I. BESTYRELSE
a. Beretning for året 1966-67.
Den akademiske lærerforsamling har på sit mode den 27. oktober 196(5
foretaget følgende valg:
Til rektor for universitetsårene 1966-67 og 1967-68: professor, dr.
med. Mogens Fog.
Til prorektor for universitetsåret 1966-67: professor, dr. phil. Jannik
Bjerrum.
Til protokolfører for den akademiske lærerforsamling for universitetsåret
1966-67: professor, dr. polit. P. Nørregaard Rasmussen.
Dekanerne i universitetsåret 1966-67 har været: professor, dr. theol
Niels Knud Andersen ved det teologiske, professor, dr. jur. Bernhard
Gomard ved det rets- og statsvidenskabelige, professor, dr. med.
Mogens Faber ved det lægevidenskabelige, professor, dr. phil. Søren
Egerod ved det filosofiske og professor, dr. phil. Mogens Pihl ved det
matematisk-naturvidenskabelige fakultet.
Til medlemmer af Konsistoriums stipendieudvalg valgte Konsistorium
den 14. juni professor, dr. oecon. Kjeld Philip fra 1. august 1967 i stedet
for afdøde professor, dr. jur. Carl Rasting og professor, dr. med. Mogens
Faber fra den 1. september 1967 i stedet for professor, dr. med. E.
Lundsgaard (j. nr. 121 e/67).
Til suppleant i Konsistoriums stipendieudvalg valgte Konsistorium
den 14. juni 1967 professor, dr. med. Ove Sten-Knudsen i stedet for
professor, dr. med. Mogens P'aber (j. nr. 121 e/67).
Konsistorium tiltrådte den 14. juni 1967, at professor, dr. polit.
Anders Ølgaard skulle deltage i Konsistoriums moder indtil årsfesten
1967 i stedet for fhv. professor, dr. polit. Carl Iversen (j. nr. 92b/67).
Til medlem af Konsistoriums forretningsudvalg valgte Konsistorium
den 4. oktober 1967 professor, dr. med. K. Brøchner-Mortensen.
Efter at være fratrådt som dekan med udgangen af universitetsåret
1966-67 genindtrådte professor, dr. phil. Mogens Pihl i Konsistorium
i stedet for professor, dr. phil. J. K. Bøggild (6b/66).
Medlemmer af fakulteternes stående forretningsudvalg har i universitetsåret
1966-67 været, i det teologiske fakultet: professorerne, dr.
theol. Eduard Nielsen og dr. theol. l^orben Christensen, i det rets- og
i
2 Universitetets årbog 1966-67
statsvidenskabelige fakultet: professorerne, dr. polit. A. Ølgaard og dr.
jur. K. Waaben, i det lægevidenskabelige fakultet: professorerne, dr.
med. H. Ehlers og dr. med. G. Asboe-Hansen, i det filosofiske fakultet:
professorerne, dr. phil. F. J. Billeskov Jansen og dr. phil. Carl Stief,
i det matematisk-naturvidenskabelige fakultet: professorerne, dr. phil.
J. K. Bøggild og dr. phil. Axel Schou.
Medlemmer af fakulteternes legatudvalg har i universitetsåret 1966-67
været, i det teologiske fakultet: professorerne, dr. theol. Niels Knud
Andersen og dr. theol. Eduard Nielsen, i det rets- og statsvidenskabelige
fakultet: professorerne, dr. jur. C. Rasting (f), dr. jur. W. E. von
Eyben og dr. phil. G. Rasch, i det lægevidenskabelige fakultet: professorerne,
dr. med. E. Lundsgaard, dr. med. G. Asboe-Hansen og dr. med.
Mogens Faber, i det filosofiske fakultet: professorerne, dr. phil. Carl
Stief, dr. phil. Hans Chr. Sørensen og dr. phil. Lise Østergaard, i det
matematisk-naturvidenskabelige fakultet: professorerne, dr. phil. Henning
Sørensen, dr. phil. K. A. Jensen, dr. phil. H. Tornehave, dr. phil.
Morten Lange og dr. phil. Aage Winther.
Medlemmer af følgende stående udvalg under det rets- og statsvidenskabelige
fakultet har i universitetsåret 1966-67 været: af eksamensudvalget:
professorerne, dr. jur, et phil. Alf Ross, dr. jur. A. Vinding
Kruse og dr. jur. Bernhard Gomard, af manuduktionsudvalget: professorerne,
dr. jur. Bernhard Gomard, dr. jur. et phil. Alf Ross og dr. jur.
A. Vinding Kruse, af kursusudvalget: professorerne, dr. jur. A. Vinding
Kruse, dr. jur. et phil. Alf Ross og dr. jur. Bernhard Gomard.
Medlemmer af filmudvalget under det lægevidenskabelige fakultet har
i universitetsåret 1966-67 været: professorerne, dr. med. Mogens Fog,
dr. med. P. Plum og dr. med. P. Bonnevie.
Medlemmer af følgende stående udvalg under det filosofiske fakultet
har i universitetsåret 1966-67 været: af lektoratsudvalget: professorerne,
dr. phil. Hans Sørensen, dr. phil. Steffen Steffensen øg dr. phil. Knud
Togeby, af lokaleudvalget: professorerne E. Tranekjær Rasmussen, dr.
phil. Hans Sørensen, dr. phil. Sven Henningsen, dr. phil. Gunnar Bech,
dr. phil. Johnny Christensen og dr. phil. Møgens Blegvad.
Til medlemmer af bestyrelsen af forbundet af lærere ved de højere læreanstalter
valgte den akademiske lærerforsamling den 27. oktober 1966:
professorerne, dr. jur. Verner Goldschmidt, dr. phil. Mogens Pihl, dr.
med. P. Bonnevie øg dr. jur. W. E. von Eyben.
Til medlem af Komiteen til uddeling af Sonningprisen valgte Konsistorium
i møde den 15. december 1966 professor, dr. phil. Aksel E.
Christensen.
Konsistorium vedtog i møde den 4. oktober 1967, at repræsentanter
før amanuensisrådene skulle have adgang til at deltage i Konsistoriums
møder og i behandlingen af de der forelagte sager. Amanuenserne kan
udpege ialt to repræsentanter, men er berettiget til ved behandlingen
Bestyrelse 3
af konkrete sager vedrørende et enkelt fakultet i disse sager tillige at
lade sig repræsentere ved en amanuensisrepræsentant fra det pågældende
fakultet.
Herefter udpegede amanuensisrådene følgende repræsentanter: afdelingsleder,
cand. theol. Per Salomonsen (det teologiske fakultet),
afdelingsleder, lektor, cand. med. Frede Bro-Rasmussen (det lægevidenskabelige
fakultet), amanuensis, cand. mag. Niels Thomsen (det filosofiske
fakultet) og afdelingsleder, lektor, dr. phil. Henning Wienberg
Rasmussen (det matematisk-naturvidenskabelige fakultet). Det retsog
statsvidenskabelige fakultets amanuensisråd ville senere fremkomme
med en indstilling. Afdelingsleder Bro-Rasmussen og amanuensis
Niels Thomsen blev faste repræsentanter, de øvrige alternerende ved
behandling af sager fra de respektive fakulteter (j. nr. 244b/67).
Konsistorium vedtog i møde den 15. november 1967, at 5 studenterrepræsentanter
repræsenterende hver sit fakultet fremtidig skulle have
adgang til at deltage i stipendieudvalgets møder. Disse repræsentanter,
der ikke har stemmeret, skal udpeges af Studenterrådet. Endvidere
vedtoges det, at stipendieudvalgets professorale medlemmer i personalesager
vedrørende eforer m. v. kan bestemme, at studenterrepræsentanterne
ikke deltager i sagsbehandlingen, og at afgørelse herom skal
træffes i hvert enkelt tilfælde (j. nr. 121 q/67).
b. Rektors årsberetning for den akademiske lærerforsamling
den 19. oktober 1967.
Det akademiske år 1966-67 har - i lighed med de forudgående -
indadtil været præget af misforholdet mellem på den ene side et stigende
studentertal og voksende krav til undervisning og forskning og på den
anden side de bevillingsmæssige og praktiske muligheder for at klare
de herved opståede vanskeligheder.
Jeg skal senere nævne det glædelige faktum, at man i det forløbne
år fra de administrative og bevilgende myndigheder har mødt større
forståelse end, tror jeg, i en årrække, for nødvendigheden af at imødekomme
universitetets dokumenterede behov.
Om universitetets bestand af studerende samt af lærere og ikkevidenskabeligt
personale henvises til vedlagte bilag.
I statens 3-årsbudget var for året 1967-68 til aktivitetsudvidelser
for Københavns universitet afsat 13 mill. kr. (april 1965 pris- og lønniveau).
Det var imidlertid åbenbart, at dette beløb på langt nær kunne
dække universitetets aktuelle fornødenheder.
Det fremgik ikke alene af fakulteternes og konsistoriums forslag til
budgettet for indeværende år, som hvad aktivitetsudvidelser angår
beløb sig til 38 mill. kr. (april 1966 niveau), men bl. a. også af den aktion,
som blev iværksat af amanuenser under det lægevidenskabelige fakultet.
Denne aktion affødte efter forhandling med undervisningsministeren
4 Universitetets årbog 1966-67
en pa ministerens foranledning afholdt arbejdskonference i dagene 13.
og 14. januar 1967, hvor man fandt frem til en oversigt over behovet
for nødvendige nye stillinger m. v., som senere blev konkretiserede
under behandling i fakulteterne og universitetets administration.
Dette lægevidenskabelige, såkaldte »nodråb« kunne imidlertid hverken
udfra almene universitetshensyn eller udfra centraladministrative
synspunkter behandles isoleret. Indenfor andre fakulteter forelå i storre
eller mindre grad lige så påtrængende behov for udvidet lærerstab o. L,
hvorfor vi indhentede og bearbejdede tilsvarende oplysninger om umiddelbart
påtrængende udvidelsesbehov, i det væsentligste alene affødt
af øget studentertilgang og nye studieplaner.
