Polyteknisk forening 243
I I . POLYTEKNISK FORENING
Formand for Polyteknisk forening: Borge Wessel.
Formand for studierådet: Hans H. Hvene.
Formand for klnbrådet: Einar W. Lundbye.
Klubmester: Jorgen Rohleder.
I I I . ANORDNINGER, MINISTERIELLE BEKENDTGØRELSER
M. V. I BERETNINGSÅRET 1 9 4 7 - 4 8
I en årrække er der bl. a. på grundlag af drøftelser indenfor de 5
fagråd og i undervisningsrådet arbejdet med forskellige forslag til
ændringer i den ministerielle bekendtgørelse vedrørende eksamensordninger
m. v. ved højskolen. Siden udstedelse af bekendtgørelse af
14. november 1936 er der indført forskellige ændringer i denne bekendtgørelse,
men hovedprincipperne i denne bekendtgørelse var dog
i det væsentlige bibeholdt og fandtes også i den nu bortfaldne ministerielle
bekendtgørelse af 4. september 1943. Efter denne sidstnævnte
bekendtgørelse og de øvrige bekendtgørelser, der har været udstedt
siden 14. november 1936, var såvel 1. som 2. del af civilingenioreksamen
delt i grupper, og 1. del endda yderligere i halvgrupper, således
at man ved omprøver var i stand til at nøjes med kun at tage de enkelte
fag om, der var henlagt til en gruppe eller halvgruppe. På dette
punkt ønskede højskolens lærerråd eksamensordningen ændret.
En anden væsentlig ændring i eksamensordningen er indretning af
en fysisk studieafdeling under elektroingeniørretningen.
Under 8. november 1947 tilskrev højskolen undervisningsministeriet
således:
»Lærerrådet har ved en række møder behandlet forslag om ændringer
i eksamensbekendtgørelsen af 4. september 1943. Disse ændringer er
nu eenstemmigt vedtaget ved forslagets sidste behandling i lærerrådsmødet
den 25. september d. å. og indeholder bl. a. et forslag om oprettelse
af en særlig fysikafdeling indenfor elektroingeniørstudiet, jfr.
højskolens skrivelse af 18. oktober d. å., j. ur. 600/46.
Højskolen fremsætter hermed forslag om indretning af en fysisk
studieafdeling (industriel fysik) under elektroingeniørretningen. Som
motivering for forslaget fremføres følgende:
Igennem de sidste årtier har den tekniske udvikling i hele verden
i stadig stigende grad været baseret på resultaterne af den fysiske
forskning. Særlig påfaldende er den store betydning, som den moderne
atomfysik har fået inden for mange vigtige grene af teknikken. Den
stærke udvikling i vor viden om atomernes struktur og egenskaber,
som professor Niels Bohr's atomteori i så høj grad var medvirkende
16*
244 Danmarks tekniske højskole 1947-48
til, har bevirket, at mange fundamentale problemer for teknikken har
kunnet tages op til behandling på en langt mere rationel videnskabelig
basis end tidligere. For eksempel er der skabt et stort antal nye materialer
med særlig udprægede egenskaber (såsom metaller med særlig
stor styrke, hårdhed, magnetiserbarhed o. s. v. eller elektriske isolationsstoffer
og andre kunststoffer, textilfibre m. m.) gennem omfattende
forsøgsrækker, hvor ledetråden har været det voksende kendskab
til stofTernes atomare opbygning. I denne henseende skal man
pege på den store betydning, som den anvendte atomfysik i videste
forstand har haft for visse elektroteknisk betonede industrigrene som
lampefabrikker, fabrikker for radioror, katodestråleror, røntgenrør,
moderne lysror o. s. v. Den rige opblomstring af industrier, der kan
illustreres ved navne som General Electric Co. eller Philips foruden
hundreder af andre foretagender navnlig i Amerika, England, Tyskland
og Frankrig, og som foruden at ændre menneskehedens levestandard
og tekniske muligheder har bragt beskæftigelse til hundredtusinder,
er på det nøjeste knyttet til disse firmaers anvendelse af
fysikere uddannet i moderne fysik, det vil først og fremmest sige
atomfysik.
Denne uddannelse har fundet sted ved universiteter og tekniske
højskoler, og det er navnlig de store lande, først og fremmest U.S.A.,
der er gået i spidsen. Men også et mindre land som Holland uddanner
årligt 30-40 fysikere på den tekniske højskole i Delft (foruden de ved
universiteterne uddannede fysikere), hvilket naturligvis hænger sammen
med, at et firma som Philips beskæftiger flere hundrede videnskabeligt
uddannede fysikere.
Ved de tekniske højskoler i Norge øg Sverige har man i en årrække
uddannet tekniske fysikere, der har fundet rig anvendelse i industrien,
og i Finland er denne uddannelse også nu optaget med et særdeles godt
resultat.
Vort land er således det eneste af de nordiske lande, hvor der findes
tekniske højskoler, hvor denne fysikuddannelse ikke er taget op. Skal
Danmarks tekniske højskole imidlertid fuldt ud kunne opfylde de
krav, som vort erhvervsliv må stille til den, er det nødvendigt at oprette
en sådan fysikafdeling, der retteligen bør henlægges til elektroingeniørstudiet.
Der er for højskolen ingen tvivl om, at sådanne civilingeniører
med fysik som speciale vil blive meget efterspurgte og vil
give stødet til en gavnlig udvikling indenfor adskillige danske industrigrene.
Visse af vore industriforetagender har allerede nu vist interesse
for anvendelsen af videnskabeligt uddannede fysikere, og hos adskillige
af højskolens studerende har man konstateret stærke ønsker om en
udvidet uddannelse i moderne fysik.
Efter undertegnede rektors anmodning har professor i fysik, dr.
T. Bjerge i samarbejde med fagrådet for den elektrotekniske ingeniørAnordninger,
ministerielle bekendtgørelser m.v. i beretningsåret 1947-48 245
videnskab gennemført en undersøgelse af, hvorledes en sådan fysikuddannelse
skulle tilrettelægges, og efter at et af professor Bjerge udarbejdet
forslag har været behandlet i de pågældende fagråd og et
endeligt forslag herefter ved 1. og 2. behandling har været drøftet i
lærerrådet, følger vedlagt forslag bl. a. om en ændring og tilføjelse til
§ 11 i den ministerielle bekendtgørelse øm eksamensordningen indenfor
det afsnit, der vedrører 2. del af eksamen før elektroingeniører. De
ændrede eksamensbestemmelser kommer til at gælde for de studerende,
der vælger et laboratoriearbejde i eksperimentel fysik som eksamensarbejde.
Det vil heraf fremgå, at 1. dels undervisningen og eksamen
bliver fælles med de øvrige elektroingeniører. Under 2. dels undervisningen
indføres en videregående undervisning i fysik bestående af
forelæsninger i teoretisk fysik og eksperimentel fysik. Til denne undervisning
knyttes der en række kurser i fysiske øvelser, hvoraf 2 å 3
store og ret selvstændige øvelsesopgaver i eksperimentalfysik, og endelig
gives der et eksamensarbejde indenfor den eksperimentelle fysik.
