III. FORELÆSNINGER, ØVELSER OG
EKSAMINER
a. Oversigt over de studerende, der i året fra 1. oktober 1947
til 30. september 1948 er blevet immatrikulerede.
Dimitteret i 1930 1
— i 1932 1
i 1933 2
i 1934 1
i 1936 5
— i 1937 2
— i 1938 3
i 1939 8
— i 1940 14
i 1941 15
i 1942 26
i 1943 24
i 1944 20
i 1945 29
i 1946 44
i 1947 125
i 1948 1013
Fra islandske skoler 9
Fra fremmede universiteter eller skoler 41
Officersskolens afgangseksamen 1
lait... 1284
løvrigt henvises til den i efteråret 1948 udkomne »Liste over de
immatrikulerede studerende, der følger undervisningen ved Københavns
universitet i det akademiske år 1948-49«.
b. Afholdte eksaminer.
1. TILLÆGSEKSAMEN I HENHOLD TIL KGL. ANORDNING AF
8. FEBRUAR 1908 MED SENERE ÆNDRINGER
Januar 1948; Latin: Der indstillede sig 4 stud. theol., af hvilke 3
bestod og 5 stud. mag., af hvilke 3 bestod. Græsk: Der indstillede sig
27 stud. theol., af hvilke 23 bestod og 6 stud. mag., som alle bestod.
72 Universitetets årbog 1947-48
Juni 1948: Latin: Der indstillede sig 5 stud. theol., af hvilke 3 bestod
og 31 stud. mag., af hvilke 23 bestod. Græsk: Der indstillede sig
9 stud. theol., af hvilke 7 bestod og 11 stud. mag., af hvilke 10 bestod.
2. ALMINDELIG FILOSOFISK EKSAMEN EFTER KGL. ANORDNING AF
11. APRIL 1927
I året 1947-48 indstillede sig 1231, af hvilke 1017 bestod.
'1
3. SÆRSKILT PRØVE I HEBRAISK
Januar 1948: Der indstillede sig 21, af hvilke 15 bestod.
Juni 1948: Der indstillede sig 51, af hvilke 39 bestod.
4. PRØVE I NYTESTAMENTLIG GRÆSK
Januar 1948: Der indstillede sig 1, som bestod.
Juni 1948: Der indstillede sig 2, af hvilke 1 bestod.
5. TEOLOGISK EMBEDSEKSAMEN
Vinteren 1947-48: Der indstillede sig 22, 20 fuldendte eksamen.
Sommeren 1948: - — - 17, 15
lait indstillede sig 39, 35 fuldendte eksamen.
Af disse fik 3 laiidabilis quidem egregie, 18 laudabilis og 14 haud
illaudabilis.
Vinteren 1947-48.
Andersen, Johannes (1941) ... 82 laud.
Bernsted, Arne Bernhard
Jorgen (1941) 70 haud.
Bækgaard, Jens Vagner Torkil
(1939) 67 haud.
Christensen, Erik Carli (1941). 105 laud.
Dierks, Viggo Alex (1941).... 92 laud.
Finsen, Ole (1939) 71 haud.
Hansen, Tage Johannes
Bertelsen (1938) 72 haud.
Heigaard, Holger Erling (1940) 99 laud.
Holst-Jensen, Johannes (1941) 77 laud.
Juul, Jon Asgersson (1933)... 101 laud.
Kleierstrup, Paul Ejnar (1940) 68 haud.
Konggaard, Svend (1941) .... 101 laud.
Lyksholm, Kaj (1941) 74 haud.
Rasmussen, Hans Frede (1941) 107 laud.
Simonsen, Hejne (1941) 119 laud.
et quidem egregie
Storebjerg, Erik Christian (1941) 95 laud.
Wernberg-Moller, Preben
Christian Heiberg (1941) . . . 122 laud.
et quidem egregie
Vig, Ejvind Laursen (1937) . . 76 haud.
Ørberg, Carl Peter (1936) .... 66 haud.
Østergaard. Georg (1941) 79 laud.
Sommeren 1948.
Banning, Knud Ole (1943) ... 91 laud.
Ellilsgaard, Frede Madsen (1942) 121 laud.
et quidem egregie
Hauge, Ingvard Marinus (1940) 61 haud.
Jensen, Axel Konstantinus
(1942) 95 laud.
Jørgensen, Jorgen Henrik (1940) 68 haud.
Koch, Andreas Dahlerup 67 haud.
Meisner, Poul Victor Theodor
Carl (1941) 110 laud.
Mortensen, Arent (1940) 81 laud.
Nielsen, Frimodt Krogh (1942) 103 laud.
Nissen, Hans Troels (1940)... 66 haud.
Opstrup, Morten (1941) 75 laud.
Pedersen, Orla (1939) 87 laud.
Rorskou, Henning (1941) 72 haud.
Vejborg, Knud Arne (1940) . . 80 laud.
Wolf, Jens Christian Kolding
(1942) 81 laud.
Universitetets eksaminer 73
Skriftlige opgaver.
Vinteren 1947-48.
1) Nye testamentes bifag: Hvilke oplysninger får vi fra de 9 æklre (almindeligt
anerkendte) Paulusbreve om de modstandere, apostlen bekæmper?
2) Kirkehistorie; a) (gi. ordning og maksimum) En oversigt over den protestantiske
teologi i Tyskland i tiden fra 1870 til 1914. b) (minimum) »Indre
mission« og dens betydning for dansk kirkeliv i tiden indtil den forste verdenskrig.
3) Nye testamentes eksegese: Apokalypsen 13,11-18 (inc4.).
4) Gamle testamentes eksegese: a) (gi. ordning) Oversættelse og fortolkning
af salme 8. b) (maksimum) Oversættelse og fortolkning af salme 98.
c) (minimum) Oversættelse og fortolkning af genesis, kap. 1. 24-kaj). 2, 3
(incl.).
5) Dogmatik: 1 hvilke henseender adskiller protestantisk opfattelse af kirkens
væsen sig fra romersk-katolsk kirkesyn?
6) Religionsfilosofi: En fremstilling og vurdering af Hegels tanker om religion.
1) Nye testamentes bifag: Hvorvidt kan de nytestamentlige breve karakteriseres
som epistler?
2) Kirkehistorie: a) (gi. ordning og maksimum) Den kirkepolitiske nyorientering
i det 14. og 15. århundrede, b) (minimum) Den lutherske reformations
grundtanke belyst gennem Luthers personlige udvikling og hans reformatoriske
hovedskrifter i 1520.
3) Nye testamentes eksegese: Romerbrevet 6, 12-23 (incl.) oversættes og
fortolkes.
4) Gamle testamentes eksegese: a) (gi. ordning) Amos 4, 1-10 (incl.). b)
(maksimum) Jesaja 43, 12-44,5 (incl.). c) (minimum) Salme 20.
5) Dogmatik: En fremstilling af Ny Testamentes dåbssyn med særligt henblik
på, om kirkens nutidige dåbspraksis er forenelig med dette.
6) Etik: En redegørelse for kristen etiks stilling til henholdsvis legatistisk
etik, formålsetik og sindelagsetik.
6. JURIDISK EMBEDSEKSAMEN, STATSVIDENSKABELIG EKSAMEN
SAMT EKSAMEN I FORSIKRINGSVIDENSKAB OG STATISTIK
a. Juridisk embedseksamen.
Vinteren 1947-48: Der indstillede sig 123, 120 fuldendte eksamen.
Sommeren 1948: - — - 176, 166 — —
Af disse fik 192 forste karakter, 79 anden karakter 1 og 15 anden
karakter 2.
Sommeren 1948.
lait indstillede sig 299, 286 fuldendte eksamen.
Vinteren 1947-48.
Efter kgl. anordning af 13. juli 1937.
Abildgaard, Hans Fabricius
Andersen, Povl Mandrup
(1940)
Barlebo, Niels Jørgen
(1941)
11,71 første
(1941)
Andersen, Hans Morten
Raahauge (1941) . . . .
11,93 første
13,00 første
Barteis, f. Stahlschmidt,
Esther (1939) 11,86 første
11,79 første
72 Universitetets årbog 1947-48
Juni 1948: Latin: Der indstillede sig 5 stud. theol., af hvilke 3 bestod
og 31 stud. mag., af hvilke 23 bestod. Græsk: Der indstillede sig
9 stud. theol., af hvilke 7 bestod og 11 stud. mag., af hvilke 10 bestod.
2. ALMINDELIG FILOSOFISK EKSAMEN EFTER KGL. ANORDNING AF
11. APRIL 1927
I året 1947-48 indstillede sig 1231, af hvilke 1017 bestod.
3. SÆRSKILT PRØVE I HEBRAISK
Januar 1948: Der indstillede sig 21, af hvilke 15 bestod.
Juni 1948: Der indstillede sig 51, af hvilke 39 bestod.
4. PRØVE I NYTESTAMENTLIG GRÆSK
Januar 1948: Der indstillede sig 1, som bestod.
Juni 1948: Der indstillede sig 2, af hvilke 1 bestod.
5. TEOLOGISK EMBEDSEKSAMEN
Vinteren 1947-48: Der indstillede sig 22, 20 fuldendte eksamen.
Sommeren 1948: - — - 17, 15
lait indstillede sig 39, 35 fuldendte eksamen.
Af disse iik 3 laudabilis quidem egregie, 18 laiidabilis og 14 haud
illaudabilis.
Vinteren 1947-48.
Andersen, Johannes (1941) ... 82 laud.
Bernsted, Arne Bernhard
Jørgen (1941) 70 haud.
Bækgaard, Jens Vagner Torkil
(1939) 67 haud.
Christensen, Erik Carli (1941). 105 laud.
Dierks, Viggo Alex (1941).... 92 laud.
Finsen, Ole (1939) 71 haud.
Hansen, Tage Johannes
Bertelsen (1938) 72 haud.
Heigaard, Holger Erling (1940) 99 laud.
Holst-Jensen, Johannes (1941) 77 laud.
Juul, Jon Asgersson (1933)... 101 laud.
Kleierstrup, Paul Ejnar (1940) 68 haud.
Konggaard, Svend (1941) .... 101 laud.
Lyksholm, Kaj (1941) 74 haud.
Rasmussen, Hans Frede (1941) 107 laud.
Simonsen, Hejne (1941) 119 laud.
et quidem egregie
Storebjerg, Erik Christian (1941) 95 laud.
Wernberg-Møller, Preben
Christian Heiberg (1941) . . . 122 laud.
et quidem egregie
Vig, Ejvind Laursen (1937) . . 76 haud.
Ørberg, Carl Peter (1936) .... 66 haud.
Østergaard, Georg (1941) 79 laud.
Sommeren 1948.
Banning, Knud Ole (1943) ... 91 laud.
Ellilsgaard, Frede Madsen (1942) 121 laud.
et quidem egregie
Hauge, Ingvard Marinus (1940) 61 haud.
Jensen, Axel Konstantinus
(1942) 95 laud.
Jørgensen, Jorgeu Henrik (1940) 68 haud.
Koch, Andreas Dahlerup 67 haud.
Meisner, Poul Victor Theodor
Carl (1941) 110 laud.
Mortensen, Arent (1940) 81 laud.
Nielsen, Frimodt Krogh (1942) 103 laud.
Nissen, Hans Troels (1940)... 66 haud.
Opstrup, Morten (1941) 75 laud.
Pedersen, Orla (1939) 87 laud.
Rorskou, Henning (1941) 72 haud.
Vejborg, Knud Arne (1940) . . 80 laud.
Wolf, Jens Christian Kolding
(1942) 81 laud.
Universitetets eksaminer 73
Skriftlige opgaver.
Vinteren 1947 48.
1) Nye testamentes bifag: Hvilke oplysninger får vi fra de 9 ældre (almindeligt
anerkendte) Paulnsbreve om de modstandere, apostlen bekæmper?
2) Kirkehistorie: a) (gi. ordning og maksimum) En oversigt over den protestantiske
teologi i Tyskland i tiden fra 1870 til 1914. b) (minimum) »Indre
mission« og dens betydning for dansk kirkeliv i tiden indtil den forste verdenskrig.
3) Nye testamentes eksegese: Apokalypsen 13,11-18 (incl.).
4) Gamle testamentes eksegese: a) (gi. ordning) Oversættelse og fortolkning
af salme 8. b) (maksimum) Oversættelse og fortolkning af salme 98.
c) (minimum) Oversættelse og fortolkning af genesis, kap. 1, 24-kap, 2, 3
(incl.).
5) Dogmatik: I hvilke henseender adskiller protestantisk opfattelse af kirkens
væsen sig fra romersk-katolsk kirkesyn?
6) Religionsfilosofi: En fremstilling og vurdering af Hegels tanker om religion.
1) Nye testamentes bifag: Hvorvidt kan de nytestamentlige breve karakteriseres
som epistler?
2) Kirkehistorie: a) (gi. ordning og maksimum) Den kirkepolitiske nyorientering
i det 14. og 15. århundrede, b) (minimum) Den lutherske reformations
grundtanke belyst gennem Luthers personlige udvikling og hans reformatoriske
hovedskrifter i 1520.
3) Nye testamentes eksegese: Romerbrevet 6, 12-23 (incl.) oversættes og
fortolkes.
4) Gamle testamentes eksegese: a) (gi. ordning) Amos 4, 1-10 (incl.). b)
(maksimum) Jesaja 43, 12-44, 5 (incl.). c) (minimum) Salme 20.
5) Dogmatik: En fremstilling af Ny Testamentes dåbssyn med særligt henblik
på, om kirkens nutidige dåbspraksis er forenelig med dette.
6) Etik: En redegørelse for kristen etiks stilling til henholdsvis legatistisk
etik, formålsetik og sindelagsetik.
6. JURIDISK EMBEDSEKSAMEN, STATSVIDENSKABELIG EKSAMEN
SAMT EKSAMEN I FORSIKRINGSVIDENSKAB OG STATISTIK
a. Juridisk embedseksamen.
Vinteren 1947-48: Der indstillede sig 123, 120 fuldendte eksamen.
Sommeren 1948: - — - 176, 166 — —
Af disse fik 192 forste karakter, 79 anden karakter 1 og 15 anden
karakter 2.
Sommeren 1918.
lait indstillede sig 299, 286 fuldendte eksamen.
Vinteren 1947-48.
Efter kgl. anordning af 13. juli 1937.
Abildgaard, Hans Fabricius
Andersen, Povl Mandrup
(1940)
Barlebo, Niels Jørgen
(1941)
11,71 forste
(1941)
Andersen, Flans Morten
Raahauge (1941) . . . .
11,93 første
13,00 første
Barteis, f. Stahlschmidt,
Esther (1939)
11,79 første
11,86 første
72 Universitetets årbog 1947-48
Juni 194S: Latin: Der indstillede sig 5 stud. theol., af hvilke 3 bestod
og 31 stud. mag., af hvilke 23 bestod. Græsk: Der indstillede sig
9 stud. theol., af hvilke 7 bestod og 11 stud. mag., af hvilke 10 bestod.
2. ALMINDELIG FILOSOFISK EKSAMEN EFTER KGL. ANORDNING AF
11. APRIL 1927
I året 1947-48 indstillede sig 1231, af hvilke 1017 bestod.
3. SÆRSKILT PRØVE I HERRAISK
Januar 1948: Der indstillede sig 21, af hvilke 15 bestod.
Juni 1948: Der indstillede sig 51, af hvilke 39 bestod.
4. PRØVE I NYTESTAMENTLIG GRÆSK
Januar 1948: Der indstillede sig 1, som bestod.
Juni 1948: Der indstillede sig 2. af hvilke 1 bestod.
5. TEOLOGISK EMREDSEKSAMEN
Vinteren 1947-48: Der indstillede sig 22, 20 fuldendte eksamen.
Sommeren 1948: - — - 17, 15
lait indstillede sig 39, 35 fuldendte eksamen.
Af disse fik 3 laudabilis quidem egregie, 18 laudabilis og 14 haud
illaudabilis.
Vinteren 1947-48.
Andersen, Johannes (1941) ... 82 laud.
Rernsted, Arne Rernhard
Jorgen (1941) 70 haud.
Rækgaard, Jens Vagner Torkil
(1939) 67 haud.
Christensen, Erik Carli (1941). 105 laud.
Dierks, Viggo Alex (1941).... 92 laud.
Finsen, Ole (1939) 71 haud.
Hansen, Tage Johannes
Rerteisen (1938) 72 haud.
Heigaard, Holger Erling (1940) 99 laud.
Holst-Jensen, Johannes (1941) 77 laud.
Juul, Jon Asgersson (1933)... 101 laud.
Kleierstrup, Paul Ejnar (1940) 68 haud.
Konggaard, Svend (1941) .... 101 laud.
Lyksholm, Kaj (1941) 74 haud.
Rasmussen, Hans Frede (1941) 107 laud.
Simonsen, Hejne (1941) 119 laud.
et quidem egregie
Storebjerg, Erik Christian (1941) 95 laud.
Wernberg-Møller, Preben
Christian Heiberg (1941) . . . 122 laud.
et quidem egregie
Vig, Ejvind Laursen (1937) . . 76 haud.
Ørberg, Carl Peter (1936) .... 66 haud.
Østergaard, Georg (1941) 79 laud.
Sommeren 1948.
Ranning, Knud Ole (1943) ... 91 laud.
Ellilsgaard, Frede Madsen (1942) 121 laud.
et quidem egregie
Hauge, Ingvard Marinus (1940) 61 haud.
Jensen, Axel Konstantinus
(1942) 95 laud.
Jørgensen, Jorgen Henrik (1940) 68 haud.
Koch, Andreas Dahlerup 67 haud.
Meisner, Poul Victor Theodor
Carl (1941) 110 laud.
Mortensen, Arent (1940) 81 laud.
Nielsen, Frimodt Krogh (1942) 103 laud.
Nissen, Hans Troels (1940)... 66 haud.
Opstrup, Morten (1941) 75 laud.
Pedersen, Orla (1939) 87 laud.
Rorskou, Henning (1941) 72 haud.
Vejborg, Knud Arne (1940) . . 80 laud.
Wolf, Jens Christian Kolding
(1942) 81 laud.
Universitetets eksaminer 73
Skriftlige opgaver.
Vinteren 1947-48.
1) Nye testamentes bifag; Hvilke oplysninger får vi fra de 9 ældre (almindeligt
anerkendte) Paulusbreve om de modstandere, apostlen bekæmper?
2) Kirkehistorie; a) (gi. ordning og maksimum) En oversigt over den protestantiske
teologi i Tyskland i tiden fra 1870 til 1914. b) (minimum) »Indre
mission« og dens betydning for dansk kirkeliv i tiden indtil den første verdenskrig.
3) Nye testamentes eksegese; Apokalypsen 13, 11-18 (incl.).
4) Gamle testamentes eksegese; a) (gi. ordning) Oversættelse og fortolkning
af salme 8. b) (maksimum) Oversættelse og fortolkning af salme 98.
c) (minimum) Oversættelse og fortolkning af genesis, kap. 1, 24-kap. 2, 3
(incl.).
5) Dogmatik: 1 hvilke henseender adskiller ])rotestantisk o])fattelse af kirkens
væsen sig fra romersk-katolsk kirkesyn?
6) Religionsfilosofi; En fremstilling og vurdering af Hegels tanker om religion.
Sommeren 1948.
1) Nye testamentes bifag; Hvorvidt kan de nytestamentlige breve karakteriseres
som epistler?
2) Kirkehistorie; a) (gi. ordning og maksimum) Den kirkepolitiske nyorientering
i det 14. og 15. århundrede, b) (minimum) Den lutherske reformations
grundtanke belyst gennem Luthers personlige udvikling og hans reformatoriske
hovedskrifter i 1520.
3) Nye testamentes eksegese: Romerbrevet 6, 12-23 (incl.) oversættes og
fortolkes.
4) Gamle testamentes eksegese; a) (gi. ordning) Amos 4, 1-10 (incl.). b)
(maksimum) Jesaja 43, 12-44, 5 (incl.). c) (minimum) Salme 20.
5) Dogmatik: En fremstilling af Ny Testamentes dåbssyn med særligt henblik
på, om kirkens nutidige dåbspraksis er forenelig med dette.
6) Etik: En redegørelse for kristen etiks stilling til henholdsvis legatistisk
etik, formålsetik og sindelagsetik.
6. JURIDISK EMBEDSEKSAMEN, STATSVIDENSKABELIG EKSAMEN
SAMT EKSAMEN I FORSIKRINGSVIDENSKAB OG STATISTIK
a. Juridisk embedseksamen.
Vinteren 1947-48: Der indstillede sig 123, 120 fuldendte eksamen.
Sommeren 1948: - — - 176, 166 —
lait indstillede sig 299, 286 fuldendte eksamen.
Af disse fik 192 forste karakter, 79 anden karakter 1 og 15 anden
karakter 2.
Vinteren 1947-48. Andersen, Povl Mandrup
Efter kgl. anordning af 13. juli 1937. (1940) 11,71 første
Abildgaard, Hans Fabricius Barlebo, Niels Jorgen
(1941) 11,93 forste (1941) 11,79 forste
Andersen, Hans Morten Barteis, f. Stahlschmidt,
Raahauge (1941) 13,00 forste Esther (1939) 11,86 første
74 Universitetets årbog 1947-48
Behrend, Carl Joachim
(1939) 11,67 første
Bjerregaard, Mogens (1936) 11,71 første
Bjøreng, Knud (1941) . . . 12,29 første
Bjørnow, Ester Emilie
Bodil (1937) 11,21 anden 1.
Bohr, Ole (1940) 13,21 første
Borchorst, Thora Sophie
(1939 ) 11,87 første
Christensen, Aage John
(1941) 11,93 første
Christensen, Niels Emil
(1938) 10,80 anden 1.
Christiansen, Stig Kiær
(1941) 12,14 første
Dalin, Louis Emil Nikolaus
(1930) 11,07 anden 1.
Due, Mogens (1940) 11,47 anden 1.
Ejs, Hans Eyvind (1937). 10,80 anden 1.
Fredsted, Arne Didriksen
(1934) 10,71 anden 1.
Filrstnow-Sørensen, Bent
(1941) 11,93 første
Hansen, Gerner Ib (1938) 11,79 første
Hansen, Holger Rud (1941) 13,14 første
Hansen, Jytte Sylvest
(1941) 11,71 første
Hansen, Knud Mogens
Balle (1940) 9,86 anden 2.
Hansen, Svend Philip Claudius
Wiegand (1941)... 11,29 anden 2.
Hansen-Stavnsbjerg, Ruth
(1941) 12,71 første
Haxthausen, Henrik Holger
(1941) 12,43 første
Henriksen, Niels Kristian
Knud (1930) 11,53 anden 1.
Hesseldahl, Niels Garde
(1940 ) 11,71 første
Holstein-Rathlou, Hans
Christian Bent Høeg von
(1937 ) 12,00 første
Hvedstrup, Hannes Vedel
Dan (1932) 10,21 anden 2.
Jacobsen, Arne Skjold
(1941 ) 11,36 anden 1.
Jakobsen, Ellinor
Margrethe Brondt (1939) 12,33 forste
Jensen, Bent Erik Engelhard
(1941) 13,07 første
Jensen, Doris Rigborg
Margit Østergaard (1941) 11,21 anden 2.
Jespersen, Henrik Frode
Helge (1932) 10,71 anden 1.
Johnsen, Anna Elisabeth
(1941) 12,43 første
Lange, Harri Walther
(1940) 11,53 anden 1.
Larsen, Troels (1941) .... 12,79 forste
Larsen, Uffe Ramsoe (1941) 11,93 første
Lauritzen, Ivar Krogh
(1940 ) 10,71 anden 1.
Lund, Ebbe Lorentzen
(1938 ) 10,57 anden 2.
Lokkegaard, Knud Kristian
(1941 ) 11,71 første
Madsen, Birgit Dorete
Byrch (1941) 11,71 første
Madsen, Henning Nordby
(1939 ) 11,86 første
Madsen, Ove (1940) 12,29 første
Mathiesen, Hilda (1939).. 11,79 første
Melbye, Poul Henrik (1941) 12,14 første
Moltke, Kay Aage Greve
(1931) 11,29 anden 1.
Nielsen, Inger (1940) .... 11,36 anden 1.
Nielsen, Jørgen (1941) . . . 11,71 første
Nikolajsen, Kjeld Steenberg
(1940) 12,07 første
Oldam, John William
(1940 ) 12,13 første
Olsen, Poul Rovsing (1940) 12,21 første
Oxholm, Jørgen Christian
(1940 ) 10,71 anden 1.
Pedersen, Hans Børge
(1938 ) 11,36 anden 1.
Riis, Robert (1941) 12,79 første
Rydeng, Oiva Runo Jonas
(1934) 12,00 første
Schilder, Preben Mogens
Wiggo (1936) 11,86 første
Schmidt, Torben Svenné
(1941 ) 12,57 første
Schreiber, Jørgen (1940) . 11,50 anden 1.
Skjødt, Karl Vilhelm (1941) 11,93 første
Smidt, Ellen Emma Hørbye
(1940) 11,50 anden 1.
Sørensen, Sven Erik (1941) 11,57 anden 1.
Thranov, Hans Christian
(1939 ) 12,00 første
Trier, Gajus (1940) 11,40 anden 1.
Vibe-Hastrup, Kirsten
(1940 ) 12,43 første
Vigerslev, Kaj (1941) .... 12,36 første
Efter kgl. anordning af 19. juli 1944.
Åkerlund, Sonja Ruth
(1938 ) 12,21 første
Andersen, Ejler (1942) . . . 12,21 første
Andersen, Kirsten Lund,
f. Troldahl (1942) 11,21 anden 1.
Andreasen, Hans Erik
(1941 ) 11,93 første
Basse, Else Marie Oline
(1942 ) 12,36 forste
Behrendt, Jørgen (1942) . 12,57 forste
Bjerre, Erik (1941) 11,86 første
Blom, Arne Gram (1942). . 12,07 forste
Bodenhagen, Eva Bodil
(1942) 11,71 første
Boll, Arne Harring, Mølgaard
(1942) 12,79 første
Christensen, Rigmor,
f. Kongsboll (1940) .... 10,57 anden 2.
Christensen, Willy Hoppe
(1939 ) 11,07 anden 1.
Deichmann, Johan Henrik
(1942) 12,14 forste
Dithmer, Jørgen Gottschalck
(1942) 11,79 forste
Falck, Alice (1933) 11,86 første
Universitetets eksaminer 75
Fentz, Ole (1942) 12,93 første
Hansen, Ingeborg Thomsen
(1940) 11,00 anden 1.
Hermann, Gudrun Gautier,
f. Schmit (1942) 13,64 første
Hjermov, Svend Aage
(1940 ) 12,29 første
Hohwy, Henning Simon
(1942) 12,71 første
Horsager, Jens Christian
(1941 ) 11,93 første
Høilund, Børge Ernfred
(1940 ) 11,71 første
Iversen, Iris Lundholm
(1942 ) 12,00 første
Jenning, Carl Johan (1941) 12,07 første
Jensen, Helge (1938) .... 11,14 anden 1.
Joensen, Hans Christian
Andreas (1937) 10,57 anden 2.
Karstens, Leif Mogens
Trolle (1940) 10,50 anden 2.
Kjær, Sigurd (1937) 12,71 første
Koefoed, Kirsten (1941).. 12,14 første
Krøigaard, Jørgen (1942). 12,71 første
Larsen, Preben Hans (1942) 12,79 første
Lauridsen, Edith (1942).. 12,00 første
Lomholt, Kate Ingeborg,
f. Hvidberg (1942) 12,21 første
Møller, Ingrid (1942) .... 12,43 første
Olsen, Jørgen Birch (1942) 12,57 første
Orholm, Helge (1941) .... 11,79 første
Pedersen, Knud (1936)... 10,79 anden 1.
Polack, Ernst (1941) 13,14 første
Ramlau-Hansen, Bjørn
Andreas (1941) 12,71 første
Reeh, Rasmus Henrik
(1941 ) 13,21 første
Riis, Vilhelm Merrild (1941) 11,71 første
Rosenkrantz, Niels Oluf
Vilhelm (1941) 12,00 første
Skjoldager-Nielsen, Arne
(1941 ) 12,57 første
Smitt, Harald (1941) .... 11,86 første
Stagaard, Jan (1941) .... 11,93 første
Storm, Geert (1939) 12,29 første
Søeberg, Johan Frederik
(1942 ) 12,29 første
Sørensen, Birte Enevold
(1942) 12,07 første
Thorsen, Søren Magdahl
(1942) 12,36 første
Torfmg, Henning Boeg
(1941) 12,57 første
Trolle-Christensen, Axel
Johannes (1939) 11,86 første
Wendler, Jørgen Erik
(1941) 11,79 første
Østergaard, Poul Christian
(1941) 13,64 første
Sommeren 1948.
Efter kgl. anordning af 13. juli 1937.
Abrahamson, Erling Birger
(1938) 11,71 første
Arnstedt, Niels Peter (1939) 10,86 anden 1.
Asmussen, Leif Bering
(1939) 11,36 anden 1.
Basse, Mogens Angel]
Krarup (1940) 11,50 anden 1.
Bastiansen, Jens Leif (1941) 10,86 anden 1.
Boel, Niels (1941) 12,86 første
Borch, Otto Rose (1940) . . 13,07 første
Breum, Poul Buch (1941) 10,71 anden 1.
Broge, Jørgen (1939) .... 11,07 anden 1.
Buemann, Birte Marie
(1941) 12,71 første
Byberg, Karen Annie (1932) 12,71 første
v. Biilow, Inge Annelise
Dorothea, f. Ohrt-Christensen
(1940) 11,57 anden 1.
Bøggild, Kai Andreas
(1940) 12,14 første
Christensen, Erling Tage
(1939) 9,79 anden 2.
Christensen, Henning Bay
(1936) 12,07 første
Christensen, Henry (1941) 11,79 første
Christensen, Sven Drewsen
(1940) 12,21 første
Christensen, Carl Aage
(1942) 13,43 første
Christiansen, Leif (1939). . 11,79 første
Dan-Jensen, Ib (1940) . . . 12,36 første
Elling, Jørgen (1938) .... 11,67 første
Enevoldsen-Elsing, Harald
Carsten (1928) 11,53 anden 1.
Eriksen, Erling Vilhelm
Rosenberg (1939) 11,36 anden 1.
Faurholdt, Jes Henning
(1939) 11,87 første
Frantzen, Alfred Bisgaard
(1941) 12,36 første
Frederiksen, Ib (1940) . . . 13,29 første
Frøhling, Kaj Erik (1941) 13,07 første
Giødesen, Flemming Sten
(1941) 11,00 anden 1.
Giødesen, Inger, f. Hesselberg
(1941) 11,14 anden 1.
Goransson, Kai Eyvind
(1940) 12,86 første
Hansen, Bengt Arnold
(1938) 10,07 anden 2.
Hansen, Erik Daniel (1940) 11,79 første
Hansen, Svend Philip
Claudius Wiegand (1941) 11,43 anden 1.
Harpsøe, Carl Heinz (1941) 11,86 første
Hedin, Fjell Mogens (1929) 11,21 anden 1.
Hvedstrup, Hannes Vedel
Dan (1932) 10,43 anden 2.
Jakobsen, Jørgen Carl
(1936) 10,73 anden 1,
Jensen, Bendt Friis (1938) 10,29 anden 2.
Jensen, Folmer Ruggaard
(1940 ) 10,93 anden 1.
Jensen, Johannes Thorkild
(1941 ) 12,29 første
Jensen, Jens Jørgen (1933) 11,67 første
Jensen, Kai Ernst Damgaard
(1937) 11,07 anden 1.
Jensen, Kaj Preben (1940) 11,86 første
76 Universitetets årbog 1947-48
Jørgensen, Jens Eigill
(1940 ) 12,29 tørste
Jørgensen, Kjeld Helge
(1936 ) 10,29 anden 2.
Jørvang, Svend Egon
(1937 ) 10,86 anden 1.
Kenholt, Louis Charlo
(1929) 10,36 anden 2.
Kiil, Per (1941) 13,07 første
Koefoed, Sigfred Orlov
Mathias (1931) 11,29 anden 1.
Lomholdt-Pedersen, Knud
Ejvin Christian (1939). 12,64 første
Madsen, Poul (1934) 10,27 anden 2.
Madsen, Poul Harry (1940) 13,00 første
Malchau, Per (1941) 12,29 første
Melson, Bent Paludan
(1941 ) 10,86 anden 1.
Mikkelsen, Else Kathrine
(1940 ) 12,57 første
Mortensen, Jens-Christian
Pram (1940) 11,14 anden 1.
Møller, Jørgen Eithz (1941) 12,64 første
Møller, Svend Harald (1940) 12,57 første
Mørkeberg, Bent Schiøtt
(1941 ) 12,36 første
Ninn-Hansen. Erik (1941) 11,36 anden 1.
Nøhr, Borge Folmer (1941) 11,79 første
Nørager, Anton (1940) . . . 12,71 første
Pagh, Poul Christian Wendelboe
(1934) 11,50 anden 1.
Petersen, Jens Christian
(1940 ) 12,71 første
Baith, John (1940) 12,36 første
Baunskov, Ernst Korup
(1941 ) 11,79 første
Schrøder, Flemming (1941) 11,86 første
Selmer, Bigmor Fleng,
f. Nielsen (1941) 11,71 første
Skjødsholm, Søren Emil
(1940 ) 11,07 anden 1.
Svanholt, Henning (1941). 12,79 første
Sørensen, Jenny Margit
(1941 ) 11,71 første
Sørensen, Sven Erik (1941) 11,86 første
Tang, Jørgen Leonhard
(1941 ) 11,50 anden 1.
Thomsen, Mogens Wilhelm
(1940) 12,21 første
Thomsen, Svend (1941) . . 11,29 anden 1.
Tillisch, Holger (1940) . . . 10,36 anden 2.
Trier, Gunvor Gisken
f. Meldal (1939) 12,87 første
Wolfson, Michael Ivan
Leon (1938) 11,50 anden 1.
Vrist, Aksel (1941) 13,00 første
Wormer, Poul Erik (1941) 11,93 første
Ørum, Carl Erik Beyerholm
(1941) 10,71 anden 1.
Efter kgl. anordning af 19. juli 1944.
Albrechtsen, Kristian
(1942 ) 11,93 første
Andersen, Johannes (1942) 11,71 første
Andersen, Kirsten Lund,
f. Troldahl (1942) 12,07 første
Andersen, Nils Bugge
(1942) 13,36 første
Andersen, Buth Merete
Lund (1941) 11,29 anden 1.
Berner, Anne-Lise (1942) . 12,29 første
Black, Birgit (1941) 12,07 første
Blinkenberg, Torben Kruse
(1941) 11,71 første
Borch, Inga (1942) 11,93 første
Brigsted, Johannes (1942) 12,50 første
Brixtofte, Kjeld (1942)... 11,71 første
Bruhn, Vibeke, f. Nygaard
(1941 ) 11,86 første
Christensen, Bent Johan
Viggo Holst (1941) .... 11,86 første
Christensen, Bigmor,
f. Kongsbøll (1940) .... 10,93 anden 1,
Christensen, Svend Flemming
(1942) 11,71 første
Christiansen, Hans Erik
Boje (1942) 10,71 anden 1.
Damm, Knud-Peter (1942) 12,43 første
Dons, Preben (1941) 11,07 anden 1.
Drejer, Frederik Christian
(1938 ) 10,71 anden 1.
Dul, Påll Joånnes å (1939) 11,57 anden 1.
Ehlers, Karl Axel (1942). 11,57 anden 1.
Eigenbrod, Inge (1942) . . 11,71 første
EIleboe-Labritzen, Willy
Louis (1942) 12,43 første
Ellendersen, Jens Pauli
Martin Egil (1940) .... 11,00 anden 1.
Engell, Johan Peter (1943) 12,50 første
Erichsen, Knud Martin
Helm (1941) 11,71 første
Folkmar, Hans Torben
Harboe (1942) 12,64 første
Færch, Ejner (1941) 12,07 første
Galatius, Mogens Karl
Christian (1939) 11,36 anden 1.
Gjernals, Birthe Agnethe
(1942 ) 12,29 første
Hansen, Anna Elisabeth
Victor, f. Strøm (1943). 13,21 første
Hansen, Astrid Nottelmann
(1942) 12,00 første
Hansen, Poul Nygaard
(1939 ) 12,07 første
Hansen, Vagn Victor (1942) 13,21 første
Helm, Erik (1942) 12,00 første
Henningsen, Vagn Fridal
(1942) 12,14 første
Hjuler, Eugen Thorbjørn
(1940 ) 12,21 første
Hornum, Bent-Erik
Johansen (1942) 10,71 anden 1.
Høegh, Preben (1942).... 11,71 første
Jarl, Edvin (1941) 11,29 anden 1.
Jensen, Aage Egan Oluf
(1940) 11,21 anden 1.
Jensen, Ellinor Winther,
f. Andersen, (1942) 12,14 første
Universitetets eksaminer 77
Jensen, Jørgen Eckhardt
(1941) 10,71 anden 1.
Jensen, Niels Stissing(1942) 12,00 første
Jensen, Olaf Peter (1942) 10,71 anden 1.
Johansen, Arne Karl (1944) 11,93 første
Jørgensen, Torben Rimond
Wallentin (1942) 12,64 første
Kahlke, Sigurd August
Heinrich (1943) 11,93 første
Karstens, Leif Mogens
Trolle (1940) 10,93 anden 1.
Kielberg, Ib (1942) 12,43 første
Kiørboe, Jørgen (1942). . . 10,43 anden 2.
Knudstrup, Kai Torben
(1932) 12,50 første
Kock, Hans Jørgen
Christian (1942) 12,07 første
Kofoed, Erik (1941) 12,50 første
Kristiansen, Ingolf Børge
Martin Kornmaaler
(1936) 10,71 anden 1.
Larsen, Flemming Georg
(1942) 11,43 anden 1.
Larsen, Ib Lind (1941) .. 12,57 første
Larsen, Jørgen Christian
(1942) 12,86 første
Larsen, Knud (1940) 11,57 anden 1.
Ludvigsen, Lise Kranold . 11,07 anden 1.
Lund, Ebbe Lorentzen
(1938) 10,71 anden 1.
Løsbye, Astrid (tidl. Larsen)
(1942) 11,50 anden 1.
Madsen, Johannes Kristian
(1942) 11,79 første
Meiland, Knud Christen
Elmelund (1942) 11,50 anden 1.
Mikkelsen, Osvald, Ingemann
(1942) 12,21 første
Møller, Arley Søren (1942) 12,00 første
Nielsen, Erik Nikolaj (1942) 12,36 første
Nielsen, Gudrun (1940). . . 11,86 første
Nissen, Bent Lave (1942). 12,36 første
Odel, Helge (1943) 12,64 første
Osborg, Bent Ole (1942). . 12,07 første
Pedersen, Grethe (1942). . 11,07 anden 1.
Poulsen, Kresten Keld
(1942) 10,71 anden 1.
Reiter, Maximilian Joseph
(1940 ) 12,00 første
Richter, Else (1942) 13,21 første
Schack, Aksel Marcussen
(1941 ) 11,93 første
Schack, Kirsten, f. Elmholt
(1942 ) 12,79 første
Schmidt, May (1942) .... 12,57 første
Sundbo, Jens Peter Arnessen
(1942) 11,71 første
Svensson, Carl Vilhelm
(1941 ) 11,86 første
Sørensen, Kaj Wagner
(1942 ) 13,43 første
Thomsen, Hakon (1939). . 11,64 anden 1.
Thomsen, Jørn Svarrer
(1942) 11,71 første
Thorberg, Bent (1941) ... 11,36 anden 1.
Vilstrup, Hans Bruun
(1942) 11,86 første
SkrifHige opgaver.
Vinteren 1947 48.
Eksamens 1ste del.
1. En i U.S.A. født kvinde K indgår i 1938 ægteskab med en dansk statsborger
uden derved at miste sin amerikanske statsborgerret. Ægteparret
tager fast ophold i Danmark. I efteråret 1945 anholdes K og fængsles
ved kendelse af Københavns byret som sigtet for overtrædelse af stralfelovstillægget
af 1. juni 1945. Under efterforskningen i sagen viser det sig
imidlertid, at sigtelsen beror på en personforveksling, og K løslades straks.
Hun henvender sig til det amerikanske gesandtskab i København, der i
en note til udenrigsministeriet kræver erstatning for den tort, der er tilføjet
K ved den uberettigede fængsling.
Ud fra hvilke synspunkter vil denne note kunne besvares?
2. At fortolke udtrykket »dog under ansvar for domstolene« i grundlovens §84.
3. Ved en skrivelse af 11. januar 1946 til bygningskommissionen i A købstad
pålægger indenrigsministeriet kommissionen ikke at meddele tilladelse
til anbringelse af vinduer af nogen art i brandgavle, jfr. § 8 i bygningslov
for købstæderne, lovbekendtgørelse nr. 210 af 1. august 1912.
Den 1. februar giver bygningskommissionen desuagtet N tilladelse til
at opføre en bygning med en fastmuret mat rude i den mod en ubebygget
nabogrund vendende brandgavl. Huset opføres i løbet af sommeren og
tages i brug den 20. september 1946.
78 Universitetets årbog 1947-48
Indenrigsministeriet, der erfarer det passerede, meddeler i en skrivelse
af 6. oktober N, at den af bygningskommissionen givne tilladelse er ugyldig,
og at vinduesåbningen derfor må tilmures. Da N vægrer sig herved,
foranlediger indenrigsministeriet, at der rejses tiltale mod N for overtrædelse
af byggelovgivningen. N påstår sig frifundet, idet han påberåber
sig, at huset er opført i henhold til en gyldig dispensation fra den ovennævnte
lovbestemmelse.
Hvorledes bør sagen afgøres?
4. Et amt meddelte i 1944 A en femårig bevilling til i en stationsby at drive
en nyoprettet biograf. A udnyttede straks bevillingen. I 1947 bliver filmsrådet,
som mener, at A ikke har de fornødne kunstneriske kvalifikationer,
opmærksom på, at bevillingssagen ikke har været forelagt for rådet, jfr.
lov nr. 117 af 13. april 1938 §§ 1 og 3, og gør herefter gældende, at bevillingen
er ugyldig.
Hvilke betragtninger kan der i denne anledning fremføres, og hvorledes
må spørgsmålet afgøres?
5. Er borgerne forpligtede til at modtage valg som medlemmer af kommunalbestyrelser?
Kan en kommunalbestyrelse med eller uden godkendelse
af tilsynsmyndigheden vedtage at tillægge sine medlemmer vederlag
for hvervets udførelse? Hvilke myndigheder er almindelige tilsynsmyndigheder
med kommunerne?
Eksamens 2den del.
1) Teoretisk opgave:
Der ønskes en redegørelse for fejlkilderne ved den tidligere tinglæsningsordning
og en påvisning af, hvorvidt og i bekræftende fald ad hvilke veje
manglerne er afhjulpet ved tinglysningsloven.
2) Almindelig opgave:
1. På grund af styrmandens uagtsomhed påsejlede en damper jernbanebroen
over Limfjorden ved Aalborg med den følge, at broen i en uge ikke kunne
åbnes, og at adskillige skibe måtte vente en eller flere dage. Et af skibene,
der ved spærringen blev sinket 6 dage, krævede af damperens rederi erstattet
det tab af fortjeneste, som forsinkelsen havde påført det.
Bør dette krav godkendes?
2. I maj 1936 købte ingeniør Carlsen af entreprenør Berg en bil, som Berg
havde købt af malermester Andersen. Carlsen fik 6 måneders henstand
med betaling af de sidste 1000 kr. af købesummen. Nogle uger senere
transporterede Berg sit krav til Landbobanken, som anmeldte sin ret for
Carlsen. Kort efter fik Berg og Carlsen at vide, at Andersen, mens han
ejede vognen, havde påkørt en fodgænger og var ifaldet en erstatning på
1500 kr. Ansvarsforsikreren havde betalt beløbet, men gjorde nu i henhold
til motorlovens § 39, stk. 7 krav på at få de 1500 kr. dækket af
Andersen, der havde kørt groft uagtsomt. Da Andersen ikke kunne betale,
meddelte selskabet Cadsen, at det ville holde sig til vognen. Carlsen
betalte da de 1500 kr. og krævede dem erstattet af Berg, og da han ikke
ville betale, tilskrev Carlsen banken, at han modregnede 1000 kr. af kravet
i bankens fordring på ham. Både Berg og banken bestred, at Carlsen
kunne kræve erstatning af Berg, der ikke havde haft nogen grund til
Mistanke om kravet, og banken påberåbte sig subsidiært, at modregningsbetingelserne
ikke var til stede.
Hvorledes må disse tvistepunkter afgøres?
Universitetets eksaminer 79
3. Proprietær Sørensen, der ved skøde, indført i tingbogen den 3. januar
1936, havde købt gården »Egedal« af proprietær Ulrich, videresolgte ved
skøde af 10. samme måned ejendommen til gårdejer Krog, der ifølge skødet
skulle berigtige købesummen dels ved overtagelse af pantegælden dels
ved udbetaling den 11. juni 1936 af restbeløbet. Krogs skøde blev gjort
betinget af denne udbetaling.
Den 11. januar 1936 anmeldte Krog sit betingede skøde til tinglysning,
hvorpå han foretog en række dispositioner og afholdt en del udgifter med
henblik på overtagelsen af »Egedal«. Inden skødet var blevet indført i
tingbogen, rejste Ulrichs værge krav om tilbagegang af den af Ulrich med
Sørensen indgåede ejendomshandel, idet det viste sig, at Ulrich, da han
på egen hånd med sædvanlig sagførerattestation underskrev skødet til
Sørensen, endnu ikke var fyldt 21 år, hvilket forhold ikke fremgik af
tingbogen, ligesom Krog ikke iovrigt havde haft nogen anledning til at
regne hermed.
Hvorledes bør i denne situation Krogs retsstilling bedømmes?
4; Den 30. april lånte grosserer Davidsen 300 kr. hos sagfører Olsen, der til
sikkerhed for lånet tik underpant i Davidsens ubehæftede flygel. Underpantebrevet
blev tinglyst den 2. maj 1945.
Den 1. september 1945 foretog Købmand Kristensen udlæg i tlygelet
for et forfaldent vekselkrav på 700 kr., og den 2. september gjorde Davidsens
husvært direktør Primholt ligeledes udlæg i flygelet for et forfaldent
huslejekrav for kvartalet april-juni 1945 på 800 kr. Ved den af Primholt
derefter foranledigede tvangsauktion indbragte tlygelet 1600 kr.
