IV. UNIVERSITETETS EKSAMINER
a. Oversigt over de studerende, der pr. 1. oktober 1967 er
blevet immatrikulerede.
Dimitteret 1967 2618
1966 447
1965 182
1964 84
1963 60
1962 44
1961 37
1960 24
1959 U
1958 10
1957... 6
1956 5
1955 3
tidligere 242
3773
Studerende immatrikuleret i henhold til de nye adgangsbestemmelser
(jfr. kgl. anordning af 5. maj 1967, § 1 litra b og § 2):
Danmarks tekniske Højskole 2
Danmarks Ingeniørakademi 1
Danmarks farmaceutiske Højskole 1
Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 7
Handelshøjskolerne 15
Lærereksamen 62
Danmarks Biblioteksskole 1
Dispensationer i h. t. § 2 11
100
Udenlandsk eksamen:
Fremmede statsborgere 153
Danske statsborgere 20
lait. . . 4046
158 Universitetets årbog 1966-67
1). Afholdte eksaminer.
I. TILLÆGSEKSJMEN I HENHOLD TIL KGL. ANORDNING AF
28. FEBRUAR 1908 MED SENERE ÆNDRINGER OG KGL. ANORDNING
AF 9. OKTOBER 1964 OM TILLÆGSPROVE I LATIN TIL
STUDENTEREKSAMEN
Januar 1967: Latin: Der indstillede sig 5 stud. theol., af hvilke 5
bestod, og 70 stud. mag., af hvilke 60 bestod. Græsk: Der indstillede
sig 52 stud. theol., af hvilke 47 bestod, og 28 stud. mag., af hvilke 26
bestod.
Juni 1967: Latin: Der indstillede sig 10 stud. theol., af hvilke 9
bestod, og 120 stud. mag., af hvilke 95 bestod. Græsk: Der indstillede
sig 12 stud. theol., af hvilke 5 bestod, og 71 stud. mag., af hvilke 61
bestod.
2. ALMINDELIG FILOSOFISK EKSAMEN EFTER KGL. ANORDNING AF
11. APRIL 1927 MED SENERE ÆNDRINGER
Vinteren 1966-67: Der indstillede sig 986, 769 bestod
Sommeren 1967: _ _ _ 2636, 1871 -
lait indstillede sig 3622, 2640 bestod
3. SÆRSKILT PRØVE I HERRAISK
Vinteren 1966-67: Der indstillede sig 5, 5 bestod
Sommeren 1967: _ _ _ 69? 54 _
lait indstillede sig 74, 59 bestod
4. TEOLOGISK EMBEDSEKSAMEN
Vinteren 1966-67: Der indstillede sig 7, 7 fuldendte eksamen
Sommeren 1967: - - - 11, 9 - -
lait indstillede sig 18, 16 fuldendte eksamen
Vinteren 1966-67.
Hoflund, Bent Villy 70 haud. ill.
Jessen, Carl Christian 107 land.
Morkore, Kjartan Jnul .... 61 haud. ill.
Olofson Preben Olaf 92 laud.
Olsen, Mogens 92 laud.
Thastum, Anders 71 haud. ill.
Wulff, Bjarne 73 haud. ill.
Sommeren 1967.
Holm, Knud Frederik
(530074) 66 haud. ill.
Nielsen, Inge Graff (600714) 80 laud.
Nielsen, Lars GralT (601134) 85 laud.
Behrens, Carl Peder(5801 71) 81 laud.
Bruhn, Boye Johannes
(610360) 78 laud.
Finsen, Marianne (5803 60) 79 laud.
Hvas, Søren Lodberg(5905 70) 105 laud.
Jacobsen, Jens Axel(590590) 77 laud.
Lilleor, Olav Krum (5907 73) 84 laud.
Den særlige prove i Kristendomskundskab for vordende præster
i Grønland.
Jensen, Lars Ilangnaq Sakæus (6212 01). . . 73 første
Universitetets eksaminer 159
5. .JURIDISK EMBEDSEKSAMEN, STATSVIDENSKABELIG EKSAMEN,
AKTUAREKSAMEN OG EKSAMEN I STATISTIK
a. Juridisk embedseksamen.
Vinteren 1966-67: Der indstillede sig 103, 82 fuldendte eksamen
Sommeren 1967: _ _ _ 122, 98 - -
lait indstillede sig 225, 180 fuldendte eksamen
Vinteren 1966-67.
Amstrup, Torben Skovgaard
11.38 2. kar. 1
Andersen, Anders Bøgh . . 12.19 1. kar.
Andersen, Betty Lego . . . 13.19 1. kar.
Andersen, Henrik Steen. . 12.38 1. kar.
Assing, Niels Henrik .... 11,00 2. kar. 1
Bach, Hans Jørn 11,75 1. kar.
Baumann, Hanne f. Hjermind
11,50 2. kar. 1
Bjerregaard, Kirsten
f. Kroncke 12,19 1. kar.
Bondesen, Ulrik 11,81 1. kar.
Borum, Finn 12,31 1. kar.
Brandt, Henrik 11,81 1. kar.
Biilow, Claus 12,56 1. kar.
Christiansen, Anders
Guldager 11,06 2. kar. 1
Christiansen, Inger Elisa
Daugbjerg 11,69 1. kar.
Dresing, Bent 12,06 1. kar.
Edeling, Hanne Merete ^
f. Scheelke 11,81 1. kar.
Ehrhardt, Lars Frederik
Sønne 11,69 1. kar.
Elgaard, Ebbe 11,94 1. kar.
Elmvang, Stig 12,50 1. kar.
Falbe-Hansen, Carl-Eric
Juncker 11,44 2. kar. 1
Finderup-Pedersen, John. 11,81 1. kar.
Fogtdal, Gert 11,69 1. kar.
Graae, Per 13,06 1. kar.
Halsteen, Johannes Koch 11,13 2. kar. 1
Hansen, Birgitte f. Arendrup
12,88 1. kar.
Hansen, Jens Haagen . . . 10,88 2. kar. 1
Hansen, Knud Tønnes . . . 12,31 1. kar.
Hansen, Niels Arthur. . . . 13,25 1. kar.
Hansen, Niels Wesley . . . 12,63 1. kar.
Heidemann, Hans 11,56 2. kar. 1
Hermann, Leif 11,38 2. kar. 1
Hertz, Hans Henrik 12,44 1. kar.
Homann, Gunnar 13,75 1. kar.
Hvidt, Lauritz Nicolai. . . 12,56 1. kar.
Højsteen, Inge Alise
f. Borring 10,75 2. kar. 1
Jensen, Birgitte Steenstrup 11.75 1. kar.
Johansen, Sven 11,69 1. kar.
Jordan, Jens Sophus Frede 12,38 1. kar.
Kampmann, Poul 13,13 1. kar.
Kjærgaard, Ole 11,00 2. kar. 1
Koktvedgaard, Hanne
Ester f. Tølbøll 13,06 1. kar.
Krog, Hans Torben 11,00 2. kar. 1
Landt, Henrik Ditlev. . . . 10,94 2. kar. 1
Larsen, Per 12,50 1. kar.
Launvig, Eggert 11,00 2. kar. 1.
Lehmann, Marianne
f. Hartmann 11,69 1. kar.
Lerche, Henrik 10,94 2. kar. 1.
Loiborg, Steen Merrild. . . 12,44 1. kar.
Lund, Jens Anthon 12,31 1. kar.
Madsen, Kirsten Kleist
f. Elmlund 11,13 2. kar. 1.
Michelsen, Kai 12,31 1. kar.
Mogensen, Carsten Sode . 12,19 1. kar.
Møhring-Andersen, Inger
Hildur 12,19 1. kar.
Møller, Bent 12,94 1. kar.
Nielsen, Ebbe Emil Traugott
12,75 1. kar.
Nielsen, Hans Martin
Blinkenberg 13,25 1. kar.
Nielsen, Jørgen Ulrik Elof 10.75 2. kar. 1.
Oggesen, Jorgen 10,69 2. kar. 1.
Petersen, Ove Anker .... 12,13 1. kar.
Porsaa, Hanne 11,75 1 kar.
Radil, Jan 12,94 1. kar.
Rasmussen, Arne 11,44 2. kar. 1.
Regnarsen, Kjeld Harley. 12,69 1. kar.
Reimann, Leif Mogens. . . 12,06 1. kar.
Reippurt, Hanne f. Arnbo 11,69 1. kar.
Reippurt, Jørgen 11,56 2. kar. 1.
Rørdam, Peter 12,00 1. kar.
Schneider, Peter 11,56 2. kar. 1.
Schrøder, Jan 12,25 1. kar.
Schwanenfliigel, Ann
Charlotte f. Sally 11,69 1. kar.
Schwanenflugel, Finn .... 11,94 1. kar.
Segal, Hilda Grethe
f. Roholm 11,19 2. kar. 1.
Seiersen, Preben Steen. . . 12,38 1. kar.
Sestoft, Gerda f. Lippert. 10,38 2. kar. 2.
Skovgaard, Hans 11,31 2. kar. 1.
Teilmann, Folmer 12,63 1. kar.
Thorbek, Jytte Randrup
f. Christensen 12,94 1. kar.
Vilstrup, Bo Foss 12,75 1. kar.
Viltoft, Ole 12,50 1. kar.
Winther, Anders Erik . . . 12,69 1. kar.
Witt,Tove Stæhr f. Nielsen 11,75 l.kar.
Wolf, Preben Lambreth. . 11.19 2. kar. 1.
Sommeren 1967.
Allesen-Holm, Steen
Albert 12,25 1. kar.
Ammendrup, Jens
Christian 11,13 2. kar. 1.
Andersen, Erik Dreves. . . 10,06 2. kar. 2.
Andreasen, Ib Ritto 13,00 l.kar.
160 Universitetets årbog 1966-67
Arnesen, Leif Vilhelm . . . 12,06 1. kar.
Assing, Niels Henrik .... 11,13 2. kar.l.
Beck, Christian Alfred . . . 12,81 1. kar.
Bentsen, Børge Allan
Elmqvist 11,38 2. kar. 1.
Bjerre, Niels 11,31 2. kar. 1.
Bjerre-Madsen, Børge. . . . 12,44 1. kar.
Bray, Bichard Axel 10,06 2. kar. 2.
Broman, Henning 13,44 1. kar.
Brorsen, Svend 11,75 1. kar.
Børresen, Jens-Christian
Thrane 12,56 1. kar.
Baade, Johan 10,00 2. kar. 2.
Cramer-Petersen, Lars . . . 11,38 2. kar. 1.
Christensen, Christen
Kirkegaard 12,06 1. kar.
Christensen, Ole Flemming
11,69 1. kar.
Christensen, Steen Hjorth 12,50 1. kar.
Christiansen, Nils Witten 11,69 1. kar.
Christoffersen, Inge Dahlmand
f. Bramsen 10,94 2. kar. 1.
Davidsen, Ib 12,75 1. kar.
Duetoft, Hanne Holm . . . 11,75 1. kar.
Duetoft, Søren Alfred . . . 11,38 2. kar. 1.
Eriksen, Knud Bjørn .... 10,94 2. kar. 1.
Faber-Bod, Peter 11,69 1. kar.
Falk, Allan 12,63 1. kar.
Fosdal, Kirsten 11,44 2. kar. 1.
Franch, Kurt Erik 12,63 1. kar.
Frandsen, Benny Holm . . 11,69 1. kar.
Geertsen, Lone f. Oppermann
11,00 2. kar. 1.
Ginge, Poul Henrik 10,69 2. kar. 1.
Gommesen, Hans Hørlyck 10,31 2. kar. 2.
Greve, Mette Margaretha
f. Clausen 11,25 2. kar. 1.
Gaarn-Larsen, Minna .... 12,75 1. kar.
Hellemann, Aase 12,56 1. kar.
Hey, Henrik 11,44 2. kar. 1.
Høpner, Finn 11,75 1. kar.
Høyer, Erik 12,44 1. kar.
Iversen, Henrik Bée 12,31 1. kar.
Jacobi, Steen 12,88 1. kar.
Jensen, Klaus 12,81 1. kar.
Jeppesen-Drusebjerg,
Helle 11,69 1. kar.
Johansen, Eskild Kyhn . . 12,19 1. kar.
Juul, Niels Christian .... 10,56 2. kar. 2.
Kelstrup, Martin 10,00 2. kar. 2.
Kjærulff-Schmidt, Steffen 11,81 1. kar.
Klinte, Bent 12,00 1. kar.
Krog, Hans Torben 11,13 2. kar. 1.
Larsen, Erik Kaj 12,31 1. kar.
Larsen, Jørgen Dines .... 12,13 1. kar.
Larsen, Kirsten 11,69 1. kar.
Lauridsen, Villy 13,13 1. kar.
Lerche, Henrik 11,56 2. kar. 1.
Lolk, Anne Mette 11,44 2. kar. 1.
Lunn, Preben Viggo 13,00 1. kar.
Lydolph, Torben Christian 12,25 1. kar.
Madsen, Jørgen Dahl.... 11,88 1. kar.
Magid, Per Ossip 14,13 1. kar.
Mersing, Jette f. Sørensen 12,50 1. kar.
Michelsen, Kai 12,94 1. kar.
Møller, Anne Merete 11,75 1. kar.
Møller, Sten Hellstrøm. . . 12,13 1. kar.
Maare, Ole 10,88 2. kar. 1.
Nicholls, Brian Thomas.. 10,88 2. kar. 1.
Nielsen, Jørgen Ulrik Elof 11,50 2. kar. 1.
Nielsen, Buth 14,19 1. kar.
Nielsen, Willy Henry .... 12,50 1. kar.
Nielsen, Aase 10,44 2. kar. 2.
Nikolajsen, Leo 11,06 2. kar. 1.
Nygaard, Jørn 11,69 1. kar.
Olsen, Lene Christy Friis 11,69 1. kar.
Pade, Anne Birte 13,06 1. kar.
Pedersen, Inge Benedicta 10,94 2. kar. 1.
Pedersen, Per Carsten . . . 13,13 1. kar.
Pontø, Michael Pontoppidan
10,69 2. kar. 1.
Bamlow, Allan 11,69 1. kar.
Rosdahl, Ole 10,88 2. kar. 1.
Bosenberg, Harry 12,50 1. kar.
Bowold, Finn Sachmann. 11,69 1. kar.
Rømer, Lars Vadum .... 10,44 2. kar. 2.
Schneider, Peter 11,81 1. kar.
Sestoft, Gerda f. Lippert. 11,06 2. kar. 1.
Skibsted, Jørgen 12,06 1. kar.
Smith, Erik Briinnich . . . 11,75 1. kar.
Stampe, Iver Finn 12,88 1. kar.
Staun, Søren 11,69 1. kar.
Steensen, Naja Kalmer . . 11,25 2. kar. 1.
Sthyr, Anne Trine f. Madsen
11,75 1. kar.
Strøbæk, Toni f. Andersen 12,63 1. kar.
Sørensen, Jens Anker. . . . 12,88 1. kar.
Sørensen, William Winther 11,75 1. kar.
Thomsen, Ellis Birgit
Schjødt 12,69 1. kar.
Thomsen, Marianne 11,50 2. kar. 1.
Thuesen, Kirsten Elisabeth 12,13 1. kar.
Wandel, Lisbet 13,38 1. kar.
Voss, Willy Walter 12,00 1. kar.
Aage, Iben 11,69 1. kar.
b. Statsvidenskabelig eksamen.
Vinteren 1966-67: Der indstillede sig 22, 20 fuldendte eksamen
Sommeren 1967: _ _ _ 35, 32 - -
lait indstillede sig 57, 52 fuldendte eksamen
Vinteren 1966-67.
Borup-Nielsen, Steen. 1751/2 2. kar.
Bostrup, Lars 2041/2 11,69 1. kar.
Camre, Mogens Niels
Juel 203
Dueholm, Erik Bent . 194
1. kar.
1. kar.
Universitetets eksaminer 161
Frederiksen, Jens
Melchior
Hansen, Hans
Helger, Anders Peter.
Jørgensen, Andreas
Clausen
Krogh-Poulsen, Niels
Erik
Larsen, Mogens Nord
Lunde, Henning Kanstrup
Lundgaard, Jørgen . .
Mikkelsen, Palle
Munch, Erik
Nellemann, Finn ....
Nielsen, Mogens Vilhelm
Simonsen, Bjørn
Thorlacius-Ussing,
Jytte
Udsen, Peter
Westergaard, Poul
Wanning
Brix, Ove.
Christensen, Jens Uffe
Hansen, Knud Libak 167 2. kar.
1741/2 2. kar. Harbo, Ole 183 2. kar.
221 12,63 1. kar. Jensen, Flemming
194V2 1. kar. Skov 222 12,69 1. kar.
Jessen, Max Fabricius 197 1. kar.
2021/2 1. kar. Jørgensen, Jørgen Ovi
Katznelsøn, Ib
209
197
1.
1.
kar.
kar.
188V2 2. kar. Mogensen, John
2131/2 12,20 1. kar. Christian Tode ....
Molander, Carl Olof
175V2 2. kar.
190 10,86 2. kar. Esbjørn 183V2 2. kar.
216 12,34 1. kar. Nielsen, Birger Dan. . 194 1. kar.
191V2 2. kar. Nielsen, Finn 195V2 1. kar.
181 2. kar. Nielsen, Jørgen
168 2. kar. Skovgaard
Nielsen, Poul Josef
193V2 1. kar.
193 11,03 2. kar. Hedemann 177 2. kar.
193 11,03 2. kar. Nielsen, Preben
Nielsen, Søren Boile..
200
1851/2
1.
2.
kar.
kar.
I8IV2 2. kar. Olsen, Vibeke Hein . . 180 2. kar.
199V2 11,40 2. kar. Pedersen, Kai
Raben-Lange, Jørn . .
199V2
1891/2
11,40 2.
2.
kar.
kar.
199 1. kar. Samson, Olaf
Skadegaard, Anna
181 2. kar.
! 1967. Marie Jeanette .... 177V2 2. kar.
186 2. kar. Steenstrup, Jens Erik
1941/2 11,11 2. kar. Hauch 205V2 1. kar.
2051/2 11,74 1. kar. Theis-Nielsen, Edith
191 2. kar. Ildiko
Warth, Nina Elna . . .
180
176V2
2.
2.
kar.
kar.
1981/2 1. kar. Vest, Poul 190 10,86 2. kar.
2OIV2 1. kar. Vestergaard, Frede . . 199V2 1. kar.
21-2 1. kar. Vorre, Poul I82V2 2. kar.
c. Aktuareksamen.
Vinteren 1966-67: Der indstillede sig 2,
Sommeren 1967: - - - 3,
2 fuldendte eksamen
3
lait indstillede sig 5, 5 fuldendte eksamen
Vinteren 1966-67.
Peter Westh Nielsen . . .241 12,05 1. kar.
Niels Peter Rasmussen . 252 12,60 1. kar.
Sommeren 1967.
Ove Harkov Hansen . . . 253 12,65 1. kar.
Bent Hansen 265 13,25 1. kar.
Orla Dam 256 12,80 1. kar.
d. Eksamen i statistik.
Vinteren 1966-67: Der indstillede sig 2,
Sommeren 1967: Der indstillede sig ingen.
