana,
Tenerife (A. Nordlund i samarbejde med H. Wohl,
Freiburg).
10. Stjernedannelse.
De seneste års fremskridt i detektor- og satellitteknikken,
især hvad angår infrarøde observationer, har
medført en kraftigt øget interesse for studiet af de tidligste
faser i stjernernes dannelse i det interstellare
stof. Disse faser foregår for det meste i det indre af
meget tætte gasskyer, hvis støvindhold totalt blokerer
for observationer i det synlige spektralområde.
10.1 Bok globuler - små, meget kompakte gas- og støvskyer
- er studeret ved optiske og infrarøde observationer
med den danske og ESO's kikkerter på La Silla. I
en af disse, den berømte Hestehovedtåge, er det påvist,
at aktiv stjernedannelse finder sted, og at en af de
unge stjerner udsender en kraftig jet af gas, der bidrager
til at give Hestehovedet dets karakteristiske form.
En model for områdets udvikling er udarbejdet. B62
er den mest aktivt stjernedannende Bok globule, der er
fundet ved disse undersøgelser, og de enkelte stjerners
udviklingstrin har her kunnet belyses (Bo Reipurth
Jensen i samarbejde med G. Gee, England).
10.2 Herbig-Haro objekter er emissionsområder i tilknytning
til nydannede stjerner, formodentlig af soltype.
En eftersøgning af lyssvage objekter af denne art er
gennemført på meget dybe fotografiske Schmidt-optagelser
af en molekylsky i Orion, og 41 nye objekter er
fundet og diskuteret. De tre sydlige Herbig-Haro objekter
HH 52-53-54 er studeret ved CCD-optagelser
gennem forskellige filtre, udført med det danske 1.5 m
teleskop. I samarbejde med skotske og australske kolleger
er de optiske billeder blevet sammenlignet med
en infrarød kortlægning af chok-emission fra molekylær
brint som grundlag for en diskussion af forskellige
modeller for Herbig-Haro objekter. Endelig er der i
tilknytning til det sydlige Herbig-Haro objekt HH 57
opdaget et af de sjældne, såkaldte EU Orionis-udbrud
i en meget ung stjerne, hvorved for første gang er påvist
en fysisk sammenhæng mellem de to typer objekter
(Bo Reipurth Jensen).
10.3 I et videre studium af chok- og jetfænomener omkring
nydannede stjerner er den unge stjerne V571
Ori og dens omgivende system af chokfronter observeret.
CCD-optagelser, optiske spektre og infrarød fotometri
med det danske og ESO-teleskoper på La Silla
er kombineret med radioobservationer i millimeterområdet
med det svenske Onsala radioteleskop i
samarbejde med G. Sandell, Finland. En model for
chok-systemets opståen ved en stjernevinds påvirkning
af den omgivende molekylsky er foreslået. Foruden
chok-systemer er det i de senere år fundet, at unge
stjerner også kan udsende stærkt retningsbestemte
gasstrømme, såkaldte jets. 8 sådannejets, de fleste nyopdagede,
er ligeledes observeret med CCD-kameraet
og forskellige filtre, og de tilhørende energikilder er
undersøgt ved infrarød fotometri. Observationerne tyder
på, at der findes to klasser af disse jets, den ene en
videreudvikling af den anden (Bo Reipurth Jensen).
I I . A s l r o m e t r i .
Astrometriske målinger har til formål at bestemme
nøjagtige positioner og vinkelbevægelser for himmellegemerne.
For nære stjerner kan disse målinger føre
til en fundamental bestemmelse af stjernens afstand
(parallakse) og hastighedsvektoren i retning vinkelret
på synslinien til stjernen (tangentialhastighed). Ved
observation af såvel meget fjerne objekter (kvasarer,
radiogalakser) som af objekter i Solsystemet fastlægges
det referencesystem (inertialsystem), der er
grundlag for beskrivelse af måling af alle dynamiske
fænomener. Astrometriske observationer er således et
nødvendigt komplement til de mangfoldige astrofysiske
målinger, der til nu har været hovedemne for nærværende
beretning.
11.1 Observatoriets astrometriske hovedinstrument
er meridiankredsen, der efter automatiseringen og
overflytningen til Roque de los Muchachos Observa594
Universitetets årbog 1984
toriet på La Palma fremstår som måske Verdens mest
ydedygtige instrument i sin art. En udførlig redegørelse
for meridiankreds-projektet er givet i indledningen
til denne beretning. Der henvises til den der givne
oversigt over tekniske og organisatoriske fremskridt i
årets løb, resultater af de foretagne funktionsprøver
samt de planlagte observationsprogrammer. Det er
besluttet, at kataloger over observationsresultaterne
for de færdigobserverede stjerner vil blive udgivet år
for år i en særlig publikationsserie, og et katalog over
observationerne i 1984 er under udarbejdelse. De nybestemte
positioner vil i disse kataloger blive suppleret
med egenbevægelser for stjernerne, beregnet ved
sammenligning med ældre positionsbestemmelser (O.
H. Einicke, C. Fabricius og L. Helmer (projektleder) i
samarbejde med britiske og spanske kolleger).
11.2 Der er udviklet en metode til bekvem og nøjagtig
beregning af virkningen af generel præcession ved numerisk
integration af de differentialligninger, der udtrykker
de øjeblikkelige tidslige ændringer af en stjernes
koordinater. En tilnærmet, men meget nøjagtig
eksplicit løsning er angivet. Endvidere er der fundet en
relation mellem de tre klassiske præcessionskonstanter
(T. B. Andersen).
11.3 Der foretages regelmæssige observationer med
Schmidt teleskopet i Brorfelde til bestemmelse af positioner
for asteroider (småplaneter). Formålet hermed
er for det første at bevare og forbedre kendskabet til
baneelementerne for udvalgte, allerede kendte asteroider.
Uden regelmæssige positionsbestemmelser bliver
usikkerheden i en asteroides forudsagte position
efterhånden så stor, at den ikke kan genfindes, og der
arbejdes på systematisk at observere asteroider, der
nærmer sig denne situation. Endvidere arbejdes der
på at supplere listen over kendte asteroider; 14 nye
asteroider er registreret i 1984. Der udføres herudover
observationer af asteroide-okkulationer af stjerner
med 40 cm kikkerten i Brorfelde med formål at forbedre
kendskabet til asteroidernes dimensioner og andre
fysiske parametre (H. J. Fogh Olsen i samarbejde med
K. Augustesen, B. E.Jensen og P. B.Jensen samt med
L. Kabl Kristensen, Aarhus).
12. Instumentel forskning.
Som det fremgår af tidligere årsberetninger, har instumentel
forskning og udvikling i en lang årrække indtaget
en fremtrædende plads ved instituttet. Teleskoper
og observationsinstrumenter fremstillet på værkstederne
i Brorfelde er i anvendelse på en lang række observatorier
Verden over. Den egentlige bygningsaktivitet
har i 1984 været ramt af udskiftning i observatoriets
beskedne tekniske stab grundet stillingsskift og
langvarig sygdom med påfølgende dødsfald. Bemandingen
vil dog være fuldt retableret først i 1985, og
planlægningen af nye projekter har kunnet genoptages,
jvf. afsnittene om instituttets teleskoper først i beretningen.
Der er ikke desto mindre udført en række
instumentelle forskningsprojekter i årets løb;
12.1 1 forbindelse med meridiankredsprojektet er der
gennemført videregående undersøgelser af instrumentets
stabilitet over længere tidsrum, specielt med henblik
på indflydelsen af temperaturgradienter i omgivelserne.
En metode til bestemmelse af instrumentets
azimuth (nøjagtige orientering i retning nord-syd) ved
hjælp af par af stjerner nær den nordlige himmelpol,
der er observeret både med meridiankredsen og med
Schmidt-plader optaget i Brorfelde, er udarbejdet og
beskrevet i en licentiatafhandling. Metoden vil blive
videregående udviklet og indarbejdet rutinemæssigt i
observationsprogrammet på La Palma (C. Fabricius).
Der er herudover lagt et stort arbejde i videreudvikling
af det omfattende styre— og reduktionsprogrammel.
Især kan nævnes indarbejdelse af en teknik til effektiv
søgning og observation af svage stjerner med
meget dårligt kendte positioner (især HIPPARCOSstjerner,
jvf. indledningsafsnittet), samt programmer
til effektiv administration af det store datamateriale
(der arbejdes med et grundkatalog på over 200.000
stjerner), opstilling affærdige kataloger, beregning af
egenbevægelser m.m. (O. H. EinickeogC. Fabricius).
En række mindre, tekniske udviklingsarbejder ved
kikkertens kontrolsystem er udført (R. Florentin
Nielsen).
12.2 En undersøgelse af meridiankredsene i Brorfelde
og ved US Naval Observatory har vist, at refraktion i
den stillestående luft inde i kikkertrøret kan forklare
en del af de effekter, der tidligere antoges at stamme
fra mekanisk nedbøjning. Et enkelt system til cirkulation
af luften i kikkertrøret ventes at løse problemet og
planlægges installeret på La Palma i 1985 (E. Høg).
Planlagte og udførte tekniske arbejder på teleskoperne
i Chile er nævnt i de tilsvarende afsnit i først i
beretningen.
12.3 Tekniske studier af en såkaldt glasmeridiankreds,
hvor der ønskes udviklet metoder til at opnå bedre nøjagtighed
og bedre økonomi i positionsmålinger, er
blevet fortsat i samarbejde med Hu Ningsheng og Yao
Zhenqiu, Nanking, og Li Zhigang, Shaanxi, Kina. Instrumentet
er under bygning i Kina og skal opstilles til
afprøvning i meridiankredsbygningen i Brorfelde med
et elektronisk kontrolsystem, der bygges i Brorfelde.
Senere skal det tages i anvendelse i Shaanxi (E. Høg).
12.4 Arbejdet med udviklingen af det astrometriske
ESA satellitprojekt HIPPARCOS-TYCHO og deltagelse
i et dansk-svensk-engelsk samarbejde om udvikling
af metoder og programmer til udførelse af de særdeles
omfattende reduktionsberegninger på det forDet
naturvidenskabelige fakultet 595
ventede meget store observationsmateriale er beskrevet
i årbøgerne for 1981 og 1983. Arbejdet er
fortsat i 1984 med vægt på simuleringer af større og
mindre moduler i reduktionssystemet (E. Høg, G.
K. Andreasen og C. Petersen i samarbejde med N.
Lund, Dansk Rumforskningsinstitut, K. Poder, Geodætisk
Institut samt flere svenske og engelske kolleger).
12.5 Som led i forarbejderne til bygning af det 2.5 m
Nordiske Optiske Teleskop (NOT), der er omtalt i
indledningen til beretningen, er der udført en række
tekniske studier. I forbindelse med beregninger af de
optiske specifikationer for teleskopet er der fundet en
metode, hvorved mekaniske nedbøjningers effekt på
billedkvaliteten kan kompenseres ved en lille hældning
af sekundærspejlet (T. B. Andersen).
Endvidere indgår erfaringerne fra konstruktion og
drift af instituttets teleskoper i Chile i planlægningsog
konstruktionsarbejdet for NOT. Dette gælder
især planlægning af kikkertens kontrolsystem og af
instrumentadapteren og dennes TV-kamerasystem
til feltindblik og såkaldte autoguider til præcisionsstyringen
af kikkerten på det observerede objekt.
Der deltages også i planlægning af observationsinstrumenter
til teleskopet (R. Florentin Nielsen).
12.6 Til den fremtidige udrustning af teleskoperne i
Chile og til NOT planlægges et instrument til rutinemæssig
radialhastighedsbestemmelse af stjerner af
forskellige typer. Dette gøres mest effektivt ved at foretage
observationerne med en spektrograf udrustet
med en multikanal-detektor, et instrument, der vil
have adskillige andre anvendelser. Herefter bestemmes
radialhastigheden ved numerisk krydskorrelation
af det observerede spektrum med et passende
standardspektrum. Metodens nøjagtighed er blevet
afprøvet ved udmåling af ca. 400 fotografiske spektre
af standardstjerner, optaget ved ESO. Stjernerne
dækker et stort område i spektraltype og rotationshastighed
(liniebredde), og klassiske målinger er tidligere
publiceret for samtlige spektre (Årbog 1983).
De nye målinger og reduktioner er udført på PDS
mikrofotometret og VAX 11/780 computeren ved
Dominion Astrophysical Observatory, Victoria, Canada.
Den opnåede nøjagtighed er særdeles god med
et vidt udvalg af standardspektre, og resultaterne tyder
på, at udmærkede rutineobservationer kan udføres
med et ret enkelt reduktionssystem (J. Andersen
i samarbejde med G. Hill, Victoria).
12.7 Der er endvidere indledt studier af et instrument
til radialhastighedsbestemmelse for sene (M)
kæmpe- og superkæmpestjerner ved observation af
CO molekylbåndene i bølgelængdeområdet 2-2.5
^m. Instrumentet indebærer adskillige tekniske problemer,
men da den interstellare absorption er minimal
og disse stjerners energiudstråling maksimal
ved denne bølgelængde, skulle man kunne observere
de sene superkæmpestjerner i hele Mælkevejssystemets
skive. Dette ville betyde et meget stort fremskridt
i studiet af vor galakses dynamik og rigeligt
være en betydelig anstrengelse værd (J. Andersen i
samarbejde medj. Hackwell, Laramie, USA).
12.8 De i tidligere årbøger omtalte metoder til beregning
af optiske systemers billedkvalitet er videreudviklet
med beregning af de afledede for de optiske
aberrationskoefficienter med hensyn til de karakteristiske
parametre for systemets optiske flader (krumningsradier,
asfæriske flader). Resultaterne er af stor
betydning ved konstruktion af programmer til optisk
design, især i forbindelse med vurderingen af de
krævede fremstillingstolerancer (T. B. Andersen).
12.9 Nøjagtigheden af Ole Rømers såkaldte eklipsarium,
der fremstilledes i 1680, undersøges ved hjælp
af modelberegninger og numeriske simulationer (H.
J. Fogh Olsen).
Almanakudgivelser:
Der er foretaget beregninger i forbindelse med dansk,
færøsk og grønlandsk almanak, og disse er udgivet efter
de gældende retningslinier. En række yderligere
forbedringer er indført i de nye programmer til efemeride-
og almanakberegninger (se årbog for 1983). (O.
H. Einicke).
Rekvirerede undersøgelser:
Einicke, O. H., 1984: Almanak, Skriv- og Rejsekalender
for det år efter Kristi fødsel 1985.
— 1984; Færøsk Almanak 1985.
— 1984: Grønlandsk Almanak 1985.
— 1984: Sunrise/Sunset Tables for selected Stations
in Greenland and on the Faroe Islands 1985 - Luftfartsdirektoratet,
Luftfartsinformationstjenesten.
Herudover besvarelse af et stort antal henvendelser
fra offentlige myndigheder m.v. vedrørende astronomiske
forhold.
Gæster:
Dr. J. Allington-Smith, England; Dr. J. M. Dickey,
USA; Dr. J. M. Garcfa, Spanien; Prof. R. F. Garrison,
Canada; Dr. A. Giménez, Spanien; Dr. N. Hurlburt,
USA; Dr. F. van Leeuwen, England; Dr. L.
Lindegren, Sverige; Dr. M. A. C. Perryman, Holland;
Prof. D. M. Popper, USA; Dr. S. Rucinski,
England; Dr. S. Soderhjelm, Sverige; Dr. R. Wehrse,
Tyskland; Dr. M. Yoshizawa, Japan; Ing. Yao Zhenqiu,
Kina og Dr. Li Zhigang, Kina.
596 Universitetets årbog 1984
Rejser:
J. Andersen til Geneve, Schweiz, til La Silla Observatoriet,
Chile, til Madrids Universitet, IAA, Granada,
og Calar Alto Observatoriet, Spanien, til Observatoire
de Haute-Provence, Frankrig, til Dominion
Astrophysical Observatory, Victoria, Canada, og til
Schenectady, New York, USA
T. B. Andersen til San Pedro Mårtir Observatoriet,
Mexico, og til Optical Sciences Center, Tucson,
USA (hele året)
J. V. Clausen til RGO, Herstmonceux, England,
til Madrids Universitet og IAA, Granada, Spanien (2
gange)
O. H. Einicke til Roque de los Muchachos Observatoriet,
La Palma, Spanien (3 gange)
C. Fabricius til Gainesville, Florida, og Roque de
los Muchachos Observatoriet, La Palma (6 gange)
L. Hansen til ESA, Darmstadt (2 gange) og til La
Silla Observatoriet, Chile (2 gange)
L. Helmer til Roque de los Muchachos Observatoriet,
La Palma (7 gange), til Gainesville, Florida, til
ESA, Paris, til San Fernando, Spanien, og til RGO,
England
B. E. Helt til La Silla Observatoriet, Chile
E. Høg til Gainesville, Washington og Baltimore,
USA, til Leiden, Holland, til Toulouse og Strasbourg,
Frankrig, til London og Herstmonceux, England,
til Tiibingen og Minden, Tyskland, og til Lund,
Sverige
H. E. Jørgensen til La Silla Observatoriet, Chile,
til Freiburg og Garching, Tyskland, til Tenerife og
Madrid, Spanien, og til Geneve, Schweiz
J. Knude til La Silla Observatoriet, Chile, og Belo
Horizonte, Brasilien, til San Pedro Mårtir Observatoriet,
Mexico, og til Madison, Wisconsin, og Minneapolis,
Minnesota, USA
R. Florentin Nielsen til Lund, Sverige, til RGO,
Herstmonceux, England, til Helsinki og Turku, Finland,
og til Hamburg Observatoriet, Tyskland
A. Nordlund til Freiburg og Garching, Tyskland,
til Trieste, Italien, til Utrecht, Holland, og til Stockholm
og Lund (6 gange), Sverige
B. Nordstrom til Garching, Tyskland, til Como,
Italien, til Madrids Universitet, IAA, Granada og
Calar Alto Observatoriet, Spanien, til Observatoire
de Haute-Provence, Frankrig, og til Schenectady,
New York
H. U. Nørgaard-Nielsen til La Silla Observatioriet,
Chile (2 gange), til ESA, Darmstadt (flere gange),
til Amsterdam, Holland, og til Bologna, Italien
E. H. Olsen til Kitt Peak Observatoriet, USA (2
gange), til Observatoire de Haute-Provence, Frankrig
(2 gange), til Garching, Tyskland (2 gange), og
til Kitt Peak National Observatory, Tucson, USA
J. Otzen Petersen til Toronto, Canada, og til
Liége, Belgien
C. Petersen til Groningen, Holland, og til RGO,
Herstmonceux, England
B. Reipurth Jensen til La Silla Observatoriet, Chile,
til Uppsala, Sverige, og til Helsinki, Finland.
A. Reiz til La Silla Observatoriet, Chile (2 gange).
Desuden har den tekniske stab foretaget adskillige
rejser til observatorierne på La Palma og i Chile.
Publikationer:
Andersen, J., Blecha, A., Walker, M.F.: The electronographic
color—magnitude diagram of Hodge 11.
Structure and evolution of the Magellanic Clouds,
S. van den Bergh and K. S. de Boer(eds ), s. 41-42,
Dordrecht 1984.
— , Jaschek, M.: Line identifications in the He-weak
Bp star HR 6000, XX3323—5316. Astronomy and
Astrophysics, Supplement Series Vol. 55, s.
469-78, Frankrig 1984.
— , Vaz, L.P.R.: Absolute dimensions of eclipsing binaries
HL KM Hydrae: a detached Am system
with unequal components. Astronomy and Astrophysics
130, s. 102—10, Tyskland 1984.
— , Jaschek, M., Cowley, C.R.: The remarkable abundance
pattern of theHe—weak Bp star HR 6000,
and its implications for theories ofCP stars. Astronomy
and Astrophysics Vol. 132, s. 354—58, Tyskland
1984.
— , Gustafsson, B., Lambert, D.L.: The lithium isotope
ratio in F and G stars. Astronomy and Astrophysics
Vol. 136, s. 65—73, Tyskland 1984.
— , Clausen, J.V, Nordstrom, B.: Absolute Dimensions
of eclipsing binaries. V. VV Pyxidis, a detached
early A—type system with equal components.
Astronomy and Astrophysics Vol. 134, s. 147—57,
Tyskland 1984.
— , Jensen, K.S., Nord strom, B.: HD 208496
(HR8369): A double-lined eclipsing binary. IAU
inf. bull. var. stars 2642, s. 1—2, Ungarn 1984.
Andersen, J., Clausen, J.V, Nordstrom, B.: Absolute
dimensions of eclipsing binaries. The F—type system
DM Virginis. Astronomy and Astrophysics
Vol. 137, s. 281-86, Tyskland 1984.
— , Clausen, J.V, Nordstrom, B., Mayor, M.: A new
test case for normal giant evolution: TZ Fornacis.
Observational tests of the stellar evolution theory,
A. Maeder and A. Renzini (Ed.), s. 397-98, Holland
1984.
— , Clausen, J.V, Jørgensen, H.E., Nordstrom, B.:
Constraints on stellar evolution theoryfrom precise
eclipsing binary data. Observational tests of the
stellar evolution theory, A. Maeder and A. Renzini
(ed.), s. 391-94, Holland 1984.
— , Blecha, A., Walker, M.F.; Colour-magnitude diagrams
of star clusters in the Magellanic Clouds
from wide-field electronography-I. Hodge 11.
Mon. notices, Roy. Astron. soc 211, s. 695-705,
Det naturvidenskabelige fakultet 597
England 1984.
Andersen, TB.: General Precession Computed by
Numerical Integration of Ordinary Differential
Equations. Astron. Nachr. 305, s. 361—66, Tyskland
1984.
Eriksson, K., Gustafsson, B., Jørgensen, U.G., Nordlund,
A.: Effects of HCN Molecules in Carbon Star
Atmospheres. Astronomy and Astrophysics 132, s.
37-14, Tyskland 1984.
Hansen, L., Nørgaard—Nielsen, H.U., Jørgensen,
H.E.: The (O III)—emission associated with the
QSO MR2251—178. Astronomy and Astrophysics
136, s. 111-13, Tyskland 1984.
Helmer, L., Fabricius, C., Einicke, O.H., Thoburn,
C., Morrison, L.V.: Meridian observations made
with the Carlsberg Automatic Meridian Circle at
Brorfelde (Copenhagen University Observatory)
1982-1983. Astronomy and Astrophysics, Supplement
Series 55, s. 87-102, Frankrig 1984.
Helt, B.E.: HD 66260: a new medium—amplitude delta
Scuti star. Astronomy and Astrophysics, Supplement
Series 56, s. 457-65, Frankrig 1984.
Johansen, K.T, Nielsen, R.F, Teuber, J.: Fjerne
verdener. Naturligvis August 1984, s. 14—16, København
1984.
Jørgensen , H.E., Hansen, L.: The dwarf cepheids E
39 and NJL 220 in Omega Centauri. Astronomy
and Astrophysics 133, s. 4, Berlin 1984.
Kjærgaard, P., Nørgaard—Nielsen, H.U., Cacciari,
C., Wamsteker, W.: A comparison between various
UV photometric systems for late—type stars.
Astronomy and Astrophysics 133, s. 363-68, Tyskland
1984.
— : A calibration of the gnkmfu system for dwarf stars.
Astronomy and Astrophysics, Supplement Series
Vol. 56, s. 313-24, 1984.
Knude, J.K., Jakobsen, P., Bowyer, S., Eabov, S.:
Inverse relations between 0.25 KeV counts and
local interstellar dust. Local Interstellar Medium
InternationalAstronomical Union Colloquium
Number 81, Nasa Conference Publication No.
2345, Y. Kondo, F. C. Bruhweiler, B. D. Savage-
(eds.), s. 226—29, Washington DC 1984.
— : Do the arching HI filaments show in local reddening
data? Local Interstellar Medium International
Astronomicai Union Colloquium Number 81, Nasa
Conference Publication No. 2345, Y. Kondo, F.
C. Bruhweiler, B. D. Savage (e ds.), s. 149-51,
Washington DC 1984.
Knude, J.K.: Eocal Interstellar extinction with an
emphasis on uvby(3 results. Local Interstellar Medium
InternationalAstronomical Union Colloquium
Number 81, Y. Kondo, F. C. Bruhweiler, B. D.
Savage(eds.), s. 123—4-4, Washington DC 1984.
Krautter, J., Reipurth, B., Eichendorf, W.: Spectrophotometry
of Southern Herbig-Haro and related
objects. Astronomy and Astrophysics 133, s.
169—74, Tyskland 1984.
Maurice, E., Mayor, M., Andersen, J., Ardeberg, A.,
Benz, W., Lindgren, H., Imbert, M., Martin, N.,
Nordstrom, B., Prevot, L.: Radial velocities of
southern stars obtained with the photoelectric
scanner CORAVEL. IL Faint southern potential
radial-velocity standards. Astronomy and Astrophysics,
Supplement Series Vol. 57, s. 275-79,
Frankrig 1984.
Mayor, M., Imbert, M., Andersen, J., Ardeberg, A.,
Benz, W., Lindgren, H., Martin, N., Maurice, E.,
Nordstrom, B., Prevot, L.: Studies of dynamical
properties of globular clusters. 1. Kinematic param
eters and binary frequency in 47 Tucanae*.
Astronomy and Astrophysics Vol. 134, s. 118-22,
Tyskland 1984.
Nielsen, H.E.P.: A comparison between the MK
Classification in the Michigan Spectral Catalogue
and uvby beta Photometry. The MK Process and
Stellar Classification, Robert F. Garrison, s.
230-37, University of Torronto, Canada 1984.
Nielsen, R.F, Augustesen, K.: The Double Quasar,
QSO 0957 + 561. International Astronomicai Union
Circular 3945, s. 1, Cambridge, Mass., USA
1984.
— : Determination of difference in light travel time for
QSO 0957 + 561 A,B. Astronomy and Astrophysics
138, s. L19-L20, Tyskland 1984.
Nordlund, A.: "Iterative Solution of Radiative
Transfer Problems with Spherical Symmetry using
a Single-Ray Approximation". Methods in radiative
Transfer, W. Kalkofen (ed.), s. 21 1-33, Cambridge
1984.
— : Interaction of Convection and Small-Scale Magnetic
Fields: Influence on the Solar Luminosity.
Variations of the Solar Irradiance on Active-Region
Timescales, NASA Conferen ce Publication No.
2310, B. J. LaBonte, G. Chapman, H. S. Hudson,
R. C. Willson (eds.), s. 121-23, Washington D.C.
1984.
— : Magnetoconvection: The interaction of convection
and small scale magnetic fieids. ESA Special Publications
220, s. 37—46, Noordwijk, The Netherlands
1984.
Nordlund, A.: A Reevaluation of the Granular delta-
I rms. Small Scale Dynamical Processes in Quiet
Stellar Atmospheres, S. Keil (ed.), s. 174—79, Sacramento
Peak, Sunspot, New Mexico 1984.
— : Modelling of Small—Scale Dynamical Processes:
Convection and Wave Generation. Small Scale
Dynamical Processes in Quiet Stellar Atmospheres,
S. Keil (ed.), s. 181-221, Sacramento Peak,
Sunspot, New Mexico 1984.
Nørgaard-Nielsen, H.U., Jørgensen, H.E.: Filamentary
Structures in the Central Galaxy of the Centaurus
Cluster. Physica Scripta T7, s. 174—75,
' Stockholm 1984.
598 Universitetets årbog 1984
— , Jørgensen, H.E., Hansen, L.: Detection of difluse
Lya emission from the cD galaxy in Abell 1795.
Astronomy and Astrophysics 135, s. 4, Tyskland
1984.
— , Jørgensen, H.E., Hansen, L.; Diffuse Lya Emission
Around the cD Galaxy iti Al795. Clusters and
Groups of Galaxies, F. Mardirossian, G. Giuricin,
M. Mezzetti, s. 347-49, Dordrecht, Holland 1984.
Olsen, E.H., Perry, C.L.: A catalogue of H^ photometry
of southern A5 to GO stars brighter than 8.3
mag. Astronomy and Astrophysics, Supplement
Series Vol. 56, s. 229-44, Paris 1984.
— : Preliminary uvby calibrations for G and K type
dwarf stars. Astronomy and Astrophysics, Supplement
Series Vol. 57, s. 443—66, Paris 1984.
Petersen, J.O., Hansen, L.: Studies of Gepheid type
variability I. KZ Centauri: UBVRI photometry of
a unique Type II field cepheid. Astronomy and
Astrophysics Vol. 134, s. 319—27, Tyskland 1984.
— : Studies of Cepheid type variability II. Fourier
description of RR Lyrae variables in the globular
cluster omega Gentauri. Astronomy and Astrophysics
Vol. 139, s. 496-506, Tyskland 1984.
— : A bump progression sequence in the first overtone
RR Lyrae variables in omega Gentauri. Proceedings
of the 25th Liege International Astrophysical
Golloquium July 10-13, 1984; Theoretical problems
in stellar stability and oscillations, A. Noels,
M. Gabriel, s. 21—25, Gointe - Ougree, Belgien
1984.
Reipurth, B.: Bok Globules. Mercury Vol. 13, No. 2,
s. 50-56, San Francisco 1984.
— , Bouchet, P: Star formation in Bok globules and
low—mass clouds II. A collimated flow in theHorsehead.
Astronomy and Astrophysics Vol. 137, s.
LI-4, Tyskland 1984.
— : Two Bok Globules with Active Star Formation.
The Messenger 37, s. 14—16, ESO, Munchen 1984.
— ; Star Formation in Bok Globules and Low—mass
Glouds. 1. The Cometary Globules in the Gum
Nebula. Astronomy and Astrophysics 117, s.
183-98, Heidelberg 1983.
Vaz, L.P.R., Andersen, J.: Absolute dimensions of
eclipsing binaries. IV. PV P uppis, a detached late
A-type system with equal, intrinsically variable
components. Astronomy and Astrophysics Vol.
132, s. 219-28, Tyskland 1984.
Vaz, L.P.R., Andersen, J.: Absolute dimensions of
eclipsing binaries. IV. PV Puppis, a detached late
A-type system with equal, intrinsically variable
components (erratum). Astronomy and Astrophysics
Vol. 135, s. 413, Tyskland 1984.
Walker, M.F., Andersen, J.: On the existence of a
dark halo around the High-Velocity compact object
near NGG 1199. Astrophyscal Journal 287, s.
148-52, USA 1984.
Johannes Andersen
2: Fysisk Laboratorium I
Historie:
Fysisk Laboratorium I har sin oprindelse i Universitets
Fysiske Laboratorium, der blev oprettet i 1819.
Det blev i en årrække bestyret sammen med den Polytekniske
Læreanstalts Fysiske Samling og havde
som det til huse i den nuværende Studiegård og senere
(fra ca. 1890) på Polyteknisk Læreanstalt. Fra det
udskiltes efterhånden to speciallaboratorier, nemlig
Universitetets Institut for Teoretisk Fysik 1929 og
Biofysiske Laboratorium 1928.
I 1941 opløstes bestyrerfællesskabet mellem Laboratoriet
og Fysisk Samling, men Laboratoriet forblev
på Sølvtorvet indtil ca. 1956, da det flyttedes til Institut
for Teoretisk Fysik. Fra 1960 påbegyndtes dér de
faste stoffers fysik. Denne aktivitet udvidedes og forgrenedes
efter overflytning i 1963 til nye lokaler i H.
G. Ørsted Institutet.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 28.9.
Professorer: H. Højgaard Jensen, A. R. Mackintosh
og H. Smith.
Lektorer: K. Garneiro, P. V. Ghristiansen, E. B.
Hansen, O. P Hansen, J. Henningsen, A. Hermansen,
H. G. J ensen, J. Jensen, J. M. Knudsen, U.
Larsen, M. T. Levinsen, P E. Lindelof, H. Nielsen,
M. Olsen og F. B. Rasmussen.
Kandidatstipendiater: L. K. Hansen, P. Alstrøm
Hansen ogj. Rammer.
Forskingsrådsstipendiat: M. Høgh Jensen.
Andre Stipendiater: J. Bindslev Hansen, H. Oji,
Geng Qi Quian, Tang Fuquian, M. Sesic, Wang Shiguang,
W. Viera, V. V. Veira, J. Garmelo.
TAP: Antal årsværk: 9.3.
G. Bjørndal Jensen, L. Friding, W. Busck, J. Brinchmann
Ghristensen, O. Eg, B. Hermann Pettersson, S.
Rahbek, J. Laursen, 1. Søgaard Pedersen og B.
Haagen Jensen.
Forskningsvirksomhed:
En oversigt over institutets forskning kan tage udgangspunkt
i forskellige former for underdeling. Fokuserer
man på de videnskabelige medarbejdere, møder
man den vanskelighed, at institutet ikke er klart
struktureret i mindre grupper. De grupperinger, der
opstår, er som regel uformelle, de har midlertidig
karakter, bl.a. fordi en stor del af forskningen er knyttet
til stipendiater, og deres grænser er flydende. En
anden traditionel opdeling fokuserer på tilstandsformen
for de objekter der studeres (fast stof, væske,
atom, molekyle etc.). Denne opdeling, der måske tidligere
havde en vis mening, bliver i stigende grad
Det naturvidenskabelige fakultet 599
irrelevant. Teoretiske metoder kan ofte anvendes i
stort set uændret form på tilsyneladende drastisk forskellige
systemer, og på tilsvarende måde kan det
eksperimentelle potentiel benyttes på en rig variation
af eksperimentelle problemstillinger, hvilket giver
mulighed for hurtig omstilling til nye emneområder.
Der er ved institutet en hensigtsmæssig balance mellem
teoretisk og eksperimentel forskning, og der lægges
vægt på den gensidige stimulering, der herved
bliver mulig.
I takt med den teknologiske udvikling kan man
forbedre og udbygge kendskabet til de rene grundstoffer
og velkendte legeringer gennem arbejde med
stadig mere perfekte måleobjekter, under mere velkarakteriserede
eksperimentelle omstændigheder og
med stedse højere præcision. En del af instituttets
aktiviteter vedrører således arbejde med — i denne
forstand — kendte materialer. Instituttets eksperimentelle
faciliteter omfatter bl.a. udstyr til målinger
ved temperaturer ned til fa milligrader fra det absolutte
nulpunkt og superledende magneter, der med
en ny installation vil nå op til felter på 14 Tesla.
Dette gør det muligt at udsætte kendte materialer for
ekstreme betingelser, hvor de afslører helt nye sider
af deres natur. Men de samme teknikker bliver også i
stor udstrækning anvendt til studiet af nye materialer
og materialekombinationer. Dette aspekt er især af
interesse, fordi udnyttelse af de teknologiske muligheder,
der ligger i disse materialer, kan vise sig at fa stor
økonomisk betydning i fremtiden. Det nye og teknologisk
interessante behøver imidlertid ikke nødvendigvis
at ligge i materialernes sammensætning. Det
kan også ligge i måleobjekternes geometriske struktur,
som med anvendelse af nye elektronlitografiske
teknikker kan kontrolleres nøjagtigt indenfor dimensioner
på under 0.001 mm. En anden side af instituttets
aktiviteter vedrører udvikling og anvendelse af
spektroskopiske teknikker. Dette sigter dels mod at
åbne nye muligheder for studiet af velkendte objekter
under anvendelse af lasere, dels mod studiet af astrofysiske
objekter som meteoritter, der giver indsigt i
solsystemets tidlige historie.
En betydelig del af instituttets forskning foregår i
samarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner
i udlandet, navnlig USA, England, Frankrig og
Vesttyskland, og indenfor Danmark arbejdes der
sammen med såvel flere af universitetets andre instituter
som med Nordita, DTH og Forsøgsanlæg Risø.
Instituttet er naturligvis underkastet de generelle vilkår
for de videregående undervisningsinstitutioner,
men det er lykkedes at afsvække de problemer, der
knytter sig til den videnskabelige stabs skæve aldersfordeling
ved at tiltrække et stort antal stipendiater,
der udgør et meget vigtigt element i instituttets forskningsprofil.
Dette, i forbindelse med den nu indførte
forskerrekrutteringsplan, gør det berettiget at se de
kommende år i møde med ikke ringe optimisme.
1. Uddybet forståelse af kendte materialer.
For semimetallet Bi er der gennemført undersøgelser
af magnetostriktion, dvs. længdeændringer induceret
af et påtrykt magnetfelt, i felter op til 6 Tesla og i
temperaturintervallet 4.2 K til 77 K, ligesom der er
målt termisk udvidelseskoefficient i temperaturintervallet
4.2 K til 300 K. En ovn til dyrkning af tynde
énkrystallinske folier af bismuth er taget i anvendelse,
og foliernes infrarøde transmission er målt som
funktion af temperaturen i området 5 K til 145 K
med henblik på at studere absorptionskantens temperaturafhængighed.
Der er endvidere gennemført en
fortolkning af eksperimentelle data vedrørende galvano-
magnetiske effekter i ikke-kvantiserende magnetfelter.
Studiet af generelle problemer i forbindelse med
faste stoffers båndstruktur og med deres transportegenskaber,
dvs. deres evne til at lede elektrisk strøm,
varme, etc., er fortsat, specielt med henblik på temperaturafhængigheden
af båndparametre (H. Nielsen
og P. Alstrøm), samt betydningen af kvantekorrektioner
til den semiklassiske transportteori for fænomener
som magnetomodstand, supraledning og transport
i uordnede metaller (J. Rammer og H. Smith).
2. Kendte materialer under ekstreme betingelser.
2.1 Den lette helium isotop 3He er i lighed med 4He
flydende ved alle temperaturer under normalt tryk.
Det specielle ved 3He er, at atomerne på grund af det
ulige antal elementarpartikler som den eneste kendte
væske følger Fermi-Dirac statistik, og derfor ved temperaturer
under 2 K udviser drastisk ændrede fysiske
egenskaber. Der er gennemført teoretiske beregninger
af strømning af superflydende 3He gennem cylindriske
rør under forhold, hvor den fri middelvejlængde
er lang sammenlignet med rørets diameter (H.
Højgaard Jensen og H. Smith).
2.2 Eksperimentelt er der især arbejdet med de magnetiske
egenskaber, der følger af at hvert 3He atom
opfører sig som en lille permanent magnet. Det medfører,
at ^e kan magnetiseres, og denne magnetiserede
væske har vist sig at besidde en rigdom af magnetiske
egenskaber, der afspejler den indbyrdes vekselvirkning
mellem 3He atomerne. For nogle år siden
blev det vist, at det er muligt at magnetisere flydende
!He, som om magnetfeltet var mindst 10 gange stærkere
end feltet i sædvanligt tilgængelige magneter.
Den frembragte magnetiserede eller polariserede tilstand
er en uligevægtstilstand, og systemet henfalder
til ligevægt i løbet af en relaksationstid, som alt efter
forholdene varierer mellem ca. 10 sek. og ca. 10 min.
Der er både før og efter dette eksperiment fremsat en
del mere eller mindre spekulative teorier om den
stærkt polariserede væskes egenskaber, f.eks. er det
20 Årbog 1984
600 Universitetets årbog 1984
ikke sikkert, at 'He overhovedet kan eksistere som
væske, hvis det er fuldstændigt polariseret.
Eksperimentelle bestræbelser må naturligvis gå ud
på at undersøge metodens ydeevne og at måle den
polariserede væskes egenskaber, mens - eller helst
inden — den henfalder til ligevægtstilstanden. Som led
heri er der udført nogle målinger af væskerumfangets
afhængighed af tryk og temperatur (30-90mK), foreløbigt
uden magnetfelt, og udviklet en broopstilling
for kernemagnetisk resonans, som tillader en frekvensvariation
op til en faktor to, uden at kryostaten
skal åbnes. Der er udført nogle simple modelberegninger
af temperaturudviklingen i en isoleret celle
under relaksationen. I samarbejde med Université de
Paris-Sud er relaksationen af !He på overfladen af
teflon blevet målt under varierende betingelser, og
resultaterne analyseret ved hjælp af forskellige modelbeskrivelser
(F. B. Rasmussen, M. Olsen og Geng
Qiquan).
3. Nye materialer og materialekombinationer.
3.1 En klassifikation af materialer som henholdsvis
kendte og nye kan naturligvis aldrig blive entydig.
Sjældne jordarter har været kendt i lang tid, men
først i de senere år er det blevet teknisk muligt at
fremstille ikke blot de rene stoffer, men også de binære
legeringer i så perfekt énkrystallinsk form, at de
kan studeres i detaljer.
Et omfangsrigt eksperimentelt og teoretisk program
med at undersøge de magnetiske egenskaber af
binære énkrystallinske legeringer mellem forskellige
sjældne jordarter er nu påbegyndt. Undersøgelserne
vil inddrage tre forskellige værts-metaller Tb, Pr og
Y. Ved lave temperaturer er Tb ordnet magnetisk
(ferromagnet). Pr er lige på tærsklen til at ordne,
hvorimod Y kan betragtes som en umagnetisk sjælden
jordart. Det eksperimentelle program udføres
dels i samarbejde med Iowa State University , som
tager sig af fremstillingen af énkrystallerne samt udmåler
deres magnetiseringskurver, dels med Forsøgsanlæg
Risø, hvor der foretages elastisk og uelastisk
neutronspredning. For tiden undersøges hvilke effekter
små mængder af Dy, Pr, Y og Tm har på spinbølge-
excitationerne i den ferromagnetiske fase af Tb.
Udsættes Pr, ved lave temperaturer, for et énakset
tryk på ca. 1 kbar, etablerer de atomare magnetiske
momenter sig i en ordnet struktur, hvor længden af
momenterne varierer sinusformet med en bølgelængde
som er ca. otte gange krystalgitterperioden. Den
teoretiske model, som er blevet opbygget til at beskrive
Pr i den uordnede, paramagnetiske fase, er nu
blevet udnyttet til at forudsige excitationernes frekvenser
og levetider i denne trykinducerede, ordnede
fase, og der er opnået resultater, som er i god overensstemmelse
med eksperimentelle observationer foretaget
ved ILL, Grenoble (J. Jensen, C. Larsen og
A. R. Mackintosh).
3.2 Et andet velkendt materiale er grafit, hvis lagdelte
struktur muliggør indskydelse af lag af andre stoffer,
f.eks. alkaliatomer. Disse interkalerede grafitter
udviser en række interessante egenskaber, bl.a. i elektrisk
henseende, og dette har motiveret et nærmere
studium (FI. Nielsen og P. Alstrøm).
3.3 En teknologisk interessant gruppe af stoffer er
platinkædesaltene, der opfører sig metallisk i kædernes
længderetning og isolerende på tværs, og som
derfor karakteriseres som endimensionale ledere. Det
har længe været kendt at Peierls ustabiliteten i saltet
KGP, der giver anledning til en metal-isolator overgang,
er ufuldstændig, således at der ikke er langtrækkende
orden i den isolerende fase. Rækkevidden
af ordenen er udmålt ved hjælp af synchrotronstråling
på Hasylab i Hamborg, og disse målinger har
givet nye oplysninger om faseovergange i éndimensionale
stoffer. De ledende platinoxalater er ud fra deres
egenskaber klassificeret i to grupper. Disse adskiller
sig ved forskellige symmetrier af deres krystallografiske
superstrukturer, forårsaget af en variation i
krystalgitterets indflydelse på de inkommensurable
kationer.
Endvidere er der arbejdet med det nye syntetiske
metal Lix(Pt(S2C2(CN)2)2) ' 2H2O, der udviser overraskende
simple egenskaber, ligesom stofgruppen
C(TGNQ)2, hvor C står for en monovalent organisk
kation, er undersøgt med henblik på at forstå elektron-
fonon koblingen. Endelig fortsætter arbejdet
med at forbedre den teoretiske forståelse af Peierls
effekten (K. Carneiro, L. K. Flansen og J. Carmelo).
4. Nye strukturer.
4.1 Et karakteristisk eksempel på, at vekselvirkningen
mellem teknologi og grundvidenskab går i begge
retninger, finder man i opdagelsen af den kvantiserede
Hall-efiekt. Som resultat af de vedvarende anstrengelser
for at perfektionere transistorteknologien,
realiseredes der efterhånden i de såkaldte MOSFE1
transistorer en situation, hvor elektronernes bevægelse
kan karakteriseres som rent to-dimensional. Den
kvantiserede Hall-efTekt, der i lighed med superledning
er en makroskopisk kvanteeffekt, blev fundet under
studiet af disse to-dimensionale systemer i høje
magnetfelter. Som et led i instituttets arbejde indenfor
dette felt undersøges nu MOS strukturer af Silicium
ved lave temperaturer og høje magnetfelter dels
med henblik på at opnå høje mobiliteter, dels med
henblik på studiet af urenheders indflydelse gennem
stærk og svag lokalisation af elektronerne. Dette arbejde
forventes intensiveret i den kommende tid gennem
ibrugtagning af en ny 14 Tesla magnet og udDet
naturvidenskabelige fakultet 601
bygning af de elektronlitografiske faciliteter, der er
afgørende for fremstilling af måleobjekterne. Teoretisk
arbejdes der især med den fraktionelt kvantiserede
Hall-effekt (P. E. Lindelof, E. B. Hansen, J. B.
Hansen, H. Nielsen, Wang Shi-quang).
4.2 Et andet felt, hvor den geometriske struktur af
måleobjektet spiller en afgørende rolle, og hvor den
elektron-litografiske teknik er taget i anvendelse, er
studiet af uligevægtsfænomener i superledere. Hovedsigtet
med dette projekt er gennem eksperimenter
med superledende mikrokontakter og små tunneldioder
at afdække disse fænomeners indflyddelse på Josephson-
elementer og at udnytte denne indsigt til
fremstilling af Josephson-dioder med forbedrede
egenskaber i højfrekvensområdet 50 til 500 GHz. Endelig
arbejdes der med fremstilling af meget tynde
Aluminiumtråde (typisk tværsnit 0,2X0,03 (|J,m)2)
med henblik på at studere lokaliseringsfænomener
ved lave temperaturer (J. B. Hansen).
5. Udvikling og anvendelse af spektroskopiske teknikker.
5.1 Ved at benytte CCVlasere til exitation af vibrations-
rotationstilstande i organiske molekyler og ved
efterfølgende at observere udsendelse af fjern-infrarød
laserstråling , når de vibrationsexciterede molekyler
ændrer deres rotationstilstand, er det muligt at
opnå en bedre forståelse af disse molekyler. Bl.a. kan
man med denne teknik studere vibrationsbånd, der
er for svage til at give sig til kende i konventionelle
spektroskopiske eksperimenter. I tilknytning til dette,
arbejdes der med udvikling af forbedrede CCVlasere
med henblik på at udvide frekvensafstemningsområdet.
En C02-laserforstærker, der muliggør kvasi-kontinuert
pumpning med op til 300 Watt effekt, er taget
i brug, og har givet nye informationer om exciterede
indre rotationstilstande i methanol (J. O. Henningsen,
A. Olafsson, M. Sesic og Tang Fu-quian).
5.2 I en helt anden del af det elektromagnetiske spektrum
anvendes Mossbauerspektroskopi til afdækning
af grundstoffet jerns kosmiske historie udfra undersøgelser
af meteoritter. Den kendsgerning, at jern kan
forekomme i tre forskellige oxidationstrin (Fe0, Fe2 og
Fe!+) i såvel kosmiske som jordiske omgivelser , har
afgørende betydning for dets historie. Fra jernet - i
supernova eksplosioner - spredes ud i mælkevejens
støv og i forskellige oxidationstrin inkluderes i meteoritter,
til det dukker op i forbindelser på jordens overflade,
har det gennemløbet en rigt varieret evolution.
Igennem undersøgelser af naturligt forekommende
jernforbindelser af forskellig oprindelse og alder opnås
oplysninger om solsystemets oprindelse og udvikling.
Specielt kan det anføres, at det er lykkedes at
fremskaffe prøver af meteoritter af den type, der kaldes
Shergottites. Disse sjældne meteoritter stammer
sandsynligvis fra planeten Mars. Da overfladen af
Mars vides at være højt oxideret (den røde overflade
er rust!) er studiet afjerns oxidationstrin i Shergottites
af særlig betydning. Projektet har i 1984 faet væsentlig
forbedrede eksperimentelle faciliteter gennem
bevilling af en kryostat, der muliggør udstrækning af
Mossbauerstudierne til lave temperaturer (J. M.
Knudsen, H. G. Jensen, M. Olsen, W. Vieira og V.
Costa).
6. Generel teori og eksperiment.
6.1 Der er fremstillet en ny formulering af egenværdiproblemet
for anden ordens differentialligninger af
Sturm-Liouville typen. Metoden er eksakt og indeholder
approximative procedurer som grænsetilfælde,
såsom WKB-metoden og Bohr-Sommerfeld's
egenværdi-kriterier. Adskellige fundamentale ligninger
indenfor klassisk fysik og indenfor kvantefysikken,
såsom Schrodinger-ligningen, hører til denne
klasse. Således er egenværdi-problemet for Schrodinger-
ligningen af grundlæggende betydning i kvantemekanikken.
Der er fremstillet et nyt teorem vedrørende den
karakteristiske ligning for tridiagonale, stokastiske
matricer. Teoremet tillader bl.a. en etablering af ikke
hidtil opnåelige øvre og nedre grænser for visse
egenværdier indenfor matricens spektrum. Dette resultat
er anvendt til en vurdering af den dominerende
tidsskala i stokastiske modeller af Monte Carlo eksperimenter
og klassisk diffusion i vilkårlige potentialer,
ifølge Fokker-Planck ligningen, hvilket ikke har
været muligt med de kendte ergodiske teoremer. Disse
problemstillinger er af væsentlig betydning i teorien
for irreversible processer i statistisk fysik (U.
Larsen).
6.2 Der arbejdes med generelle problemer vedrørende
ulineære systemers dynamik, dels gennem eksperimentelle
undersøgelser af støjproblemer i superledende
parameteriske forstærkere, dels gennem studiet af
fraktal-strukturer i Josephson-dioder og ladningstæthedsbølge
systemer. Dette arbejde har i stor udstrækning
været udført som modeleksperimenter på analog-
og digitalcomputere, men de eksperimentelle faciliteter
forudses at blive væsentligt forbedret i løbet
af 1985 med færdiggørelse af et elektrisk afskærmet
laboratorium, der vil muliggøre egentlige eksperimenter
(M. T. Levinsen, P. Alstrøm).
6.3 Arbejdet med undersøgelser af lysets diffraktion,
specielt i forbindelse med »speckle-pattern« for laserlys
og hvidt lys, og med caustic for ujævne optiske
flader, er fortsat (A. Hermansen), og endelig er der
arbejdet med anvendelse af semiotik på forskellige
fysiske problemer. Det drejer sig om et problem, der
spiller en central rolle i den endnu pågående debat
20*
602 Universitetets årbog 1984
om kvantemekanikkens fortolkning, nemlig Einstein-
Podolski-Rosen paradokset, Bohrs svar, og Aspecteksperimenterne
vedrørende korrelation af fotoners
polarisation, dels om en kritik af Mori-Zwanzig formalismen
i væskedynamikken (P. V. Christiansen).
Redaktionsvirksomhed:
A. R. Mackintosh har fortsat været medlem af redaktionen
af Physica Scripta og Journal of Magnetism
and Magnetic Materials.
K. Carneiro har været redaktør af fakultetes blad
Naturligvis.
U. Larsen er med i redaktionskomitéen for Naturens
Verden.
Gaster:
James Gordon, Harvard University, Boston, USA, 1.
sept.-30. nov.
Publikationer:
Ahmed, M.M., Turner, DJ., Underhill, A.E., Jacobsen,
C.S., Mortensen, K., Carneiro, K.: Physical
Properties and the Peierls Instability of Li082
(Pt(S2C2(CN)) 2H/3. Physical Review B 29, s.
4796-99, New York 1984.
Alstrøm, P, Levinsen, M.T., Jensen, M.H.: Analog
Computer Calculation of the Fractal Structure of
Substeps in a JosephsonJunction. Proceedings of
the 17th International Conference of Low Tem perature
Physics, V. Eckern, A. Schmid, W. Weber,
H. Wuhl, s. 1133-34, Amsterdam 1984.
Alstrøm, P., Jensen, M.H., Levinsen, M.T.; Fractal
Structure of Subharmonic Steps in a Josephson
Junction; An Analog Computer Calculation. Physics
Letters Vol. 103A, No. 4, s. 171-74, Amsterdam
1984.
Bak, P, Bohr, T., Jensen, M.H., Christiansen, P.V:
Josephson Junctions and Circle Maps. Solid State
Communications Vol. 51, No. 4, s. 231-34, England
1984.
Bojsen, J., Flansen, O.P.; Characterization of cadmium-
telluride gamma-radiation sensitive detectors
used as transducers in biotelemetry. Sixth International
Symposium on Biotelemetry, W. Sansen
(ed.), s. 151-54, Leuven 1984.
Carneiro, K., Scott, J.C., Engler, E.M.: Comparative
ESR study of three (BEDT-TTF): Re04 salts: An
organic superconductor, a Peierls metal and a semiconductor.
Solid State Communication 50, s.
477-81, Oxford 1984.
Christiansen, A., Larsen, L., Roy—Poulsen, H., Roy-
Poulsen, N.O., Vistisen, L., Knudsen, J.M.: Iron—
Nickel Alloys in a Taenite Lamella from the Iron
Meteorite Cape York as Meaured by Conversion
Elektron Mossbauer Spectroscopy. Physica Scripta
29, s. 94—96, Stockholm 1984.
Danchi, W.C., Hansen, J.B., Octavio, M., Habbal,
F., Tinkham, M.: Effect of noise on the dc and
farinfrared Josephson effect in small-area superconducting
tunnel junctions. Physical Review B
30, s. 2503-16, New York 1984.
Einzel, D., Wolfle, R, Jensen, H.H., Smith, H.: Quantum—
slip effect on the viscosity of superfluid
^e—B at very low temperatures. Phycical review
letters Vol. 52, s. 1705-8, USA 1984.
Geng, Q., Rasmussen, F.B.: On temperature variations
during !He polarization experiments in pomeranchuk
cells. Proceedings of the 17th International
Conference on Low Temperature Physics,
V. Eckern, A. Schmid, W. Weber, H. Wiihl, s.
553, Amsterdam 1984.
Hansen, E.B.: Force Balance in Quantized Hall Effect.
Physica 123 B, s. 183—92, Amsterdam 1984.
Hansen, F.K., Pedersen, M.B., Levinsen, M.T, Lindelof,
P.E. : Preparation of In-I^Os—Pb tunnel
junctions. Cryogenics 24, s. 457-58, London 1984.
Hansen, J.B., Tinkham, M., Octavio, M.: Subharmonic
energy gap structure and excess current in
Niobium point contacts. LT-17 Contributed papers
s. 435—36, Amsterdam 1984.
— , Eriksen, G.F., Mygind, ]., Samuelsen, M.R., Vasenko,
S.A.: On the magnetic field dependence of
the supercurrent in a Josephson junction of intermediate
length. LT-17 Contributed papers s. 699-
700, Amsterdam 1984.
Hansen, L.K., Carneiro, K.: On the Peierls transition
in a periodic potential. Solid State Communication
49, s. 531—35, Oxford 1984.
Hansen, O.P.: Bismuth thin films: Temperature dependence
of the resistivity. 4th General Conference
of the Condensed Matter Division of the EPS, Europhysics
Conference Abstracts, S. Methfessel
(ed.), s. P2-P091, University of Nijmegen 1984.
— , Mikhail, I.FL: Galvanomagnetic effects of bismuth
in non—quantising magnetic fieids. Pseudoparabolic
model. Physica Status Solide (b) 1 26, s.
721-28, Berlin 1984.
Henningsen, J.O.: Molecular spectroscopy by far infrared
laser emission. Københavns Universitet
1984, 200 s.
Hermansen, A.A.: Frembringelse affarver ved interferens
og spredning. Fysisk Tidsskrift 1983, nr. 4,
s. 16, København 1984.
Inguscio, M., Strumia, F, Henningsen, J.O.: Far-infrared
laser lines from optically pumped CH3OH.
Reviews of Infrared and Millimeter Waves, K. J.
Button, M. Inguscio, F. Strumia, s. 105-150, New
York 1984.
Jensen, H.H., Topsøe, F: Cylindrical poiseuille flow
of a fermi liquid. Journal of Low Temperature
Det naturvidenskabelige fakultet 603
Physics Vol. 55, s. 469-73, New York 1984.
Jensen, J.: The Coherent Potential Approximation
and the Diagrammatic l/Z Expansion for an Anisotropic
Spin-1 Paramagnet. J. Phys. C: Solid state
Phys. 17, s. 5367—84, Bristol 1984.
Jensen, M.H., Bak, P., Bohr, T.: Transition to Chaos
by Interaction of Resonances in Dissipative Systems.
I. Circle Maps. Physical ReviewA 30, No.
4, s. 1960, 1984.
Larsen, L., Roy—Poulsen, H., Roy —Poulsen, N.O.,
Vistisen, L., Jensen, G.B., Knudsen, J.M.: Investigations
of Taenite from Iron Meteorites and
Chrondrites. Meteoritics 19 (4), s. 258-59, Arizona,
USA 1984.
Larsen, U.: Bounds on the longest time—scale in master
equations. Journal of Physics A, Mathematical
and General 17, s. 267-76, London 1984.
— : Computational feasibility of new eigenvalue method
for the Schrodinger equation. Physics Letters
105 A, s. 179—82, Amsterdam 1984.
— ; New exact approach to models of diffusion in
one—dimensional random systems and optimal
network kinetics in spin glass models. Physics Letters
105 A, s. 307-10, Amsterdam 1984.
Levinsen, M.T, Chiao, R., Moulthrop, A.A.: A Josephson
gyroscope using superfluids. Proc. of Soc.
of Photo-Optical Instr Vol. 487, s. 114—21, Washington
D.C 1984.
Levinsen, M.T, Chiao, R.Y., Moulthrop, A.A.: A.
Josephson gyroscope using superfluids. Physics of
optical ring Gyros (SPIE Vol. 487), s. 114—21,
Bellingham, Wash. 98227, USA 1984.
Mackintosh, A.R. , Jensen, J.: Quantum correlations
and measurements. Eur. J. Phys. 4, s. 235-39, Institute
of Physics, Bristol 1983.
Nielsen, J.B., Smith, H.; Thermal conductivity of
strong couplingsuperconductors and the role of inelastic
scattering. Proceedings of the 17th International
Conference on Low Temperature Physics
(part II), U. Eckern, A. Schmid, W. Weber, H.
Wiihl et al, s. 1053, Amsterdam 1984.
— , Smith, H., Sung—Ryul, Y.; The freqvency—dependent
conductivity of a dirty superconductor and
the role of inelastic scattering. Journal of Low
Temperature Physics Vol. 55, s. 33, New York
1984.
Oji, H., Smith, H.; Magneto transport in simple metals;
an exactly soluble model. Journal of Statistical
Physics 34, s. 381, New York 1984.
Oji, H.: Comment on thermodynamic derivation of
the Hall current. Phys. Lett. Vol. 98A, s. 127, USA
1984.
— : Thermopower and thermal conductivity in twodimensional
systems in a quantizingmagnetic
field. Physical Review B 29, s. 3184, New York
1984.
— : Thermomagnetic effect in two—dimensional electron
systems. Journal of Physics C 17, s. 3059,
London 1984.
- : De Haas-van Alphen effect and Seebeck effect in
inversion layers and superlattices. Solid State
Communications Vol. 49, s. 451, England 1984.
Olsen, M., Smith, H., Scott, A.C.: Solitons in a wave
tank. American Journal of Physics Vol. 52, s. 826,
USA 1984.
Rammer, J., Schmid, A.: Destruction of Phase Coherence
by Electron-Phonon Interaction in Weakly
Disordered Conductors. Proc. Int. Conf. on Localization,
Interaction and Transpart in Imprere
Metals, Braumsch, L. Schweitzer, B. Kramer
(eds.) PG - 1), s. 352, Berlin 1984.
Rasmussen, F.B.: Spin-polariseret flydende 3He.
Gamma 57, s. 3—11, Københavns Universitet
1984.
— : Organiske superledere. Fysisk Tidsskrift. 81, s.
1-13, København 1983.
— , Schuhl, A., Chapellier, M.: High Field magnetization
and relaxationof 3He condensed on the sur
face of Fluorocarbon Polymer. Proceedings of the
17th International Conference on Low Temperature
Physics, V. Eckern, A. Schmid, W. Weber, H.
Wiihl, s. 749-50, Amsterdam 1984.
- , Schuhl, A., Chapellier, M.: High-Field 'He-F
interaction at thesurface of fluorocarbon spheres.
Journal of Low Temperature Physics 57, s.
483—99, New York 1984.
Roy-Poulsen, H., Larsen, L., Roy—Poulsen, N.O.,
Vistisen, L., Clarke J.R.S., Jensne, G.B., Knudsen,
J.M.: Mossbauer Spectroscopy and X—ray
Diffraction of Samples from the Santa Catharina
Iron Meteorite. Meteoritics 19 (4), s. 303, Arizona,
USA 1984.
Smith, H.: Superfluid fermi liquids in restricted geometries.
Proceedings of the 17th Internat. Conference
on Low Temperature Phys. (part III) s. 267,
Amsterdam 1984.
Streda, P, Oji, H.: On the theory of thermo magnetic
transport and its application to two—dimensional
systems. Phys. Lett Vol. 102A, s. 201, USA 1984.
3: Fysisk Laboratorium II
Historie:
Fysisk Laboratorium II har eksisteret som selvstændigt
laboratorium gennem adskillige årtier. I 1923
blev det daværende Fysiske Laboratorium - som iøvrigt
kan skrive sin historie tilbage til H. C. Ørsteds
fysiklaboratorium - delt i Fysisk Laboratorium A og
Fysisk Laboratorium B. Indtil 1928 havde disse to
604 Universitetets årbog 1984
laboratorier til huse i den Polytekniske Læreanstalt i
Sølvgade, men i 1928 blev Fysisk Laboratorium B
tilknyttet det Lægevidenskabelige Fakultet og overflyttet
til det nye Rockefeller Institut. Samtidig blev
laboratoriet omdøbt til Biofysisk Laboratorium, idet
forskningsinteresserne var rettet mod biologisk/medicinske
emner, og undervisningsopgaverne var koncentreret
om undervisningen i fysik for medicinstuderende.
Da det nye H. C. Ørsted Institut blev bygget i
1962, fik Biofysisk Laboratorium nye lokaler i fysikfløjen,
og blev samtidig ført tilbage til det Naturvidenskabelige
Fakultet under navnet Fysisk Laboratorium
IL Dette var en naturlig konsekvens af, at forskningsprojekterne
nu i høj grad var koncentreret om
rene fysiske emner. Den nære kontakt med Det lægevidenskabelige
Fakultet er dog opretholdt på undervisningsområdet,
ligesom laboratoriet har tradition
for nogen forskningsaktivitet i grænseområdet mellem
biologi og fysik.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Professor: Hans Henrik Andersen.
Lektorer: Nils O. Andersen, Bjarne Andresen, B. Buras,
Allan Johansen, SigfusJ. Johnsen, Erik Johnson,
Janus Staun Olsen, Leif Sarholt-Kristensen, Stig
Steenstrup, Erling Veje og James L. Whitton.
Stipendiat: Ole Henriksen.
TAP: Antal årsværk: 9.
C. Farver. F. Ferrall, 1. Jensen, K. Jensen, S. E.
Larsen, K. Persson, S. A. Svendsen, L. D. Thulstrup,
1. Teisen, B. Vaarby.
Lærlinge: C. P. K. Falenstein, H. H. Pettersson.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsvirksomhed er koncentreret
om emnet »strålings vekselvirkning med stof«, og i
lighed med tidligere årsrapporter benyttes også i denne
beretning den praksis at gennemgå et enkelt forskningsområde
mere detaljeret. På denne vis vil årsrapporterne
over en kortere årrække give en samlet, fyldig
fremstilling af laboratoriets forskningsvirksomhed.
1. Excitationer ved atomare kollisioner.
1.1 Der foretages studier af atomare enkeltstødsprocesser
såvel med konventionelle spektroskopiske teknikker
som ved spredning af laserlys. En kritisk evaluering
af alle teoretiske og eksperimentelle undersøgelser
af orientering og alignment i yderskalsexcitationer
ved elektron-atom og atom-atom kollisioner
med plansymmetri er påbegyndt i samarbejde med
National Bureau of Standards (N. O. Andersen).
1.2 Semiklassisk teori benyttes til at invertere differentielle
uelastiske spredningstværsnit for de kerneafstande,
hvor overgangssandsynligheden ikke er forsvindende.
Metoden afprøves på tværsnit udregnet
fra kendte potentialer (B. Andresen).
1.3 Beam-foil excitationsmekanismen undersøges i
samarbejde med Lund Universitetet. Desuden er der
indledt samarbejde med Université de Liege (E.
Veje).
2. Kollisioner i faste stoffer.
2.1 Når faste stoffer beskydes med energirige ioner,
vil en større eller mindre del af stoffets atomer udsendes
enten som neutrale eller ioniserede partikler
(sputtering). Excitationstilstanden af sputterede atomer
undersøges gennem det lys, de udsender. Målingerne
foretages dels med substrater af rene, faste
grundstoffer, dels med grundstoffer forurenet med reaktive
elementer. Desuden undersøges udsendelse af
sekundærelektroner (E. Veje).
2.2 Sputtering på énkrystallinske materialer har især
til hensigt at klarlægge krystalstrukturens indflydelse
på den strålingsbeskadigelse, som de energirige ioner
forårsager. Strålingsbeskadigelsen vil medføre ændringer
i såvel den forventede vinkelfordeling af det
sputterede materiale som i det forventede sputteringudbytte.
Undersøgelserne er hovedsagelig foretaget
på kobolt ved beskydning med ædelgasioner og koboltioner
ved forskellige temperaturer og energier.
Det har derved vist sig, at sputtering fra højtemperatur
fcc-fasen udviser væsentligt bedre overensstemmelse
med gængse teorier end sputtering fra hcpfasen.
I tilknytning til analyser på ionacceleratoren
(Rutherford tilbagespredningsanalyse) foretages også
elektronmikroskopiske undersøgelser af den dannede
strålingsbeskadigelse (A. Johansen, L. Sarholt-
Kristensen og E.Johnson).
2.3 Det udstyr, der tidligere har været brugt til legeringssputtering
i Århus, er under overflytning. Selve
sputteringudstyret er opstillet ved instituttets isotopseparator,
medens udstyr til analyse af meget små
sputterede materialemængder er under opstilling på
NBI, Risø. Det er hensigten her at bruge relativt
tunge ioner (ilt, kvælstof) som projektiler ved tilbagespredningsanalyse
(H. H. Andersen).
3. Overfladestudier.
3.1 Introduktion af fremmede atomer i metaller foretages
ved indskydning (implantation) af energirige
ioner i metallernes overflade. De derved dannede
overfladelegeringer undersøges ved kombineret anvendelse
af elektronmikroskopi, ionstråleanalyse og.
Det naturvidenskabelige fakultet 605
for rustfrit ståls vedkommende, Mossbauerspektroskopi.
De nuværende undersøgelser tager sigte på
dels at beskrive de dannede legeringstyper strukturelt
og fysisk, dels at undersøge, hvorledes legeringsdannelsen
ændrer metallernes overfladeegenskaber. I
samarbejde med Open University, England sammenlignes
legeringer dannet ved ionimplantation
med tilsvarende legeringer dannet ved ultrahurtig
størkning. De første undersøgelser af denne art omfatter
Cu-B og Cu-Sn legeringer (E. Johnson, L. Sarholt-
Kristensen, A.Johansen, O. Henriksen).
3.2 Med henblik på at forbedre korrosionsegenskaberne
af kontaktflader og kantkonnektorer undersøges
virkningen af bor-implantation i kobber og sølv i
et samarbejde med Elektronikcentralen og Korrosionscentralen
(O. Henriksen).
4. Krystalstrukturer.
4.1 Actinidforbindelser og sjældne jordarter er blevet
undersøgt for trykafhængige faseændringer ved energidispersiv
røntgendiffraktion under anvendelse af
synchrotronstråling. F.eks. er der i terbium fundet en
tripelhexagonal struktur ved omkring 30 GPa (J.
Staun Olsen, S. Steenstrup).
4.2 Nær faseomdannelsestemperaturen for V3O5 er
intensiteterne ved røntgendiffraktion blevet kortlagt
som funktion af bølgelængden. Dette er suppleret
med røntgentopografi-undersøgelser ved brug af
synchrotronstråling (J. Staun Olsen).
4.3 Undersøgelser af de indre elastiske egenskaber i
halvledere er fortsat og suppleret med resultater fra
anvendelse af synchrotronstråling. Herved er det muligt
at forbedre trykbestemmelsen i det trykområde
for krystallerne, hvor røntgendiffraktion af forbudte
reflekser forekommer (J. Staun Olsen).
5. Endelig-tids termodynamik.
5.1 Fra sin spæde start for godt 150 år siden har
termodynamikken tilstræbt at give realistiske grænser
for virkelige processers ydelse. Således sætter Carnot
virkningsgraden t)c = 1-Ti /Th en øvre grænse
for den del af en tilført varmemængde, som selv den
bedste varmemotor kan omsætte til mekanisk arbejde,
når varmen modtages ved den absolutte temperatur
I H, og den nødvendige »spildvarme« afgives til
et kølemedium med temperatur TL. For at komme op
på denne virkningsgrad kræves, at alle energioverførsler
er reversible, dvs. tabsfri. Der må altså ikke
forekomme varmetab, friktion, temperaturgradienter
osv. En måde at opnå dette på er at lade processen
foregå uendelig langsomt, men dels falder effekten
(arbejde pr. tidsenhed) derved til nul, dels har ingen
tålmodighed til at vente på, at f.eks. en bil produceres
reversibelt. Ved hurtigere produktion fremkommer
nødvendigvis tab, og de reversible grænser er derfor
urealistisk optimistiske.
Endelig-tids termodynamik søger at råde bod herpå
ved at kræve, at de betragtede processer fuldføres
på en given endelig tid x. Man bliver altså tvunget til
at tage højde for de dermed forbundne tab, men kan
til gengæld beregne mere realistiske ydelsesgrænser,
som der er en mulighed for at komme nær. Bortset fra
kravet om en endelig procestid bygger endelig-tids
termodynamik på den klassiske, reversible termodynamiks
tradition og adskiller sig derved fra såkaldt
irreversibel termodynamik, der er baseret på en mikroskopisk
beskrivelse, omend de selvfølgelig begge
beskriver irreversible processer.
Den tilsyneladende lille udvidelse af definitionen
på termodynamik, at betragte en endelig procestid,
har ret omfattende konsekvenser. Dels kræves en del
mere empirisk information for at foretage beregninger
— friktionskoefficienter, varmeledningsevner, relaksationstider,
varmekapaciteter m.v. — dels vil de
forskellige ydelsesmål såsom arbejde, effekt, virkningsgrad,
økonomi osv. ikke være optimale under de
samme betingelser. Endelig er det ikke længere udtømmende
at spørge, hvor stor den maksimale ydelse
er. Vi er vant til, at procesvejen er underordnet, så
længe den er reversibel, men man må nu også søge
den bestemte optimale vej.
Der er to væsensforskellige niveauer af information,
man kan være interesseret i: 1) grænser for ydelse,
og 2) vejen, der giver optimal ydelse. Pkt. 1 er et
enkelt tal og vil normalt være det simpleste spørgsmål
at besvare. Pkt. 2 giver en hel tidsfølge, en funktion,
og kræver ofte anvendelse af optimal kontrolteori.
Til besvarelse af spørgsmål 1 har endelig-tids termodynamik
udviklet flere metoder. En af dem er en
udvidelse af sædvanlige termodynamiske potentialer
til at inkludere tidsdimensionen, således at faldet i
potential fra begyndelses- til sluttilstanden stadig er
det maksimale arbejde, der kan vindes under processen
i den givne tid. Sådanne potentialer kan næsten
altid konstrueres uanset processens type, og fremgangsmåden,
Legendretransformation, ligner den,
der frembringer de kendte Gibbs og Helmholtz energier.
En beslægtet funktion, exergien, er også blevet
generaliseret til endelig tid.
En helt ny nedre grænse for exergitab og entropiproduktion
under en proces er udledt ud fra geometiske
betragtninger på processens ligevægtsoverflade i
Gibbsrummet bestående af alle ekstensive variable.
Den lokale krumning af denne overflade bruges som
metrik til at udregne en termodynamisk længde L fra
begyndelses- til sluttilstanden. Exergitabet må herefter
mindst være L2e/T, hvor e er en indre relaksationstid,
og T er processens varighed. Et fuldstændig
analogt udtryk gælder for entropiproduktionen, me606
Universitetets årbog 1984
dens reversibel termodynamik kun udsiger, at begge
tab vil vaerc ikke-negative.
En række eksempler på ovennævnte metoder er udregnet,
bl.a. har vi analyseret forløbet af molekylær
vibrations- og rotationsrelaksation og fundet, at den
netop nævnte grænse ligger tæt ved den faktiske entropiproduktion.
Andre eksempler drejer sig om den
optimale måde at ændre kode for informationstransmission,
når informationsfrekvenserne ændrer sig undervejs,
og om et økonomisk markeds justering til
ændrede priser, hvor en geometisk længde giver en
nedre grænse for de gevinster, markedet ikke høster
efter forandringen som følge af sin træghed.
I mange tilfælde er det tilstrækkeligt at have en
realistisk grænse at sammenligne sit faktiske systems
ydelse med, men ønsker man at komme meget nær
denne grænse, bliver en løsning af spørgsmål 2 ovenfor
påkrævet. Vi har fundet optimale procesveje for
flere modelsystemer, bl.a. en benzinmotor, hvis ydelse
derved kan forbedres med 10-15%, og den netop
omtalte informationstransmission. Yderligere er en
model for en industriel ammoniakreaktor analyseret i
detaljer, og en ny indre temperaturprofil fundet, som
er væsentligt forskellig fra de normalt benyttede, og
som kan producere den samme ammoniakmængde
med den halve katalysatormængde under i øvrigt
samme ydre betingelser.
Arbejdet med at udlede generelle udsagn om endelig-
tids processer og finde flaskehalsene i disse fortsætter,
og vi forsøger at sætte vores teori i relation til
andre former for irreversibel termodynamik. Endeligtids
termodynamik udvikles i samarbejde med kolleger
fra bl.a. University of Chicago og San Diego State
University (B. Andresen).
5.2 En metode, der jævnligt anvendes i termodynamik
og informationsanalyse, er maximum entropi
princippet. Den er påkrævet, fordi den information,
der f.eks. ved forsøg opnås om et system, ofte ikke er
tilstrækkelig til at karakterisere systemet fuldstændigt,
i hvert fald ikke mikroskopisk. Informationsteoretiske
begreber kan anvendes til at kvantisere uvidenheden
om systemet og på den måde give et solidt
teoretisk grundlag for forudsigelser om systemets opførsel
trods den manglende viden. Algoritmer til løsning
af krystalstrukturer baseret på disse ideer er blevet
udviklet i samarbejde med CSIRO, Australien
(S. Steenstrup).
6. Anvendelser.
6.1 Tidligere års arbejder med at benytte ion-beam
analytiske metoder til at undersøge overfladeomdannelser
af flintoldsager er blevet fortsat. Herunder er
såvel naturen af slidspor som rødfarvningen af flinten
blevet analyseret (H. H. Andersen).
6.2 En minicyclotron til højtopløsende massespektrometri
er under udvikling i samarbejde med NBI (H.
H. Andersen).
Redaktionsvirksomhed:
H. H. Andersen er medredaktør af Applied Fhysics
A, Springer og er redaktør af Nuclear Instruments
and Methods B, North Holland.
J. L. Whitton er medlem af redaktionskommiteen
for Radiation Effects, Gordon and Breach.
Kollegiale organer:
H H. Andersen er formand for det Naturvidenskabelige
Forskningsråd, formand for Forskningsrådenes
Formandskollegium, formand for Nordisk Samarbejdsnævn
for Naturvidenskab, formand for styringsgruppen
for Forskningsrådenes Instrumenttjeneste,
samt medlem af Planlægningsrådet for Forskningen
og af styringsgruppen for Nordisk Termoluminiscens
dateringslaboratorium.
N. O. Andersen er repræsentant for faget Fysik i
FLUNA's Matematikudvalg.
B. Andresen er trustee for Telluide Summer Research
Center.
E. Johnson har været medlem af Forskningsrådenes
Elektronmikroskopudvalg.
E. Veje er medlem af den internationale organisationskommite
for International Conference on the
Physics of Highly lonized Atoms.
Rejser:
H. H. Andersen: Nordisk Forskningspolitisk Råds
Konference om Forskningsplanlægning og Evaluering,
Helsinki, Februar. 3rd International Conference
on Accelerator Mass Spectroscopy, Ziirich, April.
Workshop on Stopping Powers for Low Energy Ions,
Linz, September. 3rd Nordic Conference on Applications
of Science in Archaeology, Mariehamn, Oktober.
Nordic Conference on Polar Research, Drammen,
November. Gesellschaft fur Schwerionenforschung,
Darmstadt, November.
N. O. Andersen; Laboratoire des Collisions Atomiques
et Moléculaires, Université de Paris-Sud, Paris.
10r Colloque sur la Physique des Collisions Atomiques
et Electroniques, Aussois, Frankrig, Juni. 7th
International Conference on Spectral Line Shapes,
Aussois, Frankrig, Juni. Joint Institute for Laboratory
Astrophysics, Boulder, Juli-August. 9th International
Conference on Atomic Physics, Seattle, Juli.
Symposium on Electron Correlation Effects and Negative
Ions, Sandbjerg Slot, September. Institut fur
Molekulphysik, Freie Universitåt, Berlin, Oktober.
Spectroscopy Group, Blackett Laboratory, Imperial
College, London, November.
Det naturvidenskabelige fakultet 607
B. Andresen: Stanford University, august 1983 —
januar 1984. San Diego State University, Februar-
Juni. Telluride Summer Research Center, Juli. Aspen
Center for Fhysics, August. Symposium on Electron
Correlation Effects and Negative Ions, Sandbjerg
Slot, September. American Mathematical Society
møde, San Diego, November.
B. Buras: European Synchrotron Radiation Project,
CERN, Januar-December.
O. Henriksen: Dansk Metallurgisk Selskabs vintermøde,
Januar. 5th International Conference on
Rapidly Quenched Metals, Wiirzburg, September.
S. Johnsen: Reykjavik Universitet, Januar-December.
E. Johnson: Ion Beam Modification of Materials
'84, Cornell University, Juli. Open University, Milton
Keynes, England, November.
J. Staun Olsen: HASYLAB-DESY Synchrotron
Laboratory, Hamburg, Juli, August og Oktober.
Workshop on Evaluation of High Pressure X-ray Diffraction
Data, Euratom, Karlsruhe, August. Daresbury
Synchrotron Laboratory, December.
L. Sarholt-Kristensen: Ion Beam Modification of
Materials '84, Cornell University, Juli. Open University,
Milton Keynes, England, November.
S. Steenstrup: Sommerskolen Direct Methods of
Solving Crystal Structures, Erice, Sicilien, April.
Workshop on Maximum Entropy Methods, Paris,
April. Information and Crystal Structure Estimation,
Hamburg, August.
E. Veje: Lund Universitet, Februar, April. Conference
on the Fhysics of Highly lonized Atoms, Oxford,
Juli. International Conference on Surface Modification
of Metals by Ion Beams, Heidelberg, September.
Universitåt Miinster, September. Université
de Liege, November.
J. L. Whitton: Queen's University, Ontario, Canada,
Januar-December.
Gæster:
C. Cousins, University of Exeter, England, Juni.
K.-O. Groeneveld, Wolfgang Goethe Universitåt,
Frankfurt, August.
V. Labunov, Minsk Radio Engineering Institute,
September-November.
H. Lotsch, Springer Verlag, Heidelberg, August.
H. Roozendaal, FOM-Instituut, Amsterdam, Oktober.
K. Siegbahn, Uppsala Universitet, Juni.
S. Asbrink, Stockholm Universitet, Juni.
Publikationer:
Alford, W.L., Andersen, N., Burnett, K, Cooper, J.:
Collisional redistribution of light: Far-wing line
shapes and polarizations forthe Ba—(Ar,Xe) systems.
Physical Review A 30, s. 2366-80, USA
1984.
Andersen, H.H., Stenum, B., Sørensen, T., Whitlow,
H.J.: Temperature Denpendence of the Angular
Distribution of Material Sputtered from a Cup. P
Alloy. Nuclear Instruments and Methods B Vol. 2,
s. 623—26, Amsterdam 1984.
Andersen, H.H.: Ion—bombardment—induced composition
changes in alloys and compounds. Ion
implantation and beam processing, J. S. Williams,
J. M. Poate(red.), s. 128-87, North Ryde, NSW,
Australia 1984.
— , Bay, H.: Eksperimentelle sputteringsudbytter.
Sputtering under partikelbeskydning, R. Behrisch,
s. 194—280, Moskva 1984.
— , Stenum, B., Sørensen, T, Whitlow, HJ.: Transents
in the Composition of Material Sputtered
from Allo y Targets. Nuclear Instruments and
Methods B Vol. 2, s. 601—605, Amsterdam 1984.
Andersen, N., Andersen, T, Jepsen, L., Macek, J.:
Electron detachment processes in keV H~, Li~,
Na~, K —rare gas collisions. Journal of Physics B
17, s. 2281-94, England 1984.
— , Hertel, LV, Kleinpoppen, H.: Shape and dynamics
of states excited inelectron—atom collisions: A
comment on orientation and alignment parameters
by consideration of attractive and repulsive
forces. Journal of Physics B 17, s. L901-8, England
1984.
Andresen, B., Berry, R.S., Ondrechen, M J., Salamon,
P: Thermodynamics for Processes in Finite
Time. Accounts of Chemical Research Vol. 17, s.
266—71, Washington, D.C. 1984.
— , Salamon, P, Berry, R.S.; Thermodynamics in
finite time. Physics Today Vol. 37, No. 9, s. 62-70,
New York 1984.
— , Poulsen, FM.: Elementer af endelig—tids termodynamik.
Fysisk Tidsskrift bind 81, no. 2, s. 49-67,
København 1983.
— : Finite-Time Thermodynamics. København 1984,
150 s.
— , Zimm ermann, E.C., Ross, J.: Objections to a
proposal on the rate of entropy production in systems
far from equilibrium. J. Chem. Phys. Vol.
81, No. 10, s. 4676-77, New York 1984.
Benedict, U., Spirlet, J.C., Gerward, L., Olsen, J.S.:
High Pressure X—ray diflraction studieson ThS up
to 40 GPa using synchrotron radiation. Journal of
the Less-Common Metals 98, s. 301-07, Holland
1984.
— , Gerward, L., Olsen, J.S.: High—Pressure Structural
Studies of Cerium Metal up to 30 GPa using
Synchrotron Radiation. Acta Cryst. A 40, s. C413,
København 1984.
Danielsen, L., Thomsen, H.K., Karismark, T,
Aalund, O., Nielsen, O., Nielsen, K.G., Johnson,
E., Genefke, I.K: Ny viden om elektriske hudska608
Universitetets årbog 1984
der. Nordisk Medicin Vol. 99, s. 288—89, Stockholm
1984.
Gundestrup, N.S., Johnsen, SJ., Reeh, N.: ISTUK.
A deep ice core drill system. US Army Corps of
Engineers, Cold Regions Research and Engineering
Lab Spec. Rep. 84—34 Ice drilling technology,
s. 7-19, Hanover, NH, USA 1984.
Johansen, A., Johnson, E., Sarholt—Kristensen, L.,
Abdali, S.M.: Selfsputtering on cobalt single crystals.
Nuclear Instrument and Methods 218, s.
737^1, North Holland Publ. Co 1983.
Olsen, J.S., Steenstrup, S., Gerward, L., Benedict,
U., Spirlet, J.C., Andreetti, G.D.: High Pressure
x—ray DifFraction experiments on US using Synchrotron
Radiation. Journal of the Less-Common
Metals 98, s. 291-300, Holland 1984.
— , Buras, B., Gerward, L., Johansson, B., Lebech,
B., Skriver, H.L., Steenstrup, S.: A New High-
Pressure Phase and the Equation of State ofYbHj.
Physica Scripta 29, s. 503-07, 1984.
— , Gerward, L.: High—pressure energy—disperdive
diffraction research with synchrotron radiation.
High Temperature — High Pressure 16, s. 515—20,
1984.
Sarholt—Kristensen, L., Borisenko, V., Johansen, A.,
Johnson, E.: Sputtering on copper single crystals.
Nuclear Instruments and Methods B 230, s.
684-88, Amsterdam 1984.
Schou, J., Sørensen, H., Andersen, H.H., Rune, J.,
Nielsen, M.: Range measurements of keV hydrogen
ions in solid oxygen and carbon monoxide.
Nuclear Instruments and Methods Vol. 2, s.
159-63, Amsterdam 1984.
Steenstrup, S.; Karle—Hauptmann Determinants and
Entropy. Acta Cryst. A 40, s. 66-67, København
1984.
— , Wilkins, S.W.: On Information and Complementarity
in Grystal Structure Determination. Acta
Cryst. A 40, s. 163—64, 1984.
— , Wilkins, S.W.: X-ray Structure Determination
Using Information Theory — The Statistical Geometric
Approach. Indirect Imaging. Proceedings
of an International Symposium, Sydney, Australia
30. aug. - 2. sept. 1983, J. A. Roberts (ed.), s.
309-19, Cambridge 1984.
Steenstrup, S.: Experiments, prior probabilities, and
experimental prior probalities. American Journal
of Physics Vol. 52, No. 12, s. 1146-47, New York
1984.
Veje, E.: Study of atomic excitations in sputtering
with the use of Cu, Ag, and Au targets. Nuclear
Instruments and Methods B 2, s. 497-500, Amsterdam
1984.
— ; Study of atomic excitation in sputtering as a function
of the projectile incidence angle. Nuclear Instruments
and Methods B 2, s. 520-24, Amsterdam
1984.
— : Excitation of helium backscattered from gold,
thallium, and lead. Nuclear Instruments and Methods
B 2, s. 218-21, Amsterdam 1984.
- ; Study of secondary electron emission from Be, B,
Mg, and Au as a function of the projectile incidence
angle. Nuclear Instruments and Methods B 2, s.
536-39, Amsterdam 1984.
Wolfli, W., Polach, H.A., Andersen, H.H.: Accelerator
mass spectrometry. Amsterdam 1984,
XII + 357 s.
Asbrink, S., Gerward, L., Olsen, J.S.: Investigation
of the X-ray Wavelength Dependence of a Critical
Diffraction. Effect at the Phase Transition of
V3O5. Acta Cryst. A 40, s. C128, København
1984.
Bjarne Andresen
4: Geofysisk Institut
Historie:
Geofysisk Institut blev til den 1. maj 1984 ved sammenlægning
af de fire institutter: Institut for teoretisk
Meteorologi, Institut for fysisk Oceanografi, Institut
for Geofysik og Geofysisk Isotoplaboratorium. Endvidere
blev geodæsi overflyttet til Geofysisk Institut.
Herved har Københavns Universitet som den eneste
højere læreanstalt i landet et institut, som forskningsog
undervisningsmæssigt dækker en meget stor del af
geofysikken og som er en del af Fysisk Centralinstitut.
Gennem sammenlægningen vil vi gradvis opnå
mere samarbejde og integration, samtidig vil vi forsøge
at bevare fagområdernes identitet. Årsberetningen
er her inddelt efter fagområderne, hvilket giver den
største oversigt. Det fremgår, at vi har mange fælles
interesser inden for forskningen, f.eks. klimaforskning,
samspil mellem hav og atmosfære samt satellitanvendelser.
Dette danner et godt grundlag for samarbejdsprojekter
områderne imellem.
Geofysisk Institut har fortsat lokaler i Haraldsgade
6, af samme omfang som tidligere.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 14.
TAP: Antal årsværk: 12.
Stipendie- og fondslønnede:
Antal årsværk: 6V2.
Personale ansat før 1. maj er fortsat tilknyttet de oprindelige
arbejdsområder.
Siden 1. november 1984 er ansat en fælles sekretær
ved Geofysisk Institut; assistent Jytte Klenke.
Det naturvidenskabelige fakultet 609
Afd. f. meteorologi:
Professor; E. Eliasen.
Lektorer: B. Machenhauer, E. Rasmussen, A. W.
Hansen.
Teknisk-administrativt personale: Leif Laursen.
Afd. f fysisk oceanografi:
Professor: G. Kullenberg.
Lektorer: N. K. Højerslev, S. A. Kitaigorodskii, K.
Nygård.
Kandidatstipendiat: T. G. Jensen.
Nordiske stipendiater: P. Sloth {V2 år), B. Arvidarson,
S. Østerhus.
Teknisk-administrativt personale: J. Holck, H. Hundahl,
K. Larsen, K. M. Wiin-Nielsen (20 t fond), H.
Torp Petersen, S. Christensen (elev), S. Jørgensen
(elev).
Afd. f. den faste jords fysik:
Professor: P. V. Sharma.
Lektor: T. Risbo.
Seniorstipendiat: K. L. Rasmussen.
Forskningsstipendiat: K. Mosegaard.
Eksterne lektorer: E. Ungstrup (Dansk Rumforskningsinstitut),
H. C. Larsen (Grønlands Geologiske
undersøgelser), K. Poder, O. Remmer og C. C.
Tscherning.
Teknisk-administrativt personale: R. Jenrich, O.
Kristensen.
Afd. f. glaciologi:
Professor: W. Dansgaard.
Lektorer: H. B. Clausen, C. U. Hammer, civ.ing. N.
S. Gundestrup og N. Reeh.
Teknisk-administrativt personale; A. Boas, E. Chrillesen,
S. B. Hansen, J. O. Nielsen.
Forskningsvirksomhed:
I. Afd. f meteorologi.
Der arbejdes ved afdelingen fortrinsvis inden for dynamisk
meteorologi. Herved forstås studier af bevægelsessystemerne
i atmosfæren ud fra fysiske love.
Et vigtigt redskab i dette forskningsområde er de
såkaldte numeriske atmosfæremodeller, EDB-modeller
af atmosfæren, som ud fra en given begyndelsestilstand
beregner tilstanden til et senere tidspunkt. Modellerne
bygger på termo- og hydrodynamiske love,
formuleret som partielle differentialligninger, som
ved hjælp af tilnærmede numeriske metoder integreres
frem i tiden. Modelresultaterne analyseres og
sammenholdes med observerede forhold i atmosfæren.
I modellerne kan inkluderes relevante fysiske
processer så som strålingsprocesser, turbulent diffusion
af vanddamp, varme og bevægelsesmængde, kondensation
og fordampning (til simulering af bl.a.
dannelse og opløsning af skyer og tåge) og nedbørsudløsende
processer. De numeriske modeller har ud
over anvendelsen inden for den dynamiske meteorologi
også stor praktisk betydning gennem deres anvendelse
til kort- og mellemfristede vejrprognoser
(d.v.s. op til en uge frem i tiden), og deres anvendelse
søges i disse år også udstrakt til simulering af klimavariationer.
Atmosfærens tilstand til et givet tidspunkt bestemmes
ud fra observationer som rutinemæssigt foretages
verden over og døgnet rundt, ved jordoverfladen
fra et stort antal landobservationsposter, skibe og bøjer
og oppe i atmosfæren fra fly og ved hjælp af ballonbårne
instrumenter. Dette konventionelle observationssystem
suppleres nu på værdifuld måde af data
fra vejrsatelliter. Reflekteret sollys og varmeudstråling
fra de atmosfæriske luftarter, skyerne og
jordoverfladen udnyttes ved brug af radiometre i satelliterne
til observation af vind-, temperatur- og fugtighedsforhold
i atmosfæren, samt til bestemmelse af
skyernes og jordoverfladens tilstand. Sådanne »remote-
sensing« data har haft stor betydning for afdelingens
forskning inden for emnet polare lavtryk, idet
de har forbedret observationsforholdene over oceanerne
væsentligt. 1 det forløbne år er følgende tidligere
påbegyndte projekter videreført:
1.1 Klimamodeludvikling.
Udviklingen af en detaljeret numerisk atmosfæremodel
til studiet af klimaets korttidsudsving er fortsat.
Den dynamiske del, hvori horisontal og vertikal opløsning
kan vælges frit, er færdigprogrammeret. Et
numerisk skema til simulering af processer i det turbulente
atmosfæriske grænselag ved jordoverfladen
er udviklet og indbygget i modellen. Indbygning af et
strålingsskema pågår, og et skema for simulering af
jordoverfladens tilstandsændringer er igangsat ved
årsskiftet (Aksel Walløe Hansen i samarbejde med
Niels Woetmann Nielsen, Meteorologisk Institut).
/. 2 Teoretiske studier af atmosfærens almindelige cirkulation.
Der er i årets løb gennemført en serie af eksperimenter
med en numerisk integrationsmodel af atmosfærens
almindelige cirkulation. Resultaterne af de numeriske
integrationer er blevet analyseret, specielt
med hensyn til den meridionale og vertikale transport
af varme og impulsmoment (Erik Eliasen).
1.3 Lange bølger i atmosfaren.
Sidste del af et flerårigt projekt, som havde til formål
610 Universitetets årbog 1984
at studere bølger af planetar skala, dels i en detaljeret
numerisk atmosfæremodel og dels i den virkelige atmosfære,
er afsluttet i det forløbne år. Undersøgelsen
bidrager til en forståelse af dynamikken af såvel de
bevægelige som de quasi-stationære komponenter af
de planetare bølger i atmosfæren, samt til en forståelse
af årsagerne til de systematiske fejl i numeriske
modeller (Bennert Machenhauer).
1.4 Polare lavtryk.
Polare lavtryk er små, men intense lavtryk, der dannes
fortrinsvis over arktiske farvande, specielt over
Norske- og Barentshavet, hvor de frembyder et alvorligt
problem for den voksende off-shore (olie) industri.
Projektet »Polare Lavtryk« består af en række
delprojekter som har til formål at studere dannelse,
udvikling og struktur af polare lavtryk. Analyser baseret
på »remote sensing«-data og simuleringer med
numeriske modeller er vigtige elementer i disse delprojekter.
Projektet udføres i samarbejde med bl.a.
medarbejdere ved Meteorologisk Institut. Tillige bidrager
det Norske Meteorologiske Institut med en
betydelig financiel støtte (Erik Rasmussen).
2. Afd. J. fysisk oceanografi.
Oceanografien, videnskaben om havet, motiveres
bl.a. af vores udnyttelse af havets tilgange (ressourcer).
Dette forudsætter kendskab til livsbetingelserne
i havet, f.eks. havvandets fysiske og kemiske egenskaber,
havstrømme, energiforhold, langtidsvariationer i
temperatur, saltindhold og strømme. Udnyttelse af
havets andre materialer (mineral, gas, olie, etc.) på
en hensigtsmæssig måde kræver ligeledes kendskab
til fysiske og kemiske forhold. Samfundets forurening
af havet, specielt kystområderne, er omfattende.
Spredning af stoffer fra land ud i havet er en vigtig
del af oceanografien.
Fysisk oceanografi omfatter undersøgelser af havstrømme,
deres drivkræfter og afhængighed af vandets
fysiske egenskaber, bl.a. massefylden, saltindhold
og temperatur, lysforhold, vandets optiske og
akustiske egenskaber, tilførsel af energi fra vinden og
solen, dannelse af overfladebølger og bølger inde i
vandsøjlen, de såkaldte interne bølger; tidevand,
tidevandsstrømme; fordeling af salt, varme og massefylde
i havet; fordeling af opløste stoffer, ilt og andre
gasser, f.eks. kuldioxid; de specielle forhold som gælder
i overgangen mellem kyst og dybhav (kystzonen),
hvor bl.a. vinden og ferskvandstilførslen fra floder
har specielle indvirkninger. Forskningen ved afdelingen
berører flere af disse problemområder. Den er
teoretisk og eksperimentel, med en omfattende instrumentudvikling.
Af naturlige grunde udgør Østersøen/Kattegat/
Skagerrak/Nordsøen samt farvande i Nordatlanten
primære forskningsområder. Af sekundære forskningsområder
kan nævnes subtropiske og tropiske
farvande udfor Afrika, Nord- og Sydamerika samt
Australien. Vi deltager normalt i 4-6 ekspeditioner
pr. år med danske og udenlandske fartøjer. Samarbejdet
med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser
(DF og H) samt Grønlands Fiskeri og Miljøundersøgelser
er meget omfattende, men vi samarbejder også
med flere andre danske institutter og med flere andre
lande. Her redegøres for konkrete projekter, som til
dels er en fortsættelse af redegørelsen fra 1983.
2.1 Lysforhold og vandets optiske egenskaber.
Havenes optiske egenskaber giver en række oplysninger
om deres indhold af plankton, opslemmet materiale
i form af detritus og sediment samt om opløst
organisk materiale benævnt gulstof. Herudover kan
man fa oplysninger om den nedre grænse for den
plankton-produktive zone, (dybden af den eufotiske
zone) vandkvaliteten og eutrofieringen samt om energitransformationer
af det indfaldende dagslys til andre
energiformer: Varme, kemisk energi (fotosyntese)
og fluorescent energi, for blot at nævne de tre vigtigste.
Satellit- og flymålinger over verdenshavet og kystnære
farvande til kortlægning af specielt planktonforekomster
og vandkvalitet kan alene udføres på baggrund
af forudgående optiske målinger udført til søs.
Forskningsaktiviteterne inden for den marine optik
har derfor i hele instituttets eksistensperiode omfattet
instrumentudvikling, optiske målinger til søs og
teori-dannelse.
I de sidste 5 år — og dermed også i 1984 — har man
arbejdet med satellit-data fra NIMBUS 7, CZCS
(Coastal Zone Colar Scanner) samt med flymålinger
af lysudsendelsen fra havet ud mod verdensrummet.
De to ovennævnte måleenheder adskiller sig ikke i
væsentlig grad fra hinanden, og har da også givet
sammenfaldende resultater.
Fra begge typer af såkaldte passive optiske f]erri_
målinger er man i stand til at beregne dybden af den
eufotiske zone, dagslysets svækning ned gennem
vandsøjlen (hvilket samtidig er et mål for havets opvarmning)
samt oceanernes indhold af plankton. De
nødvendige algoritmer (regneforskrifter) til at kunne
udføre ovennævnte opgaver er alle udviklet på afdelingen
(Niels Højerslev, Henning Hundahl, Jørgen
Holck, Knud Larsen).
2.2 Undersøgelser i kystzonen.
Dette er det område, som udnyttes mest af mennesket,
og der hvor tilførslen af forurenede og ikke-forurenede
stoffer er stor — fra floder, gennem anden
landforurening og gennem menneskelige udslip. I
dette område er også en meget stor del af havets
Det naturvidenskabelige fakultet 611
tilgange koncentrerede, bl.a. af meget fisk og fiskeopdræt.
Vi har her fire igangværende forskningsprojekter.
Det i 1983 omtalte projekt i Disko Bugt er afsluttet
gennem en specialopgave og 2 publikationer. Undersøgelserne
af Jyllandsstrømmen fra syd for Horns
Rev til Skagen fortsætter, omfattende studier også i
Kattegat og Skagerrak til svenske og norske kyster.
Projektet er baseret på samarbejde med DF og H. To
togter med Dana er gennemført og to rapporter færdige.
Undersøgelserne har vist høje forekomster af
nitrat, samt markante variationer i biologisk aktivitet
mellem årene. Kyststrømmen synes at være påvirket
af vandstandsvariationer, fremkaldt af vinden,
tidevandseffekter, bl.a. tidevandets stærke indvirkning
på omblandingen i kystzonen, samt ferskvandstilførslen
fra floderne i syd.
Forholdene i Østersøen og vandudvekslingen mellem
Østersøen og Nordsøen undersøges til dels som
et led i Jyllandsstrømprojektet. Et vigtigt problem er
langtidsvariationer og disses afhængighed af klimatiske
forhold. To publikationer er udgivet.
Undersøgelserne ved Grønland er i år udvidet til
Østgrønland. I et forstudie er et væsentligt studieobjekt
identificeret og et forskningsprogram for feltundersøgelser
er under udarbejdelse.
Endelig deltager vi i Isefjordsprojektet med zoologer
og marinebiologer for at undersøge biologiske,
kemiske og fysiske forhold i fjorden gennem et år
(Gunnar Kullenberg, Tommy G.Jensen, Peter Sloth,
Kjell Nygaard, Hannah Torp-Pedersen, Henning
Hundahl, Jørgen Holck).
2.3 Instrument- og systemudvikling.
I løbet af året er meget arbejde lagt i udviklingen af et
bøjesystem til måling af vandets gennemsigtighed,
biologiske aktivitet gennem klorofyll a fluroescence
målinger samt dagslysmålinger ovenpå og under
vandet. Instrumenterne blev forankret ved en bøje,
som sender data hvert femtende minut til en modtagerstation
på et fartøj eller i land. Projektet blev gennemført
i samarbejde med DF og H, og systemet er
afprøvet under to togter. Udviklingen af andre sensorer,
bl.a. partikeltællere, fortsætter stadig (Gunnar
Kullenberg, Henning Hundahl, Jørgen Holck).
2.4 Undersøgelser af suspenderet partikulært materiale.
Undersøgelser af suspenderet materiale med lysspredningsmålinger
gennemførtes under to togter i
Barentshavet og Framstrædet i samarbejde med det
Norske Polarinstitut. Disse undersøgelser stiler til at
bidrage til øget forståelse af vandudveksling, isens
indvirkning, den biologiske produktion, topografi og
Svalbards glaciærer på partikler i Arktiske områder.
Analyser af tidligere målinger i kystzonerne ved Peru
fortsætter, hvilket bl.a. klarlægger sammenspillet
mellem strøm- og vindforhold, biologisk produktion,
kemiske og fysiske processer (Gunnar Kullenberg,
Peter Sloth, Henning Hundahl).
2.5 Blandingsforhold.
Den turbulente blanding i havet beror på strøm, lagdeling,
temperatur- og saltholdighedsforhold samt
energitilførsel fra sol og vind. Blandingen spiller en
meget stor rolle for de biologiske forhold, for spredning
af forurenende stoffer m.m. Vi undersøger blandingens
afhængighed af omgivelsernes forhold og
dens indvirkning på biologien i feltet og laboratoriet.
Her er to projekter i gang, som har til hensigt at
undersøge omblandingens rolle for vandudviklingen
Østersøen/Nordsøen, og dens indvirkning på planktons
væksthastighed. Projekterne gennemføres i samarbejde
med respektive Johns Hopkins University og
DF og H (Gunnar Kullenberg, Sergi Kitaigorodskii,
Kjell Nygård, Jørgen Holck).
2.6 Klimaforskning og modellering.
Der er blevet udviklet vinddrevne ocean-cirkulationsmodeller
for Nordatlanten. Modellerne bygger på
den barotrope vorticitets ligning, og beskriver udelukkende
storskala-strømme. En model for stationær
strømning i et hav med bundtopografi og irregulære
kystlinjer er afprøvet, samt en tidsafhængig model for
et hav med plan bund. Variabiliteten i den tidsafhængige
model skyldes Rossby-bølger. Sidstnævnte
model er forbedret til at omfatte globale skalaer under
et ophold på Florida State University. Økonomisk
støtte hertil er modtaget fra NATO Science Fellowship
Programme. Den nye version anvender sfæriske
koordinater og løses med en forbedret metode,
muligvis i stedet for klassiske relaxationsmetoder
(Tommy G. Jensen).
Der er endvidere blevet udviklet en strålingsmodel,
der beskriver de forskellige havområders evne til
at omdanne det indkommende dagslys til varme. I
modeludviklingen er der lagt vægt på, at forskellige,
hyppigt målte lysparametre kan benyttes som inputparametre
i strålingsmodellen. Herved sikres, at eksisterende
globale og mere generelle måleprogrammer
fra skib eller satellit vil kunne benyttes til at beregne
havets varmeindtag på grund af solindstrålingen
(Niels Højerslev).
2.7 Teoretiske undersøgelser vedrørende turbulens, overfladebølger
og vekselvirkning luft/hav.
Disse undersøgelser berører meget væsentlige områder
af betydning for energioverføring, vejr- og klimaforhold
samt de biologiske og kemiske processer. Undersøgelserne
omfatter følgende:
612 Universitetets årbog 1984
1) teoretiske beskrivelser af den oceane turbulens i
vekselvirkning med et uregulært bølgefelt. Til afprøvning
af de teoretiske modeller anvendes resultater fra
eksperimental forskning;
2) den statiske beskrivelse af ligevægtsforholdet mellem
vindgenerende overfladebølger og bølgespektret;
3) udveksling mellem luft og hav af luftarter og andre
stoffer gennem overfladen som følge afbrydende bølger
af turbulensens struktur i overfladens nærhed
(Sergei Kitaigorodskii).
3. Afd. f. den faste jords fysik.
Afdelingens forskningsvirksomhed fordeler sig på
emner som palæomagnetisme, der bl.a. sigter på at
studere jordfeltets polskift og kontinentaldrift i geologiske
tider, en udvikling og fortolkning af geomagnetiske
feltmodeller på grundlag af data fra MAGSAT
satellitten, meteoritter og solsystemet samt seismiske
metoder.
3.1 Palaeomagnetisme og magnetostratigrafi.
Palæomagnetiske undersøgelser af palæozoiske bjergarter
fra Bornholm er afsluttet og foreløbige resultater
viser en palæopol for Baltiske Skjold Som er meget
forskellige fra dets øvrige del af stabil Europa. Sammenligning
af palæomagnetiske resultater fra den
svenske del af Baltisk Skjold viser afvigelser af nogenlunde
samme grad.
Der arbejdes fortsat på palæomagnetiske studier af
bjergarter fra Trodoos massif, Kypern, i samarbejde
med geofysisk afdeling ved Institut for Almen Geologi
(K.U.). De palæomagnetiske undersøgelser af Trodoos
bjergarter er en del af ICRDG-dybboring projekt
og har stor betydning i forbindelse med den hypotese,
at disse bjergarter er en del af Oceanskorpen.
Magnetiske undersøgelser til bestemmelse af palæointensitet
af jordens magnetfelt i nedre tertiærtider
ud fra målinger på Vestgrønlands basalter er
begyndt i samarbejde med geofysisk afdeling ved
University College, Cardiff. Formålet med projektet
er en sammenligning af palæointensitet-resultater for
nedre tertiær-tider fra vidt forskellige steder, bl.a.
Skotland, Vestgrønland og Sydindien (P. V.
Sharma).
3.2 Fortolkning af geomagnetiske feltmodeller.
Arbejdet er ved at være tilendebragt efter den linie,
der er beskrevet i Årbogen for 1982. Et piezoelektrisk
sekskomponent seismometer er afprøvet i den seismiske
eksplosionskampagne Vårmflex i samarbejde
med Institut for den faste jords fysik, Uppsala Universitet
(Torben Risbo).
3.3 Inversion af reflektionsseismiske data.
Dette emne omfatter beregning af seismiske hastigheder
og massefylder af bjergarter i undergrunden ud
fra reflektionsseismiske data registreret på jordoverfladen.
Der er i 1984 arbejdet med matematiske metoder,
der skal danne grundlag for udvikling af hurtige databehandlingsmetoder
til inversion af reflektionsseismiske
data.
Data fra den danske del af Nordsøen, indsamlet til
brug ved olieefterforskning, er tilvejebragt gennem
GECO (Geophysical Company of Norway) og skal
anvendes som testdata for de udviklede inversionsmetoder
(K. Mosegaard).
3.4 Fysiske og kemiske processer i forbindelse med solsystemets
opståen.
1) Bestemmelse af kølehastigheder af jernmeteoritter
fortsætter med undersøgelse af meteoritter fra tre forskellige
moderplaneter. Endemålet er at bestemme
radien af disse moderplaneter.
2) Revidering af månens indhold af uran og thorium
ved hjælp af heatflow målinger fra Apollo 15 og 17.
3) Neutronaktivering af Grønlands indlandsis fra
tidsrummet omkring faldet af Tungusha kometen i
1908 i Sibirien (K. L. Rasmussen).
3.5 Tertiær olieudvinding (Enchanced oil recovery).
Bestemmelse af V /Vs i kridtprøver mættet med olie,
vand og sarfaclanter (K. L. Rasmussen).
4. Afd. f glaciologi.
Hovedvægten i forskningsaktiviteten har været behandling
og fortolkning af de data (akkumulation,
temperatur, etc.), der stammer fra iskerner udboret
af de øverste 100 m af den grønlandske iskappe. Boringerne
er foretaget langs den flydelinie, der fører
snekrystallerne til stedet, hvor dybdekernen fra
DYE-3 i Sydøstgrønland (se tidligere årbøger) i 1981
blev udboret. På grund af den meget bakkede bundtopografi
med bakker op til 700 m's højde dannes en
onduleret overflade med reduceret amplitude. Denne
overflade påvirker bl.a. den snemængde, der årligt
pålejres, sneens stabil-isotopiske sammensætning,
dens indhold af urenheder samt isens flydemønster,
således at ændring af disse forhold foruden at være
klimatisk betinget også bliver afhængig af lokale
bund- og overfladeforhold. Kortlægning af disse lokaleflekter
var hovedformålet med sommerens feltsæson
i DYE-3 området, hvor laboratoriet ved en overfladeoperation
(snescootere, slæder og telte) indsamlede
1 stk. 100 m iskerne 35 km fra DYE-3 og 5 stk. 25
m kerner alle på flydelinien til DYE-3. Senere på
Det naturvidenskabelige fakultet 613
feltsæsonen foretoges i samarbejde med amerikanere
og svejtsere en tilsvarende operation i Centralgrønland
i nærheden af isdeleren. Her indsamledes 2 stk.
100 m iskerner og 1 stk. 25 m kerne. Dette projekt var
et forstudie til fastlæggelse af stedet for en eventuel ny
dybdeboring til bunden af isen i Centralgrønland. Et
område nær isdeleren med flad bundtopografi medfører
et mindre kompliceret flydemønster end f.eks. ved
DYE-3. Da overfladetemperaturen sjældent når
smeltepunktet, og isen sandsynligvis er frosset til
bunden, ligger nedbøren uforstyrret i en kontinuert
følge af årlag nedefter fra overfladen. Med en årlig
nedbør på ca. 300 mm vandækvivalent rækker en
iskerne fra Centralgrønland hundrede tusinde af år
tilbage i tiden gennem sidste istid og mellemistid.
Gaster:
Afd. f. fysisk oceanografi: Professor R. R. Long, the
Johns Hopkins University, USA, januar, juni og december.
Afd. f. gladiologi: Dr. W. S. B. Paterson fra Canada,
gæsteprofessor januar-juni.
Rejser og gæsteforelæsninger m. v.:
Afd. f. meteorologi: Erik Eliasen har holdt 3 gæsteforelæsninger
ved Universitetet i Oslo.
Erik Rasmussen har holdt gæsteforelæsninger ved
University of Washington, Seattle/USA; Bureau of
Meteorology, Melbourne/Australien; Int. Conf. on
Mesoscale Met., Melbourne/Australien; Universitåt
Bonn, Køln; Rijksuniversitect Utrecht og Universitåt
Hannover samt deltaget som foredragsholder ved 14.
Nordiske Meteorologmøde i Tromsø.
Afd. f. fysisk oceanografi: Gunnar Kullenberg har
holdt gæsteforelæsninger ved Woods Hole Oceanographic
og Bigelow Laboratories, USA, maj-juni;
Johns Hopkins, Woods Hole Oceanographic og Bigelow
Laboratories, USA, september; Island, universitetet,
september og Nantes, Frankrig, ISTPM, symposiet
Contaminant Fluxes through the Coastal Zone
(convener).
Niels Højerslev har holdt gæsteforelæsninger ved
Island, universitetet, september og Joint Research
Center, ISBRA, Italien, oktober.
følgende togter er foretaget: Gunnar Kullenberg,
Arktis 20. juni-20. juli;
Peter Sloth og Henning Hundahl, Arktis 20. juli-
20. august.
Afd. f. den faste jords fysik: K. L. Rasmussen har
opholdt sig ved University of California, Los Angeles
i 3 måneder i 1983.
Redaktionsvirksomhed:
Afd. f. fysisk oceanografi: Professor G. Kullenberg er
medlem af redaktionskomiteen for henholdsvis Tellus
og Marine Pollution Bulletin.
Kollegiale organer:
Afd. f. meteorologi: Erik Eliasen har i det forløbne år
været medlem af evalueringsgruppen for meteorologisk
forskning i Sverige under Naturvetenskapliga
Forskningsområdet. Desuden har han virket som formand
for Den danske Nationalkomité for klimaforskning
og for gruppe 1 under Akademiet for de Tekniske
Videnskaber, samt som medlem af den Danske
Nationalkomité for IUGG.
Bennert Machenhauer er tiltrådt som sekretær i
Den danske Nationalkomité for IUGG, og har virket
som næstformand i Dansk Meteorologisk Selskab og
som medlem af Scientific Advisory Committee ved
ECMWF, England.
Aksel Walløe Hansen har virket som formand for
Dansk Geofysisk Forening.
Erik Rasmussen har udført konsulentarbejde for
Den Danske Barsebåkkommité og det Norske Meteorologiske
Institut. Han har desuden virket som sekretær
for Working Group C, Mesoscale Dynamics,
ICDM været medlem af ICDM' under IAMAP, tilrettelægger
af lAMAP-symposie og arrangør af Mini-
symposium on Polar Lows, København 30.-31.
august 1984.
Afd. f. fysisk oceanografi: Professor G. Kullenberg er
blevet valgt til formand i den danske nationalkomité
for den Internationale Union for Geodæsi og Geofysik.
For andre lignende aktiviteter henvises til årbogen
1983.
Publikationer:
Andrews, J.N., Balderer, W., Bath, A.H., Clausen,
H.B., Evans, G.V, Florkowski, T, Goldbrunner,
J.E., Ivanovich, M., Loosli, H., Zojer, H.: Environmental
isotope studies in two aquifer systems.
A comparison of groundwater dating methods.
Isotope Hydrology 1983, IAEA-SM-270/93, International
Atomic Energy Agency a 1984, s.
535-76, Vienna 1984.
Dansgaard, W.: Gronlandsisen minns klimat och
vulkanutbrott. Forskning och Framsteg 4, s. 4—12,
Stockholm 1984.
Dansgaard, W.: The future degree of glaciation. The
Climate of Europe: Past, Present and future, H.
Flohn, R. Fantechi (ed.). Commission of the European
Communities, s. 225—48, Dordrecht, Boston,
Lancaster 1984.
- , Johnsen, S.F, Clausen, H.B., Dahl-Jensen, D.,
Gundestrup, N.S., Hammer, C.U., Oeschger, H.:
North Atlantic climatic oscillations revealed by
deep Greenland ice cores. Climate Processes and
614 Universitetets årbog 1984
Climate Sensitivity.Geophysical monograph 29,
Maurice Ewing. Vol. 5, J. E. Hansen, T. Takahashi
(eds.), s. 288-98, USA 1984.
Dansgaard, W., Duplessy, J.: The Eemian interglacial
and its termination. The Climate of Europe:
Past, Present and Future, H. Flohn, R. Fantechi
(eds.). Commissionof the European Communities,
s. 208—25, Dordrecht, Boston, Lancaster 1984.
Oeschger, H., Be er, J., Siegenthaler, V., StaufTer ,
Dansgaard, W., Langway, C.C.: Late glacial climate
history from Ice Cores. Climate Processes
and Climate Sensitivity. Geophysical monograph
29, Maurice Ewing. Vol. 5, J. E. Hansen, T Takahashi
(eds.), s. 299-306, USA 1984.
Rasmussen, K.L., Clausen, H.B., Risbo, T; Nitrate
in the Greenland ice sheet in the years following
the 1908 Tunguska event. Icarus 58, s. 101-08,
New York 1984.
Whillans, I.M., Jezek, K.C., Drew, A.R., Gundestrup,
N.S.: Ice flow leading to the deep core hole
at Dye 3, Greenland. Annals of Glaciology 5, s.
190-95, Cambridge 1984.
Kullenberg, G.: Observations of light scattering
functions in two oceanicareas. Deep—Sea Research
31 (3), s. 21, London 1984.
— ; Rapports et proces verbaux des reunionsconseille
international explorations dela mer. Vol 185: Hydrobiological
variability in the north atlantic and
adjacent areas. Observations of light scattering distribuitions
in the transit ion zone of the artic ocean,
J. Meincke, L. Otto, A. J. Lee, R. R. Dickson,
s. 296, København 1984.
— : Havforskning of fiskeri Nordatlanten. Københavns
Universitet 1984, s. 72 s.
— ; Angående marina forureningsproblem — en kort
problemformulering. Nordurlanda husid i Føroyum
upplatid 1983., Steen A. Cold (red.). Nordens
Hus, s. 72, Thorshavn 1984.
— : Overall Report on the Baltic Open Sea Experiment
1977 (BOSEX). København 1984, 62 s.
— : The Vital Seas: Questions and Answers about the
Health of the Oceans. Geneve 1984, 32 s.
Birdi, K.S., Gevod, V.S., Ksenzhek, O.S., Stenby,
E.H., Rasmussen, K.L.: Equation of state for monomolecular
filmsof melittin at air/water interface.
Colloid and polymer science, vol. 261, s. 767-75,
Holland 1983.
Gundestrup, N.S., Hansen, B.L.: Bore-hole Survey
at Dye 3, South Greenland. Journal of Glaciology
Vol. 30, No. 106, s. 282-88, Cambridge, England
1984.
Gundestrup, N.S., Johnsen, S.J., Reeh, N.: ISTUK.
A deep i ce core drill system. US Army Corps of
Engineers, Cold Regions Research and Engineering
Lab Spec. Rep. 84—34 Ice drilling technology,
s. 7-19, Hanover, NH, USA 1984.
Hammer, C.U.: Traces of Icelandic Eruptions in the
Greenland Ice Sheet. jokull AR'34, s. 51-65, Island
1984.
Højerslev, N.K.: The solar hear input into the upper
marine environment. Large—Scale oceanographic
experiments and satellites, C. Gautier, M. Fieux,
s. 247-56, Dordrecht/Boston/Lancaster 1984.
— : Julebølgen ved vestkysten 1983. Vejret 4,2, s.
35—36, Glumsø ny bogtrykkeri aps 1984.
Højerslev, N.K.; Fundamentals of the solar radiation
field in air and underwater. Københavns Universitet
1984, 32 s.
Rasmussen, E.A.: Atomvinteren. Naturkampen Nr.
34, s. 2, København 1984.
— : A Review of Meso-Scale Disturbances in Cold Air
Masses. Mesoscale Meteorology - Theories, Observations
and Models, D. K. Lilly, T. Gal-Chen,
s. 37, Dordrecht 1983.
— : Examples of Sea Breeze Systems over Southern
Scandinavia as seen from Satellites. Contributions
to Atmospheric Physics Vol. 56, No. 2, s. 3,
Wiesbaden 1983.
Rasmussen, K.L., Malvin, D.J., Buchwald, VE,
Wasson, J.T: Compositional trends and cooling
rates of group IVB iron meteorites. Geochimcia et
cosmochimica Acta Vol. 48, s. 805—13, New York
1984.
Rasmussen, K.L., Clausen, H.B., Risbo, T: Nitrate
in the Greenland ice sheet in the years following
the 1908 Tunguska event. Icarus 58, s. 101-08,
New York 1984.
Reeh, N.: Reconstructon of the glacial ice covers of
Greenland and the Canadian Arctic Islands by
three-dimensional, perfectly plastic ice—sheet modelling.
Annals of Glaciology 5, s. 115-21, Cambridge
1984.
— : Antitorque leaf springs; A design guide for icedrill
antitorque leaf springs. US Army Corps of
Engineers, Cold Regions Research and Engineering
Lab Spec. Rep. 84—34 Ice drilling technology,
s. 69-71, Hannover, NH, USA 1984.
Sharma, P.V: The Fennoscandian Uplift and Glacial
Isostasy. Tectonophysics 105, s. 249—62, Amsterdam
1984.
Gunnar Kullenberg
5: Niels Bohr Instituttet
Historie:
Baggrunden for Instituttets oprettelse var følgende: I
1913 udkom Niels Bohrs første banebrydende arbejder
om atomernes opbygning og stabilitet. De følgenDet
naturvidenskabelige fakultet 615
de par år tilbragte Bohr i England efter indbydelse af
Rutherford. I 1916 vendte han hjem for at overtage
det nyoprettede professorat i teoretisk fysik ved Københavns
Universitet.
I begyndelsen havde Bohr blot et lille arbejdsværelse
i Sølvgade, men han tog hurtigt initiativ til oprettelsen
af et institut, hvor arbejdet skulle koncentrere
sig om udforskningen af de helt nye og overraskende
lovmæssigheder, som atomernes verden havde
åbenbaret.
Gennem en storsindet indsamlingsindsats fra privat
side blev en grund ved Fælleden erhvervet og
Staten bekostede opførelsen af den bygning, som stadig
rummer auditoriet i sin oprindelige skikkelse. Instituttet
for Teoretisk Fysik stod færdig i 1921.
Instituttet blev hurtigt et internationalt samlingssted,
og kredsen omkring Bohr med Heisenberg i
spidsen lagde grundstenen til den helt nye begrebsbygning,
som vi kalder kvantemekanikken. I trediverne,
efter opdagelsen af neutronen, blev studiet af
atomkernernes struktur et centralt element i instituttets
virke, som det er den dag i dag, hvor dog selvfølgelig
mange andre nye problemkredse er kommet til,
f.eks. forbundet med udforskningen af kernepartiklernes
indre struktur og Universets udvikling på stor
skala.
Siden 1921 har instituttet gentagne gange gennemgået
udvidelser, både ved egentlig tilbygning og ved
overtagelse af de oprindelige til lærerboliger indrettede
»villaer«. Udvidelsen 1924-26 blev bekostet af
International Education Board (den senere Rockefeller
Foundation) og grunden blev stillet til rådighed af
Københavns Kommune. En ny betydelig udvidelse
af instituttet fandt sted i 1946-48 og var bekostet af
statsmidler med store tilskud, især til den eksperimentelle
udrustning, fra Carlsbergfondet og Thrigefondet.
I 1959 kom så Tandem Accelerator Laboratoriet
til, der af pladsmæssige hensyn placeredes som
nabo til forsøgsstationen Risø.
Niels Bohr virkede til sin død i 1962 som instituttets
bestyrer. I den siden da forløbne tid har instituttets
stab set det som en hovedopgave at bevare og
videreudvikle instituttets særlige karakter af et internationalt,
videnskabeligt samarbejdssted, som har
præget det lige siden dets grundlæggelse, ligesåvel
som den særlige vægt på et nært samarbejde mellem
teoretisk og eksperimentel forskning.
Ved Niels Bohrs 80-års dag i oktober 1965 fik Instituttet
for Teoretisk Fysik officielt det navn, som det
i årevis havde haft i folkemunde: Niels Bohr Instituttet.
Læsere, der måtte være interesserede i en fyldigere
fortælling om Niels Bohr Instituttets historie, kan
henvises til en bog af den unge australske fysiker Peter
Robertson: The Early Years, The Niels Bohr Institute
1921-30. (Akademisk Forlag 1979). Bogen kan
købes ved henvendelse til sekretær Vibeke Lasheras
på Niels Bohr Instituttet, hvor også en pjece udgivet
på dansk og engelsk i anledning af Niels Bohrs 80-års
dag kan fas.
Jørgen Kalckar
Stab:
VIP: Antal årsværk: 47.
Professorer: Aa. Bohr, T. Huus, N. O. Lassen, O.
Nathan (orlov) og Aa. Winther.
Lektorer: M. L. Andersen, J. M. Bang, S. Bjørnholm,
J. Bondorf, N. Brene, R. A. Broglia, H. Bøggild, E.
Dahl-Jensen, G. Damgaard, J. Dines-Hansen, K. H.
Hansen (bestyrer) S. Holm, J. E. Hooper, J. Kalckar,
B. Lautrup, E. R. Lohse, B. S. Madsen, R. Møllerud,
H. B. Nielsen, O. B. Nielsen, B. S. Nilsson, P. Olesen,
J. L. Petersen, N. O. Roy-Poulsen, O. Ulfbeck
og L. Vistisen.
Seniorstipendiat: B. Durhuus.
Kandidatstipendiater: J. S. Larsen, M. L. Larsen, H.
Roy-Poulsen.
Forskningsrådsstipendiater: O. Botner, B. Lauritzen,
R. Møller, L. H. Olsen, G. Petersen.
Andre stipendiater: C. Dasso, M. Jensen, E. Riidinger.
A-TAP: P. H. Bertelsen, Ph. Dam, O. Holck, A. Lindahl,
J. Madsen, G. Sidenius.
TAP: Antal årsværk: 45.
R. Almegaard, C. D. Andersen, M. Andersen, L.
Antvorskov, K. Baagdan, F. Benajem, B. S. Bohr
(orlov), H. Bonaparte, H. Bork, B. Brøndum, E.
Christensen, M. Christensen, E. Damborg, M. Ditzel,
S. Aa. Djernæs, A. Elsving, K. Gudbjerg-Hansen,
L. Gottlieb, D. Graulund, H. Gustafsoon, E. H.
Hansen, E. V. Hansen, F. Hansen, Fl. Hansen, J.
Hansen, U. H. Hansen, U. M. Hansen, B. Heitmann,
1. Holm, E. Jacobsen, H. Jensen, K. T. Jensen,
R. M.Jensen, W.Johnsen, 1.Juelner, L. Karrer,
I. Kjems, F. Larsen, V. Lasheras, B. Lenschau, B.
Madsen, L. Madsen, B. Maimin, F. Michaelsen (orlov),
E. Moesgaard, L. J. Mortensen, K. Møller, A.
Nielsen, B. Nielsen, J. B. Nielsen, R. Nielsen, S. Aa.
Nielsen, E. Perl, E. Petersen, B. Poulsen, L.
Raundorf, E. Rostrup, V. Rothenberg, K. Simonsen,
O. Slott, H. Tordrup, T. Trinnerup, V. Voetmann,
K. Wallind, M. Willumsen, E. Yasin, L. Ørum.
Tandem Accelerator Laboratoriet:
VIP: Antal årsværk: 21.
Professor: B. Elbek.
Lektorer: J. H. Bjerregaard, J. Borggreen, P. R. Christensen,
C. Ellegaard, C. C. Gaarde, J. Garrett, G. B.
Hagemann, B. Herskind, A. Holm, P. Høy-Christensen,
J. S. Larsen, M. Olesen, J. Pedersen, G. Sletten,
F. Videbæk.
Stipendiat: J. J. Gaardhøje.
616 Universitetets årbog 1984
A.-TAP: K. Hagemann, N. J. S. Hansen, K. E.
Hviid, P. Knudsen.
TAP: Antal årsværk: 27.
I. Aarosin, K. Bjørnholt, L. W. Boesen, I. Bærentsen,
E. S. Christensen, P. S. Christensen, J. Engelhardt,
J. Fenger, A. Grothe, E. I. Hansen, H. E.
Hansen, R. Hansen, B. Hørmann, I. Jørgensen, J.
Jørgensen, J. E. Knudsen, P. O. Koefoed, H. Kyndbo,
K. W. Lauritsen, N. K. Lindegaard, C. Mortensen,
G. W. Olsen, 1. Olsen, O. B. Rasmussen, J. E.
Sørensen, J. A. Sørensen, G. Thomsen, B. Thorvaldsen,
M. Torgesen, J. Westergaard.
Forskningsvirksomhed:
Fysikkens udvikling i vort århundrede er ikke mindst
kendetegnet ved dens stadigt videre rækkende sammenhæng
og fastere vævede enhed, der så at sige
spænder over hele naturens register fra atomkernepartiklernes
(nukleonernes) indre struktur over makroskopiske
stofformer til selve opbygningen og udviklingen
af universet som helhed. Niels Bohr Instituttet
må i overensstemmelse med sin særlige position
og sine traditioner føle det på én gang som en
naturlig forpligtelse og som en inspirerende udfordring
at søge at bidrage til den videnskabelige udvikling
over den størst mulige del af hele dette spektrum.
Det siger sig selv, at de følgende linier, hvori situationen
søges malet med bred pensel, ikke kan yde
retfærdighed mod de mange separate fremskridt og
detaljer, hvoraf helheden til syvende og sidst bygges
op. I så henseende henvises den interesserede læser
til Instituttets årlige forskningsrapport: Research Activity
at the Niels Bohr Institute and Nordita, seneste
udg.: Februar 1985. Fås ved henvendelse til instituttet.
Et grundlæggende træk i kvantefysikken er dette,
at den rum-tidslige udstrækning af de strukturer, som
man kan undersøge med en given stråle af atomare
partikler, varierer i omvendt forhold til energien af de
anvendte partikler. Dette træk — som direkte afspejler
bølgeaspektet af de atomare objekter - er ansvarligt
for, at udforskningen af nukleonernes (protonens og
neutronens) indre struktur kræver anvendelsen af
uhyre store acceleratorer til frembringelse af høj-energetiske
partikel stråler. Sådanne anlæg overstiger
et enkelt lands ressourcer (undtagen for de allerstørstes
vedkommende), men takket være Danmarks
medlemskab af den inter-europæiske organisation
CERN, er instituttet i stand til at bidrage til den
eksperimentelle højenergifysik ved hjælp af acceleratorerne
i Geneve. Her studeres processer, hvor højenergetiske
protoner skydes ind mod andre protoner
eller antiprotoner og dels spredes, dels omdannes til
andre kernepartikler samt mesoner (der kan anskues
som »kvanter« i de kraftfelter, der formidler de stærke
kernekræfter). De eksperimenter ved CERN, som
Niels Bohr Instituttets højenergiafdeling har deltaget
i, har særlig drejet sig om undersøgelser af strukturen
af den partikelstråling, der er resultatet af et sammenstød
mellem to protoner eller antiprotoner, hvorfra
der udsendes en partikel med stor hastighed vinkelret
på den indfaldende stråles retning (stor transversal-
impuls). Idéen, som her forfølges, er den, at
sådanne stød repræsenterer hårde kollisioner mellem
enkelte bestanddele af protonerne (quarks? Se nedenfor).
Et markant træk ved disse strukturer verificerer
den forudsagte eksistens af de såkaldte W- og Z-partikler,
der spiller en rolle for formidlingen af de svage
vekselvirkninger. De pågældende eksperimenter udføres
ved CERN's lagerringe og ved den såkaldte super-
proton-synchrotron i internationale samarbejder.
En hovedaktivitet i det arbejde, der foregår lokalt på
instituttet i København, ligger i analysen af de eksperimentelle
data ved udstrakt brug af elektroniske regnemaskiner.
De teoretiske problemstillinger inden for højenergifysikkens
område karakteriseres ved den kompleksitet,
der er et resultat af forsøgende på at indbygge
relativitetsteoriens krav i en konsekvent kvanteteoretisk
beskrivelse. Lovende fremskridt er opnået
ved studiet af én-dimensionale modeller (»tråde«)
for elementarpartiklerne« i forbindelse med forestillinger
om nukleonerne som værende selv opbygget
af en triade af elementarstrukturer, såkaldte
»quarks«. Særlig må nævnes de interessante udviklinger,
der er forbundet med en feltbeskrivelse af elementår-
vekselvirkningerne (gauge-fields) og med udforskningen
af mulige mekanismer, der kan holde
quark-objekterne sammen (quark-confinement).
En hovedaktivitet på Niels Bohr Instituttet er den
teoretiske og eksperimentelle udforskning af atomkernernes
struktur og egenskaber. Med undtagelse af
kernerne af de letteste grundstoffer er atomkernerne
jo sammensat af et stort antal nukleoner. Sådanne
mange-partikel kvantesystemer opviser træk, der er
helt forskellige fra de enkelte bestanddeles egenskaber,
såkaldte »kollektive effekter«. Et ledemotiv i
kernefysikkens udvikling gennem de sidste tyve år
har været samspillet mellem enkeltpartikel-egenskaber
og kollektive egenskaber. I den forløbne periode
er et rigt nuanceret billede af kernestoffets egenskaber
under normale forhold tonet frem. Uanset detaljer,
der endnu måtte mangle, turde en vis foreløbig
afslutning være nået i denne henseende. For en nøjere
efterprøvelse af de stadig mere forfinede teoretiske
forestillinger er det nu af største interesse at studere
kernerne under forhold, der afviger stærkt fra de normale.
Af særlig betydning i denne henseende er situationer,
hvor kernerne er i hastig rotation, hvorved
indflydelsen af den sædvanligvis ganske svage centrifugalkraft
nu bliver særdeles følelig.
Studiet af kernestoffet under disse nye forhold involverer
sammenstød mellem ioner af tunge kerner.
Det naturvidenskabelige fakultet 617
Alt efter hvor tæt kernerne passerer forbi hinanden,
kan der i sådanne processer ske en hel række reaktioner,
lige fra rent elektronmagnetisk anslag (når kernerne
passerer langt fra hinanden), overførsel af nogle
fa nukleoner (når kernerne akkurat kommer indenfor
kernekræfternes rækkevidde) til såkaldte dybt inelastiske
kollisioner og fusions-reaktioner, i hvilke de
to kerner smelter sammen til én kerne. I det sidste
tilfælde er det netop, at denne ved fusionen frembragte
»compound«-kerne udmærker sig ved meget høje
rotationshastigheder (store impulsmomenter), der
rækker helt op til den grænse, hinsides hvilken kernen
ikke længere er stabil.
Forskningen indenfor høj-spin området foregår i
samarbejde med forskere fra andre lande, og forsøgene
finder sted dels ved NBI's tandemaccelerator dels
ved de udenlandske tungionlaboratorier i Berkeley,
Oak Ridge, Argonna (USA) og Daresbury (UK).
Indenfor studiet af reaktionsmekanismer har en
række forskere ved NBI foretaget målinger ved
Brookhaven (USA) af elastisk og uelastisk spredning
samt fa-nukleon-overførsler ved sammenstød mellem
tunge ioner. Gennem disse målinger opnår man en
bedre forståelse af overgangen mellem nærelastiske
reaktioner og dybt uelastiske reaktioner. Et andet
område af kernefysikken, hvor samspillet mellem enkeltpartikel-
bevægelse og kollektiv er særlig karakteristisk,
er kæmperesonanserne.
En gruppe fysikere fra instituttet deltager i studier
af disse reaktioner dels ved University of Indiana og
dels ved Laboratoire National Saturne i Paris. Databehandlingen
foregår på Tamdem-laboratoriets regneanlæg.
Ligesom det, som nævnt, er tilfældet for atomkernerne,
der udviser karakteristiske egenskaber resulterende
ved et samvirke af et stort antal kernepartikler,
frembyder materien i den faste og flydende tilstandsform
egenskaber, som må fortolkes som typiske, kollektive
effekter (et eksempel herpå er den såkaldte
supraledning). Faststof-fysikken, der især dyrkes i
gruppen ved Nordita, har berøringsflader både til
astrofysikken (stoffets tilstandsformer under ekstremt
høje tryk, som inde i stjernerne) og til kernefysikken
og endda højenergifysikken, hvor man i de formelle
beskrivelser støder på problemstillinger, der er analoge
med dem, man møder ved karakteriseringen af
faseovergange (f.eks. overgang fra fast til flydende
eller fra supraledende til normal fase).
Astrofysikken, der udgør den yderste ende af fysikkens
register, fra det uendelig små til det uendelig
store, tilstræber tillige i mange henseender en syntese
af samtlige fysikkens discipliner. Det eksperimentelle
grundlag er naturligvis astronomiske observationer
af optiske (synligt lys) - eller radiokilder. Instituttet
kan i disse år glæde sig ved en løfterig udvikling såvel
af kontakten til den observerende astronomi, som opbygningen
af en teoretisk astrofysikgruppe i samarbejde
med Nordita. - Overmåde indtryksfuld er den
indsigt, at universet ikke er et statisk system — en
teaterscene - men et system i en dynamisk udvikling,
om hvis faser vi gennem astrofysikken far stadigt
mere pålidelige vidnesbyrd. Den foreløbige eksperimentelle
indsigt er i overensstemmelse med den antagelse,
at universet — i en tilstand med overmåde høj
tæthed og temperatur — er opstået i et »big bang« for
10-20 milliarder år siden. Siden da er temperaturen
og tætheden aftaget som følge af en stadig kosmisk
udvidelse, om hvilken rød-forskydningen af spektrallinierne
fra fjerne galakser (mælkevejs-systemer)
bringer os bud. Blandt de emner, som hidtil har været
studeret, kan især nævnes supernovaeksplosioner,
der antages at spille en vigtig rolle for forekomsten af
tunge grundstoffer i rummet. Netop nu er en perspektivrig
udvidelse af studiefeltet imidlertid i sigte, som
vil komme til at omfatte de tidlige stadier af den
kosmologiske udvikling, der rummer helt uafklarede
problemer vedrørende forholdet mellem gravitationen
(der ifølge den generelle relativitetsteori bestemmer
rum-tids-strukturen på kosmisk skala) og de øvrige
vekselvirkninger (kvanteteorien).
