IV. UNIVERSITETETS EKSAMINER
a. Oversigt over de studerende, der pr. 1. oktober 1968 er blevet
immatrikulerede i henhold til dansk studentereksamen.
Dimitteret 1968 2695
1967 460
1966 166
1965 94
1964 61
1963 39
1962 36
1961 23
1960 16
1959 13
1958 8
1957 10
1956 6
tidligere 44
3671
Studerende immatrikuleret i henhold til de nye adgangsbestemmelser
(jl'r. kgi. anordning af 5. maj 1967, § 1 litra b og § 2):
Danmarks tekniske Højskole 8
Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 5
Handelshøjskolerne 14
Lærereksamen 76
Tandlægehøjskole 1
Dispensationer i h.t.§2 13
117
Udenlandsk eksamen:
Fremmede statsborgere 147
Danske statsborgere 16
lait pr. 1. oktober 1968... 3951
Universitetets eksaminer 241
b. Afholdte eksaminer.
1. TILLÆGSEKSAMEN I HENHOLD TIL KGL. ANORDNING AF
28. FEBRUAR 1908 MED SENERE ÆNDRINGER OG KGL. ANORDNING
AF 9. OKTOBER 1964 OM TILLÆGSEKSAMEN I LATIN TIL
STUDENTEREKSAMEN MED SENERE ÆNDRINGER
Januar 1968: Latin: Der indstillede sig 5 stud. theol., af hvilke 3
bestod, og 63 stud. mag., af hvilke 53 bestod. Græsk: Der indstillede
sig 40 stud. theol., af hvilke 36 bestod, og 27 stud. mag., af hvilke 25
bestod.
Juni 1968: Latin: Der indstillede sig 8 stud. theol., af hvilke 8
bestod, og 112 stud. mag., af hvilke 95 bestod. Græsk: Der indstillede
sig 4 stud. theol., af hvilke 4 bestod, og 54 stud. mag., af hvilke 54
bestod.
2. ALMINDELIG FILOSOFISK PRØVE EFTER KGL. ANORDNING AF
11. APRIL 1927 MED SENERE ÆNDRINGER
Vinteren 1967-68: Der indstillede sig 1433, 1145 bestod
Sommeren 1968: - - - 2439, 1718
lait indstillede sig 3872, 2863 bestod
3. SÆRSKILT PRØVE I HEBRAISK
Vinteren 1967-68: Der indstillede sig 13, 13 bestod
Sommeren 1968- - - - 55, 53 -
lait indstillede sig 68, 66 bestod
4. TEOLOGISK EMBEDSEKSAMEN
Vinteren 1967-68: Der indstillede sig 14, 14 bestod
Sommeren 1968: - - - 18, 18 -
lait indstillede sig 32, 32 bestod
Vinteren 1967-68:
Hele eksamen:
Christensen, Kresten Emil, f. 1937 (5902 80)
85 laud.
2. del:
Agger, Rudolf Eskil, f. 1940 (590117)
93 laud.
Balslev, Knud, f. 1941 (600005) 67 haud.
ill.
Bidstrup, Arne, f. 1938 (620397) 86 laud.
å Brunni, Edmund Frimann Simunarson,
f. 1930 (570645) 60 haud. ill.
Hansen, Jens, f. 1939 (580025) 84 laud.
16
Hansen, Kamma Beck, f. Iversen f. 1940
(590032) 102 laud.
Henriksen, Mogens Breiner, f. 1940
(590525) 82 laud.
Ivertsen, Ole Christian, f. 1939 (5905 83)
95 laud.
Jørgensen, Benny Humle, f. 1939 (590662)
96 laud.
Mikkelsen, Poul-Erik Nørgaard, f. 1942
(610091) 94 laud.
Munch, Stig Andreas f. 1942 (621738)
96 laud.
Schindel, Jørgen Kristian f. 1936 (560267)
74 haud. ill.
Sørensen, Jørgen Juul, f. 1942 (611844)
69 haud. ill.
242 Universitetets årbog 1967-68
Sommeren 196 S.Hele
eksamen:
Danielsen, Niels Pauli f. 1938 (590307)
84 laud.
Joensen, Hans Jacob Djone Debes, f. 1938
(600760) 93 laud.
2. del:
Aalholt, Preben, f. 1937, (560052) 96 laud.
Andersen, Jon, f. 1938 (570080) 70 baud.
ill.
Bæk, Bjarne, f. 1940 (590246) 85 laud.
Christensen, Ole Vagn, f. 1937 (610431)
63 baud. ill.
Cbristiansen, Helga Moller, f. Olsen f. 1942
(611490) 94 laud.
Jensen, Anne Birthe, f. 1933 (540111)
72 baud. ill.
Jensen, Jobannes Henning, f. 1941
(600721) 102 laud.
Krogh, Inger Elise, f. 1938 (580692)
96 laud.
Muller, Inger Marianna, f. Olsen, f. 1941
(601184) 100 laud.
Muller, Paul, f. 1940 (600992) 112 laud.
Poulsen, Henning Rytter, f. 1927 (480057)
62 baud. ill.
Qvistgaard, Johan Rehling, f. 1941
(610117) 83 laud.
Skærved, Paul Verner, f. 1939 (590162)
97 laud.
Steffensen, Niels Erik, f. 1940 (601412)
64 baud. ill.
Svendsen, Erik Norman, f. 1941 (601431)
121 laud. et quidem egregie
Wiirtz-Jørgensen, Viggo, f. 1937 (5906 87)
95 laud.
5. JURIDISK EMBEDSEKSAMEN, STATSVIDENSKABELIG EKSAMEN,
AKTUAREKSAMEN OG EKSAMEN I STATISTIK
a. Juridisk embedseksamen.
Vinteren 1967-68: Der indstillede sig 85, 77 fuldendte eksamen
Sommeren 1968: _ _ _ 92, 77 - -
lait indstillede sig 177, 154 fuldendte eksamen
Vinteren 1967-68:
Albrechtsen, Arne Stani, f. 1940 (600142)
11,31 2. kar. 1. grad.
Andersen, Carl Christian Horn, f. 1941
(620274) 12,19 1. kar.
Andersen, Henrik Faber, f. 1942 (600175)
11,88 1. kar.
Andersen, Niels, f. 1941 (6415 89) 10,88
2. kar. 1. grad.
Andersen, Vibeke Lisbeth Egede f. Bengtsson,
f. 1944 (620323) 14,00 1. kar.
Bendsen, Hans, f. 1941 (620039) 11,69
1. kar.
Berning, Torsten Klaus, f. 1943 (6203 88)
13,00 1. kar.
Bierfreund, Arne, f. 1942 (6102 92) 13,00
1. kar.
Bisgaard, Preben, f. 1932 (600235) 12,06
I. kar.
Blandford, Dan Kurt, t. 1942 (611626)
II,69 1. kar.
Christensen, Soren Bjarn, f. 1940 (6205 92)
11,69 1. kar.
Cold, Ulrik Thestrup, f. 1939 (580291)
11,44 2. kar. 1. grad.
Diemer, Britta, f. Christensen, f. 1942
(610490) 12,00 1. kar.
Dyrlund, Niels Kaas, f. 1941 (620682)
12,63 1. kar.
Eberhard, Christian Ulrik, f. 1942 (610508)
11,19 2. kar. 1. grad.
Evensen, Johan, f. 1944 (630861) 12,19
1. kar.
Fabricius-Bjerre, Kirsten Annette f. 1942
(611313) 12,31 1. kar.
Fogh-Nielsen, Aja Birgitte, f. 1938
(570515) 11,25 2. kar. 1. grad.
Frederiksen, Niels, f. 1934 (5803 74) 11,69
I. kar.
Gaarde-Askmose, Hasse Sten, f. 1941
(610596) 10,44 2. kar. 1. grad.
Giversen, Poul Jacob Moller, f. 1936
(600482) 11,75 1. kar.
Hald, Peter Tetens, f. 1943 (6106 50)
II,44 2. kar. 1. grad.
Hansen, Jorgen Dam, f. 1933 (590029)
10,56 2. kar. 2. grad.
Haume, Hans Henrik, f. 1944 (6225 71)
13,88 1. kar.
Hesselholt, Regner Peter, f. 1940 (631900)
11,47 2. kar. 1. grad.
Hilmer, Karen, f. 1939 (5804 90) 12,00
1. kar.
Holst, Jens Jorgen, f. 1943 (621066) 11,31
2. kar. 1. grad.
Jakobsen, Niels Mou, f. 1939 (6108 73)
12,06 1. kar.
Jensen, Stig Ejler, f. 1942 (621263) 11,94
I. kar.
Jorgensen, Anne Buch, f. 1943 (610239)
12,38 1. kar.
Jorgensen, Jorgen Henrik, f. 1942 (611005)
II,19 2. kar. 1. grad.
Koch, Anders, f. 1937 (61 1076) 10,69 2.
kar. 1. grad.
Universitetets eksaminer 243
Kolringen, Preben Werner, f. 1943 (6225 78)
11,25 2. kar. 1. grad.
Koppel, John, f. 1937 (5806 78) 10,06 2. kar.
2. grad.
Kristensen, Niels Thyge, f. 1941 (611108)
12,00 1. kar.
Larsen, Jann Valdemar, f. 1942 (621521)
12,63 1. kar.
Lemche, Annelise Qvistgaard, f. 1939
(580732) 10,50 2. kar. 2. grad.
Leth-Nissen, Kirsten, f. 1941 (610810)
11,75 1. kar.
Lichtenstein, Per Helmer, f. 1942 (621602)
12,88 1. kar.
Linnemann-Schmidt, Ole Sprechler f. 1940
(600966) 11,13 2. kar. 1. grad.
Lotz, Kaj, f. 1941 (600970) 11,69 1. kar.
Lundsteen, Sven Erling, f. 1941 (611250)
11,88 1. kar.
Lunn, Michael, f. 1944 (621650) 14,75 1.
kar. udmærk.
Meltz, Peter, f. 1931 (590834) 12,56 1.
kar.
Meurs-Gerken, Paul Rolf, f. 1941 (590051)
12,88 1. kar.
Mikkelsen, Ib, f. 1935 (530011) 11,13 2. kar.
1. grad.
Moe, Mogens, f. 1944 (620111) 13,19 1. kar.
Møller, Ole Schwartz, f. 1937 (590867)
10,69 2. kar. 1. grad.
Nielsen, Jens Thuesen, f. 1941 (611424)
10,44 2. kar. 2. grad.
Nielsen, Niels Paul Maurice, f. 1942
(601143) 12,88 1. kar.
Nielsen, Ole Finn, f. 1942 (621849) 12,69
I. kar.
Nissen, Soren Iversen, f. 1941 (601160)
II,81 1. kar.
Normand, Arne Matras, f. 1941 (601162)
11,81 1. kar.
Nørgaard, Mogens Røgild, f. 1940 (581183)
10,56 2. kar. 2. grad.
Pagh, Vibeke Margrethe, f. 1942 (611512)
12,00 1. kar.
Paludan, Edith Sonneborn, f. 1922 (621949)
10,69 2. kar. 1. grad.
Petersen, Bent Carl, f. 1943 (622023) 13,19
I. kar.
Pontoppidan, Knud Børge, f. 1944 (6201 39)
II,38 2. kar. 1. grad.
Poulsen, Birte, f. 1941 (610106) 11,75 1.
kar.
Rømer, Lars Vadum, f. 1941 (601346)
10,69 2. kar. 1. grad.
Simonsen, Jørgen, f. 1940 (5900 79) 12,38
1. kar.
Skouenborg, Nils Henrik Knupper, f. 1941
(611788) 12,75 1. kar.
Spiegelhauer, Janne, f. 1942 (610137) 12,56
1. kar.
Spiendler, Aage, f. 1939 (601407) 12,75
1. kar.
Stamp, Henrik Schinkel, f. 1944 (620200)
12,19 1. kar.
Steglich-Petersen, Susanne, f. 1939
(591127) 11,81 1. kar.
16*
Stromgren, Sten, f. 1943 (611814) 11,81
1. kar.
Sørensen, Søren Troels Mazanti, f. 1942
(611857) 12,63 1. kar.
Teusch, Peter, f. 1940 (601464) 10,56 2. kar.
2. grad.
Theilgaard, Finn, f. 1940 (611870) 11,69
1. kar.
Thybo, Knud, f. 1942 (643023) 12,63 1. kar.
Topsøe, Vilhelm, f. 1944 (620223) 11,75
1. kar.
Viltoft, Henrik, f. 1939 (591216) 14,19
1. kar.
Wedsted, Per, f. 1940 (590621) 10,25 2. kar.
2. grad.
Winkel, Henrik Caprani, f. 1939 (611979)
11,44 2. kar. 1. grad.
Wiirtzen, Hans, f. 1941 (6224 78) 13,06
1. kar.
Østerbye, Lars Due, f. 1940 (612004) 12,00
1. kar.
Sommeren 1968:
Bach, Mogens, f. 1942 (643416) 10,69
2. kar. 1. grad.
Bak, Jytte, f. 1941 (601008) 11,56 2. kar.
1. grad.
Bang, Henrik Axel, f. 1940 (6102 70) 13,00
1. kar.
Beckvard, Lars, f. 1941 (630032) 12,44
1. kar.
Behrens, Finn Kjærtinge, f. 1943 (641101)
13,63 1. kar.
Bendsen, Thorkild, f. 1943 (620040) 12,19
1. kar.
Bigler, Inge-Lise, f. 1941 (642826) 11,75
I. kar.
Bjerre, Niels, f. 1942 (610307) 12,19 1. kar.
Boisen, Ida Mynster, f. 1940 (600249)
12,50 1. kar.
Brammer, Klavs Kristian, f. 1941 (6015 91)
II,69 1. kar.
Brodersen, Erik, f. 1942 (610354) 12,06
I. kar.
Caroe, Christian Frederik, f. 1942 (620544)
II,88 1. kar.
Christiansen, Steen, f. 1941 (6104 49) 12,19
I. kar.
Eiberg, Ulrik Christian, f. 1943 (610516)
II,06 2. kar. 1. grad.
Enegren, Erik, f. 1940 (580335) 10,81 2.
kar. 1. grad.
Fastrup, Kirsten, f. 1943 (610301) 12,06
I. kar.
Fischer, Suzanne Arup, f. 1943 (6207 70)
II,19 2. kar. 1. grad.
Frederiksen, Per Rex, f. 1939 (610580)
11,19 2. kar. 1. grad.
Gaarde-Askmose, Hasse Sten, f. 1941
(610596) 11,44 2. kar. 1. grad.
Gamst-Nielsen, Kirsten, f. 1944 (630982)
11,19 2. kar. 1. grad.
Garlet, Poul, f. 1941 (6004 74) 12,19 1. kar.
Gjolbo, Hans Kristian, f. 1935 (540256)
11,25 2. kar. 1. grad.
Grau, Peder, f. 1943 (61 1656) 12,50 1. kar.
244 Universitetets årbog 1967-68
Hagemann, Helge, f. 1941 (600508) 11,31
2. kar. 1. grad.
Hald, Carsten Michael Teilman, f. 1941
(610647) 10,31 2. kar. 2. grad.
Halsteen, Johannes Kock, f. 1937 (590443)
11,94 1. kar.
Hannibal, Kirsten, f. 1939 (580432) 11,50
2. kar. 1. grad.
Hansen, Gorm Kornerup, f. 1942 (622566)
11,56 2. kar. 1. grad.
Hansen, Jorgen Dam, f. 1933 (590029)
11,00 2. kar. 1. grad.
Hansen, Lars Ole Skibsted, f. 1938 (590036)
10,56 2. kar. 2. grad.
Hansen, Tommy Lorichs, f. 1942 (610727)
12,25 1. kar.
Jacobsen, Hanne, f. 1944 (631616) 11,50
2. kar. 1. grad.
Jakobsen, Mogens, f. 1942 (6313 61) 12,44
I. kar.
Jensen, Frode Guldborg, f. 1934 (560234)
II,13 2. kar. 1. grad.
Jensen, Jens Carsten, f. 1939 (590610)
12,44 1. kar.
Jensen, Peter Maximilian Theodor f. 1938
(621258) 11,38 2. kar. 1. grad.
Jeppesen, Annelise Marianne, f. 1942
(600405) 13,00 1. kar.
Juul, Poul Jorgen, f. 1939 (621325) 12,13
1. kar.
Jorgensen, Flemming, f. 1941 (6007 92)
12,44 1. kar.
Kallestrup, Ulla Banke, f. 1943 (6218 62)
13,44 1. kar.
Kisbye, Lone Aase, f. 1943 (61 1045) 11,50
2. kar. 1. grad.
Knudsen, Lis, f. 1939 (580139) 11,81 1. kar.
Kabler, Margrethe, f. 1942 (600895) 11,75
1. kar.
Langhoff, Jørgen, f. 1941 (6214 90) 11,93
1. kar.
Larsen, Mogens, f. 1941 (621539) 10,75
2. kar. 1. grad.
Lilholt, Sten Erik Malmborg, f. 1943
(631959) 13,31 1. kar.
Linnemann-Schmidt, Ole Sprechler, f. 1940
(600966) 11,50 2. kar. 1. grad.
Lodberg, Poul, f. 1943 (611233) 13,00 1.
kar.
Lomholt, Fin, f. 1942 (611236) 12,88 1. kar.
Lorck, Elise Maria, f. 1934 (550212) 10,56
2. kar. 2. grad.
Lund-Andersen, Leif Ole, f. 1943 (621630)
12,81 1. kar.
Nielsen, Anne Margrethe Werner, f. 1942
(621779) 10,69 2. kar. 1. grad.
Nielsen, Ulrik, f. 1944 (632293) 12,19 1. kar.
Norsker, Niels-Erik, f. 1943 (6114 61) 12,44
I. kar.
Nørgaard, Mogens Bøgild, f. 1940 (581183)
II,38 2. kar. 1. grad.
Ostenfeld, Jørgen, f. 1944 (621939) 11,75
1. kar.
Paludan-Miiller, Svend Otto, f. 1943
(643650) 12,56 1. kar.
Pedersen, Elisabeth Pilegaard, f. 1939
(590975) 10,31 2. kar. 2. grad.
Poulsen, Erling Fin, f. 1940 (591018) 12,94
I. kar.
Basmussen, Kaj Verner, f. 1939 (591036)
II,69 1. kar.
Basmussen, Vibeke, f. 1933 (622142) 11,94
1. kar.
Bønholt, Søren Peter, f. 1935 (550282)
10,38 2. kar. 2. grad.
Schierbeck, Steen, f. 1941 (601369) 12,81
1. kar.
Selsø, Jette Birgitte, f. 1941 (62 2264) 13,13
1. kar.
Simonsen, Birgitte, f. 1941 (600089) 11,06
2. kar. 1. grad.
Simonsen, Niels, f. 1943 (630197) 12,19
1. kar.
Simonsen, Preben Biehl Grønning, f. 1941
(622266) 12,53 1. kar.
Søndergaard, Niels Tryggve, f. 1938
(581074) 12,31 1. kar. '
Søtofte, Jørgen, f. 1943 (611860) 11,69
1. kar.
Trasborg, Ole Bask, f. 1932 (510008) 11,31
2. kar. 1. grad.
Vedel, Anders Kristen, f. 1940 (591203)
11,56 2. kar. 1. grad.
Waage, Erik, f. 1933 (6224 79) 12,13 1. kar.
Weidemann, Birthe, f. 1939 (601533) 11,75
1. kar.
Williams, Frederick Paul John Sanctuary,
f. 1942 (622512) 11,25 2. kar. 1. grad.
Wilsbeck, Inge, f. 1942 (622513) 12,81 1.
kar.
Zahle, Henrik Kristian, f. 1943 (622540)
14,31 1. kar.
Osterrøgild, Mogens, f. 1936 (591265)
10,75 2. kar. 1. grad.
b. Statsvidenskabelig eksamen.
Vinteren 1967-68: Der indstillede sig 13, 13 fuldendte eksamen
Sommeren 1968: _ _ _ 25, 25, - -
lait indstillede sig 38, 38 fuldendte eksamen
Christiansen, Eva, f. 1939 (5802 73) 190
Vinteren 1967-68: 10;86 2. kar.
Bruun, Jorgen, f. 1942 (610368) 2OOV2 Felding, Finn, f. 1942 (620761) 2151/., 12,31
11,46 2. kar. 1. kar.
Universitetets eksaminer 245
Froulund, Erling, f. 1940 (590389) 188V2
10,77 2. kar.
Landgreen, Eric Quie, f. 1936 (581200)
1971/2 2. kar.
Larsen, Niels Mogens, f. 1942 (621546) 214
12,23 1. kar.
Larson, Peter Olaf Nissen, f. 1938 (590754)
195 11,14 2. kar.
Lundtorp, Svend Ove, f. 1941 (5907 98)
212V2 12,14 1. kar.
Madsen, John Holger, f. 1940 (601007) 189
10,80 2. kar.
Møller, Jørgen Ørstrom, f. 1944 (622155)
222V2 12,71 1. kar.
Neersø, Peter, f. 1941 (590874) 2141/2 12,26
1. kar.
Sliben, Niels Henrik, f. 1944 (6201 85) 2321l2
13,29 1. kar.
Ægidius, Carl Christian, f. 1944 (620142)
214 12,23 1. kar.
Sommeren 1968:
Ahrendt, Niels, f. 1940 (610188) 199 11,37
2. kar.
Bohn, Jørgen William, f. 1940 (600247) 201
11,49 2. kar.
Christensen, Solveig Kopp, f. 1939 (6003 28)
183 10,46 2. kar.
Dalsager, Lars Bo, f. 1944 (6206 43) 2121/2
12,14 1. kar.
Dawids, Richard Greene, f. 1941 (610483)
175 10,00 2. kar.
Hansen, Hans Ejvind, f. 1942 (620047)
2221/2 12,71 1. kar.
Hansen, Jens Erling Højgaard, f. 1941
(610049) 1971/2 11,29 2. kar.
Hansen, Jørgen, f. 1941 (620064) 239 13,66
I. kar.
Hansen, Ole Stig Dvinge, f. 1935 (610716)
179V2 10,26 2. kar.
Hansen, Peter Lyngfeldt Gorm, f. 1942
(620949) 215 12,29 1. kar.
Hassenkam, Henrik, f. 1940 (610744) 221 Va
12,66 1. kar.
Hesselberg, Claus Christian, f. 1943 (621035)
207 11,83 1. kar.
Jakobsen, Peter, f. 1942 (610875) 209V2
II,97 1. kar.
Johansen, Niels Holmer, f. 1940 (580613)
199 11,37 2. kar.
Jørgensen, Inge Kjærgaard, f. 1941
(612044) 220 12,57 1. kar.
Madsen, Troels, f. 1942 (621700) 2I8V2
12,40 1. kar.
Nielsen, Jens Carl Rv, f. 1940 (601118)
202 11,54 2. kar.
Olafsson, Arni, f. 1942 (611479) 209 11,94
1. kar.
Rasmussen, Jan Erik Frederik, f. 1942
(62 2109) 231 13,20 1. kar.
Rasmussen, Poul Gustav, f. 1941 (622133)
2OOV2 11,46 2. kar.
Teilmann, Gunnar, f. 1940 (6118 64) 191V2
10,94 2. kar.
Thage, Bent Hansen, f. 1943 (622386) 235
13,43 1. kar.
Thulstrup, Jørn, f. 1940 (61 1892) 193 11,03
2. kar.
Witt, Rigmor Agnes, f. 1922 (6119 84) 198V2
11,34 2. kar.
Zacchi, Ole, f. 1939 (591253) 213 12,17
1. kar.
c. Aktuareksamen.
Vinteren 1967-68: Der indstillede sig 3, 3 fuldendte eksamen
Sommeren 1968: - - - 4, 3
lait indstillede sig 7, 6 fuldendte eksamen
Vinteren 1967-68:
Grooss, Knud, f. 1939 (580412) 232 11,60
2. kar.
Neerbek, Gunna, f. Beier, f. 1942 (610024)
221 11,05 2. kar.
Roel, Alice, f. Nielsen, f. 1943 (6217 76) 251
12,55 1. kar.
Sommeren 1968:
Kiihle, Andreas Sejer van der Aa, f. 1943
(631659) 278 13,90 1. kar.
Lindberg, Erik Valdemar, f. 1938 (570456)
232 11,60 2. kar.
Marstrand, Mette, f. 1944 (632081) 267
13,35 1. kar.
d. Eksamen i statistik.
Vinteren 1967-68: Der indstillede sig 2, 2 fuldendte eksamen
Sommeren 1968: - - - 2, 2
lait indstillede sig 4, 4 fuldendte eksamen
246 Universitetets årbog 1967-68
Yinter en 1967-68:
Jacobsen, Martin Skjold Borge, f. 1942
(610858) 294 14,70 1. kar. m. udmærk.
Svensson, Benny Bjorn, f. 1943 (611826)
249 12,45 1. kar.