Det store arbejde med at bearbejde dette materiale tilfaldt fakultetskontorerne
i forbindelse med kuratoriet. Det var nødvendigvis tidsrøvende,
hvorfor de endelige bevillinger og dermed mulighederne for
at besætte nyoprettede stillinger forst forelå så sent som i august måned,
efter at sagen havde gået sin traditionelle og komplicerede gang gennem
ministerierne, lønningsråd og finansudvalg.
Men vi har fra universitetets side al grund til at takke disse højere
instanser for den interesse og beredvillighed til at fremme sagen, som
de har udvist. Endnu står tilbage at opnå tilslutning til nogle af universitetets
indstillinger, men langt de Heste af dem er anerkendt som
absolut nødvendige og derfor imødekommet.
Budgettet for aktivitetsudvidelser m.h.t. stillinger o. 1. for 1967-68
er nu rundt regnet 20,5 mill. kr. (april 1966 niveau).
Lige så påkrævet som en udvidelse af staben af lærere og andre medarbejdere
er naturligvis tilvejebringelse, indretning og udstyr af lokaler,
institutkontorer, auditorier, studenterfaciliteter m. v.
Jeg skal her begrænse mig til omtale af hovedpunkter indenfor
området, men der er i kuratoriet udarbejdet et detailleret notat, som af
lærerforsamlingens medlemmer kan rekvireres fra konsistorialkontoret,
ligesom spørgsmål desangående kan besvares ved mødet den 19. oktober.
På finansloven for finansåret 1967-68 er bevilget ialt kr. 15.348.000
til fortsættelse eller påbegyndelse af storre byggearbejder.
Det drejer sig om ny- og ombygninger af Rådmandsgade 71 til de
lægevidenskabelige 1. dels fag, patologisk-anatomisk og retsmedicinsk
institut, institut for almindelig patologi, medicinsk-anatomisk institut,
en dyrestald ved Rockefellerinstitutet, alt vedrørende det lægevidenskabelige
fakultet. Indenfor det matematisk-naturvidenskabelige fakultet
om færdiggørelse og videreførelse af zoologisk centralinstitut øg de
zoofysiologiske instituter, Sølvtørvskømplekset, marinbiologisk laboratorium,
og indenfor det filosofiske fakultet om opførelse af et nyt
musikvidenskabeligt institut. Der er herom fort forhandlinger med
borgmester Wassard Jørgensen, som, trods forståelig betænkelighed
på grund af situationen omkring Åbenråejendommene, har vedstået
Bestyrelse 5
kommunens tidligere tilsagn om tilladelse til nedrivning af side- og
baghusene i Åbenrå nr. 26 samt for- og baghusene i nr. 28 og 30. Vi
arbejder dog fortsat på - så vidt gørligt - at bevare alle forhusene.
For finansåret 1968-69 har universitetet stillet forslag til finanslovens
§ 27, som vedrører »statens anlægsudgifter« på kr. 32.500.000. Godt
halvdelen er beregnet til indretninger og apparatanskaffelser til de
ovenfor omtalte instituter, mens der er afsat kr. 15.200.000 til indretning
af Købmagergade 44-46 til brug for det filosofiske fakultet, til en
enkelt eller 2 bygninger i det nyerhvervede Titan-Thrigekompleks,
Østervoldgade-komplekset, spisestuerne, hovedistandsættelse af Bredgade-
Fredericiagade-kømpleksets forsømte bygninger og projektering
af Universitetsparkens parkeringsforhold, samt endelig til påbegyndelse
af Panuminstitutet. Yderligere er afsat kr. 1.200.000 som universitetets
andel i opførelse af geografisk instituts Esbjerg afdeling i forbindelse
med et nyt fiskeri- og søfartsmuseum.
De talstørrelser, der her nævnes angående bygningsmæssige foranstaltninger
i indeværende og kommende finansår kan umiddelbart give
indtryk af en betydelig ekspansion, og det vil måske navnlig falde i
øjnene, at vi foreslår bevillingerne for 1967-68 fordoblet i det følgende
år, fra godt 15 millioner til 321/2 millioner.
Det må imidlertid fremhæves, at der her kun er tale om videreførelse
af længe forberedte og nødtørftige udvidelser af begrænsede dele af
universitetets aktiviteter. De 321/2 million, vi afgiver forslag om for
det kommende finansår, er fremkommet efter en af byggeadministrationen
ønsket reduktion af vort oprindelige og - mener vi - yderst
sobre overslag. Vi har gjort opmærksom på, at den nedskæring, universitetet
selv har foretaget i forhold til overslagets oprindelige ca. 40 mill.,
vil sinke gennemførelsen af en række af projekterne og dermed skabe
nye vanskeligheder for universitetets drift. Vi har fra vor side ikke
kunnet medvirke til en yderligere reduktion af budgettet, idet vi må
anse dette for uforsvarligt.
Det må være indlysende, at allerede universitetets nuværende overfyldning
og den tilgang af nye årgange, som ifølge de sidste prognoser
i løbet af de kommende 5 år vil bringe os op på en studenterbestand
på over 28.000, kræver store investeringer og driftsomkostninger i periodens
forløb, og at disse må anskues i deres helhed. En reduktion af
bevillingerne det ene år må nødvendigvis medføre øgede behov og krav
i de følgende, samtidig med at forsinkelserne vil forlænge de utilfredsstillende
undervisnings- og forskningsbetingelser, som vi allerede nu pa
så mange områder lever under.
Det er i denne forbindelse på sin plads at nævne, at universitetets
budgetforslag til finansårene 1969/70 og 1970/71, hvad angår bygningsmæssige
foranstaltninger beløber sig til henholdsvis 59,8 og 65,0 mill.
kr. Hvad der søges »sparet« i de første år, må som sagt overføres til og
6 Universitetets årbog 1966-67
tynge på de følgende års bevillinger. Udfra en statsfinansiel betragtning
må det være rationelt at betragte de kommende års investeringer som
en samlet udgift.
Man kan herved fortrinsvis imødekomme det lægevidenskabelige og
det matematisk-naturvidenskabelige fakultets behov. Gennemføres foranstalt
ningerne, vil de i en meget lang årrække give store dele af disse
fakulteter tilfredsstillende arbejdsforhold.
Det er imidlertid en uomstødelig kendsgerning, at de fakulteter, som
har til huse i den indre by, er i en ganske særlig nødsituation. Det
gælder ikke mindst det filosofiske fakultet, hvis studenterbestand i løbet
af de sidste 10 år er vokset fra ca. 1800 til ca. 7800, og som forudses
inden 1972 at skulle rumme ca. 10.000.
Vi har i det forløbne år gennemgået og bearbejdet disse fakulteters
arealbehov, sammenlignet med de oplysninger, der i 1965-66 er afgivet
til dispositionsplanudvalget. Det filosofiske fakultets lokaleudvalg har
under professor Sven Henningsens ledelse udført et stort arbejde for
at tilrettelægge rationel planlægning af hvert enkelt instituts akkomodering,
og der er herunder foretaget en kraftig beskæring i forhold til
instituternes, utvivlsomt i sig selv berettigede, ønsker, - under hensyn
til det muligt realisable.
Kuratoriet har i forbindelse hermed til brug for planlægningsrådets
behandling af dispositionsplanudvalgets betænkning udarbejdet en
beregning af udvidelsesbehovet i de nærmest kommende år i Indre By.
Det beløber sig til 50.000 m2 etageareal, som skal erhverves, men som,
selv om dette viser sig muligt, dog kun vil kunne skaffe meget nødtørftige
og indskrænkede muligheder for tilfredsstillende brug i en
begrænset årrække.
Der gøres fra universitetets og byggeadministrationens side et stort
arbejde for at erhverve eller leje egnede bygninger og lokaler, og det
skal siges, at vi i de hidtil foreliggende tilfælde har fundet stor imødekommenhed
fra centraladministrationen og bevillingsmyndigheder.
Men det er på nuværende tidspunkt uoverskueligt, om det virkelig
skal lykkes os at tilvejebringe den store udvidelse, som vi må anse for
uomgængelig nødvendig.
Så meget stærkere trænger kravet om en snarlig politisk beslutning
om Københavns universitets fremtid sig på; jeg skal vende tilbage hertil
senere.
I forbindelse med bygge- og arealproblemerne skal jeg til slut nævne,
at universitetet for 1967-68 har indstillet gennemførelse af en række
mindre byggearbejder på ialt 6 mill. kr.
Jeg henviser igen de, som ønsker detaillerede oplysninger til at rekvirere
det tidligere omtalte notat fra konsistorialkontoret.
Inden jeg forlader budget- og bevillingsproblemer, må jeg omtale
selve proceduren ved udarbejdelsen. Den har voldt såvel institutledere
Bestyrelse 7
som fakultetskontorer og kuratorium store vanskeligheder, bl. a. på
grund af tilpasningen til statens nye 3-års budgettering. Dobbeltarbejde
og revisioner har sinket færdiggørelse og aflevering »opad« på
uheldig og ofte irriterende vis. Der er nu i kuratoriet udarbejdet
grundlag for en ny procedure med klare tids- og opgaveangivelser, og
vi sætter vor lid til hermed at opnå en aflastning i alle budgetbehandlingens
led.
Naturligvis kan man ikke fra universitetets side øve direkte indflydelse
på sagernes videre gang gennem de implicerede ministerier frem
til bevillingsmyndighedernes endelige afgørelser, men vi har gjort opmærksom
på det ønskelige i at simplificere hele den proces, øg det er
mit indtryk, at der er god vilje hos vore overordnede instanser til at
gennemføre reformer i denne retning.
Om universitetets indre liv iøvrigt skal jeg fremføre enkelte træk:
Det er velkendt, at både undervisningsministeren og vi ser med stør
bekymring på de kødannelser, søm i flere fag, navnlig de, som omfatter
obligatoriske kursus i de første studieår, kan opstå, fordi lærer- øg
lokalekapaciteten ikke er indrettet på den uhæmmede tilgang af
studerende.
