II. ØKOMONISKE FORHOLD
ved kurator E. A. Koch.
Den her foreliggende beretning omfatter de økonomiske forhold i
det akademiske år 1967-68, herunder de indenfor dette tidsrum udfærdigede
bevillingslove, nemlig
1) finansloven for finansåret 1968-69,
2) normeringsloven for finansåret 1968-69 samt
3) lov om tillægsbevilling for finansåret 1967-68.
I tilslutning til omtalen af finansloven omtales dog også udgifter,
som i henhold til en fra folketingets finansudvalg eller lønningsrådet
inden universitetsårets udgang modtaget godkendelse afholdes på forventet
efterbevilling for finansåret 1968-69.
Normeringslovens sædvanlige afsnit (normalt § 1) om ændringer i og
tilføjelser til klassificeringslovens 2. del er for finansåret 1968-69 ikke
optaget i selve normeringsloven, men i lov nr. 26 af 11. december 1968
(lovtidende B) om tillæg til normeringslov for finansåret 1968-69.
Uanset, at denne lov først foreligger stadfæstet kort efter universitetsårets
udgang, medtages den i beretningen.
Med hensyn til tillægsbevillingsloven for finansåret 1967-68 kan i
det væsentlige henvises til regnskabsberetning for Københavns Universitet
og Kommunitetet for regnskabsåret 1967-68, som findes aftrykt
som bilag til årbogen.
Ved universitetsårets udgang forelå publikationen »Budgetoverslag
for 1970-71, 1971-72, 1972-73 - sammenholdt med regnskabstal for
1967-68, finanslovtal for 1968-69 og finanslovforslagstal for 1969-70«,
som er udarbejdet af finansministeriet på grundlag af de gennem ministerierne
fra institutionerne modtagne budgetoverslag for de nævnte
finansår. Denne publikation skal omtales i korthed nedenfor i afsnit a.
Om de retningslinier, som iøvrigt er lagt til grund for den her foreliggende
beretning, henvises til årbogen for 1963-64 side 3-4.
Beretningen opdeles i følgende afsnit:
a. Budgetoverslag.
b. Bevillingsoversigt.
c. Personalebevillinger (konto 01-06).
Økonomiske forhold 23
d. Lokaleforhold (konto 31-39, § 27).
e. Andre bevillingsmæssige forhold (andre driftsudgifter, tilskud,
indtægter).
f. Andre okonomiske forhold.
a. BUDGETOVERSLAG
Om indførelse af 3-års budgetoverslag med virkning fra 1967-68 i
henhold til finansministeriets cirkulære ur. 8 af 18. januar 1966 og om
budgetoverslagene 1967-71 henvises til årbogen for 1965-66 s. 4-5 og
årbogen for 1966-67 s. 29-31.
I finansministeriets cirkulære af 27. maj 1968 er fastsat bestemmelser
om udarbejdelse af bidrag til forslag til finanslov for 1969-70 og budgetoverslag
for finansårene 1970-71, 1971-72 og 1972-73. Den hidtidige
3-årige budgetlægning er herved udvidet til at omfatte 4 finansår.
Om budgetbidragenes afgivelse, deres indhold og deres pris- og Ionforudsætninger
er i nævnte cirkulære foreskrevet følgende:
I. Bidragenes indhold.
1. Lovbundne tilskud og andre udgifter, der ikke er omfattet af budgetteringsrammer,
skal budgetteres så realistisk som muligt på grundlag
af gældende lovgivning eller retningslinier.
2. Indtægter skal budgetteres så realistisk som muligt. Det må påses,
at indtægter, der opkræves med henblik på dækning af udgifterne ved
en bestemt virksomhed, søges forhøjet i takt med udgiftsudviklingen.
Eventuelt fornøden ændring i lovgivningen må forberedes.
3. / øvrigt skal budgetteringen ske inden for de budgetteringsrammer,
der er anført i bilag A. Inden for den enkelte ramme kan ministerierne
prioritere udgiftsfordelingen. Udgifter, der følger af nye aktiviteter,
skal holdes inden for budgetteringsrammerne. Der kan således ikke
påregnes godkendt forslag, som vil medføre udvidelse af rammebeløbene,
men finansministeriet vil i ganske særlige tilfælde kunne tillade,
at der overføres beløb fra et område til et andet, når dette kan ske uden
overskridelse af det pågældende ministeriums samlede budgetteringsramme.
Udgifter, der følger af nye love og linansudvalgsaktstykker vedtaget
eller tiltrådt for 1. maj 1968, forudsættes indpasset i budgetteringsrammerne.
Udgifter, der følger af ny lovgivning og linansudvalgsaktstykker vedtaget
eller tiltrådt efter 1. maj 1968, medfører kun ændring af de fastsatte
budgetteringsrammer, såfremt der i det enkelte tilfælde ved forslagenes
fremsættelse er givet tilslutning hertil af regeringen.
24 Universitetets årbog 1967-68
Det er en forudsætning for gennemforelse af personaleudvidelser og
for oprettelse af nye linanslovhonorarer og forhøjelse af bestående, at
udgiften i det første finansår såvel som årsudgifterne i de følgende
finansår kan holdes inden for de fastsatte budgetteringsrammer. Dette
gælder også udvidelse af antallet af tjenestemandsstillinger, til hvis
oprettelse der kræves hjemmel på normeringslov, uanset at sådanne
udvidelser ikke kan medtages på finanslovforslagets personaleoversigt,
jfr. i øvrigt nedenfor pkt. 17, 18 og 26 om fremgangsmåden ved personaleudvidelser
m.v.
I I . B i d r a g e n e s p r i s - o g l ø n f o r u d s æ t n i n g e r .
4. Bidragene udarbejdes på grundlag af de i april måned 1968 gældende
priser.
For personale, der omfattes af arbejdsmarkedets kollektive overenskomster,
lægges de for april måned 1968 gældende lonninger til grund
ved budgetteringen.
For andet personale budgetteres lønningsudgiften i det for marts
1968 gældende niveau med tillæg af 2 dyrtidsportioner.
Af cirkulærets indhold skal iovrigt fremhæves pkt. 26, som er sålydende
:
26. Såfremt der inden for de fasisatte budgetteringsrammer forberedes
forslag om bevillinger i 1969-70, hvis størrelse endnu ikke kan opgøres
endeligt, må styrelserne, af hensyn til fastsættelsen af reserverne
til imødegåelse af ændringsforslag og tillægsbevillingsforslag, i et særligt
bilag, der fremsendes til finansministeriet sammen med bidragene
til finanslovforslaget, angive udgiftsformålet og et foreløbigt skøn over
de hermed forbundne udgifter. På bilaget medtages også forslag om
nye finanslovhonorarer eller forhøjelse af bestående, hvortil lønningsrådets
forudgående tilslutning ikke er opnået, jfr. pkt. 18, samt forslag
om oprettelse af tjenestemandsstillinger, hvortil hjemmel på normeringslov
kræves, jfr. pkt. 17.
Endelig skal af cirkulærets bemærkninger til budgetoverslagene
fremhæves følgende:
27. Budgetoverslagene skaber ikke hjemmel for dispositioner og betragtes
ikke som bevillingsforslag, men de vil danne grundlag for fastlæggelsen
af statens samlede udgiftspolitik og den endelige fastsættelse
af udgiftsrammer for bevillingslovene for 1970-71 til 1972-73.
28. Det er derfor af afgørende betydning, at de til grund for budgetteringen
liggende forudsætninger præciseres i bemærkningerne.
Økonomiske forhold 25
Dette skal så vidt muligt ske ved mængdeangivelser, f. eks. antal elever,
antal tilskudsmodtagere, antal institutionspladser, antal forsendelser
og antal ekspeditioner.
29. For at opnå det bedst mulige grundlag for den endelige afvejning
af de enkelte udgiftsformåls betydning er det påkrævet, at
der redegøres for den almindelige udvikling inden for de enkelte udgiftsområder,
herunder det forventede behov for offentlige ydelser,
styrelsernes prioritering af disse inden for de givne budgetteringsrammer
samt de rationaliseringsforanstaltninger, der påregnes gennemfort.
Endvidere redegøres - i tilknytning til de enkelte udgiftsområder -
for omfanget og arten af planlagte nye aktiviteter, ny lovgivning, ændring
af bestående tilskudsordninger m.v.
I bilag A til cirkulæret er budgetteringsrammerne for den under undervisningsministeriet
horende forskning øg undervisning - bortset fra
landbohøjskolen - fastsat søm nedenfor angivet. Budgetteringsramnerne
er angivet som bruttøudgiftsrammer i mill. kr. i det løn- og
prisniveau, der skal anvendes ved budgetteringen, jfr. foran. For finansåret
1968-69 er anført bevillingstallene, som er beregnet på grundlag
af Ion- øg prisniveauet eet år tidligere.
1968-69 1969-70 1970-71 1971-72 1972-73
Driftsudgifter øg
ikke-løvbundne
tilskud (§ 20.6.). . 771,7 955,5 1068,4 1176 1276
Kapital- øg anlægsudgifter
217,3 275,7 315,0 340 363
I indledningen til den af finansministeriet i november 1968 udgivne
publikation »Budgetoverslag før 1970-71, 1971-72, 1972-73, sammenholdt
med regnskabstal før 1967-68, finansløvtal for 1968-69 øg
finanslovførslagstal før 1969-70« er givet visse oplysninger øm baggrunden
for fastlæggelsen af de i finansministeriets cirkulære af 27. maj
1968 fastsatte budgetteringsrammer. Det er således bl.a. oplyst, at
udgangspunktet før rammernes fastlæggelse har været dels finansloven
for 1968-69, således søm denne blev vedtaget efter de af regeringen
stillede ændringsforslag, herunder besparelser på omkring 600 mill.
kr., dels de i november 1967 publicerede budgetoverslag for 1969-70
øg 1970-71 med reduktioner under hensyn til de før finansåret 1968-
69 gennemførte besparelser. For en række højt prioriterede områder,
herunder undervisningsområdet, er budgetteringsrammerne dog i det
støre hele fastsat i fortsættelse af de hidtidige retningslinier.
26 Universitetets årbog 1967-68
På grundlag af de fastlagte budgetteringsrammer og det fra styrelserne
gennem ministerierne indsamlede materiale har finansministeriet
udarbejdet den nævnte publikation indeholdende budgetoverslagstal
frem til 1972-73.
I tilknytning til de i publikationen anforte udgiftstal for hvert område
er anført en oversigt over personaleudviklingen, hvorved der naturligvis
ikke er sket nogen godkendelse af de stillingsforøgelser, som
personaleoversigten udviser.
Efter korrektion for pris- og lønstigning opgør finansministeriet - i
publikationens s. 11-12 - den reale stigning i statens samlede nettoudgifter
i henhold til 4-års-budgetteringen 1969-73 således:
Fra 1968-69 til 1969-70: ca. 6 0/0
Fra 1969-70 til 1970-71: ca. 5,4 0/o
Fra 1970-71 til 1971-72: ca. 5,5 0/o
Fra 1971-72 til 1972-73: ca. 4,1 0/0.
I publikationens afsnit III. Budgetoverslag 1970-71, 1971-72 og
1972-73, Undervisningsministerens område, afsnit 6 (s. 177-181) redegøres
for 4-års-budgetteringen for forskningen og den højere undervisning.
Afsnit 6 omfatter universiteterne, Danmarks tekniske Højskole,
Danmarks Ingeniørakademi, Danmarks farmaceutiske Højskole, tandlægehøjskolerne,
Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks højskole for Legemsøvelser,
Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Rigshospitalet
med Kysthospitalet på Refsnæs og forskningsinstitutionerne,
herunder Atomenergikommissionen og forskningsrådene.
Om de for dette område i publikationen angivne finanslovtal for
1968-69, fmanslovforslagstal for 1969-70 og budgetoverslagstal for
1970-71, 1971-72 og 1972-73 samt antal heltidsansatte primo pågældende
finansår skal fremhæves nedenstående, idet det med hensyn til
stigningen i udgiftstal fra 1968/69 til 1969/70 må erindres, at der i
denne stigning indgår pris- og lønstigningen fra april 1967 til april
1968, som af finansministeriet er anslået til 9-10 0/0. Tallene i nedenstående
oversigt angiver budgetoverslagstallene i mill. kr.
1968-69 1969-70 1970-71 1971-72 1972-73
Nettoudgifter 1028,7 1273,6 1431,2 1561,1 1669,0
Driftsudgifter 744,4 900,0 1005,2 1096,1 1179,9
Driftstilskud 77,0 95,4 108,9 122,8 136,0
Anlægsudgifter
(ekskl. ejendomserhvervelser)
.... 220,0 281,2 295,2 297,5 283,5
Økonomiske forhold 27
1968-69 1969-70 1970-71 1971-72 1972-73
Antal heltidsansatte 10444 12187 13320 14389 16025
Heraf personale
uden højere uddannelse
6927 7892 8547 9097 9877
Af bemærkningerne til de nævnte budgetoverslagstal fremgår, at
der for universiteternes vedkommende i årene fra 1968-69 til 1972-73
er regnet med en stigning i tilgangen af studerende fra 6100 i 1968 til
8500 i 1972, en stigning af bestanden af studerende fra 33000 til 46000
og en stigning i kandidatproduktionen fra 1450 til 2350.
Stigningen i tilgangen til universiteterne i nævnte periode er således
beregnet til knap 40 0/0, medens stigningen i tilgangen til læreanstalterne
- på grund af adgangsbegrænsningen - kun er beregnet til knap
6 0 / o .
For universiteterne, Danmarks tekniske Højskole, ingeniørakademiet,
farmaceutisk højskole, tandlægehøjskolerne og landbohøjskolen
tilsammen er i samme åremål regnet med en forøgelse af såvel det
akademiske personale som det ikke-akademiske personale med 81 0/0,
nemlig en forøgelse af det akademiske personale fra 2771 til 5016, af
det ikke-akademiske personale fra 2581 til 4678, og således af det
samlede personale fra 5352 til 9694.
Der er for perioden 1969-70 til 1972-73 forudsat stillet omkring
600 mill. kr. til rådighed for de 3 bestående universiteter af de 1250
mill. kr., som undervisningsministeren ved lov af 31. maj 1968 fik
bemyndigelse til indtil 1. april 1976 at anvende til udbygning af de
3 universiteter.
Af anlægsudgifter er der foreløbig regnet med følgende tal (i mill.
kr.) for Københavns Universitet:
1968-69 1969-70 1970-71 1971-72 1972-73
26,0 40,5 40,1 44,8 79,9
b. BEVILLINGSOVERSIGT
Om den på finansloven for finansåret 1966-67 i overensstemmelse
med finansministeriets cirkulære nr. 124 af 11. juni 1965 indførte
rammebevillingsordning henvises til årbogen for 1965-66 s. 5-8.
1. Finansloven for finansåret 1968-69.
I nedenstående oversigts første kolonne er anført de på finansloven
for finansåret 1968-69 optagne bevillingssummer til Københavns Universitet.
Oversigten omfatter såvel driftsbevillinger som anlægsbevil28
Universitetets årbog 1967-68
Bevillinger på finansloven for finansåret 1968-69 (FL 68169) til Københavns Universitet
sammenholdt med finansloven og tillægsbevillingsloven for finansåret 1967-68 (FL 67/68
og TBL 67/68).
FL 68/69 FL 67/68 TBL 67/68
Merbevilling 1968/69
i forhold til
FL 67/68 FL + TBL
67/68
§ 20.6.01. Københavns
Universitets, Kommunitetets
og Sorø Akademis
økonomiske forvaltning
Lønningsudgifter 3.166.600 2.952.900 240.000 213.700 26.300
Andre driftsudgifter. . . 670.500 590.500 86.400 80.000 -6.400
Driftsudgifter ialt 3.837.100 3.543.400 326.400 293.700 -f- 32.700
Indtægter 1.800 1.200 600 600
Nettoudgifter 3.835.300 3.542.200 326.400 293.100 -33.300
§ 20.6.02. Københavns
Universitet
Lønningsudgifter 129.222.100 108.626.700 14.735.300 20.595.400 5.860.100
Andre driftsudgifter . . . 43.932.000 33.853.400 6.762.200 10.078.600 3.316.400
Driftsudgifter ialt 173.154.100 142.480.100 21.497.500 30.674.000 9.176.500
Tilskud 11.541.500 10.761.100 114.400 780.400 666.000
Udgifter ialt 184.695.600 153.241.200 21.611.900 31.454.400 9.842.500
Indtægter 7.575.700 6.445.000 1.306.800 1.130.700 -176.100
Nettoudgifter 177.119.900 146.796.200 20.305.100 30.323.700 10.018.600
§ 27. Anlægsudgifter
2.01. Københavns
Universitet 26.000.000 15.348.000 6.341.600 10.652.000 4.310.400
Københavns Universitet
Drifts- og anlægsudgifter
ialt netto 206.955.200 165.686.400 26.973.100 41.268.800 14.295.700
linger. I de folgende kolonner er Lil sammenligning anfort de tilsvarende
bevillinger på finansloven og tillægsbevillingsloven for det foregående
finansår og i de 2 sidste kolonner bevillingernes merbelob dels i forhold
til foregående års finanslov og dels i forhold til denne som reguleret
ved tillægsbevillingsloven.
Med hensyn til merbevillingernes reelle storrelse må det bemærkes,
at budgetteringsprisniveanet for finansloven for finansåret 1968-69
ligger 3-4 0/0 over budgetteringsprisniveanet for finansloven for linansåret
1967-68, men knap 4 0/o lavere end budgetteringsprisniveanet for
tillægsbevillingsloven for samme finansår (regnskabstallenes prisniveau
i finansåret 1967-68).
1 overensstemmelse med de i indledningen til anmærkningerne til
fmanslovforslaget anførte særlige bemærkninger til finanslovforslaget
er forslag om nye stillinger eller honorarer eller omnormering af bestående,
hvortil der efter gældende regler kræves tilslutning fra lønningsrådet
og økonomiministeriet, medmindre forhåndsgodkendelse
Okonomiske forhold 29
foreligger, ikke medtaget i finanslovforslaget, men i tilslutning til
henholdsvis personaleoversigterne og honorarskemaerne opfort under
betegnelserne »ønsket, ikke godkendt personale (honorar)«. Da der
heller ikke - som i anmærkningerne til finanslovforslaget forudsat -
har været adgang til at soge den med sådanne stillinger forbundne
udgift indarbejdet i ændringsforslag til finanslovforslaget, er den med
besættelsen af sådanne stillinger forbundne udgift ikke bevilget på
finansloven, men forudsættes, i det omfang godkendelse måtte blive
opnået, medtaget på forslaget til lov om tillægsbevilling for finansåret
1968-69.
For Kobenhavns Universitets vedkommende er for finansåret - ved
lov om tillæg til normeringslov for finansåret 1968-69 samt på forventet
efterbevilling for finansåret - godkendt oprettelse af nye stillinger
og honorarer til en samlet udgift for finansåret på ea. 6,1 mill. kr.
Udover de på finansloven optagne bevillinger til Københavns Universitet,
har universitetet andel i forskellige fællesbevillinger for universiteterne
og de højere læreanstalter. Over disse bevillinger meddeles
der nedenstående oversigt.
Bevillinger på finansloven for finansåret 1968-69 (FL 68169), hvori Københavns Universitet
har andel, sammenholdt med finansloven og tillægsbevillingsloven for finansåret 1967-68
(FL 67/68 og TBL 67/68).
Merbevilling 1968/69
i forhold til
FL 68/69 FL 67/68 TBL 67/68 FL 67/68 FL 4- TBL
67/68
§ 20.6.21. Fællesudgifter
vedrørende de højere
læreanstalter
Driftsudgifter 4.900.000 11.300.000 ^-9.710.000 6.400.000 3.310.000
Tilskud 2.031.000 1.528.000 503.000 503.000
Udgifter ialt 6.931.000 12.828.000 -9.710.000 -5.897.000 3.813.000
§ 2 7 . A n l æ g s u d g i f t e r .
2.20.05. Mindre byggearbejder
ved de højere
læreanstalter 8.700.000 6.000.000 1.181.600 2.700.000 1.518.400
2.20.06. Projektering
vedrørende universiteter
og højere læreanstalter
2.400.000 1.500.000 900.000 900.000
Fællesudgifter ialt 18.031.000 20.328.000 -8.528.400 -2.297.000 6.231.400
De i oversigten nævnte driftsudgifter og tilskud for finansåret
1968-69 - ialt 6.931.000 kr. - er på linansloven og i anmærkningerne
til finanslovforslaget specificeret således:
30 Universitetets årbog 1967-68
Driftsudgifter (§ 20.6.21).
24. Til benyttelse af elektroniske regneanlæg ved undervisnings-
og forskningsopgaver 700.000 kr.
88. Til imodegåelse af merudgifter ved nye udgiftskrævende
foranstaltninger 4.200.000 kr.
4.900.000 kr.
Tilskud (§ 20.6.21).
64. Danske Studerendes Fællesråd, til fællesrådets
almindelige virksomhed 150.000 kr.
Til studenterrådgivningen 225.000 kr.
65. Forskerstipendier 780.000 kr.
Scholarstipendier 561.000 kr.
Tilskud til doktordisputatser 315.000 kr.
2.031.000 kr.
