I. BESTYRELSE
a. Beretning for året 1967-68.
Den akademiske lærerforsamling har på sit mode den 19. oktober 1967
foretaget folgende valg:
Til prorektor for universitetsåret 1967-68: professor, dr. phil. Sven
Henningsen.
Til medlemmer af Konsistorium indtil årsfesten 1968: professorerne,
dr. polit. Anders Ølgaard og dr. med. Preben Plum.
Til protokolforer for den akademiske lærerforsamling: professor, dr.
polit. P. Nørregaard Rasmussen.
Dekanerne i universitetsåret 1967-68 har været: professor, dr. theol.
Leif Gråne ved det teologiske, professor, dr. jur. Bent Christensen ved
det rets- og statsvidenskabelige, professor, dr. med. Mogens Faber ved
det lægevidenskabelige, professor, dr. phil. Franz From ved det filosofiske
og professor, dr. phil, Morten Lange ved det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet.
Konsistorium tiltrådte den 13. december 1967, at professor, dr. jur.
Thøger Nielsen deltager i Konsistoriums moder, sålænge professor, dr.
jur. Bent Christensen er dekan (j. ur. 92c/67).
Konsistorium tiltrådte den 28. august 1968, at professor, dr. polit.
Svend Aage Hansen deltager i Konsistoriums moder under professor,
dr, polit. Anders Ølgaards orlov i tiden 1. juni 1968 til 31. juli 1969
(j. nr, 92a/68).
Fakulteternes stående forretningsudvalg: medlemmer har i universitetsåret
1967-68 været, i det teologiske fakultet: professorerne, dr. theol.
Leif Gråne, dr. theol. Niels Knud Andersen og dr. theol. Eduard Nielsen,
i det rets- øg statsvidenskabelige fakultet : professorerne, dr. jur.
Bent Christensen, dr, polit. Anders Ølgaard øg dr. jur. Knud Waaben,
i det lægevidenskabelige fakultet: professorerne, dr, med, H.Ehlers,
dr. med. G. Asbøe-Hansen og dr. med. Mogens Faber, i det filosofiske
fakultet: professorerne, dr. phil. F. J. Billeskov Jansen øg dr. phil.
Søren Egerod, i det matematisk-naturvidenskabelige: professorerne,
dr. phil. Mørten Lange, dr. phil. Mogens Pihl og dr. phil. Axel Schou.
Fakulteternes legatudvalg: medlemmer har i universitetsåret 1967-68
været, i det teologiske fakultet: professorerne, dr. theol. Niels Knud
Andersen og dr. theol, Eduard Nielsen, i det rets- og statsvidenskabei
2 Universitetets årbog 1967-68
lige fakultet: professorerne, dr. jur. W. E. von Eyben, dr. polit. Kjeld
Philip og dr. jur. Allan Philip, i det lægevidenskabelige fakultet: professorerne,
dr. med. Mogens Faber og dr. med. Ove Sten-Knudsen, i
det filosofiske fakultet: professorerne, dr. phil. Carl Stief, dr. phil.
Hans Chr. Sørensen og dr. phil. Lise Østergaard samt professor, dr.
phil. Hans Sørensen som suppleant, i det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet: professorerne, dr. phil. Henning Sørensen, dr. phil.
K. A. Jensen, dr. phil. H. Tornehave, dr. phil. Morten Lange og dr.
phil. Aage Winther.
Stående udvalg under det rets- og statsvidenskabelige fakultet: medlemmer
har i universitetsåret 1967-68 været:
Eksamensudvalget: professorerne, dr. jur. et phil. Alf Ross, dr. jur.
A. Vinding Kruse og dr. jur. Bent Christensen. Manuduktionsudvalget:
professorerne, dr. jur. Bent Christensen, dr. jur. et phil. Alf Ross og
dr. jur. A. Vinding Kruse. Kursusudvalget: professorerne, dr. jur.
A. Vinding Kruse, dr. jur. et phil. Alf Ross og dr. jur. Bent Christensen.
Stående udvalg under det lægevidenskabelige fakultet: medlemmer har
i universitetsåret 1967-68 været:
Filmudvalget: professorerne, dr. med. H. Moe, dr. med. P. Plum og
dr. med. P. Bonnevie. Undervisningsudvalget: professorerne, dr. med.
K. Brøchner-Mortensen, dr. med. H. Moe, dr. med. Mogens Andreasen,
dr. med. Chr. Crone, lektorerne, afdelingsleder, dr. med. Emmerik Jensen,
overlæge, dr. med. Børge Sørensen, cand. med. Leif Hertz og
amanuensis, cand. aet. Arne Nielsen samt 2 repræsentanter for det
medicinske studenterråd.
Stående udvalg under det fdosofiske fakultet: medlemmer har i universitetsåret
1967-68 været:
Lektoratsudvalget: professorerne, dr. phil. Steffen Steffensen, dr. phil.
Hans Sørensen og dr. phil. Knud Togeby.
Udvalg vedrorende indstilling om uddeling af universitetsadjunkt- og
kandidatstipendier: professorerne, dr. phil. Franz From, dr. phil. Sven
Henningsen og dr. phil. Hans Sørensen.
Udvalg til redigering af lektionskatalogen og regler og studieplaner for
fakultetets eksaminer: professorerne, dr. phil. Povl Johs. Jensen og dr.
phil. Knud Togeby.
Lokaleudvalg: professorerne, dr. phil. Gunnar Bech, dr. phil. Mogens
Blegvad, dr. phil. Johnny Christensen, dr. phil, Sven Henningsen,
E. Tranekjær Rasmussen, dr. phil. Hans Sørensen og dr. phil. Franz
From.
Budgetudvalg: professorerne, dr. phil. Poul Andersen, dr. phil. Aksel
E. Christensen, dr. phil. Eric Jacobsen, E. Tranekjær Rasmussen samt
dr. phil. Franz From.
Konsistorium har i universitetsåret 1967-68 nedsat følgende udvalg:
Bestyrelse 3
Forberedende udvalg vedrorende behandlingen af universitetsadministrationsudvalgets
beiænkning II, universitetets centrale ledelse: rektor, professor,
dr. med. Mogens Fog, kurator E. A. Koch, prorektor, professor,
dr. phil. Sven Henningsen, professorerne, dr. jur. Stig luul, dr. jur.
Bent Christensen, H. Hojgaard Jensen, universitetssekretær H. Gade-
Rasmussen, kontorchef O. Hoffding, kontorchef E. Davidsen Jensen,
amanuensis, cand. mag. Niels Thomsen, amanuensis, cand. mag. Bent
Jørgensen, stud. mag. Chr. S. Nissen og stud. mag. Anders S. Mathiesen.
Udvalg vedrorende rekrutering og stillingsstruktur: rektor, professor,
dr. med. Mogens Fog, professorerne, dr. theol. Niels Knud Andersen,
dr. theol. Leif Gråne, dr. jur. Isi Foighel, dr. polit. Sven Danø, dr. med.
F. Buchthai, dr. med. Niels A. Thorn, dr. phil. Franz From, dr. phil.
Kristof Glamann, dr. phil. Thor A. Bak, dr. phil. Sv. A. Berthelsen,
dr. med. P. Bonnevie, kurator E. A. Koch, docent, dr. phil. Bjarne
Nørretranders, læge Erik Holst, amanuensis, cand. mag. Henrik Jeppesen,
amanuensis, cand. jur. Ole Krarup, kontorchef O. Høffding, stud.
mag. Christian S. Nissen, stud. jur. Vilh. Dickmeiss og stud. scient
C. C. Tscherning.
Udvalg vedrorende studiestrukturerne: professorerne, dr. theol. Torben
Christensen, dr. phil. Børge Diderichsen, H. Winding Pedersen (formand),
dr. jur. B. Gomard, dr. med. Mogens Faber, dr. med. Jan Mohr,
dr. phil. Knud Togeby, dr. phil. Mogens Blegvad, dr. phil. Mogens
Pihl, dr. phil. C. Barker Jørgensen, lektor Hans Kuhlmann, cand. mag.