2 fuldendte eksamen
Talt indstillede sig 2, 2 fuldendte eksamen
Vinteren 1966-67.
Kerpatschof, Benny 13,30 1. kar.
Kousgaard, Nils 13,40 1. kar.
6. LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN
102 fuldendte eksamen
105
Vinteren 1966-67: Der indstillede sig 115,
Sommeren 1967: _ _ _ \2\,
lait indstillede sig 236, 207 fuldendte eksamen
ii
162 Universitetets årbog 1966-67
Vinteren 1966-67. Jensen, Jørgen
Andreassen, Alice Albrecht 1905/6
laud.
Joan 1981/« laud. Jensen, Søren Hen1905/
Bandicr, StefTen .... 2IIV12 laud. ning 181V12 haud I
Bach-Mortensen, Justesen, Ole 243 laud.
Niels Erik 26IV3 laud. et Jørgensen, Hans Alrø 203 laud.
quid. egregie Jørgensen, Sven
Becker-Christensen, Alfred Philip 2127/12 laud.
Finn Gottfried . . . 2405/12 laud. Kampp, Jørgen 181 Ve haud I
Bjerre, Klaus 197V12 laud. Klebak, Søren
Borch-Madsen, Klaus 1417/12 haud I Carsten 244 laud.
Brevadt, Eli 2351/12 laud. Koch, Claus Meier . . 2442/3 laud.
Broe, Preben 1927/12 laud. Kristensen, Vagn . . . 2583/4 laud.
Brændstrup, Otto Kromann-Andersen,
August 215 laud. Claus 231 Va laud.
Busch, Paul 2OP/3 laud. Larsen, Knud Helmer
Bøttcher, Jette Boas 21211/12 laud. Ring 2122/3 laud.
Christensen, Finn Larsen, Max Henrik. 1242/3 haud I
Aage Rudolph. . . . 1573/4 haud I Laursen, Niels Aage
Christensen, FlemHelth
1953/4
laud.
ming Wiinsche . . . I6OV4 haud 1 Lauridsen, Jens
Christensen, Henrik Hagelskjær I8OV3 haud I
Tvorup 1587/12 haud I Laursen, Kjeld 217V12 laud.
Christensen, Jørgen Laursen, Marius
Tange 1782/3 haud I Waldemar 220V12 laud.
Christensen, Sven Lorenzen, Erik 196V6 laud.
Collatz 2385/12 laud. LyllotT, Kirsten 224V3 laud.
Christiansen, Hanne. 178V3 haud I Madsen, Benny
Christiansen, Leif Carlo Niels 222V6 laud.
August 20911/i2 laud. Madsen, Stig Nistrup 2467/12 laud.
Colding, Hanne Lis . 20911/12 laud. Malmstrøm, Jørgen
Cordes, Jette 1675/12 haud 1 Sten 227V2 laud.
Dickmeiss, Ebbe. . . . 2743/4 laud. et Mathiesen, Jens Ole. 2IOV4 laud.
quid. egregie Meyer, Erik Gustav
Dickmeiss, Irene. . . . 2155/6 laud. Svante 189iV12 laud.
Dombernowsky, Per Nielsen, Bodil Marie 1577/12 haud I
Schouenborg 23411/i2 laud. Nielsen, Iver Heron. 237V4 laud.
Edeling, Carl-Johan. 225V2 laud. Nielsen, Niels Bryde
Ehlers, Dirch Peter . 1662/3 haud I Højgaard 2132/3 laud.
Ejsing, Lars Ole .... 196V3 laud. Nilsson, Reinholt Kaj 2195/6 laud.
Elley, Jørgen Holdt. 1782/3 haud 1 Nyeborg, Otto 178V4 haud I
Engberg, Bo Harald 1922/3 laud. Olesen, Jes 250V3 laud.
Enk, Bernard 20211/12 laud. Olesen, Per 1765/6 haud I
Fenger, Claus 22 / 7/i2 laud. Olsen, Gunnar
Fenger-Grøn, Erling. 2447/12 laud. Christian I28V3 haud I
Gauguin, Jacques . . . 2467/12 laud. Olsen, Jørgen Steen. 250V4 laud.
Hansen, Ejvind .... 1295/6 haud I Ortmann, Jørgen . . . 2233/4 laud.
Hansen, Finn Olander 1901/6 laud. Ostenfeld, Hans Otto 177V2 haud I
Hansen, Flemming Osther, Kurt BækHart
2505/6 laud.
gaard 179V2 haud I
Hansen, Hannes
Pedersen, Bjørg .... 1787/12 haud I
Ditmer 1695/12 haud I Pedersen, Harry Rud 1795/12 haud I
Hansen, Ib 231V3 laud. Peters, Niels DauHansen,
Per Årseth. 1751/6 haud I gaard 245V3 laud.
Hansen, Svend BirPetersen,
Leif Agner. 221V3 laud.
ger Stensgaard . . . I8OV3 haud I Poulsen, Sven
Haram, Stein Arne.. I9IV3 laud. Refslund 1912/3 laud.
Hårdt, Finn Olaf . . . 2371/4 laud. Rasmussen, Per
Hemmingsen, HemSkinnerup
1995/« laud.
ming Jørgen 135 haud I Rosborg, Jørn 237V2 laud.
Hesselholdt, Anne- Rye, Jørgen Ambjørn 1482/3 haud I
Lise Margrethe . . . 2075/6 laud. Schøtt, Finn 169V3 haud I
Honoré, Kirsten Secher, Niels Jørgen 2125/12 laud.
Rosenstand 184 Ve haud I Skjødt, Peter 1532/3 haud I
Ibsen, Jytte Elise. .. 1893/4 laud. Skylv, Grethe Krogh 1795/6 haud I
Jensen, Dorthe Marie 196V4 laud. Stiirup, Asger Georg 1823/4 haud I
Universitetets eksaminer 163
Suenson, Munthe . . . 2481/2 laud. Jakobsen, Lisel
Sørensen, Birgit . . . . 192V2 laud. f. Schnack 215 laud.
Thomsen, John Peter 221V3 laud. Jensen, Birte f.
Toft, Jens Erik 22VL laud. Sørensen 2043/4 laud.
Tvegaard, Mogens . . 20211/i2 laud. Jensen, Erling Ingvar 250i/4 laud.
Weeke, Tom Arne . . 170V4 baud I Jensen, Ole Asbjørn. 1933/4 laud.
Volkovitz, Selly . . . . 2IOV3 laud. Jensen, Villy Birke-
Romert, Poul 2251/12 laud. gaard 201 laud.
Johansen, John
Sommeren 1967. Kjersgaard 2531l1o laud.
Andersen, Torben Juel-Jacobsen, Tim . 1775/6 haud I
Viggo 1863/4 haud I Jørgensen, Arvid 185 haud I
Andresen, Ingeborg . 2123/4 laud. Frank
Asnæs, Gydde Jørgensen, Birgitte
f. Petersen 2377/12 laud. f. Lett 149i/2 haud I
Basbøll, Agnete .... 202^ laud. Jørgensen, Else DorBennicke,
Per 1801/12 haud I thea 1465/12 haud I
Bentsen, Kjeld 133V4 haud I Jørgensen, Paul
Berget, Arne PederNyboe
Balslev. . . . 198ii/12 laud.
sen 2145/12 laud. Kaldan, Bjørn 182i/2 haud I
Bille, Vibeke f. Kaitoft, Søren 218i/4 laud.
Korreborg 1827/12 haud I Kamper, Jens 231^/3 laud.
Birkeland, Sven Kampmann, Jens
Arvid 1935/12 laud. Peter Konnerup . . 252 laud.
Bjorneboe, Annette Kelstrup, Jørgen
Birgit f. Jensen. . . 195V3 laud. Ulrik 228i/6 laud.
Brodersen, Poul .... 2271/12 laud. Kjær, Aggi f. Sønder-
Brolos, Ole Holm . . . 176 haud I kær 167 haud I
Bugge, Sven BernKjær,
Lone 217i/4 laud.
hard 2185/6 laud. Klaumann, Ulrik . . . 230ii/12 laud.
Bækgaard, Peter. . . . 2295/12 laud. Kramhøft, Jens .... 21211/12
laud.
Bonlokke, Helge.... 2041/12 laud. Kristensen, Erik
Christoffersen, MoSteen
Bjørn 238i/12 laud.
gens Hultberg.... 232 laud. Kristensen, Søren
Christophersen, Bæk 2165/6 laud.
Merete Strøyer . . . 2033/4 laud. Kruse-Larsen, ChriClausen,
Ole Henrik. 1751/« haud I stian 205ii/12
laud.
Ebstrup, Finn 1845/12 haud I Laursen, Kirsten
Ellefsen, Andor Elias 1617/i2 haud 1 f. Bundgaard 2235/6 laud.
Friis, Torben Ulrik.. 1841/4 haud I Lind, Ole Johan Axel 1892/3
laud.
Galatius, Ingrid .... 22411/12 laud. Lindstorff, Per
Gammeltoft, Steen . . 233^3 laud. Kresten 167i/6 haud i
Gerlich, Astrid Madsen, Ole Guldberg 242 laud.
Sieglinde Franka . 1755/6 haud I Martens, Henrik .... 194 laud.
Grove, Otto Bendix. 1921/12 laud. Mathiesen, Hans
Hage, Ester Mau . . . 195V4 laud. Henrik 150i/6
haud 1
Hammer, Anders Maury, Anne-Merete
Nielsen 173 haud I Vibeke Edith 149i/2 haud 1
Hansen, Aksel haud I Meyer-Christensen,
Hansen, Bjørn Asser 1945/6 laud. Jan 203 laud.
Hansen, Svend JørNielsen,
Dorte Finn. 211 laud.
gen Cleve 2041/6 laud. Nielsen, Hans Erik. . 227 laud.
Hansen, Tom Troels 2195/6 laud. Nielsen, Poul Ebbe . 233 laud.
Hansfort, Lars Nielsen, Vibeke Thue
Bagger 1847/12 haud I f. Thueslev 213 laud.
Hermann, Jesper . . . 202V3 laud. Nyeland, Nils 2132/3 laud.
Hollnagel, Peter .... 1535/12 haud I Olsen, Krisjan Joanes 2OO2/3 laud.
Holm, Anna Turid . . 2225/6 laud. Ortmann, Kristian . . 2107/12 laud.
Hove, Anne Elisabeth Ottosen, Vibe Lise. . 1562/3
haud 1
f. Poulsen 198iVi2 laud. Patursson, Sveinn
Hyldebrandt, Niels.. 194V4 laud. Joannes 1661/3 haud 1
Jacobsen, Anny f. Pedersen, Kai Egon. 2025/6 laud.
Suhr 126i/2 haud I Pedersen, Svend
Jacobsen, Jens Chr. Krogstrup 220 laud.
Neergaard 2452/3 laud. Pommergaard, Hans-
Jacobsen, Niels 2155/12 laud. Jørgen 205i/12 laud.
n*
164 Universitetets årbog 1966-67
Rasmussen, Birger . . 171V6 baud I Strandgaard, Svend
Rasmussen, Verner. . 21 P/3 laud. Valdemar 248 laud.
Risum, Gunver Søbye, Jens-Vilhelm. 2217/i2 laud.
f. Pedersen 2285/12 laud. Sørensen, John Birger 1925/6 laud.
Roed, Peter 1987/i2 laud. Thorning, Kjeld .... 1727/12 haud 1
Røpke, Carsten 2061/12 laud. Thulesen, Ivan 169 haud I
Rørth, Mikael Rahbek 2711/2 laud. et Thulstrup, Hans
quid. egregie Viggo Skau 1772/3 haud I
Scheike,01eFlemming 2241/12 laud. Thyme, Steen 191V4 laud.
Sjødal, Lis Ketty . . . 2615/6 laud. et Wanscher, Birgitte. . 2151/4 laud.
quid. egregie Wiberg-Jørgensen,
Spotoft, Hans Viggo 2041/12 laud. Finn 2395/12 laud.
Starzycki, Tadeusz Vilhardt, Hans 249^4 laud.
Frenciszek 131V3 haud I Tønnesen, Trine
Steenberg, Poul HenIngerlise
1483/4 haud I
rik 1871/12 haud I
7. SKOLEEMBEDSEKSAMEN
a. Ved del filosofiske fakullel.
Vinteren 1966-67: Der indstillede sig 41, 33 fuldendte eksamen
Sommeren 1967: _ _ - 51, 43
lait indstillede sig 92, 76 fuldendte eksamen
Vinteren 1966—67.
Bach, Flemming Galster (1958) hovedfag:
tysk 6,40; bifag: engelsk 5,88.
Balslev, Ole (1953) klassisk filologi 7,07.
Bennetzen, Sigvard (1954) hovedfag: dansk
7,33; bifag: russisk 7,50.
Bernth, John Randa (1956) hovedfag: tysk
6,24; bifag: legemsovelser 8,50.
Birkebæk, Bente Asschenfeldt (1958) hovedfag:
historie 4,92; bifag: kristendomskundskab
8,50.
Bonnevie, Lars (1959) hovedfag: fransk
6,73; bifag: græsk 6,67.
Frolich, Hanne (1958) hovedfag: tysk 4,77;
bifag: fransk 5,67.
Gad, Ole (1959) hovedfag: musik 5,59;
bifag: engelsk 5,79.
Garver, Steen (1959) hovedfag: engelsk
6,91; bifag: historie 7,80.
Hansen, Inger Lise (1957) hovedfag: tysk
7,46; bifag: legemsovelser 7,75.
Hansen, Mogens Hermann (1958) hovedfag:
græsk 8,00; bifag: historie 8,40.
Havsteen, Aase Elise Birgitte (1957) hovedfag:
engelsk 6,45; bifag: fransk 5,50.
Horn, Flemming (1956) hovedfag: musik
7,29; bifag: tysk 6,80.
Howard, Ruth Nymann f. Eriksen (1960)
hovedfag: historie 6,93; bifag: kristendomskundskab
5,83.
Hogel, Sten (1957) hovedfag: musik 6,88;
bifag: tysk 6,00.
Haaning, Kirsten (1958) hovedfag: engelsk
6,36; bifag: latin 5,00.
Jakobsen, Lisbeth Falster (1957) hovedfag:
tysk 8,46; bifag: latin 7,40.
Jensen, Lene Marie (1957) hovedfag: fransk
7,67; bifag: kristendomskundskab 6,00.
Jørgensen, Bent (1952) hovedfag: historie
8,50; bifag: latin 5,83.
Kendal, Ellen Margrethe, tidl.: Herschend
(1958) hovedfag: engelsk 7,45; bifag tysk
8,40.
Kjær, Jesper Mikkelsen, (1956) hovedfag:
dansk 5,33; bifag: fransk 4,67.
Krunke, Lis f. Albog (1957) hovedfag: tysk
7,92; bifag: dansk 7,50.
Lindstrøm, Jørgen Henrik (1959) hovedfag:
historie 6,31; bifag: dansk 5,50.
Ostenfeld, P^rik Nis (1958) klassisk filologi
7,00.
Petersen, Ina Damkjær (1958) hovedfag;
dansk 7,00; bifag: fransk 4,50.
Prebensen, Ada f. Barr (1958) hovedfag;
fransk 4,40; bifag: latin 5,20.
Rasmussen, Ebbe Gert (1958) hovedfag;
historie 6,50; bifag: kristendomskundsk.
7,00.
Schousboe, Peter (1957) hovedfag: engelsk
7,91; bifag; russisk 5,17.
Skyttegaard-Nielsen, Klaus (1957) hovedfag:
musik 6,00; bifag: tysk 6,00.
Sorensen, Peter Christian (1958) hovedfag:
historie 7,92; bifag geografi 8,17.
Varnild, Else Margrethe f. Poulsen (1955)
hovedfag; historie 5,57; bifag: græsk kultur
6,80.
Wærness, Bjarne Bent (1958) hovedfag:
tysk 6,33; bifag; legemsøvelser 6,00.
Wærness, Inger Margrethe f. Knudsen
(1955) hovedfag; tysk 5,33; bifag: latin
6,25.
Sommeren 1967.
Alpert, Helle f. Mathiasen (1960) hovedfag;
engelsk 6,18; bifag: græsk kultur 6,60.
Universitetets eksaminer 165
Bang-Rasmussen, Anna Dorte M. f. Worm
(1957) hovedfag: fransk 6,33; bifag: kristendomskundskab
5,83.
Behrendt, Flemming Otto (1957) hovedfag:
dansk 7,33; bifag: kristendomskundskab
6,00.
Blom, Asger (1960) hovedfag: fransk 8,33;
bifag: tysk 6,80.
Bom, Ole Brummer (1958) hovedfag: engelsk
7,36; bifag: fransk 6,00.
Brix, Niels Wilhelm (1958) hovedfag: musik
7,88; bifag: tysk 5,00.
Christensen, Mogens (1958) hovedfag: historie
8,00; bifag: engelsk 8,55.
Clausen, Tove Marianne (1957) hovedfag:
fransk 6,07; bifag: russisk 6,00.
Dorset, Rolf Nicolai (1956) hovedfag: dansk
9,07; bifag: kristendomskundskab 9,67.
Felskov, Niels (1960) hovedfag: latin 7,22;
bifag: græsk 6,17.
Frandsen, Karl-Erik (1959) hovedfag: historie
7,36; bifag: geografi 7,67.
Gade, Hans Erik (1959) hovedfag: historie
6,69; bifag: tysk 6,40.
Gade, Karen Kathrine (1958) hovedfag:
tysk 8,31; bifag: fransk 7,17.
Gyland, Bjorn Bindslev (1956) hovedfag:
engelsk 6,45; bifag: historie 7,00.
Hansen, Lissi Regin f. Dalager (1957) hovedfag:
engelsk 4,91; bifag: legemsøvelser
6,25.
Hansen, Torben Emil (1958) hovedfag:
dansk 7,07; bifag: kristendomskundskab
7,33.
Hejrskov, Jens (1959) hovedfag: historie
6,85; bifag: græsk kultur 8,20.
Hentze, Susanne Magdalene f. Schepelern
(1959) hovedfag: musik 7,06; bifag: dansk
6,13.
Hertz, Michael (1957) hovedfag: historie
7,21; bifag: geografi 6,50.
Høyrup, Helle Elisabeth (1959) hovedfag:
fransk 7,53; bifag: engelsk 6,78.
Jacobsen, Hans Andreas (1955) hovedfag:
kristendomskundskab (cand. theol.); bifag:
historie 7,80.
Jacobsen, John Holger (1950) hovedfag:
dansk 5,20; bifag: kristendomskundskab
4,17.
Jensen, Einar Kjeld (1959) hovedfag: musik
6,63; bifag: tysk 6,80.
Jonassen, Niels Jørgen Bjerg (1956) hovedfag:
historie 6,85; bifag; engelsk 6,11.
Knudsen, Rigmor Skaarup f. Christensen
(1954) hovedfag: historie 6,21; bifag:
legemsøvelser 7,25.
Kristensen, Anne Marie (1958) hovedfag:
musik 6,69; bifag: fransk 4,67.
Larsen, Erik Menné (1949) hovedfag: historie
7,00; bifag: kristendomskundskab
8,00.