Der er al mulig grund til at tro, at fysikken også i
fremtiden indenfor forskellige områder af det samlede
register vil give anledning til ny, dybtgående belæring
med hensyn til rækkevidden og foreneligheden af
fundamentale, dagligdags begreber indenfor et stadigt
udvidet erfaringsområde. Som det allerede blev
erkendt efter udviklingen af relativitetsteorien og
kvanteteorien har denne belæring en meget generel
karakter, idet den øger vor indsigt i vilkårene for gensidig
menneskelig meddelelse og beskrivelse af erfaringer
overhovedet.
Gæster:
I løbet af det akademiske år 1983/84, har 64 udenlandske
forskere gæstet Niels Bohr Instituttet og Nordita,
for en periode af mere end tre måneder. De
fordelte sig på følgende lande;
Algeriet 1 Norge 3
Argentina 1 Polen 2
Brasilien 5 Portugal 4
Kina 3 Spanien 3
Danmark 8 Sverige 8
Finland 2 U.K. 2
Frankrig 1 USA 5
Ungarn 2 USSR 4
Indien 1 Vesttyskland 4
Japan 1 Jugoslavien 4
Herudover har Institutterne haft omkring 350 gæster
på kortere besøg. Dertil kommer et stort antal gæster,
som har deltaget i symposier, arrangeret af Niels
Bohr Instituttet og Nordita.
618 Universitetets årbog 1984
Rejser:
R. A. Broglia til Argentina og Portugal i tiden 10.1 1.-
31.12. 1984.
A. Holm til Lawrence Berkely Lab. Californien,
USA i tiden 1.9.-31.12. 1984.
B. Lautrup til Aix — Marseille, Frankrig i tiden
1.2.-31.5. 1984.
G. Sletten til Oliver Lodge Lab., Liverpool, England
i tiden 1.8.-31.10. 1984.
Publikationer:
Abdalla, E., Abdalla, M.C.B., Lima-Santos, A.: On
the exact S—matrix of the principal chiral model.
Phys. Lett 140B, s. 71-75, Amsterdam 1984.
Abdalla, E.: On the quantization procedure for indefinite
metric fieids, and non—compact sigma models.
Physics Letters 147B, s. 441-44, Amsterdam
1984.
— , Lima-Santos, A.: Some Features of CP" 'Models
with Fermions. Phys. Rev. D 29, s. 1851-53, New
York 1984.
Abdalla, M.C.B., Lima S.A.: The Anomaly Free CP1
Model and its S—Matrix. Acta Physica Polonica
B15, s. 813-19, Polen 1984.
Alberty, J., Greensite, J., Patkos, A.: Extending the
reach ofstrong coupling: An iterative technique for
Hamiltonian lattice models. Phys. Lett 138B, s.
405-09, Amsterdam 1984.
Alberty, J.M., Greensite, J.: Approximation Techniques
for the Quenched Master Field Equations.
Nucl. Phys B238, s. 39—60, Amsterdam 1984.
Albrow, M.G., Bøggild, FL, Fields, T.FI Some experimental
considerations of the QCD group. pp options
for the supercollider, J. E. Pilcher og A. R.
White(red.), s. 110-16, USA 1984.
Ambjørn, J., Olesen, P, Peterson, C.; Strings and
dimensional reduction in SU(2) Lattice Gauge
Theory. Proc. Argonne National Laboratory
Workshop. Gauge theory on a lattice: 1984, Zachos,
C. et al(red.), s. 258-69, Springfield, VA
1984.
— , Olesen, P, Peterson, C.: Observation of a string in
three-dimensional SU(2) lattice gauge theory.
Phys. Lett I42B, s. 410—14, Amsterdam 1984.
Ambjørn, ]., Olesen, P, Peterson, C.: Stochastic
Confinement and Dimensional Reduction (II).
Three-dimensional SU(2) lattice gauge theory.
Nuclear Physics B240 (FSI2), s. 533-42, Amsterdam
1984.
— , Olesen, P, Peterson, C.: Stochastic Confinement
and Dimensional Reduction (1). Four—dimensional
SU (2) lattice gauge theory. Nuclear Physics
B240 (FS12), s. 189-212, Amsterdam 1984.
— , Olesen, P, Peterson, C.: Three-dimensional lattice
Gauge Theory and Strings. Nuclear Physics
B244, s. 262—76, Amsterdam 1984.
Amundsen, P.A., Gr eensite, J., Sterling, T: Momentum-
Space Monte Carlo. Phys. Lett. Bl49, s.
482-86, Amsterdam 1984.
Andersen, M., Jensen, M.: Bestemmelse af knoglers
kalkindhold med 153—gadolinium. Fysisk Tidsskrift
82, s. 6—11, København 1984.
Aratyn, FL, Damgaard, PH.: Can supersymmetric
theories be bosonised. Nucl. Phys B241, s. 253—73,
Amsterdam 1984.
Arytan, H., Nielsen, H.: Constraints on bosonization
in higher dimensions. Proc. XVII Int. Symp. Ahrenshoop:
Special topics in gauge field theories,
???, s. 260-79, Berlin, DDR 1984.
Awes, T.C., Pontoppidan, S., Samt 6.a.: Energy division
in damped reactions. Phys. Rev. Lett. 52, s.
251—54, New York 1984.
Bagnaia, R, Hansen, J.D., Hansen, P., Kofoed-Hansen,
O., Madsen, B., Møllerud, R., Nilsson, B.,
samt 60 andre: A study of high transverse momentum
electrons produced in pp collisions at 540
GeV. Z. Physik 24C, s. 1-17, Berlin 1984.
— , Hansen, J.D., Hansen, R, Kofoed-Hansen, O.,
Madsen, B., Møllerud, R., samt 53 andre: Observation
of elect rons produced in association with
hard jets and large missing transverse momentum
in pp collisions at Vs = 540 GeV. Phys. Lett 139B,
s. 105—14, Amsterdam 1984.
— , Hansen, J.D., Hansen, P, Kofoed-Hansen, O.,
Madsen, B., Møllerud, R., samt 54 andre: Measurement
ofvery large transverse momentum jet production
at the CERN pp collider. Phys. Lett 138B,
s. 430-40, Amsterdam 1984.
Bagnaia, P, Hansen, Hansen, P, Kofoed-Hansen,
O., Møllerud, R., Madsen, B.: Measurement
of Jet Production Properties at the CERN ppbar
Collider. Physics Letters 144B, s. 283-290, Amsterdam
1984.
— , Hansen, J., Hansen, R, Koefoed-Hansen, O.,
Madsen, B., Møllerud, R.: Measurement of Jet
Fragmentation Properties at the CERN ppbar
Collider. Physics Letters 144B, s. 291—96, Amsterdam
1984.
Balazs, N.L., Bondorf, J.P., samt 2.a.: Three-step
analytic model for high-energy heavy-ion collisions.
Nuclear Physics A415, s. 530-41, Amsterdam
1984.
Baltz, A.J., Cheng-Lie, J., Christensen, P.R., Pontoppidan,
S., V idebæk, E, samt 5 andre: Single
neutron transfer induced by massive heavy ions.
Phys. Rev C29, s. 2392-94, New York 1984.
Bang, J., Gapanov, YV: An SU(4)-invariant model
for quasi-elastic heavy ion reactions. Physica
Scripta 30, s. 104—11, Stockholm 1984.
Bang, J., Gareev, F.A., Goncharov, S.A., Kasacha,
G.S.: A microscopical DWBA description of the
Det naturvidenskabelige fakultet 619
charge—exchange reactions in (7Li,'Be). Nucl.
Phys A429, s. 330-50, Amsterdam 1984.
Bengtsson, R., May, F.R., samt 2.a.: Signature Inversion
- A Fingerprint of Triaxiality. Nuclear
Physics A415, s. 189-214, Amsterdam 1984.
— , Zhang, J.: Reduction of the Pairing Gap in Excited
Quasiparticle Configurations. Physics Letters
135B, s. 358—62, Amsterdam 1984.
Bernard, C., de—Rujula, A., Lautrup, B.: Sonic search
for monopoles, gravitational waves and newtorites.
Nucl. Phys B242, s. 93-144, Amsterdam
1984.
Bernard, V., Bondorf, J.P, Nielsen, O.B., samt 25
andre: Production of charged pions in intermediate—
energy heavy—ion collision s. Nucl. Phys A423,
s. 511—24, Amsterdam 1984.
Bes, D.R., Broglia, R.A.: Rotational Isovector K pi
= 1+ Mode in Deformed Nuclei. Physics Letters
137B, s. 141-44, Amsterdam 1984.
Biro, T.S., Bondorf, J.P., samt 2.a.: Spatial Instabilities
in Nuclear Matter— A renormalization fragmentation
scenario. Proc. of Int. Workshop on
Gross Properties of Nuclei and Nuclear Excitations
XII Hirschegg, Austria 1984, H. Feldmeier,
s. 137—40, Darmstadt 1984.
— , Bondorf, J.P.: Unified Model of Dilute and Superdense
Finite Nuclear Systems. Physics Letters
147B, s. 10-16, Amsterdam 1984.
— , Nielsen, H.B., Knoll, J.: Colour rope model for
extreme relativistic heavy ion collisions. Nuclear
Physics B245, s. 449—68, Amsterdam 1984.
Bondorf, J.P, De, J.N., Fai, G., Karvinen, A.O.T.;
Spectator recoil in intermediate—energy heavy—ion
collisions. Nucl. Phys A430, s. 445—53, Amsterdam
1984.
Bortignon, P.F., Broglia, R.A., Xia—Ke-ding
Strength Function of Giant Vibrations. Journal de
Physique 45, s. C 4-1-209-20, Paris 1984.
— , Broglia, R.A., Dasso, C., Mahaux, C.: Level dependence
of the self-energy correction to the Hartree-
Fock single—particle energies in 208Pb. Phys.
Lett 140B, s. 163—66, Amsterdam 1984.
Bortignon, P.F., Broglia, R.A., Bertsch, G.F: Gamma
Decay of the Giant Quadrupole Resonance in
208Pb. Physics Letters 148B, s. 20-24, Amsterdam
1984.
— , Broglia, R.A., Zardi, F; Damping of spin Resonances.
????? s. 415-25, New York 1984.
Broglia, R.A.: Collective pheomena in heavy ion reactions.
Proc. Int. Gonf. Nucl. Phys., Florence
1983, P Blasi, R. A. Ricci (eds.), s. 413-15, Italien
1984.
Catara, F, Insolia, A., Maglione, E., Vitturi, A.,
Broglia, R.A.: Gomparative study of the selectivity
displayed by (6Li,d) and (l60,l2G) reactions. Nucl.
Phys A424, s. 184—90, Amsterdam 1984.
Cejpek, J., Dobes, J., Bang, J.M., Nilsson, B.: On the
absolute values of simultaneous two—nucleon
transfer cross sections in heavy ion reactions. Physica
Scripta 29, s. 526-28, Stockholm 1984.
Ghristiansen, A., Larsen, L., Roy-Poulsen : Undersøgelse
af meteoritter. Fysisk Tidsskrift 82, s.
12-43, København 1984.
— , Larsen, L., Roy—Poulsen, H., Roy-Poulsen, N.O.,
Vistisen, L., Knudsen, J.M.: Iron-Nickel Alloys in
a Taenite Lamella from the Iron Meteorite Gape
York as Meaured by Gonversion Elektron Mossbauer
Spectroscopy. Physica Scripta 29, s. 94-96,
Stockholm 1984.
Givitarese, O., Broglia, R.A., Dasso, G.H.: On the
temperature dependence of the nuclear response.
Ann. Phys 156, s. 142-54, New York 1984.
Gonta, G., Hansen, J.D., Hansen, R, Kofoed—Hansen,
O., Madsen, B., Møllerud, R., samt 13 andre;
The system of forward—backward drift chambers
in the UA2 detector. Nucl. Instrum. and Methods
224, s. 65-74, Amsterdam 1984.
Dass, N.D.H., Lauwers, P.G., Patkos, A.: On the
presence of lower dimensional confinement mechanisms
in 4D SU2 lattice gauge theory. Physics Letters
136B, s. 395—98, Amsterdam 1984.
Dasso, G.H., Landowne, S., Broglia, R. A., Winther,
A.: Investigating the pairing phase transition in
rapidly rotating deformed nuclei with heavy ion
two-nucleon transfer reactions. Z. Phys A317, s.
187-92, Berlin 1984.
Di VP, Durhuus, B., Petersen, J.L.: The Wess-Zumino
Action in Two Dimensions and Non-Abelian
Bosonization. Physics Letters 144B, s. 245-49,
Amsterdam 1984.
Diebel, M.: Influence of quadrupole pairing on rotational
band—head energies, moments ofinertia and
band-crossing frequencies. Nucl. Phys A419, s.
221-40, Amsterdam 1984.
Dobaczewski, J., Vogel, R, Winther, A.: Isotope
shifts and zero-point motion of the nuclear surface.
Phys. Rev G29, s. 1540-43, New York 1984.
Dudek, J., Nazarewicz, W., Olanders, R: On the
shape consistency in the deformed shell—model
approach. Nucl. Phys A420, s. 285—96, Amsterdam
1984.
Dudek, J., Nazarewicz, W., Faessler, A.; Theoretical
analysis of the single-particle states in the secondary
minima offissioning nuclei. Nucl. Phys A412,
s. 61—91, Amsterdam 1984.
Dumitresc u, T.S., Suzuki, T: Spin Distributions in
the vibrational excitations of closed shell nuclei.
Nucl. Phys A423, s. 277-319, Amsterdam 1984.
Durhuus, B., Frohlich,J., Jønsson, T: Gritical Behaviour
in a Model of Pianar Random Surfaces. Nuclear
Physics B240 (ES 12), s. 453-80, Amsterdam
1984.
— , Frolich, J., Jønsson, T: Gritical Properties of a
Model of Pianar Random Surfaces. Physics Letters
620 Universitetets årbog 1984
137B, s. 93-97, Amsterdam 1984.
Ferreira, L., Liotta, R., Broglia, R.A., Winther, Å.,
Dasso, C.H.; Spatial Correlations of Pairing Collective
States. Nuclear Physics A426, s. 276—86,
Amsterdam 1984.
Fields, C.A., Peterson, R.J., samt 5 andre: Rotational
side—bands in '64Er. Nucl. Phys A422, s. 215—36,
Amsterdam 1984.
Flyvbjerg, FL, Mansfield, R, Soderberg, B.: High
Precision Mean—Field Results for Lattice Gauge
Theories. Nuclear Physics B240 (FS12), s. 171-88,
Amsterdam 1984.
Frauendorf, S., Garrett, J.D., Gaardhøje, J.J., Flagemann,
G.B., Flerskind, B.: Experimental Estimates
o f Quasiparticle Interactions for Rotational
Nuclei. Nuclear Physics A431, s. 511-44, Amsterdam
1984.
Fu, Y.K., Nielsen, FFB.: On random dynamics and
layer phase; A new way of dimensional reduction
giving hope of understanding an origin of topology
of spacetime. Proc. XVII Int. Symp. Ahrenshoop:
Special topics gauge field theories, ???, s. 61-68,
Berlin, DDR 1984.
Fu, Y.K., Nielsen, H.B.: A layer phase in a non—isotropic
U(l) lattice gauge theory; A new way in
dimensional reduction. Nuclear Physics B236, s.
167—80, Amsterdam 1984.
Gaarde, C.: Spin vibration in nuclei. Europhysics
News 15, 1, s. 2—4, Schweiz 1984.
— ; Charge—Exchange Reactions and Spin—Isospin
Modes. Journal de Physique 45, s. C4 + 405-16,
Paris 1984.
— , Larsen, J.S., samt 10 andre: Spin—dipole strength
in 'JN. Nucl. Phys A422, s. 189-204, Amsterdam
1984.
— : Charge—Exchange Reactions at Intermediate
Energies. Workshop on the Physics Program at
CELSIUS, B. R. Karlsson, G. Tibell, s. 1-2, Uppsala
1984.
Gaarde, C., Larsen, J.S., Rapaport, J.: Charge exchange
reactions and spin modes. Spin excitations
in nuclei, F Petrovich et al., s. 65—90, New York
1984.
— : Nuclear Spin-Isospin Excitations by Charge—Exchange
Reactions. Proceedings:International Symposium
on Nuclear Spectroscopy and Nuclear
Reactions, Osaka 1984, s. 359—74, Singapore 1984.
Gaardhøje, J.J., Andersen, O., Diamond, R.M., Ellegaard,
C., Grodzins, L., Herskind, B., Sujkowski,
Z., Walker, P.M.: High Energy Gamma Decay
from Newly Formed Compound States. Phys. Lett
139B, s. 273—75, Amsterdam 1984.
Garrett, J.D.: The frontiers of nuclear spectroscopy.
Nucl. Phys A421, s. 313c—38c, Amsterdam 1984.
— , Hagemann, G.B,, Herskind, B.: Rapidly rotating
nuclei. Europhysics News 15, 1, s. 5—8, Schweiz
1984.
- , Hagemann, G.B., Herskind, B.: Correlations in
Rapidly Rotating Nuclei. Comments Nucl. Part.
Phys 13, s. 1-13, Storbritannien 1984.
Garrett, J.D., Hagemann, G.B., Herskind, B.: Correlations
in Rapidly Rotating Nuclei. Comments
Nucl. Part. Phys. 13, s. 1 — 13, England 1984.
Greensite, J., Halpern, M.B.: Stabilizing bottomless
theories. Nucl. Phys B242, s. 167-88, Amsterdam
1984.
Guarino, G., Bjørnholm, S., samt 6 andre: Mass drift
in reactions between a heavy and a light nucleus.
Nucl. Phys A424, s. 157—83, Amsterdam 1984.
Hagemann, G.B., Garrett, J.D., Herskind, B., Kownacki,
J., samt 3 andre: Signature—dependent Ml
and E2 transition probabilities in 1 "Ho and 11 Ho.
Nucl. Phys A424, s. 365—82, Amsterdam 1984.
Hansen, J.D., Kofoed—Hansen, O.: W og Z - nye
elementarpartikler. Naturligvis August 1984, s.
9-11, København 1984.
Hansen, J.D.: Jets in UA2 in the Pseudorapidity interval
— 1<Y<I. Proceedings of the XIV International
Synposium on Multiparticle Dynamics, P.
Yager, J. F. Gunion, s. 338-57, P.O.Box 128, Farrer
Road, Singapore 9128 1983.
H ansen, K.H., Lassen, N.O.: Jørgen Kruse Bøggild,
30. juli 1903 - 28. september 1982. Fysisk Tidsskrift
82, s. 97-112, København 1984.
Herskind, B.: Dis crete and Quasi-Continuum Gamma-
Ray Spectroscopy. Proc. Int. School of Physics
"Enrico Fermi" Course 87. Nuclear Structure and
Heavy—Ion Dynamics, L. Moretto & R. A. Ricci,
s. 68-121, Amsterdam 1984.
Johansen, K.T, Nielsen, R.F., Teuber, J.: Fjerne
verdener. Naturligvis August 1984, s. 14-16, København
1984.
Jonsson, S., Kownacki, J., Hagemann, G.B., Herskind,
B., Garrett, J.D., samt 6 andre: Proton configuration
dependence of neutron alignments and
transition probabilities in ""Lu. Nucl. Phys A422,
s. 397—417, Amsterdam 1984.
Kawamoto, N., Shigemoto, K.: Analytic calculation
of hadron spectra by random-walk approximations
in lattice QCD. Nucl. Phys B237, s. 128-58,
Amsterdam 1984.
Klabucar, D., Picek, L: Recoil of the Pion-Surrounded
Nucleon Bag and Axial Form Factors. Physics
Letters 144B, s. 427-32, Amsterdam 1984.
Knudsen, J.M., Roy-Poulsen, N.O., Vistisen, L.:
Meteoritter og solsystemets dannelse. Naturens
Verden 10, s. 348-56, København 1984.
Larsen, L., Roy-Pouls en, H., Roy-Poulsen, N.O.,
Vistisen, L., Jensen, G.B., Knudsen, J.M.: Investigations
of Taenite from Iron Meteorites and
Chrondrites. Meteoritics 19 (4), s. 258—59, Arizona,
USA 1984.
Lassen, N.O.: Korrespondens, Komplementaritet,
Kausalitet. Skriv- og rejsekalender 1985, KøbenDet
naturvidenskabelige fakultet 621
havns Universitet, s. 141-54, København 1984.
— : Jørgen Kruse Bøggild, 30. juli 1903 - 28. september
1982. Det kgl. Danske Vidensk. Selskab. Oversigt
over selskabets virksomhed 1983—84, E. Dal
(red.), s. 170-77, København 1984.
Lautrup, B., Ruhl, W.: High order mean field expansions
for lattice gauge theories. Z. Physik 23C, s.
49-57, Berlin 1984.
Lehto, M., Nielsen, H.B., Ninomiya, M.: A Correlation
Decay Theorem at High Temperature. Commun.
Math. Phys 93, s. 483—93, Berlin 1984.
Lien, J.R., Løvhøiden, G., Rekstad, J., Henriques,
A., Gaarde, C.C., Larsen, J.S., van—der—Werf,
S.Y.: High—Spin particle states in '53Sm studied
with the (a,3He) reaction. Nucl. Phys A412, s.
92-100, Amsterdam 1984.
Meissner, U.G., Durso, J.W.: Effects of Bag Surface
Motion with Relativistic Kinematics. Nuclear
Physics A430, s. 670-84, Amsterdam 1984.
Mishustin, I.N.; Anomalous Fragments and Quasi-
One-Dimensional Nuclear Systems. Physica Scripta
30, s. 293-96, Stockholm 1984.
Møller, R.: Recent Developments in High Px Physics.
Acta Physica Polonica B15, s. 989-1057, Polen
1984.
— : High Px Physics - An Experimental Review. Proceedings
of the XV International Symposium on
Multiparticle Dynamics, G. Gustafson og C. Peterson,
s. 314-48, Singapore 1984.
Nathan, O.: Reaktionen mod kernevåbenkapløbet
må være vedholdende og konstruktiv. Naturens
Verden 1, s. 2—5, København 1984.
Nazarewicz, W., Olanders, P, Ragnarsson, L, Dudek,
J., Leander, G.A.: High spin consequences of
octopole shape in nuclei around 222Th. Phys. Rev.
Lett 52, s. 1272-75, New York 1984.
— , Dudek, J., samt 5 andre; Analysis of octopole
instability in medium-mass and heavy nuclei.
Nucl. Phys A429, s. 269-95, Amsterd am 1984.
Nilsson, B.S., Køhler, H.S.: Effect of Two-Body Collisions
on Nuclear Dynamics. Nuclear Physics
A417, s. 541-63, Amsterdam 1984.
Petersen, j.L., Durhuus, B., Olesen, P: On the static
potential in Polyakov's theory of the quantized
string. Nucl. Phys B232, s. 291-305, Amsterdam
1984.
Peterson, R., Garrett, J.D.: Hole States based on the
(11/2) (505) Neutron Orbital within the Pairing
Gap. Nuclear Physics A414, s. 59-66, Amsterdam
1984.
Quesada, J.M., Broglia, R.A., Bragin, V, Pollarolo,
V.: Single—Particle and Collective Aspects of the
Absorptive Potential for Heavy Ion Reactions.
Nuclear Physics A428, s. 305C-12C, Amsterdam
1984.
Rapaport, J., Gaarde, C., Larsen, J.S., Samt 7.a.:
The lT(p,n)'9Ne and i9K(p,n) MCa reactions at
intermediate energies and quenching of the Gamow-
Teller strength. Nuclear Physics A431, s.
301-16, Amsterdam 1984.
— , Gaarde, C., Larsen, J.S., Samt 8.a.: The
^lV(p,n)5lCr Reaction at Ep = 160 MeV. Nuclear
Physics A4 27, s. 332—56, Amsterdam 1984.
Rasmussen, K.L., Malvin, D.J., Buchwald, VE.,
Wasson, J.T: Compositional trends and cooling
rates of group IVB iron meteorites. Geochimica et
Cosmochimia Acta 48, s. 805—13, USA 1984.
Riley, M.A., Bacelar, J., Garrett, J.D., Hagemann,
G., Herskind, B., Holm, A.: The systematics of
hii/2 proton alignment in 157, 158, 159 Er. Physics
Letters 135B, s. 275—78, Amsterdam 1984.
Roy—Poulsen, H., Larsen, L., Roy—Poulsen, N.O.,
Vistisen, L., Glarke J.R.S., Jensne, G.B., Knudsen,
J.M.: Mossbauer Spectroscopy and X—ray
Diffraction of Samples from the Santa Catharina
Iron Meteorite. Meteoritics 19 (4), s. 303, Arizona,
USA 1984.
Roy—Poulsen, K., Jensen, M.: Cyclotronen som massespektrometer.
Fysisk Tidsskrift 82, s. 44—54, København
1984.
Roy—Poulsen, N.O., Vistisen, L.: Niels Bohr Institutets
Cyclotronafdeling. Fysisk Tidsskrift 82, s. 1—5,
København 1984.
Rødland, T, Ellegaard, C., samt 3 andre: Nuclear
structure studies with pick—up reactions on even
tellurium nuclei: The 126Te(d,t)l25Te and the
'•2hTe( iHe,a)125Te reactions. Physica Scripta 29, s.
529—39, Stockholm 1984.
Schlereth, H.: A possible step to surfaces at vanishing
bare coupling in quantumchromodynamics. Physica
Scripta 29, s. 303-07, Stockholm 1984.
Schuck, C., Garrett, J.D., Herskind, B., samt 6 andre:
Evidence for reduced neutron pairing correlations
in l65Yb. Phys. Lett 142B, s. 253-56, Amsterdam
1984.
Schultz, N., Dudek, J., Samt 7.a.: High—spin states in
2l5Fr. J. Phys. G: Nucl. Phys 10, s. 1201-18, England
1984.
Schulz, H., Voskresensky, D.N.: Pion fluctuations in
relativistic heavy ion reactions and the Jir/Z rat10.
Phys. Lett 141B, s. 37-41, Amsterdam 1984.
— , Bondorf, J., samt 3 andre: On the time—development
of the liquid—vapor phase transition in an
expanding nuclear system. Phys. Lett 147B, s.
17—22, Amsterdam 1984.
Simpson, J., Bacelar, J., Garrett, J.D., Hagemann,
G.B., Herskind, B., Holm, A., samt 6 andre: Observation
of a prolate-to-oblate shape change near
spin 40h in nHEr. Phys. Rev. Lett 53, s. 648-51,
New York 1984.
Simpson, J., Garrett, J.D., Hagemann, G., Herskind,
B., samt 4.a.: Rotational alignment in l58Er and
' ''Er. J, Phys. G: Nucl. Phys 10, s. 383-416, England
1984.
622 Universitetets årbog 1984
Sletten, G., Garrett, J.I)., Lieder, R.M.: Residual Interactions
in Os-nuclei. XXII International Winter
Meeting on Nuclear Ph, ???, s. 668—82, Milano
1984.
- , Bjørnholm, S., Borggreen, J., Pedersen, J.: Nucleon
Alignment to Very High spins in 147 Gd:
Rapid "Rotation" of a Fermion System. Phys. Lett
135B, no. 1, 2, 3, s, 33, Amsterdam 1984.
Soldatov, A., Dumitrescu, T.S., Suzuki, T.; Giant
resonance excitation during positron annihilation
in the atomic K.shell. Nucl. Phys 10, s. 187—92,
Amsterdam 1984.
Suzuki, T.; Spin-dependent multipole excitations in
nuclei; Response functions and local spin distributions.
Progress in Particle and Nuclear Physics.-
ll. Sir Denys Wilkinson, F.R.S. (red.), s. 5
Taddeucci, T.N., Gaarde, C., Larsen, J.S., samt 7
andre: Measurement of the Transverse Spin-
-Transfer GoefTicients DNN(0o) for (ppo^npoi) Reactions
at 160 MeV. Phys. Rev. Lett 52, s. 1960-63,
New York 1984.
Toke, J., Bjørnholm, S., Back, B.B., samt 9 andre;
Compound nucleus fission and quasi-fission in reactions
of 238U with l60 and '7A1. Phys. Lett 142B,
s. 258—62, Amsterdam 1984.
Voskressensky, D.N.; The phase transition to an inhomogeneous
condensate state. Physica Scripta
29, s. 259-68, Stockholm 1984.
Zahed, L: Anomalous baryon number in 1 + 1 dimensions.
Phys. Rev. D 30, s. 2221-26, USA 1984.
— , Meissner, U.G., Wirzba, A.: Casimir effects in
chiral bag models. Physics Letters 145B, s. 117-22,
Amsterdam 1984.
— , Meissner, U.G., Kaulfuss, U.B.: Low—lying resonances
in the Skyrme model using the semi—classical
approximation. Nuclear Physics A426, s.
525-^44, Amsterdam 1984.
Zeng, J .Y., samt 3.a.: Residual quasi—particle interaction
due to blocking. Nuclear Physics A414, s.
253—68, Amsterdam 1984.
Akeson, T, Bøggild, H., Botner, O., DahlUJensen,
E., Dahl-Jensen, L, Damgaard, G., Hansen,
K.H., Hooper, J.E., Lohse, E., Møller, R.s.4.a.;
Charged Particle Production and Correlations at
High Transverse Momentum at the CERN Intersecting
Storage Rings. Nuclear Physics B246, s.
408—30, Amsterdam 1984.
Akesson, T, Bøggild, H., Botner, O., Dahl-Jensen,
E., Dahl—Jensen, L, Dam, P., Damgaard, G.,
Hansen, K.H., Hooper, J.E., Møller, R.: Antibaryon
production in the central region at ISR. Nucl.
Phys B246, s. 1-11, Amsterdam 1984.
Akesson, T, Bøggild, H., Botner, O., Dahl-Jensen,
E., Dahl—Jensen, L, Damgaard, G., Hansen,
K.H., Hooper, J.E., Møller, R., samt 6.a.: Properties
ofjets in high—Ex events produced in pp collisions
at sqrt(s) = 63 GeV. Z. Phys. C. Particles
and Fields 25, s. 13—20, Berlin 1984.
Knud Hansen
Det naturvidenskabelige fakultet 623
Kemi
De kemiske institutters historie:
Det første Laboratorium Chymicum lå i Skidenstræde
(det nuværende Krystalgade) i årene 1778-1806. Fra
1805-1813 holdtes kemiforelæsninger i Østergade 52.
I 1813-1819 boede den fysiske og kemiske samling
til leje i Det Thottske Palæ, og i årene 1819-1823 var
Universitetets fysiske og kemiske laboratorium indlejet
i Nørregade.
I 1823-1829 var Universitetets kemiske laboratorium
overført til en bagbygning i Studiestræde (nuværende
nr. 6).
I 1829-1859 var kemisk og fysisk laboratorium fælles
for Universitetet og den nyoprettede Polytekniske
Læreranstalt i Set. Pederstræde 106 (kemilaboratorium
i gården og i stueetagen mod Set. Pederstræde).
1859-1892 havde Universitetets laboratorium til
huse i Ny Vestergade 11.
1892-1962 overførtes laboratoriet til Østervoldgade
5. Fra 1907 foregik undervisningen af universitetsstuderende
i organisk kemi og fra 1908 tillige af kemiingeniørstuderende
i organisk kemi på dette laboratorium,
medens undervisningen både af universitetsstuderende
og kemiingeniørstuderende i uorganisk kemi foregik
på Polyteknisk Læreanstalts kemiske Laboratorium
A (Sølvgade 83). Bestyrelsen af Universitetets kemiske
Laboratorium og af Polyteknisk Læreanstalts
kemiske Laboratorium A var derfor begge professorer
både ved Universitetet og Polyteknisk Læreanstalt.
1908-1928. Det nyoprettede fysisk-kemiske laboratorium
far lokaler på Polyteknisk Læreanstalt (Sølvgade
83). Ligesom på de foran anførte laboratorier undervises
både universitetsstuderende og polytekniske
studerende, og professoren er professor både ved Universitetet
og Polyteknisk Læreanstalt.
1929-1963. Det fysisk-kemiske laboratorium flyttes
til Blegdamsvej 19 i en bygning opført med støtte fra
Roekefeller foundation (til professor Brønsted).
1944. Der oprettes et særligt organisk-kemisk laboratorium
på Polyteknisk Læreanstalt og et professorat
i organisk kemi for professor Stig Veibel, hvorved adskillelsen
af kemiundervisningen for universitetsstuderende
og ingeniørstuderende påbegyndes.
1962. Adskillelsen fuldbyrdes, idet Universitetet nu
far sit eget uorganisk-kemiske laboratorium (Kemisk
Laboratorium 1) og fysisk-kemiske laboratorium (Kemisk
Laboratorium IV) på H. C. Ørsted Instituttet,
hvis bestyrere, professor J. Bjerrum og professor C. J.
Ballhausen, ophører med samtidig at være professorer
ved Polyteknisk Læreanstalt (hvor de efterfølges af
henholdsvis professor N. Hofman-Bang og professor
J. Koefoed). Det fysisk-kemiske Institut på Blegdamsvej
19 fungerer i en overgangsperiode som fysisk-kemisk
laboratorium for Polyteknisk Læreanstalt.
1962. Det kemiske laboratorium på Østervoldgade
5 deles ved udflytningen til H. C. Ørsted Instituttet i
tre laboratorier: Kemisk Laboratorium II (almen og
organisk kemi). Kemisk Laboratorium III (laboratoriet
for kemiundervisning af lægevidenskabelige studerende;
efter dr. Thor A. Baks overtagelse af professoratet
kaldet laboratoriet for almen og teoretisk kemi)
samt Kemisk Laboratorium V (Molekylspektroskopi).
Denne tredeling var gennemført formelt allerede i
1960 på det gamle laboratorium. Den offieielle deling
kan formentlig fastsættes til det tidspunkt, da professorerne
Børge Bak og K. A.Jensen fik tildelt bestyrerhonorar,
nemlig i 1962.
Om de kemiske laboratoriers oprindelse er udførligere
oplysninger meddelt i Hans H. Kjølsens bog; Fra
Skidenstræde til H. C. Ørsted Instituttet. København
1965.
1. Kemisk Laboratorium I (Uorganisk kemi)
Stab:
VIP: Antal årsværk: 12.
Professorer: Claus Erik SchåfTer, Jannik Bjerrum
(emeritus).
Lektorer: Peter Andersen, Eva Bang, Frode Galsbøl,
Jørgen Glerup, Sven E. Harnung, Kirsten Michelsen,
Ole Mønsted, Gwyneth Nord, Erik Pedersen.
Adjunkt: Anders Hammershøi.
Kandidatstipendiat: Morten Bjerrum.
TAP: Antal årsværk: 8.75.
Jette Riis Eriksen, Martha Hansen, Solveig Kallesøe
Hansen, Hans Bormann Jensen, Karen Jørgensen,
Lorens Maltesen, Adam Mere, Birthe Mortensen,
Henning Karlson Nielsen, Karen Margrethe Nielsen.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsområde er uorganisk kemi,
og for tiden studeres først og fremmest kemien af metalforbindelser,
med hovedvægten lagt på eksperimentelle
og teoretiske undersøgelser af elektroniske,
strukturelle og kinetiske forhold. Laboratoriets primære
forskningsprojekter er koncentreret om forbindelser
af ehrom, mangan, jern, cobalt, nikkel, kobber
og molybdæn samt de seks platinmetaller: ruthenium,
rhodium, palladium, osmium, iridium og platin.
Fremstilling af nye kemiske forbindelser og undersøgelse
af disse ved anvendelse af blandt andet røntgendiffraktion
og forskellige spektroskopiske, kinetiske og
magnetiske metoder spiller for alle projekter en helt
væsentlig rolle.
I det følgende er et enkelt af laboratoriets forsk624
Universitetets årbog 1984
ningsprojekter beskrevet mere udførligt. Tilsvarende
beskrivelser af de projekter, der kun er angivet ved
projekttitler, har været givet i tidligere årbøger.
1. Strukturbestemmelse ved hjælp af røntgendiffraktion.
(Peter Andersen, Eva Bang).
2. Ligevægtsforhold i opløsning.
(Peter Andersen, Jannik Bjerrum).
3. Fremstilling af nye forbindelser og karakterisering af deres
struktur og reaktivitet.
(Frode Galsbøl, Kirsten Michelsen, Ole Mønsted).
4. Magnetiske og optiske egenskaber af to- og flerkernede
metalkomplekser set i sammenhang med deres struktur.
(Jørgen Glerup, Kirsten Michelsen, Erik Pedersen).
5. Magnetisk og naturlig cirkulardichroisme.
(Sven Harnung).
6. Ligandfeltmodeller.
(Claus SchåfTer).
7. Metalkompleksers termiske og fotokemiske reaktioner.
(Ole Mønsted, Gwyneth Nord).
8. Udvikling af Wigner-Racah-algebra - et gruppeteoretisk
redskab til brug ved beregninger baseret på symmetrimodeller.
(Ture Damhus, Sven Harnung, Claus SchåfTer).
9. Absorptionsspektre af to-kernede chrom(Ili) komplekser
med antiferromagnetisk vekselvirkning.
I årbogen fra 1980 er der givet en oversigt over laboratoriets
arbejde med magnetiske vekselvirkninger i
to- og flerkernede komplekser. Dette arbejde er fortsat
efter de skitserede retningslinier. Yderligere er vi
begyndt at undersøge de optiske egenskaber af disse
komplekser.
I komplekser, som består af to paramagnetiske metalioner
bundet sammen med forskellige bro-ligander
som f.eks. HO" og/eller O2-, vil den magnetiske vekselvirkning
mellem metalatomerne resultere i komplekser
med dia- eller paramagnetiske grundtilstande.
I det første tilfælde taler man om en antiferromagnetisk
vekselvirkning og i det sidste tilfælde om
en ferromagnetisk vekselvirkning. Den almindeligst
observerede form for vekselvirkning er af antiferromagnetisk
natur, og i det følgende vil kun denne form
blive omtalt.
I komplekser med antiferromagnetisk vekselvirkning
har grundtilstanden ingen eller færre uparrede
elektroner end de enkelte metalatomer, som det tokernede
kompleks er opbygget af. Dette bevirker,
især ved kraftige vekselvirkninger, at de optiske spektre
afviger meget fra tilsvarende spektre af én-kernede
komplekser.
Den antiferromagnetiske vekselvirkning bevirker,
at elektroniske overgange, som i de én-kernede
chrom(III) komplekser er spinforbudte, i de tokernede
komplekser observeres som intense, spintilladte
dobbelt-excitationer. Foreløbige målinger og teoretiske
modeller tyder på, at dobbelt-excitationer for at
opnå fuld tilladthed må involvere en ulige svingning
af det to-kernede kompleks. Sammenligning af spektre
af et to-kernet kompleks med symmetricentrum
og et uden symmetricentrum kan fortolkes således.
For yderligere at bekræfte denne fortolkning af absorptionsspektre
har vi udviklet en syntese for at
fremstille et kompleks, hvor bro-liganden er l802~.
På basis af målinger af sådanne special-designede
komplekser håber vi at opnå en detaljeret forståelse
af de intensitetsgivende mekanismer.
Det skal bemærkes, at de eksperimentelle vanskeligheder
med at fremstille nogle af disse komplekser
og især vanskelighederne med at dyrke rimeligt store
krystaller af to-kernede komplekser, som har meget
korte levetider i opløsning, har nødvendiggjort udvikling
af nyt apparatur.
Med centralværkstedets hjælp har vi lavet en lavtemperatur-
kryostat (4-300 K), som i forbindelse
med special-fokuserende optik gør det muligt at måle
spektre af kyrstaller med en diameter på 0,1-0,2 mm
(Jørgen Glerup).
Gaster og rejser:
Dr. Ivan Lukes, Charles Universitet, Prag, og Dr.
Sigurjon N. Olafsson, Universitetet i Reykjavik, gæstede
det meste af efteråret laboratoriet.
Lektor Frode Galsbøl gæstede fra januar til juli
Nagoya Universitetet efter invitation fra Japan Society
for the Promotion of Science og holdt i den
periode en række foredrag ved forskellige universiteter
i Japan.
Lektor Sven Harnung er medlem af bestyrelsen for
Acta Chemica Scandinavica, Den Danske Nationalkomité
for Kemi samt ICSU Nationalkomitéens forretningsudvalg.
Lektor Erik Pedersen er medlem af Energiministeriets
styregruppe for forskning i solenergi m.m. Han
har fra I. december orlov på grund af ansættelse hos
Haldor Topsøe A/S.
Det naturvidenskabelige fakultet 625
Publikationer:
Andersen, R, Damhus, T, Pedersen, E., Petersen,
A.: Synthesis and Structural, Magnetic, and ESR
Characterization of the Tri- and Tetranuclear Hydroxo-
Bridged Chromiuni(III)Ammine Complexes
... (Rhodoso Chloride). Acta Chemica Scandinavica
A 38, s. 359-76, Sverige 1984.
— , Nielsen, K.M., Petersen, A.: The trans-Aquahydroxo-
di-0-hydroxo-bis(fac-triamminechromium
(III)) Ion, trans-((H20) (NIDsCr
(OH)2Cr(NH3)3 (OH))3+, Formed by Condensation
of fac-Triamminetriaqua. Acta Ch emica
Scandinavica A38, s. 593—601, Sverige 1984.
Bang, E., Mønsted, O.; Chromium(III) Complexes
of Macrocyclic Tetraamine Ligands. Crystal
Structures of cis-Dihydroxo-(rac-5,5,7,12,12,14-
hexamethyl-1,4,8,11 -tetraazacyclotetradecane)
chromium (III) Perchlorate Dihydrate. Acta Chemica
Scandinavica A 38, s. 281-87, Sverige 1984.
— , Mønsted, O.: Makrocykliske Chrom(III) Aminkomplekser.
Abstract til XI. Nordiske Strukturkemikermøde,
Tromsø, Norge, juni 1984 s. 62—63,
1984.
Bang, E.; Redetermination of the Crystal Structure of
the Tetrameric Chromium(III) Ammine Complex
(Cr4(NH3)l2(0H)6)Cl6.4H20 at 110 K. Acta Chemica
Scandinavica A 38, s. 419-21, Sverige 1984.
Bjerrum, MJ., Larsen, E.: Experimental Determination
of Energy Differences Between Isomeric Cobalt(
III) Complexes. XXIII International Conference
on Coordination Chemistry, Abstract of papers
der, Colorado, July 29 - August 3, 1984, s.
394, Boulder, Colorado, USA 1984.
Brorson, M., Damhus, T, Schåffer, C.E. : Quantitative
Comparison of the Symmetry Components of
a Ligand Field: Illustrations of the Orthonormal
Operators Formalism. Comments on Inorganic
Chemistry 3, s. 1-34, U.S.A. 1983.
Damhus, T, Pedersen, E.: Parametrizaton of Static
Magnetic Susceptibility of a "Linear" Tetranuclear
Chromium(III) Complex by Isotropic Heisenberg-
Dirac-Van Vleck Hamiltonians and Correlation
with Structural Data. Inorganic Chemistry
23, s. 695-99, USA 1984.
— , Harnung, S.E., Schaffer, C.E.; Phase-fixed double-
group 3—F symbols. IL General features of double
groups and their 3—F symbols. Theoretica Chimica
Acta (Berl.) 65, s. 365—87, Vesttyskland
1984.
— , Harnung, S.E., Schåffer, C.E.: Phase-fixed double-
group 3—F symbols. I. A novel exposition of the
general theory of 3—F symbols and coupling coefFicients.
Theoretica Chimica Acta (Berl.) 65, s. 317-
63, Vesttyskland 1984.
— , Harnung, S.E., Schåffer, C.E.: Phase-fixed double-
group 3-F symbols. III. Real 3—F symbols an d
coupling coefficients for the dihedral double
groups. Theoretica Chimica Acta (Berl.) 65, s.
389-404, Vesttyskland 1984.
— : Double Groups as Symmetry Groups for Spin-
Orbit Coupling Hamiltonians. MATCH, Communications
in mathematical chemistry 16, s. 21—82,
Vesttyskland 1984.
— , Harnung, S.E., Schåffer, C.E.: Phase-fixed double-
group 3—F symbols. VI. Real 3-F symbols and
coupling coefficients for the group hierarchy I*
C*5*. Theoretica Chimica Acta (Berl.) 65, s.
433^f7, Vesttyskland 1984.
— , Harnung, S.E., Schåffer, C.E.: Phase-fixed double-
group 3—F symbols. V. 3-F symbols and coupling
coefficients for all the octahedral double groupsubgroup
hierarchies. Theoretica Chimica Acta
(Berl.) 65, s. 419-32, Vesttyskland 1984.
— , Schåffer, C.E.: Phase-fixed double-group 3-F
symbols. IV. Real 3—F symbols and coupling coefficients
for the group hierarchies T* C*3* and T*
C*2*. Theoretica Chimica Acta (Berl.) 65, s. 405-
17, Vesttyskland 1984.
— ; Wigner—Racah Algebra in General and for the
Double Groups With Applications to Transition-
Metal Chemistry. Københavns Universitet 1984,
157 s.
Eriksen, J., Mønsted, O.: Chromium(HI) Complexes
of Macrocyclic Amine Ligands. Preparation and
Properties of Some Chromium(III) Complexes of
1,5,9,13-Tetraazacyclohexadecane. Acta Chemica
Scandinavica A 38, s. 775-80, Sverige 1984.
Fischer, H., Hodgson, DJ., Michelsen, K., Pedersen,
E.: Synthesis and Characterization of the Dimeric
Chromium(HI) Complex Di-Ø-hydroxobis
((N,N'-bis(2-pyridylmethyl)-l,3-propanediamine)
chromium(IH)) Perchlorae. Inorganica Chimica
Acta 88, s. 143—50, Lausanne 1984.
Fischer, H.R., Hodgson, DJ., Pedersen, E.: Synthesis
and Characterization of the Alkoxo—Bridged
Chromium (III) Dimer di-^l-methoxo bis (bis
(2,2,6,6-tetramethyl-3,5-heptanedionato) chromium
(IH)). Inorganic Chemistry 23, s. 4755-58,
USA 1984.
Galsbøl, F., Rasmussen, B.S.: The Preparation and
Characterization ofcis- and trans-Aquahydrox obis
(L2-ethanediamine)iridium(HI) Complexes.
Acta Chemica Scandinavica A 38, s. 141-46, Sverige
1984.
Harnung, S.E., Larsen, E.: Natural and Magnetically
Induced Circular Dichroism of Heterocyclic
Compounds. Physical Methods in Heterocyclic
Chemistry, R. R. Gupta(ed.), s. 627-68, USA
1984.
Harnung, S.E.; Om ligevægtskonstanten. Dansk Kemi
65, s. 174—76, Danmark 1984.
Heinrichs, M.A., Hodgson, DJ., Michelsen, KL.,
Pedersen, E.: Synthesis and Characterization of
626 Universitetets årbog 1984
the Chromium(111) Dimer Bis (ji,-hydroxo) bis
((N,N,-bis(2-pyridylmethyl)-l ,2-ethanediamine)
chromium (III)) Perchlorate ((bispicen) Cr
(OH^^CIO^H.,;©. Inorganic Chemistry 23, s.
3174-80, USA 1984.
Hodgson, D.J., Pedersen, E.: Structural and Magnetic
Characterization of the Triclinic Modification
of Bis(U-hydroxo) bis(tetraamminechromium
(III)) Chloride Tetrahydrate, ((NH^CHOH-
))2Cl4.4H20. Inorganic Chemistry 23, s. 2363-65,
U.S.A. 1984.
Joensen, F.: (NH^Rl^SO^^P^O— the Ru Analog
of Moh r's Salt. Preparation of this Salt and of
CsRu(S04)2.12H20 from Ru Metal. Magnetic
Properties and Ligand Field Spectra. Acta Chemica
Scandinavica A 38, s. 819—27, Sverige 1984.
Mønsted, L., Mønsted, O.; Kinetics of Water Exchange
of cis- and trans-Tetraamminediaqua- and
of cis- andtrans-Tetraammineaquachloridorhodium
(III). Kinetic trans-Effect Differences in Octahedral
Substitution Reactions. Acta Chemica
Scandinavica A 38, s. 67-71, Sverige 1984.
— , Mønsted, O.: Photoisomerization and Photochemical
Ammine Ligand Aquation and Water Exchange
of the Isomeric Ammineaquachromium
(III) Complexes. XXIII International Conference
on Coordination Chemistry, Abstract of papers,
Boulder, Colorado, USA, 1984, s. 177, Boulder,
Colorado, USA 1984.
— , Mønsted, O.: Photochemical Studies of
Chromium (III) Complexes. Photoisomerization
and Photochemical Ammine Ligand Aquation of
the Isomeric Ammineaquachromium(ni) Complexes.
Acta Chemica Scandinavica A 38, s. 679—85,
Sverige 1984.
Mønsted, O ., Skibsted, L.H.: Amineanionogold
(III) Complexes. IL Calculation of Equilibrium
Constants from Multiwavelength Spectrophotometric
Measurements. Application to the Exchange
of Bromide for Chloride in trans—. Acta Chemica
Scandinavica A 38, s. 23-29, Sverige 1984.
Nord, G.M., Mønsted, O.: A Pulse-Radiolysis Study
of trans-Diaqua-, trans-Aquahydroxo- and trans-
Dihydroxo( 1,4,8,11 -tetraazacyclotetradecane)-
Chromium (III). XXIII International Conference
on Coordination Chemistry, Abstract of papers, s.
604, Boulder, Colorado, USA 1984.
Schåffer, C.E.: Årets Nobelpristager og hans forskningsområde
i relation til dansk kemi. Dansk Kemi
64, s. 365—68, Danmark 1983.
Toftlund, H., Pedersen, E., Yde-Andersen, S.: Spin
Equilibria in Some New cis-Diisothiocyanato Iron
(II) Complexes with Tetradentate Ligands of the
Bis-(2-pyridylmethyl) Diamine Type. Acta Chemica
Scandinavica A 38, s. 693-97, Sverige 1984.
Peter Andersen
2: Kemisk Laboratorium II
(Almen og organisk kemi)
Historie:
Kemisk Laboratorium II blev oprettet i 1960 og fik
selvstændige lokaler i 1962 på H. C. Ørsted Instituttet
ved udflytning og deling af Universitetets Kemiske
Laboratorium (UKL) fra Øster Voldgade 5. Professor
K. A. Jensen, ekstraordinær professor ved
UKL siden 1950, ordinær professor 1960-1978, blev
laboratoriets første bestyrer (1960-78), efterfulgt af
lektor G. Schroll (1978-81), lektor O. Dahl (1981-84)
og lektor Arne Holm (fra 1984).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 19.
Professorer: O. Buchardt, K. Bechgaard (forskningsprofessor)
og K. A.Jensen (emeritus).
Lektorer: U. Anthoni, C. Christophersen, O. Dahl,
H. Eggert, M. G. Ettlinger, O. Hammerich, S. Hammerum,
N. Harrit, L. Henriksen, U. Henriksen, A.
Holm, 1. Johannsen (adjunktvikar), R. B.Jensen, C.
Larsen, N. S. Moe, P. H. Nielsen, G. Schroll og Bo
Svensmark.
Senior- og forskningsstipendiater: T. Koch, M. Jørgensen^.
Nielsen og P. Østfeldt.
TAP: Antal årsværk: 16,6.
N. Aister, 1. Andreasen, M. Wehmeyer Arfjeld, P.
Axen, K. Bidstrup, U. Ehrbar, P. Hansen, A.-K.
Jensen (praktikant), A. Jepsen, J. Larsen (praktikant),
V. Larsen (orlov), Sv. Aa. Laursen, I. Nordstrøm,
Sv. Pantmann, L. Stener Pedersen (fondslønnet),
T. Thomsen, A. Simonsen (praktikant), B.
Grønbak Sørensen, J. Ventegodt, H. Wang, M.
Wang (vikar), B. Winther, E. Wolff-Jensen.
Forskningsvirksomhed:
I Årbogen 1981 er der givet en udførlig oversigt over
laboratoriets forskningsprojekter. Disse er stort set
fortsat efter de angivne retningslinier. Idet der henvises
til 1981-beretningen, skal her kort gives nogle
supplerende oplysninger om ét af projekterne:
Syntese af oligonucleotider (DNA fragmenter).
Kemisk fremstillede oligonucleotider er i de senere år
blevet stærkt efterspurgte af biokemikere til brug som
primers, linkers, probes, etc., ved gen-manipulationer.
Der er især behov for mindre DNA fragmenter
på 4-30 baser. Arbejdet med fremstillingen af sådanne
oligonucleotider er begyndt i 1984 og er finansieret
af en 3-årig bevilling fra midler afsat af staten til
biomolekylær teknik.
Syntesearbejdet omfatter fremstilling af beskyttede
mononucleosider og trivalente og pentavalente
Det naturvidenskabelige fakultet 627
phosphorreagenser, sammenknytning af disse til oligonucleotider
samt fjernelse af beskyttelsesgrupperne
og oprensning af produkterne. Der arbejdes med de
nyeste varianter af både phosphortriester- og phosphoramidit-
metoderne. Synteserne udføres på en polymer
support (Merrifield), dels manuelt, dels automatisk
på en syntesemaskine. Ved oprensningen anvendes
mange former for chromatografi, herunder
både analytisk og præparativ HPLC.
Hovedvægten lægges på grundforskning af de reaktioner,
der benyttes ved synteserne. Der er studier
igang af reaktionsmekanismen for substitution på trivalent
phosphor (modelforsøg af den kritiske reaktion
i phosphoramiditmetoden), og i samarbejde med
Gorlaeus Laboratory, Holland, afprøves p.t. nye
phosphorreagenser med henblik på at lette phosphoramiditmetoden.
De fremstillede oligonucleotider vil blive anvendt
til forskellige bioorganiske og biofysiske projekter på
laboratoriet (se Bioorganisk kemi). Desuden er der
planlagt samarbejde med Biokemisk Institut B, Panum
Instituttet; Chalmers, Goteborg; Rigshospitalet
og Kemisk Institut, Århus Universitet (Otto Dahl og
cand.scient. John Nielsen (forskningsstipendiat),
stud.scient. Bjarne Dahl, Jeanne Honnens og Michael
Taagaard, laborant Lisbeth Stener Pedersen og
laborantelev Johnny Larsen).
Gæster:
Professor Peter J, Derrick, Sydney, Australien har
opholdt sig ved laboratoriet i sept. 84.
Rejser:
Carsten Christophersen har i april-maj 84 besøgt
University of the Ryukyus, Japan.
Publikationer:
Almdal, K., Hammerich, O.; The Anodic Ot-Acetoxyl
ation of Alkyl Aryl Sulfides; An Electrochemical
Pummerer Reaction. Sulfur Letters 2, s. 1-6, New
York 1984.
Anthoni, U., Nielsen, P.H.: Synthesis of 2H, 13C and
15N-Isotopomers of Acetonitrile and Thioacetamide.
Journal of Labelled Compounds and Radiopharmaceuticals
Vol. 21, No. 4, s. 375-80, England
1984.
- , Nielsen, P.H., Nielsen, O.F.: A study of the Raman
Spectrum of thioacetamide single crystals
using all the possible 13C and 15N substituted species.
J. Mol. Structure 116, s. 175-87, Amsterdam
1984.
Bechgaard, K.: Strøm uden modstand. Forskningen
& Samfundet 6, s. 10-12, København 1984.
— : Conducting Organic Solids. Physics and Chemistry
of Electrons and Ions in Condensed Matter, J.
V. Acrivos et al.(eds.), s. 587-94, 1984.
Brown, R.S., Jørgensen, F.S.: Conformational analysis
by photoelectron spectroscopy. Electron Spectroscopy:
Theory Techniques and Applications
Vol. 5, s. 1-122, London 1984.
Buchardt, O., Ehrbar, U., Larsen, C., Møller, J.,
Nielsen, P.E., Thomsen, T, Watjen, E, Hansen,
J.B.: Designing photoafTinity labeling reagents for
chromatin studies. Journal of organic chemisty
Vol. 49, s. 4123-27, USA 1984.
- , Ehrbar, U., Larsen, C., Møller, J., Nielsen, P.E.,
Thomsen, T, Watjen, E, Hansen, J.B.: Designing
photoaffinity labelling reagents for chromatin studies.
Journal of organic chemistry 49, s. 4123-27,
American Chemical Society 1984.
Carlsen, L., Egsgaard, H., Jørgensen, ES., Nicolaisen,
EM.: 3—Mercaptopropanal. J. Chem. Soc.
Perkin Trans II 1984, s. 609—13, London 1984.
Christophersen, C.: Marine Indoles. New York 1983,
259-85 s.
- , Mortensen, H.B.: Pre—HbA|c in Children with
Insulin Dependent Diabetes Mellitus. Acta
Pædiatr. Scand 73, s. 855—56, 1984.
- : Marine Alkaloids. The AlkaloidsEditor Brossi A.
Vol.24 Editor Brossi A., s. 25-111, New York 1985.
Dahl, O.: Mechanism of Nucleophilic Substitution at
Tricovalent Phosphorus. Phosphorus and Sulfur
Vol. 18, 1983, s. 201-04 , New York 1984.
Djurek, D., Jérome, D., Bechgaard, K.: Thermal
transport properties of organic conductors:
(TMTSF)2PF6 and (TMTSF)2C104. J. Phys. C:
Solid State Phys. 17, s. 4179-92, England 1984.
Eriks, K., Beno, M.A., Bechgaard, K, Williams,
J.M.: The structure of (TMTSF^SiFs at 293K
and 125K. Acta Cryst. Vol. 40, s. 1715-17, 1984.
Flachs, H., Larsen, E., Schroll, G.: Intercomparison
of 11 mass spectrometers applied for quantitative
organic analysis in Denmark. Biomed. Mass Spectrom
Vol. 11, s. 545-48, 1984.
Forro, L., Biljakovic, K., Cooper, J.R., Bechgaard,
K.: Magnetoresistance of the Organic Superconductor
(TMTSF^CIO.^: Kohler's Rule. Physical
Review B Vol. 28, s. 7019-32, USA 1984.
Grant, P.M., Gill, W.D., Morawitz, H., Bechgaard,
K., Sayers, D.E.: X—ray—absorption near—edgestructure
studies in hexamethylenetetraselenafulvalene
(HMTSF) and HMTSF-tetracyanoquinodimethane
(HMTSF—TCNQ) and -tetrafluorotetracyanoquinodimethane
(HMTSF-TFTCNQ).
Physical Rev iew B Vol. 30, No. 12, s. 6973-77,
USA 1984.
Grøn, C., Christophersen, C.: Marine Alkaloids. 9.
Synthesis and Properties of 6—Bromotryptamine.
Acta Chem. Scand B38, s. 709—11, Stockholm
1984.
Hagadone, M.R., Scheuer, P, Holm, A.: On the ori628
Universitetets årbog 1984
gin of the isocvano function in marine spongs.
Journal of the American Chemical Society Vol.
106, s. 2447, USA 1984.
Hammerich, O., Parker, V.D.: Kinetics and Mechanisms
of Reactions of Organic Gation Radicals iti
Solution. Advances in Fhysical Organic Chemistry,
Vol. 20, V. Gold, D. Bethell(eds.), s. 55—189,
London 1984.
Hammerum, S., Kuck, D., Derrick, PJ.: Isomers of
Amine Molecular Ions; the Structures of C2H7N+
and Related Radical Gations. Tetrahedron Letters
Vol. 25, s. 893-96, London 1984.
— : On the Structural Integrity of Nascent Alkyl Radicals.
Acta Ghem. Scand. B38, s. 707-08, Stockholm
1984.
Hansen, J.B., Koch, T., Buchardt, O., Nielsen, P.E.,
Norden, B., Wirth, M.: Trisintercalation in DNA
by N-(3-(9-acridinylamino)propyl)-N, N-bis(6-(9-
acridinylamino)hexyl)amine. Journal of the Ghemical
Society, Ghemical communications 1984, s.
509-11, USA 1984.
Hansen, J.B., Koch, T., Buchardt, O., Nielsen, P.E.,
Norden, B., Wirth, M.: Tristintercalation in DNA
by N-(3-(9-Acridinylamino)propyl)-N, N-bis(6-9-
acridinylamino)(hexyl)amine. Journal of the Ghemical
Society, Ghemical Gommunications s.
509-11, London 1984.
Henriksen, L.: Rapid Gatalyzed Exchange Reaction
Involving Se—Se and Se-X Bonds. Proceedings of
the Fourth International Gonference on the Organic
Ghemistry of Selenium and Tellurium, F. J.
Berry, W. R. McWhinnie(eds.), s. 242-56, Birmingham
1984.
Holm, A.: Oxatriazoles and Thiatriazoles. Gomprehensive
Heterocyclic Ghemistry, Vol. 5, A. R. Katritsky,
G. W. Rees, s. 579—612, England 1984.
Jacobsen, G.S., Tanner, D.B., Bechgaard, K.: Optical
and Infrared Properties of TMTSFjX and
TM FTF^X Gompounds. Phys. Rev. B vol. 45, s.
7019-32, Paris 1983.
— , Johannsen, F, Bechgaard, K.: Organic Gonductors;
Evid ence for Gorrelation Effects in Infrared
Properties. Fhysical Review Letters Vol. 53, No. 2,
s. 194-97, USA 1984.
Jensen, K.A.: Short Review of Properties of Organolead
Gompounds. Biological EfFects ofOrganolead
Gompounds, Philippe Grandjean (ed.), s. 1^, Boca
Raton, Florida 1984.
— : Dansk Kemisk Forsknings Tidligste Historie.
Dansk Kemi 5, s. 7, København 1984.
Johannsen, F, Eggert, H.: '7Se NMR. Observation of
''Se-Se Gouplings Allowing Gis/ Frans Isomer Assignments
in Substituted Tetraselenafulvalenes.
Journal of the American Ghemical Society Vol.
106, No. 5, s. 1240-43, New York 1984.
— , Lerstrup, K., Henriksen, L., Bechgaard, K.: A
Novel Exchange Reaction between Diselenides
and Bis(N,N—dialkylselenocarbamoyl)selenides.
Application in the Synthesis of Tetraselenafulvalene
(TSF). Journal of the Ghemical Society, Ghemical
Gommunications s. 89-90, London 1984.
Jørgensen, F.S., Thomsen, T: Synthesis and Structural
Analysis of the Brigded Peri-naphthalene:
1,3—Dihydr o-2-Phcnalone. Acta Ghem. Scand
B38, s. 113-16, Stockholm 1984.
Larsen, G., Harpp, D.: Thiocarbonyl transfer reagent
chemistry.IV.the preparation of 1,1— and
1,2-Disubstituted.Thiosemicarbazides unsubstituted
in the 4—position. Phosphorus and Sulfur Vol.
19, s. 91-98, USA 1984.
Larsen, S., Henriksen, L.: 1,2,3-Triselenetan-4—(Se,
Se—dibromoselone); GBr2Se4. Grystal structure
and mechanism of formation. Acta Ghemica Sandinavica
A38, s. 289-96, Stockholm 1984.
Leo, V, Thomas, J.F., Johannsen, F: Electron Tunneling
Measurements on TSeF-TGNQ and
TTF-TGNQ. Synthetic Metals Vol. 9, No. 1, s.
1—7, Schweiz 1984.
Mailly, D., Moradpour, A., Bechgaard, K., Ribault,
M., Gooper, J., Jérome, D.: Quantum Hall effect
and Fermi surface instabilities in (TMTSF^GLO^
J. Physique Lett. Vol. 45, s. L-935—41, Paris 1984.
Mortensen, H.B., Vølund, A., Ghristophersen, G.:
Glycosylation of Human Haemoglobin A. Dynamic
Variation in HBAlc Described by a Biokinetic
Model. Glin. Ghim. Acta 13 6, s. 75—81, 1984.
— , Ghristophersen, G.: Glucosylation of Human Haemoglobin
A inRed Blood cells Studied in Vitro.
Kinetics of the Formation and Dissociation of Haemoglobin
Alc. Glin Ghim Acta 134, s. 317-26,
1983.
— , Ghristophersen, G.: Gomments on Kinetic Behaviour
of the Glucose—haemoglobin Labile Adduct
in Normal and Diabetic Erythrocytes. Diabetes &
Metabolism 9, s. 232-34, Paris 1983.
Mortensen, K., Jacobsen, G.S., Bechgaard, K., Williams,
J.M.: Transport properties of the organic
conductor (TMTSF^BrO^ Evidence of variable
range hopping. Synthetic Metals Vol. 9, s. 63—69,
1984.
Muthusubramanian, P, Garle, J.S., Ghristophersen,
G.: Marine Alkaloids 7. Synthesis of Debromoflustramine
B and Related Gompounds. Acta Ghem.
Scand. B 37, s. 803-07, 1983.
Ng, H.K., Timusk, T, Bechgaard, K.: Far-infrared
study of bis(tetramethyltetraselena-fulvalene)
hexafluoroantimonate ((TMTSF^SbFg): Goexistence
of metallic and semiconducting states. Fhysical
Review B Vol. 30, No. 10, s. 5842—46, USA
1984.
Nielsen, J., Dahl, O.: Stereochemistry of Substitution
at Frico—ordinate Phosphorus. J. Ghem. Soc., Perkin
Trans H 1984, s. 553-58, London 1984.
Nielsen, M.F., Hammerich, O., Parker, V.D.: Ihe
Det naturvidenskabelige fakultet 629
Competition between Proton and Electron Transfer
During the Reaction of Anthracene Anion Radical
with Water or Alcohols in Aprotic Media.
Acta Chem. Scand B38, s. 809-11, Stockholm
1984.
Nielsen, RE., Hansen, J.B,, Buchardt, O.: Photochemical
cross—linking of protein and DNA in chromatin.
I. Synthesis and Application ofa Photosensitive,
Cleavable Derivative of 9—Aminoacridine
with TwoPhotoprobes Connected through. Biochemical
Journal Vol. 223, s. 519-26, England
1984.
Nielsen, RE., Hansen, J.B., Buchardt, O.: Photochemical
cross-linking of protein and DNA in chromatin.
Biochemical Journal 223, s. 519—26, England
1984.
Nørskov-Lauritsen, L., Jørgensen, F.S., Jaroszewski,
J.W.: Crystal Structure of Merosinigrin, An
(ap,ap) = Monothioacetal; Structural Properties
of the Thioglycosidic Linkage. Carbohydrate Research
Vol. 123, s. 1-11, Holland 1984.
Sjoblom, T., Bohlin, L., Christophersen, C.: Marine
Alkaloids 8. Studies of Swedish Marine Organisms.
2. Muscle—Relaxant Alkaloids from the
Marine Bryozoan. Elustrafoliacea. Acta Pharm
Suec 20, s. 415-19, 1983.
Takahashi, T., Jérome, D., Bechgaard, K.; An NMR
Study of the Organic Superconductor
(TMTSF)2C104. J. de Physique Vol. 45, s. 945-52,
Paris 1984.
Tomic, S., Jérome, D., Bechgaard, K.: Influcence of
the cooling rate on the ground state of the organic
conductor (TMTSE^ReCV J. Phys. C: Solid State
Phys. 17, s. LI 1-16, England 1984.
Arne Holm
3. Kemisk Laboratorium III
(Almen og teoretisk kemi)
Historie:
Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultets
oprettelse i 1850 overførtes et overtalligt professorat
fra det filosofiske til det naturvidenskabelige fakultet.
Da H. C. Ørsted Instituttet blev planlagt, var dette
professorat besat med Alex Langseth, som havde oprettet
det i 1943. Langseth arbejdede i universitetets
kemiske laboratorium på Østervold, men planlagde
at flytte til H. C. Ørsted Instituttet ved dets færdiggørelse.
Det var blevet besluttet at dele den samlede
universitetskemi op på fem laboratorier, af hvilke
Langseth's skulle være Kemisk Laboratorium III.
Da Langseth døde i 1961, blev professoratet besat
med Thor A. Bak i 1963. Selve laboratoriet var, under
ledelse af afdelingsleder Niels Berg og konstitueret
bestyrer professor C. J. Ballhausen, flyttet til de
nye lokaler allerede i 1962.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 13.
Professor: Thor A. Bak.
Lektorer: Knud Andersen, J. V. Bertelsen, Ole J.
Heilmann, Aase Hvidt, Finn Hynne, Ole Kramer,
René Moss, Svend Erik Nielsen, Carl Nyeland, Jens
Styrup Rotne og Preben Graae Sørensen.
Kandidatstipendiat: Christian U. Dethlefsen.
Ekstern lektor: Jens Chr. Pilegaard Hansen.
TAP: Antal årsværk: 11%.
Flemming Damm, Svend Aage Fyrsterling, Dorte
Heldrup, Esben Møller, Gerda Nielsen, Aage Nissen,
Edith Nørgaard, Carl Erik Ungermann Olsen, Per
Hans Paulsen, Jette Selbach (K.C.L), Merete Torpe
og Lise Ullidtz.
Forskningsvirksomhed:
Ved Kemisk Laboratorium IH arbejdes der med eksperimentelle
og teoretiske forskningsprojekter inden
for fysisk kemi. De teoretiske emnekredse omfatter
følgende: Klassiske og kvantemekaniske beregninger
af molekyldynamik, specielt med henblik på energiudveksling
og reaktion mellem molekyler i gasfase.
Kemisk kinetik for polymerisationsmodeller. Datasimulering
af et makromolekyles bevægelse i opløsning.
Statistisk-mekaniske modeller for væsker og flydende
krystaller og for faseovergange. Mange-legeme-
teori for lysspredning i væsker.
De eksperimentelle projekter falder inden for fire
hovedområder: Kemiske reaktioner, som medfører
oscillerende koncentrationer. Studier af proceskontrolsystemer.
Termodynamik for vandige opløsninger
af såvel små molekyler som proteiner. Makromolekylære
stoffers egenskaber som funktion af molekylernes
rumlige struktur.
Inden for de enkelte emnekredse har forskningsvirksomheden
været knyttet til følgende projekter:
1. Kemisk reaktionskinetik.
I reaktionskinetikken beskrives og forklares forløbet
af kemiske reaktioner.
1.1 Kemiske reaktioner, der forløber langt fra termodynamisk
ligevægt, kan have strukturerende egenskaber,
der viser sig som multistabilitet, periodiske
koncentrationssvingninger eller kaotiske tilstande.
En række reaktioner med bistabilitet er blevet undersøgt
med det formål at bestemme tilstandsovergan630
Universitetets årbog 1984
gens afhængighed af ikke-homogene perturbationer.
Arbejdet med undersøgelse af Feigenbaum bifurkation
i Belousov-Zhabotinsky reaktionen er fortsat
med nye eksperimentelle målinger (Preben Graae Sørensen).
1.2 Entropiproduktionen for fire-dimensionale modeller
for oscillerende kemiske reaktioner er blevet
beregnet ud fra numeriske simulationer (P. Graae
Sørensen og Thor A. Bak i samarbejde med B. Månsson,
Chalmers Tekniska Hogskola, Goteborg).
1.3 Den molekylære beskrivelse af termolekylære
reaktioner er blevet undersøgt i forbindelse med dimeriseringsreaktioner
for hydrogenfluorid: 2 HF +
M —> (HF)2 + M, hvor M er et inaktivt gasatom.
Beregninger viser, at dannelse af sådanne hydrogenbundne
van der Waals komplekser er forbundet med
relativt små steriske faktorer. Der findes ingen eksperimentel
information om denne type reaktioner (Carl
Nyeland i samarbejde med Gert Due Billing, Panum
Institutet).
1.4 I fortsættelse af tidligere arbejde (Thor A. Bak,
René Moss og Gan You-Ping) er en række simple,
lineære kvantemekaniske stødmodelfer for energioverførsel
og kemisk reaktion blevet undersøgt. Alle
modellerne er baseret på, at Schrodingerligningen for
det lineære stød kan løses eksakt for visse forenklede
potentialer (Thor A. Bak i samarbejde med C. J.
Ballhausen, Kemisk Laboratorium IV).
1.5 Arbejdet med kinetikken for opbygning og nedbrydning
af lineære og forgrenede polymere fortsætter
sammen med anvendelse af de dér brugte metoder
på teorien for kimdannelse (Thor A. Bak).
2. Molekylær energiudveksling og transportteori.
Transport af energi fra molekyle til molekyle ved kollisioner
har betydning for mange fysiske og kemiske
hastighedsfænomener, og teorier for såvel de grundlæggende
stødprocesser som nogle af de afledede fænomener
studeres ved laboratoriet.
2.1 Modeller for elektron excitation i to-atomige kollisionssystemer
undersøges fortsat. Detaljerede beregninger
af excitations-sandsynligheder og excitations-
tværsnit i højenergi Li-Na kollisioner er gennemført
med henblik på fortolkning af eksperimentelle
resultater (Svend Erik Nielsen).
2.2 Inden for termisk kinetik er arbejdet med at bestemme
intermolekylære potentialer ud fra makroskopisk
såvel som mikroskopisk information blevet
fortsat. Resultater fra tidligere bestemmelser af det
anisotrope potential mellem to nitrogenmolekyler.
der blev opnået ved inversion af eksperimentelle resultater
for transportkoefficienter og rotationsrelaxation
ved brug af detaljeret molekyldynamik, er nu
ved at blive undersøgt i forbindelse med andre informationskilder
om intermolekylære kræfter (Carl Nyeland
i samarbejde med Gert Duc Billing, Panum Instituttet).
2.3 En Titting law' for rotationsrelaxation baseret på
'sudden approximation' er blevet foreslået. Den er i
god overensstemmelse med laserinduceret fluorescens
afreaktioner som Na?^) + Ar-^ Na^') + Ar.
Muligheder for at udnytte disse regelmæssigheder til
information om anisotrope intermolekylære potentialer
er ved at blive undersøgt (Carl Nyeland i samarbejde
med Gert Due Billing, Panum Instituttet).
3. Makromolekylære systemer.
Systemer med meget store molekyler har egenskaber,
som på mange områder er forskellige fra tilsvarende
systemer af små molekyler. Som eksempler på makromolekylære
systemer kan nævnes polymere væsker
(f.eks. smeltet polyethylen), krydsbundne polymerer
(gummi) og biologiske makromolekyler i vandig
opløsning.
3.1 Deuterium-mærkede polymerkæder kan 'ses' ved
hjælp af neutroner, når de er opløst i en smelte af den
tilsvarende umærkede polymer, d.v.s. en polymer
med alt deuterium erstattet af hydrogen. Efter en
deformation kan man således følge de deuteriummærkede
polymerkæders relaksation tilbage til ligevægtstilstanden.
Formålet er at afprøve forudsigelserne
fra de nye og meget detaljerede molekylære teorier
om kædebevægelser i polymerer. Den første prøve af
deuterium-mærkede polymerkæder opløst i den tilsvarende
umærkede polymer er nu fremstillet af dr.
L. J. Fettens fra Exxon i USA. På Risø er der foretaget
indledende neutronsprednings-målinger ved små
vinkler (SANS) (Ole Kramer i samarbejde med lic.-
techn. Kell Mortensen og civilingeniør Walther Batsberg).
3.2 I samarbejde med lic.techn. Poul Brøndsted fra
Metallurgiafdelingen på Risø er der udarbejdet et
dansk forsøgsprogram som en del af et fælleseuropæisk
EF-program til karakterisering af gummimaterialers
dynamiske-mekaniske egenskaber. Dansk deltagelse
blev imidlertid opgivet på grund af manglende
støtte fra den danske gummiindustri (Ole Kramer).
3.3 Der er blevet bygget udstyr til måling af bløde
gelers mekaniske stivhed (E-modul) både ved simpel
kompression og ved simpel forlængelse. I samarbejde
med civilingeniør Walther Batsberg fra kemiafdelingen
på Risø er der udført en række målinger på bløde
Det naturvidenskabelige fakultet 631
kontaktlinser. Disse målinger har været af uvurderlig
betydning for en optimering af selve polymerisationsprocessen
under fremstillingen af bløde kontaktlinser.
Målingerne har også spillet en central rolle ved
udbyggelsen af patentbeskyttelsen af det danske patent
(Ole Kramer).
3.4 Et projekt om vekselvirkning mellem segmenter
af makromolekyler i opløsning fortsættes. Resultatet
vil kunne indgå i en forenklet beregning af sedimentationskoefficient
og grænseviskositetstal (Jens
Rotne).
4. Biofysisk kemi.
En gruppe forskningsprojekter sigter mod en fysiskkemisk
karakterisering af biologiske processer.
4.1 På grundlag af målinger af vandige opløsningers
termodynamiske egenskaber (først og fremmest volumen
(densitet), varmekapacitet og overfladespænding)
forsøger vi at karakterisere vekselvirkninger
mellem vand og opløste molekyler, med specielt henblik
på vands rolle i biologiske systemer. De lavmolekylære
opløsningers markante afvigelser fra idealitet
forklares ved, at strukturændringer i vandet fremkaldt
af opløste molekyler giver store og stærkt koncentrationsafhængige
bidrag til opløsningernes termodynamiske
funktioner (Aase Hvidt i samarbejde
med stud.lic. Christian Dethlefsen og cand.scient.
Torben Graves Pedersen, Carlsberg Laboratorium).
4.2 Målinger af hydrogenudvekslingen i vandige proteinopløsninger
belyser hyppigheden af de fluktuationer
i et proteinmolekyles konformation, der bringer
'indre' områder i molekylet i kontakt med andre molekyler
i opløsningen. Uopklarede detaljer vedrørende
fortolkningen af kinetikken for udvekslingen undersøges
(Aase Hvidt i samarbejde med dr. C. Schellman,
Oregon, og civilingeniør Thomas Dreyer,
Carlsberg Laboratorium).
4.3 Målinger af kontraktions- og genudstrækningsforløbet
ved forskellige temperaturer for ciliaten Stentor
coerulus benyttes til at finde aktiveringsparametre
for disse processer. Disse parametre i forbindelse med
det nuværende kendskab til Stentors struktur benyttes
til at foreslå mekanismer for processerne (Jens
Rotne i samarbejde med Lis Engdahl Nielsen,
August Krogh Instituttet).
5. Termodynamik og statistisk mekanik.
5.1 Ligevægtskonstanter for kemiske reaktioner samt
damptryk af rene stoffer kan måles ved forskellige
temperaturer ved hjælp af mange forskellige direkte
eller indirekte metoder. Resultaterne kan derpå tilpasses
funktioner af forskellige typer. Vores undersøgelser
har vist, at rækker af de såkaldte Glew-funktioner
ofte giver den bedste tilpasning. Dog må polynomier
i den reciprokke temperatur foretrækkes for enkelte
reaktioners vedkommende. Efter tilpasningen er
man også i stand til at beregne andre termodynamiske
størrelser som funktion af temperaturen (Knud
Andersen).
5.2 Efter omskrivning af den 3-dimensionale Percus-
Yevick integralligning til en dermed ækvivalent 1-
dimensional integrodifferentialligning fortsætter arbejdet
med undersøgelsen af denne (J. V. Bertelsen).
6. Opsamling og behandling af kemiske data.
Et antall eksperimentelle opstillinger er tilsluttet H.
C. Ørsted Instituttets RC8000 datamat, der opsamler
og analyserer data. I dette system indgår et antal
mikrodatamater som mellemled mellem nogle af eksperimenterne
og hoveddatamaten.
Laboratoriet yder assistance til udvikling og vedligeholdelse
af basisprogrammel til RC8000 datamaten;
således er et kommunikationssystem til mikrodatamater
under fortsat udvikling på RC8000 og overflytning
af M6800 mikrodatamatsystemet fra
RC4000 til RC8000 er fuldført. Afviklingen af batchjob
på RC8000 er forbedret, og nyt programmel til
fil-administration er udviklet (Ole J. Heilmann).
Programmel til Fourier transformation af opsamlede
data er blevet videreudviklet (René Moss).
Redaktionsvirksomhed:
Thor A. Bak er medlem af redaktionskomiteen ved
Chemical Physics.
Aase Hvidt er medlem af redaktionskomiteen ved
Physiological Chemistry and Physics.
Gæster:
Stipendiat Bengt Månsson, Chalmers Tekniska Hogskola,
Gøteborg, 2/7-31/10.
Zéév Porat, Israel, (DANIDA-stipendiat), 1/1-31/
12.
Dr. Charlotte Schellmann, University of Oregon,
U.S.A., 1/1-31/12.
Ph. D. Søren Hvidt, 15/9-31/12.
Rejser og gæsteforelæsninger:
Chr. Dethlefsen og Aase Hvidt deltog i en Gordon
Conference, "Water and aqueous solutions", New
Hampton, U.S.A., 6/8-10/8.
Aase Hvidt gæsteforelæste ved Kemicentrum,
Lunds Universitet, Sverige, 17/1 og 21/9.
•Ole Kramer deltog i 7th European Polymer Net21
Årbog 1984
632 Universitetets årbog 1984
work Group Meeting, Manchester, England, 10/9-
14/9.
Svend Erik Nielsen og Carl Nyeland deltog i Nordiske
Molekylfysikdage 1984, Svendborg, 28/9-30/9.
Carl Nyeland deltog i Fifth European Conference
on Dynamics of Molecular Collisions, Hebrew University,
Jerusalem, Israel, 3/9-7/9.
Preben Graae Sørensen deltog i Non-Equilibrium
Dynamics in Chemical Systems, Bordeaux, Frankrig,
3/9-7/9.
Publikationer:
Bak, T.A.: Niels Bjerrum and J. N. Brønsted, two
Danish chemists. J.N. Brønsted and Niels Bjerrum.
A Centenary Report, Thor A. Bak, Københavns
Universitet, s. 9, Københavns Universitet
1984.
Bak, T.A.(.: J. N. Brønsted and Niels Bjerrum. A
Centenary Report. Københavns Universitet 1984,
130 s.
Bertelsen, J.V.: A Theorem on the Convolution of
Isotropic Functions, with Application to the Percus—
Yevick Equation. Journal of Mathematical
Analysis and Applications Vol. 100, No. 2, s.
605—34, New York and London 1984.
Dethlefsen, C., Sørensen, P.G., Hvidt, A.; Excess Volumes
of Propanol-Water Mixtures at 5, 15, and
250C. Journal of Solution Chemistry 13, s.
191-201, 1984.
Flvidt, A.; What Does Hydrogen Exchange Tell Us
About Proteins? The Impact of Protein Chemistry
on the Biomedical Sciences, A. Dean, R. Goldberger,
A. Schechter, s. 57—65, New York 1984.
— : Water as a Solvent of Nonpolar Molecules. Physiological
Chemistry and Physics and Medical
NMR 15, s. 501-03, USA 1983.
Hynne, F., Bullough, R.K.: The Scattering of light. 1.
The opticalresponse of a finite molecular fluid.
Phil. Trans. R. Soc A312, s. 251-93, London 1984.
Knudsen, H., Sørensen, P.G.: Årsrapporten. Svampe
9, s. 42-50, København 1984.
Nyeland, C., Poulsen, L.L., Billing, G.D.: Rotational
Relaxtion and Transport Coefficien ts for Diatomic
Gases; Computations on Nitrogen. J. Phys.
Chem 88, s. 1216-21, Washington, DC 1984.
— : Dynamically based fitting law for thermal rate
coefficients in rotational relaxation. Chemical Physics
Letters Vol. 109, s. 603—06, Amsterdam 1984.
— , Poulsen, L.L., Billing, G.D.; Bimolecular rate,
rotational relaxation and transport coefficients for
gaseous hydrogen flouride. J. Phys. Chem Vol. 88,
s. 5858-63, Washington, DC 1984.
Pedersen, TG., Dethlefsen, C., Hvidt, A.: Volumetric
Properties of Aqueous Solutions of Alkali Halides.
Carlsberg Res. Commun. 49, s. 445—55, 1984.
Svend Erik Nielsen
4: Kemisk Laboratorium IV (Fysisk Kemi)
Historie:
Oprettet 1908. Lokaler: Den polytekniske Læreanstalt,
Sølvtorvet, 1908-1930, Blegdamsvej 19, 1930-
1961. Fysisk-kemisk Institut, Kemisk Laboratorium
IV. H. C. Ørsted Instituttet, Universitetsparken 5,
196I-.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 9.5.
Professor: C. J. Ballhausen.
Lektorer: Bjørn Andersen, John Scales Avery, Ulla
Christensen, Finn Grønlund, Aage E. Hansen, Sine
Larsen, Preben Juul Møller, Sten Rettrup og Ib
Trabjerg.
Forskningsstipendiater: Birte Christensen-Dalsgaard,
Michael Gajhede og Hejian Wei (Kina).
TAP: Antal årsværk: 8.3.
Leif Broberg, Kjeld Christensen, Jytte Ersholt, Flemming
Hansen, Karin Iversen, Lene 1. Madsen, E.
Wendelboe Jørgensen, Henning Vibæk og Kurt
Werner.
Praktikantelever: 2.
Forskningsvirksomhed:
Ved laboratoriet udføres såvel teoretisk som eksperimentel
forskning i det fysisk-kemiske fagområde. I
det følgende er den videnskabelige aktivitet beskrevet,
opdelt i emnegrupper, idet der dog udføres adskillige
arbejder, der falder indenfor mere end én af
disse grupper.
/. Elektronstrukturer af molekyler og ioner.
Anvendelse af hyper-sfæriske koordinater til beregning
af kvantemekaniske mangelegeme-problemer
(John Avery og Birte Christensen-Dalsgaard).
Virkningen af ordnet vands struktur på biologiske
molekylers vekselvirkning i vandig opløsning (JA,
Aase Hvidt og Ib Trabjerg).
Cirkulær dichroisme af proteiner i lyset af exciton
modellen (JA og Søren Hvidt).
Model til beskrivelse af van der Waals molekylers
dissociation (C. J. Ballhausen).
Korrelation af elektroner i negative alkali ioner
(Birte Christensen-Dalsgaard).
Ab initio beregninger på oxygenholdige borforbindelser
(Michael Gajhede og Sten Rettrup).
Beregning og strukturel analyse af molekylære
elektroniske egenskaber, herunder cirkulær dichroisme
af chirale molekyler og skærmningstensorer i
NMR (Aage E. Hansen).
Udvikling af effektive metoder til beregning af maDet
naturvidenskabelige fakultet 633
trixelementer for korrelerede molekylære bølgefunktioner.
Beregning af molekylære to-foton spektre (Sten
Rettrup).
Måling af magnetisk cirkulær dichroisme og Zeemanspektre
afchrom(III) komplexer. Undersøgelser
af energioverførsel imellem ioner og molekyler i krystaller
(Ib Trabjerg).
Måling af cirkulær dichroisme- og absorptionsspektre
af mellemstore organiske molekyler (IT og
Aage E. Hansen).
2. Røntgenkrystallografi.
Undersøgelser af strukturerne af oligomere M(III)
hydroxo komplekser og af organiske selenforbindelser
(Sine Larsen.
Studier af pakningsforholdene i diastereoisomere
salte. Måling af elektrontæthederne i oxygenholdige
borforbindelser og stabile alifatiske phosphiner (SL
og Michael Gajhede).
Strukturbestemmelse af forskellige organiske forbindelser
(SL og MG i samarbejde med forskere fra
andre institutioner).
Beregning af båndstruktur i krystaller udfra elektrontæthed
(John Avery og Peter Sommer Larsen).
3. Faste stoffers overflader.
Photoemissionsstudier af halvledende metaloxider.
Optagelse af adsorptionsisotermer for pulvere for afprøvning
af modeller (Preben Juul Møller).
Modificering af specifikt overfladeareal af aluminiumoxid
i faststofionledere (PJM og F. W. Poulsen).
Beregning af båndstruktur for halvledende krystaller
(PJM og M. H. Mohamed).
Lavenergi elektronspektroskopiske undersøgelser
af halvledende oxider og sulfider (PJM ogj. W. He).
4. Enzymkinetik.
Undersøgelser af reaktionsmekanismer mellem proteinspaltende
enzymer og alfa-2-macroglobulin er
færdiggjort. Studier over regulering af plasminogenplasmin
enzymsystemet v.h.a. L-lysin og C-terminale
lysingrupper (Ulla Christensen).
5. Reaktionskinetik under høje tryk.
Kinetiske målinger af omdannelsen fructopyranosefructofuranose
i vandig opløsning op til 1200 atm
over et stort pH område (Bjørn Andersen og Finn
Grønlund).
LIndersøgelser af enzymkatalyse ved høje tryk
(BA).
6. Kemisk termodynamik.
Måling af opløseligheden af kobber i kviksølv (Finn
Grønlund og Bjarne Kristensen).
Udvikling af en sensitiv, lineær måleomformer til
modstandsfølere for temperatur og tryk (FG).
Redaktionsvirksomhed:
C. J. Ballhausen er medlem af redaktionsudvalgene
ved Chemical Physics Letters, Molecular Physics,
International Journal of Quantum Chemistry og Advances
in Chemical Physics.
Gæster:
Dr. Wieslaw Streck, Wroslaw (Polen) i to uger.
Rejser og gæsteforelæsninger:
John Avery har forelæst ved International Symposium
on Atomic, Molecular and Solid State Physics i
Palm Coast (Florida) og ved Symposium on the
Structure and Dynamics og Nucleic Acids, Proteins
and Membranes i Rom. Han har efter indbydelse
holdt gæsteforelæsninger ved universitetet i Pisa (Italien).
C. J. Ballhausen har i tre måneder som gæsteprofessor
opholdt sig på California Institute of Technology
i Pasadena. Han har forelæst som gæst på Louisiana
State University, har på opfordring holdt van
Vleck mindeforelæsningen ved International Conference
on Luminescence i Madison (Wisconsin) og
modtog en indbydelse som Presidential Lecturer
1984 ved Texas A & M University.
Ulla Christensen har deltaget i Gordon Research
Conference on Proteolytic Enzymes and Their Inhibitors
(New Hampshire), samt i National Meeting of
American Society of Biological Chemists, St. Louis
(Missouri) og har efter indbydelse holdt foredrag ved
St. Louis University, ved Henry Ford Hospital og SE
Michigan Blood Services of the American Red Cross,
Detroit (Michigan).
Michael Gajhede og Sine Larsen har deltaget i 13.
Congress of the International Union of Crystallography
i Hamburg.
Aage E. Hansen har som gæsteprofessor i otte måneder
opholdt sig ved Southern Illinois University i
Edwardsville og i fire måneder ved University of California
i Berkeley. Han har efter indbydelse holdt
foredrag ved Texas A & M University, ved universiteterne
i Utah (Salt Lake City), i Nevada (Reno) og i
Oregon (Eugene) samt ved California Institute of
Technology (Pasadena). Har desuden deltaget i
Midwest Theoretical Chemistry Conference i Carbondale
(Illinois), i National Meeting of the American
Chemical Society i St. Louis (Missouri) og i
21*
634 Universitetets årbog 1984
American Conference on Theoretical Chemistry i
Jackson Lake (Wyoming).
Sine Larsen har deltaget i 11. Nordiske Strukturkemikermøde
i Tromsø.
Preben Juul Møller har opholdt sig to måneder
ved Stanford University (California) og har efter indbydelse
holdt forelæsninger dér og ved Case Institute
of Technology i Cleveland (Ohio)
Publikationer:
Andersen, B., Grønlund, F., Jørgensen, H.C.: A Kinetic
Study of the Fructopyranose—Fructofuranose
Interconversion at Normal and Elevated Pressure
over an Extended pH Range. Acta Chemica Scandinavica
A38, s. 109—14, Stockholm 1984.
Andersen, B.; A Kinetic Study of Enzyme Catalyzed
Glucose Mutarotation at Variable Pressure and
pH. Acta Chemica Scandinavica B38, s. 415—18 ,
Stockholm 1984.
Avery, J., Wen, Z.: Matrix elements of a many-particle
Hamiltonian evaluated using hyperspherical
coordinates. International journal of Quantum
Chemistry Symposium 17, s. 201-6, New York
1983.
Avery, J.: A Model for Biologicai Specificity. International
Journal of Quantum Chemistry Vol. 26,
No .5, s. 843-55, New York 1984.
— : Physical Attributes. Nature Vol. 308, 8 March, s.
137-38, London 1984.
— , Wen, Z.: Hyperspherical Coordinates and the Quantum
Mechanical Many—Body problem. Journal
of Research, Mining Institute of Xi'an Vol. 3, s.
1-16, Xi'an, Shaanxi, Kina 1984.
— , Wen, Z.: A Formulation of the Quantum Mechanical
Many—Body Problem in Terms of Hyperspherical
Coordinates. International Journal of
Quantum Chemistry Vol. 26, s. 1069—87, New York
1984.
— ; A Model for the Primary Process in Photosynthesis.
International Journal of Quantum Chemistry
Vol. 26, No. 5, s. 917-31, New York 1984.
— , Larsen, P.S., Grodzicki, M.: Measured Electron
Density in Crysta Is as a Basis for Band Structure
Calculations. Local Density Approximations in
QuantumChemistry and Solid State Theory, J.P
Dahl, J. Avery (eds.), s. 733-50, New York 1984.
— ; Use of the S—Matrix in the RelativisticTreatment
of Resonance Energy Transfer. International Journal
of Quantum Chemistry Vol. 25, s. 79—96, New
York 1984.
— , Christensen—Dalsgaard, B., Larsen, PS., Shen,
H.; Application of hyperpherical coordinates to
the correlation problem. International Journal of
Queantum Chemistry Symposium 18, s. 321—38,
New York 1984.
Ballhausen, C.J.: Kemien og Planck's kvanteteori.
Naturens Verden 5-6, s. 179-186, København
1984.
— : Excited states of transition metal complexes. Journal
of Luminescence Vol. 31-32, s. 17-22, Holland
1984.
— : The E Q e Jahn-Teller coupling; Models and
manifestations. Croatica Chemica Acta Vol. 57, s.
1097—1106, Jugoslavien 1984.
Christensen-Dalsgaard, B.L.: On the use of the finite-
element methodwith Lagrange multipliers in
scatteringtheor y. J. Phys A:Math Gen. 15, s.
2711-22, Great Britain 1982.
Christensen—Dalsgaard, B.L.; Two—electron correlation:
Diabatic states. Physial Review A Vol. 29, s.
470-87, New York 1984.
— : Combined hypersherical and close-coupling description
of two-electron wave functions; Application
to e—H elastic—scattering phaseshifts. Physical
Review A Vol. 29, s. 2242-44, New York 1984.
Christensen, U., Ipsen, H.; Regulation of Fibrinolysis
Regulation of Fibrinolysis. Symp. Biol. Hung.
Vol. 25, s. 57-72, Budapest 1984.
— : The AH—site of plasminogen and two C—terminal
fragments. Biochem. J. 223, s. 413—21, England
1984.
— , Sottrup—Jensen, L.: Mechanism of alpha-2-macroglobulin—
proteinase interactions. Studies with
trypsin and plasmin. Biochemistry Vol. 23, s.
6619-26, USA 1984.
Dahl, J.P.(., Avery, J.(.: Local Density Approximations
in QuantumChemistry and Solid State Physics.
e Calculations. New York 1984, 851 s.
Gajhede, M., Larsen, S. , Rettrup, S.; The Deformation
Electron Density in Boric Acid Studied by
X—ray diffraction and SCF—CI calculations. Acta
Crystallografica A40 suppl., s. C161, København
1984.
Grønlund, F, Kristensen, B.: Electrochemical Determination
of the Solubility of Copper in Mercury.
Acta Chemica Scandinavica A38, s. 229-32, Stockholm
1984.
— , Kristensen, B.: Electrochemical Determonation of
the Solubility of Copper in Mercury. Acta Chemica
Scandinavica, Serie A. A 38, Nr. 3, s. 229-32,
Stockholm 1984.
Hanuza, J., Strek, W., Hermanowicz, K., Jezowska-
Trezebiatovska, B., Trabjerg, L: Spectroscopic
Properties of Cr(CN6)3_ Doped in a KBr Crystal.
Chem. Phys Vol. 86, s. 137-45, Amsterdam 1984.
Krause, R.A., Krause, K.: Chemistry of Bipyridyl-like
Ligands. 3. Complexes of Ruthenium(H) with
2—((4—Nitrophenyl)azo)pyridine. Inorganic Chemistry
Vol. 23, s. 2195-98, USA 1984.
Larsen, S., Gajhede, M.: På bølgelængde med molekylerne.
Naturligvis August 1984, s. 1&-19, København
1984.
— , Hen riksen, L.: 1,2,3-Triselenetan-4—(Se, Se-diDet
naturvidenskabelige fakultet 635
bromoselone); CB^Se^ Crystal structure and mechanism
of formation. Acta Chemica Sandinavica
A38, s. 289-96, Stockholm 1984.
Lightner, D.A., Bouman, T.D., Wijekoon, W.M.D.,
Hansen, A.E.: Experimental and computed chiroptical
properties of thioketones. Journal of the
American Chemical Society Vol. 106, s. 934—44,
1984.
Møller, P.J., Mohamed, M.H.: Total current spectroscopy.
Vacuum Vol. 35, s. 29—37, England
1985.
Møller, Sørensen, O.T.(., Kettrup, A.(.: Proceedings
of the Joint Nordic-German Symposium
on Thermal Analysis and Calorimetry, Copenhagen,
Denmark, 24—26 Augustl983. Thermochimica
Acta Vol. 72, s. 1-262 + I-X, Amsterdam 1984.
Sottrup-Jensen, L., Hansen, F.H., Christensen, U.:
Generation and reactivity of "nascent" alpha-2-
macroglobulin: Localization of cross—links in alpha—
2—macroglobulin—trypsin complex. Ann. New
York Acad. Sci. 421, s. 188-208, New York 1983.
Wen, Z., Avery, J.: Some Properties of Hyperspherical
Har monics. Journal of Molecular Sciences
Vol. 2, No. 1, s. 73-84, Wuhan, China 1984.
Finn Grønlund
Forskningsvirksomhed:
For kemikere i almindelighed er spektroskopi et hjæpemiddel,
der kan løse en lang række analysemæssige
opgaver. Forskningen på Kemisk Laboratorium V
kan tjene til at videreudvikle spektroskopiens generelle
anvendelighed, men er først og fremmest knyttet
til specielle anvendelser, især med det grundvidenskabelige
formål at studere molekylers struktur og
bevægelsesformer.
Laboratoriet råder over apparatur for optagelse af
mikrobølge(MW)spektre, infrarød(IR)spektre, Ramanspektre
og kernemagnetiske resonans(NMR)-
spektre. Dette apparatur må gennem fondsbevillinger
løbende fornyes for at være på højde med den
nyeste udvikling. I 1983 blev fra Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd bevilget et IR-apparat af en
ny type (FT-IR). I de sidste to år er fra undervisningsministeriets
pulje til fornyelse af forskningsapparatur
søgt om opdatering eller udskiftning
af MW-, Raman- og NMR-udstyr.
Parallelt med de eksperimentelle undersøgelser arbejdes
der teoretisk på at videreudvikle matematiske
modeller, som kan simulere molekylernes opførsel
under de forskellige strålingspåvirkninger.
Laboratoriet opretholder en bred kontakt til udenlandske
forskere samt danske virksomheder og offentlige
institutioner, der anvender spektroskopi.
5. Kemisk Laboratorium V
(Molekylspektroskopi)
Historie:
Kemisk Laboratorium V oprettedes (sammen med
Kem. Lab. II og HI) i 1962 ved deling af KU's
kemiske laboratorium. Østervoldgade 5 (formelt var
3-delingen sket allerede i 1960). Egne lokaler fik instituttet
oktober 1962 ved udflytning til H. C. Ørsted
Institutet, Universitetsparken 5.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 11.5.
Professor: B. Bak (emeritus).
Lektorer: D. H. Christensen, N. W. Larsen, J. J. Led,
F. M. Nicolaisen, J. T. Nielsen, O. F Nielsen, L.
Nygaard, E. J, Pedersen, T. Pedersen, K.
Schaumburg og G. O. Sørensen.
Forskningsstipendiat: H. Gesmar.
TAP: Antal årsværk: 10.3.
1. Blangsted, J. Cohr, K. Dayan, O. Fich, A. Slot
Hansen, R. Ipsen, M. Jørgensen, G. Kragh-Hoffmann,
R. Lunding, G. Madsen, A. Wix Nielsen, I.
Peretti, E. Philipp, L. K. Ryelund.
1. Bestemmelse af molekylstruktur ved mikrobølgespektroskopi.
For mindre molekyler kan strukturen ofte bestemmes
ved undersøgelse af gasformige prøvers rotationsspektre.
Spektrenes grovstruktur kan give oplysninger
om konformationsforhold, medens mere detaljerede
spektre af flere isotopsubstituerede species (se
nedenfor ) fører til strukturbestemmelse af meget høj
præcision (N. Wessel Larsen, L. Nygaard, T. Pedersen
og G. O. Sørensen).
2. Undersøgelser af struktur og konformation i væsker og
geler.
2.1 Information om molekylstruktur og molekylkonformation
i væskefasen kan opnås v.hj.a. NMR-spektroskopi.
Såvel mindre organiske molekyler som større
molekyler af umiddelbar biologisk interesse, f.eks.
metalkomplekser af aminosyrer og nucleotider, polypeptider
og enzymer undersøges på denne måde. Et
af formålene med undersøgelserne af de biologiske
molekyler er at klarlægge sammenhængen mellem
forbindelsernes struktur og deres funktion (H. Gesmar,
J. J. Led, E. J. Pedersen og K. Schaumburg).
2.2 Også Ramanspektroskopi benyttes til at afsløre
konformationsforhold for peptider i vandig opløsning
(D. H. Christensen og O. Faurskov Nielsen ).
636 Universitetets årbog 1984
2.3 Visse polysaccharider, f.eks. pektin, danner i vandige
opløsninger gelfaser. Strukturforholdene i gelfasen,
herunder sekvensfordelingerne i pektin er studeret
bl.a. ved hjælp af NMR-spektroskopi (K.
Schaumburg).
3. Studier af molekylers indre bevægelse.
Atomerne i et molekyle er ikke i ro, men bevæger sig
altid i forhold til hinanden. Bevægelserne kan beskrives
som kollektive vibrationer (normalvibrationer) af
atomerne og/eller som indre rotation af dele af molekylet
i forhold til resten. Ved hjælp af IR, Raman- og
mikrobølgespektroskopi kan molekylernes indre bevægelse
studeres, og man kan opnå kendskab til de
kræfter, der holder atomerne sammen til et molekyle.
Molekyler med indre bevægelser med store amplituder
har interesse såvel ud fra et eksperimentelt som
et teoretisk synspunkt (N. Wessel Larsen, F. M. Nicolaisen,
T. Pedersen og G. O. Sørensen).
4. Studier af molekylers dynamik i rene væsker og opløsninger.
4.1 Molekylers rotation, vibration og diffusion i væskefasen
kan studeres v.hj.a. infrarødabsorptionsspektroskopi
og lysspredning (Rayleigh og Ramanspektre).
Undersøgelserne koncentreres i øjeblikket
særligt om det lavfrekvente Ramanspektrum, hvor
den såkaldte R(i})-repræsentation anvendes. Veldefinerede
lavfrekvente vibrationer er observeret for
tRNA i vandig opløsning. Sådanne vibrationer kan
være vigtige for forståelsen på et molekylært plan af
biologiske processer. For tiden arbejdes med kræft og
generel anæstesi. For at fa fastslået svingningsbilleder
for disse vibrationer udføres undersøgelser af modelstoffer,
ligesom teoretiske beregninger søges
iværksat. Arbejdet foregår i samarbejde med grupper
i Frankrig, Sverige og USA (D. H. Christensen og O.
Faurskov Nielsen).
4.2 Også ved hjælp af NMR-spektroskopi, specielt
ved relaksationsmålinger, kan man fa oplysninger om
bevægelse og omdannelse af molekyler i væskefasen.
F.eks. undersøges rotationsdifTusionsbevægelser og
konformationsligevægte (E. J. Pedersen og K.
Schaumburg).
4.3 NMR-spektroskopi kan tillige give detaljerede
oplysninger om enzymkatalyserede reaktionsmekanismer.
Sådanne studier udføres bl.a. på enzymet
tRNA-synthetases katalyse af det første trin i levende
organismers proteinsyntese (H. Gesmar ogj. J. Led i
samarbejde med Kaj Frank Jensen, Institut for Biologisk
Kemi B).
5. Undersøgelser af stofskifteprodukter i lever.
Ved hjælp af "P-NMR udføres undersøgelser af metabolitter
dels i extrakter fra rottelever og dels i den
intakte lever. Der arbejdes med henblik på at bestemme
stofskifteændringer forårsaget af indgivelse af
fremmede stoffer (E. J. Pedersen i samarbejde med
Bjørn Quistorff, Biokemisk Institut A, Panum Institutet).
6. Fourier-transform infrarød (FT-IR) spektroskopi.
I forbindelse med installation af FT-IR spektrometret
fra 1983 er flere nye forskningsområder under
etablering, ofte i samarbejde med grupper udenfor
institutet. Her kan bl.a. nævnes: Optagelse af IR
spektre af biologiske molekyler i vandig opløsning,
fjern infrarøde(FIR) spektre af molekylære væsker,
sporanalyse af organiske stoffer i luft samt gasfase IR
spektroskopi med høj opløsningsevne (0.03 cm"').
Til gasfaseundersøgelserne er af midler fra Statens
naturvidenskabelige Forskningsråd i 1984 indkøbt en
langvejs-gascelle med variabel vejlængde, fra 6 til 115
meter (D. H. Christensen, O. Faurskov Nielsen og F.
M. Nicolaisen).
7. Isotopsynteser.
I forbindelse med mange af de ovenfor skitserede problemer
er det af betydning at kunne studere molekyler,
hvori bestemte enkelte atomer er udskiftet med
en tungere isotop. Ud fra masseændringens effekt på
spektrene kan uddrages mange vigtige oplysninger.
Afdelingens syntetiske arbejde tager derfor især sigte
på at udvikle metoder for specifik isotopberigelse i
højt udbytte. De mikrosynteser, der her gennemføres,
betjener sig i udstrakt grad af vakuumteknik (J. T.
Nielsen).
8. Dataopsamling og datastyring.
I forbindelse med de større apparater benyttes datastyring
og/eller opsamling og behandling af måleresultater
ved hjælp af datamater. Der har i 1984 været
arbejdet både med etablering og med forbedring af
sadanne styrings/databehandlingssystemer, herunder
med overflytning fra RC4000 til RC8000 ved H.
C. Ørsted Institutet. Desuden har der været arbejdet
med udvikling af styring fra en IBMPC af titrerudstyr
(D. H. Christensen, H. Gesmar, N. Wessel Larsen
og K. Schaumburg).
Redaktionsvirksomhed:
Børge Bak er medlem af redaktionsudvalget ved tidsskriftet
Journal of Molecular Spectroscopy.
Gæster og rejser:
Indtil 1/7 1984 har lektor Robin Hill, der er ansat
Det naturvidenskabelige fakultet 637
ved Institut for Eksperimentel Immunologi, arbejdet
som gæst ved laboratoriet.
O. Faurskov Nielsen har fra 31/5 til 15/7 været på
studieophold ved Center for Nonlinear Studies, Los
Alamos National Laboratory, New Mexico, USA.
Publikationer:
Anthoni, U., Nielsen, P.H., Nielsen, O.F.: A study of
the Raman spectrum of thioacetamide single crystals
using all the possible 13C and I5N substituted
species. J. Mol. Structure 116, s. 175-87, Amsterdam
1984.
Eriksen, T., Pedersen. EJ.; Nuclear relaxation and
molecular motion of liquid thiazole and isothiazole.
Mol. Phys. 53, s. 1411-25, London 1984.
Hill, R.J., Deslauriers, R., Butler, K.W., Colvin, R,
Smith, I.C.P.: The bilayer properties of the ciliary
membranes of Tetrahymena thermophilia as revealed
by ^'PNMR. Biochim. Biophys. Acta 773, s.
74—85, Amsterdam 1984.
Krogh, P., Hald, B., Christensen, D.H.: Viomellein.
Nyt nyrebeskadigende mykotoksin, påvist i byg.
Dansk Vet. Tidsskr 67, s. 123-26, København
1984.
Larsen, N.W., Nygaard, L., Pedersen, T., Pedersen,
C.T., Davy, H.: Structure and electric dipole moment
of l,6-dioxa-2,5-diaza-6aX4th iapentalene
from microwave spectra. J. Mol. Structure 118, s.
89-95, Amsterdam 1984.
Led, J.J.: A concerted investigation of the stability,
structure and dynamics of manganese(II)-glycine
complexes in solution using paramagnetic l3C
NMR relaxation. J. Phys. Chem 88, s. 5531-37,
Washington, DC 1984.
Nicolaisen, F.M., Hansen, J.S.; Vibrational assignments
of acetyliodide and deuterated species, based
on infrared gas spectra and valence force field
calculations. Acta Chem. Scand. A38, s. 453—66,
København 1984.
Nielsen, O.F., Christensen, D.H., Aubard, J., Dodin,
G.; The effect of stacking on a low—frequency vibrational
band in an aqueous solution of adenylyl-
3',5'-cytidine (ApC). J. Raman Spectrosc. 15, s.
134-36, England 1984.
Niels Wessel Larsen

Det naturvidenskabelige fakultet 639
Matematik
1: Forsikringsmatematisk Laboratorium
Historie:
Før begyndelsen af dette århundrede fandtes der ingen
egentlig aktuarundervisning i Danmark, men aktuarer
fik deres uddannelse gennem det praktiske arbejde
på forsikringsselskabernes beregnerkontorer og
ved selvstudier. Den danske aktuarforening, som blev
stiftet i 1901 på Thieles initiativ, foranledigede imidlertid
oprettelsen af en lærestol i forsikringsmatematik
ved universitetets matematisk-naturvidenskabelige
fakultet i 1916, og en eksamen i forsikringsvidenskab
og statistik blev oprettet året efter under det
rets- og statsvidenskabelige fakultet. Man fik dermed
den usædvanlige konstruktion med hovedundervisningen
ved ét fakultet og eksamen under et andet, en
ordning som fortsat består. Laboratoriet havde i starten
lokaler i Tordenskjoldsgade 10, herefter i Studiestræde
6 og Set. Pedersstræde 19. I februar 1964
flyttede laboratoriet til de nuværende lokaler på H.
C. Ørsted Institutet.
Fagets første professor var J. F. Steffensen (1873-
1961), der bl.a. ydede bidrag til udjævningsteorien,
numerisk analyse og livsforsikringsmatematikken. J.
F. Steffensen blev i 1943 efterfulgt af professor W.
Simonsen (f. 1904), der beskæftigede sig med invalideforsikringens
matematiske teori, rentelære, dødelighedsanalyse,
kurveudjævning og livsforsikringsteknik.
W. Simonsen var professor frem til 1974, hvor
han blev efterfulgt afj. M. Hoem (f. 1939) som professor
i forsikringsmatematik. Hoem beskæftigede sig
især med kurveudjævning, demografi og anvendelse
af statistiske metoder indenfor skadeforsikring. Endvidere
blev der på Hoems initiativ foretaget en større
omlægning af studiet, og antallet af stillinger ved laboratoriet
blev udvidet. På grund af de attraktive
beskæftigelsesmuligheder udenfor universitetet har
disse stillinger dog ikke kunnet besættes varigt.
Stab:
VIF: Antal årsværk; IVu.
Lektor; Bjørn Sundt.
Adjunkt; Henrik Ramlau-Hansen.
Externe lektorer; Per Linnemann, Ragnar Norberg,
Palle Mikkelsen.
Undervisningsassistenter; Leif Hasager, Ole Hesselager,
Søren Kruse, Steen Pedersen.
TAP: Antal årsværk; l9/io.
Vibeke Rønn Bertelsen, Frank Cederbye, Ole Fuglsang-
Damgaard.
Forskningsvirksomhed:
Forsikringsmatematikken omfatter livsforsikringsmatematik
(med rentesregning), skadeforsikringsmatematik,
finansmatematik, generel risikoteori, forsikringsrelevante
statistiske metoder og dele af operationsanalyse,
numerisk matematik og matematisk
økonomi. Forskningen ved laboratoriet har i beretningsperioden
særligt koncentreret sig om anvendelser
af teori fra matematisk statistik og sandsynlighedsregning
inden for forsikring.
7. Fluktuationsreserver.
Fluktuationsreserveprojektet, der påbegyndtes i
1981, er et samarbejdsprojekt med landets større skadeforsikringsselskaber.
Der studeres en konkret forsikringsbestand
af villa- og ejendomsforsikringer med
henblik på at bestemme det nødvendige kapitalkrav
ved driften af den pågældende branche. Materialet er
inddelt i forskellige grupper afhængig af husenes størrelse,
og skadeindtræffeisen og størrelsen af de enkelte
erstatninger studeres for forskellige skadetyper.
I løbet af 1983 blev der foretaget en detaljeret analyse
af glasskaderne, brandskaderne og stormskaderne
som beskrevet i 1983-beretningen. I 1984 er analysen
af stormskaderne afsluttet, og der er sket en beregning
af fordelingen for den samlede skadeudgift
for hele porteføljen. Det er i detaljer blevet studeret,
hvorledes størrelsen af den nødvendige egenkapital
afhænger af porteføljens sammensætning, størrelse,
reassuranceform og egetbehold. Videre er også betydningen
af ugunstige markedsforhold, sikkerhedstillæg,
inflation, renteindtægter, omkostninger og
porteføljevækst medtaget.
Hovedresultatet er, at det i et skadeforsikringsselskab
er nødvendigt med en egenkapital på 16% af
den forventede skadeudgift, for at man med en sandsynlighed
på 99% kan modstå de rent stokastiske
udsving i skadeforløbet i løbet af 2 år. Øges tidshorisonten
til 5 år fas et egenkapitalkrav på 25% af den
forventede skadeudgift. Men medtages betydningen
af ugunstige markedsforhold, sikkerhedstillæg m.v.
fås egenkapitalkrav i størrelsesordenen 30-70% af
præmieindtægten afhængig af tidshorisonten. Disse
tal illustrerer, at lovgivningens egenkapitalkrav på
16% af præmieindtægten er utilstrækkeligt.
Endelig er virkningen af et fluktuationsreservesystem
blevet illustreret. Idéen i et fluktuationsreservesystem
er, at årets overskud baseres på gennemsnittet
af de sidste års skadeprocenter i stedet for kun på
årets skadeprocent. Derved opnås en væsentlig stabilisering
af forsikringsresultatet.
Med udgangen af 1984 er samarbejdsprojektet
vedrørende fluktuationsreserver afsluttet. Der vil i
1985 blive udarbejdet et sammendrag på engelsk af
640 Universitetets årbog 1984
de 13 fremdriftsrapporter (Henrik Ramlau-Hansen
og Frank Cederbye).
2. Vandskader.
I tilknyning til fluktuationsreserveprojektet er der i
forbindelse med en specialeopgave blevet studeret
skadeindtræfTelsen og de enkelte skaders størrelse for
vandskader på villaer og ejendomme (Frank Cederbye).
3. Dødelighed for sukkersygepatienter.
I samarbejde med SFE (PKA) foretages livsforsikringstekniske
beregninger med henblik på en vurdering
af de forsikringsmæssige muligheder for sukkersygepatienter
(Henrik Ramlau-Hansen).
4. Rentesregning.
Der studeres de stokastiske egenskaber ved den terminsvise
realiserede rente, når der investeres i obligationer,
som udtrækkes (Henrik Ramlua-Hansen).
5. Solvens i skadeforsikring.
En tidligere rapport er blevet revideret og udvidet.
Rapporten tager udgangspunkt i arbejdet i et udvalg,
nedsat af det norske Forsikringsrådet, med det formål
at udarbejde forslag til solvenskrav for skadeforsikringsselskaber.
Begge forfattere var tilknyttet udvalget;
den første som medlem og den anden som sagkyndig
(Ragnar Norberg og Bjørn Sundt).
ver: Konstruktion af et fluktuationsreservesystem.
Institutpublikation 1984, 65 s.
- : Fremdriftsrapport nr. 12 for samarbejdsprojektet
vedrørende fluktuationsreserver: sikkerhedskapitalens
afhængighed af sikkerhedstillæg, inflation,
renteindtægter, omkostninger og porteføljevækst.
Institutpublikation 1984, 41 s.
— : Fremdriftsrapport nr. 11 for samarbejdsprojektet
vedrørende fluktuationsreserver: Sikkerhedskapitalens
afhængighed af porteføljesammensætning,
porteføljestørrelse, reass uranceform, egetbehold,.
Institutpublikation 1984, 39 s.
- : Fremdriftsrapport nr. 10 for samarbejdsprojektet
vedrørende fluktuationsreserver: Stormskader, del
4: Model, estimation, reassurance og samlet skadeudgift.
Matematisk del. Institutpublikation 1984,
28 s.
— : Fremdriftsrapport nr. 9 for samarbejdsprojektet
vedrørende fluktuationsreserver: Stormskader, del
3: Reassurance og årlig skadeudgift. Empirisk del.
Institutpublikation 1984, 30 s.
- : Fremdriftsrapport nr. 8 for samarbejdsprojektet
vedrørende fluktuationsreserver: Stormskader, del
2: Estimation og samlet skadeudgift pr. storm.
Empirisk del. Institutpublikation 1984, 40 s.
— : Fremdriftsrapport nr. 7 for samarbejdsprojektet
vedrørende fluktuationsreserver: Stormskader, del
1: Model. Empirisk del. Institutpublikation 1984,
39 s.
Sundt, B.: An Introcdution to Non—Life Insurance
Mathematics. Karlsruhe 1984, 168 s.
Vibeke Rønn Bertelsen
Redaktionsvirksomhed:
Bjørn Sundt er medlem af redaktionskommitteen af
ASTIN Bulletin samt contributing editor af Insurance
Abstracts and Review.
Rejser:
Henrik Ramlau-Hansen besøgte i oktober måned forskellige
forsikringsinstitutioner i Sydney-Canberra og
deltog i 22nd Int. Congress of Actuaries sammesteds
med et diskussionsindlæg.
Publikationer:
Cederbye, F: Fremdriftsrapport nr. 14 for samarbejdsprojektet
vedrørende fluktuationsreserver:
Skadeindtræffelsen for vandskader for villaforsikring
og ejendomsikring samt rørskader for villaforsikring.
Institutpublikation 1984, 43 s.
Ramlau-Hansen, H.: Fremdriftsrapport nr. 13 for
samarbejdsprojektet vedrørende fluktuationsreser-
2: Matematisk Institut
Historie:
På initiativ af daværende docent Niels Nielsen, professor
ved Universitetet 1909-1931, oprettedes i 1907
Universitetets matematiske Laboratorium. Egentlige
egne lokaler fik laboratoriet først i 1910 i Kommunitetsbygningen
og siden i 1916 i Studiestræde 6.
I 1934 flyttede Matematisk Institut - som det herefter
hed - ind i en nyopført bygning Blegdamsvej 15,
skænket af Carlsbergfondet og med forbindelse til Institut
for teoretisk Fysik. Under ledelse af Harald
Bohr, professor ved Universitetet 1931-1951, blev
den nye institutbygning rammen om et frugtbart matematisk
miljø med betydeligt samkvem med udenlandske
kolleger.
I 1963 fik Matematisk Institut sine nuværende
langt rummeligere lokaler i det nyopførte kompleks
H. C. Ørsted Instituttet.
Det naturvidenskabelige fakultet 641
Stab:
VIP: Antal årsværk: 34.25.
Professorer: E. Sparre Andersen, Th. Bang, Chr.
Berg, W. Fenchel (emeritus), B. Fuglede, Chr. U.
Jensen, B.Jessen (emeritus), G. Kjærgård Pedersen,
H. Tornehave.
Lektorer: A. Brøndsted, E. Christensen, J. P. Reus
Christensen, G. A. Elliott, G. Forst, H.-B. Foxby, K.
Grove, G. Grubb, H. PlesnerJakobsen, A.Jensen, S.
Jøndrup, E. Kehlet, M. Esrom Larsen, K. Bagger
Laursen, L.-E. Lundberg, K. Lønsted, T. Gutmann
Madsen, D. Olesen, A. L. Schmidt, A. Thorup, Fl.
Topsøe.
Adjunkter: B. J. Durhuus, F. Hansen.
Seniorstipendiat: H. Schlichtkrull.
Kandidatstipendiater: J. Gravesen, J. M. Møller.
Forskningsrådsstipendiater: N. Toft Andersen, T.
Bygballe Johansen, T Natsume.
Eksterne lektorer: A. Bertelsen, I. Futtrup Christensen,
B. Friis, Erik Hansen, Niels M. Hansen, Sten S.
Hansen, L. Hebjørn, H. Brandt Jensen, Ib Jørgensen,
P. J. Trosborg, S. Vagner.
TAP: Antal årsværk: 4.75.
D. Andersen, J. Bødker, U. Jacobsen, J. Larsen, L.
Stegger, A. Tarnov.
Eksakte videnskabers historie:
VIP: Antal årsværk: '/s.
Professor: O. Schmidt (emeritus).
Lektor: J. Liitzen.
Forskningsaktivitet:
Instituttets forskning fordeler sig over et bredt spektrum
af matematiske discipliner.
/. Talteori og gruppeteori.
I.1 Arbejdet med lineære difierensligninger og
Riemanns zetafunktion videreføres (E. Sparre Andersen
og A. Schmidt).
1.2 Arbejdet på en monografi om teorien for diskontinuerte
grupper videreføres (W. Fenchel).
1.3 En klasse af Frobeniusgrupper er realiseret eksplicit
som Galoisgrupper for normale udvidelser af de
rationale tals legeme (C. U.Jensen).
1.4 Der er arbejdet med tolvtonemusikkens gruppeteori
(M. Esrom Larsen i samarbejde med P. Brask,
Roskilde).
1.5 Gruppen for Rubik's 5-terning er fundet (M. Esrom
Larsen).
1.6 Studiet af semiregulære kæder videreføres (A.
Schmidt).
1.7 Arbejdet med thetafunktioner på hyperbolske
rum videreføres (A. Schmidt og A. Thorup).
2. Algebraisk geometri.
Studiet af fuldstændige korrelationer er fortsat, og
der er fundet et ligningssystem til beskrivelse af korrelationsrummet
som delmængde af det multiprojektive
rum (A. Thorup i samarbejde med S. Kleiman,
Cambridge, Massachusetts).
3. Ring- og modulteori.
3.1 Der er påbegyndt en undersøgelse af, hvorledes
en alternativ anvendelse af Koszul-komplekset giver
resultater om dybde og beslægtede invarianter også
for ikke-noetherske ringe (H.-B. Foxby og A. Thorup
i samarbejde med S. Kleiman, Cambridge, Massachusetts).
3.2 Studiet af homologiske dimensioner af ikke-endeligt
frembragte moduler er fortsat (H.-B. Foxby).
3.3 Arbejdet med en omfattende fremstilling af anvendelser
af modelteori på ring- og modulteori fortsættes
(C. U. Jensen i samarbejde med H. Lenzing,
Paderborn).
3.4 Studiet af fikspunktringe for endelige grupper virkende
på visse P. 1. algebraer er fortsat. En undersøgelse
af homologisk dimensionsteori for ikke-kommutative
ringe er indledt (S. Jøndrup).
4. Generel topologi, målteori og sandsynlighedsregning.
4.1 Arbejdet på en samlet fremstilling af teorien for
fluktuationer af summer af stokastiske variable er
fortsat (E. Sparre Andersen).
4.2 Studiet af ikke-lineær automatisk kontinuitet fortsætter
(J. P. Reus Christensen).
4.3 Inden for geometrisk målteori er der arbejdet i to
retninger. Dels er opnået nogle konkrete pakningssætninger
for kugler i euklidiske rum, og dels er påbegyndt
en større generel teoridannelse, som går ud
over den klassiske differentiationsteori (F. Topsøe).
4.4 For Haldor Topsøe A/S, Lyngby, er udført en
undersøgelse vedrørende stokastisk geometri og heterogen
katalyse (F. Topsøe i samarbejde med N. Trolle
Andersen, Aarhus).
642 Universitetets årbog 1984
5. Potential teori.
Et tidligere arbejde om integralrepræsentation af fine
potentialer er kompletteret med påvisningen af, at
ethvert fint potential kan fremstilles som Green-potential
af et Borelmål (B. Fuglede).
6. Differentialligninger og matematisk fysik.
6.1 Under arbejdet med at konstruere en konsistent
teori for beskrivelse af diffusion af én-dimensionale
legemer er det vist, at en nærliggende ansats til en
sådan teori ikke har de ønskede egenskaber (B. Durhuus
i samarbejde medj. Frolich, Ziirich og T.Jonsson,
Reykjavik).
6.2 Der er påvist en ækvivalens mellem to to-dimensionale
kvantefeltteorier; den ene beskrivende fermioner
og den anden bosoner (B. Durhuus i samarbejde
med P. Di Vecchia, Wuppertal og J. L. Petersen,
Niels Bohr Instituttet).
6.3 Det er påvist, at en lineær operator på de glatte
elementer med hensyn til en én-parametret automorfigruppe
af en kommutativ C*-algebra er lokal, hvis
og kun hvis den er en differentialoperator, d.v.s. et
polynomium i gruppens frembringer med koefficienter,
der er kontinuerte på spektret. Koefficienterne er
karakteriseret ved visse kontinuitets- og vækstbetingelser
(G. A. Elliott i samarbejde med O. Bratteli,
Trondheim og D. W. Robinson, Canberra).
6.4 Der arbejdes med en monografi om en funktionalkalkyle
for differential- og integrodifferentialoperatorer
på mangfoldigheder med rand, samt anvendelser
heraf på evolutionsproblemer. Specielt er de tilhørende
realisationer analyseret; der er fundet Green formler,
som tillader bestemmelse af de adjungerede operatorer,
og de positive eller variationelle realisationer
er specielt undersøgt. Endvidere er en ny indeksformel
fundet (G. Grubb).
6.5 Der arbejdes med at formulere en spektralteori
for visse klasser af distributioner på et lige-dimensionalt
Euklidisk rum - faserummet (F. Hansen).
6.6 Der er opnået en fuldstændig beskrivelse af de
konformt kovariante differentialoperatorer på Minkowski
rummet (H. Plesner Jakobsen).
6.7 Studiet af en model for Lorentz-invariant kvanteteori
med elektromagnetisk og gravitationel vekselvirkning
er videreført. Herunder er påvist eksistensen
af relative positionsobservable i modellen, nemlig generatorerne
for relative Lorentz boosts. Dette muliggør
en analyse af separabilitetsegenskaberne, hvilket
er vigtigt for en fortolkning af teorien (L.-E. Lundberg).
6.8 Undersøgelserne over den én-dimensionale Ginznurg-
Landau ligning i forbindelse med supraledning
er afrundet (K. Lønsted).
7. Operatoralgebra og ikke-kommutativ harmonisk analyse.
7.01 Under det fortsatte studium af von Neumann
algebraer er similaritetsproblemet for faktorer af type
IIi med egenskaben gamma blevet løst (E. Christensen).
7.02 Der er indført en transitivitetsbetingelse på en
gruppe af automorfier af en C*-algebra, der sikrer, at
enhver anden automorfigruppe, som er kompakt og
kommuterer med den givne gruppe, er bestemt ved
delalgebraen af de elementer, som den holder fast (G.
A. Elliott i samarbejde med O. Bratteli, Trondheim
og D. W. Robinson, Canberra).
7.03 Klassifikationen af de såkaldte rotations C*-algebraer
er udvidet til klassen af højeredimensionale,
ikke-kommutative teori. Selve klassifikationen er simpel,
men beviset bygger på K-teori og Connes' cykliske
cohomologi (G. A. Elliott i samarbejde med S.
Disney, A. Kumjian og I. Raeburn, Sydney og J.
Cuntz, Marseille samt F. M. Goodman og P. E. T.
Jørgensen, Iowa City).
7.04 Det undersøges, hvornår generaliserede højestevægt
moduler over uendeligdimensionale Lie algebraer
kan udstyres med positivt definite kontravariante
Hermiteske former (H. Plesner Jakobsen i samarbejde
med V. Kac, Cambridge, Massachusetts).
7.05 Det undersøges, om den konstant, der indgår i
vurderingen af afstanden mellem en operator og tensorproduktet
af to nest-algebraer, kan vælges uafhængigt
af antallet af projektioner i tensorproduktet
(T. Bygballe Johansen).
7.06 Der arbejdes fortsat med lokalkompakte grupper
og Lie grupper saml operatoralgebra (E. Kehlet).
7.07 Undersøgelsen af en klasse dekomposable lineære
operatorer er fuldført (K. Bagger Laursen i samarbejde
med M. M. Neumann, Essen).
7.08 Der er foretaget et studium af harmonisk analyse
på gruppen af euklidiske bevægelser i det 3-dimensionale
rum. Ud fra en undersøgelse af den højre-regulære
repræsentation af gruppen er fundet en Plancherel-
sætning, hvoraf hovedserien af irreducible unitære
repræsentationer kan aflæses. Den samme fremgangsmåde
tillader også en forenklet konstruktion af
Det naturvidenskabelige fakultet 643
de irreducible unitære repræsentationer af Poincarégruppen
(L.-E. Lundberg).
7.09 Operatoralgebrateorien, der oprindelig blev
skabt med henblik på beskrivelse af kvantemekaniske
systemer, har i de seneste år fundet nye anvendelser
inden for andre matematiske discipliner, fortrinsvis
geometrien. Vekselvirkningen mellem operatoralgebra
og geometri løser problemer såvel i den ene som
den anden af disse discipliner, og er i brændpunktet
for international interesse (D. Olesen).
7.10 Studiet af sub-Stone'ske rum er videreført i ikkekommutativt
regie og har resulteret i en teori for
SAW*-algebraer og corona C*-algebraer (G. Kjærgård
Pedersen).
7.11 Den unitære rang af en operator i en von Neumann
algebra er undersøgt (G. Kjærgård Pedersen i
samarbejde med C. L. Olsen, Buffalo).
7.12 I et større projekt inden for C*-algebra teori, der
nærmer sig sin afslutning, er opnået en fuldstændig
beskrivelse af separable perfekte C*-algebraer, og J.
Anderson's resultater vedrørende limes af rene tilstande
er udvidet fra Calkin algebraen til en vilkårlig
corona C*-algebra (G. Kjærgård Pedersen i samarbejde
med C. A. Akemann, Santa Barbara og J. Anderson,
Pennsylvania).
7.13 En monografi om hyperfunktioner og symmetriske
rum er færdiggjort. Nogle undersøgelser af Poisson
transformationen på et Riemannsk symmetrisk
rum er afsluttet (H. Schlichtkrull).
7.14 Et studium af semisimple symmetriske rum er
videreført (H. Schlichtkrull, til dels i samarbejde med
M. Flensted-Jensen, KVL).
8. Funktionalanalyse og analyse i øvrigt.
8.1 Studiet af middelværdibegreber ud fra en ikke
tidligere benyttet synsvinkel er fortsat, tillige med undersøgelserne
af de derved for matricer fremkommende
ejendommelige algebraiske funktioner (Th.
Bang).
8.2 Der arbejdes fortsat med momentproblemet i én
og flere dimensioner. Der er herunder opnået resultater
som viser hvorledes determinerede mål opfører sig
under forskellige operationer (C. Berg).
8.3 Strukturen af indeterminerede N-ekstremale mål
undersøges (C. Berg og J. P, Reus Christensen).
8.4 Der er fundet en simpet nødvendig betingelse for,
at en stokastisk eller dobbelt stokastisk matrix kan
indlejres i en Markov kæde med kontinuert tidsparameter.
Det er påvist, at de matricer af den nævnte
art, der kan indlejres som anført, udgør en Lipschitz
mangfoldighed (B. Fuglede).
8.5 Undersøgelserne af kontinuitetsforholdene for algebrahomomorfier
defineret på en C*-algebra er videreført,
specielt i tilfælde af kommutativt billede (K.
Bagger Laursen).
9. Geometri.
9.1 Studiet af konvekse polytopers kombinatoriske
egenskaber har været fortsat (A. Brøndsted).
9.2 I tilfælde af en konveks polytop er der opnået et
resultat om kontinuert udvælgelse i forbindelse med
en klassisk sætning af Minkowski (B. Fuglede).
10. Differentialgeometri og algebraisk topologi.
10.1 Studiet af sammenhængen mellem de holomorfe
og de kontinuerte afbildninger fra en Riemann flade
til visse algebraiske mangfoldigheder er fortsat (J.
Gravesen).
10.2 For visse rum af afbildninger ind i en sfære eller
et komplekst projektivt rum er der ved beregning af
de minimale modeller opnået en fuldstændig løsning
af det rationale homotopi-klassifikationsproblem for
komponenterne (J. M. Møller i samarbejde med M.
Raussen, Ålborg).
11. Logik, kombinatorik og datalogi.
11.1 Arbejdet med klassifikation af kombinatoriske
identiteter er genoptaget (E. Sparre Andersen).
11.2 Et system (TERM) til konstruktion af interaktivt
matematisk programmel er programmeret i PASCAL
og ultimo 1984 klar til brug på universitetets
datamater IBM 4341 og RECKU (A.Jensen).
11.3 Der er arbejdet med teoretiske problemer i forbindelse
med valg (M. Esrom Larsen).
11.4 Der er arbejdet med grafiksystemer og anden
elektronisk databehandling (K. Lønsted).
12. Eksakte videnskabers historie.
12.1 Til brug ved en levnedsbeskrivelse for afdøde
professor N. E. Nørlund er hans omfattende korrespondance
med G. Mittag-Leffler gennemgået ved
Institut Mittag-Leffler, Djursholm (Th. Bang).
12.2 Med henblik på udarbejdelse af en videnskabe644
Universitetets årbog 1984
lig biografi af J. Liouville studeres hans publicerede
og upublicerede arbejder. I denne forbindelse er udarbejdet
en historisk oversigt over løsning af partielle
differentialligninger ved adskillelse af de variable (J.
Liitzen).
Redaktionsvirksomhed:
Lektor G. A. Elliott er medredaktør af Mathematical
Reports of the Academy of Science of Canada.
Professor B. Fuglede er medlem af redaktionen af
Expositiones Mathematicae.
Gaster:
Professor R. V. Kadison, University of Pennsylvania,
afsluttede i juli 1984 sit ét års ophold ved instituttet.
Professor S. L. Kleiman, Massachusetts Institute
of Technology, besøgte instituttet i juli og august.
Forskningsstipendiat T. Natsume, Saitama, Japan,
afsluttede med udgangen af juni 1984 sit to års
ophold ved instituttet.
Desuden har fYistituttet i årets løb haft kortere besøg
af en række udenlandske matematikere.
Rejser:
B. Fuglede, G. Grubb, M. Esrom-Larsen, K. Bagger
Laursen, J. Liitzen, K. Lønsted, J. M. Møller, D.
Olesen, A. Schmidt og H. Tornehave deltog i den 19.
nordiske matematikerkongres i Reykjavik, 13.-17.
august 1984.
Lektor A. Brøndsted deltog i Nordisk symposium i
kombinatorik II, Stockholm, 2.-4. maj.
Lektor Erik Christensen deltog i et symposium
over operator algebra og kvantemekanik i Marseille,
18.-29. juni.
Adjunkt B. Durhuus deltog i International Symposium
on the Theory of Elementary Particles, Ahrenshoop
(DDR), 21.-26. oktober.
Lektor G. A. Elliott opholdt sig i januar og februar
1984 ved Institute of Advanced Studies, Australian
National University. Deltog endvidere i Australian
Flarmonic Analysis Conference, Sydney, 20.-24. februar
og opholdt sig derefter ved University of Toronto
indtil sidst i august, afbrudt afkorte besøg ved
andre canadiske universiteter samt deltagelse i 12th
Canadian Annual Symposium on Operator Algebras,
Halifax, 21.-25. maj og i American Mathematical
Society's møde i Plymouth, New Hampshire, 29.
juni-1. juli.
Lektor K. Grove har ved årets begyndelse tiltrådt
en stilling som professor ved University of Maryland,
U.S.A. med orlov fra sin stilling ved Københavns
Universitet.
Lektor G. Grubb deltog i Rencontre sur les méthodes
semiclassiques en Mécanique Quantique,
C.I.R.M., Marseille, 10.-14. september.
Lektor Hans Plesner Jakobsen deltog i et symposium
over Lie grupper, Odense, 27.-29. marts.
Professor C. U. Jensen deltog i Algebraische Zahlentheorie
i Oberwolfach, 6.-11. august.
Lektor S. Jøndrup deltog i Direct Sum Representations
of Modules, Exeter, 4.-6. april.