Otto Glismann, lektor Axel Mossin, cand. med. John Dich, stud. mag.
Christian S. Nissen, stud. scient. Peter Lind, stud. jur. Erik Lohmann
Davidsen og stud. med. Hans Henrik Poulsen.
Udvalg vedrorende centre for hofere uddannelse: rektor, professor, dr.
med. Mogens Fog, prorektor, professor, dr. phil. Sven Henningsen,
kurator E. A. Koch, professorerne, dr. theol. Børge Diderichsen, dr.
jur. Allan Philip, dr. med Chr. Crone, dr. phil. Eric Jacobsen, dr. phil.
Mogens Blegvad, dr. phil. W. Fenchel, dr. phil. Chr. Overgaard Nielsen,
dr. phil. Torben Huus, lektor, dr. polit. Niels Thygesen, lektor, amanuensis,
mag. scient Per Kongstad, amanuensis, mag. art. Leif Christensen,
stud. scient. Peter Lind, stud. scient. Leif Petersen, universitetssekretær
H. Gade-Rasmussen og kontorchef E. Davidsen Jensen.
Udvalg vedrorende indforelse af EDB: professorerne, dr. phil. E. Sparre
Andersen, dr. polit. Sven Danø, dr. med. A. Tybjærg Hansen, dr. phil.
Aage Winther, lektor Bjarne F. Svejgaard Nielsen, lektor H. Spang-
Hanssen, overbibliotekar B. Løppenthin og konsulent P. V. Olters.
Udvalg vedrorende studie- og eksamensstatistik: lektor Poul Buch Hansen,
afdelingsleder Per Salomonsen, amanuensis, lektor Arne Nielsen,
professor, dr. phil. Knud Togeby, afdelingsleder Søren Johansen, stud.
mag. Chr. S. Nissen, kontorchef O. Høffding, universitetssekretær
H. Gade-Rasmussen og konsulent P. V. Olters.
4 Universitetets årbog 1967-68
Udvalg vedrorende udarbejdelse af fælles regler for stadienævn: professorerne,
dr. theol. Leif Gråne, dr. jur. Bent Christensen, dr. med.
K. Brochner-Mortensen, dr. phil. Sven Henningsen, dr. phil. Morten
Lange, afdelingsleder Per Salomonsen, afdelingsleder F. Bro-Rasmussen,
lektor Ellen Andersen, amanuensis, cand. mag. Otto Glismann,
amanuensis, cand. mag. Henrik Jeppesen, stud. theol. Niels P. Lemche,
stud. jur. Vilhelm Dickmeiss, stud. med. Hans Henrik Poulsen, stud.
mag. Johannes Nymark Jensen, stud. scient. Poul Erik Højlund
Nielsen og stud. scient. Peter Lind, stud. med. Ole Lisse, stud. polit.
Morten Milman, stud. psych. Jan Ivanow, stud. mag. Kristian Riis,
og stud. psych. Erik de Place Andersen, stud. theol. Hans Vestager
Hansen, stud. mag. Niels Bredsdorff, stud. mag. Mogens Capito og stud.
mag. Ruth Benzon som suppleanter for studenterrepræsentanterne.
Udvalg vedrorende højere forberedelseseksamen (»H-F udvalget«): professorerne,
dr. phil. Morten Lange, dr. theol. Borge Diderichsen, dr.
jur. Bent Christensen, dr. med. Mogens Faber, dr. phil. Povl Johs.
Jensen, dr. phil. K. Schibsbye, dr. phil. Axel Schou, stud. med. Leif
Ipsen og amanuensis, cand. mag. Hans G. S. Kuhlmann.
Rektor har den 10. januar 1968 nedsat:
Udvalg vedrorende reform af den almindelige fdosofiske prove og del
derlil forberedende kursus i filosofisk propædeutik: professorerne, dr. phil.
Mogens Pihl, dr. phil. Søren Holm, dr. theol. Borge Diderichsen, dr.
jur. Mogens Koktvedgaard, dr. med. Villars Lunn, dr. med. V. Moller-
Christensen, dr. phil. Mogens Blegvad, dr. phil. Johs. Witt-Hansen, dr.
phil. Sven Henningsen, dr. phil. Lise Østergaard, amanuensis, lektor,
cand. oecon. Hector Estrup, amanuensis, cand. mag. Sofus Christiansen
og stud. mag. C. C. Tscherning.
Til medlemmer af Bestyrelsen for Sonning-Fonden genvalgte Konsistorium
den 13. december 1967 professorerne, dr. jur. Ernst Andersen,
dr. phil. Povl Bagge og dr. phil. Nils Schiorring for tiden 11. december
1967 til 11. december 1970.
Til medlemmer af Komiteen til uddeling af Sonningprisen genvalgte
Konsistorium den 13. december 1967 professorerne, dr. theol. K. E.
Skydsgaard, dr. jur. Bent Christensen, dr. phil. Aksel E. Christensen
og dr. phil. A. Noe-Nygaard og valgte professor, dr. med. Preben Plum
for tiden 11. december 1967 til 11. december 1970.
Til repræsentantskabet for Dansk Studiefond valgte Konsistorium den
24. januar 1968 professor, dr. phil. H. Tornehave til universitetets
medlem for tiden 1. januar 1968-31. december 1970 (j. ur. 236a/65).
Til medlemmer af bestyrelsen for Det danske institut i Rom for tiden
1. april 1968-31. marts 1972 valgte Konsistorium den 24. januar
1968 professor Else Kai Sass og genvalgte professor, dr. phil. Povl
Bagge (j. nr. 293 b/67).
Bestyrelse 5
b. Rektors årsberetning for den akademiske lærerforsamling
den 24. oktober 1968.
Det akademiske år 1967-68 har - som de forudgående - været præget
af vanskelighederne ved at skaffe en stadig øget studenterbestand
brugbare lokaliteter og en tilstrækkelig stor og kvalificeret lærerstab;
ved at skabe rimelige vilkår for det videnskabelige personales funktioner
i undervisning, forskning, faglig forvaltning og udviklingsarbejde;
ved at holde trit med et stærkt stigende arbejdspres i den
akademiske og den økonomiske administration, hvis personale langt
fra er blevet forøget i takt med udviklingen.
Yderligere har universitetet i det forløbne år måttet udføre et meget
omfattende udvalgsarbejde med henblik på aktuelle og fremtidige reformer,
blandt andet affødt af Planskitsen for de højere uddannelsers
udvikling øg af universitetsadministrationsudvalgets betænkning II,
der af undervisningsministeriet er forelagt os til udtalelse.
Endelig har der fra studenternes side været udfoldet en stærk aktivitet
med henblik på at opnå indflydelse og medbestemmelsesret i
universitetets styre. Disse forhold har været meget omtalt og debatteret
i offentligheden. Jeg skal ved denne lejlighed afstå fra en generel
omtale heraf. En række af problemerne er nu til behandling i interne
udvalg bestående af studenter, amanuenser og professorer.
Jeg omtalte ved sidste møde i lærerforsamlingen, at vi for finansåret
1967-68 på grundlag af det såkaldte »nødråb« i vort budget opnåede
en udvidelse til aktivitetsudvidelser fra de i tre-årsbudgetterne afsatte
13 mill. kr. (pris- og lønniveau april 1965) til godt 20 mill. kr. (niveau
april 1966), og jeg fremhævede den forståelse, vi herved havde mødt
hos de administrative og bevilgende myndigheder.
Den forøgelse af antallet af nye stillinger m.v., der herved gennemførtes,
imødekom helt påtrængende behov; men jeg gjorde også opmærksom
på, at der stadig ophobes behov, hvis vi blot skal klare de
nødvendige opgaver, som specielt studentertallet stiller, endsige holde
og udvide vores standard i undervisning, forskning og administration.
