VII. UNIVERSITETETS VIDENSKABELIGE
SAMLINGER OG ANSTALTER
a. Rådighedssum til afholdelse af særlige udgifter fur
universitetets instituter.
På kontoen for finansåret 1947-48 var ordinært bevilget 8000 kr.
Heraf anvendtes en væsentlig del til anskaffelse af undervisningsmidler,
særlig lysbilleder og grammofonplader, eller til duplikering af
tekster til forelæsninger og øvelser o. 1.
Endvidere ydedes af kontoen 400 kr. som tilskud til en ekskursion
for danskstuderende til undersøgelse af dialektiske forhold (j. nr.
295/48), saml 513 kr. til lektoren i terrestrisk økologi til dækning af
udgifter til undervisniugsrejser m. m.
Om enkelte anskaffelser henvises i øvrigt til beretningerne nedenfor
angående teologisk laboratorium og arkæologisk laboratorium.
b. Teologisk laboratorium.
Efter andragende fra laboratoriets bestyrer professor, dr. theol.
J. Nørregaard blev der af universitetets konto 14, underkonto 44,
Rådighedssum til afholdelse af særlige udgifter, anvendt 565 kr. til
køb af tidsskrifter og håndbøger til laboratoriet.
c. Medicinsk-anatomisk institut.
På normeringsloven for 1948-49 blev stillingen som laboratoriebetjent
omdannet til en laborantstilling. Under 24. maj 1948 ansatte
ministeriet laboratoriebetjent Otto F. F. Jæhger i stillingen fra 1. april
1948.
d. Patologisk-anatomisk institut.
1. OPRETTELSE AF UNIVERSITETETS OG DEN DANSKE
KRÆFTKOMITES LABORATORIUM FOR KRÆFTFORSKNING
Under 27. maj 1942 indgav institutets bestyrer, professor, dr. med.
J. Engelbreth-Holm følgende andragende:
»Fra Landsforeningen til kræftens bekæmpelses direktion har jeg
d. 22. maj 1942 modtaget et brev, hvoraf en genpart vedlægges, hvori
landsforeningen foreslår en fortsættelse af det videnskabelige arbejde,
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter 205
som jeg påbegyndte på kræftkomiteens laboratorium i årene 1938-
1941, således, at der i særlige laboratorierum i universitetets patologiskanatomiske
institut oprettes et »Kræftkomiteens Laboratorium«, hvis
drift betales af staten og af landsforeningen i forening (se nærmere
landsforeningens brev).
Jeg skal herved ansoge om, at universitetet tager imod det her
fremsatte tilbud, som på afgørende måde vil udvide arbejdsmulighederne
på institutet.
Ordningen kan gennemføres uden at inddrage noget af de hidtil
anvendte laboratorierum i institutet, idet det omtalte »Kræftkomiteens
Laboratorium« passende vil kunne rummes i de laboratorierum, som
jeg d. 10. april d. å. har ansøgt om at få indrettet i den tidligere studiesal,
der nu ligger ubenyttet hen, idet det tidligere »musæum« er åbnet
for studenterne og tjener som studiesal.
De omtalte forsøg, som man på denne måde vil få mulighed for at
fortsætte og udvide, drejer sig først og fremmest om forskellige påvirkningers
indflydelse på udvikling af spontan svulstvækst høs mus.
I disse forsøg har man allerede opnået tydelige accelereringer og hæmninger
af svulstudviklingen.
Med disse forsøg arbejder dr. phil. H. Hørdam, dr. med. Erna Christensen,
dr. H. Lefevre, dr. H. Eltørm, dr. S. Stamer, dr. Elmø Nielsen
og dr. Olaf Poulsen foruden undertegnede.
Forsøgene er imidlertid kostbare (pasning af og foder til 3-4000 mus,
rutineassistance, etc.), og uden en meget væsentlig støtte vil en fortsættelse
være umulig. En ordning som den af landsforeningen foreslåede
vil jeg hilse med meget stor glæde, idet den vil sikre langvarige
forsøg i en længere årrække. Jeg har iår ansøgt Landsforeningen til
kræftens bekæmpelse øm kr. 14.000 til disse forsøgs videreførelse, men
har, som det også fremgår af landsforeningens brev, kun modtaget
kr. 6000, hvoraf 1700 kr. på forhånd var båndlagt af gæld (dyrefoder).
Dette vil sige, at jeg kun kan holde de pågældende forsøg igang til
efteråret 1942.
En ordning som den her foreslåede vil sikre en eksperimentel kræftforskning
af betydeligt omfang under stabile førhold øg samtidig medføre,
at universitetets patologisk-anatømiske instituts annuum frigøres
til patologisk-anatømiske undersøgelser af anden art, med andre ord
en meget betydelig forøgelse af arbejdsmulighederne inden for den
eksperimentelle patologi.
Den foreslåede ordning kan på ingen måde virke forstyrrende ind
på institutets øvrige arbejdsfelter, det være sig undervisningen, arbejdet
før rigshospitalet eller det øvrige videnskabelige arbejde. De angivne
rammer vil sikre stabile arbejdsmuligheder under rolige former
uden det usikkerhedsmoment, søm de årligt tilbagevendende legatansøgninger
betyder.«
206 Universitetets årbog 1947-48
Det nævnte brev fra direktionen for Landsforeningen til kræftens bekæmpelse
var sålydende:
»Efter at direktionen har haft lejlighed til med universitetets kurator
at drøfte mulighederne for en fortsættelse på Deres institut af det videnskabelige
arbejde, der af professoren blev påbegyndt på Den danske
kræftkomite's laboratorium for kræftforskning, på en sådan måde, at
dette så betydningsfulde forskningsarbejde videreførtes med støtte
såvel af staten, som af landsforeningen, undlader man ikke at meddele,
at direktionen er villig til overfor landsforeningens hovedbestyrelse
at stille forslag om, at et sådant samarbejde påbegyndes efter
følgende hovedregler;
1. Laboratoriet installeres i særlige dertil indrettede lokaler i Deres
institut. Udgifterne hertil afholdes af staten.