For at give de pågældende studerende mulighed for at gennemgå
denne omfattende undervisning i videregående fysik udgår fagene
elektriske maskiner og elektriske anlæg samt husbygning før de elektroingeniører,
der vælger fysikretningen, øg der sker tillige en mindre
reduktion i den teoretiske og praktiske undervisning i maskinlære. Antallet
af karakterer bliver det samme som for de øvrige elektroingeniører,
og i det hele vil dette nye studium blive lige så krævende som
de øvrige afdelinger indenfor civilingeniørstudiet. Udover specialuddannelsen
i fysik får de studerende tillige en fyldig almen uddannelse,
således at de også vil kunne virke søm teknikere udenfor deres specialfag,
øg indførelsen af den foreslåede udvidede fysikundervisning må
derfor betragtes søm en vigtig forøgelse af den danske civilingeniørs
fagmæssige kapacitet øg ses søm et led i de bestræbelser, denne højskole
må føle sig forpligtet til at udfolde før at styrke den tekniskvidenskabelige
undervisning øg forskning. At vor højskole på det heromhandlede
område ikke endnu er på højde med de tekniske højskoler
i Finland, Norge og Sverige understreger yderligere nødvendigheden
af forslaget.
Ordningen vil medføre en forøgelse af det videnskabelige personale,
og under hensyn til, at der i begge semestre skal afholdes et stort antal
fysiske øvelser, og der tillige skal gives vejledning ved udarbejdelsen
af eksamensarbejdet, vil det være nødvendigt, at der normeres 2 stillinger
som amanuenser af 2. grad. I teoretisk og eksperimentel fysik
skal der gives ialt 5 ugentlige forelæsninger i begge semestre, og det
vil derfor være nødvendigt, at der til at lede hele denne omfattende
undervisning ansættes en professor. Professor Bjerge har imidlertid
tilbudt indtil videre at ville påtage sig igangsættelse af denne nye
undervisning og ledelsen af denne, og man vil derfor kunne begrænse
246 Danmarks tekniske højskole 1947-48
sig til at foreslå, at der oprettes et lektorat med et honorar på 4800
kr. + midlertidigt tillæg.
Med hensyn til udgiften til anskaffelse af undervisningsmateriel er
det ret vanskeligt på forhånd at udtale sig, men efter en af professor
Bjerge foretagen skønsmæssig beregning vil udgiften hertil kunne
holdes nede på ca. 6000 kr. Til vedligeholdelse og fornyelse af øvelsesmateriel
vil der medgå 1000 kr. årlig, hvorhos der til manuel mekanisk
hjælp skønnes at ville medgå 600 kr. årlig.
Udgifterne anslås således at blive følgende:
Oprettelse af 2 stillinger for amanuenser af 2. grad.
Oprettelse af en lektorstilling på 4800 kr. + midlertidigt tillæg,
6000 kr. een gang for alle til undervisningsmateriel,
1600 kr. som årligt annuum til vedligeholdelse og en beskeden
manuel assistance.
Det skal tilføjes, at de tilsvarende afdelinger ved de andre nordiske
højskoler har medført langt større bekostninger både i anlæg og drift.
Da forslaget må betragtes som en god og effektiv foranstaltning til
styrkelse af vort industrielle erhverv, må undertegnede rektor anmode
undervisningsministeriet om at søge de nævnte bevillinger gennemført
således, at forslaget, der ikke kræver bygningsmæssige foranstaltninger,
kan gennemføres fra det kommende finansårs begyndelse«,
og under 18. november s. å. fremsattes der et ændret forslag til en ny
eksamensbekendtgørelse. Højskolens skrivelse af samme dato var sålydende:
»I en skrivelse af 8. d. m. har Danmarks tekniske højskole fremsat
et af lærerrådet vedtaget forslag om indretning af en fysisk studieafdeling
(industriel fysik) indenfor elektroingeniørstudiet. Samtidig med
vedtagelsen af dette forslag har lærerrådet som meddelt i nævnte skrivelse
ved en sidste behandling i lærerrådsmødet den 25. september
d. å. eenstemmigt vedtaget også forskellige andre ændringer i eksamensbekendtgørelsen,
af hvilke de vigtigste er en ændring i inddelingen af
1. og 2. årsprøve, og man skal i så henseende bemærke følgende:
Efter de nugældende bestemmelser er civilingeniøreksamens 1. del
delt i 1. og 2. årsprøve, og disse prøver igen delt i grupper og halvgrupper.
Den vidtgående inddeling af eksaminerne var tænkt som et
forsøg på indførelsen af en mindre stiv eksamensordning, således at
de studerende ikke behøvede at føle sig bundet til at indstille sig til
hele 1. eller 2. årsprøve på een gang, men kunne nøjes med en halveller
helgruppe omfattende beslægtede fag. I de over 12 år, hvor denne
ordning har eksisteret, har det imidlertid vist sig, at så at sige ingen
studerende ved deres første indstilling til eksamen benytter sig af
gruppedelingen; det normale er, at de studerende indstiller sig til 1.
årsprøve (eller 2. årsprøve) i dens helhed, og først når resultatet af
prøven nødvendiggør omprøve, benytter de studerende sig af gruppeAnordninger,
ministerielle bekendtgørelser m.v. i beretningsåret 1947-48 247
delingen og halvgruppedelingen. Opdelingen af 1. del i grupper og
halvgrupper har derfor kun været udnyttet af de mindre Hinke og llittige
studerende, der dumper til deres eksamen 1. eller 2. gang, og resultatet
er blevet, at hojskolens eksamensapparat år for år er blevet
belastet med omgængere i grupper eller halvgrupper. Man har fra
hojskolens ledelse i længere tid været klar over, at 1. dels eksaminerne
i utilstrækkelig grad virkede som en kvalitetsprove, idet selv meget
dårlige studerende ved en passende opdeling af deres eksamen og ved
fuld udnyttelse af det lovlige antal af omprøver ofte tilsidst opnåede
at slippe igennem 1. dels studiet, - Sådanne studerende har i hoj grad
været en belastning for 2. dels studiet, og fra en stor kreds af lærere
modtog hojskolens rektor derfor en indtrængende opfordring til at ophæve
gruppedelingen for 1. dels proverne, idet det var ganske øjensynligt,
at denne opdeling af eksamen virkede ganske imod sin oprindelige
hensigt, nemlig at simplificere eksamensordningen. Højskolens
lærerråd har med stort llertal sluttet sig til forslaget om gruppedelingens
ophævelse. Efter forslaget må de studerende derfor fremtidig
indstille sig til 1. og 2. årsprøve uden at kunne dele disse årsprøver
i grupper og halvgrupper, og det vil tillige blive krævet, at
hver af disse årsprøver skal bestås med 5,00. I tidligere tid (for 1934)
udgjorde 1. del af civilingeniøreksamen en eksamen, der skulle bestås
som helhed; man har også været inde på den tanke at vende tilbage
til denne ordning, men hojskolens overvejelse er endt i det nuværende
forslag, der har den store fordel, at de studerende allerede efter et års
forlob bliver prøvet med hensyn til deres egnethed for studiet.