Til § 20.6.21.88 er knyttet den anmærkning, at dispositioner over
kontoen ikke vil kunne foretages uden forudgående forelæggelse for
finansministeriet. Bevillingen, der tillige kan anvendes til dækning af
tilskud, vil ved forslag til lov om tillægsbevilling blive fordelt på de
konti, hvortil udgifterne endeligt vil blive henført.
I det omfang, hvori de af fællesbevillingen under § 20.6.21.88 bekostede
foranstaltninger skal have varighed udover finansåret, må
de søges på finansloven for det følgende finansår.
Den hidtil under § 20.6.21.65 optagne bevilling til deltagelse i oversøiske
kongresser er forhøjet fra 125.000 kr. til 150.000 kr. og overført
til § 20.1.02.65 (Undervisningsministeriets fællesudgifter; Tilskud til
international virksomhed; Delegationsrejser, deltagelse i videnskabelige
og pædagogiske kongresser m.v.).
Tildelinger til Københavns Universitet af fælleshevillingerne omtales i
forbindelse med omtalen af de tilsvarende konti på universitetets budget.
Endelig kan nævnes, at der på finansministeriets afsnit af driftsbudgettet
(§ 23), anlægsbudgettet (§ 27.2.23) og kapitalbudgettet (§ 30)
er optaget forskellige reserver, nemlig udover reserver på 2.450 mill.
kr. til stigninger i priser, lønninger og pensioner m.v. reserver på
60 mill. kr. til merudgifter ved ny lovgivning og 135 mill. kr. til merudgifter
ved nye bevillingsforslag.
2. Normeringsloven for finansåret 1968-69.
Ligesom normeringsloven for finansåret 1967-68 indeholdt normeringsloven
for finansåret 1968-69 (lov af 8. maj 1968) ikke forslag om
oprettelse af nye tjenestemandsstillinger eller om oprykning eller nedrykning
af bestående tjenestemandsstillinger, idet forslag herom agteØkonomiske
forhold 31
des indarbejdet i det udkast til normering og klassificering af samtlige
tjenestemandsstillinger i et nyt tjenestemandssystem, der forberedtes
under tjenestemandskommissionen af 1965.
På normeringsloven er herefter for Kobenhavns Universitets vedkommende
kun optaget nogle tildelinger af pensions- og lonningsanciennitet
(§1) og nogle tildelinger af pensionsret (§ 2) til tjenestemænd
ved universitetet.
Da det imidlertid ikke viste sig muligt at gennemføre en samlet
tjenestemandsreform i folketingssamlingen 1967-68, udfærdigedes en
den 11. december 1968 stadfæstet lov om tillæg til normeringslov for
finansåret 1968-69, hvorved dels de i finansåret 1967-68 med lønningsrådets
godkendelse etablerede funktioner i unormeret stilling blev
endeligt normerede, og dels nyoprettedes øg omdannedes en række
tjenestemandsstillinger.
For Københavns Universitets vedkommende er under afdeling 5
(den økonomiske forvaltning) og 22 a (universitetet øg kommunitetet)
foruden nøgle opnormeringer af tjenestemandsstillinger oprettet 109
nye tjenestemandsstillinger og nedlagt 1. Af de 109 nye tjenestemandsstillinger
tjener 35 til endelig normering af tidligere etablerede funktioner.
I lovens § 2, Andre bestemmelser, er optaget en bestemmelse (nr. 819)
øm, at personer, der i medfør af lønnings- øg pensionslovens § 12,
stk. 5 har øvertaget en funktion i normeret stilling eller en heraf
afledet funktion med henblik på senere udnævnelse, ved udnævnelsen
i vedkommende stilling i enhver henseende stilles, som om udnævnelsen
havde fundet sted fra tidspunktet for funktionens overtagelse, dog
tidligst fra 1. april 1967. Endvidere er i § 2 optaget en bestemmelse
(nr. 820) øm, at aspiranter til stillinger, hvis antal er fastsat i normerings-
øg klassificeringsløven, øg til hvem der efter udløbet af
aspiranttiden først er ledige tjenestemandsstillinger til rådighed efter
vedtagelsen af lov øm tillæg til normeringsloven for finansåret 1968-
69, under nærmere angivne førudsætninger stilles som om de var blevet
tjenestemandsansat ved aspiranttidens udløb.
3. Lou om tillægsbevilling for finansåret 1967-68.
Der henvises til 3. kolønne i de foran under 1 meddelte oversigter
vedrørende finansloven før finansåret 1968-69.
På tillægsbevillingsloven er godkendt følgende overførsler i henhold
til rammebevillingsordningen.
Fra konti 01. Lønninger til tjenestemænd, 02. Lønninger til ikketjenestemænd,
og 05. Honorarer, er overført 1.366.000 kr. til konti
24. Tjenesteydelser, og 53. Anskaffelse øg vedligeholdelse af inventar
m.v. (arbejdsbesparende materiel).
32 Universitetets årbog 1967-68
For kuratoriets vedkommende er fra konto 02. Lønninger til ikketjenestemænd,
overfort 10.000 kr. til konto 04. Overarbejdsbetaling
til tjenestemænd.
c. PERSONALEBEVILLINGER
Summen af bevillingerne på finanslov 1968-69 til vederlæggelse af
personale ved Kobenhavns Universitet (§ 20.6.01-02 konto 1-6) andrager
132.388.700 kr. eller ca. 20,8 mill. kr. mere end på finansloven
for det foregående finansår.
Herudover er på lov om tillæg til normeringslov for finansåret nybevilget
stillinger til en lonningsudgift for finansåret på ca. 1,3 mill.
kr. og af folketingets finansudvalg på forventet tillægsbevilling for
linansåret 1968-69 godkendt oprettelse af stillinger til en lonningsudgift
på ca. 3,1 mill. kr. og honorarer til en udgift på ca. 1,7 mill. kr.
1. Oprettelse og nedlæggelse af stillinger.
ORDINÆRE PROFESSORATER
(konto 01)
På lov om tillæg til normeringslov for finansåret 1968-69 er antallet
af ordinære professorater ved Kobenhavns Universitet forhøjet med
29 til 194 og bestemmelsen om, at et professorat i biokemi, et professorat
i fysiologi, et professorat i fysik og professoratet i materiel folkekultur
nedlægges ved ledighed, er slettet.
Af de 4 professorater, hvis midlertidighed er ophævet, har professoratet
i fysik været ledigt i nogle år og på grund af midlertidighedsklausulen
ikke kunnet genbesættes, og for dette professorats vedkommende
er der for så vidt tale om en genoprettelse, men professoratet
har ikke været slettet på normeringsloven.
Af de 29 nyoprettede ordinære professorater er de 11 stillinger, søm
på forventet tillægsbevilling for finansåret 1967-68 øg i forventning
om senere endelig normering blev oprettet søm funktioner, hvorom
henvises til årbogen før 1966-67, medens 5 af stillingerne er oprettet
mød samtidig nedlæggelse af ekstraordinære professorater, således at
kun 13 af de 29 stillinger er egentligt nyoprettede stillinger i finansåret
1968-69.
De 13 således egentligt nyoprettede ordinære professorater dækker
nedenstående fag. Det samlede antal ordinære professorater i de pågældende
fag efter stillingens oprettelse anføres i parentes i de tilfælde,
hvor der er andre ordinære professorater i samme fag.
1. Dogmatik.
2. Matematisk økonomi.
3. Socialmedicin.
Økonomiske forhold 33
4. Patologisk anatomi (2).
5. Gynækologi.
6. Intern medicin (4).
7. Kirurgi(4).
8. Anvendt og matematisk lingvistik.
9. Østeuropæisk historie.
10. Antik og middelalderlig filosofi.
11. Genetik (2).
12. Fysik(8).
13. Geologi med særligt henblik på dynamisk geologi.
De 5 til ordinære professorater omdannede ekstraordinære professorater
dækker nedenstående fag:
14. Foredragslære og metrik.
15. Dansk sprog (2 - klausulen for det hidtidige ekstraordinære professorat
»med særligt henblik på navneforskning« udgår).
16. Dansk dialektologi.
17. Romansk sprog og litteratur (4).
18. Petrograti.
Med folketingets finansudvalgs tilslutning er der oprettet 10 institutbestyrerhonorarer,
heraf 1 med grundhonorar 2.700 kr., 6 med
grundhonorar 1.500 kr. og 3 med grundhonorar 900 kr.
De 10 nye institutbestyrerhonorarer dækker følgende institutter:
Grundhonorar 2.700 kr.:
Institut for eksperimentel immunologi.
Grundhonorar 1.500 kr.:
Filosofisk laboratorium.
Slavisk institut.
Institut for almen geologi.
Institut for historisk geologi og palæontologi.
Institut for petrologi.
Institut for fysisk ocenografi.
Grundhonorar 900 kr.:
Institut for europæisk folkelivsforskning.
Institut for etnologi og antropologi.
Institut for teoretisk meteorologi.
EKSTRAORDINÆRE PROFESSORATER
(konto 01)
Som foran nævnt er 4 ekstraordinære professorater under det lilosoliske
fakultet og 1 ekstraordinært professorat under det matematisknaturvidenskabelige
fakultet omdannet til ordinære professorater.
34 Universitetets årbog 1967-68
Tavle I. Professorater.
Fakultet
Ordinære
professorater
Ekstraordinære
professorater
Honorarlønnede
professorater
Professorater
ialt
Teologiske 10 2 _ 12
Rets- og statsvidenskabelige .... 24 3 - 27
Lægevidenskabelige 43 1 4 48
Filosofiske 61 5 - 66
Matematisk-naturvidenskabelige . 56 5 - 61
Tilsammen 194 16 4 214
Endvidere er det ekstraordinære professorat i færøsk bortfaldet ved
professor, dr. phil. Chr. Matras' afgang.
Antallet af ekstraordinære professoraterer herefter nedsat med 6 til 16.
Af professorater - ordinære og ekstraordinære - er der således normeret
ialt 210, hvortil kommer 4 honorarlønnede professorer (grundhonorar
7.200 kr.) under det lægevidenskabelige fakultet.
1 tavle I er angivet fordelingen af de 214 ordinære, ekstraordinære
og honorarlønnede professorater på fakulteterne.
Praktikantprofessøraterne, 18 honorarer på 3.900 kr. + tillæg til
overlæger ved hospitaler i København øg omegn for afholdelse af
praktikantklinikker, er medtaget nedenfor i tavle II.
LEKTORER
(konto 05)
Med finansudvalgets tilslutning er oprettet 83 nye lektorater, heraf
20 i forbindelse med gennemførelsen af den nye studieordning under
det filosofiske fakultet.
2 lektorater med grundhonørar 2.700 kr. er opnormeret til grundhonorar
3.900 kr.
Af de 83 nye lektorater har 63 grundhonorar 3.900 kr., 19 grundhonorar
2.700 kr. øg 1 grundhonørar 1.500 kr. De fordeler sig således
på fakulteterne:
Rets- og statsvidenskabelig fakultet 6
Lægevidenskabelig fakultet 35
Filosofiske fakultet 30
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet 12
lait... 83
Det samlede antal lektorater er herefter forhøjet med 83 til 444.
Hertil kommer 9 lektorater for udenlandske lektorer, der aflønnes
med vederlag svarende til 4. trin i 19. lonningsklasse øg 6 høvedstillingslektorater,
søm lønnes med 2I3 af magisteroverenskomstens satser,
alle under det filosofiske fakultet.
Økonomiske forhold 35
Tavle II. Lektorater, Praktikantprofessorer.
3.900 kr.
Lektorater
Grundhonorarer
2.700 kr. 1.500 kr.
lait
Praktikantprofessorer
3.900 kr.
Fakulteter1) _ 1 _ 1
Teologiske 2 - - 2
Rets- og statsvidenskabelige . . . . 61 3 - 64 -
Lægevidenskabelige 96 19 5 120 18
Filosofiske 79 17 5 101 -
Matematisk-naturvidenskabelige . 111 33 12 156 -
Tilsammen 349 73 22 4442) 18
1) I denne rubrik er anført et ved universitetsårets udgang til rådighed værende lektorat.
2) Heraf udefra kommende lektorer (tillæg 1.500 kr.): 166.
Antallet af praktikantprofessorater under det lægevidenskabelige
fakultet (grundhonorar 3.900 kr.) er uforandret 18.
De fornævnte 444 lektorater fordeler sig på fakulteterne og aflonnes
med grundhonorar (3.900 kr., 2.700 kr. og 1.500 kr.), som angivet i
tavle II, hvori også praktikantprofessoraterne er medtaget.
De udenlandske lektorer og hovedstillingslektorer er medtaget nedenfor
i tavle IV.
TJENESTEMANDSSTILLINGER FOR VIDENSKABELIGE MEDARBEJDERE
(konto 01)
27. lonningsklasse.
Udover professoraterne er der i 27. lonningsklasse uforandret normeret
3 direktorstillinger, deraf 2 under det lægevidenskabelige fakultet
(direktørerne for den medicinske og den kirurgiske afdeling af institut
for eksperimentel medicin og kirurgi) og 1 under det matematisknaturvidenskabelige
fakultet (direktøren for Zoologisk Museum).
25. lonningsklasse.
På lov om tillæg til normeringslov for finansåret 1968-69 er antallet
af stillinger for afdelingsledere ved laboratorier, instituter og museer
forhøjet med 39 til 121 mod nedlæggelse af stillingen som chef for universitetets
bornepsykologiske klinik (25. lonningsklasse) samt 3 overenskomstlønnede
amanuensisstillinger.
Endvidere er antallet af stillinger for docenter og amanuenser i
25. lonningsklasse forhøjet med 30 til 64 mod bortfald af et tilsvarende
antal øverenskømstlonnede amanuensisstillinger.
Af de 39 nynormerede afdelingslederstillinger er de 24 stillinger, som
- mod bortfald af de 3 nævnte øverenskømstlonnede amanuensisstillinger
- blev oprettet på forventet tillægsbevilling for finansåret 1967-68
i forventning om senere endelig normering, som altså nu har fundet sted.
36 Universitetets årbog 1967-68
1 af de øvrige 15 nynormeringer repræsenterer kun en ændret stillingsbetegnelse
og ændret stillingsindhold for den hidtidige stilling i
samme lonningsklasse som chef for universitetets børnepsykologiske
klinik, som nu er henlagt som en afdeling under institut for klinisk
psykologi.
De øvrige 14 nynormerede afdelingslederstillinger er egentligt nyoprettede
stillinger i finansåret 1968-69. Disse 14 nye afdelingslederstillinger
fordeler sig således på fakulteterne:
Det lægevidenskabelige fakultet 8
Det filosofiske fakultet 2
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet 4
lait. . . 14
En afdelingslederstilling er afgivet fra det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet (kemisk laboratorium III) til det lægevidenskabelige
fakultet (medicinsk-kemisk institut).
Omdannelsen af 30 overenskomstlønnede amanuensisstillinger til
stillinger for docenter og amanuenser i 25. lonningsklasse er en egentlig
nybevilling i finansåret 1968-69. Omdannelserne er til rådighed for
videnskabelige medarbejdere ved de forskellige fakulteter.
Da der udover de to nævnte stillingskategorier er 3 særskilt normerede
stillinger for videnskabelige medarbejdere i 25. lonningsklasse,
er der i denne normeret ialt 188 videnskabelige medarbejdere. En del
af de således normerede tjenestemandsstillinger er ikke besat som sådanne,
idet de bestrides af overenskomstlønnede amanuenser med kvalifikationstillæg.
I tavle III er angivet, hvorledes de 3 tjenestemandsstillinger for
videnskabelige medarbejdere i 27. lonningsklasse og de 124 stillinger
i 25. lonningsklasse for afdelingsledere og særskilt normerede videnskabelige
medarbejdere er fordelt på fakulteterne.
De 64 stillinger i 25. lonningsklasse for docenter og amanuenser er
medtaget nedenfor i tavle IV.
Tavle III. Tjenestemandsstillinger for direktører {27. Ikl.)
og afdelingsledere m. fl. {25. Ikl.).
Fakultet
27. Ikl.
Direktører
25. Ikl.
Særligt
Afd.ledere normerede
stillinger
Ialt
Teologiske _ 2 2
Rets- og statsvidenskabelige - 3 3
Lægevidenskabelige 2 44 1 47
Filosofiske - 14 14
Matematisk-naturvidenskabelige . . 1 58 2 61
Tilsammen 3 121 3 127
Økonomiske forhold 37
19.-24. lønningsklasse.
Antallet af tjenestemandsstillinger i 19.-24. lønningsklasse er uforandret
92. (Een af de på normeringsloven for 1966/67 anførte 93 stillinger
er til rådighed for Dansk Sprognævn, der ikke henhører under
universitetet).
Et antal af disse tjenestemandsstillinger er ikke besat som sådanne,
men bestrides af overenskomstlønnede amanuenser.
OVERENSKOMSTLØNNEDE AMANUENSISSTILLINGER
(konto 02)
På forventet tillægsbevilling for finansåret 1968-69 er antallet af
overenskomstlønnede amanuensisstillinger forhøjet med 103, heraf 37
i forbindelse med den nye studieordning ved det filosofiske fakultet.
Som tidligere nævnt er 30 overenskomstlønnede amanuensisstillinger
omdannet til afdelingslederstillinger.
I forbindelse med den nævnte nye studieordning er yderligere 1 overenskomstlønnet
amanuensisstilling omdannet til en - ikke tjenestemandsnormeret
- afdelingslederstilling.
Antallet af stillinger som overenskomstlønnet amanuensis er herefter
forhøjet med 72 til 576.
De på forventet tillægsbevilling nyoprettede 103 overenskomstlønnede
amanuensisstillinger samt 1 i foregående finansår oprettet stilling,
som endnu ikke var fordelt ved universitetsårets begyndelse, ialt 104
stillinger er fordelt således på fakulteterne:
Det teologiske fakultet 4
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet 3
Det lægevidenskabelige fakultet 13
Det filosofiske fakultet 64
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet 19
Til rådighed ved universitetsårets udgang 1
lait... 104
1 overenskomstlønnet amanuensisstilling er afgivet af det matematisk-
naturvidenskabelige fakultet (kemisk laboratorium III), til det
lægevidenskabelige fakultet (medicinsk-kemisk institut).
I de 576 overenskomstlønnede amanuensisstillinger indgår 10 stillinger
til bestridelse af ubesatte tjenestemandsstillinger søm amanuensis,
og der er således - på normeringslov og finanslov - bevilget ialt
658 amanuensisstillinger i 19. og 24. lønningsklasse eller med overenskomstløn.
I tavle IV er angivet, hvorledes de nævnte 658 amanuensisstillinger
samt de tidligere nævnte 64 stillinger i 25. lønningsklasse som docent
eller amanuensis, ialt 722 stillinger, fordeler sig på fakulteterne.
38 Universitetets årbog 1967-68
Tavle IV. Docent- og amanuensisstillinger, unormeret afdelingslederstilling,
samt særlige lektorater.
Docent- og Unormeret UdenlandHovedamanuensisafdelingsske
lekstillings-
lait
stillinger lederstilling torer m. 11. lektorer
Fakulteter1) 1 _ 1
Teologiske 10 - - - 10
Rets- og statsvidenskabelige 20 - - - 20
Lægevidenskabelige 149 - - - 149
Filosofiske 235 1 9 6 251
Matematisk-naturvidenskabelige
307 - 2 - 309
Tilsammen. . . 722 1 11 6 740
!) I denne rubrik er anført en ved universitetsårets udgang til rådighed værende stilling.
I tavlen er ligeledes medtaget den fornævnte ikke-tjenestemandsnormerede
afdelingslederstilling, de tidligere nævnte 9 lektorater for
udenlandske lektorer og 6 hovedstillingslektorater, og sammen med de
udenlandske lektorer er medtaget de tidligere nævnte 2 stillinger for
udenlandske gæsteprofessorer.
ADMINISTRATIONEN
(konto 01-02)
På lov om tillæg til normeriiigslov for finansåret 1968-69 er ved
konsistorialkontoret oprettet 1 koutorchefstilling i 26. lonningsklasse
og 1 overassistentstilling i 15. lonningsklasse (for en lokaleinspektor),
samt omdannet 2 overenskomstlønnede stillinger for akademisk uddannede
medarbejdere til tjenestemandsstillinger i 19.-24. lonningsklasse.
Ved kuratoriet er på samme lov oprettet 1 kontorchefstilling i 26.
lonningsklasse, 1 overassistentstilling i 15. lonningsklasse og 2 assistentstillinger
i 9. lonningsklasse mod nedlæggelse af 2 overenskomstlønnede
assistentstillinger.
Af de på finansloven ved universitetet oprettede kontorfunktionærstillinger
er 10 stillet til rådighed for konsistorialkontoret.
På finansloven er oprettet 5 stillinger som kontorfunktionær og 1
stilling som betjent ved kuratoriet.
På forventet tillægsbevilling for finansåret 1968-69 er der oprettet
2 overenskomstlønnede stillinger til akademisk uddannede medarbejdere
ved kuratoriet.
Med lønningsrådets tilslutning kan der fortsat udredes vederlag til
1 tjenestemand i 19.-24. lonningsklasse ved rektors administration og
1 tjenestemand i 19.-24. lonningsklasse ved kuratoriet for funktion
som kontorchefer i 26. lonningsklasse. Funktionen ved konsistorialkontoret
er dog for tiden ubesat.
Økonomiske forhold 39
Tavle V. Administration.
