III. LÆRERE, VIDENSKABELIGE MEDARBEJDERE SAMT CENSORER DET TEOLOGISKE FAKULTET I. Afgang og udnævnelser m.v. 1. professorer og lektorer a. Lektor, leol. dr. Olof Lintons konstitution som professor i teologi med nytestamentlig exegese som hovedfag. (j. nr. 136/47). Som meddelt i universitetets årbog for 1945-46, side 42, blev docenturet i nytestamentlig exegese på tjenestemandsloven af 6. juli 1946 omdannet til et professorat i samme fag. Efter at embedet efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor under 6. februar 1947 var blevet opslået ledigt, blev under 10. marts 1947 de indkomne 5 ansøgninger, nemlig fra pastor, cand. theol. Paul Verner Hansen, lektor, teol. dr. Olof Linton, Uppsala, sognepræst, dr. theol. E. Munch Madsen, sognepræst, cand. theol. Paul Christian Seidelin og docent, teol. dr. Ernst Percy, Lund, tilstillet universitetet til erklæring. Til bedømmelse af de indkomne ansøgninger nedsatte fakultetet i henhold til § 3 i kgl. anordning af 15. maj 1932 et udvalg, bestående af professorerne, teol. dr. A. Fridrichsen, Uppsala, dr. theol. H. Mosbech og dr. theol. Johannes Munck, Århus universitet. Inden udvalget havde sluttet sit arbejde trak den ene af ansøgerne, sognepræst, dr. theol. E. Munch Madsen ved skrivelse af 10. april 1947 sin ansøgning tilbage. Udvalget afgav derefter under 25. februar 1948 følgende indstilling til fakultetet: »Undertegnede, der af det theologiske fakultet i København er nedsat som fagkyndigt udvalg til bedømmelse af de 4 ansøgere til det ledige professorat i det Nye Testamente: Pastor Paul Verner Hansen, Kobenhavn, lektor, dr. theol. Olof Linton, Halmstad, docent, dr. theol. Ernst Percy, Lund og sognepræst Paul Seidelin, Knebel, har gjort deres indsendte videnskabelige arbejder og deres vita ante acta til genstand for nærmere prøvelse, men der har ikke kunnet opnås enighed om bedømmelsen. Et llertal: Professor, dr. Anton Fridrichsen og professor, dr. Holger Mosbecli ønsker at udtale: Pastor Paul Verner Hansen (f. 1909) tog 1933 theologisk embedseksamen med Lærere, vidensk. medarbejdere samt censorer 57 egregie, studerede 1934-1935 i Strasbourg og har siden 1936 haft præstelig virksomhed; han har ikke publiceret videnskabelige arbejder og har heller ikke til bedømmelse indsendt utrykt materiale, hvorfor han må betegnes som inkompetent til et nytestamentligt professorat. Sognepræst Paul Christian Seidelin (f. 1906) tog 1932 theologisk embedseksamen med laud., foretog i årene 1934-1936 studierejser til Strasbourg, Heidelberg og Tiibingen og har siden 1937 været sognepræst i Knebel. I denne stilling har han udfoldet en ikke ubetydelig litterær virksomhed og bl. a. skrevet et »Kirkehistorisk kompendium« og bidrag til »Kirkeårets tekster« samt forskellige recensioner. Videnskabelig værdi har dog kun 5 mindre afhandlinger og deraf især »Der Ebed-Jahwe und die Messiasgestalt im Jesajatargum« i Z.N.W. 1936 s. 194-231 og »Zur Christologie der Versuchungsgeschichte« i Deutsche Theologie 1939 s. 127-139, der viser hans gode kundskaber indenfor den talmudiske literatur og hans evne til at undersøge og behandle et lille begrænset område og få noget ud af dette. Også hans afhandling om »den nye pagt« i Dansk Teologisk Tidsskrift 1941 s. 131-151 fortjener at nævnes i denne forbindelse. Ansøgerens mest omfattende videnskabelige arbejde er imidlertid en utrykt afhandling (392 maskinskrevne kvartsider) om »Den synoptiske lidelseshistories kristologi«; ligesom de før nævnte artikler viser også denne, at han har gode talmudiske kundskaber, og tillige at han sidder inde med en betydelig læsning; men hans evne til at gengive og behandle det læste og til at fastholde et klart sigte, både i disposition og enkeltheder, lader meget tilbage at ønske, og redegørelsen for adskillige af de mange spørgsmål, han kommer ind på, må kaldes mangelfuld eller overfladisk; endelig er hele problemstillingen i virkeligheden ganske forfejlet, og fremstillingen lider tillige i rent methodologisk henseende af meget store brist. Ved de fremlagte arbejder har denne ansøger derfor heller ikke erhvervet sig kompetens til et nytestamentlig professorat. Docent Ernst Perey (f. 1901) blev 1926 cand. theol. og 1939 dr. theol. ved Lunds Universitet, hvor han siden 1939 har virket som docent og et par semestre vikarieret for professoren i N.T. Foruden 5 recensioner el. lign. iiar han offentliggjort to større arbejder. Det første: »Untersuchungen iiber den Ursprung der johanneischen Theologie« (1939, 346 s.) er en meget velskreven bog, der vil belyse forholdet mellem den johannæiske theologi og tilsvarende gnostiske forestillinger, først og fremmest de mandæiske, og sammenligningen er udført med megen grundighed og omhu og viser, at forfatteren har omfattende kendskab ikke blot til Johannesevangeliet og literaturen derom, men også de mandæiske skrifter og gnosticismen. Han vil imidlertid vise, at Johannesevangeliets begrebsverden er uafhængig af de gnostiske udtryk og enten stammer fra senjødedommen eller er genuint kristelige, og for at gøre forskellen mellem de to forestillingsverdener så stor som muligt kommer han ofte ind på tydninger og forklaringer, der må betragtes som ganske urimelige eller dog yderst usandsynlige, og hans argumentationer er ligeledes i methodisk henseende hyppigt meget betænkelige; det meste af den omfattende kritik af bogen, som R. Bultmann har fremsat i O.L.Z. 1940, sp. 150-175, turde være træffende. Efter i 1942 som en art forarbejde at have udsendt en værdifuld lille studie: »Der Leib Christi in den paulinischen Homologumena und Antilegomena« (54 s.) har ansøgeren dernæst i 1946 udgivet: »Die Probleme der Kolosser- und Epheserbriefe« (med registre 513 s.). Han har heri sammenstillet et uhyre materiale, og bogen er et talende vidnesbyrd om forfatterens store lærdom, belæsthed og flid. Både de sproglige og stilistiske ejendommeligheder og tankeindholdet udarbejdes med minutiøs nøjagtighed og imponerende udførlighed og sammenlignes med de ældre Paulusbreve og med senere kristelig literatur; den kolossensiske vranglære, Efeserbrevets adresse og særlig betydningsfulde udsagn 58 Universitetets årbog 1948-53 gøres til genstand for omfattende undersøgelse, og trods de imponerende samlinger af materiale kommer der alligevel en læselig fremstilling ud af det. Det er tydeligvis ansøgerens formål med sit skrift at godtgøre begge breves ægthed, men han nødsages dog til at indrømme, at der for Efeserbrevets vedkommende er visse vanskeligheder, selvom han mener, at disse vil være endnu større ved antagelse af uægthed. Som i hans tidligere arbejder er han også her