Sommeren 1968:
Keiding, Niels, f. 1944 (621385) 301 15,05
1. kar. m. udmærk.
Kierkegaard-Hansen, Peter, f. 1932
(601609) 234 11,70 1. kar.
6. MAG ISTER KONFEBENS I SOCIOLOGI
7. december 1967 20. februar 1968
Sørensen, Aage Bottger, f. 1941 (591166) Jansen, Torben Bo, f. 1942 (6108 78)
17. juni 1968
Bisboj, Tom, f. 1936 (601321)
7. LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN
Vinteren 1967-68: Der indstillede sig 115, 112 fuldendte eksamen
Sommeren 1968: - - - 114, 114 - -
lait indstillede sig 229, 226 fuldendte eksamen
Vinteren 1967-68:
Aishede, Tommy, f. 1939 (580453) lOO11/^
laud.
Amter, Flemming, f. 1938 (580119) 1341/2
baud I
Andersen, Erik Heidemann, f. 1940
(590141) 1971/4 laud.
Andersen, Jens Vang, f. 1941 (6015 88)
2425/12 laud.
Arfell, Ellen, f. Horstmann, f. 1939
(580517) 2055/6 laud.
Asklund, Carsten, f. 1939 (600206) 2283/4
laud.
Asklund, Per, f. 1940 (600207) ]655/6
haud I.
Astvad, Kenneth Vagn, f. 1941 (600209)
2345/6 laud.
Baunsgaard, Philip Steen, f. 1941 (600013)
2201/6 laud.
Boiesen, Poul Tolbol, f. 1938 (580197)
1522/3 haud I.
Bonde, John Svend, f. 1936 (570121) 1441/3
baud I.
Borup, Flemming, f. 1937 (550061) 1952/3
laud.
Brynitz, Steen Hardy, tidl. Briinitzholtz
Hansen, f. 1941 (600561) 2003/4 laud.
Bønsing, Else Sophie, f. Portman, f. 1941
(6000 71) 2362/3 laud.
Carlsen, Tove, f. 1940 (600295) 21611/12
laud.
Christensen, Jacob Ingemann, f. 1940
(580262) 19711/12 laud.
Christoffersen, Jens Krogh, f. 1941 (580283)
193V4 laud.
Christoffersen, Jørgen, f. 1940 (5902 91)
1851/2 baud I.
Degnbol, Bjarne, f. 1940 ( 5 8 0 3 04) 2 1 73/4
laud.
Dijnes, Olav, f. 1940 (590319) 180|L
haud I.
Djernes, Birgitte Møller Wilton f. Wilton,
f. 1941 (601546) 2277/i2 laud.
Djernes, Mogens, f. 1938 (580309) 2027/1o
laud.
Dreisler, Erling, f. 1943 (610498) 2372/3
laud.
Dreisler, Ulla, f. Vesterdal, f. 1943 (611919)
235^4 laud.
Egund, Niels, f. 1939 (590338) 1815/6haud I.
Elleby, Hans Martin, f. 1938 (580331)
2225/6 laud.
Engberg, Merete Witzell, f. Christensen,
f. 1939 (580338) 219 laud.
Engkilde, Ingrid, f. Jacobsen, f. 1941
(5905 89) 2527/12 laud.
Falk, Peter, f. 1941 (590359) 21111/i2
laud.
Fischer, Annelise, f. Christiansen, f. 1937
(570221) 1713/4 haud 1.
Frederiksen, Peter Barslund, f. 1938
(570232) 159 haud I.
Funding, Jacques Gudmund, f. 1943
(610594) 2251l6 laud.
Halaburt, Gert, f. 1941 (600511) 1765/6
haud 1.
Hamann, Gerd Otto, f. 1941 (610658)
2061/6 laud.
Hansen, Birgit, f. Vaarning, f. 1938
(63 3251) 2271/4 laud.
Hansen, Finn Mølgaard, f. 1940 (590464)
24611/i2 laud.
Hansen, Flemming Juul, f. 1939 (580446)
228V3 laud.
Hansen, Kirsten, f. Madsen, f. 1938
(570016) 1981/2 laud.
Hansen, Lisbeth Allerup, tidl. Tove Lisbeth
Hansen, f. 1940 (600148) 2235/i2 laud.
Universitetets eksaminer 247
Henrichsen, Soren Erik, f. 1940 (590523)
189 laud.
Hessov, Torben, f. 1940 (601043) 1897/12
laud.
Hjelmar, Bente, f. 1942 (600603) 2315/12
laud.
Hjorth, Mogens, f. 1942 (6005 75) 21911/i2
laud.
Honoré, Birgit Sorvin, f. Larsen, f. 1937
(580704) 2051/4 laud.
Hove, Viggo Tofting, f. 1940 (580521)
169V3 baud I.
Jacobsen, Anny, f. Suhr, f. 1931 (550154)
1541/6 baud I.
Jacobsen, Soren Vidar, f. 1942 (600682)
249V3 laud.
Jensen, Inge Gerda Moller, f. 1938 (590607)
2022l3 laud.
Jensen, John Peder, f. 1940 (590613)
2107/i2 laud.
Jepsen, Soren, f. 1938 (5703 72) 2133/,, laud.
Johansen, Torben Stæhr, f. 1939 (590651)
1925/6 laud.
Johnsen, Niels Jon, f. 1941 (590654) 2223li
laud.
Jørgensen, Jørgen Vesterdal, f. 1941
(633194) 2403/4 laud.
Kehlet, Henrik, f. 1942 (600818) 2627/12
laud. et quidem egregie.
Kirkby, Hanne, f. Haages, f. 1940 (590438)
178 baud I.
Kirkegaard, Bent Carsten, f. 1943 (600830)
2391/6 laud.
Kjær, Torben Bækkel, f. 1939 (590705)
17211/i2 baud I.
Kjærgaard, Johan, f. 1942 (611054) 244V4
laud.
Kjøller, Erik, f. 1941 (600838) 2183/4 laud.
Koefoed, Hans-Uffe, f. 1939 (590717)
179V4 haud I.
Krogh, Poul Frede, f. 1940 (600885)
24111/12 laud.
Kudahl, Jørgen Frost, f. 1935 (590734)
2255/6 laud.
Larsen, Bo,f. 1940 (590741) 231 laud.
Lauridsen, Ernst Leo, f. 1937 (580724)
19911/i2 laud.
Lauridsen, Ulrik Birk, f. 1940 (5807 25)
2145/6 laud.
Leopold, Mitzie Schurmann, f. Larsen,
f. 1939 (590765) I82V3 haud I.
Lind, Lis, f. 1939 (580745) 2355/6 laud.
Linde, Jørgen, f. 1942 (611227) 20611/12
laud.
Lublin, Henrik Franfois, f. 1941 (590785)
2125/12 laud.
Lund, John, f. 1936 (570461) 1551/,. haud I.
Lundborg, Carl Johan Albert, f. 1937
(570462) 1681/4 haud 1.
Liidemann, Bente Elisabeth, tidl. Brolos,
f. Amorsen, f. 1936 (550064) 165 haud I.
Marner, Ole, f. 1942 (601025) 2283/4 laud.
Milman, Nils Thorm, f. 1939 (580057)
24911/12 laud.
Misfeldt, Jens Christian, f. 1940 (580799)
19111/12 laud.
Misfeldt, Susan Gowers, f. Lund, f. 1943
(61 1246) 2037/12 laud.
Moller, Erik, f. 1939 (57 05 03) 1717/12 haud I.
Moller, Hans, f. 1937 (5707 12) 1832/3 baud I.
Nedergaard-Hansen, Renate Christine, f.
Belusa, f. 1934 (6113 60) 229 laud.
Neesgaard, Ib Helge, f. 1937 (570512)
1557/12 baud I.
Nielsen, Hans Victor, f. 1939 (580839)
2031l3 laud.
Nielsen, Niels Jacob Thune, f. 1940
(580853) 1763/4 haud 1.
Nørgaard, Jan Ove Rvtter, tidl. Petersen,
f. 1940 (590923) laud.
Olsen, Birgit, f. 1938 (580882) 1805/6haud 1.
Otzen, Johannes, f. 1928 (470042) 1923/4
laud.
Pedersen, Hanna Elsebeth Nyborg, f. Petersen,
f. 1938 (6015 80) 2005/12 laud.
Pedersen, Jørgen Gabrielsen, f. 1935
(560383) 1703/4 haud I.
Pedersen, Niels Bygum Krarup, f. 1942
(601232) 2545/6 laud.
Pindborg, Torben, f. 1941 (591014) 20011/12
laud.
Poulsen, Bent, f. 1940 (6000 74) 203V12
laud.
Rasmussen, Ib Svenning, f. 1938 (591031)
1902/3 laud.
Rasmussen, Niels, f. 1940 (591041) 1312/3
haud I.
Rasmussen, Sten Nørby, f. 1940 (643038)
229V4 laud.
Roslyng-Jensen, Peter Erik, f. 1940
(601337) I65V12 haud I.
Ryskjær, Soren, f. 1941 (591066) 232ll6
laud.
Raahauge, Kirsten, f. 1937 (622089)
21311/i2 laud.
Scheibel, Jens Henrik, f. 1941 (5910 79)
25911/12 laud.
Sindberg, John Elder, f. 1938 (570036) 178
haud I.
Skipper, Arne, f. 1940 (590083) 2095/6 laud.
Starklint, Henrik, f. 1942 (600104) 2345/6
laud.
Stauning, Gerda Lis, f. 1925 (590093)
2225/12 laud.
Storgaard, Lars, f. 1942 (61 1807) 2212l3
laud.
Svane, Ole Bjørn, f. 1938 (570661) 246
laud.
Svensson, Jorn Thorvald, f. 1939 (591142)
1443/4 haud I.
Søndergaard, Erik, f. 1941 (601441) 2O8V4
laud.
Thiis-Evensen, Eyvind, f. 1938 (6014 79)
1928/3 laud.
Thomassen, Mogens, f. 1938 (6224 02)
2155/12 laud.
Thorball, Niels Viggo, f. 1940 (590096)
2551/6 laud.
Thyssen, Soren, f. 1940 (58 0 1 01) 1823/4
haud I.
Traunberg, Henrik, f. 1941 (600123) 214
laud.
248 Universitetets årbog 1967-68
Zdravkovic, Danilo Milana, f. 1938 (664100)
1651/3 laud.
Østergaard, Karen, f. Heerfordt, f. 1940
(5804 71) 1835/6 baud I.
Sommeren 1968:
Amtorp, Ole, f. 1938 (581185) 20511/12 laud.
Andersen, Erik, f. 1941 (6406 45) 2141/3
laud.
Andersen, Gunnar Eg, f. 1942 (653969)
243^3 laud.
Andersen, Ole Egesholm, f. 1938 (560487
20911/i2 laud.
Andersen, Oluf Folmer, f. 1941 (600189)
2083/4 laud.
Andersen, Poul Erik Klint, f. 1941 (653516)
2097/i2 laud.
Andersen, Søren Erik, f. 1929 (620319)
1372/3 baud I.
Bang-Jensen, Erik, f. 1937 (590005) 1827/12
baud I.
Berkmann, Colette, f. 1939 (5801 76) 2317
12
laud.
Bille Brabe, Niels Erik, f. 1940 (620403)
2491/3 laud.
Bolko, Pietro, f. 1939 (664248) 831/3baud II.
Borgbolst, Ole Paul, f. 1940 (6002 53)
155V6 haud I.
Branddrup, Flemming Øjvind, f. 1942
(610340) 2411/6 laud.
Brandt, Per, f. 1942 (600259) 248V3 laud.
Brigsted, Sigrid Møller, f. 1925 (460007)
169 baud I.
Bryld, Carl, f. 1941 (6103 70) 1963/4 laud.
Buscb-Petersen, Merete, f. 1939 (600287)
2511/6 laud.
Bocber, Henrik, f. 1940 (580238) 1571/12
baud I.
Boving, Gerbard, f. 1941 (600291) 2031/2
laud.
Boving, Margot, f. Bacb, f. 1939 (653739)
2381l6 laud.
Christensen, Kjeld, f. 1940 (600319)
19411/i2 laud.
Christensen, Lars, f. 1943 (610427) 2182/3
laud.
Clasen, Ole Pihler, f. 1942 (610453) 19611/12
laud.
Clasen, Bud, f. 1941 (600357) 2173/4 laud.
Clausen, Jorgen Christian, f. 1942 (610456)
18911/12 laud.
Curdt-Cbristiansen, Claus Malthe, f. 1940
(580295) 1551/i2 haud I.
Dissing, Bagnbild Møllegaard, tidl. Sørensen,
f. 1936 (550308) 246il12 laud.
Due, Jørgen, f. 1938 (580314) 18711/12
haud I.
Dyb, Sigurd Johan Kjølmoen, f. 1940
(630795) 150V3 laud.
Dvhre-Poulsen, Poul Jannik, f. 1942
(600386) 215V2 laud.
Elmer, Mogens, f. 1939 (580334) 201V2
laud.
Espensen, Anna Elisabeth Bahbek, f. 1937
(570214) 2081/6 laud.
Friscbe, Lars Erik, f. 1940 (620807) 2101/12
laud.
GjerløfT, Klaus, f. 1942 (610603) 2591/12
laud.
Gyldensted, Carsten Dan, f. 1941 (600507)
2107/12 laud.
Haghfelt, Tove Elisabeth, f. Holm, f. 1942
(6015 79) 2035/6 laud.
Hannibal, Katla Skuladottir, f. Gudjonsson
f. 1938 (643816) 161 baud I.
Hansen, Bente, f. Jørgensen, f. 1939
(580627) 1551/J2 baud 1.
Hansen, Heidi Anne Margrethe, f. Kristensen,
f. 1940 (6008 70) 23011/12 laud.
Hansen, Karsten Christian, f. 1938 (590034)
2157/12 laud.
Hansen, Knud Skalshøi, f. 1942 (600039)
2092/3 laud.
Hansen, Troels Mørk, f. 1943 (610729)
2541/12 laud.
Heerfordt, Jens, f. 1942 (612098) I98V12
laud.
Hinricbsen, Hasse Hinrich, f. 1942 (600601)
18711/i2 haud I.
Holm, Jens Lærkesen, f. 1941 (5905 59)
201u/12 laud.
Huusom, Jørgen, f. 1936 (560212) 1685/12
haud I.
Hånel, Walter, f. 1935 (61 0829) 217V6 laud.
Høiby, Niels, f. 1941 (600650) 2693/4 laud.
et quidem egregie.
Igelski, Leo, f. 1939 (580534) 169 baud I.
Jacobsen, Finn Stig, f. 1942 (6108 53) 2331/4
laud.
Jannicbe, Hanne Vibeke, f. 1937 (5805 51)
1891/6 laud.
Jensen, Frode, f. 1942 (610902) 22211!12
laud.
Jensen, Inge Marie Hald, f. Terkelsen, f.
1933 (520052) 2411li laud.
Jensen, Kjeld Kurstein, f. 1939 (5805 86)
18511/12 haud I.
Jepsen, Bernd, f. 1941 (600751) 232"^
laud.
Juldorf, Finn Lennart, f. 1940 (590657)
2155/6 laud.
Juldorf, Jette Merete Weis, f. Bjerrum,
f. 1940 (580189) 2OOV12 laud.
Jørgensen, Hans Paulli, f. 1942 (611000)
2141/2 laud.
Kiær, Henrik William, f. 1943 (611047)
2021/6 laud.
Klauber, Anne Elisabeth Gowers, f. Lund,
f. 1941 (6009 75) 233^3 laud.
Klauber, Peter Valdemar, tidl. Carlsen,
f. 1942 (600294) 203V3 laud.
Klausen, Hans Hooge, f. 1942 (611059)
2432/3 laud.
Kornerup, Hans Jacob Bruun, f. 1943
(643598) 251V2 laud.
Krabbe, Soren Steenbuch, f. 1942 (611090)
2172/3 laud.
Kramp, Peter Lassenius, f. 1941 (590722)
202 laud.
Kuhl, Claus, f. 1942 (611026) 231ll2 laud.
Kyst, Ebbe, f. 1941 (600894) 20511/i2 laud.
Universitetets eksaminer 249
Køser, Nils Johan, f. 1941 (611134) 2001/3
laud.
Lehnert, Per Fasting, f. 1937 (5704 49)
1951/6 laud.
Lund, Bjarne, f. 1939 (621633) 2337/12 laud.
Lund, Fleming, f. 1934 (540144) 190 laud.
Lærum, Håkon, f. 1937 (600986) 2151/.,
laud.
Madsen, Merete, f. 1941 (601012) 1933/4
laud.
Madsen, Ove Leif, f. 1939 (580779) 2051/6
laud.
Madsen, Poul Erik Rørbæk, f. 1942
(643607) 266V12 laud. et quidem egregie.
Majkilde, Kitmir, f. Ejsing, f. 1926 (520029)
2037/12 laud.
Mollmann, Knud-Mogens Jørgen, f. 1942
(601638) 2261/12 laud.
Nielsen, Erik Christian, f. 1941 (611396)
1831/2 haud I.
Nielsen, John Kjeldsen, f. 1935 (5808 44)
1691/,; haud I.
Nielsen, Kjeld Haslund, f. 1938 (633225)
1831/3 haud I.
Nielsen, Kjeld Møllgård, f. 1942 (611433)
2411/2 laud.
Nielsen, Niels Erik Lykkegaard, f. 1941
(612069) 199 laud.
Olsen, Palle Rosenkilde, f. 1942 (61 1500)
20911/i2 laud.
Olsen, Poul, f. 1934 (54 0192) 1833/4 haud I.
Pedersen, Jørn Torben, f. 1943 (621988)
2175/6 laud.
Pedersen, Palle, f. 1939 (5705 75) 2041/12
laud.
Pedersen, Svend Niels Nygaard, f. 1921
(540199) 1362/3 haud 1.
Petersen, John Teddy, f. 1940 (591003)
2042/3 laud.
Philip, Preben Edvard, f. 1942 (611599)
2331/12 laud.
Poulsen, Liselotte Maagaard, f. 1941
(590068) 229 laud.
Prytz, Hanne, f. 1944 (6101 15) 263 laud.
et quidem egregie.
Rasmussen, Ove, f. 1936 (570609) 1987/12
laud.
Rasmussen, Sven Leo Risbjerg, f. 1940
(601305) 206 laud.
Rodewald, Karin Irmgard, f. 1929 (560421)
1921/6 laud.
Rosenkvist, Hans, f. 1943 (61 1691) 2325/12
laud.
Rosenkvist, Jørgen, f. 1939 (611692) 1961/6
laud.
Rønne, Hans Trappaud, f. 1942 (6013 49)
1962/3 laud.
Schnohr, Peter, f. 1941 (6013 74) 2185/6
laud.
Schousboe, Agnes, f. 1927 (470051) 1845/12
haud I.
Schwartzbach, Ann-Louise, f. Hansen f.
1940 (590452) 18811/12 haud I.
Staudt, Henning, f. 1940 (600105) 1931/,,
laud.
Stensig, Olav, f. 1941 (601413) 2295/12
laud.
Strøbæk, Steffen Andreas, f. 1942 (6014 28)
1973/4 laud.
Sørensen, Tage, f. 1942 (601459) 2217/12
laud.
Thomsen, Vera Dejligbjerg, f. 1927
(480065) 196V2 laud.
Tullin, Kai Henry, f. 1940 (580108) 1891/12
laud.
Vainer, Freddy Mejer, f. 1939 (591197)
1935/12 laud.
Walter, Steen, f. 1942 (601526) 2105/12 laud.
Verder, Henrik Axel, f. 1942 (61 1917)
2261/6 laud.
Verdich, Morten Ulrik Uldall, f. 1942
(61 1918) 2192/3 laud.
Wesche, Karen, f. 1935 (54 02 46) 1592/3
haud I.
Vestergaard, Per Ammentorp, f. 1941
(61 19 20) 2371/2 laud.
Villumsen, Jan Erik Helleskov, f. 1940
(601514) 1955/6 laud.
Wulff, Dorrit Jarner, f. 1939 (591249)
2292/3 laud.
8. EMBEDSLÆGEEKSAMEN
Følgende har i foråret 1968 bestået embedslægeeksamen:
Jørgen Worm-Petersen
Steffen Gjørup
Marie Eriksen
Ib Hempel-Jørgensen
Leif Hansen
Jørgen Hels
Gunner Bregengaard
Kirsten Kronborg
Helga Jansen
J. Hart Hansen
Bent Frewald
Erik Boisen
Bertel Backhaus
Nils Rosdahl
Preben Hansen
Monika Petersen
9. SKOLEEMBEDSEKSAMEN
Ved det filosofiske fakultet.
Vinteren 1967-68: Der indstillede sig 44, 41 fuldendte eksamen
Sommeren 1968: _ _ _ 68, 57
lait indstillede sig 102, 98 fuldendte eksamen
250 Universitetets årbog 1967-68
Vinteren 1967-68:
Andersen, Jørgen Flemming, f. 1941
(590150) hovedfag: tysk 8,00; bifag;
dansk 6,50.
Bendtsen, Poul, f. 1928 (480002) hovedfag':
dansk 4,67; bifag: fransk 4,50.
Carstensen, Mogens Gert, f. 1939 (580248)
hovedfag: historie 7,07; bifag: græsk kultur
9,20.
Christensen, Joakim Heramb, f. 1939
(5802 65) hovedfag: musik 7,94; bifag:
latin 6,20.
Dybbroe, Marianne, f. 1932 (500019) hovedfag:
dansk 7,20; bifag: engelsk 6,78.
Engberg, Nanna Teilmann, f. 1937 (600412)
hovedfag: historie 7,00; bifag: fransk
6,33.
Eriksen, Steen, f. 1939 (600421) hovedfag:
tysk 6,38; bifag: fransk 4,67.
Hansen, Agnete Bruun, f. 1942 (6002 70)
hovedfag: tysk 8,15; bifag: latin 7,20.
Hansen, Else Weiss, f. 1940 (580442) hovedfag:
tysk 7,38; bifag: gymnastik 7,50.
Hasselbalch, Preben John, f. 1942 (600557)
hovedfag: historie 6,46; bifag: latin 7,00.
Heine, Jytte, f. 1940 (590516) hovedfag:
tysk 6,23; bifag: engelsk 7,89.
Hellerup, Niels Klaris, f. 1939 (6005 82)
hovedfag: historie 5,31; bifag: gymnastik
6,50.
Hermann, Finn, f. 1940 (590530) hovedfag:
fransk 6,47; bifag: kunsthistorie 6,67.
Hviid, Jan Faurschou, f. 1934 (5300 75)
hovedfag: engelsk 6,27; bifag: fransk
6,67.
Høgsbroe, Merete, f. 1938 (600648) hovedfag:
engelsk 7,18; bifag: russisk 5,83.
Knudsen, Knud Raarup, f. 1933 (540131)
hovedfag: tysk 5,42; bifag: engelsk 5,75.
Korsgaard-Pedersen, Knud, f. 1937
(580922) hovedfag: engelsk 7,27; bifag:
gymnastik 6,25.
Kramshøj, Knud, f. 1939 (580684) hovedfag:
dansk 6,93; bifag: engelsk 5,89.
Lawætz, Karsten Grabow, f. 1937 (600939)
hovedfag: musik 5,94; bifag: fransk 6,83.
Leutholtz, Søren, f. 1941 (590768) hovedfag:
dansk 6,47; bifag: tysk 6,60.
Levy, Jette Lundbo, f. 1940 (5907 69) hovedfag:
dansk 7,93; bifag: fransk 6,50.
Martin, Signe, f. Engberg, f. 1938 (5702 06)
hovedfag: musik 6,75; bifag: fransk 4,00.
Neiiendam, Vibeke, f. Winge, f. 1943
(611978) hovedfag: tysk 7,00;bifag: russisk
5,83.
Nielsen, Birger Hassing, f. 1940 (590884)
hovedfag: tysk 7,69; bifag: dansk 4,38.
Nielsen, Birgit Susanne, f. 1940 (590885)
hovedfag: tysk 8,54; bifag: fransk 6,67.
Nielsen, Henning Spure, f. 1937 (6745 76)
hovedfag: historie 6,50; bifag: kunsthistorie
8,00.
Olsen, Flemming Olfert, f. 1940 (590936)
hovedfag: dansk 6,80; bifag: tysk 6,80.
Outzen, Svend Aage, f. 1926 (500055) hovedfag:
tysk 7,00; bifag: latin 8,20.
Paludan, Poul Bertram, f. 1937 (570568)
hovedfag: dansk 7,60; bifag: fransk
6,33.
Petersen, Lene Waage, f. 1939 (580941)
hovedfag: fransk 8,40; bifag: italiensk
8,00.
Petersen, Ole Torben Visti, f. 1939 (591006)
hovedfag: historie 5,54; bifag: geografi
6,71.
Pramming, Ebbe Krøger, f. 1938 (560405)
hovedfag: historie 6,54; bifag: latin 8,00.