I hvilken rækkefølge bor de ovennævnte 3 kreditorers krav mod Davidsen
dækkes af dette provenu?
5. Under et ferieophold august 1946 hos deres mormoder i Brønderslev får
Peter og Poul Larsen, der er født henholdsvis 25. september 1928 og 17.
januar 1931, at vide, at de kan få plads hos købmand Aage Svendsen
som henholdsvis karl og bud.
Drengene skriver til deres moder og spørger, om de må tage pladsen.
Uden at rådføre sig med faderen, der er på tørvearbejde, sender moderen
dem et brev af 26. august, hvori er indlagt en seddel af følgende indhold:
»Peter og Poul må gerne tage plads hos købmand Svendsen.
Deres moder.«
Under forevisning af seddelen fra moderen aftaler drengene med købmand
Aage Svendsen, at de skal tiltræde pladsen den 1. september. De
skal have kost og logi; Peter skal have en løn af 90 kr. og Poul en løn af
60 kr. månedlig; de skal efter aftalen blive til 1. maj 1947.
Midt i september kommer det frem, at moderen, da hun skrev brevet,
slet ikke tænke på købmand Aage Svendsen, som hun ikke kendte, men
på købmand Ole Svendsen, der allerede havde forretning i Brønderslev,
da hun boede der. Hun skriver til drengene, at hun aldrig ville have givet
dem tilladelse til at tage plads i Brønderslev hos nogen anden end købmand
Ole Svendsen.
Da frengene hører det, opsøger de købmand Ole Svendsen, der tilbyder
at give dem hver 30 kr. mere om måneden. Efter at have fået lønnen for
oktober udbetalt, forlader de uden varsel den 1. november købmand Aage
Svendsen og flytter til købmand Ole Svendsen.
Kan købmand Aage Svendsen gennemføre et erstatningskrav mod
drengene efter medhjælperlovens § 28?
6. Ved bevilling af 26. august 1944 separeres detailhandler Jens Petersen og
80 Universitetets årbog 1947-48
hustru Karen, født Sørensen, bl. a. på vilkår, at fællesbarnet Kaj, der er
født 12. marts 1939, undergives moderens forældremyndighed, og at manden
i separationstiden svarer hidrag til hustruens og harnets underhold
efter overøvrighedens bestemmelse.
Petersen besøger hustruen hver fredag aften for at aflevere bidraget;
ved disse besøg giver hun ham sædvanlig middag og har jævnlig samleje
med ham, sidste gang i begyndelsen af august 1946.
Den 30. maj 1947 føder fru Petersen et barn, til hvilket hun udlægger
grosserer Poul Hansen som fader. Hansen indrømmer at have haft et fast
forhold til hende siden maj 1946, men påstår sig frifundet under henvisning
til, at hun også har haft samleje med sin fraseparerede mand.
Petersen, der intet har kendt lil hustruens forhold til Hansen, er villig
til at anerkende barnet som sit på betingelse af. at det fastslås, at separationen
er bortfalden. Fru Petersen benægter, at separationen er brudt og
kræver i henhold til § 54 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning af
30. juni 1922 skilsmisse på separationsvilkårene og med bidrag også til
det i 1947 fødte barn.
For det tilfælde, at hans principale standpunkt ikke kan gennemføres,
kræver Petersen skilsmisse efter samme lovs § 59 uden bidrag til hustruen
eller børnene, idet han kræver at få forældremyndigheden over Kaj, som
han vil anbringe hos sin moder.
Avlingstiden er ifølge embedslægens erklæring fra begyndelsen af august
til begyndelsen af oktober 1946. Efter blodtypeundersøgelse kan både
Petersen og Hansen være fader lil det i 1947 fødte barn. Antropologisk
undersøgelse giver intet sikkert resultat.
Der ønskes en kort redegørelse for, hvorledes de omhandlede tvistepunkter
bør løses.
7. Den 5. juli 1945 dør husejer Frandsen, der har levet i formuefællesskab
med hustruen Katrine, født Andersen; der er ingen fællesbørn, og intet
testamente. Af hensyn til indgåelse af nyt ægteskab skifter enken med
mandens børn af forste ægteskab, politibetjent Jørgen Frandsen, modehandlerinde
Dagny Frandsen og en afdød datters to voksne sønner.
Under det private skifte giver datteren afkald på sin arv efter faderen
til fordel for nevøerne, og boets væsentligste aktiv, ejendommen Valhallagade
23, sælges til tørvehandler Olsen ved skøde af 7. februar 1946, hvorefter
repartition udfærdiges, og boet sluttes den 25. april. Af faderen
havde sønnen modtaget arveforskud svarende til halvdelen af hans arv.
Da bygningsmyndighederne meddeler torvehandler Olsen, at den af afdøde
i 1934 foretagne indretning af ejendommens tagetage til beboelse er
ulovlig, og at det forbydes ham at lade den benytte hertil, tilkendes der
ham efter et i juni 1946 rejst krav en erstatning hos arvingerne på 2000 kr.
Hvorledes hæfter arvingerne for denne erstatning?
Eksamens 3die del.
Efter kgl. anordning af 13. juli 1937.
1) l'eoretisk opgave:
Samme opgave som ved eksamens anden del efter kgl. anordning af 19. juli
1944 (se ovenfor s. 77).
2) Almindelig opgave:
Samme opgave som ved eksamens 2den del efter kgl. anordning af 19. juli
1944 (se ovenfor s. 77).
Universitetets eksaminer 81
Efter kgl. anordning af 19. juli 1944.
1) Almindelig opgave:
1. En tømrermester A, der skyldte en trælasthandler B 1500 kr., betalte
å conto 700 kr. og fik ved en fejltagelse udleveret to kvitteringer for dette
belob. Han benyttede sig heraf til i en senere retssag, i hvilken han fremlagde
kvitteringerne, at påstå, at han havde betalt 1400 kr.
Hvorvidt, eventuelt hvorledes kan han straffes?
2. A, der var dømt til at betale B 500 kr., overforte i maj 1940 pro formå
en ham (,4) tilhørende bankbog, hvorpå der indestod 1000 kr., til en
ven C, der straks efter modtagelsen i strid med den trnfne aftale hævede
og forbrugte belobet til dækning for et påstået tilgodehavende hos A.
Den 1. juli 1940 foretog B forgæves udlæg hos A. 1. juni 1945 blev der
i anledning af nævnte forhold indledet retslig forundersøgelse mod A og C.
Hvorvidt, eventuelt efter hvilke bestemmelser kan der pålægges A og C
strafansvar?
3. Ved en af ostre landsret under medvirken af nævninger afsagt dom er
A fundet skyldig i liere brandstiftelser. Nævningerne har besvaret et spørgsmål,
om en af de i straffelovens § 17, stk. 1, omhandlede tilstande har
foreligget, bekræftende, men retten har fnndet A egnet til påvirkning af
straf, og han er blevet idømt almindelig fængselsstraf i 2 år. Efter en henimod
slutningen af straffetiden foretaget fornyet lægeundersøgelse findes
A at være et stærkt psykopatisk præget individ, der på fri fod vil frembyde
betydelig fare for retssikkerheden.
Kan han overflyttes til psykopatforvaring?
4. En trikotagehandler T i Rudkøbing havde efter telefonisk ordre sendt en
trøje til en gårdejer G, Strynø. T sendte trøjen med en fragtmand, der
lagde den i et uaflåset kammer i en gammel mølle, hvor øens beboere
plejede at hente fragtgods. Et halvt år efter modtog G en regning, som
han brændte. T sagsøgte herefter G, der påstod sig frifundet, idet han
hævdede, at han hverken havde bestilt eller modtaget nogen trøje. Eragtmanden
forklarede som vidne, at han kunne huske, han havde pakken
med, men at han ikke plejede at give øens beboere meddelelse om, at
der var ankommet pakker til dem. T forklarede som part, at han under
en senere telefonsamtale med G's hustru havde genkendt den stemme, der
havde bestilt trøjen. Hun bestred som vidne at have talt med T.
Efter hvilke processuelle synspunkter må sagen afgøres?
5. Hvorvidt kan vidneførsel finde sted, uden at der er anlagt nogen retssag?
2) Konkret opgave;
Bagermester Hans Nielsen havde i 1932 lejet et bagerilokale med tilhørende
bagerovn og kedel i en ejendom på Frederiksberg. Denne ejendom var en 3
etages beboelsesejendom, der tilhørte andelsboligforeningen »Godthaab«.
1 1934 ønskede Nielsen at få ovnen og kedelen, der var en del slidt og
af en forældet type, ombyttet med nye og anmodede derfor andelsboligforeningen
om at lade sådanne anskaffe. Foreningen ville imidlertid ikke afholde
denne bekostning, men tillod Nielsen at foretage ombytningen og erklærede
sig villig til at betale 2I3 af installationsomkostningerne. Nielsen anskaffede
derefter ovnen, der med tilhørende kedel kostede 2000 kr. Herfra
gik dog 200 kr. som godtgørelse for den gamle ovn og kedel, der blev taget
i bytte, således at Nielsen kontant betalte 1800 kr. Af installationsudgifterne,
600 kr., betalte foreningen i henhold til aftalen 400 kr. Året efter, i 1935,
blev Nielsen optaget som medlem af andelsboligforeningen.
82 Universitetets årbog 1947-48
Ovnen var opfort af jern med murværk udenom som isolation og anbragt
på cementgulvet i et hjørne af bagerirummet. Nogen sammenføjning mellem
ovnens murværk og selve bygningen fandtes ikke, hvorimod der var aftræk
fra ovnen til skorstenen gennem et jernror. Til ovnen hørte en dampkedel
af jern stående frit i kælderen under bagerirummet, og fra kedelen forte en
rørledning gennem gulvet til ovnen.
Bagermester Nielsen solgte i juni 1936 sin bageriforretning til bagermester
Bonnesen, og siden skiftede forretningen indehaver flere gange. Ovn og Kedel
medfulgte, som det udtrykkelig hed i overdragelsesdokumenterne, hver gang
i det stedfundne salg, medens hver køber afsluttede lejemål med andelsboligforeningen
om bagerilokalerne. Lejekontrakterne lød på at omfatte inventar,
men det var ikke specificeret.
Den sidste indehaver, bagermester H. P. Eriksen, var kommet i gæld til
en af sine leverandører, mejeriejer H. Schmidt, og overdrog til afvikling af
denne gæld forskellige effekter, deriblandt den nævnte ovn med kedel, til
Schmidt.
Det hedder herom i overdragelsesdokumentet:
»Underskrevne bagermester H. P. Eriksen overdrager herved til mejeriejer
H. Schmidt følgende mig tilhørende løsøreeffekter beroende Lollandsvej
nr en bageriøvn, en dampkedel Som vederlag for overdragelsen
kvitterer mejeriejer Schmidt ethvert krav på mig.
Den 14. oktober 1942. (sign.) H. P. Eriksen.«
Umiddelbart efter denne øverdragelse måtte Eriksen opgive sin forretning
og fraflyttede ejendommen. Bageriøvnen øg kedelen var imidlertid forblevet
stående på stedet. Andelsboligforeningen bortlejede herefter den 22. oktober
1942 bagerilokalerne til bagermester Th. Thomsen, der tog ovnen og kedelen
i brug.
Den 29. oktober 1942 henvendte mejeriejer Schmidt sig til foreningen og
begærede sig ovnen og kedelen udleveret under påberåbelse af, at han ved
nævnte overdragelse fra bagermester Eriksen til ham var blevet ejer af disse
effekter. Foreningen nægtede udlevering, idet den bestred, at Schmidt havde
ret dertil, og Schmidt har herefter, da forhandling mellem parterne ikke forte
til resultat, anlagt retssag mod foreningen med påstand om, at denne tilpligtes
at udlevere ham ovnen øg kedelen.
Foreningen påstår sig frifundet. Bent subsidiært nedlægger den påstand
om, at udlevering af ovnen og kedelen gøres betinget af, at Schmidt erstatter
foreningen de med fjernelsen forbundne udgifter.
Østifternes kreditforening, der ifølge pantebrev, lyst 14. marts 1936, er
panthaver i ejendommen for et beløb af 60.000 kr., er under påberåbelse af,
at den af mejeriejer Schmidt påståede udlevering af ovn og kedel vil være
i strid med foreningens ret som panthaver, indtrådt i processen som intervenient
og har protesteret mod udleveringen.
Mejeriejer Schmidt anfører til støtte for sin påstand, at han ved overdragelsen
d. 14. oktober 1942 er blevet ejer af ovnen og kedelen, som i sin
tid ved anskaffelsen må antages at være blevet bager Nielsens ejendom, og
som de følgende indehavere af bageriet i hvert fald i god tro har købt og
betalt, samtidig med at de overtog forretningen.
Andelsboligforeningen gør heroverfor gældende, at den altid havde lejet
bageriet ud med tilhørende ovn og kedel, og at bagermester Nielsen efter alt
Universitetets eksaminer 83
foreliggende måtte være på det rene med, at den nyanskalTede ovn og kedel
skulle tilhore foreningen. De vekslende indehavere af bageriet, i hvis kontrakt
med foreningen der stod, at de overtog bageriet med inventar, uden at dette
var nærmere specificeret, måtte også være klar over, at ovnen og kedelen tilhørte
foreningen. At de kobekontrakter, der var blevet udstedt ved salg af
bageriet, udtrykkelig medtog ovn og kedel blandt det inventar, der blev
overdraget, havde foreningen været uvidende om, da kobekontrakterne ikke
var blevet forevist den.
Mejeriejer Schmidt bestrider, at de af foreningen anførte omstændigheder
viste, at ovn og kedel tilhørte foreningen.
Endelig gør foreningen gældende, at uanset om ovnen og kedelen var overgået
i dens eje eller ikke, er den i hvert fald i en sådan besiddelse af disse
ting, at den i medfør af D. L. 5-5-3 ikke er pligtig at udlevere dem til Schmidt,
så længe denne ikke har bevist sin bedre ret til dem. Dette bevis har Schmidt
ikke ført, idet der ikke kan tillægges overdragelsen fra Eriksen til ham af
14. oktober 1942 retsgyldighed.
Schmidt protesterer herimod og hævder, at han i fuldt mål har præsteret
det efter D. L. 5-5-3 fornødne bevis for sin ret fremfor andelsboligforeningen.
Hvad andelsboligforeningens subsidiære påstand angår, da er denne begrundet
med den betragtning, at det efter samtlige omstændigheder måtte
stå de vekslende indehavere af bageriet klart, at de, uanset hvilken ret de
måtte have til ovnen og kedelen, kun ville kunne fjerne disse effekter mod at
yde den pågældende ejendoms ejer godtgørelse for deraf følgende skade og
ulempe.
Mejeriejer Schmidt protesterer herimod.
Østifternes kreditforening begrunder sin indsigelse mod, at ovnen og kedelen
udleveres til Schmidt, med en henvisning til tinglysningslovens § 38.
Denne bestemmelse må komme til anvendelse under hensyn til effekternes
beskaffenhed, uanset at de ikke er mur- og sømfaste, og uanset at bageriet,
hvori de er anbragt, kun udgør en del af den pantsatte ejendom. Kreditforeningen
fremhæver særligt, at bagermester Nielsen, da lånet blev stiftet
i 1936, som andelshaver var medejer af den pantsatte ejendom, og at det
hverken af tingbladet eller af den foreviste lejekontrakt om bageriet fremgik,
at han var ejer af ovnen og kedelen. Til disse betragtninger slutter andelsboligforeningen
sig, mens Schmidt bestrider deres rigtighed.
Det er under sagen oplyst, at der ved udleje af bagerier i Stør-København
i reglen medfølger bagerovn og kedel, men at del dog i en række tilfælde er
bageren selv, der indsætter disse genstande.
Hvorledes bliver den foreliggende retstvist at afgøre, og hvilke omstændigheder
og betragtninger bliver bestemmende for afgørelsen?
Sommeren 1948.
Eksamens 1ste del.
1. Hvorvidt er en person pligtig at efterkomme et administrativt pålæg,
hvis gyldighed han bestrider, når han enten har bragt sagen for domstolene
eller påklaget det til højere forvaltningsmyndighed?
2. I en sølvrævefarm konstateres der udbrud af en hidtil ukendt ondartet
sygdom, der kan angribe dyr og mennesker. De veterinære myndigheder
indstiller til landbrugsministeriet, at der tilvejebringes lovhjemmel til at
beordre principalt hele farmens bestand slået ned, subsidiært de af syg-
6*
84 Universitetets årbog 1947-48
dommen angrebne dyr, i begge tilfælde principalt uden erstatning, subsidiært
mod fuld erstatning af statskassen.
Kan sådanne bestemmelser, dersom rigsdagen ikke er samlet, udfærdiges
ved foreløbig lov?
3. Hvorvidt kan individet være subjekt for folkeretlige rettigheder eller pligter?
4. I henhold til kongelig fuldmagt undertegner udenrigsministeren en overenskomst
med U.S.A., hvorved den amerikanske regering yder Danmark
et lån på 50 mill. dollars, der skal anvendes og tilbagebetales efter nærmere
fastsatte regler.
Hvorvidt er rigsdagens medvirken nødvendig, for at denne overenskomst
folkeretligt kan forpligte Danmark?
5. A, der er bosat i S sognekommune, beliggende i politikreds X, indgiver
i begyndelsen af juli 1947 andragende til politimesteren i den nævnte
kreds om næringsadkomst på handel samt begæring om navneforandring,
jfr. lov nr. 89 af 22. april 1904 § 4. Ved kgl. anordning af 15. juni 1947
var det i henhold til rpl. § 108 bestemt, at S kommune fra og med den
l.juli s. å. henlægges til politikreds V. Den 20. juli udfærdiger politim
e s t e r e n i p o l i t i k r e d s X s å v e l n æ r i n g s b r e v som n a v n e b e v i s for A.
Er disse forvaltningsakter gyldige?
Eksamens 2den del.
1) Teoretisk opgave;
Fremstilling og kritisk vurdering af de vigtigste danske teorier om betingelserne
for forudsætningers relevans ved formueretlige lofter.
2) Almindelig opgave:
1. Mens agent Berg var til selskab hos sin ven Lassen, der boede til leje
hos husejer Hansen, kom han til skade ved at blive ramt af wc-cisternen,
der faldt ned, da han trak i snoren. Det blev oplyst, at cisternen halvandet
år før på Hansens bestilling til erstatning for en utæt cisterne var
leveret af vandmester Walther, hvis svend havde opsat den på en måde,
der vel var sædvanlig ved almindeligt murværk, men ikke betryggende,
når væggen var af den særlige art som væggen her. Ulykken påførte Berg
1000 kr.s udgifter til sygebehandling og et indtægtstab på 1500 kr. Berg
krævede nu Lassen og Hansen dømt til solidarisk at betale ham i erstatning
2500 kr.
Kan Lassen og Hansen kræve sig frifundet?
2. Murermester Madsen, der ønskede at sælge et ham tilhorende 5 pet.'s
pantebrev med 3. prioritets pant i fast ejendom, udbød det skriftligt til
forskellige, dels selv, dels gennem sagfører Svendsen, hvem han telefonisk
havde givet fuldmagt til at sælge pantebrevet til kurs 96. Den 1. marts
tik Madsen fra grosserer Christensen et købstilbud, som tilfredsstillede
ham, og han akcepterede det ved brev afsendt kl. 13, modtaget og læst
af Christensen næste morgen. Samtidig tilbagekaldte han Svendsens fuldmagt
ved telegram. Dette blev afleveret på Svendsens kontor kl. M1/^
umiddelbart efter at Svendsen havde forladt kontoret i forretningsanliggender.
Svendsen fik derfor først kendskab til dets indhold næste morgen
Svendsen havde imidlertid den 1. marts kl. 14 tilskrevet købmand Karlsen,
at han akcepterede hans tilbud om at købe pantebrevet til kurs
961/4. Dette brev modtog og læste Karlsen samme aften.
Hvilken af køberne har erhvervet ret til pantebrevet?
Kan den anden køber kræve erstatning?
Universitetets eksaminer 85
3. Ved et indbrud hos grosserer A stjæles bl. a. et maleri, som trods ihærdig
eftersøgning først findes efter 25 års forløb hos B, der for 22 år siden i
god tro købte det i en kunsthandel. Kan A vindicere maleriet fra B?
4. Et under ejendomsforbehold solgt ruteautomobil bliver af køberen, K,
gentagne gange indleveret til reparation hos mekaniker, M, der ved hver
udlevering tager forbehold om sin tilbageholdsret. K overholder ikke sin
forpligtelse til at betale afdrag til sælgeren. S, men da denne vil tage
automobilet tilbage, beror det hos M, der nægter at udlevere det under
påberåbelse af den forbeholdte tilbageholdsret.
Hvorledes bør tvisten afgøres?
5. 1 november 1935 forstrakte grosserer Hans Sørensen hustruens søstersøn
Jørgen Hansen med 15.000 kr. til indkøb af en cigar- og vinhandel. For
beløbet, der skulle forrentes med 5 pet. p. a., udstedtes en kvittering, der
senere bortkom. Den 19. oktober 1936 oprettede ægtefællerne et gensidigt
testamente, hvori de, der var barnløse, bestemte, at den længstlevende
skulle arve den førstafdøde, og at hele formuen ved den længstlevendes
død skulle deles lige mellem mandens og hustruens arvinger ifølge loven,
samt at testamentet ikke skulle kunne ændres af den længstlevende efter
den forstafdødes død.
Den 22. april 1939 døde manden. Den 17. september 1940 oprettedes
der sålydende dokument med hensyn til den ydede forstrækning:
»Gældsbrev.
Underskrevne cigarhandler Jørgen Hansen anerkender herved ved kontant
modtaget lån at være bleven skyldig til enkefru Marie Sørensen, født
Hansen, den sum 15.000 kr., hvilke femten tusinde kroner jeg forpligter
mig og mine arvinger til, sålænge kreditrix lever, at forrente med 5 pet. p.a.
Ved kredititricis død bortfalder skyldforholdet i dets helhed.
I ovenstående er jeg, enkefru Marie Sørensen, enig.«
Cigarhandleren betalte mosteren renter, indtil hun døde i januar 1947.
Dødsboet afkrævede cigarhandleren de 15.000 kr. under henvisning til
bestemmelserne i testamentet af 19. oktober 1936, mens cigarhandleren
afviste kravet under påberåbelse af, at der forelå en gyldig livsgave.
Hvilket udfald må sagen få?
6. Kan en i uskiftet bo hensiddende moder ved testamente bestemme, at
børnenes arv efter forældrene skal være deres særeje og båndlægges i
medfør af arvefr. 1845 § 28?
7. Ingeniør Iversen, der er indehaver af en større virksomhed og en velstående
mand, køber ved slutseddel af 8. august 1937 en landejendom på
150 hektarer for en pris af 530.000 kr.
Han fortæller ikke hustruen - eller nogen anden - noget om købet.
Hustruen bliver først bekendt hermed, da hun 8 dage senere finder et udkast
til skøde på hans skrivebord. På hendes forespørgsel erklærer han
ikke at kende noget til købet. Da manden længe har været underlig, foranlediger
hun, at han kommer under hospitalsbehandling. Ifølge erklæring
af 20. november 1937, udstedt af en anset psykiater, lider han af en fremskreden
sindssygdom, der må antages i hvert fald i det sidste halve år
at have påvirket hans handlinger og gjort ham uegnet til på egen hånd
at fatte vigtige beslutninger.
Hans personale forklarer, at han siden januar 1937 kun har taget sig
lidt af virksomheden, hvis drift han helt har overladt til de overordnede
86 Universitetets årbog 1947-48
funktionærer. De har nok talt om, at det var en mærkelig forandring, der
var foregået med chefen, men at han var egentlig sindssyg, har de ikke
tænkt.
Sælgeren og hans mægler forklarer, at ingeniøren, som de er kommet
i forbindelse med gennem en annonce, den 8. august optrådte helt normalt.
Efter en kort besigtigelse af ejendommen begyndte de at handle.
De forlangte 530.000 kr. for ejendommen. Ingeniøren spurgte, om den
ikke kunne fås billigere. Da han fik et benægtende svar, akcepterede han
straks prisen med en bemærkning om, at det længe havde været hans
ønske at få en sådan ejendom.
Det er oplyst, at den højeste pris, der kan fås fra anden side, er 475.000kr.
Kan sælgeren fastholde køberen ved handelen eller eventuelt kræve
erstatning?
Eksamens 3die del.
Efter kgl. anordning af 13. juli 1937.
1) Teoretisk opgave:
Samme opgave som ved eksamens 2den del efter kgl. anordning af 19. juli
1944 (se ovenfor s. 83).
2) Almindelig opgave:
Samme opgave som ved eksamens 2den del efter kgl. anordning af 19. juli
1944 (se ovenfor s. 83).
Efter kgl. anordning af 19. juli 1944.
1) Almindelig opgave:
1. P, der havde et ejerpantebrev på 35.000 kr. i håndpant, lod uden dom
eller forlig foretage udlæg i den pantsatte ejendom, idet han som bevis
for gældens størrelse henviste til to domme for vekselgæld på ialt ca.
40.000 kr. Rekvisitus appellerede udlægsforretningen, idet han gjorde gældende,
at hverken betingelserne efter rpl. § 478 nr. 3 eller nr. 4 var opfyldt.
a) Hvilket retsmiddel må rekvisitus benytte?
b) Hvor vidt må der gives rekvisitus medhold?
2. Under hvilke betingelser vil fordringer, der tilkommer en udlænding,
kunne danne grundlag for værneting her i landet?
3. Der ønskes en kortfattet redegørelse for reglerne om singulærsuccession i
Processen.
4. En tiltalt, hvis cykle var blevet ham frastjålet, havde en dag lagt mærke
til en i nærheden af hans bopæl henstillet cykle, der ganske lignede hans
egen, og han havde taget denne cykle med sig i den tro, at det var hans
egen. Efter rengøring af cyklen blev han klar over, at han havde taget
fejl. Han besluttede sig nu til at afhænde den fremmede cykle, og med
dette for øje udsleb han det i cyklestellet indhuggede nummer og forfalfalskede
kobebeviset for sin egen cykle for at forevise det som legitimation
ved salget som stemmende med den tilegnede cykles fabrikat. Men da
han ved falbydeisen af cyklen blev spurgt om købebevis, turde han ikke
benytte sig af det, da han frygtede, at forfalskningen skulle blive opdaget.
Hvorvidt, eventuelt hvorledes kan der, når tiltaltes forklaring lægges
til grund, pålægges ham strafansvar?
5. Der ønskes en kortfattet redegørelse for begrebet berigelsesforbrydelser i
modsætning til andre strafbare formuekrænkelser.
6. A, der gentagne gange havde gjort sig skyldig i uforsvarlig ridning på
Universitetets eksaminer 87
offentlig vej, red i spirituspåvirket tilstand en sagesløs fodgænger B omkuld,
med den folge, at B led alvorlig legemsbeskadigelse. Anklagemyndigheden
gjorde strafansvar gældende mod A og påstod tillige, at hesten
skulle fratages ham i medfør af straffelovens konfiskationsregler. Det oplystes
under sagen, at hesten tilhørte hans hustru som særeje.
Efter hvilke bestemmelser i straffeloven kan der være tale om at pålægge
strafansvar eller andre retsfolger, og hvorvidt kan konfiskationspåstanden
tages til folge?
2) Konkret opgave:
Den 10. januar 1914 oprettede fru Karen Thomsen, f. Smidt af Brønderslev,
der kort forinden havde ophævet samlivet med sin mand, følgende
testamente;
»Da jeg står i begreb med at opløse mit ægteskab, bestemmer jeg endeligt
og uigenkaldeligt, at min barndomsveninde, frk. Clara Winther, som tak for,
hvad hun har været for mig, navnlig i det sidste halve år, ved min død forlods
af mit bo skal have udbetalt 15.000 kr. lovrigt skal alt, hvad der måtte
falde i arv efter mig, deles lige imellem de ved min død i live værende børn
af mine brødre Karl og Alfred Smidt. Disse arvebeløb skal for hver af arvingerne
bestyres under overformynderiet til rentenydelse for deres fader, således
at de forst udbetales dem ved dennes død. Det bemærkes, at min samlede
formue ikke udgør over 35.000 kr.«
På testatricis opfordring var frk. Winther til stede ved testamentets oprettelse
og horte det blive læst op inden underskriften.
1 sommeren 1914 genoptog fru Thomsen samlivet med sin mand. Hun ophævede
derefter ved et testamente af 11. december 1914 det fornævnte testamente
»som bortfaldet ved ægteskabets genoptagelse« og indsatte påny
manden som universalarving. Meddelelse herom til frk. Winther skete ikke.
Efter at manden var afgået ved døden, oprettede fru Thomsen, der havde
overtaget hans bo som eneste arving, den 1. august 1927 et nyt testamente,
hvori bl. a. bestemtes: »lovrigt skal alt, hvad der måtte falde i arv efter mig,
deles lige imellem min brodersøn bogholder Axel Smidt, eneste barn af min
afdøde broder Alfred Smidt, og de ved min død i live værende af følgende
af min broder Karl Smidts børn: Helga, Hans, Anna og Niels. De lire sidstnævnte
tilkommende arvelodder skal båndlægges for dem i overformynderiet
for deres livstid, således at renten udbetales deres fader, så længe han lever.
Dersom nogle af de i dette testamente nævnte broderbørn afgår ved døden
før jeg, træder deres livsarvinger i deres sted. Bogholder Axel Smidt skal
forlods have udleveret min faders guldur, der beror i mit smykkeskrin.«
Endelig oprettede testatrix, hvis formue i årenes løb var steget betydeligt,
den 12. juli 1942 en kodicil, der ordret gentager den foran citerede bestemmelse
i testamentet af 1927, dog at »Helga« er udgået og »lire« er ændret til
»tre«. Hun tillagde derhos sin gudsøn Kaj .lensen et legat på 10.000 kr.
Den 2. februar 1947 blev fru Thomsen, der om morgenen havde haft 5-6
opspytninger af frisk blod og i nogle måneder havde lidt af en hårdnakket
bronchitis, indlagt på sygehus. Der stødte hurtigt en lungebetændelse til, men
sygdommen udviklede sig tilsyneladende gunstigt. Den 27. februar tik patienten
en enkelt blodspytning. Hun følte sig urolig herover og anmodede
om, at hendes husbestyrerinde frk. Holm måtte blive tilkaldt. Samtidig udtalte
hun, at hun ønskede at ændre sit testamente. Erk. Holm kom straks
til stede, hvorefter hun af fru Thomsen tik overrakt et af denne underskrevet,
den 1. marts 1947 dateret gavebrev, der var sålydende: »Da frk. Else Holm
i dag har været 25 år i min tjeneste, skænker jeg hende hermed den i min
88 Universitetets årbog 1947-48
bankboks beroende 4 0/0 jydsk landkreditforenings obligation 8. serie litra A
nr. 2764 stor 2000 kr. Obligationen skal bero i min boks, så længe jeg lever,
således at jeg hæver renten og udbetaler den til frk. Holm i hver termin.
Såfremt frk. Holm skulle afgå ved doden for jeg, tilfalder obligationen mig.«
Fru Thomsen meddelte frk. Holm, at hun skulle have haft gavebrevet på
jubilæumsdagen, men at hun »for en sikkerheds skyld« overgav hende det
allerede nu.
Den følgende formiddag kom landsretssagfører Larsen til stede tillige med
dommerfuldmægtig Kruse som notarius publicus. Fru Thomsen forklarede
dem, at det var hendes onske, at det legat på 10.000 kr., som hun havde tillagt
sin gudsøn, i stedet skulle tilfalde frk. Clara Winther, hvorefter der påførtes
testamentet en i overensstemmelse dermed affattet kodicil. Inden denne
var oplæst for testatrix, tik hun en ny blodspytning og afgik umiddelbart
derefter ved døden. Til den testamentet påførte påtegning føjedes derefter
følgende: »Inden underskriften af denne kodicil er testatrix afgået ved doden.
Underskrevne dommerfuldmægtig Kruse, der har været tilkaldt som notarius
publicus, og underskrevne landsretssagfører F. A. Larsen, der har affattet
foranstående kodicil, attesterer herved under eds tilbud, at kodicillen er
affattet i overensstemmelse med afdødes klart udtalte og endelige vilje, og
at det er vor bestemte opfattelse, at hun, da hun tilkendegav os denne, var
ved sin fornufts fulde brug.«
Under boets behandling oplyste Kruse og Larsen, at afdøde over for dem
havde forklaret, at hun ofte havde folte samvittighedsnag over, at hun havde
slettet frk. Winther af sit testamente uden at give denne, som hun iøvrigt
i de sidste 10 år praktisk talt ikke havde haft forbindelse med, meddelelse
derom. Hun ønskede, at hun skulle indtræde i stedet for gudsønnen, som havde
udviklet sig uheldigt og »ikke fortjente at komme i betragtning som arving
efter mig.« Det oplystes endvidere, at afdøde havde fremsat tilsvarende udtalelser
indenfor sin omgangskreds både inden og under sygehusopholdet.
Sygehuslægen udtalte, at han var tilbojelig til at mene, at afdøde, der de
første dage efter indlæggelsen havde været noget uklar, havde været klar den
27. og 28. februar, hvor hun var feberfri. Først natten mellem den 27. og
28. februar undergik sygdommen en afgørende forværring, således at han den
28. om morgenen var indstillet på, at døden kunne indtræde nårsomhelst.
Endvidere oplystes det ved vidneforklaringer, at afdøde i årene 1930-35
gentagne gange har udtalt, at størstedelen af arven efter hende skulle tilfalde
hendes broder Karl og nogle af dennes børn, medens hun i de sidste
år jævnlig har givet udtryk for. at bogholder Axel Smidt skulle arve halvdelen
af hendes efterladenskaber. Kæmner Kjeldsen, der er en søstersøn af
afdøde, har forklaret, at han var til stede ved oprettelsen af kodicillen af
1942, og at afdøde ved denne lejlighed udtalte, at Axel skulle have halvdelen.
Hun ville nævne en bestemt sum, men dette frarådede landsretssagfører
Larsen, »da det jo kan veksle«. Kjeldsen har set testamentet, og i de
sidste 5-6 år drøftet det mange gange med afdøde, der stedse udtalte, at
Axel skulle arve halvdelen. Det er oplyst, at medens Axel Smidt jævnlig kom
i afdødes hjem og havde bistået hende på mange måder, var forbindelsen
med den i 1946 afdøde broder Karl og de øvrige broderbørn, der alle er bosatte
i København, yderst ringe.
Under bobehandlingen er der opstået tvist om, hvorledes der skal forholdes
med afdødes efterladenskaber.
Frk. Winther påstår sig principalt tillagt 15.000 kr. i henhold til testamentet
af 10. januar 1914 og subsidiært 10.000 kr. i henhold til kodicillen
af 1947. Heroverfor gør de øvrige arvinger gældende, at ophævelsen af testaUniversitetets
eksaminer 89
mentet af 1914 efter det foreliggende har været gyldig, uanset at der ikke er
sket meddelelse til frk. Winther.
Endvidere hævder gudsønnen - men ikke broderbørnene -, at der må
bortses fra kodicillen af 1947, og at han har krav på legatet på 10.000 kr.
Han hævder, at den nævnte kodicil overhovedet ikke kan anses for en testationsakt,
at der i alt fald ikke foreligger noget skriftligt testamente, at betingelserne
for oprettelse af et mundtligt testamente ikke har været til stede,
at bestemmelserne i arveforordningens § 25 om overværelse af tvende særlig
tilkaldte vidner ikke er iagttaget, og at afdøde ikke ved oprettelsen var i besiddelse
af fornuftens fulde brug. Frk. Winther bestrider rigtigheden af disse
anbringender, idet hun iovrigt hævder, at der ikke kan tages hensyn til en
af gudsønnen fremsat indsigelse mod testamentet.
Frk. Holm fremsætter krav på udlevering af den i gavebrevet omhandlede
kreditforeningsobligation, der viste sig at være noteret på afdødes navn og
forsynet med en unoteret transportpåtegning til frk. Holm. Broderbørnene
påstår obligationen inddraget i boet, da der foreligger en ugyldig dodsgave,
der tilmed er oprettet på dødslejet.
Axel Smidt påstår sig udleveret halvdelen af den broderbørnene tilfaldende
arv og henviser herved til afdødes udtalelser ved oprettelsen af kodicillen af
1942 og senere samt til sin nære tilknytning til afdøde og til, at en sådan forståelse
af kodicillen af 1942 er vel forenelig med dens ordlyd. De øvrige broderborn
gør gældende, at Axel kun er berettiget til 1/4 af arven. Også disse
arvinger henviser til kodicillens ordlyd, som de anser for afgørende i deres
favør, særlig på baggrund af testamenterne af 1914 og 1927 og oplysningerne
om afdødes udtalelser omkring 1930-35.
Der ønskes en vurdering af de af parterne anførte påstande samt en udtalelse
om, hvorledes tvistighederne bor afgøres. Det bemærkes, at parternes
anbringender ikke kan anses for udtømmende, men at alle relevante omstændigheder
bør tages i betragtning.
ji. Statsvidenskabelig eksamen.
Vinteren 1947-48: Der indstillede sig 20, 20 fuldendte eksamen.
Sommeren 1948: - — - 26, 25
lait indstillede sig 46, 45 fuldendte eksamen.
Af disse fik 27 første karakter, 11 anden karakter.
Vinteren 1947-48.
Barfod, Annemarie (1936) . . 196V2 forste
Bloch, Erik Arnfred Laurits
(1939) 1841/2 anden
Bruun-Pedersen, Ove (1940) 195 forste
Brøndum, Arne Christian
(1941) 207V2 forste
Dyrberg, Gunnar (1940).... I83V2 anden
Elmholt, Erik (1940) 207 forste
Hansen, Anna Marie (1940). 199 forste
Hedemann, Carry Sophie
(1936) 186 anden
Hjorth, Niels Jorgen Anker
Skov (1942) 193V2 anden
Holle, Svend Otto (1942) .. I91V2 anden
Kaae, Erik Palle Fink (1938) 199 første
Milhøj, Birte Bagnhild,
f. Kristensen (1940) 2O6V2 forste
Milhøj, Poul Erik (1940) . . . 212 forste
Mygind, Kjeld Holger (1939) 1841/2 anden
Pedersen, Jens Martin Østergaard
(1937) 1761/2 anden
Basmussen, Hans Tabor
(1940) 207 første
Basmussen, Knud (1937)... 2071/2 forste
Beinseth, Poul P'ritjof (1939) 1861/2 anden
Svarre, Anders (1940) 202 forste
Vesterdal, Fritz Jens (1937). 195 første
Sommeren 1948.
Ascanius, Kjeld Erik Mørck
(1942) 186 anden
90 Universitetets årbog 1947-48
Bentzen, Erik Valdemar
Daugaard (1941) 196 første
Bov, Harry Preben (1938).. 2151/2 første
Halek, Niels Theodor (1941) 1951/2 første
Hamtoft, Henry Martin
(1928) 2011/2 første
Hansen, Knud Christen(1941) 210 første
Hansen, Knud Christian
(1941) 192 anden
Hansen, Ulla, f. Preisler
(1941) 191V2 anden
Henriksen, Frands Brilnnich
(1940) 188 anden
Hoff, Søren William (1940). 2021/2 første
Houmark-Nielsen, Svend
(1935) 1751/2 anden
Jensen, Holger Harald (1940) 198 første
Jensen, Max Folke Vestergaard
(1941) 185 anden
Jensen, Orla Brandt (1941). 204V2 første
Jonasen, Børge Jens Viltsborg
(1933) 1901/2 anden
Klavsen, Gunnar (1939).... 2041/2 første
Knudsen, Tage Immanuel
(1930) 2051/2 første
Larsen, Heinrich Schlebaum
(1942) 2241/2 første
Lindsteen, Jens Jørgen (1939) 1831/2 anden
Madsen, Jørgen Johannes
(1942) 200 første
Nielsen, Axel Elin (1937). . . 1891/2 anden
Schultz, Patrick August
Theodor (1940) 171 anden
Sigurdsson, Olafur (1941). . . 1991/2 første
Stenhus, Poul (1938) 1671/2 anden
Storgaard-Sørensen, Søren
Ejler (1941) 196 første
Ski iltlige opgaver
Eksamens 1ste del.
Vinteren 1947-48.
1) Nationaløkonomi;
1. Prisdannelsen for mærkevarer.
2. Kan man bekæmpe arbejdsløshed ved lonsænkning?
2) Borgerlig ret:
1. Den 1. september 1944 lader frk. Else Petersen, der er født den 2^5. oktober
1928, sig med sine forældres samtykke for et tidsrum af 2 år engagere
som ekspedient i bagermester Bertelsens bageri i Slangerup, hvor hun får
kost og logi samt en passende kontant løn.
I sommeren 1945 får hun tilbud fra en anden bager i Slangerup om en
bedre gageret plads. Kan hun herefter i begyndelsen af august 1945 opsige
sin plads hos Bertelsen til fratræden d. 1. september s. å.?
2. Kan en ægtefælle forlange sil ægteskab opløst på grund af udvist svig fra
den anden ægtefælles side?
3. A udsteder d. 7. januar 1933 til B et gældsbevis, der lyder på betaling
d. 1. januar 1934 til B eller ordre af 500 kr. Den 2. februar 1933 afgår .4
ved døden, og hans børn X og Y, der er henholdsvis 27 og 22 år gamle
overtager boet til privat skifte, og udsteder derefter d. 10. marts 1933
proklama med 3 måneders varsel. Den 1. august lader B, som ikke har
bemærket A's dødsfald eller det udstedte proklama, gældsbeviset diskontere
i banken C, som d. 3. januar 1934, efter at være blevet bekendt med
forholdene, og efter straks at have konstateret, at X er ude af stand til
at opfylde sine forpligtelser, kræver Y for betaling af de 500 kr. med
renter 6 0/0 p. a. Kan C gennemføre sit krav, eller kan C eventuelt kræve
Y for et mindre beløb?
4. A udsteder d. 11. juli 1940 et pantebrev i sin faste ejendom til B lydende
på 30.000 kr. at forrente med i1!^ 0/0 og at afdrage med 750 kr. pr. termin,
således at renter og afdrag første gang skal erlægges 11. december 1940.
Der skal desuden afdrages 10.000 kr. ved hvert ejerskifte.
Samtidig udsteder A til C et pantebrev på 20.000 kr. med oprykkende
prioritet næst efter foranstående pantebrev.
A betaler hverken afdrag eller renter, og d. 11. december 1941 sælger
Universitetets eksaminer 91
A ejendommen til D, som for at skalle de 10.000 kr. til 13, der forfalder
ved ejerskifte, låner beløbet hos E mod et pantebrev med prioritet efter
fi's men forud for C's. Denne sidste protesterer herimod og kræver bedst
mulig prioritetsstilling efter sit pantebrevs lydende og lovgivningens regler.
Hvilken prioritetsstilling får C?
Sommeren 1948.
1) Nationaløkonomi:
1. Forbindelsen mellem vareprisdannelsen og indkomstfordelingen.
2. Ligheder og forskelligheder mellem banker og sparekasser.
2) Borgerlig ret:
1. En københavnsk grosserer bestilte et parti varer hos et firma i Chicago.
Varerne nåede imidlertid ikke frem, idet det skib, hvormed de forsendtes
fra New York, gik under på Atlanterhavet.
Hvorvidt skal koberen betale kobesummen for varerne
a) hvis varerne er solgt cif København?
b) hvis de er solgt fob New York?
c) hvis de er solgt franco Kobenhavn?
2. Viktualiehandler Petersen har på torvet i Odense købt 50 julegæs af en
landmand. Efter at alle gæssene er solgt, oplyses det, at de var stjålne
fra en gård i omegnen; men det lykkes dog ejeren at tinde koberne til
halvdelen af gæssene, inden de er spist.
Kan ejeren kræve udlevering af de stjålne gæs, og påhviler der viktualiehandleren
noget erstatningsansvar over for den bestjålne ejer eller
koberne af gæssene?
3. Under en d. 14. september 1937 hos arbejdsmand Petersen foretaget udlægsforretning
protesterer hans hustru mod, at der foretages udlæg i et
til 200 kr. vurderet radioapparat, idet hun gør gældende, at apparatet,
der er givet hende som gave af manden, tilhorer hende som særeje. Hun
henviser til støtte herfor til indholdet af en d. 9. marts 1930 mellem ægtefællerne
oprettet ægtepagt, hvorefter alt, hvad hun fremtidig erhvervede
af møbler og indbogenstande, være sig ved arv, gave eller på hvilken som
helst anden måde, skulle være hendes særeje. Kreditor forlanger forretningen
fremmet, idet han hævder, at gaven er ugyldig.
Kan der gives hustruen medhold i den fremsatte protest?
4. Hvorledes afgores det, om en person er arving eller legatar, og hvilken
betydning har denne sondring?
Eksamens 2den del.
Vinteren 1947-48.
1) Nationaløkonomiens teori:
Sammenspillet mellem deduktion og erfaringsmæssig undersøgelse i nationaløkonomien.
2) Nationaløkonomiens politik I:
Sammenlign sporvejes, omnibussers og S-baners driftsøkonomi.
eller
Nævn de vigtigste forudsætninger for, at de bestræbelser, der for tiden
udfoldes for at skabe friere internationale handelsforhold, skal lykkes.
eller
Den »rigtige« valutakurs.
92 Universitetets årbog 1947-48
3) Nationaløkonomiens politik II;
En vurdering af de almindeligt fulgte principper for opgørelsen af landbrugets
rentabilitet.
eller
Hvilke virkninger må man vente, ifald der pålægges virksomhederne en
varig skat på 10o/o af udgifterne til arbejdsløn, og provenuet heraf anvendes
til generel nedsættelse af statsindkomstskatten?
4) Statistik;
Ved et valg fordelte landets vælgerbefolkning sig efter køn og landsdele
på følgende måde;
Mænd Kvinder lait
Kobenhavn 240.000 320.000 560.000
Provinsen 265.000 300.000 565.000
Landdistrikter 595.000 560.000 1.155.000
1.100.000 1.180.000 2.280.000
Blandt disse udtoges følgende stikprøver på l,2 0/00 af befolkningen;
Mænd Kvinder lait
København 288 384 672
Provinsen 318 360 678
Landdistrikter 714 672 1.386
1.320 1.416 2.736
Heraf opgav følgende antal, at de agtede at stemme på parti H;
Mænd Kvinder lait
København 144 172 316
Provinsen 112 120 232
Landdistrikter 107 134 241
363 426 789
Hvor mange personer kunne ud fra dette ventes at stemme på parti H?
