IL LÆRERE OG ANDRE VIDENSKABELIGE
TJENESTEMÆND SAMT CENSORER
a. Afgang og udnævnelser m. v.
Oversigt for året 1947-48.
DET TEOLOGISKE FAKULTET
Under 16. december 1947 meddelte ministeriet universitetets rektor,
professor, dr. theol. Jens Nørregaard fritagelse for at holde forelæsninger
i forårssemestret 1948 af hensyn til arbejdet med udarbejdelsen
af en ny udgave af en lærebog i kirkehistorie (j. nr. 3y/47).
Under 25. maj 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling fra universitetets
rektor, at professor, dr. phil. Johannes Pedersen fritoges for
at eksaminere ved den sproglige prove i hebræisk sommeren 1948, at
denne eksamination overtoges af den ordinære censor ved prøven, professor,
dr. phil. O. E. Ravn, uden vederlag, samt at professor Aage
Bentzen overtog hvervet som censor ved prøven (j. nr. 301/48).
Under 1. oktober 1947 anmodede ministeriet kgl. konfessionarius,
provst, dr. theol. M. Neiiendam om at overtage hvervet som førmand
før censorerne, efter at den hidtilværende formand, provst, dr. theol.
S. A. Becker, var afgået ved døden. Under samme dato beskikkede ministeriet
før resten af 3-årsperiøden 1. april 1946-31. marts 1949 sognepræst,
dr. theol. Marius Hansen som fast censor i dr. Beckers sted og
professor emeritus Lorenz Bergmann og sognepræst K. Bang som censørsuppleanter
(j. nr. 83h/47).
Cand. theol. Laurids Stampes ansættelse som assistent ved det
teologiske laboratorium forlængedes med 1 år fra 1. august 1948 (j. nr.
471 a/48).
DET RETS- OG STATSVIDENSKABELIGE FAKULTET
Under 26. maj 1948 blev universitetsadjunkt, dr. phil. Anders Hjort
Hald udnævnt tiL professor i statistik fra 1. juni 1948 at regne, se
nedenfor side 25 (j. nr. 361/47).
Under 12. august 1947 blev der meddelt kst. byretsdommer W. v,
Eyben fornyelse af hans beskikkelse som lektor i obligationsrettens
specielle del for et tidsrum af 3 år fra den 1. september 1947 (j. nr.
336/47).
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 9
Under 12. august 1947 blev der meddelt landsretssagfører Niels Klerk
fornyelse af hans beskikkelse som lektor i selskabsret og søret for et
tidsrum af 3 år fra den 1. september 1947 at regne (j. nr. 336/47).
Under 12. august 1947 blev der meddelt mag. art. Karl O. Kristiansen
fornyelse af hans beskikkelse som lektor i kriminologi for 3 år fra
1. september 1947 at regne (j. nr. 336/47).
Under 27. november 1947 har ministeriet efter ansøgning fritaget
professor ved Aarhus universitet, dr. jur. Torben Lund for hvervet som
lektor i retsvidenskab fra 31. december 1947 at regne (j. nr. 402/47).
Under 24. marts 1948 blev sekretær, cand. jur. Erik A. Harder beskikket
som lektor i retsvidenskab for et tidsrum af 3 år fra 1. februar
1948 at regne, se nedenfor side 23 (j. nr. 402/47).
Under 29. oktober 1947 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at lektor i selskabsret øg soret, landsretssagfører
Niels Klerk blev optaget søm medlem af den akademiske
lærerforsamling (j. nr. 403/47).
Under 1. maj 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling fra universitetets
rektor, at undervisningsassistent ved fakultetets statsvidenskabelige
afdeling, cand. aet. Arne Jensen efter professor Hans Cl.
Nybolles død øvertog dennes forelæsninger øg øvelser i statistik i efterårssemestret
1947 samt eksaminationerne i dette fag ved statsvidenskabelig
eksamen og eksamen i forsikringsvidenskab øg statistik i
eksamensterminen vinteren 1947/48, og at der før dette hverv tillagdes
ham et honorar af 2.000 kr. at afholde af universitetets konto
6, Vikarudgifter (j. nr. 361/47).
Under 16. august 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling fra universitetets
rektor, at undervisningsassistent, cand. aet. Arne Jensen under
vakancen i det ved professor Nybølles død ledigblevne professorat i
statistik i forårssemestret 1948 overtog undervisningen i statistik og
arbejdet med at stille opgaver til 2. del af statsvidenskabelig eksamen
i forsikringsvidenskab øg statistik samt med bedømmelsen af besvarelserne
af disse opgaver øg at der herfor tillagdes ham et honorar af
4.000 kr. (j. nr. 361/47).
Under 4. maj 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
øg universitetets rektor, at professorerne ved Aarhus universitet, dr.
jur. Knud Illum og dr. jur. Max Sørensen samt statsadvokat J. Trolle,
sagførerfuldmægtig Iver Hoppe, landsretssagfører Nils Alkil øg sekretær
Poul Meyer beskikkedes som eksaminatorsuppleanter ved de juridiske
eksaminer sommeren 1948 (j. nr. 237/48).
Under 4. maj 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at bedømmelsen af den skriftlige teoretiske
opgave ved 3. del gammel ordning overdrages til lektor, byretsdommer
W. v. Eyben og ved 2. del ny ordning til lektør, sagførerfuldmægtig
Iver Hoppe (j. nr. 237/48).
10 Universitetets årbog 1947-48
Under 31. maj 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at underdirektør, cand. polit. Niels Banke og
lektor i driftsøkonomi P. P. Sveistrup beskikkedes som eksaminatorsuppleanter
ved proven i nationaløkonomi for juridiske studerende i
eksamensterminen sommeren 1948 (j. nr. 237/48).
Under 11. februar 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling af universitetets
rektor, at sekretær, cand. polit. Poul Winding under professor,
dr. phil. Axel Nielsens fravær den 23. januar 1948 havde fungeret som
eksaminator i faget økonomiens historie ved 1. del af statsvidenskabelig
eksamen (j. nr. 130/48).
Under 9. juni 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at undervisningsassistent, cand. polit. Poul
Winding beskikkedes som eksaminatorsuppleant ved statsvidenskabelig
eksamen sommeren 1948 (j. nr. 363a/48).
Under 28. april 1948 bifaldt ministeriet, at byretsdommer H. wSørensen
tilkaldtes som censorsuppleant ved de mundtlige juridiske eksaminer
i eksamensterminen sommeren 1948 (j. nr. 83d/48).
Under 14. maj 1948 bifaldt ministeriet, at kontorchef i departementet
for told- og forbrugsafgifter H. P. Gotrik og fuldmægtig i finansministeriet
Erik Ib Schmidt medvirkede som midlertidige Censorer ved
prøven i nationaløkonomi sommeren 1948 (j. nr. 83e/48).
Under 12. november 1947 meddelte ministeriet professor, dr. jur.
Erwin Munch-Petersen fritagelse for at holde forelæsninger i forårssemestret
1948 af hensyn til videnskabeligt arbejde (j. nr. 3u/47).
Under 26. september 1947 bifaldt ministeriet, at der bevilgedes lektorerne
i retsvidenskab, landsretssagfører Oluf Lind og cand. jur. Jens
Søndergaard forlængelse af tjenestefrihed indtil 31. december 1947 til
afslutning af et studieophold i Frankrig. Samtidig bifaldt ministeriet,
at den fuldmægtig i udenrigsministeriet, cand. jur, Aage Hessellund
Jensen under lektor Søndergaards tjenestefrihed midlertidigt meddelte
beskikkelse som lektor i retsvidenskab fra 1. september 1946 forlængedes
indtil 31. december 1947 på de for det pågældende lektorat
gældende vilkår, således at det ham for varetagelsen af lektoratet tillagte
vederlag blev afholdt af universitetets konto 6, Vikarudgifter
(j. nr. 3j/46).
Cand. polit. Poul Windings ansættelse som undervisningsassistent
under fakultetets statsvidenskabelige afdeling forlængedes under 12.
august 1947 med 1 år fra 1. september 1947 at regne (j. nr. 337/47).
DET LÆGEVIDENSKABELIGE FAKULTET
Professor i intern medicin og overlæge ved rigshospitalets medicinske
afdeling A, dr. med. Carl Sonne afgik ved døden den 3. juni 1948; han
var universitetslærer fra 1928 til sin død.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 11
Under 26. januar 1948 blev vicestadslæge i København, dr. med.
Eli Kai Roholm udnævnt til professor i hygiejne ved universitetet fra
den 1. januar 1948 at regne, se nedenfor side 40; professor Roholm
afgik ved doden den 29. marts 1948.
Under 11. maj 1948 blev overlæge ved rigshospitalets neurokirurgiske
afdeling, dr. med. Eduard A. V. Busch udnævnt til professor i neurologi
ved universitetet fra den 1. april 1948 at regne, se nedenfor side 37.
Under s. d. blev direktør for universitetets institut for human arvebiologi
og eugenik, dr. med. Tage Kemp udnævnt til professor i human
arvebiologi og eugenik ved universitetet fra den 1. april 1948 at regne,
se nedenfor side 28.
Under 5. juli 1948 blev overlæge i direktoratet for arbejds- og fabriktilsynet,
klinikchef ved rigshospitalets arbejdsmedicinske klinik, dr.
med. Poul Bonnevie udnævnt til professor i hygiejne ved universitetet
fra den 1. juli 1948 at regne, se nedenfor side 40.
Under 16. juni 1948 blev der meddelt amanuensis af 1. grad, dr. med.
Axel V. Neel afsked efter ansøgning på grund af alder med pension
fra den 31. maj 1948 at regne (j. nr. 246/48).
Under 14. januar 1948 blev overlæge ved Almindeligt hospital, dr.
med. Ejnar Jarløv genbeskikket som professor ved den kliniske praktikantundervisning
i intern medicin for et tidsrum af 6 år fra den
1. januar 1948 at regne (j. nr. 111/48).
Under 15. oktober 1947 blev amanuensis ved universitetets medicinsk-
anatomiske institut, dr. med. Erik C. W. Landboe-Christensen
genbeskikket som lektor i anatomi for et tidsrum af 3 år fra 1. september
1947 at regne (j. nr. 386/47).
Under 29. juli 1948 blev dr. med. Knud Brøchner-Mortensen genbeskikket
som lektor i systematisk medicin for et tidsrum af 3 år fra
1. august 1948 at regne (j. nr. 412/48).
Under 29. januar 1948 fritog ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, professor, dr. med. Erik Rydberg for
sin eksaminationspligt i januar måned 1948 af hensyn til videnskabeligt
arbejde. Samtidig bifaldt ministeriet, at eksaminationsarbejdet blev
overdraget overlæge ved statens fødselsanstalt i Aarhus, dr. med. Axel
Olsen mod et vederlag af 12 kr. pr. kandidat at afholde af universitetets
konto 6, Vikarudgifter (j. nr. 3 æ/47).
Under hensyn til professor, dr. med. Knud O. Møllers sygdomsforfald
bifaldt ministeriet under 19. september 1947 efter indstilling af
fakultetet og universitetets rektor, at der for den amanuensis, dr. med.
Georg C. Brun overdragne eksamination i farmakologi af 52 studerende
blev tillagt ham et vederlag på 12 kr. pr. kandidat at afholde
af universitetets konto 7, Vederlag een gang for alle, samt at vederlaget
i lignende fremtidige tilfælde fastsættes til 12 kr. pr. kandidat
(j. nr. 91 j/47).
12 Universitetets årbog 1947-48
Under hensyn til professor, dr. med. Knud Sands sygdomsforfald
bifaldt ministeriet under 9. april 1948 efter indstilling af fakultetet og
universitetets rektor, at undervisningen og eksaminationen af embedslægestuderende
i forårssemestret 1948 blev overdraget til afdelingsleder
ved universitetets retsmedicinske institut, dr. med. Harald
Gormsen mod et vederlag af 1.600 kr. at afholde af universitetets
konto 7, Vederlag een gang for alle (j. ur. 147a/48).
Under hensyn til professor, dr. med. Kaj Roholms sygdomsforfald
og dod bifaldt ministeriet under 8. juni 1948, at undervisningen og eksaminationen
i hygiejne og medicinalstatistik for embedslægestuderende
i forårssemestret 1948 blev overdraget til amanuensis, dr. med. Helge
Lund mod et vederlag af 1.600 kr. at afholde af universitetets konto 7,
Vederlag een gang for alle (j. nr. 147b/48).
Under 19. september 1947 fritog ministeriet efter ansøgning afdelingslæge
Eivind Thomasen for hvervet som censor i anatomi ved
den lægevidenskabelige embedseksamen for resten af seksåret 1. november
1945-31. oktober 1951 (j. nr. 83g/47).
Under 1. november 1947 beskikkede ministeriet dr. med. Gustav
F. Vraa-Jensen som censor i anatomi ved den lægevidenskabelige embedseksamen
for resten af seksåret 1. november 1945-31. oktober 1951
(j. nr. 83g/47).
Under 10. maj 1948 beskikkede ministeriet efternævnte som censorer
og censorsuppleanter ved den lægevidenskabelige embedseksamen
for treåret 1. april 1948-31. marts 1951, i retspsykiatri: overlæge,
dr. med. J. Chr. Smith, overlæge, dr. med. G. Sturup som censorer og
dr. med. Karen Margrethe Simonsen som censorsuppleant; i retsmedicin:
overlæge, dr. med. Knud Krabbe og amtslæge, dr. med. Max
Christiansen som censorer og kredslæge Jens Jensen som censorsuppleant;
i hygiejne: medicinaldirektør, dr. med. Johs. Frandsen og overlæge,
dr. med. Erik Uhl som censorer og overlæge E. Juel Henningsen
som censorsuppleant; i medicinallovgivning: medicinaldirektør, dr.
med. Johs. Frandsen og overlæge E. Juel Henningsen som censorer og
overlæge, dr. med. Erik Uhl som censorsuppleant; i epidemilogi: overlæge
E. Juel Henningsen og kredslæge, dr. med. E. Bondo som censorer
og amtslæge, dr. med. Max Christiansen som censorsuppleant
(j. nr. 147 c/48).
Under 2. september 1947 meddelte ministeriet amanuensis af 2. grad
ved universitetets medicinsk-anatomiske institut, dr. med. Erik Andreasen
orlov i tiden 1. september 1947 til 1. september 1948 for at
han efter indbydelse kunne deltage i forskningsarbejde ved Washington
Universitet og The Barnard Free Skin and Cancer Hospital i Saint
Louis i U.S.A. Efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor
bifaldt ministeriet tillige, at der til lønning af en vikar for dr. med,
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 13
Erik Andreasen al' universitetets konto 6, Vikarudgifter, stilledes et
beløb til rådighed svarende til aspirantlonnen for en amanuensis af
2. grad for det nævnte tidsrum (j. nr. 3j/47).
Under 25. september 1947 meddelte ministeriet professor, dr. med.
E. Husfeldt orlov i 3 måneder fra den 1. september 1947 at regne for
at han kunne foretage en studierejse til U.S.A. Efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor bifaldt ministeriet tillige, at lektor i
kirurgi, dr. med. Fr. Therkelsen varetog undervisningen i systematisk
kirurgi, og at dr. med. Ib Andersen afholdt de professor Husfeldt påhvilende
polikliniske demonstrationer mod et vederlag af 900 kr. til
hver, for dr. med. Fr. Therkelsens vedkommende at afholde af universitetets
konto 7, Vederlag een gang for alle, og for dr. med. Ib Andersens
vedkommende at afholde af universitetets konto 6, Vikarudgifter
(j. nr. 3i/47).
Under 10. maj 1948 meddelte ministeriet amanuensis, lektor, dr.
med. Gunnar Teilum orlov i 6 måneder fra den 1. januar 1948 at regne
af hensyn til et studieophold i U.S.A. Efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor bifaldt ministeriet tillige, at de nødvendige udgifter
til aflønning af en vikar i amanuensisstillingen blev afholdt af
universitetets konto 6, Vikarudgifter (j. nr. 3ø/47).
Under 12. august 1948 har ministeriet ansat dr. med. Erna Christensen
som aspirant i stillingen som amanuensis af 2. grad ved universitetets
psykiatriske laboratorium fra den 1. august 1948 at regne
(j. nr. 246/48).
Cand. med. Ove Norring ansattes som klinisk assistent ved rigshospitalets
Afdeling D for 1 år fra den 1. september 1947.
Cand. med. Carl Deden ansattes som videnskabelig assistent ved
retsmedicinsk institut for 1 år fra den 1. september 1947.
Reservekirurg, dr. med. C. C. Winkel Smiths ansættelse som assistent
i operativ kirurgi (prosector chirurgiae) forlængedes med 1 år fra den
1. september 1947.
Cand. med. Poul KruhøfTers ansættelse som videnskabelig assistent
ved medicinsk-fysiologisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. september
1947.
Mag. scient. Ragna Rask-Nielsens ansættelse som videnskabelig assistent
ved biokemisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. september
1947.
Cand. med. 1. C. Hojensgaard meddeltes efter ansøgning afsked fra
stillingen som klinisk assistent ved rigshospitalets kirurgiske afdeling C
fra den 15. september 1947.
Cand. med. Arne Andersens ansættelse som videnskabelig assistent
ved retsmedicinsk institut forlængedes med et halvt år fra den 1. oktober
1947.
14 Universitetets årbog 1947-48
Cand. med. M. Hertel Wulffs ansættelse som klinisk assistent ved
rigshospitalets psykiatriske afdeling forlængedes med 1 år fra 1. oktober
1947.
Cand. med. Claus Dueholms ansættelse som klinisk assistent ved
rigshospitalets afdeling for bornesygdomme forlængedes med 1 år fra
den 1. oktober 1947.
Cand. med. Hans Bohr ansattes som klinisk assistent ved rigshospitalets
afdeling C for 1 år fra den 1. november 1947.
Cand. med. Per Lous' ansættelse som videnskabelig assistent ved
biokemisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. november 1947.
Cand. med. Sven Ancher Kvornings ansættelse som videnskabelig
assistent ved farmakologisk institut forlængedes med 1 år fra den 1.
november 1947.
Cand. med. E. Zwergius ansattes som klinisk assistent ved rigshospitalets
afdeling for ore-, næse- og halssygdomme for 1 år fra 1.
december 1947.
Cand. med. K. T. Henningsens ansættelse som videnskabelig assistent
ved retsmedicinsk institut forlængedes med 1 år fra 1. december
1947.
Cand. med. Johan Georgs ansættelse som klinisk assistent ved rigshospitalets
medicinske afdeling A forlængedes med 1 år fra den 1. december
1947.
Cand. med. Paul Sobyes ansættelse som klinisk assistent på rigshospitalets
afdeling for hud- og konssygdomme forlængedes med et
halvt år fra den 1. januar 1948.
Cand. med. Eigil Hess Thaysen ansattes som videnskabelig assistent
ved instituttet for almindelig patologi for 1 år fra den 1. januar 1948.
Cand. med. Michael Schwartzes ansættelse som klinisk assistent ved
professoratet i intern medicin, knyttet til rigshospitalets medicinske
poliklinik, forlængedes med 1 år fra den 1. februar 1948.
Cand. med. Ove Sten-Knudsens ansættelse som videnskabelig assistent
ved neurofysiologisk institut forlængedes med 1 år fra den 1.
februar 1948.
Cand. med. Svend Lyndrup ansattes som videnskabelig assistent ved
retsmedicinsk institut for 1 år fra den 1. marts 1948.
Cand. med. E. Prætorius' ansættelse som videnskabelig assistent ved
medicinsk-fysiologisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. marts
1948.
Cand. med. Jørgen Schlegels ansættelse som videnskabelig assistent
ved medicinsk-anatomisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. marts
1948.
Dr. med. Helge Hertz ansattes som klinisk assistent ved rigshospitalets
neurologiske afdeling for 1 år fra den 1. marts 1948.
Dr. med. Grethe Hartmann ansattes som klinisk assistent ved rigsLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 15
hospitalets afdeling for hud- og konssygdomme for 1 år fra den 1. april
1948.
Dr. med. K. Brostes ansættelse som honorarlønnet videnskabelig assistent
ved medicinsk-anatomisk institut forlængedes med 1 år fra den
1. april 1948.
Cand. med. William Kiærs ansættelse som undervisningsassistent
ved patologisk-anatomisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. april
1948.
Cand. med. Hans Rahbek Sørensen ansattes som videnskabelig assistent
ved institutet for human arvebiologi og eugenik for 1 år fra
den 1. april 1948.
Cand. med. Knud Riewerts Eriksens ansættelse som videnskabelig
assistent ved institutet for almindelig patologi forlængedes med 1 år
fra den 1. april 1948.
Cand. med. Anders Tybjærg Hansens ansættelse som klinisk assistent
ved rigshospitalets medicinske afdeling B forlængedes med 1 år
fra den 1. april 1948.
Cand. med. Carl Deden meddeltes efter ansøgning afsked fra stillingen
som videnskabelig assistent ved retsmedicinsk institut fra den
1. april 1948.
Cand. med. Arne Andersens ansættelse som videnskabelig assistent
ved retsmedicinsk institut forlængedes med 1 måned fra den 1. april
1948.
Cand. med. Ralph Hornbech-Madsen ansattes som videnskabelig assistent
ved retsmedicinsk institut for 1 år fra den 1. april 1948.
Cand. med. Sigurd Ry Andersens ansættelse som klinisk assistent
ved rigshospitalets afdeling for øjensygdomme forlængedes med 1 år
fra den 1. april 1948.
Cand, med. Kell Jordall ansattes som videnskabelig assistent ved
retsmedicinsk institut for 1 år fra den 1. maj 1948.
Cand. med. O. Gottliebs ansættelse som videnskabelig assistent ved
medicinsk-anatomisk institut forlængedes med 1 år fra 1. maj 1948.
Cand. med. Johs. Døssings ansættelse som videnskabelig assistent ved
institutet for human arvebiologi og eugenik forlængedes med 1 år fra
den 1. maj 1948.
Cand. pharm. Alf Lunds ansættelse som videnskabelig assistent ved
farmakologisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. maj 1948.
Cand. med. Hans Fr, Helweg-Larsens ansættelse som videnskabelig
assistent ved institutet for human arvebiologi og eugenik forlængedes
med 1 år fra den 1. juni 1948.