De budgetindstillinger, vi herfra afgiver, er nøje gennemgået, før de
forelægges ministerium og bevillingsmyndigheder, de er ikke udtryk
før luksusønsker, og i den udstrækning, de ikke det ene år bliver imødekommet,
akkumuleres de nødvendigvis i de følgende.
For finansåret 1968-69 er der til aktivitetsudvidelser bevilget 22 mill.
kr. (niveau april 1967), hvortil kommer, at der til særlige udgifter i
forbindelse med ibrugtagning af nye lokaler er stillet indtil 3 mill. kr.
i udsigt.
Det er ikke muligt indenfor denne ramme at dække udgifter til nye
studieordninger, hvis konsekvenser med hensyn til stillinger o. I. ikke
kunne beregnes, da budgetforslag blev afgivet og finansloven vedtaget.
6 Universitetets årbog 1967-68
Vi har derfor måttet søge undervisningsministeriet om en særlig bevilling
på lidt over 1 mill. kr. for 1968-69 og ca. 3 mill. kr. for 1969-70
til gennemførelse af den nye humanistiske studieordning.
På samme måde vil det forholde sig i de kommende finansår. På det
tidlige tidspunkt, hvor budgetterne indstilles til ministeriet, og forslag
til finanslov udarbejdes, er det ikke muligt at foruddiskontere sådanne
nyordninger, som er under forberedelse, og som skal tjene til at forbedre
og afkorte studierne, foranstaltninger, som i lige grad er i universitetets
og i det offentliges interesse.
I tre-årsbudgettet for 1968-70 var for finansåret 1969-70 afsat
11,5 mill. kr. til aktivitetsudvidelser for vort universitet. I budgettet
for 1969-70 har undervisningsministeriet forhøjet beløbet oa afsat
20 mill. kr.
I vor budgetindstilling har vi holdt os indenfor denne ramme, men
det har kun været muligt ved at beskære en række poster, som vi faktisk
mener ikke retteligt burde være reduceret, i en periode med stadig
større krav og vanskeligheder. Da vi har et efterslæb fra 1969 og de
forudgående år, og da der i tre-årsbudgettet kun er afsat 19,8 mill. kr.
for 1970-71, vil akkumuleringen blive øget. Det er vanskeligt nøjagtigt
at gøre op, hvad det akkumulerede deficit beløber sig til, men vi
mener skønsmæssigt, at det drejer sig om ca. 30 mill. kr. Som jeg sagde
før: Man udskyder derved nødvendige foranstaltninger, og vi kan ikke
indenfor det nu fremlagte budget før det førstkommende finansår
klare de yderligere udgifter, som kommende ændringer af studieforholdene
vil medføre i 1969-70. De er under behandling indenfor flere fag,
hvor lærere og studenter samarbejder om at skabe en bedre, mere
effektiv uddannelse.
M. h. t. anlægsbudgettet til bygningsmæssige foranstaltninger skal
jeg nævne de vigtigste punkter.
Til anskaffelser, bygningsarbejder, forskellige anlæg og projekteringer
af disse er i indeværende finansår bevilget 26 mill. kr., hvortil
kommer ca. 1 mill. kr. udgørende statens tilskud til indretning af laboratorieafdeling
i fiskeri- og søfartsmuseet i Esbjerg til brug for geografisk
institut. På anlægsbudgettet før 1969-70 søges ca. 40,5 mill.
kr. til større byggearbejder og ca. 3,5 mill. kr. til mindre byggearbejder.
De største pøster vedrører de zoologiske instituter og Panuminstitutet,
indretning af ejendommene i Købmagergade, den gradvise overtagelse
af Østervold-komplekset og marinbiologisk laboratorium.
Med finansudvalgets tilslutning er i indeværende akademiske år indkøbt
5 bygninger: Købmagergade nr. 50, der i forbindelse med de tidligere
erhvervede ejendomme nr. 44-46 skal indrettes til instituter og
auditorier for de humanistiske fag samt til kantine, Linnésgade 22,
hvor det botaniske centralbibliotek og humaniora kan finde begrænset
plads, Haraldsgade 6, hvor vi forudser akkomodation af geofysik,
Bestyrelse 7
fysisk oceanografi og teoretisk meteorologi, Jagtvej 155 B, som vi
tænker os anvendt til studenterfaciliteter og universitetsparkens tekniske
tjeneste, ligesom Kobenhavns Tandlægehøjskole gerne vil have
rådighed over en mindre del af lokalerne. Endelig er til havbiologisk
laboratorium erhvervet Frederikshavns tekniske skoles nuværende
bygning.
Større lejemål er indgået i Nørregade nr. 15, hvor kuratoriet skal
udvide sine betrængte kontorer, Vestergade nr. 10 og Fiolstræde nr. 12
-14. GI. Kongevej nr. 10 er lejet i dagtimerne til brug for psykologisk
laboratorium, øg i Brede Allé en villa til institut for europæisk folkelivsforskning.
Ombygningen af Rådmandsgade 71 er fuldendt og bygningen taget
i brug for det lægevidenskabelige fakultet, specielt med henblik på
den 1-årige forprøve, øg naboejendommen Sigurdsgade 34 er under
ombygning med henblik på proteinkemi øg det retsmedicinske instituts
blodtypeafdeling.
Mens bygningsføranstaltningerne omkring Rigshospitalet og Nørre
Fælled ligger fast med hensyn til deres fremtidige anvendelse, er førholdet
anderledes i den Indre By. Køb og lejemål kan ikke indgås
efter nogen forud lagt plan; en samlet tilrettelæggelse af udviklingstakt
og benyttelse under hensyn til fagenes behov øg indbyrdes funktioner
kan kun foregå efterhånden som mulighederne opstår, og en
blot nødtørftig indretning, således at bygningerne bliver brugbare for
instituter o.sv., tager lang tid.
Det er professor Sven Henningsen, søm igennem de senere år har
haft ledelsen af denne meget komplicerede opgave. Før at løse den
så hurtigt og fremsynet som muligt er der nu med professor Henningsen
søm førmand nedsat et særligt udvalg, man kan vist sige: af
utraditionel karakter. Det har som medlemmer administratorer fra
vor egen centrale ledelse, byggeadministrationen under undervisningsministeriet
og boligministeriet samt kgl. bygningsinspektør Koppel.
Udvalget holder fast møde hver 14. dag, øg det kan allerede efter dets
korte virke spores, i hvor høj grad det fremmer sagernes gang.
I denne forbindelse må nævnes planlægningen af Østervoldkompleksets
udnyttelse, i første række overtagelse af kemisk-teknisk fløj, der
allerede i 1969 skal tages i brug af mineraløgisk-geøløgisk institut.
Resten af komplekset skulle gradvis blive frigjort i tiden indtil 1972, og
det er hensigten her at give en række humanistiske fag husly i en
overgangsperiode.
Der har været store vanskeligheder ved at skalfe fornødent husrum
til musikhistorisk institut, men vi har håb øm inden længe at få sagen
løst ved indkøb og indretning af en ejendom i nærheden af Sølvtorvet.
På alle de her nævnte områder kræves en betydelig indsats fra ikke
blot administrationens øg teknikernes side, men i lige så høj grad af
8 Universitetets årbog 1967-68
det videnskabelige personale, brugerne, som i detailler må deltage i
programmeringen. Det er nødvendigt at stille særlig sagkundskab til
rådighed for dem, det gælder således det største af de nuværende
byggeprojekter, Panuminstitutét, og det nedsatte »brugerudvalg« har
derfor fået tilknyttet afdelingsleder Kastrup Andersen som bygningskyndig
konsulent.
Fra efterårssemestrets begyndelse er den nye humanistiske studieordning
trådt i kraft. Der har været nedsat fællesudvalg mellem de
tre universiteter med repræsentanter for professorer, amanuenser, studenter
og gymnasieskolen. I 9 ud af 11 udvalg blev der opnået enighed
om planerne, specielt med hensyn til stoffordelingen mellem 1. og
2. del, idet hovedprincippet har været, at der skulle være identitet
mellem 1. del af hovedfaget og bifagseksamen.
