IV. UNIVERSITETETS EKSAMINER
a. Oversigt over de studerende,
der fra 1. oktober 1948 til 30. september 1953 er blevet
immatrikulerede.
Dimitteret i
1948-49
Immatrikulerede
1949-50 1950-51 1951-52 1952-53
191 9
192 0 1
192 1
192 2 1
192 3
192 4
192 5
192 6
192 7
192 8 1
192 9
193 0 1
193 1
193 2
193 3
193 4
193 5
193 6
193 7
193 8
193 9
194 0
194 1
194 2
194 3
194 4
194 5
194 6
194 7
194 8
194 9
195 0
195 1
195 2
Islandske skoler
Fremmede universiteter
eller skoler
Den polytekniske læreanstalt
Officersskolens afgangseksamen
1
Farmaceutisk højskole 1
Uden studentereksamen
lait 1403
1
2
1
1
2
1
2
7
12
25
39
17
24
40
105
1068
5
45
1
2
4
4
4
9
16
35
33
24
33
38
94
995
13
52
1
1
1
2
2
2
5
4
20
28
21
23
22
48
135
860
1
9
82
1
1
1
2
2
1
4
7
14
16
29
32
22
32
47
121
814
5
74
2
2
3
2
1
1
1
1
2
2
1
2
4
5
12
15
21
27
24
41
97
773
3
34
1361 1272 1146 1075
314 Universitetets årbog 1948-53
b. Afholdte eksaminer.
1. TILLÆGSEKSAMEN I HENHOLD TIL KGL. ANORDNING AF 8. FEBRUAR
1908 MED SENERE ÆNDRINGER.
Vinteren 1948-49: Latin: Der indstillede sig 5 stud. mag., af hvilke 3
bestod. Græsk: Der indstillede sig 30 stud. theol., af hvilke 28 bestod.
Sommeren 1949: Latin: Der indstillede sig 38 stud. mag., af hvilke 33
bestod, og 2 stud. theol., som begge bestod. Græsk: Der indstillede sig
5 stud. mag., som alle bestod, og 2 stud. theol., hvoraf 1 bestod.
Vinteren 1949-50: Latin: Der indstillede sig 7 stud. mag., af hvilke 4
bestod, og 2 stud. theol., hvoraf ingen bestod. Græsk: Der indstillede
sig 16 stud. mag., som alle bestod, og 27 stud. theol., hvoraf 25 bestod.
Sommeren 1950: Latin: Der indstillede sig 29 stud. mag., af hvilke 22
bestod, og 6 stud. theol., af hvilke 5 bestod. Græsk: Der indstillede sig
12 stud. mag., af hvilke 12 bestod, og 2 stud. theol., som begge bestod.
Vinteren 1950-51: Latin: Der indstillede sig 8 stud. mag., hvoraf 5
bestod og 2 stud. theol., som begge bestod. Græsk: Der indstillede sig
17 stud. mag., hvoraf 16 bestod, og 12 stud. theol., hvoraf 12 bestod.
Sommeren 1951: Latin: Der indstillede sig 32 stud. mag., af hvilke
24 bestod, og 4 stud. theol., som alle bestod. Græsk: Der indstillede sig
13 stud. mag., hvoraf 11 bestod og 9 stud. theol. hvoraf 5 bestod.
Vinteren 1951-52: Latin: Der indstillede sig 9 stud. mag., af hvilke 7
bestod og 2 stud. theol. som begge bestod. Græsk: Der indstillede sig 12
stud. mag., af hvilke 11 bestod, og 19 stud. theol., af hvilke 15 bestod.
Sommeren 1952: Latin: Der indstillede sig 24 stud. mag., af hvilke 20
bestod, og 5 stud. theol., af hvilke 4 bestod. Græsk: Der indstillede sig
14 stud. mag., af hvilke 14 bestod, og 9 stud. theol., af hvilke 9 bestod.
2. DEN ALMINDELIGE FILOSOFISKE PRØVE EFTER KGL. ANORDNING AF
11. APRIL 1927.
I året 1948-49 indstillede sig 1049, hvoraf 918 bestod.
I året 1949-50 indstillede sig 969, af hvilke 851 bestod.
I året 1950-51 indstillede sig 919, hvoraf 783 bestod.
I året 1951-52 indstillede sig 847, af hvilke 748 bestod.
3. SÆRSKILT PROVE I HEBRAISK.
Januar 1949: Der indstillede sig 10, som alle bestod.
Juni 1949: Der indstillede sig 58, som alle bestod.
Januar 1950: Der indstillede sig 8, som alle bestod.
Juni 1950: Der indstillede sig 44, hvoraf 40 bestod.
Januar 1951: Der indstillede sig 10, som alle bestod.
Juni 1951: Der indstillede sig 36, hvoraf 33 bestod.
Januar 1952: Der indstillede sig 7, af hvilke 6 bestod.
Juni 1952: Der indstillede sig 37, af hvilke 34 bestod.
Universitetets eksaminer 315
4. PRØVE I NYTESTAMENTLIG GRÆSK.
Februar 1948-49; Der indstillede sig 4, som alle bestod.
Juni 1949: Der indstillede sig 2, af hvilke 1 bestod.
Januar 1950: Der indstillede sig 1, som bestod.
Juni 1950: Ingen indstillede sig.
Juni 1952: Der indstillede sig 2, som begge bestod.
5. TEOLOGISK EMBEDSEKSAMEN.
Vinteren 1948-49: Der indstillede sig 23, 22 fuldendte eksamen.
Sommeren 1949: - —- - 23, 18 — —
lait indstillede sig 46, 40 fuldendte eksamen.
Af disse fik 29 laudabilis og 11 haud illaudabilis.
Vinteren 1948-49:
Hele eksamen.
Andersen, Ib Lindegreen 115 laud.
Bærentsen, Christian Erik 100 laud.
Hansen, Henning 109 laud.
Schwartz-Nielsen, Johan Christoffer
75 haud.
Wind, Jens 73 haud.
Anden del.
Andersen, Niels Christian Asger 105 laud.
Gadegaard, Niels Henning .... 111 laud.
Glinthøj, Jørgen Johannes .... 105 laud.
Hansen, Harry 75 haud.
Hansen, Povl Kiilerich 88 laud.
Hvas, Laurits Sørensen 95 laud.
Jensen, Gunnar Ingemann .... 56 haud.
Jensen, Harald Egede 78 laud.
Jessen, Sigfred William 64 haud.
Jonsson, Ove Carl Reinholdt.. 104 laud.
Kelstrup, Bent Grue 71 haud.
Kragh, Boe Andersen 82 laud.
Lorenzen, Johs. Bryld 83 laud.
Nielsen, Knud Børnemann .... 89 laud.
Pedersen, Jens Krag 101 laud.
Petersen, Helge 113 laud.
Predstrup, Mogens Sigurd Petersen
59 haud.
Sommeren 1949.
Hele eksamen.
Bacher, Paul Crilles 90 laud.
Jensen, Erik Aalbæk 100 laud.
Anden del.
Dorph-Petersen, Kaj 91 laud.
Dragsdahl, Johann Carl Henrik
Scharling 73 haud.
Eriksen, Herluf 107 laud.
Gottlieb, Mogens 108 laud.
Jørgensen, Ove Bruun 78 laud.
Kalmeyer, Poul Knud 83 laud.
Kolte, Niels Adam Sven 99 laud.
Lamdrup, Andreas 96 laud.
Mikkelsen, Søren Otto 76 laud.
Nielsen, Christian 73 haud.
Nielsen, Harald 57 haud.
Rasmussen, Niels-Henrik Seedorff
85 laud.
Schwarz-Nielsen, Erik 79 laud.
Svendsen, Norman 95 laud.
Thunbo, Gunnar Pedersen .... 78 laud.
Vilhelm, Eyvind Pauli 90 laud.
Vinteren 1949-50: Der indstillede sig 31, 31 fuldendte eksamen.
Sommeren 1950: - — - 27, 27
lait indstillede sig 58, 58 fuldendte eksamen.
Af disse fik 1 laudabilis et quidem egregie, 43 laudabilis og 14 haud
illaudabilis.
Vinteren 1949-50.
Hele eksamen. Sørensen, August Søren Hans
Hillersborg, Ejnar 62 haud. Emil 63 haud.
Lange, Poul Ivar 105 laud. Ollgaard, Morten 102 laud.
316 Universitetets årbog 1948-53
Anden del.
Anker Møller, Søren 104 laud.
Bennedsen, Jørgen Egedal .... 82 laud.
Bertelsen, Ole Sven 125 laud.
et egregia
Bjørn, Niels Valdemar Antøni. . 92 laud.
Børsting, Arne 60 haud.
Folmar, Knud Erik 75 haud.
Gamst-Pedersen, Henrik Hilmar 90 laud.
Hansen, Christian 86 laud.
Hansen, Ove Johannes 105 laud.
Jensen, Lilly Vestergaard 90 laud.
Juhl, Theodor 72 haud.
Karlum, Carl 77 laud.
Larsen, Mogens 98 laud.
Madsen, Henning Jørgen 90 laud.
Mortensen, Carlo Laurits 84 laud.
Nielsen, Christen 103 laud.
Nørgaard, Jens 88 laud.
Porsbo, Erik 71 haud.
Basmussen, Helge 101 laud.
Biisgaard, Børge Immanuel ... 114 laud.
Schaumburg-Muller, Povl Johannes
Hedemann 80 laud.
von Schådtler, Carl Axel 81 laud.
Thousgaard, Eli Mynderup .... 80 laud.
Tøttrup, Wagner August 81 laud.
Vestergaard, Henry 93 laud.
Wolfhagen, Henning 78 laud.
Zeuthen, Niels 94 laud.
Sommeren 1950.
Hele eksamen.
Huttel, Kaj Christian Stubkjær 58 haud.
Vedel, Poul Helge Werner .... 69 haud.
Anden del.
Andersen, Palle Jørgen Bude . . 87 laud.
Andersen, Søren 97 laud.
Brygmann, Hans Axel 91 laud.
Bøggild, Johannes 60 haud.
Elleby, Knud Evald 101 laud.
Fog, Johannes 93 laud.
Frandsen, Peder Gadegård .... 83 laud.
Hansen, Axel Bent 80 laud.
Jørgensen, Andreas Blichfeldt . 102 laud.
Karstoft, Christian Benjamin. . 115 laud.
Konge-Hansen, Martin 88 laud.
Lauritzen, Børge Traberg 94 laud.
Nielsen, Johannes Theodor. ... 77 laud.
Nielsen, Thorvald 97 laud.
Olsen, Carl Henry 101 laud.
Petersen, Peter 68 haud.
Poulsen, Olaf 73 haud.
Befshauge, Ebba Befslund, f.
Nielsen 96 laud.
Befshauge, Hans Olav 80 laud.
Buge, Johannes 98 laud.
Schaumburg-Muller, Bent Herlof
Hedemann 73 haud.
Simonsen, Svend Aage 81 laud.
Svendsen, Jens Arne 76 haud.
Thulstrup, Niels 94 laud.
Tranholm, Gunnar Kristian ... 70 haud.
Vinteren 1950-51; Der indstillede sig 21, 19 fuldendte eksamen.
Sommeren 1951 : - — - 22, 17 — —
lait indstillede sig 43, 36 fuldendte eksamen.
Af disse lik 1 laudabilis quidem egregie, 25 laudabilis og 10 haud illaudabilis.
Vinteren 1950-51.
Hele eksamen.
Basse, Jens Christian Hollesen . 78 laud.
Berg, Knud Andreas 88 laud.
Anden del.
Biering-Sørensen, Jens Erik . . . 104 laud.
Biering-Sørensen, Povl 60 haud.
Christoffersen, Anton Møller. . . 101 laud.
Frederiksen, Niels-Johan Emanuel
Bodholt 85 laud.
Godtkjær, Ingvar Ole 63 haud.
Græsholt, Thorkild Ege 108 laud.
Hansen, Niels Vilhelm 97 laud.
Kristensen, Karl Sloth 64 haud.
Krogh, Torben Johannes 109 laud.
Lykkefeldt, Kaj Lykke Olesen . 87 laud.
Lønborg, Marius Petersen 113 laud.
Nielsen, Børge Færch 85 laud.
Nielsen, Charlo Staal 85 laud.
Schou, Niels Abelin 126 laud.
et quidem egregie
Thorning, Svend Christian Harpøth
80 laud.
Tobiesen, Niels Jørgen 67 haud.
Vinther, Christen Ilsøe 81 laud.
Sommeren 1951.
Hele eksamen.
Andersen, Niels Christian 81 laud.
Jensen, Arne Søgaard 56 haud.
Munch, Kaj Pedersen 68 haud.
Nordberg-Hansen, Carl Benni . 66 haud.
Sørensen, Johannes 74 haud.
Anden del.
Andersen, Aage 106 laud.
Graversen, Thomas Carsten ... 90 laud.
Gravesen, Bent 85 laud.
Hedegaard, Søren Høg 83 laud.
Helleskov, Hans Flemming Nicolai
81 laud.
Juulsen, Anton Marius Juul ... 81 laud.
Jørgensen, Evald Kristian .... 101 laud.
Universitetets eksaminer 317
Kampp, Svend Aage 96 laud.
Rewentlow, Henning Detlev
Einer 73 haud.
Spangsberg, Ole Mygind 73 haud.
Stegelmann, Jørgen Krøyer ... 88 laud.
Windeløv, Ib Holger 77 laud.
Vinteren 1951-52: Der indstillede sig 19,
Sommeren 1952: - — - 27,
17 fuldendte eksamen.
24
lait indstillede sig 46, 41 fuldendte eksamen.
Af disse lik 1 laudabilis quidem egregie, 29 laudabilis og 11 haud illaudabilis.
Vinteren 1951-52.
Hele eksamen.
Gråne, Leif Henning 113 laud.
Jensen, Vagn Johannes Hassel 84 laud.
Johannessen, Hans Christian . . 111 laud.
Kruse, Erik 89 laud.
Nielsen, Frede 68 haud.
Schou, Erik Geltzer 60 haud.
Thaarup-Rasmussen, Georg
Alexander 74 haud.
Vemmelund, Carl Johan 77 laud.
Anden del.
Grønbæk, Jacob Hincheli 100 laud.
Gotke, Hansen Povl 96 laud.
Hartelius, Kaj Peter Christian . 84 laud.
Jørgensen, Henning Aaberg ... 84 laud.
Jørgensen, Torben Bent 102 laud.
Melchiorsen, Karl Emil 72 haud.
Petersen, Finn Allan 71 haud.
Rasmussen, Svend Erik 105 laud.
Tuxen, Christian August Elias 82 laud.
Sommeren 1952.
Hele eksamen.
Andersen, Thomas Erik Hee. . . 105 laud.
Balling, Jacob Leth 119 laud.
quidem egr.
Jensen, Viggo Andreas 56 haud.
Liisberg, Ruth 65 haud.
Lind, Vincent 91 laud.
Sørensen, Mogens Peder Søndergaard
60 haud.
Toftager, Peder Johannes 104 laud.
Anden del.
Andersen, Richardt Munch .... 88 laud.
Bruun, Erik 86 laud.
Christoffersen, Jens 80 laud.
Frederiksen, Helge Esbjørn ... 88 laud.
Hansen, Knud Nygaard 86 laud.
Hjorth, Harald Christian Frederik
65 iiaud.
Holmstrup, Elisabeth 103 laud.
Jensen, Frederik Vilhelm 73 haud.
Larsen, Poul Emil 77 laud.
Neergaard, Carl Johan
Bartholdy 97 laud.
Olesen, Poul Rubeck 100 laud.
Pallesen, Frede Johan Engberg 98 laud.
Poulsen, Peder Gammelgaard. . 101 laud.
Sørensen, Aage 62 haud.
Thysen, Hans Simonsen 60 haud.
Warring, Jørgen Frederik Bjørn 87 laud.
Wiberg, Bertil Bernhard 105 laud.
6. JURIDISK EMBEDSEKSAMEN, STATSVIDENSKABELIG EKSAMEN,
SAMT EKSAMEN I FORSIKRINGSVIDENSKAB OG STATISTIK.
a. Juridisk embedseksamen.
Vinteren 1948-49: Der indstillede sig 149, 139 fuldendte eksamen.
Sommeren 1949: - — -161, 150 fuldendte eksamen.
lait indstillede sig 310, 289 fuldendte eksamen.
Af disse fik 172 første karakter, 90 anden 1, og 27 anden 2.
Vinteren 1948-49.
Efter kgl. anordning af 13. juli 1937.
Basse, Mogens Angell Krarup
10.93 anden 1.
Binderup, Peder Lustrup. . 10.21 anden 2.
Bonnesen, Niels Christian
Bønne 12,53 første
Christensen, Erling Tage. . 10,57 anden 2.
Dein, Aksel 12,00 første
Ellegaard, Hans Bertelsen. 11,14 anden 1.
Emborg, Henrik 11,71 første
Frandsen, Carl Gustav Henrik
10,79 anden 2.
Galle, Jørgen Peter Ludvig 10,57 anden 2.
318 Universitetets årbog 1948-53
Hansen, Bent Jorgen Glavind
11,73 forste
Jacobsen, Carl Ib Steen . . . 13,21 forste
Jacobsen, Per Finn 13,29 første
Kristensen, Niels Vangsgaard
11.43 anden 1.
Krog-Meyer, Erik Herluf. . 12,50 første
Lemvig-Fog, Bent Mogens
Casper Søren 12,53 første
Plange, Torben Eggert Bent 11,29 anden 1.
Poulsen, Aage Vilhelm .... 12,29 første
Rasmussen, Børge Edvard 10,50 anden 2.
Schmidt, Kaj 12,14 første
Sidenius, Jørgen 11,64 anden 1.
Simon, Paul 11,73 forste
Wolfsen, Michael Ivan Leon 12,00 forste
Ørkild, Leif Ole 10.07 anden 2.
Efter kgl. anordning af 19. juli 1944.
Albrechtsen, Knud Jørgen 11,86 første
Alkjærsig, Niels Jensen. . . 12,71 første
Andersen, Christian Ejler. . 11,93 første
Andersen, Erik 11,71 første
Andersen, Jens Børsting . . 10,29 anden 2.
Andersen, Jens Børsting. . 10.29 anden 2.
Andersen, Jens Palle Lund 11,14 anden 1.
Andersen, Knud Axel Christian
11,50 anden 1.
Andersen, Stig Bertil 11,57 anden 1
Andersen, Svend Prip 12,71 forste
Anker, Ebba Rigmor 10,07 anden 2.
Arendrup, Vilket Bent. . . . 12,00 første
Bang, Sven Thyge 12,14 første
Bast, Eric Christopher .... 12,14 første
Bech, Verner 11,86 første
Bennedsen, Anne Cathrine 13,93 første
Berthelsen, Ruth Ingrid
Gjerlov f. Harnsted .... 11,86 forste
Bohr, Ernest David 13,47 første
Boysen, Povl Christian . . . 12,07 første
Brøndsted, Henning Køés . 12,50 første
Buch-Jensen, Svend 12,57 første
Buhr, Alice, f. Hansen. . . . 11,93 forste
Buhr, Henning Varisbøl . . 12,93 første
Bunch-Olesen, Einar 12,00 første
Christensen, Gunhild, f.
Mortensen 12,43 første
Christensen, Tage Carlo. . . 11,50 anden 1.
Christiansen, Poul Holm . . 12,21 første
Clausen, Ib Carl 12,64 forste
Dahl, Hans Peter Vognsen 13,21 forste
Damkier, Frank Helms. . . 12,79 første
Dons, Preben 11,71 første
Edlund, Poul 11,86 første
Enemærke, Jens 10,79 anden 1.
Gjerlev, Jørgen 12,14 forste
Goldsmidt, Gertrud 12,00 forste
Gottschau, Ole 12,79 første
Hansen, Hans Gunnar. . . . 10,43 anden 2.
Henningsen, Ove Mejlandt 10,50 anden 2.
Herfelt, Sten 12,43 første
Hermann, Flemming Valdemar
11,07 anden 1.
Hertz, Preben Ove Caludan 11,71 anden 1.
Hjulmann, Axel Arnold .. . 11,71 forste
Holm, Erik Henning 12,14 første
Holm, Hans Otto 11,93 første
Houe, Bernhard 11,50 første
Høgsborg, Peter Poul 12,14 første
Høyrup, Helge Egede .... 11,43 anden 1.
Isager, Paul Eyvind 12,14 første
Jacobsen, Axel 11,07 anden 1.
Jarnes, Inge 12,57 forste
Jensen, Carl Aage
Christian 11,36 anden 1.
Jensen, Henning Viggo
Funch 13,00 første
Jensen, Vagn Viggo 11,71 første
Jessen, Jørgen Andreas
Qvist 11,21 anden 1.
Joensen, Hans Christian
Andreas 10.71 anden 1.
Johns, Bengt Griittner. ... 11,43 anden 1.
Jørgensen, Stig Valdemar . 12,21 første
Kiørboe, Jørgen 11,93 første
Kjær, Henning Christoffersen
13,00 første
Krag, Henry Christian Sauerbrey
11,14 anden 1.
Kristensen, Aase Hvass.. . 13,64 første
Kristensen, Anders Pagter 12,14 første
Krogh, Vagn Thomsen. . . . 10,43 anden 2.
Kyllesbech, Johan Lauritz
Elmann 11,00 anden 1.
Langberg, Niels Remmer. . 10,86 anden 1.
Lange, Jens Jacob 13,50 første
Larsen, Birte 11,86 første
Lemmich, Jørn 12,86 første
Lesmark, Bengt Ulrik .... 11,57 anden 1
Lunn, Leif Helgesen 11,50 anden 1
Madsen, Aage Ludvig Emanuel
12,29 første
Malling, Axel Frederik Valdemar
13,07 første
Marott, Emil 10,57 anden 2,
Meyer, Kjeld Martin 11,71 første
Michaelsen, Peter Meyer.. 12,21 første
Milthers, Asger Simensen. . 12,50 første
Mogensen, Ib 11,50 anden 1,
Moltved, Borge Hjelm .... 10,71 anden 1.
Mygind, Hans 10,50 anden 2,
Muller, Jørgen 11,29 anden 1,
Nielsen, Alfred Vium 12,14 første
Nielsen, Finn 13,00 første
Nielsen, Preben Kell 12,21 første
Ninn-Hansen, Astrid, f. Pedersen
11,36 anden 1.
Nyboe, Erik Johannes .... 12,36 forste
Odel, Inger Marie-Louise, f.
Colding 11,71 forste
Olesen, Hans Christian . . . 11,71 første
Olsen, Flemming Friedjohn 11,57 anden 1.
Olsen, Svend Arne Grinsted
11,64 anden 1.
Pedersen, Henning Palle
Lorbo Bruno 10,14 anden 2.
Pedersen, Sigrid Lilli 11,71 første
Pedersen, Tage 11,79 første
Petersen, Bente Aaberg
Louis, f. Nielsen Dahl . . 11,21 anden 1.
Petersen, Erhart Brandt . . 12,50 første
Pileborg, Jens Benny 13,00 forste
Universitetets eksaminer 319
Piper, Karen Camilla 12,29 første
Poulsen, Aksel 11,07 anden 1.
Poulsen, Knud Erecius . . . 12,07 første
Poulsen, Kresten Keld.... 11,14 anden 1.
Poulsen, Preben Windfeldt
Skak 11,36 anden 1.
Quisttorff, Svend 12.14 første
Qvist, Per 11,86 første
Byefelt, Erik Paul Martin
Knud 11,86 første
Schlegel, Erik 11,71 første
Schwartz, Gerda 12,50 første
Sick, Erik 11,57 anden 1.
Simony, Johan Frederik . . 12,00 første
Steglich-Petersen, Erik . . . 12,00 forste
Sørensen, Erik 11,43 anden 1.
Sørensen, Kristen Erik Zacher
11,21 anden 1.
Tange, Anne Louise 12,29 første
Thorberg, Bent 11,93 forste
Thorsen, Steffen 13,57 forste
Verwohlt, Ernst Heinrich. 11,93 forste
Wiuff, Svend Esbern 11,07 anden 1.
Vodde, Peder 10,57 anden 2.
Worsøe-Andersen, Ole Jacob
11,71 første
Sommeren 1949.
Efter kgl. anordning af 13. juli 1937.
Andersen, Sven Hugo .... 11,14 anden 1.
Augsburg, Christian Thomsen
Aaen 11,14 anden 1
Binderup, Peder Lustrup. . 10,93 anden 1
Christensen, Anker Donkær
10,53 anden 2
Christensen, Erling Tage.. 11,07 anden 1
Fich, Karen Margrethe
Brorson . 11,50 anden 1
Friis, Bendt 12,43 første
Giødesen, Flemming Sten . 11,36 anden 1
Groneman, Jørgen 12,79 første
Hammeleff, Ove 11,53 anden 1
Hede, Jørgen 12,43 første
Jørgensen, Carl Albert Foged
9.79 anden 2.
Miang, Bent Jacob 10,71 anden 1.
Munk, Troels Munksgaard. 11,67 første
Basmussen, Børge Edvard 11,50 anden 1.
Schonewald, Hans Emil
Aarslev 10,93 anden 1.
Thomsen, Svend 11,86 første
Wiene, f. Herfelt, Kirsten 12,21 første
Wodskou, Mogens 11,79 første
Efter kgl. anordning af 19. juli 1944.
Aagaard, Knud Ivar 12,00 første
Amdal, Hans 11,64 anden 1.
Andersen, Christian August 12,71 første
Andersen, Erik 12,86 første
Andersen, Olaf Smedegaard 13,00 første
Arnskov, Arne Juul 11,79 første
Baadsgaard, Ellen 11,79 første
Bagge, Søren Erik 11,36 anden 1.
Bast, f. Anslet, Kirsten Marie
Dalhoff 12,64 første
Bendtsen, Nelly Birthe
Jagd 12,36 første
Bliksted, Harald Lindboe . 12,29 første
Brandt, Oluf Vilhelm 10,57 anden 2.
Brix, Johan Andreas 11,07 anden 1.
Burchardt, Kaj Henning
Bedey 12,07 første
Christensen, Hans Julius. . 11,71 første
Clausen, Vagn Ole Jørgen 11,71 første
Duus, f. Wilstrup-Christensen,
Birgit 11,86 første
Eefsen, Poul 13,07 første
Elgaard, Knud Aage 10,36 anden 2.
Falck, Ole 11,36 anden 1.
Fasting, Per 10,93 anden 1.
Fergo, Per 12,64 første
Flandrup, Aage Kasimir . . 13,57 første
Fog, Johannes 11,21 anden 1.
Fussing, Kirsten 12,57 første
Groot, Per Søltoft 11,71 første
Guldberg, Ove 11,71 første
Gundelach, Jørn Vilhelm. . 12,07 første
Guttmann, Alex Willy. . . . 11,79 forste
Hammerich, Johannes Jens
Jørgen 10,43 anden 2.
Hansen, Arne Holst 12,07 første
Hansen, Jan Olivarius. . . . 11,57 anden 2.
Hansen, Hans Gunnar. . . . 10,36 anden 2.
Hansen, Mogens Haslund . 11,43 anden 1.
Hansen, Sigurd Ømann. . . 11,86 første
Hansen, Sven Bichard .... 11,79 første
Haulrig, Kurt 13,29 første
Henningsen, Ove Majlandt 11,21 anden 1.
Henriksen, Poul Erik 13,07 første
Hensé, Oluf Edouard Emil 10,00 anden 2.
Hermansen, Erik Kofod . . 13,21 forste
Hildebrand, Herdis Lilja. . 12,86 første
Hjarlitz, Ib Erik Olfert. . . 10,29 anden 2.
Holm, Peer Victor Salvador 12,29 første
Hyldstrup, Erik Lars 11,86 første
Høybye, Erik Jørgen 12,07 første
Jensen, Henning 12,00 første
Jensen, Herluf 12,07 første
Jensen, Poul Munk 11,43 anden 1.
Jensen, Sigvald Nikolaj
Skovgaard 11,29 anden 1.
Johannesen, Erik Løhde . . 11,93 første
Johansen, Otto Svend .... 11,57 anden 1.
Johns, Bengt Griittner. . . . 12,00 første
Juhl, Oluf Hermann Jørgen
Uldall 11,14 anden 1.
Kirial, Theodor Ole 11,21 anden 1.
Kiørboe, Preben 12,93 første
Klok, Laurits 10,86 anden 1.
Kristoffersen, Jørgen 12,21 første
Krogh, Vagn Thomsen. . . . 11,00 anden 1.
Larsen, Knud Peter Schrøder
12,79 forste
Larsen, Poul Henry 12,29 forste
Leerbeck, Bo Mogens 12,43 første
Lesmark, Bengt Ulrik .... 11,79 første
Lund, Erik Juul 11,57 anden 1.
Lænkholm, Finn William. . 12,00 forste
Madsen, Erik Normann. . . 10,50 anden 2.
Madsen, Palle Forsberg . . . 12,29 første
Malling, Georg Bianco. . . . 10,07 anden 2,
320 Universitetets årbog 1948-53
Marott, Emil 11,07 anden 1.
Matson, Poul Henning. . . . 12,36 første
Meyer, Peer Koefoed 11,50 anden 1.
Michelsen, Jørgen Bang. . . 11,64 anden 1.
Mogensen, Ib 11,71 første
Moltved, Borge Hjelm .... 11,36 anden 1.
Mose, Kristian Peter 12,07 første
Monrits-Andersen, Johannes
11,29 anden 1.
Mygind, Hans 10,93 anden 1.
Muller, Jørgen 11,50 anden 1.
Muller, Jørgen 11,50 anden 1.
Morck, Sonja 10,36 anden 2.
Mørk, Hans Vilhelm 11,71 første
Nedergaard-Larsen, Niels . 10,86 anden 1.
Nehammer, Henning Bantzau
11,93 første
Netterstrøm, Henrik Munck 12,14 første
Nielsen, Arne 13,79 første
Nielsen, Christen Tjagvad 11,00 anden 1.
Nielsen, Kurt Viggo 12,36 første
Nielsen, Peter Hjerrild. . . . 12,07 første
Nørredam, Hans Jørgen . . 11,80 første
Olsen, Harry 12,29 første
Olsen, Svend Arne Grindsted
12,07 første
Pedersen, Jacob Kristian
Karup 12,43 første
Peutz, Jørgen Lauritz. . . . 10,93 anden 1.
Pinborg, Frede 12,71 første
Pontoppidan, Bent 12,00 første
Porsing, Jesper 11,50 anden 1.
Poulsen, Carl Vilhelm .... 11,93 første
Poulsen, Jan Finn 12,57 første
Poulsen, Kirsten Annelise 11,79 første
Qvortrup, Leif Jørgen .... 10,86 anden 1.
Banghøj, Bjarne Peter. ... 11,36 anden 1.
Basmussen, Asger Kaae . . 11,14 anden 1.
Basmussen, Flemming. . . . 11,79 første
Bich, Hans "Wittenkamp . . 11,71 første
Bichter, Gregers Scheel. . . 11,57 anden 1.
Bisvang, Jørgen Anker . . . 13,57 første
Bosenlund, Niels Lauritz. . 11,43 anden 1.
Roulund, Knud Erik 12,50 første
Børdam, Nils Ivar 11,93 første
Schierup, Helge Jørgen
Louis 11,71 første
Seelen, Ernst Wilhelm von 11,21 anden 1.
Sick, Erik 11,71 første
Simonsen, Jørgen 11,64 anden 1.
Steenberger, Poul Daniel. . 13,93 første
Steenbuch, Kirsten 11,86 første
Svendsen, Carsten 10,93 anden 1.
Søndergaard, Poul Bent . . 11,07 anden 1.
Sørensen, Aase Marianne . . 13,07 første
Tolderlund, Bente 11,86 første
Toreli, Niels Paul 11,21 anden 1.
Wahl, Erik Harald 13,07 første
Vandall-Nielsen, Poul .... 10,57 anden 2.
Vennervald, Knud 11,50 anden 1.
Weincke, Mogens Jakob . . 13,29 første
Widding, Gilbert Agias . . . 11,07 anden 1.
WiulT, Svend Esbern 11,86 første
Wilhjelm-Andersen, Erik
Herman 12,00 første
Vinther-Pedersen, Poul . . . 10,50 anden 2.
Vodde, Peter 11,29 anden 1.
Woltbers, Flemming Karl 11,93 første
Osterberg, Erik Niels 12,43 første
Østrup, Jørgen 11,07 anden 1
Vinteren 1949-50: Der indstillede sig 133, 123 fuldendte eksamen.
Sommeren 1950: - — - 156, 139 — —
lait indstillede sig 289, 262 fuldendte eksamen.
Af disse fik 2 første karakter m. udmærkelse, 167 første karakter, 75
anden 1 og 18 anden 2.
Vinteren 1949-50.
Efter kgl. anordning af 13. juli 1937.
Augsburg, Christian Thomsen
Aaen 11,43 anden 1.
Bindslev, Henning 10,36 anden 2.
Cordes, Oskar 11,40 anden 1.
Hansen, Henning 12,00 første
Hansen, Sven 12,79 første
Holm, Jacob 10,29 anden 2.
Larsen, Gunnar Gregers. . . 11,53 anden 1.
Poulsen, Albert 11,00 anden 1.
Basmussen, Aage Leo Johannes
12,43 første
Efter kgl. anordning af 19. juli 1944.
Aaberg, Egon Cajus 10,86 anden 1.
Abel, Arne 11,57 anden 1.
Aggerbeck-Christensen,
Steen 11,43 anden 1.
Amtoft, Jens Gjelstrup . . . 11,14 anden 1.
Andersen, Jørgen Alfred
Peter 11,43 anden 1.
Andersen, Poul 11,29 anden 1.
Andsager, Helge 11,29 anden 1.
Asmussen, Hans Karl .... 11,29 anden 1.
Auder, Vibeke 12,36 første
Blæhr, Gunnar Albert Fischer
12,00 første
Brandt, Oluf Vilhelm 10,79 anden 1.
Brier, Bent 12,29 første
Brix, Johan Andreas 12,00 første
Boyesen, Else Juul 12,50 første
Christensen, Christian
Viggo 13,00 første
Christensen, Inge 11,86 første
Dalgaard, Bent 11,14 anden 1.
Dalgaard, Lise f. Jiirs .... 12,29 første
Degerbol, Jens Thorkild . . 12,64 forste
Universitetets eksaminer 321
Demant, Erik Tange 12,57 første
Dencker, Erik 12,64 første
Eigenbrød, Poul 12,93 første
Fischer, Jens 11,50 anden 1.
Fogt, Einar Lomholt 11,57 anden 1.
Frederiksen, Henning Axel 11,71 første
Gebauer, Erik 11,43 anden 1.
Gede, Christian Valdemar . 12,14 første
Gomard, Bernhard 13,71 første
m. udm.
Gorrissen, Jørgen 13,21 første
Greby, f. Andersen, Erna 10,50 anden 2.
Gyde, Verner Egon 11,71 første
Hansen, Agnete 12,43 første
Hansen, Frederik Vilhelm
Erik Kay 12,86 første
Hansen, Jørn 12,00 første
Hansen, Mogens Axel Emmerich
10,79 anden 1.
Hansen, Mogens Haslund . 11,71 første
Hartmann, Niels Ulrik. . . . 11,79 første
Henriksen, Finn 12,00 første
Hermann, Alf Bent 11,57 anden 1.
Herold, Jørgen Esben Gersdorfl
12,07 første
Hjelt, Povl Johannes 12,71 første
Holm, Henrik 11,43 anden 1.
Holm, Preben Alberg 11,00 anden 1.
Høyer, Poul 12,29 første
Jacobsen, Carl Georg 13,14 første
Jacoby, Fin Jørgen 11,79 første
Jensen, Bendt Langberg . . 11,14 anden 1.
Jensen, Jørgen Stephan .. . 12,00 første
Jensen, Kaj Lindschouw.. 11,86 første
Johansen, Mogens Dan . . . 12,86 første
Johnsen, Jon 12,00 første
Juhl, Elisabeth Louise Uldall
11,71 første
Jørgensen, Niels Christian
Thorkild 11,64 anden 1.
Karlsen, Svend Asger 11,21 anden 1.
Kisum, Christian Frederik 12,57 første
Kjær, Poul 11,21 anden 1.
Korsgaard, Søren 10,71 anden 1.
Kristensen, Johannes Hedegaard
12,14 første
Kønig, Per Rønnow 12,36 første
Langagergaard, Johanne . . 12,21 første
Langkilde, Frans Henrik . . 11,71 første
Larsen, Hans Otto Helge . . 12,00 første
Laursen, Inge Marie, f.
Bentzon 10,43 anden 2.
Lorenzen, Svend Aage. . . . 12,07 første
Lund, Erik Juul 11,79 første
Lund, Holger Hellesen .... 10,43 anden 2.
Marott, f. Smith, Alida. .. 11,14 anden 1.
Mellbin, Skjold Gustav . . . 12,47 første
Meyer, Tage Erik 11,43 anden 1.
Meyer, Torben Jacob 10,07 anden 2.
Munck, Preben 11,50 anden 1.
Møller, Harald Frederik Richard
12,50 første
Møller, Hartvig 12,29 første
Møller, Jens Hansen 11,57 anden 1.
Møller-Jørgensen, Rud. . . . 12,14 første
Nielsen, Arne 12,57 første
Nielsen, Hans Jørgen Ove 11,79 første
Nielsen, Kaj Byrge 11,57 anden 1.
Nielsen, Kaj Hovgaard . . . 11,79 første
Nielsen, Niels Harry 13,00 første
Nielsen, Peter Bruun 13,40 første
Nisted, Karen Birgit 12,00 første
Norvang, Bent Henrik. . . . 11.36 anden 1.
Nørgaard, Edle 11,29 anden 1.
Olsen, Else Margrethe Rovsing
12,57 første
Orup, Harry Christian Walter
12,14 første
Ovesen, Ove Samuel 11,86 første
Pedersen, Bent Villum . . . . 12,57 første
Pedersen, Jørgen Holger . . 12,21 første
Petersen, Ingrid Hagbo . . . 12,14 første
Pedersen, Otto Valdemar
Sejer 12,21 første
Petersen, Poul Ove 12,00 første
Planck, Bent Viktor 11,57 anden 1.
Prehn, f. Laustsen, Kirsten
Annelise 11,93 første
Prehn, Mogens 12,00 første
Rantorp, Gunnar Valdemar 11,79 første
Rasmussen, Anders Preben 13,14 første
Rasmussen, Anker 12,07 første
Riemann, Hans Ove 12,57 første
Schaldemose-Nielsen,
Troels 11,93 første
Snetoft, Børge Ejnar 12,36 første
Stage-Nielsen, Jens Otto. . 12,43 første
Stephensen, Johan Otto . . 12,14 første
Strobel, Jørgen Aage 13,29 første
Strøm, Hans Christian
Henning 12,93 første
Sørensen, Niels Jørgen
Bentsen 12,64 første
Sørensen, Preben 12,07 første
Thomsen, Jørgen 12,14 første
Thorup, Ole 10,00 anden 2.
Torp-Pedersen, Uffe Hove 13,29 første
Ulrich, Niels Brock 12,43 første
Vandall-Nielsen, Poul .... 10.64 anden 2.
Winther, Erik 11,00 anden 1.
Zierau, Frank Vilhelm. . . . 12,50 første
Sommeren 1960.
Efter kgl. Anordning af 13. juli 1937.
Christensen, Axel Ingemann 11,43 anden 1.
Christiansen, Poul Bjerring 12,20 første
Holm, Jacob 11,00 anden 1.
Nielsen, Svend Aage Peter
Bernhard 11,53 anden 1.
Efter kgl. anordning af 19. juli 1944.
Aasberg-Petersen, Finn . . . 11,71 første
Ahlberg, Kai Frantz Frederik
11,79 første
Alsøe, Olaf Erik Frantz. . . 12,43 første
Amtoft, Jens Gjelstrup . . . 11,29 anden 1.
Andersen, Børge 12,57 første
Andersen, Jørgen Alfred
Peter 11,71 første
Andersen, Kjeld Richard. . 12,36 første
Anhoj, Olga Kristine 11,36 anden 1.
21
322 Universitetets årbog 1948-53
Bjørnestad, Bjørn Herman
Ludvig 10,21 anden 2.
Borgsmidt, Ruth 11,93 første
Branth, Carl Christian
Knud Thore 10,29 anden 2.
Brauer, Ella 11,86 første
Christensen, Birgit Wittrup 12,36 første
Christensen, f. Fauring, Inger
Bjerre 12,43 første
Christensen, Karl Johan . . 12,07 første
ChristofYersen, ChristofTer
Carl Weiss 12,21 første
Dahl, Anders Poulsen .... 10,00 anden 2.
Dahl, Vibeke 13,57 første
Dahlerup-Petersen, Nanna 12,64 første
Ebbesen, Hans-Henning
Sune 11,86 forste
Ehlers, Knud Christian . . . 12,71 første
Eriksen, Hans 11,86 første
Erlandsson, Harly Vilhelm 11,93 første
Fjordby, Harald 11,79 forste
Fogh, Bjarne 13,14 første
Folander, Mogens Folmer 10,79 anden 1.
Gedde, Åse 12,21 første
Gernow, Erik Johan 11,29 anden 1.
Gideon, Jørgen August . . . 11,07 anden 1.
Gislason, Erik Benjamin
Weiss 11,57 anden 1.
Gjerland, Preben 11,36 anden 1.
Glistrup, Mogens 14,86 m. udm.
Gohr, Henning Immanuel 11,86 første
Greby, Erna, f. Andersen 11,00 anden 1.
Gruelund, Leif Svith 11,29 anden 1.
Grønborg, Lars Ove 12,14 forste
Hagdrup, Axel 12.87 forste
Halle, Holger Julius 10,00 anden 2.
Hansen, Hjørdis 11,71 forste
Hansen, Poul 12,29 forste
Hansen, Sigurd Øst 12,79 første
Hansen, Svend Oluf 12,29 første
Hemmert-Lund, Frode . . . 11,93 første
Herslund, Johannes 13,30 første
Hoffmeyer, Henrik 12,21 forste
Holm, Preben Alberg 11,00 anden 1.
Homann, Arne Christian. . 12,71 første
Howitz, Frantz Bonaventura
12,21 første
Jacobsen, Sigurd Anders. . 12,00 første
Jensen, Aage Flemming
Neidhardt 11,57 anden 1.
Jensen, Gunnar Fait 11,93 første
Jensen, Hans Jørgen 11,50 anden 1.
Jensen, Henning Abildgaard
10,00 anden 2.
Jersin, Jacob Christian... 10,00 anden 2.
Joensen, Bent Helge Reinert
12,57 første
Jønsson, Kurt Erik 11,43 anden 1.
Jørgensen, Jørgen Gunnar 13,00 første
Jørgensen, f. Schmidt, Jytte
Olivia 11,36 anden 1.
Kaas-Petersen, Ove Peter
Emil 12,00 første
Kaasner, Poul Hermann.. 10,07 anden 1.
Kabell, Christian Klitgaard 11,57 anden 1.
Kann, Bent Erik 11,79 forste
Kihlstrøm, Eva Agnete. . . 12,07 første
Knudsen, Bertel Egon Egholm
11,29 anden 1.
Koch, Jørgen Hansen .... 13,64 første
Koefoed, Hans Aage Holstein
11,71 første
Kurzenberger, Paul Alexander
11,43 anden 1.
Larnkjær, Kaj 12,43 første
Larsen, Egon 11,00 anden 1.
Larsen, Leif Gunder 12,50 første
Lauridsen, Kaj Gohr 11,93 første
Lerche-Thomsen, Niels Ove 10,71 anden 1.
Lichtenberg, Frans 13,00 forste
Liisberg-Larsen, Carl Christian
Quaade 11,93 forste
Lindahl, Anna Kristine, f.
Sand 10,57 anden 2.
Lorentzen, Mogens 11,71 forste
Lustrup, Gunnar Appel. . . 13,29 første
Lyngs, Niels Ove Nielsen. . 11,21 anden 1.
Madsen, Jørgen Bendix. . . 11,86 forste
Madsen, Paul 12,29 forste
Melbye, Erik 11,57 anden 1.
Mortensen, Kjeld Vilhelm 13,00 første
Muller, Kai 12,07 første
Moller, Soren 10,21 anden 2.
Nabe Nielsen, Johannes . . 12,14 første
Nielsen, Bernt 11,50 anden 1.
Nielsen, Hans Elis 11,86 første
Nielsen, Henry 10,93 anden 1.
Nielsen, Kaj Byrge 11,71 første
Nielsen, Lily 12,14 første
Nielsen, Poul 11,57 anden 1.
Nielsen, Viggo Erik 13,00 forste
Overby, Helge Bøgebjerg. . 11,07 anden 1.
Oxholm, Oscar O'Neill.... 12,14 første
Pedersen, Walther Engelhardt
Lindenkrone 12,50 første
Peitersen, Hans Christian 11,00 anden 1.
Perregaard, Astrid Nielsine 12,36 forste
Petersen, Gregers Henning 11,71 første
Pilø, Holger Christian Peter
13,57 første
Plejdrup, Kaj Nørregaard 11,71 første
Poulsen, Poul Schade 12,14 første
Rasmussen, Henning Gade 12,36 første
Repsdorph, Kaj 13,36 forste
Rimestad, Christian 11,86 første
Ringgård, Laurits 13,29 forste
Rolin, Niels Erland 11,93 første
Rosendal-Hansen, f. Nielsen,
Annelise 10,79 anden 1.
Sander, Inge Gerda 11,29 anden 1.
Saxtorph, Svend 11,29 anden 1.
Schwågermann, Carl William
11,07 anden 1.
Serlev, Bent Serritslev. ... 11,71 forste
Simonsen, Bent 11,71 forste
Spangenberg, Erik 11,71 anden 1.
Steenberg, Jens Knudsen . . 11,86 første
Stjerngren, Jorgen Holger 11,21 anden 1.
Svendsen, Lene Borup .... 12,07 første
Sørensen, Carl Heiberg ... 11,71 første
Sørensen, Poul Erik 12,07 første
Tanggaard, Soren Jensen. . 10,14 anden 2.
Universitetets eksaminer 323
Thiim, Georg Gudmund
Larsen 10,79 anden 1.
Thomsen, Poul Brask 11,79 første
Thorsboll, Ib 11,21 anden 1.
TofTt, Lorenz 12,79 første
Toflhøj, Axel 12,21 første
Topsøe-Jensen, Børge .... 13,21 første
Tversted, Carl 11,57 anden 1.
Tygstrup, Hans Jacob .... 11,07 anden 1.
Valentin, Johan la Cour. . . 11,00 anden 1.
Varmer, Børge Kvammer 11,36 anden 1.
Villadsen, Villads 12,79 første
Winding, Thomas 12,29 første
Wiring-Madsen, Jens Christian
11,71 første
Wulff, Aage Johannes .... 11,79 første
Wurr, Sven Aage 12,64 første
Østergaard, Ib 11,79 første
Vinteren 1950-51: Der indstillede sig 124,
Sommeren 1951: - — - 140,
116 fuldendte eksamen.
128 — —
lait indstillede sig 264, 244 fuldendte eksamen.
Af disse iik 162 første karakter, 60 anden 1 og 22 anden 2.
Vinteren 1950-51
Albrecht-Beste, Hans 11,43 anden 1.
Andersen, Jørgen Mozanti. 13,43 første
Anhøj, Olga Kristine 11,79 første
Baaner-Larsen, Axel Thomas
11,79 første
Bang, Hans Christian 12,71 første
Bech, Erik 12,43 første
Bengtson, Bengt Elof .... 11,71 første
Bennetsen, Holger 11,50 anden 1.
Bentzen, Christian 10,93 anden 1.
Bering, Eva Constance . . . 11,21 anden 1.
Bisgård, Eigil 10,86 anden 1.
Bredmose, Frits 13,43 første
Bruhns, Olaf Brøchmann. . 12,71 første
Bruun, Jørgen Mandrup . . 11,93 første
Bruun, Stig Dieudonné
Arenfeldt 12,36 første
Bry, Kjeld Nygaard 10,43 anden 2.
Brondberg-Jørgensen,
Ernst Jeppe 12,07 første
Bygballe, Alex André 11,43 anden 1.
Christiansen, Alice Ida. . . . 12,36 første
Clante, Mogens 12,50 første
Dahl, Anders Poulsen .... 10,71 anden 1.
Dehn, Erik 10,00 anden 2.
Dybdal, Ida 12,36 første
Ehlern, Bendt Didrik Johan
11,79 første
Eskesen, Eskild Morten. . . 12,71 første
Feiring, Ole 11,50 anden 1.
Fenger, Jørgen Andreas
Hauch 12,21 forste
Fisker-Andersen, Jens. . . . 10,57 anden 2.
Frees, Poul 12,07 første
Gernow, Erik Johan 11,57 anden 1.
Gislason, Erik Benjamin
Weiss 11,86 første
Hansen, Niels Johan Østergaard
12,79 første
Hansen, Poul Dyhre 12,50 første
Haugsted, Niels Helmer . . 13,36 forste
Haxvig, Willy Erik 12,36 første
Henriksen, Asger Engelstoft
Steen 11,79 første
Himmelstrup, Bent 11,86 første
Holm-Pedersen, Hugo. . . . 11,64 anden 1.
Holst-Knudsen, Gerd 11,93 første
Hvidtsted-Andersen, Henning
11,80 første
Høgh, Egon Lindstrøm Jensen
13,14 første
Høst, Kirsten 11,71 første
Jacobsen, Søren Bertil Johannes
12,07 første
Jantzen, Birger Thai 12,79 første
Jegstrup, Anders Kaae .. . 11,93 første
Jensen, Åge Flemming
Neidhardt..' 11,93 første
Jensen, Anker Wang 11,07 anden 1.
Jensen, Erik 12,80 første
Jensen, Erik Vagn 11,71 første
Jensen, Gudrun Dam 12,14 første
Jensen, Hans Jørgen 11,71 første
Jersin, Jacob Christian. .. 10,71 anden 1.
Joensen, f. Clausen, Bente
Meta Marie 10,14 anden 2.
Joensen, Johannes Biilow 11,57 anden 1.
Johansen, f. Kromann, Aase
Cecilie 12,79 første
Jønsson, Kurt Erik 11,57 anden 1.
Jørgensen, Asger 12,50 første
Jørgensen, Jørgen Børge. . 12,14 første
Kabell, Christian Klitgaard 11,79 første
Kjeldsen, Jørgen 11,93 første
Knudsen, Peder Axel Nyvang
13,29 første
Knudsen, Svend Erik .... 11,86 første
Koch, Ole Erik 11,71 første
Koch, Sven-Flemming. . . . 12,93 første
Kondrup, Erik Flemming . 11,71 første
Krøigaard, Erling 10,00 anden 2.
Laier, Johan Frederik.... 10,21 anden 2.
Lander, Jørgen John 11,79 første
Lange, Carl Frederik Brorson
12,71 første
Lassen, Jørgen Kai 11,73 første
Lerche, Flemming 12,29 første
Liebe, Carl Johan 11,71 forste
Linde, Esben 12,21 første
Loiborg, Hans Andersen. . 13,21 første
Lund, Breide 11,79 første
324 Universitetets årbog 1948-53
Lund, Erik Aage Raff. . . . 11,21 anden 1.
Lund, Povl 10,21 anden 2.
Madsen, Marvin 12,29 første
Malmstrøm, Preben Vilhelm
11,43 anden 1.
Marcussen, Carl 12,43 første
Mark, Gunnar Sigfred. . . . 11,86 første
Mogensen, Mogens Christian
12,57 første
Nielsen, Bent Peder Stevnsboe
11,93 første
Nystad, Henning 10,86 anden 1.