Som det vil være ministeriet bekendt, har højskolen i en årrække
arbejdet med forskellige planer med hensyn til en forøgelse af antallet
af nyoptagne studerende. Det er hojskolens bestemte ønske, at man
ret snart må kunne forøge dette antal, men når dette sker, vil det være
meget ønskeligt, at den første eksamen, som de studerende skal op
til ved højskolen, bliver en prøve af et sådant omfang, at den virker
som en prøve for de studerendes modenhed og egnethed til et krævende
studium.
Ved 2. del bibeholder man den nuværende deling i enkeltprøver,
forprøven og slutprøven, men man har ment det unødvendigt at kræve,
at disse eksamensdele skal bestås hver for sig, hvad der undertiden
kan virke lovlig formelt, og man nøjes derfor før 2. dels vedkommende
med at holde sig til den i § 4 givne generelle regel, at 2. del i sin helhed
skal bestås med 5,00, idet det dog tillige kræves, at eksamensarbejdet
er bestået med mindst 5,00.
For at undgå, at mindre energiske studerende tager plads op i
urimelig lang tid, har man som en ny bestemmelse indført de i § 6
angivne tidsfrister, hvorefter 1. del af eksamen skal bestås senest 5 år
efter påbegyndelsen af studiet, og 2. del senest 51/2 år efter 1. del; det
248 Danmarks tekniske højskole 1947-48
obligatoriske værkstedsår for maskin- og elektroingeniører medregnes
ikke i disse tidsfrister. I tilfælde af sygdom eller anden uforskyldt forhindring
vil der selvfølgelig kunne dispenseres fra denne regel.
Hvad angår ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser har højskolen
tænkt sig, at nyordningen skulle træde i kraft for de hold af
studerende, der har begyndt studiet til 1. september 1947, og højskolen
har i den anledning tilladt sig at give disse studerende en meddelelse
om de ændringer, der vil ske ved dette forslags eventuelle godkendelse.
De øvrige ændringer i forslaget er redaktionelle ændringer, bl. a. har
man givet § 16 og § 18 en mere klar og logisk form, således at afgiften
for landmåling m. v. nu henføres under § 16, der omhandler betaling
for undervisningen.«
Den 26. februar 1948 vedtog lærerrådet derefter efter indstilling fra
fagrådet for den kemiske ingeniørvidenskab, at betegnelsen »Fabrikingeniør
« fremtidig blev ændret til »Kemiingeniør«. Forslaget havde i
forvejen været drøftet med Dansk Ingeniørforening, der tiltrådte forslaget.
Højskolen indstillede herefter under 9. marts 1948, at det måtte tillades
højskolen fremtidig at betegne de fra højskolen udgåede fabrikingeniører
som kemiingeniører, men således, at man til betegnelsen
»Kemiingeniør« i parentes tilføjer »Fabrikingeniør«.
Samtlige af højskolen foreslåede ændringer blev efter en mundtlig
forhandling i ministeriet tiltrådt af dette, og under 20. maj 1948 udfærdigedes
derefter følgende bekendtgørelse:
Bekendtgørelse vedrorende eksamensordningen m. v. ved
Den polytekniske læreanstalt, Danmarks tekniske højskole,
udfærdiget i henhold til kgi. anordning af 8. februar 1933.
A f s n i t I .
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
§ IInddeling
af og indstilling til eksamen for civilingeniører {polytekniske kandidater)
1. del af eksamen for civilingeniører består af to årsprøver, nemlig 1. og
2. årsprøve. 1. årsprøve aflægges normalt i slutningen af 2. halvår (jfr. dog
bestemmelsen i § 9 om, at den praktiske prøve i mikroskopisk krystalbestemmelse
for kemiingemorstuderende normalt afholdes i slutningen af 3. halvår
m. v.), og 2. årsprøve aflægges normalt i slutningen af 4. halvår. Eksaminanden
indstiller sig til de enkelte årsprøver, og man skal lade sig eksaminere
første gang til 1. årsprøve senest samtidig med 2. årsprøve.
2. del af eksamen for civilingeniører består af enkeltprøver, en forprøve
og en slntprøve (jfr. efterfølgende §§ 9-12). For at kunne deltage i undervisningen
til 2. del og indstille sig til disse prøver må eksaminanden have bestået
den tilsvarende 1. del af civilingeniøreksamen; en undtagelse danner dog
Anordninger, ministerielle bekendtgørelser m.v. i beretningsåret 1947-48 249
de 2. dels øvelser for kemiingeniører, der ifølge den normale studieplan er
forudsat udført inden 1. del. Endvidere kan for alle studieretninger prøven
i økonomi og lovgivning med højskolens billigelse aflægges før 1. del af eksamen.
Ved eksamen underkastes eksaminanden mundtlige, skriftlige og praktiske
prøver; omfanget af disse prøver fastsættes i den normale eller den for vedkommende
eksaminand godkendte eksamensordning (jfr. de efterfølgende
§§ 9-12 samt anordningens §§ 10-12) i overensstemmelse med den normale
eller den for vedkommende eksaminand godkendte studieplan. Desuden bedømmes
de ifølge eksaminandens studieordning udførte kursus- og eksamensarbejder.
De mundtlige prøver er ofientlige.
I §§ 9-12 er angivet den normale fordeling mellem mundtlige og skriftlige
prøver, men når det af praktiske forhold skønnes nødvendigt, kan rektor i
medfør af bestemmelsen i § 4, stk. 2 i kgl. anordning af 8. februar 1933 med
senere ændringer af 24. april 1937 efter aftale med den pågældende lærer undtagelsesvis
ændre en mundtlig prøve til en skriftlig eller omvendt.
Opgaverne til de skriftlige og praktiske prøver ved eksamen gives af vedkommende
lærer i forbindelse med 2 censorer, der ordentligvis vælges uden
for højskolens lærerpersonale. Ved den mundtlige prøve eksaminerer hver
lærer i sit fag. Ved alle prøverne bestemmes karakteren af lærer og censorer
i forening. Til bedømmelse af tegneprøverne kan der tilkaldes flere censorer.
Ved censuren og ved sammenlægning af delkarakterer til en enkelt eksamenskarakter
anvendes den nedenfor anførte aritmetiske karakterrække, hvorimod
talværdien af de enkelte eksamenskarakterer fastsættes efter den ligeledes
nedenfor anførte geometriske karakterrække.
§2.
Provernes omlang og art.
Prøvernes fastsættelse og bedømmelse.
K ar akter er n es tal værd i :
Udmærket godt
Udmærket godt minus
Meget godt plus
Meget godt
Meget godt minus . . . .
Godt plus
Godt . .
Godt minus
Temmelig godt plus . .
Temmelig godt
Temmelig godt minus.
Mådelig plus
Mådelig
Mådelig minus
Slet plus
Slet
I den aritmetiske I den geometriske
karakterrække: karakterrække:
. . . Talværdi 6 Talværdi 8
52/3
5V3
6V3
52/3
/
4 5
3
9 - 7
- 12V3
-172/3
1 -23
250 Danmarks tekniske højskole 1947-48
§ 4.