Ved valget stemte 31,2 0/0 af vælgerbefolkningen på parti H. Havde tilrettelæggelsen
af valgforudsigelsen været tilfredsstillende?
Hvor stor var middelfejlen blevet, hvis der blandt landets 2.280.000 vælgere
kun var udtaget een ikke-gruppedelt stikprøve på 2736 personer, hvoraf
789 agtede at stemme på parti H?
Hvor stor, hvis der kun var taget hensyn til inddelingen i landsdele og
stikprøverne havde været på 672, 678 og 1386, hvoraf 316, 232 og 241 agtede
at stemme på parti H?
Hvor stor, hvis der kun var taget hensyn til inddelingen i kon og stikprøverne
havde været på 1320 og 1416, hvoraf 363 og 426 agtede at stemme
på parti H?
Hvilken almindelig konklusion kan der heraf drages om nøjagtigheden ved
forskellige tilrettelæggelser?
5) Det juridiske fag;
For kandidater, som har valgt statsforfatningsret og forvaltningsret med
næringsret samt hovedpunkter af folkeretten;
1. En folketingsmand, der er redaktør af et provinsdagblad, idømmes 6 maneders
ubetinget fængsel for i en artikel at have bagvasket et fremmed
statsoverhoved. Kan han genvælges som folketingsmand?
Universitetets eksaminer 93
2. En kronisk alkoholist er på grundlag af en lægeerklæring og med hjemmel
i en af et amt stadfæstet socialudvalgsresolution blevet indlagt til en kur
på et afvænningshjem, jfr. forsorgslovens § 316, stk. 2 (lovbekendtgørelse
af 31. august 1946).
Straks ved indlæggelsen protesterede han mod dens lovlighed. Han anlægger
sag mod amtet og påstår indlæggelsen kendt ugyldig, idet han dels
gør gældende, at den i loven fastsatte betingelse for indlæggelsen »forfalden
til drik« ikke foreligger, dels hævder, at reglen i § 316 er i strid
med grundlovens regler om domstolsbeskyttelse for den personlige frihed
og derfor uanvendelig som indlæggelseshjemmel.
Hvilke betragtninger kan der i den anledning gøres gældende?
3. Nævn nogle tilfælde, hvor det efter de danske love om indfødsret af 1898
og 1925 er muligt, at en dansk statsborger tillige er statsborger i en fremmed
stat. Hvilke regler opstilles der i den almindelige folkeret om virkningerne
af sådan dobbelt statsborgerret?
4. Efter at et amt i henhold til § 54, pkt. 1, i loven af 30. juni 1922 om ægteskabs
indgåelse og opløsning har udfærdiget en bevilling til skilsmisse efter
forudgående separation, viser det sig dels, at der i sin tid, da der søgtes
om separation, ikke blev foretaget den lovbefalede mægling, dels, at skilsmissebevillingen
på grund af en urigtig oplysning til amtet fra en landpolitibetjent
om amtsgrænsens forløb skulle have været udfærdiget af
amtmanden over naboamtet.
Da hustruen senere bliver klar over, at hendes tidligere ægtefælle er
i færd med at indgå nyt ægteskab, nedlægger hun ved fogeden overfor
manden forbud mod vielsen og gør under det efterfølgende sagsanlæg gældende,
at skilsmissen ikke er lovlig.
Må man give hende medhold heri?
For kandidater, som har valgt afsnit af dansk formueret;
De vigtigste almindelige regler om tvungen modregning udenfor konkurs
og deres begrundelse.
Sommeren 1948.
1) Nationaløkonomiens teori:
Hvilke forhold er bestemmende for kapitalrentens højde?
2) Nationaløkonomiens politik 1:
Virkningerne af forskellige former for monopolbeskatning.
eller
Den danske sociallovgivnings stilling til forsikringsprincippet og mulighederne
for ændring heri.
3) Nationaløkonomiens politik II:
Der ønskes en diskussion af prispolitikken ved salg af danske landbrugsprodukter
i ind- og udland under de nuværende forhold.
eller
Havnepolitik i Danmark og udlandet.
eller
Hvilken rolle spiller muligheden for nyetablering for prisen, kapacitetsudnyttelsen,
teknikken og omkostningerne?
eller
Diskuter mulighederne for i den nuværende økonomiske situation ved pengepolitiske
og finanspolitiske foranstaltningerat formindske mængden af direkte
og offentlige indgreb i det økonomiske liv-under samtidig undgåelse af inllation,
stor arbejdsløshed og voldsommere forskydninger i indkomstfordelingen.
94 Universitetets årbog 1947-48
4) Statistik:
Beregn den samlede udgift til fodevarerne svinefedt, oksekød, rødspætter
og kartofler i det følgende budget;
Svinefedt 10 kg
Oksekød 20 kg
Rødspætter 5 kg
Kartofler 90 kg
på grundlag af gennemsnitspriser beregnet af priser i ører indsamlede fra 10
forskellige distrikter:
Distrikt Svinefedt Oksekod Rødspætter Kartofler
1 180 278 205 11
9 159 254 130 13
3 154 260 156 9
4 160 210 190 16
5 150 220 128 12
6 165 274 147 12
7 . . 180 230 128 15
8 156 279 193 12
9 160 202 102 16
10 192 273 173 13
og find middelfejlen på den samlede udgift.
Sammenlign denne udgift med udgiften kr. 78,77 i basisåret, idet det forudsættes,
at middelfejlen er den samme på de to tidspunkter.
Nævn, med en kort begrundelse, nogle egnede og nogle ikke egnede anvendelsesområder
for indekstal.
5) Det juridiske fag;
For kandidater, som har valgt statsforfatningsret og forvaltningsret med
næringsret samt hovedpunkter af folkeretten;
1. Kan folketinget opløses
a) når rigsdagen ikke er samlet,
b) på et sådant tidspunkt, at rigsdagen ikke kan træde sammen den første
tirsdag i oktober,
c) på et sådant tidspunkt, at folketinget ikke kan træde sammen inden
to måneder efter en tidligere stedfunden opløsning?
2. I oktober 1938 blev man i krigsministeriet opmærksom på, at træværket
i taget på en af statens kaserner var så angrebet af husbukke, at en reparation,
der ville koste 50.000 kr., var ønskelig. Finansloven for linansåret
1938-39 indeholdt ingen bevilling, der kunne anvendes til afholdelse
af denne udgift.
Kan ministeren afholde udgiften uden at afvente en bevilling? Har de
håndværkere, som har udført reparationsarbejdet, krav på betaling, hvis
bevilling af beløbet nægtes?
3. Kan en offentlig forsamling under tag forbydes, når den frembyder fare
for den offentlige fred?
4. Hvorvidt har efter folkeretten skibe ret til at passere eller gøre ophold
på fremmed kyst- og søterritorium?
For kandidater, som har valgt afsnit af dansk formueret;
Under hvilke betingelser skal en kontraktsskyldner betale erstatning for
misligholdelse, som ikke beror på omstændigheder, der forelå allerede ved
kontraktens indgåelse?
Universitetets eksaminer 95
y. Eksamen i forsikringsvidenskab og statistik.
Vinteren 1947-48: Der indstillede sig 1, 1 fuldendte eksamen.
Sommeren 1948: - — - 7, 7 —
lait indstillede sig 8, 8 fuldendte eksamen.
Af disse fik 6 laudabilis og 2 haud illaudabilis 1 mi gr.
Vinteren 1947-48. Garbers, Jørgen Ludvig
Hougaard, Helge Andreas (1935) 214 haud ill. 1.
(1932) 230 haud ill. 1. Hansen, Holger (1941) .. 280 laud.
Møller,Ellen Sofie (1941). 248 laud.
Sommeren 1948. Skaaning, Gudrun Buhl
Buus, Hans Evald (1941) 256 laud. (1942) 255 laud.
Buus, Kamma, f. Nistrup Ulrichsen, Carl Ernst Vil-
(1941) 248 laud. helm (1942) 262 laud.
Skriftlige opgaver.
Eksamens 1ste del.
Sommeren 1948.
MATEMATIK I
1.
Reducer hver af de kvadratiske former
F ( x , y, z) = 3x2 + 3//2 + 5z2 + 2xij - 2xz - 2yz
og
ø(x, y, z) = 6;r2 + 17//2 + 6z2 - 4xy + Hxz - i y z
fuldstændigt, og eftervis, at en af sojlevektorerne i matricen horende til en
ortogonal substitution, der reducerer F(x,y,z), er ortogonal til en af sojlevektorerne
i matricen horende til en ortogonal substitution, der reducerer
ø { x , y, z ) .
Bestem dernæst en egentlig ortogonal substitution, som forer F ( x , y , z )
over i en form
ax2 + by2 + cz2 + 2 dyz
og ø { x , y, z) over i en form
(xx2 + fiy2 + yz2 + 2 exz,
og find de værdier, af a, b, e og d, der fremkommer, når den fundne substitution
a n v e n d e s på F { x , y , z ) .
II.
Vis, at kvadraten bestående af alle punkter (», v ) , for hvilke 0< u, ( ) < v ,
ved det differentiable funktionspar
x = v2 sinh n
y = v2 cosh u
afbildes entydigt på vinkelrummet bestående af alle punkter { x , y ) , for
hvilke 0<^x< y.
96 Universitetets årbog 1947-48
Bestem dernæst den punktmængde R i kvadranten 0<f/,0<i', der afbildes
i den ved ulighederne
0 <; x, 0 c y, y2 — x2 S 1, xj/2 < y,
afgrænsede punktmængde co i xy-planen.
Gør endelig rede for, at ])lanintegralet
eksisterer, og find dets værdi.
MATEMATIK II
I.
Gør rede for, at en på hele den reelle akse, - oo<x< oo, defineret fnnktion
f{x), som er kontinuert, og som tilfredsstiller ligningen
ty u
er to gange differentiabel for - oocrc oo (iøvrigt vilkårlig ofte differentiabel)
og bestem derpå /(x) således, at (*) er opfyldt.
Der ønskes givet et bevis for følgende sætning vedrørende en i et område
co i xy-planen defineret funktion F{x, y) og et indre punkt (x0, /70) i co: Når
1 ) F{ x , y ) har k o n t i n u e r t e p a r t i e l l e a f l e d e d e Fx { x , y ) og F y { x , y) i co,
2) F ( x 0, y 0) = 0, Fy(;r0, y0) +0,
er det muligt at afgrænse et rektangel F0{x0- d^x<x0 + ^ yo-b^y<y0 + b)
tilhorende co, således at
a) ligningen F{x,y) = 0 for ethvert x i intervallet x0-d<,x^x0 + d har
netop een l o s n i n g y = f ( x ) i i n t e r v a l l e t UQ-b <,y <y0 +b,
b) funktionen f(x) er differentiabel med en kontinuert differentialkvotient.
Undersøg dernæst, om den sætning, der fremkommer, når 1) erstattes med
1') F(x,y) er kontinuert i co og har i co en partiel afledet Fy{x,y), der er
k o n t i n u e r t i p u n k t e t ( . r 0, y 0 ) ,
og b) erstattes med
b') funktionen f(x) er kontinuert,
medens sætningen iøvrigt lades uændret, er rigtig.
INTERPOLATION OG RENTESREGNING
1.
Bevis rigtigheden af relationerne
" ^
(y + x) (1 +y2 - x 2)
oo < X < oo ,
II.
(m > 1)
fi=Å
og
m
Bm(n + ^ j = Bm (^ j + m ^
H = 1
A/^-i 0m—1 n| +
H
(m> 1).
Universitetets eksaminer 97
På grundlas af nedenstående Label beregnes --- <1—. for i = 0.04 ved numerisk & ^ ^ f/f 20|
differentiation, idet resultatet anføres med så mange cifre, som er sikre.
0.0375
0.03875
0.04
0.04125
0.0425
j
20]
13.896204
13.742001
13.590326
13.441131
13.294366
3.
Et serielån forrentes og afdrages helårligt i løbet af 60 år; lånerenten er
2 0/0, og afdragene betales med en agio på 5 %, idet forholdet mellem et afdrag
og det nærmest foregående er konstant og lig 1.07625. Bestem lånets
kurs ved udstedelsen under førudsætning af en opgørelsesrente på 21/2
0/o
helårlig.
NATIONALØKONOMI
Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 1. del (se side 90),
BORGERLIG RET
Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 1. del (se side 90).
Eksamens 2den del.
Vinteren 1947-48.
FORSIKRINGSMATEMATIK
(4 timer)
1.
En bestand af x-årige personer tegner samtidig livsforsikringer med udbetaling
med varighed n år og med kontinuert præmiebetaling i hele forsikringstiden;
forsikringssummerne er ens og udbetales i dødsøjeblikket i tilfælde
af død inden forsikringens udløb. Vis, at maksimum for den totale
nettoreserve for bestanden opnås efter forløbet af en forsikringstid /, som
bestemmes ved Ax+t:^-^ = ^x+taxn\.
2.
En 30-årig mand tegner til forsørgelse af sin 25-årige hustru en renteforsikring,
ved hvilken der i tilfælde af hans død forfalder en kontinuert betalbar
rente, der løber som en sikker rente i 10 år og derefter livsvarigt på hustruens
liv. Præmien betales helårlig på mandens og hustruens forbundne liv i højst
35 år.
Bestem nettopræmien for årligt rentebeløb 1, idet nettogrundlaget er
0M(5), 31/2
0/0 helårlig, med 3 års aldersformindskelse for hustruen.
7
98 Universitetets årbog 1947-48
3.
Vis, at den gennemsnitlige risiko for det (/ + l)-te forsikringsår for en livsvarig
livsforsikring, med helårlig livsvarig præmiebetaling og udbetaling af
f o r s i k r i n g s s u m m e n 1 ved udgangen af d o d s f o r s i k r i n g s å r e t , er 2 v p x + t q x + t
(l-j + iVs), idet x er tegningsalderen.
FORSIKRINGSMATEMATIK
(8 timer)
På grundlag af nedenanforte observationsmateriale ønskes foretaget en
pseudoanalytisk udjævning af dekrementfunktionen lx med passende valg af
radix, idet de ved udjævningen optrædende konstanter bestemmes således,
at de udjævnede værdier af henholdsvis l30 og /70 stemmer overens med de
eventuelt korrigerede rå værdier. Endvidere ønskes de til den udjævnede
dekrementfunktion svarende udjævnede værdier af /nx tabellerede.
Observeret Observeret
X Værdi af qx X Værdi af qx
29 0.00373 50 0.00561
30 342 51 762
31 281 52 770
32 303 53 831
33 262 54 0.00868
34 316 55 0.01041
35 292 56 0.00976
36 300 57 0.01124
37 298 58 1329
38 321 59 1280
39 368 60 1529
40 381 61 1655
41 384 62 1632
42 435 63 1653
43 384 64 2453
44 407 65 3243
45 451 66 2968
46 464 67 3204
47 541 68 3506
48 545 69 4317
49 476 70 5183
IAGTTAGELSESLÆRE
(4 timer)
1.
Vis, at hvis x er en iagttagelse med den kontinuerte fordeling f { x ) (- oo<
xc oo), vil y = xn, hvor n er hel og > 1, besidde den kontinuerte fordeling
g(y), hvor
1 _1 1
g{y) = — y n / ( y n ) for n ulige (- oo<y < oo,z/=#0),
1 _ " —1 / 1 i \
g i y ) = ny n [ f ( y n ) + f ( - y n ) j f o r n h §e ( 0 < y < o o ) .
Universitetets eksaminer 99
2.
Idet x er en iagttagelse med den kontinuerte fordeling
/ ( x ) = ~ ( 1 ) ( — (x<X<oc),
(x \ oc i
udledes udtryk for middelmomenterne og halvinvarianterne.
3.
To spillere A og B kaster successive med en terning således, at A forst
kaster, indtil terningen viser 1, 2, 3 eller 4 øjne; derefter kaster B, indtil
terningen viser 5 eller 6 øjne, hvorefter A atter kaster, o. s. v. Spillet vindes
af den af spillerne, som forst er i stand til at nå ialt 3 kast i hele spillet. Find
sandsynligheden for, at A, henholdsvis B, vinder spillet.
NAT IONAL ØKONOM I
Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 2. del (se side 90).
STATISTIK
(6 timer)
Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 2. del (se side 91).
OBLIGATIONSRET
Samme opgave som i formueret ved statsvidenskabelig eksamens 2. del
(se side 92).
STATISTIK
(8 timer)
Hvilken nærmere bestemmelse af ændringerne i bornebefolkningens (befolkningen
under 10 år) størrelse og aldersfordeling i årene 1921-40 (incl.) tillader
de i dansk officiel statistik offentliggjorte iagttagelser?
Sommeren 1948.
FORSIKRINGSMATEMATIK
(4 timer)
1.
Find et udtryk for værdien af en forsikring på to liv (.r) og (y), ved hvilken
der ved det sidste dødsfald udbetales 1 i dødsøjeblikket under forudsætning
af, at dødsfaldene begge finder sted inden for et tidsrum af længden n.
2.
En 30-årig person tegner en livsforsikring på 10.000 kr. med udbetaling i
dødsøjeblikket eller senest om 35 år, såfremt den forsikrede da er i live. Præmien
betales helårligt i 25 år således, at præmiebeløbet hvert år formindskes
med 2 0/0 af det oprindelige præmiebeløb.
Bestem den oprindelige nettopræmie for forsikringen samt nettoreserven
efter 15 års forlob, idet beregningsgrundlaget er 0M(5), 4 0/0 helårlig.
i*
100 Universitetets årbog 1947-48
3.
d1
Vis ved anvendelse af Thiele & differentialligning, at ty1
x-^ <0, såfremt
t er en forsikringstid, for hvilken ^ ^ = 0, idet det forudsættes, at ^ jiit >0
for x^i<x + n.
Påvis endvidere ved benyttelse af dette resultat, at | under den angivne
forudsætning om dødsintensiteten har netop eet maksimumspunkt i
i n t e r v a l l e t 0<t <n.
FORSIKRINGSMATEMATIK
(8 timer)
Idet A™, AaJ, Aa
x og A^ er værdien af en udbetaling j)å 1, der ydes i det
øjeblik, en nu x-årig aktiv henholdsvis dør som aktiv, bliver invalid, ophører
at være aktiv, eller dør søm invalid, ønskes sammenhængen mellem disse kapitalværdier
indbyrdes og mellem dem og renteværdierne øg aaJ nærmere
undersøgt. Tabeller derefter på grundlaget DPM, 4 0/0 helårlig, kapitalværdierne
A™, Aa
x og A(£l) for .r = 30, . . ., 80 samt de til alder 70 år eller tidligere
ophør af aktivtilstanden kontinuert betalbare nettøpræmier for forsikringerne
med kapitalværdierne Aa^, A™ og A^ai) for x = 30, . . 65.
IAGTTAGELSESLÆRE
(4 timer)
1.
Idet y og z er to stokastisk uafhængige (båndfri) gentagelser af en iagttagelse
x, hvis fordeling (fejllov) er givet ved
f ( x ) = a e - a x (a>0,.x>0),
bestemmes sandsynligheden for, at y - z \ < i a , hvor a er spredningen af y -r,
øg />0.
2.
En mand har en lodseddel i hvert af 4 lotterier med henholdsvis 250, 500,
1000 og 400 lodder, af hvilke henholdsvis 10, 15, 50 og 10 giver gevinst. Find
sandsynligheden for, at han får gevinst på højst een af lodsedlerne, idet resultaterne
af udtrækningerne i de 4 lotterier er stokastisk uafhængige (båndfri).
3.
En urne indeholder 12 sedler, numererede med tallene 1, . . ., 12. Tre spillere
A, B og C trækker i den angivne rækkefølge på tilfældig vis øg uden tilbagelægning
en seddel af urnen, hvis indhold før hver udtrækning blandes
omhyggeligt; der vedblives hermed, indtil en af spillerne trækker en seddel
med et af numrene 6 eller 12 og dermed vinder. Bestem gevinstsandsynligheden
for hver af de tre spillere.
NATIONALØKONOMI
Bankkreditens økonomiske betydning.
Universitetets eksaminer 101
STATISTIK
(6 timer)
Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 2. del (se side 93).
OBLIGATIONSRET
Samme opgave som i formueret ved statsvidenskabelig eksamens 2. del
(se side 93).
STATISTIK
(8 timer)
Giv en definition og en principiel diskussion af begrebet »en statistisk
prognose«. Nævn nogle eksempler fra forskellige anvendelsesområder.
Opstil en befolkningsprognose på det følgende grundlag: Lad L ( x , t ) d x
betegne antallet af levende i alderen (.r, x + dx) til tiden t, og lad dødeligheden
være uafhængig af tiden og ens for begge kon. Der gælder da følgende relation:
L
L ( x ^ r t , 0) for x> t
L ( x , t ) f
L(0,t^-x) -j- for x< t
'o
Idet funktionerne L { x , 0) og L(0, t ) fremstilles på formen
L{x, 0) = ab-xlx {b>l)
og
L(0, t) = ae* l0
angives udtrykkene for folketallet, den summariske dødelighedskvotient og
fødselshyppigheden, og disse udtryk diskuteres som funktioner af tiden, specielt
for c = 1.
Udfør en prognose for den danske befolkning ud fra folgende forudsætninger:
1. Som nulpunkt (t = 0) vælges tidspunktet for folketællingen i 1911.
2. Som overlevelsestavle benyttes den på grundlag af erfaringerne i 1936-40
beregnede overlevelsestavle for kvinder.
3. Skønnet over parameteren b bestemmes ved de mindste kvadraters metoder
(5-års aldersklasser).
4. Skønnet over parameteren a bestemmes ud fra antallet af levende over
20 år i 1931 (se folketællingstabelværket 1930, s. 18).
5. Parameteren c bestemmes eller vælges efter eget skøn.
Giv en kritik af forudsætningerne for denne prognose.
7. LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN
Vinteren 1947-48: Der indstillede sig 98, 95 fuldendte eksamen.
Sommeren 1948: - — - 99, 98 — —
lait indstillede sig 197, 193 fuldendte eksamen.
Af disse tik 1 laudabilis et quidem egregie, 146 laudabilis, 45 haud
illaudabilis 1 mi gr., 1 haud illaudabilis 2 di gr.
102 Universitetets årbog 1947-48
Albrectsen, Sigurd Riber
(1940)
Baastrup, Jørgen Skat
(1938 )
Bendixen, Peer Mogens
(1934)
Birgens, Jørgen Cecil
(1939 )
Bischoff, Kurt (1939) . .
Bjerregaard, Inger
Marie (1939)
Boss, Hans Christian
Hasager (1940)
Buntzen, Fleming Johan
(1939)
Busch, Hack (1939) . . .
Busk, Poul (1940)
Buttenschøn, Poul (1936)
Carlsen, Knud Dichmann
(1937)
Christensen, Ib (1937) .
Christensen, Viggo
Ahrengot (1940)
Edmund, Jens (1940) . .
Eiken, Mogens Torben
(1939 )
Erichson, Svend Klanman
(1940)
Ersbak, Jørgen (1940).
Foght-Nielsen, Karen-
Else, f. Hansen (1939)
Foght-Nielsen, Valdemar
(1938)
Foltmann, Sven (1940).
Frederiksen, Per Kaare
(1940 )
Freuchen, Ib Peter(1940)
Friis, Nis Jessenius (1937)
Gaute, Svend Thøger
(1939)
Geser, Anton Gregers
(1940)
Glahn, Bodil, f. Iversen
(1938)
Grymer-Sørensen, Jens
Carl Frede (1936) . . .
Griiner, Alice Ingeborg
(1938)
Guldager, Hans-Christian
(1940)
Hansen, Egon (1940) . .
Hartz, Svend Erik (1940)
Hertel, Knud Erik Koch
(1940)
Holgersen, Birte (1938)
Husby, Jakob (1940) . .
Jensen, Agnete (1938). .
Jensen, Jørgen Ludvig
Skall (1941)
Johansen, Thorkild Otto
Martinus (1935)
Jørgensen, Mogens Henning
Borch (1940) . . .
Katz, Børge Isak (1940)
Kirkeby, Tage (1939) . .
•7-48. Kjær-Larsen, Jacob
(1939) 214V3 laud.
2291/6 laud. Knudsen, Anders (1939) 2205/6 laud.
Knudsen, Erik (1939).. 246V3 laud.
1772/3 haud ill. 1. Knudsen, Grete Juel,
f. Thiis (1938) 190 laud.
in1/* haud ill. 1. Knudsen, Mads Stengaard
(1940) 227V2 laud.
181 haud ill. 1. Kopp, Heinrich (1939). 2255/6 laud.
1691/2 haud ill. 1. Krarup, Kristen Fabricius
(1940) 159V2 haud ill. 1.
2031/2 laud. Kristoffersen, Karl
Rikard (1940) 2465/6 laud.
2041/6 laud. Kromann, Kai Holger
(1939) 1741/6 haud ill. 1.
1491/6 haud ill. 1. Lassen, Henrik Carl
2161/6 laud. Alexander Gad (1938) 1731/3 haud ill. 1.
2132/3 laud. Lilmoés, Hans Jørgen
1972/3 laud. (1939) 1711/s haud ill. 1.
Lindskrog, Kristen Søn1845/
6 haud ill. 1. dergaard (1936) 2045/6 laud.
2265/6 laud. Lykkebo, Troels Andersen
(1939) 2222/3 laud.
2242/3 laud. Llitzhøft, Johanne
2325/6 laud. Weis, f. Bentzon (1941) 267 laud.
et quidem egregie
203 laud. Madsen, Palle Cort(1939) 202V2 laud.
Madsen, Peder Torp
208 laud. (1939) 1942/3 laud.
208 laud. Mathiasen, Jens Erik
(1940) 2172/3 laud.
2425/6 laud. Middelboe, Ole (1939). . 1835/6 haud ill. 1.
Mølgaard, Børge (1940). 213 laud.
208 laud. Møller, Svend Ove (1939) 2275/6 laud.
250^3 laud. Mørkeberg, Helge (1939) 1891/3 laud.
Nielsen, Erik Johannes
2312/3 laud. (1940) 2412/3 laud.
189V3 laud. Nielsen, Jens Holm
I642/3 haud. ill. 1 (1940) 242 laud.
Nielsen, Kurt Engelh-
i.
OO
M
haud ill. 1. brecht (1941) 232V3 laud.
Nielsen, Niels Kristian
244 laud. (1940) 227 laud.
Nilsson, Paul-Erik (1939) 2395/8 laud.
205V3 laud. Ohrt, Vagn (1940) 2065/6 laud.
Perbøll, Ove Ejgil (1934) 181^2 haud ill. 1.
1595/6 haud ill. 1. Petersen, Erik Funch
(1940) 190V2 laud.
2322/3 laud. Poulsen, Vagn (1939) .. 226V6 laud.
Rasch, Paul-Jacob de
229V3 laud. Gyldenpalm (1939). . . 2105/6 laud.
224^3 laud. Rasmussen, Jens Erik
164V2 haud ill. 1. Boje (1938) 237V6 laud.
Refsgaard, Christian
2215/6 laud. (1940) 2051/2 laud.
1912/3 laud. Reissmann, Carsten An2121/
6 laud. dreas (1940) 222V2 laud.
2001/6 laud. Riising, Povl Vendelbo
(1940) 243 laud.
2I8V3 laud. Rud, Erik (1939) 2491/6 laud.
Rydgaard, Mogens
2011/6 laud. (1938) 2081/6 laud.
Saurbrey, Justus Sigis2552/
3 laud. mund (1940) 2321/6 laud.
229 laud. Schleisner, Poul
1981/2 laud. Christian (1940) 195 laud.
Universitetets eksaminer 103
Schmidt, Henning
Michael Roested (1940) 2065/6 laud.
Schneidelbach, Mogens
(1940) 241 laud.
Steffensen, Erik Holger
Otto (1939) 2251l6 laud.
Steffensen, Otto (1939). 1891/6 laud.
Sørensen, Eyvind
Alexius (1939) 1891/6 laud.
Sørensen, Vagn (1940) . 2225/6 laud.
Thomsen, Bagger (1939) 2121l3 laud.
Tolstrup, Kai (1939)... 183 haud ill. 1.
Torup, Ditlev (1940)... 191 laud.
Trolle-Schultz, Ove
Herluf (1940) 222 laud.
Vestergaard, Hans
Jørgen (1939) 2301/6 laud.
Vinther, Poul Egon
(1940) 2102/3 laud.
Viskum, Poul (1939)... 1981/2 laud.
Vogel, Claus Christopher
Erik (1939) 22^^ laud.
Østergaard, Anker Høyer
(1940) 2I8V3 laud.
Sommeren 1948.
Aagaard, Svenn Aage
Schøler (1940) 2122/3 laud.
Andersen, Magnus
Emanuel (1939) 1691/2 haud ill. 1.
Andreasen, Niels
Andreas Svend (1937) 2295/6 laud.
Bach, Gudrun Kristine
(1940) 2261/2 laud.
Berg, Poul Preben Bonnelycke
(1940) 2422/3 laud.
Bredmose, Erik (1940) . 220 laud.
Bundsgaard, Niels Vedel
(1938 ) 159V3 haud ill. 1.
Chidekel, Elijahn
Nathan (1939) 1951/2 laud.
Chievitz, Klavs (1937) . 2251l3 laud.
Christensen, Børge Bech
(1940) 2125/6 laud.
Christensen, Grete,
f. Lage (1939) 1765/6 haud ill. 1.
Christiansen, Børge
Willy (1940) I67V3 haud ill. 1.
Christiansen, Mogens
(1939 ) 210a/3 laud.
Dupont, Rigmor,
f. Kvist (1940) 243V3 laud.
Edmund, Hans Henrik
William (1939) 215V6 laud.
Felding, Carl Frithiof
(1940 ) 1841/2 haud ill. 1.
Ferdinand, Lorenz Peder
(1940) 1992/3 laud.
Fester, Christian Jørgen
Frederik (1940) 187 haud ill. 1.
Fischer, Carl Otto (1939) 1621/2 haud ill. 1.
Fjeldborg, Niels
Christian (1940) 204 laud.
Flindt-Hansen, Poul
Ludvig (1929) 2081/6 laud.
Frederiksen, Grethe
Kathrine (1940) 2292l3 laud.
Fuglholt, Carl Carsten
(1941) 2472/3 laud.
Galatius-Jensen, Frode
Frederik (1940) 248 laud.
Glistrup, Erik (1941) . . 1722/3 haud ill. 1.
Glud, Carl Erik (1939). I59V3 haud ill. 1.
Goldschmidt, Lilian
(1939) 166 haud ill. 1.
Grandjean, Karen,
f. Andersen (1939) . . . 1745/6 haud ill. 1.
Hansen, Georg Ørum
(1934) 1155/6 haud ill. 2.
Hansen, Inge Elsebeth
Kjerte (1940) 1995/6 laud.
Hansen, Roar Juel (1936) I50V3 haud ill. 1.
Hauge, Mogens (1940) . 2405/6 laud.
Hjort, Gert Hørlyk
(1939 ) 217V3 laud.
Hjorth, Lili (1939) 202V2 laud.
Horwitz, Ole (1940) . . . 2402/3 laud.
Jacobsen, Erik Gjerluff
(1940 ) 2I8V3 laud.
Jensen, Bendt (1941) . . 2391/2 laud.
Jensen, Børge Johannes
(1939 ) 2041/2 laud.
Jensen, Finn Aage (1939) 2061/2 laud.
Jensen, Poul Erik (1938) 1731/6 haud ill. 1.
Jensen, Sigurd Eskjær
(1940 ) 2375/6 laud.
Jespersen-Kaae, Jørgen
(1940 ) IOIVs laud.
Jessen, Claus (1940) . . . 2021l3 laud.
Johannessen, Svend
Gabriel (1941) 216 laud.
Juel-Nielsen, Niels (1939) 1901/2 laud.
Knudsen, Gunnar (1938) 1772/3 haud ill. 1.
Lange, Bent (1940).... 2272l3\aud.
Leinoe, Leif Helved
(1941 ) 208 laud.
Lissau, Knud Sigurd
(1940 ) 1965/6 laud.
Ludvigsen, Ib Otto
(1938 ) 215V3 laud.
Lundberg, Knud (1938) 207 laud.
Mahler, Halfdan Theodor
(1941 ) 2392l3 laud.
Merrild-Hansen, Bjarne
(1939 ) 2291/6 laud.
Mikkelsen, Mariane
Elisabeth (1939) 1475/6 haud ill. 1
Mosbech, Johannes
Fausboll (1940) 208V6 laud.
Mose, Bent Vilhelm
(1940 ) 1921/6 laud.
Munck, Knud Adolf
(1939) 2065/6 laud.
Nathansen, Poul Emil
(1936) 132V3 haud ill. 1
Nielsen, Erik Johannes
(1939) 1591/6 haud ill. 1
Nielsen, Ernst Gunner
Poul (1940) 1695/6 haud ill. 1
Nielsen, Harley Ingvar
Rabitz (1940) 2OIV2 laud.
104 Universitetets årbog 1947-48
Nielsen, Henning Bay
(1941) 208V6 laud.
Nielsen, Inger Elise
Marie Gautier,
f. Schmit (1938) 192V6 laud.
Nielsen, Tage Egemose
(1941) 2301/2 laud.
Nissen, Helge Wiborg
(1940 ) 2141/3 laud.
Nordentoft, Peder-
Emanuel Atterdag
(1939) 1721/2 haud ill. 1.
Nykjær, Hans Aaby
(1938) 196V2 laud.
Olsen, Finn Wegge(1937) 1481/2 haud ill. 1.
Oppenheuser, Ida (1941) 2OP/3 laud.
Pedersen, Svend (1938). 2182/3 laud.
Petersen, Knud Axel
Birkum (1940) 242V2 laud.
Philippsthal, Hermann
(1914) (1392/3) laud.
Philblad, Per (1941) . . . 2281l3 laud.
Poulsen, Marius (1935). 1561/2 haud ill. 1.
Prytz, Kirsten Yelva,
f. Munksgaard (1939). 2355/6 laud.
Pærregaard, Peer
Walther (1940) 193V2 laud.
Quaade, Flemming
(1941 ) 238V3 laud.
Bahbek, Mads Christian
Sønderby (1940) 192 laud.
Boelsgaard, Erik (1940) 1965/6 laud.
Schmidt, Paul Andreas
(1939 ) 1755/6 haud ill. 1.
Schougaard, Marianne
Gammeltoft (1939) . . 162 haud ill. 1.
Schulsinger, Marcus Fini
(1940 ) 2105/6 laud.
Schultze, Bent Birger
(1940 ) lOlVe laud.
Sebelien, Jon (1940) . . . 2511/6 laud.
Seedorff, Hans Henrik
(1941 ) 2142/3 laud.
Seibæk, Birgit (1940) . . 1771/3 haud ill. 1.
Sonne, Inger, f. Christoffersen
(1941) 2461/3 laud.
Spicker, Fritz (1918). . . laud.)
Steenberg, Walther
(1937 ) 2151/2 laud.
Storm, Ole (1940) 2151/2 laud.
Sørensen, Otto
Alexander (1940) .... 2211/2 laud.
Timmermann, Erik
(1938 ) 1481/2 haud ill. 1.
Trankjær, Anders (1940) 1931/6 laud.
Vielwerth, Ove Albert
(1938) 171s/6 haud ill. 1.
Wildt, Agnes Ulla Agnete
(1938) 182 haud ill. 1.
Vilholm, Erik Christian
(1941) 1771/2 haud ill. 1.
Zachariae, Francis
George Bobert (1940)* 238 laud.
Ørskov, Frits (1940). . . 22OV3 laud.
S k r i f t l i g e o p g a v e r .
Vinteren 1947-48.
1) Medicin: Ved hvilke tilstande iagttages hypoglykæmi? Hvorledes er
symptomerne? Hvorledes behandles de forskellige former af hypoglykæmi?
2) Kirurgi: Hvilke er indikationerne for den operative behandling af ulcus
ventriculi et dnodeni? Hvilke operative indgreb kommer til anvendelse ved
disse lidelser? Efter hvilke hensyn træffes valget mellem de to metoder?
3) Hygiejne:
1. Hvad forstås ved dødeligheden, og hvorledes varierer dødeligheden med
alderen?
2. Hvilke krav må der stilles til en pasteuriseringsmetode for mælk? Hvilke
mælkepasteuriseringsmetoder benyttes i Danmark, og hvorledes undersøges
det, om mælk er pasteuriseret?
3. Hvilke opgaver har en tuberkulosestation?
Sommeren 1948.
1) Medicin: Beskriv symptomerne ved febris rheumatica, samt differentialdiagnose,
prognose og behandling.
2) Kirurgi: Hvilke sygelige tilstande kan give passagehindring i oesophagus?
Hvorledes stilles diagnosen? Giv en oversigt over behandlingen.
3) Hygiejne:
Universitetets eksaminer 105
1. Hvilke er de vigtigste bestemmelser i loven vedrørende bekæmpelsen af
de veneriske sygdomme?
2. Hvilke er betingelserne for en effektiv kodkontrol, og i hvilken grad opfyldes
disse betingelser i loven om indenrigs kodkontrol?
3. Ad hvilke veje overfores kvægtuberkulosen til mennesker, og hvorledes
kan man imodegå denne smittefare?
8. EMBEDSLÆGEEKSAMEN
Følgende har i maj 1948 bestået embedslægeeksamen
Points
Errebo-Knudsen, E. O 932/3
Franck,Grethe E
Jacobsen, K. Malthe 102
Jacobsen, Søren 962/3
Jespersen, Inge E 96
Lambertsen, Jørgen 103
Nielsen, B. Maegaard
Ostenfeld, Svend 110
Points
Pedersen, K. Smed 88
Pedersen, Daniel 78
Poulsen, Henning
Teilmann, Karl A 991/3
Terkildsen, Torkild 97
Uhrbrandt Lisbet 87V3
Wiingaard, Palle 991/3
Skriftlig opgave i hygiejne:
Hvilke lovmæssige bestemmelser tilsigter at fremme et normalt forlob af
svangerskab, fodsel og barselseng?
9. SKOLEEMBEDSEKSAMEN
a. Ved det fdosofiske fakultet.
Vinteren 1947-48: Der indstillede sig 14, 13 fuldendte eksamen.
Sommeren 1948: - — - 13, 13 — —
lait indstillede sig 27, 26 fuldendte eksamen.
Af disse lik 17 første karakter og 9 anden karakter.
Vinteren 1947-48.
Kandidater med tre fag
Bartholdy, Erik (1939) hovedfag:
engelsk; bifag: gymnastik,
fransk 183 første
Jacobsen, Birte (1941) hovedfag:
engelsk; bifag: latin,
græsk kultur 214 første
Sleth, Maren Nielsine Laursen
(1940) hovedfag: engelsk; bifag:
tysk, latin 212 første
Kandidater med to fag.
Bodnya, Hugo Jonas (1937) hofag:
historie; bifag: tysk. . . . 4,87 anden
Flensborg, Kjeld (1937) hovedfag:
dansk; bifag: latin .... 5,15 anden
Gissel, Svend (1939) hovedfag:
historie; bifag: latin 8,20 første
Janssen, Anna Margrethe Luplau
(1937) hovedfag: fransk;
bifag: musik 4,47 anden
Jensen, Kirsten Sylvest (1940)
hovedfag: tysk; bifag: dansk 6,55 første
Jørgensen, Johannes Kristian
(1937) hovedfag: engelsk; bifag:
fransk 5,45 anden
Madsen, Børge Gjedso (1939)
hovedfag: engelsk; bifag:
fransk 8,00 første
Madsen, Kjeld Mathias (1938)
hovedfag: historie; bifag:
geografi 5,58 anden
Møller, Marius (1940) hovedfag:
dansk; bifag: engelsk 4,20 anden
Basmussen, Ida Kristine (1939)
hovedfag: historie; bifag:
dansk 6,13 første
Sommeren 1948.
Kandidater med tre fag.
Damsgaard, Anders Blinkenberg
(1940) hovedfag: dansk;
bifag: tysk, engelsk 217 første
Hjartarson, Gudmund Harald
(1937) hovedfag: engelsk; bifag:
dansk, tysk 136 anden
106 Universitetets årbog 1947-48
Nielsen, Herluf (1941) hovedfaghistorie;
bifag: geografi, latin 187 første
Rohde, Hermann Peter (1933)
hovedfag: dansk; bifag: latin,
græsk kultur 210 første
Skafdrup, Ester Margrethe
(1940) hovedfag: dansk; bifag:
engelsk, tysk 147 anden
Kandidater med to fag.
Bomholt, Niels Laurits (1940)
hovedfag; fransk; bifag: latin 7,25 første
Dalsten, Preben (1940) hovedfag:
tysk; bifag: gymnastik. 7,00 første
Eliasen, Peter Valdemar (1937)
hovedfag: dansk; bifag: engelsk
7,46 første
Emmeluth, Torben (1940) hofag:
musik; bifag: engelsk.. 7,29 første
Eriksen, Doris (1941) hovedfag:
engelsk; bifag: tysk 4,17 anden
Larsen, Povl Vestergaard (1936)
hovedfag: tysk; bifag: gymnastik
7,03 første
Mortensen, Grethe (1939) hovedfag:
tysk; bifag: gymnastik
7,55 første
Vestesen, Bodil (1939) hovedfag:
engelsk, bifag: fransk.. 8,05 første
Skriftlige opgaver.
Vinteren 1947-48.
DANSK
Som hovedjag.
1) Nedenstående tekststykke (ulæst) oversættes og kommenteres sprogligt:
Hwilkin man sum rithir ellir gar til annars mans meth them willia, at han
will han dræpa, oc dræpir han j hans eyghnu husi ellir j kyrku garthi, tha
ær thet arbodemal. Swa ær oc, vm man dræpir annar a thingi, thet ær orbodamal.
Swa oc, vm man dræpir man vppa bødir bøttæ, tha ær oc Ihet
orbodamal. Thesse thry æræ orbodamal, som nw ær melt, oc thær a konunc
at taka therres howith lot, fra allum thøm mannum, ær thessi mal hawa giort
oc ther æræ høwithsmen at, j allum them munum, ær the aghu, for vdan
iorthu ene.
2) En karakteristik af H. C. Andersens personlighed samt en oversigt over
hans forfatterskab uden for eventyrene og historierne.
Forprøve.
1) Nedenstående tekstykke (ulæst) oversættes. Linje 5-8 Porgerdr-sjd kommenteres:
Egill gekk til fundar vid E>orgeråi dottur sina, ok toku |)au tal saman; på
mælti Egill: »Madr heitir Olåfr ok er H^skuldsson, ok er hann mi frægstr
ungra manna. Hgskuldr fadir hans hefir vakit bonord fyrir hgnd Olafs ok
bedit |)in, en ek hefi |)vi skolit mjgk til Jrinna råda: vil ek nu vita sv^r pin,
en svå lizk oss sem slikum målum sé skjott at svara, }m at |)etta gjaford
er ggfugt«. I>orgerdr svarar: »[)aL hefi ek |)ik heyrt mæla, at |)ii ynnir mer
mest barna j)inna, en nu pykkir mér J)u |)at osanna, ef |)u vill gipta mik
ambåttar syni, |)6tt hann sé vænn at sjå«. Egill segir: »Hefir jni eigi |)at
spurt, at hann er dotturson Myrkjartans frakonungs? Er Olåfr miklu betr
borinn i moéurkyn en fgåurætt, ok væri oss pat j)6 fullboåit.« Eigi lét l>orgerdr
sér pat skiljask. Nu skilja |)au talit, ok jjykkir n^kkut sinn veg hvåru.
2) Han kom gående op gennem alléen mellem to rader stynede popler . . .
halvtreds havde der været på den ene side, men kun otte-og-fyrre på den
anden, fordi lynet to gange var slået ned og hver gang havde gjort det af
med et tra\
Der ønskes en fonetisk transskription af ovenst. tekst og en kort redegørelse
for ilg. 3 forhold:
Universitetets eksaminer 107
1. Hvorledes frembringes et stød (stemmelæbeforholdet ved stødet)?
2. Hvilken indflvdelse har trykakcenten på stødet (stødets forhold til trvkket)?
3. Hvilke ordtyper er karakteriseret ved stød (stødets forekomst inden for
ordstoffet (ordtyperne))?
3) (Gammel ordning, i henhold til den trykte betænkning, 194G);
For 1 kandidat:
En karakteristik af mændene i Ibsens »Et dukkehjem«, for hver af de pågældende
skikkelsers vedkommende fremstillet således, at det påvises, hvorledes
man gennem handlingens forløb lærer dem nøjere at kende.
(Tekst udleveres).
(Ny ordning):
En analyse af Thøger Larsens digt »Ved Vinduet« og af Johannes Buchholtz'
digt »Min gamle Mor« samt en afsluttende sammenligning mellem dem.
(Tekstbilag medfølger).
Som b i f a g .
1) Nedenstående tekststykke (ulæst) oversættes og kommenteres sprogligt.
Ther Frode wor lawth i mwllæn nødh,
tha sades thet, ath hans søn wor dødh.
Thi lode the danskæ tijl siæ saa,
ath han skullæ Danmarks rygæ faa.
Som fæyærst oc besth kunne pryde hans graff,
saa ath the motthe fangæ prijs ther alf.
Jeg tog ther wedh oc war sy seen,
ieg hwgh thessæ rym oppaa en steen:
Danskæ the førdhe koning Frode om landh
længæ siæn han gaff op syn andh.
Theth giorde the for the hade hannum kær,
the willæ hannum haffth i werdhen hær.
Then mecthijstæ hof ding, som gick aff ry,
ær iordheth her vndher the wodhe sky.
2) Oehlenschlågers digt »Den høiere Hiemvee« (ca. 1841) refereres kort,
kommenteres i fornødent omfang og benyttes som udgangspunkt for en oversigt
over det sidste tiår af digterens liv og virksomhed.
(En egentlig analyse af digtet forlanges ikke, men må gerne gives, hvis
tiden tillader det. - Tekstbilag medfølger).
ENGELSK
Søm hovedfag.
1) Nedenstående oversættes, og der skrives på dansk en fremstilling af
gerundiums (inø-formens) historiske udvikling og dens brug på moderne
engelsk.