meget kritisk overfor den religionshistoriske betragtning af de nytestamentlige skrifter, og han mener, at gnosticismen snarere er paulinsk påvirket end omvendt; der kan ligeledes rettes betydningsfulde indvendinger imod hans leksikalske og stilistiske undersøgelser, både mod deres methode og de resultater, han uddrager deraf; han fremhæver stærkt det fællespaulinske, men glider lettere hen over uoverensstemmelserne. En methodisk fejl er det fremdeles, at han slet ikke i Kolossenserbrevet regner med allusioner til vranglæren, men går ud fra, at Paulus her kun udvikler sit eget kristendomssyn. Det store værk bliver derfor næppe den endelige behandling af Efeser- og Kolossenserbrevets autentiproblemer, men forfatteren vil kun få æren for at have samlet et meget omfattende materiale, som andre i fremtiden vil bedømme på anden måde og tillige på enkelte områder supplere (f. eks. m. h. t. formålet med Efeserbrevet og Filemonbrevets betydning for ægtheden af Kolossenserbrevet m. m.). Trods de tungtvejende indvendinger der kan gøres både mod ansøgerens resultater og mod hans undersøgelsesmethoder, bør der dog ikke herske tvivl om, at begge hans to hovedværker vidner om en sådan viden på det nytestamentlige og tilgrænsende områder, et sådant literaturkendskab, en sådan grundighed og fremstillingsevne, at han må erklæres for kompetent til et nytestamentligt professorat. Lektor Olof Linton (f. 1898) blev cand. theol. 1923 og dr. theol. 1932 ved universitetet i Uppsala, hvor han 1932 til 1946 virkede som docent og i 3 perioder vikarierede for professoren i N.T. 1946 fik han ansættelse som lektor i kristendomskundskab ved gymnasiet i Halmstad. Hans disputats: »Das Problem der Urkirche in der neueren Forschung« (211 s.) giver en omfattende og meget frugtbar redegørelse for synet på kirkebegrebet i den videnskabelige forskning fra ca. 1880 til 1930; han har inddraget en meget omfattende literatur i undersøgelsen, og behandlingen heraf er ikke blot klar og veldisponeret, således at man får en fortrinlig oversigt over det videnskabelige arbejde og dets problemer på et meget vigtigt, nytestamentligt område, men han har tillige jævnlig ført forskningen videre og trukket problemstillingen skarpt op; og ved fortolkningen af enkelte vigtige udsagn får han lejlighed til at lægge et sundt eksegetisk judicium for dagen. Efter sit anlæg og indhold er bogen om kirkebegrebet således et betydeligt videnskabeligt værk, der vidner om ansøgerens orientering og evne til selvstændig forskning på flere af de nytestamentlige områder, og det har da også i de år, der er forløbet siden bogens fremkomst, fundet megen anerkendelse. Indtrykket af en all-round orienteret forsker, der på mange områder har gjort selvstændige indsatser, bekræftes yderligere af de ca. 25 større afhandlinger og tidsskriftsartikler, som ansøgeren er forfatter til. Til synopsen foreligger navnlig 3: en klar, instruktiv og selvstændig vurdering af formhistorien, en værdifuld undersøgelse af Marcusslutningen og først og fremmest en betydelig undersøgelse af de ældste kirkefædrecitater; den sidste indeholder ikke blot et betydningsfuldt materiale, men også mange fine iagttagelser og er i det hele et yderligere vidnesbyrd om forskerbegavelse. Paulusforskningen er repræsenteret ved 7 afhandlinger, deraf en om »De to paulinske hovedproblemer« (Forholdet til urmenigheden og den paulinske theologis enhed) og endnu en om »Aktuelle problemer«; de rober begge solidt Lærere, vidensk. medarbejdere samt censorer 59 kendskab til det omfattende emne og evne til en klar og overskuelig kritisk fremstilling. lovrigt er Paulusforskningen formentlig ansøgerens speciale; et stort paulinsk arbejde er annonceret, men kun en mindre del er tilsendt til bedømmelse i manuskript; det synes snarest at være en materialesamling og vidner om forfatterens fortrolighed med den rabinske literatur, men det tillader i sin brudstykkeagtige karakter ikke nogen dom om, hvad hele værket vil yde, når det engang bliver færdigt. Ikke mindre end 8 afhandlinger viser, at ansøgeren interesserer sig meget for de moderne bibeltheoretisk-systematiske problemer som: dialektisk eksegese, eksegesen og de theologiske strømninger, eschatologien som eksegetisk og systematisk problem, systematiken eksegetisk bedømt m. v. I betragtning af den rolle, som disse problemer har spillet i den sidste snes års forskning, må det betegnes som fortjenstfuldt, at han i så udstrakt grad har taget dem op til undersøgelse; hans redegorelse for anskuelserne er fortrinlig, og hans bedommelse af dem synes også i det hele at være sund og velovervejet. To meget betydelige afhandlinger beskæftiger sig med emner fra grænseområderne. Den første, betitlet: »Skapelsens år, månad och dag« (Lychnos 1937 s. 271-312), viser stort kendskab til nyere kirkehistorisk literatur og bringer et betydeligt stof, der næppe tidligere har været samlet på eet sted; det er vel gennemarbejdet og disponeret, og de forskellige udregninger forudsætter astronomiske kundskaber. Den anden afhandling om middelalderlig bibelfortolkning (Uppsala Universitetets Årsbok 1941) giver interessant udblik ikke blot over svensk, men i det hele over europæisk bibeludlægning i middelalderen og må ligeledes betegnes som en meget værdifuld undersøgelse. Endelig skal det bemærkes, at ansøgeren også er forfatter til en række mere populære arbejder om forskellige kirke- og bibelspørgsmål og til adskillige mindre recensioner, således at han, når alt lægges sammen, får en ganske omfattende produktion; og det fortjener yderligere at omtales, at hans værker alle er omhyggeligt affattet i et meget smukt og klart sprog. De nævnte literære arbejder viser utvetydigt, at ansøgeren behersker såvel den filologiske som den historiske, religionshistoriske og bibeltheoretiske side af det nytestamentlige fagområde og desuden, at han derudover har betydelig viden på forskellige grænseområder, således at der ikke kan være tvivl om, at han er fuldt kompetent til et professorat i faget. Valget må altså træffes imellem de to kompetente ansøgere: docent Percy og lektor Linton, og af disse har sidstnævnte, lektor Linton, på grund af sin grundige orientering på et langt videre område indenfor den nytestamentlige disciplin, på grund af sin større originalitet og evne til at se problemerne og anvise vejen til en rimelig løsning og på grund af sin sobre og vel afbalancerede fortolkning og behandling af teksterne efter vort skon et sådant forspring for docent Percy, at han ubetinget bør foretrækkes og uden konkurrence udnævnes til den ledige stilling. Et mindretal, professor, dr. Johannes