Anordninger, ministerielle bekendtgørelser m.v. i beretningsåret 1947-48 263
Afsnit VIII.
§ 20.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
De i denne bekendtgørelse indeholdte bestemmelser for eksamens I. del
har gyldighed for studerende, der påbegynder studiet I. september 1948. Bestemmelserne
for eksamens 2. del har gyldighed for studerende, der påbegynder
2. dels studiet 1. september 1948.
De nødvendige overgangsbestemmelser fastsættes af rektor efter indstilling
af det pågældende fagråd.
Efter nærværende bestemmelsers ikrafttræden bortfalder ministeriets bekendtgørelse
af 4. september 1943.
Undervisningsministeriet, den 20. maj 1948.
Hartvig Frisch.
\V7. Weincke.
kst. Fm.
IV. HØJSKOLENS PERSONALEFORHOLD
Den 5. september 1947 afgik lektor i automobilteknik, dr. techn.,
civilingeniør, cand. jur, Leopold August Damm ved døden. Lektor
Damm havde siden 1. april 1934 virket som lektor i automobilteknik.
I en årrække holdt dr. Damm tillige forelæsninger over aerodynamik,
og efter at der i 1939 var optaget en undervisning i jura for polytekniske
studerende, overtog dr. Damm velvilligst tillige denne undervisning.
Ved ministeriets skrivelse af 6. december 1947 beskikkedes civilingeniør
O. Ahlmann-Ohlsen som lektor i automobilteknik for ét år
fra 1. januar 1948 at regne (se nærmere under afsnit a).
Ved kgl. resolution af 8. oktober 1947 meddeltes der professor
Edouard Suenson afsked efter ansøgning i nåde og med pension på
grund af alder fra den 31. oktober 1947 at regne. Professor Suenson
udnævntes i 1904 til docent i materiallære, og efter at lærestolen i 1916
var blevet omdannet til et professorat i materiallære og jernbeton,
udnævntes professor Suenson til professor i disse fag fra 1. april 1916.
Ved kgl. resolution af 26. januar 1948 udnævntes docent, dr. techn.
Axel Efsen til professor i materiallære og jernbeton fra 1. februar 1948
at regne (se nærmere under afsnit b).
Den 16. januar 1948 afgik professor i maskinlære Th. E. Thomsen
ved døden. Professor Thomsen blev fra 1. august 1915 konstitueret
som professor ved højskolen, og under 19. marts 1917 lik han kongelig
udnævnelse i denne stilling. Om varetagelsen af undervisningen under
vakancen i dette professorat og om besættelse af dette vil der blive
givet meddelelse i årbogen for 1948-49.
I
264 Danmarks tekniske højskole 1947-48
Under hensyn til sin tjenestemandsgerning ved orlogsværftet fremsatte
lektor i aeroplanlære, civilingeniør H. H. Schou-Pedersen i foråret
1947 anmodning om at måtte fratræde sin stilling ved højskolen
fra udgangen af august 1947. Lektor Schou-Pedersen lovede dog velvilligst
at føre sine elever op til eksamen i januar 1948, og lektor
Schou-Pedersen, der efter højskolens anmodning overtog det pågældende
lektorat den 1. oktober 1940, ophørte således med sin lærergerning
fra udgangen af januar måned 1948.
Ved ministeriets skrivelse af 4. februar 1948 beskikkedes kaptajn,
cand. mag. P. N. Brandt-Møller som lektor i aeroplanlære fra 1. februar
1948 at regne (se nærmere under afsnit c).
Ved kgl. resolution af 12. februar 1948 udnævntes dr. techn. Johan
Georg Hannemann til professor i bygningsstatik og bærende konstruktioner
fra 1. februar 1948 at regne (se nærmere under afsnit b).
Ved kgl. resolution af 3. april 1948 meddeltes der professor i fysik
E. S. Johansen afsked efter ansøgning på grund af alder i nåde og med
pension fra den af ham beklædte stilling fra den 31. august 1948 at
regne. Professor Johansen blev i 1914 docent ved højskolen og udnævntes
den 1. oktober 1921 til professor.
Ved kgl. resolution af 20. april 1948 udnævntes docent ved Danmarks
farmaceutiske højskole, dr. phil. Hasmus Ebbe Hansen Rasmussen
til professor i fysik fra 1. september s. å. at regne (se nærmere
under afsnit e).
Ved skrivelse af 6. april 1948 genbeskikkedes dr. phil. Sv. Lauritzen
som lektor i matematik fra 1. april 1948 at regne for et tidsrum af
3 år.
Ved kgl. resolution af 26. april 1948 udnævntes lektor, civilingeniør
Johan Georg Chr. Weber til professor i belysningsteknik fra 1. april
1948 at regne (se nærmere under afsnit d).
Ved kgl. resolution af 26. april 1948 udnævntes dr. techn. Børge
Johannes Rambøll til docent i bygningsstatik og jernkonstruktioner
fra 1. april 1948 at regne (se nærmere under afsnit f).
Ved ministeriets skrivelse af 7. maj 1948 beskikkedes amanuensis af
2. grad, cand. mag. H. Højgaard Jensen som lektor i teoretisk og
eksperimentel fysik ved højskolen for et tidsrum af 1 ar fra den 1. april
1948 at regne.
Ved ministeriets skrivelse af 22. juni 1948 konstitueredes docent, dr.
techn. B. J. Ramboll som professor i materiallære og jernbeton fra
1. april 1948 at regne (se nærmere under afsnit g).
Ved kgl. resolution af 31. august 1948 udnævntes afdelingsingeniør,
cand. polyt. Ove Høegh-Guldberg Hoff til professor i mekanisk teknologi
fra 1. september 1948 at regne (se nærmere under afsnit h).
Højskolens personaleforhold 265
a. Besættelse af lektoratet i automobilteknik.
Efter at lektoratet på sædvanlig måde var blevet opslået, indkom
der tre ansøgninger til dette, nemlig fra civilingeniør O, D. Ahlmann-
Ohlsen, civilingeniør H. M. Hasselbalch og civilingeniør Erik Viuf
Quistgaard. Over disse ansøgninger afgav fagrådet for den maskintekniske
ingeniørvidenskab følgende indstilling til lærerrådet:
»På et fagrådsmøde igår diskuteredes de indkomne ansøgninger til
lektoratet i automobilteknik.
Civilingeniør Erik Viuf Quistgaard er dygtig og har arbejdet godt i
assistentstillinger ved teknologisk institituts automobilafdeling og pa
hojskolens maskinkonstruktionsafdeling. Han er imidlertid så ung, at
man vil anse det for ønskeligt, han ved en planlagt studierejse til
U.S.A. får lejlighed til at udvikle sig yderligere, for han ansættes i en
stilling af denne art.
Civilingeniør II. M. Hasselbalch er 43 år og har 18 års praksis ved
ingeniørarbejder, men har kun i godt halvandet år haft tilknytning til
automobilbranchen. I fagrådet mener man ikke, at hans kvalifikationer
er så gode som civilingeniør O. D. Ahlmann-Ohlsens. Denne ansøger
er 32 år og har i 6 år givet sig af med automobilteknik, i 1941-43
hos F. Biilow & Co., i 1943-46 hos specialfabrikken Auto, i 1944-45
ved undervisningsarbejde på automobilafdelingerne på teknologisk institut
og på Danmarks tekniske højskole (som medhjælper hos dr.
techn. Leo A. Damm) og fra 1945 som selvstændig rådgivende ingeniør.
Endvidere har ansøgeren skrevet forskellige små artikler om automobiler,
og han er hovedredaktør for en ny udgave af automobilets
håndbog. Ahlmann-Ohlsens eksamen er ikke særlig god (2. kar.), men
han har ved sit arbejde i praksis vist sig som en dygtig ingeniør, som
må forventes på tilfredsstillende måde at kunne udfylde den ledige
stilling. Under hensyn til de forhåndenværende forhold mener man i
fagrådet at måtte anbefale, at stillingen foreløbig kun besættes for
ét år.«
Lærerrådet fulgte denne indstilling, og med ministeriets skrivelse af
6. december 1947 beskikkedes civilingeniør O. D. Ahlmann-Ohlsen som
lektor i automobilteknik for tidsrummet 1. juni-31. december 1948.
b. Besættelse af professoratet i materiallære og jernbeton og af
professoratet i bygningsstatik og bærende konstruktioner.
Professoratet i bygningsstatik og bærende konstruktioner havde henstået
ledigt siden professor Nokkentveds død den 23. marts 1945 (se
årbog 1944-45, side 237). Såvel dette embede som professoratet i materiallære
og jernbeton blev opslået på sædvanlig måde i foråret 1947.
Til professoratet i materiallære og jernbeton indkom ansøgninger fra
laboratorieingeniør H. Diihrkop, docent, dr. A. V. Efsen, lektor, dr.
266 Danmarks tekniske højskole 1947-48
techn. I. G. Hannemann, civilingeniør E. C. D. Jensen, laboratorieingenior,
dr. techn. K. W. Johansen og lektor, dr. techn. B. J. Ramboll.
Til professoratet i bygningsstatik og bærende konstruktioner var
der følgende ansøgere: Docent, dr. A. V. Efsen, lektor, dr. techn. I. G.
Hannemann og lektor, dr. techn. B. .1. Rambøll.
Ved et den 25. september 1947 afholdt lærerrådsmøde nedsatte
lærerrådet et for begge professorater fælles bedømmelsesudvalg, bestående
af professorerne A. E. Bretting, A. R. Christensen, Anker
Engelund, P. M. Frandsen, A. R. Holm, E. Suensøn og E. Thaulow og
lire udefra tilkaldte sagkyndige: Civilingeniør P. Kerrn-Jespersen, direktør,
civilingeniør J. Loventhal, dr. techn. N. J. Nielsen og direktør,
civilingeniør H. W. Pade.
En femmandsgruppe, bestående af P. Kerrn-Jespersen, J. Loventhal,
N. J. Nielsen, H. Pade og E. Suensøn fremsatte følgende indstilling
vedrørende faget materialprøvning og jernbeton:
»Ved skrivelse af 1. oktober 1947 har højskolen vist os den ære og
tillid at anmode os om at indtræde i det på lærerrådsmødet den 25.
september nedsatte udvalg til at bedomme de indkomne ansøgninger
til de ledige professorater i henholdsvis »Materiallære og Jernbeton« og
»Bygningsstatik og bærende Konstruktioner«.