Olsen, Preben Erik Wegge 12,43 første
Panduro, Rudolf 11,71 første
Pedersen, Arne Presman. . 10,71 anden 1.
Pedersen, John Arne Hybel 11,07 anden 1.
Petersen, Børge Weidemann
10,00 anden 2.
Petersen, Emil 11,71 første
Petersen, Hans Carsten
Brink 10,14 anden 2.
Petersen, f. Larsen, Inger
Margrethe 12,29 første
Petersen, Ole Frederik
Clausius Kierulf 12,21 første
Petersen, Poul-Erik Damkjær
12,14 første
Philip, Allan 12,80 første
Raaschou, Poul Henrik. . . 11,71 første
Rasmussen, Jørgen Drachmann
12,36 første
Rehof, Mogens 10,43 anden 2.
Rudbeck, Jørgen Peter ... 11,71 første
Riitzow-Norup, Poul Frederik
10,14 anden 2.
Schåfer, Carl Giinther .... 12,00 første
Schrøder, Tage Morville . . . 11,21 anden 1.
Schwartz-Hansen, Inge. . . 11,21 anden 1.
Siersted, Christian Nicolai. 12,36 første
Sinding, Claus Christian. . . 12,29 første
Skov, Niels Henning 11,71 første
Stecher, Arne Helge 13,07 første
Steffensen, Poul Henry . . . 10,86 anden 1.
Sølvkjær, Evan Jensen... 11,36 anden 1.
Thornam, Johan-Adolph-
Svend 12,29 første
Thorsbøll, Ib 11,71 første
Tingstrøm, Peter 11,86 første
Tofthøj, Axel 12,57 første
Trier, Adam Steffen 12,79 første
Tøttrup, Erik Horn 13,07 første
Wessmann, Vilhelm Gudmundur
11,93 første
Sommeren 1951.
Agersted, Sven Erik 11,86 første
Albrechtsen, Niels Christian
12,29 første
Andersen, Bendt 12,07 første
Andersen, Erik 12,07 første
Andersen, Helge Als 10,93 anden 1.
Andersen, Henning Jensen 12,21 første
Andersen, Ib Falk 11,79 første
Andersen, Jørn Aage 11,79 første
Bach, Viggo Vilhelm 11,71 første
Back, Poul Gregers 10,93 første
Bagger, Erik 11,29 anden 1.
Bahl, Erik 12,79 første
Bennetsen, Holger 11,79 første
Bentzen, Leif William. . . . 11,71 første
Bering, Eva Constance. ... 11,71 første
Bierring, Ole 12,43 første
Bjarnesen, Kirsten Margrethe
12,57 første
Blendstrup, Sven 10,29 anden 2.
Blennild, Grete 11,86 første
Bry, Kjeld Nygaard 11,00 anden 1.
Bryld, Per Jørgen 12,64 første
Carlsen, Erik 12,50 første
Christensen, Gudrun Ingeborg
11,79 første
Christensen, Gunnar Kloster
11,71 første
Christensen, Jytte Ida .... 11,79 første
Christensen, Jørgen Landbo 11,79 første
Dahl, Wilhelm Frederik Johan
Smith 10,79 anden 1.
Dalgas, Jørgen Richard
Emil 11,57 anden 1.
Dencker, Aase 11,57 anden 1.
Dufva, Valdemar Oskar
Frederik 10,14 anden 2.
Ege, Jens Vilhelm 10,50 anden 2.
Egekvist, Axel 12,79 første
Enersen, Bent Eyvind Einar
12,00 første
Enevoldsen, Gunnar 12,43 første
Feiring, Ole 11,50 anden 1.
Frejlev, Povl 12,07 første
Gamborg, Jørgen 12,07 første
Gjellerup, Preben 10,93 anden 1.
Gottlieb, Niels Ove 11,71 første
Grønhøj, Preben 11,00 anden 1.
Gungaard, John Brandborg 11,71 første
Hansen, Aksel Laurids ... . 11,79 første
Hansen, Ignatius Maria Joseph
Christian 13,43 første
Hansen, Ingrid Marie 11,86 første
Hansen, Ove 11,50 anden 1.
Henriksen, Jørgen Johan
Briinnich 10,00 anden 2.
Hess, Christian Martin .... 12,00 første
Hess, Heinrich Moritz. . . . 12,79 første
Hess-Petersen, Mogens . . . 13,00 første
Hinze, Jan Willi 12,21 første
Holm-Pedersen, Hugo .... 11,71 første
Hviid, Hans 11,71 første
Høffding, Nils Peter 12,14 første
Iversen, Ole Kjærgaard... 11,29 anden 1.
Jacobsen, Jørgen 12,00 første
Jensen, Anders Næsby .... 12,21 første
Jensen, Christian Storgaard 10,36 anden 2.
Jensen, Else Julie 10,79 anden 1.
Jensen, Erik Knud 12,64 første
Jensen, Ingeman Mølgaard 11,43 anden 1.
Jensen, John Erik Dahl. . . 10,86 anden 1.
Jensen, Knud Bjørn 11,93 første
Jensen, Poul Egeberg 11,29 anden 1.
Joensen, Johannes Bulow 11,86 første
Johansen, Mogens Erwin. . 11,14 anden 1.
Jørgensen, Aage Lange... 10,71 anden 1.
Jørgensen, Erik Funder. . . 12,14 første
Universitetets eksaminer 325
Jørgensen, Steen Schårnp 10,21 anden 2.
Kinnerup, Bent Duns 11,79 første
Kirketerp-Møller, Inge.... 11,00 anden 1.
Kjeldsen, Hans Henrik
Hølst 12,43 første
Knudsen, Birthe 10,71 anden 1.
Knudsen, Oscar Emanuel 11,00 anden 1.
Kofod, Mogens Bojesen . . . 13,14 første
Køngsvad, Hans 10,21 anden 2.
Kufahl, Paul Werner 11,79 forste
Ladegaard, Johan Ditlev. . 12,07 første
Landerslev, Ulf Bavn 11,50 anden 1.
Lange, Kirsten Bente 10,36 anden 2.
Larsen, Frands Antonius . . 10,57 anden 2.
Larsen, Lars Hedegaard . . 11,21 anden 1.
Leth-Jessen, Bruno Ingolf
Preben 11,86 forste
Madsen, Erik Nørmann. . . 10,93 anden 1.
Madsen, Hans Jørgen .... 11,79 første
Madsen, Karl Ørskøv 11,21 anden 1.
Madsen, Mads Albert 11,71 første
Marquard, Arne Thorvald 11,71 første
Martensen-Larsen, Hans
Henrik 10,71 anden 1.
Melchior, f. Stock, Jytte.. 10,93 anden 1.
Meyer, Henrik 11,93 forste
Mogensen, Møgens Kristian 13,14 første
Munch, Mogens 13,93 første
Munch-Larsen, Per Viktor 11,79 første
Muxoll, Bent 11,21 anden 1.
Møller, Jørgen 12,00 første
Neergaard, Erik Baastrup 12,86 første
Neymark, Bigmor Krarup,
f. Jørgensen 11,86 første
Nielsen, Børge Arnhild .... 13,21 forste
Nielsen, Erik Svend 12,29 første
Nielsen, Helge Carlo 11,79 første
Nielsen, Jørgen 13,43 første
Nordestgaard, Niels Juul
Suhr 13,36 første
Ohrt, Vagn Wilhelm 11,43 anden 1.
Olsen, Poul Aage 12,21 første
Pedersen, Bent Mathiasen 11,57 anden 1.
Pedersen, Møgens Villum. . 11,71 første
Petersen, Svend 13,14 første
Poulsen, Aage 10,21 anden 2.
Basmussen, Hans Erik . . . 12,43 første
Basmussen, Povl Bent.... 12,14 første
Bøstell, Ole 12,86 forste
Bordam, Peter Johannes. . 13,07 første
Sandgren, Jørgen 11,50 anden 1.
Schiorring, Ole 11,57 anden 1.
Schjøttz, Mogens Gyldenstjerne
12,07 første
Schmit-Jensen, Ola 10,93 anden 1.
Simested, Møgens Benjamin
11,43 anden 2.
Simonsen, Kaj Kristian
Grønning 11,14 anden 1.
Sinding, Otto 12,57 forste
Smith, Lisbeth 10,93 anden 1.
Soetmann, Jørgen Preben 12,00 første
Stephansen, Viggo Sigurd 12,50 første
Svensson, f. Binzer, Ina
Katy 11,07 anden 1.
Sørensen, Johannes Immanuel
10,07 anden 2.
Theisen, Ole Friis 11,71 første
Truelsen, Svend Aage
Poulsgaard 12,86 første
Varmer, Glen Kramme... . 12,50 første
Orkild-Hansen, Ib 12,29 første
Vinteren 1951-52: Der indstillede sig 117, 107 fuldendte eksamen.
Sommeren 1952: - — - 127, 111
lait indstillede sig 244, 218 fuldendte eksamen.
Af disse fik 2 forste karakter m. udmærkelse, 114 forste karakter, 80
anden 1 og 22 anden 2.
Vinteren 1951-52.
Agger, Hans Jørgen 12,50 første
Andersen, Helge Als 11,57 anden 1.
Andersen-Moller, Niels Ole 11,79 første
Andersen, William Thune 11,71 første
Bang, Aage 10,00 anden 2.
Bech, Henning 12,50 første
Bock, Niels Beiersen 11,86 forste
Brohm, Birgit Talke 12,36 første
Bruhn, Vigo Boye 10,86 anden 1.
Brusvang, Bené Bobert. . . 12,21 første
Busch-Jensen, Henning . . . 11,57 anden 1.
Carlson, Vibeke 11,50 anden 1.
Carpentier, Paul André . . . 13,14 forste
Christensen, Carl Arne ... . 11,79 første
Christensen, Tøve Lillebil 11,00 anden 1.
Christiansen, Bent 11,36 anden 1.
Christiansen, Ernst Arthur 11,86 første
Corneliussen, Isbrandt Jan
Dirck 12,20 forste
Dalgård, Christel 13,79 første
Dinesen, Sven 11,29 anden 1.
Elmquist, Birte Lindschouw,
f. Jensen 12,21 første
Falbe-Hansen, Eigil 10,79 anden 1.
Foighel, Isi 13,71 forste
Friderichsen, Inger, f. Nielsen
11,21 anden 1.
Frisenette, Jørgen 10,93 anden 1.
Geleff, Sven Christian 11,07 anden 1.
Gerner-Basmussen, Flemming
11,57 anden 1.
Glarnø, Poul Erik 12,29 første
Græsvænge, Bent Arne . . . 11,29 anden 1.
Hansen, Arne Klastrup ... 12,00 første
Hansen, F"ølmer Karlo. . . . 11,29 anden 1.
326 Universitetets årbog 1948-53
Hansen, .Jørgen August
Høgh 11,43 anden 1.
Heegaard, Paul 12,14 første
Heiberg, Andreas Vilhelm 13,14 første
Helsted, Ole Frantz 10,71 anden 1.
Hentze, Demnus 11,00 anden 1.
Holm, Niels 11,79 første
Høeg-Larsen, Erik 11,29 anden 1.
Ibfeldt, Jørgen 11,07 anden 1.
Jensen, Christian Storgaard 11,29 anden 1.
Jensen, Jørgen Overbye . . 10,29 anden 2.
Jensen, Kai Jacob 11,71 første
Jørgensen, Arne 11,36 anden 1.
Jørgensen, Arnold Sigurd . 12,29 første
Jørgensen, Finn Reidar. . . 13,50 første
Kabell, Agnete Elizabeth . 12,21 første
Karlsen, Niels Einar Carl. . 10,07 anden 2.
Kirketerp-Moller, Inge. . . . 11,57 anden 1.
Kjølbye, Niels Theodor. . . 14,79 første
m. udm.
Landerslev, Ulf Ravn .... 12,07 første
Larsen, Johannes Bitsch . . 13,14 første
Lassen, Grethe Elisabeth. . 10,93 anden 1.
Lauritsen, Kaj Tølbøll. . . . 12,07 første
Laustsen, Vagn Lystbæk . . 12,57 første
Lund, Jørgen Miihrmann. . 10,71 anden 1.
Madsen, Steen 13,00 første
Maltbæk, Jens Helge 11,43 anden 1.
Marcussen, Svend Kongshøj
11,71 første
Markmann, Per Halfdan . . 10,07 anden 2.
Martinsen, Lilli Pilgaard. . 11,71 første
Mohr, Hugo Henrik Christian
11,71 første
Molsted, Jørgen Bent 13,86 første
Mørk, Axel Riis 11,43 anden 1.
Neymark, Gunnar 10,71 anden 1.
Nielsen, Ella Marie, f. Alexandersen
11,57 anden 1.
Nielsen, John Allan 11,79 første
Nielsen, Lars Nordskov . . . 14,43 første
Nielsen, Preben Flemming 12,86 første
Ohrt, Herman 11,57 anden 1.
Pedersen, Anker Henning. . 11,86 første
Pedersen, Arne Bernth. . . 10,86 anden 1.
Pedersen, Niels Christian. . 14,79 første
m. udm.
Pedersen, Hans Erik Nørskov
10,00 anden 2.
Petersen, Knud Christian
Koefoed 11,79 første
Poulsen, Agnete, f. Jeppesen
11,36 anden 1.
Probst, Birthe 12,14 første
Quaade, Erling Vilhelm . . 13,29 første
Quaade, Jørgen 11,71 forste
Ralk, Flemming Sigurd. . . 10,43 anden 2.
Rasmussen, Bent William 11,64 anden 1.
Rasmussen, Georg Ingvard 10,29 anden 2.
Rasmussen, Helge 13,29 første
Rasmussen, Karl 12,36 første
Rasmussen, Kjeld Nytoft 12,00 første
Rasmussen, Magna 11,64 anden 1.
Rasmussen, Olaf Bang. . . . 10,79 anden 1.
Reeckmann, Johannes. . . . 10,50 anden 2.
Rimborg, Erling Preben . . 12,71 første
Rude, Tyge 10,43 anden 2.
Rønnov-Jessen, Finn 11,73 forste
Saaskind, Denis Francis
René 10,79 anden 1.
Scherffenberger-Møller,
Steen 11,14 anden 1.
Sloth, Niels 11,93 første
Soelberg, Svend Schomann 10,21 anden 2.
Stavnstrup, lp 10,71 anden 1.
Storm, Birgit 11,57 anden 1.
Sundbo, Elsebeth Arnesdatter
12,43 forste
Søltoft, Hans Jacob 11,43 anden 1.
Thomsen, Helge 12,64 første
Thomsen, Henrik Pontoppidan
12,00 første
Trosbjerg, Finn 11,71 forste
Tvermoes, Mogens Poul.. . 10,57 anden 2.
Wahl, Jørgen 12,07 første
Valbjorn, Frode 11,79 første
Warberg, Dan 11,07 anden 1.
Vogel, Poul 10,36 anden 2.
Sommeren 1952.
Andersen, Anker Johannes 11,93 første
Andersen, Flemming 10,93 anden 1.
Bang, Aage 10,50 anden 2.
Bisgaard, Torben 11,71 første
Bjerne, Werner Carlo 11,71 første
Boesen, Borge Christian.. 11,71 første
Borchorst, Jørgen 11,21 anden 1.
Borred, Anne-Marie Aamark
10,00 anden 2.
Bronsbol, Inger 11,14 anden 1.
Carlson, Vibeke 11,79 forste
Christensen, Mogens Arnold 11,50 anden 1.
Conrad, Ruth Sparre 12,43 første
Dahl, Ole 12,21 første
Dybdal, Haldor Anders . . . 12,57 første
Elming, Svend Vikes Bering
12,00 første
Elmquist, Mogens Westphal
10,79 anden 1.
Frederiksen, Birthe Margit 13,50 første
Frederiksen, Knud Mogens 12,71 forste
Friis, Kaj Keld 11,36 anden 1.
Fuglsang, Sigurd Conrad
Guido 11,79 første
Guldbrandsen, Axel Frands 10,07 anden 2.
Hall, Jørn Vilhelm 12,43 første
Hasle, Karl-Frederik 11,33 anden 1.
Hassel, Helge 13,29 første
Haubroe, Kirsten, f. Krarup
12,93 forste
Heegaard, Carl Anker .... 11,79 første
Helsted, Ole Frantz 11,21 anden 1.
Henser, Ingerlise 11,79 forste
Hoffmann, Poul 11,71 første
Hornnes, Ida Sophie, f.
Rønvig 12,71 første
Hove, Aage Thomas 10,93 anden 1.
Højlund, Ole Svendsgaard 12,86 første
Iwersen, Erik t 12,14 første
Jarmbæk, Erling Georg. . . 12,14 første
Jelsbak, Kirsten Marie
Wulff 11,53 anden 1.
Universitetets eksaminer 327
Jensen, Christen Knud . . . 11,80 første
Jensen, Hans Christian
Dandanell 11,00 anden 1.
Jørgensen, Carl 12,29 første
Karlslund, Ole Armin .... 12,21 første
Karstens, Ebbe Gustav . . . 12,43 første
Kiil, Palle 13,29 første
Kjær, Knud Erik 10,57 anden 2.
Kjærulff, Ottø Johannes . . 11,00 anden 1.
Køpp, Julius Jørgen 10,79 anden 1.
Langebæk, Steen Tage. . . . 11,93 første
Larsen, Henning Sander . . 11,43 anden 1.
Lassen, Kay Willy 10,43 anden 2.
Lauritsen, Kaj Torben. . . . 11,43 anden 1.
Lind, Per Emil 11,07 anden 1.
Lindqvist, Kaj Erik Jørgen 10,36 anden 2.
Locher, Carl Johan Jan. . . 11,50 anden 1.
Lollesgaard, Knud 11,00 anden 1.
Lomholt, Vibeke Finsen . . 12,29 første
Liitzen, Bjarni 10,43 anden 2.
Melchior, Allan 11,71 første
Michelsen, Knud Werner. . 11,29 anden 1.
Mikkelsen, Hans Martin
Kabbelgaard 12,50 første
Myltoft, Hans Peter Birch 11,79 første
Mølgaard, Signe Kristensen 11,14 anden 1.
Nebelong, Niels Christian. 11,71 første
Nielsen, Børge 11,71 første
Nielsen, Povl Vilhelm.... 12,36 første
Nilsson, Gustav 10,00 anden 2.
Olsen, Bodil-Elisabeth ... . 11,21 anden 1.
Olsen, Carl Aage 11,36 anden 1.
Ottosen, Jørgen 11,07 anden 1.
Ovesen, Svend Palle 11,71 første
Paludan-Muller, Ebbe .... 12,36 første
Pedersen, John Arne Hybel 11,50 anden 1.
Pedersen, Jørgen Wilken. . 11,50 anden 1.
Pedersen, Oluf Geert 12,57 første
Pedersen, Poul 13,36 første
Persson, Erik 11,71 første
Petersen, Hans Peter Anthony
12,86 første
Poulsen, Sven Egedal 11,71 første
Rasmussen, Erik Lumby. . 11,43 anden 1.
Rasmussen, Georg Ingvard 10,50 anden 2.
Rasmussen, Jørgen Harder 12,71 første
Rasmussen, Jørgen Splidholm
10,71 anden 1.
Rasmussen, Magna 11,71 første
Rathsack, Mogens 11,64 anden 1.
Reventlow, Jørgen 11,71 første
Rude, Tyge 10,50 anden 2.
Schmidt, Poul 11,36 anden 1.
Schultz-Lorentzen, Jan . . . 12,64 første
Schultzer-Nielsen, Mogens
Christian 12,64 første
Seedorf, Ib Erik 11,43 anden 1.
Skibsted, Frederik Vilhelm
de Fine 10,79 anden 1.
Skougaard, Ole Roy 11,29 anden 1.
Snare, Paul Jens 12,71 første
Soelberg, Svend Schomann 10,71 anden 1.
Sonne-Hansen, Orla 11,86 første
Stiirup, Jorgen Valkendorff 11,79 første
Sørensen, Børge Søren Christian
11,50 anden 1.
Tange, Mogens Fabricius. . 11,93 første
Thomsen, Inger 12,00 første
Thorlacius, Preben Asger. . 11,57 anden 1.
Thorning-Petersen, Rudolph
Anton 11,86 første
Thorsen, Niels Erik 11,71 første
Tidemand, Christian Johannes
Olaf 10,93 anden 1.
Toft, Alfred Guy Alminus 11,79 første
Tofte, Grethe Brønniche, f.
Kornerup 11,93 første
Tvermoes, Mogens Poul. . . 10,79 anden 1.
Valeur-Meller, Svenn Palle 12,00 første
Werner, Elin 11,14 anden 1.
Wesenberg, Gerd Bodil . . . 12,50 første
Vindel, Otto Morten 12,07 første
Winther, Bendt 12,14 første
Wølter Erik Christian... . 11,29 anden 1.
Zerlang, Erik 11,36 anden 1.
Ziegler, Johan Michael.... 12,71 første
Statsvidenskabelig eksamen.
Vinteren 1948-49; Der indstillede sig 25, 25 fuldendte eksamen.
Sommeren 1949: - — - 12, 10 —
lait indstillede sig 37, 35 fuldendte eksamen.
Af disse bestod 19 med forste karakter, 16 med anden.
Vinteren 1948-49.
Agerup, Flemming 2O6V2 første
Bay, Jørgen 188 anden
Christensen, Viggo 180 anden
Cour, Aage Dornonville de la 199 første
Dragsted, Svend Erik 195 forste
Griinbaum, Henry 205 første
Hansen, Kurt 226 første
Hansen, Verner 200 første
Haunstrup, Erik Thing .... 1921/2 anden
Have, Kresten 2031/2 første
Ilsoe, Peter 195 forste
Liitken, Rolf 192 anden
Møller, Jørgen 190 anden
Nielsen, Erik Nøhr 183 anden
Nielsen, Ole Knud Helge . . 200 forste
Nielsen, Viggo Berg 195 første
Næshave, Ritha Margrethe 1851/2 anden
Rasmussen, Arne Heimbiirger
215 forste
Sauerberg, Ejnar Erik 192 anden
Tang, Leif 1961/2 forste
328 Universitetels årbog 1948-53
Tork, Birgitte 198 første
Wandel, Carl Adam 195 første
Wieth-Knudsen, Knud Palle 204 første
Tillægseksamen for juridiske kandidater.
Lindahl, Hans Antøn Fabian 169 anden
Thomsen, Christian Lauritz 182 første
Sommeren 1949.
Budde, Erik Christian 1791/2 anden
Vinteren 1949-50.
Bentzen, Gerda Elisa, f.
Jensen 178 anden
Borch-Jensen, Nancy Gurli 2001/2 første
Christiansen, Vagn lV91/2 anden
Hansen, Christian Aage
Kjærgaard 202 første
Hansson, Birger 188 anden
Jacobsen, Jørgen Trier .... 1731/2 anden
Jensen, Jørgen Klinth 187 anden
Lau-Jensen, Paul Kristian. . 2001/2 første
Petersen, Tage Engelund.. . 197 første
Basmussen, Hans Drachmann
187 anden
Christoffersen, Birgit, f. Andersen
1861/2 anden
Frandsen, Gregers Pals .... 184 anden
Henningsen, Hans Madsen . 1851/2 anden
Larsen, Gunnar Schack .... 208 første
Meyer, Leo Gorm Arnold. . . 1981/2 første
Munck, Mogens I96V2 førsfe
Olsen, Ole Sofus Frederik
Martin 1781/2 anden
Poulsen, Sven Arne 1781/2 anden
Thykier, Grethe 1751/2 anden
10 fuldendte eksamen.
10 — —
20 fuldendte eksamen.
Sommeren 19-50.
Adrian, Svend Erik
Feldvoss, Torkild
Fock, Arne
Henten, Henrik Preben
Hansen
Johansen, Per Breinholm . .
Korst, Mogens Flemming . .
Mannov, Børge Kristian . . .
Petersen, Birthe Carsten. . .
Stenersen, Tjerk Eino
Sørensen, Mogens Bregendal
Vinteren 1949-50: Der indstillede sig 11,
Sommeren 1950: - — - 12,
lait indstillede sig 23,
Af disse fik 8 første karakter, 12 anden.
1861/2 anden
192 anden
202 første
214 første
192V2 anden
200 første
202 første
184 anden
1891/2 anden
1931/2 anden
Vinteren 1950-51: Der indstillede sig 21, 21 fuldendte eksamen.
Sommeren 1951: - — -15, 13 — —
lait indstillede sig 36, 34 fuldendte eksamen.
Af disse fik 19 første karakter, 15 anden.
Vinteren 1950-51.
Andersen, Carl Victor 1901/2 anden
Andersen, Gregers Erik. . . . 187 anden
Bov, Helge Palle 1981/2 første
Bregenhohn, Dagny Bruun . 166 anden
Carstensen, Vilhelm Emil . . 207 første
Frandsen, Erna Lovisa Christina
200^2 første
Gram, Jørgen Østergaard . . 180 anden
Harlang, Bent Knud Frantz] 1901/2 anden
Hjortkjær, Thorkild 213 første
Hoffmeyer, Erik 214 første
Køu, Carl Erik 1781/2 anden
Lembourn, Hans Jørgen ... 198 første
Lomholt, Jacob Kristian . . . 2071/2 forste
Mikkelsen, Arne Fibæk .... 216 første
Munch, Wagn 190 anden
Møller, Otto Erling 201 forste
Olsen, Ole Thorbjørn 204 første
Petersen, Finn 1951/2 første
Spies, Simon Ove Christian
Ogilvie 204 første
Thillemann, f. Biemann,
Gertrud Marie 189 anden
Ziegler, Edgar 1931/2 anden
Sommeren 1951.
Boserup, Hans Frederik ... 199 første
Djurhuus, Hans Andreas .. . 1851/2 anden
Gormsen, Axel 2051/2 første
Hjehnar, Kai Erik 2031/2 første
Johansen, Knud Børge Thuesen
180 anden
Knudsen, Anker Aare 188 anden
Knudsen, Jørgen Kristian. . 2001/2 første
Lindemann, Alexander Georg
185 anden
Paaschburg, Hans Goth... . 203 første
Persson, Egon Cajus Ahlquist
1731/2 anden
Badisch, Ernst Oscar 1881/2 anden
Tørjussen, Finn Stendal . . . 212 første
Ussing, Niels Christian 205 forste
Universitetets eksaminer 329
Vinteren 1951-52: Der indstillede sig 16,
Sommeren 1952: - — - 21,
16 fuldendte eksamen.
21
lait indstillede sig 37,
Af disse lik 19 forste karakter, 18 anden.
37 fuldendte eksamen.
Vinteren 1951-52.
Agermose, Kurt Ralf Kurtemann
Christensen, Lorenz Jannik
Louis
Fogh, Palle
Hammerich, Jan Louis ....
Hoffmalin, Arne Erik Frederik
Ibsen, Hans
Jensen, Arne Steen
Jespersen, Hans
Joensen, Johan Kristoffer. .
Knudsen, Rita Julia
Olsen, Hans
Pedersen, Poul Trier
Rasmussen, Karen Johanne
Marie, f. Gredal
Rasmussen, Karl Frode
Munk
Sporon-Fiedler, Frants ....
Vestergaard, Niels Peter .. .
187 anden
1861/2 anden
1931/2 anden
1881/2 anden
168 anden
196 forste
188 anden
1811/2 anden
171 anden
2041/2 første
199 forste
191 anden
196V2 første
208 første
186 anden
193 anden
Sommeren 1952.
Andersen, Anders Stig
Andersen, Annelise Solveig .
Andersen, Bent Sirich
Brøgger, Svend Aage
Buhl, Sten
von Biilow, Hans Reimar. . .
Christensen, Knud Helge . .
Elberling, Bror Vilhelm ....
Gottlieb, Henning Vincent. .
Israelsen, Else
Jensen, Ernst Lykke
Jensen, Joseph Gorm
Jespersen, Mac Elm
Jochumsen, Henry Sigfred
Dupont
Koefoed-Hansen, John Erik
Kærn, Erling
Lindegaard, Henning Kohler
Lindegaard, Mogens Kohler
Nielsen, Inger Kirstine ....
Olsen, Erik Heimann
Tobiassen, Svend August Johannes
1961/2 første
1851/2 anden
186 anden
1951/2 første
2011/2 første
2061/2 første
196 første
1901/2 anden
198 forste
1951/2 forste
217 forste
188f2 anden
2001/2 forste
202 første
195 første
168 anden
1941/2 anden
173|/2 anden
2141/2 første
197 første
205 første
y. Eksamen i forsikringsvidenskab og statistik.
Sommeren 1949-Vinteren 1952 indstillede sig 10 kandidater, 10 fuldendte
eksamen.
Af disse lik 5 laud, 3 haud ill. 1, 2 haud ill. 2.
Sommeren 1949. Sommeren 1951.
Gundersen, Erik Ove 246 laud. Klausen, Henning Dahl-
Hansen, Bodil Kirstine . . . 209 haud ill. 2. mann 254 laud.
Hee, Anna Sophie Kirsten. 232 haud ill. 1.
Hoier, Ellen Maria 215 band ill. 1.
Sommeren 1950. ^ interen 1952.
Vestergaard, Johan 259 laud. Hansen, Gudjon Peter. . . . 254 laud.
Tofte, Jørgen Olaf 258 laud.
V interen 1950-51. Bisgård, Flenry Sigvard
Villund, Kjeld Heide 230 haud ill. 1. Theodor Vermond 196 haud ill. 2.
7. LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN.
Vinteren 1948-49: Der indstillede sig 99, 97 fuldendte eksamen.
Sommeren 1949: - — - 93, 90
lait indstillede sig 192, 187 fuldendte eksamen.
Af disse lik 2 laud et quidem egregie, 149 laudabilis, 36 haud illaudabilis
1. mi. gr.
330 Universitetets årbog 1948-53
Vinteren 1948-49.
Aggernæs, Martin 1991/3 laud.
Amdrup, Erik 243 laud.
Andersen, Ellen Raahauge 2355/6 laud.
Andersen, Hans 2122/3 laud.
Andersen, Johannes Gerhard
2382/3 laud.
Andersen, Jørgen Georg
Kreiberg 1835/6 haud. ill.
pr. gr.
Andersen, Poul 2095/6 laud.
Baden, Helge Holger .... 240 laud.
Bangshøj, Jens Gunnar . . 1725/6 haud ill.
pr. gr.
Boserup, Niels Valdemar . 1665/6 haud. ill.
pr. gr.
Brixen-Rasmussen, Lilli,
g. Narvestad 1802/3 haud. ill.
pr. gr.
Bruntse, Else Kirstine . . . 2185/6 laud.
Bøgh, Svend 185 haud. ill.
pr. gr.
Christensen, Anker 219 laud.
Christensen, Jørgen 2055/6 laud.
Christensen, Olaf
Herman 2405/6 laud.
Christiansen, Hans Villum
Lautrup 2305/6 laud.
Dorph-Petersen, Anna
Lise 256 laud.
Dyrberg, Viggo Marius. . . 223 laud.
Ellersøe, f. Nielsen, Helle
Vibeke Langsøe 2425/6 laud.
Eilersen, Preben Birger . . 2441/3 laud.
Fagerlund, Kai 1792/3 haud. ill.
pr. gr.
Falholt, Walther Falling 2312/3 laud.
Fischermann, Israel
Akiba 2I8V2 laud.
Fogh, Jørgen Engell 268V3 laud.
et quidem e.
Freundt, f. Jensen, Birthe
Lise 2031/6 laud.
Grønvold, Helge Frits . . . 212!^ laud.
Gunvald, Carsten IVOVs haud. ill.
pr. gr.
Hagen, August 2561/6 laud.
Hallager, Bent 1482/3 haud ill.
pr. gr.
Henriksen, Jytte Tove . . . 222 laud.
Hjorth, f. Christiansen,
Aase Ethel 2241/3 laud.
Hoffmann, Cai Aage I89V3 laud.
Holm, f. Andersen, Rigmor
Sofie 169 haud ill.
pr. gr.
Irgens-Møller, Grethe Alfrida
2302l3 laud.
Iversen, Johan Rønnov. . 2S42/a laud.
Iversen, Torben Wittrup . 2245/6 laud.
Jakobsen, Karen Marie . . I9P/3 laud.
Jensen, Arne Dons 1972/3 laud.
Jensen, Emmerik Ulrik . . 241 laud.
Jensen, Erik Pors 2282l3 laud.
Jensen, Lars Erling Sandberg
244V6 laud.
Jensen, Søren Borup .... 2461/2 laud.
Jepsen, Hellmut 143 haud ill.
pr. gr.
Jessen, Lorens Peter 1935/6 laud.
Johansen, Knud Mogens
Vorde 2445/6 laud.
Johansen, Sophus Christopher
Hauberg 194V3 laud.
Johnsen, Svend Georg Johannes
2455/6 laud.
Jørgensen, f. Meinertz,
2IIV3 laud.
Kjer, Poul Videbæk 2191/2 laud.
Knudtzon, Birgit 2311/6 laud.
Kristensen, Hans Peder
Østergaard 252 laud.
Kristensen, Ragnhild .... 1982/3 laud.
Langebæk, f. Opager, Bodil
Charlotte 174V6 haud ill.
pr. gr.
Langebæk, Erik Aaris . . . 1281/2 haud ill.
pr. gr.
Laursen, Thomas Johannes
Severin 2595/6 laud.
Lendorf, Inge 2272/3 laud.
Lolk, Hans Herluf Mohr 161 haud ill.
pr. gr.
Lundstrøm, Erik 199V6 laud.
Madsen, Svend Aage
Bjarne 195 laud.
Mahneke, Axel Viktor
Herbert 2521/2 laud.
Mogensen, Erik Flemming 202 laud.
Moltke, Preben Erik 2095/6 laud.
Mosegaard, Knud Erik . . 2051/6 laud.
Møller, Agnete Hahnefeldt 2375/6 laud.
Møller, Erik 173 haud ill.
pr. gr.
Moller, Ruth Stoltze 1655/6 haud ill.
pr. gr.
Naver, Hans Erik 2342/3 laud.
Nexø, Morten Andersen . . 1981/3 laud.
Nielsen, Carl Frede 192i/6 laud.
Nielsen, Hans Marius.... 195 laud.
Nielsen, Olaf Steinicke . . . 198i/6 laud.
Nilausen, Niels Rudolf
Lauritz 217i/6 laud.
Nyfos, Leif Einar 194i/6 laud.
Nymgaard, Kirsten Jo-
2311/3 laud.
Nørholm-Pedersen, Thorkild
Andreas 2091/3 laud.
Ohrt, Hans Henrik 211 laud.
Olivarius, Bent de Fine . . 203 laud.
Olsen, Willy Jørgen Mar-
1935/6 laud.
Palludan, Jørgen 215 laud.
Pedersen, Jytte 2101/3 laud.
Pedersen, Jorgen Kyed . . 216i/2 laud.
Persson, Ib Carl 254 laud.
Poulsen, Mogens Poul Ejby 2325/6 laud.
Prasz, Steen Frantz 180 haud ill.
pr. gr.
Rademacher, Erik 2082/3 laud.
Ringberg, Vagn Ove .... 2345/6 laud.
Ringsted, Jørgen 238i/2 laud.
Universitetets eksaminer 331
Rosen, Jørgen Flemming
Henckel Collett 2492/3 laud.
Schleisner, f. Clausen, Gertrud
Briand 2091/, laud.
Schleisner-Meyer, Steen
Leopold 1721/2 haud ill
pr. gr.
Sidenius, Ole Løvig 195V3 laud.
Skielboe, Bent Erik 234V3 laud.
Svendsen, Kristian 2011/, laud.
Therkelsen, Jørgen 220V2 laud. x
Timmermann, Erik 1971/6 laud.
Traberg, Erik Flemming . 191V2 laud.
Sommeren 1949.
Ammentorp, Kirsten Anker
207V3 laud.
Andersen, Carl Emil 23P/3 laud.
Bruhn, Hans Ernst 1562/3 haud III.
pr. gr
Bruun, Erling Arendrup . 1722/3 haud ill.
pr. gr.
Brønnum, Johannes Thorvald
1355/6 haud ill.
pr. gr,
Bøg-Jensen, Rudolf August
198i/2 laud.
Carøe, Jørgen 199i/6 laud.
Chievitz, f. Fredborg, Eva
Elisabeth 2111/2 laud.
Christensen, Erik Asbjørn 209i/3 laud.
Christensen, Ole Worm. . 143i/2 haud ill.
pr. gr.
Christiansen, Jørgen Villum
2392/3 laud.
Clausen, Erik 1485/6 haud ill.
pr. gr.
Dall, Frede 241i/6 laud.
Dannin, Ib Mogens Adolph 165 haud ill.
pr. gr.
Egense, Johan Emil 175 haud ill.
pr. gr
Eriksen, Peter Viggo .... 203 laud.
Faartoft, Anders Christian 181 haud. ill
pr. gr
Gjøl, f. Glahn, Nanna. . . 243i/6 laud.
Gregersen, Kirsten From 231 laud.
Guldhammer, Evald Hjort 220i/6 laud.
Halkjær, Erik 2535/6 laud.
Hammer, Gudrun 1955/6 laud.
Hansen, Karen Johanne. . 2082/3 laud.
Hansen, Karen Marie
Ploug 2072/3 laud.
Hansen, Lizzie Margit . . . 2232/3 laud.
Hansen, Tage Hommelgaard
217 laud.
Hastrup, Bent Faurschou 242i/2 laud.
Hauer, Kirsten Benedicte 193 laud.
Heerup, Arne 206i/6 laud.
Hofgaard, Erik 2005/6 laud.
Hågensen, f. Møller, Elisabeth
1982/3 laud.
Jacobsen, Erling Oluf Ascanius
2362/3 laud.
Jacoby, f. Møller, Hedvig 2325/6 laud.
Jalling, Olaf Ivan 185i/6 haud ill.
pr. gr.
Jensen, Hans Kjeld 1655/6 haud ill.
pr. gr.
Jensen, Ingrid Vernegaard 2265/6 laud.
Jensen, Peter Otto 2105/6 laud.
Juel-Jensen, Bent Einer 230 laud.
Jøker, Peter Gerson Nissen 202i/2 laud.
Jørgensen, Harold Sihm 201i/2 laud.
Kaarsen, Steen 179 haud ill.
pr. gr.
Karner, Frits 170 haud ill.
pr. gr.
Kehler, Andreas 162 haud ill.
pr. gr.
Kjølbye, Erik Høygaard. 1911/3 laud.
Klærke, Niels Frederik . . 189 laud.
Koppelhus, Mogens 179 haud. ill
pr. gr.
Krarup, Bent 240 laud.
Kremmer, Anna Signe . . . 200 laud.
Krogh, Inge Marie Emilie 1813/6 haud ill.
pr. gr.
Lange, Morten Henrik Wiborg
1972/3 laud.
Lauritzen, Hans Jørgen. . 239 laud.
Lund, Niels Otto 222i/6 laud.
Møller, Poul Martin 2165/6 laud.
Neuenschwander, Freddy
William 1711/2 haud ill.
pr. gr.
Nielsen, Otto Matthias
Peter I8IV3 haud ill.
pr. gr.
Nordbo, f. Nygaard Inger
Marie 2572/3 laud.
Olafsson, f. Sieck, Alice
Marie 206i/2 laud.
Olesen, Ejlif Bæklund . . . 208i/6 laud.
Olesen, f. Rasmussen, Eva 2191/2 laud.
Olesen, Oluf Vilhelm. . . . 220 laud.
Olsen, Arni 229 laud.
Pedersen, f. Jensen, Gunhild
Richard 206i/6 laud.
Poulsen, Henrik Marselius 2011/2 laud.
Raaschou-Nielsen, William
Lundsgaard 209i/6 laud.
Rasmussen, Erik Søgaard 191 laud.
Retbøll, Gunnar Harald. . 2252/3 laud.
Riemer, f. Brix, Blance
Cecilie 178i/6 haud ill.
pr. gr.
Rimestad, Ole 2O82/3 laud.
Rud, Christian 2125/6 laud.
Rygaard, Jørgen 249i/2 laud.
Rønnov-Jessen, Vagn . . . 258i/2 laud.
Simonsen, Marner Andreas
176 laud.
Sparsø, Ib Hempel 192 laud.
Spleth, Ellen Johanne
Margrethe 2142/3 laud.
Staffeldt, Erik Schack von 189i/6 laud.
Stabl, Børge 225 laud.
Storm, f. Mundt, Kirsten 198i/2 laud.
Sørensen, Carl Christian
Bent 254 laud.
332 Universitetets årbog 1948-53
Tauson, Ellen Clara Julie 222 laud.
Therkelsen, Aage Juhl. . . 2522/3 laud.
Thomsen, Ebbe Magnus. . 2222/3 laud.
Thoregaard, Jørgen Viggo 1855/6 haud. ill.
pr. gr.
Thorshauge, Christian
Aage 200 laud.
Tofte, Jørgen 1932/3 laud.
Vandborg, Jørgen 2022/3 laud.
Vandborg, f. Vej, Theresia
Augusta Tremel 213V6 laud.
Weber, Ole 2372/3 laud.
Vermehren, Bent Anker. . 2552/3 laud.
Voigt, f. Westphall Gud-
234 laud.
Voigt, Jørgen Axel 279V3 laud. et
quid. e.
Vinteren 1949-50: Der indstillede sig 74, 72 fuldendte eksamen.
Sommeren 1950: - — - 76, 75 — —
lait indstillede sig 150, 147 fuldendte eksamen.
Af disse lik 1 laud. quid. egregie, 111 laudabilis, 34 haud illaudabilis
pr. gr., 1 illaudabilis sec. di gr.
Vinteren 1949 -50.
Andersen, Bjørg Friis . . . 240# laud.
Andersen, Gilbert Thyge 1975/6 laud.
Andersen, Jens Iver I6O2/3 haud ill.
pr. gr
Antonsen, Villy Herman. 195V2 laud.
Bastrup, Johannes Thygesen
244 laud.
Belling, Gunnar 248 laud.
Birnø, f. Johannesen, Lise
Kirsten 1725/6 haud ill.
pr. gr
Boesgaard, Tage Lerbjerg 1521/2 haud ill.
pr. gr
Bogason, Gerda 2022/3 laud.
Buchmann-Olsen, f. Andresen,
Grete Holmblad 1671/6 haud ill.
pr. gr
Bøggild, Jørgen Gerhard . 231V3 laud.
Christensen, Jan 2242/3 laud.
Christensen, Vagn 2485/6 laud.
Colfach, Herluf Hansen . . 189 laud.
Dahl, Ejvind 7(5 haud ill.
sec. gr.
Dalgaard, Esther 219V6 laud.
Damm, Erik Leopold August
Hammerich 1751/2 haud ill.
pr. gr
Daugaard, Jens Briicker. 193V6 laud.
Ditzel, Jørn 2IIV3 laud.
Dollerup, Eigil Herbert. . 2101/6 laud.
Dyrting, Aage Emil 2O81/3 laud.
Egknud, Peder 2292/3 laud.
EHerbech, Johanne 2201/6 laud.
Fischer, Simon 177V2 haud. ill.
pr. gr
Fischer-Simonsen, Ebba . 214 laud.
Fonsman, Jørgen 2322/3 laud.
Gerdes, Jørn 2402/3 laud.
Gjessing, Jørgen 223 laud.
Giahder, Jens 1712/3 haud ill.
pr. gr
Grymer-Sørensen, Troels. 1995/6 laud.
Hansen, f. Andersen, Lilly
Marie Asmin 2401/6 laud.
Helstrup, Anne Elisabeth 177V6 haud ill.
pr. gr.
Herlak, Kirsten 2061/6 laud.
Hoffmann, Ole Vilhelm . . 1762/3 haud ill.
pr. gr.
Holm, f. Nielsen-Gexen,
Annelise 203V3 laud.
Hørlyk, Mogens 224i/3 laud.
Jalling, Olaf Ivan 2215/6 laud.
Jansby, Kai Bernhard. . . 2001/2 laud.
Jensen, Egill 184i/6 haud. ill.
pr. gr.
Jensen, Ida Marie Kragh 2211/2 laud.
Jørgensen, Henning 2391/3 laud.
Klinken-Basmussen, Leif
Hubert 237 laud.
Knudsen, Peder Kristian
Kjærulff 185i/2 haud ill.
pr. gr.
Kofod, Ole Jørgen Braag 257 laud.
Kolters, Sven Erik 2231/3 laud.
Kristensen, Henning Sund 2422/3 laud.
Kristiansen, Erik Sarauw 1752/3 haud ill.
pr. gr.
Larsen, Poul 2082/3 laud.
Larsen, Thyge 2015/6 laud.
Lundwall, Finn 2172/3 laud.
Madsen, Arne Moller. . . . 2252/3 laud.
Mangor, Birgitte 1662/3 haud ill.
pr. gr.
Melchior, Johannes Chri-
2421/3 laud.
Michelsen, Jørgen Werner 2305/6 laud.
Munck, Jørgen 2385/6 laud.
Møller, Trygve Traasdahl 1901/3 laud.
Olsen, Kai Esben 2075/6 laud.
Olsen, Oluf Helmer 182i/2 haud ill.
pr. gr.
Petersen, Jørgen Hilkjær 206i/6 laud.
Piora, Jørn Aage 215i/6 laud.
Basmussen, Jørgen Wol-
1325/6 haud ill.
pr. gr.
Becht, Leopold 2091/2 laud.
Bosendahl-Jensen, Svend 2175/6 laud.
Universitetels eksaminer 333
Sagild, Uffe 2295/6 laud.
Schwensen, Carl John. . . . 2072/3 laud.
Seemann, Adam Herbert. 1935/6 laud.
Sørensen, Helge Hjorth . . 2262/3 laud.
Sørensen, Jørgen Stig. . . . 233 laud.
Sørensen, Niels Meldgaard 2055/6 laud.
Weiner, Samuel Joseph . . 224V3 laud.
Winther, Asta Holga.... 2095/6 laud.
Østergaard, Jørgen Henrik
Rahbek 2371/2 laud.
Sommeren 1950.
Andersen, Knud Christian
Arberg 156V3 haud ill.
pr. gr
Andersen, f. Jacobsen,
Marne Elin Gjedsig ... 1841/2 haud ill.
pr. gr
Andersen, Torben Stockholm
1902/3 laud.
Arnoldi, Carl Christian. . . 2255/6 laud.
Arnold-Larsen, Aage Emil 2202l3 laud.
Asvarischtsch, Alexander 2231/, laud.
Bach, Anders Bech Christensen
1531/6 haud ill.
pr. gr
Bang, Claus 2202/3 laud.
Bang-Madsen, Dagmar
Mathilde 1541/6 haud ill.
pr. gr.
Barslund, Inger Margrete
Møller 164V3 haud ill.
pr. gr
Bukkehave, Jytte 1372/3 haud ill.
pr. gr
Christensen, Lisbeth, g.
Mogensen 211V6 laud.
Christensen, Søren Christian
215V3 laud.
Christiansen, Erik 189V2 laud.
Egmose-Hansen, Bente. . 1715/6 haud ill.
pr. gr
Fjeldborg, Ole Christian. . 2432/3 laud.
Franck, Tove 2031/6 laud.
Gehlshøj, Hans Carsten
Sofus 211V3 laud.
Gottlieb, Jørgen 2321/6 laud.
Grønbæk, Palle 2351/6 laud.
Giirtler, Hans 2381/6 laud.
Hahn-Pedersen, Arthur. . 252V3 laud.
Hansen, Børge Christian . 2II1/3 laud.
Hansen, Carl Johan 223i/2 laud.
Hansen, Kai Bent 1965/6 laud.
Hansen, Leif Kuld 2065/6 laud.
Hede, Torben 2221/3 laud.
Helvang, Brita Helfrede,
g. Madsen 182i/6 haud ill.
pr. gr
Holm, Inger Kirstine.... 1371/3 haud. ill.
pr. gr
Høyer, Bent Ralph
Izard 206 laud.
Iversen, Ole Holflod 2122
3 laud.
Jensen, Eli Franck 200 laud.
Jensen, Kaj Bjørn 227 laud.
Jensen, Niels Vedel 2022/3 laud.
Joensen, Emma Olivia . . . 1721/3 haud. ill.
pr. gr
Jørgensen, Carl Christian 188i/6 haud ill.
pr. gr.
Jørgensen, Mogens 2421/3 laud.
Klinken-Rasmussen, Tove
f. Tordrup 2431/3 laud.
Knudsen, Kirsten Jyll, f.
Henriksen 2091/3 laud.
Knudsen, Verner Vilhelm 2041/3 laud.
Korbo, Ole Gregers 1922/3 laud.
Lambrethsen, Eiler 1952/3 laud.
Lauritsen, Jørgen Bent . . 180i/2 haud ill.
pr. gr
Madsen, Carl Martin 252i/6 laud.
Madsen, Niels Olav 2332/3 laud.
Marting, Per Juul 217 laud.
Mathiesen, Erik 2352/3 laud.
Merner, Jørgen 1642/3 haud ill.
pr. gr
Mose, Chresten Bak I66V3 haud ill.
pr. gr
Nielsen, Mads Henning . . 149i/2 haud ill.
pr. gr
Nørgaard, Holger 2245/6 laud.
Olssen, Thorkild Balslev . 221 laud.
Olsen, Arly 1985/6 laud.
Olsen, Kaj 1942/3 laud.
Pedersen, Helen,
f. Zorn 2IIV3 laud.
Pouplier, Gunnar Oluf. . . 1695/6 haud ill.
pr. gr
Rask, Harry 202i/6 laud.
Rørdam, Peder Andreas
Schousboe 1645/6 laud.
Schambye, Jørgen Chri-
218 laud.
Schmidt, Christian Thomsen
244 laud.
Selmer, Ole Topp Bøggild 2651/3 laud. et
quid. e.
Skaarenborg, Helge Muxoll
2121/3
laud.
Skensved, Hans Ole Niel-
192 laud.
Skougaard, Inger Berthe,
f. Ravn 22P/3 laud.
Søndergaard, Ingrid 194i/6 laud.
Telling, Nielsine Pedersen 1942/3 laud.
Terslev, Erik 2542/3 laud.
Thieme, Harriet Blichfeldt,
g. Hansen 2101/2 laud.
Thomsen, Kai Arne 2342/3 laud.
Trier, Svend 247 laud.
Underbjerg, Paul
Torben 2331/3 laud.
Westh, Aage Bruusgaard 175 haud ill.
pr. gr.
Wiklund, Elida g. Nielsen 1481/6 haud ill.
pr. gr.
Winsløw, Jacob Benignus 1745/6 haud ill.
pr. gr.
Wulff, Gerda Eva, f. Riemerstad
1965/6 laud.
334 Universitetets årbog 1948-53
Vinteren 1950-51: Der indstillede sig 113, 111 fuldendte eksamen.
Sommeren 1951: - — - 82, 80 — —
lait indstillede sig 195, 191 fuldendte eksamen.
Af disse fik 5 laud. et quid. egregie, 148 laudabilis, 38 haud ill. pr. gr.
Vinteren 1950-51.
Agner, Olaf 241 laud.
Albrechtsen, Ole Kurt . . . 2241/6 laud.
Andersen, Ejvind Robert 1945/6 laud.
Backer, Ole Gjertsen .... 2562/3 laud.
Balslov, Jorgen Trolle. . . 2251/6 laud.
Baunøe, Jens Henning. . . 2281/6 laud.
Bendixen, Henrik Holt. . 198 laud.
Bergmann-Jensen, Elisa
Kristine, f. Jensen. . . . 1891/3 laud.
Bille, Mogens 165V6 haud ill.
pr. gr.
Bjerre, Bent 2561l3 laud.
Bokelund, Flemming. . . . 212 laud.
Borum, Kristine 1941/2 laud.