I engelsk og dansk har enighed ikke kunnet opnås, men der er fort
nye forhandlinger om en ordning, som i hvert fald indtil videre skulle
kunne fungere.
Det er mit indtryk, at uoverensstemmelserne ikke alene ligger mellem
lærere og studenterrepræsentanter, men at der også blandt de
studerende er forskellige synspunkter om ordningerne.
Anordningerne er udformet med så fleksible rammer, at man uden
mange formaliteter kan tilpasse studierne, efterhånden som man indhenter
erfaringer.
I denne forbindelse vil jeg generelt bemærke, at vi under universiteternes
udvikling ikke kan og bør tilstræbe en uniformering, et helt
helt ensartet anlæg af de forskellige fags studieordninger ved alle tre
læresteder. Det ville hæmme pædagogiske og andre forsøgsordninger,
som er højst påkrævede i den nuværende udviklingsepoke. Det væsentlige
må være, at de »produkter«, som vi præsterer på studiernes forskellige
trin, kvalitetsmæssigt er sammenlignelige.
1 skrivelse fra undervisningsministeriet af 21. december 1967 blev
universitetet anmodet om en udtalelse vedrørende en række forslag i
Planskitsen for de højere uddannelser (juli 1967). Den 19. januar d.å.
afgav universitetsadministrationsudvalget sin 2. betænkning, hvorefter
udvalgets virksomhed var afsluttet. Ministeriet bad i skrivelse af
26. marts 1968 universitetet udtale sig om betænkningen, specielt med
henblik på udkast til en ny styrelsesordning.
1 nogen grad dækker de to dokumenter samme problemer, så de kan
behandles samlet.
Det er et stort og alsidigt problemkompleks, der herved er forelagt
universitetet til intern behandling. Efter beslutning i konsistorium er
emnerne fordelt på en række udvalg, som er nedsat dels af rektor med
repræsentanter udpeget efter indstilling fra fakulteterne, amanuensisrad
og studenterrådet, dels af de enkelte fakulteter.
1 fakulteterne overvejer man de i Planskitsen anførte tanker om
Bestyrelse 9
muligheden af at forkorte studiernes varighed m.v. indenfor de gældende
studie anordninger. Det vil være rimeligt i denne forbindelse
at henvise til at nye studieordninger er indfort eller forberedt i det
lægevidenskabelige, det matematisk-naturvidenskabelige, det rets- og
statsvidenskabelige og det filosofiske fakultet, og at man i de nærmest
kommende år vil indhente erfaringer, som kan danne grundlag for
yderligere effektivisering.
Under konsistorium er nedsat et udvalg vedrørende universitetets
centrale ledelse, herunder de af administrationsudvalget foreslåede
kollegiale organer, konsistorium og universitetsråd, samt den administrative
opbygning. Universitetsdirektørens kompetenceområde og bemyndigelser
i forhold til rektor og de kollegiale organer er her under
behandling og udvalget har gennemgået en række typiske sagsområders
nuværende forlob gennem universitetet med henblik på eventuel forenkling.
Konsistorium henlagde på mødet d. 15. maj 1968 til fakulteterne at
behandle spørgsmålene om institutbegreb og -ledelse samt fakultet/
fagrådsstruktur.
Denne opgave har således været under forberedelse i fakulteterne,
men den interfererer i så høj grad med de øvrige dele af hele problemkomplekset,
at det nu er nødvendigt at foretage en samlet behandling.
Den er indledt i denne måned.
Udvalget vedrørende rekruttering og stillingsstruktur har udsendt
sin 1. beretning til orientering i andre udvalg m.v. Også her gælder
det, at endelige forslag ikke kan udarbejdes, før der foreligger retningslinier
for opbygningen af de kollegiale organer for institutstruktur og
central ledelse.
Et af rektor nedsat udvalg vedrorende Planskitsens forslag øm ny
studiestrukturer, korterevarende akademisk basisuddannelse m.v. har
haft professor Winding Pedersen som formand. Udvalget har afgivet
en betænkning d. 23. september som er udsendt til konsistorium og
fakulteterne. Der er fra studenternes side fremsat førslag om fortsat
behandling af problemerne. Betænkningen omhandler en række emner,
søm ikke direkte griber ind i udformningen af en ny anordning
for universitetet. Sagen har, da dette skrives, endnu ikke været drøftet
i konsistorium.
Overvejelser og behandling af fremtidige studienævns (undervisningsudvalget)
sammensætning øg bemyndigelse var forudset i universitetsadministrationsudvalgets
2. betænkning. Spørgsmålet blev aktualiseret
under studenteraktiønerne i foråret, hvor lærerne i psykologi
og de psykologistuderende vedtog en midlertidig ordning. Det filosofiske
fakultet nedsatte udvalg øm sagen; men på grund af dens almene
betydning blev den samtidig taget op i et af konsistorium nedsat udvalg.
Begge udvalg har professor Sven Henningsen som førmand.
10 Universitetets årbog 1967-68
Det vil være bekendt, at der her - som iovrigt i flere af de tidligere
omtalte udvalg - gor sig meningsforskelligheder gældende både indenfor
lærergruppen og - ikke mindst - mellem studenterrådet og de andre
forhandlingspartnere.
Anderledes kan det ikke være, vi er alle engagerede udfra hvert
vort erfaringsområde i tilrettelæggelsen af universitetets ledelsesfunktioner
på ethvert niveau. Det kan ikke skabe et frugtbart samarbejdsmilieu
i fremtiden, hvis nogen af »parterne« vil søge at gennemtvinge
deres egen opfattelse mod andres. Derfor må forhandlingerne tålmodigt
videreføres, indtil et resultat opnås, som i hvert fald kan akcepteres
som rimelig basis for en foreløbig ordning. Vi vil da i løbet af
nogle år eller før, kunne justere denne udfra dens virkninger i praksis.
Jeg skal kort omtale nogle andre udvalg.
En behandling af Planskitsens forslag om uddannelses/universitetscentre
er henlagt til et udvalg under rektor. Vi har naturligvis angrebet
emnet udfra vort eget universitets forhold og har herunder
behandlet projektet om en motorvej gennem Nørre Allé-Tagensvej. I
samarbejde med Rigshospitalet er der udarbejdet en rapport om de
uheldige følger for vore institutioner, projektets gennemførelse vil
medføre. Trafikminister Guldberg har anmodet om at modtage rapporten
i disse dage, før den kommende folketingssamling.
Omkring Nørre Fælled er placeret en række nye instituter, et nyt
Rigshospital er under opførelse og Panuminstitutet under forberedelse.
Yderligere er vi der naboer til Danmarks farmaceutiske Højskole og
Københavns Tandlægehøjskole. Der synes altså her at være et grundlag
for en lægevidenskabelig-naturvidenskabelig »centerfunktion«, som
i meget lang fremtid vil forblive på stedet. Centerudvalget har derfor
arbejdet på en plan om et »biologisk center« omkring Nørre Fælled,
som en slags model for en ny uddannelsesstruktur.
Under arbejdet blev vi klar over, at en kortlægning af de nuværende
kommunikationer i området var nødvendig for at udarbejde forslag
om fremtidig koordination. Da man forberedte denne analyse, blev
det foreslået at udvide den til at omfatte hele universitetet og alle,
der har deres arbejde indenfor vore grænser. Derfor gennemførtes i
ugen fra d. 30.9. til 6.10. en meget stor kommunikationsanalyse, som
jeg håber alle har følt medansvar for at deltage i. Resultatet vil både
blive af betydning for vor nærmeste fremtid, ikke mindst med henblik
på spørgsmålet om, hvorledes de indestængte og overbefolkede fakulteter
i Indre By skal klare sig, og også for universitetets skæbne på
langt sigt, hvordan den så kommer til at forme sig, et spørgsmål som
det vil føre for vidt at behandle her og for vi kender regeringens planer.