Med hensyn til det første professorat - materiallære og jernbeton
er det vor opfattelse, at udviklingen indenfor de nævnte fag har været
så stor, samt at betydningen af disse er så afgørende, at tidspunktet
nu er nået, hvor det vil være absolut nødvendigt, at undervisningen
varetages af to lærere i stedet for af én lærer som hidtil. Det er os
bekendt, at også lærerrådet i sit mode den 25. september d. å. har
taget dette standpunkt. Når professor Suensøn hidtil har bestredet
undervisningen i begge fag, har det sin historiske begrundelse. Da professor
Suensøn i sin tid blev docent i materiallære, var dette et forholdsvis
upåagtet og uopdyrket fag. Faget jernbeton eksisterede slet
ikke, og det skyldes i allerhøjeste grad professor Suensons dygtige og
energiske arbejde, at begge fag nu indtager en så smuk øg betydningsfuld
plads i undervisningen ved højskolen.
Man må imidlertid, som anført, nu erkende, at vi forstår, at professor
Suensøn er den første til selv at erkende, at fagene i dag har
nået en sådan udvikling og indtager en så afgjort betydningsfuld stilling
indenfor civilingeniøruddannelsen, at det vil være uoverkommeligt
for en enkelt person at påtage sig stilling som professor i begge fag.
Ved behandlingen af de indkomne ansøgninger er denne vor opfattelse
ikke afsvækket, men tværtimod forstærket, idet det af ansøgningerne
fremgår, at ingen af ansøgerne kan siges at besidde en så
omfattende viden og erfaring indenfor begge de pågældende fag, som
man med rimelighed kan forlange som betingelse for at beklæde et
professorat i begge discipliner med dertil hørende undervisning øg
Højskolens personaleforhold 267
forskning, hvorimod der blandt ansøgerne lindes flere velegnede til
henholdsvis den ene eller den anden disciplin.
Under hensyntagen hertil er vi kommet til den opfattelse, at del
for at sikre en tilfredsstillende undervisning i disse for vor civilingeniørstand
og vort erhvervsliv så vigtige discipliner vil være absolut påkrævet,
at der søges udveje for en deling af professoratet i tø professorater,
inden der træffes en endelig ordning i dette spørgsmål.
Såfremt en sådan deling kan opnås, kan vi indstille civilingeniør
H. Diihrkop som bedst kvalificeret til professoratet i materiallære, idet
vi i særlig grad lægger vægt på, at ing. Diihrkop, udover sin alsidige
og grundige viden indenfor materiallæren, i sin hidtidige stilling har
udvist udmærkede egenskaber som lærer, samt at han tillige indenfor
materialprovningslabøratøriets klientel nyder en ubetinget anseelse og
tillid, en kendsgerning, som bl. a. statsprøveanstalten, søm står i stadigt
og nært samarbejde med laboratoriet, før sit vedkommende har bemyndiget
os til at tilkendegive.
Til professoratet i jernbeton indstiller vi som fuldt ud og bedst kvalificeret
blandt ansøgerne dr. techn. Axel Efsen.
Som en midlertidig ordning, indtil det nye professorat er bevilget, skal
vi foreslå, at den adskillelse, som midlertidig indførtes i 1943, fortsættes,
således at docent Efsen midlertidig overtager undervisningen i jernbeton,
og at civilingeniør Diihrkop midlertidig overtager undervisningen
i faget materiallære og ledelsen af byggeteknisk laboratorium.«
To af denne gruppe, nemlig P. Kerrn-Jespersen og N. J. Nielsen afgav
følgende indstilling vedrørende professoratet i bygningsstatik øg
bærende konstruktioner (de 3 øvrige medlemmer af femmandsgruppen
ønskede ikke at afgive nogen udtalelse vedrørende besættelse af denne
lærerstilling):
»Der har til dette embede meldt sig tre ansøgere, nemlig:
I. Docent ved Danmarks tekniske højskole, dr. techn. Axel Efsen,
2. Lektor ved Danmarks tekniske højskole, dr. techm Johan Georg
Hannemann,
3. Lektor ved Danmarks tekniske højskole, dr. techn. Borge Johannes
Rambøll.
De tre ansøgere har alle gennem lang tid haft tilknytning til højskolens
undervisning øg forskning i bygningsstatik øg bærende konstruktioner
øg har desuden alsidige erfaringer som bygningsingeniører.
Vi anser dem alle for vel kvalificerede til stillingen, idet vi dog placerer
ansøgerne i den ovenfor angivne nummerorden.
Vi henviser til vor indstilling angående professoratet i materiallære
og jernbeton således at forstå, at såfremt dr. Efsen opnår stilling som
professor i jernbeton, kan vi anbefale lærerrådet at udtale sig for lektør,
dr. techn. I. G. Hannemanns ansættelse i det ledige professorat i bygningsstatik
og bærende konstruktioner.«
266 Danmarks tekniske højskole 1947-48
techn. I. G. Hannemann, civilingeniør E. C. D. Jensen, laboratorieingeniør,
dr. techn, K. W. Johansen og lektor, dr. techn. B. J. Ramboll.
Til professoratet i bygningsstatik og bærende konstruktioner var
der følgende ansøgere: Docent, dr. A. V. Efsen, lektor, dr. techn. I. G.
Hannemann og lektor, dr. techn. B. J. Ramboll.
Ved et den 25. september 1947 afholdt lærerrådsmøde nedsatte
lærerrådet et for begge professorater fælles bedømmelsesudvalg, bestående
af professorerne A. E. Bretting, A. R. Christensen, Anker
Engelund, P. M. Frandsen, A. R. Holm, E. Suenson og E. Thaulow og
lire udefra tilkaldte sagkyndige: Civilingeniør P. Kerrn-Jespersen, direktør,
civilingeniør J. Løventhai, dr. techn. N. J. Nielsen og direktør,
civilingeniør H, W, Pade,
En femmandsgruppe, bestående af P, Kerrn-Jespersen, J. Løventhai,
N, J. Nielsen, H. Pade og E. Suenson fremsatte følgende indstilling
vedrørende faget materialprøvning og jernbeton:
»Ved skrivelse af 1. oktober 1947 har højskolen vist os den ære og
tillid at anmode os om at indtræde i det på lærerrådsmødet den 25,
september nedsatte udvalg til at bedømme de indkomne ansøgninger
til de ledige professorater i henholdsvis »Materiallære og Jernbeton« og
»Bygningsstatik og bærende Konstruktioner«.
Med hensyn til det første professorat - materiallære og jernbeton -
er det vor opfattelse, at udviklingen indenfor de nævnte fag har været
så stor, samt at betydningen af disse er så afgørende, at tidspunktet
nu er nået, hvor det vil være absolut nødvendigt, at undervisningen
varetages af to lærere i stedet for af én lærer som hidtil. Det er os
bekendt, at også lærerrådet i sit mode den 25. september d. å. har
taget dette standpunkt. Når professor Suenson hidtil har bestredet
undervisningen i begge fag, har det sin historiske begrundelse. Da professor
Suenson i sin tid blev docent i materiallære, var dette et forholdsvis
upåagtet og uopdyrket fag. Faget jernbeton eksisterede slet
ikke, og det skyldes i allerhøjeste grad professor Suensons dygtige og
energiske arbejde, at begge fag nu indtager en så smuk og betydningsfuld
plads i undervisningen ved højskolen.
Man må imidlertid, som anført, nu erkende, at vi forstår, at professor
Suenson er den første til selv at erkende, at fagene i dag har
nået en sådan udvikling og indtager en så afgjort betydningsfuld stilling
indenfor civilingeniøruddannelsen, at det vil være uoverkommeligt
for en enkelt person at påtage sig stilling som professor i begge fag.
Ved behandlingen af de indkomne ansøgninger er denne vor opfattelse
ikke afsvækket, men tværtimod forstærket, idet det af ansøgningerne
fremgår, at ingen af ansøgerne kan siges at besidde en så
omfattende viden og erfaring indenfor begge de pågældende fag, som
man med rimelighed kan forlange som betingelse for at beklæde et
professorat i begge discipliner med dertil horende undervisning og
Højskolens personaleforhold 267
forskning, hvorimod der blandt ansøgerne findes flere velegnede til
henholdsvis den ene eller den anden disciplin.
Under hensyntagen hertil er vi kommet til den opfattelse, at det
for at sikre en tilfredsstillende undervisning i disse for vor civilingeniørstand
og vort erhvervsliv så vigtige discipliner vil være absolut påkrævet,
at der søges udveje for en deling af professoratet i to professorater,
inden der træffes en endelig ordning i dette spørgsmål.
Såfremt en sådan deling kan opnås, kan vi indstille civilingeniør
H. Diihrkop som bedst kvalificeret til professoratet i materiallære, idet
vi i særlig grad lægger vægt på, at ing. Diihrkop, udover sin alsidige
og grundige viden indenfor materiallæren, i sin hidtidige stilling har
udvist udmærkede egenskaber som lærer, samt at han tillige indenfor
materialprovningslaboratoriets klientel nyder en ubetinget anseelse og
tillid, en kendsgerning, som bl. a. statsprøveanstalten, som står i stadigt
og nært samarbejde med laboratoriet, for sit vedkommende har bemyndiget
os til at tilkendegive.
Til professoratet i jernbeton indstiller vi som fuldt ud og bedst kvalificeret
blandt ansøgerne dr. techn. Axel Efsen.
Som en midlertidig ordning, indtil det nye professorat er bevilget, skal
vi foreslå, at den adskillelse, som midlertidig indførtes i 1943, fortsættes,
således at docent Efsen midlertidig overtager undervisningen i jernbeton,
og at civilingeniør Diihrkop midlertidig overtager undervisningen
i faget materiallære og ledelsen af byggeteknisk laboratorium.«
To af denne gruppe, nemlig P. Kerrn-Jespersen og X. J. Nielsen afgav
følgende indstilling vedrørende professoratet i bygningsstatik og
bærende konstruktioner (de 3 øvrige medlemmer af femmandsgruppÉn
ønskede ikke at afgive nogen udtalelse vedrørende besættelse af denne
lærerstilling):
»Der har til dette embede meldt sig tre ansøgere, nemlig:
I. Docent ved Danmarks tekniske højskole, dr. techn. Axel Efsen,
2. Lektor ved Danmarks tekniske højskole, dr. techm Johan Georg
Hannemann,
3. Lektor ved Danmarks tekniske højskole, dr. techn. Børge Johannes
Rambøll.