Eksamensfordringer.
Til at bestå civilihgeniøreksamens 1. del kræves, at man til hver af årsprøverne
har opnået en gennemsnitskarakter på mindst 5,00. Til at bestå
civilingeniøreksamen kræves, at man har bestået 1. del og desuden har opnået
en gennemsnitskarakter på mindst 5,00 af samtlige karakterer ved 2. del.
Tillige kræves, at der for eksamensarbejdet er opnået en karakter af mindst
5,00. Til en gennemsnitskarakter for hele eksamen på 7,50 og derover svarer
1. karakter med udmærkelse, til en gennemsnitskarakter på mindst 6,00
svarer 1. karakter, og til en gennemsnitskarakter på mindst 5,00, men under
6,00, svarer 2. karakter.
§ 5 .
Omprøver m. v.
Ingen prøve kan tages om mere end 2 gange.
Ved eksamens 1. del kan hver af årsprøverne i sin helhed tages om. For
bygningsingeniørerne kan en erhvervet karakter i geologi dog overføres ved
omprøve i de øvrige fag til 2. årsprøve. Kursusarbejder og praktiske prøver,
herunder eksamensanalyser, kan på særlige betingelser tages om enkeltvis og
behøver ikke at tages om sammen med resten af den pågældende årsprøve.
De nærmere bestemmelser fastsættes af højskolen.
Med hensyn til omprøver ved eksamens 2. del henvises til de særlige bestemmelser
for hver af de enkelte studieretninger i §§ 9, 10, 11 og 12.
§ 0 -
Tidsfrister.
1. del af eksamen skal være bestået senest 5 år efter påbegyndelsen af
studiet og 2. del senest 5^2 år efter bestået 1. del; det obligatoriske værkstedsår
for maskin- og elektroingeniører medregnes ikke i disse tidsfrister.
§ 7 .
Eksamensd i plomer.
For den, som i overensstemmelse med nærværende bestemmelser har bestået
civilingeniøreksamen, udfærdiges et af højskolens rektor underskrevet
diplom, hvori den pågældende betegnes som civilingeniør (polyteknisk kandidat
- forkortet cand. polyt.) med en af følgende specialbetegnelser: kemiingeniør
(fabrikingeniør), maskiningeniør, bygningsingeniør eller elektroingeniør.
§8.
Hegler for karakteroverforing.
Ved godkendelse af prøver, der er aliagt enten under en anden fagafdeling
end den, der hører til den for vedkommende eksaminand gældende eksamensordning,
eller af prøver allagt ved en anden højskole, gælder følgende regler
for karakteroverføring:
Karakterer ved en ved højskolen bestået normal prøve eller for vedkommende
eksaminand godkendt særlig eksamensordning kan med højskolens
billigelse overføres til en anden normal eller for vedkommende godkendt særlig
eksamensordning for de fags vedkommende, der er fælles for de to eksamensordninger,
under forudsætning af at de allagte prøver er mindst lige så omfattende
og vanskelige som de, der kræves under den nyvalgte eksamensordning.
Anordninger, ministerielle bekendtgørelser m.v. i beretningsåret 1947-48 251
Tilsvarende regler gælder for karakteroverføring for de ved andre højskoler
i henhold til anordningens § 11, stk. 1, sidste punktum, og stk. 4 godkendte
prøver, for så vidt karaktererne er givne efter den geometriske skala, jfr.
§ 3; i andet fald indføres i karakterlisten bemærkningen »bestået«, og karakteren
medregnes ikke ved udregningen af gennemsnitsværdier.
A f s n i t I I .
NORMALE EKSAMENSORDNINGER
C i v i l i n g e n i ø r e k s a m e n f o r k e m i i n g e n i ø r e r ( f a b r i k i n g e n i ø r e r ) .
§ 9 .
1. del af eksamen.
1. del af eksamen består af to årsprøver, nemlig 1. og 2. årsprøve.
Inden påbegyndelsen af 1. årsprøve må eksaminanden afgive tilfredsstillende
attest fra læreren i tegning for at have udført de fastsatte tegneøvelser.
Inden påbegyndelsen af 2. årsprøve må eksaminanden afgive tilfredsstillende
attest fra bestyreren af højskolens kemiske laboratorium A for at have
gennemgået de fastsatte kemiske øvelser og fra bestyreren af højskolens fysiske
laboratorium I for at have gennemgået de fastsatte fysiske øvelser og
afgivet rapporter derover.
Tidspunktet for prøvernes afholdelse er normalt for 1. årsprøve i slutningen
af 2. halvår og for 2. årsprøve i slutningen af 4. halvår. Den praktiske prøve
i mikroskopisk krystalbestemmelse afholdes dog normalt i slutningen af 3.
halvår, og det kan af bestyreren af højskolens kemiske laboratorium A tillades
en eksaminand at aflægge den praktiske prøve i uorganisk kvalitativ
analyse i løbet af 3. halvår.
Antallet af karakterer er følgende (skr. betegner, at prøven er skriftlig;
m., at den er mundtlig; prak. betegner praktisk prøve);
1. årsprøve 2. årsprøve Ialt
Matematik skr. 1 skr. 1 9
Fysik skr. og m. 2 ell. skr. 2 4
Kemi, uorganisk . skr. og m. 2 2
Kemi, organisk . skr. og m. 2 2
Kemi, fysisk . skr. og m. 2 2
Mineralogi , m. V2 1 1
Krystalbestemmelse, mikroskopisk . prak. Va I
Uorganisk kvalitativ analyse prak. 1 — 1
For de udførte tegninger 1 — 1
Antal karakterer ialt... 15
2. del af eksamen.
2. del af eksamen består af en enkeltprove, en forprøve og en slutprøve.
Enkeltproven allægges i faget økonomi og lovgivning.
Forprøven atlægges i fagene elektroteknik, mekanisk teknologi, mikroskopi
og mikrobiologi samt teknisk mekanik og maskinlære.
Slutproven aflægges i de kemiske fag suppleret med normalt eet ved højskolen
repræsenteret fag, men eksaminandens valg af dette skal dog godkendes
af højskolen.
252 Danmarks tekniske højskole 1947-48
Inden eksaminanden kan indstille sig til disse prøver, må han i rette tid
have afgivet attest fra faglærerne for på tilfredsstillende måde at have gennemgået
de ifølge den normale studieordning obligatoriske øvelser og afgivet
de dertil horende rapporter, samt afleveret besvarelse af de i fagene stillede
opgaver. Desuden må han have afgivet attest for at have udfort og afleveret
et udkast til et kemisk fabrikanlæg ved en af afdelingerne for teknisk kemi.
Til forprøven kræves attester for følgende fag;
a. Ovelser i mikroskopi og mikrobiologi.
b. — i bygningstegning.
c. — i værkstedsarbejde.
d. i teknisk mekanik og maskinlære.
e. — i maskinlaboratoriet.
f. —- i uorganisk kemi.
g i organisk kemi.
h. i fysisk kemi.
Til slutprøven kræves attester for følgende fag:
i. Øvelser i de teknisk-kemiske laboratorier.
j. Udkast til et kemisk fabrikanlæg.
k. Ovelser i supplerende fag.