Cand. med. Anker Johannesen ansattes som klinisk assistent ved
rigshospitalets fødeafdeling A og gynækologisk afdeling I for 1 år fra
den 1. juni 1948.
Cand. med. Sven Ancher Kvorning meddeltes efter ansøgning afsked
16 Universitetets årbog 1947-48
fra sin stilling som videnskabelig assistent ved farmakologisk institut
fra den 1. juli 1948.
Cand. med. Elle Trolles ansættelse som klinisk assistent under professoratet
i epidemiske sygdomme forlængedes med 1 år fra den 1. august
1948.
DET FILOSOFISKE FAKULTET
Under 13. april 1948 blev dr, phil. Aksel E. Christensen udnævnt til
professor i historie ved universitetet fra den 1. april 1948 at regne, se
nedenfor side 45.
Under 5. juli 1948 blev der meddelt professor i klassisk filologi, dr.
phil. Hartvig Marcus Frisch afsked efter ansøgning fra den 31. juli
1948 at regne (j. nr. 392/48).
Under 12. august 1948 blev der meddelt professor i engelsk sprog
og litteratur, dr. phil. Paul Hans Christophersen afsked efter ansøgning
fra den 31. august 1948 at regne (j. nr. 373/48).
Under 16. marts 1948 blev der meddelt dr, phil. Valfrid Palmgren
Munch-Petersen fornyelse af hendes beskikkelse som lektor i svensk
for tiden 1. april til 31. august 1948 (j. nr. 183/48).
Under 3. april 1948 blev der meddelt mag. art. Poul Andersen fornyelse
af hans beskikkelse som lektor i dansk dialektologi ved universitetet
for et tidsrum af 3 år fra den 1. april 1948 (j. nr. 208/48).
Under 15. juni 1948 blev dr. phil. Giinther Jungbluth genbeskikket
som lektor i tysk for et tidsrum af 3 år fra den 1. april 1948 at regne
(j. nr. 230/48).
Under 23. juni 1948 blev bibliotekar, dr. phil. Povl Johs. Jensen
genbeskikket som lektor i klassisk filologi ved universitetet for et tidsrum
af 3 år fra 1. juli 1948 (j. nr. 342/48).
Under 30. oktober 1947 blev fru Romana Heltberg beskikket som
lektor i polsk ved universitetet for et tidsrum af 3 år fra den 1. september
1947 (j. nr. 377/47).
Under 1. november 1947 blev professor Clemente Giannini beskikket
som lektor i italiensk ved universitetet for 1 år fra den 1. september
1947 (j. nr. 184/47).
Under 14. juli 1948 blev mag. art. J. A. Bundgaard beskikket som
lektor i klassisk filologi ved universitetet for et tidsrum af 3 år fra
den 1. juli 1948, jfr. nedenfor side 48 (j. nr. 285/47).
Under 12. september 1947 blev der meddelt dr. phil. Hans Hendriksen
afsked efter ansøgning fra hans stilling som universitetsadjunkt
fra den 1, september 1947 (j. nr. 374/47).
Under 11. december 1947 ansatte universitetets rektor dr. phil.
StelTen Steffensen som adjunkt ved universitetet for et tidsrum af 3
år fra den 1. september 1947 at regne (j. nr. 374/47).
Under 26. juli 1947 bifaldt ministeriet at det til lektoratet i tale og
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 17
sang ved universitetet knyttede honorar af 3600 kr. årligt + midlertidigt
tillæg efter lektor Viggo Forchhammers tilbagetræden på grund
af alder fra den 1. september 1947 og indtil videre anvendtes således,
at halvdelen tillagdes lektor, dr. phil. Arthur Arnholtz for varetagelse
af undervisningen i oplæsning, medens den anden halvdel tillagdes overlærer
ved statens institut for talelidende, dr. phil. Egil Forchhammer
for varetagelse af undervisningen i tale- og sangteori (j. nr. 243/45).
Efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor bifaldt ministeriet
under 16. februar 1948, at det under vakancen i det ene professorat
i klassisk lilologi ved universitetet blev overdraget professor
Kaj Barr at give kursus i latinsk stil 2 timer ugentlig mod et vederlag
på 900 kr. og lektor, dr. phil. Povl Johs. Jensen at holde øvelser for
viderekomne hovedfagsstuderende over en græsk tekst 2 timer mod
et vederlag på 600 kr. samt at det blev overdraget fhv. bibliotekar, dr.
phil. Hans Ræder i øvelsesform at gennemgå en platontekst 2 å 3
timer ugentlig mod et vederlag på 2000 kr., således at vederlagene
til professor Kaj Barr og lektor Povl Johs. Jensen blev afholdt af
universitetets konto 7, Vederlag een gang for alle, og at vederlaget til
dr. phil. Hans Ræder blev afholdt af universitetets konto 6, Vikarudgifter
(j. nr. 461/47).
Under 16. juli 1948 bifaldt ministeriet, at mag. art. John Danstrup
havde eksamineret ved forprøven i historie ved sproglig-historisk skoleembedseksamen
sommeren 1948 mod et vederlag på 384 kr., som afholdtes
af universitetets konto 6, Vikarudgifter (j. nr. 255/48).
Efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor bifaldt ministeriet
under 4. maj 1948 at bibliotekar ved det kgl. bibliotek, dr. phil.
Rafael Edelmann bemyndigedes til indtil videre at holde øvelser over
den jødiske litteraturs historie ved universitetet uden vederlag (j. nr.
296/46).
Under 14. april 1948 beskikkede ministeriet efternævnte som censorer
og censorsuppleanter ved sproglig-historisk skoleembedseksamen
under fakultetet og det humanistiske fakultet ved Aarhus universitet
for treåret 1. april 1948-31. marts 1951, i dansk; lektor, mag. art.
E. Borup Jensen, ordbogsredaktør, dr. phil. Aage Hansen, ordbogsredaktør,
cand. mag. Jørgen Glahder, adjunkt og dr. phil. Alf Henriques
som censorer, adjunkt, dr. phil. Bo Grønbeck søm censorsuppleant;
i engelsk: rektor, cand. mag. Sv. Bruun, lektor, cand. mag.
H. Helweg-Møller, rektor, cand. mag. H. M. Jensen og rektor, cand.
mag. Chr. Nielsen som censorer, adjunkt, mag. art. Aage Salling som
censorsuppleant; i fransk: lektor, cand. mag. Tage Briiel, lektor cand.
mag. Ole Olesen, lektor, cand. mag. O. Svanholt og docent, dr. phil.
Poul Høybye som censorer og lektor, dr. phil. Tage Hermann som
censorsuppleant; i russisk: kommunelærer N. K. Johansen og adjunkt,
cand. mag. Aage Sandfeldt som censorer; i tysk: rektor, dr. phil. Karl
18 Universitetets årbog 1947-48
Bock, undervisningsinspektør, dr. phil, A. C. Hojberg Christensen,
lektor, cand. mag. Jef Jefsen og lektor, dr. phil. Holger Johansen som
censorer, universitetsadjunkt, dr. phil Steffen Steffensen som censorsuppleant;
i klassisk filologi, latin og græsk kultur; lektor, cand. mag.
.1. A. Bundgaard, rektor, cand. mag. Karl Nielsen, lektor, cand. mag.
C. F. Wiese og rektor, cand. mag. Thure Hastrup som censorer, lektor,
cand. mag. Gunnar Andersen som censorsuppleant; i historie: lektor,
dr. phil. Hans Fussing, lektor, cand. mag. Knud Kretzschmer, seminarieforstander,
cand. mag. Ernst Larsen og rektor, cand. mag.
A. Strehle som censorer, lektor, dr. phil. Poul Colding som censorsuppleant;
i musik: lektor, cand. mag. Knud Olrik og sanginspektør, mag.
art. Mogens Woldike som censorer, lektor, cand. mag. Karl S. Clausen
som censorsuppleant; i kristendomskundskab: lektor, cand mag. Svend
Norrild og lektor, cand. mag. C. J. Ræbild som censorer, adjunkt, cand.
theol. et mag. Knud A. Andersen som censorsuppleant (j. nr. 83c/48).
Under 23. september 1947 fritog ministeriet efter ansøgning professor,
dr. phil. O. E. Ravn for hvervet som censor i kristendomskundskab
ved sproglig-historisk skoleembedseksamen ved universitetet og ved
Aarhus universitet fra den 31. marts 1948 at regne (j. nr. 100h/47).
Under 19. juli 1947 meddelte ministeriet professor, dr. phil. Johs.
Brøndum-Nielsen fritagelse for at holde forelæsninger i efterårssemestret
1947, for at han kunne varetage hvervet som sagkyndig ved
besættelsen af et professorat i nordiske sprog ved universitetet i Uppsala.
Ministeriet bifaldt tillige efter indstilling af fakultetet og universitetets
rektor, at universitetsadjunkt, dr. phil. Kr. Hald, universitetslektor,
mag. art. Poul Andersen og universitetsadjunkt, dr. phil. Poul
Diderichsen fungerede som vikarer mod et vederlag af ialt 1.800 kr.
at afholde af universitetets konto 6, Vikarudgifter (j. nr. 3h/47).
Under 5. november 1947 meddelte ministeriet professor, dr. phil
Johannes Brøndsted fritagelse for at holde forelæsninger og øvelser i
forårssemestret 1948 af hensyn til videnskabeligt arbejde (j. nr. 3q/47).
Under 26. november 1947 meddelte ministeriet professor, dr. phil.
K. Friis Johansen fritagelse for at holde forelæsninger i forårssemestret
1948 af hensyn til videnskabeligt arbejde (j. nr. 3s/47).
Under 20. april 1948 meddelte ministeriet universitetslektor, cand.
mag. Kjeld Winding fritagelse for tjeneste i forårssemestret 1948 af
hensyn til videnskabeligt arbejde samt tilladelse til under tjenestefritagelsen
at oppebære halvt lektorhonorar. Ministeriet bifaldt tillige,
at det overdroges mag. art. Erik Bach at vikariere i lektoratet mod
et vederlag af 2000 kr. at afholde af universitetets konto 6, Vikarudgifter
(j. nr. 31/47).
Efter indstilling af fakultetet bifaldt universitetets rektor under 8.
marts 1948, at universitetetslektor, cand. mag. Eli Fischer-Jørgensen
og universitetsadjunkt, dr. phil. Paul Diderichsen beskikkedes til fortLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 19
sat at varetage undervisningen i sprog (specielt dansk) psykologiskpædagogisk
belyst, og at pastor, mag. art. Sigfred Dohn beskikkedes
til at varetage undervisningen i religionspsykologi med henblik på
faget religion psykologisk-pædagogisk belyst, alle ved det psykologiskepædagogiske
studium i forårssemestret 1948 (j. nr. 82d/48).
Dr. phil. Aksel Voltens ansættelse som assistent ved ægyptologisk
laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. april 1948 (j. nr. 141 a/48).
Fru Annie M. Holck-Justesens ansættelse som assistent ved undervisningen
i hollandsk forlængedes med 1 år fra den 1. april 1948 (j. nr.
228/48),
DET MATEMATISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
Professor i kemi, dr. phil J. N. Brønsted afgik ved døden den 17.
december 1947; han var universitetslærer fra 1909 til sin død.
Under 28. maj 1948 blev rektor, dr. phil. H. V. Brøndsted udnævnt
til professor i almindelig zoologi ved universitetet fra den 1. august
1948 at regne, se nedenfor side 52.
Under 16. februar 1948 blev rektor J. K. Eriksen genbeskikket som
lektor i fysiske undervisningsforsøg ved universitetet for 3 år fra den
1. februar 1948 (j. nr. 143/48).
Under 1. marts 1948 blev museumsinspektør, dr. phil. et scient. Kaj
Birket-Smith genbeskikket som lektor i etnografi ved universitetet for
3 ar fra den 1. april 1948 (j. nr. 151/48).
Under 19. april 1948 blev dr. phil. Ellinor Bro Larsen genbeskikket
som lektor i terrestrisk økologi ved universitetet for 3 år fra den 1.
april 1948 (j. nr. 222/48).
Under 19. april 1948 blev dr. phil. G. Rasch genbeskikket som lektor
i biologisk matematik og matematisk statistik ved universitetet for 3
år fra den 1. april 1948 (j. nr. 223/48).
Under 10. juli 1948 blev amanuensis af l.grad ved universitetet,
mag. scient. Hans Clausen beskikket som lektor i mineralogi og geologi
ved universitetet for 3 år fra den 1. april 1948, se nedenfor side 50.
Under 25. maj 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at lektor i etnografi, dr. phil. Kaj Birket-
Smith, lektor i terrestrisk økologi, dr. phil. Ellinor Bro Larsen, lektor i
kemi, mag. scient. N. Berg og lektor i idrætsfysiologi, dr. med. Ove
Boje, blev optagne som medlemmer af den akademiske lærerforsamling
(j. nr. 77/48).
Under hensyn til professor, dr. phil. Bengt Stromgrens fraværelse på
grund af en rejse til U.S.A. bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor under 1. marts 1948, at observator,
irøken Julie Vinter Hansen havde eksamineret ved forproven og lærerprøven
ved skoleembedseksamen januar 1948 mod et vederlag af 10
kr. pr. karakter+ 5 kr. pr. mødedag (j. nr. 3f/47).
20 Universitetets årbog 1947-48
Under hensyn til professor, dr. phil. J. N. Bronsteds død bifaldt ministeriet
under 8. marts 1948 som en forelohig ordning efter indstilling
af fakultetet og universitetets rektor, at det overdroges amanuensis, lektor,
dr. phil. E. Giintelberg at bestyre universitetets fysisk-kemiske institut
og mag. scient. Th. Rosenberg at afholde de af professor Bronsted
anmeldte forelæsninger over fysisk kemi 3 timer ugentlig i forårssemestret
1948. Det tilføjedes, at der senere ville tilgå universitetet meddelelse
om de vederlag, der kunne tillægges de pågældende (j. nr. 476/47).
Under 20. april 1948 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at dr. phil. Axel Schou og universitetslektor
Einar Storgaard under professor, dr. phil. Niels Nielsens tilsyn varetog
undervisningen i kulturgeografi i efterårssemestret 1947 og forårssemestret
1948 mod et honorar til dr. Schou af 3900 kr.+40 0/0 tillæg
at afholde af universitetets konto 6, Vikarudgifter, og mod et
honorar til lektor Storgaard af 3000 kr. at afholde af universitetets
konto 7, Vederlag een gang for alle (j. nr. 276/45).
Under 10. juni 1948 bifaldt ministeriet, at der tillagdes amanuensis,
mag. scient. lians Clausen, der i månederne september og oktober 1947
havde udfort de professor A. Noe-Nygaard påhvilende forelæsninger i
krystallografi, et vederlag af 500 kr. at afholde af universitetets konto
7, Vederlag een gang for alle (j. nr. 3k/47).
Under 4. maj 1948 bifaldt ministeriet, at lektorerne C.M. Christensen
og Kaj R. Buch havde fungeret som censorer og lektor, dr. phil. Svend
Lauritzen som censorsuppleant i matematik ved 1. del af magisterkonferens
i kemi for tiden fra 1. januar til 31. marts 1948 (j. nr. 83a/48).
Under 16. august 1948 beskikkede ministeriet efternævnte som censorer
og censorsuppleanter ved skoleembedseksamen under fakultetet
for treåret 1. april 1948-31. marts 1951; i matematik: rektor V. A. C.
Jensen og professor, dr. phil. Jakob Nielsen som censorer, rektor
L. Willesen og professor, dr. phil. Rich. Petersen som suppleanter; i
fysik: rektor L. Christiansen og direktør Helge Petersen som censorer,
rektor S. Sikjær og professor, dr. phil. Ebbe Rasmussen som suppleanter;
i kemi: rektor L. I. Ring og professor, dr. phil. Niels Bjerrum
som censorer, lektor K. Kobbero og professor, dr. phil. H. T. Baggesgaard
Rasmussen som suppleanter; i astronomi: lektor Alb. Kristensen
og lektor Peder Pedersen som censorer, adjunkt F. Hjerting og observator,
frk. Julie Vinter Hansen som suppleanter; i zoologi: lektor
J. Brændegaard, museumsbestyrer, dr. phil. M. Degerbøl, rektor
V. Tuxen og professor, dr. phil. Math. Thomsen som censorer, adjunkt
K. V. Ravn og dr. phil. H. Lemche som suppleanter; i botanik:
lektor Mogens Lund og lektor, dr. phil. Johs. Boye Petersen som censorer,
adjunkt H. Jonassen som suppleant; i plantefysiologi: lektor
A. E. Schiønning og dr. phil. E. K. Gabrielsen som censorer, adjunkt,
dr. phil. P. Gelting og lektor, dr. phil. M. Westergaard som suppleLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 21
anter; i geologi: lektor, froken Sophie Petersen og professor Alfred
Rosenkrantz som censorer, adjunkt Dan Laursen og amanuensis Hans
Clausen som suppleanter; i geografi: lektor Johs. Reumert, lektor
E. Storgaard, museumsinspektør, dr. phil. C. G. Feilberg, lektor, dr.
phil. Axel Schou og rektor, dr. phil. N. H. Jacobsen som censorer; i
gymnastikteori: professor, dr. phil. P. Brandt Rehberg og professor,
dr. phil. Aug. Krogh som censorer, rektor V. Tuxen og lektor P. Galle
som suppleanter; i anatomi: rektor V. Tuxen og museumsbestyrer, dr.
phil. M. Degerbol som censorer, mag. scient. B. Loppenthin og dr. med.
K. Portmann som suppleanter; i zoofysiologi (1. og 2. del): lektor Mogens
Lund og professor, dr. phil. Emanuel Hansen som censorer, lektor
Johs. Reumert og dr. phil. Marius Nielsen som suppleanter; i zoofysiologi
(3. del): professor, dr. phil. R. Spårck og professor, dr. phil.
Emanuel Hansen som censorer, dr. phil. Marius Nielsen og mag. scient.
C. Bacher Jørgensen som suppleanter; magisterkonferens i kemi (1.
del): i matematik: lektor C. M. Christensen og lektor Kaj R. Buch som
censorer og lektor, dr. phil. Svend Lauritzen som suppleant; i uorganisk
kemi: laboratorieforstander A.C.Andersen og dr. phil. Jannik
Bjerrum som censorer; i organisk kemi: professor, dr. phil. Stig Veibel
og professor, dr. phil. H. T. Baggesgaard Rasmussen som censorer; i
fysisk kemi: professor, dr. phil. J. A. Christiansen og dr. phil. Kaj Jul.
Petersen. Rektor L. I. Ring beskikkedes tillige som formand for censorerne
(j. nr. 83f/48).
Under 18. juni 1947 meddelte universitetets rektor efter indstilling
af fakultetet universitetsadjunkt Erik Zeuthen fritagelse for sin undervisningspligt
i tiden 2. oktober 1947 til slutningen af november
1948 af hensyn til et studieophold i U.S.A. med bibeholdelse af sit
vederlag som universitetsadjunkt (j. nr. 132/47).
Under 8. september 1947 meddelte ministeriet efter indstilling af
fakultetet og universitetets rektor amanuensis ved zoologisk museum,
dr. phil. F. W. Bræstrup tilladelse til i månederne september, oktober
og november 1947 at rejse til udlandet som leder af universitetets videnskabelige
ekspedition til Østafrika. Endvidere bifaldt ministeriet
at et beløb svarende til konstitutionshonoraret for en amanuensis af
2. grad stilledes til rådighed til allønning af en vikar af universitetets
konto 6, Vikarudgifter (j. nr. 226/47).
Under 30. september 1947 meddelte ministeriet lektor, dr. phil.
G. Rasch fritagelse for at holde forelæsninger i efterårssemestret 1947,
for at han efter indbydelse kunne foretage en studierejse til U.S.A.
samt afholde gæsteforelæsninger ved forskellige institutter (j. nr. 31/47).
Ministeriet meddelte under 26. januar 1948 amanuensis ved zoologisk
museum, dr. phil. Sv. Gisle Larsson orlov i 6 måneder fra den 1. november
1947 at regne af hensyn til et studieophold i U.S.A. (j. nr.
3 p/47).
22 Universitetets årbog 1947-48
Under 17. februar 1948 meddelte ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor amanuensis ved planteanatomisk laboratorium,
mag. scient. Mogens Koie orlov med fri vikar i 1 år fra
den 1. februar 1948 at regne, for at han kunne deltage som botaniker i
den 3. danske centralasiatiske ekspedition til Afghanistan (j. nr. 3r/47).
Under 1. april 1948 meddelte ministeriet amanuensis ved mineralogisk
og geologisk museum, mag. scient. Solveig Munck orlov i tiden
1. februar til 30. juni 1948 med bibeholdelse af fuld lønning som
amanuensis, for at hun med støtte af fondet for dansk-norsk samarbejde
kunne foretage en studierejse til Norge. Endvidere bifaldt ministeriet,
at der til lønning af en vikar i tiden 1. februar til 31. maj 1948
stilledes et beløb af indtil 250 kr. månedlig til rådighed til udførelsen
af den magister Munck påhvilende undervisning i optisk krystallografi
al afholde af universitetets konto 6, Vikarudgifter (j. nr. 3b/48).
Under 20. maj 1948 meddelte ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor amanuensis ved zoofysiologisk laboratorium,
dr. phil. H. Ussing orlov i 1 år fra den 6. juni 1948 at regne
til et studieophold i U.S.A. og at han under fraværelsen bibeholder
såvel sin fulde lønning som det ham for varetagelsen af undervisningen
i biokemi tillagte honorar med fradrag af det til vederlag for en vikar
nødvendige beløb (j. nr. 3e/48).
Cand. mag. Mogens Rudkjøbings ansættelse som assistent ved astronomisk
observatorium forlængedes med 1 år fra den 1. december 1947.
Cand. aet. Thøger Busks ansættelse som assistent ved forsikringsmatematisk
laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. februar 1948.
Mag. scient. Jørgen Koefoeds ansættelse som assistent ved fysiskkemisk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. marts 1948.
Cand. mag. Aage Aagesens ansættelse som assistent ved geografisk
laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. april 1948.
Cand. mag. Evald Egelund Pedersens ansættelse som assistent ved
kemisk laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. april 1948.
Cand. mag. P. Rønne Nielsens ansættelse som assistent ved biofysisk
laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. april 1948.