RendtorfT, Anne Mette, f. 1940 (590880)
hovedfag: tysk 6,54; bifag: gymnastik
7,00.
Rosenkjær, Niels Gerhard, f. 1938 (570619)
hovedfag: dansk 9,20; bifag: tysk 8,80.
Schartau, Bjarne, f. 1942 (611736) hovedfag:
græsk 7,44; bifag: nygræsk 9,50.
Schnack, Arne, f. 1942 (622239) hovedfag:
fransk 8,25; bifag: dansk 7,63.
Schousboe, Inge Margrethe Jacoby, f. 1939
(591087) hovedfag: musik 7,44; bifag:
engelsk 8,25.
Sevaldsen, Jørgen, f. 1942 (6013 89) hovedfag:
historie 8,86; bifag: engelsk 8,89.
Skjøt-Pedersen, Ole Peder Christian f. 1936
(570038) hovedfag: dansk 6,40; bifag:
fransk 6,00.
Waltenburg, Carl, f. 1939 (591225) hovedfag:
tysk 7,24; bifag: russisk 5,00.
Westrup, Morten, f. 1936 (560473) hovedfag:
historie 6,93; bifag: engelsk 4,25.
Sommeren 1968:
Alkærsig, Tom, f. 1938 (560058) hovedfag:
latin 7,33; bifag: græsk 6,67.
Andersen, Bent Schiermer, f. 1939 (5912 90)
hovedfag: historie 7,78; bifag: latin 4,83.
Andersen, Børge, f. 1942 (600168) hovedfag:
tysk 7,08; bifag: fransk 7,00.
Barfoed, Jens, f. 1938 (580012) hovedfag:
dansk 6,87; bifag: græsk kultur 7,60.
Blom, Karen, f. Albrechtsen, f. 1942
(590121) hovedfag: fransk 8,00; bifag:
engelsk 7,33.
Burchall, Jytte, f. 1938 (590240) hovedfag:
engelsk 6,91; bifag: tysk 7,80.
Carlsen, Hanne, f. 1937 (560115) hovedfag:
engelsk 6,55; bifag: græsk kultur 4,60.
Christensen, Bent, f. 1943 (630635) hovedfag:
dansk 5,93; bifag: russisk 5,67.
Christiansen, Inge, f. 1938 (5912 73) hovedfag:
engelsk 7,55; bifag: tysk 7,60.
Clausen, Jørgen Stender, f. 1939 (580287)
hovedfag: dansk 6,13; bifag: italiensk
6,78.
Flatau, Ebbe, f. 1938 (570223) hovedfag:
dansk 7,73; bifag: russisk 6,50.
Frederiksen, Ebbe René, f. 1940 (590378)
hovedfag: historie 6,36; bifag: russisk
6,00.
Galskjøt, Annette Wilhjelm, f. Holm, f.
1939 (580501) hovedfag: fransk 5,60;
bifag: gymnastik 6,75.
Groth, Inge Damkjær, f. Petersen, f. 1941
Universitetets eksaminer 251
(591002) hovedfag: dansk 6,87; bifag;
fransk 6,17.
Hansen, Ellinor, f. Bolbjerg, f. 1945
(630526) hovedfag: matematik 9,00;
bifag: russisk 7,17.
Heinild, Silja France, f. 1940 (590517)
hovedfag: musik 5,44; bifag: fransk 6,00.
Henriksen, Peter Aage, f. 1939 (600591)
hovedfag: tysk 7,62; bifag: fransk 6,17.
Hilden, Hans Peter, f. 1940 (590535) hovedfag:
historie 5,07; bifag: kristendomskundskab
4,50.
Heurlin, Kirsten Riemer, f. Jørgensen,
f. 1935 (550339) hovedfag: dansk 6,20;
bifag: gymnastik 6,50.
Holm, Ingelise, f. Christensen, f. 1948
(590558) hovedfag: tysk 5,24; bifag:
latin 6,20.
Jensen, Tage Ivan Linde, f. 1922 (560246)
hovedfag: historie 7,46; bifag: gymnastik
9,00.
Jørgensen, Jens Christian, f. 1942 (611002)
hovedfag: historie 7,38; bifag: tysk 6,20.
Jørgensen, Per El, f. 1936 (590684) hovedfag:
tysk 8,15; bifag: historie 6,80.
Kliem, Bente, f. 1940 (590176) hovedfag:
tysk 7,24; bifag: russisk 5,00.
Kohler, Kirsten, f. 1934 (631820) hovedfag:
fransk 8,27; bifag: engelsk 7,89.
Lammers, Hans-Helmut Christian, f. 1936
(611140) hovedfag: tysk 7,50; bifag:
dansk 6,00.
Lange, Henning, f. 1940 (6111 43) hovedfag:
engelsk 7,09; bifag: fransk 7,33.
Lassen, Helga Hårde, f. Jeppesen, f. 1940
(600933) hovedfag: fransk 7,87; bifag:
latin 7,80.
Lassen, Otto Allan, f. 1941 (590755) hovedfag:
dansk 6,80; bifag: fransk 5,77.
Lindahl, Sven, f. 1942 (6009 63) hovedfag:
klassisk filologi 6,64.
Lollesgaard, Elsebeth, f. 1940 (580752)
hovedfag: engelsk 6,45; bifag: fransk
4,00.
Lomholt, Jørgen Erik, f. 1939 (5907 86)
hovedfag: fransk 8,40; bifag: dansk
7,13.
Lou, Inger Louise Christensen, f. Jørgensen,
f. 1942 (6009 72) hovedfag: fransk 7,27;
bifag: latin 6,00.
Lund, Gudrun, (cand. mag.) f. 1930
(490096) (musik/tysk) bifag: engelsk
4,56.
Lusty, Harry, f. 1943 (611253) hovedfag:
fransk 6,67; bifag: latin 8,17.
Melbye, Lis, f. Daaebjerg, f. 1940 (5902 98)
hovedfag: tysk 6,15; bifag: gymnastik
8,00.
Messell, Finn, f. 1933 (601042) hovedfag:
engelsk 5,36; bifag: dansk 7,25.
Mogensen, Arne Walther, f. 1928 (590055)
hovedfag: historie 5,36; bifag: dansk
5,50.
Monrad, Hans Henrik, f. 1938 (560335)
hovedfag: dansk 5,67; bifag: kristendomskundskab
5,67.
Munk, Arne Leininger, (cand. theol.) f. 1934
(550228) hovedfag: religionshistorie/kristendomskundskab
7,00; bifag: tysk 6,80.
Mørup, Bjarne, f. 1943 (611357) hovedfag:
musik 6,88; bifag: tysk 7,60.
Nansen, Inger Marie, f. Brodersen, f. 1943
(610355) hovedfag: dansk 5,07; bifag:
gymnastik 9,00.
Nielsen, Erik Bach, f. 1941 (590892) hovedfag:
historie 6,77; bifag: russisk 8,83.
Nielsen, Susanne Merete Andree Bork, f.
1941 (590212) hovedfag: engelsk 6,91;
bifag: græsk kultur 8,00.
Olsen, Kirsten Sofie, f. 1933 (6633 74) hovedfag:
historie 6,50; bifag: græsk kultur
6,00.
Paludan, Kirsten Margrethe, f. Oddershede,
f. 1939 (5808 76) hovedfag: dansk 4,87;
bifag: gymnastik 8,75.
Petersen, Viggo, f. 1937 (580948) hovedfag:
historie 7,08; bifag: geografi 7,00.
Plesner, Johannes Ulrik, f. 1931 (570594)
hovedfag: tysk 8,00; bifag: engelsk 7,38.
Rasmussen, Erling, f. 1942 (601288) hovedfag:
musik 6,76; bifag: gymnastik 8,00.
Rosenmeier, StefTen, f. 1937 (560423) hovedfag:
engelsk 6,91; bifag: dansk 6,75.
Steffensen, Karin Lisbeth, f. 1942 (600383)
hovedfag: engelsk 8,64; bifag: fransk
9,17.
Strandberg, Anna Elisabeth, f. 1941
(611811) hovedfag: fransk 7,07; bifag:
latin 5,60.
Sondberg, Olaf, f. 1940 (601439) hovedfag:
historie 6,71; bifag: latin 6,83.
Søndergaard, Georg, f. 1938 (5810 72) hovedfag:
dansk 5,40; bifag: engelsk 5,00.
Thode, Verner, f. 1933 (591178) hovedfag:
dansk 6,00; bifag: engelsk 5,50.
Thune, Christian, f. 1940 (580098) hovedfag:
historie 8,38; bifag: engelsk 5,88.
WittendorfT, Alex Ejvind, f. 1932 (591244)
hovedfag: historie 8,38; bifag; geografi
7,33.
10. PSYKOLOGISK EMBEDSEKSAMEN
Vinteren 1967-68: Der indstillede sig 4, 4 fuldendte eksamen
Sommeren 1968: - - - 12, 12
lait indstillede sig 16, 16 fuldendte eksamen
252 Universitetets årbog 1967-68
Vinteren 1967-68:
Bruhn, Peter Westh, f. 1941 (620489)
7,39 1. kar.
Dohn, Helge, f. 1942 (6104 93) 6,39 1. ka^.
Lehn-Schiøler, Dorte Marie Birgitte, f. 1937
(60 09 42) 5,72 2. kar.
Rosenstock, John Moritz, f. 1941 (611694)
7,22 1. kar.
Sommeren 1968:
Andersen, Karen Vibeke, f. 1939 (601589)
6,50 1. kar.
Bendsen, Palle, f. 1939 (663752) 6,61 1. kar.
Hansen, Vagn Find Rabøl, f. 1933 (590498)
6,00 1. kar.
Jensen, Svend, f. 1929 (621265) 6,22 1. kar.
Jørgensen, Per Schultz, f. 1933 (663633)
8,78 1. kar. m. udm.
Lambrechtsen, Erik, f. 1937 (590738) 6,63
1. kar.
Love, Jan, f. 1942 (600990) 6,94 1. kar.
Nielsen, Anne Rechenbach, f. 1940
(6113 74) 5,06 2. kar.
Ostenfeld, Eva, f. 1942 (601194) 7,33 1.
kar.
Poulsen, Sten Clod, f. 1943 (611613) 7,17
1. kar.
Smidt, John Holger, f. 1935 (580084) 7,22
1. kar.
Thomsen, John Smidt, f. 1926 (540020)
6,39 1. kar.
11. CAND. ART.-PR ØVEN
Andersen, Gudrun Ibi Werner, f. 1939
(580131) middelalderlatin 6,50.
Arendrup, Birthe, f. 1933 (642393) sinologi
9,25.
Bertelsen, Lis Brammer, f. 1941 (642764)
fdosofi 6,13.
Clausen, Anna Maria, f. Paroli, f. 1938
(590293) italiensk 9,67.
Ebbesen, Sten, f. 1946 (6408 67) nvgræsk
9,67.
Egenfeldt-Nielsen, Fin Valdemar, f. 1942
(6206 94) filosofi 7,37.
Egsgaard, Karsten, f. 1946 (652053) filosofi
9,37.
Grubbe, Niels, f. 1946 (650184) russisk
8,50.
Hostrup-Schultz, Ane Vibeke, f. 1939
(5905 65) italiensk 6,44.
Håkonssen, Knud, f. 1947 (660508) filosofi
7,37.
Jensen, Hans Siggaard, f. 1947 (663110)
filosofi 7,75.
Jensen, Kirsten Grubb, f. 1942 (610922)
italiensk 7,78.
Jensen, Søren Pind, f. 1944 (6212 67) serbokroatisk
6,00.
Kiær, Liselotte Sevel, f. 1941 (600836)
italiensk 6,33.
Kjærgaard, Eva, f. 1928 (470031) italiensk
7,78.
Kjøller, Klaus, f. 1944 (643258) filosofi
8,50.
Lindvad, Casper, f. 1937 (560314) tjekkisk
7,00.
Løj, Mogens, f. 1944 (632029) filosofi 8,50.
Madsen, Lise Erin, f. 1945 (641984) italiensk
8,00.
Maaloe, Erik Baastrup, f. 1940 (5807 71)
filosofi 7,75.
Nielsen, Jørgen Rolf, f. 1943 (650281)
fransk 7,33.
Plum, Marianne Merete, f. 1928 (591016)
italiensk 7,44.
Pohl, Ole de Padua, f. 1945 (630152) filosofi
9,63.
Rantzau, Pia, f. 1947 (650653) italiensk
8,44.
Rasmussen, Max, f. 1939 (580957) historie
4,00.
Schoubye, Bjarne, f. 1934 (6013 77) materiel
folkekultur 7,67.
Sneskov, Eva Solveig Odland, f. 1939
(5705 51) italiensk 6,78.
Sommer, Per Johannes, f. 1925 (450037)
historie 6,20.
Stefansen, Niels Christian Emanuel, f. 1947
(660541) filosofi 9,25.
Takeuchi, Lone Lauge, f. 1946 (650682)
japansk 8,50.
Thorborg, Karsten, f. 1942 (620212) filosofi
8,00.
Thorup, Rolf, f. 1934 (53 0015) russisk
7,17.
Velschow, Lise, f. 1943 (622449) italiensk
6,78.
Webster, Eddie Wilson, jr., f. 1929 (66 42 90)
kultursociologi 4,63.
Weile, Gunild, f. 1942 (6224 92) italiensk
5,78.
12. MAGISTERKONFERENSER
14. december 1967, Balle-Petersen, Povl
Kjærgaard, f. 1937 (550002) Materiel
folkekultur.
20. december 1967, Marcussen, Marianne,
f. 1939 (591242) Kunsthistorie.
15. januar 1968, Rønbøl, Kirsten, f. 1937
(550281) Sinologi.
27. februar 1968, Wentzel, Knud Høgsberg,
f. 1941 (611955) Almindelig og sammenlignende
litteraturhistorie.
12. marts 1968, Fosser, Per Ejnar, f. 1939
(620782) Teatrets æstetik og historie.
26. marts 1968, Wagner, Knud Dirch, f.
1934 (611941) Pædagogik.
Universitetets eksaminer 253
8. april 1968, Saxtorph, Niels Mathias,
f. 1923 (400005) Historie.
19. april 1968, Elten, Erik, f. 1929 (642685)
Filosofi.
29. maj 1968, Albrethsen, Svend Erik,
f. 1941 (590124) Forhistorisk arkæologi.
29. maj 1968, Brix, Birgitte, f. 1942
(610350) Almindelig og sammenlignende
litteraturhistorie.
15. juni 1968, Friis, Lars, f. 1943 (620805)
Materiel folkekultur.
20. juni 1968, Andersen, Erik Skott, f. 1940
(610201) Almindelig og sammenlignende
litteraturhistorie.
24. juni 1968, Wåhlin, Vagn, f. 1935
(550040) Historie.
25. juni 1968, Petersen, Erik Brinch, f. 1943
(61 15 73) Forhistorisk arkæologi.
28. juni 1968, Biis, Thomas Christian
Baagoe, f. 1941 (591052) Historie.
28. juni 1968, Bang, Jorgen Bernhard, f.
1943 (620016) Almindelig og sammenlignende
litteraturhistorie.
28. juni 1968, Larsen, Niels Peter Juel, f.
1942 (611182) Almindelig og sammenlignende
litteraturhistorie.
28. juni 1968, Bossel, Sven Hakon, f. 1943
(622177) Almindelig og sammenlignende
litteraturhistorie.
2. september 1968, Schousboe, Torben, f.
1937 (560439) Musik.
3. september 1968, Larsen, Tove Lund, f.
1938 (671838) Kunsthistorie.
24. september 1968, Hansen, Ulla Lund, f.
1942 (610730) Forhistorisk arkæologi.
10. oktober 1968, Bandsborg, Klavs, f. 1944
(620166) Forhistorisk arkæologi.
13. SKOLEEMBEDSEKSAMEN
Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.
Vinteren 1967-68: Der indstillede sig 2, 2 fuldendte eksamen
Sommeren 1968 2 2
lait indstillede sig 4, 4 fuldendte eksamen
Vinteren 1967-68:
Molsted, Ole Aaby, f. 1939 (570495) Matematik
6,58 1. kar.
Mourier, Hans f. 1938 (57 0499) Matematik
7,25 1. kar.
Sommeren 1968:
Svend Davidsen, f. 1938 (570184) gymnastik
5,62 2. kar.
Hanne Moller, f. Kunckel, f. 1940 (590863)
gymnastik 6,98 1. kar.
14. NATUBVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN*)
Vinteren 1967-68:
13. december 1967, Touborg, Jens Friis, f.
1940 (581239) Geologi 7,67 1. kar.
15. december 1967, Hansen, Bente Kirstine,
f. Langvad f. 1940 (600904) Mikrobiologi
6,29 1. kar.
4. januar 1968, Steenstrup, Stig, f. 1942
(601410) Fysik 7,23 1. kar.
10. januar 1968, Timling, Kaj Marius, f.
1942 (600317) Kemi 6,40 1. kar.
10. januar 1968, Østerberg, Ole, f. 1941
(612003) Kemi 6,23 1. kar.
11. januar 1968, Voigt, Bjørn, f. 1944
(653139) Kemi 8,84 1. kar. m. udm.
17. januar 1968, Boje, Lars, f. 1943
(620531) Kemi 6,73 1. kar.
17. januar 1968, Hammerum, Steen, f. 1942
(620897) Kemi 7,82 1. kar.
18. januar 1968, Henriksen, Lars Engels,
f. 1942 (621019) Kemi 7,11 1. kar.
18. januar 1968, Norrild, Peter, f. 1943
(621882) Kemi 7,57 1. kar.
20. januar 1968, Christensen, Bente, f. Dra"
genberg, f. 1943 (6206 70) Matematik
7,25 1. kar.
20. januar 1968, Christensen, Kjeld Erik,
f. 1943 (6205 73) Matematik 6,75 1. kar.
20. januar 1968, Frederiksen, Kjeld Georg,
f. 1942 (6207 94) Matematik 4,53 2.
kar.
20. januar 1968, Koch, Gregers, f. 1944
(621421) Matematik 8,25 1. kar.
20. januar 1968, Larsen, Bodil Wright, f.
Thorson, f. 1943 (622534) Matematik
7,42 1. kar.
20. januar 1968, Larsen, Inger, f. Daugaard,
f. 1942 (653542) Matematik 7,36 1. kar.
22. januar 1968, Bjorntoft, Bent, f. 1938
(600242) Matematik 4,84 2. kar.
22. januar 1968, Egebjerg, Jorgen, f. 1943
(621222) Matematik 6,71 1. kar.
22. januar 1968, Gravesen, Palle Jacob
Bohd, f. 1942 (610622) Botanik 9,10
1. kar. m. udm.
*) Da eksamen i mange tilfælde afsluttes udenfor de almindelige eksamensterminer,
er opstillingen her foretaget således, at man i lighed med magisterkonferens nævner kandidaterne
i kronologisk rækkefølge efter den endelige afslutnings dato.
254 Universitetets årbog 1967-68
22. januar 1968, Larsson, Signe Elisabeth,
f. 1942 (611193) Botanik 7,40 1. kar.
22. januar 1968, Løgager, Susanne Margrethe,
f. 1944 (621664) Matematik 8,21
1. kar.
22. januar 1968, Rasmussen, Børge, f. 1940
(632599) Matematik 7,92 1. kar.
23. januar 1968, Bertelsen, Ellis, f. 1943
(6203 84) Matematik 9,00 1. kar. m. udm.
23. januar 1968, Grodal, Birgit Kirsten, f.
Ebbesen, f. 1943 (620684) Matematik
9,00 1. kar. m. udm.
23. januar 1968, Høj, Annelise, f. Sonne,
f. 1935 (530076) Matematik 6,67 1. kar.
23. januar 1968, Jondrup, Søren, f. 1944
(631599) Matematik 9,75 1. kar. m.
udm.
23. januar 1968, Jørgensen, Annelise Øster,
f. 1942 (6109 86) Biokemi 7,17 1. kar.
23. januar 1968, Mejlbro, Leif, f. 1943
(611851) Matematik 8,67 1. kar. m. udm.
23. januar 1968, Nygaard, Susan Franziska,
f. Henningsen, f. 1942 (6005 86) Biokemi
6,94 1. kar.
23. januar 1968, Nørretranders, Per Due,
f. 1940 (601173) Matematik 6,67 1. kar.
23. januar 1968, Pedersen, Stig Andur,
f. 1943 (622005) Matematik 7,42 1. kar.
23. januar 1968, Randlov, Ellen, f. Morck-
Larsen, f. 1942 (6217 64) Matematik 7,50
1. kar.
24. januar 1968, Damgaard, Stig Ehlers,
f. 1942 (620650) Biokemi 6,19 1. kar.
24. januar 1968, Nielsen, Bjarne Leth, f.
1942 (611388) Geologi 7,52 1. kar.
24. januar 1968, Schmidt, Finn, f. 1943
(62 2235) Biokemi 6,48 1. kar.
24. januar 1968, Wissing, Frode, f. 1938
(581153) Biokemi 6,09 1. kar.
25. januar 1968, Monsted, Ole Vrå, f. 1944
(621762) Kemi 9,34 1. kar. m. udm.
25. januar 1968, Pedersen, Erik, f. 1943
(6219 75) Kemi 9,23 1. kar. m. udm.
26. januar 1968, Madsen, Henning, f. 1939
(601002) Geografi 7,21 1. kar.
26. januar 1968, Nielsen, Jørgen Balling,
f. 1940 (601125) Geografi 6,82 1. kar.
30. januar 1968, Byskov, Anne Grethe
Sjolte, f. Jørgensen, f. 1941 (590660)
Zoologi 7,13 1. kar.
31. januar 1968, Fester, Torsten, f. 1941
(610561) Arvelighedslære 8,00 1. kar.
31. januar 1968, Lethan, Kirsten, f. 1942
(611215) Dyrefysiologi 6,90 1. kar.
2. februar 1968, Kornmaaler, Gorm Cramer,
f. 1941 (600861) Geologi 6,74 1. kar.
3. februar 1968, Hansen, Georg Nørgaard,
f. 1940 (590469) Sammenlignende Anatomi
8,12 1. kar.
24. februar 1968, Engell, Kirsten, f. Jacobsen,
f. 1942 (600678) Botanik 6,88 1. kar.
Sommeren 1968:
8. marts 1968, Bodil Norrild, f. Hougs,
f. 1943 (621074) Mikrobiologi 7,59 1. kar.
19. marts 1968, Olav Elvang, f. 1939
(591042) Ferskvandsbiologi 7,50 1. kar.
25. marts 1968, Marianne Bodil Køie, f.
1941 (600896) Zoologi 7,50 1. kar.
28. marts 1968, Kaj Madsen, f. 1943
(673110) Matematik 7,50 1. kar.
9. maj 1968, Niels Christian Olsen, f. 1941
(601188) Fysik 5,94 2. kar.
15. maj 1968, Mikael Miinster-Svendsen,
f. 1941 (612058) Zoologi 7,75 1. kar.
16. maj 1968, Karen Lebech, f. 1926
(611208) Mikrobiologi 6,17 1. kar.
29. maj 1968, Ida Camilla Nicolaisen, f.
Bredsdorff, f. 1942 (600260) Botanik
8,24 1. kar.
10. juni 1968, Aksel Keld Stenholm Jensen,
f. 1943 (622575) Fysik 7,94 1. kar.
10. juni 1968, Jens Thyge Kristensen, f.
1942 (600873) Fysisk kemi 7,03 1. kar.
10. juni 1968, Sine Ydun Larsen, f. Blus-
Pedersen, f. 1943 (611189) Fysisk kemi
7,89 1. kar.
11. juni 1968, Hans Nørgaard-Noe Krogh,
f. 1940 (6008 83) Fysik 6,94 1. kar.
11. juni 1968, Henrik Malm vig, f. 1944
(632074) Fysisk kemi 7,89 1. kar.
11. juni 1968, Grethe Fog Pedersen, f. 1942
(601217) Fysik 6,17 1. kar.
12. juni 1968, Jens Peter Gjaldbæk, f. 1944
(620836) Fysik 6,17 1. kar.
13. juni 1968, Poul Christensen, f. 1942
(610434) Biokemi 5,65 2. kar.
13. juni 1968, Hans Kruse, f. 1940 (600888)
Biokemi 5,13 2. kar.
14. juni 1968, Christian Berg, f. 1944
(630462) Matematik 9,67 1. kar. m. udm.
14. juni 1968, Jan Krogh Hansen, f. 1941
(610046) Biokemi 4,29 2. kar.
14. juni 1968, Erling Kristensen, f. 1938
(611103) Matematik 6,03 1. kar.
14. juni 1968, Grethe Lis Larsen, f. 1945
(631853) Matematik 6,28 1. kar.
14. juni 1968, Anders Johan Hede Madsen,
f. 1944 (632042) Matematik 8,83 1. kar.
m. udm.
14. juni 1968, Bent Rubin, f. 1943 (622185)
Biokemi 7,54 1. kar.
