IL ØKONOMISKE FORHOLD
ved kurator E. A. Koch.
Den her foreliggende beretning omfatter efter hidtidig praksis de
økonomiske forhold i det akademiske år 1966-67, herunder de indenfor
dette tidsrum udfærdigede bevillingslove, nemlig
1) finansloven for iinansåret 1967/68,
2) normeringsloven for finansåret 1967/68 og
3) lov om tillægsbevilling for finansåret 1966/67.
1 tilslutning til omtalen af finansloven omtales dog også udgifter,
som i henhold til en fra folketingets finansudvalg eller lønningsrådet
inden universitetsårets udgang modtaget godkendelse afholdes på forventet
efterbevilling for finansåret 1967/68.
Normeringsloven for finansåret 1967/68 indeholder ikke det sædvanlige
afsnit (normalt § 1) om regulering af antallet af tjenestemandsstillinger
og om oprykning eller nedrykning af bestående stillinger.
Herom henvises til det nedenfor i afsnit b. bemærkede.
Med hensyn til tillægsbevillingsloven for finansåret 1966/67 kan i det
væsentlige henvises til regnskabsberetning for Københavns Universitet
og Kommunitetet for regnskabsåret 1966/67, som lindes aftrykt som
bilag til årbogen.
Ved universitetsårets udgang forelå publikationen »Budgetoverslag for
1969-70 og 1970-71 - sammenholdt med regnskabstal for 1966-67,
linanslovtal for 1967-68 og finanslovforslagstal for 1968-69«, som er
udarbejdet af finansministeriet på grundlag af de gennem ministerierne
fra institutionerne modtagne budgetoverslag for de nævnte finansår.
Denne publikation skal omtales i korthed nedenfor i afsnit a.
Om de retningslinier, som iovrigt er lagt til grund for den her foreliggende
beretning, henvises til årbogen for 1963-64 side 3-4.
Beretningen opdeles i følgende afsnit:
a. Budgetoverslag.
b. Bevillingsoversigt.
c. Personalebevillinger (konto 01-06).
d. Lokaleforhold (konto 31-39, § 27).
e. Andre bevillingsmæssige forhold (andre driftsudgifter, tilskud,
indtægter).
f. Andre økonomiske forhold.
Okonomiske forhold 29
a. BUDGETOVERSLAG
Om indforelse af 3-års budgetoverslag med virkning fra 1967/68 i
henhold til finansministeriets cirkulære nr. 8 af 18. januar 1966 og om
budgetoverslagene 1967-70 henvises til årbogen for 1965-66 s. 4-5.
Medens budgetoverslagene 1967-70 bygger på bidrag, som er udarbejdet
forud for udarbejdelsen af bidrag til finanslovforslag 1967/68
og på grundlag af et andet pris- og lonniveau (april 1965) end det,
på grundlag af hvilket det nævnte finanslovforslag er udarbejdet
(april 1966), er 3-årsbudgetteringen 1968-71 synkroniseret med udarbejdelsen
af finanslovforslaget for 1968/69, således at der ikke er
udarbejdet noget nyt (revideret) selvstændigt budgetoverslag for
1968/69, og at såvel det reviderede budgetoverslag for 1969/70 som
det nye budgetoverslag for 1970/71 er udarbejdet på grundlag af samme
pris- og lønniveau (april 1967) som finanslovforslaget for 1968/69.
1 finansministeriets cirkulære af 7. februar 1967 er fastsat bestemmelser
om udarbejdelse af bidrag til forslag til finanslov for 1968/69,
og i finansministeriets cirkulære af 8. februar 1967 er fastsat bestemmelser
om udarbejdelse af budgetoverslag for finansårene 1969/70 og
1970/71 i tilslutning til forslaget til finanslov for 1968/69.
1 henhold til de nævnte bestemmelser forudsættes bevillingsforslagene
for 1968/69 - med visse modifikationer - fastholdt på det niveau,
der er angivet for finansåret 1968/69 i budgetoverslagene 1967-70, dog
med hensyntagen til pris- og lonstigningen fra april 1965 til april 1967.
For driftsudgifters og ikke lovbundne tilskuds vedkommende medtages
endvidere merudgifter, der følger af ny lovgivning, nye aktstykker,
regeringsbeslutninger eller lignende, og merudgifter ved rekvirerede
arbejder, der udføres pligtmæssigt eller modsvares af merindtægter.
Til bygge- og anlægsarbejder, materielkøb og andre investeringer kan
på finanslovforslaget kun søges bevilling, for så vidt udgiften i 1968/69
kan holdes inden for de i et bilag til de nævnte cirkulærer angivne
rammer for investeringsudgifter i treåret 1968-71, som for det samlede
under undervisningsministeriet hørende område er fastsat til henholdsvis
600, 648 og 680 millioner kr. Indtægter og lovbundne tilskud
budgetteres så realistisk som muligt på basis af gældende lovgivning.
Budgetoverslaget for 1969/70 udarbejdes på grundlag af det i 3-årsbudgetoverslagene
1967-70 optagne budgetoverslag for 1969/70 efter
lignende retningslinier søm foran før finanslovforslaget for 1968/69
angivet.
Budgetoverslaget før 1970/71 udarbejdes på grundlag af budgetoverslaget
før 1969/70, idet der dog herudover kan medtages udgiftsstigninger
inden før den i et bilag til nævnte cirkulære af 8. februar 1967
anførte stigningsramme før driftsudgifter og ikke-løvbundne tilskud.
Stigningsrammen er før undervisningsministeriets samlede område i
bilaget fastsat til 70 millioner kr.
30 Universitetets årbog 1966-67
Den for 3-års-budgetteringen 1967-70 foreskrevne opdeling af budgetoverslagene
i en afdeling A) omfattende de udgifter, som det efter
ministeriernes skøn er uomgængelig nødvendigt at afholde i de omhandlede
finansår, og en afdeling B) omfattende sådanne udgifter, som der
herudover efter ministeriernes opfattelse må lægges vægt på at skaffe
bevillingsmæssig hjemmel for i samme periode, er ikke fastholdt ved
3-års-budgetteringen 1968-71.
Finansministeriet forudsætter, at de enkelte ministerier foretager den
fornødne koordination af de respektive styrelsers bidrag, herunder tilpasning
af disse til den almindelige planlægning på de pågældende
områder.
På grundlag af det således fra styrelserne gennem ministerierne indsamlede
materiale og efter en gennemgang og revision af dette har
finansministeriet udarbejdet den i november 1967 udgivne publikation
»Budgetoverslag for 1969-70 og 1970-71 - sammenholdt med regnskabstal
for 1966-67, finanslovtal for 1967-68 og fmanslovforslagstal for
1968-69«.
Efter korrektion for pris- og lønstigning og visse særlige forhold
opgør finansministeriet - i publikationens s. 8-9 - den reale stigning
i statens samlede nettoudgifter i henhold til 3-års-budgetteringen
1968-71 således:
Fra 1967/68 til 1968/69: 8 %•
Fra 1968/69 til 1969/70: 6 0/o-
Fra 1969/70 til 1970/71: 4 %.
I publikationens afsnit III. Budgetoverslag 1969/70 og 1970/71,
Undervisningsministerens område, afsnit 6 (s. 158-161) redegøres for
3-års-budgetteringen for forskningen og den højere undervisning.
Bortset fra anlægsudgifterne er budgetoverslagstallene ikke specificerede
på de enkelte institutioner, og med den angivne undtagelse vil
nedenstående tal altså kun tjene til belysning af den ved 3-års-budgetteringen
1968/71 forudsatte stigningstakt for det samlede under
undervisningsministeriet hørende forsknings- og højere undervisningsområde.
Med hensyn til stigningen fra 1967/68 til 1968/69 må erindres,
at der i denne stigning indgår pris- og lønstigningen fra april 1966 til
april 1967, som af finansministeriet er anslået til 3-4 0/0. Tallene i nedenstående
oversigt angiver budgetoverslagstallene i millioner kr.
, r 1967/68 1968/69 1969/70 1970/71
Anlægsudgifter for
Københavns Univers. . 15,3 28,5 53,9 65,2
Mindre byggearbejder og
projektering ved universiteterne
og de højere
læreanstalter 7,5 11,1 11,2 12,5
Okonomiske forhold 31
Driftsbudget; § 20.6
Nettoudgifter
1967/68 1968/69 1969/70 1970/71
659,3 748,5 840,5 932,3
Drifts-, anlægs- og kapitalbudget
for forskning
og højere undervisning
Nettoudgifter 853,4 970,8 1.110,5 1.234,3
1 de anførte beløbsrammer er ikke inkluderet udgiften ved arealerhvervelser.
I tilknytning til den anførte 3-års-budgettering af anlægsudgifter for
Københavns Universitet er det - s. 161 - anført, at det, for at Københavns
Universitets akutte lokaleproblemer skal kunne løses, i perioden
1967-75 vil være nødvendigt ud over de anførte beløb at investere i
midlertidige løsninger. Det skønnes, at det vil være nødvendigt at tilvejebringe
50.000 m2 etageareal brutto ved indlejning i eller ved køb
af ejendomme, der egner sig til formålet, øg at der hertil vil kunne medgå
100 millioner kr.
Det anføres yderligere, at der i folketingssamlingen 1967-68 vil blive
fremsat løvforslag med henblik på fastsættelsen af en bevillingsmæssig
ramme for hvert af de tre eksisterende universiteters udbygning.
Budgetoverslagene skaber ikke hjemmel for dispositioner og betragtes
ikke som bevillingsforslag, men de vil danne grundlag for bedømmelsen
af den statsfinansielle udvikling i den pågældende periode øg
være vejledende ved fastlæggelsen af udgiftsrammer før bidrag til forslag
til finanslov før de pågældende år.
Om den på linansloven for finansåret 1966/67 i overensstemmelse
med finansministeriets cirkulære nr. 124 af 11. juni 1965 indførte
rammebevillingsordning henvises til årbogen for 1965-66 s. 5-8.
Til driftsudgifter i den snævrere forståelse af dette ord, som er indført
i forbindelse med rammebevillingsordningen (altså efter udskillelse af
tilskud) er på finansloven for finansåret 1967/68 for Københavns
Universitet opført 142.480.100 kr. eller ca. 26,7 mill. kr. mere end i
foregående finansår. Til tilskud er opført 10.761.100 kr., en forhøjelse
med ca. 1,2 mill. kr. Som indtægter er opført 6.445.000 kr., en forhøjelse
med ca. 500.000 kr. Den samlede nettobevilling på finanslovens driftsbudget
for Kobenhavns Universitet andrager således 146,796.200 kr.,
eller ca. 27,4 mill. kr. mere end i foregående finansår.
b. BEVILLINGSOVERSIGT
1. Bevillinger lit Kobenhavns Universitet.
FINANSLOVEN FOR FINANSÅRET 1967/68
32 Universitetets årbog 1966-67
Hertil kommer, at der til Københavns Universitets, Kommunitetets
og Sorø Akademis økonomiske Forvaltning (§ 20.6.01) er bevilget et
driftsudgiftsbeløb på 3.543.400 kr. eller med fradrag af de opførte indtægter,
1.200 kr., et nettoudgiftsbeløb på 3.542.200 kr. - ca. 600.000
kr. mere end på finansloven for finansåret 1966/67.
Det samlede nettoudgiftsbelob til driftsudgifter og tilskud er således
opført med 150.338.400 kr.
Som anlægsudgifter vedrørende Københavns Universitet er på finansloven
(§ 27.2.20.01) opfort 15.348.000 kr.
Til netto-driftsudgifter, tilskud og anlægsudgifter for Københavns
Universitet er der således ialt opført 165.686.400 kr. på linansloven.
1 overensstemmelse med de i indledningen til anmærkningerne til
finanslovforslaget anførte særlige bemærkninger til finanslovforslaget
er forslag om nye stillinger eller honorarer eller omnormering af bestående,
hvortil der efter gældende regler kræves tilslutning fra lønningsrådet
og økonomiministeriet, medmindre forhåndsgodkendelse foreligger,
ikke medtaget i finanslovforslaget, men i tilslutning til henholdsvis
personaleoversigterne og honorarskemaerne opført under betegnelserne
»ønsket, ikke godkendt personale (honorar)«. Den med besættelsen
af sådanne stillinger forbundne udgift er således ikke bevilget på
finansloven, men forudsættes, i det omfang godkendelse måtte blive
opnået, medtaget på forslaget til lov om tillægsbevilling for finansåret
1967/68.
For Københavns Universitets vedkommende er for finansåret af
undervisningsministeriet fastsat rammer på ialt kr. 4.120.000, indenfor
hvilken stillinger og honorarer af den angivne art - under forudsætning
af opnået godkendelse - kan oprettes. Disse rammer er blevet udfyldt
på forventet tillægsbevilling for finansåret 1967/68, hvorom oplysning
vil blive meddelt nedenfor i afsnit c.
NORMERINGSLOVEN FOR FINANSÅRET 1967/68
Med hensyn til normeringsloven for finansåret 1967/68 foreligger som
tidligere nævnt det særlige forbehold, at loven ikke indeholder det
sædvanlige afsnit (normalt § 1) om regulering af antallet af tjenestemandsstillinger
og om oprykning eller nedrykning af bestående stillinger.
Herom har økonomiministeriet i skrivelse af 12. maj 1966 til samtlige
ministerier og styrelser bl. a. udtalt følgende:
»Efter vedtagelse i regeringen er det pålagt Tjenestemandskommissionen
af 1965 at fremskynde udarbejdelsen af et nyt løn- og klassificeringssystem
for staten mest muligt.
Under hensyn hertil er det bestemt, at der i den i § 46, stk. 2, i lov
nr. 154 af 7. juni 1958 om lønninger og pensioner m. v. til statens
tjenestemænd omhandlede normeringslov for finansåret 1967/68 ikke
Økonomiske forhold 33
vil kunne optages bestemmelser om regulering af antallet af tjenestemandsstillinger
og om oprykning eller nedrykning af bestående stillinger,
d.v.s. sådanne forslag, som normalt er optaget under normeringslovens
§ 1.
Endvidere er det bestemt, at den i lønningslovens § 96 anførte stedtillægsklassificering,
der skulle have fundet sted for finansåret 1967/68,
udskydes.
Som det fremgår af foranstående, vil der herefter ikke kunne fremsættes
forslag om oprettelse af nye stillinger eller om oprykning af
stillinger pr. 1. april 1967.
I tilfælde, hvor det må anses for uomgængeligt nødvendigt at oprette
nye stillinger, f. eks. i forbindelse med igangsætning af nye arbejdsopgaver
(indsætning af nye skibe eller lignende), vil økonomiministeriet
på grundlag af indstilling fra den pågældende styrelse søge lønningsrådets
tilslutning til etablering af det fornødne antal funktioner i
unormeret stilling, jfr. lønnings- og pensionslovens § 12, stk. 5«.
Om sådanne stillingsfunktioner er i undervisningsministeriets cirkulærskrivelse
af 1. september 1967 yderligere udtalt følgende:
»Til orientering skal man herved meddele, at sådanne nye stillinger,
som med tilslutning fra lønningsrådet i henhold til lønnings- og pensionslovens
§ 12, stk. 5, og finansudvalget er eller vil blive godkendt
besat i indeværende finansår, ikke kan betragtes som formelt oprettet,
før der er tilvejebragt hjemmel herfor ved normeringslov henholdsvis
tillægsbevillingslov til finansloven for Aarhus Universitets vedkommende.