2. Laboratoriet kaldes Den danske kræftkomite's laboratorium for
kræftforskning, hvilket vil være at anføre på alle arbejder, der udgår
fra laboratoriet.
3. Udgifterne ved laboratoriets drift ansættes til 25.000 kr. årlig, der
udredes med halvdelen af staten og halvdelen af landsforeningen.
4. Der gives læger og videnskabsmænd adgang til at arbejde på laboratoriet
i det omfang, forholdene tillader.
5. Der indsendes årlig til fakultetet og landsforeningen efter bestemmelser,
der nærmere vil være at fastsætte, et budgetforslag for det
kommende år.
6. Een gang årligt indsendes til landsforeningen en beretning for det
forløbne år til optagelse i dennes årsberetning, ligesom årsregnskabet
tilstilles landsforeningen.
Såfremt professoren er enig i foranstående, skal man i tilslutning til
forhandlingerne med universitetets kurator henstille til professoren
snarest at foranledige andragende indsendt til fakultetet om sagens
gennemførelse, idet man ikke undlader at oplyse Dem om, at man ved
forhandlingerne har gjort kurator bekendt med det til Dem ydede til
skud på 6000 kr. og fremhævet betydningen af, om den skitserede ordning
kunne træde i kraft fra 1. oktober eller 1. november d. å.
Såfremt ordningen træder i kraft 1. oktober d. å. må det anses for
mest praktisk, at det første budget kommer til at omfatte lll2 år,
nemlig tiden fra 1. oktober 1942 til 31. marts 1944.«
Efter at det lægevidenskabelige fakultet under 29. juni 1942 varmt
havde anbefalet, at de fornødne bevillinger til indretning og drift af
det nye laboratorium blev stillet til rådighed, tilskrev universitetets
kurator den 11. januar 1943 ministeriet således:
»Som det vil være det høje ministerium bekendt, var nuværende bestyrer
af universitetets patologisk-anatomiske institut, professor, dr.
med. Engelbreth-Holm, inden sin ansættelse ved Københavns universitet
ansat som prosektor ved Finsensinstitutet og radiumstationen og
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter 207
havde dengang med støtte af Landsforeningen til kræftens bekæmpelse
påbegyndt en række meget betydningsfulde videnskabelige arbejder
på Kræftkomiteens laboratorium.
Landsforeningen til kræftens bekæmpelse havde oprindelig tænkt
sig at bygge et specielt laboratorium til fortsættelse af denne videnskabelige
forskning, men har måttet opgive disse planer, efter at professor
Engelbreth-Holm, der er den eneste, der i øjeblikket magter at
fortsætte dette arbejde, er blevet knyttet til universitetet. Landsforeningen
har derfor foreslået et samarbejde med staten således, at der
i universitetets patologisk-anatømiske institut, hvor den fornødne
plads kan skaffes til veje, indrettes et specielt laboratorium for denne
kræftforskning og således, at driftsudgifterne herved afholdes af staten
og landsforeningen.
En plan på dette grundlag har været nærmere drøftet ved møder
mellem repræsentanter for det lægevidenskabelige fakultet, formanden
for Landsforeningen til kræftens bekæmpelse, professor Engelbreth-
Holm øg universitetets rektor øg kurator med det resultat, at man
enedes om følgende plan:
1. at der i universitetets patologisk-anatømiske institut med en bekostning
af ca. 86.000 kr., hvoraf 16.000 kr. til instrumenter øg
inventar, indrettes et særligt laboratorium for kræftforskning, kaldet
»Statens og Den danske Kræftkomites Laboratorium for Kræftforskning
paa Universitetets patologisk-anatømiske Institut« eller
måske kortere »Universitetets øg Den danske Kræftkomités Laboratorium
før Kræftforskning«,
2. at udgifterne ved laboratoriets drift, anslået til ca. 30.000 kr. årlig,
afholdes med halvdelen af staten og halvdelen af Landsforeningen
til kræftens bekæmpelse,
3. at der gives læger og videnskabsmænd adgang til at arbejde på
laboratoriet i det omfang, forholdene tillader, og efter nærmere bestemmelse
af chefen, bestyreren af patologisk-anatomisk institut,
4. at beretning øg regnskab aflægges overfor statsmyndighederne på
sædvanlig måde samt
5. at beretning øg årsregnskab tilstilles landsforeningen.
Søm foran anført har såvel universitetets rektor søm dets kurator
tiltrådt foranstående plan, øg man skal herefter på universitetets vegne
ved på det allervarmeste at anbefale denne sag til fremme føreslå, at
der til 3. behandling af forslag til linansløv før 1943-44 stilles et beløb
af ialt 86,000 kr. til rådighed til indretning af et kræftlaboratorium i
i universitetets patologisk-anatømiske institut, samt at der til drift af
dette i finansåret 1943-44 stilles et beløb af indtil 15.000 kr. til rådighed.
«
Efter indsendelsen af nærmere redegørelse, tegninger og overslag
blev der på finansloven 1944-45 bevilget 101.150 kr. under univer208
Universitetets årbog 1947-48
sitetets konto 24, Til bygningsarbejder, installationer og videnskabeligt
apparatur samt under universitetets konto 14, Driftsudgifter ved
laboratorier og samlinger, underkonto 8, Patologisk-anatomisk institut,
ca. 15.000 kr. svarende til halvdelen al" de årlige udgifter til driften
af laboratoriet, der var anslået til 30.720 kr. 1 anmærkningerne til lovforslaget
var dog forudsat, at byggeforetagendet forst blev iværksat
efter beskæftigelsesrådets nærmere bestemmelse, når de materiale- og
bygningsmæssige forhold måtte tale derfor.