Munck, ønsker at udtale: Af de 4 ansøgere har pastor Verner Hansen ikke indsendt noget arbejde, og jeg kan da nøjes med at henvise til min bedømmelse af hans i sin tid indsendte afhandling. Docent Linton er en meget dygtig nytestamentlig fagmand. I sin disputats og i talrige andre arbejder har han givet gode og kritiske referater af vigtige strømninger inden for forskningen. I hans exegetiske artikler og bemærkninger i andre sammenhæng viser han den samme solide og kritiske fremgangsmåde som ved de refererende artikler. I andre af hans arbejder har han gennem referat stødt frem til selvstændigt at pege på de afgørende retningslinjer for forskningen, mens aktuelle behandlinger af mellemværendet mellem exegesen og 60 Universitetels årbog 1948-53 systematikken o. 1. viser hans alsidighed. Foruden disputatsen som er en fremragende beretning om den nyere forskning over den ældste kirke, er der et andet større arbejde under forberedelse, af hvis tyve projekterede kapitler de to er fremlagt maskinskrevet. Dette udsnit foreligger dog ikke i en sådan form at det er muligt at karakterisere det og dermed det projekterede værk. Docent Percy er en særpræget forskerpersonlighed, der går imod de almindelige strømninger. Med omfattende lærdom har han i sine arbejder behandlet et uhyre stof og på en række enkeltpunkter hjulpet forskningen fremad. Hans teori vil ikke kunne afvises, men må nødvendigvis beskæftige den nytestamentlige videnskab, og en diskussion af dem vil kunne tjene til at udvide hans materiale med afgørende argumenter. Sognepræst Seidelin har i sin forskning samlet sig om de synoptiske evangelier og fremlagt en række mindre arbejder, der står i forbindelse med emnet for hans afhandling om lidelseshistoriens kristologi. 1 sine arbejder viser han sit omfattende kendskab til senjødedommen og til den nyere forskning over evangelierne. Han følger den formhistoriske metode og har gennemført den på selvstændig måde, ligesom han giver en særpræget løsning på emnet for sin store afhandling. Der kan efter min mening ikke være tvivl om, at de 3 sidstnævnte alle er kvalificerede til et professorat i Ny Testamente. Da der er uenighed i det fagkyndige udvalg om Seidelins afhandling, og denne uenighed er så dybtgående at de to bedømmere forkaster den mens den tredje fremhæver den som en særlig god disputats, og da afgørelsen af denne disputats' skæbne er et kærnepunkt i sagen, foreslår jeg konkurrence, for at genstanden for den foreliggende divergens må blive gransket af flere fagkyndige, og sagen derved må blive fuldt oplyst for fakultetet. Desuden betegner den foreliggende besættelse noget nyt derved, at man ikke som ellers ved besættelser har et nøje kendskab til ansøgerne ud over deres videnskabelige produktion. Det forekommer mig derfor naturligt, at der gives lejlighed til ved en lille konkurrence af få lejlighed til at høre de 3 sidste ansøgere«. Udvalgets indstilling blev i henhold til § 4, stk. 2 i fornævnte kgl. anordning tilstillet ansøgerne, af hvilke docent E. Percy, Lnnd, afgav svarskrivelse. Ved indstillingens forelæggelse for fakultetet vedtog dette at behandle sagen på det foreliggende grundlag, idet man efter § 4, stk. 3 ikke fandt anledning til at afæske det fagkyndige udvalg en nærmere begrundelse for indstillingen. Ved den i henhold til § 5, stk. 1 foretagne afstemning stemte kun 3 af 10 fakultetsmedlemmer for llertalsindstillingen, hvorfor man vedtog at indstille til afholdelse af konkurrence, og at konkurrencen skulle omfatte de 4 oprindelige ansøgere samt cand. theol. Bent Noack, der havde fået et arbejde om et nytestamentligt emne antaget som disputats ved Århus universitet. Fakultetet indstillede da, at der i henhold til den fornævnte anordnings § 7, stk. 1 blev nedsat en konkurrencekomité, bestående af fakultetets dekan, professor, dr. theol. N. H. Søe som formand samt professorerne, dr. theol. Aa. Bentzen, dr. theol. H. Mosbech, teol. dr. A. Fridrichsen, Uppsala, alle valgt af fakultetet, desuden professorerne Kaj Barr, dr. theol. N. A. Dahl, Oslo, og dr. theol. J. Munck, Århus universitet, alle valgt af undervisningsministeriet. Lærere, vidensk. medarbejdere samt censorer 61 Endelig indstillede fakultetet, at det blev overladt dette til sin tid efter forslag fra konkurrencekomiteen at fastsætte det nærmere vedrørende konkurrencen, derunder dens form og tidspunktet for dens afholdelse. Efter at fakultetets indstilling var blevet indsendt til ministeriet med Konsistoriums tilslutning bifaldt ministeriet under 20. maj 1948 indstillingen. Konkurrencen blev, efter at docent, theol. dr. E. Percy og sognepræst Paul Seidelin ved skrivelser af 30. marts og 13. august 1948 havde trukket deres ansøgninger tilbage, afholdt i tiden fra 4.-6. oktober 1948. Efter fakultetets bestemmelse omfattede den tre forelæsninger, 2 over bundent og een over valgfrit emne. Førelæsningerne over valgfrit emne holdtes således: Mandag den 4. oktober 1948: dr. theol. Bent Noack: Johanneskrifternes bekendelse og kerygma, residerende kapellan P. V. Hansen: Det nye menneske, teol. dr. Olof Lintøn: Himmelriket størmas. Førelæsningerne over bundent emne holdtes således: tirsdag den 5. oktober: Hvorvidt er Jesu etiske forkyndelse eskatoløgisk bestemt? Onsdag den 6. oktober: Røm. 5, 12-17. Den 6. oktober 1948 afgav kønkurrencekømmiteen følgende indstilling: »Undertegnede, der af undervisningsministeriet er nedsat som bedommelseskomité ved konkurrencen ang. det ledige professorat i Ny Testamente under det teologiske faknltet ved Kobenhavns Universitet, skal udtale: Komiteen har i sine overvejelser foruden til det i selve konkurrencen præsterede tillige taget hensyn til konkurrenternes vita ante acta, derunder indbefattet nogle af konkurrenterne indsendte utrykte arbejder. Herefter skal konkurrencekomitéen udtale, at såvel pastor P. Verner Hansen som dr. Linton og dr. Noack har vist en anerkendelsesværdig dygtighed, men man har ikke kunnet enes om en fælles indstilling. Et llertal bestående af professorerne Barr, Bentzen, Dahl og Mosbech onsker at udtale, at dr. Linton såvel ved sin betydelige litterære produktion på en lang række forskellige områder som ved sine forelæsninger har vist sig som en fuldt kvalificeret videnskabsmand, der er begge sine medansøgere så ubetinget overlegen, at han må indstilles til det ledige professorat. Et mindretal bestående af professorerne Fridrichsen, Munck og Soe skal udtale, at de vel anser dr. Linton for fuldt kvalificeret til embedet, men at dr. Noack bor foretrækkes. Dr. Noacks litterære produktion såvel som hans konkurrenceforelæsninger har nemlig vist ham i besiddelse af ikke sædvanlige eksegetiske evner. Hertil kommer, at han ikke blot gennem sine konkurrenceforelæsninger men også ved sin tidligere fortrinlige lærervirksomhed ved universitet i Århus har lagt en så ypperlig pædagogisk dygtighed for dagen, at nævnte mindretal alt taget i betragtning må indstille ham til det ledige embede. Hele komiteen er enig om at vurdere dr. Noacks kvalifikationer så hojt, at man må anse det for onskeligt, om han kunne blive knyttet til et universitet«. Herefter blev lektør, teol. dr. Olof Ditlef Linton, søm endnu ikke havde erhvervet dansk statsborgerskab, under 4. december 1948 konstitueret som professor i nytestamentlig exegese ved Københavns universitet fra 1. januar 1949 at regne. 