Lektor J. Liitzen opholdt sig i Paris for at studere
manuskripter af Liouville 1. marts-15. april. Han deltog
i Geschichte der Mathematik, Oberwolfach, 13.-
18. maj samt i Analisi matematica e sue applicazioni
nel XIX secolo, 17.-19. oktober.
Lektor K. Lønsted opholdt sig i månederne januar-
april ved Ecole Polytechnique, Paris. Den 1. juni
tiltrådte han en stilling ved Haldor Topsøe A/S med
orlov fra universitetet.
Kandidatstipendiat J. M. Møller påbegyndte 1.
oktober et ophold ved Mathematical Institute, Oxford
University.
Lektor D. Olesen opholder sig siden 20. august
1984 ved The Mathematical Sciences Research Institute,
Berkeley, som Member of the Institute i det
akademiske år 1984/85.
Professor G. Kjærgård Pedersen deltog i et symposium
over operatoralgebra og kvantemekanik, Marseille,
18.-29. juni. Siden 15. august 1984 er han gæst
ved The Mathematical Sciences Research Institute,
Berkeley.
Seniorstipendiat H. Schlichtkrull opholdt sig indtil
udgangen af juli ved Institute for Advanced Study,
Princeton. Han tilbragte oktober måned ved Cornell
University, Ithaca. Deltog i Analysis on Non-
Riemannian Symmetric Spaces, Athens, Georgia,
18.-22. juni samt i symposium over Lie grupper,
Odense, 5.-7. november.
Derudover har de fleste af instituttets medarbejdere
været på kortere besøg som gæsteforelæsere ved
fremmede universiteter.
Publikationer:
Bade, W.G., Dales, H.G., Laursen, K.B.: Multipliers
of radical Banach algebras of power series. Memoirs
of the American Mathematical Society 303,
s. 84, Providence, R I 1984.
Berg, C., Maserick, PH.: Exponentially bounded positive
defmite functions. Illinois Journal of Mathematics
28, s. 162—79, Illinois 1984.
— , Christensen, J.PR., Ressel, P: Harmonic Analysis
on Semigroups . New York 1984, 289 s.
— : Semi—groupes de moments. Math. Scand. 54, s.
177-82, København 1984.
— : Fonctions défmies négatives et majoration de
Schur. Théorie du Potentiel. Proceedings, Orsay
1983 Lecture Notes in Mathematics 1096, G. Mokobodzki,
D. Pinchon(ed.), s. 69—89, Berlin, Heidelberg,
New York, Tokyo 1984.
Det naturvidenskabelige fakultet 645
Christensen, E.: Perturbationer af operatoralgebraer.
Københavns Universitet 1984, VII, 43 s.
— , Pedersen, G.K.: Properly infinite AWX—algebras
are monotone sequentially complete. Bulletin of
the London Mathematical Society 16, s. 407-10,
London 1984.
Christensen, J.P.R., Kenderov, P.S.: Dense strong
continuity of mappings and the Radon—Nikodym
property. Mathematica Scandinavica 54, s. 70-78,
København 1984.
Elliott, G.A., Takemoto, H.; On C'—algebra extensions
relative to a factor of type II oo. Mathematica
Scandinavica 53, s. 245-55, København 1983.
— , Bratteli, O., Jørgensen, P.E.T.: Decomposition of
unbounded derivations into invariant and approx
imately inner parts. Journal fur die reine und angewandte
Mathematik 346, s. 166-93, Berlin 1984.
— , Zsido, L.: One—parameter automorphism groups
of operator algebras allowing spectral projections.
Ergodic Theory and Dynamical Systems 4, s.
187-212, Cambridge 1984.
Forst, G.: Self—decomposability on R and Z. Probability
Measures on Groups VII, Herbert Heyer, s.
17, Berlin, Heidelberg, New York, Tokyo 1984.
Grove, K., Pedersen, G.K.: Sub—Stonean spaces and
corona sets. Journal of Functional Analysis Vol.
56, s. 124—143, Bruges 1984.
Grubb, G.: On the spectral theory of pseudo—differential
boundary problems. Partial Differential
Equations, Banach Center Publications, Volume
10., Banach Center, B. Bojarski., s. 147—68, Warsawa,
Polen 1983.
— : Remarks on trace estimates for exterior boundary
problems. Communications in Partial Differentia-
1E quations 9, s. 231-70, New York 1984.
— : Singular Green operators and their spectral
asymptotics. Duke Mathematical Journal 51, s.
477-52 8, Durham, North Carolina 1984.
— : On the functional calculus of pseudo—differential
boundary problems. Zum Werk Leonhard Eulers,
E. Knobloch, I.S. Louhivaara, J. Winkler, s.
171-82, Basel 1984.
— : On the Sepctral theory of pseudo-diffenrential
elliptic boundary problems. Partial differintial egnations,
B. Bojarsji (ed), s. 147-68, Warsawa
1983.
Jensen, C.U.: Théorie des modéles pour des anneaux
de fonctions entiéres et des corps de fonctions méromorphes.
Sociefe mathemathique de France,
2*0e*0 Serie 16, s. 23-40, Paris 1984.
Jensen, C.U.: Théorie des Modéles pour des Anneaux
de Fonctions entiéres et des Corps de Fonctions
méromorphes. Memoire de la Soci'efe Mathematique
de France 16, s. 23-40, Paris 1984.
Jøndrup, S., Chatters, A.W.: Quotient rings offinitely
generated PL algebras. Communications in Algebra
12(3), s. 271-85, New York 1984.
— : Fixed point rings offmite automorphism groups of
hereditary fmitely generated PL algebras. Journa
1 of Pure and Applied Algebra 31, s. 75—81, Amsterdam
1984.
Liitzen, J.: Sturm and Liouville's Work on Ordinary
Linear Differential Equations. The Emergence of
Sturm—Liouville Theory. Archive for History of
Exact Sciences 29, s. 309—76, Springer Verlag,
Berlin, Heidelberg, New 1984.
— : Joseph Liouville's Work on the Figures of Equilibrium
of a Rotating Mass of Fluid. Archive for
History of Exact Sciences 30, s. 113—66, Springer
Verlag, Berlin,Heidelberg,New Y 1984.
— , Belhoste, B.: Joseph Liouville et le College de
France. Revue d'historie des sciences 37, s.
255-304, Paris 1984.
Larsen, M.E.: Hvorfor læser vi matematik i gymnasiet?
Nordisk Matematisk Tidsskrift 32, s. 49—54,
95, Oslo 1984.
— : On the Possibility of a Pre—Euclidian Theory of
Proportions. Centaurus XXVII, s. 1—25, København
1984.
— : Den korteste vej mellem to punkter på et landkort.
Naturens Verden 5-6, s. 191—96, København
1984.
Laursen, K.B.: Central factorization in c—algebras
and its use in automatic continity. Cpntemporary
Mathematics, Vol. 32; Proceedings of the Conference
on Banach Algebras and Several Complex
Variables, F. Greenleaf, D. Gulick, s. 169—76, Providence,
R I 1984.
Laursen, K.B.: Epimorphisms of C*—algebras. Functional
Analysis: Surveys and RecentResults III.
North-Holland Mathematics Studies 90,
Bierstedt-Fuchssteiner (ed.), s. 219—32, Amsterdam
1984.
Lønsted, K.: On G—linebundles. Journal of Mathematics
of Kyoto University 23, s. 775—93, Kyoto,
Japan 1983.
Lønsted, K., Ellingsrud, G.: Equivariant K—theory
for curves. Duke Mathematical Journal 51, s.
37^6, Durham, North Carolina 1984.
— ; The singular points on the moduli spaces for
smooth curves. Mathematische Annalen 266, s.
397-402, Gottingen 1984.
Madsen, T.G.: Matematik 1MA. Elementær rumgeometri.
Københavns Universitet 1984, 43 s.
— : Matematik 1MA. Matematisk analyse I-IX. Københavns
Universitet 1984, 264 s.
Møller, J.M.: On Spaces of maps between complex
projective spaces. Proceedings of the Am erican
Mathematical Society 91, s. 471-76, Providence,
Rhode Island, USA 1984.
Pedersen, G.K.: Multipliers of AW'-algebras. Mathematische
Zeitschrift 187, s. 23-24, Berlin 1984.
Schlichtkrull, H.: Hyperfunctions and harmonic analysis
onsymmetric spaces. Progress in Mathema646
Universitetets årbog 1984
tics, Vol. 49. Boston, Basel, Stuttgart 1984,
185+XIV s.
— : One—dimensional K-types in finite dimensional
representations of semisimple Liegroups: A generalization
of Helgason's theorem. Mathematica
Scandinavica 54, s. 279-94, København 1984.
Schmidt, A.L.: Diophantine approximation of complex
numbers, I: Classical and Quantum Models
and Arithmetic Problems. Lecture Notes in Pure
and Applied Mathematics 92, s. 353-77, New
York, Basel 1984.
Thorup, A.: Om SL^Z). Forelæsningsnoter. Københavns
Universitet 1984, 1 10 s.
— : Forelæsningsnoter til Matematik 2, Algebra A + B.
Københavns Universitet 1984, 178 s.
Topsøe, F: Radon measures - some basic constructions.
Measure theory and its applications proceedings
S herbrooke, Canada 1982. Lecture notes
in Mathematics 1033, s. 303—11, Berlin, Heidelberg,
New York,Tokyo 1983.
Asmus L. Schmidt
indarbejdet i matematik 1, bl.a. på baggrund af at
elementær statistik nu indgår i gymnasiets matematikundervisning.
Kandidatproduktionen har i mange år ligget ret
konstant på ca. 5 om året. Der er næppe tvivl om, at
markedet kan aftage flere.
Væksten i statistikkens anvendelsesområde er et
internationalt fænomen. Her i landet er der, både i
offentligt og privat regie, oprettet mange stillinger på
alle niveauer inden for de senere år. Fakultetets økonomiske
situation har desværre bevirket, at denne
udvikling ikke er blevet modsvaret af en vækst af den
grundlæggende undervisnings- og forskningsaktivitet
ved Københavns Universitet. Tværtimod, en afgang
på grund af alder (A. Hald) og to afgange til stillinger
på professorniveau (Niels Keiding og Steffen L.
Lauritzen) har nedbragt den faste videnskabelige
stab ved instituttet til 9. Samtidig er undervisningsbelastningen
steget på grund af nedskæringer på løslærerkonti,
og det har vist sig vanskeligt at besætte de
nye adjunktstillinger, som i henseende til løn- og ansættelsesforhold
ikke kan konkurrere med stillinger
på det private arbejdsmarked.
3: Institut for Matematisk Statistik
Historie:
Instituttet blev formelt etableret i 1960 efter oprettelsen
af den statistiske kandidatgrad i 1958 og udnævnelsen
af en professor i matematisk statistik i 1960.
Professoratet blev besat med A. Hald, indtil da professor
i statistik ved Det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet. Fra statistikstudiets oprettelse i 1958 var
endvidere tilknyttet H. Brøns (afdelingsleder 1961,
professor 1972).
Instituttet fik i begyndelsen tildelt lokaler i Skt.
Pedersstræde 19, hvor også Statistisk Institut under
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet dengang
holdt til. 1 1963 flyttede instituttet til H. C. Ørsted
Institutet.
Undervisningen i forbindelse med det nye studium
blev i starten varetaget af H. Brøns og A. Hald, med
bistand af skiftende gæster fra indland og (især) udland.
Fra begyndelsen af60'erne til midten af 70'erne
voksede den videnskabelige stab til 12 medarbejdere.
Undervisningen udvidedes til at omfatte førstedelskurserne
statistik I og 2 (som også benyttes af de
aktuarstuderende) og et fuldt udbygget andendelsprogram.
Med henblik på den stigende anvendelse af
statistiske metoder i andre naturvidenskaber oprettedes
endvidere servicekurset statistik A (hovedsageligt
henvendt til matematik-, fysik- og datalogistuderende,
men også benyttet af andre). For nylig er en nødtørftig
introduktion til statistikkens problemstillinger
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Professor; H. Brøns.
Lektorer: S. Andersson, S. Asmussen, I. Henningsen,
M. Jacobsen, S. T.Jensen, S.Johansen, H. Rootzén,
T Tjur.
Ekstern lektor: Aa. Vølund.
Forskningsrådsstipendiat: P. Hougaard.
Undervisningsassistenter: T. Bayer, A. Deis, N. C. B.
Jespersen, C. Sagild, H. Stryhn.
TAP: Antal årsværk: 3.
V. Arp, H. Asmussen, U. Hansen, J. Johansen, S.
Offersen.
Fo rskn i ngsvirksomhed:
Instituttets forskningsområder er matematisk statistik
og sandsynlighedsregning. For en historisk gennemgang
af instituttets forskningsvirksomhed må
henvises til tidligere årbøger. Her skal kun forsøges
en generel beskrivelse af instituttets forskningsprofil,
idet en enkelt mere konkret facet dog vil blive trukket
frem, fordi den har haft betydning for den institutionelle
udvikling.
I instituttets forskning inden for matematisk statistik
ligger hovedvægten på studiet af statistiske modeller
og disse relationer til hinanden, medens der i
mindre grad er lagt vægt på emner som beslutningsteori,
deskriptive metoder og ikke-parametrisk statistik.
Det nationale matematisk-statistiske miljø er præget
af det høje matematiske niveau, som fra starten
Det naturvidenskabelige fakultet 647
blev indbygget i statistikstudiet. I mange andre lande
har man en mere markant forståelseskløft mellem på
den ene side anvendelsesorienterede statistikere og
på den anden side matematikere og sandsynlighedsteoretikere.
Dette er uden tvivl én af årsagerne til, at
danske statistikere har kunnet bidrage væsentligt til
den internationale udvikling af faget. Det gælder
både inden for snævert anvendelsesorienterede områder,
hvor det matematiske overblik ofte giver det forspring,
der skal til for at sætte tingene på plads, og
inden for mere teoretiske områder, hvor den anvendelsesmæssige
ballast er afgørende for, at forskeren
ikke lader sig fange ind af matematiske spidsfindigheder.
Effektiviteten af denne kombination af en solid matematisk
baggrund med en veludbygget anvendelsesmæssig
tradition illustreres udmærket af den udvikling,
der er sket inden for analysen af overlevelsesdata.
Statistiske modeller for overlevelsesdata er et relativt
nyt felt i grænseområdet mellem statistik og
sandsynlighedsregning med store anvendelsesmuligheder
inden for medicinsk forskning. Internationalt
er der her sket en rivende udvikling i løbet af de sidste
10 år. Det danske bidrag har været af et sådant omfang,
at København må anses for et af centrene i
denne sammenhæng. Instituttets forskning inden for
dette område er en væsentlig del af baggrunden for
det femårige forskningsrådsinitiativ »Statistisk
Forskningsenhed« (1978-84) under ledelse af en af
instituttets medarbejdere (N. Keiding). Statistisk
Forskningsenhed bliver nu, med Keidings udnævnelse
til forskningsprofessor, etableret som permanent
institut under Det lægevidenskabelige Fakultet.
1. Algebraiske metoder i statistikkens teori.
1.1 Der er fortsat arbejdet på en systematisk fremstilling
af de algebraiske metoder, der i statistikkens teori
kan anvendes til beskrivelse af stikprøvestrukturer
og kanoniske statistiske modeller (H. Brøns).
1.2 Der arbejdes med at klassificere de statistiske modeller,
der både er fulde eksponentielle familier og
transformationsmodeller. Det er lykkedes at opnå en
ret fuldstændig beskrivelse af de modellerf hvor parameterområdet
er en ægte kegle (S. T. Jensen).
1.3 I forbindelse med et speciale (N. C. B.Jespersen)
er problemerne omkring eksistens og sufficiens af
maximaliseringsestimatorerne i generelle transformationsmodeller
afklaret (S. T.Jensen).
1.4 Sammen med M. D. Perlman, University of Washington,
ogj. Marden, University of Illinois, færdiggøres
et arbejde omkring middelværdihypoteser i den
normale fordeling. Det er lykkedes at udvikle en generel
ramme til studiet af visse lineære hypoteser om
middelværdivektoren. Således opnås for disse modeller
en næsten fuldstændig løsning til inferensproblemet
og en fuldstændig beslutningsteoretisk klassifikation
af hypoteserne. Blandt de specielle eksempler på
sådanne modeller kan nævnes den flerdimensionale
variansanalyse og ufuldstændige observationsskemaer.
Metoden forsøges videreudviklet til også at dække
visse hypoteser om kovariansen (S. Andersson).
1.5 Inden for forsøgsplanlægning har der været arbejdet
på en karakterisering af de kombinatorisk mulige
dimensioner af gruppefrembragte designs, dvs. designs
hvor mængden af forsøgsenheder er en gruppe
og faktorerne er gruppehomomorfier (T. Tjur).
2. Ikke-lineære regressionsmodeller.
2.1 For krumme eksponentielle familier og ikke-lineære
regressionsmodeller er bl.a. undersøgt egenskaberne
for forskellige parametriseringer i flerparametermodeller,
og hvorledes man ved omparametrisering
kan opnå ønskede egenskaber. Endvidere er der
beregnet en saddelpunktsapproksimation til fordelingen
af maksimaliseringsestimatoren (P. Hougaard).
2.2 I forbindelse med vejledning af en specialestuderende
(P. Dalgaard) er der foretaget undersøgelser af
en estimator foreslået af Cornish-Bowden og Eisenthal
(1974) i forbindelse med estimation i en ikkelineær
regressionsanalyse. Estimatoren er medianen
af de værdier, man far ved at tilpasse regressionskurven
til alle par af punkter. Arbejdet består i at udlede
de asymptotiske egenskaber ved estimatoren og sammenligne
disse med de publicerede simulationsresultater
(S.Johansen).
3. Simultan inferens.
Sammen med I. Johnstone, Stanford University, undersøgtes
prediktionsbånd for normalkurver eller,
hvad der er det samme, simultane konfidensbånd for
regressionskurver. Problemet består i at bestemme
fordelingen af den største afvigelse fra regressionskurven,
og et gammelt resultat fra differentialgeometrien
benyttes til at finde approksimation til fordelingen
(S. Johansen).
4. Modeller for dikrete data.
4.1 Inden for området epidemiologi er arbejdet med
statistisk analyse af kategoriske klininske data fortsat.
Specielt undersøges responsvariabelmodeller og
itemanalysemodeller, der anvendes i analyse af kliniske
data. En monografi om emnet er under udarbejdelse
(I. Henningsen).
4.2 I forbindelse med vejledning af en specialestude648
Universitetets årbog 1984
rende (O. Olsen) har der været foretaget et sammenlignende
studium af de eksisterende modeller for ordnede
kategoriske responsvariable (T. Tjur).
5. Modeller for overlevelsesdata.
5.1 Der arbejdes med en undersøgelse af, hvornår det
er rimeligt at bruge den klassiske Nelson-estimator
(eller ækvivalent hermed, Kapian-Meier estimatoren)
til at skønne over den ukendte fordeling af et
antal overlevelsestider, der på grund af højre censurering
ikke alle observeres (M. Jacobsen).
5.2 Studiet af overlevelsesmodeller for heterogene befolkninger
er fortsat, og der er foreslået en ny familie
af fordelinger for den uobserverede heterogenitet (P.
Hougaard).
5.3 I forbindelse med vejledning af en speicalestuderende
i forsikringsmatematik (U. Mønsted) er der
udført en analyse af pensionsårsagers indvirken på
dødelighed på grundlag af et datamateriale fra Pensionsforsikringsanstalten
(S. Johansen).
6. Demografi.
Der arbejdes med opstilling af dynamiske modeller
for befolkningsfremskrivning, hvori inddrages bl.a.
moderens paritet og kalenderårsvariation (I. Henningsen).
7. Biologiske og medicinske anvendelser.
7.1 Et arbejde om opstilling af statistiske modeller for
reenervation af nerveceller er afsluttet og antaget til
publicering (sammen med K. Liestøl, J. Mæhlen og
A. Njå, Oslo Universitet). Der arbejdes videre med
opstilling af mere realistiske modeller, hvor biokemiske
faktorer ved reenervationen forsøges inddraget (I.
Henningsen).
7.2 Sammen med en gruppe tandlæger arbejdes med
analyse af vandfluorideringsdata (H. Rootzén).
7.3 I forbindelse med et forsøg med alkoholforgiftning
af rotter, udført på Rigshospitalet af L. Clemmensen
m.fl., arbejdes med analyse af tidsforløb,
hvor observationerne tilhører en endelig ordnet skala
(T. Tjur).
8. Tekniske anvendelser.
8.1 Materialestyrker udviser stor stokastisk variation,
selv for meget homogene materialer. Der arbejdes
med statistiske modeller for denne variation (H.
Rootzén).
8.2 Der arbejdes med problemer i forbindelse med
adaptiv kontrol af stokastiske systemer (H. Rootzén).
9. Markovprocesser.
Der arbejdes fortsat med teorien for stidekompositioner
af Markovkæder (M. Jacobsen).
10. Ekstremværdier.
Et mindre arbejde om den minimale og maximale
konvergenshastighed af maxima af uafhængige stokastiske
variable er afsluttet, og et arbejde om ekstremværdier
af Markovkæder er ved at blive færdiggjort.
Der arbejdes sammen med M. R. Leadbetter, Chapel
Hill, USA, på en oversigtsartikel om ekstremværdier
(H. Rootzén).
11. Anvendt sandsynlighedsregning.
11.1 En lærebog om dette emne er tæt på at være
afsluttet (S. Asmussen).
11.2 Inden for området køteori er en formodning om
store afvigelser for GI/G/1-systemets kølængder bevist
i samarbejde med H. Thorisson, Goteborgs Universitet
(S. Asmussen).
12. Sandsynlighedsregningens historie.
Studiet af sandsynlighedsregningens og statistikkens
historie i det 17. og 18. århundrede fortsættes. Som et
biprodukt er der udarbejdet en fremstilling af interpolationsregningens
historie. Desuden studeres »delingsproblemets
« historie fra Cardano til Laplace (A.
Hald).
Instituttets preprintserie:
På grund af den betydelige forsinkelse i forbindelse
med udgivelse af tidsskriftsartikler foregår en stor del
af den internationale statistiske frontforskningskommunikation
ved hjælp af fotokopierede manuskripter
og preprints. Institut for Matematisk Statistik bidrager
hertil med sin preprintserie. Preprints udsendes
til større statistiske forskningsinstitutter i Europa og
USA, til nordiske søsterinstitutter og til personer som
forfatterne korresponderer med. De fleste preprints
publiceres senere (i revideret, ofte forkortet form)
som tidsskriftsartikler. Instituttet har i 1984 udgivet
8 preprints. Som redaktør for preprintserien fungerer
p.t. S. Asmussen.
Gaster og rejser:
Otto Bjornsson, University of Iceland, Reykjavik,
har besøgt instituttet i perioden marts-juli.
Det naturvidenskabelige fakultet 649
Harry Cohn, University of Melbourne, Australien,
besøgte instituttet i september og oktober.
Søren Johansen har i perioden 9. juli-17. september
besøgt USA. Fra den 9. juli til 31. august opholdt
han sig ved Stanford University, i den øvrige del af
perioden besøgte han forskellige andre universiteter.
Fra den 21. september har han opholdt sig som gæst
ved Statistisk Forskningsenhed.
Kollegiale organer m.v.:
Hanne Asmussen er medlem af konsistorium og konsistoriums
budget- og forretningsudvalg.
Inge Henningsen er medlem af konsistorium.
Tue Tjur er formand for Dansk Selskab for Teoretisk
Statistik.
Søren Johansen er medlem af programkomiteen
for International Statistical Institute's møde i Amsterdam
i august 1985.
Publikationer:
Andersson, S.A., Perlman, M.D.: Two testing problems
relating the real and complex multivariate
normal distributions. Journal of Multivariate Analysis
15, s. 21—51, New York 1984.
Asmussen, S.: Approximations for the probability of
ruin within finite time. Scandinavian Actuarial
Journal 1, s. 31—57, Stockholm 1984.
— , Thorisson, H.: Boundary problems and large deviations
for queue length processes. Reprint Series
5, s. 12, Københavns Universitet 1984.
Bjornsson, O.J.: Notes on right-(left) continuous
functions. Institutpublikation 1984, 27 s.
Green, A., Hougaard, P.: Epidemiological studies of
diabetes mellitus in Denmark: 5. Mortality and
causes of death among insulin—treated diabetic patients.
Diabetologia Vol. 26, s. 190—94, Springer-
Verlag 1984.
Hald, A.: Commentary on DE MENSURA SORTIS.
International Statistical Revie w Vol. 52, s.
229—36, London 1984.
Hald, A.: Nicholas Bernoulli's theorem. International
Statistical Review Vol. 52, s. 93-99, London
1984.
Henningsen, L: Myter om fødselstallet. Naturkampen
33, s. 20-23, København 1984.
— , Liestøl, K, Måhlen, J., Njå, A.: The selective
innervation of guinea pig superior cervical ganglion
cells by sprouts from intact preganglionic axons.
The journal of physiology 358, s. 239—53, London
1985.
Hougaard, R: Life table methods for heterogenous
populations: Distributions describing the heterogeneity.
Biometrika Vol. 71, No. 1, s. 75-83, London
1984.
— : Parameter transformations in multiparameter
nonlinear regression models. Institutpublikation
1984, 34 s.
— : Frailty models derived from the stable distributions.
Institutpublikation 1984, 25 s.
— : Saddlepoint approximations for curved exponential
families. Institutpublikation 1984, 12 s.
Jacobsen, M.: Cooptional times and invariant measuresfor
transient Markov chains. Institutpublikation
198 4, 16 s.
— : Birth times, death times and time substitutions in
Markov chains. Z. Wahrscheinlichkeitstheorie
verw. gebiete 66, Heft 2, s. 269—92, Heidelberg
1984.
— : Maximum likelihood estimation in the multiplicative
intensity model: A survey. International Statistical
Review Vol. 52, No. 2, s. 193-208, London
1984.
— : Two operational characterizations of cooptional
times. The Annals of Probability Vol. 12, No. 3, s.
714-25, USA 1984.
Johansen, S.: Functional relations, random coefficients
and nonlinear regression with application to
kinetic data. New York 1984, 126 s.
Rootzen, H.: Extremes in continuous stochastic processes.
Statistical extremes and applications, J.
Tiago de Oliveira (ed.), s. 167-80, Dordrecht
1984.
Rootzen, H.: Attainable rates of convergence of maxima.
Statistics and Probability Letters Vol. 2, No.
4, s. 219—21, Amsterdam 1984.
— , Sternby, J.: Consistency in least-squares estimation:
a Bayesian approach. Automatica Vol. 20,
No. 4, s. 471-75, London 1984 .
Tjur, T: Analysis of variance models in orthogonal
designs. International Statistical Review Vol. 52,
s. 33—81, London 1984.
Tue Tjur
4: Datalogisk Institut
Historie:
Datalogisk Institut blev oprettet i 1970. En meget
detaljeret gennemgang af instituttets historie findes i
forrige udgave af årbogen.
I 1983 blev der taget politisk beslutning om en
udvidelse af instituttets stab til 35 videnskabelige
medarbejdere. Udvidelsen skal finde sted frem til
1988.
Universitetets bygning på adressen Universitetsparken
1-3 er under ombygning med henblik på overflytning
af instituttet. De nye lokaler forventes taget i
brug sommeren 1986.
650 Universitetets årbog 1984
Stab:
VIP: Antal årsværk: 26.
Professorer: P. Brinch Hansen, P. Johansen, P. Naur.
Lektorer: N. Andersen, H. Clausen, J. Clausen, K.
Hansen, N. D. Jones, G. Koch,J. Krarup, B. Pedersen,
A. P. Ravn, S. Skelboe, J. Steensgaard-Madsen,
E. Sveinsdottir, T. U. Zahle.
Adjunkter: J. D. Andersen, E.Jul, H. Tucker.
Kandidatstipendiater: J. Bansler, P. Galle, U. Grolin,
C. P. Lunau, S. Olsen, E. R. Pedersen, M. Tofte.
Eksterne lektorer: N. Adler-Nissen, J. Arnspang, E.
Bruun, J. U. Dalgaard, S. Dyhrberg, A-M. Eriksen,
E. Frøkjær, T. J. Goldman, P. R. Hansen, P. Kemp,
P. Lindgreen, K. Madsen, E. Reeh, B. Rosenkrands,
T. Skovgaard, C. Topsøe-Jensen.
Undervisningsassistenter: V. Rosenkvist.
TAP: Antal årsværk: 16.
1. Borch, M. Bye-Jensen, E. R. Christensen, N. Garde,
H. Gundermann, G. Howard, L. Jacobsen, A.
Klysner, J. E. Korgaard, P. Kaastrup, R. Løvgreen,
J. Marquard, E. M. Nielsen, L. Olsen, D. Olsson, J.
Palludan, K. R. Pedersen, V. L. Pedersen, N.
Schactschabel, K. J. Simonsen, J. B. Sørensen.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved DIKU i 1984 har generelt beskæftiget
sig med området programmering, dels dets filosofiske,
logiske og samfundsmæssige grundlag, dels
mere specifikt med konstruktion af basisprogrammel
til datamater. Desuden er der arbejdet med matematisk
optimering, numerisk analyse og kunstig intelligens.
1. Programmeringsmetodik.
Studier over programmeringsaktiviteten specielt med
henblik på forholdet mellem psykologiske, logiske og
metodiske aspekter (Peter Naur).
2. Mennesket som maskine.
Kritisk studie af Alan Turing's artikel fra 1950 om
Computing machinery and intelligence: Thinking
and Turing's test (Peter Naur).
3. Programmering med rekursions ligninger af højere orden.
Ved at udtrykke programmer i form af ligninger, der
definerer funktioner, funktioner af funktioner (operatorer)
osv., far man en koncis skrivemåde, der samtidig
er velegnet til transformation af programmer til
en form, der lader sig udføre effektivt.
Der opbygges et eksperimentielt system, hvori programmer
i form af rekursionsligninger dels kan udføres
og dels, styret af brugeren, kan transformeres. På
længere sigt kan man overveje, om en del af transformationerne
kunne automatiseres (Nils Andersen).
4. Kant and The Conceptual Schema.
Med udgangspunkt i filosoffen Kant's skelnen mellem
en genstand »das ding an sich« og dens egenskaber
søges det påvist, at en række diskussioner inden
for databaseområdet om hvilken omverdensbeskrivelse,
der er bedst, er illusoriske. Den filosofiske fagfilosofis
resultater søges udnyttet til afklaring af databaseområdets
virkelighedsbeskrivelse (Torben Ulrik
Zahle).
5. Semantik-dirigeret oversettergeneration.
Et programmeringssprog (f. eks. Pascal, Ada, Basic)
er et sprog, som mennesker bruger for at styre datamaten;
en oversætter er et middel, der gør det muligt
for maskinen at forstå sproget. En oversætter er selv
et program, hvis udvikling plejer at kræve fiere års
arbejde. Forskningsprojektets mål er at finde måder
til at automatisere oversætterkonstruktion i højere
grad, end det kan gøres i dag (Neil Jones).
6. Systemarbejde.
I det forløbne år afsluttedes arbejdet med rapporten:
Edb-teknologien - en tilforladelig trussel!?. Rapporten,
der omhandler den informationsteknologiske udvikling,
som forekommer i dag, vil udkomme i bogform
foråret 1985. Der er i rapporten lagt vægt på at
afdække og forklare den teknologiske udvikling, specielt
på at klarlægge det videnskabelige arbejdes betydning
for denne udvikling. Der argumenteres for,
at en forståelse af og handling i forhold til den teknologiske
udvikling forudsætter et tværfagligt og tværvidenskabeligt
samarbejde forskere imellem, og det bliver
bl.a. belyst, hvorledes forskellige videnskabelige
discipliner bidrager til udviklingen af nye metoder,
teknikker og værktøjer til anvendelse i systemarbejde.
Desuden er der i perioden deltaget i et forskningsprojekt,
Informatikkens didaktik, der udføres i
et samarbejde med forskere fra Institut for Pædagogik,
Københavns Universitet (Hasse Clausen).
7. Centrale tankefigurer i systemudviklingens historie.
Det er en grundlæggende antagelse, at anvendelsen
af edb-teknologien i arbejdet og systemudviklingens
tilrettelæggelse er historiske, samfundsmæssige produkter.
I projektet studeres det, hvordan forskellige
opfattelser af problemerne ved edb-systemudvikling
gennem tiden er blevet artikulerede i form af praktiske
systemudviklingsmetoder og i form af mere teoretiske
overvejelser over anvendelsen af edb-teknologi i
arbejdet. Studiefeltet er således de centrale tankefiguDet
naturvidenskabelige fakultet 651
rer i systemudviklingen, som de har udviklet sig historisk.
Målet er at fremdrage temaer, der kan belyse
fundamentale problemer og modsætninger i den
måde, hvorpå edb-teknologi anvendes i den kapitalistiske
arbejdsproces. Det anses desuden at være et
mål i sig selv at skabe overblik over de metoder, der
finder anvendelse i systemarbejdet i dag, og at rejse
en begrundet kritik af disse metoder og de dertil knyttede
forestillinger om organisationer, arbejdsprocesser
og mennesker (Jørgen Bansler).
<9. Datanet og fordelte systemer.
Sammenkoblingen af et moderne, åbent, generelt
fjernt (Centernet) og et lokalnet med forskelligt udstyr
(Ethernet) skal ses som en vigtig aktivitet inden
for forskningsområdet datanet/fordelte systemer ved
DIKU. DIKU deltager i en arbejdsgruppe, der på
landsplan koordinerer aktiviteterne ved de datalogiske
og datatekniske institutter. Desuden deltager en
medarbejder i projektet ved University of Washington,
Seattle, USA. Dette system er et lokalt-distribueret,
objekt-orienteret operativsystem (Eric Jul og
Klaus Hansen).
9. Buffermetoder.
Fortsatte undersøgelser af buffringsmetoder i uni- og
multiprogrammerede systemer under anvendelse af
forskellige sammenligningskriterier (middelsvartid
og totalvarighed) (Bent Pedersen).
10. Matematisk optimering.
På DIKU arbejdes der især med dette område ud fra
en algoritmisk og beregningsmæssig indfaldsvinkel.
Der er i øjeblikket to faste medarbejdere og en stipendiat,
hvis hovedinteresser ligger inden for området.
Emnemæssigt arbejdes især med lokaliseringsproblemer,
løsning af LP-problemer, og snitplanteknikker
for generelle heltalsprogrammeringsproblemer:
10.1 Lokaliserings problemer.
I forlængelse af adskillige artikler produceret løbende
siden sommeren 1977 har vi i 1984 afsluttet de sidste
to i denne række af planlagte fællesarbejder. Et udkast
fra 1983 er omarbejdet til Ingredients of locational
analyses, der vil udgøre første kapitel til Discrete
location theory, som p.t. er under udgivelse af Wiley-
Interscience under redaktion af R. L. Francis og P. B.
Mirchandani. Desuden har vi revideret en artikel om
vurdering af approximative algoritmer. Heri påpeges
risikoen for at drage vildledende konklusioner, når
grundlaget er division af to (uendeligt) store tal med
hinanden. Arbejdet udføres i samarbejde med Økonomisk
Institut (Jakob Krarup & Peter Pruzan).
10. 2 Kompleksitet af Simplex-metoden for Linear programmering.
I forlængelse af tidligere års aktiviteter og i forbindelse
med de nyeste resultater vedr. gennemsnitskompleksitet
af Simplex-metoden er der arbejdet videre
med værstetilfælde-eksempler. Der er udviklet en ny
familie af LP-problemer, der viser, at også degeneration
af problemerne kan give anledning til eksponentiel
opførsel af algoritmerne. Den i forbindelse med
gennemsnitsvurderinger anvendte Simplex-metode
er analyseret og vist eksponentielt mht. værstetilfældekompleksitet
(Jens Clausen).
10.3 Geometrisk referenceramme for snit plans teknikker.
Snitplansteknikker er en velkendt løsningsmetode for
heltalsprogrammeringsproblemer. I litteraturen er
terminologien omkring snitplansteknikker oftest geometrisk,
mens de teoretiske udledninger oftest er ren
talbearbejdning. Denne divergens bevirker, at den
rumlige forståelse af teknikken er trådt meget i baggrunden
til fordel for mere uoverskuelig matrixmanipulation
og lign. Projektet har som formål at vinde
indsigt i de geometriske aspekter omkring snitplansteknikken,
m.h.p. at udnytte dette i pædagogisk øjemed,
at opnå en klassificering af snittyper, der kan
korrelleres til forskellige problemtyper, og evt. at finde
nye snittyper (Ulla Grolin).
11. Kombinatorisk EDB-generering.
Det overordnede mål er at bidrage til udvikling af
systematiske bygningsdesignmetoder, der forbedrer
beslutningstagerens overblik over mængden af mulige
grund- eller etageplaner, som opfylder givne
brugskrav om rummenes størrelse, orientering og
indbyrdes beliggenhed. Projektets specifikke mål er
at udvikle en prototype på et praktisk anvendeligt
EDB-værktøj.
Arbejdet i 1984 har været koncentreret om at udvikle
en matematisk veldefineret teknik, der gør det
muligt for en datamaskine:
1) effektivt at konstruere (visse typer) bygningsplaner
med givne, brugerspecificerede egenskaber,
2) at udvælge en repræsentativ stikprøve af planer,
hvis problemet har for mange løsninger, og
3) at hjælpe brugeren til at revidere sine krav, hvis
de er modstridende (Per Galle).
12. Multirate integrationsmetoder.
Løsningskomponenterne til systemer af sædvanlige
differentialligninger kan ofte deles i en hurtigt og en
langsomt varierende gruppe. Sådanne systemer kan
løses effektivt med multirate integrationsmetoder,
som anvender lange tidsskridt i den langsomt va652
Universitetets årbog 1984
rierende del af systemet og korte tidsskridt i den hurtigt
varierende del. Traditionelle integrationsmetoder
benytter de korte skridt for hele systemet.
I det forløbne år har arbejdet koncentreret sig om
to problemer, nemlig automatisk opdeling af et system
af dilferentialligninger i et hurtigt og et langsomt
varierende delsystem samt undersøgelse af stabilitetsforholdene
for multirate integrationsmetoder.
Der er udarbejdet et eksperimentalprogram baseret
på multirate integrationsmetoder, og dette program
omfatter en algoritme til automatisk opdeling. Arbejdet
med undersøgelse af stabilitetsegenskaber er endnu
ikke afsluttet, men det er allerede nu klart, at
stabilitetsforholdene er betydeligt mere komplicerede
for multirate integrationsmetoder end for de tilsvarende
traditionelle metoder (Stig Skelboe).
13. Logikprogrammering og artificiel intelligens.
Programmeludvikling er ofte præget af vanskelighed
omkring specifikationen af det, der ønskes udviklet.
Formelle specifikationer kan kun sjældent gives i det
nødvendige omfang, og ofte har brugere af programmellet
ikke i tilstrækkelig grad afklaret, hvad de ønsker
og hvorledes det kan bruges. Interaktive metoder
til problemorienteret programmeludvikling, ekspertsystemudvikling
og menneske-maskine kommunikation
synes her at kunne anvendes.
På denne baggrund er der i det forløbne år arbejdet
med et forholdsvis nyt og for tiden stærkt ekspanderende
felt inden for artificiel intelligens: Logikprogrammering,
der handler om fortolkning af prædikatkalkylen
og nogle af dens delsystemer som programmeringssprog.
Der er specielt arbejdet med nye strategier baseret
på logikprogrammering til automatisk analyse af humansproglige
tekster. Disse strategier har ført til videreudvikling
af en metode til automatisk oversættelse
til logiske notationer.
Teoretiske undersøgelser af oversættelsesmetoden
har ført til denotationssemantiske modeller for delmængder
af almindeligt engelsk.
En anvendelse i form af metodeudvikling inden for
problemstillingen verifikation af logiske programmer
er ved at blive planlagt. Metodens mulige anvendelse
i forbindelse med automatiseret syntese af programmer
ud fra kravspecifikationer på humansproglig
form undersøges.
Endelig eksperimenteres der videre med logikprogrammeret
oversættelse af simple japanske tekster til
dansk (Gregers Koch).
14. Undersøgelse af algoritmer til signal- og billedbehandling
(datamatsyn).
I forbindelse med et system til databehandling af
synsinformation undersøges algoritmers (datamatprogrammers)
effektivitet og egnethed til at beskrive
statiske scener og scener med genstande, der bevæger
sig (en scene er det totale synsindtryk indeholdende
mange genstande og en baggrund). Algoritmer til datamatsyn
kræver genkendelse og forståelse af en scenes
indhold i sand tid, d.v.s. så hurtigt, at en robot
kan nå at reagere korrekt og hurtigt nok på ændringer
i scenen. De reaktioner, der kan være tale om, er
f.eks. håndtering af genstande, forhindring af kollision
og planlægning af optimale trajektorier (bevægekurver
i rummet) for en given opgave (f.eks. samling
af maskindele).
Desuden undersøges algoritmer til signalbehandling
samt metoder til evaluering af signalbehandlingsalgoritmers
egnethed til f.eks. klassifikation af
signaler og udlæsning af alarmer ved fejltilstande.
Metoderne afprøves på elektrokardiogrammer (Jens
Damgaard Andersen, Edda Sveinsdottir, Søren Olsen
og Peter Johansen).
Redaktionsvirksomhed m.v.:
Jens Clausen er referent for BIT og European Journal
of Operations Research.
Jakob Krarup er medlem af redaktionen for Advances
in Management Studies, Annals of Operations
Research, Discrete Applied Mathematics, European
Journal of Operational Research, OR Spektrum
og Revue Beige de statistique, d'informatique et
de recherche operationelle.
Peter Naur og Stig Skelboe er medlem af redaktionen
af BIT.
Peter Johansen er medlem af programkomiteen for
Fourth Scandinavian Conference on Image Analysis.
Gregers Koch var medlem af programkomiteen og
sessionsleder ved European Conference on Artificial
Intelligence, Italien.
Gæster:
Ruzena Bajcsy, University of Pennsylvania.
Susan Powell, London School of Economics.
Carl Watson-Gandy, Imperial College, London.
Rejser:
Nils Andersen: The Importance of Written Reports
in Programming Education.
Jens Clausen: A Computational Study of Simplex
Variants Implemented on a microcomputer, Tyskland
og Average-case Behaviour of Simplex Algorithms,
England.
Peter Johansen: A Method for Detecting Structure
in Polyhedra, Stockholm og Computational Vision;
The Scale-Space Approach, Moskva.
Neil D. Jones: University of Utah, University of
Central Florida, Carnegie-Mellon University, MasDet
naturvidenskabelige fakultet 653
sachusetts Institute of Technology, City University
of New York, Linkoping Universitet (Sverige), Institute
Nationale de Recherche en Informatique (Paris),
Dortmund Universitåt, Christian-Albrecht Universitåt
(Kiel), Workshop on Formal Software Development
Methods (Nyborg).
Eric Jul: Norsk Regnesentral, Oslo.
Gregers Koch: Artificial Intelligence, Italien; Natural
Language Understanding and Logic Programming,
Frankrig; Logic Programming and Natural
Language Analysis, Danmark.
Jakob Krarup: CORE, Université de Catholique
de Louvain, Comp. and Automation Inst., Hungarian
Academy of Sciences; DORS på DTH; First
EURO Summer Institute, Bruxelles; Network Synthesis
og Locational Decisions within a multicriteria
framework, Ecole Polytechnique Fédérale de
Lausanne; 9. Symposium iiber Operations Research,
Osnabriick.
Peter Naur: Programming as Theory Building,
Euromicro '84.
Stig Skelboe: University of Waterloo, Ontario Canada
samt University of Illinois at Urbana-Champaign,
USA.
Torben U. Zahle: Very Large Data Bases, Singapore.
Publikationer:
Andersen, J.D., Damgaard, Y.: A Computer-based
Configurable ECG Recorder f or Coronary Care
Units. Computers in Cardiology, IEEE Computer
Society and National Institutes of Health, USA, s.
411-14, Long Beach, California, USA 1984.
— , Gymoese, E.: Algorithms for ECG Waveform
Analysis and Classification. Ambulatory Monitoring,
Commission of the European Communities,
Commitee on Medical and Public Health Research,
s. 314—20, Boston 1984.
Appelbe, W.F, Ravn, A.P: Eucapsulation Constructs
in Systems Programming Languages.
ACM Trans, on Prog. Lang. and Systems Vol. 6,
2, s. 129-158, New York 1984.
Burkard, R.E., Krarup, J., Pruzan, P: Some relationships
between multicriteria and parametric
discrete optimization problems with bottleneck objectives.
Mathematische Operationsforschung und
Statistik 15, s. 389-95, Berlin, DDR 1984.
Clemmensen, N., Krarup, J., Pruzan, P: Ny planlægningsuddannelse
ved Københavns Universitet.
Fase 1: Kortlægning af eksisterende planlægningsuddannelser
i Danmark. Københavns Universitet
1984, 81+6 s.
Galle, P: EDB—generering af b ygningsplaner. Årsberetning
for Danmarks Tekniske Højskole 1982,
Danmarks Tekniske Højskole, s. 67-72, Lyngby
1983.
— : A Theorem Relating to Exhaustive Generation of
Floor Plans. Bulletin of Computer Aided Architectural
Design 48, s. 30-33, Glasgow 1983.
Johansen, P, Jones, N., Clausen, J.: A Method for
Detecting Structure in Polyhedra. Pattern Recognition
Letters 2, s. 217-25, Amsterdam 1984.
Johansen, P, Henriksen, K., Olsen, S.: Open Problems
Presented at the Copenhagen Workshop on
Computer Vision. Københavns Universitet 1984,
20 s.
— , Sveinsdottir, E.: Computer Vision in a Computer
Science Framework. Københavns Universitet
1984, 10 s.
— , Nielsen, J.: Symboler og datamaskiner. Uddannelse
3, s. 162—69, København 1984.
— : Vil fremtidens datamater kunne se. Naturligvis
August 84, s. 31, Københavns Universitet 1984.
Jones, N., Mycroft, A.: Stepwise Development ofOperational
and Denotational Semantics for Prolog.
Proceedings of the 1984 International Symposium
on Logic Pro erammins:, s. 8, Silver Springs, Maryland,
USA 1984.
— , Tofte, M.: Towards a Theory of Compiler Generation.
Proceedings of a Workshop on Formal Software
Development Methods, Dines Bjørner(red.),
s. 17, Amsterdam 1984.
Krarup, J., Pruzan, P: Ny planlægningsuddannelse
ved Københavns Universitet. Fase 2: Vurdering af
behov. Københavns Universitet 1984, 35+14 s.
— , Pruzan, P: Planlægning af planlægning — skitse af
en ny uddannelse. Erhvervsøkonomisk Tidsskrift
4, s. 219—34, København 1984.
Krarup, J.: Profiles of the European Working
Groups. European Journal of Operational Research
15, s. 13-37, Amsterdam 1984.
Skelboe, S.: Multirate Integration Methods, Theory
and Implementation. 1984 IEEE International
Symposium on Circuits and Systems Proceedings,
IEEE Circuits and Systems Society, s. 1089—92,
USA 1984.
— : Multirate Integration Methods. ElektronikCentralens
rapporter ECR—150, s. 64, ElektronikCentralen
1984.
Steensgaard-Madsen, J., Olsen, L.M.: Definition of
the Programming Language Modef. Sigplan Notices
19, s. 19, New York 1984.
Zahle, T.U., Kjellberg, P: Cascade Hashing. Proceedings
of the Tenth Internationale onference on
Very Large Data Bases 1984, s. 481-92, Singapore
1984.
— : Datalogi 2 — 1983/84 kursusbog del 2. Københavns
Universitet 1984, 134 s.
— : Equivalence of conceptual schema approaches in
the iso — wg 3 report, data base management" Acta
universitatis tamperence ser. vol. 19, s. 199—220,
University of Tampere 1983.
Edda Sveinsdottir

Det naturvidenskabelige fakultet 655
Biologi
1: Institut for Biologisk Kemi B
(Enzymafdelingen)
Historie:
Institut for Biologisk Kemi B etableredes i 1967 som
en delvis selvstændig afdeling af Institut for Biologisk
Kemi. Dette institut stillede også lokaler til rådighed
indtil december 1969. På dette tidspunkt deltes de to
institutter helt, og Institut for Biologisk Kemi B flyttede
til egne lokaler, nyindrettede i Sølvtorvskomplekset
på 2. sal i havefløjen. Øvelseslokaler, indrettede
på 3. sal, blev taget i brug i februar 1970. Udstyr
og apparatur blev indkøbt for penge bevilget på finansloven
1969-1970.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 8.
Professor: Agnete Munch-Petersen.
Lektorer: Jan Neuhard, Bente Mygind, Karin Hammer,
Per Nygaard, Jesper Hoffmeyer og Kaj Frank
Jensen.
Seniorstipendiat: Bjarne Hove-Jensen.
TAP: Antal årsværk: 7.4.
Laboranter: Lab.tek. Tonny Dedenroth Hansen, lab.
tek. Jenny Steno Christensen, laborant Lise Schack,
hosp.lab. Elisabeth Stauning, hosp.lab. Lisbet Krøijer
Petersen, laborant Nina Jensen.
Assistent: Edith Pedersen.
Værksted: Ejvind Jørgensen.
Tekniske assistenter: Anny Biihring, Lizzie Ekeløf.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning har som samlende mål en kortlægning
af cellernes nukleosid- og nukleotidstofskifte.
Nukleotiderne er forstadier til cellens nukleinsyrer,
RNA og DNA. Vi forsøger at belyse dette stofskifte
og dets kontrol både på et genetisk, biokemisk, molekylærbiologisk
og fysiologisk niveau. Således oprenser
og karakteriserer vi de involverede enzymer, undersøger
generne og karakteriserer de fysiologiske defekter,
som opstår, når strukturelle og regulatoriske
gener destrueres ved mutation. Denne sidste angrebsvinkel
er også af betydning for at identificere,
hvilke gener der overhovedet findes bag stofskiftevejene.
Viden indenfor dette område bliver bl.a. anvendt
indenfor cancerterapien og ved behandling af virussygdomme,
hvor der anvendes en række analoger til
de naturligt forekommende nukleobaser og nukleotider.
Videre er det fundet, at en række arveligt betingede
patologiske tilstande hos mennesker er resultatet
af defekter i nukleotidstofskiftet. Dette kan være
gigt, nyresten, hjerneskader og immundefekter.
Vores forskning omkring nukleotidstofskiftet i bakterier
har også bidraget til den basale molekylærbiologiske
forståelse af, hvordan bakteriernes makromolekylære
syntese kontrolleres.
I vores forskning har vi anvendt både bakterier
(Escherichia coli. Salmonella typhimurium og Bacillus
subtilis) og humane lymphocytter.
I. Pyrimidin nukleotid biosyntesens regulation hos Escherichia
coli og Salmonella typhimurium.
Pyrimidin-nukleotid biosyntesen katalyseres af seks
enzymer, der kodes af generne pyrA (eller carAB i
E.coli) og pyrB, C, D, E og F. Syntesen af hvert af de
seks enzymer er reguleret på en kompleks måde af de
intracellulære nukleotidkoncentrationer.
1. Regulering af pyrE-genet fra E.coli.
Vi har tidligere vist, at pyrE-genet er en del af en
operon, hvor det udtrykkes efter et gen (orfE), som
koder for et protein af ukendt funktion, der dannes i
store mængder. Medens orfE-genets aktivitet er upåvirket
af cellernes forsyning med pyrimidin-nukleotider,
reguleres pyrE-genet således, at dets aktivitet er
høj, når den cellulære UTP koncentration er lav og
vice versa. Denne regulering finder sted ved, at en
UTP-kontrolleret brøkdel af mRNA kæderne termineres
efter orfE-genet. For at undersøge denne kontrol
har vi i samarbejde med stud. scient. Kåre Clemmesen
og lektor Olle Karlstrom (Mikrobiologisk Institut)
konstrueret plasmider, hvor pyrE-genet udtrykkes
fra lac-promoteren samtidig med, at translationen
i attenuator-området (slutningen af orfE-genet)
styres af lacZ-genets translations-start. Det
fremgår af undersøgelserne, at translationen i orfEgenets
ende er nødvendig for at opnå en UTP reguleret
attenuering i det intercistroniske rum af orfE—
pyrE operonen, og at denne attenuering kontrolleres
afkoblingen mellem den transcriberende RNA polymerase
og det førende translaterende ribosom. Denne
attenueringskontrol kan redegøre for den totale regulation
af pyrE-genet (Stud. scient. Fons Bonekamp
og lektor Kaj Frank Jensen).
1.2 Kontrol af pyrBI operonen fra E.coli.
Denne operons UTP-regulerede attenuering er blevet
undersøgt som ovenfor beskrevet for pyrE-genet igen
i samarbejde med Mikrobiologisk Institut.
Regulationen synes at afhænge af translationen af et
leader-peptid på samme måde som for pyrE. Attenueringskontrollen
kan her give en regulation på omkring
15 gange, det samme som for pyrE. Da det
kromosomale pyrB-gen imidlertid reguleres op til 600
fold, antyder forsøgsresultaterne, at dette gens aktivitet
kontrolleres både ved attenuering og på promoterniveau,
d.v.s. ved en kontrol af, hvor mange RNA
656 Universitetets årbog 1984
kæder der initieres per tidsenhed (stud. scient. Fons
Bonekamp og lektor Kaj Frank Jensen).
1.3 Karakterisering af pyrD-genet fra E.coli og dets genprodukt,
dihydroorotat dehydrogenase.
Vi har tidligere klonet dette gen på multikopi-plasmider
i form af et 1357 bp EcoRI-EcoRI DNA fragment
fra E.coli-kromosomet. Et af disse plasmider giver
anledning til ca. 40-fold overproduktion af genproduktet,
dihydroorotat dehydrogenase. Fra en bakteriestamme,
som indeholder et af disse plasmider, har
vi oprenset enzymet, som findes inkorporeret i den
bakterielle membran. Det viser sig at være et flavoprotein
med 1-2 mol flavin som ko-faktor per mol
polypeptidkæder. Tilsyneladende far det sine oxidationsækvivalenter
fra den bakterielle membran. Sekvensen
af de 10 N-terminale aminosyrerester i polypeptidkæden
er bestemt i samarbejde med lektor Karen
G. Welinder (Institut for Biokemisk Genetik).
Sekvensen af nukleotider i det klonede DNA stykke,
som indeholder pyrD-genet er blevet bestemt. Dihydroorotat
dehydrogenasen kodes af en 336 triplet kodons
lang åben læseramme. Polypeptid-kæden har en
molekylvægt på 36732, og en region i aminosyre-sekvensen
udviser klar homologi til en række andre flavo-
proteiner. Promotorområdet er blevet bestemt ved
Sl-nuklease-teknikken. Der findes ingen attenuator
som for pyrE og pyrB-generne (stud. scient. Jørgen
Larsen og lektor Kaj Frank Jensen).
1.4 Den genetiske kode.
Fra vores undersøgelser af pyrE attenueringen er det
fremgået, at brugen af triplet kodeord i det translaterede
område ved pyrE-attenuatoren spiller en meget
stor rolle for mRNA termineringsfrekvensen. Disse
studier er blevet fortsat i et samarbejde med Henrik
Dalbøge Andersen og Thorkil Christensen (Nordisk
Insulin Laboratorium, Gentofte). Vi har erstattet et
stykke af orfE-DNAet med andre fragmenter, som
indeholder forskellinge triplet koder for samme aminosyre.
Resultaterne antyder, at de translaterende ribosomer
pauserer, når de møder visse (dårlige?) kodons
i mRNAet. Vi håber således at kunne tilskrive
en »step-time« for ribosomet, når dette translaterer
de forskellige triplets i den genetiske kode. Udover at
bidrage til forståelsen af pyr-gen-kontrollen i E.coli
har resultaterne også en gen-teknologisk betydning,
når et gen fra en fremmed organisme indføres i E.coli
og skal udtrykkes her (stud. scient. Fons Bonekamp
og lektor Kaj Frank Jensen).
1.5 Strukturen af pyrE-genet fra Salmonella typhimurium.
Vi har tidligere klonet pyrE-genet fra S. typhimurium
samt det regulatoriske område af dette gen fra en
mutant, der overproducerer pyrE-gen-produktet;
orotat fosforibosyltransferase. De regulatoriske områder
fra såvel vild-type som fra mutant-genet er blevet
sekventerede. Ved sammenligning med det tilsvarende
område fra E.coli pyrE-genet fremgår det, at DNA
sekvenserne er 90% homologe. Det tyder således på,
at pyrE-expressionen i Salmonella ligeledes reguleres
ved moduleret transkriptions-terminering ved en
rho-uafhængig terminator (attenuator) lokaliseret ca.
50 basepar før starten af det strukturelle gen. Som
bekræftelse på dette har vi fundet, at den regulatoriske
mutant er muteret i denne attenuator-struktur
ved, at en guaninrest er blevet udskiftet med en adeninrest.
Ved Sl-mapning af in vivo syntetiseret pyrE
mRNA har vi fundet, at pyrE transkriberes fra en
promoter beliggende ca. 800 basepar før starten af
den protein-kodende region. Det lader således til, at
pyrE-genet i Salmonella, ligesom i E.coli, er det distale
gen i en bicistronisk operon. Funktionen af genproduktet
fra det proximale gen i operonen er
ukendt, men vi kan fastslå, at det ikke er essentielt,
idet vi har isoleret en mutant med Mu-fagen integreret
i dette gen. Udover at mutanten har fået et pyrimidin
krav, vokser den som moderstammen (Jan
Neuhard og R. A. Kelln).
1.6 Karakterisering af pyrC-genet fra Salmonella typhimurium.
Nukleotid-sekvensen af et 1600 basepar DNA fragment
indeholdende hele pyrC-genet er blevet bestemt.
Det indeholder en åben læseramme på 348
aminosyrer, der koder for et protein med molekylvægten
36500. Dette er i overensstemmelse med den
tidligere bestemte molekylvægt for dihydroorotasen
på ca. 35000. Ved subkloning i en promoter-klonings
vektor, og ved Sl-mapning af pyrC mRNA er pyrC's
promoter og transkriptionsstart blevet lokaliseret til
ca. 70 baser før starten af den kodende region. Denne
region indeholder ingen attenuator-struktur og koder
ikke for et leader-peptid, hvorfor vi er blevet overbevist
om, at genet ikke reguleres ved attenuering. 5'-
enden af pyrC-genet fra to konstitutive mutanter, der
indeholder forhøjede niveauer af dihydroorotase, er
blevet sekventeret, og mutationerne er blevet identificerede.
Den ene er et G til A skift i position 5 fra
transkriptions-starten, og den anden skyldes et C til
T skift i position 6. Dette identificerer et område af
genet af tilsyneladende stor vigtighed for expressionen
af pyrC (Jan Neuhard og R. A. Kelln).
1.7 Kloning og karakterisering af pyrF-genet fra Salmonella
typhimurium.
PyrF-genet som koder for OMP decarboxylasen er
blevet klonet på multikopiplasmidet pBR322, og et
restriktionskort er blevet udarbejdet. Da pyrt-exDet
naturvidenskabelige fakultet 657
pressionen fra plasmidet er normalt reguleret af pyrimidin-
nukleotider, må såvel den strukturelle som den
regulatoriske region af genet findes på plasmidet.
Ved subkloning på en promoterklonings vektor er
genets promoter lokaliseret indenfor 300 basepar.
Transkriptions retningen er blevet bestemt, og genproduktets
størrelse er fundet til ca. 26500 Da. En
bestemmelse af genets nukleotid-sekvens er påbegyndt,
og ca. halvdelen af genet er på nuværende
tidspunkt sekventeret (stud. scient. Michael Theisen,
R. A. Kelln og Jan Neuhard).
1.8 Karakterisering af pyrA-genet fra Salmonella typhimurium.
En detaljeret restriktions analyse af pyrA-operonen,
som koder for enzymet carbamoylphosphat syntetase,
er blevet gennemført. PyrA-operonen består af to
gener, der koder for de to forskellige subunits af enzymet.
Ved subkloning af forskellige DNA fragmenter
af pyrA-operonen, kombineret med undersøgelser
over hvilke proteiner disse fragmenter koder for, er de
to gener i operonen blevet lokaliserede i forhold til
hinanden, og deres transkriptionsretning er blevet
fastlagt. I samarbejde med Prof. A. Abdelal i Atlanta,
Georgia, USA, har vi påbegyndt sekventeringen
af operonen. Indtil nu kender vi ca. 200 basepar af5'-
enden af operonen (stud. scient. Mogens Kilstrup og
Jan Neuhard).
2. Regulation af purin nukleotid biosyntesen i E.coli.
Ti enzymer totalt er involveret i biosyntesen af I MP i
E.coli. Regulationen af disse enzymers syntese er blevet
undersøgt. Tre angrebsvinkler har været anvendt:
1) Tilsætning af purin baser og nukleosider til purin
»salvage« mutanter og måling af to de novo enzymer,
kodet af purF og purD.
2) Undersøgelser af ekspressionen af purF-genet i
purD-mutanter under forskellige sultforhold.
Resultaterne af I) og 2) indicerer, at de frie baser
næppe spiller en større rolle som lavmolekylære regulatorer
i E.coli.
3) En purR-mutant, der er derepresseret i hvert
fald for ekspressionen af purF og purD, er blevet genetisk
karakteriseret og blevet lokaliseret til at være
beliggende tæt ved genet adk (lektor Per Nygaard).
3. Karakterisering af mutanter i Bacillus subtilis med defekter
i punn-optagelse og purin phosphonbosyltransferase aktivitet.
Fra en bakteriestamme ED90 isoleredes en mutant
ED 175 som spontan resistent til azaguanin, som ved
nærmere karakterisering blev fundet at være defekt i
optagelsen af hypoxanthin og guanin. Niveauet af
purin phosphoribosyltransferaserne og purin de novo
enzymerne var normale i mutanten, men de novo
syntesens enzymer kunne kun i ringe omfang represseres
ved purintilsætning til vækstmediet. Dette indicerer,
at mutationen (azaG) i ED 175 medfører en
defekt i transporten af purinbaser. Mutationen er bestemt
til at være beliggende i den ene ende af samlingen
af pur-gener ved 15 units på Bacillus-kromosomet.
Vi har endvidere isoleret mutanter, der er resistente
til azaxanthin og fluoradenin. De azaxhanthinresistente
mutanter kan ikke tage xanthin op fra mediet
og har mistet xanthin-phosphoribosyltransferase aktiviteten.
Mutanter med resistens til fluoradenin optager
adenin, selvom de har mistet adenin-phosphoribosyltransferase
aktiviteten. Vi er undervejs med en
genetisk og fysiologisk karakterisering af disse mutanter.
Forsøg på at isolere en mutant uden hypoxanthin-
guanin phosphoribosyltransferase aktivitet
er hidtil mislykkedes.
Efter en karakterisering af flere pur-mutanter i
B.subtilis er der nu identificeret stammer med defekter
i purF, purD, purM, purE/C, purB og purH/J.
Mutationerne er alle blevet overført til samme genetiske
baggrund, og en rekombinationsanalyse har vist,
at den interne rækkefølge af generne er: tsi-azaGpurE/
C-purB-purM-purF-purD-purH/J-tre. (Puringenerne
er betegnet ved de symboler, som benyttes i
E.coli og S.typhimurium).
To af pur-generne er blevet isoleret fra et bibliotek
af det pstl spaltede B.subtilis-kromosom klonet i
pBR322 i E.coli. De to gener, purC og purD findes på
samme DNA fragment af størrelsen 2-3 kilobasepar,
som endnu ikke er blevet undersøgt nærmere (Stud.
scient. Hans Henrik Saxild og lektor Per Nygaard).
4. Den genetiske kontrol af syntesen affosforibosylpyrofosfat
(PRFP) i E.coli og B.subtilis.
4.1 PRPP synthetasen fra E.coli er blevet oprenset og
enzymets kinetiske parametre undersøgt. Km for substraterne
ATP og ribose-5-fosfat er blevet bestemt til
at være henholdsvis 94 og 138 ^M. Det er blevet vist
at ADP er en allosterisk inhibitor. Enzymaktivitetens
afhængighed af ioner er blevet undersøgt. Fosfat-ioner
og magnesium ioner er nødvendige for aktiviteten,
og fosfat er desuden nødvendig for enzymets stabilitet.
PRPP synthetase fra E.coli og S.typhimurium udviser
betydelig homologi såvel i katalytiske egenskaber
som i struktur.
Disse undersøgelser er udført i samarbejde med
Dr. R. L. Switzer, University of Illinois at Urbana,
U.S.A.
4.2 Sekvensen af nukleotidrester i E.coli prs-genet for
PRPP synthetase er blevet bestemt. Den peptid-kodende
del af genet er 942 nukleotider lang og koder
658 Universitetets årbog 1984
for 314 aminosyrer. Molekylvægten af polypeptidet
er 34000. Regulationen af prs-genaktiviteten undersøges.
Foran den peptid-kodende del findes et ca. 400
basepar langt DNA stykke af betydning for udtrykket
af prs-genet. Området er dels sekventeret, dels undersøgt
ved kloning af DNA fragmenter i galK ekspressionsvektorer.
Resultaterne viser, at området indeholder
promoteren samt muligvis et termineringssite
for transkription.
4.3 Undersøgelser af genet for PRPP synthetase er
også blevet indledt i B.subtiliis. Herfra ønskes genet
klonet med henblik på en undersøgelse af genets regulering.
Enzymet skal endvidere oprenses og karakteriseres.
Disse undersøgelser foretages i samarbejde
med stud. scient. Dan Nilsson (stipendiat Bjarne
Hove-Jensen).
5. Kontrol af deo-operon aktivitet i E.coli.
5.1 Regulation af deo-operonen analyseret v.hj. af gal K fusions
vektorer.
Styrken af deo-operonens promotorer PI og P2 er
blevet målt. Disse promotorer reguleres af deoR og
cytR-repressorerne, samt af CRP-cAMP komplekset.
Promotorerne er blevet fusioneret — alene og i kombination
- til galK-genet på XgalK-bakteriofager.
Bakteriestammer indeholdende en enkelt kopi af disse
fager er herefter isoleret og galK-niveauerne er
blevet målt. Resultaterne viser, at P2 er en meget
stærk promotor, og at den hæmmes, når den optræder
i tandem med PI promoteren. Endvidere tyder
resultaterne på, at deoR-reguleringen af PI og P2
kræver tilstedeværelsen af begge promotorer, d.v.s. to
repressor-sites synes at være nødvendige for at etablere
fuld repression. Der arbejdes videre på at efterprøve
denne hypotese (Stud. scient. Gert Dandanell,
laborant Tonny Dedenroth Hansen og lektor Karin
H ammer).
5. 2 Isolering af regulatoriske mutationer i deo-operonen.
Ved hjælp af multikopiplasmider er der isoleret mutationer
i PI promoteren ved to forskellige selektioner:
1) ved selektion for nedsat promote styrke og 2)
ved selektion for manglende binding af deoR-repressoren
(såkaldte operatormutanter). Tre af disse mutationer
er blevet identificeret ved DNA sekventering.
De underbygger antagelsen om, at deoR-repressoren
bindes til et 18 basepar palindrom omkring
Pribnow boxen i PI promoteren (Stud. scient. Gert
Dandanell og lektor Karin Hammer).
5.3 Kloning af deoR-genet og identifikation af repressorproteinet.
DeoR-genets lokalisering på E.coli-genomet er blevet
bestemt ved subkloning på pBR322. Genproduktet er
blevet observeret efter kloning i en P] ekspressionsvektor,
og molekylvægten er bestemt til 27000 ved
SDS gelelektroforese. Valentin-Hansen har bestemt
hele genstrukturen ved DNA sekventering (Karin
Hammer og Tonny Dedenroth Hansen i samarbejde
med Poul Valentin-Hansen og Steven Short).
6. Regulation af udp genet i E.coli.
Udp-genet koder for uridinphosphorylase. En kromosomal
udp-lacZ fusion er blevet isoleret og via en
X-fag klonet på et multikopi plasmid. Fagen og plasmidet
er vist at indeholde den korrekt cytR-kontrollerede
udp-promoter. Udp-delen af DNAet er blevet
kortlagt ved restriktions analyse. Der arbejdes videre
med DNA sekventering af dette område med henblik
på at identificere den cytR og CRP regulerede udppromoter
og sammenligne den med de allerede sekventerede
cytR-CRP regulerede promotorer, deoP2
og promotorerne for generne cdd, tsx og nupC (Erik
Søndberg Clausen, Karin Hammer og Bente Mygind).
7. Undersøgelser over virkningen af GTP på uracil phosphoribosyltransferase
fra E.coli.
Et colEl-plasmid med upp-genet er blevet isoleret.
Fra en bakteriestamme med dette plasmid er uracil
phosphoribosyltransferase blevet oprenset og delvist
undersøgt af Ulla Rasmussen. Eftersom det viste sig,
at enzymet dårligt tålte fortynding, kunne egentlige
kinetiske undersøgelser ikke udføres. Der er nu fundet
omstændigheder, hvorunder enzymet er tilstrækkeligt
stabilt, og de kinetiske undersøgelser er afsluttet
med bestemmelse af virkningen af GTP på Km for
enzymets substrater (Per Nygaard og Bente Mygind).
8. Nukleosid-trans portsystemer i E.coli.
8.1 Nup C-1ram portsystemet.
I det forløbne år er undersøgelserne over nupC-genet
blevet fortsat. Promoter-området og det strukturelle
gen er blevet sekventeret, og mRNA startpunktet bestemt
ved SI nukleaseteknikken. Det protein, der kan
aflæses af DNA-sekvensen, indeholder flere meget
hydrofobe områder, som forventet af et protein, der
er associeret med eller integreret i membranen. Forsøg
med proteinsyntese i miniceller dirigeret af forskellige
dele af det klonede nupC-gen tyder på, at
nupC-genet koder for et membranbundet protein
med en molekylvægt på ca. 35000. Ved hjælp af
nupC-lac operon-fusioner er det blevet vist, at genet
transkriberes fra E.coli-kromosomet i retning »med
uret«. De indtil nu indhøstede resultater tyder på, at
Det naturvidenskabelige fakultet 659
nupC-transportsystemet kun indeholder ét gen
(Stud. scient Jesper Rasmussen og lektor Bente Mygind).
8.2 Identifikation af komponenter og gener i E.coli nukleosidtransportsystemet
nupG.
Gen-fusioner mellem den proximale ende af nupG og
lacZ-genet er blevet isoleret, således at protein fusioner
med P-galactosidase aktivitet er dannet. De Nterminale
aminosyrerester kommer fra transportproteinet.
Fusionspunkterne i nupG-operonen er blevet
bestemt ved restriktionsanalyse. Fusionerne er blevet
klonet på forskellige plasmider bl.a. M13 fagens
DNA. De hybridproteiner, som kodes af nupG"lacZfusionerne,
bliver i øjeblikket isoleret ved hjælp af
afTinitetskromatografi og tænkes benyttet til fremstilling
af antistof mod de native transportproteiner, således
at disse kan isoleres.
En række fragmenter fra den intakte nupG-operon
er blevet subklonet og vil blive overført til M13 fagen
med DNA sekventering for øje, idet denne fags enkeltstrengede
DNA genom gør den særlig velegnet til
sekvensanalyse (stud. scient. Svend Erik West Hansen
og professor Agnete Munch-Petersen).
9. Natursyn og naturgrundlag.
Undersøgelsen af sammenhængen mellem natursyn
og naturgrundlag fortsætter. Gennem de sidste par
hundrede år har det været betragtet som en filosofisk
fejltagelse at bruge naturens indretning, »naturens
orden«, som begrundelse for, hvordan mennsker og
samfund bør indrette sig. At fremsætte den slags begrundelser
kaldes for naturalisme og anses for naivt:
man kan ikke slutte fra, hvordan naturen er, til hvad
mennesket bør. Fordømmelsen af naturalismen harmonerer
med det moderne natursyn, der sætter en
nærmest uoverskridelig barriere mellem naturen på
den ene side og kulturen på den anden. Til denne
natur-kultur dikotomi svarer igen den skarpe opdeling
mellem naturvidenskaber og humanvidenskaber.
Ud fra den arbejdshypotese, at en periodes natursyn
er stærkt afhængigt af, hvordan mennesker bruger
naturen i den pågældende periode, altså af naturgrundlaget,
kan der rejses tvivl om, hvorvidt det nu
fremherskende natursyn stadig er frugtbart. Der kan
argumenteres for, at dette natursyn er snævert forbundet
med et naturgrundlag, hvor den døde naturs
ressourcer blev primære i forhold til den levende naturs
ressourcer. Som resultat af dette skift i naturgrundlaget,
som for alvor satte sig igennem i Vesteuropa
i 1600-tallet, blev den døde natur i stigende grad
taget som model for den levende natur. Positivismen
kan i denne sammenhæng opfattes som den filosofi,
der retfærdiggør, at den levende natur reduceres til
»ikke andet end« død natur - og i den sidste ende
fysik. Men en sådan natur kan af indlysende grunde
ikke forpligte mennesker. De videnskabsmænd, som
søgte begrundelsessammenhænge for den menneskelige
eksistens, kunne herefter ikke længere hente næring
i naturvidenskaberne. Efterhånden etableredes
således de humanistiske videnskaber som et fra naturvidenskaben
skarpt adskilt forskningsområde. Natur-
kultur dikotomien var en realitet.
Men i samme udstrækning dette natursyn er historisk
bestemt, i samme grad kan det forventes at slå
fejl over for fremtidens udfordringer. Disse års hurtige
teknificering af stadig mere intime områder af vores
tilværelse synes at gøre én eller anden form for
naturalisme stærkt påkrævet, så at vi igen kan danne
os et begreb om, hvad der er naturligt. Men i den selv
samme udvikling ligger muligvis også kimene til et
nyt naturgrundlag og et nyt natursyn. De nye teknikker
til behandling af biologisk information synes
nemlig på én gang at antyde et fremtidigt naturgrundlag,
hvor den levende natur igen kommer til at
spille den centrale rolle, og at antyde et fremtidigt
natursyn, hvor det, man kunne kalde »kodens vidunder
«, bliver samlende for erkendelsesinteressen.
Gennem en sådan dobbelt bevægelse kunne man
overskride natur-kultur dikotomiens begrænsning.
1 forlængelse af dette projekt bør det undersøges,
om der med dette nye udgangspunkt kan etableres en
evolutionsteori med forklaringskraft over for såvel
biologisk som socio-kulturel evolution.
En anden vigtig forlængelse af projektet vil være
udviklingen af en bedre teoretisk bestemmelse af det
biologiske informationsbegreb (lektor Jesper Hoffmeyer).
14. I .inder s tr nm-Lang Konference.
Instituttets medarbejdere var i 1984 ansvarlige for
arrangementet af den 14. Linderstrøm-Lang Konference,
som afholdes på skift af de Nordiske landes
biokemiske foreninger.
Konferencen blev afholdt den 19.-23. august 1984
på Krogerup Højskole. Emnet var Regulatory mechanisms
in the Metabolism of Nucleic Acid Precursors.
Der var 68 deltagere i mødet, heraf 62% skandinaver.
Det faglige program bestod af 31 foredrag samt 21
posters. Det var således en meget aktiv konference,
idet mere end 75% af deltagerne medbragte et
indlæg.
Foredragene var fordelt i 8 konsekutive sessioner,
der blev afviklet i løbet af 3/2 dag. Der var afsat 30
minutter per foredrag incl. diskussion. Indholdsmæssigt
omfattede de otte sessioner følgende emner:
A. Regulation af biosyntesen af pyrimidin ribonukleotider
i prokaryoter (session 1 & 2)
660 Universitetets årbog 1984
B. Regulation af biosyntesen af pyrimidin ribonukleotider
i eukaryoter (session 3)
C. Regulation, biosyntese og salvage af purin nukleotider
i prokaryoter (session 4)
D. Regulation af PRFP syntese og purin salvage
pathways i eukaryoter (session 5)
E. Deoxyribonukleotid metabolisme i pro- og eukaryoter
(session 6)
F. Regulation af nukleosid katabolisme i prokaryoter
(session 7)
G. Generelle kontrolmekanismer for genekspression i
prokaryoter (session 8)
Det er selvfølgelig svært for organisatorerne selv at
vurdere konferencens forløb. Men der var meget stor
begejstring hos deltagerne. Denne blev udtrykt
mundtligt under og efter mødet samt i breve efter
konferencens afslutning. Der blev også skabt mange
personlige kontakter mellem deltagerne fra de forskellige
lande. Der havde ikke tidligere været afholdt
et møde med denne emnekreds. Der blev fra mange
deltageres side opfordret til flere lignende konferencer.
Nogle ville forsøge at få etableret en Gordon konference
om emnet, andre ville undersøge déres muligheder
for at afholde lignende møder i fremtiden. Endnu
foreligger der ingen konkrete planer.
Kollegiale organer, redaktionsvirksomhed m.v.:
Lektor Karin Hammer har i det forløbne år været
formand for Biokemisk Forening og var formand for
organisationskomiteen for 14. Linderstrøm-Lang
Konference.
Lektor Bente Mygind har været kasserer for Biokemisk
Forening.
Lektor Kaj Frank Jensen har i 1984 været sekretær
i Biokemisk Forening og formand for Biokemisk studienævn.
Lektor Per Nygaard er medlem af Editorial Board
for tidsskriftet Physiologica Plantarum, bestyrer for
Molekylærbiologisk Centralinstitut og medlem af fakultetets
byggeudvalg.
Lektor Jesper Floffmeyer er redaktør for tidsskriftet
Naturkampen og redigerer sammen med Niels
Bonde og Henrik Stangerup Evolutionstankens Historie,
som vil udkomme på forlaget Gad. Jesper
Hoffmeyer er tilknyttet Nordiska Instituttet for Samhållesplanering,
Stockholm, som adjugerat lektor, og
har holdt en række forelæsninger ved universiteter og
højere læreanstalter i Danmark i året 1984.
Gæster:
Professor R. A. Kelln fra University of Regina, Canada,
har i perioden 25/5-5/7 1984 arbejdet på instituttet.
Rejser og foredrag:
Flere af instituttets medarbejdere (J. Neuhard, P.
Nygaard, B. Hove-Jensen, K. Hammer, K. F.Jensen
og A. Munch-Petersen) gav foredrag ved 14. Linderstrøm-
Lang Konference i København.
Lektor Jan Neuhard og professor Agnete Munch-
Petersen deltog som inviterede foredragsholdere i
mødet Molecular Biology of Bacterial Growth, som
blev afholdt i Tuscaloosa, Alabama, USA, i anledning
af Professor O. Maaløes 70 års fødselsdag.
Stud. scient. Mogens Kilstrup deltog i september
1984 i 9. Arginine Workshop, Atlanta, USA, og har
fra dette tidspunkt og året ud været på studieophold
hos Professor A. Abdelal (samme sted).
Lektor Kaj Frank Jensen gav 2. december et foredrag
ved Institut fur Mikrobiologie, Johan Wolfgang
Goethe Universitetet, Frankfurt, Vesttyskland.
Publikationer:
Hoffmeyer, J.N.: Samhållets Naturhistoria (oversat
tilsvensk af Mikael Morling). Sverige 1984, 276 s.
Hoffmeyer, J.N.: Naturbeherskel se. Naturkampen
31, s. 14—18, København 1984.
- : Sociobiologi: Ideologi basert på dårlig biologi.
Evolusjonsteorien. Status i norsk forskning og
samfunnsdebatt. Stenseth, Nils Chr. og Thore Lis
(red.), s. 241-52, Oslo 1984.
- ; Folkeskolen og fremtidens koder. Temarapport
om uddannelsesforskning: Informationsteknologi
og skole., Udvalget vedrørende uddannelsesforskning,
s. 221—38, København 1984.
- : Naturen i hovedet. København 1984, 261 s.
- : Det nye naturbegreb. Pædagogisk Orientering 5/
6, s. 8-16, København 1984.
Jensen, K.F, Larsen, J.N., Schack, L., Sivertsen, A.:
Studies on the structure and expression of Escherichia
coli pyrC, pyrD and pyrF using the cloned
genes. European Journal of Biochemistry 140, s.
343-52, Belgien 1984.
Nygaard, P: Multiple functions of purine nucleoside
hosphourylase and adenosine deaminase in Escherichi
cozi. Molecular and cellular regulation ofenzyme
activity, A. Baarth, R. Hachen, F. H. Laibach,
H. Possin, R. L. Schawen, s. 96-125, Østtyskland
1984.
- , Hørbov, S., Mejer, J.: Purine metabolizing enzymes
in lymphocytes from patients with solid tumors.
Acta. Med. Scand 215, s. 5—11, Stockholm
1984.
- , Mejer, J., Faber, V., Cohn, J., Gadeberg, O.:
Adenosine deaminase, purine nucleoside phosphorylase
and 5-nucleotidase activities in infectious
mononucleosis. Purine Metabolism in Man IV, C.
H. M. M. Bruyn, H. A. Simmonds, M. Muller, s.
249-52, New York, USA 1984.
Det naturvidenskabelige fakultet 661
— , Gadeberg, O., Andersen, V., Cohn, J., Fesse, F.,
Mejer, F, Petersen, F, Faber, V.: Clinical symptoms,
immunoglobulin levels, immunoglobulin
secreting cew number and mononuclear cell purien
enzyme activities during the course ofinfectious
mononucleosis. Danish Medical Bulletin 31, s.
507—11, Danmark 1984.
Poulsen, P, Bonekamp, F, Jensen, K.F: Structure
of the Escherichia coli pyrE operon and Control of
pyrE expression by a UTP modulated indercistronic
attenuation. EMBO Journal 3, s. 1783-90, Oxford
1984.
Valentin—Hansen, P, Hammer—Jespersen, K., Boe
tius, F, Svendsen, I.: Structure and function of the
intercistronic regulatory deoC—deoA element of
E.coli Kl2. EMBO Journal 3, s. 179—83, Oxford
1984.
Valentin—Hansen, P., Hammer, K., Løve EJE.,
Svendsen, I.: The internal regulated promoter of
the deo operon of Escherichia coli Kl2. Nucleic
Acids Research 12, s. 5211-24, Oxford 1984.
Kaj Frank Jensen
2: Genetisk Institut A
Historie:
Genetisk Institut blev oprettet ved tildeling af et ekstraordinært
professorat til Mogens Westergaard pr.
1. april 1949.
Genetisk Institut fik egne lokaler ved indflytning i
Biologisk Institut, Øster Farimagsgade 2A, pr. 1. december
1959. Man havde indtil dette tidspunkt lånt
lokaler hos Institut for Sammenlignende Anatomi,
Universitetsparken 3.
Efter ombygning har Genetisk Instittut A pr. 1.
februar 1984 taget nye laboratoriefaciliteter i brug på
5. sal i bygningen Øster Farimagsgade 2A.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 13.
Professor; R. Egel.
Lektorer; E. Bahn, A. Kahn, T. Nilsson-Tiligren, L.
W. Olson, K. Sick, L. Søndergaard, P. von Wettstein.
Forskningsstipendiater; S. Aastrup, M. Bojko, B.
Borkhardt, J. Dalgaard Mikkelsen, M. Bohl Pedersen.
Ingeniør; C. Barr.
TAP: Antal årsværk; 12 (heraf 1 elev).
G. Andersen, U. Edén, P. Eriksen, T. Friis, J. V.
Hansen, E.Jørgensen, 1. Larsen, L. Larsen, M. Mortensen,
S. Møller, E. Nielsen, P. Nørskov, N. Olesen,
U. Olesen, L. Svarth, K. Sørensen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsindsats har en betydelig bredde
og dækker flere områder inden for genetikken med
studier rækkende fra genernes molekylære finstruktur
til deres umiddelbare indflydelse på individets adfærd.
Det er forskningsarbejdets mål i detaljer at beskrive
den arvelige styring af de basale livsprocesser,
der er fælles for alle celler. Et arbejde, som vil give
basisviden, der er en helt nødvendig forudsætning for
forståelsen og løsningen af en lang række biologiske/
medicinske problemer.
1. Instituttet lægger et betydeligt arbejde inden for
gærgenetikken, hvor der arbejdes såvel med Schizosaccharomyces
(spaltegær) som Saccharomyces
(gær). (R. Egel, A. Kahn, T. Nilsson-Tiligren, M.
Kielland-Brandt, J. Litske Petersen, S. Holmberg, C.
Gjermansen, O. Nielsen, B. Fie, D. Beach, H. Gutz
og Mette Skaanild).
1.1 Parringstypeskift mellem de to parringstyper hos
spaltegær bestemmes af de såkaldte kassetter i den
komplekse parringstyperegion. Den eksprimerede
kassette ved matl kan bære enten P eller M information
og dermed bestemme den fysiologiske parringstype
af en celle. Tilsvarende information findes permanent
opmagasineret ved henholdsvis mat2-P og
mat3-M, de to »tavse kassetter«. Alle de fire involverede
kassetter er blevet DNA-sekventeret (i Canada
af M. Smith).
Ud fra DNA sekvenserne koder M kassetten for én
mulig peptidkæde, medens P kassetten indeholder to
åbne læserammer i divergerende retninger. Ved
transformation med in vitro fremstillede, definerede
deletioner prøver vi at bestemme de pågældende genfunktioner.
Det P gen, der ligger til højre, må have en
funktion lige før meiosen. Det andet P gen bruges
formodentlig til konjugation. M genet synes derimod
at have en dobbelt funktion, - det bruges nemlig både
for konjugation og meiose.
Når man undersøger placeringen af de enkelte
skiftbegivenheder i direkte beslægtede cellelinjer
(»pedigrees«), finder man ikke, at alle cellerne kan
skifte parringstype med samme sandsynlighed. Generelt
set er hver udskiftning af en matl kassette resultat
af en asymmetrisk celledeling. Den ene søstercelle
bibeholder modercellens parringstype, medens den
anden opstår med modsat parringstype. Det har vist
sig, at hver modercelle med en skiftet datter selv
stammer fra en asymmetrisk celledeling. Sandsynligheden
for, at dens søster ligeledes lar en skiftet datter,
er nemlig yderst ringe. Det ser ud til, at en vigtig
forudsætning for parringstypeskift grundlægges én
celledeling, før den egentlige udskiftning foretages.
Den ændring, der medfører den høje sandsynlighed
for parringstypeskift, manifesterer sig hos de enkelte
662 Universitetets årbog 1984
kromosomer, idet de to matl områder i en diploid
celle uafhængigt af hinanden udsættes for denne ændring.
Ydermere går denne tilstand i arv fra celle til
celle, dog kun til den ene dattercelle ad gangen. Dette
fører til, at nyskiftede celler ofte optræder i »lineære
klynger«, således at den celle, der ved et skift bibeholder
moderens parringstype, atter far en skiftet og en
ikke-skiftet datter - flere gange i træk. Alt tyder på, at
den forøgede sandsynlighed for skift er baseret på et
dobbeltstrengsbrud i DNA'et, som in vivo iagttages
tæt ved den højre grænse af matl kassetten i op til '/s
af alle molekyler med en varighed af ca. en cellecyklus.
Vi er i gang med nærmere at undersøge betingelserne
for, hvordan disse DNA brud opstår, samt
hvordan de pågældende kromosomer alligevel bliver
beskyttet mod at falde fra hinanden.
1.2 Endvidere arbejdes intenst med gær (Saccharomyces)
i et samarbejde med Carlsberg Forskningscenter,
Fysiologisk Afdeling. Hovedvægten er i disse
projekter lagt på udviklingen af systemer til kloning
af gærgener i E.coli, og det er håbet at finde frem til et
rent gærsystem for transformation af gær. Hybrid
DNA bestående af E.coli-plasmider og/eller 2 n DNA
fra transformation af gær med disse hybrid DNA molekyler
og transformanternes egenskaber undersøges.
I et rent gærsystem ved hjælp af karyogami negative
stammer overføres enkelte kromosomer fra en gærstamme
til en anden. Denne metode tillader en genetisk
analyse af dårligt karakteriserede gærarter, f.eks.
bryggerigær (S. carlsbergensis).
Det er endvidere håbet at kunne gennemføre en
detaljeret kortlægning af isoleucin-valin syntesevejen
i gær. Til dette formål er flere nye mutanter isoleret.
Disse kortlægges, karakteriseres og bruges som recipienter
ved molekylære forsøg på - ved hjælp af
transformation - at isolere de gener, der er involveret
i syntesevejen.
1.3 Endelig arbejdes med en non-mendelisk suppressor
af er ura2-allel hos bagerigær, Saccharomyces cereviseae..
Arten af en nyopdaget genetisk faktor for
suppression af ura2-x undersøges. Faktoren ligger
hverken i kromosomer eller i mitokondrielt DNA. To
micron-cirkler og cytoplasmatiske faktorer er tilbageblivende
muligheder, der vurderes som led i en
nærmere karakterisering af det pågældende suppressor-
gen, og muligheder for genetisk suppression i almindelighed.
2. Inden for svampegenetikken er instituttets indsats
især koncentreret omkring vandsvampen Allomyces.
2.1 Der søges her en forståelse af kønsbestemmelsens
genetik, idet kønnet hos disse svampe tilsyneladende
bestemmes af faktorer i såvel kernen som cytoplasmaet.
I forbindelse hermed pågår en isolering og karakterisering
af en lang række auxotrofe og sex mutanter
hos Allomyces macrogynus. Endvidere studeres
spiringen og sporogenesen hos Allomyces ved
hjælp af særlige temperaturfølsomme mutanter, ligesom
også det mitokondrielle genom hos arten Allomyces
macrogynus er blevet bestemt til 56.1 kilo basepar
ved hjælp af gelelektroforese samt elektronmikroskopi
af specifikke mitokondrie-DNA fragmenter.
Skæringssekvenserne for restriktionsenzymerne Pvu 1
og Sal I samt positionerne for generne, der koder for
den lille og den store ribosomale RNA, er blevet placeret
på det mitokondrielle genom. Desuden er tilstedeværelsen
af en intervenerende sekvens blevet påvist
nær den 3-terminale ende af genet, der koder for den
store ribosomale RNA. 1 interspecifikke krydsninger
mellem A. macrogynus og A. arbuscula har undersøgelser
af hybridens mitokondrielle DNA ved gelelektroforese
af restriktionsfragmenter vist paternal nedarvning
af det mitokondrielle DNA. Sammenligning
af det mitokondrielle DNAs restriktionsmønster hos
11 isolater af Allomyces (totalt 6 arter) har indiceret
denne metodes anvendelighed til undersøgelse af taxonomiske
problemer. Igangværende undersøgelser
omfatter en finkortlægning af yderligere restriktionsenzymers
skæringssekvenser på det mitokondrielle
DNA fra A. macrogynus. Der arbejdes således intenst
med isolering og karakterisering af mitokondrielle
antibiotika-resistente mutanter hos Allomyces
og Blastocladiella emersonii og den mitokondrielle
nedarvning i inter- og intraspecifikke seksuelle, paraseksuelle
og ikke-seksuelle fusioner hos Allomyces (P.
Thim, H. Ege og K. Brint).
2.2 I samarbejde med Frøpatologisk Institut for Udviklingslandene
studeres monensins virkning på den
anormale sporedannelse hos vandsvampene, Phycomycetes;
chlamydospore spiringen og meiosen hos
Protomyces macrosporus, og der foretages ultrastrukturelle
studier over udviklingen af Pseudoperonospora
på agurker i håbet om at finde fornuftige
strategier for en bekæmpelse af denne parasit (Inge
Knudsen, Lene Lange og L. W. Olson).
2.3 I samarbejde med Institut for Plantefysiologi,
Uppsala Universitet, forskes i sporedannelsen hos
phycomyceten Aphanomyces, en parasit som forårsager
krebsepest (K. Soderhåll, L. Cerenius og L. VV.
Olson).
3.1 I plantegenetikken søges en forståelse af planternes
grønkornsudvikling specielt med henblik på den
genetiske regulation af klorofylsyntesen. Trods en
ihærdig indsats i mange laboratorier er dette vigtige
felt endnu ikke fuldt belyst.
Ligeledes inden for plantegenetikken er arbejdet
fortsat med undersøgelser over plantens »regnfrakke
«, det vokslag, som afsondres på plantens overflade
Det naturvidenskabelige fakultet 663
og beskytter mod vejrliget. Mere end 50 forskellige
mutanter hos den betydningsfulde kornsort byg er
inddraget i undersøgelsen, der omfatter såvel kemiske,
cytogenetiske som eksperimentelt økologiske analyser.
Desuden undersøges virkningen af en række
blokerende stoffer på vokssyntesen på bygblade under
udvikling. Af stor interesse for ølbrygningen er
også studiet af proanthocyanidinernes biosyntese i
denne vigtige kulturplante, ligesom der også pågår en
analyse af lipider og polypeptider i byg-kloroplastmembraner.
Specifikt af a) pigment og acyl-lipider
fra fotosystem I og II vesikler og af fotosyntetiske
mutanter, og b) et thylakoid-polypeptid, der er involveret
i rekonstitueringen af den fotosyntetiske iltudvikling.
Med nye teknikker ved hjælp af molekylær kloning
af generne for ribosomalt RNA forsøges det at skaffe
et overblik over genomets molekylære organisation
hos slægten Carex. Disse arbejder foregår i samarbejde
med Carlsberg Forskningscenter, Fysiologisk Afdeling,
og Skogshogskolans fytotron i Stockholm
(Penny v. Wettstein, A. Kahn, J. Dalgaard Mikkelsen,
Bodil Søgaard, C. G. Kannangara, Pinarosa Avato,
P. Bordier Høj, T. Nilsson-Tillgren, Udda
Lundqvist, J. 0. Madsen og Brabro Jende-Strid).
3.2 Grønalgen, Chlamydomonas reinhardtii, er den
eneste fotosyntetiske eukaryot med en haplofase, der
hidtil er fundet egnet til krydsninger og afkom-genetiske
analyser. Dette medfører, at man hos Chlamydomonas
ved hjælp af standard-genetiske og mikrobiologiske
metoder kan undersøge mange fysiologiske
processer, der udelukkende findes hos grønne
planter.
Det er blevet påvist, at Chlamydomonas reinhardtii
kan vokse med aminosyrer som eneste kvælstofkilde.
Denne evne bestemmes af mindst to gener, hvis
produkters medvirken er helt nødvendig i denne
vækst. Nogle aminosyrer kan imidlertid ikke anvendes,
medens aminosyren glutamin kan tjene som
kvælstofkilde, også hvor de to omtalte gener er defekte.
Gen-produkterne og deres virke kendes ikke og
søges belyst, idet resultaterne kan have stor betydning
for vor forståelse af kvælstofskiftet hos fotosyntetiske
organismer. Der er også opnået en del resultater
med toxiske analoger af L-arginin (L-canavanin) og
L-metionin (L-etionin og L-metionin-DL-sulfoximin).
Resistens hos Chlamydomonas over for L-canavanin
betinges af 3 gener, hvoraf det ene, når det er
muteret, også kan forhindre brugen af L-arginin som
kvælstofkilde. Resistensen over for L-metionin-DLsulfoximin
styres af et enkelt gen. Begge analoger kan
bruges af resistente stammer som kvælstofkilde, men
kun hvor L-arginin, henholdsvis L-metionin kan bruges.
De fysiologiske (biokemiske) processer, som betinges
af ovenstående kontrol, vil forhåbentlig blive
afklaret under fortsættelsen af projektet. Flere resistensmekanismer
anses som mulige og danner grundlag
for videre undersøgelser (A. Kahn, Cyrille Sironval,
Esther Dujardin, R. Matagne, R. Loppes).
4. Inden for Drosophila-arbejdsgruppen har undersøgelserne
især koncentreret sig om ebony-mutanten
og pyrimidinsyntesevejen hos Drosophila melanogaster.
(K. Sick, L. Søndergaard, E. Bahn, Dorthe Kolbak,
T. Kjær og A. F. Sherald).
4.1 I modsætning til de fleste andre mutantgener elimineres
ebony-mutanten ikke fra eksperimentelle populationer;
men opretholder en vis lav hyppighed i
forhold til vildtype genet. Genetiske og miljømæssige
faktorers indflydelse på konkurrencen mellem mutant
og vildtype evalueres ved løbende prøvetagning
fra et antal populationskasser, der varierer med hensyn
til genetisk baggrund, og som holdes under forskellige
lysforhold. Den pleiotropiske effekt af ebonymutationen
på parringsadfærden undersøges dels i
populationskasser dels i enkeltpar-forsøg under varierende
lysforhold. De enkelte faktorer i parringsadfærden
hos ebony, der er ændret, sammenlignes med
andre mutationer, der kun ændrer en enkelt af disse
faktorer, for at vurdere de enkelte faktorers betydning
for den samlede parringsadfærd.
4.2 Ved hjælp af en lang række kendte mutanter inden
for pyrimidinsyntesevejen og induktion af nye
mutanter studeres regulationen af denne syntesevej
hos bananfluen. Særligt har black-mutanten tiltrukket
sig opmærksomhed i denne forbindelse, idet enzymanalyser
og fodring med intermediære stofskifteprodukter
og specifikke inhibitorer synes at vise, at
mutantens fænotype skyldes en blokade af et af trinene
i nedbrydningen af pyrimidin til P-alanin. En betydelig
interesse knytter sig til en suppressor af blackmutanten,
som ved en kortlægningsanalyse har vist
sig at kunne henføres til et område inden for rudimentary-
genet. I en række mutationsforsøg har det i
overensstemmelse hermed vist sig, at den suppresserende
effekt, som mutanten udøvede på black, ophævedes
i forbindelse med induktionen af en rudimentary-
mutant.
4.3 Endvidere har studier over mitokondrielle proteinforskelle
hos paralytiske mutanter og mutanter
med ændrede aktivitet af mitokondrielle enzymer hos
Drosophila vist forskelle, når der sammenlignes med
vildtypen ved hjælp af to-dimensionel elektroforese.
Endelig har laboratoriet foretaget en række undersøgelser
af forskellige stoffers mutagene virkning hos
Drosophila.
Laboratorium og værksted:
Værkstedet har varetaget service på elektronmikro22
Årbog 1984
664 Universitetets årbog 1984
skoper og klimakamre samt den øvrige instrumentelle
udrustning på instituttet. Der er blevet konstrueret
og bygget et stort antal instrumenter til forsøgene i et
tæt samarbejde med de forskellige forskningsgrupper.
Særligt kan nævnes nykonstruktionen af apparatur til
polyacrylamidelektroforese med en kapacitet på op
til 16 geler ad gangen (C. Barr).
Som tidligere har Carlsberg Forskningscenter, Fysiologisk
Afdeling, stillet laboratorier, instrumenter,
udstyr og teknisk assistance til rådighed i et værdifuldt
samarbejde.
Redaktionsvirksomhed:
Lektor Erik Bahn, dansk medlem af redaktionskomiteen
for tidsskriftet Hereditas.
Professor Richard Egel har foretaget review for
tidsskriftet Current Genetics.
Lektor Torsten Nilsson-Tillgren har foretaget review
for tidsskriftet Antonie van Leeuwenhock.
Lektor Lauritz W. Olson har foretaget review af
manuskripter for tidsskrifterne Mycologia, Journal of
General Microbiology og Transactions British Mycological
Society, samt review af grant application for
Natural Science Foundation.
Kollegiale organer:
Erik Bahn har siden 1974 fungeret som institutbestyrer
og har i en 1-årig periode fungeret som centralinstitutbestyrer
for Biologisk Centralinstitut indtil 1.
maj. Han er endvidere medlem af Det Naturvidenskabelige
Fakultetsråd samt fakultetets budget- og
forretningsudvalg.
Richard Egel fungerer som kontaktperson for Biologisk
Centralinstitut til fakultetets informationsudvalg.
Albert Kahn fungerer som viceinstitutbestyrer og
har således også sæde i Biologisk Centralinstitutråd.
Knud Sick er nyvalgt medlem af Biologisk Studienævn
samt medlem af sikkerhedsudvalget ved Biologisk
Centralinstitut.
Leif Søndergaard fungerer som tillidsmand ved
Biologisk Centralinstitut.
Penny von Wettstein er medlem af Biokemisk Studienævn.
Gaster:
Instituttet har modtaget én erhvervspraktikant samt
modtaget besøgende fra ind- og udland til demonstration
af udviklet Drosophila-æterbedøvelsesapparat
og tællemaskine.
Rejser og gæsteforelæsninger:
Sten Aastrup har ved årsmødet New Approaches to
Research on Cereal Carbohydrates i København
holdt foredrag med titlen CA beta-glucan mutant in
barley with thin cell walls' og ved Jean de Clerck
Chair i Louvain-la-Neuve, Belgien, holdt foredrag
med titlen 'Determination of malt modification.'
Erik Bahn har efter invitation holdt foredrag i
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, HCØ,
København, over 'Den nye genetik.'
Bernhard Borkhardt har i 3 måneder opholdt sig
ved University of Manchester, Institute of Science
and Technology (UMIST), England, hvor han i
samarbejde med Dr. T. A. Brown har undersøgt det
mitokondrielle genoms struktur hos vandsvampen
Allomyces. Han har endvidere deltaget med en poster,
Paternal inheritance in the aquatic phycomycete
Allomyces, ved et lukket EMBO-workshop over Gene
Expression in Filamentous Fungi i Rhenen-Wageningen,
Holland.
Richard Egel har ved 12th International Conference
on Yeast Genetics and Molecular Biology i Edinburgh,
Skotland, holdt foredrag over 'Patterns of
mating-type switching in Schizosaccharomyces pombe'
og ved Tagung deutschsprachiger Hefe-Genetiker,
-Physiologen, -Gentechnologen und -Biotechnologen
i Ober-Ramstadt/Darmstadt, BRD, over 'Die
Paarungstypkassetten als transponible Elemente bei
Schizosaccharomyces pombe.' Han har endvidere efter
invitation gæsteforelæst ved Universitåt Freiburg,
BRD, over 'Die Paarungstypkassetten als transponible
Elemente bei der Spaltehefe Schizosaccharomyces
pombe.'
Jørn Dalgaard Mikkelsen har ved Symposium on
Structure, Function and Metabolism of Plant Lipids,
Neuchåtel, Schweiz, holdt foredrag med titlen 'Biosynthesis
of esterified-2-ols in barley spike epicuticular
wax.'
Torsten Nilsson-Tillgren har efter invitation været
gæsteforedragsholder ved Microbial Breeding International
Meeting i Spoleto, Italien, over 'The genetics
of isoleucine-valine biosynthesis in Saccharomyces'
og 'Breeding of brewers yeast.'
Lauritz W. Olson har under ophold ved Institutionen
for Fysiologisk Botanik, Uppsala Universitet,
Sverige, gæsteforelæst over 'Control of sexuality in
the aquatic fungus Allomyces.'
Mogens Bohl Pedersen har ved European Brewery
Convention (EBC), Subgroup on yeast genetics, 4th
Meeting, Helsinki, Finland, holdt foredrag med titlen
'Detection of gene polymorphisms in brewing yeast
by restriction analysis and molecular hybridization."
Leif Søndergaard har ved Nordisk Genetikerforenings
møde i Asker, Norge, afholdt foredrag med titlen
'Mating in artificial populations of Drosophila
melanogaster.'
Penny von Wettstein har fortsat assisteret The
Agrochemical Division of Ciba-Geigy, Basel, Schweiz,
med analyse af den epicuticulære vokssammenDet
naturvidenskabelige fakultet 665
sætning af Sorghum-voks. Hun har endvidere efter
invitation gæsteforelæst ved Biokemisk Forenings
Årsmøde, Vingstedcentret, Bredsten, Danmark, over
'Biochemical genetics of the barley plant's raincoat'
og ved Biozentrum, Biochemistry Division, University
Basel, Schweiz, over 'Hunting for the enzymes and
genes in epicuticular wax biosynthesis.' Hun har ved
15th Annual Meeting European Society of Nuclear
Methods in Agriculture (E. S. N. A.), Piacenze, Italien,
afholdt foredrag med titlen 'Synthesis of epicuticular
wax primary alcohols by barley leaves is affected
by the photoperiod. A radioanalytical study'; ved
3rd Cell Wall Meeting, Fribourg, Schweiz, foredrag
med titlen 'The beta-ketoacyl elongase derived lipids
of barley waxes' og ved Symposium on Structure,
Function and Metabolism of Plant Lipids, Neuchåtel,
Schweiz, foredrag med titlen 'The origin of the
double bond in the 023-04, alkenes of barley epicuticular
wax.'
Publikationer:
von Wettstein-Knowles, P, Madsen, J.Ø.: 7-Oxopentadecan-
2-ol esters - a new epicuticular wax
lipid class. Carlsberg Research Communications
Vol. 49, s. 57—67, København 1984.
— : The origin of the double bond in the C23-C41
alkenes of barley epicuticular wax. Structure,
Function and Metabolism of Plant Lipids, Siegenthaler,
P-A. and Eichenberger, W (eds.), s.
521-24, Amsterdam 1984.
— , Mikkelsen, J.D., Madsen, J.Ø.: Nonan—2—ol esters
in sorghum leaf epicuticular wax and their collection
by preparative gas chromatography. Carlsberg
Research Communications Vol. 49, No. 7, s.
611-18, København 1984.
Barr, C., Søndergaard, L. : A reliable Drosophila
counter. Drosophila Information Service Vol. 60,
s. 214—15, Lawrence, Kansas 1984.
— , Søndergaard, L.: An efficient safety etherizer
without health risk. Drosophila Information Service
vol. 60, s. 213-14, Lawrence, Kansas 1984.
Cerenius, L., Olson, L.W., Lange, L., Soderhåll, K.:
The secondary zoospore of Aphanomyces astaci
and A. laevis (Oomycetes, Saprolegniales). Nordic
Journal of Botany Vol. 4, s. 697—706, København
1984.
Egel, R.; Two tightly linked silent cassettes in the
mating—type region of Schizosaccharomyces pombe.
Current Genetics Vol. 8, No. 3, s. 199-203,
Berlin, Heidelberg 1984.
— : The pedigree pattern of mating—type switching in
Schizosaccharomyces pombe. Current Genetics
Vol. 8, No. 3, s. 205—10, Berlin, Heidelberg 1984.
— , Beach, D.H., Klar, A.J.S.: Genes required for
initiation and resolution steps of mating-type
switching in fission yeast. Proceedings of the National
Academy of Sciences, USA Vol. 81, No. 11, s.
3481-85, Washingto n, DC 1984.
Høj, P.B., Svendsen, L: Barley chloroplasts contain
two acyl carrier proteins coded for by different genes.
Carlsberg Research Communications Vol. 49,
s. 483-92, København 1984.
— ; Molecular studies of barley acyl carrier proteins.
Structure, Function and Metabolism of Piants Lipids,
Siegenthaler, P. A. & Eichenberger, W.(
eds.), s. 59—62, Amsterdam 1984.
Hønberg, L.S.; Monoclonal antibodies to 23 kD and
18,3 kD barley thylakoid polypeptides. Advances
in Photosynthesis Research, Proceedings Sixth International
Congress of Photosynthesis, August
1—6, 1983, Brussels, Belgium, Vols. 1^, C. Sybesma
(ed.), s. 525-28, Haag 1984.
— : Probing barley mutants with a monoclonal antibody
to a polypeptide involved in photosynthetic
oxygen evolution. Carlsberg Research Communications
Vol. 49, No. 7, s. 703—19, København
1984.
Kahn, A.: Utilization of individual protein aminoacids
as sole source of combined nitrogen by Chlamydomonas
reinhardtii. Abstr. Plant Physiology
Vol. 75(1) Suppl, s. 8-8, Rockville, MD 208 50,
USA 1984.
Kristiansen, K.N.: Biosynthesis of proanthocyanidins
in barley: genetic control of the conversion of
dihydroquercetin to catechin and procyanidins.
Carlsberg Research Communications Vol. 49, No.
5, s. 503-24, København 1984.
Lange, L., Olson, L.W., Safeeulla, K.M.: Pearl millet
downy mildew (Sclerospora graminicola): zoosporogenesis.
Protoplasma Vol. 119, s. 178-87,
Wien 1984.
Mikkelsen, J.D., von Wettstein-Knowles, P: Biosynthesis
of esterified alkan—2—ols in barley spike
epicuticular wax. Structure, Function and Metabolism
of Plant Lipids, Siegenthaler, P-A. and
Eichenberger, W. (eds.), s. 517-20, Amsterdam
1984.
— : Biosynthesis of esterified alkan-2-ols and fi-diketones
in barley spike epicuticular wax: synthesis of
radioactive intermediates. Carlsberg Research
Communications Vol. 49, s. 391-416, København
1984.
Møller, B.L., Høj, P.B., Landis, E.A.H.: Electron
microscopic characteristics of photosystem II preparations
and their inactivation and reactivation
with respect to oxygen evolution. Advances in
Photosynthesis Research, Proceedings Sixth International
Congress of Photosynthesis, August 1-6,
1983, Brussels, Belgium, Vols. 1-4, C. Sybesma
(ed.), s. 219-22, Haag 1984.
Nilsson-Tillgren, T, Gjermansen, C., Petersen,
J.G.L., Holmberg, S., Kielland-Brandt, M.C.:
The genetics and breeding of brewers yeast. Rivi-
22*
666 Universitetets årbog 1984
sta di Biologia Vol. 77, s. 609-11, Perugia, Italien
1984.
— , Kielland-Brandt, M.C., Petersen, J.G.L., Polaina,
J., Holmberg, S.: The genetics of isoleucinevaline
formation. Rivista di Biologia Vol. 77, s.
598—99, Perugia, Italien 1984.
Nilsson-Tillgren, T., von Wettstein-Knowles, P.,
Gjermansen, C., Holmberg, S., Kielland—Brandt,
M.C., Pedersen, M.B., Petersen, J.G.L., Sigsgaard,
P.: Genetic engineering in the improvement
of brevvers yeast. MBAA Technical Quarterly Vol.
21(2), s. 45—61, Wisconsin, USA 1984.
— , Kielland-Brandt, M.C., Holmberg, S., Petersen,
J.G.L.: Nucleotide sequence of the gené for threonine
deaminase (ILV1 ) of Saccharomyces cerevisiae.
Carlsberg Research Communications Vol.
49(6), s. 567-75, København 1984.
Olson, L.W., Cerenius, L., Lange, L., Soderhåll, K.;
The primary and secondary spore cyst of Aphanomyces
(Oomycetes, Saprolegniales). Nordic Journal
of Botany Vol. 4, s. 681-96, København 1984.
Olson, L.W.: Allomyces - a different fungus. Opera
Botanica nr. 73, Morten Lange(ed.), s. 1—96, København
1984.
Søndergaard, L.: Mating in artificial populations of
Drosophila melanogaster. Abstr. Hereditas Vol.
101, s. 285—86, Lund, Sverige 1984.
Whisler, H., Wilson, C.M., Travland, L.B., Olson,
L.W., Borkhardt, B., Aldrich, J., Therrien, C.D.,
Zebold, S.L.: Meiosis in Coelomomyces. Experimental
Mycology. vol. 7, s. 319—27, New York
1983.
Erik Bahn
3: Genetisk Institut B (Biokemisk Genetik)
stemmelse (1 VIP, 1 TAP) til huse i et lånt lokale på
Tuborgs Forskningslaboratorium. I januar 1968 flyttede
afdelingen til Rådmandsgade 71 (2 VIP, 2
TAP), og fra sommeren 1969 kunne afdelingen flytte
sammen med det øvrige Proteinlaboratorium i Sigurdsgade
34. Ved oprettelsen af Institut for Biokemisk
Genetik overgik Proteinlaboratoriets strukturkemiske
gruppe hertil. Da der ikke var ledige lokaler
ved Det naturvidenskabelige Fakultet fortsattes arbejdet
i Sigurdsgade indtil oktober 1971, hvor instituttet
kunne flytte til de nuværende laboratorier i
Øster Farimagsgade 2A. Som en del af Biologisk
Centralinstitut overtoges her de lokaler, der blev ledige
ved udflytning af Institut for Biologisk Kemi A.
Fra starten har gruppen været udstyret med det til
enhver tid bedste apparatur til bestemmelse af proteiners
primærstruktur. I 1966 indkøbtes den første
automatiske aminosyreanalysator, og der etableredes
en opstilling til højspændings (5000 V) papirelektroforese
for renfremstilling af peptider. Papirelektroforese
anvendes stadigt, men afløses mere og mere af
højtryks-væskekromatografi. Til aminosyreanalyse
anvendes nu en tredie generations datamatstyret højtryksanalysator.
Desuden har instituttet andel i en
fuldautomatiseret gasfasesekvenator.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5%.
Professor: Bent Foltmann.
Lektorer: Vibeke Barkholt og Karen G. Welinder.
Kandidatstipendiat: Eva Stenbæk.
Forskningsstipendiat: Niels Behrendt.
Statsstipendiat: Nadezhda Tarasova.
TAP: Antal årsværk: 2l/2.
Erling Geertsen, Arne Jensen, Annette Nicolaisen,
Vicka Nissen, Linda Olsen.
Elev: Solveig Jørgensen.
Centralværksted: Torben Olsen.
Historie:
Instituttets oprettelse er direkte knyttet til oprettelse
og besættelse af et professorat i genetik med særligt
henblik på biokemisk genetik (1. februar 1970).
Instituttets forskningsområde omfatter undersøgelser
af sammenhængen mellem proteiners struktur,
funktion og evolution. Forudsætningerne for denne
forskning begyndte da B. Foltmann i 1964-65 indledte
bestemmelsen af chymosinets primærstruktur ved
Laboratory of Molecular Biology, Cambridge, U. K.
Ved hjemkomst til Danmark blev Foltmann ansat
ved Københavns Universitet (Proteinlaboratoriet,
Det lægevidenskabelige Fakultet). Universitetet rådede
på dette tidspunkt ikke over tilstrækkelig laboratorieplads,
og fra marts 1966 til december 1967
havde Proteinlaboratoriets afdeling for strukturbeForskmngsvirksomhed:
Instituttets forskning skal bidrage til at øge forståelsen
af proteiners fysisk-kemiske egenskaber og mangeartede
funktioner. Proteiner fungerer som enzymer,
strukturproteiner og regulatormolekyler i alle
fundamentale biologiske processer, f.ex. i det immunologiske
forsvar, cellekommunikation, energiomsætning
og bevægelse. Formålet opfyldes gennem protein-
kemisk undersøgelse af udvalgte proteiner. Et proteins
rumlige struktur og egenskaber afhænger entydigt
af dets kemiske struktur.
Et protein er et lineært kædemolekyle opbygget af
20 forskellige aminosyrer i en rækkefølge, der er særegen
for dette protein. Denne rækkefølge er entydigt
bestemt af rækkefølgen af nukleotider i genet, der
koder for dette protein eller dets biologiske forstadie.
Det naturvidenskabelige fakultet 667
En celle kan opbygge flere tusinde forskellige proteiner,
hvoraf nogle udskilles (extracellulære proteiner),
andre bindes til cellemembraner, og atter andre styres
til særlige områder indenfor cellen gennem sindrige
reguleringsmekanismer. De fleste proteiner modificeres
kemisk under de såkaldte posttranslatoriske
processer: proteinkæden kan spaltes ét eller flere specifikke
steder, extracellulære proteiner stabiliseres ofte
med interne disulfidbroer og med sidekæder af kulhydrat.
Nu er det teknisk muligt at bestemme rækkefølgen
af aminosyrerne i et protein enten direkte på
proteiner (proteinsekventering) eller indirekte ved at
bestemme rækkefølgen af nukleotider i det klonede
gen og herefter oversætte denne skevens til proteinsekvensen
ved hjælp af den genetiske kode. Da den
sidste metode er langt hurtigst, vil man typisk vælge
den for proteiner på mere end 200 aminosyrer. Den
nøjagtige kemiske struktur inklusive posttranslationelle
modifikationer, såvel som proteinets opløselighed,
holdbarhed, funktioner og reaktionsmekanismer,
må imidlertid studeres med proteinkemiske metoder.
Udover proteinkemien, der dækkes af nærværende
instituts stab, må det påpeges, at der bliver et stadig
mere udtalt behov for at få etableret en forskningsgruppe
til studiet af sammenhængen mellem
rumlig struktur og egenskaber af biologiske makromolekyler.
Primærdata til sådanne analyser kommer
bl.a. fra røntgenkrystallografi og NMR-spektroskopi
og behandles med komputergrafiske metoder til manipulation
af molekylmodeller. Den stærke stigning i
anvendelsen af industrielle enzymer og medicinske
proteinpræparater, der er modificeret ved genetic engineering
eller ad kemisk vej, understreger dette
behov.
1. Pepsinlignende enzymer (Aspartat Proteaser).
Undersøgelserne af humane pepsinogener er fortsat.
Der er udført sammenlignende aminosyre-analyser af
præparater, der er renfremstillet her ved instituttet
og ved Medical Centre, Veterans Administration,
Los Angeles. Resultaterne viser, at de enkelte isozymogener
navnlig har forskelle i indholdet af basiske
aminosyrer.
Metoder til detektion af proteaser efter elektroforese
er videreudviklet, således at de nu kan anvendes til
detektion af proteaser efter immunelektroforese.
Der er fremstillet monospecifikke antisera mod en
membran-associeret protease fra humane erythrocyter
og mod en såkaldt non-pepsin-protease fra ventrikelmucosa.
Resultaterne viser, at de to proteaser er
immunologisk identiske. Det er muligvis de samme
enzymer, der tidligere er betegnet cathepsin E. En
nærmere kemisk analyse er begyndt (N. Tarasova, R
Szecsi, B. Foltmann).
2. Aspartat protease fra Endothia parasitica, endothiapepsin.
Aminosyresekvensen af endothiapepsin er gjort færdig.
Det vil tillade dels sammenligning med aminosyresekvenser
af andre aspartatproteaser til vurdering
af evolutionsmæssige sammenhænge, dels endelig bearbejdning
af de røntgenkrystallografiske målinger,
som er gennemført på Birkbeck College i London
med henblik på bestemmelse af enzymets rumlige
struktur. Det er målinger med 2,1 A opløsning, som
nu kan færdigbehandles.
Gode bestemmelser af tredimensionale strukturer
giver stadig nye basale oplysninger om peptidbindinger
og proteiners struktur, f.eks. om atomernes bevægelighed
forskellige steder i et proteinmolekyle og om
tilstedeværelsen af vandmolekyler. Vi vil desuden fa
bedre mulighed for at forklare aspartatproteasernes
reaktionsmekanisme og at vurdere de evolutionsmæssige
sammenhænge, som kan ses ud fra tredimensionale
strukturer, men som ikke fremgår af sammenligning
at aminosyresekvenser. De tredimensionale
strukturer af aspartatproteaser, som er kendt i dag, er
præget af, at de tilsvarende aminosyresekvenser ikke
er fuldstændigt bestemt, hvad der komplicerer fortolkninger
af de røntgenkrystallografiske data.
Gennem hele arbejdet har der været et nært samarbejde
med gruppen i London, således den seneste
udveksling i november 1984, hvor Laurence Pearl
besøgte instituttet.
Bestemmelsen af endothiapepsins aminosyresekvens
er hovedsagelig foretaget med traditionelle metoder
og manuel sekventering. Den automatiske gasfasesekvenator
(F. Hansen, Rigshospitalet) var dog
nødvendig for færdiggørelsen af et område, som trods
flere forsøg ikke kunne bestemmes ved manuel sekventering
(V. Barkholt).
3. Det humane komplement system.
3.1 Komplementsystemet, der er en vigtig del af immunforsvaret,
er nærmere omtalt i Universitetes årbog
1981. Det videre arbejde med fremstilling af antistoffer
mod C2 har resulteret i monospecifikke, polyklonale
kanin-antistofler, samt i 8 monoklonale
muse-antistoffer.
De monoklonale antistoffers specificitet er påvist
ved direkte ELISA teknik og ved immunblotting. Det
er planen, at lokalisere de områder af C2, der binder
disse monoklonale antistoffer, ved at lave bindingsstudier
til C2-fragmenter, der herefter kan identificeres
ved aminosyreanalyse og begrænset sekventering.
Et af de opformerede monoklonale antistoffer har vist
sig velegnet til oprensning af C2 ved immunadsorptionskromatografi.
Vi kan derfor nu oprense tilstrækkelige
mængder af C2 til proteinkemiske undersøgelser
til trods for den meget lave koncentration i serum
(E. Stenbæk, C. Koch (Statens Seruminstitut), V.
Barkholt, K. G. Welinder).
668 Universitetets årbog 1984
3.2 Et hurtigt og simpelt screenings assay for biologisk
aktivt C3 i oprenset form eller i plasmaprøver er
blevet færdigudviklet. 1-100 |ig C3 bestemmes med
en reproducerbarhed på 10%. Assayet er velegnet til
at følge aktivt C3 under en oprensning samt til at
screene for signifikante afvigelser i niveauet af aktivt
C3 i kliniske prøver (M. Ploug, V. Barkholt, K. G.
Welinder).
3.3 De renfremstillede genetiske varianter C3S og
C3F af komplement komponent C3 viser en lille afvigelse
i isoelektrisk fokusering og ved ionbytterkromatografi
udover den oprindelige mobilitetsforskel i
agarosegelelektroforese. Molekylerne er ens i gelfiltrering,
SDS-gelelektroforese og elektromikroskopi,
og altså lige store. Forskellen ser således ud til at bero
på en lille ladningsforskel. Aminosyresammensætningen
af C3S og C3F viser, at de adskiller sig mindre
end analyseusikkerheden, som er 1-2% på hver aminosyre.
Kemiske og enzymatiske spaltninger af det
1635 aminosyrer store protein benyttes nu til at lokalisere
varianternes molekylære forskel (N. Behrendt).
3.4 Aminosyresekvensen for et C3 molekyle er afledt
fra genet i mus og dermed kendt i store træk. Kulhydratsidekædernes
og disulfidbroernes placering i human
C3 bliver her undersøgt på små peptider fremstillet
ved pepsin og thermolysin spaltninger af C3.
En del af disse modificerede peptider er blevet sekventeret
på den fælles sekvenator (F. Hansen, Rigshospitalet).
Det omfattende fraktioneringsarbejde
fortsætter (A. Svendsen, B. Troen, V. Barkholt, K.
G. Welinder).
4. Forudsigelse af proteiners egenskaber.
En række tidligere omtalte metoder er anvendt til
forudsigelse af egenskaber hos nogle proteiner, hvis
sekvens er afledet af genets nukleotidsekvens. Dette
har været udført som service for andre forskere. Nterminal
sekventering af små mængder af biologisk
aktive proteiner er blevet udført på sekvenator (F.
Hansen, Rigshospitalet) og bekræftede i et tilfælde
den gen-afledede sekvens og viste i andre tilfælde en
posttranslatorisk blokering af proteinets første aminosyre
(K. G. Welinder).
Sekvena torsamarbejde:
Proteinlaboratoriet ved Det lægevidenskabelige Fakultet
har på 11 institutters vegne faet bevilget en
avanceret, automatisk proteinsekvenator, der kemisk
fraspalter aminosyrer én efter én, og en HPLC-kromatograf
til identifikation af de fraspaltede aminosyrederivater.
For at sikre en effektiv udnyttelse af dette
udstyr er der indgået en samarbejdsaftale mellem
Proteinlaboratoriet og Institut for Biokemisk Genetik.
Udstyret er i henhold til denne aftale blevet installeret
på nærværende institut og har i december
været under indkøring med meget tilfredsstillende resultat.
I henhold til aftalen er lektor K. G. Welinder
teknisk ansvarlig for driften og kandidatstipendiat
Ole C. Hansen (tiltrådt 1. oktober 1984) og laboratorietekniker
Pia Jensen (tiltræder 1. januar 1985), begge
Proteinlaboratoriet, tilknyttet projektet med henblik
på oplæring i proteinsekventering og en række
relaterede teknikker. Driften af udstyret er i 1985 sikret
af Det lægevidenskabelige Fakultet og Forskningsråd
i forening.
Til hjælp for analyse og rapportering af de mange
sekventeringsdata er der skrevet et program i Pascal
til instituttets mikrodatamat. Opgaven er blevet løst i
faget datalogipraktik (H.Jespersen, C. Pedersen, K.
G. Welinder).
Rejser:
Bent Foltmann har holdt gæsteforelæsning og demonstration
af elektroforetiske metoder ved Universitetet
i Reykjavik 20. og 21. juni, samt holdt foredrag
ved FEBS Advanced Course on Proteinases — Prag
20. august. Desuden har B. Foltmann holdt foredrag
ved International Symposium on Applied Enzymology
- Kyoto 30. oktober.
Publikationer:
Axelsson, C.K., Foltmann, B., Kristensen, E.S.;
Workshop on genetic and clinical aspects of pepsinogens.
Ugeskrift for læger Vol. 146 (13), s.
979-80, København 1984.
Bjelland, S., Foltmann, B., Wallevi k, K.: Purification
of thiol: protein—disulfideoxidase from bovine
liver. Analytical Biohemistry Vol. 142, s. 463—66,
San Diego, Calif 1984.
Foltmann, B.. Purification, Structure and Activation
of Pepsinogens. Progress in Clinical and Biological
Research, Vol. 173, J. Kreuning et al. (eds.), s.
1-13, New York 1984.
Ploug, M.: Haemolytic plate assay for quantitation of
human complement component C3 using methylamine-
treated plasma as complement source. XIX
nordiska kongressen klinisk kemi Malmø 27—29 juni,
1984, s. PW10, Malmø 1984.
Welinder, K.G., Mikkelsen, L., Sottrup-Jensen, L.:
Structural preditions on alpha2—macroglobulin
from the amino acid sequence. Journal of biological
chemistry 259, s. 8328-31, USA 1984.
Karen G. Welinder
Det naturvidenskabelige fakultet 669
4: Mikrobiologisk Institut
Historie:
Eksperimentel biologi udviklede sig kolossalt under
og efter 2. verdenskrig. Det naturvidenskabelige Fakultet
ved Københavns Universitet fulgte tidligt med
og lagde planer om at bygge et laboratorium for fagene:
Biokemi, Genetik, Mikrobiologi og Plantefysiologi.
Mønsteret for denne sammenstilling af fagområder
var »Biology Division at Caltech« (California
Institute of Technology), og de mest aktive planlæggere
var Herman Kalckar og Mogens Westergaard.
Det nye hus blev bygget i Botanisk Have og taget i
brug i efteråret 1958. Institutlederne var dengang: H.
H. Ussing (Biokemi), M. Westergaard (Genetik), O.
Maaløe (Mikrobiologi) og D. Muller (Plantefysiologi).
Tre af institutterne eksisterede allerede og flyttede
ind i de nye laboratorier fra mere beskedne faciliteter
andre steder i byen; Mikrobiologisk Institut
(MI) var derimod en nyskabelse, og O. Maaløe, der
var ansat på Statens Seruminstitut, blev opfordret til
at lede det. I årenes løb har Mikrobiologisk Institut
spillet en væsentlig rolle for udviklingen af molekylær
biologi og genetik i Danmark.
På grund af alder afgik professor O. Maaløe med
udgangen af august. Efter professor Maaløes afskedsforelæsning
den 30/8 afholdt vi en reception, som
mange kolleger og tidligere studerende deltog i.
I den ombyggede tagetage i Øster Farimagsgade
2A er nu indrettet nye laboratorier specielt med henblik
på arbejdet med eukaryote cellekulturer og virus.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 7/8.
Professor: O. Maaløe.
Lektorer: M.Johnsen, O. Karlstrom, S. Pedersen, K.
V. Rasmussen, B. M. Willumsen.
Seniorstipendiat: T. Atlung.
Kandidatstipendiat: F. W. Bech.
Undervisningsassistent: Jan Skouv.
TAP: Antal årsværk: 6/2.
Jane Andersen, F. Henriksen, Ulla Mortensen, Lissie
Dahlgren Nielsen, Kirsten Pedersen, Emmy Sidenius,
Marit Warrer.
Forskningsvirksomhed:
Arbejdet ved Mikrobiologisk Institut har siden oprettelsen
drejet sig om studier af cellers vækst. Vi har
især studeret samspillet mellem de mange kontrolmekanismer,
der regulerer de biosyntetiske enzymsystemer,
som forsyner cellen med alle dens lavmolekylære
byggesten, og det komplicerede system, der samler
byggestenene til de store DNA, RNA og proteinmolekyler.
Dette dannede grundlag for et symposium, organiseret
af tidligere og nuværende inden- og udenlandske
medarbejdere i april/maj i Tuscaloosa, USA. Bidragene
udgives i bogform.
Indtil 1984 har vi koncentreret arbejdet om studier
af bakteriers vækst og de mekanismer, der styrer den.
Escherichia coli har været særlig velegnet til vækstfysiologiske
og genetiske studier, fordi generne i
E.coli er mere omfattende og præcist kortlagt end i
nogen anden organisme, og fordi mange yderst følsomme
biokemiske analysemetoder står til rådighed.
Disse analysemetoder har i de senere år muliggjort
lignende studier af genregulation i højere celler. Eukaryote
celler er større end bakterieceller; de har et
større DNA indhold og en tilsvarende mere kompleks
opbygning og genregulation.
Berthe Marie Willumsen, der blev ansat på instituttet
den 15/8-84, har den nødvendige ekspertise i
arbejdet med eukaryote celler, og instituttet vil i
fremtiden udbygge forskningen i mammale cellers
molekylære biologi.
1. Baggrund for ribosomarbejder.
Et ribosom er det organel, som, styret af cellens gener,
syntetiserer alt protein. Det består af én kopi af
hvert af ca. 50 forskellige proteiner samt 3 RNA molekyler;
og de tilsvarende gener er ordnet i ca. 20
grupper. Syntesen af ribosomets komponenter er nøje
kontrolleret, og ingen af dem laves i overskud. Vi
undersøger de mekanismer, der sikrer denne koordination,
og som justerer ribosomantallet således, at
der ikke produceres flere ribosomer, end cellen under
givne vækstbetingelser kan anvende effektivt. Generne
for RNA polymerasens subunits og elongeringsfaktorer
er koblet til de ribosomale proteingener, og
vi undersøger derfor reguleringen af samtlige disse
gener. Cellen har mekanismer, der kan regulere ét
gen i en operon, uden at andre gener i samme operon
berøres. Disse mekanismer undersøges dels ved måling
af syntesehastighederne for individuelle proteiner
og deres mRNA in vivo, dels ved proteinsyntese
in vitro fra plasmider, der bærer et eller flere af de
berørte gener. Da de gener, der er tale om, er uundværlige
for cellen, kan deres regulation ikke undersøges
med traditionelle genetiske metoder.
1.1 Undersøgelse af ribosomprotein SI's biosyntese.
Ribosomal protein Sl's transkriptionsforhold er blevet
undersøgt, og det er vist, at ét af de tre transkripter
for SI tillige indeholder genet for et endnu uidentificeret
protein med molekylvægten 25000. Regulationsområdet
på leader mRNA er vist at ligge inden
for ca. 95 baser foran SI genet, og det er vist, at SI er
effektoren for den observerede translationskontrol.
Den første trediedel af SI proteinet synes at indehol670
Universitetets årbog 1984
de det domæne, der foretager translationskontrolregulationen
(S. Pedersen ogj. Skouv).
1. 2 Undersøgelse af nhosomels steptid.
Indflydelsen af sjældne codons på ribosomets steptid
er blevet undersøgt, og det er vist, at disse i visse
tilfælde kan være begrænsende for translationshastigheden.
Effekten er størst, når cellens forbrug af de
sjældne codons kunstigt forøges ved at klone proteiner
med disse codons på høj-kopi plasmider efter
kraftige promotorer. Disse undersøgelser afsluttes nu
med et studie af translationshastigheden i ribosommutanter
(S. Pedersen).
2. Studier af re IB genet.
I relB mutanter ophobes der en translationsinhibitor
som response på aminosyresult. Vi har undersøgt
relB genet ved sekventering af mutant DNA. Det tilsvarende
protein på 79 aminosyrer synes at fungere
som regulator for translationsinhibitoren, som tentativt
er blevet identificeret med et 95 aminosyrers basisk
protein, der svarer til et gen, der ligger umiddelbart
efter relB genet. Stopkodon for relB genet overlapper
startkodon for det formodede inhibitorgen. Et
tredie gen cotranskriberes med de to første. Ved
hjælp af stammer, hvor de enkelte gener er bragt
under lac-kontrol, søger vi at udforske relB genernes
rolle i cellen (O. Karlstrom, F. W. Bech, stud. scient.
S. Jørgensen).
3. Studier af pyr gener.
I samarbejde med K. F.Jensen og A. Bonekamp ved
Institut for Biologisk Kemi B er det blevet vist, at et
af pyrimidinbiosyntesens gener, pyrE, reguleres ved
en usædvanlig attenueringsmekanisme; I pyrE operonen
ligger der før pyrE genet et andet gen, hvis
produkt er et ukendt protein. Ved normal tilgang til
uracil terminerer mange transkripts før pyrE genet;
ved uracilsult forhindres denne terminering. Reguleringsmekanismen
er afhængig af translation ind i det
regulerende område og er tilsyneladende baseret på
kobling mellem translation og transkription. Teknisk
set er undersøgelsen blevet foretaget ved at flytte det
lille regulerende område til en ny genetisk omgivelse
(ind i lac operonet på en serie plasmider). Samme
teknik bliver nu brugt til at vise, om reguleringen af
et andet pyrimidin biosyntetisk gen, pyrB genet, foregår
på en lignende måde (O. Karlstrom, stud. scient.
K. Clemmesen).
4. Studier af dnaA proteinets funktion og reguleringen af dets
syntese.
dnaA genet i E.coli koder for et essentielt protein med
regulatorisk funktion ved initiering af DNA replikation
fra origin, oriC. Det er vist, at dnaA proteinet
virker sammen med RNA polymerasen i denne proces.
Vi har nu bekræftet den tidligere fremsatte hypotese,
at dnaA proteinet regulerer sin egen syntese.
Reguleringen sker via en repressor mekanisme, hvor
dnaA proteinet virker på en 9 bp sekvens, der dels
findes i dnaA promotoren, dels 4 gange i oriC; dnaA
promotoren kan reguleres mindst 30 gange som funktion
af dnaA proteinaktiviteten, idet overskud af proteinet
kan hæmme den op til 7 gange, og inaktivering
af proteinet i temperaturfølsomme mutanter medfører
mindst 5 gange stimulering. Ved analyse af in
vitro skabte mutanter er vi ved at undersøge dnaA
proteinets funktion i forskellige transkriptionsbegivenheder
i oriC og uddybe karakteriseringen af dets
interaktion med 9 bp sekvensen i dnaA promotoren.
Vi har endvidere vist, at dnaA proteinet er den væsentligste
faktor i regulering af replikation, idet overproduktion
af dnaA protein stimulerer initiering af
replikation fra oriC. Denne overinitiering er imidlertid
abortiv, i modsætning til de to tidligere beskrevne
tilfælde - en dnaA og en RNA polymerase-mutant.
Derfor er vi i gang med at analysere udstrækningen af
den aborterede replikation ved DNA-DNA hybridisering
for at identificere de steder, hvor aborteringen
foregår, og vi er i færd med at teste, om dnaA proteinet
selv er involveret i denne. Endelig fortsættes analysen
af hvilke andre proteiner, dnaA proteinet virker
sammen med i oriC (T. Atlung).
5. Identifikation og karakterisering af faktorer, som indgår i
reguleringen af E. coli's DNA replikation.
I sammenhæng med de ovennævnte undersøgelser
over dnaA proteinets rolle har vi kunnet vise, at et
oriC plasmid blev overproduceret, når syntesen af
dnaA protein i cellerne var sat væsentligt op. Det
kromosomale segment på det pågældende plasmid er
åbenbart så lille, at det ikke når den grænse, hvor
replikationen bliver abortiv. Projektet omfatter en videreførelse
af disse forsøg, herunder fremstilling af
deletionsmutanter og insertionsmutanter i området
omkring oriC, samt kloning af DNA fragmenter fra
dette område, først og fremmest med henblik på at
finde »sites« eller gener for replikationskontrol (K.
V. Rasmussen, stud. scient. Anders Løbner-Olesen).
6.1 Struktur- og funktionsanalyse af det transformerende protein
fra Harvey sarcom virus.
Mange mammale celler, der dyrkes i cellekultur, er
ligesom i den levende organisme under kontrol af
regulerinsmekanismer, der forhindrer dem i at vokse,
da de er i tæt kontakt med deres naboceller (kontaktinhibition).
Mange virus er i stand til at inficere celler
i en sådan cellekultur. En del virus dræber ikke de
inficerede celler, men etablerer i stedet for sit genetiske
materiale som den del af cellens arvemateriale. I
Det naturvidenskabelige fakultet 671
nogle tilfælde sker samtidig en »transformation« af
cellen, en ændring af flere celle-egenskaber, som indebærer,
at cellen ikke mere er underkastet f.eks.
kontakt-inhibition.