Bruzelius, Valborg, f. Kiilerich
1931/3 laud.
Buch, Borge 2081l2 laud.
Christensen, Henning Riber
190V3 laud.
Christiansen, Henry 157V2 haud ill.
pr. gr.
Clausen, Jan Poul 221 laud.
Dahl, Vagn 233 laud.
Diepeveen, Willem Peter. I66V2 haud ill.
pr. gr.
Dohn, Niels Otto 224 laud.
Edlund, Anna Helene f.
Stangebye 2081/6 laud.
Engberg, John 2051/3 laud.
Feldthusen, Ulrik 241V6 laud.
Fischer-Jørgensen, Ib
Guillamore 1552/3 haud ill.
pr. gr.
Frandsen, Victor Aasted. 2451/2 laud.
Frølund, f. Hou-Jensen,
Anne Kirstine 2141/3 laud.
Gjørup, Poul Albrecht. . . 2481/3 laud.
Graversen, Lilli 2052/3 laud.
Grevald, Torben Ib Greve 2245/6 laud.
Gundtoft, Karl Nikolaj . . 1501/2 haud. ill.
pr. gr.
Hansen, Gustav 1741/6 haud ill.
pr. gr.
Hansen, Hans Leo 1921/,. laud.
Harboe, Anna Louise. . . . 1891/6 laud.
Harder, Thøger 226V3 laud.
Heilskov, Niels Jørgen . . . 2492/3 laud.
Hempel-Jørgensen, Povl . 2185/6 laud.
Hertz, Mogens Kristian.. 1415/6 haud ill.
pr. gr.
Hjorth, Niels Mogens Christian
Duban 1981/,. laud.
Hove, Niels Jørgen 242 laud.
Jacobsen, Anders Erik .. . 225 laud.
Jensen, Thomas Vigstrup I8OV3 haud ill.
pr. gr.
Jensen, Vagn Jorgen.... 2251/,. laud.
Johannessen, Niels Steen
Arne Parmo 162 haud ill.
pr. gr.
Juul, Svend Jørgen 2IOV3 laud.
Jørgensen, Axel Emil Carl 2001/a laud.
Jørgensen, Henrik Anton 1801/2 haud ill.
pr. gr.
Jørgensen, Johannes Stefan
2135/6 laud.
Kieler, Flemming von
Fiihren 248 laud.
Klindt, Hans Christian .. . 2291l3 laud.
Knudsen, Hans Ekkert. . 25U/3 laud.
Knudsen, Palle Edvard
Thonning 1381/6 haud ill.
pr. gr.
Knudsen, Poul Arne 2482/3 laud.
Kristensen, Kristine Hauge
2031/6 laud.
Kronholm, Vagn 205 laud.
Kryger, Jorgen 2311/6 laud.
Kølle-Jørgensen, Poul
Viktor 2215/6 laud.
Larsen, Ib 268V3 laud. et
quidem e
Laursen, Gunner Theodor
Uth 141 haud ill.
pr. gr.
Lind, Klaus 1691/2 haud ill.
pr. gr.
Lindekrantz, Arne John . I83V3 haud ill.
pr. gr.
Mackeprang, Bent 1981/3 laud.
Mackeprang, Erik 1951/6 laud.
Madsen, Knud Aage 195 laud.
Matthiesen, Møgens 190 laud.
Mikkelsen, Sven Erik. ... 127 haud ill.
pr. gr.
Mouridsen, Svend Ove. . . 2111/6 laud.
Melgaard, Johannes 149 haud ill.
pr. gr.
Mørch, Per Ove Damgaard 1921/3 laud.
Nielsen, Annelise Gaunt. . 1721/3 haud ill.
pr. gr.
Nielsen, Kirsten Birgit. . . 2295/6 laud.
Nielsen, Thorkild Schåfer 2101/2 laud.
Nielsen, Vagn Birger .... 2012l3 laud.
Nørdsted-Jorgensen, Arne
Erik 2005/6 laud.
Norn, Mogens Stig 2265/6 laud.
Nørregaard, Bent 200 laud.
Ohrt, Hans 214V6 laud.
Ott, Holger Christian
Viggo 2101/6 laud.
Overvad, Erik Leon 2192/3 laud.
Pedersen, Bente, f. Simonsen
194 laud.
Petersen, Gorm Aage .... 1912/3 laud.
Universitetets eksaminer 335
Petersen, Gunnar Julius. . 1895/6 laud.
Qvotrup, Anna Mariane. . 2102/3 laud.
Rames, Erik Charon Per
Lange 2221/6 laud.
Rasmussen, Ib Dyrby . . . 1961/6 laud.
Ryge, Johan Chris^an. . . 231V6 laud.
Schousbo, Peter 212 laud.
Seefeldt-Nielsen, Jørgen . 1901/2 laud.
Severin-Nielsen, Torben.. 1391/6 haud ill.
pr. gr.
Skauby-Ekstam, Agnes
Margrete 2452/3 laud.
Skydsgaard, Anders Nielsen
231i/2 laud.
Smith, Knud Rahbek. . . . 2181/2 laud.
Strange, Bent 263^3 laud. et
quid. e.
Svane-Knudsen, Poul. . . . 24P/3 laud.
Soderberg-Westerlind,
Birgit, f. Soderberg. . . . 237i/6 laud.
Søndergaard, Ernst Martin
1905/6 laud.
Sørensen, Kaj Harry.... 243 laud.
Sørensen, Niels Kristian
Schwartz 251i/2 laud.
Thiede, Jette, f. Tarp. . . . 2132/3 laud.
Thisted, Hilding Arnold
Jensen 240i/6 laud.
Thomasen, Poul Erik. . . . 259i/2 laud.
Thordsen, Hans 156i/3 haud ill.
pr. gr.
Thorup, Torben Mogens. . 1941/2 laud.
Trojaborg, Werner 1911/3 laud.
Tryde, Hans Christian
Blicher 206i/6 laud.
Tønnsen, Bo 181 haud. ill.
pr. gr.
Venning, Bent Peter Angel
179 haud ill.
pr. gr.
Vestergaard, Christian
Thaarup 1442/3 haud ill.
pr. gr.
Vierø, Lise 2391/3 laud.
Weilby, Andreas Pedersen 2412/3 laud.
Wulff, Henrik Louis Gyldenfeldt
2595/6 laud.
Zachran, Kaj Ferdinand. 188i/6 haud ill.
pr. gr.
Sommeren 1951.
Andersen, Jørn 2385/6 laud.
Andersen, Ole Albert Helstrup
178i/6 haud ill.
pr. gr
Andresen, Marie Sophie. . 196i/2 laud.
Angelo-Nielsen, Mogens . . 2091/2 laud.
Badsberg, Edith 2065/6 laud.
Bech, Viggo Ernst 2605/6 laud.
Bjørnshave, Torben 193i/6 laud.
Boe, Karen 220i/6 laud.
Bondo, Jørgen 194 laud.
Bro-Rasmussen, Frede. . . 265 laud. et
quid. e.
Christensen, Ebbe Ahrensburg
2435/6 laud.
Christensen, Inger 1901/3 laud.
Christensen, Jytte 195 laud.
Christensen, Per Andreas 2102/3 laud.
Christiansen, Alfred 180 haud ill.
pr. gr.
Christoffersen, Harry
Hans Louis 1832/3 haud ill.
pr. gr.
Dalgaard, Ole Zeuthen. . . 251 laud.
Djursboe, Thorkild Flemming
2385/6 laud.
Dybker, René 2352/3 laud.
Dyrbye, Martin Ole 2375/6 laud.
Eldrup-Jørgensen, Svend 2181/2 laud.
Ellehauge, Knud 1921/3 laud.
Godtfredsen, Annelise f.
Dombernowsky 1951/2 laud.
Gundtoft, Jens Nikolaj . . 1662/3 haud ill.
pr. gr.
Gyllenhammer, Fredrik. . 224i/2 laud.
Hansen, Svend Erik Juul 2362/3 laud.
Harmsen, Knud Aage . . . 2421/2 laud.
Hempel-Jørgensen, Eiler . 2141/2 laud.
Hjorth, Tove, f. Hurwitz 241i/3 laud.
Hjøllund, Kristian 263 laud.
quid. e.
Holgersen, Mogens Beyer 1835/6 haud ill.
pr. gr.
Holtet, Jørgen Christian
Las 242i/6 laud.
Hopp, Frederik Daniel. . . 162i/6 haud ill.
pr. gr.
Hvidt, Valdemar 2572/3 laud.
Jensen, Ove Aksel 261 laud. et
quid. e.
Jespersen, Birgit 1902/3 laud.
Juhl, Flemming Jacob. . . 1795/6 haud ill.
pr. gr.
Jørgensen, Kjeld Ebbe . . 2252/3 laud.
Jørgensen, Niels Aage Julius
214i/6 laud.
Jørgensen, Vibeke Merete
f. Næser 2375/6 laud.
Kauffeldt, Erik 204i/6 laud.
Keiser-Nielsen, Svend . . . 1982/3 laud.
Knoop, Rikard Karl Kristian
258i/6 laud.
Kristensen, Jens Sand . . . 1711/3 haud. ill.
pr. gr.
Krogsgaard, Arne Rindom 249i/2 laud.
Larsen, Vagn Kristian . . . 213 laud.
Lassen, Niels Alexander. . 2471/3 laud.
Laursen, Thorkild Kjær. . 1962/3 laud.
Lund, Jesper Christian. . . 204i/6 laud.
Melsen, Søren Christian . . 2415/6 laud.
Michelsen, Erik Wadum . 2382/3 laud.
Mikkelsen, Paul Immanuel
Mygind 226i/6 laud.
Moltke, Peter Christian
Frederik Gustav 181 haud ill.
pr. gr.
Munck, Ole 218i/6 laud.
Munk-Madsen, Willy .... 223i/3 laud.
Munkner, Karsten 2335/6 laud.
OUendorff, Preben 206 laud.
Orrild, Mary-Ann 200i/3 laud.
336 Universitetets årbog 1948-53
Oster, Mogens 238 laud. Spendser, Kaj Helms. . . . 186 haud ill.
Petersen, Bent 213 laud. pr. gr.
Petersen, Helge 222V3 laud. Sterregaard, Viggo 190V2 laud.
Petersen, Inger Sørensen, August Halborg 219V3 laud.
f. Nyboe 2335/6 laud. Sørensen, Henning 241 laud.
Petersen, Niels Christian 247 laud. Thiele, Susanne Møhl, f.
Quistorff, Jorgen 15 P/3 haud. ill. Madsen 1521/6
haud. ill.
pr. gr.
pr. gr.
Rahbek, Knud Otto 1932/3 laud. Thomsen, Niels Jørgen
Salmonsen, Leif Helge . . . 2041/2 laud. Nørgaard 2491/2 laud.
Sandoe, Erik Halfdan. . . 258 laud. Thorn, Niels Anker 2651/2 laud.
Schleimann, Robert Pierre 1785/6 haud ill. Tryde, Eli Vibeke Windpr.
gr. feldt, f. Storch 2031/6 laud.
Schmedes, Henning TheoTræden,
Jorgen Bojsen. . 277V3 laud.
dor 172V3 haud ill. Veng-Christensen, Erik
pr. gr. Johannes 174V2 haud ill.
Simonsen, Knud 237 laud. pr. gr.
Vinteren 1951-52: Der indstillede sig 122, 120 ftildendte eksamen.
Sommeren 1952: - — - 102, 100 — —
lait indstillede sig 224, 220 fuldendte eksamen.
Af disse lik 10 laud. et quidem egregie, 150 laud., 59 haud. ill. pr. gr.,
1 haud. ill., 2 di. gr.
Vinteren 19-51 -52. Clausen, Johannes Prytz. 1323/6 haud ill.
Aagenæs, Finn Øysten . . . 2502/3 laud. pr. gr.
Abelskov, Johannes ArCrone,
Mønna, f. Nyeborg 252 laud.
nold 158i/2 haud 111. Crone, Ulrik Christian . . . 2621/3 laud. e.
pr. gr. quid. e.
Ahlgren, Preben Martin . . 1921/3 laud. Dael, Lars Morten Sven. . 2201/3 laud.
Alnor, Uwe Jens 206i/6 laud. Daltov, Knud Albert Kaj 209i/3 laud.
Alsos, Torleif Gudmund. . 206i/4 laud. Elbrønd, Ole 2I81/3 laud.
Andersen, Jens Jørgen Feldt-Rasmussen, Knud
2051/, laud. Rudolf 214 laud.
Andersen, Oluf Sigurd . . . 1872/3 haud ill. Feldt-Rasmussen, Margit,
pr. gr. f. Friis Helgason 218 laud.
Andreassen, Johannes JørFriederichsen,
Tom Frans 189 laud.
gensen 145 haud ill. Friis, Flemming Ulrik . . . 1992/3 laud.
pr. gr. Gellert, Christian 165 haud. ill.
Asholt, Olav Johannes . . . 1971/3 laud. pr. gr.
Bach, Henning 2211/2 laud. Gjaldbæk, Niels Kaas. . . 197 laud.
Bang, Jorgen 2155/6 laud. Gjerloff, Torben I841/3 haud ill.
Bek, Anna-Margrethe . . . 163i/2 haud ill. pr. gr.
pr. gr. Gjørup, Steffen Vilhelm. . 2065/6 laud.
Bennedsen, Hans Egedal. 2041/, laud. Gravesen, Kirsten 172 haud ill.
Bertelsen, Torstein Inge. . 261 laud. pr. gr.
quid. e. Gregersen, Eilif 2605/6 laud.
Bille, Mia Maria Jytte, f. Grumer, Jorgen Urban . . 1721/3 haud. ill.
Lohse 2562/3 laud. pr. gr.
Bjørn-Hansen, Viggo. . . . 1995/6 laud. Grøn, Dagmar, f. Schack 1682/3 haud ill.
Brandrup, Sven Erik.... 216i/6 laud. pr. gr.
Brun-Poulsen, Poul I6IV2 haud ill. Guldmann, Niels 2375/6 laud.
pr. gr. Hansen, Hans Jørgen. . . . 2221/3 laud.
Busch, Henning 162i/6 haud ill. Hansen, Jørgen Wagner. . 2321/3 laud.
pr. gr. Haslund, Jens Vilhelm Ole 1375/6 haud ill.
Bogeskov-Jensen, Ib .... 219 laud. pr. gr.
Christensen, Anton ChriHavmoller,
Gudrun 1525/6 haud. ill.
stian Marckmann 2551/3 laud. pr. gr.
Christensen, Elisabeth. . . 2002/3 laud. Hoffmann, Svenn Ove . . . 156i/2 haud ill.
Christensen, Ketzia Marie 197 laud. pr. gr.
Christensen, Thorkild. . . . 205i/6 laud. Holm, Jens 146 haud ill.
Christiansen, Erik Gotfred 197 laud. pr. gr.
Universitetets eksaminer 337
Ingvardsen, Anders Egon
Mariegaard 202 laud.
Iversen, Hans-Georg .... 2431/2 laud.
Jacobsen-Unna, Paul Jacob
167 haud ill.
pr. gr.
Jarnum, Stig Axel 2452l3 laud.
Jensen, Kjeld Max 2191/2 laud.
Jepsen, Ejnar 1681/2 haud ill.
pr. gr.
Johansen, Anna Marie. . . 1981/3 laud.
Johansen, Ivar Frede
Eriksen 203 laud.
Juhl, Ole 251V3 laud.
Justesen, Grethe Marie.. . ni2l3 haud ill.
pr. gr.
Jørgensen, Agner Riiger . 1651l3 haud ill.
pr. gr.
Jørgensen, Martin Kristian
Balslev 189V2 laud.
Jørgensen, Sven Anders
Valbom 2322/3 laud.
Kjølbye, Jørgen Evald . . 2301l3 laud.
Klausen, Niels Preben Toft 2021/2 laud.
Knudsen, Irving Rask. . . 1871/6 haud ill.
pr. gr.
Knudsen, Jytte, f. Ernst. 247 laud.
Kraunsøe, Preben Eigil
Olaf 183 haud ill.
pr. gr.
Kåszner, Mogens 160 haud ill.
pr. gr.
Leisner, Søren Hugh.... 1411/2 haud ill.
pr. gr.
Madsen, Henning Due . . . 2211l3 laud.
Mortensen, Else Marie
Paula 1921/2 laud.
Mouritsen, Christian Vilhelm
1911/2 laud.
Molhave, Aksel 1931/3 laud.
Møller, Jens Kristian Klitgaard
1672/3 haud ill.
pr. gr.
Moller, Kjell Waldemar . . 2431/6 laud.
Møller-Petersen, Niels . . . 2362l3 laud.
Nandrup, Erik 189 laud.
Neergaard, Karl Baastrup 234 laud.
Nicolajsen, Evald 1945/6 laud.
Nielsen, Inger 2355/6 laud.
Nielsen, Ingrid 2052l3 laud.
Nielsen, Preben Birger. . . 211V6 laud.
Nielsen, Svend Kastberg 247 laud.
Olesen, Jens Vagn 2071/2 laud.
Pallesen, Knud Flemming 2041/6 laud.
Petersen, Hans Christian
Agerlin 2\12I3 laud.
Petersen, Hans-Iwer .... 177^3 haud ill.
pr. gr.
Petersen, Preben Andreas
Agner 231 laud.
Pilgaard, Carl Erik 220ll6 laud.
Pock-Steen, Oleg Christian 1791/3 haud ill.
pr. gr.
Pontoppidan, Henning . . 2371/6 laud.
Rasmussen, Karlo Ove. . . 1882/3 haud ill.
pr. gr.
Rasmussen, Torben Kjær
Riis, Povl
Rønn, Gunnar.
Schmidt, Arne ,
1802/3 haud. ill.
pr. gr.
272 laud. e.
quid. e.
Schmidt, Arne Eilschou.
Schouenborg-Petersen,
Olaf Røe
Schultz, Jeppe
Schultze, Kurt
Smith, Morten
Sonne, Inger Johanne...
Sperlig, Poul Christensen
Sørensen, Else Rigmor
Barslund
Sørensen, Keldor
Sørensen, Thøger
Søvsø, Hans Robert Lundgren
Thorseth, Kjeld
Tietze, Leif Schåffer
Tygstrup, Niels
Warburg, Mette
Wengler, Robert Ernst
Niels
Westengaard, Erik Lauridsen
Vimpel, Ole
Vimpel, Ruth Anker, f.
Nielsen
Winge, Jørgen
Winkler, Kjeld Christian
Kingo
Ytteborg, Jan de Besche
Zassenhaus, Margret Hiltgunt
Julia
2231
1862
2431
1422
193
2212
1982
2131
1951
1692
2622
2091
2522
2255
2071
2572
2211
2332
1781
2123
1851
2062
laud.
haud ill.
pr. gr.
laud.
3 haud ill.
pr. gr.
laud.
laud.
laud.
laud.
2 laud.
haud ill.
pr. gr.
laud. e.
quid. e.
laud.
laud.
5 laud.
laud.
laud.
laud.
laud.
haud ill.
pr. gr.
laud.
laud.
laud.
2411/6 laud.
231V3 laud.
1522/3 laud.
Sommeren 1952.
Albrechtsen, Carl Severin
Raaum 21 H/e
Arge, Eliser 2191/3
Beeken, Else Moyell 1771/3
Berthelsen, Britta Cecilia,
f. Kiil 1572/3
Beyer, Karsten 1815/6
Bjardon, Kamma 1661/,.
Bruhn, Arne Erik Volmar
Jørgen Dan von 173
Bull, Jacob Berrel 2062l3
Bull-Hansen, Eivind Johan
2251l3
Bundgaard, Jørgen Peter 1611/,.
laud.
laud.
haud ill.
pr. gr.
haud ill.
pr. gr.
haud ill.
pr. gr.
haud ill.
pr. gr.
haud ill.
pr. gr.
laud.
laud.
haud ill.
pr. gr.
338 Universitetets årbog 1948-53
Bøggild, Ellen Kruse. . . . 133 haud ill. Langlo, Leif 213i/3 laud.
pr. gr. Larsen, Inge 1982/3 laud.
Christensen, Kurt Mathias 1091/6 haud ill. Lomholt, Inger Steensen. 1941/5 laud.
sec. gr. Løkkegaard, Jørgen 197i/2 laud.
Christensen, Mogens 2435/6 laud. Madsen, Poul Ove 2161/2 laud.
Ehlers, Hans Jørgen AuMaigaard,
Tora 208i/6 laud.
gust 194^3 laud. Mellemgaard, Kresten . . . 269 laud. et
Enevoldsen, Bodil ISlVe haud ill. quid. e.
pr. gr. Moe, Peter Johan 2275/6 laud.
Erichsen, Falle Knudsen . 254 laud. Nielsen, Hans Jørgen. . . .
1201/3 haud ill.
Erlandsen, Christian WilNielsen,
pr. gr.
helm 2242/3 laud. Nielsen, Jens Peter Vilpr.
Flygenring, Jytte Johanne 240V3 laud. helm Halskov I662/3 haud ill.
Friis, Erik Steen 1961/2 laud. pr. gr.
Fruensgaard, Orla 1891/2 laud. Nielsen, Johannes 21V5/6 laud.
Gannik, Birgitte 161V6 haud ill. Nielsen, Willy Bent 2095/6 laud.
pr. gr. Nordøy, Sverre Johan.... 226i/2 laud.
Glenert, Jørgen Malthe . . IVIV3 haud ill. Nørgaard, Bent Gjerløv. . 227i/6 laud.
pr. gr. Ohrt, Knud Børge Fri-
Glund, Jørgen Axel 1932/3 laud. boe 1575/6
haud ill.
Godal, Hans Christian
pr. gr.
Gregersen 2681/6 laud. et Olesen, Ole Markholt.... 2225/6 laud.
quid. e. Olsen, Steen Torkild 261i/2 laud. et
Gunderssn, Thor Johanquid.
e.
nes 1931/, laud. Overlund, Alfred. . 230i/2 laud.
Haages, Georg Kofoed. . . 202V3 laud. Pahle, Hans Johan 219 laud.
Hamre, Lars 2331/2 laud. Pahle, Jan August 222i/6 laud.
Hansen, Arne Østergaard 2451/6 laud. Pedersen, Carl Viktor. . . . 209 laud.
Hansen, Hans Jørgen VinPedersen,
Hans Erik Kakel
1941/g laud. rup 1852/, haud ill.
Hansen, Knud Kjersgaard 1991/2 laud. pr. gr.
Hansen, Ole Mogens 2261/2 laud. Pedersen, Kurt Valsgaard 1535/6 haud ill.
Haugaard, Erik Otzen. . . 1925/6 laud. pr. gr.
Henriksen, Christian .... 1441/6 haud ill. Pedersen, Niels Nøhr.... 222i/6 laud.
pr. gr. Pedersen, Niels Peter.... 216i/2 laud.
Hertz, Immanuel 1961/2 laud. Plesner, Paul Erik 2071/2 laud.
Hornnes, Nicolay AbraRahbek,
Jørgen Aare.... 207i/2 laud.
ham 221 laud. Rasmussen, Bent Rasmus 2531/2 laud.
Horstmann, Frits ImmaRiise,
Inger 1825/6 haud ill.
nuel 171V6 haud ill. pr. gr.
pr. gr. Rygg, Inge Haugdall. . . . 2315/6 laud.
Højsgaard, Henning 1705/6 haud ill. Røgeberg, Ole Aaset 229i/2 laud.
pr. gr. Schiodt, Torben 2345/6 laud.
Jacobsen, Søren Christian Schåffer, Birte Windfeld.. 174 haud ill.
Edwin 2222/3 laud. pr. gr.
Jensen, Alfred Ludolf Selmer, Johan Frederik.. 187i/3 haud ill.
Skov 1601/2 haud ill. pr. gr.
pr. gr. Skulberg, Andreas 2435/6 laud.
Jensen, Arne Sell 2642/3 laud. et Søbye, Oluf Ejsing 1241/3 haud ill.
quid. e. pr. gr.
Jensen, Kaj Gotlieb 209V3 laud. Sørensen, Birthe Barg-
Jordal, Ib Robert 26I1/3 laud. et steen, f. Ludvigsen.... 184i/6 haud ill.
quid. e. pr. gr.
Jordt, Ingeborg Margrethe 201i/6 laud. Sørensen, Poul Halkier. . . 2135/6 laud.
Just-Olesen, Helge 169i/6 haud ill. Temler, Jørgen Terndrup 1992/3 laud.
pr. gr. Thorsen, Knud 2351/2 laud.
Jørgensen, Poul Scott.... 2305/6 laud. Tveten, Leon Armann . . . 210 laud.
Kjeldsberg, Haakon HenUberg,
Olav 240 laud.
ning 2241/2 laud. Udbye, Bodil 218i/2 laud.
Knudsen, Else, f. Thomsen 1982/3 laud. Weeke, Poul Valdemar . . 2191/2 laud.
Knudsen, Erik Andreas . . 231i/2 laud. Vigmostad, Kristian 2622/3 laud. et
Knudsen, Peter Jacob . . . 1745/6 haud. ill. quid. e.
pr. gr. Willumsen, Harald 2441/3 laud.
Koch, Carl Christian 236i/3 laud. Wognsen, Liss 226i/2 laud.
Krebs, Carl Elias Bona- Voss, Henrik 2211/3 laud.
ventura 195i/2 laud. Ziesler, Jan Frederik 2485/6 laud.
Universitetets eksaminer 339
8. EMBEDSLÆGEEKSAMEN.
Følgende har i maj 1950 bestået embedslægeeksamen:
Biinfeldt, A lOSVa
Buus-Hansen, A SIVs
Dencker, F IO2V3
Døssing, Johs
Friedberg, Rich IOOV3
HarhofE, N 105
Høyer, K IOOV3
Jacobsen, R 106
Krabbe, Edith 932/3
Lund, E 89
Olsen, Th 941/3
Pindborg, Sv 103
Skadhauge, K 97
Snedvig, J 108
Syberg, Ester 101
Villaume, 1 103
Følgende har i maj 1952 bestået embedslægeeksamen:
Boesen, Ib 991/3
Bonde, G. J 102
Dueholm, C. K. Z 951/3
Frantzen, A. P. E 89
Fuglholt, G. C 99V3
Gamst, F. P. P. R 981/3
Grunnet, J 107
Hansen, H. A 992/3
Harsløf, E. V 952/3
Horwitz, 0 100
Hvid-Hansen, N. E 94V3
Jacobsen, H. Leschly 108
Kjerulf-Jensen, J 872/3
Nørgaard, O. K 84
Nørregaard, S. A 109
Rendal, J 110
9. SKOLEEMBEDSEKSAMEN
a.) ved det filosofiske fakultet.
Vinteren 1948-49: Der indstillede sig 24, 18 fuldendte eksamen.
Sommeren 1949: - — - 21, 20 — —
lait indstillede sig 45, 38 fuldendte eksamen.
Af disse lik 1 første karakter med udmærkelse, 32 første karakter og
5 anden.
Vinteren 1948-49. Nielsen, Inger Heggen (1940)
Engberg, Johannes (1939) ho- hovedfag: engelsk; bifag: lavedfag:
dansk; bifag: gymna- tin 6,89 første
stik 5 72 anden Ostenfeld-Rosenthai, Steen
Glahn, Gregers Thorkil (1941) ' (1938) hovedfag: tysk; bifag:
hovedfag: fransk; bifag: en- engelsk 6,85 første
gelsk 6 01 første Pedersen, Mogens Marott (1938)
Haar, Ninna (1940) hovedfag: ' hovedfag: engelsk; bifag:
musik; bifag: dansk 6,83 første gymnastik 6,08 første
Hansen, Leif Winther (1941) ho- Riis-Vestergaard, Ingrid (1941)
vedfag: tysk; bifag: gymna- hovedfag: engelsk; bifag:
stik 6,52 første fransk 6,06 første
Hauge, Ellen Merete (1938) ho- Stiesdal, Hans (1941) hovedfag:
vedfag: kristendomskund- historie; bifag: kristendomsskab;
bifag: engelsk 7,94 første kundskab 6,54 første
Holm, Niels (1940) hovedfag: Søndergaard-Thomsen, Ulla
dansk; bifag: gymnastik... . 5,45 anden (1939) hovedfag: fransk, bi-
Kiil, Haagen (1941) hovedfag: fag: engelsk 7,29 første
tysk; bifag: dansk 7,43 første Vedel, Ellen (1941) hovedfag:
Lange, Ludvig H. Krarup (1941) dansk; bifag: engelsk 6,45 første
hovedfag: tysk; bifag: latin. . 8,33 første
Lauridsen, Hedvig (1941) ho- „
vedfag: klassisk filologi; bi- Sommeren 1949.
fag: gymnastik 6,67 første Aagaard, Margrete, f. Hinriksen
Levin, Poul Herman (1938) ho- (1940) hovedfag: dansk; bivedfag:
dansk; bifag: engelsk 7,95 første fag: tysk 6,42 første
Nielsen, Arne Erling Borlev Andersen, Carl Henning Kibs-
(1940) hovedfag: tysk; bifag: gaard (1941) hovedfag: histoengelsk
6,00 første rie; bifag: geografi 6,58 første
22*
340 Universitetets årbog 1948-53
Bjørn, Lilly (1941) hovedfag;
dansk; bifag: tysk 6,80 første
Buch, Jorgen (1941) hovedfag;
dansk; bifag; fransk 6,11 første
Dal, Per .Johan Erik (1941) hovedfag;
dansk; bifag; musik 7,83 første
Dencker, Anne-Vibeke (1943)
hovedfag; engelsk; bifag;
fransk 8,05 første
Emmertsen, Henning Emmert
(1941) hovedfag; dansk; bifag;
fransk 5,99 anden
Gørges, Gottlieb Jacob (1940)
hovedfag; religionshistorie;
bifag; latin 4,00 anden
Hermansen, Mogens Biighsbright
(1940) hovedfag; dansk
bifag; fransk 8,00 første
Michelsen, Peter Emil Smith
(1942) hovedfag; historie; bifag;
geografi 7,97 første
Neiiendam, Henrik (1942) hovedfag;
dansk; bifag; engelsk 7,52 første
Nielsen, Jørgen Sigismund
(1939) hovedfag; historie; bifag;
kristendomskundskab .. 7,90 første
Nielsen, Poul Christian (1941)
hovedfag; fransk; bifag; gymnastik
4,42 anden
Petersen, Elly Margrethe (1940)
hovedfag; engelsk; bifag; musik
6,81 første
Plesner, Karen (1941) hovedfag;
dansk; bifag; tysk 6,87 første
Bavn, Troels (1941) hovedfag;
kristendomskundskab; bifag;
dansk 6,06 første
Schacht, Sigrid Bosenstand
(1943) hovedfag; engelsk; bifag;
tysk 6,67 første
Toubro, Niels (1938) hovedfag;
engelsk, bifag; dansk 6,81 første
Vig, Jørgen Laursen (1938) hovedfag;
religionshistorie; bifag;
russisk 8,67 første
m. udm
Oehlenschlåger, Jørgen (1941)
hovedfag; dansk; bifag;
fransk 7,22 første
Vinteren 1949-50: Der indstillede sig 23, 22 fuldendte eksamen.
Sommeren 1950: - — - 31, 27 — —
lait indstillede sig 54, 49 fuldendte eksamen.
Af disse fik 5 forste karakter m. udmærkelse, 35 forste karakter, 9
anden.
Vinteren 1949-50.
Anker-Møller, Bent (1941) hovedfag;
dansk; bifag; fransk 6,52 første
Cock-Clausen, Bodil (1942) hovedfag;
engelsk; bifag; gymnastik
7,72 første
Fangel, Sigrid (1941) hovedfag;
musik; bifag; kristendomskundskab
8,70 forste
m. udm.
Heltoft, Aksel (1941) hovedfag;
dansk; bifag; kristendomskundskab
7,58 forste
Holmgaard, Jens (1942) hovedfag;
historie, bifag; tysk 7,68 forste
Jensen, Gertrud Borchsenius, f.
Borchsenius (1941) hovedfag;
fransk; bifag; tysk 5,49 anden
Jernholt, Johanne (1941) hovedfag;
Musik; bifag; dansk. . . . 7,14 forste
Karlsen, Knud (1941) hovedfag;
engelsk; bifag; latin 6,93 første
Kolding, Kjeld Georg (1943) hovedfag:
historie; bifag; tysk 7,49 første
Lange, Inger Anette, f. Poulsen
(1942) hovedfag: fransk; bifag:
latin 8,15 første
Larsen, Jørgen Ib Lauritz
(1941) hovedfag; dansk; bifag;
latin 8,02 første
Meyer-Heiselberg, Bichardt
(1943) hovedfag; historie; bifag:
græsk kultur 6,29 forste
Olsen, Carl Johan (1942) hovedfag
: dansk; bifag: fransk .... 8,67 første
m. udm.
Olsen, Ulla Bruun Max (1942)
hovedfag: engelsk; bifag: tysk 6,39 første
Persson, Britta Paludan (1939)
hovedfag: dansk; bifag; engelsk
5,87 anden
Petersen, Jens Ole (1941) hovedfag;
historie; bifag; geografi 8,57 forste
m. udm.
Skyum-Nielsen, Niels Holger
(1940) hovedfag: historie; bifag:
latin 8,27 forste
Sommer, Bothilde Marie (1938)
hovedfag; tysk; bifag; dansk 7,10 første
Thomsen, Jørgen Vrang (1939)
hovedfag; dansk; bifag:
fransk 6,66 forste
Traustedt, Poul Henning la Cour
(1943) hovedfag; dansk; bifag:
tysk 6,35 forste
Wallin, Egon Theodor (1940)
hovedfag; engelsk; bifag;
gymnastik 7,68 første
Voigt, Hans Jørgen (1939) hovedfag:
dansk; bifag; musik 7,86 første
Universitetets eksaminer 341
Sommeren 1950.
Christensen, Per Arild (1941 hovedfag:
klassisk filologi; bifag;
fransk 7,98 første
Dittmer, Arne Preben (1943) hovedfag
: tysk; bifag: latin... . 7,83 første
Egholm, Bodil (1944) hovedfag:
engelsk; bifag: fransk 8,56 første
m. udm.
Griese, Ejgil Otto Kaj (1935)
hovedfag: engelsk; bifag:
fransk 4,78 anden
Hammeris, Erik Bent (1942) hovedfag:
engelsk; bifag: gymnastik
5,97 anden
Hansen, Ingrid Marie Gylling
(1933) hovedfag: engelsk; bifag:
tysk 6,57 første
Kynding, Hans Christian Wennemoes
(1941) hovedfag: klassisk
filologi; bifag: engelsk... 6,02 første
Jacobsen, Eric August (1941)
hovedfag: engelsk; bifag: latin
8,97 første
m. udm.
Kjærulff, Niels (1943) hovedfag:
dansk; bifag: engelsk 6,13 første
Laursen, Aage Bichard Fauerskov
(1941) hovedfag: historie;
bifag: kristendomskundskab
7,42 første
Louw, Wagn Otto (1943) hovedfag:
historie; bifag: latin. . . . 6,13 første
Mangurten, Abraham (1931) hovedfag:
historie; bifag: dansk 4,07 anden
Mosegaard, Frithjof (1936) hovedfag:
engelsk; bifag: gymnastik
4,74 anden
Møller, Bente, f. Bandbo (1942)
hovedfag: musik; bifag:
fransk 7,59 første
Møller, Mogens Thrane (1942)
hovedfag: engelsk; bifag: tysk 4,30 anden
Nordentoft, Lorens Severin Atterdag
(1941) hovedfag:
dansk; bifag: fransk 7,44 første
Olsen, Torkil (1940.) hovedfag:
dansk; bifag: fransk 6,78 første
Pedersen, Jørgen Grønlund
(1941) hovedfag: dansk; bifag:
engelsk 6,28 første
Basmussen, Povl Kildemose
(1941) hovedfag: dansk; bifag:
gymnastik 5,92 anden
Biis, Buth f. Turning (1939) hovedfag:
musik; bifag: fransk. 6,21 første
Olsen, Erik Biis (1940) hovedfag:
musik; bifag: gymnastik 6,71 første
Sørensen, Christiane Elisabeth
(1938) hovedfag: engelsk; bifag:
tysk 5,72 anden
Teglbjerg, Bandi Bente (1940)
hovedfag: musik; bifag:
fransk 7,56 første
Terp, Alfred Christian (1942)
hovedfag: tysk; bifag: fransk 8,33 første
Thomsen, Anne Marie (1942)
hovedfag: dansk; bifag: tysk 8,11 første
Wessman, Carl Arne (1941) hovedfag:
historie; bifag: tysk 7,31 første
Zerlang, Poul (1943) hovedfag:
dansk; bifag: latin 8,15 første
Vinteren 1950-51: Der indstillede sig 33,
Sommeren 1951: - — - 33,
21 fuldendte eksamen.
29
lait indstillede sig 66, 50 fuldendte eksamen.
Af disse fik 4 forste karakter med udmærkelse, 34 forste karakter, 12
anden.
Vinteren 1950-51.
Andersen, Per Løvbakke Offer
(1942) hovedfag: dansk; bifag:
fransk 6,34 forste
Brix, Anna Blide (1943) hovedfag:
fransk; bifag: græsk kultur
7,21forste
Eriksen, Jørgen Ludvig Halse
(1943) hovedfag: tysk; bifag:
dansk 5,11 anden
Hansen, Betty Holger (1935)
hovedfag: tysk; bifag: gymnastik
7,64 forste
Hansen, Erna (1943) hovedfag:
engelsk; bifag: gymnastik. . . 7,03 forste
Hansen, Knud (1943) hovedfag:
fransk; bifag: dansk 7,20 forste
Hesselager, Anna Lise (1943)
hovedfag: engelsk; bifag:
fransk 6,17 første
Holm, Kirsten Olivia (1943) hovedfag:
engelsk; bifag: gymstik
6,41 første
Jessen, Niels Holm (1941) hovedfag:
historie; bifag: kristendomskundskab
5,34 anden
Jørgensen, Bjarne Normann
(1945) hovedfag: kristendomskundskab,
bifag: gymnastik
8,79 første
m. udm.
Kallan, Kaspar Josef Knudsen
(1943) hovedfag: tysk; bifag:
latin 7,53 første
Knudsen, Peder Lyksen (1940)
hovedfag: engelsk; bifag:
fransk 6,39 forste
Kobbernagel, Jean Anders Karsten
Kristoffer (1942) hovedfag:
tysk; bifag: dansk 6,51 forste
342 Universitetets årbog 1948-53
Koch, Henrik Dare Julius (1941)
hovedfag: engelsk; bifag:tysk 5,71 anden
Larsen, Vibeke (1944) hovedfag:
engelsk; bifag: gymnastik... 7,79 første
Olsen, Karen Marie f. Kjeldsen
(1940) hovedfag: dansk; bifag:
tysk 7,18forste
Petersen, Arne (1944) hovedfag:
tysk; bifag: fransk 7,84 forste
Petersen, Inge (1944) hovedfag:
dansk; bifag: engelsk 5,42 anden
Tortzen, Christian Georg (1944)
hovedfag: historie; bifag:
gymnastik 6,87 første
Westh, Cecil (1943) hovedfag:
engelsk; bifag: gymnastik. . . 6,21 første
Ørberg, Paul Gerhardt (1942)
hovedfag: historie; bifag: kristendomskundskab
7,58 første
Sommeren 1951.
Andersen, Ole Brochorst (1942)
hovedfag: dansk; bifag: engelsk
7,63 forste
Christensen, Birte, f. Meyer
(1941) hovedfag: dansk; bifag:
kristendomskundskab.. . 7,35 første
Dickinson, Jytte f. Hallager
(1942) hovedfag: engelsk; bifag:
gymnastik 6,04 første
Fabricius, Ingrid Birgit (1944)
hovedfag: kristendomskundskab;
bifag: engelsk 8,63 første
m. udm.
Griiner, Elisabeth Augusta Sophie
(1942) hovedfag: musik;
bifag: tysk 6,09 forste
Hauge, Esther Else Dalskov,
(1933) hovedfag: engelsk; bifag:
dansk 6,25 første
Hansen, Anne Kirstine Marie
Marguerite Chaplin (1943) hovedfag:
fransk; bifag: engelsk 7,43 første
Hansen, Vagn (1942) hovedfag:
historie, bifag: engelsk 6,73første
Hellner, Kobert (1937) hovedfag:
historie; bifag: kristendomskundskab
5,83 anden
Heltoft, Bente Elsebeth f. Hammerich
(1941) hovedfag:
dansk; bifag: kristendomskundskab
Jahn, Harriet Bige (1943) hovedfag:
engelsk, bifag: gymnastik
8,26 første
8,60 forste
m. udm.
Kirk, Viggo (1944) hovedfag:
musik; bifag: engelsk 7,42 første
Knudsen, Niels (1940) hovedfag:
tysk; bifag: fransk 8,00 første
Koefoed, Oleg, (1941) hovedfag:
fransk; bifag: russisk 6,61 første
Kopp, Birger Valdemar (1942)
hovedfag: engelsk; bifag: tysk 5,82 anden
Langebek-Kongsmark, Olaf Aarestrup
(1944) hovedfag: engelsk;
bifag: tysk 5,33 anden
Loth, Birgitte (1943) hovedfag:
dansk; bifag: græsk kultur .. 4,29 anden
Holm, Ejler Vilhelm Lund
(1941) hovedfag: historie; bifag:
engelsk 5,72 anden
Magnussen, Ib Carlo (1942) hovedfag
: kunsthistorie; bifag:
dansk 7,05 første
Mortensen, Kirsten Lauretta
(1944) hovedfag: tysk; bifag:
engelsk 5,49 anden
Møller, Inga Flemming (1942)
hovedfag: historie; bifag: engelsk
5,02 anden
Nielsen, Erik Egon (1943) hovedfag:
fransk; bifag: tysk .. 7,18 forste
QuistoriY, Ove (1944) hovedfag:
engelsk; bifag: fransk 8,00 første
Basmussen, Marie Elisabeth
Bagger (1942) hovedfag: engelsk;
bifag: gymnastik 230 points
Schack, Eva (1945) hovedfag:
dansk; bifag: engelsk 4,88 anden
Simonsen, Anne Mathilde (1940)
hovedfag: tysk; bifag: engelsk
7,71 forste
Sonne, Jørgen Jacobsen (1944)
hovedfag: historie; bifag: engelsk
6,49 første
Ulrichsen, Ellen Margrethe, f.
Knudsen (1943) hovedfag:
musik; bifag: dansk 6,42 forste
Vilhelmsen, Helmuth Ove (1944)
hovedfag: historie; bifag: engelsk
7,03 første
Vinteren 1951-52: Der indstillede sig 39,
Sommeren 1952: - — - 30,
36 fuldendte eksamen.
26
lait indstillede sig 69, 62 fuldendte eksamen.
Af disse fik 4 forste karakter med udmærkelse, 44 forste karakter og
14 anden.
Vinteren 1951—52.
Bendsen, Leif Charles (1943) hovedfag:
engelsk; bifag: tysk. 6,05 første
Blom-Hansen, Bente Margrete,
f. Toftegaard (1944) hovedfag:
historie, bifag: fransk... 6,33 forste
Bregengaard, Kaj (1944) hovedfag:
historie; bifag: geografi. 7,17 første
Universitetets eksaminer 343
Eilenberg, Ib Mogens (1944) hovedfag:
dansk; bifag: tysk . . 6,27 første
Haarlov, Merete Julie, f. Klenow
(1943) hovedfag: dansk;
bifag: fransk 6,49 første
Højrup, Jess Ole (1943) hovedfag:
historie; bifag: geografi . 7,98 første
Ibsen, Ruth Dorethe Haahr
(1945) hovedfag: kristendomskundskab;
bifag: engelsk... . 7,12 første
Johansen, Holger Friis (1945)
hovedfag: klassisk fdologi; bifag:
engelsk 8,96 første
m. udm.
Jensen, Alf Ove (1944) høvedfag:
dansk; bifag: gymnastik 6,95 første
Jensen, Knud Gunnar (1944)
hovedfag: fransk; bifag: latin 7,00 første
Jensen, Poul Oscar Broue (1942)
hovedfag: dansk; bifag: tysk 6,67 første
Juhl, Kaja, f. Gylding (1937) hovedfag:
fransk; bifag: engelsk
6,58 første
Jørgensen, Arne Richard (1943)
hovedfag: tysk; bifag: gymnastik
7,89 første
Jørgensen, Thomas (1944) hovedfag:
dansk; bifag: kristendomskundskab
5,70 anden
Kiel, Lisbeth, f. Olsen (1941) hovedfag:
musik; bifag: tysk . . 4,79 anden
Kristensen, Karen Elin Rosenstjerne,
f. Kølle (1945) hovedfag:
engelsk; bifag: dansk. . . 6,94 første
Langer, Torben Wang (1942)
hovedfag: fransk; bifag: latin 6,09 første
Lemberg, Birthe (1943) hovedfag:
dansk; bifag; gymnastik
6,50 første
Lester, Erik Max (1944) hovedfag
: historie; bifag: tysk.... 7,00 første
Lund, Maja Elisabeth (1944)
hovedfag: dansk; bifag: engelsk
5,72 anden
Meyersahm, Kjeld (1939) hovedfag:
musik; bifag: tysk 6,66 første
Nielsen, Hans Nicolai (1942) hovedfag:
dansk; bifag: tysk. . 6,18 første
Nielsen, Ulla Merete (1944) hovedfag:
engelsk; bifag: gymnastik
6,86 første
Nykrog, Per (1943) hovedfag:
fransk; bifag: latin 7,49 første
Olsen, Thomas Hatt (1945) hovedfag:
historie; bifag: engelsk
8,15 første
Pedersen, Kaj Frederik Sode
hovedfag: fransk; bifag: engelsk
7,00 første
Pedersen, "Werner Carl (1940)
hovedfag: dansk; bifag: engelsk
7,49 første
Pilegaard, Svend Erling Høj
(1944) hovedfag: historie; bifag:
gymnastik 6,61 første
Rønne, Ida Louise Trappeau
(1943) hovedfag: dansk; bifag:
gymnastik 6,55 første
Severin, Carl-Johan (1945) hovedfag:
historie; bifag: dansk 7,78 første
Simonsen, Erna Margrethe, f.
Skov (1941) hovedfag: dansk;
bifag: tysk 6,71 første
Spang-Thomsen, Borge (1941)
hovedfag: fransk; bifag: engelsk
6,58 første
Sørensen, Carlo Emil (1940) hovedfag:
tysk; bifag: gymnastik
7,30 første
Vejlby, Kirsten Pedersen (1943)
hovedfag: tysk; bifag: gymnastik
8,53 første
m. udm.
Vincentzen, Knud Bent William
(1943) hovedfag: historie; bifag:
tysk 6,80 første
Wissum, Knud Johannes (1942)
hovedfag: musik; bifag: engelsk
5,71 anden
Sommeren 1952.
Barfoed, Ole Thomas (1944) hovedfag:
historie; bifag: kristendomskundskab
6,97 første
Bechmann, Helge (1945) hovedfag:
historie; bifag: kristendomskundskab
7,49 første
Bjørnekær, Ebbe (1945) hovedfag:
dansk; bifag: engelsk. . . 5,99 anden
Bærentzen, Vibeke, f. Harder
(1945) hovedfag: dansk; bifag:
fransk 5,98 anden
Christensen, Ellen (1944) hovedfag
: dansk; bifag: engelsk ... 6,13 første
Dahlerup, Troels (1944) hovedfag:
historie; bifag: kristendomskundskab
6,93 første
Hansen, Benny Paul Jørgen Aarup
(1941) hovedfag: engelsk;
bifag: fransk 6,17 første
Hansen, Erik Arne (1942) hovedfag:
engelsk; bifag: gymnastik
7,59 første
Hjorth, Poul Valdemar Lindegaard
(1946) hovedfag: dansk;
bifag: kristendomskundskab. 9,14 første
m. udm.
Jacobsen, Alf Visti (1944) hovedfag:
engelsk; bifag: gymnastik
5,75 anden
Jensen, Erik Reinholdt (1945)
hovedfag: dansk; bifag: engelsk
7,83 første
Knudsen, Inge Birgit, f. Bjerregaard-
Larsen (1941) hovedfag:
fransk: bifag: engelsk... 5,57 anden
Larsen, Ruth, f. Woldike (1944)
hovedfag: engelsk; bifag:
dansk 5,26 anden
Lerche-Thomsen, Elin Mary-
Anne Brink, f. Carlsen (1941)
hovedfag: dansk; bifag: engelsk
4,43 anden
344 Universitetets årbog 1948-53
Melbye, Ingerlise Ellen, f. Andersen
(1943) hovedfag: tysk;
bifag: fransk 6,22 forste
Mortensen, Bent (1945) hovedfag:
musik; bifag: fransk... . 8,25 første
Nielsen, Inger, f. Klitgaard
(1942) hovedfag: musik; bifag:
dansk 5,75 anden
Nykrog, Vibeke Haaber, f. Rasmussen
(1944) hovedfag:
fransk ; bifag; latin 7,29 forste
Pedersen, Karl Marius (1945)
hovedfag: engelsk; bifag:
gymnastik 7,07 første
Pedersen, Tom Christian Alstrup
(1943) hovedfag: dansk;
Hovedfag: Matematik
Vinteren 1948-49.
Aakjær, Vagn 6,39 første
Balle, Erling 6,88 første
Henriksen, Svend Aage 6,76 første
Sommeren 1949.
Lyndgaard, Arne Thulesen .... 5,65 anden
Vinteren 1949-50.
Larsen, Jørgen Walther 6,40 første
Nielsen, Aksel Christopher "Wiin 7,24 fø ste
Sommeren 1950.
Thorup, Erik Boye 7,32 første
Vinteren 1950-51.
Brogård, Søren Nehm 6,20 første
Sommeren 1951.
Andersen, Inge Birthe, f. Schou 6,51 første
Eriksen, Erik 6,70 første
Harfot, Inger 6,73 forste
Jacobsen, Jørgen Louis 6,83 første
Vinteren 1951—52.
Hansen, Knud 6,51 første
Mogensen, Inge 6,72 første
Boy, Lauge Sørensen 6,14 første
Sommeren 1952.
Brandt-Petersen, Inge 6,88 første
Handest, Frans Aage 7,26 første
Hartelius, Carl Rune 6,80 første
Vetter, Kaj Adolf Jensen 6,66 forste
Hovedfag: Fysik
Vinteren 1948-49.
Jensen, Kurt Boye Mørch 6,23 første
Sommeren 1949.
Boysen, Hans Gunner 7,34 første
Prip, Bodil 6,71 første
bifag: engelsk 7,19 første
Povelsen, Niels (1943) hovedfag:
fransk; bifag: dansk 4,32 anden
Quortrup, Helge Braat (1943)
hovedfag: historie; bifag: kristendomskundskab
7,28 første
Schourup, Kirsten (1943) hovedfag:
engelsk; bifag: fransk. . . 5,87 anden
Spang-Hansen, Ebbe Cato
(1946) hovedfag: fransk; bifag:
dansk 8,07 første
Storm, Ellen (1944) hovedfag:
dansk; bifag: engelsk 7,46 første
Ussing, Bagge Henrik (1939)
hovedfag: fransk; bifag: tysk 9,47 første
m. udm.
Sommeren 1950.
Buch, Hans Søndergaard 7,11 første
Nielsen, Peter Christian Thorup 5,87 anden
Sommeren 1951.
Jensen, Henning Gustav 7,13 første
Pedersen, Hans Milling 6,31 første
Rørbo, Kaj 7,69 første
m. udm.
Vinther, Aneta Heikel 5,78 anden
Hovedfag: Kemi
Vinteren 1948-49.
Solstad, William Marinus 6,14 første
Hovedfag: Naturhistorie og geografi.