Universitetet må med størst mulig vægt gøre sine synspunkter på
dette for vores institution så vitale spørgsmål gældende.
Under de omtalte analyser og planer har vi ikke kunnet klare os
Bestyrelse 11
med den ekspertise, vi selv råder over. Vi har derfor siden foråret
knyttet en særlig kyndig i planlægning, civilingeniør Jørgen Vedel, til
universitetet søm konsulent, en foranstaltning, som har vist sig helt
afgørende før en rationel tilrettelæggelse af emnet.
Ved lov nr. 209 af 31. maj 1968 om universiteternes udbygning er
der givet undervisningsministeren bemyndigelse til at anvende et samlet
beløb på 1250 mill. kr. (byggeindex 178) til udbygning af de tre
universiteter for tiden indtil 1. april 1979. Bemyndigelsen omfatter før
Københavns universitets vedkommende kun udbygningen af det lægevidenskabelige
fakultet og det matematisk-naturvidenskabelige fakultets
naturhistørisk-geøgraliske faggruppe. I løven bestemmes endvidere,
at der i folketingsåret 1968-69 skal fremsættes lovforslag om, hvor
den fremtidige udbygning af Københavns universitet iøvrigt skal gennemføres
og øm erhvervelse af de dertil fornødne arealer, ligesom der
samtidig skal stilles forslag om den geografiske placering af de nye
centre for højere uddannelse, der skal indgå i den videre planlægning.
Den 30. august 1968 afgav en af undervisningsministeriet nedsat
arbejdsgruppe vedrørende arealmulighederne for Københavns universitet
med kontorchef i byggeadministrationen under ministeriet, Preben
Larsen som førmand, sin rapport.
Rapporten er før tiden under behandling i centerudvalget, også her
med Jørgen VedeF søm konsulent. Så hurtigt det er muligt, vil vore
kommentarer til betænkningen blive forelagt i konsistorium, som derefter
skal afgive udtalelse til ministeriet.
Udvalget øm fremtidig tilrettelæggelse af filosofikum har professor
Møgens Pihl søm førmand og er langt fremme i sine overvejelser.
Efter opfordring fra ministeriet er nu nedsat et fælles udvalg mellem
de tre universiteter med henblik på gensidig orientering og undersøgelse
af, i hvor høj grad det er muligt øg hensigtsmæssigt at indføre
ensartede regler for filosofikum i København, Århus øg Odense. Den
uro, der er opstået omkring filosofikum i dette semester, finder jeg
ikke anledning til at gå ind på her.
Der er ligeledes indledt fællesforhandlinger mellem universiteterne
vedrørende en fremtidig ordning før doktordisputatser og licentiatgrader.
Udvalget vedrørende datologiens stilling i universitetet har afgivet
tø betænkninger, den første af februar 1967 øg den sidste af juni 1968
med førslag om både langsigtet og aktuel udvikling af emnet. Udvalgets
formand professor Aage Winther har tillige været medlem af et
af undervisningsministeriet nedsat udvalg øm hele problematikken
vedrørende databehandlingen ved de højere uddannelsesinstitutioner,
og vore egne forslag er derfor koordineret med den generelle planlægning.
12 Universitetets årbog 1967-68
Jeg skal begrænse mig til her at nævne, at der indenfor Kobenhavns
universitet vil blive placeret et af de tre store dataanlæg, som vil blive
foreslået. Det skal tjene hele universitetet og får derved en almen
servicefunktion.
Jeg omtalte sidste år udvalgsarbejdet vedrorende studievejledning
og universitetspædagogik. Fra august 1968 er cand. psych. Jan Love
ansat som sekretær ved konsistorialkontoret med studievejledning som
område. Hermed er en spæd begyndelse gjort til en funktion, som i
de kommende år må udbygges væsentligt som led i en effektivisering
af studieforløbene.
Det universitetspædagogiske arbejde er indledt i indeværende semester
med etablering af kurser for enkelte lærergrupper. Et universitetspædagogisk
center er planlagt oprettet i 1969.
Det fremgår af den oversigt over udvalgs- og udviklingsarbejde,
som herved er givet, at der udover daglig virksomhed er pålagt et
stort antal professorer, amanuenser, studenter og administration tidsrøvende
og betydningsfulde opgaver. Ingen af dem har vi kunnet lade
ligge, de tjener ikke alene til at hjælpe universitetet i de vanskeligheder,
vi kæmper med nu og ikke mindre vil få i kommende år, men også
til at tilrettelægge og forbedre vore forhold på langt sigt.
Jeg ved, hvor stor den belastning er, som så mange medlemmer af
vort universitet har påtaget sig, og hvor megen tak vi alle skylder
dem derfor.
I det forløbne år er der fortsat arbejdet på at forbedre studenterfaciliteterne,
både hvad angår kantineforhold, vuggestuer og muligheder
for læsning og samlæsning. Desværre kan der endnu kun udvises
magre resultater; det er sager, som dels kræver nyerhvervelse af lokaler
og dels skal passere en række offentlige og tekniske instanser,
før forslag kan omsættes til virkelighed. Dertil kommer naturligvis
nødvendigheden af bevillinger til indretning og drift.
I alle disse henseender har der været arbejdet energisk, og der er
nærliggende udsigt til, at vi i løbet af 1969 får indrettet i hvert fald
nogle af de stærkt påkrævede foranstaltninger. De må, sådan som vore
beklemte muligheder specielt i Indre By er, blive af nødtørftig karakter,
men altså dog forbedringer i forhold til nu.
Også kollegiesager har været behandlet. Desværre viste det sig sa
kostbart at bringe Nørre Kollegium i forsvarlig stand, at man måtte
opgive videre drift. Den ville have medført en husleje som lå et godt
stykke over, hvad der betales i moderne kollegier.
Det er lykkedes for det store flertal af beboerne enten at skaffe sig
selv anden bolig eller at flytte ind på andre kollegier.
Hvad Nybrogaardkollegiet angår er den efterhånden mangeårige
forberedelse nu tilendebragt, og byggeriet forventes påbegyndt
i 1969.
Bestyrelse 13
Til sidst skal jeg omtale rektorkollegiet. Det er fra november 1967
etableret med sekretariat, og de fem samarbejdsudvalg er nedsat og
i funktion.
Det er for tidligt at aflægge nogen form for beretning om virksomheden,
men det kan allerede nu konstateres, at såvel kollegium som
samarbejdsudvalg lægger op til koordinerende funktioner, som kan
betyde væsentlige fremskridt i hele det hojere uddannelsesvæsens samvirke
og rationelle udnyttelse.
Imidlertid kan dette ikke virkeliggøres uden en væsentlig udbygning
af sekretariatet, som hidtil kun har været bemandet med en juridisk
sekretær og en kontorassistent. Trods stor indsats med overarbejde
m.v. må mange sager afvente en oprustning af sekretariatet. Indstilling
herom har haft en lang gang i ministerierne, men den i ojeblikket
nødvendige bevilling er nu opnået.
I årets løb er ligeledes administratorudvalget formelt etableret i tilslutning
til rektorkollegiet, med repræsentanter fra udvalget som observatorer
såvel i kollegiet som i deres forretningsudvalg.
Mogens Fog.
Mere detaillerede oplysninger om de økonomiske forhold meddeles
af kurator i kap. II, side 23 fi'.
c. Administrativ databehandling (ADB).
(j. nr. 478/62).
Databehandlingskontoret har videreført arbejdet med omlægningen
af matrikel-, støtte-, undervisnings- og eksamensadministrationen til
edb.
Støtteadministration;
Administrationen af de offentlige støtteordninger (Ungdommens uddannelsesfond
og statskautionerede studielån) er i februar 1968 udskilt
fra stipendieudvalgets kontor og overfort til et nyoprettet kontor.
Stipendiekontoret sideordnet med studentermatriklen.