Projektet blev af beskæftigelsesrådet frigivet i 1947. Udgifterne til
indretning af laboratoriet, der nu blev opgjort til ialt 133.500 kr.,
hvoraf 36.500 kr. til videnskabeligt apparatur, blev bevilget på tillægsbevillingsloven
for 1947-48 under universitetets konto 24, jfr. rigsdagstidende
for 1947-48, tillæg A, spalte 5869-70. (j. ur. 251/42).
2. BEVILLING TIL ET LABORATORIUM FOR ØJETS PATOLOGISKE
ANATOMI
Under 24. oktober 1947 afgav det lægevidenskabelige fakultet folgende
indstilling:
»I skrivelse af 24. februar 1944, fremsendt med fakultetets påtegnede
anbefaling af 18. april s. å., har afdøde professor, dr. med. Henning
Rønne ansøgt om en bevilling på 3000 kr. årlig til driften af et
laboratorium for øjets patologiske anatomi, knyttet til rigshospitalets
afdeling for øjensygdomme. Andragendet blev af universitetet foreslået
gennemført ved optagelse af en bevilling på linansloven for
1945-46, men sagen blev ikke fremmet. Professor Rønne var, indtil
han den 26. april 1946 blev ramt af en alvorlig sygdom, ivrigt optaget
af at søge denne sag gennemført, og fakultetet gentog andragendet til
finansloven for 1946-47 og 1947-48, men stadig uden resultat.
Imidlertid lægger universitetets nye professor i øjensygdomme, dr.
med. Holger Ehlers ganske som sin forgænger og fakultetet megen
vægt på, at der på finansloven kan blive bevilget de fornødne midler
til fortsættelsen af dette laboratorium og dets arbejde. Som det fremgår
af professor Rønnes ovennævnte andragende af 24. februar 1944
har de pågældende undersøgelser været i gang i flere år, og de er blevet
fortsat siden for nogle mindre bevillinger, der er stillet til rådighed af
Kong Christian den X's fond og Landsforeningen til kræftens bekæmpelse,
men dels har disse bidrag været utilstrækkelige, dels bør de
retteligere forbeholdes andre formål.
Den omstændighed, at fakultetets tidligere andragender om bevillingen
endnu ikke er blevet optaget på finansloven, har medført, at
den tidligere til disse undersøgelser specielt uddannede medhjælper,
cand. mag. fru Nanna Larsson, opsagde sin stilling ved laboratoriet.
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter 209
da det vederlag, som blev ydet hende, stod i komplet misforhold til
det hojt kvalificerede arbejde, hun udførte. Undersøgelserne kan derfor
ikke videreføres, uden at en ny til dette særlige formål uddannet
medhjælper kan ansættes og lønnes med et passende vederlag. Der
kræves ansættelse af en læge, som har tilstrækkelig patologisk uddannelse
og specialuddannelse i øjensygdomme; han vil få en daglig arbejdstid
på ca. 2 timer. Undersøgelserne må foregå på rigshospitalets
øjenafdeling, som nu råder over de fornødne lokaler og det fornødne
instrumentarium til deres gennemførelse, men foretages iøvrigt i nøje
samarbejde med universitetets patologisk-anatomiske institut og under
tilsyn af dettes leder, professor i patologisk anatomi. Undersøgelserne
vil fortsat kunne iværksættes således, at rigshospitalet efter den
nu trufne ordning afholder udgifterne til driften, men der må under
universitetets budget stilles et passende vederlag til rådighed til den
føromtalte medhjælper. I denne forbindelse skal man med henvisning
til professor Rønnes oprindelige andragende fremhæve, at det drejer
sig øm undersøgelser af materiale fra hele landet, hvis bearbejdelse på
dette centrallaboratorium vil få stor betydning såvel for sygdomsbekæmpelsen
som for forskningen.
1 henhold hertil skal man indtrængende henstille, at der på tinansloven
for 1948-49 bevilges et honorar på 3000 kr. årlig + midlertidigt
tillæg til ansættelse af en læge til udførelsen af patologisk-anatomiske
undersøgelser over øjet på det til dette formål oprettede laboratorium
i forbindelse med rigshospitalets afdeling for øjensygdomme.«
Efter at universitetets kurator med tilslutning fra universitetets rektor
havde stillet forslag i overensstemmelse hermed blev der som ændringsforslag
til forslaget til finansloven for 1948-49 under universitetets
konto 4 b, Andre honorarer, bevilget et årligt honorar på
3000 kr. + sædvanligt tillæg til vederlæggelse af en videnskabelig medarbejder
på det til rigshospitalet knyttede laboratorium for øjets patologiske
anatomi, jfr. bilag 119, til liste over ændringsforslag til 2.
behandling af forslag til finansloven for 1948-49 jfr. rigsdagstidende
for 1947-48, tillæg B, spalte 625-26 (j. nr. 198/44).
Under 22. juli 1948 ansatte universitetets rektor efter indstilling fra
det lægevidenskabelige fakultet cand. med. Sigurd Ry Andersen i den
omhandlede stilling for et år fra 1. april 1948.
3. ANSKAFFELSE AF KURSUSMIKROSKOPER
Under 14. marts 1947 afgav universitetets kurator med tilslutning
fra universitetets rektor følgende indstilling til ministeriet:
»På tillægsbevillingsloven for 1940-41 blev til universitetet stillet
til rådighed et beløb af kr. 1.396.000 til indkøb fra Tyskland af instrumenter
m. m. til universitetets laboratorier og instituter.