De tre ansøgere har alle gennem lang tid haft tilknytning til højskolens
undervisning og forskning i bygningsstatik og bærende konstruktioner
og har desuden alsidige erfaringer som bygningsingeniører.
Vi anser dem alle for vel kvalificerede til stillingen, idet vi dog placerer
ansøgerne i den ovenfor angivne nummerorden.
Vi henviser til vor indstilling angående professoratet i materiallære
og jernbeton således at forstå, at såfremt dr. Efsen opnar stilling som
professor i jernbeton, kan vi anbefale lærerrådet at udtale sig for lektor,
dr. techn. I. G. Hannemanns ansættelse i det ledige professorat i bygningsstatik
og bærende konstruktioner.«
266 Danmarks tekniske højskole 1947-48
techn. I. G. Hannemann, civilingeniør E. C. D. Jensen, laboratorieingenior,
dr. techn. K. W. Johansen og lektor, dr. techn. B. J. Ramboll.
Til professoratet i bygningsstatik og bærende konstruktioner var
der følgende ansøgere: Docent, dr. A. V. Efsen, lektor, dr. techn. I. G.
Hannemann og lektor, dr. techn. B. J. Rambøll.
Ved et den 25. september 1947 afholdt lærerrådsmøde nedsatte
lærerrådet et for begge professorater fælles bedømmelsesudvalg, bestående
af professorerne A. E. Bretting, A. R. Christensen, Anker
Engelund, P. M. Frandsen, A. R. Holm, E. Suenson og E. Thaulow og
fire udefra tilkaldte sagkyndige: Civilingeniør P. Kerrn-Jespersen, direktør,
civilingeniør J. Løventhai, dr. techn. N. J. Nielsen og direktør,
civilingeniør H. W. Pade.
En femmandsgruppe, bestående af P. Kerrn-Jespersen, J. Løventhai,
N. J. Nielsen, H. Pade og E. Suenson fremsatte følgende indstilling
vedrørende faget materialprøvning og jernbeton:
»Ved skrivelse af 1. oktober 1947 har højskolen vist os den ære og
tillid at anmode os om at indtræde i det på lærerrådsmødet den 25,
september nedsatte udvalg til at bedømme de indkomne ansøgninger
til de ledige professorater i henholdsvis »Materiallære og Jernbeton« og
»Bygningsstatik og bærende Konstruktioner«.
Med hensyn til det første professorat - materiallære og jernbeton -
er det vor opfattelse, at udviklingen indenfor de nævnte fag har været
så stør, samt at betydningen af disse er så afgørende, at tidspunktet
nu er nået, hvor det vil være absolut nødvendigt, at undervisningen
varetages af to lærere i stedet for af én lærer som hidtil. Det er os
bekendt, at også lærerrådet i sit møde den 25, september d, å, har
taget dette standpunkt. Når professor Suenson hidtil har bestredet
undervisningen i begge fag, har det sin historiske begrundelse. Da professor
Suenson i sin tid blev docent i materiallære, var dette et forholdsvis
upåagtet og uopdyrket fag. Faget jernbeton eksisterede slet
ikke, og det skyldes i allerhøjeste grad professor Suensons dygtige og
energiske arbejde, at begge fag nu indtager en så smuk og betydningsfuld
plads i undervisningen ved højskolen.
Man må imidlertid, som anført, nu erkende, at vi forstår, at professor
Suenson er den første til selv at erkende, at fagene i dag har
nået en sådan udvikling og indtager en så afgjort betydningsfuld stilling
indenfor civilingeniøruddannelsen, at det vil være uoverkommeligt
for en enkelt person at påtage sig stilling som professor i begge fag.
Ved behandlingen af de indkomne ansøgninger er denne vor opfattelse
ikke afsvækket, men tværtimod forstærket, idet det af ansøgningerne
fremgår, at ingen af ansøgerne kan siges at besidde en sa
omfattende viden og erfaring indenfor begge de pågældende fag, som
man med rimelighed kan forlange som betingelse for at beklæde et
professorat i begge discipliner med dertil hørende undervisning og
Højskolens personaleforhold 267
forskning, hvorimod der blandt ansøgerne findes flere velegnede til
henholdsvis den ene eller den anden disciplin.
Under hensyntagen hertil er vi kommet til den opfattelse, at det
for at sikre en tilfredsstillende undervisning i disse for vor civilingeniørstand
og vort erhvervsliv så vigtige discipliner vil være absolut påkrævet,
at der søges udveje for en deling af professoratet i to professorater,
inden der trætTes en endelig ordning i dette spørgsmål.
Såfremt en sådan deling kan opnås, kan vi indstille civilingeniør
H. Diihrkop som bedst kvalificeret til professoratet i materiallære, idet
vi i særlig grad lægger vægt på, at ing. Diihrkop, udover sin alsidige
og grundige viden indenfor materiallæren, i sin hidtidige stilling har
udvist udmærkede egenskaber som lærer, samt at han tillige indenfor
materialprøvningslaboratoriets klientel nyder en ubetinget anseelse og
tillid, en kendsgerning, som bl. a. statsprøveanstalten, som står i stadigt
og nært samarbejde med laboratoriet, for sit vedkommende har bemyndiget
os til at tilkendegive.
Til professoratet i jernbeton indstiller vi som fuldt ud og bedst kvalificeret
blandt ansøgerne dr. techn. Axel Efsen.
Som en midlertidig ordning, indtil det nye professorat er bevilget, skal
vi foreslå, at den adskillelse, som midlertidig indførtes i 1943, fortsættes,
således at docent Efsen midlertidig overtager undervisningen i jernbeton,
og at civilingeniør Diihrkop midlertidig overtager undervisningen
i faget materiallære og ledelsen af byggeteknisk laboratorium.«
To af denne gruppe, nemlig P. Kerrn-Jespersen og N. .T. Nielsen afgav
følgende indstilling vedrørende professoratet i bygningsstatik og
bærende konstruktioner (de 3 øvrige medlemmer af femmandsgruppen
ønskede ikke at afgive nogen udtalelse vedrørende besættelse af denne
lærerstilling):
»Der har til dette embede meldt sig tre ansøgere, nemlig:
I. Docent ved Danmarks tekniske højskole, dr. techn. Axel Efsen,
2. Lektor ved Danmarks tekniske højskole, dr. techm Johan Georg
Hannemann,
3. Lektor ved Danmarks tekniske højskole, dr. techn. Børge Johannes
Rambøll.
De tre ansøgere har alle gennem lang tid haft tilknytning til højskolens
undervisning og forskning i bygningsstatik og bærende konstruktioner
og har desuden alsidige erfaringer som bygningsingeniører.
Vi anser dem alle for vel kvalificerede til stillingen, idet vi dog placerer
ansøgerne i den ovenfor angivne nummerorden.
Vi henviser til vor indstilling angående professoratet i materiallære
og jernbeton således at forstå, at såfremt dr. Efsen opnår stilling som
professor i jernbeton, kan vi anbefale lærerrådet at udtale sig for lektor,
dr. techn. I. G. Hannemanns ansættelse i det ledige professorat i bygningsstatik
og bærende konstruktioner.«
266 Danmarks tekniske højskole 1947-48
techn. I, G. Hannemann, civilingeniør E. C. D. Jensen, laboratorieingeniør,
dr. techn. K. W. Johansen og lektor, dr. techn. B. J. Ramboll.
Til professoratet i bygningsstatik og bærende konstruktioner var
der følgende ansøgere: Docent, dr. A. V. Efsen, lektor, dr. techn. I. G.
Hannemann og lektor, dr. techn. B. J. Rambøll.
Ved et den 25. september 1947 afholdt lærerrådsmøde nedsatte
lærerrådet et for begge professorater fælles bedømmelsesudvalg, bestående
af professorerne A. E. Bretting, A. R. Christensen, Anker
Engelund, P. M. Frandsen, A. R. Holm, E. Suenson og E. Thaulow og
lire udefra tilkaldte sagkyndige: Civilingeniør P. Kerrn-Jespersen, direktør,
civilingeniør J. Løventhai, dr. techn. N. J. Nielsen og direktør,
civilingeniør H. W. Pade.
En femmandsgruppe, bestående af P. Kerrn-Jespersen, J. Løventhai,
N. J. Nielsen, H. Pade og E. Suenson fremsatte følgende indstilling
vedrørende faget materialprøvning og jernbeton:
»Ved skrivelse af 1. oktober 1947 har højskolen vist os den ære og
tillid at anmode os om at indtræde i det på lærerrådsmødet den 25.
september nedsatte udvalg til at bedømme de indkomne ansøgninger
til de ledige professorater i henholdsvis »Materiallære og Jernbeton« og
»Bygningsstatik og bærende Konstruktioner«.
Med hensyn til det første professorat - materiallære og jernbeton -
er det vor opfattelse, at udviklingen indenfor de nævnte fag har været
så stor, samt at betydningen af disse er så afgørende, at tidspunktet
nu er nået, hvor det vil være absolut nødvendigt, at undervisningen
varetages af to lærere i stedet for af én lærer som hidtil. Det er os
bekendt, at også lærerrådet i sit mode den 25. september d. å. har
taget dette standpunkt. Når professor Suenson hidtil har bestredet
undervisningen i begge fag, har det sin historiske begrundelse. Da professor
Suenson i sin tid blev docent i materiallære, var dette et forholdsvis
upåagtet øg uopdyrket fag. Faget jernbeton eksisterede slet
ikke, og det skyldes i allerhøjeste grad professor Suensons dygtige og
energiske arbejde, at begge fag nu indtager en så smuk og betydningsfuld
plads i undervisningen ved højskolen.
Man må imidlertid, som anført, nu erkende, at vi forstår, at professor
Suenson er den første til selv at erkende, at fagene i dag har
nået en sådan udvikling og indtager en så afgjort betydningsfuld stilling
indenfor civilingeniøruddannelsen, at det vil være uoverkommeligt
for en enkelt person at påtage sig stilling som professor i begge fag.