Indtil sådan hjemmel foreligger, må stillingerne derfor besættes ved
funktion. Under hensyn til baggrunden for etableringen af de omhandlede
funktioner i unormeret stilling må det imidlertid anses for rimeligt
at de i sådanne stillinger fungerende i videst muligt omfang stilles,
som om udnævnelse havde fundet sted på sædvanlig måde efter ordinær
oprettelse af stillingerne. I overensstemmelse hermed vil de pågældende
såvel med hensyn til beregning af lønning og pensionsbidrag som i
relation til ferie og sygdom m.v. være at behandle, som om udnævnelse
i den pågældende stilling havde fundet sted. En hertil svarende ordning
vil endvidere kunne etableres i tilfælde, hvor en godkendt funktion i
unormeret stilling medfører alledet funktion i lavere stillinger under
forudsætning af, at den afledende funktion besættes efter opslag af
stillingen.
Det tilføjes, at økonomiministeriet efter det for undervisningsministeriet
oplyste agter at søge tilvejebragt hjemmel for, at den tid, hvori
en person har fungeret i godkendt unormeret stilling eller har varetaget
en heraf alledet funktion, der er besat efter opslag, ved senere udnævnelse
i stillingen medregnes i lønningsancienniteten og, såfremt stillin34
Universitetets årbog 1966-67
gen varetages af en ikke-tjenestemand, eventuelt tillige i pensionsancienniteten
«.
På normeringsloven er herefter for Københavns Universitets vedkommende
kun optaget nogle tildelinger af pensions- og lonningsanciennitet
(§ 1) og nogle tildelinger af pensionsret (§ 2) til tjenestemænd
ved universitetet.
I forbindelse med, at antallet af tjenestemandsstillinger ikke har
kunnet reguleres på normeringsloven er endvidere i § 2 (ur. 187) tilvejebragt
hjemmel for, at aspiranter, til hvem der efter tilfredsstillende
aspiranttjeneste ikke er ledige tjenestemandsstillinger, i enhver henseende
stilles, som om de var blevet tjenestemandsansat ved aspiranttidens
udløb.
De med lønningsrådets tilslutning i henhold til foranstående oprettede
stillingsfunktioner vil blive omtalt i beretningen.
LOV OM TILLÆGSBEVILLING FOR FINANSÅRET 1966/67
På tillægsbevillingsloven, som er den første tillægsbevillingslov under
rammebevillingssystemet, er til Københavns Universitets drift (§ 20.6.
02.) bevilget merudgifter på 14.544.000 kr. til driftsudgifter (heraf prisog
lønstigning 13.152.900 kr.) og 287.700 kr. til tilskud (pris- og lønstigning)
samt merindtægter på 992.100 kr. For universitetets økonomiske
forvaltning (§ 20.6.01) er bevilget merudgifter på 449.200 kr. til
driftsudgifter (pris- og lønstigning). På tillægsbevillingsloven er således
bevilget en samlet nettomerudgift vedrørende universitetets drift på
14.288.800 kr.
Under anlægsudgifter (§ 27.2.20.01) er på tillægsbevillingsloven foretaget
en række bevillingsmæssige reguleringer vedrørende bygge- og
anlægsarbejder ved Københavns Universitet. Det samlede resultat af
disse reguleringer er en nedsættelse af finanslovbevillingen med
949.700 kr. mod senere genbevilling.
Til nettomerudgifter vedrørende driften med fradrag af besparede
anlægsudgifter er således ialt opfort 13.339.100 kr. på tillægsbevillingsloven
for finansåret 1966/67.
UNIVERSITETETS SKRIVELSE AF 16. MARTS 1967
TIL UNDERVISNINGSMINISTERIET
Den 16. marts 1967 tilskrev universitetets rektor og kurator undervisningsministeriet
bl. a. følgende:
»På sit bidrag til forslag til finanslov for finansåret 1967/68 stillede
Københavns Universitet forslag om en bevilling til driftsudgifter på
ca. 170 mill. kr. Dette forslag - som var resultatet af en kritisk gennemgang
i konsistoriums forretningsudvalg og universitetsadministrationen
af de fra de enkelte instituter og fag modtagne ønsker - reduceredes
først af undervisningsministeriet til ca. 154 mill. kr. og senere af finansOkonomiske
forhold 35
ministeriet til 146.480.100 kr. De anførte reduktioner af budgettet medfører,
at aktivitetsførøgelsen, der i universitetets forslag androg ca. 38
mill. kr. er blevet reduceret til ca. 13 mill. kr. Der er herved, sammenholdt
med nedskæringerne af tidligere finansårs bevillingsforslag, sket
en meget betænkelig forringelse af universitetets okonomiske vilkår,
øg universitetet vil få øgede vanskeligheder ved at opfylde sit førmål:
forskning øg undervisning på videnskabeligt grundlag.
Vedrørende forskningen må det påpeges, at den tiltagende specialisering
øg den meget betydelige tekniske udvikling medfører et behøv
før anskaffelse af stedse mere kompliceret øg dyrt apparatur, søm er
en betingelse for bevarelse af universitetets videnskabelige niveau.
Udviklingen nødvendiggør tillige bevillinger til videnskabeligt øg
ikke-videnskabeligt personale samt til øgede driftsudgifter iovrigt.
På grund af de i de senere år foretagne budgetnedskæringer har
universitetet ikke kunnet udnytte ovennævnte muligheder i tilstrækkeligt
omfang.
Yderligere har det stigende studentertal øg mangelen på ikke-videnskabelig
medhjælp medført, at forskningsarbejdet i betydeligt omfang
har måttet tilsidesættes til førdel for obligatorisk undervisning øg
rutinearbejde, hvilket bl. a. har givet sig udslag i en nedgang i antallet
af videnskabelige afhandlinger.
For så vidt angår.undervisningen skal det fremhæves, at kødannelser
allerede eksisterer inden før det lægevidenskabelige studiums 1. del øg
det psykologiske studiums kliniske del, ligesom studietidsforlængelse
er en kendsgerning inden for en række fag. Inden for et enkelt område,
topografisk anatomi, har undervisningen endog helt måttet indstilles.
Studieforholdene iøvrigt må desuden anses før forringede i de senere
år såvel på grund af mangelen på faste lærere, utilstrækkelige lokaleforhold
søm mangel på apparatur og arbejdspladser for de studerende.
Med de til rådighed værende bevillinger må man forvente en stigning
i antallet af studerende i de eksisterende køer øg opståelse af nye
kødannelser, ligesom man kan forvente yderligere forringelse af studieforholdene
iøvrigt.
Der er således i tidligere finansår opstået et akkumuleret behov for
bevillinger, søm tværtimod at blive kompenseret gennem finanslovforslaget
før finansåret 1967/68 yderligere vil blive førøget på grund
af de særlig store nedskæringer, universitetets budget her har været
genstand før.
Universitetet skal herefter indstille, at der for finansåret 1967/68
tilvejebringes yderligere midler, og man har fra 4 af universitetets 5
fakulteter modtaget redegørelser, som belyser behovet for sådanne
yderligere bevillinger. Det lægevidenskabelige fakultets indberetning er
baseret på resultaterne fra en på undervisningsministerens foranledning
36 Universitetets årbog 1966-67
den 13. og 14. januar 1967 etableret arbejdskonference til gennemdrøftelse
af problemerne omkring det lægevidenskabelige studium.
De indberetninger der er modtaget fra fakulteterne vedlægges. Foldet
lægevidenskabelige fakultets vedkommende er endvidere vedlagt
notater fra nævnte arbejdskonference. Bevillingsønskerne andrager et
samlet belob af 7.634.000 kr. fordelt som følger:
4 professorater,
14 afdelingsledere,
32^2 videnskabelige assistenter,
25 lektorater og andre honorarer,
68 ikke-videnskabelige stillinger,
2 inspektører,
2 akademisk uddannede sekretærer,
13 instruktorer,
433.500 kr. annua og medhjælp,
2.580.700 kr. eengangsanskatTelser.
Københavns Universitet skal sluttelig bemærke, at man anser det
for absolut nødvendigt, at de ansøgte beløb stilles til rådighed i finansåret
1967/68 således at bevillingerne, i det omfang disse er af varig
karakter, indgår i universitetes budget, uden at de til yderligere aktivitetsudvidelser
i de følgende finansår afsatte rammer reduceres«.
Den væsentligste del af ansøgningerne i dette såkaldte »nødråb« blev
imødekommet af de bevilgende myndigheder på forventet tillægsbevilling
for finansåret 1967/68
De universitetet på forventet tillægsbevilling til delvis imødekommelse
af »nødråbet« ydede beløb kan opgøres til ca. 6,3 mill. kr.
De i henhold hertil givne bevillinger vil blive omtalt nedenfor under
de finanslovkonti, hvortil de enkelte bevillinger er henført.
2. Andel i fællesbevillinger.
Københavns Universitet har andel i en række bevillinger, som pa
finansloven er stillet til rådighed for undervisningsministeriet som
fællesudgifter (driftsudgifter og tilskud) vedrørende de højere læreanstalter
(§ 20.6.21) og som fælles anlægsudgifter for de højere læreanstalter
(§ 27.2.20.05 og 06).
Disse bevillinger andrager ialt 20.328.000 kr., der fordeler sig således:
§ 20.6.21. Fællesudgifter vedrørende de højere læreanstalter:
Driftsudgifter 11.300.000 kr.
Tilskud 1.528.000 kr.
§ 27.20.05 og 06. Anlægsudgifter 7.500.000 kr.
20.328.000 kr.
Økonomiske forhold 37
Driftsudgifterne er i overensstemmelse med rammebevillingsordningen
specificeret i finanslovforslagets anmærkning, medens tilskud og
anlægsudgifter er specificeret på selve finansloven således:
Driftsudgifter (§ 20.6.21).
24. Til benyttelse af elektroniske regneanlæg ved undervisnings-
og forskningsopgaver 1.300.000 kr.
88. Til imødegåelse af merudgifter ved nye udgiftskrævende
foranstaltninger 10.000.000 kr.
11.300.000 kr.
Tilskud (§ 20.6.21).
64, Danske Studerendes Fællesråd, til fællesrådets almindelige
virksomhed 120.000 kr.
Danske Studerendes Fællesråd til driften af rådgivningsvirksomhed
85.000 kr.
65. Forskerstipendier 650.000 kr.
Scholarstipendier 548.000 kr.
Deltagelse i oversøiske kongresser 125.000 kr.
1.528.000 kr.
Anlægsudgifter (§ 27.2.20).
05. Mindre byggearbejder ved de højere læreanstalter 6.000.000 kr.
06. Projektering yedrørende universiteter øg højere
læreanstalter 1.500.000 kr.
7.500.000 kr.
Til § 20.6.21.88 er knyttet den anmærkning, at dispositioner over
kontoen ikke vil kunne foretages uden førudgående forelæggelse for
finansministeriet. Bevillingen, der tillige kan anvendes til dækning af
tilskud, vil ved forslag til lov om tillægsbevilling blive fordelt på de
konti, hvortil udgifterne endeligt vil blive henfort.
På tillægsbevillingsloven er under fællesudgifter vedrørende de højere
læreanstalter (§ 20.6.21) og fælles anlægsudgifter (§ 27.2.20.05-06) foretaget
en række reguleringer og under § 27.2.20.05 optaget en merudgift
på 2.168.900 kr. til mindre byggearbejder ved universiteterne og de
højere læreanstalter, væsentligst som genbevilling.
1 det omfang, hvori de ved tildeling af de fællesbevillingen under
§ 20.6.21.88 bekostede foranstaltninger skal have varighed udover
linansåret, må de søges på finansloven for det følgende finansår. De til
imødekommelse af »nødråbet« på forventet tillægsbevilling givne bevillinger
må betragtes som ydet over denne konto.
Tildelinger til Københavns Universitet af fællesbevillingerne omtales
i forbindelse med omtalen af de tilsvarende konti på universitetets
budget.
38 Universitetets årbog 1966-67
c. PERSONALEBEVILLINGER
Summen af bevillingerne på finanslov 1967/68 til vederlæggelse af
personale ved Københavns Universitet (§ 20.6.01-02 konto 1-6) andrager
111.579.600 kr. eller ca. 22,2 mill. kr. mere end på linansloven for
det foregående finansår.
Herudover har folketingets finansudvalg ved aktstykke nr. 419 af
8. august 1967 dels til udfyldelse af de foran omhandlede rammer på
ialt 4.120.000 kr. til oprettelse og omnormering med lønningsrådets og
økonomiministeriets godkendelse af stillinger og honorarer, og dels i
henhold til det ligeledes foran omhandlede »nødråb« på forventet tillægsbevilling
for finansåret 1967/68 godkendt oprettelsen af stillinger
til en beregnet samlet merudgift for finansåret på ca. 6,8 mill. kr. samt
honorarer til en samlet merudgift på ca. 1,2 mill. kr.
Der er således for finansåret 1967/68 ialt stillet ca. 119,6 mill. kr.
til rådighed til vederlæggelse af personale ved Københavns Universitet.
1. Oprettelse og nedlæggelse af stillinger.
ORDINÆRE PROFESSORATER
(konto 01)
På forventet tillægsbevilling og i forventning om senere endelig normering
er antallet af ordinære professorater ved Københavns Universitet
forhøjet med 11 til 175.
De 11 nye ordinære professorater, som i henhold til det foran i
afsnit b. bemærkede foreløbig kun kan besættes ved funktion, dækker
nedenstående fag. Det samlede antal ordinære professorater i de pågældende
fag efter stillingens oprettelse anføres i parentes i tilfælde,
hvor der er andre ordinære professorater i samme fag.
1. Kriminologi.
2. Ortopædi.
3. Medicinsk Fysiologi (3).
4. Biokemi (3).
5. Medicinsk Kemi.
6. Musikvidenskab (3).
7. Dansk Sprog.
8. Iransk Filologi.
9. Nordisk Litteratur (2).
10. Biologisk Kemi (2).
11. Botanisk Økologi.
I forbindelse med oprettelsen af de nævnte nye professorater nedlægges
:
ad 1. 1 lektorat (3.900 kr.).
ad 2. 1 honorarlønnet professorat (7.200 kr.).
ad 5. 1 lektorat (3.900 kr.).
ad 11. 1 lektorat (3.900 kr.).
Økonomiske forhold 39
Der har været fremsat forslag om en række instituthestyrerhonorarer,
men disse forslag har ikke kunnet godkendes på det foreliggende
grundlag.
EKSTRAORDINÆRE PROFESSORATER
(konto 01)
På forventet tillægsbevilling for finansåret 1967/68 er oprettet et
ekstraordinært professorat i astronomi for professor, dr. phil. Bengt
Stromgren.
Ved professorerne, dr. phil. Magnus Degerbols og dr. phil. K. Barrs
afgang er 2 ekstraordinære professorater i henholdsvis kvartærzoologi
og iransk filologi bortfaldet.
Der er herefter ved universitetet ialt normeret 22 ekstraordinære
professorater.
Tavle I. Professorater.
Fakultet
Ordinære
professorater
Ekstraordinære
professorater
Honorarlønnede
professorater
Professorater
ialt
Teologiske 9 2 11
Rets- og statsvidenskabelige .... 23 3 26
Lægevidenskabelige 38 1 t 43
Filosofiske 54 10 - 64
Matematisk-naturvidenskabelige . 51 6 - 57
Tilsammen 175 22 4 201
Af professorater - ordinære og ekstraordinære - er der således normeret
ialt 197, hvortil kommer 4 honorarlønnede professorer (grundhonorar
7.200 kr.) under det lægevidenskabelige fakultet.
I tavle I er angivet fordelingen af de 201 ordinære, ekstraordinære og
honorarlønnede professorater på fakulteterne.