14
L
210 Universitetets årbog 1947-48
Langt den største del af belobet er brugt efter sin oprindelige bestemmelse,
men da det på et vist tidspunkt ikke var muligt længere
at få de af laboratorierne og instituterne ønskede instrumenter, blev
der givet tilslutning til anvendelse af restbeløbene til køb af bøger,
og der er nu disponeret over hele det oprindeligt bevilgede beløb.
Blandt de ønsker, der i sin tid ikke kunne opfyldes fra tysk side
var køb af mikroskoper, hvis antal ved flere instituter var altfor ringe
til undervisningen, ligesom en stor del af den tilstedeværende beholdning
var ganske forældede eller opslidte.
På dette grundlag har universitetet nu modtaget andragender om
bevilling til køb af de mikroskoper, som det i sin tid ikke var muligt
at få.
Der ansøges om følgende antal:
1) Til patologisk-anatomisk institut 50 stk.
2) Til planteanatomisk institut 20 -
3) Til institutet for almindelig patologi 20
lait. . . 90 stk.
Flere tilbud har været indhentet såvel på engelske som italienske
og østrigske mikroskoper, og efter at prøver på de forskellige mikroskoper
er forevist og demonstreret for de forskellige institutbestyrere,
er disse nu enige om at foretrække mikroskoperne fra firmaet Reicherts
i Østrig. Disse mikroskoper er de billigste af de tilbudte og vil koste
pr. stk. kr. 663 eller ialt for 90 mikroskoper kr. 59.670.
Tilbudet er indgivet gennem H. Struers chemiske laboratorium, der
overtager den fulde garanti for instrumenternes kvalitet og yder et
vederlagsfrit eftersyn efter et par års forlob.
Mikroskoperne vil kunne leveres i juli d. å., og der kræves ikke
dollars eller anden fri valuta til indkøbet. Købet vil efter firmaets oplysning
kunne ske ved vareudveksling med insulin.
Idet man henviser til det således foran anførte, og idet man påpeger
nødvendigheden af, at de tre ovennævnte instituter til brug ved deres
undervisning bliver forsynet med de nødvendige mikroskoper, skal
man fra universitetets side indstille, at der på forventet tillægsbevilling
for finansåret 1946-47 under konto § 21.IV.A.24., Overordentlige
udgifter, stilles et beløb af kr. 59.670 til rådighed til indkøb af mikroskoper
til Kobenhavns universitet.«
Efter at ministeriet havde meddelt, at det ikke kunne fremme forslaget,
og universitetet havde fornyet sin indstilling om bevillingen til
køb af 90 mikroskoper, hvortil udgiften var steget til 74.600 kr., bifaldt
ministeriet, at der anskaffedes ialt 50 mikroskoper til de 3 nævnte
instituter, og bevilling hertil 41,450 kr. blev optaget på tillægsbevillingsloven
for 1947-48 under universitetets konto 24, Overordentlige
udgifter, jfr. rigsdagstidende for 1947-48, tillæg A, spalte 5869-70.
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter 211
Bevillingen blev anvendt til anskaffelse af 23 mikroskoper til patologisk-
anatomisk institut, 10 til institutet for almindelig patologi og
10 til planteanatomisk institut (j. nr. 193/47).
4. ANDRE SAGER
Under 20. november 1947 meddelte ministeriet Peter M. Christensen
afsked efter ansøgning på grund af alder med pension fra 31. december
1947. I den derved ledigblevne stilling ansatte ministeriet under 4.
december 1947 laboratoriebetjent Rasmus Hansen (j. nr. 434a/47).
Under 29. april 1948 ansatte universitetets kurator Preben Johannes
Pedersen som laboratoriebetjent fra 1. maj 1948 (j. nr. 434b/47).
e. Farmakologisk institut.
På tillægsbevillingsloven for 1947-48 blev der under universitetets
konto 5, Medhjælp, dels bevilget 7600 kr. til vederlæggelse af en videnskabelig
medarbejder ved institutets retskemiske afdeling i finansåret
1947-48, dels bevilget 2800 kr. således at en videnskabelig medarbejder,
der oppebar et vederlag på 4800 kr. kunne aflonnes på linie med
amanuenser jfr. rigsdagstidende for 1947-48, tillæg A, spalte 5861-62.
På finansloven for 1948-49 under universitetets konto 5, Medhjælp,
blev der oprettet 2 stillinger som videnskabelig assistent, heraf den
ene ved institutets retskemiske afdeling mod bortfald af de nævnte
vederlag jfr. rigsdagstidende for 1947-48, tillæg A, spalte 1919-22.
f. Institut for almindelig patologi.
Under 10. september 1947 meddelte universitetets kurator laboratoriebetjent
Knud Henry Carlsen afsked efter ansøgning fra 31. august
1947 (j. nr. 364b/47).
Under 20. februar 1948 ansatte universitetets kurator frk. Grethe
Levinsen som laboratoriebetjent fra 1. marts 1948 (j. nr. 177/48).
På tillægsbevillingsloven for 1947-48 blev der optaget bevilling til
antagelse af en ikke-videnskabelig assistent lønnet efter finansministeriets
regulativ af 9. oktober 1943 angående ikke-tjenstemandsansatte
kontormedhjælpere (j. nr. 121 b/47).
På finansloven for 1948-49, jfr. rigsdagstidende for 1947-48, tillæg B,
spalte 629-30, blev der bevilget 15.500 kr. under universitetets konto
24, Overordentlige udgifter, til anskaffelse af 100 metalkaninbure og
en dampsterilisationsovn til institutets dyrestald (j. nr. 364 c/47).