Konsi- „ . ...
storial- , 3 .U C S Kuratoriet lait
. . . kontorerne
kontoret
Tjenestemænd
28. Ikl. (kurator) - - 1 1
26. - (universitetssekretær,
kontorchefer)1)2) 1 1 3 5
25. - (kontorchef) - - 1 1
23. - (konsulent i databehandling,
universitetskasserer). .1 - 1 2
21. - (afdelingsleder, bogholder). - - 2 2
19.-24. Ikl. (eksp.sekretærer, fuldmægtige,
sekretærer)2) .... 2 5 5 12
18. - (bogholder, kasserer) - - 2 2
15. - (overassistenter, underbogholdere)
2 - 5 7
9. - (assistenter) 1 - 9 10
7. - (budformænd) 1 - - 1
3. - (kontorbud) 1 - 1 2
2. - (kontorassistenter) 2 - - 2
Overenskomstansatte
Ekspeditionssekretærer, fuldmægtige,
sekretærer2) 2 4 9 15
Kontorfunktionærer 26 15 58 99
Medhjæl pslon n ede
Kontorbude 2 - 2 4
Tilsammen 41 25 99 165
1) Herunder også 4 fungerende kontorchefer.
2) De under fakultetskontorerne anførte kontorchefer, ekspeditionssekretærer, fuldmægtige
og sekretærer deltager også i konsistorialkontorets arbejde.
I tavle V meddeles en oversigt over administrationspersonalet og
dets fordeling på konsistorialkontoret, fakultetskontorerne og kuratoriet.
TJENESTEMANDSNORMEREDE FUNKTIONÆRSTILLINGER
(konto 01)
2.-18. lonningsklasse.
På lov om tillæg til normeringslov for finansåret 1968-69 er oprettet
en stilling i 18. lonningsklasse som inspektor ved de medicinsk-anatomiske
institutter, en stilling i 15. lonningsklasse som værkstedsleder
ved zoologisk centralinstitut samt en stilling i 13. lonningsklasse som
fritidshjemspædagog ved institut for klinisk psykologi mod bortfald
af en medhjælpslonnet stilling.
På nævnte lov er endvidere foretaget opnormeringer fra 15. til 18.
lonningsklasse af en stilling som socialrådgiver ved institut for klinisk
psykologi, og en stilling som styrmand ved marinbiologisk laboratorium
i Helsingør, og fra 7, til 10. lonningsklasse af en stilling som vagtmester
(tidligere museumsbetjent og portner) ved zoologisk centralinstitut.
40 Universitetets årbog 1967-68
Tavle VI. Tjenestemandsnormerede funktionærstillinger udenfor administrationen.
Lønningsklasse 18 15 13 12 10 9 7 4 3 lait
Fakulteter1) _ _ _ _ _ 8 9 _ 17
Teologiske -
Rets- og statsvidenskabelige - - - - - - - - -
Lægevidenskabelige 2 2 - 2 5 3 1 •> - - 30
Filosofiske 1 1 - - - - - - 2
Matematisk-naturvidenskabelige
6 11 - 2 20 2 25 - 7 73
Fællesindretninger (auditorier
m. v.) 1 - - 1 - - 6 - 7 15
Tilsammen 10 13 1 5 25 13 47 9 14 137
1) I denne rubrik anføres stillinger, hvis fordeling på fakulteterne er varierende.
Endvidere er i henhold til en til 15. lønningsklasse på normerings- og
klassificeringsloven knyttet klausul 2 konservatorstillinger af l.grad
(15. lønningsklasse) besat som konservatorstillinger af 2. grad (9. lønningsklasse).
Antallet af tjenestemandsstillinger udenfor den centrale administration
i 2.-18. lønningsklasse er herefter forhøjet med 3 til 137.
Der er foretaget enkelte omplaceringer af personale mellem fakulteter
m.v.
Nogle af de normerede tjenestemandsstillinger henstår ubesatte som
sådanne, idet de bestrides af overenskomst- eller medhjælpslonnet personale.
I tavle VI vises, hvorledes de 137 normerede tjenestemandsstillinger
i 2.-18. lønningsklasse fordeler sig på fakulteter m.v.
IKKE-TJENESTEMANDSNORMEREDE FUNKTIONÆRSTILLINGER
(konto 02)
Det overenskomstansatte kontorfunktionær- og laboratørieassistentpersonale
(i henhold til overenskomster med Handels- og Kontorfunktionærernes
Forbund og Sammenslutningen af Hospitalslaboranter) er
på finansloven forøget med 71, herunder 1 ved overførelse fra medhjælpssum.
Af disse 71 stillinger er som tidligere nævnt 10 stillet til
rådighed for konsistorialkontoret og endvidere er 1 assistentstilling
overført til rigsbibliotekarembedet.
Antallet af øverenskømstlonnede laboratorieassistentstillinger udenfor
administrationen forøges således med 60.
Andet medhjælps- eller overenskomstlønnet personale (i henhold til
overenskomst med Teknisk Landsforbund vedrorende teknikumingeniører,
Teknisk Landsforbund vedrørende tekniske tegnere, Fysioterapeutforeningen,
Maskinmestrenes forening. Smede- og Maskinarbejdernes
Fagforening og Lager- og Handelsarbejdernes forbund) er på finansloven
forøget med 41, heraf 2 ved overførelse fra medhjælpssummer.
Økonomiske forhold 41
Tavle VII. I kke-tjenestemands normerede funktionær stilling er udenfor administrationen.
Laboratorieassistenter
Andre
medhjælps- eller
overenskomstlonnede
funktionærer
Ialt
Fakulteter1) 3 _ 3
Teologiske 7 - 7
Rets- og statsvidenskabelige 20 - 20
Lægevidenskabelige 239 55 294
Filosofiske 50 14 64
Matematisk-naturvidenskabelige 242 162 404
Fællesindretninger (auditorier m. v.) .. .. . . . 10 10
Tilsammen 561 241 802
1) I denne rubrik anføres stillinger, som var til rådighed ved universitetsårets udgang.
og på forventet tillægsbevilling med yderligere 2, medens 1 stilling på
normeringslovtillægget er omdannet til en tjenestemandsstilling.
Det samlede personale under kategorien andet medhjælps- eller
overenskomstlonnet personale forøges herefter med 42 og det samlede
ikke-tjenestemandsansatte funktionærpersonale med ialt 102 til
ialt 802.
Der er foretaget visse omplaceringer af dette personale dels mellem
de 2 personale-kategorier og dels mellem fakulteter m.v.
I tavle VII vises, hvorledes det medhjælps- eller overenskomstlonnede
funktionærpersonale fordeler sig på fakulteter m.v.
2. Andre personalebevillinger.
(konto 02, 05, 06)
Udover de forannævnte personalebevillinger er der på universitetets
budget på finansloven samt på forventet tillægsbevilling stillet en
række bevillinger til rådighed til vederlæggelse af mere lost tilknyttet
såvel akademisk som ikke-akademisk personale. Blandt andet på grund
af det stærkt stigende studentertal og i forbindelse med nye studieordninger
under det lægevidenskabelige og det filosofiske fakultet har
der fundet betydelige forhojelser sted af disse bevillinger.
Blandt disse bevillinger skal fremhæves folgende:
Konto 02. Lønninger til ikke-tjenestemænd.
Undervisningsassistenter under det rets- øg statsvidenskabelige
fakultet (ca. 70) ca. 1.115.000 kr.
Demonstratøres anatomiæ ca. 200.000 -
Instruktorer ved fysik- og kemiundervisningen før
lægevidenskabelige studerende ca. 548.000
Undervisningsassistenter ved skoleembedseksamen
i samfundsfag under det filosofiske fakultet (6). . ca. 96.000 -
42 Universitetets årbog 1967-68
Medhjælp ved undervisningen i filosofisk propædeutik ca. 125.000 kr.
Instruktorer under det filosofiske fakultet (psykologistudiet)
ca. 184.000 -
Instruktorer under det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet ca. 6.014.000 -
Konservatorelever (8) og fotografelev ca. 92.000 -
Medhjælpssummer ved instituterne:
Det teologiske fakultet 58.000 kr.
Det rets- og statsvidenskabelige
fakultet 149.000 -
Det lægevidenskabelige fakultet . . . 308.500 -
Det filosofiske fakultet 502.800 -
Det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet 1.813.500 - 2.831.800 -
Vikarudgifter (anslået) 618.000 -
Vederlag til rengøringspersonale, fyrbødere, snekastere
m.fl 5.385.000 -
Konto 05. Honorarer.
Statistisk konsulent ved arvebiologisk institut
(3.900) 16.000 kr.
Seniorinstruktører ved medicinsk-anatomisk institut
(5 å 6.000 kr. i grundhonorar) ca. 123.000 -
Tutorer ved den propædeutisk-kliniske undervisning
i medicin (13 å 3.900 kr.) ca. 207.000 -
Afholdelse af kirurgisk reservelægeklinik (13 å 2.100
kr.) ca. 111.000 -
Undervisning i anæstesiølogi (4 å 2.100 kr., 34 å
600 kr.) ca. 118.000 -
Klinisk undervisning (75 å 3.900 kr., 24 å 2.700 kr.,
23 å 1.200 kr.) . ca. 1.572.000 -
Undervisning i patologisk anatomi (17 å 1.600 kr.,
12 å 1.200 kr.) ca. 171.000
Undervisning i klinisk kemi og laboratorieteknik
(17 å 900 kr.) ca. 62.000 -
Konto 06. Diverse vederlag.
Vederlag til censorer og eksaminatorer m.fl 3.200.000 kr.
Vederlag til lærere ved forskellige kursus m.v 11.500.000 -
Heraf vederlægges bl.a. manuduktører ved den juridiske
undervisning, instruktorer ved den lægevidenskabelige
undervisning og undervisningsassistenter
under det filosofiske fakultet.
Økonomiske forhold 43
Rådighedssum til ekstra assistance ved undervisningen
450.000 kr.
Summen af universitetets personalebevillinger udover bevillingerne
til de i tavle I-VI 11 nævnte stillinger andrager ca. 39,5 mill. kr. Heraf
udgør summen af de foran fremhævede bevillinger ca. 34,7 mill. kr.
3. Personaleoversigt.
Som afslutning på denne gennemgang af universitetets personalebudget
1968-69 skal i tavle VIII meddeles en personaleoversigt for det
Kobenhavns Universitet fastere tilknyttede personale. De enkelte
grupper i den samlede oversigt korresponderer med tavle I-VI I, således
at disse tavler tjener som specifikation af de i tavle VIII meddelte
tal.
For lektorernes vedkommende (tavle II) er i tavle VIII dog kun
medtaget de ude fra kommende lektorer, således at personer, som
både beklæder et lektorat og for eksempel en amanuensisstilling kun
medregnes eet sted i den samlede oversigt, nemlig i rubrikken for
amanuenser.
Det i foranstående afsnit om »andre personalebevillinger« omhandlede
personale er ikke medtaget i oversigten. Udover udgiften til
vederlæggelse af de i tavlerne medtagne stillinger, som udgør ca.
Tavle VIII. Personaleoversigt.
Professorer
II III
Udefra
kom- Direkmende
tører
lektorer. (27.1kl.)
Prakti- afd.-
kant- ledere
profes- (25.1kl.)
sorer
IV
Docenter,
amanuenser,
særlige
lektorater
V
Administration
VI
Tjmd. i
2.-18. Ikl.
udenfor
administrationen
VII
Ikketjm.
ansatte
funktionærer
VIII
lait
Fakulteter1).... 166 1 _ 17 3 187
Teologiske 12 - 2 10 - - 7 31
Rets- og statsvidenskabelige
27 - 3 20 - - 20 70
Lægevidenskabelige
48 18 47 149 - 30 294 586
Filosofiske 66 - 14 251 - 2 64 397
Matematisknaturvidenskabelige
.... 61 - 61 309 - 73 404 908
Administration . - - - - 165 - - 165
Fællesindretninger
(auditorier
m. v.) - - - - 15 10 25
Tilsammen. 214 184 127 740 165 137 802 2369
1) I denne rubrik anføres stillinger, hvis fordeling på fakulteterne er varierende.
44 Universitetets årbog 1967-68
99 mill. kr., udredes således vederlagssummer på ca. 34,8 mill. kr. til
de under »andre personalebevillinger« fremhævede formål og herudover
ca. 4,7 mill. kr. til forskellige honorarer og vederlag dels til indehaverne
af de i tavlerne nævnte stillinger og dels til andre.
Stipendiater (forskerstipendiater, universitetsadjunkter, kandidatstipendiater
og scholarstipendiater) er heller ikke medtaget i oversigten.
Om disse er der meddelt oplysninger nedenfor i afsnit e (konto 65).
d. LOKALEFORHOLD
På finansloven for finansåret 1968-69 er på universitetets driftsbudget
under konto 31-35 til bygningsudgifter bevilget ialt 11.903.500
kr., herunder til ordinær vedligeholdelse af bygninger (konto 31)
3.100.000 kr. og til husleje (konto 35) 1.791.000 kr.
På universitetets anlægsbudget på finansloven (§ 27.2.20.01.) er til
storre byggearbejder bevilget 26.000.000 kr.
På tillægsbevillingsloven for finansåret 1967-68 er under § 27.2.20
nyt nr. 20, bevilget 8,6 mill. kr. til ombygning af en dobbeltvirkende
elektrostatisk accelerator for Niels Bohr Institutets Risø-afdeling, og
der er under § 30.LA.2.20 optaget bevillinger til 5 ejendomserhvervelser
for Kobenhavns Universitet, heraf 2 erhvervelser i universitetsåret
1967-68 til anskaffelsessummer på ialt 12.622.000 kr., og en ejendomsafståelse
(til Nybrogård-Kollegiet) til en afståelsessum på 1.449.400 kr.
På forventet tillægsbevilling for finansåret 1968-69 har folketingets
finansudvalg tiltrådt 4 ejendomserhvervelser for Kobenhavns LTniversitet,
hvoraf 1 som gave og de øvrige 3 til anskaffelsessummer på ialt
5.131.000 kr.
Herudover har universitetet andel i fællesbevillingerne på finansloven
under § 27.2.20.05 til mindre byggearbejder ved universiteterne
og de højere læreanstalter på 8.700.000 kr. og under § 27.2.20.06 til
projektering vedrørende universiteter og højere læreanstalter på
2.400.000 kr. altså fællesbevillinger på ialt 11,1 mill. kr. Af disse fællesbevillinger
har universitetet ved universitetsårets udgang fået tillagt
ca. 1,7 mill. kr., medens man af de tilsvarende bevillinger for finansåret
1967-68 har fået tillagt ialt ca. 3,6 mill. kr.
Udover vedligeholdelses- og hovedistandsættelsesarbejder er der således
til byggearbejder ved universitetet i finansåret 1968-69 stillet ca.
27,6 mill. kr. til rådighed, og der er derudover i universitetsåret 1968-
69 stillet en anlægsbevilling på 8,6 mill. kr. til rådighed for Niels Bohr
Institutet og foretaget ejendomserhvervelser for universitetet for ialt
ca. 17,8 mill. kr.
Af finanslovbevillingen på 26 mill. kr. til byggearbejder ved Kobenhavns
Universitet er 10,9 mill. kr. afsat til ikke nærmere angivne forØkonomiske
forhold 45
anstaltninger til imødegåelse af universitetets lokalemangel m.v. Forinden
iværksættelsen af disse foranstaltninger, skal den enkelte foranstaltning
godkendes af finansudvalget.
Nedenfor i afsnit 1. gives oplysning om tilgang og afgang af lokaler,
herunder byggearbejder m.v., som er afsluttet inden det akademiske
års udgang.
I tilslutning til dette afsnit er i tavle IX givet en oversigt over
Københavns Universitets ved universitetsårets udgang til forskellige
universitetsformål anvendte lokaler i egne, andre offentlige institutioners
eller lejede ejendomme med omtrentlig angivelse af bruttoetagemeterarealer,
om hvis nøjagtighed der dog må tages forbehold, idet
det foreliggende grundlag for angivelserne er af noget uensartet
karakter.
De forskellige universitetsformål er inddelt i følgende hovedgrupper:
De 5 fakulteter.
Fællesindretninger (fællesauditorier m.v.).
Administration.
Studenterorganisationer.
Andre universitetsformål.
Tjenesteboliger og kollegiebøliger er ikke medtaget i oversigten.
Om løbende byggearbejder m.v. og om lokalemæssig udbygning på
længere sigt gives oplysning i afsnit 2. og 3.
1. Tilgang og afgang af lokaler; lokaleoversigt.
DET TEOLOGISKE FAKULTET
I den som nedenfor i afsnittet om lokalemæssig udbygning på længere
sigt omtalte for universitetet nyerhvervede ejendom Linnésgade
22, K, er ved universitetsårets udgang indrettet midlertidige lokaler for
de nyoprettede instituter for bibelsk eksegese og for kirke- og missionshistorie.
De nyindrettede lokaler omfatter brutto ca. 90 m2.
DET RETS- OG STATSVIDENSKABELIGE FAKULTET
1 foråret 1968 er i lejede lokaler i ejendommen Studiestræde 5, 1. sal,
- umiddelbart overfor Studiegården - indrettet et anneks til det økonomiske
institut i Studiegården. Lokalerne omfatter brutto ca. 250 m2.
DET LÆGEVIDENSKABELIGE FAKULTET
I forbindelse med den stedfundne omfattende hovedistandsættelse
af institut for medicinsk mikrobiologi, Juliane Maries Vej 22, 0, er in46
Universitetets årbog 1967-68
stitutets hidtidige bestyrerbolig og betjentbolig i foråret 1968 indrettet
til institutbrug. Udvidelsen omfatter brutto ca. 730 m2.
Indretningen til universitetets brug af den for universitetet erhvervede
ejendom Rådmandsgade 71, N, er i foråret 1968 i det væsentlige
fuldfort og lokalerne er taget i brug af følgende instituter under det
lægevidenskabelige fakultet:
Medicinsk-fysiologisk institut C.
Biokemisk institut C.
En afdeling af medicinsk-anatomisk institut C.
En afdeling af institutet for human arvebiologi og eugenik.
Medicinsk-kemisk institut.
En afdeling af proteinlaboratoriet (midlertidigt - flyttes til Sigurdsgade
34).
De nyindrettede lokaler i ejendommen omfatter ialt brutto ca.
6.600 m2.
Udgifterne ved byggearbejdet har andraget ca. 8 mill. kr.
I den i forrige universitetsår erhvervede ejendom, Sigurdsgade 34, N,
som er beliggende i umiddelbar tilslutning til Rådmandsgade 71, er de
2 øverste etager ved universitetsårets udgang i alt væsentligt færdigindrettede
og taget i brug af det retsmedicinske instituts blodtypeafdeling.
Disse lokaler omfatter brutto ca. 700 m2.
Resten af bygningen var ved universitetsårets udgang under indretning
til brug for proteinlaboratoriet.
De af instituterne i Rådmandsgade 71 og Sigurdsgade 34 fraflyttede
lokaler i andre bygninger er taget i brug af andre lægevidenskabelige
instituter, dog at der endnu ikke er taget stilling til anvendelsen af de
af proteinlaboratoriet hidtil anvendte lejede lokaler i Ryesgade 27 B.
I den tidligere bestyrerbolig ved medicinsk-fysiologisk institut, som
er inddraget til universitetsbrug, er i efteråret 1968 indrettet en kantine,
som tillige kan benyttes som undervisningslokale. Udvidelsen
omfatter brutto ca. 190 m2.
Ved Rockefellerbygningen er endvidere i foråret 1968 færdiggjort
en værkstedsbygning (barak) til brug for medicinsk-fysiologisk institut
B og biokemisk institut B.
Bygningens bruttoareal udgør ca. 160 m2. Den har kostet ca. 230.000
kr.
DET FILOSOFISKE FAKULTET
Arbejdet med ombygning af Gråbrødreannekset, Kejsergade 2-
Gråbrødretorv 8, til de orientalistiske instituter er i efteråret 1968 i alt
væsentligt færdiggjort og lokalerne taget i brug.
Begge de nævnte bygninger med et samlet bruttoareal på ca. 2800 m2
står herefter til rådighed for følgende orientalistiske instituter:
Økonomiske forhold 47
Assyriologisk institut.
Centralasiatisk institut.
Institut for indisk filologi.
Institut for iransk filologi.
Institut for semitisk filologi.
Ægyptologisk institut.
Østasiatisk institut.
Centralinstitutet for nordisk Asienforskning.
De af det østasiatiske institut hidtil benyttede lokaler i ejendommen
Gråbrødretorv 6 (ca. 130 m2 brutto) er stillet til rådighed til udvidelse
af institut for græsk og latinsk middelalderfilologi.
Institut for europæisk folkelivsforskning er indflyttet i ejendommen
Bredeallé 69, Brede, der søm nævnt i årbøgen før 1966-67 er lejet af
universitetet fra 1. februar 1968. Institutets nye lokaler omfatter
brutto ca. 450 m2. De hidtil benyttede lokaler i Nationalmuseets ejendomme
i Brede (ca. 300 m2) er overtaget af Nationalmuseet.
Til det nyoprettede institut for teoretisk pædagogik er i efteråret 1968
indrettet lokaler (brutto ca. 70 m2) i den nyerhvervede ejendom Linnésgade
22, K.
I samme ejendom er i efteråret 1968 stillet et bruttoareal på ca.
120 m2 til midlertidig rådighed før musikvidenskabeligt institut til øvelseslokaler.