Dr. phil. Finn Salomonsens ansættelse som assistent ved zoologisk
museum forlængedes med 1 år fra den 1. april 1948.
Mag. scient C. Overgaard Nielsens ansættelse som assistent ved histologisk-
embryologisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. april 1948.
Cand. mag. frøken Eva Møllers ansættelse som assistent ved kemisk
laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. maj 1948.
Cand. mag. N. O. Lassens ansættelse som assistent ved fysisk laboratorium
forlængedes med 1 år fra den 1. juni 1948.
Dr. phil. Erling Kølner ansattes som assistent ved matematisk institut
for 1 år fra 1. juni 1948 med et honorar, der udgjorde konstitutionshonoraret
for en amanuensis af 2. grad.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 23
Dr. phil. Thøger Bangs ansættelse som assistent ved matematisk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. juli 1948.
Dr. phil. Johs. Chr. Troelsens ansættelse som assistent ved mineralogisk
og geologisk museum forlængedes med 1 år fra den 1. juli 1948.
b. Universitetets fritrykskonto
(j. nr. 2/1947 og 2/1948).
Universitetets rektor har i 1947-48 bevilget følgende bidrag af
universitetets fritrykskonto: lektor, kontorchef P. P. Sveistrup 50 kr.
pr. ark til trykningen af hans bog: Trafikvæsenets driftsøkonomi II
(6. december 1947), lektor, dr. phil. Arthur Arnholtz 50 kr. pr. ark til
udgivelsen af hans bog: Det mundtlige foredrag I og II (15. januar
1948), professor, dr. polit. F. Zeuthen 50 kr. pr. ark til trykningen af
hans bog: Social sikring (11. juni 1948), professor, dr. theol. N. H. Søe
35 kr. pr. ark til trykningen af 2. udgave af hans bog: Fra renæssancen
til vore dage (23. juni 1948).
c. Universitetslærernes studie- og repræsentationsrejser
Af universitetets konto 10 d, Til repræsentationsrejser, blev i finansåret
1947-48 udbetalt til professor, dr. phil. Carsten Høeg 900 kr., til
professor, dr. med. Preben Plum 1000 kr., til professor, dr. jur. H. Ussing
110 kr., til professor, dr. theol. J. Nørregaard 93 kr., til professor,
dr. med. Erik Warburg 400 kr. og til professor, dr. jur. E. Munch-
Petersen 500 kr.
d. Lektor, professor, dr. jur. Torben Lunds afgang fra universitetet og
sekretær, cand. jur. Erik A. Harders beskikkelse som lektor i retsvidenskab
(j. nr. 402/47).
Under 27. november 1947 meddelte ministeriet lektor, professor, dr.
jur. Torben Lund afsked efter ansøgning fra hvervet som lektor i retsvidenskab
ved universitetet fra den 31. december 1947 at regne.
Efter at det således ledigtblevne lektorat efter indstilling af det retsog
statsvidenskabelige fakultet og universitetets rektor var blevet opslået
ledig, blev under 12. december 1947 de indkomne 3 ansøgninger,
nemlig fra sekretær Erik Harder, sagførerfuldmægtig Iver Hoppe og
sagførerfuldmægtig Erik Strøjer af ministeriet tilstillet universitetet
til erklæring.
Under 23. februar 1948 afgav det rets- og statsvidenskabelige fakultet
følgende indstilling om lektoratets besættelse:
Ved at tilbagesende hoslagte ansøgninger fra sekretær Erik Harder,
sagførerfuldmægtig Iver Hoppe og landsretssagfører Bent Nebelong
om det ledige lektorat i retsvidenskab skal fakultetet udtale følgende:
1. Sekretær Harder har, siden han sommeren 1945 blev cand. jur.
24 Universitetets årbog 1947-48
med 12,93 points, været ansat i indenrigsministeriet og har tillige været
fuldmægtig på Københavns amt og hos rigspolitichefen. Han opnåede
juni 1947 universitetets guldmedalje for en besvarelse af prisspørgsmålet
i retsvidenskab B for året 1946: »Der ønskes på retssammenlignende
grundlag en kritisk vurdering af dansk rets regler om betingede
strafTedomme«. Med undervisningsministeriets bemyndigelse har han i
afvigte eksamenstermin været tilkaldt som eksaminatorsuppleant i borgerlig
ret ved juridisk embedseksamens 1. del og har udført dette hverv
pa tilfredsstillende måde.
2. Sagførerfuldmægtig Hoppe er kandidat fra sommeren 1944 med
13,93 points. Han har offentliggjort en artikel i U. f. R. 1946 B S. 100ff.
om beslaglæggelse m. v. Med undervisningsministeriets bemyndigelse
har han fungeret som lektor ved at afholde kurser i obligationsrettens
specielle del øg ved at eksaminere i obligationsret ved de tø sidste
eksaminer, alt på en efter fakultetets opfattelse tilfredsstillende måde.
3. Landsretssagfører Bent Nebeløng er kandidat fra vintereksamen
1942-43 med 221 points (udmærkelse). Han har siden sin eksamen
været fuldmægtig hos forskellige sagførere øg var i tiden 1. september
1943 til 31. august 1944 ansat som universitetsmanuduktør. I 1946 opnåede
han universitetets guldmedalje før en besvarelse af prisspørgsmålet
i retsvidenskab B for året 1945: »Om forløfte, en sammenligning
øg vurdering af de nordiske landes regler om førløfte med henblik på
nørdisk fælleslovgivning«.
Som det fremgår af skrivelse af 17. d. m. har fuldmægtig Hoppe
tilbagekaldt sin ansøgning før dette lektorats vedkommende, idet hans
interesser navnlig ligger indenfor formueretten. Det kan på grundlag
af de oplysninger, der foreligger øm antallet af juridiske studerende,
og efter antallet af dem, der har bestået 1. del ved de seneste eksamensterminer,
allerede nu udtales, at fuldmægtig Hoppes funktion som
kursuslektor i obligationsrettens specielle del og eksaminator må fortsættes
i de kommende semestre.
Af de to andre ansøgere mener fakultetet, at sekretær Harder, søm
har godtgjort at være i besiddelse af såvel videnskabelige som pædagogiske
evner, bør foretrækkes. Det bemærkes, at landsretssagfører
Nebeløng på grund af studieophold i England tidligst ville kunne tiltræde
efterårssemestret 1948.
I henhold til foranstående har fakultetet på et møde den 18. februar
1948 enstemmigt vedtaget at indstille, at sekretær Erik Harder ansættes
som lektør i retsvidenskab for tiden til 1. januar 1951.
Det bemærkes, at der er anvist den pågældende honorar som eksaminatorsuppleant
for afvigte termin. Da det er overdraget ham i
februar at stille øg rette øvelsesopgaver, vil ansættelsen formentlig
kunne ske fra 1. februar at regne.
Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 25
Konsistoriums tilslutning, beskikkede ministeriet under 24. marts 1948
sekretær, cand. jur. Erik A. Harder som lektor i retsvidenskab ved
Københavns universitet for et tidsrum af 3 år fra den 1. februar 1948
at regne.
e. Professor Hans Cl. Nybolles død og universitetsadjunkt, dr. phil Anders
Hjorth Halds udnævnelse til professor i statistik.
(j. nr. 361/47).
Den 18. august 1947 afgik professor i statistik Hans Cl. Nybølle ved
døden.
Efter at det således ledigtblevne embede efter indstilling af det retsog
statsvidenskabelige fakultet og universitetets rektor var blevet opslået
ledigt, blev under 17. oktober 1947 de indkomne 2 ansøgninger,
nemlig fra docent ved Lunds universitet, fil. dr. Hannes Hyrenius og
universitetsadjunkt, cand. aet. Anders Hjorth Hald, tilstillet universitetet
til erklæring.
Til at bedømme de indkomne ansøgninger nedsatte det rets- og statsvidenskabelige
fakultet i henhold til § 3 i kgl. anordning af 15. maj
1932 et udvalg bestående af professor i statistik ved Uppsala universitet,
fil. dr., H. Wold, professor i forsikringsmatematik W. Simonsen,
og professor i nationaløkonomi, dr. polit. et oecon. Frederik Zeuthen.
Dette udvalg, der havde afventet universitetsadjunkt Anders Halds
disputats for den filosofiske doktorgrad under det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet, afgav under 10. Marts 1948 følgende indstilling:
»Docent Hannes Hyrenius blev født den 4. august 1914. Han allagde
liløsøfie kandidatexamen ved Lunds universitet i emnerne statistik,
nationaløkonomi, matematik og statskundskab i december 1935 (undergik
efterprøvning for filosofie kandidatexamen i emnerne statistik
og matematik i oktober 1939 og allagde filosofie licentiatexamen i
emnet statistik i december 1939), hvorved han opnåede karakteren
»med utmårkt berom godkånd«. I oktober 1942 blev han filosofie doktor,
ligeledes ved universitetet i Lund, på en afhandling med titlen:
»Estlandssvenskarna. Demograliska studier«, samme emne, som han
havde behandlet i sin licentiatafhandling.
Ansøgeren har været amanuens ved Lunds universitets statistiske
institution 1936-42. Fra december 1943 har han været docent samme
sted. I februar-marts 1943 opretholdt han den til professoratet i statistik
ved Uppsala universitet knyttede undervisning og oktobernovember
1946 opretholdt han professoratet i statistik ved Lunds
universitet. Desuden har han været lærer i socialstatistik ved socialinstitutet
i Stockholm 1943-46.
Hyrenius har endvidere været tilkaldt som sagkyndig ved 1941 års
befolkningsutredning, 1942 års jordbrukskommitté og ved Kommittén
for Rågosvenskarna. Fra den 1. august 1947 er han ansat som Social
26 Universitetets årbog 1947-48
Affairs Officer ved de Forenede Nationers sekretariats befolkningsafdeling.
Foruden disputatsen har docent Hyrenius skrevet et antal udredninger
for statsinstitutioner og erhvervsorganisationer, hvoriblandt
den mest omfattende er den offentlige udredning om jordbrukets framtida
tillgång på arbetskraft (1944, 196 s.), en populær bog »Livsvilja
eller Folkdod« (1941, 160 s.) samt et stort antal tidsskriftartikler m. m.
lait har han indsendt omkring 30 arbejder, hvoraf enkelte af de sidste
er skitserede og i manuskript.
Hyrenius' produktion falder i det væsentlige indenfor demografien
og landbrugsstatistiken, medens statistikens teori kun er svagt repræsenteret.
Hans fremstilling er klar og letflydende, og omfanget af hans
produktion vidner om energi og arbejdsevne. På den anden side savner
man i hans arbejder en egentlig realanalyse, og også i statistisk henseende
er behandlingen temmelig rutinemæssig. Der kan dog spores
en vis udviklingstendens i hans senere arbejder. Hans force er demografien,
særlig den deskriptive del af denne disciplin, selv om også det
teoretiske område tindes repræsenteret i et af de seneste arbejder. Den
teoretiske statistiks forhold til og anvendelse indenfor økonomien er
så godt som intet steds behandlet, bortset fra mindre tilløb hertil i de
landbrugsstatististiske arbejder, hvilket medfører betydelige vanskeligheder
for en bedømmelse af ansøgerens kendskab til dette centrale
område. Hyrenius har ved sin virksomhed som docent ved Lunds
universitet og som vikar ved professoraterne i statistik ved universiteterne
i Uppsala og Lund erhvervet de nødvendige pædagogiske forudsætninger,
som vil kræves ved undervisningen.
Universitetsadjunkt Anders Hjorth Hald er født den 3. juni 1913 og
blev kandidat i forsikringsvidenskab og statistik i sommeren 1939 (med
284 points, d. v. s. 8 points under udmærkelse).
Han har udøvet praktisk virksomhed ved anvendelse af statistikens
teori på en række forskellige områder. Fra 1939-42 arbejdede han hos
dr. phil. G. Rasch på statens seruminstitut (ved medicinsk og biologisk
statistik), fra 1941-43 var han statistisk konsulent for Magasin du
Nord (økonomisk statistik, driftsøkonomi, markedsanalyser) og fra
1942 statistisk konsulent for F. L. Smidth (forsøgstekniske problemer
og industriel driftskontrol).
Han begyndte med undervisningsvirksomhed i 1936 som manuduktør
i statistikens teori for statsvidenskabelige studenter. Senere
har han efter opfordring fra studiekredse og enkeltpersoner undervist
i statistikens teori for statsvidenskabelige kandidater, psykologer,
biologer, læger og ingeniører.
I 1943 blev han udnævnt til universitetsadjunkt og har siden da
regelmæssigt holdt forelæsninger eller seminarer for forsikringsvidenLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 27
skabelige studerende og kandidater og andre interesserede over den
nyere matematiske statistik, idet han hvert semester har valgt et nyt
emne fra dette område. I 1943-44 afholdt han efter opfordring fra
Dansk ingeniorforening og Danmarks tekniske hojskole en forelæsningsrække
på Danmarks tekniske højskole over emnet: Statistiske
metoder og deres anvendelse på industrielle problemer.
Ansøgeren fik guldmedaille for universitetets prisopgave i matematik
for året 1938. En kreds af kandidater og studenter har i 1945 udsendt
en duplikeret udgave af denne afhandling med titlen: Matematisk
Fremstilling af R. A. Fishers Teorier.
Bortset fra denne afhandling samler Halds forfatterskab sig i det
væsentlige i to større arbejder, dels disputatsen »The Decomposition
øf a Series øf Observations Compøsed øf a Trend, a Periødic Compønent
and a Stochastic Variable« (1948, 134 s.), dels »Statistiske Metoder.
Med Eksempler paa Anvendelsen indenfor Teknikken«. Af sidstnævnte
omfattende lærebog er 539 s. indsendt i trykt øg et kapitel på 43 s.
i maskinskreven form. Hertil skal efter planen yderligere føjes 3 kapitler
samt tabelbilag. Udøver disse hovedarbejder har ansøgeren hidtil
kun øfTentliggjort nøgle få mindre artikler.
Halds arbejder vidner om udpræget videnskabelig evne øg stor pædagogisk
erfaring, hvilket i særlig grad finder udtryk i hans tø hovedarbejder,
disputatsen øg lærebogen i statistiske metoder. Han behersker
på overlegen måde den problemstilling og metodik indenfor
statistikens teori, som er knyttet til den angelsaksiske skole, øg søm
er karakteriseret ved en høj grad af eksakthed øg effektivitet ved anvendelserne
på de førskelligste områder. Hans egne bidrag til teoriens
udvikling øg anvendelse er tungtvejende øg i formel henseende præget
af elegance og en klar øg koncis stil. Tyngdepunktet i Halds produktion
er den teoretiske statistiks relationer til biølogisk-medicinsk forskning
øg i særlig grad til økonomiske områder (tidsrækkeanalyse, industriel
produktion m. m.). Rent demografiske arbejder har han ikke publiceret,
men han nævner i sin ansøgning en ikke publiceret undersøgelse af
danske lægers dødelighed og ægteskabsforhold, ligesom han i kraft af
sin aktuaruddannelse må forudsættes at besidde en tilstrækkelig omfattende
viden vedrørende demografien.
Med hensyn til karakteren af det ledige professorat i statistik bemærkes,
at indehaverens hovedopgave i de senere år har været at
varetage undervisningen i statistikens teori for statsvidenskabelige øg
førsikringsvidenskabelige studerende samt førestå de statistiske øvelser,
medens undervisningen i det beskrivende fag, Danmarks statistik,
er varetaget af lektoren i statistik. Desuden har professorens virksomhed
på forskellig måde været af stor betydning før det videnskabelige
arbejde indenfor en række andre fagområder, jfr. det rets- og stats28
Universitetets årbog 1947-48
videnskabelige fakultets i universitetets årboger for 1935-36, s. 20-21
og 1939-40, s. 26-33 optrykte skrivelser.
Medens demografien tidligere betragtedes som statistikens centrale
anvendelsesområde, er udviklingen nu gået i den retning, at en lang
række områder melder sig som mindst lige så betydningsfulde, således
biologi, medicin og andre eksperimentelle videnskaber, industriel teknik
samt - hvad der direkte har interesse for fakultetet - vidtstrakte
områder indenfor økonomien (indeksteori, efterspørgselsanalyse, nationalregnskaber
etc.), områder, hvor den statistiske og økonomiskteoretiske
forskning er intenst forbundne og ofte kræver matematisk
skoling.
Efter hvad der foran er anført om ansøgernes kvalifikationer, finder
udvalget, at universitetsadjunkt Hald er klart overlegen, sammenlignet
med den anden ansøger, og at han er fuldt kvalificeret til det
ledige professorat.
Vi indstiller ham derfor eenstemmigt til ansættelse som professor i
statistik ved Københavns universitet.«
Udvalgets indstilling blev i overensstemmelse med § 4, stk. 2, i den
fornævnte anordning tilstillet ansøgerne, af hvilke ingen indsendte bemærkninger.
Efter at indstillingen var blevet eenstemmigt tiltrådt af
fakultetet og indsendt til ministeriet med Konsistoriums tilslutning,
blev ved kgl. resolution af 26. maj 1948 universitetsadjunkt, dr. phil.
Anders Hjorth Hald udnævnt til professor i statistik ved Københavns
universitet fra den 1. juni 1948 at regne.
f. Omdannelse af stillingen som direktør for universitetets institut for
human arvebiologi og eugenik til et professorat i human arvebiologi og
eugenik og direktør, dr. med. Tage Kemps udnævnelse til professor
(j. nr. 310/42).
Som det er berettet i universitetets årbog for 1940-41, side 62 tf.,
blev stillingen som leder af universitetets institut for human arvebiologi
og eugenik på normeringsloven for 1941-42 omdannet til en
tjenestemandsstilling søm direktør for institutet øg dr. med. Tage
Kemp udnævnt til direktør fra den 1. juni 1941.
Under 30. september 1942 indgav direktør Kemp følgende andragende
til undervisningsministeriet:
»Herved tillader jeg mig at ansøge det høje ministerium om, som
leder af universitetets arvebiologiske institut, at blive medlem af det
lægevidenskabelige fakultet. Jeg kan ikke på forsvarlig måde lede arvebiologisk
institut og undervise de lægevidenskabelige studerende i arvelighedslære
uden at være medlem af det lægevidenskabelige fakultet.
Der findes ikke noget andet institut ved Københavns universitet.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 29
hvis leder uden at være medlem af noget fakultet har pligt til under
eget ansvar at undervise i et vigtigt og omfattende fag.
Erfaringerne fra de 41/2 år, der er gået, siden arvebiologisk institut
blev oprettet, har vist, at den helt ekstraordinære ordning, der har
været gældende for dette institut, i hoj grad har vanskeliggjort dets
arbejde. Institutets stilling udadtil er blevet svækket. Når sager, der
angår institutet, er til behandling i det lægevidenskabelige fakultet,
er det en ulempe, at institutets leder ikke er medlem af dette; det
har f. eks. vist sig ved bevillingssager, ved spørgsmål om tilrettelæggelse
af undervisningen, ved besættelse af stillinger ved institutet og
i forhold, der angår institutets assistenter, f. eks. ved uddeling af legater,
antagelse af doktorafhandlinger etc. Flere af institutets videnskabelige
medarbejdere har, som det synes mig med rette, beklaget
sig over, at de var ringere stillet end medarbejdere ved andre universitetsinstituter,
fordi institutets leder, som kender deres arbejde og
derfor bedst kan varetage deres interesser, ikke er fakultetsmedlem.
Institutets arbejde er omtrent ligeligt fordelt mellem undervisning
og forskning. Institutets leder holder forelæsninger om arvebiologi,
arvepatologi og antropometri samt afholder i forbindelse med institutets
assistenter kursus i arvehygiejne, en undervisning af omtrent
samme omfang som den, der ydes ved universitetets andre lægevidenskabelige
instituter. Der er derfor intet rimeligt forhold i, at dette
undervisningsarbejde kun honoreres med et bestillingstillæg på 800 kr.
årlig (jfr. ministeriets skrivelse af 7/6-41, j. nr. 1435/41).
Ved institutets oprettelse var det en forudsætning, at forskningsarbejdet
skulle danne den naturlige baggrund for undervisningen i arvelighedslære.
Universitetets rektor skrev derfor også for dets oprettelse
til Rockefeller Foundation, at det naturligvis var hensigten at
ansætte institutets leder som professor ved universitetet, og det
samme anførtes i det forslag om institutets oprettelse, som af universitetet
indsendtes til undervisningsministeriet.
Det var da også under den forudsætning, jeg påtog mig at lede institutet,
idet dette efter min mening kun kan gøres på førsvarlig
måde, når denne førudsætning er opfyldt. Det afgørende er naturligvis
ikke, hvilken titel der tillægges institutets leder, men derimod, at han
som medlem af det lægevidenskabelige fakultet er i stand til at varetage
fagets øg institutets interesser.
Sluttelig tillader jeg mig at ansøge øm at komme i samme lønningsklasse
som professorer ved universitetet, idet mit arbejde, der er ligeligt
fordelt mellem undervisning og forskning, er af ganske samme
omfang øg karakter søm professorernes.«
Direktør Kemp sendte samtidig det lægevidenskabelige fakultet en
genpart af dette andragende; den 9. december 1942 meddelte fakultetet
direktør Kemp, at man ikke så sig i stand til at indhente bemyndigelse
30 Universitetets årbog 1947-48
fra undervisningsministeriet til at optage ham som medlem af fakultetet.
Universitetets rektor, som under 3. oktober 1942 modtog direktør
Kemps skrivelse til udtalelse, gav den 17. december 1942 ministeriet
meddelelse om fakultetets stilling til sagen.
Direktør Kemp tilskrev herefter under 16. december 1942 undervisningsministeriet
således:
»Under 30. september d. å. har jeg ansøgt det høje ministerium om
som direktør for universitetets arvebiøløgiske institut at blive medlem
af det lægevidenskabelige fakultet. 1 skrivelse af 9. d. m. har fakultetet
meddelt mig, at det ikke så sig i stand til at anbefale denne
ansøgning.
I den anledning tillader jeg mig herved at ansøge om som leder af
arvebiologisk institut at blive ansat som professor i human arvebiologi
ved universitetet.