Af en på tillægsbevillingsloven for 1947-48 optaget bevilling på
44.450 kr. til anskaffelse af et antal kursusmikroskoper til institut for
almindelig patologi, patologisk-anatomisk institut og planteanatomisk
14*
212 Universitetets årbog 1947-48
institut anvendtes 10.950 kr. til køb af 10 mikroskoper til institut for
almindelig patologi, jfr. beretning ovenfor angående patologiskanatomisk
institut (j. nr. 193/47).
g. Retsmedicinsk institut.
På tillægsbevillingsloven for 1947-48, jfr. rigsdagstidende for 1947-48,
tillæg A, spalte 5863-64, blev der under universitetets konto 5, Medhjælp,
bevilget 6800 kr. til midlertidig medhjælp ved institutet på grund
af en stærk stigning i institutets alkoholundersøgelser.
h. Medicinsk-historisk museum.
Som nærmere omtalt i universitetets årbog for 1941-42 side 194-95
bemyndigede ministeriet under 8. september 1941 det lægevidenskabelige
fakultet øg medicinsk-historisk museums bestyrelse til at modtage
en Dansk tandlægeforening tilhørende odøntøløgisk-histørisk samling
til anbringelse som depot i et den kirurgiske instrument- og bøgsamling
tilhørende lokale i kirurgisk akademi samt til at indgå aftale
med Dansk tandlægeforening øm, at depotet kunne kræves tilbage med
et varsel på 2 år, dog ikke i de første 5 år.
Under 22. januar 1948 afgav fakultetet følgende indstilling:
»Fra bestyrelsen før universitetets medicinsk-historiske museum har
fakultetet modtaget det i genpart vedlagte brev af 10. november 1947,
hvori Dansk tandlægeforening meddeler, at den er villig til at ændre
den tidligere med museet indgåede overenskomst øm deponering af
en foreningen tilhørende samling odøntøløgisk-histøriske genstande,
således at samlingen nu deponeres i museet i 99 år, mod at få et mandat
i museets bestyrelse øg under forudsætning af, at samlingen deponeres
på de vilkår med hensyn til vedligeholdelse og forøgelse, som ydes de
øvrige på museet deponerede samlinger. Det bemærkes, at den tidligere
overenskomst om deponering af samlingen blev bifaldet af undervisningsministeriet
den 8. september 1941, jfr. rektors skrivelse
af 11. s. m. (j. nr. 57/41).
Bestyrelsen før medicinsk-historisk museum har vedtaget at anbefale
dette forslag, som har været til behandling i fakultetets møde
den 15. f. m., øg søm blev tiltrådt også af fakultetet. Ved forhandlingen
øm førslaget vedtog fakultetet dog tillige, at man måtte ønske
bestyrelsen førøget med endnu en repræsentant for fakultetet.
Med henvisning hertil skal fakultetet indstille, at der meddeles det
bemyndigelse til at indgå følgende overenskomst med Dansk tandlægeforening:
1. Dansk tandlægeforening deponerer den foreningen tilhørende samling
odøntøløgisk-histøriske genstande i universitetets medicinskhistoriske
museum for et tidsrum af 99 år.
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter 213
2. Bestyrelsen for medicinsk-historisk museum udvides med 1 medlem,
der som bestyrelsens øvrige medlemmer beskikkes af universitetets
rektor, men efter indstilling af Dansk tandlægeforening.
3. Samlingen deponeres i museet på samme vilkår med hensyn til
vedligeholdelse og forøgelse, som ydes de øvrige på museet deponerede
samlinger.
Det bemærkes, at samlingens deponering i henhold til ovennævnte
overenskomst ikke vil medføre forhøjelse af museets annuum eller
øvrige bevillinger.«
Førslaget blev med anbefaling fra universitetets rektor indsendt til
ministeriet, der under 10. marts 1948 bifaldt indstillingen.
Efter indstilling fra Dansk tandlægeforening og fra fakultetet beskikkede
universitetets rektor under 20. maj 1948 tandlæge, professorinde
Hedvig Stromgren og professor, dr. med. Erik Warburg søm
medlemmer af bestyrelsen før museet (j. nr. 142a/48).
i. Arkæologisk laboratorium.
Efter andragende fra laboratoriets bestyrer professor, dr. phil Friis
Johansen blev der af universitetets konto 14, underkøntø 44, Rådighedssum
til afholdelse af særlige udgifter anvendt 467 kr. til anskaffelse
af en reol og 200 kr. til katalogisering af en som gave modtaget
bøgsamling.
j. Filologisk laboratorium.
Af universitetets konto 10 f, Andre overordentlige udgifter, blev der
stillet 633 kr. til rådighed til dækning af lektor, dr. phil. Valfrid Palmgren
Munch-Petersens udgifter ved en rejse til Stockholm med det
formål at udvirke svensk bistand til en forøgelse af bogbestanden i
laboratoriets svenske afdeling. Til formålet ydede den svenske stat
4000 kr. (j. nr. 202/48).
k. Botanisk have.
1. ERHVERVELSE AF ET FORSØGSAREAL
Under 18. december 1945 indgav direktøren før Botanisk have professor,
dr. phil. Knud Jessen følgende andragende:
»Andragende fra universitetets botaniske have om erhvervelse af en
ca. 3 ha stor forsøgsmark.
Før det botaniske studium ved Københavns universitet, således søm
det har udviklet sig i overensstemmelse med de nye synspunkter, der
også gør sig gældende i udlandet, f. eks. i U.S.A., England, Sverige og
Busland, bliver det stedse mere påkrævet, at der kan disponeres øver
et større førsøgsareal, end det der hidtil har stået til rådighed.