Ved behandlingen af de indkomne ansøgninger er denne vor opfattelse
ikke afsvækket, men tværtimod forstærket, idet det af ansøgningerne
fremgår, at ingen af ansøgerne kan siges at besidde en sa
omfattende viden og erfaring indenfor begge de pågældende fag, som
man med rimelighed kan forlange som betingelse for at beklæde et
professorat i begge discipliner med dertil hørende undervisning og
Højskolens personaleforhold 267
forskning, hvorimod der blandt ansøgerne findes flere velegnede til
henholdsvis den ene eller den anden disciplin.
Under hensyntagen hertil er vi kommet til den opfattelse, at det
for at sikre en tilfredsstillende undervisning i disse for vor civilingeniørstand
og vort erhvervsliv så vigtige discipliner vil være absolut påkrævet,
at der søges udveje for en deling af professoratet i to professorater,
inden der træffes en endelig ordning i dette spørgsmål.
Såfremt en sådan deling kan opnås, kan vi indstille civilingeniør
H. Diihrkop som bedst kvalificeret til professoratet i materiallære, idet
vi i særlig grad lægger vægt på, at ing. Diihrkop, udover sin alsidige
og grundige viden indenfor materiallæren, i sin hidtidige stilling har
udvist udmærkede egenskaber som lærer, samt at han tillige indenfor
materialprovningslaboratoriets klientel nyder en ubetinget anseelse og
tillid, en kendsgerning, som bl. a. statsprøveanstalten, som står i stadigt
og nært samarbejde med laboratoriet, for sit vedkommende har bemyndiget
os til at tilkendegive.
Til professoratet i jernbeton indstiller vi som fuldt ud og bedst kvalificeret
blandt ansøgerne dr. techn. Axel Efsen.
Som en midlertidig ordning, indtil det nye professorat er bevilget, skal
vi foreslå, at den adskillelse, som midlertidig indførtes i 1943, fortsættes,
således at docent Efsen midlertidig overtager undervisningen i jernbeton,
og at civilingeniør Diihrkop midlertidig overtager undervisningen
i faget materiallære og ledelsen af byggeteknisk laboratorium.«
To af denne gruppe, nemlig P. Kerrn-Jespersen og X. J, Nielsen afgav
følgende indstilling vedrørende professoratet i bygningsstatik og
bærende konstruktioner (de 3 øvrige medlemmer af femmandsgruppen
ønskede ikke at afgive nogen udtalelse vedrørende besættelse af denne
lærerstilling):
»Der har til dette embede meldt sig tre ansøgere, nemlig:
I. Docent ved Danmarks tekniske højskole, dr. techn. Axel Efsen,
2. Lektor ved Danmarks tekniske højskole, dr. techm Johan Georg
Hannemann,
3. Lektor ved Danmarks tekniske højskole, dr. techu. Borge Johannes
Rambøll.
De tre ansøgere har alle gennem lang tid haft tilknytning til højskolens
undervisning og forskning i bygningsstatik og bærende konstruktioner
og har desuden alsidige erfaringer som bygningsingeniører.
Vi anser dem alle for vel kvalificerede til stillingen, idet vi dog placerer
ansøgerne i den ovenfor angivne nummerorden.
Vi henviser til vor indstilling angående professoratet i materiallære
og jernbeton således at forstå, at såfremt dr. Efsen opnår stilling som
professor i jernbeton, kan vi anbefale lærerrådet at udtale sig for lektor,
dr. techn. 1. G. Hannemanns ansættelse i det ledige professorat i bygningsstatik
og bærende konstruktioner.«
268 Danmarks tekniske højskole 1947-48
En tomandsgruppe, bestående af A. R. Holm og E. Thaulow afgav
følgende indstilling vedrørende begge professorater:
»Om ansøgerne til det ledige professorat i materiallære og jernbeton
bemærker vi, at ingen af ansøgerne efter vort skøn er fuldt kvalificerede
til stillingen, hvilket i og for sig er meget naturligt, da fagene
materiallære og jernbeton i de senere år har udviklet sig så meget,
at én mand næppe vil kunne overkomme at følge med i begge. Bestræbelsen
for at få dem adskilt bør derfor fortsættes.
Om de enkelte ansøgere vil vi udtale:
Civilingeniør H. Diihikop har som mangeårig medarbejder hos professor
Suenson stor erfaring på materiallærens område, og han har på
dette område skrevet en række gode afhandlinger, hvoraf en har fået
Raben-Levetzaus fonds præmie. Hans pædagogiske evner er gode. Da
han imidlertid i sin ansøgning har skrevet, at han ikke ønsker at overtage
undervisningen i jernbeton, kan han ved denne lejlighed næppe
umiddelbart komme i betragtning, omend han vel nok er den ansøger,
der har haft mest at gøre med materiallære. Det bør i denne forbindelse
erindres, at jernbetons anvendelse til brobygning allerede nu i
en årrække har været doceret af læreren i bygningsstatik og bærende
konstruktioner, og at der er mulighed for, at også jernbetons anvendelse
til husbygning falder indenfor nævnte fag. Tilbage bliver da kun
materialet jernbeton, og dette må ligge indenfor Diihrkops erfaringsområde.
Docent, dr. tech. Axel Efsen har med fremragende dygtighed skrevet
en stor række afhandlinger, især indenfor området bygningsstatik og
bærende konstruktioner, og han har en meget stor erfaring fra praksis,
idet han har ledet mange store ingeniørarbejder, hvorved han må have
skaffet sig stor indsigt på tilsvarende områder af materiallæren. Hans
pædagogiske evner synes ikke fuldt ud at stå mal med, hvad han iøvrigt
har præsteret.
Dr. techn. /. G. Hannemann og B. ,/. Ramboll er yngre ingeniører,
der begge med hæder har taget doktorgraden på emner indenfor bygningsstatik
og bærende konstruktioner samt skrevet forskellige andre
afhandlinger. De har, tildels i fællesskab, stået for udførelsen af betydelige
ingeniørarbejder og må derved ligesom Efsen have fået en,
omend speciel, viden indenfor materiallæren. Begge de nævnte har ved
deres arbejde her ved højskolen vist sig at være gode lærere. Til brug
ved undervisning for arkitekter på akademiet har dr. Ramboll færdigskrevet
og udgivet en af afdøde professor Nøkkentved planlagt bøg:
»Fundering og bærende Konstruktioner«, der efter fagmænds udsagn
er en god bog. fl
Af de sidst nævnte tre ansøgere er dr. Rambøll den yngste. Skulle
der blive tale om at vælge en af dem til professor i materiallære og
jernbeton, bør efter vor formening Rambøll foretrækkes, dels fordi han
Hojskolens personaleforhold 269
i kraft af sin ungdom må forventes bedst at kunne supplere sin viden
i materiallæren, dels fordi han ved sin undervisning i en usædvanlig
grad har haft de studerende med sig.
Civilingeniør E. C. D. Jensen har ved sin langvarige tjeneste i Københavns
kommune fået stor indsigt og erfaring i de fag, som her er
på tale, og regnes iøvrigt for en dygtig ingeniør. Han vil dog ikke her
kunne gøre sig gældende, bl. a. fordi han snart fylder 50 år.
Dr. techn. K. W. Johansen har ved sin doktorafhandling og ved sine
andre tekniske afhandlinger vist sig som en matematisk interesseret
ingeniør med store evner. Han har nogen tilknytning til materiallæren
ved i årene 1924-26 at have været assistent hos professor Suenson,
og desuden har han i tiden fra 1931 til nu været medarbejder ved
laboratoriet for bygningsstatik og bærende konstruktioner. Til gengæld
synes han ikke at have haft samme betydelige ingeniørpraksis,
som flere af de andre ansøgere. Han siges at holde gode forelæsninger,
og han må som ansøger antages at stå omtrent på linie med doktorerne
Hannemann og Rambøll.
Såfremt der var tale om et rent professorat i materiallære, uden jernbeton,
ville efter vort skøn Diihrkop være den mest kvalificerede af ansøgerne.
Skal professoratet derimod omfatte både materiallæren og jernbeton,
ønsker vi særlig at fremhæve Rambøll af de ovenfor anførte grunde.
Om ansøgerne til professoratet i bygningsstatik og bærende konstruktioner,
nemlig docent, dr. techn. A. Efsen, dr. techn. I. G. Hannemann
og dr. techn. B. J. Rambøll, ønsker vi at udtale, at vi efter de
i udvalget fremkomne udtalelser finder dem alle udmærket kvalificerede
til dette professorat og vil finde det naturligt, at docent Efsen,
som den mest erfarne, overtager dette.«
En firemandsgruppe, bestående af professorerne A. E. Bretting,
A. R. Christensen, Anker Engelund og P. M. Frandsen afgav nedennævnte
indstilling, hvis ene afsnit omhandler lærestolen i materiallære
og jernbeton, og hvis andet afsnit omhandler professoratet i bygningsstatik
og bærende konstruktioner:
»Der har til dette embede meldt sig 6 ansøgere, nemlig:
a) Civilingeniør Ernst Christopher Ditlev Jensen, født 5. oktober 1896.
b) Laboratorieingeniør ved Danmarks tekniske højskole H. Diihrkop,
født 22. september 1901.
c) Lektor, videnskabelig assistent ved Danmarks tekniske højskole,
dr. techn. Børge Johannes Ramboll, født 30. maj 1911.
d) Lektor, videnskabelig assistent ved Danmarks tekniske højskole,
dr. techn. Johan Georg Hannemann, født 15. april 1907.
e) Laboratorieingeniør ved Danmarks tekniske højskole, dr. techn.
Knud Winstrup Johansen, født 26. august 1901.
f) Docent ved Danmarks tekniske højskole, dr. techn. Axel Efsen,
født 1. januar 1893.
270 Danmarks tekniske højskole 1947-48
a) Civilingeniør Jensen er udgået som bygningsingeniør fra Danmarks
tekniske højskole i 1920 og har derefter siden august 1920 været
ingeniør ved Københavns bygningskommission. I denne stilling har
han haft lejlighed til at gennemgå en lang række byggeprojekter, om
hvilke der er søgt om godkendelse fra byggemyndighederne, og til at
udøve kontrol med, at de godkendte tegninger og beregninger følges
ved byggearbejdet.