Lund, Henriette (1960) hovedfag: dansk
7,60; bifag: græsk 6,33.
Lund, Inge f. Jolin (1957) hovedfag: fransk
6,07; bifag: legemsøvelser 7,00.
Lundgreen-Nielsen, Kay (1958) hovedfag:
historie 8,71; bifag: tysk 7,40.
Nordstrøm, Erik (1949) hovedfag: historie
5,71; bifag: engelsk 4,13.
Ottosen, Poul Heide (1958) hovedfag: dansk
6,87; bifag: fransk 4,83.
Pedersen, Kjeld (1960) hovedfag: engelsk
6,64; bifag: russisk 7,67.
Pedersen, Viggo Hjørnager (1960) hovedfag:
engelsk 9,18; bifag: dansk 8,71.
Petersen, Ester Blum (1959) hovedfag:
tysk 8,53; bifag: kristendomskundskab
9,17.
Preisz, Anne Mette (1960) hovedfag: tysk
7,30; bifag: fransk 5,83.
Ryom, Peter (1957) hovedfag: musik 7,19;
bifag: fransk 8,00
Settness, Anne Margrethe f. Jarlstrup (1959)
hovedfag: fransk 7,20; bifag: engelsk
7,22.
Smitt, Kirsten f. Rasmussen (1960) hovedfag:
tysk 5,62; bifag: legemsøvelser 5,25.
Stetting, Karen Friede f. Olesen (1948) hovedfag:
engelsk 7,91; bifag: kristendomskundskab
7,67.
Sørensen, Elisabeth (1958) hovedfag: tysk
7,62; bifag: fransk 5,67.
Sørensen, Henny Hedegaard (1959) hovedfag:
engelsk 5,09; bifag: legemsøvelser
8,50.
Sørensen, Poul Husum (1961) hovedfag:
engelsk 7,36; bifag: legemsovelser 8,25.
/J. Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.*
4. januar 1967 Ernst Torndal Binderup, f.
1941, kemi 9,04 (1. kar. m. udm.).
4. januar 1967 Sven Burmester, f. 1940,
kemi 9,34 (1. kar. m. udm.).
10. januar 1967 Søren Toxværd, f. 1942,
kemi 7,38 (1. kar.).
11. januar 1967 Nils Hornstrup, f. 1942,
fysik 6,96 (1. kar.).
11. januar 1967 Willy Ferri Håkonsson f.
1939, fysik 5,28 (2. kar.).
11. januar 1967 Dan Frede Petersen, f.
1941, fysik 8,42 (1. kar.).
12. januar 1967 Finn Bertelsen, f. 1942,
geologi 7,90 (1. kar.).
12. januar 1967 Axel Peder Kristian Tolstrup,
f. 1941, fysik 7,40 (1. kar.).
17. januar 1967 Nils Smidt Rastrup Andersen,
f. 1943, kemi 5,36 (2. kar.).
17. januar 1967 Claus Dambmann, f. 1939,
kemi 6,19 (1. kar.).
*) Da eksamen i mange tilfælde afsluttes udenfor de almindelige eksamensterminer, er
opstillingen her foretaget således, at man i lighed med magisterkonferens nævner kandidaterne
i kronologisk rækkefølge efter den endelige afslutnings dato.
166 Universitetets årbog 1966-67
17. januar 1967 Jørgen Kirchheiner, f. 1938,
kemi 7,28 (1. kar.).
17. januar 1967 Ole Dam Krogh, f. 1942,
kemi 6,04 (1. kar.).
17. januar 1967 Flemming Moller Nicolaisen,
f. 1940, kemi 7,19 (1. kar.).
17. januar 1967 Ole Faurskov Nielsen, f.
1942, kemi 9,53 (1. kar. m/udm.).
23. januar 1967 Flemming Clausen, f. 1943,
matematik 8,67 (1. kar.).
23. januar 1967 .Jorgen Glerup, f. 1941,
kemi 8,00 (1. kar.).
23. januar 1967 Ole Perstrup, f. 1936, geografi
6,87 (1. kar.).
24. januar 1967 Ole Krag Hansen, f. 1940,
matematik 8,42 (1. kar.).
24. januar 1967 Ulla Harager, f. 1943, matematik
5,67 (2. kar.).
24. januar 1967 Agnethe Knudsen (f. Østergaard),
f. 1941, matematik 6,92 (1. kar.).
24. januar 1967 Finn Ravnsbjerg Nielsen,
f. 1942, matematik 8,57 (1. kar. m/udm.).
24. januar 1967 Grete Saxtorff-Mathiasen (f.
Sørensen),f. 1941,matematik7,42(1. kar.).
24. januar 1967 Ole Thorup, f. 1941, matematik
5,67 (2. kar.).
26. januar 1967 Jens Julius Birktoft, f.
1942, biokemi 7,11 (1. kar.).
26. januar 1967 Karin Hammer, f. 1943,
biokemi 9,15 (1. kar. m/udm.).
26. januar 1967 Jesper Normann Hoffmeyer
f. 1942, biokemi 7,94 (1. kar.).
27. januar 1967 Marianne Bocher (f. Philipp),
f. 1941, botanik 7,83 (1. kar.).
27. januar 1967 Carlo Kristian Hansen, f.
1932, botanik 6,23 (1. kar.).
27. januar 1967 Lidden Paludan Nielsen (f.
Andersen),f.1941,gymnastik6,00(1. kar.).
30. januar 1967 Peder Ove Falkesgaard, f.
1938, geologi 6,70 (1. kar.).
1. februar 1967 Jørn Tønnes Nielsen, f.
1941, arvelighedslære 7,84 (1. kar.).
3. februar 1967 Anders Løvenskjold Holm,
f. 1942, fysik 6,65 (1. kar.).
3. februar 1967 Jens Einar Stockmarr, f.
1939, geologi 6,60 (1. kar.).
6. februar 1967 Finn Forman, f. 1942, zoologi
6,76 (1. kar.).
6. februar 1967 Anton Jørgen Korsgaard
Halvorsen, f. 1937, zoologi 7,20 (1. kar.).
9. marts 1967 Thorsteinn Vilhjalmsson, f.
1940, fysik 7.28 (1. kar.).
25. april 1967 Barbara Margrethe Magnussen
f. Lihme), f. 1942, fysik 4,98 (2. kar.).
5. maj 1967 Marianne Villumsen (f. Wiene),
f. 1941, zoologi 7,17 (1. kar.).
8. juni 1967 Bjarne Larsen Furhauge, f.
1938, geografi 7,85 (1. kar.).
8. juni 1967 Søren Haumann Gylding Hansen,
f. 1932, geografi 7,46 (1. kar.).
8. juni 1967 Axel Hunding, f. 1943, kemi.
9,45 (1. kar. m/udm.).
8. juni 1967 Jytte Knudsen (f. Jensen), f.
1941, botanik 6,96 (1. kar.).
8. juni 1967 Lene Leth Nielsen, f. 1941,
geografi 8,15 (1. kar.).
12. juni 1967 Inge Nordby Bojesen (f. Pedersen),
f. 1935, kemi 6,83 (1. kar.).
12. juni 1967 Jette Lisa Rasmussen, f. 1943,
kemi 5,00 (2. kar.).
13. juni 1967 Hans Bøggild, f. 1942, fysik.
7,59 (1. kar.).
13. juni 1967 Per Mogens Kappelgaard, f.
1942, fysik 6,59 (1. kar.).
15. juni 1967 Hanne Duve (f. Nielsen), f.
1941, biokemi 5,19 (1. kar.).
15. juni 1967 Julius Karsten Grønborg Emmersen,
f. 1941, biokemi 6,78 (1 kar.).
15. juni 1967 Steen Peter Eplov, f. 1939,
mikrobiologi 7,78 (1. kar.).
15. juni 1967 Niels Grunnet, f. 1943, biokemi
8,53 (1. kar. m/udm.)
15. juni 1967 Ole Michelsen, f. 1942, biokemi
8,88 (1. kar. m/udm.).
19. juni 1967 Birthe Margrethe Hermansen
(f. Engsig), f. 1941, biokemi 6,69 (1. kar.).
19. juni 1967 Lis Engdahl Nielsen (f. Thygesen),
f. 1937, biokemi 6,40 (1. kar.).
19. juni 1967 Bjørn Preben Schaumburg,
f. 1943, biokemi 9,44 (1. kar. m/udm.).
20. juni 1967 Vibeke Simonsen (f. Mogensen),
f. 1944, biokemi 7,67 (1. kar.).
20. juni 1967 Grith Bacher Wybrandt, f.
1941, biokemi 6,29 (1 kar.).
21. juni 1967 Jørn Jensen, f. 1940, zoologi.
6,20 (1. kar.).
21. juni 1967 Per Kanneworff, f. 1937, zoologi
5,69 (1. kar.).
23. juni 1967 Ole Juul Farver, f. 1943, kemi.
7,12 (1. kar.).
26. juni 1967 Jørgen Østergaard Hansen,
f. 1941, matematik 5,90 (2. kar.).
26. juni 1967 Lise Borg Hansen, f. 1943,
matematik 7,50 (1. kar.),
26. juni 1967 Jorn Glerup Jensen, f. 1943,
matematik 6,28 (2. kar.).
26. juni 1967 Lise Jensen (f. Høiberg), f.
1941, gymnastik 6,95 (1, kar.).
26. juni 1967 Birgit Winther (f. Lykke,) f.
1943, matematik 6,42 (1. kar.).
27. juni 1967 Jens Peter Reus Christensen,
f. 1944, matematik 9,00 (1. kar. m/udm.).
27. juni 1967 Finn Gotfredsen, f. 1943, matematik
7,32 (1. kar.).
27. juni 1967 Niels Martin Hansen, f. 1943,
matematik 8,69 (1. kar. m/udm.).
27. juni 1967 Erik Hviid Larsen, f. 1940,
dyrefysiologi 8,50 (1. kar. m/udm.).
27. juni 1967 Kirsten Nielsen (f. Larsen),
f. 1940, geografi 7,79 (1. kar.).
27. juni 1967 Niels Eivind Appeldorn Nørding,
f. 1942, matematik 6,59 (1. kar,).
27. juni 1967 Allan Sandqvist, f. 1942, matematik
7,83 (1. kar.).
28. juni 1967 Claus Børge Jensen, f. 1942,
matematik 8,69 (1. kar. m/udm.).
28. juni 1967 Helge Elbrønd Jensen, f. 1944,
matematik 8,92 (1. kar. m/udm.).
28. juni 1967 Thomas Kyed, f. 1929, matematik
9,00 (1. kar. m/udm.).
28. juni 1967 Inge Margrethe Petersen, f.
1941, matematik 6,82 (1. kar.).
Universitetets eksaminer 167
29. juni 1967 Jens Carstensen, f. 1943, matematik
8,25 (1. kar.).
29. juni 1967 Erik Niemann Andersen Frydkjær,
f. 1925, matematik 6,98 (1. kar.).
29.juni 1967 Jørgen Steensgaard Madsen,
f. 1942, matematik 7,88 (1. kar.).
29. juni 1967 Margrethe Elisabeth Waidtløw
(f. Iverfeldt), f. 1940, matematik 7,17
(1. kar.).
3. juli 1967 Erik Pedersen, f. 1943, fysik.
6,23 (1. kar.).
28. juli 1967 Aage Bonde Kræmmer, f. 1940,
fysik 7,96 (1. kar.(.
28. juli 1967 Vibeke Petersen (f. Hermansen),
f. 1942, fysik 6,88 (1. kar,).
28. juli 1967 Johannes Vibe-Petersen, f.
1940, fysik 6,78 (1. kar.).
6. sept. 1967 Peter Hougaard, f. 1939, geologi
8,07 (1. kar,).
25. sept. 1967 Finn Sten Spangslev, f. 1940,
fysik 5,69 (2. kar.).
18. okt. 1967 Eysteinn Agnar Pétursson, f.
1939, fysik 6,00 (1. kar.).
27. okt. 1967 Ernst Kempf, f. 1939, fysik.
6,48 (1. kar.).
8. PSYKOLOGISK EMBEDSEKSAMEN
Vinteren 1966-67: Der indstillede sig 4, 4 fuldendte eksamen
Sommeren 1967: _ _ _ I0j 10
lait indstillede sig 14, 14 fuldendte eksamen
Vinteren 1966-60.
Katzenelson, Boje 7,67 (1. kar.).
Nielsen, Eggert Frederik Lund 5,56 (2. kar.)
Romtveit, Knut 5,06 (2. kar.).
Sabroe, Knud-Erik Aksel 7,11 (1. kar.).
Sommeren 1967.
Andersen, Axel Peter 5,67 (2. kar.).
Aspel, Gudrun Sofie 6,89 (1. kar.).
Diderichsen, Agnete 6,39 (1. kar.).
Diderichsen, Birgitte 6,22 (1. kar.).
Hansen, Margit Elisabeth 7,00 (1. kar.).
Jensen, Ole 6,33 (1. kar.).
Mortensen, Aksel 6,50 (1. kar.).
Mylov, Peer 7,78 (1. kar.).
Stæhr, Allan Anthon 6,50 (1. kar.).
Psykologisk-pædagogisk eksamen
(ældre eksamensordning).
Thoroddsen, Signy 4,45 (2. kar.).
9. CAND. ART.-PROVEN
Vangmark, Helge (russisk) 6,83.
Acounto de Lorenzo (italiensk) 8,22.
Hartyani, Marton de (tjekkisk) 8,40.
Lolli, Ettore Caetano Maria (italiensk) 8,44.
Togeby, Else Birthe Rossel (fransk) 6,80.
Rentzen, Karen (fonetik) 8,00.
Rasbol, Hans (fonetik) 9,50.
Hansen, Preben Absalon (pædagogik) 4,60.
10. MAGISTERKONFERENSER
oc. Ved det filosofiske fakultet.
2. december 1966 Lerche, Inge Grith f. 1941,
dim. 1960, Materiel folkekultur.
2. december 1966 Thyrring, Ulla Nørgaard,
f. 1936, dim. 1956, Materiel folkekultur.
12. december 1966 Street-Jensen, Jørn f.
1940, dim. 1959, Forhistorisk arkæologi.
20. december 1966 Magnussen, Claus Frederik,
f. 1937, dim. 1956, Kunsthistorie.
20. december 1966 Nielsen, Hanne Marie
Graff, f. 1938, dim. 1957, Kunsthistorie.
21. december 1966 Arge, Elfride Meta, f.
1908, dim. 1949, Slavisk fdologi.
10. februar 1967 Rathsack, Mogens, f. 1926,
dim. 1945, Historie.
17. februar 1967 Krey, Inger Lise, f. 1936,
dim. 1955, Klassisk arkæologi.
24. februar 1967 Egebak, Jørgen, f. 1938,
dim. 1958, Almindelig og sammenlignende
litteraturhistorie.
28. februar 1967 Christensen, Vibeke Margrethe,
f. 1938, dim. 1957, Nordisk filologi.
7. marts 1967 Petersen, Robert, f. 1928,
dim. 1965, Grønlandsk filologi.
13. marts 1967 Grandt-Nielsen, Finn, f.
1940, dim. 1959, Materiel folkekultur.
8. maj 1967 Clausen, Per Groth, f. 1936,
dim. 1955, Teatrets æstetik og historie.
8. maj 1967 Jacobsen, Sidsel Renedicte, f.
1939, dim. 1957, Teatrets æstetik og historie.
1. juni 1967 Espersen, Jon Kjeldgaard, f.
1942, dim. 1961, Filosofi.
28. juni 1967 Thomassen, Niels, f. 1940,
dim. 1958, Filosofi.
27. juli 1967 Christensen, Leif, f. 1936, dim.
1955, Kultursociologi.
8. september 1967 Peters, Hendricus Maria,
f. 1930, dim. 1955, Historie.
21. september 1967 Lieth, Lars von der,
f. 1940, dim. 1958, Psykologi.
27. september 1967 Jacobsen, Per, f. 1935,
dim. 1954, Slavisk filologi.
31. oktober 1967 Moller, Per Stig, f. 1942.
168 Universitetets årbog 1966-67
dim. 1961 Almindelig og sammenlignende
litteraturhistorie.
31 . oktober 1967 Olsen,Thorkild Damgaard,
f. 1941, dim. 1959, Nordisk fdologi.
31. oktober 1967 Rasmussen, Niels Ebbe,
f.1935, dim. 1962, Almindelig og sammenlignende
litteraturhistorie.
3. november 1967 Winther, Judith, f. 1933,
dim. 1951, Almindelig og sammenlignende
litteraturhistorie.
16. november 1967 Brørup, Mogens, f. 1940,
dim. 1960, Almindelig og sammenlignende
litteraturhistorie.
21. november 1967 Mejer, Jørgen, f. 1942,
dim. 1960, Klassisk filologi.
28. november 1967 Johannsen, Willy, f.
1935, dim. 1953, Historie.
(j. Ved del matematisk-)
2. december 1966 Petersen, Ole Valdemar,
f. 1939, dim. 1958, Geologi.
20. januar 1967 Aalund, Mogens, f. 1939,
dim. 1959, Fysik.
23. januar 1967 Juliusson, Einar, f. 1941,
dim. 1960, Fysik.
7. februar 1967 Jørgensen, Niels-Christian
Vilhelm, f. 1935, dim. 1954, Zoofysiologi.
18. april 1967 Frost-Christensen, Henning,
f. 1942, dim. 1960, Biokemi.
20. april 1967 Petersen, Ingrid Margrethe,
f. 1935, dim. 1958, Biokemi.
8. juni 1967 Løwenstein, Henning Christian,
f. 1939, dim. 1958, Kemi.
20. juni 1967 Djalayer, Abolghassem, f.
1928, Geofysik.
20. juni 1967 Rahmati, Mir Abbas, f. 1931,
Geofysik.
21. juni 1967 Ahrentzen, Per Ove, f. 1937,
dim. 1957, Geologi.
rvidenskabelige fakultet.
21. juni 1967 Olesen, Ole Brudthagen, f.
1939, dim. 1959, Geologi.
22. juni 1967 Butty, Mogens, f. 1941, dim.
1960, Kemi.
6. juli 1967 Jacobsen, Vøgg Harald, f. 1937,
dim. 1956, Zoologi.
31. august 1967 Claus Dan Poulsen, f. 1940,
dim. 1959, Fysik.
14. september 1967 Poul Erik Broe, f. 1935,
dim. 1957, Biokemi.
29. september 1967 Koefoed, Bodil Munk,
f. 1941, dim. 1959, Zoologi.
29. september 1967 Christiansen, Palle
Viggo, f. 1917, dim. 1944, Etnografi.
2. oktober 1967 Sørensen, Peder Grove, f.
1936, dim. 1959, Biokemi.
1. november 1967 Bald, Jørgen, f. 1931,
dim. 1949, Kulturgeografi.
c. Almindelige bestemmelser og enkelte afgørelser.
1. IMMATRIKULATION
oc. Kgl. anordning af 5. maj 1967 om adgang til at studere og tage
eksaminer ved universiteterne
(j. nr. 376/66).