Søm det er nærmere motiveret i min ansøgning af 30. september,
kan jeg ikke på forsvarlig måde varetage det kombinerede undervisnings-
og forskningsarbejde, der er forbundet med stillingen som leder
af arvebioløgisk institut, uden at være medlem af det lægevidenskabelige
fakultet. Ansvaret overfør mine medarbejdere øg elever gør mig
det umuligt.
Hvis nærværende ansøgning og min ansøgning af 30. september
bliver afslået, bliver jeg derfor tvunget til at søge afsked fra min nuværende
stilling som direktør før arvebioløgisk institut.
I den forbindelse tillader jeg mig at gøre opmærksom på, at jeg medvirkede
ved institutets oprettelse - bl. a. ved at overlade universitetet
en fortegnelse over min videnskabelige uddannelse og forfatterskab,
søm universitetet tilsendte undervisningsministeriet og Rockefeller
Foundation - under førudsætning af, at institutets leder blev
professor ved universitetet. Under et meget stærkt pres fra universitetets
side gik jeg ind på forsøgsvis at lede institutet på andre betingelser,
men min erfaring fra de forløbne 41/2 år har vist, at dette ikke
er muligt.«
Om dette andragende udbad ministeriet sig under 15. januar 1943
en udtalelse fra universitetets rektor, herunder oplysning om grunden
til, at den pågældende som leder af en universitetsinstitution og søm
universitetslærer i arvelighedslære ikke fandtes egnet til optagelse som
medlem af det lægevidenskabelige fakultet.
Efter at sagen påny var forelagt fakultetet, tilskrev dette under
23. februar 1944 universitetets rektor således:
»Ved at tilbagesende hoslagte sag, hvorom hr. rektoren ved skrivelse
af 18. januar 1943 - j. nr. 310/42 - har udbedt sig en udtalelse fra det
lægevidenskabelige fakultet, skal fakultetet meddele, at spørgsmålet
om, hvorvidt og i bekræftende fald hvorfor fakultetet har ment at
måtte fraråde, at direktør før arvebiologisk institut, dr. med. Kemp
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 31
optages som medlem af det lægevidenskabelige fakultet, har været
underkastet fornyede og meget indgående droftelser i fakultetet.
Fakultetet ønsker herved indledningsvis at betone, at der ikke fra
nogen side er fremført indvendinger mod direktør Kemps faglige kvalifikationer.
Direktør Kemp har ledet det ham betroede institut på udmærket
måde, og der er fra institutet fremkommet udmærkede videnskabelige
arbejder.
Samtidig må fakultetet dog fremhæve, at der ved oprettelsen af
institutet før human arvebiologi er skaffet såvel denne forskningsgren
i almindelighed som specielt direktør Kemp arbejdsbetingelser, der må
synes fuldt ud tilfredsstillende, og fakultetet kan ikke alene i den omstændighed,
at institutets leder stiller krav om optagelse i det lægevidenskabelige
fakultet og omdannelse af sin stilling til et professorat,
finde motivering for at bringe sådanne ændringer i forslag.
Fakultetet må endvidere betone, at det ikke kan erkendes, at der
- således som hævdet af direktør Kemp - ved indsendelse af sagen
om oprettelsen af det arvebioløgiske institut den 5. marts 1935 fra
fakultetets side er bleven givet tilsagn om, at stillingen som institutets
leder skulle gøres til et professorat, cfr. fakultetets skrivelse af 3. januar
1939. Når fakultetet desuagtet har været nødsaget til at tage
spørgsmålet om oprettelsen af et sådant professorat op til fornyet
overvejelse, skyldes det den omstændighed, at direktør Kemp gentagne
gange med betydelig eftertryk har gjort gældende, at han ikke
på forsvarlig måde kunne lede sit institut, medmindre han var medlem
af fakultetet, resp. professor i sit fag. Uagtet fakultetet ikke kunne
erkende berettigelsen af denne påstand, gav man dog direktør Kemp
efter dennes anmodning lejlighed til i et den 6. december 1943 afholdt
fakultetsmøde at gøre nærmere rede for de vanskeligheder, hans nuværende
stilling medfører ved institutets ledelse. Ved dette møde
fremkom fra direktør Kemps side intetsomhelst, som ikke tidligere var
anført af ham i hans skrivelser til ministeriet, og da de af direktør
Kemp anførte grunde måtte forekomme fakultetet at være ganske
uden vægt, er man af den opfattelse, at det ene afgørende i sagen må
være, om man på nærværende tidspunkt finder oprettelsen af et professorat
i human arvebiologi betimelig.
Fakultetets overvejelser i dette spørgsmål har fort til det resultat,
at en sådan betimelighed ikke foreligger.
Afgørende for indtagelsen af dette standpunkt har den betragtning
været, at fakultetets udvidelse gennem oprettelse af nye professorater
bør finde sted efter en vis plan, der er bestemt dels af undervisningsmæssige,
dels af videnskabelige grunde. Hensynet til undervisningens
rette udvikling må medføre, at der lægges vægt på oprettelse af nye
lærestole, efterhånden som undervisning i nye discipliner gør det påkrævet,
øg mere accidentelle bevæggrunde bør ikke medføre, at visse
32 Universitetets årbog 1947-48
fag trænges i forgrunden i strid med undervisningens samlede plan.
Videnskabelige hensyn kunne vel medføre, at oprettelsen af et nyt
professorat var ønskelig, selv om det ikke var påkrævet af undervisningsmæssige
grunde, men i så fald måtte forudsætningen være f. eks.,
at der ikke på anden måde var skaffet den pågældende forskningsgren
tilfredsstillende arbejdsmuligheder, eller at det drejede sig om at tilknytte
en forsker af så ganske særlig fremragende kvalitet, at andre,
principielle hensyn måtte træde i baggrunden. Motiveringer af denne
art ses ikke i øjeblikket at foreligge.
Hertil kommer en anden betragtning, der forekommer fakultetet at
være om muligt af endnu større vægt. Ved den rivende udvikling, der
i de sidste årtier har fundet sted indenfor lægevidenskaben, er kravene
til de medicinske studerende bleven stærkt forøgede, særlig inden for
de teoretiske discipliner, og kravene har allerede nået et sådant omfang,
at de absolut ikke kan forøges yderligere, såfremt den praktiskkliniske
undervisning ikke skal blive på farlig måde tilsidesat. Indenfor
fakultetet har der således været fuld enighed om, at kravene i almindelig
patologi, hvorunder arvebiologi hidtil har været doceret,
måtte reduceres, hvilket også nu er sket, bl. a. derved, at fakultetet
efter forhandlinger med professoren i almindelig patologi og direktøren
for arvebiologisk institut nærmere har fikseret de nu stærkt reducerede
eksamenskrav i arvebiologi ved eksamen i almindelig patologi.
Ved at omdanne faget arvebiologi til et ordinært professorat vil
eksamenskravene til de studerende uundgåeligt stige. Selv om man
ved oprettelsen af nye professorater ikke samtidig kræver eksamen i
de pågældende discipliner, vil oprettelsen af professoratet dog uvægerlig
medføre en tendens til at accentuere fagets betydning, og indførelse
af en tentamen eller en ordinær eksamen i det pågældende fag
bliver erfaringsmæssigt en konsekvens, der ikke let lader sig afværge.
Fakultetet er af den bestemte formening, at det medicinske studium
ikke kan belastes med flere selvstændige fag, endsige med eksamensfag,
uden at en reduktion på et eller andet område linder sted, og såfremt
en forøgelse af lærestoffet viser sig uundgåelig, må man af hensyn til
den praktiske lægeuddannelse snarere være betænkt på at øge fordringerne
i de praktisk-kliniske fag og ikke i de teoretiske fag.
Som allerede anført føres fakultetet gennem disse overvejelser til det
resultat, at oprettelsen af et professorat i human arvebiologi ikke for
tiden er påkrævet og ikke tjener undervisningens tarv, og fakultetet
har vedtaget at fraråde, at et sådant professorat oprettes.
Under de i sagens anledning førte forhandlinger har fakultetet overvejet
forskellige foranstaltninger, hvorved nogle af de forhold, der
giver direktør Kemp anledning til utilfredshed med den bestående tilstand,
kunne afhjælpes. Således har man overvejet muligheden af oprettelsen
af et obligatorisk kursus i arvebiologi. Fakultetet skal ikke
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 33
her komme nærmere ind på disse forslag og muligheder, men vil være
villig til herom at optage nye drøftelser med direktør Kemp.«
Efter at fakultetets erklæring var blevet indsendt til ministeriet med
tilslutning fra universitetets rektor, tilskrev ministeriet under 15. april
direktør Kemp således;
»I anledning af hr. direktørens andragende af 16. december 1942 om
som leder af arvebiologisk institut at opnå ansættelse som professor i
human arvebiologi ved Kobenhavns universitet skal man udtale, at
ministeriet - i hvert fald for tiden - ikke finder tilstrækkelig anledning
til at søge oprettet et professorat i arvebiologi, idet man må formene,
at faget arvebiologi ved oprettelse af et arvebiølogisk institut
med Dem søm leder videnskabeligt set har opnået en fuldt forsvarlig
stilling mellem fakultetets øvrige discipliner, ligesom man ved den udvidelse
af faget, som et professorat vil betyde, undervisningsmæssigt
må befrygte en ikke ønskelig udvidelse af fagets undervisnings- og
eksamensstof.
Med hensyn til det af Dem også tidligere fremsatte andragende om
optagelse som medlem af fakultetet ser ministeriet sig ikke i stand til
at foretage videre, idet ministeriets bemyndigelse til optagelse af andre
universitetslærere end de under fakultetet ansatte professorer og docenter
i henhold til bestemmelsen i § 16 i kgl. anordning af 5. oktober
1936 er betinget af en forudgående indstilling fra fakultetet, øg idet
fakultetet, ifølge en derom gennem universitetets rektor indhentet erklæring,
ikke har ment at kunne indgå til ministeriet med en sådan
indstilling.«
Søm anført i fakultetets erklæring af 23. februar 1944 førhandledes
i fakultetet spørgsmålet om oprettelse af et obligatorisk kursus i arvebiologi
for de lægevidenskabelige studerende. Forhandlingen førte til,
at et sådant obligatorisk kursus oprettedes ved kgl. anordning af 2.
januar 1945, se herom universitetets årbog for 1944-45, side 162 IT.
Under 17. april 1945 indgav direktør Kemp herefter følgende andragende
til undervisningsministeriet:
»Herved tillader jeg mig at ansøge om ansættelse som professor i
human arvebiologi ved Københavns universitet.
Under 16. december 1942 har jeg ansøgt om ansættelse søm professor
i human arvebiologi ved universitetet. I skrivelse af 15. april
1944 (j. nr. 1435/43) har undervisningsministeriet svaret, at det ikke
fandt tilstrækkelig anledning til at søge oprettet et professorat i arvebiologi
særlig under henvisning til, at man ved den udvidelse af faget,
som et professorat vil betyde, undervisningsmæssigt må befrygte en
ikke ønskelig udvidelse af fagets undervisnings- og eksamensstof.
Ved ministeriel anordning af 2. januar 1945 er omfanget af den
obligatoriske undervisning i arvelighedslære imidlertid blevet fastsat
til et halvårligt kursus på 2 timer ugentlig i fuld overensstemmelse
3
34 Universitetets årbog 1947-48
med et forslag udarbejdet i 1941 af professoren i almindelig patologi
og mig i forening. Da der herefter ikke kan være nogen grund til at
frygte, at oprettelsen af et professorat i arvelighedslære vil kunne medføre
en udvidelse af faget, tillader jeg mig herved under disse ny forudsætninger
at forny min ovennævnte ansøgning med følgende motivering:
Den humane arvebiologi er efterhånden et stort og omfattende fag,
en af lægevidenskabens grunddiscipliner, der har både praktisk og
teoretisk betydning for så godt som alle lægevidenskabelige fag og
specialer. 1 de senere år har jeg da også gentagne gange måttet fungere
som rådgiver for det lægevidenskabelige fakultet, ligesom jeg mere
end en halv snes gange er blevet anmodet om at deltage i bedømmelsen
af medicinske doktordisputatser.
Der findes ikke noget andet institut ved Kobenhavns universitet,
hvis leder uden at være medlem af noget fakultet har pligt til under
eget ansvar at undervise i et vigtigt og omfattende fag.
Erfaringerne fra de 7 år, der er gået, siden arvebiologisk institut blev
oprettet, har vist, at den helt ekstraordinære ordning, der har været
gældende for dette institut, i høj grad har vanskeliggjort dets arbejde.
Institutets arbejde er ligeligt fordelt mellem undervisning og forskning.
Undervisningen er af omtrent samme omfang som den, der ydes
ved universitetets andre lægevidenskabelige instituter, idet den foruden
det obligatoriske kursus omfatter forskellige andre forelæsningsrækker
og kurser (antropometri, arvehygiejne, arvestatistik).
1 indeværende semester, hvor undervisningsarbejdet på grund af de
rådende forhold har været tredoblet, har det været særlig desorienterende
for studenterne, at de i så stort omfang er blevet undervist
af en direktør, og det har kunnet give dem indtryk af, at arvelighedslæren
er mindre betydningsfuld end andre fag. I det hele giver det
forhold, at læreren i arvebiølogi betegnes søm direktør, stadig anledning
til misforståelser; således kan det anføres, at han jævnlig har
modtaget skrivelser fra universitetets rektor, undervisningsministeriet
og det lægevidenskabelige fakultet, hvori han tituleres som professor;
når disse institutioner kan tage fejl på dette punkt, er det forståeligt,
at det for andre giver anledning til førvirring. For institutets videnskabelige
medarbejdere er det en ulempe, at institutets leder, som
kender deres arbejde og derfor bedst kan varetage deres interesser,
ikke er fakultetsmedlem.
Ved arvebiologisk instituts oprettelse var det forudsætningen, at
forskningsarbejdet skulle danne den naturlige baggrund for undervisningen
i arvelighedslære. I det forslag om institutets oprettelse, som
af universitetet indsendtes til undervisningsministeriet, anførtes det
da også udtrykkeligt, at det ville være rimeligt at ansætte institutets
leder som professor ved universitetet, og det samme skrev univerLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 35
sitetets rektor til The Rockefeller Foundation, for dette havde bevilget
sit tilskud til institutets opforelse og drift.
Det var da også under den forudsætning, at jeg påtog mig at lede
institutet, og efter min erfaring kan det kun gøres, når denne forudsætning
er opfyldt. Nærværende ansøgning bedes derfor fremmet mest
muligt.«
Om dette andragende afgav det lægevidenskabelige fakultet følgende
udtalelse af 17. december 1945:
»Fra direktøren for universitetets institut for human arvebiologi og
eugenik, dr. med. Tage Kemp, har fakultetet modtaget det vedlagte
til undervisningsministeriet stilede andragende af 17. april d. å. om,
at han må blive ansat som professor i human arvebiologi ved Københavns
universitet.
Dette andragende blev behandlet på et møde i fakultetet den 23.
april d. å., men da på det tidspunkt 4 medlemmer af fakultetet var
permanent fraværende på grund af de da rådende forhold, og da der
på samme møde forelå et forslag om oprettelse af et andet professorat,
ved hvis behandling bl. a. professor, dr. Mogens Fogs tilstedeværelse
måtte anses for absolut nødvendig, vedtog fakultetet at udskyde behandlingen
af disse sager, indtil forholdene atter blev normale.
Hvad angår det nu foreliggende andragende fra dr. Kemp, skal man
først henvise til, at man i en udførlig erklæring af 23. februar 1944
udtalte sig mod et lignende andragende fra ham. Fakultetet imødegik
heri de betragtninger, som dr. Kemp fremførte som begrundelse for
sit andragende, og som navnlig gik ud på, dels at der i sin tid var
givet ham tilsagn om, at han skulle blive ansat som professor ved
universitetet, dels at hans arbejde som institutbestyrer og universitetslærer
vanskeliggjordes derved, at han ikke havde samme stilling som
de øvrige lægevidenskabelige universitetslærere og institutbestyrere,
derunder at han ikke var medlem af det lægevidenskabelige fakultet.
Fakultetet fremhævede især, at man ikke ønskede nogen udvidelse af
undervisningen i arvelighedslære og kravene deri til studenterne, og
gav udtryk for en på tidligere erfaring fra lignende tilfælde velbegrundet
frygt for, at oprettelsen af et professorat i faget ville give
arvelighedslæren en mere fremskudt stilling i undervisningen og kravene
til de studerende end ønskelig.
På grund af dr. Kemps mange henvendelser til fakultetet i de
senere år har sagen ofte været til behandling i fakultetet. Der har -
man kan vel næsten sige naturligvis - gjort sig forskellige synspunkter
gældende. Det kan vel siges, at der i fakultetet er enighed om, at arvebiologien
er en vigtig disciplin indenfor den medicinske forskning,
og at man derfor under disciplinens voksende betydning anså oprettelsen
af det pågældende institut for i høj grad påkrævet. Det arbejde,
der er udført på institutet af dr. Kemp og hans medarbejdere i den
36 Universitetets årbog 1947-48
siden institulets oprettelse forløbne tid, har tilfulde lagt de mange
problemer for dagen, som knytter sig til arvelighedsforskningen, og
ydet mange værdifulde bidrag til deres losning, hvortil også kan føjes,
at institutet har været meget virksomt i samarbejdet med lægevidenskabens
øvrige organer og repræsentanter og desuden bidraget til losningen
af de sociale spørgsmål, for hvilke arvelighedsforskningen har
betydning. Uenighed i fakultetet har der derimod været i spørgsmålet
om, hvilken stilling repræsentanten for faget skulle have ved universitetet
og denne uenighed må ses på baggrund af, at lægevidenskabens
store fremskridt og voksende specialisering stadig medfører og i nær
fremtid kan ventes at ville medføre krav om nye faglige repræsentanter
med tilhørende forskningsinstituter og -kliniker (som de nærmest forestående
kan peges på neurofysiologien, neurokirurgien, stråleterapien,
ortopædien m. ti.); det vil ikke undre, om dette forhold kan give anledning
til vanskelige overvejelser angående fagenes og deres repræsentanters
placering i forhold til undervisningen og de øvrige opgaver,
som påhviler fakultetet, og de lejlighedsvise drøftelser i fakultetet
herom har da også bragt divergerende meninger for dagen.
De gentagne drøftelser af dr. Kemps andragender og de deri fremførte
forhold har nu fort til, at fakultetet ikke vil modsætte sig, at
hans stilling omdannes til et ordinært professorat i human arvebiologi.
På mange punkter er hans stilling lig med den, flere af fakultetets professorer
indtager; han er bestyrer af et institut og holder efter udstedelse
af anordningen af 2. januar 1945 obligatorisk kursus for de studerende,
og han har, som fremhævet af ham selv, en omfattende anden
undervisning. En vis praktisk betydning for bedømmelse af de mange
medicinske doktordisputatser vil det have, om han var medlem af
fakultetet, idet der ved bedømmelse af disputatser indenfor fagområdet
nu altid må benyttes et fakultetsmedlem foruden dr. Kemp, så
længe denne ikke er fakultetsmedlem, medens det, hvis dr. Kemp var
fakultetsmedlem, ville være muligt at tilkalde til bedømmelserne udenfor
universitetet stående videnskabsmænd med bedre faglig indsigt i
de pågældende emner end den, fakultetet iovrigt råder over. Dr. Kemps
anbringende om, at den omstændighed, at han ikke er medlem af fakultetet,
har vanskeliggjort institutets arbejde og vist sig som en
ulempe for institutets videnskabelige medarbejdere, savner ganske
vist efter fakultetets skøn stadig berettigelse, men overfor dr. Kemps
stadige fremhævelse af dette forhold vil fakultetet ikke modsætte sig,
at disse - formentlige eller virkelige - ulemper søges fjernet. Den betænkelighed,
som i fakultetets tidligere erklæring i sagen er kommet
så stærkt til orde, at oprettelsen af et professorat ville forøge undervisningen
og kravene til de studerende, mener man under de givne
forhold at måtte se bort fra, og der må på anden måde drages omsorg
for, at faget i undervisningen holdes indenfor passende rammer. EnLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 37
delig skal det bemærkes, at der ikke i fakultetet råder nogen uenighed
om dr. Kemps videnskabelige og pædagogiske kvalifikationer til at beklæde
et professorat. Hans indsats som videnskabsmand, lærer og institutbestyrer
gor ham - jfr. det, der ovenfor er udtalt om institutets
arbejde siden dets oprettelse - fuldt skikket dertil.
Alt taget i betragtning kan fakultetet altså tiltræde, at dr. Kemps
andragende imødekommes, og man skal derfor indstille, at der på
normeringsloven for 1946-47 søges oprettet et professorat i human
arvebiologi ved universitetet, således at samtidig stillingen som direktør
for universitetets institut for human arvebiologi og eugenik nedlægges.
Det til dr. Kemp bevilgede bestillingstillæg på 800 kr., som nu ydes
ham for undervisningen i arvelighedslære, bør, såfremt professoratet
oprettes, bibeholdes som bestillingstillæg svarende til de ved tjenestemandslovens
§ 590 bevilgede bestillingstillæg til en række af universitetets
professorer for bestyrelsen af de dem underlagte instituter.«
Herefter stillede universitetet forslag til normeringsloven for 1947-48
om oprettelse af et professorat i human arvebiologi og eugenik mod
samtidig nedlæggelse af stillingen som direktør for universitetets institut
for human arvebiologi og eugenik. Forslaget blev ikke gennemført
som indstillet, og universitetet gentog da indstillingen til normeringsloven
før 1948-49. Herefter blev der på sidstnævnte normeringsløv,
jfr. rigsdagstidende for 1947-48, sp. 4103-04 og 4175-76, oprettet
et professorat i human arvebiologi øg eugenik ved universitetet mød
samtidig nedlæggelse af stillingen som direktør for universitetets institut
før human arvebiølogi og eugenik.
Ved kgl. resolution af 5. maj 1948 blev direktør, dr. med. Tage
Kemp udnævnt til professor i human arvebiølogi og eugenik ved Københavns
universitet fra den 1. april 1948 at regne.
g. Oprettelse af et professorat i neurokirurgi og overlæge, dr. med E. Busefr
udnævnelse til professor
(j. nr. 114/46 og 249/48).