14. juni 1968, Arne Schousboe, f. 1944
(632793) Biokemi 7,36 1. kar.
15. juni 1968, Mogens Flensted-Jensen, f.
1942 (630912) Matematik 9,25 1. kar.
m. udm.
15. juni 1968, Bent Pedersen, f. 1942
(632413) Matematik 7,84 1. kar.
15. juni 1968, Annelise Rasmussen, f.
Brems, f. 1945 (630561) Matematik 6,25
1. kar.
15. juni 1968, Flemming Sloth, f. 1938
(603088) Matematik 7,34 1. kar.
15. juni 1968, Finn Christian Surlyk, f. 1943
(611820) Geologi 8,67 1. kar. m. udm.
17. juni 1968, Torben Christoffersen, f. 1945
(6307 20) Matematik 8,65 1. kar. m. udm.
17. juni 1968, Niels Erik Giese Foldberg,
f. 1943 (6207 76) Kemisk Fysik 5,29
2. kar.
Universitetets eksaminer 255
17. juni 1968, Inge-Lise Hansen, f. 1942
(600035) Matematik 9,17 1. kar. m. udm.
17. juni 1968, Jens Hansen Høg, f. 1943
(610833) Kemisk Fysik 7,57 1. kar.
17. juni 1968, Gert Henrik Jacobsen, f. 1940
(6006 72) Matematik 5,67 2. kar.
17. juni 1968, Kurt Egelund Larsen, f. 1940
(600924) Matematik 6,00 1. kar.
17. juni 1968, Niels Ejler Wessel Larsen,
f. 1943 (621545) Kemisk Fysik 8,65
1. kar. m. udm.
17. juni 1968, Lise Lomholt-Thomsen, f.
1945 (631988) Matematik 7,00 1. kar.
17. juni 1968, Elsebet Lund, f. 1943
(621635) Biokemi 8,71 1. kar. m udm.
18. juni 1968, Kurt Johannes Brylov, f.
1936 (620501) Matematik 8,67 1. kar.
m. udm.
18. juni 1968, Tom Hoholdt, f. 1945
(631301) Matematik 7,59 1. kar.
18. juni 1968, Ebbe Ottar Jensen, f. 1942
(631400) Matematik 6,92 1. kar.
18. juni 1968, Allan Mogens Niss, f. 1944
(632304) Matematik 8,58 1. kar. m. udm.
18. juni 1968, Johan Aage Smith, f. 1946
(641053) Matematik 7,09 1. kar.
18. juni 1968, Kjeld Terstrup, f. 1943
(6329 76) Matematik 8,07 1. kar.
18. juni 1968, Marianne Vilstrup, f.
Schwartz, f. 1944 (622256) Biokemi 8,32
1. kar.
19. juni 1968, Mogens Waidtlow, f. 1941
(611946) Matematik 6,_83 1. kar.
20. juni 1968, Finn Ove Jorgensen, f. 1942
(6007 91) Dyrefysiologi 7,06 1. kar.
21. juni 1968, Erik Hoffmann, f. 1939
(590549) Zoologi 7,34 1. kar.
21. juni 1968, Niels Nielsen, f. 1940
(611441) Geografi 7,87 1. kar.
21. juni 1968, Henning Pryno, f. 1936
(610113) Geografi 6,22 1. kar.
25. juni 1968, Ole Jakobsen, f. 1942
(6108 74) Matematik 6,50 1. kar.
26. juni 1968, Niels Erik Sørensen, f. 1943
(6223 61) Gymnastik 8,17 1. kar.
27. juni 1968, Hans Peter Jensen, f. 1943
(621195) Uorganisk kemi 7,89 1. kar.
27. juni 1968, Uwe Kaufmann, f. 1941
(611030) Plantefysiologi 6,84 1. kar.
27. juni 1968, Ole Basmussen f. 1938
(622127) Plantefysiologi 7,92 1. kar.
28. juni 1968, Vera Michelsen, f. Bonke,
f. 1942 (610327) Matematik 5,15 2. kar.
30. juni 1968, Hans Børbech, f. 1943
(622200) Fysik 6,15 1. kar.
1. juli 1968, Allan Michael Din, f. 1945
(630780) Fysik 7,57 1. kar.
2. juli 1968, Georgio Ivan Meym, f. 1942
(610086) Organisk kemi 7,29 1. kar.
10. juli 1968, Henning Gjellerod, f. 1940
(601003) Gymnastik 7,12 1. kar.
12. juli 1968, Thorkil Valdemar Thaaning
Jacobsen, f. 1941 (600683) Marinbiologi
7,00 1. kar.
31. juli 1968, Willy Banz, f. 1939 (590010)
Fysik 7,19 1. kar.
31. august 1968, Per Lieberkind Larsen,
f. 1942 (611186) Fysik 7,78 1. kar.
4. september 1968, Ole Brun Madsen, f.
1942 (601013) Matematik 6,59 1. kar.
15. MAGISTEBKONFEBENSEB
17. januar 1968, Tendal, Ole Secher, f. 1942
(601463) Zoologi.
22. januar 1968, Andreassen, Jørn, f. 1940
(580150) Zoologi.
27. marts 1968, Fundal, Erling, f. 1940
(5803 87) Geologi.
26. april 1968, Wolff-Jensen, Jacob, f. 1941
(610911) Kemi.
2. maj 1968, Thamsborg, Søren Elmer Mi-
Ian, f. 1922 (6014 66) Fysisk oceanografi.
17. maj 1968, Thorup, Anders, (cand.
scient.), f. 1943 (610151) Matematik.
31. maj 1968, Petersen, Palle Bak (cand.
scient.), f. 1941 (61 1594) Matematik.
12. juni 1968, Buchardt, Birgit Kjeldgaard,
f. Bosengren, f. 1937 (intet studienr.)
Biokemi.
17. juni 1968, Friderichsen, Johan Ditlev,
f. 1938 (5903 84) Geologi.
21. juni 1968, Kampp, Kaj, f. 1943 (653327)
Fysisk kemi.
25. juni 1968, Berg, Hans, f. 1938 (600224)
Etnografi.
27. juni 1968, Dissing, Henry, f. 1931
(590320) Botanik.
28. juni 1968, Einicke, Ole Henrik, f. 1941
(600398) Astronomi.
28. juni 1968, Bossen, Jørgen (cand. polyt.),
f. 1929 (480060) Astronomi.
1. juli 1968, Madsen, Bent Lauge, f. 1934
(6009 96) Ferskvandsbiologi.
5. juli 1968, Kristensen, Niels Peder, f. 1943
(611107) Entomologi.
29. juli 1968, Ulfbeck, Ole Carsten, f. 1939
(5811 13) Fysik.
4. september 1968, Fiil, Annelise, f. Jensen,
f. 1938 (5805 56) Arvelighedslære.
I. oktober 1968, Højring, Nina, f. Wesche,
f. 1937 (560215) Biokemi.
II. november 1968, Hebin, Ole Martin,
f. 1937 (620986) Kulturgeografi.
15. november 1968, Gregersen, Soren, f.
1942 (620853) Geofysik.
18. november 1968, Fox Maule, Anne
Emilie, f. 1917 (360002) Botanik.
256 Universitetets årbog 1967-68
c. Almindelige bestemmelser og enkelte afgørelser.
1. ALLE STUDIERETNINGER
a. Kgl. anordning om eksamenssproget ved de højere
uddannelsesinstitutioner
(j. nr. 323/66).
Undervisningsministeriet fremsendte under 23. maj 1966 følgende
skrivelse til universitetet:
Ifølge gældende praksis skal såvel mundtlige søm skriftlige prøver
og eksaminer ved de danske universiteter og højere læreanstalter aflægges
på dansk; dette anses for en naturlig følge af, at undervisningen
som regel gives på dansk, og at eksamensopgaverne stilles på dansk.
For universitetseksaminernes vedkommende gælder bestemmelsen i
kongelig resolution af 29. november 1892, ministeriel bekendtgørelse af
7. december 1892 sålydende: »Ved enhver under universitetet hørende
eksamen, hvorunder aflægges skriftlige prøver affattede på dansk, skal
eksaminanden tillige godtgøre, at han kan skrive modersmålet på en
tilfredsstillende måde, hvorfor der ved censuren over de skriftlige udarbejdelser
ikke blot skal tages hensyn til de fagkundskaber, han har
lagt for dagen, men også til foredragets tydelighed og orden og sprogets
rigtighed.« Samt bestemmelsen i bekendtgørelse af 3. februar 1962 om
sproglig-historisk skoleembedseksamen, § 4: »Eksaminanden skal ved
de skriftlige og mundtlige prøver godtgøre, at han kan give en fremstilling
i klar form og på korrekt dansk, eventuelt norsk eller svensk.«
Spørgsmålet om anvendelse af andre sprog end dansk ved de afsluttende,
højere eksaminer er aktuelt i disse år, hvor studerende fra
udviklingslandene søger højere uddannelse i Danmark, idet kravet
om korrekt anvendelse af dansk ved eksamen vanskeliggør disse studerendes
mulighed for at aflægge eksamen og således få resultatet af
deres studier dokumenteret ved et eksamensbevis.
De pågældende studerendes hjemlande lægger imidlertid stor vægt
på, at de studerende efter endt uddannelse kan fremlægge officielt
bevis for resultatet af deres studieophold i Danmark, og der kunne
derfor være grund til at åbne mulighed for dispensation fra kravet
om dansk eksamenssprog, således at studerende fra udviklingslandene
kan få tilladelse til at aflægge eksamen på det europæiske hovedsprog,
som regel fransk eller engelsk, de i forvejen behersker.
På den anden side kan der dog næres nogen betænkelighed ved en
sådan dispensationsmulighed, idet de pågældende efter bestået dansk
eksamen får mulighed for at forblive her i landet og således ikke kommer
til at øve den indsats i deres hjemland, som de var udset til,
ligesom det kan befrygtes, at studenter fra andre lande end de egentlige
udviklingslande vil fole sig diskriminerede, såfremt de ikke kan
opnå samme dispensation.
Universitetets eksaminer 257
En ansøgning fra en stud. mag. fra Kenya om tilladelse til at aflægge
eksamen på engelsk er for nylig efter indstilling fra Aarhus universitet
blevet imødekommet, således at han ved kongelig resolution opnåede
den ansøgte tilladelse, dog med det forbehold, at han ikke opnåede
de rettigheder, der her i landet er knyttet til den pågældende eksamen.
Aarhus universitet ønskede i sagens anledning spørgsmålet taget op
til nærmere overvejelse, idet der i konsistorium var enighed om, at
Danmarks deltagelse i arbejdet for udviklingslandene og muligheden
for at studere ved danske universiteter vanskeliggjordes af de gældende
bestemmelser.
Forud for eventuel tilvejebringelse af generel hjemmel for dispensation
i lignende sager har ministeriet imidlertid ønsket de forskellige
problemer, som spørgsmålet rejser, alsidigt belyst, og man har i denne
forbindelse anmodet Styrelsen for teknisk bistand til udviklingslandene
om en udtalelse i sagen.
I skrivelse af 25. april 1966 har nævnte styrelse blandt andet udtalt,
at man er interesseret i at udnytte de begrænsede bistandsmuligheder,
som frembyder sig inden for de højere uddannelser og derfor gerne ser,
at de praktiske muligheder for studerende fra udviklingslandene før
at følge eksamensstudier her i landet på andre sprog end dansk forbedres,
og at man herved har for øje, at det er af betydning også for
effektiviteten af den udviklingsbistand, der ydes i form af stipendier,
at stipendiaterne ved deres hjemkomst kan dokumentere deres her
erhvervede uddannelse. Styrelsen fraråder i øvrigt, at der tages noget
forbehold med hensyn til de rettigheder, der kan være knyttet til de
enkelte eksaminer, idet et sådant forbehold kan svække tilliden til
værdien af en dansk eksamen i de pågældendes hjemland, uanset om
forbeholdet alene skyldes sproglige hensyn.
Ministeriet skal herved anmode hr. rektoren om en udtalelse i sagen,
idet man samtidig skal meddele, at man fra ministeriets side indtil
videre vil stille sig velvilligt over for individuelle ansøgninger om tilladelse
for studerende fra udviklingslandene til at aflægge eksamen på
fremmede sprog.
Efter at alle fakulteter samt Konsistorium havde afgivet principiel
tilslutning til en sådan ordning, fremsendte universitetet under 28. december
1966 et udkast til kgl. anordning ledsaget af følgende bemærkninger:
Uanset denne sag er blevet aktuel af hensyn til, at en del studerende
fra udviklingslandene søger højere uddannelse i Danmark, mener man
dog ikke, at de nye bestemmelser alene bør gælde disse studerende.
Efter den anden verdenskrig er der blevet indskrevet et langt større
antal udenlandske studerende end tidligere, og mange af disse kommer
17
258 Universitetets årbog 1967-68
fra andre lande end udviklingslandene. Ordningen bor heller ikke udelukke
danske statsborgere af hensyn til sådanne, som på grund af
forsorgernes ophold og virksomhed i udlandet måtte have fået deres
skoleuddannelse pa et fremmed sprog.
Man mener dog, at tilladelsen til at blive eksamineret på et fremmed
sprog bor afgores i hvert enkelt tilfælde, således at det kan bedommes,
om der er rimeligt grundlag for bevillingen; herpå sigtes formuleringen
af anordningsudkastets § 2.
Ifolge sagens natur vil det for mange fags vedkommende gælde, at
de eksaminerende universitetslærere ikke behersker et fremmed sprog i
tilstrækkelig grad til, at de kan gennemfore en mundtlig eksamination
på fuldt tilfredsstillende måde; noget sådant ville ikke mindst af hensyn
til eksaminanden og bedommelsen af hans præstation være uheldigt.
På denne ulempe kan rådes bod ved den i anordningsudkastets
§ 3 indeholdte bestemmelse. Når det tillige overlades fakulteterne i
påkommende tilfælde at ændre antal og omfang af sådanne skriftlige
prover, som erstatter de mundtlige, skyldes det, at det i nogle tilfælde
vil være ugorligt at foretage en sådan erstatning, f. eks. ved de kliniske
prover i medicin og kirurgi.
En bestemmelse som i anordningsudkastets § 4 sidste punktum er
nødvendig, da karakterfastsættelsen for hele eller enkelte dele af embedseksamen
i nogle af eksamensordningerne angives ved summen af
karaktererne i de enkelte fag (og ikke ved et gennemsnit).
Hvad endelig angår det i ministeriets skrivelse berorte sporgsmål
om, hvorvidt der ved en sådan nyordning af eksaminerne måtte være
grund til at tage forbehold overfor de rettigheder, der er knyttet til de
enkelte embedseksaminer, skal man udtale, at der i den aktuelle situation,
set ud fra danske interesser, næppe findes tilstrækkelig grund
hertil. Universiteternes embedseksaminer giver nok adgang til eller er
en betingelse for at opnå visse stillinger; men egentlige rettigheder er
kun i meget begrænset omfang til stede, og andre forhold, f.eks. mangel
på dansk statsborgerskab, kan også udgøre en begrænsning i udnyttelsen
eller i fuld udnyttelse af embedseksaminer.
Under 31. januar 1967 sendte undervisningsministeriet et udkast til
anordning om eksamenssproget ved de under ministeriet hørende højere
uddannelser, udarbejdet dels på grundlag af de gældende bestemmelser
i bekendtgørelse nr. 242 af 7. december 1892 af kgl. resolution
af 29. november 1892 øm Fordringerne til Modersmaalets Behandling
ved de under Universitetet horende Eksaminer, dels på grundlag af
universitetets udkast til anordning øm adgang til at aflægge universiteternes
eksaminer pa fremmede sprog, idet der dog var taget hensyn
til de fra samtlige institutioner indhentede udtalelser.
Udkastet var sålydende:
Universitetets eksaminer 259
§ 1. Eksaminerne ved universiteterne samt de under undervisningsministeriet
horende hojere læreanstalter aflægges i almindelighed på
dansk. Ved enhver eksamen, hvorunder der aflægges skriftlige prøver
på dansk, skal eksaminanden godtgøre, at han kan skrive sproget på
tilfredsstillende måde, hvorfor der ved censuren over de skriftlige besvarelser
ikke blot skal tages hensyn til de fagkundskaber, eksaminanden
har lagt for dagen, men også til fremstillingens tydelighed og orden
og sprogets rigtighed.
Stk. 2. I de tilfælde, hvor undervisningen i et fag meddeles på et
fremmed sprog, kan eksamen dog efter eksaminandens eget valg aflægges
på dansk eller pågældende fremmede sprog.
§ 2. Studerende af fremmed nationalitet og danske statsborgere,
som på grund af opvækst og tidligere uddannelse i udlandet ikke behersker
det danske sprog, kan få adgang til at aflægge eksamen på et
fremmed sprog, normalt dog kun på norsk, svensk, engelsk, fransk
eller tysk.
Stk. 2. Den, der i henhold til stk. 1 ønsker tilladelse til at blive
eksamineret på et fremmed sprog, skal indgive ansøgning herom til
vedkommende fakultet eller faggruppe for så vidt angår universiteterne
eller til vedkommende højere læreanstalt, som derefter træffer afgørelse
på grundlag af de foreliggende oplysninger og omstændigheder.
Stk. 3. Såfremt det skønnes nødvendigt, kan de i gældende eksamensordninger
fastsatte mundtlige prøver erstattes af skriftlige prøver i de
samme discipliner eller fagområder. Hvor forholdene gør det nødvendigt
eller ønskeligt, kan fakulteterne eller læreanstalterne i hvert enkelt
tilfælde tillade ændringer i antallet og omfanget af sådanne skriftlige
prøver, som er udset til at erstatte de mundtlige.
Stk. 4. Karaktergivning og karakterberegning sker i overensstemmelse
med de i de gældende eksamensordninger fastsatte bestemmelser.
Skulle antallet af prøver og dermed antallet af karakterer under anvendelse
af bestemmelserne i § 4 blive mindre end almindeligvis fastsat
i eksamensordningerne, tillægges ved beregningen af det endelige eksamensresultat
et gennemsnit af det opnåede pointstal for hver af de
prøver, hvormed det samlede antal prøver er formindsket.
Stk. 5. Ved anvendelse af andet eksamenssprog end dansk, gøres
der bemærkning herom i eksamensprotokollen og på den pågældendes
eksamensbevis.
§ 3. Denne anordning træder i kraft den . februar 1967, og samtidig
ophæves bekendtgørelse nr. 242 af 7. december 1892 af kongelig
resolution af 29. november s. å. om Fordringerne til Modersmålets Behandling
ved de under Universitetet hørende Eksaminer.
Efter at forslaget havde været behandlet af Konsistorium i dettes
møde den 5. april 1967 videresendtes det under 22. maj 1967 til mini-
17*
260 Universitetets årbog 1967-68
steriet, idet man meddelte, at universitetet kunne tiltræde forslaget
med følgende bemærkninger:
ad § 1:
Man finder bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 242 af 7. december
1892 af kongelig resolution af 29. november 1892 ikke længere er tidssvarende.
Det foreslås derfor, at anordningsforslagets § 1, stk. 1, pkt. 2
udgår.
I § 1, stk. 2 er det ikke angivet, hvem eksaminanden skal give meddelelse
om valget af eksamenssprog. Man finder, at det omhandlede
stk. i visse tilfælde kan virke urimelig overfør eksaminator, når valg af
eksamenssprog er overladt til eksaminanden. Bestemmelsen vil kunne
benyttes til at gennemtvinge eksamer på et sprog, hvor dette ikke vil
være ønskeligt.
Man skal foreslå, at § 1 i stedet får følgende formulering:
»Eksaminerne ved universiteterne samt de under undervisningsministeriet
hørende højere læreanstalter aflægges i almindelighed på dansk.
Efter indstilling fra vedkommende lærer kan fakultetet, henholdsvis
læreanstalten vedtage, at eksamen afholdes på et fremmed sprog.«
ad § 2:
Det forekommer rimeligt i stk. 1 at sidestille dansk, norsk og svensk,
jvf. § 4, pkt. 1 i bekendtgørelse af 3. februar 1962 med senere ændringer
om sproglig-historisk skoleembedseksamen Dette stk. foreslås derfor
formuleret således:
»Studerende af fremmed nationalitet og danske statsborgere, som
på grund af opvækst og tidligere uddannelse ikke behersker dansk,
norsk eller svensk, kan få adgang til at aflægge eksamen på et
andet sprog end de nævnte, normalt dog kun engelsk, fransk eller
tysk.«
Den i stk. 5 fastsatte bestemmelse om, at der ved anvendelse af
andet eksamenssprog end dansk gøres bemærkning herom i eksamensprotokollen,
er en intern forskrift, som bør udgå. Man er betænkelig
ved bestemmelse øm bemærkning af eksamenssprøget på eksamensbeviset,
idet en sådan bemærkning vil kunne mistolkes derhen, at
eksaminandens kundskaber på det pågældende fremmedsprog er fundet
tilfredsstillende.
Det føreslås derfor, at stk. 5 udgår.
Under 8. september 1967 fremsendte ministeriet et fornyet udkast i
overensstemmelse hermed, øg efter at universitetet ved skrivelse af
14. september 1967 havde tiltrådt dette med den bemærkning, at man
fortsat var af den opfattelse, at § 2, stk. 5 burde udgå, udstedtes følgende
Universitetets eksaminer 261
Kgl. anordning af 7. august 1968 om eksamenssproget ved de højere
uddannelsesinstitutioner.
§ 1-
Eksaminerne ved de højere uddannelsesinstitutioner under undervisningsministeriet
og ministeriet for kulturelle anliggender aflægges i
almindelighed på dansk.
Stk. 2. I tilfælde, hvor undervisningen i et fag har været meddelt
på et fremmed sprog, kan eksamen dog aflægges på det pågældende
sprog, hvis eksaminanden ønsker det, og såfremt eksaminator er villig
til at eksaminere på dette sprog. Det kan pålægges eksaminanderne
ved indskrivningen til eksamen at give meddelelse om det ønskede
eksamenssprog. Denne bestemmelse gælder ikke prøver og eksaminer,
der forudsætter sproglig fremstilling på dansk.
§2.
Studerende af fremmed nationalitet og danske statsborgere, som på
grund af opvækst og tidligere uddannelse i udlandet ikke behersker
det danske sprog, kan, hvor eksaminen ikke forudsætter fremstilling
på dansk, og hvor forholdene i øvrigt gør det muligt, få adgang til at
aflægge eksamen på et fremmed sprog, normalt dog kun på norsk,
svensk, engelsk, fransk eller tysk.
Stk. 2. Den, der i henhold til stk. 1 ønsker tilladelse til at blive
eksamineret på et fremmed sprog, skal indgive ansøgning herom til
vedkommende fakultet eller fagråd for så vidt angår universiteterne
eller til vedkommende hojere læreanstalt, som derefter træffer afgørelse
på grundlag af de foreliggende oplysninger og omstændigheder.
Stk. 3. Såfremt det skønnes nødvendigt, kan de i de gældende eksamensordninger
fastsatte mundtlige prøver erstattes af skriftlige prøver
i de samme discipliner eller fagområder.
Stk. 4. Karaktergivning og karakterberegning sker i overensstemmelse
med de i de gældende eksamensordninger fastsatte bestemmelser.
Skulle antallet af prøver og dermed antallet af karakterer under anvendelse
af bestemmelserne i stk. 3 blive mindre end almindeligvis fastsat
i eksamensordningerne, tillægges der ved beregningen af det samlede
eksamensresultat hver enkelt af vedkommende skriftlige prøver samme
samlede karaktervægt, som er tillagt de mundtlige prøver, de erstatter.
Stk. 5. Såfremt en eksaminand har opnået ændrede vilkår for eksamens
aflæggelse i henhold til nærværende anordning gøres bemærkning
herom i eksamensprotokollen og på den pågældendes eksamensbevis.
§3.
Anordningen træder i kraft den 1. september 1968.
Stk. 2. Bekendtgørelse ur. 242 af 7. december 1892 af kongelig resolution
af 29. november s. å. om Fordringerne til Modersmaalets Behandling
ved de under Universitetet hørende Eksaminer ophæves.
262 Universitetets årbog 1967-68
Adgang for de studerende til i visse tilfælde at opnå dispensation
fra de i studieordningerne fastsatte tidsfrister
(j. nr. 102m/68).
Konsistorium vedtog i mode den 2. oktober 1968 at folgende forhold
efter ansøgning fra den studerende burde medføre dispensation fra
tidsfristerne for indstilling til deleksaminer og prøver:
Deltagelse i studenterråds- og fagrådsarbejde, samt arbejde i studienævn
og andre officielle organer og udvalg.
Arbejde som scholarstipendiat.
2. DET RETS- OG STATSVIDENSKABELIGE FAKULTET
a. Ændring af anordning om juridisk embedseksamen ved Københavns
og Aarhus universiteter
(j. nr. 163 B/68).