Stipendiekontoret har i 1967/68 fra uddannelsesfonden tildelt 10.377
ansøgere støtte med stipendier ca. kr. 16.181.000 og lån ca. kr.
17.865.000 samt udfærdiget 6.584 statskautiønsbeviser med et samlet
pålydende på kr. 22.869.014.
Eksamens- øg undervisningsadministration:
ADB-administration af studerendes deltagelse i undervisning, eksaminer
og prøver m.v. omfattende
- indtegning,
- fordeling af deltagere.
14 Universitetets årbog 1967-68
tilsigelse al eksaminander og udsendelse af timeplaner til hver enkelt
studerende,
- udfærdigelse af eksamensbeviser, attestation for fuldforelse af obligatorisk
undervisning, karakterbogholderi, udarbejdelse af resultatstatistiker
er udvidet til i 1967/68 at omfatte:
propædeutisk kursus i filosofi og den almindelige filosofiske prøve,
- undervisning af jurastuderende til 1. og 2. årsprøve samt repetitionshold,
- præmedicinsk undervisning og præmedicinske prøver,
- forprøveundervisning 1. og 2. semester ved det lægevidenskabelige
fakultet samt forprøve,
- undervisning til 1. del A og 2. del A I. semester ved det lægevidenskabelige
fakultet samt prøver og deleksamen til 1. del A samt
2. del A og B.
Andre områder:
Planlægning i forbindelse med centralregister over de ved universitetets
ca. 4000 ansatte (Stabsmatrikel) er påbegyndt.
Indledende undersøgelser er fuldført øg planlægning af centralregister
over universitetets bygninger og lokaler (Lokalematrikel) er påbegyndt.
d. Universitetets EDB-udualg.
(j. nr. 345a/66).
I september 1966 nedsatte konsistorium et udvalg til undersøgelse
af universitetets behov for elektronisk databehandling (edb). (Se ovenfor
side 3.)
Udvalget søgte på grundlag af undersøgelser af den hidtidige udvikling
på området ved universitetet og andre højere læreanstalter i såvel
ind- søm udland at opridse en skitseplan for universitetets fremtidige
aktiviteter på dette felt. Betænkningen med denne plan blev udsendt
i februar 1967. Planen indeholdt tre hovedpunkter:
1. Etablering af et edb-center ved Københavns universitet som fælles
servicefunktion og datalogisk forskningscenter for alle fakulteter.
2. Etablering af en række mindre datamater ved universitetets instituter
til dækning af større lokale edb-behov. Disse lokale anlæg
tænkes senere ved datatransmission tilknyttet ebd-centret som
satellitmaskiner.
3. Etablering af undervisning i datalogi ved alle fakulteter samt oprettelse
af en datalogilinie ved det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet.
Bestyrelse 15
Denne skitseplan blev i løbet af 1967 vedtaget af alle universitetets
instanser og indsendt til undervisningsministeriet. I indstillingen fremhævede
universitetet, at de større udgifter (køb af anlæg m.v.) måtte
financieres uden før universitetets sædvanlige rammer.
I den siden betænkningens fremkomst forløbne tid, er der sket en
aktivitetsudvidelse inden for edb-området, der nøje svarer til den i
betænkningen forudsete. Da en tilsvarende udvidelse i edb-kapaciteten
ved universitetet ikke fandt sted, blev situationen i maj 1968
anset før kritisk, øg udvalget udarbejdede derfor en detaljeret plan
før edb-udviklingen ved universitetet, søm bl.a. er medtaget i overvejelserne
hos det af undervisningsministeriet i februar 1968 nedsatte
udvalg (»Hermansen-udvalget«) vedrørende udbygning af edb-kapaciteten
for forskning øg uddannelse.
I den detaljerede plan peges bl.a. på, at universitetet består af øver
100 instituter, hver med specielle behov og ønsker inden for edbområdet,
øg at det derfor er vanskeligt at opstille en systematisk udbygningsplan
søm samtidigt tilgodeser alle disse behov.
På basis af de gennem de seneste år indsendte ansøgninger fra de
enkelte instituter til universitetet. Statens Almindelige Videnskabsfond,
eller til private fonds om midler til anskaffelse af ebd-udstyr,
og den i februar 1967 udarbejdede betænkning m.m. opstillede udvalget
en tids- og prioritetsplan for anskaffelsen af edb-udstyr for årene
indtil 1972 bl.a. omfattende nedenstående:
1. I 1969 opstilles en mellemstør datamat (6-7 mill. kr.) ved Niels
Bohr Institutet i bygningen Blegdamsvej 19. Dette anlæg virker
i årene indtil det under 2 nævnte anlæg er etableret søm fælles edbanlæg
for universitetet.
2. I efteråret 1968 bør træffes principbeslutning om etablering af et
større, fælles edb-center før universitetet, med henblik på at anlægget
kan tages i brug i 1972.
3. I 1969/70 opstilles et udvidet RC-4000 anlæg (2-3 mill. kr.) ved
H. C. Ørsted Institutet søm fælles anlæg før de kemiske, fysiske øg
matematiske instituter øg laboratorier der har til huse her. I tilslutning
hertil vil det store GIER-anlæg ved Matematisk Institut
kunne frigøres og overflyttes til rådighed før universitetsinstituterne
i den indre by.
4. I 1969/70 opstilles et mindre RC-4000 anlæg (l-P/amill. kr.) søm
øn-line datamaskine ved Tandem accelerator laboratoriet ved
Risø.
5. Det større fælles edb-center for universitetet skal tillige være
hjemsted for et nyoprettet datalogisk institut. Centret bringes ved
datatransmission i forbindelse med de lokale anlæg, der da kan
virke søm satellitmaskiner i et datanet.
16 Universitetets årbog 1967-68
Herudover indstillede udvalget bl.a. følgende vedrorende undervisningen
i datalogi:
a) At et professorat i datalogi burde gives højeste prioritet, og at man
straks efter besættelsen af professoratet (i 1969) opretter et datalogisk
institut til at varetage fagets fremtidige udvikling.
b) At datalogistudiet som en variant af matematiklinien tilrettelægges
således, at studerende kan påbegynde studiet i efteråret 1968.
e. Universitetets statistikudvalg.
(j. nr. 307/67).
Konsistorium har ved sit møde den 15. november 1967 besluttet at
nedsætte et permanent statistikudvalg med følgende kommissiorium:
»Udvalget har til opgave efter behov at iværksætte, prioritere, koordinere
eller kontrollere statistiske opgaver ved universitetet og at
danne forum for generelle drøftelser af, med hvilke midler og efter
hvilke metoder problemer til universitetets afgørelse bedst kan belyses
ad statistisk vej.«
Udvalget sammensættes af:
1 repræsentant for hvert fakultet (universitetslærer),
1 repræsentant for rektors administration (universitetssekretæren),
1 repræsentant for kuratoriet (chefen for budgetkontoret),
1 repræsentant for studenterrådet (konsulenten i databehandling).
Repræsentanten fra det rets- og statsvidenskabelige fakultet, lektor,
cand. polit. Poul Buch Hansen, udpeges af den statsvidenskabelige
eller statistiske faggruppe og pålægges formandshvervet. Repræsentanter
iovrigt, se ovenfor side 3.
Udvalgets sekretariatsforretninger varetages indtil videre af konsulenten
i databehandling.
Sekretariatet skal herudover varetage :
indsamling af statistisk materiale vedrørende universitetsforhold,
- bistand ved udarbejdelse eller verificering af statistisk materiale, der
udsendes fra universitetet,
fortløbende koordinering med eksterne myndigheder af statistiske
opgaver, herunder bl.a. Danmarks Statistik og undervisningsministeriets
økonomisk-statistiske konsulent,
publicering af statistisk materiale til brug for universitetets institutioner.
Bestyrelse 17
Til sekretariatet har i 1967/68 været tilknyttet:
Cand. polit. Ebbe Yndgaard.