Efter at Planlægningsrådet for de højere uddannelser ved skrivelse
af 13. juni 1966 havde indstillet til undervisningsministeriet, at der
åbnedes adgang til at studere og tage eksaminer ved universiteterne
for personer, der har bestået visse nærmere angivne afsluttende eksaminer,
uagtet de ikke har studentereksamen, anmodede ministeriet
under 18. juli 1966 universitetet om en udtalelse på det således foreliggende
grundlag, og vedlagde et af ministeriet under 14. juli 1966
udarbejdet udkast til en ny anordning om adgangen til at studere og
tage eksaminer ved universiteterne samt bemærkninger til de enkelte
paragraffer, idet man fandt det ønskeligt, at der søgtes gennemført en
ajourføring af anordningen om adgang til at studere ved universiteterne.
Ministeriets udkast til en ny anordning havde følgende ordlyd:
Ȥ 1. Berettiget til at indskrives (immatrikuleres) som student ved
universiteterne er enhver, søm a) har bestået dansk studentereksamen
eller b) har bestået afgangseksamen fra forsvarets gymnasiums 2. afdeling,
Danmarks tekniske Højskole, Danmarks Ingeniørakademi, DanUniversitetets
eksaminer 169
marks farmaceutiske Højskole, tandlægehøjskolerne eller Den kongelige
Veterinær- og Landbohøjskole, almen erhvervsøkonomisk eksamen,
diplomprøve efter erhvervsøkonomiske specialstudier, erhvervssproglig
afgangseksamen eller erhvervssproglig diplomprove fra handelshøjskolerne,
lærereksamen, eksamen fra Danmarks Biblioteksskole eller har
opnået afgangsbevis fra arkitektskolen ved Det kongelige Akademi for
de skønne Kunster eller Arkitektskolen i Århus eller c) i et fremmed
land, med hvilket Danmark har truffet en aftale om gensidig anerkendelse
af adgangsbeviser, har bestået eksamen, der giver adgang til
indskrivning ved universitetet eller en til universitetet svarende højere
læreanstalt i det pågældende land.
Stk. 2. Ved de enkelte fagstudier kan der under hensyn til arten af
den studerendes adgangsgivende eksamen i fornødent omfang kræves
tillægsprøver i de for studiet relevante fag.
Stk. 3. I de i stk. 1, c) nævnte tilfælde kan immatrikulationen, hvis
plads- eller undervisningsforhold gør det påkrævet, af det pågældende
universitet begrænses til kun at give adgang til at studere og tage eksaminer
inden for bestemte fagområder.
§ 2. I andre tilfælde end de i § 1 nævnte kan fakulteterne eller fagrådene
meddele tilladelse i hvert enkelt tilfælde til indskrivning af
studerende.
Stk. 2. I de i stk. 1 omhandlede tilfælde vil immatrikulationen være
begrænset til kun at give adgang til at studere og tage eksaminer inden
for et eller liere under fakultetet eller fagrådet hørende fag.
§ 3. Med immatrikulation følger almindeligvis adgang til, når betingelserne
derfor i øvrigt er opfyldt, at indstille sig til universiteternes
eksaminer, dog at immatrikulationstilladelsen over for udlændinge i de
i § 2, stk. 1, omhandlede tilfælde kan gives uden ret til at tage eksamen.
§ 4. Den, der ifølge § 1 er berettiget til eller som ifølge § 2 opnår tilladelse
til immatrikulation ved et universitet, og som ønsker at deltage
i den af universitetet foranstaltede begynderundervisning, må inden
en af undervisningsministeriet efter fælles indstilling fra universiteterne
fastsat dato det år, hvor studiet agtes påbegyndt, indsende ansøgning
om immatrikulation på særligt skema til det pågældende universitet.
§ 5. Med henblik på en effektiv udnyttelse af universiteternes samlede
undervisningskapacitet kan universiteterne nedsætte fordelingsudvalg,
der kan henvise ansøgere til at lade sig immatrikulere og følge
den ønskede undervisning ved et andet universitet.
Stk. 2. Fordelingsudvalg skal nedsættes, når ét universitet ønsker
det.
Stk. 3. Undervisningsministeriet fastsætter nærmere regler om fordelingsudvalgenes
sammensætning og virksomhed.
§ 6. Nærværende anordning træder i kraft
Samtidig ophæves anordning nr. 230 af 13. juli 1955 om adgang til
170 Universitetets årbog 1966-67
at studere og tage eksaminer ved Kobenhavns og Aarhus universiteter
samt anordning nr. 267 af 17. oktober 1955 om adgang til at studere
og tage eksaminer ved Københavns og Aarhus universiteter på grundlag
af andre danske eksaminer end studentereksamen.«
Efter at sagen havde været forelagt fakulteterne, afgav universitetets
rektor folgende erklæring i skrivelse til ministeriet at 20. december 1966:
»Man har om sagen indhentet erklæringer fra fakulteterne, fra det
teologiske fakultet af 1. f.m., fra det rets- og statsvidenskabelige fakultet
af 30. september d.å., fra det lægevidenskabelige fakultet af 20.
september d.å., fra det filosofiske fakultet af 27. oktober d.å. og fra
det matematisk-naturvidenskabelige fakultet af 23. september d.å.
Som det vil ses, har alle fakulteter tilsluttet sig forslaget om de nye
adgangsbetingelser, kun at det teologiske fakultet henstiller til overvejelse
at undtage afgang fra arkitektskolen ved det kgl. akademi for
de skonne kunster og afgang fra arkitektskolen i Aarhus som givende
umiddelbar adgang til universiteterne. De øvrige af enkelte af fakulteterne
fremsatte bemærkninger vil blive berørt nedenfor. Sagen har
derefter været til behandling i konsistoriums møde den 14. ds., og den
foreslåede nyordning fandt principiel tilslutning. Man må dog ønske
det udarbejdede udkast til ny anordning ændret på nogle punkter samt
tilvejebragt visse oplysninger, som har betydning for de mulige konsekvenser
af nyordningen.
På to punkter er nogle bestemmelser i den nugældende ordning efter
kgl. anordning af 13. juli 1955 udgået, dels er bestemmelsen om uberygtet
hed som vilkår for immatrikulationen udgået, dels er den bestemmelse
udgået, at danske statsborgere ikke kan blive immatrikuleret
på grundlag af tidligere immatrikulation ved et fremmed universitet,
når den sidstnævnte immatrikulation hviler på en eksamen, der ikke
giver ret til immatrikulation ved Københavns og Aarhus universiteter.
Man har intet imod disse ændringer. Den sidste af disse bestemmelser
vil sædvanligvis kun sigte på sådanne, som møder med adgangsbevis
fra andre lande, end de, der ifølge det nye anordningsudkast § 1 stk.
1 c har umiddelbar adgang, og denne kategori har jo i henhold til
anordningsudkastets § 2, stk. 2 kun adgang efter tilladelse i hvert
enkelt tilfælde. Man kan iovrigt tiltræde de i § 1 i anordningsudkastet
indeholdte bestemmelser; når i § 1 stk. la, ordene fra den tidligere
anordning »en dermed ligestillet dansk eksamen« er udeladt, mener man
det rimeligt, at »afgangseksamen fra forsvarets gymnasiums 2. afdeling«
nævnes i opregningen i § 1 stk. 1 b.
Som det også fremgår af fakulteternes erklæringer, vil det være nødvendigt,
at der som vilkår for at indstille sig til en bestemt universitetseksamen
i visse tilfælde må kræves tillægsprøver, især af dem der
b l i v e r i m m a t r i k u l e r e t i h e n h o l d t i l a n o r d n i n g s u d k a s t e t s § 1 s t k . I b ;
Universitetets eksaminer 171
navnlig vil ved de fleste universitetsstudier tilstrækkelige kundskaber
i fremmede sprog være et nødvendigt krav. Det rigtigste ville være,
om der straks ved den nye anordnings udstedelse blev fastsat, hvilke
tillægsprøver der måtte være grund til at kræves af de pågældende;
men dette spørgsmål vil kræve længere tid til en endelig løsning, og
det kunne desuden være rimeligt at afvente, i hvor stort omfang der
vil ske immatrikulation af de efter anordningens § 1 stk. Ib dertil
berettigede. Universitetet har i lang tid fulgt den praksis, at et udvalg
bestående af et medlem fra det filosofiske fakultet og et fra det matematisk-
naturvidenskabelige fakultet behandler de andragender, der
indkommer til universitetet om immatrikulation uden studentereksamen,
og det kunne muligvis overdrages dette udvalg at foretage et
forberedende arbejde med hensyn til fastsættelse af sådanne tillægsprøver,
som i almindelighed måtte anses for påkrævede af dem, der
immatrikuleres i henhold til anordningsudkastets § 1 stk. 1 b.
Man kan ikke tiltræde affattelsen af § 2 stk. 1. Det bør som nu (jfr.
anordningen af 13. juli 1955 § 2) være et centralt administrativt organ,
der afgør disse sager, dels af praktiske grunde, dels af hensyn til ønskeligheden
af at følge en bestemt linie i afgørelsen af sagerne. Det kan
vel i flere tilfælde være nødvendigt eller ønskeligt at hidkalde faglige
instanser ved en sags behandling; men om dette skal ske, bor afgøres
af det centrale administrationsørgan. Man foreslår derfor, at dette stk.
affattes således: »I andre tilfælde end de i § 1 nævnte kan universitetets
rektor meddele tilladelse i hvert enkelt tilfælde til indskrivning af
studerende, om fornødent efter rektors nærmere bestemmelse efter indhentet
udtalelse fra universitetets faglige myndigheder.«
§ 2 stk. 2 foreslås affattet således: »1 de i stk. 1 omhandlede tilfælde
kan immatrikulationen begrænses til kun at give adgang til at studere
øg tage eksaminer indenfor bestemte fagområder.« Som anordningsudkastet
er affattet, er bestemmelsen alt for kategorisk, og den foreslåede
ændrede formulering passer jo også til formuleringen i § 1 stk. 3.
Hvad angår anordningsudkastets § 3 bemærkes, at en sådan bestemmelse
før første gang blev indført ved udstedelsen af kgl. anordning
af 4. juni 1933 om adgang til at studere og tage eksaminer ved Københavns
universitet. Årsagen til, at denne bestemmelse blev indført,
var den llygtningestrøm, der i foråret 1933 kom til Danmark fra Tyskland
(jfr. universitetets årbog før 1932-33 side 90). Bestemmelsen kan
næppe siges at have aktuel betydning, og dens hensigt kan også siges
at være tilgodeset gennem § 2 stk. 2. Man har derfor intet imod, at
den udgår.
Man foreslår, at § 4 affattes således: »Immatrikulation ved universiteterne
kan af de dertil berettigede eller af dem, der har opnået tilladelse
til immatrikulation finde sted til ethvert tidspunkt; men den,
der ønsker at deltage i universiteternes begynderundervisning, skal lade
172 Universitetets årbog 1966-67
sig indskrive inden en bestemt frist, i det år i hvilket studiet påbegyndes.
Denne frist fastsættes af undervisningsministeriet efter fælles indstilling
fra universiteterne.«
Endelig skal man bemærke, at universitetet naturligvis har interesse
i spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelsen i anordningsudkastets § 1
stk. 1 b vil betyde en forøget tilgang af studerende; i tre af fakulteternes
erklæringer er også dette spørgsmål berørt.
Planlægningsrådet kommer ret let over dette punkt, idet det herom
i underudvalgets redegørelse blot hedder, at immatrikulationen af de
nye kategorier »vil formentlig være forholdsvis sjældne.« Dette er dog
ganske uvist, og der er forhold, der taler for det modsatte, f. eks. den
lette adgang, der gives nyimmatrikulerede studerende til at få understøttelse
af ungdommens uddannelsesfond (blot på grundlag af deres
immatrikulation). Man må derfor anmode om, at der til mulig bedømmelse
af spørgsmålet af ministeriets statistiske konsulent eller af planlægningsrådets
sekretariat tilvejebringes en oversigt over antallet af
sådanne, som f. eks. de sidste tre år har bestået de i anordningsudkastets
§ 1 stk. 1 b nævnte afgangseksaminer med tilhørende oplysning om,
hvor mange af disse, som tidligere har bestået studentereksamen. På
grund af universitetets store antal studerende må man i tide gøre
opmærksom på konsekvenserne af en yderligere tilgang, som vil forøge
de nuværende vanskeligheder og sætte sig spor i forøgede udgifter til
lærerpersonale, lokaler, administration etc.«
Efter at ministeriet havde modtaget udtalelser fra universiteterne
i Aarhus og Odense vedrørende udkastet, udarbejdedes et nyt udkast,
hvortil ministeriet i skrivelse af 3. marts 1967 fremsatte følgende bemærkninger
:
»Til det ændrede udkast bemærkes:
at man har fundet det mest rigtigt at nævne afgangseksamen fra forsvarets
gymnasiums 2. afdeling tinder § 1, stk. la,
al man tinder hensyn til nogle af de indkomne udtalelser har fundet
det nødvendigt at tilføje 2. punktum i § 1, stk. 2,
a/ § 2 er ændret i overensstemmelse med forslag fra Københavns universitet,
svarende til indstilling fra Aarhus universitet,
at § 3 i det tidligere udkast er udgået efter indstilling fra Københavns
universitet og Aarhus universitet,
«/ § 3 - tidligere § 4 - er ændret i overensstemmelse med forslag fra
Kobenhavns universitet, dog at den foreslåede formulering er opdelt
i to stykker. I stk. 2 har man ikke ment i formuleringen at kunne
tage særligt hensyn til muligheden for at påbegynde studier i forårssemestret,
idet der heraf ville følge en forpligtelse til at etablere nye
begynderhold i dette semester«.
Universitetets eksaminer 173
Ved skrivelse af 15. april 1967 tiltrådte universitetets rektor det fornyede
udkast med folgende bemærkninger:
»I § 1 er såvel under pkt. a som under pkt. b anfort afgangseksamen
fra forsvarets gymnasiums 2. afdeling. Denne eksamen foreslås slettet
i pkt. a.
Ved skrivelse af 20. december 1966 tiltrådte Københavns universitet,
at den hidtil krævede bestemmelse om uberygtethed som vilkår for
immatrikulation skulle udgå. Der er imidlertid nu fremkommet en vis
betænkelighed ved at slette dette krav. Man vil dog ikke på indeværende
tidspunkt stille forslag om genoptagelse af bestemmelsen i immatrikulationsanordningen.
Med henvisning til udkastets § 3, stk. 2, skal man indstille, at indskrivningsfristen
fastsættes til 15. juli. Når fristen fastsættes til dette
tidspunkt, er det motiveret med, at optagelse til de spærrede studier
normalt er afsluttet på dette tidspunkt, dog med en enkelt undtagelse.
Man ser gerne, at ministeriet henstiller til de pågældende læreanstalter så
vidt gørligt at have optagelserne afsluttet inden det anførte tidspunkt.«
Herefter udstedtes følgende
Kgl. anordning af 5. maj 1967 om adgang til al sludere og tage eksaminer
ved universiteterne.
Berettiget til at indskrives (immatrikuleres) som student ved universiteterne
er enhver, som
a) har bestået dansk studentereksamen, herunder afgangseksamen
fra forsvarets gymnasiums 2. afdeling eller
b) har bestået afgangseksamen fra Danmarks tekniske Højskole,
Danmarks Ingeniørakademi, Danmarks farmaceutiske tlojskole, tandlægehøjskolerne
eller Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole,
almen erhvervsøkonomisk eksamen, diplomprøve efter erhvervsøkonomiske
specialstudier, erhvervssproglig afgangseksamen eller erhvervssproglig
diplomprøve fra handelshøjskolerne, lærereksamen, eksamen
fra Danmarks Biblioteksskole eller har opnået afgangsbevis fra arkitektskolen
ved Det kongelige Akademi for de skønne Kunster eller
Arkitektskolen i Århus eller
c) i et fremmed land, med hvilket Danmark har truffet en aftale
om gensidig anerkendelse af adgangsbeviser, har bestået en eksamen,
der giver adgang til indskrivning ved universitetet eller en til universitetet
svarende højere læreanstalt i det pågældende land.
Stk. 2. Ved de enkelte studier kan de faglige myndigheder under
hensyn til arten af den studerendes adgangsgivende eksamen i fornødent
omfang kræve tillægsprover i de for studiet relevante fag. 1 de
tilfælde, hvor der kræves tillægsprover, som ikke lindes blandt de for
studerende med studentereksamen ved universiteterne etablerede til174
Universitetets årbog 1966-67
Jægsprover, kan den studerende henvises til at erhverve sig de fornødne
kundskaber uden for universitetet.
Stk. 3. I de i stk. 1, c) nævnte tilfælde kan immatrikulationen, hvis
plads- eller undervisningsforhold gør det påkrævet, af det pågældende
universitet begrænses til kun at give adgang til at studere og tage eksaminer
inden for bestemte fagområder.
§2.
I andre tilfælde end de i § 1 nævnte kan universitetets rektor meddele
tilladelse i hvert enkelt tilfælde til indskrivning af studerende, om fornødent
efter rektors nærmere bestemmelse efter indhentet udtalelse fra
universitetets faglige myndigheder.
Stk. 2. I de i stk. 1 omhandlede tilfælde kan immatrikulationen begrænses
til kun at give adgang til at studere og tage eksaminer inden
for bestemte fagområder.
§ 3.
Immatrikulationen ved universiteterne kan af de dertil berettigede
eller af dem, der har opnået tilladelse til immatrikulation, finde sted
til ethvert tidspunkt.
Stk. 2. Dog må den, der ønsker at deltage i universiteternes begynderundervisning,
lade sig indskrive inden en bestemt frist i det år, i
hvilket studiet påbegyndes. Denne frist fastsættes af undervisningsministeriet
efter fælles indstilling fra universiteterne.
§ 4-
Med henblik på en effektiv udnyttelse af universiteternes samlede
undervisningskapacitet kan universiteterne nedsætte fordelingsudvalg,
der kan henvise ansøgere til at lade sig immatrikulere og følge den ønskede
undervisning ved et andet universitet.
Stk. 2. Fordelingsudvalg skal nedsættes, når et universitet ønsker det.
Stk. 3. Undervisningsministeriet fastsætter nærmere regler om fordelingsudvalgenes
sammensætning og virksomhed.
§5.
Nærværende anordning træder i kraft den 15. maj 1967. Samtidig
ophæves anordning ur. 230 af 13. juli 1955 om adgang til at studere
og tage eksaminer ved Københavns og Aarhus universiteter samt anordning
nr, 267 af 17. oktober 1955 om adgang til at studere øg tage
eksaminer ved Københavns og Aarhus universiteter på grundlag af
andre danske eksaminer end studentereksamen.«
/?. Generelle retningslinier fur tillægsprover for studerende, der immatrikuleres
i henhold til § 1, stk. 1, litra b og c og § 2 i kgl. anordning af 5. maj 1967
(j. nr. 376/66).
Ved skrivelse af 26. juni 1967 anmodede universitetets rektor fakulteterne
om at angive generelle retningslinier for tillægsprover for stuUniversitetets
eksaminer 175
derende, der immatrikuleres i henhold til § 1, stk. 1, litra b og c og § 2
i kgl. anordning af 5. maj 1967 om adgang til at studere og tage eksaminer
ved universiteterne.