62 Universitetets årbog 1948-53 b. Universitetsadjunkt, cand. theot. Laurids Stampes udnævnelse til lektor i missionshistorie (j. nr. 109/51). Under 9. december 1950 indgav det teologiske fakultet følgende indstilling: »Efter at professor i missionshistorie Lorenz Bergmann havde fået bevilget afsked fra 1. september 1947, androg det teologiske fakultet under 26. juli 1946 om at få oprettet et lektorat i missionshistorie med en lonning af 5.400 kr. årlig + midlertidigt tillæg; og på finansloven 1947-48 blev et sådant lektorat bevilget. Fakultetet ønskede imidlertid inden besættelsen at afvente, at en af de yngre videnskabsmænd, der kunne være tale om, skulle kvalificere sig til stillingen gennem en disputats; men dette er hidtil ikke sket. Imidlertid er for nylig en af de eventuelle ansøgere til stillingen blevet forstander for N. Zahle's Seminarium, en anden blevet sekretær for det Internationale Missionsråd i London, og der er af yngre missionskyndige videnskabsmænd her i landet nu kun universitetsadjunkt, cand. theol. Laurids Stampe tilbage. Da man såvel i undervisning som ved eksamination i missionshistorie hårdt savner en repræsentant for faget, har fakultetet besluttet at andrage om, at cand. theol. L. Stampe snarest må få overdraget det ledige lektorat, om muligt så betids, at han kan påbegynde undervisningen fra 1. februar 1951. Om hans kvalifikationer har fakultetet fra professor, dr. Hal Koch indhentet en udtalelse, hvoraf det bl. a. fremgår, at der i en nær fremtid fra cand. theol. Stampe kan ventes indsendt en afhandling til bedømmelse for doktorgraden«. Efter at denne indstilling var tiltrådt af fakultetet og Konsistorium på dettes mode den 13. december 1950 og efter at det var blevet indsendt til ministeriet, blev under 26. januar 1951 universitetsadjunkt, cand. theol. L. Stampe udnævnt til lektor i missionshistorie for 3 år fra 1. februar 1951 at regne. 2. ANSÆTTELSER OG BESKIKKELSER IØVRIGT AF LÆRERE OG VIDENSKABELIGE MEDARBEJDERE Under 27. april 1949 ansatte universitetets rektor, cand. theol.Laurids Kristian Stampe i stillingen som universitetsadjunkt for 3 år fra 1. april 1949 at regne. (j. nr. 140/49). Under 26. januar 1951 meddelte universitets rektor, cand. theol. Laurids Stampe afsked efter ansogning fra stillingen som universitetsadjunkt ved det teologiske fakultet fra 1. februar 1951 at regne, (j. nr. 109/51). Under 26. januar 1951 blev universitetsadjunkt, cand. theol. Laurids Stampe beskikket som lektor i missionshistorie ved universitetet for 3 år fra 1. februar 1951 at regne, se ovenfor side 62. (j. nr. 109/51). Under 9. november 1949 ansatte universitetets rektor for et tidsrum af tre år cand. theol. Torben Christensen som universitetsadjunkt fra 1. september 1949 at regne. (j. nr. 395/49). Konsistorium fornyede under 12. juni 1952 cand. theol. Torben Lærere, vidensk. medarbejdere samt censorer 63 Christensens ansættelse som universitetsadjunkt for 3 år fra 1. september 1952 at regne. (j. nr. 109a/52). Universitetsadjunkt, cand. theol. Laurids Stampes ansættelse som assistent ved det teologiske laboratorium forlængedes med eet år fra 1. august 1949 at regne (j. nr. 430/49). Universitetsadjunkt, cand. theol. Laurids Stampes ansættelse som assistent ved det teologiske laboratorium forlængedes med et år fra 1. august 1950 at regne (j. nr. 476a/50). 3. CENSORER M. V. Under 15. februar 1949 beskikkede ministeriet for 3-året 1. april 1949- 31. marts 1952 følgende som faste censorer ved teologisk embedseksamen ved Kobenhavns universitet: kgl. konfessionarius, provst, dr. theol. M. Neiiendam, forstander, dr. theol. L. J. Koch, biskop, dr. phil. C. Scharling, stiftsprovst, dr. theol. P. Brodersen, sognepræst, dr. theol. Marius Hansen. Som censorsuppleant beskikkedes professor emeritus, dr. theol. L. Bergmann. Man anmodede kgl. konfessionarius, provst, dr. theol. M. Neiiendam om fortsat at ville fungere som formand for censorerne i den nævnte periode (j. nr. 83e/49). Under 3. oktober 1951 beskikkede ministeriet sognepræst, cand. theol. Paul Chr. Seidelin, Knebel, som fast censor ved den teologiske embedsexamen ved Københavns universitet for tiden indtil 31. marts 1952. Under samme dato meddeltes, at kgl. konfessionarius, provst, dr. theol. M. Neiiendam var beskikket som formand for censorerne og at professor emer., dr. theol. L. Bergmann var beskikket som censorsuppleant (j. nr. 83/51). Under 4. marts 1952 beskikkede ministeriet efternævnte som censorer og censorsuppleant ved den teologiske embedsexamen for 3-året 1. april 1952-31. marts 1955: Kgl. konfessionarius, provst, dr. theol. Michael Neiiendam, kst. forstander for pastoralseminariet, dr. theol. L. J. Koch, stiftsprovst, dr. theol. Paul Brodersen, sognepræst, dr. theol. Marius Hansen og sognepræst Paul Seidelin som censorer og professor em., dr. theol. L. Bergmann som censorsuppleant. Kgl. konfessionarius, provst, dr. theol. M. Neiiendam beskikkedes tillige som formand for censorerne (j. nr. 83a/52). II. Orlov, forelæsningsfritagelse m. v. Under 10. januar 1949 bevilgede ministeriet efter ansøgning professor, dr. phil. Søren Holm orlov i forårssemestret 1949 af hensyn til rejse i udlandet (j. nr. 3u/48). Under 21. maj 1949 meddelte ministeriet professor, dr. theol. Hal Koch fritagelse for tjeneste i efterårssemestret 1949 af hensyn til videnskabeligt arbejde (j. nr. 3e/49). 