Praktikantprofessoraterne, 18 honorarer på 3.900 kr. + tillæg til
overlæger ved hospitaler i København og omegn for afholdelse af
p r a k t i k a n t k l i n i k k e r , er m e d t a g e t n e d e n f o r i t a v l e I I .
LEKTORATER
(konto 05)
På forventet tillægsbevilling for finansåret 1967/68 er stillet 72 nye
lektorater til rådighed.
Af de 72 nye lektorater har 56 grundhonorar 3.900 kr., 11 grundhonorar
2.700 kr. og 5 grundhonorar 1.500 kr. De fordeler sig således
på fakulteterne.
Rets- og statsvidenskabelige fakultet 12
Lægevidenskabelige fakultet 25
Filosofiske fakultet 19
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet 16
Ialt... 72
40 Universitetets årbog 1966-67
I forbindelse med oprettelse af ordinære professorater i kriminologi,
musikvidenskab og botanisk økologi er som tidligere nævnt bortfaldet
3 lektorater.
Det samlede antal lektorater er herefter forhøjet med 69 til 361.
Hertil kommer 9 lektorater for udenlandske lektorer, der aflonnes
med vederlag svarende til 4. trin i 19. lonningsklasse og 6 hovedstillingslektorater,
som lønnes med af magisteroverenskomstens satser,
alle under det filosofiske fakultet.
Tavle II. Lektorater, Praktikantprofessorer.
3.900 kr.
Lektorater
Grundhonorarer
2.700 kr. 1.500 kr.
lait
Praktikantprofessorer
3.900 kr.
Fakulteter1) _ 1 _ 1
Teologiske 2 Ipliia - 2
Rets- og statsvidenskabelige . . . . 55 3 - 58 -
Lægevidenskabelige 63 17 4 84 18
Filosofiske 61 5 5 71 -
Matematisk-naturvidenskabelige . 103 30 12 145 -
Tilsammen 284 56 21 3612) 18
1) I denne rubrik er anført et ved universitetsårets udgang til rådighed værende lektorat.
2) Heraf udefra kommende lektorer (tillæg 1.500 kr.): 130.
Antallet af praktikantprofessorater under det lægevidenskabelige
fakultet (grundhonorar 3.900 kr.) er på forventet tillægsbevilling forhøjet
med 1 til 18, idet der er oprettet et praktikantprofessorat i
røntgendiagnostik.
De fornævnte 361 lektorater fordeler sig på fakulteterne og aflønnes
med grundhonorarer (3.900 kr., 2.700 kr. og 1.500 kr.), som angivet i
tavle II, hvori også praktikantprofessoraterne er medtaget.
De udenlandske lektorer og hovedstillingslektorer er medtaget nedenf
o r i t a v l e I V .
TJENESTEMANDSSTILLINGER FOR VIDENSKABELIGE MEDARBEJDERE
(konto 01)
27. lonningsklasse.
Udover professoraterne er der i 27. lonningsklasse uforandret normeret
3 direktørstillinger, deraf 2 under det lægevidenskabelige fakultet
(direktørerne for den medicinske og den kirurgiske afdeling af institut
for eksperimentel medicin og kirurgi) og 1 under det matematisknaturvidenskabelige
fakultet (direktøren for Zoologisk Museum).
25. lønningsklasse.
På forventet tillægsbevilling for finansåret 1967/68 og forventet
senere endelig normering er antallet af stillinger for afdelingsledere ved
Økonomiske forhold 41
laboratorier, instituter og museer (82) og antallet af stillinger for docenter
og amanuenser i 25. lonningsklasse (34) forhojet med 24 til ialt
140 stillinger af de to nævnte kategorier mod bortfald af 3 overenskomstlønnede
amanuensisstillinger.
De 3 omdannede amanuensisstillinger er alle i faget filosofi. De 21
nye stillinger fordeler sig således på fakulteterne:
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet 2
Det lægevidenskabelige fakultet 9
Det filosofiske fakultet 6
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet 4
lait... 21
Der er ikke ved bevillingen af de 21 nye stillinger truffet bestemmelse
om fordelingen på de 2 stillingskategorier, men det påregnes, at alle
21 stillinger vil blive sogt normeret som afdelingslederstillinger, hvoraf
der herefter vil være 106, medens antallet af stillinger som docent og
amanuensis i 25. lonningsklasse uforandret vil være 34.
Da der udover de to nævnte stillingskategorier er 4 særskilt normerede
stillinger for videnskabelige medarbejdere i 25. lonningsklasse, paregnes
der i denne normeret ialt 144 videnskabelige medarbejdere. En del af
de således normerede tjenestemandsstillinger er ikke besat som sådanne,
idet de bestrides af overenskomstlonnede amanuenser.
Tavle III. Tjenestemandsstillinger for direktører (27. Ikl.)
og afdelingsledere m. fl. {25. Ikl.).
27. Ikl. 25. Ikl.
Særligt
Fakultet Direktører Afd.ledere normerede lait
stillinger
Teologiske _ 2 _ 2
Rets- og statsvidenskabelige - 3 - 3
Lægevidenskabelige 2 35 1 38
Filosofiske - 11 1 12
Matematisk-naturvidenskabelige . . 1 55 2 58
Tilsammen 3 106 4 113
I tavle III er angivet, hvorledes de 3 tjenestemandsstillinger for
videnskabelige medarbejdere i 27. lonningsklasse og de 110 stillinger i
25. lonningsklasse for afdelingsledere og særskilt normerede videnskabelige
medarbejdere er fordelt på fakulteterne.
De 34 stillinger i 25. lonningsklasse for docenter og amanuenser er
m e d t a g e t n e d e n f o r i t a v l e I V .
19.-24. lonningsklasse.
Antallet af tjenestemandsstillinger i 19.-24. lonningsklasse er uforandret
92. (Een af de på normeringsloven for 1966/67 anførte 93 stillinger
42 Universitetets årbog 1966-67
er til rådighed for Dansk Sprognævn, der ikke henhorer under universitetet).
Et antal af disse tjenestemandsstillinger er ikke besat som sådanne,
men hestrides af overenskomstlonnede amanuenser.
OVERENSKOMSTLØNNEDE AMANUENSISSTILLINGER
(konto 02)
På forventet tillægsbevilling for finansåret 1967/68 er antallet af
overenskomstlonnede amanuensisstillinger forhojet med 104.
Som tidligere nævnt er 3 overenskomstlonnede amanuensisstillinger
omdannet til afdelingslederstillinger.
Antallet af stillinger som overenskomstlonnet amanuensis er herefter
forhøjet med 101 til 504.
De på forventet tillægsbevilling nyoprettede 104 overenskomstlonnede
amanuensisstillinger samt 5 i foregående finansår oprettede stillinger,
som endnu ikke var fordelt ved universitetsårets begyndelse,
ialt 109 stillinger, er fordelt således på fakulteterne:
Det teologiske fakultet 2
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet 3
Det lægevidenskabelige fakultet 34
Det filosofiske fakultet 41
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet 28
Til rådighed ved universitetsårets udgang 1
lait... 109
I de 504 overenskomstlonnede amanuensisstillinger indgår 10 stillinger
til bestridelse af ubesatte tjenestemandsstillinger som amanuensis,
og der er således - på normeringslov og finanslov - bevilget ialt 586
amanuensisstillinger i 19. og 24. lonningsklasse eller med overenskomstløn.
1 tavle IV er angivet, hvorledes de nævnte 586 amanuensisstillinger
samt de tidligere nævnte 34 stillinger i 25. lonningsklasse som docent
eller amanuensis, ialt 620 stillinger, fordeler sig på fakulteterne.
Tavle IV. Docent- og amanuensisstillinger samt særlige lektorater.
Docent- og Uden- Hovedamanuensis-
landske stillings- lait
stillinger lektorer m.fl. lektorer
Fakulteter1) 1 - - 1
Teologiske 6 - - 6
Rets- og statsvidenskabelige 17 - — 17
Lægevidenskabelige 135 - - 135
Filosofiske 172 9 6 187
Matematisk-naturvidenskabelige . . 289 2 - 291
Tilsammen 620 11 6 637
1) I denne rubrik er anført en ved universitetsårets udgang til rådighed værende stilling.
Økonomiske forhold 43
I tavlen er ligeledes medtaget de tidligere nævnte 9 lektorater for
udenlandske lektorer og 6 hovedstillingslektorater, og sammen med de
udenlandske lektorer er medtaget de tidligere nævnte 2 stillinger for
udenlandske gæsteprofessorer.
ADMINISTRATIONEN
(konto 01-02)
På finansloven er oprettet 3 stillinger som kontorfunktionær ved
konsistorialkontoret og 4 stillinger som kontorfunktionær ved kuratoriet.
På forventet tillægsbevilling for finansåret 1967/68 er der oprettet
4 akademiske sekretærstillinger ved konsistorialkontoret og 3 ved kuratoriet.
Det er herved forudsat, at 2 honorarer med grundbelob 2.700
kr. til fakultetssekretærer og 3 honorarer (3.900 kr., 3.300 kr. og 3.300
kr.) for akademisk deltidsmedhjælp ved kuratoriet bortfalder. Yderligere
er på forventet tillægsbevilling oprettet 1 kontorfunktionærstilling
ved fakultetskontorerne.
Med lønningsrådets tilslutning kan der fortsat udredes vederlag til
2 tjenestemænd i 19.-24. lonningsklasse ved rektors administration og
2 tjenestemænd i 19.-24. lonningsklasse ved kuratoriet for funktion
som kontorchefer i 26. lonningsklasse. Een af funktionerne ved konsistorialkontoret
er dog for tiden ubesat.
Tavle V. Administration.
Konsistorialkontoret
Fakultetskontorerne
Kuratoriet lait
Tjenestemænd
28. Ikl. (kurator) - - 1 1
26. - (universitetssekretær,
kontorchefer)1)2) 1 2 3 6
25. - (kontorchef) - - 1 1
23. - (konsulent i databehandling,
universitetskasserer). . 1 - 1 2
21. - (afdelingsleder, bogholder). - - 2 2
19.-24. Ikl. (eksp.sekretærer, fuldmægtige,
sekretærer)2) .... 1 2 4 7
18. - (bogholder, kasserer) - - 2 2
15. - (overassistenter, underbogholdere)
1 - 4 5
9. - (assistenter) 1 - 7 8
7. - (budformænd) 1 - - 1
3. - (kontorbud) 1 - 1 2
2. - (kontorassistenter) 2 - 1 3
Overenskomstansatte
Fuldmægtige, sekretærer2) 4 4 7 15
Kontorfunktionærer 17 14 54 85
Medhjælpslønnede
Kontorbude 2 - 1 3
Tilsammen 32 22 89 143
1) Herunder også 4 fungerende kontorchefer.
2) De under fakultetskontorerne anførte kontorchefer, ekspeditionssekretærer, fuldmægtige
og sekretærer deltager også i konsistorialkontorets arbejde.
44 Universitetets årbog 1966-67
1 tavle V meddeles en oversigt over administrationspersonalet og
dets fordeling på konsistorialkontoret, fakultetskontorerne og kuratoriet.
Udover det på tavle V anførte personale er der indtil videre stillet
en ikke-tjenestemandsnormeret funktionærstilling til rådighed for det
lægevidenskabelige fakultets kontor til aflonning af en kontorfunktionær
TJENESTEMANDSNORMEREDE FUNKTIONÆRSTILLINGER
(konto 01)
2.-18. lønningsklasse.
Antallet af tjenestemandsstillinger udenfor den centrale administration
i 2.-18. lønningsklasse er uforandret 134.
Nogle af de normerede tjenestemandsstillinger henstår ubesatte som
sådanne, idet de bestrides af overenskomst- eller medhjælpslønnet
personale.
I tavle VI vises, hvorledes de 134 normerede tjenestemandsstillinger
i 2.-18. lønningsklasse fordeler sig på fakulteter m. v.
Tavle VI. Tjenestemandsnormerede funktionærstillinger udenfor administrationen.
Lønningsklasse 18 15 12 10 9 7 4 3 lait
Fakulteter1) _ _ _ _ 8 _ 9 _ 17
Teologiske - - - - - - -
Rets- og statsvidenskabelige - - - — - - - -
Lægevidenskabelige 1 2 2 4 3 16 - - 28
Filosofiske - 1 - - - - - - 1
Matematisk-naturvidenskabelige
5 11 2 20 2 26 - 8 74
Fællesindretninger (auditorier
m. v.) 1 - 1 — - 6 — 6 14
Tilsammen 7 14 5 24 13 48 9 14 134
!) I denne rubrik anføres stillinger, hvis fordeling på fakulteterne er varierende.
IKKE-TJENESTEMANDSNORMEREDE FUNKTIONÆRSTILLINGER
(konto 02)
Det overenskomstansatte laboratorieassistentpersonale (i henhold til
overenskomster med Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund øg
Sammenslutningen af Hospitaislaboranter) er på finansloven forøget
med 46 og på forventet tillægsbevilling for finansåret 1967/68 med
yderligere 59 laboratorieassistentstillinger.
Antallet af øverenskomstlonnede laboratorieassistentstillinger forøges
således med 105 til 494.
Andet medhjælps- eller overenskomstlonnet personale (i henhold til
overenskomst med Teknisk Landsforbund vedrørende teknikumingeniører,
Teknisk Landsforbund vedrørende tekniske tegnere, Fysioterapeutforeningen.
Maskinmestrenes forening. Smede- øg Maskinarbejdernes
Fagforening øg Lager- og Handelsarbejdernes forbund) er på
Økonomiske forhold 45
finansloven forøget med 13, heraf 2 ved overforelse fra medhjælpssnmmer,
og på forventet tillægsbevilling med yderligere 8.
Det samlede personale under kategorien andet medhjælps- eller
overenskomstlonnet personale forøges herefter med 21 til 206.
I tavle VII vises, hvorledes det medhjælps- eller overenskomstlønnede
funktionærpersonale fordeler sig på fakulteter m. v.
Tavle VII. Ikke-tjenestemandsnormerede funktionærstillinger udenfor administrationen.
Laboratorieassistenter
Andre
medhjælps- eller
overenskomstlonnede
funktionærer
lait
Fakulteter1) 5 - 5
Teologiske 5 - 5
Rets- og statsvidenskabelige 16 - 16
Lægevidenskabelige 213 41 254
Filosofiske 39 11 50
Matematisk-naturvidenskabelige 216 145 361
Fællesindretninger (auditorier m. v.) . . . . . . . 9 9
Tilsammen 494 206 700
!) I denne rubrik anføres stillinger, som var til rådighed ved universitetsårets udgang
samt den til rådighed for konsistorialkontoret stillede stilling.
2. Andre personalebevillinger.
(konto 02, 05, 06)
Udover de forannævnte personalebevillinger er der på universitetets
budget på finansloven samt på forventet tillægsbevilling stillet en række
bevillinger til rådighed til vederlæggelse af mere løst tilknyttet såvel
akademisk som ikke-akademisk personale. Blandt andet på grund af
det stærkt stigende studentertal og i forbindelse med den nye lægevidenskabelige
studieordning har der fundet betydelige forhøjelser sted
af disse bevillinger.
Blandt disse bevillinger skal fremhæves følgende:
Konto 02. Lønninger til ikke-tjenestemænd.
Undervisningsassistenter under det rets- og statsvidenskabelige
fakultet (ca. 70)
Demonstratores anatomiæ
Instruktorer ved fysik- og kemiundervisningen for
lægevidenskabelige studerende
Undervisningsassistenter ved skoleembedseksamen
i samfundsfag under det filosofiske fakultet (6) . .
