801
VI. Samarbejde med eksterne institutioner
1: Det kongelige Bibliotek
I 1984 har Det kongelige Bibliotek gennemført undervisning
i litteratursøgning inden for følgende fag:
engelsk, europæisk folkelivsforskning, forhistorisk arkæologi,
fransk, filosofi, germansk filologi, historie,
italiensk, klassisk arkæologi, kultursociologi, nærorientalsk
arkæologi, orientalsk filologi, statsvidenskab,
psykologi, religionssociologi, samfundsfag, sociologi,
spansk, teologi, kunsthistorie, samt undervisning af
studerende fra Center for kvindeforskning.
I 1984 blev der i Instituttjenesten katalogiseret
20.161 bibliografiske enheder for institutter ved Københavns
Universitet.
2: Universitetsbibliotekets 1. afdeling
Året 1984 har ikke budt på store udsving eller begivenheder.
Den samlede benyttelse kryber stadig lidt
opad; udlånet er så godt som uændret, men læsesalsbenyttelsen
er stigende, især benyttelsen af avislæsesalen,
der er steget 16 %.
Med den stigende benyttelse af mikrofilm stilles
der tilsvarende krav til læse- og kopieringsapparatur;
den gamle reader-printer var helt nedslidt, og ved
årets slutning anskaffedes en ny Fuji FMRP 30 AU;
dyrt, men uundgåeligt. Hvad benyttelsen angår, bør
det dog også bemærkes, at der er en følelig stigning i
indlånet, især på Filial Amager; dette skyldes bl.a. at
de udvidede søgemuligheder via EDB efTektiviserer
lokalisering og identifikation af søgte publikationer.
Et andet område, hvor der er gjort visse fremskridt
i EDB-benyttelsen, er de lokale kataloger på Filial
Amager, hvor der er gennemført et forsøg til klaring
af, i hvilket omfang on-line fritekstsøgning kan gøre
udnyttelsen af katalogerne mere effektiv. Det umiddelbare
indtryk er positivt, men en samlet vurdering
af forsøget vil først fremkomme i 1985.
Flvad anskaffelserne angår, har tidsskriftbestanden
kunnet opretholdes; en lidt vigende tendens for monograflitteraturens
vedkommende har ikke foreløbig
givet anledning til overvejelser af begrænsninger på
tidsskriftområdet. På området spansk filologi har
biblioteket faet et væsentligt tilskud ved erhvervelsen
af en del af afdøde professor Sven Skydsgaards bogsamling
samt af en god samling tilhørende en afdød
student. Biblioteket er derved beriget med både klassiske
og studieaktuelle værker.
Oprettelsen af tværfaglige studier følges med interesse
af biblioteket, som ved gave har modtaget et
større antal bøger på albansk samt ved køb styrket
sin mediævistiske bogbestand.
Af enkeltanskaffelser kan nævnes et exemplar af
Peder Palladius' alterbog, Kbh., Andreas Gutterwitz
1580 (LN 1251), som hidtil kun var kendt i tre exemplarer,
hvoraf kun ét findes i Danmark. Exemplaret
har tilhørt Silte kirke på Gotland og er erhvervet fra
en svensk privatmand.
Bibliotekets indre funktioner har været noget lidende
ved vakancer på vigtige poster. Det bør især
nævnes, at førstebibliotekar Torben Palsbo med udgangen
af juni 1984 afgik på grund af alder. Torben
Palsbo havde været ansat ved biblioteket siden 1948
og blev snart en så centralt placeret medarbejder, at
hans udnævnelse til førstebibliotekar (souschef) i
1968 nærmest måtte anses for en formalitet. Til hans
efterfølger udnævntes pr. 1. november forskningsbibliotekarjørgen
Thorning Sørensen, der har været ansat
ved biblioteket siden 1977.
På Filial Amager har man takket være udefra kommende
initiativer kunnet gennemføre fem udstillingsarrangementer:
Franz Kafka (fra Østrig), Tysk modstand
1933-1945 (fra Forbundsrepublikken Tyskland),
en plancheudstilling om Rumænien og en præsentation
af bøger fra Universitetsforlaget i Jerusalem,
The Magnes Press. Endelig, i forbindelse med et
»Osterreich-Symposium« på universitetet, en udstilling
af nyere litteratur om Østrigs historie og samfundsforhold;
de udstillede bøger blev derefter skænket
biblioteket af Republikken Østrig.
I forsommeren vistes i Fiolstræde en udstilling af
sjældenheder fra Eauge Kochs Groenlandicasamling;
senere arrangerede bibliotekets udstillingsudvalg en
udstilling af sjældne og smukke bøger fra bibliotekets
egne samlinger.
802 Universitetets årbog 1984
3: Universitetsbibliotekets 2. afdeling
I løbet af 1985 gennemføres ændringer i forskningsbibliotekernes
struktur som medfører, at UB2
bliver en selvstændig institution under Ministeriet for
kulturelle Anliggender, og fra 1986 far biblioteket
egen hovedkonto på finansloven.