Problemet var akut i det lægevidenskabelige fakultet i de forudgående
semestre, men indførelse af en ny studieordning har givet en, i
hvert fald forbigående lettelse. I indeværende semester ramte truslen
kursus indenfor det botaniske studium, øg tilsvarende vil visse geologiske
kurser ikke på normal måde kunne afvikle den tilgang, som står
for døren.
Når det er lykkedes i disse tilfælde og også i andre fagretninger at
undgå eller begrænse studieførsinkelser, skyldes det udelukkende den
ekstra arbejdsindsats, som yngre og ældre lærere har påtaget sig. Både
studenter og universitetsledelsen er dem tak skyldige derfor, men sådan
nødhjælp må ikke give indtryk af, at det hele dog glider trods vore
gentagne advarsler øg ansøgninger om øget kapacitet.
De ekstraordinære undervisningsbyrder, søm under disse forhold pålægges
staben, går både på kortere og på længere sigt ud øver ikke
alene uddannelsens kvalitet, men navnlig øver den forskningsindsats,
som er fundamentet for universitetets virksomhed.
Universitetets problemer berør ikke alene på den stadig stigende tilgang
af studerende, men omfatter også påkrævede, tidssvarende forbedringer
af studie- og undervisningsformer.
Det er spørgsmål, søm behandles i planlægningsrådet for de højere
uddannelser og i universitetsadministratiønsudvalget. Jeg skal om lidt
omtale disse organers virksomhed. Men vi har ment det påkrævet på
flere områder at behandle problemerne internt.
Rektor nedsatte derfor i begyndelsen af dette år 3 udvalg:
8 Universitetets årbog 1966-67
1) Et imiversitetspædagogisk udvalg.
2) Et udvalg om etablering af en studievejledning på universitetet.
3) Et udvalg vedrorende audiovisuelle hjælpemidler, i første omgang
indforelse af TV indenfor det lægevidenskabelige fakultets
1. dels fag.
Disse udvalg har arbejdet med påskønnelsesværdig fart og grundighed
under formandskab af henholdsvis:
1) kandidatstipendiat, cand. jur. et art. Ole B.Thomsen,
2) professor Johnny Christensen,
3) afdelingsleder, cand. med. Finn Bojsen-Moller.
Det pædagogiske udvalgs betænkning foreligger nu trykt, betænkningen
om studievejledning og -administration er udsendt sammen med
»Meddelelser fra Københavns universitet«, og det audio-visuelle udvalgs
beretning er på trapperne. Dets arbejde koordineres nu med det fællesudvalg
om emnet, som er nedsat mellem de højere uddannelsesinstitutioner
af rektorkollegiet.
Samtlige de aktiviteter, jeg her har omtalt og liere uomtalte har
naturligvis medført en hidtil ukendt belastning af universitetets akademiske
og økonomiske administration. Også på det område er universitetet
underbemandet, og mange opgaver, som trænger sig på, må
enten udskydes eller behandles mindre grundigt, end de har krav på.
Både forvaltningen af de udvidede daglige ærinder og arbejdet med
at planlægge universitetets fremtid, herunder forberedelse af vore repræsentanters
indsats i undervisningsministeriets råd og udvalg, kræver
et højt kvalificeret personale og en større stab, end vi råder over.
Det er vort håb, at vi også på dette område må finde forstålese fra
de overordnede myndigheder, og at vi kan tiltrække unge kandidater
med administrativ uddannelse og interesse for at arbejde med i en
yderst levende organisme.
Om studenternes forhold indenfor universitetet skal jeg i korte træk
fremføre nogle enkeltheder.
I årets lob har studenterrådet fået adgang til som observatører og
naturligvis deltagere i drøftelserne at være tilstede ved møderne i
Konsistorium og de fleste fakulteter. Endnu har denne ordning ikke
statutmæssig baggrund, men det vil ske efter universitetsadministrationsudvalgets
2. betænkning.
Der har været nært samarbejde mellem studenterrådets ledelse og
rektoratet, og selvom vi ikke altid har været enige, har vi dog i de
fleste henseender trukket på samme hammel og gensidigt høstet gavn
af erfaringer og synspunkter.
Bestyrelse 9
De studerende har været repræsenteret i vidt omfang i det omfattende
udvalgsarbejde indenfor universitetet.
Jeg anså det for rimeligt at tilbyde amanuensisgruppen samme midlertidige
vilkår med hensyn til fremmode i de kollegiale organer, som
studenterne opnåede.
Gruppen har indtil fornylig ikke ønsket at indtage en stilling, som
kunne præjudicere den endelige ordning, der er under forberedelse i
universitetsadministrationsudvalget.
Amanuenserne synes dog nu villige til at acceptere det givne tilbud.
Et stort og påtrængende spørgsmål er studenternes kantineforhold.
Som omtalt i dagspressen har såvel en svensk kantineekspert, som vi
tilkaldte som rådgiver for vore langtidsopgaver i denne henseende, som
de danske sundhedsmyndigheder krævet »Kannibalen« lukket som
produktionssted fra senest 1. januar 1968. I et udvalg under ledelse
af kontorchef Davidsen Jensen behandles såvel de øjeblikkelige som
de langtrækkende kantine- og vuggestueforhold. Der gøres et meget
energisk undersøgelsesarbejde i begge retninger, og vi håber at finde
ordninger, som kan betyde en snarlig forbedring af studenternes adgang
til indenfor vore mure at spise sund mad til rimelig pris og til under
beskedne forhold at huse deres børn. Det må erindres, at kantinedriften
skal hvile i sig selv.
Hvad angår kollegierne, har det især været det forsømte Nørre Kollegiums
forhold, der har trængt sig på. Da universitetsrepræsentanterne
i bestyrelsen nedlagde deres hverv i foråret, har rektor og kurator påtaget
sig at varetage kollegiets interesser i forbindelse med ombygningen,
hvorefter bestyrelsen vil blive genoprettet. Byggeadministrationen har
tilbudt at forestå ombygningen på basis af en hovedentreprenørordning,
og der er fra undervisningsministeriets side vist beredvillighed
til at yde økonomisk bistand herved. Der arbejdes nu på snarlig realisation
af de foreliggende forslag til forbedringer.
Desværre er man ikke kommet meget videre med Nybrogård-kollegiet.
Der foreligger et projekt til bebyggelsen fra arkitekt Nils Koppel,
omfattende 68 ægteparlejligheder + 468 enkeltværelser og en række
fællesanlæg, men overdragelse af grundarealet til kollegiebrug har voldt
problemer, og spørgsmålet har først d. 1. september i år kunnet oversendes
fra undervisningsministeriet til finansministeriet.
Tilbage star en kort beretning om universitetets udadgående virksomhed.
En del af denne virksomhed vil være kendt fra meddelelser til offentligheden
og behandling i dagspressen, og der har været fort en række
interne forhandlinger mellem universitetsledelsen og repræsentanter for
de interesserede fakulteter. Konsistorium m. v. som forberedelse til vor
stillingtagen.
Motorvejsprojektet, som nu synes at nærme sig virkeliggørelse, inde10
Universitetets årbog 1966-67
holdt, ikke mindst i den sidst meddelte plan, en alvorlig trusel mod
Rockefellerkomplekset, mod det kommende Panuminstitut og Rigshospitalet
og til en vis grad mod funktioner i Ørstedinstitutet.
Universitetet søgte i forbindelse med Rigshospitalet og byggeadministrationen
direkte forhandling med vejdirektoratet, hvorved det blev
fastslået, at direktoratet vedstod sig en i 1964 afgivet udtalelse om
ikke at kræve nedrivning af kompleksets ene fløj, men kun af en tidligere
professorvilla.
Hermed var vore bange anelser imidlertid ikke ryddet af vejen. Støj
og rystelser kan på alvorlig måde vanskeliggøre eller umuliggøre instituternes
arbejde.
Universitetet har henstillet til undervisningsministeren at søge udvirket
en omlægning af vejføringen, således at den ledes uden om Nørre Allé
og Tagensvej. Vi har herunder peget på andre muligheder for anlægget.
Der er tilvejebragt en ekspertudtalelse fra professor Ingerslev, som
understreger støjproblemets betydning og anbefaler en nedføring og
overdækning på de implicerede strækninger, såfremt det nuværende
projekt skulle blive fastholdt.
Der foregår nu særlige støjmålinger på initiativ såvel af Rigshospitalet
som af vejdirektoratet, og vi må afvente resultatet heraf og af
projektets videre gang, før yderligere foretages.
Det skal i denne forbindelse nævnes, at arkitekt Nils Koppel allerede
i sit skitseprojekt for Panuminstitutet har taget hensyn til den støj,
som - motorvej eller ikke - i alle tilfælde vil opstå på en stærkt trafikeret
Tagensvej.
Som bekendt blev Dispositionsplanudvalgets betænkning om udbygningen
af Københavns universitet afleveret til ministeren ved udgangen
af 1966. Udvalget konkluderede i, at der må skaffes et areal på 400-500
ha med henblik på såvel umiddelbart foreliggende arealkrav som på
fremtidens behov for udflytning og udvikling af universitetet. Efter
indhentet udtalelse fra professor Peter Bredsdorff foreslås et sådant
areal tilvejebragt i Høje-Tåstrup-regionen, hvor man forventer en større
byudvikling og særdeles fordelagtige trafikforbindelser, ligesom nærheden
til Risø tages i betragtning.
Dispositionsplanudvalgets betænkning blev af ministeren forelagt
planlægningsrådet, som imidlertid først efter færdiggørelse af planskitsen,
der blev afleveret i juli 1967, kunne realbehandle sagen.
Planlægningsrådets indstilling til ministeren er nu afgivet og vil være
kendt i offentligheden.
Den indeholder 3 muligheder for losning af Københavns universitets
problemer:
A. En begrænset udbygning i København og en moderat udbygning i
Høje Tåstrup, samtidig med opbygningen af et nyt universitet
i Roskilde.
Bestyrelse 11
B. En begrænset udbygning i Kobenhavn og en kraftig udbygning
i Hoje Tåstrup samt en udskydelse af opbygningen af det nye
universitet i Roskilde.