Medhjælp ved undervisningen i filosofisk propædeutik
Instruktorer under det filosofiske fakultet (psykologistudiet)
Instruktorer under det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet
Konservatorelever (8) og fotografelev
ca. 1.100.000 kr.
ca. 200.000
ca. 467.000 -
ca. 91.000 -
ca. 125.000
ca. 175.000
ca. 4.852.000 -
ca. 88.000 -
46 Universitetets årbog 1966-67
Medhjælpssummer ved instituterne:
Det teologiske fakultet 38.000 kr.
Det rets- og statsvidenskabelige
fakultet 118.000 -
Det lægevidenskabelige fakultet . . . 265.000
Det filosofiske fakultet 353.000 -
Det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet 1.584.000 - 2.358.000 kr.
Vikarudgifter (anslået) 700.000 -
Vederlag til rengøringspersonale, fyrbødere, snekastere
m. 11 4.910.000 -
Konto 05. Honorarer.
Seniorinstruktører ved medicinsk-anatomisk institut
(4 å 6.000 kr. i grundhonorar) ca. 94.000 kr.
Tutorer ved den prodædeutisk-kliniske undervisning
i medicin (13 å 3.900 kr.) ca. 198.000
Afholdelse af kirurgisk reservelægeklinik (13 å 2.100
kr.) ca. 106.000
Undervisning i anæstesiologi (4 å 2.100 kr.) ca. 33.000 -
Klinisk undervisning i intern medicin og kirurgi (20
å 2.700 kr.) ca. 210.000 -
Undervisning i patologisk anatomi (10 å 1.200 kr.) ca. 47.000
Konto 06. Diverse vederlag.
Vederlag til censorer og eksaminatorer m. 11 2.200.000 kr.
Vederlag til lærere ved forskellige kursus m. v 10.280.000 -
Heraf vederlægges bl. a. manuduktører ved den juridiske
undervisning, instruktører ved den lægevidenskabelige
undervisning og undervisningsassistenter
under det filosofiske fakultet
Rådighedssum til ekstra assistance ved undervisningen
350.000 —
Summen af universitetets personalebevillinger udover bevillingerne
til de i tavle I-VI II nævnte stillinger andrager ca. 31 mill. kr. Heraf
udgør summen af de foran fremhævede bevillinger ca. 28,5 mill. kr.
3. Personaleoversigt.
Som afslutning på denne gennemgang af universitetets pesonalebudget
1967/68 skal i tavle VIII meddeles en personaleoversigt for det
Københavns Universitet fastere tilknyttede personale. De enkelte grupper
i den samlede oversigt korresponderer med tavle I-VII, således
at disse tavler tjener som specifikation af de i tavle VIII meddelte tal.
Økonomiske forhold 47
Fakulteter1)....
Teologiske
Rets- og statsvidenskabelige
Lægevidenskabelige
Filosofiske
Matematisknaturvidenskabelige
....
Administration .
Fællesindretninger
(auditorier
m. v.)
Tavle VIII. Personaleoversigt.
Professorer
II III
Udefra
kom- Direkmende
torer
lektorer. (27.1kl.)
Prakti- afd.-
kant- ledere
profes- (25.1kl.)
s or er
IV
Docenter,
amanuenser,
særlige
lektorater
V
Administration
VI
Tjmd. i
2.-18. Ikl.
udenfor
administrationen
VII
Ikketjm.
ansatte
funktionærer
VIII
lait
11
26
130
17
17 5
5
16
153
24
62
43
64
18 38
12
135
187
28
1
254
50
516
314
57 58 291
143
74 361 841
143
14 23
Tilsammen 201 148 113 637 143 134 700 2076
!) I denne rubrik anfores stillinger, hvis fordeling på fakulteterne er varierende.
For lektorernes vedkommende (tavle II) er i tavle VIII dog kun medtaget
de ude fra kommende lektorer, således at personer, som både
beklæder et lektorat og for eksempel en amanuensisstilling kun medregnes
eet sted i den samlede oversigt, nemlig i rubrikken for amanuenser.
Det i foranstående afsnit om »andre personalebevillinger« omhandlede
personale er ikke medtaget i oversigten. Udover udgiften til vederlæggelse
af de i tavlerne medtagne stillinger, som udgor ca. 88 mill. kr.,
udredes således vederlagssummer på ca. 28,5 mill. kr. til de under
»andre personalebevillinger« fremhævede formål og herudover ca. 2,5
mill. kr. til forskellige honorarer og vederlag dels til indehaverne af
de i tavlerne nævnte stillinger og dels til andre.
Stipendiater (forskerstipendiater, universitetsadjunkter, kandidatstipendiater
og scholarstipendiater) er heller ikke medtaget i oversigten.
Om disse er der meddelt oplysninger nedenfor i afsnit e (konto 65).
d. LOKALEFORHOLD
På finansloven for finansåret 1967/68 er på universitetets driftsbudget
under konto 31-35 til bygningsudgifter bevilget ialt 10.034.000
kr., herunder til ordinær vedligeholdelse af bygninger (konto 31)
2.714.000 kr. og til husleje (konto 35) 1.720.000 kr.
48 Universitetets årbog 1966-67
På universitetets anlægsbudget på finansloven (§ 27.2.20.01) er til
større byggearbejder bevilget 15.348.000 kr.
På tillægsbevillingsloven for finansåret 1966/67 er under § 30.1. A. 2.20
optaget bevillinger til 3 ejendomserhvervelser for Københavns Universitet,
heraf en gave og to køb til købesummer på ialt 10.067.000 kr.
På forventet tillægsbevilling for finansåret 1967168 har folketingets
finansudvalg tiltrådt de nedenfor i afsnittet om løbende byggearbejder
m.v. omtalte foranstaltninger til fremskyndelse af arbejdet med ombygning
og indretning af ejendommen Rådmandsgade 71 til lægevidenskabelige
instituter samt 3 ejendomserhvervelser for Københavns
Universitet til købesummer på ialt 2.344.000 kr.
Herudover har universitetet andel i fællesbevillingerne på finansloven
under § 27.2.20.05 til mindre byggearbejder ved universiteterne og de
højere læreanstalter på 6.000.000 kr. og under § 27.2.20.06 til projektering
vedrørende universiteter og højere læreanstalter på 1.500.000 kr.,
altså fællesbevillinger på ialt 7,5 mill. kr. Af disse fællesbevillinger har
universitetet ved universitetsårets udgang fået tillagt ca. 2,9 mill. kr.
Udover vedligeholdelses- og hovedistandsættelsesarbejder er der
således til byggearbejder ved universitetet i finansåret 1967/68 stillet
ca. 18,2 mill. kr. til rådighed, og der er i universitetsåret 1967/68 foretaget
ejendomserhvervelser for universitetet for ialt ca. 12,4 mill. kr.
Det skal yderligere nævnes, at der på tillægsbevillingsloven for
finansåret 1966/67 er optaget en bevilling på 14,8 mill. kr. til erhvervelse
for undervisningsministeriet af parcel II af ejendommen matr. ur.
1593 af Udenbys Klædebo Kvarter (Thrige-Titan's fabriksejendom ved
Hermodsgade, Sigurdsgade og Titangade, København N). Denne ejendomserhvervelse
omtales nedenfor i afsnittet om lokalemæssig udbygning
på længere sigt.
Nedenfor i afsnit 1. gives oplysning om tilgang og afgang af lokaler,
herunder byggearbejder m.v., som er afsluttet inden det akademiske
års udgang.
I tilslutning til dette afsnit er i tavle IX givet en oversigt over
Københavns Universitets ved universitetsårets udgang til forskellige
universitetsformål anvendte lokaler i egne, andre offentlige institutioners
eller lejede ejendomme med omtrentlig angivelse af bruttoetagemeterarealer,
om hvis nøjagtighed der dog må tages forbehold, idet
det foreliggende grundlag for angivelserne er af noget uensartet karakter.
De forskellige universitetsformål er inddelt i følgende hovedgrupper:
De 5 fakulteter.
Fællesindretninger (fællesauditorier m.v.).
Administration.
Studenterorganisationer.
Andre universitetsformål.
Økonomiske forhold 49
Tjenesteboliger og kollegieboliger er ikke medtaget i oversigten.
Om løbende byggearbejder m.v. og om lokalemæssig udbygning på
længere sigt gives oplysning i afsnit 2. og 3.
1. Tilgang og afgang af lokaler; lokaleoversigt.
DET RETS- OG STATSVIDENSKABELIGE FAKULTET
Lokalerne på 2. sal i ejendommen Set. Pederstræde 19, K. - brutto
ca. 240 m2 - som tidligere har været benyttet af Danmarks internationale
Studenterkomité (D.I.S.), er i efteråret 1967 færdigindrettede til
og taget i brug af det retsvidenskabelige institut, som herefter råder dels
over disse lokaler og dels over institutets hidtidige lokaler, Krystalgade
16, 2. sal, hvor der foruden en afdeling af det retsvidenskabelige institut
huses et institut for skatteret og et institut for forvaltningslære.
lait råder disse retsvidenskabelige instituter således nu over brutto ca.
400 m2.
En tidligere betjentbolig på 1. sal i ejendommen Set. Pederstræde 5
(Studiegården) - brutto ca. 85 m2 - er indtil videre stillet til rådighed
som arbejdslokaler for det økonomiske institut.
DET LÆGEVIDENSKABELIGE FAKULTET
I Rockefellerbygningen er arbejdet med indretning af lokaler til
medicinsk-fysiologisk institut B, de biokemiske instituter A og B samt
biofysisk institut tilendebragt og lokalerne taget i brug. Instituterne
omfatter brutto ca. 2.250 m2. Udgifterne har andraget ca. 4,2 mill. kr.
Forskellige andre arbejder i dette bygningskompleks fortsættes, hvorom
henvises til afsnittet om løbende byggearbejder.
Anatomisk instituts sydlløj, der tidligere har været benyttet af instituterne
under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet for almen
zoologi øg sammenlignende anatomi, er i efteråret 1967 i alt væsentligt
færdigindrettet til øg taget i brug af de medicinsk-anatomiske instituter,
hvis lokaler herved udvides med brutto ca. 1.650 m2 til ca. 7.860 m2.
Den samlede udgift til disse lokalers indretning før de lægevidenskabelige
instituter er senest opgjort til ca. 1.980.000 kr.
Det til institutet før medicinsk mikrobiologi knyttede proteinlaboratorium
er i forbindelse med institutets ombygning fraflyttet dette og har
fået midlertidige lejede lokaler i en fabriksbygning, Ryesgade 27 B, N.
Lokalerne andrager brutto ca. 300 m2.
På institutet for human arvebiologi og eugenik er indrettet et gendiagnostisk
laboratorium til en samlet udgift af ca. 338.000 kr. Institutet
har endvidere taget 1. sal og ca. halvdelen af kælderen i ejendommen
Blegdamsvej 19, 0 (det tidligere fysisk-kemiske institut) i brug
som laboratorium, øvelsesrum og auditorium m.v. Udvidelsen andrager
brutto ca. 550 m2.
4
50 Universitetets årbog 1966-67
Et nyt institut Tor eksperimentel immunulogi er færdigindrettet og
taget i brug i efteråret 1967 på andensalen i institutbygningen, Nørre
Alle 71, 0, som har henstået som råhus siden bygningens opførelse
(»den tomme etage«). I forbindelse hermed er opfort og taget i brug
en ny dyrestaldbygning for instituterne i nævnte institutbygning.
Det nye institut omfatter brutto ca. 360 m2 og dyrestaldbygningen
brutto ca. 460 m2. Udgifterne har andraget henholdsvis ca. 710.000 kr.
og ca. 1.270.000 kr. Af udgifterne dækkes ca. 320.000 kr. ved tilskud
fra Danske Forsikringsselskabers Fond af 1952, som i sin tid har
bekostet institutbygningens opførelse, og 200.000 kr. ved tilskud fra
Michaelsen Fonden.
DET FILOSOFISKE FAKULTET
I ejendommen Købmagergade 44-46, der som nedenfor nærmere
omtalt er erhvervet for universitetet, og hvis mere varige indretning
til brug for det lilosoliske fakultet er under programmering, er midlertidigt
installeret en række - til dels nye - instituter under det filosofiske
fakultet, nemlig instituter for almindelig litteraturvidenskab, eskimologi
(afd. A), folkemindevidenskab, germansk filologi, nordisk filologi og Sproglaboratoriet
samt en afdeling af filosofisk laboratorium. Disse instituter
beslaglægger ialt brutto ca. 2.000 m2. Ejendommen har fået navnet
Købmager-annekset.
Færøsk laboratorium, som siden udflytningen fra St. Kannikestræde
13 har haft midlertidigt til huse på 1. sal i Dyrkøb-annekset, Dyrkøb 3,
K, har fået varigt indrettede lokaler i stueetagen i samme ejendom.
Lokalerne andrager brutto ca. 75 m2.
Laboratoriet for metrik og foredragslære har fået sine lokaler i Universitetsannekset,
Studiestræde 6, K. udvidet med tilstødende lokaler af
bruttoareal ca. 45 m2, således at laboratoriets samlede bruttoareal i
nævnte bygning nu andrager ca. 115 m2.
DET MATEMATISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
I Sølvtorvskomplekset (Sølvgade-annekset), som delvis er rømmet
af Den polytekniske Læreanstalt, er etape I og II af indretningen af
rømmede lokaler til universitetsbrug i det væsentlige fuldfort og
lokalerne taget i brug.
Etape I omfatter arbejder i auditorieflojen. Universitetet har her
fået rådighed over 3 auditorier med 940 tilhørerpladser og et bruttoareal
på ca. 760 m2 samt nogle lokaler af bruttoareal ca. 400 mé, som
er taget i brug som øvelseslokaler for mineralogisk-geologisk institut
og for visse botaniske fag.
Etape II omfatter fysisk fløjs stueetage og 1. etage. Stueetagen -
brutto ca. 670 m2 - benyttes midlertidigt af instituterne for etnologi og
antropologi, teoretisk meteorologi og geofysik. 1. etage - brutto ca. 670
Økonomiske forhold 51
m2 - er indrettet lil institut for planteanatomi og cytologi. Dette instituts
hidtidige lokaler i Botanisk Laboratorium, Gothersgade 140, K
- brutto ca. 260 m2 - er overtaget af de botaniske instituter, som har
til huse i denne bygning. Under etape II er tillige tilvejebragt lokaler
- brutto ca. 250 m2 - for institutet for fysisk oceanografi på 2. etage
i kemisk tloj.
Udgifterne til etape I og II har andraget ca. 1,2 mill. kr.
Arbejdet med indretningen af de tidligere af kemisk laboratorium
benyttede lokaler, Øster Voldgade 5, K, til de mineralogisk-geologiske
instituter og mineralogisk museum samt Gronlands Geologiske Undersøgelse
er i alt væsentligt tilendebragt og lokalerne taget i brug.
1 forbindelse med disse arbejder har der fundet udgravning sted af en
magasinkælder under gården, og de 2 professorboliger er blevet inddraget
til institutbrug, heraf den ene dog kun midlertidigt. De mineralogisk-
geologiske instituter har således ved disse byggearbejder opnået
en samlet arealudvidelse på brutto ca. 5.200 m2 og råder nu over hele
komplekset Øster Voldgade 5-7 med et samlet bruttoareal på ca. 8.600
m2.
De samlede udgifter til disse arbejder har andraget ca. 4,1 mill. kr.
Det zoologiske museum har i efteråret 1967 lukket sine ofTentlige
udstillinger i Museumshuset, Krystalgade 27, K. Udstillingerne vil først
kunne genåbnes i museets nye bygning. Universitetsparken 15, 0, når
samlingerne er opstillet i de nye udstillingslokaler, forventelig i 1971.