Vinteren 1948-49.
Andersen, Knud 6,30 første
Christophersen, Lissa Andrea . . 6,47 første
Bang, Jytte, f. Klingenberg... . 5,86 anden
Jensen, Kristen Marius 7,07 første
Bang, Axel Preben Bernhard. . 6,73 første
Zimsen, Bente Havsteen 6,64 første
Sommeren 1949.
Hastrup, Henrik 6,94 første
Petersen, Børge 7,12 forste
Vinteren 1949—50.
Frahm, Christian 6,22 forste
Jensen, Vagn 6,96 forste
Larsen, Sigrid Edith Wilhelmine 6,79 forste
Marckmann, Knud 7,20 forste
Uhrenholt, Søren Aksel 6,89 forste
Haarsted, Vagn 6,39 forste
Heller, Erik 6,54 forste
Sommeren 1950.
Roen, Ulrik Ib 6,49 første
Vinteren 1950—51.
Heie, Ole Engel 7,68 forste
Jensen, Karl Erik 6,47 første
Henriksen, Bjørn 6,58 forste
B.) Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.*)
*) Oplysninger om antallet af indstillede og beståede kandidater har ikke været tilgængelige.
Universitetets eksaminer 345
Sommeren 1951.
Bahnsen, Ellen Lydia Dahl, f.
Henriksen 5,73 anden
Clausen, Herluf Stenholt 6,36 forste
Clausen, Martha Weis, f. Bentzon
7,15 første
Greve, Hans Ove 6,34 forste
Greve, Ingrid, f. Nielsen 7,04 forste
Guildal, Johan Adam 6,24 forste
Vinteren 1951-52.
Christiansen, Gerda Stenbæk .. 7,31 forste
Vinteren 1948-49.
Gradenwitz, Erik 9,10 forste
m. udm.
Hegnby, Karl Johannes Harald 7,20 forste
Larsen, Carl Aage Hoeg 7,50 forste
Matthiesen, Erik Arctander.. . . 7,40 forste
Pedersen, Ketty Johanne 5,50 forste
Sadderup, Ellen Ruth 6,60 forste
Sommeren 1949.
Baastrup, Tove, g. Sloth 5,70 forste
Christiansen, Annelise Beate, f.
Wulff 5,00 anden
Dåhnert, Hugo WTalter 7,10 forste
Færgemann, Svend 5,80 første
Gerhardt, Rolf Gottlieb 7,40 forste
Hansen, Anne Louise 8,20 første
Henriksen, Ove 5,20 anden
Irgens-Moller, Ole 8,00 første
Juel-Christiansen, Eyvind 7,70 første
Mikaelsen, Einar Wilhelm 8,10 forste
Nielsen, Anker 6,10 første
Nielsson, Birthe Binger 5,50 første
Poulsen, Egedal Jørgen 7,00 første
Basmussen, Ove William Herluf
5,80 første
Bavnmark, Anker Nielsen 7,10 første
Stephensen; Asker Thune 7,70 første
Strunge, Kirsten Gudrun Margrethe
Nielsen 7,30 forste
Villien, Niels Henrik 6,70 første
Vinteren 1949-50.
Beyer, Flora Charlotte 7,30 forste
Buch-Ohlsen, Karen Margrethe,
f. Jensen 5,60 første
Dalsjo, Ib Erik Lennart 6,90 første
Heegaard, Eva Elisabeth 6,00 forste
Hvidmark, Inge Marie 5,80 første
Jakobsen, Bent Oluf 8,30 forste
Jakobsen, Karen 5,60 første
Jespersen, Inger 5,70 første
Marckmann, Lea Elisabeth. . . . 5,60 forste
Marckmann, Wilhelm Otto Ludvig
6,60 første
Holmen, Kamma Elisabeth
Schmidt 7,07 første
Jakobsen, Knud 7,18 forste
Larsen, Kai 6,87 første
Madsen, Erik 6,38 første
Mathiesen, Hans 6,16 første
Nielsen, Johannes 6,13 forste
Nielsen, Jørgen 6,07 forste
Nielsen, Arne Vagn 6,53 første
Sommeren 1952.
Hemmingsen, Knud 6,18 første
Storgaard, Knud Boll 7,76 forste
Moller, Jens Tyge 6,80 forste
Munck, Kirsten Andrée g. Roelsgaard
6,20 første
Nilsson, Ellen Birgit, g. Schrøder 4,60 anden
Nygaard, Karen Kirstine Ovesen
6,30 første
Paulin, Ingeborg Nadja 4,90 anden
Petersen, Henry Holmgaard. . . 5,00 anden
Petersen, Inge Kjerulff 4,80 anden
Sloth, Otto Valdemar 7,30 første
Sommeren 1950.
Andreasen, Kjeld Bas 5,00 anden
Bentsen, Peder Villielm Lavigne 8,10 forste
Clausen, Inge Merete f. Carstensen
6,30 første
Fristed, Leo Nissen 7,50 forste
Grevsen, Astrid Kathrine 5,70 forste
Gunnarsson, Olafus 5,10 anden
Hamborg, Arne Oskar Ege .... 5,80 første
Jespersen, Andreas 7,30 første
Kehlet, Helle 7,20 forste
Madsen, Kristen Bent 7,90 første
Mønster, Karl Jørgen 6,40 første
Niclasen, Daniel Jacob Johan
Pouli Thorstein Krebs 7,50 første
Basmussen, Harald 5,80 første
Basmussen, Knud Johannes . . . 6,60 første
Stensgaard, Vibeke 4,50 anden
Vinteren 1950-51.
Christensen, Svend Emil 5,10 anden
Christiansen, Nina 6,20 første
Haslund, Annelise, Nicoline, f.
Knuthsen 7,90 første
Hauge, Inge Merete 6,30 første
Hein, Mogens Erik 6,60 første
Hersing, Tove Buth 6,00 forste
Jessen, Ove Giinther 5,00 anden
Kiihl, Poul-Heinrich 7,50 forste
Larsen, Aase Bradtberg 5,70 første
Moe, Ellen Sophie 4,80 anden
Nielsen, Gerda Karen, f. Mobius 7,40 forste
Rasmussen, Hans Christian... . 6,50 forste
Rasmussen, Lise Hvidtfeldt . . . 6,10 forste
Skyum-Nielsen, Svend 8,90 forste
m. udm.
10. PSYKOLOGISK-PÆDAGOGISK EKSAMEN.*)
*) Oplysninger om antallet af indstillede og beståede kandidater har ikke været tilgængelige.
346 Universitetets årbog 1948-53
Steinov, Kristian Steinar 5,80 første
Vedel-Petersen, Grethe 5,60 første
Wiltrup, Jonna 6,10 første
Sommeren 1951.
Andersen, Gunnar 6,30 første
Bichel, Poul Preben 4,80 anden
Biche), Ruth Victoria Demandt 6,00 første
Brock-Nannestad, Inge Margrete
6,30 første
Hansen, Hans Axel 6,90 første
Hjelholt, Gunnar 6,10 første
Hojsten, Niels Frederik 4,70 anden
Haagerup, Alice Margareta, g.
Theilgaard 7,30 første
Karmann, Alice Horsager 6,20 første
Kyndrup, Niels Erik 7,70 første
Lindbeck, Carl Johan 5,00 anden
Muller, Nina 5,40 anden
Nielsen, Helle Hopfner 6,20 første
Nerup, Hans Jørgen 7,70 første
Olsen, Beate-Maria Margarete
Elisabeth 4,20 anden
Pedersen, Johannes 7,20 første
Prien, Hans Børge 7,40 første
Spies, Simon Ove Christian Ogilvie
6,10 første
Vinteren 1951-52.
Andersen, Erik Oluf Nørgaard . 4,70 anden
Borking, Poul 7,20 første
Christoflersen, Ulla 6,60 første
Christophersen, Kurt Edvard . . 6,00 første
Ernst, Niels Lauritz Ernlund . . 6,10 første
Grunnet, Else, f. Blicher 4,50 anden
Hansen, Edith Gudrun Kamma
Lund 6,50 første
Hansen, Ernst 5,90 første
Jansson, Semmi Grethe 5,40 anden
Laustsen, Arne J. Mølgaard 6,10 første
Lorentzen, Verner Henrik 6,00 første
Lundberg, Ellen Margrethe .... 7,70 første
Mogensen, Ib Otto Borg 6,30 første
Møhl-Hansen, Niels Børge 4,80 anden
Nielsen, Svend Aage 7,80 første
Petersen, Holger 6,40 første
Rønde-Andersen, Annelise
Hvidkjær 4,80 anden
Skinhøj, Kirsten, f. Høy 4,30 anden
Sommeren 1952.
Andersen, Ellen 5,70 første
Asmussen, Severin Johannes... 5,10 anden
Christiansen, Christian Nissen.. 8,70 første
Jensen, Else Vilhelmine 5,10 anden
Jensen, Henrik Christian 5,90 første
Johansen, Grete Mygind 7,30 første
Slot, Marius Pedersen, 6,50 første
Stenkilde, Astrid Solvejg, f.
Moen 4,10 anden
Søndergaard, Niels 5,50 første
Thomsen, Hjalmar 7,80 første
Ullstad, Inge 5,10 anden
11. MAGISTERKONFERENSER,
a.) Ved det filosofiske fakultet.
19. januar 1949, Ulrich Joachim Teuber, f.
1920. Musikvidenskab.
22. marts 1949, Povl Simonsen, f. 1922, Forhistorisk
arkæologi.
10. juni 1949, Agnete Loth, f. 1921, Nordisk
filologi.
8. september 1949, Johannes Witt-Hansen,
f. 1908, Psykologi.
28. september 1949, Thomas Adolf Kaliski,
f. 1921, Psykologi.
3. november 1949, Mogens Krustrup, f.
1921, Klassisk arkæologi.
25. november 1949, Jens Kistrup, f. 1925,
Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie.
26. november 1949, Johann Bruun Skalberg,
f. 1912, Nordisk filologi.
20. december 1949, Johan Henrik Raimund,
Baumann, f. 1918, Ægyptologi.
1. april 1950, Peter Ejnar Lauritzen Seeberg,
f. 1925, Almindelig og sammenlignende
litteraturhistorie.
13. marts 1950, Svend Johansen, f. 1922,
Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie.
3. maj 1950, Karen Bjerresø, f. 1922, Almindelig
og sammenlignende litteraturhistorie.
23. maj 1950, Bent Culmsee, f. 1925, Almindelig
og sammenlignende litteraturhistorie.
26. maj 1950, Poul Alfred Borup, f. 1922,
Religionshistorie.
2. juni 1950, Ragnhild Rørdam Olesen, f.
Clausen, f. 1920. Almindelig og sammenlignende
litteraturhistorie.
3. juni 1950, Ellen Kristine Grønlund Hansen
Netteberg, f. Heltberg, f. 1924, Slavisk
filologi.
3. juni 1950, Gunnar Olaf Svane, f. 1927,
Slavisk filologi.
7. juni 1950, Martin Volodja Johansen, f.
1920, Psykologi.
16. juni 1950, Svend Aage Jensen Ellehøj,
f. 1924, Historie.
29. november 1950, Meir Simche Stein, f.
1920, Kunsthistorie.
29. november 1950, Kirsten Weber-Andersen,
f. 1921, Historie.
27. januar 1951, Henning Berg Fonsmark,
f. 1926, Almindelig og sammenlignende
litteraturhistorie.
20. februar 1951, Ide Merete Pøx Løppenthin,
f. 1911, Kunsthistorie.
20. februar 1951, Dyveke Helsted, f. Brun,
f. 1919, Kunsthistorie.
28. marts 1951, John Kousgaard Sørensen,
f. 1925, Nordisk filologi.
Universitetets eksaminer 347
26. april 1951 Axel William Christian Thorndal-
Sorensen, f. 1908, Slavisk filologi.
7. maj 1951, Vagn Grosen, f. 1924, Almindelig
og sammenlignende litteraturhistorie.
15. juni 1951, Bent Sunesen, f. 1924, Engelsk.
9. juli 1951, Harry Wett Frederiksen, f.
1916, Engelsk.
25. september 1951, Irene Demidoff, f. 1925,
Romansk filologi.
29. september 1951, Laurits Larsen, f. 1917,
Klassisk arkæologi.
4. oktober 1952, Erik Andersen, f. 1919,
Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie.
6. oktober 1951, Else Faussboll, f. 1926,
Engelsk.
6. oktober 1951, Kristian Knud Jeppesen,
f. 1924, Klassisk arkæologi.
3. november 1951, Kirsten Schottlånder,
f. 1908, Romansk filologi med spansk som
hovedfag.
8. marts 1952, Viggo Johannes Nielsen, f.
1920, Forhistorisk arkæologi.
8. marts 1952, Mogens Ørsnes-Christensen,
f. 1925, Nordisk arkæologi og europæisk
forhistorie.
8. april 1952, Peter Zinkernagel, f. 1921,
Filosofi.
4. juni 1952, Niels Jorgen Knudsen, f. 1926,
Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie.
14. juni 1952, Georg Kunwåld, f. 1918, Forhistorisk
arkæologi.
14. juni 1952, Elise Thorvildsen, f. Frederiksen,
f. 1916, Forhistorisk arkæologi.
16. juni 1952, Kaare Erling Thomsen, f.
1924, Tyrkisk filologi.
27. juni 1952, Svend Eriksen, f. 1923,
Kunsthistorie.
4. juli 1952, Holger Steen Sørensen, f. 1920,
Engelsk.
8. juli 1952, Napoleon Martin Siwert Djurhuus,
f. 1913, Nordisk filologi.
8. juli 1952, Grethe Nyrop Hansen, f. 1913,
Nordisk filologi.
10. december 1952, Oskar Hansen, f. 1924,
Filosofi.
21. december 1952, Helmuth Christian Hansen,
f. 1915, Filosofi.
fi.) Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.
12. november 1948, Eglif Dynesen, f. 1920,
Kemi.
22. december 1948, Johannes Christian Pauly,
f. 1921, Geologi.
21. april 1949, Knud Max Moller, f. 1922,
Biokemi.
21. april 1949, Margrethe Winkelhorn, f.
Hatkebol, f. 1919, Biokemi.
19. maj 1949, Svend Brodersen, f. 1925,
Kemi.
25. maj 1949, cand. pharm. Carl Henrik
Holten, f. 1921, Kemi.
25. maj 1949, Frede Emil Rolighed Christensen,
f. 1917, Biokemi.
23. juni 1949, Valborg Koefoed-Johnsen, f.
Jochumsen, f. 1918, Biokemi.
30. juni 1949, Esther Holm, f. Preisler, f.
1921, Biokemi.
30. juni, 1949, Ellen Margrethe Hermansen,
f. 1924, Matematik.
9. juli 1949, Poul Helge Bent Rosenfalk, f.
1924, Fysik.
5. oktober 1949, Hans Klenow, f. 1923,
Biokemi.
12. oktober 1949, Peter Naur, f. 1928, Astronomi.
8. februar 1950, Walther Drost Hansen, f.
1925, Kemi.
2. juni 1950, Knud Hertel Særmark, f. 1925,
Fysik.
17. maj 1950, Joannes Rasmussen, f. 1912,
Geologi.
23. juni 1950, Arne Johannes Nicolaisen, f.
1921, Etnografi.
1. juli 1950, Bent Hansen, f. 1925, Zoologi.
8. juli 1950, Aage Finn Rahr Winther, f.
1926, Fysik.
11. september 1950, Svend Erik Rasmussen,
f. 1925, Kemi.
30. september 1950, Frantz Johannes Lund,
f. 1926, Kemi.
11. oktober 1950, cand. pharm. Bodil Hansen,
f. 1919, Biokemi.
13. oktober 1950, Knud Peter Andersen, f.
1925, Matematik.
13. november 1950, Henry Gunnar Kølmark,
f. 1914, Biokemi.
8. november 1950, Knud Georg Poulsen, f.
1924, Kemi.
7. december 1950, mag. scient. Erik Sinding,
f. 1914, Geodæsi.
4. januar 1951, Jørgen Ploug, f. 1918, Biokemi.
13. februar 1951, Aase Hesselberg Jensen,
f. 1926, Kemi.
23. februar 1951, Børge Ingvar Frisch Alhede,
f. 1923, Kemi.
23. februar 1951, Jacob Sverre Joensen, f.
1919, Zoologi.
17. marts 1951, Povl Viktor Kristensen, f.
1922, Fysik.
17. marts 1951, Morten ScharfI, f. 1926,
Fysik.
6. april 1951, Aage Theil Nielsen, f. 1921,
Zoofysiologi.
14. april 1951, Henny Harald Hansen, f.
Plenge, f. 1900, Etnografi.
2. maj 1951, Jorgen Folkmann Espersen,
f. 1922, Geologi.
348 Universitetets årbog 1948-53
9. maj 1951, Per Bent Solgaard, f. 1926,
Kemi.
27. juni 1951, cand. polyt. Sven Jorgen Rolf
Birket-Smith, f. 1920, Zoologi.
29. juni 1951, Einar Eliasen, f. 1920, Zoofysiologi.
2. juli 1951, Niels Ove Roy Poulsen, f. 1926,
Fysik.
2. juli 1951, cand. med. Agner Svendsen, f.
1914, Biokemi.
3. juli 1951, cand. polyt. Bror Borge Skytte
Jensen, f. 1925, Kemi.
29. oktober 1951, Niels Ole Kjeldgaard, f.
1926, Biokemi.
31. oktober 1951, Svend Aage Kjeld Christensen,
f. 1920, Kemi.
1. november 1951, cand. pharm. Lise Solver
Schou, f. 1924, Plantefysiologi.
6. november 1951, Erik Stenberg Knudsen,
f. 1924, Kemi.
9. november 1951, Jørgen Tormod Nielsen,
f. 1925, Kemi.
28. november 1951, Poul Kristian Jensen,
f. 1926, Biokemi.
14. december 1951, Knud Erik Bjerager, f.
1924, Fysisk Kemi.
15. december 1951, Poul Jørgensen, f. 1921,
Zoologi.
20. december 1951, Henning Sørensen, f.
1926, Geologi.
26. januar 1952, Knud Ellitsgaard Rasmussen,
f. 1923, Geologi.
28. januar 1952, Peter Arthur Schiøler, f.
1923, Biokemi.
1. februar 1952, Sigurdur Helgasøn, f. 1927,
Matematik.
7. marts 1952, Erik Thorvald Eilertsen, f.
1925, Fysik.
31. marts 1952, Jorgen Dahl, f. 1926, Zoologi.
2. april 1952, Ingeborg Astrid Poulsen, f.
Basmussen, f. 1920, Kemi.
4. april 1952, Ole Svensmark, f. 1924, Biokemi.
8. april 1952, Franz M. M. Limborg, f. 1919,
Kemi.
23. april 1952, Hans Christian Iversen, f.
1926, Biokemi.
17. april 1952, Christian Emil Jensen, f.
1917, Biokemi.
5. april 1952, Bent Eske Koch, f. 1926, Geologi.
1. maj 1952, Knud Poder, f. 1925, Geodæsi.
23. maj 1952, Jorgen Spårck, f. 1925, Zoologi.
18. juni 1952, Julie Caroline Hartmann, f.
Michelsen, f. 1924, Biokemi.
23. juni 1952, Christian Pedersen, f. 1926,
Kemi.
2. juli 1952, Torben Krarup, f. 1919, Geodæsi.
2. juli 1952, Bjarner Frederik Svejgaard
Nielsen, f. 1919, Geodæsi.
18. juni 1952, Borge Nielsen, f. 1927, Matematik.
1. juli 1952, Carl Goran Lamm, f. 1926,
Kemi.
2. juli 1952, Klaus Vilhelm Ferdinand, f.
1926, Etnografi.
3. november 1952, Martha Boyer, f. 1911,
Etnografi.
12. november 1952, Pjetur Mikkel Jonasson,
f. 1920, Zoologi.
26. november 1952, Aage Petersen, f. 1927,
Fysik.
11. december 1952, Karsten Ibsen, f. 1921,
Matematisk statistik.
19. december 1952, Niels Brene, f. 1929,
Fysik.
19. december 1952, Tage Vincents Nissen,
f. 1919, Botanik.
c. Almindelige he siemmels er og enkelte afgørelser.
1. IMMATRIKULATION.
oc.) Immatrikulation af studenter med udenlandsk eksamen.
1948-49:
I henhold til kgl. anordning af 4. juni 1933 § 1, stk. 2 gav universitetets
rektor 17 studerende, som tidligere havde været indskrevet ved
fremmede universiteter, tilladelse til at blive immatrikuleret ved Kobenhavns
universitet. Af disse 17 var 4 danske statsborgere, mens de
ovrige havde fremmed statsborgerskab. Af disse udlændinge fik 7 kun adgang
til at studere ved et enkelt fakultet (Anordningens § 2, stk. 2 og § 3a).
I henhold til anordningens § 1, stk. 3 gav ministeriet efter rektors
indstilling 19 studerende, som havde aflagt studentereksamen i udlandet,
men som ikke tidligere havde været immatrikuleret ved noget fremmed
universitet, tilladelse til at blive immatrikuleret. Af disse var 7 danske
statsborgere med henholdsvis hollandsk, svensk, estisk og engelske
Universitetets eksaminer 349
studentereksaminer. Af de ovrige havde 3 norske, 2 lettiske, 2 hollandske,
3 tyske og 2 engelske studentereksaminer. Af de 19 studerende fik
9 adgang til at studere ved et enkelt fakultet, mens 3 kun fik adgang til
at studere med forbehold af pladsvanskeligheder (Anordningens § 2,
stk. 2 og § 3a). For 2 studerendes vedkommende ville retten til at indstille
sig til eksamen være afhængig af rektors senere afgørelse. Af 7
danske blev 2 fritaget for at aflægge prøve i dansk sprog og kultur (Anordningens
§ 3b).
1949-50:
I henhold til kgl. anordning af 4. juni 1933 § 1, stk. 2 gav universitetets
rektor 31 studerende, som tidligere havde været indskrevet ved
fremmede universiteter, tilladelse til at blive immatrikuleret. Af disse
31 studerende var 3 danske statsborgere, mens de ovrige havde fremmed
statsborgerskab. Af disse udlændinge blev 3 immatrikuleret med
forbehold af pladsvanskeligheder, mens 20 kun fik adgang til at studere
ved et enkelt fakultet, 1 uden ret til at tage eksamen, mens 1 stuserende
senere meddeltes ret til at tage eksamen under det filosofiske
fakultet. 1 studerende henvistes til optagelsesprøve i musik i overensstemmelse
med kgl. anordning af 12. juni 1939 (Anordningens § 2 stk. 2
og § 3a).
I henhold til anordningens § 1, stk. 3 gav ministeriet efter rektors
indstilling 13 studerende, som havde aflagt studentereksamen i udlandet,
men som ikke tidligere havde været indskrevet ved noget fremmed
universitet, tilladelse til at blive immatrikuleret. Af disse 13 var 4
danske statsborgere med henholdsvis jugoslavisk, engelsk, tysk og lettisk
studentereksamen. Af de øvrige, hvoraf een var statsløs, havde 6
tysk studentereksamen, 1 svensk, 1 norsk og 1 engelsk studentereksamen.
8 studerende fik kun tilladelse til at studere ved eet fakultet. Af
4 danske statsborgere fritoges 1 for at aflægge prøve i dansk sprog og
kultur. (Anordningens § 3b).
1950-51:
I henhold til kgl. anordning af 14. juni 1933 § 1, stk. 2, gav universitetets
rektor 24 studerende, som tidligere havde været indskrevet
ved fremmede universiteter, tilladelse til at blive immatrikuleret. Af
disse 24 studerende var 2 danske statsborgere, mens de øvrige havde
fremmed statsborgerskab. Af disse udlændinge blev 2 immatrikuleret
med forbehold af pladsvanskeligheder, mens 13 kun fik adgang til at
studere ved eet fakultet, og 1 immatrikuleredes uden ret til at aflægge
eksamen (Anordningens § 2, stk. 2. og § 3a).
I henhold til anordningens § 1, stk. 3 gav ministeriet efter indstilling
af universitetets rektor 9 studerende, som havde allagt studentereksamen
i udlandet eller på det lettiske flygtningegymnasium i Danmark,
350 Universitetets årbog 1948-53
men som ikke tidligere havde været indskrevet ved noget universitet,
tilladelse til at blive immatrikuleret. Af disse var 5 danske statsborgere
med henholdsvis svensk, hollandsk og kinesisk studentereksamen. Af
de øvrige havde 3 studentereksamen fra det lettiske statsgymnasium i
Danmark og 1 hollandsk studentereksamen. De 4 udenlandske studerende
fik kun adgang til at studere ved eet fakultet. Af de 5 danske
fritoges 2 for at aflægge prove i dansk sprog og kultur (Anordningens
§ 3b).
1951-52:
I henhold til kgl. anordning af 4. juni 1933 § 1. stk. 2 gav universitetets
rektor 31 studerende, som tidligere havde været indskrevet ved
fremmede universiteter, tilladelse til at blive immatrikuleret. Af disse
31 studerende var een dansk statsborger, mens de øvrige havde fremmed
statsborgerskab. Af disse udlændinge fik 18 kun adgang til at studere
under eet fakultet, mens 2 blev immatrikuleret uden ret til at tage eksamen
(Anordningens § 2, stk. 2 og § 3a).
I henhold til anordningens § 1, stk. 3, gav ministeriet efter indstilling
fra universitetets rektor 5 studerende, som havde aliagt studentereksamen
i udlandet, men som ikke tidligere havde været immatrikuleret
ved noget fremmed universitet, tilladelse til at blive immatrikuleret.
Af disse var 2 danske statsborgere og 3 udlændinge, af disse sidste fik 2
kun adgang til at studere under eet fakultet. Af de to danske statsborgere
blev 1 fritaget for at aflægge prove i dansk sprog og kultur (anordningens
§ 3 b).
September-december 1952:
I henhold til kgl. anordning af 4. juni 1933 § 1, stk. 2 gav universitetets
rektor 12 studerende, som tidligere havde været indskrevet ved
fremmede universiteter, tilladelse til at blive immatrikuleret. Af disse
12 studerende var 1 dansk statsborger, mens de øvrige havde fremmed
statsborgerskab. Af disse udlændinge fik 10 tilladelse til kun at studere
under eet fakultet. 1 immatrikuleredes uden ret til at tage eksamen.
(Anordningens § 2, stk. 2 og § 3a)..
I henhold til anordningens § 1, stk. 3 gav ministeriet efter indstilling
fra universitetets rektor 3 studerende, som havde aflagt studentereksamen
i udlandet, men som ikke tidligere havde været indskrevet ved
noget universitet, tilladelse til at blive immatrikuleret. Af disse 3 studerende
var den ene dansk statsborger med schweizisk studentereksamen,
mens de andre havde fremmed statsborgerskab med henholdsvis
norsk og hollandsk studentereksamen. De to sidstnævnte fik kun adgang
til at studere under to fakulteter. Den danske studerende blev fritaget
for at aflægge prøve i dansk sprog og kultur (Anordningens § 3b).
Universitetets eksaminer 351
ft.) Immatrikulation uden studentereksamen.
Ved kgl. resolution af 29. september 1950 blev det tilladt en lektor
ved Københavns maskin- og elektroteknikum at blive immatrikuleret
uden studentereksamen med adgang til at studere ved det matematisknaturvidenskabelige
fakultet.
Ved kgl. resolution af 20. oktober 1950 blev det tilladt en tandlæge at
blive immatrikuleret under det lægevidenskabelige fakultet uden at den
pågældende havde bestået studentereksamen.
Ved kgl. resolution af 5. august 1952 blev det tilladt en kontorassistent,
der på grund af særlige forhold under krigen havde været forhindret
i at fuldende sin studentereksamen, at immatrikuleres under
det theologiske fakultet uden studentereksamen.
2. DEN ALMINDELIGE FILOSOFISKE PRØVE.
Under 1. december 1948 meddelte ministeriet efter indstilling fra
fakultetet og universitetets rektor 1 hollandsk studerende fritagelse for
at aflægge den almindelige filosofiske prove under hensyn til de af den
pågældende i Holland foretagne filosofiske studier (j. nr. 72/48).
Under den 19. februar 1949 meddelte ministeriet efter indstilling fra
fakultetet og universitetets rektor en hollandsk studerende fritagelse
for at aflægge den almindelige filosofiske prøve under hensyn til de af
den pågældende i Holland foretagne filosofiske studier (72/49).
Under den 28. april 1949 bifaldt universitetets rektor efter fakultetets
indstilling, at en stud. polit. indstillede sig til den alm. filosofiske
prøve før 4. gang (j. nr. 104 f/49).
Under den 18. maj 1949 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
øg universitetets rektor, at en norsk studerende, der havde bestået
den filosofiske prøve ved universitetet i Oslo, fritoges før at indstille sig
til den almindelige lilosoliske prøve (j. nr. 265b/49).
Under den 16. januar 1950 meddelte ministeriet efter indstilling fra
universitetet en sydslesviger fritagelse for at aflægge den almindelige
filosofiske prøve under hensyn til de af ham i udlandet foretagne filosofiske
studier (72/50).
Under den 12. april 1950 bifaldt ministeriet efter universitetets indstilling,
at en stud. mag., som havde studeret ved Kiels universitet, fritoges
før at aflægge den almindelige filosofiske prøve under hensyn til de
af den pågældende foretagne filosofiske studier i udlandet (72/50).
Under 27. november 1950 meddelte ministeriet efter indstilling fra
fakultetet øg universitetets rektor en stud. jur., dansk statsborger øg
østrigsk dr. jur., fritagelse for at aflægge den almindelige filosofiske
prøve under hensyn til de af den pågældende i Østrig foretagne studier
(j. nr. 72cb/50).
Under 4. december 1950 meddelte ministeriet efter indstilling fra
352 Universitetets årbog 1948-53
fakultetet og universitetets rektor en stud. jur. fritagelse for at aflægge
den almindelige filosofiske prøve under hensyn til de af den pågældende
allerede foretagne studier ved Colgate university, USA, i året 1949-50
(j. nr. 153/50).
Ved kgl. resolution af 13. marts 1951 blev der givet en dansk studerende
med svensk studentereksamen adgang til at tage den almindelige
filosofiske prøve uden at have bestået den i kgl. anordning af 14.
juni 1933 § 3b omhandlede tillægsprove i dansk sprog og kultur (j. nr.
72/51).
Under den 29. januar 1952 meddelte ministeriet efter universitetets
indstilling en stud. mag. fritagelse for at indstille sig til den almindelige
filosofiske prøve under hensyn til den af den pågældende i udlandet aflagte
filosofiske prøve (72/52).
Under 4. februar 1952 meddelte ministeriet efter universitetets indstilling
en stud. med. fritagelse for at indstille sig til den almindelige
filosofiske prøve under hensyn til de af den pågældende i USA foretagne
filosofiske studier (j. nr. 72/52).
Under den 28. januar og 23. februar 1952 meddelte ministeriet efter
universitetets indstilling 2 stud. med.'er fritagelse for at indstille sig til
den almindelige filosofiske prøve under hensyn til de af de pågældende i
udlandet foretagne filosofiske studier (j. nr. 72/52).
Efter indstilling fra det filosofiske fakuftet bifaldt universitetets rektor
under 8. april 1952, at der blev tilladt en stud. polyt. at indstille sig
til den almindelige fiføsøfiske prøve for 4. gang (j. nr. 104c/52).
Ved kgf. resolution af 20. maj 1952 meddeltes en studerende, dansk
statsborger med svensk studentereksamen, tilladelse til at indstille sig
til den almindelige filosofiske prøve uden at have bestået den i kgl. anordning
af 14. juni 1933 § 3b omhandlede tillægsprove i dansk sprog og
kultur (j. nr. 72/52).
Under den 23. maj 1952 meddelte ministeriet efter universitetets indstilling
en norsk statsborger og stud. mag., der på grundlag af norsk
studentereksamen var immatrikuleret ved universitetet, fritagelse for
at aflægge den almindelige filosofiske prøve under hensyn til at den pågældende
ved universitetet i Oslo allerede havde bestået en tilsvarende
prøve (j. nr. 289/52).
3. DET TEOLOGISKE FAKULTET.
Ved kgl. resolution af 5. november 1948 blev det tilladt en cand. jur.
uanset bestemmelserne i § 1 i kgl. anordning af 29. juni 1910 at indstille
sig til den teologiske embedseksamen med minimumspensum i såvel det
gamle testamente som i kirkehistorie (j. nr. 101a/48).
Under den 11. november 1948 meddelte universitetets rektor efter
fakultetets indstilling en stud. theol. tilladelse til at indstille sig til eksamen
for 4. gang. (j. nr. 101a/47).
Universitetets eksaminer 353
Ved kgl. resolution af 19. januar 1949 blev der meddelt en cand. med.
et chir. tilladelse til uanset bestemmelsen i § 1 i kgl. anordning af 29.
juni 1910 at indstille sig til den teologiske embedseksamen med minimumspensum
i såvel kirkehistorie som det gamle testamente (101b/48).
Ved kgl. resolution af 20. januar 1950 blev det tilladt en landbrugskandidat
uanset bestemmelsen i kgl. anordning af 14. januar 1945 § 5,
jfr. kgl. anordning af 20. juni 1945, at indstille sig til den teologiske
embedseksamen med minimumspensum i såvel det gamle testamente
som kirkehistorie (101b/49).
Ved kgl. resolution af 27. marts 1950 blev der efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor meddelt en cand. pharm. og stud.
theol. tilladelse til at indstille sig til teologisk embedseksamen med
minimumsfordringer i såvel kirkehistorie som Gammel testamente
(j. nr. 101a/50).
Under 16. oktober 1950 meddelte universitetets rektor efter indstilling
fra fakultetet en stud. theol. tilladelse til at indstille sig til den teologiske
embedseksamen for 4. gang (j. nr. 101b/50).
Efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor blev der ved
kgl. resolution af 8. april 1952 meddelt en stud. theol. fritagelse for at
underkaste sig den i § 1 i kgl. anordning af 19. august 1941 nævnte
prøve i hebraisk (j. nr. 101a/52).
Efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor blev det ved
kgl. resolution af 23. december 1952 bifaldet, at en stud. theol. uanset
bestemmelsen i kgl. anordning af 19. august 1941, § 1 fritoges for at
aflægge prøve i bibelkundskab og filosofiens historie ved forprøven til
den teologiske embedseksamen (j. nr. 101b/52).
4. DET RETS- OG STATSVIDENSKABELIGE FAKULTET,
a. Lovgivning.
1. Ændring af kgl. anordning af 22. februar 1941 angående den
statsvidenskabelige eksamen ved Kobenhavns universitets rets- og
statsvidenskabelige fakultet.
(j. nr. 167/49).
Den 11. februar 1949 afgav fakultetet følgende indstilling:
»Af det statsvidenskabelige studenterråd ved Kobenhavns Universitet har der
overfor fakultetet været fremsat forskellige forslag om ændringer i de juridiske
fag ved den statsvidenskabelige eksamen med henvisning til, at studiet af disse
fag efter den nugældende ordning lægger beslag på uforholdsmæssig megen tid.
Forslaget har været genstand for drøftelse i to fakultetsmoder den 2. december
1948 og 7. februar 1949. Det er af den statsvidenskabelige afdelings medlemmer
af fakultetet blevet gjort gældende, at stoffets omfang og kravene ved den statsvidenskabelige
eksamen gennem en årrække har været voksende. Efter denne udvikling
må det for at begrænse studietiden anses for rimeligt, at man i nogen grad
formindsker vægten af de juridiske fag ved den statsvidenskabelige eksamen.
23
354 Universitetets årbog 1948-53
Disse synspunkter har fakultetets retsvidenskabelige medlemmer kunnet tiltræde,
og man har derfor udarbejdet forslag til en ændring i anordningen af 22.
februar 1941 angående den statsvidenskabelige eksamen ved Københavns Universitetets
rets- og statsvidenskabelige fakultet, som fakultetet har vedtaget at
anbefale udstedt.
Efter forslaget skal den skriftlige prove i borgerlig ret til 1. del falde bort, men
for at bevare forholdet mellem antallet af skriftlige og mundtlige prøver skal
proven i driftsøkonomi for fremtiden være skriftlig i stedet for mundtlig. Dog skal
der ved den mundtlige prove i økonomi også kunne eksamineres i driftsøkonomi.
Men det er tanken, at den overvejende del af de mundtlige eksaminationer skal
falde i nationaløkonomi. Endvidere skal ved 2. dels eksamen af faggruppen statret
m.v. udgå faget næringsret, ligesom den skriftlige prove i det juridiske fag
bortfalder.
Af praktiske grunde har man yderligere foreslået foretaget en forkastelse af
den i anordningens § 5, stk. 3 fastsatte frist på et år, fra hvilken der i praksis altid
dispenseres.
Forslaget har under hensyn til bestemmelsen i anordningens § 4 været forelagt
det økonomiske og juridiske fakultet ved Aarhus Universitet, der i vedlagte skrivelse
af 12. f.m. har udtalt, at det intet har at erindre imod, at de pågældende
ændringer foretages.
I henhold til foranstående skal fakultetet anbefale, at den foreslåede ændring
i anordningen gennemføres.«
Indstillingen var bilagt følgende forslag til ændring af kgl. anordning
nr. 78 af 22 februar 1941 angående den statsvidenskabelige eksamen
ved Kobenhavns universitets rets- og statsvidenskabelige fakultet:
»§ 1: Anordningens § 3, stk. 2 og 3, atTattes således:
»Der afholdes såvel en skriftlig som en mundtlig prove. Ved den skriftlige
prove gives en opgave i nationaløkonomi og en opgave i driftsøkonomi. Til besvarelse
af disse opgaver indrømmes en tid af 4 timer til hver. Kandidaten underkastes
kun den mundtlige prøve, såfremt han ved bedømmelsen af de skriftlige
opgaver og under hensyntagen til udfaldet af proven i bogholderi og regnskabskritik
er funden tilstrækkelig forberedt og moden.
For den skriftlige udarbejdelse i nationaløkonomi gives en særskilt karakter.
Karakteren for den skriftlige prøve i bogholderi og regnskabskritik sammenregnes
med vægten Vs ni ed karakterer for den skriftlige prøve i driftsøkonomi, der
tildeles vægten Vs? til 1 karakter. Der afholdes mundtlig prøve i 1) nationaløkonomi
eller driftsøkonomi, 2) statistik, 3) økonomisk historie med sociologi og
4) borgerlig ret. For hver af disse prøver gives der 1 karakter«.
§ 2: I § 5, stk. 1, 2), ændres »1 år« til »1/2 år«.
§ 3: I § 6 udgår under 4) ordene »med næringsret«.
§ 7, stk. 1, pkt. 2 affattes således:
»Ved den skriftlige prove gives 4 opgaver: 1 i nationaløkonomiens teori, 2 i
nationaløkonomiens politik og 1 i statistik«.
I samme paragrafs stk. 3 ændres »prøverne i det juridiske fag« og »de juridiske
prøver« til henholdsvis »prøven i det juridiske fag« og »den juridiske prøve«, og i
slutningen ændres »disse« til »denne«.
§ 8, stk. 2, sidste pkt. affattes således:
»Endelig gives i statsret m.v. eller afsnit af dansk formueret 1 karakter, der
forhøjes med det halve«.
Universitetets eksaminer 355
§ 4: § 9, stk. 1 affattes således:
»Ved beregningen af talværdien af det samlede ved 1. og 2. del af eksamen opnåede
antal points sammenlægges de ved 1. del med de ved 2. del opnåede karakterer,
dog at den ved 1. del opnåede karakter for den skriftlige opgave i nationaløkonomi
og karakteren ved den mundtlige prøve i driftsøkonomi eller nationaløkonomi
kun indgår som een med deres gennemsnit.
§ 5: Statsvidenskabelig embedseksamen efter de nye regler afholdes første
gang i sommeren 1949. 1. del af eksamen i dens hidtilværende skikkelse afholdes
sidste gang i samme eksamenstermin.
Efter at instillingen og ændringsforslaget til ny kgl. anordning var
blevet indsendt til ministeriet den 7. marts 1949 med Konsistoriums tilslutning
af 2. marts 1949, udsendtes kgl. anordning af 21. april 1949
om ændring af anordning af 22. februar 1941 angående den statsvidenskabelige
eksamen ved Kobenhavns universitets rets og statsvidenskabelige
fakultet med den af fakultetet foreslåede ordlyd.
2. Anordning om ændring af kgl. anordning af 5. juli 1925
om eksamen i forsikringsvidenskab og statistik
under det rets- og statsvidenskabelige fakultet
(j. n. 498/52).
Under 22. september 1952 afgav det rets- og statsvidenskabelige fakultet
folgende indstilling:
»Af studenterrådet er der overfor fakultetet blevet rettet anmodning om at
lade den skriftlige prøve i borgerlig ret ved 1. del af eksamen i forsikringsvidenskab
og statistik bortfalde under henvisning dels til at skriftlig prøve i dette fag
er afskallet såvel ved juridisk som ved statsvidenskabelig eksamen og dels til det
almindelige ønske om at forkorte studietiden ved actuarstudiet.
Disse synspynkter har fakultetet kunne tiltræde og man skal derfor indstille,
at der sker følgende ændring i anordning af 5. juli 1925 om eksamen i forsikringsvidenskab
og statistik under det rets- og statsvidenskabelige fakultet:
§ 3, stk. 2, 1. pkt. formuleres således: »I Danmarks statistik og borgerlig ret
afholdes kun mundtlig prøve, i matematisk analyse afholdes to skriftlige og een
mundtlig prøve; i hvert af de andre to fag afholdes en skriftlig og en mundtlig
prøve«.
§ 3, stk. 3, 1. pkt. ordene »henholdsvis«, »og Dansk borgerlig Ret« samt »hver«
udgår«.
Efter at indstillingen var tiltrådt af Konsistorium på dettes møde
den 29. oktober 1952, blev forslaget indsendt til ministeriet under 31. oktober
1952.
Herefter udstedtes folgende:
Kgl. anordning af 9. december 1952 om ændring af kgl. anordning af
5. juli 1925 om eksamen i forsikringsvidenskab og statistik under det retsog
statsvidenskabelige fakultet.
23
356 Universitetets årbog 1948-53
§ 1-
»Anordningens § 3, 2. stk., 1. punktum afTattes således:
»I Danmarks statistik og borgerlig ret afholdes kun mundtlig prøve, i matematisk
analyse afholdes to skriftlige og een mundtlig prøve; i hvert af de
andre to fag afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.«
§ 2.
I anordningens § 3, 3. stk., 1. punktum udgår ordene »henholdsvis«, »og Dansk
borgerlig Ret« samt »hver«.«
3. Ændring af kgl. anordning af 22. februar 1941 om den siatsvidenskabelige eksamen
ved Kobenhavns universitets rets- og statsvidenskabelige fakultet.
(j. nr. 426/52).
Ved skrivelse af 15. januar 1952 til universitetets rektor meddelte
ministeriet, at man ønskede en forkortelse af studietiden for de statsvidenskabelige
studerende ved Københavns universitet.
Efter at denne skrivelse var forelagt fakultetet til udtalelse, afgav
fakultetet under 30. juni 1952 følgende indstilling:
»Fakultetet tillader sig hermed til det høje ministerium at fremsende forslag
til en ny kgl. anordning om den statsvidenskabelige eksamen. Ved de ændringer i
lærerkollegiets sammensætning, der fornylig har fundet sted, har man benyttet
lejligheden til at iværksætte en almindelig gennemgang af undervisnings- og
eksamensordningen. Man har herved bl.a. bestræbt sig for at tilrettelægge studiet
således, at det kan gennemføres på den kortest mulige tid, og man har tillagt
dette synspunkt særlig vægt efter at være blevet gjort bekendt med ministeriets
skrivelse af 15. januar 1952 til universitetets rektor.
Gennemgangen af studieordningen har medført, at man har vedtaget at søge
gennemført en række reformer, hvoraf nogle kan iværksættes ved fakultetsbeslutning,
medens andre kræver ændringer i den gældende kgl. anordning. Med
hensyn til disse sidste henvises til det vedlagte forslag til en ny anordning og tilden
i bemærkningerne til de enkelte paragraffer indeholdte motivering. I det følgende
skal man indskrænke sig til at give en oversigt over nogle hovedpunkter af studieordningens
revision med særligt henblik på de ændringer, hvorigennem man har
imødekommet ministeriets ønske om sådanne forandringer i studieplanen, at
studietiden kan reduceres med et halvt år.
1. del. Pensum i faget borgerlig ret reduceres noget. Efter forslaget til ny anordning
bortfalder endvidere propædeutisk sociologi.
2. del. I det for alle studerende fælles hovedfag nationaløkonomi bliver antallet
af forelæsningstimer uforandret. Som følge af forskellige omlægninger af
stoffet, kommer dette dog til at ligge noget nærmere ved en del af de valgfrie fag.
1 teoretisk statistik reduceres det for alle obligatoriske pensum, og forelæsningstimernes
antal nedsættes med en fjerdedel. Laboratorieøvelserne i statistik
strækker sig over to semestre. De har i de senere år alle haft nær tilknytning til
undervisningen i statistikkens teori og har lagt meget stort beslag på de studerendes
tid. Det er tanken, at laboratorieøvelserne som hidtil skal vare to semestre,
men i det ene semester vil øvelserne få en anden karakter, således at de bliver
væsentligt mindre byrdefulde for de studerende. I de juridiske fag, hvor de studerende
har en vis valgfrihed, vil man, såfremt anordningen ændres som foreslået,
reducere kravene i den offentligretlige faggruppe, således at gruppen kommer
til at bestå af forvaltningsret samt folkeret eller statsret medens den hidtil
Universitetets eksaminer 357
har bestået af alle tre fag. I gruppen formueret gennemføres en reduktion af
pensum. Under laboratorieøvelserne i nationaløkonomi vil de obligatoriske
skriveøvelser bortfalde, såfremt anordningen ændres som foreslået, og øvelserne
kommer alene til at bestå af det økonomiske seminar.
Sluttelig skal anføres, at man vil bestræbe sig på at gennemgå 2. dels fagene
inden for en turnus på to år mod hidtil tre år. Det vil dog næppe kunne gennemføres
på tilfredsstillende måde ved hjælp af de for øjeblikket til rådighed stående
lærerkræfter.
Da man anser det for betydningsfuldt, at de lempelser i eksamensordningen,
der forudsætter ændringer i den bestående kgl. anordning, kan komme de studerende
til gode snarest muligt, har man i forslagets § 14 forudsat, at eksamen
efter de nye regler skal afholdes første gang ved vintereksamen 1952/53, hvis
skriftlige prøver tilrettelægges medio november 1952.
Det tilføjes, at forslaget til anordningen har været tilstillet Aarhus universitet,
der intet har haft at bemærke til forslaget«.
Samtidig fremsendtes følgende forslag til ændring af den kgl. anordning
af 22. februar 1941 om den statsvidenskabelige eksamen ved Kobenhavns
universitets rets- og statsvidenskabelige fakultet med bemærkninger:
»§ 1. Den statsvidenskabelige eksamen består af to dele, 1. og 2. del.
Begge dele af eksamen afholdes to gange om året. Hver del kan tages om for
sig, dog kun i den anordnede rækkefølge, så at den kandidat, der har fuldendt 2.
del, ikke kan nøjes med at tage 1. del om.
ad § 1. Ordlyden er uændret i forhold til § 1 i den nugældende anordning.
§ 2. Den, der indstiller sig til eksamens 1. del, må
1) have underkastet sig en skriftlig prøve i bogholderi og regnskabskritik.
Karakteren før denne prøve, i hvis bedømmelse en af de statsvidenskabelige universitetslærere
øg en af undervisningsministeriet udnævnt statsautoriseret revisor
deltager sammen med den af fakultetet antagne leder af bogholderiundervisningen,
kommer i betragtning ved eksamens 1. del efter de i § 3 givne regler.
2) fremlægge bevis for at have deltaget i 4 skriveøvelser i nationaløkonomi.
ad § 2. Medens deltagelsen i universitetets undervisning i bogholderi og regnskabskritik
efter de gældende regler er obligatorisk, bliver den efter forslaget frivillig.
Herved imødekommes et ønske, der er blevet fremsat af studenterrådet,
som har fremhævet, at de obligatoriske kurser bor begrænses mest muligt.
§ 3. 1. del omfatter følgende fag: 1) nationaløkonomi, 2) statistik, 3) dansk
borgerlig ret i øversigt med noget mere indgående kendskab til enkelte afsnit
efter fakultetets nærmere anvisning, 4) økonomisk historie (særlig i det 19. øg 20.
århundrede), 5) driftsøkonomi.
Der afholdes skriftlig prøve i a) nationaløkonomi, b) driftsøkonomi. Til besvarelsen
af opgaverne indrømmes en tid af 4 timer ved hver prøve. Kandidaten
underkastes kun de mundtlige prøver, såfremt han ved bedømmelsen af de skriftlige
opgaver og under hensyntagen til udfaldet af prøven i bogholderi øg regnskabskritik
er funden tilstrækkelig forberedt og moden.
Før den skriftlige udarbejdelse i nationaløkonomi gives en særskilt karakter.
Karakteren for den skriftlige prøve i bogholderi og regnskabskritik sammenregnes,
med vægten Vg, med karakteren for den skriftlige prøve i driftsøkonomi,
der tildeles vægten 2/3, til 1 karakter.
Der afholdes mundtlig prøve i 1) nationaløkonomi med driftsøkonomi, 2) statistik,
3) økonomisk historie og 4) borgerlig ret. For hver af disse prøver gives der
1 karakter.
358 Universitetets årbog 1948-53
lait gives således 6 karakterer. Ved hver enkelt prove giver hver bedømmer en
af følgende specialkarakterer: 16, 15, 14, 13, 12, 11, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1, 0.
Det af de således givne karakterer uddragne middeltal bliver karakteren for den
pågældende prøve. Når et flertal stemmer for 0, bliver altid dette at anse for
karakteren. En eventuel brøk bortkastes, hvis den er under 1/2, ellers tages det
nærmeste højere tal; i tilfælde, hvor karakteren for et fag fremkommer ved sammenregning
af karaktererne for to prøver, finder bortkastelse eller forhøjelse
af en brok dog først sted ved sidste sammenregning. Den, søm ikke opnår mindst
66 points, eller som i et fag får 0, har ikke bestået eksamen.
De, der ønsker det, kan endvidere aflægge prøve i matematik, omfattende sådanne
dele af faget, der er af betydning ved et dyberegående studium af nationaløkonomi
og statistik. De nærmere fordringer fastsættes ved forhandling mellem
det rets- og statsvidenskabelige og det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.
Ved prøven gives ingen karakter, men den, der har bestået prøven, kan forlange
dette påført sit eksamensbevis.
ad § 3. Blandt fagene til 1. del udgår propædeutisk sociologi, medens det er
tanken, at studenierne til 2. del stadig skal kunne vælge sociologi blandt de valgfrie
fag under § 6, punkt 3. løvrigt indeholder § 3 i sin nye form kun enkelte redaktionelle
ændringer i forhold til den tidligere § 3.
§ 4. 1. del af statsvidenskabelig eksamen giver adgang til at studere og indstille
sig til 2. del af økonomisk eksamen ved Aarhus universitet, ligesom 1. del
af økonomisk eksamen giver adgang til at studere og indstille sig til 2. del af den
statsvidenskabelige eksamen, for så vidt som de øvrige betingelser for at indstille
sig til statsvidenskabelig eksamen er opfyldt.
ad § 4. Paragraffens ordlyd er uændret.
§ 5. Mellem 1. og 2. del må kandidaten deltage i følgende øvelser og opgaver,
der alle kommer i betragtning ved eksamensbedommelsen i overensstemmelse
med § 8.