Ingen kan indstille sig til slutprøven uden at have afleveret samtlige ovennævnte
attester.
Tidspunktet for prøvernes afholdelse samt antallet af karakterer er følgende:
Enkeltproven i økonomi og lovgivning, normalt i begyndelsen af januar
i 5. halvår, se dog § 1 1
For proven.
Praktisk prøve.
Mikroskopi og mikrobiologi 1
Skriftlig prøve, normalt i januar i 7. halvår.
Teknisk mekanik og maskinlære 1
Mekanisk teknologi 1
Mundtlig prøve, normalt i januar i 7. halvår.
Elektroteknik 1
Teknisk mekanik og maskinlære (bedømmes sammen med øvelsesarbejderne
i faget) 1
Slutproven.
Praktisk prøve.
Kvantitativ analyse 1
Organisk analyse 1
Syntese f
Teknisk-kemiske øvelser 1
Eksamensarbej de.
Udkast til et kemisk fabrikanlæg 1
Skriftlig prøve, normalt i december-januar i 9. halvår.
Kemi (uorganisk, organisk og fysisk) 1
Almen teknisk kemi 1
Biokemi og mikrobiologi 1
Anordninger, ministerielle bekendtgørelser m.v. i beretningsåret 1947-48 253
Bioteknisk teknologi 1
Mundtlig prøve, normalt i december-januar i 9. halvår.
Uorganisk kemi 1
Organisk kemi 1
Fysisk kemi 1
Almen teknisk kemi 1
Teknisk kemi, mørtel, glas og keramik 1
Metallære 1
Mundtlig eller skriftlig prøve.
Supplerende fag*) 1
Antal karakterer ialt... 22
») Hvis eksaminanden vælger 2 supplerende fag. gives der én karakter i hvert fag.
Hverken forprøven eller enkeltprøven kan tages i en senere eksamenstermin
end slutproven.
Enkeltprøven kan tages om for sig, dog ikke efter slutprøven.
De mundtlige og skriftlige prøver ved forproven kan samlede tages om,
dog ikke efter slutprøven.
De mundtlige og skriftlige prøver ved slutproven kan samlede tages om.
Eksamensarbejdet kan tages om for sig.
Andre omprøver kan ikke finde sted, dog kan på særlige betingelser de
praktiske prøver tages om enkeltvis.
Civilingeniøreksamen for maskiningeniører.
§ io.
i. del af eksamen.
1. del af eksamen består af to årsprøver, nemlig 1. og 2. årsprøve.
Inden påbegyndelsen af 1. årsprøve må eksaminanden afgive tilfredsstillende
attest fra bestyreren af højskolens kemiske laboratorium B for at have
gennemgået de fastsatte øvelser og fra læreren i tegning for at have udført
de til 1. årsprøve krævede tegneøvelser.
Inden påbegyndelsen af 2. årsprøve må eksaminanden afgive tilfredsstillende
attest fra læreren i bygningsstatik og bærende konstruktioner og fra
læreren i tegning for at have gennemgået og i rette tid afleveret de fastsatte
kursusarbejder, samt fra bestyreren af højskolens laboratorium for teknisk
fysik for at have gennemgået de fastsatte fysiske øvelser og afgivet rapporter
derover.
Tidspunktet for prøvernes afholdelse er normalt for 1. årsprøve i slutningen
af 2. halvår og for 2. årsprøve i slutningen af 4. halvår.
Antallet af karakterer er følgende (skr. betegner, at prøven er skriftlig;
m., at den er mundtlig):
1. årsprøve 2. årsprøve lait
Matematik skr. og m. 2 ell. skr. 2 skr. 1 3
Geometri skr. 1 skr. 1 2
Bationel mekanik skr. 1 skr. 1 2
Bygningsstatik og bærende
konstruktioner (skriftlig
prøve og kursusarbejde) — V2 + V2 1
254 Danmarks tekniske højskole 1947-48
Fysik
Kemi
For de i 1. og 2. halvår ud-
1. årsprøve
skr. og m. 2
skr. 1
2. årsprøve lal
skr. og m. 2 ell. skr. 2 4
1
lait
førte tegninger
For de i 3. og 4. halvår ud-
1
forte tegninger 1 1
Antal karakterer ialt... 15
2. del af eksamen.
2. del af eksamen består af en enkeltprøve, en forprøve og en slutprøve.
Enkeltprøven aflægges i faget økonomi og lovgivning.
Forprøven aflægges i fagene elektroteknik, materiallære, teknisk forbrændingslære,
maskinlære, bygningsstatik og bærende konstruktioner samt mekanisk
teknologi.
Slut prøven aflægges i et hovedfag suppleret med normalt ét ved højskolen
repræsenteret fag. Hovedfaget kan vælges blandt de nedenfor nævnte hovedfag,
men valget af dette og af det supplerende fag skal dog godkendes af højskolen.
For maskiningeniører med skibsbygning som hovedfag (afdeling S)
aflægges slutproven dog i hovedfaget suppleret med 3 fag, nemlig opvarmning
og ventilation, skibsniaskinanlæg og enten luftfartøjer og aerodynamik
eller svingningsteori.
Inden eksaminanden kan indstille sig til disse prøver, må han i rette tid
afgive attester fra faglærerne for på tilfredsstillende måde at have gennemgået
de ifølge den normale studieordning obligatoriske øvelser og afgivet de
dertil hørende rapporter samt afleveret besvarelse af de i fagene stillede
opgaver.
Til forprøvefagene elektroteknik, materiallære og teknisk forbrændingslære
kræves før eksamen attester for:
a. Øvelser i elektroteknisk laboratorium.
b. i laboratoriet for byggeteknik.
c. i teknisk forbrændingslære.
Til forprøven kræves iøvrigt attester for:
d. Øvelser i teknologisk laboratorium.
e. Kursusarbejder i maskinkonstruktion.
f. i bygningsstatik og bærende konstruktioner.
g. Øvelser i maskinlaboratoriet.
Til slutproven kræves attester for udførte kursusarbejder i hovedfaget og
de supplerende fag. Desuden må eksaminanden afgive attest for at have udført
og rettidigt afleveret et eksamensarbejde i hovedfaget.
Ingen kan indstille sig til slutproven uden at have afleveret samtlige kursus-
og eksamensarbejder.
Endvidere må eksaminanden, inden han kan indstille sig til slutproven,
have erholdt højskolens godkendelse af sin praktiske uddannelse, jfr. anordningens
§ 10, 2. stykke.
Eksamensarbejdet kan med højskolens godkendelse vælges udført i et af
følgende hovedfag:
Anordninger, ministerielle bekendtgørelser m.v. i beretningsåret 1947-48 255
A. Bygningsstatik og bærende konstruktioner.
B. Damp- og kolemaskiner.
C. Forbrændingsmotorer og luftkompressorer.
D. Opvarmning og ventilation.
E. Projektering af maskinfabrikker.
F. Skibsbygning.
G. Stationære maskinanlæg.
H. Støbe-, smede-, presse- og svejseteknik.
I. Teknisk fysik.
J. Tekstilindustri.
K. Værktøj og værktøjsmaskiner.
Tidspunktet for prøvernes afholdelse samt antallet af karakterer er følgende:
(Afdeling S betegner studerende med skibsbygning som hovedfag, afdeling
M de øvrige maskiningeniørstuderende).