Harvey sarcom virus har et gen, som er ansvarligt
for transformationen, og som er blevet grundigt studeret
i de seneste år. Aktivering af dette gen, ras
genet, har meget nær sammenhæng med fremkomsten
af cancer hos mus og mennesker.
Projektets formål er at isolere og karakterisere mutanter
i forskellige områder af ras genet fra Harvey
sarcom virus. Protein syntetiseret fra muterede gener
vil blive undersøgt for de biokemiske egenskaber, der
er kendt for vildtype-proteinet, p21, for at klargøre
hvilke af disse, der er af betydning for den transformerende
evne (B. M. Willumsen).
6.2 Struktur- og Jiinktionsanalyse af det transformerende ras
gen fra Harvey sarcom virus.
De af B. M. Willumsen konstruerede deletionsmutanter
i ras genet findes klonet i E. coli plasmider
under kontrol af den inducible Pl promotor (konstruktionen
udført af H. F. Kung, La Roche Institute,
Nutley, New Jersey, USA). Vi bruger disse plasmider
vil at klone vildtype- og mutant ras gen for at
analysere det tilsvarende protein.
De bakterielt syntetiserede proteiner bliver brugt
til dels at karakterisere deres reaktivitet med forskellige
antibodies mod p21, og dels til biokemiske forsøg
med de forskellige proteiner for at karakterisere funktionelle
domæner af p21 (Morten Johnsen).
Gæster:
Jim Friesen fra Department of Medical Genetics,
University of Toronto, Ontario, Canada, I.-31. juli.
Cathrine Squires og Craig Squires begge fra Department
of Biologicai Sciences, Columbia University
in the City of New York, USA, 13. juni- 31. juli.
Rejser og gæsteforelæsninger:
I et symposium afholdt i april-maj i Tuscaloosa, Alabama
i anledning af professor Maaløes afgang deltog
som indbudte talere: O. Maaløe, T. Atlung, M.
Johnsen, S. Pedersen. O. Maaløe holdt endvidere to
forelæsninger ved University of Wisconsin. I september
var han diskussionsleder ved EMBO workshop i
Israel, hvor K. V. Rasmussen, stud. scient. F. Jørgensen
og stud. scient. A. Løbner-Olesen deltog og
præsenterede 3 posters.
Tove Atlung forelæste ved Department of Biology,
University of California, Ja Jolla, Californien og ved
Department of Biochemistry, Stanford University,
School of Medicine, Stanford, California efter Tuscaloosa
symposiet.
Morten Johnsen holdt forelæsninger i Department
of Biology, University of Maryland, Catonsville, Maryland;
Institute of Enzyme Research, University of
Wisconsin, Madison; Dapartment of Genetics, Harvard
Medical School, Boston og ved Columbia University,
Department of Biological Sciences, New
York, USA.
Steen Pedersen forelæste efter Tuscaloosa symposiet
ved University of Colorado, Boulder; University
af Carbondale, Carbondale, Illinois og ved Brown
University, Providence, R. I. I december forelæste
Steen Pedersen på Umeå universitet og på Uppsala
universitet.
Publikationer:
Atlung, T: Allele—specific suppression of dnaA (Ts)
mutations by rpoB mutations in Escherichia Coli.
Molecular and General Genetics 197, s. 125-28,
Wiirzburg 1984.
Christensen, T, Johnsen, M., Fiil, N.P, Friesen,
J.D.: RNA secondar y structure and translation
inhibition; analysis of mutants in the rplj leader.
EMBO Journal Vol. 3, No. 7, s. 1609-12, Oxford
1984.
Hansen, E.B., Atlung, T, Hansen, F.G., von-Meyenburg,
K.: Fine structure genetic map and complementation
analysis of mutations in the dnaA
gene of Escherichia coli. Molecular and General
Genetics Vol. 196, No. 3, s. 387-96, Wurzburg
1984.
Johnsen, M.: JINN, an integrated software package
for molecular geneticists. Nucleic Acids Research
Vol. 12, No. I, s. 657-64, Oxford 1984.
— : Biologisk programmering. Naturligvis August
1984, s. 24—25, Københavns Universitet 1984.
Pedersen, S., Skouv, J., Kajitani, M., Ishihama, A.:
Transcriptional organization of the rpsA operon of
Escherichia coli. Molecular and General Genetics
Vol. 196, No. 1, s. 135—40, Wurzburg 1984.
— ; Escherichia coli ribosomes translate in vivo with
variable rate. EMBO Journal Vol. 3, No. 12, s.
2895-98, Oxford 1984.
Torrey, T.A., Atlung, T, Kogoma, T: DnaA suppressor
(dasF) mut ants of Escherichia coli are
stable DNA replication (drA/rnh) mutants. Molecular
and General Genetics 196, s. 350—55, Wiirzburg
1984.
Willumsen, B.M., Christensen, A., Hubbert, N.L.,
Papageorge, A.G., Lowy, D.R.: The P21 ras cterminus
is required for transformation and membrane
assosiation. Nature Vol. 310, No. 5978, s.
583—86, Basingstoke, Hamshire 1984.
— , Norris, K., Papageorge, A.G., Hubbert, N.L., Lowy,
D.R.; Harvey murine sarcoma virus p21 ras
protein: biological and biochemical signifance of
the cysteine nearest the carboxy terminus. EMBO
Jorunal Vol. 3, No. II, s. 2581-85, Oxford 1984.
O. Karlstrom
672 Universitetets årbog 1984
5: Plantefysiologisk Institut
Historie:
Plantefysiologisk Laboratorium blev oprettet i 1883,
samtidig med at Rasmus Pedersen blev udnævnt til
professor.
Laboratoriet havde til huse i et par rum i Botanisk
Museums kælder, der var blevet overdraget til Rasmus
Pedersen i 1879 ved udnævnelse til docent. I året
1890 flyttede Rasmus Pedersen til den nyopførte bygning
Gothersgade 140, hvor laboratoriet havde lokaler
indtil okt./nov. 1959, hvor man flyttede til det
nyopførte Biologisk Institut, 0. Farimagsgade 2 A.
Plantefysiologisk Laboratorium ændrede i 1972
navn til Plantefysiologisk Institut.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8.25
Lektorer: K. Allermann, F. Floto, H. Frost-Christensen,
E. B. Hansen, E. Lohr, J. Olsen, M. Willemoes.
Akademisk arbejder: 1. Kier Nielsen.
Fondslønnede: T.Jacobsen, B.Jensen, 1. H. Poulsen.
TAP: Antal årsværk: 11.03.
B. Andersen, J. Fogelstrøm, L. A. Hansen, L. D.
Hansen, B. Jelnes, M. Jensen, S. A. Johansson, K.
Larsen, L. Lefeldt, 1. Mauritzen, F. B. Nielsen, L. S.
Nyegaard, B Sørensen, M. Tholstrup.
Forskningsvirksomhed:
I. Fotosyntese og algefysiologi.
1.1 Arbejdet med den iltende side af fotosystem 2 er
fortsat med oprensning og karakterisering af et enzym
med S-bundet kinon og et gult pigment, der er
ligand til mangan. Arbejdet med at optimere dyrkningen
af blågrønalgen Spirulina platensis med henblik
på uorganisk kulstof er fortsat ved hjælp af kemostatteknik.
Undersøgelse af jernmangels indflydelse
på algers pigmentering er fortsat med grønalger (M.
Willmoés).
1.2 Undersøgelserne over kiselagernes (diatoméernes)
kulstofoptagelse fortsætter. Nitzschia palea vokser
i et bredt pH-interval fra ca. 6,5 til ca. 11,0, og
væksten foregår lige godt ved neutralt pH som ved de
mest basiske pH'er under ellers identiske betingelser.
Dette viser, at algen kan udnytte bicarbonat-ionen
(HCO3") som kulstofkilde lige så vel som opløst kuldioxid
(CO2).
Optagelsen af kulstof — som CO2 eller HCO3 skal
yderligere undersøges under kulstof-begrænset vækst
ved forskellige definerede koncentrationer og forskellige
pH-værdier. Samtidig hermed skal fotosyntese og
pigmentindhold undersøges samt den intra- og extracellulære
aktivitet af enzymet kulsyre-anhydrase,
som medvirker ved optagelsen (H. Frost-Christensen).
2. Vækst og differentiering hos skimmelsvampe.
Den grundlæggende vegetative struktur i myceliesvampe
er de mikroskopiske, trådformede hyfer,
som forsyner svampen med en stor overflade, gennem
hvilken udveksling af stoffer med omgivelserne finder
sted. Nødvendige materialer til de biosyntetiske processer
optages og affaldsprodukter udskilles over hyfernes
overflade. Efter en periode med vegetativ
vækst finder normalt en formering sted ved dannelse
af seksuelle eller aseksuelle sporer, som frigøres, og
som under gunstige betingelser kan udvikle sig til nye
individer. En udvidelse af kendskabet til disse processer,
herunder til de mekanismer, hvorved de styres,
vil ikke blot være af grundvidenskabelig betydning,
men vil også være vigtig for styringen af industrielle
processer med disse organismer.
Som modulsystem til undersøgelse af hyfevækst og
differentiering har en gruppe på instituttet gennem
en årrække især benyttet Geotrichum candidum
(mælkeskimmel), idet denne svamp bl.a. på grund af
simple vækstkrav, et enkelt diflerentieringsmønster
og høj væksthastighed har vist sig velegnet til fysiologiske
undersøgelser. I det forløbne år har der været
arbejdet med følgende delprojekter:
2.1 Ændringer i endogene reserver under sporespiring
og sporedannelse
2.2 Relationen mellem mængden og sammensætningen
af uorganisk næring og tørvægtsudbyttet.
2.3 Undersøgelse af ydre faktorers indflydelse på sporuleringen
hos mælkeskimmel og andre skimmelsvampe.
2.4 Protoplastdannelse og protoplastfusion.
2.5 Vækst på lipider og dannelse af lipaser.
2.6 Opstilling af modeller til beregning af effekten af
sublethal forgiftning (K. Allermann, F. Floto, J.
Olsen).
3. Bioteknologisk anvendelse af skimmelsvampe.
Sideløbende med grundvidenskabelige undersøgelser
foregår med støtte fra Teknologirådet arbejde med
svampe og andre mikroorganismer indenfor følgende
projekter (K. Allermann, T. Jacobsen, B. Jensen, J.
Olsen, 1. H. Poulsen):
3.1 Biologisk rensning af svært nedbrydeligt spildevand
i kombination med fremstilling af biomasse til
foderbrug (i samarbejde med 1. Kriiger A/S og Akts.
Dansk Gærings-Industri).
3.2 Anvendelse af skivefermentor som dyrkningssystem
for myceliesvampe med henblik på spildevandsDet
naturvidenskabelige fakultet 673
rensning og produktion af enzymer og metabolitter.
Der er i det forløbne år foretaget undersøgelser over
produktion af pektinase, lipase samt af konidier fra
forskellige svampe (i samarbejde med Akts. Dansk
Gærings-Industri).
4. Undersøgelser med relation til »skovdøden«.
4.1 Fruktifikation af rodfordærveren (Fornes annosus). Det
er lykkedes at fa svampen til at danne store mængder
af frugtlegemer på syntetisk medium. En teori til forklaring
af den naturlige fruktifikation hos Fomes annosus
og sandsynligvis mange andre veddestruerende
svampe er under afprøvning.
4. 2 Bekæmpelse af Fomes annosus i skoven. Udbredelsen
af denne skadelige svamp søges hæmmet ved behandling
af træstubbene lige efter hugst med et miljøvenligt,
uskadeligt stof, der delvis selektivt hæmmer spiringen
af svampesporerne fra Fomes annosus. Metoden
afprøves i samarbejde med Det Forstlige forsøgsvæsen
på Løvenholm.
4.3 Teori om »skovdøden«. Der arbejdes med en teori
der evt. kan forklare »skovdøden« og årsågerne til
mange af de forskellige symptomer, som optræder på
træerne i denne forbindelse. Teorien er forelagt flere
steder i Tyskland (Miinchen, Essen), og et samarbejde
med forskere fra Technische Universitåt Miinchen,
til afprøvning af teoriens mange aspekter vil
blive etableret i det kommende år. Teorien bygger
bl.a. på forsøg med stærkt skadede (døende) skovfyr
på Klosterhede. Disse træer genoptager væksten i
fuldt omfang efter en hormonbehandling (E. Lohr).
5. Biokemiske studier over cyanogenese m.m. hos tropiske
planter med næringsværdi.
Efter lektor F. Narteys død er de fleste af disse projekter
ophørt. Et specialeprojekt er med vejledning af
lektor F. Floto og lektor Leon Brimer, Danmarks farmaceutiske
Højskole, under afslutning. Specialet omhandler
følgende:
Cassava, Manihot utilissima, angribes af bakterier
af slægten Xanthomonas. Dette er et problem for
dyrkning af kassava i alle troper. En af plantens reaktioner
har vist sig at skyldes et toxin. Et bioassay for
toxinet baseret på nekrose af bladvæv er forbedret og
toxinet er oprenset på HPLC med henblik på identifikation
(Nina Ostenfeldt).
Forskningsudvalg:
Knud Allermann og Jørgen Olsen er medlemmer af
en styregruppe under Teknologirådet for projektet:
Biologisk rensning af svært nedbrydeligt organisk
spildevand i kombination med fremstilling af biomasse
til foderbrug.
Knud Allermann er leder af og Jørgen Olsen medlem
af en styregruppe under Teknologirådet for projektet:
Skivefermentor som dyrkningssystem for myceliesvampe.
Rejser:
Efter invitation fra Society for General Microbiology
holdt F. Floto en forelæsning med titlen Dissolved
oxygen probes, ved mødet 4.-6. jan. 1984 i Reading,
England.
Efter invitation fra Deutsche Akademi d. Wissenschaft,
Section Mikrobiologie, Gruppe Mykologie,
holdt E. Bille Hansen forelæsning med titlen Sporenkeimungsphysiologie
d. ectotrophe Basidiomyzeten
ved en Pilztagung i Burg, DDR September 1984.
Publikationer:
Blahaut, B.M.: Analysis of herbicide induced alterations
of chlorophylls and carotenoids by reversed-
phase high-performance liquid chromatography.
Book of Abstracts. 7th International Symposium
on Carotenoids s. PI, Munchen 1984.
Blahaut, B., Olesen, P: Eflects of SAN—9789 on Ultrastructure
and Pigmentation of Marine Microalgae.
Advances in Photosy nthesis Research, Vol.
IV:6, C. Symbesma, Biophysics Laboratory, Brussels,
s. 741-14, Holland 1984.
Jacobsen, T, Jensen, B., Allermann, K., Olsen, J.:
Formation offungal pectinase and lipase in a rotating
disc fermenter. Symposium: Process Engineering
Aspects of Immobilised Cell Systems 28/
29, s. x, UMIST, Manchester 1984.
Lohr, E.: Skovdøden. Hovedområdet (Naturvidensk,
Hovedområde) 14,3, s. 14, Københavns Universitet
1984.
Madsen, L.: Problems connected with the use algal
tests in ecotoxicology. Ecologocal Bulletins 36, s.
165—71, København 1984.
Olesen, P, Kier, L: Optimal Preparation of Mycelia
and Arthrospores of Geotrichum candidum: a
SEM, TEM and Cytochemical Study. Nordic
Journal of Botany Vol. 4, s. 365—74, København
1984.
Rye, C.: Bioassays for Phosphate Using the Green
Macroalga Cladophora Fracta. Advances in Photosynthesis
Research, Vol. IV:3, C. Symbesma,
Biophysics Laboratory, Brussels, s. 329-32, Holland
1984.
Willemoes, M.: Pigmentation of the green alga Dunaliella
tertiolecta grown in medium deficientin
iron. Book of abstracts. 7th International Symposium
on Carotenoids s. 51, Munchen 1984.
Jørgen Olsen

Det naturvidenskabelige fakultet 675
Zoologi
I: Institut for Cellebiologi og Anatomi
Historie:
Instituttet er oprettet 1. jan. 1983 ved sammenlægning
af Institut for Almen Zoologi (oprettet 1947) og
Institut for Sammenlignende Anatomi, efter at de
økologisk orienterede medarbejdere ved disse to institutter
(C. Overgård Nielsen, Peter Holter, Mikael
Miinster-Swendsen og Jan Dyck) var overgået til et
andet nydannet institut: Institut for Populationsbiologi,
og U. Røen til Zoologisk Museum. Samtidig
med oprettelsen af Institut for Cellebiologi og anatomi
forlod også en laborant (Bo Brandt) og en betjent
(Ole Thernøe) henholdsvis Institut for Almen Zoologi
og Institut for Sammenlignende Anatomi, for at
slutte sig til Institut for Populationsbiologi.
Institut for Cellebiologi og Anatomi har til huse i
en del af de lokaler, der brugtes af de to nu nedlagte
institutter, resten af lokalerne anvendes af Institut for
Populationsbiologi.
Stab:
VIP: Antal årsværk: lO4/?.
Professor: K. G. Wingstrand.
Lektorer: G. N. Hansen, P. V. Jensen, A. Jespersen,
J. Liitzen, O. Munk, J. R. Nilsson, A. Nørrevang
(orlov), K. J. Pedersen, P. Prentø, B. Theisen.
Adjunkt; R. M. Kristensen.
Seniorstipendiat: U. Midtgård.
Forskningsstipendiater: C. Chapman-Andresen, J.
Høeg, J. Larsen, M. L. de Saint-Aubain, E. Thomsen.
TAP: Antal årsværk: 10.
E. Beyerholm, K. Bording, T.Jacobsen, I. Knudsen,
A. Kristiansen, K. Meilvang, A. Møller, F. Møller
Hansen, B. Sandorlf, E. Schiøtt Hansen, O. Wetterberg,
T. Rømer.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning omfatter undersøgelser over
cellers og vævs struktur og funktion, både hos hvirvelløse
dyr og hvirveldyr, samt over hvirvelløse dyrs
biologi og slægtskabsforhold. I øjeblikket undersøges
således bl.a.:
— struktur og fysiologi hos amøber, livscyclus og
DNA sammensætning
— antimetabolitter og tungmetallers indvirkning på
ciliater
— fødeoptagelse hos ciliater
— matrix, sammensætning og opbygning hos lavere
orme
— enzymer i spyfluens fedtlegeme
— blommeprotein hos spyflue, sammensætning og
dannelsessted
— mulig stimulationsfaktor ved blommeproteinsyntesen
hos spyflue
— pinocytosemekanismer i spyfluens pericardialceller
— enzymlokalisering i chloragocyter hos regnorm
— karakterisering af hormonproducerende celler i
lungefiskehypofysen
— immuncytokemisk identifikation af ACTH
— immuncytokemisk undersøgelse af patientsera
— udvikling og struktur af spermatozoer hos krebsdyr
— livscyclus og larveudvikling hos hvirvelløse dyr
(parasitiske krebsdyr, korsetdyr og bjørnedyr)
— alder og ægproduktion hos parasitiske krebsdyr
— kuticula og basallaminastrukturer hos bjørnedyr
— forplantningsbiologi og populationssammensætning
hos søpunge
— celle- og vævsorganisation hos Xenoturbella
— strukturelle og funktionelle aspekter ved paddernes
hudrespiration
— strukturelle tilpasninger i blodkarsystemet til temperaturregulering
hos fugle
— lugteorganer, lysorganer og øjne hos fisk
— morfologiske ændringer ved kønsmodning hos dybhavsfisk
I. Cellebiologiske undersøgelser hos encellede dyr.
1.1 Undersøgelser over endocytose (optagelse af næring i membranbundne
vakuoler) i ciliaten Tetrahymena pyriformis.
Endocytose foregår i »mundregionen« af dette éncellede
dyr under dannelse af store fødevakuoler. Eksperimentelt
kan processen undersøges ved optagelse af
farvekorn (karminpartikler), idet antallet af farvede
vakuoler dannet pr. tidsenhed angiver hastigheden af
endocytoseaktiviteten. Metoden anvendes i undersøgelsen
over virkningen af forskellige stoffer (se nedenfor),
der kan virke hæmmende eller fremmende på
endocytosehastigheden; men den benyttes også til at
bestemme hvilke faktorer der spiller en rolle for induktionen
af fødevakuoledannelsen eller endocytosen
generelt. Således er det vist (i samarbejde med Bo
van Deurs), at katjoniseret ferritin inducerer dannelsen
af små pinocytosevesikler på hele cellens overflade
ved specielle strukturer (parasomale sække); men
mængden af det optagne materiale svarer kun til en
brøkdel af en enkelt fødevakuole. Funktionen af denne
optagelsesmekanisme undersøges i forbindelse
med hele vakuole-lysosom systemet i denne ciliat (J.
R. Nilsson).
1. 2 Virkningen af antimetabolitter på ciliaten Tetrahymena.
I en forsøgsrække undersøges virkningen af stoffer,
676 Universitetets årbog 1984
der hæmmer cellernes metabolisme på et eller andet
niveau. En dosisafhængig virkning afstofTerne undersøges
på cellernes væksthastighed, deres evne til at
danne fødevakuoler (endocytose) og evt. på deres
syntese af DNA, RNA og protein (elektronmikroskopisk
autoradiografi). Endvidere undersøges
cellernes finstruktur for at afsløre eventuelle strukturelle
ændringer i forbindelse med behandlingen. En
undersøgelse over virkningen af Actinomysin D
(RNA syntese-hæmmer) er afsluttet, stoffet har en
dosis- og tidsafhængig virkning på finstrukturen af
nucleolerne. Da methotrexat (anvendes i cancerkemoterapi)
har vist sig at ændre finstrukturen af cellernes
mitochondrier (respiratoriske organeller) idet
den indre membran gradvis tabes, er undersøgelser
over virkningen af kloramfenicol blevet undersøgt.
Dette stof hæmmer specifikt mitochondriernes proteinsyntese,
og virkningen ses som gradvis formindskelse
af den indre mitochondriale membran, som fundet
ved methotrexat; så til en vis grad virker de to stoffer
ens. Undersøgelser over virkningen af platinol (anvendes
i cancerkemoterapi) er i gang (J. R. Nilsson).
1.3 Virkningen af tungmetaller på ciliaten Tetrahymena.
Tidligere undersøgelser har vist, at virkningen af
tungmetaller (bly, kobber, nikkel) på ciliaten er afhængig
af tilstedeværelse af organisk materiale (cellernes
vækstmedium), hvortil de bindes og hvorved
deres toksiske virkning nedsættes. Tetrahymena tolererer
lave koncentrationer af tungmetaller, hvilket tilsyneladende
skyldes en »afgiftningsmekanisme«,
hvormed den intracellulære koncentration af metallet
nedsættes. Denne afgiftningsmekanisme søges karakteriseret
elektronmikroskopisk (J. R. Nilsson).
1.4 Virkningen af kadmium på ciliaten Tetrahymena.
Hensigten med dette projekt er at foretage en toksicitetstest
med koordinerende fysiologiske og cytologiske
undersøgelser af sublethale effekter på cellerne.
Undersøgelserne kan bidrage til en nøjere bestemmelse
af metallets biologiske virkning, samt til påvisning
af en eventuel adaptation af organismerne til
metallet.
En dosisafhængig virkning af kadmium på cellernes
evne til at danne fødevakuoler er undersøgt. Cellernes
vækst i kadmium er karakteriseret over en periode
på 24 timer; væksten over længere tid vil blive
foretaget i en nyudviklet continuous flow kulturopstilling.
I dette system er det muligt at holde cellerne
konstant i den eksponentielle multiplikationsfase,
hvilket er en fordel ved undersøgelser over virkningen
af tungmetaller, idet en evt. adaptation af cellerne vil
kunne påvises (J. Larsen).
1.5 Studier over struktur og fysiologi hos de store ferskvandsamøber.
Videre undersøgelser over livscyclus hos Pelomyxa
palustris med særlig henblik på opbygning og nedbrydning
af glycogenlegemer er foretaget.
Sammensætningen af DNA hos Pelomyxa palustris
er undersøgt i samarbejde med dr. Carl Eriz,
Vancouver.
Endvidere er der foretaget sammenlignende studier
over organel sammensætning hos tre arter af den
flerkernede amøbe Chaos, én fra Danmark og to fra
Nordamerika i samarbejde med dr. med. Niels Willumsen,
Troense (C. Chapman-Andresen).
2. Celle og vævsbiologiske undersøgelser hos hvirvelløse dyr og
hvirveldyr.
2.1 Matrixbiologiske undersøgelser hos lavere orme m.m.
Sammensætningen og opbygningen af den extracellulære
matrix hos hvirvelløse dyr er kun lidt kendt.
Ultrastrukturelt er den undersøgt hos turbellarier og
nemertiner, og på basis af disse undersøgelser forsøges
en karakterisering af matrix'ens komponenter ved
anvendelse af immunhistokemiske påvisninger af
bl.a. laminin, fibronectin, forskellige kollagent) ^er
m.m. (K. J. Pedersen i samarbejde med H. Lyon og
T. Horn, Patologisk Institut, Hvidovre Hospital).
2. 2 Cellulær og vævsmæssig organisation hos Xenoturbella.
Gennem elektronmikroskopiske, lysmikroskopiske og
histokemiske undersøgelser søges Xenoturbellas cellulære
og vævsmæssige organisation karakteriseret,
idet der lægges særlig vægt på forholdene vedrørende
bindevævsstrukturer (extracellulær matrix m.m.).
Xenoturbellas placering i dyreriget er omdiskuteret
og af stor fylogenetisk interesse (K.J. Pedersen i samarbejde
med C. Nielsen, Zoologisk Museum, København
og L. Ryde Pedersen, Med. Anat. Inst. A, Panuminstituttet).
2.3 Studier over lokalisering af sur fosfatase-aktivitet, som
markør for lysosomer, i fedtlegemet hos spyfluen Calliphora
vicina.
Enzymets lokalisering på elektronmikroskopisk niveau
undersøgtes hos hunfluer under første ægmodningscyclus.
Sur fosfatase-aktivitet fandtes i pinocytosekanalerne
i fedtceller, og formodentlig stammer
den fra bestanddele af hæmolymfen. Derfor undersøgtes
endvidere protein- og enzymindholdet i hæmolymfen,
samt hæmolymfens volumen. De coated vesicles,
som afsnøres fra pinocytosekanalerne, smelter
sammen med hinanden og med lysosomer i cellerne.
Formodentlig er lysosomernes opgave at hydrolysere
optagne blodproteiner til brug ved opbygningen af de
Det naturvidenskabelige fakultet 677
imaginale fedtceller (C. Chapman-Andresen i samarbejde
med E. Thomsen).
2.4 Blomme proteinets sammensætning og dannelsessted hos
spyfluen Calliphora.
De i 1983-Arbogen nævnte undersøgelser vedrørende
dannelse af blommeprotein hos Calliphora er fortsat
ved hjælp af immunologiske metoder, især immunelektronmikroskopi.
Som nævnt tidliger indeholder
blommeproteinet tre hovedkomponenter. Ovarierne
kontrollerer delvis dannelsen af blommeprotein således
at fluer, der har faet fjernet ovarierne, kun kan
danne den ene af de tre blommeproteinkomponenter,
og denne dannelse sker tilsyneladende i fedtlegemet
(immunelektronmikroskopi). Fedtlegemets aktivering
består af to trin: ét uafhængigt af ovarierne, og ét
afhængigt. Ved hjælp af samme teknik undersøges i
øjeblikket hanfluer med implanterede ovarier. Her
har man længe vidst, at de implanterede ovarier kan
modnes helt eller delvist. Det undersøges nu, om
blommeprotein fra ovarier i hanner er identisk med
blommeprotein fra hunfluer (immunologisk), og dannelsesstedet
søges klarlagt. Foreløbige undersøgelser
peger på ovarierne selv (P. V. Jensen).
2.5 Er den faktor, der fra ovariet stimulerer fedtlegemet til at
syntetisere blomme protein (vitellogenin), ecdyson?
Hos spyfluen Calliphora indeholder såvel ovariet
som blodet ecdysteroid. Til belysning af, om den faktor
fra ovariet, der stimulerer fedtlegemet til at syntetisere
blommeprotein, kunne være ecdysteroid, har vi
på hele fluer undersøgt, om der er en korrelation mellem
blommenedlæggelsen i oocyten i den første ægmodningscyclus
og den totale koncentration af ecdysteroid.
Resultatet viste, at unge fluer, der endnu ikke
nedlægger blomme i ovariet, ikke havde en målelig
koncentration af ecdysteroid, hvorimod ældre fluer
med blommenedlæggelse havde kendelige mængder.
Endvidere fandt vi, at koncentrationen af ecdysteroid
i hele ældre fluer, der havde fået f)ernet deres
ovarie få timer efter klækningen, var så lav, at den
ikke kunne måles med den anvendte metode, hvorimod
kontrollerne havde målelige værdier. Disse forsøg
tyder på, at ovarierne er ansvarlige for produktionen
af ecdysteroid under ægmodningen; derfor kan
den faktor fra ovariet, der stimulerer fedtlegemets
syntese af blommeprotein, muligvis være ecdysteroid
(E. Thomsen i samarbejde med J. Koolman, Fhysiol.
- Chem. Institut der Phillipps Universitåt, Marburg).
2.6 Organkultur af Calliphora fedtlegeme.
Fedtlegeme fra Calliphora kan holdes i kultur i et
passende næringsmedium. Forsøg med fedtlegeme i
en sådan kultur åbner mulighed for at afgøre, om den
syntese af blommeprotein, som hormonet ecdysteron
kan inducere i fedtlegemet hos ovariectomerede fluer,
der ikke producerer blommeprotein, skyldes en direkte
virkning af ecdysteron på fedtlegemet (E. Thomsen
og P. V. Jensen).
2.7 Chloragocyter hos regnorm Lumbricus terrestris - Katalase
og hæmoglobinlokalisering.
Homogeniserings/fraktioneringsforsøg på isolerede
chloragocyter indicerer at katalasen er extraperoxisomal,
dvs. lokaliseret i et grundplasma, og at en væsentlig
fysiologisk funktion af enzymet er ^C^-detoksifikation,
analogt med forholdene hos hvirveldyr.
Lokaliseringen forsøges nu verificeret ved immun-histokemi.
Derudover må ^C^-generering i cellerne
fra reaktionen mellem molekulær ilt og riboflavin/
porphyriner kræve en enzymatisk intermediær superoxid
dismutase, som forsøges isoleret til sammenligning
med SOD hos hvirveldyr (P. Prentø).
2.8 Pericardialceller hos spyflue Calliphora.
Som beskrevet i 1983-Arbogen søges pinocytosemekanismen
(mekanismerne?) for optagelse af fremmedstoffer
i pericardialcellerne undersøgt ved kunstige
inducere med veldefineret ladning og molekylvægt.
Nogle forhold tyder på, at i hvert fald nogle
stoffer optages udfra deres indhold af sukkerradikaler,
men at negativt ladede polyelektrolytter som
f.eks. Tylox A Pac kan optages udelukkende betinget
afladningen (P. Prentø).
2.9 Immuncytokemisk identifikation af ACTH.
De i Årbogen 1983 nævnte aktiviteter vedrørende kakerlakkens
endokrine centre og disses indhold af humant
ACTH-lignende stoffer er forsat med det formål
at
1) efterprøve gyldigheden af immuncytokemisk demonstration
af regulatoriske peptider — antigent beslægtede
med hvirveldyr peptider — hos hvirvelløse
dyr,
2) belyse eventuel parallellisme i den kemiske opbygning
af peptider/signalmolekyler hos hvirveldyr
og hvirvelløse dyr, samt
3) eftervise muligheden for at ét og samme molekyle
(ACTH) udøver flere budbringerfunktioner samtidig.
Undersøgelsen har éntydigt vist, at immuncytokemiske
tests giver mulighed for at identificere »nye«
peptider hos hvirvelløse dyr beslægtede med kendte
peptider hos hvirveldyr. Undersøgelsen viste dog også,
at anvendelse af adskillige sekvens-specifikke antisera,
rettede mod et enkelt peptid (her ACTH), er
nødvendig for at bestemme graden af det kemiske
678 Universitetets årbog 1984
slægtskab mellem reaktionsproduktet og den substans,
der testes for. Desuden viste undersøgelsen
a) at de endokrine centre hos kakerlakken indeholdt
molekyler/molekyl-sekvenser, som i homolog
form kan påvises i det humane ACTH (1-24),
b) at disse sekvenser må antages at repræsentere
en del af et større ACTH-forstadium mere eller mindre
relateret til, men ikke nødvendigvis identisk med
det, der kendes fra pattedyr, samt
c) at de humant ACTH-lignende stoffer hos kakerlakken
har budbringerfunktion både som neurohormoner
og parakrint syntetiserede signalmolekyler (G.
N. Hansen i samarbejde med B. L. Hansen, Inst. f.
Med. Mikrobiol. K. U.; B. Scharrer, Albert Einstein
College of Medicine, Bronx, N. Y. USA).
2.10 Morfologisk/his tofysiologisk undersøgelse af lungefiskehypofysen.
Studiet af lungefisks hypofyse giver mulighed for at
belyse mikroanatomiske forhold hos vores fælles forfader,
samt slægtskabet mellem og udviklingen af hypofysehormonerne.
I fortsættelse af tidligere publicerede
arbejder (se Årbogen 1980 og 1981) omfatter
dette arbejde en histologisk og immunocytokemisk
undersøgelse af de hormonproducerende — de lutropinproducerende
— celler i hypofysen hos den Sydamerikanske
lungefisk. Undersøgelsen viste bl.a., at
pattedyr-LH lignende materiale er til stede i hypofysen
i én bestemt histologisk celletype. Det er desuden
påvist, at den reaktive substans i cellerne har antigene
determinanter fælles med pattedyr LH-beta delen
- den biologisk aktive del af LH molekylet - hvilket
bl.a. støtter en tidligere fremsat teori om, at pattedyr
LH-beta delen er etableret tidligt i evolutionen (G.
N. Hansen i samarbejde med B. L. Hansen, Inst. f.
Med. Mikrobiol.).
2.11 Immuncyiokemiske undersøgelser af patientsera.
De i Årbogen 1983 nævnte undersøgelser af autoantistoffer-
hos patienter med dissemineret sclerose er videreført
og uddybet. Hovedvægten har i det forløbne
år været lagt på nærmere at karakterisere specificiteten
af de autoantistoffer, som er blevet observeret hos
ca. '/s af de undersøgte patienter. Undersøgelsen har
vist, at autoantistofferne for hovedpartens vedkommende
reagerer med antigener beliggende i hypofysens
væksthormonproducerende celler. Den umiddelbare
antagelse vil derfor være, at antistoffernes specificitet
er rettet mod væksthormonet. Dette har imidlertid
ikke kunnet bekræftes, og en større undersøgelse
til afsløring af antigenernes identitet er derfor påbegyndt
(G. N. Hansen i samarbejde med B. L. Hansen,
Inst. f. Med. Mikrobiol. samt læger i de kliniske
sektioner: C. Hagen og A. Møller).
3. Hvirveldyr og hvirvelløse dyrs struktur og funktion, saml
undersøgelser over livscyclus, larveformer, metamorfose, slægtskabsforhold
og populationssammensætning.
3.1 Morfologiske og fysiologiske aspekter af paddernes hudrespiration.
Vaskulariseringen af åndedrætsorganerne (gæller,
lunger og hud) undersøges hos larver og voksne anurer
(frøer, tudser) og urodeler (salamandre) for at
klarlægge specialiseringer, som er karakteristiske for
padderne. Endvidere undersøges reguleringsmekanismerne
i forbindelse med blodgennemstrømningen
af de forskellige åndedrætsorganer. I samarbejde
med N. C. Jørgensen, Zoofysiol. lab. B, August
Krogh Inst. undersøges blodets evne til at optage og
afgive ilt under forskellige miljøtilpasninger hos grøn
frø (M. L. de Saint-Aubain).
3. 2 Strukturelle tilpasninger i blodkarsystemet til temperaturregulering
hos fugle.
De anatomiske undersøgelser af tilpasninger til temperaturregulering
i karsystemet hos fugle fortsættes,
og specielt focuseres på forholdet i rugepletten. Dette
nøgne, kar-rige hudområde udvikles i yngletiden hos
de fleste fuglearter og er af betydning for overførsel af
varme til æggene. I samarbejde med fysiologerne dr.
P. Sejrsen, Panum Inst. og prof. K.Johansen, Zoofysiol.
Lab. A. U. er blodcirkulationen i rugepletten
blevet målt ved hjælp af xenon-clearance metoden.
Ved anvendelse af denne metode var det muligt at
vise, at blodgennemstrømningen af rugepletten forøges,
når høns ruger på kolde æg. Biologisk set har
denne tilpasning den fordel, at æggene hurtigere genopvarmes
til normal rugetemperatur, hvis hønen
kortvarigt har været borte fra reden (U. Midtgård).
3.3 Bygning af øjne og lysorganer hos fisk.
Undersøgelser over bygning af øjne og lysorganer hos
fisk er fortsat. Lys- og elektronmikroskopi er envendt
(O. Munk).
3.4 Lugteorganernes morfologi hos forskellige bruskfisk.
Undersøgelser over lugteorganernes morfologi hos
især rødhaj, Scyliorhinus, og pighaj, Squalus, men
også andre hajer samt forskellige rokker medtages
nu. Grovmorfologien undersøges og sammenlignes
for at belyse, hvordan vandet transporteres gennem
lugteorganerne. Ultrastrukturelle undersøgelser omfatter
dels de forskellige cellers fordeling og struktur,
og dels celledød og regeneration af især sanseceller
(B. Theisen i samarbejde med dr. H. Breucker og
prof. E. Zeiske, Hamburg).
Det naturvidenskabelige fakultet 679
3.5 Udviklingen af lugieorganer hos benfisk.
I forbindelse med undersøgelser over forskellige
aspekter af lugteorganernes morfologi og funktion
hos benfisk med kun en enkelt næseåbning i hver side
undersøges lugteorganernes udvikling hos bl.a. ciclider
(B. Theisen).
3.6 Morfologiske andringer ved kønsmodning hos dybhavsfisk.
En undersøgelse af morfologiske ændringer i forbindelse
med kønsmodning af en dybhavsfisk, Omosudis
Lowei, er startet i samarbejde med J. Nielsen, Zool.
Mus. K. U. (A.Jespersen).
3.7 Livscyclus hos rodkrebs.
Eksperimentelle og ultrastrukturelle undersøgelser
over han- og hunlarvers metamorfose og deres rolle i
livscyclus hos rodkrebs.
Rodkrebsene er en gruppe stærkt omdannede
krebsdyr beslægtet med de almindelige rurer og langhalse.
Rodkrebsene inficerer krabber, rejer og andre
større krebsdyr. Biologien af denne stærkt specialiserede
gruppe undersøges ved hjælp af feltobservationer,
kulturer af larver samt lys- og elektronmikroskopiske
metoder.
En omfattende beskrivelse af hunlarven og dennes
infektion af nye værter er gennemført på arten Lernaeodiscus
porcellanae. Betydningen af settling af
hanlarver for udviklingen af den hunlige parasit er
undersøgt hos Lernaeodiscus porcellanae. Der er udarbejdet
en beskrivelse af et kultursystem for larver af
rodkrebs og andre marine, hvirvelløse dyr (J. Høeg).
3.8 Alders- og ægproduktions bedømmelse hos rodkrebs ved
hjælp af hudskiftestrukturer.
Hos rodkrebsene (parasiter på krebsdyr) sker der for
hver æglægning et hudskifte, dvs. en afkastning af
den kutikulahinde, der omgiver kroppen. Det har vist
sig, at kutikulaen kun delvis afkastes, således at der
opstår koncentriske brudlinier, hvis antal lader sig
bestemme og derved bliver et mål for antallet af aflagte
kuld æg. Metodens anvendelighed undersøges
for øjeblikket, idet den antagelig kan bruges til en
vurdering af populationens alderssammensætning og
ægproduktion (J. Lutzen).
3.. 9 Reproduktionsundersøgelser hos sø punge.
En flerårig undersøgelse af reproduktionsbiologien
hos bestemte arter af søpunge er færdiggjort på Kristineberg
Marinbiologiske Station, Sverige. Undersøgelsen
har bl.a. belyst populationers sammensætning,
aldersforhold og spredningsbiologi af larverne
(I. Svane).
3.10 Morfologi og livscyclus hos korsetdyr.
En transmission elektronmikroskopisk undersøgelse
af Nanaloricus mysticus fra Roscoff, Frankrig er næsten
fuldendt. Desuden er det lykkedes at fuldende
livscyclus for denne først beskrevne art af korsetdyr
(Loricifera). Korsetdyr er nu rapporteret fra næsten
alle verdenshavene siden førstebeskrivelsen i 1983,
f.eks. også fra dybhavet (5000 m). To ekspeditioner
udgået fra North Carolina har givet et uventet stort
materiale af korsetdyr fra ca. 100 m dybde. Ca. 1000
eksemplarer er blevet indsamlet, fordelt over mindst
7 arter og 2 familier. Materialet vil blive behandlet i
samarbejde med R. R Higgings, Smithsonian Institution,
USA (R. M. Kristensen).
3.11 Morfologiske undersøgelser af bjørnedyr (Tardigrada).
En ny slægt af bjørnedyr er beskrevet, Wingstrandarctus.
Den er fra Koralhavet og har vist sig at
indeholde symbiontiske bakterier i hovedet. Slægten
Styraconyx er blevet revideret, og en ny familie, Renaudarctidae,
er beskrevet fra ca. 2 m dybde i en
»high energy beach« i Florida.
Histokemiske undersøgelser er foretaget på marine
bjørnedyrs kutikula og basallamina med bl.a. collagenase.
Disse forsøg er fulgt op med transmissionelektronmikroskopiske
undersøgelser specielt hos arten
Arctinarctus doryphorus (R. M. Kristensen).
3.12 Livscyclus og larvemetamorfose hos bjørnedyr.
Der er for første gang hos bjørnedyr blevet påvist en
egentlig larve-metamorfose. Hos en ny art af Actinarctus
er det blevet påvist, at den tokioede larve er
Tanarctus-lignende. Livscyclus hos bjørnedyr kan
således være yderst komplicerede med larve-metamorfose
eller -cyclomorfose hos voksne dyr (R. M.
Kristensen).
3.13 M onoplacoph o re mes anatomi.
Undersøgelsen over Monoplacophorernes anatomi er
færdiggjort (K. G. Wingstrand).
3.14 Undersøgelser af spermieudvikling hos krebsdyr.
En undersøgelse af ultrastrukturen af spermieudvikling
hos Ostracoderne er under færdiggørelse, mens
det store materiale om Copepodernes spermier, der
er indsamlet over en ti-årig periode, ligger klar til
bearbejdning (K. G. Wingstrand).
3.15 Undersøgelse af spermiestrukturen hos en parasitisk
dværghan af dybhavsfisken Neoceratias spinifer er færdiggjort
(A.Jespersen).
680 Universitetets årbog 1984
Redaktionsvirksomhed:
P. Prentø er medforfatter og medredaktør af Håndbog
i Histokemisk Metodik (arbejdstitel), udgives
foråret 1985.
J. Liitzen og A. Jespersen var medredaktører af
Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk
Forening, bind 145, udkom 2. marts 1984.
Gaster:
Dr. Milos Legner, Tjekkoslovakiet, har opholdt sig
på instituttet i 6 måneder og arbejdet med protozoologi.
Dr. Mark Grygier, USA, har opholdt sig 4 måneder
på instituttet og arbejdet med morfologi og biologi
af rodkrebs.
Rejser:
J. Liitzen: Indsamlingsrejse til Corsica, maj 1984.
R. M. Kristensen: Ophold ved Smithsonian Institution,
Washington D. C samt indsamling i Golfstrømmen,
forår 1984.
G. N. Hansen: Symposium on Comparative Aspects
of Opioid and Related Neuropeptid Mechanisms,
New York, maj 1984.
C. Chapman-Andresen: Skandinavisk Sektion af
Society af Protozoologer's 10. møde, København, april
1984.
Publikationer:
Arad, Z., Midtgård, U., Skadhauge, E.: EfTect of dehydration
on body—to—brain temperature difference
in heat stressed fowl (Gallus domesticus). Journal
of Comparative Physiology B 154, s. 295-300,
Vesttyskland 1984.
Arad, Z., Mi dtgård, U.: Differences in the structure
of the rete ophthalmicum among three breeds of
domestic fowls. Gallus gallus f. domesticus (Aves).
Zoomorphology 104, s. 184—87, Berlin-Heidelberg
1984.
Chapman-Andresen, C.: The early days of pinocytosis.
Carlsberg Research Communications Vol. 47,
s. 179-86, Springer-Verlag 1984.
- : Ferskvandsamøber som modeller i cellefysiologiske
studier. Carlsbergfondets Årsskrift 1983, s.
51-57, København 1983.
Franzen, A., Kristensen, R.M.: Loricifera, en nyupptåckt
stam inom djurriket. Fauna och flora 2, s.
56—60, Stockholm 1984.
Hansen, G. N., Hagen, C., Brodersen, R, Hansen, B.
L.: Autoantibodies against pituitary peptides in sera
from patients with multiple sclerosis. Journal of
Neuroimmunology 5 nr. 2, s. 171-83, Elsevier
1983.
Høeg, J.T: Size and settling behaviour in male andfemale
cypris larvae of the parasitic barnacle Sacculina
carcini Thompson (Crustacea: Cirripedia:
Rhizocephala). Journal of Experimental Marine
Biology and Ecology Vol. 76, s. 145-156, Amsterdam
1984.
— : A culture system for rearing marine invertebrate
larvae and its application to larvae of rhizocephalan
barnacles. Journal of experimental marine biologi
and ecology Vol . 84, s. 167-72, Amsterdam
1984.
Jespersen, A.; Spermatozoans from a parasitic dwarf
male of Neoceratias spinifer, Pappenheim 1914.
Videnskabelige meddelelser fra Dansk naturhistorisk
Forening 145, s. 37-42, København 1984.
Jespersen, Å.: Spermatozoons from a Parasitic Dwarf
male of neoceration spinifer, Pappenheim 1914.
Videnskabelige Meddelelser 145, s. 37-43, København
1984.
Kristensen, R.M., Higgins, R.P.: A new family of
Arthrotardigrada (Tardigrada: Heterotardigrada)
from the Atlantic Coast of Florida, USA. Trans.
Am. Microsc. Soc 103 (3), s. 295-311, USA 1984.
— : Nyt dyr — korsetdyret — opdaget. Naturens Verden
10, s. 357-67, København 1984.
— : On the biology of Wings trandarctus corallinus
nov.gen. et spec., with notes on the symbiontic
bacteria in the subfamily Floractinae (Arthrotardigrada).
Vidensk. Meddr. dansk naturh. Foren.
145, s. 201-19, København 1984.
Kristensen, R.M., Higgins, R.P.; Revision of Styraconyx
(Tardigrada: Halechiniscidae), with descriptions
of tw o new species from Disko Bay, West
Greenland. Smithson. Contrib. Zool 391, s. 1-41,
Washington, DC 1984.
Liitzen, J.: Growth, reproduction, and life-span in
Sacculina carcini Thompson (Cirripedia:Rhizocephala)
in the Isefjord, Denmark. Sarsia Vol. 69,
s. 91-106, Bergen 1984.
Midtgård, U.: Eye temperatures in birds and the significance
of the Rete ophthalmicum. Vidensk.
Meddr. dansk naturh. Foren 145, s. 173—81, København
1984.
— : The blood vascular system in the head of the
herring gull (Larus argentatus). Journal of Morphology
179, s. 135—52, USA 1984.
— : Density of arteriovenous anastomoses insome skin
areas of the domestic fowl (Gallus domesticus).
Anatomicai Record 209, s. 455—59, USA 1984.
— : Blood vessels and the occurence of arteriovenous
anastomoses in cephalic heat loss areas of mallards,
Anas platyrhynchos, (Aves). Zoomorphology
104, s. 323-35, Berlin-Heidelberg 1984.
Munk, O.: Duplex retina in the mesopelagic teleost
Radiicephalus elongatus Osorio, 1917. Vidensk.
Meddr. dansk naturh. Foren 145, s. 183—99, København
1984.
Det naturvidenskabelige fakultet 681
— : Non—spherical lenses in the eyes of some deep—sea
teleosts. Archiv fur Fischereiwissenschaft Vol. 34,
s. 145-53, Berlin 1984.
— : Conus—like structure in the eye of the deep)—sea
teleost Radiicephalus elongatus (Pisces, Teleostei).
Zoomorphology 104, s. 180-83, Berlin-Heidelberg
1984.
Nilsson, J.R.: On Starvation—induced Autophagy in
Tetrahymena. Carlsberg Research Commununications
49, s. 323-40, København 1984.
— : The "Zeuthen" Session. (Round Table, 5th European
Conference on Ciliate Biology). Protistologica
20, s. 285-89, Frankrig 1984.
Prentø, P, Pren tø, A.: Crystalline Catalase from the
earthworm Lumbricus terrestris (Oligochaeta,
Annelida): Purification and Properties. Comp.
Biochem. Physiol. 77B, s. 4, Pereamon Press Itd.
1984.
Schåfer, W., Høeg, J.T., Liitzen, J.: Some notes on
the morphology of an Aberrant Actinian (Hexacorallia,
Actiniaria) associated with the Glaucothoe
of the Hermit crab Paguropsis typica Henderson
(Anomura, Paguridae). Zoologica Scripta Vol. 12,
No. 4, s. 229-36, Great Britain 1984.
Theisen, B.: On the Morphology of the Olfactory
Organs in the Gasterosteidae (Teleostei) and related
Families. Vidensk. Meddr. dansk naturh. Foren
145, s. 87—96, København 1984.
Westergaard, B., Ferguson, M.W.J.: The pattern of
embryonic dentition development in two reptilian
species. Journal of Embryology and Experimental
Morphology Vol, 82, Suppl, s. 184, Cambridge
1984.
Åse Jespersen
2: Institut for Populationsbiologi
Historie:
Den første egentlige lærestol i zoologi blev oprettet i
1813. Frem til 1845 fandt undervisningen sted i tilknytning
til det Kgl. naturhistoriske Museum. Fra
1845 i det reetablerede Universitetsmuseum, der
havde til huse i Kommunitetsbygningen, Nørregade
10. Her indrettedes — ved de videnskabelige samlingers
overførsel til den nyopførte museumsbygning i
Krystalgade — i 1868 en »Studiesamling« primært af
hensyn til de medicinstuderendes undervisning i zoologi.
Studiesamlingen lå oprindeligt i stuen, men flyttede
c. 1917 op på 1. sal. Her havde Zoologisk Laboratorium
og Studiesamling til huse frem til 1960, da
den nuværende bygning i Universitetsparken 15 blev
taget i brug. Som første led i en planlagt større reorganisering
af Zoologisk Centralinstitut blev Zoologisk
Laboratorium og Studiesamling nedlagt pr. 1.
januar 1983, og hele staben indgik i det nyoprettede
Institut for Populationsbiologi. Til dette nye institut
knyttedes desuden følgende medarbejdere fra det tidligere
Institut for Almen Zoologi: Professor C. Overgaard
Nielsen, lektorerne M. Miinster-Swendsen og
P. Holter, laboratorietekniker B. Brandt samt følgende
medarbejdere fra det tildligere Institut for sammenlignende
Anatomi: lektor J. Dyck og laboratorietekniker
O. Thernøe.
Som en konsekvens af reorganiseringen har Institut
for Populationsbiologi overtaget laboratorier og
kontorlokaler i de to nederste etager i den såkaldte
Etape 3, Universitetsparken 15. Endvidere blev en
mindre ombygning og udvidelse af dyrestalden i sidebygningen
til Etape 1 taget i brug i begyndelsen af
1983.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 18.
Professorer: B. Christensen, C. Overgaard-Nielsen.
Lektorer: J. Andreassen, J. Dyck, O. Hindsbo, P.
Holter, H. Dreisig Jensen, L. Lau Jeppesen, H. Lind,
M. Miinster-Swendsen, G. Nachman, B. Vest Pedersen^.
Rabøl, O. Tendal, B. Friis Theisen.
Adjunkt: K. E. Heller.
Kandidatstipendiat: N. Bohse Hendriksen.
Niels Bohr stipendiat: T. Dabeisteen.
TAP: Antal årsværk: 8.
J. Andersen, B. Brandt, M. Børgesen, L. Hoffmann,
V. Kiel, B. Mortensen, C. Nielsen-Dharmaratne, O.
Thernøe.
Forskningsvirksomhed:
Ved ovennævnte reorganisering er de fag (og medarbejdere)
under Zoologisk Centralinstitut, der har til
huse på Nørre Fælled, og hvis forskning vedrører problemstillinger
på populationsniveau og derover, blevet
samlet i ét institut. Formålet har været at fremme
det forsknings- og undervisningsmæssige samarbejde
mellem de involverede arbejdsgrupper samt sikre en
mere rationel udnyttelse af fælles basisfaciliteter (dyrestalde
etc.). Instituttet kan herefter groft inddeles i
fire arbejdsgrupper: Terrestrisk økologi. Etologi, Parasitologi
og Evolutionsbiologi. Der er dog gradvise
overgange mellem disse, idet der er medarbejdere,
som aktivt forsker inden for to af fagene eller i grænseområdet
mellem sådanne, ligesom der er etableret
samarbejdsgrupper, der angriber tværgående problemstillinger.
Dette er tendenser, som vi håber bliver
yderligere fremmet i de kommende år.
1. Terrestrisk økologi
1.1 Jordbunds biologi.
1.1.1 Der er tidligere påvist en positiv korrelation
mellem en kokasses forsvinden og antallet af tilstede682
Universitetets årbog 1984
værende regnorme. Det har i år været undersøgt, om
dette skyldes en generel forhøjet cellulolytisk aktivitet.
En foreløbig bearbejdelse af resultaterne tyder
ikke på, at dette er tilfældet (Peter Holter).
1.1.2 Der er herefter påbegyndt undersøgelser over
den relative betydning af regnormenes borttransport
og nedbrydning på stedet baseret på en metode, hvor
det biologisk inerte stof (C^Os) tilsættes. Fald i
C^CVmængden er et mål for borttransport, koncentrationsstigning
et mål for respirationen, dvs. nedbrydningen
på stedet (Peter Holter og Niels Bohse
Hendriksen).
1.1.3 Undersøgelser over tre almindelige regnormearters
udnyttelse af kokasser er fortsat (vækstrate,
kokonproduktion etc.) og i forbindelse hermed er påbegyndt
undersøgelser over, i hvilken dybde det borttransporterede
materiale afleveres som fækalier
(Niels Bohse Hendriksen).
I. 2 Populationsøkologi.
1.2.1 I arbejdet på at opstille en samlet model for
relationerne mellem granvikleren (Epinotia tedella),
dens værtplante rødgran og dens parasitter har undersøgelserne
i år været koncentreret om opstilling af
prognosemodeller for bestandenes udvikling, specielt
den indflydelse som grantræernes tilstand har. I forbindelse
hermed er indsamlet data til belysning af
grantræernes tilstand som funktion af jordbund og
vejrlig (Mikael Miinster-Swendsen).
1.2.2 Ved hjælp af en systemanalytisk model for relationen
mellem rovmiden (Phytoseiulus persimilis) og
væksthusspindemiden (Tetranychus urticae) undersøges
forskellige bekæmpelsesstrategier (kemisk kontra
biologisk). Da modellen er stokastisk, er en af de
ting, som kan undersøges, økologiske systemers prediktabilitet
med henblik på fastlæggelse af prognosers
usikkerhed (Gosta Nachman).
1.2.3 Kortlægningen af den røde skovsnegls (Arion
rufus) udbredelse i Nordsjælland er afsluttet. En
stærkt afvigende ny type er påvist i Odsherred. På
udvalgte lokaliteter er bestemt populationstætheder
samt dødelighed blandt /i-\ år gamle individer. Desuden
er undersøgt årstidsrytmen i udvikling af gonader
og æggehvidekirtler hos såvel røde som sorte
(Arion ater) skovsnegle (C. Overgaard Nielsen).
1.2.4 Materiale der belyser samspillet mellem overvintrende
løvsangere og lokale sangere i Kenya er
bearbejdet (Jørgen Rabøl).
1.2.5 Undersøgelser over Mytilicola intestinalis er
fortsat (Bent Theisen).
1.3 Adfærdsøkologi.
1.3.1 Cost-benefit analyser over det mutualistiske forhold
mellem bladlus og myrer er fortsat med en undersøgelse
over Aphis acetosae og tre besøgende myrearter.
Myrernes antal er kun delvis reguleret i forhold
til det energetisk optimale på grund af intraspecifik
konkurrence. Fødesøgningsstrategier hos nektarfouragerende
insekter er undersøgt specielt med
henblik på blomsternes nektarindhold og dyrenes søgemønster.
En optimeringsmodel er opstillet. Desuden
er undersøgt dagaktivitet hos natsommerfugle
og temperaturens virkning på den circadiske rytme
hos kakerlakker (Hans Dreisig Jensen).
1.3.2 I de fortsatte studier over fugletræk er udført
stjerneplanetaria-forsøg med det formål at undersøge,
om rotationspunktets højde indgår som nord-syd
koordinatsværdi. Desuden er der udført orienteringsforsøg
med fejlfløjne fugle på Færøerne (Jørgen
Rabøl).
2. Etologi.
2.1 Almen etologi.
En større undersøgelse over vinbjergsneglens (Helix
pomatia) naturlige adfærd nærmer sig sin afslutning.
En kvantitativ beskrivelse og kausal analyse af adfærden
er under bearbejdelse. Det samme gælder materiale
til belysning af stedtilknytning (homing-evne og
homing-strategi) og migration. Undersøgelser over
orienteringsevne og parringsstrategier fortsætter
(Hans Lind).
2.2 Lydkommunikation.
2.2.1 Undersøgelserne over solsortesangens sociale
funktion er videreført med analyser af betydningen af
specifikke enkeltforhold ved sangen (frekvens, amplitude
m.v.). Båndoptagelser ændres m.h.t. de nævnte
elementer, og effekten af disse manipulerede afspilninger
studeres (Torben Dabeisteen).
2.2.2 Undersøgelserne over lydsignalers betydning
hos fisk er fortsat med forsøg til belysning af lydenes
effekt på modtagerens motivationsforhold (Leif Lau
Jeppesen).
2.3 Stressforskning og anvendt etologi.
2.3.1 Adfærdsfysiologiske studier over husmus er
fortsat med henblik på klarlægning af sammenhængen
mellem stress-inducerede adfærdsændringer og
ændringer i hormonale og centralnervøse forhold
(Knud Erik Heller).
Det naturvidenskabelige fakultet 683
2.3.2 En større undersøgelse over adfærden hos burmink
er påbegyndt med det formål at give en generel
beskrivelse afartens adfærd. Aktuelt arbejdes med at
finde praktisk anvendelige mål for stress. Arbejdet
kan medvirke til løsning af problemer i relation til de
praktiske produktionsforhold (Leif Lau Jeppesen og
Knud Erik Heller).
2.3.3 I samarbejde med specialestuderende er foretaget
undersøgelser over hættemåger og strandskader
med henblik på at nedbringe risikoen for kollisioner
med fly i Kastrup lufthavn (Hans Lind).
3. Parasitologi.
Arbejdsgruppen undersøger populationsregulering,
resistensmekanismer og overfølsomhedsreaktioner i
forbindelse med parasitinfektioner. Som model benyttes
mus og rotter inficeret med forskellinge tarmhelminther.
Med ikten Echinostoma revolutum undersøges
immunisering, overlevelse og tolerance hos
normale og nøgne mus. Med bændelorme af slægten
Hymenolepis (diminuta og microstoma) og E. revolutum
undersøges effekten af eksisterende orm på nyinfektioner
hos normale og medfødt thymusdefekte
(nøgne) værter. Virkningen af normale og immune
sera fra forskellige dyr undersøges in vitro på alle
parasitterne, men især på H. diminuta og især betydningen
af complement. Histopatologien hos rotter
undersøges ved infektion med kradseren Moniliformis
moniliformis, desuden undersøges akutte og kroniske
infektioners indflydelse på overfølsomhedsreaktioner
hos højt og lavt følsomme værtsstammer samt
betydningen af alder og køn (Jørn Andreassen og Ole
Hindsbo).
4. Evolutionsbiologi og systematik.
4.1 Intraspecifik variation.
4.1.1 Som en af modellerne til studiet af de mekanismer,
der opretholder genetisk variation i naturlige
populationer, benyttes sameksisterende sexuelle og
parthenogenetiske former af bænkebideren Trichoniscus
pusillus. En flerårig undersøgelse med det formål
at undersøge variationens konstans i tid er afsluttet
og materialet under bearbejdelse. I år er ligeledes
afsluttet en undersøgelse, som har påvist differentiel
habitatpreferens hos forskelling genotyper. Denne
observations betydning for opretholdelsen af intraspecifik
polymorfi er under bearbejdelse (Bent Christensen
og Henning Noer).
4.1.2 Undersøgelserne fortsætter med studier over de
forskellige genotypers forplantningseffektivitet i forskellige
miljøtyper (Bent Christensen og Bent Theisen).
4.1.3 Undersøgelserne over kromosom- og enzympolymorfi
hos dansemyggen Chironomus plumosus i
Tystrup-Bavelse sø er afsluttet i år. Der er påvist
tilpasninger til de herskende dybdeforhold og en meget
skarp gradient, som indebærer en ringe blanding
af bestandene fra de forskellige dele af dette søkompleks.
Materialet er under bearbejdelse. Projektet
fortsætter med en stort anlagt undersøgelse af en række
søer på Sjælland (Bo Vest Pedersen).
4.1.4 Undersøgelserne over blåmuslingen (Mytilus
edulis) er fortsat med nogle forsøg, der havde til hensigt
at belyse salinitetens mulige betydning som en
selektiv faktor bag opretholdelsen af allozympolymorfier
(Bent Theisen).
4.2 Cytogenetik.
Kromosomundersøgelser over annelider, isopoder og
dansemyg er fortsat. Desuden er udviklet et undervisningsprogram
i kromosomteknik (Bent Christensen
og Bo Vest Pedersen).
4.3 Systematik.
4.3.1 På grundlag af samlinger og dybhavsfoto fra
alle dele af verdenshavene undersøges de to rhizopodgrupper
Xenophyophorea og Komokiacea med
henblik på deres systematik og zoogeografi. Studierne
over systematik og forplantning hos skandinaviske
og arktiske spongier er fortsat. Arbejdet indebærer
en omfattende revision på arts- og slægtsniveau.
En nøgle til Europas ferskvandssvampe (Spongillidae)
er under udarbejdelse (Ole Tendal).
4.3.2 Manuskript over fuglefjerens evolution er revideret,
desuden bearbejdelse af manuskripter om miljøgifte
i havørneæg og subfossile fjerfund (Jan Dyck).
Redaktionsvirksomhed:
Ole Tendal: redaktør af Danmarks Fauna og Videnskabelige
Meddelelser fra Dansk naturhistorisk Forening.
Bent Christensen; medlem af redaktionskomiteen
for Zeitschrift fur zoologische Systematik und Evolutionsforschung.
Hans Lind: medlem af redaktionskomiteen for
Zeitschrift fur Tierpsychologie.
Knud Erik Heller; medlem af redaktionskomiteen
for Behavioural Processes og Physiology and Behavior.
Kollegiale organer:
Hans Lind: Formand for Strødamudvalget og medlem
af Tilsynsrådet for Zoologiske Haver.
684 Universitetets årbog 1984
Mikael Miinster-Swendsen: Formand for bestyrelsen
for Universitetets Læsø-laboratorier.
Publikationer:
Christensen, B.: Asexual propagation and reproductive
strategies in aquatic Oligochaeta. Hydrobiologia
115, s. 91-95, Holland 1984.
Clausen, Lead(Pb) in Spiders: A Possible
Measure of Atmospheric Pb Pollution. Environmental
Pollution Series B 8, s. 217—30, England
1984.
— : Notes on the impact of air pollution (SO2 & Pb)
on spider (Araneae) populations in North Zealand,
Denmark. Entomologiske Meddelelser 52(1),
s. 33—39, København 1984.
Dabeisteen, T.: Variation in the response of freeliving
blackbirds Turdus merula to playback of song:
II. Effect of time of day, reproductive status and
number of experiments. Zeitschrift f. Tierpsychologie
65, s. 215—27, Berlin, Hamburg 1984.
— , Rabøl, J.: Non—magnetic orientation in pied flycatchers
Ficedula hypoleuca. Dansk Ornitologisk
Forenings Tidsskrift 77, s. 55—56, Dansk Ornitologisk
Forening, København 1983.
— : An analysis of t he full song of the Blackbird
Turdus merula with respect to message coding and
adaptations for acoustic communication. Ornis
Scandinavica 15, s. 227—39, København 1984.
Dreisig, H.; Control of body temperature in shuttling
ectotherms. Journal of thermal biology Vol. 9, s.
229-33, England 1984.
Dreisig, H.: Ellinor Bro Larsen (nekrolog). Entomologiske
Meddelelser 51, s. 87-91, København
1984.
Dyck, J., Kraul, I.: Environmental pollutants and
shell thinning in eggs of the Guillemot Uria aalge
from the Baltic Sea and the Faeroes, and a possible
relation between shell thickness and sea water salinity.
Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 78, s. 1—14, København
1984.
Heller, K.E.: Effects of repeated exposure to electric
footshock on subsequent agonistic behaviour and
adrenocortical secretion in male mice of different
androgen status. Behavioural Processes 9(1), s.
61-72, Amsterdam 1984.
— ; Role of pituitary: Adrenocortical axis in the Control
of agonistic behaviour after single and repeated
footshock in castrated male mice. Behavioural
Processes 9, s. 323—38, Amsterdam 1984.
Hindsbo, O., Mortensen, J.S.: Studies on Toxocara
in Denmark: Prevalence in dogs, ecology of eggs
and experimental infectons of T. canis and T cati
in mice. Information 17, s. 16-17, Inst. Parasitol.
Åbo Akademi, Finland 1983.
Hvilsom, M.M., Theisen, B.F.: Inheritance ofallozyme
variations through crossing experiments with
the blue mussel, Mytilus edulis L. Hereditas 101,
s. 1-7, Lund 1984.
Lind, H.: Bird strikes in Copenhagen Airport during
a 10-year period, 1974—83. Proceedings 16th
Meeting Bird Strike Commitee Europe s. 6 (upag.),
Roma 1984.
— : The rotation display of the Mute Swan Cygnus
olor: Synchronised neighbour responses as instrument
in the territorial defence strategy. Ornis
Scandinavica 15, s. 98—104, Lund 1984.
Nachman, G.; Estimates of mean population density
and spatial distribution of Tetranychus urticae (A,
Tetranychidae) and Phytoseiulus persimilis (A.
Phytoseiidae)based upon the proportion of empty
sampling units. Journal of Applied Ecology 21, s.
903—14, England 1984.
Pedersen, B.V: The effect of anoxia on the survival
of chromosomal variants in larvae of the midge
Chironomus plumosus L. (Diptera: Chironomidae).
Hereditas 101, s. 75—77, Lund 1984.
Petersen, B.S.: Rekrutteringsområdet for sølvmågerne
Larus argentatus i Øresund med særligt henblik
på ændringer i nyere tid. Dansk Orn. Foren.
Tidsskr 78, s. 15—24, København 1984.
Rabøl, J.: Fugletrækket og dets gåder. Ingeniøren 40,
s. 2, København 1984.
— : Nocturnal Mirgrants at Christiansø Bird Station.
Ornis Fennica Suppl. 3, s. 2, Finland 1983.
— , Steen, T.D.: Non—Magnetic Orientation in Pied
Flycatchers Ficedula Hypoleuca. Dansk Ornithologisk
Forenings Tidsskrift 77, s. 2, København
1983.
— ; Evolution ofOrientaton in Migratory Birds. Ornis
Fennica Suppl. 3, s. 3, Finland 1983.
— , Dabeisteen, T: Non—magnetic orientation in Pied
Flycathers Ficedula Hypoleuca. Dansk Ornitologisk
Forenings Ti dsskrift 77 71983), s. 55—56, København
1983.
— : Evolution of orientation in Migratory Birds. Ornis
Fennica Suppl. 3(1983), s. 17-19, Helsinki 1983.
— : Nocturnal Migrants of Christiansø bird station.
Ornis Fennica Suppl. 3 (1983), s. 37-38, Helsinki
1983.
Schlyter, E, Anderbrant, O., Harding, S., Ravn,
H.P: Offspring per emergence hole at different attack
densities in the Spruce Bark Beetle, Ips typographus
(L.) (Coleoptera, Scolytidae). Zeitschrift
f. angewandte Entomologie Vol. 97, s. 244—48,
Hamburg 1984.
Westermann, S., Vestergaard, K.: Ontogeny of
grooming behaviour in the Domestic Fowl. Proceedings
of the international congress on applied
ethology in farm animals Kiel 1984, s. 83—87,
Darmstadt 1984.
Bent Christensen
Det naturvidenskabelige fakultet 685
3: Zoologisk Museum
Historie:
Universitetets zoologiske Museum oprettedes i 1862.
Indflytning i Krystalgadebygningen i 1870 og overflytning
til Universitetsparken 15 i 1963.
Museet er opstået ved en sammenlægning af universitetets
samling (Thomas Bartholins Naturalkammer
i Domus Anatomica, 1657-1676), Frederik III's
Kunstkammer ca. 1650-1821 og Museum Wormianum,
ca. 1620-55 og med diverse tilgåede samlinger
op gennem årene, indtil de samles under betegnelsen
Universitetets zoologiske Museum i 1862.
I årets løb er foretaget en større lokalemæssig renovering
af museets konferencelokale og personalekantine.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 27.
Professor: Bent Muus.
Lektorer: Kim Aaris-Sørensen, Nils Møller Andersen,
Hans Baagøe, Henrik Enghoff, Jon Fjeldså, Tove
Hatting, Jean Just, Jørgen Kirkegaard, Jørgen
Knudsen, Niels Peder Kristensen, Ole Lomholdt,
Leif Lyneborg, Fritz Jensenius Madsen, Ole E. Meyer,
Claus Nielsen, Jørgen Nielsen, Børge Petersen,
Godtfred Høpner Petersen, Kay W. Petersen, Niels
Otto Preuss, Erik Rasmussen, Jens B. Rasmussen,
Ulrik Røen, Ingrid Sørensen, Torben Wolff.
Seniorstipendiat: Kathe Jensen.
TAP: Antal årsværk: 51,8.
9 konservatorer, 1 fotograf, 1 værkstedsleder, 1 materialforvalter,
1 materialforvalterass., 1 typograf, 1
teknisk tegner, 2 malere, 1 tegner, 2 overlaboranter, 1
histolaborant, 6 laboranter, 3 laboratorieteknikere, 2
overassistenter, 19 assistenter, 2 kontorassistenter, 2
snedkere, 2 elektrikere, 1 smed, 1 kedelsmed, 1 maskinarbejder,
1 kontorbetjent, 5 laboratoriebetjente,
3 medhjælpere, 1 rengøringsleder, 25 rengøringsassistenter,
20 studenterkustoder.
Desuden er fast tilknyttet 1 forskningsbibliotekar
og 1 pædagogisk leder ved skoletjenesten.
Zoologisk Museum er opdelt i tre videnskabelige
afdelinger, udstillingsafdelingen, værkstederne samt
administrationen.
Forskningsvirksomhed:
Museets primære forskningsområder er zoologisk systematik
og zoogeografi. Forskningen koncentreres
om udvalgte dyregruppers taxonomi (beskrivelse,
navngivning, klassifikation), fylogeni (slægtskabsforhold)
og evolution belyst ved sammenlignende morfologiske,
biologiske, zoogeografiske og andre relevante
undersøgelser. Desuden arbejdes der med udvalgte
regioners faunistik, herunder den danske dyreverdens
sammensætning og udvikling. Museets forskning
tager først og fremmest udgangspunkt i de omfattende
videnskabelige samlinger og deres bearbejdelse.
Da museets videnskabelige stab langt fra er i
stand til at dække alle dyregrupper, er forskningen i
høj grad baseret på et internationalt samarbejde.
Museet har således i 1984 haft 235 udenlandske gæsteforskere
fra mange lande, de fleste i kortere tidsrum.
Foruden de ansattes egne publikationer er der i
1984 registreret ca. 110 afhandlinger, der helt eller
delvist er baseret på museets materiale.
I. Hvirveldyrafdelingen.
Nogle af afdelingens dyregrupper, såsom krybdyr,
fugle og pattedyr, er taxonomisk så velkendte, at
forskningen især er foregået inden for fylogeni, zoogeografi
og generel biologi, i modsætning til fisk og
padder, hvor slægtsrevisioner med tilhørende nybeskrivelser
stadig udgør den væsentligste del af forskningen.
Hertil kommer så den kvartærzoologiske forskning,
der bl.a. på grundlag af pollenanalyser og C-14
dateringer har drejet sig om danske pattedyrs indvandringshistorie
og domesticerede dyrs tidligste historie.
LI Dybhavsfisk.
1.1.1 Fortsat revisioner af dybhavstudsefamilien
Himantolophidae og dybhavsåleunderordenen Saccopharyngoidei
i samarbejde med inden- og udenlandske
kolleger.
Har afsluttet arbejder om slægten Ceratias og familien
Saccopharyngidae (E. Bertelsen).
1.1.2 Påbegyndt revision af dybhavsålefamilien
Monognathidae samt et oversigtsarbejde over underordenen
Saccopharyngoidei til et amerikansk værk
(E. Bertelsen ogj. Nielsen).
1.1.3 Fortsatte studier af Hoplobrotula, Glyptophidium
samt visse aphyonider.
Har afsluttet en beskrivelse af en ny ophidiid-slægt
(J. Nielsen).
1.2 Slanger.
Genoptaget arbejdet med slangephylogeni, især baseret
på retinaundersøgelser. Fortsat revision af afrikanske
slangeslægter. Afsluttet et review af en del af
slægten Dipsadoboa, en beskrivelse af en ny art af
Crotaphopeltis og en afhandling om slangernes phylogeni
(Jens B. Rasmussen).
686 Universitetets årbog 1984
1.3 Fugle-taxonomi og -faunistik.
Fortsat arbejdet med en håndbog over Andesbjergenes
fuglefauna samt diverse mindre faunistiske/systematiske
emner vedrørende Andes-fuglene.
Har for International Waterfowl Research Bureau
og International Council for Bird Preservation (statusprojekt
over Sydamerikas vådområder) udarbejdet
data sheets for ca. 400 lokaliteter (Jon Fjeldså,
Niels Krabbe).
1.4 Fugleøkologi.
1.4.1 Foretaget biologiske studier over en række søområder
i Hovedstadsområdet (J. Fjeldså og I.
Woolhead).
1.4.2 Undersøgelser over effekten af hovercraftsejlads
og jagt på fuglelivet ved Saltholm (P. Arctander, A.
Jensen og J. Fjeldså).
1.4.3 Afsluttet et arbejde om Podiceps gallardoi's
økologi og livsstrategi (J. Fjeldså).
1.4.4 Arbejdet med vadefuglenes forekomst på Tipperne
(H. Meltofte).
1.4.5 Fortsat studiet over strandengens fugleliv og
grågåsens populationsøkologi (N. O. Preuss).
1.5 Fuglenngsmærkmng.
1.5.1 Forestået ringmærkning af svaner samt EDBregistrering
af svanemateriale (P. Andersen-Harild).
1.5.2 Varetaget arbejdet med den grønlandske ringmærkning
(K. Kampp).
1.5.3 Analyseret ringmærkningsmaterialet fra Christiansø
(P. Lyngs).
1.5.4 Varetaget ledelsen af ringmærkningsarbejdet i
Danmark og på Færøerne. Ca. 150 ulønnede medarbejdere
har i 1984 mærket ca. 100.000 fugle. Fortsat
overførslen af ringmærkningsdata til EDB (N. O.
Preuss).
1.6 Arktiske projekter.
1.6.1 Fortsat undersøgelserne over gæssenes udbredelse
og reaktioner på menneskelige forstyrrelser i
Jameson Land (J. Madsen og Chr. E. Mortensen).
1.6.2 Afsluttet en analyse over de ynglende vadefugle
i arktisk Grønland (H. Meltofte).
1.6.3 Registrering og optælling af søfuglekolonier i
Vestgrønland (K. Kampp).
1.6.4 Den grønlandske rens zoogeografi (M. Meldgaard).
1.6.5 Bearbejdelse af isbjørneundersøgelser og materiale
vedrørende vildtbestandssvingninger i Grønland
(Chr. Vibe).
1.7 Flagermus.
Zoologisk Museums flagermusprojekt er blevet fortsat
med analyser og sammenligninger af insektædende
flagermusfaunaer for så vidt angår diversitet i vingemorfologi,
flugtstilarter og habitatvalg, suppleret
med faunistiske undersøgelser. I forbindelse hermed
er der foretaget ca. 3 ugers undersøgelser i Østrig. De
automatiske registreringer af flagermusens ud- og
indflyvningsaktivitet er blevet fortsat (Hans J.
Baagøe sammen med B. Bach Andersen og H. J.
Degn).
1.8 Danske pattedyrs sen- og postglaciale historie.
Fortsat arbejdet med et større oversigtsarbejde over
den geografiske og kronologiske udbredelse af danske
sen- og postglaciale pattedyr.
Fortsat bearbejdning, datering og tolkning af danske
mammuth-fund i samarbejde med Kaj Strand
Petersen, D. G. U. og Henrik Tauber, C-14 Dateringslaboratoriet.
Afsluttet en beskrivelse af faunaudviklingen på de
sydfynske øer i Atlanticum og Tidlig Subboreal (ca.
6000-2000 f. Kr.) i samarbejde med Kaj Strand Petersen,
D. G. U., Georg Nyegaard, ZM og Jørgen
Skaarup, Langelands Museum (Kim Aaris-Sørensen).
1.9 Domesticerede dyrearter i Norden.
Fortsat undersøgelser af subfossile husdyr i Norden,
specielt får, kvæg og hund, samt fortsat undersøgelserne
af primitive recente racer af nordiske landracefår.
Afsluttet kastreringsforsøg med gotlandske udegangsfår
(Tove A. Hatting).
1.10 Klima- og vegetationsudvikling.
Fortsat undersøgelser af husdyr fra subboreal tid,
især hvad angår Ovis aries.
Afsluttet miljø- og dateringsundersøgelserne i forbindelse
med et fund af Bos primigenius fra Prejlerup
i Odsherred.
Foretaget miljø- og dateringsundersøgelser i forbindelse
med fund af Bos taurus i Snævret Hegn,
Nordsjælland (Ingrid Sørensen).
Det naturvidenskabelige fakultet 687
1.11 Øvrige projekter.
Omarbejdet manuskript om adfærd og evolution. Arbejder
med et manuskript om Niche-tenacity: a factor
in evolution (Frits W. Bræstrup).
Udarbejdelse af illustrationsmateriale til en identifikationsmanual
vedrørende andefugle (Jon Fjeldså).
2. Den marine invertebratafdeling.
Afdelingens arbejdsområde omfatter hvirvelløse dyr
(invertebrater), dog ikke insekter og spindlere, der
behandles på den entomologiske afdeling. Afdelingens
medarbejdere har i mange år især beskæftiget
sig med dyr, der har en marin levevis, og forskningen
har i det forløbne år især drejet sig om disse dyrs
taxonomi, klassifikation, individudvikling, slægtskabsforhold
og evolution, samt om økologi og faunistik.
Desuden er der arbejdet med forskellige marine
emner, bl.a. forurening og naturfredning.
2.1 Hydrozoemes systematik og evolution.
Arbejdet med en revision af systematikken inden for
en gruppe af polypdyr (capitate hydroider) er nær sin
afslutning efter indpasning af en række nybeskrevne
arter i analysen.
Arbejdet med hydroidebindet til Synopses of the
British Fauna er fortsat og et nyt hydrozobind til
Danmarks Fauna er påbegyndt.
Til brug for Fredningsstyrelsen er udarbejdet en
fuldstændiig oversigt over danske coelenterater til
Code List Ol, Invertebrates (Kay W. Petersen).
2.2 Børsteormenes systematik og zoogeografi.
2.2.1 Bearbejdelsen af de sidste 7 familier af havbørsteorme
(Polychaeta) fra Vestafrika, indsamlet af Atlantide-
og Gaiathea-ekspeditionerne, er fortsat.
Denne bearbejdelse er nu afsluttet, og udarbejdelsen
af et manuskript, der vil indeholde en zoogeografisk
behandling af alle kendte arter af vestafrikanske polychaeter,
er påbegyndt.
Manuskript til de første 5 familier af errante vestafrikanske
polychaeter er færdiggjort i begyndelsen af
året og foreligger nu i en trykt afhandling. Et manuskript
til et bind om danske ferskvandsigler i Danmarks
Fauna er færdiggjort til trykning (Jørgen B.
Kirkegaard).
2.2.2 Der er indsamlet oplysninger om lægeiglens
(Hirudo medicinalis) udbredelse i Danmark og (sammen
med lektor Birger Jensen, Naturhistorisk Museum
i Århus) er der lavet et manuskript, der er antaget
til trykning i Flora og Fauna (Pia Baagøe).
2.2.3 Arbejdet med artsforholdene hos pergamentrørsormen
Chaetopterus er fortsat, da denne slægts
arter er meget brugt som leverandører af æg og sæd
til cellebiologer og embryologer. Et manuskript herom
er ved at blive færdiggjort og foredrag herom er
afholdt i Woods Hole, Massachusetts, og i Denver,
Colorado. Samarbejdet med dr. David George, British
Museum (Nat. Hist.), London, er fortsat og et
første udkast til en bestemmelsesnøgle over havbørsteorme-
familien Cirratulidaes slægter er lavet sammen
med ham (Mary E. Petersen).
2.2.4 Manuskript til et bind om regnorme i Danmarks
Fauna er stadig under udarbejdelse (Martha
Weis Clausen).
2.3 Bryozoer, brachiopoder og metazoemes fylogeni.
2.3.1 Undersøgelserne over brachiopoden Cranias
larveudvikling og metamorfose er fortsat, og supplerende
materiale til scanning, elektronmikroskopi og
histologi er indsamlet ved Kristinebergs marinbiologiske
station, Sverige.
Et større manuskript om samtlige dyrerækkers udvikling
fra en encellet stamform, med diskussion af en
lang række karakterer: biokemi, ultrastruktur, kløvningsmønster,
mesodermdannelse, nervesystemer og
larvale ciliebånd er antaget til trykning i Biologicai
Journal of the Linnean Society.
Undersøgelser over struktur og funktion af ciliebånd
hos invertebrater er fortsat og manuskript er
påbegyndt.
En undersøgelse af organismen Xenoturbella er
påbegyndt for at opklare dens stilling i det zoologiske
system. Elektronmikroskopiske undersøgelser over
dens bindevævsstruktur (v. dr. K. J. Pedersen, Institut
for Cellebiologi og Anatomi) tyder på, at det ikke
er en fladorm som tidligere antaget (Claus Nielsen).
2.3.2 Bearbejdelsen af Islands bryozoer (mosdyr) er
fortsat og en mindre samling bryozoer fra Nordnorge
(samlet af E. Oug, Tromsø) er revideret.
Til code List Ol, Invertebrates er udarbejdet en
liste over forekomsten af bryozoarter i Nordsøen (Karen
Bille Hansen).
2.4 Krebsdyrs systematik, fylogeni og zoogeografi.
2.4.1 Studier over tangloppegruppen siphonoecetider
er fortsat ved studier i australske museer. Herunder
er museer og universiteter i følgende byer besøgt:
Sydney, Melbourne, Adelaide, Perth, Brisbane,
Townsville, Darwin. Desuden er der foretaget indsamlinger
langs kysterne i Vestaustralien, Victoria,
New South Wales, Queensland, Northern Territory
og på Lizard Island. Disse studier er en del af en
global revision af de siphonoecetine amphipoder. Et
688 Universitetets årbog 1984
manuskript om en ny apomorf slægt fra SV Australien
tilhørende familien Amphithoidae er afsluttet
(Jean Just).
2.4.2 Bearbejdelsen af decapoder fra Rennell Island,
Solomon Islands, er fortsat (Torben Wolff).
2.5 Bløddyrs taxonomi, zoo geografi og økologi.
2.5.1 En bearbejdelse af abyssale bløddyr fra Polarhavet
(fra FRAM I ekspeditionen) er afsluttet og manuskript
færdigskrevet.
Arbejdet med abyssale og bathyale muslinger fra
Porcupine Sea Bight er fortsat og ligeledes bearbejdelsen
af Vestafrikas marine bløddyr. Der er her især
arbejdet med materiale fra Guinean Trawling
Survey.
Manuskriptet til en taxonomisk revision af Vestafrikas
Nassariidae er under trykning.
To manuskripter er endvidere færdiggjort, et om
snegle fra Grønland og et om en musling fra Vestafrika
(Jørgen Knudsen).
2.5.2 Der er foretaget sammenlignende undersøgelser
af lavtvandsfaunaen i polare og mediterrane have
(Godtfred Høpner Petersen).
2.5.3 En statistisk undersøgelse af klinal variation hos
den ottearmede blæksprutte Bathypolypus bairdii er
afsluttet og manuskript er under udarbejdelse.
Som forberedelse til undersøgelse af de nordeuropæiske
dyndsnegles slægtskab med de mediterrane er
der indsamlet levende materiale, der holdes i kultur
til krydsningsforsøg.
En indsamlingstur til Camarque-området og andre
laguner i Sydfrankrig er planlagt (Bent Muus).
2.5.4 En beskrivelse af baggællesneglegruppen Ascoglossa,
der var indsamlet i Hong Kong i 1983, er
afsluttet og et manuskript herom antaget til trykning;
desuden er påbegyndt en undersøgelse om kemoreception
hos samme sneglegruppe.
Beskrivelsen af nordeuropæiske baggællesnegle,
grupperne Ascoglossa og Tectibrancha, er fortsat.
Dette er i forbindelse med en publicering af afdøde
dr. Lemches farvetavler (Kathe Jensen).
2.5.5 Til samme værk er beskrivelsen af de nordeuropæiske
nudibrancher afsluttet (Hanne Just).
2.6 Pighudenes fy logen t, systematik og zoogeografi.
2.6.1 Der er hovedsagelig arbejdet med artsopdelingen
af en almindeligt forekommende søstjerneslægt
Henricia i Norskehavet og det nordlige Atlanterhav.
Der er nu bragt orden i de tidligere beskrevne arter
og deres udbredelse er klargjort i et manuskript, der
er under udarbejdelse (Fritz Jensenius Madsen).
2.6.2 Arbejdet med søpølsebindet til serien Marine
Invertebrates of Scandinavia er fortsat, desuden er
bearbejdelsen af en samling pelagiske søpølser, indsamlet
af det engelske ekspeditionsskib Discovery,
påbegyndt og afsluttet. Dette arbejde er udført sammen
med dr. David Billett, Institute of Oceanographic
Sciences, Wormley, England. Det blev forelagt
ved pighudekonferencen i Galway og vil udkomme i
dennes kongresberetning (Bent Hansen).
2.6.3 Undersøgelser af skelet- og vævsstrukturer hos
søpindsvinearter af gruppen Echinothuroida med
henblik på en vurdering som systematiske karakterer
er fortsat.
Pighudene fra området Rockall Trough er under
bearbejdelse sammen med dr. J. D. Gage, 2 publikationer
herom er under trykning.
Sammen med J. D. Gage er der også foretaget en
undersøgelse af funktionel morfologi og adfærd hos
postlarvale og voksne stadier af Hemiaster expergotus
Lovén.
Endvidere er 2 afhandlinger om søpindsvin under
trykning, én om juvenile Echinonus cyclostomus og
én om tænder og sugefodssystemet hos echinoide søpindsvin
(Margit Jensen).
2.7 Danske Jjordsysterners økologi (Isefjord).
1 samarbejde med Institut for Sporeplanter (v. lektorerne
0. Moestrup og Helge A. Thomsen) og Institut
for Fysisk Oceanografi (v. prof. G. Kullenberg) indledtes
i maj en større, flerårig undersøgelse af Isefjordens
primærproduktion og zooplanktonproduktion i
relation til fjordens hydrografi. Undersøgelsen har sit
udgangspunkt i Isefjordlaboratoriet ved Vellerup
Vig og leder af den zoologiske del blev cand. sc. Ole
Norden Andersen, assisteret af 2 specialestuderende.
Som projektleder for undersøgelsen søgtes af Erik
Rasmussen bl.a. til aflønning af Ole Norden Andersen
Statens naturvidenskabelige Forskningsråd, som
pr. 25.5.1984 bevilgede kr. 225.000, foreløbig for perioden
1.7.84-1.8.85. Arbejdet er planlagt til at løbe i
2 tempi; a) hver 14. dag prøvetagning fra en fast
station i Inderbredningen tæt syd for Vellerup vig, b)
én gang om måneden tages prøver på 7 stationer fra
Kattegat i nord og fjorden igennem. Dette sker med
bistand af den danske marine, der vederlagsfrit stiller
skib til rådighed. Øvrig sejlads sker med laboratoriets
både. Prøvetagningen omfatter måling af temperatur,
saltholdighed, iltindhold, næringssalte, vandstand,
strøm, klorofyl og lys. Dertil indsamling af
såvel fyto- som zooplankton dels med net og dels med
vertikale pumpeserier (Erik Rasmussen, Ole Norden
Andersen).
Det naturvidenskabelige fakultet 689
2.8 Arts problematik og biologisk tilpasning i brakvandsområder.
Bearbejdelsen af det østamerikanske materiale fra
Sapelo Island fortsættes (Erik Rasmussen).
2.9 Zoologiens historie.
Afsluttet bidrag om danske zoologer til Dansk Biografisk
Leksikon (Torben Wolff).
2.10 Planktonundersøgelser.
Årscyklusundersøgelse af zooplanktonet ved Godhavn
og i Disko Fjord, Vestgrønland på basis af indsamlinger
foretaget fra Arktisk Station i en 30 måneders
periode. Forekomst, vækst og vertikalfordeling
af meroplanktonet lægges der særlig vægt på (Ole
Norden Andersen).
2.11 Øvrige projekter.
Der er arbejdet med en beskrivelse af prøveplader fra
Phuket, Thailand, med særligt henblik på bryozoerne
(mosdyr), deres biologi, vækst og betydning som fouling
organismer og pionérarter (Marianne Pereira,
specialeprojekt).
Bearbejdelsen af kvartærfossilt bløddyrmateriale
fra Amosen er fortsat og i samarbejde med kvartærzoologisk
sektion, 1. afd., er der arbejdet med kvartærfossile
bløddyr fra zoologiske og arkæologiske udgravninger.
I disse undersøgelser har også Fredningsstyrelsen
og Nationalmuseet deltaget.
En systematisk undersøgelse af Anodonta cygnea
og A. anatina er påbegyndt.
Ferskvandsbløddyr fra Bornholm er registreret
(Pia Baagøe, specialeprojekt).
Arbejdet med Macoma balthica, populationsdynamik
i det danske vadehav, er fortsat (Poul Brinch
Madsen, specialeprojekt).
Der er påbegyndt en undersøgelse af holoplankton
i Isefjorden (Jan Kristensen, specialeprojekt).
Undersøgelse af hydroidefouling på akvakulturanlæg,
ligeledes i Isefjorden (Anders Søgaard, specialprojekt).
3. Den entomologiske afdeling.
Afdelingens arbejdsområder omfatter hovedsagelig
insekter, men også tusindben, spindlere og bjørnedyr
(tardigrader). Afdelingens forskning består i taxonomiske,
fylogenetiske og faunistiske studier. Taxonomiske
studier omfatter beskrivelse af nye arter, revision
af utilstrækkeligt kendte arter, klassifikation
samt udarbejdelse af bestemmelsesnøgler. Fylogenetiske
studier sigter mod en opklaring af arters, slægters,
familiers osv. indbyrdes slægtskabsforhold og
bygger på de oplysninger, som erhverves ved de
grundlæggende taxonomiske studier. Ofte foretages
der udvidede morfologiske undersøgelser til belysning
af slægtskabsforholdene og evolutionen. Faunistiske
studier (dvs. studier af arternes udbredelse)
danner grundlaget for belysning af biogeografiske
problemer og bygger ligeledes på de grundlæggende
taxonomiske arbejder.
3.1 Semiakvatiske Ugers systematik.
Revisionen af de marine tæger tilhørende underfamilien
Haloveliinae (familien Veliidae), samt af deres
ferskvandslevende slægtninge, er fortsat (Nils Møller
Andersen).
3. 2 Aculeate hvepses systematik.
3.2.1 Revisionen af den store australske gravehvepseslægt
Sericophorus er fortsat under inddragning af
betydeligt nyt materiale.
Beskrivelse af nye arter af Miscophini fra Madagascar
og Botswana er påbegyndt.
Revision af danske guldhvepse er påbegyndt (O.
Lomholdt).
3.2.2 Revisionen af de orientalske og palæarktiske
fløjlsmyrer (familien Mutillidae) er fortsat, i det forløbne
år med hovedvægt på den palæarktiske fauna i
forbindelse med en revision af de af 1. C. Fabricius
beskrevne palæarktiske arter (manuskript herom næsten
færdigt).
Et mindre arbejde om gedehamseslægten Stenopolistes
er påbegyndt til supplering af et tidligere færdiggjort,
men endnu ikke publiceret, større arbejde
om indo-australske Polistes-arter (B. Petersen).
3.3 Primitive sommerfugles anatomi og systematik.
I samarbejde med G. W. Gibbs, Wellington og J. S.
Dugdale, Auckland, er systematiske og anatomiske
studier over newzealandske Micropterigidae, samt
over Mnesarchaeidae, fortsat.
I samarbejde med E. S. Nielsen, Canberra, er systematiske
og anatomiske studier over den primitive
australske rodæder-slægt Fraus fortsat.
Studier over micropterigidelarvers kutikula er fortsat
(Niels Peder Kristensen).
3.4 Fluers systematik.
3.4.1 Studier over palæarktiske, afrotropiske og orientalske
stiletfluer (familien Therevidae) er fortsat,
herunder er to arbejder: New genera of Therevidae to
the Palaearctic region og The Palaearctic species of
Pandivirilia Irw. & Lyneb., 1981 afsluttet (L. Lyneborg).
690 Universitetets årbog 1984
3.4.2 Arbejdet med en revision af danmarks og fennoskandiens
blomsterfluer (familien Anthomyiidae) er
fortsat.
I samarbejde med M. Båez, Tenerife, er en revision
af de kanariske blomsterfluer næsten afsluttet.
I samarbejde med D. M. Ackland, Oxford, er en
revision af et artskompleks i blomsterflue-slægten
Phorbia næsten afsluttet.
Som et bidrag til forståelsen af de højerestående
fluers systematik er et arbejde om scapus-pedicellusleddet
hos øjefluer (familien Pipunculidae) afsluttet
(V. Michelsen).
3.4.3 Undersøgelser over slægtskabsforhold og artskomplekser
inden for snyltefluegrupperne Siphonini
og »Neaerini« er afsluttet.
Analyse af et artskompleks inden for spyfluer (familien
Calliphoridae) er påbegyndt (S. Andersen).
3.4.4 En revision af bænkebiderfluerne (familien Rhinophoridae)
er afsluttet (specialeprojekt).
En revision af afrotropiske og neotropiske slægter
af kødflue-gruppen Miltogramminae er påbegyndt
(T. Pape).
3.5 Tusindben-ordnen Julida's systematik og Junktionelle
morfologi.
Revisionen af familien Nemasomatidae er afsluttet.
Undersøgelsen af specialiseringer i munddelene
hos huleboende tusindben er afsluttet, lige som et
mindre taxonomisk arbejde i tilknytning hertil.
Revisionen af familien Julidae i Sydøstasien er
fortsat, herunder bl.a. en beskrivelse af ben-polymorfi
hos en Anaulaciulus-art fra Burma (Henrik EnghofT).
3.6 Danmarks dafnier.
Udarbejdelsen af et dafnie-bind til serien Danmarks
Fauna er fortsat (Ulrik Ib Røen).
3.7 Grønlands insektfauna.
3.7.1 En revision af den grønlandske billefauna med
henblik på en publikation, The Coleoptera of Greenland,
er påbegyndt (J. Bocher).
3.7.2 Undersøgelser over Sydgrønlands fauna af
insekter o.l. i forbindelse med fareholdererhvervet er
fortsat, herunder undersøgelser af skadedyr i dyrkede
områder (P. Nielsen).
3.8 Øvrige projektet.
Adephage vandbiller, fortsat (Mogens Holmen, specialeprojekt).
Danske torbisters udbredelse, fortsat (Frits Bangsholt).
Danske smælderes udbredelse, fortsat (Ole
Martin).
Revision af de afrikanske vårfluer af familien Lepidostomatidae,
påbegyndt (Michael Stoltze, specialeprojekt).
Sommerfuglenes storsystematik, oversigt til nyt
dansk sommerfuglekatalog, afsluttet (N. P. Kristensen).
Mellemeuropæiske stængelmøl (Ochsenheimeriidae),
påbegyndt (Ole Karsholt).
Registrering og nomenklatoriske studier over sommerfuglefamilierne
Gelechiidae og Nepticulidae med
henblik på sommerfuglekataloget, afsluttet (O. Karsholt).
Revision af de af C. P. Thunberg beskrevne sommerfugle,
næsten afsluttet (O. Karsholt, sammen
med E. S. Nielsen, Canberra).
Revision af sommerfugleslægten Harpyia, fortsat
(Bjarne Skule, specialeprojekt).
Registrering af dagsommerfugle, ugler og aftensværmere
med henblik på sommerfuglekataloget, afsluttet
(B. Skule).
Oversigt over græske ugler (sommerfugle) fortsat
(B. Skule).
Den første skolopenderart på Grønland, afsluttet
(J. Bocher & H. EnghofT).
Østafrikanske edderkopper af familien Linyphiidae,
fortsat (Nikolaj Scharff, specialeprojekt).
De videnskabelige samlinger:
21 af museets ansatte, stipendiater og specialestuderende
har i årets løb deltaget i ekspeditioner eller
indsamlingsrejser i Danmark, Grønland, Grækenland,
Spanien, Madeira, Kanariske Øer, Tanzania,
Sydamerika og Australien bekostet af universitetet
samt diverse fonde. Museet har desuden modtaget et
større antal gaver. Samlingerne er derved blevet forøget
med følgende materiale: 2027 fisk, herunder en
større samling af grønlandske fisk fra Grønlands Fiskeri-
og Miljøundersøgelser. Padde- og krybdyrsamlingen
forøgedes med 85 eksemplarer. Fuglesamlingen
forøgedes med 2458 skind (bl.a. 1050 indsamlet
af Jon Fjeldså og Niels Krabbe i Sydamerika). Pattedyrsamlingen
modtog 76 eksemplarer, heraf 2 kaskelothvaler
ilanddrevne ved Henne Strand januar 1984
og skeletteret på stedet af museets udrykningshold. I
depot fra Fredningsstyrelsen i forbindelse med Washington-
konventionen er modtaget 2374 skind samt
et antal elfenbensgenstande. De kvartærzoologiske
samlinger er blevet forøget med 60 større samlinger
af knogler og knoglefragmenter (bopladsfund) samt
16 hele skeletter. Samlingerne af marine invertebrater
har modtaget talrige mindre samlinger af diverse
Det naturvidenskabelige fakultet 691
grupper. Endvidere er tilgået følgende større samlinger:
ca. 1600 mikroskopiske præparater fra Ferskvandsbiologisk
laboratorium, Hillerød; ca. 1000 eksemplarer
af bestemte og ubestemte polychaeter fra
Grønlands Fiskeri- og Miljøundersøgelser; over 200
arter med ca. 5000 eksemplarer bestemte polychaeter
fra Marin ID, Skodsborg; flere hundrede prøver af
usorteret eller delvist sorteret materiale fra Diskobugten,
Vestgrønland (Tom Schiøtte). Insektsamlingen
har haft en tilgang på ca. 45.000 eksemplarer,
fordelt på 69 større eller mindre samlinger. Herunder
5700 grænske insekter (skænket af G. Kristensen),
7000 ferskvandsarthropoder (mikropræparater skænket
af Ferskvandsbiologisk laboratorium, Hillerød),
1550 hymenopterer fra Botswana (skænket af P.
Forckhammer), 9000 thailandske insekter (samlet af
O. Karsholt, O. Lomholdt og P. Nielsen), 1000 danske
og norske lepidopterer (samlet af O. Karsholt),
8000 holarktiske og mexikanske dagsommerfugle (arvet
efter V. Lauritzen), 5000 insekter og landarthropoder
fra Grønland (samlet af P. Nielsen) og 3300
Syrphidae (skænket af F. Torp Petersen).
Museets ansatte har ekspederet 312 udlån og 132
indlån samt besvaret et stort antal forespørgsler fra
enkeltpersoner samt offentlige og private institutioner.
Udstillings- og formidlingsvirksomhed:
Den daglige ledelse af udstillingsafdelingen og værkstedsafdelingen
er varetaget af henholdsvis udstillingsleder
Ole E. Meyer og værkstedsleder Hans
Madsen.
Årets samlede besøgstal på de offentlige udstillinger
blev på 208.594 hvoraf 52.751 var børn og unge,
der benyttede museet i forbindelse med planlagt undervisning.
Besøget er ca. 10.000 lavere end sidste år,
hvilket formentlig primært skyldes spredningen af efterårsferiens
besøgende på samtlige københavnske
museer (se senere). Det forhold, at TV gennem hele
marts måned brugte udstillingerne som »Godnatbilleder
« har dog haft positiv indflydelse på besøgstallet.
Folkemusikgruppen »Kontraband« opførte i samarbejde
med Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg,
»Balladen om hvalen« i museets oceanhal fredag d.
30., lørdag d. 31. marts og søndag d. 1. april. Opførelserne
havde faet udmærket foromtale i pressen, og
hundredvis af gæster overværede forestillingerne, der
var gratis. Københavns Kulturfond bidrog med
15.000 kr. til at det vellykkede besøg af »Kontraband
« kunne gennemføres.
Særudstillingen SANS - se, føl og hør (åbnet i juni
82 og fmancieret af Egmont Fonden) var åben for
publikum året ud. Den entré, der er blevet taget til
udstillingen, beløber sig alt i alt til 445.110 kr., som
via Københavns Universitet går tilbage til Egmont
Fonden. Efter to og et halvt år på Zoologisk Museum
skal udstillingen i noget ombygget udgave opstilles
på Aalborg Historiske Museum i foråret 1985.
Til afløsning for sanseudstillingen er der udarbejdet
skitseprojekt til en ny stor særudstilling om naturfredning
og -forvaltning i Danmark. Fredningsstyrelsen
har stillet økonomisk støtte i udsigt, og det er
tanken, at udstillingen skal realiseres i 1985.
Til den systematiske samling om Danmarks dyr er
planer for dens færdiggørelse i arbejde. Den har i de
sidst mange år kun omfattet pattedyr og fugle, mens
fiskene har været placeret andetsteds, og resten af
dyregrupperne har manglet. Systematisk Samling vil
— når planerne føres ud i livet — blive noget omdisponeret
og også arealmæssigt udvidet.
En mindre særudstilling, »Nyt fund af urgammel
okse« om uroksen fra Prejlerup i Odsherred åbnede
for publikum d. 7. juni og har, bortset fra i efterårsferien,
kunnet ses i museets foredragssal på 5. sal. Den
fik god presseomtale, har været godt besøgt og skal i
det nye år vises på Odsherred Museum, altså i nærheden
af fundstedet for den sjældne, ca. 8.400 år
gamle urokse.
Efterårsferiens besøgstal blev på godt 15.000, hvilket
er omkring 4.000 under sidste års antal. Grunden
til, at færre besøgte Zoologisk Museum i ferien, er
formentlig dels de første dages gode vejr og dels, at
pressedækningen for samtlige storkøbenhavnske museers
efterårsferiearrangementer efterhånden har en
stærkt spredende og udjævnende virkning på besøget
på de forskellige museer. Igen i år lå pressesekretariatet
for Museumsrådet for København og Frederiksberg
på Zoologisk Museum, hvor det fungerede som
et meget væsentligt supplement for de enkelte museers
PR-virksomhed. — På vores museum var særudstillingen
om sanser gratis i efterårsferien. Der blev
udleveret opgaver og vist film, og for de allermindste
besøgende var der oplæsning, som blev ledsaget af
lysbilleder. Museets foredragssal blev brugt til lysbilledshow
(Bevar planterne, Utterslev Mose — en grøn
plet i storbyen og En hvalstranding), til dyrespil og
tegneaktiviteter og også til at fa vist et par små udstillinger:
en plancheudstilling om grønlands sælfangst
(udarbejdet af Grønlands Hjemmestyres Danmarkskontor)
og en udstilling af tegninger, som Verdensnaturfonden
havde modtaget i forbindelse med kampagnen
Værn Vadehavet.
På Københavns rundskuedag lørdag d. 1. september
blev 17 i forvejen tilmeldte personer vist rundt
bag kulisserne, primært i arbejdsrummene for udstillinger
og værksteder.
I rækken af populærvidenskabelige rundvisninger
og foredrag blev der i alt afholdt 10 arrangementer.
311 besøgende har på 5 rundvisninger set og hørt om
de videnskabelige samlinger i museets midte. De 5
foredrag tiltrak i alt 375 tilhørere.
20 biologistudernede kustoder har varetaget den
daglige kontakt med publikum på udstillingerne og
692 Universitetets årbog 1984
forestået den daglige skoletjenestevirksomhed med
undervisning og vejledning af skoler og børnehaver.
Ca. 350 grupper har således modtaget oplæg i museets
undervisningslokale. - I løbet af 1984 er 10 biologistuderende
blevet ansat som kustoder til afløsning
for dem, der har færdiggjort deres studium. 9 kustoder
har på 8 aftenbesøg informeret i alt 230 deltagere.
Ca. 150 uden- og 60 indenlandske museumsfolk og/
eller museumsinteresserede har besøgt afdelingen for
at drøfte udstillingsmæssige og pædagogiske spørgsmål.
Udgiver- og redaktionsvirksomhed:
Museet udgiver følgende tidsskrifter eller serier med
medarbejdere som redaktører eller redaktionsmedlemmer
(red. nævnt først): Atlantide Report (Torben
Wolff og Jørgen Knudsen); Dana Reports (E. Bertelsen);
Dyr i natur og museum (Tove Hatting, Hans J.
Baagøe, Kay W. Petersen, Henrik Enghoff og Ole
Lomholdt); Gaiathea Report og The Natural History
of Rennell Island (Torben WolfQ; Steenstrupia
(Henrik Enghoff, Jens B. Rasmussen, Torben Wolff
og Niels Peder Kristensen).
Følgende medarbejdere er redaktører affremmede
tidsskrifter: Jean Just (Meddelelser om Grønland,
Bioscience); Claus Nielsen (Bryozoa; Danmarks
Fauna fra 1.5.); Kay W. Petersen (Videnskabelige
Meddelelser fra dansk naturhistorisk Forening (indtil
1.5); Claus Nielsen (Acta Zoologica (dansk redaktør);
Ophelia, Supplementum: H. Just og M. Edmunds:
Henning Lemche's nudibranchs; Proc. 6th
International Conf. on Bryozoa); Nils Møller Andersen
(Entomologica Scandinavica, hovedredaktør);
Niels Peder Kristensen (Zeitschrift fur zoologische
Systematik und Evolutionsforschung, entomologisk
redaktør); Ole Lomholdt (Entomologiske Meddelelser);
Leif Lyneborg (Danmarks Dyreliv, Entomonograph.
Fauna entomologica Scandinavica); Verner
Michelsen (Entomologica Scandinavica, teknisk redaktør).
Følgende medarbejdere er redaktionsmedlemmer:
Jon Fjeldså (Dansk Ornithologisk Forenings Tidsskrift);
Hans Meltofte (Dansk Ornithologisk Forenings
Tidsskrift); Jørgen Nielsen (medredaktør af
UNESCOpublikationen FNAM (Fishes of the North
Antlantic and the Mediterranean)); Knud Rosenlund
(redaktør af »Newsletter for the I.C.A.Z. working
group of fishes«); Kim Aaris-Sørensen (Journal
of Danish Archaeology); Jean Just (Astarte); Bent
Muus (Ophelia; Levende Natur); Claus Nielsen
(Sarsia; Research Bulletin, Phuket mar. biol. Center,
Thailand); Kay W. Petersen (Indo-Malayn Zoology);
Torben Wolff (Biological Oceanography; Sarsia;
Naturens Verden; Levende Natur; Bijdragen tot de
Dierkunde); G. Høpner Petersen (Polar Biology);
Jørgen Knudsen (Ophelia, Supplementum: H. Just f
og M. Edmunds: Henning Lemche's nudibranchs);
Nils Møller Andersen, Fritz Bangsholt, Ole Karsholt,
Leif Lyneborg (Entomologiske Meddelelser);
Niels Peder Kristensen (Fauna entomologica Scandinavica,
Systematic entomology, Zoomorphology);
Verner Michelsen (Catalog of the Flies of the
World); Børge Petersen (Colemania, Ayyaria).
Følgende medarbejdere har været referent for diverse
tidsskrifter: (T. H. Kunz (ed.): Ecological and
behavioral methods for the study of bats, afsnittet E.
L. P. Anthony: Age determination in bats); Jon
Fjeldså (Dansk ornith. Foren. Tidsskr.; Ibis; The
Auk; Wilson Bull.; Zool. Scripta; Ornis Scandinavica);
Jørgen Nielsen (det franske ichtyologiske tidsskrift
Cybium); Jens B. Rasmussen (Research and
development programme of the European Economic
Community. Subprogramme medicine, health and
nutrition in the Tropics); Jean Just (Sarsia); Kay W.
Petersen (Marine Ecology; Bull. British Museum
(Nat. Hist..); Jørgen Knudsen (Malacologia); Torben
Wolff (Centaurus; Journal of Crustacean Biology);
Margit Jensen (Proc. 5th Echinoderm Conf);
Jørgen B. Kirkegaard (Sarsia); Mary E. Petersen
(Ophelia; Sarsia; Journal Linnean Soc. of New
Wouth Wales; Cornell Univ. Press: Guide to Marine
Invertebrates; Entomologiske Meddelelser); Henrik
Enghoff (Amazoniana; Entomologica Scandinavica;
Journal of Natural History; Records of the Western
Australian Museum); Niels Peder Kristensen (Annals
of the entomologicai Society of America; Zoologicai
Journal of the Limnean Society); Ole Lomholdt
(Entomologica Scandinavica).
Gæster:
Jean R. Dunn, Seattle, 20/2-30/3 (fiskelarver).
Supot Chantrapornsyl, Phuket, 1/3-31/5 (fisketaxonomi,
publikumsakvarier).
Jonathan Reynolds, p.t. København, langtidsgæst
(egern).
Pia Bennike, Antropologisk Laboratorium, Inge B.
Enghoff, København, Tine Trolle Lassen, Moesgaard
og Georg Nyegaard, København, alle langtidsgæster.
James K. Lowry, The Australian Museum, Sydney,
1/4-13/12 (Crustacea/Amphipoda).
Desuden har ialt 355 gæsteforskere besøgt museet i
kortere perioder.
Rejser:
Hans J. Baagøe, assisteret af Mogens Andersen, har
været på 3/2 mdr.'s intensivt sommerfeltarbejde (flagermus)
i Danmark og Skåne.
Jon Fjeldså var på feltarbejde i Bolivia og Argentina,
assisteret af Niels Krabbe, for at indsamle oplysninger
til en bog om Andesbjergenes fugle.
Det naturvidenskabelige fakultet 693
Niels Krabbe studerede desuden de andine Passeriformes,
adfærd, vokalisering og udbredelse i perioden
juni 1983 til august 1984.
Kim Aaris-Sørensen foretog udgravninger for
Grønlands Landsmuseum af en palæoeskimoisk boplads
på øen Qeqertasugssuk, Diskobugten i perioden
8/7-8/8.
Jean Just foretog studier over amphipodgruppen
siphonoecetinae i australske museer og universiteter
fra 22/2-31/12.
Kathe Jensen foretog studier af kemoreception hos
Ascoglossa, Floreda Inst. of Technology fra 8/10-8/
12.
Mary E. Petersen foretog studier over Chaetopterus,
cirratulider og Pholoe ved Gray Museum,
Woods Hole fra 20/6-28/8 kombineret med indsamling
af polychaeter fra lavtvandsområder samme
steds.
Peter Nielsen lavede entomologiske undersøgelser i
fareavlsområdet, Sydgrønland, 8/6-6/7 og 16/7-13/8.
Ole Lomholdt, Ole Karsholt og Peter Nielsen foretog
entomologiske indsamlinger i Thailand fra 25/9-
1/11.
Nicolaj Scharff og Michael Stoltze foretog indsamlinger
i regnskovsområder i Tanzania fra september
til december.
Publikationer:
Aaris—Sørensen, K.: Nyt fund af urgammel okse i
Odsherred. Udgravningen. Uroksen fra Prejlerup
og andre urokser. Prejlerup-fundets betydning.
Uroksen fra Prejlerup. Et arkæozoologisk fund,
Kim Aaris-Sørensen (red.), s. 4—36, Zoologisk
Museum, København 1984.
— ; En isbjørn i Vendsyssel. Vendsyssel nu og da
1984, s. 5—9, Vendsyssel Historiske Museum Hjørring
1984.
— : Ulven i Danmark. Dyr i natur og museum 1, s.
2-6, Zoologisk Museum, København 1984.
— : A Late Weichselian find of polar bear (Ursus
maritimus Phipps) from Denmark and reflections
on the paleoenvironment. Boreas 13, s. 29-33, Oslo
1984.
— ; Om en uroksetyr fra Prejlerup)— og dens sammenstød
med Maglemosekulturen. Nationalmuseets
Arbejdsmark 1984, s. 165-73, Nationalmuseet,
København 1984.
— : Uroksejagt. Skalk 6, s. 10-14, 1984.
Aaris-Sørensen, K.(.; Uroksen fra Prejlerup. Et arkæozoologisk
fund. Zoologisk Museum 1984, 36 s.
Bocher, J., EngholT, H.: A centipede in Greenland:
Lamyctes fulvicornis Meinert, 1868 (Ghilopoda,
Lithobiomorpha, Henicopi dae). Entomologiske
Meddelelser 52, s. 49-50, København 1984.
Baagøe, P: Eerskvandssnegle og -muslinger. Uroksen
fra Prejlerup, Red.: Kim Aaris-Sørensen, s.
16-19, København 1984.
Bertelsen, E., Marshall, N.B.: Mirapinnatoidei: Development
an relationships, in ontogeny and systematics
of Eishes, special publication 1 from the
Amer. Soc. ichthyol an herpetol. Ontogeny and
Systematics of Eishes based an international symposium
dedicated to the memory of E.H. Ahlstrøm.,
Hovedredaktør: H.G.Moser, ialt 76 forfattere,
American Society of Ichthyologistsand Herpetologists,
s. 4, Kansas USA 1984.
— : Ceratioidei; Development and relationships, in
Ontogeny and systematics of Eishes, special publication
1 from the Amer. Soc. Ichthyologi and Herpetolog.
Ontogeny and systematic of fishes basedon
an international symposium dedicated to the
memory of E. H. Ahlstrom, H. G. Moser et al.
(eds. - 76 authors), s. 10, Asih mus. nat. hist. Kansas,
USA 1984.
— , Pietsch, T.W.: A resurrection of the cerat ioid
anglerfish Ceratias tentaculatus (Norman 1930)
with notes on the ocurrence of the species of CERATIAS
in the Atlantic Ocean. Arch. Eisch Wiss
35 1/2, s. 8, Berlin 1984.
Buhl, O., Karsholt, O., Larsen, K., Palm, E.,
Schnack, K.: Fund af småsommerfugle fra Danmark
i 1983 (lepidoptera). Entomologiske Meddelelser
52, s. 1-21, København 1984.
Enghoff, H.: Madeiras tusindben — eksempler på udvikling
af diversitet på en isoleret ø. København
1984, 19 s.
— : Tusind ben? Dyr i natur og Museum 1, s. 29,
Zoologisk Museum, København 1984.
— : Phylogeny of millipedes — a cladistic analysis.
Zeitschrift fur zoologische Systematik und Evolutionsforschung
22, s. 8-26, Hamburg/Berlin 1984.
— : A revision of the Nopoiulinae, with notes on the
classification of blaniulid millipedes (Diplopoda:
Julida: Blaniulidae). Senckenbergiana biologica
64, s. 393—427, Frankfurt am Main 1984.
— : Revision of the millipede genus Choneiulus (Diplopoda,
Julida, Blaniulidae). Steenstrupia 10, s.
193—203, Zo ologisk Museum, København 1984.
— : Nye dyrearter — fra ukendt til kendt. Dyr i natur
og museum. 2, s. 8-13, Zoologisk Museum, København
1984.
— : Tamarisk—cikaden, Opsius stactogalus Fieber,
1866, fundet i Danmark. Entomologisk meddelelser
52, s. 50, København 1984.
Enghofr,Henrik Mosskorpioner (Pseudoscorpiones).
Mejere(Opiliones). Tusindben, ægte tusindben
(Diplopoda). Dværgtusindben (Symphyla og
Pauropoda). Skolopendre (Ghilopoda). Ur-insekter
(Diplura, Protura, Springhaler. Entomologiske
Meddelelser 51, s. 7—8+12—16, København 1984.
Fjeldså, J.: Verdens sjældneste lappedykkere. Dyr i
Natur og Museum 1, s. 7-16, København 1984.
694 Universitetets årbog 1984
Haase, P.N.; To Sense, an Exhibition at the Zoological
Museum in Copenhagen. ICOM/CECA Education
10, s. 2, Paris 1983.
Hjortaa, H.: Polyvinylacetat - (PVA) - Dispersionen
als Positiv—Abformmasse. Der Pfaparator Jahrgang
29, Hft. 4, s. 7, Bochum 1983.
Jensen, B., Baagøe, H.: Overvintrende flagermus på
Kronborg Slot 1958—83. Flora og Fauna 90, s. 65
—69, Århus 1984.
Jensen, K.R.: Defensive behavior and toxicity of ascoglossan
opisthobranch Mourgona germaineae
Marcus. Journal of Chemical Ecology 10, s.
475—86, Plenum Publishing Corporaton, New
York 1984.
— : Further notes on the ecology and systematics of
Elysia serca Marcus (Opisthobranchia, Ascoglossa).
Journal of Molluscan Studies Supplement
12A, s. 69-72, Reading, England 1983.
Karsholt, O.: Stængemøllenes udbredelse i Danmark
(lepidoptera.Ochsenheimeriidae). Entomologiske
Meddelelser 51, s. 93-96, København 1984.
— , Nielsen, E.S.: A taxonomic review of the stem
moths, Ochsenheimeria Hiibner, of northern Europe
(lepidoptera, Ochsenheimeriidae). Entomologica
Scandinavia 15, s. 233-^7, København
1984.
Kinze, C.C., Sørensen, T.B.: Truede dyr i Danmark-
Marsvinet. København 1984, 32 s.
— , Sørensen, TB.: Marsvinet i Danmark. Natur og
Miljø 11. årgang nr. 2, s. 4—5, København 1984.
— , Sørensen, TB.: Hvaler — diversitet, tilpasninger
og økologi. Niche Nordisk Tidskrift for kritisk Biologi
4. årgang nr. 4, s. 259—96, Århus 1983.
Kirkegaard, J.B.: The Polychaeta of West Africa.
Part II. Errant Species 1. Aphroditidae to Nereidae.
Atlantide Report, Zoologisk Museum, s.
181-240, København 1983.
Knudsen, J., Jensen, K.R.: En foreløbig fortegnelse
over marine mollusker i de danske farvande; med
en historisk indledning og kommenteret litteraturoversigt.
Institutpublikation 1984, 33 s.
— : Om konkylier—om "Conchylien—Cabinet" et, der
blev fuldført i Danmark af Johann Hieronymus
Chemnitz. Naturens Verden 1984. 12, s. 433—40,
København 1984.
Kristensen, N.P.: Respiratory System of the Primitive
Moth Micropterix calthella(Linnaeus) (Lepidoptera:
Micropterigidae). ????? s. 137—56, Oxford
& New York 1984.
Kristensen, N.P.: The larval head of Agathiphaga
(Lepidoptera, Agathiphagidae) and the lepidopteran
ground plan. Systematic Entomology 9(1), s.
63—81, Oxford 1984.
Lomholdt, O.: Almen entomologisk litteratur. Barklus
og Boglus (Psocoptera el. Copeognatha). Biller
(Coleoptera). Årevinger (Hymenoptera). Entomologiske
Meddelelser 51, s. 6-77, København 1984.
Lomholdt, O.C.: Andrena fulva Schrank, 1781 - en
ny dansk bi (Hymenoptera, Apidae). Entomologiske
Meddelelser 51, s. 118, København 1984.
— : Pemphredon montanus Dahlbom, 1845 - en ny
dansk gravehveps (Hymenoptera:Sphecoidea).
Entomologiske Meddelelser 52, s. 51—52, København
1984.
— : Andrena fulva Schrank, 1781 — en ny dansk bi
(Hymenopetra, Apidae). Entomologiske Meddelelser
51, s. 118, København 1984.
— : Byens Dyreliv - Hvepse. Niche, Nordisk tidsskrift
for kritisk biologi 5(4), s. 250-54, Silkeborgvej 118,
8000 Århus C 1984.
Madsen, F.J.: Wolff, Torben. Dansk biografisk leksikon,
3. udg Bind 16, S. Cedergreen-Bech, s. 28,
København 1984.
Meyer, O.E.: Zoologisk museum i søgelyset. Lampetten
1, s. 14—20, Herlev 1984.
Muus, B.: En global miljøplan. Miljø og teknologinye
udfordringer.. Miljøministeriet., s. 13—24, København
1983.
— : Mennesket og den økologiske krise. Tekn ologi,
muligheder og målsætning.. Det økumeniske center.,
s. 19-38, Århus 1984.
— : Informationsvækst og miljøforståelse. Samfundet
og etikken., Redig. af Mette Koefoed Bjørnsen, Per
Jespersen, Poul Riis, s. 105-18, København 1984.
— : 0—teorien. Spredningsøkologi., Naturfredningsrådet
og Fredningsstyrelsen, s. 7—9, København
1984.
Nielsen, C.: Notes on a Zoanthina—larva (Cnidaria)
from Phuket, Thailand. Videnskabelige Meddelelser
fra Dansk naturhistorisk Forening 145, s.
53—60, København 1984.
— : Yngelpleje hos mosdyr. Dyr i Natur og Museum 1,
s. 16-18, København 1984.
Nielsen, J.: Two new, Abyssal Barathronus spp. from
the North Atlantic CPisces: Aphyonidae). Copeia
1984 (3), s. 6, USA 1984.
Nielsen, J.G.: Parasciadonus brevibrachium n. gen.
et sp. - an abyssal aphyonid from the Central Atlantic
(Pisces, Ophidiiformes). Cybium vol. 8 (1),
s. 39-44, Paris 1984.
Nielsen, R: Guldsmede og Vandnymfer-(Odonata).
I:Lomholdt,0.,Nielsen,P. & Schnack (red.): Entomologisk
litteratur — en hjælp til studiet af den
danske insektfauna. Entomologiske Meddelelser
51, 1—2, s. 18-19, København 1984.
Petersen, G.H.: Energy flow budgets in Aqnatic Ecostystems
and the conflict between biology and geophysics
about Earth—Axis Tilt. Climatic Changes
on a yearly to Millennial basis., Morner, N.A. og
W. Karlen, s. 621—33, 1984.
— : Parasitism in bivalves from an arctic ecosystem.
Helgolander Meeresuntersuchungen. 37, s.
201-05, Hamburg 1984.
Petersen, M.E.: Chaetopterus variopedatus (Renier)
Det naturvidenskabelige fakultet 695
(Annelida: Polychaeta: Chaetopteridae):a species
complex. What speces are being usedat MBL? Biologicai
Bulletin of the Marine Biological Laboratory,
Woods Hole 167(2), s. 513, USA 1984.
— : Chaetopterus variopedatus (Annelida; Polychaeta):
another victim of the "characteristic species"
disease. American Zoologist Bind 24, nr. 3, s. 62A,
USA 1984.
Polhemus, J.T., Andersen, N.M.: A revision of
Amenboa Esaki with notes on the phylogeny and
ecological evolution of eitrechine water stride rs
(Insecta, Hemiptera, Gerridae). Steenstrupia
10(3), s. 65-111, København 1984.
Post, O.H.; Snow in Dioramas. Taxidermy Review
Vol. 11 - No. 5, s. 2, Denver, Colorado 1983.
Scharff, N.; Edderkopper (Aranea). Entomologiske
Meddelelser 51, s. 8-10, København 1984.
— , Stoltze, M.: Den østafrikanske regnskov — Tanzanias
enestående bjergregnskov er stærkt truet. Kaskelot
59, s. 9-23, Hammel 1984.
Tuxen, S.L.: Brasilidia and a new genus and species
of Protura (Insecta) from Argentina. Together
with an improved key to Acerentomidae. Revue
d'Ecologie et de Biologie du Sol 21, s. 283—95,
Montrouge 1984.
Wolff, T: S.L. Tuxen, Åge Vedel Tåning, E. Wesenberg-
Lund, Christian Vibe, Herluf Winge, K.G.
Wingstrand, Georg Winther, Carl With. Dansk
biografisk leksikon, 3. udg., bind 16, Sv. Cedergreen-
Bech, s. 1-683, København 1984.
— : Helge Volsøe, Tom Ferchel, Jon Fjeldså, Ove
Holm, P. M. Jonasson, H. Meesenburg. Dansk
biografisk leksikon, 3. udg. Bind 16, Sv. Cedergreen-
Bech, s. 1-647, Kø benhavn 1984.
— : Havskildpadderne skal overleve (leder) og Kampen
om havskildpadderne. Levende Natur 1, s.
2—7, København 1984.
— : Havforsknings—institutter og -laboratorier i Danmark/
Marine Science and Technology Institutions
in Denmark. København 1984, 30 s.
Nils Møller Andersen
4: Ferskvandsbiologisk Laboratorium
Historie:
Københavns Universitets Ferskvandsbiologiske Laboratorium
er det næstældste ferskvandslaboratorium
i Europa, som stadig er aktivt. Det blev oprettet i
1897 af C. J. Wesenberg-Lund og Carlsbergfondet.
Laboratoriet blev placeret ved Furesøens bred i Frederiksdal,
hvor Danmarks berømteste zoolog O. F.
Muller, den danske Linné, havde foretaget sine banebrydende
studier inden for ferskvandsbiologi 130 år
tidligere, mens han var huslærer på Fredenksdal
Slot.
De ydre vilkår for starten af laboratoriet var beskedne.
Det blev indrettet i dækshuset fra skonnerten
INGOLF og havde forinden tjent som laboratorium i
grønlandske farvande. Størrelsen var 4 x 5,5 m, og
det blev delt i 3 rum. Det blev en frugtbar tid, hvor en
række danske naturvidenskabsmænd benyttede laboratoriet
til studier af Furesøen og dens omgivelser.
Wesenberg-Lund selv skrev den ene store monografi
efter den anden.
11911 flyttede laboratoriet til en lejlighed på Torvet
i Hillerød, da Wesenberg-Lund forudså den senere
urbanisering omkring Furesøen. Forholdene forbedredes
væsentligt, bl.a. fik laboratoriet eget elektricitetsværk.
Andre forskningsemner blev taget op. Det
var studier over de nordsjællandske damme og deres
dyreliv. Adskillige monografier om dette emne og
emner fra Furesøtiden så dagens lys. I perioden 1911-
1930 blev laboratoriets navn og dermed dansk ferskvandsbiologi
slået internationalt fast.
I 1930 flyttede laboratoriet til en villa ved bredden
af Frederiksborg Slotssø, indkøbt til dette formål af
Carlsbergfondet. Laboratorieforholdene forbedredes
igen, idet huset blev indrettet til et moderne laboratorium.
Wesenberg-Lund avancerede først til docent og
siden til ekstraordinær professor. Ved hans afgang i
1939 blev professoratet gjort ordinært, og Carlsbergfondet
forærede laboratoriet til Københavns
Universitet. Carlsbergfondet havde overbevist staten
om, at faget var bæredygtigt. Det lykkedes efterfølgeren
Kaj Berg at udvide laboratoriet til praktisk taget
den størrelse, som det har i dag. I 1955 og 1967 blev
to større villaer erhvervet, og fra 1977 lykkedes det at
leje en tre-etagers bygning ved siden af vore laboratorier.
Laboratoriet råder i dag over en stor grund over
for Frederiksborg Slot med et kemihus, et botanikhus
med kontor og fællesfaciliteter, et zoologihus samt et
bibliotekshus med forskellige laboratorier. Endvidere
findes et magasin og en værkstedsbygning. Laboratorieforholdene
er ikke ideelle, men beliggenheden tæt
på nogle af vore forskningsområder i den nordsjællandske
natur er fortrinlig.
Laboratoriet har undervisning hele året. Kursusundervisning
foregår på laboratoriets feltstation. Salten
Skov laboratoriet ved Silkeborg, midt i det jyske
sødistrikt. Forskningsaktiviteter i Jylland udgår herfra.
Stab:
VIP: Antal årsværk: ?
Professorer: P. M. Jonasson.
Lektorer: S. Bosselmann, T. Moth Iversen, K. Sand-
Jensen, C. Lindegaard, L. Kamp-Nielsen, B.
Riemann,J. Thorup, S. Wium-Andersen.
Fondsansatte: K. Hamburger.
23 Årbog 1984
696 Universitetets årbog 1984
Stipendiater: J. Borum.
Videnskabelig assistent: J. Windolf-Nielsen.
TAP: Antal årsværk: ?
G. Andersen, P. Bodilsen, I. Christensen, A. Danielsen,
L. Eplov, M. Fisker, M. Fahmy, F. Heegaard,
H. Heegaard, H.Jensen, B. Kjøller, I. Larsen,
W. Martinsen, H. Møller, M. Nielsen, D. Olsen, E.
Poulsen, P. Sunesen, H. Sørensen, K. Thomle, A.
Thorsteinsson.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed dækker økologiske
problemstillinger på forskellige niveauer i et spektrum
af ferskvandssystemer eller dele heraf. Målet
med denne virksomhed er at beskrive og forklare biotisk
og abiotisk struktur og funktion i alle former for
ferskvand: vandløb, søer og brakvandsområder. Hovedvægten
har været lagt på studiet af systemer med
forskellige former for kulturpåvirkning som eutrofiering,
organisk stof- og tungmetalforurening, vandindvinding
og vandløbspleje og -regulering i ferskvandsbiologiens
arbejdsområde. Som højeste synteseniveau
arbejdes med matematisk-økologiske modeller
omkring sø- og fjordeutrofiering, tungmetalforurening
og omkring organisk stof og ilt i vandløb.
Inden for denne emnekreds centrerer laboratoriets
forskningsindsats sig om en række hovedtemaer,
hvoraf de vigtigste for øjeblikket er:
— Procesdynamiske undersøgelser af stof- og energiudveksling
mellem alger, bakterier og zooplankton
i søer og brakvand med forskellig organisk stof- og
næringssaltbelastning. Detailbeskrivelse af algers udskillelse
af organisk stof, bakteriers produktion og optagelse
af opløst stof samt zooplanktonets produktion
og græsning af såvel bakterier som alger.
— Validering af opstillede søeutrofieringsmodeller
med baggrund i konkrete rensningsindgreb i søer,
hvor der tidligere er lavet undersøgelser og opstillet
modeller.
— Vurdering af de økologiske konsekvenser af vandindvinding
i vandløb. Detailbeskrivelse af den naturlige
dynamik og virkningerne på: iltforholdene, stofakkumuleringen,
de autotrofe komponenter (mikrobenthos,
makrofyter, biologiske film), invertebratfaunaen
på bunden og i vegetationen samt fiskene.
Arbejdet involverer samtidig beskrivelser af årsdynamik
i forekomst og produktion af de biologiske komponenter,
d.v.s. alle primærproducenter og invertebrater.
— I tilknytning til ovenstående arbejdes der med procesdynamiske
aspekter: den overordnede ilt- og kvælstofbalance,
fotosyntese-respirationsforholdene samt
nitrifikationsprocesser på vandløbsbunden, på makrofyterne
og i vandfasen.
Med henblik på bl.a. arbejdets generelle administrative
anvendelse arbejdes der med overordnede iltmodeller
for en række vandløbsstrækninger i Susåsystemet
og Gudenåsystemet.
— Økosystemanalyser af søer, hvori indgår kemiske
stofbalancer, primærproduktionsbestemmelser af såvel
fasthæftede organismer som fytoplankton og populationsdynamik,
produktionsstudier og energetik
af både invertebrater og fisk.
De konkrete systemer, som undersøges, er:
a)Thingvallavatn, Islands største sø, med henblik på
senere sammenligning af en dyb, subarktisk sø med
velundersøgte subarktiske og tempererede, dybt og
lavvandede søer.
b) Esrom Søs littoralzone med henblik på afklaring af
energiomsætningen og for senere sammenligning
med de velundersøgte forhold i Esrom Søs frie
vandmasser og på barbunden.
— Identifikation, forekomst samt økologisk betydning
af kampstoffer hos submerse vandplanter.
— Brug af det på ålegræs voksende epifytsamfund
som monitor for eutrofiering i brakvandsområder.
— Intern ilt- og kuldioxid-recirkulation og ekstern
udveksling hos vandplanter med henblik på vurdering
af planternes rolle i omsætning af organisk stof
og ilt i de frie vandmasser og i sedimentet.
— Tungmetalomsætning og -påvirkning i vandløb,
søer og marine områder.
— En undersøgelse af næringssaltenes transport og
omsætning i Roskilde/Isefjord-systemet og dets opland
samt deres påvirkning af vandsystemernes abiotiske
og biotiske struktur.
I. Kulstofomsætning i søer og kystnære områder.
Kulstofprojektet består af en temporær forskergruppe,
financieret af Statens naturvidenskabelige Forskningsråd
og omfatter M. Søndergaard og L. Møller
Jensen, Botanisk Institut, AU og N. O. G.Jørgensen,
Institut for Genetik og Økologi samt B. Riemann og
S. Bosselmann, Ferskvandsbiologisk Laboratorium.
Projektet har i 1984 omfattet sæsonmæssige ændringer
i de frie vandmassers kulstofomsætning i eutrofe
søer. I juni måned blev kulstofomsætningen fulgt i
Frederiksborg Slotssø, dels direkte i søen, dels i søvand
inkuberet i store, klare plastsække (l1^ m i diameter
og ca. 3 m lange), ophængt i pontonbroer. Bygning
og drift af begge broer blev financieret af Miljøstyrelsen.
I plastsækkene blev kulstofomsætningen i
søvandet fulgt som funktion af øget spildevandstilledning
og fiskepredation. I relation til 1983 aktiviteterne
i projektet blev aktiviteterne i 1984 øget, specielt
inden for zooplanktongræsning på fytoplankton og
bakterier, hvor bl.a. græsningen af heterotrofe flagellater
på bakterier blev inddraget. Endvidere blev effekterne
af fiskepredation belyst mere nuanceret end
tidligere. Det samlede projekt afsluttes i 1985 (B.
Riemann og S. Bosselmann).
Det naturvidenskabelige fakultet 697
2. Simuleringsmodel for ændret spildevands tilførsel til
Glumsø.
I tidligere undersøgelser af Glumsø er der opstillet en
række simuleringsmodeller, som bl.a. har været anvendt
til at forudsige effekterne af nedsættelse af spildevandsbelastningen
til søen. Denne aflastning med
spildevand er nu sket, og der er indledt et nyt undersøgelsesprogram
for at vurdere hvilke opstillede modeller,
der bedst har kunnet forudsige de faktiske ændringer.
I samarbejde med Sv. E. Jørgensen, Danmarks
Farmaceutiske Højskole og L. A.Jørgensen og
H. Mejer, Københavns Teknikum, er der i 1981-82
med vekslende frekvens indsamlet data for næringssalte
og biomasse.
I 1984 er arbejdet med en dokumentation af Glumsø-
modellen afsluttet og en række versioner er blevet
testet. En manual for anvendelsen af modellen er blevet
udarbejdet og en menu-drevet organisering af
modellen blevet gennemført. En væsentlig del af arbejdet
er udført for og i samarbejde med Miljøstyrelsen.