64 Universitetets årbog 1948-53 Efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor bevilgede ministeriet under 24. juni 1950 professor, dr. theol. K. E. Skydsgaard forelæsningsfritagelse i efterårssemestret 1950 og i forårssemestret 1951 i anledning af, at han havde fået tildelt det nordiske docentstipendium for læseåret 1950-51 (j. nr. 3e/50). Efter indstilling fra fakultetet fritog universitetets rektor under 20. august 1951 universitetsadjunkt, cand. theol. Torben Christensen for undervisningspligt i efterårssemestret 1951 og forårssemestret 1952 under hensyn til, at han agtede at foretage en studierejse til England i den nævnte periode (j. nr. 3v/51). Under hensyn til professor, dr. theol. Aage Bentzens sygdomsforfald bifaldt ministeriet under 31. marts 1950 efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor, at den professor Bentzen påhvilende undervisning i efterårssemestret 1949 havde været overdraget cand. theol. Svend Holm Nielsen samt at der på tillægsbevillingsloven for 1949-50 under universitetets konto 6, Vikarudgifter, optoges en bevilling på 500 kr. til vederlæggelse af vikaren, jfr. Rigsdagstidende for 1949-50, tillæg B, sp. 2271-72 (j. nr. 91j/49). Under hensyn til professor, dr. theol. J. Nørregaards sygdomsforfald bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor under 14. februar 1951, at undervisningen i kirkehistorie i 3 ugentlige timer i forårssemestret 1951 blev overtaget af kgl. konfessionarius, provst, dr. theol. Michael Neiiendam mod et vederlag af 3000 kr., at afholde af universitetets konto 6, Vikarudgifter (j. nr. 91 n/49). Efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor godkendte ministeriet under 21. april 1951, at universitetsadjunkt ved Århus universitet, cand. theol. Eduard Nielsen i forårssemestret 1951 under professor, dr. theol. Flemming Hvidbergs funktion som undervisningsminister overtog dennes undervisning i gammeltestamentelig eksegese mod et månedligt vederlag af 1200 kr. plus rejseudgifter i tiden fra 1. januar 1951 til 30. juni 1951, at afholde af universitetets konto 6, Vikarudgifter (j. nr. 129/51). Efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor godkendte ministeriet under 24. juli 1951, at universitetsadjunkt ved Århus universitet, cand. theol. Eduard Nielsen i efterårssemestret 1951 under professor, dr. theol. Flemming Hvidbergs funktion som undervisningsminister fortsatte sin undervisning og examination som vikar mod et månedligt vederlag af 1200 kr. + rejseudgifter i tiden fra 1. juli 1951 til 31. januar 1952, at afholde af universitetets konto 6, Vikarudgifter (j. nr. 129/51). Under hensyn til professor, dr. theol. J. Nørregaards sygdomsforfald bifaldt ministeriet under 30. oktober 1951 efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor, at det blev overdraget pastor Niels Knud Andersen i efterårssemestret 1951 at overtage det mindre kirkehistoriske Lærere, vidensk. medarbejdere samt censorer 65 kursus på tre ugentlige timer med forpligtelse til at deltage i eksamensarbejdet i kirkehistorie i eksamensterminen vinteren 1951 mod et vederlag af 3000 kr., at afholde af universitetets konto 6, Vikarudgifter (j. nr. 91n/49). Efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor bifaldt ministeriet under 8. januar og 7. juli 1952, at universitetsadjunkt, cand. theol. Eduard Nielsen fortsatte sin undervisning og sine eksaminatorier i forårssemestret og efterårssemestret 1952 som vikar under professor, dr. theol. Flemming Hvidbergs funktion som undervisningsminister mod et vederlag af 1200 kr. månedlig samt rejseudgifter, at afholde af universitetets konto 6, Vikarudgifter (j. nr. 129/51). DET RETS- OG STATSVIDENSKABELIGE FAKULTET I. Afgang og ud nævn eiser m. v. 1. PROFESSOR OG LEKTORER a. Professor H. Winding Pedersens udnævnelse til professor i nationaløkonomi (j. nr. 250/44). Som meddelt i Universitetets årbog 1946-47, side 30, blev der på normeringsloven for 1947-48 oprettet et professorat i nationaløkonomi ved universitetet. Efter at fakultetet og universitetets rektor under 7. juni 1947 havde indstillet, at embedet blev opslået på sædvanlig måde, udfærdigede ministeriet under 4. juli 1947 et opslag om en ledig stilling som professor i nationaløkonomi med særligt henblik på undervisningen af de juridiske studerende i samfundsøkonomi. Ved skrivelse til rektor af 25. juli 1947 indsendte fakultetet imidlertid følgende bemærkninger til opslaget: »I skrivelse af 14. ds. (j. nr. 61/47) har rektor meddelt det rets- og statsvidenskabelige fakultet, at undervisningsministeriet under 4. juli har udfærdiget opslag om besættelse af en stilling som professor i nationaløkonomi med særligt henblik på undervisningen af de juridiske studerende i samfundsøkonomi. Selv om fakultetets onske om at få dette professorat oprettet i første række har været begrundet med, at en forøgelse af antallet af lærerkræfter var en nødvendig forudsætning for at etablere en særskilt undervisning i nationaløkonomi for de juridiske studerende, har det ikke på noget tidspunkt af fakultetetets behandling af sagen været tanken, at denne særlige undervisning af de juridiske studerende i nationaløkonomi skulle knyttes specielt til det nu oprettede professorat. Man lægger indenfor fakultetet den største vægt på i fremtiden, ligesom det hidtil har været tilfældet, at kunne fordele undervisningen i nationaløkonomi på den mest hensigtsmæssige måde mellem de forhåndenværende lærerkræfter i overensstemmelse med hver enkelts særlige kvalifikationer og specialer, hvilket selvsagt vanskeliggøres, hvis de enkelte professorater, som 5 66 Universitetels årbog 1948-53 sket ved opslaget af 4. juli, begrænses til særlige områder indenfor faget. Som forholdene ligger i ojeblikket, vil det sandsynligvis være mest naturligt, at ansvaret for den særlige undervisning af de juridiske studerende overtages af en af de nuværende professorer i nationaløkonomi. Specielt ønsker man at fremhæve, at i det mindste een velkvalificeret ansøger til det nye professorat må befrygtes at ville holde sig tilbage på grund af den form, opslaget har fået. Under henvisning til ovenstående tillader fakultetet sig at henstille, at man søger undervisningsministeriet om at få opslaget af 4. juli tilbagekaldt og erstattet af et nyt opslag, hvori den nye stilling ligesom de nuværende professorater blot betegnes som »en stilling som professor i nationaløkonomi«.