Den Studentersamfundets Betshjælp tilhørende og af retshjælpen i
aftentimerne benyttede barak GI. Kongevej 10, V, søm tidligere har
været benyttet af bornepsykologisk klinik i dagtimerne, er ved et nyt
lejemål som en midlertidig ordning stillet til rådighed i dagtimerne
for institut for klinisk psykologi ^ afdeling før unge og voksne. Lokalerne
omfatter brutto ca. 200 m2.
DET M ATEM AT IS K -N AT UR VIDENSK ABELIGE FAKULTET
I ejendommen Blegdamsvej 19 (det tidligere fysisk-kemiske institut)
er indrettet lokaler for Niels Bohr Institiitet i en del af kælderen og en
del af tagetagen (en inddraget betjentbølig). Niels Bohr Institutets lokaler
i denne bygning øg den til ejendommen hørende tidligere bestyrerbølig
omfatter brutto ca. 1370 m2.
Ved sydenden af II. C. Ørsted Institiitet er opført en barak før Fysisk
laboratorium II til brug til geofysisk datering. Barakken har et bruttoareal
på ca. 80 m2 og har kostet ca. 142.000 kr. Den er taget i brug i
efteråret 1968.
I sommeren 1968 er en i forbindelse med det nyopførte Fiskeri- og
Søfartsmuseum i Esbjerg indrettet labøratøriefløj til brug før geografisk
institut taget i brug. De nye lokaler, der træder i stedet før Skalling
Laboratoriets hidtidige Esbjerg afdeling i GI. Havn, Esbjerg (brutto ca.
48 Universitetets årbog 1967-68
350 m2) omfatter brutto ca. 430 m2 og rummer foruden laboratorier
øvelseslokaler, arbejdsværelser og forsøgsrum m.v.
Universitetets andel i udgiften til tilvejebringelsen af disse lokaler
har andraget 1 mill. kr.
Ved Skalling Laboratoriets Skalling afdeling ved Ho pr. Oksbøl er
i efteråret 1968 fuldført en undervisningsbarak til brug ved kursusvirksomhed
under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet. Barakken
har et bruttoareal på ca. 140 m2.
Der er tilvejebragt mulighed for de i kursus deltagende studerende
for at bo i Ribe Amts nyindrettede ungdomsgård i Ho.
FÆLLES INDRETNINGER
I Museumshuset, Krystalgade 25-27, K, er nyindrettet 10 auditorier
med ialt ca. 400 tilhørerpladser. Der er herefter i Museumshuset ialt
indrettet 33 auditorier med ialt ca. 1300 tilhørerpladser og med et
samlet bruttoareal på ca. 1700 m2.
I ejendommen Linnésgade 22 er i efteråret 1968 taget 5 lokaler med
et bruttoareal på ca. 200 m2 i brug som auditorier til fælles benyttelse
for de humanistiske fakulteter.
Den på ejendommen Rådmandsgade 71 beliggende kantinebygning
er taget i brug som kantine for studerende og personale, idet et lokale
i bygningen dog anvendes som undervisningslokale. Bygningen omfatter
brutto ca. 380 m2 og der er i kantinen ca. 90 spisepladser.
ADMINISTRATIONEN
Universitetets konsulent i databehandling, matriklen og det under
konsulenten henlagte stipendiekontor har fået tillagt yderligere lokaler
i Museumshuset og lægger nu beslag på ca. 160 m2 i denne bygning.
Ved universitetsårets slutning har kuratoriets 3. kontor (for budget-,
personale- og lonningssager) taget lejede lokaler i ejendommen Nørregade
15, K, i brug.
Lejemålet, der fra ejerens side er uopsigeligt til 1. april 1978, omfatter
ejendommens 2., 3. og 4. etage samt en del af 5. etage med et
samlet brutto-etageareal på ca. 700 m2.
De ved 3. kontors udflytning fra ejendommene Studiestræde 6-10
ledigblevne lokaler er overtaget af kuratoriets øvrige kontorer.
STUDENTERORGANISATIONER
Danske Studerendes Fællesråd er fraflyttet de af rådet hidtil benyttede
lokaler i Fiolannekset og disse lokaler er overtaget af Studenterrådet
ved Kobenhavns LIniversitet.
Studenterrådet ved Kobenhavns Universitet råder herefter over
ca. 510 m2 brutto i Fiolannekset.
Økonomiske forhold 49
Tavle IX. Oversigt over Københavns universitets lokaler til universitetsformål.
(Kollegier og andre boliger ikke medtaget).
A. INDRE BY M.V. Brutto MA
Universitetets hovedsæde, Frue Plads, Nørregade 8-10, Krystalgade 27, Fiolstræde
1, K.
Filosofiske fakultet (filologisk laboratorium) 1300
Fællesindretninger (festsal, auditorier, spisestuer) 9900
Administration (rektor, konsistorium, fakulteter) 2300
Andre formål (Universitetsbibliotekets 1. afd.) 5000
Studiegården og Universitetsannekset, Studiestræde 6, Set. Pedersstræde 5-15, K.
Teologiske fakultet (teologisk laboratorium, Soren Kierkegaard biblioteket).. 550
Rets- og statsvidenskabelige fakultet (juridisk laboratorium, økonomisk institut) 3000
Filosofiske fakultet (psykologisk laboratorium afd. A, laboratoriet for metrik og
foredragslære) 1800
Fællesindretninger (auditorier, frokoststue) 2500
Administration (kurator) 1400
Metroannekset, Fiolstræde 4-6, K.
Filosofiske fakultet (filosofisk laboratorium) 500
Fællesindretninger (auditorier, gymnastiksal) 1800
Bispetorvannekset, Bispetorvet 1-3, Studiestræde 1, K.
Filosofiske fakultet (historisk institut, slavisk institut) 1700
Fællesindretninger (auditorier) 1800
Gråbrodreannekset, Kejsergade 2 - Gråbrødretorv 6-8, K.
Filosofiske fakultet (orientalistiske instituter, institut for græsk og latinsk middelalderfilologi)
3000
Fællesindretninger (auditorier) 500
Juristannekset, Set. Pedersstræde 19, K.
Rets- og statsvidenskabelige fakultet, (retsvidenskabeligt institut, statistisk institut)
540
Fællesindretninger (auditorier) 300
Andre formål (folkeuniversitetet) 100
Nørregade 15, K
Administration (kuratoriet) 700
Studiestræde 5, K
Rets- og statsvidenskabelige fakultet (økonomisk institut) 250
Studiestræde 8-10, K.
Administration (kurator) 500
St. Kannikestræde 13, K.
Filosofiske fakultet (instituter for dansk dialektforskning, lingvistik og fonetik).. 800
Dyrkøbannekset, Dyr køb 3 - Skindergade 36, K.
Filosofiske fakultet (psykologisk laboratorium, afd. C, færøsk laboratorium,
romansk faggruppe m. v.) 400
Fællesindretninger (auditorier) 70
Andre formål (Danmarks internationale Studenterkomité) 580
Fiolstræde 10 - St. Kannikestræde 18, K.
Filosofiske fakultet (børnepsykologisk klinik, faget engelsk) 760
Administration (kurator) 240
4
50 Universitetets årbog 1967-68
Fiolannekset, Fiolstræde 20-26 - Krystalgade 14-16, K. Brutto m2
Rets- og statsvidenskabelige fakultet (retsvidenskabelige instituter) 160
Fællesindretninger (auditorier) 1800
Studenterorganisationer (Studenterrådet) 510
Andre formål (Dansk studiefond, Ungdommens Uddannelsesfond, Nordisk Sommeruniversitet)
550
Købmager annekset, Købmagergade 44-46, K.
Filosofiske fakultet (instituter for almindelig litteraturvidenskab, eskimologi
afd. A., folkemindevidenskab, germansk filologi, nordisk filologi og sproglaboratoriet)
2000
Fællesindretninger, (auditorier, kantine) 1070
Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, K.
Teologiske fakultet (Pastoralseminariet) 170
Fællesindretninger (auditorium) 80
Frederiksholms Kanal 12, K. (Nationalmuseet).
Filosofiske fakultet (forbistorisk-arkæologisk institut, institut for klassisk og
nærorientalsk arkæologi, institut for eskimologi, afd. B.) 300
Christians Brygge 8, K. {Proviantgården).
Filosofiske fakultet (Det arnamagnæanske institut) 390
Rosenborgannekset, Rosenborggade 15, K. (K.F.U.M.).
Rets- og statsvidenskabelige fakultet (sociologisk institut, kriminalistisk institut) 1500
Filosofiske fakultet (institut for samtidshistorie og statskundskab, institut for
navneforskning, institut for kultursociologi) 1550
Fællesindretninger (auditorier) 900
Heibergsgade 9, K. (Det kgl. Teaters bibliotek).
Filosofiske fakultet (teatervidenskabeligt institut) 90
Bredgade 60-62, Fredericiagade 18, K.
Lægevidenskabelige fakultet (medicinsk-historisk museum) 4900
Filosofiske fakultet (kunsthistorisk laboratorium, psykologisk laboratorium
afd. B, musikvidenskabeligt institut) 1100
Amaliegade 29 A, K. (Kunstindustrimuseet).
Filosofiske fakultet (musikvidenskabeligt institut) 200
Vodroffsvej 8, V.
Teologiske fakultet (institut for dansk kirkehistorie, økumenisk institut).... 300
Indre by ialt 59860
B. ØSTRE VOLD. Brutto m2
Botanisk Have, Gothersgade 130-140 - Øster Farimagsgade 2, K.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (Botanisk Have, botaniske instituter,
genetisk institut, mikrobiologisk institut, institut for biologisk kemi) 16720
Øster Voldgade 3, K.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (astronomisk observatorium) 1740
Øster Voldgade 5-7, K.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (mineralogisk-geologiske instituter og
mineralogisk museum) 8600
Økonomiske forhold 51
Sølvgadeannekset, Sølvgade 83, K. Brutto m2
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (instituter for planteanatomi og cytologi,
etnologi og antropologi, teoretisk meteorologi, fysisk oceanografi og
geofysik) 2000
Fællesindretninger (auditorier) 760
Linnésgade 22, K.
Teologiske fakultet (instituter for bibelsk eksegese og for kirke- og missionshistorie)
90
Filosofiske fakultet (institut for teoretisk pædagogik, musikvidenskabeligt institut)
190
Fællesindretninger (auditorier) 200
Østre Vold ialt 30300
C. RIGSHOSPITALSOMRÅDET BmttO UL2
Frederik den otesvej 9-11, 0.
Lægevidenskabelige fakultet (retsmedicinsk institut, patologisk-anatomisk institut)
7010
Juliane Mariesvej 20-22, 0.
Lægevidenskabelige fakultet (farmakologisk institut, institut for medicinsk
mikrobiologi) 9200
Juliane Mariesvej 26-36, 0. (Rockefellerinstitutet).
Lægevidenskabelige fakultet (medicinsk-fysiologisk institut A-B, biokemisk
institut A-B, biofysisk institut, neurofysiologisk institut) 10000
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (zoofysiologisk laboratorium A-B,
gymnastikteoretisk laboratorium A-B) 2500
Blegdamshospilalels auditorium.
Lægevidenskabelige fakultet 340
Blegdamsvej 15-17, 0.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (Niels Bohr institutet) 9500
Blegdamsvej 19, 0.
Lægevidenskabelige fakultet (hygiejnisk institut) 380
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (Niels Bohr institutet) 1370
Blegdamsvej 21, 0.
Lægevidenskabelige fakultet (hygiejnisk institut og Budde-laboratoriet) 2280
Tagensvej lå, N.
Lægevidenskabelige fakultet (institut for human arvebiologi og eugenik).... 1180
Tagensvej 18, N. (Rigshospitalets Tagensvejafsnit).
Lægevidenskabelige fakultet (oftalmopatologisk laboratorium) 180
Ryesgade 27 B, N.
Lægevidenskabelige fakultet (Proteinlaboratoriet) 300
Rigshospitalsområdet ialt 44240
D. UNIVERSITETSPARKOMRÅDET Brutto III2
Anatomisk institut, Universitetsparken 1-3, 0.
Lægevidenskabelige fakultet (medicinsk-anatomisk institut, kirurgisk instrumentsamling)
7860
4*
52 Universitetets årbog 1967-68
H. C. Ørsted Institutet, Universitetsparken 5, 0. Brutto m2
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (fysisk laboratorium I-II, kemisk laboratorium
I-V, matematisk institut, forsikringsmatematisk laboratorium,
institut for matematisk statistik) 30740
Zoologisk Centralinstitut, Universitetsparken 15, 0.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (Zoologisk Museum, zoologisk laboratorium
og studiesamling, kvartærzoologisk laboratorium, institut for almen
zoologi, institut for sammenlignende anatomi) 28450
Norre Allé 71, O.
Lægevidenskabelige fakultet (instituter for eksperimentel medicin, kirurgi og
immunologi) 3360
Rådmandsgade 71, N.
Lægevidenskabelige fakultet (instituter for fysiologi, biokemi, anatomi, arvebiologi
og kemi m.v.) 6600
Fællesindretninger (Kantine m.v.) 380
Sigurdsgade 34, N.
Lægevidenskabelige fakultet (retsmedicinsk instituts blodtypeafdeling) 70C
Haraldsgade 68-70, O.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (geografisk institut) 3580
Universitetsparkområdet ialt 81670
E. UDENFOR KØBENHAVN Brutto m2
Institut for europæisk folkelivsforskning, Brede allé. Brede, Lyngby.
Filosofiske fakultet 450
Niels Bohr Institutets Risø Afdeling, Tandem accelerator laboratoriet, Risø pr.
Roskilde.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet 3200
Ferskvandsbiologisk laboratorium, Helsingorsgade 49-51 og Chr. IV.vej 5, Hillerød.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet 970
Marinbiologisk laboratorium, Grønnehave, Helsingør.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet 680
Observatoriet i Brorfelde pr. Tølløse.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (astronomisk observatorium) 3600
Suseruplaboratoriet pr. Sorø.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (ferskvandsbiologisk laboratorium).. 120
Christiansminde pr. Sorø.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (kursus- og ekskursionscenter) 270
Gravgærde, Åker, Bornholm.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (kursus- og ekskursionscenter) 250
Det havbiologiske laboratorium, Frederikshavn.
Matematisk naturvidenskabelige fakultet 500
Silkeborglaboratoriet pr. Virklund.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (ferskvandsbiologisk laboratorium).. 140
Økonomiske forhold 53
Skalling Laboratoriet. Brutto m2
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (geografisk institut).
1. Skalling afdeling, Ho pr. Oksbøl 290
2. Esbjerg afdeling, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg 430
3. Tønder afdeling, Nørregade 15, Tønder 220
Arktisk station, Godhavn, Disko.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet 910
Udenfor København ialt 12030
SAMMENFATNING Brutto M2
A. Indre by 59860
B. Østre Vold 30300
C. Bigshospitalsområdet 44240
D. Universitetsparkområdet 81670
E. Udenfor Kobenhavn 12030
Brutto m2 ialt 228100
Det teologiske fakultet.
Indre by 1020
Østre Vold 90 1110
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet.
Indre by 5450
Det lægevidenskabelige fakultet.
Indre by t 4900
Bigshospitalsområdet 30870
Universitetsparkområdet 18520 54290
Det filosofiske fakultet.
Indre by 15890
Østre Vold 190
Udenfor København 450 16530
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.
Østre Vold 29060
Bigshospitalsområdet 13370
Universitetsparkområdet 62770
Udenfor København 11580 116780
F ællesindr etninger.
Indre by 20720
Østre Vold 960
Universitetsparkområdet 380 22060
Administration.
Indre by 5140
Studenterorganisationer.
Indre by 510
Andre universitetsformål.
Indre by 6230
Brutto m2 ialt 228100
54 Universitetets årbog 1967-68
2. Lohende byggearbejder m.v.
Den under universitetets anlægsbudget på finansloven (§ 27.2.20.01.)
opførte bevilling på 26. mill. kr. er i finanslovforslagets anmærkninger
med ændringsforslag specificeret således:
1. Rådmandsgade 71 (apparatur) 2.600.000 kr.
2. Zoologisk centralinstitut, etape III A (udstillingssamlinger)
1.900.000 -
3. Sølvtorvs-komplekset 3.000.000 -
4. Zoofysiologiske instituter m.v 4.000.000
5. Marinbiologisk laboratorium 2.000.000 -
6. Patologisk-anatomisk og retsmedicinsk institut. . 300.000 -
7. Musikvidenskabeligt institut, Aabenraa 26-30 . . . 200.000 -
8. Universitetsparkens sydlige del 1.100,000 -
9. Foranstaltninger til imødegåelse af universitetets
lokalemangel m.v 10.900.000 -
26.000.000 kr.
Som tidligere nævnt er en væsentlig del af bevillingen, 10,9 mill. kr.
under post 9, søgt uden bestemt angivelse af, hvilke byggearbejder
der skal tilgodeses af dette beløb. I anmærkningerne er dog nævnt
nogle af de byggearbejder, som påtænkes tilgodeset af denne del af
bevillingen, men det er anført, at de pågældende projekter, forinden
detailprojektering påbegyndes, vil blive forelagt finansudvalget på
sædvanlig måde.
I det følgende skal meddeles nogle oplysninger om de under 1-8
nævnte byggearbejders status ved universitetsårets udgang og om de
byggearbejder, som af finansudvalget er godkendt til afholdelse af det
under post 9 anførte beløb.
Ad 1. Rådmandsgade 71: 2,6 mill. kr. til anskaffelse af apparatur i forbindelse
med ejendommens indretning til brug for instituter under det
lægevidenskabelige fakultet.
Bevillingen er søgt som 2. del af en 3-årig bevilling på oprindelig
6.050.000 kr. som dog pr. 1. april 1968 under hensyn til merværdiafgift
og prisstigning er opgjort til ca. 7 mill. kr. Heraf var pr. 1 april
1968 forbrugt ca. 2,9 mill. kr. I finansåret 1968-69 påregnes anvendt
den foran nævnte bevilling på 2,6 mill. kr. med tillæg af merværdiafgift
og prisstigning, ialt ca. 3,1 mill. kr., hvorefter der pr. 1. april 1969
i april 1968-priser vil restere ca. 1 mill. kr. af den 3-årige bevilling.
Ad 2. Zoologisk centralinstitut: 1,9 mill. kr. til færdiggørelse af institutets
udstillingsetager (etape III A).
Økonomiske forhold 55
Den endnu ikke afsluttede etape III A af det zoologiske centralinstitut-
indretning af udstillingsetagerne - er pr. 1. april 1968 anslået til
en samlet udgift til byggeri og udstyr på ca, 8,1 mill. kr. Heraf var
pr. 1. april 1968 forbrugt ca. 2,2 mill. kr. Den foran nævnte bevilling
på 1,9 mill. kr. forventes udnyttet fuldt ud i finansåret 1968-69 og
der vil herefter pr. 1. april 1969 restere anslåede udgifter til byggeri
og udstyr i april 1968-priser på ialt ca. 4 mill. kr.
Byggeriet forventes forst endelig fuldfort i finansåret 1971-72 og
udstyret først fuldt ud tilvejebragt i finansåret 1973-74.
Den offentlige udstilling forventes dog at kunne åbnes i et vist omfang
i 1971 eller muligvis i slutningen af året 1970.
Ad 3. Sølvtorvs-komplekset: 3 mill. kr. til indretning til brug for instituter
under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet (etape III).
Etape III af dette arbejde omfatter fysisk llojs 2. og 3. etage samt
kælder og dele af elektroteknisk fløj. De samlede udgifter til etape III
(byggeri og udstyr) er senest pr. 1. april 1968 anslået til ca. 5,9 mill. kr.
Heraf var pr. 1. april 1968 forbrugt ca. 300.000 kr. Af den foran nævnte
bevilling på 3 mill. kr. forventes i finansåret 1968-69 kun forbrugt ca.
2,1 mill. kr. Herefter vil der pr. 1. april 1969 restere bygge- og udstyrsudgifter
vedrørende etape III på ca. 3,5 mill. kr. Etape III forventes
fuldfort i finansåret 1969-70.
Etape IV omfattende resten af elektroteknisk fløj er i april 1968
skønsmæssigt anslået til en samlet udgift på ca. 2,6 mill. kr. og forventes
udført i finansåret 1970-71.
Etape V omfattende den resterende del af komplekset er i april 1968
skønsmæssigt anslået til en samlet udgift på ca. 5 mill. kr. og forventes
forst afsluttet i finansåret 1973-74.
Ad 4. De zoofysiologiske instituter m.v.: 4 mill. kr. til opførelse af nye
bygninger i forbindelse med det zoologiske centralinstitut.
Den samlede udgift til byggeri og udstyr er senest (juli 1968) anslået
til ca. 34,2 mill. kr. Heraf var ved begyndelsen af finansåret 1968-69
anvendt ca. 700.000 kr. I finansåret påregnes anvendt ca. 4.350.000 kr.,
heraf 350.000 kr. som genbevilling af ikke fuldt udnyttet bevilling for
foregående finansår. Pr. 1. april 1969 påregnes der herefter at ville
restere udgifter i april 1968-priser på ialt ca. 29,2 mill. kr.
Byggearbejdet påregnes afsluttet i finansåret 1970-71.
Ad 5. Marinbiologisk laboratorium i Helsingør: 2 mill. kr. til udvidelse
og ombygning.