Med henblik på videre at følge indsvingningsforløbet
og stabiliteten af den nye tilstand er måleprogrammet
fortsat i 1984 (L. Kamp-Nielsen, H. Mejer,
T. Christensen, J. Windolf Nielsen og B. Vestergård).
3. Rørsumpens næringssaltreducerende egenskaber.
I samarbejde med specialestuderende. Miljøstyrelsen
og Fredningsstyrelsen er der konstrueret et antal forsøgsparceller
i Glumsø's bredzone, hvorigennem dele
af det eksisterende tilløb kan fordeles under varierende
forsøgsbetingelser. Næringssalte og en række andre
parametre måles i ind- og udløb, og reguleringen
af næringssaltomsætningen i parcellerne undersøges
(L. Kamp-Nielsen).
4. Energiomsætningen i Esrom Søs bredzone.
I samarbejde med P. C. Dall, E. Jonsson og G. St.
Jonsson er projektet vedrørende energiomsætningen i
Esrom Søs bredzone fortsat. På grundlag af de gennem
1979/80 indsamlede faunaprøver er der arbejdet
med fastlæggelse af livscyklus, abunddans og produktion
hos de vigtigste primær- og sekundærkonsumenter:
Oligochaeta (børsteorme), Hirudinea (igler),
Ephemeroptera (døgnfluer), Trichoptera (vårfluer),
Chironomidae (dansemyg) og Gastropoda (snegle).
Der er endvidere i 1980/81 foretaget kontinuerlig indsamling
af voksne insekter, indsamlet fiskeyngel og
foretaget registreringer af ilt- og temperaturforhold
samt indledt undersøgelser af substratsammensætning
og bestemmelse af de bundlevende algers produktion.
Der pågår således undersøgelser på alle primære
fødekædeniveauer. Projektet skal indgå som led
i en generel vurdering af energiomsætningen i næringsrige
søer. Specielt skal sekundærproduktionen i
littoralzonen vurderes i forhold til sekundærproduktionen
i profundalzonen og i de frie vandmasser (P.
M. Jonasson og C. Lindegaard).
5. Energiomsætning i Esrom Sø's dybdezone.
En mulig sammenhæng mellem profundalfauna og
fiskebestand undersøges (P. M. Jonasson, C. Lindegaard
og to specialestuderende).
Dybdefordeling, populationsdynamik og produktion
af ærtemuslinger (P. M. Jonasson og I. J. FIolopainen).
6. Deponering af stormfaldstræ i Esrom Sø.
I forbindelse med udlægning af 10.000 m3 råtræ i
Esrom Sø er der i samarbejde med Fredningsstyrelsen
og Hovedstadsrådet lavet en undersøgelse omkring
udsivning af organisk stof fra det udlagte trædepot.
Arbejdet med effekten af bundfaunaen i 1982-84
og en rapport over langtidseffekten på bundfaunaen
er udarbejdet (P. M.Jonasson).
7. Økosystemanalyse af en dyb, subarktisk sø, Thingvallavatn.
I samarbejde med Islands Alting, Islands Universitet,
Uppsala Universitet, Fiskeristyrelsens Sotvattenslaboratorium,
Drottningholm, Joensuu Universitet
og Oslos Universitet samt andre norske instanser
er undersøgelsen af Thingvallavatn fortsat. Formålet
er at klarlægge det organiske stofs opbygning og nedbrydning
på alle niveauer. Undersøgelsen, som startede
i 1975, har foreløbig omfattet: temperaturforhold,
kemiske forhold (især næringssaltbalancen),
det organiske stofs sedimentationsforhold, plante- og
dyreplanktonets sammensætning og produktion,
plante- og dyresamfundenes sammensætning og produktion
på sten, sandbund og klippekyst (der udgør
ca. 40% af søens areal) samt dyresamfundet på de
bløde sedimentationsområder. Fiskepopulationernes
biologi og kvantitative betydning i økosystemet undersøges
også. Thingvallavatn har en stor fjeldørredbestand
og er den eneste kendte sø, hvor der er fundet
4 varianter af denne fisk. En særlig undersøgelse er
derfor sat i gang for at undersøge disse varianters
genetiske forhold indbyrdes. Med inddragelsen af undersøgelser
af fiskebestandens artssammensætning,
størrelse og aldersfordeling, fødevalg, vækst, dødelighed
og det nuværende fiskeris indflydelse på bestandens
størrelse far projektet også en almennyttig betydning.
Projektet forventes at udmunde i et sammenfattende
økosystemstudie og vil være den første
undersøgelse af en dyb fjeldørredsø i Norden. I projektet
deltager 23 personer fra hele Norden. I 1984
har der været lagt særlig vægt på fiskeproblematikken
23*
698 Universitetets årbog 1984
samt en fortsat undersøgelse af plantebælterne. Et
nordisk symposium om Thingvallavatn samt subarktiske
søer blev afholdt i Nordens Hus, Reykjavik, 30.
august-1. september. Der blev holdt 30 foredrag, diskussioner,
samt en ekskursion til søen (P. M. Jonasson
og C. Lindegaard).
8. Forsuring af Gribsø.
Gribsø i Nordsjælland har siden århundredskiftet
ændret sig fra en svagt alkalisk sø til en sur sø. Dette
blev vist ved undersøgelser gennemført omkring
1950. Den konstaterede forsuringsproces går videre,
og det er ved studier af søen konstateret, at pH nu
ligger ca. 1,3 lavere end for 30 år siden. Det undersøges
nu, om denne accelererende forsuringsproces
skyldes sur nedbør eller ændringer i beplantningen i
søens nedbørsområde. Det vil ligeledes blive undersøgt,
hvilke ændringer der er sket med søens flora og
fauna (S. Wium-Andersen).
9. Næringssaltomsætningen i Roskilde Fjord!Isejjord.
I samarbejde med Marinbiologisk laboratorium.
Miljøstyrelsen og Hovedstadsrådet er der som optakt
til eutrofieringsprojektet Roskilde Fjord/Isefjord foretaget
en registrering og revurdering af tidligere undersøgelser
i fjordsystemet. Dataene er lagret på en
database, der tillader beregninger og grafiske fremstillinger
(L. Kamp Nielsen, J. Borum, K. Sand-Jensen
ogj. Windolf Nielsen).
10. Sedimentations- og sedimentforhold i Roskilde Fjord/1se-
Jjord.
I forbindelse med starten af eutrofieringsprojektet
Roskilde Fjord/Isefjord er der på en række stationer i
fjordsystemet foretaget en bestemmelse af nettosedimentationen
ved hjælp af JI"Pb-metoden. Desuden er
der gennemført analyser af næringssaltprofiler på et
større antal sedimentprøver. Undersøgelserne er gennemført
i samarbejde med Marinbiologisk laboratorium
og Miljøstyrelsen (L. Kamp Nielsen).
11. Udviklingsmønstre for bakterier og alger langs en eutrofierings
gradient i Roskilde Fjord.
I samarbejde med Miljøstyrelsens Havforureningslaboratorium
og tre specialestuderende er der indledt
en undersøgelse af relationerne mellem næringssaltbelastning
og bakterie- algeplanktonets biomasse og
produktion i Roskilde Fjord. Formålet er at belyse de
forskydninger, som sker i mængde og stofskifte af
planktonalger og bakterier samt at fastlægge hvilke
parametre, der styrer vandets iltforbrug. Arbejdet
skal herved danne baggrund for opstilling af indledende
modeller for lysnedtrængning og iltfordeling i
lavvandede, eutrofierede kystområder (K. Sand-
Jensen).
12. Epifytiske algers kvantitative udvikling på ålegræs i
Roskilde Fjord.
Forholdet mellem epifytiske algers kvantitative udvikling
og de fysiske, kemiske og biologiske omgivelsesfaktorer
er blevet undersøgt langs en eutrofieringsgradient
i Roskilde Fjord i samarbejde med Hovedstadsrådet
og Miljøstyrelsens Havforureningslaboratorium.
Formålet har været at belyse hvilke faktorer,
der regulerer epifyternes udvikling på forskellige
tider af året, herunder især at vurdere effekterne af en
humant betinget næringsstofberigelse. Undersøgelsens
praktiske del er afsluttet, og resultaterne er foreløbig
afrapporteret på dansk (J. Borum).
13. Økologiske effekter af vandindvinding i Susåen:
I samarbejde med Det danske Hedeselskab og Vandkvalitetsinstituttet
har Ferskvandsbiologisk Laboratorium
deltaget i Suså-projektet. Samfundets øgede
krav om vand har medført, at sommervandføringen i
mange vandløb er reduceret betydeligt. De økologiske
effekter heraf er ukendte, og Suså-projektets formål
var derfor at opstille empiriske/kausale sammenhænge
og modeller, således at de økologiske effekter
afvandindvinding kan forudsiges. Undersøgelsen har
dækket de væsentligste fysiske, kemiske og biologiske
processer, og feltarbejdet afsluttedes i 1982. Bearbejdningen
af de indsamlede feltdata er fortsat og har
resulteret i formuleringen af en række matematiske
modeller. Det er således nu muligt kvantitativt at
vurdere effekten aff.eks. vandindvinding på strømhastighed,
vanddybde, algebiomasse, makrofytbiomasse,
mængde af organisk stof på bunden og iltkoncentrationens
døgn- og sæsonvariation. Projektet er afrapporteret
på dansk til Miljøstyrelsen (T. Moth
Iversen, J. Thorup, K. Sand-Jensen).
14. Invertebralfaunaen i Susåen.
Bearbejdningen af de kvantitative faunaprøver fra
Susåen 1979-82 har i samarbejde med to specialestuderende
omfattet en fortsat analyse af populationsdynamik
og energiomsætning hos vandbænkebideren
Asellus aquaticus og bønnemuslingen Sphaerium
corneum og af betydningen af forekomsten af trådalgen
Cladophora sp. for faunasammensætningen.
P.g.a. påfaldende ligheder i livscyklus mellem Baétisarterne
og visse Chironomidearter er der påbegyndt
en analyse af livscyklus' betydning for dyrenes forekomst
på forskellige substrater og lokaliteter i relation
til de abiotiske og biotiske forhold (T. Moth
Iversen, J. Thorup).
Det naturvidenskabelige fakultet 699
15. Effekten af reduceret vandføring i Kobbeåen.
For at belyse effekten af reduceret vandføring på invertebrat
og fiskefaunaen i Kobbeåen blev der af en
specialestuderende foretaget en manipulation med
åen, således at vandføringen på en forsøgsstrækning
reduceredes, ved i juni-august at lede en del af vandføringen
uden om strækningen. P.t. foretages en analyse
af kvantitative faunaprøver fra forsøgsstrækningen
og fra en referencestrækning og af to elektrobefiskninger
på de to strækninger (T. Moth Iversen).
16. Populationsstruktur hos Gammarus i Rold Kilde.
Tidligere undersøgelser har vist, at der er forskel i
populationsstrukturen hos Gammarus på forskellige
substrattyper i Rold Kilde. Til yderligere belysning
af disse forhold arbejdes med en analyse af størrelsesog
kønsfordeling afdriftende Gammarus i Rold Kilde
(J. Thorup, T Moth Iversen).
17. Livscyklus hos arter af døgnflueslægten B de tis i Føns trup
Bæk.
Til yderligere belysning af Baétis-arters livscyklusstrategiers
sammenhæng med de enkelte arters miljø
foretages, sammen med en specialestuderende, undersøgelser
over ægklækningstider og livscyklus hos
tre Baétis-arter i Fønstrup Bæk. Undersøgelserne har
vist, at klækningstiden og -tidspunktet har afgørende
betydning for udformingen af arternes livscyklus og
dermed for forståelsen af sammenhængen mellem de
enkelte arters livscyklusstrategi og deres miljø (J.
Thorup).
18. Invertebratfaunaen i Narssaq Elv.
I samarbejde med J. Skriver og Grønlands Fiskeriundersøgelser,
Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium
og Bioconsult er undersøgelsen af fiske- og invertebratfaunaen
i Narssaq Elv systemet ved Kvanefjeld i
Sydgrønland fortsat. I anledning af en eventuel etablering
af et vandkraftværk i elvsystemet er ønsket en
vurdering af de mulige, uheldige konsekvenser for
bestanden af fjeldørred. Inden for dette projekt undersøger
FBL invertebraternes sammensætning og
fordeling i elvsystemet, den organiske drifts størrelse,
fjeldørredens fødevalg og de indbyrdes relationer
mellem disse parametre. P.g.a. Grønlands faunistiske
tilhørsforhold (det nearktiske faunaområde) er der
for at sikre en korrekt identifikation af invertebraterne
indledt et samarbejde med en række amerikanske
forskere (C. Lindegaard).
19. Okkers indflydelse på faunaen i vestjyske vandløb.
Som følge af landbrugets drænings- og vandløbsreguleringsaktivitet
er et stort antal vandløb, især i
Vestjylland, blevet kraftigt okkerforurenede og delvist
forsurede. I samarbejde med Sønderjyllands
Amt, Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium og en
række specialestuderende er okkerpåvirkningen på
faunaen blevet undersøgt. Det har vist sig, at selv
små mængder okker eliminerer en række rentvandsarter,
og ved større okkermængder kan kun fa arter
overleve. Individantallet af disse tolerante arter er
lavt. Voksne ørreder kan tåle ret høje mængder okker,
men p.g.a. de få fødedyr vil disse kun forekomme
i lille antal i okkerbelastede vandløb. Undersøgelserne
er foretaget i Vidå-systemet og i en række vandløb
i Karup Å-systemet (C. Lindegaard).
20. Uorganisk kulstofs betydning for vækst og fotosyntetisk
tilpasning hos vandplanter.
Forsyningen af uorganisk kulstof er afgørende for
vandplanters vækst, 40-50% af tørstoffet er kulstof.
Tilførslen af opløst CO2 i vand er hæmmet af den
langsomme molekylære diffusion, og især i tætte
plantebestande opstår der tegn på CCVmangel i
form af høj pH og kraftigt CCVundermætning. Planterne
har en række tilpasninger til at optimere kulstofudnyttelsen.
Mange vandplanter har morfologisk-
anatomiske bygningstræk, hvorved de kan udnytte
alternative kulstofpuljer i luften (flydeblade) eller
i sedimentet (luftkanaler ud i rødderne). Ved indhold
af visse enzymer er planterne i stand til at opkoncentrere
CO2 ved at binde det kortvarigt som æblesyre
og senere fraspalte det på rette tid og på det
sted, hvor den normale fotosyntetiske CO2 fiksering
sker. Endelig kan planten udnytte kulstofionen
HCOs- ved aktiv optagelse fra vandet. Denne række
af mekanismer til at opkoncentrere og udnytte uorganisk
kulstof viser dets afgørende betydning og antyder
samtidig en rolle i reguleringen af plantens vækst
i naturen.
Mærkværdigvis er dette aspekt aldrig undersøgt.
Sammen med stipendiat Tom V. Madsen, Århus
Universitet, undersøges derfor væksten af vandpest i
søer, hvor den vigtigste kulstofkilde HCC^- naturligt
varierer fra 0,05 til 2,5 mM. Plantens vækst undersøges
ved forskellige lys- og næringsforhold i den enkelte
sø ved at variere dybden og næringsforsyningen i
sedimentet. Et års undersøgelse har foreløbig ikke
vist nogen effekt af HC03_-mængden på plantens
vækst. Tilsyneladende har lysmængden i disse sommerforsøg
været tilstrækkelig til at sikre energi til opretholdelse
af en usædvanlig høj affinitet for optagelse
af HCOs" fra vandet. Feltarbejdet fortsætter i 1985.
I laboratoriet undersøges specielt, ved hvilket lysniveau
planten ophører med at investere i HCO3--
udnyttelse, og overhovedet i hvilket omfang denne
mekanisme er fænotypisk platisk. De mange nævnte
CCVkoncentreringsmekanismer til trods er HC03~-
700 Universitetets årbog 1984
udnyttelse den vigtigste, og den findes hos de fleste
alger og blomsterplanter - små og store - i fersk- og
havvand (K. Sand-Jensen).
21. Fotosyntese-respiration i epifytbelægninger på vandplanter
samt belægningernes påvirkning af værtsplantens stofskifte.
Dette arbejde udføres i samarbejde med N. P. Revsbech
og B. B. Jørgensen, Århus Uniyersitet. De færdiggjorte
undersøgelser viser, at epifyt-plante associationen
er et dynamisk kompleks med stejle, vertikale
iltgradienter gennem belægningerne og ændringer
fra flere gange iltovermætning i lys til næsten
iltfrit i mørke. Den underliggende værtsplante hæmmes
i lys af høj ilt og pH og i mørke af nedsat iltforsyning
til respiration. Fotosyntesen kan bestemmes
med stor rumlig opløsningsevne, og herved kan der
skelnes mellem bidrag fra epifytiske alger og værtsplanten.
Der findes naturligt i forskellige vandsystemer
en variation fra et forsvindende bidrag fra epifytiske
alger og til de er dominerende. I tætte belægninger
sker en betydelig lyssvækkelse undervejs mod
bladoverfladen. Det viser sig, at både alger og bladet
delvist kan kompensere for dette ved at optimere lysudnyttelsen
(mørketilpasning).
Fremtidige undersøgelser har til formål at undersøge
respirationens afhængighed af de stoffer, som
opbygges i lys ved fotosyntesen. Desuden undersøges
belægningernes fysiske og fysiologiske effekt på værtsplantens
aktivitet for at vurdere de stressfaktorer for
vandplanter, som findes i forurenede vandområder,
hvor belægningerne bliver meget tykke (K. Sand-
Jensen).
22. Kampstoffer hos undervands planter.
Samarbejdet med lektorerne U. Anthoni og C. Christophersen,
Kemisk Laboratorium II, er blevet fortsat.
Arbejdsgruppen har i foråret fået støtte til indkøb
af et højtryksvæskekromatografiudstyr og forskellige
detektorer, som er blevet opstillet på Kemisk Laboratorium
IL Apparatet har muliggjort en separation af
de fotosyntese-hæmmere, der findes hos en række
vandplanter. Fra planten Sium er netop identificeret
en kraftig fotosyntesehæmmer (S. Wium-Andersen).
23. Zooplanktonets energiomsætning.
Væksthastighed, fødeoptagelse og respiration undersøges
hos zooplanktonorganismer, som vokser i laboratoriet
under kontrollerede betingelser. I samarbejde
med F. Boétius undersøges respirationens afhængighed
af ilttensionen. Resultater af disse undersøgelser
indgår i en vurdering af zooplanktonets energiomsætning
i Esrom Sø. Den dominernede gruppe, krebsdyrene,
omsætter på årsbasis 30% af fytoplanktonproduktionen
og spiller således en væsentlig rolle for
søsystemets samlede energiomsætning (K. Hamburger).
24. Ægdannelse hos marine vandlopper:
I samarbejde med T. Kiørboe, Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser, og F. Møhlenberg, Miljøstyrelsens
Havforureningslaboratorium, undersøges bioenergetikken
i ægdannelsen hos den marine copepod,
Acartia tonsa (K. Hamburger).
Redaktionsvirksomhed m.v.:
P. M. Jonasson er hovedredaktør af Zoology of Iceland
og medredaktør af Archiv fur Hydrobiology.
K. Sand-Jensen er medredaktør af Ophelia og
Vand og Miljø.
L. Kamp-Nielsen modtog i forbindelse med Polens
Meteorologiske Instituts 200 års jubilæum en medalje
for sin forskningsindsats omkring eutrofieringsmodeller.
Gæster og rejser:
Grafa Cabecados og Maria José Brogueira, Inst. Nacional
de Investigafao dos Pescas, Lisboa, Portugal,
arbejdede fra 1.5.-1.7. med næringssaltbalance og eutrofieringsmodeller
for et reservoir-kompleks i det
nordlige Portugal.
K. Sand-Jensen var inviteret gæsteforelæser ved
workshop om vækstregulerende faktorer for vandløbsplanter
ved Rensselaer University, Albany, New
York og holdt desuden gæsteforelæsninger ved en
række institutioner i Nordamerika.
S. Wium-Andersen var inviteret gæsteforelæser
ved 2nd Wetland Conference i Trebon, Czechoslavakiet.
Publikationer:
Borum, J., Kaas, H., Wium-Andersen, S.: Biomass
variation and autotrophic production of an epiphyte-
macrophyte community in a coastal Danish
area: II. Fpiphytespecies composition, biomass
and production. Ophelia 23(2), s. 165—179, Helsingør
1984.
Christensen, T., Vestergård, B., Windolf, J.: Sediment
mixing mechanisms in a shallow lake - indications
of sediment turbulence as a major mechanism.
Reports from the Botanical Institute, University
of Aarhus 8, s. 7-12, Århus 1984.
Dall, P.C., Lindegaard, C., Jonsson, E., Jonsson, G.,
Jonasson, P.M.: Invertebrate communities and
their environment in the exposed litteral zone of
Lake Esrom, Denmark. Arch. Hydrobiol. Suppl.
69, s. 477-52 4, Stuttgart 1984.
Det naturvidenskabelige fakultet 701
Dannisøe, J., Frederiksen, N., Jensen, E.R., Lindegaard,
C., Nissen, E.: Fødegrundlagets betydning
for produktionen af ørred (Salmo trutta L.) i okkerbelastede
vandløb. København 1984, 116 s.
Hansen, HJ.: Assimilatory sulphate reduction as an
approach to determine bacterial growth. Archiv
fur Hydrobiologie. Beiheft: Ergebnisse der Limnologie
19, s. 43-51, Stuttgart 1984.
Iversen, T.M.: MarkvandiVigens betydning for vandløbenes
økologiske tilstand. Vand & Miljø 3, s. 5,
København 1984.
Jonasson, P.M.: Oxygen demand and long term
changes of profundal zoobenthos. Hydrobiologia,
Developments in Hydrobiologia Aquatic Oligochaeta
Vol. 115, No. 24, s. 25, Dordrecht, Holland
1984.
— : Forsuring af ferskvandets økosystemer. Naturens
Verden 3, s. 9, København 1984.
— : The Ecosystem of eutrophic Lake Esrom. Lakes
and Reservoirs. Ecosystems of the world: 23, Frida
B. Taub(ed.), s. 177-204, Amsterdam 1984.
— : Decline of zoobenthos through five decades of
eutrophicatio n in Lake Esrom. Verh. Internat.
Verein. Limnol. 22, s. 4, Stuttgart 1984.
Jørgensen, S.E., Kamp-Nielsen, L., Jørgensen, L.A.:
An environmental management model of the Upper
Nile Lake System. The Journal of the International
Society for Ecological Modelling Vol. 4, No.
3—4, s. 5-73, København 1984.
Kamp-Nielsen, L.: Katastrofen lurer i vore fjorde og
søer. Dansk Institutionstidsskrift 8, s. 23—24, København
1984.
Lindegaard, C., Jonsson, E.; Succession of Chironomidae
(Diptera) in Hjarbæk Fjord, Denmark, during
a period with change from brakish water to
freshwater. Mem. Amer. Ent. Soc. 34, s. 169—85,
Philadelphia 1983.
Marcussen, B., Nielsen, R, Jeppesen, M.: Diel changes
in bacterial activity determined by means of
microautoradiography. Archiv fur Hydrobiologie.
Beiheft; Ergebnisse der Limnologie 19, s. 141-49,
Stuttgart 1984.
Mathiesen, F.D., Langhoff, H., Dahl, J., Jacobsen,
B., Stilling, L., Østergaard, K., Nielsen, C.E.,
Østergaard, H., Lindegaard, C., Christensen, C.f.
: Okker, Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning
til nedbringelse af okkergener i vandløb. København
1984, 182 s.
Mejer, H.M.: A menu driven lake model. The Journal
of the International Society for Ecological Modelling
Vol. 5, No. 1^4, s. 43—51, København 1984.
Riemann, B.: Determining growth rates of natural
assemblages of freshwater bacteria by means of
3H—thymidine incorporation into DNA: comments
on methodology. Archiv fur Hydrobiologie. Beiheft:
Ergebnisse der Limnologie 19, s. 67-80,
Stuttgart 1984.
— , Søndergaard, M.: Bacterial growth in relation to
phytoplankton primary production and extracellular
release of organic carbon. Heterotrophic activity
in the sea, Hobbie, John E., & Williams, Peter.
J. Leb. Nato Conference Series, s. 233-48, New
York 1984.
— , Søndergaard, M.: Measurements of diel rates of
bacterial secondary production in aquatic environments.
Applied and Environmental Microbiology
47, s. 632-38, New York 1984.
— , Nielsen, P, Jeppesen, M., Marcussen, B., Fuhrman,
J.: Diel changes in bacterial biomass and
growth rates in coastal enviroments, determined
by means of thymidine incorporation into DNA
frequency ofdividing cells (F2C) and microautoradiography.
Marine Ecology - Progress Series 17, s.
227-35, F.R.Germany 1984.
— , Bosselmann, S.: Daphnia grazing on natural populations
of bacteria. Verh. Internat. Verein. Limnol
22, s. 795—99, Stuttgart 1984.
— : Alternativ sø-restaurering. Vand & Miljø 2, s.
6—9, København 1984.
— : Bacterial secondary production in relation to phytoplantion
growth and zooplantton grazing:diel
and reasoual changes. Interaktioner mellem grafiske
nivåer i ferskvann. Norsk Limnolosforening
postbox 86 Blindern 0313 Oslo 3 Norge, s. 7, Oslo
1984.
Sand-Jensen, K., Borum, J.: Epiphyte shading and
its effect on photosynthesis and diel metabolism of
Lobelia Dortmanna L. during the spring bloom in
a Danish lake. Aquatic Botany 20, s. 109-19, Amsterdam
1984.
— , Gordon, D.: Differential ability of marine and
freshwater macrophytes to utilize HC03^ and c02.
Marine Biology 80, s. 247-53, Berlin 1984.
Wium—Andersen, S., Borum, J.: Biomass variation
and autotrophic production of an epiphyte-macrophyte
community in a coastal Danish area: 1. Eelgrass
(Zostera marina L.) Biomass and net production.
Ophelia 23(1), s. 33-46, Helsingør 1984.
— : Landbruget og kvælstofforureningen. Tolvmandsbladet
no.4 1984, s. 131-34, København 1984.
Claus Lindegaard
5: Marinbiologisk Laboratorium
Historie:
Marinbiologisk Laboratorium indviedes formelt i juni
1958. Starten til et egentligt marinbiologisk laboratorium
under Københavns Universitet ligger imidlertid
helt tilbage til 1936, da den senere professor
702 Universitetets årbog 1984
Gunnar Thorson for private midler og med tilskud
fra Carlsbergfondet oprettede et lille laboratorium på
øen Hven midt i Øresund. Med dette lille laboratorium
som basis gennemførte Thorson og et antal studenter,
ofte under meget primitive forhold, omfattende
undersøgelser over Øresunds bunddyr og deres
larvers forekomst og udbredelse. Under besættelsen
blev det umuligt for Thorson og hans medhjælpere at
arbejde på Hven, og laboratoriet flyttede derfor til et
lille kælderlokale ved statshavnen i Helsingør. Behovet
for et permanent marinbiologisk laboratorium
var blevet påvist, og det lykkedes Thorson at fa bevilget
de nødvendige midler til et helårslaboratorium.
En bygning ved Helsingørs nordhavn, oprindeligt
konstrueret til at indeholde tyske torpedoer under
krigen, blev omdannet til laboratorium.
Professoratet i marinbiologi oprettedes i 1957, og
Gunnar Thorson blev den første indehaver.
På grund af en meget hurtig tilvækst i antal medarbejdere
og et meget stort antal gæsteforskere blev
pladsen i laboratoriet hurtigt for lille, og allerede i
1964 planlagde man en udvidelse. Konstruktionen af
nye bygninger begyndte i 1968, og to år senere indviedes
den nye del, som indebar at laboratoriets indendørs
plads blev 4 gange større end tidligere.
For at kunne fungere efter hensigten må et marint
laboratorium have adgang til saltvand. I Helsingørlaboratoriet
cirkulerer nu 300 tons saltvand, fordelt i
et brakvandssystem (det gamle laboratorium) og to
helt marine systemer, hvoraf et går til det s.k. Øresundsakvarium.
Dette er et offentlig akvarium, som
viser typiske miljøer og dyr fra Øresund, og drives i et
udmærket samarbejde med Helsingør kommune.
Laboratoriet disponerer over tre både. Den største,
forskningskutteren OPHELIA (28 BRT) byggedes i
1958 med støtte fra Rockefeller Foundation, og ombyggedes
i 1972. Vandbåden AURELIA forsyner laboratoriets
saltvandsanlæg med saltvand af ønsket
kvalitet og styrke, og den mindre og hurtigere motorbåd
SPISULA er specielt beregnet til arbejde på lavt
vand og til enklere opgaver.
Til laboratoriet hører også en afdeling, hvor op til
36 gæsteforskere, kursister o.a. kan bo.
Ved laboratoriet publiceres fra 1964 tidsskriftet
Ophelia. I begyndelsen kunne Ophelia betragtes som
et hustidsskrift, hvori først og fremmest forskningsresultater
fra laboratoriets medarbejdere og gæster
publiceredes, men fra 1976 omdannedes tidsskriftet
til et internationalt marinbiologisk tidsskrift, hvori
udenlandske afhandlinger dominerer. Ophelia er
hidtil udkommet med 23 bind og 3 supplementsbind.
I Gunnar Thorsons tid startede et nært samarbejde
mellem de nordiske marinbiologiske laboratorier.
Nordisk Kollegium for Marinbiologi. Kollegiet arrangerer
kurser og uddeler stipendier, så at laboratoriet
så godt som altid har en medarbejder fra et andet
nordisk land.
Laboratoriet har undervisning på alle niveauer
året rundt.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9 (hvoraf to V?).
Lektorer: Aa. Møller Christensen, G. Møller Christensen,
H. Christensen, L. Hagerman, E. Kanneworff,
M. Køie, K. Muus, W. Nicolaisen, K. W.
Ockelmann.
TAP: Antal årsværk: 1 Wi.
H. Andreasson, B. Carlsen, H. Hansen, 1. Hansen,
B.Jørgensen, L. Kjær. H. Knudsen, L. Knudsen, K.
Olsen, G. Thorman, B. Thrue, 1. Ågård.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriet har i en årrække blandt andet lagt vægt
på projekter, der kunne give viden om de økologiske
forhold i Kattegat og Bælterne. Det er også i en årrække
blevet stadig mere tydeligt, at overgødningen
(eutrofieringen) af disse indre farvande er blevet det
væsentligste miljøproblem.
Eutrofiering indebærer, at en alt for stor gødningsmængde
(næringssaltmængde) fører til en alt for stor
planteproduktion i vandmassen. Det er de mikroskopiske
kiselalger, der dannes i meget store mængder,
og det er ved omsætningen af denne store plantemasse,
at der opstår en ubalance, som kan forringe livsforholdene
i havet for andre organismer.
De store mængder næringssalt tilledes havet ved
afstrømning fra land, og undersøgelser har vist, at
især vinterværdierne af frie næringssalte igennem de
senere år har været stadig stigende. Planteproduktionen
begynder allerede i februar, når forårslyset bliver
kraftigt, og kort efter ses en stor plantemasse. Til
opbygning af planter bruges næringssaltene, og størrelsen
af plan temassen bestemmes af mængden af frie
næringssalte. Forårets planteproduktion kommer så
hurtigt og er så stor, at vandlopper, som normalt
spiser plantematerialet, ikke kan nå at blive talrige,
før plantematerialet er sunket ud af vandet. Plantematerialet
lander på bundoverffaden og blandes efterhånden
ved bunddyrenes aktivitet ind i bundens
øverste lag.
Planterne har nu optaget alt det frie næringssalt
fra det belyste overfladevand, hvor de voksede sig
talrige; næringssaltet findes nu bundet i plantematerialet
i bunden. Planteproduktionen i det belyste
overfladevand i resten af foråret og sommeren vil være
præget af næringssaltfattigdom og blive sparsom i
en periode, hvor alle øvrige betingelser er gunstige.
De indre farvande er lagdelt på grund af indtrængen
af tungt, salt bundvand fra Nordsøen og udstrømning
af brakt overfladevand fra Østersøen. Der
er derfor kun svag opblanding mellem vandlagene.
Om vinteren vil derimod kraftige storme give total
Det naturvidenskabelige fakultet 703
opblanding. Der er således to trin, der forhindrer næringssaltene
i at indgå i ny planteproduktion, dels
mineralisering og frisætning fra bunden til bundvand,
dels opblanding af bundvand i overfladevand.
Disse forhold rejser to spørgsmål i relation til eutrofiering
af de indre farvande: hvor længe bindes
næringssaltene i sedimentet, før de frisættes til bundvandet,
og er bundfældning af så store plantemængder
kritiske for bundens iltforhold (mineraliseringen
af plantematerialet forbruger ilt) og for faunasammensætningen
på bunden (bundens dyr og fisk er
afhængige af gode iltforhold).
Eutrofieringen fører til komplekse ændringer i økosystemstrukturen.
Imidlertid er vor viden om eutrofieringens
indflydelse på mange fundamentale biologiske
processer, f.eks. omsætningen af organisk stof i
sedimentet og i vandfasen, helt utilstrækkelig.
Spørgsmål af denne type belyses derfor ved undersøgelser
i Øresund og i Roskilde/Isefjord.
For yderligere at belyse eutrofieringen i vore indre
farvande har Marinbiologisk Laboratorium og Ferskvandsbiologisk
Laboratorium i samarbejde med Miljøstyrelsens
Havforureningslaboratorium besluttet at
igangsætte en undersøgelse over eutrofieringens oprindelse,
omfang og effekter i Roskilde/Isefjordsområdet.
Undersøgelsen omfatter registrering af næringsstofbelastning,
næringsstofkoncentrationer i
vandfase og sediment og fytoplanktonproduktion og
biomasse langs en eutrofieringsgradient. Denne basisdel
sigter mod at kunne beskrive og forklare variationerne
i næringsstoftransport. Projektet består endvidere
af en række specialundersøgelser, der især vedrører
omsætningen af organisk stof i vandfase og sediment,
næringsstoffbrholdenes indflydelse på fødekædestrukturen
samt faunaens tolerans og adaptation
overfor ændringer i de fysisk-kemiske parametre. Preliminære
undersøgelser blev gennemført i forår og
sommer 1984, da Marinbiologisk Laboratoriums fartøj
OPHELIA gjorde et antal togter i området. På
grundlag af disse undersøgelser har vi udarbejdet et
større projekt, og det beregnes igangsat i 1985.
Menneskets påvirkning af havet og dets organismer
har også gjort det helt klart, hvor vigtigt det er at
have en basisviden om de processer, der normalt finder
sted i organismerne, og de krav organismerne
stiller til deres omverden i form af f.eks. krav til temperatur,
saltholdighed, iltforhold, substrat, ernæring
m.v. Denne basisviden er nødvendig, før man kan
udtale sig om konsekvenserne af menneskelig virksomhed
for havet som miljø. Denne menneskelige
virksomhed kan dreje sig om fiskeri, havnebyggeri,
sand- og ralindvinding, forurening med olie, tungmetaller
m.v. Marinbiologisk Laboratorium har derfor
gennem en årrække haft en livlig forskningsaktivitet
indenfor den eksperimentelle marinbiologi og den
marine økofysiologi, det vil sige aktivitet indenfor
projekter, hvor organismens evne til at tolerere, regulere
og kompensere for ændringer i sin omverden undersøges.
Som en videre overbygning på disse undersøgelser
har en række projekter vedrørende virkningen af
f.eks. olie- og tungmetalforurening på krebsdyr og
muslinger indgået i laboratoriets arbejde.
Per tradition og af nødvendighed har laboratoriets
stab også arbejdet med systematiske problemer. De
marine økosystemer indeholder en mængde organismer,
som tildels er meget dårligt kendte, og det har
derfor været nødvendigt med et til tider omfattende
arbejde for sikkert at fastslå, hvilke arter man arbejder
med.
1. Det pelagiske systems sammensætning og funktion.
Den typiske lagdeling gennem året af Øresunds
vandmasser virker som en barriere for udvekslingen
af stof mellem det bundnære vand, hvor næringssaltkoncentrationen
altid er høj, og overfladevandet,
hvor primærproduktionen foregår. Som følge heraf er
næringssaltkoncentrationen altid lav i overfladevandet
i sommerhalvåret. For at primærproduktionen ikke
skal gå i stå, er en kraftig recirkulering (forårsaget
af zooplankton og bakterier) en nødvendighed. Den
kraftige recirkulering forårsager samtidigt, at nedfaldet
af partikulært organisk materiale (energitilførsel)
fra de produktive lag til bundvand og bund er meget
begrænset. Den bakterielle rolle i stofomsætningen i
Øresunds vandmasser udgør en i det store og hele
ukendt faktor, og derfor er der i år foretaget indledende
undersøgelser over bakterieomsætning/bestand
(W. Nicolaisen, H. Christensen).
2. Havbundens stofomsætning.
2.1 For at kunne besvare spørgsmålet om, hvor længe
næringssaltet bindes i sedimentet, er der gennemført
en detaljeret måling af bundens totalte omsætning af
organisk stof igennem et år. Denne mineralisering af
organisk stof i bunden er målt ved at bestemme bundens
forbrug af ilt. Resultatet viser, at næsten halvdelen
af årets planteproduktion mineraliseres på bunden,
og heraf omsættes '/s i årets første halvdel og % i
anden halvdel. Dette er overraskende, fordi mere end
halvdelen af plantemassen tilføres bunden i årets første
halvdel.
Det er således vist, at væsentlige dele af næringssaltpuljen
er ude af kredsløbet i den tid, som kunne
forventes at være den mest produktive. Forklaringen
er, at mineraliseringshastigheden bestemmes af temperaturen.
Denne er i årets første halvdel kun 4-6 0C,
og det er for lidt for bundens bakterier, som i hovedsagen
er ansvarlige for mineraliseringen i bundsedimentet
(E. Kanneworff, H. Christensen).
2.2. Visse bunddyr, der i deres fødesøgning er indrettet
på at samle føde på bundoverfladen og i bunden.
704 Universitetets årbog 1984
favoriseres al plantemateriale, som i stor mængde falder
ud af vandet tidligt på året. Deres vækst, forplantning
og livscyklus er bestemt af dette fødetilbud.
Disse organismer fungerer i modsætning til bakterierne
i bunden udmærket ved de lave temperaturer i
årets første halvdel. Dette betyder, at i den tid, hvor
frisk plantemateriale er tilgængeligt for disse bunddyr,
vil det uden konkurrence fra det andet konsumerende
element, bakterierne, være til rådighed for
bunddyrene. I årets anden halvdel, hvor gammelt
plantemateriale og plantemateriale blandet ind i
bundsedimentet dominerer, vil nedbrydningen (mineraliseringen)
hovedsageligt foregå ved bakteriers
hjælp, fordi disse bakterier kan fungere i bundmaterialets
næsten iltfri miljø.
Undersøgelsen har vist, at disse bunddyr har gode
forhold og kan opbygge en stor levende vægt pr.
arealenhed til gavn for en stor fiskebestand, særligt
yngre fisk, som senere far betydning for fiskebestanden
i Kattegat/Østersøen.
Størrelsen af bundens iltforbrug, især i andet halvår,
viser, at der stadig skal tilføres betydelige iltmængder
med bundvandet fra Kattegat for at sikre
en tilstrækkelig høj iltspænding, en forudsætning for
en levende bestand af bunddyr og fisk. Kritiske perioder
kan derfor let opstå i september-november i meget
varme somre, hvor bundens plantemateriale mineraliseres
hurtigt på grund af den høje temperatur.
Hertil kommer, at vandudskiftningen erfaringsmæssigt
er mindre i varme somre.
Undersøgelsens resultat kan f.eks. bruges til at
vurdere følgerne af en H-H tunnel, der vil øge opblandingen
fra bundvand til overflade. Denne opblanding
vil øge planteproduktionen i den ellers næringsfattige
sommertid og derfor øge eutrofieringen.
Fortsat stigning i næringssaltkoncentrationen eller
foranstaltninger, der fører til øget opblanding, må
derfor stærkt frarådes (E. Kanneworlf, H. Christensen).
3. Tangloppers populationsdynamik.
De to lavtvandsamphipoder Bathyporeia pilosa og B.
sarsi lever for det meste nedgravet i sandet på bølgeeksponerede
strande. De optager ilt fra vandet mellem
sandskornene. Eksperimentelle data vedrørende
temperaturens indflydelse på de to arters overlevelse
ved lave iltspændinger er blevet analyseret v.h.a. statistiske
metoder. Det har vist sig, at selv et meget lavt
iltindhold har afgørende betydning for overlevelsestiden.
B. pilosa er den klart mest tolerante af de to
arter overfor lavt iltindhold (E. Kanneworff, W. Nicolaisen).
4. Anden økologi.
Blandt andre økologiske undersøgelser kan nævnes
fødebiologi og aldersbestemmelse hos børsteormen
Eumbrineris gracilis. Tarmindholdet hos nyfangede
individer undersøges og korreleres med eksperimenter
over fødemængde og fødepræferens i akvarier. Alder
og tilvækst hos børsteormen undersøges gennem
analyse af vækstlag i kæberne. Denne børsteorm er et
kraftigt rovdyr og har stor betydning for omsætningen
af organisk materiale i havbunden.
Hos østersømuslingen Macoma balthica undersøges
ernæringen udfra undersøgelser over tarmgennemstrømningshastighed
versus størrelse og fødeemne,
tarmkapacitet versus størrelse og fækaliedeponering
versus sedimentdybde. Hos samme musling undersøges
også bioakkumulering af benz(a)pyren.
Dette meget giftige og cancerogene stof findes i den
tungere oliefraktion og er meget langsomt nedbrydeligt
i miljøet (H. Victor).
5. Systematik, faunistik, fylogeni.
5.1 Det omfattende arbejde med beskrivelse af nybundfældte
junvenile marine muslinger er nær sin
afslutning og manuskriptet publiceres i 1985. Ca. 100
arter er nu registrerede og fotograferede (K. Muus,
K. W. Ockelmann).
5.2 Studierne over mytiloidernes systematik og fylogeni
(en meget vigtig gruppe muslinger m.h.t. økonomisk
betydning og forståelsen af hele klassens udvikling)
er fortsat. Indtil nu er data for ca. 250 recente
arter indsamlet med henblik på fundamentale ontogenetiske
mønstre og væsentlige bygningstræk. Materiale
er indsamlet bl.a. under rejser i Thailand og i
Australien (K. W. Ockelmann).
6. Marin parasitologi.
6.1 Arbejdet med digene fisketrematoders livscykler
fortsætter. Et arbejde med flere års undersøgelser
over trematoder hos torsk fra Færøerne, Nordsøen og
indre danske farvande er afsluttet. Cercarien af Lepidapedon
elongatum, en af de almindeligste parasitter
i torsk fra Nordatlanten, Grønland, Polarhavet og det
nordlige Stillehav, blev fundet i en lille rissoid snegl i
Øresund. Livscyklus og bestemmelse af de forskellige
udviklingsstadier er næsten afsluttet. Desuden fandtes
i Øresund i løbet af 1984 to ubeskrevne cercarier
tilhørende familien Hemiuridae. Der arbejdes med
disses livscykler. Desuden er der påbegyndt en undersøgelse
(sammen med Grønlands Fiskeri- og Havundersøgelser)
af parasitfaunaen i torsk og uvak Ira
grønlandske farvande med henblik på at anvende parasitter
til at adskille torskebestandene i området.
Under et ophold i Australien arbejdedes primært
med larvale former af fiskeparasitter tilhørende familien
Didymozoidae. Beskrivelsen af larvale didymozoider
i fisk fra Moreton Bay, Queensland, er afsluttet
(M. Køie).
Det naturvidenskabelige fakultet 705
6.2 Krebsdyr inficerede med parasitiske turbellarier
(Fecampidae) og kokoner af disse undersøges i materiale
fra hele verden. Det har desværre vist sig vanskeligt
at fremskaffe materiale i sådan stand, at detaljerede
analyser kan gennemføres. Der gøres derfor
p.t. forsøg på at fremskaffe nyt materiale (Aa. Møller
Christensen).
6.3 Et andet marinparasitologisk projekt er en undersøgelse
af parasitfaunaen hos 3-pigget hundestejle
fra Isefjorden og Præstø Fjord. I hundestejlerne fandtes
forskellige encysterede parasitter (metacercarier)
hvis larvestadier og kønsmodne stadier ikke kendtes.
Dette medførte igangsættelse af eksperimentelle infektioner
af hundestejler, kutlinger m.fl.
De eneste snegle i området, hvor hundestejlerne
blev fanget, er dyndsnegle (Hydrobia), og fiskene
blev derfor inficeret med cercarier fra disse snegle
fanget i IseQord. Herved blev cercarierne fra tre fiskeparasitter
fundet. To af disse har fugle som slutværter,
og infektion af disse mangler enndnu, men parasitternes
identitet er kendt (M. Køie).
6.4 Samtlige parasitter hos torsk fra henholdsvis det
nordlige Øresund og Køge Bugt, fanget næsten samtidigt
og på en årstid, hvor torskene formodes at tilhøre
forskellige bestande, analyseres. Parasitfaunaen
sammenlignes for at undersøge om en eller flere af
parasitterne kan bruges som indikatorart (er) til at
adskille bestandene (C.Jacobsen).
7. Økofysiologi hos krebsdyr.
Lav iltspænding er gennem årene blevet et alt større
problem for faunaen i vore fjorde, og for nyligt også
periodevis i åbne områder, feks. i Kattegat. Vores
viden om konsekvenserne af iltmangel og hvordan
dyrene kompenserer, regulerer og adapterer til sådanne
forhold er relativt begrænset, og laboratoriet
er derfor engageret i projekter, hvor effekter af varierende
perioder med mer eller mindre alvorligt iltsvind
på fremfor alt økonomisk vigtige krebsdyrarters
fysiologi og økologi undersøges.
7.1 En af de arter, som er undersøgt, er jomfruhummer
(Nephrops norvegicus) i Kattegat. For at man
skal vide, om lave iltmængder har påvirket jomfruhummeren
negativt, må man vide, hvilket iltbehov
dyret har, og hvordan den regulerer iltoptagelsen,
når den tilgængelige iltmængde mindskes. Jomfruhummeren
lever i gravede gange i bunden, og arter
med en sådan levemåde er normalt relativt tolerante
overfor lave iltmængder. For at kompensere for lave
iltmængder pumper jomfruhummeren mere vand
over gællerne, men ved ca. 15% ilt kan jomfruhummeren
ikke længere kompensere; vi har nået niveauer,
der efter kortere eller længere tid er dødelige. —
Endnu en måde at kompensere for lave iltmængder er
at forøge mængden af blodpigment. Jomfruhummer
har, som de fleste krebsdyr, det kobberholdige pigment
hæmocyanin. Når nu jomfruhummeren er udsat
for lave iltmængder i uger/måneder, så dannes
hurtigt mere blodpigment, men en forudsætning er,
at jomfruhummeren spiser i normalt omfang. Et sultende
dyr kan ikke nydanne blodpigment.
En jomfruhummer, som pludselig udsættes for lav
iltmængde, går op fra sin gang ved ca. 30% mætning,
men en jomfruhummer, som i længere tid gradvis har
vænnet sig til lave iltmængder, går ikke op fra sin
gang (hule), heller ikke ved endnu lavere iltspændinger.
Den tilvænnede jomfruhummer har dannet mere
blodpigment og er derved blevet mere tolerant, alt
igen under forudsætning af, at ernæringsneviauet er
normalt (L. Hagerman).
7.2 Hos hesterejen (Crangon) undersøges hæmocyaninsyntesen
ved varierende iltmængder i relation til
bl.a. rejens forskellige hudskiftestadier. Hæmocyaninmængden,
når rejen lever ved lave iltmængder
(mindre end 50%), varierer kraftigt med tiden; en
variation som kan forklares med variationen i hudskiftestadium.
Lavest koncentration af blodpigment
findes under fuld iltmætning lige efter hudskiftet, derefter
stiger pigmentmængden og ligger højt i mellemstadierne,
for igen at mindske umiddelbart før hudskiftet.
Hos Crangon adapteret til lavé iltmængder er
hæmocyaninkoncentrationen højere og den kraftige
mindskning i tilknytning til hudskiftet er ikke tydelig.
I forhold til tiden stiger hæmocyaninmængden hos
dyr i lave iltmængder (L. Hagerman).
7.3 Hjerte- og ventilations (scaphognathit) rytmik
ved lave iltmængder hos Crangon er også undersøgt.
Ventilationsrytmikken kan bruges som indikator for
metaboliske forandringer under varierende iltmængder
i miljøet. Ventilationsrytmik har evnen til at holde
respirationen konstant, når iltmængden varierer.
Ventilationsrytmikken øges kraftigt i lave iltmængder
og holder sig konstant høj, men synker umiddelbart,
når iltmængden igen bliver normal. Hjerteslagsfrekvensen
er konstant i varierende og lave iltmængder,
men stiger igen, når dyrene kommer sig, og er først
normal efter 18 timer i fuld iltmætning (M. Oksama).
7.4 Hos den i Østersøen levende ishavsrelikt Mesidothea
entomon er visse karakteristiske træk hos
blodpigmentet blevet undersøgt. Det er klarlagt, at
også denne art har hæmocyanin, og at den har stor
koncentration af pigmentet. Mesidothea kan tolerere
ned til 5% iltmætning og kan under lave iltmængder
forøge sin blodpigmentkoncentration med 9% pr.
døgn. Den mængde ilt, som pigmentet kan binde, er
stor, mens derimod den fysisk opløste mængde ilt i
706 Universitetets årbog 1984
blodet er praktisk taget nul ved lave iltmængder (L.
Hagerman, M. Oksama).
8. Andre projekter.
Planktoniske alger dyrkes i massekulturer i laboratoriet.
Algerne anvendes i toxicitetstester, til foder for
dyr, til forsøg med bioakkumulering af bl.a. cadmium
og lanthanider. En del bundlevende kiselalger er det i
år også lykkedes at dyrke i massekulturer for første
gang (G. Møller Christensen).
Øresundsakvariet:
Det offentlige akvarium har i årets løb haft ca. 17.900
besøgende, hvoraf ca. 7.500 er danske og svenske skolebørn.
Redaktions- og udgivervirksomhed m.v.:
Det internationale marinbiologiske tidsskrift Ophelia
redigeres af laboratoriet. I 1984 udkom tidsskriftet
med 13 engelsksprogede afhandlinger (redigeret af
Aage Møller Christensen) og med et supplementsbind
med 26 afhandlinger (BMB-symposium) redigeret
af Kirsten Muus.
Kurt W. Ockelmann var dansk repræsentant i
Nordisk Kollegium for Marinbiologi.
Gæster:
Dr. Roger Uglow, Hull, England, har igen i år arbejdet
med økofysiologiske problemstillinger på laboratoriet.
Dr. Anna Szaniawska, Gdansk, Polen, har også
arbejdet med økofysiologi hos brakvandskrebsdyr.
Dr. Marjatta Oksama, Helsinki, Finland, har hele
året arbejdet med økofysiologiske problemer hos
brakvandskrebsdyr.
Dr. Eugenia Grijalvo, Barcelona, har arbejdet med
fiskeparasitter.
Rejser og gæsteforelæsninger:
K. W. Ockelmann var i perioden 18/1-31/3 udsendt
som ekspert for Danida til Thailand med det hovedformål
at lede workshop (Taxonomy of marine bivalves
with emphasis on commercial species) og hjælpe
til bedre udnyttelse af muslingeressourcerne. I perioden
1/4-21/4 var K. W. Ockelmann i Australien for
dyreindsamling og gæsteforelæste på James Cook
University, Townsville.
M. Køie har i tre måneder opholdt sig på Parasitologisk
Institut, Queensland, Australien.
Lars Hagerman har deltaget i I9th EMBS, Plymouth,
England.
Aa. Møller Christensen deltog i 4th International
Turbellarian Sympositum, Frederichtown, Canada,
og gæsteforelæste ved Rutgers University, N. J.,
U S A .
Publikationer:
Hagerman, L., Uglow, R.: The influence of Hypoxia
on the blood regulation of the brackish water
shrimp Palaemonetes varians Leach. Journal of
Experimental Marine Biology and Ecology Vol.
76, s. 157-65, Amsterdam 1984.
— , Baden, S., Rosenberg, R.: Varfbr minskar fangsten
af havskråfta i Kattegatt? Yrkesfiskaren
15-16, 15. aug. 1984, s. 16-17, Gøteborg 1984.
Køie, M.: Digenetic trematodes from Gadus morhua
L. (Osteichthyes, Gadidae) from Danish and adiacent
waters, with special reference to their lif e—histories.
Ophelia 23(2), s. 195-222, Helsingør 1984.
Lars Hagerman
6: Isefjordlaboratoriet
Adresse: Vellerup Vig, 4200 Skibby. - (02) 32 9205.
Bestyrelse: Lektor, dr. phil. Erik Rasmussen (formand),
lektor, lic. scient. Helge A. Thomsen, laborant
Tom Schiøtte og stud. scient. Anders Søgaard.
Dagligt opsyn og rengøring: Mekaniker Mogens
Bendtzen.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriet har i det forløbne år været benyttet 162
dage, d.v.s. ca. 45% af året, væsentligt i forårs- og
sommersæsonen, af ialt 408 personenheder.
Det drejer sig overvejende om danske forskere og
studerende fra Københavns Universitet. I to tilfælde
har laboratoriet været besøgt af udenlandske videnskabsmænd:
1 fra Polen og 1 fra Jugoslavien.
Foruden ved indsamling af dyremateriale til undervisnings-
og forskningsbrug (Marinbiologisk Laboratorium,
Helsingør, og Institut for Cellebiologi og
Anatomi, K. U.) har laboratoriet dannet rammen om
ekskursioner og kurser (Zoologisk Museum og Institut
for Sporeplanter).
Flere større forskningsprojekter har i 1984 regelmæssigt
benyttet laboratoriet.
De følgende er specialestuderendes projekter:
a. En bio-akustisk adfærdsundersøgelse af visse fiskearter,
specielt den sorte kutling {Gobius niger),
ved stud.scient. M. Bildsøe, Inst. f. Populationsbiologi,
K.U.
b. I samarbejde med »Fjordbruget-Isefjord«, Orø,
en undersøgelse af forskellige arter hydroiders beDet
naturvidenskabelige fakultet 707
lægning (»fouling«) på redskaber, skaldyr etc.,
ved stud.scient. Anders Søgaard, Zoologisk Museum.
c. En kvantitativ-kvalitativ undersøgelse af flere arter
planktoncopepoder i Isefjord (årscyklus), ved
stud.scient. Jan Kristensen, Zoologisk Museum.
1. IseJjordens produktion af nano-plankton:
En flerårig undersøgelse af artsdiversitet og kvantitet
(Helge A. Thomsen og 0. Moestrup, Institut for
Sporeplanter).
2. En undersøgelse af fjordens zooplankton.
I samarbejde med Inst. f. Sporeplanter og Inst. f.
Fysisk Oceanografi indledtes maj 1984 en større, flerårig
undersøgelse af Isefjordens primærproduktion
og zooplanktonproduktion i relation til jordens hydrografi.
Undersøgelsen har sit udgangspunkt i Isefjordlaboratoriet
og leder af den zoologiske del er
cand. scient. Ole G. Norden Andersen assisteret af to
specialestuderende. Som projektleder for undersøgelsen
søgte Erik Rasmussen Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd om støtte bl.a. til aflønning af Norden
Andersen, hvilket beløb, kr. 225.000, bevilgedes
pr. 25.5.1984. Arbejdet er planlagt at løbe i to tempi
(foreløbig i perioden 1.7.84-1.8.85):
a)hver 14. dag prøvetagning fra 1 fast station i Inderbredningen,
tæt syd for Vellerup Vig;
b) en gang om måneden tages prøver på 7 stationer
fra Kattegat i nord og fjorden igennem. Dette sker
med bistand af den danske marine, der vederlagsfrit
stiller skib til rådighed. Øvrig sejlads sker med
laboratoriets egne både.
Prøvetagningen omfatter måling af temperatur, saltholdighed,
iltindhold, næringssalte, vandstand,
strøm, klorofyl og lys. Dertil indsamling af plankton
dels med net og dels med vertikale pumpeserier
vandsøjlen igennem.
I december 1984 har projektet efter ansøgning
yderligere modtaget kr. 36.327 fra Carlsbergfondet,
ligeledes til støtte for projektet, bl.a. til anskaffelse af
en elektronisk temperatur- og iltmåler.
3. Akvakultur-forskning.
Det såkaldte »Isefjordprojekt«, der gennemførtes
1981-83 med bistand af Undervisningsministeriet og
Holbæk Kommune (1,4 mill. kr.) afsluttedes officielt
pr. 1.3.1983. Formålet med projektet skulle være på
videnskabelig basis at undersøge mulighederne for
rationelt skaldyrbrug i Isefjord. Undersøgelsen foretoges
af 3 unge biologer med undertegnede som projektleder
og med udgangspunkt i IseQordlaboratoriet
ved Vellerup Vig. Ved årsskiftet etableredes et moderselskab
»Fjordbruget-Isefjorden« med to aktieselskaber,
et for østersproduktion og et for muslingeproduktion.
Den 12.10.1984 indviedes i et større
bygningskompleks på Orø i Isefjord »Fjordbruget«
med deltagelse af repræsentanter for amt, kommune
og respektive ministerier. Også laboratoriet var repræsenteret
ved undertegnede.
Både det indledende forskningsprojekt og den senere
erhvervsmæssige produktion af østers og blåmuslinger
er faldet særdeles heldigt ud. Laboratoriets
ledelse er stadig involveret med rådgivende funktion
for produktionen (Erik Rasmussen)
Materielanskaffelser m.v.
Foruden den ovenfor nævnte bevilling til anskaffelse
af en elektronisk iltmåler (kr. 19.300) blev en ny bådmotor
taget i brug i begyndelsen af 1984. Denne, en
30 HK »Mariner« påhængsmotor (kr. 15.000) bevilgedes
sent i 1983 af Zoologisk Centralinstitut og blev
efter tilkøring og eftersyn af mekaniker Mogens
Bendtzen stillet til rådighed for det løbende forskningsarbejde
fra laboratoriet.
Erik Rasmussen
7: Læsø-laboratoriet
Bestyrelse: Mikael Miinster-Swendsen (formand), Tyge
Christensen, Jan Dyck og Ole Lomholdt.
Bestyrelsen har i maj 1984 besigtiget universitetes
arealer sammen med 2 repræsentanter for Nordjyllands
Amts Fredningskontor. Dette resulterede i en
plan for en restaureringsmæssig pleje af arealerne.
Bestyrelsen har siden, via Teknisk Forvaltning ved
K. U., ansøgt Læsø Kommune om at stille arbejdskraft
til rådighed for udførelsen af den omtalte naturpleje.
M. Miinster-Swendsen
'
Det naturvidenskabelige fakultet 709
Zoofysiologisk Centralinstitut
1: Zoofysiologisk Laboratorium A
Historie:
Laboratoriet oprettedes i 1919 som Dyrefysiologisk
Laboratorium i forbindelse med oprettelsen af et docentur
i dyrefysiologi til August Krogh. Laboratoriet
indrettedes i universitetets ejendom Ny Vestergade
11, som blev ledig ved det Medico-bakteriologiske
Laboratoriums fraflytning. I 1916 omdannedes docenturet
til et professorat, og 1928 flyttede laboratoriet
til Fysiologisk Institut på Juliane Mariesvej, bygget
for midler som Krogh skaffede fra The Rockefeller
Foundation. Fysiologisk Institut kom til at rumme
laboratorier for medicinsk biokemi og fysiologi, foruden
laboratorier for biofysik, gymnastikteori og dyrefysiologi.
Ved flytningen ændrede Dyrefysiologisk
Laboratorium navn til Zoofysiologisk Laboratorium.
I 1958 oprettedes et ekstraordinært professorat til T.
Weis-Fogh, som etablerede sig i Zoofysiologisk Laboratorium
B i lokaler på Juliane Mariesvej 36. Professoratet
bortfaldt, da Weis-Fogh rejste til England,
men opdelingen i Zoofysiologisk Laboratorium A og
B opretholdtes samtidig med en opdeling i 1965 af
faget: Zoofysiologi med særligt henblik på den sammenlignende
fysiologi og zoofysiologi med særligt
henblik på den almene fysiologi. Professoratet i sammenlignende
fysiologi forblev knyttet til Zoofysiologisk
Laboratorium A. I 1970 flyttede laboratoriet til
August Krogh Instituttet, Universitetsparken 13.
Stab:
VIP: Antal årsværk 7.
Professor; C. Barker Jørgensen.
Lektorer: P. E. Budtz, J. Gomme, E. Hviid Larsen,
L. Olesen Larsen, P. Rosenkilde, I. Spies.
Fondslønnet videnskabelig assistent: S. Albrechtsen.
Kandidatstipendiater: J. J. Riis-Vestergaard og N.
Willumsen.
TAP: Antal årsværk: ?.
H. J. Astrup, Z. Ademovska, S. Binzer, J. Christensen,
A. Nielsen, W. Nielsen, A. V Olsen, L. Pedersen,
B. Petersen, H. M. Schaltz, R. Tarkas.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsområde er dyrefysiologien
med særligt henblik på økologisk fysiologi og almen
fysiologi. De fysiologiske fænomener studeres på celle-,
organ- eller organismeniveau, men hovedsigtet er
en forståelse af det intakte dyrs funktion i dets naturlige
miljø. Vi studerer emner med relation til fødeoptagelse,
energiomsætning, vækst, udvikling og forplantning,
samt regulering af vand- og saltbalance.
Laboratoriets grundforskning har naturlige berøringsflader
med mange institutioner, hvor der foregår
anvendt forskning. Laboratoriet har i 1984 ydet vejledning
i forbindelse med specialestudier ved Miljøstyrelsens
Havforureningslaboratorium, Dansk Akvakultur
Institut; Vandkvalitetsinstitutet, Finsenlaboratoriet
og Fibigerlaboratoriet.
Nedenfor præsenteres de forskellige forskningsprojekter
og deres status.
1. Fødeindtagelse, vækst, forplantning, individudvikling.
Studierne over dyrenes fødeindtagelse og fødens fordeling
til vedligeholdelse, vækst, deponering og forplantning
sigter mod en forståelse af fordelingsmønstrene,
deres forhold til dyrenes levevilkår, især klimatiske
forhold, og deres fysiologiske reguleringsmekanismer.
Forsøgsdyr er især padder. På vore breddegrader
er paddernes, ligesom andre vekselvarme
dyrs, liv indrettet efter årstiderne. Forplantning foregår
forår eller tidlig sommer; vækst, oplagring affedtdepoter,
samt dannelse af æg til næste års gydning
afsluttes i løbet af efteråret, medens vinteren tilbringes
på frostfrie steder. Sådanne årsrytmer i livsfunktioner
indebærer tilsvarende rytmer i de fysiologisk
mekanismer, der regulerer indtagelsen af føden og
dens anvendelser. Disse fysiologiske rytmer påvirkes
og styres i et vist omfang af ydre faktorer, særligt
temperaturen, men indre rytmer er af fundamental
betydning for årsrytmerne. Således synes en indre
rytme at regulere fødeindtagelse, vækst og deponering
af fedt hos skrubtudsen (Årbog 1982).
1.1 Det var nærliggende at formode, at ændringer i
sekretionen af hypofysens væksthormon kunne indgå
i reguleringen af den rytmiske vækst. Hanne Wind-
Larsen fandt i sit specialestudium, at unge tudser,
der om efteråret behandles med væksthormon, fortsætter
med at æde og vokse, efter at kontroldyrene er
ophørt hermed. Tudser, der var holdt op at vokse om
efteråret og havde tilbragt vinteren i kunstig dvale i
køleskab, genoptog væksten ved overførsel til 20 0C
og fodring om foråret. Væksthormon havde nu kun
ringe virkning. Det synes således, at nedsat fødeindtagelse
og ophør af vækst om efteråret hænger sammen
med nedsat sekretion af væksthormon, og at hibernering
genetablerer sekretionen af væksthormon
til et optimalt niveau for fødeindtagelse og vækst efter
hibernering (C. Barker Jørgensen).
1.2 Laboratoriets interesse for vækst og forplantning
har medført, at vi er blevet vejledere for en del specialestuderende,
der er beskæftiget med projekter ved
Dansk Akvakultur Institut. Disse projekter har i 1984
omfattet opdræt af flodkrebseyngel til udsætning,
vækst hos tilapia fodret med forskellige fodertyper,
samt studium af hudfarve hos pighvar. Det først710
Universitetets årbog 1984
nævnte projekt er afsluttet. Undersøgelserne blev
planlagt og udført af Niels Henrik Ipsen, Gorm Jeppesen
og John Stellwagen, der kombinerede observationer
af adfærd med måling af vækst, overlevelse og
regeneration af tabte lemmer. En forventning støttet
på litteraturen om aggressiv adfærd og kannibalisme,
og deraf følgende forventning om stor betydning af
tæthed og skjulmuligheder, afløstes af en ændret opfattelse:
Krebseynglen opretholder en vis afstand til
hinanden og øver sjældent vold mod hinanden. Derimod
skete der ofte lemmetab ved autotomi. Det påvirkede
dog ikke væsentligt krebsenes fødeindtagelse
og bevægelser i øvrigt, og klosakse regenererer hurtigt.
Kannibalisme viste sig at være ådselæderi (Lis
Olesen Larsen og C. Barker Jørgensen).
1.3 Desuden vejledes specialestuderende ved Miljøstyrelsens
Havforureningslaboratorium; de undersøger
akkumulering af miljøgifte i muslinger og betydningen
heraf for larveudvikling, vækst og forplantning
(C. Barker Jørgensen).
1.4 Reguleringssystemer hos padder studeres med
skjoldbruskkirtlen som udgangspunkt. Reguleringen
af denne kirtel foregår efter et rimeligt overskueligt
system, der er velegnet som typeeksempel, og den
regulering, skjoldbruskkirtlen udøver, sker i samarbejde
med andre regulerende faktorer på en måde,
der egner sig til analyse både hos voksne padder,
hvor den ofte har en beskeden rolle, og i forvandlingen,
metamorfosen, hvor den har en hovedrolle.
Reguleringen af vækst og differentiering i padders
larveudvikling studeres med metamorfosen som udgangspunkt.
I larver af den mexikanske axolotl, som
ikke metamorfoserer spontant, induceres forvandling
på forskellige udviklingstrin og med forskellige hastigheder.
Sammenhængen mellem vækst, metamorfoseforløb
og anden udvikling analyseres med henblik
på forståelse af sammenhængen mellem de forløb, der
indgår i individudvikling.
Som led i disse studier har Jan Elnif gennemprøvet
og tilpasset metoder til karakterisering og måling af
Teceptorer for skjoldbruskkirtelhormon (Per Rosenkilde).
2. Stindkedsbiologi.
I en årrække har vi afholdt studiekredse om mennesket
centralnervesystem, med deltagelse af fysiologer,
etologer og psykologer. Vi mener med vores dyrefysiologiske
baggrund at kunne bidrage til en nuanceret
opfattelse af mennesket, som en rigt begavet dyreart,
med store muligheder, mange valg og stort ansvar.
Denne holdning har ført til, at vi har påtaget os
at vejlede to specialestuderende, der ønskede at undersøge
mulige skadevirkninger på menneskets funktion
af menneskeskabte ydre påvirkninger.
2.1 Anne-Marie Møldrup har undersøgt cadmiumindholdet
i kornprodukter og betydningen heraf for
cadmiumbelastningen af mennesker i Danmark. Den
cadmiumbelastning, man udsættes for på en almindelig
kost plus evt. tobaksrygning, vides at ligge tæt
på de mængder, der i løbet af en årrække medfører
nyreskader. Ca. ]A af den mængde, man far tilført
med kosten, kommer fra kornprodukter, især disses
skaldele (klid). Man kunne derfor frygte, at grove
kornprodukter, som af andre grunde regnes for særlig
sund kost, ville kunne øge cadmiumbelastningen i
betænkelig grad.
A. -M. M. analyserede prøver af bl.a. hvede og rug
med hjælp fra FDB's Centrallaboratorium og Vejle
Dampmølle. Beregninger på grundlag af resultaterne
illustrerede betydningen af brødets klidindhold for
cadmiumbelastningen. Med et kornforbrug svarende
til gennemsnitsdanskerens, og hvor alt mel er fint
mel, dvs. uden klid, er indtagelsen med kornprodukter
ca. 8 Hg cadmium daglig. Hvis halvdelen af hvedemelet
erstattes af grahamsmel, som indeholder alle
hvedekernens bestanddele, øges den samlede daglige
cadmiumindtagelse med 5%. Tre spiseskefulde klid
pr. dag (20 g) øger den samlede tilførsel med 10%.
Rug indeholdt mindre cadmium, '/t af hvedekernens
samlede indhold.
Der kan ikke uden videre sluttes fra kornprodukternes
cadmiumindhold til den mængde, der faktisk
optages i kroppen, idet kostfibre synes at nedsætte
cadmiumoptagelsen fra tarmen. Klids høje indhold
af kostfibre vil derfor muligvis modvirke det høje cadmiumindhold.
Dette spørgsmål er væsentligt også for
optagelse af andre tungmetaller fra føden, men det
har endnu kun været genstand for ret lidt forskning
(Per Rosenkilde).
2.2 Susanne Lund har afsluttet en eksperimentel undersøgelse
af gadetrafikstøjs virkning på nattesøvn
hos fire raske, unge forsøgspersoner, hver i 7 nætter.
Vurderet ud fra fysiologiske kriterier (opvågninger,
kropsbevægelser og søvnstadier) var hovedindtrykket,
at støj havde forstyrrende virkning på søvnen.
Eftervirkningen af støjpåvirket søvn gav sig udslag i,
at der i den uforstyrrede søvnperiode umiddelbart
efter nætter med trafikstøj var usædvanlig fa kropsbevægelser
og opvågninger, ligesom efter søvndeprivering.
Trafikstøjs betydning for den oplevede søvnkvalitet
var variabel, og for to parametres vedkommende
(humør og udhvilethed) oplevedes søvnen som bedre
efter en nat med trafikstøj. Trafikstøj havde ikke større
betydning end andre faktorer, fx. dét at sove i et
laboratorium.
Det kan konkluderes, at en på almen erfaring og
faglitteraturen støttet forventning om generelt urolig
og dårlig søvn ved trafikstøj blev afløst af et nuanceret
billede, der viste meget stor individuel variation i
enhver henseende. Specialet udførtes på Psykologisk
Det naturvidenskabelige fakultet 711
laboratorium, KU, og på Amtssygehuset i Glostrup.
Dette tværfaglige speciale støttedes af en studiekreds
+ seminar med deltagelse af eksperter indenfor akustik,
audiologi, søvnfysiologi, farmakologi, psykologi
og odontologi (natlig tænderskæren) (Lis Olesen
Larsen).
3. Muslingegællens fluidmekanik.
Som omtalt i Årbog 1982 synes muslingegællen at
tilbageholde føde og andre partikler fra det gennemstrømmende
vand ved en hydrodynamisk mekanisme,
og ikke ved en mekanisk filtrering som tidligere
antaget. Mekanismen ved muslingegællens partikelindfangning
undersøges ved Fluidmekanisk Afdeling
ved DTH, på basis af en model af muslingegællen,
der nu analyseres. Muslingegællens pumpekarakteristika
analyseredes på Zoofysiologisk Laboratorium A
i et specialestudium af Bjørn Hubert og Henrik
Østrup. Deres resultater antyder, at gællen mod forventning
transporterer vand ved konstant tryk, uafhængigt
af strømningshastigheden (C. Barker Jørgensen).
4. Vækst og differentiering i padde huden.
Mens det tidligere har været almindeligt antaget, at
dannelsen af nye celler i paddehuden (epidermis) er
tilpasset celletabet ved hamafkastninger, har vi fundet
belæg for, at der normalt produceres flere celler i
epidermis, end der bruges til erstatning af de afkastede
hamme, og at vævshomeostasien (konstant epidermistykkelse)
synes opretholdt såvel af en reguleret
celledelingsaktivitet som af en reguleret celle-eliminering
(se Årbog 1983). Dette arbejde er i 1983/84 sammenskrevet
og antaget til publikation.
Det er herefter vigtigt at redegøre for de(n) mekanisme^),
hvorved »overskudsproduktionen« af celler
elimineres, samt hvordan elimineringshastigheden
reguleres. Undersøgelser til belysning af dette
problemkompleks er påbegyndt (Povl Budtz).
Desuden vejledes to specialestuderende ved Finsenlaboratoriet:
[Nle4, D-Phe7] a-MSH's virkning på
melanoma-cellers melaninsyntese, delingsaktivitet og
ultrastruktur samt (sammen med Per Rosenkilde) en
specialestuderende ved Fibigerlaboratoriet; Oprensning
og karakteristik af »transforming growth factor
« (TGF) (Povl Budz).
5. Udveksling af stof mellem organismen og omgivelserne.
5.1 Undersøgelserne over den epidermale stoftransport
hos »blødhudede« akvatiske invertebrater er
blevet fortsat. I det forløbne år har arbejdet været
koncentreret om studiet af reguleringen af glucose- og
aminosyretransporten i epidermis hos Nereis, samt
om den intraepidermale metabolisering af disse substrater,
når de forekommer i lave koncentrationer i
det omgivende havvand. Et fundamentalt spørgsmål
er, hvorledes dyret kan opretholde de meget store
koncentrationsforskelle af f.eks. aminosyrer mellem
vævsvæskerne og det omgivende havvand. Vort nuværende
kendskab til den detaljerede mekanisme ved
aminosyretransport i dyriske cellemembraner og epiteler
er især baseret på studiet af pattedyrceller.
Imidlertid er de transportmodeller, som er formuleret
på dette grundlag, termodynamisk uforenelige
med de observationer, vi har gjort i forbindelse med
aminosyretransport gennem epidermis hos marine
invertebrater. Vi håber derfor at kunne afdække nogle
kvalitativt nye aspekter af stoftransporten gennem
dyriske cellemembraner, samtidig med at vi opnår en
bedre forståelse af den biologiske betydning af den
optagelse af opløst organisk stof, som finder sted gennem
overfladen (integumentet) hos en række invertebrater.
Med hensyn til det sidste område er der i
årets sidste måneder opnået resultater, der peger
imod en model, der kan forene de fleste af de modstridende
synspunkter, der i de seneste år har gjort sig
gældende inden for dette forskningsområde. I det forløbne
år er arbejdet foregået i samarbejde med Dr. D.
R. Bamford (Queens University of Belfast) og Professor
G. C. Stephens (University of California, Irvine),
ligesom der har været kontakt til andre forskere på
området, fortrinsvis i USA og Vesttyskland (Jørgen
Gomme).
5.2 Det af Verdenssundsorganisationen (WHO) støttede
projekt til karakterisering af den integumentale
monosaccharidtransport hos den humane endoparasit
Schistosoma mansoni er fortsat. Det overordnede
formål med projektet er at bidrage til en bedre forståelse
af schistosomernes fysiologi og biokemi, og dermed
forbedre mulighederne for at finde nye effektive
bekæmpelsesmetoder for den tropesygdom, bilharziose,
som parasitterne forårsager, og som udgør et af
de meget store sundhedsproblemer i udviklingslandene.
Vor baggrund for at starte dette projekt (på et
laboratorium, der traditionelt ikke beskæftiger sig
med parasitologiske emner) er den erfaring, der i en
årrække er opbygget vedrørende stoftransport i overfladeepitelet
hos marine invertebrater, samt August
Krogh Institutets generelle »know-how« inden for
membrantransportområdet. Projektet udgør således
et eksempel på, at viden tilvejebragt gennem biologisk
grundforskning kan bringes til anvendelse gennem
en mere målrettet forskning på et beslægtet område
med umiddelbare anvendelsesmuligheder.
Det er i det forløbne år lykkedes delvis at klarlægge
sammenhænge mellem substratdiffusion i vedhængende
væskelag, transport gennem overffademembranerne
via substratspecifikke og uspecifikke kanaler,
samt den ekstremt hurtige metabolisering af exogent
glucose i det epidermale syncytium til laktat,
712 Universitetets årbog 1984
med påfølgende udskillelse af dette stof. Undersøgelserne
har været vanskeliggjort af en kompleks overfladegeometri
og de udadvendende cellemembraners
meget usædvanlige transportegenskaber. Den foretagne
kinetiske analyse har været en forudsætning for
mere rationelt at kunne studere de kritiske (hastighedsbestemmende)
trin i parasittens glucoseomsætning
og stofskifte, og den vil formentlig føre til en
revision af den nuværende opfattelse af parasittens
glucoseudnyttelse (Steen Albrechtsen og Jørgen
Gomme i samarbejde med Dansk Bilharzioselaboratorium).
5.3 I et licentiatprojekt undersøges osmose-reguleringen
hos fiskeæg og -larver frem til det stadium, hvor
de blivende, regulerende organer (tarmkanal, gæller)
kan antages at fungere. Karakterisering af mekanismerne
bag udvekslingen af ioner på de tidligste ægstadier,
herunder afhængigheden af ydre ionkoncentrationer
og temperatur, er blevet fortsat i 1984, og
det forsøges nu at måle membranpotentialer. Puljen
af frie aminosyrer vides at udgøre en væsentlig del af
de osmotiske efiektorer i marine fiskeæg. En kvantificering
af de enkelte aminosyrer ved hjælp af HPLC er
indledt (J. J. Riis-Vestergaard).
6. lontransport i epitelmembraner.
Epitelceller i padders overhud har udviklet specifikke
transportsystemer for natrium og klorid. De er herved
i stand til at transportere NaCl fra hudens yderside
til indersiden. Transportsystemerne i paddehuden
har væsentlige træk fælles med transportsystemerne
i andre organer, der er specialiseret til transport
af salte (f.eks. nyre, gælle, spytkirtel og tarm).
Disse væv er alle asymmetriske i den forstand, at
salttransporten kun finder sted i den ene retning,
hvilket har giver anledning til benævnelserne absorberende,
henholdsvis secernerende epitelvæv.
6.1 Der fokuseres i øjeblikket især på en karakterisering
af kloridtransportsystemerne, deres cellulære lokalisering
og regulering. 1 undersøgelserne anvendes
isotopteknik og elektrofysiologiske metoder, og der er
i indeværende år, med støtte fra de naturvidenskabelige
forskningsråd, opbygget en forsøgsopstilling, der
tillader registrering af membranpotentialer og intracellulære
ionaktiviteter med glasmikroelektroder.
Denne sidstnævnte del af projektet udføres af stud.
lic. Niels Willumsen.
6.2 I samarbejde med cand. scient. Bjørn E. Rasmussen
opstilles endvidere teoretiske modeller af epitelvævet,
der undersøges og afprøves ved computer-beregninger
på RECKU's Sperry-anlæg.
6.3 Undersøgelser af ovennævnte karakter tjener til
en dybere forståelse af, hvorledes padder udveksler
ioner med omgivelserne, og hvorledes denne ionudveksling
reguleres i forbindelse med tilpasning til forskellige
ydre miljøer. Erfaringerne har imidlertid vist,
at studiet af paddeepiteler kan yde værdifulde bidrag
også til forståelsen af epitelvævs funktion i pattedyr,
hvilket beror på, at transportsystemernes basale
egenskaber synes at være fælles for hvirveldyrene.
Laboratoriet har således inden for de seneste år faet
henvendelse fra danske og udenlandske forskere om
etablering af forskningssamarbejde med henblik på
studiet af iontransport i epiteler fra pattedyr, herunder
mennesket. Fra 1. september er der således indledt
et samarbejde med Professor R. Boucher, Division
of Pulmonary Diseases, University of North Carolina,
U.S.A. vedrørende ion- og væsketransport i de
øvre luftveje. Endvidere er der indledt et samarbejde
med Læge Peter Steen Pedersen fra Rigshospitalets
Børneafdeling med henblik på elektrolyttransport i
kulturepitelvæv fra humane svedkritler. I projektet
deltager Lektor Jørgen Hedemark Poulsen, Medicinsk-
fysiologisk Institut A ved Det lægevidenskabelige
Fakultet (Erik Flviid Larsen).
Kollegiale organer m.v.:
Povl Budtz var indtil juli 1984 (ialt 6 år) sekretær for
European Society for Comparative Skin Biology og
redaktør af selskabets Newsletters. Dette hverv varetages
nu af J. Gomme. JG har desuden arrangeret
symposiet The Exchange of Organic Substances between
Animal Organisms and their Environment,
der blev holdt som en del af First International Congress
of Comparative Physiology and Biochemistry,
Liege. JG er medlem af bestyrelsen for Isotopcentralen
og Carbon 14 Centralen (begge ATV), og har på
sidsnævnte institut i forbindelse med strategisk planlægning
forestået et udredningsarbejde vedrørende
nogle metodiske aspekter af primær produktionsmålinger
med '4C-teknik. Siden maj 1984 har JG fungeret
som formand for Carbon 14 Centralens bestyrelse.
JG er desuden kasserer for Dansk Naturhistorisk
Forening.
Per Rosenkilde har for ECBA (European Communities
Bioligists Association) tilrettelagt en workshop
med titlen Biologists in New Fields. Mødet havde
som formål at belyse beskæftigelse og erhvervsmønster
for biologiske kandidater i de europæiske lande,
med henblik på bedst mulig tilpasning mellem på
den ene side universiteternes uddannelser og på den
anden side forventninger og tilbudte opgaver hos potentielle
arbejdsgivere. Mødet foregik i København,
og der deltog repræsentanter fra 10 lande samt eksperter
og arbejdsgivere fra Danmark. Resultaterne
vil blive publiceret i form af en rapport med konklusioner
og rekommendationer.
C. Barker Jørgensen og Jørgen Gomme har samDet
naturvidenskabelige fakultet 713
men med Professor Stephens (se gæster) deltaget i
undervisningen på Nordisk Sommerkursus i Marinbiologi
i Helsingør/København arrangeret af Jørgen
Gomme.
Gæster:
Professor G. C. Stephens, University of California,
Irvine (samarbejde med Jørgen Gomme).
Dr. Johanna Diirr, Universitåt Hohenheim, Stuttgart
og Professor R. Boucher, University of North
Carolina (samarbejde med Erik Hviid Larsen).
Rejser og gæsteforelæsninger m.v.:
Følgende har holdt foredrag ved kongresser eller gæsteforelæst
eller været på gæsteophold:
Povl Budtz: International Symposium on Skin
Models, Cardiff, samt 4th Conference of the European
Society for Skin Biology, Grenoble.
Jørgen Gomme: Scientific Working Group on the
Biochemistry and Chemotherapy of Schistosomiasis,
WHO Headquarters, Geneve; forskningsophold ved
Queen's University of Belfast (samarbejde med Dr.
D. R. Bamford); 4th Conference of the European Society
for Comparative Skin Biology, Grenoble; 1. International
Congress of Comparative Physiology and
Biochemistry, Liege; gæsteforelæsning ved Zoologisches
Institut, Universitåt Ulm, Vesttyskland.
C. Barker Jørgensen: Society for Experimental
Biology Meetings, Glasgow.
Erik Hviid Larsen: Florida, Pt. St. Lucie (Cystic
Fibrosis Foundation); Universitåt Miinchen (Deutsches
Forschungs Gemeinschaft); Université Catholique
de Louvain, Bruxelles; University of North Carolina,
N. C., U.S.A.; Cornell University, New York,
U.S.A.; 1. International Congress of Comparative
Physiology and Biochemistry, Liege.
Publikationer:
Albrechtsen, S., Gomme, J.: Monosaccharide Transport
by the Integument of the Blood Fluke Schistosoma
Mansoni. Institutpublikation 1984, 1 s.
Bamford, D.R., Gomme, J.: The Effect of External
Substrate Loading on Epidermal Uptake of Exogenous
D-Glucose in Nereis diversicolor. Institutpublikation
1984, 1 s.
Gomme, J.: Permeability and Epidermal Transport.
Biology of the Integument. Vol. 1. Invertebrates,
J. Bereiter-Hahn, A. G. Matoltsy, K.S Richards
(eds.), s. 323—59, Berlin-Heidelberg 1984.
— , Albrechtsen, S.: Specificity of D-glucose Transport
by the Apical Membrane of Nereis diversicolor
Epidermis. Biochemica et Biophysica Acta 770,
s. 47—54, Amsterdam 1984.
— : The Transport of Exogenic Organic Substances
by Invertebrate Integuments: Substrate Compartmentalization,
Recycling, Intraepidermal Met
abolism, and Transepidermal Transport. Institutpublikation
1984, 1 s.
Hansen, I.K., Larsen, L.O.: Udholdenhedstræning
og menstruation. Ugeskrift for læger 146/27, s.
2004—5, København 1984.
Jørgensen, C.B.: Effect ofgrazing: Metazoan suspension
feeders. Heterotrophic Activity in the Sea,
John E. Hobbie and Peter J. leB. Williams (eds.),
s. 445—64, New York 1984.
— , Kiørboe, T, Møhlenberg, F., Riisgård, H.U.: Ciliary
and mucus—net filter feeding, with special reference
to fluid mechanical characteristics. Mar.
Ecol. Prog. Ser 15, s. 283-92, Vesttyskland 1984.
— : Testis function in the toad Bufo bufo (L.) (Amphibia,
Anura) at organ and subunit levels. Vidensk.
Meddr. dansk naturh. Foren. 145, s. 117—30, København
1984.
— : Ovarian functional patterns in Baltic and Mediterranean
populations of a temperate zone anuran,
the toad Bufo viridis. Oikos 43, s. 309-21, København
1984.
— : Dynamics of oogenesis in a lower vertebrate, the
toad Bufo bufo. Acta Zoologica 65, s. 179-85, Sto
ckholm 1984.
Katz, U., Larsen, E.H.: Chloride transport in toad
skin (Bufo viridis). The effect ofsalt adaptation. J.
exp. Biol. 109, s. 353-71, England 1984.
Larsen, L.O.: Feeding in adult toads: Physiology, behaviour,
ecology. Vidensk. Meddr. dansk naturh.
Foren. 145, s. 97—116, København 1984.
— : The effects of growth hormone (GH) on food intake
and growth in adult toads (Bufo boreas) (abstract).
Gen. Comp. Endocrinol. 53, s. 474, USA
1984.
— : Hvad sker der fysiologisk set under meditation?
Naturens Verden s. 58-63, København 1984.
Rosenkilde, P: Grundbog i Fysiologi. Grundbog i
Fysiologi. 2. udgave, 2. oplag, Asmussen, Astrup,
Bojsen—Møller, Christoffersen, Larsen, Nielsen,
Rosenkilde, Saltin, Skadhauge, s. 200, Århus 1984.
Per Rosenkilde
2: Zoofysiologisk Laboratorium B
Historie:
Laboratoriet er oprettet 1958 ved opdeling af det tidligere
Zoofysiologisk Laboratorium, jvf. beskrivelsen
under Zoofysiologisk Laboratorium A.
714 Universitetets årbog 1984
Stab;
VIP: Antal årsværk: 10.
Professor: Ulrik V. Lassen (orlov).
Lektorer: G. Christoffersen, K. B. Hendil, N.-Chr.
Jørgensen, B. 1. Kristensen, L. E. Nielsen, L. O. Simonsen,
B. Vestergaard-Bogind.
Adjunkt: C. Juel.
Kandidatstipendiat: P. Bennekou.
Seniorstipendiat: G. Momsen.
Vor meget afholdte og respekterede medarbejder,
lektor Ph. D. Leon Pape afgik ved døden 2. januar
1984.
TAP: Antal årsværk: 10,32.
K. Abel, G. Bengtson, J. G. Hansen, S. K. Hansen,
C. Henriksen (orlov) A. Honig, K. M.Jensen, B. B.
Jørgensen, B. J. Knifstrom, A.-M. Lauridsen, H.
Olesen, V. Rasmussen, I. Somer.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriet arbejder indenfor en række alment fysiologiske
emner.
Alle celler er afgrænset overfor omgivelserne af en
plasmamembran. I levende celler opretholdes en
uens fordeling af ioner over plasmamembranen, og
denne fordeling er nødvendig for en lang række livsytringer.
Hovedvægten i forskningsarbejdet ligger på
studiet af ionbevægelser over plasmamembranen. Således
undersøges specielt K-ion og Cl-ion bevægelserne
i røde blodceller og Ehrlich cancerceller samt
ionforskydninger i muskler under arbejde. Andre
aspekter af muskelstofskifter undersøges i samarbejde
med det herværende Gymnastikteoretiske Laboratorium.
Det røde blodprotein, hæmoglobin, er transportprotein
for ilt. Den fysiologisk regulerede binding
af ilt til hæmoglobin hos frøer studeres.
Overførslen af impulser fra en nervecelle til en anden
sker gennem en kompliceret proces i særlige kontakter,
synapser, mellem nervecellerne. De kortvarige
og langvarige ændringer i synapserne efter impulsoverførsler
undersøges. Sådanne studier har betydning
for forståelsen af bl.a. centralnervesystemets virkemåde.
Endelig undersøges den stadige omsætning af proteiner
i levende celler. Denne omsætning er nødvendig
for, at celler kan tilpasse deres proteinsammensætning
efter skiftende forhold i omgivelserne.
/. Karakterisering af den calcium-sensitive kaliumkanal i
røde blodlegemer.
Forsøgene med K-kanal og Ca-pumpe hæmmeren cetiedil
er stort set afsluttet og det er lykkedes at skille
de to hæmningseffekter fra hinanden.
løvrigt har hovedvægten været lagt på en mere
præcis karakterisering af calciumionernes og protonernes
effekt på det intracellulære site og kaliumionernes
effekt på det extracellulære konduktansmodificerende
site. Med den teknik der er udviklet sideløbende
med disse undersøgelser, er det lykkedes at
karakterisere såvel calcium- som kalium-ion effekterne
langt mere nøjagtigt, end det tidligere har været
muligt, og resultaterne, der ventes publiceret i løbet
af det kommende år, har desuden givet et godt
grundlag for det videre arbejde med denne specielle
ionkanal, hvis betydning for andre cellers funktion
synes at været meget stor. således indgår en calciumsensitiv
kaliumionkanal som sandsynligvis det væsentligste
led i den styrestrøm (pacemaker current),
som bestemmer tx cellernes insulin produktion (Bent
Vestergaard-Bogind, Per Stampe, Palle Christophersen,
Annelise Honig).
2. Ion konduktanser over erythrocytmembranen.
Som led i undersøgelsen af net-flux permeabiliteten
over den humane blodcellemembran er der foretaget
bestemmelser af permeabiliteten for protonophor-anioner
over den humane erythrocyts lipidmembran.
Det er herved vist, at transportkinetikken afviger fra
den constant field regi, der normalt benyttes til beskrivelsen
af elektrodiffusions processer over cellemembranen.
I stedet synes en beskrivelse ifølge hastighedsteori
bedre at svare til de eksperimentelle
fund.
Yderligere er det sandsynliggjort, at en kobling
mellem protonophor-anioner og kalium-valinomycin
komplexet, som er beskrevet ved eksperimenter med
kunstige lipidvesikler, ikke synes at spille nogen rolle
ved transporten over erythrocytmembranen (Poul
Bennekou med teknisk assistance af Kirsten Abel).
3. Calmoduhn og den Ca-ajhængige K-kanal i inside-out
vesikler.
I fortsættelse af et tidligere arbejde over calmodulins
(CaM) Ca-afhængige binding til inside-out vesikler
(IOV) af den humane erythrocytmembran er foretaget
undersøgelser vedrørende CaM's rolle for åbningen
af den Ca-afhængige kaliumkanal. CaM bevirker,
foruden en stimulering af Ca-transporten over
membranen, også en stigning i K-analogen rubidiums
initiale Iluxhastighed. Denne K-permeabilitetsforøgelse
hæmmes af tilstedværelsen af CaM-antagonister.
Der arbejdes med en yderligere karakterisering
af K-kanalen i IOV (Berit Kristensen, G. Bengtson).
4. Calciumtransport i røde blodlegemer.
Undersøgelserne over virkningsmekanismen for den
Ca, Mg-selektive ionofor, A23187 (se Årbog 1983) er
Det naturvidenskabelige fakultet 715
fortsat i samarbejde med Dr. V. L. Lew, Physiological
Laboratory, Cambridge, U. K. og med Dr. A. M.
Brown, Department of Physiology & Pharmacology.
University of Nottingham, U. K. Der er bl.a. foretaget
undersøgelser over ionofor-medieret optagelse af
en række divalente kationer, som transporteres af
A23187, men ikke af Capumpen, delt i ATP-depleterede
røde blodlegemer og dels i celler med bevaret
energistofskifte, en del af undersøgelserne er forelagt
ved et møde i Physiological Society i Nottingham i
december 1984 (Lars Ole Simonsen, Inga Somer).
5. lontransport i Ehrlich ascites tumorceller.
Undersøgelserne over iontranspor tveje over cellemembranen
i Ehrlich-celler og over aktiveringen af
disse transportsystemer (se Årbog 1983) er fortsat i
samarbejde med Else K. Hoffmann og Ian H. Lambert,
Institut for Biologisk Kemi A. Der er fundet
gode holdepunkter for tilstedeværelsen af separate
K+ og Cl "-kanaler, hvis aktivering i begge tilfælde
involverer Ca2+- regulatorproteinet calmodulin. En
del af undersøgelserne er forelagt ved et møde i Physiological
Society i Cambridge i juli 1984 (Lars Ole
Simonsen, Inga Somer).
6. lonforskydninger i muskler.
Under muskelaktivitet sker der en ændring af musklens
ion-indhold, idet kalium strømmer ud af cellerne
og natrium strømmer ind. Samtidig opstår et intracellulært
fald i pH. Disse ændringer formodes at have
indflydelse på musklens evne til at yde en kraft under
vedvarende stimulation. De nævnte ion-ændringers
størrelse og dynamikken af ion-gradienternes tilbagevenden
til det normale måles med ion-selektive mikroelektroder.
Na-K-pumpen spiller en afgørende
rolle ved restitutionen af ion-gradienterne. Pumpens
aktivitet kan beregnes ud fra ion-koncentrationernes
ændringer efter stimulationens ophør, ligesom eventuelle
effekter af farmaka kan iagttages (Carsten
Juel).
7. Styring af energistofskiftet i skeletmuskel.
I skeletmuskler er forholdet mellem ATP- og ADPkoncentrationerne
holdt meget stramt på et højt niveau,
selv ved høj aktivitet. Enzymaktiviteterne i glykolysen
og mitochondrierne er så høje, at mellemprodukterne
holdes på et niveau langt under KM-værdierne
for de respektive enzymer. Styringen af disse
enzymer ønskes undersøgt specielt med henblik på
NADH's og NAD+'s indflydelse på Pasteur-effekten
ved hårdt arbejde.
Undersøgelsen foretages på forskellige muskelmodeller
- dels langsomme og hurtige fibertyper - dels
muskelceller i vævskultur (Giinther Momsen).
8. Synoptiske Ca-strømme.
Synapsepotentialer optræder i en primær (msec varighed)
og en sekundær (sec og min) type. De sidste
igangsættes af neurotransmitter-aktiveret adenylatcyclase
med c-AMP som intracellulær »second messenger
«. De foregående års herværende arbejde med
dopaminerge sekundære synapsepotentialer har vist,
at også intracellulær Ca (frigjort fra intracellulære
buffere) optræder som second messenger efter cAMP
og før dannelsen af de membranære K-konduktansændringer,
som skaber synapsepotentialet.
I år er der arbejdet med nogle hurtigere og mindre
dopaminerge Ca-bølger, som optræder umiddelbart
før de omtalte Ca-second-messenger-bølger.
Idet de dopaminerge fremkaldte Ca-bølger (ca. 30
nM til 70nM) regulerer synapsers frigivelse af neurotransmitter,
føjer de sig til rækken af hidtil kendte
synapse-kemiske melleprocesser, som optræder under
nervebaners adfærdspåvirkning fra andre baners
transmitterstof, her dopamin (Gert Christoffersen).
9. Synapsedepression i Helix pomatm.
Neuroplasticitet indgår på det cellulære plan i de adfærdsændringer
hos dyr og mennesker, der angår hukommelse
og indlæring, men den molekylære baggrund
herfor er ikke klarlagt. I den enkelte celle viser
plasticiteten sig ved at cellens reaktioner ændrer sig
ved gentagen stimulering; i nogle snegleneuroner
fremtræder den som synapsedepression, d.v.s. at synapsepotentialerne
aftager i størrelse ved gentagen stimulering.
Ved mange cellulære processer reguleres aktiviteten
via den intracellulære calcium-ion koncentration,
og f.eks. i snegleneuroner er det påvist, at ændringer i
fyringsaktiviteten er ledsaget af ændringer i intracellulær
calcium-ion koncentration. Det igangværende
arbejde sigter på at undersøge, om der er en sammenhæng
mellem synapsedepressionen og calcium-ion
koncentrationen i de identificerede neuroner RPa3 og
LPal i Helix pomatia (Lis Engdahl Nielsen).
10. Volumenændringer i Stentor coeruleus ved kontraktion.
Protozooen Stentor coeruleus kan ved stimulering
undergå en formændring fra udstrakt trompetformet
til kuglerund indenfor '/IOO sekund. Baggrunden for
denne meget hurtige længdeændring synes at ligge i
en anden molekylær bevægemekanisme og den velkendte
actomyosintype. Udover celleforkortning forekommer
kontraktionen også at falde sammen med
en volumenformindskelse af dyret. En serie high
speed filmoptagelser af kontraherende stentorer behandles
med EDB for at klarlægge forløbet af volumenændringerne
under kontraktionen (Lis Engdahl
Nielsen).
716 Universitetets årbog 1984
11. Regulering af hæmoglobins ilttransportegenskaber hos
amfibier.
Vi har undersøgt frøblods ilttransportegenskaber
dels ved påvirkning med adrenalin, dels i relation til
dykning og eftersøgt mulige mekanismer til regulering
af hæmoglobinets iltbinding. Oprenset frøhæmoglobin
udviste i forhold til fuldblod stærkt forøget
iltafTinitet og reduceret pH-afhængig cooperativitet
(stejlere mere hyperbelformet iltmætningsgrad/iltpartialtrykfunktion).
Hæmoglobins funktion er således
tilsyneladende reguleret i de røde blodlegemer.
Men selvom vi kunne vise ret stor koncentration af
såvel 2,3-DPG som nucleosidtriphosphat i de røde
blodlegemer, var virkningen af disse — hos en del
andre dyr meget aktive — cofaktorer kun ringe på det
undersøgte frøhæmoglobins iltbindingsegenskaber
(Rana esculenta). Det oprensede frø hæmoglobins iltaffinitet
udviste kun lille pH-afhængighed, hvorimod
kuldioxid ved fastholdt pH virkede kraftigt reducerende
på iltaffiniteten og gjorde iltbindingen mere
cooperativ (fladere mere S-formet iltmætningsgrad/
iltpartialtrykfunktion). Den kraftige virkning af kuldioxid
kunne også påvises hos fuldblod. Tilsætning af
adrenalin til frøerythrocytsuspension i fysiologisk
saltvand eller til fuldblod (Rana temporaria) forøgede
P50 (iltpartialtryk ved 50% iltmætning) 20-
40%. Virkningen begyndte '/2-I timer efter adrenalintilsætningen.
Adrenalinkoncentrationer ned til 50
nM/1 var virksomme. Denne adrenalinvirkning kan
lette iltafgivelsen fra blod til væv. Virkningen var
afhængig af K+ og CaJ+ i de røde blodlegemers ydermedium.
Adrenalin i ydermediet er nødvendig for at
opretholde et bestemt intracellulært ionmilieu i frøerythrocytter.
Vi undersøger nu en mulig regulerende
virkning af K.+ på frøblods iltafTinitet ved tilsteværelse
af adrenalin og betydningen af erythrocytcellemembranens
Na+-K+-transportsystemer for mekanismen
bag frøblods adrenalinrespons. Frøblod (Rana
esculenta) viste sig at have en ret stor iltkapacitet,
hvilket er en fordel ved dykning. Der var betydelige
forskelle i blodets syre-basestatus og pufferegenskaber
hos Rana esculenta tilpasset henholdsvis til land
eller til vand. Forskellene kan blandt andet skyldes
mælkesyreophobning ved anaerob metabolisme selv
hos fakultativt dykkende frøer. Vi undersøger nu betydningen
af anaerob metabolisme hos dykkende frøer
( Forben Elm, Niels-Chr. Jørgensen, M. L. de
Saint-Aubain).
12. Omsætning og nedbrydning af intracellulære proteiner.
Proteiner i levende celler omsættes til stadighed. Både
den fysiologiske betydning af denne tilsyneladende
uøkonomiske omsætning og dens mekanisme er
ukendte.
Til vore undersøgelser anvender vi pattedyrceller i
kultur. En celles vækst er forskellen mellem proteinsyntese
og nedbrydning. Vi har vist, at nogle celler
holder deres nedbrydningshastighed konstant, men
ændrer deres proteinsyntese, når væksthastigheden
reguleres af hormoner (vækstfaktorer), medens både
syntese og nedbrydning ændres, når væksten begrænses
af kulturtætheden. Individuelle cellelinier viser
imidlertid ikke det samme forhold mellem proteinsyntese
og nedbrydning, når de er underkastet vækstregulering.
Når celler (eller væv) abrupt nedsætter deres
væksthastighed øges proteinomsætningen det første
døgn. Foreløbige forsøg tyder på, at denne kortvarige,
forhøjede proteinomsætning kun berører en mindre
del af cellernes proteiner. Denne type proteinomsætning
er knyttet til lysosomer, hvorimod størstedelen
af proteinnedbrydningen i groende celler finder
sted udenfor lysosomerne. Vi søger derfor at isolere
cytoplasmatiske proteinnedbrydende enzymer ved
hjælp af en enzymhæmmer (alpha-2-makro-globulin)
fra blodplasma (Leif Slot, Carsten Haugsted og
Klavs B. Hendil, med teknisk assistance fra Anne-
Marie Lauridsen).
Rejser:
Lektor Gert R. J. Christoffersen har deltaget i 14th
Annual Meeting of the American Neuroscience Association,
Anaheim, California, USA.
Lektor Lis Engdahl Nielsen har deltaget i European
Neuroscience Association's 8. kongres, Haag,
Holland, 10-14 september 1984.
Lektor Lars Ole Simonsen har deltaget i Physiological
Society's møder i Cambridge, England, i juli og
i Nottingham, England, i december.
Lektor Bent Vestergaard-Bogind var inviteret foredragsholder
på Uppsala Universitet, Sverige, i
maj.
Publikationer:
Balle, T, Hendil, K.B.: Effect of Cellular Growth on
Protein Metabolism in Chicken Embryo Fibroblasts.
Carlsberg Research Communications 49, s.
139-45, København 1984.
Bennekou, P: K+—valinomycin and chlor ide conductance
of the human red cell membrane. Influence
of the membrane protonophore carbonylcyanide
m—chlorophenylhydrazone. Biochim. Biophys.
Acta 776, s. 1-9, Amsterdam 1984.
Hoffmann, E.K., Simonsen, L.O., Lambert, FH.:
Volume—induced increase of K+ and Cl" permeabilities
in Ehrlich ascites tumor cells. Role of internal
Ca2+. J. Membrane Biol. 78, s. 211—22, Springer—
Verlag 1984.
— , Lambert, FH., Simonsen, L.O.: Separate K+ and
Cl transport pathways activated by Ca"+ in EhrDet
naturvidenskabelige fakultet 717
lichmouse ascites tumour cells. Journal of Fhysiology
357, s. 62P, London 1984.
Juel, C., Sjøgaard, G.: Changes in potassium distribution
and membrane potential during in vitro
isometric muscle contraction. Acta Physiol. Scand
121, s. P6, 1984.
— : Mechanism oflong lasting synaptic inhibition ofa
silent neuron of Helix pomatia. Comp. Biochem.
Physiol. 79A, s. 425—30, Pergamon Press 1984.
Jørgensen, N., Schmalbruch, H.: The eggs of the
freshwater fish Epiplatys Dageti have tight plasm
a menbranes without intramenbranous particles.
Cell Tissue Res Vol. 235, s. 643^6, Springer—Verlag
1984.
Lambert, I.H., Simonsen, L.O., Hoffmann, E.K.:
Volume regulation in Ehrlich ascites tumour cells:
pH sensitivity of the regulatory volume decrease,
and role of the Ca2+-dependent K+ channel. Acta
Physiol. Scand. 120, s. 46A, Stockholm 1984.
Nielsen, L.E., Pedersen, L.K.: The effect of charatoxin,
4—methylthio-1,2—dithiolane, on the frog sartorius
neuromuscular junction. Experientia 40, s.
186—88, Basel 1984.
— ; Neurography in Helix promatia: criteria for cell
Identification. Neuroscience letters suppl. 18, s.
334, 1984.
Pape, L., Kristensen, B.L: A calmodulin activated
Ca2+—dependent K+ channel in human erythrocyte
membrane inside-out vesicles. Biochim. Biophys.
Acta 770, s. 1-6, Amsterdam 1984.
— , Kristensen, B.L; Human red cell IOV contain a
calmodulinactivated Ca2+-dependent K+ channel.
Acta Physiol. Scand 120, s. C13, 1984.
Vestergaard-Bogind, B., S tampe, P.: Trans to Cis
Proton Concentration Gradients Accelerate lonophore
A23187—mediated Net Fluxes ofCa2+ across
the Human Red Cell Membrane. Biochim. Biophys.
Acta 775, s. 328-40, Amsterdam 1984.
Klavs B. Hendil
3: Gymnastikteoretisk Laboratorium A & B
Historie:
Gymnastik — senere benævnt legemsøvelser — blev
indført ved K. U. i 1909, som bifag ved skoleembedseksamen
under Det filosofiske og Det naturvidenskabelige
Fakultet. Lægen Johannes Lindhard (1870-
1947) fungerede først som docent og fra 1917 som
ekstraordinær professor i faget gymnastikteori under
Det lægevidenskabelige Fakultet, men professoratet
blev snere, trods modstand, overflyttet til Det naturvidenskabelige
Fakultet. Et mindre lokale i Ny
Vestergade fungerede som studiesal for undervisningen
og bar betegnelsen »Gymnastikauditoriet«.
Lindhard udførte sine experimentelle arbejder som
gæst hos K. A. Hasselbalch på Finsenlaboratoriet og
hos August Krogh på Dyrefysiologisk Laboratorium.
Med flytningen af faget til Det naturvidenskabelige
Fakultet fulgte, at et lokale, beliggende under disputatsauditoriet
og trappen i Studiegården, blev stillet
til hans rådighed — det første Gymnastikteoretiske
Laboratorium.
Ved indretningen af Fysiologisk Institut — Rockefellerinstitutet
- på Juliane Mariesvej i 1928 blev det
Gymnastikteoretiske Laboratorium tildelt 1. salen i
den nordlige fløj, nr. 32, med adgang til fælles bibliotek
og auditorier. På grund af fagets bredde og den
stærke tilgang af studerende fra både Det humanistiske
og Det naturvidenskabelige Fakultet blev der oprettet
endnu et professorat i faget, og laboratoriet
blev 1962 delt i to administrativt selvstændige laboratorier,
A og B, omend med fælles faciliteter i vidt
omfang. I 1970 flyttedes Gymnastikteoretisk Laboratorium
A og B til de nybyggede August Krogh Institut
i Universitetsparken. Dette betød en længe tiltrængt
fornyelse af de tekniske installtioner beregnet
til forsøg, som f.eks. klimakammer og undertrykskammer
samt en nyskabelse i form af et svømmebasin
med strømmende vand til studiet af svømningens
fysiologi. Fra styrelseslovens indførelse (1972) fungerer
de 2 laboratorier som ét institut.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 6/2.
Professorer: Bengt Saltin og en vakant.
Lektorer: Flemming Bonde-Petersen, Kurt Jørgensen,
Klaus Klausen, Bodil Nielsen, Birger Rasmussen,
Else Nygaard (kombinationsstilling), Bente
Kiens (lektorvikar, kandidatstipendiat), Kurt Allenberg
(kandidatstipendiat).
Undervisningsassistenter: 7.
TAP: Antal årsværk: 1/2.
Tina Dahlerup (%), Marianne Hemmingsen (V2),
Preben Haarbye (1), Lise Riis Jacobsen (I/2), Harald
Jensen (1), Ingelise Kring (1), Else Merete Skræm
(1), Winnie Taagerup (V?), Ib Therkelsen {Vi), Merete
Vannby (1).
Forskn i ngsvi rksomhed:
Forskningsarbejdet ved laboratoriet er koncentreret
om menneskets funktion og har en basal såvel som en
anvendt fysiologisk retning. Forskningen omfatter organsystemer
og processer, der er led i ilttransporten
(respiration, kredsløb, muskelstofskifte), varmeregulering,
vand- og ionbalance samt direkte arbejds- og
idrætsorienterede studier. Forskningsresultaterne
718 Universitetets årbog 1984
indsamles hovedsageligt fra humane forsøg, men
hvor det skønnes nødvendigt for tolkningen af disse
resultater udføres dyreforsøg, hvis disse ikke allerede
er beskrevet i litteraturen. De regulationsmekanismer,
der ligger bag ved at mennesket kan opretholde
et konstant internt miljø, er i centrum for laboratoriets
forskningsaktivitet. Det har derfor været naturligt
gennem kontrollerede laboratoriebetingelser at
søge disse regulationsmekanismer klarlagt gennem
forsøgsmodeller, der udsætter den menneskelige organisme
for forstyrrelser i det interne miljø, for derigennem
at beskrive regulationsmekanismernes omfang
og natur. Som eksempler på sådanne experimentelt
varierende stress-faktorer kan nævnes varme,
kulde, fugtighed, høj eller lav iltprocent i indåndingsluften,
højdeklima, ændret virkning af tyngdefeltet,
muskelarbejde og kombinationer af muskelarbejde
med én eller flere af samtlige foran nævnte ydre betingelser.
Forsøgspersoner af forskelligt køn, alder og
træningstilstand er blevet undersøgt for at fa et indblik
i disse variablers betydning for menneskets tilpasningsevne
til omgivelserne, og det indgår også i
forsøgsmodellerne at undersøge virkningerne af ændringer
i stofskifte eller i nervesystemets følsomhed
ved hjælp af indgivelse af forskellige lægemidler.
De ovenfor nævnte laboratoriemodeller forudsætter
et bredt udvalg af fysiske, kemiske og fysiologiske
målemetoder og danner desuden baggrunden for udførelse
af undersøgelser både i laboratoriet og i felten
af arbejds- og idrætsorienterede undersøgelser, der
eksempelvis kan dreje sig om, hvorledes et samspil af
muskler fungerer under tunge løft i en arbejdssituation
eller under løb i en idrætssituation, eller hvorledes
stofskifte og muskelkraft ændrer sig med årene
hos postbude eller i en population af børn der trænes.
For at kunne imødekomme kravene til de mangeartede
undersøgelser omfatter laboratoriets virksomhed
også konstruktion af mekanisk og elektronisk udstyr.
Laboratoriet samarbejder med klinisk fysiologiske
og medicinske hospitalsafdelinger, med skoler, erhvervsvirksomheder
og andre institutioner indenfor
og udenfor universiteterne, foruden at der er et nært
samarbejde med forskellige udenlandske læreanstalter.
I det følgende findes laboratoriernes forskningsområder
opregnet og omtalt. Af pladsmæssige hensyn vil
der dog i enkelte tilfælde blive henvist til Årbogen fra
1983.
I. Åndedrætsregulering.
Undersøgelse af mellemgulvets (diafragma) elektromyografiske
aktiviteter under modstandsånding. Databehandlingen
er nu i fuld gang, og professor Th.
Barnett har været på besøg en måned for at arbejde
med de udviklede programmer (B. Rasmussen).
2. Kredsløb og hormonsystemer under vægtløshed.
2.1 Vandimmersion til halsen i 6 timers siddende
stilling blev brugt til simulering af vægtløshed. Da
modellen fremkalder intrathorakal hypervolemi er
den velegnet til undersøgelse af den ikke-osmotiske
regulation af det antidiuretiske hormon (arginin vasopressin,
AVP). Efter dehydrering natten over blev
8 mandlige forsøgspersoner undersøgt to gange, i siddende
stilling i termoneutralt vand til halsen (35 grader
C.). Efter 2 timers vandimmersion ændrede vi på
det centrale venetryk, idet vi i én situation udtog 500
ml blod gennem det lange venekateter efter immersion,
og i en anden indgav vi 2 liter isotonisk saltvand
intravenøse ligeledes efter 2 timer. Ved at måle ovennævnte
parametre samtidigt, var det tanken at undersøge,
hvorledes det centrale venetryk spiller ind
på AVP-sekretionen. Resultaterne efter infusion blev
sammenlignet med tilsvarende værdier efter blodudtagning
og viste en statistisk signifikant stigning i
centralt venetryk, systolisk arterietryk, urinudskillelse
og natrium-kaliumudskillelse, medens fortyndingen
af legemsvæskerne ved saltvandsinfusion viste sig
ved en aftagende hæmoglobinprocent og fortyndet
urin. Det antidiuretiske hormon (arginin vasopressin)
var også signifikant lavere. Der var en statistisk
signifikant, negativ korrelation imellem sammenhørende
målinger af centralt venetryk og koncentrationen
af antidiuretisk hormon (n for antallet af parvise
målinger = 183) under vandimmersionsforsøgene.
Siddende på land efter forsøget iagttoges et blodtryksfald
hos flere forsøgspersoner, som også korrelerede
negativt med blodets indhold af antidiuretisk
hormon. Dette tyder på, at det antidiuretiske hormon
både virker på vene- og arteriesiden (R Norsk og F.
Bonde-Petersen).
2.2 Gradueret vandimmersion blev gennemført på 10
forsøgspersoner, som viste, at vandimmersion til navlen
ikke øgede det centrale venetryk. Først når vandet
nåede til brystbenet, sås en stigning, som øgedes ved
immersion til halsen. Den forventede sænkning af det
cirkulerende, antidiuretiske hormon udeblev ved beskedne
stigninger i centralt venetryk og var først signifikant
ved immersion til halsen. Disse fund tyder
på, at der er en tærskelværdi, der skal overskrides i
centralt venetryki, før der initieres en cardio/hormonal
reflex, der dæmper sekretionen af antidiuretisk
hormon fra hypofysen (P. Norsk og F. Bonde-Petersen).
2.3 Som forberedelse til gennemførelse af forsøg i
egentlig vægtløshed arbejdes fortsat med 3 projekter
til European Space Agency, som skal udføres i Spacelab
i 1988 i samarbejde med en svensk og to tyske
forskergrupper. Disse projekter koncentrerer sig om
den kardiovaskulære og hormonelle tilpasning til
Det naturvidenskabelige fakultet 719
vægtløshed, idet det bærende princip er, at vægtløsheden
udnyttes som en yderligere stressfaktor til undersøgelse
af kredsløbsregulationer i mennesket, jvfr.
den generelle oversigt ovenfor (F. Bonde-Petersen, P.
Norsk).
2.4 I samarbejde med læge Niels Foldager er den
kredsløbsmæssige virkning af Nalorfin blevet undersøgt.
Arbejdshypotesen var, at Nalorfin ville forøge
den orthostatiske tolerance, men dette synes ikke at
være tilfældet, idet tolerance overfor sug på underkroppen
mindskedes (F. Bonde-Petersen).
2.5 Tidligere undersøgelser over Angiotensin/Reninsystemets
virkning på kredsløbsregulationen blev udført
med enzymblokkeren Captopril. Disse forsøg viste,
at Angiotensin/Renin-systemet havde afgørende
betydning for de blodtryksbevarende kredsløbsreflexer
under sug på underkoppen. Det var dog ikke klart,
hvilken betydning dette hormonsystem havde for den
perifere venøse tonus. På 6 forsøgspersoner blev de
tidligere forsøg gentaget med samtidig måling af den
perifere venøse compliance på arme og ben. Det viste
sig overraskende nok, at den perifere venøse compliance
aftog, når Angiotensin/Renin-systemet blev blokeret,
hvilket tyder på, at den perifere venøse ophobning
må antages at finde sted i splanchnicusgebetet.
Yderligere undersøgelser af dette problem er derfor
påkrævet (F. Bonde-Petersen, Peder Malskær, Benny
Elmann-Larsen).
3. Vand- og elektrolytbalance (væskerum).
3.1 Organismens vand- og elektrolytbalance spiller
en væsentlig rolle for den fysiske præstationsevne og
for visse former for træthed som følge af langvarige
fysiske præstationer. Ændringer i muskelvævets vandog
elektrolytindhold som følge af dynamiske og statiske
kontraktioner er undersøgt. Der er påvist en netto
flux af vand fra kapillær til muskel, hvor der sker en
stigning i såvel intracellulært som interstitielt vand.
Samtidig tabes K fra det intracellulære rum såvel
under kortvarigt maximalt arbejde (fa minutter) som
under langvarigt arbejde (flere timer). I begge tilfælde
var den intra/extracellulære K-gradient faldet fra
ca. 40 i hvile til omkring 20 ved udmattelse. Dette
indebærer sandsynligvis, at hvilemembranpotentialet
er reduceret, hvilket igen kan være årsagen til muskeltræthed.
I en in vitro muskelmodel, hvor sammenhørende
målinger foretages med mikroelektroder
og atomabsorption, er der vist sammenhæng mellem
nedsat spændingsudvikling og atomabsorption, kaliumforskydninger
og membranpotentiale. Ved 1-times
forsøg med statiske kontraktioner af knæstrækkerne
på 5% MVC niveau er der fundet signifikante
stigninger i EMG'ets amplitude, medens der er fundet
tendens til fald i dets middelspektralfrekvens. Ændringen
kan forklares ud fra en konstateret vedvarende
K-efflux fra de kontraherede muskler, idet faldet i
intracellulært K påvirker membranpotentialet og aktionspotentialets
udbredelse over muskelfibrene.
Sammenfaldende har vi fundet, at muskeltræthed udvikles
selv ved helt let statisk muskelarbejde af lang
varighed (K. Jørgensen, B. Kiens, B. Saltin og G.
Sjøgaard, Arbejdsmiljøinstituttet).
3.2 Rehydrering efter arbejdsdehydrering: Der er
gennemført en undersøgelse over betydningen af osmolalitet
og ionsammensætning af væske indtaget i
restitutionsfasen efter en dehydrering som følge af
langvarigt arbejde. Den viste, at plasmavolumen
genvindes hurtigst efter indtagelsen af væske med et
ekstra indhold af Na+, medens et tilskud i drikken af
K+ ikke havde specielt gavnlig virkning, hverken på
plasmavolumen eller på genopbygning af muskelglykogen.
Sukkerholdige »sportsdrikke«, ca. 10% glukose,
var mindst egnet til at genoprette plasmavolumen
(B. Nielsen, i samarbejde med 3 specialestuderende
og G. Sjøgaard, Arbejdsmiljøinstituttet).
3.3 Muskelkredsløb: Studier over reguleringsmekanismerne
for refordeling af flow inden for selve musklen
under langvarigt arbejde (se Årbog 83) er fortsat
(B. Kiens, B. Saltin).
3.4 Undersøgelse af det lokale kredsløb under arbejde:
Der henvises til Årbogen 1982. Forsøg til belysning
af den lokale gennemblødning af armene under
armarbejde v.hj. af en thermo-dilutionmetode er foreløbig
indstillet, og resultaterne er under bearbejdning
for publicering (K. Klausen i samarbejde med
Klinisk fysiologisk laboratorium, Frederiksberg Hospital).
4. Muskelmetabolisme.
4.1 Undersøgelserne over muskelcellens substratvalg
under arbejde med favorisering af en øget fedtoxidering
(B. Kiens og B. Saltin, se Årbog 1983) og glucosetolerance
og insulinfølsomhed i skeletmusklerne
hos en bestemt type af diabetikere (NIDD) fortsættes
(K. Allenberg).
4.2 Skeletmuskulatur og energistofskifte hos kvinder:
I en fortsættelse af de tidligere arbejder til belysning
af den større grad af fedtforbrænding hos kvinder end
hos mænd har vi gennemført en undersøgelse af den
lipolytiske aktivitet i isolerede celler fra subkutant
fedtvæv hos kvinder og mænd. Fedtvævsprøven blev
udtaget kirurgisk under lokalanæstesi fra øvre del af
glutealregionen før og efter 1 times aktivitet på et
cykelergometer. Indgrebet blev gentaget efter 2 måneders
systematisk træning. Isolerede fedtceller blev
inkuberet ved forskellige koncentrationer af adrena720
Universitetets årbog 1984
lin, nor-adrenalin og dibytyryl cAMP. Glycerolakkumulation
blev benyttet som index for lipolysen. Træningen
resulterede i 10% forøgelse af maksimal iltoptagelseskapacitet,
og i 18% reduktion af pulsfrekvens
ved slutningen af 1 times aktivitet på cykelergometer.
Bidraget fra fedt til energistofskiftet steg fra 50% til
60% hos mænd, og fra 50% til 67% hos kvinder. Vi
konkluderede, at et ekstra dagligt energiforbrug på
1500-2800 kJ førte til øget fedtforbrug under aktivitet,
men ikke påvirkede den maksimale katekolaminstimulerede
lipolyse i subkutane fedtceller fra glutealregionen.
Venstreforskydning af dosis-respons kurven
for adrenalin viser, at adrenalin-sensitiviteten er
øget (E. Nygaard).
4.3 I et andet forsøg foretog vi peroral glukosebelastning
hos 7 raske kvinder før og efter 3 måneders intensiv
løbetræning. Faste-plasma-glukose var øget efter
træningsperioden. I lighed med undersøgelser af
mænd fandt vi uforandret glukosetolerans, men nedsat
C-peptidfrigørelse under glukosebelastning efter
træningsperioden. Bortset fra forhøjelsen af fast-Pglukose
efter træning, hvis årsag og betydning er
ukendt og bør undersøges nøjere, var der ingen forskelle
i de undersøgte parametre efter træning hos
kvinder i forhold til, hvad der er beskrevet for mænd
(E. Nygaard).
4.4 Resultaterne fra en afsluttet undersøgelse af virkningen
af to styrketræningsprogrammer på muskelstyrke
og på musklernes størrelse og histokemiske forhold
er under fortsat bearbejdning (K. Klausen, B.
Rasmussen, B. Schibye).
4.5 Resultaterne fra undersøgelsen af PCO'-virkning
på mælkesyrekoncentrationen i blod og muskler ved
moderat, dynamisk arbejde under henholdsvis normoxi
og hypoxi foreligger nu færdigbearbejdet i form
af licentiatafhandling af Bente Schibye: Mælkesyre
som pH-homeostasefaktor i hvile og under moderat
dynamisk arbejde i hypoxi (B. Schibye, K. Klausen,
B. Rasmussen).
5. Børns og unges fysiske udvikling og træning.
5.1 Resultaterne fra undersøgelserne om de 8-16 åriges
kredsløbsdimensioner (F. Bonde-Petersen og B.
Elmann-Larsen) og de 16-19 åriges fysiske status (B.
Saltin og P. Henckel i samarbejde med L. B. Andersen,
Danmarks Højskole for Legemsøvelser) er under
publicering (se Årbog 1983)-
5.2 Den 3-årige undersøgelse over virkningen af 5
ugentlige idrætstimer på børns fysiske præstationsevne.
Inden for projektet er der foregået programudvikling
samt behandling af det meget store datamateriale
(K. Klausen og B. Rasmussen).
5.3 Højdetræningens indflydelse på præstationsevnen
hos elitesportsfolk. Denne undersøgelse har fundet
sted siden maj, hvor de indledende forsøg i Danmark
blev foretaget. I juni-august-september er sportsfolkenes
træningsudvikling blevet fulgt, og i oktober
blev der foretaget forsøg i højden (Tignes - franske
alper) og i november efterundersøgelser i Danmark.
Dataindsamlingen ef næsten slut, og analysearbejdet
og databehandlingen påbegyndt, hvilket vil strække
sig langt ind i 1985 (B. Rasmussen i samarbejde med
B. Saltin, 5 specialestuderende og E. Mygind, Danmarks
Højskole for Legemsøvelser).
6. Ergonomi.
6.1 Projektet »Arbejdsfysiologisk analyse af brevomdelingstjenesten
i Post- og Telegrafvæsenet« er under
bearbejdning i 5 a 6 tidsskriftsartikler (K.Jørgensen,
E. Nygaard).
6.2 Fysiologiske effekter af lavgradueret muskelarbejde
og disses ergonomiske konsekvenser. Forsøg med
lavgradueret statisk-intermittent muskelarbejde ved
simuleret industriarbejde (m. armene). Der blev arbejdet
på gennemsnitsbelastningerne 10% MVC og
13% MVC ved en mock-up i 8 timers laboratorieforsøg.
Selv ved disse lave belastninger kan tydelige effekter
på EMG fra skuldermuskler, hjertefrekvens og
subjektiv anstrengelsesgrad vises i løbet af dagen, ligesom
forskelle mellem de to arbejdsintensiteter kan
påvises. Der kunne ikke demonstreres målelige ændringer
i venøst HLA, K+, SCK. Catecholaminer i
blodet er endnu ikke analyseret (K. Jørgensen sammen
med 2 specialestuderende).
6.3 Rygbelastning og lænderygsmerter på danske arbejdspladser.
På baggrund af data indsamlet i postprojektet
(se tidligere årbøger) er der påvist en sammenhæng
mellem rygmusklernes statiske udholdenhed
og omfanget af lænderygbesvær i perioden 12
måneder før undersøgelsestidspunktet. Personer med
stor udholdenhed rapporterer mindst rygbesvær (K.
Jørgensen sammen med læge Tom Nicolaisen).
6.4 Variation i foretrukne termiske omgivelser i løbet
af dagen er også blevet undersøgt. Den ønskede temperatur
i omgivelserne skulle om morgenen være ca.
2 0C lavere end senere på formiddagen for at falde
igen efter frokost. Den fysiologiske baggrund for disse
tidligere observerede variationer i termiske komfortkrav
søges belyst ved at måle ændringer i stofskifte,
puls, dyb legemstemperatur og gennemsnitlig hudoverfladetemperatur.
Desuden måles blodsukker og
catecholaminkoncentrationen i blodplasma. Målingerne
sammenholdes med den subjektive vurdering
af termisk komfort og af forskellige termiske stimuli
på 10 cm' af håndryggen. Disse målinger gennemføDet
naturvidenskabelige fakultet 72!
res under 5-timers forsøg, startende kl. 7 morgen.
Forsøgspersonerne møder fastende og faster enten videre
siddende i 5 timer, eller bespises efter 1 times
hvile med et stort 4000 kJ måltid, der er opvarmet til
legemstemperatur 37 0C (B. Nielsen).
6.5 Projekt: Variation i termisk komfortfornemmelse.
Problemet: Medfører de stofskifteændringer, der optræder
i forbindelse med måltider (diæt-induceret
termogenese), at den termiske komfortfornemmelse
ændres? Mellem kl. 7 morgen og kl. 12 middag måltes
variationen i stofskifte, puls, trommehinde-, rektaltemperatur
og middelhudtemperatur. Desuden
blev der taget blodprøver til bestemmelse af blodsukker
og catecholaminniveauer i blodet. Termisk votering
blev afgivet hver halve time. Forsøgene blev udført
på 5 forsøgspersoner ved den temperatur, de hver
især foretrak mellem kl. 11.00 og 12.00 iflg. forforsøg.
Forsøgspersonerne mødte fastende og sad enten fastende
i 5/2 time eller bespistes med et 37° varmt
standardmåltid på 4000 kJ. Den termiske votering
var uændret og uafhængig af måltidet trods (signifikant)
20% forøgelse i stofskifte og puls og øget temperatur
i kropskerne og hud. Afsluttende manuskript
under udarbejdelse (B. Nielsen).
7. Termofysiologi.
7.1 »Solprojekt«. Solstrålingens betydning i varmebalancen
ved udendørs cykelarbejde. Solstråling kan
afsætte betydelige varmemængder i personer, der opholder
sig i direkte sollys, og derved påføres disse en
extra varmebelastning. 10 forsøgspersoner cyklede i
sol på en ergometercykel ophængt i en »Kroghvægt
«, hvorved svedtabet kunne bestemmes kontinuerligt
under langvarigt arbejde; 60 min. i sol, 30 min.
i skygge under en staniolbeklædt parasol, 30 min. i
sol igen. På grundlag af målinger på personen: temperatur
(rektal og hudoverflade), puls, energistofskifte,
svedtab — og målinger af omgivelserne: temperatur,
middelstrålingstemperatur, vindhastighed og intensiteten
af strålingen fra sol og himmelhvælv, solhøjde
og sand soltid — kan opstilles beregninger over
varmebalancen. Herved kan også størrelsen af og
varmebelastningen ved energitilførslen fra solen beregnes
(B. Nielsen i samarbejde med 2 specialestuderende).
7.2 »Fedmeprojektet«. De senere års undersøgelser
over fedme peger mod, at defekter i varmeproduktionsmekanismen
(thermogenesen) er medvirkende
årsag til fedme. Personer med normal vægt får tilsyneladende
efter en aerob træningsperiode en større
stofskiftestigning som reaktion på et måltid og efter
stofskiftestimulering med noradrenalin eller ephedrin.
I projektet undersøges derfor, om fede personers
thermogenese (stofskiftestigning) under en kuldebelastning
og en ephedrinstimulering er mindre
end normalvægtiges, og om varmedannelsen ved disse
belastninger er blevet øget efter 5 ugers kraftig,
aerob træning. I forsøgene afkøles personerne i 16°
vand, til kropskernetemperaturen falder. Stofskiftestigningen
måles, og ændringer pr. I/100 fald i legemstemperatur
(trommehindetemperatur) bruges som
udtryk for varmeproduktionens effektivitet. Ligeledes
måles den stofskiftestigning, som kunne udløses ved
indtagelse af 2 mg ephedrin pr. kg »fedtfri« legemsvægt.
Disse forsøg udføres før og efter 5 ugers træning
på 8 fede patienter, 8 normale og desuden (2 gange
med 5 ugers mellemrum) på 8 kontrolpersoner, der
ikke træner. Blodprøver udtages til analyser af ændringer
i catecholaminer, glycerol, fedtsyrer samt
glukose under belastningsforsøgene. Desuden måles
thyroxinhormonniveauet forud for bestemmelse af
basalstofskifte (B. Nielsen i samarbejde med Arne
Astrup, Hvidovre hospital og 2 specialestuderende).
7.3 Muskelkredsløb under varmebelastning (pilotforsøg).
Det undersøges, om den ekstrabelastning af det
centrale kredsløb, som opstår, når der arbejdes ved
høj temperatur, hvorved kredsløbet til huden øges i
termoreguleringens tjeneste, bevirker en reduktion i
muskelgennemblødningen. Forsøgspersonen arbejder
med et bens knæstrækkere ialt i 60-70 min. Personen
er iklædt en vandgennemstrømmet dragt (astronautdragt),
der kan gennemstrømmes med skiftevis
8-10° og 45-46 0C varmt vand. Herved kan den ydre
varmebelastning og hudens temperatur ændres drastiskt
og pludseligt. De deraf følgende ændringer i
temperatur og kredsløb forskellige steder i kroppen
følges: rektal-, trommehinde-, spiserørstemperatur,
hudens overfladetemperatur, kredsløbet i det arbejdende
og hvilende ben (Xenon udvaskning og thermodilutionsmetode)
og gennemblødningen i underarmen
(veneocclusionsplethysmografi) som indikation
for variationen i hudkredsløbet (B. Nielsen i
samarbejde med B. Saltin, F. Bonde-Petersen, J.
Laszczynska, G. Savard).
8. Biomekanik.
En undersøgelse over de biomekaniske forhold under
100 m løb er afsluttet, og en foreløbig rapportering
(Activity of mono- and biarticular leg muscles) forventes
i 1985. Undersøgelsen vil fortsætte i form af et
licentiatprojekt for cand. scient. E. B. Simonsen (K.
Klausen, E. B. Simonsen).
Redaktionsvirksomhed:
K. Klausen: Tidsskrift for Idræt.
B. Saltin: Clinical Fhysiology.
722 Universitetets årbog 1984
Kollegiale organer:
F. Bonde-Petersen: Medlem af European Space
Agency (ESA) Life Sciences Working Group; Space
Station Users Panel (ESSA) og COSPAR's nationalkommite;
bestyrelsesmedlem af European Low Gravity
Research Association (ELGRA).
K. Jørgensen: Medlem af Ad Hoc Committee
vedr. Reduction of Lumbar Injury Hazards at Work
(under EF-kommissionen) og af projektgruppe vedr.
Yrkesrelaterede Rørelsesapparat Sjukdomar (under
Nordisk Ministerråd).
B. Rasmussen: Medlem af Idrættens Forskningsråd.
Gæster:
E. Asmussen (Danmark), T. Barnett (U.S.A.), H.
Billiet (Belgien), B. Elmann-Larsen (Danmark), V.
Gilev (Danmark), P. Henckel (Danmark), J. Laszczynska
(Polen), G. Lortie (Canada), P. Maclntyre
(U.K.), P. Malskær (Danmark), M. Mizuno (Japan),
P. Norsk (Danmark), E. Rolett (Canada), L. B.
Rowell (U.S.A.), G. Savard (Canada).
Publikationer:
Andersson, G., Biering—Sørensen, F, Hermansen,
L., Jonsson, B., Jørgensen, K., Kilbom, A., Kuorinka,
L, Vinterberg, H.: Nordiska frågeformular
for kartlåggning av yrkesrelaterade muskuloskeletale
besvar. Nordisk Medicin 99, s. 54—55, Stockholm
1984.
Bendix, T., Sørensen, S.S., Klausen, K.: Lumbar
Curve, Trunk Muscles, and Line of Gravity with
Different Heel Heights. Spine (European edition)
Vol. 9, No. 2, s. 223-27, Philadelphia, PA 191
1984.
Bonde—Petersen, F, Suzuki, M., Christensen, N.J.:
Cardiovascular and homonal responses to bicycle
exercise during lower body negative pressure. Adv.
Space Res. Vol. 4, No. 12, s. 31—33, Great Britain
1984.
— , Norsk, P, Christensen, N.J.: Plasma catecholamines
and central hemodynami cs during simulated
zero sgravity (head out water immersion in humans.
The Physiologist 27, s. 65—66, Bethesda,
USA 1984.
Grimby, G., Aniansson, A., Zetterberg, C., Saltin,
B.: Is there a change in relative muscle fibre composition
with age? Clinical Physiology 4, s. 189—94,
Oxford 1984.
Hilsted, J., Bonde—Petersen, F, Nørgaard, M., Greniman,
M., Christensen, N.J., Parving, H.H., Suzuki,
M.: Haemodynamic changes in insulin-induced
hypoglycaemia in normal man. Diabetologia
Vol. 26, s. 328—32, Springer Verlag 1984.
- , Bonde-Petersen, F, Nørgaard, M., Greniman,
M., Christensen, N.J., Parving, H., Suzuki, M.:
Haemodynamic changes in insulin—induced hypoglycaemia
in normal man. Diabetologia 26, s.
328-32, 1984.
Jørgensen, K.: Arbejdsfysiologiske påvirkninger af
bevægeapparatet. Basisbog i arbejdsmedicin. Del
IL Risikofaktorer i arbejdsmiljøet, Arbejdstilsynet/
Arbejdsmiljøinstituttet, s. 61-74, København
1984.
Kiens, B., Lithell, H., Vessby, B.: Further increase in
high density lip oprotein in trained males after enhanced
training. Fur. J. Appl. Physiol 52, s.
426—30, Berlin-Heidelberg 1984.
Kubica, R., Nielsen, B., Bonnesen, A., Rasmussen,
I.B., Stokosa, J., Boguslaw, W.: Relationship between
plasma volume reduction and plasma electrolyte
changes after prolonged bicycle exercise
passive heating and diuretic dehydration. Acta
physiol. Pol. 34, s. 569-79, Krakow 1983.
Kubica, R., Nielsen, B., Bonnesen, A., Rasmussen,
I.B., Stoklosa, J., Boguslaw, W.: Relationship between
plasma volume reduction and plasma electrolyte
changes after prolonged bicycle exercise
passive heating and diuretic dehydration. Acta
Physiol Pol. 34, s. 569—79, Krakow, Polen 1983.
Lewis, S., Nygaard, E., Sanchez, J., Saltin, B.: Static
contraction of the quadriceps muscle in man: Cardiovascular
control and response to one—legged
strenght training. Acta Physiol. Scand 122, s.
341-53, Uppsala 1984.
Nielsen, B.: The effect of dehydration on circulation
and temperature regulation during exerci se. J.
Therm. Biol Vol. 9, s. 107—12, England 1984.
- : Dehydration, Rehydration and Thermoregulation.
Physiological Chemistry of Training and Detraining,
Medicine and Sport Science, Vol. 17, P.
Maconnet, J. Poortmans, L. Hermansen (eds.), s.
81—96, Basel, Munchen, Paris 1984.
- , Rowell, L.B., Bond^Petersen, F: Cardiovascular
responses to heat, stress and blood volume dispiacements
during exercise in man. Fur. J. Appl. Physiol.