« Efter at embedet påny efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor under 1. august 1947 var blevet opslået ledigt som et professorat i nationaløkonomi, blev under 25. august 1947 de indkomne 3 ansøgninger, nemlig fra professor H. Winding Pedersen, lektor Hans Julius Brems og lektør Jørgen Henrik Gelting tilstillet universitetet til erklæring. Til bedømmelse af de indkomne ansøgninger nedsatte fakultetet i henhold til § 3 i kgl. anordning af 15. maj 1932 et udvalg, bestående af professorerne, dr. polit. Axel Nielsen, dr. polit. et øecon. F. Zeuthen og dr. polit. Carl Iversen. Dette udvalg afgav under 3. december 1947 følgende indstilling: »I skrivelse af 28. august 1947 har rektor til videre foranstaltning i overensstemmelse med anordning af 15. maj 1932 tilstillet det rets- og statsvidenskabelige fakultet tre fra undervisningsministeriet med skrivelse af 25. august 1947 oversendte ansøgninger om det på normeringsloven for 1947-48 oprettede nye professorat i nationaløkonomi, nemlig fra lektor Hans Julius Brems, lektor Jørgen Henrik Gelting og professor H. Winding Pedersen. I overensstemmelse med reglerne i § 3 i nævnte anordning nedsatte det retsog statsvidenskabelige fakultet den 14. oktober 1947 til bedømmelse af ansøgernes kvalifikationer et udvalg bestående af professorerne Axel Nielsen, F. Zeuthen og Carl Iversen. Dette udvalg har gennemgået ansøgernes arbejder og desuden afventet den under 15. november 1947 af professorerne Erik Lindahl, Uppsala, Axel Nielsen og F. Zeuthen til fakultetet afgivne indstilling om antagelse af lektor Geltings disputats, »Finansprocessen i det økonomiske kredslob «. Udvalget skal overfor fakultetet fremsætte følgende udtalelse om de tre ansøgeres kvalifikationer til at beklæde det ledige professorat i statsvidenskab. Lektor Hans Brems, der er født i 1915, tog statsvidenskabelig eksamen med 1. karakter i januar 1941. Ansøgeren var en kort tid ansat som sekretær i hovedrevisoraterne og virkede samtidig som manuduktør for juridiske og statsvidenskabelige studerende. Siden september 1942 har ansøgeren været knyttet til handelshøjskolen i København som lærer i nationaløkonomi og statistik, og under 1. juni 1943 udnævntes han tillige til lektor i statsvidenskab ved Københavns universitet, hvor han fortrinsvis har undervist i industri- og handelspolitik, men desuden deltaget i undervisnings- og eksamensarbejdet ved 1. del af juridisk, statsvidenskabelig og forsikringsvidenskabelig eksamen. I universitetsåret 1946-47 opholdt ansøgeren sig med støtte af Rockefeller-Foundation på Harvard University, Cambridge Mass., USA. Lærere, vidensk. medarbejdere samt censorer 67 Lektor Jørgen Gelting, der er født i 1912, tog statsvidenskabelig eksamen med 1. karakter i juni 1938 efter først i 11t2 år at have studeret jura. Ansøgeren var en kort tid ansat som sekretær i Statens ligningsdirektorat. Fra februar 1939 til maj 1943 virkede ansøgeren som undervisningsassistent under det juridiske og økonomiske fakultet ved Århus universitet. Her varetog han særlig undervisningen i finansvidenskab og socialpolitik, men medvirkede desuden ved undervisningen i nationaløkonomi, og under professor Th. Geigers fraværelse under besættelsen holdt ansøgeren tillige forelæsninger over sociologi. Endelig har han i et enkelt halvår forelæst over statistikens teori ved den jyske handelshøjskole i Århus. Under 4. maj 1943 udnævntes ansøgeren til lektor i nationaløkonomi ved Københavns universitet, hvor han fortrinsvis har undervist i finansvidenskab, men desuden deltaget i eksamensarbejdet ved 1. del af juridisk embedseksamen samt i undervisning og eksamination til 1. del af statsvidenskabelig og forsikringsvidenskabelig eksamen. Lektor Gelting var i 1943 medansøger til det med dr. oecon. Kjeld Philip besatte professorat i socialpolitik og finansvidenskab ved Århus universitet. I universitetsåret 1946-47 foretog ansøgeren med støtte af Rockefeller-Foundation en studierejse til U.S.A. Professor H. Winding Pedersen, der er født i 1907, tog statsvidenskabelig eksamen med 1. karakter i januar 1932. Efter i årene 1932-37 at have været sekretær i Tolddepartementet - afbrudt af en af Rockefeller-Foundation støttet studierejse til U.S.A. i 1935-36 - var ansøgeren fra 1. april 1937 til 31. december 1942 knyttet til Københavns universitet som lektor i nationaløkonomi. Her underviste han fortrinsvis i finansvidenskab samt industri- og handelspolitik, men deltog desuden i undervisnings- og eksamensarbejdet ved 1. del af juridisk, statsvidenskabelig og forsikringsvidenskabelig eksamen. I 1940-42 virkede ansøgeren tillige som lektor i nationaløkonomi ved handelshøjskolen, og her udnævntes han fra 1. januar 1943 til professor i erhvervsøkonomi. Hans undervisningsområde har i første række været omkostningslære og prispolitik. Ansøgeren var medlem af finansministeriets udvalg af 30. januar 1943, det såkaldte professorudvalg. Lektor Brems' videnskabelige produktion indledes med en besvarelse af den statsvidenskabelige prisopgave for 1941: »En fremstilling og kritisk vurdering af ex ante - ex post betragtningen«. Om bedømmelsen af denne afhandling kan henvises til universitetets festskrift 1942, s. 118-20. Denne bedømmelse konkluderede i, at »selv om vi vi således mener, at forfatteren har afgrænset opgaven for snævert, og at hans orientering i det hele taget er for formalistisk og noget fjern fra det virkelige økonomiske livs mangfoldighed, bærer besvarelsen dog utvetydige vidnesbyrd om forfatterens forståelse af moderne økonomisk teori og evner til selvstændigt at behandle vanskelige teoretiske spørgsmål, og vi kan derfor, omend med nogen betænkelighed, indstille ham til universitetets guldmedaille «. I de følgende år skrev ansøgeren forskellige artikler i nationaløkonomisk tidsskrift (»Wickells tre definitioner af ligevægtsrenten«, 1941, »Sammenhængen mellem pengekapital og arbejdsløn m. m.«, 1944, »Prisstivhed«, 1944) samt en artikel i Ekonomisk Tidsskrift 1944 »Om Stockholmskolens begreber og metoder «. Disse artikler viser lignende fortrin og mangler som guldmedailleafhandlingen. Teoretiske ræsonnementer gennemføres temmelig ensidigt på grundlag af ret specielle øg mindre realistiske forudsætninger. Samtidig skrev ansøgeren nogle kortfattede populære artikler (»Beskæftigelsen og den økonomiske politik«, Socialisten 1944, »Hvor lav bør renten være?«. Socialisten 1945, »Arbejdsløb«, Finanstidende 1945, »Monopolpristeori«, Finans68 Universitetets årbog 1948-53 tidende 1945; de to sidste artikler optryktes i bogen »Vor tids nationaløkonomi« 1945). 1 disse artikler lagde ansøgeren de samme pædagogiske evner for dagen, som også er kommet til udfoldelse i hans undervisning på universitetet og handelshøjskolen. I de senere år har ansøgeren samlet sig om en større fremstilling af nogle problemer indenfor den monopolistiske konkurrences teori. Dele af denne fremstilling foreligger i en foreløbig form i 4 mimeograferede hefter (»The Trend Toward Monopolistic Gompetition, Collective Monopoly and Hierarchy«, Kbhvn. 1947; »The Interdependence øf a Private Manufacturers' Policies with Respect to Quality Improvements, Selling Efforts and Price«, Cambridge Mass., 1947; »Some Notes on the Theory øf Cartels, Holding Companies, Mergers et al.«, Cambridge, Mass., 1947; »Monopoly and Empløyment«, Kbhvn. 