Under 9. oktober 1967 angav fakulteterne følgende retningslinier om
tillægsprøver i henhold til anordningens § 1, stk. 2:
»Det teologiske fakultet: Studerende, der immatrikuleres efter § 1,
stk. 1, litra b, altså uden at have enten dansk studentereksamen eller
dertil svarende eksamen fra et andet nordisk land, bor have kendskab
til de tre moderne sprog engelsk, tysk og fransk. Engelsk og tysk bor
være studeret mindst i et omfang som ved realeksamen, fransk mindst i
et omfang som ved studentereksamen. Studerende, der ikke har lært de
tre moderne sprog i dette omfang, må ailægge dertil svarende tillægsprøve
eller tillægsprøver. Ved særlig dispensation bør andre hovedsprog
kunne erstatte de tre nævnte.
De omtalte tillægsprøver må kræves aflagt inden indtegning til den
teologiske førprøve.
Det rets- øg statsvidenskabelige fakultet: Fakultetet har meddelt,
at der for det rets- og statsvidenskabelige fakultet ikke er grund til at
kræve aflæggelse af tillægsprøver.
Indskrivning som studerende ved universitetet efter anordningens
§ 2 må efter fakultetets opfattelse forudsætte, at vedkommende er i
besiddelse af den modenhed, som en student i almindelighed antages
at have. Skønnet herover udøves formentlig bedst af immatrikulationsudvalget.
Fakultetet ser sig ikke i stand til at pege på bestemte fag,
hvori prøver svarende til studentereksamen bør aflægges, dersom vedkommendes
viden på nogle områder står væsentlig tilbage for en students.
Det bør dog fremhæves, at studierne næppe vil kunne gennemføres
uden et vist kendskab til høvedsprogene og endvidere bør det tilkendegives
øverfor studerende ved den statsvidenskabelige afdeling (statsvidenskabelig
eksamen øg magisterkonferens i sociologi), at de samtidig
med studiets påbegyndelse må henvende sig til lederen af det særlige
kursus i matematik, hvor der i hvert enkelt tilfælde vil blive truffet
beslutning om, hvorvidt de skal gennemgå kursus øg underkaste sig
den dertil knyttede prøve.
Det lægevidenskabelige fakultet : Fakultetet har meddelt, at under
hensyn til, at en ny studieordning for det lægevidenskabelige studium
træder i kraft 1. september 1967 ser man sig ikke i stand til allerede
på indeværende tidspunkt at angive generelle retningslinier for fastsættelse
af tillægsprøve. Fakultetet ønsker sig derfor indtil videre de
pågældende ansøgninger forelagt.
For så vidt angår studerende under § 1 stk. 1, litra c samt § 2 anmoder
fakultetet om rektors sanktion til indtil forholdene m.h.t. lærer176
Universitetets årbog 1966-67
mangel og mangel på andre faciliteter bedrer sig, at afvise studenter
af fremmed nationalitet.
Det filosofiske fakultet: Studerende, der immatrikuleres uden at have
dansk studentereksamen eller dertil svarende eksamen fra et andet
nordisk land, bor have kendskab til de tre moderne sprog engelsk, tysk
og fransk.
Engelsk og tysk bor være studeret mindst i et omfang som ved realeksamen,
fransk mindst i et omfang som ved studentereksamen.
Studerende, der ikke har lært de tre moderne sprog i dette omfang,
må aflægge dertil svarende tillægsprove eller tillægsprover. Ved særlig
dispensation kan andre hovedsprog erstatte de tre nævnte.
Hvis den studerende vælger et af sprogene engelsk, tysk eller fransk
som studiefag, behøver han dog ikke at aflægge en tillægsprove i det
pågældende fag.
Latinprøve kræves af alle studerende, der ikke har lært latin mindst
i et omfang som ved sproglig studentereksamen, medmindre de vælger
en fagkombination med to af følgende fag ved skoleembedseksamen:
samfundsfag, russisk, musik, legemsøvelser, geografi, matematik eller
cand. art.-prøve i russisk, musik, sinologi, eller medmindre de vil begynde
studiet til psykologisk embedseksamen.
Det kræves, at de omtalte tillægsprover aflægges inden den første
fageksamen, dvs. inden forprøven i skoleembedseksamensfagene og
inden indtegning til laborantkursus ved studiet til psykologisk embedseksamen
.
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet: Fakultetet har for sit
vedkommende vedtaget ikke at indføre tillægsprover som adgangsbetingelse
for studierne for immatrikulerede, der ikke har dansk studentereksamen.
Foruden de her omtalte tillægsprover for studerende, der ikke har
dansk studentereksamen, lindes der visse tillægsprover indenfor de
enkelte studiefag, der kræves af studerende med dansk studentereksamen.
Der henvises til studieordningerne for de enkelte studiefag.
Omend der ikke kræves tillægsprove i dansk af udenlandske studerende,
der immatrikuleres under anordningens § 1 stk. 1 litra c og § 2,
bor det understreges overfor disse studerende, at undervisningen foregår
på dansk, og at det ikke er muligt at gennemføre et universitetsstudium
uden kendskab til dette sprog«.
2. DET LÆGEVIDENSKABELIGE FAKULTET
Nyordning af det medicinske studium
(j. nr. 330/62).
De lægevidenskabelige fakulteter ved universiteterne i København
og Århus vedtog i foråret 1962 efter en fælles indstilling af 8. februar
1962 fra fakulteternes studienævn at nedsætte et bredt sammensat
Universitetets eksaminer 177
udvalg til at overveje og over for fakulteterne fremkomme med forslag
til en eventuel ændring af lægeuddannelsen i Danmark.
I nævnenes indstilling pegedes på forskellige mangler ved den gældende
studieordning, herunder navnlig de store samlede eksamina ved
afslutningen af 1. og 2. dels studiet. Der henvistes i indstillingen endvidere
til, at den stigende specialisering og det heraf aifodte behov for
videreuddannelse motiverede en revision af studenteruddannelsens mål
og omfang.
Efter at ovennævnte udvalg i 1964 havde afgivet sin betænkning,
afgav fakultetet under 29. april 1966 indstilling om indforelse af en
nyordning af det medicinske studium fra efterårssemestret 1967 bilagt
udkast til ny anordning om den lægevidenskabelige embedseksamen
ved de danske universiteter og til bekendtgorelse om den nærmere
gennemførelse af anordningen.
Fakultetets indstilling blev tiltrådt af Konsistorium i mode den 25.
maj 1966.
Under 7. juli 1966 afgav universitetets rektor indstilling om ordning
af det medicinske studium på grundlag af følgende forslag fra dekanerne
fra de to lægevidenskabelige fakulteter i København og Århus:
»De to lægevidenskabelige fakulteter skal herved indstille, at der
indfores en nyordning af det medicinske studium, og at de gældende
regler for studiet ændres i overensstemmelse hermed.
Fakulteterne nedsatte i foråret 1962 et udvalg til at overveje og over
for fakulteterne at fremkomme med forslag til en eventuel ændring
af lægeuddannelsen i Danmark. Udvalget afgav i efteråret 1964 en
betænkning, hvoraf fremgår, at udvalget ikke kunne opnå enighed om
et samlet forslag lil nyordning af studiet. Et llertal på 21 af udvalgets
29 medlemmer kunne tiltræde betænkningens forslag, medens 8 medlemmer
afgav mindretalsudtalelser. Flertalsindstillingen er indeholdt i
betænkningens kapitler II X med sammenfatning i kapitel XI, medens
mindretalsudtalelserne er gengivet i bilag A-F.
Efter at sagen var blevet behandlet på flere møder i hvert af de
to fakulteter, afholdt disse i april 1965 et fællesmode til drøftelse af
de i fakulteterne fremkomne synspunkter.
På mødet blev nedsat to arbejdsudvalg, et for 1. dels og et for 2. dels
fagene, med den opgave på grundlag af de fremførte synspunkter at
fremsætte endeligt forslag til ny studieordning.
Fakulteterne skal herefter indstille, at en nyordning af det medicinske
studium gennemføres som foreslået af betænkningsflertallet, dog
med nedennævnte modifikationer og bemærkninger:
Studiets mål {betænkningens kapitel II).
Der er i fakulteterne enighed om, at målet med undervisningen i
studenterperioden må være at bibringe studenterne det fælles grundlag,
12
178 Universitetets årbog 1966-67
der er nødvendigt for de medicinske kandidaters fortsatte uddannelse
efter eksamen, uanset hvilket område af lægegerningen, herunder forskningen,
de kommer til at beskæftige sig med.
Videre- og efteruddannelsen forudsættes snarest udbygget som foreslået
i betænkningens kapitel X.
Studiets varighed {betænkningens kapitel 11).
Det nuværende studium har en normeret studietid på 21l2 år til 1. del
og 4 år til 2. del, ialt år. Den faktiske studietid er i gennemsnit
til 1. del 3,9 år og til 2. del 4,1 år, ialt 8 år.
Med de nuværende undervisningsfaciliteter og studenterantal må det
imidlertid anses for urealistisk at tilrettelægge 1. dels studiet med en
normeret studietid på 5 semestre. En studieplan for 1. del på 6 semestre
i forbindelse med en forholdsvis fast tilrettelæggelse af undervisningen
skulle give mulighed for nedsættelse af den faktiske studietid.
Studietiden for 1. del foreslås herefter normeret til 3 år og for 2. dels
studiet til 31/2 år, ialt B1/^ år. Semestrene foreslås samtidig udvidet fra
3 til 4 måneder (15 uger, for 3. og 4. semester under 2. dels studiet dog
20 uger).
Den præmedicinske uddannelse {betænkningens kapitel IV).
Dette afsnit i betænkningen har ikke givet fakulteterne anledning
til særlige bemærkninger.
Det prækliniske studium {1. del) {betænkningens kapitel V).
1. dels studiet foreslås tilrettelagt i overensstemmelse med de i den
skematiske oversigt (bilag 2) angivne retningslinier. Om dette forslag,
der afviger fra betænkningens forslag, bemærkes følgende:
Faget anatomis placering i studiet har givet anledning til indgående
overvejelser såvel i udvalget af 1962 som i fakulteterne. Ved den endelige
udformning af forslaget til nyordning af 1. dels studiet har fakulteterne
i det væsentlige tilsluttet sig de i betænkningens bilag A anførte
synspunkter, således at faget af hensyn til integrationen med
biokemi og fysiologi hovedsageligt placeres efter forprøven med tyngdepunkt
i 3. og 4. semester.
Forslaget tilgodeser iøvrigt en trinvis afvikling af 1. dels studiet,
idet eksamen i hvert fag aflægges i direkte tilslutning til fagets indlæring.
Der er lagt vægt på at integrere fagene tidsmæssigt, således at forudsætningerne
for påbegyndelsen af et nyt fag er erhvervet gennem
undervisning i tidligere afsluttede eller påbegyndte fag.
1. dels studiet er opdelt i 3 perioder, der afsluttes med forproven
efter 2. semester, eksamen i systematisk anatomi og biokemi efter 4.
semester, eksamen i fysiologi og topografisk anatomi efter 6. semester.
Som ovenfor anført anser fakulteterne det for realistisk at anlægge
Universitetets eksaminer 179
en normalplan for 1. delsstudiet på 6 semestre, og det skulle herved
være muligt at nedbringe gennemsnitsstudietiden til 1. del for det store
llertal af studerende. Dygtige og ihærdige studenter vil have mulighed
for at påbegynde fysiologiundervisningen for 5. semester og således
gennemføre hele 1. delsstudiet på 5 semestre.
Det ville være onskeligt at give de studerende mulighed for at tage
lilosofikum ved valgfri eksamenstermin indenfor 1. dels perioden, hvilket
dog forudsætter en ændring af anordningen om den almindelige
filosofiske prøve.
Forprøven (1. og 2. semester). Det er tilsigtet at give forprøven et
indhold, der er egnet som udvælgelseskriterium, idet proven skal belyse
forskellige evner hos eksaminanden.
Fakulteterne går ind for, at genetik som grundlæggende biologisk
disciplin fremtidig kommer til at indtage en fremtrædende plads i studiet.
Dette fag er tillige af betydning for indlæring af biostatistiske
metoder og har nær relation til cytologi og kemi.
Forprøven består herefter af kemi, fysik, genetik, anatomi samt medicinsk
psykologi. Når sidstnævnte fag foreslås placeret allerede i de første
to semestre med ikke-pointgivende prøve som led i forprøven, er begrundelsen,
at det vil give forprøven et indhold udover det egentlige
naturvidenskabelige pensum.
Den foreslåede forprøve vil ikke alene give gode udvælgelseskriterier,
men også et egnet grundlag for de fortsatte studier.
2. periode (3. øg 4. semester). I disse semestre skal studenterne koncentrere
sig om anatomi øg biokemi. Undervisningen i anatomi skal
omfatte systematisk makroskopisk anatomi og hertil knyttet embryologi
samt speciel histologi. Eksamen i disse dele af anatomien allægges
samtidig med eksamen i biokemi, som doceres i fuldt omfang i de to
semestre. Der vil være kontinuitet i anatomiundervisningen fra forprøven,
og for biokemiens vedkommende fra kemiundervisningen. De
angivne timetal for de to fag vil give studenterne rimelig tid til forberedelse
både i semestret og til eksamen, som aflægges i begge fag
ved slutningen af 4. semester.
3. periode (5. og 6. semester) omfatter fysiologi med biofysik øg et
begrænset anatomipensum, omfattende dele af den topografiske anatomi
og afsnit med særlig relevans til fysiologien.
Den trinvise afvikling af studiet til 1. del vil føre naturligt op til
det kliniske studiums 1. periode.
Det kliniske studium {betænkningens kapitel VI).
2. dels studiet føreslås tilrettelagt i overensstemmelse med de i den
skematiske øversigt (bilag 3) angivne retningslinier. Om dette forslag,
der på enkelte punkter afviger fra betænkningens forslag bemærkes
følgende:
12*
180 Universitetets årbog 1966-67
Det kliniske studium deles i 3 perioder: forste periode omfatter 1.
og 2. semester, anden periode 3. og 4. semester og tredie periode 5.-7.
semester.
De vigtigste ændringer i forhold til betænkningens forslag er placeringen
af faget patologisk anatomi, flytningen af de kliniske kurser
fra 5. til 4. semester og den efter forslaget åbnede adgang for fakulteterne
til at allaste den afsluttende eksamen ved at henlægge eksamen
i obstetrik og gynækologi lil eksamensterminen efter 5. semester.
For den patologiske anatomis vedkommende består ændringen i, at
undervisningen gives ikke blot i 1. og 2. semester, men også i 3. og 5.
semester, og at der afholdes eksamen i dette fag henholdsvis efter 2.
og 5. semester, dog saledes at de to karakterer kun tæller med halvdelen
af deres talværdi. Denne placering af faget tilgodeser på den ene
side, at studenterne allerede i de forste kliniske semestre opnår en
eksamenskontrolleret basis i patologisk anatomi for de kliniske kurser
i 3. og 4. semester, og på den anden side, at den systematiske undervisning
i faget kan fortsætte i de følgende semestre, koordineret med
de kliniske discipliner ud over den koordination, som vil ske ved den
tværgående undervisning og den koordinerede systematiske undervisning
i medicin og kirtirgi i 5.-7. semester.
Flytningen af de i betænkningsforslaget i 5. semester placerede kliniske
kurser til 4. semester er begrundet med, at der herved åbnes
mulighed for at dele den afsluttende eksamen som ovenfor anført ved
at henlægge eksamen i obstetrik og gynækologi til umiddelbart efter
5. semester, idet der bør være mindst to semestre mellem de to dele af
afsluttende eksamen. Udover den nævnte strukturelle fordel, har anbringelsen
af de to kursussemestre umiddelbart efter hinanden en praktisk
konsekvens, som vil kunne vise sig at være af største betydning
for universiteterne i Århus og Odense. Såfremt det nemlig viser sig
formålstjenligt, at en del af de studerende ved disse to universiteter
tager deres kliniske kurser udenfor universitetsbyerne, vil det af boligmæssige
hensyn være overordentlig praktisk, at de to semestre studiemæssigt
placeres som foreslået.
Flytningen af de kliniske kurser bevirker samtidig flytning af de efter
betænkningsforslaget i 4. semester placerede fag.
Der er i den skematiske oversigt angivet to alternativer for undervisningen
i obstetrik og gynækologi: enten 2 ugentlige timer i 5., ().
og 7. semester med eksamen efter 7. semester, eller 2 ugentlige timer
i 3. og 4 ugentlige timer i 5. semester med eksamen efter 5. semester.
Om de tre perioder, hvori 2. dels studiet opdeles, bemærkes følgende:
Forste periode (1. og 2. semester) omfatter i 1. semester en kortere
række orienterende forelæsninger som introduktion til 2. dels studiet og
et propædeutisk klinisk kursus i intern medicin øg kirurgi, der skal give
et klinisk grundlag for undervisningen i patologisk anatomi, medicinsk
Universitetets eksaminer 181
mikrobiologi og farmakologi. Disse 3 fag danner tyngdepunktet i undervisningen
i denne periode, og undervisningen heri strækker sig over
såvel 1. som 2. semester (om den fortsatte undervisning i patologisk
anatomi, se ovenfor). I 1. semester undervises desuden i fysiurgi og
infektionssygdomme, i 2. semester i klinisk kemi, hygiejne samt arvepatologi.
Efter 2. semester afholdes eksamen (2. del A), nemlig forste eksamen
i patologisk anatomi samt eksamen i medicinsk mikrobiologi og i farmakologi.
Endvidere afholdes en fælles prove i hygiejne og arvepatologi.
Denne prøve kan efter fakulteternes nærmere bestemmelse være enten
pointsgivende eller ikke-pointsgivende. Er prøven pointsgivende, tæller
den opnåede karakter med en fjerdedel af sin talværdi.
Anden periode (3. og 4. semester) omfatter i 3. semester et 5 måneders
klinisk kursus i intern medicin og kirurgi, hvortil kommer undervisning
i klinisk kemi, anæsthesiologi, røntgendiagnostik og psykiatri samt
evt. i obstetrik og gynækologi, jvf. ovenfor.
I 4. semester gennemgår de studerende kliniske kurser å 1 måneds
varighed i psykiatri, pædiatri, obstetrik og gynækologi samt kurser å 14
dages varighed i dermatologi og venerologi og i neiiromedicin og neurokirurgi,
ialt 4 måneder, hvortil kommer 1 måneds tjeneste, som efter
den studerendes eget valg kan forrettes på hospitalsafdelinger i fag,
hvori der ikke afholdes klinisk kursus, på hospitalslaboratorium, på
forskningslaboratorium eller hos en alment praktiserende læge i Danmark.
Til kurserne, der erstatter den nuværende volontørtjeneste og praktikanttjeneste
samt overlægeklinikker, er det hensigten at inddele de
studerende i mindre hold.
Undervisningen vil blive meget intensiv og fordre en betydelig lærerstab.