De til de offentlige udstillinger hidtil benyttede lokaler i Museumshuset
- brutto ca. 1.500 m2 - vil efterhånden som de rømmes af museet blive
anvendt til auditorier og administration.
Det havbiologiske laboratorium i Frederikshavn, som har måttet fraflytte
sine hidtidige lokaler i Frederikshavns tekniske skole, har i sommeren
1967 taget midlertidige, lejede lokaler i den tidligere postbygning
i Frederikshavn i brug. Lokalerne omfatter brutto ca. 500 m2.
På tillægsbevillingsloven for finansåret 1966/67 er tilvejebragt hjemmel
til modtagelse som gave fra professor, dr. Hans Johansen af forskellige
uopdyrkede arealer på Læsø på ialt godt 100 ha., som henlægges
under Læsølaboratoriet, Østerby, Læsø, sammen med de af professor
Johansen tidligere skænkede arealer af Nordmarken. De under Læsølaboratoriet
hørende arealer udgør herefter ialt ca. 315 ha., der henligger
uopdyrket som fuglereservat.
Til brug for det ferskvandsbiologiske laboratorium i Hillerød er med
finansudvalgets tilslutning af 14. februar 1967 (aktstk. nr. 143) på forventet
tillægsbevilling for finansåret 1967/68 erhvervet ejendommen
matr. nr. 53/ og g af Hillerød købstads bygrunde. Helsingørgade 51,
Hillerød, for en købesum med omkostninger på 632.900 kr. Den erhvervede
ejendom, som omfatter et mod slotssøen grænsende grundareal
på ca. 6.080 m2 og et bruttoetageareal på ca. 500 m2, ligger imel52
Universitetets årbog 1966-67
lem laboratoriets hidtidige 2 ejendomme, og laboratoriets 3 ejendomme
udgør således nu et samlet, mod slotssøen grænsende areal på ca. 10.400
m2. Den på den nyerhvervede ejendom beliggende villabygning med
tilhorende garagebygning agtes anvendt dels til undervisningslokaler
og forskningslaboratorier og dels til sove- og opholdsrum for kursister.
Bygningen er ikke færdigindrettet til laboratoriets brug, men den er
taget i foreløbig brug.
Til brug for universitetsobservatoriet i Brorfelde er med finansministeriets
tilslutning af 17. maj 1967 (aktstk. ur. 282) på forventet tillægsbevilling
for finansåret 1967/68 for et omkostningsbeløb på 90.000 kr.
erhvervet ejendommen matr. nr.le af Brorfelde by. Kvanløse sogn. Ejendommen,
der omfatter et grundareal på ca. 2.760 m2 og en beboelses- og
værkstedbygning med et bruttoetageareal på ca. 200 m2, er beliggende
umiddelbart ved indkørslen til observatoriet og som en enklave i observatoriets
område. Ejendommen tænkes anvendt til funktionærbolig
og gæsteværelser for studerende og besøgende videnskabsmænd.
P'ÆLLES INDRETNINGER
En i den for universitetet erhvervede ejendom, Købmagergade 44-46,
nu benævnt »Kobmagerannekset«, af de tidligere ejere indrettet kantine
på 2. sal er taget i brug som studenterkantine med servering af kaffe
og smørrebrød m.v. Kantinen med tilhørende køkken omfatter brutto
ca. 170 m2 og ca. 100 spisepladser.
Endvidere er nogle lokaler i bygningen - brutto ca. 900 m2 - taget
i brug som fællesauditorier og samlæsningslokale for de studerende.
Der er i efteråret 1967 truffet aftale med ejerne af Rosenborg-annekset
(K.F.U.M.) om leje af nogle kælderlokaler i ejendommen samt en
gymnastiksal med gulv i kælderniveau og loft i stueetagens loftshøjde.
Gymnastiksalen, der har et bruttoareal på ca. 190 m2, er foreløbig
taget i brug til auditorieformål.
ADMINISTRATION
Konsistoriatkontoret har overtaget de hidlil af studenterrådet benyttede
lokaler på 1. sal i Konsistoriehuset - brutto ca. 80 m2 - og de
hidtil af Folkeuniversitetet i København benyttede kontorlokaler på
2. sal i Kommunitetsbygningen - brutto ca. 100 m2.
STUDENTERORGANISATIONER
Studenterrådet ved Københavns Universitet har fået overladt de hidtil
til »Finanstidende« udlejede lokaler i stueetagen af ejendommen
Krystalgade 16 (Fiolannekset) - brutto ca. 160 m2 - og har afgivet sine
hidtidige lokaler på 1. sal i Konsistoriehuset - brutto ca. 80 m2.
Økonomiske forhold 53
ANDRE UN IVERS ITETSFORMÅL
Nogle lokaler - brutto ca. 75 m2 - i tagetagen (4. sal) af ejendommen
Fiolstræde 24 (Fiolannekset) er stillet til rådighed for Ungdommens
Uddannelsesfond, som selv har bekostet lokalernes indretning. Ungdommens
Uddannelsesfond administreres i nær forbindelse med Dansk
Studiefond, som råder over 2. og 3. sal i samme ejendom.
Dansk Stndiefond har yderligere fået stillet de 2 lejligheder pa 3. sal
i ejendommen Fiolstræde 26 - brutto ca. 100 m2 - til rådighed. Det
er tanken ved en branddør at skabe direkte forbindelse mellem disse
lokaler og studiefondens lokaler i Fiolstræde 24.
Nordisk Sommeruniversitet, som midlertidigt havde rådighed over
den ene af de af studiefonden overtagne lejligheder på 3. sal i Fiolstræde
26, har i stedet fået midlertidig rådighed over en lejlighed på
1. sal - brutto ca. 50 m2 - i samme ejendom.
Folkeuniversitetet i København er frallyttet sine hidtidige kontorlokaler
på 2. sal i Kommunitetsbygningen - brutto ca. 100 mé - og har fået
overladt de tidligere af institut for samtidshistorie og statskundskab
benyttede lokaler - brutto ca. 100 mé - i Set. Pederstræde 19, st.
Tavle IX. Oversigt over Københavns universitets lokaler til universitets formål.
(Kollegier og andre boliger ikke medtaget).
A. INDRE BY M.V. Brutto m2
Universitetets hovedsæde, ^Frue Plads, Nørregade 8-10, Krystalgade 27, Fiolstræde
1, K.
Filosofiske fakultet (filologisk laboratorium) 1300
Fællesindretninger (festsal, auditorier, spisestuer) 9400
Administration (rektor, konsistorium, fakulteter) 2200
Andre formål (Universitetsbibliotekets 1. afd.) 5000
Studiegården og Universitetsannekset, Studiestræde 6, Set. Pedersstræde 5-15, K.
Teologiske fakultet (teologisk laboratorium, Søren Kierkegaard biblioteket).. 550
Rets- og statsvidenskabelige fakultet (juridisk laboratorium, økonomisk institut) 3000
Filosofiske fakultet (psykologisk laboratorium afd. A, laboratoriet for metrik og
foredragslære) 1800
Fællesindretninger (auditorier, frokoststue) 2500
Administration (kurator) 1400
Metroannekset, Fiolstræde 4-6, K.
Filosofiske fakultet (filosofisk laboratorium) 500
Fællesindretninger (auditorier, gymnastiksal) 1800
Bispetorvannekset, Bispetorvet 1-3, Studiestræde 1, K.
Filosofiske fakultet (historisk institut, slavisk institut) 1700
Fællesindretninger (auditorier) 1800
Gråbrodreannekset, Kejsergade 2 - Gråbrødretorv 6-8, K.
Filosofiske fakultet (orientalistiske instituter, institut for græsk og latinsk middelalderfilologi)
1500
Fællesindretninger (auditorier) 500
Juristannekset, Sd. Pedersstræde 19, K.
Rets- og statsvidenskabelige fakultet, (retsvidenskabeligt institut, statistisk institut)
540
Fællesindretninger (auditorier) 300
Andre formål (folkeuniversitetet) 100
54 Universitetets årbog 1966-67
Studiestræde 8-10, K. Brutto m2
Administration (kurator) 500
St. Kannikestræde 13, K.
Filosofiske fakultet (instituter for dansk dialektforskning, lingvistik og fonetik) . . 800
Dyrkøbannekset, Dyrkøb 3 - Skindergade 36, K.
Filosofiske fakultet (psykologisk laboratorium, afd. C, færøsk laboratorium,
romansk faggruppe m. v.) 400
Fællesindretninger (auditorier) 70
Andre formål (Danmarks internationale Studenterkomité) 580
Fiolstræde 10 - St. Kannikestræde 18, K.
Filosofiske fakultet (børnepsykologisk klinik, faget engelsk) 760
Administration (kurator) 240
Fiolannekset, Fiolstræde 20-26 - Krystalgade 14-16, K.
Rets- og statsvidenskabelige fakultet (retsvidenskabelige instituter) 160
Fællesindretninger (auditorier) 1800
Studenterorganisationer (Studenterrådet, Danske studerendes Fællesråd) 510
Andre formål (Dansk studiefond, Ungdommens Uddannelsesfond, Nordisk Sommeruniversitet)
550
Købmagerannekset, Købmagergade 44-46, K.
Filosofiske fakultet (instituter for almindelig litteraturvidenskab, eskimologi
afd. A., folkemindevidenskab, germansk filologi, nordisk filologi og sproglaboratoriet)
2000
Fællesindretninger, (auditorier, kantine) 1070
Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, K.
Teologiske fakultet (Pastoralseminariet) 170
Fællesindretninger (auditorium) 80
Frederiksholms Kanal 12, K. (Nationalmuseet).
Filosofiske fakultet (forhistorisk-arkæologisk institut, institut for klassisk og
nærorientalsk arkæologi, institut for eskimologi, afd. B.) 300
Christians Brygge 8, K. {Proviantgården).
Filosofiske fakultet (Det arnamagnæanske institut) 390
Rosenborgannekset, Rosenborggade 15, K. (K.F.U.M.).
Rets- og statsvidenskabelige fakultet (sociologisk institut, kriminalistisk institut) 1500
Filosofiske fakultet (institut for samtidshistorie og statskundskab, institut for
navneforskning) 1550
Fællesindretninger (auditorier) 900
Heibergsgade 9, K. (Det kgl. Teaters bibliotek).
Filosofiske fakultet (teatervidenskabeligt institut) 90
Bredgade 60-62, Fredericiagade 18, K.
Lægevidenskabelige fakultet (medicinsk-historisk museum) 4900
Filosofiske fakultet (kunsthistorisk laboratorium, psykologisk laboratorium
afd. B, musikvidenskabeligt institut) 1100
Amaliegade 29 A, K. (Kunstindustrimuseet).
Filosofiske fakultet (musikvidenskabeligt institut) 200
Vodroffsvej 8, V.
Teologiske fakultet (institut for dansk kirkehistorie, økumenisk institut).... 300
Indre by ialt 56810
Økonomiske forhold 55
B. OSTRE VOLD. BrilttO ITl2
Botanisk Have, Gothersgade 130-140 - Øster Farimagsgade 2, K.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (Botanisk Have, botaniske instituter,
genetisk institut, mikrobiologisk institut, institut for biologisk kemi) 16720
Øster Voldgade 3, K.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (astronomisk observatorium) 1740
Øster Voldgade 5-7, K.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (mineralogisk-geologiske instituter og
mineralogisk museum) 8600
Sølvgadeannekset, Sølvgade 83, K.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (instituter for planteanatomi og cytologi,
etnologi og antropologi, teoretisk meteorologi, fysisk oceanografi og
geofysik) 2000
Fællesindretninger (auditorier) 760
Østre Vold ialt 29820
C. RIGSHOSP1TALSOMRÅDET
Frederik den Stesvej 9-11, 0.
Lægevidenskabelige fakultet (retsmedicinsk institut, patologisk-anatomisk institut)
7010
Juliane Mariesvej 20-22, 0.
Lægevidenskabelige fakultet (farmakologisk institut, institut for medicinsk
mikrobiologi) 8480
Jnliane Mariesvej 26-36, 0. (Rockefellerinstitutet).
Lægevidenskabelige fakultet (medicinsk-fysiologisk institut A-B, biokemisk
institut A-B, biofysisk institut, neurofysiologisk institut) 9600
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (zoofysiologisk laboratorium A-B,
gymnastikteoretisk laboratorium A-B) 2500
Blegdamshospitalets auditorium.
Lægevidenskabelige fakultet 340
Blegdamsvej 15-17, 0.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (Niels Bohr fnstitutet) 9500
Blegdamsvej 19, 0.
Lægevidenskabelige fakultet (institut for human arvebiologi og eugenik) 550
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (Niels Bohr institutet) 1200
Blegdamsvej 21, 0.
Lægevidenskabelige fakultet (hygiejnisk institut og Budde-laboratoriet) 2280
Tagensvej 14, N.
Lægevidenskabelige fakultet (institut for human arvebiologi og eugenik).... 1180
Tagensvej 18, N. (Rigshospitalets Tagensvejafsnit).
Lægevidenskabelige fakultet (oftahnopatologisk laboratorium) 180
Ryesgade 27 B, N.
Lægevidenskabelige fakultet (Proteinlaboratoriet) 300
Rigshospitalsområdet ialt 43120
D. UNIVERSITETSPARKOMRÅDET
Anatomisk institut, Universitetsparken 1-3, 0.
Lægevidenskabelige fakultet (medicinsk-anatomisk institut, kirurgisk instrumentsamling)
7860
56 Universitetets årbog 1966-67
H. C. Ørsted Institutet, Universitetsparken 5, 0. Brutto m2
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (fysisk laboratorium I-II, kemisk laboratorium
I-V, matematisk institut, forsikringsmatematisk laboratorium,
institut for matematisk statistik) 30660
Zoologisk Centralinstitut, Universitetsparken 15, 0.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (Zoologisk Museum, zoologisk laboratorium
og studiesamling, kvartærzoologisk laboratorium, institut for almen
zoologi, institut for sammenlignende anatomi) 28450
Nørre Allé 71, N.
Lægevidenskabelige fakultet (instituter for eksperimentel medicin, kirurgi og
immunologi) 3360
Haraldsgade 68-70, 0.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (geografisk institut) 3580
Universitetsparkområdet ialt 73910
E. UDENFOR KØBENHAVN
Institut for europæisk folkelivsforskning. Nationalmuseet, Brede, Lyngby.
Filosofiske fakultet 300
Niels Bohr Institutets Risø Afdeling, Tandem accelerator laboratoriet, Risø pr.
Roskilde.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet 3200
Ferskvandsbiologisk laboratorium, Helsingørsgade 49-51 og Chr. IV.vej 5, Hillerød.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet 970
Marinbiologisk laboratorium, Grønnehave, Helsingør.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet 680
Observatoriet i Brorfelde pr. Tølløse.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (astronomisk observatorium) 3600
Suseruplaboratoriet pr. Sorø.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (ferskvandsbiologisk laboratorium).. 120
Christiansminde pr. Sorø.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (kursus- og ekskursionscenter) 270
Gravgærde, Åker, Bornholm.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (kursus- og ekskursionscenter) 250
Det havbiologiske laboratorium, Frederikshavn.
Matematisk naturvidenskabelige fakultet 500
Silkeborglaboratoriet pr. Virklund.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (ferskvandsbiologisk laboratorium).. 140
Skalling Laboratoriet.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet (geografisk institut).