Den kongelige Bibliotek viderefører på servicebasis
de funktioner overfor UB2, som det tidligere har varetaget,
herunder kørselstjenesten for bl.a. Københavns
Universitets institutter.
Projekteringen af udvidelsen af biblioteket er i
gang, og byggeriet ventes iværksat i de kommende år
og afsluttet i 1987.
De nødvendige nye lokale magasiner vil blive publikumstilgængelige,
og hermed vil et mangeårigt krav
fra brugerne om adgang til reolerne med de 10-15
seneste årgange af tidsskrifter og bøger blive opfyldt.
Bedre service, indenfor de givne bygningsmæssige
rammer tilstræbes, og er i de senere år gennemført,
trods relativt færre ressourcer. En egentlig modernisering
af virksomheden er dog betinget af den bygningsmæssige
udvidelse, og edb-teknikkens anvendelse
bl.a. til udlånsregistrering, litteratursøgning og
on-line-rekvisition.
Publikumsa/delingen
1 1984 var antallet af indgåede bestillinger ca.
361.000, der er sket en stigning i benyttelsen på ca.
2/2 % i forhold til 1983 og knap 23 % i forhold til
1979 — det første år med en organiseret indstempling
og nummerering af alle bestillinger.
Der er modtaget og behandlet 197 emnebestillinger.
Fra den 1. oktober er der sket en formalisering af
betjeningen af fremmødende lånere, idet der er oprettet
en reception med en vagthavende bibliotekar.
Denne tager kontakt med lånere, der selv møder op
for at bestille publikationer og igen agter at afhente
det bestilte, og vejleder dem, f.eks. om udfyldning af
blanketter og på hvilke andre biblioteker det ønskede
skal søges. Der tilbydes ekspedition af indtil en halv
snes bestillinger til afhentning næste arbejdsdag efter
kl. 12, for så vidt det ønskede ikke er permanent tilgængeligt
i præsensbiblioteket på læsesalen. Et begrænset
antal bestillinger kan også ekspederes mens
låneren venter. løvrigt er ekspeditionstiden uden
særlige aftaler stadig 2-8 dage.
Samarbejde med Københavns Universitets institutter
Biblioteket har nu (aet større bevilling til bogkøb, og
hermed bedre mulighed for at imødekomme låneronsker.
Bøger foreslået af lånerne, vil blive søgt anskaffet
- for så vidt deres emne falder inden for bibliotekets
fagområde, og anskaffelsen iøvrigt er forenelig
med bibliotekets accessionspolitik.
Bibliotekets fagreferenter står til rådighed for institutterne
i alle biblioteksspørgsmål af faglig art, og der
afholdes møder efter behov.
Det tilstræbes ved aftaler ved institutbibliotekerne,
at koordinere anskaffelserne m.v., med henblik på
den bedst mulige opfyldelse af Universitetets samlede
behov for biblioteksbetjening, og under hensyn til
UB2's øvrige brugerkreds.
Instituttjenesten
Der er på institutterne i 1984 katalogiseret 3.326
bind, heraf er 416 bind, som ikke er indkøbt til UB2,
registreret i bibliotekets katalog.
Der er i 1984 foretaget 118 institutbesøg.
Dokumentationsa/delingen
Antallet af retrospektive edb-litteratursøgninger i afdelingen
har i 1984 været stigende. Der er ialt indgået
879 spørgsmål resulterende i 1422 databasesøgninger
(mod 1334 databasesøgninger i 1983). Databasesøgningerne
fordeler sig i 67 forskellige baser, med en
kraftig overvægt inden for det medicinske område
(MEDLARS-MEDLINE).
Antallet af abonnementer på løbende litteraturovervågning
(.Selective ZHssemination of /nformation
= SDI) inden for MEDLARS systemet var pr. 31.
december 1984 124 (mod 109). Afdelingen havde pr.
31. decdember 1984 64 EPOS/VIRA abonnementer
(mod 75). EPOS/VIRA systemet er et edb-baseret
litteraturovervågningssystem, som er tilgængelig
gennem Informations- og dokumentationscentralen
ved Kungliga Tekniska Hogskolans Bibliotek i Stockholm.
EPOS/VIRA systemet tilbyder litteraturovervågning
i databaser som bl.a. dækker følgende fagområder:
Biologi, kemi, fysik, landbrugsvidenskab og
energi. Det faldende antal af EPOS/VIRA abonnementer
skyldes, at de ret store prisstigninger på dette
system fortsætter. Trods prisstigningerne er et
EPOS/VIRA abonnement stadig en billig form for
SDI søgning.
Af databaseværter er A/edicinska /nformationscentralen
ved Å^arolinska /bibliotek och /nformationsrentral
(MIC-KIBIC) i Stockholm samt DIALOG i
USA de mest benyttede. Da der efter Holger Friis"
død i februar 1984 blev en vakant stilling i afdelingen,
valgte man at prioritere således, at vore kunder
ikke oplevede nogen servicenedgang. At det lykkedes,
viser det stigende antal søgninger.
Det har til gengæld været nødvendigt at nedprioritere
undervisnings- og udviklingsopgaver.