Den 30. januar 1945 tilskrev professorerne H. Helweg, E. Dahl-
Iversen og Eggert Møller det lægevidenskabelige fakultet således:
»Herved skal vi undertegnede tillade øs at henstille til det lægevidenskabelige
fakultets overvejelse, om det ikke ville være betimeligt,
at der i tilknytning til stillingen søm overlæge ved rigshospitalets neurokirurgiske
afdeling oprettedes et professorat i neurokirurgi øg at overlægestillingens
nuværende indehaver, dr. med. Busch, udnævntes til
professor.
Til begrundelse før dette forslag kan væsentlig to omstændigheder
anføres.
De neurokirurgiske afdelinger i København og Aarhus optager nu
38 Universitetets årbog 1947-48
i alt væsentligt de forefaldende tilfælde af en række betydningsfulde
sygdomme, ganske specielt hjernetumorerne. Disse tilfælde unddrages
derfor de almindelige kirurgiske afdelinger til skade for undervisningen.
Da en ændring af denne udvikling næppe er mulig og vel heller
ikke ønskelig, må konsekvensen være, at der bor etableres en særlig
undervisning på basis af de neurokirurgiske afdelingers materialer. En
sådan undervisning er da også etableret på en række udenlandske
universiteter, hvor der er oprettet professorater i neurokirurgi. Eksempelvis
kan nævnes universiteteterne i Oxford, London, Berlin, Paris,
Bologna og så godt som alle de betydeligere amerikanske universiteter.
Ved Karolinska Institutet i Stockholm er oprettet et personligt
professorat for professor Olivecrona.
Det er en selvfølge, at omfanget af en undervisning i neurokirurgi
bør fastsættes under nøje hensyntagen til, hvor stort indblik man
ønsker, at studenterne skal kunne erhverve i dette fag, og om nogen
særlig tentamen eller eksamen bør der formentlig slet ikke være tale.
En vis begrænset undervisning vil dog næppe i længden kunne undværes;
men eksamination i disciplinen bør som hidtil ske ved professorerne
i kirurgi og intern medicin.
Hertil kommer imidlertid endnu et forhold, der må forekomme i
endnu højere grad at gøre oprettelsen af et professorat ønskelig. Den
neurokirurgiske afdeling består nu som en afdeling af rigshospitalet,
men indtager i visse henseender en særstilling. Det er den eneste af
hospitalets afdelinger, til hvilken der ikke er knyttet nogen art af undervisning.
Den modtager sine patienter under helt andre forudsætninger
end de andre afdelinger, idet den ved siden af den til Aarhus
universitet knyttede afdeling er den eneste af sin art her i landet, og
den må følgelig se det som sin opgave fuldt ud at bestride de krav
om neurokirurgisk behandling, der udgår fra befolkningen. Dette i forbindelse
med, at disciplinen i sig selv befinder sig i rivende udvikling,
vil let kunne medføre, at afdelingen i sin fortsatte vækst mere og mere
mister den organiske forbindelse med rigshospitalet, med hvilket den
ikke i længden vil være forbundet gennem fælles formål. Når man
henser til, hvorledes man nu med beklagelse må erkende, at radioterapien
har udviklet sig udenfor rigshospitalets, d. v. s. universitetets
område, således at man nu er betænkt på med betydelige økonomiske
ofre at føre den tilbage dertil, må det findes rimeligt i tide at forebygge
en lignende udvikling for neurokirurgiens vedkommende. En sådan
udvikling hindres bedst ved, at rigshospitalet som universitetets undervisningsanstalt
i tide fuldt incorporerer den neurokirurgiske
disciplin.
Den foreslåede foranstaltning vil ikke medføre udgifter for statskassen,
idet overlægen på neurokirurgisk afdeling for tiden oppebærer
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 39
en aflønning, der ret noje svarer til professorgagen + det på rigshospitalet
gældende overlægehonorar.
Overlæge Bnsch's kvalifikationer linder vi ikke her anledning til at
komme nærmere ind på. Det er formentlig udenfor tvivl, at han
fuldtud er kvalificeret til at beklæde en professorpost.«
Det lægevidenskabelige fakultet stillede herefter under 2. januar
1946 forslag om professoratets oprettelse med følgende skrivelse:
»I den vedlagte skrivelse af 30. januar f. å. har professorerne H. Helweg,
Eggert Møller og E. Dahl-Iversen henstillet til fakultetets overvejelse,
om det ikke ville være betimeligt, at der oprettedes et professorat
i neurokirurgi ved universitetet i tilknytning til stillingen som
overlæge ved rigshospitalets neurokirurgiske afdeling, således at overlægestillingens
nuværende indehaver, dr. med. E. Busch, udnævnes til
professor.
Som motivering for dette forslag anfører forslagstillerne dels hensynet
til undervisningen, dels hensynet til, at den neurokirurgiske
disciplin kan bevares og udvikles i nøjeste kontakt med rigshospitalet
som universitetets undervisningsanstalt.
Fakultetet kan ganske tiltræde forslaget. Hvad spørgsmålet om undervisningen
angår, er forholdet det - som påpeget i forslaget -, at
hjernetumorerne og tillige de traumatiske lidelser mere og mere unddrages
de almindelige kirurgiske afdelinger og behandles på de i nyere
tid indrettede neurokirurgiske afdelinger i København og Århus; derved
unddrages disse lidelser undervisningen, da de pågældende afdelingers
chefer ikke er ansat ved universiteterne. Da det imidlertid
må anses for nødvendigt, at de vordende læger får uddannelse i diagnosticering
af disse sygdomme, må det materiale, der findes på rigshospitalets
neurokirurgiske service, inddrages under undervisningen.
Det er tanken, at dette fremtidig skal ske på den måde, at det obligatoriske
kursus i neurologi, 3 timer ugentlig i eet semester, skal deles
mellem professoren i neurologi og den kommende professor i neurokirurgi,
således at førstnævnte underviser i to trediedele af timerne
og sidstnævnte en trediedel af timerne.
Også den anden af forslagstillerne nævnte omstændighed, som taler
for forslaget, må efter fakultetets skøn tillægges betydelig vægt. Ikke
blot af hensyn til undervisningen, men i lige så høj grad af hensyn
til forskningen må man anse det for ganske nødvendigt, at den voksende
specialisering i lægevidenskaben udvikler sig indenfor universitetet
og ikke udenfor dette. Det forhold, som tidligere var almindeligt,
at lægevidenskabens specialer udviklede sig uden for rigshospitalet
og først senere (ik hjemsted i dette (f. eks. dermato-venerologien, psykiatrien,
oftalmologien m.fl.), et forhold, som er fortsat op til vore dage,
jfr. ikke blot det af forslagstillerne nævnte eksempel med radioterapien,
men f. eks. tillige ortopædien, anser fakultetet for meget uheldigt.
40 Universitetets årbog 1947-48
Overlægen på rigshospitalets neurokirurgiske afdeling beklæder for
tiden en tjenestemandsstilling, som er oprettet på normeringsloven for
1939-40, jfr. rigsdagstidende for 1938-39, tillæg A, spalte 4564-65,
og som i henhold til tjenestemandslovens § 483a er lønnet med 9600
kr. årlig, stigende hvert 3. år med 600 kr. til 10.800 kr., altså en slutløn,
der er lig professorstillingens. Der er derhos i henhold til samme §
i tjenestemandsloven tillagt ham et bestillingstillæg på 4800 kr. årlig,
og endelig blev der på tillægsbevillingsloven for 1943-44, jfr. udkast
til forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret fra 1. april 1943-31.
marts 1944, side 594, bevilget ham et personligt, ikke pensionsgivende
tillæg på 2000 kr. årlig fra den 1. april 1943 at regne. Såfremt professoratet
oprettes, er det klart, at overlæge Busch's tjenestemandsstilling
som overlæge må nedlægges, men hvorledes hans lonningsmæssige
forhold som overlæge iøvrigt herefter skal ordnes, mener man må bero
på nærmere indstilling fra rigshospitalet. Fakultetet skal derfor for sit
vedkommende blot indstille, at der på normeringsloven for 1947-48
oprettes en stilling som professor i neurokirurgi ved Københavns
universitet med lønning som angivet i tjenestemandslovens § 574 for
universitetets professorer.«
Herefter stillede universitetet forslag til normeringsloven for 1947-48
om professoratets oprettelse. Da dette ikke skete, gentog universitetet
forslaget til normeringsloven for 1948-49. Herefter blev professoratet
oprettet på sidstnævnte normeringslov, jfr. rigsdagstidende for 1947-48,
tillæg A, sp. 4103-04 og 4175-76; samtidig bortfaldt tjenestemandsstillingen
som overlæge ved rigshospitalet, jfr. det citerede sted i rigsdagstidende
sp. 4099-4100 og 4167-68, ligesom de til overlægestillingen
bevilgede tillæg bortfaldt.
Herefter blev ved kgl. resolution af 5. maj 1948 overlæge, dr. med.
E. Busch udnævnt til professor i neurokirurgi ved Københavns universitet
fra den 1. april 1948 at regne.
h. Vicestadslæge, dr. med. Kai Roholms udnævnelse lil professor i hygiejne
efter professor, dr. med. L. S. Fredericias dod og overlæge, dr. med. Poul
Bonnevies udnævnelse lil professor i samme fag efter professor, dr. med.
Kaj Roholms dod
(j. nr. 197/47).
Professor, dr. med. L. S. Fredericia afgik ved døden den 26. februar
1947.
Efter al det således ledigtblevne embede efter indstilling af det lægevidenskabelige
fakultet og universitetets rektor var blevet opslået ledigt,
blev under 12. maj 1947 de indkomne 4 ansøgninger, nemlig fra dr. med.
Poul Bonnevie, dr. med. Johannes Ipsen, dr. med. Kaj Roholm og dr.
med. Torben With, af ministeriet tilstillet universitetet til erklæring.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 41
Til at bedømme de indkomne ansøgninger nedsatte det lægevidenskabelige
fakilltet i henhold til § 3 i kgl. anordning af 15. maj 1932
om regler for ansættelse af professorer ved Københavns universitet den
19. maj 1947 et udvalg bestående af professorerne, dr. phil. Rich. Ege,
dr. med. H. Haxthausen og dr. med. H. C. A. Lassen samt professor i
hygiejne ved Oslo universitet, dr. med. Axel Strøm og lederen af den
erhvervshygiejniske afdeling af den svenske stats »Institut for folkhålsan
«, professor, dr. med. Sven Forssman, Stockholm. Dette udvalg
afgav under 4. november 1947 følgende indstilling til fakultetet :
»Det ledige embede er søgt af 4 ansøgere, om hvem man skal udtale
følgende, idet ansøgerne anføres i alfabetisk orden;
Overlæge, dr. med. Poul Bonnevie er født 1907, blev cand. med. 1932
og dr. med. 1939. Han har desuden taget embedslægeeksamen 1936.
Bonnevie har en meget stor klinisk uddannelse, der dog ganske overvejende
falder indenfor dermato-venerologien, i hvilken han har specialistanerkendelse.
Desuden har Bonnevie en betydelig, omend noget
ensidig uddannelse og praksis indenfor hygiejnen, idet han fra 1935-39
har været assisterende læge ved de erhvervshygiejniske undersøgelser
og fra 1939 leder af fabrikdirektoratets erhvervshygiejniske undersøgelser
med ansættelse som honorarlønnet, fra 1945 som fast overlæge.
Fra 1938 har Bonnevie været assisterende læge ved direktoratet for
ulykkesforsikring, og fra 1944 har han varetaget overlægefunktionen
for alle sager vedrørende erhvervssygdomme. Fra 1946 har Bonnevie
været klinikchef ved rigshospitalets arbejdsmedicinske klinik.
Bonnevies videnskabelige produktion er meget omfattende og betydelig.
Adskillige af hans publikationer har nær tilknytning til det
område af hygiejnen, der omfatter erhvervssygdommene, således de
talrige arbejder om eczem, blandt hvilke særlig disputatsen må fremhæves
som et overordentlig lødigt og værdifuldt arbejde. Det er navnlig
de erhvervsmæssigt betingede hudsygdomme, Bonnevie har beskæftiget
sig med, medens der kun foreligger nogle få, mindre publikationer
om andre erhvervssygdomme.
Blandt de arbejder, der ikke har direkte tilknytning til hygiejnen,
kan fremhæves de originale og værdifulde undersøgelser om Boecks
sarkoid, hvor navnlig denne sygdoms subakute symptomer er beskrevet
og diskuteret på udmærket måde. Bonnevie har desuden
publiceret en række arbejder vedrørende tuberkulinallergi, som på
visse områder belyser interessante problemer. I en række mindre arbejder
har Bonnevie beskæftiget sig med forskellige dermatologiske
terapeutica og endvidere med kemoterapien af gonorehoe med forskellige
sulfonamider. Disse sidste arbejder er udfort med åbent blik for
aktuelle spørgsmål, men en del af dem er gennemført med mindre
grundighed og kritik end de større arbejder.
Endelig må nævnes forskellige afhandlinger af socialmedicinsk ka42
Universitetets årbog 1947-48
rakter, der vidner om forfatterens vågne sans for aktuelle problemer
indenfor dette område.
Dr. med. Johannes Ipsen er fodt 1911, cand. med. 1935, dr. med.
1941. Han har siden 1940 udført kandidattjeneste ved en række afdelinger,
således ved blegdamshospitalet i ca. 1 år. Siden oktober 1945
2. reservelæge ved rigshospitalets afdeling A.
Efter at have været assistent ved standardiseringsafdelingen ved
statens seruminstitut i to år, blev han i 1938 leder af denne afdeling,
en stilling, han indehavde indtil 1945.
Han har foretaget en række udenlandsrejser, væsentlig i forbindelse
med sit arbejde ved standardiseringsafdelingen. Fra foråret 1946 til
foråret 1947 studerede han bakteriologi og hygiejne i U.S.A. og tog
graden Master of Public Healt ved Harvard School og Public Health
i Boston.
Hans kliniske uddannelse er ret sparsom, men det er af værdi, at
han i længere tid har været knyttet til en epidemisk afdeling. Ligeledes
må hans tilknytning til statens seruminstitut tillægges betydning,
selvom en væsentlig del af hans virksomhed falder indenfor en
meget speciel gren af immunologien. Af stor værdi er hans ophold ved
Harvard, hvorved han har fået anledning til at sætte sig ind i den
moderne hygiejne i Amerika. Nogen selvstændig hygiejnisk praksis har
han ikke.
Den væsentligste del af hans produktion falder indenfor den biologiske
standardiserings område, hvor hans vigtigste arbejde er disputatsen
fra 1941. Fra de senere år har han en del epidemiologiske arbejder,
hvoraf difteriarbejderne er de vigtigste.
Ipsens videnskabelige arbejder udmærker sig ved grundighed, klarhed
og ikke mindst ved en fremragende statistisk behandling af materialet.
Videnskabelig set må de vurderes hojt.
Størstedelen af hans videnskabelige produktion ligger imidlertid
udenfor hygiejnen, idet det kun er hans epidemiologiske arbejder, som
kan siges at falde indenfor fagets område, og selv i disse er det væsentlig
de serologiske problemer, der interesserer ham.
Vicestadslæge, dr. med. Kaj Roholm, fodt 1902, medicinsk embedseksamen
1928, embedslægeeksamen 1933, dr. med. 1937.
Hans uddannelse udenfor hygiejnen består af en bred klinisk grunduddannelse
med hovedvægten på den interne medicin; han blev anerkendt
som speciallæge i medicinske sygdomme 1940. Hans uddannelse
omfatter bl. a. tillige kortere tjeneste indenfor adskillige andre kliniske
områder, blandt hvilke i denne sammenhæng særlig må nævnes epidemiologi.
dermatologi og venerologi samt pædiatri.
Hans uddannelse indenfor hygiejnen omfatter tjeneste som frivillig
assistent ved universitetets hygiejniske institut 1932-36 og desuden
studierejser bl. a. til England og U.S.A., hvor han særlig på sidstLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 43
nævnte rejse har haft lejlighed til at studere forskellige områder indenfor
hygiejnen og deres praktiske anvendelse.
Hans praktiske virksomhed indenfor hygiejnen er omfattende og
falder såvel indenfor erhvervsbygiejnen (2 år assisterende læge ved
arbejds- og fabrikdirektoratet) som indenfor den almene hygiejne i alle
de skiftende former, der forekommer i en storstads sundhedskommission
(vicestadslæge i København i 7 år).
Hans videnskabelige produktion indenfor hygiejnen omfatter for den
væsentligste del erhvervshygiejne. Han har i en serie arbejder om
fluorosen, som tidligere kun var utilstrækkelig kendt, givet en udredning
af denne sygdoms patogenese, symptomatologi, prognose og profylaxe.
Roholm er på dette område anset for en international autoritet.
Hans videnskabelige produktion udenfor hygiejnen falder hovedsagelig
indenfor den interne medicin og omhandler foruden forskellige
kasuistiske meddelelser fra forskellige områder særlig mavesygdomme
og leversygdomme. På det førstnævnte område har han på tilfredsstillende
måde behandlet de forelagte opgaver. Arbejderne på det sidstnævnte
område ligger i et meget højt videnskabeligt plan, og de betegner
en betydningsfuld berigelse af vor viden øm visse leversygdomme.
Rohølms brede uddannelse har givet ham stor erfaring både indenfor
den interne medicin øg hygiejnen. Hans videnskabelige produktion
viser gød evne til klar videnskabelig problemstilling og til at løse problemerne
gennem systematisk arbejde, hvorved han samtidig har lagt
kritisk bedømmelse før dagen af de opnåede resultater.
Reservelæge, dr. med. Torben K. With er født 1910, cand. med. 1934,
dr. med. 1940, embedslægeeksamen 1946, specialist i intern medicin
1944.
With har en fyldig medicinsk uddannelse, medens hans specielt
hygiejniske uddannelse er sparsøm, idet den kun omfatter embedslægeeksamen.
Han har kun i ringe grad beskæftiget sig med praktiske
hygiejniske problemer.
Withs videnskabelige produktion er meget omfangsrig; dette skyldes
dog i nøgen grad hans tilbøjelighed til gentagelser og til at publicere
sine undersøgelser brudstykkevis. Det overvejende antal arbejder falder
indenfor to områder: A-vitamin og karotinøider, 2) galdefarvestoffer
(+urobilinoider) og ikteruspatøgenese.
Withs mest betydningsfulde arbejde er hans undersøgelser over
A-vitaminet, dets resorption, omsætning og deponering, der dels behandles
i hans disputats, dels er genstand før undersøgelser i en række
selvstændige, mindre arbejder. Disse arbejder må betegnes søm værdifulde
og grundige undersøgelser, der hviler på et meget stort eksperimentelt
materiale. Særlig værdi må tillægges bestemmelserne over
A-vitaminets deponering i leveren og de overvejelser, disse undersø44
Universitetets årbog 1947-48
gelser giver anledning til, specielt vedrorende menneskets og forskellige
dyrs A-vitamin-behov.
Withs videnskabelige produktion bærer vidne om megen flid, stor
belæsthed indenfor de felter, han arbejder på, betydelig teoretisk
viden indenfor visse områder af biokemien, og samtidig vidner de om
udprægede receptive evner.
Det må dog nævnes, at Withs arbejder i forste linie er behandlet ud
fra biokemiske, stofskiftefysiologiske og kliniske synspunkter, hvorimod
arbejderne kun har ringe tilknytning til hygiejnisk problemstilling.
Som konklusion af ovenstående bedømmelse af de enkelte ansøgeres
videnskabelige arbejder og øvrige kvalifikationer skal udvalget udtale
følgende:
De fire ansøgere moder med hensyn til uddannelse og praktisk virksomhed
med meget ulige forudsætninger for at kunne overtage et
professorat i hygiejne; alle må de siges hver på sit felt at have præsteret
gode videnskabelige arbejder, omend af forskellig værdi.
Udvalget mener, at ansøgerne Ipsen og With må stå tilbage for de
to ældre ansøgere, såvel hvad angår uddannelse og hygiejnisk praksis
som videnskabelig produktion. Ipsens almindelige uddannelse er ikke
særlig omfattende, medens Withs vel er ret stor, men ikke omfatter
1. reservelægetjeneste. Hvad angår deres specielt hygiejniske uddannelse
har Ipsen foruden sin ansættelse på seruminstitutet, kun det
et-årige kursus han har gennemgået ved Harvard University, og With
har kun aflagt embedslægeeksamen; men ingen af dem har nogen
hygiejnisk praktisk virksomhed af betydning at henvise til. Med hensyn
til videnskabelige arbejder mener udvalget ligeledes, at deres produktion,
alt taget i betragtning, ikke står på højde med de andre ansøgeres,
idet den kun i meget ringe omfang har berøring med hygiejne.
Efter udvalgets skøn må valget derfor stå imellem Bonnevie og
Rohølm. Af disse mener udvalget at måtte give Roholm fortrinet.
Fremfor Bonnevie har han en mere alsidig uddannelse, centralt placeret
i den samlede medicin, en bredere hygiejnisk uddannelse og praktisk
hygiejnisk virksomhed. Medens Bonnevies egentlige videnskabelige
produktion, hvor den er betydeligst, udelukkende falder indenfor dermatologien
og dennes tilknytning til erhvervshygiejne, har Roholm
udover sine anerkendte arbejder vedrorende fluorførgiftningen tillige
præsteret særdeles værdifulde arbejder indenfor den interne medicin
(leverbiopsi).
Udvalget skal derfor enstemmigt anbefale, at dr. med. Kaj Rohølm
indstilles til professoratet i hygiejne ved Københavns universitet.«
Efter at indstillingen var blevet eenstemmigt tiltrådt af fakultetet
og indsendt til ministeriet med Konsistoriums tilslutning, blev ved
kgl. resolution af 23. januar 194<S vicestadslæge i København, dr. med.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 45
Kaj Roholm udnævnt til professor i hygiejne ved Københavns universitet
fra den 1. januar 1948 at regne.
Den 29. marts 1948 afgik professor, dr. med. Kaj Roholm ved døden.