1. Skalling afdeling, Ho pr. Oksbøl 150
2. Esbjerg afdeling, GI. Havn, Esbjerg 350
3. Tønder afdeling, Nørregade 15, Tønder 220
Arktisk station, Godhavn, Disko.
Matematisk-naturvidenskabelige fakultet 910
Udenfor København ialt 11660
Økonomiske forhold 57
SAMMENFATNING Brutto ITl
A. Indre by 56810
B. Østre Vold 29820
C. Rigshospitalsområdet 43120
D. Universitetsparkområdet 73910
E. Udenfor København 11660
Brutto m2 ialt 215320
Det teologiske fakultet.
Indre by 1020
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet.
Indre by 5200
Det lægevidenskabelige fakultet.
Indre by 4900
Rigshospitalsområdet 29920
Universitetsparkområdet 11220
———— 46040
Det fdosofiske fakultet.
Indre by 14390
Udenfor København 300
14690
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.
Østre Vold 29060
Rigshospitalsområdet 13200
Universitetsparkområdet 62690
Udenfor København 11360
116310
Fællesindretninger.
Indre by 20220
Østre Vold 760
20980
Administration.
Indre by 4340
Studenterorganisationer.
Indre by 510
Andre universitetsformål.
Indre by 6230
Brutto m2 ialt 215320
2. Lobende byggearbejder m.v.
DET LÆGEVIDENSKABELIGE FAKULTET
På finansloven (§ 27.2.20) er udover en bevilling på 824.000 kr. til
færdiggørelse af det foran i afsnittet om tilgang og afgang af lokaler
omhandlede arbejde med indretning af Anatomisk Instituts sydfløj
optaget de nedennævnte bevillinger på ialt 5.926.000 kr. til byggearbejder
vedrørende instituter under det lægevidenskabelige fakultet.
Til hovedistandsættelse af de tekniske installationer og ombygningsarbejder
på institut for medicinsk mikrobiologi (det hidtidige institut
for almindelig patologi) er på finansloven bevilget 1.098.000 kr. som
sidste del af en samlet bevilling, som efter seneste opgørelse forventes
at ville beløbe sig til ca. 4,4 mill. kr., heraf ca. 1,1 mill. kr. til løst
inventar og materiel.
I forbindelse med disse byggearbejder, som forventes at kunne afsluttes
i finansåret 1967/68, er ved tekstanmærkning nr. 85 til tillægsbevillingslovens
§ 20 tilvejebragt hjemmel til nedlæggelse af institutets
bestyrerbolig og betjentbolig, som inddrages til institutbrug.
58 Universitetets årbog 1966-67
Til ombygning og indretning af ejendommen Rådmandsgade 71, N,
til brug for lægevidenskabelige instituter er på linansloven bevilget
3 mill. kr. som 1. del af en samlet bevilling på 7 mill. kr., eksklusive
videnskabeligt apparatur.
Som nævnt i årbogen for 1964-65 s. 33-34 blev denne ejendom
erhvervet for universitetet i sommeren 1965 for en kobesum af 6,5 mill.
kr., men den blev forst fraflyttet af de tidligere ejere i foråret 1967.
Da der viste sig mulighed for ved anvendelse af en hovedentreprenorordning
under tilsyn af undervisningsministeriets byggeadministration
at fremme ombygningen af denne bygning hurtigere end ved finanslovforslagets
udarbejdelse forudset, opnåedes finansudvalgets tilslutning
(aktstk. ur. 358 af 22. juni 1967) til, at der - mod kompenserende
besparelser på andre finanslovkonti - ud over de på finansloven bevilgede
3 mill .kr. anvendes 4 mill. kr. til færdiggørelse af arbejdet indenfor
finansåret 1967/68. Yderligere opnåedes finansudvalgets tilslutning
(aktstk. nr. 359 af 22. juni 1967) til, at der - ligeledes mod kompenserende
besparelser på andre finanslovkonti - i samme finansår anvendes
2.640.000 kr. (eksklusive meromsætningsafgift) som 1. del af en 3-årig
bevilling på ialt 6.050.000 kr. til anskaffelse af videnskabeligt apparatur
og undervisningsmateriel til brug for de instituter, der efter ombygningen
overflyttes til ejendommen.
Byggearbejdet forventes afsluttet i finansåret 1967/68. I bygningen
indrettes lokaler for biokemi, medicinsk fysiologi, anatomi, genetik, medicinsk
kemi og proteinkemi, idet det ved indretningen er forudsat, at
bygningen senere - når de lægevidenskabelige fag flyttes til Panuminstitutet
- kan overtages af kemiske fag under det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet.
Den på ejendommen Rådmandsgade 71 beliggende kantinebygning
omfattedes oprindelig ikke af erhvervelsen, idet sælgerne forbeholdt
sig at flytte denne bygning fra ejendommen. Med finansudvalgets tilslutning
af 28. februar 1967 har man imidlertid på forventet tillægsbevilling
for finansåret 1966/67 erhvervet denne bygning for en kobesum
på 200.000 kr. Bygningen, der forst blev taget i brug af sælgerne
i 1965, har et bebygget areal på 380 m2 og omfatter foruden kokken
med birum et lokale med ca. 200 spisepladser og et mindre lokale.
Til indretning af bygningen til kantine for instituterne i Rådmandsgadebygningen
er stillet ca. 10.000 kr. til rådighed af fællesbevillingen
til mindre byggearbejder.
På forventet tillægsbevilling for finansåret 1967/68 er med finansministeriets
tilslutning af 13. december 1966 (aktstk. nr. 39) for universitetet
erhvervet ejendommen matr. nr. 5692 af Udenbys Klædebo
Kvarter, Sigurdsgade 34, N. for en kobesum m.v. på 1.621.300 kr.
Denne ejendom ligger i umiddelbar tilslutning til ejendommen Rådmandsgade
71 og omgivet af denne på 3 sider, således at de 2 ejendomOkonomiske
forhold 59
me vil kunne komme til at udgore en helhed. Ejendommen Sigurdsgade
34 omfatter et bruttoetageareal på ca. 1.760 m2. Dens indretning til
brug for det retsmedicinske instituts blodtypeafdeling og proteinlaboratoriet
er under programmering.
Til en dyrestald ved Rockefellerbygningen er på finansloven bevilget
828.000 kr. som restbeløb af en samlet byggeudgift på anslået 1.178.000
kr., hvoraf ca. 350.000 kr. med hjemmel på tillægsbevillingsloven er
afholdt i finansåret 1966/67. Byggearbejdet forventes dog ikke at kunne
tilendebringes i finansåret 1967/68. Udover byggeudgiften er påregnet
en udgift til lost inventar og materiel på 314.000 kr.
Til arbejder ved Rockefellerbygningen er iøvrigt af fællesbevillingen
til mindre byggearbejder ved universiteter og højere læreanstalter
(§ 27.2.20.05) stillet følgende bevillinger til rådighed:
Til færdigindretning af et biofysisk institut (2. sal, østfløjen) 44.600 kr.
Til indretning af kantine i den tidligere professorbolig for
medieinsk-fysiologisk institut 156.300
Til ombygning af varmecentral 65.200 -
Til opforelse af en værkstedsbygning 148.500
I forbindelse med byggearbejderne ved Rockefellerbygningen er der
ved tekstanmærkning nr. 85 til tillægsbevillingslovens § 20 tilvejebragt
hjemmel til nedlæggelse af 2 amanuensisbøliger ved zoofysiologisk laboratorium
og 1 amanuensisbolig ved medieinsk-fysiologisk institut.
Til projektering af en fornyelse af det patologisk-anatomiske instituts
og det retsmedicinske instituts bygninger er på finansloven bevilget
1 mill. kr. Kun en mindre del af beløbet forventes at komme til anvendelse
i finansåret til skitseprojektering. Arbejdet koordineres med
udbygningen af Rigshospitalet. De samlede udgifter eksklusive videnskabeligt
udstyr anslås foreløbigt til 20 mill. kr.
Af fællesbevillingen til mindre byggearbejder (§ 27.2.20.05) er iøvrigt
bl. a. stillet følgende beløb til rådighed til arbejder ved lægevidenskabelige
instituter:
Det hygiejniske institut, Blegdamsvej 21, 0., til istandsættelse
øg indretning af lokaler, søm har været benyttet
af statens institut for arbejdshygiejne 75.000 kr.
Det medicinsk-historiske museum. Bredgade 60-62, K, til
istandsættelsesarbejder på ejendommen Bredgade 60-
62, Fredericiagade 18 90.181 -
Af fællesbevillingen til projektering vedrørende universiteter øg
højere læreanstalter (§ 27.2.20.06) er afholdt udgifter til projekteringsarbejder
vedrørende Panum-Institut et.
I henhold til den mellem staten og Københavns kommune indgåede
overenskomst af 15. september 1964, jfr. årbøg 1963-64, s. 28, kan det
60 Universitetets årbog 1966-67
forventes, at kommunen i 1968 vil afgive et areal pa ca. 10.000 m2 af
Blegdamshospitalets grund - beliggende langs Tagensvej og Blegdamsvej
- til universitetet.
I 1969-70 kan der forventes afgivet et yderligere areal på ca. 8.000
m2 langs Tagensvej i forlængelse af det fornævnte areal, og den resterende
del af Blegdamshospitalets areal - ca. 52.000 m2 - kan forventes
afgivet i 1976.
Kgl. bygningsinspektor, arkitekt Nils Koppel, der er antaget som
arkitekt for opførelse af Panum-Institutet på Blegdamshospitalets
grund, har udarbejdet en skitse til den samlede bebyggelse, hvorefter
denne vil kunne få et bruttoetageareal på ca. 120.000 m2. Heraf kan
ca. 28.000 m2 opføres på det areal, som afgives i 1968.
Til foreståelse af byggeriet er nedsat et byggeudvalg med repræsentation
for undervisningsministeriets byggeadministration og universitetet.
DET FILOSOFISKE FAKULTET
På finansloven (§ 27.2.20) er til detailprojektering og påbegyndelse
af ombygnings- og nybygningsarbejder på ejendommene Åbenrå 26-30
til indretning af nye lokaler for det musikvidenskabelige institut bevilget
1,5 mill.kr. af en anslået samlet udgift på 3.350.000 kr., heri indbefattet
410.000 kr. til løst inventar og materiel. Kun en mindre del af
bevillingen forventes anvendt i finansåret til projekteringsarbejder,
idet man efter henstilling fra Københavns Magistrat overvejer mulighederne
for at undgå en nedrivning af ejendommene nr. 28 og 30.
Af fæUesbevillingen til mindre byggearbejder (§ 27.2.20.05) er for det
filosofiske fakultets vedkommende bl. a. stillet følgende beløb til rådighed
:
Til fortsættelse af arbejdet med ombygning af Gråbrødreannekset
til de orientalistiske instituter og istandsættelse
af facaden af ejendommen Gråbrødretørv 8 502.700 kr.
Da institut for europæisk folkelivsforskning ikke kan forblive i sine
nuværende lokaler i de Nationalmuseet tilhørende bygninger i Brede,
er der indgået lejemål fra 1. februar 1968 at regne om en villa i Brede
Alle, Brede 69, til brug før institutet. Villaen omfatter et bruttoetageareal
på ca. 400 m2, og koster i årlig leje ca. 55.000 kr.
Med finansudvalgets tilslutning af 16. december 1966 (aktstk. nr. 40)
og efterfølgende hjemmel på tillægsbevillingsloven er ejendommen matr.
nr. 6 af Bosenborg Kvarter, Købmagergade 44-46, K., erhvervet for
Københavns Universitet for en kobesum m.v. på 9.867.000 kr. Ejendommen
omfatter et bruttoetageareal på ca. 11.000 m2, hvoraf dog
kun ca. 6.000 m2 er til rådighed for universitetsformål, idet en væsentlig
Økonomiske forhold 61
del af stueetagen og kælderetagen ved langvarigt lejemål er udlejet
til »Messen«. Ejendommen er stillet til rådighed for det filosofiske
fakultet og er som tidligere nævnt taget i midlertidig brug af en række
af dette fakultets instituter, medens en mere varig indretning og anvendelse
af bygningen er under programmering.
Kort efter universitetsårets udgang - med finansudvalgets tilslutning
af 15. december 1967 - er erhvervet en anden ejendom i Købmagergade,
nr. 50, som delvis grænser umiddelbart op til ejendommen ur.
44-46, og som må tages i betragtning ved programmeringen af sidstnævnte
ejendoms anvendelse.
DET MATEMATISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
På finansloven (§ 27.2.20) er optaget de nedennævnte bevillinger på
ialt 7.098.000 kr. til byggearbejder vedrørende det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet:
Til videreførelse af opbygningen af Zoologisk Centralinstitut er ialt
bevilget 3.608.000 kr., som fordeler sig således:
Etape II (forsknings-, magasin- og udstillingsbygning).
Til magasininventar, reoler og skabe m.v 208.000 kr.
Etape III. A. (færdiggørelse af udstillingsetagerne). Til
arbejdets videreførelse 900.000 -
Etape IV (opførelse af en nybygning for de zoofysiologiske
instituter m.v.). Til fortsat detailprojektering
og påbegyndelse af arbejdet 2.500.000 -
De samlede udgifter til etape III. A. er i april 1967 opgjort til ca.
7 mill. kr., hvoraf 1.850.000 kr. til løst inventar og materiel. Af den
samlede udgift var ved udgangen af finansåret 1966/67 forbrugt ca.
500.000 kr. Arbejdet påregnes ikke at kunne afsluttes før i finansåret
1971/72.
De samlede udgifter til etape IV er i april 1967 anslået til ca. 29
mill. kr., heraf 9.400.000 kr. til løst inventar øg materiel. Arbejdet
påregnes ikke at kunne afsluttes før i finansåret 1971/72.
Til fortsættelse af arbejdet med indretning af Sølvtorvs-komplekset
for instituter under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet er
på finansloven bevilget 2.990.000 kr.
Bevillingen er beregnet dels til færdiggørelse af etape II, hvorom
henvises til det foran i afsnittet om tilgang og afgang af lokaler bemærkede,
og dels til påbegyndelse af etape III, som omfatter fysisk fløjs
kælder og 2. øg 3. etage samt de af Den polytekniske læreanstalt rømmede
dele af elektroteknisk fløj, nemlig 3. etage og dele af stueetagen
og 2. etage. Fysisk fløjs 2. og 3. etage agtes indrettet til institut for
biologisk kemi, faget biokemi øg øvelseslokaler for genetisk og mikrobiologisk
institut. De rommede lokaler i elektroteknisk fløj, som delvis
62 Universitetets årbog 1966-67
er taget i brug af universitetet, agtes indrettet til brug for instituter
for sporeplanter og botanisk økologi samt til afhjælpning af pladsmangelen
i botanisk museum.
Den samlede udgift til etape III er i april 1967 anslået til 3.945.000
kr., heraf 1.080.000 kr. til løst inventar og materiel. Arbejdet påregnes
fuldført i finansåret 1969/70.
De af polyteknisk læreanstalt endnu benyttede lokaler i elektroteknisk
fløj samt maskinhallen påregnes rømmet i 1970, medens kemisk
fløj forst påregnes rømmet i 1971-72.
Til detailprojektering og påbegyndelse af en udvidelse og ombygning
af marinbiologisk laboratorium i Helsingør er på finansloven bevilget
500.000 kr.
Den samlede udgift til dette byggearbejde er i april 1967 opgjort
til ca. 6,2 mill. kr., heraf ca. 700.000 kr. til løst inventar og materiel.
Af udgiften dækkes 311.000 kr. ved tilskud fra den svenske stat til
forskellige særlige arbejder. Ved udgangen af finansåret 1966/67 var
afholdt ca. 60.000 kr. Arbejdet påregnes fuldført i finansåret 1969/70.