Though society is not founded on a contract, and though no good purpose
is answered by inventing a contract in order to deduce social obligations from
it, everyone who receives the protection of society owes a return for the
benefit, and the faet of living in society renders it indispensable that each
should be bound to observe a certain line of conduct towards the rest. This
conduct consists, first, in not injuring the interests of one another, or rather
108 Universitetets årbog 1947-48
certain interests which, either by express legal provision or hy tacit understanding,
ought to be considered as rights; and secondly, in each person's
bearing his share (to be fixed on some equitable principle) of the labours and
sacrifices incurred for defending the society or its members from injury and
molestation. These conditions society is justified in enforcing, at all costs to
those who endeavour to withhold fulfilment. Nor is this all that society may
do. The acts of an individual may be hurtful to others, or wanting in due
consideration for their welfare, without going to the length of violating any
of their constituted rights. The ofTender may then be justly punished by opinion,
though not by law. As soon as any part of a person's conduct affects prejudicially
the interests of others, society has jurisdiction over it, and the question
whether the general welfare will or will not be promoted by interfering with
it, becomes open to discussion. But there is no room for entertaining any
such question when a person's conduct affects the interests of no persons
besides himself, or needs not affect them unless they like (all the persons
concerned being of full age and the ordinary amount of understanding). In
all such cases there should be perfect freedom, legal and social, to do the
action and stand the consequences.
2) Nedenstående oversættes til engelsk.
Hitlers erobring af Norge var det dristigste hasardspil i krigshistorien. De
største havne, flyvepladser og hovedstaden blev erobret allerede den forste
dag af kun 10.000 mand. Norge var forsvarsmæssigt afhængigt af en værnepligtshær,
som ikke blev mobiliseret for selve invasionsnatten. Havde det
ikke været for denne forsinkelse, ville tyskerne næppe have haft heldet med
sig, så Hitlers sukces var i virkeligheden kun et lykketræf. Hvis Norge havde
haft en lille hvervet hær, ville chancerne for de 10.000 invasionssoldater have
været minimale til trods for befolkningens ringe størrelse.
Hollands hær var parat i den forstand, at den var mobiliseret. Men det
var værnepligtige styrker med for lidt uddannelse og mangelfuld udrustning,
og folkets mangel på krigserfaringer forøgede vanskelighederne endnu mere.
Hollands grænse mod Tyskland var lige så lang som Frankrigs, skønt dets
befolkning blot udgjorde en femtedel af dette lands. Det betød, at det næppe
kunne regne med at holde sine grænseområder mod nord og syd. 1 sidste
øjeblik besluttede den hollandske hærledelse derfor at trække sine sydlige
styrker tilbage og koncentrere sig om at holde landets centrale del. Men den
måde, de udførte denne bevægelse på, gav de tyske motoriserede styrker frit
spil, således at de blev i stand til at undsætte de isolerede luftlandetropper
ved Rotterdam, hvis stilling var meget udsat. Dette forte til Hollands pludselige
kapitulation.
Hollænderne havde alligevel gode chancer for at kunne fortsætte kampen,
men hæren og folket blev grebet af forvirring over de nye tyske angrebsmetoder
og nærede fuldstændig overdrevne forestillinger om fjendens styrke.
Det var årsagen til et sammenbrud, som godt kunne have været undgået.
Hollænderne ville have haft en langt større chance, hvis de havde haft en
hvervet hær, der, støttet til de værnepligtige tropper, kunne holde nøglepunkterne
i det enestående net af spærringer som udgjordes af kanaler og
oversvømmede arealer.
Belgien havde også en værnepligtig hær. Den var betydelig bedre end den
hollandske med hensyn til uddannelse og udrustning, men heller ikke den
var udrustet med moderne våben. Belgiens forsvarsproblem blev kompliceret
ved den lange udsatte sydgrænse i de bakkede og skovklædte Ardenner i det
belgiske Luxembourg. Her måtte landet stole på, at franskmændene dækkede
Universitetets eksaminer 109
fløjen - og dog kunne det alligevel ikke, af hensyn til neutraliteten, træffe
forberedende foranstaltninger i samarbejde med den franske hær. Sådan som
det gik, skyldtes Belgiens nederlag en skæbnesvanger fransk bommert i dette
område.
3) Skandinaviske låneord i engelsk. (Skrives på dansk).
4) The Role of Nature i 18th Century English Literature up to the Publication
of »Lyrical Ballads«.
Forprøve.
(Gammel ordning):
1) Nedenstående oversættes, og dialekten bestemmes ved en udforlig kommentering
af de sproglige ejendommeligheder.
And thai vithin that saw thame swa
So gret apparale schap till ma,
Throu Crabbis consale, that ves sle,
Ane cren thai haf gert dres vp hye,
Bynand on quhelis, that thai mycht bring
It quhar neid war of mast helping.
And pik and ter als haf thai tane,
And lynt and hardis, with brynstane.
And dry treis that weill wald byrne,
And mellit syne athir othir in;
And gret flaggatis tharof thai maid,
Gyrdit with irnebandis braid;
Of thai flaggatis mycht mesurit be
Till a gret twnnys quantité.
Thai flaggatis, byrnand in a baill,
With thair cren thoucht thai till availl.
And, gif the sow come to the wall,
Till lat thame byrnand on hir fall.
And with ane stark cheyne hald thame thar
Quhill all war brint vp that ves thar.
2) Nedenstående oversættes til engelsk, og de første 100 ord transskriberes
fonetisk.
Jeg har fortalt historien om konferencen i Moskva: de lange forhandlinger,
det afsluttende møde, som endte kl. 15,30, og vor afrejse til De forenede stater
fire timer senere kl. 19,30 den 27. december. Min udtalelse om, at vi var fuldstændig
udmattede, da vi landede i Washington ved middagstid den 29., vil
enhver kunne forstå. Ikke desto mindre tog jeg direkte til udenrigsministeriet
og gik i gang med arbejdet.
Da jeg spurgte, hvornår jeg kunne træffe præsidenten, meddelte en embedsmand
i Det hvide hus mig, at præsidenten var taget på et krydstogt med
sin yacht og ventedes at blive om bord på Potomac i adskillige dage. Jeg bad
om, at en meddelelse måtte blive sendt ham, at jeg var vendt tilbage og gerne
ville aflægge rapport til ham, så snart det var ham belejligt. Kort herefter
modtog jeg en indbydelse til at besøge præsidenten samme eftermiddag på
hans skib, som havde kastet anker i nærheden af Quantico. Jeg tog en flyvemaskine
og ankom til Quantico omkring kl. 16,30. Efter at jeg havde underrettet
præsidenten om, hvad der var sket på konferencen, udtrykte han sin
oprigtige anerkendelse af mit arbejde Han bad mig blive til middag. Ved
110 Universitetets årbog 1947-48
middagsbordet bad præsidenten mig gentage, hvad jeg havde sagt til ham om
konferencen, og det gjorde jeg. Fra tid til anden afbrod præsidenten mig for
at udtrykke sin billigelse. Ingen andre gav udtryk for hverken misbilligelse
eller billigelse undtagen admiral Leahy, som sagde, at min rapport havde
givet ham en langt bedre forståelse af situationen, men at han ikke var enig
med mig med hensyn til overenskomsten om Rumænien og Bulgarien.
3) The stages through which a Bill must pass in order to become law.
1) (Ny og nyeste ordning, i henhold til den 1946 trykte og 1947 ændrede
trykte betænkning):
1) Hvilke regler kan der udfra moderne engelsk ortografi og udfra fonetiske
forhold opstilles for om et givet s er stemt eller ustemt?
(Besvares på dansk).
3) Transskriber følgende fonetisk:
On this writer's life few facts are known, and one of her many admirers
was obliged to relinquish the plan of writing her biography, because the
materials were so scanty. We know when she was born, and when she married
her husband, who was an Oxford undergraduate. The legend that she was
driven mad by the horrors she had conjured up was refuted after her death.
2) (Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946):
Nedenstående oversættes, og der gives en redegørelse for bøjningen af de
oldengelske personlige og demonstrative pronominer.
ÆrJiæmJ)e Romeburg getimbred wære iv hunde wintrum ond hundeahtatigum,
Uesoges, Egypta cyning, wæs winnende of su5dæle Asiam, od him se
mæsta dæl weard under])Ieded. Ond hé Uesoges, Egypta cyning, was si^an
mid lirde farende on Scijljoie on |)å norddælas, ond his ærendwrecan beforan
asende to |)ære déode, on him untwéogendlice secgan het j^æt lue oder sceolden,
o|)])e dæt lond æt him ållesan, o^Jdc hé hie wolde mid gefeohte fordon ond
forherigan. Hie him |)å wislice ondwyrdon, ond cwædon J^æt hit gemålic wære
ond unryhtllc ]jæt swå oferwlenced cyning sceølde winnan on swå earm folc
swå hie wæron. Héton him |)éah |)æt ondwyrde secgan |)æt him léofre wære
wi6 hiene to feohtanne |)onne gafol to gieldanne. Hie |)æt gelæston swå, ond
sona |)one cyning gefliemdon mid his folce, ond him æfter folgiende wæron,
ond ealle Egypte åwéston buton |)æm fennlondum ånum.
Sci|)|)ie = Skyterfolket.
untwéogendlice = utvetydigt.
gemålic = skammelig.
(Nyeste ordning, i henhold til den 1947 ændrede trykte betænkning af
1946):
Nedenstående oversættes til engelsk.
Torsdag den 6. marts indfandt fem kvinder fra landsbyen Jonchére sig på
politistationen. De forklarede at ingen i to dage havde set noget til deres
nabo, madame Lerouge, som boede i et ensomt beliggende hus. Flere mennesker
havde banket på doren, men havde ikke fået noget svar. Døren var
låset, og da der var skodder for vinduerne, kunne man ikke se ind i stuerne.
De var bange for at der var blevet begået en forbrydelse.
Betjenten ville først ikke hore på dem, men til sidst overtalte de ham til
at komme med. Han telefonerede til en smed, tog to andre betjente med sig,
og begav sig afsted.
Universitetets eksaminer 111
Jonchére er en lille landsby ved bredden af Loire. Den ligger omtrent tyve
minutters gang fra hovedvejen.
De fulgte landevejen, til de kom til en korsvej. Så drejede de til venstre
og gik ad en stejl og glat sti, der forte ned til floden. Madame Lerouges hus
var bygget af mursten. Dst var hojere end det var bredt. I stueetagen var
der tre værelser; på forste sal var der fire soveværelser, og over dem var der
et loft. Det lå midt i en forsømt have med nogle gamle frugttræer, omgivet
af en mur.
Efterhånden havde en del mennesker sluttet sig til dem. Betjenten sagde
til dem at ingen måtte gå ind i haven, og for at sikre sig at hans ordre blev
adlydt lod han to mand holde vagt ved lågen. Selv gik han hen til døren
ledsaget af smeden. Han råbte flere gange »luk op, madame Lerouge«, men
han fik intet svar. Så gav han sig til at banke på døren og skodderne, men
uden resultat. Til sidst råbte han til smeden: »bræk døren op«. Men inden
smeden havde taget sine redskaber ud af den sæk, han bar på, råbte en af
tilskuerne: »der ligger en nogle i græsset. Mon ikke det skulle være nøglen
til huset?« Det viste sig at være tilfældet. De åbnede døren. Det var tydeligt
at der var begået en forbrydelse. Møblerne var slået i stykker, og bøger og
papirer var spredt over hele stuen. De gik ind i den næste stue. Ved kaminen
lå madame Lerouges lig.
3) (Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946):
Nedenstående oversættes til engelsk.
Torsdag den 6. marts indfandt fem kvinder fra landsbyen Jonchére sig på
politistationen. De forklarede at ingen i to dage havde set noget til deres
nabo, madame Lerouge, som boede i et ensomt beliggende hus. Flere mennesker
havde banket på døren, men havde ikke fået noget svar. Døren var
låset, og da der var skodder for vinduerne, kunne man ikke se ind i stuerne.
De var bange for at der var blevet begået en forbrydelse.
Betjenten ville først ikke høre på dem, men til sidst overtalte de ham til
at komme med. Han telefonerede til en smed, tog to andre betjente med sig,
og begav sig afsted.
Jonchére er en lille landsby ved bredden af Loire. Den ligger omtrent tyve
minutters gang fra hovedvejen.
De fulgte landevejen, til de kom til en korsvej. Så drejede de til venstre
og gik ad en stejl og glat sti, der forte ned til floden. Madame Lerouges hus
var bygget af mursten. Det var hojere end det var bredt. I stueetagen var
der tre værelser; på forste sal var der fire soveværelser, og over dem var der
et loft. Det lå midt i en forsømt have med nogle gamle frugttræer, omgivet
af en mur.
Efterhånden havde en del mennesker sluttet sig til dem. Betjenten sagde
til dem at ingen måtte gå ind i haven, og for at sikre sig at hans ordre blev
adlydt lod han to mand holde vagt ved lågen. Selv gik han hen til døren
ledsaget af smeden. Han råbte flere gange »luk op, madame Lerouge«, men
han fik intet svar. Så gav han sig til at banke på døren og skodderne, men
uden resultat. Til sidst råbte han til smeden: »bræk døren op«. Men inden
smeden havde taget sine redskaber ud af den sæk, han bar på, råbte en af
tilskuerne: »der ligger en nøgle i græsset. Mon ikke det skulle være nøglen
til huset?« Det viste sig at være tilfældet. De åbnede døren. Det var tydeligt
at der var begået en forbrydelse. Møblerne var slået i stykker, og boger og
papirer var spredt over hele stuen. De gik ind i den næste stue. Ved kaminen
lå madame Lerouges lig.
112 Universitetets årbog 1947-48
Som bifag.
1) Nedenstående oversættes til dansk. De første 100 ord transskriberes
fonetisk, og der skrives på engelsk en note på tilsammen mindst 200 ord om
to af de følgende spørgsmål:
1. Has Scotland any degree of independence in relation to England?
2. Edinburgh as the capital of the English literary world.
3. Scottish writers in the nineteenth century.
4. Laissez-faire.
Sir Walter Scott had his weaknesses, but he was a very great man, and
he did more to restore the prestige of his country than anyone had done for
a century. In spite of Edinburgh's loss of Court and Parliament, Scott recreated
her the capital of Scotland, and indeed for a few short years the
capital of the English literary world. To purists, much of what he did was
anathema. He had probably little understanding of the Celtic mind, which
is the predominant creative force in Scottish culture. But if there had been
others to succeed him with like vision, patriotism, and personality, Scotland
might have begun to find herself two or three generations sooner than she
has done. Bereft of him, the Romantic Revival lost momentum and disintegrated
into a source of diversion and a tourist attraction. Scotland became
personified by a wild-eyed, bearded Highlander, useful as background stutf
for historical novels or for the cover design of bus-tour pamphlets, and the
Celt and his problems were mercilessly falsified to fit in with the sentimental
longings of tired townsmen in Ihe south.
This cult of Romanticism has brought about a curious divorce between
Scotland and the Scots. For far too many of her sons, Scotland has become
a place to sing about and weep a few pleasant tears over after the day's
work is done - in some land remote from the mother country. It is perhaps
the heritage of laissez-faire and individualism that the average Scot instinctively
pursues his career to as successful a conclusion as he can achieve,
regardless of whether this leads him away from Scotland. The Scots, therefore,
as a race - the Scots of England, America, Australia and elsewhere -
have never ceased to flourish; but Scotland has been dying by inches.
2) Nedenstående oversættes til engelsk.
Burke mente at det var statens hovedopgave at beskytte borgernes ejendom.
»Regeringen har magt til at forhindre meget der er ondt, men den kan
gøre meget lidt godt«.
Den engelske liberalisme i det sidste århundrede har fjernet sig meget fra
dette standpunkt. Den har opbygget en stat hvor talefrihed, lighed for loven,
almindelig stemmeret, tvungen skolegang og religionsfrihed er principper, som
alle partier anerkender. Hvad mere er; det 19. århundredes politistat er blevet
erstattet med det tyvendes sociale stat. Staten har brugt sin magt til at mildne
mange af de alvorligere folger af den sociale ulighed. Der er i vor tid sket forbedringer
i folkesundheden, skolevæsenet og boligbyggeriet, som ingen drømte
om i forrige århundrede. Mange politikere mener at der ikke er nogen grund
til at vente at denne udvikling vil standse, hvis der ikke indtræder en eller
anden uforudset katastrofe. Der er, hævder de, ingen grund til at formode
at vor forfatning ikke skulle være elastisk nok til at gennemføre en hvilken
som helst social ændring som vælgerne måtte ønske.
De liberale tænkere i de første generationer efter den franske revolution
troede at den sande frihed allerede var vundet, nemlig friheden til at erhverve
ejendom og til at få den beskyttet når den var erhvervet. Det var
den trolddom som forvandlede sand til guld.
Universitetets eksaminer 113
I den victorianske tid var de to store partier næsten enige om de fundamentale
samfundsspørgsmål, men i de sidste 30 år har vort gamle topartisystem
ændret karakter. På den ene side står der nu et parti, som i det store
og hele tror på den private ejendomsret til produktionsmidlerne. På den
anden side står et parti, som hævder at den private ejendomsret ti! produktionsmidlerne
har spillet fallit, og at det er nødvendigt for nationens velfærd
at de bliver socialiserede.
Det er let at se at dette fuldkommen har forandret det politiske l)iIlede.
I vore fædres tid kunne man være sikker på at det ene af de to partier ville
give efter for det andet, hvis dette lik llertal. Men kan man være sikker på
det nu, hvor partierne er uenige om de mest fundamentale spørgsmål?
TYSK
Som houedlag.
Forprøve.
1) Ulæst tekst (Exhortatio ad plebem christianam; bayersk).
1. Den oldhojtyske tekst oversættes.
2. Giv en fremstilling af de stærke verbers bøjning på oldhøjtysk med redegørelse
for de i teksten forekommende eksempler.
Hlosét ir, chindo liupostun, rihti dera calaupa dera ir in herzin cahuctliho
hapén sculut, ir den christånium namun intfangan eigut, daz ist chundida
iuuerera christånheiti, fona demo truhtine in man caplåsan, fona sin selpes
iungiron casezzit. Dera calaupa cauuisso faoiu uuort sint, uzan dråto mihiliu
caruni dår inne sint pifangan. Uuiho åtum cauuisso dem maistron dera christånheiti,
dem uuihom potom siném, deisu uuort thictota suslihera churtnassi,
za din daz allém christåném za galauppenne ist iå auh simplun za
pigehanne, daz alle farstantan mahtin iå in hucti cahapén.
Audite lilii regulam fidei, quam in corde memoriter habere debetis, qui
christianum nomen accepistis, quod est vestrae indicium christianitatis, a
domino inspiratum, ab apostolis institutum. Cuius utique fidei pauca verba
sunt, sed magna in ea concluduntur mysteria; sanctus etenim spiritus magistris
ecclesiae sanctis apostolis ista dictavit verba tali brevitate, ut, quod omnibus
credendum est christianis semperque profitendum, omnes possent intellegere
et memoriter retinere.
cahuctliho hapén = in hucti hapé 'huske'; churtnassi 'korthed'; simplun
'altid'.
2) Ulæst tekst (Luther, Sendbrief vom Dolmetschen).
1. Teksten oversættes.
2. Der gives - så langt tiden rækker og i selvvalgt rækkefølge - sproglig
kommentar til de kursiverede ord.
Item da der Engel Mariam griisset vnd spricht, Gegrusset seistu Maria vol
gnadé, der Herr mit dir! Wolan, so ists biszher, schlecht den lateinischen
buchstaben nach verdeutschet, sage mir aber ob solchs auch gut deutsch sey?
Wo redet der deutsch man also, du bist vol gnaden? Vnd welcher Deutscher
verstehet, was gsagt sey, vol gnaden? Er mus dencken an ein vas vol bier,
oder beutel vol geldes, darumb hab ichs vordeutscht; »Du holdselige«, da mit
doch ein Deutscher dester meher hin zu kan dencken, was der engel meinet
mit seinem grus. Aber hie wollen die Papisten toll werden vber mich, das
ich den Engelischen grus verderbet håbe. Wie wol ich dennoch da mit nicht
8
114 Universitetets årbog 1947-48
das beste deutsch habe troffen. Vnd hette ich das beste deutsch hie sollen
nemen, vnd den grus also verdeutschen: »Gott grusse dich du liebe Maria«
(denn so vil wil der Engel sagen, vnd so wurde er geredt haben, wan er
hette wollen sie deutsch grussen), ich halt, sie solten sich wol selbst erhenckt
haben jnr grosser andacht zu der lieben Maria, das ich den grus so zu nichte
gemachl hette.
3) Nedenstående tekst oversættes til tysk.
I Ægypten er det for nogle måneder siden kommet til et sælsomt mellemspil:
Den gamle Riff-Høvding Abd-el-Krim, kendt fra kampene med
Spaniens forrige diktator Primo de Hivera i 20'erne, og dengang taget til
fange af franskmændene, som holdt ham i et mildt fangenskab på øen Reunion
ved Madagaskar, havde af helbredshensyn fået tilladelse til at rejse til Frankrig
og bo der et stykke tid. På hjemvejen »flygter« imidlertid høvdingen under
et ophold i Port Said, ikke alene, forklædt eller ved nattetid - nej, han går
fra borde, mir nix, dir nix, ved højlys dag, ledsaget af tre koner, 11 børn
og medforende en kiste, der indeholder støvet af hans moder. Da hans helbred
umuligt tillader ham at rejse videre, giver kong Faruk ham lov til at
tage ophold i Ægypten, dog på den betingelse, at han ikke beskæftiger sig
med politik. Heldigvis bedres hans helbred hurtigt, ganske vist ikke så meget,
at han kan fortsætte sin rejse - det ville have været katastrofalt men dog
så vidt, at han tør begynde at tænke på politiske sager - på lignende måde
som en anden højtstående arabisk politisk flygtning, der nyder gæstevenskab
i Ægypten, nemlig Stormuftien af Jerusalem. Og kong Faruk sidder med Stormuftien
fra øst og Abd-el-Krim fra vest midt i det panarabiske spind, som
strækker sig fra Indien til Atlanterhavet, og hvis nyeste politiske resultat er
Transjordaniens omdannelse til et selvstændigt kongerige. Rygter om, at
højtstående spanske officerer har aflagt et besøg hos Abd-el-Krim, Spaniens
gamle ærkefjende, kunne tyde på, at araberne stadig ikke har glemt at kaste
blikket mod den nedgående sols land, hvor Frankrigs stilling synes at være
svækket.
Som bi I ag.
i)
a) Fr. Riickert; Die Weisheit des Rrahmanen (1836-39).
Das stille Volk, das sonst im Friih- und Abendstrahl
Aus seinen Rergen zu den Menschen kam ins Thai,
Der stillen Feldarbeit zusah und half gewogen.
Hat sich zuriick, wohin? man weisz es nicht, gezogen.
Warum? wovon ward hier das Huldenvolk verscheucht.
Von dem verlassen mm die Arbeit schwerer keucht?
Einmal von wachsender Treulosigkeit der Rosen,
Dann von zunehmenden Pochhammerwerkgetosen.
Eh'r die Treulosigkeit ertriigen sie wohl noch,
Doch hielten sie nicht aus das tåubende Gepoch.
So wird das stille Volk der Musen auch ausziehn,
Wår' ilmen nur ein Schlupf wie Zwergen auch verliehnl
Auch vor den Rosen wår' im Lande noch zu bleiben,
Doch vor Getosen nicht, die werden uns vertreiben,
Universitetets eksaminer 115
Wann erst durchs ganze Land sich Eisenbahnen kreuzen,
Sich horbar stundenweit Dampfwagen rasselnd schneuzen.
Dann wird die Himmelskunst mit Schmach am Boden liegen,
Wann wolkehoch der Dampf der irdischen gestiegen.
b) H. Heine: Lutezia nr. 57, Paris 5. maj 1843 (brudstykke).
Die Erbffnung der beiden neuen Eisenbahnen, wovon die eine nach Orléans,
die andere nach Rouen fiihrt, verursacht hier eine Erschiitterung, die jeder
mitempfindet, wenn er nicht etwa auf einem sozialen Isolierschemel steht.
Die ganze Bevolkerung von Paris bildet in diesem Augenblick gleichsam eine
Kette, wo einer dem andern den elektrischen Schlag mitteilt. Wahrend aber
die grosze Menge verdutzt und betåubt die auszere Erscheinung der groszen
Bewegungsmåchte anstarrt, erfaszt den Denker ein unheimliches Granen, wie
wir es immer empfinden, wenn das l'ngelieuerste, das Unerhorteste geschieht,
dessen Folgen unabsehbar und unberechenbar sind. Wir merken blosz, dasz
unsre ganze Existenz in neue Gleise fortgerissen, fortgeschleudert wird, dasz
neue Verhåltnisse, Freuden und Drangsale uns erwarten, und das Unbekannte
iibt seinen schauerlichen Reiz, verlockend und zugleich beångstigend. So musz
unsern Våtern zu Mut gewesen sein als Amerika entdeckt wurde, als die
Erfmdung des Pulvers sich durch ihre ersten Schiisse ankiindigte, als die
Buchdruckerei die ersten Aushångebogen des gottlichen Wortes in die Welt
schickte. Die Eisenbahnen sind wieder ein solches providentielles Ereignis,
das der Menschheit einen neuen Umschwung gibt, das die Farbe und Gestalt
des Lebens veråndert; es beginnt ein neuer Abschnitt in der Weltgeschichte,
und unsre Generation darf sich riihmen, dasz sie dabei gewesen. Welche Verånderungen
miissen jetzt eintreten in unsrer Anschauungsweise und in unsern
Vorstellungen! Sogar die ElementarbegrifTe von Zeit und Raum sind schwankend
geworden. Durch die Eisenbahnen wird der Raum getotet. In vierthalb
Stunden reist man jetzt nach Orléans, in ebensoviel Stunden nach Rouen.
Was wird das erst geben, wenn die Linien nach Belgien und Deutschland
ausgefiihrt und mit den dortigen Bahnen verbunden sein werden! Mir ist,
als kåmen die Berge und Wålder aller Lander auf Paris angeriickt. Ich rieche
schon den Duft der deutschen Linden; vor meiner Thiire brandet die Nordsee.
Der forlanges:
1) Oversættelse af a.
2) Realkommentar af a str. 1-5.
3) Indholdsbelysning af a og b.
2) 1.
Med romerrigets undergang gik også den antike bogkultur til grunde. Såvel
i Rom som i Imperiets andre større byer havde der gennem århundreder
været vedligeholdt en fast organiseret produktion af og handel med håndskrifter,
medens private bogsamlinger og offentlige biblioteker havde dannet
rammen om et alment litterært liv, der i mangt og meget kan sidestilles med
nutidens. Linder folkevandringerne sank ikke blot bibliotekerne, men hele
denne litterære kultur i grus. Den barbarisering, som ramte store dele af det
tidligere romerske rige, navnlig dets vestlige del, udryddede bogkulturen, der
havde været civilisationens grundpille, og i de bondesamfund, som nu opstod,
fandtes ingen spirer til fornyet åndeligt liv. Kun kristenhedens klostre lå som
spredte oaser i denne åndelige orken, og det er som bekendt dem, vi kan
8*
116 Universitetets årbog 1947-48
takke for, at den antike tradition fortes frelst gennem barbariet, og at der
])å kristendommens grund skabtes en ny litterær kultur. I mange århundreder
var næsten al dannelse i Europa knyttet til klostrene, og denne klosterdannelse
kom bl. a. til udtryk i en omfattende håndskriftproduktion, hvis bevarede
rester udgør en vigtig del af den kulturelle arv, middelalderen har
efterladt os.
Allerede i de klostre, som i kristendommens forste århundreder grundedes
i orienten, beskæftigede munkene sig med afskrivning. 1 det byzantinske
rige, hvor den antike tradition længst bevaredes ubrudt, udvikledes en såvel
af orientalske som af antike elementer præget bogkunst, der senere fik betydelig
indflydelse i Europa. Fra det 6. århundrede begyndte bogfremstillingen
at blive almindelig i de europæiske klostre, hvor to kulturelle strømninger
mødtes og gensidig befrugtede hinanden, den ene udgående fra de irske munkesamfund,
den anden fra benediktinerordenen.
II.
Gewiss, alter Freund, die Welt ist weit und reich, und ich habe oft noch
Sehnsucht zu reisen. Nachts vor allem, wenn plotzlich von weit driiben her
so ein Eisenbahnpfiff kommt und zitternd und gell und langgezogen und
unheimlich iiber die Dåcher dahinstreift, gleichsam eine Welle in der Luft
feststeht und vergehen will, wie ein Lockruf von den weiten Fernen ringsum
- o ja, dann packt's mich schon!
Der ønskes:
1) Oversættelse til tysk af tekst I;
2) fonetisk transskription af tekst II.
FRANSK
Som hovedfag.
(Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946).
1) Teksten oversættes, og der gives en skematisk fremstilling af nægtelsernes
brug i moderne fransk med en kort redegørelse for de i teksten forekommende
tilfælde.
La lecture de la Chartrerne de Parme se suffit å elle-méme: c'est un prodigieux
roman d'amour et d'aventure. Mais ce grand roman est encore le fruit
de l'expérience de toute une vie. La part matérielle de l'invention de Stendhal
peut étre assez exactement mesurée par les friands d'histoire littéraire. Il
y a déjå un monceau honorable de documents å inventorier et å peser. Mais
å son ordinaire, Stendhal a transfiguré le tout, ayant créé les caractéres,
l'ambiance, la vraisemblance, le mouvement, la psychologie. Bref, tout ce
qui a contribué å faire d'une suite d'épisodes plaisants, mais arides et sans
ordre, un roman vivant, complexe et pulpeux. Car la ressemblance de celeui-ci
avec les historiettes dont il s'inspira ne va pas plus loin que la donnée extérieure.
Nulle part nous n'avons vu les vieux chroniqueurs romains, qu'on
peut considérer comme les prédécesseurs de Stendhal, attacher d'importance
aux motifs des actions humaines, ni å l'explication du coeur.
Pourtant, n'ayons garde d'affirmer, comme certains n'ont pas manqué de
faire, que Stendhal n'avait point d'imagination. Ne doit-on pas plus justement
penser qu'il lui fallait seulement partir de petits faits concrets pour
dønner essor å ses pensées? Nous savons ainsi que tout le sujet du Rouge
Universitetets eksaminer 117
et Noir est emprunté å la Chronique des Trihunaux, et il est assez inutile
de rappeler ce que l'écrivain en a su tirer. Si on revient encore å ses procédés
de composition, on ne sanrait trop répéter qu'il avait b^soin d'un support
initial et qu'il remprunta toujours délibérément. Sur ce support il entassa
les trésors de sa divination et de son analyse. De méme que la mine de Salzbourg
enrichit de cristaux la moindre brindille séche qn'on lui abandonne,
tout roman de Stendhal est une cristallisation autor d'un rameau nu, qui
nous est ensuite restitué sous les apparences d'un incomparable et pesant
joy au.
2) Nedenstående oversættes til fransk.
Da bastillen blev stormet den 14. juli 1789, lykkedes det at redde en del
af fængslets arkiver fra den almindelige ødelæggelse. Disse dokumenter havnede
senere i et parisisk bibliotek, hvor de skulle sove næsten 50 år, for de
lærde nærmest ved et tilfælde begyndte at granske dem. Men da det drejede
sig om ikke mindre end 600.000 aktstykker, som lå ophobet hulter til bulter,
gik der andre 50 år med at få dem sorteret og katalogiseret. Forst forholdsvis
sent er man derfor blevet i stand til at danne sig en dokumenteret mening
om bastillen. Og skont denne reviderede opfattelse er fremsat i en udmærket
bog af den franske historiker Funck-Brentano, er den endnu ikke nået til
de historiske lærebøger, der alle skildrer bastillen som tyranniets skumle borg
og den frie tankes fængsel, symbolet på gammel, men lykkelig afskaffet uret;
og dette symbol vil utvivlsomt leve hårdnakket videre på trods af de nu tilvejebragte
kendsgerninger.
For at førstå bastillens egentlige karakter, må vi gå tilbage til Ludvig
den 14.s tid, hvor den var at opfatte søm et kongeligt slot, der anvistes til
opholdssted i kortere eller længere tid for personer, søm af en eller anden
grund havde vakt hans majestæts interesserede bekymring, og uden hensyn
til, øm de pågældende havde noget ønske om at benytte sig af den kongelige
gæstfrihed. Opholdet var ledsaget af al den komfort og hensynsfuldhed, søm
er et ejendommeligt træk ved den franske enevoldstid. Bastillen var et luksusfængsel
øg udemokratisk, forsåvidt søm den væsentlig var reserveret
standspersoner.
Man kan fra et møderne synspunkt finde det utiltalende, at standspersoner
endogså havde deres fængsel før sig selv; der ligger en social uretfærdighed
i begrebet de fines fængsel. Men da bastillen også gav plads før en del børgerlige,
kom disse til at nyde godt af stedets humane traditioner. Selv den
ringeste fange i bastillen levede under langt bedre vilkår, end man kunne
byde ham i noget andet fængsel i Europa.
3) (Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946):
teksten oversættes, og der gives en historisk fremstilling af le participe
présent's og le gérøndif's former og syntaks i fransk med redegørelse for de
i teksten forekommende tilfældé.
Epithersés, pere de Æmilian rheteur, naviguant de Grece en Italie dedans
une nauf chargée de diverses marchandises et plusieurs voyagiers, sus le soir,
cessant le vent auprés des isles Echinades, les quelles sønt entre la Mørée et
Tunis, feut leur nauf portée prés de Paxes. Estant lå abourdée, aulcuns des
voyagiers dormans, aultres veiglans, aultres beuvans et søuppans, feut de
l'isle de Paxes ouie une voix de quelqu'un qui haultement appeloit Thamoun.
Auquel cri tous feurent espovantez. Cestuy Thamous estoit leur pilot, natif
de Ægypte, mais non congneu de nom, fors å quelques uns des voyagiers.
118 Universitetets årbog 1947-48
Feut secondement ouie ceste voix, laquelle appeloit Thamoun en cris horrificques.
Personne ne respondent, mals tons restans en silence et trepidation,
en tierce foys ceste voix feut ouie plus terrible que davant, dont advint que
Thamous respondit;
«Je suys icy, que me demandes tu? que veulx tu que je face?»
Lors feut icelle voix plus haultement ouie, luy disant et commandant, quand
il seroit en Palodes, publier et dire que Pan le grand Dieu estoit mort.
Ceste parolle entendue, disoyt Epithersés tous les nauchiers et voyaigiers
s'estre esbahiz et grandement effrayez. Et entre eulx deliberans quel seroit
meilleur, ou taire ou publier ce que avoit esté commandé, dist Thamous son
advis estre, advenent que lors ils eussent vent en pouppe, passer oultre sans
mot dire; advenent qu'il feust calme en mer, signifier ce qu'il avoit ouy.
Quand doncques feurent prés Palodes, advint qu'ilz ne eurent ne vent ne
courant. Adoncques Thamous montant en prore, et en terre projectant sa
veue, dist, ainsi que luy estoit commandé, que Pan le grand estoit mort. 11
n'avoit encores achevé le dernier mot quand feurent entenduz grands souspirs,
grandes lamentations et effroiz en terre, non d'une persone seule, mais de
piusifurs ensemble.
4) (Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946):
Le roman et les mémoires au XVIle siécle.
Forprøve.
1) Der gives en fremstilling af det franske vokalsystem med en beskrivelse
af de enkelte vokaler.
2) (Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946):
Nedenstående oversættes til fransk.
En konge i Polen havde en søn, hvem han elskede højt, og hvem han besluttede
at sende ud at besøge andre lande, for at han kunne udvide sin erfaring
og blive endnu dygtigere til engang at regere sit folk. Han lovede sig
så meget større udbytte af rejsen, som prinsen, skønt ung, var af en alvorlig
natur og kun havde den fejl, at han aldrig ville spise fisk, fordi han havde
fra barn af fået modbydelighed for alle dyr med skæl.
Til at ledsage prinsen på hans rejse valgte han en ung mand, der var bekendt
for sin klogskab og blide karakter. Ham blev det for afrejsen indstændigt
pålagt af kongen at vogte vel på prinsen, om muligt bringe ham til at
spise fisk, men især afholde ham fra at blive forelsket, med mindre genstanden
for hans kærlighed var af fyrsteligt blod.
Da prinsen og hovmesteren efter to dages sørejse steg i land på fremmed
kyst, var det første, prinsen lagde mærke til, en meget smuk ung kvinde.
Eftersom hun kun var datter af en simpel adelsmand, ville ledsageren nodig
lade prinsen opsøge hende; men da han vidste, at kærligheden er en lidenskab,
der tiltager ved hindringer, besluttede han ikke at modsætte sig og
fulgte prinsen til besøg hos adelsmanden.
Efter kort tids forlob så hovmesteren, at prinsens kærlighed, uagtet han
ikke hindrede den, alligevel steg, og han besluttede derfor at tilintetgøre den
med klogskab. Ved et aftenselskab bragte han et forstørrelsesglas med sig og fik
tilladelse til at lægge det også pa hin unge dames fine hånd, ja på hendes endnu
blødere kind. Da prinsen på hovmesterens ønske så igennem glasset, måtte han
se, at hans elskedes fine hud som enhver anden dødeligs var skælagtig.
Samme aften spiste kongesønnen fisk.
Universitetets eksaminer 119
3) (Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946):
Teksten oversættes, og der gøres rede for adjektivernes stilling i fransk
med udnyttelse af de i teksten forekommende tilfælde.
L'Académie fran^aise est encore aujourd'lui la gardienne du bon langage
et la protectrice officielle des belles-lettres. Indifférente aux traditionnelles
railleries, elle poursuit dans les éditions successives de son dictionnaire son
patient labeur. Elle aide les écrivains par des prix, plus honorifiques que
substantiels; elle appelle å siéger parmi elle ceux que la renommée a déjå
consacrés. Mais il est certain qu'elle n'est i)lus une assemblée exclusivement
littéraire. Elle vise plus haut. L'Académie tend å devenir beaucoup plus
qu'une réunion de gens de lettres, une assemblée ou se groupent les représentants
des plus hautes valeurs spirituelles du pays. Elle ne dédaigne pas d'acueillir
des savants, des musiciens, des prélats, des maréchaux, des dues. Petit
microcosme de l'aristocratie de la pensée et de l'action, la Compagnie a beaucoup
évolué depuis le XVIle siécle. Elle est devenue un milieu mondain, ou
le talent, méme éclatant, ne suffit pas pour étre admis. Nous connaissons
tous de grands écrivains ou de grands esprits qui ne seront jamais de l'Académie.
D'autres, moins grands, en seront å coup sur. 11 y a un monde académique,
des salons académiques, une tradition académique.
Au XVI le siécle, la docte compagnie n'a pas encore cette longue tradition
derriére elle, ces fastes dont elle est å juste titre si fiére. Elle conserve beaucoup
plus le caractére d'une réunion professionnelle de gens de lettres, s'occu-
])ant activement de leur profession. Sauf exceptions assez rares, ses membres
seront des écrivans, préoccupés de leur art, de l'avenir de la langue, de la
poésie et de l'éloquence, mélés étroitement aux querelles du jour.
Som bifag.
1) (Gammel ordning):
Teksten oversættes og det kursiverede afsnit transskriberes fonetisk.
Depuis bientot quinze ans que j'ai publié les Aventnres de Tartarin, Tarascon
ne me les a i)as encore pardonnées, et des voyageurs (lignes de foi
m'affirment que, chaque matin, å l'heure ou la j)etite ville provencale ouvre
les volets de ses boutiques et secoue ses ta|)is au souffle du grand Rhone, de
tous les seuils, de toutes les fenétres, jaillit le méme poing irrité, le méme
flamboiement d'yeux noirs, le méme cri de rage vers Paris: «Oh, ce Daudet! . . .
si un coup, il descend par ici!» comme dans l'histoire de Barbe-Bleue: «Descendstu
. . . ou si je monte!»
Et sans rire, une fois, Tarascon est monté. C'était en 1878, quand la province
foisonnait dans les hotels et sur les boulevards. Un matin, le sculpteur
Amy, Tarasconnais naturalisé Parisien, voyait pointer chez lui une formidable
paire de moustaches venues en train de plaisir, sous prétexte d'Exposition
universelle, en réalité pour s'exliquer avec Daudet au sujet du brave commandant
Bravida.
Hein? . . . nous y allons, chez Daudet!
Ce fut leur premier mol, å ces mouslaches tarasconnaises, en enlranl dans
Falelier, el, quinze jo ur s duranl, le sculpteur n'eul que celle phrase aux oreilles.
L'artisle ne savail plus qu'imaginer pour nrCépargner celle apparilion. Il menail
les moustaches de son «pays» å VExposilion, les arrosail de biére anglaise,
lait de jument, boissons exoliques et variées, les élourdissail de musique mauresque
et tzigane, les brisail, les harassail, les hissait jusqu'aux lo ur ilion s du Trocadéro.
120 Universitetets årbog 1947—48
2) (Gammel ordning og ny ordning, i henhold til den trvkte betænkning,
1946);
Nedenstående tekst oversættes.
Politiske omvæltninger i Schweiz førte til, at Pestalozzi måtte forlade
Burgdorf med alle sine elever og lærere 1813. Men næste år forenedes de alle
i Yverdon, hvor skolen udviklede sig til at blive en verdenskendt anstalt,
midtpunktet for den tids pædagogiske interesser. Fra alle egne af jorden,
også fra Danmark, kom folk, som ville studere Pestalozzis metoder. 1 januar
1814 fik Pestalozzi lejlighed til at tale med kejser Alexander den Første af
Rusland, der på den tid opholdt sig i Basel. Myndighederne i Yverdon sendte
nemlig en deputation til kejseren og bad Pestalozzi følge med. Man var bange
for at få indkvartering (1), fordi der rasede en smitsom sygdom blandt soldaterne,
og nu skulle deputationen bede kejseren om at afværge denne fare.
1 sidste øjeblik nåede de Basel. Alexander svarede imødekommende og gav
sig derefter til at tale om Pestalozzis arbejde, som han viste sig meget interesseret
i. Den berømte schweizer blev straks ivrig og foreholdt kejseren,
hvor nødvendigt det var, at han ophævede livegenskabet og indførte skolereformer
i Rusland. 1 sin begejstring trængte Pestalozzi ind på kejseren, der
trak sig længere øg længere tilbage, så han til sidst var klemt helt op mod
væggen. Pestalozzi skulle lige til at gribe fat i kejserens våbenfrakke (2) for
at ruske den førnemme tilhører eftertrykkeligt, da han kom til besindelse (3)
og udbrød; »Undskyld!« Han ville nu i sin forlegenhed kysse kejserens hånd,
men czaren omfavnede ham hjerteligt og var ikke spor vred. Pestalozzis ord
havde gjort det dybeste indtryk pa den unge czar, der skænkede sin læremester
en orden øg lovede at støtte hans skole.
(1) logement de soldats.
(2) tunique.
(3) se ressaisir.
LATIN
1) Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946);
Latinsk version.
Af indledningen til Quintilians Institutio Oratoria.
Post impetratam studiis meis quietem quae per viginti annos erudiendis
iuvenibus impenderam, cum a me quidam familiariter postularent ut aliquid
de ratione dicendi componerem, din sum equidem reluctatus quod auctores
utriusque linguae clarissimos non ignorabam multa quae ad hoc opus pertinerent
diligentissime scripta posteris reliquisse. Sed qua ego ex causa faciliørem
mihi veniam meae deprecationis arbitrabar fore, hac accendebantur illi magis,
quod inter diversas opiniones priorum et quasdam etiam inter se contrarias
difficilis esset electio, ut mihi si non inveniendi nova at certe iudicandi de
veteribus iniungere laborem non iniuste viderentur. Quamvis autem non tam
me vinceret praestandi quod exigebatur fiducia quam negandi verecundia,
latius se tamen aperiente materia plus quam imponebatur oneris sponte
suscepi, simul ut pleniore obsequio demererer amantissimos mei, simul ne
vulgarem viam ingressus alienis modo vestigiis insisterem. Nam ceteri fere
qui artem orandi litteris tradiderunt, ita sunt exorsi quasi perfectis omni alio
genere doctrinae summam inde eloquentiae manum imponerent. Fgo, cum
existimem nihil arti oratoriae alienum sine quo fieri non posse oratorem
fatendum est nec ad ullius rei summam nisi praecedentibus initiis perveniri.
Universitetets eksaminer 121
ad minora illa sed quae si neglegas non sit maioribus locus demittere me non
recusaho, nec aliter quam si mihi tradatur edncandus orator, slndia eius
formare ali infantia incipiam.
2) (Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946):
Syntaktiske spørgsmål.
1. Konjunktionen cum.
2. Genitiv styret af substantiver.
3. Ordstilling i grupper af substantiver og adjektiver.
Besvarelsen af disse spørgsmål bor illustreres med eksempler fra den første
halve snes sider af Pro Sexto Roscio Amerino. Besvarelsen af eet af spørgsmålene
ønskes så fyldig som mulig; de to andre spørgsmål kan behandles
meget summarisk.
(Bog medfølger i to eksemplarer).
HISTORIE
Som hovedlag.
1) Frankrigs indrepolitiske udvikling 1890-1914.
2) De reformatoriske bevægelser i Danmark og den officielle kirkes stilling
hertil 1523-1533.
3) Forfatningsudviklingen i Indien fra og med kejserdømmets oprettelse.
Forprøve.
1) (Gammel ordning):
Karl den Store.
2) (Gammel ordning):
Forholdet mellem dansk rigslovgivning og landskabslovgivning i tiden
1241-1481.
(Ny ordning, i henhold til den tr3rkte betænkning, 1946):
Der ønskes en redegørelse for det spanske riges omfang i tiden 1556-1621
samt hvilke økonomiske og finansielle hjælpekilder det rådede over, og hvilken
forbindelse der kan siges at være mellem disse og del spanske riges politiske
magt.
3) (Gammel ordning):
En fremstilling af forskellen mellem bankers og sparekassers virksomhed.
MUSIK
Som hovedlag.
(Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946):
1) Den evangeliske kirkesang i Tysklind til ca. 1630.
2) Der ønskes en 4-stemmig udsættelse i streng stil af en udleveret melodi
(1) og en 4-stemmig udsættelse i fri stil af en udleveret melodi (2).
3) Der ønskes en 3-stemmig vokalfuga over et vedlagt tema.
122 Universitetets årbog 1947-48
Forprøve.
(Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946):
Der ønskes en 2-stemmig fri udsættelse af en vedlagt melodi (1) og en
4-stemmig harmonisering af en vedlagt melodi (2).
KRISTENDOMSKUNDSKAB
Som hovedjim.
For j) ro ve.
Gamle testamente; Salme 20.
Sommeren 1948.
DANSK
Som hovedjag.
1) Substantivernes kasusudvikling i løbet af den gammeldanske periode.
2) (Gammel ordning);
Ibsen og Danmark.
(Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946);
Ledstillingen i danske hoved- og bisætninger.
3) (Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946);
J. L. Heiberg som dramatiker.
4) (Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946);
Karakteristik og vurdering af Jens Baggesen; Hytten (fra vinteren 1806-07).