Civilingeniør Jensen må anses for en dygtig og erfaren ingeniør, der
dog efter det foreliggende ikke har beskæftiget sig med tekniskvidenskabeligt
arbejde eller med undervisning. Da man bør have den
stærkest mulige overbevisning om, at den, der ansættes i stillingen,
har evne til ved siden af undervisningen at fremme faget ved teoretiske
og eksperimentelle arbejder, mener man ikke, at civilingeniør Jensen
kan komme i betragtning ved stillingens besættelse.
b) Laboratorieingeniør Duhrkop er udgået som bygningsingeniør fra
Danmarks tekniske højskole i 1927 og har derefter uafbrudt haft sin
gerning ved højskolens laboratorium for byggeteknik, først som løsere
tilknyttet assistent, fra 1. april 1934 som fast videnskabelig assistent,
fra 1. oktober 1942 som amanuensis og endelig fra 1. april 1945 som
laboratorieingeniør.
Da Diihrkops ansøgning slutter således: ». . . . og min ansøgning gælder
alene professoratet i materiallære og stillingen som bestyrer af det
tilhørende laboratorium«, fremgår det således klart, at han ikke søger
det opslåede professorat i materiallære og jernbeton, og allerede derfor
ikke ville kunne komme i betragtning ved besættelsen af dette. Han
mener sig ikke kompetent til at overtage en lærerstilling i jernbeton.
Man har til trods herfor gennemgået ansøgningen og samlet oplysninger
om ansøgeren af hensyn til den interesse, der for lærerrådet må
ligge i at få en foreløbig udtalelse om Diihrkops kvalifikationer for det
tilfælde, at de to discipliner materiallære og jernbeton bliver adskilt
ved, at der opnås bevilling på en normeringslov til endnu en lærerstilling.
Af de 6 foreliggende ansøgere udtaler de 5 andre, at de i tilfælde af
en deling ønsker at afgive materiallæren.
Diihrkops lange virksomhed ved højskolen viser umiskendeligt, at
han har været en flittig og dygtig medarbejder ved laboratoriet. Fra
hans undervisning i laboratoriet og fra de tilfælde, hvor han som vikar
for professoren har undervist eller eksamineret i materiallære, foreligger
der vidnesbyrd om gode pædagogiske evner.
Hans selvstændige arbejder af videnskabeligt indhold er meget fåtallige,
navnlig i betragtning af hans 20 år lange virksomhed og hans
alder (46 år), men de nævnte fåtallige arbejder er gode.
Duhrkop har ikke i nævneværdig grad igennem ingeniørpraksis
været beskæftiget med byggearbejders planlæggelse og udforelse, og
Højskolens personaleforhold 271
det kan befrygtes, at han ikke har kunnet samle alle de nyttige erfaringer,
der vanskeligt erhverves på anden måde end denne, ligesom
der kan herske nogen tvivl om, hvorvidt Diihrkop vil evne at lede et
forskningslaboratorium. På den anden side har han som nævnt en
mangeårig laboratorieerfaring.
De fire nedenfor nærmere omtalte ansøgere anser vi for alle at være
kvalificerede til den ledige stilling med de anførte motiveringer. Det
gælder før alle lire, at de i tilfælde af en deling af fagene ønsker at
afgive materiallæren.
c) Dr. Rambøll er udgået som bygningsingeniør fra Danmarks tekniske
højskole i 1935 og har i de forløbne år haft ansættelse dels hos
entreprenører, dels hos rådgivende ingeniører og har herved gennemgået
en omfattende og alsidig træning søm bygningsingeniør. Fra 1938
har Rambøll tillige været knyttet til højskolen som videnskabelig assistent
i bygningsstatik og bærende konstruktioner; fra 1944 har han
tillige haft del i forelæsninger og eksaminatorier i alle dele af fagene.
Rambøll er tillige blevet betroet en undervisning i fundering og bærende
konstruktioner for kunstakademiets arkitektstuderende. Hans
virksomhed som ingenior (i de senere år søm selvstændig rådgivende
ingeniør) afgiver vidnesbyrd om betydelig faglig indsigt øg stor evne
til at arbejde selvstændigt. Han har erfaring indenfor de Heste arter
af bærende konstruktioner og ganske særligt indenfor husbygningsopgaver,
hvor han har arbejdet ikke alene med de bærende dele, men
med alle tilhorende problemer som akustik, lydisolering, varme, ventilation
etc. Han har herigennem erhvervet en betydelig erfaring og
indsigt i de mange forekommende materialer og deres anvendelse.
Igennem undervisningen har han lagt gode pædagogiske evner for
dagen. Hans litterære arbejder er i forhold til hans alder (36 år) anselige
både i antal og i lødighed. Rambøll har kun i mindre grad haft
lejlighed til laboratoriemæssigt arbejde. Vi anser ham alt i alt for velkvalificeret
til at beklæde professoratet i materiallære og jernbeton og
finder, at han bør sættes som nr. 4.
d) Dr. Hannemdnn er udgået som bygningsingeniør fra Danmarks
tekniske højskole i 1930 og har i de forløbne 17 år haft lejlighed til
at arbejde med planlæggelse og udførelse af et stort antal bygværker,
deriblandt adskillige større og mindre husbygninger og jernbetønkonstruktioner
af mange arter. Med de udførte anlæg har i vidt omfang
været forbundet arbejdet med valg af materialer og disses bedømmelse,
undersøgelse og prøvning. Hannemann har gennem denne praksis erhvervet
sig et udmærket omdømme og anses med rette for en meget
dygtig, grundig og indsigtsfuld ingeniør. Fra 1934 har han været tilknyttet
højskolens undervisning i bygningsstatik og bærende konstruktioner
og har ved dette arbejde (der fra 1944 blev udvidet til
også at omfatte forelæsninger og eksaminatorier i alle fagenes dele)
272 Danmarks tekniske højskole 1947-48
vist sig som en talentfuld og inciterende lærer. Hannemann har tillige
vist levende interesse for fagets teoretiske og litterære side og har foruden
sit doktorarbejde skrevet en række artikler, der viser betydelig
evne til selvstændig tænkning. Hannemann har ikke i større omfang
haft lejlighed til at udføre eksperimentelle arbejder i et laboratorium,
men har planlagt og gennemført forskellige af den slags forsøg, der
udføres på byggepladsen.
Alt i alt anser vi ham for velkvalificeret til at beklæde det ledige
professorat øg finder, at han bør sættes som nr. 3.
e) Dr. Johansen er udgået søm bygningsingeniør fra Danmarks tekniske
højskole i 1924 og virkede i de første 2 år som assistent høs professor
Suenson. Han ofrede derefter 2 år på matematiske øg elasticitetsteoretiske
studier. Fra 1928-31 arbejdede Johansen søm ingeniør med
en række førskellige bygværker (husbygning, jernbetonbygværker) såvel
planlæggelse som kontrol med udførelsen. Fra 1931 har Johansen
været tilknyttet højskolens laboratorium for bygningsstatik først som
honorarlønnet, fra 1936 som fast videnskabelig assistent. I 1943 forfremmedes
han til amanuensis øg i 1945 til laboratørieingeniør. Johansen
har gennem disse år udfoldet en mangesidet øg meget dygtig gerning,
der omfatter deltagelse i:
1) Planlæggelse og gennemførelse af forsøg i laboratoriet med konstruktioner
i jernbeton, stål og træ,
2) Målinger på bygværker, dels under opførelse, dels færdige, til klarlæggelse
af mangfoldige forskellige problemer,
3) Deltaget i besvarelsen af de spørgsmål, der i vanskelige tilfælde fra
dansk og udenlandsk byggeri er blevet rettet til laboratoriet.
Desuden er Johansen efterhånden blevet så kendt og anset, at han
ofte hjemmefra øg udefra anmodes om bistand såvel ved teoretiske
som ved eksperimentelle øg konstruktive problemer særlig indenfor
jernbetonbygværker.
Dr. Johansen har ved foredrag og søm privatdøcent vist gød pædagogisk
evne ved sit klare og velformede foredrag, men han har ellers
ikke på højskolen været beskæftiget med undervisning hverken i laboratoriet,
på kønstruktiønsstuerne eller i auditorierne.
Dr. Johansens videnskabelige og litterære arbejder er betydelige
både af omfang og kvalitet; mange af hans arbejder, og dette gælder
også doktordisputatsen, er af stor værdi før jernbetønkønstruktiøner.
Vi understreger yderligere Johansens store indsigt i elasticitetsteori
øg plasticitetsteori, på hvilket område han før tiden indtager en ubestridt
førsteplads blandt yngre danske ingeniører, og dette gælder også
for området eksperimentel bygningsstatik.
Vi finder afgjort Johansen velkvalificeret til det ledige embede, men
mener at måtte sætte ham søm nr. 2.
f) Docent, dr. Efsen er udgået som bygningsingeniør fra Danmarks
Højskolens personaleforhold 273
tekniske hojskole i 1915. Efter nogle års virksomhed i firmaet Christiani
& Nielsen var Efsen i årene 1919-32 ledende ingenior i det nye ingeniørfirma
Monberg & Thorsen og har bidraget meget til denne virksomheds
vækst og anseelse. Siden 1932 har Efsen været tilknyttet
firmaet Wright, Thomsen & Kier. Efsens ingeniørgerning i disse 32
år fremtræder både ved sit omfang, ved sin alsidighed og ved den
fremragende dygtighed, hvormed den er gennemført, som det usædvanlige.
Særlig må fremhæves, at Efsen stedse har arbejdet såvel med
konstruktørens som med entreprenørens problemer. Efsen har gennem
årene i mange tilfælde haft ledelsen af såvel planlæggelse som udforelse
af store komplicerede husbygninger, indbefattet alle ydelser og alle
installationer. Efsen er en af de mest erfarne ingeniører på dette felt
herhjemme og har gennem sin kritiske sans og sin iderigdom usædvanlige
muligheder for at medvirke til fremme af forenklet og forbedret
byggeri herhjemme.
Hans erfaring spænder iovrigt over så at sige alle felter af byggeri
og hidrører også fra mange særprægede og vanskelige opgaver, ved
hvis gennemførelse Efsen har været i stand til at gøre en betydelig
indsats på grund af sit talent som konstruktør, sin grundighed og sin
teknisk-videnskabelige indsigt.
Efsen har gennem årene i udpræget grad interesseret sig for rationel
indretning og udstyr af byggepladser, et område der nødvendigvis
stedse må repræsentere et betydningsfuldt afsnit af byggeteknikken.
Vi mener, at Efsen også på dette område hører til de førende herhjemme.