Stud. polit. Henrik Hauch.
i. Universitetets fritrykskonto.
Universitetets rektor har i 1967-68 bevilget følgende bidrag af universitetets
fritrykskonto: Poul Høybye 200 kr. pr. ark til udgivelse af
Arabisk Kompendium (16. januar 1968); Jacques Berg 200 kr. pr. ark
til udgivelse af Studier i den franske radikalismes sociale og økonomiske
tankegang fra Clemengeau til Mendés France. Publikationer fra Københavns
universitets institut for samtidshistorie og statskundskab
(22. januar 1968); Paul Diderichsen 275 kr. pr. ark til udgivelse af
Dansk Prosahistorie I (30. januar 1968); Rolf Hesse 100 kr. pr. ark til
udgivelse af Lærebog i latin for medicinere og 200 kr. pr. ark til udgivelse
af Romersk Poesi I (19. februar 1968); Nelly Uldaler og Gerd
Wellejus 275 kr. pr. ark til udgivelse af Gammeldansk Læsebøg (27. februar
1968); W. E. von Eyben 225 kr. pr. ark til 3. udgave af Formuerettigheder
(12. marts 1968); Aksel E. Christensen 150 kr. pr. ark
til fotografisk optryk af Kongemagt øg Aristokrati (1945) (2. april
1968); Louis Hjelmslev 275 kr. pr. ark til udgivelse af Lærebog i
Litauisk (I/I shirting) og 275 kr. pr. ark til udgivelse af samme hæftet
i omslag (2. april 1968); Johs. Brøndum-Nielsen 150 kr. pr. ark til udgivelse
af Gammeldansk Grammatik II, heftet øg 150 kr. pr. ark til
udgivelse af samme indbundet (2. april 1968); P. C. Matthiessen 150
kr. pr. ark til udgivelse af Teoretisk demografi. Eksempelsamling
(9. april 1968); J. Wedebye 150 kr. pr. ark til en omarbejdet udgave
af Beregning af dødeligheds-, fertilitets øg reproduktionsmål i Danmark
(9. april 1968); Hans Klenow 3000 kr. til udgivelse af Lærebøg i
biokemi. Hefte V (5. juli 1968); Karl Nielsen 200 kr. pr. ark til udgivelse
af Horats: Midt i en have (27. august 1968); Knud Larsen 150
kr. pr. ark til udgivelse af Oversigt over nøgle hovedlinier i den europæiske
førfatningshistorie efter 1815 (27. august 1968); 250 kr. pr. ark
til udgivelse af Bibliografi for folkelivsforskere (27. august 1968); Juristførbundets
forlag 2000 kr. til udgivelse af Udvalg af tingsrctlige
domme (26. august 1968); Akademisk Førlag 2,400 kr. til udgivelse
af Studenterrådets publikation indeholdende resuméer af specialeopgaver
under det filosofiske fakultet, Extracta I (3. september
1968); Juristforbundets førlag 2.500 kr. til udgivelse af en studiesamling
af konkrete opgaver fra juridisk embedseksamen (18. september
1968).
18 Universitetets årbog 1967-68
g. Etablering af studievejledningen.
I overensstemmelse med Studievejledningsudvalgets betænkning af
10. juni 1967 blev der i august 1968 etableret et studievejledningsorgan
ved ansættelse af en studievejleder (sekretær) ved Konsistorialkontoret,
cand. psych. Jan Love.
Studievejledningskontoret har i sine fire første måneder betjent omkring
300 klienter, der har opsogt studievejledningen hovedsageligt på
grund af faglige, studiemæssige problemer. Hovedparten af disse var
universitetsstuderende, de resterende var ikke-studerende, der ville
forhore sig om universitetsuddannelserne med henblik på at påbegynde
en sådan.
I samarbejde med andre universitetsorganer blev studieorienteringsdagen
den 19. november 1968 tilrettelagt på en sådan måde, at man
kunne orientere 2400 unge fra gymnasieskolernes og studenterkursernes
afgangsklasser.
Studievejlederen har medvirket ved udformningen af enkelte af universitetets
trykte studievejledninger. Man har herved erfaret det værdifulde
i, at manuskriptet til en faglig studievejledning tillige gennemgås
af en udenforstående.
Skønt studievejledningen endnu ikke kan formodes at være almindeligt
kendt af de studerende, viser de første måneders store søgning,
at der er et stort behøv for studievejledning, øg at det er ønskeligt, at
antallet af studievejledere udvides i overensstemmelse med Studievejledningsudvalgets
betænkning af 10. juni 1967.
h. Studenterrådet.
Studenterrådet konstituerede sig for rådsåret 1967-68 med stud.
mag. Chr. S. Nissen som formand og med følgende søm næstformænd:
stud. med. William Paaske øg stud. mag. Kristian Riis Nielsen. Studiesekretærer:
stud. scient. Peter Lind, stud. mag. Anders Mathiesen og
stud. mag. Johannes Nymark Jensen. Økonømisekretær: stud. psyk.
Per Bach. Legatsekretær: stud. pølit. Morten Biilmann. Socialsekretær:
stud. jur. Noe Munck. International sekretær: stud. mag. Palle Røslyng
Jensen.
I rådsåret 1967/68 har der været tre forhold, som har været helt
afgørende for Studenterrådets arbejde øg forhold.
For det første har rådet i år arbejdet under en ny struktur, der blev
vedtaget i efteråret 1967. De tidligere fem fakultetsråd er blevet delt
op på 12 fagråd, hvilket giver en ligelig øg mere retfærdig repræsentation
af de forskellige studentergrupper i rådet. Der er dog langt fra
tilfredshed med denne nye struktur, og rådet er derfor allerede gået
Bestyrelse 19
igang med forberedelserne til en ændring, hvis væsentligste punkt vil
blive en yderligere decentralisering af en række opgaver.
For det andet har rådets økonomiske situation i år været katastrofal.
Ved afslutningen af finansåret 1967/68 havde rådet et underskud på
et halvt hundrede tusind kr. Som en af de væsentligste årsager til
dette underskud må nævnes, at man under budgetteringen havde regnet
med, at loven, som skulle muliggøre indforeisen af obligatorisk
afgift til Studenterrådet, ville blive vedtaget i forrige Folketingssamling.
Endvidere havde universitetet ved en expeditionsfejl glemt at
ansøge ministeriet om en stigning i rådets statstilskud fra 16.000-
50.000 kr., hvilket altså påførte rådet et tab på 34.000 kr. En overgang
i foråret 1968 så situationen meget alvorlig ud, idet rådets likviditet
var anspændt ud over det ansvarlige, men gennem extraordinære besparelser
lykkedes det at klare sig igennem indtil kontingentindbetalingerne
begyndte at komme ind. En udløber af den økonomiske krise
har været en række organisatoriske forviklinger i Danske Studerendes
Fællesråd (DSF) omkring Studenterrådets kontingent. Rådet har ikke
set sig istand til at indbetale det betydelige beløb, der har været tale
om, hvilket har ført til helt uoverskuelige vanskeligheder. Der er dog
håb om, at man gennem extraordinære tilskud fra undervisningsministeriet
vil kunne afbøde de betydeligste skader, en økonomisk krise
kan påføre en organisation.
Medhestemmelsessporg smålet har været mere i forgrunden både internt
øg over for offentligheden end både den nye struktur og den økonomiske
situation. Initiativet og planlægningen blev i begyndelsen gennemført
uden om Studenterrådet og i en vis opposition til rådet. Årsagern
hertil er flere. Først og fremmest har kontakten til studenterne øg
interessen blandt studenterne for rådets arbejde været for ringe, ligesom
der har hersket en udbredt fornemmelse af, at rådet ikke kraftigt
nok har fremført de studerendes meninger og ønsker over for universitetets
ledelse, og specielt, at studenternes repræsentanter ikke har haft
en reel mulighed før at få indflydelse på beslutningerne, der tages i
de organer, hvor rådet har været repræsenteret. Blandt andet af denne
grund startede rådet i februar 1968 udgivelsen af et blad: »Q«, som
takket være et tilskud fra universitetet sendes til samtlige immatrikulerede
studenter ved universitetet, idet bladet tillige skal fungere søm
meddelelsesorgan vedrørende præmidicinske prøver, filosofikum, sommerferieadresser,
årskørtførnyelse, UU-ansøgning, private legater, studieskift
m.m.