Tredie periode (5.-7. semester) omfatter fortsat undervisning i intern
medicin, kirurgi, patologisk anatomi, psykiatri, pædiatri, obstetrik og
gynækologi, dermatologi og venerologi, røntgendiagnostik og stråleterapi
samt i neiiromedicin og neurokirurgi. Endvidere meddeles der undervisning
i socialmedicin, retsmedicin, oftalmologi og oto-rhino-laryngologi.
Den systematiske undervisning i medicin og kirurgi sammenlægges,
hvilket vil betyde en rationalisering og byde på den fordel, at de tidligere
undervisningsmæssige skel mellem disse fag nedbrydes.
For at opnå integration såvel mellem de kliniske fag indbyrdes som
mellem disse og de prækliniske fag foreslås etableret en tværgående undervisning
ved symposier og konferencer.
Efter udgangen af 5. semester afholdes anden prøve i patologisk
anatomi samt ikke-pointsgivende prøve i dermatologi og venerologi.
Endvidere kan eksamen i obstetrik og gynækologi afholdes enten på
dette tidspunkt eller ved afsluttende eksamen efter 7. semester.
182 Universitetets årbog 1966-67
Efter 6. semester afholdes ikke-pointsgivende prøve i oftalmologi.
1 5. eller 6. semester afholdes ikke-pointsgivende prove i oto-rhinolaryngologi.
Afsluttende eksamen (2. del B) efter 7. semester omfatter 2 prøver
i intern medicin, 2 prøver i kirurgi, 1 prøve i pædiatri, 1 prøve i psykiatri,
1 prøve i retsmedicin og/eller socialmedicin samt evt. prøve i
obstetrik og gynækologi. Før hver prøve gives 1 karakter. Såfremt der
ved eksamen i hygiejne efter 2. semester er givet en af en talværdi
bestående karakter, medregnes den ved prøven i retsmedicin og/eller
socialmedicin opnåede karakter med tre fjerdedele af sin værdi.
Eksamina og prøver samt undervisningsudvalg (betænkningens kapitel
VII og I X ) .
Om de nærmere regler om eksamina, prøver, karaktergivning m.v.
henvises til det i betænkningen anførte samt til udkast til kgl. anordning
øm den lægevidenskabelige embedseksamen ved de danske universiteter
øg den sig dertil sluttende ministerielle bekendtgørelse (bilag 4).
Bekendtgørelsen indeholder bl. a. førslag til overgangsbestemmelser,
idet det er forudsat, at den nye studieordning sættes i kraft fra den
1. september 1967.
Videreuddannelse {betænkningens kapitel X).
Fakulteterne tilslutter sig det i betænkningen anførte om videreuddannelsen
øg henstiller, at sundhedsstyrelsen opfordres til at tage
spørgsmålet om videreuddannelse til almen praksis op til behandling
i forbindelse med fakulteterne.
Økonomi.
Om de med en nyordning af studiet forbundne økonomiske problemer
henvises til de vedlagte to opgørelser (bilag 5 og 6).
Sammenfattende skal man indstille, at ordningen af og reglerne for
det medicinske studium ændres i overensstemmelse med ovenstående
og med vedlagte udkast til kgl. anordning øm den lægevidenskabelige
embedseksamen ved de danske universiteter med den sig dertil sluttende
ministerielle bekendtgørelse, og at de i bilag 5 og 6 angivne bevillinger
søges til finans-, respektive normeringsloven som anført i de to bilag.«
Bilag 2. 1. dels studiet.
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester
Anatomi.. 100 timer E 130 timer 130 timer E 35 timer 35 timer E
Fysiologi. . 140 timer 140 timer E
Biokemi . . 115 timer 115 timer E
Kemi 120 timer 80 timert
Fysik 36 timer 36 timer /
Genetik. . . 41 timer 19 timer \ „
± 24 timer ± 24 timer f
Med. psyk. 20 timer 20 timer T
E = eksamen.
T = tentamen, d.v.s. ikke pointsgivende prøver.
Universitetets eksaminer 183
Bilag 3. 2. dels studiet.Tallene under de enkelte semestre angiver ugentligt
timetal.
Semester 1 2 3 4 5 6 7 Timetal ialt
Orienterende forel. . 1 10
Intern medicin .... 3 K 3 E 90+ K
Kirurgi 3 K 3 E 90+ K
System, undervisn.
i med. og kirurgi. . . 6 6 6 270
Tværgående underv.
symp. konf. m.v.. . . 2 2 2 90
Pat. anatomi 3 3 E 1 4 E 170
Med. mikrobiologi. . 1 + K 3 E 65 + K
Farmakologi 2 3 E 75
Klinisk kemi (1) K (15)
Anæsthesiologi K K
Psykiatri 1 K 1 2 2 E 90+ K
Pædiatri K 2 2 2 E 90+ K
Obst. & gyn 2 (0) K 4 E(2) (2) (2 E) 90 + K
Socialmedicin 1 1 E 30
Retsmedicin 2 1 E 45
Arvepatologi 1 l T 10
Hygiejne 3 / 45
Oftalmologi 3 T 45
Oto-rhino-laryngol.. 0 (3 T) (0) 3 T 45
Derm. & venerologi (K) 3 T 45 ( + K)
Rontgendiagnostik
& stråleterapi 1 2 50
Neuromed. & -kir.. . K 1 1 (E) 30+ K
Infektionssygdom. . 1 (E) 15
Fysiurgi 1 15
Valgfri tjeneste .... +
14 14 (15) 5(3) 23 (24) 24 (23) 20 (22) 1505 (1520)
E = eksamen.
T = tentamen, d.v.s. ikke-pointsgivende prøve.
K = kursus.
Bilag 4.
Udkast til kgl. anordning om den lægevidenskabelige embedseksamen
ved de danske universiteter.
§ 1. Den lægevidenskabelig embedseksamen består af forprøve, 1. del
og 2. del. 1. del og 2. del er delt i henholdsvis 1. del A og 1. del B og
2. del A og 2. del B.
Stk. 2. De enkelte deleksaminer skal bestås i den anordnede rækkefølge.
§ 2. Studenter med anden studentereksamen end den matematisknaturvidenskabelige,
matematisk-f ysiske eller matematisk-biologiske har
ikke adgang til den i § 3 nævnte undervisning, før de har gennemgået
et propædeutisk kursus i fysik og bestået en prøve i fysik og en prøve
i kemi. Ved disse prøver gives bedømmelsen »bestået« eller »ikke bestået«.
§ 3. Den, der vil indstille sig til forprøven, må godtgøre, at han på
tilfredsstillende måde har gennemgået følgende undervisning:
a) kursus i cytologi, almen histologi og almindelig embryologi.
b) øvelseskursus i kemi.
c) øvelseskursus i fysik.
d) kursus i genetik og medicinsk statistik.
184 Universitetets årbog 1966-67
Stk. 2. Endvidere må den studerende ved indstilling til forprøven
fremlægge bevis for at have bestået den i undervisningsministeriets
bekendtgørelse af 10. juli 1964 om den lille latinprøve foreskrevne prøve
eller en prøve af mindst tilsvarende omfang i dette fag.
Stk. 3. Forproven omfatter 4 prøver: prøve i anatomi inden for de
under a) nævnte dele af faget, fælles prøve i genetik og medicinsk statistik,
fælles prove i fysik og kemi samt prøve i medicinsk psykologi.
Der gives 1 karakter ved hver af de tre førstnævnte prøver og bedømmelsen
»bestået« eller »ikke bestået« ved prøven i medicinsk psykologi.
De ved forprøven opnåede, af talværdier bestående karakterer medregnes
ved det samlede 1. dels resultat med deres halve værdi.
§ 4. Den, der vil indstille sig til 1. del A, må godtgøre, at han på tilfredsstillende
måde har gennemgået følgende undervisning:
a) Kursus i systematisk anatomi og den hertil knyttede specielle del
af embryologien
b) Øvelseskursus i speciel histologi.
c) Øvelseskursus i biokemi.
Stk. 2. 1. del A omfatter en samlet prøve i de under a) og b) nævnte
dele af anatomien samt efter fakulteternes nærmere bestemmelse en
eller to prøver i biokemi. Der gives ved hver prove 1 karakter. Såfremt
der kun afholdes én prove i biokemi, tæller karakteren i dette fag
dobbelt.
§ 5. Den, som vil indstille sig til 1. del B, må godtgøre, at han på
tilfredsstillende måde har gennemgået følgende undervisning.
a) Kursus i topografisk anatomi.
b) Øvelseskursus i fysiologi, herunder efter hvert fakultets nærmere
bestemmelse øvelser i biofysik.
Stk. 2. Endvidere må den studerende forinden indstilling til eksamen
have bestået den almindelige liløsoliske prøve.
Stk. 3. 1. del B omfatter en prøve i den under a) nævnte del af
anatomien samt efter fakulteternes nærmere bestemmelse en eller to
prøver i fysiologi, herunder biofysik. Der gives ved hver prove 1 karakter.
Karakteren i anatomi medregnes i det samlede 1. delsresultat med
sin halve værdi. Såfremt der kun afholdes én prøve i fysiologi, tæller
karakteren i dette fag dobbelt.
§ 6. De i § 2 nævnte prøver skal være bestået senest 1 år efter påbegyndelsen
af det i samme paragraf nævnte kursus.
Stk. 2. Forproven aflægges samlet; det samme gælder såvel 1. del A
som 1. del B. Forprøven skal være bestået senest 2 år efter påbegyndelsen
af den i § 3 nævnte kursusundervisning, 1. del A senest 2 år efter
forproven og 1. del B senest 2 år efter 1. del A.
Universitetets eksaminer 185
§ 7. Efter 1. del må en studerende, forinden han kan indstille sig til
2. del A, godtgøre, at han på tilfredsstillende måde har gennemgået følgende
undervisning:
a) propædeutisk klinisk kursus.
b) propædeutisk kursus i patologisk anatomi.
c) øvelseskursus i medicinsk mikrobiologi, herunder blodtypeserologi
og køkoppevaccination.
d) kursus i infektionssygdomme.
e) kursus i hygiejne (ekskursioner).
f) kursus i arvepatoløgi.
Stk. 2. 2. del A omfatter 4 prøver: prøve i medicinsk mikrobiologi,
prøve i farmakologi, første prøve i patologisk anatomi og prøve i
hygiejne. Der gives 1 karakter ved hver af de tre førstnævnte prøver.
Den ved første prøve i patologisk anatomi opnåede karakter medregnes
i det samlede 2. delsresultat kun med sin halve værdi. Efter det enkelte
fakultets nærmere bestemmelse kan der ved prøven i hygiejne enten
gives bedømmelsen »bestået« eller »ikke bestået« eller en af en talværdi
bestående karakter. Gives en karakter, medregnes denne i det samlede
2. delsresultat med en fjerdedel af sin værdi.
§ 8. Forinden den studerende kan indstille sig til 2. del B må han godtgøre,
at han på tilfredsstillende måde har gennemgået følgende undervisning,
i hvilken han ikke kan deltage, før han har bestået 2. del A:
a) klinisk kursus i medicin og kirurgi af fem måneders varighed. Til
dette kursus henlægges dele af undervisningen i klinisk kemi og
laboratorieteknik og i anæsthesiølogi samt efter hvert fakultets
nærmere bestemmelse dele af undervisningen i andre fag.
b) klinisk kursus i psykiatri af en måneds varighed.
c) klinisk kursus i pædiatri af en måneds varighed.
d) klinisk kursus i obstetrik og gynækologi af en måneds varighed.
e) klinisk kursus i neurologi af 2 ugers varighed.
f) klinisk kursus i dermatologi og venerologi af 2 ugers varighed.
g) 1 måneds praktikanttjeneste, der efter den studerendes eget valg
kan forrettes enten på en hospitalsafdeling i fag, hvori der ikke
kræves klinisk kursus, på et hospitalslaboratorium, på et forskningsinstitut
eller høs en alment praktiserende læge.
h) kursus i forordningslære.
Stk. 2. Forinden indstilling til 2. del B kræves endvidere, at den
studerende har bestået anden prøve i patologisk anatomi samt prøver
i følgende fag: dermatologi og venerologi, oftalmologi øg otø-rhinølaryngølogi.
Ved prøven i førstnævnte fag gives en af en talværdi
bestående karakter, der medregnes i det samlede 2. delsresultat med
sin halve værdi, og ved de tre øvrige prøver bedømmelsen »bestået«
eller »ikke bestået«.
186 Universitetets årbog 1966-67
Stk. 3. Endelig kan hvert fakultet gøre indstilling til 2. del B betinget
af, at den studerende har deltaget i undervisningen i røntgendiagnostik,
stråleterapi, fysiurgi og andre discipliner, samt at han har
bestået en prøve i obstetrik og gynækologi. Ved denne prøve gives 1
karakter.
Stk. 4. Indstilling til anden prøve i patologisk anatomi og til prøven
i obstetrik og gynækologi kan tidligst ske, efter at den studerende har
gennemgået de under a) til g) nævnte kurser.
Stk. 5. 2. del B omfatter to prøver i intern medicin, to prøver i
kirurgi, en prøve i pædiatri, en prøve i psykiatri, en prøve i retsmedicin
og/eller socialmedicin samt - såfremt et fakultet ikke har gjort indstilling
til 2. del B betinget af en bestået prøve i obstetrik og gynækologi
- en prøve i disse fag. Der gives en karakter ved hver af de nævnte
prøver. Såfremt et fakultet har bestemt, at der ved den i § 7 nævnte
prøve i hygiejne skal gives en af en talværdi bestående karakter, medregnes
den ved prøven i retsmedicin og/eller socialmedicin opnåede
karakter med tre fjerdedele af sin værdi.
§ 9. Såvel 2. del A som 2. del B aflægges samlet. 2. del A skal være
bestået senest 2 år efter 1. del B og 2. del B senest 4 år efter 2. del A.
Stk. 2. Hvert fakultet kan fastsætte en frist, inden hvis udløb de
i § 8, stykkerne 2 og 3 nævnte prøver skal være bestået.
§ 10. Hvert fakultet kan, når ganske særlige omstændigheder foreligger,
i enkelttilfælde dispensere fra de i nærværende anordning fastsatte
gyldighedsfrister.
§ 11. Fakulteterne fastsætter nærmere bestemmelser vedrørende undervisningen,
bortset fra det om latinprøven og den almindelige filosofiske
prøve anførte.
Stk. 2. Fakulteterne er hver for sig bemyndiget til efter derom indgivet
ansøgning i hvert enkelt tilfælde eller ved kollektive bestemmelser
at godkende kurser og hospitalstjenester i andre lande samt prøver,
aflagt i de øvrige skandinaviske lande, undtagelsesvis også i andre
lande, således at sådanne kan træde i stedet for de i nærværende anordning
nævnte obligatoriske kurser og prøver, samt den i § 8, stk. 1 g)
krævede praktikanttjeneste.
Stk. 3. Fakulteterne kan endvidere indføre standpunktprøver i forbindelse
med den obligatoriske undervisning. Udfaldet af sådanne prøver
indgår i vurderingen af, om en studerende har deltaget i undervisningen
på tilfredsstillende måde.
§ 12. Hvert fakultet fastsætter om en prøve skal være skriftlig, mundtlig,
klinisk, praktisk eller en kombination af disse eksamensformer.
Stk. 2. Ved prøverne i medicin og kirurgi kan der efter hvert fakultets
nærmere bestemmelse eksamineres af faglærerne i epidemiske sygdomme,
neuromedicin, neurokirurgi og ortopædi samt eventuelt af faglærere
i andre specialdiscipliner.
Universitetets eksaminer 187
Stk. 3. Ved prøver, hvori der gives en af en talværdi bestående
karakter, medvirker 2 censorer og ved prøver, hvori alene kan opnås
bedømmelsen »bestået« eller »ikke bestået« 1 censor. Ved de i § 11,
stk. 3 nævnte standpunktprover medvirker ikke censorer.
Stk. 4. Ved hvert fag, hvori der gives en af en talværdi bestående
karakter, giver eksaminator og de to censorer hver en specialkarakter,
der betegnes landabilis præ ceteris, laudabilis, haud illaudabilis primi
gradus, haud illaudabilis secundi gradus, non contemnendus og nullus,
og som har de nedenfor anførte talværdier. Det af de således givne
specialkarakterer uddragne middeltal udgør den ved den pågældende
prøve opnåede karakter.
Stk. 5. Karakterernes talværdi er følgende:
Laudabilis præ ceteris 16
Laudabilis 13
Haud illaudabilis primi gradus 8
Haud illaudabilis secundi gradus 5
Non contemnendus — 11
Nul — 22
§ 13. For at bestå en deleksamen kræves, at den studerende i hvert
fag ved den pågældende eksamen mindst har opnået karakteren 5 samt
bedømmelsen »bestået« ved de prøver, hvori alene anvendes bedømmelsen
»bestået« eller »ikke bestået«.
Stk. 2. Yderligere kræves, at den studerende for at bestå forprøven
opnår et gennemsnit på mindst 9,0 af samtlige de ved denne givne
karakterer.
Stk. 3. For at bestå 1. del A, 1. del B og 2. del A kræves et gennemsnit
på mindst 8, beregnet på grundlag af samtlige de ved den pågældende
og tidligere deleksaminer opnåede karakterer.
Stk. 4. En studerende, der er blevet rejiceret ved en deleksamen,
kan påny indstille sig til denne eksamen i den følgende eksamenstermin.
§ 14. En studerende, som ikke har opnået enten den krævede minimum
karakter i et enkelt fag eller den nødvendige gennemsnitskarakter
ved en deleksamen, kan uanset bestemmelsen i § 13, stk. 4 begære sig
reeksamineret, ved forprøven kun i faget medicinsk psykologi, ved
1. del A, 1. del B og 2. del A i eet fag ved hver eksamen og ved 2. del
B i to fag.
Stk. 2. Reeksamination kan tidligst finde sted efter eksaminationen
i sidste fag ved den pågældende deleksamen og skal senest ske indenfor
første uge af det følgende semester.
Stk. 3. Reeksamination betragtes som selvstændig ny indstilling til
hele den pågældende deleksamen.
§ 15. Hovedkarakteren for afsluttet lægevidenskabelig embedseksamen
angives som en gennemsnitskvotient på grundlag af samtlige de
188 Universitetets årbog 1966-67
opnåede, af talværdier bestående karakterer med den vægt, der er tillagt
disse.
Stk. 2. Der gives en af følgende hovedkarakterer: laudabilis et qvidem
egregie, laudabilis og haud illaudabilis. Mindste gennemsnitskvotient
er for laudabilis et qvidem egregie 141/2, for laudabilis 101/2.
§ 16. Hvert fakultet kan for hver eksamen eller prove fastsætte en
afmeldingsfrist. Denne skal være mindst 7 dage.
Stk. 2. Såfremt en student afmelder sig efter fristens udlob eller
udebliver fra eksamen, betragtes det, som om den pågældende havde
deltaget i eksamen uden at bestå, med mindre fakultetet i ganske særlige
tilfælde efter ansøgning dispenserer herfra.
§ 17. Den, der har bestået den lægevidenskabelige embedseksamen, har
ret til at benævne sig candidatus(a) medicinae et chirurgiae. Han aflægger
overfør fakultetets decanus et løfte øm samvittighedsfuld udøvelse af
lægekaldet, jvf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 9. august 1955 § 2, stk. 1.