214 Universitetets årbog 1947-48
Man har i de senere år haft en meget begrænset plads til visse kulturforsøg
på det henved 1 ha store areal på fælleden, som har været
dyrket af Botanisk have, idet den største del deraf har været beslaglagt
til havens almindelige plantekontrol. Det pågældende område af fælleden
skal nu inddrages som byggegrund, og som erstatning derfor er
havens ledelse efter længere tids søgning stødt på et Københavns kommune
tilhørende grundstykke ved Mørkhøj, om hvilket der forhandles
om lejemål. Dette areal er imidlertid af omtrent samme størrelse som
fælledarealet og derfor ikke så stort som ønskeligt, og desuden er der
ikke nogen sikkerhed for, at der ikke om nogle år vil blive disponeret
over det på anden måde. Man har derfor fortsat eftersøgningen efter
et egnet areal af passende størrelse, der både er let tilgængeligt fra
Den botaniske have og således beliggende, at denne kan regne med at
have det til varig disposition.
Gennem direktøren for den kgl. veterinær- og landbohøjskole, professor,
dr. N. Bjerrum har undertegnede i dette efterår erfaret, at denne
læreanstalt forhandler om erhvervelse af et stort areal til forsøgsmark
i egnen vest for København og nær station, og at den med sympati
vil se en sådan ordning, at universitetets botaniske have overtager en
mindre del deraf til sine formål. Der kan derved opnås en vis besparelse,
ligesom det må fremhæves, at det vil være af stor betydning
før de studerende så vel ved universitetet som ved Landbohøjskolen,
at et sådant naboskab oprettes. Man er ved Den botaniske have meget
interesseret i realisationen af denne ordning med den i det følgende
anførte motivering.
De kulturforsøg, der af flere botanikere har været drevet på fælledarealet,
har dels tjent undersøgelser over artsdannelsen hos visse blomsterplanter
med ukønnet formering og har kastet helt nyt lys over
dette mærkelige forhold, på hvilket opmærksomheden henledtes i begyndelsen
af århundredet gennem C. H. Ostenfeldts og C. Raunkiærs
ved Den botaniske have udførte klassiske undersøgelser, dels har det
drejet sig om en række økologiske forsøg, såkaldte transplantationsforsøg.
Studiet af planteøkologien (læren om planternes husholdning)
er fra først af organiseret af Eng. Warming (1895) og har stadig siden
haft fremragende dyrkere her i landet. Det drives nu væsentlig eksperimentelt,
idet man f. eks. gennem kulturforsøg i ensartet jord (markforsøg)
eller i kasser med forskellige jordarter undersøger konstansen
af de i naturen under forskellige ydre kår levende former af en og
samme art. Ved tillige at underkaste de former, som derved har vist
sig at være konstante, en cytologisk undersøgelse og studere deres
geografiske udbredelse og vækstforhold i naturen fås et grundlag lor
at bidrage til den nu livlige diskussion af det klassiske artsbegreb.
I forslaget til finanslov for 1945-46 er der optaget forslag til oprettelse
af et lektorat i en emnekreds, omfattende bl. a. cytologi og
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter 215
økologisk anatomi, og studiet deraf har i høj grad kulturforsøg af
nævnte art som forudsætning.
Værdien af de arbejder, der er udført på basis af de økologiske kulturforsøg
på fælleden, er så betydelig, og hele den forskningsretning,
som de er udtryk for, så principiel betydningsfuld og for de studerende
så instruktiv, at det vil være i højeste grad ønskeligt, at de fortsættes
og udvides.
Dertil kommer yderligere, at der nu kan ventes oprettet en lærestol
ved Københavns universitet i arvelighedslære (finanslovforslag for
1945-46), og den teoretiske arvelighedsforskning indenfor planteriget
kræver et forsogsareal, hvor lærer og studerende kan dyrke de fremstillede
generationer af forsøgsplanterne. Af københavnske læreanstalter
har kun Landbohøjskolen et areal til rådighed for den teoretiske
arvelighedsforskning, nemlig en ca. 1 ha stor mark ved Lyngby, men
denne kan alene på grund af sin begrænsede størrelse ikke komme i
betragtning m. h. t. også at afgive plads for universitetslærernes forsøg.
Endvidere må det tages i betragtning, at det kan blive nødvendigt
atter at flytte med Den botaniske haves kontrolforsøg, som hidtil har
haft plads på fælledarealet, og til hvilke man nu søger at leje grund
ved Mørkhøj. Disse forsøg ville passende kunne drives på samme
areal som de foran nævnte grupper af kulturforsøg.
Arealfordelingen kan opstilles således:
Til økologiske forsøg 1 ha
arvelighedsforsøg 1 -
Botanisk haves plantekontrol ca. ^2 -
læplantninger, veje og bygninger ca. ^2 -
lait... ca. 3 ha
Om prisen pr. ha jord kan endnu intet med sikkerhed oplyses.
På arealet bør opføres dels en lille laboratoriebygning, indeholdende
et laboratorieruin, et depotrum, der tillige kan tjene til overnatning
for 1 å 2 studerende, en folkestue, et redskabsrum og et vaskerum
med toilet, dels et drivhusanlæg, f. eks. 3 små huse med tilsammen
ca. 120 m2 grundflade, d. v. s. et koldhus, et varmehus og et hus til
kultur af henholdsvis kort- og langdagsplanter. Til de sidste behøves
et særligt lysanlæg. Så vidt mig bekendt planlægger Landbohøjskolen
opførelsen af tilsvarende anlæg, og kan de to institutioners bygninger
lægges samlede, vil der kunne opnås en besparelse ved, at de benytter
fælles varmeanlæg.