Med hensyn til besættelsen af det således ledigtblevne embede afgav
det lægevidenskabelige fakultet under 10. maj 1948 følgende indstilling :
Under hensyn til, at der er forløbet så kort tid, siden der har været
indkaldt ansøgere til det pågældende embede, må fakultetet anse det
for udelukket, at der på nærværende tidspunkt skulle findes personer
udenfor den tidligere kreds af ansøgere, som kunne tænkes at have
kvalificeret sig til at overtage det. Da afdøde professor Roholm og
overlæge Bonnevie i indstillingen fra det fornævnte fagkyndige udvalg
klart stilles foran de to øvrige ansøgere, må fakultetet nu anse overlæge
Bonnevie så afgjort alle andre, der eventuelt kunne komme i
betragtning, overlegen, at man, idet man henviser til den bedømmelse,
der er givet af ham i den oftnævnte udvalgsindstilling, må anse det
for overflødigt at foretage nogen nærmere granskning af hans kvalifikationer
i forhold til andres. Med henvisning hertil og til bestemmelsen
i kgl. anordning af 15. maj 1932 om regler for ansættelse af
professorer ved Københavns universitet, § 1, skal fakultetet indstille,
at overlæge, dr. med. Poul Bonnevie udnævnes til professor i hygiejne
ved Københavns universitet.
Det tilføjes, at denne indstilling har fået tilslutning af 18 af fakultetets
for tiden ialt 22 medlemmer.«
Efter at indstillingen var blevet tiltrådt af Konsistorium bekræftede
overlæge, dr. med. Poul Bonnevie under 3. juni 1948 efter forespørgsel
fra universitetets rektor, at han ville modtage ansættelse i det pågældende
embede. Indstillingen blev under 8. juni 1948 indsendt til ministeriet,
og ved kgl. resolution af 5. juli 1948 blev overlæge i direktoratet
for arbejds- og fabriktilsynet, klinikchef ved rigshospitalets arbejdsmedicinske
klinik, dr. med. Poul Bonnevie udnævnt til professor
i hygiejne ved Københavns universitet fra den 1. juli 1948 at regne.
i. Professor, dr. phil. Erik Årups afgang fra universitetet og universitetsadjunkt,
dr. phil. Aksel E. Christensens udnævnelse til professor i historie
(j. nr. 481/46).
Under 27. november 1946 blev der meddelt professor i nordisk
historie og nordiske antikviteter (Rostgardianus), dr. phil. Erik Arup
afsked efter ansøgning med pension på grund af alder fra den 31.
januar 1947 at regne.
Det således ledigtblevne embede blev efter indstilling af det filosofiske
fakultet og universitetets rektor opslået ledigt, og de under
12. december 1946 indkomne 2 ansøgninger, nemlig fra universitetsad46
Universitetets årbog 1947-48
junkt, dr. phil. Aksel E. Christensen og cand. mag. Rudi Thomsen, blev
af ministeriet tilstillet universitetet til erklæring.
Under sagens behandling i fakultetet i overensstemmelse med reglen
i kgl. anordning af 15. maj 1932 viste det sig, at der hverken i det til
sagens behandling nedsatte fagkyndige udvalg eller i fakultetet kunne
tilvejebringes enighed om indstilling af en af de to ansøgere; efter det
fagkyndige udvalgs skon kunne cand. mag. Rudi Thomsen ikke anses
for kvalificeret til et professorat, og efter udvalgsflertallets skon var
det tvivlsomt, om dr. Aksel E. Christensen opfyldte de særlige krav,
der stilledes til indehaveren af det Rostgaardske professorat. Fakultetet
indstillede da, at embedet påny blev opslået ledigt som et professorat
i almindelig historie.
Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med
Konsistoriums tilslutning, blev embedet påny opslået ledigt som indstillet
af universitetet. Under 5. september 1947 blev de indkomne 4
ansøgninger, nemlig fra universitetadjunkt, dr. phil, Aksel E. Christensen,
mag. art. John Danstrup, bibliotekar, dr. phil. Albert Fabritius
og dr. phil. Fridlev Skrubbeltrang, af ministeriet tilstillet universitetet
til erklæring.
Til at bedomme de indkomne ansøgninger nedsatte det filosofiske
fakultet i henhold til § 3 i kgl. anordning af 15. maj 1932 et udvalg,
bestående af professorerne, dr. phil. Astrid Friis, dr. phil. Albert Olsen,
professor ved Aarhus universitet, dr. phil. Adam Afzelius, professor
ved Oslos universitet, dr. phil. Halvdan Koht og professor ved Gøteborgs
Hogskola, fil. dr. Curt Weibull. Dette udvalg afgav den 5. februar
1948 følgende indstilling til fakultetet:
»Som ansøgere til det ledige embede har meldt sig følgende: dr. phil.
Aksel E, Christensen, mag. art. John Danstrup, dr, phil. Albert Fabritius
og dr, phil, Fridlev Skrubbeltrang.
Om dr. phil. Albert Fabritius skal udvalget udtale, at han har en
i adskillige henseender værdifuld produktion, men da denne næsten
udelukkende falder indenfor genealogi og personalhistorisk forskning,
må det anses for at være et for spinkelt grundlag som kvalifikation
til et professorat i almindelig historie.
Man er enig om, at den yngste af ansøgerne, mag. art. John Danstrup
er en meget lovende ung historiker, hvis produktion lægger omfattende
viden og videnskabelige evner for dagen. Særlig viser hans afhandlinger
fra middelalderen kyndighed og forskerevne, og man har
her hæftet sig ved afhandlingerne: »Reserches critiques sur Andronicos
Ier«, »Esgruserhaandskriftet« og »Træk af den politiske Kamp 1131-82«.
I betragtning af, at mag, Danstrup endnu ikke har haft lejlighed til
at fuldføre et større videnskabeligt arbejde, kan vi ikke på det hidtil
værende grundlag erklære ham for kompetent til et professorat.
Regge de sidste ansøgere, dr. phil. Aksel E. Christensen og dr. phil.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 47
Fridlev Skrubbeltrang, er efter udvalgets opfattelse modne forskere
med en så værdifuld videnskabelig produktion, at de må anses for
kvalificerede til at beklæde et professorat i historie.
Dr. Skrubbeltrangs hovedværk »Husmand og Inderste« er et solidt
og grundigt forskningsarbejde, som med stor sikkerhed udnytter et
særdeles omfattende og til dels vanskeligt bearbejdeligt materiale, og
som på afgorende punkter reviderer den tidligere opfattelse af den
danske bondestands historie, selvom man nok kunne have onsket, at
han havde fået de store linier klarere og fastere frem. Af hans øvrige
produktion indenfor landbrugshistorien skal man særligt fremhæve afhandlingerne
»Kapitelstakst og Kirkekøb« og »Nogle Kilder til ældre
dansk Landbrugsstatistik« som kritisk værdifulde undersøgelser. Herudover
har han udfoldet et omfattende og værdifuldt populærvidenskabeligt
forfatterskab. Medens hans videnskabelige produktion udelukkende
falder indenfor landbrugshistorien, har han blandt sine populærvidenskabelige
emner også behandlet den danske folkehøjskoles
historie.
Dr. Christensens hovedarbejde ligger indenfor den økonomiske
historie.
Indenfor handelshistorie (især: »Dutch Tråde to the Baltic about
1600«) har han leveret flere arbejder, bygget på trykt og utrykt materiale
fra danske og udenlandske arkiver. De behandler centrale problemer
i handelens og skibsfartens historie, og han har udnyttet materialet
med rigdom på synspunkter og givet værdifulde bidrag til
diskussionen af sundtoldsregnskaberne og hollandsk handels og søfarts
organisation og teknik i 16. og 17. århundrede. Hans oversigt over
»Industriens Historie i Danmark indtil 1730« giver ligeledes gode bidrag
til den økonomiske udvikling. Hans videnskabelige produktion strækker
sig også til andre områder. Hans studier over »Danmarks befolkning
og bebyggelse i middelalderen« er under hensyn til det spinkle
materiale udfort med metodisk kritik. Hans arbejde om »Kongemagt
og Aristokrati« i middelalderen har mange svage punkter, men indeholder
alligevel mange selvstændige synspunkter og er derfor et interessant
bidrag til diskussionen om de vanskelige problemer, der
knytter sig til dette emne.
Af hensyn til, at dr. Christensen på forskellige områder har dokumenteret
sine videnskabelige evner, har et flertal (Afzelius, Koht,
Weibull) ment at burde give ham fortrinnet, mens et mindretal (Friis,
Olsen) af hensyn til dr. Skrubbeltrangs skarpsindige forskning har anset
ham for den bedst kvalificerede.
På grund af det stærkt begrænsede område, indenfor hvilket dr.
Skrubbeltrangs forskning hidtil har holdt sig, skal udvalget indstille
til fakultetet at tage under overvejelse at foranstalte en konkurrence
mellem de to ansøgere omfattende to forelæsninger, een over bundet
48 Universitetets årbog 1947-48
og een over frit emne, af hvilke den bundne skal ligge udenfor de områder,
ansøgerne har behandlet i deres produktion.«
Udvalgets indstilling blev i overensstemmelse med § 4, stk. 2, i den
fornævnte kgl. anordning af 15. maj 1932 tilstillet ansøgerne, af hvilke
universitetsadjunkt, dr. phil. Aksel E. Christensen og dr. Fridlev
Skrubbeltrang indsendte svarskrivelser.
Fakultetet indstillede herefter i skrivelse af 24. februar 1948, at det
ledige professorat i historie besattes med universitetsadjunkt, dr. phil.
Aksel E. Christensen.
Efter at fakultetets indstilling med Konsistoriums tilslutning under
28. februar 1948 var blevet indsendt til ministeriet, fandt der nogle
skriftlige og mundtlige forhandlinger sted mellem ministeriet og universitetet
angående den nærmere forståelse af det fagkyndige udvalgs
konklusioner og sagens behandling i fakultetet. Herefter blev ved kgl.
resolution af 13. april 1948 universitetsadjunkt, dr. phil. Aksel E. Christensen
udnævnt til professor i historie ved Københavns universitet
fra den 1. april 1948 at regne.
j. Oprettelse af et lektorat i klassisk filologi og mag. art. J. A. Bundgaards
beskikkelse som lektor
(j. nr. 285/47).
Under 17. marts 1947 indgav professorerne i klassisk filologi, dr. phil.
Hartvig Frisch og dr. phil. Carsten Høeg følgende andragende til det
lilosøliske fakultet:
»Det forskningsområde og den undervisningsbyrde der henhorer under
faget klassisk lilologi ved vort universitet er af en sådan størrelse
og betydning, at det må anses for uforsvarligt at der kun findes to
professorater og et lektorat i faget.
I øjeblikket er der een lektor, der skal give undervisning både i
græsk og latinsk stil (på alle stadier, lige fra begyndelsen til afslutningen)
og gennemgå en latinsk prosatekst for begyndere hvert efterårssemester.
Allerede dette er en stor byrde at lægge på een mand, og
hertil kommer at undervisningen i latin og græsk bor udvides i den
nærmeste fremtid af flere forskellige grunde.
Ved den nye ordning af skoleembedseksamen, hvis gennemførelse
ventes i den nærmeste fremtid, er der indført den regel, at deltagelse
i universitetets undervisning i græsk og latinsk stil under visse betingelser
kan fritage for indstilling til eksamen i disse discipliner. Det
er klart, at denne regel vil medføre, at der i videst mulig udstrækning
må gives de studerende mulighed for at deltage i disse kurser på det
mest belejlige stadium af deres studium, og at holdene må være så
små, at lektoren kan få nøje kendskab til hver enkelt deltagers standpunkt.
Ved den nye ordning er der også givet anvisning på, at nysprogLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 49
lige studenter, der vælger græsk kultur som bifag, skal befæste og udvide
deres kundskaber i latin gennem deltagelse i universitetsundervisningen.
Dette vil medfore, at der bliver forøget behov for undervisning
for begyndere i læsning af latinsk prosa og poesi. Og endelig
bor det bemærkes, at der ved indførelsen (i 1929) af faget »Græsk
Kultur« egentlig skabtes et forøget behov for undervisning, som det
har været meget vanskeligt for de klassiske professorer at tilfredsstille
fuldtud. Ved den nu foreslåede ordning er dette fag opretholdt, men
kravene til sproglige kundskaber er betydelig udvidede. Det vil derfor
nu være uomgængelig nødvendigt at få en fast ordning, der sikrer
den fornødne undervisning (på begynderstadiet) i læsning af græsk
prosa og poesi, der hidtil udelukkende har påhvilet professorerne i
klassisk filologi; en sådan undervisning vil også være til stor nytte for
de studerende, der har klassisk arkæologi som fag.
Vi mener, at den eneste rigtige udvej af disse vanskeligheder er oprettelsen
af endnu et lektorat i klassisk filologi.
Vi ønsker også at fremhæve, at oprettelsen af en sådan stilling vil
betyde en hårdt påkrævet forøgelse af antallet af stillinger, der med
nogen ret kan betragtes som uddannelsesstillinger for videnskabeligt
arbejdende klassiske filologer. Det ene lektorat, der nu eksisterer, kan
visselig ikke siges at dække behovet. Vi gør opmærksom på, at professorerne
i nyere sprog til hjælp ved undervisningen i praktisk sprogfærdighed
har mindst een indfødt lektor for hvert sprog og desuden
adskillige undervisningsassistenter. Da der i vort fag er tale både om
latin og græsk, er det ikke for meget om der findes to lektorer i klassisk
filologi, svarende til de indfødte lektorer for de nyere sprog. Da på
den anden side undervisningen i praktisk sprogfærdighed i følge sagens
natur har en helt anden karakter i de døde sprog end i de levende,
er det for vore fag rimeligt at henlægge den del af undervisningen,
der i de levende sprog varetages af undervisningsassistenter, til lektorerne.
Derfor agter vi ikke at foreslå nogen ændring i det forhold,
at der ikke findes undervisningsassistenter i klassisk filologi.
Udfra disse betragtninger tillader vi os da at stille forslag om, at
der snarest muligt oprettes endnu et lektorat i klassisk filologi. Det
er muligt, at det vil vise sig hensigtsmæssigt at fordele arbejdet mellem
de to lektorer på den måde, at der (i praksis) bliver een lektor
i latin og een i græsk. Men vi mener at det, i hvert fald foreløbigt,
vil være hensigtsmæssigt ikke på forhånd at lægge rammerne fastere
end nødvendigt, og at det derfor er bedst at opretholde betegnelsen
»klassisk filologi« også for lektorerne.«
Forslaget blev under 30. oktober 1947 indsendt til ministeriet med
universitetets tilslutning til gennemførelse på finansloven for finansåret
1948-49. Herefter blev der på finansloven for 1948-49, jfr. rigsdagstidende
for 1947-48, tillæg B, spalte 116-17, under universitetets
50 Universitetets årbog 1947-48
konto 4, Honorarer m. v., optaget en bevilling på 3900 kr. årlig + midlertidig
tillæg til oprettelse af et lektorat i klassisk filologi.
Efter indstilling fra universitetet beskikkede ministeriet herefter
under 14. juli 1948 mag. art. .1. A. Bundgaard som lektor i klassisk
filologi ved Københavns universitet for et tidsrum af 3 år fra den
1. juli 1948 at regne.
k. Oprettelse tij et tektorat i mineralogi og geologi og amanuensis, mag.
scient. Hans Clausens beskikkelse som lektor
(j. nr. 13d/46).
Under 11. februar 1946 indsendte bestyreren af universitetets
mineralogiske og geologiske museum, professor, dr. phil. A. Noe-
Nygaard med anbefaling fra det matematisk-naturvidenskabelige fakultet
et andragende til ministeriet, som bl. a. gik ud på oprettelse
af et lektorat i mineralogi og geologi. Som begrundelse anførtes, at
professorerne Noe-Nygaard og Røsenkrantz, der hver især varetog ca.
1I3 af universitetsundervisningen, på grund af deres arbejde for de
grønlandske geologiske undersøgelser i nogle år ville være forhindrede
i at give den dem ellers påhvilende undervisning, hvorfor professor
Noe-Nygaard ansøgte om oprettelse af et lektorat i mineralogi og
geologi, der burde lønnes med 3600 kr. til bestridelse af den del af
den propædeutiske undervisning, der ville blive berørt.
Under 9. juli 1946 afgav universitetets kurator følgende udtalelse til
ministeriet:
»Nærværende embede er ikke nærmere bekendt med det samarbejde,
der er etableret mellem institutionen »Grønlands geologiske Undersøgelser
« øg lærerne ved universitetets mineraløgiske og geologiske
museum, men man er klar over, at det mineralogisk-geologiske arbejde
i Grønland vil lægge et sådant beslag på professorerne Noe-
Nygaard og Røsenkrantz, at disse ikke samtidig kan øverkomme deres
normale undervisningsarbejde, og at en medhjælp hertil derfor er
nødvendig.
Da det imidlertid ikke drejer sig øm en varig ordning, linder man
i overensstemmelse med universitetets rektor - det ikke påkrævet
at oprette et lektorat til supplering af undervisningsarbejdet, men må
finde det mere stemmende med forholdene, at der midlertidigt for ét
eller liere år stilles et passende beløb til rådighed til undervisningshjælp
i det omfang, professorerne Noe-Nygaard og Røsenkrantz som
følge af deres arbejde for »Grønlands geologiske Undersøgelser« ikke
er i stand til at varetage deres normale undervisningsarbejde.«
Foranlediget heraf meddelte ministeriet under 31. juli 1946 kurator,
at man ikke så sig i stand til at foretage videre i sagen, før man havde
modtaget en nærmere indstilling øm størrelsen af det medhjælpsbelob.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 51
der foreløbig for f. å. 1946-47 søgtes stillet til rådighed som en ekstraordinær
bevilling, for at den ønskede ordning kunne komme i stand.
Samtidig udbad man sig en nærmere redegørelse for det i sagen berørte
samarbejde mellem institutionen »Grønlands geologiske undersøgelser
« og lærerne ved universitetets mineralogiske øg geologiske
museum.
Under 18. december 1946 afgav universitetets rektor øg kurator en
fornyet indstilling øm oprettelse af et lektorat i mineralogi og geologi
på finansloven 1947-48 med et årligt honorar på 3600 kr., idet man vedlagde
en fra professor A. Noe-Nygaard indhentet nærmere redegørelse
af 17. oktober 1946 til hvilken såvel det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet som universitetets rektor havde sluttet sig, hvori oprettelsen
af et lektorat i mineralogi øg geologi fastholdtes med følgende
motivering:
»Med den stærkt forøgede tilgang på hovedfagsstuderende og magisterkonferensstuderende,
som de sidste år har bragt, er det nødvendigt,
at professorerne befries før en del af den propædeutiske undervisning
for at kunne varetage den videregående - ganske uanset det
ovenfor omtalte grønlandsarbejde; der vil således ikke blive tale om
en tidsbegrænset funktion, hvilket måske kunne udledes af ansøgningen.
At universitetets geologiundervisning i forvejen med de bestående
lærerkræfter er hårdt belastet ses bl. a. deraf, at professoren
i geologi ved den polytekniske læreanstalt må bære ca. 1I3 af den. Med
henblik på grønlandsarbejdet gør det forhold sig gældende, at den
søgte lektør i givet fald må kunne påtage sig at eksaminere til skoleembedseksamen
for én af professorerne. Hvad det i praksis ville have
betydet i år fremgår af følgende. Jeg måtte på grund af eksamen, der
faldt en lille uge senere, renoncere på tilbud om at llyve til Grønland
(på 2 dage), og var derefter 4 uger om pr. skib at nå arbejdspladsen i
Grønland; dette er spild af kvalificeret arbejdskraft«.
Ministeriet meddelte imidlertid under 21. januar 1947, at man ikke
på det foreliggende grundlag sa sig i stand til at søge et sådant lektorat
oprettet fra 1. april 1947. Efter yderligere brevveksling i sagen afgav
universitetets kurator under 30. oktober 1947 indstilling øm, at der
ved et dertil sigtende ændringsforslag til finansloven 1948-49 søgtes
bevilget 3900 kr. til aflønning af en lektør i mineralogi og geologi.
På finansloven før 1948-49, jfr. rigsdagstidende for 1947-48, tillæg B,
spalte 116-17, under universitetets konto 4, Honorarer m. v., optøges
en bevilling på 3900 kr. årligt + midlertidigt tillæg til oprettelse af et
lektorat i mineralogi øg geologi.
Under 10. juli 1948 beskikkede ministeriet efter indstilling fra
universitetet amanuensis af l.grad ved universitetet, mag. scient.
Hans Clausen som lektor i mineralogi og geologi ved universitetet for
et tidsrum af 3 år fra den 1. april 1948 at regne.
4*
52 Universitetets årbog 1947-48
1. Oprettelse aj et professorat i almindelig zoologi og rektor, dr. phil.
Holger Valdemar Brandsteds udnævnelse til professor
(j. nr. 186/46).
Efter professor i sammenlignende anatomi, dr. phil. C. M. Steenbergs
dod 1. februar 1946 fremsatte det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet under 9. maj 1946 følgende forslag til en fremtidig ordning
af undervisningen indenfor de discipliner, som afdode professor
C, M, Steenberg havde det undervisningsmæssige ansvar for:
»Prof. C. M. Steenberg havde under sit embede undervisningen i følgende
discipliner: 1) sml. anatomi før konferensstuderende i zoologi,
2) pattedyrenes, særlig menneskets morfologi for studerende til skoleembedseksamen
i naturhistorie og geografi, 3) undervisningen i mikroskopisk
teknik for magisterkonferensstuderende i zoologi, 4) undervisningen
i histologi og embryologi såvel for magisterkonferensstuderende
i zoologi som for skoleembedseksamensstuderende i naturhistorie og
geografi, 5) undervisningen i anatomi såvel hoved- som bifag for gymnasiestuderende.
Alle de pågældende discipliner er obligatoriske for de
pågældende eksaminer og konferenser, og der fordres ved de pågældende
eksaminer, at de studerende skal have gennemgået obligatoriske
kurser indenfor de pågældende områder. Der er således tale om et undervisningsstof,
som de gældende anordninger og bekendtgørelser før
konferenser og embedseksamen forudsætter gennemgået. Den pågældende
undervisning må derfor fortsættes indenfor alle de ovennævnte
discipliner. Hertil kommer, at den skete udvikling indenfor biologien,
navnlig den stigende betydning, man må tillægge den eksperimentelle
arvelighedslære og den eksperimentelle embryologi, gør det påkrævet,
at fakultetets undervisning til magisterkonferenser i zoologi og til
skoleembedseksamen udvides, navnlig ved undervisning i cytologi.