1) Kandidaten må efter fakultetets nærmere anvisning have deltaget regelmæssigt
i laboratorieøvelser i statistik. Disse må afsluttes senest Vg år før den
afsluttende eksamen, øg der må for den ved øvelserne udviste flid og dygtighed
være opnået mindst 10 points.
2) Kandidaten må på samme måde have deltaget i laboratorieøvelser i nationaløkonomi.
Deltagelsen i disse øvelser må afsluttes senest 1/2 år for den afsluttende
eksamen, og der må for den ved øvelserne udviste flid og dygtighed
være opnået mindst 10 points.
3) Kandidaten må senest inden begyndelsen af det semester, hvori han indstiller
sig til den afsluttende eksamen, aflevere en selvstændig afhandling om et
økonomisk, sociologisk eller statistisk emne, der aftales med professorerne. Til
udarbejdelsen beregnes anvendt mindst 3 måneder.
Fakultetet kan dispensere fra de under punkt 1-3 fastsatte tidsfrister.
ad § 5. I den hidtil gældende § 5 bortfalder under 2) andet punktum: »Disse
består af deltagelse i det økonomiske seminar og i to skriveøvelser«. Det er fakultetets
hensigt, at de obligatoriske skriveøvelser fremtidigt skal falde bort, og at
de økonomiske laboratorieøvelser alene skal bestå af deltagelse i seminaret.
Man har ganske vist i de senere år haft visse vanskeligheder med at få seminaret
til at fungere på tilfredsstilende vis, men agter nu at forsøge med en ny form
(uden at ændre omfanget). Skulle dette forsøg slå fejl, vil man gerne kunne erstatte
seminaret med andre former for økonomiske øvelser, uden at der dertil
skal kræves en ændring i den kgl. anordning. Det indstilles derfor, at bestemmelserne
om de økonomiske øvelser får den foreslåede generelle formulering,
således at det overlades til fakultetet at bestemme den nærmere indretning af de
Universitetets eksaminer 359
økonomiske øvelser, på lignende måde som det allerede er tilfældet for de statistiske
øvelsers vedkommende.
§ 6. 2. del omfatter iøvrigt følgende fag: 1) nationaløkonomi, 2) statistik, 3) en
faggruppe blandt følgende discipliner efter regler, der nærmere angives af fakultetet:
afsnit af nationaløkonomien, driftsøkonomien, statistikken, sociologien,
den økonomiske historie og andre til nationaløkonomi m.v. grænsende fagområder,
4) fag efter fakultetets nærmere bestemmelse indenfor dansk ret og folkeret.
ad § 6. Denne paragraf fastlægger fagene ved 2. del. Der er her dels tale om to
for alle studerende fælles områder, nemlig nationaløkonomi og teoretisk statistik,
dels en økonomisk-statistisk og en juridisk faggruppe, hvor det er hensigten, at
der på lignende måde som hidtil indrømmes de studerende en vis valgfrihed.
Den under punkt 3 omtalte faggruppe har hidtil været benævnt »afsnit af nationaløkonomiens
politik«. Efter de af fakultetet fastsatte regler har den studerende
blandt en række discipliner af forskelligt omfang og en i overensstemmelse
dermed fastsat talværdi af henholdsvis 1 og V2 skullet udvælge fag til en
samlet talværdi af 3. Denne regel er det tanken at fastholde, men samtidig ønsker
man at udvide den række af fag, blandt hvilke valget kan træffes. Fagene har
hidtil været: finansvidenskab, bankpolitik, socialpolitik, industri- og handelspolitik,
landbrugspolitik, udenrigshandelens politik samt offentlig driftsøkonomi
og trafikpolitik. Desuden har der været en vis begrænset adgang til at vælge de
økonomiske teoriers historie, den økonomiske udviklings historie samt sociologi
med statsteorier. Man ønsker nu at indfore følgende ændringer: Samtidig med
at man begrænser det pensum i teoretisk statistik, der skal læses af alle, indføres
som nyt valgfrit fag: videregående teoretisk statistik. Endvidere ønsker man at
iværksætte undervisning og eksamen i økonometri, som er et grænseområde mellem
nationaløkonomiens teori og den teoretiske statistik og er en forholdsvis ny
disciplin inden for videnskaben
Efter disse ændringer vil betegnelsen nationaløkonomiens politik eller nogen
anden kort betegnelse ikke være dækkende for den her omtalte række af discipliner,
og man foreslår derfor den foranstående nye formulering af § 6, punkt 2.
Det gælder både om den her omtalte gruppe af valgfrie fag og om den senere behandlede
juridiske faggruppe, at det formentlig vil være rimeligt og praktisk at
give anordningen en sådan formulering, at fakultetet får mulighed for at ændre
rækken af de valgfrie fag, efterhånden som behovet for fagene skifter, og mulighederne
for at præstere en undervisning i dem veksler (bl.a. som følge af ændringer
i lærerkollegiets sammensætning), uden at disse forandringer i faggruppens
sammensætning skal kræve hyppige ændringer i den kgl. anordning.
Ved de planlagte ændringer kommer den række af discipliner, der hidtil har
været betegnet »afsnit af nationaløkonomiens politik«, i højere grad end for til at
omfatte dele af nationaløkonomiens teori og af den teoretiske statistik. På den
anden side er det hensigten, at visse centrale dele af nationaløkonomiens politik,
f.eks. den moderne konjunkturregulerende finanspolitik, fremtidigt skal høre med
til det område af nationaløkonomien, der skal studeres af alle. Derfor er betegnelsen
af dette område (§ 6, punkt 1) ændret fra nationaløkonomiens teori til nationaløkonomi.
Under den juridiske faggruppe (§ 6, punkt 4) har de studerende hidtil kunnet
vælge mellem a) afsnit af dansk formueret efter fakultetets nærmere bestemmelse,
b) statsforfatningsret, forvaltningsret samt hovedpunkter af folkeretten.
Her ønsker man at reducere kravene, således at den nævnte offentligretlige faggruppe
i fremtiden skal bestå af forvaltningsret samt enten folkeret eller statsret.
Såfremt fakultetet som påtænkt får gennemført en undervisning i skatteret samt
360 Universitetets årbog 1948-53
i en faggruppe bestående af konkurrenceret, næringsret m.v. vil man imidlertid
gerne have mulighed for at kunne indfoje disse fag i rækken af valgfrie juridiske
fag, uden at der dertil skal kræves en ændring i den kgl. anordning. Man foreslår
derfor § 6, punkt 4, formuleret som foran anfort.
§ 7. Ved 2. del afholdes 4 skriftlige prøver, nemlig 2 i nationaløkonomi, 1 i
statistik og 1 i den i § 6 under punkt 3 omtalte faggruppe. Til besvarelsen af
opgaverne indrømmes der ved hver prøve en tid af 4 å 6 timer efter fakultetets
nærmere bestemmelse. Kandidaten underkastes kun de mundtlige prøver, såfremt
han ved bedømmelsen af de skriftlige opgaver, derunder den i § 5 under
punkt 3 nævnte afhandling, er funden tilstrækkelig forberedt og moden.
Der afholdes 5 mundtlige prøver, nemlig 2 i den i § 6, punkt 3, nævnte faggruppe
og 1 i hver af de øvrige i § 6 omtalte faggrupper.
Prøven i den juridiske faggruppe kan aflægges i en tidligere eksamenstermin
end de øvrige prøver. Indmeldelse til forudgående prøve i det juridiske fag anses
som indmeldelse til den samlede 2. del, men indmeldelse kan ske, uanset at de i
§ 5 under 1) og 2) omhandlede kurser endnu ikke er gennemgået og den sammesteds
under 3) nævnte afhandling ikke afleveret. Tidsfristerne ifølge § 5 beregnes,
når den juridiske prøve tages først, i forhold til den eksamenstermin, i hvilken
kandidaten indstiller sig til den afsluttende eksamen. Den kandidat, der har bestået
den samlede 2. del, kan ikke, hvis han vil tage eksamen om, nøjes med at
underkaste sig ny prøve i den ene gruppe af fagene. Derimod har den, der har
aflagt den juridiske prøve alene, adgang til særskilt at tage denne om efter de
almindelige regler.
§ 8. Ved 2. del gives efter samme regler som ved 1. del 11 karakterer, svarende
til talværdi til llVg karakterer.
For hver af de i § 5 nævnte 3 grupper af øvelser og opgaver, gives en karakter,
nemlig en for de statistiske øvelser, en for de økonomiske øvelser og en for den
store afhandling, hvilken sidste karakter forhøjes med det halve. Endvidere gives
3 karakterer i nationaløkonomi (en for hver af de skriftlige prøver og en for den
mundtlige prøve) 3 karakterer i den i § 6, punkt 3 omtalte faggruppe (en for den
skriftlige prøve og en for hver af de mundtlige prøver) samt en karakter for statistik
ved sammenregning af karaktererne for den skriftlige og for den mundtlige
prøve. Endelig gives en karakter for den mundtlige prøve i den juridiske faggruppe.
ad § 7 og 8. Som følge af de reducerede krav i den juridiske faggruppe og i den
for alle studerende fælles teoretiske statistik foreslås det, at der på hvert af disse
områder fremtidigt gives een karakter, der ikke som hidtil forhøjes med det halve.
Til gengæld foreslås indført en ekstra prøve i det for alle fælles område nationaløkonomi.
Dette findes ønskeligt såvel for at bevare karakterernes samlede antal
uforandret som af hensyn til at kunne eksaminere kandidaterne på forholdsvis
mange felter inden for det centrale område, som nationaløkonomien er. Den nye
prøve i nationaløkonomien foreslås henlagt til skriftlig eksamen. På samme tid
foreslas det, at en af de tre prøver i den økonomisk-statistiske valgfrie faggruppe,
hvor fagene ofte egner sig bedst til mundtlig eksamination, flyttes fra skriftlig til
mundtlig eksamen.
§ 9. Ved beregningen af talværdien af det samlede ved 1. og 2. del af eksamen
opnåede antal points sammenlægges de ved 1. del med de ved 2. del opnåede karakterer,
dog at den ved 1. del opnåede karakter for den skriftlige opgave i nationaløkonomi
og karakteren ved den mundtlige prøve i nationaløkonomi med
driftsøkonomi kun indgår som een med deres gennemsnit.
Ved afslutningen af den statsvidenskabelige eksamen gives følgende hovedkarakterer:
Universitetets eksaminer 361
»1. karakter med udmærkelse«, hvortil fordres, at talværdien af det samlede
antal points udgør mindst 242;
»1. karakter«, hvortil kræves en samlet talværdi af 193;
»2. karakter«, hvortil kræves en samlet talværdi af 165.
Den, som ikke opnår mindst 165 points, eller som i et fag får 0, har ikke bestået
eksamen.
Den, der har bestået statsvidenskabelig eksamen, betegnes som kandidat i
statsvidenskab.
ad § 9. Grænsen for 1. karakter foreslås nedsat fra 195 til 193. Herved bliver
kvotienten den samme som ved juridisk embedseksamen, nemlig 11,67 og et fra
studenterrådets side hyppigt fremsat onske imødekommes.
§ 10. Den, der har taget eksamen efter disse regler, kan tage tillægseksamen
i et eller flere af de i § 6 nævnte fag, som ikke har været indbefattet under hans
hovedeksamen. Der skal i så fald altid i hvert fag afholdes både skriftlig og
mundtlig prøve, der bedommes hver for sig. Til at bestå i et fag kræves karakterer,
der for den skriftlige og den mundtlige prøve tilsammen udgør mindst 20 points.
ad § 10. Paragraffens ordlyd er uændret.
§ 11. Den, der har taget fuldstændig juridisk embedseksamen efter anordningerne
af 19. april 1918, 11. april 1931 eller 13. juli 1937 med hovedkarakteren
»1. karakter«, kan blive kandidat i statsvidenskab efter følgende regler:
Er eksamen taget efter anordningen af 1918, kan karaktererne for 1) nationaløkonomi,
2) dansk borgerlig ret, 3) dansk retshistorie samt 4) dansk statsforfatningsret
med folkeret eller 5) dansk privatrets anden afdeling overføres som
karakter for henholdsvis nationaløkonomi ved 1. del, mundtlig prøve, dansk
borgerlig ret, økonomisk historie og den i § 6, punkt 4, omtalte juridiske faggruppe.
Der kræves ikke ny prøve i bogholderi.
Er eksamen taget efter anordningen af 1931, kan karaktererne for 1) nationaløkonomi,
2) dansk borgerlig ret samt 3) dansk privatrets 2 afdeling eller 4) statsforfatningsret,
forvaltningsret samt grundtræk af folkeret træde i stedet for karaktererne
for henholdsvis nationaløkonomi ved 1. del, mundtlig prøve, dansk
borgerlig ret og den i § 6 nævnte juridiske faggruppe. Har kandidaten aflagt prøve
i dansk retshistorie, kan karakterern heri træde i stedet for karakteren i økonomisk
historie. Der kræves ikke ny prøve i bogholderi.
Er eksamen taget efter anordningen af 1937, kan karaktererne for 1) nationaløkonomi,
2) dansk borgerlig ret samt 3) statsforfatningsret, forvaltningsret samt
grundtræk af folkeret træde i stedet for karaktererne for henholdsvis nationaløkonomi
ved 1. del, mundtlig prøve, dansk borgerlig ret og den i § 6 nævnte juridiske
faggruppe. Vælger kandidaten under denne faggruppe afsnit af dansk
formueret, kan gennemsnittet af de to karakterer for 1) almindelig retslære og
ejendomsretten, 2) læren om aftaler og om fordringsrettighederne m.v., i tilfælde
af brøk forhøjet til det nærmeste højere hele tal, træde i stedet for karakteren
i afsnit af dansk formueret. Har kandidaten aliagt prøve i dansk retshistorie,
kan karakteren heri træde i stedet for karakteren i økonomisk historie.
Der kræves ikke ny prøve i bogholderi.
løvrigt gælder i samtlige tre tilfælde følgende regler:
Karakteren for driftsøkonomi gælder alene som en hel karakter. I stedet for
den skriftlige prøve i nationaløkonomi ved 1. del træder en skriftlig prøve i nationaløkonomiens
politik. De skriftlige og mundtlige prøver i den under § 6, punkt
3, nævnte faggruppe ved 2. del bortfalder.
Eksamens 1. del (statistik, driftsøkonomi og skriftlig prøve i nationaløkonomiens
politik, samt mundtlig prøve i økonomiens historie, hvis kandidaten ikke
har aflagt prøve i dansk retshistorie) og 2. del (nationaløkonomi og statistik)
362 Universitetets årbog 1948-53
tages samtidigt, men idvrigt efter foranstående regler. Der gives ialt 14 karakterer,
svarende i talværdi til 141/2 karakter, idet karakteren for den store afhandling
forhøjes med det halve. Til »første karakter med udmærkelse« kræves
213 points; til »første karakter« 171 points; til »anden karakter« 145 points.
Ønskes de i 2., 3. og 4. stykke nævnte karakterer overført, må de alle overføres,
forsåvidt kandidaten efter sit valg af fag skal have karakter i vedkommende fag.
Den, der har bestået eksamen, har adgang til at underkaste sig tillægsprøver
efter reglerne i § 10.
ad § 11. Ændringerne i denne paragraf følger af de foreslåede ændringer i anordningens
tidligere paragraffer.
§ 12. De statsvidenskabelige censorer medvirker efter de hidtil gældende regler
ved bedømmelsen undtagen ved bedømmelsen af bogholderi, jfr. § 2.
Undervisningsministeren bemyndiges til at træffe nærmere bestemmelse om
afholdelsen og bedømmelsen af prøven i matematik og af prøven i dansk formueret.
§ 13. Den, der indstiller sig til den statsvidenskabelige eksamens 1. del, har at
erlægge en kendelse af 8 kr. For at indstille sig til eksamens 2. del eller til den
i § 11 nævnte eksamen erlægges en kendelse af 16 kr. For at indstille sig til prøve
i tillægsfag betales 4 kr. for hvert fag.
§ 14. Denne anordning træder istedet for kgl. anordning af 22. februar 1941
angående den statsvidenskabelige eksamen ved Københavns universitets retsog
statsvidenskabelige fakultet, således som den er ændret ved kgl. anordning af
21. april 1949.
Statsvidenskabelig eksamen efter de nye regler afholdes første gang i vinteren
1952/53 og eksamen efter de hidtil gældende regler sidste gang i sommeren 1953.
§ 15. Undervisningsministeriet bemyndiges til at træffe de bestemmelser, der
iøvrigt måtte være nødvendige til gennemførelsen af denne anordning.
ad §§ 12-15. Uændrede bortset fra § 14.«
Efter at denne indstilling var blevet tiltrådt af Konsistorium i mode
den 10. september 1952 videresendtes den til ministeriet under 16. september
s. å.
Herefter udstedtes følgende:
»Kgl. anordning af 17. december 1952 om den statsvidenskabelige eksamen
ved Kobenhavns universitets rets- og statsvidenskabelige fakultet.
§ 1 -
Den statsvidenskabelige eksamen består af to dele, 1. og 2. del.
Begge dele af eksamen afholdes to gange om året. Flver del kan tages om for
sig, dog kun i den anordnede rækkefølge, så at den kandidat, der har fuldendt
2. del, ikke kan nøjes med at tage 1. del om.
§2.
Den, der indstiller sig til eksamens 1. del, må
1) have underkastet sig en skriftlig prøve i bogholderi og regnskabskritik. Karakteren
for denne prøve, i hvis bedømmelse en af de statsvidenskabelige universitetslærere
og en af undervisningsministeriet udnævnt statsautoriseret revisor
deltager sammen med den af fakultetet antagne leder af bogholderiundervisningen,
kommer i betragtning ved eksamens 1. del efter de i § 3 givne regler.
2) fremlægge bevis for at have deltaget i 4 skriveøvelser i nationaløkonomi.
Universitetets eksaminer 363
§ 3.
1. del omfatter følgende fag: 1) nationaløkonomi, 2) statistik, 3) dansk borgerlig
ret i oversigt med noget mere indgående kendskab til enkelte afsnit efter
fakultetets nærmere anvisning, 4) økonomisk historie (særlig i det 19. og 20. århundrede),
5) driftsøkonomi.
Der afholdes skriftlig prøve i a) nationaløkonomi, b) driftsøkonomi. Til besvarelsen
af opgaverne indrømmes en tid af 4 timer ved hver prøve. Kandidaten
underkastes kun mundtlig prøve, såfremt han ved bedømmelsen af de skriftlige
opgaver og under hensyntagen til udfaldet af proven i bogholderi og regnskabskritik
er funden tilstrækkelig forberedt og moden.
For den skriftlige udarbejdelse i nationaløkonomi gives en særskilt karakter.
Karakteren for den skriftlige prøve i bogholderi og regnskabskritik sammenregnes,
med vægten Vg, med karakteren for den skriftlige prøve i driftsøkonomi, der tildeles
vægten til 1 karakter.
Der afholdes mundtlig prøve i 1) nationaløkonomi med driftsøkonomi, 2) statistik,
3) økonomisk historie og 4) borgerl. ret. For hver af disse prøver gives der 1
karakter.
lait gives således 6 karakterer. Ved hver enkelt prøve giver hver bedømmer en
af følgende specialkarakterer: 16, 15, 14, 13, 12, 11, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1, 0.
Det af de således givne karakterer uddragne middeltal bliver karakteren for den
pågældende prøve. Når et llertal stemmer for 0, bliver altid dette at anse for
karakteren. En eventuel brok bortkastes, hvis den er under 1/2, ellers tages det
nærmeste højere tal; i tilfælde, hvor karakteren for et fag fremkommer ved sammenregning
af karaktererne for to prøver, finder bortkastelse eller forhøjelse af en
brøk dog først sted ved sidste sammenregning. Den, som ikke opnår mindst 66
point, eller som i et fag får 0, har ikke bestået eksamen.
De, der ønsker det, kan endvidere aflægge prøve i matematik, omfattende
sådanne dele af faget, der er af betydning ved et dyberegående studium af nationaløkonomi
og statistik. De nærmere fordringer fastsættes ved forhandling
mellem det rets- og statsvidenskabelige og det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet. Ved prøven gives ingen karakterer, men den, der har bestået prøven,
kan forlange dette påført sit eksamensbevis.
§4.
1. del af statsvidenskabelig eksamen giver adgang til at studere og indstille sig
til 2. del af økonomisk eksamen ved Aarhus universitet, ligesom 1. del af økonomisk
eksamen giver adgang til at studere og indstille sig til 2. del af den statsvidenskabelige
eksamen, for så vidt som de øvrige betingelser for at indstille sig
til statsvidenskabelig eksamen er opfyldt.
§5.
Mellem 1. og 2. del må kandidaten deltage i følgende øvelser og opgaver, der
alle kommer i betragtning ved eksamensbedommelsen i overensstemmelse med
§8.
1) Kandidaten må efter fakultetets nærmere anvisning have deltaget regelmæssigt
i laboratorieøvelser i statistik. Disse må afsluttes senest 1/2 år før den
afsluttende eksamen, og der må for den ved øvelserne udviste flid og dygtighed
være opnået mindst 10 points.
2) Kandidaten må på samme måde have deltaget i laboratorieøvelser i nationaløkonomi.
Deltagelsen i disse øvelser må afsluttes senest 1/2 år før den afsluttende
eksamen, og der må for den ved øvelserne udviste flid og dygtighed
være opnået mindst 10 points.
3) Kandidaten må senest inden begyndelsen af det semester, hvori han indstiller
sig til den afsluttende eksamen, aflevere en selvstændig afhandling om et
364 Universitetets årbog 1948-53
økonomisk, sociologisk eller statistisk emne, der aftales med professorerne. Til
udarbejdelsen beregnes anvendt mindst 3 måneder.
Fakultetet kan dispensere fra de under punkt 1-3 fastsatte tidsfrister.
§6.
2. del omfatter iøvrigt følgende fag: 1) nationaløkonomi, 2) statistik, 3) en
faggruppe blandt følgende discipliner efter regler, der nærmere angives af fakultetet:
afsnit af nationaløkonomien, driftsøkonomien, statistikken, sociologien,
den økonomiske historie og andre til nationaløkonomi m.v. grænsende fagområder,
4) fag efter fakultetets nærmere bestemmelse indenfor dansk ret og folkeret.
§7.
Ved 2. del afholdes 4 skriftlige prøver, nemlig 2 i nationaløkonomi, 1 i statistik
og 1 i den i § 6 under punkt 3 omtalte faggruppe. Til besvarelsen af opgaverne
indrømmes der ved hver prøve en tid af 4 å 6 timer efter fakultetets nærmere bestemmelse.
Kandidaten underkastes kun mundtlig prøve, såfremt han ved bedømmelsen
af de skriftlige opgaver, derunder den i § 5 under punkt 3 nævnte
afhandling, er funden tilstrækkelig forberedt og moden.
Der afholdes 5 mundtlige prøver, nemlig 2 i den i § 6, punkt 3 nævnte faggruppe
og 1 i hver af de øvrige i § 6 omtalte faggrupper.
Prøven i den juridiske faggruppe kan aflægges i en tidligere eksamenstermin
end de øvrige prøver. Indmeldelse til forudgående prøve i det juridiske fag anses
som indmeldelse til den samlede 2. del, men indmeldelse kan ske, uanset at de i
§ 5 under 1) og 2) omhandlede kurser endnu ikke er gennemgået og den sammesteds
under 3) nævnte afhandling ikke afleveret. Tidsfristerne ifølge § 5 beregnes,
når den juridiske prøve tages først, i forhold til den eksamenstermin, i hvilken
kandidaten indstiller sig til den afsluttende eksamen. Den kandidat, der har bestået
den samlede 2. del, kan ikke, hvis han vil tage eksamen om, nøjes med at
underkaste sig ny prøve i den ene gruppe af fagene. Derimod har den, der har
aflagt den juridiske prøve alene, adgang til særskilt at tage denne om efter de
almindelige regler.
§8.
Ved 2. del gives efter samme regler som ved 1. del 11 karakterer, svarende i
talværdi til llVa karakterer.
For hver af de i § 5 nævnte 3 grupper af øvelser og opgaver gives en karakter,
nemlig en for de statistiske øvelser, en for de økonomiske øvelser og en for den
store afhandling, hvilken sidste karakter forhøjes med det halve. Endvidere gives
3 karakterer i nationaløkonomi (en for hver af de skriftlige prøver og en for den
mundtlige prøve), 3 karakterer i den i § 6, punkt 3 omtalte faggruppe (en for den
skriftlige prøve og en for hver af de mundtlige prøver) samt en karakter for statistik
ved sammenregning af karaktererne for den skriftlige og for den mundtlige
prøve. Endelig gives en karakter for den mundtlige prøve i den juridiske faggruppe.
§9.
Ved beregningen af talværdien af det samlede ved 1. og 2. del af eksamen opnåede
antal points sammenlægges de ved 1. del med de ved 2. del opnåede karakterer,
dog at den ved 1. del opnåede karakter for den skriftlige opgave i nationaløkonomi
og karakteren ved den mundtlige prøve i nationaløkonomi med
driftsøkonomi kun indgår som een med deres gennemsnit.
Ved afslutningen af den statsvidenskabelige eksamen gives følgende hovedkarakterer:
»1. karakter med udmærkelse«, hvortil fordres, at talværdien af det samlede
antal points udgør mindst 242;
Universitetets eksaminer 365
»1. karakter«, hvortil kræves en samlet talværdi af 193.
»2. karakter«, hvortil kræves en samlet talværdi af 165.
Den, som ikke opnår mindst 165 points, eller som i et fag får 0, har ikke bestået
eksamen.
Den, der har bestået statsvidenskabelig eksamen, betegnes som kandidat i
statsvidenskab.
§ 10.
Den, der har taget eksamen efter disse regler, kan tage tillægseksamen i et eller
flere af de i § 6 nævnte fag, som ikke har været indbefattet under hans hovedeksamen.
Der skal i så fald altid i hvert fag afholdes både skriftlig og mundtlig
prøve, der bedømmes hver for sig. Til at bestå i et fag kræves karakterer, der for
den skriftlige og mundtlige prøve tilsammen udgør mindst 20 points.
§11.
Den, der har taget fuldstændig juridisk embedseksamen efter anordningerne
af 19. april 1918, 11. april 1931 eller 13. juli 1937 med hovedkarakteren »1. karakter
«, kan blive kandidat i statsvidenskab efter følgende regler:
Er eksamen taget efter anordningen af 1918, kan karaktererne for 1) nationaløkonomi,
2) dansk borgerlig ret, 3) dansk retshistorie samt 4) dansk statsforfatningsret
med folkeret eller 5) dansk privatrets anden afdeling overfores som
karakter for henholdsvis nationaløkonomi ved 1. del, mundtlig prøve, dansk
borgerlig ret, økonomisk historie og den i § 6, punkt 4, omtalte juridiske faggruppe.
Der kræves ikke ny prøve i bogholderi.
Er eksamen taget efter anordningen af 1931, kan karaktererne for 1) nationaløkonomi,
2) dansk borgerlig ret samt 3) dansk privatrets 2. afdeling eller 4) statsforfatningsret,
forvaltningsret samt grundtræk af folkeret træde i stedet for karaktererne
for henholdsvis nationaløkonomi ved 1. del, mundtlig prøve, dansk
borgerlig ret og den i § 6 nævnte juridiske faggruppe. Har kandidaten aflagt prøve
i dansk retshistorie, kan karakteren heri træde i stedet for karakteren i økonomisk
historie. Der kræves ikke ny prøve i bogholderi.
Er eksamen taget efter anordningen af 1937, kan karakteren for 1) nationaløkonomi,
2) dansk borgerlig ret samt 3) statsforfatningsret, forvaltningsret samt
grundtræk af folkeret træde i stedet for karaktererne for henholdsvis nationaløkonomi
ved 1. del, mundtlig prøve, dansk borgerlig ret og den i § 6 nævnte juridiske
faggruppe. Vælger kandidaten under denne faggruppe afsnit af dansk
formueret, kan gennemsnittet af de to karakterer for 1) almindelig retslære og
ejendomsretten, 2) læren om aftaler og om fordringsrettigheder m.v., i tilfælde
af brok forhøjet til det nærmeste højere hele tal, træde i stedet for karakteren i
afsnit af dansk formueret. Har kandidaten aflagt prøve i dansk retshistorie, kan
karakteren heri træde i stedet for karakteren i økonomisk historie. Der kræves
ikke ny prøve i bogholderi.
I øvrigt gælder i samtlige tre tilfælde følgende regler:
Karakteren for driftsøkonomi gælder alene som en hel karakter. I stedet for
den skriftlige prove i nationaløkonomi ved 1. del træder en skriftlig prøve i nationaløkonomiens
politik. De skriftlige og mundtlige prover i den under § 6,
punkt 3 nævnte faggruppe ved 2. del bortfalder.
Eksamens 1. del (statistik, driftsøkonomi og skriftlig prøve i nationaløkonomiens
politik, samt mundtlig prøve i økonomiens historie, hvis kandidaten ikke
har aflagt prøve i dansk retshistorie) og 2. del (nationaløkonomi og statistik)
tages samtidigt, men i øvrigt efter foranstående regler. Der gives ialt 14 karakterer,
svarende i talværdi til 141/2 karakterer, idet karaktererne for den store
afhandling forhøjes med det halve. Til »første karakter med udmærkelse« kræves
213 points; til »første karakter« 171 points; til »anden karakter« 145 points.
366 Universitetets årbog 1948-53
Ønskes de i 2., 3. og 4. stykke nævnte karakterer overfort, må de alle overfores,
forsåvidt kandidaten efter sit valg af fag skal have karakterer i vedkommende fag.
Den, der har bestået eksamen, har adgang til at underkaste sig tillægsprover
efter reglerne i § 10.
§ 12.
De statsvidenskabelige censorer medvirker efter de hidtil gældende regler ved
bedommelsen undtagen ved bedommelsen af bogholderi, jfr. § 2. Undervisningsministeren
bemyndiges til at træffe nærmere bestemmelse om afholdelsen og bedommelsen
af proven i matematik og af proven i dansk formueret.
§ 13.
Den, der indstiller sig til den statsvidenskabelige eksamens 1. del, har at erlægge
en kendelse af 8 kr. For at indstille sig til eksamens 2. del eller til den i § 11
nævnte eksamen erlægges en kendelse af 16 kr. For at indstille sig til prove i tillægsfag
betales 4 kr. for hvert fag.
§ 14.
Denne anordning træder i stedet for kgl. anordning af 22. februar 1941 angående
den statsvidenskabelige eksamen ved Kobenhavns universitets rets- og
statsvidenskabelige fakultet, således som den er ændret ved kgl. anordning af
21. april 1949.
Statsvidenskabelig eksamen efter de nye regler afholdes forste gang i vinteren
1952-53 og eksamen efter de hidtil gældende regler sidste gang i sommeren 1953.
§ 15.
Undervisningsministeren bemyndiges til at træffe de bestemmelser, der iovrigt
måtte være nødvendige til gennemforeisen af denne anordning«.
[3. Undervisning.
1. Udvidelse af undervisningen for de forsikringsvidenskabelige studerende.
(j. nr. 221/49).
Efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor bifaldt ministeriet
under 13. juli 1950, at der på tillægsbevillingsloven for 1950-51
under universitetets konto 5, Medhjælp, stilledes et beløb af 900 kr. til
rådighed til afholdelse af forelæsninger i forårssemestret 1950 over Enkelte
kontrakter for forsikringsvidenskabelige studerende, og at det
blev overdraget undervisningsassistent ved den juridiske undervisning,
landsretssagfører Iver Hoppe, at afholde de nævnte forelæsninger (j. nr.
221/49).
2. Bevilling til afholdelse af et kursus i matematik for statsvidenskabelige
studerende
(j. nr. 132/50)
Under 11. januar 1950 ansøgte fakultetets statsvidenskabelige afdeling
om, at der fra 1. september 1950 stilledes en løbende bevilling
på 1800 kr. årlig til rådighed til afholdelse af et kursus i matematik
for statsvidenskabelige studerende, særlig beregnet for studenter af de
sproglige retninger.
Universitetets eksaminer 367
Under 8. februar 1950 afgav fakultetet følgende supplerende indstilling:
»I fortsættelse af fakultetets skrivelse af 11. f.m. angående en lobende bevilling
til afholdelse af et matematikkursus for statsvidenskabelige studerende skal fakultetet
yderligere oplyse, at den i indeværende år af professor Hald påbegyndte
omlægning af undervisningen i statistik stiller betydelige storre krav til de studerendes
matematikkundskaber end den tidligere undervisning gjorde, således
at studenter af alle gymnasieretninger er interesserede i matematikundervisningen.
Endvidere udvikler visse dele af nationaløkonomien og driftsokonomien sig i
en stadig mere matematisk præget retning, således at det også for studiet af disse
fag er nødvendigt med betydelig storre matematikkundskaber, end de studerende
normalt er i besiddelse af.
Matematikkursuset må derfor anses for en hårdt tiltrængt hjælp for de studerende
for forståelsen af de elementære dele af disse fag, selv om kursuset i den
beskedne form, hvori det forelobig tænkes oprettet, kun kan betragtes som en indledning
til det videregående kursus i matematik, som er forudsat ved optagelsen
af bestemmelserne i kgl. anordning af 22. februar 1941 om den statsvidenskabelige
eksamen § 3, sidste stk., men som endnu ikke er oprettet«.
Efter at universitetets rektor og kurator under 7. marts 1950 havde
tiltrådt indstillingen, blev der på tillægsbevillingsloven for 1951-52,
jfr. Rigsdagstidende 1951-52, sp. 4863-64 under universitetskonto 15,
Kursusudgifter, optaget en bevilling på 1800 kr. til afholdelse af kursus
i matematik for statsvidenskabelige studerende.
y. Andre sager.
Under 2. november 1948 bifaldt ministeriet efter rektors og fakultetets
indstilling, at tiden for besvarelsen af de skriftlige opgaver ved
juridisk embedseksamens 2. del forlængedes fra 7 til 8 timer for en stud.
jur., som led af følgerne af en børnelammelse (j. nr. 186/48).
Under 18. november 1948 bifaldt ministeriet efter rektors og fakultetets
indstilling, at tiden for besvarelsen af skriftlige opgaver til 2. del
af juridisk embedseksamen forlængedes fra 7 til 8 timer for en stud. jur.,
der led af muskelatrofi (j. nr. 186/48).
Under 5. marts 1949 meddelte universitetets rektor efter indstilling
fra fakultetet en stud. jur. tilladelse til for 4. gang at indstille sig til
proven i det valgfri fag ved 2. del af den juridiske embedseksamen uden
samtidig prøve i de øvrige anden-dels fag. (j. nr. 102b/49).
Under 14. marts 1949 meddelte universitetets rektor efter indstilling
fra fakultetet en stud. jur. tilladelse til for 4. gang at indstille sig til prøven
i det valgfri fag ved 2. del af juridisk embedseksamen på betingelse
af, at den pågældende underkastede sig såvel skriftlige som mundtlige
prøver i alle de øvrige 2. dels fag (j. nr. 102c/49).
Under 9. april 1949 bifaldt ministeriet efter indstilling fra universitetets
rektor at to juridiske studerende på grund af de pågældendes
368 Universitetets årbog 1948-53
sygdom fik en besvarelsestid på 9 timer for samtlige skriftlige opgaver
ved henholdsvis 2. del og 3. del af juridisk embedseksamen (j. nr.
240/49).
Under 11. maj 1949 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at det tillodes en stud. polit. at overfore de af
ham ved 1. del af juridisk embedseksamen opnåede karakterer i borgerlig
ret og i statsret m.v. til statsvidenskabelig eksamen, således at karakteren
i borgerlig ret mundtlig overfortes med 13 og karakteren i
statsret overfortes med 20 (j. nr. 102d/49).
Under 27. september 1949 meddelte universitetets rektor efter indstilling
fra fakultetet en stud. jur. tilladelse til for 4. gang at indstille
sig til 1. del af juridisk embedseksamen (j. nr, 102e/49).
Under 22. november 1949 meddelte universitetets rektor efter indstilling
fra fakultetet en stud. jur. tilladelse til at indstille sig til 1. del
af juridisk embedseksamen for 4. gang (j. nr. 102f/49).
Under 15. februar 1950 meddelte universitetets rektor efter henvisning
af sagen til rektors afgørelse en stud. jur. tilladelse til for 4. gang
at indstille sig til 1. del af juridisk embedseksamen (j. nr. 102/b50).
\ Ved kgl. resolution af 27. marts 1950 blev der efter indstilling fra
fakultetet og universitetets rektor meddelt en stud. jur,, tysk sagfører
og dr. jur,, fritagelse for at underkaste sig den anordnede prøve i det
valgfri fag ved 2. del af juridisk embedseksamen (j. nr, 102c/50).
Under 20. april 1950 meddelte ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor en stud. jur. tilladelse til at overføre de af
ham ved eksamen i forsikringsvidenskab og statistik opnåede karakterer
i borgerlig ret og nationaløkonomi til 1. del af juridisk embedseksamen
(j. nr. 102e/50).
Under 25. april 1950 bifaldt ministeriet efter rektors og fakultetets
indstilling, at tiden for besvarelsen af de skriftlige opgaver ved 3. del af
juridisk embedseksamen forlængedes fra 7 til 9 timer til den almindelige
opgave, fra 8 til 12 timer til den konkrete opgave for en stud. jur. der
led af en spastisk lidelse (jur. nr. 240/49).
Under 8. maj 1950 meddelte universitetets rektor efter indstilling fra
fakultetet en stud. jur, tilladelse til at indstille sig til 1, del af juridisk
embedseksamen for 4, gang (j, nr, 102g/50),
Under 19, juni 1950 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud, jur, tilladelse til for 4, gang at indstille sig til prøven
i det valgfri fag (j. nr. 102h/50).
Under 28. september 1950 meddelte universitetets rektor efter indstilling
fra fakultetet en stud. jur. tilladelse til at indstille sig til 1. del
af juridisk embedseksamen for 4, gang (j, nr, 102j/50),
Under 28, september 1950 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud, jur, tilladelse til for 4, gang at indstille sig
til 3, del af juridisk embedseksamen (j, nr, 102k/50).
Universitetets eksaminer 369
Under 4. december 1950 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at der blev tilstået en stud. jur. en besvarelsestid
på indtil 8 timer ved de skriftlige opgaver til juridisk embedseksamen
på grund af rysten på hænderne (j. nr. 102m/50).
Ved kgl. resolution af 10, januar 1951 blev der efter indstilling fra
fakultetet og universitetets rektor meddelt dansk statsborger og østrigsk
dr. jur. Georg Rona fritagelse for at underkaste sig prøverne i
folkeret, nationaløkonomi og det valgfri fag til juridisk embedseksamen
(j. nr. 72cb/50).
Under 23. februar 1951 meddelte universitetets rektor efter indstilling
fra fakultetet en stud. polit. tilladelse til for 4. gang at indstille sig til
2. del af den statsvidenskabelige eksamen (j. nr. 102c/51).
Under 23. februar, 15. marts og 11. juni 1951 meddelte universitetets
rektor efter fakultetets indstilling 4 stud. jur.'er tilladelse til at indstille
sig til juridisk embedseksamens 1. del for 4. gang (j. nr. 102a, 102e,
102f, 102h/51).
Under 11. juli 1951 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. jur. tilladelse til før 4. gang at indstille sig til 3. del
af juridisk embedseksamen på betingelse af, at 2. del toges om med undtagelse
af det valgfri fag, idet man ligeledes meddelte den pågældende
tilladelse til at indstille sig til 2. del før 4. gang (j. nr. 102g/51).
Under 6. juni 1951 meddelte universitetets rektor efter indstilling fra
fakultetet en stud. jur. tilladelse til for 4. gang at indstille sig til 2. del
af juridisk embedseksamen (j. nr. 102g/51).
Under 6. oktober 1951 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. jur. tilladelse til før 4. gang at indstille sig til 2.
del af juridisk embedseksamen (j. nr. 102k/51).
Under 4. marts 1952 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. jur. tilladelse til før 4. gang at indstille sig til 2. del
af juridisk embedseksamen (j. nr. 102b/52).
Under 22. marts 1952 meddelte universitetets rektor efter indstilling
fra fakultetet en stud. jur. tilladelse til for 4. gang at indstille sig til
prøven i det valgfri fag ved 2. del af juridisk embedseksamen (j. nr.
102c/52).
Under 5. juli 1952 meddelte universitetets rektor efter fakultetets indstilling
en stud. jur. tilladelse til for 5. gang at indstille sig til juridisk
embedseksamens 1. del (j. nr. 102h/51).
5. DET LÆGEVIDENSKABELIGE FAKULTET.
a. Bevillinger til norske, lægevidenskabelige studerendes ophold i Kobenhavn
i årene 1949-51
(j. nr. 370/46).
Efter andragende fra Københavns universitet bevilgede Samarbejdsudvalget
vedrørende internationalt hjælpearbejde i lighed med tid24
370 Universitetets årbog 1948-53
ligere år under 6. maj 1949 et tilskud på 50.000 kr. til norske lægevidenskabelige
studerendes ophold i København (jfr. Universitetets
årbog for 1946-47, side 145). Belobet stipuleredes til at dække behovet
for støtte for universitetsårene 1/9 1949-31/8 1951.
Under 8. marts 1950 indgav universitetet andragende til Samarbejdsudvalget
om yderligere støtte på 35.000 kr. til samme formål, hvilket
bevilgedes under 28. marts 1950.
Under 3. marts 1951 indgav universitetet følgende andragende til
Samarbejdsudvalget:
»Efter andragender herfra har Samarbejdsudvalget i de senere år bevilget ialt
185000 kr. til understøttelse af norske lægevidenskabelige studerende ved Københavns
universitet, jfr. senest Samarbejdsudvalgets skrivelse af 28. marts 1950.
I det senest herfra fremkomne andragende af 8. marts 1950 opstillede man en
beregning over, hvor stort et beløb der kunne forventes at blive brug for i understøttelser
for den tid, der var tilbage, indtil de i 1945 ved universitetet optagne
norske studerende havde afsluttet deres uddannelse. Man mente, at et beløb af
35000 kr. udover de tidligere bevilgede beløb ville være tilstrækkeligt. Når man
søgte at opstille denne beregning allerede i marts 1950, uagtet understøttelserne
skulle lobe endnu adskillige år, skyldtes det, at man antog, at det ikke til et senere
tidspunkt ville være muligt at opnå et tilskud fra Samarbejdsudvalget.
De i skrivelse herfra af 8. marts 1950 anstillede beregninger har nu vist sig ikke
helt at holde stik. Dette skyldes to grunde, dels at understøttelsesbehovet har
vist sig at vokse, et forhold der hænger sammen med, at den - oprindelige meget
omfattende - understøttelse fra den københavnske befolknings side i form af
kost og logis stadig er i aftagende, dels at de 35 norske studerende, som i 1945
blev indskrevet ved Aarhus universitet, nu er så vidt fremme i deres studier, at
de skal fortsætte dem ved Københavns universitet. Det lægevidenskabelige
studium kan som bekendt ikke fuldføres i Aarhus, hvor der kun findes undervisning
til 1. del og de tre første semestre til 2. del. Medens man ikke tidligere har
bevilget nogen understøttelse til de norske medicinske studerende ved Aarhus
universitet af de midler. Samarbejdsudvalget har stillet til rådighed, vil man vanskeligt,
når disse studerende fortsætter studiet i Købenahvn, kunne stille dem
anderledes end deres landsmænd, som tilbringer hele deres studietid ved Københavns
universitet.
Af disse grunde mener man, at der endnu vil være brug for et beløb af 25000 kr.
til understøttelse af norske medicinske studerende, og man ansøger herved Samarbejdsudvalget
om dette beløb«.
Under 11. maj 1951 bevilgedes 25.000 kr. som tilskud til de norske
lægevidenskabelige studerendes ophold i Kobenhavn.
/S. De medicinske studerendes dissektionskur sus i Paris
(j. nr. 253/50).
På tillægsbevillingsloven for 1950-51, jfr. Rigsdagstidende 1950-51,
tillæg A, sp. 4905-4906 stilledes en bevilling på 8750 kr. til rådighed
som tilskud til dækning af udgifterne ved 30 lægevidenskabelige studerendes
deltagelse i kursus i dissektion i Paris.
Universitetets eksaminer 371
y. Udvidelse af kursus i ojensygdomme
(j. nr. 149/52).
Antallet af deltagere i det for de medicinske studerende tilrettelagte
obligatoriske kursus i øjensygdomme var i forårssemestret 1952 så stort,
at det var nodvendigt at dele studenterne i 4 i stedet for i 3 hold som
hidtil.
Under 30. august 1952 bifaldt ministeriet, at der på tillægsloven for
1952-53, jfr. Rigsdagstidende 1952-53, tillæg A., sp. 5697-98 under
universitetets konto 5, Medhjælp, stilledes et belob af 1500 kr. til rådighed
som vederlag til dr. med. P. Brændstrup for undervisning i to
ugentlige timer ved det udvidede obligatoriske kursus i ojensygdomme
for lægevidenskabelige studerende i forårssemestret 1952.
<5. Andre sager
Under 23. oktober, 16. og 17. november 1948 bifaldt ministeriet
efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor, at 4 stud. med.'er
i henhold til kgl. anordning af 25. september 1936 § 3 fik tilladelse til at
overfore til den lægevidenskabelige forberedelseseksamen de af de pågældende
ved 1. del af dyrlægeeksamen fra Den kgl. Veterinær- og
landbohøjskole opnåede karakterer i fysik og kemi (j. nr. 103b/48,
103c/48, 103d/48 og 103e/48).
Ved kgl. resolution af 5. februar 1949 blev der efter indstilling fra
fakultetet og universitetets rektor meddelt en tysk læge, som var dansk
statsborger, tilladelse til at indstille sig til den lægevidenskabelige embedseksamen
uden at have bestået den ved kgl. anordning af 11. april
1927 anordnede filosofiske prøve, uden at have bestået de i kgl. anordning
af 25. september 1936 § 2 og 4 omhandlede eksaminer, nemlig
den lægevidenskabelige forberedelseseksamen og 1. del af lægevidenskabelige
embedseksamen og uden at skulle underkaste sig de til 2. del
af lægevidenskabelig embedseksamen anordnede prøver i almindelig
patologi og patologisk anatomi, således at han alene underkastedes
eksamen i hygiejne og farmakologi ved 2. del A af lægevidenskabelig
embedseksamen og i samtlige fag ved 2. del B af samme eksamen, endvidere
således at han fritoges for den i kgl. anordning af 25. september
1936 krævede obligatoriske undervisning og således at resultatet af
eksamen beregnedes efter reglerne i den førnævnte anordnings § 14 øg
udelukkende af karaktererne i de fag, i hvilke han efter foranstående
skulle aflægge prøve (j. nr. 484/48).
Ved kgl. resolution af 12. marts 1949 blev der efter indstilling fra
fakultetet øg universitetets rektor meddelt en norsk student tilladelse
til at aflægge 1. del af den lægevidenskabelige embedseksamen uden at
have bestået lægevidenskabelig forberedelseseksamen, øg således at
resultatet af l.del for den pågældendes vedkommende beregnedes på
24*
372 Universitetets årbog 1948-53
den måde, at der til de 4 karakterer ved 1. del lagdes en karakter, beregnet
af gennemsnittet af de 4 nævnte karakterer under hensyn til at
den pågældende allerede ved Oslo universitet havde bestået de prøver
som svarer til forberedelseseksamen (j. nr. 103a/49).
Under 21. marts 1949 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling to stud. med.'er tilladelse til at indstille sig til lægevidenskabelig
embedseksamens 1. del for 4. gang (j. nr. 103f og 103g/49).
Under 31. marts og 14. maj 1949 bifaldt ministeriet efter indstilling
fra fakultetet og universitetets rektor, at tre stud. med.'er i henhold til
kgl. anordning af 25. september 1936 § 3, fik tilladelse til at overfore til
den lægevidenskabelige forberedelseseksamen de af de pågældende ved
1. del af dyrlægeeksamen fra Den kgl. veterinær- og landbohojskole opnåede
karakterer i fysik og kemi (j. nr. 103d/49 og 103j/49).
Under 26. april 1949 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en cand. polyt. i henhold til § 3 i kgl. anordning
af 25. september 1936 fik tilladelse til at overfore de af ham ved
1. del af civilingenioreksamen for elektroingeniører fra Polyteknisk
læreanstalt opnåede karakterer i fysik til den lægevidenskabelige forberedelseseksamen
(j. nr. 103i/49).
Under 19. oktober 1949 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en cand. med. vetr. fik tilladelse til at
overfore til den lægevidenskabelige forberedelseseksamen de af den pågældende
ved 1. del af dyrlægeeksamen fra Den kgl. veterinær- og
landbohojskole opnåede karakterer i fysik og kemi i henhold til kgl.
anordning af 25. september 1936 § 3 (j. nr. 103m/49).
Under 25. oktober 1949 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at to stud. med.'er i henhold til kgl. anordning
af 25, september 1936 § 3 fik tilladelse til at overføre til den
lægevidenskabelige forberedelseseksamen de af de pågældende ved 1.
del af dyrlægeeksamen fra Den kgl. veterinær- og landbohøjskole opnåede
karakterer i fysik og kemi (j. nr. l()3o/49 og 103p/49),
Under 19. november 1949 bifaldt universitetets rektor efter indstilling
fra fakultetet, at en stud. med., der havde haft latin som fag til
den af den pågældende beståede tyske studentereksamen, fritoges for
latinprøven for medicinere (j. nr. 103r/49).
Under 3. marts 1950 bifaldt universitetets rektor efter indstilling fra
fakultetet, at en stud. med. fik tilladelse til at indstille sig til sygeeksamen
i fagene hygiejne og almindelig patologi i april måned 1950 (j. nr.
103a/50).
Ved kgl. resolution af 18. marts 1950 blev der efter indstilling fra
fakultetet og universitetets rektor meddelt en stud. med. tilladelse til
at indstille sig til 1. del af lægevidenskabelig embedseksamen uden forinden
at have bestået den almindelige filosofiske prøve øg den lægevidenskabelige
forberedelseseksamen under henvisning til at den påUniversitetets
eksaminer 373
gældende i tre år havde studeret ved Valparaiso university, USA og der
opnået graden BA. med kemi og biologi som hovedfag, således at der til
de 4 karakterer der gives ved 1. del af lægevidenskabelig embedseksamen
lagdes een karakter, beregnet af gennemsnittet af de 4 nævnte karakterer
(j. nr. 103s/49).
Under 12. april 1950 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. med. i henhold til kgl. anordning af
25. september 1936 § 3 fritoges for ovelser og mundtlig eksamen i fysik
til lægevidenskabelig forberedelseseksamen, og at han fik tilladelse til
at overfore de af ham ved 1. del af civilingeniøreksamen for maskiningeniører
opnåede karakterer i fysik til den lægevidenskabelige forberedelseseksamen
samt at den pågældende, forsåvidt angik faget kemi,
fritoges for de obligatoriske øvelser i uorganisk kvalitativ analyse samt
almen kemi, således at den pågældende alene skulle gennemgå det obligatoriske
kursus i titreranalyse samt indstille sig til den mundtlige
prøve i kemi (j. nr. 103b/50).
Under 29. juli 1950 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
øg universitetets rektor, at en cand. polyt. i henhold til kgl. anordning
af 25. september 1936 § 3 fritoges for øvelser øg mundtlig eksamen i
fysik til lægevidenskabelig forberedelseseksamen, og at han fik tilladelse
til at overføre de af ham ved 1. del af civilingeniøreksamen for bygningsingeniører
opnåede karakterer i fysik til den lægevidenskabelige forberedelseseksamen
samt at den pågældende forsåvidt angik faget kemi
fritøges for de obligatoriske ovelser i uorganisk kvalitativ analyse samt
almen kemi, således at han alene skulle gennemgå det obligatoriske
kursus i titreranalyse samt indstille sig til den mundtlige prøve i kemi
(j. nr. 103d/50).