Disse forhold var baggrunden for aktionerne i foråret 1968 omkring
medbestemmelse. Kort tid efter, at de psykølogistuderende havde
begyndt deres kampagne, vedtog Studenterrådets repræsentantskab
at støtte de fremførte krav, og efterhånden blev rådet i forårets løb
mere og mere involveret i begivenhederne.
20 Universitetets årbog 1967-68
1 begyndelsen af maj nedsattes et udvalg under konsistorium med
ti lærere og ti studenter til udarbejdelse af generelle retningslinier for
studienævn i de forskellige fag. Arbejdet i udvalget kom ikke til at
foregå i helt efter de retningslinier, rådet havde ventet, og resultaterne
var da også langt fra det af studenterne onskede. I udvalget var der
enighed om to grundlæggende principper:
For det forste egalitet, hvilket vil sige lige mange lærere og studenter
i studienævnene. For det andet delegation, hvormed menes at fakulteterne
skal delegere sin myndighed - inden for et nærmere afgrænset
område - til studienævnene.
Uenigheden i udvalget drejede sig om, hvor meget der skulle delegeres
til studienævnene. Der har været almindelig enighed om, at hele
det »studiemæssige« område med studieplaner, examensordninger osv.
skulle falde ind under delegationen. Men studenternes krav om, at
dette også skulle gælde for de okonomiske spørgsmål, læreransættelser
og forskningsmæssige sporgsmål, er ikke blevet imødekommet på væsentlige
områder.
Disse retningslinier har så dannet grundlag for forhandlinger i de
enkelte fakulteter, hvor uenigheden i hojere eller ringere grad er gået
igen fra konsistorieudvalget. Således har en overvældende del af de
studerende under det filosofiske fakultet nægtet at deltage i arbejdet i
studienævn med den »begrænsede« kompetence.
De mere traditionelle arbejdsopgaver i Studenterrådet er måske
trådt lidt mere i baggrunden i år. Men specielt inden for studiefinansieringsområdet
har fremkomsten af betænkningen fra von Eybenudvalget
skabt et røre, der sikkert vil bringe hele fmansieringssporgsmålet
- lån-legat-uddannelseslon - i forreste linie af diskussionen. Som
baggrund for dette må man bl.a. se det forhold, at de studerendes
okonomiske stilling er blevet stadig forringet i de sidste år samtidig
med, at de studieplaner, der nu bliver indfort, i hojere og hojere grad
indeholder så snævre tidsrammer, at sideløbende erhvervsarbejde næsten
bliver umuliggjort.
Studenterrådets arbejde inden for kollegiesektoren varetages særligt
igennem for det forste Fælles-indstillings-Udvalget (F.I.U.), der varetager
tildelingen af kollegieværelser og -lejligheder og for det andet af
De studerendes Kollegiebyggeselskab (D.S.K.), der arbejder med projektering
og opførelse af kollegier. Da antallet af kollegieværelser i forhold
til det stigende studentertal slet ikke er tilstrækkeligt, vil det her
være nødvendigt med et meget stort byggeri.
Også i år har rådet haft en række internationale kontakter. Fremtrædende
på programmerne har været »studenterindflydelse« og »uddannelse
og samfund«, og rådets repræsentanter har gennem disse kontakter
hentet værdifuld inspiration til arbejdet inden for de kobenhavnske
rammer. Christian S. Nissen.

Fot.: Elsebeth Lassen
Såvidt det kan spores historisk, har professorer ved Koben havns universitet
ikke brugt kapper siden den svenske storm på Kobenhavn 1(359. Kapperne blev
da omsyet til studenterne, som forsvarede staden (gengivet i universitetets festsal
på Vilhelm Rosenstands billede).
Den sidste rektorkappe, en rød llojls kåbe, gik til grunde ved bombardementet
1807. Den blev erstattet med den nuværende rektorkæde i 1809.
Ved akademiske hojtideligheder i udlandet bærer næsten alle nationers universitetsrepræsentanter
mere eller mindre strålende togaer som dække for almindelig
påklædning. Det er ved disse lejligheder både generende og upraktisk
for danske repræsentanter at skulle fremtræde i kjole og hvidt eller lignende.
Rektorkollegiet for de hojere uddannelsesinstitutioner og senere Konsistorium
ved Kobenhavns universitet gav derfor tilslutning til, at rektorer og deres stedfortrædere
ved akademiske anledninger i udlandet kan bære en diskret kappe
udformet efter samme monster som bruges i retssale m.v. Det er en praktisk
foranstaltning.
Bestyrelse 21
i. Forskellige sager.
Konsistorium vedtog i mode den 15. maj 1968, at lektorater fremtidigt
principielt ikke kan kombineres med kandidatstipendium eller
adjunkturer, men at kombination i begrænset omfang kan ske med stillinger
under lektorniveau.
Ved Åho Akademis 50-års jubilæum i dagene 23.-27. maj 1968 var
universitetet repræsenteret af prorektor, professor, dr. phil. Sven Henningsen,
som overrakte en adresse (j. nr. 87/68).
Ved Bonns universitets 150-års jubilæum i dagene 9.-13. juli 1968 var
universitetet repræsenteret af prorektor, professor, dr. phil. Sven Henningsen,
som overrakte en adresse.
Det 16. Nordiske Studenter-Juriststævne modtoges i universitetets
festsal den 9. juni 1968 af rektor, professor, dr. med. Mogens Fog
(j. nr. 1/68).
Ved Lunds universitets 300-års jubilæum i dagene 10.-15. juni 1968
var universitetet repræsenteret af rektor, professor, dr. med. Mogens
Fog, som holdt tale og overrakte bogværket: Lauritz de Thurah; Den
Danske Vitrovius, København 1966-67, som gave fra universitetet
(j. nr. 87/68).
Konsistorium vedtog i mode den 27. marts 1968, at rektor skulle
anskaffe en akademisk kappe til brug for universitetets officielle deltagelse
i udenlandske universitetsfestligheder, kongresser m.v. Se illustrationen
(j. nr. 184/68).
Konsistorium valgte den 27. marts 1968 universitetets rektor, professor,
dr. med. Mogens Fog og universitetssekretær H. Gade-Rasmussen
til medlemmer af bestyrelsen for den selvejende institution Universitetets
spisestuer (j. nr. 144 Kg/68).
Fra dodsboet efter grosserer A. W. Galle modtog universitetet i
marts 1968 kr. 20.000,- til støtte for en eller liere unge videnskabsmænd
her i landet eller eventuelt til studier i udlandet som led i forskning
(j. nr. 37 Ga/68).
Ved kgl. resolution af 11. juli 1968 blev kst. universitetssekretær,
ekspeditionssekretær, cand. jur. Henning Gade-Rasmussen udnævnt
til universitetssekretær ved Kobenhavns universitet fra 1. juli 1968 at
regne (j. nr. 422/66).
Ved Konsistoriums beslutning af 2. oktober 1968 blev en stud. jur.
relegeret fra universitetet for 1 år fra den 1. august 1968 at regne, idet
den pågældende til juridisk embedseksamens 1. del, 1. årsprøve havde
medbragt ulovlige hjælpemidler (j. nr. 98 1/68).
Ved Konsistoriums beslutning af 2. oktober 1968 blev en stud. med.
relegeret fra universitetet for 1 år fra den 1. august 1968 at regne, idet
den pågældende til optagelsesprøven i kemi for sproglige studenter
havde medbragt ulovlige hjælpemidler (j. nr. 98 H/68).