Den samlede udgift til byggearbejder og udstyr er senest (juli 1968)
anslået til ca. 6,6 mill. kr. Heraf var ved begyndelsen af finansåret
56 Universitetets årbog 1967-68
1968-69 anvendt ca. 250.000 kr. Af bevillingen for finansåret 1968-69
forventes kun udnyttet ca. 1,3 mill. kr. Pr. 1. april 1969 påregnes der
herefter at restere udgifter til byggearbejder og udstyr i april 1968-
priser på ca. 5,1 mill. kr. Byggearbejdet forventes afsluttet i finansåret
1970-71.
Ad 6. Patologisk-anatomisk institut og retsmedicinsk institut: 300.000
kr. til videreførelse af projekteringen af nye bygninger.
Projekteringen finder sted i samarbejde med Rigshospitalets byggeudvalg.
Efter seneste overslag (juni 1968) anslås den samlede byggeudgift,
eksklusive udstyr, til ca. 58,4 mill. kr. Heraf var pr. 1. april 1968 forbrugt
ca. 150.000 kr. Af ovennævnte bevilling på 300.000 kr. forventes
i finansåret 1968-69 kun forbrugt ca. 50.000 kr., således at der pr.
1. april 1969 kun vil være forbrugt ialt ca. 200.000 kr. af den nævnte
samlede byggesum.
Byggearbejdet forventes først at kunne iværksættes i større omfang
i linansåret 1972-73 og dets gennemforelse vil strække sig over nogle
finansår.
Ad 7. Musikvidenskabeligt institut: 200.000 kr. til fortsat arbejde vedrørende
indretning af ejendommene Aabenraa 26, 28 og 30 til institutet.
Efter overslag af november 1966 omregnet til april 1967-priser er de
samlede udgifter til byggeri og udstyr opgjort til ca. 3,7 mill. kr.
Heraf er pr. 1. april 1968 forbrugt ca. 220.000 kr. Af den foran nævnte
bevilling på 200.000 kr. er i finansåret 1968-69 kun forbrugt ca.
1.000 kr.
Der foreligger fra Kobenhavns Magistrat en indtrængende henstilling
til universitetet om at undlade den nedrivning af ejendommene
Aabenraa 28 og 30, som er forudsat i projektet og som tidligere er
godkendt af magistraten; magistraten anser sig dog for bundet af
nævnte godkendelse, såfremt universitetet fastholder ønsket om nedrivning
af de 2 ejendomme.
Da nedrivningen af de 2 ejendomme er en forudsætning for, at der
på disse ejendommes areal i forbindelse med ejendommen Aabenraa 26
kan tilvejebringes blot nogenlunde tilstrækkeligt husrum til institutet,
har man undersøgt andre muligheder for losning af institutets lokaleproblemer
i eller uden forbindelse med de pågældende ejendomme.
Disse overvejelser har endnu ikke fort til resultat.
Såfremt der tilvejebringes en løsning af musikvidenskabeligt instituts
lokaleproblemer uden anvendelse af de pågældende ejendomme,
tænkes de indrettet til universitetsbrug i forbindelse med det nær
ejendommen beliggende Rosenborg-anneks.
Økonomiske forhold 57
Ad 8. 1,1 mill. kr. til indretning af parkeringspladser i Universitetsparkens
sydlige del.
Nødvendigheden af, at tilvejebringe yderligere parkeringsplads i
Universitetsparkens sydlige del skyldes blandt andet, at en hidtidig,
midlertidig parkeringsplads ved Jagtvej er blevet inddraget til byggeplads
for det foran under 4 omtalte byggeri for de zoofysiologiske instituter.
Den nye parkeringsplads fremkommer ved inddragelse af den
nærmest Jagtvej beliggende del af boldbanerne.
Da bevillingen er søgt på et skonsmæssigt grundlag, er et nærmere
udarbejdet projekt og overslag forelagt folketingets finansudvalg, som
i overensstemmelse med overslaget den 13. august 1968 (aktstk. nr.
475) har tiltrådt, at der indrettes en midlertidig parkeringsplads for
ca. 400 automobiler til en samlet anskaffelsessum på 828.000 kr. Arbejdet
påregnes fuldført indenfor finansåret.
Besparelsen på ca. 270.000 kr. er taget i betragtning som »kompenserende
besparelse« i forbindelse med bevillingen til den efter universitetsårets
udgang stedfundne erhvervelse af ejendommen Købmagergade
52.
Ad 9. 10,9 mill. kr. til foranstaltninger til imødegåelse af universitetets
lokalemangel m.v.
Over denne bevilling, der som foran nævnt kun kan udnyttes efter
forelæggelse for finansudvalget af de enkelte projekter, forinden detailprojektering
påbegyndes, har finansudvalget tiltrådt følgende dispositioner:
a. Skrivelse af 23. april 1968 (aktstk. nr. 278).
Til ombygning og indretning af ejendommen Sigurdsgade 34 til brug
for lægevidenskabelige instituter og til anskaffelse af videnskabeligt
apparatur og udstyr til disse instituter 2.380.000 kr.
I ejendommen indrettes lokaler for rets-medicinsk instituts blodtypeafdeling
og for proteinlaboratoriet.
Søm tidligere nævnt er blodtypeafdelingens nyindrettede lokaler taget
i brug inden universitetsårets udgang, medens proteinlaboratoriets
lokaler forventes at kunne tages i brug i begyndelsen af året 1969.
b. Skrivelse af 5. november 1968 (aktstk. nr. 34).
Til ombygning og indretning af teknisk-kemisk Høj i Danmarks tekniske
Højskoles Ostervotd-kompleks, Østervoldgade 10, K, til brug for
universitetets mineralogisk-geologiske instituter 591.300 kr.
Arbejdet påregnes udfort i finansåret og omfatter lokaler på ca.
4.250 m2 af Højens ialt ca. 6.750 m2.
Det er i aktstykket anført, at de i forbindelse med Danmarks tek58
Universitetets årbog 1967-68
niske Højskoles gradvise udflytning af komplekset ledigblivende lokaler
overtages af Københavns Universitet.
Yderligere påregnes følgende dispositioner over den nævnte bevilling
forelagt folketingets finansudvalg til godkendelse:
c. Til forberedende projekterings- og undersøgelsesarbejder vedrørende
opførelse af Panum-institutet til brug for det lægevidenskabelige
fakultet 2.220,000 kr.
Der henvises iøvrigt til det nedenfor i afsnittet om lokalemæssig
udbygning på længere sigt om Panum-institutet bemærkede.
d. Til igangsættelse af ombygningsarbejder m.v. i ejendommen Købmagergade
50, K, (Trinitatis-anneks) til brug for de humanistiske fakulteter
900.000 kr.
De samlede udgifter ved ejendommens ombygning anslås (oktober
1968) til 2.946.200 kr., hvoraf 900.000 kr. påregnes afholdt i finansåret,
medens de resterende 2.046.200 kr. agtes søgt i finansåret 1969-70.
Der henvises iøvrigt til det nedenfor i afsnittet om lokalemæssig udbygning
på længere sigt om ejendommen Købmagergade 50 bemærkede.
e. ril totalprojektering af ombygning af kantinebygningen på ejendommen
Rådmandsgade 71~Sigiirdsgade 34 til dyrestald, af opførelse
af en barak til kombineret undervisningslokale og kantine, og af indretning
af haveanlæg og parkeringspladser samt til ryddeliggørelse af
arealet 125.700 kr.
f. Til påbegyndelse af ombygning af medicinsk-fysiologisk institut A's
lokaler i Rockefellerbygningen 100.000 kr.
g. Til indretning af en del af ejendommen Købmagergade 44-46,
(Købmager-anneks) til brug for instituter under de humanistiske fakulteter
200.000 kr.
Ved de foran nævnte dispositioner er der kun disponeret over
6.517.000 kr. af bevillingen på 10,9 mill. kr., således at der fremkommer
en besparelse på 4.383.000 kr., som imidlertid tages i betragtning
som »kompenserende besparelse« i forbindelse dels med bevillingen til
erhvervelse af ejendommen Købmagergade 52 og dels med en påregnet
bevilling på ca. 3 mill. kr. til drifts- og etableringsudgifter ved ibrugtagelse
af nye lokaler.
På tillægsbevillingsloven for finansåret 1967-68 er under § 27.2.20.
nyt nr. 20 bevilget et beløb på 8,6 mill. kr. til ombygning af en dobbeltvirkende
elektrostatisk accelerator for Niels Bohr Institutets Risøafdeling.
Økonomiske forhold 59
Bevillingen, der er tilvejebragt med Forskningens Fællesudvalgs anbefaling
som en særlig bevilling udenfor universitetets budget, tjener
til dækning af kontraktsummen i henhold til en kontrakt med et
amerikansk firma om levering af nye komponenter til og ombygning
af institutets tandem-accelerator. Arbejdet påregnes fuldfort i finansåret
1969-70, og der vil da påløbe yderligere udgifter til forsendelse,
installation og merværdiafgift, som anslås til 1,4 mill. kr., således at
den samlede udgift vil andrage 10 mill. kr. De resterende 1,4 mill. kr.
påregnes tilvejebragt i finansåret 1969-70 indenfor den beløbsramme,
der måtte blive stillet til rådighed for Kobenhavns Universitet i
nævnte finansår.
Af jælleshevillingen under § 27.2.20.05. til mindre byggearbejder ved
de højere undervisningsinstitutioner er der som tidligere nævnt ved
universitetsårets udgang stillet ca. 1,7 mill. kr. til rådighed for universitetet.
Heraf er afholdt udgifter til en række af de i afsnittet om tilgang
og afgang af lokaler nævnte byggearbejder og der er endvidere
ved universitetsårets udgang bl.a. afholdt følgende udgifter:
Til arbejder i dyrestalden ved instuterne for eksperimentel
medicin og kirurgi ca. 32.000 kr.
Til ombygning af mikroskopisal i medicinsk-anatomisk
institut C ca. 57.000 -
Til ombygning af prøfessorkontor i farmakologisk institut
ca. 15.000 -
Til inventar til de orientalistiske instuter i Gråbrødreannekset
ca. 76.000 -
Til istandsættelse af lokaler i ejendommen Gråbrødretørv
6 til brug for institut for græsk og latinsk middelalderfilologi
ca. 17.000 -
Til indretning af midlertidige lokaler for musikvidenskabeligt
institut i ejendommen Købmagergade 50. ca. 20.000 -
Til indretning af den nyerhvervede ejendom Helsingørgade
51, Hillerød, til brug for ferskvandsbiologisk
laboratorium ca. 30.000 -
Til istandsættelse af midlertidige lokaler for havbiologisk
laboratorium i den tidligere pøstbygning i Frederikshavn
ca. 12.000 -
Til forberedende arbejder vedrørende opforelse af en
laboratorie- og undervisningsbygning for havbiologisk
laboratorium i Frederikshavn ca. 37.000 -
Til opdeling af kontorer m.v. i institut for matematisk
statistik i H. C. Ørsted Institutet ca. 33.000 -
Til indretning af soverum i ekskursions- og kursuscentret
Christiansminde ved Sorø ca. 29.000 -
60 Universitetets årbog 1967-68
Til indretning af lokaler for kuratoriet i mezzaninen,
Studiestræde 10 ca. 21.000 kr.
Af fællesbevillingen under § 27.2.20.06. til projektering vedrørende
de højere undervisningsinstitutioner er afholdt ca. 9.000 kr. til udarbejdelse
af en generalplan for indretningen af Sølvtorvskomplekset.
3. Lokalemæssig udbygning på længere sigt.
Den 15. marts 1968 forelagde undervisningsministeren i folketinget
forslag til lov om universiteternes udbygning, jfr. Folketingstidende
1967-68, 2. samling, sp. 1177-80 og tillæg A. sp. 2317.
Lovforslaget var sålydende:
§ 1. Undervisningsministeren bemyndiges til indtil 1. april 1976 til
udbygningen af universiteterne i København, Odense og Århus at
anvende et samlet beløb på 1.250 mill. kr.
§ 2. 1 folketingsåret 1968-69 fremsættes der for folketinget lovforslag
om, hvor den fremtidige udbygning af Københavns Universitet
skal gennemføres og om erhvervelse af de dertil fornødne arealer.
Stk. 2. Undervisningsministeren bemyndiges til at videreføre forberedelsen
og gennemførelsen af allerede projekteret eller planlagt udbygning
af Københavns Universitets lægevidenskabelige og matematisk-
naturvidenskabelige fakulteter.
§ 3. Lovforslag om de bevillingsmæssige rammer for universitetsudbygningen
efter 1. april 1976 fremsættes for folketinget senest i
folketingsåret 1974-75.
1 bemærkningerne til lovforslaget (l.c. tillæg A, sp. 2317-34) er
blandt andet anført følgende:
»Regeringen finder, at det af planlægningsrådet tilvejebragte materiale
godtgør, at udbygningen af de højere uddannelser i tiden indtil
midten af 1970erne må koncentreres omkring de bestående institutioner.
Man lægger herved vægt på, 1) at den herskende mangel på
akademisk uddannet arbejdskraft forst kan forventes dækket hen imod
midten af 1970erne, 2) at oprettelsen af nye institutioner vil kræve
en uforholdsmæssig stor indsats af akademisk uddannet arbejdskraft
sammenlignet med den aflastning af studenterpresset på de bestående
institutioner, som de vil kunne præstere, 3) at de bestående institutioner
repræsenterer det grundlag, hvorpå man hurtigst kan gennemføre
den udbygning, som er påkrævet for dels at skaffe nye studiepladser
til den stigende studentertilgang, dels at uddanne kvalificerede
Økonomiske forhold 61
lærere og forskere til bemanding af de nye centre for hojere uddannelser,
som det kan blive aktuelt at oprette omkring 1980.
I det foreliggende lovforslag har regeringen derfor begrænset sig til
at stille forslag om opstilling af bevillingsmæssige rammer for udbygningen
af de tre bestående universiteter i tiden indtil 1. april 1976.
Spørgsmålet om oprettelse af nye centre og om fastlæggelse af en ny
rammebevilling for udbygningen af de hojere uddannelser bør efter
regeringens opfattelse tages op i rimelig tid, inden den nu foreslåede
rammebevilling udløber, og overvejes på grundlag af de til den tid
indvundne erfaringer og foreliggende undersøgelser af den kommende
udvikling på de højere uddannelsers område. Der vil herved blive fornøden
tid til at planlægge nye centres eventuelle oprettelse omkring
1980, jfr. planskitsens side 122, hvori det henstilles, at der mindst 5 år
for et nyt centers oprettelse nedsættes en planlægningsgruppe, som kan
forberede centrets kommende undervisnings- og forskningsvirksomhed.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Ad § 1.
Planlægningsrådet har i sin opgørelse af investeringsbehovet regnet
med, at der i perioden 1967-68 til 1974-75 kan investeres henholdsvis
500, 300 og 181 mill. kr. i udbygningen af universiteterne i København,
Århus og Odense baseret på byggepriserne pr. 1. januar 1965 (index
143), medens det samlede investeringsbehov for de tre universiteter
indtil 1980 er opgjort til mellem 1.755 og 1.820 mill. kr. afhængig af
udviklingen i studentertilgangen - og for Kobenhavns universitets vedkommende
den kapacitet et nyt center for højere uddannelse ved Roskilde
skal planlægges til. Det bemærkes, at der i de nævnte beløb ikke
er inddraget udgifter til arealerhvervelser, midlertidige foranstaltninger
og biblioteker. Under hensyn til den usikkerhed, der må herske
omkring udviklingen i den sidste del af perioden indtil 1980, finder
regeringen ikke, at man nu bør fastlægge de investeringsmæssige rammer
for udbygningen af de tre universiteter for en periode, der går
længere end til 1975-76. Samtidig tinder man, at der allerede eksisterer
et så stort udækket arealbehov ved universiteterne, og den yderligere
vækst i behovet indtil 1976 kan forudsiges med så stor sikkerhed, at
det er både forsvarligt og påkrævet nu at fastlægge rammer for universitetsinvesteringerne
for de kommende finansår til og med finansåret
1975-76.
Til bedømmelse af dette investeringsbehov foreligger foruden planlægningsrådets
skitse Dispositionsplanudvalget for Københavns universitets
betænkning og den indstilling fra planlægningsrådet om udbygningen
af universitetskapaciteten øst for Store Bælt, som knytter
sig til denne betænkning, en rapport fra Aarhus universitets dispositi62
Universitetets årbog 1967-68
onsplanudvalg samt en række beregninger fra Odense universitet og
Byggeadministrationen for de hojere læreanstalter, jfr. bilag 3.
Dispositionsplanudvalget for Kobenhavns universitet opgjorde investeringsbehovet
til henholdsvis 755 mill. kr. og 783 mill. kr. fraregnet
arealkob, biblioteker og midlertidige foranstaltninger, medens planskitsen
har opgjort udgifterne til henholdsvis 910 mill. kr. og 855 mill.
kr. Forskellen skyldes navnlig, at udgifterne til undervisningsmateriel
og videnskabeligt udstyr er medregnet i planlægningsrådets overslag.
Det er hensigten at anvende 620 mill. kr. - beregnet efter byggepriserne
inclusive merværdiafgift i juli 1967 (byggeindex 178), hvilket
svarer til 500 mill. kr. efter prisindex 143 pr. 1. januar 1965 - til udbygning
af Københavns universitet indtil 1. april 1976, idet ca. 120
mill. kr. heraf ifølge planlægningsrådets indstilling af september 1967
om universitetskapaciteten øst for Store Bælt vil være påkrævet til
gennemførelse af midlertidige foranstaltninger for at skabe forsvarlige
forhold for de studerende, indtil nye permanente bygninger kan tages
i brug, og indtil de nye centre for højere uddannelser kan aflaste
Københavns universitet elfektivt.
De nævnte beløb: 620 mill. til Københavns universitet, 373 mill.
kr. til Aarhus universitet og 257 mill. kr. til Odense universitet vil blive
søgt bevilget på de årlige finanslove, efterhånden som projekteringen
og de enkelte byggearbejder skrider frem, ligesom beløb, der ikke kan
anvendes ved et universitet, skal kunne anvendes til fremme af udbygningstempoet
ved et andet. Beløbsrammerne er beregnet efter
byggepriserne i juli 1967, men førudsættes reguleret under hensyn til
udviklingen i byggeelTektivitet og omkostningsniveau.
Udgifter lil arealerhvervelser indgår ikke i beløbsrammerne, men
bevilling hertil vil blive søgt særskilt i det enkelte tilfælde.
Planlægningsrådet har i sin indstilling af september 1967 foreslået,
at der nedsættes et særligt planlægningsudvalg under Københavns
universitet til planlægning af den meget omfattende og langvarige udbygning,
der forestår. Aarhus universitets dispositionsplanudvalg foreslår
i sin rapport ligeledes, at der nedsættes et planlægningsudvalg ved
Aarhus universitet. Ved Odense universitet er et sådant udvalg allerede
nedsat og sekretariatsmæssig bistand tilvejebragt.
Regeringen finder disse forslag velbegrundede. Udbygningen vil
kræve en omhyggelig planlægning, før at man kan gøre sig klart, i
hvilken rækkefølge de enkelte fags udbygningsbehov skal dækkes,
hvorledes man kan omdispønere planerne, når uforudsete vanskeligheder
opstår o.s.v. Disse udvalg vil have behov før sagkyndig sekretariatsbistand
og udgifterne til disse sekretariater i København og
Århus anslås i øjeblikket til henholdsvis 250-300.000 kr. og 150-200.000
kr. årlig, også for Odense universitets vedkommende må en merudgift
til dette formål påregnes.
Økonomiske forhold 63
Ad § 2.
I betænkningen fra Dispositionsplanudvalget for Kohenhavns universitet
foreslås det lægevidenskabelige fakultets udbygning gennemført ved
Rigshospitalet og på Blegdamshospitalets grund, der i henhold til påtegning
af 15. september 1964 på overenskomst af 31. januar 1939
mellem staten og Københavns kommune vedrorende etablering af
sameje vedrorende Amager Fælled m.v. skal overdrages til staten. Der
er herved lagt vægt på fakultetets nære tilknytning til Rigshospitalet,
i hvis nybyggeri der i disse år investeres meget betydelige beløb. Dispositionsplanudvalget
foreslår endvidere, at det matematisk-naturvidenskabelige
fakultets naturhistorisk-geografiske faggruppes udbygningsbehov
dækkes på Nørre Fælled og ved indretning af Danmarks
tekniske Højskoles hidtidige bygninger ved Sølvtorvet og på Øster
Voldgade, idet man herved tager hensyn til de betydelige investeringer,
der allerede er foretaget i faggruppens bygninger på Nørre Fælled,
og det ønskelige i at holde faggruppen samlet inden for et begrænset
område. Planlægningsrådet har i sin indstilling af september 1967 om
udbygning af universitetskapaciteten øst for Store Bælt erklæret sig
enig i disse placeringer, og regeringen linder også, at denne løsning af
det lægevidenskabelige fakultets og den naturhistorisk-geografiske faggruppes
udbygningsproblemer er den rigtige.