Hvis fakultetets undervisning på dette punkt ikke i fremtiden skal
stå tilbage for undervisningen andetsteds, vil det altså være nødvendigt
ved en fremtidig nyordning af den ovennævnte undervisning, at
denne udover de ovennævnte discipliner tillige udvides med undervisning
i cytologi, evt. også eksperimentel embryologi. Endelig skal man
pege på, at professor zooløgiæ er ganske overordentlig overbebyrdet
med administrations- og undervisningsarbejde, således at det vil være
meget ønskeligt, om man kunne benytte denne anledning til at frigøre
dette embede for noget af dets undervisningsbyrde. Dette ville
kunne ske ved, at undervisningen i morfologi overhovedet overføres
fra professoratet i zoologi til den universitetslærer, hvem undervisningen
i sml. anatomi påhviler. Dette ville navnlig indebære, at de
zootomiske øvelser, der hidtil har hørt under professoratet i zoologi
overføres til den anatomiske lærestol.
Allerede omfanget af den undervisning, prof. Steenberg bestred, var
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 53
så betydelig, at man i virkeligheden ikke med rimelighed kan forlange
den gennemført af en enkelt universitetslærer. Kommer dertil de
udvidelser, som biologiens udvikling i de sidste årtier har nødvendiggjort,
samt den ovennævnle overflytning af en del af professor zoøløgiæs
undervisningsområde til det anatomiske professorat, vil det være indlysende,
at man ikke fremtidig vil kunne tænke sig denne omfattende
undervisning i forbindelse med bestyrelsen af to instituter overdraget
en enkelt lærer.
Oprindelig var da også de discipliner, i hvilke prof. Steenberg underviste,
fordelt på to lærere. Allerede fra forrige århundrede har
universitetet haft en særlig docent i histologi og embryologi og et særligt
laboratorium for disse fag. Dette embede indehavdes sidst (indtil
1934) af afdøde docent R. H. Stamm. I 1923 oprettedes et lektorat i
sml. anatomi, som i 1929 omdannedes til et professorat samtidig med,
at der oprettedes et laboratorium for sml. anatomi. Ved docent Stamms
død i 1934 anmodede fakultetet prof. Steenberg om også at overtage
den under docenturet i histologi og embryologi hørende undervisning
samt bestyrelsen af laboratoriet for histologi og embryologi. Når fakultetet
i 1934 fandt denne ordning ikke blot førsvarlig, men ønskelig,
skyldtes det to forhold. Først øg fremmest at prof. Steenberg, som
igennem 20 år havde været ansat ved laboratoriet før histologi og
embryologi og undervist i disse fag, var i det sjældne tilfælde at forene
udmærkede kvalifikationer såvel indenfor histologi og embryologi som
indenfor anatomi, i hvilke fag han allerede da var professor. Hertil
kom endvidere, at man på daværende tidspunkt ikke havde nogen
egnet efterfølger efter docent Stamm. Den ordning, som blev truffet
i 1934, var imidlertid en ordning, der var knyttet til prof. Steenbergs
persøn, og som alene af den grund ikke vil kunne fortsættes efter
hans afgang. Man har da også stadig bevaret de tø laboratorier som
i hovedsagen adskilte instituter med blot en fælles bestyrer.
Situationen i dag er da denne, at der forefindes to universitetsinstituter,
ved hvilke der er ansat et personale af tjenestemænd, og som
altså nødvendigvis må have bestyrere, samt endvidere et stort undervisningsområde,
der indgår som obligatoriske discipliner ved fakultetets
embedseksaminer øg magisterkonferenser, et område, som øven
i købet nødvendigvis må udvides, hvis fakultetets undervisning skal
være pa højde med biologiens udvikling. Det vil være ganske udelukket
at overdrage dette støre undervisningsområde til en enkelt universitetslærer,
lige sa lidt, som der vil være mulighed for at førdele det
helt eller delvis på andre af faggruppens lærere. Konsekvensen heraf
må blive, at der må søges oprettet to lærerposter, søm så naturligt vil
kunne påtage sig bestyrelsen henholdsvis af institutet for histologi og
embryologi og institutet for sml. anatomi.
Man skal derfor indstille, at det ekstraordinære professorat i sml.
54 Universitetets årbog 1947-48
anatomi, som prof. Steenberg bestred, søges genoprettet som et ordinært
professorat i sml. anatomi, og at dette professorat overlager
undervisningen i morfologi, herunder de zootomiske øvelser for alle
naturhistoriestuderende samt den specielle undervisning i sml. anatomi
for de magisterkonferensstuderende i zoologi. Hvorvidt undervisningen
i anatomi for gymnastikstuderende også vil kunne lægges ind
under dette professorat, eller fortsat bor bestrides af en lektor, således
som af fakultetet ved liere lejligheder indstillet, vil afhænge af, hvorledes
embedet besættes. Dels vil undervisningen i anatomi for gymnastikstuderende
forudsætte særlige kvalifikationer, dels har denne undervisning
de facto i 12 år været besørget af dr. phil. H. Volsøe, for
hvem fakultetet søger et lektorhonorar. Da dr. Volsøe besidder disse
særlige kvalifikation# og igennem denne årrække har gennemført undervisningen
i anatomi for de gymnastikstuderende til fakultetets tilfredshed,
vil man ifølge sagens natur ikke nu ved en omordning kunne
fratage ham denne undervisning.
Endvidere skal man indstille, at det i 1934 nedlagte docentur i
histologi og embryologi genoprettes som et ordinært professorat i alm.
zoologi, og at dette professorats undervisningsområde bliver cytologi,
histologi og mikroskopisk teknik, embryologi samt øvrige dele af den
alm. zoologi, f. eks. descendensteori o. 1. (også herved vil der kunne
opnås nogen aflastning af professor zoologiæ).«
Efter at fakultetets indstilling under 21. februar 1947 var blevet
indsendt med rektors og kurators tilslutning, blev der på normeringsloven
for 1947-48, jfr. rigsdagstidende for 1946-47, tillæg A, spalte
3543-44, oprettet et professorat i almindelig zoologi, mens det af professor
C. M. Steenberg beklædte embede som professor extraordinarius
i sammenlignende anatomi kun normeredes som et ordinært docentur.
Om omdannelsen af dette docentur til et ordinært professorat og
besættelsen heraf vil blive givet meddelelse i et senere hefte af årbogen.
Under 3. maj 1947 afgav fakultetet i henhold til bestemmelsen i
§ 1 i kgl. anordning af 15. maj 1932 om regler for ansættelse af professorer
ved Københavns universitet eenstemmigt indstilling om, at
embedet som professor i almindelig zoologi søgtes besat ved kaldelse
af professor ved Den kgl. veterinær- og landbohøjskole, dr. phil.
Mathias Thomsen. Efter at sagen havde været behandlet i Konsistoriums
forretningsudvalgs mode den 5. maj 1947, forespurgte universitetets
rektor under 8. maj 1947 professor, dr. phil. Math. Thomsen,
om han var villig til at modtage kaldelsen. Ved skrivelse af 3. juni
1947 til rektor meddelte professor Thomsen imidlertid, at han ikke
så sig i stand hertil.
Fakultetet indstillede herefter, i henhold til ovennævnte kgl. anordning
af 15. maj 1932 § 2, at embedet som professor i almindelig
zoologi blev opslået ledigt. Efter at dette var sket, blev under 31.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 55
oktober 1947 de indkomne 8 ansøgninger, nemlig fra rektor, dr. phil.
Holger Brøndsted, dr. phil. Paul Holst Christensen, dr. phil. P. Heegaard,
dr. phil. Axel Marius Hemmingsen, dr. phil. Henning Lemche,
dr. phil. Anker Nielsen, docent Esko Suomalainen, Helsingfors, og dr.
phil. Erik Zeuthen, af ministeriet tilstillet universitetet til erklæring.
Til at bedømme de indkomne ansøgninger nedsatte det matematisknaturvidenskabelige
fakultet i henhold til § 3 i kgl. anordning af 15.
maj 1932 et udvalg bestående af professor, dr. phil. U. Spårck, professor,
dr. phil. Kaj Berg, professor ved Den kgl. veterinær- og landbohøjskole,
dr. phil. Mathias Thomsen, professor ved Lunds universitet,
fil. dr. Bertil Hanstrom og professor ved Uppsala universitet, fM. dr.
S. O. Horstadius. Dette udvalg afgav den 13. april 1948 følgende indstilling
til fakultetet:
»Undertegnede, hvem det matematisk-uaturvidenskabelige fakultet
har anmodet om at afgive en udtalelse om de indkomne ansøgninger
til det ledige professorat i almindelig zoologi, skal i den anledning
fremsætte følgende.
Der er indkommet 8 ansøgninger, nemlig fra rektor, dr. phil. H. V.
Brøndsted, amanuensis, dr. phil. P. Holst Christensen, dr. phil. Axel
M. Hemmingsen, amanuensis ved den kgl. veterinær- og landbohøjskole,
dr. phil. H. Lemche, dr. phil. Poul Heegaard, amanuensis, dr.
phil. Anker Nielsen, docent ved Helsingfors universitet Esko Suomalainen
og universitetsadjunkt, dr. phil. Erik Zeuthen.
Inden vi går over til en nærmere gennemgang af ansøgerne, skal vi
indledningsvis understrege, at professoratets forsknings- og undervisningsområde
i første linie er cytologi, histologi med mikroskopisk
teknik, embryologi samt enkelte andre almindelige zoologiske Discipliner,
f. eks. descendensteorien, og at vi ved bedømmelsen af ansogernes
kvalifikationer har lagt dette synspunkt til grund.
Om de enkelte ansøgeres kvalifikationer skal vi udtale:
Bektor, dr. Holger Brøndsted er født 1893, blev mag. sc. i zoologi
1917, dr. phil. 1937. Han har 1917-20 været assistent hos professor
Boas på den kgl. veterinær- og landbohøjskole og siden 1920 været
knyttet til Birkerod statsskole som adjunkt og lektor, fra 1941 som
rektor. Som Rockefeller-Stipendiat har han arbejdet P/2 år på professor
Runnstrøms laboratorium ved Stockholms hogskola. 1 1940
havde Rockefeller Foundation stillet de fornødne midler til rådighed
for et lektorat i eksperimentel morfologi til ham ved Københavns
universitet, men pa grund af krigsforholdene blev denne plan ikke udført.
Ansøgeren har i 1937 holdt en række forelæsninger som privatdocent
over formdannelsesfysiologi.
Dr. Brøndsteds produktion omfatter 36 offentliggjorte arbejder samt
et manuskript. Den første del af produktionen (1914-34) omhandler ho56
Universitetets årbog 1947-48
vedsagelig systematiske bearbejdelser af samlinger af marine spongier.
I 12 afhandlinger (350 sider, med beskrivelser al mange nye arter) beskrives
og bestemmes materiale, ikke alene l'ra danske samlinger og
ekspeditioner, men også materiale fra udlandet, som var overdraget
ham til bearbejdelse. I de første arbejder indskrænker behandlingen sig
i det væsentlige til beskrivelse, men i de senere optages også zoogeogratiske
spørgsmål til diskussion. Dr. Brøndsted indskrænkede sig imidlertid
ikke til systematiske arbejder alene, men begyndte at beskæftige sig
med andre problemer, som efterhånden har fort ham over i helt andre
forskningsretninger. 1 et lille arbejde fra 1929 behandler han spongiernes
betydning for diskussionen om Wegeners kontinentforskydningsteori;
i et andet arbejde fra 1929 behandles svampespiklernes
størrelse biometrisk med henblik på vækstforholdene, og det bekræftes,
at væksten foregår på overfladen. 1 et lille arbejde fra 1930 behandles
udviklingen af en vis type af spikler hos svampen halicnomia.
Det er dog først i disputatsen fra 1936, at ansøgeren tager mere
dybtgående problemer op til behandling. Et af disse er spørgsmålet,
om celler ved regeneration kan dedifferentieres, d. v. s. falde tilbage
til en oprindeligere så at sige embryonal form og ved genopbygningen
få en anden funktion og deltage i dannelsen af et andet væv end tidligere.
For ferskvandssvampen spongilla lacustris anvendte dr. Brøndsted
følgende metode: det er tidligere kendt, at en sådan svamp kan
presses gennem gaze og de derved frigjorte celler bagefter forene sig
til en ny svamp. Dr. Brøndsted påviser nu forskellen mellem celletyperne
og konstaterer, at hver celletype i den nye svamp får samme
funktion som for. Positiv cytotaxis forekommer ikke, således som man
måske kunne vente, derimod muligvis negativ. Et andet vigtigt problem
er karakteren af svampens »grundsubstans«, hidtil oftest anset
som en afsondret ikke levende substans. Dr. Brøndsted finder, at den
er et levende ektoplasma, da bevægelser kan iagttages i det, og da
der er fri kommunikation mellem dette og cellernes endoplasma, idet
cellegrænserne kan forsvinde og gendannes. 1 den hensigt at undersøge
den restituerede svamps udbredelse pa underlaget har Brøndsted
foretaget studier af de såkaldte Gemmulæ's spiring. Udbredelsen viser
sig at være en aktiv proces af cellerne, sammenknyttet med oxydation.
Visse joners indflydelse på denne proces er undersøgt. Li nedsætter
oxydation og hermed Gemmulæ's udfladning, hvilket også K gør,
medens Ca fremmer den. Også jonernes virkninger i andre henseender
har været genstand for undersøgelser. Et senere arbejde fra 1943 indeholder
en forbedret analyse af Gemmulæ's formdannelse. Gennem
forsøg med forskelligt underlag og forskelligt formede stykker vises,
at formen betinges af en kamp mellem to kræfter: systemets overfladespænding,
der stræber mod afrunding og randcellernes udbredelsestendens.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 57
Selv om der utvivlsomt kan rejses nogen kritik navnlig mod det
histologiske i disse arbejder, bringer de dog adskilligt værdifuldt nyt
til belysning af de nævnte regenerationsprocesser.
Den anden hovedlinie i dr. Brøndsteds eksperimentelle forskning er
hans regenerationsstudier over planarier. 1 tilslutning til Childs gradient
hypotese prøver Brøndsted i et arbejde fra 1937 med negativt
resultat ved hjælp af methylenblåt, om nogen oxydationsproces kan
påvises høs dendrocoeleum. Ansøgeren har udarbejdet en selvstændig
metode til bedøvelse øg transplantation, og denne har bl. a. givet ham
en række interessante resultater, søm føreligger i en del afhandlinger
fra 1939-46, ialt 5. Der stilles i disse afhandlinger en række spørgsmål,
og der vises stør opfindsomhed i metodisk henseende ved besvarelsen.
Et høvede transplanteret til bagkanten af et stykke af kroppens
midte hindrer ikke regeneration af et nyt hovede fra forkanten, det
overflyttede hovede har altså ikke virket søm en organisator. Før
bdelløcephala's vedkommende føreligger en række forsøg vedrørende
regeneration af såvel hovede søm bagende. I bagenden kan dannelse
af et høvede ikke induceres, men et kørt stykke af den forreste del
af kroppen kan danne høvede på forkanten af et bagendestykke, hvorved
hovedets polaritet rettede sig efter det største stykke. En bagende
placeret i stedet for et høvede forhindrer regeneration af hovedet.
Transplanteres et høvede ved siden af denne bagende, overtager det
ikke rollen søm dyrets hovede, øg hvis bagendestykket i førenden derefter
skæres bort, regenererer et nyt hovede. En række forskellige førsøgsserier
viser, at hvis et transplanteret høvede ikke passer direkte
til kroppen, opnås harmonisk tilslutning ikke gennem forandring af
dyrets væv, men gennem nydannelse af mellemliggende partier. Et
fælles hovede dannes af førenden på to sammensmeltede dyr, et overtalligt
fremadrettet høvede dannes fra forkanten af et vindu, udskåret
tværs igennem kroppens forreste del. Evnen til at danne høvede aftager
ikke alene forfra-bagtil men også ud mød siderne. Evnen til at
danne øjne høs pølycelis studeredes kvantitativt øg påvistes at være
stærkest i forkrøppens før- og sidepartier. De nævnte forsøg samt andre
med Extirpation af forskellige dele af forkroppen giver dr. Brøndsted
anledning til at diskutere regenerationens mekanisme, samspillet mellem
organiserende øg hæmmende virkninger, øg til først øg fremmest
at fremsætte tanken om et »højdepunkt«, gennem hvis dominans fremkomsten
af dobbeltdannelser ved regeneration forhindres. LiCl, som
har så stærk virkning på visse dyregruppers æg øg larver, har ringe
indflydelse på planarier.
1 et lille arbejde, der føreligger i manuskript, påviser ansøgeren, at
der ikke er nogen korrelation mellem æggets akse og æggets fastheftning
i ovariet høs den butsnudede frø.
Fortiden den nævnte videnskabelige produktion har dr. Brøndsted
58 Universitetets årbog 1947-48
skrevet en del populærvidenskabelige arbejder og sammenfattende
fremstillinger, af hvilke navnlig skal fremhæves en »biologi« i Haases
håndbøger for 1928; »Cellen og dens Liv« fra 1939; afsnittet om embryologi
i »Videnskaben af i Dag« 1944 samt en kritisk gennemgang
fra 1945 af Needhams bog: »Biochemistry and Morphogenesis«. Disse
arbejder viser ansøgerens alsidige orientering og pædagogiske evner.
Det skal endelig fremhæves, at ansøgeren har skrevet et enkelt
anatomisk arbejde om ansigtsmuskulaturen hos sæler. Det skal også
understreges, at dr. Brøndsted har gennemført sit videnskabelige arbejde
samtidig med en omfattende gerning ved gymnasieskolen, ligesom
han helt selvstændigt er kommet ind på de forskellige forskningsområder,
og man må fra udvalgets side særlig fremhæve denne ansøger
på grund af hans alsidighed og selvstændighed, hvilket formentlig opvejer
betænkelighederne ved hans alder. Både hans senere arbejder
vedrørende svampe og hans planariearbejder viser hans evne til at
se problemer og angribe disse på fortjenstfuld måde. 1 disputatsen
kunne man måske have ønsket en dybere indtrængen i visse problemer
og ikke mindst en bedre behandling af den histologiske side, og i
planariearbejderne er måske grundlaget for nogle af slutningerne ret
svagt. Man må dog værdsætte den made, på hvilken dr. Brøndsted
indenfor et allerede rigt bearbejdet område har fundet nye veje og
derigennem er nået længere end forgængerne.
Dr. phil. Paul Holst Christensen er født 1903, tog magisterkonferens
i zoologi 1928, har været assistent ved landbohøjskolens laboratorium
for husdyrbrug 1928-29 og fra sidstnævnte år assistent, senere amanuensis
ved universitetets histologisk-embryologiske institut. Dr. Holst
Christensen har i denne lange periode haft et omfattende og tidsrøvende
pligtarbejde på det nævnte institut, idet han to gange har måttet patage
sig et stort arbejde i anledning af institutets flytning. Han har
siden docent Stamms død i 1934 i det væsentlige forestået undervisningen
i histologi, og han har som privatdocent holdt forelæsninger
over embryologi, ligesom han siden prof. Steenbergs død har varetaget
undervisningen i histologi, embryologi og mikroskopisk teknik, han
har i denne periode tillige eksamineret til embedseksamen. Han har
en årrække undervist i fysiologi og zoologi ved faglærerkursus.
Dr. Holst Christensens produktion omfatter 13 offentliggjorte alhandlinger,
samt et i manuskript indleveret arbejde. Hans hovedarbejde
beskæftiger sig med embryologien hos sommerfuglen orgyia
antiqua, som ansøgeren har fundet var et egnet materiale til sådanne
undersøgelser. I et foreløbigt arbejde fra 1937 beskrives det overvintrende
ægs ydre og indre bygning, og i den omfangsrige disputats
fra 1942 gives der en rigt illustreret og meget detailleret skildring at
den første del af embryonaludviklingen. Han har ved denne underLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 59
sogelse med betydelig teknisk færdighed kunnet gennemføre at tage
ægget ud af den hårde skal. Den cytologisk-histologiske beskrivelse af
ægget for, under og efter befrugtningen til og med dannelsen af embryonalhinderne
og entomesodermen er særdeles indgående og smukt
gennemført, men den giver ikke meget nyt af betydning. 1 en senere
afhandling fra 1943 uddyber ansøgeren sin opfattelse af amnionserosadannelsen
hos sommerfuglene. Dr. Holst Christensen forlader den
gængse foldeteori og slutter sig i stedet for til Bobretzkys overskydningsteori,
hvilket er et interessant resultat. Et smukt arbejde er
undersøgelsen over den embryologiske udvikling hos flagermus, udført
hos og øjensynligt inspireret af prof. Broman. Dr. 1 lolst Christensens
øvrige arbejder har mere perifer forbindelse med professoratets område.
I et arbejde fra 1943 gives en nøje beskrivelse af flørvingen
drepanepteryx phalaenoides, idet ældre oplysninger bekræftes, beskyttelsesligheden
fremhæves, og der meddeles nye iagttagelser om de
voksnes føde. 1 et ældre arbejde, fra 1934, fremlægges der gode iagttagelser
vedrørende en enlig gedehams' redebygning, larvernes føde,
vækst m. m., uden at der dog gives meget nyt. Ansøgerens allerførste
afhandling om corethra-Larvens hydrostatiske mekanisme er et arbejde
med smukke forsøg udført som elevarbejde hos prof. Krogh,
men uklart i den teoretiske behandling. Endelig har ansøgeren forfattet
nogle ganske små tekniske notitser og nogle populære artikler
om insekter. 1 manuskript foreligger et arbejde om den postembryonale
udvikling hos sommerfuglen cochlidion limacoides, i det væsentlige en
beskrivelse af larvestadiernes ydre morfologi.
Dr. Holst Christensens produktion falder for de væsentlige arbejders
vedkommende inden for professoratets rammer. Den udmærker sig ved
smukke billeder og stor omhu i beskrivelsen, ofte med overdrevet detaillerede
oplysninger, bl. a. om metodiken. Trods den udførlige fremstilling
indeholder hans arbejder lidet nyt af principiel værdi på grund
af forfatterens mangel på ideer og nye synspunkter.