C. En kraftig udbygning af Københavns universitet i det egentlige
hovedstadsområde, enten nord for Nørre Fælled udenfor Jagtvejen
i regionen Tagensvej-Rovsinggade og langs Lersoparkallé og omfattendeVognmandsmark-
Ryvangsarealet, eller på et nyt, inddæmmet
areal ved Kalveboderne.
Som medlem af planlægningsrådet tilsluttede jeg mig en samlet indstilling,
hvorefter enhver af disse muligheder ikke på forhånd kan afvises,
for der er foretaget nærmere undersøgelser, specielt af mulighederne
for i tide at få rådighed over områderne nævnt under C, hvoraf
den førstnævnte nu rummer store beboelses- og industrikomplekser,
og det sidstnævnte nu er under vand.
Imidlertid mente jeg ikke at kunne akviescere ved indstillingens neutrale
holdning overfor de 3 losningsforslag. Jeg indgav derfor et særvotum,
som blev udarbejdet i samvirke med flere af de medlemmer, der
sluttelig gav det deres tilslutning.
I dette votum udtrykker vi vore betænkeligheder med hensyn til,
hvor hurtigt, i hvilket omfang og med hvilke særlige omkostninger
løsning C vil kunne gennemføres, ligesom vi anser det for en løsning,
som ikke på langt sigt vil give Københavns universitet den dispositionsfrihed
og de udviklingsmuligheder, som fremtiden vil stille krav om.
Vi konkluderer derfor i at anbefale løsning B, idet man her opnår et
frit, stort og nu ubebygget areal. Løsning B indeholder ikke, at et
Roskilde-universitet opgives, men at det udskydes en årrække, idet vi
her støtter os på tidligere udtalelser såvel fra folketingsudvalg som fra
planlægningsrådet, hvorefter udbygning af de bestående universiteter
bør have første prioritet i forhold til nye centre.
Det af mig afgivne votum lik tilslutning fra følgende af rådets medlemmer:
Brøndsted, Leif Christensen, Jens N. Christiansen, Hammershaimb,
Holst, Iversen, Knuth-Winterfeldt, Magnussen, Malmstrøm,
Helga Pedersen, P. O. Pedersen og Torpe.
Kurator har ikke set sig i stand til at slutte sig til min særudtalelse,
men har formuleret et særstandpunkt, som er baseret på følgende hovedbetragtninger
:
Der vil på grund af udviklingen i studenterbestanden og ønsket om
at opretholde universitetets nationale og internationale standard i en
årrække blive stillet store krav til Københavns universitet. Som følge
heraf vil der blandt universitetets personale ikke kunne lindes tilstrækkelige
ressourcer til at lede planlægning m. v. ved bygning af et helt
nyt campus-universitet. Der gås endvidere ud fra, at de højere uddannelser
øst for Storebælt vil være bedst dækket ved et storby-universitet
12 Universitetets årbog 1966-67
og andre højere læreanstalter i København samt et campus-universitet
ved Roskilde.
Kurator foreslår derfor, at der hurtigst muligt må opføres et universitet
i Roskilde, Samtidig foretages en kraftig udbygning af Københavns
universitet i tilslutning til de bestående lokaliteter, dels i byplanområdet
i den indre by, dels ved sikring af yderligere arealer i tilknytning
til Nørre Fælled, og endelig ved sikring af Danmarks tekniske Højskoles
komplekser ved Sølvtorvet og Østervoldgade til universitetsformål.
Herudover forudsættes, at der sker en udflytning af de matematiske,
fysiske og kemiske fag til et større areal på mindst 200 ha, enten i
Høje Tåstrup eller på det kommende Kalvebodareal.
Som det vil ses indebærer dette forslag på helt langt sigt, at Københavns
universitet deles i 4 større enheder. 1) Området omkring
Frue Plads. 2) Området omkring botanisk have. 3) Nørre Fælled.
4) Kalveboderne eller Høje Tåstrup.
Universitetsadministrationsudvalgets længe ventede 2. betænkning
er nu meget nær færdiggørelse. Den omfatter forslag om en række ændringer
af universitetets akademiske og økonomiske forvaltning. De
vedrører bl, a, institutorganisationen, de kollegiale forsamlingers opbygning
og kompetence, stillingsstrukturen, den øverste ledelse, som
foreslås varetaget af rektor efter nærmere bestemmelser, under ansvar
overfor Konsistorium og med en universitetsdirektør som leder af
universitetets samlede drift under ansvar overfor Konsistorium og rektor.
Jeg skal ikke gå i detailler om betænkningens indhold, idet enkelte
forslag endnu ikke er endeligt udformede. Betænkningen vil blive genstand
for interne drøftelser, når den foreligger, selvom den ikke skulle
blive fremsendt til egentlig »høring«, før undervisningsministeren tager
stilling til den.
Som bekendt er rektorkollegiet og de faglige samarbejdsorganer, som
blev foreslået i universitetsadministrationsudvalgets 1. betænkning nu
institueret gennem et undervisningsministerielt cirkulære af 14. juli
1967.
Den koordinerende virksomhed mellem samtlige højere uddannelsesinstitutioner,
som hermed tilstræbes, kan utvivlsomt få meget stor
betydning for det akademiske liv her i landet og ikke mindst sikre
den vidtgående selvstændighed i dets udfoldelse, som traditionelt tilkommer
os, og som vi alle anser for væsentlig.
Det er dog ikke uden bekymring, at man imødeser ordningens praktiske
gennemførelse. Den vil pålægge en række professorer og alle rektorer
en yderligere arbejdsbyrde, som for mit vedkommende indtil
videre omfatter formandskabet i kollegiet.
Et sekretariat til administrativ varetagelse af funktionerne er forudset
i cirkulæret. Det er rimeligt, at man indhenter erfaringer, før
Bestyrelse 13
dets endelige omfang, bemanding osv. fastlægges, men det er allerede
nu under det forberedende arbejde blevet klart, at sekretariatsvirksomheden
ikke kan, og principielt heller ikke bor, drives under Kobenhavns
universitets administration med dens nuværende kapacitet, der i forvejen
er overbelastet. Rektorkollegiet har derfor indstillet til ministeriet,
at der omgående tilvejebringes bevilling til ansættelse af en akademisk
sekretær, kontorhjælp og indretning af lokaler, som vi søger
at skalle i universitetets bygninger. For sådan bevilling foreligger, må
arbejdet stort set hvile.
Endelig skal jeg omtale de afsnit i planlægningsrådets skitse for de
højere uddannelsers udbygning, som omhandler studiestruktur og forslag
til reformer af dem. Jeg anser de betragtninger, der her er anført
i ret så vage og almene vendinger, for overordentlig vigtige for universitetet.
Vi har vel alle indtrykket af, at vore opgaver overfor et samfund
i hastig udvikling stiller stadig nye krav om ændret tilrettelæggelse
af undervisning og eksamenskrav. Det er derfor, man indenfor
fakulteterne enten forbereder eller har gennemført nye studieplaner.
Planlægningsrådets indlæg i problemet går imidlertid videre end til
ændringer indenfor de hidtidige strukturrammer. Det er offentligt bebrejdet
rådet, at det ikke mere konkret har udformet sine forslag.
Efter min mening ville dette være uberettiget. Den højere uddannelses
form og indhold er stærkt varierende, f. eks. læreanstalterne imellem
og disse i forhold til universiteterne. Det må være opgaven indenfor
de enkelte institutioner at behandle forslagene nærmere og tage stilling
til, hvorvidt og hvorledes de med fordel kan bringes til udførelse.
Mogens Fog.
Mere detaillerede oplysninger om de økonomiske forhold meddeles
af kurator i Kap. 11, side 28.
c. Rektorkollegiet og de faglige samarbejdsudvalg.
Den 4. oktober 1957 indbod rektor for Københavns universitet de
øvrige rektorer og direktører for universiteterne og andre højere læreanstalter
i Danmark til et møde den 22. oktober s.å., hvor man ønskede
drøftet en række anliggender af fælles interesse for samtlige institutioner.
Hermed indledtes en række møder der i det følgende årti skulle
danne den uofficielle ramme, inden for hvilken man til en vis grad
tilfredsstillede et almindeligt behov for en lobende kontakt mellem de
akademiske ledere af institutionerne. Mange spørgsmål blev taget op
og liere fællesudtalelser udgik fra forsamlingen. Et håndgribeligt resultat
heraf opnåedes blandt andet ved oprettelsen af en bevilling på
finansloven 1961/62 på 75.000 kr. til dækning af udgifter ved deltagelse
i oversøiske symposier og kongresser for lærere og det øvrige faglige
personale ved landets højere læreanstalter, som en første officiel aner14
Universitetets årbog 1966-67
kendelse af rektormødernes eksistens blev det overdraget forsamlingen
af rektorer og direktører at administrere bevillingen.
1 efteråret 1966 påbegyndte rektorerne en række drøftelser af rektorforsamlingens
fremtidige status (i forbindelse hermed ændredes titlen
direktør for nogle af institutionerne til rektor). Udgangspunktet herfor
var et af undervisningsministeriet udarbejdet udkast til bekendtgørelse
om organer til fremme af samarbejdet mellem universiteterne og de
højere læreanstalter. Dette udkast var blevet til på basis af Universitetsadministrationsudvalget
af 1962' betænkning I om den højere
undervisnings og forskningens administrative organisation (1964) og
de bemærkninger som undervisningsministeriet havde indhentet herover
fra de enkelte institutioner.
Drøftelserne afsluttedes i april 1967 og den 27. april 1967 fremsendes
til undervisningsministeriet Rektorkollegiets udkast til bekendtgørelse
om organer til fremme af samarbejdet mellem de højere uddannelsesinstitutioner,
med udførlige bemærkninger.
Den 14. juli 1967 udstedte undervisningsministeriet
CIRKULÆRE OM ORGANER TIL FREMME AF
SAMARBEJDET MELLEM DE HØJERE UDDANNELSESINSTITUTIONER
Kapitel I
Indledende bestemmelser.