For så vidt angår universitetets øvrige dele, herunder det teologiske,
det rets- og statsvidenskabelige samt det filosofiske fakultet og den
matematisk-fysiske faggruppe finder dispositions planudvalget ikke, at
det er muligt at sikre disse tilfredsstillende forhold og udviklingsmuligheder
inden for de arealer, der er udlagt til universitetsformål, idet udvalget
ikke finder en permanent udbygning i kvarteret omkring Frue
Plads ønskelig. Udvalget har derfor foreslået, at der sikres et areal på
300-500 ha ved Høje Tåstrup, hvor udbygningen af de øvrige dele af
universitetet, herunder de ovennævnte fakulteter og den matematiskfysiske
faggruppe skal ske, øg hvor en fuldstændig samling af universitetet
vil blive mulig på meget langt sigt.
Efter at dispositionsplanudvalget havde afgivet sin betænkning, blev
der peget på nye muligheder for at tilvejebringe yderligere arealer til
universitetsformål i selve Kobenhavn. Disse arealmuligheder er dels
de arealer, som vil indvindes ved en inddæmning af Kalveboderne,
dels området nord for Nørre Fælled, hvor der i dag er blandet industriog
boligbebyggelse og kolonihaver, og hvor man vil have mulighed for
at skabe en forbindelse mellem universitetsanlæggene på Nørre Fælled
og de til universitetsformål udlagte militære arealer ved Svanemøllen
(Vognmandsmarken og Ryvangen).
Planlægningsrådet har i sin indstilling af september 1967 hverken
enigt eller ved et flertal kunnet anbefale dispositionsplanudvalgets udflytningsforslag,
idet det største mindretal dog støtter planen. Et andet
64 Universitetets årbog 1967-68
mindretal finder, at Københavns universitet bor forblive i selve Kobenhavn,
og at de arealmuligheder, som efter afgivelsen af Dispositionsplanudvalgets
betænkning er kommet ind i billedet, bør undersøges
grundigt. Selvom disse nye arealer, om de viser sig egnede, ikke skulle
muliggøre en så omfattende udbygning som forudsat af dispositionsplanudvalget,
mener dette mindretal, at Kobenhavns universitets udbygning
bør baseres på dem, og at den yderligere fornødne kapacitet
bor tilvejebringes gennem en hurtig opbygning af centret ved Roskilde
til en betydelig kapacitet.
Under disse omstændigheder har regeringen anset det for nødvendigt
at lade iværksætte en nærmere undersøgelse af de faktiske muligheder
for at gennemføre en udbygning af Kobenhavns universitet på de
nævnte nye arealer i selve København. Denne undersøgelse er forudsat
afsluttet i løbet af sommeren 1968, og når resultatet foreligger, agter
regeringen i folketingssamlingen 1968-69 at fremsætte lovforslag om,
hvor udbygningen af de øvrige dele af Kobenhavns universitet skal
gennemføres, og om erhvervelse af de fornødne arealer.
Spørgsmålet om oprettelse af et nyt universitetscenter øst for Store
Bælt må ses i sammenhæng med resultatet af denne undersøgelse.
Regeringen lægger afgørende vægt på, at de dele af udbygningsplanen
for Kobenhavns universitet, hvorom der har været almindelig
enighed i såvel dispositionsplanudvalget som planlægningsrådet, kan
gennemføres uden forsinkelse uafhængigt af de foran nævnte undersøgelser.
Der tænkes herved i forste række på udbygningen af det lægevidenskabelige
fakultet og det matematisk-naturvidenskabelige fakultets
naturhistorisk-geografiske faggruppe på arealerne ved Rigshospitalet
og ved Norre Fælled samt i Danmarks tekniske Højskoles tidligere
anlæg ved Sølvtorvet og på Øster Voldgade.
Ad § 3.
Såvel i planlægningsrådets skitse som i Dispositionsplanudvalget for
Kobenhavns Universitets betænkning, i Århus Universitets rapport som
i planerne for Odense Universitets udbygning, jfr. bilag 3 er det forudsat,
at udbygningen af de tre universiteter skal fortsætte efter 1976.
Det er hensigten, når man har fået klarhed over, hvilke ændringer,
der vil blive gennemført inden for de højere uddannelsers struktur, og
når der kan foreligge mere sikre prognoser for studentertallets udvikling
i den sidste halvdel af 1970'erne, at fremsætte lovforslag om de
bevillingsmæssige rammer for universitetsudbygningen efter 1. april
1976. Et sådant lovforslag forudsættes fremsat senest i folketingssamlingen
1974-75.«
Om lovforslagets behandling i folketinget henvises til Folketingstidende
1967-68, 2. samling, sp. 2279-2313, 3052-62 og 3195.
Økonomiske forhold 65
Det ved lovforslagets 1. behandling i folketinget nedsatte 17 mandsudvalg
afgav den 9. maj 1968 følgende eenstemmige betænkning (l.c.
tillæg B, sp. 375-76):
»Udvalget har holdt 3 moder og har stillet en række spørgsmål til
undervisningsministeren. Ministerens besvarelser er optrykt som bilag.
Undervisningsministeren har stillet nedenstående ændringsforslag,
hvorefter der i folketingsåret 1968-69 vil blive fremsat forslag om den
geografiske placering af nye centre for højere uddannelse. Der henvises
i øvrigt til svaret på udvalgets spørgsmål 3.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med den af
undervisningsministeren foreslåede ændring.
Æ n d r i n g s f o r s l a g .
Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 2.
Til stk. 1 tilføjes: »Samtidig fremsættes forslag om den geografiske
placering af nye centre for højere uddannelse, hvis oprettelse skal indgå
i den samlede planlægning af de højere uddannelsers udbygning.«
Det i betænkningen nævnte, af udvalget stillede spørgsmål 3 og undervisningsministerens
besvarelse af dette spørgsmål er sålydende:
»Spørgsmål 3.
I bemærkningerne hedder det, at spørgsmålet om oprettelse af nye
centre bør tages op i rimelig tid, inden den nu foreslåede rammebevilling
udløber, altså i rimelig tid inden 1. april 1976. Vil det være forsvarligt
af hensyn til arealerhvervelser og regionalplanlægning at udsætte
spørgsmålet øm de nye centre i en så lang årrække, som regeringen
i henhold til disse bemærkninger synes at have til hensigt?
Hvad betragter regeringen som »rimelig tid«?
Svar.
I lovforslagets § 3 fastslås det, at lovforslaget øm de bevillingsmæssige
rammer før universitetsudbygningen efter 1. april 1976 vil være
at fremsætte for folketinget senest i folketingsåret 1974-75. Meningen
hermed er alene at slå fast, at udbygningen af de tre bestående universiteter
ikke kan anses for afsluttet med den nu foreslåede bevillingsramme
for tiden indtil 1. april 1976, og at spørgsmålet om en bevillingsramme
til den fortsatte universitetsudbygning må forelægges for
folketinget en passende tid inden den nuværende periodes udløb, jfr.
bemærkningerne til lovforslagets § 3.
Der kan ikke heri indlægges, at spørgsmålet om placeringen af nye
centre ikke bør tages op til afklaring på et tidligere tidspunkt, uaf66
Universitetets årbog 1967-68
hængigt af foran nævnte spørgsmål. Det må tværtimod anses for en
nødvendighed i forbindelse med det lovforslag om den stedlige placering
af Københavns Universitets udbygning, som efter lovforslagets
§ 2 skal fremsættes i folketingsåret 1968-69, at tage stilling til den
samlede universitetsudbygning øst for Store Bælt, herunder spørgsmålet
om et nyt universitetscenter på Sjælland. Det er hensigten samtidig
at stille forslag om placeringen af de foreslåede nye centre vest
for Store Bælt.«
Lovforslaget vedtoges med den nævnte ændring og stadfæstedes som
lov nr. 209 af 31. maj 1968 om universiteternes udbygning.
Loven er sålydende:
§ IUndervisningsministeren
bemyndiges til indtil 1. april 1976 til udbygningen
af universiteterne i København, Odense og Århus at anvende
et samlet beløb på 1.250 mill. kr.
§2.
1 folketingsåret 1968-69 fremsættes der for folketinget løvforslag
om, hvor den fremtidige udbygning af Københavns Universitet skal
gennemføres, og om erhvervelse af de dertil fornødne arealer. Samtidig
fremsættes forslag om den geografiske placering af nye centre for højere
uddannelse, hvis oprettelse skal indgå i den samlede planlægning
af de højere uddannelsers udbygning.
Stk. 2. Undervisningsministeren bemyndiges til at videreføre forberedelsen
og gennemførelsen af allerede projekteret eller planlagt udbygning
af Københavns Universitets lægevidenskabelige og matematisk-
naturvidenskabelige fakulteter.
§ 3.
Lovforslag om de bevillingsmæssige rammer for universitetsudbygningen
efter 1. april 1976 fremsættes for folketinget senest i folketingsåret
1974-75.
1 overensstemmelse med det i de foran citerede bemærkninger til
§ 2 i forslaget til lov om universiteternes udbygning anførte nedsatte
undervisningsministeriet den 28. februar 1968 en arbejdsgruppe til undersøgelse
af de faktiske muligheder for at gennemføre en udbygning
af Kobenhavns Universitet i og ved København.
Til formand for arbejdsgruppen udpegedes administrationschef
Preben Larsen, undervisningsministeriets byggeadministration, og arbejdsgruppen
kom iøvrigt til at bestå af repræsentanter for boligministeriet,
staden Kobenhavns kommunale administration og universitetets
administration.
Økonomiske forhold 67
Arbejdsgruppen fik til opgave inden 1. september 1968 at »udarbejde
en rapport om mulighederne for at sikre universitetet tilstrækkeligt
store sammenhængende arealer ved en inddæmning af Kalveboderne
eller ved erhvervelsen af store samlede arealer nord for Norre Fælled.
Rapporten bor endvidere indeholde oplysninger om, hvornår de forskellige
arealer kan bebygges af universitetet, hvorledes arealernes
anvendelse til universitetsformål kan indpasses i byplanlægningen,
herunder sporgsmålet om de trafikale problemer, som arealernes anvendelse
til universitetsformål indebærer, samt de skønsmæssige udgifter,
der vil være forbundet med arealernes erhvervelse og byggemodning
«.
Arbejdsgruppen af 28. februar 1968 afgav rapport til undervisningsministeriet
den 30. august 1968.
Arbejdsgruppens hovedkonklusioner kan sammenfattes således:
Arbejdsgruppen har udøver Kalvebødømrådet koncentreret sin undersøgelse
om området mellem Nørre Allé, Tagensvej, Ilaraldsgade og
Aldersrøgade (undersøgelsesområdet).
Som den mest nærliggende mulighed for en universitetsudbygning inden
for undersøgelsesområdet kunne man tænke sig nærmere angivne
arealer af samlet grund —j- tillægsareal på ca. 163.300 m2 indenfor det
af Jagtvej, Tagensvej, Haraldsgade og Vermundsgade begrænsede område.
Heraf ejer undervisningsministeriet ejendomme med et samlet
grund —tillægsareal på ca. 44.400 m2. Kobenhavns kommune ejer ca.
18.700 m2, der benyttes af kommunens håndværksafdeling. Sammenhængende
hermed er ca. 90.400 m2 bebygget med erhvervsejendomme.
I udkanten af de pågældende arealer tindes nøgle mindre boligenklaver,
der kun beslaglægger ca. 9.800 m2 grund —1- tillægsareal. Dette samlede
område, der - fraregnet bøligenklaverne - andrager ialt ca. 153.600 m2
grund —(- tillægsareal, skønnes - såfremt byplan fastlægges og de fornødne
eksprøprialioner foretages - at kunne klargøres til universitetsbebyggelse
indenfor 2-3 år. Dette svarer nogenlunde til den tid, der
vil medgå til projektering af universitetsbyggeri i området. På de ca.
153.500 m2 grund - + tillægsareal vil kunne opføres ca. 230.300 m2
etageareal ved udnyttelsesgrad 1,5 og ca. 115.200 m2 etageareal ved
udnyttelsesgrad 0,75.
Boligenklaverne vil på grund af erstatningslejlighedsførpligtelsen
næppe kunne ryddes foreløbig. Arbejdsgruppen henleder endvidere
opmærksomheden på de særlige udtlytningsproblemer, der vil opstå
for erhvervsvirksomhederne.
Såfremt der skonnes at være yderligere behov før universitetsudvidelse,
kunne man, som en fjernere liggende mulighed på meget langt sigt
ikke udelukke, at ovennævnte område udvides til at omfatte hele un-
5*
68 Universitetets årbog 1967-68
dersøgelsesområdet, hvorved de samlede arealmuligheder i København
ville forøges til henholdsvis 1.089.800 m2 etageareal og 748.100 m2
etageareal alt efter udnyttelsesgraden.
På hele den del af undersøgelsesområdet, der ligger nordvest for
Jagtvej (bortset fra Københavns kommunes håndværksafdelings ejendom
og undervisningsministeriets ejendomme, findes et boligareal på
153.600 m2 etageareal med 2.684 lejligheder og et erhvervsetageareal
på 127.700 m2.
Endelig kunne en yderligere forøgelse af universitetsområdet ske ved
også at medinddrage de tilgrænsende arealer nord for Haraldsgade og
Aldersrogade op til jernbanens terræn, hvorved de samlede arealmuligheder
ville forøges til henholdsvis 1.830.800 m2 etageareal og 1.118.600
m2 etageareal alt efter udnyttelsesgraden.
Arbejdsgruppen har haft opmærksomheden henvendt på kolonihavearealerne
omkring Lersø Parkallé nord for jernbanen og på området
vest for Tagensvej mellem Heimdalsgade og Borgmestervangen,
men har ikke ment at kunne bringe disse arealer i forslag til universitetsområde.
Arbejdsgruppen har endvidere undersøgt mulighederne for at lade
andre militære arealer end Svanemolleområdet indgå i universitetets
arealmuligheder, og man har ment, at Østerbrogades kaserne på grund
af sin beliggenhed vil være velegnet til universitetsformål. Andre arealer
må derimod efter det af statens repræsentanter i udvalget oplyste
lades ude af betragtning.
Det udnyttelige areal i Kalveboderne påregnes at blive ca. 310 ha,
beliggende dels i Københavns dels i Hvidovre kommune. Heraf antages
ca. 100 ha at ville medgå til andre offentlige formål, fortrinsvis
for Hvidovre kommune. Udnyttelsesgraden før de resterende ca.
200 ha er ikke fastlagt.
De byplanmæssige og trafikale forhold er ikke afklarede.
Der må påregnes at ville gå 5-6 år fra det tidspunkt, hvor beslutningen
om inddæmningen er taget, til det tidspunkt, hvor de første
bygninger på et inddæmmet areal kan tages i brug.
Arealet må påregnes erhvervet for handelsværdien, som skønsmæssigt
kan anslås til 150-250 kr. pr. m2 grundareal. De udgifter, der er
forbundet med at gøre arealerne tjenlige, herunder fællesudgifter,
kendes ikke.
Rapporten indeholder en række oplysninger om byplanmæssige og
trafikale forhold og om de skønsmæssige udgifter ved arealernes erhvervelse.
Det er over for arbejdsgruppen oplyst, at det kan forventes, at Københavns
kommune under eventuelle senere forhandlinger kun vil
imødekomme et ønske om arealer til universitetet i Kalveboderne unØkonomiske
forhold 69
der forudsætning af, at universitetet tilsvarende indskrænker udvidelserne
andetsteds i Københavns kommune, eventuelt således at kommunen
får mulighed for at få rådighed over arealer, som universitetet
eller staten iøvrigt disponerer over.
I skrivelse af 11. september 1968 til universitetets rektor og kurator
udbad undervisningsministeriet sig en udtalelse fra universitetet om
rapporten.
Efter at sagen havde været drøftet i et af universitetets rektor nedsat
udvalg vedrørende centre for højere uddannelse og forhandlet i
konsistorium, blev sagen underkastet behandling i en af rektor nedsat
arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for lærere, studenter og
administration samt civilingeniør Jørgen Vedel som teknisk sagkyndig.
På grundlag af oplæg fra arbejdsgruppen blev sagen påny drøftet i
centerudvalget, hvorefter der af arbejdsgruppen som redaktionsudvalg
blev udarbejdet en rapport benævnt »Københavns Universitets placeringsmuligheder
i Størkøbenhavns centrale byområder«.
Denne rapport - af november 1968 - indeholder en række bemærkninger
til rapporten af 30. august 1968, men den indeholder navnlig
også en uddybning af Kalvebod-planen til en såkaldt »Sydvest-løsning«,
hvorved der regnes med placering af et universitetsområde på såvel
vestsiden som østsiden af det påtænkte smalle Kalvebodløb, altså på
såvel det endnu ikke inddæmmede areal på Sjællands-siden som det
tidligere inddæmmede areal på Amager-siden, og med broforbindelser
over Kalvebodløbet.
Det hedder herom i rapporten, at Kalvebod-arealerne set i sammenhæng
med det store inddæmmede og ubebyggede område på Vestamager
frembyder muligheder for en universitetsudbygning, som selv
på langt sigt vil kunne tilgodese universitetets behov, men det fremhæves,
at en forudsætning for denne løsning er, at Københavns lufthavn
på længere sigt flytter til Saltholm, og at der sker en hurtig afklaring
af lufthavnens placering.
Rapporten af november 1968 blev af universitetets rektor fremsendt
til undervisningsministeren med en sålydende skrivelse af 15. november
1968:
»Samtidig med fremsendelse af en udtalelse om »Rapport om arealmuligheder
for Københavns universitet« (»Arealrapporten«) ønsker
universitetet at fremføre nogle hovedsynspunkter vedrørende dets
udbygning søm et led i udviklingen af den højere uddannelse og af
forskningsvirksomheden i Danmark i den resterende del af dette århundrede.
Universitetet kan tilslutte sig de principielle betragtninger og de
deraf følgende konklusioner, som er fremsat i Betænkning nr. 451 om
Københavns universitets udbygning (1967) og indstilling fra Planlæg70
Universitetets årbog 1967-68
ningsrådet for de hojere uddannelser vedrorende udbygningen af universitetskapaciteten
ost for Storebælt (september 1967), specielt det i
særudtalelse I fremforte.
1.1. Ifolge de af undervisningsministeriet udarbejdede prognoser må
der i årene efter 1980 forventes en bestand af universitetsstuderende
ost for Storebælt på mindst 40.000.
Dertil kommer ca. 12.000 studerende ved andre hojere uddannelsesinstitutioner
i regionen, samt et ikke prognosticeret antal uddannelsessøgende
ved læresteder med kortere studievarighed, men med emneområder
som har tilknytning til de fagområder, som indeholdes i universiteter
og ligestillede læreanstalter.
Såfremt planerne om udvikling af uddannelsescentre med et bredt
studiespektrum virkeliggøres, må samtlige grupper af unge i fortsat
studium efter skolegang tages i betragtning ved langsigtet planlægning
af areal- og anden kapacitet for uddannelsessektoren.
1.2. I overensstemmelse med planlægningsrådets indstilling anser Københavns
universitet det for nødvendigt, at der øst for Storebælt oprettes
et nyt universitet, og at begge universiteter på Sjælland udvikles
med en rummelighed og faglig alsidighed, som ikke alene tager hensyn
til studentertal men også til kommende uddannelses- og forskningsstruktu
rer.
1.3. Selvom det i indeværende folketingssamling vedtages, hvor og
hvornår Sjællands andet universitet skal bygges, kan det i bedste fald
ikke forventes at modtage mere end 5.000-10.000 studenter omkring
1980.
Dette beror ikke alene på bevillinger, der omfatter betydelige generalomkostninger,
og på bygningstakten, men også på den lange tid
det tager forsvarligt at bemande et nyt universitet. Der er allerede
nu ved bestående universiteter på mange områder vanskeligheder ved
kvalificeret rekruttering.
Københavns universitet må derfor i de nærmeste 10 år modtage
langt den overvejende del af den samlede tilgang af studenter til
universitetsundervisning hvilket nødvendiggør hurtigt iværksatte lokale-
og personaleudvidelser, og universitetet vil langt ind i årene 1980-
1990 forblive det største universitet øst for Storebælt, formentlig i hele
landet.
1.4. Det må stærkt understreges, at studentertallet ikke er den eneste
faktor, som danner grundlag for at vurdere et universitets fremtidige
areal- og personalebehov. Forskningens stigende pladskrav med hensyn
til laboratorier, biblioteker, apparatur og fælles serviceorganer, udbygningen
af en elTektiv administration, indretning af læse-, opholds-.
Økonomiske forhold
kantine- og fritidsmuligheder for de studerende og oget individuel personbefordring
må i samme grad tages i betragtning ved en forudberegning
af universiteters fremtidige kapacitet.
Dertil kommer den forventede og påkrævede udvidelse af videre- og
efteruddannelse af kandidater fra alle studieretninger med henblik på
vedvarende kompetence indenfor deres samfundsfunktioner. Også til
disse formål må der tages hensyn ved kapacitetsberegningen.
2.1. De nuværende universiteter i Danmark og i det kontinentale Europa
iovrigt er opbygget af fakulteter og faggrupper, som blev grundlagt
i en tidsalder, hvor fagene fungerede i relativ indbyrdes isolation
og derfor kunne trives ret uafhængig af geografisk nærhed. Dette
stemmer ikke længere overens med forsknings- og undervisningsforhold.
En analyse foretaget i 1968 af institutters og fags relationer i
disse henseender under Københavns universitet viser en betydelig
kontakt f.eks. mellem humanistiske og naturvidenskabelige faggrupper,
ligesom samfundsfagene både inddrager og påkaldes af mange
andre discipliner.
Denne tendens må forventes at tage fart, således at man fremtidig
må regne med større kontaktbehov fagene imellem.