52, s. 370-74, Berlin-Heidelberg 1984.
- , Sjøgaard, G., Bonde—Petersen, F: Cardiovascular,
hormonal and body fluid changes during prolonged
exeraise. Eur. J. Appl. Physiol. 53, s. 63—70,
Berlin-Heidelberg 1984.
Nielsen, R., Nielsen, B.: Influenceof skin temperature
distribution on thermal sensation in a cool enviroment.
Eur. J. Appl. Physiol 53, s. 225—30, lyskland
1984.
- , Nielsen, B.: Measurement of mean skin temperature
of clothed persons in cool environments. Eur.
J. Appl. Physiol 53, s. 231-36, Tyskland 1984.
Norsk, P, Bonde-Petersen, F, W arberg, J.: Hemodynamics
and plasma arginine vaso—pressin during
water immersion in normal man. Life Sciences
Det naturvidenskabelige fakultet 723
Research in Space s. 187-90, European Space Agency,
ESA SP-212 1984.
Qvarfordt, R, Eklof, B., Ohlin, R, Plate, G., Saltin,
B.: Intramuscular pressure, blood flow, and skeletal
muscle metabolism in patients with venous
claudication. Surgery Vol. 95, No. 2, s. 191-95, St.
Louis, USA 1984.
Secher, N.H., Mizuno, M., Saltin, B.: Adaptation of
skeletal muscles to training. Bull. Eur. Physiopathol.
Respir. 20, s. 453—57, 1984.
Secher, N., Mizuno, R., Saltin, B.: Adaptation of skeletal
muscles to training. Bull Eur. Physiopathol.
Respio Vol. 20, s. 453—57, Oxford 1984.
Kurt Jørgensen
4: Institut for Biologisk Kemi A
Historie:
Instituttets historie begynder i realiteten med oprettelsen
af Isotopafdelingen ved Zoofyiologisk Laboratorium
i 1952. Afdelingen fik med hjælp fra bl.a. Michaelsen
Fondet og Carlsbergfondet stillet en etage til
rådighed i Michaelsen Instituttet, som oprindeligt
var planlagt at skulle rumme Neurofysiologisk Institut
alene. Ved oprettelsen af afdelingen blev det fra
de bevilgende myndigheder krævet, at der ikke måtte
ske en forøgelse af driftsudgifterne, hvorfor disse i
flere år hovedsageligt stammede fra Carlsbergfondet
og Eli Lilly Foundation. Leder af afdelingen var professor
H. H. Ussing, som kort efter endvidere blev
pålagt den undervisning af biokemistuderende, som
var planlagt at skulle varetages af H. Kalckar, når
denne flyttede ind på det nye Biologiske Institut i
Botanisk Have. Kalckar flyttede dog aldrig ind her,
men emigrerede til U.S.A., hvorefter Ussing blev kaldet
til professoratet ved Institut for Biologisk Kemi,
og med sin stab flyttede han dertil i 1959.
I 1967 deltes instituttet i A og B, og A. Munch-
Petersen udnævntes til professor på B. Dette institut
flyttede i 1969 til egne lokaler i Sølvgade 83 og Institut
for Biologisk Kemi A flyttede i januar 1972 til
August Krogh Instituttet, men først i 1982 blev det
administrativt overflyttet fra Biologisk til Zoofysiologisk
Centralinstitut. Samtidig hermed blev det ved
professor Ussings afgang ledige professorat besat
med professor S. O. Andersen.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 13.
Professorer: S. O. Andersen og H. H. Ussing (emer.).
Lektorer: Else K. Hoffmann, Valborg Koefoed-Johnsen,
Poul Kristensen, Signe Nedergaard, Robert
Nielsen, Hans Rasmussen, Ulla F. Rasmussen, Wolfgang
Uerkvitz og Grith Wybrandt.
Gæsteforsker (Carlsbergfondet): Birthe Kramhøft.
Seniorstipendiater: Bo M.Jørgensen og Ian H. Lambert.
TAP: Antal årsværk: 7,6.
1. L. Føhns, M. Grønlund, P. Hansen, B. Hasman, S.
M. Jensen, P. Korsgaard, K. Krogh, H. Lauritzen,
A. Nielsen, B. Vasbo, M. Schiødt.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsaktiviteter kan inddeles i tre
områder:
A) Karakterisering af membrantransportprocesser
B) Undersøgelse af stofskifteprocesser i isolerede
mitokondrier
C) Proteinkemi med særligt henblik på strukturproteiner
og strukturstudier af visse bakterieenzymer.
Udviklingen inden for de nævnte områder fremgår
af nedenstående beskrivelser. I denne rapport har vi
tilladt os at give en noget bredere redegørelse for
problemerne omkring strukturproteinerne og deres
dannelse.
1. Strukturproteinernes biokemi.
Hos alle organismer findes der en række materialer,
hvis væsentlige funktion er at indgå i skeletter, d.v.s.
de er med til at opbygge strukturer, som støtter og
beskytter og er med til at bestemme organismens
form. I næsten alle dyriske organismer er proteiner
hovedbestanddelen af skeletterne; kollagen er således
en væsentlig komponent i højere dyrs knogler og
brusk, hvorimod det kun forekommer i ringe mængde
i visse andre dyregrupper, som f.eks. insekter.
Insekter er udstyret med et ydre skelet, et såkaldt
hudskelet eller kutikula, som dækker hele insektet, og
som består af en blanding af kitin og proteiner. Kutikulaen
yder beskyttelse både mod mekaniske påvirkninger,
mod udtørring og mod bakterie- og svampeangreb.
I mange tilfælde er insekters form og farvemønstre
også betinget af kutikulaen, og kutikulaen
tjener også som fasthæftning for musklerne. Kutikulaen
produceres af et enkelt cellelag, epidermis, som
udskiller de proteiner og den kitin, som kutikulaen er
opbygget af.
Hos et insekt er der ekstreme forskelle i egenskaberne
ved kutikulaen fra de forskellige kropsdele.
Visse dele, som f.eks. kutikula fra munddele, ben,
vingeribber og kropsled, kan være meget hårde og
stive; det hårdeste kendte eksempel er kindbakkerne,
der hos nogle insekter er så hårde, at de kan gnave sig
igennem plader af zink. I modsætning hertil findes
der også meget bløde og bøjelige typer kutikula, som
724 Universitetets årbog 1984
f.eks. de intersegmentalmembraner, som forbinder de
stive kropsled, og som gør det muligt for dyret at
bevæge sig.
Det ret stive hudskelet hos insekter har sandsynligvis
haft indflydelse på den måde insekter vokser på,
idet det er normalt, at et insekt, fra det er kommet ud
af ægget som larve og til det er udvokset, skal igennem
en række hudskifter, hvor den gamle kutikula
afkastes. Den nye kutikula, som i forvejen var lavet
under den gamle, er blød og større end den gamle, så
den kan udstrækkes til at rumme et større dyr. Efter
denne udstrækning af kutikulaen bliver den hærdet,
således at den både bliver hård nok til at kunne fungere,
og til at den nye form kan bibeholdes.
Dette trinvise udviklingsmønster hos insekter giver
mulighed for en detaljeret analyse af de processer,
der betinger strukturmaterialernes egenskaber, idet
der forekommer tidsmæssigt velafgrænsede faser,
hvor proteinerne først nedlægges, så modificeres til at
have de optimale egenskaber, for tilsidst at blive delvist
nedbrudt før næste hudskifte. Det er derfor muligt
at fa prøver af proteinerne både før og efter modificeringen
(hærdningen) for at studere, hvilke biokemiske
ændringer, der er sket.
Vi har efterhånden opnået et ret klart billede af,
hvad der sker under hærdningen, som rapporteret
tidligere. I korte træk sker der det, at straks efter
hudskiftet starter en syntese af en phenolholdig forbindelse,
N-acetyldopamin, der af epidermiscellerne
transporteres ud i kutikulaen. Både syntese og transport
er tilsyneladende hormonalt reguleret. I kutikulaen
bliver N-acetyldopamin oxideret af to konkurrerende
enzymer: en diphenoloxidase og en desaturase.
Det første enzym bevirker dannelse af en kinon, medens
det andet enzym introducerer en dobbeltbinding
i sidekæden. Den dannede, umættede forbindelse
kan også iltes til kinon af det første enzym, og de to
kinontyper reagerer i konkurrence med hinanden om
tilgængelige amino- og phenolgrupper på proteinerne.
Hvis det fortrinsvis er den mættede kinon, der er
dannet i overskud, så bliver resultatet en mørktfarvet
kutikula, hvorimod kutikulaen forbliver lys, hvis det
er den umættede kinon, som dominerer. Begge typer
giver dog anledning til en hård kutikula, hvorfra proteiner
ikke kan bringes i opløsning, uden at de først
nedbrydes.
For at opnå en mere detaljeret forståelse af selve
hærdningsprocessen har vi undersøgt, hvorledes
hærdningsstoffet, N-acetyldopamin, kan indbygges i
velkendte proteiner og peptider ved hjælp af enzymer
fra kutikulaen. Det har vist sig, at polylysin er en
særlig god acceptor for N-acetyldopamin.
I de sidste par år har vi også i nært samarbejde
med P. Roepstorff og P. Højrup, Institut for Molekylær
Biologi, Odense Universitet, arbejdet på at karakterisere
kutikulaens proteiner på det trin, hvor de
endnu ikke er blevet hærdet og derfor let kan ekstraheres.
Som forsøgsdyr har vi hele tiden brugt de store
afrikanske vandregræshopper, Locusta migratoria.
De er meget fordelagtige forsøgsdyr, da de er lette at
holde i kultur, formerer sig hurtigt og er så store, at
man kan fa acceptable mængder kutikula. Det sidste
er vigtigt, når man skal have de uhærdede proteiner,
da der dertil behøves dyr som er midt i hudskiftet.
De foreløbige resultater har vist, at kutikulaen indeholder
mindst firs forskellige proteiner. Nogle af
disse forekommer i kutikula fra alle kropsdele, medens
andre kun eller hovedsagelig forekommer i specielle
kutikulatyper. Hver enkelt kutikulatype har således
sit specifikke proteinmønster, hvad der sandsynligvis
har funktionel betydning, uden at der dog
på nuværende tidspunkt kan gøres rede for den.
De enkelte proteiner adskiller sig fra hinanden ved
forskelle i molekylvægt og elektrisk ladning, men har
også en lang række lighedspunkter. De mangler således
nogle af de almindelige aminosyrer (alle de svovlholdige
aminosyrer og tryptophan), enkelte andre er
kun tilstede i ringe mængde (phenylalanin og lysin).
Til gengæld forekommer især alanin i stor mængde
(ca. 30% af totalindholdet), og indholdet af glycin,
prolin, valin og tyrosin er også højt. Proteinerne er
således domineret af hydrophobe aminosyrer, hvad
der giver dem ret specielle opløselighedsforhold, idet
de meget let aggregerer. Dette forhold gør dem vanskelige
at oprense, men vi har efterhånden oprenset
fjorten af proteinerne til en renhedsgrad, der gør det
muligt at karakterisere dem i detaljer. Vi har påbegyndt
en bestemmelse af deres aminosyresekvens, og
de hidtidige resultater peger i retning af, at proteinerne
tilhører én og samme familie, som adskiller sig
markant fra allerede kendte proteinfamilier. De enkelte
proteiner ser ud til at være delt op i regioner,
hvoraf nogle er fælles for dem alle, og andre indeholder
mere eller mindre variable sekvenser og bidrager
måske til at give enkelte proteiner deres individualitet.
Forhåbentlig vil det fortsatte sekvensarbejde kunne
belyse dette problem (S. O. Andersen og G. Wybrandt).
2. Studiet af mitochondriestofskiftet.
I Universitetets årbog 1983 blev der givet en bredere
fremstilling af dette forskningsfelt, og der skal derfor
her kun omtales arbejde, udført i 1984.
Der er foretaget omfattende vedligeholdelsesarbejder
på det spektrofotometer, som anvendes til måling
af cytochromer. Blandt andet udviste enheder, leveret
udefra, efterhånden så upålidelig funktion, at de
måtte renoveres ved korrektion af mekaniske og elektroniske
fejl og indbygning af ny spændingsforsyninger.
Teknikken til måling af absorptionsspektre ved
flydende kvælstofs temperatur blev forbedret, og der
blev udarbejdet en forfinet metode til kalibrering af
instrumentet, så absorptionsspektre, målt på forskelDet
naturvidenskabelige fakultet 725
lige forsøgsdage, kan sammenlignes endnu mere vidtgående
end tidligere.
De datamatiske metoder til opløsning af spektre i
absorptionsbånd er blevet udbygget, og de mest anvendelige
metoder har kunnet udvælges på grundlag
af en systematisk undersøgelse. Beregningerne er forholdsvis
langsomme på den forhåndenværende computer.
Gennem bevilling fra universitetet er dens
baggrundslager udvidet, således at store beregningsopgaver
kan foretages udenfor arbejdstid. I øjeblikket
udarbejdes en række subrutiner i assembler til yderligere
forøgelse af regnekapaciteten.
Der er udviklet en metode til totalbestemmelse af
b-cytochromer i mitochondrier, og undersøgelserne
af de forskellige cytochrom-b redox-centre er blevet
fortsat. Forholdene i denne del af respirationskæden
er øjensynligt langt mere komplicerede, end det fremgår
af litteraturen. Ikke blot er der flere hidtil ukendte
redox-centre, men de indbyrdes reaktioner er underlagt
helt specielle begrænsninger. I disse studier
er inddraget det tidligere beskrevne exo-NADH oxidase-
system, hvis egenskaber dog også er undersøgt i
anden sammenhæng. En detaljeret undersøgelse af
rotenonhæmningen af dette system og af den normale
respirationskæde har demonstreret en interessant forsinkelse
af hæmningens indtræden på grund af mitochondriemembranens
begrænsede permeabilitet for
hæmmeren. Der er færdiggjort to manuskripter til
publikation (Ulla F. Rasmussen, Hans Rasmussen
og Bo M. Jørgensen).
3. Epilhelial transport.
3.1 I samarbejde med specialestuderende Henning F.
Bjerregaard er fortsat undersøgelsen af, hvorledes
den transepitheliale transport af natrium og kalium
reguleres. I det forløbne år er især undersøgt, hvorledes
ændringer i den cellulære Ca++-koncentration
påvirker Na-transporten. Tidligere publiceret arbejde
viste, at en øgning af den cellulære Ca++-koncentration
i det isolerede frøskind resulterede i en øgning
af den aktive transepitheliale Na+-transport og i en
øgning af den passive K+-permeabilitet af den basolaterale
membran. Senere har andre vist, at en øgning
af den cellulære Ca++-koncentration i tudseblærer
resulterede i en hæmning af den aktive Na+-transport,
og man foreslog, at Ca++ virkede ved at nedsætte
Na+-permeabiliteten af den apicale membran, et
resultat der klart var i modstrid med ovennævnte
arbejde. I de her nævnte forsøg er øgningen i det
cellulære Ca++-niveau blevet opnået ved at tilsætte
Ca++-ionophoren A23187 til de opløsninger, der bader
vævene. Forsøg, hvor der samtidig er målt ændringerne
i det cellulære potentiale (med mikroelektroder)
og den aktive transepitheliale Na-transport,
har vist, at samtidig med, at Na-transporten stiger,
ændres det cellulære potentiale fra en kontrolværdi
på —75,7 mV til —64,7 mV. Det betyder, at en stigning
i Ca-niveauet i det isolerede frøskind resulterer i
en øgning af den apicale membrans Na+-permeabilitet.
Vi har ligeledes vist, at så forskellige stoffer som
phospholipase C, det polyene antibioticum filipin, og
calmodulin-hæmmeren trifluoperazine kan inducere
de samme ændringer i Na-transporten som Ca++-
ionophoren A23187.
Der er netop nu afsluttet forsøg, der viser, at disse
resultater kan forklares ved hjælp af følgende model:
En øgning i det cellulære Ca++ indhold bevirker 1)
K+-permeabiliteten af den basolaterale membran stiger
og 2) en cellulær phospholipase aktiveres af
Ca++, hvorved der frigøres arachidonsyre; arachidonsyren
omdannes til prostaglandin E2 (PGE2),
som derpå øger Na+-permeabiliteten af den apicale
membran. En samtidig øgning af den apicale Na+-
permeabilitet og den basolaterale K+-permeabilitet
har den effekt, at cellen kan øge den transepitheliale
Na+-transport, uden at der sker nogen særlig stor
ændring i cellepotentialet, hvilket vil bevirke, at det
osmotiske stress bliver minimalt.
Modellen er godt underbygget, idet det er vist, at
A23187 øger den cellulære PGE2-syntese fra 2,4 pg/
cmVmin til 196 pg/cnr/min. Desuden er det vist, at
man kan opnå den samme aktivering af Na-transporten
ved at tilsætte arachidonsyrer eller PGE2.
Desuden bevirker tilsætning af PGE2-syntesehæmmeren
indomethacin, at A23I87 ikke kan aktivere
Na + -transporten, men hæmmer denne. Ca++ har således
flere effekter: a) Det øger den transepitheliale
Na+-transport ved at øge Na+- og K+-permeabiliteten.
b) En yderligere øgning af cellens Ca++-koncentration
bevirker, at Na+-kanalerne lukker, d.v.s.
Ca++ har en modulerende effekt på den Ca++-inducerede
aktivering af Na+-transporten (R. Nielsen).
3.2 Der er i det forløbne år arbejdet videre med at
undersøge de forhold, under hvilke der kan udløses
en forøget udadrettet transport af kaliumioner gennem
det isolerede frøskind.
Det er tidligere omtalt, at adrenalin, som udløser
en udadrettet transport af chloridioner, også fremkalder
en udadrettet transport af kaliumioner og en forøget
sulfatflux; endvidere at denne kaliumtransport
finder sted, også når det badende medium er sulfatringer.
Det har endvidere vist sig, at i høj kaliumkoncentration
og lav natriumkoncentration sker der ikke
en parallel forøgelse af de to fluxe, idet sulfatfluxen
stiger meget mere end kaliumfluxen. Denne forøgede
sulfatflux, der findes under disse forhold, kunne måske
tyde på, at der foruden shunten gennem kirtlerne
også åbnedes en anden, måske paracellulær, vej.
For at undersøge dette forhold nærmere er der indledt
undersøgelser af sulfat- og kaliumpermeabiliteter
under betingelser, som formodes at ændre skindets
modstand.
726 Universitetets årbog 1984
Skind fra varmeadapterede frøer vides at have en
lav modstand, og det viste sig da også, at de foruden
høj sulfatpermeabilitet også har høj K-permeabilitet,
og at de efter adrenalinstimulering giver meget høje
og parallelle effluxe af kalium og sulfat.
Ændring af pH i det omgivende medium (samme
pH på inder- og yderside) angives også at have indflydelse
på skindets modstand. Undersøgelser af pHområdet
mellem 8 og 9 gav imidlertid ikke nogen
påviselig forskel i de to permeabiliteter, ligesom kortslutningsstrøm
og potentiale heller ikke ændres. I foreløbige
forsøg ser det ud til, at pH skal ned omkring
6, før der sker et fald i kalium- og sulfatpermeabiliteterne;
stimuleringsforsøg er endnu ikke blevet gennemarbejdet.
Skindene tåler gennemgående dårligt
et så lavt pH, og strøm og potentiale falder til meget
lave værdier (V. Koefoed-Johnsen).
3.3 I 1984 er undersøgelserne over transportvejene
for kalium gennem midttarmen fra den store larve af
Hyalophora cecropia fortsat. Dette er gjort ved substitution
af kalium med rubidium. Det ser ud til, at
der er mere end én vej for fluxen af kalium fra lumensiden
af tarmepithelet til blodsiden. I år har undersøgelserne
især koncentreret sig om at finde divalente
ioners betydning for adskillelsen af transportvejene,
dog uden at et klart resultat er opnået. Det ser dog ud
til, at de divalente ioner, Mg++ og Ca+ + , har betydning
for størrelsen af rubidiumfluxen.
Adskillige forsøg er blevet udført for at belyse aminosyretransporten
gennem Cecropiatarmen. Den aktive
transportmekanisme sidder på lumensiden af
tarmen. Det er vist, at der ikke kræves ilt til den
videre transport af aminosyren fra den er kommet
igennem transportmekanismen til den kommer frem
på blodsiden af epithelet. For at være sikker på at
stofskiftet ikke ved hjælp af glycolysen transporterer
aminosyrerne over basalmembranen, er aminosyretransporten
blevet hæmmet med iodoacetat. Resultatet
er, at både aminosyretransporten og aminosyrekoncentrationen
i cellerne falder. Dette tyder på, at
aminosyrerne transporteres passivt over basalmembranen
ud i blodet. Disse forsøg er gjort med aminosyren
AIB, som ikke omsættes. Der er også foretaget
forsøg med transport af D-alanin og L-alanin (S.
Nedergaard).
4. Transportprocesser i enkeltceller.
En gruppe på instituttet har arbejdet nogle år på at
karakterisere de basale mekanismer, der er involveret
i salt- og vandbalancen i en pattedyrcelle, Ehrlich
ascites tumorcellen (se tidligere årbøger). Denne celletype
synes med hensyn til de basale iontransportmekanismer
at være en simpel specialiseret »grundtypecelle
«, og den har den store fordel, at man let
opnår en homogen suspension af celler i de mængder.
man har brug for. Følgende mekanismer i cellemembranen
synes at være af betydning for pattedyrcellens
regulering af ioner og H2O.
4.1 Elektroneutral NaCl- og KCl-cotr ans port.
Gruppen har påvist et transportsystem for elektroneutral
NaCI-cotransport i Ehrlichceller, som har de
samme egenskaber som det elektroneutrale NaCl-cotransportsystem
i den tykke, opadstigende gren af
Henle's slynge i nyrerne. Det betyder, at Ehrlich cellesystemet
egner sig til undersøgelse af loop-diuretica
som furosemid og bumetanid. Hvor furosemid viser
sig at være mindre specifikt, idet det også virker på
anionudvekslingen, er bumetanid en meget specifik
cotransporthæmmer med en IC50 på 0,45 ^M.
Visse nyere undersøgelser har sandsynliggjort, at
nogle patientgrupper med essentiel hypertension har
abnorm cotransportfunktion. Vi har i Ehrlich-celler
fundet, at NaCl-cotransportsystemet normalt er inaktiveret,
men kan aktiveres ved celleskrumpning eller
fald i cellulær Cl . Desuden synes norepinephrin
og epinephrin (upublicerede resultater) at aktivere
systemet, og cyklisk AMP synes involveret i reguleringen.
Hvis reguleringen af dette system ikke fungerer
som den bør, kunne dette let føre til, at cellen
optog ekstra NaCl med et forhøjet cellulært Na+ til
følge, således som det ses ved hypertension. Det kan
bemærkes, at ascites tumorceller ligner vaskulære
muskelceller, idet NaCI-gradienten synes at bestemme
Na-fluxens retning og ikke NaK-gradienten som i
erythrocyter. Ehrlich-celler kunne derfor være en velegnet
model. Hvis cotransportmekanismen direkte er
involveret i hypertension, ville bumetanid kunne have
en direkte effekt og ikke kun en virkning via dets
diuretiske effekt. Bumetanidderivater med en endnu
højere affinitet direkte for cotransportsystemet kunne
her komme på tale. Dr. P. Feit på Løvens Kemiske
Fabrik har syntetiseret nogle sådanne, og virkningen
af disse har vi undersøgt på cotransporten i Ehrlichceller
og fundet, at substitution af phenoxygruppen i
bumetanid med en phenylthiogruppe øger affiniteten
3-4 gange for cotransportsystemet. Undersøgelser af
denne type ønskes videreført. Ved hjælp af 'H-bumetanid
er det desuden lykkedes at bestemme antallet af
cotransport-sies til 4.2 X 106 sites/celle. Et KCl-cotransportsystem
synes ikke at fungere i Ehrlich-celler
med mindre det aktiveres af sulfhydryl-reaktive stoffer
som f.eks. N-ethylmaleimid og Hg2+ (E. K. Hoffmann
og B. Kramhøft i samarbejde med P. Feit fra
Løvens Kemiske Fabrik og professor P. Dunham, Syracuse,
U.S.A.).
4.2 Den Ca2+-aktiverede K+-kanal og den Ca2+ -aktiverede
Cl' -kanal.
Ca2+-koncentration i cellen afhænger indirekte af
Na+-koncentrationen på grund af Na+/Ca" + -exchanDet
naturvidenskabelige fakultet 727
ge; men Ca"+-koncentrationen afhænger også af influx
via Ca2+-kanalen. Når Ca'+-koncentrationen stiger,
åbnes K+-kanalen. Vi har i Ehrlich-celler påvist
en Ca2+-aktiveret K + -kanal af samme type, som den
er fundet i neuroner, Purkinje-fibre, glat muskel, skeletmuskel
og i mange andre celletyper. Denne hæmmes
af quinin, quinidine og Ba2+, og den aktiveres af
propanolol, stoffer der alle anvendes meget i behandlingen
af forskellige cardiovaskulære sygdomme og
hypertension. Det ser ud til, at proteinet calmodulin
er involveret i reguleringen og en række antipsykotiske
farmaka, der vides at inaktivere calmodulin,
hæmmer åbningen af K+-kanalen, hvad der kunne
have en betydning for disse stoffers bivirkninger i
form af cardiovaskulære effekter som orthostatisk hypotension
o.a. Vi har fornylig vist, at en særskilt Cl~-
kanal også reguleres af Ca2+ og calmodulin.
Vi har desuden i samarbejde med Poul Kristensen,
Institut for Intern Medicin, påbegyndt en undersøgelse
af prostaglandins rolle for permeabilitetsændringerne
(E. K. Hoffmann og I. Lambert i samarbejde
med L. O. Simonsen fra Zoofysiologisk Lab.
B).
4.3 Taurin.
Taurin, 2-aminoethansulfonsyre, forekommer i en
høj koncentration i Ehrlich-celler og udgør størsteparten
af den frie aminosyrepool (Hoffmann og Lambert).
Den aktive optagelse kan beskrives som en pHsensitiv
2Na, taurin-cotransport, medens frigørelsen
bedst beskrives ved simpel diffusion. Taurin spiller
en væsentlig rolle ved regulering af Ehrlich-cellens
volumen, idet osmotisk svulmning af cellen medfører,
at denne taber bl.a. taurin til omgivelserne og derved
er i stand til at skrumpe til det oprindelige volumen. I
hjertemuskulatur, hvor taurin-koncentrationen ligeledes
er høj, er taurin også påvist at spille en rolle ved
regulering af volumen. Taurin er vist at modulere
calciumfluxe, og desuden er der påvist et samspil
mellem taurin og Ca2+-fluxe i synaptosomer fra rottehjerne,
hvor taurin også forekommer i høj koncentration.
Foreløbige resultater med Ehrlich-celler viser,
at taurin-optagelsen kan hæmmes med antipsykotiske
drugs, hvilket tyder på, at calmodulin og
Ca2+ er involveret i taurintransport, og at behandling
med disse drugs kan påvirke cellens volumen og
derved dens stofskifte (1. Lambert og E. K. Hoffmann).
4.4 Anion exchange.
Isolering og karakterisering af membrantransportproteiner
er et emne, der beskæftiger store forskningsgrupper
for øjeblikket. For at dette skal føre til
større forståelse for membrantransport på det molekylære
plan er det imidlertid af altafgørende betydning,
at de systemer, der arbejdes med, er kinetisk og
elektrofysiologisk meget velkarakteriserede. For
aniontransportproteinerne har man hidtil kun haft
det røde blodlegeme som model. Det røde blodlegeme
kunne på grund af sin specielle funktion meget vel
have et meget specialiseret anionexchangesystem.
Det vil derfor være af meget stor betydning at få et
andet anionexchangesystem ligeså vel beskrevet.
Ehrlich ascites tumorceller synes at være et oplagt
system at vælge til en sådan undersøgelse på grund af
den store viden, vi allerede nu har på stedet om
aniontransporten i disse celler (se tidligere årbøger).
I det røde blodlegeme er anionexchangeproteinet
ansvarligt for vævenes evne til at skaffe sig af med
CO2, idet dette i form af bikarbonat via de røde blodlegemer
føres til lungerne (Hamburger skifte). Man
troede indtil fornylig, at de røde blodlegemer var de
eneste, der havde evnen til en sådan klorid/bikarbonatudveksling.
Vi og andre har imidlertid fundet, at
en sådan anionudveksling også finder sted i andre
celler (se tidligere årbøger), og vi mener, funktionen
her er cellulær pH-regulering. Det vil nu være meget
spændende at fa isoleret anionudvekslingsproteinet
fra en sådan celle og sammenligne det med det ekstremt
specialiserede protein i de røde blodlegemer.
Det vil desuden være spændende at fa det rekonstituteret
i lipidvesikler og se, om det er muligt at vise den
pH-regulerende funktion. Flemming Jessen har under
sit speciale identificeret et protein på 30.000 D,
som ser ud til at kunne være det søgte protein (F.
Jessen og E. K. Hoffmann).
5. Enzymkemiske studier.
Periplasmatisk phophatase fra Salmonella typhimurium
er studeret. Enzymets phosphotransferase
(samt phosphomutase) aktivitet er nøjere undersøgt
med særligt henblik på (deoxy)ribonukleosider og
(deoxy)ribonukleosid-monophosphater som phosphat-
acceptorer respektive -donorer.
Tidligere har det kun været muligt at måle phosphotransferaseaktivitet
på indirekte måde, d.v.s. med
p-nitrophenylphosphat som donor og måling af pnitrophenolat
og fri phosphat. Ved hjælp af DEAEchromatografi
og HPLC-teknik har det imidlertid nu
været muligt direkte og kvantitativt at analysere og
identificere en reaktionsblandings sammensætning
med tiden i nærvær af phosphat-donorer og -acceptorer.
Det har vist sig, at 2'- og 3'-nukleosidmonophosphater
er gode phosphat-donorer både intramolekylært
(mutaseaktivitet) og overfor andre nukleosider/-
tider. 5'-nukleosidmonophosphater dephosphoryleres
udelukkende i overensstemmelse med tidligere
fundne resultater.
Det undersøges for tiden, om enzymet kan phosphorylere
oligo- og polynukleotider samt hvilke fak24
Årbog 1984
728 Universitetets årbog 1984
torer der afgør, hvornår phosphotransferaseaktiviteten
favoriseres fremfor phosphataseaktiviteten (W.
Uerkvitz).
Redaktionsvirksomhed:
S. O. Andersen er medlem af redaktionskomitéen for
Insect Biochemistry og Carlsberg Research Communications.
H. H. Ussing er medlem af redaktionskomitéen for
Journal of Membrane Biology.
E. K. Hoffmann er medlem af redaktionskomitéen
for Molecular Physiology.
Kollegiale organer m.v.:
S. O. Andersen er medlem af Statens Naturvidenskabelige
Forskningsråd.
H. Rasmussen og P. Kristensen er medlemmer af
henholdsvis nationalkomitéen for biokemi og biofysik.
Gæster:
Professor Philipp Dunham, Syracuse University,
U.S.A., har arbejdet på instituttet ca. 2 måneder.
Publikationer:
Bjerregaard, H.F., Nielsen, R.: The effect of trifluoperazine
on sodiumtransport in isolated frog skin
(Rana ecoulenta). Acta Physiol. Scand 121, s. 4A,
Stockholm 1984.
Hoffmann, E.K., Simonsen, L.O., Lambert, I.H.;
Volume-induced increase of K+ and Cl permeabilities
in Ehrlich ascites tumor cells. Role ofinternal
CaJ+. j. Membrane Biol. 78, s. 211-22, Springer-
Verlag 1984.
— , Lambert, I.H., Simonsen, L.O.: Separate K+ and
CL transport pathways activated by Ca2+ in Ehrlichmouse
ascites tumour cells. Journal of Physiology
357, s. 62P, London 1984.
Johnsen, A.H., Nielsen, R.: Correlation between
C—AMP in isolated Frog skin epithelium and stimulation
of Sodium transport and Osmotic water
flow by antidiuretic hormone and phosphodiesterase
inhibitions. General and comparative Endochrinoly
54, s. 144-53, 1984.
Kramhøft, B., Lambert, I.H., Hoffmann, E.K.:
CF—dependent K+-transp:rt in Ehrlich cells activated
by N-ethylmaleimide and Hg2+. Comparative
Physiology and Biochemistry, Sect. of Int. Un.
of Biol. Sciences August 1984, s. B161, Liege 1984.
Lambert, I.H.: Na+—dependent taurine uptake in
Ehrlich ascites tumour cells. Molecular Physiology
6, s. 233^6, 1984.
— , Simonsen, L.O., Hoffmann, E.K.: Volume regulation
in Ehrlich ascites tumour cells: pH sensitivity
of the regulatory volume decrease, and role of the
Ca2+-dependent K+ channel. Acta Physiol.
Scand. 120, s. 46A, Stockholm 1984.
— , Kramhøft, B., Hoffmann, E.K.: Effect of copper
on volume regulation in Ehrlich ascites tumour
cells. Molecular Physiology 6, s. 83—98, 1984.
— : Taurine transport in Ehrlich ascites tumour cells
during volume regulation in hypotonic media.
Comparative Physi ology and Biochemistry, Sect.
of Int. Un. of Biol. Sciences s. B167b, Liege 1984.
Lambert, I.H.: Activation of Na+, CF-cotransport in
Ehrlich Ascites Tumour cells by cell shrinkage following
addition of the Ca2+ lonophore A23187.
Acta Physiol. Scand. 121, s. 18A, Stockholm 1984.
Nielsen, R.: Ba++-induced changes in the Na+- and
K+—permeability of the isolated frog skin. Acta
Physiol. Scand 121, s. 19A, Stockholm 1984.
Nielsen, R., Bjerregaard, H.F: Intracellular Ca+ +
and prostaglandinas regulator of active transepithelial
Na+ transport in frog skin. Comparative
Physiology and Biochemistry 1, s. B88, Liege 1984.
— : Active transepithelial potassium transport in frog
skin via specific potassium channels in the apical
membrane. Acta Physiol. Scand 120, s. 287-96,
Stockholm 1984.
Poul Kristensen
Det naturvidenskabelige fakultet 729
Botanik
1: Botanisk Have
Historie:
Københavns Universitets 1. Botaniske Have (Hortus
Medicus) blev oprettet ved kgl. skøde og gavebrev af
2. august 1600, beliggende på en grund ved Skidenstræde,
det nuværende Krystalgade, på det tidligere
Zoologiske Museums plads. Der skulle bygges en
»Residentz« i studiegården som bolig for en af professorerne
med et jordtilliggende bestemt til en botanisk
have — »hvorudi kan ympes og plantes synderlige
Simplicia, og skal den Professor, som i formeldte
Residentze bliver boende, have Opseende«.
Med oprettelsen af haven bevilgedes ingen midler
til vedligeholdelsen endsige løn til en gartner. Der
skulle gå henved 100 år før en af de kendte tilsynsførende,
Rasmus Caspar Bartholin, stiftede et legat i
1696, hvoraf renterne skulle bruges som tilskudshjælp
til at holde en 'urtegaardsmand'. En af de
kendteste personer fra denne tid, Ole Worm (1588-
1654) arbejdede omkring år 1620 på en reform af den
medicinske og botaniske undervisning og på en rekonstruktion
af den botaniske have, men planerne
blev ikke udført. I 1621 overtog han selv ledelsen af
den forfaldne have og indførte et stort antal danske
lægeplanter og sjældne udenlandske arter, takket være
hans mange bytteforbindelser med udlandet.
Virkeligt ordnede forhold for haven blev først muliggjort
i 1769 ved Christian VH's gave på 2.500 daler
til universitetet, hvoraf renten skulle bruges til
havens istandsættelse og dyrkning. Allerede året efter
skænkede kongen en del af Oeder's Botaniske Have
ved Amalienborg til universitetet, da planerne om
udvidelsen af den gamle have ikke blev til noget. I
1778 blev den 1. Botaniske Have nedlagt.
Christen Friis Rottbol (1727-1797), medicinsk professor,
nåede dog i de sidste år at opføre et væksthus.
Københavns Universitets 2. Botaniske Have (Oeder's
Have) blev oprindelig anlagt af G. C. Oeder i
1752 på foranledning af Frederik V, nord for Frederiks
Hospital. Amaliegade delte haven i to dele, en
vestlig på 11.106 kvadratalen og en østlig på 24.539
kvadratalen, som aldrig blev udnyttet. Kun den mindre
have blev nogenlunde færdiganlagt, bl.a. opførtes
drivhuse, og haven åbnedes for publikum 1763.
Havens direktør blev den tyskfødte G. C. Oeder.
For at understrege havens økonomiske betydning udkastede
Oeder den tanke at udgive et billedværk over
alle danske og norske planter. Det blev begyndelsen
til »Flora Danica«. Havens levetid blev kort. Kongen
tilbagekøbte haven i 1778 og skænkede en ny
grund til en botanisk have ved Charlottenborg.
Københavns Universitets 3. Botaniske Have
(Charlottenborg Haven): Planerne til en botanisk have
i slotshaven blev godkendt af kongen den 22. juli
1778. Haven skulle ledes af 2 direktører, 1 valgt fra
universitetet og 1 fra kongen, hhv. C. F. Rottbol og
Th. Holmskjold. I 1817 forandredes havens forfatning,
idet den samlede ledelse gik over til Botanisk
Have med en enedirektør, og med J. W. Hornemann
som den først udnævnte. Havens størrelse var ca. 3
tdr. land, et lavt, vandlidende areal, begrænset af
Charlottenborg, Nyhavn, Mynten og Bremerholm.
Mod Nyhavn opførtes hovedbygningen, som mod
nord rummede Botanisk Museum og tjenestebolig for
havens direktør og den botaniske gartner. I overetagens
midterbygning var havens bibliotek indrettet.
Dette udvikledes senere til det Botaniske Centralbibliotek.
Hovedbygningens sydvendte rum benyttedes
som overvintringshus for de 'kapske planter'. Havens
første væksthus, Guiones Koldhus, opførtes 1784.
Som en gave fra kongen opførtes 1803 et halvtagsvæksthus
med 2 afdelinger, hver på 96 m2. Fra 1837
og i de følgende år opførtes flere nye væksthuse.
Som tilskud til havens drift skaffede man sig indtægter
ved salg af planter og frø, et forhold som var
almindeligt for datidens europæiske botaniske haver.
På professor F. Schouw's initiativ blev al handel i
1841 forbudt og aflønningsforholdene reguleret ved
faste bevillinger.
Charlottenborg Haven blev på flere måder rammen
om en meget frugtbar udvikling. Som vigtige
mærkepæle bør man nævne oprettelsen af de første
selvstændige, botaniske embeder i 1770 som botanisk
gartner, og i 1778 som lektor ansat ved haven. Den
første udnævnelse som lektor faldt på M. Vahl, der
havde en stor andel i flytning af planterne fra Oeders
Have til Charlottenborg Haven og siden indlagde sig
store fortjenester ved revisionen af havens plantebestand.
Med oprettelsen af dette embede blev grundstenen
lagt for plantebestemmelsesembedet, som nu
har fungeret i over 200 år. Ved udnævnelsen af E. N.
Viborg, den 29. september 1797, til ekstraordinær
professor i botanik, markeredes botanikken som en
selvstændig videnskab i Danmark.
Endnu et personnavn bør nævnes, botanisk gartner
F. L. Holbøll, som virkede i haven fra 1793 til
1829. Fra ham kender vi de ældste, håndskrevne bøger
over plantesamlingen, og han startede kort efter
sin tiltræden opbevaring af frø fra hver art i de såkaldte
originalposer, der samtidig tjente som løbende
kartotekskort.
I 1839, i Hornemanns sidste år i haven, indførtes
Endlichers system (udgivet 1837-40) efter naturlige
familier, og planterne blev nu nummereret efter Endlichers
slægtsnumre. Nummersystemet er bevaret til i
dag, men man er p.t. i færd med en omlægning til
dataregistrering.
I tiden 1841-52 var J. F. Schouw direktør, og han
24*
730 Universitetets årbog 1984
sørgede blandt flere væsentlige forandringer for, at de
årlige frøkataloger fra 1842 udsendtes som ny tryk
hvert år. En betydelig nydannelse var oprettelsen af
et kvarter for danske planter med 570 arter.
Vilkårene i den gamle Charlottenborg Have var
meget dårlige og trange, og fra 1842 og de kommende
år forstærkedes nødvendigheden af en flytning.
Københavns Universitets 4. Botaniske Have (Vold
Haven);
Iflg. Loven om Demarkationslinien af 6. Juli 1867
§ 4 bestemtes det, at et areal på indtil 21 tdr. lands
størrelse kunne afstås til anlæg af en botanisk have.
Efter forhandlinger om ejendomsret m.m. bevilgedes
der på finansloven 1871/72 et beløb på 35.000 rigsdaler
til et anlæg af en ny botanisk have på glaciset.
Landskabsgartner H. Flindt udarbejdede planerne
for havens anlæg og terrænets udformning, og slotsgartner
Tyge Rothe og brygger I. C. Jacobsen stod
for planlæggelsen af og tilsynet med opførelsen af
væksthusene i årene 1872-74. Efter datidens forhold
var det store væksthuskompleks en imponerende bygning
i støbejern, glas og træ med en grundflade på
2400 m2.
Den 9. oktober 1874 åbnedes haven for publikum,
274 år efter grundlæggelsen af den første 'Hortus Medicus'.
To gange blev havens areal indskrænket på
uheldig vis. 1904/05 blev et areal afgivet til Polyteknisk
Læreanstalt, og i 1955/57 blev et areal bebygget
med Biologisk Institut. Som kompensation for afståelsen
til læreanstalten blev det muligt at leje et areal
mod Sølvgade fra Københavns Kommune den 9. oktober
1905, mod at haven åbnedes for gennemgang
ad hovedgangen til en låge ved Sølvgade. Det nye
areal blev anlagt som 'Etårigt Kvarter' og senere i
1963 udvidet, og det rummer en af havens specialsamlinger.
Ved havens jubilæum i 1974 afgav Københavns
Kommune en erklæring om, at arealet fortsat
kan lejes og disponeres over af Botanisk Have i
årene fremover.
Med al respekt for havens historiske udformning
har man, af hensyn til dens fortsatte drift, været nødt
til at foretage en række forandringer og omlægninger.
Bl.a. træernes vækst har gjort det nødvendigt at flytte
alle bedene fra græsarealerne til samlede kvarterer.
En bedre arbejds- og studieudnyttelse af haven har
medført anlæg af et omfattende stisystem. For at skabe
bedre vækstbetingelser er nye anlæg udført, og
store dele af stenhøjene omlagt.
Havens bygninger og væksthuse var efterhånden
så forældede og tærede, at man i de sidste 20 år har
gennemført en række gennemgribende forandringer.
Alle væksthuse er om- eller nybyggede, og først og
fremmest er det store palmehuskompleks i 1980/82
nyrenoveret. Nybygget er Arktisk Væksthus i 1960 og
3 nye forsøgsvæksthuse i perioden 1963/83, det alpine
væksthus i 1973 og et væksthus for koldtempererede
planter i 1980. Alpint væksthus og et forsøgsvæksthus
var en gave fra Carlsbergfondet i anledning af havens
100 års jubilæum.
Den gamle overgartnerbygning blev i 1973/74 ombygget
til havens administrationsbygning, og renoveringen
af palmehuskomplekset medførte dels nybygning
af en varmecentral med arbejdsrum til gartnerne,
dels indretning af Sølvtorvskompleksets maskinhal
i 1979/83 til personalerum, værksteder og arbejdsrum
for havens personale som erstatning for de
nedrevne lokaler bag palmehuset og den nedbrændte
barak. Desuden nyopførtes hhv. istandsattes portnerhuset
ved Sølvgade og ved Gothersgade.
Bl.a. på grund af nåletræernes ringe udvikling i
byen besluttede man allerede 1904 at erhverve nogle
arealer i Sorø skovdistrikt til anlæggelse af et pinet og
nogle mindre arboreter, som blev udvidet med Christiansminde
Arboretet i 1971 til i alt 5,4 ha.
Siden 1874 har de botaniske forsøg været udført i
tilknytning til havens formeringsafdeling. Fra 1954
besluttede man at udflytte forsøgsarbejdet, først til
Albertslund og derefter til Højbakkegård i Tåstrup.
Arealet blev senere udvidet og omfatter nu 5,4 ha.
De mange uheldige indgreb i havens areal har bl.a.
bevirket, at der blev udstedt en fredningsdeklaration
af31. januar 1977 for Botanisk Have i almindelighed
og for de arealer, der fremtidig må bebygges, for at
sikre haven for fremtiden.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 6.
Lektorer: Folmer Arnklit, Knud Dahl,J. P. Hjerting,
Olaf Olsen, Knud Rahn og N.-G. Treschow.
Hortonom: Marianne Lollesgaard.
TAP: Antal årsværk: 58.15.
H. P. Andersen, J. Andersen, K. B. Andersen, S. Aa.
Andersen, K. E. Auvinen, K. Bate, A. F. Borch, K.
Borup Busse, H. E. Byrgesen, B. Christensen, J. Gerner
Christensen, J. B. De Krak, K. Frederiksen, F.
Bryde Hansen, H. Rodi Hansen, K. H. L. Hansen,
W. Hansen, T. Hinding, K. J. Hornung, H. C. Ishøy,
S. Ishøy, U. Ekstrøm Jacobsen, A. Cletus Jelsgaard,
J. H. G.Jensen, K. E.Jensen, L.Jensen, G.Johansen,
K. Sally Jørgensen, S. E. Kammersgaard, K.
Kenting, E. Knudsen, G. Knudsen, 1. Bendix Kristensen^.
E. Kristensen, P. A. Krog Larsen, P. Meyer
Larsen, T. Theil Larsen, 1. Friis Lassen, S.
Laursen, M. Lollesgaard, C. Madsen, A. N. P.
Nielsen, E. Nielsen, H. Nielsen, T. Hovgaard
Nielsen, K. Aaskou Nielsen, J. O. Olsen, J. S. Damgaard
Pedersen, H. Kirkegaard Petersen, K Hartmann
Petersen, V. Petersen, Poul Rasmussen, S.-E.
Rasmussen, S. P. Rasmussen, E. V. Wulff Skovgaard,
S. Nordentoft Skovsted, G. Schwab, S. Singh,
E. Sørensen, G. L. Sørensen, K. Thingsgaard, F. L.
Lohman Thingvad, P. Velbak, H. Venneberg, G.
Vold.
Det naturvidenskabelige fakultet 731
Lokaleforhold m.v.:
Den udskudte hovedreparation af væksthusene i formeringsafdelingen
forsinkes yderligere ved bestemmelse
om en etapevis reparation henvist til mindre
byggearbejder. Første etape er afsluttet med akvariehusets
reparation i 1984. Akvariehuset er bevaret i
sin oprindelige skikkelse og med de oprindelige bygningsdetaljer,
som et eksempel på væksthusbyggeri
for over 100 år siden. Som led i energibesparende
foranstaltninger er der installeret varmestyring i akvariehuset
og hygrostatstyring i sukkulentvæksthus
nr. 13. Ligeledes er der i væksthus nr. 13 ophængt 4
lysarmaturer som tilskudslys for de vintervoksende
sukkulenter. I det nye forsøgsvæksthus i formeringsafdelingen
er ophængning af M. G. R. 104/400 kviksølvrørlamper
afsluttet, således at hvert af de 4 forsøgsrum
råder over 9 lamper. I forbindelse med
gangreguleringen i formeringsafdelingen er det gamle
arbejdsskur erstattet med en nybygning, tegnet af K.
Dahl og godkendt af Bygge- og Boligdirektoratet den
4.5.1984. Nybygningen er opført af havens personale
og skal anvendes som helårsarbejdsrum og til opbevaring
af materialer. I nordfløjen af maskinhallen har
personalet fra haven istandsat og indrettet etiketskrivestue,
og hjørnerummet i stuen er forsynet med lys,
vand, borde og skuffedarier til frøarbejde og frøopbevaring.
For at klare til- og frakørslen til havens værksteder
i maskinhallen med diverse materialer er der
efter aftale med udvalget for Sølvtorvskomplekset opsat
en 4 m bred træport for enden af Farimagsgadefløjen.
Som efterslæb fra palmehusbyggeriet er den
gamle materialeplads genoprettet med supplerende
kloakering og belægning med SF-sten. Der er nedgravet
tanke til benzin og olie og rørledninger for fremtidige
kabelplaceringer. Den vestlige indgangsplads på
nordsiden af palmehuset blev af havens personale anlagt
med SF-sten og omkranset af forskellige bede til
beplantninger. Det største bed blev, som sin østlige
pendant, anlagt som et drænet surbundsbed.
I havens kontorbygning er der indrettet et VIPrum
i det tidligere arbejdsherbarium til en reallokant,
og et rum er indrettet til datarum nr. 2 til fællesbrug
for Botanisk Centralinstitut. Den forøgede
anvendelse af EDB indenfor Centralinstitutet har
medført, at kapaciteten ved den eksisterende terminal
i haven er blevet for lille. Det forøgede udbud af
intelligente terminaler og især billigere priser har
gjort det attraktivt at anskaffe en ekstra terminal til
lokal databehandling. Botanisk Centralinstitut har
anskaffet en NCR Decision Mate V og en NEC Pinwriter
P3, som i øjeblikket er opstillet i det nye datarum.
Botanisk Have har anskaffet terminalbord og
-stol og sørget for nødvendige installationer. Thomas
Bernth, Botanisk Museum, har stået for indkøringen
af apparaturet, og sammen med Finn Rasmussen,
I.S.B., har han udfærdiget en brugervejledning.
Loftet i krybekælderen under Botanisk Flaves kontor
er isoleret for at mindske en meget generende
kuldepåvirkning nedefra. Budget- og planlægningsafdelingen
har i november 1984 givet tilslutning til, at
haven overtager den tidligere tjenestebolig til brug
for indretning af frøbank, spirelaboratorium, meristemlaboratorium,
arbejdsherbarium m.m. I forvejen
huses her maskinmesterkontor og vagtlokale m.m. for
havens varmecentral.
I løbet af september/november har Budget- og
planlægningsafdelingen orienteret om og igangsat et
omfattende arbejdsprogram med indførelse af forbedret
udstyr og forøget automatik i havens væksthuse
for bl.a. at reducere vagttimeforbruget. Flaven gav
udtryk for, at man principielt ikke er modstander af
indførelse af ny teknik, men betragter det projekterede
alarmehngsanlæg som en hjælp, og ikke som en
erstatning for ronderingsvagten. Botanisk Have gjorde
opmærksom på, at havens store og værdifulde
plantesamling i forbindelse med den udsatte beliggenhed
midt i en storby kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger,
hvorfor bevarelsen af døgnvagten er
uomgængelig nødvendig. I denne forbindelse henvistes
til udenlandske erfaringer, hvor alarmeringssystemer
er knyttet til teknisk uddannet personale, bosat
i de respektive botaniske haver.
Havens tjenestebil, en Folkevognsbus, blev udskiftet
den 24.8.1984 med en Toyota Hi-Ace Combi
(Diesel).
Forsøgsafdelingens bygninger i Tåstrup synes og
vedligeholdes af universitetets reparations- og vedligeholdelsesafdeling.
I 1984 er forsøgsvæksthusets
varmerør under plantebordene og langs tremplerne
samt de lodrette føderør blevet udskiftet. Desuden er
træværket og vinduer i arbejds- og personalebygningen
blevet malet. Havens snedker har hævet porten
til arbejdsbygningen og udskiftet låsebeslagene. Afdelingens
personale har som tredie arbejdsetape udskiftet
200 m trådhegn.
Samlinger:
Anlægsarbejderne har igen i 1984 beslaglagt en stor
del af tiden og derved begrænset de øvrige aktiviteter.
De nystøbte bassiner i palmehusets væksthusafdeling
nr. 1 (Victoriavæksthuset) blev udformet og beplantet
i løbet af foråret med varmekrævende vand- og
sumpplanter. Hovedparten af vandplanterne, deriblandt
Lotus, Papyrus, tropiske Åkander, samt alle
glasakvarier blev overflyttet fra det gamle akvariehus,
medens bl.a. en række Mangrove-arter har
været forkultiveret i havens formeringsafdeling til senere
udplantning. Ved støbejernssøjlerne er anbragt
forskellige slyngplanter, fortrinsvis arter af Aristolochia,
som med deres særprægede blomster fascinerer
de besøgende. 1 hængekurve i mellemrummene mellem
søjlerne præsenteres en række Nepenthes-arter
732 Universitetets årbog 1984
med forskelligt udformede kander til fangst af insekter.
Nyindretning af denne afdeling og daglig åbning
for publikum har været en stor succes.
På nordsiden af palmehuset er surbundsbedet
plantet til med arter af storbladede Rhododendron og
sjældne arter fra forskellige familier. De fleste Rhododendron
er flyttet fra for tætte plantninger i Haven.
Grænsebedet til materialepladsen er beplantet med
Magnolia wilsonii.
En mindre del af stenhøjene er jordfornyet, nyanlagt
og omplantet. I staudekvarteret er 5 bede jordforbedret,
og der er foretaget en omplantning med en
delvis fornyelse af plantebestanden. Ved Pyrus/Malus-
buskettet er gangene kantsat med gamle brosten.
Efter et oplæg, udarbejdet af plantebestemmeren
K. Rahn, har rådet drøftet en revision af proceduren
for plantebestemmelsen. Målet med plantebestemmelsen
er at sikre en så stor andel som muligt af
korrekt bestemte planter i havens plantesamling og
dernæst bevare denne andel ved årlig plantekontrol
og ved løbende revisioner, bl.a. for at reducere de
uundgåelige fejlkilder, der opstår under dyrkningen
ved indbyrdes krydsninger af nærtbeslægtede arter
og ved navneændringer. Derfor besluttede man at
begrænse de blandede bestemmelser til fordel for forud
fastlagte bestemmelser (revisioner af slægter og
familier) i henhold til en aftalt langtidsplan imellem
en kontaktmand og de respektive ledere i havens afdelinger.
Blandt de større tilgange til havens samlinger i
1984 skal nævnes: 90 portioner frø fra Gøteborg botaniske
haves frøindsamlingsekspedition til Pakistan og
et større antal tropiske planter fra deres samlinger; 87
portioner frø, bl.a. vilde arter af Dahlia fra J. P. Hjertings
studierejse til Mexico i oktober, og 100 portioner
frø fra den alpine afdelings ekskursion i august til
Schweiz under ledelse af F. Arnklit. Værdifulde plantegaver
er skænket af direktør K.-E. Flinck, Bjuv,
Sverige; fra lic. agro. Ole Sønderhousens indsamlinger
i NØ. Tyrkiet; fra Evgenia Zakarof, I. S. B. en
indsamling af Fritillaria-arter og gartner B. Christensens
indsamlinger, begge fra Grækenland. Den årlige
ekskursion for indsamling af danske planter og frø
under ledelse af F. Arnklit og Alfred Hansen, Botanisk
Museum, med personale fra Dansk Kvarter, gik
til Fur. Gartnerformand J. Damgaard indsamlede 50
portioner frø og købte på en studierejse til Madagaskar
19 sjældne og gamle eksemplarer af bl.a. Pachypodium
spp., Euphorbia spp. m.m. til havens Madagaskar-
samling. Som erstatningskøb indkøbte J.
Damgaard på gartneriekskursioner i ind- og udland
en række Kaktus-arter og andre sukkulenter.
På arealerne i Sorø-arboreterne ved Christiansminde
og i Feldskoven samt ved Filosofgangen har
Sorø Akademis Skovdistrikt, som sædvanligt for regning,
arbejdet med klipning af græs og selvsået opvækst.
På Feldskovarealet er desuden bekæmpet rodskud
afCaragana, Cornus og Sorbaria ved sprøjtning
med Round-up.
Af hensyn til bedre oversigt over bevoksningerne i
Christiansminde-arboretet har man planlagt opsætning
af rækkenumre fastgjort på U-jern. Desværre
bærer bevoksningen her endnu præg af rådyrenes
ødelæggelse ved fejning m.v. i 1981. Den årlige afmærkning
af bevoksningerne på de nævnte arealer
har fundet sted i juni måned.
Forskningsvirksomhed m.v.:
Botanisk Haves forskningsaktivitet omfatter dels de
opgaver, der udføres af instituttets VlP-medarbejdere
med forskningsforpligtelse, og dels de opgaver, haven
efter forhandling i forsøgsudvalget påtager sig
som serviceinstitut for de botaniske og biologiske og
evt. andre institutter. Til dette formål har haven oprettet
en forsøgsafdeling, der indbefatter forsøgsvæksthuse
og -bænke i Botanisk Have og forsøgsarealet
på 5.4 ha ved Høj bakkegård i Tåstrup med forsøgsvæksthuse
og -bænke samt personale- og arbejdsbygninger.
Forsøgsafdelingens VIP- og TAP-personale
er udelukkende beskæftiget med de forskningsmæssige
serviceopgaver, men personalet i andre
af havens afdelinger berøres også, når materiale fra
plantesamlingen indgår i forskningen.
De fleste universitetsinstitutter er opbygget med
det formål at varetage undervisning og forskning inden
for en bestemt videnskabsgren. De far derved en
naturlig forskningsprofil. Dette gælder ikke Botanisk
Have, hvis primære opgaver er vedligeholdelsen af en
stor samling levende planter. De forskningsopgaver,
som havens medarbejdere har taget op, er naturligt
sket i tilknytning til andre institutter inden for Botanisk
Centralinstitut, især Botanisk Museum, Inst. f.
Systematisk Botanik og Inst. f. Planteanatomi og Cytologi,
eller Landbohøjskolen.
Botanisk Haves nuværende og fremtidige forskningsaktiviteter
er og vil være afhængige af sammensætningen
af VIP-staben med cand. scient. og cand.
hort./cand. silv. eller tilsvarende uddannelse. Hortonomstaben
vil i fremtiden kunne tage vidt forskellige
opgaver op inden for de jordbrugsvidenskabelige og
praktisk/botaniske arbejdsområder. Ud over meristemformering
vil der kunne arbejdes med eksperimentelle
opgaver inden for planteformering og -dyrkning
og med løsning af praktisk/genetiske, dendrologiske,
kulturhistoriske, plantepatologiske og praktiske
opgaver i samarbejde med statens forsøgsstationer
og jordbrugets organisationer.
1. Taxonomisk revision af sydamerikanske arter af Plantago.
Bearbejdelse af den sidste sydamerikanske sektion af
Plantago er afsluttet, og manuskriptet er antaget til
trykning. 1 forbindelse med arbejdet er der udviklet
nogle taxonomiske dataprogrammer.
Det naturvidenskabelige fakultet 733
De indbyrdes slægtskabsforhold mellem grupper
indenfor familien Plantaginaceae og disse gruppers
geografiske udbredelse er studeret. En række karakterer
og deres fordeling indenfor familien undersøges;
det er f.eks. muligt mikroskopisk at skelne mellem en
række hårtyper, hvis systematiske betydning hidtil
har været upåagtet (Knud Rahn).
2. Taxonomisk revision af bolivianske arter af knoldbærende
Solanum.
Arbejdet med de bolivianske arter af knoldbærende
Solanum (section Petota) fortsættes. De fleste af de 7
nybeskrevne arter har været dyrket med henblik på
frøavl og kromosomtælling. I forsøgsmarken i Tåstrup
er en række F|- og F2-familier blevet analyseret.
33 numre af Solanum chacoense fra artens hele udbredelsesområde
i Argentina blev dyrket for Inger
Tommerup til biokemiske undersøgelser. Det forventes,
at en monografi over de ca. 40 arter af bolivianske
kartofler vil foreligge i manuskriptform i løbet af
1985-86 (J. P. Hjerting).
3. Krydsnings program med Begonia, Cyclamen og Helleboms.
Arbejdsprogrammet med artskrydsninger og tilbagekrydsninger
med Begonia fra J. P. Hjertings plantemateriale
fra Sydamerika og med Begonia cucullata
og Begonia socotrana er fortsat. Det viste sig, at der
er en overordentlig stærk krydsningsbarriere imellem
Begonia cucullata og knoldbærende Begoniaarter.
Et mangeårigt krydsningsarbejde i diploide Cyclamen
med analyse af blomsterfarvernes nedarvning er
ved at være afsluttet.
I et samarbejde med Institut for Landskabsplanter,
Hornum, har man fortsat med et krydsningsarbejde
med Helleborus-arter, primært for at undersøge
og bryde Helleborus nigers krydsningsuvillighed
overfor de øvrige arter. Helleborus-arbejdet er bl.a.
en hjælp til et udviklingsarbejde (O. Olsen).
Serviceopgaver for andre institutter:
4. Institut for Planteanatomi og Cytologi.
4.1 I Arktisk Hus dyrkes fortsat den polyploide serie
af Polygonum viviparum fra forskellige europæiske
lokaliteter. Denne samling er i sommer yderligere
blevet suppleret med transplanter fra Færøerne. I
Arktisk Hus dyrkes ligeledes fortsat Arnica alpina,
Erigeron compositus, E. humilis og andre arter, såvel
som andre slægter inden for Compositae. Dette materiale
vil sammen med compositer fra Botanisk Haves
plantesamlinger iøvrigt skulle bruges til ontogenetiske
undersøgelser af frøanlæg, kimsæk og kim (Kirsten
Engell).
4.2 Botanisk Haves samlinger af kødædende planter
benyttes til struktur- og funktionsundersøgelser af
planternes fangstredskaber. Der arbejdes især med
de tidligste udviklingsstadier af fangstblæren hos
Utricularia samt med fordøjelseskirtler hos Drosera,
Byblis og Cephalotus. Desuden foretages anatomiske
og ontogenetiske undersøgelser af haustorier hos
snylteplanter fra slægterne Cuscuta, Cassytha og
Viscum (Henning Heide-Jørgensen).
4.3 I det nye forsøgsvæksthus findes en samling af
sennepsolieglucosidholdige planter, som bruges til en
sammenlignende anatomisk undersøgelse af proteinholdige
celler og organeller. I 1984 har der særligt
været arbejdet med arter af slægten Drypetes (Lise
Bolt Jørgensen).
4.4 I Forsøgsmarken i Tåstrup dyrkes Geranium sessiliflorum
for at undersøge denne new zealandske art
morfologisk, og desuden skal den anvendes til krydsningsforsøg,
der udføres i det nye forsøgsvæksthus i
Botanisk Have.
I samarbejde med Ole Schou, IPC, benyttes forsøgsmarken
i Tåstrup til dyrkning af Anchusa officinalis
i forbindelse med undersøgelser af heterostyli og
populationsstruktur hos denne art.
I samarbejde med Hans Erik Svart Madsen dyrkes
på forsøgsmarken i Tåstrup Armeria maritima for,
ved hjælp af alleler for hårethed/glathed på blomsterskafterne,
at undersøge lokal populationsdiflerentiering
i en population ved Strøby Egede (Marianne
Philipp).
4.5 Forsøgsvæksthusets kolde afdeling benyttes til
kultur af Primula obconica, der indgår i et projekt
vedrørende ultrastrukturelle og cytokemiske dimorfier
ved støvfang og pollen hos planter med et heteromorft
uforenelighedssystem.
I samarbejde med Marianne Philipp, IPC, er der i
samme hus foretaget krydsningsforsøg med Anchusa
officinalis, der skal belyse genetikken bag hhv. uforenelighedssystemet
og distylien (Ole Schou).
4.6 Et større antal enkeltplanter af Tripogandra
amplexicaulis og T. amplexans er i kultur i væksthusene
i forbindelse med en undersøgelse over pollen og
støvfangsdimorfi inden for slægten Tripogandra
(Commelinaceae). Forskellige arter af familien anvendes
ligeledes i øvelsesundervisning.
Til undersøgelser over samspillet mellem pollen og
støvfang dyrkes Armeria maritima i bænk og A. scabra
i Arktisk Hus samt enkeltplanter fra frøprøver af
Melandrium album (Ole Mattsson).
4.7 Botanisk Haves plantesamling, især de Thailandske
Orkideer, benyttes til ontogenetiske og strukturelle
studier. I denne forbindelse arbejdes der med
734 Universitetets årbog 1984
en teknik, der udnytter orkideens mycorrhizapartner
til effektiv frøspiring in vitro, for derigennem at tilvejebringe
et større materiale af visse interessante arter.
I samarbejde med Jette Dahl Møller, IPC, er en
undersøgelse i gang af kiselcellers ontogenese og ultrastruktur.
Foreløbige resultater i dette projekt er
under trykning.
Desuden studeres hår og spalteåbningers udvikling
og mønsterdannelse i epidermis i en række arter,
især enkimbladede planter. Der foretages en række
forsøg for at opnå et effektivt eksperimentelt system
til studiet af epidermis differentiering in vitro og dermed
forbundne organogenetiske muligheder (Hanne
Rasmussen).
5. Instilut for Systematisk Botanik.
I lighed med tidligere år er omfattende samlinger af
græske planter i forbindelse med projektet »Græsk
Bjergflora« blevet dyrket i forsøgsmarken i Tåstrup
og ved forsøgsafdelingen på østsiden af Institut for
Systematisk Botanik. Fiksering, kromosomtælling,
fotografering, presning m.v. er fortsat planmæssigt.
Fra dansk side medvirker prof. Arne Strid, lektor Per
Hartvig, lic.scient. Claus Baden og to specialestuderende,
Vibeke Færkel og Kirsten Bruhn Møller.
Flere udenlandske gæster har arbejdet med samlingerne
(se under instituttets beretning).
5.01 Den eksperimentelle undersøgelse af Nepeta sibt.
iorpii-gruppen i Grækenland er afsluttet, og på baggrund
af dette arbejde er Claus Baden blevet tildelt
den naturvidenskabelige licentiatgrad d. 18.9. Afhandlingen
er indleveret til trykning. De store samlinger
af græske Nepeta er under afvikling; dog vil et
antal moderpopulationer blive beholdt i dyrkning for
krydsninger med arter fra andre områder (De Kanariske
Øer, Tyrkiet) (Claus Baden).
5.02 Der er i foråret indsamlet levende materiale af to
lokalendemer på Peloponnes, Adonis cyllenea og
Helichrysum taenari, der tidligere ikke var observeret
i lang tid og formodedes at være uddøde. Arternes
overlevelse vil søges sikret i Botanisk Have, og efter
formering vil frø blive distribueret til andre haver;
evt. vil der også blive gjort forsøg med genetablering
af arterne på passende naturlige biotoper. I forbindelse
med en ekspedition til bjergområder i NØ-Grækenland
og SV- og SC-Tyrkiet har Per Hartvig og
Arne Strid indsamlet ca. 150 portioner af frø resp. løg
eller knolde, der er blevet sået/plantet i forsøgsafdelingen
(Arne Strid).
5.03 De cytotaxonomiske undersøgelser i Makaronesiens
flora er fortsat, og yderligere 185 frøprøver er
blevet udsået i forsøgsmarken i Tåstrup (Vilhelm
Dalgaard).
5.04 Studiet af thailandske orkideer, der dyrkes i forbindelse
med projektet »Flora of Thailand«, er fortsat.
Endvidere fortsættes de strukturelle undersøgelser
af de levende orkidesamlinger med det formål at
belyse evolution og slægtskabsforhold inden for familien
Orchidaceae (Finn N. Rasmussen).
5.05 Slægten Eria undersøges i samarbejde med en
gruppe videregående studerende (Finn og Hanne
Rasmussen).
5.06 Samlingen af orkideer i Coelogyne-gruppen er
studeret med henblik på en revision af slægten Panisea
(Ingelise Lund).
5.07 Forsøg med frøformering af orkideer er i gang,
og i forbindelse hermed er en nyudviklet metode til
symbiotisk spiring af frøene taget i brug. Herved isolerer
og dyrker man de svampe, der er en betingelse
for artens overlevelse i naturen. I forbindelse med
frøformeringsforsøgene har Bo Johansen indledt
krydsningsforsøg med forskellige slægter af orkideer
fra Thailand-samlingerne (Bo Johansen og Hanne
Rasmussen).
5.08 Arbejdet med arktiske arter af slægten Festuca
(Svingel) er fortsat. Det er lykkedes at fa en del levende
materiale af forskellige arter fra Alaska, det nordlige
Canada og Grønland. Materialet skal indgå i en
cytotaxonomisk undersøgelse af de arter, der står den
holarktiske F. brachyphylla nær.
Dyrkning af forskellige danske græsser med det
formål at belyse polyploidi og variation i kromosomtal
er fortsat. I samarbejde med docent Roland von
Bothmer (Svalov) og prof. Niels Jacobsen (KVL) er
undersøgelsen af levende materiale af tribus Triticeae
(græsfamilien) blevet fortsat til brug ved senere taxonomisk
bearbejdelse. lait er ca. 300 indsamlinger i
kultur.
Arbejdet med Taeniatherum (en slægt der står nær
bygslægten, Hordeum) er fortsat. Taeniatherum består
af tre morfologisk dårligt adskilte taxa. Ved
hjælp af embryokultur er det lykkedes at frembringe
hybridplanter mellem alle tre taxa. Disse dyrkes dels
i Botanisk Have dels i Svalov; undersøgelser af pollenfertilitet
og meioser er i gang (Signe Frederiksen).
5.09 Sammen med Roland von Bothmer og Niels Jacobsen
er arbejdet med slægten Hordeum (Byg) blevet
fortsat. På afdelingen for Land brugsforsøg. Forsøgsanlæg
Risø, er de elektroforetiske undersøgelser
af forskellige proteiner afsluttede. De sidste planter er
overført til forsøgsmarken i Tåstrup til opformering.
Der er høstet frø fra ca. 300 populationer, hvilke deponeres
i Nordisk Genbank (Rikke B.Jørgensen).
Det naturvidenskabelige fakultet 735
5.10 Arbejdet med at identificere de i Botanisk Have
ufrivilligt dyrkede arter af Epilobium (Dueurt) er
fortsat. Herved er en for Danmark ny underart blevet
konstateret (Henry Nielsen).
5.11 Der er udført podnings- og vækstforsøg med Pachyrhizus,
en mellem- og sydamerikansk slægt i ærteblomstfamilien,
der har spiselige rodknolde. Tre
forskellige sorter fra Mexico er dyrket henholdsvis
med og uden podning med kvælstoffikserende bakterier
(Rhizobium). Der er udført forsøg med dyrkning
under kortdagsforhold med henblik på at inducere
blomstring (Mårten Sørensen).
5.12 Dyrkning af arter i vandplanteslægten Cryptocoryne
(Araceae) er fortsat. Interspecifikke krydsningsforsøg
er fortsat, ligesom dyrkningstekniske undersøgelser
af surbundsarterne fra Malaysia og Indonesien
(Niels Jacobsen, KVL).
Undervisningsplanter:
Fra forsøgsmarken i Tåstrup er der i 1984 leveret
følgende planter: ca. 200 urteagtige og ca. 30 træagtige
arter — alle i rigelige klassesæt - til plantebestemmelsesøvelser.
Dette udgør 80% af, hvad der blev
brugt af materiale ved øvelserne.
Forsøg med 11 mdr.s vækstperiode for toårige urter
er afsluttet: for at opnå sikkert materiale til planlagt
tidspunkt må planterne desværre fortsat dyrkes i
to hele vækstperioder.
Forsøg med forbedring af dyrkningsteknikken —
forskudt så-tidspunkt og førsteårs-blomstring af flerårige
vækster — er fortsat med pæne, nyttige resultater
(Bodil Lange).
Til undervisning og øvelser er der leveret følgende
plantemateriale, hovedsagelig i afskåret tilstand:
antal arter
Inst. f. syst. botanik.
øvelser 9418 306
Inst. f. syst. botanik.
eksamen 380 131
Inst. f planteanatomi og
cytologi, øvelser 682 86
Farmaceutisk Højskole,
øvelser 1843 51
Kgl. Vet. og Landbohøjskole,
eksamen 155 122
Anden botanikundervisning 620 33
Folkeuniversitetet 545 79
lait 13.643 808
Til tegneundervisning for B.Johnsen er leveret ialt 9
buketter.
Information, skoletjeneste m.v.:
Informationstjenesten i haven har bl.a. omfattet 4
mindre udstillinger i væksthusmellemgangen på
nordsiden af palmehuset.
I samarbejde med Botanisk Museum arrangerede
elever fra Akademiet for de skønne Kunster, Afdelingen
for Visuel Kommunikation, en planche-udstilling
i juni/juli med elevforslag om indretning af undervisningslokaler
m.m. i Botanisk Have og/eller i
tilslutning til Botanisk Museum. Forslagene var meget
idé-rige, men tildels uigennemførlige, fordi eleverne
ikke var forhåndsorienteret om den gældende fredningsstatus
for haven.
Jette Baagøe, Botanisk Museum viste i april en
lille udstilling, der demonstrerede sammensætningen
af vores morgenmad og hvilke planteprodukter, der
var benyttet.
I samarbejde med H. Heide-Jørgensen, Institut for
Planteanatomi og Cytologi, arrangerede Marianne
Lollesgaard en udstilling i efterårsferien med insektædende
planter. Planterne var udstillet i glasmontrer
og suppleret med H. Heide-Jørgensen's plancher
med stærkt forstørrede afbildninger af de vigtigste
funktioner for insektfangsten, opløsningen af byttet
og optagelsen i planten. Dagligt blev fangstmetoderne
m.m. demonstreret af skoletjenestens rundvisere
og af M. Lollesgaard med bl.a. henvisning til fgrskellige
fremlagte publikationer om emnet. Pressens og
Radioens bevågenhed bidrog sikkert til et stort publikumsbesøg,
ca. 18.000 besøgende på en uge.
Den 1. december startede en lille udstilling om
julens planter, i den hensigt at give et historisk og
nutidigt indblik i et udvalg af de mange forskellige
planter, der traditionsmæssigt anvendes. Som en
slags leder for udstillingen har Jørn Piø på Dansk
Folkemindesamling udarbejdet en lille tryksag: Lidt
Jule-Botanisk Småsnak. M. Lollesgaard har arrangeret
udstillingen omkring en julestue.
Museumsrådet for København og Frederiksberg
holdt sit 35. rådsmøde den 13. september i Botanisk
Have. I tilslutning til mødet blev der givet en historisk
orientering om haven og dennes arkiver fra 1700-
og 1800-tallet med enkelte fremvisninger af udvalgte
arkivsager, bl.a. gamle tegninger og bøger og kobberplader
med mønsterbladene fra Flora Danica.
M. Lollesgaard deltog som repræsentant for Botanisk
Have på Foreningen af Danske Naturvidenskabelige
Museer's generalforsamling på Mols den 12.-
15. november. På mødet blev haven optaget som associeret
medlem.
I samarbejde mellem Geologisk Museum, Botanisk
Museum, Geografisk Institut og Botanisk Have
har man i 1984 videreført skoletjenesten med en række
rundvisninger (fortrinsvis for skoler), udført af
specialestuderende i botanik. Rundvisningernes emner
har omfattet: Planternes tilpasning. Nytteplan736
Universitetets årbog 1984
ter, Tropiske Planter, Danske Planter, Havens Historie,
Orkideer, Spredningsbiologi, Insektædende
Planter, Planternes opbygning, Regnskov/Tempereret
Skov, Tropisk Regnskov, Ørken/Regnskov og Botanisk
Systematik.
Havens faste personale har i 1984 forestået rundvisninger
for bl.a. gartnerfaglige eller planteinteresserede
foreninger, for rundskuegæsterne, for udenlandske
faggrupper og for en række enkeltpersoner. Statistisk
fordeler skoletjenesten og Havens rundvisninger
sig således i 1984:
Skoletjenesten rundvisninger
elever lærere
januar/december
efterårsferien
127
36
1296
432
118
Skoletjenesten
ialt 163 1728 118
Havens personale
ialt 42 1212
Besøg ialt 205 2940 118
Ruth Philip, N. Zahles Gymnasieskole, har i lighed
med tidligere år foretaget undersøgelser, målinger og
indsamling af materiale med en 3.G i havens sø og
udarbejdet en rapport over elevernes resultater.
Professor Knut Fægri, Bergen, besøgte haven i januar
og februar, bl.a. for sammen med K. Rahn og
O. Olsen at udføre en botanisk analyse af Jan van
Huysum's maleri »Et Blomsterstykke« på Statens
Museum for Kunst, til brug for en afhandling om
digteren H. Wergelands digt om billedet.
For at få et nyt talmateriale om besøgstallet i haven
har man påbegyndt en publikumstælling fra den
7. november til 16. december 1984, og det er meningen
at fortsætte mindst et år, hvorefter talmaterialet
vil blive statistisk behandlet. I løbet af de 40 dage
har opsynet talt 36.360 gæster.
Gæster:
Ud over rundvisningerne og éndags-gæsterne har haven
i 1984 haft besøg i maj af to videnskabelige assistenter,
Karof Weglarski og Leszek Awzan fra den
botaniske have i Poznan, som ønskede at studere havens
opbygning og videnskabelige funktioner.
I tre uger i juli opholdt professor J. G. Hawkes,
Birmingham, sig i København, hvor han sammen
med J. P. Hjerting fortsatte arbejdet med en monografi
over bolivianske, vilde kartofler.
Desuden besøgtes haven af lic.agro. Peter Waterhous,
Australien, specialist i Peperomia og Gesneriaceae
og landskabsarkitekt Shigeyoshi Maki fra Yokohamas
parkforvaltning for at orienteres om havens
historie, administration m.m., samt af orkidespecialisten
og plantesamleren Erling Mattsson for at studere
havens orkide-samling.
Botanisk Have, Kiel, har været på et 2-dages besøg
for at bytte planter, og fra haven i Gøteborg kom der
en større delegation, bl.a. havens styrelse og kommunale
myndigheder for at blive informeret om Københavns
Botaniske Have's administration, opbygning
og budgettering.
Fra Dept. of Horticult., Aristole Universitetet i
Thessalonike, Grækenland, kom dr. A. S. Economou
for at studere havens opbygning, planteformering og
diverse kulturforanstaltninger.
Under venskabsforbundet Danmark-Kina og
Shanghai botaniske haves Bonsai- og håndværkskunstudstilling
i det Kgl. Danske Haveselskabs have
besøgtes vi af en delegation fra Shanghai-haven, bl.a.
med det formål at udbygge bytteforbindelser.
Rejser:
På opfordring fra Gøteborgs botaniske have rejste
gartnerformand J. Damgaard i maj nogle dage til
Gøteborg for at bistå personalet i denne haves sukkulentsamling
med råd og hjælp om bedre egnede kulturforanstaltninger.
Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre
foranstaltede i dagene 13. og 14. september på Vilvorde
Kursuscenter en træplejekonference om beskæring,
sårbehandling m.m. Fra haven deltog gartnerformand
Sv. Aa. Andersen og gartner K. Aaskou
Nielsen.
Den internationale forening af Botaniske Haver
holdt i 1984 to møder. Værten for mødet den 20.-28.
maj i Nice var Association des Responsables et Techniciens
de Jardin Botaniques, og mødet omfattede
foredrag og ekskursioner til institutioner og haver i og
omkring Nice. Herfra deltog F. Arnklit og K. Dahl.
Det andet møde blev holdt i Griinberg, Tyskland,
og var tilrettelagt som foreningens kongresmøde med
foredrag og ekskursioner til bl.a. de botaniske haver i
Marburg, Giessen, Mainz og Heidelberg. Haven blev
repræsenteret af F. Arnklit.
I perioden 3. oktober til 14. november deltog J. P.
Hjerting i en indsamlingsrejse til Mexico for at indsamle
vilde Kartofler (Solanum tuberosum), med
indsamling af ca. 100 numre, en fortsættelse af sidste
års ekspedition. Turen blev også i år foretaget i samarbejde
med den mexikanske forædlingsstation INIA
og kartoffel-Genbanken i Sturgeon Bay, Wisconsin,
U.S.A. Flyrejsen blev igen i år betalt af Landbrugets
Kartoflelfond, Vandel, Jylland.
Det naturvidenskabelige fakultet 737
Publikationer:
Arnklit, F.: Index Seminum Hortus Universitatis
Hauniensis Anno 1983. Index Seminum Hortus
Universitatis Hauniensis 1983, s. 1—56+1 Bil, København
1984.
Olsen, O.: Præsentation af et træ. Cladrastis sinensis
Hemsl. Dansk Dendrologisk Årsskrift Bind ¥1,1,
s. 67-71, København 1984.
— : Aksel Olsen. 6. august 1887 - 2. juli 1982 (med 13
sort/hvid gengivelser efter originaltegninger).
Dansk Dendrologisk Årsskrift Bind VI, 1, s. 5—13,
København 1984.
— : Meliosma veitchiorum Hemsl. og Meliosma dilleniifolia
Walp. (med tegninger af Marianne Lollesgaard,
Botanisk Have). Dansk Dendrologisk Årsskrift
Bind VI, 1, s. 37—52, København 1984.
— ; Staudenfreund und Staudenziichter. KG, 3260
Rindeln 1 1984, 20 s.
— : Gentiana — arter og hybrider egnet til gartnerisk
kultur udarbejdet som et grundlag for et udviklingsarbejde.
København 1984, 88 s.
— : Bluhende Bambus. Rhododendron und immergriine
Laubgeholze, Deutsche Rhododendrongesellschaft
Jahrbuch 1983, s. 23—34, Bremen 1984.
Rahn, K.: Plantago sect. Oliganthos in southern
South America, a taxonomic revision. Nordic
Journal of Botany 4, s. 601-27, København 1984.
F. Arnklit
2: Botanisk Museum
Historie:
Botanisk Museum er udgået fra Botanisk Have (oprettet
ved skøde af Christian IV 2.8.1600), hvorfra de
konserverede samlinger i tidens løb er udskilt som
museum (herbarium). Indtil havens flytning fra Nyhavn
til den nuværende beliggenhed opbevaredes
samlingerne i særlige værelser i havens direktørbolig.
Ved anlægget af den nye have opførtes 1876-77 museumsbygningen
ved havens hovedindgang. Museet
havde status som underafdeling af Botanisk Have, et
forhold der bevaredes helt frem til 1970. Først da blev
museet et selvstændigt institut under Botanisk Centralinstitut.
I 1977 knyttedes Botanisk Museum nærmere til
Zoologisk og Geologisk Museum samt til Botanisk
Have og Botanisk Centralbibliotek, idet der udstedtes
fælles »Regler for de naturvidenskabelige museer
under Københavns Universitet«. Gennem disse pålagdes
det Botanisk Museum at etablere offentlige
udstillinger. Grundet mangel på plads, personale og
penge har det endnu ikke været muligt at effektuere
disse. Samme år oprettedes KPM, konsistoriums permanente
museumsudvalg, et kontaktorgan mellem
konsistorium og museerne samt mellem museerne
indbyrdes.
Med vedtagelsen af den nye museumslov i 1984
blev museets stilling som et af landets 3 naturvidenskabelige
centralmuseer slået fast. Sammen med
Zoologisk og Geologisk Museum vælges en repræsentant
til Statens Museums Nævn.
Museets videnskabelige samlinger udgøres af ca.
2.000.000 eksemplarer, der stammer fra hele verden,
dog med særlig vægt på Danmark og Grønland. Internationalt
betyder det, at museet kommer mellem
de 20-25 største af verdens ca. 1250 registrerede herbarier.
Af særlig betydning er museets righoldige
samling af typeeksemplarer, dvs. planter der er anvendt
ved den første gyldige beskrivelse af en art, og
som knytter et bestemt navn til denne. Samlingernes
størrelse og antallet af typer betyder, at museet er et
vigtigt dokumentationscenter indenfor botanikken.
Ombygningen af den gamle polytekniske læreanstalt
(Sølvtorvskomplekset, Auditoriefløjen) blev afsluttet
i oktober 1984, og siden er ca. 1.000.000 herbarieplanter
overflyttet hertil fra Gothersgade 130.
Med den nye udvidelse af magasinarealerne kan Botanisk
Museum opbevare alle sine samlinger på forsvarlig
måde. I de nyindrettede lokaler findes museets
største herbarium, generalherbariet, som rummer
blomsterplanter fra hele verden undtagen de danske
og arktiske samlinger. Derudover vil lavherbariet og
vedsamlingen blive flyttet hertil i februar måned i
1985.
Tilbage i bygningen Gothersgade 130 bliver dels
arbejdsværelser for størstedelen af museets personale,
dels herbariemagasin for de danske og arktiske samlinger
af karplanter, mosherbariet og de historiske
herbarier, hvoraf især Forsskåls samlinger vil være
kendte. Der er desuden truffet aftale om, at det danske
botaniske lokalitetsregister, udarbejdet af Fredningsstyrelsen
og Dansk Botanisk Forening, overflyttes
til museumsbygningen i 1985. De små arealer, der
derudover frigives, tænkes anvendt til offentlige udstillinger
samt til lokaler for skoletjenesten. Uden tildeling
af personale eller driftsmidler må udstillingerne
dog påregnes at blive af beskedent omfang.
Endvidere har museet lokaler i tagetagen i Sølvtorvskompleksets
Farimagsgadefløj. Disse vil efter
omflytningerne huse alge- og svampeherbarierne
samt arbejdspladser for personale knyttet til disse
samlinger. Endelig findes bregneherbariet samt nyttesamlingen
i tagetagen i Biblioteksfløjen i samme
bygningskompleks.
Med udgangen af 1984 har Botanisk Museum således
opnået næsten ideelle magasinforhold for de videnskabelige
samlinger, herbarierne, og for første
gang er arealer frie til offentlige udstillinger. Prisen
738 Universitetets årbog 1984
for dette har imidlertid været en yderligere fysisk
splittelse af museet. Dette indebærer bl.a., at personale
og samlinger, der hører naturligt sammen, nu
befinder sig i bygninger i hvert sit hjørne af Botanisk
Have.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 14,39.
Professor: R. Dahlgren.
Lektorer: B. Fredskild, A. Hansen, B. Hansen, C.
Hansen, E. S. Hansen, J. B. Hansen, H. Knudsen, J.
Lewinsky, A. Fox Maule, G. S. Mogensen.
Forskningsstipendiater: J. Baagøe, C. Bay, J. Feilberg,
S. Holt, F. N. Rasmussen.
TAP: Antal årsværk: 11,36.
E. Aister, J. Andersen, T. Augsburg, J. Bergø, E.
Brokmann, H. Clasen, R. Frostig, L. Fugmann, B.
Hammer, A. Hansen, K. Harder, A. Risbjerg Jensen,
G. Jensen, K. Jørgensen, B. Kjær, J. Knudsen, O.
Lansø, M.-L. Parbst, S. Toubro.
Forskningsvirksomhed:
Botanisk Museums forskning er i vid udstrækning
relateret til de videnskabelige samlinger. Et af hovedområderne
er herbarietaxonomi, dvs. beskrivelse og
klassifikation af plantegrupper i stor udstrækning baseret
på herbariemateriale. Målet er en éntydig navngivning
af enhederne i en nærmere defineret gruppe,
og resultatet er et nødvendigt redskab for kommunikationen
ikke alene blandt taxonomer, men også
blandt morfologer, anatomer, økologer, plantegeografer,
fytokemikere, etc. Som indenfor andre videnskaber
er det også indenfor botanikken af største betydning
at vide, at der tales om samme ting. Dette
gælder ikke mindst indenfor de mere anvendte grene
så som skovbrug og landbrug samt indenfor miljøsektoren.
Når de enkelte enheder, taxa, er blevet fastlagt,
følger naturligt undersøgelser af deres indbyrdes
slægtskabsforhold, deres udbredelse samt om muligt
deres udviklingshistorie.
Ved museet arbejdes der dels med systematiske
undersøgelser indenfor større overordnede grupper,
f.eks. de énkimbladede planter, dels med mere afgrænsede
gruppers taxonomi. For de sidste falder arbejdet
groft set i 3 kategorier: monografier, revisioner
og florabidrag.
Som monografi betegnes en alsidig og udtømmende
bearbejdelse af en plantegruppe, oftest en slægt
eller i sjældnere tilfælde en familie omfattende hele
gruppens udbredelsesområde. Ud over de data, der
indsamles fra materialet ved direkte observationer,
gøres brug af relevante oplysninger fra litteraturen og
fra egne studier af gruppens anatomi, morfologi, cytologi,
palynologi, økologi og chorologi. Jo flere data,
der peger i samme retning, jo sikrere bliver konklusionen.
En gennemarbejdet monografi med mange
henvisninger til basismaterialet holder sin videnskabelige
værdi i mange årtier.
Revisionen adskiller sig fra monografien ved at være
af mere begrænset omfang. Enten behandles kun
planter fra et bestemt geografisk område eller kun en
del af en slægt. Basismaterialet må dog stadig være
omfattende, da revisionen ellers bliver af ringe værdi.
En flora er et bestemmelsesværk, der omfatter alle
arter i en given plantegruppe, f.eks. svampe, i et vist
geografisk område. Den er af stor praktisk betydning.
I forbindelse med udarbejdelse af en flora udfærdiges
ofte en checkliste, dvs. en oversigt over samtlige artsnavne
rapporteret fra det behandlede område. En
sådan liste er ofte udbygget med righoldige litteraturangivelser,
ligesom der angives hvilke navne forfatteren
anser for gyldige.
Derudover har der i 1984 ved Botanisk Museum
været udført palæontologiske undersøgelser, især
med henblik på klima- og vegetationshistorie i Grønland;
der er foretaget et bredt spektrum af floristiske
undersøgelser samt blevet arbejdet med botanikkens
historie og med dokumentation. Endelig har 3 forskningsstipendiater
arbejdet med projektorienterede,
floristiske-økologiske studier i Grønland.
Forskningen på museet søger så vidt muligt at
dække alle plantegrupper og flere geografiske områder.
Dette er nødvendigt for til stadighed at kunne
opretholde en tidssvarende ordning af samlingerne
samt for at kunne yde den bedste service til såvel
inden- som udenlandske forskere og amatører. Bredden
i forskningen indenfor de enkelte områder opnås
ved samarbejde med kolleger i ind- og udland.
1. Overordnede systematiske undersøgelser.
1.1 The families and genera of vascular piants, Monocotyledoneae:
Formålet med dette projekt er at tilvejebringe
et moderne standardværk for familier af
karplanter. Arbejdet med beskrivelse af familier indenfor
de énkimbladede planter er fortsat, ligesom
jobbet som managing editor for projektet stadig varetages.
I tilknytning hertil er afsluttet et arbejde over
struktur, evolution og systematik blandt de enkimbladede
planter (R. Dahlgren).
1.2 Orkidé-bindet, som omfatter ca. 40% af de énkimbladede
planter, udfærdiges af 12 forskere fra
henholdsvis USA, Australien, England, Schweiz,
Sverige, Holland og Danmark. Arbejdet koordineres
fra København (F. N. Rasmussen).
1.3 I samarbejde med kinesisk gæsteforsker, An-ming
Lu, arbejdes med isolerede og problematiske énkimbladede
slægters embryologi, morfologi og slægtskabsforhold
(R. Dahlgren).
Det naturvidenskabelige fakultet 739
1.4 Med henblik på deltagelse i AETFAT-symposium
i St. Louis, USA i 1985 er arbejdet med slægtskabsforhold
mellem små endemiske familier i det
sydlige Afrika. (R. Dahlgren).
1.5 Indenfor kransnålalgerne er arbejdet med systematiske
undersøgelser baseret på indholdsstoffer (J.
B. Hansen).
2. Taxonomiske revisioner og revisions lignende arbejder.
Indenfor blomsterplanterne har arbejdet været koncentreret
omkring Sydøstasien-Melanesien.
2.1 Revisioner er gennemført indenfor Acanthacéerne
af slægterne Leptostachya, Isoglossa og Sphinctacanthus.
Delrevisioner er foretaget af Andrographis,
Cosmianthemum og Gymnostachyum. Resultaterne
af disse undersøgelser er i trykken. Arbejdet fortsættes
nu med yderligere 5 slægter indenfor familien (B.
Hansen).
2.2 De systematiske undersøgelser indenfor familien
Melastomataceae er fortsat. Der er arbejdet med forskellige
slægter af Sonerileae (C. Hansen).
2.3 Indenfor bladmosserne er arbejdet fortsat med
revision af slægten Orthotrichum i Sydamerika. Manuskriptet
for den ene hovedgruppe er færdigbearbejdet
og i trykken. Før manuskript kan udfærdiges for
den anden hovedgruppe skal yderligere et artskompleks
studeres. Der arbejdes hen mod en monografi
(J. Lewinsky).
2.4 Lavslægterne Physcia, Phaeophyscia og Physconia
i Grønland er blevet færdigbehandlet og manuskript
er under udarbejdelse. Undersøgelserne over
kemotyper hos Haematomma ventosum, Dimelaena
oreina og Leprocaulon albicans i Grønland fortsætter
i samarbejde med C. Leuckert, Berlin (E. S. Hansen).
3. Floraarbejder og checklister.
I 1984 er der blevet arbejdet med bidrag til mange
floraværker indenfor flere plantegrupper.
3.1 Tre medarbejdere har fungeret som redaktører
eller redaktør og koordinator på henholdsvis Flora of
Thailand (B. Hansen), Nordic Macromycetes (H.
Knudsen) og Moss Flora of Arctic North America
and Greenland (G. S. Mogensen).
3.2 Indenfor blomsterplanterne er arbejdet med bidrag
til Flora of southern Africa, hvor slægten Aspalathus
med 275 arter og 27 arter indenfor familien
Penaeaceae er blevet behandlet (R. Dahlgren).
Familien Balanophoraceae er blevet bearbejdet for
Nicaragua og Paraguay, og Rutaceae i Thailand studeres
i samarbejde med B. C. Stone, Philadelphia, og
T. G. Hartley, Canberra (B. Hansen).
Til Flora of Ethiopia er slægten Conyza blevet revideret.
Manuskript er under udarbejdelse (J.
Baagøe).
3.3 Efter afslutning af Flora Europaea arbejdes nu
med en kortlægning af de højere planter i floraens
område med henblik på udgivelse af et Atlas Florae
Europaeae. De danske bidrag udarbejdes på museet
(A. Hansen).
3.4 Arbejdet med Moss Flora of Arctic North America
and Greenland er fortsat i reduceret tempo, idet
der har været betydelige ventetider på bidrag fra
udenlandske deltagere i projektet. Ca. 220 sider er
under redigering (G. S. Mogensen).
I tilknytning til dette projekt er arbejdet med familien
Orthotrichaceae (J. Lewinsky).
3.5 Manuskript til Dansk Mosflora. IL Tørvemosser,
er blevet renskrevet (G. S. Mogensen).
Desuden er de indledende studier til en færøsk
mosflora blevet fortsat med en gennemgang af museets
samlinger og følgende kortlægning af arternes udbredelse
(J. Lewinsky).
3.6 Arbejdet som medforfatter véd svampefloraen
Nordic Macromycetes er fortsat. Bestemmelsesnøgle
til slægten Champignon (Agaricus) med 45 arter er
færdig og nøglen til de egentlige rørhatte (Boletus) er
under forberedelse (H. Knudsen).
3.7 Checklister er under udarbejdelse for karplanter i
Macaronesien (A. Hansen sammen med P. Sunding,
Oslo), for bladmosserne i Grønland (G. S. Mogensen)
samt for Grønlands laver (E. S. Hansen).
4. Paleontologiske undersøgelser.
De palæontologiske undersøgelser har i 1984 været
koncentreret om Grønland.
4.1 Fra en boring i en sø på Inglefield Land, Nordgrønland,
er der færdiganalyseret et pollendiagram,
der viser vegetationsudviklingen gennem mere end
7000 år. Ændringer i søens produktion af mikroskopiske
alger afslører, at der for ca. 4000 år siden skete en
klimaforværring, der medførte, at søen var isdækket
også det meste af sommeren (B. Fredskild).
4.2 I forbindelse med udgravning af en nordbokirke i
Vesterbygden (Ameralik-fjorden) blev der taget en
mængde prøver i tørveprofiler. Disse kan belyse, hvil740
Universitetets årbog 1984
ken indflydelse en intensiv fareavl i et marginalområde
har på den naturlige vegetation (B. Fredskild).
4.3 Arbejdet med de fossile bladmosser fra Kap København
Formationen, Nordgrønland, er næsten afsluttet,
men manuskript er endnu ikke udarbejdet
(G. S. Mogensen).
4.4 Bestemmelse af subfossile kransnålalge »frugter«
fra Grønland er blevet genoptaget (J. B. Hansen).
5. Floristiske undersøgelser.
5.1 Indenfor karplanterne er foretaget floristiske undersøgelser
i såvel ind- som udland.
I Danmark er arbejdet med en sammenstilling af
de fra Møn kendte planter (A. Hansen i samarbejde
med A. Pedersen, Vordingborg), og der er foretaget
en registrering og botanisk undersøgelse af samtlige
vandhuller på Ærø (A. Hansen).
I Grønland har-hovedvægten været lagt på Disko
og Disko Bugten ligesom i de foregående år (B. Fredskild).
Der er sket en fortsat bearbejdning af materiale fra
de Østægæiske Øer og Kreta, fra Cypern, Balearerne,
Azorerne, Madeira og de Kanariske Øer, ligesom
der er leveret bidrag til OPTIMA, Organization for
the Phytotaxonomic Investigation of the Mediterranean
Area (A. Hansen).
5.2 Bestemmelsesarbejdet med bladmosser indsamlet
i Peary Land, Nordgrønland, i 1983 er stort set afsluttet.
Et antal supplerende, mindre indsamlinger er
modtaget til bestemmelse, og dette arbejde er påbegyndt
(G. S. Mogensen).
5.3. Under studier af indsamlinger af laver fra Færøerne
er et antal arter nye for øerne blevet registreret.
Disse fund er under publicering (E. S. Hansen sammen
med A. M. Fosaa, Torshavn).
Desuden bestemmes laver indsamlet på Island i
sommeren 1984 (E. S. Hansen sammen med S. Baldursdottir).
5.4 En bearbejdelse af flere svampefamilier (Agaricaceae,
Pluteaceae, Boletaceae, Paxillaceae, Gomphidiaceae,
Amanitaceae) i Grønland er næsten færdig.
Arbejdet indgår i symposieberetningen fra ISAM II
(International Symposium on Arctic-Alpine Mycology),
som publiceres i 1985 (H. Knudsen i samarbejde
med T. Borgen, Påmiut).
Desuden er udarbejdet notits om fund af en kernesvamp
i Grønland (H. Knudsen sammen med T.
Whalley, Liverpool).
Det danske svampeflor i 1983 er blevet undersøgt
og en årsrapport udarbejdet (H. Knudsen sammen
med P. G. Sørensen).
De danske koralpigsvampe (Hericiaceae) er blevet
floristisk-økologisk undersøgt. Dette arbejde er starten
på en registrering af udryddede, truede og sårbare
danske svampe (H. Knudsen sammen med Aa.
Pedersen).
6. Projektorienterede undersøgelser.
I Grønland har der i 1984 været to større undersøgelser
i gang. Disse har været eksternt financieret, men
udførtes af forskningsmedarbejdere ved Botanisk
Museum.
6.1 Det ene projekt har været lokaliseret til Sydgrønland.
Det drejer sig om økologiske studier over plantesamfund
i relation til fåregræsning. Arbejdet omfattede
kartering ved hjælp af satellitoptagelser, analyser
i udyrkede såvel som dyrkede vegetationstyper,
måling af primærproduktion, udlægning af referenceområder,
miljøvurdering i forbindelse med vejbyggeri
og udarbejdelse af arbejdsrapport. En del af arbejdet
indgik i Subarctic Birch Project, der afholdt arbejdsseminar
i Qinguadalen i perioden 28.7.-3.8.84
(J. Feilberg).
6.2 Det andet projekt foregår i Jameson Land, Østgrønland,
og er et led i et større miljøprogram i forbindelse
med det amerikanske olieselskab ARCO's
planlagte olieeftersøgning. Formålet med de botaniske
undersøgelser har dels været at vurdere sårbarheden
af forskellige vegetationstyper i forbindelse med
olieefterforskningsaktiviteten, dels at kortlægge disse
typers udbredelse. Det opnåede kendskab skal anvendes
til styring af olieefterforskningen, så vigtige
fødeområder for moskusokser og gæs samt sårbare
områder kan skånes i størst muligt omfang. Undersøgelserne
har i 1984 omfattet flybilledtolkning i felten,
udtegning af vegetationskort, registrering af vegetations*
og terrænskader i forbindelse med kørsel, regenerering
af vegetationen i forbindelse med oliespildsforsøg
og måling af forskellige sneforhold i relation til
vegetationstyper (C. Bay og S. Holt).
Historie:
Der er blevet arbejdet med et register til en facsimileudgave
af Vahls Symbolae Botanicae, oprindelig udgivet
1790-94. Værket mangler helt et register. Ved
udarbejdelse af et sådant angives, hvilket herbarieark
med Vahls påskrift af det pågældende navn, som findes
på Botanisk Museum, og de enkelte arter henføres
så vidt muligt til deres nuværende status (A. Fox
Maule).
Til et trebindsværk om udviklingstankens historie
er udarbejdet kapitlet: Fra renæssance til revolution
(A. Fox Maule sammen med P. Wagner).
I forbindelse med den 2. Internationale PhykologiDet
naturvidenskabelige fakultet 741
ske Kongres i København i sommeren 1985 er ønsket
en oversigt over den danske algologis historie. Manuskriptet
er nær afslutning (J. B. Hansen).
Dokumentation:
Der er leveret bidrag til en udvidet udgave af Draft
Index of Authors' Abbreviations, der udgives af herbariet
ved Royal Botanic Gardens, Kew (A.
Hansen).
En sammenstilling af den danske botaniske litteratur
for perioden 1960-84 er blevet foretaget (A.
Hansen).
Der er fortsat udarbejdet bibliografier af botanikere
til 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon. Værket
er nu afsluttet (A. Fox Maule).
Museumsvirksomhed:
I årets løb er der indgået 16.130 planter. Museets
egne indsamlinger udgør 4.548 planter, 5.013 er
modtaget som gave, 5.899 er erhvervet ved bytte med
udenlandske institutioner, og 670 er indkøbt fra vanskeligt
tilgængelige egne i Sydamerika. Fra udlandet
har været hjemlånt 14.331 planter fordelt på 189 lån
til danske forskere. Af museets samlinger har 6.963
planter fordelt på 127 lån været udlånt overvejende
til udenlandske forskere. Grundet flytning var ind- og
udlånsvirksomheden suspenderet i årets 2 sidste måneder,
ligesom samlingerne var utilgængelige for gæster.
Formidling og skoletjeneste:
I 1984 har der ikke ved Botanisk Museum været nogle
offentlige udstillinger. I et forsøg på at skaffe midler
til denne aktivitet er Botanisk Museums Udstillingsfond
blevet oprettet. Fondens bestyrelse udgøres
for tiden af professor H. Vedel, DKVL, professor E.
Siesby, KU, museumsinspektør J. Baagøe, Jagt- og
Skovsbrugsmuseet, samt lektorerne A. Fox Maule og
J. Lewinsky fra museet.
Skoletjenesten, der oprettedes i foråret 1983, har
fortsat sin virksomhed med rundvisninger i Botanisk
Have. Fra museet har J. Baagøe deltaget i dette arbejde.
Der har desuden været forhandlinger med Københavns
Kommune og Biologisk Samling om oprettelse
af en skoletjenestestilling ved Botanisk Museum
og Botanisk Have. Lykkes dette, vil der blive indrettet
en skolestue i museumsbygningen, Gothersgade
130.
Udgiver- og redaktionsvirksomhed:
Fra Botanisk Museum udsendes undertiden exsiccater
som bytte til andre institutioner. Det drejer sig om
helt identiske sæt af herbarieplanter. Hvert taxon er
nummereret, og planter med samme nummer stammer
fra samme kollektion. Exsiccaterne udgør således
vigtigt referencemateriale. For tiden udsendes
grønlandske karplanter (B. Fredskild), mosser (G. S.
Mogensen sammen med W. C. Steere, New York) og
laver (E. S. Hansen).
Følgende medarbejdere er redaktør eller medredaktør
af nationale eller internationale tidsskrifter:
J. Baagøe (Nordic Journal of Botany, Urt)
A. Hansen (Fontqueria, Urt)
H. Knudsen (Svampe)
G. S. Mogensen (Lindbergia, Meddelelser om
Grønland: Bioscience).
Kollegiale organer:
B. Fredskild (Arktisk Stations bestyrelse, nationalparkrådet
(Grønland), arbejdsgruppen vedr. miljø og
fareavl i Grønland)
A. Hansen (the Europe Plant Specialist Group of
the Species Survival Gomission)
A. Fox Maule (museumsrådet for København og
Frederiksberg)
G. S. Mogensen (formand for Dansk Magisterforenings
sektion 7)
F. N. Rasmussen (project reviewer for National
Science Foundation, USA, the orchid specialist
group of the species survival comission IUCN).
Gæster og rejser:
An-ming Lu fra Kina har været gæsteforsker ved museet
i hele 1984. Derudover har 30 forskere fra henholdsvis
Canada, England, Ethiopien, Holland, New
Zealand, Norge, Sverige, Thailand, Tyskland og
USA opholdt sig ved museet i kortere eller længere
tid.
Af museets egne medarbejdere har følgende været
på forsknings- eller indsamlingsrejser af over 1 måneds
varighed:
C. Bay og S. Holt til Jameson Land, Østgrønland
J. Feilberg til Sydgrønland
B. Fredskild til Kilaersarfik, Ameragdla, Nord Disko
og Søndre Strømfjord i Grønland
A. Hansen til Cypern og Azorerne
C. Hansen til Kalimantan, Borneo
E. S. Hansen til Island og H. Knudsen til Sydgrønland.
Derudover har flere medarbejdere deltaget i kongresser,
møder og indsamlingsrejser af kortere varighed.
Publikationer:
Bay, C., Holt, S.: Botaniske undersøgelser i Jameson
Land, 1983. Grønlands Fiskeri—og Miljøundersøgelser
1984, 87 s.
- , Holt, S.: Botaniske undersøgelser i Jameson land.
742 Universitetets årbog 1984
Grønland 32. årg., nr. 8-9, s. 285-96, Charlottenlund
1984.
Dahlgren, R.M.T.; A new species of Aspalathus (Fabaceae)
from the Prince Albert District. South African
Journal of Botany 3, s. 259-61, Pretoria
1984.
— , ClifTord, H.T., Yeo, P.F.: The Families of the
Monocotyledons. Structure, Evolution and Taxonomy.
Berlin, Heidelberg, New York, Tokyo 1985,
XII, 520 s.
Feilberg, J., Fredskild, B., Holt, S.: Grønlands Blomster.
Flowers of Greenland. Ringsted 1984, 96 s.
— : Notes on South Greenland vascular piants. Pteridophytes
and gymnosperms. Nordic Journal of Botany
4 (2), s. 155-57, København 1984.
— : Disko's planteliv. Godhavn / K'ek'ertarssuak'Jørgen
fisker, Jørgen Fisker, s. 176-82, Umanak 1984.
— : A Phytogeographical study of south Greenland.
Vascular piants. København 1984, 70 s.
Fox M.A.: Martin Vahl. — Fug. Warming. - Chr.
Vaupell. — Mo gens Westergaard. — Di ter von
Wettstein. - Knud Wiinstedt. - Øjvind Winge.
(Biografier). Dansk biografisk Leksikon, 3. udg.
Bind 15, Sv. Cedergren-Bech, s. XX, København
1984.
— : A. S. Ørsted. — Arne Strid. (Biografier). Dansk
biografisk Leksikon, 3 udg. Bind 16, Sv. Cedergren-
Bech, s. XX, København 1984.
— : Martin Vahl and his Symbolae Botanicae. Introduction
and Preface (translation from Latin).
Symbolae Botanicae sive plantarum ... exactiores
descriptiones etc., Pars prima(facsimile af 1790
udg.), Poul A. Christiansen, s. 5 + 3, København
1984.
Fredskild, B.: Greenland, in B.E. Berglund et al.;
Palaeoclimatic changes in Scandinavia and on
Greenland - a tentative correlation based on lake
and bog stratigraphical studies. Quaternary Studies
in Poland 4, s. 39-44, Polen 1983.
Fredskild, B.: Holocene palaeo-winds and climatic
changes in West Greenland as indicated by longdistance
transported and local pollenin lake sediments.
Climatic changes on a yearly to millennial
basis, N.-A. Morner, W. Karlen (eds.), s. 163—71,
Dordrecht, Holland 1984.
— : Botanisk forskning i Nationalparken / Nationalparkimi
naasunut tunngasunik misissuineq. Forskning/
Tusaut 3, s. 16-22, København 1984.
— , Feilberg, J.: Grønlands Botaniske Undersøgelse.
Greenland Botanical Survey. 1983. København
1984, 38 s.
Fredskild, B.L: Distribution and occurrence of Onagraceae
in Greenland. Nordic Journal of Botany 4,
s. 475—80, København 1984.
Hanfgarn, S.: Vegetationskortlægning og -beskrivelse.
Rensdyrsundersøgelser og vegetationskortlægning
ved vandkraftværk Buksefjord Nuuk/Godthåb
1983, Grønlands fiskeri- og miljøundersøgelser,
Grønlands botaniske undersøgelse, s. 19-39,
København 1984.
Hansen, A.: Floristiske Meddelelser. Urt 8. årg., nr.
I, s. 24 + 30-31, København 1984.
— , Sunding, R: Flora of Macaronesia, Checklist of
Vascular Piants. 3. revised edition. University of
Oslo 1984, 167 s.
Hansen, B.: Balanophoraceae. Flore de Madagascar
et des Comores, J. F. Leroy(ed.), s. 1-10, Paris
1984.
Hansen, C.; Vietsenia C. Hansen, a new genus of
theMelastomataceae for Vietnam. Bull. Mus.
Hist. Nat. (Paris) 46, Adansonia 2, s. 147—56, Paris
1984.
Hansen, C.: Melastomataceae of Gunung Mulu National
Park. Studies on the flora of Gunung Mulu
National Park, Sarawak, A. C. Jermy (ed.), s.
105—35, Kuching, Sarawak, Malaysia 1984.
Hansen, E.S., An—ming, L.: "Vilde planter i Grønland".
"Piants" Nr. 3, s. 45-^6 + 50, Peking 1984.
— : Notes on new revisions of Greenlandic lichens IL
Mycotaxon 21,1, s. 299-314, Ithaca, NY, 14851,
USA 1984.
Holt, S.: Sneundersøgelser i relation til vegetation
Jameson Land 1984. København 1985, 76 s.
Knudsen, H., Sørensen, P.G.: Årsrapporten. Svampe
9, s. 42—50, København 1984.
— , Pedersen, A.; De danske koralpigsvampe. Svampe
10, s. 91-99, København 1984.
Lewinsky, J.: Rhabdoweisia fugax (Hedw.) B.S.G.
new to the Faroes. Studies in the mossflora of the
Faroes 2. Lindbergia 9(3), s. 203—4, København
1984.
— : The genus Weissia Hedw. in the Faroes. Studies
in the mossflora of the Faroes 1. Lindbergia 9(3), s.
200-03, København 1984.
— ; The genus Orthotrichum Hedw. (Musci) in
Australasia. A taxonomic revision. Journal Hattori
Botanical Laboratory 56, s. 369-460, Nichinan,
Miyazaki, Japan 1984.
— , Ramsay, H.P.: Chromosome studies on some
Australasian Orthotrichaceae (Musci) 1. Orthotrichum.
New Zealand Journal of Botany 22, s.
345—51, New Zealand 1984.
Læssøe, T; De danske Jord tunger. Svampe 9, s.
9-22, København 1984.
Mogensen, G.S.: Den pliocæne flora ved Kap København,
Nordgrønland: En skitse af den tidlige pleistocæne
flora i Arktis? Meddelanden från Stockholm
Universitets Geologiska Institution 255, s.
141, Stockholm 1984.
— , Funder, S., Bennike, O., Noe-Nygaard, B., Pedersen,
S.A.S., Petersen, K.S.: The Kap København
Formation, a late Cainozoic sedimentary sequence
in North Greenland. Rapp. Grønlands geol. Unders.
120, s. 9-18, København 1984.
Det naturvidenskabelige fakultet 743
- : Mos på datamaten. Naturligvis August 1984, s.
16—17, Kø benhavns Universitet 1984.
- : Litteratur omhandlende bladmosser fra Grønland
generelt samt distrikt N8 specielt. Status over Dyre-
& Plantelivet i Nordgrønland (Humboldt
Gletscher, IndependenceFjord). Del 2: Terrestrisk
Flora oglnvertebratfauna, Ferskvandsflora og
-fauna, Ole Gorm, Norden Andersen, Rune
Dietz.R åstofforvaltningen for Grønland og Grønlands
Fiskeri- og Miljøunderssøgelser, s. 23-29,
København 1984.
- : Pliocene or early pleistocene mosses from Kap
København, North Greenland. Lindbergia 10, s.
19-26, København 1984.
Raid, E.: Glanshat (Panaeolus) i Danmark. Svampe
10, s. 57-72, København 1984.
Jette Lewinsky
3: Botanisk Centralbibliotek
Historie:
Botanisk Centralbiblioteks historie kan føres tilbage
til biblioteket i det Kongelige Botaniske Institut, der
oprettedes i 1752 på befaling af Frederik V som et led
i regeringens bestræbelser på at udforske og nyttiggøre
de naturgivne ressourcer i de Dansk-Norske Kongeriger.
Den fra Tyskland indkaldte botaniker Georg Chr.
Oeder blev ansat som kongelig professor i botanik og
leder af nævnte institut, og han foretog de nødvendige
indkøb til et offentligt botanisk bibliotek, der fik til
huse i det nylig opførte Frederiks Hospital (nu
Kunstindustrimuseet) mellem Bredgade og Amaliegade,
hvor der også blev anlagt en ny stor botanisk
have.
Det var egentlig regeringens tanke, at Oeder skulle
ansættes som professor i botanik ved universitetet;
men dette kunne ikke gennemføres på grund af modstand
her, hvor man vel hellere havde set en dansker i
dette embede. I stedet blev Oeder da ansat som
»kongelig professor« ved et institut, hvis udgifter afholdtes
af kongens particulairkasse. Den del af Oeders
virksomhed, der huskes bedst i dag, blev planlægningen
og påbegyndelsen af udgivelsen af de berømte
»Afbildninger til Flora Danica«; men det er
også værd at erindre, at han var den første, som her i
landet beklædte en lærestol, der udelukkende var helliget
botanik. Hidtil havde botanikken herhjemme
kun været betragtet som en hjælpevidenskab for medicinen.
I 1770 blev det Kongelige Botaniske Institut ophævet,
og den botaniske have og biblioteket i Amaliegade
blev underlagt universitetet; men selv efter
overførslen hertil vedblev det botaniske bibliotek at
være tilgængeligt for offentligheden, og biblioteket fik
— lige til 1806 — et tilskud fra particulairkassen på 200
rigsdaler årligt.
Foruden ved almindelige indkøb forøgedes bibliotekets
samlinger gennem bytte med det kongelige
værk »Flora Danica«. Hertil kommer, at kongen i
1805 købte professor Martin Vahls meget betydelige
bogsamling (ca. 3000 bind) og skænkede den til vort
bibliotek.
I 1778 flyttedes den botaniske have og dens bibliotek
til Charlottenborg, og da forholdene blev for indskrænkede
her, flyttede haven og det dertil knyttede
bibliotek i 1876-77 til det gamle voldterræn, hvor biblioteket
fik til huse i det nybyggede botaniske museum,
Gothersgade 130.
I 1928 fik Botanisk Haves bibliotek status som
Danmarks hovedfagbibliotek for faget botanik og fik
da navnet Botanisk Centralbibliotek. I forbindelse
hermed blev en hel del botaniske værker overført hertil
fra Det kgl. Bibliotek og Universitetsbiblioteket.
Samtidig med at Botanisk Centralbibliotek nu officielt
har faet forpligtelse til at dække landets behov
for botanisk litteratur, har det som hidtil fungeret
som institutbibliotek for de botaniske afdelinger inden
for Botanisk Haves område. Disse afdelinger —
Botanisk Have, Botanisk Laboratorium og Botanisk
Museum - udgjorde indtil 1959 et enkelt institut,
ledet af professoren i botanik; men de har siden udviklet
sig til 6 forskellige institutter, som i overensstemmelse
med loven om universiteternes styrelse
(1970) er samlet i Botanisk Centralinstitut.
I 1980 flyttedes biblioteket til nyindrettede lokaler
i den gamle polytekniske læreanstalts kemifløj i Sølvgade
83, opgang S.
Botanisk Centralbiblioteks stab af medarbejdere er
blevet udvidet i takt med bibliotekets øgede benyttelse.
Indtil 1950 blev biblioteket ledet af en botaniker,
som også havde andre arbejdsforpligtelser, oftest som
videnskabelig assistent ved Botanisk Museum. Nu er
der 3 fuldtidsbeskæftigede videnskabelige medarbejdere
og 6 heltids- eller deltidsansatte tekniske og administrative
medarbejdere ved biblioteket.
Supplerende oplysninger om Botanisk Centralbiblioteks
historie kan findes i Botanisk Tidsskrift bd.
69, p. 94-98, 1974 (M. Skytte Christiansen: Botanisk
Centralbibliotek — The Central Botanical Library of
the University of Copenhagen), og i den der citerede
litteratur.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 3.
Lektorer: M. Skytte Christiansen, Annelise Hartmann
og Peter Wagner.
TAP: Antal årsværk: 5,3.
Karen-Margrethe Bjorkman, Ib Hansen, Lene Henriksen,
Aase Koefoed, Kari Ottesen og Pia Wissing.
744 Universitetets årbog 1984
Forskningsvirksomhed:
Det forskningsarbejde, der er udført af bibliotekets
videnskabelige medarbejdere, har dels vedrørt bibliotekets
generelle botanisk-bibliografiske virksomhed,
dels de enkelte videnskabelige medarbejderes specielle
fagområder, nemlig henholdsvis vedanatomi og
lichenernes og de lichenophile svampes økologi og
systematik.
1. Vedanatomiske undersøgelser.
En undersøgelse af møbeltræ og -finer på Kunstindustrimuseet
og Davids Samling er påbegyndt. Hvad
man hidtil har vidst om de anvendte træarter og specielt
om deres udskæring er meget begrænset, og det
tilstræbes derfor at give en beskrivelse heraf, såvidt
muligt under benyttelse af samtidige skriftlige kilder.
I foråret er afsluttet en mindre undersøgelse over
træarter anvendt til bygning af vikingeskibe, og i efteråret
er en registrering af sjældne træer og buske i
Ørstedsparken og Østre Anlæg tilendebragt (Peter
Wagner).
2. Undersøgelse afhcheners og lichenophile svampes systematik
og økologi.
Undersøgelserne over epifytiske lichener i danske
skovområder er fortsat og har i 1984 fortrinsvis koncentreret
sig om de øst-lollandske skove, hvis gamle
egetræer stadig har bevaret nogle af de lichener, som
er særegne for gamle, urørte skove.
Endvidere er de tidligere påbegyndte studier af lichenophile
svampe og af laver hørende til lavslægten
Verrucaria blevet fortsat.
Der er tillige i lighed med tidligere år leveret materiale
til exsiccat-værker udgivet af henholdsvis G.
Follmann (Koln) og A. Vezda (Brno) (M. Skytte
Christiansen).
Botanisk-bibliografisk virksomhhed:
Annelise Hartmann har fuldført revisionen af bibliotekets
løbende tidsskriftbestand og udarbejdet en ny
udgave af listen over bibliotekets løbende tidsskrifter.
Hun har endvidere forestået redaktionen af Meddelelser
fra Botanisk Centralbibliotek og videreført udvekslingen
af tidsskrifter med udenlandske botaniske
institutioner og foreninger.
Biblioteksvirksomhed:
I kalenderåret 1984 har der været udleveret til hjemlån
1 1.252 bind, og der har været fremlagt yderligere
3.148 bind til brug for vore lånere på bibliotekets
læsesal. I samme tidsrum har biblioteket haft 3.233
besøg af lånere, altså godt og vel samme antal som
foregående år.
Bibliotekets tilvækst har været på 532 bøger, 832
småtryk og 867 årgange af tidsskrifter, således af bogbestanden
nu er på ca. 110.000 bibliografiske enheder.
Til bibliotekets bytteforbindelser er i året 1984 udsendt
følgende tidsskrift-hæfter: Lindbergia, vol. 9
no. 2 og 3.
Foruden hvad der erhverves ved køb og udveksling,
har biblioteket modtaget bøger og særtryk som
gave fra talrige institutioner, foreninger og privatpersoner
i ind- og udland.
Redaktionsvirksomhed m.v.:
M. Skytte Christiansen har afsluttet og afleveret til
trykning et manuskript til en populær, illustreret bog
om Middelhavskystens vilde flora. Bogen skal udkomme
på Gyldendals Forlag. Tegnerne Susanne
Larsen og Thomas Bredsdorff har udført illustrationerne,
og tegneren Ebbe Sunesen har forestået den
kunstneriske udformning af bogen.
M. Skytte Christiansen har endvidere fungeret
som medredaktør af Nordic Journal of Botany og arbejdet
som referent for Excerpta Botanica.
Peter Wagner har redigeret årsberetningen for
Fonden for Træer og Miljø.
Gæsteforelæsninger:
Peter Wagner har efter anmodning holdt et foredrag
om "Wood species in Viking Age Shipbuilding" ved
Ship replica Seminar, Roskilde, 7-10 april 1984.
Publikationer:
Christiansen, M.S., Hartmann, A.: Fortegnelse over
nyerhvervet botanisk litteratur. Meddelelser fra
Botanisk Centralbibliotek, mrg. 21, nr. 1—3. 92 s.
(duplikeret). Institutpublikation 1984, 92 s.
— : Flora i farver, 10. udg. København 1984, 240 s.
Hartmann, A.; Fortegnelse over løbende periodica
ved Botanisk Centralbibliotek, Sølvgade 83 , København
K. 2.udgave. 49 s. (duplikeret). Institutpublikation
1984, 49 s.
Wagner, P.H.: In nomine Theophrasti — Theophrastus
(festskrift, udgivet i anledning af foreningen
"Theophrastus"'s 25 års jubilæum). Institutpublikation
1984, 2—13 s.
M. Skytte Christiansen
Det naturvidenskabelige fakultet 745
4: Institut for Planteanatomi og Cytologi
Historie:
Institut for Planteanatomi og Cytologi blev oprettet
1. april 1959. Fra denne dato skete en opdeling af det
tidligere Planteanatomiske laboratorium i 3 institutter:
Institut for Planteanatomi og Cytologi
Institut for Systematisk Botanik
Institut for Sporeplanter
Institut for Planteanatomi og Cytologi havde som
de øvrige 2 institutter adresse i bygningen Botanisk
Laboratorium, Gothersgade 140, hvor det rådede
over Vi 1. sal. Dette var tydeligt for lidt plads bl.a.
med hensyn til øvelseslokaler, så ved starten af efteråret
1966 havde instituttet fået indrettet et øvelseslokale
i Sølvtorvskomplekset som en start på den overflytning
til Polyteknisk Læreanstalt, som begyndte
august 1967, hvor instituttet kunne flytte ind i nyindrettede
lokaler på 1. salen i den daværende fysiske
fløj, nu benævnt Sølvtorvskompleksets havefløj.
Der var dog stadig pladsmangel, og denne blev
først afhjulpet i efteråret 1972, hvor instituttet havde
fået indrettet stueetagen i havefløjen. Yderligere blev
der indrettet studiesale, mødelokaler, læserum for
specialestuderende og lign. i den ene ende af de tidligere
professorboliger (nu benævnt portfløjen). Siden
1972-73 har instituttet derfor rådet over stueetagen
og 1. salen af havefløjen samt /i portfløj i Sølvtorvskomplekset,
Sølvgade 83.
Instituttets stab bestod ved oprettelsen i 1959 af 1
professor (udnævnt allerede 1. april 1954) og 1 amanuensis,
men staben blev dog snart udvidet med endnu
en amanuensis, og i 1965 var der 4, hvoraf 1 var
lektor. Staben voksede støt frem til 1972, hvor den
bestod af 10 videnskabelige medarbejdere, men i
1974 skete der en indskrænkning, hvorved 1 amanuensisstilling
ikke måtte besættes. Siden november
1979 har instituttet ligeledes haft professorstillingen
ledig p gr.a. stillingsstop.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 10.
Lektorer: Kirsten Engell, Henning Heide-Jørgensen,
Lise Bolt Jørgensen, Jørgen Kristiansen, Ole Mattsson,
Jette Dahl Møller, Marianne Philipp, Hans
Tybjerg.
Seniorstipendiat: Hanne Rasmussen.
Kandidatstipendiat: Ole Schou.
TAP: Antal årsværk: 8'A.
Lis Munk Frederiksen, Lisbeth Haukrogh, Kirsten
Horskjær, Ruth Bruus Jakobsen, Hans Elsted Jensen,
Lis Larsen, Karin Larsen, Cheryl Nielsen, Kirsten
Pedersen, Svend Aage Svendsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde ligger inden for almen
botanik. Der er 2 hovedretninger i instituttets virke:
I den ene retning lægges hovedvægt på ontogenetisk,
strukturel og funktionel forskning af såvel vegetative
som generative strukturer af højere planter baseret
på forskellige former for lys- og elektronmikroskopi
kombineret med histokemiske og morfometriske
metoder. En ny side af instituttets forskning, som
er under opbygning, er inddragelse af teknikker, som
dyrkning af plantevæv, -celler eller -organer, da sådanne
teknikker vil give mulighed for indgriben i differentieringsprocesser
og på denne måde danne
grundlag for studier af cellers (vævs) differentiering,
differentieringsstadiernes funktionelle betydning og
mulige regulering af disse stadier.
I den anden retning lægges hovedvægt på populationsbiologisk
forskning med emner som forplantningskapacitet,
individantal på forskellige tidspunkter
og under forskellige kår, samt aldersfordeling
af planter.
Instituttets forskning kan f.eks. grupperes således:
/. Ontogenetisk, strukturel og funktionel forskning af vegetative
strukturer.
1.1 Ultrastrukturelle undersøgelser af kirtelepitheliet
i bundzonen af fangstbladene hos Sarracenia (Kandebærer)
er blevet afsluttet (i samarbejde med D.
Joel, The Hebrew University, Jerusalem), mens undersøgelse
på andre kødædende planter er fortsat.
Således arbejdes med tærskelepitheliet hos Utricularia
(Blærerod), og her er inddraget yderligere 2 arter:
U. montana og U. sandersonii, hvor de tidligste udviklingsstadier
ved fangstblærernes anlæggelse er blevet
undersøgt. Også fordøjelseskirtier hos Drosera
(Soldug), Byblis og Cephalotus er undersøgt i elektronmikroskop
(H. Heide-Jørgensen).
1.2 Ultrastruktur af angiospermparasitters haustorier
er ligeledes fortsat, idet en undersøgelse af Cassytha
pubescens, der bl.a. kan snylte på slægterne
Pavonia og Hibiscus (Hawaiiblomst) er fortsat for at
følge cuticularkompleksets metamorfose under fasthæftningen
(H. Heide-Jørgensen).
1.3 Differentiering og mønsterdannelse in vivo i epidermis
er fulgt hos udvalgte monocotyledoner som
Bulbophyllum ecornutum, Hypoxis villosa og Smilax
aspera (H. Rasmussen), ligesom ontogenetisk undersøgelse
af stegmata, især i orchideer, er blevet udført.
Dette samarbejde har også resulteret i en registrering
af 2 typer af kiselceller hos orchideerne, og disse typers
forekomst, ontogenese og evolution undersøges
(H. Rasmussen, J. Dahl Møller).
746 Universitetets årbog 1984
1.4 Undersøgelser afphloemets anlæggelse, udvikling
og difTerentiering i konnektivet i støvblade hos Tripogandra-
slægten er påbegyndt på både lysmikroskopisk
og elektronmikroskopisk niveau (O. Mattsson).
1.5 Undersøgelser af kontaktceller i sekundært xylem
hos løv- og nåletræer er fortsat. I denne undersøgelse
indgår materiale fra Vitaceae (Vinranke-familien) og
slægten Quercus (Eg). Der er rapporteret om kontaktceller
udformet som transferceller i primært xylem.
Denne undersøgelse tyder på transfercellestrukturer
også i sekundært xylem. Poremembranen karakteriseres
kemisk v.hj.a. histokemiske metoder, og
svingninger i forekomst af sur fosfatase registreres (J.
Dahl Møller).
1.6 Komparativ lys- og elektronmikroskopisk undersøgelse
af glucosinolatholdige plantefamilier og beslægtede
grupper med særligt henblik på proteinholdige
celler og organeller er fortsat. Arbejdet, der især
har omfattet slægten Drypetes (Euphorbiaceae), er
en lysmikroskopisk og elektronmikroskopisk analyse
af proteinholdige celler i phloemet fra stængler. Sammen
med tidligere års undersøgelser er der nu basis
for en gruppering af arterne efter lidt forskellige typer
af proteinholdige celler, som er fundet i slægten (L.
Bolt Jørgensen).
1.7 Andre ultrastrukturelle undersøgelser, der klart
fører til økologiske og taxonomiske vurderinger, er de
fortsatte arbejder med;
Gulalger fra Island (i samarbejde med P. M. Jonasson,
Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Hillerød).
Danske gulalger og Mallomonas (der udarbejdes
en monografi i samarbejde med B. Asmund).
Tridentata-parasitten hos Mallomonas teilingii (J.
Kristiansen).
1.8 Ultrastrukturelle undersøgelser, der sigter mod
miljøets indflydelse, er en bearbejdelse af phytoplanktonet
i Frederiksborg Slots sø som led i »enclosure
«-forsøg (J. Kristiansen i samarbejde med Bo
Riemann, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Hillerød).
2. Ontogenetisk, strukturel og funktionel forskning af generative
strukturer:
2.1 Ved hjælp af såvel elektronmikroskop som polarisationsmiskop
undersøges støvfang hos Primula (Kodriver)
og Armeria (Engelsk Græs). Støvfangsceller
er specialiserede epidermisceller, som udover funktionen
som beskyttende lag muliggør pollenkornenes
fasthæftning, hydrering, spiring og eventuelle kommunikation
med støvfangscellerne. Undersøgelserne
har i det forløbne år især været koncentreret om lokalisering
og karakterisering af voksagtige stoffer i ydervæggen
på støvfang fra heteromorfe arter inden for
slægterne (O. Mattsson).
2.2 Arbejdet med ultrastrukturel og cytokemisk karakterisering
af pollen og støvfang hos planter med et
heteromorfisk uforenelighedssystem er fortsat. Ved
isoelektrisk fokusering er det vist, at der hos Primula
obconica findes uforenelighedstype-specifikke proteiner
på støvfangspapillernes overflade, og at enkelte af
disse har esteraseaktivitet. Hvorvidt proteinerne har
betydning for støvfangets genkendelse af pollen er
endnu uafklaret. Hos P. vulgaris er det ved elektronmikroskopi
vist, at esteraseaktiviteten ikke blot findes
på papiloverfladen, men også i papilcellevæggen. En
ikke tidligere kendt dimorfi i papilkutikulaen hos flere
Primula-arter er beskrevet. Betydningen heraf må
først og fremmest søges belyst i forbindelse med den
tidligere beskrevne differentielle hydrering af forenelige
og uforenelige pollen (O. Schou).
2.3 Inden for slægten Tripogandra udvikles der to
slags støvblade, der hos visse arter far hver sin type
pollen, hvoraf den ene er steril og har en stærkt afvigende
struktur og afvigende kemisk opbygning. Der
er påbegyndt en elektronmikroskopisk, stereologisk
analyse af pollenudviklingen i de 2 typer støvblade
(O. Mattsson).
2.4 Den ontogenetiske undersøgelse af frøanlæg hos
Hordeum (Byg) og af begivenhederne før og omkring
befrugtningstidspunktet er fortsat. Der arbejdes med
en tidstabel for befrugtningsprocesser og begyndende
udvikling af kim og endosperm. Desuden søges efter
pollenrør og deres indtrængen i kimsækken (K. Engell
i samarbejde med John Jensen, Risø).
2.5 En scanning elektronmikroskopisk undersøgelse
af frugtanlæg, frøanlæg og kimsæk hos Hordeum er
påbegyndt for at klarlægge den indbyrdes placering
af kimsækkens celler (K. Engell).
2.6 Ontogenetisk undersøgelse af frøanlæg, kimsæk
og kim hos composit-familien er fortsat (K. Engell).
3. Vævskulturforskning.
3.1 Forskning i forbindelse med det nyoprettede
dyrkningslaboratorium er endnu i de tidligste stadier,
men der arbejdes med forsøg omkring organdannelse
og regeneration fra epidermisceller på overfladiske
vævsskræller in vitro, der arbejdes med at
frembringe protoplaster fra gulerodscallus, protoplaster
fra Pinus kimblade, og der prøves med in vitrodyrkning
af udpræparerede, meget tidlige kimstadier
(H. Rasmussen, C. Nielsen, K. Engell, O. Mattsson,
L. Bolt Jørgensen, J. Dahl Møller).
Det naturvidenskabelige fakultet 747
3.2 Desuden arbejdes der med in vitro-formering af
mycorrhizadannende planter, især orchideer (H.
Rasmussen).
4. Populationsbiologisk forskning.
4.1 Populationsbiologiske aspekter vedrørende det
specielle heteromorfe uforenelighedssystem hos Anchusa
officinalis (Lægeoksetunge) undersøges fortsat
(M. Philipp, O. Schou), ligesom arbejdet med livshistorie,
reproduktiv kapacitet og populationsstruktur
hos Geranium sessiliflorum (Storkenæbs-art) fortsættes
(M. Philipp).
4.2 I samarbejde med H. E. Svart Madsen er påbegyndt
en undersøgelse af lokal populationsdiiferentiering
i populationer af Armeria maritima (Engelsk
Græs), og samarbejde med S. R. J. Woodeli, O.
Mattsson og J. Bocher er fortsat på bearbejdelse af
reproduktionsbiologiske undersøgelser af et antal
grønlandske blomsterplantearter (M. Philipp).
4.3 Med henblik på at afklare populationens dynamik,
fortrinsvis med hensyn til vækst og dødelighed,
registreres og måles hvert enkelt individ af Cnidium
dubium (Brændeskærm) på nogle permanente prøveflader
på Vestamager (H. Tybjerg).
5. Anden forskning.
5.1 Studier af vegetativ morfologi i slægten Eria (orchidé-
slægt) (H. Rasmussen i samarbejde med F. N.
Rasmussen, Institut for Systematisk Botanik).
5.2 Studier af vegetativ og floral morfologi på Polygonum
viviparum (Topspirende Pileurt) (K. Engell).
5.3 Generelle studier afvækstformer i orchidé-familien
(H. Rasmussen).
5.4 Analyse af en lille bestand af Polygonatum verticellatum
(Krans-Konval) med vægt på beskrivelse af
vækst og forgrening (H. Tybjerg).
5.5 Joachim Bursers danske herbarium og floramanuskript
fra 1639 undersøges floristisk-historisk og
videnskabshistorisk (H. Tybjerg).
Redaktionsvirksomhed:
Jørgen Kristiansen: Sektionsredaktør (Fykologi) ved
Nordic Journal of Botany.
Jørgen Kristiansen; Medredaktør af Contributions
from First International Chrysophyte Symposium.
Jørgen Kristiansen: Medlem af redaktionskomiteen
for Archiv fur Protistenkunde og Algological Studies.
Ole Mattsson: Fagredaktør (struktur-sektion) ved
Nordic Journal of Botany.
Rejser og gæsteforelæsninger:
Jørgen Kristiansen: Foredrag ved 5th International
Workshop of the International Association for Phytoplankton
Taxonomy and Ecology, Stirling, Scotland,
August.
Ole Mattsson: Chairman ved høring ved Ist Nordic
Cell & Tissue Culture Symposium, Frostavallen,
Sverige. Marts. Gæsteforelæsning efter invitation ved
Stockholm Universitet. Oktober.
Hanne Rasmussen: Gæsteforelæsning efter invitation
ved Colorado University. August.
Publikationer:
Engell, K.: Kortfattet oversigt over Karplanternes
embryologi(kompendium). Københavns Universitet
1984, 38 s.
Møller, J.D., Rasmussen, H.: Stegmata in Orchidales:
character statedistribution and polarity. Botanical
journal of the linnean society 89 (1), s. 53—76,
London 1984.
Olesen, P, Kier, L: Optimal Preparation of Mycelia
and Arthrospores of Geotrichum candidum: a
SEM, TEM and Cytochemical Study. Nordic
Journal of Botany Vol. 4, s. 365—74, København
1984.
Rasmussen, H.: Aspects of orchid anatomy and
adaptationism. American Journal of Botany 71
(5,2), s. 149-50, USA 1984.