§ 1. Ved de højere uddannelsesinstitutioner forstås i nærværende
cirkulære universiteterne og de andre højere læreanstalter.
§ 2. Til fremme af samarbejdet mellem de højere uddannelsesinstitutioner
nedsættes følgende udvalg: et rektorkollegium, jfr. §§ 3-6, og
fem faglige samarbejdsudvalg, jfr. §§ 7-14.
Kapitel II
Rektorkollegiet.
§ 3. Rektorkollegiet består af rektorerne for de højere uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2. Kollegiet vælger for 3 år ad gangen af sin midte en formand.
Genvalg kan finde sted.
Stk. 3. Der oprettes et sekretariat med fast sæde i København tilknyttet
én af de højere uddannelsesinstitutioner. Sekretariatschefen deltager
i kollegiets møder.
§ 4. I kollegiet kan ethvert spørgsmål af fælles interesse for de
højere uddannelsesinstitutioner tages op til behandling. De beslutninger,
der måtte blive truffet af kollegiet, er med de nedenfor anførte
undtagelser kun vejledende for de enkelte institutioner.
Bestyrelse 15
Stk. 2. Kollegiet fordeler særlige bevillinger, der stilles til rådighed
for de højere uddannelsesinstitutioner under ét.
Stk. 3. Kollegiet udpeger medlemmerne af de faglige samarbejdsudvalg,
jfr. § 9, stk. 1-3. Medlemmer af kollegiet kan ikke have sæde i
disse udvalg.
§ 5. Kollegiet kan til behandling af særlige anliggender nedsætte udvalg,
hvori også andre end kollegiets medlemmer kan have sæde.
§ 6. Kollegiet fastsætter selv sin forretningsorden og godkender forretningsordnerne
for de faglige samarbejdsudvalg.
Kapitel III
De faglige samarbejdsudualg.
§ 7. Der nedsættes et fagligt samarbejdsudvalg for hver af de følgende
5 faglige hovedområder:
1. De humanistiske videnskaber, herunder teologien og de kunstneriske
uddannelser.
2. Samfundsvidenskaberne.
3. Sundhedsvidenskaberne, herunder lægevidenskaben, odontologien,
farmacien og veterinærvidenskaben.
4. Naturvidenskaberne.
5. De tekniske videnskaber.
Stk. 2. Rektorkollegiet afgør i tvivlstilfælde, under hvilket af de faglige
samarbejdsudvalg en sag henhorer.
§ 8. Universitetsfakulteterne (Odense universitet: faggrupperne), de
andre højere læreanstalter og danske studerendes fællesråd er, jfr. dog
§ 9, stk. 1, sidste pkt., repræsenteret i samarbejdsudvalgene som følger:
1. Samarbejdsudvalget for de humanistiske videnskaber:
Københavns universitets teologiske fakultet
Københavns universitets filosofiske fakultet
Aarhus universitets teologiske fakultet
Aarhus universitets humanistiske fakultet
Odense universitets humanistiske faggruppe
Danmarks Lærerhøjskole
Det kgl. akademi før de skønne kunster
Arkitektskolen i Aarhus
Det kgl. danske musikkonservatorium
Det jydske musikkonservatorium
Handelshøjskolen i København
Handelshøjskolen i Aarhus
Danske studerendes Fællesråd
Antal
repræsentanter
16 Universitetets årbog 1966-67
Antal
2. Samarbejdsudvalget for samfundsvidenskaberne: ' tanter
Københavns universitets rets- og statsvidenskabelige fakultet .
Københavns universitets filosofiske fakultet
Aarhus universitets økonomiske og juridiske fakultet
Aarhus universitets humanistiske fakultet
Danmarks lærerhøjskole
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Handelshøjskolen i København
Handelshøjskolen i Århus
Danske studerendes Fællesråd
3. Samarbejdsudvalget for sundhedsvidenskaberne:
Kobenhavns universitets lægevidenskabelige fakultet
Aarhus universitets lægevidenskabelige fakultet
Odense universitets natur- og lægevidenskabelige faggruppe . . .
Københavns tandlægehøjskole
Århus tandlægehøjskole
Danmarks farmaceutiske højskole
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Danmarks Lærerhøjskole
Danske studerendes Fællesråd
4. Samarbejdsudvalget for naturvidenskaberne;
Københavns universitets matematisk-naturvidenskabelige fakultet
Aarhus universitets naturvidenskabelige fakultet
Odense universitets natur- og lægevidenskabelige faggruppe . . .
Danmarks tekniske Højskole og Danmarks Ingeniørakademi . .
Tandlægehøjskolen i København
Tandlægehøjskolen i Århus
Danmarks farmaceutiske Højskole
Danmarks Lærerhøjskole
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Danske studerendes Fællesråd
5. Samarbejdsudvalget for de tekniske videnskaber:
Københavns universitets matematisk-naturvidenskabelige fakultet
Aarhus universitets naturvidenskabelige fakultet
Danmarks tekniske Højskole og Danmarks Ingeniørakademi . .
Tandlægehøjskolen i København
Tandlægehøjskolen i Århus
Danmarks farmaceutiske Højskole
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Det kgl. akademi for de skønne kunster
Arkitektskolen i Århus
Danske studerendes Fællesråd
Bestyrelse 17
Stk. 2. Det enkelte udvalg kan beslutte, at studenterrepræsentanten
ikke deltager i behandlingen af enkelte konkrete sager.
§ 9. Rektorkollegiet udpeger lærerrepræsentanterne i samarbejdsudvalgene
efter indstilling fra de i § 8, stk. 1 nævnte fakulteter, faggrupper
og læreanstalter, som til hver post indstiller en professor og
en repræsentant for andre heltidsbeskæftigede lærere. Ved udpegningen
skal kollegiet drage omsorg for, at hver af de hojere uddannelsesinstitutioner,
der har undervisning på et fagligt hovedområde, bliver repræsenteret
i det pågældende samarbejdsudvalg ved mindst én professor.
Endvidere skal mindst 2 af medlemmerne i hvert samarbejdsudvalg
udpeges blandt de andre heltidsbeskæftigede lærere, hvoraf den ene
skal være indstillet af et fakultet eller en faggruppe ved et universitet
og den anden af en af de andre hojere læreanstalter, således at det
enkelte samarbejdsudvalg om fornodent kan forøges med indtil 2 medlemmer.
Stk. 2. Rektorkollegiet udpeger studenterrepræsentanterne i samarbejdsudvalgene
efter indstilling af Danske studerendes Fællesråd.
Stk. 3. Lærerrepræsentanterne udpeges for 3 år og studenterrepræsentanterne
for 1 år fra en 1. oktober. 1 tilfælde af, at et medlem
udtræder inden funktionstidens udløb, udpeges et andet medlem i hans
sted for resten af perioden. Et medlem, der har haft sæde i et udvalg
i 2 sammenhængende funktionsperioder, kan ikke umiddelbart genudpeges
for en ny periode til samme udvalg. Den første funktionsperiode,
der begynder den 1. oktober 1967, kan af rektorkollegiet for nogle
medlemmer fastsættes til et kortere tidsrum end 3 år.
Stk. 4. Hvert samarbejdsudvalg vælger af sin midte en formand for
1 år. Genvalg kan finde sted.
Stk. 5. Rektorkollegiets sekretariat forestår de sekretariatsmæssige
funktioner for samarbejdsudvalgene.
§ 10. Et samarbejdsudvalg er forpligtet til at behandle de sager af
fælles interesse, som rektorkollegiet eller den enkelte institutions rektor
finder anledning til at forelægge det, ligesom samarbejdsudvalget er
berettiget til at behandle enhver sag, som det selv skønner er af fælles
interesse.
Stk. 2. De af et samarbejdsudvalg vedtagne udtalelser indberettes
af udvalgets formand såvel til rektorkollegiets formand søm til rektorerne
før alle de instituter, der er repræsenteret i vedkommende udvalg.
§ 11. Såfremt et forslag fra en højere uddannelsesinstitution om normering
af professorater, oprettelse af nye instituter eller anskaffelse
af apparater eller andet udstyr til en værdi af øver 100.000 kr. skønnes
at være af undervisningsmæssig interesse for andre højere uddannelsesinstitutioner,
påhviler det den pågældende institution, for indstilling
2
18 Universitetets årbog 1966-67
afgives til resortministeriet, at påse, at der er indhentet en udtalelse
fra det faglige samarbejdsudvalg, hvorunder sagen skønnes at hore.
Bidrag til den årlige revision af treårsbudgetterne skal dog forelægges
samarbejdsudvalgene til orientering og eventuel kommentering inden
de af institutionerne afgives til ressortministeriet.
Stk. 2. Den i stk. 1 fastsatte værdigrænse for apparatur og andet
udstyr kan med undervisningsministeriets tilslutning ændres af rektorkollegiet.
Stk. 3. Den af et samarbejdsudvalg afgivne udtalelse om et af de i
stk. 1 omtalte forslag skal følge forslaget under dets videre ekspedition.
Stk. 4. Nye højere uddannelsesinstitutioner under opbygning kan
med undervisningsministeriets tilslutning af rektorkollegiet fritages for
den i stk. 1 nævnte forpligtelse, i hvilke tilfælde sådanne institutioners
ressortministerier, i det omfang det skønnes nødvendigt, kan indhente
vejledende udtalelser fra samarbejdsudvalgene om de pågældende
forslag.
§ 12. Undervisningsministeriet, landbrugsministeriet og ministeriet
for kulturelle anliggender eller de under disse ministerier nedsatte
organer, som behandler de højere uddannelsers problemer, kan gennem
rektorkollegiet forelægge de faglige samarbejdsudvalg sager til udtalelse.
De af samarbejdsudvalgene i sådanne tilfælde afgivne udtalelser
tilbagesendes gennem rektorkollegiet.
§ 13. De faglige samarbejdsudvalg kan til behandling af særlige anliggender
nedsætte udvalg, hvori også andre end samarbejdsudvalgenes
medlemmer kan have sæde. Samarbejdsudvalgene kan indhente udtalelser
fra enhver institution, gruppe eller person, hvis syn på en sag
skønnes af betydning for udvalgenes samordnende virksomhed.