Under 16. og 19. oktober 1950 meddelte universitetets rektor efter
indstilling fra fakultetet tre stud. med.'er tilladelse til at indstille sig til
lægevidenskabelig forberedelseseksamen for 4. gang (j. nr. 103g, 103h og
103i/50).
Ved kgl. resolution af 6. december 1950 blev der efter indstilling fra
fakultetet og universitetets rektor under henvisning til den pågældendes
studier ved Karls universitetet i Prag meddelt en czekisk studerende
tilladelse til at indstille sig til 1. del af den lægevidenskabelige embedseksamen
uden at have bestået den ved kgl. anordning af 11. april 1927
(med senere ændring ved kgl. anordning af 26. marts 1930) anordnede
almindelige filosofiske prøve øg den i kgl. anordning af 25. september
1936 § 2 omhandlede lægevidenskabelige forberedelseseksamen og uden
at have gennemgået de i § 4 nævnte obligatoriske kurser samt fritagelse
for eksamen i anatomi, hvorefter eksamensresultatet beregnedes
efter reglerne i kgl. anordning af 25. september 1936 §§ 4 øg 14, idet der
med hensyn til de udkrævede gennemsnitskarakterer alene toges de fag
i betragtning, i hvilke han skulle aflægge prøve (j. nr. 72bg/50).
374 Universitetets årbog 1948-53
Efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor blev der ved
kgl. resolution af 14. december 1950 meddelt en tysk statsborger tilladelse
til at indstille sig til 1. del af den lægevidenskabelige embedseksamen
uden at have bestået den i kgl. anordning af 25. september 1936
§ 2 omhandlede forberedelseseksamen og uden at have gennemgået de
i samme anordnings § 4 hjemlede obligatoriske kurser, og således at
hans eksamensresultat beregnedes på den måde, at der til de 4 karakterer
for de fag, hvori han aflagde prove, lagdes endnu en karakter beregnet
af gennemsnittet af de 4 nævnte karakterer (j. nr, 103j/50).
Ved kgl. resolution af 20. december 1950 blev der efter indstilling fra
fakultetet og universitetets rektor meddelt en dansk lægevidenskabelig
studerende med tysk eksamen tilladelse til at indstille sig til anden del
(A + B) af den lægevidenskabelige embedseksamen uden at have bestået
den ved kgl. anordning af 11. april 1927 hjemlede almindelige
filosofiske prøve og uden forinden at have aflagt den i kgl. anordning af
25. september 1936 § 2 omhandlede forberedelseseksamen og 1. del af den
lægevidenskabelige embedseksamen, og således at eksamensresultaterne
beregnedes efter reglerne i sidstnævnte anordnings § 14, idet der kun blev
taget hensyn til de ved anden del af eksamen opnåede karakterer (j.
nr. 72æ/50).
Under 29. marts, 28. juni, 11. juli og 30, august 1951 meddelte universitetets
rektor efter fakultetets indstilling 4 stud. med.'er tilladelse
til for 4. gang at indstille sig til lægevidenskabelig embedseksamens 1.
del (j. nr. 103e, 103h, 103j og 103m/51).
Under 6. marts 1951 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. med. tilladelse til at indstille sig til sygeeksamen i
obstetrik, retsmedicin, pædiatri og klinisk medicin sidst i februar og
forst i marts 1951 (j. nr. 103a/51).
Under 17. marts 1951 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. med. tilladelse til for 4. gang at indstille sig til lægevidenskabelig
embedseksamen (j. nr. 103c/51).
Ved kgl. resolution af 6. juni 1951 blev der efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor meddelt en tysk læge og dansk statsborger
fritagelse for at underkaste sig den til 2. del A af lægevidenskabelig embedseksamen
anordnede prove i hygiejne, de til 2. del B af samme eksamen
anordnede skriftlige prøver i kirurgi og medicin, endvidere de
praktiske prøver i medicinsk, kirurgisk og pædiatrisk klinik samt endelig
de mundtlige prøver i kirurgi, medicin og fødselsvidenskab, således
at han alene underkastedes eksamen i rets- og socialmedicin til 2. del B
af lægevidenskabelig embedseksamen øg en prøve i forordningslæren
indenfor farmakologien ved 2. del A af nævnte eksamen (j. nr. 484/48).
Under 1. august 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en cand. polyt. i henhold til kgl. anordning
af 25. september 1936 § 3 fik tilladelse til at overføre til den lægeUniversitetets
eksaminer 375
videnskabelige forberedelseseksamen de af den pågældende ved civilingeniøreksamen
opnåede karakterer i fysik og kemi (j. nr. 103k/51).
Under 13. oktober 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. med. vetr. fik tilladelse til at
overfore til den lægevidenskabelige forberedelseseksamen de af den
pågældende ved Den kgl. veterinær- og landbohøjskole opnåede karakterer
i fysik og kemi (j. nr. 103n/51).
Under 30. oktober 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en amerikansk studerende i henhold til
§ 3 i kgl. anordning af 25. september 1936 meddeltes fritagelse før at
indstille sig til lægevidenskabelig forberedelseseksamen, således at de af
ham gennemgåede kurser i fysik og kemi i New York trådte i stedet for
nævnte eksamen øg således at den pågældendes eksamensresultater udregnedes
under bortseen fra fælleskarakteren i fysik og kemi, og at det
samlede pointsantal af karaktererne ved 1. del af lægevidenskabelig
embedseksamen i stedet forhøjedes med 1/4 (j. nr. 72u/51).
Under 31. oktober 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
øg universitetets rektor, at der meddeltes en kinesisk studerende
fritagelse for at indstille sig til lægevidenskabelig forberedelseseksamen,
således at de af ham i England gennemgåede kurser øg eksaminer i fysik
og kemi trådte i stedet for nævnte eksamen øg således at han skulle indstille
sig til tentamen i organisk kemi. Eksamensresultaterne beregnedes
under bortseen fra fælleskarakteren i fysik øg kemi, således at det samlede
pointsantal ved 1. del af lægevidenskabelig embedseksamen i stedet
forhøjedes med 1/4 (j. nr. 72ao/51).
Under 17. september 1951 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. med., tilladelse til før 4. gang at indstille sig til
den lægevidenskabelige forberedelseseksamen (j. nr. 103ø/51).
Under 12. november 1951 meddelte ministeriet efter indstilling fra
fakultetet og universitetets rektor en stud. polyt. tilladelse til at aflægge
lægevidenskabelig forberedelseseksamen på lempede vilkår, således
at den pågældende under hensyn til beståede eksaminer ved Danmarks
tekniske højskole fritoges før øvelser øg mundtlig eksamen i fysik, og
således at de af den pågældende ved 1. del af civilingenioreksamen før
bygningsingeniører opnåede karakterer øverførtes og før såvidt angik
faget kemi, at andrageren fritøges før de obligatoriske øvelser i titreranalyse
og almen kemi, således at han alene skulle gennemgå det obligatoriske
kursus i uorganisk kvalitativ analyse afsluttet med den fordrede
praktiske prøve samt indstille sig til den mundtlige prøve i kemi
(j. nr. 103r/51).
Under 15. november 1951 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. med. tilladelse til at indstille sig for 4. gang til
1. del af den lægevidenskabelige embedseksamen (j. nr. 1031/51).
Under 6. februar 1952 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakul376
Universitetets årbog 1948-53
tetet og universitetets rektor, at en stud. med. fritoges for øvelser og
mundtlig eksamen i fysik og kemi ved lægevidenskabelig forberedelseseksamen,
således at de af hende i New York gennemgåede kurser i fysik
og kemi trådte i stedet for nævnte eksamen, og således at det samlede
pointsantal af karaktererne ved 1. del af lægevidenskabelig embedseksamen
i stedet forhøjedes med 1/4 (j. nr. 103a/52).
Under 7. februar 1952 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. med., der var indtegnet til 2. del B af lægevidenskabelig
embedseksamen vinteren 1951/52, tilladelse til udenfor eksamensterminen
at gå op til sygeeksamen (j. nr. 103b/52).
Under 21. februar og 15. marts 1952 meddelte universitetets rektor
efter indstilling fra fakultetet henholdsvis 1 stud. med. og 4 stud. med.
'er tilladelse til for 4. gang at indstille sig til 1. del af lægevidenskabelig
embedseksamen vinteren 1952/53 (j. nr. 103d/52, 103e/52, 103f/52,
103g/52, 103h/52).
Under 21. februar 1952 meddelte universitetets rektor efter indstilling
fra fakultetet en stud. med. tilladelse til at blive omeksamineret i
faget biokemi ved 1. del af den lægevidenskabelige embedseksamen
(j. nr. 103d/52).
Under 19. juni, 20. juni og 10. juli 1952 meddelte universitetets rektor
efter indstilling fra fakultetet tre stud. med.'er tilladelse til at indstille
sig for 4. gang til 1. del af den lægevidenskabelige embedseksamen
sommeren 1953 (j. nr. 103j/52, 103k/52).
Under 5. juli 1952 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. med., der var indtegnet til 1. del af lægevidenskabelig
embedseksamen sommeren 1952, tilladelse til at lade sig eksaminere i
fysiologi udenfor eksamenterminen grundet på sygdom (j. nr. 103i/52).
Under samme dato meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. med., der var indtegnet til 1. del af embedseksamen
sommeren 1952, tilladelse til at gå op til sygeeksamen i fysiologi og biokemi
udenfor eksamensterminen (103j/52).
Under 26. september 1952 meddelte universitetets rektor efter indstilling
fra fakultetet en stud. med. tilladelse til for 4. gang at indstille
sig til den lægevidenskabelige forberedelseseksamen (j. nr. 103q/52).
Under 26. september, 11. november og 12. december 1952 meddelte
universitetets rektor efter indstilling fra fakultetet 4 stud. med.'er tilladelse
til at indstille sig til lægevidenskabelig embedseksamens 1. del
for 4. gang (j. nr. 103r, 103s, 103o, 103u/52).
Under 20. oktober 1952 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at det blev tilladt en cand. med. vetr. at
overføre de af ham ved 1. del af veterinæreksamen opnåede karakterer
i fysik og kemi til den lægevidenskabelige forberedelseseksamen (j. nr.
loln/52).
Under 26. oktober 1952 bifaldt universitetets rektor, at en tysk stuUniversitetets
eksaminer 377
derende, uanset at den pågældende var blevet immatrikuleret uden ret
til at tage eksamen, indstillede sig til den kliniske prøve i øjensygdomme
(j. nr. 72az/52).
Under 28. oktober 1952 meddelte universitetets rektor efter indstilling
fra fakultetet en norsk medicinsk studerende tilladelse til for 4.
gang at indstille sig til 1. del af lægevidenskabelig embedseksamen vinteren
1952-53 (j. nr. 103t/52).
6. DET FILOSOFISKE FAKULTET.
a. Nyordning af sproglig-historisk skoleembedseksamen ved kgl. anordning af
25. juli 1948 og ministeriel bekendtgørelse af 2. september 1948
(j. nr. 459/46).
Ved skrivelse af 27. oktober 1942 udbad universitetets rektor sig en
udtalelse fra det filosofiske fakultet om den af Universitetskommissionen
af 1935 i 1942 afgivne betænknings 4. del vedrorende: 1. en normal
studietid på ikke over 5 år, 2. fordringerne i historie som bifag ved
skoleembedseksamen samt om skoleembedseksamens fagkombinationer,
3. forslag om et studieudvalg, 4. tilrettelæggelsen af undervisningen og affattelsen
af studievejledningen, 5. forslag om begrænsning af ansættelsestiden
for undervisningsassistenter til 3 år og om omdannelse af disse
undervisningsassistentstillinger til lektorstillinger, og 6. indforelse af
tentaminer som supplement til eksaminerne.
Punkterne 1-4 og 6 henvistes af fakultetet til eksamensudvalget, der
trådte i samarbejde med eksamensudvalget for det humanistiske fakultet
ved Århus universitet.
Under hensyn til det af Universitetskommissionen stillede forslag
fandt man det nodvendigt at gennemgå hele eksamens- og studieordningen
ved de to fakulteter og overveje mulighederne for på ny at indfore
en tofagsordning til aflosning af den eksisterende trefagsordning,
der var oprettet i overensstemmelse med kgl. anordning af 14. juli 1934.
Efter at have indhentet en udtalelse fra den konstituerede undervisningsinspektør,
rektor Bang, enedes man i eksamensudvalget efter en
række drøftelser om at arbejde hen mod gennemførelsen af en solid tofagsordning,
hvilket tiltrådtes af det humanistiske fakultets eksamensudvalg
ved skrivelse af 13. december 1944 under forudsætning af, at
bifagskravene skærpedes. Det humanistiske fakultet udtalte sig nærmere
derhen, at man frygtede, at ulemperne ved tofagsordningen fra
1924 ville gentage sig, og man mente derfor, at det ville være af afgørende
betydning for en ny ordnings levedygtighed, at den administreredes
strengt, frem for alt ved at universitetslærerne igennem deres
eksamination understregede de krav, man måtte stille med hensyn til
eksaminandernes modenhed og almene orientering, (jfr. nedenstående
betænkning, s. 11-12).
For forprøvens vedkommende forelå der fra det humanistiske fakultets
eksamensudvalg et forslag om prøve efter l-års studietid med prøve
378 Universitetets årbog 1948-53
i håndbogsbenyttelse og emnekredse, der havde været behandlet i forelæsningsform
og ved øvelser. Dette forslag fik ikke almindelig tilslutning,
hvorfor man enedes om at holde fast ved den gamle forprøve-ordning,
hvori bl.a. for sprogenes vedkommende indgik prøve i praktisk
sprogfærdighed (jfr. betænkningen, side 12-15).
Efter at forhandlingerne om den nye eksamensordning på grund af
Danmarks besættelse havde været stillet i bero, blev udvalgenes indstilling
indeholdende de overvejelser, der havde ført til en tilbagevenden
til tofagsordningen samt udkast til ny kgl. anordning og ny ministeriel
bekendtgørelse om sproglig-historisk embedseksamen, sidstnævnte indeholdende
de principielt vigtigste ændringer i studieformen, tiltrådt af
det filosofiske fakultet i møde den 16. september 1946 og af Konsistorium
den 18. september s. å. Under 26. november 1946 videresendtes
»Betænkning vedrørende en nyordning af sproglig-historisk embedseksamen,
afgivet af det filosofiske fakultet ved Københavns universitet
og det humanistiske fakultet ved Århus universitet i henhold til skrivelse
af 27. oktober 1942 fra rektor ved Kobenhavns universitet« til
ministeriet.
Om udsendelsen af midlertidige bestemmelser for sproglig-historisk
skoleembedseksamen i eksamensterminen december 1946-januar 1947,
jfr. universitetets årbog 1946-47, side 148 fT.
Ved skrivelse af 16. september 1947 anmodede ministeriet rektor om
en udtalelse, om hvorvidt man burde stryge kravet om kendskab til
græsk og læsning af stykker af Det nye testamente på græsk for dem,
der tager skoleembedseksamen med kristendomskundskab som bifag.
Efter at have indhentet erklæringer fra de pågældende fakulteter ved de
to universitetet, udtalte universitetets rektor i skrivelse af 1. december
1947, at en opretholdelse af kravet om kendskab til græsk ubestrideligt
ville medføre en forlængelse af studietiden, men at man måtte holde for,
at eksaminens kvalitet, hvis kravet blev slettet, ville blive så meget
ringere, at man ikke kunne tage ansvaret.
Konsistorium havde i mode den 12. november 1947 tiltrådt de foreliggende
udkast til anordning og bekendtgørelse, således som disse fremtrådte
efter at de på en række punkter var ændret efter forhandling
mellem fakulteterne i København og Aarhus og undervisningsministeriets
inspektor for gymnasieskolerne.
Herefter udstedtes følgende:
»Kgl. anordning af 25. juli 1948 om sproglig- historisk skoleembedseksamen
ved Kobenhavns og Aarhus universiteter
§ 1 .
Sproglig-historisk skoleembedseksamen afholdes under det filosofiske fakultet
ved Kobenhavns universitet og det humanistiske fakultet ved Aarhus universitet
i grupper af følgende fag: dansk, engelsk, fransk, russisk, tysk, klassisk filologi,
græsk kultur, latin, historie, musik, kristendomskundskab, geografi og gymnastik.
Universitetets eksaminer 379
§ 2.
Til en eksamensgruppe horer et hovedfag og et bifag. De i § 1 nævnte fag kan
alle studeres som hoved- eller bifag med undtagelse af klassisk fdologi, der kun
kan være hovedfag, og russisk, græsk kultur, latin, geografi og gymnastik, der kun
kan være bifag.
§3.
Sammensætningen af en eksamensgruppe beror på frit valg; dog kan geografi
kun forenes med historie som hovedfag.
§4.
Senest 2 år før den endelige eksamens 1. del skal den studerende underkaste
sig en forprøve i sit hovedfag. Blandt bifagene kræver kun musik en forprøve.
§5.
Den, som har bestået en sproglig-historisk skoleembedseksamen, kan underkaste
sig tillægseksamen i et hvilket som helst andet af de i § 1 nævnte fag.
Den, som har bestået en skoleembedseksamen under det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet, kan underkaste sig tillægseksamen i musik.
Ligeledes er det tilladt den, der har bestået en skoleembedseksamen eller magisterkonferens
under det filosofiske fakultet eller det humanistiske fakultet, at
underkaste sig en tillægseksamen i visse andre under fakulteterne horende fag,
som, uden at være skolefag, kan finde praktisk anvendelse. Et sådant tillægsfag
skal være af et bifags omfang. Hvilke fag det på denne måde skal være tilladt
at underkaste sig eksamen i, afgøres af undervisningsministeriet ved udstedelse
af bekendtgørelse om eksamensfordringerne.
§6.
Eksamen holdes 2 gange årligt, nemlig i december-januar og maj-juni, i gymnastik
dog kun i sommerterminen. Eksamen er dels skriftlig, dels mundtlig, hvortil
for musik kommer særlige praktiske prøver.
I bedømmelsen deltager 2 undervisningskyndige Censorer, for det i den ministerielle
bekendtgørelse om eksamensfordringerne nærmere omtalte specialearbejde
dog kun med 1/2 stemme hver.
§7.
Eksaminationen udføres af universitetslærerne i vedkommende fag efter fakulteternes
nærmere bestemmelse.
§8.
I kristendomskundskab besørges undervisningen og eksaminationen ved samvirken
mellem lærerne under de teologiske fakulteter og læreren (lærerne) i religionshistorie
ved det filosofiske (humanistiske) fakultet.
I geografi besørges undervisningen og eksaminationen ved Københavns universitet
af en eller flere lærere under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet,
ved Aarhus universitet af en eller flere lærere under det humanistiske fakultet.
I teoretisk gymnastik besørges undervisningen og eksaminationen af en eller
flere lærere under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet samt af læreren i
speciel gymnastikteori ved Danmarks Højskole for Legemsøvelser. Den, der vil
indstille sig til eksamen i gymnastik, skal gennemgå det etårige kursus for gymnastiklærere
på Danmarks Højskole for Legemsøvelser, dog med undtagelse af
fagene anatomi og fysiologi. Eksamen i gymnastik skal falde sammen med afgangsprøven
på Højskolen for Legemsøvelser.
I musik besørges undervisningen og eksaminationen i klaverspil (og eventuelt
violinspil) ved samvirken med henholdsvis Det kgl. danske Musik-Konservatorium
og Det jydske Musikkonservatorium.
380 Universitetets årbog 1948-53
§9.
Ved karaktergivningen benyttes pointsberegning. For hver af et fags underdiscipliner
gives en eller flere karakterer, som regnes enkelt, dobbelt eller flerdobbelt
efter disciplinens betydning. Af de enkelte karakterers samlede pointsantal
beregnes gennemsnitskarakteren og hovedkarakteren, således at hovedfaget
vejer dobbelt så meget som bifaget. Der gives hovedkaraktererne forste
karakter, hvortil kan fojes tillægget: med udmærkelse, og anden karakter.
§ io.
Fordringerne i de enkelte fag såvel som karakterfordelingen fastsættes af ministeriet
efter indstilling fra det filosofiske fakultet og det humanistiske fakultet,
for kristendomskundskabs vedkommende under medvirken af det teologiske fakultet,
for geografis og gymnastiks vedkommende under medvirken af det matemat
isk-naturvidenskabelige fakultet.
§ 11-
Den, der har bestået skoleembedseksamen, kaldes candidatus (candidata) mag
ister ii.
§ 12.
Den, der er teologisk kandidat med laudabilis som hovedkarakter, og som
har bestået den ved kristendomskundskab som hovedfag anordnede prove i
religionshistorie, kan ved at bestå skoleembedseksamen i et bifag opnå lige rettigheder
med den, der har bestået skoleembedseksamen.
§ 13.
En magisterkonferens i et fag, der kan være hovedfag ved sproglig-historisk
skoleembedseksamen, kan erstatte eksamen i et hovedfag. Det samme gælder om
en magisterkonferens, der, selv om dens fagbetegnelse ikke falder sammen med
noget af skoleembedseksamens hovedfag, dog i indholdets art og omfang kan ligestilles
med et sådant. At dette er tilfældet, bliver at angive i de af fakultetet for
vedkommende konferens trufne bestemmelser.
En magisterkonferens i musikvidenskab kan erstatte eksamen i hovedfaget
musik, når kandidaten underkaster sig en supplerende prove efter fakulteternes
nærmere bestemmelse. Ved denne prove medvirker censorer som ved skoleembedseksamen.
§ 14.
Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige linie, der vil underkaste sig
sproglig-historisk skoleembedseksamen, må sammen med ansøgning om tilladelse
til at indstille sig til eksamen fremlægge bevis for at have bestået tillægsprøve i
latin. Fakultetet er bemyndiget til i ganske særlige tilfælde at dispensere fra
dette krav.
§ 15.
Studenter af den nysproglige eller matematisk-naturvidenskabelige linie, der
vil underkaste sig skoleembedseksamen med bifaget latin eller faget kristendomskundskab
(medmindre dette sidste som hovedfag er kombineret med bifaget
græsk kultur), må sammen med ansøgning om tilladelse til at indstille sig
til skoleembedseksamen fremlægge bevis for at have bestået tillægsprøve i græsk.
Fakultetet (for kristendomskundskabs vedkommende i forbindelse med det teologiske
fakultet) er bemyndiget til i ganske særlige tilfælde at dispensere fra
dette krav.
§ 16.
Studenter af den nysproglige eller matematisk-naturvidenskabelige linie, der
vil underkaste sig skoleembedseksamen med græsk kultur som bifag, må sammen
med ansøgning om tilladelse til at indstille sig til skoleembedseksamen
fremlægge bevis for at have bestået en særlig tillægsprøve i latin. Fakultetet er
bemyndiget til i ganske særlige tilfælde at dispensere fra dette krav.
Universitetets eksaminer 381
§ 17.
Nærværende anordning træder i stedet for kgl. anordning af 14. juli 1934 med
senere ændring i kgl. anordning af 5. september 1938 om skoleembedseksamen
under det filosofiske fakultet samt kgl. anordning af 8. maj 1935 om en ændring
af kgl. anordning af 14. juli 1934 om skoleembedseksamen under Det filosofiske
fakultet. Nærværende kgl. anordning træder straks i kraft, idet undervisningsministeriet
bemyndiges til at træffe bestemmelser for overgangstiden«.
»Bekendtgørelse af 2. september 1948 om den ved kongelig anordning nr. 343 af
25. juli 1948 indrettede sproglig-historisk skoleembedseksamen
I. Eksamensfordringerne
1. Om EKSAMENSFORDRINGERNE TIL SPROGLIG-HISTORISK SKOLEEMBEDSEKSAMEN
er i almindelighed folgende at bemærke :
Sproglig-historisk skoleembedseksamen har til hovedformål at sikre uddannelse
af lærere til gymnasieskolen.
En kandidat må være fagligt kvalificeret til at undervise i hele gymnasieskolen,
både i sit hovedfag og i sit bifag, for bifagets vedkommende enten umiddelbart
eller i kraft af den fortrolighed med videnskabeligt arbejde, som han har erhvervet
ved hovedfagstudiet. Bifagseksamen i græsk kultur og kristendomskundskab
skal umiddelbart kvalificere til undervisning i henholdsvis oldtidskundskab og
religion i hele gymnasiet, og bifagseksamen i latin skal umiddelbart kvalificere til
undervisning i det nysproglige gymnasium. Bifagseksamen i russisk skal umiddelbart
kvalificere til en eventuel gymnasieundervisning i dette fag.
Under studiet skal hovedvægten lægges på en videnskabeligt underbygget tilegnelse
af stoffet. Den fortrolighed med videnskabeligt arbejde, som den studerende
erhverver gennem universitetsundervisningen, må udvides ved læsning
af betydelige - som regel nyere - værker og afhandlinger i faget; ved eksamen
skal opgives et udvalg af de boger og afhandlinger, der er benyttet under studiet.
Inden for de enkelte filologiske fag skal eksaminanden have et på udstrakt
læsning bygget alsidigt kendskab til vedkommende folks åndsliv, og indsigten i
de enkelte sprogs bygning og udvikling må være forbundet med kendskab til
den historiske og systematiske sprogforsknings metode.
Eksaminanden skal i skriftlige udarbejdelser på dansk vise, al han behersker
de almindelige stilistiske og ortografiske principper, og han skal ved den mundtlige
prøve godtgøre evne til rent og sproglig korrekt foredrag. Der skal ved hele
eksamen lægges vægt på den af eksaminanden udviste modenhed.
I hovedfaget skal eksaminanden have foretaget et specielt studium efter kilderne
og med benyttelse af den videnskabelige speciallitteratur, enten af et enkelt
større område eller af 2-3 mindre områder, i sidste tilfælde normalt i tilslutning
til universitetsovelser. Tekster fra det centrale specialeområde må i almindelighed
ikke forekomme blandt de generelle eksamensopgivelser. Prøven i
specialet kan aflægges ved et andet nordisk universitet, forudsat at betingelserne
for besvarelsen samt karakterskalaen svarer til de danske forhold. Vedkommende
danske universitetslærer og censorer har ret til at gore sig bekendt med det (de)
således bedømte specialearbejde(r).
Ved særlig tilfredsstillende aktiv deltagelse i øvelser (kollokvier) under en universitetslærer,
der medvirker ved eksamen i det pågældende fag, kan vedkommende
universitetslærer, efter opnået godkendelse fra to censorer, give eksaminanden
nedsættelse af eller fritagelse for tekstpensum inden for det (de) således
gennemarbejdede område(r). En sådan dispensation meddeles skriftligt af universitetslæreren
og indsendes af eksaminanden som bilag til hans petitum ved
indstillingen til eksamen.
382 Universitetets årbog 1948-53
De heromhandlede pensumlempelser er dog uden konsekvenser for kravene til
eksaminandens almindelige oversigt over det samlede faglige stof.
Efter godkendelse af vedkommende universitetslærer og censorer kan eksaminanden
opnå nedsættelse af eller fritagelse for tekstpensum inden for et eller
flere områder, når han ved behorig attestation kan godtgøre at have gennemarbejdet
dette (disse) under særlig tilfredsstillende aktiv deltagelse i øvelser (kollokvier)
ved et andet nordisk universitet. Med hensyn til den pågældende dispensations
meddelelse til eksaminanden og indsendelse ved denne som bilag til hans
eksamenspetitum forholdes der som ovenfor angivet. - Desuden bemyndiges fakultetet
til efter enstemmig indstilling fra samtlige eksaminerende lærere inden
for den pågældende faggruppe at tillade eksaminanden i henhold til derom indgiven
ansøgning at underkaste sig eksamen i indtil 2 ved karakterberegningen
enkelttællende discipliner ved et andet nordisk universitet, forudsat at de dér
formulerede og praktiserede eksamenskrav kan godtgøres ikke at være lempeligere
end de her gældende, og forudsat at den danske karakterskala (eller en dertil
omsættelig) benyttes.
Til at påse, at lærestoffets samlede omfang stedse holdes inden for sådanne
rammer, at den for skøleembedsstudiet beregnede normalstudietid kan overholdes,
nedsættes for hvert af skoleembedsfagene et studieudvalg. Dette består
af folgende inden for fakulteterne: a) 1 fast medlem, som ikke selv er lærer i et af
skoleembedsfagene, og som er fælles for alle studieudvalg, b) vedkommende faglærere;
desuden af folgende uden for fakulteterne: a) 1 repræsentant for de pågældende
censorer, valgt af disse på 3 år, medmindre undervisningsinspektørens
faglige medhjælper er censor, i hvilket tilfælde han er født medlem af udvalget,
b) studenterrådets fagrepræsentant.
2. Fordringerne i de enkelte SKOLEEMBEDSEKSAMENSFAG er folgende:
a. Dansk
Som hovedfag.
1. Eksaminanden skal have et på litteraturlæsning og på studier i grammatik
og stilistik støttet kendskab til det danske sprog i dets nuværende skikkelse. Han
skal ved besvarelse af eksamensopgaver godtgøre, at han behersker den autoriserede
retskrivning, og vise evne til sprogrigtig og stilistisk forsvarlig fremstilling.
Han skal have færdighed i udtryksfuld oplæsning og skal, f.eks gennem fonetisk
transkription, kunne dokumentere solidt kendskab til korrekt rigsmålsudtale.
Han skal kende de danske hoveddialekters ejendommeligheder og sprogets udvikling
i det hele øg have indsigt i de nordiske sprogs historie. Han skal have sikkert
kendskab til den øldislandske (oldnorske) og den svenske grammatik og
kunne oplæse svensk med en i det væsentlige rigtig udtale, og han skal uden for
det til eksamen opgivne pensum kunne forstå et ikke for vanskeligt stykke af en
dansk tekst fra tiden før 1500 og af en svensk tekst fra tiden efter 1750 samt et
lettere stykke af en oldislandsk (fakultativt: nyislandsk) prosatekst. Han skal
kende grundtrækkene af nynorskens og det norske Bokmåls ejendommeligheder.
Han må i vid udstrækning have gjort sig bekendt med den danske litteratur
og desuden med nogle hovedværker inden for den øvrige nordiske litteratur. Det
sproglige pensum læses også med real og litterær forståelse som mål. - Der kræves
kendskab til den danske litteraturs historie fra de ældste tider indtil nutiden og
til hovedtrækkene af de øvrige nordiske litteraturers historie. Der forudsættes herved
et elementært kendskab til almindelig poetik.
2. Sprogligt pensum.
a). Dansk: Hovedtrækkene af fællesnordisk og dansk sproghistorie på grundlag
af 1) Elias Wessén: De nordiska språken, nyeste udgave (hovedpunkterne i
Universitetets eksaminer 383
indledningen og af kapitlerne om islandsk, færosk, norsk og svensk), 2) Johs.
Brøndum-Nielsen: Gammeldansk grammatik (hovedpunkter i henhold til den
af Harry Andersen udarbejdede fortegnelse over de vigtigste afsnit; bruges
øvrigt som håndbog), 3) Peter Skautrup: Det danske sprogs historie (under udgivelse;
hovedpunkterne i afsnittene om sprogets almindelige historie samt om
bøjning og ordstilling må være tilegnet). Ny-dansk grammatik i et omfang som
Paul Diderichsen: Elementær dansk grammatik. Kendskab til de danske dialekter
på grundlag af Johs. Brøndum-Nielsen: Dialekter og dialektforskning, specielt
bogens 2. hovedafsnit. Fonetik i et omfang svarende til mindst 1 semesters
kursus å 3 ugentlige timer (lærebøger under udarbejdelse). Verslære efter Ernst
von der Becke: Dansk Verslære i kortfattet fremstilling, 2. udg., 1922 (hovedpunkter).
- Der kræves sikkerhed i grammatisk analyse (herunder kendskab til
de i skolen almindeligt brugte analyseformer) og færdighed i fonetisk transskription.
- Der forudsættes kendskab til semasiologiens hovedtræk, f.eks. på grundlag
af Kr. Sandfeld: Sprogvidenskaben. - Af tekster opgives: ca. 20 runeindskrifter,
40 sider ældre-middeldanske, 50 sider yngre-middeldanske og ældrenydanske
tekster, 15 sider sprogprøver fra det 18. århundrede og 25 sider fra
det 19. og 20. århundrede samt 15 sider dialektprøver. Endvidere opgives som
læst et udvalg af de bøger og afhandlinger, der er benyttet under studiet.
b) Svensk: Hovedtrækkene af den svenske grammatik i et omfang som
grammatikken i Agerskov og Nørregård: Svensk læsebøg. Som læst opgives 250
sider, repræsenterende forskellige sider af litteraturen fra Stiernhielm til nutiden,
heraf mindst 40 sider omfattende tiden før ca. 1830 og mindst 100 sider fra tiden
efter ca. 1870.
c) Oldislandsk: Grammatikken i et noget mindre omfang end Harry Andersen:
Oldnordisk grammatik (1936) eller Bagnvald Iversen: Norrøn grammatikk.
Af den oldislandske (oldnorske) litteratur opgives: 75 sider af Den ældre
Edda (Neckels udg.), heriblandt både gude- og heltekvad, 250 sider oldislandsk
prosa (Gylfaginning, Konge-, Ætte- og Fornaldarsagaer; versene i disse prosaskrifter
kræves ikke læst, men enkelte prøver kan indgå i det krævede pensum af
skjaldekvad) samt 10 sider af Kongespejlet, endvidere 2-3 skjaldedigte (ca. 50
strofer). I stedet for 75 sider oldislandsk prosa kan opgives 50 sider nyislandsk
litteratur (der kræves en væsentlig rigtig udtale).
d) Norsk, Islandsk, Færøsk: Af tekster på nynorsk (landsmål) opgives
25 sider, af tekster på Bokmål (riksmål) 25 sider; heri kan indgå dele af det
norske litterære pensum. Af nyislandske (eventuelt også færøske) tekster opgives
10 sider (der kræves ikke praktisk beherskelse af udtalen).
3. Litterært pensum.
Der forudsættes et sikkert overblik over den danske litteraturs historie fra de
ældste tider til nutiden. Som omfangsangivende kan for digtningens vedkommende
nævnes F. J. Billeskov Jansen: Danmarks digtekunst (under udgivelse);
ønskelig og med hensyn til den almindelige åndshistorie nødvendig er supplerende
brug af andre håndbøger, f.eks Oluf Friis: Den danske litteraturs historie
(under udgivelse) og Carl S. Petersen, B. Paulli og Vilh. Andersen: Illustreret
dansk litteraturhistorie samt dansk biografisk leksikon. Enkelthederne i håndbøger
som de sidstnævnte kræves kun tilegnet, for så vidt som de har berøring
med de statarisk og kursorisk opgivne tekster; hvad angår det statariske tekstpensum,
lægges der også vægt på sådan litteraturvidenskabelig belysning, som
måtte forefindes i faglige specialværker og afhandlinger (eksempelvis nævnes
Hans Brix: Analyser og Problemer) samt i vægtige tidskriftsartikler, og det forventes,
at kandidaten i så henseende har fulgt med i, hvad der er fremkommet
under hans studietid. De øvrige nordiske litteraturers historie kræves lært i et
384 Universitetets årbog 1948-53
omfang som hovedlinierne i en mindre gymnasielærebog på vedkommende sprog,
idet der lægges særlig vægt på sammenligning med dansk litteratur, den oldislandske
litteraturs historie efter en lignende målestok (vigtigste hovedpunkter
af Jon Helgason: Norron Litteraturhistorie).
Som statarisk læst (d.v.s.: med indgående formal (æstetisk og stilistisk) og real
(historisk og kulturel) tolkning opgives:
8 storre arbejder inden for den danske litteratur, heraf 1 omfattende et udvalg
af folkeviser, svarende til mindst 10 middelstore viser, hvoraf 2 skal være studeret
efter DgF samt efter andre videnskabelige udgaver som Griiner-Nielsens og Ernst
Frandsens, 1 komedie eller et andet arbejde af Holberg (et sluttet udvalg af
Moralske Tanker eller Epistlerne eller et afrundet brudstykke af et af de historiske
arbejder kan gælde som et hovedværk), yderligere 1 arbejde før 1800 (digterisk
eller af anden art), 3-4 arbejder mellem 1800 og 1870 og 1-2 arbejder efter
1870; af sidstnævnte 5 værker skal mindst 1 og må hojest 2 ligge uden for den
digteriske litteratur. Fremdeles: 300 sider mindre litteraturprøver, heraf 75 å
125 sider før 1800 (eventuelt inklusive 8 sider dansk latinpoesi, der i så fald ækvivalerer
20 sider tekst på dansk), 100 å 125 sider mellem 1800 og 1870 og 50 å 75
sider efter 1870; af det opgivne pensum efter 1800 skal inden for hver af de to markerede
perioder ca. tiendedelen være på norsk Bokmål.
Som kursorisk læst (d.v.s.: omhyggeligt tilegnet med hensyn til indhold og
under litterær og sproglig synsvinkel) opgives:
10 større arbejder, heraf 3 før 1800, hvoriblandt et arbejde af Kingo eller
Ewald, hvis ingen af disse er repræsenteret statarisk med et storre arbejde, resten
efter 1800, heraf et arbejde af Oehlenschlåger, hvis han ikke er repræsenteret
statarisk med et større arbejde, samt to norske arbejder, hvoraf det ene kan
være på nynorsk. Af de her nævnte 10 arbejder skal mindst 1 og må højest 3
ligge uden for den digteriske litteratur. - Fremdeles: 100 sider mindre litteraturprøver
efter 1800, hvoraf 25-50 sider efter 1870.
Det må påses, at ingen litterær hovedgenre øg ingen dansk forfatter med betydningsfuld
litteraturhistorisk placering savnes, ligesom et rimeligt kvantitativt
forhold mellem poesi og prosa forventes. Mindst 4 måneder før eksamen bør
opgivelserne forelægges de respektive faglærere.
Som bifag.
1. Eksaminanden skal have et på litteraturlæsning og sproglige studier støttet
kendskab til det danske sprog i det nuværende skikkelse. Han skal ved besvarelse
af eksamensopgaver godtgøre, at han behersker den autoriserede retskrivning,
og vise evne til sprogrigtig og stilistisk forsvarlig fremstilling. Han skal have
færdighed i udtryksfuld oplæsning og skal, f.eks. gennem fonetisk transskription,
kunne dokumentere solidt kendskab til korrekt rigsmålsudtale. Han skal kende
hovedtrækkene af den oldislandske (øldnorske) og den svenske grammatik og
vise teoretisk og praktisk fortrolighed med svensk udtale.
2. Sprogligt pensum.
a) Dansk : Sprogets historie i hovedtræk i et omfang som Verner Dahlerup:
Det danske Sprogs Historie, for tiden indtil 1500 dog suppleret for lydudviklingens,
bøjningens og ordstillingens vedkommende med visse hovedpunkter af
Johs, Brøndum-Nielsen: Gammeldansk Grammatik øg Peter Skautrup: Det
danske sprogs historie. Nydansk grammatik i et omfang som hovedpunkterne i
Paul Diderichsen: Elementær dansk grammatik; fonetik i et omfang svarende til
mindst 1 semesters kursus å 2 ugentlige timer (lærebøger under udarbejdelse).
Verslære efter hovedlinier i Becke: Dansk Verslære i kortfattet Fremstilling
(2. udg., 1922). Der kræves sikkerhed i grammatisk analyse (herunder kendskab
Universitetets eksaminer 385
til de i skolen almindeligt brugte analyseformer) og fonetisk transkription samt
elementært kendskab til de danske dialekter. Af tekster opgives: 50 sider sprogprøver
fra de ældste tider til 1750, hvoraf mindst trediedelen vælges uden for
Bertelsens sproghistorie, 20 sider fra tiden efter 1750, desuden enkelte korte
dialekttekster (ca. 5 sider).
b) Svensk: Der opgives et udvalg på 200 sider vers og prosa af betydelige
svenske forfattere fra Bellman til nutiden.
c) Oldislandsk og Norsk: Der opgives 75 sider oldislandsk prosalitteratur
samt et enkelt Eddadigt. Grammatikken i et omfang som hovedpunkterne i
Harry Andersen: Oldnordisk Grammatik. - Af nynorsk (Landsmål) og bokmål
(Biksmål) opgives ialt 20 sider; heri kan indgå dele af det norske litterære pensum.
3. Litterært pensum.
Der forudsættes et summarisk overblik over den danske litteraturs historie
fra de ældste tider til nutiden; litteraturhistoriske enkeltheder fordres kun i tilknytning
til de statarisk og kursorisk opgivne tekster. Som omfangsangivende
i så henseende kan nævnes Ejnar Thomsen: Dansk Litteratur efter 1870, medens
der for tiden før 1870 henvises til benyttelse af F. J. Billeskov Jansen: Danmarks
Digtekunst (under udgivelse), Oluf Friis: Den danske Litteraturs Historie
(under udgivelse) og Carl S. Petersen, B. Paulli og Vilh. Andersen: Illustreret
dansk Litteraturhistorie samt Dansk biografisk Leksikon. De øvrige nordiske
litteraturers historie skal kendes i grove omrids, idet hovedvægten lægges på en
sammenligning med dansk litteraturs udvikling.
Som statarisk læst (d.v.s.: indgående studeret) opgives 6 større arbejder inden
for den danske litteratur, heraf 1 å 2 fra det 18. århundrede; af de øvrige (efter
1800) skal mindst 1 og må højest 2 være fra tiden efter 1870. Af de nævnte 6 arbejder
skal mindst 1 og må højest 2 ligge uden for den digteriske litteratur. -
Fremdeles: 200 sider mindre litteraturprøver, hvoraf mindst 40 og højest 60 sider
før 1800, medens af resten højest halvdelen må ligge efter 1870; af det opgivne
pensum efter 1800 skal inden for hver af de to markerede perioder ca.
tiendedelen være på norsk Bokmål; dog kan enkelte prøver være på nynorsk.
Som kursorisk læst (d.v.s.: omhyggeligt tilegnet i hovedtræk) opgives 8 større
arbejder, hvoraf 1 å 2 før 1800 og mindst 2 efter 1870. Af værkerne efter 1800
skal 1 være på norsk Bokmål. - Fremdeles: 50 sider mindre litteraturprøver
efter 1800.
Det må påses, at ingen litterær hovedgenre og ingen af de største danske forfattere
savnes, ligesom et rimeligt kvantitativt forhold mellem poesi og prosa forventes.
Mindst 4 måneder før eksamen bør opgivelserne forelægges de respektive
faglærere.
b. Engelsk.
Som hovedfag.
1. Der kræves praktisk beherskelse af det engelske sprog, herunder såvel færdighed
i at tale og skrive engelsk flydende som evne til nøjagtig og rammende
oversættelse til og fra engelsk, mundtligt og skriftligt, af karakteristiske tekster,
læste og ulæste. Der fordres et omfattende kendskab til nyengelsk grammatik.
Semasiologien må kendes i et omfang som Boghohns Engelsk Betydningslære.
Sprogets historie skal kendes i et omfang som hovedtrækkene af Bogholms
English Speech from an Historical Point øf View og Jespersens Growth and Structure
of the English Language. Fonetik læres i et omfang som Jespersens Engelsk
fonetik og intonationens teori i et omfang som de pågældende afsnit i Jones'
English Phonetics.
25
386 Universitetets årbog 1948-53
Litteraturens historie må være tilegnet i alt væsentligt i et omfang som A.
Strong's A Short History of English Literature, suppleret med W. E. Simonds
A History of English Literature for det biografiske stofs vedkommende. Det
moderne Englands sociale og politiske forhold og deres historiske forudsætninger
må være kendt i en udstrækning som Bodelsens Survey of English Institutions,
Englands historie efter 1500 må være kendt i et omfang som hovedtrækkene af de
pågældende afsnit af Trevelyan's History of England. Der kræves tilstrækkeligt
kendskab til Englands geografi til at danne baggrund for samfundskundskab,
historie og læste tekster.
2. Af engelsk ældre end år 1500 opgives som statarisk læst: af oldengelsk 35
sider prosa og 400 linier poesi; af middelengelsk fra tiden 1100-1300 så meget som
30 sider af Sweet's First Middle English Primer eller en lignende bog, samt fra
tiden 1300 - 1500 så meget som 25 sider af Sisam's Fourteenth Century Verse
and Prose; desuden 1500 linier af Chaucer.
Der regnes med en omfattende litteraturlæsning. Af litteraturen efter 1500 opgives
som statarisk læst: 10 hovedværker inden for de forskellige litteraturgrene
og perioder, nemlig 2 dramaer af Shakespeare, 1 ikke-shakespearesk drama fra
tiden 1580-1640, ca. 3500 linier poesi af Spenser og Milton (heraf ca. 1800 linier
af Milton) samt et værk fra det 17. årh. og et fra tiden 1700-1780, 2 værker mellem
1780 og 1830 og 2 efter 1830 (de sidste 6 værker skal gennemsnitlig tælle
200 sider; deriblandt skal være et essay eller en samling essays på ikke under
200 sider af historisk, politisk eller socialt indhold).
Foruden mindst 200 sider litteraturprover fra tiden efter 1550 af 10 ikke på
anden måde repræsenterede forfattere (gennemsnitlig ca. 20 sider af hver) opgives
af det kursorisk læste 12 værker på gennemsnitlig 200 sider (mindst 2400
sider i alt), nemlig 4 værker fra 1830 til 1890, 4 fra 1890 til 1920 og 4 efter 1920.
Alle vigtige genrer, skoler og perioder inden for engelsk litteratur skal være
repræsenteret enten blandt de statarisk og kursorisk læste værker eller blandt
litteraturprøverne. Mindst 1 af de opgivne værker skal være valgt inden for den
amerikanske litteratur.
3. Ved de statarisk læste værker skal eksaminanden kunne give fyldige sproglige,
litterære og kulturelle kommentarer; ved de kursorisk læste lægges hovedvægten
på den litterære og kulturelle forståelse, medens det rent sproglige kan
træde noget i baggrunden.
4. Specialet er sprogligt eller kulturelt eller litterært og omfatter enten 2-3
mindre områder med tilknytning til universitetsøvelser eller 1 større område.
Som bifag.
1. Der kræves praktisk sprogbeherskelse, herunder en rimelig færdighed i at
tale øg skrive engelsk korrekt samt evne til korrekt oversættelse til og fra engelsk,
mundtligt øg skriftligt. Der fordres et sikkert kendskab til nyengelsk grammatik.
Af Jespersens Growth and Structure øf the English Language opgives kapitlerne
4-11 (9. udg.). Fønetik læres i et omfang som Jespersens Engelsk fønetik øg
intonationens teori i et omfang som de pågældende afsnit i Jones's English
Phonetics. Litteraturhistorien efter 1550 læres i et omfang som W. E. Simonds'
A History of English Literature (Boston, revised ed. 1921, s. 94-501); før 1550
skal kun de vigtigste hovedtræk kendes (f.eks. det oldengelske epos; Køng Alfred;
Chaucer). Det moderne Englands socia'e øg politiske forhold må være kendt i et
omfang som hovedtrækkene af Bodelsens Survey of English Institutions; desuden
må de vigtigste historiske førudsætninger kendes. Der kræves tilstrækkeligt
kendskab til Englands geografi til at danne baggrund for samfundskundskab,
historie og læste tekster.
2. Søm statarisk læst opgives 5 høvedværker, nemlig 1 drama af Shakespeare,
Universitetets eksaminer 387
1 værk fra tiden 1640-1780 og 1 fra tiden 1780-1830 samt 2 efter 1830, hvoraf det
ene skal være et essay eller en samling essays på ikke under 150 sider af historisk,
politisk eller socialt indhold (de sidste 3 værker skal tælle mindst 600 sider i alt).
Af det kursorisk læste opgives 6 værker på gennemsnitlig 200 sider (mindst 1200
sider i alt), nemlig 2 værker fra tiden 1830-90, 2 fra tiden 1890-1920 og 2 efter
1920.
3. Ved de statarisk læste værker skal eksaminanden kunne give særlige litterære
og kulturelle kommentarer; ved de kursorisk læste lægges hovedvægten på
den litterære og kulturelle forståelse, medens det rent sproglige kan træde noget
i baggrunden.
c. Fransk.
Som hovedfag.
la. Der kræves praktisk færdighed i at bruge det franske sprog, herunder 1)
færdighed i at tale og skrive fransk flydende, 2) evne til forstandig og klar oplæsning
på fransk samt nojagtig og rammende oversættelse til dansk af læste
tekster, både ældre og nyere, desuden af sådanne ulæste, der ikke frembyder
særlige vanskeligheder, 3) færdighed i fortolkning på fransk (ord- og tekstforklaring,
realkommentar) af en fransk tekst efter 1600.
Der kræves teoretisk kendskab til moderne fransk fonetik i et omfang som
Grammont: Traité pratique de prononfiation fran^aise eller Nyrop; Manuel
phonétique du fran^ais parlé.
Der kræves teoretisk kendskab til det moderne franske sprogs grammatik i et
omfang som Grammaire Larousse du XXe siécle, suppleret ved læsning af storre
håndbøger og monografier samt ved deltagelse i universitetsovelser og forelæsninger.
Desuden kræves indsigt i sprogets udviklingshistorie i et omfang som
hovedtrækkene af Nyrop; Grammaire historique de la langue frandllse I-III,
Foulet: Petite syntaxe de l'ancien fran^ais og Haase: Syntaxe fran^aise du XVIIe
siécle, med forbigåelse af en del detailler, men præciseret og suppleret ved læsning
af speciellere afhandlinger og deltagelse i universitetsovelser og forelæsninger.
Ib. Der kræves omfattende læsning af repræsentative værker inden for fransk
litteratur. Kandidaten skal vise litterær og kulturel forståelse af læste og ulæste
tekster samt godtgore almindelig litteraturhistorisk viden svarende til en håndbog
af omfang som Abry, Audic et Crouzet: Histoire illustrée de la littérature
franfaise, idet hovedvægten lægges på tiden efter år 1600, og således at der suppleres
for hovedforfatternes vedkommende med læsning af større håndbøger; for
de opgivne statarisk læste forfatteres vedkommende tillige med læsning af monografier.
le. Der kræves kendskab til hovedtrækkene af Frankrigs historie og samfundsforhold
på grundlag f.eks. af Seignobos: Histoire sincére de la nation fran-
^aise og hovedpunkterne i Saillens: Toute la France.
2. Der opgives som læst 50 sider oldfransk poesi og prosa, idet sider i prosa
beregnes efter fulde sider i Les classiques fran^ais du moyen åge og 25 vers af
episk poesi regnes lig en side. Af middelfransk (15.-16. årh.) opgives mindst 70
sider, svarende til fulde sider i Darmesteter et Hatzfeld; Le seiziéme siécle en
France. Af fransk fra det 17. og 18. årh. opgives 8 litterære hovedværker (eller
et dertil svarende udvalg), hvoriblandt Corneille, Moliére, Racine, Voltaire og
Rousseau. Af litteraturen efter år 1800 opgives 12 værker (ca. 2400 normalsider,
1 side regnet lig 1400 typeenheder), der vælges således, at forskellige grene af
litteraturen (lyrik, drama, roman, essay, historieskrivning, filosofi o.s.v.) og såvel
drama som roman fra tiden efter 1870 er repræsenterede. Af de opgivne værker
fra tiden efter år 1600 kan 6 være læst kursorisk, dog ikke værkerne af de som
obligatoriske anforte forfattere fra det 17. og 18. århundrede.