Ifijtten.
Der stander en Hytte paa Jorden etsteds
Saa langt fra den alfare Vei -
Der sadde vi Trende saa salig tilfreds;
Jeg evigen glemmer det ei.
Der sadde vi. Broder, og Brudgom, og Brud -
En Brudgom, en Brud, og en Ven
En Ven, og en Brud, og en Brudgom - o Gud!
Jeg tager det evig iglen.
Vi havde jo fordum, adskilte saa vidt
Paa Livets Uroligheds Elv,
Os længtes saa underlig, længtes saa tidt
Og inderlig efter os selv.
Vi ledte om Samling, vi ledte om Boe,
Vi ledte med elskende Vee -
Vi vare vel eene, vi vare vel to;
Men aldrigen Eet kun i Tre.
Det var, som om hver var en lidende Deel
Af Livets forstyrrede Fryd
Os, skillede, syntes ei Skabningen heel
I Venskab, og Elskov, og Dyd.
Universitetets eksaminer 123
Men nu, vi hinanden saa pludselig fandt,
Saa langt fra den alfare Vei,
Hin Himmerigs høie Trefoldighed bandt,
Hvad Jorderig adskiller ei.
Han, hellig ved Tanke, ved Viisdom og Dyd -
Jeg, hellig ved Venskab og Sang -
Hun, hellig ved Elskov, og Veemod, og Fryd -
Til Eet nu foreenede klang.
Vi folte det saligt, med Englenes Lyst,
Mens sødt i hinanden vi flød.
At, trykt til hverandres uskyldige Bryst,
Vi slumred i Skaberens Skiød.
Vi folede dybt, med guddommelig Vægt,
Hvis Jorden og Himmelen faldt,
Heel i vor Treenighed Aandernes Slægt,
Og Hytten Materiens Alt.
Vi var os saa nok! o! vi vare saa froe!
Vi foled ei jordiske Baand
Vi bad og vi legte, vi græd og vi loe -
Og Alt i vort Væsen blev Aand
Og Aandernes Aand, med hinanden i Favn,
Almægtig os alle henrev -
Og Længslernes Hav blev lil Saligheds Havn -
Og Tiden til Evighed blev
Og høit giennem Himlenes Himle det klang;
»Eet evigen være de Tre!«
Og sødt i de brusende Hvirvelers Sang
Klang Englenes Amen: »Det skee!«
Forprøve
1) Nedenstående tekst (ulæst) oversættes Linje 6-8 vil-Hrappr kommen
leres.
t>at er sagt frå Hrapp, at hann gercMsk illr vidskiptis ok veitti mi nåbiium
sinum svå mikinn ågang, at |)eir måttu varia halda hlut sinum fyrir honum.
Hann hafdi skaplyndi hit sama sem fyrr, en allit |)varr, j)vi at elli sotti å
hendr honum, svå at hann lagdisk i rekkju af. Lå kalladi Hrappr til sin Vigdisi
konu sina ok mælti: »eigi hefi ek opt sjiikr verit, ok er j)at likast, at jæssi
sott skili vårar samvistur; en j)å er ek em andadr, vil ek mér låta gryf grafa
i eldhusdurum, ok skal mik nidr setja standanda l)ar i durunum; må ek [m
betr sjå yhr hus min«. Eptir jætta deyr Hrappr. Svå var med ollu farit sem
hann hafdi fyrir sagt, |)vi at bon pordi eigi annat. En svå illr sem hann var
vidskiptis, j)å er hann lifdi, j)å jok mi miklu vid, er hann var daudr, |)vi
at hann gekk mjgk aptr.
2) Transskr.: Hans undersøgelse bekræftede, at det var leveren, det var
galt med. Jeg måtte foreløbig blive i sengen; men dersom jeg ville være forsigtig,
mente han nok, jeg snart kunne komme på benene igen.
Teori: p, l, k (Tenues) i dansk.
124 Universitetets årbog 1947-48
3) (Gammel ordning):
Mennesketyperne i Schack: Phantasterne.
(Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946):
Karl Larsen: Hr. Hansen.
Psykologisk karakteristik samt stilanalyse.
Det var en formiddag i julen, at pigen kom ind og meldte: der var en
herre og gerne ville tale med herren! Han hed hr. Hansen, og han sagde, at
herren kendte ham.
Allerede idet han gik med doren, havde jeg ude i korridoren skimtet en
stor mandsperson med et pludset ansigt. Jeg horte ham rømme sig og ligesom
skrabe lidt med fødderne.
Et øjeblik efter stod hr. Hansen for mig og bøjede overkroppen indladende
fremefter, hælene slog let sammen, øjnene ligefrem tindrede af forbindtlighed.
»Ja, jeg beder meget undskylde, hr. forfatter, at jeg tillader mig at forstyrre
Dem i Deres skriftlige udarbejdelser . . .«
Stemmen var fed.
Der blev en lille pavse, under hvilken hr. Hansen trak i et noget grånet
øverskæg og diskret gjorde et par skridt henimod den nærmeste stol, så at
jeg uvilkårligt sagde: »Vil De ikke tage plads«?
»Tusind tak . . . meget førbunden!«
Hr. Hansens langskødede redingote var stærkt grønlig falmet, han holdt en
iammenslået, blød, brun hat med formløs skygge i hånden.
»Hr. forfatteren erindrer mig måske ikke?«
»Nej, De må undskylde . . .«
Min gæst havde et par sekunder set beskedent ned mød jorden, nu hævede
han blikket, hurtigt og trohjærtet:
»De skal ikke gøre mig nogen undskyldning, hr. forfatter. Det tager jeg
ikke imod af en mand som Dem. 1 Deres branche. De kender altfor uendeligt
mange . . . før os andre må det være en erindring, som vi altid mindes . . .
men at De glemmer, eller . . . man kan jo ikke engang kalde det glemme . . .«
Der fulgte en lille tilslørende brummen, hvorefter stemmen pludselig skiftede
øm til det korrekt forretningsmæssige: »Sidste gang, jeg søgte hr. forfatteren,
det var dengang De udarbejdede Deres store værk . . .«
»Å, nu husker jeg. De ville have skrevet af for mig.«
»Rigtigt, meget rigtigt! Jo, når hr. forfatteren fik tænkt Dem lidt øm, så
vidste jeg . . . det vidste jeg nok - hr. Hansen blev næsten munter - Dem
narrer man ikke, nej-nej, vel gør man ikke nej . . .«
Stemmen slog øver i det ærbødige på lignende måde som for: »Det var
ganske rigtigt med hensyn til arbejde i skriftlig retning, at jeg tillod mig at
henvende mig til hr. forfatteren; i de senere år har jeg jo navnlig været virksom
i kontorfaget. Jeg er jo oprindelig uddannet i handelsfaget. Men det
passer ikke for alle. Nej, det gør ikke. Langtfra. Oprigtig talt, hr. forfatter,
når jeg skal sige den hårde sandhed, så indenfor handelsverdenen, det er de
dårlige elementer, rent ud sagt det slette menneske, som sejrer i konkurrencen
. . . men jeg vil ikke opholde hr. forfatteren med mere indgående
skildringer, derimod . . . hvis det måtte være mig tilladt at ønske til lykke i
anledning af de ganske overordentlig betydelige sukcesser, forfatteren i de
senere år noterer ... jo. De gør sandelig, jeg læser alle bladene, det søger jeg
da i hvert fald at stræbe efter - så vidt muligt. Og oppe på bibliothekerne,
dér har jeg tilladt mig at gøre mig bekendt med så at sige alle hr. forfatterens
værker. Jeg er kommen ganske overordentlig meget på læsestuerne i vinter.«
Universitetets eksaminer 125
»Ja, det har jo også været en temmelig kold vinter«.
Hr. Hansen kastede et lille ubevogtet, mistænksomt blik hen på mig, men
så trak han sig tilbage i den belevne ærbødighed.
»Vinteren var - folelig,« sagde han.
Jeg mælede ikke et ord. -
Der opstod en temmelig lang pavse.
»Ja, hr. forfatter,« begyndte han så igen og skrabede let med den ene fod,
»De må tro, det har ofte været højst ubehageligt og beklageligt for en mand
i min stilling. Hvor mangfoldige tusinde gange har jeg ikke fortrudt, at jeg
forlod studeringerne for tidligt. Jeg gik ud af anden latinklasse. Så vidt var
jeg kommen . . .«
»Det var jo ikke så meget vidt!«
»Nej, hr. forfatter, ikke sandt! Jeg ved, at De vil give mig en uforbeholden
tilslutning. Men min fader nærede andre anskuelser, han hørte til en anden
tidsalder; De har vist for resten sikkert hørt hans navn: i sin tid afdøde
kaligraf og skrivelærer Thorvald Hansen; nå, i hvert fald skylder jeg da min
fader, at jeg skriver en så virkelig god håndskrift . . .«
»Ja, hr. Hansen, det gør mig som sagt ondt, men jeg kan forsikre Dem,
jeg har heller ikke idag brug for Deres håndskrift.«
Hr. Hansen rettede sig i sædet og hævede røsten; »Hr. forfatter! Jeg tilstår
ganske ærligt, det var ikke så meget i anledning af skriftlige arbejder,
at jeg tillod mig at gå herop i dag, men oprigtig talt, hos en mand som Dem,
der kender menneskene og kender verden, og . . . gennemskuer situationen . . .
jeg havde håbet på en velvillig imødekommen i en meget vanskelig stilling
. . . »En meget vanskelig stilling«, gentog han og betragtede mig bekymret,
med læberne knebne sammen.
Mit blik faldt på uhret. Det var allerede bleven sent.
Så rakte jeg en tokrone frem imod hr. Hansen.
Han rejste sig øjeblikkelig. »Nej, hr. forfatter, nej, det kan jeg ikke tage
imod!«
Hr. Hansen stillede stolen, som han havde siddet på, varsomt hen på plads
igen, slog atter hælene sammen og trak den sammenfoldede, bløde hat ind
mod hoften; »De må ikke misforstå mig, hr. forfatter; det er ikke fordi jeg
generer mig for at tage imod en tokrone af en mand som Dem; det håber jeg
ikke, De tror. Det behøver ingen mennesker at genere sig for, ingen - i hele
verden . . . men jeg kom ikke for at søge nogen gave . . .
»Nå, så det gjorde De ikke.«
»Nej, kun et lån, et lille lån.«
»En tyve-fem og tyve kroner,« tilføjede han lidt efter.
Men da kunne jeg ikke lade være at briste i latter.
Hr. Hansen stod ganske stille med en sorgmodig rynke i panden og om
munden.
»Det gør mig ondt,« sagde han og sænkede stemmen, »at De tager det pa
den måde, hr. forfatter - hjertelig ondt . . .«
»Nej, hør nu, lad os la være at skabe os! Når de to kroner ikke var nok,
så - her er en svensk femkrone; men ikke en øre mere!«
Hr. Hansen betragtede blot et sekund mit ansigtsudtryk, så svuppede han
behændigt femkronesedlen om bag de fedtede skøder og ned i bukselommen.
Han strakte hånden frem: »Tak, hr. forfatter! Der er en hjertelighed over
Deres tilbud, så jeg betænker mig ikke på at tage imod det. Ganske vist,
jeg lægger som sagt ikke skjul på, at jeg i hoj grad trængte til et større beløb;
men jeg siger hjertelig tak for, hvad hr. forfatteren vil undvære«.
126 Universitetets årbog 1947-48
Han bukkede og ville trykke min hånd: »Om jeg nu måske blot kunne få
lov til at sætte mit navn på en stump papir!«
»Hvabehar?«
»Jo, for livs og døds skyld . . .«
»Nej hor! Ville De virkelig bilde mig ind, at jeg nogen sinde skulle se de
penge igen? ~ Nu ser jeg for resten, at klokken er mange, og min tid er knap.«
»Så taler vi slet ikke mere om det, hr. forfatter, ikke et øjeblik. De fornærmer
mig ikke. Jeg forstår Dem meget vel. De befinder dem i en stemning,
og jeg trækker mig tilbage. Med en tak, en oprigtig tak for, hvad der blev
ydet . . . .«
Hr. Hansen var allerede i gang hen imod korridoren og slog ud med hånden,
som ville han blot bede mig endelig ikke folge ham til døren.
»De har ikke villet tage imod et gældsbevis fra min hånd, hr. forfatter« -
her vendte hr. Hansen sig imod mig med et sidste buk - »det har gjort mig
ondt, særdeles ondt. Men De vil ikke kunne forbyde mig at sende Deres frue
nogle blomster . . .«
Dermed forsvandt han.
Og min hustru glæder sig stadig til hr. Hansens blomster.
Som bi jag.
1) Nedenstående tekststykke oversættes. Linje 7-9 (fra hul) kommenteres,
I^å kva^ Gunnlaugr dråpuna, er hann hafdi orta um Olåf konung, ok er
lokit var dråpunni, |)å mælti konungr: »Hrafn, hversu er kvædit ort?« »Vel,
herra!« sag(M hann; »l)at er storort kvædi ok ufagrt ok nakkvat stirdkvecMt,
sem Gunnlaugr er sjålfr i skaplyndi«. »Nu skaltu flytja jutt kvædi, Hrafn«
segir konungr, Hann gørir svå. Ok er lokit var, |)å mælti konungr: »Gunnlaugr,
hversu er kvædi jætta ort?«. Gunnlaugr svarar: »vel, herra; |)etta er fagrt
kvædi, sem Hrafn er sjålfr at sjå, ok yfirbragdshlit; eda hvi ortir ]du llokk
um konunginn? I>6tti J)ér hann eigi dråpunnar verdr?«, Hrafn svarar: »t^lum
])etta eigi lengr; til mun verda tekit, |)6tt sidar sé«, ok skildu vid svå buit,
2) (Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946):
Saxos værk og beskæftigelsen dermed gennem tiderne.
ENGELSK
Som hovedjag (gammel ordning):
1) Nedenstående oversættes til dansk, og de kursiverede ord og udtryk
kommenteres sprogligt,
It is the nature of nice and fastidious mindes to know tbings onely to be
weary of them; Women by their slye changeableness, and pleasing doubleness,
prevent even the mislike of those, for they can never be so well knowne, but
that there is still more unknowne, Every woman is a Science; for he that
plods upon a woman all his life long, shall at length find himselfe short of
the knowledge of her: they are borne to take down the pride of wit, and Ambition
of wisdome, making fooles wise in the adventuring to winne them, wisemen
fooles in conceit of losing their labours; witty men stark mad, being confounded
with their uncertainties, Philosophers write against them for spight,
not desert, that having attained to some knowledge in all other things, in
them onely they know nothing, but are meerly ignorant : Active and Experienced
men rail against them, because they love in their liveless and deUniversitetets
eksaminer 127
crepit age, when all goodnesse leaves them. These envious Libellers ballad
against them, because having nothing in themselves able to deserve their
love, they maliciously discommend all they cannot obtaine, thinking to make
men beleeve they know much, because they are able to dispraise much, and rage
against Inconstancy, when they were never admitted into so much favour
as to bee forsaken. In mine Opinion such men are happie that Women are
Inconstant, for so they may chance to be beloved of some excellent Women
(when it comes to their turne) out of their Inconstancy, and mutability, though
not out of their owne desert. And what reason is there to clog any Woman
with one Man, be he never so singular? Women had rat her, and it is farre
better and more Judicial to enjoy all the vertues in several men, then but
some of them in one: and to have all excellencies in one Man (if it were possible)
is Confusion and Perversily.
2) Nedenstående tekst oversættes til engelsk.
Det er måske ikke helt sjældent, at en meget rig mand snyder i kortspil
ved at liste sig til at se modspillerens hånd eller ved at give sine meldinger
en lille ekstrabetoning - men at en meget rig mand direkte stjæler fra sine
medspillende, er vistnok ret usædvanligt. Da mr. Stuart Mannering overraskedes
med lommen fuld af pengesedler, som bevisligt tilhørte mr. Donald
McPherson, vakte det en yderst pinlig opmærksomhed blandt hans kammerater
i spilleklubben »Fortunas Venner«. Da han derefter forsøgte at slippe
fra det ved at nægte frækt, voksede irritationen i høj grad, og enden på det
hele blev, at han efter en lang og heftig ordstrid udvistes af klubben og for
altid blev strøget af dens medlemsliste. Og eftersom dette skete i den gyldne
tid før den første verdenskrig, da en klubskandale kunne få folk til at spidse
ører, gik rygtet snart over hele den by, hvor hans ugerning var begået -
nemlig Boston. Fra at have været en anset borger blev mr. Mannering reduceret
til en social paria, thi Boston udmærker sig ved sine sæders strenghed.
Mr. Mannering modtoges ikke mere i Bostons førnemme kredse; han regnedes
ikke mere for et godt parti; hans tidligere venner nægtede at hilse på ham,
og han vandrede rundt i gaderne som en levende død. Mr. Mannerings svar
var en hånlatter, som han forsøgte at gøre lige så diabolsk som Lucifers, da
han blev udstødt af himmelen, eller lord Byrons, da han forlod England.
En tid forsøgte han at gøre sig bemærket ved forskellige ekscentriske handlinger.
Da det ikke lykkedes, afrejste han med en ny diabolsk latter til Paris,
hvor han slog sig ned på Montparnasse og sluttede sig til en klike af landdygtige
amerikanere.
3) Gør rede for de vigtigste sproglige ejendommeligheder ved de forskellige
dialekter af oldengelsk, og nævn de vigtigste litteraturmindesmærker, hvorpå
vort kendskab til disse dialekter er bygget.
4) The Pastoral Tradition in English Literature.
Forprøve.
1) (Gammel ordning);
Nedenstående oversættes til dansk, og der gives en redegørelse for hunkønsordenes
deklinationer på oldengelsk.
Lær is mid Estum deaw, j)onne |)ær bid man déad, |)æt he 115 inne unforbærned
mid his mågum ond fréondum monad, ge hwilum twégen; ond })å
kyningas ond |)å odre héahdungene men swå micle leng swå hi måran spéda
habbad, hwilum healf gear, Jjæt hi béod unforbærned ond licgad bufan eordan
128 Universitetets årbog 1947-48
on hyra husum. Ond ealle hwile })e |)æt lic bid inne |)ær sceal béon gedrync
ond plega, oA done dæg })e hi hine forbærnad. I^onne |)y ylcan dæge j)e hi
hine to j^æm åde beran wyllad, J)onne todælad hi his feoh, ])æt |3ær to låfe
bid æfter |)æni gedrynce ond j)æm plegan, on fif odde syx, hwylum on må,
swåswå |)æs féos andefn bid.
(Ny og nyeste ordning, i henhold til den 1946 trykte og 1947 ændrede
trykte betænkning):
1) Det engelske r.
2) Nedenstående transskriberes fonetisk.
4'he British public seems to have persuaded itself that it is possible to
cut our losses in Palestine and to turn our backs on the country. This, of
course, is a delusion. Though we are ending the Mandate and withdrawing
our troops, Britain remains vitally interested in the fate of Palestine, and
the faet that the Uno Commission takes over on May 15th makes no difference
to this. So long as we remain dependent on Middle Eastern oil, we cannot
disregard a danger spot from which chaos might spread through all the Arab
States.
Begge punkter besvares.
2) (Gammel ordning):
Nedenstående oversættes til engelsk.
De første 100 ord af den engelske oversættelse transskriberes fonetisk.
Da John Lance havde taget sin eksamen i Oxford, vidste han ikke, hvilken
levevej han skulle vælge. Han var forældreløs, idet både hans fader og hans
moder var omkommet ved en jernbaneulykke, da han kun var 6 år gammel.
Familien Lance havde engang været ret velhavende, men Johns fader, som
var læge i en lille provinsby, havde mistet det meste af sin formue. Efter
forældrenes død boede John hos en onkel, indtil han var gammel nok til at
blive sendt på kostskole. Fra kostskolen kom han til universitetet, hvor han
studerede i tire år. Han horte ikke til de studenter, som stifter nyttige bekendtskaber.
Han havde kun få venner, og ingen af dem var så indflydelsesrige,
at de kunne hjælpe ham til at få en stilling.
Han tænkte på at bruge den lille formue, han havde, arvet efter sine forældre,
til at oprette en forberedelsesskole for drenge der boede hjemme, og
han spurgte en dag sin onkel om, hvad han mente om denne plan.
»Det er ikke nogen god idé,« sagde onkelen. »Der er ikke mange forældre,
som vil beholde deres sønner hjemme, hvis de har råd til at sende dem på
kostskole. Der er folk, som siger, at det vigtigste formål med kostskoler er,
at de sætter forældrene i stand til at blive af med deres børn Det er ikke
rigtigt. De fleste fædre og mødre holder af at have deres børn omkring sig,
i hvert fald så længe de er små. Men på den anden side har de fået den idé
ind i hovedet, at en fremmed rektor har mere forstand på at opdrage dem
end de selv.«
(Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946):
Samme opgave som opgave nr. 1 efter den gamle ordning.
(Nyeste ordning, i henhold til den 1947 ændrede trykte betænkning af 1946):
Nedenstående oversættes til engelsk.
Den morgen vågnede Laxton tidligt. Det var en smuk forårsmorgen. Solen
skinnede, og himlen var fuld af hvide skyer. Sir George spiste altid sin morUniversitetets
eksaminer 129
genmad på sit værelse. Han ringede ikke på sin sekretær for klokken 10. På
dette tidspunkt havde Laxton allerede haft travlt en time med at læse breve
og maskinskrive svar, som sir George skulle skrive under. Sir George sagde.
»Jeg læser forst disse breve igennem. Derefter går vi en tur i parken. Som
De ved, skal jeg holde et radioforedrag om vor økonomiske politik i aften,
og der er forskellige ting i foredraget, jeg gerne vil tale med Dem om. Bagefter
dikterer jeg det hele til Dem.«
De to herrer tog deres frakker på og gik ud, den sædvanlige spadseretur
over engen, langs (loden og gennem den lille skov, som borte til godset. Pludselig
råbte Laxton: »Se, Sir George, doren til lysthuset står åben. Det er sikkert
en landstryger, som har brudt den op for at sove derinde.« Sir George
reagerede netop, som Laxton havde håbet. Han forlod stien og lob mellem
træerne hen imod lysthuset, som lå på en boj et stykke derfra. Det var bygget
af grå sten med en solid trædor. Det var blevet bygget af godsets forrige
ejer, som havde holdt af udsigten fra den boj, det lå på. Men nu brugtes
det kun som brændeskur.
De nåede lysthuset. Doren stod åben, men der var ingen derinde. En rude
var slået ud, og sir George var meget vred; han afskyede landstrygere og
mente, at de alle burde sættes i fængsel. Han kunne næsten ikke forstå, at
sådan en fyr kunne være så dristig at klatre over muren til hans park og
overnatte i hans lysthus.
3) (Gammel ordning):
Justices of the Peace and Judges.
(Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946):
Nedenstående oversættes til engelsk.
Den morgen vågnede Laxton tidligt. Det var en smuk forårsmorgen. Solen
skinnede, og himlen var fuld af hvide skyer. Sir George spiste altid sin morgenmad
på sit værelse. Han ringede ikke på sin sekretær for klokken 10.
På dette tidspunkt havde Laxton allerede haft travlt en time med at læse
breve og maskinskrive svar, som sir George skulle skrive under. Sir George
sagde: »Jeg læser forst disse breve igennem. Derefter går vi en tur i parken.
Som De ved, skal jeg holde et radioforedrag om vor økonomiske politik i
aften, og der er forskellige ting i foredraget, jeg gerne vil tale med Dem om.
Bagefter dikterer jeg det hele til Dem.«
De to herrer tog deres frakker på og gik ud, den sædvanlige spadseretur
over engen, langs floden og gennem den lille skov, som borte til godset. Pludselig
råbte Laxton: »Se, sir George, døren til lysthuset står åben. Det er sikkert
en landstryger, som har brudt den op for at sove derinde.« Sir George
reagerede netoj), som Laxton havde håbet. Han forlod stien og lob mellem
træerne hen imod lysthuset, som lå på en hoj et stykke derfra. Det var bygget
af grå sten med en solid trædor. Det var blevet bygget af godsets forrige
ejer, som havde holdt af udsigten fra den høj, det lå på. Men nu brugtes
det kun som brændeskur.
De nåede lysthuset. Døren stod åben, men der var ingen derinde. En rude
var slået ud, og sir George var meget vred; han afskyede landstrygere og
mente, at de alle burde sættes i fængsel. Han kunne næsten ikke forstå, at
sådan en fyr kunne være så dristig at klatre over muren til hans park og
overnatte i hans lysthus.
9
130 Universitetets årbog 1947-48
Som bi I ag.
(Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946);
1) Nedenstående oversættes til dansk. De første 100 ord transskriberes
fonetisk, og the Tractarian movement og the Reform Aet kommenteres på engelsk
i tilsammen mindst 200 ord.
The Tractarian movement was a faithful reflection of Oxford in that it
was predominantly clerical. It had to be clerical to begin with, since if the
clergy did not accept and aet upon its message, no one else would. The Tractarian
movement made theology a burning subject at Oxford, and it even
succeeded in interesting the country clergy in theological questions and in
church principles. This in itself was a considerable achievement, for the country
clergy of the period were not unfairly described by a contemporary town
parson as 'constant readers of the Gentleman's Magazine, deep in the antiquities
of the signs of inns, speculations as to what becomes of swallows in winter,
and whether hedgehogs are justly accused of sucking cows dry at night'.
It is important to remember that the Tractarian movement was occasioned,
if not caused, by the passage of the Reform Aet in 1832, and by the triumph
of the Whigs. It is not easy for us to recapture the alarm to which these
events gave rise in ecclesiastical and conservative circles. The Reform Aet
strikes us as an astonishingly mild and bourgeois measure, and who now
would think of describing Lord Grey and his colleagues as revolutionaries?
They were however, so regarded at the time. In 1830 there had been a second
revolution in France which had awakened all the slumbering horror of the
original French Revolution. 11 was a signal that the period of reaction which
had followed the Napoleonic wars was en ding, and that all traditional institutions
were again threatened with either demolition or radical reconstruction.
It was the threat to the Church of England that particularly alarmed
the Tractarians. 'No time was to be lost', wrote Newman later, 'for the Whigs
had come to do their worst, and the rescue might come too late. Rishoprics
were already in course of suppression; church property was in course of confiscation;
sees would soon be receiving unsuitable occupants'.
2) Nedenstående oversættes til engelsk.
Hele den dag og den næste med drøftede kongen med sit råd planen om
at han skulle flygte. Marie Antionette rådede ham meget stærkt til at gå
ind på den. Hendes juveler var allerede pakket ned; de skulle flygte til Metz
og med denne by som basis skulle de begynde en borgerkrig, som ville ende
med deres sejr. Men flertallet i rådet gik imod hende, navnlig den gamle
de Rroglie, som var bange for at de tyske lejetropper ikke kunne klare sig
overfor de franske tropper. Til sidst gav hun sig. Man blev enig om, at kongen
den næste dag skulle tage til Paris, undertegne de love, som nationalforsamlingen
havde vedtaget, og godkende de nye folkelige væbnede styrker.
Den kongelige plan var slået fejl. Louis skrev til Necker og gav ham hans
afsked.
Sommeren 1789, hvor den sejrrige nationalforsamling begyndte på sit arbejde,
var i dronningens øjne kun en kort pause i et tilbagetog, som hun
håbede snart at kunne forvandle til en ny fremrykning, når der bød sig en
gunstig lejlighed, øg nye tropper stod til rådighed. Det var oprørende, forekom
det hende, at disse folketalere kunne afskalle lensafgifterne og diskutere
grænserne for kongens magt. Hun var fast besluttet på at tæmme det vilde
dyr: hendes mands folk, så at i hvert fald hendes søn skulle få sin ret engang
og blive forskånet for de ydmygelser, hendes mand var udsat for.
Universitetets eksaminer 131
Men foreløbig foretog Marie Antoinette sig intet. Gennem hele september
debatterede Nationalforsamlingen kongens vetoret. Måske har hun vidst, at
hun selv havde fået øgenavnet »Madame Veto«, men hvad brød hun sig om
det? På månedens sidste dage blev der igen gjort et kraftigt forsøg på at
få kongen til at flygte, men også det slog fejl. Men nu begyndte nye tropper
at ankomme. Den 23. september marcherede regimentet fra Flandern
ind i Versailles.
For at forstå de følgende begivenheder må man gøre sig to ting klart. For
det første, at dronningen nu var aldeles isoleret fra det franske folk, og ikke
anede, hvad det tænkte øg følte; og for det andet, at hele hendes skæbne
blev bestemt af de begivenheder, som fandt sted i de næste 14 dage. Det
uvejr, som var ved at trække op, forstod hun ikke. Hun bekymrede sig ikke
om de store principper, søm stod på spil. Hun tænkte kun på at gengive sin
son de rettigheder, som hendes mand havde mistet.
TYSK
Som hovedfag.
1) a. Johannes Plavius, Mische dich nicht in frembde håndel.
Du siehest wol / wie sich die miicken sengen
Wie sie mit sturm sich wagen in die noth /
Und wie sie doch / zu fliegen in den tød /
Bey abendzeit / sich nach dem liechte drången.
Wer seim berufl" und sachen nach wil hengen /
Dass er dadurch erlangt sein tåglich brødt /
Der muss sich nicht (wie sich der måusekoht
In'n pfefler mischt) in frembde håndel mengen.
Er stiirtzt sich sonst in allerley gefahr.
Fin kluger nimmt das / was ihm øbliegt / war
Und låsset das was ihm nicht ist befohlen.
Wer nicht mit fleisz in seinen grentzen bleibt /
Und das / was nicht sein's amtes ist / betreibt /
Der wird / fiir lob / spott schad' und schand' erhohlen.
b. Fr. Riickert, Der verliebte und die kerze.
Ich sah der kerze flammenpein,
und wollte sie davon aus mitleid trennen.
Du willst mich von der glut befrein,
sprach sie, das wird der tød mir sein;
freund, um zu leben, muss ich brennen.
Ja, sagt ich, du hast recht, mein armes herz sagt eben
dasselbe: brennen muss ich, um zu leben.
c. Fr. Nietzsche, Fcce homo.
Ja! Ich weiss, woher, ich stamme!
Ungesåttigt gleich der flamme
gliihe und verzehr ich mich.
Licht wird alles, was ich fasse,
kohle alles was ich lasse:
Flamme bin ich sicherlich.
9*
132 Universitetets årbog 1947-48
Der forlanges:
1. Oversættelse af a og b.
2. Bestemmelse af versemålet i a; kort redegørelse for dette versemåls historie
i tysk digtning.
3. Redegørelse for motivet og dets anvendelse i a, b og c.
4. Literaturhistorisk belysning. Forf. af a forventes ikke kendt, han skal betragtes
som type. Digtet udkom 1630.
2) Nedenstående tekst oversættes til tysk.
Af et brev fra Poul Grønlænder til præsten Poul Egede.
(Skrevet kort efter jordskælvet i Lissabon 1751).
Du ved selv, hvor kær og behagelig din skrivelse er mig; men hvor blev
jeg forskrækket, da jeg læste om den store undergang af de mangfoldige mennesker
ved det jordskælv, som du melder i eet øjeblik har ødelagt liere mennesker,
end hele vort land ejer. Jeg kan ikke skrive, hvor bevæget jeg blev
herved, og hvor forskrækket vi blev tillige. Er de ynkværdigt omkomne mennesker
dræbt af heden? Eller har jorden opslugt dem? Eller er de rystet til
døde? Skipper B. mente, at deres egne huse var faldet over dem og havde
slået dem ihjel.
Det lader, som om det ikke går eders folk så meget til hjerte; thi de er
ikke alene fornøjede og glade, men de fortæller, at de to nationer, som driver
hvalfiskefangst her - ikke fra eders land, men dog folk af samme tro - slås
og skyder hinanden ihjel til lands og til vands, går på jagt efter hinanden
som vi efter sælhunde og rensdyr, stjæler skibe og gods fra hinanden og fra
dem, som de aldrig har set og ikke kender - alene, fordi deres øverste herre
ønsker det.
Da jeg spurgte skipperen ved en tolk om årsagen til sådan umenneskelighed,
svarede han, at det drejede sig om et stykke land meget langt borte herfra.
Jeg tænkte da, at de selv manglede land til at bo på. Men han sagde nej;
årsagen var kun de store herrers begærlighed efter tiere folk og mere rigdom.
Min forundring over en sådan begærlighed og min angst for, at det også
skulle ramme os, var så stor, at jeg nær havde mistet min sjæl. Men jeg blev
straks glad igen - du kan næppe gætte, hvorfor! Jeg tænkte straks på vort
snedækkede land og vore fattige indbyggere og sagde ved mig selv: Gud ske
lov, vi er fattige og ejer intet, som disse grådige mennesker kan begære. Det,
vi har oven på jorden, bryder de sig ikke om at eje; hvad vi skal have til
føde og klæder, svømmer i det store hav, og deraf må de gerne tage så meget,
som de kan få: der bliver altid nok til os.
3) Der ønskes en fremstilling af systemet af lange vokaler i nyhøjtysk
med den dertil svarende ortografiske gengivelse samt en undersøgelse af de
enkelte lange vokalers oprindelse i ældre tysk og (eventuelt) i vestgermansk
4) Die deutsche romantik (Deutsch zu schreiben).
Forprøve.
(Gammel ordning):
1) (Ulæst tekst).
Gistuant thera ziti guati thaz man opphoroti
ioh man zi thiu gisåzi, thaz lamp thes nahtes åzi.
Tho sant er Petrusan sår lohannem ouh tharmiti in uuår,
gibot, thaz sies gizilotin, thie ostoron in gigarotin.
Universitetets eksaminer 133
Bigondun sie antuurten: 'uuara mugiin uuir unsih uuenten,
thaz uuir zi thiu gigangén, uuir suliches beginnén?
Uuir ni eigun sår, theist es meist, huses uuiht, so thu uueist,
noh uuiht selidono, thaz uuir iz gimachon scono'.
Thes ni bristit', quad er zi in, 'faret in thia burg in;
uns duat ein man gilåri, lihit sinan solåri'.
1. Teksten oversættes.
2. Giv en fremstilling af præteritopræsentiernes bøjning på oldhøjtysk og
middelhøjtysk.
duat gilåri = 'giver plads'.
2) (Læst tekst).
Do reit von Tronie Hagne / zaller vorderost:
er was den Nibelungen / ein helflicher trost.
do erbeizt der degen kiiene / nider uf den sant,
sin ross er harte balde / zuo zeinem boume gebant.
Daz wazzer was engozzen, / diu schef verborgen:
ez ergie den Nibelungen / ze grozen sorgen,
wie si kærnen iibere: / der wåc was in ze breit.
do erbeizte zuo der erden / vil manic ritter gemeit.
1. Teksten oversættes.
2. Giv en fremstilling af Nibelungenlieds indhold og komposition.
3) Artikulationen af lukkelydene i tysk (Buhnenaussprache).
Som bifag.
(Gammel ordning):
1) a. Af Goethe, Wilh. Meisters Lehrjahre XVII.
Lothario: In Amerika glaubte ich zu wirken, iiber dem meere glaubte ich
niitzlich und notwendig zu sein . . . Wie ånders seh' ich jetzt die dinge, und
wie ist mir das nåchste so wert, so teuer geworden.
Jarno: Ich erinnere mich wohl des briefes, den ich noch iiber das meer
erhielt. Sie schrieben mir; Ich werde zuruckkehren und in meinem hause, in
meinem baumgarten, mitten unter den meinigen sagen: Hier oder nirgends
ist Amerika.
b. Goethe, Den vereinigten Staaten (1827).
Amerika, du hast es besser
als unser kontinent das alte,
hat keine verfallene schlosser
und keine basalte
Dich stort nicht im innern,
zu lebendiger zeit,
unniitzes erinnern
und vergeblicher streit.
Benutzt die gegenwart mit gliick!
Und wenn min eure kinder dichten,
bewahre sie ein gut geschick
vor ritter-, råuber- und gespenstergeschichten.
134 Universitetets årbog 1947-48
c. Af Lenaus brev fra De forenede Stater under lians ophold 1833 Brudstykker.
Hier gibt es keine nachtigall. Dies scheint mir ein poetischer lluch zu sein,
der auf den lande liegt und von tiefer bedeutung. Die natur hat kein gemiit
und keine phantasie ... Es isl etwas trauriges, diese ausgebrannten menschen
zu sehen . . . Besonders haben die eingewanderten Deutschen einen
fatalen eindruck auf mich gemacht. Wenn sie einige jahre hier gewesen, hat
sich alles feuer, das sie ans der heimat herubergebracht, bis auf den letzten
funken verloren . . . Die schlimmste folge der iibeln verhåltnisse in Deutschland
ist meiner uberzeugung(!) die auswanderung nach Amerika...
Amerika ist das wahre land des unterganges. Der westen der menschheit.
Das atlantische meer aber ist der isolierende giirtel fiir den geist und alles
hohere leben . . .
Die bildung der amerikaner ist bloss eine merkantile, eine technische. Hier
entfaltet sich der praktische mensch in seiner furchtbarsten niichternheit.
Doch ist selbst diese kultur keine von innen organisch hervorgegangene,
sondern eine von aussen gewaltsam und rapid herbeigezogene, bodenlose und
dårum gleichsam muhselig in der luft schwebend erhaltene . . . Der handel ist
auch bereits sehr im verfalle und wird noch sehr sinken, wie mir hiesige gescheite
kaufleute versicherten . . .
Man meine ja nicht, der Amerikaner liebe sein vaterland oder er habe ein
vaterland . . . Was wird vaterland nennen, ist hier bloss eine vermogensassekuranz.
Der Amerikaner kennt nichts, er sucht nichts als geld; er hat keine
idee; folglich ist der staat kein geistiges und sittliches institut (vaterland),
sondern mir eine materielle konvention.
Der onskes;
1. Oversættelse af c, de tolv sidste linier.
2. Kritisk redegørelse for de i teksten fremførte argumenter for og imod.
3. Meddelelse af kandidatens viden om tysk Amerika-udvandrings historie.
2) Selv om Fulton, sålænge dampbåden byggedes, næsten daglig havde at
kæmpe med ubehageligheder, og selv om han måtte høre mangen en ytring,
ikke blot af mængden, men endog af sine egne arbejdere, der just ikke kunne
tjene ham til opmuntring; så voksede dog hans håb bestandig, eftersom det
hele nærmede sig sin fuldendelse. Men netop i de dage, da dette hans håb
syntes nær sin opfyldelse, og da arbejdet stundede mod sin ende, indtraf der
en begivenhed, der tilintetgjorde alle hans planer, og kastede ham langt bort
fra det mål, hvorefter han stræbte.
En morgen tidlig, da det endnu var mørkt, og han lige havde tændt sit
lys og var i færd med at klæde sig på, hørte han en stærk banken på gadedøren,
og kort efter styrtede en mand op ad trapperne og ind i hans værelse.
Denne mand var en af hans egne håndlangere, der kom for at underrette
ham om, at der var gået ild i hans båd og dens maskiner, uden at nogen
kunne sige, hvordan den var opstået. Den var næppe opstået af sig selv,
mente håndlangeren, men hvem der var gerningsmanden, vidste han ikke;
thi ilden var opstået ved nattetid, da han og alle arbejdere var borte, og nu
havde branden taget således overhånd, at det hele nok ville være ødelagt,
før de nåede derhen.
Da P'ulton hørte dette, blev han pludselig så bleg som et lig; og dog besad
han endnu så meget af den ydre selvbeherskelse, der er et særkende for hans
nation, at han ikke ganske tabte sin besindighed. Han blev kun stående et
øjeblik i uvished; men derefter greb han sin kappe, kastede den over sine
Universitetets eksaminer 135
skuldre og ilede hen til stedet, hvor branden var, for at redde, hvad der
endnu kunne reddes.
Der ønskes:
1, Oversættelse til tysk af ovenstående tekst.
2. En redegørelse for brugen af akkusativ og dativ ved præpositionerne:
an, auf o. s. v.
FRANSK
Som hovedfag.
(Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946):
1) Teksten oversættes og kommenteres litterært.
La défense et illustration de la langue frangaise.
. . . C'est un livre bien remarquable que ce livre de du Bellay: c'est un
de ceux qui jettent le plus de jour sur l'histoire de la littérature fran^aise, et
peut-étre aussi le moins connu de tons les traités écrits sur ce sujet : je ne
sache pas qu'aucun auteur s'en soit servi depuis deux siécles, si ce n'est
M. Sainte-Beuve qui en a donné une analyse .... Mais, soit que ce livre ait
été de plusieurs mains, soit qu'une seule plume ait exprimé les væux et les doctrines
de toute une association de poétes, il porte l'empreinte de la plus compléte
ignorance de l'ancieime littérature frangaise ou de la plus criante injustice.
Tout le mépris que du Bellay professe, å juste titre, envers les poétes
de son temps, imitateurs des vieux poétes, y est, å grand tort, reporté aussi
sur ceux-lå qui n'en pouvaient mais. C'est comme si, aujourd'hui, on en
voulait aux auteurs du grand siécle de la platitude des rimeurs modernes
qui marchent sous leur invocation.
Se peut-il que du Bellay, qui recommande si fort d'enter sur le trone national
prés de périr des branches étrangéres, ne songe point méme qu'une
meilleure culture puisse lui rendre la vie et ne le croie pas capable de porter
des fruits par lui-méme? Il conseille de faire des mots d'aprés le grec et le
latin, comme si les sources eussent manqué pour en composer de nouveaux
d'aprés le vieux frangais seul; il appuie sur l'introduction des odes, élégies,
satires, comme si toutes ces formes poétiques n'avaient pas existé déjå sous
d'autres noms; du poéme antique, comme si les chroniques normandes et les
romans chevaleresques n'en remplissaient pas toutes les conditions, appropriées
de plus au caractére et å l'histoire du moyen åge; de la tragédie, comme
s il eut manqué aux mystéres autre chose que d'étre traités par des bommes
de génie pour devenir la tragédie du moyen åge, plus libre et plus vraie que
l'ancienne .... Au moins rien ne peut-il justifier ce superbe dédain qui fait
prononcer aux poétes de la Pléiade qu'il n'y a absolument rien avant eux,
non seulement dans les genres sérieux, mais dans tons; ne tenant pas plus
compte de Villon que de Charles d'Orléans, de Clément Marot que de Saint-
Gelais, et de Babelais que de Joinville et de Froissart dans la prose. Sans
cette ardeur d'exclure, de ne rebåtir que sur des mines, on ne peut nier que
l'étude et méme l'imitation momentanée de la littérature antique n'eussent
pu étre, dans les circonstances d'alors, trés favorables aux progrés de la notre
et de notre langue aussi; mais l'excés a tout gåté: de la forme, on a passé au
fond; on ne s'est pas contenté d'introduire le poéme antique, on a voulu qu'il
dit l'histoire des andens et non la notre; la tragédie, on a voulu qu'elle ne
célébråt que les infortunes des illustres families d'CEdipe et d'Agamemnon;
on a amené la poésie å ne reconnaitre et n'invoquer d'autres dieux que ceux
de la mythologie; en un mot, cette expédition, présentée si adroitement par
136 Universitetets årbog 1947-48
du Bellay comme une conquéte sur les étrangers, n'a fait, au contraire, que
les amener vainqueurs dans nos murs; elle a tendu å effacer petit å petit
notre caractére de nation.
Gérard de Nerval (1808 -1855).
2) Leonora Christines skæbne blev lige så hård, om end meget forskellig
fra hendes husbonds. Hun havde fulgt ham på hans sidste rejse trofast og
opofrende som altid. Men i Belgien skiltes deres veje. Mens han forhandlede
med fyrsterne, rejste hun over kanalen for at afkræve den engelske konge
en sum penge, som han i sin tid havde lånt af Ulfeldt. Her blev hun udleveret
til den danske konges udsendinge, og et engelsk krigsskib førte hende til
København. Således betalte Englands konge gammel gæld!
Leonora blev sat i fængsel i Blå Tårn og måtte herefter i mange år lide
for sin mands synder mod fædreland og konge. Ingen oplysninger kunne hun
give om Ulfeldts planer; thi hun svor, at hun intet kendte til dem. Ingen
skyld kunne heller lægges på hendes skuldre, da hun aldrig havde deltaget
i forhandlinger med udenlandske magter. Alligevel holdtes hun fangen år
efter år, og hun forstod, at det var hendes gamle fjende, Sofie Amalie, der
holdt fængslets dør lukket. Den stolte dronning fik nu hævn over sin medbejlerske,
ligesom kongen havde fået hævn over Ulfeldt. Dog blev Leonora
ikke knækket; hun var jo en datter af Christian den Fjerde og havde arvet
hans udholdenhed. Selv midt i de trangeste øjeblikke vogter hun over, at
de mennesker, der omgiver hende, viser hende den ærbødighed, der tilkommer
hende som kongedatter. Er hun end en stakkels fange, føler hun sig dog
hævet over mængden. Sejren blev Leonoras. Midt i sin ydmygelse skrev hun
en bog, søm må regnes før et af tidens storværker. Den viser os, at den fangne
kongedatter var en af de største kvinder, der nogen sinde har levet i norden.
Den blev skrevet for hendes børn og fik navnet Jammers Minde.
22 år forløb, og både Frederik den Tredje og hans dronning var døde. Da
åbnede den nye konge Leonoras fængselsdør og meddelte hende, at hun var
fri. Sine sidste år tilbragte hun i Maribo kloster, hvor kongen gav hende et
standsmæssigt ophold.
3) Teksten oversættes øg med denne som udgangspunkt gives en kortfattet
historisk oversigt over de personlige pronominers syntaks.
«Loois sire, dit Guillelmes le fort
Por Deu, me done d'Espaigne toz les porz;
Moie est la terre, tuens en iert li tresorz;
Mil chevalier t'en conduiront en ost.»
«Done moi, røis, Vaseiire la grant
Et avec Nymes et le fort mandement1),
S'en giterai le mal paien Otrant
Qui tant Fran^ois a destruit por neant.
De maintes terres les a fet defuiant.
Se Deus me veult aidier, par son commant,
Ge autre terre, sire, ne vos demant.»
«Donez moi, sire. Valsore et Valsure,
Donez moi Nymes o les granz tors agues,
Aprés Orenge, cele cité cremue.
Et Neminois et tote la pasture.
Si com li Bosnes li cort par les desrubes2).»
Dist Loois: <(Beau sire. Deus aiue!
Par un seul home iert cele honor tenue?»
Universitetets eksaminer 137
Et dit Guillclmes: «De sej orner n'ai cure.
Chevaucherai au soir et a la lune,
De mon hauberc covert
S'en giterai la pute gent tafure3).»