§ 18. Hvert fakultet nedsætter et undervisningsudvalg, der efter fakultetets
nærmere bestemmelse varetager studieadministrative opgaver.
Udvalget skal opretholde nær køntakt med det eller de andre lægevidenskabelige
fakulteters tilsvarende udvalg.
§ 19. Censorerne ved den lægevidenskabelige embedseksamen beskikkes
efter indstilling fra en for hvert af de lægevidenskabelige fakulteter
nedsat kommission på 5 medlemmer, hvoraf 2 udpeges af ministeriet
blandt afgåede censorer, som ikke ønsker genbeskikkelse.
Kommissionen til beskikkelse af censorer ved den lægevidenskabelige
embedseksamen ved Kobenhavns universitet tiltrædes endvidere af 2
medlemmer, udpeget af det medicinske selskab i København øg af et
af det lægevidenskabelige fakultet ved Københavns universitet valgt
medlem, der tillige er kommissionens førmand. Kommissionen til beskikkelse
af censorer ved den lægevidenskabelige embedseksamen ved
Århus universitet tiltrædes tillige af 2 medlemmer, valgt af Jydsk
medicinsk selskab øg af et medlem af det lægevidenskabelige fakultet
ved Århus universitet, der tillige er kommissionens formand. For det
lægevidenskabelige fakultet ved Odense universitet gælder følgende
regler:
§ 20. Undervisningsministeriet bemyndiges til efter fakulteternes
indstilling at træffe nærmere bestemmelser til gennemførelse af denne
anordning, derunder de i anledning af anordningen nødvendige overgangsbestemmelser.
§ 21. Nærværende anordning træder i stedet før kgl. anordning af
26. august 1954 øm den lægevidenskabelige embedseksamen ved Københavns
øg Århus universiteter med ændringer af 16. april 1957, 29. april
1958, og 23. maj 1960.
(De i udkastet angivne årstal bygger på den forudsætning, at den
nye studieordning træder i kraft efteråret 1967).
Universitetets eksaminer 189
Udkast.
Undervisningsministeriets bekendtgørelse af om nærmere bestemmelser
til gennemforelse af kgl. anordning af om den lægevidenskabelige
embedseksamen ved de danske universiteter.
§ 1. De lægevidenskabelige fakulteter fastsætter nærmere bestemmelser
vedr. den i kgl. anordning af 1967 omhandlede undervisning.
For så vidt angår undervisningen samt eksaminationen i fagene fysik
og kemi (anordningens §§ 2 og 3) sker fastsættelsen efter forhandling
med de pågældende faglærere ved det matematisk-naturvidenskabelige
henholdsvis naturvidenskabelige fakultet ved det pågældende universitet.
§ 2. Forslag til skriftlige opgaver behandles efter det enkelte fakultets
nærmere bestemmelse enten af det samlede fakultet eller i særlige for
et enkelt eller en gruppe fag nedsatte udvalg.
Stk. 2. Ved behandlingen i det samlede fakultet deltager foruden
fakultetets medlemmer de(n) universitetslærer(e) hvem det er overdraget
at være eksaminator(er) ved skriftlig eksamen i vedkommende fag,
samt de i faget beskikkede faste censorer i forhandlingen og udvælgelsen.
Stk. 3. Såfremt fakultetet vedtager, at behandlingen skal foregå i
udvalg, gælder om udvalgets sammensætning, at det skal bestå af de
i vedkommende fag ansatte ordinære professorer og efter fakultetets
nærmere bestemmelse en eller flere lektorer samt de beskikkede faste
censorer i faget. Desuden kan fakultetet som medlemmer af udvalget
udpege en eller flere universitetslærere repræsenterende andre fag.
Stk. 4. Uanset om forslag behandles af det samlede fakultet eller
i udvalg, skal den universitetslærer, hvem det er overdraget at være
eksaminator i faget, fremkomme med forslag til opgaver, af hvilke
fakultetet, henholdsvis udvalget udvælger den (dem), der skal stilles.
I medicin og kirurgi kan de skriftlige opgaver undtagelsesvis efter
fakultetets nærmere bestemmelse foreslås af en lærer i et af de øvrige
kliniske fag, som - i tilfælde af at behandlingen sker i udvalg - indtræder
som medlem af dette i vedkommende eksamenstermin.
§ 3, Fakulteterne bestemmer, hvilken tid der indrømmes kandidaterne
til besvarelse af de skriftlige opgaver, og fastsætter regler til ordenens
opretholdelse under de skriftlige prøver.
§ 4. Anordningen træder i kraft ved begyndelsen af efterårssemestret
19
Stk. 2. De studerende, der forinden anordningens ikrafttræden har
påbegyndt studiet til 1. del, kan indstille sig til 1. del efter bestemmelserne
i kgl. anordning af 27. august 1954, således som denne er ændret
ved kgl, anordning af 16. april 1957, 29. april 1958, 23. maj 1960 og
- Disse studerende skal efter bestået 1. del fortsætte studiet i henhold
til bestemmelserne i kgl. anordning af
192 Universitetets årbog 1966-67
områder af det prækliniske stof, påhviler det undervisningsudvalgene
at søge ændret den prækliniske undervisnings indhold og varighed, så
man hurtigst muligt når til den normerede studietid på 21l2 år.
Der var på mødet enighed om en forprøve som foreslået af fakulteterne
under forudsætning af, at det påhviler undervisningsudvalgene
at påse, at pensum og eksamenskrav holdes på det for et lægestudium
passende omfang. Endvidere forudsættes det, at fagenes placering tages
op til vurdering, så snart erfaringer er indhøstet.
Der var på mødet enighed om, at man for anatomiens vedkommende
afvikler undervisningen i den systematiske anatomi, den specielle histologi
og den specielle embryologi i 2. periode (3.-4. semester). Eksamen
i anatomi afholdes ved udgangen af 4. semester, og karakteren medregnes
i det samlede 1. dels resultat med P/a gang sin værdi.
Til 3. periode kan henlægges sådanne dele af undervisningen i centralnervesystemets
og sanseorganernes anatomi (ca. 20 timer), som har
særlig tilknytning til undervisningen i fysiologi. Der holdes ikke særskilt
eksamen i anatomi i denne periode, men den afsluttende eksamen
i fysiologi kan omfatte spørgsmål i disse dele af anatomien.
1 det prækliniske studiums 3. periode afholdes et 50 timers kursus
i topogralisk anatomi (evt. dissektionskursus). Det afsluttes med en
prøve til sikring af, at kurset er gennemgået på tilfredsstillende måde.
Der gives ved proven bedømmelsen »bestået« eller »ikke bestået«. Det
tilstræbes at åbne mulighed for de studerende til at gennemføre dette
kursus i 2. periode (4. semester) og når muligheden herfor er tilstede
at føre hele kurset frem til dette tidspunkt i studiet.
Der var endelig enighed om, at den nye studieordning med de nævnte
modifikationer bør træde i kraft fra efteråret 1967, øg at der så hurtigt
som muligt må tilvejebringes de fornødne bevillinger til den for studieplanens
gennemførelse uundgåelige udbygning af undervisningsapparatet
ved de lægevidenskabelige fakulteter, hvorom ansøgning er indgivet
«.
Efter at rektor havde tiltrådt det ændrede udkast videresendtes det
under 16. marts 1967 til ministeriet.
Herefter udfærdigedes følgende anordning og bekendtgørelse:
Kgl. anordning af 26. juni 1967 om lægevidenskabelig embedseksamen
ved Kobenhavns og Aarhus universiteter.
§ IDen
lægevidenskabelige embedseksamen består af følgende deleksaminer:
forprøve, 1. del A, 1. del B, 2. del A og 2. del B.
Stk. 2. De enkelte deleksaminer skal bestås i den anordnede rækkefølge.
Universitetets eksaminer 193
§2.
Studenter med anden studentereksamen end den matematisk-naturvidenskabelige,
matematisk-fysiske eller matematisk-biologiske har ikke
adgang til den i § 3 nævnte undervisning, for de har gennemgået et
propædeutisk kursus i fysik og bestået en prove i fysik og en prove i
kemi. Ved disse prøver gives bedømmelsen »bestået« eller »ikke bestået«.
§ 3.
Den, der vil indstille sig til forproven, må godtgøre, at han på tilfredsstillende
måde har gennemgået følgende undervisning:
a) kursus i cytologi, almen histologi og almindelig embryologi.
b) øvelseskursus i kemi.
c) øvelseskursus i fysik.
d) kursus i genetik og medicinsk statistik.
Stk. 2. Endvidere må den studerende ved indstilling til forpøven
fremlægge bevis før at have bestået den i undervisningsministeriets
bekendtgørelse nr. 231 af 10. juli 1964 om den lille latinprøve foreskrevne
prøve eller en prøve af mindst tilsvarende omfang i dette fag.
Stk. 3. Forprøven omfatter fire prøver: prøve i anatomi inden for
de under a) nævnte dele af faget, fælles prøve i genetik og medicinsk
statistik, fælles proye i fysik og kemi samt prøve i medicinsk psykologi.
Der gives 1 karakter ved hver af de tre førstnævnte prøver og
bedømmelsen »bestået« eller »ikke bestået« ved prøven i medicinsk
psykologi. De ved forprøven opnåede, af talværdier bestående karakterer
medregnes ved det samlede 1. dels resultat med deres halve værdi.
§ 4.
Den, der vil indstille sig til 1. del A, må godtgøre, at han på tilfredsstillende
måde har gennemgået følgende undervisning:
a) kursus i systematisk anatomi og den hertil knyttede specielle del
af embryologien.
b) øvelseskursus i speciel histologi.
c) øvelseskursus i biokemi.
Stk. 2. 1. del A omfatter en samlet prøve i de under a) og b) nævnte
dele af anatomien samt efter fakulteternes nærmere bestemmelse en eller
to prøver i biokemi. Der gives ved hver prove 1 karakter. Såfremt der
kun afholdes én prøve i biokemi, tæller karakteren i dette fag dobbelt.
Karakteren i anatomi tæller halvanden gang sin værdi.
§ 5.
Den, som vil indstille sig til 1. del B, må godtgøre, at han på tilfredsstillende
måde har gennemgået følgende undervisning:
13
194 Universitetets årbog 1966-67
a) kursus i topografisk anatomi.
b) øvelseskursus i fysiologi, herunder efter hvert fakultets nærmere
bestemmelse øvelser i biofysik.
Stk. 2. Endvidere må den studerende forinden indstilling til eksamen
have bestået den almindelige filosofiske prøve.
Stk. 3. Kursus i topografisk anatomi afsluttes med en prøve, ved hvilken
der gives bedømmelsen »bestået« eller »ikke bestået«.
Stk. 4. Efter hvert fakultets nærmere bestemmelse kan kursus i
topografisk anatomi med tilhørende prøve afholdes for eller i forbindelse
med 1. del A.
Stk. 5. 1. del B omfatter efter fakulteternes nærmere bestemmelse
en eller to prøver i fysiologi, herunder biofysik. Der gives ved hver prøve
1 karakter. Såfremt der kun afholdes én prøve i fysiologi, tæller karakteren
i dette fag dobbelt.
§ 6.
De i § 2 nævnte prøver skal være bestået senest 1 år efter påbegyndelsen
af det i samme paragraf nævnte kursus.
Stk. 2. Forprøven aflægges samlet; det samme gælder såvel 1. del A
som 1. del B. Forprøven skal være bestået senest 2 år efter påbegyndelsen
af den i § 3 nævnte kursusundervisning, 1. del A senest 2 år efter
forproven og 1. del B senest 2 år efter 1. del A.
§ 7.
Efter 1. del må en studerende, forinden han kan indstille sig til 2. del
A godtgøre, at han på tilfredsstillende måde har gennemgået følgende
undervisning:
a) propædeutisk klinisk kursus.
b) propædeutisk kursus i patologisk anatomi.
c) øvelseskursus i medicinsk mikrobiologi, herunder blodtypeserologi
og kokoppevaccination.
d) kursus i infektionssygdomme.
e) kursus i hygiejne (ekskursioner).
f) kursus i arvepatologi.
Stk. 2. 2. del A omfatter fire prøver: prøve i medicinsk mikrobiologi,
prøve i farmakologi, første prøve i patologisk anatomi og prøve i
hygiejne. Der gives 1 karakter ved hver af de tre førstnævnte prøver.
Den ved første prøve i patologisk anatomi opnåede karakter medregnes
i det samlede 2. delsresultat kun med sin halve værdi. Efter det
enkelte fakultets nærmere bestemmelse kan der ved prøven i hygiejne
enten gives bedømmelsen »bestået« eller »ikke bestået« eller en talkarakter.
Gives en karakter, medregnes denne i det samlede 2. delsresultat
med en fjerdedel af sin værdi.
Universitetets eksaminer 195
§8.
Forinden den studerende kan indstille sig til 2. del B må han godtgøre,
at han på tilfredsstillende måde har gennemgået følgende undervisning,
i hvilken han ikke kan deltage, før han har bestået 2. del A:
a) klinisk kursus i medicin og kirurgi af fem måneders varighed. Til
dette kursus henlægges dele af undervisningen i klinisk kemi og laboratorieteknik
og i anæsthesiologi samt efter hvert fakultets nærmere
bestemmelse dele af undervisningen i andre fag.
b) klinisk kursus i psykiatri af en måneds varighed.
c) klinisk kursus i pædiatri af en måneds varighed.
d) klinisk kursus i obstetrik og gynækologi af en måneds varighed.
e) klinisk kursus i neurologi af to ugers varighed.
f) klinisk kursus i dermatologi og venerølogi af to ugers varighed.
g) en måneds praktikanttjeneste, der efter den studerendes eget valg
kan forrettes enten på en hospitalsafdeling i fag, hvori der ikke
kræves klinisk kursus, på et hospitalslaboratorium, på et forskningsinstitut
eller hos en alment praktiserende læge.
h) kursus i forordningslære.
Stk. 2. Forinden indstilling til 2. del B kræves endvidere, at den
studerende har bestået anden prøve i patologisk anatomi samt prøver
i følgende fag: dermatologi og venerølogi, øftalmologi øg otø-rhinølaryngologi.
Ved prøven i førstnævnte fag gives en talkarakter, der
medregnes i det samlede 2. delsresultat med sin halve værdi, øg ved
de tre øvrige prøver bedømmelsen »bestået« eller »ikke bestået«.
Stk. 3. Endelig kan hvert fakultet gøre indstilling til 2. del B betinget
af, at den studerende har deltaget i undervisningen i røntgendiagnostik,
stråleterapi, fysiurgi øg andre discipliner, samt at han har bestået en
prøve i obstetrik og gynækologi. Ved denne prøve gives en karakter.
Stk. 4. Indstilling til anden prøve i patologisk anatomi og til prøven
i obstetrik og gynækologi kan tidligst ske, efter at den studerende har
gennemgået de under a) til g) nævnte kurser.
Stk. 5. 2. del B omfatter tø prøver i intern medicin, tø prøver i
kirurgi, en prøve i pædiatri, en prøve i psykiatri, en prøve i retsmedicin
øg/eller socialmedicin samt - såfremt et fakultet ikke har gjort indstilling
til 2. del B betinget af en bestået prove i obstetrik og gynækologi
- en prøve i disse fag. Der gives en karakter ved hver af de nævnte
prøver. Såfremt et fakultet har bestemt, at der ved den i § 7 nævnte
prøve i hygiejne skal gives en talkarakter, medregnes den ved prøven
i retsmedicin øg/eller socialmedicin opnåede karakter med tre fjerdedele
af sin værdi.
§ 9.
Såvel 2. del A søm 2. del B aflægges samlet. 2. del A skal være bestået
senest 2 år efter 1. del B og 2. del B senest 4 år efter 2. del A.
13*
196 Universitetets årbog 1966-67
Stk. 2. Hvert fakultet kan fastsætte en frist, inden hvis udlob de
i § 8, stykkerne 2 og 3 nævnte prøver skal være bestået.
§ 10.
Hvert fakultet kan, når ganske særlige omstændigheder foreligger i
enkelttilfælde dispensere fra de i nærværende anordning fastsatte forældelsesfrister.
§ 11-
Fakulteterne fastsætter nærmere bestemmelser vedrørende undervisningen,
bortset fra det om latinprøven og den almindelige filosofiske
prøve anførte. For så vidt angår undervisningen samt eksamination i
fagene fysik og kemi sker fastsættelsen efter forhandling med de pågældende
faglærere ved det matematisk-naturvidenskabelige henholdsvis
naturvidenskabelige fakultet ved det pågældende universitet.
Stk. 2. Fakulteterne er hver for sig bemyndiget til efter derom indgivet
ansøgning i hvert enkelt tilfælde eller ved kollektive bestemmelser
at godkende kurser og hospitals!jenester i andre lande samt prøver,
aflagt i de øvrige skandinaviske lande, undtagelsesvis også i andre
lande, således at sådanne kan træde i stedet for de i nærværende
anordning nævnte obligatoriske kurser og prøver, samt den i § 8, stk.
1 g) krævede praktikanttjeneste.
Stk. 3. Fakulteterne kan endvidere indføre standpunktprøver i forbindelse
med den obligatoriske undervisning. Udfaldet af sådanne
prøver indgår i vurderingen af, om en studerende har deltaget i undervisningen
på tilfredsstillende måde.
§ 12.
Forslag til skriftlige opgaver behandles efter det enkelte fakultets
nærmere bestemmelse enten af det samlede fakultet eller i særlige for et
enkelt eller en gruppe fag nedsatte udvalg.
Stk. 2. Ved behandling i det samlede fakultet deltager foruden fakultetets
medlemmer de(n) universitetslærer(e), hvem det er overdraget
at være eksaminator(er), ved skriftlig eksamen i vedkommende fag,
samt de i faget beskikkede faste censorer i forhandlingen og udvælgelsen.
Stk. 3. Såfremt fakultetet vedtager, at behandlingen skal foregå i
udvalg, gælder om udvalgets sammensætning, at det skal bestå af de
i vedkommende fag ansatte ordinære professorer og efter fakultetets
nærmere bestemmelse en eller flere lektorer samt de beskikkede faste
censorer i faget. Desuden kan fakultetet som medlemmer af udvalget
udpege en eller (lere universitetslærere repræsenterende andre fag.
Stk. 4. Uanset om forslag behandles af det samlede fakultet eller i
udvalg, skal den universitetslærer, hvem det er overdraget at være
eksaminator i faget, fremkomme med forslag til opgaver, af hvilke
fakultetet, henholdsvis udvalget udvælger den (dem), der skal stilles.
Universitetets eksaminer 197
1 medicin og kirurgi kan de skriftlige opgaver undtagelsesvis efter
fakultetets nærmere bestemmelse foreslås af en lærer i et af de øvrige
kliniske fag, som - i tilfælde af at behandlingen sker i udvalg - indtræde
som medlem af dette i vedkommende eksamenstermin.
§ 13.
Hvert fakultet fastsætter om en prøve skal være skriftlig, mundtlig,
klinisk, praktisk eller en kombination af disse eksamensformer.