§ 14. Hvert samarbejdsudvalg udarbejder sin forretningsorden, der
forelægges rektorkollegiet til godkendelse.
KAPITEL IV
Almindelige bestemmelser.
§ 15. De i § 8 nævnte samarbejdsudvalg skal nedsættes snarest. Der
indsendes hvert år den 15. oktober meddelelse til ressortministerierne
om udvalgenes sammensætning.
Stk. 2. Senest den 1. marts 1970 afgiver rektorkollegiet til undervisningsministeriet
efter forud indhentet udtalelse fra samarbejdsudvalgene
en redegørelse for den hidtidige virksomhed og kan samtidig stille
forslag til revision af nærværende cirkulære.
I henhold til cirkulærets § 15, 1. pkt. afholdtes det første møde i
rektorkollegiet den 19. september 1967, hvor man udpegede medlemmerne
af samarbejdsudvalgene, »Meddelelser fra Københavns universitet
« 1967, side 251-52. På samme møde vedtoges det, at der til vareBestyrelse
19
tagelse af sekretariatsforretningerne for samarbejdsudvalgene og kollegiet,
som hidtil var udfort ved Konsistorialkontoret på Københavns
universitet, skulle oprettes et selvstændigt sekretariat. Efter indhentelse
af nødvendige bevillingstilsagn kunne rektorkollegiets sekretariat
begynde at fungere medio november 1967, hvorefter den centrale
behandlig af dette sagsområde overgik fra Konsistorialkontoret hertil.
d. Administrativ databehandling (ADD)
(j. nr. 478/62).
Stipendieadministration:
ADB-kontoret har viderefort arbejdet med omlægningen af stipendieadministrationen,
der for forvaltningen af midler for Ungdommens
uddannelsesfond nu er tilrettelagt således, at alene en foreløbig kontrol
af ansøgningsmaterialet og afgørelser i de tilfælde, hvor et skøn skal
udøves, varetages af stipendieudvalget eller dets personale.
Nødvendige oplysninger fra ansøgningsmaterialet overfores til datamaten,
der efter fastlagte procedurer (programmer) maskinelt udfører
følgende opgaver:
kontrol af den enkelte ansøgning, at de afgivne oplysninger er tilstrækkelige
og sandsynlige,
- ved samkøring med studenterregisteret på magnetbånd, overføring
af seneste oplysninger om den studerende, bl. a. adresse og studiefag,
samt kontrol af, at den studerende opfylder visse studiemæssige
betingelser for tildeling af støtte,
udskrivning af fortegnelse over studerende, hvor særlige forhold bor
nøjere undersøges,
udfærdigelse af statistiske oplysninger til brug for ansøgning,
på grundlag af bevilling fordeling af midler til de enkelte studerende
efter de i loven fastsatte trangskriterier og de studerendes studiemæssige
forhold,
udskrivning af meddelelse til hver enkelt studerende om tildelt støtte
eller afslag på ansøgning,
udskrivning af lånebeviser,
- udskrivning af oversigtslister til opslag m. v.,
administration af ændringer i den studerendes forhold i løbet af
støtteperioden,
- udbetaling af stipendie- og lånerater, normalt månedligt, ved aflevering
af et magnetbånd med de fornødne oplysninger samt en check
på totalbeløbet til Københavns Handelsbank A/S, hvorefter raterne
via pengeinstituternes datamater automatisk overfores til den studerendes
egen konto,
udfærdigelse af årlige opgørelser til skattevæsenet over udbetalte
stipendiebeløb.
20 Universitetets årbog 1966-67
- udfærdigelse af genpart til den studerende af skatteopgørelse samt
spørgeskema vedr, indberetning om øvrige indtægter i støtteperioden,
- udfærdigelse af regnskabsbilag til brug for bogholderi og revision.
I 1966/67 er for universitetet behandlet ca. 8.000 ansøgninger øg
anvist ca. 110.000 stipendie- og lånerater.
Matrikeladministration:
Revisionen af de i centralregisteret optagne oplysninger (ca. 3 mill.
data) er videreført.
Registeret betjener endvidere en række myndigheder øg institutioner
ved eller uden for universitetet, bl. a. på følgende områder:
- besvarelse af henvendelser om den enkelte studerendes forhold,
- fremstilling af navneførtegnelser, kartotekskort m. v. øver eller
adressering af forsendelser til større eller mindre grupper studerende,
- formidling af oplysninger om ændringer i den studerendes forhold,
bopæls- og navneændringer, studieskift, ophør etc. til andre administrative
grene øg Studenterrådet herunder materiale til brug for
postvæsenets førdeling af de studerendes blad,
fremstilling af universitetets årsliste,
- udarbejdelse af statistiske oversigter øver universitetets studerende
i samarbejde med undervisningsministeriets økonomisk-statistiske
konsulent.
Eksamens-, attest- øg undervisningsadministration:
Matriklen har i samarbejde med det lægevidenskabelige og det filosøfiske
fakultets kontorer øverført visse grene af fakulteternes administration
til EDB, herunder bl. a. følgende områder:
indtegning og førdeling m.v. af studerende til det propædeutiske
kursus i liløsoli (ca. 4.000 studerende),
indtegning øg fordeling m.v. af studerende til den almindelige filøsoliske
prøve. Til hver eksaminand udsendes meddelelse om tid og
sted m.m. for eksaminationen,
- administration af eksamensresultater fra den almindelige filosofiske
prøve herunder automatisk udskrivning af eksamensbevis til hver
enkelt bestået studerende samt af beregning af vederlag til censorer,
indtegning og førdeling m.v. af studerende til begynderundervisning
ved det lægevidenskabelige fakultet (ca. 700 studerende) under hensyntagen
til den studerendes tidligere uddannelse øg ønsker om studiekammerat.
- automatisk udskrivning af timeplaner til hver enkelt studerende
med angivelse af tid og sted før undervisning,
administration af resultater fra gennemgang af kursus, deltagelse i
Bestyrelse 21
prøver m.v. herunder udskrivning af attester til brug for de studerende.
I 1966/67 er udstedt ca. 4.000 attester og eksamensbeviser.
e. Revision af tilgængelighedsgrænsen for de sager fra universitetets arkiv,
som er deponeret i Rigsarkivet
(j. nr. 445/66).
Ved skrivelse af 3. november 1966 fremsatte Rigsarkivaren folgende
henstilling :
»I henhold til Undervisningsministeriets bestemmelse af 19/12 1936
er Kobenhavns Universitets arkiv deponeret i Rigsarkivet. Ved skrivelse
af 20/11 1936 bestemte konsistoriet, at tilgængelighedsgrænsen
skulle ligge ved år 1870, og at der for de nyere sagers vedkommende
i hvert enkelt tilfælde skulle indhentes tilladelse fra Universitetsbibliotekets
1. afd. Den forste aflevering omfattede sager indtil 1890, og det
bestemtes, at afleveringerne skulle ske successivt med 10 års mellemrum.
Denne plan er også i det store og hele blevet fulgt, således at
Universitetet i 1946 afleverede sagerne fra 1890-1900 og i 1959 arkivalier
fra 1900-10. Imidlertid er tilgængelighedsgrænsen i løbet af de forløbne
30 år ikke blevet revideret, og da Universitetets arkiv vil fa stadig
større betydning for forskningen, synes den faste grænse ved år 1870
upraktisk og vil blive forbundet med for meget administrativt besvær.
Derfor vil Rigsarkivet henstille, at tilgængelighedsgrænsen bliver taget
op til revision og føres å jour, så vidt muligt i overensstemmelse med
de tilsvarende tilgængelighedsbestemmelser for andre arkiver i Rigsarkivet,
som går ud på en glidende 50-års grænse for almindelige sager
og en tilsvarende 80-års grænse med hensyn til sager, der har fortrolig
karakter. Ved samme lejlighed vil Rigsarkivet gerne udbede sig oplysning
om, hvorvidt det stadig ønskes, at tilladelsen til at benytte nyere
sager skal gives gennem Universitetsbibliotekets l.afd., eller om sådanne
tilladelser ikke snarere bør meddeles af konsistorialkontoret«.
Herefter vedtog Konsistorium i mode den 14. december 1966, at tilgængelighedsgrænsen
fremtidig skulle følge de aftalte afleveringsterminer
for sager fra universitetet til Rigsarkivet, og at man fremtidig
ønskede henvendelser om tilladelse til at benytte nyere sager rettet til
konsistorialkontoret.
f. Universitetets fritrykskonto.
Universitetets rektor har i 1966-67 bevilget følgende bidrag af universitetets
fritrykskonto: Arne Jensen og Anders Ølgaard 150 kr. pr. ark
til udgivelse af 2. udgave af deres bog: Indexproblemer (17. januar
1967); Tyge W. Bocher 275 kr. pr. ark til udgivelse af 2. udgave af
hans bog: Plantecytologi, Botanik Bind 1, nr. 1 (7. februar 1967);
22 Universitetets årbog 1966-67
W. E. von Eyben 250 kr. pr. ark til udgivelse af 2. udgave af hans
bog: Fast ejendoms regulering (14. marts 1967); Thorvald Sørensen
150 kr. pr. ark til udgivelse af hans bog: Karsporeplanter og Nøgenfrøede
(10. maj 1967); C. Moller 150 kr. pr. ark til udgivelse af hans
bog: Forelæsninger over kvantemekanik 3. del (10. maj 1967); C. Møller
150 kr. pr. ark til udgivelse af hans bog: Forelæsninger over Kvantemekanik
4. del (10. maj 1967); P. Nørregaard Rasmussen øg Niels
Thygesen 150 kr. pr. ark til udgivelsen af deres bog: Noter og kommentarer
til Døn Pantinkin: Money, Interest and Prices (10. maj 1967);
Valdemar Poulsen 150 kr. pr. ark til udgivelse af hans bøg: Grønlands
Geologi. Palæozøikum (17. maj 1967); Henning E.Jørgensen 150 kr.
pr. ark til udgivelse af hans bog: Mælkevejssystemet (17. maj 1967);
Oleg Koefoed 150 kr. pr. ark til udgivelse af hans bog: Prøgramme
d'entrainement pøur l'étude de la Syntaxe du Frangais Moderne.