Fakultetet afgav under 19. marts 1968 folgende indstilling:
Den retsvidenskabelige afdeling af det rets- og statsvidenskabelige
fakultet ved Kobenhavns Universitet har, p.g.a. den støre arbejdsbyrde,
der er pålagt de studerende til 2. årsprøve, på et afdelingsmøde
den 13. ds. vedtaget at anmode undervisningsministeriet om, at der til
§ 3 i anordning om juridisk embedseksamen ved Københavns øg Århus
universiteter føjes stk. 3 sålydende:
»Fakultetet kan bestemme, at prøven i nationaløkonomi skal eller
kan afholdes i en tidligere eksamenstermin end de i stk. 1 nr. 1 nævnte
fag.«
Under 26. juni 1968 afgav fakultetet en fornyet indstilling i sagen,
hvori man bemærkede, at der var enighed øm, at en student, der ønsker
at forbedre sin karakter i nationaløkonomi kan gøre dette uafhængigt
af 1. årsprøve sammen med 2. årsprøve.
Herefter udstedtes følgende
Kgl. anordning af 4. oktober 1968 om ændring af anordning om juridisk
embedseksamen ved Kobenhavns og Aarhus universiteter.
§ 1-
I anordning nr. 288 af 21. juli 1966 om juridisk embedseksamen ved
Københavns og Aarhus universiteter afTattes § 3 således:
»§ 3. 1. dels anden årsprøve omfatter folgende fag:
1) statsforfatningsret, forvaltningsret og udvalgte afsnit af folkeretten;
2) økonomi.
Universitetets eksaminer 263
Stk. 2. Der afholdes to prøver i de i stk. 1, nr. 1, nævnte fag og en
prøve i økonomi. For hver prøve gives en karakter.
Stk. 3. Fakultetet kan bestemme, at prøven i økonomi afholdes i en
tidligere eksamenstermin end de i stykke 1, nr. 1 nævnte fag.«
§2.
Denne anordning træder i kraft den 15. oktober 1968.
fl. Ændring af anordning om aktuareksamen og anordning
om eksamen i statistik
(j. nr. 163 A/68).
Under 25. marts 1968 afgav professorerne, dr. phil. A. Hald og W. Simonsen
følgende indstilling og udkast til ændrede anordninger:
Første del af aktuareksamen og af eksamen i statistik er fælles og
har endvidere de Heste fag fælles med første del af eksamen i matematik.
Eksamensordningerne er imidlertid forskellige, fordi anordningerne
for aktuareksamen og eksamen i statistik er fra 1958, medens anordningen
for matematikeksamen er fra 1960.
I de senere år har en del studerende ønsket at skifte fra et af disse
studier til et andet, hvilket har givet en del administrative vanskeligheder.
Dette skyldes bl.a., at matematikeksamens første del omfatter
seks fagområder, og at eksamen kan aflægges særskilt i hvert fagområde,
medens dette kun er tilfældet ved de to andre eksaminer for
de prøver, som henhorer under det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet. Hertil kommer, at fagområderne i matematik skal bestås
hvert for sig ved matematikeksamen, medens dette ikke tidligere har
været tilfældet ved de to andre eksaminer, hvilket har fristet matematikstuderende,
der er dumpet i et enkelt fagområde, til at skifte studium.
Vi foreslår derfor, at de to anordninger ændres således, at eksamen
i alle fagområder til første del kan aflægges hver for sig og skal bestås
hver for sig, hvorved de tre studier ligestilles, og overgang fra et studium
til et andet kan ske uden dispensationsordninger og tillægsprøver.
Derudover foreslås nogle mindre ændringer af administrativ karakter.
Vi anmoder om, at fakultetet godkender disse ændringsforslag og
sender dem til ministeriet med sin anbefaling.
Da studievejledningen for øjeblikket er udsolgt, agter vi også at
stille forslag om udsendelse af en ajourført udgave, der såvidt muligt
bør foreligge før 1. september 1968.
264 Universitetets årbog 1967-68
Udkast til kgl. anordning om aktuareksamen.
§ 1. Der afholdes en aktuareksamen under det rets- og statsvidenskabelige
fakultet ved Kobenhavns universitet.
§ 2. Aktuareksamen består af to dele, første og anden del.
Alle prøver ved eksamen afholdes to gange om året. Hver del af
eksamen kan tages om for sig, dog kun i den anordnede rækkefølge,
således at den kandidat, der har fuldendt anden del, ikke kan nøjes
med at tage første del eller nogen af de hertil krævede prøver om.
§ 3. Eksamens forste del er fælles for aktuareksamen og eksamen i
statistik.
Den, der indstiller sig til prøve i 1) numerisk analyse, 2) sandsynlighedsregning
og teoretisk statistik, må have deltaget i skriftlige øvelser
i det pågældende fag og have opnået en karakter på mindst 10 points.
Karakteren medregnes i eksamensresultatet.
§ 4. Første del omfatter følgende fem fagområder: 1) matematik 1,
herunder matematisk analyse, 2) matematik 2, herunder integrationsteori,
3) numerisk analyse, 4) sandsynlighedsregning og teoretisk statistik,
5) stokastiske processer.
Eksamen i de enkelte fagområder kan aflægges særskilt, og for hvert
fagområde gives én karakter. Hvert fagområde skal bestås for sig,
hvortil kræves en karakter på mindst 10 points. Sammen med de to
karakterer for øvelserne ifølge § 3 gives således i alt 7 karakterer.
Prøverne i matematik aflægges efter regler fastsat af det matematisknaturvidenskabelige
fakultet.
Der afholdes én skriftlig prøve i numerisk analyse og to i sandsynlighedsregning
og teoretisk statistik. Til hver af de skriftlige prøver
indrømmes en tid på 4 til 6 timer efter fakultetets nærmere bestemmelse.
Der afholdes én mundtlig prøve i numerisk analyse, én i stokastiske
processer og én i sandsynlighedsregning og teoretisk statistik.
Ved karaktergivningen giver hver bedømmer en af de følgende karakterer:
16, 15, 14, 13, 12, 11, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1, 0. Det af de
således givne karakterer beregnede middeltal bliver karakteren for fagområdet.
En eventuel brøk bortkastes, hvis den er under 1I2, ellers
tages det nærmeste højere hele tal.
§ 5. Den, der indstiller sig til eksamens anden del, må senest inden
begyndelsen af det semester, hvori han indstiller sig,
1) have deltaget i skriftlige øvelser i forsikringsmatematik og rentesregning
og have opnået en karakter på mindst 10 points herfor,
2) have afleveret en selvstændig afhandling om et emne inden for forsikringsmatematik
eller rentesregning, der aftales med professoren
i forsikringsmatematik. Til udarbejdelsen beregnes anvendt mindst
3 måneder. Karakteren for denne afhandling medregnes i eksamensresultatet.
Universitetets eksaminer 265
Den, der indstiller sig til eksamens anden del, må endvidere
3) have bestået en skriftlig prøve i bogholderi og regnskabskritik efter
de for statsvidenskabelig eksamen til enhver tid gældende regler.
Til at bestå denne prøve kræves en karakter på mindst 10 points,
men karakteren medregnes ikke i eksamensresultatet.
Fakultetet kan dispensere fra de ovenfor fastsatte tidsfrister.
§ 6. Anden del omfatter følgende fag: 1) forsikringsmatematik, herunder
rentesregning, 2) nationaløkonomi og udvalgte afsnit af Danmarks
statistik, 3) dansk borgerlig ret, 4) forsikringsret og udvalgte
afsnit af dansk formueret.
Der afholdes to skriftlige prøver i forsikringsmatematik, herunder
rentesregning. Til besvarelsen af opgaverne indrømmes der en tid på
4 til 8 timer efter fakultetets nærmere bestemmelse.
Der afholdes følgende mundtlige prøver: én i forsikringsmatematik,
herunder rentesregning, tø i nationaløkonomi og udvalgte afsnit af
Danmarks statistik, én i dansk borgerlig ret samt to i forsikringsret
og udvalgte afsnit af dansk formueret.
Prøverne i nationaløkonomi og udvalgte afsnit af Danmarks statistik
og i dansk borgerlig ret kan aflægges i tidligere terminer end de
øvrige prøver, eventuelt inden afslutningen af første del.
For hver prøve gives en karakter efter samme regler som angivet i
§ 4, stk. 5. Sammen med de tø karakterer for øvelserne og afhandlingen
ifølge § 5 gives således i alt 10 karakterer.
§ 7. Ved beregning af det samlede ved første og anden del af eksamen
opnåede antal points sammenlægges de ved første og de ved
anden del opnåede karakterer, dog således, at karakteren i matematik
1, numerisk analyse samt sandsynlighedsregning og teoretisk statistik
tæller dobbelt.
Ved afslutningen af aktuareksamen gives følgende hovedkarakterer:
»Første karakter med udmærkelse«, hvortil kræves et gennemsnit pa
mindst 14,67 points.
»Første karakter«, hvortil kræves et gennemsnit på mindst 11,67
points.
»Anden karakter«, hvortil kræves et gennemsnit på mindst 10 points.
Den, som ikke opnår et gennemsnit på mindst 10 points, har ikke
bestået eksamen.
Den, der har bestået aktuareksamen, betegnes som candidatus
actuariae.
§ 8. Prøver ved danske og udenlandske universiteter eller højskoler
kan med fakultetets godkendelse træde i stedet for prøver af lignende
art ved aktuareksamen.
§ 9. Som censorer i matematik medvirker de ved naturvidenskabelig
embedseksamen beskikkede censorer.
266 Universitetets årbog 1967-68
Som censorer i de økonomiske og juridiske fag medvirker de ved statsvidenskabelig
eksamen og juridisk embedseksamen beskikkede censorer.
Censorerne i numerisk analyse, stokastiske processer, sandsynlighedsregning
og teoretisk statistik samt forsikringsmatematik og rentesregning
beskikkes for 3 år ad gangen af undervisningsministeriet.
§ 10. Aktuareksamen efter denne anordning afholdes første gang i
vinteren 1968/69.
§ 11. Undervisningsministeriet bemyndiges til at træffe de bestemmelser,
der iovrigt måtte være nødvendige til gennemførelsen af denne
anordning.
Udkast til kgl. anordning om eksamen i statistik.
§ 1. Der afholdes en eksamen i statistik under det rets- og statsvidenskabelige
fakultet ved Kobenhavns universitet.
§ 2. Eksamen i statistik består af to dele, første og anden del.
Alle prøver ved eksamen afholdes to gange om året. Hver del af
eksamen kan tages om for sig, dog kun i den anordnede rækkefølge,
således at den kandidat, der har fuldendt anden del, ikke kan nøjes
med at tage første del eller nogen af de hertil krævede prøver om.
§ 3, Eksamens første del er fælles for eksamen i statistik og aktuareksamen.
Den, der indstiller sig til prøve i 1) numerisk analyse, 2) sandsynlighedsregning
og teoretisk statistik, må have deltaget i skriftlige øvelser
i det pågældende fag og have opnået en karakter på mindst 10 points.
Karakteren medregnes i eksamensresultatet.
§ 4. Første del omfatter følgende fem fagområder: 1) matematik 1,
herunder matematisk analyse, 2) matematik 2, herunder integrationsteori,
3) numerisk analyse, 4) sandsynlighedsregning og teoretisk statistik,
5) stokastiske processer.
Eksamen i de enkelte fagområder kan aflægges særskilt, og for hvert
fagområde gives én karakter. Hvert fagområde skal bestås for sig,
hvortil kræves en karakter på mindst 10 points. Sammen med de to
karakterer for øvelserne ifølge § 3 gives således i alt 7 karakterer.
Prøverne i matematik aflægges efter regler fastsat af det matematisknaturvidenskabelige
fakultet.
Der afholdes én skriftlig prøve i numerisk analyse og to i sandsynlihedsregning
og teoretisk statistik. Til hver af de skriftlige prøver indrømmes
en tid på 4 til 6 timer efter fakultetets nærmere bestemmelse.
Der afholdes én mundtlig prøve i numerisk analyse, én i stokastiske
processer og én i sandsynlighedsregning og teoretisk statistik.
Ved karaktergivningen giver hver bedømmer en af de følgende karakterer:
16, 15, 14, 13, 12, 11, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1, 0. Det af de
Universitetets eksaminer 267
således givne karakterer beregnede middeltal bliver karakteren for fagområdet.
En eventuel brok bortkastes, hvis den er under ^ ellers tages
det nærmeste hojere hele tal.
§ 5. Den, der indstiller sig til eksamens anden del, må senest inden
begyndelsen af det semester, hvori han indstiller sig,
1) have deltaget i skriftlige øvelser i anvendt statistik og have opnået
en karakter på mindst 10 points herfor,
2) have afleveret en selvstændig afhandling om et statistisk emne, der
aftales med professoren i matematisk statistik. Til udarbejdelsen
beregnes anvendt mindst 3 måneder. Karakteren for denne afhandling
medregnes i eksamensresultatet.
Fakultetet kan dispensere fra de ovenfor fastsatte tidsfrister.
§ 6. Anden del omfatter følgende fag: 1) videregående matematik,
2) videregående sandsynlighedsregning og teoretisk statistik, 3) anvendt
statistik, 4) økonomi.
Der afholdes skriftlig prøve i alle fag undtagen økonomi. Til besvarelsen
af opgaverne indrømmes der ved hver prøve en tid på 4 til 8
timer efter fakultetets nærmere bestemmelse.
Der afholdes mundtlig prove i alle fire fag, dog afholdes to prøver i
videregående sandsynlighedsregning og teoretisk statistik.
Eksamen i videregående matematik og eksamen i økonomi kan aflægges
i tidligere terminer end de øvrige prøver, eventuelt inden afslutningen
af første del.
Eksamen i videregående matematik aflægges efter regler fastsat at
det matematisk-naturvidenskabelige fakultet og skal bestås særskilt.
For denne eksamen gives der én karakter.
For hver af de øvrige prøver gives en karakter efter samme regler
søm angivet i § 4, stk. 5. Sammen med de to karakterer for øvelserne
og afhandlingen ifølge § 5 gives således i alt 9 karakterer.
§ 7. Ved beregning af det samlede ved første og anden del af eksamen
opnåede antal points sammenlægges de ved første og de ved anden
del opnåede karakterer, dog således at karakteren i matematik 1, numerisk
analyse, sandsynlighedsregning og teoretisk statistik samt videregående
matematik tæller dobbelt.
Ved afslutningen af eksamen i statistik gives følgende hovedkarakterer
:
»Første karakter med udmærkelse«, hvortil kræves et gennemsnit på
mindst 14,67 points.
»Første karakter«, hvortil kræves et gennemsnit på mindst 11,67
points.
»Anden karakter«, hvortil kræves et gennemsnit på mindst 10 points.
268 Universitetets årbog 1967-68
Den, som ikke opnår et gennemsnit på mindst 10 points, har ikke
bestået eksamen.
Den, der har bestået eksamen i statistik, betegnes som candidatns
statisticae.
§ 8. Prover ved danske og udenlandske universiteter eller hojskoler
kan med fakultetets godkendelse træde i stedet for prover af lignende
art ved eksamen i statistik.
§ 9. Som censorer i matematik medvirker de ved naturvidenskabelig
embedseksamen beskikkede censorer.
Som censor i økonomi medvirker de ved statsvidenskabelig eksamen
beskikkede censorer.
Censorerne i numerisk analyse, stokastiske processer, sandsynlighedsregning
og teoretisk statistik samt anvendt statistik beskikkes for
3 år ad gangen af undervisningsministeriet.
§ 10. Eksamen i statistik efter denne anordning afholdes forste gang
i vinteren 1968/69.
§ 11. Undervisningsministeriet bemyndiges til at træffe de bestemmelser,
der iovrigt måtte være nødvendige til gennemførelsen af denne
anordning.
Efter at fakultetet havde tiltrådt forslagene ved skrivelse af 8. april
1968, videresendtes de til ministeriet under 13. maj 1968 med tilslutning
fra universitetets rektor.
Under 28. maj 1968 afgav fakultetet følgende ændringsforslag til § 6,
stk. 4, i anordningsudkastet vedrørende aktuareksamen:
ad § 6, stk. 4; »Prøverne i nationaløkonomi og udvalgte afsnit af Danmarks
statistik, i dansk borgerlig ret og i forsikringsret og udvalgte
afsnit af dansk formueret kan aflægges i tidligere terminer end de øvrige
prover, eventuelt inden afslutningen af første del.«
Efter at dette ændringsforslag var blevet tiltrådt af Konsistorium
i møde den 19. juni 1968, videresendtes det til ministeriet under
21. juni 1968.
Herefter udfærdigedes kgl. anordning af 22. august 1968 om aktuareksamen
under det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved Københavns
universitet og kgl. anordning af 22. august 1968 om eksamen i
statistik under det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved Københavns
universitet i overensstemmelse med ovennævnte udkast og
ændringsforslag til udkast.
Universitetets eksaminer 269
3. DET FILOSOFISKE FAKULTET
a. Nyordning af eksaminer og magisterkonferens i de humanistiske
fag ved universiteterne
(j. nr. 471/66).
Ved skrivelse af 8. december 1966 fremsendte det filosofiske fakultet
følgende af det humanistiske fagråd i Odense, det humanistiske fakultet
i Århus og det filosofiske fakultet i Kobenhavn udarbejdede forslag
til en ny ordning af eksaminer og grader:
Ved den sidste nyordning af skoleembedseksamen i 1961 sogte man,
under hensyn til mellemskolens afskaffelse, at styrke bifagstudiet, dels
ved at skærpe kravene, dels ved at lægge bifagseksamen obligatorisk
før hovedfagseksamen for således at tvinge de studerende til at studere
de to fag samtidig. Det sidste har, ud fra de gjorte erfaringer i Kobenhavn
og Århus, vist sig at være forbundet med store vanskeligheder.
På grund af fagenes mange kombinationsmuligheder og de deraf følgende
problemer ved studiets tilrettelæggelse vil den rationelle losning
være at gøre allæggelsen af de to eksaminer uafhængig af hinanden.
Man foreslår derfor studiet etableret som et 4-årigt hovedfagsstudium
og et 2-årigt bifagsstudium uden nødvendig tidsbinding mellem de to
fag, en reform, som det under alle omstændigheder vil være nødvendigt
at gennemføre.
En nedskæring af den nuværende normerede studietid for hovedog
bifag kan ikke gennemføres uden en sænkning af uddannelsens kvalitet.
Derimod kan man ved at anerkende hovedfagseksamen som en
selvstændig eksamen muliggøre afgang fra universitetet efter 4 års
studietid.
En sådan selvstændig hovedfagseksamen normeret til 4 år vil, uden
forringelse i uddannelsen, statistisk set betyde en forkortelse af studietiden
som helhed, selv under hensyn til, at der i en række tilfælde stadig
tages eksamen i de to fag med en normeret studietid på 6 år. Man
vil ved adskillelsen af hoved- og bifagsstudiet desuden mindske frafaldet
under studierne og øge produktionen af kandidater. Endelig vil
fakulteternes samlede studiesituation rationaliseres ved, at studier i
alle fag, også uden for gymnasieskolens fag, kan opbygges på samme
måde.
Grundpillen i den nye studieordning vil da blive en hovedfagseksamen
svarende til den nuværende ved skoleembedseksamen. Hovedfagseksamen
foreslås opbygget af en førstedelseksamen og en andendelseksamen.
I denne sidste indgår udarbejdelsen af en specialeafhandling.
Det vil dreje sig om en videnskabelig fuldt forsvarlig grunduddannelse.
En sådan eksamen kan indrettes i alle fag, i hvilke det enkelte fakultet
har en lærestol. Den, der har bestået hovedfagseksamen, foreslås be270
Universitetets årbog 1967-68
nævnt mag. fil. Kandidater med hovedfags- og bifagseksamen vil efter
forslaget få titlen cand. mag. og kandidater med magisterkonferens og
bifagseksamen titlen mag. art & cand. mag.
Et bifagsstudium med en normeret studietid på 2 år er isoleret en
meget spinkel uddannelse og må derfor være knyttet til en hovedfagseksamen,
magisterkonferens, en tilsvarende eksamen ved et naturvidenskabeligt
fakultet eller en anden embedseksamen (afgangseksamen).
Det bør dog være muligt at dispensere fra denne regel for studenter
fra ikke-nordiske lande.
Det skal i denne forbindelse fremhæves, at forslaget indebærer, at
alle fag på de to eksamens niveauer under et humanistisk fakultet kan
kombineres med alle fag af modsat niveau under et naturvidenskabeligt
fakultet.
Medens bifagseksamen ikke isoleret kvalificerer til undervisning i
gymnasiet, er det på den anden side overordentlig ønskeligt, af
hensyn til gymnasiernes skemalægning, at kommende gymnasielærere
i videst muligt omfang har eksamen i to fag. Det foreslås, at rekrutteringen
af sådanne gymnasielærere begunstiges ved oprettelse af særlige
stipendier for kandidater, der vil tage eksamen i to af gymnasieskolens
fag.
Af samme grund vil der efter det enkelte fakultets bestemmelser og
muligheder ikke alene blive udarbejdet studieplaner for hovedfags- og
bifagsstudier uafhængig af hinanden, men også planer for, hvorledes
hoved- og bifag kan studeres samtidig.
Som overbygning på hovedfagsstudiet kunne i de fag, som måtte
ønske det, tænkes indført et licentiatstudium, der forer frem til en
licentiatgrad. Det filosofiske fakultet, det humanistiske fakultet og det
humanistiske fagråd har nedsat udvalg til nærmere overvejelse af
dette spørgsmål.
Det foreslås at bevare den nuværende magisterkonferens uændret,
1 det omfang de enkelte fag måtte ønske det.
Den faktiske studietid tilsigtes gjort identisk med den normerede
studietid på 4 år for hovedfagseksamen og 2 år for bifagseksamen ved
følgende midler: 1. udarbejdelse af detailleret studievejledning og en
mere rationel tilrettelæggelse af studiet, 2. mulighed for afvikling af en
del af stoffet i løbet af studietiden, 3. udvidelse af den nuværende
førprøve - der virker overordentlig tilfredsstillende, og hvis normerede
2 år stort set overholdes - til en forstedel, omfattende en større del af
stoffet, 4. begrænsning af specialet til et halvt år, og 5. smidiggørelse
af studieskift gennem ækvivalens mellem dele af de forskellige eksaminer.
De foreslåede tidsrammer for de forskellige studier har naturligvis
som forudsætning, at de studerende kan bruge hele deres fulde arbejdsUniversitetets
eksaminer 271
kraft på studiet. Støtteordningerne må derfor udbygges, så dette kan
opnås. I denne forbindelse må det understreges, at de forelæsningsfrie
perioder bor indarbejdes konstruktivt i studieplanerne. En yderligere
forudsætning for, at tidsrammerne kan overholdes, er en kraftig udbygning
af fakulteternes lærer- og lokalekapacitet.
Den nye studieordning vil betyde en forenkling og smidiggørelse af
hele uddannelsen under de humanistiske fakulteter. De nuværende
kgl. anordninger og ministerielle bekendtgørelser for skoleembedseksamen,
magisterkonferens og cand. art. prøve foreslås derfor samarbejdet
til en fælles anordning og bekendtgørelse for eksaminer og
grader under de humanistiske fakulteter, dog med undtagelse af psykologisk
embedseksamen. Det medfølgende udkast er udarbejdet i
overensstemmelse hermed.
Forslag til anordning om eksaminer og magisterkonferens.
§ 1. Stk. 1. Ved det filosofiske fakultet i København, det humanistiske
fakultet i Århus og den humanistiske faggruppe (i det følgende
benævnt fakultet) i Odense afholdes følgende eksaminer og prøver:
hovedfagseksamen, bifagseksamen og magisterkonferens.
Stk. 2. Hvert fakultet fastsætter tinder iagttagelse af bestemmelserne
i § 2 og efter forhandling med de to andre fakulteter, hvilke af
de i stk. 1 nævnte eksaminer og prøver der skal afholdes i de ved fakultetet
repræsenterede fag. I gymnasieskolens fag skal afholdes såvel
høvedfags- som bifagseksamen, med mindre der ikke findes nogen
selvstændig lærestol (professorat) i faget ved det pågældende fakultet
eller andre særlige grunde taler herimod. Eksamen i fagkombinationen
græsk og latin kan aflægges med lige stor vægt på hvert fag; den ækvivalerer
med en hovedfagseksamen og en bifagseksamen og benævnes
eksamen i klassisk filologi.
Stk. 3. Nærværende anordning gælder ikke for psykologisk embedseksamen.
§ 2. Stk. 1. Hovedfagseksamen og magisterkonferens kan aflægges
uden kombination med nogen anden eksamen.
Stk. 2. Bifagseksamen kan kun aflægges i kombination med:
a) hovedfagseksamen;
b) magisterkonferens;
c) eksamen ved et dansk naturvidenskabeligt fakultet;
d) embedseksamen fra et af de andre fakulteter eller afgangseksamen
fra en anden dansk højere læreanstalt;
e) bestået eksamen svarende til en af de under a)-d) nævnte eksaminer
ved et udenlandsk universitet.