388 Universitetets årbog 1948-53
3. For alle de opgivne værkers vedkommende kræves en sikker tekstforståelse,
for de statarisk læste tillige en mere uddybet forståelse af værkets og dets forfatters
stilling, således at eksaminanden kan give de fornodne litterære, kulturelle
og historiske kommentarer.
4. Specialet er enten sprogligt eller litterært eller sprogligt-litterært og omfatter
enten 2 mindre områder eller 1 storre område.
Som bifag.
1.a. Der kræves praktisk færdighed i at bruge det franske sprog, herunder
1) færdighed i at tale og skrive fransk, 2) evne til forstandig og klar oplæsning
på fransk samt nojagtig og rammende oversættelse til dansk af læste tekster,
både ældre og nyere, desuden af sådanne ulæste, der ikke frembyder særlige vanskeligheder,
3) færdighed i fortolkning på fransk (ord- og tekstforklaring, realkommentar)
af en fransk tekst efter 1600. Fonetik skal være læst i et omfang
som Grammont: Traité pratique de prononfiation fran^aise eller som Nyrop:
Manuel phonétique du fran^ais parlé, teoretisk grammatik efter en lærebog, der
i omfang mindst svarer til Oluf Nielsens Skolegrammatik og Syntaks, suppleret
med hovedpunkterne i Grammaire Larousse du XXe siécle samt med forelæsninger
og øvelser.
Ib. Der kræves en fyldig læsning af hovedværker inden for fransk litteratur
efter år 1600 samt litteraturhistorisk viden om samme periode i et omfang som
hovedtrækkene af Abry, Audic et Crouzet: Histoire illustrée de la littérature
fran^aise og et noget fyldigere kendskab til de opgivne forfatteres og værkers
stilling i den litterære udvikling.
Endvidere må eksaminanden kende hovedtrækkene af Frankrigs moderne
historie og samfundsforhold på grundlag af f.eks. Seignobos: Histoire sincére de
la nation franfaise og hovedpunkterne i Saillens: Toute la France.
2. Af forfattere fra tiden 1600-1800 opgives som læst 4 hovedværker (eller
et dertil svarende udvalg), deriblandt en komedie af Moliére og en tragedie af
Corneille eller Racine. Af forfattere fra tiden efter 1800 opgives ca. 1400 sider.
Værkerne må vælges således, at forskellige grene af litteraturen (lyrik, drama,
roman, historieskrivning, filosofi osv...) og såvel drama som roman fra tiden
efter 1870 er repræsenterede. Af de opgivne værker fra tiden efter 1800 kan et
mindre antal, svarende til hojest en tredjedel af stoffet, være læst kursorisk.
3. For alle de opgivne værkers vedkommende kræves en sikker tekstforståelse,
for de statarisk læste tillige en mere uddybet forståelse af værkets og dets forfatters
stilling, således at eksaminanden kan give de fornodne litterære, kulturelle
og historiske kommentarer.
d. Russisk. (Bifag).
1. Der fordres en god russisk udtale, et velunderbygget teoretisk kendskab til
russisk fonetik og sikkerhed i akcentueringen af det almindelige russiske ordforråd.
Eksaminanden må til dansk kunne oversætte en ulæst russisk tekst af
gennemsnitlig vanskelighedsgrad. Han skal være i besiddelse af sikre kundskaber
om det moderne russiske sprogs grammatik i alle dens dele. Han skal være i stand
til at oversætte en let dansk tekst til russisk og fore en ganske almindelig russisk
samtale.
2. Som læst opgives 750 sider russisk litteratur fra forskellige perioder fra
Puskin til de moderne sovjetrussiske forfattere, deraf mindst 50 sider poesi og en
tekst af ikke-skonlitterær art.
3. Der kræves kendskab til hovedtrækkene af den russiske litteraturhistorie
og et mere indgående bekendtskab med de læste forfattere. Der kræves også
viden om Ruslands politiske historie og dets nuværende samfundsforhold.
Universitetets eksaminer 389
e. Tysk.
Som hovedfag.
la. Der kræves praktisk beherskelse af det tyske sprog, herunder 1) færdighed
i at tale og skrive tysk flydende, 2) evne til idiomatisk oversættelse (mundtlig
og skriftlig) til tysk af ikke for vanskelige ulæste tekster, 3) evne til forstandig
og klar oplæsning på tysk, samt nojagtig og rammende oversættelse (mundtlig og
skriftlig) fra tysk af sværere tekster, læste og ulæste, 4) færdighed i at læse tysk
skrift. Der kræves kendskab til almen og tysk fonetik i et omfang som L. L.
Hammerich, Tysk fonetik. Der kræves et teoretisk kendskab til det moderne
sprogs system (grammatikken) og til sprogets udvikling svarende til en nordisk
universitetslærebog i vedkommende disciplin eller hovedtrækkene af en storre
fremstilling, f.eks. Erik Rooth, Huvuddragen av det tyska språkets historia;
L. L. Hammerich, Indledning til tysk grammatik; ds.. Kortfattet tysk lydhistorie;
Hovedtrækkene af H. Paul, Deutsche Grammatik II, Flexionslehre;
J. Sverdrup og Ingerid Dal, Tysk syntaks i historisk fremstilling. Kandidaten
må kende og have benyttet fagets håndboger, deriblandt Grimm, Deutsches
Worterbuch.
Ib. Der kræves evne til fortolkning med litterær og kulturhistorisk indsigt af
sværere tekster, læste og ulæste. Den litteraturhistoriske viden skal være præsent
mindst i et omfang som Carl Roos, Kleine deutsche Literaturgeschichte, men kandidaten
skal kende og have benyttet anerkendte storre totalfremstillinger (f.eks.
Gervinus, Scherer, Nadler) og håndboger (f.eks. Goedeke, Ehrismann, Vogt und
Koch). Om opgivne forfattere må biografiske hovedværker, hvis sådanne findes,
være kendt. Der kræves kendskab til hovedpunkterne i tysk metrik og stilistik,
endvidere kundskaber i tysk geografi og historie (herunder kulturhistorie); den
tyske tænknings historie må kendes i hovedtræk. Til eksamen opgives 200 sider
herom handlende afhandlinger og essays, der ikke må være af litteraturhistorisk
karakter.
2. Af tysk ældre end år 1500 opgives som statarisk læst så meget som 4500
langvers, deriblandt 25 sider oldhojtysk; middelhojtysk skal være repræsenteret
af Nibelungenlied (eller et andet folkeepos), ridderepos, prosa og lyrik (Walther
og Minnesangs Friihling), således at disse grupper får ca. en fjerdedel hver. Af
det 16. århundredes litteratur opgives 120 sider (efter Neudrucke deutscher Literaturwerke
des XVI. und XVII. Jahrhunderts), derunder i reglen 50 af Luther og
af Hans Sachs. Der opgives en højtysk eller nedertysk dialekttekst af omfang som
Hebels Allemannische Gedichte (1803). Nogle af de angivne tekster kan med vedkommende
universitetslærers tilladelse ombyttes med andre ældre tekster inden
for fagets rammer (f. eks. Gotisk; Middelnedertysk); hollandsk kan træde i stedet
for dialektteksten.
Der regnes med en omfattende litteraturlæsning. Af litteraturen 1600-1748
opgives som statarisk læst 120 sider (beregnet efter Neudrucke), af hvilke en del
skal omfatte lyrik. Af litteraturen efter 1748 opgives som statarisk læst: 1) af
Lessing, Herder, Schiller eller brodrene Schlegel et kritisk skrift (ca. 100 sider af
Lachmann-Munckers Lessing-udgave), 2) et dramatisk hovedværk af Lessing,
3) af Goethe et større poetisk værk, 100 sider lyrik (beregnet efter Meyers Klassiker),
samt af prosa så meget som de første 5 bøger af Dichtung und Wahrheit,
4) af Schiller et ældre og et yngre dramatisk hovedværk, samt 50 sider lyrik (beregnet
efter Meyers Klassiker), 5) af andre forfattere fra forskellige perioder (hvoriblandt
den ældre romantik skal være repræsenteret) 5 litterære hovedværker eller
til hovedværker svarende udvalg på gennemsnitlig 100 sider.
Af det kursorisk læste opgives 11 værker på gennemsnitlig ca. 200 sider, væsentlig
af litteraturen efter 1832. Nogle af teksterne efter 1748 kan med vedkommende
universitetslærers billigelse ombyttes med tekster fra tiden 1600-1748.
390 Universitetets årbog 1948-53
De opgivne værker vælges således, at ikke alene de forskellige litterære genrer,
men også de vigtigste epoker indtil nutiden er repræsenterede.
3. Ved de statarisk læste værker skal eksaminanden kunne give mere detaillerede
litterære, kulturelle, filosofiske, geografiske og historiske kommentarer;
ved de kursorisk læste værker lægges hovedvægten på den almindelige forståelse
af værkets og dets forfatters stilling og betydning inden for den historiske sammenhæng.
De opgivne værker skal være repræsentative, og eksaminanden må, forsåvidt
han opgiver dele af et værk - hvad enten dette er fra tiden for eller efter 1600 -
være fortrolig med indhold og tankegang i de ikke opgivne dele. Desuden skal der
forelægges en liste over andre i studietiden læste litteraturværker.
Endelig skal eksaminanden opgive et sprogvidenskabeligt og et litteraturvidenskabeligt
værk uden for sit speciale.
4. Specialet er enten sprogligt eller litterært eller sprogligt-litterært og omfatter
enten 2 mindre områder eller 1 større område.
Som bifag.
la. Der kræves praktisk beherskelse af det tyske sprog, herunder 1) færdighed
1 at tale og skrive tysk nogenlunde flydende, 2) evne til idiomatisk oversættelse
(mundtlig og skriftlig) til tysk af ikke for vanskelige ulæste tekster, 3) evne til
forstandig og klar oplæsning af tysk, samt nøjagtig og rammende oversættelse
(mundtlig og skriftlig) fra tysk af lettere tekster, læste og ulæste, 4) nogen færdighed
i at læse tysk skrift. Der kræves kendskab til almen og tysk fonetik i et omfang
søm høvedtrækkene af L. L. Hammerich, Tysk fønetik. Der kræves et teoretisk
kendskab til det moderne tyske sprogs system (grammatikken) svarende til
2 å 3 semestres universitetsøvelser.
Ib. Der kræves evne til fortolkning med litterær og kulturhistorisk indsigt
af lettere tekster, læste og ulæste. Litteraturhistorien skal kendes i et omfang søm
Carl Roos, Kleine deutsche Literaturgeschichte; før de opgivne forfatteres vedkommende
skal en storre fremstilling være benyttet. Der kræves elementært
kendskab til tysk metrik og stilistik, til tysk geografi og nyere historie (herunder
kulturhistorie). Til eksamen opgives 100 sider herom handlende afhandlinger øg
essays, der ikke må være af litteraturhistorisk karakter.
2. Der regnes med en bredere litteraturlæsning, særlig i tilknytning til de opgivne
forfattere. Af det læste opgives til eksamen af Lessing, Goethe og Schiller
hver et drama, af Goethe og Schiller tilsammen 100 sider lyrik, endvidere 7 andre
værker på gennemsnitlig ca. 200 sider, hovedsagelig fra tiden efter 1800 og således,
at de forskellige litterære genrer samt de vigtigste epoker indtil nutiden
er repræsenterede. Desuden skal der forelægges en liste over andre i studietiden
læste litteraturværker.
f. Klassisk filologi, (hovedfag).
1. Eksaminanden må kende grundsætningerne for filologisk kritik og forstå at
benytte et tekstkritisk apparat.
2. Der kræves grundigt og omfattende grammatikalsk og leksikalsk kendskab
til latinsk og græsk sprog og til hovedlinierne i det latinske og det græske sprogs
historie (lydlære, formlære, syntaks).
3. Eksaminanden må have sikker viden om oldtidens historie i et omfang
svarende til gymnasieskolens krav og må desuden have læst en bredere fremstilling
og navnlig have skaffet sig fyldigt kendskab til Grækenlands historie i femte
årh. f. Chr. og til Roms historie fra Gracchertiden og indtil Augustus' død. Han
må have tilegnet sig Drachmann's Romersk statsforfatning og romersk statsforvaltning
samt en kort oversigt over græske samfundsforhold, suppleret med
fyldigere læsning, navnlig angående Attika i klassisk tid.
Universitetets eksaminer 391
4. Eksaminanden må have tilegnet sig en kort oversigt over den klassiske
arkæologis og kunsthistories grundtræk, for kunsthistoriens vedkommende på
basis af en kortfattet systematisk fremstilling som f.eks. Andreas Rumpf's i
Gereke-Norden's Einleitung. Denne oversigt må suppleres med læsning af bredere
fremstillinger på de enkelte hovedområder (forhistorisk kultur, billedkunst, arkitektur)
samt ved deltagelse i den arkæologiske universitetsundervisning. Det
må anses for ønskeligt, at eksaminanden i løbet af sin studietid lejlighedsvis hai
deltaget i arkæologiske laboratorieøvelser. For Italiens vedkommende kræves
særligt kendskab til Roms topografi. Der kræves kendskab til de vigtigste
antikke kunstværker i antiksamlingen og Glyptoteket.
5. Der kræves tilegnet en kort oversigt over græsk og romersk litteraturhistorie.
For de opgivne forfatteres vedkommende må eksaminanden have gjort
sig bekendt med den litteraturhistoriske forsknings problemer og resultater, dels
ved hjælp af en større håndbog, dels ved læsning af speciallitteratur. Ganske
særlig kræves der af alle eksaminander, at de ved deltagelse i universitetsundervisningen
og læsning af nyere videnskabelige arbejder har skaffet sig fyldigere
indsigt i forskningen vedrørende Homer, den ældre græske historieskrivning, den
attiske tragedie, Platon, Cicero, Cæsar, Virgil, Horats og den romerske elegi.
Det forudsættes, at kandidaten gennem kursorisk læsning af gode oversættelser
har gjort sig bekendt med hovedværker i den græsk-romerske litteratur, udover
hvad der kræves opgivet som læst. Inden for den græske og romerske filosofi og
religion (inclusive mytologi) kræves der, foruden sikkert kendskab til hovedtrækkene,
orientering i den moderne videnskabelige behandling af disse emner.
6. Kandidaten kan vælge, om han vil lægge størst vægt på latin eller på græsk.
I første tilfælde kræves opgivet:
Statarisk læst:
Latin: 4000 vers poesi, herunder een komedie, mindst 1000 vers af Virgil, desuden
digte af Horats og af en eller flere af elegikerne; 650 sider prosa, omfattende
væsentlig Cicero, desuden Cæsar, Sallust, Livius og Tacitus.
Græsk: 3000 vers Hømer, een tragedie, een komedie af Aristofanes, 400 vers
lyrik; 300 sider prosa, omfattende Platon, Herodot, Thykudid, Xenofon og en
eller flere af talerne.
Kursorisk læst:
Latin: 4000 vers poesi, heraf mindst 1000 vers Virgil; 650 sider prosa, væsentlig
Cicero, Cæsar og Livius. Også Sveton må være repræsenteret i de opgivne
(statarisk eller kursorisk læste) tekster.
Græsk: 3000 vers Homer, 300 sider klassisk prosa.
Hvis hovedvægten lægges på græsk, kræves opgivet:
Statarisk læst:
Græsk: 3500 vers Homer, 500 vers Hesiod, to tragedier, een komedie af Aristofanes,
800 vers lyrik, 400 sider prosa, omfattende Platon, Herodot, Thykudid,
Xenofon og en eller flere af taferne.
Latin: 2000 vers poesi, omfattende Virgil, Horats og en eller flere af e'egikerne:
400 sider prosa, omfattende Cicero, Cæsar, Sallust, Livius og Tacitus.
Kursorisk læst:
Græsk: 6000 vers Homer, 500 sider klassisk prosa.
Latin: 3000 vers poesi, heraf mindst 750 vers Virgil, 600 sider prosa, væsentlig
udvalgt af de samme forfattere som de statarisk læste tekster.
7. Der opgives som læst 6 nyere hovedværker inden for klassisk filologi; i stedet
for et af hovedværkerne kan opgives nogle mindre afhandlinger, som eksaminanden
har læst i tilslutning til studiet af de opgivne tekster.
8. Specialet er enten sprogligt, litterært eller kulturhistorisk (herunder arkæologisk)
og omfatter enten 1 større område eller 2-3 mindre områder med tilknytning
til universitetsøvelser, eksaminanden har deltaget aktivt i.
392 Universitetets årbog 1948-53
g. Latin, (bifag).
1. Eksaminanden må kende grundsætningerne for filologisk kritik og forstå at
benytte et tekstkritisk apparat.
2. Der kræves sikkert kendskab til det latinske sprogs grammatik og almindelige
ordforråd og til hovedlinierne i det latinske sprogs historie (lydlære, formlære,
syntaks).
3. Eksaminanden må have sikker viden om romersk historie i et omfang svarende
til gymnasieskolens krav og må desuden have læst en bredere fremstilling.
Han må have tilegnet sig en kort systematisk oversigt over romersk litteraturhistorie
og kulturhistorie (herunder kunsthistorie og religion og mytologi);
Drachmann's Romersk Statsforfatning og romersk Statsforvaltning kræves tilegnet
i hovedtrækkene. Inden for alle de nævnte discipliner gælder det, at der
kræves en fyldigere indsigt i de dele, der er af særlig betydning for forståelsen af
de opgivne tekster.
4. Der opgives som statarisk læst:
2000 vers poesi, omfattende Virgil, Horats og en eller flere af elegikerne; 400
sider prosa, omfattende Cicero, Cæsar, Sallust, Livius og Tacitus.
Der opgives som kursorisk læst:
3000 vers poesi, heraf mindst 750 vers Virgil; 600 sider prosa, væsentlig udvalgt
af de samme forfattere som de statarisk læste tekster.
Endvidere opgives som læst et par nyere hovedværker inden for latinsk filologi;
i stedet for et af hovedværkerne kan opgives nogle mindre afhandlinger, som
eksaminanden har læst i tilslutning til studiet af de opgivne tekster.
5. Der kræves et elementært kendskab til græsk i overensstemmelse med anordningens
§ 15 og bekendtgorelsen 1, § 4 (s. 20).
h. Græsk kultur, (bifag).
1. Eksaminanden må kende grundsætningerne for filologisk kritik og forstå at
benytte et tekstkritisk apparat.
2. Der kræves kendskab til det græske sprogs grammatik og almindelige ordforråd.
3. Eksaminanden må have sikker viden om Grækenlands historie i oldtiden
i et omfang svarende til gymnasieskolens krav og må desuden have læst en bredere
fremstilling og navnlig have skaffet sig fyldigt kendskab til det femte århundredes
historie. Han må have tilegnet sig en kort systematisk oversigt over
græske samfundsforhold, suppleret med fyldigere læsning, navnlig angående
Attika i klassisk tid.
4. Eksaminanden må have tilegnet sig en kort systematisk oversigt over den
græske arkæologis og kunsthistories grundtræk, for kunsthistoriens vedkommende
på grundlag af en kortfattet systematisk fremstilling som f.eks. Andreas
Rumpf's i Gercke-Norden's Einleitung. Denne oversigt må suppleres med læsning
af bredere fremstillinger på de enkelte hovedområder (forhistorisk kultur, billedkunst,
arkitektur) med særligt hensyn til arkaisk og klassisk tid, samt ved deltagelse
i den arkæologiske universitetsundervisning. Det må anses for ønskeligt,
at eksaminanden i lobet af sin studietid lejlighedsvis har deltaget aktivt i arkæologiske
laboratorieøvelser. Der kræves kendskab til de vigtigste græske kunstværker
i antiksamlingen og Glyptoteket.
5. Der kræves tilegnet en kort oversigt over græsk litteraturhistorie. Eksaminanden
må ved læsning af videnskabelige arbejder have gjort sig bekendt med
den nyere forsknings synsmåder og problemer vedrorende Homer, den ældste
græske historieskrivning, den attiske tragedie og komedie og Platon. Det forudsættes,
at kandidaten gennem kursorisk læsning af gode oversættelser har gjort
sig bekendt med hovedværker i den græske litteratur, udover hvad der kræves
Universitetets eksaminer 393
opgivet som læst. Inden for den græske filosofi og religion (inclusive mytologi)
kræves der, foruden sikkert kendskab til hovedtrækkene, orientering i den videnskabelige
behandling af disse områder.
6. Der opgives som statarisk læst:
2000 vers Homer, 400 vers lyrik, 200 sider prosa (Platon, Herodot, Thukylid
og Xenofon skal være repræsenteret i dette pensum).
7. Der opgives som kursorisk læst:
2000 vers Homer.
8. Der opgives i oversættelse 4 tragedier, 2 komedier og 5 værker af græsk
prosa (eksempelvis nogle storre værker af Platon, en eller flere boger af Herodot,
en eller flere boger af Thukydid) til supplering af det på græsk opgivne.
9. I overensstemmelse med anordningens § 16 og bekendtgørelsen I, § 4
(s. 20-21) kræves kendskab til latin i et omfang, der svarer lil det pensum, som
kræves læst i det klassisk-sproglige gymnasium.
i. Historie.
Som hovedfag.
1. Der kræves en sikker tilegnelse af verdenshistorien indtil 1750, for oldtidens
vedkommende i et omfang omtrent som Martin Nilsson: Forntidens historia og
for den følgende tid i et omfang omtrent som det Ræder-Schioth-Lange'ske og
det West-Schmidt-Krabbe'ske lærebogssystem, indtil nye læreboger foreligger;
der suppleres med en kort oversigt over den økonomiske historie; hertil føjes
en kortere etnologisk og arkæologisk indledning. For tiden efter 1750 skal tilegnelsen
være mere omfattende.
Desuden kræves en mere uddybet læsning i seks afgrænsede perioder, f.eks.
det 2. årtusinde f. Kr., Grækenland i 5. årh.. Hellenismen, romerriget ca. 150-27
f. Kr., romerriget 180-337, folkevandringstiden, tiden ca. 1100-1250, det 16. årh.,
Ludvig XIV.s tidsalder, den oplyste enevælde, den franske revolution, imperialismen,
kolonialpolitik i 19,-20. årh., Tyskland efter 1870 etc. Ved studiet af disse
perioder kan to fremstillinger af fyldigere omfang kræves læst, og det anbefales
at gruppere en væsentlig del af de senere omtalte historiske kilder, hovedværker
og mindesmærker om disse perioder. Mindst tre af perioderne skal ligge efter
1500, mindst to før. I perioderne gives kun skriftlige opgaver med hjælpemidler.
2. Danmarks historie kræves lært i et omfang, der for tiden indtil 1523 sættes
til 200 sider, for tiden 1523-1750 til 200 sider øg for tiden efter 1750 til 400 sider,
Norges og Sveriges særlige historie kræves tilegnet i et omfang af i alt ca. 350
sider. Desuden kræves en mere uddybet læsning i tre afgrænsede perioder, f.eks,
Danmark 1060-1242, Danmark 1242-1340, Danmark 1340-1439, Reformationen
1523-60, Hanseaterne øg Nørden, Den danske køngemagt 1060-1340, Den danske
adel før 1660, Landbruget i Danmark ca, 1600-1788, Merkantilismen i Danmark,
Danmark-Norge 1660-1814, Liberalismens gennembrud i Danmark, Industrialismens
genembrud i Danmark, De politiske partier i Danmark efter 1848,
Danmark efter 1901, Sverige 1523—1660, Sverige i frihedstiden, Norge 1814-1905
etc. Også her anbefales det så vidt muligt at lægge to bredere fremstillinger til
grund ved studiet af hver periode, ligesøm historiske kilder, hovedværker øg
mindesmærker i passende omfang bør læses i tilknytning til disse. Een af perioderne
skal ligge forud før 1523, I perioderne gives kun skriftlige opgaver med
hjælpemidler,
3, Der kræves kendskab til hovedpunkterne i statsret og folkeret,
4, Samfundsøkonomi, herunder elementært kendskab til statistisk metode,
tilegnes i et omfang af 2-300 sider, samfundslære i et omfang søm P, Munch:
Lærebøg i Samfundskundskab for Gymnasiet, Desuden kræves en kortere oversigt
øver kulturgeografi.
394 Universitetets årbog 1948-53
5. Der kræves tilfredsstillende deltagelse i et kursus i den historiske forsknings
metode.
6. Der kræves kendskab til hovedpunkterne i nordisk og fremmed historieskrivnings
og -forsknings udvikling.
7. Der kræves læst 12-15 historiske hovedværker, afsnit af større værker, større
afhandlinger eller grupper af afhandlinger, repræsenterende forskellige væsentlige
sider af historieskrivningen, dels til belysning af dennes udvikling, dels som
baggrund for tilegnelsen af verdenshistorien og nordens historie. Heraf må indtil
en trediedel vælges inden for nordisk historisk litteratur, medens resten skal repræsentere
den fremmede historieskrivning, fortrinsvis engelske, franske og tyske
forfaltere, hvis værker skal læses på originalsproget.
8. Der kræves kendskab til og øvelse i benyttelsen af nyere oversigts- og samlingsværker
samt anden historisk litteratur, der kan give dybere indsigt i emner,
som har væsentlig betydning for undervisningen i gymnasieskolen.
9. Der kræves læsning-for græske og latinske forfatteres vedkommende eventuelt
i oversættelse - af otte primære historiske kilder, hvoraf halvdelen skal ligge
før år 1500, halvdelen efter. Af disse må normalt kun halvdelen være gennemgået
i universitetsøvelser.
10. Der kræves kendskab enten til den almindelige kunsthistorie i et omfang
som F. Beckett; Verdenskunstens Historie i Grundtræk eller til den danske
kulturhistorie i en fremstilling af tilsvarende omfang. Der kræves deltagelse i en
gennemgang af 3 monumenter. Der kræves kendskab til hovedserierne i Nationalmuseets
danske samlinger og mindst 1 af de andre kulturhistoriske museer. Til
eksamen opgives 10 punkter inden for de her nævnte områder.
11. Som speciale skal studeres enten et kortere tidsafsnit af historien eller en
begrænset, men væsentlig side af den politiske, økonomiske, sociale eller åndelige
udvikling i et eller flere lande, hvorved kræves kendskab til kildematerialets
omfang og art, de vigtigste trykte hovedkilder, de betydeligste fremstillinger og
den videnskabelige speciallitteratur. Valget af specialområde foregår i samråd
med en universitetslærer. 1 stedet for 1 større specialeområde kan vælges 2-3
mindre, eventuelt i tilknytning ti: universitetsøvelser. 1 tilfælde af, at kandidaten
i videre omfang på tilfredsstillende måde har benyttet utrykte kilder ved besvarelsen
af sin(e) specialeopgave(r), kan den pågældende universitetslærer fritage
ham for at opgive indtil 2 af de under punkt 9 omtalte kilder inden for vedkommende
periode.
Som bifag.
1. Der kræves en sikker tilegnelse af hele den almindelige verdenshistorie indtil
1848 i et omfang svarende til de gængse gymnasielærebøger, suppleret med en
kortere oversigt over den økonomiske historie; hertil føjes en kortere etnologisk
indledning.
For to vigtige kulturperioders vedkommende - se eks. under historie som
hovedfag - skal denne oversigt uddybes i et omfang, der omtrent svarer til, hvad
der om disse eprioder meddeles gennem universitetsforelæsninger og -øvelser
eller indeholdes i større fremstillinger. Den ene af disse perioder skal ligge før, den
anden efter 1500. I dette stof gives kun skriftlige opgaver med hjælpemidler. I
tilslutning hertil skal opgives som læst 6 historiske kilder eller hovedværker.
For tiden efter 1848 skal tilegnelsen være mere omfattende.
2. Danmarks historie kræves læst i et omfang, der for tiden indtil 1523 sættes
til 200 sider, for tiden 1523-1750 til 200 sider og for tiden efter 1750 til 400 sider.
Norges og Sveriges særlige historie kræves tilegnet i et omfang af ca. 200 sider.
3. Samfundsøkonomi tilegnes i et omfang af 2-300 sider, samfundslæren i et
omfang som gymnasielærebøgerne; endvidere kræves en kortere oversigt over
kulturgeografi.
Universitetets eksaminer 395
4. Der kræves tilfredsstillende deltagelse i et kursus i den historiske forsknings
metode.
5. Der kræves kendskab til og oveise i benyttelsen af nyere oversigts- og samlingsværker
samt anden historisk litteratur, der kan give dybere indsigt i emner,
som har væsentlig betydning for undervisningen i gymnasieskolen.
6. Der kræves kendskab til hovedserier i Nationalmuseet, Folkemuseet samt
de vigtigste kunstmuseer i Kobenhavn. Til eksamen opgives særligt otte historiske
mindesmærker.
j. Musik.
Som hovedfag.
la.) Der kræves kendskab til Musikhistorien i et omfang svarende til forelæsninger
i 4 semestre å 2 ugentlige timer eller som Adlers Handbuch der Musikgeschichte
med nærmere angivne udeladelser. Desuden kræves noget kendskab til
musikæstetik samt til musikhistorisk metode og teknik.
b) Som grundlag for arbejdet med musikhistorie kræves studium af ældre
musikværker, mindst i et omfang som Schering, Geschichte der Musik in Beispielen,
samt fyldigt kendskab til den klassisk-romantiske og den nyere musik;
der kræves særligt kendskab til dansk musik. Der opgives som særligt tilegnet:
6 storre og 12 mindre værker eller grupper af sammenhorende værker, således at
alle væsentlige perioder og genrer fra gregoriansk sang til nutiden er repræsenteret.
c) Alle sange, som indgår i den til brug for studerende godkendte liste over
skolesange (»Obligatorisk Skolesangsrepertoire«, 1941), forudsættes kendt. Som
baggrund for tilegnelsen af disse sange kræves en omfattende musikhistorisk og
litteraturhistorisk orientering, herunder færdighed i tekstfortolkning i fornødent
omfang.
2. I Musikteori med tilgrænsende discipliner kræves:
a) Tilegnelse af almindelig musiklære i grundtræk (klanglærens akustiske
grundlag, temperatursystemer, intervallære, skalaformer, akkordlære, herunder
kendskab til de mest anvendte akkordsystemer, instrumentlære, herunder grundtræk
af instrumentation, samt notation, herunder elementær ornamentik.
b) Fyldig orientering i musikalsk formlære med ligelig vægt på tilegnelse af
overblik over de vigtigste musikalske formers udvikling (i et omfang omtrent
som Blessingers formlære (1926) og på opøvelse i praktisk færdighed i musikalsk
formanalyse, herunder også harmonisk analyse.
c) Færdighed i 2-4-stemmig fri sats og 4-stemmig koralsats og streng sats
(»kirkestil«).
d) Beherskelse af 2-3-stemmig kontrapunktsats med benyttelse af de pågældende
afsnit i Jeppesens kontrapunkt.
3. I Tale og sang kræves:
a) Kendskab til akustik, stemmefysiologi og fonetik i et omfang som Jørgen
Forchhammers Den menneskelige Stemme (1920), afsnit I, det teoretiske stof i
Viggo Forchhammers Taleøvelser (1943) og J. og V. Forchhammers Theorie und
Technik des Singens und Sprechens, 1921, Kapitlerne II, III og V; endvidere
kendskab til phonastheni og dens behandling i et omfang som N. Bh. Blegvad,
Phonastheni (stemmetræthed), 1934, samt til overgangsstemmens fysiologiske
forhold og praktiske behandling.
b) Beherskelse af en stemme- og sprogdannelsesmetode med anvendelse af
det lærte i tale og sang.
c) Sanglig praktisk beherskelse af det ovenfor under 1c) nævnte skolesangsrepertoire.
Desuden opgives som særlig indstuderet en lettere arie og en middelsvær
lied, og der vises færdighed i prima vista-sang.
4. Eksaminanden må være i besiddelse af færdighed i klaverspil. Til eksa396
Universitetets årbog 1948-53
men opgives en komposition fra baroktiden og en klassisk-romantisk eller nyere
komposition. Det ene af disse værker kan erstattes af en tilsvarende violinkomposition.
5. Der kræves færdighed i udforelse af lettere generalbasspil (opgiven melodi
og bas), spil fra bladet af almindelige sange, mindre klaverstykker, musikeksempler
og lign., herunder satser i 4-stemmigt korpartitur; transponering af
almindelige sange samt harmonisering fra bladet af lettere eenstemmige melodier
i enkel, akkordmæssig klaversats. - Ved forprøven eksamineres tillige i musikdiktat
og hørelære.
6. Eksaminanden skal have deltaget i øvelser på universitetet i korsang og
korledelse i 4 semestre samt have deltaget i kursus på universitetet i elementær
orkesterteknik og orkesterledelse.
7. Specialet omfatter enten et større område, valgt inden for musikhistorie
og musikteori, eller 2-3 mindre områder, hvoraf det ene kan falde inden for sangteksternes
historie eller stemmefysiologien.
Ved den supplerende prøve, som en magister i musikvidenskab må underkaste
sig for at opnå, at magisterkonferens i musikvidenskab kan erstatte eksamen
i hovedfaget musik (jfr. kgl. anordning om sproglig-historisk skoleembedseksamen,
§ 13; 2. stk), stilles krav om kundskaber og færdigheder svarende til det
under hovedfag punkterne le) og 3-6 anførte. Fra det under 6 anførte krav kan
dispenseres, hvis kandidaten kan godtgøre ad anden vej at have erhvervet kendskab
til korsang og korledelse samt elementær orkesterteknik og orkesterledelse.
Udfaldet af proven betegnes med karakteren bestået eller ikke bestået. Til at
bestå fordres, at den pågældende har udvist sådanne kundskaber og færdigheder,
som vilde kræves til at opnå 1. karakter (rent mg-^-) ved skoleembedseksamen i
hovedfaget musik.
Som bifag.
1.a) Der kræves kendskab til musikhistorien i et omfang som P. Hamburgers
musikhistorie, for tiden efter 1500 dog med noget mere fordybelse i de vigtigste
perioder og særligt kendskab til dansk musik.
b) Der opgives som særligt studeret 4 større og 6 mindre værker fra tiden efter
1500, således valgt, at alle væsentlige perioder og genrer er repræsenteret.
c) Alle sange, som indgår i den til brug for de studerende godkendte liste over
skolesange (»Obligatorisk Skolesangsrepertoire«, 1941), forudsættes kendt. Som
baggrund for tilegnelsen af disse sange kræves en omfattende musikhistorisk og
litteraturhistorisk orientering, herunder færdighed i tekstfortolkning i fornødent
omfang.
2. I Musikteori med tilgrænsende discipliner kræves:
a) Tilegnelse af almindelig musiklære i grundtræk (klanglærens akustiske
grundlag, temperatursystemer, intervallære, skalaformer, akkordlære, herunder
kendskab til de mest anvendte akkordsystemer, instrumentlære, herunder grundtræk
af instrumentation, samt notation, herunder elementær ornamentik).
b) Kendskab til musikalsk formlære i et omfang svarende til forelæsninger i 2
semestre å 2 ugentlige timer.
c) Færdighed i 2- og 4-stemmig fri sats og 4-stemmig koralsats.
d) Beherskelse af 2-stemmig kontrapunktsats med benyttelse af de pågældende
afsnit i Jeppesens kontrapunkt.
3. I Tale og sang kræves:
a) Kendskab til akustik, stemmefysiologi og fonetik i et omfang som det teoretiske
stof i Viggo Forchhammers taleøvelser (1943).
b) Beherskelse af en stemme- og sprogdannelsesmetode med anvendelse af
det lærte i tale og sang.
Universitetets eksaminer 397
c) Sanglig praktisk beherskelse af det ovenfor under 1c) nævnte skolesangsrepertoire.
Desuden opgives som særlig indstuderet 1-2 lettere sange, og der
vises færdighed i prima vista-sang.
4. Eksaminanden må være i besiddelse af færdighed i klaverspil. Til eksamen
opgives en komposition af middelvanskelighed.
5. Der kræves færdighed i udforelse af lettere generalbasspil (opgiven melodi
og bas), spil fra bladet af almindelige sange, mindre klaverstykker, musikeksempler
og lign., herunder satser i 4-stemmigt korpartitur, samt transponering af
almindelige sange. - Ved forproven eksamineres tillige i musikdiktat og horelære.
6. Eksaminanden skal i 4 semestre have deltaget i ovelser på universitetet i
korsang og korledelse.
k. Kristendomskundskab.
Som hovedfag.
1. Almindelig Religionshistorie. Der kræves indsigt i primitive religioner
og sikkert kendskab til de vigtigste byreligioner. KundskabsstofTet skal
i omfang svare til 3 semestres forelæsninger å 2 ugentlige timer. Til eksamen
opgives oversatte tekster i et omfang som S. Fengers Religionshistoriske Tekster
(1919) eller tilsvarende bog.
2. Græsk religion. Der kræves udforlige kundskaber i græsk religion og
kendskab til græsk filosofi (i et omfang som Robins La pensée grecque). Til eksamen
opgives græske religionshistoriske tekster, som skal være læst i originalsproget.
3. Ny testamente. Folgende skrifter kræves læst og fortolket efter grundteksten:
a) Matthæusevangeliet (eller i stedet for dette enten Markusevangeliet
+ Jakobsbrevet eller Lukasevangeliet), b) Johannesevangeliet, c) Romerbrevet
og d) 1. Korinthierbrev; som eksempel på egnede kommentarer kan nævnes;
D. A. Frøvig: Matthæus-evangeliet (1934), E. Klostermann: Das Markusevangelium
(31936), L. Rrun: Jakobs brev (1941), Fr. Hauck: Das Evangelium des
Lukas (1934), W.Bauer: Das Johannesevangelium (31933), H. Lietzmann: An
die Romer (31928), H. Mosbech: Forste Korinthierbrev indledet og forklaret
(1931, + sproglig fortolkning til Forste Korinthierbrev (1932). For de øvrige nytestamentlige
skrifters vedkommende kræves kendskab til indholdet. Nytestamentlig
isagogik læses efter en kortfattet fremstilling f. eks. håndbog i kristendomskundskab
III (1942), s. 7-187.
4. GL testamente. Der kræves en oversigt over Israels historie af omfang
som Morvilles Israels Historie (2. udgave), inklusive de deri opgivne historiske
tekstlæsestykker, endvidere en oversigt over den gammeltestamentlige litteraturs
historie af omfang som Lothes Det gamle testamentes skrifter (Oslo, 1933),
og en oversigt over Israels religions historie som Flemming Hvidbergs Den israelitiske
Religions Historie (1944) eller Herners Gamla testamentets religion
(1927) eller Ernst Sellins Alttestamentliche Theologie auf religionsgesehichtlicher
Grundlage (1933). Desuden opgives følgende tekster: Genesis 1-11 eller 12-22;
Jesaja 1-12 eller Amos + Maleaki; 15 salmer, deriblandt 2 eller 110, samt 51 og
73; Prædikeren eller Daniel. Teksterne læses efter oversættelser; kun sådanne
oversættelser må benyttes, der angiver, om teksten er ændret ved konjektur.
5. Kirkehistorie. Fordringerne omfatter kendskab til den almindelige kirkehistorie
efter L. Bergmanns Kirkehistorie (sidste udg.) samt til Dogmehistorien
efter J. Nørregaard: Grundrids af Dogmehistorien (2. udg., 1932).
6. Dogmatik, etik og religionsfilosofi. Der kræves kendskab til den kristelige
lære efter en fremstilling på omtrent 360 sider. Hertil kommer afsnit af
den religiøse tænknings historie i den nyere og nyeste tid, svarende til 80 sider.
7. Specialet, der efter eksaminandens valg kan falde inden for en af de ovennævnte
6 discipliner, omfatter enten 2 mindre områder med tilknytning til uni398
Universitetets årbog 1948-53
versitetsovelser eller 1 større område. Vælges specialet inden for det gamle testamente,
læses genesis og 15 salmer efter grundteksten med en kortfattet kommentar
og med studium af den videnskabelige litteratur for udvalgte punkters vedkommende
eller den gammeltestamentlige religionshistorie efter en større fremstilling
eller et enkelt emne inden for denne i bredere religionshistorisk sammenhæng.
Som bifag.
1. Almindelig religionshistorie. Der kræves indsigt i primitive religioner
og sikkert kendskab til de vigtigste byreligioner. Kundskabsstoffet skal i omfang
svare til 3 semestres forelæsninger å 2 ugentlige timer. Til eksamen opgives oversatte
tekster i S. Fengers Religionshistoriske Tekster (1919) eller tilsvarende bog.
2. Ny testamente. På grundsproget læses med udførlig kommentar et
evangelium og et af Paulus'større breve, eventuelt flere af de nytestamentlige
skrifter, i alt i et omfang på mindst 30 kapitler. For de øvrige nytestamentlige
skrifters vedkommende kræves kendskab til indholdet, og et enkelt eller flere
mindre skrifter skal læses i oversættelse med kortere kommentar (ca. 20 kapitler).
Den nytestamentlige indledning skal kendes udførligere for de skrifters vedkommende,
som læses med kommentar, men derudover kun for hovedtrækkenes vedkommende
(i alt ca. 100 sider).
3. Gamle testamente. Israels historie og litteraturhistorie i samme omfang
som hovedfag. Religionshistorie i omfang som Mowinckels Israels religion og
jødedommen (1932). Desuden de samme tekster som hovedfag, dog ikke prædikeren
eller Daniel.
4. Kirkehistorie. Fordringerne omfatter enten kendskab til den almindelige
kirke- og dogmehistorie efter L. Bergmanns Kirkehistorie I-II, sidste udg.
(med udeladelse af II, §39), eller den almindelige kirkehistorie og Danmarks
kirkehistorie læst efter kortfattede fremstillinger af omfang som Hal Koch: Kirkehistorie
og Danmarks Kirke, suppleret med 150 sider kirkehistoriske tekster.
5. Dogmatik, etik og religionsfilosofi. Der kræves kendskab til disse
discipliner efter en fremstilling svarende til 250 sider.
1. Gymnastik. (Bifag).
I anatomi kræves almindeligt kendskab til menneskelegemets anatomi. Som
grundlag anvendes K. E. Schreiner og Alette Schreiner: Menneskeorganismen
(mindre udgave) i forbindelse med Lindhards ovelsesterapi I. I almindelig gymnastikteori
kræves elementært kendskab til fysiologien samt til grundtræk af den
fysiologiske bevægelseslære, alt med særligt henblik på disse fags anvendelse på
legemsøvelser i almindelighed. Som grundlag for undervisningen kan anvendes
O. Boje: Forelæsninger i almindelig gymnastikteori og O. Bøje: Idrætsmedicin.
I speciel gymnastikteori anvendes Lindhards gymnastikteori.
Eksaminanden skal i de studieår, der falder umiddelbart før eksamen, gennemgå
det etårige kursus for gymnastiklærere på Danmarks Højskole for Legemsøvelser,
dog med undtagelse af fagene anatomi øg fysiologi. Optagelse på højskolen
kan først finde sted, efter at eksaminanden i 1 år har fulgt undervisningen
i anatomi og almindelig gymnastikteori på universitetet.
m. Geografi. (Bifag).
Af sproglige studenter, der vælger dette fag, kræves - såvel som af de matematisk-
naturvidenskabelige studenter, der ikke har opnået mindst mg-i- i gennemsnit
af års- øg eksamenskarakter i fysik øg kemi til studentereksamen - en
forberedende prøve i fysik og uorganisk kemi i samme omfang, som disse fag har
ved matematisk-naturvidenskabelig studentereksamen; resultatet heraf udUniversitetets
eksaminer 399
trykkes ved bestået eller ikke bestået. I øvrigt er kravene de samme som til
skoleembedseksamen i geografi og geologi i den naturhistorisk-geografiske faggruppe
under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet, dog således, at
palæontologien kun forlanges i det for gymnasieundervisningen i geografi nødvendige
omfang.
3. For TILLÆGSFAG efter anordningens § 5, 3. stykke, er fastsat følgende
fordringer:
n. Grønlandsk.
1. Der kræves teoretisk og praktisk kendskab til sprogets fonetik, grammatik
og syntaks. Eksaminanden må ex tempore kunne oversætte en let grønlandsk
tekst til dansk og en let dansk tekst til grønlandsk. Der lægges vægt på en god udtale
af det grønlandske sprog.
2. Der opgives som læst 200 sider prosatekster (i tidsskrifterne Atuagagdliutit
og Avangnåmioq regnes 1 helside = 2 alm. bogsider) og 50 sider poesi (f. eks.
i sangbogen Erinarssutit). 50 sider af de nævnte 200 kan være valgt i den grønlandske
bibeloversættelse.
3. Der kræves endvidere en kulturel (etnologisk) forståelse af det læste. Eksaminanden
skal have kendskab til grønlænderne som et særligt led af den eskimoiske
folkegruppe, til deres føreuropæiske kultur i redskaber, skikke og traditioner;
endvidere kendskab til hovedtrækkene af grønlandsk geografi og historie
(kolonisationens og missionens historie) og til det nuværende Grønlands samfundsforhold
og åndsliv.
o. Almindelig litteraturhistorie.
1. Der kræves overblik over verdenslitteraturens grundtræk samt kendskab til
dens klassiske hovedværker. Desuden må der være læst poetik efter en mindre
håndbog.
2. Der fordres særligt kendskab til nordisk litteratur og litteraturhistorie samt
til en af de tre moderne hovedlitteraturer og dens historie.
3. Der opgives et særligt studeret område, der kan omfatte en litteraturperiode
eller en af de betydeligere digtere eller også en enkelt digtarts historie gennem et
vist tidsrum. Inden for dette område må eksaminanden have studeret såvel de
pågældende litterære hovedværker som det vigtigste af litteraturen om dem.
p. Kunsthistorie.
1. Der kræves overblik over den oldægyptiske kunst og den babylonisk-assyrisk-
persiske oldtidskunst samt over udviklingen af den europæiske kunst i hele
dens forløb.
2. Der fordres nøje kendskab til kunsten og de offentlig tilgængelige kunstsamlinger
i Kobenhavn.
3. Der opgives et særligt studeret område, der kan falde inden for et af kunstens
enkelte hovedfag: arkitektur, skulptur, malerkunst, eller inden for de to
sidstnævnte og hermed beslægtede fag, sammenfattede under begrebet billedkunst;
eller det kan omfatte alle kunstens ytringsformer enten inden for en
snævrere begrænset tidsperiode eller hos en enkelt nation eller på et begrænset
folkeområde. Inden for det særligt studerede område må eksaminanden selv have
set de vigtigste kunstværker i original (eller for den plastiske kunsts vedkommende
i afstøbning) og have kendskab til den videnskabelige kunsthistoriske
litteratur; de litterære kilder må være studeret i grundsproget.
4. Af de i kgl. anordning nr. 343 af 25. juli 1948, §§ 14, 15 og 16 omhandlede
TILLÆGSPRØVER i latin og græsk kan den i § 14 omhandlede tillægsprøve i
latin foruden at aflægges ved universiteterne i København og Aarhus for den eller
de lærere, som det filosofiske fakultetet eller det humanistiske fakultet bestemmer
400 Universitetets årbog 1948-53
hertil, aflægges ved gymnasieskoler, som afholder studentereksamen i dette sprog,
samt ved eksamenskommisionen for studentereksamen for privatister, medens
tillægsprøven i græsk og tillægsproven i latin for kandidater med græsk kultur
som bifag kun kan aflægges ved ovennævnte to universitetet, ligeledes for den
eller de lærere, som det filosofiske fakultet eller det humanistiske fakultet dertil
bestemmer.
Ved tillægsproven i latin opgives som læst 120 sider (å 1300 bogstaver), ved
tillægsproven i græsk for studerende med kristendomskundskab som fag 120
(Teubner-) sider attisk og senere prosa (dog ikke af septuaginta eller nye testamente),
ved tillægsproven i græsk for studerende med latin som fag 60 sider
attisk prosa. Dog kan de studerende, der fra vedkommende universitetslærer har
modtaget en attest for regelmæssigt at have fulgt de ved universiteterne i Kobenhavn
og Aarhus herpå beregnede kursus, nojes med at opgive et mindre pensum til
eksaminationen, nemlig:
i Latin: 70 sider (overvejende Cicero eller stof af samme vanskelighedsgrad),
i græsk for studerende med kristendomskundskab som fag: 60 sider,
i græsk for studerende med latin som fag: 30 sider.
Universitetslæreren bestemmer ved slutningen af hvert kursus, hvilke sider
der skal opgives.
Indskrænkningen af pensum i latin gælder kun for kandidater, der indstiller sig
til proven ved et af universiteterne.
Ved tillægsproven i latin for kandidater med græsk kultur som bifag opgives
som læst 210 sider (å 1300 bogstaver) prosa og 1800 vers poesi. Dog kan de kandidater,
der har modtaget attest fra vedkommende universitetslærer for at have
fulgt ovelser ved universitetet over latinske tekster, få dette pensum reduceret
med et antal sider eller vers svarende til det ved øvelsesrækken gennemarbejdede
stof.
II. Eksamensordningen.
1. De underdiscipliner, hvori hvert fag falder, og forholdsværdien af de karakterer,
der gives, fastsættes af fakulteterne.
2. Ved den skriftlige og mundtlige eksamen tilsammen skal der prøves i alle
hoveddele af eksamensstoffet.
3. Den skriftlige prøve i hovedfag består i besvarelse af hjemmeopgave(r) i
specialet og mindre opgaver. Tiden for en hjemmeopgave aftales med vedkommende
universitetslærer; til besvarelsen af sådanne opgaver må ikke bruges mere
end i alt 3 uger (for faget histories vedkommende mere end i alt 4 uger) med anvendelse
af eksaminandens fulde arbejdskraft. Specialeopgaver skal affattes på
dansk. Mindre opgaver besvares i en tid af indtil 6 timer (for faget histories vedkommende
lejlighedsvis indtil 10 timer) under tilsyn, med eller uden hjælpemidler.
Den skriftlige prøve i bifag består alene i besvarelsen af mindre opgaver.
Opgaver, som er udarbejdede ved laboratorieøvelser hos de lærere, der eksaminerer
ved eksamen i kristendomskundskab, kan fremlægges til bedømmelse ved
eksamen med den virkning, at der kan tages hensyn til disse opgaver ved fastsættelsen
af karakteren i vedkommende fag.
4. Eksamen kan tages samlet eller i 2 dele. Deles den, består 1. del enten af
hoved- eller bifaget, og 2. del skal tages senest 1 år efter 1. del. Bestås sidste del
af eksamen ikke, forbliver den beståede 1. del gyldig yderligere 1 år. Resultatet
af proven i specialet bliver stående.
For bestået 1. del udstedes intet særskilt eksamensbevis.
1 musik kan prøverne i sang og klaverspil - dog ikke prima vista-sang eller
-spil - aflægges i en af de to eksamensterminer nærmest forud for endelig eksamen
i musik.
Universitetets eksaminer 401
Eksamen i gymnastik skal falde sammen med afgangsprøven ved det etårige
kursus på Danmarks Højskole for Legemsøvelser. Såfremt den ene af de nævnte
eksaminer ikke bestås, skal de ved en eventuel senere indstilling begge tages om,
øg det etårige kursus skal gennemgås på ny; dog kan dette kun folges højest
2 gange.
Når bifaget er gymnastik, kan der hengå indtil 5 år mellem 1. og 2. del af eksamen,
hvis det tages først, indtil 21/2 år, hvis det tages sidst.
Når bifaget er geografi, kan der hengå 3 år mellem 1. og 2. del af eksamen,
hvorhos bemærkes, at geografi kan deles i to dele, mellem hvilke der kan hengå 1
år.
5. Prøven i specialet skal være afsluttet senest 1/2 år før eksamen i hovedfaget;
herfra kan der i særlige tilfælde dispenseres af fakultetet.