«Sire Guillelmes, dit li rois, entendez.
Par cel apostre qu'on quiert en Noiron prez,
El n'est pas moie, ne la vos i)uis doner.»
i) place forte; 2) précipices; 3) sarrasine.
4) L'æuvre d'André Gide.
Forprøve.
(Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946);
1) a. Nedenstående tekststykke transskriberes.
b. Nasaler i fransk.
Nous sommes émerveillés de la beauté du spectacle. Nous avons devant
nous Mers et sa blanche falaise; å notre droite, des prairies aux pentes desquelles
paissent les boeufs et les moutons; å gauche on a la mer, ou glissent
des barques dont les voiles sont nouées en festons. A nos pieds, la jetée. Elle
est couverte de la foule diversement colorée des baigneurs et des baigneuses.
Les bérets rouges, blånes ou bleus, les robes claires, les chapeaux de paille
brillent au soleil. Soudain, une exclamation bruyante s'éléve, les chapeaux
volent en l'air. C'est un torpilleur qui quitte le port, franchit l'écluse et gagne
le large pour aller å Boulogne. Il en passe trois, et c'est trois fois le méme
enthousiasme.
2) Det er ikke let i få ord at give en beskrivelse af Johs. V. Jensens omfattende
og forskelligartede digtning. Hen henter emnerne til sine boger fra
højst forskellige steder; fra forhistorien og historien såvel som fra nutiden,
fra sin fødeegn og fra Amerikas store fabriksbyer, fra Paris, fra Spanien og
fra Indiens urskove. Men eet er fælles for alle hans bøger; de er skrevet med
en fremragende sprogkunst. Som sprogets mester har han forlængst vundet
et stort ry både herhjemme og i udlandet. Siden J. P. Jacobsens dage har
Danmark ikke haft en så fremragende prosaist. Men skrivemåden er en helt
anden hos Johs. V. Jensen end hos J. P. Jacobsen. Når denne ledte det rigtige
udtryk frem med en grundighed, der tog uger og måneder, så skriver
Johs. V. Jensen hurtigt og flydende. - Hans farver er friske, levende og
dristige. Det er muligt, at nogle finder dem for dristige; men der er til gengæld
mange, som finder dem ypperlige. Men hvad der er sikkert, det er, at
de er originale. Hans boger er noget absolut nyt i dansk digtning. - Johs. V.
Jensen kan undertiden fremsætte besynderlige påstande og paradokser, som
støder hans læsere. Men selv hvor han er mest udfordrende, må man ofte
beundre hans stærke og billedrige sprog. Alt, hvad han skriver, dirrer af
liv og bevægelse.
Johs. V. Jensen er født i 1873 i landsbyen Farsø, hvor faderen var dyrlæge.
Som barn kom han meget i huset hos sin bedstefader, der i sin ungdom
havde været vidt omkring i verden. Den gamle mand, der var en fortræffelig
fortæller, fortalte drengen underlige sagn, og han har sikkert derved
bidraget meget til udviklingen af digterens mægtige fantasi.
3) Teksten oversættes, og der gives en fremstilling af adjektivernes konsbøjning
i moderne fransk med udnyttelse af de i teksten forekommende tilfælde.
138 Universitetets årbog 1947-48
Antibes (tu soleil couchant.
J'étais assis sur le mole du petit port d'Obernon, pour regarder Antibes
au soleil couchant. Je n'avais jamais rien vu d'aussi surprenant et d'aussi
beau.
La petite ville, enfermée en ses lourdes murailles de guerre construites
par M. de Vauban, s'avan^ait en pleine mer, au milieu de rimmense golfe de
Nice. La haute vague du large venait se briser å son pied, l'entourant d'une
tleur d'écume; et on voyait, au-dessus des remparts, les maisons grimper les
unes sur les autres jusqu'aux deux tours dressées dans le ciel comme les deux
cornes d'un casque antique. Et ces deux tours se dessinaient sur la blancheur
laiteuse des Alpes, sur l'énorme et lointaine muraille de neige qui barrait
tout l'horizon.
Entre récume blanche au ])ied des murs, et la neige blanche au bord du
ciel, la petite cité éclatante et debout sur le fond bleuåtre des premieres montagnes
olTrait aux rayons du soleil couchant une pyramide de maisons aux
toits roux, dont les facades aussi étaient blanches, et si différentes cependant,
qu'elles semblaient de toutes les nuances.
Et le ciel, au-dessus des Alpes, était lui-méme d'un bleu presque blanc,
comme si la neige eut déteint sur lui; quelques nuages d'argent tout pres des
sømmets påles; et, de l'autre coté du golfe, Nice couchée au bord de l'eau
s'étendait comme un til blanc entre la mer et la montagne. Deux grandes
voiles latines, poussées par une forte brise, semblaient courir sur les flots.
KLASSISK FILOLOGI
Forprøve.
(Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946):
1) Af Nenofons »Agesilaos«.
'AyijOLÅocog TioÅejuov noog Tiaaxcpégvrjv ågd/uevog eJieidr] eocg vjiéyocLve avvijyocye
Tidv ro GTQareviioc elg ^Ecpsaov' åaxfjaou de avro ftovXo/nevoq åfiÅoc nQovftrjXE
xccl roclg innixcdg Ta^eaiv {jng xgaTiaroc iJtJievoi, xocl rede, onXinxcdg rjng åoiara
aoj/uaTcov S%OL. ^EX rovrov ås Tzocgrjv ogåv rå /uév yv^vdaicc /Liearå rc~jv
åvdgcdv yvjuvocWojuévoJv, rov dé injiodgojuov innéojv iTuuxCo/uévcov. 'Åiiocv åe xocl
oXrjV rrjv noXiv sv fj rjv déeeg Enoujoev. H re yåg åyogå /uean) fjv TKxrroåocmoi'
xocl oTtÅæv xocl ITTJICOV, ol re yocAxorvTioL xcci ol réxroveg xal ol aidrjgelg xal ol
ygcccpelg navr eg TzoÅejUixå onXcc xxreaxevocCov' ware rrjv nohv ovrcog åv rjytjaw
jioÅéjLiov égyocarrfgtov elvca. 'Hyovjuevog åé xcci ro xccrccqgovelv rcov noXe^uov
goifjirjv nvå éjuficcXelv ngog ro {.(dyeadca, ngoelne rolg xrjgv^i rovg vno rcov 2.rjarcbv
åhaxojuévovg fiocgpdgovg yv/uvovg TicoXelv. 'Ogcovreg ovv ol argccruoroci Åevxovg
juév did ro ^jdénore éxåvea&oci, jri'ovocg åé xocl ånovovg did ro del én*
dyjjiidron' elroci, evdfiiaocv jurjåév dioiaeiv rov TioXenov i] el yvvoci^l åéoi iidxeaOai.
2) Af Ciceros tale mod Verres.
Planum facere multis testibus possum C. Verrem in Sicilia multis audientibus
saepe dixisse se habere hominem potentem cuius fiducia provinciam
spoliaret; neque sibi soli pecuniam quaerere sed ita triennium illud praeturae
Siciliensis distributum habere ut secum j)raeclare agi diceret si unius anni
quaestum in rem suam converteret, alterum patronis et defensøribus traderet,
tertium illud uberrimum quaestuosissimumque annum totum iudicibus reservaret.
Ex quo mihi venit in mentem illud dicere, quod apud M." Glabrionem
nuper cum in reiciundis iudicibus commemorassem intellexi vehementer populum
Rømanum commoveri, me arbitrari fore uti nationes exterae legatos
Universitetets eksaminer 139
ad populum Romanum mitterent ut lex de pecuniis repetundis iudiciumque
tolleretur; si enim iudicia nulla sint, tantum unum quemque ablaturum putant
quantum sibi ac liberis suis satis esse arbitretur; nunc, quod ej ns modi iudicia
sint, tantum unum quemque auferre quantum sibi, patronis, advocatis, praetori,
iudicibus satis futurum sit; hoc profecto infinitum esse; se avarissimi
hominis cupiditati satis facere posse, nocentissimi victoriae non posse.
LATIN
(Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946):
1) Latinsk version.
Af Quintilians Institutio Oratoria (kapitlet om »extemporalis facilitas«).
Maximus studiorum fructus est et velut praemium quoddam amplissimum
longi laboris ex tempore dicendi facultas, quam qui non erit consecutus mea
quidem sententia civilibus officiis renuntiabit et solam scribendi facultatem
potius ad alia opera convertet. Vix enim bonae fidei viro convenit auxilium
in publicum polliceri quod praesentissimis quibusque periculis desit, ut intrare
portum navis nisi lentibus ventis vecta non possit. Siquidem innumerabiles
accidunt subitae necessitates vel apud magistratus vel constitutis de improviso
iudiciis continuo agendi. Quarum si qua non dico cuicunque innocentium
civium sed amicorum ac propinquorum alicui evenerit, stabitne mutus et
salutarem petentibiis vocem statimque si non succurratur perituris moras et
secessum et silentium quaeret dum illa verba fabricentur et memoriae insidant
et vox ac latus praeparetur? Quae vero patitur hoc oratio ut quisquam
possit orator omittere casus? Quid c lim adversario respon dendum erit fiet?
Nam saepe ea quae opinati sumus et contra quae scripsimus fallunt ac tota
subito causa mutatur; atque ut gubernatori ad incursus tempestatum, sic
agenti ad varietatem causarum ratio mutanda est. Quid porro multus stilus
et assidua lectio et longa studiorum aetas facit si manet eadem quae fuit
incipientibus difficultas? Periisse profecto confitendum est praeteritum laborem
cui semper idem laborandum est.
2) Latinsk stil.
1. Relativsætninger.
2. Genitiv og ablativ anvendt ved angivelser af pris eller værdi.
3. Oversigt over de forskellige kategorier af talord og deres anvendelse og
stilling i sætningen.
Det første spørgsmål ønskes besvaret forholdsvis udførligt (dog forventes
der ikke en detailleret omtale af modus i relativsætninger). Spørgsmål 2 og
3 kan besvares mere summarisk. Eksempler kan tages fra den første catilinariske
tale af hvilken der vedlægges en tekstudgave.
HISTORIE
Som hovedlag.
(Gammel ordning):
1) Italiens økonomiske struktur og kulturelle forhold under høj renæssancen.
2) De politiske begivenheder i det danske monarki i tiden marts- november
1848 (begge måneder inklusive).
3) Dansk historieforskning og historieskrivning ca. 1730-ca. 1770.
140 Universitetets årbog 1947-48
Forprøve.
(Gammel ordning):
1) Den engelske kongemagts stilling 1688-1789.
2) Det danske landbrug og den danske bonde i det 15. århundrede.
3) En skildring af statens indtægter og udgifter og de synspunkter, der
kan anlægges på statens finanspolitik.
(Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946);
1) Der onskes en diplomatarisk analyse af de aftrykte breve (foretaget på
grundlag af den latinske tekst), samt en redegørelse dels for den almindelige
anvendelse af og formerne for diplomer i europæisk middelalder, dels for
sådanne diplomers enkelte bestanddele.
Uniuersis præsentes literas audituris Inguarus dei gratia electus Roschildensis,
salutem in domino sempitermam. Ne quilibet in causa sua propria ius
sibi dicat, aut si deliquerit, sine debita ultione euadet, inuentum est ab antiquis
et sapientibus, ut aliqui discreti eligantur, qui præsint ciuitatibus, et aliis
locis solennibus: subditos regant; et unicuique faciant iustitiam exhiberi:
malos metu poenarum perterreant: et bonos ad benefaciendum exhortatione
præmiorum inducant. Quia nihil uideretur prodesse bonis oboedientia, et
humilitas, si contemptus et rebellio superbis et contumacibus non obesset.
quapropter significamus omnibus, et tenore præsentium declaramus, quod
nos damus aduocato nostro, et consulibus in Kopmannehaffnn, qui nunc sunt,
et qui pro tempore fuerint, plenam autoritatem, et liberam potestatem ordinandi,
faciendi, ac statuendi omnia illa quæ utilitati, et honori eiusdem loci,
et inibi degentium uiderint expedire, ac pondera rerum uenalium constituendi,
et eadem taxandi, et niaxime mensuram trafnisiæ, siue ceruisiæ Theotunicalis,
quæ hactenus propter negligentiam, et desidiam quorundam nimiam, sul)
incerto, et diminutione non modica uendebatur, in detrimentum ementium,
et uendentium periculum aninarum. Et si quid j)er præfatos, aduocatum et
consules, circa eandeni mensuram trafnisiæ nunc ordinatum est, et statutum,
uolumus hoc ab omnibus firmiter et inconcusse seruari, scientes pro certo,
quod si quis contra ordinationem prædictorum aduocati et consulum aliquid
in præmissis a[tt]e[m]ptare præsumpserit, uel ipsis spiritu superbiæ contraire,
censuram ecclesiasticam, et poenam siue satisfactionem debitam, per
ipsos statutam aliquatenus non euadet. In cuius rei testimonium sigillum
nostrum præsentibus est appensum. Datum Hafuiae anno domini, m. cc. 1
xxxi. in die inuentionis sanctæ crucis.
(Ingvar, af guds nåde udvalgt til biskop i Roskilde, hilser alle, der hører
dette brev, evindeligt med Vorherre.
For at ikke nogen skal fælde dom i sin egen sag1) eller, hvis han forser
sig, skal undgå sin velfortjente straf, har vise mænd i fjerne tider fundet
på, at der skal vælges gode mænd til at forestå købstæder og andre større
samfund, herske over undersåtter og lade enhver vederfares ret, skræmme
de slette ved frygt for straf og ved opmuntrende belønninger tilskynde de
gode til at handle rigtigt, eftersom lovlydighed og ydmyghed ikke ville synes
at gavne de gode, dersom foragt og ulydighed mod lovene ikke var til skade
for de overmodige øg genstridige. Derfor tilkendegiver vi over for alle og erklærer
ved nærværende brev, at vi giver vor foged og rådmændene i København,
både de nuværende øg dem, der til enhver tid måtte være det, fuld
og fri magt øg myndighed til at fastsætte, udføre og bestemme alt, som
Universitetets eksaminer 141
synes dem at tjene til gavn og ære for nævnte sted og dets indvånere, ti! at
fastsætte varernes vægt og vurdere dem og især målet for traveol2) eller tysk
ol, som hidtil på grund af visse menneskers alt for stor forsømmelighed og
ligegyldighed er solgt uden sikkert mål og med ikke ringe formindskelse til
tab for koberne og til skade for sælgernes sjæle. Og hvad der bliver fastsat
og bestemt af fornævnte foged og rådmænd om nævnte mål for traveol, det
ønsker vi overholdt fast og ubrydeligt af alle, idet de skal vide for vist, at
dersom nogen drister sig til mod fornævnte fogeds og rådmænds bestemmelse
at forsøge noget med hensyn til fornævnte eller gå imod det i hovmodets
ånd, vil han ikke på nogen måde undgå kirkens straf og den bøde eller velfortjente
erstatning, som de fastsætter. Til vidnesbyrd om dette er vort segl
hængt under nærværende. Givet i København i det herrens år -).
Waldemarus dei gracia dux lucie omnibus presens scriptum cernentibus
salutem in domino sempiternam. Constare uolumus presentibus et fntnris,
quod nos exhibitores presencium. dilectos nobis cines Sleswicenses sub nostra
pace et proteccione speciali recepimus defensandos, ipsos a solucione xla.
marcharum/ que dicitur bygyald racione expeditionis. arængyald. arfkøp.
torghgyald. et a tholoneo3) ubique infra ducatum nostrum. ac ab omnibus
oneribus et seruiciis nostris. quibus grauari poterint. uidelicet in caldariis/
culcedris. uel pottis. ad castrum ibidem per adu[oca]tum4) regis qui pro loco
et tempore ibidem prefuerit ab ipsis requirendis. nisi cum personaliter illac
uenerimus exigentibus eorum fidelibus seruiciis et deuotis. ipsisque in huiusmodi
fidelitate nobis promissa et iurata firmiter persistentibus/ quamdiu
memorata ciuitas in nostra possessione fuerit liberos dimittentes pariter et
exemptos. Ac eciam hane graciam eis superaddimus specialem, ut ubicumque
infra limites nostri ducatus negociandi causa cum suis uenerint mercaturis
sicut tempore dilecti patris nostri. et progenitorum nøstrorum temporibus
li beram habeant facultatem emendi que uoluerint. et eadem libere quocumque
uoluerint deferendi. prohibiciohe aliqua que in ducatu heri possit non obstante.
Uolumus insuper nichilominus et promittibus nos cum eisdem ciuibus
omnia iura. leges et consuetudines que uel quas prius liberius habuisse dinoscuntur
seruare illibata. sub gracia nostra districcius prohibentes ne quis
aduocatorum nøstrorum eorundem officialium. seu quisquam alius. super hiis
libertatibus eisdem a nobis indultis ipsos audeat aliquatenus indebite molestare.
Quod si quis ausu temerario attemptare presumserit nostram procul
dubio. non efTugiet ulcionem. In cuius facti testimonium et euidenciam pleniorem
eisdem j)resentes litteras sigillo nostro contulimus roboratas. Datum
anno domini m0 cc0 Ixxx0 vi0 in die beati Andree apostoli.
(Valdemar, af Guds nåde hertug i Jylland, lil alle, der ser dette brev,
hilsen evindelig med Gud.
Vi vil, at det skal være vitterligt for nulevende og tilkommende, at vi har
taget nærværende brevvisere, vore elskede borgere i Slesvig, under vor fred
og særlige beskyttelse for at værne dem, idet vi - så længe som omtalte stad
er i vor besiddelse - til løn for deres tro og hengivne tjeneste, øg fordi de
står fast ved den troskab, de har lovet øg svoret os, erklærer dem for fri
og undtagne at være for betaling af de 40 mark, der erlægges på grund af
ledingen og kaldes by gæld, for arnegæld, arvekøb, torvegæld og for told
overalt inden for vort hertugdømme øg for alle byrder og tjenester til os,
ved hvilke de kan besværes, nemlig idet de til borgen sammesteds afkræves
kedler, hynder og potter af kongens foged, som efter sted og tid står i spidsen
sammesteds. Og vi giver dem yderligere den særlige nåde, at de øveralt, hvor
de kommer med deres varer for at drive handel inden for vort hertugdømmes
142 Universitetets årbog 1947-48
grænser, ligesom på vor kære faders tid og vore forfædres tid skal have uhindret
adgang til at købe, hvad de vil, og til at udføre det købte, hvorhen de vil,
uanset ethvert forbud, som måtte blive udstedt i hertugdømmet. Vi vil og
lover fremdeles også, at vi i forholdet til samme borgere vil overholde ubeskåret
al ret, og alle love og sædvaner, som de vides frit at have haft tidligere,
idet vi under vor nåde strengt forbyder, at nogen af vore fogeder eller deres
stedfortrædere eller nogen anden på nogen måde vover at besvære dem utilbørligt
med hensyn til disse samme friheder, som vi har skænket dem. Hvis
nogen i ubesindig forvovenhed drister sig til at forsøge det, vil han uden
tvivl ikke undfly vor hævn. Til vidnesbyrd og fyldigere bevis har vi givet
dem dette brev og bekræftet det med vort segl. Givet i det herrens år ).
1) Citat fra Codex irins civilis 1. I. C. III. 5. - 2) dvs. øl fra bryggerierne ved Travefloden
i Liibeck. - 3) tholoneo = theloneo. - 4) adu[oca]tum aduentum ms.
2) Frankrig i det 12. århundrede politisk, økonomisk, socialt, kulturelt.
MUSIK
Som hovedfag.
(Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946):
1) Den danske folkevise.
2) Der ønskes 1) en 4-stemmig udsættelse i streng stil af en vedlagt melodi
(1) samt 2) en 4-stemmig fri udsættelse af en vedlagt melodi (2).
3) Der ønskes en 3-stemmig imiterende vokalsats over et vedlagt tema.
Forprøve.
(Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946):
Der ønskes en 2-stemmig fri udsættelse af en vedlagt melodi (1) og en
4-stemmig koralharmonisering af en vedlagt melodi (2).
Som bilag.
(Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946):
Der ønskes 1) en 4-stemmig fri udsættelse af en vedlagt melodi (1); og der
ønskes 2) sat en overstemme i 5. arts kontrapunkt til en vedlagt cantus
firmus (2).
RELIGIONSHISTORIE
Som hovedjag.
(Gammel ordning).
1) Religionshistorie: Blackfeetindianernes bæverkult.
2) Nye testamente: Johannesevangeliet 8, 37-47 (incl.) oversættes og fortolkes.
3) Kirkehistorie: Reformationen i Sverige og Norge.
4) Dogmatik: En fremstilling af problemet Guds nåde og menneskets frihed
og nogle af hovedpunkterne i dets historie.
F o r p r ø v e .
(Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946):
Kirkehistorie: Frankerrigets kirkehistorie til og med Karl den Store.
Universitetets eksaminer 143
/?. Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.
Vinteren 1947-48: Der indstillede sig 6, 6 fuldendte eksamen.
Sommeren 1948: - — - 10, 9 — —
lait indstillede sig 16, 15 fuldendte eksamen.
Af disse fik 1 første karakter med udmærkelse, 13 første karakter
og 1 anden karakter.
Hovedfag: Matematik.
Vinteren 1947-48.
Andersen, Christian Jørgen
(1942) 6,51 første
Lund, Karen Ellen Martha
Elisabet (1942) 7,57 første
m. udm.
Mortensen, Erik (1942) 6,91 første
Sommeren 1948.
Molbo, Erik (1941) 6,80 første
Petersen, Børge Brenneche
(1941) 6,63 første
Hovedfag: Fysik.
Vinteren 1947-48.
Andersen, Arne Kai (1940). . . 6,21 første
Jordt, Hans Jørgen (1941) . . . 6,58 første
Sommeren 1948.
Carlsen, Frits Einar (1941) ... 6,66 første
Hansen, Bjarne Ingolf Rydahl 5,53 anden
Hovedfag: Kemi.
Sommeren 1948
Nygaard, Børge (1942) 6,84 første
Hovedfag: Naturhistorie og geografi.
Vinteren 1947-48.
Mariegaard, Anton (1939) .... 6,51 første
Sommeren 1948.
Danvig, Uffe Alfred Morten
(1941) 6,25 første
Højvert, Poul (1939) 6,27 første
Knudsen, Knud Svend (1939). 7,33 første
Wolthers, Per Leegaard (1938) 6,30 første
S k r i f H i g e o p g a v e r .
MATEMATIK
Vinteren 1947-48.
Forprøven.
I.
(I). Med Rl og R2 betegnes to vektorrum bestående af ^-dimensionale vektorer,
og med R betegnes mængden af alle de (/-dimensionale vektorer, der kan
skrives som sum af en vektor tilhorende R1 og en vektor tilhorende R2.
1. Undersøg, om R er et vektorrum.
2. Find maksimalgraden n af R udtrykt ved maksimalgraderne nl og /?2
af Rl og R2, når R^ og R2 kun har nulvektoren fælles.
(II). Undersøg, for hvilke værdier af den reelle parameter x det uegentlige
integral
féoo
I(x) = \ Adt
\ it2-x
Ji
er konvergent, og angiv dets værdi i tilfælde af konvergens.
144 Universitetets årbog 1947-48
(III). Det antages givet, at funktionen (p(x) er defineret og differentiabel for
- oo<x< oo, og at differentialligningen
U (<f' (z) + U) dx + (ep (x) + 21]x) dy = 0
har den rette linie
y + x = 0
som integralkurve. Bestem 95(.r) og bestem en ligning mellem .r og y, der fremstiller
den integralkurve, som tangerer linien x =
II.
(I). Gor rede for, at det er muligt at afgrænse et område Q omkring punktet
(1, 0, a), hvor a er et vilkårligt reelt tal, således, at ligningerne
(1) + z2) + 3ty3r2 = a'2 og xz-yz2 = a
indenfor dette område fremstiller en differentiabel bue, og bestem a således,
at buens tangent i punktet (1, 0, a) er parallel med planen x-3y = 3.
Gør yderligere rede for, at man for a=t=0 kan afgrænse Q således, at ligningerne
(1) indenfor Q bestemmer x og z som to gange differentiable funktioner
^ = f ( y ) , z = g { y )
af y , og bestem for a = 1 funktionerne f ( y ) og g { y ) pånær fejl, som er o(y2).
(II). Der er givet to keglesnitsflader med ligningerne y2 = xz og z2 = y i
sædvanlige retvinklede koordinater.
1. Angiv fladernes art og deres beliggenhed i forhold til koordinatsystemet.
2. Pladerne skærer hinanden i en ret linie og en rumkurve. Angiv denne
linie, og find en parameterfremstilling for kurven med z = i som parameter.
3. Find ligningen for kurvens oskulationsplan i det til parameterværdien t
svarende punkt.
4. Vis, at oskulationsplanerne i tre kurvepunkter P0, P1 og P2 svarende til
de indbyrdes forskellige parameterværdier t0 = 0, tl og t2 har eet punkt
fælles, og at dette ligger i den ved punkterne P0, Pl, P2 bestemte plan.
III.
I en plan 71 er bevægelsen af en stiv ligesidet trekant ABC med siden a
styret ved, at A glider langs en ret linie /, der er fast i TZ, og B ved en stiv
stang OB af længden a er forbundet med et fast punkt O på /. Stangen OB
kan dreje sig om O og i forhold til trekant ABC om B. Idet Planen TC og
linien / tænkes orienteret, betragtes kun sådanne stillinger, hvor vinklen
^ 71
O = {l, OB) tilfredsstiller uligheden 0<0<9. Det antages, at punkterne O
71
og C ligger på forskellig side af AB, nar 0<(9<—.
5
1. Konstruer det øjeblikkelige drejningspunkt for trekant AfiC, når AO = ^ a,
og konstruer tillige hastighederne af B, C og tyngdepunktet G for Å ABC,
Universitetets eksaminer 145
når A's hastighed er rettet mod O og har storreisen - a. Angiv trekant
ABCs øjeblikkelige vinkelhastighed, når B har farten v. Bestem den faste
og den rullende polkurve ved den bevægelse, trekant ABC udfører, når
71
0 vokser monotont fra 0 til —, og gor rede for den bevægelse, som punktet
C herved udfører.
2. Trekant ABC tænkes nu homogent belagt med en masse ni og stangen
OB homogent belagt med en lige så stor masse m. Endvidere tænkes
planen TI at være en fast lodret plan og / at være en glat, nedad rettet
linie deri. Forbindelserne ved O og B tænkes gnidningsfrie. Systemet
holdes ved hjælp af en vandret, vægtlos snor, der forbinder C med et
under O beliggende punkt af /, i ligevægt i en stilling, hvor BC er lodret.
Bestem snorspændingen og reaktionerne i A og O.
3. Ligevægten bringes nu til ophor derved, at snoren klippes over, hvorefter
systemet bevæger sig under tyngdens indflydelse. Find farten af C i det
øjeblik, da B når /, og find det bevægelsesmængdemoment med hensyn
til O, som systemet i samme øjeblik har.
(Inertimomentet af trekant ABC m. h. t. en akse gennem G vinkelret
på trekantens plan er ^ ma2).
Lærer pr øven.
1.
Gør i enkeltheder rede for konstruktionen af en for alle x defineret kontinuert
funktion, som ikke er differentiabel for nogen værdi af x.
II.
Vis, at der i mængden af alle polyedre P findes en og kun een positiv funktion
/(P), som har samme værdi for kongruente polyedre, er additiv, og for
en enhedstærning har værdien 1.
Hovedpunkterne bør træde klart frem. Enkeltheder medtages i det omfang,
tiden tillader.
Fagprøven.
1) Idet m og n er positive hele tal og men, skal det (ved residueregning)
vises, at
réoo
\ X2m .7.. _ 71
] 1 + x2n < l 71 . {2in + \)n
v n sin —
—oo 2n
2) Idet a er et givet positivt helt tal, skal man finde det positive hele tal
b = b(a), for hvilket
b2^ 1 + a + a2 + a3 + a4 < (6 + l)2.
(Hæft opmærksomheden ved »store« Værdier af a, og skeln mellem a lige og
a ulige).
Vis dernæst, at 3-taIsysteniet er det eneste talsystem, hvori tallet 11111
(altså det femcifrede tal, hvis cifre alle er 1) er et kvadrattal.
10
146 Universitetets årbog 1947-48
3) Vis, at den kvadratiske kongruens
2 x 2+\2x= 2008 (mod 601)
ingen løsning har.
Sommeren 1948.
Forpro ven.
I.
(I). Reducer hver af de kvadratiske former
F { x , y , z ) = 3x2 + 3,y2 + 5z2 + 2xy - 2xz - 2yz
og
ø(.x, y , z ) = 6x2+ \ 7 y2 + 6 z 2 - 4 x y + 8 > x z - 4 : y z
fuldstændigt, og eftervis, at en af søjlevektorerne i matricen hørende til en
ortogonal substitution, der reducerer F(x,y,z), er ortogonal til en af søjlevektorerne
i matricen horende til en ortogonal substitution, der reducerer
ø { x , y , z ) .
Bestem dernæst en egentlig ortogonal substitution, som forer F { x , y , z )
over i en form
ax2 + by2 + cz2 +2 dyz
og ø ( x , y , z ) over i en form
OLX2 + y2 + Y z2 + 2exz,
og find de værdier, af a, b, c og d, der fremkommer, når den fundne substitution
a n v e n d e s på F ( x , y , z ) .
(II). Vis, at kvadranten bestående af alle punkter ( u , y), for hvilke 0< u , 0 <v,
ved det differentiable funktionspar
x = v2 sinh n
y = u2 cosh u
afbildes entydigt på vinkelrummet bestående af alle punkter ( x , y ) , for
h v i l k e 0^ x < y .
Bestem dernæst den punktmængde R i kvadranten 0 < i i , 0 < v , der afbildes
i den ved ulighederne
0<x, 0 < y , y 2 - x 2 ^ \ , x \ 2 < y ,
afgrænsede ])unktmængde co i xy-\)\anen.
Gør endelig rede for, at planintegralet
\ — •7 ' ^ d
\ (y + x)(\+y2- x2) a
t'a)
eksisterer, og find dets værdi.
II.
(1). Gør rede for, at en på hele den reelle akse, — oo<x< oo, defineret funktion
/(.r), som er kontinuert, og som tilfredsstiller ligningen
(*) /(.x) + sin.r = i\" { t - x ) l ( t ) d t , - o o < x < o o ,
Jo
er to gange differentiabel for — oo< x< oo (iøvrigt vilkårlig ofte differentiabel)
og bestem derpå f(x) således, at (*) er opfyldt.
Universitetets eksaminer 147
(II). Der ønskes givet et bevis for følgende sætning vedrørende en i et område
co i .ry-planen defineret funktion F(.r, y) og et indre punkt (x0, y0) i co:
Når
1) F ( x , y ) har kontinuerte partielle afledede F'x{x,y) og F' y{ x , y ) i co,
2) F(x0, y0) = 0, F'y(x0, y0) + 0,
er det muligt at afgrænse et rektangel ^0(^0 ~ -^-o + $, U o ~ b < y ^ y0 + b}
tilhørende co, således at
a) ligningen F{x, y) = 0 for ethvert ;r i intervallet x0-<5^ x^L .t0 + (3 har netop
een l ø s n i n g y = / ( . r ) i i n t e r v a l l e t y 0- b < y ^ y0 + b,
b) funktionen /(x) er differentiabel med en kontinuert differentialkvotient.
Undersøg dernæst, om den sætning, der fremkommer, når 1) erstattet med
1') F(x, y) er kontinuert i co og har i co en partiel afledet F' y(x, y), der er
kontinuert i punktet (.t0, z/0),
og b) erstattes med
b') funktionen j{x) er kontinuert,
medens sætningen iøvrigt lades uændret, er rigtig.
III.
(I). 1 sædvanlige retvinklede koordinater i rummet er givet to punkter Pj
og P2 med koordinaterne (4, -2, 4) og (2, 10, 0).
1. Bestem tallet k således, at ligningen
x - 2 y + z = k
fremstiller en plan n gennem midtpunktet M af P i P ^ .
2. Find længden af projektionen af P1P2 på 71.
3. Find en ligning, der fremstiller den omdrejningscylinderflade F, der går
gennem P1, og hvis akse går gennem M vinkelret på 71.
4. Find koordinaterne til det punkt på skæringskurven mellem n øg F, søm
har størst z-koordinat.
(III). Et stift legeme, som består af en homogen cirkelskive med masse m
og radius r og en homogen stang OA af længden 2r og ligeledes med massen
m, ligger i en lodret plan og kan gnidningsfrit dreje sig om en vandret akse
gennem cirklens centrum O. En vægtløs, ustrækkelig snor er delvis viklet
om skiven og har sit frie stykke BC lodret. I forlængelse af EC fører en vægtløs,
elastisk snor CD, som antages at følge Hooke's lov, lodret ned til et fast
punkt D. Den vinkel, som OA danner med den lodret opadgående retning
betegnes med 0.
71
Systemet er i ligevægt, når 0 = —, og ligeledes har man et system i ligevægt,
O 7T 7
når B = - ^ , og der til stangen i A er fæstnet en partikkel med massen ^ m.
Vis, at når DC har sin naturlige længde, er OA lodret.
5
Den sidstnævnte ligevægtstilstand, hvor 0 = '-n, bringes til ophor derved,
o
at partiklen i A fjernes, og den påfølgende bevægelse betragtes.
1. Und vinkelhastigheden 0 og vinkelacceleratiønen 6 udtrykt ved 0.
2. Bestem trykket mod aksen i startøjeblikket, umiddelbart efter at partiklen
er fjernet.
10*
148 Universitetets årbog 1947-48
Lærer}) røven.
1.
Gør rede for nogle behandlinger af vinklens tredeling i den græske matematik,
beroende på højere kurver, samt for Descartes' behandling af opgaver
af tredje og fjerde grad ved passer og lineal i forbindelse med en fast
parabel.
11.
Indførelse af de komplekse tal ud fra de reelle tal.
Fagprøven.
1.
1. Find en primitiv rod mod. 19 og opstil den tilsvarende indekstabel.
2. Angiv alle primitive rødder mod. 19.
3. Angiv de eksponenter, hvortil tallene 1, 2, . . ., 18 hører mod. 19.
4. Løs hver af kongruenserne 27 .r = 17 (mod. 19), 13.103 (mod. 57),
2 x2 = 3 (mod. 19).
5. Find alle med 5 delelige hele tal, hvis femte potens har formen 12+19 d.
IL
Formuler og bevis Eisensteins irreduktibilitetskriterium.
Vis dernæst, at hvis et polynomium
/(x) = anxn+ . . . +a1.x + a0
med hele koefficienter for et primtal p opfylder betingelserne
pXan, pXajc, p'cfj for 0<,i<k, p2Xa0,
da har f { x ) en (over de rationale tals legeme) irreduktibel divisor af grad > k .
FYSIK
Vinteren 1947-48.
P" orprøven.
L
1) En ligearmet vægt med armlængden / har en vægtbjælke med massen
V, hvis tyngdepunkt i ligevægtsstillingen ligger a cm under drejningsaksen.
Denne er parallel med og liggende i plan med drejningsakserne for de to
skåle. Hver skål har sammen med sin belastning massen m. Man skal finde
svingningstiden T for vægten, når vægtbjælkens inertimoment om drejningsaksen
er /.
I den ene af skålene er massen m fordelt således, at 1/2 ni er ophængt i
en (vægtlos) snor h cm over selve skålfladen. Mens vægten befinder sig i ligevægtsstillingen,
klipper man uden at støde til vægten snoren over, således at
1I2 m falder ned på skåltladen. Idet man forudsætter, at vægten kun har nået
at fjerne sig forsvindende lidt fra sin ligevægtsstilling i den korte faldtid,
skal man tinde vægtens vinkelhastighed col umiddelbart før stødet, samt dens
vinkelhastighed co2 umiddelbart efter stødet. Det forudsættes, at dette er
uelastisk.
2) En kugle med radius a cm bevæger sig med hastigheden i>() i en vædske
med massefylden Q. Idet det forudsættes, at vædskens hastighed omkring
Universitetets eksaminer 149
kuglen stemmer overens med det teoretiske potentialfelt, der frembringes
ved en dipol-kilde, skal man finde hastigheden v af en vædskepartikel i en
afstand r fra kuglecentret i en retning, der danner vinklen d med hastigheden
y0. Beregn heraf den samlede kinetiske energi E i vædsken.
3) Et system består af 1 mol af en ideal toatomig luftart ved 0° c og 1 atmosfære,
der befinder sig i en cylinder med forskydeligt stempel, samt af et
fast legeme ved t° c med massen m og varmefylden c. Systemet bringes på
reversibel måde til den fælles temperatur 0° c ved følgende processer: først
sammentrykkes luften adiabatisk til temperaturen t° c, hvorved der tilføres
den Arbejdet A kgm. Cylinderen sættes derpå i blivende varmeledende forbindelse
med det faste legeme. Idet man lader luften udføre arbejde, vil dens
og det faste legemes fælles temperatur aftage, og man fortsætter hermed,
indtil denne er blevet 0° c. Find det herved af luften udførte arbejde A2 kgm.
Find desuden luftens tryk p Atmosfærer i sluttilstanden. Man ser ved regningerne
bort fra cylinderens varmekapacitet.
Hvor intet andet er angivet, er de opgivne størrelser i c-g-s-systemet.
II.
Opgave 1.
En spole med 100 vindinger, hver af arealet 30 cm2, har selvinduktionskoefficienten
L = 2-10"3 henry. Dens ender er forbundet til belægningerne
af en kondensator med kapaciteten 1000 cm. Spolen anbringes i et magnetisk
vekselfelt, hvis magnetiske induktion svinger sinusformet mellem værdierne
plus og minus 10 gauss, og med en frekvens, der kan varieres. Induktionslinierne
er vinkelrette på hver vindings plan. Kredsens effektive modstand
er 50 ohm.
a) Ved hvilken frekvens v0 er kredsens impedans mindst, og hvor stor er
denne impedans Zmin?
b) Hvor stor er den inducerede E.M.K.'s effektivværdi E i dette tilfælde?
c) Hvor stor er den effektive strømstyrke 1 og svingningernes energi W i
dette tilfælde?
d) Idet den inducerede E.M.K.'s efTektivværdi holdes konstant, forøges frekvensen,
indtil energien i svingningskredsen er 1/2 W. Find den nye frekvens
v og forskellen v-v0.
Opgave 2.
En kugleformet mælkeglas-lampe med radius 5 cm, hvis lysstyrke i alle
retninger er 100 Is, er anbragt 1,5 m over et vandret bord.
a) Find belysningen på bordet i et punkt lodret under lampen.
b) Find belysningen på bordet 1,5 m til siden for dette punkt.
c) Find den fra lampen udsendte lysstrøm.
d) Find lampens lystæthed.
e) Find lystætheden af et stykke hvidt papir med (diffus) refleksionsevne
80 0/0, når det er anbragt på bordet lige under lampen.
f) Find den lysstrøm, der rammer papiret, når dette er kvadratisk med
kantlængden 10 cm.
Alle talregninger ønskes gennemført.
Tilladte hjælpemidler: logeritmetabel og regnestok.
Fagprøven.
Lysets polarisation.
150 Universitetets årbog 1947-48
Sommeren 1948.
Forprøven.
I.
1) En snurre består af en homogen cirkulær skive siddende på midten af
snurreaksen (figuraksen), der står vinkelret på skiven gennem dennes centrum
O. Find snurrens inertimoment I0 omkring figuraksen, idet skivens radius
er a, og dens samlede masse er M. Figuraksens tykkelse betragtes som
forsvindende, dens længde og masse er valgt således, at inertiellipsoiden om
0 er en kugle.
Snurren tænkes anbragt i en gnidningsfri og masseløs cardansk ophængning,
således at den er understøttet i sit tyngdepunkt O. Dens bevægelse i
begyndelsestilstanden består alene af en hurtig rotation med vinkelhastigheden
OJ0 omkring figuraksen, som tænkes vandret. Pludselig modtager figuraksen
et lodret stød ovenfra, ved at en massedel m, der har været ophængt
h cm over aksen, efter et frit fald rammer denne i en afstand / cm fra tyngdepunktet,
hvorefter m glider bort fra aksen med forsvindende hastighed. Man
skal for den ved stødet fremkaldte nutation angive den lille vinkel y, som
figuraksen efter stødet danner med rotationsaksen. Tegn en skitse af D-aksen,
w-aksen og figuraksen (med antydet stodsted og snurreskive) set lodret ovenfra,
dels før og dels umiddelbart efter stødet.
Hvis man i stedet for at lade massen m falde ned pa aksen havde anbragt
den permanent på denne i afstanden / fra tyngdepunktet, kunne der være
fremkommet en regulær vandret præcessionsbevægelse af figuraksen med
vinkelhastigheden p omkring en lodret akse. Find p.
2) 1 mol af en ideal luftart med molekularvarmen Cv = 6cal/GradMoi udfører
følgende 3 reversible processer:
Fra begyndelsestemperaturen 7\ og trykket p1 sammentrykkes luften
adiabatisk til trykket p2 = 16 p1 og temperaturen 7',.
Derefter opvarmes den ved konstant holdt tryk p2 til temperaturen T3.
Endelig fores den ved adiabatisk udvidelse tilbage til begyndelsestemperaturen
Tx, hvorved den får trykket p4.
Idet pj, 1\ og T3 forudsættes kendte, skal man linde T2 og p4 samt det
samlede arbejde, A kgm, som luften ialt har udfort ved processerne.
3) Idet lydhastigheden i vand sættes til 1400m/sec, skal man tinde den
maksimale trykamplitude A p0 og den maksimale forskydningsamplitude s0
1 en plan tonebolge af frekvensen 1000 sec-1 i vand, når dens fysiske lydintensitet
er 10~3^Vatt/cma-
I I .
Opgave 1.
En 25 cm lang permanent stangmagnet har polafstanden 20 cm og det
magnetiske moment M = 20.000 magn. stat. enh. Vinkelret på dens akse og
50 cm fra dens midtpunkt er anbragt en lille flad spole med 50 vindinger,
5 cm i diameter.
a) Find tluxen af induktionslinierne gennem en vinding.
b) Spolen forbindes med et ballistisk galvanometer, så kredsens modstand
er 300 ohm. Hvor stor en elektricitetsmængde passerer galvanometret, når
stangmagneten hurtigt forskydes 50 cm i akseretningen bort fra spolen?
c) Op ad spolen lægges en anden spole. Når der i denne sluttes en strøm
på 0,1 amp., giver galvanometret samme udslag som ved magnetens llytning.
Find spolernes gensidige induktionskoefficient i henry.
Universitetets eksaminer 151
Opgave 2.
En fotocelle består af en 10 cm2 stor, plan katode med baryumoverflade
(løsrivelsesarbejde \Vl =4 2,5 eV). Anoden er et platin-trådnet (losrivelsesarbejde
W2 = 5,4 eV), parallelt med katoden i 1 cm afstand. Begge er anbragt
i en udpumpet kvartsbeholder, og katoden bestråles gennem trådnettet med
stråling af bølgelængden 2537 Å.
a) Hvilken maksimal kinetisk energi har de udsendte elektroner?
b) Find kontaktpotentialforskellen (i volt) mellem elektroderne, og angiv,
hvilken af dem der er den positive, hvis de er forbundet udvendigt med
en kobbertråd.
c) I den ydre ledning indskydes en spændingsdeler, så man kan give elektroderne
vilkårlig spændingsforskel. Tegn en skitse af opstillingen. Hvor
mange volt skal spændingsdeleren indstilles på, når fotocellens elektroner
netop skal være forhindret i at nå over til anoden?
d) Hvor stor bliver strømmen i fotocellen (i amp.), når anodespændingen er
stor nok til at trække alle elektroner over, bestrålingen på cellen er 100
erg. pr. cm2 pr. sec., trådnettet skygger for 50 0/0 af katodeoverlladen, og
^ af de lyskvanter, der rammer katoden, udløser hver en elektron?
Elektronens ladning: 4,80-10~10 el. stat. enh.
Plancks konstant ; 6,62-10-27 erg-sec.
Alle talregninger ønskes gennemført.
Tilladte hjælpemidler: Logaritmetabel og regnestok.
Fagprøven.
a-partiklers gennemgang gennem stof.
ASTRONOMI
Vinteren 1947-48.
Forprøven.
Sirius har koordinaterne
a = 6h42in5s.4
S = - 16038'.61
Beregn dens højde og azimut for observatoriet i København den 10. januar
1948 for tidspunktet kl. 22h30m20s.5 mellemeuropæisk tid. Stjernetid i middelmidnat
i Greenwich for denne dag er 7h13m44s.4, og observatoriet har de
geografiske koordinater:
Østlig længde fra Greenwich = 0h50m18s.7.
Nordlig bredde = 55s41'.21.
Femcifret regning.
Hjælpemidler:
a) 5-cifret logaritmetabel
b) Tabel til forvandling af tider
c) De sfærisk-trigonometriske grundformler.
152 Universitetets årbog 1947-48
Sommeren 1948.
F o r p r ø v e n .
Beregn under hensyn til refraktionen tiden (mellemeuropæisk tid) for en
stjernes opgang og nedgang for Københavns observatoriums horisont en dag,
da stjernetid i middelmidnat i Greenwich er
60 = 22h40m15s.l
Stjernens rektascension og deklination er:
a = 19h48m178.l
^ = + 8o43'.90
Københavns observatoriums geografiske koordinater er;
Længde 50m18s.69 ost f. Greenwich
Bredde f 55041 '.21
Horisont-refraktionen antages lig 35'.00.
Femcifret regning.
Hjælpemidler:
1. Femcifret logaritmetabel.
2. Tabel til forvandling af tider.
3. De sfærisk-trigonometriske grundformler.
4. De sfærisk-trigonometriske differentialformler.
kemi
Vinteren 1947-48.
Forprøven.
1. Hvor stort et rumfang brint, tørret med svovlsyre og målt ved 20° C og
770 mm, kan udvikles ved elektrolyse af fortyndet svovlsyre med en
strøm på 2 ampere i 2 timer?
2. Beregn ækvivalentledningsevnen (ledningsevnen af et gramækvivalent) af
K2S04 ved 25° af følgende data:
Modstanden af 0,00250 molær K2S04 i et bestemt ledningsevnekar ved
25° fandtes = 326 ohm, og modstanden af 0,0200 molær KC1 under samme
betingelser = 82,4 ohm. Den specifikke ledningsevne af 0.0200 molær KC1
ved 25° er 0,00277 ohm-1.