272 Universitetets årbog 1967-68
Stk. 3. Såfremt bifagseksamen i de i stk. 2 a)-d) nævnte tilfælde
aflægges for den eksamen, som den kombineres med, kan bevis for
bifagseksamen forst gives samtidig med bestået hovedfagseksamen,
magisterkonferens, eksamen ved et af de naturvidenskabelige fakulteter,
anden embeds- eller afgangseksamen.
Stk. 4. Fakultetet kan undtagelsesvis tillade ikke-nordiske studenter,
som ikke opfylder den i stk. 2 stillede betingelse, at aflægge bifagseksamen
uden kombination med nogen anden eksamen.
§ 3. Stk. 1. Ved bifagseksamen må kandidaten vise, at han besidder
sikre kundskaber i fagets grunddiscipliner, har klart overblik over
dets hovedtræk og er fortrolig med brugen af dets håndbøger og andre
hjælpemidler.
Stk. 2. Ved hovedfagseksamen må kandidaten vise, at han har sikkert
kendskab til de vigtigste af fagets discipliner og er fortrolig med
videnskabelig metode; han må have foretaget et specialestudium efter
kilderne og med benyttelse af den dertil horende speciallitteratur.
Stk. 3. Ved magisterkonferens må kandidaten godtgøre videnskabelig
modenhed og vise, at han har indgående kendskab til fagets discipliner;
han må have foretaget et ikke for snævert afgrænset og fuldt
videnskabeligt specialestudium byggende på selvstændig iagttagelse og
behandling af stoffet.
§ 4. Stk. 1. Studerende, der ikke er i besiddelse af de fornødne
kundskaber i latin og/eller græsk med henblik på det valgte studiefag,
må efter nærmere derom af undervisningsministeriet fastsatte bestemmelser
underkaste sig tillægsprøver i disse sprog.
Stk. 2. Endvidere fastsætter ministeriet efter indstilling fra fakulteterne
bestemmelser om optagelsesprøve til faget musik.
Stk. 3. Fakultetet kan i medfør af anordning om adgang til at
studere og tage eksaminer ved universiteterne § 1, stk. 2 fastsætte andre
tillægsprøver i de for studiet relevante fag.
§ 5. Stk. 1. Bifagseksamen kan efter det enkelte fakultets nærmere
bestemmelse aflægges enten samlet eller opdelt i to eller flere tidsmæssigt
adskilte prøver.
Stk. 2. Hovedfagseksamen består af 1. del og 2. del. Til bestået
2. del kræves, at den studerende har fået godkendt resultatet af det
af ham foretagne specialestudium, jvf. § 3, stk. 2. Efter det enkelte
fakultets nærmere bestemmelse kan 1. og 2. dels eksamen opdeles i
to eller flere tidsmæssigt adskilte prøver.
Stk. 3. Magisterkonferens består af 1. del og 2. del. Efter det enkelte
fakultets nærmere bestemmelse kan 1. del opdeles i to eller flere tidsmæssigt
adskilte prover. 2. del skal bl.a. omfatte en større afhandling,
som må være fremgået af det af den studerende foretagne specialestudium,
jvf. § 3, stk. 3.
Universitetets eksaminer 273
Stk. 4. De dele, hvoraf en eksamen består, skal tages i den af fakultetet
fastsatte rækkefølge.
Stk. 5. Fakulteterne kan fastsætte en forældelsesfrist for de enkelte
deleksaminer.
§ 6. Stk. 1. Eksaminer og prover afholdes to gange årligt i de sædvanlige
eksamensterminer. Omprove kan finde sted i den følgende
eksamenstermin.
Stk. 2. Dog kan der ved magisterkonferens gøres undtagelser herfra.
§ 7. Stk. 1. Den, der ved danske eller udenlandske universiteter
eller højere læreanstalter har bestået en eksamen, en del af en eksamen
eller prøver i enkelte discipliner, kan af fakultetet få disse anerkendt
som helt eller delvis ækvivalerende med hovedfagseksamen, bifagseksamen
eller magisterkonferens. Der kan af fakulteterne for de enkelte
fag fastsættes nærmere regler for anerkendelse samt før eventuel
omregning og overførsel af de opnåede resultater.
Stk. 2. Om nordisk tentamensgyldighed inden for de liløsofiske og
humanistiske fagområder gælder de ved anordning af 6. juli 1965 og
bekendtgørelse af 13. juli 1965 fastsatte bestemmelser.
§ 8. Stk. 1. Den, der har bestået magisterkonferens betegnes magister
artium (forkortet: mag. art.), den, der har bestået hovedfags- øg
bifagseksamen, candicatus (candidata) magisterii (forkortet: cand.
mag.), den, der har bestået hovedfagseksamen alene magister philosophiae
(forkortet: mag. phil.) og den, der har bestået magisterkonferens
og bifagseksamen, mag. art. et cand. mag.
Stk. 2. Den, der har bestået såvel bifagseksamen søm en af de i
§ 2, stk. 2 c), d) eller e) nævnte eksaminer, betegnes med titlen på sin
hovedeksamen med tilføjelse af betegnelse et (candidatus (candidata))
artium (forkortet: (cand.) art.), f.eks. cand. jur. et art. og mag. scient.
et cand. art.
Stk. 3. Den, der har bestået bifagseksamen i medfør af en efter §2, stk. 4
opnået tilladelse, betegnes examinatus artium (forkortet: exam. art.).
§ 9. Undervisningsministeriet bemyndiges til efter fakulteternes
indstilling at træffe nærmere bestemmelser til gennemførelse af denne
anordning, herunder de i anledning af anordningen nødvendige overgangsbestemmelser.
§ 10. Nærværende anordning træder i stedet for
Forslag til bekendtgorelse om nærmere bestemmelser til gennemforelse af anordning
om eksaminer og magisterkonferens.
§ 1. Fakultetet fastsætter efter indstilling fra vedkommende faglærere
og efter førhandling med de tø andre fakulteter eksamensbestemmelser
og eksamensfordringer for det enkelte fag.
18
274 Universitetets årbog 1967-68
§ 2. Stk. 1. Studerende, som ikke ved den af de pågældende beståede
eksamen, der giver adgang til universitetet, har haft latin i et
omfang, som mindst svarer til det for studenter af den sproglige linies
nysproglige og samfundsfaglige grene fastsatte, må, medmindre tillægsprøve
ikke fordres ved det pågældende fag, jvf. stk. 2, ved indstilling
til bifagseksamen, første del af hovedfagseksamen eller første
del af magisterkonferens fremlægge bevis for at have bestået tillægsprøve
i dette fag. Ved prøven skal opgives mindst 150 sider prosa omfattende
et udvalg af lettere tekster. Dog kan de studerende, der regelmæssigt
har deltaget i universitetsundervisningen med denne prøve
for øje, nøjes med at opgive 70 sider efter lærerens valg.
Stk. 2. Fakulteterne fastsætter, ved hvilke fags eksaminer tillægsprøve
i latin ikke fordres eller fordres i mindre omfang end angivet i
stk. 1.
Stk. 3. Studerende, som ikke har haft græsk ved den af de pågældende
beståede adgangsgivende eksamen i et omfang, som mindst
svarer til det for studenter af den klassisk-sproglige gren fastsatte, må
ved indstilling til bifagseksamen i latin eller kristendomskundskab
fremlægge bevis for at have bestået en tillægsprøve i græsk med et
pensum på 60 sider og ved indstilling til første del af hovedfagseksamen
i latin eller kristendomskundskab en tillægsprøve med et pensum på
120 sider. Dog kan de studerende, der har opnået attest for regelmæssigt
at have fuldt undervisningen i græsk på universitetet, nøjes med
at opgive henholdsvis 30 og 60 sider efter lærerens valg.
Stk. 4. I eksamensbestemmelserne for de enkelte fag angives, hvilke
andre tillægsprøver, jvf. anordningens § 4, stk. 3, der kan kræves bestået
før indstilling til de pågældende eksaminer.
§ 3. Stk. 1. Hvis en studerende på tilfredsstillende måde har deltaget
i øvelser, kan eksaminatorerne i det pågældende fag give ham nedsættelse
af eksamenspensum i det ved øvelserne gennemgåede stof.
Det samme gælder, hvis en studerende ved behørig attestation kan
godtgøre at have deltaget i øvelser ved et andet nordisk universitet.
I bestemmelserne for de enkelte fag angives, i hvilket omfang nedsættelse
af eksamenspensum kan finde sted.
Stk. 2. Fakultetet kan efter indstilling fra universitetslærerne i faget
give nærmere regler for, hvorvidt besvarelser af opgaver i forbindelse
med øvelser (afløsningsopgaver) kan underkastes censur og indgå
i eksamen.
§ 4. Stk. 1. Eksaminationen sker på dansk eller for sprogfagenes
vedkommende på det pågældende sprog efter faglærernes nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Fakultetet kan undtagelsesvis meddele tilladelse til, at en
eksamination, der ifølge stk. 1 skal ske på dansk, foregår på et andet
sprog.
Universitetets eksaminer 275
§ 5. Ved de forskellige eksaminer og deleksaminer skal prøves i fagets
discipliner som anført i anordningens § 3. Tekster fra specialeområdet
samt fra 1. del af hovedfagseksamen må i almindelighed ikke
forekomme blandt eksamensopgivelserne ved endelig eksamen.
§ 6. Stk. 1. 1. del af magisterkonferens omfatter skriftlige og/eller
mundtlige prøver i fagets hoveddele. 2. del omfatter den i anordningens
§ 5, stk. 3 nævnte afhandling og en offentlig forelæsning over et
opgivet emne med 8 dages forberedelsestid. Afhandlingen skal, medmindre
fakultetet meddeler dispensation, være afleveret 6 måneder
efter 1. del, og den offentlige forelæsning finder sted snarest muligt
efter afhandlingens antagelse.
Stk. 2. Hvis en studerende har bestået hovedfags- eller bifagseksamen
i vedkommende fag med en kvotient på mindst 6,00 kan fakultetet
indskrænke fordringerne til 1. del af magisterkonferens i et tilsvarende
omfang.
§ 7. Stk. 1. Specialet ved hovedfagseksamen udarbejdes på den
måde, at den studerende aftaler med en eksaminator i faget først et
specialeområde og senere et specialeemne. Specialet kan dog bestå af
2-3 mindre afhandlinger inden for mindre områder. Det skriftlige specialearbejde
skal ved hovedfagseksamen normalt have et omfang på
50-100 maskinskrevne sider. Fakultetet kan fastsætte nærmere regler
for det skriftlige specialearbejde.
Stk. 2. Det skriftlige specialearbejde i hovedfaget underkastes bedømmelse
under medvirken af censorer. Resultatet af bedømmelsen
indgår i 2. dels eksamen, jvf. § 10, stk. 2.
Stk. 3. Såfremt eksaminanden ved olTentliggjorte afhandlinger eller
ved besvarelse af prisspørgsmålet har godtgjort viden og forskerevne,
kan fakultetet efter ansøgning fritage ham for det skriftlige specialearbejde.
En afhandling, der er bedømt med guldmedaille ved et af de
tre universiteter, vurderes ved hovedfagseksamen uden yderligere bedømmelse
til ug. Andre afhandlinger skal underkastes bedømmelse
som anført i stk. 2.
§ 8. Stk. 1. Der gives efter fakultetets bestemmelse ved de skriftlige
eksaminationer ved bifagseksamen, ved 1. del og 2. del under hovedfagseksamen
samt ved 1. del af magisterkonferens indtil 6 skriftlige
opgaver, som besvares med eller uden hjælpemidler. Fakultetet fastsætter,
hvilken tid der indrømmes kandidaterne til besvarelse af de
skriftlige opgaver.
Stk. 2. I faget musik kan desuden kræves praktiske prøver.
§ 9. Før eksamens eller den enkelte deleksamens mundtlige del
meddeles de karakterer, der alene beror på skriftlig prøve. Straks efter
den mundtlige eksamination meddeles dels de karakterer, søm alene
hviler på mundtlig præstation dels de, der gives som fælles karakter(er)
for mundtlig og skriftlig præstation.
18*
276 Universitetets årbog 1967-68
§ 10. Ved karaktergivningen benyttes følgende pointsberegning:
ug = 10, mg = 7, g = 4, tg = 1, mdl. = - 2 og slet = - 5, et plus lægger
et point til og et minus trækker et point fra. For hver af et fags discipliner
eller for den enkelte eksamination gives efter fakultetets bestemmelse
en eller liere karakterer, som regnes halvt, enkelt, dobbelt eller
flerdobbelt.
§ 11. Stk. 1. For at bestå 1. del af hovedfagseksamen kræves, at
gennemsnitskarakteren er mindst 5,00, og at ingen enkelt karakter er
under tg = 1. 1. dels karakteren medregnes i den endelige gennemsnitskarakter
for faget.
wStk. 2. For at bestå bifagseksamen og 2. del af hovedfagseksamen
kræves, at gennemsnitskarakteren er mindst 4,00, og at ingen enkeltkarakterer
er under tg ^ = 0. Specialekarakteren skal mindst være
g = 4,00. Inden for faget musik kræves mindst g = 4,00 i hver af
disciplinerne sang og klaverspil.
Stk. 3. Efter fakultetets nærmere bestemmelse kan 1. dels karaktererne
fra hovedfagseksamen overføres til bifagseksamen og bifagskaraktererne
til hovedfagseksamen.
Stk. 4. For at bestå 1. del af magisterkonferens kræves, at gennemsnitskarakteren
er mindst 6,00, og for at bestå 2. del, at præstationen
vurderes til mindst 6,00.
Stk. 5. 1 eksamensbeviset for hovedfagseksamen angives de enkelte
karakterer og den samlede gennemsnitskarakter af 1. og 2. del og i
eksamensbeviset for bifagseksamen de enkelte karakterer og gennemsnitskarakteren.
I beviset for magisterkonferens angives kun bedømmelsen
»bestået«.
§ 12. Stk. 1. Eksaminationen udføres af universitetslærerne i vedkommende
fag efter fakultetets nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Som censorer medvirker andre universitetslærere eller sagkyndige
fra andre videnskabelige institutioner eller fra skolen. Ved
hovedfags- og bifagseksamen i gymnasieskolens fag medvirker to beskikkede
censorer med videnskabelig og pædagogisk indsigt.
Stk. 3. Ved hovedfagseksamen og bifagseksamen har eksaminator
ved karaktergivningen en stemme og censorerne hver en. Ved bedømmelse
af specialet ved hovedfagseksamen har censorerne dog kun V2
stemme hver.
§ 13. De i § 12, stk. 2, pkt. 2 nævnte censorer beskikkes for et tidsrum
af 3 år ad gangen af rektor efter forhandling med formanden for
eksamensudvalget (eksamensbestyreren) ved vedkommende fakultet -
i kristendomskundskab også med en repræsentant for det teologiske
fakultet og i samfundsfag også med en repræsentant for henholdsvis
det rets- og statsvidenskabelige og det økonomiske og juridiske fakultet
- samt censorernes formand. Der afgives indberetning til undervisningsministeriet
om de foretagne beskikkelser. Formanden for eenUniversitetets
eksaminer 277
sorerne beskikkes blandt disse af undervisningsministeriet efter indstilling
fra formændene (eksamensbestyrerne) for eksamensudvalgene.
Censorernes formand kan forlange ethvert spørgsmål i forbindelse med
censorbeskikkelse forelagt for undervisningsministeriet.
§ 14. Stk. 1. I kristendomskundskab besørges undervisning og eksamination
i fællesskab af lærere fra vedkommende universitets teologiske
og filosofiske (humanistiske) fakultet. I samfundsfag besørges undervisningen
og eksaminationen ved samvirke mellem lærere under
henholdsvis det rets- og statsvidenskabelige og det økonomiske og juridiske
fakultet og det filosofiske og det humanistiske fakultet. I musik
kan undervisningen i klaverspil og spil på andet instrument besørges
ved samvirke med Det kgl. danske musikkonservatorium for Kobenhavns
universitets vedkommende og Det jydske musikkonservatorium
for Aarhus universitets vedkommende.
Stk. 2. Det filosofiske eller det humanistiske fakultet kan først fastsætte
eksamensbestemmelser m.v. vedrørende de i stk. 1 nævnte fag
efter forhandling med de pågældende faglærere, der varetager en del
af undervisningen og eksaminationen, øø som ikke er medlemmer af
fakultetet.
§ 15. Overgangsregler.
Kommentarer til forslag til anordning.
I det følgende betyder gældende anordning og gældende bekendtgørelse
anordning af 26. juli 1961, med senere ændring, om sproglighistorisk
skoleembedseksamen og den sig dertil sluttende bekendtgørelse.
ad § 1.
Begrebet sproglig-historisk skoleembedseksamen foreslås ophævet. 1
forslag til ny anordning og bekendtgørelse er derfor ikke medtaget en
til gældende bekendtgørelse § 1 svarende formålsbestemmelse. Om de
kvalitetskrav, der kræves opfyldt ved de forskellige eksaminer, henvises
til forslag til anordning § 3.
Man har ikke fundet det påkrævet at nævne de enkelte gymnasiefag,
som efter gældende anordning falder ind under sproglig-historisk skoleembedseksamen.
Det er i modsætning til gældende anordning § 2 forudsat, at der i
samfundsfag afholdes både hovedfags- og bifagseksamen. Eksamen i
klassisk filologi deles i eksamen i latin og eksamen i græsk, der hver
kan tages enten som hovedfagseksamen eller som bifagseksamen. Der
er dog i stk. 2 in fine åbnet mulighed for, at eksamen i fagkombinationen
græsk og latin kan aflægges med lige stor vægt på hvert fag. Magisterkonferensen
i klassisk filologi foreslås opretholdt.
278 Universitetets årbog 1967-68
ad § 2.
I denne paragraf fastslås det princip, at ikke alene magisterkonferens,
men også hovedfagseksamen kan aflægges uden kombination med nogen
anden eksamen.
Derimod kan bifagseksamen, med den i stk. 4 gjorte undtagelse, kun
aflægges i kombination med en hovedeksamen.
Der foreslås fri kombination af fag mellem de humanistiske og naturvidenskabelige
fakulteter. Endvidere foreslås kredsen af hovedeksaminer,
som bifagseksamen kan kombineres med, udvidet i forhold
til gældende anordning om cand. art. prøven § 4.
§ 2, stk. 3 og 4 erstatter anordning om cand. art. prøven § 4 samt
bekendtgørelse om samme prøve § 6.
ad § 3, stk. 1 og 2.
De to stk. erstatter gældende bekendtgørelse §§ 1 og 2 samt § 5,
1. pkt.
ad § 3, stk. 3.
Dette stk. erstatter gældende bekendtgørelse om magisterkonferenser
§ 1, pkt. 2 og § 4, stk. 2.
ad § 4, stk. 1.
Dette stk. i forbindelse med forslag til bekendtgørelse § 2 erstatter
anordning og bekendtgørelse af 1964 om tillægsprøve i latin og anordning
af 1908 og 1911 om græskprøver samt bestemmelserne i gældende
anordning §§ 9 og 10.
ad § 4, stk. 3.
Der henvises til det af Planlægningsrådet udarbejdede forslag til anordning
om adgang til at studere og tage eksaminer ved universiteterne.
ad § 5, stk. 1 og 2.
De to stk. giver fakulteterne mulighed for deling af bifagseksamen
og 1. og 2. del af hovedfagseksamen. Dette kan bl.a. være nødvendigt
eller hensigtsmæssigt i visse fag, sml. gældende anordning § 3, pkt. 1
om forprøve i musik og visse af de i gældende bekendtgørelse § 12 fastsatte
bestemmelser.
ad § 5, stk. 3.
Dette stk. erstatter bekendtgørelse om magisterkonferenser § 1,
pkt. 1 og § 3, stk. 3 og 4. Der henvises desuden til forslag til bekendtgørelse
§ 6.
ad § 5, stk. 4 og 5.
De to bestemmelser, der er fakultative, er nye.
Universitetets eksaminer 279
ad § 6, stk. 1.
Pkt. 2 svarer i sit indhold til gældende anordning § 5.
ad § 7, stk. 1.
Dette stk. svarer i sit indhold til gældende anordning § 11 og gældende
bekendtgørelse § 11.
Gældende anordning §§7 og 8 er ikke medtaget i forslaget til ny
anordning, da disse specielle bestemmelser kan tilgodeses i medfør af
den mere generelle bestemmelse i forslagets § 7.
ad § 8.
Titlen cand. mag. er efter gældende anordning § 6 betegnelse for
den, der har bestået skoleembedseksamen, d.v. s. normalt eksamen i et
hovedfag og et bifag. Ifølge forslaget skal denne titel fremtidig betegne
den, som har bestået såvel hovedfagseksamen som bifagseksamen.
Den, der har bestået hovedfagseksamen, betegnes mag. fil., og den, der
har bestået bifagseksamen, bortset fra hovedfagskandidater, cand. art.,
hvilken betegnelse føjes til titlen for hovedeksamen. Den, der har bestået
bifagseksamen, i medfør af en efter § 2, stk. 4 opnået tilladelse,
betegnes exam. art.
Kommentarer til forslag til bekendtgørelse.
ad § 1.
Denne bestemmelse erstatter gældende bekendtgørelse § 3 og § 13,
stk. 2 samt tildels bekendtgørelse om cand. art. prøven § 1.
ad § 2.
Der henvises til det tinder forslag til anordning § 4 anførte.
ad § 3, stk. 1.
Dette stk. erstatter gældende bekendtgørelse §§ 6 og 8.
ad § 3, stk. 2.
Dette stk. erstatter gældende bekendtgørelse § 7.
§ 9 i gældende bekendtgørelse er ikke medtaget i forslaget til nye
regler, da bestemmelsen anses for tilgodeset ved forslag til anordning
§3.
ad § 4.
Bestemmelserne i § 4 erstatter gældende bekendtgørelse § 4 og bekendtgørelse
om cand. art. prøven § 3. Der henvises iøvrigt til undervisningsministeriets
skrivelse af 23. maj 1966 om evt. eksamination på
andet sprog end dansk af studenter fra udviklingslandene.
280 Universitetets årbog 1967-68
ad § 5.
Disse bestemmelser erstatter gældende bekendtgørelse § 13, stk. 1
og § 5, pkt. 2.
ad § 6, stk. 1.
Dette stk. erstatter tildels bekendtgørelse om magisterkonferenser
§ 3, stk. 1 øg 5 og § 4, stk. 2 og 3, jvf. tillige nedenfor forslag til bekendtgørelse
§ 8 og bemærkninger til denne §.
ad § 6, stk. 2.
Dette stk. erstatter bekendtgørelse om magisterkonferenser § 3,
stk. 2.
ad § 7.
Denne § erstatter gældende bekendtgørelse § 14 og bekendtgørelse
om magisterkonferenser § 3, stk. 5 og 6 samt § 4, stk. 2.
Det foreslås, at de gældende tidsfrister på 3 uger ved skoleembedseksamen
og 6-12 uger ved magisterkonferens til besvarelse af specialeopgaver
bortfalder.
ad § 8.
Denne § erstatter gældende bekendtgørelse § 15.
Bestemmelsen i stk. 1 giver mulighed for at udvide antallet af skriftlige
opgaver ved 1. del af magisterkonferens fra det nuværende maximum
på 4 til 6, sml. bekendtgørelse om magisterkonferenser § 3, stk. 1.
ad § 9.
Denne § erstatter gældende bekendtgørelse § 16.
ad § 10.
Denne § erstatter gældende bekendtgørelse § 17.
ad § 11.
Denne § erstatter gældende bekendtgørelse § 18 samt bekendtgørelse
øm cand. art. prøven § 5.
§ 19 i gældende bekendtgørelse må anses for overflødig, jvf. § 7 i
forslag til anordning øg kommentaren til denne §.
ad § 11, stk. 4.
Denne bestemmelse erstatter tildels anordning om magisterkonferenser
§ 1, pkt. 2 og bekendtgørelse om magisterkonferenser § 4, stk. 1.
ad § 12, stk. 1.
Bestemmelsen svarer til gældende anordning § 4. Bestemmelsen erstatter
endvidere tildels bekendtgørelse om magisterkonferenser § 2
samt bekendtgørelse øm cand. art. proven § 2, pkt. 1.
Universitetets eksaminer 281
ad § 12, stk. 2, pkt. 1.
Denne bestemmelse erstatter bl.a. bekendtgørelse om cand. art, proven
§ 2, pkt. 2.
ad § 12, stk. 2, pkt. 2 og stk. 3.
Disse bestemmelser svarer med en enkelt tilføjelse til gældende bekendtgørelse
§ 20, stk. 1.
ad § 13.
Disse bestemmelser erstatter gældende bekendtgørelse § 20, stk. 2.
ad § 14.
Denne § træder i stedet før gældende bekendtgørelse § 10.