6. Ved den i kgl. anordning nr. 343 af 25. juli 1948, § 4 om sproglig-historisk
skoleembedseksamen omhandlede obligatoriske forprøve i høvedfaget samt i bifaget
musik medvirker censorerne som ved endelig eksamen. Der gives indtil 4
skriftlige opgaver, som besvares under tilsyn, med eller uden hjælpemidler, i en
tid af 1-6 timer før hver opgave; desuden kan mundtlig prøve finde sted. Der
gives 1 karakter for hver opgave samt karakter(er) for mundtlig prøve. Til at
bestå forprøven kræves, at gennemsnittet af karaktererne er mindst 6, og at
ingen enkelt karakter er under tg+. Det til forprøven opgivne tekstpensum opgives
i almindelighed ikke til den endelige eksamen. Selv om denne ikke bestås,
bliver resultatet af førprøven stående. Efter fakulteternes nærmere bestemmelse
kan enkelte karakterer medregnes ved den endelige eksamen. I øvrigt opføres
alle forprøvens karakterer på beviset før endelig eksamen.
7. Efter eksamens skriftlige del fastsættes de karakterer, der alene berør på
skriftlig prøve, øg det afgøres, om eksaminanden har udvist en sådan modenhed
og sådanne kundskaber, at han kan gå op til den mundtlige del af eksamen.
Straks efter den mundtlige eksamination i hvert fag foregår den endelige bedømmelse,
hvorefter karaktererne for hver underdisciplin kundgøres før eksaminanden.
8. Karakterernes pointsberegning er følgende:
ug. = 10, mg. = 7, g. = 4, tg. = 1, mdl. = -i-2, slet -= -i-5; et plus lægger et
point til, et minus trækker et fra.
9. For at bestå eksamen skal eksaminanden opnå mindst gennemsnitskarakteren
g (4) såvel i hovedfaget som i bifaget. Ingen kan bestå, hvis han i noget fag
har et tg^- eller derunder. Inden for høved- øg bifaget musik kræves mindst g (4)
i disciplinerne sang og klaverspil. En gennemsnitskarakter på 8,50 eller derover
betegnes søm første karakter med udmærkelse, på 6,00-8,49 som første karakter,
på 4,00-5,99 som anden karakter. I eksamensbeviset angives de enkelte karakterer,
gennemsnitskarakteren før hovedfaget, gennemsnitskarakteren for bifaget,
den samlede gennemsnitskarakter, udregnet af dobbeltgældende høvedfagsgennemsnit
og enkeltgældende bifagsgennemsnit, samt hovedkarakteren.
10. Til eksamen i tillægsfag kan enhver indstille sig samtidig med, at han underkaster
sig skoleembedseksamens anden del, eller til enhver senere eksamenstermin.
Eksamen i tillægsfag er med anvendelse af reglerne i § 9 bestået, når gennemsnittet
af de opnåede karakterer er mindst 4.
For en bestået eksamen i tillægsfag udstedes særskilt eksamensbevis.
11. Prøven i religionshistorie for teologiske kandidater er bestået, når gennemsnittet
af de opnåede karakterer er mindst g (4); for denne prøve udstedes intet
særskilt eksamensbevis.
12. Censorerne ved sproglig-historisk skoleembedseksamen og ved eksamen i
tillægsfag beskikkes for et tidsrum af 3 år af undervisningsministeriet efter for26
402 Universitetets årbog 1948-53
handling med formændene for eksamensudvalgene ved det filosofiske fakultet og
det humanistiske fakultet - i kristendomskundskab også med en repræsentant
for det teologiske fakultet og i gymnastik også med en repræsentant for det matematisk-
naturvidenskabelige fakultet - samt med censorernes formand. I geografi
fungerer de af undervisningsministeriet for skoleembedseksamen ved det matematisk-
naturvidenskabelige fakultet i Kobenhavn og det humanistiske fakultet i
Aarhus beskikkede censorer.
13. Ved indtegning til sproglig-historisk skoleembedseksamen betales et gebyr
af i alt 30 kr. Dette erlægges med Vs ved forprøven, 1IZ ved 1. del 1IZ ved 2. del
(2/3 ved kombineret 1. og 2. del). Ved indtegning til forprøver i to fag betales kun
gebyr for den første. Ved indtegning til suppleringseksaminer for teologiske kandidater
og magistre betales 20 kr., ved tillægsfag 10 kr.
Ved indtegning til tillægsprøverne i latin og græsk betales 6 kr.
Hvis en eksaminand, som ikke har bestået, igen melder sig til samme eksamen
må eksamensgebyret erlægges på ny.
14. Disse bestemmelser træder i kraft således, at de kan bringes til anvendelse
første gang ved skoleembedseksamen i eksamensterminen sommeren 1948. Til
forprøven efter de hidtidige bestemmelser kan man indstille sig til og med eksamensterminen
sommeren 1948. Til den endelige eksamens sidste del efter de hidtidige
bestemmelser kan man indstille sig til og med eksamensterminen sommeren
1951. Fra disse regler kan der i særlige tilfælde gives dispensation af fakulteterne.
15. Det filosofiske fakultet og det humanistiske fakultet kan give eksaminander,
der har forberedt sig efter de hidtidige bestemmelser, dispensation med hensyn
til supplering (deling) af prøven samt med hensyn til enkeltheder i eksamensfordringerne
og karakterberegningen under forudsætning af, at de pågældende
eksaminanders samlede eksamensopgivelser ikke bliver af mindre omfang eller
værdi, end de foran under I opstillede regler angiver.
/3. Generel bemyndigelse for fakultetet til at dispensere fra ministeriel bekendtgørelse
af 2. september 1948, 11, eksamensordningens § 9 om sproglig-historisk skoleembedseksamen.
(j. nr. 104 b/49).
Under 27. januar 1949 afgav eksamensudvalget under det filosofiske
fakultet følgende indstilling:
»Ved ikrafttræden af ministeriel bekendtgørelse af 2. september 1948 findes en
del studerende, som har forberedt sig og bestået 1. del af sproglig-historisk skoleembedseksamen
efter den hidtil gældende ordning, men om hvem det gælder, at
der blandt deres enkeltkarakterer findes den i ministeriel bekendtgørelse af 19.
juli 1934, II, eksamensordningens § 9 fastsatte minimumskarakter mdl.
Disse studenter fyldestgør således ikke — uanset det resultat de måtte opnå ved
2. del af eksamen - det i eksamensordningens § 9 opstillede krav, nemlig at ingen
karakter må være tg-|- eller derunder.
Fakultetet ville finde det urimeligt, om disse kandidater på ny skulle underkaste
sig eksamen efter de i den nye bekendtgørelse indeholdte krav, hvorfor man
skal indstille, at der gives fakultetet generel bemyndigelse til at godkende eksaminer
i skoleembedseksamensfagene beståede som 1. del af eksamen før 2. september
1948, uanset det i bekendtgørelsen af nævnte dato II, § 9 opstillede krav
om at ingen karakter må være under tg-i-, ikke er opfyldt«.
Universitetets eksaminer 403
Indstillingen blev tiltrådt af universitetets rektor og videresendt til
ministeriet under 9. februar 1949.
Efter at have indhentet en udtalelse fra det humanistiske fakultet
ved Århus universitet meddelte ministeriet under 30. marts 1949 i henhold
til bestemmelsen i kgl. anordning af 25. juli 1948 om sproglighistorisk
skoleembedseksamen § 17 in fine det filosofiske fakultet den
ansøgte bemyndigelse til dispensation.
y. Bekendtgørelse af 8. november 1951 angående magisterkonferenser under det
filosofiske fakultet ved Københavns universitet og det humanistiske fakultet ved
Århus universitet.
(j. nr. 228/44 og 529/46).
Ved skrivelse af 30. september 1944 om ændring af ministeriel bekendtgørelse
af 16. januar 1924 med senere ændringer angående magisterkonferenser
under det filosofiske fakultet for såvidt angik magisterkonferens
i musik, meddelte ministeriet det ønskelige i, at en ny
bekendtgørelse om magisterkonferenser, som koordinerede alle gældende
bestemmelser herom, blev udarbejdet (jfr. universitetets årbog 1944-45,
pg. 191-2).
Efter at ministeriet ved skrivelse af 24. april 1947 i forbindelse med
udstedelsen af en ministeriel bekendtgørelse om ændring af eksamensreglerne
for første del af magisterkonferens i filosofi (jfr. universitetets
årbog for 1946-47, pg. 147-48) påny havde udbedt sig et nyt forslag til
bekendtgørelse om magisterkonferenser under det lilosofiske fakultet,
blev sagen behandlet på fakultetets møder den 19. maj, 8. september og
13. oktober 1947, hvor fakultetet vedtog at henvise sagen til drøftelse
indenfor de enkelte faggrupper.
Et af det filosofiske fakultet nedsat udvalg bestående af fakultetets
forretningsudvalg suppleret med professor, dr. phil. Otto Emil Ravn
trådte derefter i forhandling med et tilsvarende udvalg fra Århus universitet.
Efter at fakultetet i møde den 15. november 1948 havde vedtaget det
endelige udkast til ny ministeriel bekendtgørelse om magisterkonferenser
og under 2. december 1948 fremsendt det til universitetets rektor, udbad
denne sig ved skrivelse af 3. januar 1949 en nærmere begrundelse
for de nye forslag, søm gik ud på 1) at den ti-timers opgave skulle bortfalde
2) adgang til at afholde 1. del af magisterkonferens i samtlige fag,
på samme måde som for faget historie - fastsat ved bekendtgørelse af
12. september 1940 3) indførelse af karaktergivning ved afholdelse af 1.
del af magisterkonferens i filosofi, såfremt denne del afholdtes som
under punkt 2) angivet.
26
404 Universitetets årbog 1948-53
Universitetets rektor fojede hertil:
»Man er på det rene med, at den i bekendtgørelsen af 2. juli 1927 indeholdte bestemmelse
om, at der ved en konferens i teoretisk og anvendt psykologi i stedet
for laboratorieopgaven skal fremlægges en redegørelse for en i studietiden udfort
eksperimentalpsykologisk undersøgelse må udgå af den nye bekendtgørelse som
følge af den ovenfor under 1) anførte ændring, men der bor i motiverne gøres opmærksom
på, at kravet om fremlæggelse af en redegørelse for en eksperimentalpsykologisk
undersøgelse er optaget i de af fakultetet fastsatte bestemmelser for
ordningen af og kravene ved magisterkonferens i psykologi.
På tilsvarende måde bor der i motiverne gøres opmærksom på, at fakultetet i
bestemmelserne for ordningen af og kravene ved magisterkonferens i musikvidenskab
har optaget det i skrivelse af 16. maj 1944 stillede ændringsforslag til
bekendtgørelsen, forsåvidt angår konferens i musikvidenskab, og nu ikke længere
ønsker disse ændringer indsat i en ny bekendtgørelse, jfr. herved undervisningsministeriets
skrivelse af 30. september 1944«.
Under 7. februar 1949 udtalte fakultetet følgende vedrørende de i
rektors skrivelse opstillede punkter:
»ad 1. Som hovedmotiv for forslaget om bortfald af 1 O-timers opgaven skal
man anføre, at man anser denne prøve for at være af tvivlsom egnethed som bedømmelsesgrundlag,
idet den som opgave med tilladt brug af hjælpemidler tangerer
den under 2. del af magisterkonferens i samtlige fag hørende hjemmeopgave
uden på tilsvarende måde at give mulighed for at vise selvstændighed hos kandidaten.
ad. 2. Angående forslag om afholdelse af magisterkonferens i samtlige fag på
samme måde som fastsat for faget historie i ministeriel bekendtgørelse af 12. september
1940 skal anføres, at man ikke som tidligere ønsker at fastsætte særbestemmelser
for de enkelte fag, men dog at åbne mulighed for enkelte faggrupper
eller enkelte fag at benytte den opdeling, som til enhver tid må anses for brugbar
for disse. - I denne forbindelse bemærkes, at det under fakultetets behandling af
dette spørgsmål viste sig, at de historiske fag med undtagelse af faget kunsthistorie
ønskede en opdeling som den for faget historie gennemførte, medens de
filologiske fag var imod denne opdeling.
ad 3. Med hensyn til indforelse af karaktergivning ved afholdelse af 1. del af
magisterkonferens i filosofi, såfremt denne del afholdes på samme måde som for
faget histories vedkommende, nemlig som fastsat ved bekendtgørelse af 12. september
1940, henvises til nævnte bekendtgørelse § 3, stk. 2, hvori det bl.a. hedder:
»For hver prøve gives en karakter efter de for sproglig-historisk skoleembedseksamen
gældende regler, etc.«.
Endvidere skal man gøre opmærksom på, at kravet om fremlæggelse af en redegørelse
for en eksperimental-psykologisk undersøgelse ved magisterkonferens i
teoretisk og anvendt psykologi er optaget i de af fakultetet fastsatte bestemmelser
for ordningen af og kravene ved denne konferens.
Endelig skal man henlede opmærksomheden på, at fakultetet i bestemmelserne
for ordningen af og kravene ved magisterkonferens i musikvidenskab har optaget
det i fakultetets skrivelse af 16. maj 1944 stillede ændringsforslag til bekendtgørelse
af 16. januar 1924 (med senere ændringer), for så vidt angår magisterkonferens
i musikvidenskab, hvorfor man ikke længere ønsker disse ændringer
indsat i en ny bekendtgørelse«.
Efter at der var tilvejebragt ensartethed i ordlyden i udkastet til den
nye bekendtgørelse mellem det humanistiske fakultets forslag og forUniversitetets
eksaminer 405
slaget fra det filosofiske fakultet, videresendtes det under 2. september
1951 til ministeriet. Herefter udstedtes folgende:
»Bekendlgorelse af 8. november 1951 angående magisterkonferenser under det filosofiske
fakultet ved Kobenhavns universitet og det humanistiske fakultet ved Aarhus
universitet.
§ 1 -
Konferensen består i to prøver, der betegnes som første og anden del. Den må
omfatte en hel under fakultetet hørende videnskabsgren i dens sammenhæng og
dens hoveddele, dog således at kandidaten opgiver et ikke for snævert afgrænset
speciale som studeret fuldt videnskabeligt på første hånd.
§2.
Fakultetet har i ethvert forekommende tilfælde at afgøre, hvorvidt det af kandidaten
opgivne er tilstrækkeligt til at fyldestgøre de således foreskrevne fordringer,
ligesom det bestemmer, hvilke af dets lærere der skal forestå konferensens
afholdelse.
§3.
Konferensens 1. del består i en skriftlig prøve og en mundtlig eksamination i
alle hoveddele af det opgivne videnskabsfag. Ved den skriftlige prøve skal der
forelægges kandidaten to til fire opgaver til besvarelse som regel uden hjælpemidler
i en tid af 3 til 6 timer hver; dog kan den ene af disse opgaver erstattes af
en opgave til besvarelse med hjælpemidler i en tid af indtil 10 timer. I stedet for
en af disse opgaver kan der endvidere efter universitetslærernes bestemmelse
fremlægges en redegørelse for et i studietiden udført laboratoriearbejde.
Fakultetet kan, efter indstilling fra en faggruppe, bestemme, at første del af
konferensen i det pågældende fag skal bestå af en række prøver i de enkelte under
det pågældende videnskabsfag hørende discipliner. Disse prøver kan i så fald enten
aflægges samlet i een eksamenstermin eller een eller liere ad gangen i valgfri
rækkefølge i løbet af flere eksamensterminer. Een eller liere af prøverne kan, når
i henhold til de gældende kgl. anordninger for magisterkonferenser ved de to
universiteter de fornødne forudsætninger er til stede, aflægges ved enten Aarhus
universitets humanistiske fakultet eller ved Kobenhavns universitets filosofiske
fakultet, uanset ved hvilket af de to nævnte universiteter konferensen tages.
Efter universitetslærernes bestemmelse i hvert enkelt tilfælde består disse
prøver enten 1) i besvarelse af skriftlige opgaver af den i første stykke nævnte art,
eller 2) i mundtlig eksamination, eller 3) i en af kandidaten i tilknytning til en af
en universitetslærer afholdt øvelse eller forelæsning udarbejdet besvarelse, eller
4) i en forelæsning over et opgivet emne. I de tilfælde, hvor den aflagte prøve har
bestået i besvarelse af en skriftlig opgave eller i en forelæsning, kan universitetslærerne
forlange, at kandidaten yderligere underkaster sig en mundtlig eksamination.
For hver prøve gives en karakter efter de for sproglig-historisk skoleembedseksamen
gældende regler, og efter gennemsnittet af karaktererne afgøres det, om
kandidaten har bestået konferensens første del, jfr. § 4, 1ste stykke.
Konferensens anden del består i en større skriftlig opgave i specialet til besvarelse
hjemme i en tid af 6 til 12 effektive uger med ret til ubegrænset benyttelse
af hjæ^emidler, samt i en offentlig forelæsning over et opgivet emne med 2
til 8 dages forberedelsestid.
Såfremt kandidaten ved offentliggjorte eller prisbelønnede afhandlinger har
godtgjort viden og forskerevne indenfor en eller flere af fagets discipliner, kan
universitetetslærerne fritage kandidaten for prøve i disse, såvel ved første som
ved anden del.
406 Universitetets årbog 1948-53
§4.
Hvis kandidaten ved 1. del af konferensen ikke udviser en sådan modenhed
eller sådanne almene kundskaber i sit fag, som ville udkræves til at opnå første
karakter ved en embedseksamen, tillades det ham ikke at aflægge prøverne til
2. del. Heller ikke kan han før efter et års forløb påny indstille sig til 1. del.
Såfremt kandidaten består 1. del af konferensen, skal han påbegynde besvarelsen
af den store opgave normalt inden udløbet af 6 måneder efter afslutningen
af 1. del. Hvis hans besvarelse vel ikke findes fyldestgørende som helhed,
men dog vidner om gode kundskaber på væsentlige områder og videnskabeligt
anlæg, kan fakultetet efter indstilling af de ved konferensen fungerende universitetslærere
tillade ham tidligst et halvt og senest et helt år efter besvarelsens
bedømmelse endnu en gang at besvare en lignende opgave uden påny at underkaste
sig konferensens første del.
Den offentlige forelæsning holdes snarest efter den store opgaves antagelse.
§5.
Udfaldet af konferensen betegnes med karakteren »bestået« eller »ikke bestået«.
§6.
Herved ophæves bekendtgørelse af 16. januar 1924 angående magisterkonferenser
under det filosofiske fakultet som ændret ved bekendtgørelserne af 2. juli
1927, 5. januar 1936, 31. juli 1936 og 12. september 1940«.
8. Andre sager.
Under 8. september 1948 meddelte universitetets rektor efter indstilling
fra fakultetet en stud. mag. dispensation fra bestemmelsen i kgl.
anordning af 20. februar 1928 om sygeeksamen og omprøve, således at
den pågældende fik tilladelse til at indstille sig til eksamen til 1. del af
magisterkonferens i forhistorisk arkæologi i maj 1949 efter at være
blevet rejiceret i november 1948 (j. nr. 104i/48).
Under 13. december 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag. med gymnastik som
bifag, og som havde bestået bifagseksamen i 1943, fik tilladelse til at
indstille sig til eksamen i sit hovedfag klassisk filologi i vinterterminen
1948-49, uagtet at der derved ville hengå mere end 5 år mellem hovedog
bifag (j. nr. 104o/48).
Under 13. december 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag. med gymnastik som
bifag, som havde bestået bifagseksamen 1943, fik tilladelse til at indstille
sig til eksamen i sit hovedfag dansk i eksamensterminen 1948-49
uagtet at der derved ville hengå mere end 5 år mellem eksamen i hovedog
bifag (j. nr, 104q/48).
Under 13. december 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag. med gymnastik som
bifag, som havde bestået bifagseksamen i 1944, fik tilladelse til at indUniversitetets
eksaminer 407
stille sig til hovedfagseksamen i engelsk vinteren 1949-50, uagtet at der
derved ville hengå mere end 5 år mellem eksamen i hoved- og bifag
(j. nr. 104r/48).
Under 14. december 1948 meddelte ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor en stud. mag. dispensation fra den i bekendtgørelse
af 2. september 1948 indeholdte bestemmelse vedr. eksamen
i hovedfaget musik, således at den pågældende fritoges for deltagelse
i de to sidste semestres øvelser i korsang og de to første semestres
øvelser i korledelse samt for deltagelse i kursus på universitetet i elementær
orkesterteknik- og ledelse (j. nr. 1041/48).
Under 14. december 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag. med gymnastik som
bifag, som havde bestået bifagseksamen sommeren 1943, fik tilladelse
til at indstille sig til eksamen i sit hovedfag dansk i eksamensterminen
vinteren 1948-49, uagtet at der derved ville hengå mere end 5 år mellem
eksamen i hoved- og bifag (j. nr. 104n/48).
Under 14. december 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag. med gymnastik som
bifag, som havde bestået bifagseksamen sommeren 1943, fik tilladelse
til at indstille sig til eksamen i sit hovedfag fransk i vinterterminen
1948-49, uagtet at der derved ville hengå mere end 5 år mellem eksamen
i hoved- og bifag (j. nr. 104p/48).
Under 4. februar 1949 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. mag. tilladelse til at indstille sig til sygeeksamen i
hovedfaget dansk under sproglig-historisk skoleembedseksamen i februar-
marts 1949 (j. nr. 104a/49).
Under 3. marts 1949 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at tre stud. mag.'er meddeltes dispensation fra
bestemmelsen i bekendtgørelse af 2. september 1948 om, at det fastsatte
eetårige kursus i gymnastik på Danmarks højskole for legemsøvelser
på ny skal gennemgås, dersom eksamen i bifaget gymnastik ikke
er bestået (j. nr. 104c/49).
Under 9. marts 1949 meddelte ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor en stud. mag. dispensation fra bestemmelsen
i bekendtgørelse af 2. september 1948 om en maximal frist på 1 år
mellem 1. og 2. del af sproglig historisk skoleembedseksamen, således
at den pågældende, der i eksamensterminen sommeren 1948 havde aflagt
prøve i sit hovedfag, historie, i eksamensterminen vinteren 1949-50
kunne indstille sig til prøven i bifaget (j. nr. 104d/49).
Under 18. marts 1949 meddelte ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor under hensyn til usikkerhedsmomentet ved
overgangen til nyordningen vedrorende skoleembedseksamen 4 stud.
mag.'er dispensation fra den i bekendtgørelse af 2. september 1948 under
I. 2. k. Kristendomskundskab som bifag indeholdte bestemmelse.
408 Universitetets årbog 1948-53
således at de pågældende fik tilladelse til at indstille sig til den nævnte
tillægsprove med begrænset pensum i græsk (j. nr. 104j/48).
Under 25. marts 1949 meddelte ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor 3 stud. mag.'er tilladelse til at indstille sig
til eksamen i bifaget kristendomskundskab med begrænset pensum i
græsk (j. nr. 104e/49).
Under 11. maj 1949 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag. fik tilladelse til at indstille sig
til hovedfags-eksamen i eksamensterminen sommeren 1949, uagtet at
den fastsatte frist derved ville blive overskredet med 1I2 år (j. nr.
104p/48),
Under 11. juni 1949 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. psyk. uanset bestemmelsen i § 6,
stk. 2 i bekendtgørelse af 18. juli 1944 om den ved kgl. anordning af
samme dato indrettede psykologisk-pædagogiske eksamen fik tilladelse
til at indstille sig til omprove i kriminologi ved psykologisk-pædagogisk
eksamen i eksamensterminen vinteren 1949-50, uagtet han sidst havde
været indstillet til samme prove i eksamensterminen sommeren 1947
(j. nr. 104g/49).
Under 17. oktober 1949 meddelte universitetets rektor efter indstilling
fra fakultetet en stud. mag. tilladelse til at indstille sig til 1. skriftlige
prøve under magisterkonferens i historie vinteren 1949-50, uagtet
at den pågældende havde indstillet sig til samme prøve sommeren 1949
(j. nr. 104j/49).
Under 25. oktober 1949 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at to stud. mag.'er fik tilladelse til uanset
bestemmelsen i afsnit II, pkt. 4, stk. 4 i bekendtgørelse af 2. september
1948 at indstille sig til sygeeksamen i bifaget gymnastik ved sproglighistorisk
skoleembedseksamen vinteren 1949-50. (j. nr. 104i/49).
Under 12. januar 1950 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. mag., der havde opnået dispensation til at udsætte
eksamen i bifaget latin til vinteren 1949-50, tilladelse til at indstille sig
til sygeeksamen i bifaget latin som 2. del af skoleembedseksamen i januar-
februar 1950. (j, nr. 104d/49).
Under 11. marts 1950 meddelte ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor en stud. mag., der i eksamensterminen
1945-46 havde aflagt eksamen i bifaget geografi, tilladelse til at indstille
sig til eksamen i hovedfaget historie i eksamensterminen 1950-51,
uanset at den mellem 1. og 2. del fastsatte frist af 3 år blev overskredet,
når bifaget geografi var eksamineret først (j. nr. 104k/49).
Under 30. marts 1950 meddelte ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor en stud. mag. tilladelse til at indstille sig
til tillægsprove i græsk med nedsat eksamenspensum under hensyn til
at den pågældende havde indrettet sine studier efter de midlertidige beUniversitetets
eksaminer 409
stemmelser for sproglig-historisk skoleembedseksamen af 1946 (se årbog
1946-47, s. 148 ff) (j. nr. 104a/50).
Under 3. april og 18. juli 1950 bifaldt ministeriet efter indstilling fra
fakultetet og universitetets rektor, at to stud. mag.'er der i sommeren
1945 havde bestået 1. del af sproglig-historisk skoleembedseksamen
med gymnastik som bifag, fik tilladelse til at indstille sig til eksamen i
hovedfaget engelsk i vinteren 1950-51, uanset at den mellem eksamens
1. og 2. del fastsatte frist af 5 år overskredes, når bifaget gymnastik eksamineredes
forst (j. r. 104b, 104g/50).
Under 21. april 1950 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag. der indstillede sig til bifagseksamen
i gymnastik vinteren 1949-50, men ikke bestod, fik tilladelse
til for 2. gang at indstille sig til eksamen i bifaget gymnastik i fagene
speciel gymnastikteori, anatomi og almindelig gymnastikteori i eksamensterminen
1950 uden atter at skulle gennemgå det eetårige kursus
på Danmarks hojskole for legemsøvelser (j. nr. 104i/49).
Under 7. september 1950 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i sommeren 1945
havde bestået 1. del af sproglig-historisk skoleembedseksamen med
gymnastik som bifag, og som havde fået tilladelse til forst at indstille
sig til eksamen i hovedfaget dansk i sommeren 1951, fik meddelt yderligere
et års udsættelse, således at hun uanset bestemmelsen om en maksimumsfrist
på 5 år mellem 1. og 2. del af embedseksamen, når bifaget
gymnastik eksamineres forst, ville kunne indstille sig til eksamen i hovedfaget
dansk senest sommeren 1952 (j. nr. 104d/50).
Under 7. september 1950 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at der meddeltes en stud. mag. tilladelse
til at indstille sig til den til bifaget kristendomskundskab knyttede
græskprøve med nedsat eksamenspensum under hensyn til, at den pågældende
havde indrettet sine studier efter fakultetets betænkning af
1946 vedrørende en nyordning af sproglig-historisk embedseksamen i
stedet for efter bekg. af 2. september 1948 om den ved kgl. anordning af
25. juli 1948 indrettede sproglig-historisk skoleembedseksamen (j. nr.
104h/50).
Under 7. september 1950 meddelte ministeriet efter indstilling fra
fakultetet og universitetets rektor en stud. mag., der i vinteren 1949-50
havde taget 1. del af sproglig-historisk skoleembedseksamen med dansk
som hovedfag, tilladelse til at overskride den mellem 1. og 2. del af skoleembedseksamen
gældende frist på 1 år, således at hun kunne indstille sig
til eksamen i bifaget kristendomskundskab i sommeren 1951 uden at
skulle tage 1. del om (j. nr. 104h/50).
Under 7. september 1950 meddelte ministeriet efter indstilling fra
fakultetet og universitetets rektor en stud. mag., der i vinteren 1949-50
havde taget l.del af skoleembedseksamen med fransk som bifag, til410
Universitetets årbog 1948-53
ladelse til at overskride den mellem 1. og 2. del af skoleembedseksamen
gældende frist på et år, således at han kunne indstille sig til eksamen i
hovedfaget tysk i sommeren 1951 uden at skulle tage 1. del om (j. nr.
104i/50).
Under 8. september 1950 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i sommeren 1937
havde bestået eksamen i bifaget gymnastik, fik tilladelse til at indstille
sig i hovedfaget engelsk i vinteren 1950-51, uanset at den mellem 1. og
2. del af skoleembedseksamen fastsatte frist på 5 år blev overskredet,
når bifaget gymnastik eksamineredes først (j. nr. 104k/50).
Ved kgl. resolution af 23. september 1950 blev der meddelt en cand.
theol. tilladelse til at indstille sig til sproglig-historisk skoleembedseksamen
i bifaget historie og til tillægsproven i religionshistorie for
teologiske kandidater, uagtet han kun havde opnået hovedkarakteren
haud illaudabilis primi gradus ved teologisk embedseksamen (j. nr.
104c/50).
Under 29. september 1950 bifaldt universitetets rektor efter indstilling
fra fakultetet, at en stud. mag. indstillede sig til sygeeksamen i faget
anatomi under eksamen i bifaget gymnastik til skoleembedseksamen i
september måned (j. nr. 104p/50).
Under 10. oktober 1950 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i sommeren 1946
havde bestået 1. del af sproglig-historisk skoleembedseksamen med
gymnastik som bifag, fik tilladelse til at indstille sig til eksamen i hovedfaget
dansk i sommeren 1952, uanset at den mellem eksamens 1. del og
2. del, når bifaget gymnastik er taget forst, fastsatte frist på 5 år derved
blev overskredet, (j. nr. 104m/50).
Under 12. oktober 1950 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud.mag., der havde bestået l.del
af sproglig-historisk embedseksamen med gymnastik som bifag sommeren
1945, fik tilladelse til at indstille sig til eksamen i hovedfaget engelsk
i sommeren 1951, uanset at den mellem eksamens 1. del og 2. del, når
bifaget gymnastik var aflagt forst, fastsatte frist på 5 år derved blev
overskredet (j. nr. 104o/50).
Under 23. oktober 1950 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag. fik tilladelse til påny at
indstille sig til eksamen i bifaget gymnastik ved universitetet i sommeren
1951 i fagene anatomi, almindelig gymnastikteori og speciel gymnastikteori
uden atter at skulle gennemgå det eetårige kursus på Danmarks
hojskole for legemsøvelser og uden atter at skulle indstille sig til
afgangsprøve ved det nævnte kursus (j. nr. 104n/50).
Under 1. november 1950 bifaldt universitetets rektor efter indstilling
fra fakultetet, at en stud. mag., der i april-maj måneder 1950 første
gang havde indstillet sig til magisterkonferens i almindelig og sammenUniversitetets
eksaminer 411
lignende litteraturhistorie fik tilladelse til at indstille sig påny til samme
prove i november-december 1950 (j. nr. 104r/50).
Under 14, december 1950 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der havde bestået 1.
del af sproglig-historisk skoleembedseksamen med musik som hovedfag
i vinteren 1949-50, fik tilladelse til at indstille sig til bifaget dansk i sommeren
1951, uanset at den mellem eksamens 1. og 2. del fastsatte frist
på 1 år derved blev overskredet (j. nr. 104s/50).
Under 3. februar 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag. der vinteren 1949-50
havde bestået 1. del af skoleembedseksamen med dansk som bifag, fik
tilladelse til at indstille sig til eksamen i hovedfaget historie i sommeren
1951, uanset at den mellem 1. og 2. del af skoleembedseksamen fastsatte
frist af et år derved blev overskredet (j. nr. 104a/50).
Under 3. februar 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i sommeren 1950
havde bestået 1. del af skoleembedseksamen med tysk som bifag, fik
tilladelse til at indstille sig til eksamen i hovedfaget engelsk vinteren
1951-52, uanset at den mellem 1. og 2. del af skoleembedseksamen fastsatte
frist af et år derved blev overskredet (j. nr. 104b/51).
Under 6. marts 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i sommeren 1950
havde bestået l.del af skoleembedseksamen med fransk som bifag, fik
tilladelse til at indstille sig til eksamen i hovedfaget dansk vinteren 1951
-52, uanset at den mellem 1. og 2. del af skoleembedseksamen fastsatte
frist af et år derved blev overskredet (j. nr. 104c/51).
Under 6. marts 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i sommeren 1950 havde
bestået 1. del af skoleembedseksamen med engelsk som bifag, fik tilladelse
til at indstille sig til eksamen i hovedfaget dansk vinteren 1951-
52, uanset at den mellem skoleembedseksamens 1. og 2. del fastsatte
frist på et år derved blev overskredet (j. nr. 104d/51).
Ved kgl. resolution af 6. marts 1951 blev der efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor meddelt czekisk cand. theol. Marie
Thulstrup tilladelse til ved at bestå den med kristendomskundskab som
hovedfag anordnede prøve i religionshistorie og den sproglig-historiske
embedseksamen i bifaget fransk at opnå lige rettigheder med dem, der
har bestået den nævnte skoleembedseksamen (j. nr. 104q/50).
Ved kgl. resolution af 13. april 1951 blev der efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor meddelt en stud. mag., der i eksamensterminen
vinteren 1950-51 havde bestået forprøven i sit hovedfag fransk,
tilladelse til at indstille sig til afsluttende eksamen i fagene fransk og
russisk i eksamensterminen sommeren 1951 uden hensyn til reglen i § 4
i kgl. anordning af 25. juli 1948 (j. nr. 104e/51).
412 Universitetets årbog 1948-53
Under 19. april 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i sommeren 1949 havde
bestået 1. del af skoleembedseksamen med musik som hovedfag, fik tilladelse
til at indstille sig til eksamen i sit bifag tysk i vinteren 1951/52,
uanset at den mellem l.og 2. del af skoleembedseksamen fastsatte frist
på et år derved blev overskredet (j. nr. 104h/51).
Under 23. april 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i sommeren 1949 havde
bestået prøverne i sang og klaverspil, fik tilladelse til at indstille sig til
endelig eksamen i musik i sommeren 1951, uanset at den mellem prøverne
i det nævnte fag og endelig eksamen fastsatte frist på et år derved
blev overskredet (j. nr. 104g/51).
Under 25. april 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i sommeren 1946
havde bestået 1. del af skoleembedseksamen med gymnastik som bifag,
fik tilladelse til at indstille sig til eksamen i sit hovedfag dansk vinteren
1952-53, uanset at den mellem eksamens 1. og 2. del fastsatte frist af
5 år derved blev overskredet, når bifaget gymnastik var eksamineret
først (j. nr. 104j/51).
Under 11. maj 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i sommeren 1946 havde bestået
1. del af skoleembedseksamen med gymnastik som bifag, fik tilladelse
til med et halvt års udsættelse at indstille sig til eksamen i hovedfaget
tysk, uanset at den mellem 1. og 2. del af eksamen fastsatte frist
af 5 år derved blev overskredet, når bifaget gymnastik var eksamineret
først (j. nr. 104k/51).
Under samme dato bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i sommeren 1946 havde
bestået 1. del af skoleembedseksamen med gymnastik som bifag, fik
tilladelse til at indstille sig til eksamen i hovedfaget historie med et
halvt års udsættelse, uanset at den mellem 1. og 2. del af eksamen fastsatte
frist af 5 år derved blev overskredet, når bifaget gymnastik eksamineres
først (j. nr. 1041/51).
Under 24. maj 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
øg universitetets rektor i henhold til § 8 i bekendtgørelse af 18. juli 1944
om den ved anordning af 18. juli 1944 indrettede psykologisk-pædagøgiske
eksamen, at en stud. psych. fik tilladelse til at indstille sig for 3.
gang til prøven i de elementære fags psykologi øg pædagogik (j. nr,
104m/51),
Under 1. juni 1951 godkendte ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at det uanset bestemmelserne i bekendtgørelse
af 2. september 1948 II § 3 blev tilladt en stud. mag. at besvare
sin specialeopgave indenfor sit høvedfag engelsk på dette sprog (j. nr.
104n/51).
Universitetets eksaminer 413
Under 19. juni 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i sommeren 1946 havde
bestået 1. del af skoleembedseksamen med gymnastik som bifag, lik
tilladelse til at indstille sig til eksamen i hovedfaget engelsk sommeren
1953, uanset at den mellem 1. og 2. del af eksamen fastsatte frist af 5 år
derved blev overskredet, når bifaget gymnastik eksamineredes forst
(j. nr. 104o/51).
Under 18. juli 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i sommeren 1946 havde
bestået 1. del af skoleembedseksamen med gymnastik som bifag, fik
tilladelse til senest sommeren 1954 at indstille sig i sit hovedfag historie,
uanset at den mellem 1. og 2. del af eksamen fastsatte frist af 5 år
derved blev overskredet, når bifaget gymnastik var eksamineret forst
(j. nr. 104p/51).
Under 31. juli 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der havde bestået 1. del af
skoleembedseksamen med historie som hovedfag i sommeren 1949, fik
tilladelse til at indstille sig til eksamen i bifaget latin vinteren 1952-53,
uanset at den mellem eksamens 1. og 2. del fastsatte frist af 1 år derved
blev overskredet (j. nr. 104q/51),
Under 31. juli 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i sommeren 1944 havde
bestået 1. del af skoleembedseksamen med gymnastik som bifag, fik
tilladelse til at indstille sig til eksamen i sit hovedfag engelsk sommeren
1952, uanset at den mellem eksamens 1. og 2. del fastsatte frist af 5 år
derved blev overskredet, når bifaget gymnastik var eksamineret forst
(j. nr. 104r/51).
Under 29. september 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag. der i sommeren 1942
havde bestået 1. del af skoleembedseksamen med gymnastik som bifag,
fik tilladelse til at indstille sig til eksamen i hovedfaget tysk vinteren
1951-52, uanset at den mellem eksamens 1. og 2. del fastsatte
frist af 5 år overskredes, når bifaget gymnastik eksamineres forst (j. nr.
104v/51).
Under 13. oktober 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at det uanset bestemmelserne i bekendtgørelse
af 16. januar 1924 blev tilladt en stud. mag. at aflægge magisterkonferens
i romansk filologi således, at den offentlige forelæsning over
opgivet emne afholdtes, forinden den storre skriftlige opgave i specialet
var antaget (j. nr. 104s/51).
Under 6. oktober 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at 3 stud. mag.'er, som alle var blevet
rejicerede ved eksamen i bifaget gymnastik i sommeren 1951, fik tilladelse
til påny at indstille sig til eksamen i bifaget i sommeren 1952
414 Universitetets årbog 1948-53
uden atter at skulle gennemgå det eetårige kursus på Danmarks højskole
for legemsøvelser (j. nr. 104t/51).
Under 19. oktober 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i sommeren 1945 havde
bestået 1. del af skoleembedseksamen med gymnastik som bifag, lik
tilladelse til at indstille sig til eksamen i hovedfaget tysk i vinteren
1951-52, uanset at den mellem eksamens 1. og 2. del fastsatte frist af 5 år
overskredes, når bifaget gymnastik eksamineredes først (j. nr. 104u/51).
Under 16. november 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i sommeren 1946
havde bestået eksamen i bifaget gymnastik, lik tilladelse til at indstille
sig til eksamen i sit hovedfag musik i vinteren 1952-53, uanset at den
mellem skoleembedseksamens 1. og 2. del fastsatte frist af 5 år derved
blev overskredet, når bifaget gymnastik var eksamineret først (j. nr.
104x/51).
Under 2. januar 1952 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der havde bestået 1. del af
skoleembedseksamen i hovedfaget engelsk vinteren 1950-51, fik tilladelse
til at indstille sig til eksamen i bifaget fransk i sommeren 1952, uanset
at den mellem eksamens 1. og 2. del fastsatte frist på et år derved blev
overskredet, (j. nr. 104y/51).
Under 24. januar 1952 godkendte ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der havde bestået 1.
del af skoleembedseksamen med dansk som hovedfag i sommeren 1944
og som i vinteren 1950-51 indstillede sig til eksamen i sit bifag engelsk
uden at bestå, påny indstillede sig til bifagseksamen sommeren 1952,
uanset at den i bekendtgørelse af 2. september 1948 II § 4 fastsatte frist
af 1 år for genindstilling til nævnte eksamens 2. del derved blev overskredet.
Ministeriet havde i skrivelse af 22. maj 1950 godkendt, at den
pågældende indstillede sig i nævnte bifag vinteren 1950 (j. nr. 104z/51).
Under 28. februar 1952 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der havde bestået 1. del
af sproglig-historisk skoleembedseksamen i hovedfaget tysk sommeren
1951, fik tilladelse til at indstille sig i sit bifag engelsk vinteren 1952-53,
uanset at den mellem 1. og 2. del fastsatte frist af et år derved blev
overskredet (j. nr. 104a/52).
Efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor blev der ved
kgl. resolution af 16. maj 1952 meddelt en stud. mag. tilladelse til at
indstille sig til sproglig-historisk skoleembedseksamen i gymnastik som
bifag uden samtidigt at skulle indstille sig til afgangsprøven fra det eetårige
kursus for gymnastiklærere på Danmarks højskole for legemsøvelser
(j. nr. 104b/52).
Under 21. maj 1952 godkendte ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i vinteren 1948-49
havde bestået 1. del af sproglig-historisk skoleembedseksamen i bifaget
Universitetets eksaminer 415
fransk og som i vinteren 1950-51 havde taget hovedfagseksamen i engelsk,
måtte anses for at have bestået nævnte skoleembedseksamen, uanset
at den mellem hoved- og bifagseksamen fastsatte frist af 1 år havde
været overskredet (j. nr. 104d/52).
Under 30. juni 1952 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i sommeren 1947 havde
bestået 1. del af sproglig-historisk skoleembedseksamen med gymnastik
som bifag, fik tilladelse til at indstille sig til eksamen i hovedfaget engelsk
vinteren 1952-53, uanset at den mellem eksamens 1. og 2. del
fastsatte frist af 5 år overskredes, når bifaget gymnastik eksamineredes
først (j. nr. 104e/52).
Under 9. juli 1952 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud, mag. tilladelse til at gå op til sygeeksamen i fransk
som bifa^ under sproglig-historisk skoleembedseksamen i efteråret 1952
(j. nr. 104f/52).
Under 25. juli 1952 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i sommeren 1947 havde
bestået 1. del af sproglig-historisk skoleembedseksamen med gymnastik
som bifag, fik tilladelse til at indstille sig til eksamen i sit hovedfag
engelsk sommeren 1953, uanset at den mellem eksamens 1. og 2. del
fastsatte frist af 5 år overskredes, når bifaget gymnastik eksamineres
forst (j. nr. 104g/52).
Under 25. juli 1952 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i vinteren 1949-50 havde
bestået 1. del af sproglig-historisk skoleembedseksamen i bifaget geografi,
fik tilladelse til at indstille sig i sit hovedfag historie sommeren
1953, uanset at den mellem eksamens l.og 2. del fastsatte frist af 3 år
derved blev overskredet, når bifaget var geografi (j. nr. 104h/52).
Under 23. oktober 1952 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. mag. tilladelse til for 4. gang at indstille sig til
forproven i dansk under sproglig-historisk skoleembedseksamen vinteren
1952-53 (j. nr. 104j/52).
Under 29. november 1952 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i vinteren 1949-
50 havde bestået bifagseksamen i geografi, fik tilladelse til at indstille
sig i sit hovedfag historie sommeren 1954, uagtet at den mellem eksamens
1. og 2. del, når bifaget er geografi, fastsatte frist af 3 år derved
blev overskredet (j. nr. 104k/52).
7. DET MATEMATISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET.
a. Indforelse af faget musik ved skoleembedseksamen under det matematisknaturvidenskabelige
fakultets mate mat i sk-fysiske faggruppe.
(j. nr. 295/50).
Efter anmodning fra studenterrådet ved Kobenhavns universitet nedsatte
fakultetet den 6. december 1949 efter forudgående drøftelse med
416 Universitetets årbog 1948-53
det filosofiske fakultet et udvalg, bestående af professorerne, dr. phil.
Harald Bohr og dr. phil. J. P. Larsen til at overveje spørgsmålet om at
indfore skoleembedseksamen med musik som fag under det matematisknaturvidenskabelige
fakultet. Dette udvalg fremførte under 9. januar
1950 følgende forslag til ændring af de gældende bestemmelser angående
skoleembedseksamen under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet
:
»For studerende, der har musik som fag, træder dette i stedet for fagproven.
Forinden kandidaten indstiller sig til denne eksamen, skal han forelægge bevis
for at have bestået musikforprøven under det filosofiske fakultet efter de for
denne prove gældende bestemmelser.
1. Eksamensfordringerne.
Angående eksamensfordringerne gælder de samme bestemmelser som for bifaget
musik ved skoleembedseksamen under det filosofiske fakultet, idet der dog
yderligere kræves et specielt studium efter kilderne og med benyttelse af den
videnskabelige speciallitteratur af et ikke for snævert begrænset område valgt
indenfor musikhistorie og musikteori.
2. Eksamensordningen.
I et speciale, der vælges indenfor musikhistorie eller musikteori gives en større
skriftlig opgave, til hvis besvarelse der tilstås en tid af indtil 4 uger. For denne
prove gives en 3-dobbelt tællende karakter.
løvrigt er eksamensordningen den samme som for bifaget musik under det filosofiske
fakultet, idet der dog benyttes den for det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet gældende karakterskala«.
I overensstemmelse hermed indstillede fakultetet under 28. marts
1950, at der skete følgende ændringer og tilføjelser til kgl. anordning af
13. august 1924 om indretningen af skoleembedseksamen i den matematisk-
fysiske faggruppe under det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet og til den sig dertil sluttende bekendtgørelse af 20. august 1924
med senere ændringer af 19. oktober 1931,12. januar 1943 og 22. august
1947:
»1. I anordningens § 3, 1. stk., 1. pkt. indføjes efter ordet gymnastik »eller
musik« og i § 'ens 1. stk., 2. pkt. efter ordet gymnastik »henholdsvis musik«.
Som nyt stk. 3 i § 3 indsættes »Den der vil indstille sig til skoleembedseksamen
i musik skal først underkaste sig den særlige musik-forprøve«.
2. I bekendlgorelsen D. (overskrift over § 10), efter gymnastik tilføjes »øg
musik«,
under øverskriften »§ 10« indføjes »A«.
Nyt stykke med overskrift B indføjes (jfr. ovenfor udvalgets indstilling)«.
Efter at Konsistorium i møde den 7. juni 1950 havde tilsluttet sig fakultetets
forslag, videresendtes det under 29. juni 1950 til ministeriet.
Under 7. december 1950 blev der udstedt en med ovennævnte forslag
enslydende kgl. anordning og under 27. december 1950 den sig dertil
sluttende ministerielle bekendtgørelse.
Universitetets eksaminer 417
Bevilling lil opgaverelning i biostatistik.
(j. nr. 296/50).
Under 21. juni 1951 bifaldt ministeriet, at der på tillægsbevillingsloven
for 1951-52, jfr, Rigsdagstidende 1951-52, tillæg A, sp. 4859-60,
under universitetets konto 5, Medhjælp, stilledes 900 kr. til rådighed til
medhjælp til opgaveretning ved det i efteråret 1950 afholdte kursus i
biostatistik for studerende til magisterkonferens i botanik, zoologi,
plantefysiologi, palæontologi og genetik.
y. Andre sager.
Under 28. september 1949 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag. fik tilladelse til at overfore
de af ham ved 1. del af civilingenioreksamen ved Den polytekniske
læreanstalt opnåede karakterer i matematik og fysik til forprøven ved
skoleembedseksamen under det matematisk-naturvidenskabelige fakultets
matematisk-fysiske faggruppe (j. nr. 105a/49).
Under 25. november 1949 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag. fik tilladelse til at
overfore de af ham ved 1. årsprøve for kemiingeniører opnåede karakterer
i fysik til forprøven ved skoleembedseksamen (j. nr. 105o/59).
Under 24. januar 1950 bifaldt universitetets rektor efter indstilling
fra fakultetet, at en stud. mag. med amerikansk BA-degree ved proven
i kulturgeografi kun eksamineredes i Danmarks og Nordens kulturgeografi,
og at man ved omfanget af kursus i kartografi og måleteknik
tog hensyn til de kundskaber den pågældende allerede havde erhvervet
sig ved sin uddannelse i USA (j. nr. 265d/49).
Under 20. marts 1950 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. mag. tilladelse til at indstille sig til lærerproven for
4. gang (j. nr. 105b/50).
Under 2. maj 1950 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der havde bestået 1. del af
veterinæreksamen, blev fritaget for at underkaste sig prøve i kemi til de
forberedende prøver og prøve i arvelighedslære ved 1. del af skoleembedseksamen
i naturhistorie og geografi med zoologi som hovedfag
(j. nr. 105c/50).
Under 15. maj 1950 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. mag. tilladelse til for 4. gang at indstille sig til forprøven
ved skoleembedseksamen under den matematisk-fysiske faggruppe
(j. nr. 105a/50).
Under 18. december 1950 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
øg universitetets rektor, at det blev tilladt en stud. mag. at
overføre de af ham ved Islands universitet til 1. del af ingeniøreksamen
opnåede karakterer i fysik og matematik til forprøven ved skoleembedseksamen
under den matematisk-fysiske faggruppe (j. nr. 105d/50).
27
418 Universitetets årbog 1948-53
Under 31. marts 1951 meddelte universitetets rektor efter indstilling
fra fakultetet en stud. mag. tilladelse til for 4. gang at indstille sig til
1. del af skoleembedseksamen under fakultetets naturhistorisk-geografiske
faggruppe (j. nr. 105c/51).
Under 9. april 1951 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at det blev tilladt en stud. mag. at overfore til
forproven til skoleembedseksamen i den matematisk-fysiske faggruppe
de af ham ved 1. del af kemiingenioreksamen opnåede karakterer i fysik
og kemi (j, nr. 105b/51).
Under 12. april 1951 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. mag. scient. tilladelse til for 4. gang at indstille sig til
1. del af magisterkonferens i kemi (j. nr. 105d/51).
Under 30. juli 1951 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. mag. tilladelse til for 4. gang at indstille sig til forproven
under fakultetets matematisk-fysiske faggruppe (j. nr. 105e/51).
Under 25. september 1951 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. mag. tilladelse til for 4. gang at indstille sig
til forproven til skoleembedseksamen under fakultetets matematiskfysiske
faggruppe (j. nr. 105f/51).
Under 7. april 1952 meddelte universitetets rektor efter indstilling fra
fakultetet en stud. mag. tilladelse til for 4. gang at indstille sig til lærerproven
ved skoleembedseksamen under det matematisk-naturvidenskabelige
fakultets matematisk-fysiske faggruppe (105a/52).
Under 24. september 1952 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en cand. polyt. fik tilladelse til at
overfore de af ham ved civilingenioreksamen opnåede karakterer i kemi
og fysik til forproven ved skoleembedseksamen under det matematisknaturvidenskabelige
fakultets matematisk-fysiske faggruppe. Det godkendtes
endvidere, at der meddeltes den pågældende fritagelse for faget
kemi til lærerproven samt at det blev ham tilladt at indstille sig til fagproven
med organisk kemi som hovedfag, således at denne kun skulle
omfatte en mundtlig eksamination i hovedfaget (j. nr. 105b/52).
Under 27. oktober 1952 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag. fik tilladelse til at overfore
til forproven ved skoleembedseksamen under fakultetets matematisk-
fysiske faggruppe de af ham ved 1. del af civilingenioreksamen
opnåede karakterer i fysik og matematik (j. nr. 105c/52).