1947). Ansøgeren oplyser, at det nævnte større arbejde vil falde i 5 dele (1. The Evidence, 2. The Individual Firm, 3. The Industry, 4. The Economy as a Whole, 5. The Remedy), øg at de nævnte 4 hæfter indeholder høvedindholdet af de 4 første dele. Omend man selvsagt ikke på det foreliggende grundlag kan foretage nogen endelig helhedsbedømmelse af det arbejde, ansøgeren er i gang med, fremgår det dog allerede, at dette arbejde i flere retninger er værdifuldt. På to hidtil lidet opdyrkede områder af teorien: de monopolistiske virksomheders kvalitetspolitik øg kartel - øg fusionsdannelsen yder ansøgeren væsentlige bidrag. Også på en række andre punkter viser han betydelige teoretiske evner. Ansøgerens behandling af varemønopolernes indflydelse på konjunkturforløbet må formentlig betragtes som mere usikker og ufuldstændig, så længe statens, banksystemets og faktormonøpolernes virkning ikke inddrages. Erfaringer navnlig fra den amerikanske automobilindustri udnyttes i stor udstrækning og problemstillingen synes i det hele i nær kontakt med det amerikanske erfaringsmateriale. Dansk øg andet europæisk materiale anvendes derimod kun i ringe omfang. Ansøgerens væsentligste indsats ligger på grænseområdet mellem driftsøkonomi øg samfundsøkonomi med behandling også af en del praktiske emner indenfor førstnævnte fag. Rehandlingen af monopolernes samfundsøkonomiske virkninger er derimod ret begrænset. Fremstillingens form og systematik er klar øg overskuelig, øg det lykkes i reglen forfatteren på udmærket måde at forklare stærkt komplicerede problemer. Søm helhed synes de heromtalte brudstykker af større afhandling at betegne et væsentligt fremskridt sammenlignet med ansøgerens tidligere arbejder. Lektor Geltings offentliggjorte videnskabelige produktion omfatter dels en afhandling fra 1942: »En undersøgelse af forbrugets afhængighed af indtægten øg visse andre forhold«, dels en række artikler i Nationaløkonomisk Tidsskrift (»Nogle bemærkninger om finansiering af offentlig virksomhed«, 1941; »Om nyt og gammelt i finansvidenskaben«, 1942; »Nøgle aktuelle skatteproblemer«, 1943; »Finansproces og konjunkturmodel«, 1943; »Klassikernes beskæftigelsesteori «, 1944; »Om midler til økonomisk stabilisering«, 1944; »John Maynard Keynes«, 1946). Desuden anfører ansøgeren, at han i de senere år har foretaget en række økonomiske undersøgelser for Generalsekretariatet for Regeringens beskæftigelsesudvalg, for Direktoratet for Vareforsyning øg før Centralarbejdsanvisningskontøret i København. Om ansøgerens til øg med 1943 offentliggjorte arbejder foreligger en udtalelse fra det sagkyndige udvalg, der var nedsat af Århus universitet til bedømmelse af ansøgerne til professoratet i socialpolitik og finansvldenskab, og som bestod af professorerne Thorkil Kristensen, Jørgen Pedersen og F. Zeuthen, jfv. Århus universitets årsberetning 1942-43, s. 66-68. Forbrugsundersøgelsen, der publiceredes i serien »Studier fra Aarhus UniversiLærere, vidensk. medarbejdere samt censorer 69 tets økonomiske Institut«, byggede på et såre mangelfuldt materiale, som det dog med betydelig opfindsomhed og kombinationsevne lykkedes ansøgeren at udnytte. Artiklerne i Nationaløkonomisk Tidsskrift kan med undtagelse af Keynesnekrologen betragtes som forarbejder til disputatsen. De viser ansøgeren som en idérig og skarpsindig forsker med megen belæsthed også indenfor den ældre økonomiske litteratur. Men de lider alle under at være skrevet i en så knap form, at det i mange tilfælde falder læseren svært at følge forfatterens tankegang. Også disputatsen er, som det fremgår af den allerede nævnte indstilling om dens antagelse, undertiden affattet i en så knap form, at det går ud over forudsætningernes præcisering og fremstillingens klarhed, men den indeholder på den anden side så fortjenstfulde forsøg på at indpasse fmansteorien i den generelle økonomiske teoris rammer og på at bringe dens resultater i anvendelse på praktiske forhold, at det sagkyndige udvalg enstemmigt har indstillet den til antagelse til forsvar for den statsvidenskabelige doktorgrad. Endelig skal det nævnes, at ansøgeren har skrevet en række artikler i »Finanstidende « om aktuelle økonomiske problemer. Tre af disse artikler (»Gammel og ny merkantilisme«, »Det økonomiske kredsløb« og »konjunkturbevægelser«) er optaget i bogen »Vor tids nationaløkonomi«, 1945. Selv om disse artikler afslører adskillige større evner til populær og letfattelig fremstilling end man ud fra hans øvrige arbejde ville tro forfatteren i besiddelse af, stiller også de ved deres stærkt koncentrerede indhold ret betydelige krav til læserne. Overfor den tvivl om ansøgerens pædagogiske evner, som hans fremstillingsform kunne give anledning til, bør det dog fremhæves, at det af Århus universitet i 1943 nedsatte sagkyndige udvalg udtalte, at ansøgerens undervisning har virket meget inciterende på studenterne. Også fra ansøgerens virksomheder ved Københavns universitet foreligger der vidnesbyrd om, at studenterne har været glade for hans undervisning, selv om de undertiden har fundet den ret vanskelig at følge. Resultatet af ansøgerens arbejde for Generalsekretariatet for Regeringens beskæftigelsesudvalg. Direktoratet for Vareforsyning og Centralarbejdsanvisningskontoret har ikke foreligget for udvalget. Om professor H. Winding Pedersens kvalifikationer foreligger en - ikke offentliggjort - udtalelse af 11. november 1942 fra det af departementschef Johs. Dalhoff og professorerne Max Kjær Hansen, Thorkil Kristensen, Chr. Møller og F. Zeuthen bestående sagkyndige udvalg, der enstemmigt indstillede ansøgeren til ansættelse som professor ved handelshøjskolen. Ansøgerens vægtigste videnskabelige arbejde er bogen »Omkring den moderne pristeori« (Kbhvn. 1947, oprindelig trykt som tre artikler i Nationaløkonomisk Tidsskrift 1939). Hvis denne afhandling var blevet indleveret til forsvar for den statsvidenskabelige doktorgrad, ville den efter udvalgets mening være blevet antaget. Den indeholder en på flere punkter ny og interessant behandling af prisdannelsen under ufuldkommen konkurrence. Ved siden af dens skarpsindige behandling af en række mere komplicerede problemer giver bogen tillige en god og let tilgængelig fremstilling af hovedindholdet af teorien om prisdannelsen under ufuldkommen konkurrence, hvori forfatteren med rette lægger vægt på udnyttelsen af foreliggende erfaringer om den faktiske prispolitik. Dette synspunkt fremhævedes iovrigt allerede i hans afhandling »Konkurrencens tilbagegang « (Nordisk Tidsskrift for teknisk Økonomi 1936). Også i afhandlingen »Omkring kapacitetsudnyttelsesteorien« (Nationaløkonomisk Tidsskrift 1933) har ansøgeren ydet en selvstændig indsats ved udbygning af teorien under hensyntagen til de faste anlægs benyttelsestid og produktionens tempo. 