Schou, O.: The dry and wet stigmas of Primula obconica:
ultrastructural and cytochemical dimorphisms.
Protoplasma 121, s. 99-113, Berlin 1984.
— , Philipp, M.: An unusual heteromorphic incompatibility
system. 3. On the genetic control of distyly
and self—incompatibility in Anchusa officinalis L.
(Boraginaceae). Theoretical and Applied Genetics
68, s. 139-44, Berlin 1984.
Kirsten Engell
5: Institut for Sporeplanter
Historie:
Instituttet blev udskilt fra Botanisk Laboratorium i
finansåret 1959-60 og disponerede da over kælderlokalerne
i bygningen Gothersgade 140. I 1969 flyttedes
instituttet til nye lokaler i Øster Farimagsgade 2 D.
Instituttet er opdelt i Algeafdelingen, Svampeafde748
Universitetets årbog 1984
lingen og Afd. for Mikrobiel Økologi. Herudover findes
en Havbiologisk Afdeling i Frederikshavn.
Efter forhandlinger i efteråret 1984 overflyttedes
Afd. for Mikrobiel Økologi fra 1. januar 1985 fra
Botanisk Centralinstitut til Molekylærbiologisk Centralinstitut.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 16,5.
Professor: M. Lange.
Lektorer: T. Christensen, H. Dissing, L. Hansen, A.
Kjøller, Aa. Kristiansen, 0. Moestrup, H. Nielsen,
R. Nielsen, P. M. Pedersen, S. Struwe, U. Søchting,
H. A. Thomsen.
Kandidatstipendiater: B. K. Ahring, J. Larsen.
Forskningsrådsstipendiater: P. Westermann.
Andre stipendiater: C. Koch, H. Kaas.
TAP: Antal årsværk: 5.
E. M. Andersen, L. Christiansen, G. B. Hansen, A.
G. Kreiborg, E. Levin, D. T. Petersen, E. Storm, K.
Vestberg.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er alger, svampe og
bakterier. Indenfor disse grupper arbejdes der især
med finstrukturelle, taksonomiske, økologiske og biogeografiske
projekter.
I. Alge afdelingen.
Algeafdelingens forskning omfatter en lang række
projekter, hovedsagelig vedrørende marine og/eller
brakvandsalger. Mange af projekterne er centreret
om instituttets faciliteter til dyrkning af alger, andre
om det elektron- og lysmikroskopiske udstyr, som
muliggør detaljerede studier ved store forstørrelser
(høj opløsningsevne).
Kulturfaciliteterne anvendes dels til vækststudier
af alger under forskellige lys- og temperaturforhold,
dels vedligeholdes og udbygges en stor kultursamling
af renkulturer til forskning og undervisning. Afdelingens
planktonstudier omfatter materialer indsamlet
på en række lokaliteter i ind- og udland (spec. Østersøen,
Isefjorden, Norge, England, Andamanerhavet,
Australien og New Zealand) med sigte på at opnå
større viden om organismernes udbredelse, finstruktur
og taksonomi.
Afdelingens studier over benthiske alger omfatter
Vadehavets mikroalger, idet indvandringen foran det
nye fremskudte dige følges, samt kulturstudier af gulalger,
gulgrønalger og grønalger, hovedsagelig til belysning
af disses livscyklus, taksonomi og geografiske
udbredelse. Endvidere følges masseforekomsten af
brunalgen Ectocarpus siliculosus (fedtmøg) i Køge
Bugt, hvor denne alge volder betydelige problemer.
1.1 Lavere planter og dyrs finstruktur.
En række undersøgelser er igang omfattende såvel
marine som ferskvandsformer. Formålet er detaljeret
at undersøge de pågældende formers finsturktur, idet
denne for mange arters vedkommende er delvis eller
helt ukendt. Elektronmikroskopiske undersøgelser
kombineret med lysmikroskopi med høj opløsningsevne
giver mulighed for en næsten ubegrænset række
forskellige projekter vedrørende disse organismer,
omfattende cytologi, fylogeni, taksonomi, m.m. Projekterne
omfatter i øjeblikket tillige visse toksiske former,
som formodes eller vides at kunne være årsag til
fiskedød, spec. furealgerne Gonyaulax tamarensis og
excavata samt silicoflagellaten Distephanus speculum.
Mange af undersøgelserne er baseret på materiale,
som er isoleret og vedligeholdes i renkultur under
anvendelse af instituttets kulturfaciliteter. Andre kulturer
er tilsendt fra kolleger, spec. fra England, Norge
og Australien. Mange af projekterne er derfor fælles
med de pågældende personer, hvor indsatsen her fra
instituttet er elektronmikroskopien og fortolkningen
heraf (0. Moestrup).
I. 2 Saltvandssøen ved det fremskudte dige i Højermarsken.
I forbindelse med anlæggelsen af saltvandssøen besluttedes
det samtidig at udføre et 3-årigt overvågningsprojekt
støttet af Fredningsstyrelsen. Ved overvågningen
er særlig vægt blevet lagt på følgende 3
emner:
1) Kiselalgefioraens artssammensætning, da denne
flora på sådanne lokaliteter udgør langt det vigtigste
element med hensyn til såvel arts- som individantal.
Den tegner sig ligeledes for den altovervejende del af
stofproduktionen og er således næringsgrundlag for
områdets dyreliv.
2) Forekomsten af makroskopiske grønalger. Disse
er i stand til, under visse omstændigheder, at danne
masseforekomster, hvilket har en betydelig negativ
indflydelse på forholdene i søen, dels under selve tidspunktet
for forekomsten, hvor søens overflade kan
blive fuldstændig dækket af algemåtter med resulterende
dårlige lysforhold på bunden og iltmangel i
vandet, dels senere på året, hvor store mængder af
organisk materiale går i forrådnelse under stort forbrug
af ilt og med dannelse af giftig svovlbrinte til
følge.
3) Evt. forekomster af giftige alger. Forskellige
planktiske blågrønalger og flagellater, som er giftige
eller som udskiller giftige forbindelser, kan under visse
omstændigheder danne masseforekomster. Årsagen
til sådanne pludselige opblomstringer kendes
endnu ikke, men de har fundet sted i områder, hvor
forholdene er sammenlignelige med dem i saltvandssøen
(f.eks. Ringkøbing Fjord) og med meget alvorliDet
naturvidenskabelige fakultet 749
ge følger for det højere dyreliv, idet både fisk og tugle
er omkommet i stort tal. (H. Kaas, C. Koch, J.
Larsen).
1.3 Kulturstudier og registrering af små grønalger.
Rendyrkning af små grønalger, hjembragt fra Chile,
er fortsat. Materialet omfatter 110 kulturer. Foreløbig
er kun fa af disse identificeret; mange er det endnu
ikke lykkedes at få placeret hverken i slægt eller
art. Det samme gælder nogle kulturer, som er isoleret
fra europæiske og østkanadiske farvande og nu søges
grupperet (R. Nielsen).
1.4 Nanoplankton.
1.4.1 Andamanerhavets nanoplankton.
Projektet fortsættes med publikation af materiale indsamlet
i 1981 (fortrinsvis choanoflagellatartikler).
Materialet viderebearbejdes i 1985 ved SEM på coccolithophoraceerne.
Desuden suppleres materialet
med nye indsamlinger foretaget af R Boonruang (H.
A. Thomsen).
1.4.2 Isejjordens nanoplankton.
Projektet påbegyndt i nov. 1983 fortsættes i 1985. Der
foretages dels materialeindsamling i Inderbredning,
dels i Yderbredning (4 stationer), én gang pr. måned.
Dette projekt er for 1984 gennemført i samarbejde
med 0. Moestrup. Bearbejdelsen af hele materialet
vil blive meget tidskrævende, men delpublikation
vedr. enkelte organismer er påbegyndt i 1984. Projektet
vedrører både kvalitative og kvantitative aspekter
og der anvendes LM, Video, TEM og SEM (H. A.
Thomsen).
1.4.3 Østersøens nanoplankton.
Sammenskrivning af det store Østersømateriale
(sammen med S. og G. Hållfors) er forberedt yderligere
i 1984, og forventes afsluttet i 1985 (H. A.
Thomsen).
1.5 Ectocarpus siliculosus.
I forbindelse med undersøgelsen af fedtmøg i Køge
Bugt undersøges vækst af Ectocarpus siliculosus som
funktion af næringssaltbelastning. Væksten undersøges
som funktion af N- og P-gradienter; som N-kilde
bruges NH4CI og NaN03. Ved biomasseundersøgelser
af E. siliculosus foretages der tørvægtsbestemmelser,
glødetabsanalyser samt N- og P-analyser på ca.
600 prøver indsamlet i juni, juli og august på forskellige
stationer (P. M. Pedersen).
1.6 Scytosiphon lomentaria - autøkologi.
Da dannelse og forekomst af oprette thalli (planter) i
Danmark synes uafhængig af daglængde jfr. tidligere
publicerede resultater, er temperaturrespons-forsøg
af Scytosiphon fra forskellige danske lokaliteter påbegyndt.
Resultaterne ser lovende ud, således at flere
forskellige populationer vil blive undersøgt. Ligeledes
undersøges lethaltemperatur for vækst (Aa. Kristiansen
og P. M. Pedersen).
1.7 Marine bethiske gulalger og Pryrririeslophycéers økologi og
geografiske udbredelse i danske farvande.
I det forløbne år har dyrkningsstudierne været koncentreret
om slægten Apistonema. Endvidere er der
fundet endnu en ny gulalgeslægt for Danmark. Da
den ikke er så almindelig, er den taget i råkultur og
forsøges nu rendyrket med henblik på at studere
sværmerne nærmere (Aa. Kristiansen).
1.8 Slægten Vaucheria.
Bearbejdelsen af et Vaucheria-materiale fra Australien
er fortsat og i tilknytning til kultur af australske
arter undersøges nærstående eller identiske mediterrane
arter. En revision af Vaucheria-bursata-gruppen
er fortsat. En redegørelse for taksonomiske problemer
vedrørende de britiske salt- og brakvandsarter
af Vaucheria er færdigskrevet (T. Christensen).
1.9 Sargassotang.
Spredningen af den nyindvandrede store brunalge
Sargassum muticum, butblæret sargassotang, er fulgt
(T. Christensen).
2. Svampeafdelingen.
Hovedparten af afdelingens projekter omfatter såvel
felt- som laboratorieundersøgelser. Ved alle igangværende
projekter er en artsbestemmelse af materialet
en nødvendig forudsætning for at opnå et tilfredsstillende
resultat.
Ved bestemmelserne anvendes foruden anatomiskmikroskopiske
karakterer, scanningelektronmikroskopi,
mikrokemiske analyser ved chromatografi
samt dyrkningsforsøg med krydsningsanalyser.
2.1 Basidiomyceter (Stilksporesvampe).
2.1.1 Græsmarksvampes økologi.
Svampenes forekomst i græsmarker afhænger af en
lang serie faktorer. Dels klimatiske, dels edafiske og
dyrkningsmæssige variationer. Statens planteværnscenter
i Lyngby har udlagt en forsøgsmark med forskellige
græssorter, hvor parcellerne tilføres handels750
Universitetets årbog 1984
gødning i varieret sammensætning. På denne forsøgsmark
undersøges svampeflorets variation i forhold
dels til nedbør og temperatur, dels til forskellige gødningsstoffer
og til slåningsperioderne og græsudlæggets
alder og sortsammensætning. De mange varierende
faktorer giver mulighed for at fa udvidet indsigt
i svampenes økologi. Flere resultater fra de første
6 forsøgsår er publicerede. I det kommende år vil det
især være af interesse at studere svampenes indvandring
i nysåede parceller. Ikke mindst vil det gælde
hekseringsdannerne, der har vist sig særligt følsomme
for ændringer i nitrogentilførslen (M. Lange).
2.1.2 Hekseringsdannemes biologi.
På reservatet Strødam er opmålt et antal kæmpehekseringe,
der viser en betydelig hastighed i myceliets
vandring år for år, og en stærk virkning på den berørte
græsvegetation.
Reservatet Strødam er tillige ramme omkring en
10-årig undersøgelse af storsvampenes succession på
vindfældede bøgestammer i forskellige henfaldsstadier.
Undersøgelsen giver anledning til iaggttagelse
af dette svampeflors afhængighed af årstid og nedbør.
Statens forstlige Forsøgsvæsen har udlagt en serie
prøveflader med beplantning af de hyppigste danske
skovtræer i rene bestande. Her vil der blive gennemført
en omfattende undersøgelse af jordbundens forsuring.
Der er planlagt en undersøgelse af svampefloret
i to af disse forsøgsområder. Der vil her bl.a. være
en enestående mulighed for at fastlægge mykorrhizasvampes
værtstilknytning og jordbundsafhængighed
(M. Lange).
2.1.3 Halsvampe der vokser på tørvemos.
Tørvemosserne har en helt speciel flora af snævert
tilknyttede storsvampe. Disse mosser har deres optimale
udbredelse i oceaniske vegetationsområder.
Tidligere undersøgelser af svampenes tilknytning til
tørvemosarterne er nu udvidet til specielt at koncentrere
sig om arternes forekomst i extremt oceaniske
områder, fra de lav-arktiske til de sydligt-tempererede-
subtropiske zoner. Der er indsamlet materiale fra
Grønland, N-V-Island, Færøerne, Shetland og Azorerne.
Nye indsamlinger forventes foretaget på Ydre
Hebrider og i Vest-Irland (M. Lange i samarbejde
med B. Lange).
2.1.4 Spise- og giftsvampe.
Den tiltagende interesse for svampe som nærings- og
nydelsesmiddel har nødvendiggjort en omfattende
baggrundsforskning ikke mindst i giftvirkninger. Der
er samlet forskningsresultater på området, som muliggør
en konsulentvirksomhed til støtte for sundhedsvæsen
og narko-politi såvel som for den interesserede
offentlighed (M. Lange).
2.1.5 Danmarks Poresvampe.
Undersøgelse af slægterne Polyporus s. str. og Daedaleopsis
fortsætter (L. Hansen).
2.2 Lichener (Laver).
2.2.1 Taksonomisk bearbejdelse af slægten Caloplaca.
Slægten Caloplaca, hvoraf der i Skandinavien er
kendt ca. 85 arter, rummer en række komplekser, der
i taksonomisk henseende er dårligt forstået. Anvendelsen
af nye anatomiske karakterer samt kemiske
analyser af det meget komplekse anthraquinon-indhold
vil gøre det muligt at nå frem til en mere præcis
artsopfattelse indenfor slægten. Netop Caloplaca feruginea-
gruppen har sin største formrigdom i Nordeuropa
og bearbejdelsen er derfor især baseret på
materiale fra Skandinavien (U. Søchting).
2.2.2 Danske lavheder.
Der er gjort forstudier til et større projekt vedrørende
danske lavheders udbredelse og tilstand. Specielt er
der gjort observationer af skader på rensdyrlavbevoksninger,
som muligvis kan skyldes luftbåren forurening.
Der arbejdes med to aspekter af lavhederne.
Dels en statusregistrering med vurdering af eventuelle
skader, dels et mere langsigtet program til undersøgelse
af dynamik og stofkredsløb med særlig henblik
på betydningen af den øgede kvælstoftilførsel fra
luften. Projektet planlægges i samarbejde med Ib
Johnsen, Inst. f. Økol. Bot. (U. Søchting).
2.2.3 Slægten Caloplaca på Grønland.
Arbejdet er fortsat i samarbejde med Josef Poelt,
Graz, og Eric Steen Hansen, Bot. Mus. Materialet
rummer ca. 50 arter, heriblandt adskillige ubeskrevne,
og mange nye for Grønland. Arbejdet færdigskrives
i 1985 (U. Søchting).
2. 2.4 Nordnorges mikrolaver.
Der leveres løbende bidrag til dette projekt, som ledes
af Arve Elvebak, Tromsø (U. Søchting).
2.3 Ascomyceter (Sæksporesvampe).
2.3.1 Operculate Discomyceter fra Arktisk Kanada.
I samarbejde med Linda Kohn, Universitetet i Toronto,
indsamledes i juli-august materiale ved Alexandra
Fjord på Ellesmere Island. Der er indsamlet
omkring 100 kollektioner med 20 arter. Dertil kommer
gødningsprøver af moskus (fra Sverdrup pas).
Det naturvidenskabelige fakultet 751
snegås, fjeldhare og fjeldrype, som i fugtigkamre formentlig
vil øge artstallet til nær det dobbelte. For
hovedparten af arterne udgør stationerne så langt de
nordligst kendte voksesteder. De fleste er ikke tidligere
kendte fra Kanada. Materialet publiceres sammen
med materiale indsamlet i Grønland i 1981, 1982 og
1983 (H. Dissing).
2.3.2 Operculate Discomyceter fra Graubunden, Schweiz.
I samarbejde med E. Horak, ETH, Ziirich, indsamledes
forud for deltagelsen i 2. Int. Symposium om
Arktisk-Alpin Mykologi i Ftan, Graubiinden i september
materiale til supplering af det i 1979 og 1982
indsamlede materiale (H. Dissing).
2.3.3 Operculate Discomyceter fra Nordland, Norge.
Bearbejdelsen af materialet, der er indsamlet i samarbejde
med S. Sivertsen, Universitetet i Trondheim
i årene 1972-1981, fortsættes (H. Dissing).
3. Afdelingen for Mikrobiel Økologi.
Der blev i Årbog 1983 givet en almen oversigt over
afdelingens projekter. I forhold hertil er de generelle
svampe- og bakterieundersøgelser afsluttet. I årets
løb er der blevet suppleret med undersøgelser af oligotrofe
bakterier og svampe — i stedet for de sædvanlige
»rige« laboratoriesubstrater er der benyttet næringsfattige
medier. Resultaterne fra disse undersøgelser
vil bliver bearbejdet i det kommende år.
3.1 Denitrifikation.
I denitrifikationsprojektet er der blevet gennemført
aktuelle og potentielle ^O-målinger for at kunne
vurdere dels denitrifikationens størrelse, dels de denitrificerende
bakteriers afhængighed af elektrondonorer
og nitratkoncentration. Der er udført både døgnundersøgelser
med flere prøvetagninger og mere
langvarige inkubationer. Som forventet er ^O-produktionen
langt højere i elle- end askesumpen. Tilsyneladende
er lave temperaturer (0-5 0C) ikke hæmmende
for denitrifikationen (A. Kjøller og S.
Struwe).
3. 2 Anaerob nedbrydning af lavere fedtsyrer.
Under en anaerob nedbrydning af organisk materiale
til methan og kuldioxid vil en række lavere fedtsyrer
(acetat, propionsyre og butyrat) optræde som vigtige
intermediære. Nedbrydningen af acetat under thermophile
forhold (60 0C) har været genstand for en
række undersøgelser i det forløbne år. En ny methanbakterie
er blevet isoleret og karakteriseret, og de
fysiologiske vækstparametre for omsætningen (pHog
temperaturoptimum, krav til vækstfaktorer, kinetiske
data, betydning af en række væksthæmmende
stoffer) er blevet undersøgt. Til trods for de lave
vækstrater (fordoblingstid på ca. 3 dage), som er fundet
for den isolerede methanbakterie, viser undersøgelser
over substrataffiniteten, at bakterien må forventes
at spille en vigtig rolle for omsætningen under
lave acetatkoncentrationer. En thermophil (60 0C)
butyratnedbrydende cokultur er fremdyrket gennem
en selektiv ophobning og isolering og har i ca. % år
været dyrket kontinuert på anaerob chemostat. Nedbrydningen
af smørsyre til acetat, hydrogen og kuldioxid
kræver en samtidig fjernelse af den under processen
dannede hydrogen f.eks. ved en omsætning af
denne til methan. Der arbejdes på nuværende tidspunkt
med en nærmere undersøgelse og karakterisering
af den enkelte led og deres kinetik under den
thermophile omsætning af butyrat (B. K. Ahring).
3.3 Anaerob kulstofomsætning i en ellesump.
Kulstofomsætningen i en ellesump er blevet undersøgt
med henblik på den relative betydning af bakteriel
sulfatreduktion og methanproduktion. Undersøgelserne
har omfattet kemiske analyser over poolstørrelser
af relevante elektrondonorer og acceptorer
samt omsætningsmålinger v.h.a. radiotracer-teknik.
Endvidere er der foretaget tællinger af sulfatreducerende
og methanproducerende bakterier ned gennem
sumpprofilet. Undersøgelserne har på nuværende
tidspunkt vist, at en række specielle forhold gør sig
gældende i ellesumpen sammenlignet med et ferskvandssediment.
Således er sulfatkoncentrationen i de
øvre jordlag relativ høj, hvorfor sulfatreduktionen,
som thermodynamisk set er en mere favorabel proces
end methanproduktionen, udgør en væsentlig del af
den terminale anaerobe kulstofmineralisering. Omsætningsmønstret
i ellesumpen er således reguleret af
fordelingen af tilgængelige elektrondonorer og acceptorer
i sumpprofilet. I overfladelagene er dinitrifikation
den væsentligste mineraliseringsproces afløst af
sulfatreduktion og endelig methanproduktion i de dybere
jordlag. På nuværende tidspunkt arbejdes på en
kvantificering af de forskellige processer som funktion
af årstid og elektrondonor-tilgængeligehd (P. Westermann).
Redaktionsvirksomhed:
M. Lange er chefredaktør og styrelsesformand for
Nordic Journal of Botany og Opera Botanica.
H. Dissing er medredaktør af den mykologiske sektion.
L. Hansen deltager i redaktionen af Nordic Macromycete
Flora.
0. Moestrup er medredaktør af Phycologia.
752 Universitetets årbog 1984
Kollegiale organer:
M. Lange: Medlem af bestyrelsen for reservaterne
Strødam og Allindelille; formand for Energiminsteriets
rådgivende forskningsudvalg og for Nordisk Ministerråds
energiforskningsudvalg.
Aa. Kristiansen: Formand for Det naturvidenskabelige
Fakultets kursus- og ekskursionsudvalg; medlem
af en projektgruppe i Fredningsstyrelsen med
henblik på registrering og kortlægning af biologiske
interesser på havbundens plante- og dyresamfund.
0. Moestrup: Chairman of the Executive Commitee
of the 2. Int. Phyc. Congress; medlem af konsistorium
og af konsistoriums budget- og forretningsudvalg;
formand for K. U.s valgudvalg og for Botanisk
Centralinstituts forskningsudvalg; medlem af bestyrelsen
for Danmarks naturvidenskabelige akademi.
S. Struwe: Formand for FLUNA.
A. Kjøller: Formand for Mikrobiologisk Selskab.
U. Søchting: Formand for Biologisk Studienævn.
H. A. Thomsen: Medlem af det naturvidenskabelige
fakultetsråd.
H. Dissing: Bestyrer for Botanisk Centralinstitut
og for Institut for Sporeplanter.
T. Christensen, Aa. Kristiansen, H. Nielsen, R.
Nielsen, P. M. Pedersen, H. A. Thomsen og 0. Moestrup
er medlemmer af organisationskomiteen for 2.
Int. Phyc. Congress, København 1985.
Gæster:
D. Patterson, University of Bristol besøgte instituttet
i januar-februar.
M. Vesk, University of Sydney i januar-februar.
L. R. Hoffman, University of Illinois, Urbana, i
januar-august.
P. Beech, University of Melbourne, i oktober-november.
F. Oberwinkler, Tiibingen Universitåt, i september.
Rejser:
U. Søchting indsamlede lichener i Troms og Finnmark
i august.
M. Lange indsamlede svampe på Nordvestisland i
august.
T. Christensen indsamlede Vaucheria-materiale i
Vest-grækenland i marts-april.
H. Dissing indsamlede svampe i arktisk Kanada i
juli-august, samt i den alpine nationalpark i
Graubiinden, Schweiz, i september.
0. Moestrup var inviteret til at forelæse om »Red
tides« i Australien i juni.
H. A. Thomsen besøgte Thailand (Phuket marine
biologicai center) og Japan (Universities ol Kobe,
Tokyo og Tsukuba) i august-september.
M. Lange og H. Dissing deltog i 2. Symp. on Arcticalpine
mycology i Ftan, Schweiz i september. M.
Lange bidrog med abstrakt til artiklen Bovista in
Arctic regions, H. Dissing med Operculate Discomycetes
(order Pezizales) from Graubiinden, Switzerland.
Publikationer:
Ahring, B.K., Westermann, P.: Isolation and characterization
of a thermophilic, acetate-utilizing methanogenic
bacterium. FEMS Microbiology Letters
25, s. 47-52, Amsterdam 1984.
Borum, J., Kaas, H., Wium—Andersen, S.: Biomass
variation and autotrophic production of an epiphyte-
macrophyte community in a coastal Danish
area: IL Epiphytespecies composition, biomass
and production. Ophelia 23(2), s. 165-179, Helsingør
1984.
Christensen, T: Logo of the Second Inter national
Phycological Congress. Phycologia 23, s. 2, Oxford,
England 1984.
Dissing, H.: En ny dansk bægersvamp, Peziza apiculata
Cooke. Svampe 10, s. 85, København 1984.
Gjelstrup, P., Søchting, U.: Oribatid mites (Acarina)
dominant in some lichen and moss species of maritime
rocks on Bornholm in the Baltic. Acarology 6,
Vol. 1, Grifluh & Bowman (eds.) td., s. 528-33,
Chichester 1984.
Gøtzsche, H.F.: Contributions to the myxomycete
flora of Iceland. Acta Botanica Islandica 7, s.
13—26, Akureyri 1984.
Jespersen, L.M., Rosendahl, S.: Muligheder for anvendelse
af VA-mykorrhiza i jordbruget. Ugeskrift
for jordbrug 29/30, s. 795-99, København 1984.
Kohler, H.P, Ahring, B., Albella, C., Ingvorsen, K.,
Keweloh, H., Laczko, E., Stupperich, E., Tomei,
F: Bacteriological studies on the sulfur cycle in the
anaerobic part of the hypolimnion and in the surface
sediments of Rotsee in Switzerland. FEMS
Microbiology Letters 21, s. 279—86, Amsterdam
1984.
Kristiansen, A.: Exp erimental field studies on the
ecology of Scytosiphon lomentaria (Fucophyceae,
Scytosiphonales) in Denmark. Nord. J. Bot 4, s.
719-24, København 1984.
Kristiansen, A.: Angeschwemmte Algen. Die Westkiiste
Jiitlands, Klavs Bender, Hans Boe, Aase
Kristiansen, Ole Heie, Sven Tougård, s. 26-31,
Østergade 9, 8450 Hammel 1984.
Lange, M.: Arctic gasteromycetes. The genus Bovista
in Greenland and Svalbard. Arctic and alpine
mycology The second international symposium, s.
1, Fairbanks 1984.
— : Fleshy fungi in grass fieids IL Precipitation and
fructification. Nordic Journal of Botany 4,4, s.
491-501, København 1984.
Det naturvidenskabelige fakultet 753
— : Agarics depicted in "Flora Danica". Sydowia, Annales
Mycologici Ser. II, 36, s. 183-92, Horn,
Østrig 1984.
Moestrup, 0.: Further studies on Nephroselmis and
itsallies (Prasinophyceae). II. Mamiealla gen.
nov., Mamiellaceae fam. nov., Mamiellales ord.
nov. Nordic Journal of Botany 4, s. 109-21, København
1984.
— ; On Nephroselmis pyriformis (N. Carter) Ettl.
Nordic Journ al of Botany 4, s. 122, København
1984.
— : Når våxterna gick upp på land. Forskning och
Framsteg 3, s. 12-16, Stockholm 1984.
Nielsen, R.: Epicladia flustrae, E. phillipsii stat. nov.,
and Pseudendoclonium dynamenae sp. nov. Living
in Bryozoans and a Hydroid. Br. phycol. J. 19,
s. 371—79, England 1984.
Pedersen, P.M.: Studies on primitive brown Algae
(Fucophyceae). Opera Botanica 74, s. 1—76, København
1984.
— : Studies on primitive brown algae (Fucophyceae).
Dansk resumé / English summary. Københavns
Universitet 1984, 27 s.
Rosendahl, S.: Biologisk bekæmpelse af rodpatogener,
VA—mykorrhiza. Ugeskrift for jordbrug 49, s.
1347-49, København 1984.
Søchting, U.: Stjerne—rensdyrlav. Naturens Verden
11, s. 377-82, København 1984.
Thomsen, H.A., Boonruang, P.: A light and electron
microscopical investigation of loricate choanoflagellata
(Choanoflagellida, Acanthoecidae) from
the Andaman Sea, SW Thailand and Denmark:
Species of Cosmoeca gen. n. Zoologica Scripta
Vol. 13, 3, s. 1 65-81, Norge 1984.
Zimmermann, B., Moestrup, 0., Flållfors, G.: Chrysophyte
or heliozoon Ultrastructural studies on a
cultured species of Pseudopedinella (Pedinellales
ord. nov.), with comments on species taxonomy.
Protistologica 20, s. 591—612, Paris 1984.
Henry Dissing
6: Institut for Systematisk Botanik
Historie:
Institut for Systematisk Botanik er oprettet pr.
1.4.1959 ved opdeling af det tidligere Planteanatomisk
Laboratorium i følgende institutter: Institut for
Planteanatomi og Cytologi, Institut for Sporeplanter
og Institut for Systematisk Botanik.
Institut for Systematisk Botanik havde fra oprettelsen
og indtil 13.11.1968 en Økologisk Afdeling, der
fra nævnte dato fik status af institut under navnet
Institut for Økologisk Botanik.
Institut for Systematisk Botanik har siden oprettelsen
været beliggende på adressen Gothersgade 140, i
den bygning der benævnes Botanisk Laboratorium.
Bygningen opførtes 1888-90 som ramme om Planteanatomisk
Laboratorium og Plantefysiologisk Laboratorium
med tilhørende tjenesteboliger. I 1957-59
opførtes en ny bygning i Botanisk Have bag og i
forlængelse af Botanisk Laboratorium; til denne bygning
flyttedes i 1959 Plantefysiologisk Laboratorium.
I løbet af perioden fra 1959 til i dag har Institut for
Systematisk Botanik gradvist overtaget hele Botanisk
Laboratorium: I august 1967 flyttedes den første del
af Institut for Planteanatomi og Cytologi til
Sølvtorvskomplekset. I juni 1969 overflyttedes den
første del af Institut for Sporeplanter, og i 1972 var
både de to nævnte institutter og det nyoprettede Institut
for Økologisk Botanik flyttet fra Botanisk Laboratorium.
I 1973-76 blev bygningen ombygget til
brug for Institut for Systematisk Botanik ved udnyttelse
af alle tjenesteboliger.
Instituttet har i løbet af året måttet afgive en del af
kælderen i Gothersgade 140 til Genetisk Institut A.
Denne disposition, der synes at være uden saglig begrundelse,
er stærkt generende for instituttets virksomhed
og umuliggør den af Botanisk Centralinstitut
vedtagne integration med Institut for Planteanatomi
og Cytologi.
Ved oprettelsen af Institut for Systematisk Botanik
bestod den videnskabelige stab af én professor, én
fastansat amanuensis, én ekstern lektor, samt ved
Økologisk Afdeling, én afdelingsleder. Stabens størrelse
voksede i begyndelsen langsomt, men hastigt til
9 videnskabelige medarbejdere i perioden 1968-72.
Efter 1973 er der ikke sket nyansættelse i fast videnskabelig
stilling ved Instituttet.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9.
Professor: Arne Strid.
Lektorer: Bodil Lange, Signe Frederiksen, Kell
Damsholt, Ib Friis, Ole Hamann, Per Hartvig og
Vilhelm Dalgaard.
Adjunkt: Finn Rasmussen (fra 1.9.).
Kandidatstipendiater: Rikke Bagger Jørgensen (indtil
31.3.), Claus Baden (indtil 31.7.) og Ole Seberg.
Ekstern lektor: Svend Th. Andersen.
TAP: Antal årsværk: 7 (hvoraf 1 ansat af SNF).
Svend Danbæk, Maja Hansen, Erik Kron, Kate Jensen
(%), Yvonne Madsen {2A), Flemming Sarup,
Margit Toft, Lisbeth Knudsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning omfatter karplanternes og mossernes
systematik, struktur, evolution og udbredelse.
Ved bl.a. studier af museumsmateriale, feltarbejde.
754 Universitetets årbog 1984
dyrknings- og krydsningsforsøg samt kromosomcytologiske
undersøgelser tilvejebringes viden om planternes
variation, slægtskab, fylogeni, udbredelse og
biologiske forhold. En del af forskningen udføres med
direkte henblik på naturbevarelse og ressourceevaluering.
Der foregår et nært samarbejde med andre
institutter, især Botanisk Museum og Botanisk Have.
1. Eksperimentel systematik.
1.1 Bygprojektet.
Et større projekt til undersøgelse af vilde arter af
slægten Hordeum (byg) blev påbegyndt af Arne
Strid, Roland von Bothmer og Niels Jacobsen i 1976.
De to oprindelige, forskningsrådsansatte videnskabelige
medarbejdere er siden overgået til anden ansættelse,
R. v. Bothmer som afdelingsleder ved Institutionen
for Kulturvåxternas Genetik i Svalov og N.
Jacobsen som professor ved Botanisk Institut, Den
Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Projektet er senere
blevet udvidet til at omfatte også andre slægter i
tribus Triticeae og bliver nu fortsat i samarbejde med
de to oprindelige medarbejdere og med andre ind- og
udenlandske institutioner. Projektet har fra starten
været støttet af forskellige bevillinger fra SNE og
SJVE
Undersøgelserne omfatter taxonomiske og kromosomcytologiske
forhold hos de slægter, der står nærmest
Hordeum (byg). I det forløbne år er de eksperimentelle
undersøgelser af slægten Taeniatherum
stort set gjort færdige. Det har været muligt at fremstille
krydsninger mellem alle tre taxa og mellem individer
fra forskellige provenienser. De første af disse
krydsninger er bragt til blomstring, og det har vist
sig, at de er fuldstændigt pollensterile. Analyse af
disse planters pollenmeiose er i gang (Signe Frederiksen).
1. 2 Biokemisk-genetiske undersøgelser af slægten Hordeum.
Evt. anvendelse af vildtvoksende bygarter i forædlingen
af den dyrkede byg kræver et godt kendskab til de
vilde arters variation (ikke mindst med henblik på
kemiske karakterer), indbyrdes slægtskab og slægtskab
til dyrket byg. Variation og slægtskabsforhold er
søgt belyst ved elektroforetisk undersøgelse af homologe
proteiner. V.h.a. stipendium fra SJVE fortsættes
nu med lignende undersøgelser i samarbejde med
prof. N. Jacobsen ved Landbohøjskolen og med
Landbrugsafdelingen ved Forsøgsanlæg Risø (Rikke
Bagger Jørgensen).
1.3 Studier af slægten Pachyrrhizus.
EF-kommissionen har bevilget 50.000 ECU (ca.
399.000 d.kr.) til projektet Biosystematic investigations
of the tropical tuber-bearing legume »Yam
Bean« (Pachyrrhizus). Projektledere er O. Stølen og
N. Jacobsen (Landbohøjskolen) samt O. Hamann
(ISB). Beløbet er beregnet til ca. 2 års løn til Mårten
Sørensen samt rejser og materiel. M. Sørensen forventes
i begyndelsen af 1985 at afslutte sit speciale,
en taxonomisk og plantegeografisk undersøgelse af
Pachyrrhizus. Arter af denne slægt forekommer både
vilde og dyrkede i Syd- og Mellemamerika; ved en
rejse planlagt til begyndelsen af 1985 vil der blive
indsamlet levende materiale til brug for fortsatte undersøgelser
af slægtskabsforhold, evolution m.m. inden
for gruppen med henblik på evt. at kunne overføre
egenskaber fra vilde til dyrkede biotyper (Ole Hamann
m.fl.).
1.4 Studier af arktiske og alpine arter af slægten Festuca
(svingel).
Indsamling af levende materiale til en cyto-taxonomisk
undersøgelse af arktisk-alpine nordamerikanske
arter, morfologisk nærtstående F. brachyphylla, er
fortsat. Materialet skal indgå i en cyto-taxonomisk
analyse i fortsættelse af en taxonomisk revision (Signe
Frederiksen).
1.5 Danske græsser.
Der er påbegyndt en undersøgelse af danske græsser
med henblik på en kortlægning af udbredelsen af intra-
og interspecifik polyploidi (se Årbog 1983). Denne
undersøgelse er fortsat i løbet af året (Signe Frederiksen).
1.6 Cytologiske og taxonomiske undersøgelser over floraen i
Makaronesien.
Fortsættelse af igangværende undersøgelser. Et manuskript,
der omhandler kromosomcytologiske forhold
hos en række endemiske arter på Madeira, er
udarbejdet og antaget til trykning (Vilhelm Dalgaard).
1.7 Biosystematiske undersøgelser af Nepeta sibthorpii gruppen
(Lamiaceae) i Grækenland.
De eksperimentelle og taxonomiske undersøgelser
(nøjere beskrevet i Årbog 1983) er afsluttet i løbet af
året og resultaterne er blevet præsenteret i en licentiatafhandling
(Claus Baden i samarbejde med Arne
Strid og øvrige medlemmer i Grækenlands-projektet).
1.8 Kromosompræparater af græske planter.
Kromosompræparater af græske planter, dyrket i Botanisk
Haves forsøgsmark i Tåstrup og i forsøgsafdeDet
naturvidenskabelige fakultet 755
lingen ved Gothersgade 140, er fortsat blevet undersøgt.
Kromosomtal bliver publiceret i Mountain Flora
of Greece, bind 1 (se nedenunder) og i separate
publikationer (Anita Andersson, Claus Baden, Arne
Strid m.fl.).
1.9 Cytolaxonomiske undersøgelser i Carex muncala
gruppen.
Variationen i kromosomtal i Carex muricata komplekset
søges klarlagt, og årsagerne til variationen
søges belyst. Foreløbige resultater tyder på, at afkommet
af fusionsheterozygoter (fusion af to hele kromosomer
i det ene sæt) kun består af heterozygoter. Arsagerne
til dette undersøges (Per Hartvig).
2. Klassisk systematik, floris tik og plantegeografi.
2.1 G rte sk flora.
Bind 1 af Mountain Flora of Greece forventes at udkomme
sommeren 1985. Arbejdet med det andet og
afsluttende bind er påbegyndt (se Redaktionsvirksomhed).
To specialestuderende arbejder i tilknytning til
Grækenlandsprojektet med plantegeografiske analyser
af hhv. det italienske og anatoliske element i den
græske bjergflora (Vibeke Færkel og Kirsten B.
Møller).
I lighed med tidligere år er omfattende samlinger
af græske planter blevet dyrket i forsøgsmarken i Tåstrup
og i forsøgsafdelingen ved instituttet, Gothersgade
140 (se beretning for Botanisk Have). I forbindelse
med projektet er der med støtte fra Carlsbergfondet
foretaget en ekspedition til bjergområder i
det sydvestlige og sydcentrale Tyrkiet sammen med
de tyrkiske botanikere Ozcan Secmen og Giiven
Cork, med det formål at studere den græske bjergfloras
østlige konnektioner. Store samlinger af herbariemateriale,
frø, fotografier m.v. er blevet hjembragt
og er nu ved at blive undersøgt. En større portion frø
bliver sået i forsøgsmarken i Tåstrup i december (Per
Hartvig og Arne Strid). I tilknytning til floraarbejdet
er der foretaget en række mindre undersøgelser over
specielle grupper, f.eks. frugtens anatomiske bygning
hos Seseli (Apiaceae) og nogle nærtstående slægter
samt de økologiske forhold hos Orobanche rechingeri,
en rodparasit knyttet til serpentinendemer i korsblomstfamilien
(Per Hartvig).
I forbindelse med projektet har en række udenlandske
medarbejdere besøgt instituttet.
2. 2 Australiens flora.
Undersøgelse af planter indsamlet i Australien og
New Zealand i perioden august 1982 til maj 1983 er
påbegyndt. Bestemmelsen af indsamlet materiale er
stort set afsluttet og en kommenteret artsliste (159
sider) er færdiggjort og duplikeret. En taxonomisk
revision af slægten Hypocalymma (Myrtaceae) er påbegyndt
og beskrivelse af et antal for videnskaben
nye arter er under forberedelse (Arne Strid).
2.3 Flora og vegetation i tropisk Afrika.
Studiet af floraen i tropisk Afrika har været koncentreret
om Sudan, Ethiopien og Somalia. I forbindelse
med det første Flora of Ethiopia symposium i Uppsala
maj 1984 blev udarbejdet to indlæg: En oversigt
over vort nuværende kendskab til skovvegetationen i
Ethiopien og en oversigt over de plantegeografiske
regioner, der dækkes af floraprojektet. De to redegørelser
er under trykning i symposierapporten. I november
og december gennemførtes i samarbejde med
universitetet i Addis Abeba og med støtte fra Carlsbergfondet
en botanisk indsamlingsrejse til det sydlige
Ethiopien (provinserne Bale, Kaffa og Illubabor)
for at studere skovvegetationen i hidtil ukendte egne.
En afhandling, der opsummerer de vigtigste floristiske
resultater af en indsamlingsrejse til det sydlige
Ethiopien i 1982, er færdiggjort og manuskriptet under
publicering.
Udarbejdelsen af en check-liste over floraen på
Imatong Mountains i det sydlige Sudan er fortsat
med studier af materiale i engelske herbarier og museer.
Studiet af skovfloraen i Somalia er ligeledes fortsat.
En ny art Croton (vortemælk-familien) fra kystskovene
i det sydlige Somalia er beskrevet og publiceret.
Identifikationen af den ufuldstændigt kendte og i
det sydlige Somalia endemiske slægt Camptolepis
(fam. Sapindaceae) er beskrevet i en artikel under
publicering. Slægten Ficus (figen, fam. Moraceae) i
Somalia er revideret og et manuskript under trykning.
Arbejdet med østafrikanske Urticaceae (nælde-familien)
er fortsat. Slægten Urera i tropisk Østafrika
er revideret og manuskriptet under publicering. Revision
af den store slægt Pilea er fortsat. Arbejdet
med en oversigt over familien Urticaceae til Flora
Zambesiaca (det dækker Zambia, Malawi, Zimbabwe,
Mozambique og Botswanaland) er påbegyndt
(Ib Friis).
2.4 Flora og vegetation på Galdpagos.
I de første 4 måneder af året fortsattes behandlingen
af data fra Galåpagos specielt vedr. El Nino fænomenets
betydning for øernes vegetation og flora. Et bidrag
til et større samleværk omfattende El Nino på
Galåpagos er afleveret til trykning (omhandlende vegetationsændringer
og deres årsager).
Sammen med S. Wium-Andersen er der færdiggjort
et manuskript omhandlende Galåpagosøernes
mangrover, og en artikel omhandlende en ny art i
756 Universitetets årbog 1984
den endemiske Asteracé-slægt Scalesia er antaget til
trykning (Ole Hamann).
2.5 Stillehavsområdets biogeografi.
I forbindelse med licentiatprojektet; Spredning eller
vikarians: Stillehavsområdets biogeografi belyst ved
Oreobolus R.Br. (Cyperaceae), er de herbarietaxonomiske
undersøgelser blevet afsluttet. Tillige er der
udført anatomiske undersøgelser af bladtværsnit fra
samtlige arter. Slægten har vist sig at kunne inddeles
i 14 arter, hvoraf 2 har hver 2 underarter. I forbindelse
med afgrænsningen af slægten er det påvist, at en
tidligere formodet nærtstående slægt, Chillania, bedre
kan henføres til Eleocharis. Med udgangspunkt i
de nævnte undersøgelser og med en del af slægten
Costularia som søstergruppe er en hypotese om Oreobolus'
fylogeni opstillet. Det på basis af Oreobolus
fremstillede arealkladogram for de områder, hvor
slægten er repræsenteret, sammenlignes for tiden
med udbredelsesmønstre for andre grupper og stilles
i relation til områdets historiske geologi. Formålet er
at søge en forklaring på de underliggende processer
(spredning eller vikarians), hvis mønstret, som alt
peger på, er generelt. I forbindelse med projektet er
der udarbejdet et bidrag om Oreobolus til Flora Mesoamericana
(O. Seberg).
2.6 De enkimbladedes systematik, evolution og biologi.
En betydelig forskningsaktivitet vedr. de énkimbladedes
systematik og fylogeni er udfoldet ved Botanisk
Centralinstitut. Ved Institut for Systematisk Botanik
omhandler forskningen især orkidéfamilien, delvis
baseret på fhv. ambassadør Gunnar Seidenfadens
omfattende samlinger al thailandske orkidéer i Botanisk
Haves væksthuse og på andre, senere indsamlinger
fra Sydøstasien og Afrika.
Belysning af evolution og slægtskabsforhold inden
for Orchidaceae gennem undersøgelser af morfologiske
og anatomiske karakterer er blevet videreført
(Finn Rasmussen).
En strukturel analyse af vegetativ arkitektur i slægten
Eria er påbegyndt (Finn Rasmussen, Hanne Rasmussen
og en gruppe videregående studerende).
Iagttagelser fra en ekspedition i 1983 vedr. bestøvningsbiologiske
forhold hos visse thailandske orkidéer
er blevet bearbejdet (Finn Rasmussen og Gosta
Kjellsson).
levermosser er afsluttet, vil det sydgrønlandske projekt
blive videreført med større styrke. Det støttes af
en bevilling fra Carlsbergfondet (Kell Damsholt).
2.7.4 En artikel: Sphagnum in Greenland, Svalbard,
Iceland and the Faroes er antaget til publicering i
tidsskriftet Lindbergia. Igangværende arbejde - en
fortsættelse af ovenstående - er koncentreret om samme
slægts udbredelse i ekstremt atlantiske områder.
Den bliver i væsentligt omfang baseret på egne iagttagelser
og indsamlinger: Shetland (1983), Azorerne
(1984) og NV Island (1984), samt tidligere indsamlinger
fra V Island, Færøerne, Skotland, Wales og
Normandiet. Materialet vil blive søgt suppleret med
indsamlinger fra Hebriderne og V Irland (Bodil
Lange).
2.7.3 Arbejdet med danske Sphagnacéers udbredelse,
taxonomi og sociabilitet er fortsat, ligeledes undersøgelse
af Sphagnum-arternes parasitiske og saprofytiske
storsvampes artstilknytning (i samarbejde med
M. Lange). Taxonomisk problematiske Sphagnumprøver
fra Nordskandinavien og Canada er identificeret
for C. C. Townsend (England) og Diana Horton
(Canada) (Bodil Lange).
2.8 Pollenanalyse og kvartær Jlorahistone.
Svend Th. Andersen (statsgeolog ved DGU, ekstern
lektor ved instituttet) har vejledt 2 specialestuderende
knyttet til instituttet og har sammen med lektor
Bent Fredskild (Botanisk Museum) og prof. Bjorn
Berglund (Inst. f. Kvartærgeologi, Lunds Universitet)
deltaget i bedømmelsen af cand. mag. Johannes
Johansens disputats (udtalelse afgivet d. 3.12.).
3. Nomenklatur og historisk botanik.
3.1 En analyse af den formelle publikationsform for
nye slægter med nye arter i Pebr Forsskål's Flora
Aegyptiaco-Arabica (1775) er gennemført. Resultaterne
af denne undersøgelse, der er af betydning for
en lang række tropisk-afrikanske planters nomenklatur,
er under publicering. En generel indledning til
en ny fascimiludgave af Flora Aegyptiaco-Arabica er
udarbejdet, indeholdende en sammenfatning af de seneste
års forskning. Nogle andre manuskripter med
nomenklatorisk indhold, specielt vedr. gyldig publicering
af slægts- og artsnavne, er under publicering
(Ib Friis).
3.2 En analyse af den botaniske nomenklaturkodes
2.7 Mossernes systematik og Jlonstik. typebegreber har påvist en logisk mangel. typetermi-
2.7.1 Projektet The Hepaticae of South Greenland (i nologien. I forbindelse hermed er typebegrebets hisamarbejde
med prof. R. Schuster, University of storie søgt belyst, hvilket har givet anledning til et
Massachusetts) udvikler sig noget langsommere end par artikler om emnet og et forslag til afhjælpning af
beregnet. Renskrift af manuskriptet er kommet fra manglen i de internationale nomenklaturregler
USA i juni. Når projektet med de fennoskandiske (Hans V. Hansen og Ole Seberg).
Det naturvidenskabelige fakultet 757
3.3 Et projekt, der har haft til formål at undersøge
den præcise udgivelsesdato for et af den australske
botaniker Ferdinand J. H. Muellers tidligste værker
(i forbindelse med problemer om prioritet for nybeskrevne
arter) er afsluttet med henblik på publicering
(Ole Seberg).
3.4 En undersøgelse af problemerne omkring typifikation
af slægten Graphorkis (Orchidaceae) er afsluttet
(Ib Friis og Finn Rasmussen).
Redaktionsvirksomhed m.v.:
Manuskript og illustrationer til bind 1 af Mountain
Flora of Greece blev i januar indleveret til trykning
ved Cambridge University Press. Flele manuskriptet
er blevet indskrevet på en tekstbehandlingsmaskine
(af Knud Ib Christensen, Kirsten B. Møller og Arne
Strid), og forlaget har fremstillet foto-offset direkte
fra disketterne. Første korrektur (ca. 800 tryksider)
blev leveret i oktober, anden korrektur er lovet i midten
af januar 1985, og bogen forventes at udkomme i
sommeren 1985.
Omtrent halvdelen af teksten er skrevet af medarbejdere
ved instituttet (Knud Ib Christensen, Søren
Grøntved Christiansen, Per Hartvig og Arne Strid),
resten af ca. 15 medarbejdere i ind- og udland. Hele
arbejdet koordineres og redigeres af Arne Strid.
Samtlige illustrationer (ca. 50 sider) er udført af Bent
Johnsen, der i en årrække har været knyttet til instituttet.
Arbejdet med det andet og afsluttende bind er påbegyndt
med foreløbig deadline i slutningen af 1985.
Instituttets medarbejdere deltager i omtrent samme
omfang i dette bind, herunder Claus Baden med en
bearbejdelse af familien Lamiaceae.
Et større arbejde om The Families of Monocotyledons
af Rolf Dahlgren og medarbejdere udkommer i
december d.å. (se beretning for Botanisk Museum).
Redigering af Orchidaceae (der omfatter ca. 40%
af samtlige arter af enkimbladede planter) i et moderne
standardværk om familier af karplanter er blevet
fortsat af Finn Rasmussen.
Arbejdet med nyudgivelse af Illustrated Moss-Flora
of Fennoscandia. I. Hepaticae er fortsat af Kell
Damsholt. Med støtte fra SNE er der af tegneren
Anette Pagh udarbejdet illustrationer til næsten alle
arter i området. For 1985 er søgt om bevilling til
layout af illustrationerne.
Svend Th. Andersen (statsgeolog ved DGU, ekstern
lektor ved instituttet) har i løbet af året udgivet
et større arbejde: Forests at Løvenholm, Djursland,
Denmark, at present and in the past (Vid. Selsk.
Biol. Skr. 24: 1, 208 pp.).
Ib Friis er medlem af redaktionen for Nordic Journal
of Botany, Section for Holarctic and general taxonomy
og af redaktionen for Flora of Ethiopia.
Arne Strid er redaktør af Mountain Flora of Greece
(ovenfor) samt medlem af redaktionskommiteerne
for Atlas Florae Europaeae, Webbia og OPTIMA
Newsletters.
Kollegiale organer:
Ib Friis er medlem af International Committee for
Botanical Nomenclature, Section for Spermatophyta.
Ole Hamann er vice-president and Secretary for
Europe in the Charles Darwin Foundation for the
Galåpagos Islands og medlem af verdensnaturfondens
videnskabelige udvalg. I en periode af 1 /i år fra
1.5. d.å. har Ole Hamann orlov for at varetage en
stilling som ansvarlig for lUCN/WWF's Plant Conservation
Programme ved hovedkvarteret for International
Union for Conservation of Nature and Natura!
Resources (IUCN) i Gland, Schweiz.
Finn Rasmussen er medlem af the Orchid Specialist
Group of the Species Survival Commission,
IUCN og Project Reviewer for National Science
Foundation, USA.
Gæster:
I forbindelse med Grækenlandsprojektet har følgende
udenlandske medarbejdere besøgt instituttet: Dr. Evgenia
Zacharof, Thessaloniki (16.4-17.5.), Dr. Vasiliki
Karagiannakidou, Thessaloniki (16.4.-6.5.), Dr.
Walter Lack, Berlin (1.6.-4.6.), Dr. Stella Kokkini,
Thessaloniki (10 måneder fra 20.11.), prof. Gerhard
Wagenitz, Gbttingen (5.12.-14.12.) samt fil. kand.
Anita Andersson, fil. kand. Roy Franzén og prof.
Sven Snogerup, alle fra Lund (flere kortere besøg).
I forbindelse med forskellige andre projekter har
følgende udenlandske gæster besøgt instituttet: Dr.
Mark Clements (Canberra), Dr. Michael Gilbert
(Kew), Prof. Edward Klekowski (Amherst, Massachusetts),
Dr. Anna Kornas (Krakow), Dr. T. Mesfin
(Addis Abeba), Dr. Adam Jasiewicz (Krakow),
lic. scient. Kaj Vollesen (Kew, London) og docent
Roland von Bothmer (Svalov).
Rejser og gæsteforelæsninger m.v.:
Claus Baden: Studierejse til herbariet i Kew, London
(30.3.-6.4.) samt til herbarierne i Wien og Geneve
(6.5.-19.5.).
Ib Friis: Feltarbejde i Ethiopien (9.10.-20.12.); gæsteforelæste
i forbindelse hermed ved universitetet i
Addis Abeba. Herbariestudier i Kew, London 17.7.-
31.7. Deltog i det første Flora of Ethiopia symposium
i Uppsala 21.5.-26.5.
Ole Hamann: Møde i Charles Darwin Foundation
ved universitetet i Essen, Vesttyskland (14.1.-15.1.).
Bodil Lange: Indsamling af Sphagnum på Azorer758
Universitetets årbog 1984
ne (2 uger i maj/juni) og på NV Island (10 dage i
august).
Finn Rasmussen; Deltager i symposiet Evolution
and Systematics in the Orchidaceae i forbindelse
med den 35. kongres i American Institute of Biological
Sciences ved Colorado State University, USA;
inviteret forelæser i forbindelse med dette arrangement.
Ole Seberg: Studierejse til herbariet i Kew, London
(august).
Per Hartvig og Arne Strid: Feltarbejde i bjergområder
i NØ Grækenland og SV og SC Tyrkiet (28.6.-
10.8.).
Arne Strid; Indsamlingsrejse på Peloponnes
(13.5.-27.5.) og Rodhos (15.10.-22.10); gæsteforelæsning
ved Lunds Universitet 27.2.
Publikationer:
Baden, C.: Metarungia, a valid name for Macrorungia
Aucct. (Acanthaceae). Kew Bull. 39(3), s. 638,
London 1984.
— : Biosystematic Studies in the Nepeta sibthorpii
Group. N. heldreichii included in N. camphorata.
Willdenowia 14, s. 335—41, Berlin 1984.
Bernth, T., Rasmussen, FN.: Sådan kommer man
igang med BCFs mikrodata—anlæg. Institutpublikation
1984, 25 s.
Christensen, K.I.: Danske nåletræer - en bestemmelsesnøgle
til kogler og skud. Natur og Ungdoms
feltskrifter 1, s. 1^4-0, København 1984.
— ; De skandinaviske birke. Dansk Dendrologisk Arsskrift
6(1), s. 22-36, København 1984.
— : The morphological variation of some Crataegu s
populations (Rosaceae) in Greece and Yugoslavua.
Nordical Journal of Botany 4, s. 585—95, København
1984.
Friis, I.: Sciaplea Rauschert (1982) is a synonym of
Dialium L. (1767) (Fabaceae). Taxon 33, s.
50,5-06, Utrecht 1984.
Friis, L, Brummitt, R.K., Hepper, FN , Jelfrey, C.,
Taylor, N.P., Verdcourt, B., Howard, R.A., Nicolson,
D.H.; Validity of species names published by
Forsskål and Aublet. Taxon 33, s. 49S-96, Utrecht
1984.
— , Jellis, S.: A synopsis of Pouzolzia Gaud. (Urrticaceae)
in tropical Africa, with an identification of P.
erythraeae and P. piscicelliana. Kew Bulletin 39, s.
587-601, London 1984.
Friis, L, Rasmussen, FN.: Proposal to conserve 1648
Graphorkis (Orchidaceae) with a conserved type.
Taxon 33,1, s. 1 14-16, Utrecht 1984.
— , Gilbert, M.G.; Croton megalocarpoides sp. nov.
An arborescent Fuphorbiaceae from semi-evergreen
vegetation in S Somalia and E Kenya. Nordic
journal of Botany 4, s. 327-31, København
1984.
— : Additional notes on Somalian Sapindaceae . Kew
Bulletin 39,4, s. 779-83, London 1984.
— , Thulin, M.: The spelling of Pehr Forsskål's family
name. Taxon 33,4, s. 668-72, Utrecht 1984.
— : An analysis of the protologues of new genera with
new species in Forsskål's Flora Aegyptiaco-Arabica.
Taxon 33,4, s. 655—67, Utrecht 1984.
— : Studies in tropical African Urticaceae and Moraceae.
Acta universitatis upsaliensis 761, s. 1^10,
Uppsala 1984.
— , Vollesen, K.: Additions to the Flora of Ethiopia.
Willdenowia 14, s. 355-71, Berlin 1984.
— : Garcinia buxifolia Chiov. is Buxus hildebrandtii
Baill. (Buxaceae). Nordic Journal of Botany 4, s.
747—48, København 1984.
Friis, L: Validation of names of new species by reference
to previously published descriptions of new
genera without valid species names. Taxon 33,2, s.
301-08, Utrecht 1984.
Hamann, O.: Nytteplanter og deres vilde slægtninge.
Levende Natur 2, s. 5 + 13—14, København 1984.
— : Piants introduced into Galapagos - not by man,
but by el Nino? Noticias de Galapagos 39, s.
15—19, Greensted Hall, England 1984.
— : Sådan virker planter mod kræft. Levende Natur 3,
s. 11, København 1984.
— : Changes and threats to the vegetation. Key Environments.
Galapagos, Perry, Simkin, Hovvenaghel,
Colinvaux, Weber, Gradstein, Porter, Eliasson,
Hamann m. fl, s. 115—31, Oxford 1984.
Hamann, O.J.: 46 projekter til 14 millioner kroner.
Levende Natur 1, s. 12-13, København 1984.
Hansen, H.V, Seberg, O.: Paralectotype, a new type
term in botany. TAXON 33 (4), s. 707-11, Lawrence,
Kansas 1984.
— , Seberg, O.: (40-41) Proposals to amend Art. 7
regarding para— and paralectotypes. TAXON 33
(4), s. 745, Lawrence, Kansas 1984.
Hartvig, P: Thamnosciadium Hartvig, a new genus
of Umbelliferae from Greece (Materials for the
Mountain Flora of Greece, 25). Willdenowia 14, s.
321-25, Berlin, Vest 1984.
Lund, I.D., Sørensen, L: Jugoslavien 1982. Ekskursionsrapport
fra det nordvestlige Jugoslavien,
24. juni til 4. juli 1982. Institutpublikation 1984,
109 s.
Rasmussen, FN.: T ext-editing with WORDSTAR
at BCI. Institutpublikation 1984, 5 s.
— : Om "Punktualisme". Institutpublikation 1984, 6
s.
Rasmussen, FN.: Ontogeny and phylogeny in orchidaceae
(Abstr.). American Journal of Botany 71
(5,2), s. 149, Columbus, Ohio 1984.
Seberg, O.: The Hierarchy of Types — Again. TAXON
33(3), s. 496-97, Utrecht 1984.
Seberg, O.: Taxonomy and phylogeny of the genus
Acalypha (Euphorbiaceae) in the Galapagos ArDet
naturvidenskabelige fakultet 759
chipelago. Nordic Journal of Botany 4, s. 159-90,
København 1984.
Strid, A.: Annotated list of piants collected in Australia
and New Zealand 1982-83. Institutpublikation
1984, 159 s.
- : Distribution patterns and endemism in the Greek
mountain flora. Norrlinia 2, s. 55—61, Helsinki
1984.
Arne Strid
7: Institut for Økologisk Botanik
Historie:
Samtidig med oprettelsen af Institut for Systematisk
Botanik pr. 1/4-1959 blev der ved dette institut indrettet
en Økologisk Afdeling med lokaler i den nye
bygning i Botanisk Have fra samme dato. Adressen
var Gothersgade 140.
Fra 13/11-1968 fik Økologisk Afdeling status af
selvstændigt institut under navnet Institut for Økologisk
Botanik med lokaler og adresse som hidtil.
Pr. 1/9-1972 flyttede instituttet til nye lokaler på
Øster Farimagsgade 2D.
Ved oprettelsen af Økologisk Afdeling bestod den
videnskabelige stab af én afdelingsleder. I løbet af
perioden indtil 1/1-1974 voksede staben til én professor
og 5 lektorer. Efter 1974 er der ikke sket nybesættelser
i fast videnskabelig stilling ved instituttet. Siden
1/6-1980 har professorstillingen været vakant.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8.
Lektorer; H. Adsersen, F. E. Eckardt, I.Johnsen, P.
Milan Petersen, P. Vestergaard.
Forskningsrådsstipendiater: H. Ro-Poulsen, Lisb.
Mortensen og J. Bille Hansen.
TAP: Antal årsværk: VA.
K. Bach Jensen, M.Jensen, E. Kermit, G. Lorenzen
og A. Thorkilsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets arbejde omfatter undersøgelser over de
terrestriske økosystemers struktur, funktion og dynamik
i relation til omverdensfaktorerne, herunder
menneskelig påvirkning og udnyttelse.
I forbindelse med økosystemernes struktur undersøges
plantedækkets artssammensætning, rumlige
opbygning - herunder løvstrukturen - samt mikroklimaet
og jordbundens kemiske og fysiske egenskaber.
Forskellige vegationstyper og plantesamfund søges
afgrænset og klassificeret.
25 Årbog 1984
Med hensyn til økosystemernes funktion foretages
undersøgelser, der giver mulighed for identifikation
af årsagskæder mellem planternes fysiologiske opførsel
og ændringer i omverdensfaktorerne. Det indebærer
studier over primær produktionen, herunder
plantedækkets C02-udveksling, vandhusholdningen,
stofkredsløb, ligesom af det gensidige afhængighedsforhold
mellem plante, jordbund og mikroklima på
såvel populations- som vegetationsniveau. Der lægges
stor vægt på stress-økologiske undersøgelser over
plantedækkets funktion under betingelser, hvor høj
eller lav temperatur, vandmangel, fjernelse af biomasse,
næringsstoffbrholdene, tilstedeværelse af forskellige
naturlige eller menneskefrembragte giftstoffer,
o.l. sætter en grænse for planternes produktion,
vækst, udvikling og formering.
Under betegnelsen økosystemernes dynamik henregnes
ændringer i plantedækkets artssammensætning
over længere tidsperioder. Disse ændringer (indvandring,
populationsfremgang eller -tilbagegang,
forsvinden) anskues ud fra såvel gængse successionsteoretiske
som øbiogeografiske synsvinkler. De tilgrundliggende
mekanismer vurderes, hvad enten det
er interne forhold, som eksempelvis sprednings- og
konkurrenceevne og overlevelses- og reproduktionsstrategi,
eller det drejer sig om extern påvirkning,
feks. konsekvenser af menneskets aktivitet.
Disse successionsundersøgelser udgør grundlaget for
forsøg på at forudsige langtidskonsekvenserne, på
landskabsplan, af forskellige indgreb, såsom ændringer
i landbrugets og skovbrugets driftsformer, opgivelse
af landbrugsland, overgræsning, sænkning af
grundvandsspejlet, forandringer i luft- og jordkvalitet
o.l.. Undersøgelser over økosystemernes dynamik udgør
derfor en nødvendig forudsætning for arbejder
med naturfredning og naturpleje.
Et vigtig aspekt af instituttets aktiviteter består i
øvrigt i udvikling af metoder til overvågning af økosystemernes
tilstand, herunder identificering af følsomme
vækstparametre, som kan anvendes som indikatorer
for ændringer i omverdensbetingelserne. Hertil
kommer udvælgelse af arter eller grupper af arter,
som gennem deres forekomst eller reaktion kan give
tidligt varsel om tilstedeværelsen af forskellige forureningsprodukter
i atmosfæren eller jordbunden. Som
et første led i dette arbejde studeres korrelationerne
mellem, på den ene side plantedækkets artssammensætning,
aldersfordelingen i plantepopulationerne og
de enkelte planters vækst og udvikling, på den anden
side forskellige fysiske, kemiske og biologiske faktorer
i miljøet. Dette arbejde videreføres derefter i undersøgelser,
som allerede nævnt, over årsagssammenhængene
mellem ændringer i omverdensfaktorerne og
plantedækkets og de enkelte planters reaktion.
Generelt betragtet søger instituttet således, gennem
koordinerende undersøgelser over økosystemernes
struktur, funktion og dynamik, at bidrage til en
760 Universitetets årbog 1984
øget forståelse af de økologiske grundprincipper, på
hvilke en rationel udnyttelse af biosfærens ressourcer
må hvile.
I indeværende år har instituttets forskningsaktivitet
særlig været koncentreret indenfor følgende emnekredse:
/. Successionsundersøgelser.
1.1 Undersøgelser over vegetationsudviklingen på
det kunstige forland foran det fremskudte dige i Vadehavet.
En rapport med beskrivelse af initialtilstanden
på forlandet og de første stadier af vegetationsudviklingen
(1980-1983) er udarbejdet (Peter Vestergaard).
1.2 I forbindelse med en undersøgelse af planternes
indvandring og vegetationens og jordbundens udvikling
i et område af Køge Bugt Strandpark er vegetationen
blevet fulgt foreløbig frem til og med 1983. En
artikel er under udarbejdelse (Peter Vestergaard, i
samarbejde med professor Kjeld Hansen, Botanisk
Institut, Landbohøjskolen).
1.3 Resultaterne af 6 års successionsundersøgelser på
opgiven landbrugsjord på øen Vorsø i Horsens Fjord
er under bearbejdelse med henblik på publicering
(Henning Adsersen, i samarbejde med Hans Peter
Lorezen, Botanisk Institut, Landbohøjskolen).
1.4 Undersøgelser over vegetationsudviklingen i en
drænet mose nær Glumsø - påbegyndt i 1979 - er
fortsat. Det er hensigten igen at analysere vegetationen
i 1985, og derefter lade vandstanden stige til det
oprindelige niveau, for at følge virkningerne på vegetationen
af dette indgreb (Peter Milan Petersen, i
samarbejde med Anna Bodil Hald, Center for Jordøkologi).
1.5 I de fredede krat omkring Vindekilde på Røsnæs
er kortlægningen af træer og buske i 10 permanente
prøveflader afsluttet. Prøvefladernes vegetation vil
igen blive analyseret om en halv snes år for at undersøge,
hvad der sker, når tjørnebuskene, som krattet
består af, dør af ælde. Vil nye tjørnebuske — således
som det sker andre steder i terrænet - kunne etablere
sig, eller vil der ske en retablering af den oprindelige
græs-urtevegetation — en såkaldt cyklisk succession?
(Peter Milan Petersen).
1.6 Materiale fra 13 prøveflader - målinger af træer,
analyser af vegetationen i øvrigt, og af jordbund og
vandstandsforhold - fra 1980-1982, fra den fredede
mose Maglemose i Grib Skov, er under bearbejdelse.
Mosen er blevet undersøgt gentagne gange siden
1913, hvor den blev fredet, og med udlægningen af de
nævnte permanente prøveflader vil det være muligt
også fremover at følge vegetationsudviklingen på mosen
og sætte den i relation til ændringer i det omgivende
terræn (Peter Milan Petersen, i samarbejde
med Gert Steen Mogensen, Botanisk Museum).
2. Fugtigbundsvegetation.
I forbindelse med Suså-Vendebæk-projektets terrestriske
del (se Årbogen for 1982) er der sket en kortlægning
af vegetationen i relation til vanddækning,
jordbundsforhold, driftsformer m.m. på otte midtsjællandske
moselokaliteter (Holmegaard Mose,
Kroglyng, Kirkelyng, Svinemose, Sortelyng, et område
i Torpet Mose ved Ringsted, Troelstrup Sø, og et
areal i Suså-dalen ved Vetterslev). Kortlægningen
skal danne udgangspunkt for en vurdering af konsekvenserne
for vegetationen i de pågældende moser af
en sænkning af det primære grundvandsspejl (Ib
Johnsen, Peter Milan Petersen, Peter Vestergaard, i
samarbejde med Anna Bodil Hald, Center for Jordøkologi).
3. Vegetationsudviklingen på fugtige enge efter ophør af
landbrugsmæssig drift.
Feltundersøgelserne pågår i et af landets største og
bedst udviklede ekstremrigkær. På lokaliteten findes
der over længere strækninger på tilnærmelsesvis ensartet
jordbund flere englodder i mange tilgroningsstadier.
Projektets formål er at beskrive denne successions
tempo og retning og mulighederne for at vende
den. Successionsfænomenerne er undersøgt ved følgende
metoder:
1) Sammenligning mellem parcellernes nuværende
vegetation med historiske oplysninger.
2) Sammenligning mellem flere parcellers successionstrin.
3) De forskellige trins udvikling betinget af forskellige
indgreb: Indhegning af i øvrigt græsset vegetation,
slåning, hhv. afbrænding af ugræsset vegetation. Indgrebene
er foretaget både i 1983 og 1984.
Det store antal jordprøver, der blev indsamlet i
1983, er analyseret. I 1984 blev der yderligere indsamlet
jordprøver, da samspillet mellem ferro-jern og
sulfidioner ønskedes yderligere belyst. Analyserne er
afsluttet. I 1984 er stratifikationsundersøgelser udvidet,
ligesom et forøget antal piezometre, til måling af
trykvandsniveauet i forskellige dybder, er monteret.
De fysiske/edafiske data indgår i sammenligningen
mellem de enkelte parceller og giver vigtige informationer
om årsagerne til vegetationsdiflerentieringen i
ådalen.
Vegetationen undersøges i permanente prøvefelter.
De behandlede/ubehandlede prøvefelter er reanalyseret
i 1984 efter forskellige metoder: Frekvensanalyse,
transekttællingsanalyser, vertikal stratifikationsanalyse,
biomasseanalyse, m.m. Endvidere er
Det naturvidenskabelige fakultet 761
undersøgelser af visse arters populationsdynamik på
matrikler med forskellig tilgroningsgrad fortsat i
1984.
Projektet finansieres af Statens naturvidenskabelige
forskningsråd (Jørgen Bille Hansen).
4. Vegetationsøkologiske undersøgelser på strandenge i Sydøst-
Danmark.
4.1 Regional undersøgelse af strandengenes vegetation i relation
til omverdensfaktorer.
I undersøgelsen indgår 21 lokaliteter, der repræsenterer
et bredt spektrum med hensyn til hydrografi, geomorfologi,
jordbund og kulturpåvirkning.
I løbet af 1982-1984 er der på 19 af lokaliteterne
udført kortlægning af vegetationen, jordbundsundersøgelser,
herunder udtagning afprøver til jordbundsfysiske
og -kemiske undersøgelser. De resterende lokaliteter
analyseres 1985. I forbindelse hermed skal
på samtlige lokaliteter udføres nivellement samt
fremskaffes detaljerede oplysninger om driftsformer
m.v. (Peter Vestergaard).
4.2 Undersøgelse af forskellige strandengssamfunds afhængighed
af høslæt.
I alt er udlagt 8 parceller på Ølsemagle Revle, Køge
Bugt, der slås med le hvert år i august måned. Undersøgelsen
startede 1979 og tænkes afsluttet 1985-86
med en sammenlignende analyse af de slåede parceller
med ikkeslåede referenceparceller m.h.t. vegetationens
struktur og artssammensætning og udvalgte
arters fænologi. En artikel med foreløbige resultater
er i trykken i Vegetatio (Peter Vestergaard).
4.3 Undersøgelse af forskellige strandengssamfunds afhængighed
af salinitet og hydrologi.
På to lokaliteter er udvalgt et antal samfund. I hvert
samfund følges grundvandsstanden samt overfladevandets
og jordvandets salinitet over året. De indsamlede
data sammenholdes med vanddækningsdata
og klimatiske data. Undersøgelsen er igangsat efteråret
1984 og løber til og med 1986 (Peter Vestergaard).
5. Planter og luftforurening.
På instituttet pågår en række projekter under denne
overskrift. Sigtet med denne forskning er på den ene
side at udvikle metoder dels til undersøgelse af
luftforureningens påvirkning af plantelivet, dels til
biologisk monitering af luftkvalitet, og på den anden
side at øge vor viden om vegetationens tilstand i Danmark
som funktion af den varierende luftkvalitet.
Studierne omfatter såvel undersøgelser over effekter
af gasser og spormetaller på planter som analyser af
stofkredsløb i landjords-økosystemer.
5.1 Forskningen vedrørende direkte effekter på planter
af SO2, NO2 og O3 foregår i et samarbejde med
Miljøstyrelsens Luftforureningslaboratorium og omfatter
udover urter - især almindelige danske landbrugsplanter
- fra og med 1985 forsøg med udvalgte
træarter. Eksperimenterne foregår i »Open Top«-
kamre, en internationalt udbredt teknik, der indebærer
mulighed for opbygning af et fælles europæisk
system til effektmonitering af luftkvalitet. Kamrenes
princip er dyrkning af planter under forhold, der meget
minder om planternes normale vækstbetingelser,
men under kontrolleret tilførsel af renset/urenset
udeluft tilsat varierende mængder af ovennævnte gasser.
Systemet består af halvåbne, gennemsigtige cylindre
(3 m i diameter, 2,55 m i højden) forsynet med
en luftindblæsningsanordning. Sammenligning mellem
trivselen af de samme plantearter dyrket samtidigt
i flere kamre, hvis eneste indbyrdes forskel er
luftens sammensætning, der måles i kammerets midte,
skaber god mulighed for eksperimentelle undersøgelser
af den i Danmark forekommende udelufts betydning
for plantevækst. Projektet støttes af EF, Statens
Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd
og Miljøstyrelsen (Ib Johnsen, Helge Ro-
Poulsen og Lisbeth Mortensen).
5.2 I årets løb er påbegyndt et projekt (MIL-7) under
Nordisk Ministerråd, hvis mål er at øge vort kendskab
til sammenhængen mellem immission af gasser
og skader på nåletræer i Europa, inklusive Skandinavien.
Projektet består af analyser af indsamlede prøver
fra nåleskov over hele Europa samt af kritisk gennemgang
af den tilgængelige litteratur over den såkaldte
»skovdød« (Ib Johnsen og Lars Moseholm og
Bent Andersen, begge Cowiconsult).
5.3 Lavheders økologi, herunder følsomhed over for
og akkumulering af luftbårne stoffer som kvælstofforbindelser
og spormetaller, undersøges i samarbejde
med Ulrik Søchting, Institut for Sporeplanter. Projektet
deles i første omgang op i en kortfristet del, hvis
hovedmål er at give en oversigt over danske lavheders
status, og en langfristet del, hvis formål er at
skabe den nødvendige baggrund for vurdering af udviklingstendenser
for danske lavheder (Ib Johnsen).
5.4 Et projekt, hvis formål er bestemmelse afoptagelsestakten
og ligevægtsindstillingstiden i forbindelse
med deposition af spormetaller på bioindikatorer,
p.t. forskellige lavarter, Hypogymnia physodes og
Cladonia portentosa, er under publicering (Knud
Ramkær, Lars Moseholm, Ib Johnsen).
25-*
762 Universitetets årbog 1984
6. 0biogeografi og Galdpagosøemes vegetation.
I forlængelse af Unesco-programmet »Conservation
of the resources in the Galåpagos Islands« og projektet
»Plant ecology studies in the Galåpagos Islands
«, støttet af Udenrigsministeriets Forskningsråd
for Udviklingsforskning, er en udstationering som resident
botanist på Charles Darwin Stationen, Galåpagosøerne,
fra 1/11-84 til 1/5-85 blevet finansieret af
Charles Darwin Foundation for the Galåpagos Islands
og Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd.
Vegetationskartografiske undersøgelser er udført
ved hjælp af satellitoptagelser. De indvundne resultater
vil blive checket under det igangværende feltarbejde.
Arbejdet med øernes fugtigbundslokaliteter vil
blive videreført, og de tidligere udlagte prøveflader
vil blive undersøgt igen.
Ved hjælp af en nyudviklet metode til lokalitetseller
øsammenligning bearbejdes forskellige vegetationstyper
(ftigtigbundsvegetation) og øfloraer (bregneflora)
(Henning Andersen).
7. Planteproduktionsundersøgelser i Grønland.
Undersøgelserne i Grønland over plantedækkets fotosyntese,
respiration og tørstofproduktion er blevet
fortsat, idet der i indeværende år blev lagt særlig vægt
på vandfaktorens betydning. Således udførtes målinger
af bladenes diffusionsmodstand hos forskellige
dværgbuskarter. Denne diffusionsmodstand bidrager
til at bestemme, hvor meget kuldioxyd der kan bindes
ved fotosyntesen, samt størrelsen af den ledsagende
vandafgivelse til den omgivende luft ved transpiration.
Spalteåbningerne hos de undersøgte arter lukker
normalt i mørke samt ved kunstigt fremkaldt afbrydelse
af vandtilførslen til bladet. Dette opførselsmønster
ophørte ved vækstperiodens slutning, hvor
spalteåbningerne reagerede på mere eller mindre
uforudsigelig måde.
Som led i et forskningssamarbejde med østrigske
botanikere er plantemateriale blevet sendt fra Grønland
til det Botaniske Institut i Innsbruck, hvorfra
det er blevet udplantet i to områder med alpint klima.
Formålet er at undersøge disse planters fysiologiske
opførsel, særlig den daglige CC^-udvekslingsrytme,
under kortdagsbetingelser.
Erfaringer vedrørende fotosyntesemålinger i felten,
erhvervet bl.a. under arbejdet i Grønland, er blevet
udmøntet i en tekst, som beskriver hvorledes klimatiserede
plantekamre er opbyggede og anvendes. I sådanne
kamre anvendes ofte ret avancerede automatiske
reguleringssystemer, som er i stand til at reproducere
i kammeret de samme temperatur-, fugtighedsog
CCVkoncentrationsbetingelser, som eksisterer
udenfor. Teksten er skrevet efter anmodning fra det
indiske Rubber Board, som ønsker at bruge denne
teknik i forbindelse med træfysiologiske undersøgelser
i marken (F. E. Eckhardt).
8. Andre emnekredse.
8.1 Undersøgelserne over skærmplanters hudirriterende
stoffer og deres eventuelle afhængighed af jordbundsforholdene
er videreført (Henning Adsersen, i
samarbejde med dr. Erik Knudsen, Bispebjerg Hospital).
8.2 Et datamateriale vedrørende dynamikken i en population
af Polygonum verticillatum (Krans-Konval)
er under fortsat bearbejdelse (Peter Vestergaard, i
samarbejde med Hans Tybjerg, Institut for Planteanatomi
og Cytologi).
8.3 En undersøgelse af træ- og busklagets sammensætning,
jordbundsforhold, og skovbundsvegetationen
i gamle ege-aske-hasselskove på Røsnæs er påbegyndt
(Peter Milan Petersen).
Peter Milan Petersen
Rejser og gæsteforelæsninger:
F. E. Eckardt har deltaget i internationalt symposium
over høj montan planteøkologi i Tblisi, organiseret
af Videnskabernes Selskab i Georgien, USSR, og
har holdt gæsteforelæsning i Institut fur Polarokologie,
Christian Albrechts Universitåt, Kiel (5/11).
Ib Johnsen har deltaget i en kongres i Strassburg
30/7-3/8.
Publikationer:
Adsersen, H.E.: Anvendt Øbiogeografi — et eksempel.
Spredningsøkologi, Bernt Løjtnant (red.) n
(Red.: Bernt Løjtnant)., s. 6, København 1984.
— : Planters spredningsøkologi - og Naturforvaltning.
Spredningsøkologi., Bernt Løjtnant (red.) n (Red.:
Bernt Løjtnant)., s. 9, København 1984.
Eckardt, FE.: Monitoring of COy-exchange in forests.
State and Change of forest ecosystems, Agren,
G. 1. (ed.), s. 137-47, Uppsala 1984.
Hald, A.B., Mølgaard, P, Petersen, P.M., Olsen,
S.S.: Botanisk ekskursion. Knudshoved Odde og
moser i Suså—Vendebæk—området, 18.-19. 06.
1983. Urt 2, s. 54—58, København 1984.
Vestergaard, P, Mølgaard, P, Bille—Hansen, J.: Pia
nterne og den rekreative udnyttelse af naturen. Urt
3, s. 95C—95F, København 1984.
— , Alstrup, V: Sølbjærg - en bevaringsværdig lokalitet
på Lolland. Urt 2, s. 51-54, København 1984.
— : Det fremskudte dige ved Højer. De første faser af
vegetationens udvikling på det kunstige forland.
København 1984, 66 s.
Peter Milan Petersen
Det naturvidenskabelige fakultet 763
Geologi
1: Institut for Almen Geologi
Historie:
Institut for Almen Geologi blev med Konsistoriums
tilladelse oprettet den 1. september 1967 i forbindelse
med opdelingen af Universitetets mineralogisk-geologiske
Institut og Mineralogisk Museum i fem administrative
enheder med hver sin bestyrer, men med et
fælles bestyrerråd. Instituttets første bestyrer (1967-
72) var Asger Berthelsen, der per 1. september 1966
havde efterfulgt A. Rosenkrantz som professor i geologi
ved Københavns Universitet.
Institut for Almen geologi omfattede ved sin oprettelse
afdelinger/laboratorier for grundfjeldsgeologi,
tektonik og feltgeologi, for sedimentpetrografi og for
anvendt geofysik. I 1968 etableredes laboratoriet for
malm- og prospekteringsgeologi og i 1972 laboratoriet
for fotogeologi. Efter instituttets overflytning fra
Øster Voldgade 5-7 til Østervold 10 komplekset i
foråret 1976 etableredes glacialgeologisk laboratorium,
geokemisk laboratorium og sedimentpetrografisk
laboratorium B (kemisk sedimentologi, 1980). Sideløbende
hermed inddækkedes undervisningen i hydrogeologi
og oliegeologi gennem eksterne lektorater.
Institut for Almen Geologi forestår ligeledes administrationen
af den geologiske feltstation Gravgærde på
Bornholm.
Under instituttets hidtidige funktionsperiode er fire
af dets medarbejdere overgået til ansættelse som
professor i ind- eller udland, l som direktør (GGU)
og 3 som amtsgeolog. Doktorgraden er erhvervet af 1
og 7 har taget licentiatgraden.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 14%.
Professor: A. Berthelsen.
Lektorer: L. B. Clemmensen, O. Graversen, B. P.
Hageskov, S. Pedersen, D. Postma, T. C. R. Pulvertaft,
G. Schonharting, S. Sjørring, L. Skjernaa, H.
Stendal.
Adjunkt: G. K. Pedersen.
Seniorstipendiat: S. A. S. Pedersen.
Forskningsstipendiater: M. Houmark-Nielsen, M.
Marker, H. Olsen.
Externe lektorer: L. J. Andersen, H. C. Larsen, F.
Rolle, F. Surlyk.
TAP: Antal årsværk: 6'/i.
P. Andersen, A-M. T. Christensen, N. K. V. Christensen,
I. Christoffersen, B. V. Damgaard, P. E.
Krogshave, R. Madsen, S. Lauge Petersen.
Forskningsvirksomhed:
Ved Institut for Almen Geologi drives forskning indenfor
et bredt spektrum af almene, anvendte og teoretiske
geologiske discipliner. Disse kan groft inddeles
i følgende emnekredse:
1) Grundfjeldsgeologi, strukturgeologi og tektonik
2) Aldersbestemmelse og isotopgeologi
3) Sedimentologi
4) Glacialgeologi og strukturanalyse
5) Saltgeologi og salttektonik
6) Malm- og prospekteringsgeologi
7) Anvendt geofysik
I. Grundfjeldsgeologi, strukturgeologi og tektonik.
Forskningen indenfor denne brede emnekreds har til
formål at udrede de geologiske strukturer i jordskorpen
og tolke deres dannelsesmåde og -alder. De undersøgte
strukturer spænder i størrelse fra 100 km
skala, som involverer hele jordens yderste faste skal
(lithosfæren), over regionale strukturer af fa kilometers
størrelse til strukturer i meter til millimeter målestok
og strukturer som forekommer internt i bjergarternes
mineralkorn.
Helt basalt for denne forskning er udførelsen af
geologisk kortlægning med efterfølgende analyse af
det kortlagte område. Denne analyse involverer foruden
strukturgeologiske undersøgelser desuden petrologiske
- og ofte tillige geokemiske - og isotopgeokemiske
samt undertiden geofysiske undersøgelser.
Regionale analyser baseret på kortlægning har ved
instituttet traditionelt været centreret om grundfjeldet
(3600-600 mill. år gamle bjergarter) i Grønland
og Skandinavien. Grundfjeldsstudier udgør stadig
hovedparten af projekterne, men i de senere år er
også undersøgelser af yngre bjergkæder kommet til (i
år Norrbottenprojektet).
1.1 Det Europæiske Geotravers Projekt (EGT).
Den Europæiske Geotravers (1982-1988) er et bidrag
til Det Internationale Lithosfære Program (ILP) og
sigter mod at klarlægge jordskorpens og den øvre
kappes sammensætning og strukturer inden for de
forskellige tektoniske enheder og grænsezoner, som
den ca. 4000 km lange, N-S orienterede, geotravers
omfatter. Geoforskere fra 14 europæiske lande deltager
i projektet, hvis løbende koordination forestås af
tre 'sectional chairmen' og ESF's Scientific Coordination
Committee for the EGT. Koordinator af det
nordlige EGT segment og medlemskab af EGT's
SCC.
Medvirket ved planlægningen af de dybseismiske
sonderinger langs Polar-profilet (1985) i finsk Lapland
og NØ-Norge og formidlet samarbejde mellem
EGT og Nordkalotprojektet. Sidstnævnte udføres af
764 Universitetets årbog 1984
de nordiske landes geologiske undersøgelser med
støtte fra Nordisk Råd (A. Berthelsen).
1.2 Prækambrisk pladetektonik.
Studierne af den prækambriske skorpeudvikling i det
baltiske skjold og af den post-sveconorwegiske (<
900 Ma) udvikling i området syd for det baltiske
skjold er videreført. To arbejder herom er publiceret i
Proceedings of the Ist Workshop on the EGT (1984)
(A. Berthelsen).
1.3 Granulit-tektonik - et studium af det laplandske granuhtbæltes
tektonik og den proterozoiske Kola-kollisionssutur.
Projektet, der blev startet 1.7.1983 udføres indenfor
den arkæiske del af det baltiske skjold i den nordligste
del af Finland og i tilgrænsende områder af Finmark,
Norge. Det har til formål at undersøge de tektoniske
forhold i den øvre del af jordskorpen langs det planlagte
dybseismiske Polar-profil som led i det Europæiske
Geotravers Projekt (EGT). Ved hjælp af en
strukturgeologisk kortlægning og tektonisk analyse er
det målet at undersøge den proterozoiske Kola-suturs
tektoniske udvikling og dennes relation til den
horisontale tektonik i det laplandske granulitbælte
sydvest for suturen, samt at søge at udrede overprægningstektonikken
mellem daterede arkæiske og proterozoiske
tektono-metamorfe episoder fra området
(M. Marker).
1.4 Rinkide-projekt.
Efter modtagelsen af det nødvendige nye topografiske
grundlag i januar, kunne det endelige 1:100.000 geologiske
kortblad 70 V2 N Agpat udtegnes. Det færdigtegnede
kortblad er nu afleveret til rentegning i
Grønlands Geologiske Undersøgelses tegnestue.
Kortbladets areal er 4600 km2, hvoraf 16002 er landområder
(resten er dækket afis eller hav). To afhandlinger
baseret på resultaterne fra kortlægningen af
Agpat-bladet er blevet antaget til publikation i
GGU's publikationsserie (T. C. R. Pulvertaft, L.
Schiøtte). Yderligere oplysninger om projektet findes
i tidligere årsberetninger (T. C. R. Pulvertaft).
1.5 Skorpeudviklingen inden for Kongsberg-Bamble-Østfold
segmentet i det baltiske skjolds sveconorwegiske provins.
I den 850-1200 mill. år gamle sveconorwegiske provins
i den vestlige del af det baltiske grundfjeldsskjold
undersøges udviklingen af Kongsberg-Bamble-Østfold
segmentet. Bjergartsmassen i dette segment udgøres
hovedsagelig af præ-sveconorwegiske bjergarter,
som er blevet deformeret og metamorfoseret under
den sveconorwegiske bjergkædedannelse.
Undersøgelserne har i indeværende år været knyttet
til Kattsund-Koster gangsværmszonen i Bohus
Lån. Oslo-fjord-omkrystallisation til amfibolitet er
blevet undersøgt, ligesom gangenes deformation i en
blød shear zone (B. Hageskov).
1.6 Østfoldprojektet.
I Sydnorge er den tidligere kortlægning blevet fulgt
op af en prøveindsamling med henblik på Rb/Sr datering.
Den strukturelle analyse (under trykning) har
demonstreret, at den tektoniske udvikling er karakteriseret
af 3-4 regionale foldefaser adskilt af intrusive
perioder. Prøveindsamlingen er foretaget i de intrusive
bjergartsenheder, hvorved en datering af intrusionstidspunkterne
vil kunne fastlægge foldefasernes
tidsmæssige adskillelse og danne baggrund for en
vurdering af den orogene udvikling i den SV-lige del
af det baltiske skjold (O. Graversen).
1.7 Setesdalprojektet.
Den sydlige del af Setesdal, der er beliggende i det
centrale Sydnorge, er fra et geologisk synspunkt et
yderst interessant område i forbindelse med studiet af
den geologiske og strukturelle udvikling i den sidste
del af prækambrium i Skandinavien. De undersøgelser,
der er udført indtil nu, peger på en flersidig og
kompleks magmatisk udvikling før, under og efter
den yngste prækambriske — den sveconorwegiske —
orogenese. Undersøgelserne har centreret om to væsentlige
problemstillinger:
1.7.1 Opstilling af en kronologi for området baseret på en
detaljeret kortlægning af udvalgte områder.
Som et resultat af arbejdet (indtil nu) har interessen
samlet sig om en række mindre områder, hvor det
forventes éntydigt at være muligt at fastlægge indbyrdes
relationer mellem hovedbjergartstyperne i området
samt at placere disse i forhold til hoveddeformationsfaserne.
1.7.2 Detailundersøgelser af senprækambriske intrusive
bjergartskomplekser.
De geologiske undersøgelser er baseret på detailkortlægning
af udvalgte intrusive legemer og er en opfølgning
af tidligere års arbejde i ringkomplekset ved
Høvringsvatn. Undersøgelserne har været centreret
om at fastlægge det tidligere etablerede, horisontalt
beliggende gangsystem i dette kompleks. I forbindelse
med arbejdet har der endvidere været udført Rb/
Sr aldersbestemmelser på materiale fra en pegmatit
beliggende indenfor ringkomplekset. Den opnåede ali
Det naturvidenskabelige fakultet 765
der var væsentligt lavere end forventet, og aldersbestemmelserne
vil blive suppleret med analyser ved
andre metoder.
I forbindelse med projektet er der i år afsluttet to
specialeopgaver vedrørende dels den strukturelle udvikling
i Setesdal og dels udviklingen af en metamorfoseret
basisk intrusion i den sydlige del af dalen. I
arbejdet deltager fire specialestuderende (S. Pedersen,
L. Skjernaa, M. Ghisler).
1.8 Norrbottenprojektet.
I samarbejde med Lunds Universitet og Sveriges
Geologiska Undersokning er i år blevet startet et projekt
med henblik på at undersøge en meget speciel
type folder, de såkaldte tubefolder. Det er hensigten
at belyse deres dannelsesmåde og aldersmæssige relation
til de store kaledonske nappeoverskydninger af
de sedimentære bjergarter, hvori de forekommer. En
kortlægning af et område nordvest for Jåckvik, Norbotten,
Sverige er blevet påbegyndt.
Det forventes, at en nøjagtig analyse af deformationsstrukturerne
i dette og andre områder med tilsvarende
strukturer vil kunne bidrage til forståelsen
af den interne deformation, som foregår i nappeenheder
under deres overskydning.
Andre problemkredse omkring kaledonidernes
strukturelle udvikling vil også søges belyst (L. Skjernaa
og en specialestudent).
2. Aldersbestemmelse og isotopgeologi.
Indenfor dette fagområde er der foretaget en række
Sr isotopanalyser samt enkelte Rb/Sr aldersbestemmelser.
Det analytiske arbejde er udført ved XRF
laboratoriet ved Institut for Petrologi og ved dateringslaboratoriet
ved samme institut.
2.1 I samarbejde med A. K. Pedersen, Geologisk
Museum er der foretaget Sr isotopbestemmelser på
materiale fra Disko, og sammen med J. R. Wilson,
Århus Universitet, Sr analyser fra en basisk intrusion
fra De norske Kaledonider.
I Sydvestsverige og Sydøstnorge er de løbende undersøgelser
af basiske ganges aldre og Sr-isotopforhold
fortsat (B. Hageskov og S. Pedersen).
2.2 På materiale fra en pegmatit fra Sydvestnorge er
der foretaget Sr isotopanalyser samt Rb/Sr aldersbestemmelser.
Disse undersøgelser har givet overraskende
resultater og vil blive suppleret med dels
yderligere materiale fra samme pegmatit og dels ved
hjælp af andre metoder.
Fra De norske Kaledonider er dateringen af en
granit afsluttet (M. Marker og S. Pedersen).
3. Sedimentologi.
Indenfor sedimentologi undersøger man ved instituttet
fysiske og kemiske dannelsesprocesser i recente og
fossile aflejringsmiljøer.
I den klastiske sedimentologi undersøges sedimenternes
fysiske egenskaber. Fagområdet dækker en
række forskningsfelter, f.eks. sedimentære facies og
aflejringsmiljøer, bassinanalyser samt palæogeografi.
Der lægges størst vægt på studiet af kontinentale og
kystnære marine sedimentære facies. Fagområdet har
stor praktisk betydning indenfor olieefterforskning og
råstofudvikling.
I den kemiske sedimentologi anvender man termodynamik
og reaktionskinetik til studiet af sedimentog
mineraldannelse. Disciplinen er grænsområde
mellem geologi, fysisk kemi og mikrobiologi. Fagområdet
har et direkte praktisk perspektiv, idet kendskabet
til de naturlige processer er forudsætning for
at kunne vurdere menneskelige indgreb i naturen
f.eks. ved forurening af fjorde og grundvand.
Forskningsaktiviteten indenfor klastisk sedimentologi
foregår hovedsagelig med projekter indenfor landets
grænser, med undtagelse af et projekt om æoliske
sedimenter i Skotland og et projekt i Sverige. Forskningen
i kemisk sedimentologi er centreret om eksperimentelle
laboratorieforsøg.
3.1 Klastisk sedimentologi.
3.1.1 Facies analyse af reservoirbjergarter i Nordsøregionen
og Kattegatregionen.
Kontinentale og associerede sedimenter fra Perm-
Trias. Projektet, der støttes af Energiministeriet
(EFP-84) kan opdeles i to delprojekter.
1) Facies-analyse af æoliske sedimenter fra Perm,
Storbritannien: Analysen har til formål at undersøge
stratifikationstyper, sedimentære strukturer og facies
geometri i forskellige fossile klittyper på dagblotninger
i NØ-England og Skotland (L. B. Clemmensen).
2) Facies-analyse af fluviatile og associerede facies fra
N. Trias i Danmark: Undersøgelsen omfatter en generel
beskrivelse og tolkning af borekerner af fluviatile,
æoliske og sabkha sekvenser fra tre boringer ved
Tønder. En mere detaljeret analyse af de fluviatile
facies er påbegyndt (H. Olsen).
3.1. 2 Sedimentære strukturer i vinda/lejrede sanddriver, Danmark.
De sedimentære processer, der opererer under dannelsen,
er blevet iagttaget, og en model for de interne
strukturer er opstillet. Erosionssnit gennem sanddriver
er blevet beskrevet og tolket udfra modellen. Der
er endelig foretaget sammenligninger med fossile seifklit
strukturer (H. Olsen).
766 Universitetets årbog 1984
3.1.3 Glaciojluviale og glaciolacustrine facits (Weichsel),
Danmark.
Der er indsamlet data med henblik på at opstille sedimentære
modeller for forskellige smeltevandssedimenter
(L. B. Clemmensen).
3.1.4 Prækambriske æoliske sandsten.
Arbejdet i de æoliske facies i den prækambriske Dalasandsten,
Sverige, er foreløbigt afsluttet. Data indsamlet
i 1983 blev suppleret under et kort besøg til
området i juli. Under dette besøg blev der fundet
utvetydigt bevis på, at dele af den nedre Dala-sandsten
vitterlig består af vindaflejringer, der veksler
med lag aflejret i midlertidige søer eller laguner. Disse
resultater bidrager ikke alene til en bedre forståelse
af palæografien indenfor den skandinaviske halvø for
omkring 1300 millioner år siden, men er også et tegn
på, at æoliske aflejringer ikke er så sjældne i Prækambrium,
som de manglende rapporter om sådan forekomster
kunne antyde. En afhandling om Dalasandstenen
er antaget til publikation i Sedimentary
Geology (T. C. R. Pulvertaft).
3. 2 Kemisk sedimentologi.
3.2.1 Geokemisk separation af jern og mangan ved forvitrings
proces ser.
Projektets formål er at opnå forståelse af, hvordan
mangan ved forvitringsprocesser kan blive opkoncentreret
og aflejret som mangan-rige sedimenter. Det
formodes at redox-reaktioner mellem jern og mangan
spiller en vigtig rolle heri. Første fase omfatter en
laboratorieundersøgelse af reaktionskinetikken mellem
opløst jern og manganoxider, som blev afsluttet i
1984. Næste fase omfatter en undersøgelse af samme
processer i naturen (D. Postma).
3.2.2 Transformation af jernholdige mineraler i subrecente
sandede sedimenter.
Der foretages en undersøgelse af mineralogiske og
kemiske ændringer, samt grundvandskemi, i en boring
på Karup hedeslette. Formålet er at forstå, hvilke
tidlig diagenetiske ændringer, der sker i sediment,
samt fra hvilke mineraler, der frigives jern til grundvand.
Projektet er blevet afsluttet i 1984 (S.Jacobsen
og D. Postma).
3. 2.3 Authigen mineraldannelse i dybe Østersø-sedimenter.
Projektets formål er at studere dannelse af mineraler
som følge af nedbrydning af organisk materiale. Undersøgelserne
foregår i Bornholms dyb, Gotland dyb
og Landsort dyb. Resultaterne har foreløbigt vist, at
der dannes Ca/Mn karbonater og forskellige jernsulfider.
En fysisk-kemisk model for mineraldannelsesprocesserne
er under udarbejdelse (C. Boesen, R.Jakobsen
og D. Postma).
3. 2.4 Grundvandskemi og nitratforurening på Karup hedeslette.
Der udføres en undersøgelse af grundvandskemi,
dens relation til sedimentets kemiske sammensætning
samt påvirkningen af NOs-forurening. Projektet udføres
i samarbejde med DGU (K. Hindsby, P. R.
Jørgensen og D. Postma).
3.3 Diagenese.
3.3.1 En sedimentologisk undersøgelse af Nedre Palæozoiske
skifre på Bomholm.
Feltarbejdet er afsluttet, lermineralogiske analyser
påbegyndt, og foreløbige stratigrafiske og sedimentologiske
resultater foreligger (G. K. Pedersen).
3.3.2 Upper Jurassic lithological-palaeogeographic maps of
northeast and central Europe, IGCP Project 86.
Redaktionen af kort og beskrivelse forestås i samarbejde
med dr. phil. Olaf Michelsen, DGU (G. K.
Pedersen).
3.3.3 Isotopsammensætningen i cementsten.
Undersøgelsen foretages i samarbejde med B. Buchardt.
Institut for Historisk Geologi og Palæontologi.
Undersøgelsen har til formål at karakterisere konkretionernes
dannelsestidspunkt og -miljø. Analysearbejdet
er endnu ikke afsluttet (G. K. Pedersen).
4. Glacialgeologi.
Den glacialgeologiske forskning ved instituttet omfatter
studiet af de kvartære istiders indvirkning på udformningen
af Danmark. Herunder undersøges sammensætning,
alder og aflejringsbetingelser af de
bjergarter, som er aflejret under istiderne de sidste
500.000 år, såvel som istrykfremkaldte strukturer i
kvartære og prækvartære bjergarter. Den glacialgeologiske
forskning bygger bl.a. på metoder fra sedimentologi
og strukturgeologi. Et projekt er koncentreret
om glacialgeologiske strukturer i Nordgrønland.
4.1 De ældre istider i Danmark.
4.1.1 Feltundersøgelserne i Vestjylland er afsluttet og
den laboratoriemæssige bearbejdelse af materialet er
tilendebragt. Der er indsamlet oplysninger fra omDet
naturvidenskabelige fakultet 767
kring 225 grusgrave og udtaget prøveserier fra ca.
165 grave. Feltobservationerne og laboratorieresultaterne
danner sammen grundlag for en oversigt over
rækkefølge og karakter af de ældre istider. En sammenskrivning
af resultaterne er påbegyndt (S. Sjørring).
4.1.2 I forbindelse med afslutningen af IGCP-projekt
24 (Quaternary Glaciations in the northern Hemisphere)
er der i samarbejde med kvartærgeologer fra
de nordiske lande blevet udarbejdet rapporterne:
Stratigraphy of the central area of the Scandinavian
glaciation og Weichselian glaciation and deglaciation
(S. Sjørring).
4.2 INQJJAS Working Group on Glacial Tectonics.
Varetagelse af kontakten med INQUAs Commission
on the genesis and lithology of Quaternary deposits.
18-25.8 vejledning af en canadisk doktorstuderende,
som undersøger derformerede kvartære sedimenters
magnetiske anisotropi og indsamlede prøver hertil på
Sydmøn. Arbejdsgruppens aktiviteter håbes udvidet i
1985 (A. Berthelsen, M. Houmark-Nielsen).
4.3 Strukturgeologi i deformerede sedimenter og sedimentære
bjergarter.
4.3.1 Strukturgeologi Nordmors.
Den strukturelle analyse af de dislocerede flager med
Palaeogene moler- og askelag på Nordmors er blevet
fulgt op med følgende undersøgelser: Detalje-opmålinger
af Hanklit, Ejerslev og Skarrehage, hvor nye
profiler er blevet blottet i årets løb. Opfølgning af
boring på Mosebjerg og undersøgelser vedr. molerforekomster
på N-flanken af Erslev saltstruktur (S. A.
S. Pedersen).
4.3.2 Overskydningstektonik, diapirisme og syntektonisk sedimentation
i Lønstrup Klint profilet.
Opmåling af deformationsstrukturerne har medført
nye tolkninger af strukturerne ved Lønstrup klint,
der bl.a. medfører en model for sammenhæng mellem
tektonik og sedimentation (S. A. S. Pedersen).
4.3.3 Kap København projektet.
Fotogeologisk ud tegning af geomorfologiske/glaciotektoniske
strukturer (S. A. S. Pedersen).
5. Saltgeologi og salttektonik.
Deltaget for DGU i et på Miljøstyrelsens vurderingsgruppes
foranledning afholdt møde mellem danske
og tyske saltforskere. Sammen med de øvrige medlemmer
af'saltgruppen' ved Geologiske Centralinstitut,
er afgivet høringsudtalelse vedrørende vurderingsgruppens
rapport om de danske salthorstundersøgelser
(A. Berthelsen).
6. Malm- og prospekteringsgeologi.
Den malmgeologiske forskning undersøger mineralforekomsters
dannelse. Dannelsesprocesserne tolkes
udfra kortlægning af forekomster samt petrografiske,
strukturelle og geologisk geokemiske undersøgelser.
Forskningen af disse processer skal skabe grundlag
for at finde nye forekomster inden for alle geologiske
tidsaldre. Eftersøgning (prospektering) af nye mineralske
råstoffer sker ved hjælp af geologiske, geokemiske
og geofysiske metoder. Forskningsprojekterne er
geografisk spredt til Grønland og Norge.
6.1 N-Norges projekt, Bodø.
Et wolfram-mineraliseret område og et bly-, zink-,
kobber-mineraliseret område er begyndt detailundersøgt
med kortlægning og geokemisk detailindsamling
af bjergartsprøver, bæksedimentprøver, tungmineralkoncentrater
og jordprøver. Wolfram-mineraliseringerne
er knyttet til en shearzone som danner grænse
mellem 2 geologiske enheder, nemlig en SenProterozoisk
(?) sparagmitserie og yngre kaledonske napper.
Bly-, zink-, kobber-mineraliseringerne ligger i sparagmitserien
knyttet til lagbundne rusthorisonter og
er specielt rige i ombøjningszoner. Projektet foregår i
samarbejde med Norges Geologiske Undersøkelse
(H. Stendal og L. Skjernaa (vedrørende den strukturelle
tolkning)).
6. 2 Grønlands projekter.
Samtlige Grønlandsprojekter er af geokemisk art.
6.2.1 Zonering af mineraliserede skarndannelser omkring
kaledonske graniter på Østgrønland: På grundlag
af de geokemiske data kan forskellige grundstofassociationer
verificeres indenfor afstande af 0-2 km, 2-
6 km og mere end 6 km fra graniten.
6.2.2 Et geokemisk halostudie (zonering) af borekerner
fra wolfram-antimonforekomster er påbegyndt.
6.3.3 Det analytiske arbejde på jordprøver fra Fossilik,
Vestgrønland er fortsat og resultaterne er ved at
blive indført på EDB (H. Stendal).
7. Anvendt geofysik.
Laboratoriet har aktiviteter indenfor geoelektrisk
sondering, malmprospektering med elektromagnetiske
metoder og strukturel tolkning ved hjælp af gravi768
Universitetets årbog 1984
metriske, magnetiske og reflektions-Zrefraktionsseismiske
metoder.
7.1 Cypern boreprojekt, et internationalt samarbejde
(ICRDG) med dansk deltagelse (K. Brooks, P. V.
Sharma, Københavns Universitet, P. Thy og N.
Abrahamsen, Århus Universitet) er i sin afslutningsfase,
hvor 90% af boreprogrammet er færdiggjort.
Undersøgelsen af den oceaniske skorpe ved hjælp af
boringer i ophævet skorpe (såkaldte ofioliter) skal give
indblik i processer ved dannelsen af skorpen. 4
boringer i den basaltiske del af Cyperns ofiolit har
givet nye oplysninger om hydrotermale systemer og
dermed forbundne malmforekomster samt spredningszonernes
beliggenhed i nærheden af ø-buer. Uddybning
af en 2 km boring til 2.3 km i den intrusive
del af skorpen har desuden givet oplysninger om
overgangszoner imellem de dybeste dele af gabbroer
og oceaniske kappe-materialer. Magnetiske undersøgelser
af kerneprøverne viser tydelig en forøgelse af
magnetiseringen med dybden på grund af tiltagende
serpentinisering. Et seismisk projekt er blevet udvidet
betydeligt i år, for at belyse den strukturelle/stratigrafiske
beliggenhed af boringerne. Fortolkningen
er påbegyndt som led i et licentiatprojekt af S. Eleftheriou.
Endvidere er tolkning af magnetiske undersøgelser
på kerneprøver fremskredet (G. Schonharting).
7.2 Eugeno-S projektets (European Geotraverse
North, Southern Segment) seismiske feltundersøgelser
er afsluttet i sommer i år. Ved projektet undersøges
den dybere undergrund under Danmark og tilstødende
lande med seismiske og (underordnet) magnetiske,
gravimetriske og elektromagnetiske metoder.
Projektet foregår i tæt samarbejde med Geodætisk
Institut, samt Århus Universitet, og tyske, svenske og
norske institutter. Dr. Eliih fra Kiel Universitet har
været ansat ved KU og har som sekretær koordineret
det internationale samarbejde. Geofysiklaboratoriets
bidrag var især opmåling af skibet Poseidons airgunskud
i Kattegat ved et landbaseret reflektionsudstyr.
Udtegning og databehandling af disse data er påbegyndt
ved laboratoriet (G. Schonharting).
7.3 Palæomagnetisk undersøgelse af 2 boringer på
Færøerne er afsluttet i samarbejde med N. Abrahamsen,
Århus Universitet, og en mindre bjergartsmagnetisk
undersøgelse på samme kernemateriale videreføres
for tiden (G. Schonharting).
Redaktionsvirksomhed:
S. Sjørring er redaktør for Dansk geologisk Forenings
Årsskrift og medredaktør af tidsskriftet VARV.
A. Berthelsen er medredaktør af tidsskriftet
VARV.
T. C. R. Pulvertaft er fagredaktør for Meddelelser
om Grønland, Geoscience.
Gæsteforelæsninger:
G. Schonharting har efter indbydelse holdt gæsteforelæsning
ved Geofysisk Institut, Miinchen, og Mineralogisk
Institut, Bochum, Vesttyskland.
Kollegiale organer:
A. Berthelsen er koordinator for det nordlige segment
af det Europæiske Geotravers Projekt (EGT) og medlem
af EGT's Scientific Coordination Committee
(SCC).
D. Postma modtog the Silver Jubilee Award for
1983 af British Society of Soil Science for afhandlingen
Postma, D. 1983: Pyrite and siderite oxidation in
swamp sediments. J. Soil. Sci. v. 34, 163-182. Prisen
gives for den bedste afhandling af videnskabsmænd
under 35 år i The Journal of Soil Science.
Gæster:
Dr. E. Dubinin, Rusland
Dr. E. Fliih, Tyskland
Dr. C. Gocman, Tyrkiet
Dr. T. Unlii, Tyrkiet
Publikationer:
Abrahamsen, N., Schoenharting, G., Heinesen, M.:
Paleo magnetism of the Vestmanna core and magnetic
age and evolution of the Faeroe Islands. The
deep drilling project 1980-81 in the Faeroe Islands,
O. Berthelsen (ed.), s. 16, Torshavn 1984.
Berthelsen, A.: En sminket affaldssag eller klar besked.
Dagbladet Politiken 17. april, 1984 (Debat),
s. ?????, København 1984.
- : Om konkretioner. VARV 1, s. 3, Københavns
Universitet 1984.
— : Da Europa gik midt over. VARV 1, s. 6, Københavns
Universitet 1984.
— : Precambrian Tectonics Illustrated (Preface).
Stuttgart 1984, 1 s.
- : The early (800-300Ma) crustal evolutionof the
off—shield regions of Europe. Strasbourg 1984, 18
s.
- : The tectonic division of the Baltic shield. Strasbourg
1984, 10 s.
— : Hvordan blev Europa skabt? Det europæiske geotravers
projekt. Naturens Verden 10, s. 368-76,
København 1984.
Clemmensen , L.B., Hegner, J.F: Aelian sequences
in an ancient sand sea: Permian of Arran, Scotland.
5th European regional meeting of Sedimentology
(Abstracts) s. 106—07, Marseille 1984.
Det naturvidenskabelige fakultet 769
- : Book Review: Depositional systems, a genetic
approach to sedimentary geology, by Richard A.
Davis, Jr. Prentice-Hall International 1983, 669
pp. Sedimentology 31, s. 899, Oxford 1984.
Galson, D.A., Mueller, S., Berthelsen, A.: First
Workshop on the European Geotraverse: A Summary.
Strasbourg 1984, 4 s.
Graversen, O.: Geology and Structural Evolution of
thePrecambrian Rocks of the Oslofjord—Øyeren
Area, Southeast Norway. Norges Geologiske Undersøkelse
(Geological Survey of Norway) Bulletin
No. 398, s. 1—50 + 4, Trondheim 1984.
Hageskov, B.; The development of a Sveconorwegian
shearbelt with constriction deformation. Koster Island,
West Sweden. Meddelan från Stockholms
Universitets Geologiska Institutionen 225, s. 84,
Stockholm 1984.
— : The Koster dykes and the Kattsund—Koster dyke
swarm zone in the Sve conorwegian Province.
Meddelan från Stockholms Universitets Geologiska
Institutionen 225, s. 83, Stockholm 1984.
— : Magnetic susceptibility used in mapping of amphibolite
facies recrystallisation in basic dykes.
Tectonophysics 108, s. 339-51, Amsterdam 1984.
Jakobsen, B.S.H., Postma, D.: Iron diagenesis in
Quaternary proglacial sand deposits. Abstracts
from the 5th European regional meeting of Sedimentology
5th European regional meeting of sedimen,
s. 222-23, Frankrig 1984.
Pedersen, G.K.: Thin fine—grained storm layers in a
shelf sequence. Abstracts from the 5th European
regional meeting of Sedimentology, International
Association of Sedimentologists and Association
des Sedimentologistes Francais, s. 349-50, Frankrig
1984.
Pedersen, S.A.S.: Thrust faulting due to gravity gliding
of lower palaeozoic Sediments in the North
Greenland Fold Belt. Chevauchement et Deformation
Abstracts Mai 1984, s. 96-97, Toulouse 1984.
Pedersen, S.A.S.: Gravity gliding contra gravity
spreading and lateral compression in high level
thrust and nape tectonics. Meddelanden f. Stockholms
Universitets Geologiske Inst 255, s. 165,
Stockholm 1984.
- : Glacial tectonics: gletcher push contra gravity
spreading. Medd elanden f. Stockholms Universitets
Geologiska Inst 255, s. 164, Stockholm 1984.
Pedersen, S.S.: Islands Tektonik. VARV 4, s.
99-115, Københavns Universitet 1984.
Pedersen, S.: Høvringsvatnkomplekset; Et stærkt differentieret
ringkompleks fra det sydlige Setesdal,
Aust Agder, Sydnorge. Meddelanden från Stockholms
Universitets Geologiska Institutionen 255,
s. 163, Stockholm 1984.
Schoenharting, G.: Magnetostratigraphy and rockmagnetic
properties of the sediment core GIK
15530-4 frm the Skagerak. Uper Quaternary marine
Skagerrak deposits, OSKAP 1983, Institut f.
Geologi, Skriftserie Nr. 43, s. 8, 1983.
— , Petersen, J.: Sources of marine magnetic anomalies
— evidence from the Troodos ophiolite, Cyprus.
Ann. meeting 84, Geol. Assoc. Canada, Vol. 9 (abstracts),
Geol. Assoc. Canada, s. 1, Toronto 1984.
— : Marine magnetic anomalies in the central part of
the Oslo rift. Meddelanden från Stockholms Universitets
Geologiska Institutionen 255, s. 1, Stockholm
1984.
— , Abrahamsen, N.: Magnetic investigations on cores
from the Lopra-1 drillhole, Faero Islands. The
deep drilling project 1980-81 in the Faeroe Islands,
O. Berthelsen (e d.), s. 6, Thorshavn 1984.
— , ICRDG : Are Troodos deposits and East Pacific
analog? Geotimes 84, May 1984, s. 6, Boston 1984.
Sjørring, S.: Stratigraphy in Denmark, in: Lundqvist
J.; Stratigraphy of central area of the scandinavian
glaciation based on contributions from H. Hirvas
J. Mangerud and S. Sjørring. Project 73/1/24 quaternary
glaciations in the northern Hemisphere,
International geological correlation programme
(IGCP) Report no 9, s. 116—18, Paris 1983.
— : En senglacial komet? Varv 1, s. 31-32, Københavns
Universitet 1984.
— : Sæk og pudestruktur. VARV 4, s. 123-126, Københavns
Universitet 1984.
Skjernaa, L.: RØDENES, 2014 IH — berggrunnsgeologisk
kart. M. 1:50.000. Norges Geologiske Undersøkelse.
Trondheim 1984, kort s.
— : STANGEBROT 2014 II — berggrunnsgeologisk
kart. M. 1:50.000. Norges Geologiske Undersøkelse.
Trondheim 1984, kort s.
Smith, G.C., Vine, F, Schoenharting, G.: Interpretation
of physical property data from ICRDG
drillhole Cy-1, Akaki Canyon, Cypru s. Ann.
meeting 84, Geol. Assoc. Canada, Vol. 9 (Abstracts),
Geol. Assoc. Canada, s. 1, Toronto 1984.
Stendal, H., Petersen, L.R.: Feltundersøgelser af
Heggmovatn vinduets kontakrelationer og af omkringliggendemetasedimenter
for mineraliseringer.
Valnesfjord, Nordland. NGU-rapport 84.004, s.
29, Trondheim 1984.
— , Ghisler : Strata—Bound Copper Sulfide and Nonstrata—
Bound Arsenopyrite and Base Metal Mineralization
in the Caledonides of East Greenland - a
Review. Economic Geology Vol. 79, s. 1574-84, El
Paso 1984.
Waagstein, R., Hald, N., Jørgensen, O., Nielsen,
P.H., Noe-Nygaard, A., Rasmussen, J., Schoenharting,
G.: Deep drilling on the Faeroe Islands.
Bull. Geol. Soc. Denmark Vol. 32, s. 133—38, København
1984.
L. Skjernaa
770 Universitetets årbog 1984
2: Institut for Historisk Geologi og
Palæontologi samt Geologisk Studiesal
Historie:
Institut for historisk Geologi og Palæontologi blev
oprettet 1. september 1967 ved opdelingen af Universitetets
mineralogisk-geologiske Institut og Mineralogisk
Museum. Den første bestyrer var professor Tove
Birkelund, og staben inkluderede 5 amanuenser, 5
lektorer og 4 ikke-videnskabelige medarbejdere. Den
geologiske Studiesal kom også under instituttets regie.
Instituttet blev oprindeligt huset i Universitetets
mineralogisk-geologiske Institut i Øster Voldgade 5-
7. I februar 1968 fik en del af instituttet overdraget
midlertidige lokaler i Øster Voldgade 10 komplekset,
område VI; den mikropalæontologiske afdeling forblev
dog i Øster Voldgade 5 afventende ombygning
af område III i Øster Voldgade 10, hvor hele instituttet
skulle endeligt placeres. I 1973 var kælderen her
færdig, og mikropalæontologisk laboratorium flyttede
ind. I 1976 afsluttedes ombygningen, og instituttet
opnåede en samlet placering. Instituttet har annuum
fælles med de tre andre institutter under Geologisk
Centralinstitut.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 18 (incl. stipendiater).
Professorer: Tove Birkelund og Valdemar Poulsen.
Lektorer: Ulla Asgaard, Merete Bjerreskov, Niels
Bonde, Richard Granville Bromley, Bjørn Buchardt
Larsen, Eckart Håkansson, Niels Oluf Jørgensen og
Nanna Noe-Nygaard.
Docent: Hans Jørgen Hansen.
Seniorstipendiat: Svend Stouge.
Kandidatstipendiater: Peter Frykman, Marianne
Bagge Johansen og Jane Richter.
Forskningsrådsstipendiater: Claus Heinberg, Lars
Stemmerik og John Gareth Miller.
Ekstern lektor: K. Raunsgaard Pedersen.
TAP: Antal årsværk: 7.
H. Egelund, J. Fuglsang, S. Hansen, E. Møller-Hansen,
K. Nielsen, 1. Nygaard, J. Aagaard.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning omfatter studiet af fossile dyreog
planterester samt de sedimentære dannelser, der
opbygges af disse. På baggrund af feltstudier tilvejebringes
ny viden om fossilers stratigrafiske forekomst
med det formål at fastlægge geologiske aflejringers
alder, og ved at følge udvalgte dyre- og plantegrupper
gennem lagserier, der spænder over årmillioner,
søges vor forståelse af udviklingen af dyr og planter
gennem de sidste godt 600 millioner år af Jordens
historie forbedret. På baggrund af relationer mellem
fossiler og de omgivende sedimenter analyseres sedimentbassiners
geologiske udvikling, undersøgelser
der de seneste år er fulgt op af geokemiske undersøgelser
til klarlæggelse af bl.a. den termiske udvikling.
Af stor betydning for bassinanalysen er også sammensætningen
af fossile dyre- og planteselskaber, der
fortæller om variation i de økologiske forhold i tid og
rum.
Ligesom sidste år har instituttets arbejde specielt
været koncentreret om fire tidsafsnit af Jordens historie,
omfattende tidlig palæozoikum, jura - nedre
kridt, øvre kridt - nedre tertiær, samt den sidste istid
og tiden derefter. Disse tidsafsnit er alle velrepræsenteret
i Danmark og Nordsøområdet. Med udgangspunkt
i disse aflejringer er sammenlignende studier
foretaget i omkringliggende lande. Desuden er en stor
del af instituttets arbejde koncentreret om udforskningen
af Grønlands palæozoikum og mesozoikum
(specielt jura), og herfra strækker mange forskningsinteresser
sig videre til det cirkumpolare område.
Blandt større projekter, der har involveret instituttets
medarbejdere, skal specielt fremhæves fortsatte
studier over de biologiske og fysiske ændringer omkring
kridt/tertiærgrænsen for 65 millioner år siden,
samt udgivelsen af et symposiumbind om kridttidens
etagegrænser — afslutningen på en årrækkes internationalt
samarbejde om kridttidens stratigrafi.
Med baggrund i instituttets almene stratigrafiske
og geologiske erfaring vedrørende Nordsøområdets
geologi deltager en række medarbejdere i energiforskningsprojekter
finansieret over Energiministeriets
energiforskningsprogrammer, ligesom forskning inden
for kalksedimentologi og organisk geokemi er videreudviklet
ved hjælp af instrumentbevillinger til
fremme af olie- og gasefterforskning fra undervisningsministeriet.
I det følgende gives en generel oversigt over de
vigtigste forskningsprojekter, der er blevet påbegyndt,
videreført eller bragt til afslutning i det forløbne
år. Gennemgangen følger mere eller mindre en
tidsmæssig ramme fra nedre palæozoikum til i dag.
I. Palæozoikum.
En række projekter af meget forskellig art er i gang
vedrørende palæozoiske bjergarter.
1.1 Undersøgelser over oxygen- og karbonisotoper i
nedre palæozoiske kalksten og organisk rige skifre fra
det sydlige Skandinavien er fortsat. Formålet er at
analysere termisk diageneses indflydelse på isotopsammensætningen
af kalksten og skifre. En afhandling,
der postulerer højtemperaturomdannelse (>
100 0C) af sådanne bjergarter fra Bornholm, er afsluttet
(B. Buchardt).
Det naturvidenskabelige fakultet 771
1.2 Stratigrafiske studier over øvre kambriske - nedre
ordoviciske trilobiter fra det sydøstlige Newfoundland
er ligeledes fortsat. Faunaen er domineret af én
familie, hvis slægter og arter er vanskelige at separere.
Forfinelse af statistiske metoder søges udviklet til
støtte for det systematiske arbejde (V. Poulsen).
1.3 Korrelation af nedre- og mellem-ordoviciske aflejringer
i det østlige Nordamerika og Skandinavien relateret
til havniveauændringer er søgt gennemført.
Projektet omfatter undersøgelse af sedimenter aflejret
på platforme og tilhørende kontinentalskråninger på
hver sin side af det daværende Atlanterhav. Lagserierne
zoneres ved hjælp af fossiler, især conodonter;
graptoliter, trilobiter og acritarcher indgår også i
analysen. I nedre og mellem ordovicium er regional
korrelation af biozoner vanskelig på grund af provinsialisme.
Aflejringerne i Nordamerika indeholder
imidlertid faunaelementer med affinitet til Skandinavien,
Australien og Kina, hvilket kombineret med
eustatiske havniveauændringer tillader en præcis
korrelation mellem forskellige faunaprovinser (S.
Stouge).
1.4 En undersøgelse af den bornholmske ordoviciske
Dicellograptus-skifer er indledt. Denne skifer er aflejret
under iltfattige betingelser og indeholder en rig og
velbevaret graptolitfauna. Der foretages en revision
af den biostratigrafiske zoneinddeling baseret på
graptoliter. Endvidere har opdagelsen af en hidtil
ukendt struktur (sandsynligvis en form for flydeblære)
hos en toradet graptolitart givet videre muligheder
for tolkning af graptoliternes levevis. En undersøgelse
af silure graptoliter fra en dyb boring i Skåne er
desuden afsluttet.
For Grønlands Geologiske Undersøgelse er yderligere
foretaget bestemmelse af graptoliter indsamlet i
Nordgrønland. Resultatet af bestemmelserne benyttes
til den relative datering af de nordgrønlandske
nedre palæozoiske sedimenter og har også interesse i
forbindelse med analyse af graptoliternes indkulningsgrad
(M. Bjerreskov).
1.5 Karbonatsedimentologiske og diagenetiske studier
af silure biohermer på Gotland er videreført i
forbindelse med et licentiatprojekt. Undersøgelse af
bjergarternes cementering har vist, at de er påvirket
af ferskvandsdiagenese og at de iøvrigt marine aflejringer
har været tørlagt på visse tidspunkter i silurtiden
(P. Frykman).
1.6 Udredning af den dynamisk-stratigrafiske udvikling
af det nordlige og nordøstlige Grønland er fortsat
med hovedvægt lagt på bevægelsesfaserne i den såkaldte
»Trolle Land Fault Zone«, den sedimentære
og stratigrafiske udvikling i de permo-karbone aflejringer
samt sammenhængen mellem udviklingen i
det nordgrønlandske »Wandel Hav Strike Slip Mobile
Belt« og åbningen af de nordatlantiske og arktiske
oceaner (E. Håkansson, L. Stemmerik m.fl.).
1.7 Undersøgelser i forbindelse med et licentiatprojekt
om sedimentære og diagenetiske processer i et
karbonat/evaporit domineret subtidalt-supra tidalt
aflejringsmiljø fra øvre perm i Østgrønland er fortsat.
Arbejdet har været koncentreret om laboratorieundersøgelser
af især evaporitsedimenterne (L. Stemmerik).
2. Jura - nedre kridt.
Ved siden af energiforskningsprojektet vedrørende
jura og nedre kridt omtalt nedenfor, er de løbende
studier over aflejringer fra dette tidsrum i Grønland
og Nordsøområdet videreført.
2.1 En monografisk bearbejdelse af ammoniter fra
kimmeridgien på Milne Land (Østgrønland) er således
afsluttet. I arbejdet er den stratigrafiske zonering
af boreale kimmeridgien aflejringer beskrevet og korrelation
med andre faunaprovinser revideret (T. Birkelund
ogj. H. Callomon, London).
2.2 Desuden er anoxiske aflejringer fra øvre jura og
nedre kridt i Norske Havet dateret på baggrund af
fossilholdige borekerner fra den norske kontinentalsokkel
(T. Birkelund).
2.3 En præliminær bearbejdelse af usædvanlige sporfossilforekomster
i Svalbards jura er afsluttet (R.
Bromley og A. Mørk, Trondheim).
2.4 Studier over aflejringer af Kimmeridge Clay i
England er fortsat. Ved analyse af muslingeøkologi
og palynofacies samt bestemmelse af oxygen- og carbonisotoper
i udvalgte profiler søges årsager til den
udstrakte udbredelse af anoxiske bundforhold i havene
i øvre jura klarlagt (B. Buchardt, T. Birkelund
samt specialestuderende).
3. Øvre kridt - nedre tertiær.
Der er en lang tradition for skrivekridtforskning i
Danmark, og en række af instituttets projekter er centreret
om udforskning af disse aflejringer. De seneste
år er en stor del af aktiviteten dog koncentreret om
selve grænsen mellem kridt og tertiær, der er velblottet
i Danmark. Denne grænse har været stærkt i søgelyset
de seneste år på grund af flere dramatiske hypoteser
og modeller, der søger at forklare den uddøen,
der markerer grænsen.
3.01 En større undersøgelse af de biologiske, sedimentologiske
og geokemiske forhold omkring kridt772
Universitetets årbog 1984
tertiær grænsen nærmer sig således sin afslutning (H.
J. Hansen i samarbejde med C. Heinberg, R. Bromley,
E. Håkansson samt kolleger fra DGU, Risø og
Århus Universitet).
3.02 I forbindelse med disse undersøgelser er kridttertiær
grænselag studeret i andre områder, bl.a. i
Slovakiet, hvor en prøveindsamling er foretaget (H.
J. Hansen).
3.03 I forbindelse med den accellererende debat om
kridt-tertiær grænsen er foretaget yderligere indsamling
af aragonitskallede muslinger på Stevns Klint,
hvor specielt materiale fra hærdningslag under fiskeleret
har givet særdeles interessante resultater. En
bearbejdelse af de aragonitskallede muslinger fra øvre
kridt nærmer sig sin afslutning ligesom faunaen fra
Cerithiumkalken er næsten færdigbearbejdet.
I forbindelse med kvantitative undersøgelser over
muslingefaunaen og dens ændring omkring grænsen
er også foretaget kritiske studier af de kvantitative
metoder, som ligger bag storskala-diversitetsbetragtninger
og en artikel om såvel de naturvidenskabelige
som de videnskabsteoretiske aspekter ved diskussionen
er publiceret (C. Heinberg).
3.04 En mere indgående behandling end hidtil af den
cheilostome bryozofaunas udvikling i kridt-tertiær
grænselagene er yderligere indledt (E. Håkansson og
E. Thomsen, Aarhus Universitet).
3.05 Også palæoøkologiske, evolutionære og stratigrafiske
studier af brachiopodfaunaen fra øvre kridt
og nedre tertiær i Europa er videreført i forbindelse
med et licentiatprojekt. Skrivekridtprøver fra England,
Frankrig, Holland, Belgien og Nordtyskland er
undersøgt. På grundlag af dette materiale er tre manuskripter
under forberedelse, dels omfattende en systematisk
beskrivelse af brachiopodfaunaen, dels undersøgelser
over faunaens evolutionære udvikling og
stratigrafiske signifikans. En monografi om brachiopodfaunaen
fra nedre danien i Nordjylland er yderligere
færdiggjort (M. B.Johansen).
3.06 Undersøgelser af biogene strukturer i skrivekridt
ved hjælp af oliepræparering er videreført. En afhandling
om sporfossilers udbredelse i forskellig dybde
under havbunden er afsluttet (R. G. Bromley og
A. A. Ekdale, Salt Lake City), ligeledes en afhandling
om sporfossiler i det nordamerikanske skrivekridt
(Selma gruppen i Alabama og Mississippi) (R. G.
Bromley og R. W. Frey, Georgia, U.S.A.).
3.07 Biogeokemiske og petrografiske undersøgelser af
skrivekridt fra Det danske Subbassin og Centralgraven
i Nordsøen er ligeledes fortsat. Undersøgelserne
behandler den geografiske og stratigrafiske fordeling
af Mg, Sr og en lang række andre grundstoffer, samt
fordelingen af stabile ilt- og kultstofisotoper. Den
kvantitative fordeling af grundstofferne relateres til
miljø og aflejringsforhold i sedimentationsbassinerne.
Få basis af grundstoffordelingen forsøges en kemostratigrafi
etableret for øvre kridt i det danske område.
Den petrografiske del af projektet omfatter en kvalitativ
og kvantitativ vurdering af skrivekridtets enkelte
komponenter og den diagenetiske indflydelse på
det biogene karbonat. Af særlig interesse er de dybderelaterede
diagenetiske processer, som med fordel
kan studeres i det dybereliggende kernemateriale fra
Nordsøen. Lokale forekomster af dolomitisering og
silicificering indgår også i disse undersøgelser. Et sideløbende
projekt omfatter undersøgelser af dolomitisering
i bryozokalk fra mellem danien i Faxe Kalkbrud
(N. O.Jørgensen).
3.08 Der agtes påbegyndt en undersøgelse af de kridttertiære
organiske aflejringer i Disko området af
Vestgrønland (N. Noe-Nygaard og F. Surlyk, GGU).
3.09 Undersøgelser af de mesozoiske aflejringer på
Bornholm er fortsat, og der er afsluttet et manuskript
om svampedannede tuer i Arnagerkalken, øvre kridt
(N. Noe-Nygaard og F. Surlyk, GGU).
3.10 Der er afsluttet et arbejde om hummocky sedimentstrukturer
i Bornholms nedre jura Hasle formation
(N. Noe-Nygaard).
3.11 Undersøgelser af schizasteride søpindsvin fra
øvre danien og schizasteridernes udvikling er afsluttet
og en afhandling under udarbejdelse (U. Asgaard).
4. Kvarter.
Flere af instituttets medarbejdere er i gang med projekter,
der behandler materiale fra sen-tertiær og
kvartær. Nogle af disse projekter belyser arkæologiske
problemstillinger bl.a. på grundlag af subfossilt
knoglemateriale, og andre projekter behandler nutidige
dyresamfund og miljøer til sammenligning med
tilsvarende fossile forekomster.
4.1 For bedre at kunne vurdere klimaudviklingen i de
nordeuropæiske områder op til istiderne er isotoptemperaturbestemmelser
af sen-tertiære muslinger
fra Island påbegyndt. Desuden er palæoklimatiske
undersøgelser af sen- til postglaciale dybhavsaflejringer
i Det røde Hav påbegyndt (B. Buchardt + specialestudent).
4.2 Et licentiatprojekt om glaciale, præglaciale og
postglaciale sedimentationsforhold i Midt- og ØstDet
naturvidenskabelige fakultet 773
sjælland er videreført. I forbindelse med nedgravning
af D.O.N.G.'s naturgasledning fra Store Bælt til Tåstrup
blev der i sommeren 1983 indsamlet data fra de
aflejringer, som blev blottet under entreprenørarbejdet.
Formålet med projektet er gennem de indsamlede
data at belyse den sedimentologiske udvikling i
relation til de forskellige landskabsformer og at beskrive
de processer, som danner grundlag for den
geologiske opbygning af den nuværende topografi.
Eksempelvis kan nævnes en nyfortolkning af et fladtliggende
område ved Fjenneslev, som tidligere er beskrevet
som en moræneflade; gennem de stedfundne
undersøgelser har det vist sig at være udstrakte søaflejringer
(J. G. Miller).
4.3 Studier over menneskets udviklingshistorie er
fortsat. I denne forbindelse er kladistiske modeller af
slægtskabsforholdet mellem 1-114 million år gamle
hominider fra Koobi Fova, Kenya, udarbejdet (N.
Bonde og B. Wood, London).
Modeller for menneskets pædomorfe udvikling er
videreudviklet, ligesom den traditionelle neo-darwinismes
implikationer for hominiders udvikling er taget
op til kritisk vurdering (N. Bonde).
4.4 Undersøgelser over organiske sedimenters dannelse
og indkulningsforhold med basis i det midtsjællandske
Amose-bassin er videreført.
Endvidere er arbejdet med isotopsammensætningen
af vore mesolithiske forfædres kost, suppleret
med isotopforhold hos danske stenalderhunde afsluttet
med en afhandling. Der arbejdes nu videre på en
analyse af samtlige fødeemners isotopforhold i fortidige
menneskers diæt.
Der arbejdes også med en palæoøkologisk analyse
af fiskefaunaen i den mesolithiske periode, specielt
indlandsfaunaer (N. Noe-Nygaard).
4.5 Et licentiatprojekt omfattende en palæoøkologisk
og taphonomisk undersøgelse af et subfossilt knoglemateriale
fra Djursland er påbegyndt. Herunder er
strukturændringer i fiskekollagen i forbindelse med
opvarmning blevet undersøgt. Hensigten med disse
undersøgelser er at kunne vurdere, hvorvidt pælæontologisk
eller arkæologisk knoglemateriale er naturligt
aflejret eller menneskeskabt.
Desuden er palæoøkologiske studier af fiskefaunaen
fra et neolithisk knoglemateriale blevet videreført
(J. Richter).
4.6 Udredning af de overordnede økologiske mønstre
og evolutionære udviklingstendenser i de fritlevende
cheilostome bryozoers populationsdynamik er fortsat.
Arbejdet har i år været koncentreret om etableringen
af den sæsonbetingede variation i populationsstrukturerne
for to recente arter af Cupuladria og
Discoporella. Populationer af disse er indsamlet systematisk
gennem året fra den sandede shelf i det
sydøstlige Florida, U.S.A.
I forbindelse med projektet er også indsamlet en
righoldig fauna af encrusterende bryozoer tilpasset
en interstitiel levevis. En økologisk oversigt over denne
unikke fauna er under trykning, medens en monografisk
bearbejdning er vidt fremskreden (E. Håkansson
og J. Winston, New York).