Det kan tilføjes, at Efsen har planlagt og udført adskillige forsøg
på byggepladser og har vist megen oplindsomhed såvel ved forsøgsopstillinger
som ved måleudstyr.
Efsens talrige videnskabelige publikationer er alle prægede af grundighed
og iderigdom og har forskaffet ham betydelig anseelse såvel ude
som hjemme. Doktordisputatsen fra 1930 og en del artikler omhandler
rent teoretiske og beregningsmæssige problemer, medens andre artikler
omhandler konstruktive og byggetekniske opgaver.
I 1932 blev Efsen ansat som docent i bygningsstatik og bærende
konstruktioner. Han har ved undervisningen på konstruktionsstuerne
vist sig søm en dygtig lærer, medens hans mundtlige forelæsninger
efter manges mening virker tørre og enstonige.
Med henblik på Efsens usædvanlige indsigt, erfaring og begavelse
linder vi ham ikke alene velkvalificeret til det ledige embede, men vi
mener tillige at måtte placere ham som nr. 1 blandt ansøgerne, således
at vi må anbefale lærerrådet at søge det ledige professorat besat
med dr. Efsen.
18
274 Danmarks tekniske højskole 1947-48
Det ledige professorat i bygningsstatik og bærende konstruktioner.
Der har til dette embede meldt sig tre ansøgere, nemlig:
1) Docent ved Danmarks tekniske højskole, dr. techn. Axel Efsen,
2) Lektor ved Danmarks tekniske højskole, dr. techn. Johan Georg
Hannemann,
3) Lektor ved Danmarks tekniske højskole, dr. techn. Børge Johannes
Rambøll.
De tre ansøgere har alle gennem lang tid haft tilknytning til højskolens
undervisning og forskning i bygningsstatik og bærende konstruktioner
og har desuden alsidige erfaringer som bygningsingeniører.
Vi anser dem alle for vel kvalilicerede til stillingen.
Idet vi henviser til de ovenfor (under omtalen af det ledige professorat
i materiallære og jernbeton) samlede oplysninger om og bedømmelser
af de tre ansøgere, skal tilføjes, at vi placerer ansøgerne i den
ovenfor angivne nummerorden 1 til 3.
Såfremt lærerrådet skulle udtale sig for Efsens ansættelse i professoratet
i materiallære og jernbeton, vil vi følgelig derefter anbefale
lærerrådet at udtale sig for Hannemann's ansættelse i det ledige professorat
i bygningsstatik og bærende konstruktioner.«
Ved behandlingen af disse indstillinger i lærerrådet foretoges forst
en omfattende almen drøftelse og derefter skred man til afstemning.
Lærerrådet var beslutningsdygtigt, men kun 18 af medlemmerne afgav
deres stemme. Af disse 18 stemte 15 for og 3 imod, at docent, dr. techn.
A. V. Efsen indstilledes til det ledige professorat i materiallære og jernbeton,
og at lektor, dr. techn. I. G. Hannemann indstilledes til det ledige
professorat i bygningsstatik og bærende konstruktioner. For A. R.
Holms og E. Thaulows indstilling stemte 3 for og 15 imod. Med hensyn
til indstillingen fra femmandsgruppen bestemte lærerrådet ved en afstemning
(14 stemmer for og 2 imod), at denne indstilling ikke skulle
behandles nærmere, idet lærerrådets tilslutning til firemandsgrnppens
forslag måtte tilkendegive lærerrådets ilertals udtalelse med hensyn
til besættelse af de to professorater.
Ved skrivelse af 26. november 1947 afgav højskolen indstilling med
hensyn til de to professoraters besættelse i overensstemmelse med
lærerrådets vedtagelse, og som ovenfor anført udnævntes derefter
docent, dr. Efsen til professor i materiallære og jernbeton, og dr. 1. G.
Hannemann til professor i bygningsstatik og bærende konstruktioner,
begge fra 1. februar 1948.
c. Besættelse aj lektoratet i aeroplanlære.
Efter at lektoratet på sædvanlig måde havde været opslået, indkom
der een ansøgning til dette, nemlig fra kaptajn, cand. mag. P. X.
Brandt-Mollcr. Efter at fagrådet for den maskintekniske ingeniørvidenHøjskolens
personaleforhold 275
skab havde udtalt, at fagrådet måtte anse kaptajn Brandt-Møller for
velegnet til lektoratet, og lærerrådet havde sluttet sig hertil, tilskrev
højskolen under 16. januar 1948 ministeriet således:
»1 skrivelse af 27. december f. å. (min. j. nr. 2588/47) har undervisningsministeriet
udbedt sig en udtalelse herfra angående en ansøgning
fra kaptajn P. N. Brandt-Møller om det under 19. november 1947 opslåede
ledige lektorat i aeroplanlære.
Kaptajn Brandt-Møller er eneste ansøger til lektoratet. Kaptajnen
har hidtil haft følgende løbebane:
Student 1926 - cand. mag. (matematik og fysik) 1932.
Flyveskolen 1934, derefter tjenstgørende flyver i hæren.
Officersskolen 1936-38, 1 års studium ved Officers Engineering Course
ved School of Aeronautical Engineering R.A.F., Henlow 1938-39.
1940-43 kursus ved hærens flyvertropper og Danmarks tekniske højskole.
1943-44 medarbejder hos professor Granholm, Gøteborg.
1944 holdt forelæsninger i llyvemaskinkonstruktion ved Chalmers tekniske
højskole.
1944-45 ingeniør ved Svenska Flygmotor A/B.
1946-47 studieophold (Postgraduate Course) ved aeronautisk afdeling
af Imperial College omfattende: Aerodynamics. Aircraft Design,
Materials of Aircraft and Aero-Engine Construction, Aircraft
Structures, Aero-Engine Theory and Design, Air Navigation and
Aircraft Instruments.
1947 kaptajn i hærens flyvertropper.
Kaptajn Brandt-Møller har derhos i afvigte år som medhjælper hos
professor, dr. Jakob Nielsen forelæst over Aerodynamik, jfr. højskolens
skrivelse af 12. april f. å. (min. j. nr. 1695/47), og gennem denne
gerning er kaptajn Brandt-Møller højskolen bekendt som en dygtig
forelæser, der med interesse er blevet fulgt af de studerende. Gennem
sin teoretiske og praktiske uddannelse har kaptajn Brandt-Møller pa
en udmærket måde gjort sig kvalificeret til at beklæde den ledige
lærestol.
Ansøgningen har været behandlet i fagrådet for den maskintekniske
ingeniorvidenskab, der har udtalt, at kaptajn Brandt-Møller må
anses for velegnet til at overtage lektoratet, og lærerrådet har eenstemmigt
sluttet sig til fagrådets indstilling.
Undertegnede rektor må efter mit kendskab til ansøgerens faglige
og personlige kvalifikationer anse ham for meget velkvalificeret til at
beklæde det omhandlede lektorat, og såvel fra krigsministeriets som
fra højskolens side anser man det for betydningsfuldt, at en aktiv
officer i flyvertropperne kan overtage undervisningen ved højskolen
såvel i aerodynamik som i luftfartøjer, jfr. højskolens skrivelse af 26.
september f. å.
18*
276 Danmarks tekniske højskole 1947-48
Lektorhonoraret udgør for tiden 2340 kr. + midlertidigt tillæg, men
man har til finanslovforslaget for 1947-48 foreslået honoraret forhøjet
til 4800 kr. Fra højskolens side må man derfor henstille, at kaptajn
Brandt-Moller også efter sin udnævnelse til lektor bevarer en del af
det ved ministeriets skrivelse af 15. juli f. å. (min. j. nr. 1695/47) tillagte
honorar på 1600 kr. + midlertidigt tillæg, nemlig halvdelen deraf
modsvarende det honorar på 800 kr. + midlertidigt tillæg, der oprindelig
er bevilget til en videnskabelig assistent ved laboratoriet for
hydraulik, medens et honorar på 800 kr. + midlertidigt tillæg til en
assistent i faget aeroplanlære stilles til rådighed for den medhjælper
i faget, som lektoren i faget måtte knytte til sig.
1 henhold til ovenstående tillader man sig at indstille, at kaptajn,
cand. mag. Peter Nicolaj Brandt-Moller udnævnes til lektor i aeroplanlære,
og at der ved skrivelse til kurator anvises ham det nuværende
lektorhonorar på 2340 kr. + midlertidigt tillæg, samt at det ved ministeriets
skrivelse af 15. juli f. å. bevilgede samlede honorar på 1600 kr.
årlig + midlertidigt tillæg formindskes med halvdelen, således at kaptajn
Brandt-Moller, indtil hans lektorhonorar forhøjes, oppebærer
2340 kr.+ 800 kr., alt med det midlertidige tillæg.
Udnævnelsen ønskes gældende fra 1. februar d. å.«
Ved skrivelse af 4. februar 1948 beskikkede ministeriet herefter kaptajn
Brandt-Møller som lektor i aeroplanlære og tiltrådte, at han indtil
videre udover lektorhonoraret fik et honorar på 800 kr. + midlertidigt
tillæg.
d. Besællelse uf professoratet i belysningsteknik.
På normeringsloven for 1948-49 oprettedes der et professorat i belysningsteknik.
I anmærkningerne til normeringsloven vedrørende oprettelse
af et sådant professorat anførtes der følgende:
»Undervisningen i belysningsteknik ved Danmarks tekniske højskole
varetages af en amanuensis af 1. grad, der er den første, der her
i landet har gjort belysningsteknikken til genstand for et systematisk
forskningsarbejde, og den af ham med støtte af staten og de store fonds
skabte belysningstekniske laboratorieafdeling har i forbindelse med den
pågældendes indsigt og arbejde skabt mulighederne for, at Danmarks
tekniske højskole bliver centralstedet for de skandinaviske lande for
den belysningstekniske forskning. Endvidere er højskolen nu blevet
sat i stand til at give en videregående undervisning i belysningsteknikken
for studerende, der ønsker at uddanne sig specielt i dette fag,
og at optage forskningsmæssige og måletekniske opgaver. Som lektor
har den pågældende holdt forelæsninger i belysningsteknik for de bygningiingeniørstuderende,
der vælger husbygning som speciale, men
ved den nu vedtagne nyordning af undervisningen for elektroingeniørerne
er belysningsteknik nu også blevet et særligt fag for elektroHøjskolens
personaleforhold 277
ingeniørerne, hvorved lektorens undervisningspligt kendeligt er blevet
forøget.