Premiere série. Les Prépositiøns (17. maj 1967); E.Asmussen øg E.
Høhwti Christensen 150 kr. pr. ark til udgivelse af deres bøg: Kompendium
i legemsøvelsernes specielle teori (20 .juni 1967); Anders Bjerrum
275 kr. pr. ark til udgivelse af hans bog: Grammatik over de sjællandske
Løve efter Am 455 12° med Tillæg om Jydske Lov efter Flensborghaandskriftet
(28. juni 1967); H.Justesen Ranch 150 pr. ark + renskrift
250 kr. til udgivelse af hans bog: Karrig Nidding (22. august
1967); P.O.Matthiesen 150 kr. pr. ark til udgivelse af hans bog:
Teoretisk Demografi (22. august 1967); Gunnar Viby Mogensen 150 kr.
pr. ark til udgivelse af hans bog: Økonomiske Udviklingslinier 1945-65
(Memorandum fra Københavns Universitets økonomiske Institut ur.
15) (22. august 1967); Steen Leth Jeppesen 150 kr. pr. ark til udgivelse
af hans bog: Økonomisk Politik (22. august 1967); Poul Martin
Hejlesen og Henning E. Jørgensen 150 kr. pr. ark til udgivelse af deres
bog: Astrønømiopgaver (22. august 1967); B. Christensen m.fl. 100 kr.
pr. ark til udgivelse af 2. udgave af deres bog: Grundtræk af invertebraternes
morfologi og systematik (29. august 1967); P. Nørregaard Rasmussen
150 kr. pr. ark til udgivelse af hans bog: Forelæsninger om
nationalregnskaber (Memorandum fra Københavns Universitets økonomiske
Institut nr. 16) (29 august 1967); Eric Landgreen og Jon Stene
150 kr. pr. ark til udgivelse af Opgaver i Teoretisk Statistik (29. august
1967); W. E. von Eyben 200 kr. pr. ark til udgivelse af hans bog: Formueretlige
domme til studiebrug (19. september 1967); Hans Klenow
275 kr. pr. ark til udgivelse af hefte 4 af hans bog: Lærebøg i biokemi
(3. oktober 1967); Søren Holm 200 kr. pr. ark til udgivelse af hans bøg:
Filosofien i Norden før 1900 (12. oktober 1967); Søren Holm 200 kr.
pr. ark til udgivelse af hans bøg: Filosofien i Norden efter 1900 (12.
oktober 1967); W. E. von Eyben 200 kr. pr. ark til udgivelse af 3. udgave
af hans bøg: Panterettigheder (2. november 1967); 1. N. Madvig
19,25 kr. pr. ark til udgivelse af 2. udgave af hans bøg: Syntax der
Bestyrelse 23
griechischen Sprache besonders der Attischen Sprachform fiir Schulen
und fiir jiingere Philologen (2. november 1967); A. Vinding Kruse 100
kr. pr. ark til udgivelse af hans bog: Lejekontrakter (14. november
1967); W. Simonsen 250 kr. pr. ark til udgivelse af hans bog: Forsikringsmatematik.
Hefte II (14. november 1967); Henning E. Jørgensen
150 kr. pr. ark til udgivelse af hans bog: Astrofysik (14. november
1967); Kjeld Philip 150 kr. pr. ark til udgivelse af anden udgave af
hans bog: Noter til skattepolitik. Memorandum fra Københavns universitets
økonomiske institut (28. november 1967).
g. Universitetslærernes rejseunderstøttelser.
Af den på finansloven for 1967/68 under universitetets konto 6.02.06
optagne bevilling blev der i nævnte finansår tildelt følgende beløb:
Lektor Henning Andersen 900 kr., professor Niels Knud Andersen
2.400 kr., professor Børge Bak 1.000 kr., professor Arne Bertelsen 1.000
kr., professor Jannik Bjerrum 1.000 kr.. Videnskabelig assistent, lektor
Finn Bojsen-Møller 1.000 kr., lektor J. A. Bundgaard 2.500 kr., professor
J. K. Bøggild 1.000 kr., professor Mogens Blegvad 1.200 kr., professor
Aksel E. Christensen 1.200 kr., professor Torben Christensen
1.700 kr., lektor Tyge Christensen 2.000 kr., professor W. Dansgaard
1.754 kr., professor Søren Egerod 1.000 kr., professor E. Eliasen 2.800
kr., professor Svend Ellehøj 1.200 kr., lektor H. C. Engell 1.000 kr.,
professor Eli Fischer-Jørgensen 1.500 kr., lektor Børge P'ristrup 1.500
kr., lektor Johan Georg 1.000 kr., docent, lektor Henrik Glahn 2.000
kr., professor Kristof Glamann 85,60 kr., professor Harald Gormsen
1.500 kr., professor Leif Gråne 2.500 kr., professor K. Grue-Sørensen
1.000 kr., retskemiker, lektor F. Halstrøm 1.500 kr., lektor Erik Bille
Hansen 700 kr., lektor Leif Hertz 1.000 kr., lektor P. Holst-Christensen
1.100 kr., professor F. J. Billeskov Jansen 1.500 kr., professor Henry
Jensen 2.800 kr., professor K. A. Jensen 2.000 kr., lektor Jens Jensen-
Holm 1.600 kr., professor, C. Barker Jørgensen 1.000 kr., lektor Henning
Elo Jørgensen 1.200 kr. lektor Sven Aage Kiilmann 1.800 kr., professor
Hans Klenow 1.500 kr., professor Jørgen Koch 2.500 kr., lektor H. Kossmann
1.900 kr., professor A. Vinding Kruse 1.000 kr., lektor Mogens Koie
900 kr., professor Jens Peter Larsen 2.100 kr., lektor Ulrik V. Lassen
1.000 kr., lektor Flemming Lund 1.200 kr., professor Villars Lunn 1.200
kr., lektor Erika Lohr 1.200 kr., lektor Ole Mattsson 1.200 kr., professor
D. Muller 1.200 kr., professor V. Møller-Christensen 1.400 kr., lektor Arne
E. Nielsen 1.000 kr., lektor Else Westh Neuhard 1.200 kr., lektor G. M.
Nord 1.200 kr., lektor Ann-Marie Odqvist-Niordson 1.200 kr., lektor
Holger Poulsen 1.000 kr., professor J. Riishede 1.800 kr., lektor J.
Rostgaard 1.000 kr., lektor Erik Siesby 1.200 kr., professor Niels Skyum-
Nielsen 1.700 kr., professor Axel Steensberg 3.000 kr., professor
24 Universitetets årbog 1966-67
StefTen StefTensen 520 kr., professor Carl Stief 1.100 kr., professor Hans
Chr. Sørensen 1.200 kr., professor F.Therkelsen 1.800 kr., professor
Gregers Thomsen 1.000 kr., lektor K.A.Thomsen 1.000 kr., lektor
Jørgen Tvevad 1.200 kr., professor Hans H. Ussing 700 kr., direktør
H. H. Wandall 1.077 kr., professor D. von Wettstein 1.600 kr., professor
J.Witt-Hansen 1.800 kr., lektor Torben Wolff 3.000 kr., lektør
Hugh Zachariae 1.200 kr., professor Lise Østergaard 1.000 kr., lektor
Aage Galskøv 1.000 kr., lektør F. Halstrøm 263 kr., professor Svend
Holm-Nielsen 1.700 kr., professor Allan Philip 10.000 kr.
h. Studenterrådet.
Beretning fra Studenterrådet for 1966-67:
Studenterrådet konstituerede sig for rådsåret 1966/67 med stud. scient. C. C.
Tscherning som formand og med folgende rådsmedlemmer som formænd for de
faste udvalg: studieudvalget: stud. teol. Svend Hauge, kollegieudvalget: stud.
jur. Jan Helt-Hansen (aflost af stud. scient. Yt Østergaard), legatudvalget: stud.
scient. Jonna Jorgensen og det internationale udvalg: stud. polit. Finn Nielsen
(aflost af stud. soc. Thomas Boje).
I det forløbne år er der foregået væsentlige ændringer i rådets arbejdsforhold.
Dels har rådet opnået en repræsentation i de Heste af universitetets kollegiale
organer og dels har rådet nu endelig fået en ny struktur, der afgjort vil foroge
rådets muligheder for at øve en effektiv arbejdsindsats. I foråret 1967 besluttede
Konsistorium at 2 repræsentanter for rådet kunne deltage i dettes moder, bortset
fra under enkelte dagsordenspunkter, hvor særlige personspørgsmål forhandles.
Ændringen af rådets struktur havde to hovedårsager. Dels var der en uheldig
skævhed i de enkelte fakulteters repræsentation i det samlede råd og dels
ønskede man at have en struktur, der let kunne indpasses i en ny administrativ
opbygning af universitetet. Grundpillen i strukturen er (som tidligere) de faglige
studenterråd, der vælges ved direkte valg. Den faglige opdeling svarer ikke til
den nuværende meget uhensigtsmæssige fakultetsopdeling, men der er taget
vidtgående hensyn til den eksisterende opdeling af de studerende indenfor studieretninger.
Det var dog vanskeligt at finde en passende opdeling indenfor det
filosofiske fakultets fagområde, hvorfor der her er etableret en række faggrupperåd,
der ofte kun omfatter ganske få studerende.
Studenterrådet er nu opdelt i folgende fagråd og faggrupperåd. a. Teologi og
kristendomskundskab, der igen er opdelt i faggrupperåd for de to fag, b. jura,
c. statsvidenskab, sociologi samt actuar og statistik, d. medicin, e. psykologi,
f. dansk, g. historie øg samfundsfaglige fag, der er opdelt i faggrupperåd før
I. historie, 2. samfundsfag, 3. arkæologi, 4. kultursociologi, 5. materiel folkekultur.
h. kunst og kultur opdelt i 1. kunsthistorie, 2. theaterhistørie, 3. filosofi,
4. musik, 5. sammenlignende litteratur, i. germanske fag, opdelt i tysk og engelsk,
j. »ikke-germanske« sprog-fag, opdelt i 1. romanske sprog, 2. slaviske
sprog, 3. østasiatiske sprog og kultur, 4. klassisk filologi, k. matematisk fysiske
fag og endelig 1. naturhistorisk-geografiske fag. - lait 12 »fagråd«.