Ledsaget af en udtalelse med bilag fra Planlægningsrådet for de højere
uddannelser af 9. februar 1968 tilskrev ministeriet under 17. februar
1968 universitetet som følger:
Ved skrivelse af 20. december 1966 har hr. rektoren indstillet, at der
blev udstedt nye bestemmelser øm eksaminer og magisterkonferens
under det filosofiske fakultet ved Københavns universitet.
I denne anledning har ministeriet indhentet medfølgende udtalelse
af 9. februar 1968 med bilag fra Planlægningsrådet for de højere uddannelser.
Man skal herved meddele, at ministeriet principielt kan tilslutte sig
planlægningsrådets udtalelse, som man udbeder sig universitetets bemærkninger
til sammen med et revideret udkast til ny anordning om
de humanistiske eksaminer; dette udkast bor i lighed med de den 21.
juli 1966 og 26. juni 1967 udstedte nye anordninger om juridisk og
lægevidenskabelig embedseksamen indeholde alle relevante bestemmelser
om de omhandlede prøver og eksaminer, således at men i bekendtgørelsesform
kun udsteder overgangsbestemmelser o.l.
Det skal endvidere anføres, at ministeriet er enigt med planlægningsrådet
i, at det er ønskeligt, at de i henhold til de nye eksamensbestemmelser
udarbejdede studieplaner kan iværksættes pr. 1. september d.å.,
hvorfor man udbeder sig en redegørelse for de økonomiske konsekvenser
af ordningens gennemforelse i de nærmeste år i form af lokaler,
stillinger øg bevillinger i øvrigt, idet dog bemærkes, at ministeriet, såfremt
disse kønsekvenser for finansåret 1968-69 er af et sådant omfang,
at de ikke kan holdes inden for de i finanslovforslaget for 1968-69
for universitetet fastlagte bevillingsmæssige rammer, næppe vil kunne
stille yderligere bevillinger og stillinger til rådighed.
Dernæst skal man i overensstemmelse med planlægningsrådets henstilling
udbede sig en nærmere redegørelse for, hvorledes fakultetet
agter at sikre sig, at de normerede studietider overholdes, idet man
282 Universitetets årbog 1967-68
henstiller, at de studerende gennem en studienævns- eller undervisningsudvalgsordning,
jvf. anordning nr. 296 af 26. juni 1967 om lægevidenskabelig
embedseksamen ved Kobenhavns og Aarhus universiteter
§ 19, inddrages i bestræbelserne herfor.
For så vidt angår den af det økonomiske og juridiske fakultet ved
Aarhus universitet udtrykte betænkelighed ved at indrette bifagseksamen
i samfundsfag henstilles til overvejelse, såfremt denne betænkelighed
opretholdes, dog i første omgang at åbne mulighed for bifagseksamen
i faget i kombination med hovedfagseksamen i historie
eller geografi.
Endelig henledes opmærksomheden på den med planlægningsrådets
udtalelse fulgte særudtalelse, idet man henstiller til overvejelse at indføre
en benævnelse for de studerende, som afslutter deres studium med
bifags- eller 1. delseksamen, og bemærker, at ministeriet principielt
må nære betænkelighed ved forslaget om, at kun udlændinge skal
kunne opnå den foreslåede grad »exam. art.«.
Under 11. juni 1968 fremsendte universitetet til ministeriet et revideret
forslag til ny anordning om de humanistiske eksaminer, et forslag
til bekendtgørelse angående overgangsbestemmelser samt følgende udtalelse
af 17. maj 1968 indhentet fra det filosofiske fakultet:
Som svar på skrivelse fra undervisningsministeriet af 17. februar
1968 fremsender det filosofiske fakultet herved revideret forslag til ny
anordning om de humanistiske eksaminer samt forslag til bekendtgørelse
angående overgangsbestemmelser.
Som bilag vedlægges en redegørelse for de økonomiske konsekvenser
af ordningens gennemførelse fra 1. september 1968 i form af behov for
flere undervisningstimer og lærere.
Fakultetet vil tilstræbe, at de normerede studietider overholdes, ved
følgende midler: 1. udarbejdelse af en detaljeret studievejledning, 2. oprettelse
af flere kurser, 3. skemalægning, 4. smidiggørelse af filosofikum
og tillægsprøver, 5. mulighed for afvikling af en del af stoffet i løbet af
studietiden (afløsningsopgaver og deleksaminer), 6. udvidelse af den
nuværende forprøve (der virker overordentlig tilfredsstillende, og hvis
normerede 2 år stort set overholdes) til en førstedel, omfattende en
større del af stoffet, 7. begrænsning af specialet til et halvt år, og
8. smidiggørelse af studieskift gennem en ækvivalens mellem dele af
de forskellige eksaminer.
Hertil kommer yderligere, at fakultetet har nedsat et udvalg til at
udarbejde regler for studienævn til afløsning af aftalen af 21. maj 1962
mellem lærere og studerende ved det filosofiske fakultet om afholdelse
af studiemøder (Studiehåndbog for det filosofiske fakultet, s. 49). Fakultetet
mener, at sådanne studienævnsmoder inden for hvert fag er
Universitetets eksaminer 283
den bedste arbejdsform, eftersom fakultetets fag er så forskellige, og at
der ikke er nogen grund til at oprette et overordnet studienævn for
hele fakultetet.
Med hensyn til bifagseksamen i samfundsfag kan fakultetet svare, at
dette vil blive indfort fra efterårssemestret 1971.
Angående grader og titler står fakultetet fast på, at graden »exam.
art.« kun tildeles ikke-skandinaver. Fakultetet accepterer gerne benævnelsen
»cand. phil.« for en kandidat med hovedfagseksamen. Men
fakultetet ønsker at fastholde titlen »cand. mag.« for en kandidat med
både hoved- og bifagseksamen, således at »mag. art.«-titlen forbeholdes
kandidater, der har bestået magisterkonferens, eftersom det drejer sig
om to helt forskellige uddannelsesformer.
Med hensyn til Planlægningsrådets skrivelse af 9. februar 1968 har
det været fakultetet en glæde at se, at rådet i det store og hele kan
anbefale de humanistiske fakulteters forslag til en ny studieordning.
Der skal i det følgende kun svares på visse henstillinger og tages stilling
til de få punkter, hvor der er uoverensstemmelser.
Rådet henstiller (s. 2), at fakulteterne lobende holder sig orienteret
om, i hvilket omfang de normerede studietider overholdes. Det vil ved
Københavns universitet ske igennem et netop nedsat statistikudvalg.
Raadet henstiller (s. 3-4), at den nuværende magisterkonferensordning
på længere sigt erstattes af et hovedfagsstudium, suppleret med
yderligere to års studier, øg at der kun »i en på forhånd fastlagt overgangstid
« er mulighed før at gennemføre et konferensstudium efter de
hidtil gældende regler. Fakultetet kan svare herpå, at der i fag med
hovedfagseksamen så vidt muligt vil blive indrettet en suppleringseksamen
herfra til magisterkonferens, men at denne ordning måske
ikke vil få så stør betydning, når der, som det nødvendigvis må ske,
indføres et licentiatstudium i fortsættelse af hovedfagseksamen.
Bl.a. af den grund kan fakultetet ikke gå med til, at den nuværende
konferens-ordning kun fortsættes i en på førhånd fastlagt øvergangstid
- det eneste punkt, hvor fakultetet ikke kan følge rådets henstillinger.
Fakultetet mener, at magisterkonferensen i sin nuværende form er
så værdifuld, især med henblik på uddannelse af videnskabsmænd i
de mange særlige videnskabsgrene, der i så stort et omfang er repræsenteret
netop ved det lilosøfiske fakultet ved Københavns universitet,
og at den har givet så gøde resultater, at man ikke kan tænke sig at
undvære denne vej til videnskaben.
Rådet omtaler (s. 6) ønskeligheden af, at der skabes identitet mellem
1. del af hovedfagsstudiet og bifagsstudiet i samme fag. Under det
arbejde, der i øjeblikket finder sted i de forskellige fag, vil denne identitet
blive indført, hvor det kan lade sig gøre, og i de øvrige fag vil blive
indrettet en supplerende eksamen, der fører fra 1. del af hovedfagseksamen
til bifagseksamen.
284 Universitetets årbog 1967-68
Herefter udstedtes følgende
Kgl. anordning af 26. august 1968 om eksaminer og magisterkonferens
i de humanistiske fag ved universiteterne.
§ 1-
Ved det filosofiske fakultet i Kobenhavn, det humanistiske fakultet
i Århus og den humanistiske faggruppe (i det folgende benævnt fakultetet)
i Odense afholdes folgende eksaminer og prøver: Hovedfagseksamen,
bifagseksamen og magisterkonferens. Nærværende anordning
gælder dog ikke for psykologisk embedseksamen.
Stk. 2. Hvert fakultet fastsætter efter forhandling med de to andre
fakulteter, hvilke af de i stk. 1 nævnte eksaminer og prøver der skal
afholdes i de ved fakultetet repræsenterede fag. I gymnasieskolens fag
skal afholdes såvel hovedfags- som bifagseksamen, medmindre der ikke
findes nogen selvstændig lærestol (professorat) i faget ved det pågældende
fakultet, eller andre særlige grunde taler derimod. Eksamen i
fagkombination græsk og latin kan aflægges med lige stor vægt på hvert
fag; den ækvivalerer med en hovedfagseksamen og en bifagseksamen
og benævnes eksamen i klassisk filologi.
Stk. 3. Undervisningen tilrettelægges med henblik på to års studium
til bifagseksamen og hovedfagseksamens 1. del og to års studium til
hovedfagseksamens 2. del. Undervisningsministeren bemyndiges til i
særlige tilfælde at dispensere fra denne bestemmelse.
§2.
Ved bifagseksamen må kandidaten vise, at han besidder sikre kundskaber
i fagets grunddiscipliner, har klart overblik over dets hovedtræk
og er fortrolig med brugen af dets håndbøger og andre hjælpemidler.
Stk. 2. Ved hovedfagseksamen må kandidaten vise, at han har sikkert
kendskab til de vigtigste af fagets discipliner og er fortrolig med
videnskabelig metode; han må have foretaget et specialestudium efter
kilderne og med benyttelse af den dertil hørende speciallitteratur.
Stk. 3. Ved magisterkonferens må kandidaten godtgøre videnskabelig
modenhed og vise, at han har indgående kendskab til fagets discipliner;
han må have foretaget et ikke for snævert afgrænset og fuldt
videnskabeligt specialestudium, byggende på selvstændig iagttagelse
og behandling af stoffet.
§3.
Fakultetet fastsætter efter forhandling med de to andre fakulteter
eksamensbestemmelser og eksamensfordringer for det enkelte fag.
Stk. 2. I det omfang fakultetet finder det fornødent kan undervisning
tilrettelægges, eksamensbestemmelser fastsættes og eksamen afholdes
i samarbejde med lærestole ved andre fakulteter eller andre
højere uddannelsesinstitutioner.
Universitetets eksaminer 285
§4.
Studerende, som ikke ved den af de pågældende beståede adgangsgivende
eksamen har haft latin i et omfang, som mindst svarer til det
for studenter af den sproglige linjes nysproglige og samfundsfaglige
grene fastsatte, må, medmindre tillægsprove ikke fordres ved det pågældende
fag, jf. stk. 2, ved indstilling til bifagseksamen, forste del af
hovedfagseksamen eller forste del af magisterkonferens, fremlægge bevis
for at have bestået tillægsprove i dette fag. Til proven opgives 130
sider latin (å 1.300 bogstaver eller 25 verselinjer). Studerende, der aktivt
og regelmæssigt har deltaget i universitetsundervisningen med denne
prove for oje, kan nojes med at opgive 60 sider efter lærerens valg.
Stk. 2. Fakulteterne træffer afgørelse med hensyn til, ved hvilke
fag og eksaminer tillægsprove i latin ikke fordres eller fordres i mindre
omfang eller i anden form end angivet i stk. 1.
Stk. 3. Undervisningsministeriet fastsætter efter indstilling fra fakulteterne
bestemmelser om optagelsesprøve til faget musik.
Stk. 4. Studerende immatrikuleret uden studentereksamen må have
kendskab til engelsk, tysk og fransk (eller russisk), for så vidt angår
læsefærdighed, mindst i et omfang som ved matematisk studentereksamen.
Dog kan fakultetet, hvor de faglige krav tillader det, lade
andre hovedsprog erstatte et eller liere af de 3 krævede hovedsprog.
Stk. 5. Fakultetet kan i medfør af anordning ur. 148 af 5. maj 1967
om adgang til at studere og tage eksaminer ved universiteterne, § 1,
stk. 2, fastsætte andre tillægsprøver i de for studiet relevante fag.
§5.
Bifagseksamen kan efter det enkelte fakultets nærmere bestemmelse
aflægges enten samlet eller opdell i to eller liere tidsmæssigt adskilte
prøver.
Stk. 2. Hovedfagseksamen består af 1. del og 2. del. Til bestået
2. del kræves, at den studerende har fået godkendt resultatet af det af
ham foretagne specialestudium, jf. § 7, stk. 1. Efter det enkelte fakultets
nærmere bestemmelse kan 1. og 2. dels eksamen opdeles i to eller
flere tidsmæssigt adskilte prøver.
Stk. 3. Magisterkonferens består af 1. del, 2. del og 3. del. Efter det
enkelte fakultets nærmere bestemmelse kan 1. del opdeles i to eller
liere tidsmæssigt adskilte prøver. 1. del af magisterkonferens omfatter
skriftlige og/eller mundtlige prøver i fagets hoveddele. 2. del omfatter
en større afhandling, som må være fremgået af det af den studerende
foretagne specialestudium, jf. § 7, stk. 3. 3. del omfatter en offentlig
forelæsning over et opgivet emne med 8 dages forberedelsestid.
Stk. 4. Efter det enkelte fakultets nærmere bestemmelse kan det
kræves, at den studerende før indstillingen til nøgen del af magisterkonferens
har bestået en i bestemmelserne for hvert fag nærmere defi286
Universitetets årbog 1967-68
neret bifagseksamen, 1. del af hovedfagseksamen eller 2. del af hovedfagseksamen
med en kvotient på mindst 6,00.
Stk. 5. Hvis en studerende ønsker at indstille sig til magisterkonferens
i et fag, hvor de i stk. 4 nævnte krav ikke stilles, efter at have
bestået hovedfags- eller bifagseksamen i vedkommende fag med en
kvotient på mindst 6,00, kan fakultetet indskrænke fordringerne til 1.
og 2. del af magisterkonferensen i et tilsvarende omfang.
Stk. 6. Indstilling til prøverne under hver eksamen skal ske i den
af fakultetet fastsatte rækkefølge. Dog kan der ved omprøve dispenseres
fra denne regel.
Stk. 7. Beståede deleksaminer bevarer deres gyldighed, selv øm resten
af vedkommende eksamen ikke bestås.
§ 6.
Eksaminer og prøver afholdes to gange årligt i de sædvanlige eksamensterminer.
Omprøve kan finde sted i den følgende eksamenstermin.
Dog kan der ved magisterkonferens gøres undtagelser herfra, og ligeså
ved andre prøver efter fakultetets beslutning.
§ 7.
Specialet ved hovedfagseksamen udarbejdes således, at den studerende
med en eksaminator i faget først aftaler et specialeområde og
senere et specialeemne. Specialet kan dog bestå af 2-3 mindre afhandlinger
inden før mindre områder. Det skriftlige specialearbejde skal
ved hovedfagseksamen normalt have et samlet omfang på 50-100 maskinskrevne
sider. Fakultetet kan fastsætte nærmere regler for det
skriftlige specialearbejde.
Stk. 2. Det skriftlige specialearbejde i høvedfaget underkastes bedømmelse
under medvirken af censorer. Resultatet af bedømmelsen
indgår i 2. dels eksamen, jf. § 13, stk. 1.
Stk. 3. Reglerne for udarbejdelsen af specialet ved magisterkonferens
fastsættes i bestemmelserne for hvert enkelt fag. Specialet kan
bestå af indtil 3 mindre afhandlinger inden før mindre områder. Af
disse kan en eller liere supplere eller nærmere uddybe enkelte sider af
et forud godkendt hovedfagsspeciale.
Stk. 4. Såfremt kandidaten ved olTentliggjorte afhandlinger eller ved
besvarelse af prisspørgsmål har godtgjort viden og forskerevne, kan
fakultetet efter ansøgning fritage ham for det skriftlige specialearbejde.
En afhandling, der er belønnet med guldmedalje ved et af de tre universiteter,
vurderes ved hovedfagseksamen uden yderligere bedømmelse
til ug. Andre afhandlinger skal underkastes bedømmelse søm anfort
i stk. 2.
§8.
Ved de enkelte eksaminer og deleksaminer skal prøves i fagets discipliner
som beskrevet i § 2. Tekster fra specialeområdet samt fra 1. del
Universitetets eksaminer 287
af hovedfagseksamen må i almindelighed ikke forekomme blandt eksamensopgivelserne
ved endelig eksamen.
Stk. 2. Hvis en studerende på tilfredsstillende måde har deltaget i
øvelser, kan eksaminatorerne i det pågældende fag give ham nedsættelse
af eksamenspensum i det ved øvelserne gennemgåede stof. Det
samme gælder, hvis en studerende ved behørig attestation kan godtgøre
at have deltaget i øvelser ved et andet nordisk universitet. I bestemmelserne
for de enkelte fag angives, i hvilket omfang nedsættelse af
eksamenspensum kan finde sted. Fakultetet bestemmer, hvorvidt der
for at opnå pensumnedsættelse yderligere kan kræves besvarelse af
en hjemmeopgave eller aflæggelse af en prøve ved øvelsernes afslutning.
Stk. 3. Fakultetet kan efter indstilling fra universitetslærerne i faget
give nærmere regler før, hvorvidt besvarelser af opgaver, eventuelt i
forbindelse med øvelser (afløsningsopgaver) kan underkastes censur og
indgå i eksamen.
§9-
Fakultetet fastsætter nærmere bestemmelser for aflæggelse af de enkelte
prøver øg eksaminer, herunder antallet af skriftlige prøver, tilladelse
til at benytte hjælpemidler samt den tid, der gives kandidaterne
til besvarelse af de skriftlige opgaver.
§ 10.
Eksaminationen udføres af universitetslærerne i vedkommende fag
efter fakultetets nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Ved enhver prøve eller eksamen, hvis bedømmelse indgår i
endelig eksamen, medvirker to beskikkede censorer med videnskabelig
indsigt, i gymnasieskolens fag tillige med pædagogisk indsigt.
Stk. 3. Censorerne beskikkes for et tidsrum af 3 år ad gangen af
undervisningsministeriet efter indstilling af formanden før censorerne
efter forhandling mellem denne og formændene for eksamensudvalgene.
Formanden for censorerne er direktøren for gymnasieskolerne og højere
forberedelseseksamen. Ingen kan beskikkes som censor efter det fyldte
70. år.
Stk. 4. Ved hovedfagseksamen øg bifagseksamen har eksaminator
ved karaktergivningen en stemme og censorerne hver en. Ved bedømmelse
af specialet ved hovedfagseksamen har censorerne dog kun ll2
stemme hver.
§ 11.
Ved karaktergivningen benyttes: ug = 10, ug-^ = 9, mg + = 8,
mg = 7, mg - = 6, g + = 5, g = 4, g - = 3, tg + = 2, tg = 1, tg - = 0,
mdl + = +1, mdl = -^ 2, mdl ^ = h-3, slet+ = -^ 4, slet = ^ 5. Fakultetet
kan fastsætte, at karaktererne i hvert fags enkelte discipliner øg den
enkelte eksamination tillægges forskellig vægt.
288 Universitetets årbog 1967-68
§ 12.
Før eksamens eller den enkelte deleksamens mundtlige del meddeles
de karakterer, der beror på skriftlig prøve. Straks efter den mundtlige
eksamination meddeles karaktererne herfor. Der gives ikke karakterer,
der er fælles for skriftlig og mundtlig prøve.
§ 13.
For at bestå 1. del eller 2. del af hovedfagseksamen eller bifagseksamen
kræves, at den studerende har opnået en gennemsnitskarakter på
mindst 5,00, samt at ingen enkelt karakter er tg (1) eller derunder.
Specialekarakteren skal være mindst g (4). I historie kræves på hvert
trin af 1. del en gennemsnitskarakter på mindst g+ (5) og i historieforskningens
metode mindst g (4). I musik kræves i hver af disciplinerne
sang og klaverspil mindst g + (5) ved 1. del og bifagseksamen og mindst
g (4) ved 2. del af hovedfagseksamen. I tysk kræves til 1. del mindst
g + (5) i gennemsnit af en gruppe prøver, omfattende fonetik, oversættelse
fra dansk til tysk, grammatik og fortolkning. Ved Odense universitet
kræves i engelsk til 1. del mindst g (4) i gennemsnit af en gruppe
prøver, omfattende mundtlig sprogfærdighed, fonetik og litteratur.
Stk. 2. I tilfælde, hvor der ikke måtte være identitet mellem bifagseksamen
og 1. del af hovedfagseksamen fastsætter fakultetet nærmere
regler for overførsel af karakterer mellem de to eksaminer.
Stk. 3. For at bestå 1. del af magisterkonferens kræves, at gennemsnitskarakteren
er mindst 6,00, og før at bestå 2. øg 3. del, at præstationen
vurderes til mindst 6,00.
Stk. 4. 1 eksamensbeviset før hovedfagseksamen øg for bifagseksamen
angives de enkelte karakterer og gennemsnitskarakteren for disse.
I beviset for magisterkonferens angives kun bedømmelsen »bestået«.
§ 14.
Bifagseksamen, 1. del af hovedfagseksamen, hovedfagseksamen og
magisterkonferens i de enkelte fag bestået ved ét universitet ækvivalerer
de tilsvarende eksaminer øg prøver ved de andre universiteter.
Stk. 2. Hovedfagseksamen samt bifagseksamen øg cand. art.-prøve
efter de hidtidige bestemmelser anerkendes søm hovedfagseksamen,
henholdsvis bifagseksamen efter de i nærværende anordning fastsatte
bestemmelser og giver ret til de i § 15 omhandlede betegnelser.
Stk. 3. Den, der ved danske eller udenlandske universiteter eller
højere læreanstalter har bestået en eksamen, en del af en eksamen eller
prøver i enkelte discipliner, kan af fakultetet få disse anerkendt som
helt eller delvis ækvivalerende med hovedfagseksamen, bifagseksamen
eller magisterkonferens. Der kan af fakulteterne for de enkelte fag fastsættes
nærmere regler for anerkendelse samt for eventuel omregning
og overførsel af de opnåede resultater.
Universitetets eksaminer 289
Stk. 4. Om nordisk tentamensgyldighed inden for de filosofiske og
humanistiske fagområder gælder de ved anordning nr. 289 af 6. juli
1965 og bekendtgørelse nr. 296 af 13. juli 1965 fastsatte bestemmelser.
§ 15.
Den, der har bestået magisterkonferens, betegnes magister artium
(forkortet: mag. art.), den, der har bestået hovedfags- og bifagseksamen,
herunder en eksamen af bifags omfang ved et andet fakultet,
candidatuslcandidata magisterii (forkortet: cand. mag.), den, der har
bestået hovedfagseksamen alene candidatuslcandidata philosophiae (forkortet:
cand. phil.), den, der har bestået bifagseksamen alene examinatus/
examinata artium (forkortet : exam. art.), og den, der har bestået
magisterkonferens og bifagseksamen, mag. art et cand. mag.
Stk. 2. Den, der har bestået såvel bifagseksamen som en afsluttende
eksamen eller prøve fra en dansk eller udenlandsk højere uddannelsesinstitution
betegnes med titlen fra sin hovedeksamen med tilføjelse af
et (candidatuslcandidata) artium (forkortet: et (cand.) art.).
§ 16.
Undervisningsministeren bemyndiges til at dispensere fra de i nærværende
anordning indeholdte bestemmelser.
§ 17.
Studerende, der er indskrevet 1. juni 1968 eller senere, skal indstille
sig til eksamen eller magisterkonferens efter de i nærværende anordning
fastsatte bestemmelser. Studerende, der er indskrevet før 1. juni 1968,
kan indstille sig til eksamen eller magisterkonferens enten efter de hidtidige
bestemmelser inden for de i § 18, stk. 3 fastsatte frister eller efter
bestemmelserne i nærværende anordning.
Stk. 2. Et fakultet kan for de enkelte fag fastsætte overgangsbestemmelser
efter indstilling fra de pågældende faggrupper i samråd med de
respektive faggrupper ved de to andre fakulteter.
Stk. 3. Et fakultet kan efter ansøgning meddele en studerende dispensation
fra de i § 18, stk. 3 fastsatte frister for sidste afholdelse af
eksaminer og magisterkonferens efter de hidtidige bestemmelser.
§ 18.