Under henvisning hertil foreslås det, at der oprettes et professorat
i belysningsteknik for den pågældende, hvilket dog samtidig muliggør,
at en stilling som amanuensis af 1. grad nednormeres til en stilling som
amanuensis af 2. grad.«
Den i forslaget nævnte amanuensis er civilingeniør Johan Georg
Christian Weber, der efter højskolens indstilling herefter ved kgl. resolution
af 26. april 1948 udnævntes til professor i belysningsteknik
fra 1. april 1948.
e. Besættelse af et professorat i fysik.
Efter at professor E. S. Johansen havde meddelt, at han agtede at
søge om afsked fra sit embede fra 31. august 1948, modtog højskolen
under 21. februar s. å. en af professorerne T. Bjerge, H. M. Hansen,
Jul. Hartmann, E. S. Johansen og Ebbe Rasmussen sålydende udtalelse:
»I anledning af, at professer E. S. Johansen agter at indgive ansøgning
om afsked fra 1. september d. å., ønsker undertegnede lærere
og censorer i fysik ved højskolen at udtale følgende.
Mellem de danske fysikere, som kan ventes at komme i betragtning
ved besættelsen af den således ledigt blivende stilling, må docent i
fysik ved Danmarks farmaceutiske højskole, dr. phil. R. E. H. Rasmussen
efter vor mening afgjort betragtes som den bedst kvalificerede.
Dr. Rasmussen er født 1901, blev cand. mag. i fysik 1928 (med udmærkelse),
modtog universitetets guldmedaille 1930 øg blev dr. phil.
1936 på afhandlingen »Om Luftarters Strømning i snævre Kanaler«.
Fra 1928 til 1942 var han ansat som assistent, senere amanuensis,
ved Danmarks tekniske højskoles fysiske samling; 1942 blev han udnævnt
til docent i fysik ved Danmarks farmaceutiske højskole. Tillige
er han siden 1937 lærer i fysik ved Danmarks tekniske højskoles
forberedelseskursus.
Sin videnskabelige virksomhed begyndte han under professor Martin
Knudsens ledelse, og en del af hans senere produktion, således disputatsen,
kan betragtes som en fortsættelse af professor Knudsens arbejde.
Mellem hans øvrige arbejder skal særlig fremhæves den øverordentlig
smukke afhandling om lydens absorption i inhomogene
medier, hvori han som den første opstillede den fuldstændige teori for
dette fænomen. Dette forte ham ind på en bredt anlagt, endnu ikke
afsluttet, undersøgelse over kavitationsfænomener og deres påvirkning
gennem lufttilblanding.
Ved disse arbejder har han vist en sjælden evne til at finde frem til
nye og betydningsfulde opgaver, og han har behandlet disse på ud278
Danmarks tekniske højskole 1947-48
præget original måde under fuld beherskelse af såvel den teoretiske
som den eksperimentelle side.
Både ved Danmarks farmaceutiske hojskole, hvor han har måttet
opbygge en ny undervisning, såvel teoretisk som eksperimentel, og
ved Danmarks tekniske højskoles forberedelseskursus har han vist
fremragende pædagogiske evner, hvilket også fremgår af hans udmærkede
lærebog i mekanisk fysik.
Hans videnskabelige og en væsentlig del af hans pædagogiske virksomhed
falder inden for det område af fysiken, som er henlagt under
den nu ledigt blivende lærestol, og han har derfor ganske særlige forudsætninger
for at overtage ledelsen af højskolens fysiske laboratorium
I og varetage den dertil knyttede undervisning.
Vi har drøftet, hvilke andre danske fysikere der muligvis kunne
komme i betragtning ved stillingens besættelse, og er kommet til det
resultat, at dr. Rasmussens kvalifikationer, særlig i betragtning af det
lige anførte, er sådanne, at han i tilfælde af, at stillingen opslås ledig,
og han søger den, må være selvskreven til at blive den foretrukne ved
et sagkyndigt udvalgs bedømmelse.
Den omstændighed, at dr. Rasmussen i forvejen beklæder en lærerstilling
ved en højere undervisningsanstalt, kunne imidlertid muligvis
medføre, at han kunne nære nogen betænkelighed ved at søge den heromtalte
stilling, hvis den bliver opslået.
Vi vil derfor henstille til rektor at overveje, om der kunne være
basis for at opfordre ham til at overtage stillingen uden opslag, idet
vi mener, at det ville være af stor betydning for højskolen at knytte
ham til sig søm førsker og lærer.
Da vi har erfaret, at rektor i nær fremtid rejser bort i nogen tid,
har vi ønsket at fremsætte denne udtalelse allerede nu, idet det er
af vigtighed, at den, der skal overtage professor Johansens stilling,
bliver udpeget så tidligt, at han kan trætTe de nødvendige forberedelser.
«
Lærerrådet vedtog herefter at udtale, at man måtte ønske, at det
ledigt blivende professorat ikke blev opslået, og lærerrådet tiltrådte
endvidere, at docent, dr. R. E. H. Rasmussen blev opfordret til at
overtage professoratet, forså vidt et udvalg bestående af de ovennævnte
underskrivere af skrivelse af 21. februar 1948, suppleret med de to
universitetsprofessorer dr. I. C. Jacobsen og dr. Chr. Moller, eenstemmigt
ville foreslå dette. Dette udvalg indstillede den 1. marts 1948
eenstemmigt, at docent, dr. R. E. H. Rasmussen udnævntes til professor
i fysik ved højskolen, øg efter at docent Rasmussen havde erklæret
sig villig til at overtage denne lærestol, blev han efter højskolens
indstilling ved kgl. resolution af 20. april 1948 udnævnt til
professor i fysik fra 1. september 1948.
Højskolens personaleforhold 279
f. Besættelse af docenturet i bygningsstatik ug jernkonstruktioner.
Ved docent, dr. A. V. Efsens udnævnelse til professor blev det af
af ham hidtil beklædte docentur på sædvanlig måde opslået. Der
meldte sig til denne lærestol følgende ansøgere:
Lektor ved håndværkerskolen i Haslev, civilingeniør Søren Peder Andersen,
Civilingeniør Jens Adolf Jensen,
Civilingeniør Marius Olsen og
Lektor, dr. techn. Borge Johannes Rambøll.
Det af lærerrådet nedsatte bedømmelsesudvalg bestående af professorerne
Bretting, Efsen, Engelund og Frandsen samt overingeniør,
cand. polyt. H. Forchhammer og dr. techn. N. J. Nielsen afgav under
9. marts 1948 følgende eenstemmige udtalelse om disse ansøgere:
a) Civilingeniør Marius Olsen er ca. 50 år gammel og er den næstældste
af ansøgerne. Hans ansøgning er meget lidt oplysende, men
efter hvad der er udvalget bekendt, er han en kyndig ingeniør, der
i mange år har virket ved De danske statsbaners baneafdeling, hvor
han har arbejdet med bærende konstruktioner.
Lidvalget må finde, at han vel har erhvervet en faglig erfaring, men
han har iovrigt ikke dokumenteret pædagogiske og videnskabelige
evner i tilstrækkelig grad til at komme i betragtning ved besættelsen
af et embede som det foreliggende.
b) Civilingeniør Jens Adolf Jensen er efter alt foreliggende en kyndig
og anset ingeniør med en ikke ringe erfaring indenfor bærende
konstruktioner særlig indenfor husbygning. Da han iovrigt ikke har
dokumenteret hverken pædagogiske eller videnskabelige evner, må udvalget
finde, at han bor træde tilbage for de to næste ansøgere under
c) og d).
c) Civilingeniør Søren Peder Andersen, der er den ældste af ansøgerne
(ca. 52 ar gammel), er en meget erfaren ingeniør, der tillige
har beskæftiget sig meget med undervisning og må anses for en god
pædagog. Derimod har han aldrig dokumenteret videnskabelig interesse,
og der er da heller ikke henvist til litterære arbejder eller lignende.
Alt taget i betragtning finder udvalget derfor, at han ubetinget
må træde tilbage for den 4. ansøger under d).
d) Lektor, dr. techn. Borge Johannes Ramboll er udgået søm bygningsingeniør
fra Danmarks tekniske højskole i 1935 og har i de forløbne
år haft ansættelse dels hos entreprenører, dels hos rådgivende
ingeniører og har herved gennemgået en omfattende og alsidig træning
som bygningsingeniør. Fra 1938 har Ramboll tillige været knyttet
til højskolen som videnskabelig assistent i bygningsstatik og bærende
konstruktioner; fra 1944 har han tillige haft del i forelæsninger og
eksaminatorier i alle dele af fagene. Rambøll er tillige blevet betroet
280 Danmarks tekniske højskole 1947-48
en undervisning i fundering og bærende konstruktioner for kunstakademiets
arkitektstuderende. Hans virksomhed som ingeniør (i de
senere år som selvstændig rådgivende ingenior) afgiver vidnesbyrd om
betydelig faglig indsigt og stor evne til at arbejde selvstændigt. Han
har erfaring indenfor de fleste arter af bærende konstruktioner og
ganske særlig indenfor husbygningsopgaver, hvor han har arbejdet
ikke alene med de bærende dele, men med alle tilhorende problemer
som akustik, lydisolering, varme, ventilation etc. Han har herigennem
erhvervet en betydelig erfaring og indsigt i de mange forekommende
arter af bærende konstruktioner. Igennem undervisningen har han
lagt gode pædagogiske evner for dagen. Hans litterære arbejder er i
forhold til hans alder (36 år) anselige både i antal og i lødighed.
Udvalget finder, at denne ansøger, såvel hvad begavelse angår søm
i henseende til pædagogisk øg videnskabelig dygtighed, er sine medansøgere
langt overlegen øg anser ham før at være fortrinligt egnet til
at beklæde docenturet.
Vi tilråder eenstemmigt højskolen at gøre indstilling om dr. Rambølls
ansættelse i embedet.«
Udvalget var af lærerrådet bemyndiget til at afgive dets indstilling
direkte til højskolen, forsåvidt indstillingen var eenstemmig, øg højskolen
afgav herefter indstilling til ministeriet i overensstemmelse med
udvalgets eenstemmige forslag. Ved kgl. resolution af 26. april 1948
udnævntes dr. B. J. Rambøll herefter til docent i bygningsstatik og
jernkonstruktioner.
g. Docent, dr. techn. B. J. Rambølls konstitution som professor i
materialisere og jernbeton.