Studerende i afdeling:
Enkeltproven i økonomi og lovgivning, normalt i begyndelsen M. s.
af januar i 5. halvår, se dog § 1 1 1
Forprovefagene elektroteknik, materiallære og teknisk forbrændingslære,
normalt ved slutningen af 6. halvår
Skriftlige eller mundtlige prøver
Elektroteknik 1 1
Materiallære 1 1
Teknisk forbrændingslære 1 1
Øvrige forprovefag.
Kursusarbejder.
Maskinkonstruktion 1 1
Bygningsstatik og bærende konstruktioner 1 1
Skriftlig prøve, normalt i januar i 7. halvår.
Maskinlære 1 1
Bygningsstatik og bærende konstruktioner 1 1
Mekanisk teknologi 1 1
Mundtlig prøve, normalt i januar i 7. halvår.
Maskinlære 2 2
Bygningsstatik og bærende konstruktioner 1 1
Mekanisk teknologi 2
Slutprøven.
Kursusarbejder.
Hovedfaget 1 1
De supplerende fag 1 1
Eksamensarbej de.
1 karakter, som regnes dobbelt 2 2
Skriftlig prøve, normalt i december-januar i 9. halvår.
Hovedfaget 1 2
Mundtlig prøve, normalt i december-januar i 9. halvår.
Hovedfaget 1 1
Skriftlig eller mundtlig prøve.
Supplerende fag 1*) 3
Antal karakterer ialt... 21 22
*) Hvis eksaminanden vælger 2 af de supplerende fag, der kan tages som eneste supplerende
fag, gives der én karakter i hvert af de supplerende fag.
256 Danmarks tekniske højskole 1947-48
Hverken forprøven eller enkeltprøven kan tages i en senere eksamenstermin
end slutprøven.
Enkeltprøven kan tages om for sig, dog ikke efter slutprøven.
Prøverne i forprøvefagene elektroteknik, materiallære og teknisk forbrændingslære
kan samlede tages om, dog ikke efter slutprøven.
De mundtlige og skriftlige prøver i de øvrige forprøvefag kan samlede
tages om, dog ikke efter slutprøven.
De mundtlige og skriftlige prøver ved slutprøven kan samlede tages om.
Eksamensarbejdet kan tages om for sig.
Andre omprøver kan ikke finde sted.
Civilingeniøreksamen for bygningsingeniører.
§ 11.
1. del af eksamen.
1. del af eksamen består af to årsprøver, nemlig 1. og 2. årsprøve.
Der gælder de samme tidsfrister for aflevering af kursusarbejder og af
attester for gennemgåede øvelser som ved 1. del af civilingenioreksamen for
maskiningeniører.
Tidspunktet for prøvernes afholdelse er normalt for 1. årsprøve i slutningen
af 2. halvår og for 2. årsprøve i slutningen af 4. halvår.
Antallet af karakterer er følgende (skr. betegner, at proven er skriftlig;
m., at den er mundtlig):
1. årsprøve 2. årsprøve lait
Matematik skr. og m. 2 ell. skr. 2 skr. 1 3
Geometri skr. 1 skr. 1 2
Rationel mekanik skr. 1 skr. 1 2
Bygningsstatik og bærende
konstruktioner (skriftlig
prøve og kursusarbejde) V2 + V2 1
Fysik skr. og m. 2 skr. og m. 2 ell. skr. 2 4
Kemi skr. 1 —- 1
Geologi —- skr. ell. m. 1 1
For de i 1. og 2. halvår udførte
tegninger 1 1
For de i 3. og 4. halvår udførte
tegninger — 1 1
Antal karakterer ialt... 16
2. del af eksamen.
Eksaminanden kan vælge at følge undervisningen og aflægge prøver i afdeling
B eller i afdeling H.
2. del af eksamen består af en enkeltprøve, en forprøve og en slutprove.
Inden eksaminanden kan indstille sig til forproven og slutprøven, skal han
i rette tid have afgivet attest fra faglærerne for på tilfredsstillende måde at
have gennemgået de ifølge den normale studieordning obligatoriske øvelser
og afgivet de dertil hørende rapporter samt afleveret besvarelse af de i fagene
stillede opgaver. Desuden skal han, for han kan indstille sig til slutprøven,
have afgivet attest for at have udført og afleveret et eksamensarbejde, der
efter eksaminandens valg og med højskolens godkendelse kan bestå i at udføre;
Anordninger, ministerielle bekendtgørelser m.v. i beretningsåret 1947-48 257
Studerende i afdeling:
A. Et arbejde i faget: Bygningsstatik og i)ærende konstruktioner
B H
B. — — Geodæsi B
C. Havnebygning og fundering B —-
D. — — Husbygning og byplanlægning —- H
E. — — Kulturteknisk vandbygning B —
F. — — Opvarmning og ventilation — H
G. — — Teknisk fysik B H
H. — — Teknisk hygiejne B H
I. — — Vej- og jernbanebygning samt byplanlægning
B —
Til forprøven kræves attester for kursusarbejder i følgende fag;
Studerende i afdeling:
a. Bygningsstatik og bærende konstruktioner B H
b. Havnebygning og fundering B
c. Husbygning og byplanlægning B H
d. Hydraulik B H
e. Landmåling B H
f. Maskinlære B H
g. Materiallære B H
h. Opvarmning og ventilation — H
i. Teknisk hygiejne B H
j. Vej- og jernbanebygning samt byplanlægning B H
Til slatprøven kræves attester for kursusarbejder i følgende fag:
Studerende i afdeling:
k. Bygningsstatik og bærende konstruktioner B H
1. Fundering —- H
m. Husbygning og byplanlægning — H
n. Husinstallationer — H
o. Kanalbygning B —
p. Vej- og jernbanebygning samt byplanlægning B
Ingen kan indstille sig til slutprøven uden at have afleveret samtlige kursusog
eksamensarbejder.
Tidspunktet for prøvernes afholdelse samt antallet af karakterer er følgende;
Studerende i afdeling:
Enkeliprøven i økonomi og lovgivning, normalt i begyndelsen B H
af januar i 5. halvår, se dog § 1 1 1
Forproven, normalt i januar måned i 7. halvår.
Skriftlig eller mundtlig prøve.
Belysningsteknik og elektroteknik — 1
Akustik og lydisolation — 1
Landmåling 1 1
Maskinlære 1 1
Materiallære 1 1
Teknisk hygiejne 1 1
Mekanisk teknologi 1 1
Praktisk prøve.
Teknisk hygiejne 1 1
17
258 Danmarks tekniske højskole 1947-48
Slutprøven.
Kursusarbejder. B
Bygningsstatik og bærende konstruktioner; stålkonstruktioner
Bygningsstatik og bærende konstruktioner: jernbetonkonstruktioner
Fundering
Havnebygning og fundering
Husbygning og byplanlægning
Hydraulik og kanalbygning
Hydraulik
Maskinlære
Opvarmning og ventilation
Vej- og jernbanebygning samt byplanlægning
Praktisk prøve.