3. Påpeg nogle ligheder mellem forbindelser af grundstofferne i hoved- og
undergruppen i 6. gruppe i det periodiske system. Påpeg ligheder mellem
undergruppens grundstoffer (specielt det første) og grundstoffer fra andre
grupper af det periodiske system.
4. Angiv konstitutionsformler for H2S203, H2S406, f^SOj og H2S208.
5. En opløsning indeholder aluminium- og calciumioner, som man ønsker at
udfælde hver for sig som uopløselige forbindelser.
Hvilke fældningsmidler kan f. eks. anvendes?
6. Angiv en fremstillingsmåde for fenyl-æthyl-keton. Hvilke forbindelser
dannes af denne forbindelse 1) ved oxydation, 2) ved reduktion, 3) ved
omsætning af C^MgJ og hydrolyse, 4) ved omsætning med hydroxylamin
og reduktion af den dannede forbindelse, 5) ved omsætning med PC15,
6) ved omsætning med HCN og hydrolyse af det dannede produkt.
Er der nogle af de dannede forbindelser, der optræder i stereoisomere
former?
Logaritmetabel og regnestok må benyttes.
Universitetets eksaminer 153
Lærerprøven.
1. a) Forklar, hvad man forstår ved en stødpudeblanding og gør ved hjælp
af massevirkningsloven rede for stødpudevirkningen. Anfør nogle
eksempler på stødpudeblandinger og deres anvendelse.
b) Beregn den ændring i brintionkoncentrationen, der indtræder, når man
til en opløsning, der er 0,1 n både med hensyn til eddikesyre og natriumacetat,
sættes 1/1000 rumfang 1 n saltsyre.
2. Gør rede for de forhold, der er bestemmende for valg af indikator ved en
syre-base-titrering.
Ingen hjælpemidler må benyttes.
Sommeren 1948.
F orprøven.
1. Atomerne af grundstofferne X, Y, Z, X', Y' og Z', der er ordnede efter
stigende atomnummer, indeholder henholdsvis 2, 2, 2, 5, 7 og 1 valenselektron.
1 næstyderste niveau har de henholdsvis 8, 14, 18, 18, 18 og 8
elektroner. Hvilke er metalloider og hvilke metaller (lette eller tunge)?
Angiv formlerne for de simpleste ioner af disse grundstoffer. Hvilke danner
farvede ioner? Hvilke af metalionerne har størst tilbøjelighed til kompleksdannelse?
Hvilket af hydroxyderne er den stærkeste base?
2. Fn blanding angives at kunne indeholde følgende salte:
SnCl2; Fe2(S04)3; KHSO4; K2Cr207; Hg2Cl2; FeS04; Ba(N03)2
Ved behandling med vand giver den en grøn opløsning og et hvidt bundfald,
som frafiltreres. Dette hvide bundfald påvirkes ikke synligt af ammoniak.
Den grønne opløsning giver ved tilsætning af NaOH et bundfald,
som opløses i overskud af NaOH + brintoverilte under dannelse af en gul
opløsning. Hvilke salte fandtes i blandingen?
3. For fosforsyre er pK1 = 2,1, pK2 = 7,2 og pK3 = 12,3. Hvad er pH-værdien
i en oplosning, der indeholder 1 mol KH2P04 og 1 mol Na2HP04 i
1 liter vand? Hvad bliver pH-værdien af opløsningen ved tilsætning
ad a. 1/2 mol natriumhydroxyd eller b. 1/2 mol saltsyre?
4. Fn ester, hvis molekylvægt er 130, giver ved hydrolyse en syre (A) og
en alkohol (B). Syren danner et sølvsalt, som indeholder 59,6 0/0 sølv
(Ag = 107,8). Oxydation af alkoholen B giver en forbindelse (C), som ikke
reducerer ammoniakalsk sølvnitrat, men danner en oxim, som indeholder
16,1 0/0 kvælstof. Angiv navn og konstitutionsformel for esteren.
5. Angiv reaktionsformler for fremstilling af p-aminobenzoesyre-æthylester
ud fra toluol.
Begnestok og logaritmetabel må benyttes.
Lærerprøven.
Gør rede for hvad man forstår ved og hvorledes man bestemmer elektrolytiske
ioners overføringstal. Giv dernæst en fremstilling af teorien for koncentrationselementer
og beskriv brintelektroden og dens anvendelse.
Ingen hjælpemidler må benyttes.
Fagprøven.
Polyener.
154 Universitetets årbog 1947-48
NATURHISTORIE OG GEOGRAFI
Vinteren 1947-48.
Eksamens 1ste del.
Efter kgl. anordning af 16. juli 1943.
Zoologi: De tre forelagte dyreformer (skorpion, bænkebider, machilis) beskrives
i henseende til ydre morfologi, bestemmes til gruppe, hvorefter der
i korte træk gores rede for de tre pågældende gruppers stilling i systemet.
Botanik: Giv en oversigt over generationsskifte og faseskifte (skifte mellem
haploid og diploid tilstand eller mellem eenkerne- og parkernemycelium)
hos brunalger og ascomyceter.
Geografi: Sveriges vandløb og søer.
Geologi: 1) De udleverede bjergarter (A og B) beskrives og bestemmes, og
der gøres rede for deres dannelsesmåde. 2) Redegør for principet: mineralfacies
hos de metamorfoserede bjergarter. 3) De udleverede forsteninger
(C og D) beskrives og bestemmes til slægt med angivelse af deres geologiske
forekomst og formodede stilling i det zoologiske system. 4) De philocæne og
præ-glaciale dannelser i Danmark.
Eksamens 2den del.
Efter kgl. anordning af 5. april 1935.
Zoologi: 4'ændernes bygning og dannelse hos mennesket.
Botanik: 1) Hvad forstås ved bestøvning? 2) Hvad forstås ved selv-, fremmed-
og krydsbestøvning? 3) Hvad forstås ved dikogami og heterostyli?
Eksempler. 4) Hvad forstås ved selvsterilitet? Eksempler. 5) 1 hvilke tilfælde
er selvbestøvning udelukket? 6) 1 hvilke tilfælde er selvbestøvning
obligat? Eksempler.
Geografi: Skotland. Kort uden navne medfølger.
Geologi: Københavns geologi. Plantefysiologi med genetik: Flere alternative
gener (multiple alteter).
Zoofysiologi:
1) Hvorledes sættes pankreas' sekretionsmekanisme i gang?
2) Hvad er K-vitaminets betydning?
3) Hvad skyldes dykkersyge?
4) Hvorpå beror presbyopi?
5) Hvad er parathyreoideas funktion?
6) Hvilke forhold taler for, at absorptionen i tarmen er en aktiv proces?
(En noget udførligere fremstilling ønskes).
Efter kgl. anordning af 16. juli 1943.
Zoologi:
Botanik:
Geologi:
Samme opgaver som ved eksamens 1ste del efter kgl. anordning
af 5. april 1935.
Zoofysiologi:
Geografi:
Kulturgeografi: Risavlens geografi.
Universitetets eksaminer 155
Eksamens 3(1 ie del.
Hovedfag: Geografi.
Større skriftlige opgave:
Der onskes en udredning af nogle faktorer, som influerer på transseane
luftruters forlob med særlig hensyntagen til den transatlantiske tralik.
Mindre skriftlige opgave:
Flyvningens betydning for den geografiske forskning.
Sommeren 1948.
Eksamens 1ste del.
Efter kgl. anordning af 16. juli 1943.
Zoologi: De forelagte muslingeskaller (østers, vandmusling, flodperlemusling)
beskrives og bestemmes så vidt mulig til art. Der gøres rede for de pågældende
muslingers forplantningsforhold og forekomst i Danmark i lobet af
kvartærtiden.
Botanik: Enzymer.
Geografi: Samme opgave som ved 2. del, se nedenfor.
Geologi:
1. Den udleverede bjergart beskrives og bestemmes, og der gøres rede for
dens oprindelse og dannelse.
2. Redegør for det normale seismogram og de oplysninger, det giver os om
opbygningen af jordskorpen og jordens indre.
3. Kridtformationens udvikling i Danmark og Grønland.
Eksamens 2den del.
Efter kgl. anordning af 5. april 1935.
Zoologi: Hvad forstås ved en relikt? Der ønskes en oversigt over de senglaciale
relikter i Danmark og Østersøen.
Botanik: Hovedtrækkene af bygningen og de biologiske forhold hos vore
kornsorters vigtigste skadesvampe.
Geografi: På grundlag af atlasblad nr. A. 3824 gives en fremstilling af
Næstvedegnens geografi. Et kortblad medfølger.
Geologi: De udleverede forsteninger beskrives og bestemmes til slægt. Deres
formodede systematiske stilling diskuteres, og der redegøres for de forelagte
slægters stratigrafiske optræden. Giv endelig en oversigt over de graptolitførende
aflejringer i Danmark.
Plantefysiologi med genetik:
Der onskes en ganske kort omtale af stofomsætningen under respirationen
og dernæst en redegørelse for de forskellige typer af gæringsprocesser.
Zoofysiologi:
1. Hvad er en axonrefleks?
2. Hvad bestemmer thiaminbehovet?
3. Hvilke standardbetingelser skal overholdes ved stofskiftebestemmelser?
156 Universitetets årbog 1947-48
4. Hvilket forhold er der mellem rytmen i horenervens aktionsstrømme og
lydens tonehøjde?
5. Hvorledes korrigeres et hypermetropt øje?
6. Fortæl om de røde blodlegemers bygning og dannelse.
(En noget udførligere fremstilling ønskes).
Samme opgaver som ved eksamens 1ste del
efter kgl. anordning af 5. april 1935.
Efter kgl. anordning af 16. juli 1943.
Zoologi:
Botanik (for to kanidater);
Geografi:
Geologi:
Zoofysiologi:
Botanik: Eor 1 kandidat:
Giv en af diagrammer illustreret beskrivelse af blomsten hos de udleverede
arter (Papaver pilosum, Dicentra eximia og Aubrieta deltoides).
Gør på grundlag deraf rede for de vigtigste ligheder og forskelle mellem
de pågældende familier.
Hvilke former for frøspredning kendes indenfor disse i den danske flora.
Kulturgeografi: Vinavlens geografi.
Eksamens 3die del.
Hovedfag: Botanik
Større skriftlige opgave:
En kritisk redegørelse for de vigtigste mosestratigraliske og plantegeografiske
forhold i Nordeuropa, der tages som vidnesbyrd om postglaciale klimaændringer.
Mindre skriftlige opgave:
Danmarks senglaciale vegetation.
Hovedfag: Plantefysiologi.
Større skriftlige opgave:
For 1 kandidat: Brintionkoncentrationens betydning for de højere landplanter.
For 1 kandidat: Belysningsintensitetens betydning for kuldioxydassimilationsintensiteten.
Mindre skriftlige opgave:
For 1 kandidat: Betydningen af calcium for planterne og symptomer på
calciummangel.
For 1 kandidat: Spalteåbningernes forekomst, funktion og betydning for
stofproduktionen.
Hovedfag: Zoologi.
Større skriftlige opgave:
En oversigt over de forskellige anskuelser vedrørende den tamme hunds
nedstamning.
Mindre skriftlige opgave:
De forelagte kranier (Lycaon, Sperthos, Cuon, Otocyon) bestemmes. Der
gøres rede for de pågældende slægters stilling indenfor carviderne, samt for
deres udbredelse.
Universitetets eksaminer 157
10. PSYKOLOGISK-PÆDAGOGISK EKSAMEN
Sommeren 1948: Der indstillede sig 20, 19 fuldendte eksamen.
Af disse fik 17 første karakter og 2 anden karakter.
Andersen, Jørgen Viktor (1944
sem) 5,80 første
Blaabjerg, Ejner (1936 sem).. 7,30 første
Bronj, Betsy (1942) 5,50 første
Elfelt, Else Marie (1922) 4,33 anden
Enevoldsen, Lavra Marie (1924
sem) 6,90 første
Hansen, Knud Fogh (1938) .. 7,50 første
Herlak, Ester (1940) 6,70 første
Jespersen, Kirstine (1925) .... 6,56 første
Jørgensen, Arne Søgaard (1938) 7,50 første
Jørgensen, Inger Lise Geckler
(1942 sem) 6,33 første
Lau, Gerda Berta (1933) 6,10 første
Leunbach, Esther Karup,
f. Basmussen (1936) 5,80 første
Bicklefs, Gertraud Helene Antonia,
f. Hegedils (1939) .... 6,78 første
Bothe, Wenja, f. Arnesen (1944) 5,40 anden
Søegaard, Hans Arne (1931).. 7,50 første
Tanghøj, Johannes Valdemar
(1944) 7,33 første
Velsing-Basmussen, Buth,
f. Larsen (1939) 6,33 første
Vidriksen, Poul (1944) 5,60 første
Værge-Petersen, Karen Ingrid,
f. Berntsen (1933) 6,70 første
Skriftlige opgaver.
Vinteren 1947-48.
Disciplin 17. Svagtbegavede børn;
Svagtbegavede børns tænkning.
Sommeren 1948.
Disciplin 1. Almen psykologi og pædagogisk psykologi:
Fortæl lidt om, hvordan individer (hvis De har lyst da eventuelt også dyr)
kan leve i forskellige emneverdener, og hvordan dette kan vise sig i adfærden.
Disciplin 13. De elementære fags psykologi og pædagogik:
Fremsæt en begrundet redegørelse for de hovedkrav, der kan stilles til en
regnebog.
Disciplin 16. Læse-, stave-, regne- og skrivevanskeligheder:
Dominerende hånd og øje og deres relation til læse- og skrivevanskeligheder.
Disciplin 18. Opførselsvanskeligheder:
Gør rede for nogle metoder til diagnosticering af opforselsvanskelighsder
hos børn.
Disciplin 19. Kriminologi med særligt henblik på bornekriminalitet og
ungdomskriminalitet:
Økonomiske faktorers betydning for kriminaliteten.
11. MAGISTEBKONFEBENSEB
a. Ved det filosofiske fakultet.
lait har 18 studerende i året 1947-48 taget magisterkonferens.
17. september 1947. Sigfrid Dohn (1929). Bestået.
Fag: Psykologi.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne E. Tranekjær Rasmussen
og dr. phil. Edgar Rubin.
i
158 Universitetets årbog 1947-48
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Kan psykologien
bidrage til etikens teori? 2) Mængdeopfattelse.
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme: Bidrag til en fænomenologisk
beskrivelse af religiøse bevidsthedstilstande.
Forelæsning (17. september 1947): Nogle ikke-karaktermæssige defekters
indflydelse på karakteren.
24. september 1947. Hans Otto Bang (1936). Bestået.
Fag: Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Paul V. Rubow
og Ejnar Thomsen.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Den oldfranske
heltedigtning, 2) Thackeray's stilling i den victorianske roman, 3)
Drachmann's prosaværker (8-timers opgave).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme: En analyse af kvindeskikkelserne
i Racines profane tragedier.
Forelæsning (24. september 1947): Den senromantiske lyrik i Danmark
med særligt hensyn til Molbech og Richardt.
24. september 1947. Christian Hansen Jensen (1935). Bestået.
Fag: Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Paul V. Rubow
og Ejnar Thomsen.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: Opgaven 1) og 2) de
samme opgaver som for Hans Otto Bang (se ovenfor), 3) Oehlenschlågers
romanzer (8-timers opgave).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme: Henri Beyle-Stendahl og
hans romaner sammenlignet med Prosper Mérimée.
Forelæsning (24. september 1947): Med hvilken ret kan man tale
om moderne problemroman i dansk litteratur for 1870'erne?
1. oktober 1947. Bertel Schyberg (1939). Bestået.
Fag: Historie.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Albert Olsen og
dr. phil. Astrid Friis.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Balkanhalvøen -
bortset fra Hellas i oldtiden, 2) Venezias landområde, forfatning, politiske
og økonomiske udvikling samt kultur i tiden 1297-1669, 3)
Parlamentarismens gennembrud i de europæiske stater uden for Danmark
(1 O-timers opgave).
Opgaver til skriftlig besvarelse hjemme: 1) Fattigreformen under
Struensee (3-ugers opgave), 2) Indkomstskattens anvendelse og udformning
i europæisk statsliv og motiveringen herfor (3-ugers opgave),
3) Negerproblemet i U.S.A. (3-ugers opgave), 4) Forholdet mellem priser
og revolutioner (3-ugers opgave), 5) Otto den Store (6-ugers opgave).
Universitetets eksaminer 159
Forelæsning (1. oktober 1947): Foderalisme og unitarisme i Argentina
1819-1868.
6. december 1947 Ellen Ingerslev (1940). Bestået.
Fag: Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Paul V. Rubow
og Ejnar Thomsen.
Opgave til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Den oldfranske heltedigtning,
2) Thackeray's stilling i den victorianske roman, 3) Johs.
Ewalds drama (8-timers opgave).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme: Fieldings æstetiske teorier
og deres betydning for hans forfatterskab.
Forelæsning (6. december 1947): Poul Mollers strotanker.
23. februar 1948. Marie Lorenzen (1940). Bestået.
Fag: Nordisk filologi.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Johs. Brondum-
Nielsen, dr. phil. Jon Helgason og Ejnar Thomsen.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Der onskes en redegørelse
for de vigtigste af semifortis og infortis bestemte konsonantudviklinger
i nordisk, 2) En udleveret tekst normaliseres (på sædvanlig
måde), oversættes og kommenteres, 3) Baggesens nationale digtning
1807 og nærmestfølgende år, med særligt hensyn til et eller flere af
de pågældende rimbreve (efter eget valg) (10-timers opgave). Kandidatens
besvarelse af Århus universitets prisspørgsmål i nordisk
filologi for året 1944 trådte i stedet for hjemmeopgave.
Forelæsning (23. februar 1948): Forholdet mellem norsk og islandsk
indtil ca. 1300.
23. marts 1948. Harald Frode Nissen Krebs (1940). Bestået.
Fag: Musikvidenskab.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Jens Peter Larsen
og dr. phil. Victor Kuhr.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Engelsk musik i
Elisabeth-tiden, 2) Den romantiske tyske Lied, 3) Der ønskes en redegørelse
for Ph. Em. Bachs udformning af rondoen i hans samlinger af
sonater etc. »fiir Kemier und Liebhaber« (2.-6. samling, 1780-1787)
(10-timers opgave).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme: Stil og genre i C. M. v. Webers
klavermusik.
Forelæsning (23. marts 1948): Beethovens »Fidelio«.
16. april 1948. Hans Gerhard Tybirk (1941). Bestået.
Fag: Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Paul V. Rubow
og dr. phil. F. Billeskov Jansen.
160 Universitetets årbog 1947-48
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn; 1) Om den såkaldte
poetiske realisme; dansk litteratur, 2) Tragediedigtning i græsk stil i
det 19. århundredes europæiske litteratur, 3) Engelsk lyrik i det 17.
århundrede (8-timers opgave).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme: William Hazlitt som forfatter
af blandede essays.
Forelæsning (16. april 1948): Naturpoesien i den forste trediedel af
det 18. århundrede.
8. maj 1948. Richard Wagner Hansen (1940). Bestået.
Fag: Romansk filologi (Hovedfag: fransk. Bifag: spansk).
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Bengt Hasselroth
og dr. phil. Paul V. Rubow.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) De moderne franske
dialekters vigtigste karakteristika, 2) La querelle des Anciens et des
Modernes, 3) Cicero: Oratio pro Sexto Roscio, 4) L'évolution de u
latin dans les langues romanes (10-timers opgave).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme: Spansk indflydelse på den
franske komedie i det 17. århundrede.
Forelæsning (8. maj 1948): Les poémes philosophiques d'Alfred de
Vig ny,
28. maj 1948. Erling Bjøl (1937). Bestået.
Fag: Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Paul V. Rubow
og Ejnar Thomsen.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Aforismen i Frankrig,
2) Atterbom, med særligt hensyn til »Lycksalighetens o«, 3) Summarisk
oversigt over spansk drama i det 16. og 17. århundrede, med nærmere
karakteristik af en enkelt af dets repræsentanter (10-timers opgave).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme: Omkring »Ivar Lykkes
Historie«.
Forelæsning (28. maj 1948): Tysk indflydelse på engelsk litteratur
i det 19. århundrede.
28. maj 1948. Kristof Glaman (1941). Bestået.
Fag: Historie.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Albert Olsen og
dr. phil. Astrid Friis.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Politiske magter og
modsætninger i Europa og middelhavslandene i året 1300, 2) Bøhmens
ydre og indre historie 1346-1648, 3) Kan der siges at være forbindelse
mellem det engelske landbrugs omlægning til større kornproduktion
og prisudviklingen for korn 1650-1750 (10-timers opgave).
Opgaver til skriftlig besvarelse hjemme: 1) Giv en karakteristik af
Universitetets eksaminer 161
de franske forfatninger 1791-95 på basis af den politiske udvikling i
Frankrig (2-iigers opgave), 2) Hvad ved man om vekselhandelens udvikling
i Nordeuropa - navnlig i Nederlandene i tiden 1600-1750?
(3-ugers opgave).
Kandidatens besvarelse af universitetets prisspørgsmål i historie for
året 1945 trådte i stedet for specialeopgave.
Forelæsning (28. maj 1948): Colbert og Levanthandelen.
28. maj 1948. Anne E. Jensen, f. Abrahamsen (Bech-Jespersen)
(1941). Bestået.
Fag: Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. F. Billeskov Jansen
og Ejnar Thomsen.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Litterære ideers passage
fra England til Frankrig i det 18. århundrede (8-timers opgave),
2) Ældre og nyere teorier om fransk middelalderlitteratur, belyste ved
et eller flere eksempler, 3) Bomancen i dansk romantik.
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme: Det oversatte lystspil i
Danmark 1747-ca. 1770.
Forelæsning (28. maj 1948): Wordsworth som æstetisk kritiker.
1. juni 1948. Anette Kirsten Ricard, f. Meyer (1941). Bestået.
Fag: Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Paul V. Rubow
og Ejnar Thomsen.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: l)-2) samme opgaver
som for Hans Gerhard Tybirk (se ovenfor), 3) Rousseaus indflydelse
i det 18. århundredes åndsliv (8-timers opgave).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme: Vekselvirkningen mellem det
journalistiske og det digteriske hos Defoet.
Forelæsning (1. juni 1948): Darwinisme i dansk litteratur.
1. juni 1948. Torkil Lund (1938). Bestået.
Fag: Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Paul V. Rubow
og Ejnar Thomsen.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Byron og Danmark (10-
timers opgave), 2)-3) samme opgaver som for Erling Bjol (se side 159).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme: Søren Kierkegaards »Sygdommen
til Døden«.
Forelæsning (1. juni 1948): Prometheusdigtning i nyere tid uden for
Norden.
25. juni 1948. Jørgen Læssoe (1942). Bestået.
Semitisk filologi. (Hovedfag: assyriologi. Bifag: hebraisk, arabisk.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. O. E. Bavn og
dr. phil. Johs. Pedersen.
ii
162 Universitetets årbog 1947-48
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Det assyriske riges
ekspansion, fremstillet i hovedtræk, 2) »Ishtar's Hadesfærd«, CT. 15,
45 IT., og de problemer, der rejser sig ved denne tekst (fuldstændig
transskription og oversættelse af teksten forventes ikke) (10-timers
opgave), 3) Jeremias cap. 7, 12-18 oversættes og kommenteres.
Kandidatens besvarelse af universitetets prissporgsmål i semitisk
filologi for året 1945 trådte i stedet for specialeopgave.
Forelæsning (25. juni 1948): Ur i den nybabylonske periode. Som
indledning: Kort oversigt over de vigtigste resultater af Ur's udgravning.
29. juni 1948. Harald Peter Olsen (1939). Bestået.
Fag: Kunsthistorie.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. C. Elling, dr.
phil. K. Friis Johansen og dr. phil. Victor Kuhr.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Hovedtræk af den
babylonisk-assyriske arkitektur. 2) Fransk portalplastik og deres kompositionstyper
i 12. og forste halvdel af 13. århundrede, 3) Hollandsk
marinemaleri i det 17. århundrede belyst ved arbejder i Statens Museum
for Kunst, 4) De i forelagte fotografier viste monumenter ønskes
bestemte, daterede og indføjede i den arkitekturhistoriske udvikling
(10-timers opgave).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme: Arkitekturen i veneziansk
maleri ca. 1520-1600 og dens sammenhæng med figurfremstillingen.
Forelæsning (29. juni 1948): Dansk arkitekturmaleri i det 19. århundrede
efter Eckersberg.
29. juni 1948. Erik Adolf Fiseher (1938). Bestået.
Fag: Kunsthistorie.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. C. Elling, dr.
phil. K. Friis Johansen og dr. phil. Victor Kuhr.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: l)-4) samme opgaver
som for Harald Peter Olsen (se ovenfor).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme: Maiestas Domini i italiensk
kunst før 1100.
Forelæsning (29. juni 1948): En karakteristik af Julius Paulsen og
hans plads i dansk malerkunst.
2. juli 1948. Georg Orla Heggum (1930). Bestået.
Fag: Nordisk filologi.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Johs. Brøndum-
Nielsen, Ejnar Thomsen og dr, phil. Jon Helgassøn.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) H.C.Andersens »Nye
Eventyr og Historier«, 3. række, 2. samling (jul 1872) (10-timersopgave),
Universitetets eksaminer 163
2) En vedlagt tekst (kap. af gammeldansk oversættelse af Gulasaga),
sammenholdt med en vedlagt facsimile, oversættes og kommenteres,
3) En angivet tekst (Thrymskviden) oversættes og kommenteres.
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme: De danske middelaldersalmers
oversættelses- og tekstforhold.
Forelæsning (2. juli 1948): Strindbergs naturalistiske sørgespil
(teori og praksis).
/j. Ved det matematisk-naturvidenskahelige fakultet.
lait har 10 studerende i året 1947-48 taget magisterkonferens.
24. september 1947. Per Asisofj (1941). Admissus.
Fag: Matematik.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Børge Jessen og
dr. phil. Harald Bohr.
Forprøven til skoleembedseksamen bestået sommeren 1943, lærerprøven
sommeren 1944, fagprøver sommeren 1946.
Større skriftlige opgave: Warings problem. Der ønskes en oversigt
over de forskellige metoder til problemets behandling samt detailleret
fremstilling af en af disse metoder.
Forelæsning (24. juni 1947): Om den nyere udvikling indenfor den
additive talteori.
10. oktober 1947. Torkel Weis Fogh (1940). Admissus.
Fag: Zoologi.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. P. Brandt Rehberg,
dr. phil. R. Spårck, professor ved landbohøjskolen Erik Petersen,
lektorerne, dr. phil. H. Vølsøe og dr. phil. Ellinor Bro Larsen.
Forprøve i kemi bestået 1941, 1. del (botanik og geologi) 1942.
Store skriftlige opgave: Der ønskes en oversigt over vort kendskab
til insekternes vandringer og deres årsager.
Praktisk opgave: Kandidatens besvarelse af universitetets prisspørgsmål
i zoologi for året 1942 trådte i stedet for denne.
Mindre skriftlige opgaver: 1) De tre forelagte krebsdyr (pandalus
børealis, gaiathea, calcaris) beskrives og bestemmes. Der gøres rede
for forekomst og hovedtræk i biologien og systematisk stilling, 2) Hos
de tre forelagte dyreformer (høne, hugorm, frø) beskrives og tegnes
mundhulens tag. Derefter gives en beskrivelse af bygningen af den tilsvarende
region hos pattedyrene samt en fremstilling af den sekundære
ganes fylogenetiske udvikling og funktionelle betydning, 3) Blodets
formelementer, dets cytologi og histogenese.
Forelæsning (10. oktober 1947): En oversigt over jordbundens protozofauna
og dens betydning.
n*
164 Universitetets årbog 1947-48
26. februar 1948. Erik Aaes Jørgensen (1937). Admissus.
Fag: Biokemi.
Eksaminatorer og censorer: Professorer, dr. phil. A. Langseth, amanuensis,
dr. phil. E. Giintelberg og dr. phil. Hans H. Ussing.
Store skriftlige opgave: Cholinesterasernes forekomst og egenskaber.
Mindre skriftlige opgaver: 1) De vigtigste træk af de hunlige konshormoners
kemi og fysiologi, 2) Organiske diazoforbindelser, 3) Om
reaktionshastighed.
Forelæsning (26. februar 1948): Pterinerne og deres biologiske betydning.
26. februar 1948. Knud Henniny Vejlby (1935). Admissus.
Fag: Biokemi.
Eksaminatorer og censorer: Professor, dr. phil. A. Langseth, amanuensis,
dr. phil. E. Giintelberg og dr. phil. Hans H. Ussing.
Større skriftlige opgave: Der ønskes en fremstilling af de nyere anskuelser
om polynukleotidernes struktur.
Praktisk opgave: Kandidaten er fritaget for denne.
Mindre skriftlige opgaver: 1) Der onskes en redegørelse for carbohydrasernes
inddeling og en beskrivelse af nogle vigtige carbohydrasetyper,
2) Organiske nitroforbindelser, 3) samme opgave som for Torkel
Weis Fogh (se ovenfor).
Forelæsning (26. februar 1948): Hyalurondase.
9. april 1948. Paul Thomsen (1942). Admissus.
Fag: Teoretisk fysik.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. C. Møller og dr.
phil. J. C. Jacobsen.
Forprøven bestået sommeren 1944, lærerprøven vinteren 1945.
Store skriftlige opgave: Kærnernes elektromagnetiske egenskaber.
Mindre skriftlige opgaver: 1) De Maxwellske ligninger på liredimensional
tensorform, 2) Der onskes en fremstilling af den kvantemekaniske
pertubationsteori.
Forelæsning (9. april 1948): Om sammenstod mellem ensartede partikler
efter kvantemekanikken.
28. maj 1948. Ib Schaufuss (1933). Admissus.
Fag: Fysik.
Forprøven bestået vinteren 1941.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. C. Møller og dr.
phil. J. C. Jacobsen.
Store skriftlige opgave: Der ønskes en oversigt over, hvilke slutninger
vedrørende kernekræfternes natur der kan drages ud fra de letteste
atomkerners egenskaber.
Mindre skriftlige opgaver: 1) De Lagrangeske og Hamiltonske ligUniversitetets
eksaminer 165
ninger for et konservativt mekanisk system, 2) Schrodingers ligninger
og den fysiske interpretation af dens løsninger.
Forelæsning (28. maj 1948): Om forsog over dannelse og annihilation
af elektronpar og deres interpretation i Diracs teori.
7. juni 1948. Erik Asbjørn Ursin (1942). Admissus.
Fag: Zoologi.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. R. Sparck, dr.
phil. R. Brandt Rehberg, lektorerne, dr. phil. Mogens Westergård og
dr. phil. H. Volsoe.
Forprøve i kemi bestået sommeren 1943, 1. del (geologi og botanik)
sommeren 1944.
Store skriftlige opgave: Der ønskes en oversigt over muridernes
yngletider i relation til det geografiske område.
Praktisk opgave: En undersøgelse over pattedyrfaunaen på de sydfynske
øer trådte i stedet for denne.
Mindre skriftlige opgaver: 1) De to forelagte snit af et hugormeembryon
(henholdsvis foran og bagved umbilicus) tegnes og beskrives.
Derefter gives en fremstilling af urogenitalorganernes embryogenese
hos hvirveldyrene, 2) Pattedyrenes hudkirtler, deres bygning, forekomst
og funktion, 3) De forelagte skeletter (protopterus annictesis
cenpia atosa) beskrives, bestemmes, og der gives en kort sammenlignende
fremstilling af de pågældende gruppers indbyrdes slægtskab.
Forelæsning (7. juni 1948): En økologisk oversigt over drivisens dyreliv.
24. juni 1948. Erik Rasmussen (1938). Bestået.
Fag: Zoologi.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. R. Sparck, dr.
phil. P. Brandt Rehberg, lektorerne, dr. phil. Mogens Westergård og
dr. phil. H. Volsoe.
Forprøve i kemi og fysik bestået vinteren 1941, 1. del (botanik og
geologi 1942).
Støre skriftlige opgave: Afhandlingen: »Faunistic and Biøløgical
Notes on Marine Invertebrats, II« trådte i stedet for denne.
Praktisk opgave: Afhandlingen: »Faunistic and Biøløgical Notes on
Marine Invertebrats, I« trådte i stedet for denne.
Mindre skriftlige opgaver: 1) Med støtte af de forelagte præparater
(frø, øgle, krokodille, fugl, echidus) gives en sammenlignende fremstilling
af den fylogenetiske udvikling af skulderbælte og brystben hos
de tetrapode hvirveldyr, 2) De forelagte præparater (diphyes lagitta,
daliolium) beskrives og bestemmes til gruppe. Der gøres rede for gruppernes
levevis og systematiske stilling, 3) Placenta. Dannelse, bygning
øg forekomst hos hvirveldyrene. - I tilslutning hertil beskrives
166 Universitetets årbog 1947-48
de to forelagte præparater (placenta af rovdyr og drøvtygger) og bestemmes
til gruppe.
Forelæsning (24. juni 1948): Bundfaunaen i de nordeuropæiske brakvandsområder.
26. juni 1948. Bent Fuglede (1943). Admissus.
Fag: Matematik.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Harald Bohr og
dr. phil. Borge Jessen.
Forproven bestået sommeren 1945, lærerprøven sommeren 1946.
Store skriftlige opgave: Unitære transformationer i det Hilbertske
rum.
Mindre skriftlige opgave:
1) En følge af reele funktioner f^x), fzix), • • • af en reel variabel defineret
i et endeligt eller uendeligt interval a<x<b antages ensartet begrænsede og
ensartet ligelig kontinuerte (d. v. s. der findes en konstant M, således at
l/w Cr) I <;M for alle n = 1, 2, ... og alle x i intervallet, og der findes til ethvert
e > 0 et 6 >0, således at | fniXi) - fn(x2) |<£ for alle n = 1, 2, ... og alle Xj
og x2 med | Xj-Xgl <(3).
Vis, at det, når intervallet er endeligt, er muligt af følgen at udtage en
ligelig konvergent delfølge. (Vælg delfølgen således, at den konvergerer i
alle rationale punkter af intervallet.) Gælder det samme, når intervallet er
uendeligt?
(Der lægges vægt på detailleret udarbejdelse af alle skridt i beviset.)
2) Idet z = x + iy er en kompleks variabel, skal man bevise, at ligningen
e~z + P(z) = 0, hvor P(z) er et polynomium af grad > 1, kun har et endeligt
antal rødder i halvplanen .t>0. Bestem antallet, når P(z) = z2-\.
3) Lad A og B være to Lebesque målelige punktmængder på x-aksen tilhørende
intervaller henh. af længderne a og b og med positive mål m{A) og
m{B), og lad At betegne mængden af punkter .r + /, hvor x gennemløber A.
Vis, at m(AtB) er en kontinuert funktion af t, hvis største værdi er større
end m(A) m{B)l(a + b). (Udtryk m{AtB) ved hjælp af de karakteristiske funktioner
for mængderne A og B.)
Forelæsning (26. juni 1948): Birkhoffs Ergodesætning.
26. juni 1948. Peder Kristian Lystbæk (1943). Admissus.
Fag: Matematik.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Harald Bohr og
dr. phil. Borge Jessen.
Forproven bestået sommeren 1945, lærerproven vinteren 1946.
Store skriftlige opgave: Om sammenhængen mellem den punktmængdeteoretiske
og den kombinatoriske topologi.
Mindre skriftlige opgave: Samme opgave som for Bent Fuglede (se
ovenfor).
Forelæsning (26. juni 1948): Elementære fikspunktsætninger.
Universitetets eksaminer 167
c. Almindelige bestemmelser og enkelte afgorelser.
1. IMMATRIKULATION
a. Immatrikulation aj studenter med udenlandsk eksamen
(j. nr. 72/47 og 72/48).
I henhold til kgl. anordning af 4. juni 1933 § 1, stk. 2 gav universitetets
rektor 14 studerende, som tidligere havde været indskrevet
ved fremmede universiteter, tilladelse til at blive immatrikuleret. Af
disse 14 studerende var 2 danske statsborgere, medens de øvrige havde
fremmed statsborgerskab; af disse udlændinge blev 1 immatrikuleret
med forbehold af pladsvanskeligheder, medens 7 kun fik adgang til at
studere ved et enkelt fakultet, 1 uden ret til at aliægge eksamen, 1
fik kun tilladelse til at aflægge magisterkonferens i marinbiologi, og
3 fik kun tilladelse til at aflægge den almindelige filosofiske prøve.
(Anordningens § 2, stk. 2 og § 3a).
1 henhold til anordningens § 1, stk. 3 gav ministeriet efter indstilling
fra universitetets rektor 16 studerende som havde aflagt studentereksamen
i udlandet (1 i England, 1 i Estland, 4 i Letland, 3 i Norge,
1 i Sverige, 4 i Tyskland og 1 i U.S.A.), men som ikke tidligere havde
været immatrikuleret ved noget fremmed universitet, tilladelse til at
blive immatrikuleret. Af disse 16 studerende var 9 udlændinge; af
disse fik 6 kun tilladelse til at studere ved et enkelt fakultet, heraf
1 uden ret til at aflægge eksamen, mens 4 blev immatrikulerede med
forbehold af pladsvanskeligheder (anordningens § 2, stk. 2 og § 3a).
Af de 7 danske statsborgere blev 3 fritaget for at aflægge prøve i dansk
sprog og kultur (anordningens § 3b).
/?. Immatrikulation uden studentereksamen
(j. nr. 71 h/47).
Ved kgl. resolution af 19. marts 1948 blev der meddelt en cand.
pharm. tilladelse til at blive immatrikuleret ved universitetet uden
studentereksamen for at studere retsvidenskab på vilkår, at han forinden
immatrikulationen bestod en tillægsprøve i tysk, engelsk og
fransk af samme omfang som ved matematisk-naturvidenskabelig studentereksamen
og ved alle prøver opnåede mindst karakteren mg-K
2. NYORDNING AF TALEUNDERVISNINGEN FOR DE STUDERENDE
AF ALLE FAKULTETER
(j. nr. 100 e/46).
Foranlediget af en forespørgsel fra Aarhus universitet vedrørende
taleundervisning for teologiske studenter fremsendte professor i musik,
dr. phil. J. P. Larsen og lærerne i tale- og sangteori, dr. phil. Arthur
Arnholtz og lektor Viggo Forchhammer under 12. juni 1946 følgende
168 Universitetets årbog 1947-48
forslag til en nyordning af taleundervisningen for studerende af alle
fakulteter (se om indforeisen af taleundervisningen universitetets årbog
for 1929-30, side 105-07, for 1931-32, side 161-63 og for 1932-33,
side 104):
»Med den fra Aarhus universitet kommende skrivelse om taleundervisning
for teologiske studenter - j. nr. 100 e/46 - som direkte anledning
har undertegnede sammen med overlærer ved statens institut for
talelidende, dr. Egil Forchhammer drøftet tilrettelægningen af taleundervisningen
for studerende af alle fakulteter ved Københavns
universitet med henblik på den ved lektor V. Forchhammers afgang
som lektor med udgangen af august 1947 opstående situation. På
basis af erfaringer dels fra lektor Forchhammers mangeårige undervisning,
dels fra den i de senere år afholdte stemmeprøve for teologiske
studenter og kandidater (ved prof. Larsen, lektor Arnholtz og overlærer
E. Forchhammer) vil vi gerne fremlægge et forslag til en ordning,
hvis gennemførelse efter vor opfattelse vil kunne sikre en væsentlig
forøget effektivitet af dette arbejde.
1. Stemmeprøve. Erfaringerne fra den omtalte stemmeprøve for
teologiske studenter og kandidater har i meget høj grad understreget
betydningen af, at der på et relativt tidligt tidspunkt foretages en
undersøgelse af stemmefunktion og sprogbehandling hos de vordende
præster, for hvem en tilfredsstillende beherskelse af talestemmen
helst også af sangstemmen - er en betingelse for udøvelsen af deres
embedsgerning. Gennem afholdelsen af denne stemmeprøve er det
muligt at sikre, at de direkte syge stemmer henvises til behandling på
statens institut for talelidende, og at de, som uden at kunne karakteriseres
som egentlig syge, må betegnes som »stemmeligt ineffektive«
- d. v. s. behæftede med sådanne talemæssige mangler, at deres talefunktion
må anses for væsentlig hemmet -, henvises til deltagelse i
universitetets kurser.
Der har hidtil kun været afholdt stemmeprøve af denne art for
teologiske kandidater og studenter (oprettet med henblik på pastoralseminariets
kurser i messesang og kirkelig læsning og tale) og for studerende
til skoleembedseksamen med musik som fag (som et led i den
for disse studerende anordnede optagelsesprøve). Vi må imidlertid
mene, at det ville være af stor værdi, om prøven udvidedes til i størst
muligt omfang at omfatte alle de studerende, hvis uddannelse sigter
mod en gerning, for hvis udøvelse en tilfredsstillende stemmebehandling
og talefærdighed må siges at være en væsentlig betingelse. Vi vil
derfor gerne stille forslag om, at der optages forhandlinger med de forskellige
fakulteter om spørgsmålet. I første række må formodentlig
studerende under det teologiske fakultet, under det lilosofiske fakultet
(især studerende med dansk og øvrige sprogstuderende, derimod ikke
musikstuderende, der har en særlig ordning) og under det juridiske
Universitetets eksaminer 169
fakultet have en stærk interesse i, at der åbnes dem mulighed for i
tide at kunne underkaste sig en stemmelig kontrolundersøgelse, men
også universitetets ovrige studerende bor naturligvis have uhindret
adgang til at møde til prøve. Det vil næppe være hensigtsmæssigt at
søge prøven gjort obligatorisk, men det ville være af stor betydning,
om man fra de særlig interesserede fakulteters side ville yde bistand
til prøvens indarbejdelse som fast (omend frivilligt) led i studiet for
alle, hvis stemme- og talefunktion ikke på forhånd må anses for absolut
lydefri. Fakulteternes støtte vil kunne ske dels gennem omtale
af stemmeprøven i studieplanerne, dels gennem mundtlig anbefaling
i forbindelse med skriftligt opslag umiddelbart før prøvens afholdelse.
Det må anses for mest praktisk, at man møder til prøven snarest efter
bestået forprøve (1. del), undtagen for de danskstuderende, der af særlige
grunde bør møde straks ved studiets påbegyndelse.
2. Kursus. Som nævnt i det foregående henvises ved den hidtil praktiserede
prøve de egentlig stemmesyge til behandling på statens institut
for talelidende, og en udvidet henvisning, der også omfatter stud.
mag.'er og stud. jur.'er, skulle uden videre være mulig. Undervisningen
er gratis (bekostet af socialministeriet).
De »stemmeligt ineffektive« henvises til de af universitetet afholdte
kurser for studerende af alle fakulteter. Disse kurser har hidtil været
tilrettelagt således, at der hvertandet år påbegyndtes nyt kursus, omfattende
et semester forelæsninger med demonstrationer øver tale og
sang (2 timer ugtl.) + to semestre praktiske øvelser i taleteknik i hold
på højst 10 deltagere (2 timer ugtl. for hvert hold). Undtagelsesvis har
der i det fjerde semester været afholdt yderligere et kort sangkursus,
specielt fulgt af teologer. - Ved den foreslåede udvidelse af stemmeprøven
må det forudses, at der vil blive behov for at kunne påbegynde
kursus hvert år i stedet for som hidtil hvertandet år. For at muliggøre
en tilfredsstillende ordning vil det derfor vistnok være formålstjenligt
at søge det indledende teoretiske kursus stærkt reduceret, så det samlede
kursus kan tilendebringes på ialt to semestre.
Der foreslås da følgende plan fulgt: 1. Efterårssemestret: 2 ugl. timer
stemmedannelse og artikulation, indledet med en kort gennemgang af
de teoretiske grundbegreber, idet der iøvrigt henvises til en passende
trykt fremstilling af det teoretiske stof; 2. Forårssemestret: 1 ugl. time
fortsat stemmedannelse og artikulation + 1 ugl. time diktion og foredragslære.
Undervisningen må som hidtil gennemføres med hold på
højst 10 deltagere.
3. Assistance- og bevillingsspørgsmål. Den hidtil afholdte stemmeprøve
for teologer har været bekostet af pastoralseminariet, således at
lektor Arnholtz (som timelønnet lærer ved pastoralseminariet) øg overlærer
Forchhammer (som udefra tilkaldt sagkyndig) har modtaget timebetaling
(f. t. 9,72 kr.) for deltagelse i prøverne, mens prof. Larsen
170 Universitetets årbog 1947-48
som honorarlonnet lektor ved pastoralseminariet ikke har modtaget
noget særskilt honorar for medvirkning. Ved den foreslåede nyordning
ville det naturligste være, at prøven som helhed lægges ind under
universitetet. Vi vil gerne foreslå lig. ordning: Overlærer Forchhammer
påtager sig at medvirke ved samtlige stemmeprøver og modtager som
vederlag fast honorar. Ved prøverne for studerende fra de filosofiske
og teologiske fakulteter medvirker lektor Arnholtz (som led i sin
universitetsgerning) og ved prøverne for teologer tillige prof. Larsen
(som lektor ved pastoralseminariet), uden at der ydes dem særskilt
beregnet honorar).
De planlagte universitetskurser tænkes afholdt dels med bistand af
autoriserede talepædagoger (kurserne i stemmedannelse og artikulation),
dels af lektor Arnholtz - evt. med assistent - (diktion og foredragslære).
Tilrettelæggelsen og ledelsen af kurserne i stemmedannelse
og artikulation foreslås overdraget overlærer Forchhammer.
En skønsmæssig beregning af deltagelse i stemmeprøver og kurser
kan naturligvis kun foretages med meget forbehold. Regnes antallet
af studenter fra de teologiske, juridiske og filosofiske fakulteter til ca.
500 pr. årgang, vil med en deltagelse af 60-80 0/0 for stud. mag.'er og
stud. teol.'er og 30-40 0/0 for juristerne samt nogle få studerende fra
de andre fakulteter antallet af deltagere i stemmeprøverne komme til
at ligge omkring 200 pr. årgang. Med erfaringer fra den eksisterende
stemmeprøve som baggrund vil der hertil kræves ca. 40 timer. Af de
prøvede vil - ligeledes på basis af hidtidige erfaringer - nøgternt beregnet
ca. 40 kunne henvises til behandling på statens institut for talelidende,
mens ca. 60 må påregnes henvist til universitetets kurser.
Som honorar til overlærer Forchhammer for medvirken ved samtlige
stemmeprøver (regnet til ca. 40 timer) samt for tilrettelæggelse og ledelse
af kurser i stemmedannelse og artikulation foreslås bevilget
600 kr. årlig + gældende honorartillæg (f. t. 35 0/o), ialt f. t. 810 kr.