4.7 Studier over bioerosion i plio-pleistocæne kalksten
fra Syditalien er fortsat. I denne forbindelse er
en afhandling om svampeboringer indeholdende en
hel ny klassifikation af disse afsluttet (R. Bromley og
A. D'Alessandro, Bari, Italien).
4.8 Også undersøgelser af pleistocæn og nutidig
bioerosion ved Rhodos' kyst er fortsat. Marmorplader,
der blev lagt på havbunden i 1982, er taget op for
at sammenligne biologisk nedbrydning efter ét og to
års eksponering i havvand (R. G. Bromley og N.-M.
Hanken, Tromsø).
4.9 En morfologisk-økologisk undersøgelse af slægten
Echinocardium (irregulære søpindsvin — »sømus«)
med særlig henblik på arternes tilpasning til gravning
er indledt. Sporfossiler af Echinocardium fra pleistocæn
er tidligere blevet beskrevet, men recente gravegange
er mangelfuldt kendt (U. Asgaard, R. G.
Bromley og M. Jensen, Zoologisk Museum, København).
Kvalitative og kvantitative undersøgelser over recente
brachiopodfaunaer ved Barbados (Vestindien)
er fortsat (U. Asgaard).
5. Energiforskning.
5.1 Forskningsprojektet med titlen »stabilisotopundersøgelser
af danske moderbjergarter, råolier og
methan« finansieret over Energiministeriets energiforskningsprogram
EFP 83 er fortsat. Projektleder
er Bjørn Buchardt Larsen. Ved projektet, der skal
løbe frem til udgangen af 1985, er ansat to medarbejdere
(ingeniør Tommy Cederberg og laborant Birte
Warming).
Projektet har til formål gennem analyser af kulstofog
brintisotopforhold i organiske sedimenter, olie og
gas at bidrage til forståelsen af hydrokarboners dannelse
og forekomst. Inden for rammerne af projektet
er opbygget analysefaciliteter til bestemmelse af kulstof-
og brint-isotopforhold i organisk materiale, herunder
hydrokarboner.
Formålet med undersøgelserne kan sammenfattes i
tre hovedproblemer: om isotopstudier kan bidrage til
vurdering af
1) modenhedsforhold i moderbjergarter,
2) olie til moderbjergartskorrelationer og
3) methandannelse.
774 Universitetets årbog 1984
Hidtil har forskningsindsatsen hovedsagelig været
koncentreret om nedre palæozoikum, herunder den
meget orgaiiskrige øvre kambriske alunskifer. Bjergarten
er overmoden i de kendte forekomster på Bornholm
og i Slagelseboringen, men kan muligvis være
produktiv i områder under Kattegat. Næste fase af
projektet omfattende kernemateriale fra Nordsø-boringer
er påbegyndt for nylig (Bjørn Buchardt).
5.2 Også EFP 83 projektet »Jura - nedre kridt stratigrafi
og bassinudvikling i den danske del af Nordsøområdet
« er fortsat. Projektet udføres i samarbejde
med Danmarks geologiske Undersøgelse. Projektleder
er Olaf Michelsen, DGU. Tre af projektets medarbejdere
er knyttet til instituttets palynologiske laboratorium.
Gennem undersøgelser over dinoflagellater,
sporer og pollen bidrager de til den biostratigrafiske
side af projektet, der skal løbe frem til udgangen
af 1985. I løbet af det forløbne år er indsamling af
ammonitdaterede prøver fra Storbritannien afsluttet
og udarbejdelsen af biostratigrafiske standardprofiler
på grundlag af et par Nordsøboringer bragt nær afslutning,
hvorved hidtidige aldersbestemmelser er
blevet revideret (lic. scient. Claus Heilmann-
Clausen, cand. scient. Torsten Hoelstad og laborant
Jeanette Jensen).
5.3 Af særlig oliegeologisk interesse skal yderligere
nævnes udgivelsen af en håndbog om sporfossilers
anvendelighed i sedimentologi og stratigrafi. Bogen
er udarbejdet i samarbejde med to amerikanske medforfattere,
A. A. Ekdale og S. G. Pemberton. Den er
udgivet af American Association of Petroleum Geologists
og skal benyttes som grundlag for kursusvirksomhed
(R. G. Bromley).
5.4 Af anden oliegeologisk interesse må omtales et
pilotprojekt med støtte fra Energiministeriet omfattende
sporstofanalyser af øvre kretassiske og nedre
tertiære bjergarter fra både Nordsøen og Danmark.
Projektet udføres i samarbejde med D. G. U., Risø og
D. U. C. (H. J. Hansen).
Anden virksomhed:
I løbet af året er følgende møder blevet arrangeret på
instituttet:
Et fire dages kursus over jurassisk palynologi ved
R. J. Davey, Robertson Research, England.
Et syv dages kursus over sedimentære og diagenetiske
processer i karbonatbjergarter ved R. G. C. Bathurst,
Liverpool.
To halvdagsmøder i Palæontologisk Klub om (a)
Jura i NV-Europa og (b) det Arktiske Oceans historie.
Redaktionsvirksomhed:
Valdemar Poulsen er redaktør for tidsskriftet Varv og
medlem af Lethaia-styrelsen.
Hans Jørgen Hansen er redaktør af Bulletin of the
Geologicai Society of Denmark og medlem af Editorial
Board ved Allan Hancock Foundation, Los Angeles.
Richard Bromley er medlem af redaktionskomiteen
af Cretaceous Research.
Gæster:
Følgende forskere har opholdt sig ved instituttet gennem
længere tid: G. Bagnoli, M. Tangiorni og A.
Tangiorni, Pisa; A. D'Alessandro, Bari; J. H. Callomon,
London; F. T. Fiirsich, Miinchen; W. Brochwiecz
Lewinski, Warszawa; L. Simonarson, Reykjavik;
A. A. Ekdale, Utah; S. G. Pemberton, Alberta;
R. G. C. Bathurst, Liverpool; Chen Changming og
Wang Shousong, Beijing; G. P. Larwood, Durham.
Rejser og gasteforelæsninger m.v.:
T. Birkelund har efter ivitation holdt foredrag ved
GEOTAGUNG 1984 i Hamburg om Mesozoic Stratigraphy
of the North Sea and Baltic Areas. Desuden
har hun deltaget i 27. internationale geologkongres i
Moskva med foredrag samt i en længere ekskursion
til typeområder for volgien og ryazanien.
P. Frykman har været på en 2/2 måneds studierejse
i USA. Under denne har han deltaget i et kursus
om nutidige karbonataflejringsmiljøer ved University
of Miami, Florida. Desuden besøgte han 6 andre universiteter,
hvor han holdt foredrag om emner inden
for sit arbejdsområde. Under rejsen besøgte han desuden
flere klassiske felt-lokaliteter, og materiale blev
indsamlet til sammenlignende studier samt til diagenese
ved instituttet.
R. Bromley har efter invitation holdt tre foredrag
ved Workshop on Processes in Carbonate Environments
organiseret afj. A. E. B. Hubbard og R. G. C.
Bathurst i Kent, England, og det efterfølgende 7th
Carbonate Meeting i Liverpool.
S. Stouge har efter invitation holdt foredrag ved
universitetet i Pisa om Geology of the Lower-Middle
Ordovician platform and slope areas in Scandinavia.
E. Håkansson har i forbindelse med sit feltarbejde
i Florida foretaget en studierejse i det sydvestlige
USA.
N. Noe-Nygaard har været på studieophold ved
Boulder University, Colorado, i 3 måneder; i denne
periode har hun afholdt 6 gæsteforelæsninger og deltaget
i the International Conference of Human AnDet
naturvidenskabelige fakultet 775
thropologists i Denver. Hun har iøvrigt deltaget i en
ekspedition til Wollaston Forland, Østgrønland sammen
med F. Surlyk (GGU) og en gruppe engelske
oliegeologer.
Publikationer:
Asgaard, U., Stentoft, N.: Recent micromorph Brachiopods
from Barbados: paleoecological and evolutionary
implications. Geobios Memoire special
8, s. 29-37, Lyon 1984.
Birkelund, T., Gallomon, J.H., Fiirsich, F.T.: The
strat igraphy of the Upper Jurassic and Lower
Cretaceous sediments of Milne Land, central East
Greenland. Bull. Grønlands geol. Unders. 147, s.
56, København 1984.
— : Masseuddøen i geologisk tidsperspektiv — kan katastrofer
fastslås? Naturens Verden 9, s. 314—26,
København 1984.
Birkelund, T.e.a.: Cretaceous Stage Boundaries -
Proposals. Bull. Geol. Soc. Denmark Vol. 33, s.
3—20, København 1984.
Bonde, N.: Menneskets alder. Forskningen og Samfundet
3, s. 9-14, København 1984.
— : Boganmeldelse: Fremtidens dyreliv. VARV 2, s.
43-49, Københavns Universitet 1984.
— : Primitive features and ontogeny in phylogenetic
reconstrutions. Vidensk. Meddr. Dansk naturh.
Foren 145, s. 219-36, København 1984.
— : Functional anatony and reconstruction of phylogeny.
Actes du symposium Paléontologique G. Cuvier,
Buffetaut, E. & Mazin, J. M. (eds.), s. 11—26,
Montbeliard, Frankrig 1984.
Boyce, W.D., Stouge, S., Knight, L: Major early ordovician
(late tremadoc-early arenig) regressiontransgression
, lapetus Ocean. Evolution of the
ancient Continental margen of Western Newfoundland,
Geol. Assoc. Canada, Nfld. Sect. 1983 Ann.
Mtg., s. 1, St. John's, Newfoundland 1983.
— , Stouge, S., Knight, L: Cambrian—ordovician biostratigraphic
investigations, Great Northern Peninsula.
Western Newfoundland. Report of activities
for 1984 Min. Dev. Div. Dept. Miner & Energy,
s. 2, St. John's, Newfoundland 1984.
Bromley, R.G., Ekdale, A.A.: Trace fossil preservation
in flint in the European chalk. Journal of
Paleontology 58, s. 281-311, Tulsa, Oklahoma
1984.
— , Mørk, A.: Phoebichnus ichnofacies in the condensed
Lower Jurassic succession of Svalbard. Institutt
for Kontinentalsokkelundersøkelser Rapp. No.
04.6341.03/84, s. 1—13, Trondheim 1984.
— , D'Alessandro, A.: The ichnogenus Entobia from
the Miocene, Pliocene and Pleistocene of southern
Italy. Rivista Ital. Paleontol. Strat. 90, s. 227-96,
Milano 1984.
Bromley, R.G., Ekdale, A.A.: Chondrites: a trace fossil
indicator of anoxia in sedim ents. Science 224, s.
872-74, Washington, DC 1984.
— , Pemberton, S.G., Rahmani, R.A.: A Cretaceous
woodground: the Teredolites ichnofacies. Journal
of Paleontology 58, s. 488—98, Tulsa, Oklahoma
1984.
Buchardt, B.: Carbon and oxygen isotope composition
of lower palaeozoic limestones and concretions:
An example of high temperature diagenesis.
Terra Cognita Spec. issue 1984, s. 2, Hannover
1984.
Danscher, G., Hansen, H.J., Møller—Madsen, B.:
Energy dispersive X-ray analysis of tissue gold after
silver amplification by physical development.
Histochemistry Vol. 81, s. 283—85, Stuttgart 1984.
Ekdale, A.A., Bromley, R.G.: Sedimentology and
ichnology of the Cretaceous—Tertiary boundary in
Denmark: Implications for the causes of the terminal
Cretaceous extinction. Journal of sedimentary
Petrology 54, s. 681-703, Tulsa, Oklahoma 1984.
— , Bromley, R.G.: Cretaceous chalk ichnofacies in
northern Europe. Geobios Memoire special 8, s.
201-04, Lyon 1984.
— , Bromley, R.G.: Comparative ichnol ogy of shelfsea
and deep-sea chalk. Journal of Paleontology
58, s. 322—32, Tulsa, Oklahoma 1984.
— , Bromley, R.G., Pemberton, S.G.: Ichnology — trace
fossils in sedimentology and stratigraphy.
SEPM short course No. 15. Tulsa, Oklahoma
1984, 1-317 s.
Frykman, R: Cement Stratigraphy in a Silurian Bioherm,
Gotland, Sweden. Abstracts, IAS 5th European
Regional Meeting 1, s. 181—82, Marseille
1984.
— : Cement stratigraphy in Silurian carbonates, Gotland,
Sweden. Abstracts, 7th Mtg. of Carbonate
Sedimentologists, Dep. Geology, Univ. Liverpool
s. 6—7, University of Liverpool 1984.
Hanken, N., Bromley, R.G.: Sporfossiler fra Divadalgruppen.
Ottar 146, s. 3—9, Tromsø 1984.
Heinberg, C., Birkelund, T: Trace-fossil assemblages
and basin evolution of the Vardekløft Formation
(Middle Jurassic, central East Greenland).
Journal of Paleontology 58 (2), s. 362-97, Tulsa,
Oklahoma 1984.
Hjort, C., Håkansson, E., Stemmerik, L.: Bird observations
around the Nordøstvandet polynya,
Northeast Gree nland, 1980. Dansk Ornit. Foren.
Tidsskr 77, s. 107-14, København 1984.
Håkansson, E., Stemmerik, L.: Wandel Sea Basin —
the North Greenland Equivalent to Svalbard and
the Barents Shelf. Petroleum Geology of the North
European Margin, A. M. Spencer et al., s. 97-107,
London 1984.
Kelly, S.R.A., Bromley, R.G.: Ichnological nomen-
26 Årbog 1984
776 Universitetets årbog 1984
clature of clavate borings. Falaeontology 27, s.
793—807, London 1984.
Perch-Nielsen, K., Henriksen, N., Stemmerik, L.;
Geologicai Map of Greenland, Fleming Fjord 71 0
IN, 1:100 000. Copenhagen 1983, s.
Rogl, F., Hansen, H.J.: Foraminifera described by
Hchtel & Moll in 1798. A revision of Testacea
Microscopica. Wien - Horn 1984, 143 s.
Stemmerik, L.: Cyclic sequences in interbedded carbonates
and evaporites, Upper Permian, East
Greenland. Abstracts, IAS 5th European Regional
Meeting, International Association of Sedimentologists,
s. 415-17, Marseille 1984.
— , Håkansson, E.; Tectonically controlled Late
Paleozoic shelf sedimentation, Wandel Sea Basin,
eastern North Greenland. Abstracts, IAS 5th European
Regional Meeting, International Association
of Sedimentologists, s. 418-19, Marseille
1984.
Stouge, S.; Conodonts of the Middle Ordovician
Table Head Formation, Western Newfoundland.
Oslo 1984, 145 s.
Surlyk, F, Hurst, J.M., Marcussen, C., Piasecki, S.,
Rolle, F, Scholle, P.A., Stemmerik, L., Thomsen,
E.: Oil geologicai studies in the Jameson Land basin,
East Greenland. Rapp. Grønlands geol. Unders.
120, s. 85-90, København 1984.
— , Piasecki, S., Rolle, F., Stemmerik, L., Thomsen,
E., Wrang, P: The Permian basin of East Greenland.
Petroleum Geology of the North European
Margin, A. M. Spencer et al., s. 303-15, London
1984.
— , Hurst, J.M., Piasecki, S., Rolle, F., Stemmerik, L.,
I homsen, E., Wrang, P: Permian of Norwegian-
Greenland Sea Margins — Future Exploration Target
(Abstract). Bull. Am. Assoc. Petrol. Geol. 68,
9, s. 1207, 1984.
Surlyk, F, Johansen, M.B.: End-Cretaceous Brachiopod
Extinctions in the Chalk of Denmark .
Science Vol. 223, No. 4641, s. 1 174-77, USA 1984.
Richard Bromley
3: Institut for Mineralogi,
Geologisk Centralinstitut
Historie:
Institut for Mineralogi blev oprettet i 1967 ved deling
af'Universitetets mineralogisk-geologiske Institut og
Mineralogisk Museum'. Instituttet havde fra starten
spredte lokaler i det nuværende Geologiske Museums
bygning og fik først sit område samlet ved overflytningen
til Østervoldgade-komplekset i 1982.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 6.
Professor: Harry Micheelsen.
Lektorer; Niels Hansen (lektor emeritus), Aage Jensen,
Ole Jørgensen, Erik Leonardsen, Emil Makovicky,
Jørn Rønsbo.
TAP: Antal årsværk: 1.88.
John Fløng, Una Koester, Tove Poulsen.
Aflønnet af Grønlands Geologiske Undersøgelse:
Sido Riess.
Forskn i ngsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er studiet af mineraler,
dvs. de i den non-biologiske natur forekommende kemiske
forbindelser. Forskningen omfatter mineralernes
strukturer og systematik, deres forekomst og deres
egenskaber. Metodisk spænder arbejdet fra teoretiske
overvejelser og beregninger, over eksperimentelt
laboratoriearbejde, til udvikling af målemetoder og
indsamling af materiale.
I. Mineralers struktur og systematik.
1.1 En del af de projekter, som blev påbegyndt i 1984
eller tidligere, er nu afsluttet. Dette gælder 1. del afE.
Makovickys krystalkemiske klassifikation af complexe
sulfider og mineralet jaskolskiit's struktur, som
er klar til publicering (E. Makovicky & R. Norrestam,
Lyngby).
1.2 Fortsatte eller nystartede projekter er en strukturel
og mineralogisk undersøgelse af izoklakeit og kobellit
(E. Makovicky & M. Zakrzewski, Amsterdam;
E. Makovicky & W. G. Mumme, Melbourne).
1.3. I samarbejde med S. Karup-Møller, Lyngby, undersøger
E. Makovicky det complexe sufid-mineral
tetrahedrits faseforhold, krystallografi og substitution
af en række grundstoffer (E. Makovicky).
1.4 Som dansk medlem af den Internationale Mineralogiske
Associations kommission for nye mineraler
er H. Micheelsen ansvarlig for evalueringen af nye og
ændrede mineral-definitioner. På institutplan er dette
arbejde uddelegeret til instituttets medarbejdere
med specialviden inden for de enkelte mineralgrupper.
Evalueringen omfatter en vurdering af
1) om der er tale om et nyt mineral,
2) om beskrivelsen er tilstrækkelig præcis,
3) om mineralets navn kan accepteres.
I 1984 har der været foretaget 82 evalueringer af
nye mineraler (Aa. Jensen, O. Jørgensen, J. Rønsbo
og E. Makovicky).
Det naturvidenskabelige fakultet 777
2. Mineralers forekomst.
2.1 Lapis lazuli har været kendt siden oldtiden og er
stadig en værdsat smykkesten. Efter fundet af lapis
lazuli ved Tupertalik er prøver af det grønlandske
materiale undersøgt med henblik på, om det er egnet
for en lokal produktion af smykkesten.
Undersøgelsen af den grønlandske smykkesten
»Numit« er fortsat (Aa. Jensen).
2.2 Som et led i studiet af malm-mineraler i diabasgange
er der foretaget mineralogiske og kemiske undersøgelser
på Bjergbakkegangen på Bornholm,
suppleret med et tilsvarende studium af malm-mineralerne
i de skånske Kullaiter (Aa. Jensen).
2.3 Projektet over zeolitmineraler og faste kulbrinter i
de to dybe boringer på Færøerne (Vestmanna-1 på
Streymoy og Loppra-1 på Suduroy) er afsluttet og
publiceret (O. Jørgensen).
3. Mineralers egenskaber.
3.1 Som en del af det igangværende projekt over færøske
zeolitter har arbejdet været koncentreret om sammenhængen
mellem overflade-relieffet og den indre
textur hos krystaller af chabasit. Chabasit er blandt
de almindeligste zeolitter på Færøerne. Da en krystals
overflademønster er et produkt af dannelsesforholdene,
kan en mere detaljeret viden om chabasitkrystallens
overflade supplere andre geologiske informationer
om Færøernes geothermale udvikling (O.
Jørgensen).
3.2 I mikrokemisk laboratorium er arbejdet på en
monografi over metoder til bestemmelse af aluminium
i bjergarter og mineraler blevet fortsat (N.
Hansen).
3.3 Mikrokemisk laboratorium har tidligere foretaget
bestemmelser af sjældne jordarter ved flamme-emission.
På basis af de indvundne erfaringer udarbejder
laboratoriet nu en almen metode, hvor matrix bortstrippes
ved ionbytning, så de sjældne jordarter koncentreres
og renses for urenheder. Resultatet af processen
bliver sjældne jordarter i fast form, så koncentrationen
kan måles med røntgenfluorescens (N.
Hansen).
3.4 Et EEC projekt over platin-metallernes geokemi
er fortsat. Formålet med projektet er at bestemme
platinmetallernes opløselighed i pyrit, pyrrhotit,
chalcopyrit og pentlandit ved 500 og 900 0C (E. Makovicky
& J. Rose-Hansen, Inst. for Petrologi).
3.5 Projektet med udvikling af den konoskopiske metode
inden for krystaloptikken er genoptaget med
oversættelse af eksisterende regneprogrammer fra
RPN til FORTRAN77 (H. Micheelsen).
Anden virksomhed:
Instituttet forestår driften af laboratorier for røntgendiffraktion,
elektronmikrosonde, lysbrydningsbestemmelse,
mikrokemisk analyse og optisk goniometri,
som kan benyttes af medarbejdere ved Geologisk
Centralinstitut, Grønlands Geologiske Undersøgelse,
Danmarks Geologiske Undersøgelse og Danmarks
Tekniske Højskole. I årets sidste kvartal har instituttet
modtaget et nyt Philips røntgendiffraktometer,
som nu er under opstilling.
Til brug ved elektronmikrosonden har H. Micheelsen
udviklet et elektronisk udstyr til hurtig og nøjagtig
udmåling af koordinater i mikroskop-præparater.
En beskrivelse af udstyret er under publicering.
Publikationer:
Pedersen, S.A.S.: Gravity gliding contra gravity
spreading and lateral compression in high level
thrust and nape tectonics. Meddelanden f. Stockholms
Universitets Geologiske Inst 255, s. 165,
Stockholm 1984.
— : Glacial tectonics: gletcher push contra gravity
spreading. Medd elanden f. Stockholms Universitets
Geologiska Inst 255, s. 164, Stockholm 1984.
Jørgensen, O.: Zeolite zones in the basaltic lavas of
the faeroe Islands. A quantitative description of
the secondary minerals in the deep wells of
Vestmanna-1 and Lopra—1. Ann.Soc.Sci.Færoensis.
Supplement IX The deep drilling project
1980—81 in fae, s. 71-91, Torshavn 1984.
Makovicky, E., Moélo, Y., Karup-Møller, S.: New
data on the minerals of the andorite series. Neues
Jahrbuch fur Mineralogie Monatsheft 4/1984, s.
175-82, Stuttgart 1984.
— , Robert, J.: Christallochimie minérale.
Encyclopaedia Universalis, s. 747-53, Paris 1984.
— , Karup)—Møller, S.: Ourayite from Ivigtut, Greenland.
Canadian Mineralogist Vol. 22, s. 565-75,
Toronto 1984.
— : Grystal structures of complex sulfides; From modulated
to modulår structures. Modulated Structure
Materials: NATO advanced science institute
series E: Applied Science - No.83, T Tsakalakos
(ed.), s. 159—69, Dordrecht 1984.
Petersen, O.V, Johns en. O., Leonardsen, E.S.,
Rønsbo, J.G.: Kvanefjeldite, a new mineral species
from the Ilimaussaq alkaline complex, southwest
Greenland. Contribution to the mineralogy of Ilimaussaq,
No. 68. Can. Miner Vol. 22, s. 465-67,
Toronto, Ontario 1984.
Waagstein, R., Hald, N., Jørgensen, O., Nielsen,
PH., Noe—Nygaard, A., Rasmussen, J., Schoen-
26*
778 Universitetets årbog 1984
harting, G.: Deep drilling on the Faeroe Islands.
Bull Geol. Soc. Denmark Vol 32, s. 133-38, København
1984.
Zeck, H.P., Shenouda, H.H., Rønsko, J.G., Poorter,
R.P.E.: Inherent metamorphism of gabbroic Hyperite;
replacement of olivine by hypersthene—ilmenite
symplectites (abstract). Medd. Stockholms
Univ. Geol. Inst 255, s. 242, Stockholm 1984.
- , Shenouda, H.H., Rønsbo, J., Poorter, R.P.E.: Replacement
of olivine by hypersthene-ilmenite
symplectites, inherent metamorphism in gabbronorites.
Abstracts, 27th Intern. Geol. Congress,
Moscow, Vol. 5, s. 208-09, Moscow 1984.
OU Jørgensen
4: Institut for Petrologi
Historie:
Institut for Petrologis historie kan føres tilbage til
1772, da »Universitetets nye Naturaltheater« blev
åbnet i kommunitetsbygningen i Nørregade. I 1892
overflyttedes det Mineralogiske og Geognostiske Museum
til Øster Voldgade 7. Museet skiftede i 1943
navn til Universitetets Mineralogiske og Geologiske
Museum og i 1954 igen til Universitetets Mineralogisk-
geologiske Institut, Mineralogisk Museum.
I midten af 1960'erne fik det Mineralogisk-geologiske
Institut og Mineralogisk Museum rådighed over
hele komplekset Øster Voldgade 5-7.
I 1967 skete en opdeling i Mineralogisk Museum
og fire institutter for henholdsvis almen geologi, historisk
geologi og palæontologi, mineralogi og petrologi.
Museet, instittutterne og en række fællesfunktioner
forblev administrativt samlet i et centralinstitut:
De mineralogisk-geologisk Institutter, Mineralogisk
Museum, siden 1971 Geologisk Centralinstitut.
Institut for Petrologi er således oprettet i 1967 ved
en opdeling af det hidtidige Mineralogisk-geologiske
Institut. Instituttet havde i begyndelsen lokaler
spredt flere steder i Østervold 5-7 komplekset. I 1976
blev en del af instituttet flyttet til midlertidige lokaler
i Østervold 10 komplekset og har siden da været genstand
for en vis lokalemæssig rokering. Først i 1983 er
instituttet blevet samlet i nyindrettede lokaler i
Østervold 10 kompleksets område VI.
Instituttets laboratorium for iltisotopbestemmelse
i silikatbjergarter (fluorinationslinien) er i 1984 blevet
midlertidigt lukket af arbejdstilsynet på grund af
mistanke om udslip af fluorholdige gasser. De derefter
foretagne undersøgelser har ikke kunnet bekræfte
dette, men har bl.a. vist, at den tekniske udformning
af de pågældende bygningsafsnits ventilationsforhold
lader meget tilbage at ønske. Arbejdstilsynet har, selv
om man tidligere har godkendt fluorinationslinien,
stillet nogle supplerende krav, som nu søges opfyldt.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 7.
Professor: H. Sørensen.
Afdelingsleder, lektor: J. Rose-Hansen.
Lektorer: J. Bailey, H. Bollingberg, C. K. Brooks
(orlov fra 1.2.1983), O. Larsen, J. Rose-Hannsen, H.
P. Zeck.
Seniorstipendiater: Paul Martin Holm, Kirsten
Hansen.
Forskningsrådslønnede stipendiater: Niels Munksgaard
(fratrådt 1. november 1984), Dan Olsen.
Niels Bohr stipendiat: Jens Konnerup-Madsen.
Projektlønnede stipendiater: Jørgen Jensenius, Milota
Makovicky.
TAP: Antal årsværk: S'/?.
Lilian Andresen, Jytte Meyer, Birthe Møller, Inge
Vestergaard, Peter Venslev.
Aflønnet af Grønlands Geologiske Undersøgelse: Peder
Blom og Jørgen Christensen.
Projektlønnet: Poul V. Andersen (ansat af DGU).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed falder inden for
fagområderne mineralogi, petrologi og geokemi og
behandler især magmabjergarter og metamorfoserede
bjergarter. Derudover har medarbejdere ved instituttet
beskæftiget sig med bl.a. miljøgeokemiske undersøgelser
og geostatistisk behandling af specielt geokemiske
data.
Formålet med forskningsindsatsen er at frembringe
ny viden om vigtige bjergarters forekomstmåde og
dannelse samt at yde bidrag til forståelsen af de geologiske
processer, der er årsag til dannelsen af specielt
magmabjergarter og metamorfe bjergarter. En
række af forskningsprojekterne vedrører derudover
emner af økonomisk-geologisk og miljø-geologisk interesse,
og det er et særkende for en del af instituttets
forskningsvirksomhed, at grundvidenskab og anvendelsen
af forskningsvirksomhed søges integreret.
Blandt andet i lys af dette finansieres flere forskningsprojekter
af EF's råstoflbrskningsprogram og af
Energiministeriets forskningsbevilling.
Instituttets forskning er i overvejende grad baseret
på feltundersøgelser, især i Grønland, Sverige og
Norge, men også i Danmark, Italien, m.fl. steder.
Feltarbejdet består i kortlægning og opmåling af de
undersøgte geologiske formationer, i tolkning af feltiagttagelserne
og i prøvetagning. De indsamlede prøver
og feltiagttagelserne bearbejdes derefte i laboratoriet,
idet der foretages beskrivelse og identifikation
af mineraler og bjergarter, kvantitative bestemmelser
af mineralindhold, kemisk analyse af mineraler og
Det naturvidenskabelige fakultet 779
bjergarter og bearbejdelse af analyseresultaterne.
Der er udarbejdet programmel til EDB-behandling
af de fleste typer af resultater.
Et fælleselement i megen af den forskning, der foregår
ved instituttet, er studiet af den fluide fase og
dens petrologiske betydning.
Til brug for dette arbejde er ved instituttet indrettet
laboratorier for fremstilling af tyndslib af mineraler
og bjergarter, mineralseparation, petrografisk analyse,
kemisk analyse ved røntgenfluorescens-, spektral-
og neutronaktiveringsmetoder, analyse af væske-
gas-indeslutninger i mineraler, eksperimentel petrologi
og massespektrometrisk bestemmelse af isotopforhold.
De til instituttet knyttede specialestuderende udfører
i videst muligt omfang deres specialestudier i direkte
tilknytning til de løbende forskningsprojekter.
1. Metamorfe bjergarters petrologi og geokemi.
1.1 Dalsland projektet: Geologiske, petrologiske, mineralogiske
og geokemiske undersøgelser i Dalsland, Sydsverige.
Projektets formål er at klarlægge den geologiske udvikling
af det Prækambriske grundfjeld i Sydskandinavien,
specielt i Dalsland, Sydsverige. Projektet sigter
på at karakterisere de fysiske og kemiske processer,
som har dannet bjergarterne i området. Tidligere
undersøgelser har fastslået, at områdets nuværende
geologi er formgivet i perioden fra for ca. 1800 til 850
millioner år siden ved dannelse af magmatiske, sedimentære
og metamorfe bjergarter, mens området har
gennemgået forskellige faser af intens deformation,
foldning og knusning. Områdets magmatiske bjergarter
er dannet ved at magmaer (silikatsmelter) med
temperaturer på 700-1100 0C, opstået 20-100 km
nede i jordkloden, er trængt op og størknet i jordskorpen.
De sedimentære bjergarter er opstået ved lithificering
af sedimenter dannet på jordens overflade. De
metamorfe bjergarter er opstået ved rekrystallisering
og deformation af magmatiske og sedimentære bjergarter,
som ved store tektoniske bevægelser er bragt 5-
20 km ned i jorden, hvor de har været udsat for høje
temperaturer og tryk (flere hundrede grader C og
flere tusinde atmosfærers tryk).
Projektet ledes af lektor H. P. Zeck og desuden
deltager stud. lic. scient. N. C. Munksgaard og stud.
scient.'erne P. R. Andersen, C. Biilow, K. Willadsen,
M. Hjorth, C. Ottesen, K. F. Iversen, B. B. Christensen
og K. Sinding. Projektet udføres i samarbejde
med Sveriges geologiska Undersokning og støttes af
Statens naturvidenskabelige Forskningsråd.
Projektet er opdelt i en række del-projekter. Af disse
kan nævnes: Radiometriske aldersbestemmelser af
bjergarter og mineraler, karakterisering af den Dalslandiske
metamorfoses temperatur og trykforhold,
spilitiseringsprocessens geokemi og spilitiseringsprocessens
mineralogi samt en kobermineralisering i Salebol
lerskiferformationen. Særlig fremgang blev i
årets løb opnået ved følgende delprojekter:
1.1.1 11 tiso topundersøgelser af vulkanske og plutoniske bjergarter
i det østlige Dalsland der foreløbig blevet afsluttet
med offentliggørelse af en afhandling, hvori det
konstateres, at en række mineraler, apatit, zircon og
titanit viser magmatiske eller semi-magmatiske 180/
'60 fraktioneringstemperaturer (550-700 0C). Andre
mineraler, K-feldspat, chlorit og biotit, viser stærkt
positive l80/'60 fraktioneringer, der tydes som tegn
på, at bjergarterne i et senere stadium har udvekslet
deres oxygen med vand-dominerede fluide faser ved
høje temperaturer. Variation af 6'80 værdier i de forskellige
bjergarter tyder på, at flere forskellige fluide
reservoirer har deltaget i processen, én af meteorisk
oprindelse, de andre af magmatisk og/eller metamorf
oprindelse (N. Munksgaard og H. P. Zeck).
1.1.2 Geokemi af Åmål Plutonic Group blev belyst i en
specialeafhandling, som præsenterer et omfattende
kortmateriale og en geokemisk karakterisering af
gruppens bjergarter. Der argumenteres for eksistensen
af to adskilte plutoniske serier, den ene kalk-alkalin
og den anden tholeiitisk (P. R. Andersen).
1.1.3 Undersøgelser af relationerne mellem sokkelbjergarter
(basement) og dækbjergarter i Dalsland blev foreløbigt afsluttet
med en afhandling, der gør rede for de tektoniske
og mikrostrukturelle relationer i den Dalslandiske
suprakrustale gruppe og det underliggende granodioritiske,
mylo-gnejs basement. Der er fundet rimelige
beviser for en Præ-Dalslandisk fase af deformation og
rekrystallisering i sokkelbjergarterne (H. P. Zeck, H.
Jakobsen og N. C. Munksgaard).
/. 2 Eclogitter og granatpryroxenitter i Vestnorge.
I Vestnorge findes mange forekomster af bjergarter,
som består af de to mineraler granat og pyroxen. Det
drejer sig om eclogitter, som består af granat og pyroxenmineralet
omfacit, samt granatpyroxenitter,
som består af granat og pyroxenmineralet kromdiosid.
Disse to bjergarter er dannet under ekstremt høje
tryk ved pladekollision, som skaber fjeldkæder. I dag
anses det for muligt, at eclogitter er dannet ved bunden
af jordskorpen, mens granatpyroxenitter (med
tilknyttede peridotitter) er presset op gennem jordens
kappe. Der er foreløbig ikke gjort mange sporelement-
studier af disse bjergarter, og i projektet vil følgende
problemstillinger blive taget op:
Variation inden for de enkelte lag i en særlig type
kvartsbåndet eclogit for at finde ud af, hvad lagen
kan have været oprindelig og eventuelt finde årsagen
til båndingen (sedimentær lagdeling, magmatisk
bånding, tektonisk diflentiation).
780 Universitetets årbog 1984
En sammenligning af geokemien af eclogitter og
granatpendotitter og især fortsættelse af undersøgelsen
af sporelement-fordelingen mellem sameksisterende
granat og clinopyroxen.
Studier af regionale KD gradienter (fordelingskoefficienter)
for om muligt at kalibrere dem mod de gradienter,
som allerede er etableret ved hjælp af hovedelementer
(Mg/Fe). Heri ligger muligheder for at nå
frem til nye metoder for temperaturbestemmelse ved
hjælp af sporelementer, eller alternativt at kontrollere
brugen af hovedelementer i sådanne studier. Disse
resultater er også vigtige for forståelsen af tilsvarende
bjergarter i Nordøstgrønland og tænkes udvidet til
dette område (H. Bollingberg i samarbejde med I.
Bryhni, Oslo Universitet).
2. Magmabjergarlers petrologi og geokemi.
2.1 Undersøgelser i Narssaq-området.
Medarbejdere ved instituttet samt speciale- og licentiatstuderende
har gennem en årrække foretaget undersøgelser
i Narssaq-området i Sydgrønland i et
samarbejde med medarbejdere ved Grønlands Geologiske
Undersøgelse, Risø og udenlandske kolleger,
bl.a. fra Sovjetunionen og Frankrig.
Undersøgelserne har været centreret omkring 111-
maussaq-intrusionen, men omfatter desuden studier
af Narssaq-intrusionens og Narssaq-områdets miljøgeokemi.
Ilfmaussaq-intrusionen er dannet for ca. 1150 millioner
år siden og er en del af en vulkansk provins,
som på den daværende jordoverflade må antages at
have mindet meget om de vulkanfelter, som i dag kan
iagttages i de østafrikanske riftdale. Ilfmaussaq-intrusionen
er dannet ved at smeltemasser er blevet
opfanget ca. 2 km under den daværende jordoverflade,
måske i en vulkans »rodzone«, hvor de er størknet
under et stærkt og uigennemtrængeligt tag (den
overliggende jordskorpe), som har forhindret smeltemassernes
(magmaets) indhold af flygtige grundstoffer
i at undvige. Resultatet af dette er, at intrusionen
opbygges af særprægede bjergarter, som er usædvanligt
rige på sjældne grundstoffer som feks. beryllium,
lithium, tin, niob, zirconium, uran og thorium samt
flygtige grundstoffer som feks. fluor og chlor. Bjergarterne
er rige på sjældne mineraler, hvoraf en del
kun kendes fra dette ene område.
Undersøgelserne har først og fremmest været rettet
imod at udrede bjergarternes dannelsesforhold, samt
mod undersøgelser af mineralforekomster med interessante
indhold af feks. beryllium, niob, zirconium
og uran. Den mest kendte af disse forekomster er
uranforekomsten på Kvanefjeld. Der er lagt særlig
vægt på at belyse den fluide fases sammensætning og
betydning.
Af arbejder udført i 1984 kan nævnes:
2.1.1 Et flerårigt geokemisk projekt som er rettet mod en
kvantitativ geokemisk analyse af intrusionen er blevet
fortsat. Et større antal prøver af bjergarter er
blevet knust og mineralseparation er foretaget. Der
foretages analyse af hoved- og sporelementer på
bjergarterne og disses mineraler (J. Bailey, J. Rose-
Hansen og H. Sørensen).
2.1.2 Differentiations processer i Narssaq Intrusionen. Projektet
skal belyse de differentiationsprocesser, der har
været aktive ved dannelsen af Narssaq-intrusionen,
herunder fraktioneret krystallisation, assimilation af
og reaktion med sidesten samt selektiv migration af
grundstoffer i en fluid fase (volatile transfer). Der er
udført hoved- og sporelementanalyser på bjergartsprøver
og mineraler, som repræsenterer dels Narssaq-
intrusionen og en tilknyttet gangsværm, dels sidestenen
til Narssaq-intrusionen. Denne består afjulianehåbsgranit,
kvartsitisk sandsten og basaltisk til
trakytisk lava. Måling af Sr-isotoper i bjergartsprøver
er påbegyndt. Måling af O-isotoper i bjergartsprøver
er ligeledes påbegyndt, men arbejdet er afbrudt
af sikkerhedsmæssige problemer med apparaturet.
De indsamlede data bliver behandlet ved hjælp
af statistisk og grafisk EDB-programmel. I forbindelse
hermed er udviklet et fleksibelt plotteprogram,
GEOPLOT (D. Olsen).
2. 2 Diverse geokemiske undersøgelser.
Geokemiske undersøgelser af granitten og kryolitten
ved Ivigtut i Sydgrønland fortsætter. Endvidere er
geokemiske undersøgelser af granitter fra nordøst-
Australien, ultramafiske moduler fra det Nordatlantiske
område og basalter fra Kamchatka i gang (J.
Bailey).
2.3 Eruptivgange knyttet til riftzoner.
Eruptivgange er bjergarter, som er dannet ved at
smeltet stenmasse (magma) er trængt op i en sprække
eller spalte og størknet der. Under udviklingen af de
store sedimentbassiner i Nordvesteuropa blev der
dannet såkaldte rift-zoner med tilhørende eruptivgange.
Blandt de mest karakteristiske gange er camptonitter,
som har en ejendommelig K-rig, ultrabasisk
sammensætning. En ny forekomst af camptonit er for
nylig opdaget ud for den norske vestkyst, hvor den
må høre sammen med dannelsen af rift-zonerne under
Mørebassinet. I dette projekt bliver denne eruptivgang
sammenlignet geokemisk med tilsvarende
gange fra Oslofeltet. Et foreløbigt resultat blev fremlagt
under det geologiske vintermøde i Stockholm i
januar 1984 (H. Bollingberg i samarbejde med I.
Bryhni, Oslo Universitet).
Det naturvidenskabelige fakultet 781
2.4 Peralkaline bjergarters mineralogi, petrologi, geokemi.
Projektets formål er at sammenligne peralkaline
bjergarters mineralogi, petrologi og geokemi i vulkanske
og plutoniske forekomster i forskellige geologiske
miljøer, oceaniske som kontinentale. Formålet
er at erhverve et dyberegående kendskab til peralkaline
bjergarters oprindelse og udvikling, emner der er
af såvel grundvidenskabelig som praktisk interesse
(H. Sørensen i samarbejde med R. Brousse og B.
Bonin, Université Paris — Sud).
2.5 Oslofeltets petrologi.
I et samarbejde med professor E.-R. Neumann, Oslo
Universitet, og hendes medarbejdere er foretaget en
rekognoscering af Oslo-feltets vulkanske og plutoniske
bjergarter i området ved Skien med henblik på at
åbne et nyt felt for hovedfagsstuderendes specialearbejder
(H. Sørensen).
2.6 Troodos Projektet, Cypern.
Projektet, der har til formål at studere opbygningen
af oceanbundens jordskorpe gennem dybdeboringer i
Troodos-massivet på Cypern, som er et stykke opskudt
oceanbund, er fortsat. Under C. K. Brooks'
orlov varetages den danske del af projektet af lektor
G. Schonharting, Institut for Almen Geologi. løvrigt
deltager en specialestuderende knyttet til instituttet
(U. Andersen).
2.7 Andre undersøgelser.
Oxygen og strontiumisotopundersøgelser af sydøstspanske
vulkaniter og mikrosondeanalyse af granatholdige
indeslutninger i disse er afsluttet med henblik
på publikation.
Feltarbejde er udført på et granodioritisk kompleks
i Sydøst-Australien og der er foretaget XRF- og mikrosondeundersøgelser
(N. C. Munksgaard).
3. Vaske-gas'indeslutninger i mineraler.
Disse undersøgelser har hidtil især været rettet mod
alkaline magmabjergarter fra Sydgrønland, men er i
de senere år udvidet til også at omfatte gasserne i
bjergarter fra jordens kappe, i molybdæn-mineraliserede
intrusive bjergarter og sedimentære bjergarter.
Væske-gas-indeslutninger i mineraler er ideelt små
prøver af de væsker eller gasser, der var til stede
under selve væksten af et mineral eller omgav det på
et senere tidspunkt af bjergartens historie, og som er
blevet indesluttet i mineralet. Undersøgelser af væske-
gas-indeslutninger i mineraler giver mulighed for
at bestemme tryk, temperatur og kemi af dels de opløsninger,
hvorfra mineralet er dannet, dels af de senere
opløsninger, der har påvirket bjergarterne. Undersøgelserne
foretages ved under mikroskopet at
studere faseomdannelserne i indeslutningerne på et
kulde-varmebord for derved at fa oplysninger om de
indesluttede væsker og gassers kemiske og fysiske
sammensætning. Disse undersøgelser kan suppleres
med direkte kemiske analyser foretaget bl.a. ved
gaschromatografi, massespektrometri og Ramanspektrometri
på de indesluttede faser. Ud over flere
mindre, mere servicebetonede undersøgelser af væske-
gas-indeslutninger i forskellige bjergartsprøver i
samarbejde med andre har arbejdet været koncentreret
om følgende projekter, hvori studiet af væske-gasindeslutninger
indgår som en væsentlig komponent.
3.1 Gasser af dyb skorpe- og kappe-oprindelse belyst ved
undersøgelser af væske-gas-indeslutninger og stabile isotoper i
magmatiske bjergarter.
Projekter støttet gennem et Niels Bohr Stipendium.
Sigtet med dette projekt er at undersøge karakteren
af gasser dybt i jorden, primært med henblik på etablering
af kendskab til udbredelsen af kulbrinter af
ikke-biogen oprindelse (J. Konnerup-Madsen).
3.2 Dannelsen af disseminerede molybdænforekomster i kontinentale
rift zoner og eftersøgning af sådanne forekomster.
Projekter støttet af EF og udført i samarbejde med
medarbejdere ved Geologisk Institut, Århus Universitet.
Væske-gas-indeslutninger skal her give oplysninger
om de væske-gas-faser, der var til stede under
dannelsen af denne type malmforekomster og som
var af væsentlig betydning for deres dannelse (J.
Konnerup-Madsen).
3.3 Forekomstmåde, dannelse og migration af kulbrinter belyst
ved undersøgelser af væske-gas-indeslutninger.
Projektet støttes gennem EFP-84, projektledere J.
Konnerup-Madsen og J. Rose-Hansen. De foreløbige
undersøgelser har været koncentreret om væske-gasindeslutninger
i diagenetiske mineraler og cementeringsmineraler
i nedre Paleozoiske sedimenter fra
Bornholm. Undersøgelserne har vist, at den maksimale
temperatur disse bjergarter har været udsat for
er ca. 260 0C for en dybde af 6 km. Resultaterne viser,
at chancen for at finde olie i de nedre Paleozoiske
bjergarter på Bornholm ikke er stor, idet temperaturen
har været for høj (J. Jensenius).
3.4 Danne Ises betingelser for ZnS-førende sene årer fra Ilimaussaq
komplekset, Sydgrønland.
Væske-gas-indeslutningsundersøgelserne vil blive
kombineret med detaljerede malm-mineralogiske undersøgelser
(J. Rose-Hansen og S. Karup-Møller, Institut
for Mineralindustri, DTH).
782 Universitetets årbog 1984
3.5 Dannelsesbetingelser for Homme granitten i Sydnorge.
Kombinerede undersøgelser af væske-gas-indeslutninger
og fordelingen af lanthanider i Homme granitten
har vist, at dannelsen af granitten sandsynligvis
er knyttet til (opsmeltning af) dybere liggende bjergarter
med et lille vandindhold (J. Konnerup Madsen,
J. Rose-Hansen og T. Falkum, Geologisk Institut,
Århus Universitet).
4. Eksperimentel petrologi.
I laboratoriet for eksperimentel petrologi bestemmes
dannelsesbetingelserne af mineraler og bjergarter ved
i autoklaver at udsætte mineraler og bjergarter samt
syntetiske mineraler for forskellige tryk og temperaturer.
Laboratoriet råder over et hydrotemalt apparatur
med arbejdsområde op til 1000 0C ved 2000
atm væsketryk og et »tørt« system med arbejdsområde
op til 1500 0C.
4.1 Platinforekomsters dannelsesbetingelser.
Projektet støttes af EF. Projektets formål er at bidrage
til forståelsen af mekanismer for dannelsen af platinforekomster.
Opløseligheden af de fire platinmetaller
Pt, Pd, Ru og Rh i pyrit, chalkopyrite/isotrop
Cu-Fe-S solid solution, pentlandite og pyrrhotit/troilit
studeres ved 900 0C, 500 0C og 300 0C (M. Makovicky,
J. Rose-Hansen og E. Makovicky, Institut for
Mineralogi).
4. 2 Eksperimentel undersøgelse af stabiliteten af Na-K-salte
i danske saltforekomster.
Projektet støttes af EFP-84, projektledelse på DGU.
Undersøgelserne vil blive foretaget på såvel enkelte
mineraler som borekerner i P/Tområdet 200-300 0C
og op til 1000 atm tryk. Laboratoriet er i årets løb
blevet suppleret med større ovne med styreaggragater
og trykudstyr ligesom større autoklaver til forsøgene
med saltborekernerne er under konstruktion (J.
Rose-Hansen og P. V. Andersen).
4.3 Eksperimentel undersøgelse af systemet ussingit-NaOHH,
0.
Som led i undersøgelsen af den fluide fases indflydelse
på dannelsen af de sene årer i Ih'maussaq-komplekset
er denne undersøgelse blevet fortsat (J. Rose-
Hansen og professor R. G. Platt, Lakehead University,
Ontario, Canada).
5. Aldersbestemmelse og strontiumisotopundersøgelser.
Instituttet har to massespektrometerlaboratorier, det
ene er udstyret med et Varian MAT TH5 fast-stof
massespektrometer, der anvendes til måling af strontium
(Sr) og rubidium (Rb) isotoper. Det andet laboratorium,
der anvendes til kalium-argon (K/Ar) og
argon-argon-målinger er hovedsagelig udstyret med
hjemmebygget apparatur. Formålet med undersøgelserne
er at datere bjergarter og mineraler ved såvel
Rb/Sr som K/Ar målinger, at bestemme bjerarters
oprindelse ved hjælp af deres strontium-isotop-forhold,
samt at bestemme bjergarters udviklingshistorie
ved hjælp af K/Ar og Ar/Ar målinger. Et nyt
anvendelsesfelt, som er taget op i 1984 ved hjælp af
en bevilling fra Energiministeriets forskningsprogram,
er K/Ar og Ar/Ar analyser af sedimentære
bjergarter med henblik på vurderingen af olie-gasforekomster.
De vigtigste undersøgelser i årets løb
har været:
5.1 Aldersbestemmelse ved Rb-Sr metoden af prækambriske
gnejser og graniter i området nord for
Qugssuk i Godthåbsfjorden. Dateringerne omfatter
et stort intrusivt kompleks, Taserssuaq-tonaliten, og
to granitiske intrusioner, der ifølge feltiagttagelser er
yngre end tonaliten. Aldersbestemmelserne har bekræftet
en tidligere zirkondatering af Taserssuaq-tonaliten
på 2980 mill. år, men viser endvidere, at der
er sket granitisering af området efter 2900 mill.; og
nye opvarmningsfaser omkring 2470 mill. og 1700
mill. kan spores i bjergarternes mineralsystemer (O.
Larsen i samarbejde med A. Garde, GGU).
5.2 Rb/Sr aldersbestemmelse af det prækambriske
grundfjeld omkring Thule i Nordgrønland. Dateringerne
omfatter tre områder: Inglefield Land nord for
Thule, hvor Etah-komplekset er dateret til ca. 1815
mill.; Kap York gnejskomplekset, der med en alder
omkring 2680 mill. viser sig at være betydeligt ældre;
og Lauge Koch kysten, hvor gnejskomplekset ved Kivioq
Havn er granitiseret omkring 2600 mill. Sr-isotopdata
viser tilstedværelsen af endnu ældre grundfjeldsbjergarter
i Melvillebugten (O. Larsen i samarbejde
med P. Dawes og F. Kalsbeek, GGU).
5.3 Sr-isotopvariationer i lavaer fra Kuril-øbuen i det
nordvestlige Stillehav. Kurilerne er en række vulkanøer,
der ligger udstrakt mellem Japan og Kamchatka.
Vulkanismen er knyttet til Stillehavspladens subduktion
under det asiatiske kontinent. Sr-isotopsammensætningen
af lavaerne, af hvilke de ældste er fra
Kridttiden, viser meget små variationer (mellem
0.7029 og 0.7037), men vi ser signifikante forskelle
mellem de enkelte vulkaner. Dette støtter de geokemiske
data, hvoraf dannelsesbetingelserne for lavasmelterne
kan tolkes. Dette projekt fortsættes i 1985
(O. Larsen i samarbejde med J. Bailey og den sovjettiske
geolog T. 1. Frolova, Moskva).
5.4 En isotopgeokemisk undersøgelse af tertiære magmabjergarter
fra området i og omkring KangerdlugsDet
naturvidenskabelige fakultet 783
suaq, Østgrønland. Det er projektets formål at undersøge
de processer, som fandt sted i jordens kappe i
forbindelse med den kontinentale opsprækning, der
for ca. 55 mill. år siden førte til dannelsen af Det
nordlige Atlanterhav. I det indledende arbejde er
lagt vægt på at adskille komponenter fra kappen og
fra kontaminerende skorpe i de første lavaer for at
klarlægge udviklingen i disse lavaers kildeområde i
kappen. Sammen med sporstofanalyser er analyser af
de radiogene isotoper af Nd, Sr og Pb et ideelt værktøj.
Projektet vil blive delvis udført ved udenlandske
laboratorier (P. M. Holm).
5.5 Tids- og intensitetsbestemmelse af termale begivenheder
i temperaturområdet under 300 0C i klastiske
sedimenter og diagenetiske mineraler ved K/Ar
og Ar/Ar metoderne. Det er hensigten at studere diffusionen
af argon i mineraler, som ved diagenese eller
lavtemperaturmetamorfose har undergået en fasetransformation
eller har lidt et diffusionstab. Det er
formålet at forsøge at fastlægge tidspunktet for ophøret
af den termale begivenhed, som kan aflæses i det
enkelte mineral, ved at analysere K og Ar koncentrationerne
i successive dele af mineralkornene ved Ar/
Ar metoden med trinvis opvarmning. Ved denne metode
vil det ligeledes være muligt at fastlægge den
temperatur, ved hvilken argontabet fandt sted. Introduktionen
af 40Ar/39Ar metoden med trinvis opvarmning
har fundet sted i årets løb og er nu tilgængelig til
rutineanalyser. Metoden er i indkøringsperioden blevet
anvendt til studiet af en kompleks termal historie
af syeniter fra Kangerdlugssuaq, Østgrønland og i
forbindelse med lavtemperaturhændelser i Bornholms
Palæozoikum (P. M. Holm).
5.6 Fissionssporsdatenng af vertikale bevægelser i jordskorpen
forårsaget af kontinental opsprækning.
Fissionssporsdatering af enkeltmineraler er fortsat til
brug for en licentiatafhandling.
Fissionssporsdatering er en absolut dateringsmetode,
som udnytter, at uranisotopen 238U spalter spontant
i naturen, at uranisotopen 235U spalter ved bestråling
med langsomme neutroner i en reaktor, og at
forholdet mellem de to uranisotoper i naturen er konstant.
Temperaturen hvorved mineralerne fastholder
sporene fra uran-fragmenterne i deres strukturer er
forskellig fra mineral til mineral. Det igangværende
projekt udnytter fissionssporsdatering til at afdække
vertikale bevægelser i jordskorpen og sammenligne
disse for forskellige geologiske områder. Der arbejdes
især med bjergarter fra Scoresby Sund området, hvor
en række dateringer dels er udført, dels er under udarbejdelse
(K. Hansen).
6.1 Miljøgeokemiske undersøgelser.
Medarbejdere og studerende ved instituttet har i en
årrække været engageret i miljøgeokemisk forskning,
først og fremmest i Narssaq-området i Sydgrønland
omkring forekomster af uran, zirconium, lanthanider,
m.v. og ved Marmorilik bly-zink-minen ved
Umanak i Nordgrønland. Disse undersøgelser er nu
indstillet, idet der dog stadig er upublicerede resultater.
6. 2 Geokemisk undersøgelse af fucus vesiculosus og ascophyllum
nodosum i en sydnorsk fjord.
Et nyt projekt er igangsat i 1984. Sporelementundersøgelse
foretages med OES (optisk emissions spektrograf!).
Resultaterne skal benyttes til
1) en sammenligning med lignende materiale fra
Marmorilik som laboratoriet har undersøgt gennem
7 år,
2) sammenligning med et lignende projekt, som er
foregået i Trondhjemsfjorden i samarbejde med professor
Sharp, USA samt
3) en parallel undersøgelse med elvsedimenter og
vandanalyser udført af Norges Geologiske Undersøgelse
i samme område (H. J. Bollingberg).
Kollegiale organer:
Professor Henning Sørensen har bl.a. været medlem
af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd og formand
for den af Undervisningsministeren nedsatte
initiativgruppe vedrørende forskermobilitet, der afgav
sin rapport i august 1984. Han har været formand
for en af Nordisk Ministerråd udpeget international
gruppe, der havde til opgave at evaluere Nordisk
Vulkaninstitut i Reykjavik og som afgav rapport
i august 1984.
Redaktionsvirksomhed:
C. K. Brooks er redaktør af Journal of Volcanology
and Geothermal Research.
H. Sørensen er medlem af redaktionskomitéen for
LITHOS.
Gæster:
Instituttet har haft besøg af professor R. G. Platt,
Lakehead University, Ontairo, Canada i flere perioder,
bl.a. i forbindelse med projektet vedrørende ussingits
stabilitet.
En DANIDA-stipendiat fra Zambia, F. Tembo,
har været tilknyttet instituttet fra september 1983 til
juni 1984 med henblik på udførelse af et Ph. D. studium
af syenitter fra Tanzania.
Dr. G. Pooley, Geologisk Institut, Macquarie University,
Australien, opholdt sig ved instituttet i perioden
15. september 1984 til 1. november 1984. Dr.
Pooley besøgte mikrosondelaboratoriet ved Institut
784 Universitetets årbog 1984
for Mineralogi og drøftede forskellige samarbejdsprojekter
med H. P. Zeck.
Rejser og gæsteforelæsninger m.v.:
Henning Sørensen har fra marts til juni været gæsteprofessor
ved Laboratoire de Volcanologie et Pétrographie,
Université Paris-Sud og har i tilknytning
hertil foretaget studierejser til Corsica, Auvergne og
Sydfrankrig for at studere forekomster af alkaline
bjergarter. Han var desuden knyttet til Laboratoire
de Pétrologie, Université Pierre et Marie Curie, Paris
og har været inviteret som gæsteforelæser ved den 27.
internationale geologkongres i Moskva med foredraget:
Aspects of the petrology of agpaitic rocks (6.
august). Nordisk Miljølærekonference i Narssarssuaq,
Grønland med foredraget: Miljøproblemer ved
mineraludvinding og med den afsluttende opsummering
(15-22 august), 62. Jahrestagung der Deutschen
Mineralogisches Gesellschaft sammen med Osterreichischen
Mineralogischen Gesellschaft og Schweizerischen
Mineralogischen und Petrologischen Gesellschaft
i Freiburg i B. med plenarforedraget: The alkaline
rocks (4. september). Geologicai Society of
London — Alkaline Igneous Rocks — a review symposium
i Edinburgh med indledende og afsluttende foredrag
(13. og 15. september). Universitet i Helsingfors
og det finske geologiske selskab med foredragene:
Uranium in alkaline igneous rocks og The alkaline
rocks (17. oktober).
Henning Sørensen var medlem af juryen ved forsvaret
af Jean-Marc Lulin's disputats med emnet:
Un nouveau gite å Nb, Ta, U, T. R. d'origine magmatique
en Afrique Orientale: Le Complexe alcalin
tectonisé de Meponda. Précambrien de la Province
du Niassa, Mozambique (Orleans 23. maj 1984).
P^ul Martin Holm har foretaget en studierejse til
Leeds University, England. Som led i isotopgeokemiske
undersøgelser af magmabjergarter fra Østgrønland
blev der under opholdet i Leeds analyseret udvalgte
prøver for isotoperne Nd, Pb og Sr i en to
måneders periode i foråret. I juli foretog han en indsamlingsrejse
til Centralitalien med henblik på videreførelse
af de petrologiske og geokemiske undersøgelser
af de kaliumrige vulkaniter fra Centralitalien.
H. P. Zeck foretog i august en studierejse til Tjekkoslovakiet,
Ungarn og USSR for at indsamle prøver
af granat- og cordieritførende vulkaniter og for at
deltage i den internationale geologkongres i Moskva.
John Bailey har været inviteret som gæsteforelæser
ved Geologisk Institut, Aarhus Universitet med foredraget:
Geokemiske undersøgelser af petrologiske systemer.
Kirsten Hansen deltog i 4th International Fission
Track Dating Workshop July 31 - August 3, 84,
Troy, New York, hvor fissionssporsdateringer for
Scoresby Sund området blev præsenteret og diskuteret.
Jens Konnerup-Madsen har holdt foredraget: Hydrocarbon
gases in fluid inclusions associated with
igneous activity in the Continental Gardar Rift Province,
South Greenland ved en konference i Denver
14-18 oktober 1984 arrangeret af Society of Economic
Paleontologists and Mineralogists.
John Rose-Hansen har holdt foredraget: Development
and testing of a model of the supergene distribution
og uranium and accompanying elements
around a known uranium deposit associated with an
alkaline intrusion ved kontaktgruppemøde i EF.
Publikationer:
Bailey, J.C.: Geochemistry and origin ofhorn blendebearing
xenoliths in the I-type Petford Granite,
north-east Queensland. Australian journal of
Earth Sciences 31, s. 7—23, Australien 1984.
Glassley, W.E., Konnerup-Madsen, J.: Nitrogen in
fluids affecting retrogression of granulite facies
gneisses: a debatable mantle connection. Earth
and planatary science letters 70, s. 417—25, Amsterdam
1984.
Hansen, K.: Rare earth abundances in Mesozoic undersaturated
alkaline rocks from West Greenland.
Lithos 17, s. 77—85, Amsterdam 1984.
Jakobsen, H., Munksgaard, N.C., Zeck, H.P.: The
Larsson—van Overeem controversy: pre—Dalslandian
deformation/recrystallization or not in the
basement of the Dalslandian supracrustals. Grenvillian
Belt, SW Sweden (abstract). Medd. Stockholms
Univ. Geol. Inst 255, s. 243, Stockholm
1984.
Jakobsen, H., Munksgaard, N.C., Zeck, H P: Pre-
Dalslandian deformation and recrystallization in
the basement of the Dalslandian supracrustals,
Grenvillian (Sveconorwegian) Belt, south—west
Sweden. Geol. Foren. Stockho Im Forh. 105, s.
205—12, Stockholm 1984.
Jensenius, J., Oudin, E.: Mineralogy of the Pitharokhoma
ore deposit. Rapport B.R.G.M. 83 SGN 870
MGA, s. 1-59, Orleans 1984.
Konnerup-Madsen, J.: Compositions of fluid inclusions
in granites and Quartz syenites from the gardar
continental rift province (South Greenland).
Bulletin de Mineralogie Vol. 107, s. 327—40, Paris
1984.
- , Rose—Hansen, J.: Composition and significance of
fluid inclusions in the Ilimaussaq peralkaline granite,
South Greenland. Bulletin de Mineralogie
Vol. 107, s. 317-26, Paris 1984.
Munksgaard, N.C., Zeck, H.P: Oxygen-isotope systematics
of a strongly recrystallised granitic rock
complex, Grenvillian Belt, SW Sweden. ContribuDet
naturvidenskabelige fakultet 785
tions to Mineralogy and Fetrology 85, s. 67-73,
Heidelberg 1984.
Munksgaard, N.C.: High åi8o and possible pre-eruptional
Rb-Sr isochrons in cordierite- bearing Neogene
volcanics from SE Spain. Contributions to
Minerelogy and Petrology 87, s. 351—58, Heidelberg
1984.
Oudin, E., Jensenius, J.: Mineralogie et genese des
amas sulfures de Peristerka et de Pitharokhoma
lies aux complexex ophiolitques du TroodosChypre.
Principaux Resultats Scientifiques et Techniques
du B.R.G.M. - 1983, B.R.G.M., s. 87-88,
Orleans 1984.
Zeck, H.P., Shenouda, H.H., Rønsko, J.G., Poorter,
R.P.E.: Inherent metamorphism of gabbroic Hyperite;
replacement of olivine by hypersthene—ilmenite
symplectites (abstract). Medd. Stockholms
Univ. Geol. Inst 255, s. 242, Stockholm 1984.
— , Shenouda, H.H., Rønsbo, Poorter, R.P.E.: Replacement
of olivine by hypersthene-ilmenite
symplectites, inherent metamorphism in gabbro-
—norites. Abstracts, 27th Intern. Geol. Congress,
Moscow, Vol. 5, s. 208-09, Moscow 1984.
Zeck, H.P., Lou, S., Ellgaard, L.: Metasomatic effects
of metamorphic processes, a statistical
evaluation. Abstracts, 27th Intern. Geol. Congress,
Moscow, Vol. 4, s. 497, Moscow 1984.
Henning Sørensen
og Grønlands Geologiske Undersøgelse i 1946. Effektiv
støtte har også kunnet gives til oprettelsen af Geologisk
Institut og Mineralogisk Institut ved Danmarks
Tekniske Højskole i henholdsvis 1961 og 1963.
I 1967 blev de fire universitetsinstitutter, Institut for
Historisk Geologi og Palæontologi, Institut for Almen
Geologi, Institut for Petrologi og Institut for
Mineralogi, udskilt.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 15.
Professorer: David Bridgwater og Arne Noe-Nygaard
(emeritus).
Lektorer: Svend Erik Bendix-Almgreen, Walter Kegel
Christensen, Søren Floris, Svend Funder, Poul
Graff-Petersen, Niels Hald, Ella Hoch, Erik Schou
Jensen, Ole Johnsen, Gunni Jørgensen, Erik Kristiansen,
Me Mouritzen, Asger Ken Pedersen, Ole V.
Petersen og Finn Surlyk (orlov indtil 30.6.1984; bevilget
afsked pr. 1.7.1984).
Stipendiater; Lic. scient. Finn Ulff-Møller, cand.
scient. Minik Rosing og cand. scient. Lasse Schiøtte.
TAP: Antal årsværk: 11.
Bente Bang, Annemarie Kongslev Brantsen, Karina
Brenø, Mona Bukh, Jens Christensen, Vibeke
Haarup, Sten Lennart Jakobsen, Maria Jankowski,
Ragna Larsen, Steen Skytte og Nina Topp.
5: Geologisk Museum
Historie:
Geologisk Museum (tidligere Mineralogisk Museum)
og Zoologisk Museum har en lang fælles historie
bag sig, men for Geologisk Museums vedkommende
kan følgende hovedpunkter fremhæves.
I 1770 oprettedes Universitetets Nye Naturaltheater
(Universitetsmuseet), og dette var færdiginstalleret
i Kommunitetsbygningen (Konsistoriebygningen)
i Nørregade i 1772. I 1810 oprettedes Naturhistorisk
Museum (Grev Moltkes Universitetet tilhørende
Naturhistoriske Museum), og det hidtidige naturhistoriske
professorat deltes, således at mineralogi
og zoologi fik hver sin selvstændige professor. Dette
museum havde også til huse i kommunitetsbygningen
i Nørregade. I 1870 flyttede Zoologisk Museum
til nybygningen i Krystalgade, og Geologisk Museum
kunne nu råde over hele museumsarealet i Nørregade.
I 1893 flyttede Geologisk Museum til en nybygning
på Øster Voldgade 5-7, og her har det været
siden.
Geologisk Museum har ved knopskydning kunnet
give liv til Danmarks Geologisk Undersøgelse i 1888
Museums- og forskningsvirksomhed:
Museet forvalter de videnskabelige geologiske samlinger
ved Københavns Universitet, således at samlingerne
er registreret i overensstemmelse med international
sædvane, og som forskningsmateriale (bl.a. i
form af typesamlinger) kan stå til rådighed for den
internationale forskning. Der eksisterer en aftale om
deponering af typemateriale mellem Geologisk Institut,
Århus Universitet, Grønlands Geologiske Undersøgelse,
København og museet.
Museets opgaver omfatter også opretholdelsen af
en offentlig udstilling af geologiske materialer, bl.a.
til belysning af det danske riges geologiske forhold.
Til denne virksomhed over for offentligheden knytter
sig foredrag, publikationer, vejledning af museumspublikum
og samarbejde med andre museer og institutioner
for at udbrede kendskabet til geologi.
Museet omfatter den mineralogiske samling, den
petrografiske samling, den dynamisk-geologiske samling,
den stratigrafisk-phytopalæontologiske samling,
den invertebratpalæontologiske samling, den vertebratpalæontologiske
samling samt skolesamlingstjenesten,
kemisk laboratorium og biblioteket.
Geologisk Museums bibliotek flyttede i december
1983-januar 1984 til »bogtårnet« i Øster Voldgade
10-komplekset.
786 Universitetets årbog 1984
/. Den mineralogiske samling.
Lektor Ole V. Petersen har i samarbejde med P. J.
Dunn (Smithsonian Institution, Washington) og j.
Bollhorn afsluttet arbejdet med en artikel om magnesian
— alleghanyite fra Sterling Hill, N. JUSA. Han
har i samarbejde med S. Karup-Møller (DTH) afsluttet
arbejdet med en artikel om tuperssuatsiait, et
nyt mineral fra Ihmaussaq og har i samarbejde med
O.Johnsen afsluttet arbejdet med en artikel omjarlits
krystalformer. Han arbejder fortsat med bl.a.
synchysit, rinkit, afghanit, polylithionit og prosopit.
Lektor Ole Johnsen har ud over deltagelse i ovennævnte
arbejde om jarlit samarbejdet med Wendell
Wilson om at færdiggøre en artikel om Kongsbergsølv
til Mineralogicai Record's særnummer om sølv.
Desuden arbejder han fortsat på lamprophyllit og på
melanit. Oversigtsartikler om kryolit fra Ivigtut og
guld fra Siebenbiirgen er leveret til Naturens Verden.
2. Den petrografiske samling.
Lektor Asger Ken Pedersen har sammen med F. Ulff-
Møller afsluttet kompilationen af kortbladet »Mellemfjord
« på Disko. Det udarbejdede manuskriptkort
er godkendt til trykning. Han har indsendt og siden
revideret en afhandling om reducerede bjergarter fra
Kugånguaq Member. Arbejdet er godkendt til trykning.
Han har afslutten en afhandling om Vaigat
Formationens lithostratigrafi. Han har desuden sammen
med Kirsten Hansen skrevet en mindre artikel
om datering af rhyolit fra Disko og sammen med Dr.
John Peel (GGU) et mindre arbejde om palæozoiske
klaster med gastropoder fra Disko. I sommeren 1984
ledede han en ekspedition til Disko. Hovedvægten lå
på undersøgelsen af rhyolitiske grafitmættede tuffer
og sure blokke i konglomerater. I sommerens sidste
del undersøgtes en blandet følge af sedimenter og
basalter. I årets løb har han desuden undersøgt basaltiske
glasser fra Disko og har fundet jernmetal i
kvartære selvforbrændte skifre fra Nugssuaq. Ved
årets udgang arbejdedes med manuskripter om Srisotoper
fra Disko (med Svend Pedersen) og med
stærkt reducerede vulkanske bjergarter fra Asuk.
Lektor Niels Hald har i samarbejde med Regin
Waagsten (DGU) afsluttet undersøgelserne vedr. basaltiske
lavaer i to boringer på Færøerne. To manuskripter
er antaget til trykning. Ligeledes i samarbejde
med Regin Waagstein har han påbegyndt en undersøgelse
af de færøske dykes. I det mindste en del af
disse dykes er yngre end de lavaer, der er blottet på
Færøerne, men modsvares muligvis af lavaer eller
tuffer på den omgivende havbund.
3. Den dynamisk-geologiske samling.
Lektor Poul Graff-Petersen har sammen med Eric
Steen Hansen, Botanisk Museum,udført supplerende
undersøgelser af lav-bevoksningens afhængighed af
mineralogi og geokemi på meteoritten Ella Island, og
de har afsluttet et manuskript til en afhandling om
undersøgelsen. Han har undersøgt bygningstenene i
Søndre Portal ved Marmorbroen i forbindelse med
portalens restaurering, og har udarbejdet en rapport
herom til Boligministeriet.
Lektor Gunni Jørgensen har fortsat bearbejdelsen
af flere års feltarbejde vedrørende isbevægelserne på
Færøerne og har .gjort forberedelser til undersøgelse
af evt. mikrostrukturer i basalt, der har været udsat
for istryk.
4. Den stratigrafisk-phy to palæontologiske samling.
Lektor Søren Floris har videreført sine undersøgelser
af fossile koraller (især scleractinier) og andre coelenterater.
Lektor Svend Funder har færdiggjort udtegningen
af et kvartærgeologisk kort over Jameson Lands kystområder
(Østgrønland). Kortet er indleveret til rentegning
ved Grønlands Geologiske Undersøgelse. I
samarbejde med Ole Bennike og S. Schack Pedersen
har han påbegyndt udtegningen af et geologisk kort
over Kap København området (Nordgrønland). Et
manuskript til en oversigt over de sidste 130.000 år i
Grønland er sendt til trykning i Canada. Endvidere
har han fortsat arbejdet med Kap København forekomsten;
dette har resulteret i et manuskript om forekomstens
palæoøkologi og alder, udarbejdet i samarbejde
med O. Bennike, R. W. Feyling-Hanssen og N.
Abrahamsen. I samarbejde med B. Fredskild (Botanisk
Museum), H. C. Larsen (GGU) og N. Reeh
(Geofysisk Institut) arbejder han på en afhandling
om Grønland i kvartærtiden til værket Quaternary
geology of Canada and Greenland; manuskriptet forventes
afsluttet i første halvdel af 1985. Endvidere
arbejder han med opbygningen af en reference-samling
af mollusk-skaller, til brug ved bestemmelsesarbejdet.
5. Den invertebratpalæontologiske samling og laboratorium.
Lektor Walter Kegel Christensen har skrevet en
oversigtsartikel med titlen The Albian to Maastrichtian
of southern Sweden and Bornholm, Denmark: a
review, som er under trykning i Cretaceous Research,
London. Han har afsluttet undersøgelserne af Øvre
Kridt belemniter fra Vomb Truget i Skåne og et manuskript
med titlen Upper Cretaceous belemnites
from the Vomb Trough in Scania, Sweden forventes
sendt til trykning i januar 1985. Hån har påbegyndt
udarbejdelse af et manuskript vedrørende belemniter
fra Santonien og Nedre Campanien fra Norfolk og
Sydengland, og han har videreført undersøgelser af
belemniter fra Frankrig, Bornholm og 'Smectiten' i
Det naturvidenskabelige fakultet 787
bruddet Hallembaye i Belgien. Han har påbegyndt
en undersøgelse af belemniter fra Øvre Campanien
og Maastrichtien fra Mons Bassinet i Belgien, Dette
projekt udføres i samarbejde med Prof. F. Robaszynski,
Mons og Dr. A. Dhondt, Bruxelles. Samarbejde
er påbegundt med Dr. W. J. Kennedy, Oxford, og
Dr. K.-A. Troger, Freiberg, DDR, vedrørende den
biostratigrafiske alder af Arnager Grønsandet, Amager
Kalken og Bavnodde Grønsandet på Bornholm.
Undersøgelser af belemniter fra Nedre Maastrichtien
aflejringer fra Nagorzany, Galizien (tidligere Polen),
dels fra museets samlinger og dels fra Naturhistorisches
Museum i Wien er påbegyndt som led i et projekt
vedrørende beskrivelsen af fossiler fra Nagorzany.
6. Den vertebratpalæontologiske samling og laboratorium.
Lektor Svend Erik Bendix-Almgreen har videreført
undersøgelser over palæozoiske og mesozoiske elasmobranchers
hårdvæv. Undersøgelser af ultrastrukturer
ved hjælp af Scanning Elektron Mikroskop viste
forskellige ejendommeligheder, som kræver supplerende
observationer med Transmissions elektron
Mikroskop teknik, hvilket er påbegyndt. Med henblik
på sammenligning med og kontrol af analyseresultater
fra fossilt materiale er præparater af bruskforkalkninger
og tandvæv fra recente selachier (Lamna,
Carcharhinus) blevet undersøgt ved hjælp af
elektronmikrosonde for uorganisk kemisk sammensætning.
På grundlag af vellykkede røntgen-stereoskopiske
undersøgelser af en øvre Perm selachie-form
fra Kobberskiferen i Tyskland er der blevet udført
tegninger og rekonstruktioner af endoskelettets forskellige
dele. Der er i denne forbindelse anvendt sammenligningsmateriale
omfattende bl.a. velbevarede
eotrias elasmobrancher fra Østgrønland og stykker af
Wodnika fra Tysklands øvre Perm. I undersøgelsen
er også indgået syrepræparerede prøver med placoidskæl
fra forskellige Perm-lokaliteter i Tyskland.
Lektor Ella Hoch har arbejdet på en nu publiceret
artikel om Papua New Guinea, hvori indgår K-Ar
dateringer udført af P. M. Holm, Institut for Petrologi.
Hun arbejder endvidere på en delvis polemisk
tekst om Herbert Spencer i relation til forskellige
samtidige naturvidenskabsmænd. Forskellige provokerende
kommentarer til en bog af Tor Nørretranders,
KOSMOS ELLER KAOS, har ført til en gennemgang
af dens vertebratpalæontologiske aspekter i
et manuskript i VARV. Som formand for DGF arrangerede
hun i samarbejde med Jørgen Bojesen-Kofoed
et årsmøde med uddeling af Steno-Medaljen.
Det medførte et studium i Steno-tekster og -arkivalier
og et arrangement med Det Kongelige Bibliotek, som
var tidskrævende, men som tilsyneladende blev en
positiv ingrediens af årsmødet.
Konservator Bente Bang har fortsat undersøgelserne
over sammenhængen mellem pyritnedbrydning
og tilstedeværelsen af framboidalpyrit. Der er i fossilmateriale
fra det Miocæne Gram ler blevet påvist
tilstedeværelsen af pyrit framboider med organiske
indhyldende matricer, såvel omkring den enkelte
framboides mikrokrystaliter som omkring selve den
enkelte framboide.
7. Andre undersøgelser.
Professor David Bridgwater har fortsat arbejdet med
prækambriske bjergarter fra Grønland og Labrador.
Prof. emer. Arne Noe-Nygaard har afsluttet manuskriptet
med titlen »Kirkekvader og kløvet kamp, en
verden af sten«, som nu er under trykning hos Gyldendal.
Han har været medredaktør af bogen »The
deep drilling project 1980-1981 in the Faeroe Islands
« og har forfattet et mindre skrift om Geologisk
Museum.
Sko lesamh ngs tje nesten:
Lektor Erik Schou Jensen har i samarbejde med
Giinther Schonharting, Institut for Almen Geologi,
udarbejdet 3 delkort 1 ;25.000 af de tektoniske og geofysiske
forhold i den centrale Oslofjord under det internordiske
forskningsprojekt OSKAP.
Museets udadvendte virksomhed:
Museets åbningstid blev den 1. januar ændret, således
at museets udstillinger i Øster Voldgade 5-7 har
været holdt åbne tirsdag til søndag kl. 13-16. Det
samlede besøgstal i åbningstiden var 20.918. Skoleklasser
og foreninger er blevet rundvist uden for åbningstiden,
og der har været 2.339 besøgende fordelt
på 121 rundvisninger.
I den systematiske sal er der blevet etableret en
udstilling om flint. En lille udstilling »Mount Lassen
- Smedens Vulkan« blev etableret i anledning af,
at det i 1984 var 125 år siden, at den danske pioner og
kolonisator Peter Lassen blev dræbt af en indianer.
En større udstilling om pladetektonik (kontinentaldrift)
er næsten færdig og forventes åbnet straks i
starten af 1985. En moderne udstilling om vulkaner
er også næsten færdig og forventes ligeledes at være
færdig i starten af det nye år. Arbejdet med en udstilling
om brunkul, der indgår i de københavnske og
frederiksbergske museers fælles projekt »Træ og ting
af træ«, er påbegyndt.
I forbindelse med skolernes efterårsferie arrangerede
museet og Skole- og Informationstjenesten for Botanik,
Geografi og Geologi en udstilling om strandsten.
I forbindelse hermed vistes film i to auditorier
dagen igennem og åbningstiden var udvidet til kl. 10-
16. Efterårsarrangementet blev besøgt af 4.746 personer.
788 Universitetets årbog 1984
En vandreudstilling om strandsten har cirkuleret
på Hvidovres biblioteker. En udstilling med titlen
»Hvad er SALT i grunden«, udført i samarbejde
med de nørrejyske museer, Elværkerne, DONG og
Dansk Salt, er blevet vist på Morslands Historiske
Museum og Naturhistorisk Museum, Århus. En udstilling
med titlen »Olje og Naturgass i Nordsjøen«,
udført i samarbejde med Mineralogisk-Geologisk
Museum i Oslo, DUC, Norsk Hydro A/S og BP, er
blevet vist i Oslo. Museet udstillede i juli ca. 60 mineralstykker
fra Christian VIII's samling på Sørlandets
Mineralmesse i Tromøy, Norge.
Samarbejdet med andre museer, fortrinsvis i provinsen,
er fortsat, og der er ydet bistand til Fakse
Geologiske og Kulturhistoriske Museum, Fakse;
Midtsønderjyllands Museum, Gram; Møns Museum,
Stege og Stevns Museum, Højerup.
Museets populære foredragsrække har i foråret behandlet
emnerne; Dybtliggende strukturer i Danmarks
undergrund; Ørkner og tidevandsmiljøer i
Danmarks undergrund; Kridt-Tertiær grænsen: Klodekollision
eller udvikling?; Moler fra havbund til
kystklint og Nye aspekter i det danske istidslandskabs
opbygning. Der var 65-70 personer til hvert
foredrag. I efteråret behandledes emnerne: Geologisk
kortlægning af Danmark; Råstofgeologi i Danmark;
Olie- og gasforekomster i Danmarks undergrund og
Råstoffer i Grønland. Til efterårets foredrag var der
mellem 35-150 tilhørere.
Museet har udført undersøgelser for og afgivet udtalelser
til en lang række institutioner og forskere i
ind- og udland.
Museet har i årets løb haft en betydelig tilvækst af
videnskabeligt materiale. Dette er modtaget som gaver
eller i bytte fra privatpersoner eller institutioner,
ved køb eller gennem medarbejdernes egne indsamlinger.
Desuden er der deponeret materiale i henhold
til aftalerne med Geologisk Institut, Århus og Grønlands
Geologiske Undersøgelse, København.
Redaktionsvirksomhed:
Prof. D. Bridgwater er medlem af den redaktionelle
komité for tidsskriftet Precambrian Research.
Lektor S. Funder er dansk repræsentant i Administrative
and editorial board for tidsskriftet Boreas.
Lektor O. Johnsen er dansk redaktør af Mineralogical
Abstracts.
Gæster og rejser:
Dr. A. P. Nutman har i perioden 1.1.-1.6.1984 været
gæsteforsker ved museet.
Prof. D. Bridgwater foretog i juli-august 6 ugers
feltarbejde i Wyoming og Montana.
Publikationer:
Baadsgaard, H., Nutman, A.P, Bridgwater, D., Rosing,
M., McGregor, V.R., Allaart, J.H.: The zircon
geochronology of the akilia association and
Isua supracrustal belt, West Greenland. Earth
Planet. Sci. Lett 68, s. 221-28, Amsterdam 1984.
Bang, B.S.; Geologicai Museum. Conservation in
Denmark, Organization Group, ICOM Committee
for Conservation, 7. Trien. Meet., Copenhagen
1984, s. 26-27, København 1984.
Bendix-Almgreen, S.E.: Stensikre spor. Varv 4, s.
108—19, København 1983.
Bennike, O.: Boreal skov nær Nordpolen, planterester
i Kap København sekvensen. Medd. Stockholms
Univ. Geol. Inst 255, s. 24, Stockholm 1984.
Bridgwater, D., Nutman, A.P, Schiøtte, L., Ryan,
A.B.: Effects of late Archean and high grade metamorphism
on 3600 Ma gneisses, northern Labrador.
Geol. Soc. London, Newsletter 13, s. 18, London
1984.
Collerson, K.D., McCulloch, M.T, Bridg water, D.:
Nd and Sr isotopic crustal contamination patterns
in an Archean meta—basic dyke from northern Labrador.
Geochim. Cosmochim. Acta 48, s. 71-83,
USA 1984.
Floris, S., Koch, B.E.: Henning Wienberg Rasmussen
20.6.1920-27.6.1980. Dansk geol. Foren.
Årsskr 1983, s. 99-102, København 1984.
Funder, S., Simonarson, L.: Bio- and aminostratigraphy
of some Quaternary marine deposits in
West Greenland. Can. J. Earth Sci 21, s. 843—52,
Canada 1984.
— : Skoven ved Nordpolen. Carlsbergfondet, Frederiksborgmuseet,
Ny Carlsbergfondet Arskiftet
1984, s. 8—18, København 1984.
— : Chronology of the last interglacial/glacial cycle in
Greenland: First approximation. Correlation of
Quaternary chronologies, Mahaney, W. C. (ed.),
s. 261-79, Norwich 1984.
Funder, S.: Kap København Forekomsten, en nyopdaget
sen—Tertiær lagserie i det nordligste Grønland.
Medd. Stockholms Univ. Geol. Inst 255, s.
68, Stockholm 1984.
— : Den sidste istid i Grønland — en oversigt. Medd.
Stockholms Univ.Geol. Inst 2 55, s. 69, Stockholm
1984.
— : Grønland før istiden. Forskning i Grønland / Tusaut
ilisimatut misigsuinerinik Kaladtlit—nunane
1, s. 2—11, København 1984.
— , Bennike, O., Mogensen, G.S., Noe-Nygaard, B.,
Pedersen, S.S., Petersen, K.S.: The Kap København
Formation, a late Cainozoic sedimentary sequence
in North Greenland. Rapp. Grønlands
geol. Unders. 120, s. 9-18, København 1984.
Hald, N., Waagstein, R.: Lithology and chemistry of
a 2-km sequence of Lower Tertiary tholeiitic lavas
Det naturvidenskabelige fakultet 789
drilled on Suduroy, Faeroe Islands (Lopra-1).
The deep drilling project 1980-1981 in the Faeroe
Islands, O. Berthelsen, A. Noe—Nygaard, J. Rasmussen,
s. 15—38, Torshavn 1984.
Hansen, S., Fålth, L., Johnsen, O.: Bergslagite, a
mineral with tetrahedral berylloarsenate sheet
anions. Zeitschrift Krist 166, s. 73—80, Miinchen
1984.
— , Fålth, L., Petersen, O.V., Johnsen, O.: Bergslagite,
a new mineral species from Långban, Sweden.
N. Jb. Miner. Mh. 6, s. 257-62, Stuttgart 1984.
Karup—Møller, S., Pet ersen, O.V.: Tuperssuatsiaite,
a new mineral speciesfrom the Ilimaussaq instrucsion
in South Greenland. N. Jb. Miner. Mh 11, s.
501-12, Stuttgart 1984.
Nutman, A.P., Allaart, J H., Bridgwater, D., Dimroth,
E., Rosing, M.: Stratigraphic and geochemical
evidence for the depositional environment of
the early Archean Isua supracrustal belt, southern
West Greenland. Precambrian Res 24, s. 365—96,
Amsterdam 1984.
- , Bridgwater, D., Fryer, B.J.: The iron-rich suite
from the Amitsoq gneisses of southern West
Greenland; early Archean plutonic rocks of mixed
crustal and mantle origin. Contr. Mineral. Petrol
87, s. 24-34, Berlin 1984.
Patchett, P.J., Bridgwater, D.: Origin of Continental
crust of 1.9-1.7 Ga age defined by Nd isotopes in
the Ketilidian terrain of South Greenland. Contr.
Mineral. Petrol 87, s. 311-18, Berlin 1984.
Petersen, O.V., Johnsen, O., Leonardsen, E.S.,
Rønsbo, J.G.: Kvanefjeldite, a new mineral species
from the Ilimaussaq alkaline complex, southwest
Greenland. Contr ibution to the mineralogy of Ilimaussaq,
No. 68. Can. Miner Vol. 22, s. 465—67,
Toronto, Ontario 1984.
Petersen, O.V, Bollhorn, J., Dunn, P.J.: A highly
magnesian-alleghanyite from Sterling Hill, New
Jersey. Miner. Rec Vol, 15, s. 299-302, USA 1984.
Waagstein, R., Hald, N., Jørgensen, O., Nielsen,
P.H., Noe—Nygaard, A., Rasmussen, J., Schoenharting.
G.: Deep drilling on the Faeroe Islands.
Bull. Geol. Soc. Denmark Vol. 32, s. 133-38, København
1984.
Waagstein, R., Hald, N.: Structure and petrography
of a 660 m lava sequence from the Vestmanna-1
drill hole, lower and middle basalt series, Faeroe
Islands. The deep drilling project 1980-1981 in the
Faeroe Islands, O. Berthelsen, A. Noe-Nygaard,
J. Rasmussen, s. 39-70, Torshavn 1984.
Walter Kegel Christensen

Det naturvidenskabelige fakultet 791
Geografi
Geografisk Institut
Historie:
Geografi har været doceret ved Københavns Universitet
siden 1526. Lærestol i geografi-historie oprettedes
1630, første professor var Peter Spormand (1635-
1661). Særligt kendte indehavere af lærestolen i geografi-
historie var Arni Magnusson (1663-1730) og
Ludvig Holberg (1730-1754).
Forbindelsen med Det naturvidenskabelige Fakultet
(oprettet 1850) blev etableret af J. Fr. Schouw,
professor i botanik, omkring 1823. 1883 oprettedes
lærestol ved fakultetet, et docentur. Dets indehaver,
E. LøfTler, blev senere professor (1888-1910). 1 1928
oprettedes yderligere et professorat i kulturgeografi,
som beklædtes med G. Hatt. De øvrige professorater
er fra 1953 og 1970 (geografi og geomorfologi). En
meget kraftig udvidelse af fagets aktiviteter og stab
fandt sted under Niels Nielsens ledelse (professor
1939-64).
Indtil 1901 foregik geografiundervisningen i universitetets
almindelige lokaler, idet det dog vides, at
Peter Spormand i sit hus på Gråbrødretorv rådede
over betydelige samlinger af kort og bøger og derfor
antageligt underviste hjemme. 1901 stilledes auditorium
7, Frue Plads, til rådighed som 'Geographisk
Auditorium'. 1916 indrettedes 'Geografisk Laboratorium'
i Studiestræde 6. Fra 1957 toges bygningen
Kejsergade 2 i brug som Geografisk Institut. Instituttet
flyttedes 1965 til Haraldsgade 68, og i februar
1985 toges de nuværende lokaler i brug i Øster Voldgade
10.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 32.
Professorer: Sofus Christiansen, N. Kingo Jacobsen
og Harald Svensson.
Lektorer: Cand.scient. Sten Engelstoft, mag.scient.
Steen Folke, cand.scient. Rolf Guttesen, cand.scient.
Frank Hansen, cand.scient. Bent Hasholt, mag.
scient. Ole Hebin, cand.mag. Kr. M. Jensen, cand.
mag. Henrik Jeppesen, cand. mag. Margot Jespersen,
cand. scient. Johannes Kriiger, cand. mag. Hans
Kuhlman, dr. scient. Henrik Breuning-Madsen,
cand. scient. Jan Magnussen, lic. scient. Chr. Wichmann
Matthiessen, cand. mag. Henning Mørch,
cand. scient. Bue Nielsen, cand. scient. Jørgen
Nielsen, cand. scient. Niels Nielsen, cand. scient.
Erik Rasmussen, lic. scient. Kjeld Rasmussen, cand.
scient. Anette Reenberg og cand. scient. Henrik Søgaard.
Adjunkter: Lic. scient. Jesper Bartholdy og lic.scient.
Thyge Enevoldsen.
Kandidatstipendiater: Cand. scient. Peter Frederiksen
og cand. scient. Peder Mich. Sørensen.
Seniorstipendiat: Peter Strømgaard.
Forskningsrådsstipendiater: Cand. scient. Hans
Thor Andersen og lic. scient. Morten Pejrup.
Eksterne licentiatstuderende: Cand. scient. Bjarne
Holm Jakobsen og cand. scient. Sten Folving.
Forskningsassistent: Cand. scient. Christian Fischer.
Eksterne lektorer: Mag. scient. soc. Torben Lund
Jensen, cand. stat. Erik Kousgaard, lic. scient. Nils
Kruse, cand. scient. Thorkild Thomsen.
Ekstern lektorvikar: Mag. scient. soc. Elsebeth
Hansen.
TAP: Antal årsværk: 13,6.
Mogens Aisbjerg, Anne Dollas, Winnie Eberhardt,
Lilli Finnich, Lone Finnich, Vagn Jakobsen, Villy P.
Jensen, John Jønsson, Preben Sonne Jørgensen (udlånt
fra Det Kgl. Bibliotek), Vibeke J. Levring Elisabeth
Møller, Elinor Nielsen, Inge Primstad, Jonna
Rasmussen, Børge Simonsen, Kirsten Simonsen, Jørgen
Ulrich, Kirsten Winther, Annie Witte.
Forskningsvirksomhed:
Geografisk Centralinstitut omfatter Kulturgeografisk
Laboratorium A (kulturøkologi og landbrugsgeografi),
Kulturgeografisk Laboratorium B (bebyggelsesgeografi,
bygeografi og fysisk planlægning), Kulturgeografisk
Laboratorium C (almen kulturgeografi),
Naturgeografisk Laboratorium A (almen naturgeografi),
Naturgeografisk Laboratorium B (geomorfologi).
Under Geografisk Institut bestyres følgende feltstationer:
Skalling-Laboratoriet i Esbjerg, Skalling-Laboratoriet
i Ho, Skalling-Laboratoriet i Tønder samt Sermilik
Stationen ved Angmagssalik, Grønland. Feltstationerne
er åbne for forskere og videregående studerende
efter aftale med centralinstituttets bestyrelse.
Instituttet råder over motorbåden »Skallingen
II«, der har station i Esbjerg.
Tilsammen dækker forskningen ved Geografisk Institut
et meget bredt spektrum, fra naturvidenskabelige
til samfundsvidenskabelige emner. De fem laboratorier,
instituttet er opdelt i, har derfor naturligt
specialiseret deres forskning betydeligt.
Naturgeografisk laboratorium A arbejder således
især med klimatiske, hydrologiske og jordbundsmæssige
problemer, mens det tilsvarende laboratorium B
er koncentreret om geomorfologi.
Inden for kulturgeografi forsker laboratorium A i
økologisk kulturgeografi (især landbrugsgeografi), laboratorium
B i bebyggelsesgeografi og fysisk planlægning
og laboratorium C i almen kulturgeografi ud
fra en marxistisk basisopfattelse.
Aktiviteterne fremgår af oversigten over igangvæ792
Universitetets årbog 1984
rende forskning nedenfor, hvortil bør anføres, at
forskningsprojekterne ikke alle er snævert bundet til
laboratoriernes forskningsområder, og at forskningssamarbejde
over laboratorieafgrænsningerne
finder sted. Alle forskningsprojekterne trækker på instituttets
fællesfaciliteter (fx med hensyn til fotogrammetrisk
kortudtegning, kortsamlinger og EDB-arbejde).
Forskningsomfanget var i 1984 fortsat meget stort.
Hertil hjalp, at den undervisningsmæssige overbelastning
af det faste personale blev noget mindsket.
Samtidigt har der til instituttet været knyttet et ret
stort antal stipendiater. Selv om forskningen endnu
kan siges at være hæmmet af en for stor undervisningsbelastning,
var der således en tydelig bedring af
forskningssituationen. Dette skyldes også, at instituttet
fortsat er blevet støttet fra utraditionelle kilder i
kraft af forskning, der sigter mod løsning/belysning af
praktiske problemer.
I. Naturgeografi: Jord - vand - klima.
1.1 Vade- og marskundersøgelserne er fortsat med
studier af sedimenttransport og hydrografi i Rømø
Leje bugt til en nyvurdering af sedimenthusholdningen
i undersøgelsesområdet.
Der er som grundlag gennemført metodestudier
over Ho Bugts bundsedimenter (Jesper Bartholdy)
samt metodestudier med opstillede sedimentsamplertårne
(Morten Pejrup) i Ho Bugt og i år ud for Ballum
samt udført specialstudier af 1 O-udviklingen og
sedimentpålejringen i Skalling-marsken bl.a. i samarbejde
med Isotopcentralen (P. P. Madsen).
Herudover er for hele Vadehavet foretaget regelmæssig
forskning med måling af fysisk-geografiske
parametre i relation til økologiske langtidsstudier
(COST 47).
For Statshavneadministrationen i Esbjerg er der
udført pilotundersøgelse af transportvejen for dumpet
sediment i Grådybs tidevandsområde (Jesper
Bartholdy og Morten Pejrup).
For Fredningsstyrelsen er påbegyndt en 3-årig undersøgelse
af sedimenttilførslen til saltvandssøen i
Margrethekogen (Bent Hasholt, Morten Pejrup, Jesper
Bartholdy).
Jordbundsstudier over Margrethekogen, Tøndermarsken,
er fortsat (N. Kingo Jacobsen).
Endelig er der gennemført studier i det sydvestjyske
område vedr. okkerproblematikken (Bjarne
Holm Jakobsen).
1.2 Jordbundsforskningen omfatter herudover både
arbejder i Danmark og i udlandet. I samarbejde med
Agrikulturkemisk Laboratorium (Kjeld Rasmussen,
Leif Petersen og P. Møberg) og Arealdatakontoret i
Vejle er videreført jordbundsgeografiske studier af
strækningen Egtved-Nybro og Sjælland i forbindelse
med DONG-gasledningen (N. Kingo Jacobsen og H.
Breuning Madsen).
Fortsatte studier af jordbundsforholdene i Andesregionen
(Argentina) samt specielt Ildlandet (Peter
Frederiksen).
I Grønland er der under Arbejdsgruppen for Miljø
og Fåreavl i Grønland påbegyndt registreringer vedr.
arealudnyttelsen ved hjælp af Landsat-billeder (Sten
Folving) samt jordbundsgeografiske registreringer
(Bjarne Holm Jakobsen).
I Vestjylland foretages rutineobservationer af materialetransporten
i Varde-Grindsted A systemet. Et
projekt, der har til formål at bestemme tilførslen af
materiale til Vadehavet, videreføres. Projektet er
støttet af SNE og udføres i samarbejde med Botanisk
Institut ved Århus Universitet og Isotopcentralen (J.
Bartholdy og B. Hasholt).
For Ribe og Sønderjyllands Amtsråd udføres en
undersøgelse af sandvandringen i Ribe A opstrøms
Ribe (J. Bartholdy, M. Pejrup, B. Hasholt).
Undersøgelserne af okkeromsætningen i udvalgte
vandløb blev afsluttet i januar måned. Projektet blev
udført i samarbejde med DGU og Miljøstyrelsen (B.
Hasholt).
Beredskabet med henblik på snetakseringer i Danmark
blev iværksat sammen med Meteorologisk Institut.
Der er afleveret en rapport til SBI om den
maksimale snelast i Danmark (B. Hasholt, H. Søgaard).
I Ribe A er der indledt undersøgelser af transportforholdene
og morfologien i å-systemet. Der er
tale om et rekvireret arbejde, som udføres for Sønderjyllands
Amt og Ribe Amt.
Sermilik Stationen er blevet tilset og der er indsamlet
vandprøver og gennemført rutinemålinger (N.
Thingvad).
Arbejdet med udvikling af metoder til snetaksering
i Grønland fortsætter. Indsatsen koncentreres nu om
Vestgrønland.
1.3 Inden for emnet digital billedbehandling af satellitdata
er etableret et internationalt forskningssamarbejde
ISLSCP (International Satellite Land Surface
Climatology Project). Målet er at udvikle og kontrollere
metoder til omregning fra satellit- til overfladedata.
Laboratoriet deltager med et projekt fra
Vestgrønland repræsenterende forholdene i den arktiske/
subarktiske marginalzone (H. Søgaard).
I Sisimiut kommune er der gennemført et projekt
med henblik på kortlægning af snedækkets udbredelse
og dets vandækvivalent på basis af feltmålinger og
satellitdata. For GTO er der i Jameson Land sket en
kortlægning af sneforholdene i 1984 (N. Thingvad).
2. Geomorfologi
Den geomorfologiske forskningsvirksomhed sigter på
Det naturvidenskabelige fakultet 793
at fremskaffe viden om Jordens landskabsformer, deres
dannelse og forandring ved forskellige processer,
herunder også processer betinget af menneskets aktivitet.
Landskabet opfattes som et dynamisk system, i
hvilket erosions-, transport- og akkumulationsprocesser
til stadighed bearbejder og omfordeler materialer.
De indsamlede feltobservationer og måleresultater
bearbejdes kartografisk og statistisk. Til beskrivelse
af landoverfladens form og ændring benyttes geomorfologisk
kortlægning, som kan anvendes i både relieffattige
og -rige områder med henblik på videnskabelig
brug og fysisk planlægning.
Kortlægningen og den detaljerede geomorfologiske
analyse sker dels på basis af direkte observationer i
felten, dels på fotogrammetrisk grundlag.
Forskningsvirksomheden foregår for en stor del i
Danmark, Island, Grønland samt i Sydsverige og
Nordnorge.
Nedenfor angives de aktuelle aktivitetsområder for
laboratoriets forskning:
2.1 Glacialmorfologi, arktisk og periglacial geomorfologi.
2.1.1 En fortsættelse af feltundersøgelser af glaciale
processer og sedimentære strukturer i till (moræneaflejringer)
ved Myrdalsjøkull (Høfdabrekkujøkull og
Sléttjøkul), Island, med henblik på tolkning af glaciale
sedimenter i Danmark. På ekspeditionen i 1984 er
hovedvægten lagt på følgende projekter:
a. Supraglaciale aflejringsprocesser og terrænudvikling
i et område med stærkt differentieret ablation
(Høfdabrekkujøkull).
b. Stratigrafi og sedimentære karakterer i »sediment
flow deposits« (Høfdabrekkujøkull).
c. Detailgeomorfologisk kortlægning (Høfdabrekkujøkull).
d. En dislokeret randmoræne under dannelse (Høfdabrekkujøkull).
e. Skiftet fra frontal deglaciation til fremrykning af
gletscherfronten (Slettjøkull).
f. Dannelsen af vintermoræner (Slettjøkull).
g. Detailstratigrafi i et bundmorænelandskab. (Johannes
Kriiger).
2.1.2 Bearbejdelse af materiale indsamlet i Island i
1982 vedrørende glacial transport. Undersøgelsen viser
bl.a., hvorledes materiale nedslides, ændrer form,
fabric og andre karakteristika under glacial transport.
Resultaterne heraf er under publicering (Ole
Humlum).
2.1.3 Med base på Arktisk Station, Disko, er arbejdet
med undersøgelse af geomorfologiske processer i et
arktisk-alpint landskab fortsat:
a. Geomorfologisk kortlægning af øens landskabsformer
i oversigtsmæssig skala samt detaljeret i udvalgte
undersøgelsesområder.
b. Kortlægning af nuværende og tidligere glaciationsniveau
ved hjælp af flyfotos. Denne undersøgelse er
på grundlag af topografiske kort udstrakt til at omfatte
hele Vestgrønland. Resultaterne foreligger nu
i manuskriptform.
c. Kortlægning af ligevægtsliniens beliggenhed på
øens 954 gletschere på grundlag af feltstudier og
flyfotos. Resultaterne foreligger nu i manuskriptform.
d. Kortlægning af vigtige senglaciale og holocæne
moræner på grundlag af flyfotos og feltstudier.
e. Kortlægning af den øvre marine grænse langs Diskos
kyster på grundlag af feltstudier. Bestemmelse
af andre vigtige palaeokystlinier samt indsamling
af organisk materiale med henblik på datering.
f. Kortlægning af øens blokgletschere samt volumenestimering
på grundlag af flyfotos og feltstudier.
Beregning af forvitringshastigheder samt udsættelse
af fixpunkter med henblik på bestemmelse af
deformationshastigheder.
g. Udsætning af fixpunkter ved udvalgte gletschere
med henblik på bestemmelse af nutidige frontforandringer
og disses relation til lokalklima og gletschertype.
h. Etablering af automatiske temperaturmålere i fast
fjeld til belysning af temperaturens variation som
funktion af årstid, døgnet, exponering mod syd,
vest, nord og øst samt snedækningsgrad. Denne
undersøgelse skal anvendes i en vurdering af årsager
til det faste fjelds uens forvitringsgrad på forskellige
lokaliteter.
i. Etablering af automatiske temperaturmålere over
og under jordoverfladen (løse sedimenter). Undersøgelsen
skal belyse forskellige frostprocessers betydning
som funktion af snetykkelse samt dybde
under jordoverfladen.
j. Etablering af små klimastationer forskellige steder
i fjeldet på Syddisko. Dette projekt skal belyse klimaets
variation som funktion af højde over havet
samt afstanden fra havet. Resultaterne skal anvendes
i forbindelse med tolkningen af de fremstillede
geomorfologiske kort. (Ole Humlum).
2.1.4 Arbejdet vedr. periglacial formudvikling ved
arktiske kyster har omfattet feltstudier på Disko i november
1984. Undersøgelserne omfattede kystmålinger
under isfodsdannelsens initiale faser, dvs. umiddelbart
før havet frøs til. Det hjembragte materiale
vil indgå som supplerende del af tidligere isfodsundersøgelse
fra afsmeltningsfasen (Niels Nielsen).
2.1.5 I Jylland, Sydsverige og Finmark (Norge) er
overflade- og terrænformer, dannet under tidligere
arktiske forhold, analyseret ved hjælp af flyfotos, og
lokaliteter er udvalgt for feltundersøgelser. Det er
hensigten at fa den fossile periglaciale formverden
identificeret og kortlagt for at danne en model af det
794 Universitetets årbog 1984
periglaciale miljø, specielt vedrørende morfogenese
og paleoklima. Resultater og problemstillinger fra et
område i Jylland er publiceret i Geografisk Tidsskrift
1984 (Harald Svensson).
2.1.6 I en vest-øst zone gennem Sydsverige observeres
arktiske vindslibningsfænomener på grundfjeld
samt på erratiske blokke. Ved hjælp af facetdannelser
og mikrospor i stenmaterialet forsøges en rekonstruktion
af fossile vindretninger, og med kendskab til
strand- og israndliniers alder fastlægges en kronologi
(Harald Svensson).
2.1.7 I et område med bjerggrundskyst i Sydskandinavien
(Hallandsåsen-området), som tidligt i senglacial
tid blev isfrit, er startet en undersøgelse for identificering
og systematisering af formelementer dannet
under arktiske forhold (Harald Svensson).
2.2 Æolisk geomorfologi.
2.2.1 Registrering af jordfygning på danske marker er
fortsat i beskedent omfang. Den vedvarende registrering
er nødvendig for at kunne påvise vindens permanente
effekt på vindsorteret jord (Hans Kuhlman).
2.2.2 Orienterende undersøgelse af vindslebne sten
og klipper som indikator for det geologiske miljø, specielt
vindklimaet, er fortsat (Hans Kuhlman og Harald
Svensson).
2.2.3 En foreløbig undersøgelse af klitrimmers relation
til gamle strandvolde er foretaget på det marine
forland nord for Frederiksværk (Hans Kuhlman).
2.3 Kystmorfologi.
2.3.1 Kystundersøgelserne har været koncentreret
om et samarbejdsprojekt, hvori også deltager DHI
(Dansk Hydraulisk Inst.) og Hastrup Schultz og Sørensen
(rådgivende ing.firma) vedrørende et strandfod
ringsforsøg ved Nordsjællands kyst, foranstaltet af
Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring af Nordkysten.
Vores del af projektet tager sigte på, via et
omfattende opfølgningsprogram, at tolke kystbevægelserne
i og omkring de udlagte 23.000 m' sand.
Programmet omfatter bl.a.:
a. Bestemmelse af eksakte størrelser af kystsedimentets
volumen; lokalisere erosions- og akkumulationsområder.
b. Undervandsobservationer af strandplanet indtil
300 m fra kysten.
c. Kornstørrelsesanalyser på strand og strandplan.
d. Kystkarteringer over en 3 km strækning omkr.
strandfodringsområdet.
Et omfattende edb-program er tilpasset undersøgelsens
behov (Niels Nielsen, Jørgen Nielsen).
2.3.2 Undersøgelserne over kystudviklingen i Køge
Bugt, såvel omkring Køge Bugt Strandpark som ved
Jersie Strand, fortsætter (Jørgen Nielsen, Niels
Nielsen).
2.3.3 Vadehavets antropogene geomorfologi. Projektet
omfatter langsigtede undersøgelser af den geomorfologiske
virkning af humane indgreb i vadehavsområdet.
Projektet består af en række delprojekter:
a. Den morfologisk-sedimentologiske udvikling af
vaderne ved Højer efter bygningen af det fremskudte
dige.
b. Udviklingen af det kunstige forland foran det fremskudte
dige.
c. Vegetationsudviklingen i forsøgsslikgårdene ved
det fremskudte dige.
d.Juvreprielens morfologiske udvikling siden bygningen
af Rømø-dæmningen og prielens erosion på
Rømø's østkyst.
e. Den landdannende effekt af den ny Mandøvej, der
er en låningsvej placeret på et vandskel.
f. Kystudviklingen på Jordsand og ved Koldby leje
efter etableringen af slikgårdsanlæg.
g. Strand- og klitudviklingen på havsandet på Rømø
i relation til bilkørselen på stranden.
Som baggrund for projektet følges den naturlige
marskdannelse ved Råhede syd for Ribe. Arbejdet
har i 1984 især været koncentreret om delprojekterne
ved det fremskudte dige. Mandøvejen og Jordsand
(Margot Jespersen og Erik Rasmussen).
2.4 Geomorfologisk kortlægning.
2.4.1 Detailmorfologisk kortlægning af Knudshoved
Odde (1:2500), Sydsjælland, er afsluttet og materialet
under behandling (Johannes Kriiger).
2.4.2 Geomorfologisk kortlægning (1:25.000) i Nordvestsjælland
er fortsat (Johannes Kriiger).
2.4.3 Det geomorfologisk-pedologiske grundlag for
danske kulturlandskaber er indarbejdet i en regionalisering
af Danmark med henblik på naturfredning
(Hans Kuhlman i samarbejde med Kr. M.Jensen og
Anette Reenberg).
2.5 Remote sensing.
»Evaluation of the potential use of satellite imagery
for earth science research«. Arbejdet fortsættes bl.a.
gennem deltagelse i U.S. Geological Survey-projektet
»Satellite Image Atlas of Glaciers« (Harald
Svensson).
3. Økologisk kulturgeografi
Et hovedsigte for denne del af geografien er en analyse
af humane økosystemer. Udgangspunktet for denDet
naturvidenskabelige fakultet 795
ne er de menneskeformidlede stof- og energistrømme,
som er knyttet til produktionen, og som bl.a. afspejles
i kulturlandskabets udformning. De forskellige udnyttelsessystemers
forsyningsevne og stabilitet, som
er nøglebegreber i analyserne, er betydningsfulde set
i relation til nutidens produktionspres på Jordens ressourcer.
Den aktuelle hovedaktivitet for laboratoriet
er analyser af forskellige typer af landbrugssystemer.
Ud over vedligeholdelsesmæssig forskning har laboratoriets
aktiviteter omfattet bl.a. følgende:
3.1 Fortsat undersøgelse af dansk landbrugs regionale
struktur og udvikling med hovedvægt på perioden
1971 til 1981 (K. M.Jensen og Anette Reenberg).
3.2 Et projekt til belysning af landbrugets marginale
arealer. Analysen omfatter både arealernes regionale
fordeling og nogle faktorer af natur- og socio-økonomisk
art, som ligger til grund for opgivelsen af dyrkningsjord
(K. M.Jensen i samarbejde med RUC).
3.3 Deltagelse i nordisk projekt, som har til formål at
inddele de nordiske lande i kulturlandskabsregioner.
Der arbejdes hovedsageligt med analyse af de nuværende
landskabselementer og disses stabilitet (K. M.
Jensen og Anette Reenberg i samarbejde med H.
Kuhlman).
3.4 Forskning i remote sensing: Udvikling af metoder
til digital behandling af satellitbilleder, bl.a. multitemporale
klassifikationsmetoder og 'change detection'-
metoder. Et projekt: Agricultural land use in
Southern Tanzania bygger på anvendelse af førnævnte
metoder. Nævnte projekt udføres i samarbejde
med Esbern Friis-Hansen, Center for udviklingsforskning,
og Institute of Resource Assesment, University
of Dar Es Salaam, Tanzania (Kjeld Rasmussen).
3.5 Løbende forskning i det mediterrane landbrug og
kulturlandskabet i det mediterrane område - relationer
mellem biofysisk landskab og landbrugsmæssig
udnyttelse, arealanvendelse, vand som ressource, afgrødeproduktion
...
Fortsatte undersøgelser over befolkning og ressourcer
i danske landdistrikter (H. Mørch).
3.6 Undersøgelser af migrationer til Ghanas landdistrikter
- bearbejdning af materiale indsamlet dec.
1981.
Deltagelse i videreudvikling af områdestudie Afrika
og oprettelse af Center for Afrika-studier. Seminar
afholdt sammen med professor George Benneh, Legon
University, Ghana (H. Jeppesen).
3.7 Bearbejdning og publicering af indsamlede resultater
fra feltarbejde i Zambia, især vedrørende plantesuccession
og ændring i biomasse under forskellige
vegetationstyper, specielt miombo. Herudover studier
af næringsioncirkulation under forskellige typer
af traditionelt landbrug.
Indsamling af meteorologiske klimadata fra det
sydlige Afrika til opstilling af modeller for bestemmelse
af aktuel evapotranspiration udfra synop-data.
I samarbejde med Meteorologisk Institut (R Strømgaard).
3.8 Forberedelse af forskning i 'vådris'-landbrug er
fortsat (S. Christiansen).
3.9 I forbindelse med laboratoriets forskning (og instituttets
i almindelighed) sker fortsat udvikling af
EDB-programmet (O. Hebin).
4. By geografi - fysisk planlægning.
Laboratoriet for bebyggelsesgeografi, bygeografi og
fysisk planlægnings fagområder kan beskrives gennem
en række overskrifter: Urbanisering, bysystem,
bystruktur og anvendt bygeografi. For tiden er laboratoriet
især forskningsmæssigt aktivt indenfor tre af
disse:
4.1 By sy s lemteori.
Forskningsfeltet omfatter emnerne bebyggelsesmønster,
byernes rumlige fordeling og funktionelle sammenhæng.
Traditionen for at beskæftige sig hermed
går langt tilbage og omfatter flere arbejder om servicecenterteori
f.eks. om servicestrukturen i Vestsjælland
og NORDrefo-projektet om de nordiske bysystemers
udvikling.
Aktiviteterne indenfor dette felt udøves p.t. især i
forbindelse med projekterne Costs of Urban Growth,
Settlement system development, environmental constraints
and technological change 1984-88, Danmarks
byvækst 1801-1981 og The impact of Largescale
energy projects 1983-86. (alle ved Chr. W.
Matthiessen).
4.2 Bystrukturudvikling.
Forskningsfeltet omfatter emnerne arealbenyttelse i
byer, befolkningsfordeling, arbejdspladsfordeling og
infrastruktur, bymodeller samt bystrukturteori.
Traditionen for arbejder med arealbenyttelse i byer
rækker langt tilbage og omfatter først og fremmest
Geografisk Instituts bymidteundersøgelser.
Aktiviteterne indenfor dette felt udøves p.t. især i
forbindelse med projekterne »Ændringer i de central
ældre byområder« (Sten Engelstoft) og »Ældre erhvervsområder
« (Hans Thor Andersen). Endvidere
må nævnes projektet »By, samfund og rum« (Hans
Thor Andersen og Sten Engelstoft).
796 Universitetets årbog 1984
4.3 Anvendt bygeografi.
Forskningsfeltet omfatter emnerne fysisk planlægning,
byfornyelse og bypolitik.
Traditionen for forskning indenfor feltet fysisk
planlægning har især bygget på eksternt finansierede
projekter, først og fremmest projektet »Teorier i og
om planlægning«. Aktiviteterne indenfor dette område
udøves især i forbindelse med projektet »Bypolitik
i hovedstadsregionen«.
Endvidere arbejdes med bypolitik i England samt i
tilknytning til projektet »Costs of Urban Growth«,
ligeledes med bypolitik (Jan Magnussen).
5. Almen kulturgeografi.
Forskningen centreres om undersøgelser af udviklingsprocessen,
internationalt og regionalt, med hensyn
til produktionens ressourcemæssige og økonomisk-
sociale side samt deres vekselvirkning. Herunder
hører forholdet mellem produktion og ressourcer,
mellem produktive og ikke-produktive erhverv, mellem
landbrug og industri, mellem land og by samt
sammenhængen mellem økonomisk udvikling og befolkningsudvikling.
Endvidere samspillet mellem områder
domineret af forskellige produktionsmåder og
stående på forskellige udviklingstrin, først og fremmest
de økonomiske relationer, handelen og kapitalbevægelserne.
Der arbejdes med emner som Teknologi og lokale
erhvervs udvikling i Danmark (P. M. Sørensen), Regional
erhvervsudvikling i EF (Bue Nielsen), Regional
udvikling i Jugoslavien og Sydeuropa iøvrigt
(Frank Hansen) samt Færøernes befolknings-, bebyggelses-
og produktionsgeografi (R. Guttesen).
Desuden arbejdes der med teoretisk geografi,
navnlig med historisk materialisme som grundlag for
udviklingen af geografisk teori, og med temaet underudvikling
og imperialisme (S. Folke og T. Enevoldsen).
Sidstnævnte indgår i et nystartet projekt om 'Syd-
Syd dimensionen i den nye internationale arbejdsdeling'
sammen med to kulturgeografiske kandidater
(H. Fischer og N. Fold).
Udgivervirksomhed:
Til støtte for undervisningen udgives en række kompendier,
oftest nøje tilpasset de enkelte undervisningsmoduler.
Derudover udgives mindre, videnskabelige arbejder
og rapporter i serier svarende til de fem laboratorier.
Større arbejder og artikler, der sigter direkte på et
internationalt publikum, udgives ved Det Kongelige
Danske Geografiske Selskabs medvirken i dettes
skriftrækker: Geografisk Tidsskrift (udkommer årligt)
samt Folia Geographica Danica og Kulturgeografiske
Skrifter (sidstnævnte udkommer lejlighedsvis).
Publikationer:
Andersen, H.T.: Urban Industrial Areas. Geografisk
Tidsskrift 84, s. 50-52, København 1984.
— : Fremstillingserhverv i ældre byområder. Industrien
- koncentration eller spredning, Illeris, Sven
& Pedersen, Poul (red.), s . 225-42, København
1984.
— , Engelstoft, S.: Herning Bymidte. Byplan 5, s.
193—95, København 1984.
— : Storkøbenhavns erhvervsområder I—H. København
1984, 57 + 46 s.
Breuning—Madsen, H.: Et eksempel på beregning af
rodzonekapaciteten på veldrænede jorde ud fra retentionskurver
og afgrøders effektive roddybde.
Hydrologi og Vandkvalitet, bd 2. Nordiskhydrologisk
program, NHP rapport 5, Nordisk Hydrologisk
Forening, Miljøstyrelsen, s. 51-62, København
1984.
Breuning—Madsen, H., Platou, S.W.: Land use planning
in Denmark. The use of soil physical data in
irrigation planning. Nordic Hydrology 1983, s.
267—76, København 1984.
— , Jensen, N.H., Platou, S.W., Jacobsen, B.H.: Potentielt
svovlsure jorder i Nordjyllands, Viborg,
Ringkøbing, Ribe og SønderjYllands amtskommuner.
København 1984, 49 s.
— : A pedological soil classification system for Danish
soils. Pedologie XXXIII, 2, s. 171-97, Ghent
1984.
— : Clay Migration and Podzolization in a Danish
Soil. Geografisk Tidsskrift 84, s. 6 -9, København
1984.
— ; Omfattende kortlægning af okkerholdige områder.
Vækst 5, s. 6-7, Det Danske Hedeselskab 1984.
— : A Computerised Danish Soil Classification System.
Progress in Land Evaluation, J. C. F. M.
Haans, G. L. Steur, G. Heide, s. 111—18, Rotterdam
1984.
— : Soil mapping in Denmark. Soil survey and land
evaluation Vol. 4, No. 3, s. 57—62, Norwich, England
1984.
— : A computerized danish pedological soil classification
system. Soil information system technology.
Proceedings of the sixth meeting of the ISSS working
group on soil information systems Bolkesjø,
Norway, P. A. Burrough, S. W. Bie, s. 65—72,
Wageningen 1984.
— , Jensen, N.H., Platou, S.W., Jakobsen, B.H.: Potentielt
svovlsure jorder i Jylland. København
1984, 60 s.
Engelstoft, S.: Urban land-use in the Core-Area of
Det naturvidenskabelige fakultet 797
Medium-Sized Danish towns. IGU, Occational
Papers, Denmark Vol. 7, s. 47—50, København
1984.
— , Andersen, H.T.: Håndværk og mindre industri i
centrale byområder. Geografisk Tidsskrift 83, s.
35—41, København 1983.
— , Andersen, H.T: Herning bymidte. Byplan
1984:5, s. 193—195, København 1984.
— , Andersen, H.T: Baggårdserhverv. Geografisk
Orientering 6, s. 380-82, Brenderup 1984.
- , Jacobsen, L.: Samfundsudvikling og arealanvendelse
- et eksempel fra detailhandelsudviklingen.
Bygeografiske Arbejdspapirer April 1984, s. 1—37,
Københavns Universitet 1984.
Guttesen, R.F.: Migration trends on the Faroe Islands.
Geografisk Tidsskrift 84, s. 74—78, København
1984.
Hansen, G.K., Breuning-Madsen, H.: Soil evaluation
based on simulation by a model. Acta Agric.
Scand. 34, s. 9-16, Stockholm 1984.
Hasholt, B.; Undersøgelser af nedbørsfordelingen i
Grønland. Et temporært nedbørstotalisatornet.
Hydrologi og Vandkvalitet. 8. nordiske hydrologiske
komference, NKH84. Nordiskhydrologisk program,
NHP rapport 5, Nordisk Mytologisk Forening,
Miljøstyrelsen, s. 12, København 1984.
— : Development of deltas in some Danish watercourses.
IGU, Occasinal Papers, Denmark. XXV international
geographical congress, Paris Alpen
1984, Geografisk Tidsskrift, s. 7, København 1984.
- : Jernforbindelsers indflydelse på transport af suspenderet
stof. 12th Nordic sympositum on Sediments,
may 2-5, 1984, Skallingen, Denmark. Report
from The Botanical Institut No. 8, Kaj Henriksen,
s. 13, AarhusUniversitet 1984.
- , Jacobsen, J.: Temarapport 2. Omsætningen af
jernforbindelser i udvalgte okkerbelastede vandløb
med specielt henlik på suspenderet stof. Okker.
Redegørelse om den tre—årige forsøgsordning til
nedbringelse af okkergener i vandløb bilag 12.,
Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, s. 60, København
1984.
Jacobsen, N.K.: Soil map of Denmark according to
the FAO-UNESCO legend. Geografisk Tidsskrift
84, s. 93-98+PL. 1, København 1984.
Jensen, K.M.: Changes in diversity within Danish
agriculture. Geografisk Tidsskrift 84, s. 4, København
1984.
Jensen, K.M.: Det åbne lands udvikling. Kulturlandskab
och Samhållsplanering, Nordisk Ministerråd,
s. 13, Trondheim 1984.
Jeppesen, H.: Jordnøddestuvning på mange måder.
Jordens folk 4, 1983, s. 157—167, Eks—skovens forlag
1984.
- : Landbrug og økologisk geografi. Geografisk Orientering
4, s. 331-34, Brenderup 1984.
Jespersen, M., Rasmussen, E.: Forlandet ved det
fremskudte dige. Vadehavsrapport 2, s. 19, København
1984.
— , Rasmussen, E.: Geomorphological effects of the
Rømø Dam: development of a tidal channel and
collapse of a dike. Geografisk Tidsskrift 84, s.
17—24, København 1984.
— , Rasmussen, E.: Højervaden. Kort over vaden ved
det fremskudte dige efter opmåling 1981—84. Vadehavsrapport
3, s. 1-18, København 1984.
Kriiger, J., Thomsen, H.H.: Morphology, Stratigraphy,
and genesis of small drumlins in front of
the glacier Myrdalsjokull, South Iceland. Journal
of Glaciology Vol. 30, No. 104, s. 94—105, Cambridge
1984.
— : Clast with stoss—lee form in lodgement tilis: a
discussion. Journal of Glaciology Vol. 30, No. 105,
s. 241—43, Cambridge 1984.
Mikkelsen, S.A., Rasmussen, K., Jensen, H.E.: Telemåling
indenfor jordbruget. Statens planteavlsforsøg.
Ugeskrift for jordbrug 11, s. 293—98, København
1984.
Niels-Christiansen, V, Rasmussen, K.: Digital Analysis
of Landsat Images for land use mapping in
Denmark. Geografisk Tidsskrift 84, s. 89-92, København
1984.
Nielsen, B., Sørensen, P.M.: Changes in regional
employment in Denmark in the seventies. Geografisk
Tidsskrift 84, s. 69—73, København 1984.
Nielsen, B.: Kapitalens statslige organisering og udviklingen
i EF. Grus 12, s. 7-20, AUC, Aalborg
1984.
— : Unemployment and economic activities inthe
EEG. Geografisk Tidsskrift 84, s. 62—69, København
1984.
Nielsen, N., Nielsen, J., Boye, K.: Nordkysten,
Strandfodringsforsøg, Statusrapport nr. 1, 1984.
København 1984, 12 + 6 BILAG s.
— : Shore—connected large—scale bed forms in Køge
Bugt, Western Baltic, Denmark. Geografiska Annaler
66 A 1-2, s. 121-30, Stockholm 1984.
Reenberg, A.: Farm—size Structure in Denmark - Regional
Pattern and Development Since the 1960s.
Geografisk Tidsskrif t 84, s. 44—47, København
1984.
Strømgaard, P: Prospects for Improved Farming Systems
in a Shifting Cultivation Area in Zambia.
Quarterly Journal of International Agriculture
Vol. 23, No. 1, s. 38-50, Berlin 1984.
— : Field studies of land use under chitemene shifting
cultivation, Zambia. Geografisk Tidsskrift 84, s.
78—85, København 1984.
— : Flyttemarksbrug - et eksempel fra Zambia. Geografisk
Orientering 4, s. 316-23, Brenderup 1984.
— : The immediate efiect of burning and ash-fertilization.
Plant and Soil 80(3), s. 307-20, The Hague
1984.
Svensson, H.: Vinderosion på stenmaterial i strand798
Universitetets årbog 1984
vallsområdet norr om Lagans utlopp. Svensk geografisk
årsbok 59, s. 9, Lund 1984.
— : Ventifacts as paleowind indicators in a former
periglacial area of southern Scandinavia. Permafrost.
Proceedings Fourth International Conference,
University of Alaska and National Academy of
Sciences, s. 4, Washington, DC 1984.
— : The periglacial form group of southwestern Denmark.
Geografisk Tidsskrift 84, s. 10, København
1984.
Sørensen, P.M.: Den teknologiske udvikling og arbejdskraftens
betydning i den regionale udvikling.
Industrien — koncentration eller spredning, Illeris,
Sven & Pedersen, Poul (red.) n, s. 18, København
1984.
Sofus Christiansen
Det naturvidenskabelige fakultet 799
Øvrige naturvidenskabelige områder
1: Universitetets Arktiske Station,
Godhavn, Disko
Historie:
Arktisk Station, Københavns Universitet, blev oprettet
i 1906 på initiativ af botanikeren Morten P. Porsild.
I de første år blev den administreret af Kultusministeriet,
senere af Grønlandsdepartementet.
I 1953 overtog Københavns Universitet »Den
Danske Arktiske Station«, som samtidig fik sit nuværende
navn; Arktisk Station. Den er henlagt under
Det naturvidenskabelige Fakultet og hører administrativt
under Botanisk Centralinstitut. Den styres af
en bestyrelse på 4 medlemmer: en botaniker, en zoolog,
en geolog og en geograf, alle lektorer, som er fast
ansat ved Københavns Universitet. En person, som
er udpeget af fakultetets budget- og forretningsudvalg,
deltager som observatør i bestyrelsens møder,
ligesom der er udpeget en sekretær, en bibliotekar og
en regnskabsfører til medhjælp for bestyrelsen. Disse
stilles til rådighed af de involverede centralinstitutter.
Stab:
Lic. scient. Ole Humlum, skipper Jakob Broberg og
forvalter Poul Skytte.
J. Broberg fik 1.8 på Arktisk Station af universitetets
rektor overrakt den kongelige belønningsmedalje
for 40 års tro tjeneste ved staten.
Poul Skytte døde 11.10 efter kort tids sygdom.
Stationens bestyrelse består af lektorerne G. Høpner
Petersen, Bent Fredskild, Niels Nielsen og Asger
Ken Pedersen.
Forskningsvirksomhed:
Hovedtemaet for Ole Humlums forskning er geomorfologiske
undersøgelser i et arktisk-alpint landskab.
En del af undersøgelserne sker ved at kombinere flybilledtolkning
og studier i felten. På denne måde kan
man kortlægge
1. Disko's landskabsformer både generelt i en
oversigtlig skala og mere detaljeret på udvalgte
steder
2. senglaciale og holocene moræner
3. det nuværende og tidligere glaciationsniveau
4. øens blokgletschere og deres volumen
5. ligevægtsliniens beliggenhed på øens 954 gletschere.
Ved feltstudier er de øvre marine grænser og andre
tidligere kystlinier ved at blive kortlagt. På forskellige
steder er der blevet opsat små klimastationer og automatiske
temperaturmålere, både i fast fjeld og i løse
sedimenter. Herved far man f.eks. oplysning om døgnets
og årets temperatursvingninger og disses afhængighed
af eksponering og snedækkets tykkelse og varighed,
samt af højden over og afstanden til havet.
Med sådanne oplysninger bliver det lettere at forstå
forskellige frostprocesser, som giver anledning til
frostsprængning, forvitring og jordflydning.
Lektor Niels Nielsen, Geografisk Institut, fortsatte
under et ophold i november sine studier over havisens
og isfodens påvirkning af kysten under tilfrysningsperioden.
En del forskere arbejdede med geologien: Lektor
A. K. Pedersen, Geologisk Museum, undersøgte på
NV Disko grafitmættede, rhyolitiske tuffer og glasblokke
og søgte at kortlægge tertiære aske-udbredelsesvifter.
Herved blev der fundet flere nye bjergartstyper.
På det sydlige Disko undersøgte han basaltiske
lavaer, breccier og intrusioner og deres sammenløbsmønster
med tertiære sedimenter. Lic. scient. F. Ulff-
Møller undersøgte jernmetal-førende basaltiske og
andesitiske instrusioner i Disko Fjord området samt
på NV Disko. Der blev gjort vigtige fund af hidtil
ukendte intrusioner med jernmetal, og et værdifuldt
materiale af disse sjældne bjergarter er bragt til Geologisk
Museum. Stud. scient. M. Heinesen beskrev
serien af undervandslavaer og breccier fra Godhavn
til SkarveQeld øst for byen, desuden foretog han geofysiske
målinger af lavaer i overgangszonen fra subaerisk
til subaquatisk facies. Dr. Roland Dietrich,
Wiesbaden, B. R. D., studerede de jernholdige basalter
på SV Disko.
I perioden 24.7-17.8 blev der afholdt et feltkursus i
arktisk biologi for 13 studerende fra Københavns
Universitet og 4 studerende fra lærerseminariet i
Nuuk/Godthåb. Temaet var i år marinbiologi, og
deltagerne var delt i følgende projektgrupper: Fysiologi
hos marine lavtvandsdyr; Fødevalg, Qerfældning
og parasitter hos mågefugle; Kystnære fisks biologi
og Zonation på klippebund. Udover de marine studier
blev en del »klassiske« lokaliteter besøgt: Kløftsøerne
og Store Saltsø ved Søndre Strømfjord, og
Lyngmarksbræen, Blæsedal, Kuanit og Udkiggen
ved Godhavn. Lærere på kurset var Ole Tendal, Zoologisk
Laboratorium, G. Høpner Petersen, Zoologisk
Museum og Margit Thorbek fra seminariet i Nuuk.
Nogle ekskursioner på land blev ledet af Ole Humlum
eller af B. Fredskild, Botanisk Museum. Zoologisk
Museum havde udstationeret laboratorieassistent
Tom Schiøtte, som konserverede en del af det
indsamlede materiale. Grønlands Fiskeri- og Miljøundersøgelser
stillede skibet »Adolf Jensen« til rådighed
for kurset i 2 dage, så der blev lejlighed til
både forsøgsfiskeri og dybvandsfotografering.
Lektor F. Eckardt, Institut for Økologisk Botanik,
fortsatte sine undersøgelser over fotosyntesen hos
800
arktiske planter, bl.a. planteorganernes diffusionsmodstand
overfor vanddamp og kuldioxyd og dennes
døgn- og årstidssvingninger; endvidere fotosyntesen i
grønne og efterårsfarvede blade.
Et hold fra Grønlands Botaniske Undersøgelse, bestående
af B. Fredskild, Botanisk Museum, og 2 studenter
fortsatte kortlægningen af Disko's vegetation,
denne gang koncentreret om nogle dalsystemer på
NV Disko, hvor den højarktiske flora dominerer, men
hvor der endnu på beskyttede, soleksponerede skråninger
kan findes de sidste udløbere af den lavarktiske
flora. Turen afsluttedes med en kort lejr på NØ
Disko.
2: H. C. Ørsted Instituttet
Historie:
Tanken om et fælles institut for fysik, kemi og matematik
blev fremsat i 1956. Byggeriet påbegyndtes i
1958, og indvielsen fandt sted 26. september 1964.
Kemi-fagene kom fra Øster Voldgade 5, Sølvgade
83, samt Blegdamsvej 19.
Fysik-fagene kom fra Sølvgade-komplekset ogjuliane
Maries vej 30.
Matematik-fagene kom fra Blegdamsvej 15 og Set.
Pederstræde.
H. C. Ørsted Institutet blev således den fælles
ramme omkring forskningen og undervisningen i de 3
faglige områder og udfører gennem fællesafdelingerne
en række servicefunktioner af praktisk art (værksteder,
regneafdeling, fællesindkøb, tegnestue, fælleskontor
og trykkeri), hvortil er givet et annuum.
Institutet råder over følgende afdelinger: administrationskontor,
centralværksted, driftafdeling, edbafdeling,
indkøbscentral, rengøringsafdeling, tegnestue,
trykkeri. Afdelingerne tager sig dels af bygningsdrift,
dels af serviceopgaver for de på institutet
hjemmehørende 5 kemiske, 2 fysiske og 3 matematiske
institutter.
Institutet overtog i 1983 bygningerne i Universitetsparken
1-3, hvortil Datalogisk Institut, indkøbscentralen,
samt trykkeri skal flytte i de kommende år.
Arbejdet med ombygning af Universitetsparken 1-3
er påbegyndt i oktober 1984.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 2.
Lektorer: Anders Lindgård (orlov fra 1/4-1983) og
Jørgen Oxenbøll (orlov fra 1/5-1983).
TAP: Antal årsværk: 37.
Rengøringspersonale: 15 norm. + 15 (op til 20 timer
pr. uge).
Forskningsvirksomhed:
Som følge af de to lektorers orlov er den hidtidige
forskning i edb-afdelingen ikke opretholdt. Derimod
er der i afdelingen udviklet en kraftig mikrodatamat,
kaldet HC 8000, der udfører RC 8000 instruktioner,
og som skal bruges i forbindelse med RC 8000 til
data-opsamling. Arbejdet med færdiggørelse af mikrodatamater
og multi-mikrodatamatsystemet foregår
med personale, der er udlånt af Kemisk
Laboratorium III. Endvidere er udviklet et strømsløjfe-
udstyr i forbindelse med tilslutning af terminaler
med stor afstand fra RC 8000.
Afdelingen råder over 3 danskbyggede edb-anlæg:
RC 8000, RC 4000 og RC 3600 (terminalkoncentrator
til RECKU), samt ydre enheder (printers, plottere,
terminaler, båndstationer m.v.). Af anvendte kodesprog
kan nævnes algol, fortran, pascal, comal og
slang. RC 4000 arbejder med et ældre operativsystem
af egen konstruktion, medens RC 8000 bruger et nyere
ressource-administrerende operativsystem, kaldet
»os«, ligeledes af egen konstruktion. Der arbejdes
med planer om oprettelse af et datanet på H. C. Ørsted
Institutet til bedre udnyttelse af de enkelte brugeres
edb-apparatur, samt forbindelsesmuligheder til
externe instituter.
Centralværkstedet fremstiller højt specialiserede
finmekaniske apparaturer til brug for forskningsopgaver
inden for fysik og kemi og råder over en ret
avanceret maskinpark. Værkstedet har i årets løb fået
bevilling til køb af en større fræsemaskine og (fra
SNE) et nyt gnistbearbejdningsanlæg, således at man
igen kan imødekomme brugernes krav til høj teknisk
kvalitet vedrørende forskningsapparatur.
Publikationer:
Gjørup, T, Bugge, RM., Jensen, A.M., Riis, R: Interobserver
variation in assessment of respiratory
signs. Acta Medica Scandinavica Bind 216, s.
61—66, Stockholm 1984.
Knudsen, J.M., Roy-Poulsen, N.O., Vistisen, L.:
Meteoritter og solsystemets dannelse. Naturens
Verden 10, s. 348—56, København 1984.
Leif Hansen