Nivellering I
Nivellering II
Opmåling
Eksamensarbejde. 1 karakter, der regnes dobbelt
Skriftlig prøve, normalt i december-januar i 9. halvår.
Bygningstatik og bærende konstruktioner
Havnebygning og fundering
Hydraulik og kanalbygning
Vej- og jernbanebygning samt byplanlægning
Hydraulik
Mundtlig prøve, normalt i december-januar i 9. halvår.
Bygningsstatik og bærende konstruktioner
Opvarmning og ventilation
Havnebygning og fundering
Hydraulik og kanalbygning
Vej- og jernbanebygning samt byplanlægning
Fundering og havnebygning
Studerende i afdeling:
H
Antal karakterer ialt... 27 29
Enkeltprøven kan ikke tages i en senere eksamenstermin end slutprøven.
Enkeltprøven kan tages om for sig, dog ikke efter slutprøven.
De mundtlige, skriftlige og praktiske prøver ved forprøven kan samlede
tages om.
De mundtlige og skriftlige prøver ved slutprøven kan samlede tages om.
Eksamensarbejdet kan tages om for sig.
Andre omprøver kan ikke finde sted.
Civilingeniøreksamen for elektroingeniører.
§ 12.
1. del af eksamen.
1. del af eksamen består af to årsprøver, nemlig 1. og 2. årsprøve.
Der gælder de samme tidsfrister for aflevering af kursusarbejder og attester
for gennemgåede øvelser som ved 1. del af civilingeniøreksamen for maskiningeniører.
Anordninger, ministerielle bekendtgorelser m.v. i beretningsåret 1947-48 259
Tidspunktet for prøvernes afholdelse er normalt for 1. årsprøve i slutningen
af 2. halvår og for 2. årsprøve i slutningen af 4. halvår.
Antallet af karakterer er følgende (skr. betegner, at prøven er skriftlig;
m., at den er mundtlig):
1. årsprøve 2. årsprøve lait
Matematik skr. og m. 2 ell. skr. 2 skr. 1 3
Geometri skr. 1 skr. 1 2
Rationel mekanik skr. 1 skr. 1 2
Bygningsstatik og bærende
konstruktioner (skriftlig
prøve og kursusarbejde) — V2 + V2 1
Fysik skr. og m. 2 skr. og m. 2 ell. skr. 2 4
Kemi skr. 1 — 1
For de i 1. og 2. halvår udførte
tegninger 1 — 1
For de i 3. og 4. halvår udførte
tegninger — 1 1
Antal karakterer ialt. . . 15
2. del af eksamen.
2. del af eksamen består af enkeltprover, en forprøve og en slutprove.
Inden eksaminanden kan indstille sig til forprøve og slutprove, må han i
rette tid have afgivet attester fra faglærerne for på tilfredsstillende måde at
have gennemgået de ifølge den normale studieordning obligatoriske øvelser
og afgivet de dertil horende rapporter samt afleveret besvarelse af de i fagene
stillede opgaver. Desuden må han inden slutprøven have afgivet attest for
at have udført og afleveret et eksamensarbejde, der efter eksaminandens valg
og med højskolens godkendelse kan bestå i:
A. Et laboratoriearbejde i elektroteknisk laboratorium.
B. Projektering af et elektrisk stærkstrømsanlæg.
C. Beregning og udarbejdelse af konstruktionstegninger til en eller liere elektriske
maskiner.
D. Udførelse af et arbejde i laboratoriet for telegrafi og telefoni eller projektering
af et elektrisk svagstrømsanlæg.
F. Et laboratoriearbejde i eksperimentel fysik.
For eksaminander med
Til forprøven kræves attester for følgende fag: eksamensarbejde:
a. Bygningstegning A, B, C, D
b. Elektriske anlæg A, B, C, D
c. Maskinkonstruktion A, B, C, D, F
d. Øvelser i maskinanlæg B, C
e. Øvelser i maskinlaboratoriet A, B, C, D, F
f. Øvelser i elektroteknisk laboratorium A, B, C, D, F
g. Særlige fysiske øvelser F
Til slutprøven kræves attester for følgende fag:
h. Elektriske maskiner A, B, C, D
i. Særlige øvelser i elektroteknisk laboratorium A
j. Øvelser i laboratoriet for telegrafi og telefoni D, F
k. Eksamensarbejde A, B, C, D, F
17*
260 Danmarks tekniske højskole 1947-48
Ingen kan indstille sig til slutprøven uden at have afleveret samtlige kursus-
og eksamensarbejder.
Endvidere må eksaminanden, inden han kan indstille sig til slutprøven,
have erholdt højskolens godkendelse af sin praktiske uddannelse, jfr. anordningens
§ 10, 2. stykke.
Tidspunktet for prøvernes afholdelse samt antallet af karakterer er følgende;
For eksaminander med
eksamensarbejde:
A, B, C D, F
Enkeltproven i økonomi og lovgivning, normalt i begyndelsen
af januar i 5. halvår, se dog § 1 1 1
Enkeltproven i mekanisk teknologi. Proven afholdes efter
værkstedsårets afslutning, normalt i august måned
inden 5. halvår 1 1
Forproven, normalt i januar måned i 7. halvår.
Skriftlig prøve.
Almindelig elektroteknik, 2 prøver 1 1
Maskinlære 1 1
Mundtlig prøve.
Almindelig elektroteknik 1 1
Metallære 1 1
Elektroteknisk materiallære 1 1
Maskinlære 1
Slutprøven. For eksaminander med eksamensarbejde;
Kursusarbejder. A, B, C I) F
Maskinkonstruktion og for retning B og C
tillige
Maskinanlæg 1 1 1
Elektriske maskiner 1 1
Eksamensarbe j de.
1 karakter, som regnes dobbelt 2 2 2
Skriftlig prøve, normalt i december-januar i
9. halvår.
Svagstrømselektroteknik 1 2 2
Elektriske anlæg 1
Elektriske maskiner 1 1
Teoretisk fysik —
Eksperimentel fysik — — 1
Mundtlig prøve, normalt i december-januar i
9. halvår.
Svagstrømselektroteknik — 1 1
Elektriske anlæg 1 1
Elektriske maskiner 1 1
Teoretisk fysik
Eksperimentel fysik — — 1
Antal karakterer ialt... 17 17 17
Hverken forprøven eller enkeltprøverne kan tages i en senere eksamenstermin
end slutprøven.
Anordninger, ministerielle bekendtgørelser m.v. i beretningsåret 1947-48 261
Enkeltproverne kan tages om hver for sig, dog ikke efter slutprøven.
De mundtlige og skriftlige prøver ved forprøven kan samlede tages om,
dog ikke efter slutprøven.
De mundtlige og skriftlige prøver ved slutprøven kan samlede tages om.
Eksamensarbejdet kan tages om for sig.
Andre omprøver kan ikke finde sted.
Afsnit III.
§ 13.
Bestemmelser vedrorende provernes afholdelse.