Med finansministeriets tilslutning i skrivelse af 7. marts 1967 (aktstk.
nr. 181) er der indgået aftale med Esbjerg kommune om, at der i tilslutning
til det under opførelse værende Fiskeri- og Søfartsmuseum i
Esbjerg indrettes en laboratoriefløj til brug for geografisk institut. Den
hermed forbundne udgift er foreløbig anslået til 1.205.000 kr. De nye
lokaler skal tjene til erstatning for institutets hidtidige lokaler i en
bygning i GI. Havn, Esbjerg, som skal nedrives.
Af fællesbevillingen til mindre byggearbejder (§ 27.2.20.05) er ved
universitetsårets udgang bl. a. stillet følgende beløb til rådighed for
instituter under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet:
Niels Bohr Institutet til indretning af lokaler i ejendommen
Blegdamsvej 19 102.390 kr.
Fysisk laboratorium II til opførelse af en barak ved
H. C. Ørsted Institutet til geofysisk datering 126.000 -
FÆLLESINDRETN INGER
Universitetsåret har ikke bragt nogen afklaring af universitetets spisestuers
lokaleproblem udover, at tanken om at anbringe spisestuernes
hovedlokaler i Fiolannekset nu må betragtes som definitivt opgivet.
Ved universitetsårets slutning så man sig nødsaget til med virkning
fra 1. januar 1968 at standse fremstillingen af middagsmad i spisestuernes
køkken i Nørregade, idet man dog traf foranstaltning til, at der
fortsat kunne serveres varm mad, som er fremstillet og leveret udefra.
Spørgsmålet om indretning i Købmagerannekset af en kantine, som
også kan servere varm mad er under overvejelse og skitsemæssig udformning.
Økonomiske forhold 63
3. Lokalemæssig udbygning på længere sigt.
Som nævnt i årbogen for 1965-66 s. 37 har det af undervisningsministeriet
den 2. februar 1965 nedsatte dispositionsplanudvalg for Kobenhavns
Universitet ved udgangen af året 1966 afgivet betænkning om
Kobenhavns Universitets udbygning (betænkning nr. 451/1967).
Idet der iovrigt henvises til den trykte betænkning, skal her kun
fremhæves følgende.
Bortset fra, at formanden for planlægningsrådet for de hojere uddannelser
som medlem af udvalget forbeholdt sig sin endelige stilling
til den af udvalget opstillede dispositionsplan, var der blandt udvalgets
medlemmer enighed om at foreslå erhvervet et udflytningsareal på ca.
500 ha for Københavns Universitet og om i så henseende - i henhold
til en af arkitekt, professor Peter Bredsdorff til udvalget afgivet redegørelse
- at pege på Høje Tåstrup-området. Der var også enighed øm
at føreslå Polyteknisk læreanstalts Østervoldgadekømpleks stillet til
rådighed for universitetet øg at foreslå Blegdamshøspitalets areal
stillet til rådighed for det lægevidenskabelige fakultet og om, at der
i tiden indtil 1974 måtte skaffes et yderligere bruttoetageareal på mindst
35.000 m2 til midlertidig anvendelse før de humanistiske fakulteter.
Der var yderligere enighed øm at foreslå nybyggeri før det matematisknaturvidenskabelige
fakultet placeret på det foreslåede udflytningsareal,
men et førslag om, at stort set alt nybyggeri før de humanistiske
fakulteter skulle placeres på udflytningsarealet, og at der snarest muligt
skulle finde udflytning sted af dele af de humanistiske fakulteter,
vandt kun tilslutning fra 12 af udvalgets 15 medlemmer.
Der var i dispositiønsplanudvalget enighed om, at udvalgets førslag
et udflytningsømråde før Københavns Universitet ved Høje Tåstrup
ikke ville give anledning til ændring af det af planlægningsrådet i den
i årbøgen for 1964-65 s. 31 omtalte indstilling af 7. december 1965
fremsatte førslag om placering af et center før højere uddannelser i
området omkring Røskilde, uanset den ringe afstand mellem de tø
områder.
Det skal dog i denne forbindelse fremhæves, at der i dispositionsplanudvalgets
betænkning - s. 54 - er udtalt følgende:
»Udvalgets forslag til dispositionsplan før Kobenhavns Universitet
er udarbejdet ud fra hensynet til dette universitets tarv og det tilkommer
ikke nærværende udvalg, men Planlægningsrådet for de højere
uddannelser at overveje øg tage stilling til, hvorledes de foreslåede udbygningsplaner
må bedømmes i lyset af den planskitse før den samlede
udbygning af de højere uddannelser her i landet i perioden 1967-1981,
som for tiden er under udarbejdelse, øg hvorledes de kan indpasses heri«.
Hovedvægten kommer således til at ligge på planlægningsrådets
behandling af dispositionsplanudvalgets indstilling.
I skrivelse af 17. januar 1967 har undervisningsministeriet udbedt
64 Universitetets årbog 1966-67
sig planlægningsrådets udtalelse vedrorende betænkningen, idet undervisningsministeriet
og regeringen ikke har ment at burde tage stilling
til betænkningen, før planlægningsrådets udtalelse foreligger.
På grund af planlægningsrådets arbejde med den nedenfor nævnte
planskitse for udbygningen af de højere uddannelser kom planlægningsrådets
udtalelse om betænkningen først til at foreligge i september 1967
i form af en indstilling fra planlægningsrådet vedrørende udbygningen
af universitetskapaciteten øst for Storebælt (herunder planlægningsrådets
stillingtagen til dispositionsplanudvalgets betænkning).
I denne indstillings sammenfattende vurdering og konklusion opstiller
planlægningsrådet 3 mulige løsninger vedrørende udbygning og
opbygning af universitetskapaciteten øst for Storebælt indtil 1980,
nemlig:
Løsning A: En begrænset udbygning i København og en moderat udbygning
i Høje Tåstrup samtidig med opbygningen af det
nye universitet i Roskilde.
Løsning B: En begrænset udbygning i København og en kraftig udbygning
i Høje Tåstrup samt en udskydelse af opbygningen
af det nye universitet i Roskilde.
Løsning C: En kraftig udbygning af Københavns Universitet i det
egentlige hovedstadsområde (enten nord for Nørre Fælled
m.v. eller ved Kalveboderne) samtidig med opbygningen
af universitetet i Roskilde.
Efter en nærmere gennemgang af disse førskellige muligheder kommer
rådet til følgende konklusion:
Rådet finder, at hverken løsning A, B eller C kan afvises. Løsning C
kan dog kun accepteres, før så vidt der skabes sikkerhed for, at arealerhvervelsen
sker tilstrækkeligt hurtigt. Hvilken af de tre løsninger,
man vil foretrække, afhænger ikke blot af de vurderinger, der anlægges
med hensyn til de anførte punkter, men også af en række andre forhold
som f. eks. by-, egns- og landsplanmæssige hensyn, som rådet ikke har
ment at kunne behandle.
Rådet anbefaler - uanset hvilken løsning, der vælges:
at der snarest gennem dertil sigtende lovforslag søges tilvejebragt bevillingsmæssigt
grundlag for gennemførelsen af den del af Københavns
universitets udbygningsplaner, som allerede på det i dag
foreliggende grundlag kan siges at ligge fast, i det væsentlige omfattende
byggerier inden før den lægevidenskabelige og den naturhistorisk-
geografiske faggruppe. De hermed forbundne udgifter må
efter de foreliggende oplysninger anslås til ca. 400 mill. kr. (1965-
priser).
Okonomiske forhold 65
at der stilles de fornødne bevillinger til rådighed til gennemførelsen af
de foranstaltninger, som under alle omstændigheder vil være nødvendige
for at løse Københavns universitets problemer på kortere
sigt. Udgifterne hertil anslås til knapt lOOmill. kr. i perioden indtil
1975,
at der, så snart der er skabt klarhed vedrørende placeringsspørgsmålet,
stilles en samlet rammebevilling til rådighed for Kobenhavns universitets
ndbygning,
at der hurtigst muligt søges tilvejebragt et organ ved Københavns
universitet uden for den daglige administration, som kan forestå
det videre praktiske arbejde med forberedelse og gennemforelse af
Kobenhavns universitets samlede dispositionsplan.
Vælges løsning A eller løsning B henstilles endvidere:
at der samtidig gives bemyndigelse til erhvervelse af arealet i Høje
Tåstrup.
Vælges løsning C henstilles endvidere:
at der snarest iværksættes en nærmere undersøgelse og vurdering af
de senest opståede muligheder for tilvejebringelse af yderligere
arealer inden for Københavns kommune, herunder i særdeleshed
Kalvebodarealerne og arealer omkring Nørre Fælled, således at der
senest om et år foreligger grundlag for en endelig stillingtagen til
hoveddispositionerne vedrørende Københavns Universitet, idet
rådet er af den opfattelse, at en yderligere udsættelse vil få alvorlige
konsekvenser for den højere uddannelses fremtidige vilkår.
Vælges losning A eller C henstilles endvidere:
at de arealmæssige forudsætninger for placeringen af et universitetscenter
i Roskilde søges nærmere afklaret med henblik på, at den
videre planlægning og etablering af det nye center kan fremskyndes
mest muligt.
24 af rådets 28 medlemmer har afgivet eller tilsluttet sig 4 særudtalelser.
13 medlemmer har sluttet sig til sænultatelse /, som udfra en samlet
målsætning for udbygningen af universitetskapaciteten øst for Storebælt
på helt langt sigt konkluderer i, at
1. Roskilde Universitet bør planlægges og opbygges således, at det
efter 1980 kan modtage studerende inden for en række fagretninger,
2. Københavns Universitets udbygning må have første prioritet ved
udvidet universitetskapacitet ost for Storebælt og bevare karakteren
af et fagligt alment universitet med en kapacitet på op til 25-30.000
studiepladser.
66 Universitetets årbog 1966-67
3. erhvervelse af et areal på 400-500 ha ved Høje Tåstrup vil kunne
opfylde denne målsætning og skabe en nødvendig dispositionsfrihed
over for fremtidige behov for tilfredsstillende undervisning, forskning
og studenterliv,
4. en losning af Kobenhavns Universitets fremtid udfra en begrænsning
til områder mellem Nørre Fælled og Vognmandsmarken vil ikke
kunne opfylde de hensyn, som er anført i indstillingen.
9 medlemmer har sluttet sig til særudtalelse II, som konkluderer i,
at fraråde en udflytning af Københavns Universitet og anbefale:
a. at der så hurtigt som muligt tilvejebringes klarhed over, om der er
politisk tilslutning til at sikre Københavns Universitet de fornødne
udbygningsarealer på arealerne nord og vest for Jagtvejen,
b. at der, såfremt sådan politisk tilslutning gives, hurtigst muligt udarbejdes
en samlet plan for frigørelse af og udbygningen på disse
arealer,
c. at der samtidig træffes beslutning om placeringen af det andet sjællandske
universitet, og at udbygningen af dette universitet i enhver
henseende søges fremmet med henblik på at aflaste Københavns
Universitet. En placering i nærheden af Roskilde forekommer hensigtsmæssig,
dels af hensyn til samarbejdet med Københavns Universitet
og Risø, dels fordi der må forventes en stærk byudvikling
langs Køgebugt.
En særlig administrator herfor må udpeges fra starten og forsynes
med den fornødne stab af medarbejdere. Det vil ikke være hensigtsmæssigt
at søge opgaverne løst gennem undervisningsministeriets
departement, eller gennem Københavns Universitets administration.
Det kan muligvis være hensigtsmæssigt i den indledende fase -
f. eks. 5 år - at søge arbejdet styrket ved at udpege en akademisk
ledelse bestående af et antal professorer fra Københavns Universitet
og andre højere læreanstalter. Disse bør dog kun fungere indtil det
ny universitet er blevet en realitet og kan vælge sin egen akademiske
ledelse,
d. at Københavns Universitets akutte pladsproblemer søges løst så
hurtigt som muligt gennem nødløsninger, bl. a. ved erhvervelse af
ejendomme til midlertidig anvendelse for universitetsformål,
e. Det tilføjes, at den fortsatte hurtige udbygning af universiteterne
i Århus og Odense også vil bidrage til at lette presset på Københavns
Universitet.
Et medlem har afgivet en særudtalelse III, hvori det anføres, at den
højere uddannelse øst for Storebælt findes at ville være bedre dækket
ved et storbyuniversitet og højere læreanstalter i København samt en
campus ved Roskilde, end ved en campus i Høje Tåstrup øg en campus
ved Roskilde eller ved en enkelt stor campus i Høje Tåstrup.
Økonomiske forhold 67
Det anses derfor for ønskeligt, at Kobenhavns Universitets udbygning
i videst muligt omfang sker i Kobenhavn, men hvis der ikke kan skaffes
tilstrækkeligt plads i byen samt på et udflytningsområde på mindst
ca. 200 ha for de matematiske, fysiske og kemiske fag til byggeri og
udvidelsesreserve - der peges her særlig på Kalvebodområdet - må der
skaffes et så stort areal udenfor byen, at det bliver muligt at samle hele
universitetet her.
Et medlem har i særudtalelse IV foreslået:
1. Beslutning om et egnet areal udenfor byen træffes i indeværende
kalenderår. Umiddelbart derefter påbegyndes projektering af et
universitet på arealet. Et nyt center er under alle omstændigheder
påkrævet.
2. Der indledes forhandlinger om en eventuel udbygning af Kobenhavns
Universitet i København. De foreslåede arealer er én mulighed.
Såfremt de lovmæssige forudsætninger med hensyn til ekspropriation
eller de nødvendige garantitilsagn fra Københavns kommune
for denne løsnings realisation over en kort årrække - og med
mulighed for meget hurtigt at påbegynde udbygningen - ikke tilvejebringes
indenfor ét år, gennemføres en udflytning til det nævnte
areal udenfor byen.
Planlægningsrådet for de højere uddannelser har som nævnt i juni
f967 afgivet en skitse for udbygningen af de højere uddannelser i tiden
indtil 1980, søm forelå trykt i efteråret 1967.
Da spørgsmålet om Kobenhavns Universitets udbygning er mere
konkret behandlet i planlægningsrådets foran omtalte indstilling af
september 1967 end i planskitsen, skal der ikke her gøres rede for
planskitsens omtale af dette spørgsmål.
Som nævnt i årbogen for 1965-66 s. 37 er det samme sted s. 35-36
omhandlede forslag til lov øm centre før højere uddannelser genfremsat
i folketinget i 2. samling 1966-67 den 9. december 1966 (Folketingstidende
1966/67 2. samling sp. 140-144, jfr. tillæg A, sp. 1243-1286),
og forslaget har været til 1. behandling i folketinget den 19. januar
1967 (Folketingstidende sp. 968-1015), hvor lovforslagets overgang til
2. behandling vedtoges, og lovforslaget henvistes til et udvalg på 17
medlemmer, jfr. Folketingstidende sp. 1048.
Udvalget afgav beretning den 2. oktober 1967 (Folketingstidende
1966-67 2. samling, tillæg B sp. 2337-38), hvori anføres, at udvalget
har afventet den af Planlægningsrådet for de højere uddannelser udarbejdede
skitse for udbygningen af de højere uddannelser, som imidlertid
først er fremkommet på et så fremskredet tidspunkt, at udvalget
ikke har været i stand til at afslutte sit arbejde.
Lovforslaget er ikke genfremsat i folketingets 1. samling 1967-68.