Der er i 1984 taget beslutning om, at den skandinaSamarbejde
med eksterne institutioner 803
viske udddannelse af MEDLARS/MEDLINE dokumentalister,
som hidtil er foregået ved MIC-KIBIC,
skal decentraliseres. Dokumentationsafdelingen på
UB2 skal herefter være uddannelsescenter.
Publikationer:
Universitetsbibliotekets 2. afdeling;
Bognyt 1984: 1-12
Tidsskriftnyt årg. 11 nr. 1-2, 1984
UB2 som mediatek. Rapport fra AV-udvalget. Supplement
udarbejdet af Kirsten Snoer. Universitetsbiblioteket
2. afdeling 1984. 48 s.
Medarbejderpublikationer:
Danish Classics in Science and Medicine ed. by Poul
A. Christiansen, Vol. 1: Martin Vahl: Symbolae Botanicae
1984. (Genoptryk med oversættelse af Vahl's
latinske forord, og forsynet med en introduktion
»Martin Vahl and his Symbolae Botanicae« af Anne
Fox Maule).
Annie Schondel & Kirsten Sølvsten Sørensen: De første
50 år (1885-1934) og lidt af de næste. (I. kapitel i
bogen: I Nielsines fodspor. Kvindelige læger gennem
100 år. Red.: Kirstine Borum, Bente Danneskiold-
Samsøe, Vibeke Jørgensen, Aggi Kjær, Susanne
Kroon, Annie Schondel & Kirsten Sølvsten Sørensen.
Munksgaard 1984. S. 13-53).
The James Joyce Society of Copenhagen. Arbejdspapir
nr. 2/IX, 1984. S. 133-91: Kommentar af Bent
Wiberg til James Joyce: »Ulysses«. Dansk oversættelse.
Martin 1970.
Kell Prehn
4: Folkeuniversitetet
Undervisningens omfang i 1983/84 var: 47 forelæsningsrækker
og 29 orienteringskurser, i alt 796 timer
med tilsammen 3.690 holddeltagere (mod 748 timer
og 3.845 holddeltagere i 1982/83). 70 grundkurser,
133 emnekurser, 10 seminarkurser, 45 specialkurser
og 7 fjernkurser, i alt 7.966 timer med tilsammen
5.789 holddeltagere (mod 7.450 timer og 5.508 holddeltagere
i 1982/83). Den samlede aktivitetsstigning
er dermed 564 timer til i alt 8.762 timer og 126 holddeltagere
til i alt 9.479 holddeltagere.
De 24 linjestudier i forskellige videnskabelige fag
og fagområder har fortsat stigende tilslutning. Studierne,
der er opbygget i et frit system af enkeltkurser
(orienteringskurser, grundkurser, emnekurser og seminarkurser),
udgør nu 60 % af Folkeuniversitetets
virksomhed målt i holddeltagere. Det vekslende tilbud
af nye forelæsningsrækker og specialkurser med
præsentation af aktuelle forskningsresultater og afrundede
fremstillinger af videnskabelige emner har
dog øget sin publikumstilslutning under linjestudiernes
vækst, men med en nylig tendens til stagnation
for forelæsningsrækkernes vedkommende.
Fjernstudierne, der er Folkeuniversitetets nyeste
undervisningsform (se Årbog 1982), er endnu under
opbygning og har et begrænset udbud af kurser. Erfaringerne
fra de gennemførte (jernkurser er imidlertid
gode, og der arbejdes på udvikling af flere nye kurser,
samtidig med at de allerede udviklede kurser løbende
tilbydes publikum på Sjælland, Møn, Falster og Lolland.
Bland de (jernkurser, som er under udarbejdelse,
er et kursus om samfundstænkning gennem de
sidste hundrede år; dette kursus udarbejdes i samarbejde
med Danmarks Radios undervisningsafdeling;
kurset skal forbindes med 9 radioudsendelser.
I beretningsåret oprettedes endnu et linjestudium,
i Engelsk Kultur. Til leder heraf udpegedes cand.
mag. Hanne Carlsen. Linjestudiet i Samfundsteori,
der ledes af professor, dr.phil. Mogens Blegvad, omlagdes
til et studium i Samfund og Politik.
Programområdet er undergået flere ændringer.
Lektor, dr.phil, Klaus Bohnen, professor, dr.phil.
Frede Knudsen, professor, fll dr, Gunnar Sjoblom og
professor Flans Vejleskov er udtrådte af rådet. Nye
medlemmer er lektor, cand.mag. Karl-Henrik Bentzon,
lektor, lic.phil. Sven Erik Nordenbo, professor,
dr.med. John Philip, lektor, lic.scient. Bo Riemann
og professor, dr.phil, Per Øhrgaard,
Med hensyn til planerne for et egentligt Åbent
Universitet har Folkeuniversitetet været inddraget i
utallige undersøgelser og forhandlinger. Mod slutningen
af året skitseredes en plan for et forsøg med
åbne grunduddannelser i dansk og fransk, til gennemførelse
i et samarbejde mellem Folkeuniversitetet
og det humanistiske hovedområde.
Bjørn Tell Persson