De nærmere bestemmelser vedrørende prøvernes afholdelse og om tidspunkterne
for aflevering af attester samt for indmeldelse til prøver fastsættes
af rektor efter indstilling af det pågældende fagråd.
Spørgsmål vedrørende udsættelse af tidsfrister for aflevering af attester,
indmeldelse til og afholdelse af prøver afgøres ligeledes af rektor efter indstilling
af det pågældende fagråd.
Afsnit IV.
§ 14.
Særlige for den enkelte eksaminand godkendte eksamensordninger.
De af en ombytning af et eller flere fag under de normale eksamensordninger
med andre fag (jfr. anordningens § 11) følgende ændringer i eksamensordning
og i tidsfrister for aflevering af attester og indmeldelse til prøver
fastsættes af rektor efter indstilling af det pågældende fagråd.
Afsnit V.
§ 15.
Frivillige fag.
Foruden de ved den normale eller den for vedkommende eksaminand gældende
eksamensordning fastsatte obligatoriske prøver har eksaminanden ret
til at aflægge en eller flere af de i fortegnelsen over frivillige prøver opførte
prøver. Lærerrådet bestemmer, hvilke fag og prøver der optages i denne fortegnelse.
For frivillige prøver gives kun karaktererne bestået eller ikke bestået.
Disse prøver kan aflægges såvel før som efter afslutningen af civilingeniøreksamen,
men attest for sådanne prøver udsteder højskolen først efter afsluttet
civilingeniøreksamen. Eksaminanden kan desuden erholde højskolens
attest for prøver aflagt i andre fag eventuelt ved en anden højskole. En
sådan attest kan dog kun gives, for så vidt vedkommende fagråd og undervisningsrådet
er enige derom. Fagrådet trælfer i hvert enkelt tilfælde de nærmere
bestemmelser om prøvernes omfang og bedømmelse.
Afsnit VI.
§ 16.
Betaling for undervisning.
Undervisningsafgiften for polytekniske eksaminander udgør 50 kr. pr.
halvår for studerende til 1. del og 20 kr. pr. halvår for studerende til 2. del.
262 Danmarks tekniske højskole 1947-48
Undervisningsafgiften forfalder til betaling forud for hvert halvår. Desuden
betales der for deltagelse i øvelserne i landmåling og nivellering 40 kr., der
erlægges ved indmeldelsen til disse øvelser, samt for prøvning af opmåling
og nivellement 40 kr.
Benyttelse af enkelte forelæsninger og øvelser kan, for så vidt pladsforholdene
tillader det, finde sted mod følgende betaling forud pr. halvår:
For en ugentlig forelæsningstime 3 kr.
For en ugentlig arbejdsdag i et laboratorium eller på en tegne- eller
konstruktionsstue: 10 kr., maksimalt pr. halvår dog 40 kr.
Højskolen kan give fri adgang til 40 flittige eksaminander med udmærkede
anlæg.
Desuden kan højskolen i det omfang, de til dens rådighed i så henseende
stående midler tillader, efter ansøgning tilstå polytekniske eksaminander fri
undervisning og stipendier.
Fndvidere kan rektor tilstå studerende og medarbejdere ved de hojere
læreanstalter adgang uden betaling til forelæsninger ved højskolen. Rektor
kan disponere over 4 af de kemiske og 4 af de fysiske samt 2 af hvert af de
øvrige laboratoriers og 2 af tegnestuens arbejdspladser til fordel for sådanne
studerende efter indstilling af det pågældende laboratoriums eller tegnestuens
bestyrer.
Adgang til højskolens eksaminer betales forud med følgende beløb:
Dersom nogen del af eksamen på grund af eksaminandens lovlige forfald
tages uden for den normale eksamenstermin, vil der desuden være at erlægge
betaling for inspektionen ved de praktiske og skriftlige prøver.
Ved proven i landmåling og nivellering vil højskolen i almindelighed yde
instrumenter, så vidt forrådet strækker til; alle andre udgifter udredes af
eksaminanden.
Undervisningsministeren kan under særlige omstændigheder indrømme undtagelser
fra og lempelser i de i nærværende bekendtgørelse indeholdte bestemmelser.
§ 17.
Fri undervisning og stipendier.
§ 18.
Betaling for prøver.
For 1. del af civilingeniøreksamen
For 2. del af civilingeniøreksamen
For en ekstra prøve i et fag
For omprøver ved 1. eller 2. del af eksamen
For omprøve i en enkeltprøve
20 kr.
20 -
10 -
20 -
10 -
Afsnit VII.
§ 19.
Anordninger, ministerielle bekendtgørelser m.v. i beretningsåret 1947-48 263
Afsnit VIII.
§ 20.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
De i denne bekendtgørelse indeholdte bestemmelser for eksamens I. del
har gyldighed for studerende, der påbegynder studiet I. september 1948. Bestemmelserne
for eksamens 2. del har gyldighed for studerende, der påbegynder
2. dels studiet 1. september 1948.
De nødvendige overgangsbestemmelser fastsættes af rektor efter indstilling
af det pågældende fagråd.
Efter nærværende bestemmelsers ikrafttræden bortfalder ministeriets bekendtgørelse
af 4. september 1943.
Undervisningsministeriet, den 20. maj 1948.
Hartvig Frisch.
\V7. Weincke.
kst. Fm.
IV. HØJSKOLENS PERSONALEFORHOLD
Den 5. september 1947 afgik lektor i automobilteknik, dr. techn.,
civilingeniør, cand. jur, Leopold August Damm ved døden. Lektor
Damm havde siden 1. april 1934 virket som lektor i automobilteknik.
I en årrække holdt dr. Damm tillige forelæsninger over aerodynamik,
og efter at der i 1939 var optaget en undervisning i jura for polytekniske
studerende, overtog dr. Damm velvilligst tillige denne undervisning.
Ved ministeriets skrivelse af 6. december 1947 beskikkedes civilingeniør
O. Ahlmann-Ohlsen som lektor i automobilteknik for ét år
fra 1. januar 1948 at regne (se nærmere under afsnit a).
Ved kgl. resolution af 8. oktober 1947 meddeltes der professor
Edouard Suenson afsked efter ansøgning i nåde og med pension på
grund af alder fra den 31. oktober 1947 at regne. Professor Suenson
udnævntes i 1904 til docent i materiallære, og efter at lærestolen i 1916
var blevet omdannet til et professorat i materiallære og jernbeton,
udnævntes professor Suenson til professor i disse fag fra 1. april 1916.
Ved kgl. resolution af 26. januar 1948 udnævntes docent, dr. techn.
Axel Efsen til professor i materiallære og jernbeton fra 1. februar 1948
at regne (se nærmere under afsnit b).
Den 16. januar 1948 afgik professor i maskinlære Th. E. Thomsen
ved døden. Professor Thomsen blev fra 1. august 1915 konstitueret
som professor ved højskolen, og under 19. marts 1917 lik han kongelig
udnævnelse i denne stilling. Om varetagelsen af undervisningen under
vakancen i dette professorat og om besættelse af dette vil der blive
givet meddelelse i årbogen for 1948-49.
I