Det fremhæves med rette, at helt nye videnskabelige problemstillinger
og muligheder for deres behandling i vor tid ofte - måske oftest -
opstår i grænseområderne mellem specialer, som før stod hinanden
fjernt, men som i forening tjener nutidig samfundsbehov.
2.2. De forskningskontakter, som således udvikles i vore dage og i
endnu højere grad i kommende år, danner grundlag for en tilsvarende
nødvendig kombination i uddannelsen af studerende og lærere.
Det er i forståelse heraf, at Planskitsen for de højere uddannelser
fremhæver betydningen af friere fagkombinationer end de nu etablerede,
og ventilerer muligheden af fælles basisstudier som udgangsstade
for videregående, erhvervsrelevant specialisering.
2.3. Ved planlægning af nye universiteter i andre lande er de ovenfor
anførte perspektiver taget i betragtning. Der kan her f.eks. henvises
til resultatet af idékonkurrencen om udbygningen af Oslo universitet
i Blindern-Sognvannsområdet (Nytt fra Universitetet i Oslo. Nr. 13,
Oktober 1968), hvis vinderprojekt kvalificerede sig ved at tage vidtgående
hensyn til uforudsete forandringer i universitetsfunktionen.
»For oss som planleggere av den fysiske ramme eller de fysiske omstendigheter
medfører dette at vi i størst mulig grad må tilgodese hensynet
til dagens og morgendagens ukjente krav«.
2.4. I Planskitsen for de højere uddannelser skitseres forslag om i
»centerdannelser« at knytte højere uddannelsesinstitutioner nærmere
72 Universitetets årbog 1967-68
sammen og i tilknytning dertil andre, beslægtede »skoler« med kortere
studietider. En sådan rationel koordinering af egnede dele af uddannelsessektoren
efter obligatorisk skolegang, gymnasier og tilsvarende anser
Kobenhavns universitet for ønskværdig og hensigtsmæssig.
Dette gælder ikke alene ved oprettelse af nye »centre«, men i mindst
samme grad for Københavns universitet, idet hovedstaden allerede
rummer samtlige de forsknings- og uddannelsesinstitutioner, som på
rimelig vis kan tænkes knyttet til en centerdannelse.
2.5. Det er fra nogle sider fremfort, at et samvirke mellem disse institutioner
og »skoler« derfor både nu og i fremtiden kan gennemføres
alene gennem organisatoriske foranstaltninger.
Dette synspunkt har imidlertid kun begrænset gyldighed. Det bortser
fra den betydning, som geografisk nærhed vil have, ikke alene for
at fremme personelle forbindelser mellem forskere og lærere og for at
udnytte fælles kostbart apparatur, biblioteker, kantiner og fælles service-
organer (f. eks. databehandling, produktion af læremidler, og universitetspædagogisk
vejledning, audio-visuel betjening m.v.), men også
for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af studenterundervisning ved
tværgående studiekombinationer, og ved videre- og efteruddannelse,
der i høj grad bygger på alsidig daglig kompetence.
3.1. Konklusionen af det forud anførte er, at Københavns universitets
udbygning må planlægges udfra en vurdering af dets plads i den nuværende
og fremtidige, samlede universitets- og uddannelsesstruktur
i Danmark.
Universitetet omfatter nu den bredeste faglige ekspertise indenfor
landets højere uddannelsesinstitutioner, forankret i indarbejdede forsknings-
og undervisningsmilieuer. Dets vanskelige arbejdsforhold for
tiden og i en lang kommende årrække beror på, at dets kapacitet ikke
udvides svarende til en stærkt stigende studenterbestand.
Selvom universitetet - formentlig efter omkring 1980 - aflastes for
en del af den nuværende og forventede studenterbestand, gør dets
grundfæstede standard og dets geografiske placering det naturligt og
hensigtsmæssigt, at det fortsat bevarer en fremtrædende plads i den
højere uddannelse.
Der må derfor sikres universitetet et stort areal, som ikke blot snarest
muligt med henblik på at begrænse påkrævede øjeblikkelige nødløsninger
kan udnyttes til afhjælpning af den stadig øgede pladsnød,
men som også tager de videregående perspektiver for uddannelsessektorens
nye strukturer i betragtning.
3.2. Det fremgår af den fremsendte udtalelse om »Arealrapporten«,
at der næppe indenfor de omtalte arealer i regionen Jagtvej-Tagensvej-
Haraldsgade, Ryvangen-Vognmandsmarken vil kunne skatTes et samØkonomiske
forhold 73
let område, som skaber pladsmæssig mulighed for hensigtsmæssig universitetsdrift,
og slet ikke for udvidet koordination, idet arealerne ikke
står i direkte kontakt, hvorfor interne kommunikationslinjer ikke kan
etableres. En udvikling af et alsidigt »center« er ligeledes udelukket.
Den usikre tidsfrist og det tempo, hvorefter eksisterende bebyggelse
kan erhverves og erstattes, vil hindre rationel planlægning både af udbygningsetaper
og af en endelig tilfredsstillende losning.
Derimod vil dele af det nævnte område med godt udbytte kunne
udnyttes til et fagligt begrænset »center«, som udtalt i udtalelsens
bilag (C).
3.3. Københavns universitet må derfor fastslå, at det for at bevare
og udvikle sin nuværende stilling som et bærende element i den højere
uddannelse, må have fremtidig rådighed over et stort, frit areal, som
ikke alene tilgodeser de behov, som i øjeblikket kan overskues, men
også giver mulighed for at indgå i en ny uddannelsesstruktur efter den
kommende samfundsudviklings krav.
I dispositionsudvalgets betænkning og i Planlægningsrådets indstilling
om universitetskapaciteten øst for Storebælt (specielt særudtalelse
I) er peget på området omkring Hoje Taastrup som en placering, der
rummer disse udbygningsmuligheder.
Vedlagte udtalelse om »Arealrapporten« er begrænset til mulighederne
for udbygning indenfor Københavns kommune og nærmestliggende
centrale byområder.
Det er universitetets opfattelse, at der ved udlægning af områder
omkring Kalvebodsudløbet til universitetsbrug kan skabes tilsvarende,
gode betingelser for fremtidig drift og udvikling, som på fjernereliggende
arealer.
Selvom en række byplanmæssige og andre beslutninger endnu ikke
er truffet, således at de endelige forudsætninger for at udlægge arealet
til universitets- evt. centeranvendelse ikke foreligger, må en konditioneret
principbeslutning herom anses for yderst ønskeligt, såfremt der
ikke vindes politisk tilslutning til placering udenfor Københavns kommune.
Jo tidligere der skabes klarhed om Kobenhavns universitets udbygning,
des hurtigere vil den nuværende og kommende overbelastning -
udover umiddelbart nødvendige foranstaltninger - blive afhjulpet.
Det forekommer dog tvivlsomt, om de i »Arealrapporten« nævnte
»nærliggende muligheder« vil kunne udnyttes tidligere end det foreslåede
areal omkring Kalvebodsudløbet. Selvom dette skulle være tilfældet,
er et frit tilgængeligt areal dog at foretrække fremfor en løsning,
som helt ind i næste århundrede vil indsnævre Københavns universitets
udviklingsmuligheder og forringe dets kvalitet, til skade for
hele uddannelsessektoren.
74 Universitetets årbog 1967-68
3.4. Det skal slutteligt aufores, at hvadenten universitetets udbygning
skal foregå indenfor Københavns centrale byområder eller på et
fjernereliggende areal, vil det uvægerligt i en meget lang årrække blive
geografisk delt.
De biologiske fag med tilknytning til rigshospitalet og evt. andre,
beslægtede uddannelser vil forblive i regionen omkring Nørre Fælled.
Flere faggrupper kan, ved udflytning af andre, opnå udvidelser i
den indre by. Dette gælder særlig discipliner med nær forbindelse med
musæer, biblioteker, arkiver og andre af hovedstadens kulturelle institutioner.
Et stort frit tilgængeligt areal vil i overskuelig tid og efter samlet
planlægning rumme plads for matematisk-fysiske, humanistiske og
samfundsvidenskabelige instituter og eventuelt for institutioner af beslægtet
karakter, som kan forventes i løbet af en årrække at få behov
for nye lokaliteter, hvormed visse »centerfunktioner« kan etableres.
Arealet omkring Kalvebodsudløbet lader disse muligheder åbne, hvorimod
de i »Arealrapporten« nævnte områder vil medføre en yderligere
opsplitning af samhørige funktioner og låse udviklingsmuligheder fast.
Københavns universitet henstiller indtrængende til undervisningsministeren,
regeringen og folketinget at tage de i vedlagte udtalelse om
»Arealrapporten« og i denne skrivelse fremførte synspunkter i betragtning,
før der tages politisk beslutning om Københavns universitets
fremtid.
Universitetet står naturligvis til rådighed for alle yderligere oplysninger,
som myndighederne ønsker at indhente.«
Universitetets kurator tilskrev den 12. november 1968 undervisningsministeriet
således:
»I skrivelse af 11. september d.å. har undervisningsministeriets byggeadministration
for de højere læreanstalter meddelt undertegnede
kurator, at undervisningsministeren har resolveret, at den af en af
ministeren den 28. februar 1968 nedsat arbejdsgruppe afgivne rapport
om arealmuligheder for Kobenhavns Universitet forelægges universitetet
med anmodning om en udtalelse efter omstændighederne snarest
belejligt.
Når jeg forst nu besvarer denne henvendelse, skyldes det, at jeg har
ment at burde afvente sagens behandling i det af universitetets rektor
nedsatte centerudvalg og i konsistorium.
Med hensyn til den i de nævnte organer stedfundne behandling af
sagen henvises til universitetets rektors besvarelse af undervisningsministeriets
henvendelse om denne sag samt til den dermed fulgte redegørelse,
som er benævnt »Kobenhavns Universitets placeringsmuligheder
i Storkøbenhavns centrale byområder«.
Økonomiske forhold 75
Idet der refereres til den i rapporten fra arbejdsgruppen af 28. februar
1968 - side 24-28 (pkt. 28-41) - anførte sammenfatning af rapportens
indhold, skal undertegnede kurator fremsætte følgende bemærkninger
om sagen:
ad pkt. 32-33: Det anbefales varmt, at hele det af Jagtvej, Tagensvej,
Haraldsgade, Aldersrogade og Vibenhus Runddel afgrænsede område
(karré I-XV) byplanmæssigt sikres til offentlige formål med henblik
på Københavns Universitets og med universitetet samarbejdende offentlige
institutioners udbygning, idet det dog fremhæves, at en væsentlig
del af dette område kun på langt - til dels meget langt - sigt
kan påregnes inddraget til universitetsbrug.
ad pkt, 36: Det anbefales, at Østerbrogades Kaserne efter militærets
udflytning reserveres til universitetsformål.
Under forudsætning af, at der tilvejebringes et udbygningsareal på
mindst 200 ha for Københavns Universitet, jfr. nedenfor ad pkt. 40,
kan det anbefales, at universitetet giver afkald på arealerne i Vognmandsmarken
og Ryvangen og om fornødent også Østerbrogades Kaserne.
ad pkt. 40: Det må indtrængende anbefales, at der søges tilvejebragt
et samlet udbygningsareal for Københavns Universitet og med universitetet
samarbejdende offentlige institutioner på 400-500 ha i Kalvebodområdet,
herunder Vestamager. Såfremt Københavns fremtidige
lufthavn placeres således, at indflyvningsførholdene gør Kalvebodområdet
uegnet til universitetets udbygning, bør et tilsvarende areal
eller dog mindst 200 ha tilvejebringes andetsteds så nær som muligt
ved København og trafikmæssigt så let tilgængeligt som muligt fra
universitetsområderne i København.
Undervisningsministeriets byggeadministration for de højere læreanstalter
og Københavns Universitets rektor er gjort bekendt med indholdet
af nærværende skrivelse.«
Den 25. oktober 1968 rettede Rigshospitalets direktion og lægeråd
samt universitetets rektor og kurator nedenstående fælleshenvendelse
til trafikministeren vedrørende Lyngbyvejens indforing til bymidten, idet
man i en skrivelse af samme dato til undervisningsministeren anmodede
denne om at medgive den overfor trafikministeren fremsatte henstilling
mest mulig støtte.
Henvendelsen til trafikministeren var sålydende:
»I henhold til aftale på mødet hos hr. ministeren den 14. maj 1968
angående motorvejens eventuelle indføring gennem Nørre Allé-Tagens76
Universitetets årbog 1967-68
vej til Søringen har et udvalg nedsat af undertegnede rektor og tiltrådt
af en repræsentant for Rigshospitalet udarbejdet den hermed
følgende betænkning.
I betænkningen redegøres, som ministeren anmodede om, for de
ulemper for Københavns universitets og Rigshospitalets funktioner,
som den planlagte gennemforelse af motorvejen vil medføre.
Når udvalget derudover er kommet ind på mere almene by-trafikale
forhold og muligheder, er baggrunden herfor, dels det ønskelige i at kunne
påvise andre vejføringsmuligheder, som ikke har ulemper for universitetet
og Rigshospitalet, dels en fra undervisningsministeriet til udtalelse
forelagt betænkning vedrørende en undersøgelse af udbygning af Københavns
universitet på arealer indenfor Københavns kommunes områder.
Ved besvarelse af undervisningsministeriets forelæggelse af denne
sag, vil det være nødvendigt at inddrage almene byplanmæssige og
trafikale hensyn, øg disse problemer er derfor også medtaget i den
nærværende betænkning, forsåvidt angår institutionerne omkring
Nørre Allé og Tagensvej.
Det må i denne forbindelse alvorligt tages i betragtning, at Rigshospitalet
og de lægevidenskabelige instituter står i nær indbyrdes forbindelse,
og at udviklingen medfører et stigende samvirke også med de
matematisk-naturvidenskabelige instituter, Danmarks Farmaceutiske
Højskole, Københavns Tandlægehøjskole m.m. bl.a. i form af fælles
udnyttelse af lærerkræfter, undervisningslokaler, laboratorier, biblioteker
og studenterfaciliteter.
Idet man med hensyn til de med gennemførelsen af den planlagte
motorvej sindføring forbundne ulemper for Kobenhavns Universitet og
Rigshospitalet kan henholde sig til den i betænkningen indeholdte redegørelse,
skal man tilføje, at man helt og fuldt kan tilslutte sig den i
betænkningen fremførte henstilling om, at spørgsmålet øm en mulig
ændret indføring af motorvejen gøres til genstand for indgående undersøgelse
og overvejelse.«
INDRE BY
Som nævnt i årbogen for 1966-67 (s. 61) har folketingets finansudvalg
den 15. december 1967 (aktstk. nr. 128) på forventet tillægsbevilling
for finansåret 1967-68 tiltrådt erhvervelsen for universitetet af
ejendommen matr. nr. 3, Rosenborg, Købmagergade 50, Kobenhavn K,
for en samlet anskaffelsessum på 10.775.000 kr.
I den nordlige ende af ejendommens østskel stoder ejendommen
umiddelbart op til den universitetet tilhørende ejendom Købmagergade
44-46 (»Købmagerannekset«). I den sydlige ende af ejendommens
vestskel stoder den op til ejendommen Købmagergade 52, som
efter universitetsårets udgang er erhvervet for universitetet, medens
ejendommen i den nordlige ende af vestskellet har facade mod Trinitatis
Kirkeplads. Mod nord har ejendommen adgang til Pilestræde.
Økonomiske forhold 77
Ejendommen Købmagergade 50 har et samlet brutto-etageareal på
ca. 9.800 m2, hvoraf ca. 4.500 m2 (ejendommens nordlige del) på langvarigt
lejemål er udlejet til Sygekasselægernes Organisation, medens
de resterende ca. 5.300 m2 (inkl. kælder ca. 1.660 m2), som af den hidtidige
ejer, L. Levison jun., A/S, har været benyttet til kontor og lager,
er til rådighed for universitetet.
De ledige arealer agtes i forbindelse med Købmagergade 44-46 anvendt
til institutioner under de humanistiske fakulteter, auditorier og
øvelseslokaler m.v. Ejendommen er inden ombygningen taget i midlertidig
brug under navnet »Trinitatis-anneks«.
Folketingets finansudvalg har den 18. juni 1968 (aktstk. 357) på forventet
tillægsbevilling for finansåret 1968-69 tiltrådt indgåelsen af et
fra ejerens side indtil 1. januar 1983 uopsigeligt lejemål før universitetet
af et etageareal på ca. 1.100 m2 brutto på 3. etage i ejendommen
Vestergade 10-Studiestræde 19, København K.
Den årlige leje andrager i overensstemmelse med lejevurderingen ca.
49.300 kr. stigende til 110.000 kr.
Ved ombygning af lokalerne, der har været benyttet til lettere industri
og lager, påregnes indrettet 9 auditorier øg 5 mindre kontorer med
birum før humanistiske fag.
Udgifterne til lokalernes ombygning øg indretning er anslået til ca.
500.000 kr.
ØSTRE VOLD
Folketingets finansudvalg har den 5. marts 1968 (aktstk. nr. 182) på
forventet tillægsbevilling for finansåret 1967-68 tiltrådt erhvervelsen
for universitetet af ejendommen matr. nr. 96, Nørre Vold, Linnésgade
22, København K, for en samlet anskaffelsessum på 1.847.000 kr.
Ejendommen omfatter et brutto-etageareal på ca. 4.200 m2 inkl.
kælder, hvoraf ca. 3.360 m2 anvendtes til bøgtrykkeri øg 415 m2 til
beboelse. Størstedelen af det til bøgtrykkeri anvendte areal er frigjort
i universitetsårets løb, øg resten af dette areal kan forventes frigjort i
løbet af nøgle år.
Ejendommen agtes anvendt til instituter og undervisningslokaler for
humanistiske fag samt - midlertidigt - til afhjælpning af pladsmanglen
i botanisk centralbibliotek. Nogle lokaler i ejendommen er taget i brug
af humanistiske instituter i universitetsårets lob.
Udgifterne til ombygning af ejendommen til universitetsførmål er
anslået til ca. 1.500.000 kr.
RIGSHOSPITALSOMRÅDET
Folketingets finansudvalg har den 26. marts 1968 (aktstk. nr. 216)
givet sin tilslutning til, at der på forventet efterbevilling ved løv om
78 Universitetets årbog 1967-68
tillægsbevilling for finansåret 1967-68 mod tilsvarende mindre forbrug
af Rigshospitalets byggebevilling afholdes et beløb på 1.712.600 kr. til
overflytning af borneafdelingen på Blegdamshospitalet til Rigshospitalets
Tagensvej-afsnit.
Denne disposition på Rigshospitalets anlægsbudget var en forudsætning
for, at der ca. 1. april 1969 kunne frigøres ca. 10.000 m2 af Blegdamshospitalets
areal langs Tagensvej som et første led i udførelsen af
den mellem staten og Københavns Kommune i september 1964 trufne
aftale om kommunens overdragelse til staten af Blegdamshospitalet til
udbygning af Københavns Universitets lægevidenskabelige fakultet
(Panum-institutet).
Ved de fortsatte undersøgelser har der imidlertid vist sig at være
mulighed for i 1. etape at få frigjort et ca. dobbelt så stort areal som
tidligere påregnet, altså ca. 20.000 m2, ved Tagensvej og Blegdamsvej,
hvorved der vil kunne tilvejebringes væsentligt bedre byggepladsforhold.
Dette forudsætter imidlertid en række foranstaltninger af hensyn
til den fortsatte hospitalsdrift, herunder opførelse af en midlertidig
administrationsbygning i stedet for den hidtidige, som nedrives.
Der foreligger en af universitetet og undervisningsministeriets byggeadministration
godkendt skitsemæssig dispositionsplan for hele Panuminstitutet
omfattende et brutto-etageareal på ca. 130.000 m2 samt installationskælder
og parkeringskælder.
Der foreligger endvidere for bebyggelsens første afsnit, som efter de
nu foreliggende planer skal rumme den biokemiske sektor, et detaljeret
program, som er godkendt som grundlag for udarbejdelsen af et
skitseprojekt, der forventes at kunne foreligge i løbet af foråret 1969,
hvorefter detailprojektering påregnes påbegyndt.
Omkring 1. april 1969 forventes første del af arealet afgivet og der
skal derefter foretages nedrivningsarbejder og foranstaltninger vedrørende
den fortsatte hospitalsdrift.
I løbet af sommeren 1970 forventes at kunne foreligge en generalplan
for det samlede byggeri samt detailprojektering af den første
institutblok, som herefter påregnes udbudt i licitation, hvorefter de
egentlige byggearbejder påregnes påbegyndt.
Blegdamshospitalet påregnes nedlagt i 1976, hvorefter det samlede
areal vil være til rådighed for byggeriet.
Panum-institutets opførelse omfattes af lov nr. 209 af 31. maj 1968
om universiteternes udbygning, men finansudvalget har efter universitetsårets
udgang stillet krav om, at forslag til bemyndigelse til undervisningsministeren
til iværksættelse af selve opførelsen af Panuminstitutet
fremsættes som særligt lovforslag.
UNIVERSITETSPARKOMRÅDET
Folketingets finansudvalg har den 14. maj 1968 (aktstk. nr. 309) på
forventet tillægsbevilling for finansåret 1968-69 tiltrådt erhvervelsen
Økonomiske forhold 79
for Københavns Universitet af ejendommen matr. nr. 4149 Udenbys
Klædebo Kvarter, Haraldsgade 6, for en samlet anskaffelsessum på
2.030.000 kr.