Under 13. marts 1948 modtog højskolen fra professor, dr. A. V.
Efsen en ansøgning øm 2 års orlov for at kunne overtage en af den
argentinske regering tilbudt stilling som teknisk rådgiver for den argentinske
minister for offentlige arbejder. Efter forudgående mundtlig
forhandling med undervisningsministeriet godkendte undervisningsministeriet
ved skrivelse af 22. marts s. å. professor Efsens ansøgte
orlov fra 1. april 1948 at regne. Højskolen fremsatte herefter overfor
ministeriet førslag til en vikarordning under professor Efsens orlov,
øg ved skrivelse af 22. juni 1948 godkendte ministeriet følgende vikarordning:
»Under henvisning til hr. rektorens skrivelser af 18. marts og 5. april
d. å. vedrørende vikarordningen under professor, dr. A. V. Efsens orlov,
i anledning af at denne i 2 år skal opholde sig i Argentina som
teknisk rådgiver før dette lands regering, godkender ministeriet efter
stedfunden brevveksling med finansministeriet herved følgende ændringer
i undervisningen, der ifølge det oplyste ingen merudgift vil
Højskolens personaleforhold 281
medføre for staten, idet udgiften til konstitutionshonorar til docent
Rambøll og udgift til vikarer, 4200 kr. årlig, samt udgift til censorer
og til den nye assistent, 7650 kr. årlig, modsvares af den besparede
professorløn.
1) Docent, dr. techn. B. J. Rambøll konstitueres som professor i
jernbeton og materiallære og leder laboratoriet sammen med professor,
dr. A. H. M. Andreasen.
2) Civilingeniør Ole Glarbo overtager forelæsningerne i materiallære
og med assistance af ingeniør Forum det daglige arbejde i laboratoriet
samt de studerendes Øvelser.
3) Civilingeniør Henning Madsen overtager førelæsninger i jernbeton.
4) Civilingeniørerne Højlund Rasmussen, Brøndum Nielsen og Folmer
Andersen overtager en del af dr. Rambølls førelæsninger, bl. a. i
bygningsstatik.
5) Der ansættes en assistent i fagene bygningsstatik og bærende konstruktioner
med lønning, svarende til begyndelseslønnen for en honorarlønnet
amanuensis.
6) Professor, dr. A. 11. M. Andreasen tager effektivt del i styrelsen
af laboratoriet.«
h. Besættelse aj professoratet i mekanisk teknologi.
Ved den nye lønningslov af 6. juni 1946 omdannedes et docentur i
mekanisk teknologi til et professorat. Af førskellige grunde har man
måttet udskyde besættelsen af denne lærestol, idet man bl. a. måtte
ønske, at det overvejedes, hvorledes fagfordelingen mellem de tre professorater
i faget fremtidig skulle være. Efter at fagrådet for den maskintekniske
ingeniørvidenskab havde udtalt, at det nu måtte anse
tidspunktet egnet for at søge at få professoratet besat, blev dette pa
sædvanlig måde opslået, hvorefter der indkom 4 ansøgninger, nemlig
fra amanuensis, civilingeniør, dr. lug. Niels Engel, civilingeniør Axel
Emil Flint, afdelingsingeniør Ove Hoegh-Guldberg Hoff og civilingeniør
Vagn Aage Jeppesen. Til at bedømme disse ansøgninger nedsatte
lærerrådet et sagkyndigt udvalg bestående af civilingeniør V. B.
Dahl, støberichef A. J. P. Haagensen, fabrikejer, dr. rer. polit. S. Heineke,
professor E. K. Henriksen, professor A. R. Holm, professor V. A.
Kjær og professor E. Thaulow med højskolens rektor søm formand.
Dette udvalg fremsatte i juli 1948 følgende udtalelse om de 4 ansøgere :
»Ved udvalgets møde den 24. juni d. å. var der enighed om, at civilingeniør
Flint ikke kunne komme i betragtning ved besættelsen af det
foreliggende professorat, idet han ikke specielt har beskæftiget sig med
støberiteknik. Civilingeniør Flint, der er født den 23. december 1907,
blev polyteknisk kandidat som maskiningeniør i januar 1935. Han har
særlig arbejdet ved maskinfabrikker og er nu driftsingeniør ved
282 Danmarks tekniske højskole 1947-48
Espholins Maskinfabrik A/S. Hans litterære arbejder handler alle om
industriens rationalisering og arbejdsstudier, for hvilke emner han har
vist en betydelig interesse.
Dr. ing. Niels Nicolaj Engel, der er født den 21. november 1904, blev
polyteknisk kandidat som kemiingeniør (fabrikingenior) 1928. Han har
derefter i særlig grad beskæftiget sig med metalforskning forst ved
Kaiser-Wilhelm Institut fiir Eisenforschung Diisseldorf, hvor han erhvervede
dr. ing. graden; senere - fra 1935 - som assistent senere
amanuensis ved Danmarks tekniske højskoles laboratorium for metallære.
Fra 1931 til 1935 har han haft ingeniørstillinger i ind- og udland -
deraf halvdelen af tiden ved A/S Fisker & Nielsen i København. Hans
litterære arbejder er ret talrige og behandler næsten udelukkende metallurgiske
og metalkemiske emner.
Udvalget var enigt i, at dr. ing. Niels Engel har en betydelig indsigt
og erfaring i metallurgien, men da dette kun udgør et enkelt - og i
omfang mindre - område inden for faget, der tillige kræver en betydelig
støberiteknisk og maskinteknisk erfaring, mente udvalget ikke,
at han kunne komme i betragtning ved besættelsen af det foreliggende
embede.
Civilingeniør Vagn Aage Jeppesen er født den 12. februar 1919. Efter
realeksamen gennemgik han fuldstændig håndværksmæssig lærelid som
maskinarbejder. Efter adgangseksamen til Danmarks tekniske højskole
1935 blev civilingeniør Jeppesen polyteknisk kandidat som maskiningeniør
i 1945 med et meget smukt eksamensresultat. Fra foråret
1945 til 1. september 1946 var han ansat som ingeniør ved Vakl.
Birns jernstøberi og maskinfabrik i Holstebro. Herefter blev han ansat
som videnskabelig assistent i mekanisk teknologi hos professor Thaulow.
Han har i den forløbne tid som forventet vist en betydelig dygtighed
med fortrinlige evner såvel som lærer som lil videnskabeligt
og konstruktivt arbejde. Udvalget deler professor Thaulows tro på
civilingeniør Jeppesens gode fremtidsmuligheder og deler ligeledes professorens
ønske om at soge ham bevaret for arbejdet ved højskolen.
Udvalget finder dog, at han endnu er for uerfaren til at komme i
betragtning ved besættelsen af det ledige embede.
Afdelingsingeniør, cand. polyt. Ove Høegh-Guldberg HolT er fodt
den 16. november 1905 og blev polyteknisk kandidat som maskiningeniør
1930. Afdelingsingeniør Hoff fik derefter ansættelse ved A/S
Titan, hvor han uddannedes i støberiet, og ved hvis medvirken han
fra november 1930 lil august 1931 studerede ved »École supérieure de
fonderie« i Paris, hvorefter han virkede som ingeniør ved A/S Titans
støberi til 1935.
Fra februar 1935 til 30. april 1938 var afdelingsingeniør HolT ansat
som ingeniør ved A/S De forenede Jernstøberier i Frederiksværk og
var her særlig beskæftiget med smelteovnene, jernblandingen, mateHo,
jskolens personaleforhold 283
rialekontrolleii og blodstøbegodset samt med forsøg og med planer til
forbedring af arbejdsmetoder. Fra maj 1938 til oktober 1940 virkede
afdelingsingeniør Hoff som ingeniør hos firmaet Schertiger Sc Co., især
ved salg og service vedrørende støberimaskiner og mekaniseret støberi.
I oktober 1940 knyttedes han som leder til danske jernstøberiers
støberikonsultation. Han udarbejdede desuden planer for det i 1943
oprettede støberiindustriens undervisnings- og forsøgsstøberi, for
hvilket han siden (med afbrydelse i krigens sidste tid, hvor han, der
var aktivt medlem af modstandsbevægelsen, var i tysk fængsel) har
virket som leder. Arbejdet i stillingen har således dels været rådgivende
med henblik på industriens aktuelle problemer (f. eks. vanskeligheder
opstået pa grund af krigen), projektering samt en ikke
helt ringe undervisning (støbemesterskolen og håndværkerundervisning
for formere, modelsnedkere o. s. fr.).
Afdelingsingeniør HoiT har skrevet talrige artikler og forfattet enkelte
lidt større afhandlinger med emner indenfor faget. Artiklerne
viser i hovedsagen hans gode evne til at følge med i udlandets arbejder
og fremsætte resultaterne på en klar og efter læsekredsen velafpasset
måde. De enkelte større afhandlinger bærer vidnesbyrd om grundig
viden og evne til at arbejde selvstændigt. Som foredragsholder og
lærer har afdelingsingeniør Hoff efter alt foreliggende fortrinlige evner.
Afdelingsingeniør Hoff er således den af ansøgerne, der for tiden i
videst grad med sikkerhed opfylder de fordringer, der må stilles til
den, der skal beklæde embedet, nemlig:
Han har en god og omfattende ingeniørerfaring fra en væsentlig del
af professoratets område.
Han har vist gode evner også som lærer.
Han har vist stor interesse for at følge støberiets litterære og videnskabelige
side og har efter mulighed på god måde bidraget hertil.
En del af fagets område som svejsning, presning og smedning har
afdelingsingeniør Hoff meget mindre erfaring i end i støbning. Udvalget
mener dog, at dette ikke bør være nogen hindring, idet man har den
formening, at afdelingsingeniør Hoff vil have evne til at give sin undervisning
således, at teknologiens forskellige muligheder får en korrekt
stilling i helheden.
Udvalget indstiller med den ovenfor givne motivering, at afdelingsingeniør
Ove Høegh-Guldberg HolT søges ansat i det ledige embede
som professor i mekanisk teknologi.«
Til denne indstilling sluttede lærerrådet sig, og efter højskolens indstilling
udnævntes afdelingsingeniør, cand, polyt. Ove Høegh-Guldberg
Hoff ved kgl. resolution af 31. august 1948 til professor i mekanisk
teknologi fra 1. september s. å.