Hvert af de 12 fagråd vælger 1 repræsentant til de 5 stående (studie-, kollegie-,
internationalt-, studie- og universitets-) udvalg samt et antal repræsentanter
til rådets hojeste organ: Repræsentantskabet, der ialt har 40 fagrådsrepræsentanter.
1 alt er der 45 repræsentantskabsmedlemmer, idet 5 medlemmer
er »kontinuitetsvalgte«.
Da hver af fagrådene forventes engang i fremtiden at skulle sende repræsenBestyrelse
25
tanter til et tilsvarende fagligt-kollegialt universitetsorgan, er der etableret et
»universitetsudvalg«, der kan koordinere fagrådenes politik, specielt i sager, der
skal forhandles i Konsistorium.
Rådets daglige ledelse, præsidiet, består af en formand, en næstformand, en
økonomisekretær, samt formændene for kollegie-, legat-, studie- samt det internale
udvalg.
På det uddannelsesmæssige område er det i år lykkedes rådet at udvirke
nedsættelse af tre universitetsudvalg, hvoraf to har afgivet betænkning. I studievejledningsudvalget
kunne rådet fremlægge et detailleret forslag til vejledningens
fremtidige organisation og funktion. Dette forslag har udvalget i hovedtræk
fulgt, og der mangler nu blot at ansætte en række vejledere, så studenterrådet
kan blive aflastet for den vejledningsopgave, der indtil nu har været overladt
til os. Stud. scient. Karin Beyer og stud. teol. Sven Hauge repræsenterede rådet
i udvalget. Stud. scient. Karin Beyer og stud. psyk. Jan Love repræsenterede
rådet i udvalget vedrorende pædagogisk vejledning og rådgivning. Det tredie
udvalg vedr. benyttelse af audiovisuelle hjælpemidler inden for undervisningen
i medicin har arbejdet med en række konkrete forsøgsprojekter. Overfor rektor
foreslog rådet, at der afholdtes en udstilling af audiovisuelle hjælpemidler, for
at kendskabet til disse kunne øges såvel blandt lærere som studenter. Forslaget
blev positivt modtaget, og udstillingen vil blive afholdt i foråret 1968. En række
studievejledende opgaver påhviler som ovenfor nævnt stadig rådet. 1 år har vi
således igen udgivet »Håndbog for studenter« samt for tredie gang en »Rusforer«.
Ved indførelsen af erhvervsorientering i 2. gymnasieklasse er en del af det stof,
der traditionelt findes i studenterhåndbogen blevet mindre relevant, så der er
nu udarbejdet planer for en kombineret håndbog øg rusfører. Studieorienteringsdage
er blevet gennemført både før og efter sommerferien f967 for de pågældende
3. g'ere. Administrationen varetages af studenterrådet på universitetets
vegne. Det traditionelle rusbureau gennemførtes på ny, idet dette nu er decentraliseret
således at der ydes særlig vejledning for studerende fra det lægevidenskabelige-
og det matematisk-naturvidenskabelige fakultet på H. C. Ørsted
Institutet.
Det samlede studenterråd vedtog i foråret inden den afsluttende finanslovbehandling
en dokumenteret udtalelse til folketinget vedrørende universitetets
budgetter. Rådet følger nu lobende med i universitetets budgetlægning og de
dermed sideløbende ministerielle nedskæringskrav. Dette har resulteret i tiere
offentlige protester fra rådet.
På trods af at rådet ikke blev repræsenteret i dispositiønsplanudvalget for
universitetet, kunne det samlede råd efter gentagne behandlinger fuldstændig
tilslutte sig udvalgets konklusioner skønt visse præmisser virkede noget unøjagtige.
Senere har rådet gennem Danske studerendes Fællesråds repræsentanter
i Planlægningsrådet kunnet støtte universitetets ønsker.
Det har i en række år både været et lærer- øg studenterønske, at der etableredes
en speciel universitetsboghandel. Særligt har behovet før en sådan været
stør på Nørre Fælled, hvor der ingen normal boghandlerservice findes. Der har
derfor været ført en række forhandlinger, der nu er resulteret i, at der er sikret
et mindre areal til en fremtidig boghandel på Fælleden.
De sociale opgaver er nøgle af rådets vigtigste, men her skal kun enkelte
berøres. Diskussionen om fremtidige studiefmancieringsformer er endnu ikke
ført til ende idet man afventer det såkaldte von Eyben-udvalgs betænkning
om problemerne. Derimod har legatudvalget kunnet yde en konstruktiv og
praktisk indsats ved uddelingen af de forskellige legater, idet universitetets
administration p. gr. af en administrativ omlægning i en periode var i støre
vanskeligheder, der medførte megen besvær før en række studerende. Det ser
26 Universitetets årbog 1966-67
nu ud til at vanskelighederne er overvundet, så uddelingen vil kunne foregå
gnidningsløst.
Bestræbelserne på at formindske de studerendes leveomkostninger medførte
i foråret dannelsen af institutionen »Fælleskøb« med rådet som medstifter. End
videre har rådet optaget salg af papirvarer og rådets salg af billige lærebøger
specielt til de jurastuderende er stadig voksende Vuggestueplanerne ser nu også
endelig ud til at være kommet i skred. Ved særlig velvilje fra universitetets
ledelses side er 400 m2 i ejendommen Krystalgade 14-Fiolstræde 22 stillet til
rådighed til en vuggestue og universitetet har endvidere påtaget sig udgifterne
ved udarbejdelsen af et skitseprojekt.
Situationen omkring universitetets spisestue tilspidsede sig yderligere i det
forløbne år. En driftsmæssig omlægning af »Kannibalen« har været nødvendig
samt betydelige prisforhøjelser. Situationen er alvorlig og ret generende, specielt
for de studerende i den indre by.
På kollegieområdet er der gennem USK - De studerendes Kollegiebyggeselskab
nu en udvikling igang, der tegner lovende. Dog er der ikke opført nogle
nye kollegier, men en række planer er meget langt fremskredne. Den løbende
kollegieadministration er nu fuldstændigt overført til Fællesindstillingsudvalget
for Storkøbenhavn, der administreres af Danske Studerendes Fællesråd. Dette
har medført en væsentlig lettelse for rådets sekretariat.
Rådets økonomi har været yderst anstrengt. Den frivillige rådsafgift blev
forhøjet i 1966 og er nu 40 + 25 kr. for førsteårsstuderende og 25 kr. senere.
Men forøgelsen fulgtes af en mindre nedgang i betalingsprocenten, en nedgang,
som det endnu ikke er lykkedes at få opvejet. Da en obligatorisk afgift endnu
ikke er realiseret er det således en bydende nødvendigt at finanslovtilskuddet
på 16.000 kr. forøges kraftigt. - Rådets budget andrager snart en halv million kr.
Den dårlige økonomiske situation har betydet en forsinkelse for rådets bladplaner.
»Studenterbladet«, der udgives af Danske Studerendes Fællesråd, har
ikke kunnet tilfredsstille rådets kommunikationsbehov til de studerende og det
besluttedes derfor, at rådet selv skulle begynde en udgivervirksomhed.
I sommeren 1967 fraflyttedes rådets mangeårige sekretariatsløkale i kønsistoriebygningens
tagetage til lokaler i ejendommen Krystalgade 16-Fiolstræde
24. Derved er sekretariatets lokalekapacitet blevet forøget med 50 0/o, hvilket
er en værdifuld, men ikke tilstrækkelig forbedring. Omtrent samtidig fratrådte
rådets sekretariatschef, sekretær, cand. jur. Svend Erik Jacobsen sin mangeårige
stilling og afløstes af cand. polit. Finn Nielsen.
En detailleret beretning bl. a. omfattende de faglige råds virksomhed, er
udgivet og der henvises til denne for yderligere information.
C. C. Tscherning.
i. Forskellige sager.
Under 17. februar 1967 bifaldt finansudvalget, at universitetet som
gave fra professor, dr. phil. Hans Johansen modtog en række parceller
på Læsø med et samlet areal på ca. 200 tdr. land i tilslutning til det
af ham i 1960 til universitetet overdragne areal på ca. 375 tdr. land
(j. nr. 12f/55).
Den 5. april 1967 afholdt Universitetets spisestuer en mindre festlighed
i anledning af at spisestuerne havde bestået i 50 år.
Ved Martin-Luther-Universitetet, Halle-Wittenbergs festligheder i
anledning af 150 året for sammenslutningen af de to universiteter
Bestyrelse 27
Halle og Wittenberg i dagene 17.-24. jnni 1967 var universitetet repræsenteret
af prorektor, professor, dr. phil. Jannik Bjerrum, som
overrakte en adresse (j. nr. 32ø/66).
Konsistorium besluttede i sit møde den 15. november 1967 at ophæve
den hidtidige pligt for universitetslærere til at benytte præsenslister
ved undervisningen og til at indsende disse lister til universitetet ved
semestrets slutning. Disse præsenslister blev indfort ved skrivelse af
12. januar 1833 fra Den kgl. Direktion for Universitetet og de lærde
Skoler, jfr. Samling af Retsregler for Universitetet, 1885, side 150
(j. nr. 4/67).
Ved Konsistoriums beslutning af 5. april 1967 blev den en stud. jur.
under 17. september 1947 overgåede relegation ophævet (jfr. universitetets
årbog 1947-48, side 6) (j. nr. 142a/67).
Konsistorium vedtog i møde den 5. april 1967, at universitetets rektor
skulle give to studerende en skarp irettesættelse for ulovligt forhold
foretaget under deres skriftlige eksamensbesvarelse (j. nr. 206/67).