På Den botaniske haves areal bor endvidere anlægges et antal mistbænke
samt en del cementstøbte bænke til kulturer i forskellige jordarter.
Laboratoriet bør disponere over et par mikroskoper med tilbehør.
216 Universitetets årbog 1947-48
fotografiapparalur og et apparat til brintionkoncentrationsbestemmelse
m. m. Endvidere må til marken anskaffes mark- og gartneriredskaber,
samt til drivhusene potter m. m.
Driften af forsøgsmarken vil kræve af fast arbejdskraft en gartnerformand,
der kan lede pasningen af forsøgene og føre markens regnskab,
og af løs arbejdskraft 1 å 2 gartnermedhjælpere i sommerhalvåret.
Til driften må endvidere beregnes et mindre annuum til brændsel,
jord og gødning, inventar, laboratorieforbrug (kemikalier, glassager
m. m.) samt til dækning af rejseudgifter fra og til København for
lærere og specialstuderende.
Hensigten med denne skrivelse er at gøre det høje ministerium opmærksom
på det stærke onske, som Den botaniske have har m. h. t.
at få et passende forsøgsareal, og at henvise til muligheden af, at erhvervelsen
af et sådant kan ske i forbindelse med landbrugsministeriets
grundkøb til Landbohøjskolen.«
Efter forskellige forhandlinger, derunder om leje af et Københavns
kommune tilhørende ca. 1 ha stort areal ved Mørkhøj oplyste professor
Jessen i en supplerende skrivelse, at Landbohøjskolen til sit brug havde
fundet et passende forsøgsareal, gården Albertslund ved Glostrup, og
at statens jordfond havde købt ejendommen, som indtil videre bestyredes
af Landbohøjskolen, der søgte bevilling til betaling af kobesummen.
Det ville være langt fordelagtigere for Botanisk have at overtage
en del af dette forsøgsareal end at leje den Kobenhavns kommune
tilhorende grund. Den del af arealet, som Botanisk have i forståelse
med Landbohøjskolen ønskede at overtage udgør 3 ha eller 3/57 af den
samlede ejendom, og en dertil svarende del af kobesummen ca. 25.000
kr. Ved leje af dette areal ville den årlige udgift andrage 4 0/0 af 25.000
kr. eller 1000 kr. Udgifterne til etablering blev opgjort til 3575 kr.
og de årlige udgifter til driften til 8300 kr., heri indbefattet lønning
til en gartnerformand og en sæsonansat gartneriarbejder.
Efter at forslaget, der var anbefalet af det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet med rektors og kurators tilslutning, var blevet indsendt
til ministeriet, blev der på tillægsbevillingsloven 1947-48, jfr.
rigsdagstidende 1947-48 tillæg A, spalte 5869-70, under universitetets
konto 24, Overordentlige udgifter, stillet 3575 kr. til rådighed til dækning
af etableringsudgifterne ved tilvejebringelse af forsøgsarealet. På
finansloven for 1948-49 blev havens annuum fra 1. april 1947 forhøjet
med 9300 kr., heraf 8300 kr. til driftsudgifter og 1000 kr. til lejeafgift
jfr. rigsdagstidende for 1947-48, tillæg A, spalte 1925-26 (j. nr. 15e/45).
2. ANDRE SAGER
På tillægsbevillingsloven for 1947-48, jfr. rigsdagstidende for 1947-
48, tillæg A, spalte 5869-70, blev der under universitetets konto 24,
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter 217
Overordentlige udgifter, bevilget dels 18.000 kr. til reparation af to kedler
i centralvarmeanlægget (j. nr. 15b/47) dels 3200 kr. til istandsættelse
af fodpaneler i Botanisk museums trapperum (j. nr. 15i/47). På
finansloven for 1948-49, jfr. rigsdagstidende for 1947-48, tillæg B,
spalte 627-28, blev der under samme konto bevilget 4500 kr. til istandsættelse
af badeværelset i overgartnerboligen (j. nr. 15k/46).
1. Planteanatomisk laboratorium.
Af én på tillægsbevillingsloven for 1947-48 optaget bevilling på
44.450 kr. til anskaffelse af et antal kursusmikroskoper til institut for
alm. patologi, patologisk-anatomisk institut og planteanatomisk laboratorium
anvendtes 8970 kr. til kob af 10 mikroskoper til planteanatomisk
laboratorium, jfr. nærmere beretning ovenfor angående patologisk-
anatomisk institut (j. nr. 193/47).
m. Plantefysiotogisk laboratorium.
I forbindelse med den i 1947 gennemførte, almindelige honorarregulering
blev der oprettet to stillinger som kvotalønnet kontormedhjælper
ved laboratoriet mod bortfald af en medhjælpssum på 1800 kr.
og nedsættelse af annuet med 875 kr.
n. Zoologisk museum.
1. TJENESTEBOLIG FOR PROFESSOR ZOOLOGIAE
Søm omtalt i universitetets årbog før 1937-38, side 18-21, blev prøfessørboligen
i universitetsgården midlertidig inddraget til anvendelse
før Zoologisk museum øg før universitetsadministrationen, således at
kælderen øg 1. sal blev stillet til rådighed for museet til henholdsvis
magasinrum og arbejdsværelser øg stueetagen blev overladt til den
under rektor hørende administration, først øg fremmest til kontorer
for det lægevidenskabelige fakultet.
Da det af hensyn til det videnskabelige arbejde, samt af andre
grunde var en betydelig ulempe før professor zoøløgiae, dr, phil.
R. Spårck i længere tid at undvære bolig på eller i umiddelbar nærhed
af museet, anmodede professor Spårck den 26. januar 1946 om at
måtte overtage professorboligen i universitetsgården søm tjenestebolig.