70 Universitetets årbog 1948-53 En række andre artikler i Nationalokonomisk Tidsskrift (Økonomiske og sociale problemer i U.S.A., 1937; »Arbejdsstandsningernes økonomiske virkninger « 1937; »Prisernes regulering, maal, og midler« 1939; »Inflation og midlerne derimod« 1943 og »Omkring eengangsskattens problemer« 1945) og en enkelt i Nordisk Tidsskrift for teknisk Økonomi (N.R.A., et amerikansk eksperiment, 1937) vidner om ansøgerens alsidige interesser og sunde og klare omdømme selv om hans stærkt kritiske indstilling undertiden kan give hans indlæg en noget negativ karakter. Ved siden af sin egentlige videnskabelige produktion har ansøgeren gjort en betydningsfuld indsats som lærebogsforfatter. Hans »Samfundsøkonomiens grnndtræk« (udg. 1941, 4. udg. 1947) der ikke blot benyttes som elementær lærebog ved universitetet og handelshøjskolen i København, men også anvendes ved svenske og finske højskoler (finsk oversættelse 1946), står ikke tilbage for de bedste moderne udenlandske fremstillinger. Den giver en klar let forståelig og praktisk orienteret løsning af den vanskelige opgave. De senere års økonomiske hændelser samt adskillige af de senere års teorier er indarbejdet i det øverleverede økonomiske system på en ofte selvstændig og i reglen tilfredsstillende måde. »Ømkostninger øg prispolitik« (1940), der anvendes som lærebog ved handelshøjskolen, giver ligeledes en klar og let læselig indføring i de driftsøkonomiske hovedproblemer. Hovedvægten er lagt på de i titlen nævnte emner, men tillige behandles i mere summarisk form, kalkulation, vurdering, finansiering m. v. Bogen er præget af forfatterens fortrolighed med den moderne teori, hans selvstændige arbejde indenfor området og hans praktiske sans. Et par mimeograferede kompendier »Bedrift, erhverv og samfund« (1943) og »Prisreguleringen i Danmark under krigen« (1944) udarbejdet til brug ved undervisningen på handelshøjskolen har samme gode egenskaber som ansøgerens øvrige lærebøger. 1 alle disse lærebøger, i talrige populære artikler i tidsskrifter og dagspresse, gennem omfattende foredragsvirksomhed og gennem sin undervisning på universitetet og handelshøjskolen har ansøgeren lagt fremragende pædagogiske evner for dagen. Ved hans udnævnelse til professor ved handelshøjskolen gav en af 115 statsvidenskabelige studenter underskrevet henvendelse til fakultetet udtryk for studenternes beklagelse af at skulle miste en så dygtig lærer øg folderes ønske om at få gjort udvej for at sikre ansøgerens fortsatte lærergerning ved universitetet. Medens det i almindelighed unddrager sig bedømmelse, hvor stor andel den enkelte har haft i udformning af kommissionsbetænkninger og officielle publikationer fremgået af offentlige institutioners kollektive arbejde, ligger det i så henseende anderledes i det foreliggende tilfælde, idet tø medlemmer af nærværende udvalg, professorerne Axel Nielsen og Carl Iversen, sammen med ansøgeren var medlemmer af det såkaldte professorudvalg. Indenfor dette udvalg ydede ansøgeren et meget stort og særdeles værdifuldt arbejde. Anden del af udvalgets betænkning. Økonomiske efterkrigstidsproblemer 1945, var i væsentlig grad hans værk øg også udvalgets to tidligere betænkninger (»Betænkning om foranstaltninger mod inflation« og »Økonomisk efterkrigstidsproblemer I« 1945) er på mange måder præget af hans klare tanke og udmærkede fremstillingsevne. Selv om både lektor Brems og lektor Gelting gennem deres ovenfor omtalte arbejder har dokumenteret, at de er dygtige og lovende forskere, er der for udvalget ingen tvivl om, at professor Winding Pedersen i kraft af sin langt større modenhed og alsidighed er den bedst kvalificerede til det ledige professorat. Som ovenfor fremhævet har han både i sit forfatterskab og i sit kommissionsLærere, vidensk. medarbejdere saml censorer 71 arbejde vist evne til selvstændig konstruktiv indsats. Det har længe været vor opfattelse, at professor Winding Pedersen er en videnskabsmand og lærer, som det vil være en vinding for Kobenhavns universitet at få knyttet til sig, og vi skal derfor enstemmigt indstille ham til ansættelse i det nu oprettede professorat i nationaløkonomi«. Udvalgets indstilling blev i henhold til § 4, stk. 2 i fornævnte anordning tilstillet ansøgerne, fra hvem der ikke fremkom bemærkninger lil indstillingen. Efter at udvalgsindstillingen var blevet tiltrådt af fakultetet i mode den 15. december 1947 og af Konsistorium, videresendtes den under 18. december 1947 til ministeriet. Herefter blev ved kgl. resolution af 26. januar 1948 professor ved handelshojskolen, Mans Winding Pedersen udnævnt til professor i nationaløkonomi ved universitetet fra 1. januar 1948 at regne. b. Oprettelse af et ekstraordinært professorat i retsvidenskab for og udnævnelse af dr. fur. Sven Clausen til ekstraordinær professor (j. nr. 251/48). Under 16. juni 1948 blev der meddelt professor i retsvidenskab, dr. jur. Kristian Sindballe afsked på grund af alder i nåde og med pension fra 5. marts 1949 (sml. nedenfor side 77). Efter at embedet efter indstilling fra det rets- og statsvidenskabelige fakultet og universitetets rektor var blevet opslået ledigt, blev under 12. november 1949 den indkomne ansøgning, nemlig fra fuldmægtig, dr. jur. Sven Clausen tilstillet universitetet til erklæring. En efter fristens udløb indkommet ansøgning medtoges ikke i bedømmelsen. Til at bedømme den indkomne ansøgning nedsatte fakultetet i henhold til § 3 i kgl. anordning af 15. maj 1932 et udvalg, bestående af professorerne, dr. jur. Fr. Vinding Kruse, dr. jur. H. Ussing og dr. jur. Ernst Andersen. Dette udvalg afgav under 7. februar 1949 følgende indstilling til fakultetet: »Undertegnede udvalg, der af fakultetet er nedsat angående besættelsen af del ved professor Kristian Sindballes afgang fra den 5. marts 1949 ledige professorat, skal herved udtale følgende: Der har inden ansøgningsfristens udløb kun meldt sig een ansøger, nemlig dr. juris Sven Clausen. Dr. Sven Clausen har offentliggjort tre juridiske værker, i 1931 en afhandling »Om negotiable papirer« (224 s.), og i 1934 en afhandling »Kreditforeningsforhold I-II« (306 + 94 s.) samt i 1935 »Essays om almindelig retslære« (156 s.). Desuden foreligger der fra hans hånd enkelte mindre tidsskriftsartikler. Af disse har efter udvalgets skøn et par interesse i forbindelse med bogen om negotiable papirer: »Bemærkninger angående nogle punkter i Frd. af 21. Juni 1844« i U.f.R. 1925 s. 221-29 og »Nogle Punkter vedrørende Frd. af 2