Som honorar til assistenter ved universitetets kurser foreslås bevilget
almindeligt undervisningsassistenthonorar, f. t. 9,72 kr. pr. time.
Med 60 deltagere, fordelt på 6 hold å 10 deltagere vil assistenthonoraret
for 2 ugtl. timer udgøre 6 x2 < 15 x9,72 kr. = 1749,60 kr. for et semester,
hvorfra går deltagernes bidrag 60x15 kr. = 900 kr., så at udgiften pr.
semester skulle blive 849,60 kr. Da udgiften i 2. semester vil kunne reduceres
lidt, dels ved lektor Arnholtz' udførelse af en del af undervisningen
uden særskilt vederlag, dels ved mulig reduktion med et hold
gennem normalt frafald, hvilken besparelse dog til en vis grad ophæves
gennem reduktion af studenternes bidrag, kan bevillingen lor de to
semestre tilsammen måske anslås til ca. 1600 kr.
Den samlede bevilling til afholdelse af stemmeprøver og universitetskurser
skulle herefter kunne sættes til ialt ca. 2410 kr.
Til begrundelse af den foreslåede udvidelse af den eksisterende beUniversitetets
eksaminer 171
villing skal vi særlig fremhæve, at der i forhold til tidligere er regnet
med en udvidelse på to felter: 1. Stemmeprøven tænkes udstrakt til
andre fakulteter end det teologiske, specielt det filosofiske og det
juridiske, og der regnes med ca. 200 deltagere mod hidtil 40-50.
2. Kurserne i stemmedannelse m. m. regnes benyttet af 60 deltagere
hvert år mod hidtil 30 hvertandet, altså firedoblet. - Yderligere skal
det anføres, at de forøgede udgifter med tiden kan forventes helt eller
delvis kompenserede, gennem bortfald af sygedage, evt. sygeorlov
(især for præster og lærere), forårsaget af overanstrengelse af stemmen
gennem uhensigtsmæssig behandling. -
Overfor den meget væsentlige udvidelse af den forebyggende stemmepleje
der her er foreslået, står kun på et enkelt punkt en reduktion
af den hidtil praktiserede undervisning, idet de teoretiske indledningsforelæsninger
skulle bortfalde i deres nuværende form. Vi vil gerne til
slut fremhæve det ønskelige i, at der med noget større mellemrum
kunne afholdes tilsvarende offentlige forelæsninger med demonstrationer,
beregnet til kun eet semester og uden forbindelse med de foreslåede
faste kurser.«
Efter at forslaget var blevet behandlet på det filosofiske fakultets
møde under 16. september 1946 fremsendtes det med fakultetets anbefaling,
hvorefter universitetets rektor indhentede udtalelser fra de
4 øvrige fakulteter, som alle tiltrådte forslaget. Dog fandt det lægevidenskabelige
fakultet det ønskeligt, at de studerende, som ved den
foreslåede stemmeprøve skønnes at være »stemmesyge«, og som derfor
henvises til behandling på Statens institut for talelidende og efter
undersøgelse af institutets laryngologiske konsulent findes at burde
underkastes egentlig lægelig behandling, henvises til at søge denne på
rigshospitalets otolaryngologiske klinik.
Efter at universitetets rektor havde tiltrådt forslaget søgte universitetets
kurator under 8. juli 1947 om en forhøjelse på 1600 kr. årlig
af bevillingen under universitetets konto 15c, Til undervisningshjælp
for lærere under det filosofiske fakultet samt om bemyndigelse til at
den pågældende bevilling også fremtidigt måtte anvendes til kurser i
stemmedannelse, hvilket for begge deles vedkommende bevilgedes af
ministeriet under 20. august 1947. Hjemmel for udvidelsen af bevillingen
under universitetets konto 15c, Til undervisningshjælp for
lærere under det filosofiske fakultet, tilvejebragtes på finansloven for
1948-49, jfr. rigsdagstidende for 1947-48, tillæg A, bind I, spalte
1929-30.
Under 23. september 1947 godkendte universitetets rektor den foreslåede
nyordning, der således kunne sættes i kraft fra begyndelsen af
efterårssemestret 1947, dog således at man fulgte det af det lægevidenskabelige
fakultet ovenfor omtalte ønske vedrørende behandlingen
af de studerende, som skønnes at være »stemmesyge«.
172 Universitetets årbog 1947-48
3. DEN FILOSOFISKE PRØVE
Under den 1. og den 29. december 1947 meddelte universitetets
rektor efter fakultetets indstilling to juridiske studerende tilladelse til
at indstille sm til den almindelige filosofiske prøve for 3. gang (i, nr.
104o/47 og 104r/47).
4. DET TEOLOGISKE FAKULTET
Under 6. december 1947 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling 3 studerende tilladelse til at indstille sig til den almindelige
filosofiske prove og forprøven til teologisk embedseksamen
i samme eksamenstermin på vilkår, at de pågældende kun får adgang
til eksamination ved forprøven, såfremt den almindelige filosofiske
prøve forinden er bestået (j. nr. 101 e/47).
Under 5. januar 1948 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling 3 studerende tilladelse til at indstille sig til forprøven
til den teologiske embedseksamen, uagtet de endnu ikke har bestået
den ved anordningen af 28. februar 1908 foreskrevne latinprøve (i. nr.
101 f/47).
5. DET RETS- OG STATSVIDENSKABELIGE FAKULTET
a. Udvidelse af undervisningen i kriminologi
(j. nr. 189/48).
Under 21. juni 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor med tilslutning fra universitetets kurator, at
lektor, magister K. O. Christiansen som følge af den stadige stigning
i antallet af studenter til juridisk embedseksamens 3. del i forårssemestret
1948 har afholdt kursus i kriminologi med 4 hold i stedet
for med 2.
Ministeriet bifaldt endvidere, at der for nævnte to ekstrahold ydes
lektor K. O. Christiansen et honorar på 2000 kr. Hjemmel for bevillingen
blev tilvejebragt under universitetets konto 4, Honorarer, på
tillægsbevillingsloven for 1947-48, jfr. rigsdagstidende for 1947-48, tillæg
A, bd. II, spalte 5863-64.
/?. Bemyndigelse for dekanen til ved dokumenteret alvorlig sygdom eller legemlig
mangel at tillade visse lempelser ved skriftlig eksamen
(j. nr. 186/48).
Under den 3. marts 1948 indstillede universitetets rektor efter anmodning
fra en blind stud. jur., at den pågældende indrømmedes forskellige
lempelser ved den skriftlige 3. del af juridisk embedseksamen,
samt at dekanen, nar der forelå dokumentation for alvorlig sygdom
eller legemlig mangel, bemyndigedes til at tillade, at skriftlige opgaver
Universitetets eksaminer 173
under fornoden kontrol fra universitetets side besvaredes uden for
universitetet, og at der indrommedes noget længere tid til besvarelsen
end fastsat i ministeriets bekendtgørelse af 21. juli 1944.
Under 30. marts 1948 bifaldt ministeriet, at der umiddelbart for
almindelig og konkret opgave ved juridisk embedseksamens 3. del skal
besvares, på fakultetets kontor under fornoden kontrol ved blindeinstitutets
foranstaltning foretages en afskrift af opgaverne på punktskrift
til brug for den pågældende stud. jur., at det tillades ham at
benytte een time mere til besvarelsen af hvert opgavesæt end fastsat
i bekendtgørelse af 21. juli 1944, og at det efter dekanens nærmere
bestemmelse tillades den pågældende at besvare opgaverne udenfor
de almindelige eksamenslokaler eventuelt i sit hjem under fornoden
kontrol af universitetet.
Derimod fandt ministeriet ikke tilstrækkelig anledning til at meddele
fakultetets dekan den ansogte almindelige dispensationsbeføjelse.
y. Andre sager
Under 21. januar 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. jur., der i vinteren 1946-47
bestod eksamen i forsikringsvidenskab og statistik, lik tilladelse til,
når han indstiller sig til den juridiske embedseksamen, at overfore
karakteren 13 i borgerlig ret og karakteren 12 i nationaløkonomi
(j. nr. 102a/48).
I universitetsåret 1947-48 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling ialt 17 studerende tilladelse til at indstille sig for
3. gang til 1. del af den juridiske embedseksamen (j. nr. 102/47 og
102/48).
Under 10. oktober 1947 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. jur. tilladelse til at indstille sig til 1. del af
den juridiske embedseksamen for 4. gang (j. nr. 102ax/47).
Under 15. november 1947 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. jur. tilladelse til at indstille sig til 2. og
3. del efter den ny ordning, uanset at han tidligere to gange har underkastet
sig prøve i de nuværende 3. dels fag (j. nr. 102be/47).
Under 16. september 1947 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. jur. tilladelse til at indstille sig til 3. del
af den juridiske embedseksamen for 3. gang (j. nr. 102am/47).
Under 7. januar 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at en kandidat i forsikringsvidenskab
og statistik, der ønskede at tage statsvidenskabelig eksamen, fritoges
for at deltage i de for 1. dels studerende anordnede skriveøvelser, samt
at det tillodes ham at overføre karaktererne i borgerlig ret, Danmarks
statistik, nationaløkonomi og bogholderi fra 1. del af eksamen i for174
Universitetets årbog 1947-48
sikringsvidenskab og statistik samt karaktererne i statistiske øvelser,
statistik og obligationsret fra samme eksamens 2. del til statsvidenskabelig
eksamen (j. nr, 102g/48).
Under 11. december 1947 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. polit. tilladelse til for tredie gang at indstille
sig til 2. del af statsvidenskabelig eksamen, det juridiske fae
(j. nr. 102bc/47).
6. DET LÆGEVIDENSKABELIGE FAKULTET
a. Bevilling til undervisning af de norske lægevidenskabelige studerende
(j. nr. 370/46).
Bestyreren af universitetets biokemiske institut, professor, dr. phil.
Rich. Ege meddelte under 16. januar 1947, at institutet ikke kan modtage
de norske lægevidenskabelige studerende til de obligatoriske biokemiske
øvelser uden ekstrabevilling til videnskabelig og ikke-videnskabelig
assistance.
Under 25. januar 1947 afgav fakultetet følgende indstilling:
»På tillægsbevillingsloven for 1945-46, jfr. rigsdagstidende for
1945-46, tillæg B, sp. 1825-26, bevilgedes et beløb af ialt 21.600 kr.
til dækning af udgifterne ved undervisning af norske medicinske studerende
ved Københavns universitet, at anvende i efterårssemestret
1945 og forårssemestret 1946.
Det ovennævnte beløb var beregnet at dække udgiften ved undervisningen
af de norske studerende til den lægevidenskabelige forberedelseseksamen;
denne eksamen blev af langt de fleste af de pågældende
studerende bestået sommeren 1946 og af nøgle få vinteren 1947,
således at disse studerende nu fortsætter studiet til 1. del af den lægevidenskabelige
embedseksamen.
Søm det fremgår af den vedlagte fra bestyreren af universitetets
biokemiske institut, professor, dr. phil. Rich. Ege modtagne skrivelse
af 16. ds., kan institutet ikke modtage de norske medicinske studerende
til de obligatoriske biokemiske øvelser uden ekstrabevilling
til videnskabelig og ikke-videnskabelig assistance. Til supplering af de
af professor Ege givne oplysninger kan det anføres, at den lægevidenskabelige
forberedelseseksamen i sommeren 1946 og vinteren 1947
blev bestået af et særlig stort antal, nemlig ca. 160 danske studerende,
søm også i den kommende tid skal gennemgå de biokemiske øvelser,
og som lægger fuldt beslag på institutets personale. Professor Ege
andrager derfor om, at der før tiden 1. maj 1947-30. april 1948 må
blive bevilget et beløb af 615,50 kr. månedlig til en videnskabelig
assistent øg 375,34 kr. pr. måned til en ikke-videnskabelig assistent,
ialt 11.890,08 kr. Professor Ege anfører desuden, at den nødvendige
forøgelse af kurserne af hensyn til de nørske studerende vil medføre
Universitetets eksaminer 175
forøgede udgifter på institutets almindelige annuum og på rengøringskontoen
samt på kontoen for gas og elektricitet. Disse udgifter kan
formentlig først beregnes, når universitetets bidrag til tillægsbevillingsloven
for 1947-48 skal udarbejdes, altså i december måned d. å...
Med henvisning til foranstående skal man indslille, at der under
universitetets konto 24, Overordentlige udgifter, søges bevilget et beløb
af ialt 11.890,08 kr. til ekstraassistance på universitetets biokemiske
institut for tiden 1. maj 1947-30. april 1948.«
Efter at denne indstilling med rektors og kurators tilslutning under
25. januar 1947 var blevet indsendt til ministeriet blev det ansøgte
beløb ialt 11.890 kr. bevilget under universitetets konto 24, Overordentlige
udgifter, på tillægsbevillingsloven for finansåret 1947-48,
jfr. rigsdagstidende for finansåret 1947-48, tillæg B, spalte 2175-76.
(i. Bevilling til lægevidenskabelige studerendes deltagelse i dissektionskursus
ved Lunds universitet
(j. nr. 420/47).
Under 22. oktober 1947 androg fakultetet om, at der som tilskud til
lægevidenskabelige studerendes udgifter ved det obligatoriske kursus
i dissektion ved Lunds universitet stilles en bevilling på ialt 5250 kr.
til rådighed, (jfr. også universitetets årbog for 1941-42, side 147-49
og for 1945-46, side 165). Som begrundelse anførtes nærmere:
»Det vil stadig være nødvendigt at sende et vist antal af de studerende
til Lunds universitet, da Kobenhavns universitets medicinskanatomiske
institut, som det har vist sig, har en så ringe tilgang af
dissektionsmateriale, at det er ugørligt at gennemføre undervisningen
af det store antal studerende på effektiv måde; det ligmateriale, som
institutet råder over, skal foruden til dissektion anvendes til fornyelse
af de meget store præparatsamlinger på institutets studiesal
og er som følge heraf ganske utilstrækkeligt. Medens antallet af dem,
der består den lægevidenskabelige forberedelseseksamen, faldt noget
under krigen, er tallet nu i rask stigning; således bestod henholdsvis
288 og 214 forberedelseseksamen i 1946 og 1947, medens de samme
tal for 1944 og 1945 var henholdsvis 143 og 166; i tallet 288 for 1946
er medregnet ca. 70 norske studerende, som blev optaget i 1945, og
som skal gennemgå hele deres uddannelse i København.«
Efter indstilling fra universitetets rektor og kurator bifaldt ministeriet
under 2. februar 1948 det ansøgte. Hjemmel tilvejebragtes på
tillægsbevillingsloven for 1947-48, jfr. rigsdagstidende for finansåret
1947-48, tillæg A, bd. II, spalte 5867-68 under universitetets konto
17, Bevillinger til støtte for de studerende,.
176 Universitetets årbog 1947-48
y. Bevilling til kursus i praktiserende lægers opgaver og arbejdsmetoder
(j. nr. 431/45).
Det lægevidenskabelige studenterråd stillede under 12. november
1944 forslag om forsøgsvis indførelse af undervisning i praktiserende
lægers opgaver og arbejdsmetoder. Efter en foreløbig behandling i fakultetet
nedsattes et udvalg til at stille nærmere forslag om gennemførelsen
af studenterrådets forslag. Udvalget bestod af professorerne,
dr. med. Henning Rønne og dr. med. Erik Warburg samt praktiserende
læge K.H. Backer.
Dette udvalg afgav under 7. april 1945 følgende indstilling til fakultetet
:
»Udvalget har overvejet det af Det medicinske studenterråd fremsatte
ønske om, at der gives de medicinske studenter nogen orientering
om deres arbejdsforhold og opgaver som praktiserende læger.
Vel kan man på den af studenterrådet foreslåede måde give studenterne
et indtryk af den praktiske lægegerning og pege på opgaver og
problemer i den forbindelse, men man kan ikke bidrage væsentligt til,
at de senere som læger står bedre rustet til at løse dem.
Man kan hertil sige, at livet er en gød læremester, og at man som
hidtil kan overlade til den enkelte at gøre sine erfaringer.
Man kan dertil føje, at enhver universitetslærer vil være indstillet på
ud fra sine erfaringer at belære studenterne om forholdet mellem læge
og patient og de samfundsmæssige forhold, som her kan få betydning.
Det er rigtigt, at de opgaver, studenterne senere som praktiserende
læger bliver stillet overfor, er så mangfoldige, at man ikke ad nogen
vej kan overflødiggøre de personlige erfaringer. Man kunne dog sikkert
overllødiggore en del.
Ligeledes er det rigtigt, at universitetslærerne ved deres eksempel
og ved at gå ind på de praktiske og samfundsmæssige problemer i forbindelse
med deres stof kan give studenterne en lære for livet. Det er
dog et spørgsmål, om der ikke er områder, som ligger universitetslærernes
erfaringskreds så fjernt, at de vanskeligt kommer ind på dem.
Vil man indskrænke sig til at finde en måde, på hvilken studenterrådets
ønske - som det er formuleret - kunne imødekommes, vil man
ikke dermed opnå at give studenterne nogen belæring af praktisk betydning.
Da udvalget er af den opfattelse, at dette bor tilstræbes, har man
- uden at fole sig bundet af studenterrådets forslag - overvejet hvilke
spørgsmål en belæring om lægens praktiske arbejde måtte omfatte,
samt på hvilken måde en sådan belæring eventuelt kunne gives.
For at anskueliggøre karakteren af de spørgsmål, en sådan belæring
efter udvalgets opfattelse bør omfatte, har man formuleret nedenfor
anførte emner, uden at man dermed har tilsigtet noget udtømmende eller
endeligt.
Universitetets eksaminer 177
Den praktiserende læges stilling og opgaver. En oversigt over status
præsens, samtidig visende de forhold, der indtil nu har øvet deres påvirkning
og stillet deres krav, og de forhold, der må formodes i den
nærmeste fremtid at ville gøre sig gældende. Indstilling af studenterne
overfor de opgaver, man fra det offentliges side med rette kan vente,
at de praktiserende læger løser.
Den praktiserende læges forhold til sygekasser (og kommuner). De af
sygekasserne (kommunerne) bestemte arbejdsforhold. Det af sygekasserne
(kommunerne) påvirkede forhold til patienterne. Den af sygekasserne
(kommunerne) påvirkede behandlingsform.
Den praktiserende læges forhold til sygehuse og andre helbredelsesanstalter.
Sygehusvæsenets organisation. Den rationelle arbejdsdeling
mellem hjemmebehandling og sygehusbehandling. Praktiske forhold
vedr. indlæggelse og samarbejde mellem lægen og sygehuset. Tilsvarende
med hensyn til særforsorgsanstalterne.
Den praktiserende læges forhold til medicinske laboratorier, diagnosestationer
og speciallæger. Herunder ambulant behandling på sygehus.
Det rationelle samarbejde. Almene betragtninger og praktiske anvisninger.
Den praktiserende læges forhold til andre medicinalpersoner. »Hjemmesygeplejen
«, private sygeplejersker, sundhedsplejersker, jordemødre,
tandlæger. Herunder også massører, bandagister, optikere, tandteknikere.
Desuden »socialhjælpere« og »hushjælp«. Almene betragtninger
og praktiske anvisninger.
Den praktiserende læges arbejdsform. Arbejdets tilrettelæggelse. Konsultationslokaler,
medhjælp, journalføring og regnskabsføring. Økonomiske
hensyn under behandlingen. Milieuets betydning for behandlingen.
Medicinordination i praksis. Baggrunden for denne fremstilling vil
være den kendsgerning, at to læger med samme praksisstørrelse kan
ordinere så forskelligt, at de dermed forbundne omkostninger for den
ene læges vedkommende kan ligge på det dobbelte af, hvad den anden
læges ordinationer koster i årets løb. Forskellen kan i en middelstor
praksis beløbe sig til en halv snes tusind kroner om året og skyldes
for det meste tankeløshed og ukendskab til prisberegningen. Herunder
belysning af spørgsmålet »misbrug af medicin«.
Profylaktisk lægegerning i praksis. Hermed tænkes ikke på den profylaktiske
lægegernings klinik, men på de muligheder, praksisforholdene
i øjeblikket giver de praktiserende læger for at udøve profylaktisk
lægegerning, samt på de forskellige opfattelser, der gør sig gældende
med hensyn til spørgsmålets fremtidige løsning. Herunder spørgsmålet
bedriftslæger.
De almindeligst begåede fejl under praksisudøvelsen. Fejl overfor patienten,
de pårørende og overfor det offentlige. Lægegerningens humanitære
krav.
12
178 Universitetets årbog 1947-48
Lægeetik og kollegialitet. Herunder lægestandens organisation og dens
regulering af de interkollegiale forhold.
Lægens erhvervsmuligheder. Tilrettelæggelse af uddannelse. Nedsættelse
og praksisovertagelse.
Disse emner vil, når de behandles med kendskab til forholdene i
praksis og samtidig med kendskab til sundhedsvæsenets og sygdomsbehandlingens
organisation, for studenterne betyde både en orientering
og en belæring, som efter udvalgets mening vil være påkrævet.
Selvom nogle af disse spørgsmål allerede behandles i den almindelige
undervisning af studenterne, vil deres særlige belysning ud fra
praktiske synspunkter og erfaringer være et meget gavnligt supplement.
Som foran anført skal de opstillede emner kun tjene til at belyse
karakteren af den belæring om praktisk lægegerning, som man fra udvalgets
side finder det ønskeligt at give studenterne. Stoffet kan tænkes
delt på anden måde, ligesom andre sporgsmål end de anførte kunne
medtages.
De fleste af emnerne tager sigte på de praktiserende lægers stilling
og opgaver, men de praktiserende speciallægers forhold vil uden vanskelighed
kunne behandles i forbindelse dermed. Hovedvægten er lagt
på de praktiserende lægers forhold, fordi denne lægegruppe er den
største, og fordi de praktiserende læger kommer i selvstændig virksomhed
på et langt tidligere tidspunkt end speciallægerne.
Udvalget har dernæst overvejet formen for en sådan belæring af
studenterne.
Den af studenterrådet skitserede plan, der forudsætter nogle få
orienterende foredrag pr. semester, holdt af forskellige læger, vil efter
udvalgets mening nok betyde interessant underholdning for studenterne,
også lærerig underholdning, men hvis fakultetet - som udvalget
- mener, at der bør gøres en indsats til løsning af det rejste
spørgsmål, vil dette være for ringe en indsats til, at fakultetet kan
kalde den sin.
Hvis fakultetet - som udvalget - mener, at det rejste sporgsmål
bør løses på den måde, at der gennem en foredragsrække som her
skitseret bør gives studenterne en noget videregående belæring, vil det
være vanskeligt hertil at benytte forskellige, evt. skiftende læger. Dels
må foredragene holdes efter en vis plan, også fordi unødvendige gentagelser
ellers ikke vil kunne undgås, dels bor fakultetet have et vist
indseende med den belæring der på denne måde gives studenterne,
hvilket vanskeliggøres, hvis man får med flere forskellige læger at gøre.
De hensyn, der på forskellige punkter må tages også til sundhedsstyrelsens,
lægeforeningens og andre administrative organers synspunkter
vil på samme måde vanskeliggøres, hvis flere forskellige, evt. vekslende
læger skal behandle stoffet. Det arbejde, der gennem nogen tid må
Universitetets eksaminer 179
gores for at give belæringen en hensigtsmæssig form, vil sikkert hurtigst
fore til et resultat, hvis en enkelt læge får opgaven - og ansvaret.
Udvalget anser det for den bedste losning, at der oprettes et lektorat
i tilknytning til professoratet i hygiejne. I ganske overvejende grad
vil den påtænkte undervisning komme til at behandle sporgsmål vedrorende
sundhedsvæsenet og dets organisation, og vil dermed have
langt den største tilknytning til undervisningen i hygiejne.
Det er udvalget bekendt, at professor Fredericia har interesseret
sig for den tanke, at en praktiserende læge på visse punkter supplerede
den af professoren givne undervisning på den her nævnte måde.
Udvalget har - forinden man enedes om overfor fakultetet at fremsætte
dette forslag - overvejet om det rejste sporgsmål kunne finde
en egnet løsning på anden måde, øm det i det hele taget var påkrævet,
at fakultetet bidrøg til dets løsning.
Man har haft opmærksomheden henvendt på det af Foreningen af
yngre læger foretagne forsøg på at løse det ved foredragsrækker med
tilsvarende emner søm her skitseret. Tilslutningen til disse foredragsrækker,
der kun kunne søges af læger på de københavnske hospitaler,
var imidlertid før ringe (30-40 deltagere) i forhold til foreningens medlemstal
til, at den kunne tænke sig at holde det ret omfattende øg
meget bekostelige arrangement gående. Foredragsrækkerne blev indstillet
efter at have været afholdt et par år, øg man kan ikke regne
med, at de bliver genoptaget.
Den væsentligste anke mød at henlægge denne undervisning efter
embedseksamen er den, at studenterne da spredes øver hele landet,
således at langt den største del af dem vil være afskåret fra at deltage
deri, øg de på københavnske hospitaler ansatte kandidater vil ofte
være hindret af deres vagttjeneste.
Anser man det - som udvalget - for påkrævet, at den skitserede
undervisning gives, må den derfor gives i studietiden, og kan her kun
sikres af fakultetet.
Udvalget ser derfor ingen bedre løsning af spørgsmålet end oprettelsen
af det foreslåede lektorat under professoratet i hygiejne.
Undervisningen, der normalt må gives mellem 2. del A og B, bør
være frivillig. Den omstændighed, at den på visse punkter må opfattes
som et supplement til undervisningen i hygiejne, og at disse punkter
vil kunne berøres af de skriftlige eksamensspørgsmål, vil formentlig
give lektoratets undervisning den rette placering i studenternes bevidsthed.
Spørgsmål af særlig aktualitet øg af almen interesse før studenterne
og spørgsmål, søm med fordel kan behandles fra forskellig side, evt.
under diskussion, vil kunne behandles på studenternes mødeaftener.
Vejledning med hensyn til emnevalg øg indledere ville da kunne udgå
fra lektoratet øg være førdelagtig.«
12*
180 Universitetets årbog 1947-48
Fakultetet vedtog i sit mode den 12. november 1945 i hovedsagen
at slutte sig til udvalgets betænkning, idet man fandt det ønskeligt,
at der blev oprettet en undervisning som den foreslåede. Dog mente
man ikke at kunne ga med til at oprette et lektorat i faget, og da
hele ordningen måtte betragtes som et forsøg, afgav fakultetet den
foreløbige indstilling, at der på finansloven om muligt allerede for
1946-47 bevilgedes et honorar på 2400 kr. årligt i 2 år til en læge til
undervisning i praktiserende lægers opgaver og arbejdsmetoder.
Efter at denne indstilling med rektors og kurators tilslutning var
blevet indsendt til ministeriet, meddelte dette under 16. februar 1946,
at ministeriet ikke så sig i stand til at stille noget hertil sigtende ændringsforslag
til den kommende finanslov, men ville have sagen henvist
til behandling af finanslovbudgettet for finansåret 1947-48.
Efter at universitetets kurator under 3. oktober 1946 havde afgivet
en fornyet indstilling, bifaldt ministeriet under 4, januar 1947 det ansøgte,
dog således, at honorarets størrelse er ansat til 1500 kr. årlig +
midlertidigt tillæg.
Hjemmel for bevillingen blev først tilvejebragt under universitetets
konto 15, Kursusudgifter, på tillægsbevillingsloven for finansåret
1948/49, jfr. rigsdagstidende for 1948-49, tillæg A, bind II, spalte
6149-50.
å-. Andre sager.
Efter at professor, dr. med. Svend Lomholt ikke længere ønskede
at afholde forelæsningsrækken over seksuel hygiejne for mandlige
studerende ved universitetet, påtog læge P.-H. Nexmand sig efter forslag
fra fakultetet og universitetets rektor under 27. april 1947 at afholde
nævnte forelæsningsrækker (j. nr. 96a/46).
Efter at ministeriet under 16, juli 1947 efter ansøgning havde fritaget
overlæge ved Samfundet og hjemmet for vanføre, dr. med.
Poul Guildal for at afholde kursus i ortopædiske sygdomme med de
lægevidenskabelige studerende, beskikkedes under s. d. overlæge ved
ortopædisk hospital, dr. med. Aage Berntsen for et tidsrum af et år
fra 1. september 1947 til at afholde det nævnte kursus efter fakultetets
nærmere bestemmelse (j. nr. 240/47).
Under 15. oktober meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. med. fritagelse for at allægge prøve i latin som
betingelse for at indstille sig til eksaminer under fakultetet (j. nr.
103 al/47).
Under 15. oktober 1947 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en norsk studerende tilladelse til for 3. gang at indstille
sig til den lægevidenskabelige forberedelseseksamen (j. nr.
103aq/47).
I universitetsåret 1947-48 meddelte universitetets rektor efter laUniversitetets
eksaminer 181
kultetets indstilling 4 studerende tilladelse til at indstille sig for 3. gang
til 1. del af den lægevidenskabelige embedseksamen (j. nr. 103/48).
Ved kgl. resolution af 4. oktober 1947 blev der efter indstilling fra
fakultetet og universitetets rektor meddelt en tysk student tilladelse
til at indstille sig til 2. del af lægevidenskabelig embedseksamen uden
forinden at have aflagt den ved kgl. anordning af 25. september 1936
hjemlede forberedelseseksamen og 1. del af lægevidenskabelig embedseksamen
samt uden at have aflagt den ved kgl. anordning af 11. april
1927 hjemlede almindelige filosofiske prove, og således at resultatet af
hendes 2. del alene beregnedes efter de 13 karakterer ved de herunder
faldende prøver, men iøvrigt efter de i kgl. anordning af 25. september
1936 § 14 givne regler (j. nr. 72z/47).
7. DET FILOSOFISKE FAKULTET
OL. Kgl. anordning af 17. februar 1948 om begrænsning i adgangen til at indstille
sig flere gange til eksaminer ved Københavns og Aarhus universiteter
(j. nr. 459/46).
Efter anmodning fra studenterrådene ved Kobenhavns og Aarhus
universiteter og med tilslutning fra såvel samtlige fakulteter ved begge
universiteter som fra lærerforsamlingen ved Aarhus universitet og
Konsistorium ved Københavns universitet indstillede rektorerne for
de to universiteter under 13. december 1947, at ministeriet ville foranledige
udstedt en ny kgl. anordning om begrænsningen i adgangen
til at indstille sig flere gange til eksaminer ved universiteterne i København
og Aarhus.
Som begrundelse anførtes nærmere:
»Ved kgl. anordning af 14. februar 1941 om begrænsning i adgangen
til at indstille sig flere gange til eksaminer ved universiteterne i København
og Aarhus blev adgangen begrænset fra 3 til 2 gange. Om begrundelsen
for denne begrænsning henviser man til universitetets
årbog 1940-41, s. 176 ff., og til betænkning afgivet af universitetskommissionen
af 1935, 3. del, s. 25. Af sidst anførte sted vil det ses, at en
af grundene for begrænsningen var den, at ordningen med adgangen
til at indstille sig 3 gange mentes at medføre en forlængelse af studietiden.
Desuden mente man, at muligheden for oftere gentagen omprøve
var egnet til at modvirke bestræbelserne for gennem de tidlige
faglige prøver at udskille de for faget uegnede på et tidspunkt, hvor
overgang til anden virksomhed kan ske uden alt for stort tidstab.
Ingen af disse grunde har i den tid, hvori begrænsningen har været
gældende, vist sig at holde stik. Tværtimod hensigten har ordningen
vist sig i det store og hele at virke forlængende på studietiden, idet
studenterne af frygt for at forspilde den sidste chance udsætter at
indstille sig til eksamen længere end nødvendigt, hvortil kommer at
182 Universitetets årbog 1947-48
ordningen for manges vedkommende oger eksamensnervøsiteten udover
rimelige grænser.«
Herefter udstedtes følgende kgl. anordning af 17. februar 1948 om
begrænsning i adgangen til at indstille sig flere gange til eksaminer ved
Kobenhavns og Aarhus universiteter:
§ 1-
Ingen, der 3 gange har underkastet sig (fuldført eller påbegyndt) en
eksamen eller en del af en sådan, kan oftere indstille sig til den pågældende
prøve. Under ganske særlige omstændigheder kan der dog
meddeles dispensation herfra; sådan dispensation meddeles efter indstilling
af vedkommende fakultet ved Københavns universitet af
universitetets rektor og ved Aarhus universitet af universitetets lærerforsamling.
Ved afgørelsen af, om en eksaminand kan indstille sig til en eksamen
eller del af en sådan ved et af universiteterne, bliver der også at tage
hensyn til de prøver af tilsvarende art, som han tidligere måtte have
underkastet sig (fuldført eller påbegyndt) ved det andet universitet.
Ved prøven for embedslæger i henhold til anordning af 17. februar
1933 om eksamen for embedslæger og ved eksamen i gymnastik ved
skoleembedseksamen under det filosofiske fakultet kan ingen indstille
sig mere end 2 gange.
Herved ophæves kgl. anordning nr. 60 af 14. februar 1941 om begrænsning
i adgangen til at indstille sig flere gange til eksaminer ved
universiteterne i København og Aarhus.
/?. Medhjælp ved taleundervisningen for alle universitetets studerende
(j. nr. 100e/46).
Det under universitetets konto 15 g. Tilskud til rationel taleundervisning
for alle universitetets studerende, bevilgede beløb af 600 kr.,
som indtil 31. august 1947 havde været udbetalt lektor Viggo Forchhammer
for meddelelse af taleundervisning til alle universitetets studerende,
blev efter at denne under nævnte dato afgik fra sin stilling
og som følge af nyordningen af universitetets taleundervisning, se
side 166, fra 1. september 1947 at regne udbetalt overlærer ved Statens
institut for talelidende, dr. phil. Egil Forchhammer, der under 23. september
1947 af universitetets rektor beskikkedes som medvirkende
ved afholdelsen af stemmeprøver og kursus i stemmedannelse og artikulation.
Universitetets eksaminer 183
y. Bevilling til forhøjelse af vederlaget for undervisningen ved det psykologiskpædagogiske
studium
(j. nr. 125f/46).
Ved indsendelse af budgetforslag for det psykologisk-pædagogiske
studium i juli 1946 androg bestyreren af psykologisk laboratorium,
professor, dr. phil. Edgar Rubin om følgende bevillinger vedrørende
studiet:
1. At alle de undervisningstimer, der udføres af andre end laboratoriets
faste personale, professorerne Rubin og Tranekjær Rasmussen samt
af amanuensis From, må blive honoreret med 25 kr. pr. time, medens
forholdet nu er dette, at nogle efter det oprindelige og godkendte
budget er blevet honoreret med denne timebetaling, medens andre kun
er blevet honoreret som undervisningsassistenterne ved det filosofiske
fakultet med kr .8,10 pr. time med sædvanligt procenttillæg.
2. At der til assistance for lektor Rasch ved opgaverettelse i statistiske
øvelser stilles et årligt beløb af 900 kr. til rådighed.
3. At der til hjælp til det administrative arbejde stilles yderligere et
beløb af 500 kr. månedlig til rådighed.
Under 21. september 1946 videresendte fakultetet med sin anbefaling
ovennævnte andragende, idet man dog ønskede at bemærke
følgende:
»Den tidligere gennemførte adskillelse mellem lærerkræfter til forskellige
honorarer har vist sig uholdbar, idet det i det store og hele er
samme arbejde, der udføres, lige kvalificeret, og selvom det udføres
af lærerkræfter med forskellig uddannelse, må man indrømme berettigelsen
af kravet om et ensartet honorar.
Med hensyn til den for dr. G. Rasch foreslåede sum til opgaveretning,
skønnes den at ligge på ca. halvdelen af timebetaling for den
tilsvarende opgaveretning ved det filosofiske fakultets assistentkurser.
Man skal derfor foreslå, at beløbet forhøjes med 900 kr. til 1800 kr.,
da den i langt højere grad end opgaveretningen ved de almindelige
assistentkurser er videnskabelig betonet.
Den hidtidige kontorassistance for laboratoriet dækker ikke det udvidede
arbejde, som indførelse af det nye studium har medført. Dette
har i høj grad overbebyrdet begge professorer med en del administrativt
arbejde til hinder for deres videnskabelige arbejde. Det arbejde,
der ønskes overdraget sekretæren, er af særlig selvstændig og betroet
karakter, ligesom der på grund af korrespondance med udlandet kræves
en del sprogkyndighed. Et honorar på 500 kr. om måneden skønnes
derfor rimeligt. Det mere manuelt betonede arbejde i det for øjeblikket
foreliggende omfang, maskinskrivning af lister til brug ved undervisningen,
etc. skønnes at kunne udføres mod et honorar på 200 kr. mdl.
Under 22. februar 1947 indsendte universitetets kurator med tilslut184
Universitetets årbog 1947-48
ning fra universitetets rektor ovennævnte andragende, idet man dog
kun tilsluttede sig punkterne 1. og 2.
Samtidig med indsendelse af budgetforslag i juni 1947 meddelte professorerne
Edgar Rubin og E. Tranekjær Rasmussen, at man under
20. juni 1947 forespurgte de pågældende honorarlonnede lærere, om de
ønskede at fortsætte undervisningen i de kommende semestre for det
lave honorar + tillæg, og at man fra alle modtog benægtende svar.
Ministeriet meddelte herefter under 22. juli 1947 at det, således som
sagen forelå oplyst, ikke kunne findes tilstrækkelig begrundet at søge
bevillingsmæssig hjemmel for afholdelsen af udgiften ved en fastsættelse
til 25 kr. pr. time af betalingen til samtlige de ved den heromhandlede
undervisning medvirkende lærere, af hvilke nogle havde oppebåret
25 kr. pr. time, andre 8,10 kr.+ 40 0/0 eller 11,34 kr. pr. time.
Da derhos disse satser efter det nu oplyste svarede nøje til de timebetalingssatser,
søm efter de pågældende læreres kvalifikationer ellers
ydedes ved universitetsundervisningen, matte det, forinden en ændring
i dette førhold kunne gennemføres ved den psykøløgisk-pædagøgiske
undervisning, under alle omstændigheder først være godtgjort for
ministeriet, at en sådan ændring ikke ville medføre konsekvenser for
den egentlige universitetsundervisning.
Derimod bifaldt ministeriet de under punkterne 2. øg 3. afgivne indstillinger.
Efter at universitetets rektor under 27. august 1947 havde anmodet
ministeriet om at tage sagen under førnyet overvejelse, idet man henledte
opmærksomheden på, at en hurtig afgørelse var påkrævet, idet
lærerne allerede før efterårssemestret 1946 havde rejst deres krav om
honørarførhøjelsen, indstillede rektor, at forhøjelsen blev beregnet fra
1. september 1946.
Foranlediget af ministeriets skrivelse af 22. juli 1947 tilskrev universitetets
kurator under 5. september 1947 ministeriet som følger:
»1 anledning heraf skal man udtale, at en førhøjelse af alle de ovennævnte
honorarer fra nu kr. 11,20 til kr. 25 utvivlsomt nu eller senere,
når en sådan ordning bliver kendt, vil medføre krav øm forhøjelse af
andre honorarer før arbejde udført af folk, hvis videnskabelige og
pædagogiske kvalifikationer som helhed må siges at ligge på højde
med lærerkræfter ved det psykøløgisk-pædagøgiske studium. Man skal
eksempelvis indenfor universitetet nævne hele gruppen af undervisningsassistenter,
lærere ved de propædeutiske kurser i anatomi, de
mange honorarer for udvidet deltagelse i undervisningen. Også mange
lektører, særlig de med selvstændig undervisning, far for deres arbejde
en timebetaling, der ligger langt under kr. 25. Udenfor universitetet
kan man nævne den timebetaling, der ydes mange professorer for at
holde førelæsninger på Statens lærerhøjskole.«
I fortsættelse heraf udtalte rektor i skrivelse af 13. september 1947,
Universitetets eksaminer 185
at ingen af de øvrige ved universitetet virkende lærere alene på grundlag
af en forhøjelse af de psykologisk-pædagogiske lærerlønninger med
føje ville kunne kræve en forhøjelse af deres egne lønninger, og at det
derfor, såfremt der fra sådanne grupper skulle fremkomme krav om forhøjelse
af lønningerne, måtte bero på en overvejelse af samtlige for de
pågældende tilfældes i betragtning kommende forhold, om det ville være
rimeligt at efterkomme sådanne krav. Endvidere gjorde rektor gældende,
at hele planen for det psykologisk-pædagogiske studium nu bør
underkastes en ny prøvelse under hensyntagen til de indvundne erfaringer,
og at universitetet derfor agter snarest at nedsætte et udvalg
til løsning af denne opgave. Indtil en sådan prøvelse er foretaget, anser
man det imidlertid for nødvendigt at opretholde undervisningen med
de nuværende lærerkræfter og at betale disse med et ensartet honorar
af 25 kr. pr. time.
Under 18. september 1947 bifaldt ministeriet, men kun som en midlertidig
ordning gældende fra 1. september 1947, at man indtil en nærmere
prøvelse af den samlede studieplan, bl. a. omfattende spørgsmålet
om antallet af de til studiet knyttede lærerkræfter, har fundet
sted i det af universitetet foreslåede udvalg, kan godkende, at vederlaget
for undervisning ved det psykologisk-pædagogiske kursus udbetales
med 25 kr. pr. time til samtlige lærere ved studiet.
d. Andre sager.
Under 29. september 1947 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag. indstiller sig til skoleembedseksamen
i hovedfaget dansk og bifaget engelsk i vinteren
1947-48 med de for den hidtidige eksamensordning gældende fordringer,
men således at eksamen, hvis den bestås, godkendes søm skoleembedseksamen
efter den forventede nyordning, jfr. Universitetets
årbog 1946-47, side 148 (j. nr. 104m/47).
Under 9. december 1947 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i sommeren
1947 havde bestået bifagseksamen i fransk, på grund af sygdom først
indstiller sig til eksamen i sit hovedfag i sommeren 1948 (j. nr. 104p/47).
Under 21. april 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i 1942 havde bestået
1. del af sproglig-historisk skoleembedseksamen med gymnastik som
bifag, fik tilladelse til at indstille sig til eksamen i hovedfaget tysk i
sommeren 1948, uanset at den mellem eksamens 1. og 2. del fastsatte
frist af 5 år overskrides, når bifaget gymnastik eksamineres først
(j. nr. 104b/48). Under s. d. bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der havde bestået
1. del af sproglig-historisk skoleembedseksamen med gymnastik søm
186 Universitetets årbog 1947-48
bifag i 1938, fik tilladelse til at indstille sig til eksamen i hovedfaget
tysk i sommeren 1948, uanset at 5 årsfristen mellem eksamens 1. og
2. del overskrides, når bifaget gymnastik eksamineres forst (j. nr.
104c/48).
Under 7. januar 1948 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. mag. tilladelse til for 3. gang at indstille sig
til 2. del af magisterkonferens i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie
(j. nr. 104q/47).
Under 25. maj 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag., der i 1944 og 1945
havde været udsat for svære hjernerystelser og som folge af stadigt
tilbagevendende hovedpine er ude af stand til at præstere intensivt
åndeligt arbejde i et storre antal sammenhængende timer, lik tilladelse
til at absolvere den skriftlige del af magisterkonferens i nordisk filologi
ved 6 skriftlige prøver, hver på to timers varighed (j. nr. 104e/48).
Under 10. juli 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at to stud. mag.'er fik tilladelse til at
allægge magisterkonferens i musikvidenskab således, at hjemmeopgaver
i specialet under konfenrensens 2. del for deres vedkommende
kunne skrives forst (j. nr. 104h/48).
Under 5. marts 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at 6 stud. psyk.'er fritoges for at gennemgå
de til studiet horende obligatoriske øvelser i statistik (j. nr.
82 c/48).
Under 4. marts 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. psyk. fritoges for at deltage
i den obligatoriske undervisning i fagene psykologisk iagttagelse og
erhvervsvejledning og psykoteknik, dog således at hun ved selvstudium
skal gore sig bekendt med disse discipliner efter en hende af ledelsen
af det psykologisk-pædagogiske studium anvist litteraturliste og således,
at ledelsen ved samtaler med hende konstaterer, at hun har gjort sig
tilstrækkelig bekendt med den opgivne litteratur (j. nr. 82 a/48).
Under 20. marts 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. psyk. fritoges delvist for
undervisningen i pædagogik og helt for undervisningen i åndsfagenes
psykologi og pædagogik samt i talelidendes psykologi og pædagogik
(j. nr. 82b/48).
8. DET MATEMAT ISK-NATURVI DENS KABEL IGE FAKULTET
a. Forskellige bevillinger til undervisningen.
På finansloven for 1948-49, jfr. rigsdagstidende for 1947-48, tillæg
A, bd. I, spalte 1931-32, optoges under universitetets konto 15,
Kursusudgifter, under litra p et beløb af 4000 kr. til dækning af udUniversitetets
eksaminer 187
gifterne ved ekskursioner for de studerende i naturhistorie og geografi,
og under litra q et beløb af 8000 kr. til dækning af udgifterne ved afholdelse
af de obligatoriske sommerferiekurser i geologi, geografi,
zoologi og botanik (jfr. universitetets årbog for 1945-46, side 169)
(j. nr. 359/46 og 345/48).
Under 13. januar 1948 blev der efter indstilling af museumsrådet
for universitetets zoologiske museum af universitetets konto 5, Medhjælp,
stillet et belob af 1400 kr. til rådighed til honorering af undervisningsassistance
ved de obligatoriske øvelser i zootomi (j. nr. 12a/48).
Andre sager.
Under 19. april 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at det blev tilladt en civilingeniør at
overføre til forprøven til skoleembedseksamen i den matematiskfysiske
faggruppe de af ham ved civilingeniøreksamen i fagene matematik
og fysik opnåede karakterer, samt at han fritoges før at gennemgå
øvelseskursus i geometrisk tegning (j. nr. 105 d/48).
Under 26. november 1947 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at en stud. mag. fik tilladelse til at
overføre de af ham ved 1. del af civilingenioreksamen opnåede karakterer
i fagene matematik og fysik til forprøven til skoleembedseksamen
i den matematisk-fysiske faggruppe (j. nr. 105f/47).
Under 30. juli 1948 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. mag. tilladelse til at indstille sig til forprøven i
skoleembedseksamens matematisk-fysiske faggruppe for 4. gang (j. nr.
105 e/48).
Under 11. oktober 1947 meddelte universitetets rektor en stud. mag.
tilladelse til for 3. gang at indstille sig til 2. del af skoleembedseksamen
i naturhistorie og geografi (j. nr. 105e/47).