Anordningen træder i kraft den 1. september 1968. Eksaminer og
magisterkonferens efter anordningens bestemmelser afholdes første
gang vinteren 1968-69.
Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves:
1. Anordning nr. 150 af 7. maj 1915 om afholdelse af magisterkonferenser
under det filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet, for så vidt gælder det filosofiske fakultet.
19
290 Universitetets årbog 1967-68
2. Anordning nr. 151 af 7. maj 1915 om adgang for dem, der har bestået
magisterkonferens ved det filosofiske fakultet, til at underkaste
sig prøver i de til skoleembedseksamen under samme fakultet
horende fag.
3. Anordning nr. 435 af 31. oktober 1951 om magisterkonferenser under
det humanistiske fakultet ved Aarhus universitet.
4. Bekendtgørelse nr. 443 af 8. november 1951 angående magisterkonferenser
under det filosofiske fakultet ved Københavns universitet
og det humanistiske fakultet ved Aarhus universitet, således
som den er ændret ved bekendtgørelse nr. 148 af 26. maj 1956.
5. Bekendtgørelse nr. 171 af 19. maj 1967 af anordning om magisterkonferenser
under det humanistiske fakultet ved Aarhus universitet,
således som denne indtil videre finder anvendelse ved Odense
universitet.
6. Bekendtgørelse nr. 174 af 19. maj 1967 om midlertidige bestemmelser
øm magisterkonferenser under den humanistiske faggruppe
ved Odense universitet.
7. Anordning nr. 256 af 26. juli 1961 om sproglig-historisk skoleembedseksamen,
således søm den er ændret ved anordning nr. 59
af 17. marts 1965, anordning nr. 291 af 1. august 1966 øg anordning
nr. 355 af 16. august 1967.
8. Bekendtgørelse nr. 44 af 3. februar 1962 øm sproglig-historisk
skoleembedseksamen, således som den er ændret ved bekendtgørelse
nr. 356 af 9. oktober 1963, bekendtgørelse nr. 79 af 23.
marts 1965 og bekendtgørelse nr. 308 af 24. august 1966.
9. Bekendtgørelse nr. 170 af 19. maj 1967 af anordning om sproglighistorisk
skoleembedseksamen, således som denne indtil videre
finder anvendelse ved Odense universitet.
10. Bekendtgørelse nr. 172 af 19. maj 1967 om midlertidige bestemmelser
om sproglig-historisk skoleembedseksamen ved Odense universitet.
11. Anordning nr. 237 af 22. juni 1962 øm cand. art.-prøven ved Københavns
øg Århus universiteter.
12. Bekendtgørelse nr. 241 af 29. juni 1962 øm cand. art.-prøven ved
Københavns øg Århus universiteter.
13. Bekendtgørelse nr. 175 af 19. maj 1967 af anordning øm cand.
art.-prøven ved Kobenhavns og Århus universiteter, således som
denne indtil videre finder anvendelse ved Odense universitet.
14. Bekendtgørelse nr. 176 af 19. maj 1967 om midlertidige bestemmelser
om cand. art.-prøven ved Odense universitet.
15. Bekendtgørelse nr. 43 af 3. februar 1962 om visse midlertidige
undtagelser fra reglerne øm sproglig-historisk skoleembedseksamen
og cand. art.-prøven, således som den er ændret ved bekendtgørelse
nr. 357 af 9. oktober 1963.
Universitetets eksaminer 291
16. Anordning nr. 313 af 5. oktober 1954 om optagelsesprøven til kurser
og øvelser i musik for studerende, der forbereder sig til skoleembedseksamen
med musik som fag eller til magisterkonferens i
musikvidenskab under det filosofiske fakultet ved Københavns
universitet eller det humanistiske fakultet ved Aarhus universitet.
17. Anordning nr. 302 af 9. oktober 1964 om tillægsprøve i latin til
studentereksamen § 1 for så vidt angår ordene »eller til magisterkonferens,
skoleembedseksamen eller cand. art.-prøve under det
filosofiske fakultet ved Kobenhavns universitet eller det humanistiske
fakultet ved Aarhus universitet«.
18. Bekendtgørelse nr. 304 af 14. oktober 1964 om tillægsprøve i latin
til studentereksamen § 1 for så vidt angår ordene »eller til magisterkonferens,
skoleembedseksamen eller cand. art.-prøve under det
filosofiske fakultet ved Kobenhavns universitet eller det humanistiske
fakultet ved Aarhus universitet'.
19. Bekendtgørelse nr. 173 af 19. maj 1967 om midlertidige almindelige
eksamensbestemmelser ved Odense universitet, III.
Stk. 3. Efter de i stk. 2 nævnte bestemmelser afholdes sidste gang
forprøve i sommeren 1970 og andre eksaminer og magisterkonferens i
sommeren 1973.
/?. Bekendtgørelse om optagelsesprøve til faget musik ved universiteterne
(j. nr. 471/66).
Under 28. juni 1968 fremsendte fakultetet forslag til ministeriel bekendtgørelse
om optagelsesprøve til kurser og øvelser i musik for studerende,
der forbereder sig til eksamen med musik som fag eller til
magisterkonferens i musikvidenskab under det filosofiske fakultet i København
eller det humanistiske fakultet i Aarhus.
Efter at forslaget under 3. juli 1968 var blevet videresendt til ministeriet
udsendtes følgende
Bekendtgørelse af 27. august 1968 om optagelsesprøve til faget
musik ved universiteterne.
I henhold til § 4, stk. 3 i anordning af 26. august 1968 om eksaminer
og magisterkonferens i de humanistiske fag ved universiteterne fastsættes
:
§ IForinden
der tilstedes en studerende, der forbereder sig til eksamen
i faget musik (hovedfag eller bifag), adgang til at deltage i de af universiteterne
anordnede kurser eller øvelser i faget, skal vedkommende
have bestået en prøve i sang (lettere, indstuderet sang), klaverspil
(lettere, indstuderet klaverkomposition), prima vista-spil (firstemmig
19*
292 Universitetets årbog 1967-68
koral) samt godtgøre evne til at opfatte rytmer, melodiske sammenhænge,
intervaller og klange.
Stk. 2. Den samme bestemmelse gælder for magisterkonferensstuderende,
der ønsker at følge de nævnte kurser og øvelser. Hvis undervisningen
i sang ikke ønskes fulgt, kan prøven i sang dog bortfalde.
§2.
Prøven aflægges for en bedømmelseskomité, som for hvert af universiteterne
består af repræsentanter for fagets forskellige discipliner, og
hvis sammensætning fastsættes efter det pågældende fakultets nærmere
bestemmelse. Endvidere kan en af faget musiks repræsentanter i
studenterrådet overvære optagelsesprøven.
Stk. 2. Proven afholdes én gang om året i slutningen af august måned.
Studerende, der i løbet af et universitetsår melder sig til faget,
kan ikke deltage i den ovennævnte undervisning før efter aflagt prøve
i næstfølgende august måned.
Stk. 3. Der gives ikke karakter for de enkelte præstationer, men
prøvens resultat betegnes ved bestået, optaget på prøve eller ikke bestået.
De studerende, som opnår resultatet optaget på prøve, kan deltage
i det første semesters undervisning, men deres adgang til fortsat
deltagelse i undervisningen vil være betinget af, at de ved en ekstraordinær
prøve ved semestrets slutning opnår resultatet bestået. Til
den ordinære prøve kan man kun indstille sig 2 gange i alt.
§3.
Bekendtgørelsen kommer første gang til anvendelse på dem, der
begynder deres musikstudium i efterårssemestret 1968.
y. Midlertidige regler for studienævn ved det filosofiske fakultet.
Det af det filosofiske fakultet i møde den 30. april 1968 nedsatte udvalg
til udarbejdelse af forslag til fælles hovedlinier for reglerne for
studienævn m.v. afgav i efteråret 1968 følgende forslag til midlertidige
regler for studienævn, som tiltrådtes af fakultetet i møde den 11. oktober
og af Konsistorium i møde den 8. november 1968:
Midlertidige regler for studienævn ved det filosofiske fakultet.
I. Sammensætning.
1. For hvert fag ved fakultetet findes et studienævn. Fælles problemer
behandles i et fakultets-studienævn.
2. Et studienævn består af et lige stort antal lærere og studerende,
i alt normalt 6, højst 8, mindst 2 medlemmer. Hvert medlem kan
møde ved suppleant.
Universitetets eksaminer 293
3. Repræsentanterne for de studerende udpeges af studenterrådet
eller af de studerendes faggrupperåd efter nærmere fastsatte regler.
Lærerrepræsentanterne vælges af en lærerforsamling, som består af
fagets faste lærere (professorer, afdelingsledere, amanuenser, for så vidt
som de giver regelmæssig undervisning), af lektorerne og af repræsentanter
for de midlertidigt ansatte lærere i et omfang, der fastsættes af
de øvrige lærere. Studerende, der er lærere, er ikke valgbare som lærerrepræsentanter.
4. Den normale valgperiode er ét år. Genvalg kan finde sted.
5. Studienævnet vælger blandt sine medlemmer en formand og en
næstformand. Ethvert medlem af studienævnet kan med en motiveret
dagsorden kræve studienævnet indkaldt. Nævnet skal i øvrigt holde
regelmæssige møder. Forinden hvert møde udsendes en dagsorden.
6. Afgørelser træffes ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed
bortfalder forslaget.
7. Til studienævnet er knyttet et sekretariat, som udsender dagsorden,
udarbejder beslutningsreferat af møderne og ekspederer nævnets
beslutninger.
II. Selvstændig kompetence.
1. Forslag til den generelle eksamensanordning vedtages af fakultetsstudienævnet
efter indstilling fra fag-studienævnene, og således at
sagkyndige uden for universitetet deltager i drøftelserne.
2. Fag-studienævnet (i det følgende forkortet til studienævnet eller
blot nævnet) fastsætter eksamensfordringer øg -bestemmelser for faget
inden for rammen af den generelle eksamensanordning og efter indstilling
fra et af nævnet nedsat sagkyndigt udvalg, som omfatter repræsentanter
for alle vigtige discipliner inden for faget, og hvori, for skolefagenes
vedkommende, skal inddrages sagkyndige uden for universitetet.
Ved ændring af eksamensordninger kan 2 medlemmer af en gruppe
kræve nyvalg til deres gruppe. Nyvalg skal ske inden 3 uger efter kravets
fremsættelse. Nyvalg til hver gruppe kan kun foretages én gang,
før endelig afgørelse træffes.
3. Nævnet lægger skemaer og timeplaner øg giver regler for indtegning
til kurser og øvelser.
4. Nævnet udarbejder studievejledningen.
5. Nævnet skal sikre, at studiet kan gennemføres som forudsat i
studievejledningerne, at koordinationen mellem fagene ikke svigter, at
enkelte discipliner ikke vokser urimeligt i omfang, at der gives den for
uddannelsen og eksaminationerne relevante undervisning, at eksaminationerne
er i overensstemmelse med gældende bestemmelser, og at eksamensopgivelserne
fremkommer i god tid.
294 Universitetets årbog 1967-68
6. Nævnet kan rette opfordring til en lærer om at optage, fortsætte
eller i formen ændre en bestemt undervisning.
7. Nævnet godkender eller ændrer eksamensskemaer.
8. Nævnet afgør appel af individuelle dispensationssager.
9. Stillingsbesættelse: nævnet afgør ansættelse af løst ansatte lærere
til mere elementær undervisning, d.v.s. undervisningsassistenter og instruktorer.
10. I sager, der specielt angår enkeltpersoner, skal pågældende høres
under nævnets behandling af sagen, eller tilkaldes til mode, hvor
sagen behandles.
III. Indstillings- og høringsret.
1. Indstillinger og henstillinger til andre universitetsorganer fra såvel
flertal som mindretal skal fremsendes.
2. Budgetudarbejdelse: bevillingsandragender fremsendes både af
studienævn og institutledelse. Studienævnet ansøger om undervisningsmidler
og om oprettelse af stillinger, som det finder undervisningsmæssigt
påkrævede.
3. For så vidt det drejer sig om stillinger, der både omfatter institutarbejde
og undervisning, forhandles der mellem studienævn og institutledelse
inden indsendelsen, så at ansøgningerne koordineres. Er
der ikke enighed, fremsendes ansøgningerne separat og koordineres
uden realitetsændringer i fagets sekretariat til et samlet budget.
4. I højere organer i universitetsstyrelsen (fakultet, fagråd m.v.)
skal det sikres, at der ved behandlingen af bevillingsandragender fra
de enkelte fag ikke sker forlods ændringer mellem undervisnings- og
institut-budgetter. I tilfælde af tilbagesendelse med nedskæringskrav
skal der efter nærmere drøftelse med de enkelte fags studienævn foretages
en rimelig fordeling af nedskæringen.
5. Professorater: nævnet kan - før opslag finder sted - gøre indstilling
om opslagets formulering, for så vidt angår definering af professoratets
område.
6. Stillingsbesættelse: ved ansættelse af faste lærere (professorer, afdelingsledere,
amanuenser) og af løse lærere med avanceret undervisning
(lektorer) skal nævnet høres om en kandidats undervisningsmæssige
kvalifikationer, før ansættelse finder sted.
7. Bygge- og lokaledispositioner: efter behørig forhandling med relevante
organer kan nævnet disponere over lokaler til udfyldelse af sin
funktion med hensyn til timeplaner og eksamensskemaer. Endvidere
skal nævnet have lejlighed til at udtale sig om de studiemæssige faciliteter,
inden de endelige planer for nybygninger og større ombygninger
færdiggøres.
Universitetets eksaminer 295
6. Andre sager.
Efter drøftelse med Studenterrådet oprettedes i efteråret 1967 på
eksamenskontoret et bibliotek for specialerne ved skoleembedseksamen
til brug for studerende og universitetslærere i det omfang, forfatterne
giver tilladelse dertil.
4. DET MATEMATISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
Revision af eksamensordningen for de matematisk-fysiske faggrupper
(j. nr. 174/67).
Under 30. oktober 1967 afgav fakultetet følgende indstilling vedlagt
et ændringsforslag til en ny bekendtgørelse om naturvidenskabelig
embedseksamen og en udtalelse om dette fra Direktoratet for gymnasieskolerne
og højere forberedelseseksamen:
Ved kongelig anordning af 6. august 1960 og undervisningsministeriets
bekendtgørelse af 12. s.m. med senere ændringer at 9. oktober 1963
og 16. maj 1967 blev der indrettet ny ordning af naturvidenskabelig
embedseksamen under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet
ved Københavns Universitet og under det naturvidenskabelige fakultet
ved Aarhus Universitet.
På grundlag af de erfaringer, de to fakulteter har gjort i de syv år,
ordningen har fungeret, har man ment at måtte stille førslag til en
revision af eksamensordningen og har i den anledning nedsat udvalg
med det formål at fremkomme med de ønskede ændringer øg tilføjelser
til bekendtgørelsen.
Under de mellem universiteternes faggrupper førte forhandlinger har
det ikke vist sig muligt på samme tid at fremsende forslag før alle
faggruppernes vedkommende, øg man har derfor under hensyn til, at
de ønskede ændringer inden for de matematisk-fysiske faggrupper er så
påtrængende nødvendige, at de snarest må søges indført, fundet det
mest hensigtsmæssigt allerede nu at fremsende førslag til ændring af
bekendtgørelsen for så vidt angår de matematisk-fysiske fag. Man vil
senere fremsende forslag til ændringer i de naturhistørisk-geøgrafiske
fag.
Der ønskes oprettet prøver i følgende nye fagområder: matematik 7,
matematik C, statistik 1, 2 øg 3, datalogi 1 og 2, fysik 4 og 5, kemi 6,
astronomi 1 (erstatter tidligere astronomi), 2 og 3.
Følgende fagområder, hvori der allerede afholdes prøver, ønskes ændret
i affattelsen: matematik 4, 5, 6 og A, fysik 1, 2, 3 øg A, kemi 1,
4, 5, A, B og C, den faste Jords fysik.
Der ønskes oprettet følgende nye linier: matematik-statistik linie,
fysik-astronomi linie.
Følgende linier ønskes ændret indholdsmæssigt: matematik linien.
296 Universitetets årbog 1967-68
matematik-fysik linien, fysik-geofysik linien, kemi-fysik linien (erstatter
tidligere fysik-kemi linie), kemi linien.
Efter aftale med det naturvidenskabelige fakultet ved Aarhus Universitet
stiller fakultetet derfor forslag om, at de i vedlagte bilag indeholdte
ændringer må blive foretaget så hurtigt som muligt.
Herefter udstedtes følgende
Bekendtgørelse af 18. marts 1968 om ændring af bekendtgørelse om naturvidenskabelig
embedseksamen under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet
ved Københavns universitet og det naturvidenskabelige fakultet ved
Aarhus universitet.
§ 1 og § 2 i bekendtgørelse nr. 317 af 12. august 1960 om naturvidenskabelig
embedseksamen under det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet ved Kobenhavns universitet og det naturvidenskabelige fakultet
ved Aarhus universitet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 165 af
16. maj 1967, affattes således:
§ IEksamen
kan tages inden for følgende linier: matematiklinien, matematik-
statistik-linien, matematik-fysik-linien, fysik-astronomi-linien,
fysik-geofysik-linien, kemi-fysik-linien, kemi-linien, biokemi-linien,
biologi-linien og geologi-geografi-linien. Første del består af en i overensstemmelse
med § 2 foretagen kombination af prøver i flere af følgende
fagområder:
Matematik 1. Hovedområder af matematikken med særligt henblik
på studiet af fysik og astronomi.
Matematik 2. Hovedafsnit af algebraen og analysen i udvidet omfang.
Matematik 3. Hovedafsnit af geometrien i udvidet omfang.
Matematik 4. Udvalgte emner fra den anvendte matematik.
Matematik 5. Hovedafsnit af sandsynlighedsregningen og den matematiske
statistik.
Matematik 6. Grundtræk af den klassiske og den moderne funktionsanalyse.
Matematik 7. Emner fra den klassiske og den moderne algebra.
Matematik A. Hovedområder af matematikken med henblik på studiet
af kemi, biokemi, biologi, geologi eller geografi.
Matematik B. Matematik i udvidet omfang med henblik på studiet
af kemi.
Matematik C. Matematik i udvidet omfang med henblik på studiet
af fysik.
Statistik 1. Grundtræk af sandsynlighedsteorien og indføring i den
matematiske statistiks begrebsdannelser.
Universitetets eksaminer 297
Statistik 2. Grundtræk af den matematiske statistik og sandsynlighedsteori
i udvidet omfang.
Statistik 3. Matematisk statistik og sandsynlighedsteori i udvidet
omfang.
Datalogi 1. Grundtræk af datalogien.
Datalogi 2. Afsnit af datalogien i udvidet omfang.
Fysik 1. Indledning til fysikken.
Fysik 2. Hovedområder af den klassiske og den elementære moderne
fysik.
Fysik 3. Hovedområder af fysikken.
Fysik 4. Hovedområder af fysikken i udvidet omfang.
Fysik 5. Fysik i udvidet omfang med henblik på et videregående
fysik studium.
Fysik A. Hovedtræk af fysikken med henblik på studiet af kemi og
biokemi.
Fysik B. Fysik i udvidet omfang med henblik på studiet af kemi.
Kemi 1. Hovedtræk af kemien.
Kemi 2. Fysisk kemi.
Kemi 3. Kemisk fysik.
Kemi 4. Uorganisk kemi.
Kemi 5. Organisk kemi.
Kemi 6. Teoretisk kemi.
Kemi A. Kemi med henblik på studiet af fysik og geofysik.
Kemi B. Hovedtræk af kemien med henblik på studiet af biologi.
Kemi C. Hovedtræk af kemien med henblik på studiet af geologi og
geografi.
Astronomi 1. Grundtræk af klassisk og moderne astronomi.
Astronomi 2. Hovedtræk af den teoretiske astrofysik.
Astronomi 3. Hovedområder af den moderne astronomi.
Meteorologi. Hovedtræk af meteorologien.
Fysisk oceanografi. Hovedtræk af havets fysik, kemi og dynamik.
Den faste jords fysik. Hovedtræk af den faste jords fysik.
Fysisk geologi. Almen geologi med særligt henblik på studiet af geofysik.
Botanik 1. Grundtræk af cytologi, anatomi og morfologi samt elementær
systematik. Vigtigste danske planter og plantesamfund.
Botanik 2. Hovedtræk af planterigets systematik. Danske plantesamfund
og disses okologi i udvidet omfang. Plantegeografi, anatomi
samt cytologi og embryologi.
Plantefysiologi. Hovedtræk af plantefysiologien.
Plantefysiologi A. Grundtræk af plantefysiologien med henblik på
studiet af biokemi.
Zoologi 1. Elementær systematik og morfologi. Vigtigste danske vertebrater
og de almindeligste danske invertebrater. Grundtræk af men298
Universitetets årbog 1967-68
neskelegemets bygning og funktion. Grundtræk af cytologi, histologi
og embryologi.
Zoologi 2. Hovedtræk af dyrerigets systematik. Zoogeografi og økologi.
Hovedtræk af cytologi, histologi og embryologi. Sammenlignende
anatomi.
Dyrefysiologi. Hovedtræk af fysiologien med særligt henblik på den
almene fysiologi og menneskets fysiologi.
Dyrefysiologi A. Grundtræk af dyrefysiologien med henblik på studiet
af biokemi.
Palæontologi. Hovedtræk af zoo- og phytopalæontologien.
Arvelighedslære. Hovedtræk af arvelighedslæren.
Arvelighedslære A. Grundtræk af arvelighedslæren med henblik på
studiet af biokemi.
Biokemi. Hovedtræk af biokemien.
Mikrobiologi. Grundtræk af mikrobiologien.
Legemsøvelser. Menneskets anatomi og fysiologi samt legemsøvelsernes
specielle teori.
Legemsøvelser A. Bevægeapparatets anatomi og legemsøvelsernes
specielle teori.
Geologi I. Grundtræk af den almindelige geologi og Danmarks geologi.
Elementær mineralogi.
Geologi 2. Hovedtræk af historisk geologi og stratigrafisk palæontologi.
Geologi 3. Hovedtræk af krystallografi, mineralogi, petrografi, tektonisk
geologi samt økonomisk geologi og praktisk geofysik.
Geologi 4. Hovedtræk af Danmarks geologi.
Mineralogi og krystallografi. Hovedtræk af mineralogi og krystallografi
med henblik på studiet af kemi.
Geografi 1. Elementær regionalgeografi.
Geografi 2. Hovedtræk af geomorfologi, klimatologi, plantebælternes
geografi saml oceanografi.
Geografi 3. Hovedtræk af regionalgeografien.
Kulturgeografi. Hovedtræk af kulturgeografien.
§ 2.
Matematik linien omfatter prøver i en af følgende kombinationer af
fagområder: Matematik 1, 2, 3, 4, 5 og 6 eller matematik 1, 2, 3, 4,
6 og 7 samt fysik 1, eller matematik 1, 2, 4 og 5 samt datalogi 1 og 2.
Matematik-statistik linien omfatter prøver i fagområderne matematik
1, 2 og 6 samt statistik 1, 2 og 3.
Matematik-fysik linien omfatter prøver i fagområderne matematik
1 og 2, matematik 3 eller 6, fysik 1, 2 og 3, kemi A samt astronomi
1.
Fysik-astronomi linien omfatter prøver i fagområderne matematik 1
Universitetets eksaminer 299
og C, fysik 1, 2 og 3, astronomi 1, kemi A samt to af fagområderne
fysik 4, fysik 5, astronomi 2 og astronomi 3.
Fysik-geofysik linien omfatter prover i fagområderne matematik 1,
eller matematik A og B, fysik 1, 2 og 3, meteorologi, fysisk oceanografi,
den faste jords fysik, fysisk geologi, kemi A samt astronomi 1.
Kemi-fysik linien omfatter prøver i fagområderne matematik 1 eller
matematik A og B, fysik 1, 2 og 3, astronomi 1, samt tre af fagområderne
kemi 1, 2, 3, 4, 5 og 6.
Kemi linien omfatter prover i fagområderne matematik A og B,
fysik A og B, kemi 1 samt fire af fagområderne kemi 2, 3, 4, 5 og 6.
Biokemi linien omfatter prover i fagområderne matematik A, fysik,
kemi 1-2 og 5, biokemi samt en valgfri kombination af to af følgende
fire fagområder: dyrefysiølogi A, plantefysiøløgi A, arvelighedslære A
og mikrobiologi.
Biologi linien omfatter prøver i fagområderne botanik 1-2, zoologi
1-2, plantefysiologi, dyrefysiologi, arvelighedslære øg palæontologi
samt enten geologi 1 og geografi 1 eller legemsøvelser A eller matematik
A, fysik A, kemi B øg biokemi.
Geologi-geografi linien omfatter prøver i fagområderne geologi 1-4,
geografi 1-3 og kulturgeografi samt enten botanik 1 øg zoologi 1 eller
legemsøvelser eller matematik A, fysik A og kemi C.