5*
68 Universitetets årbog 1966-67
ØSTRE VOLD
Den polytekniske læreanstalts Østervoldgade-kompleks, Øster Voldgade
8-10, K., som omfatter et bruttoetageareal på ca. 40.000 m2, tor
formentlig nu betragtes som reserveret for Københavns Universitet,
efterhånden som læreanstalten og ingeniørakademiet rømmer bygningerne.
Disse tænkes stillet til rådighed dels for de mineralogisk-geologiske
fag og dels - i hvert fald midlertidigt - for de humanistiske faggrupper.
1 årene 1968 og 1969 ventes ca. 2I3 af den teknisk-kemiske floj
frigjort. Fløjen omfatter brutto ca. 6.000 m2 og de lokaler, der frigøres
i denne lloj, er stillet til rådighed for de mineralogisk-geologiske
fag.
1 1970 ventes laboratorierne for styrkelære, maskinelementer, stromningsmaskiner,
køleteknik, opvarmning og ventilation og motorlaboratoriet
rømmet. Disse laboratoriers lokaler omfatter brutto ca.
7.000 m2.
1 årene 1971 og 1972 paregnes resten af komplekset rømmet, dog at
Danmarks tekniske bibliotek forudsættes at bevare sine lokaler
brutto ca. 3.000 m2 - som et teknisk lokalbibliotek i København,
ligesom det under akademiet for de tekniske videnskaber horende vandbygningsinstitut
forudsættes at beholde sine haller med tilhørende
kontorer - brutto ca. 1.100 m2.
Yderligere påregnes ejendommen Odensegade 14, 0. (den tidligere
lærerhøjskole - brutto ca. 2.000 m2) rømmet af polyteknisk læreanstalt
i 1969 og ejendommen Klerkegade 2, K. (den tidligere frimurerloge -
brutto ca. 4.900 m2) rømmet af ingeniørakademiet i 1971-72.
UNIVERSITETSPARK-OMRÅDET
Med finansministeriets tilslutning af 21. februar 1967 (aktstk. ur.
159) har undervisningsministeriet for en købesum m.v. på 14,8 mill. kr.
erhvervet parcel II af ejendommen matr. ur. 1593 af Udenbys Klædebo
Kvarter. Det erhvervede areal er en del af den Thrige-Titan A/S hidtil
tilhørende ejendom beliggende mellem Hermodsgade, Sigurdsgade og
Titangade og omfattende ca. 25.000 m2. Arealet er bebygget med ældre
og nyere fabriksbygninger med et samlet bruttoetageareal på ca. 25.000
m2, men vil efter ligningsdirektoratets skøn kunne bebygges med et
bruttoetageareal på ca. 60.000 m2.
Undervisningsministeriets erhvervelse af den pågældende ejendom
er ikke sket efter aftale med universitetet, men undervisningsministeriet
har underrettet universitetet om erhvervelsen i en sålydende
skrivelse af 8. marts 1967:
»Ved skrivelse af 21. februar 1967 (aktstykke ur. 159) har finansudvalget
givet sin tilslutning til, at undervisningsministeriet erhverver
Okonomiske forhold 69
parcel ur. II af den Thrige-Titan A/S tilhørende ejendom, matr. nr.
1593, Udenbys Klædebo kvarter, for 14,5 mill. kr. med tillæg af et
anslået beløb på 300.000 kr. til stempling og tinglysning m.v. samt til
i indeværende finansår at afholde driftsudgifter med et anslået beløb
på 200.000 kr., herunder forrentning af købesummen med 8 0/0 p.a. fra
15. februar 1967 til skødets tinglysning. Man henviser i øvrigt vedrørende
de nærmere forudsætninger og vilkår for erhvervelsen til vedlagte
kopi af aktstykket.
Som det fremgår heraf, er det forudsat, at lovforslag om Københavns
universitets udbygning vil være at forelægge folketinget til afgørelse
i folketingssamlingen 1967/68. Der er således ikke fra regeringens side
på nuværende tidspunkt taget endelig stilling til dette spørgsmål, som
bl. a. afventer planlægningsrådets udtalelse. Det har imidlertid været
regeringens opfattelse, at man ved at undlade at soge den foreliggende
konkrete kobsmulighed udnyttet, på afgørende måde faktisk ville have
foregrebet folketingets muligheder for en fri losning af Københavns
universitets areal- og lokaleproblemer. Ud fra denne forudsætning har
regeringen ment at burde søge den omhandlede ejendomserhvervelse
gennemført. Man vil senere vende tilbage til sagen, når planlægningsrådets
udtalelse foreligger.
Det tilføjes, at ejendommen indtil videre vil blive administreret af
byggeadministrationen for de højere læreanstalter, for så vidt angår
udlejningen efter forhandling med boligministeriet«.
I aktstykket er det bl. a. fremhævet, at den erhvervede ejendom kun
er adskilt fra de for universitetet erhvervede ejendomme i Rådmandsgade
og Sigurdsgade ved et areal, som ejes af Københavns kommunes
håndværksafdeling, og at kommunen har erklæret sig villig til at overveje
en overdragelse til staten af dette areal (ca. 14.800 m2).
e. ANDRE BEVILLINGSMÆSSIGE FORHOLD
1. Andre driftsudgifter.
TJENESTEYDELSER
(konto 24)
På universitetets budget er under denne konto bl. a. opført et beløb
på 2.015.000 kr. til vagttjeneste og rengøring udført af selskaber.
I henhold til rammebevillingsordningen kan besparede lønbeløb
under nærmere angivne forudsætninger efter bestemmelse af universitetets
administrative ledelse anvendes under denne konto til betaling
af enkeltpersoner eller institutioner for tjenesteydelser.
Af fællesbevillingen under konto 6.21.24 til benyttelse af elektroniske
regneanlæg ved undervisnings- og forskningsopgaver er der stillet
293.900 kr. til rådighed for Københavns Universitet.
70 Universitetets årbog 1966-67
Dette belob fordeler sig således på fakulteterne:
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet (Kriminalistisk,
økonomisk, statistisk og sociologisk institut) 154.400 kr.
Det lægevidenskabelige fakultet (institut for medicinsk
mikrobiologi) 1.500 -
Det filosofiske fakultet (institut for germansk filologi,
romansk institut) 88.000 -
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet (Botanisk
laboratorium og Niels Bohr institutet) 50.000 -
lait. . . 293.900 kr.
ANSKAFFELSE OG VEDLIGEHOLDELSE AF INVENTAR M. V.
(konto 53)
Bevillinger under denne konto er på finansloven forhøjet med
2.850.000 kr. til 19,2 mill. kr.
Der er vedføjet kontoen den anmærkning, at besparelser på kontoen
indenfor et beløb af 1,5 mill. kr. ikke kan anvendes til andre formål.
Kontoen kan specificeres således:
Driftsudgifter for laboratorier og samlinger 11.300.000 kr.
Rådighedssum for universitetets ledelse 1.100.000
Anskaffelse af inventar 400.000
Større anskaffelser 6.400.000 -
lait. . . 19.200.000 kr.
Beløbet til driftsudgifter til laboratorier og samlinger er med finansudvalgets
tilslutning på forventet tillægsbevilling forhøjet med 427.500
kr. til 11.727.500 kr. Forhøjelsen vedrører de lægevidenskabelige instituter.
Beløbet til større anskaffelser er på forventet genbevilling forhøjet
med et i det foregående finansår besparet beløb på 715.000 kr. og på
forventet tillægsbevilling yderligere med 1.902.600 kr. til ialt 9.017.600
kr. Forhøjelserne vedrører lægevidenskabelige og matematisk-naturvidenskabelige
instituter.
Over beløbet til driftsudgifter til laboratorier og samlinger, 11.727.500
kr., var der ved universitetsårets udgang disponeret således:
Det teologiske fakultet 66.000 kr.
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet 218.500
Det lægevidenskabelige fakultet 3.505.000
Det filosofiske fakultet 831.000
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet 6.833.000 -
Endnu til rådighed 274.000
lait... 11.727.500 kr.
Økonomiske forhold 71
Over rådighedssummen for universitetets ledelse, 1,100.000 kr., er
der ved universitetsårets udgang disponeret således:
Det teologiske fakultet 31.400 kr.
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet 73.300 -
Det lægevidenskabelige fakultet 117.200 -
Det filosofiske fakultet 248.800
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet 93.100 -
Fællesformål 335.700 -
Endnu til rådighed 200.500 -
lait... 1.100.000 kr.
Over belobet til inventaranskafTelser, 400.000 kr., var disponeret
fuldt ud ved universitetsårets udgang.
Over belobet til større anskaffelser, 9.017.600 kr., var der ved universitetsårets
udgang disponeret således:
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet 4.000 kr.
Det lægevidenskabelige fakultet 3.885.630 -
Det filosofiske fakultet 65.350 -
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet 4.218.920 -
Fællesformål 2.400
Endnu til rådighed 841.300 -
lait... 9.017.600 kr.
De ved universitetsårets udgang endnu til rådighed værende beløb
til driftsudgifter, rådighedssum og større anskaffelser forventes anvendt
fuldtud inden finansårets udgang.
Efter rammebevillingsordningen kan besparede lønbelob under nærmere
angivne forudsætninger efter bestemmelse af universitetets administrative
ledelse anvendes under konto 53 til anskaffelse af arbejdsbesparende
materiel.
2. Tilskud.
KOLLEGIER, STUDENTERFACILITETER M. V.
(konto 64)
På finansloven for finansåret 1967/68 (§ 20.6.21.64) er tilskudet til
Danske Studerendes Fællesråd til fællesrådets almindelige virksomhed
blevet forhøjet med 45.000 kr. til 120.000 kr. under hensyn til fællesrådets
øgede deltagelse i arbejdet vedrørende planlægningen af undervisningen
m.v. ved universiteterne og de højere læreanstalter.
Endvidere er bevillingen til fællesrådet på 50.000 kr. til driften af
rådgivningsvirksomhed forhøjet med 35.000 kr. til 85.000 kr. som følge
af stigende driftsudgifter i forbindelse med social-pædagogisk rådgivningsvirksomhed
for studenter.
72 Universitetets årbog 1966-67
STIPENDIER M. V.
(konto 65)
Antallet af kandidatstipendier, universitetsadjunkturer og forskerstipendier
på universitetets budget er uforandret henholdsvis 114, 83
og 3.
Antallet af forskerstipendier, som af fællesbevillingen tinder § 20.6.21
er stillet til rådighed for Københavns Universitet, er forhøjet med 1
til 8, således at der ialt er 11 forskerstipendiater ved universitetet.
Antallet af kandidatstipendier, universitetsadjunkter og forskerstipendier
ved Københavns Universitet udgør herefter tilsammen 208.
Af fællesbevillingen under § 20.6.21 til scholarstipendier er uforandret
stillet 32 scholarstipendier til rådighed for Københavns Universitet.
3. Indtægter.
ALMANAK AFGIFT
(konto 94)
Som indtægt for universitetet hidrørende fra almanakafgift er opført
2,9 mill. kr.
Universitetet udgav selv ca. 21.000 almanakker og kalendere for 1967.
Antallet af afgiftsberigtigede almanakker og kalendere for 1967
udgivet af andre udgjorde ca. 15 millioner.
Af de ca. 15 millioner kalendere for 1967 blev ca. 3,7 millioner -
heraf ca. 400.000 udenlandske - stemplet ved universitetskuratoriets
foranstaltning, medens ca. 11,3 millioner blev stemplet ved producenternes
foranstaltning i medfør af den ved undervisningsministeriets
bekendtgørelse af 17. februar 1958 åbnede adgang for producenterne
til at opnå tilladelse til at påføre stempel ved egen foranstaltning mod
at underkaste sig regnskabsmæssig kontrol af afgiftsberigtigelsen af
universitetskuratoriet.
Almanakafgiften udgør i henhold til nævnte bekendtgørelse 20 øre
pr. eksemplar, idet der, forsåvidt en tryksag indeholder mere end een
kalender, må betales afgift for hver enkelt kalender.
f. ANDRE ØKONOMISKE FORHOLD
SONNING-FONDEN
1 henhold til Sonning-Fondens regnskab for året 1966 var der et
beløb på ca. 313.000 kr. til rådighed til legatformal.
Heraf er udredet Sonningprisen for 1967 med 125.000 kr., og herudover
er med undervisningsministeriets godkendelse bevilget følgende
tilskud af fondens midler:
Økonomiske forhold 73
Til Det kgl. danske Musikkonservatorium som bidrag til
et jubilæumslegat 50.000 kr.
Til Studentermusikforeningen som tilskud til foreningens
virksomhed 5.000
Til 5. internationale ballet seminar i København juliaugust
1967 10.000
lait. . . 65.000 kr.
På et bestyrelsesmøde i november 1967 er yderligere bevilget en
række tilskud til et samlet beløb af 90.000 kr., som dog ved universitetsårets
udgang endnu ikke var godkendt af undervisningsministeriet.
KØBENHAVNS UNIVERSITETS FØND TIL TILVEJEBRINGELSE AF
LÆREMIDLER TIL STUDERENDE
Fondens bogsalg, som varetages af universitetets kassererkontor,
har i regnskabsåret 1966/67 andraget ca. 415.000 kr. Der er i dette år
indtjent et driftsoverskud på ca. 95.000 kr., og der er siden fondens
stiftelse i 1953 opsamlet en formue på ca. 361.000 kr., som dog fuldt
ud indestår i beholdningen af bøger, hvis værdi - beregnet efter fremstillingsudgiften
- pr. 31. marts 1967 er opgjort til ca. 637.000 kr.
Salgsværdien af bogbeholdningen med fradrag af forfatterhonorar er
opgjort til ca. 1.164.000 kr.
De ved fondens foranstaltning fremstillede bøger sælges til de studerende
til priser, der ligger væsentlig under, hvad de ville koste, såfremt
de blev fremstillet og forhandlet på sædvanlig vis gennem forlag og
boghandel.
1 universitetsåret er udgivet 45 nye titler, hvoraf skal nævnes:
Johs. Brøndum-Nielsen: Gammeldansk Grammatik III. Genoptryk.
Romana Heltberg: Polske Prosastykker.
G. F. V. Lund: Ordbog til de gamle danske Landskabslove, de sønderjydske
Stadsretter samt øvrige samtidige Sprogmindesmærker. Genoptryk.
Erik Arup: Danmarks Historie III. Genoptryk.
Historiske Kildesteder ved Aksel E. Christensen.
Søren Holm: Filosofien i det 19. århundrede.
Tyge W. Bocher: Botanik Bd. I Nr. 1. Plantecytologi.
W. E. von Eyben: Fast ejendoms regulering.
Søren Holm: Filosofien i det 20. århundrede.
C. Møller: Forelæsninger over kvantemekanik. 3. del.
fhorvald Sørensen: Karsporeplanter og Nøgenfrøede.
C. Møller: Forelæsninger over kvantemekanik. 4. del.
Henning E. Jørgensen: Mælkevejsystemet.
74 Universitetets årbog 1966-67
E. Asmussen og E. Hohwii Christensen: Kompendium i legemsøvelsernes
specielle teori.
Valdemar Poulsen: Grønlands Geologi. Palæozoikum,
P. C. Matthiessen: Teoretisk Demografi.
Gunnar Viby Mogensen: Økonomiske Udviklingslinier 1945-1965.
(Memorandum fra Københavns Universitets økonomiske Institut 15).
P. Nørregaard Rasmussen: Forelæsninger om nationalregnskaber.
(Memorandum fra Kobenhavns Universitets økonomiske Institut 16).
Steen Leth Jeppesen: Økonomisk Politik.
W. E. von Eyben: Formueretlige domme til studiebrug.
A. Vinding Kruse: Lejekontrakter.