Ejendommen, der hidtil har været benyttet til kontor og industri,
indeholder foruden kælder et brutto-etageareal på ca. 2.600 m2 i to
fulde etager med udnyttet tagetage.
Ejendommen, der i sin helhed ventes frigjort for den hidtidige benyttelse
senest 1. juni 1969, er erhvervet med henblik på ombygning
og indretning til universitetets geofysiske faggruppe, bestående af instituterne
for teoretisk meteorologi, fysisk oceanografi og geofysik
samt en afdeling af fysisk laboratorium II.
Den 13. august 1968 har folketingets finansudvalg (aktstk. nr. 452)
på forventet tillægsbevilling for finansåret 1968-69 tiltrådt erhvervelsen
for Københavns Universitet af ejendommen matr. nr. 4811 Udenbys
Klædebo Kvarter, Jagtvej 155 B, København N, for en samlet
anskaffelsessum på 2.365.000 kr.
Ejendommen, der er beliggende overfor Zoologisk Centralinstitut og
mellem dette øg universitetets ejendomme i Rådmandsgade, har et
grundareal på ca. 1.580 m2, og er bebygget med en velindrettet 2-
etages bygning mød Jagtvej med knap 600 m2 etageareal samt nøgle
til universitetsbrug mindre egnede fabriksbygninger med et samlet
etageareal på ca. 2.200 m2. Ejendommen ventes forst fuldstændig frigjort
før sin hidtidige benyttelse i løbet af året 1969.
Der er ikke i forbindelse med ejendommens erhvervelse taget endelig
stilling til dens benyttelse, men det er nævnt, at den - eventuelt i forbindelse
med senere erhvervede naboejendomme - vil kunne tjene parkeringsførmål
i forbindelse med de nærliggende universitetsinstituter
eller anvendes til studenterfaciliteter. Det påtænkes at overflytte universitetets
tekniske tjeneste, søm har til huse i en barak i universitetsparkens
nørdlige del, til nogle af fabriksbygningerne på ejendommen.
UDENFOR KØBENHAVN
Den 21. maj 1968 har folketingets finansudvalg (aktstk. nr. 319) pa
forventet tillægsbevilling før finansåret 1968-69 tiltrådt, at Københavns
Universitet søm gave fra Helsingør kommune modtager ejendommen
matr. nr. 23 ap øg 23 aq af Grønnehave under Helsingørs købstads
markjorder omfattende et grundareal på 4.534 m2.
Det nuværende marinbiologisk laboratorium i Helsingør er opført i
1956-57 på et areal, som af Helsingør kommune vederlagsfrit var stillet
til rådighed til førmålet. Det oprindelige areal er senere ved gave fra
kommunen blevet forøget med henblik på udvidelse af laboratoriet,
således at det af kommunen skænkede areal nu ialt omfatter de nævnte
4.534 m2, men skødeberigtigelse har først nu fundet sted.
80 Universitetets årbog 1967-68
I forbindelse med ansøgningen om finansudvalgets tilslutning til
modtagelsen af den nævnte gave anmodede man om finansudvalgets
tilslutning til påbegyndelsen af opførelsen af en nybygning til det
marinbiologiske laboratorium samt ombygning af laboratoriets nuværende
bygning til en samlet anslået byggeudgift på 6.069.000 kr. Finansudvalget
tiltrådte imidlertid kun modtagelsen af arealerne som
gave fra Helsingør kommune, idet udvalget ønskede spørgsmålet om
byggearbejdernes igangsætning forelagt igen efter afholdt licitation.
Den 18. juni 1968 har folketingets finansudvalg (aktstk. nr. 407) på
forventet tillægsbevilling for finansåret 1968-69 tiltrådt erhvervelsen
for Københavns Universitet af de Teknisk Skole i Frederikshavn tilhørende
ejendomme matr. nr. 256 b, 256 k, 223 s og 223 v, Frederikshavn
købstads bygrunde, for en samlet anskaffelsessum på 736.000 kr.
Ejendommene har et samlet grundareal på 2.833 m2 og de på ejendommene
værende bygninger, søm hidtil har været benyttet til teknisk
skole, indeholder et brutto-etageareal på ca. 1.300 m2. Det er
tanken at opføre en nybygning på ejendommen til brug for det havbiologiske
laboratorium i Frederikshavn, som for tiden har til huse i
lejede lokaler (ca. 480 m2) i den tidligere postbygning i Frederikshavn,
samt senere at ombygge de nu bestående bygninger til laboratoriets brug.
Universitetets overtagelse af brugen af bygningerne på de erhvervede
ejendomme er betinget af Teknisk Skoles udflytning til nybygninger,
hvis opførelse påregnes igangsat i finansåret 1968-69.
e. ANDRE BEVILLINGSMÆSSIGE FORHOLD
1. Andre driftsudgifter.
TJENESTEYDELSER
(konto 24)
På universitetets budget er under denne konto bl.a. opført et beløb
på 2.700.000 kr. til vagttjeneste og rengøring udført af selskaber.
I henhold til rammebevillingsordningen kan besparende lønbeløb
under nærmere angivne forudsætninger efter bestemmelse af universitetets
administrative ledelse anvendes under denne konto til betaling
af enkeltpersoner eller institutioner for tjenesteydelser.
Af fællesbevillingen under konto 6.21.24. til benyttelse af elektroniske
regneanlæg ved undervisnings- øg forskningsopgaver er der stillet
198.858 kr. til rådighed for Københavns Universitet.
Dette beløb fordeler sig således på fakulteterne:
Det teologiske fakultet (kirkehistorisk institut) 3.000 kr.
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet (kriminalistisk,
økonomisk, statistisk og sociologisk institut) 92.673 -
Økonomiske forhold 81
Det filosofiske fakultet (institut for germansk filologi,
romansk institut og fonetisk institut) 52.185 kr.
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet (Botanisk
laboratorium og Niels Bohr Institutet) 51.000
lait. . . 198.858 kr.
Herudover benytter universitetet dels 5 egne regneanlæg (4 GIERanlæg,
1 I.B.M. 2130) og dels det nordeuropæiske universitets regnecenter
i Lyngby, ligesom der af universitetsadministrationen er afholdt
udgifter til databehandling ved servicebureau over konto 24 og konto
21. Kontorholdsudgifter. Universitetets egne regneanlæg er opstillet på
H. C. Ørsted Institutet (2), Niels Bohr Institutet (2) og astronomisk
observatorium (1).
ANSKAFFELSE OG VEDLIGEHOLDELSE AF INVENTAR M.V.
(konto 53)
Bevillingen under denne konto er på finansloven for 1968-69 forhojet
med 6.600.000 kr. til 25,8 mill. kr.
Kontoen kan specificeres således:
Driftsudgifter for laboratorier og samlinger 14.700.000 kr.
Rådighedssum for universitetets ledelse 1.600.000
Større anskaffelser 9.500.000
lait. . . 25.800.000 kr.
Over beløbet til driftsudgifter til laboratorier og samlinger
14.700.000 kr., var der ved udgangen af universitetsåret 1967-68
disponeret således:
Det teologiske fakultet 90.500 kr.
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet 297.000
Det lægevidenskabelige fakultet 4.636.000
Det filosofiske fakuftet 1.152.200
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet 7.899.700 -
Endnu til rådighed 624.600
lait. . . 14.700.000 kr.
Over rådighedssummen for universitetets ledelse, 1.600.000 kr., er
der ved universitetsårets udgang disponeret således:
Det teologiske fakultet 22.500 kr.
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet 52.200 -
Det lægevidenskabelige fakultet 125.500
Det filosofiske fakultet 245.240 -
6
82 Universitetets årbog 1967-68
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet 207.200 kr.
Fællesformål 298.000 -
Endnu til rådighed 649.360 -
lait... 1.600.000 kr.
Over beløbet til større anskaffelser, 9.500.000 kr., var der ved universitetsårets
udgang disponeret således:
Det teologiske fakultet 92.900 kr.
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet 102.900 -
Det lægevidenskabelige fakultet 2.676.200 -
Det filosofiske fakultet 511.050 -
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet 5.831.700 -
Fællesformål 142.600 -
Endnu til rådighed 142.650 -
lait... 9.500.000kr.
De ved universitetsårets udgang endnu til rådighed værende beløb
til driftsudgifter, rådighedssum og større anskaffelser forventes anvendt
fuldtud inden finansårets udgang.
Efter rammebevillingsordningen kan besparede lønbelob under nærmere
angivne forudsætninger efter bestemmelse af universitetets administrative
ledelse anvendes under konto 53 til anskaffelse af arbejdsbesparende
materiel.
Udover de fornævnte bevillinger forventes i finansåret anvendt et
beløb på ca. 2,2 mill. kr. til køb af standardinventar og -apparatur til
nye universitetslokaler mod kompenserende besparelse på konto
§ 27.2.20.01.09 (Foranstaltninger til imødegåelse af universitetets lokalemangel
m.v.).
2. Tilskud.
KOLLEGIER, STUDENTERFACILITETER M.V.
(konto 64)
På finansloven for finansåret 1968-69 (§ 20.6.21.64) er tilskuddet til
Danske Studerendes fællesråd til fællesrådets almindelige virksomhed
blevet forhøjet med 30.000 kr. til 150.000 kr. under hensyn til fællesrådets
øgede deltagelse i arbejdet vedrørende planlægningen af undervisningen
m.v. ved universiteterne og de højere læreanstalter.
Endvidere er bevillingen til fællesrådet på 85.000 kr. til driften af
rådgivningsvirksomhed ændret til en bevilling til studenterrådgivningen
på 225.000 kr. som følge af forøget behov for socialpædagogisk rådgivning
for studerende i Kobenhavn og Aarhus samt etableringen af
forsøgsvirksomheden i Odense og Aalborg.
Økonomiske forhold 83
STIPENDIER M.V.
(konto 65)
Antallet af kandidatstipendier er på linansloven forhøjet med 10 til
124 i forbindelse med udbygning af fortsættelseskursus i de for medicinen
basale videnskaber.
Antallet af universitetsadjunkturer og forskerstipendier på universitetets
budget er uforandret henholdsvis 83 og 3.
Antallet af forskerstipendier, som af fællesbevillingen under § 20.6.21
er stillet til rådighed for Kobenhavns Universitet, er forhojet med 1
til 9, således at der ialt er 12 forskerstipendiater ved universitetet.
Antallet af kandidatstipendier, universitetsadjunkter og forskerstipendier
ved Københavns Universitet udgør herefter tilsammen 219.
Af fællesbevillingen under § 20.6.21 til schølarstipendier er uforandret
stillet 32 schølarstipendier til rådighed for Kobenhavns Universitet.
Under § 20.6.21.65 er optaget en ny bevilling på 315.000 kr. til tilskud
til doktordisputatser. Denne bevilling, der er optaget ved ændringsforslag
til 3. behandling af finanslovforslaget, er motiveret med,
at adgangen til i den skattepligtige indkomst at fradrage udgifter, der
er afholdt til udarbejdelse af videnskabelige værker, der af en højere
læreanstalt antages til at forsvares for doktorgraden, er bortfaldet.
Søm kompensation herfor tilsigter bevillingen at etablere en tilskudsordning,
der skulle sikre, at den enkelte doktorand opnår mindst
samme støtte som efter den hidtidige ordning.
Tilskud vil kun kunne ydes, såfremt doktorgraden konfereres den
pågældende, d.v.s. at disputatsen godkendes efter stedfundet mundtligt
førsvar. Tilskud fra anden side, herunder fra universiteterne og de
højere læreanstalter, fratrækkes det tilskudsberettigede beløb.
Det forudsættes, at tilskuddene vil blive holdt uden før opgørelsen
af den skattepligtige indkomst i det omfang, de medgår til dækning
af de af det pågældende videnskabelige arbejde nødvendiggjorte særlige
udgifter, søm ikke modsvares af værdien af derved erhvervede
salgbare aktiver.
Ordningen har virkning fra 1. januar 1968. Dens administration tænkes
henlagt til rektorkollegiet.
3. Indtægter.
ALMANAKAFGIFT
(konto 94)
Søm indtægt for universitetet hidrørende fra almanakafgift er opført
3 mill. kr.
Universitetet udgav selv ca. 22.000 almanakker og kalendere for 1968.
Antallet af afgiftsberettigede almanakker og kalendere for 1968 udgivet
af andre udgjorde ca. 15,2 mill.
6*
84 Universitetets årbog 1967-68
Af de ca. 15,2 mill. kalendere for 1968 blev ca. 3,6 mill. - heraf ca.
420.000 udenlandske - stemplet ved universitetskuratoriets foranstaltning,
medens ca. 11,6 mill. blev stemplet ved producenternes foranstaltning
i medfør af den ved undervisningsministeriets bekendtgørelse
af 17. februar 1958 åbnede adgang for producenterne til at opnå tilladelse
til at påføre stempel ved egen foranstaltning mod at underkaste
sig regnskabsmæssig kontrol af afgiftsberigtigelsen af universitetskuratoriet.
Almanakafgiften udgør i henhold til nævnte bekendtgørelse 20 øre
pr. eksemplar, idet der, forsåvidt en tryksag indeholder mere end een
kalender, må betales afgift for hver enkelt kalender.
f. ANDRE ØKONOMISKE FORHOLD
SONNING-FONDEN
I henhold til Sonning-Fondens regnskab for året 1967 var der et
beløb på ca. 286.000 kr. til rådighed til legatformål, idet der yderligere
henstod et beløb på 90.000 kr. til bevilgede tilskud, som endnu ikke
var godkendt af undervisningsministeriet.
Af nævnte rådighedsbeløb er udredet Sonningprisen for 1968 med
140.000 kr., og herudover er med undervisningsministeriets godkendelse
bevilget følgende tilskud af fondens midler:
1 henhold lil bevilling på bestyrelsesmøde i november 1967:
Købstadmuseet Den gamle By i Århus, til istandsættelse
af den gamle Århus mølle - eller til ændret indretning af
Borgmestergården - alt efter købstadmuseets eget skøn 30.000 kr.
Lolland-Falsters Stiftsmuseum, til Falstergårdens istandsættelse
og indretning 20.000
Den antikvariske Samling i Ribe, yderligere til restaurering
af Quedens's gård (i 1962 blev bevilget kr. 50.000,00) 20.000
Fonden for Bygnings- og landskabskultur, til bygningsarbejder,
der ville have kunnet opnå støtte i henhold
til § 7 i Sonning-Fondens fundats 20.000
lait. . . 90.000 kr.
1 henhold til bevilling på bestyrelsesmøde i juni 1968:
Foreningen for Boghåndværk, til restaurering af den af
foreningen erhvervede ejendom Klareboderne 10 30.000 kr.
Borchs Kollegium, til udvendig restaurering af havehuset
og istandsættelse af hegnsmur 40.000
Museet på Sønderborg Slot, til udgivelse af museumskataloger
pa tysk og engelsk 5.000
Økonomiske forhold 85
K.F.U.M.-sangerne, til korets virksomhed, bl.a. til en koncertrejse
til Norge 5.000 kr.
Studentermusikforeningen, til foreningens virksomhed.. . 5.000
Frederiksund Kunstforening, lil indkob af et llygel til
anbringelse på J. F.Willumsens Museum 8.500
Foreningen Dansk Samvirke, til foreningens virksomhed 2.000
Landsmuseet i Godthåb, til en arkæologisk undersøgelse af
ruinerne af den gamle nordbobygd i Godthåbsfjorden 10.000
Fonden for Bygnings- og Landskabskultur, til bygningsarbejder,
der ville have kunnet opnå støtte i henhold
til § 7 i Sonning-Fondens fundats 20.000
lait... 125.500 kr.
Den Sonning-Fonden tilhørende ejendom matr. nr. 14 gv af Frederiksberg,
Fuglebakkevej 106-108 (Sonninghus IV), er ved en ekspropriationsforretning
den 5. marts 1968 afstået til offentlig vej pr. 1. marts
1969. Ejendommen, der er ansat til ejendomsværdi 1 mill. kr., har været
udlejet til industriformål. Erstatningen for ejendommens afståelse
er forligsmæssigt fastsat til 1.375.000 kr. kontant for hele ejendommen
med fast tilbehør og for ulemper samt advokatbistand.
Pr. 1. juni 1968 har Sonning-Fonden erhvervet ejendommen matr.
nr. 16 ds af Frederiksberg, Borups Allé 144-146 - Fuglebakkevej 101-
107, for en købesum på 2.650.000 kr. med en kontant udbetaling på
750.000 kr., som er udredet af den fornævnte erstatningssum for afståelsen
af Sonninghus IV. Den erhvervede ejendom, hvis ejendomsværdi
er ansat til 2 mill. kr., er en velbeliggende beboelsesejendom med
55 lejligheder med fra 3 værelser til 4 værelser og kammer med centralvarme
og bad samt 4 butikker.
NYBROGÅRD KOLLEGIET
Med folketingets finansudvalgs tilslutning i skrivelse af 5. december
1967 (aktstk. nr. 78) har universitetet tilskødet den selvejende institution
»Nybrogård Kollegiet« den bebyggelige del af den nord før Nybrovej
(ved Lyngby Sø) beliggende parcel af den universitetet tilhørende
ejendom matr. nr. 11 a øg 11 q af Bagsværd By, Stengaard Søgn.
Det afståede areal omfatter 58869 m2 (heraf bebyggeligt 58.320 m2)
og købesummen andrager 1.449.400 kr. - svarende til den beregnede
kostpris for den pågældende parcel. Købesummen berigtiges ved udstedelse
af et pantebrev med variabel rente og nærmere angivet uopsigelighed.
En bebyggelse af grunden med ca. 600 kollegieværelser er under projektering
og ventes påbegyndt i 1969 med støtte i henhold til kollegiestøtteloven.
86 Universitetets årbog 1967-68
Oprettelsen af den selvejende institution »Nybrogård Kollegiet« er
omtalt i årbogen for 1965-66 s. 43.
KØBENHAVNS UNIVERSITETS FOND TIL TILVEJEBRINGELSE AF
LÆREMIDLER FOR DE STUDERENDE
Fondens bogsalg, som varetages af universitetets kassererkontor, har
i regnskabsåret 1967-68 andraget ca. 497.000 kr. Der er i dette år
indtjent et driftsoverskud på ca. 102.000 kr., og der er siden fondens
stiftelse i 1953 opsamlet en formue på ca. 439.000 kr., som dog fuldt
ud indestår i beholdningen af boger, hvis værdi - beregnet efter fremstillingsudgiften
- pr. 31. marts 1968 er opgjort til ca. 849.000 kr.
Salgsværdien af bogbeholdningen med fradrag af forfatterhonorar er
opgjort til ca. 1.513.000 kr.
De ved fondens foranstaltning fremstillede bøger sælges til de studerende
til priser, der ligger væsentlig under, hvad de ville koste, såfremt
de blev fremstillet og forhandlet på sædvanlig vis gennem forlag
og boghandel.
1 universitetsåret er udgivet 59 nye titler, hvoraf skal nævnes:
W.Simonsen: Forsikringsmatematik. Hefte 1.
Henning E. Jørgensen: Astrofysik.
W. E. von Eyben: Panterettigheder. 3. udgave.
Kjeld Philip: Noter til skattepolitik.
Søren Holm: Filosofien i Norden før 1900.
Søren Holm: Filosofien i Norden efter 1900.
J. N. Madvig: Syntax der grieschischen Sprache. Fot. optryk af 2. udgave
1884.
Paul Diderichsen: Dansk Prosahistorie. Ii.
Poul Høybye: Arabisk Kompendium.
Udvalg af romersk Poesi 1.
Egil Forchammer: Noter til forelæsninger over tale og sangteori.
Gammeldansk Læsebog ved Nelly Uldaler og Gerd Wellejus.
Rolf Hesse: Lærebog i latin for medicinere.
Marianne Haller: Den engelske court-masque og dens eventuelle indflydelse
på Shakespeares dramatik.
.lohs. Brøndum-Nielsen: Gammeldansk Grammatik i sproghistorisk
Fremstilling. II. Fotografisk optryk.
J. Wedebye: Beregningen af dødeligheds-, fertilitets- og reproduktionsmål
i Danmark. Omarbejdet udgave 1968.
Aksel E. Christensen: Kongemagt og Aristokrati. Fotogratisk optryk.
Bibliografi før Folkelivsforskere ved Karsten Lægdsmand.
Knud Larsen: Oversigt over nogle hovedlinier i den europæiske forfatningshistorie
efter 1815.
W. E. von Eyben: Formuerettigheder. 3. udgave.
Økonomiske forhold 87
J. Prytz Johansen: Tillæg til Sven Fenger: Religionshistoriske tekster.
P. C. Matthiessen: Teoretisk Demografi.
B. Munk Olsen: Anvendelse af elektronisk databehandling ved løsning
af filosofiske opgaver.
Morten Lange: Svampe. 3. udgave.
Birger Munk Olsen: Historisk Fransk Fonetik i Hovedtræk.
Jacques Berg: Frihed og Lighed. Studier i den franske radikalismes
sociale og økonomiske tankegang fra Clemenceau til Mendes France.
Jørgen Sprogøe Koster: Sadelmageriet. En oversigt over håndværket
på historisk baggrund.
J. Wedebye: Elementære Tidsrækkeanalysemetoder.
Karl Nielsen: Horats. Midt i en have.