Fakulteterne bestemmer, hvilken tid der indrømmes kandidaterne til
besvarelse af de skriftlige opgaver, og fastsætter regler til ordenens
opretholdelse under de skriftlige prøver.
Stk. 2. Ved prøverne i medicin og kirurgi kan der efter hvert fakultets
nærmere bestemmelse eksamineres af faglærerne i epidemiske sygdomme,
neuromedicin, neurokirurgi og ortopædi samt eventuelt af
faglærere i andre specialdiscipliner.
Stk. 3. Ved prøver, hvori der gives en talkarakter medvirker 2 censorer
øg ved prøver, hvori alene kan opnås bedømmelsen »bestået« eller
»ikke bestået« 1 censor. Ved de i § 11, stk. 3 nævnte standpunktprøver
medvirker ikke censorer.
Stk. 4. Ved hvert fag, hvori der gives en talkarakter, giver eksaminator
og de to densorer hver en specialkarakter, der betegnes laudabilis
præ ceteris, laudabilis, haud illaudabilis primi gradus, haud illaudabilis
secundi gradus, non contemnendus øg nul, og som har de nedenfor
anførte talværdier. Det af de således givne specialkarakterer uddragne
middeltal udgør den ved den pågældende prøve opnåede karakter.
Stk. 5. Karakterernes talværdi er følgende:
Laudabilis præ ceteris 16
Laudabilis 13
Haud illaudabilis primi gradus 8
Haud illaudabilis secundi gradus 5
Non contemnendus 11
Nul 22
§ 14.
For at bestå en deleksamen kræves, at den studerende i hvert fag
ved den pågældende eksamen mindst har opnået karakteren 5 samt
bedømmelsen »bestået« ved de prøver, hvori alene anvendes bedømmelsen
»bestået« eller »ikke bestået«.
Stk. 2. For at bestå forprøven kræves, at den studerende opnar et
gennemsnit på mindst 9,0 af samtlige de ved denne givne karakterer
samt bedømmelsen »bestået« ved prøven i medicinsk psykologi.
Stk. 3. For at bestå 1. del A, 1. del B og 2. del A kræves et gennemsnit
på mindst 8,0, beregnet på grundlag af samtlige de ved den pågældende
og tidligere deleksaminer opnåede karakterer.
198 Universitetets årbog 1966-67
Stk. 4. En studerende, der er blevet rejiceret ved en deleksamen,
kan påny indstille sig til denne eksamen i den følgende eksamenstermin.
§ 15.
En studerende, søm ikke har øpnået enten den krævede minimumskarakter
i et enkelt fag eller den nødvendige gennemsnitskarakter ved
en deleksamen, kan uanset bestemmelsen i § 14, stk. 4, begære sig reeksamineret,
ved forprøven kun i faget medicinsk psykologi, ved 1. del
A, 1. del B og 2. del A i ét fag ved hver eksamen og 2. del B i to fag.
Stk. 2. Reeksamination kan tidligst finde sted efter eksaminationen
i sidste fag ved den pågældende deleksamen og skal senest ske indenfor
første uge af det følgende semester.
Stk. 3. Reeksamination betragtes som selvstændig ny indstilling til
hele den pågældende deleksamen.
§ 16.
Hovedkarakteren for afsluttet lægevidenskabelig embedseksamen
angives som en gennemsnitskvotient på grundlag af samtlige opnåede
talkarakterer med den vægt, der er tillagt disse.
Stk. 2. Der gives en af følgende hovedkarakterer: laudabilis et
qvidem egregie, laudabilis og haud illaudabilis. Mindste gennemsnitskvotient
er før laudabilis et qvidem egregie 141/2 øg for laudabilis
iov2.
§ 17.
Hvert fakultet kan for hver eksamen eller prøve fastsætte en afmeldingsfrist.
Denne skal være mindst 7 dage.
Stk. 2. Såfremt en student afmelder sig efter fristens udløb eller
udebliver fra eksamen, betragtes det, som øm den pågældende havde
deltaget i eksamen uden at bestå, med mindre fakultetet i ganske særlige
tilfælde efter ansøgning dispenserer herfra.
§ 18.
Den, der har bestået lægevidenskabelig embedseksamen, har ret til
at benævne sig candidatus(a) medicinae et chirurgiae. Han aflægger
øverfor fakultetets decanus et løfte om samvittighedsfuld udøvelse af
lægekaldet, jf. løvbekendtgørelse nr. 236 af 9. august 1955 § 2, stk. 1.
§ 19.
Hvert fakultet nedsætter et undervisningsudvalg, der efter fakultetets
nærmere bestemmelse varetager studieadministrative opgaver. Udvalget
skal opretholde nær kontakt med det eller de andre lægevidenskabelige
fakulteters tilsvarende udvalg.
§ 20.
Censorerne ved lægevidenskabelig embedseksamen beskikkes af undervisningsministeriet
efter indstilling fra en for hvert af de lægevidenskaUniversitetets
eksaminer 199
belige fakulteter nedsat kommission på 5 medlemmer, hvoraf 2 udpeges
af ministeriet blandt afgåede censorer, som ikke onsker genbeskikkelse.
Stk. 2. Kommissionen til indstilling om beskikkelse af censorer ved
lægevidenskabelig embedseksamen ved Københavns universitet tiltrædes
endvidere af 2 medlemmer, udpeget af det medicinske selskab i
Kobenhavn og af et af det lægevidenskabelige fakultet ved Kobenhavns
universitet valgt medlem, der tillige er kommissionens formand. Kommissionen
til indstilling om beskikkelse af censorer ved lægevidenskabelig
embedseksamen ved Aarhus universitet tiltrædes tillige af 2 medlemmer,
valgt af Jydsk medicinsk selskab og af et medlem af det
lægevidenskabelige fakultet ved Aarhus universitet, der tillige er kommissionens
formand.
§ 21.
Der skal af fakulteterne udgives en trykt vejledning for de studerende,
indeholdende nærværende anordning, eventuelle ministerielle
bekendtgorelser, jfr. § 22, de almindelige fælles bestemmelser for universiteternes
eksaminer, de af fakulteterne i medfor af anordning eller
bekendtgorelse trufne bestemmelser samt endelig en af fakulteterne
udarbejdet studieplan.
§22.
Undervisningsministeriet bemyndiges til efter fakulteternes indstilling
at fastsætte de i forbindelse med gennemforeisen af denne anordning
nødvendige overgangsbestemmelser.
§23.
Nærværende anordning træder i kraft den 1. september 1967. 1 sommerterminen
1974 afholdes sidste gang eksamen ifølge anordning nr. 275
af 26. august 1954 om den lægevidenskabelige embedseksamen ved
Københavns og Aarhus universiteter, således som denne er ændret ved
anordning nr. 133 af 16. april 1957, nr. 114 af 29. april 1958, nr. 215
af 23. maj 1960 og nr. 33 af 2. februar 1966, jf. dog denne anordnings
§ 8, stk. 3, hvorefter anordningen ophæves.
Bekendtgørelse af 29. juni 1967 om overgangsheslemmeher foi lægevidenskabelig
embedseksamen ved Kobenhavns og Aarhus universiteter.
1 henhold til § 22 i anordning af 26. juni 1967 om lægevidenskabelig
embedseksamen ved Københavns og Aarhus universiteter fastsættes
herved følgende overgangsbestemmelser:
§ IVed
anordning af 26. juni 1967 om lægevidenskabelig embedseksamen
ved Københavns og Aarhus universiteter er fastsat nye bestemmelser om
lægevidenskabelig embedseksamen, som træder i kraft 1. september 1967.
200 Universitetets årbog 1966-67
Stk. 2. De hidtidige bestemmelser om lægevidenskabelig embedseksamen
er fastsat i anordning nr. 275 af 26. august 1954 om den lægevidenskabelige
embedseksamen ved Kobenhavns og Aarhus universiteter,
således som denne er ændret ved anordning nr. 133 af 16. april
1957, nr. 114 af 29. april 1958, nr. 215 af 23. maj 1960 og nr. 33 af
2. februar 1966.
§2.
Studerende, der før 1. september 1967 har påbegyndt studiet til l.del,
kan indstille sig til denne deleksamen efter de hidtidige bestemmelser
og fortsætter efter bestået 1. del efter de nye bestemmelser.
Stk. 2. Studerende, der har påbegyndt studiet til 2. del efter de
hidtidige bestemmelser, kan indstille sig til denne deleksamen efter disse
bestemmelser.
Stk. 3. Studerende, der har bestået 1. del efter de hidtidige bestemmelser,
men som ikke har påbegyndt studiet til 2. del, skal fortsætte
dette efter de nye bestemmelser.
§3.
Fakulteterne kan tillade studerende, der har påbegyndt studiet efter
de hidtidige bestemmelser, at indstille sig til prøverne i biokemi og/eller
anatomi et, eventuelt to semestre før 1. dels eksamen; disse prøver må
aflægges i samme eksamenstermin. Desuden kan som hidtil, efter fakulteternes
nærmere bestemmelse, prøven i kemi aflægges indtil lire år forud
for de øvrige prøver. For at bestå prøver, som aflægges for 1. dels eksamen,
kræves mindst gennemsnitskarakteren 5,0 i de enkelte fag, i kemi
dog mindst karakteren 8.
Stk. 2. Fakulteterne kan endvidere tillade studerende, der har bestået
l.del i eksamensterminerne vinteren 1964-65, sommeren 1965,
vinteren 1965-66 og sommeren 1966, udover eksamen i hygiejne at indstille
sig til eksamen i et eller to fag senest et år for 2. dels eksamen;
disse eksaminer må aflægges i samme eksamenstermin. Denne bestemmelse
gælder ved Aarhus universitet tillige studerende, der har bestået
1. del i eksamensterminen vinteren 1966-67.
Stk. 3. Fakulteterne kan ligeledes tillade studerende, der har bestået
1. del i eksamensterminen vinteren 1966-67, og som i forårssemestret
1967 har afsluttet volontørtjenesten efter de hidtidige bestemmelser, at
fortsætte studiet efter de nye bestemmelser uden at kræve deltagelse
i det hermed indførte kliniske kursus i medicin og kirurgi m. v.
Stk. 4. Et fakultet kan under ganske særlige omstændigheder efter
ansøgning meddele en studerende, som efter nærværende bekendtgørelse
skal indstille sig til en deleksamen efter de hidtidige bestemmelser,
tilladelse til at fortsætte studiet og indstille sig til eksamen efter de
nye bestemmelser.
Universitetets eksaminer 201
§ 4.
Prøver og eksaminer efter de nye bestemmelser afholdes første gang
således:
Forprøven: sommeren 1968,
1. del A: sommeren 1969,
1. del B: vinteren 1969-70,
2. del A: sommeren 1968 og
2. del B: sommeren 1970.
§5.
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. september 1967. Samtidig
ophæves bekendtgørelse nr. 276 af 27. august 1954 om nærmere bestemmelser
til gennemførelse af kgl. anordning af 26. august 1954 om den
lægevidenskabelige embedseksamen ved Københavns øg Aarhus universiteter,
således som den er ændret ved bekendtgørelse nr. 230 af 28.
august 1956 og nr. 277 af 28. juli 1962.
3. DET FILOSOFISKE FAKULTET
Indrettelse af eksamen i kunsthistorie som bifag under
sproglig-historisk skoleembedseksamen
(j. nr. 275/65).
Efter indførelse -af faget formning og kunstførståelse som valgfrit
fag i gymnasiet anmodede Direktoratet før gymnasieskolerne ved
skrivelse af 14. april 1965 universitetet øm at overveje indholdet af et
relevant studium før dette formål øg mulighederne før dets etablering
i en ikke for fjern fremtid.
Efter at sagen havde været drøftet i et møde den 3. september 1965
i direktoratet, hvori deltog professorerne i kunsthistorie fra Københavns
og Aarhus universiteter, og efter at ministeriet ved skrivelse af
13. oktober 1966 havde anmodet om at få sagen fremmet mest muligt,
vedtog det liløsøfiske fakultet i sit møde den 21. november 1966 at
indrette eksamen i kunsthistorie som bifag under sproglig-historisk
skoleembedseksamen. Fakultetet vedtog samtidig følgende foreløbige
bestemmelser vedrørende eksamensfordringer i faget:
»Kunsthistorie (bifag).
I. Kandidaten må have tilegnet sig en oversigt over bygnings- øg
billedkunstens almindelige historie i Europa og den nærmere Orient.
For Europas vedkommende kræves et fyldigere kendskab til kunsten
efter år 1400. Det må førudsættes, at kandidaten er fortrolig med de
europæiske kunstværker, der findes i danske samlinger. Den danske
kunst historie, såvel dens udvikling som dens vigtigste monumenter,
må være kandidaten nøje bekendt. Vedrørende omfanget af det krævede
kundskabsstøf vil disponible litteraturlister kunne være vejledende
202 Universitetets årbog 1966-67
II. Kandidaten kan efter aftale med faglæreren opgive et nærmere
afgrænset område inden for verdenskunstens historie som særlig studeret.
III. Det onskes, at kunsten betragtes i dens sammenhæng med de
politiske, samfundsmæssige, religiose og åndshistoriske tilstande, hvorfor
kandidaten for særlig betydningsfulde perioders vedkommende må
have kendskab til den pågældende faglitteraturs vigtigste arbejder og
må forudsættes bekendt med hovedstrømninger i det menneskelige
fantasilivs historie, således som dette især giver sig til kende i den
poetiske litteratur. Kandidaten må endvidere have indsigt i kunstens
teori og den almindelige æstetik, samt kendskab til kunstens tekniske
fremgångsmåder.
IV. Kandidaten må i mindst 2 semestre have deltaget aktivt i
laboratorieøvelser for kønferensstuderende.
Skriftlig eksamen.
Der stilles 2 firetimers-opgaver (uden hjælpemidler), den ene i verdenskunstens
historie, den anden i den danske kunsts historie.
Mundtlig eksamen.
Der forelægges gengivelser af et antal kunstværker til bestemmelse
og vurdering, endvidere stilles 1 spørgsmål i almindelig kunsthistorie.
Karakterer.
Der gives 3 karakterer, 2 for de skriftlige spørgsmål, 1 for den mundtlige
prøve.«
Under 17. maj 1967 indstillede det filosofiske fakultet, at anordningen
af 26. juli 1961 med senere ændringer om sproglig-historisk skoleembedseksamen
§§ 1 og 2 blev ændret. Efter at Konsistorium i møde
den 14. juni 1967 havde tiltrådt indstillingen, videresendtes den af
universitetets rektor ved skrivelse af 15. juni 1967 til ministeriet.
Herefter udstedtes følgende:
Kgl. anordning al 16. august 1967 om ændring af anordning om sproglighistorisk
skoleembedseksamen.
Herved fastsættes følgende ændringer i anordning nr. 256 af 26. juli
1961 om sproglig-historisk skoleembedseksamen, således som denne er
ændret ved anordning nr. 59 af 17. marts 1965 øg anordning nr. 291
af 1. august 1966:
1. I § 1 tilføjes efter »musik«: »kunsthistorie«.
2. I § 2 tilføjes efter »fagene«: »kunsthistorie«.
Universitetets eksaminer 203
4. DET MATEMATISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
Oprettelse af en fysisk-geofysisk linie under studiet til
naturvidenskabelig embedseksamen
(j. nr. 174/67).
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet afgav under 1. februar
1967 følgende indstilling:
»Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet er der i de senere
år oprettet særskilte professorater i meteorologi, fysisk oceanografi og
geofysik. På denne baggrund og foranlediget af et af professorerne i
geologi fremsat forslag om en nærmere tilknytning af visse dele af det
geologiske studium til de fysiske og geofysiske fag blev der i fakultetet
nedsat et udvalg til undersøgelse af behovet for oprettelsen af en
fysisk-geofysisk linie under studiet til naturvidenskabelig embedseksamen.
Udvalget havde under sit arbejde drøftelser med repræsentanter
for det naturvidenskabelige fakultet ved Aarhus universitet.
Der var i udvalget enighed om det ønskelige i indførelsen af en
fysisk-geofysisk linie, og den af udvalget udarbejdede plan til udformningen
af dette studium blev tiltrådt af fakultetet.
Som tidligere anført jvf. skrivelse herfra af 21. november 1966, undervisningsministeriets
journal nr. 05-30-30-25/64 vil der fra fakultetets
side senere fremkomme forslag til ændringer af undervisningsministeriets
bekendtgørelse af 12. august 1960 om naturvidenskabelig embedseksamen,
men under hensyn til, at der allerede er studerende inden
for fakultetet, der har påbegyndt undervisningen under den foreslåede
fysik-geofysik linie, og det derfor er ønskeligt, at der i de kommende
eksamensterminer kan afholdes eksamen i de til denne linie henlagte
nye fagområder, skal fakultetet indstille, at der, indtil det samlede
ændringsforslag optages i bekendtgørelsen, meddeles fakultetet dispensation
til at afholde eksamen efter den foreslåede linie.
De ændringer, der med henblik på fysik-geofysik liniens indførelse
vil blive foreslået indføjet i den ministerielle bekendtgørelse om naturvidenskabelig
embedseksamen, er følgende:
I bekendtgørelsens § 1, stk. 1, tilføjes efter ordene »matematik-fysik
linien«: »fysik-geofysik linien« og i § 1 efter afsnittet om fysik B indsættes:
»Meteorologi. Hovedtræk af meteorologien. Fysisk oceanografi.
Hovedtræk af havets f y s i k , kemi og dynamik. Den f a s t e j o r d s f y s i k .
Hovedtræk af gravimetri, seismologi og geomagnetisme. Fysisk geologi.
Almen geologi med særligt henblik på studiet af geofysik.«
I bekendtgørelsens § 2 indføjes efter stk. 2 (matematik-fysik linien)
»Fysik-geofysik linien omfatter prøver i fagområderne matematik 1,
fysik 1-3, meteorologi, fysisk oceanografi, den faste jords fysik, fysisk
geologi, kemi A og astronomi 1.«
Fakultetets forslag har været forelagt rektor for Aarhus universitet
og Direktoratet for Gymnasieskolerne, og der henvises til de derfra
204 Universitetets årbog 1966-67
modtagne skrivelser af henholdsvis 12. november 1966 og 12. januar
1967.«
Herefter udstedtes under 16. maj 1967 følgende:
»Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om naturvidenskabelig
embedseksamen nnder det matematisk-naturvidenskabelige fakultet ved Kobenhavns
universitet og det naturvidenskabelige fakultet ved Aarhus universitet.
1.
I § 1 tilfojes efter »matematik-fysik linien«: »fysik-geofysik linien,«.
2.
1 § 1 tilføjes efter afsnittet om fysik B: »Meteorologi. Hovedtræk
af meteorologien. Fysisk oceanografi. Hovedtræk af havets fysik, kemi
og dynamik.
Den faste jords fysik. Hovedtræk af gravimetri, seismologi og geomagnetisme.
Fysisk geologi. Almen geologi med særligt henblik på studiet af geofysik.
«
3.
I § 2 tilføjes efter stk. 2:
»Fysik-geofysik linien omfatter prøver i fagområderne matematik 1,
fysik 1-3, meteorologi, fysisk oceanografi, den faste jords fysik, fysisk
geologi, kemi A og astronomi 1.«