Efter forskellige forhandlinger stilledes rummene på 1. sal midlertidigt
til rådighed for professor Spårck fra den 1. februar 1948. Udgifterne
til istandsættelse af disse rum 5300 kr. blev afholdt af universitetets
vedligeholdelseskonto. Under hensyn til at kun ca. 1/3 af den
til professoratet hørende tjenestebolig, før hvilken det ordinære bolig-
Iradrag ville udgøre 1296 kr., var overladt til professor Spårck ind218
Universitetets årbog 1947-48
stillede universitetet at lejeafgiften fastsattes til 700 kr. årlig, men
ministeriet kunne ikke tiltræde nogen nedsættelse af boligfradraget,
da lejeværdien af den tjenestebolig, der var stillet til rådighed for professor
Spårck oversteg det ordinære boligfradrag (j. nr. 166/46).
2. ANDRE SAGER
På finansloven for 1948-49, jfr. rigsdagstidende for 1947-48, tillæg
A, spalte 1919-20, under universitetets konto 4, Honorarer, blev der
optaget et honorar på 500 kr. + sædvanligt tillæg for ledelse af ornitologiske
undersøgelser, og museets annuum blev forhojet med 500 kr.
til dækning af andre udgifter i forbindelse hermed mod samtidig bortfald
af en under ministeriets konto VIII. E. Til fremme af kunstneriske
og videnskabelige formål, opfort bevilling på 1000 kr. (j. nr. 546).
o. Mineralogisk-geologisk museum.
Under 6. marts 1948 ansatte ministeriet konservatoraspirant, ingenior
Mågens Måg som konservator af 2. grad fra 1. februar 1948
(j. nr. 13c/44).
På finansloven for 1948-49 blev der optaget en bevilling til aflonning
af en regulativlonnet kontormedhjælper ved museet (j. nr. 13d/45).
På finansloven for 1948—49, jfr. rigsdagstidende for 1947-48, tillæg
B, spalte 627-28, blev der under universitetets konto 24, Overordentlige
udgifter, bevilget 3700 kr. til istandsættelse af badeværelset i
professorbopgen (j. nr. 13g/46).
p. Kemisk laboratorium.
Under 30. september 1947 ansatte universitetets kurator maskinarbejder
Svend Åge M. Fursterling som laboratoriebetjent på prøve
fra 1. oktober 1947 (14d/47).
q. Geografisk institut.
I forbindelse med den i 1947 gennemførte alm. honorarregulering
blev det dr. phil. Kai Hansen tillagte vederlag for videnskabeligt arbejde
ved geogralisk institut og ferskvandsbiologisk laboratorium jfr.
universitetets årbog for 1945-46, side 193, ændret fra 3600 kr. årlig
til 3000 kr. årlig + sædvanligt honorartillæg.
r. Histologisk-embryologisk institut og institut for sammenlignende
anatomi og zoologisk teknik.
I forbindelse med den i 1947 gennemførte almindelige honorarregulering
oprettedes en stilling som laboratoriebetjent mod bortfald
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter 219
af et honorar på 2400 kr.+tillæg til en konservator, og samtidig bevilgedes
et honorar på 1320 kr.+tillæg til teknisk assistance mod nedsættelse
af institutets medhjælpssum fra 2000 kr. til 800 kr.
s. Matematisk institut.
Under 15. november 1947 bifaldt universitetets rektor, at professor,
dr. phil. Harald Bohr fratrådte og at professor, dr. phil. Borge Jessen
overtog hvervet som institutbestyrer fra 1. januar 1948 (j. nr. 437a/47).
På finansloven for 1948-49 blev der bevilget en stilling som videnskabelig
assistent mod bortfald af et lektorat i matematik.
I forbindelse med den i 1947 gennemforte almindelige honorarregulering
blev der under universitetets konto 4, Honorarer, jfr. rigsdagstidende
for 1947-48, tillæg A, spalte 1919-20, optaget et honorar
til vederlæggelse af sekretærhjælp på 1080 kr. + sædvanligt tillæg mod
samtidig nedsættelse af institutets medhjælpsbelob fra 1500 kr. til
500 kr.
t. Zoofysiologisk laboratorium.
På finansloven for 1948-49, jfr. rigsdagstidende for 1947-48, tillæg
A, spalte 1921-22, under universitetets konto 5, Medhjælp, blev der
optaget bevilling til aflonning som laboratoriebetjent af en hjælpelaboratoriebetjent,
der hidtil havde haft et vederlag på 3000 kr. årligt
(j. nr. 402b/46).
u. Biofysisk laboratorium.
På tillægsbevillingsloven for 1947-48, jfr. rigsdagstidende for 1947-
48, tillæg A, spalte 5869-70, blev der under universitetets konto 24,
Overordentlige udgifter, bevilget 5345 kr. til fornyelse af pladerne i
laboratoriets akkumulatorbatteri (j. nr. 304a/47).
v. Ferskvandsbiologisk laboratorium.
På finansloven for 1948-49 blev der optaget bevilling til ansættelse
af en medhjælpslønnet laboratoriebetjent mod bortfald af et til institutet
til rådighed værende medhjælpsbelob på 2040 kr. årligt+
sædvanligt honorartillæg (j. nr. 435b/47).
På tillægsbevillingsloven for 1947-48, jfr. rigsdagstidende for 1947-
48, tillæg A, spalte 5869-70, blev der under universitetets konto 24,
Overordentlige udgifter, bevilget 20.000 kr. til køb, opførelse og indretning
af en beboelsesbarak på laboratoriets grund i Hillerød, til
anvendelse for kursusstuderende og andre studerende og unge kandidater,
der arbejder på laboratoriet samt for fremmede forskere, der
gæster laboratoriet (j. nr. 435a/47).