Dr. phil. P. Heegaard er født d. 15. november 1908, dimitteret 1931,
mag. scient. i zoologi 1939 samt dr. phil 1947. Han har i et år haft
ansættelse ved University of Western Australia, hvor han har undervist
i zoologi og ledet øvelser for de studerende. løvrigt har han været
knyttet til Dansk Biologisk Station og i vekslende perioder som vikar
haft ansættelse ved zoologisk museums 3. afdeling. Han har endvidere
deltaget i et af Danas nordatlantiske togter, samt foretaget en del
studiebesøg ved svenske og norske museer; endelig har han gentagne
gange opholdt sig på Kristinebergs zoologiske station, navnlig for at
studere krebsdyrenes larveudvikling.
Hans produktion omfatter 16 publicerede arbejder, hvortil kommer
3 ikke publicerede. Et enkelt af hans arbejder er et litterært oversigts60
Universitetets årbog 1947-48
arbejde over den skandinaviske reliktfauna, et handler om den kvantitative
sammensætning af bundfaunaen i Præstø fjord og et tredie
giver oversigt over nyttefiskenes yngletider og mængden af æg i
Kattegat og den nordlige del af bæltefarvandene. Bortset fra disse tre
småarbejder, som ikke har nogen relation til det ledige professorats
område, handler hele hans øvrige produktion om crustaceer, fortrinsvis
om parasitiske copepoder, 10 af hans arbejder er descriptive, til dels
beskrivelser af nye slægter eller arter af parasitiske copepoder. Det
synes at være omhyggelige og gode beskrivelser, der vidner om forfatterens
kendskab til det foreliggende emne, men de kan ifølge sagens
natur ikke være i særlig grad kvalificerende til det ledige embede. Det
samme gælder et oversigtsarbejde over Østgrønlands dekapode crustaceer.
Ud over disse i hovedsagen beskrivende arbejder, der ikke har givet
anledning til teoretiske betragtninger, har ansøgeren beskæftiget sig
med de parasitiske copepoders postembryonale udvikling samt med
betragtninger over arthropodernes fylogeni. Hans hovedarbejde på
dette område er disputatsen fra 1947: »Contribution to the Phylogeny
øf the Arthropods Copepoda«, tidligere er kommet et par mindre foreløbige
meddelelser øm dette emne. Dette arbejde indeholder beskrivelse
af en lang række hidtil ukendte udviklingsstadier af en række parasitiske
copepoder, øg må før denne dels vedkommende betegnes søm
et godt arbejde, der ikke mindst viser forfatterens evne til at øvervinde
de tekniske vanskeligheder ved at gennemføre de pågældende
parasitiske copepoders udvikling i akvarieforsøg. Den bringer meget
nyt vedrørende dette emne; den behandler dog kun den pøstembryønale
udvikling og kan ikke betragtes søm et embryøløgisk arbejde, men må
anses som en marinbiøløgisk-carcinøløgisk undersøgelse. I tilknytning
til disse undersøgelser over de parasitiske copepoders larveudvikling
og til de systematisk morfologiske undersøgelser øver denne gruppe
har ansøgeren fremsat liere meget omfattende teoretiske betragtninger
vedrørende arthropodernes fylogeni. Denne side af ansøgerens arbejde
har været genstand før ikke ringe kritik; uden her at gå nærmere ind
på dette, skal det dog fremhæves, at de pågældende teoretiske sider
af hans arbejder skæmmes af den kategoriske form, den ofte unødigt
polemiske tone og en del uheldige lapsus. Man kan ikke frakende
dr. Heegaard en betydelig interesse for disse fylogenetiske problemstillinger,
men der kan dog ikke tillægges denne side af hans undersøgelser
en sådan betydning, at det kan kvalificere ham til det foreliggende
professorat.
Det samme gælder et i manuskript foreliggende arbejde om euphausiaceernes
larveudvikling. Alt i alt mener vi at måtte udtale, at dr.
Heegaards produktion i overvejende grad er systematisk-carcinølogisk
og marinbiologisk.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 61
Dr. phil. Axel Marius Hemmingsen er fodt 1900, har taget magisterkonferens
i zoologi med Endokrinologi som speciale 1924 og disputerede
1933 for den filosofiske doktorgrad. Han er videnskabelig medarbejder
og rådgiver ved nordisk insulinlaboratorium, og tyngdepunktet af hans
videnskabelige produktion falder indenfor endokrinologien. Her har
han - i direkte tilslutning til sit arbejde ved insulinlaboratoriet - dels
arbejdet med standardisering af insulin og med dette hormons virkninger,
dels også indgående studeret det hunlige brunstfremkaldende
hormons (oestrinets) virkninger samt binyrebarkens hormon, lovrigt
er han meget alsidigt indstillet og har også skrevet afhandlinger af
entomologisk, ornithologisk, variationsstatistisk og biokemisk indhold.
Dr. Hemmingsens produktion omfatter 30 offentliggjorte afhandlinger,
hvoraf 12 i samarbejde med andre, hvortil kommer 5 upublicerede.
Hvad insulinet angår har dr. Hemmingsen prøvet dets aktivitet
også på evertebrater (krebs, sommerfuglelarver) med visse positive,
men også negative resultater (1924), mens virkningerne var betydeligt
større hos fisk og frøer (1924, 1938). En række af særligt for insulinstandardiseringen
meget vigtige afhandlinger (1926 a og b, 1928 a, b,
1933 c, d, e, 1937 c, 1938 g) beskæftiger sig med temperaturens indflydelse
på sukkernedbrydningen øg med forbedrede standardiseringsmetoder
for insulinprøver på mus og kaniner, hvorved dødeligheden
hos forsøgsdyrene reduceredes særdeles væsentligt ved at holde dem
ved en konstant temperatur på 25° c. under øg mellem forsøgene, øg
nøjagtigheden i forsøgsresultaterne forbedredes betydeligt. Methødikken
er kommet til stor praktisk anvendelse og er optaget i internationale
håndbøger.
Af stor almen betydning er også dr. Hemmingsens undersøgelser over
de oestrogene substanser og deres virkninger (1933 a, b, 1937 a, b, d),
blandt disse især det støre arbejde »Studies øn the oestrasproducing
hormone øestrin« (154 s. 1933) og den samme år publicerede doktorafhandling
»The standard metabolism of female rats before and after
ovariectømy« på 103 sider. 1 disse arbejder, søm behandler mus og
rotter, opstiller forfatteren 12 på hunnens reaktioner grundede brunstgrader,
og det viste sig, at kun de højeste af disse kunne anses som
afgørende bevis før parringsberedskab (psykisk brunst).
Denne, de dertil knyttede vaginalhistoløgiske forandringer og den
øgede muskelaktivitet kulminerede øm natten. En kunstig ombytning
af dag og nat resulterede i en fuldstændig 12-timers forskydning af
alle disse for brunsten karakteristiske fænomener, hvorved det nye
maksimum for muskelaktiviteten voksede dag for dag i overgangstiden,
mens det gamle aftog. Denne omlægning af brunstaktiviteten
fra nat til dag har praktisk betydning for sådanne forsøg, der tager
sigte på en fremkaldelse af brunsttegn og for standardisering af brunstfremkaldende
stoller. Af både teoretisk og praktisk værdi er forfatterens
62 Universitetets årbog 1947-48
påvisning af, art de psykiske brunsttegn er tydeligere og pålideligere
beviser på virkelig brunst end den før overvejende anvendte diagnose,
som baseres på vaginalslimhindens histologiske tilstand.
Efter ovariektomi iagttoges stadigt i de nærmeste dage både psykiske
og histologiske brunsttegn, som udviste en tydelig afhængighed af det
ovarielle stadium på det tidspunkt, da ekstirpationen foretoges. Herigennem
kunne man beregne virkningstiden af den fra dyrets egne
organer stammende normale hormonmængde. Hos rotter med transplanterede
ovarier iagttoges en tendens til ombytning af den normale
4-døgns brunstrytme til en konstant brunst i forbindelse med forsvinden
af Corpora lutea.
Hunner med bortopereret uterus viste normale brunstforeteelser.
Hunner med ekstirperede ovarier udviste derimod efter nogle få dage
ingen tegn på parringsvillighed, de vaginalhistologiske brunstforandringer
og den til samme kompleks hørende rytmiske muskelaktivitet
blev mindre udpræget for efterhånden at forsvinde. Alle tre grupper
af brunstfænomener kunne atter fremkaldes ved injektioner af oestrin
hver fjerde dag. Herved formindskedes reaktionstiden, og brunstgraden
gik i vejret med øgede doser oestrin; den matematiske Sammenhæng
mellem doseringen og reaktionen blev udarbejdet. Parringsberedskab
fremkaldtes imidlertid ikke blot af follikularekstrakt, men
også af oestrin fra gravide dyrs urin, samt af visse kemiske substanser,
thealin og thealol, og af syntetiske oestrogene bensanthracener (1937b).
1 denne værdifulde række af afhandlinger meddeles endvidere, at
hvis der overhovedet forekommer nogen forskel i standardstofskifte
mellem ovarioektomerede og normale rotter, må denne være ubetydelig,
samt at ingen bevislig korrelation kan påvises mellem standardstofskifte
og brunstcyklus, efter at nødvendigt hensyn er taget til
legemstemperaturen og legemsstørrelse (1933). Sluttelig har dr. Hemmingsen
også udarbejdet en forbedret metode for standardisering af
oestrin (1937 d).
1 yderligere tre afhaudliuger (1937 e, 1938 c, f) på det endokrinologiske
område har dr. Hemmingsen leveret fortjenstfulde bidrag til
forståelse af binyrebarkens hormonale betydning. Rotter, hvis binyre
ekstirperedes, døde, og døden indtrådte hurtigst, nar foden var kogsaltfri.
Ved transplantation nåedes fuld kompensation hos begge køn
med hensyn til tilvækst, reproduktion og spontan muskelaktivitet. 1
andre forsøg vistes, at adrenalektomerede dyr var betydeligt følsommere
for insulin end normale.
Et arbejde af dr. Hemmingsen fra 1934 falder indenfor et helt andet
område, idet det omfatter en statistisk analyse af forskellene i legemsstørrelse
hos forskellige, men med hinanden beslægtede dyrearter. Forfatteren
har her under anvendelse af matematik i betydeligt omfang
undersøgt et meget omfattende materiale fra talrige dyregrupper og
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 63
måske på et enkelt punkt vedrorende systematiske forhold draget lidt
vidtgående konklusioner. Men som et bevis på dr. Hemmingsens vidtstrakte
interesser og evner er dog dette arbejde, som må regnes for
at tilhore den »Almindelige Zoologi«, af betydning. Disse hans vidtstrakte
interesser fremgår også af hans entomologiske, ornithologiske
og andre hovedsageligt faunistisk-biologiske feltstudier (1922, 1935,
1938 b, c, 1946 a, b, 1947 a, 1)). De af dem, som foreligger pa tryk,
er både særdeles læseværdige, enkelte må dog betegnes som værende
af populærvidenskabeligt tilsnit, andre indeholder værdifulde iagttagelser
fra naturen. 1 manuskript foreligger et meget stort arbejde
på 474 sider (1947 b) om fuglelivet i det nordostlige Kina, særligt
fugletrækket over Peitaho. Det er et beundringsværdigt resultat af
en flerårig tvungen udlændighed under krigen. Arbejdet indeholder
et meget omfangsrigt materiale til belysning af fugletrækket, og de
teoretiske resultater, som for tiden er ved at blive udarbejdet på dette
grundlag, vil sandsynligvis blive værdifulde.
Dr. Hemmingsen har således vist mangesidige zoologiske interesser
og har en særdeles fremragende endokrinologisk produktion. En del
af hans arbejder på dette sidstnævnte omrade har en vis beroring med
histologi - dr. Hemmingsen behersker åbenbart histologisk teknik. Men
alle hans mere betydningsfulde arbejder, med undtagelse af det utrykte
arbejde over fugletrækket i Nordkina og studier over variationen af
arternes legemsstorrelse (1934), falder indenfor den rene fysiologi, og
de oven for nævnte histologiske undersogelser af f. eks. vaginalslimhinden
er nærmest af rutinemæssig natur.
Dr. Flemmingsen har udfort mange af sine undersøgelser i samarbejde
med andre zoologer og medicinere, hvorved han i de Heste tilfælde
sikkert har været den, som har taget initiativet og altså vist evne
til at interessere og vejlede yngre forskere.
Dr. phil. Henning Lemche er fodt 1904, cand. mag. i naturhistorie
og geografi 1927 og dr. phil. fra 1937. Fra 1928 har han været videnskabelig
assistent ved den kgl. veterinær- og landbohøjskoles zoologiske
laboratorium, hvor han i 1946 udnævntes til amanuensis I.
Denne stilling har givet ham lejlighed til at beskæftige sig med mange
sider af zoologien, idet han har givet sig af med museumsarbejde,
mikroskopisk teknik og anden sædvanlig laboratoriemetodik etc. Han
har endvidere deltaget i undervisningen, dels ved demonstrationer af
præparater, og siden 1942 ved afholdelse af en særlig forelæsningsrække
over zoologi for landbrugs- og mejeribrugsstuderende med dertil
hørende eksaminer. Hans zoologiske uddannelse må derfor siges at være
særdeles fyldig og alsidig, ligesom han er fortrolig med undervisning.
Da Lemche foruden sit ret omfattende pligtarbejde som assistent
og underviser af økonomiske grunde har måttet påtage sig et tids64
Universitetets årbog 1947-48
røvende ekstraarbejde i form af manuduktion o. a., er det i høj grad
anerkendelsesværdigt og et vidnesbyrd om en usædvanlig arbejdskraft,
at han alligevel har haft evne til en stor videnskabelig produktion.
Hans publikationsliste omfatter 23 numre, hvortil kommer 3
endnu ikke publicerede.
Dr. Lemches arbejdsområde omfatter 2 dyregrupper: opisthobrancher
og insekter. Vedrørende opisthobrancherne foreligger 6 udgivne afhandlinger,
1 i korrektur samt et endnu ikke fuldført manuskript.
Disse afhandlinger er delvis bearbejdelser af ekspeditionsmateriale og
er således af faunistisk-zoogeografisk-systematisk karakter, men også
økologiske problemer behandles med fremsættelse af nye og værdifulde
synspunkter. I det i korrektur foreliggende arbejde redegøres i første
del for forfatterens interessante undersøgelser over larveskallerne i relation
til økologi og systematik, medens anden del er en systematisknomenclatorisk
revision af de nordatlantiske cephalaspide tectibrancher.
Om end samtlige disse arbejder bærer præg af indgående undersøgelse
og kritisk vurdering og til dels fremforer originale og frugtbare
synspunkter, må de siges at falde udenfor det område, som det ledige
professorat omfatter. Dette kan derimod ikke siges om det foreliggende
manuskript, som er 2 kapitler af en undersøgelse over anatomi hos
opisthobranchslægten cylichna, omfattende integumentet med dets talrige
kirtler samt nervesystemet. Dette arbejde må karakteriseres som
mikroskopisk anatomi og histologi og viser forfatterens kendskab til
den hertil hørende teknik, ligesom det synes at være udført med stor
grundighed og nøjagtighed.
Lemches entomologiske arbejder er dog i højere grad problemforskning
og berører ret forskellige grene af zoologien, selv om objekterne
er de samme, nemlig insektvingerne. Fire af disse arbejder er eksperimentelt-
genetiske afhandlinger af mindre omfang (1931, 1933, 1943,
1944 a). To afhandlinger fra 1940 og 1942 vedrører insektvingernes
morfologi og fylogeni og fremfører nye og værdifulde synspunkter og
resultater sammen med mere problematiske hypoteser. Af stor interesse
er således hans påvisning af to væsentlig forskellige grundtyper
for udviklingen af insekternes vinger; den ene type repræsenteres af
de uddøde palæodictyopterer og inden for nutidens insekter af odonaterne,
medens de øvrige nutidige insektgrupper hører til den anden
type. Dette medfører vigtige konsekvenser for insekternes systematik.
Af principiel betydning er også Lemches kritik af det Comstock-
Needhamske skema for insektvingernes ribbesystem, der almindeligt
opfattes som en »urtype« for ribberne. Han påviser nemlig på overbevisende
måde, at ribberne oprindelig har været til stede i ubestemt
antal og forbundet netformet ved talrige tværribber, og han påpeger
slående - men hidtil næppe fremhævede - overensstemmelser mellem
ribberne på kakerlakkernes vinger og skulpturen på prothorax. 5
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 65
andre arbejder (1935, 1937, 1942 a, 1944 b og 1945 a) vedrører insektvingernes
tegning, et arbejdsfelt som har tiltrukket mange forskere,
men stadig frembyder fængslende, omend vanskelige problemer.
Lemches metode er i disse arbejder udelukkende den sammenlignende
morfologiske, men hans synspunkter er undergået betydelige svingninger,
idet han fra en udpræget fylogenetisk indstilling går over til
en mere formal komparativ-morfologisk, som dog tillige tager hensyn
til udviklingsfysiologiske synspunkter. Hans oprindelige ensidige hævdelse
af en tværbåndstegning, der betragtes som den fylogenetisk oprindelige,
alloses efterhånden af påvisningen af 4-5 forskellige »tegninger
«, som kan kombineres og overdække hinanden på uhyre varierende
måde. Det taler vel nærmest til fordel for forfatteren, at han
under arbejdet er kommet til en anden og formentlig rigtigere erkendelse
af disse højst komplicerede forhold, men hans arbejder ville
utvivlsomt have vundet i klarhed, om han i sin fremstilling i højere
grad havde erkendt og præciseret dette. Der lindes i disse afhandlinger
positive resultater af betydelig interesse (således påvisningen af de 7
tværbånd hos de primitive insekter, analysen af ephestia-vingen o. a.);
men en hel del af hans slutninger er næppe endeligt afklarede og bærer
stadig et hypotetisk præg. Man kan måske karakterisere disse arbejder
som et værdifuldt bidrag til diskussionen af et særdeles kompliceret
problem.
Dr. Lemche er utvivlsomt en særdeles dygtig yngre forsker med udpræget
blik for problemer, med alsidig orientering og med stor arbejdsevne,
men måske også med en vis tilbøjelighed til spekulative
konstruktioner og til skarp standpunkttagen. Han synes overvejende
morfologisk indstillet, men har dog udfort nogle eksperimentelle arbejder.
En række af hans insektarbejder og det histologisk-anatomiske
om cylichna må siges at falde indenfor professoratets område; det
samme gælder for hans populær-videnskabelige bog »FYa Molekule til
Menneske«, der behandler descendensteorien fra moderne synspunkter.
Dr. phil. Anker Nielsen er født i 1907, har taget magisterkonferens
i zoologi i 1934 og er dr. phil. fra 1942. Han har været ansat på nordisk
insulinlaboratorium fra 1929-39 og er siden 1939 ansat som amanuensis
ved Københavns universitets ferskvandsbiologiske laboratorium.
Dr. Anker Nielsens videnskabelige produktion ligger næsten udelukkende
indenfor entomologiens område og behandler på dette felt
især trichopterernes postembryonale udvikling og biologi. Han har
herom skrevet liere store og særdeles grundige afhandlinger, som må
anses for værdifulde bidrag til denne insektordens morfologi, fylogeni
og økologi. Efter at han i 1935-37 havde publiceret 3 mindre afhandlinger
om dette emne, udkom i 1942 hans disputats: »Uber die Entwicklung
und Biologie der Trichopteren mit besonderer Besichtigung der
66 Universitetets årbog 1947-48
Quelltrichopteren Himmerlands«, et arbejde på 375 sider med 25 tavler.
Afhandlingen giver en nøje beskrivelse af en række trichopterers æg,
larvestadier og pupper samt af larvernes og puppernes huse. Selvom
den skriftlige fremstilling visse steder forekommer vel detailleret, lettes
tilegnelsen af stoffet meget ved de mange og instruktive, af forfatteren
selv tegnede figurer. Nær til disputatsen slutter sig studiet af den
rheophile vårfluelarve oligoplectrum maculatum (1943). I begge arbejder
dokumenterer forfatteren sin evne til indgående morfologiske
undersøgelser og til biologiske iagttagelser af dyrene i naturen.
De fylogenetiske forhold indenfor vårfluerne har dr. Nielsens særlige
interesse og behandles bl. a. i et mindre arbejde fra 1943 over beraeidaes
og sericostomatinaes stilling i systemet. Fylogenetiske resultater behandles
ligeledes i det ca. 200 sider store arbejde, der for tiden er under
trykning, om den særprægede familie hydroptilidae; dette arbejde
indeholder iøvrigt værdifulde biologiske og morfologiske oplysninger.
I afhandlingen om Susås trichopterer behandles disse dyrs udbredelse
på biotoper af forskellig karakter.
Som manuskript er vedlagt en lille afhandling behandlende spørgsmålet,
om den dorsoventrale affladning hos dyr fra rindende vand
kan opfattes som en tilpasning til stor strømhastighed, og en anden
om kildernes dyregeografi; selvom morfologi åbenbart er dr. Nielsens
særlige interesse, vidner disse afhandlinger om, at han også har interesse
for og forståelse af økologiske problemer.
Inden for sit entomologiske arbejdsområde er der ingen tvivl om,
at dr. Anker Nielsen er en særdeles kyndig forsker; han må karakteriseres
som en dygtig entomolog. Men hans studier, bortset fra de
fylogenetiske resultater, har kun i underordnet grad tilknytning til
de discipliner, som professoratet i almindelig zoologi skal omfatte.
Docent Esko Suomalainen er født i Helsingfors 1910, fil. kand, 1934,
fil. mag. 1935, fil. lic. 1940 og docent i genetik ved universitetet i Helsingfors
1941.
Suomalainen er således finne og har efter de foreliggende oplysninger
(i ansøgningspapirerne) gennemgået den regulære universitetsuddannelse
i genetik, zoologi og botanik, ligesom han har været eksamineret
i kemi og geografi til kandidateksamen. Hans licentiatgrad fra 1940
svarer fuldt ud til en dansk doktorgrad.
Han har endvidere oplyst, at han i kortere eller længere perioder
har fungeret som assistent ved kurser i vertebratanatomi, mikroskopisk
anatomi, embryologi og hydrobiologi ved Helsingfors' universitet,
indtil han fik endelig ansættelse som assistent ved den genetiske institution
(under prof. Harry Federley) i 1936; fra 1941 udnævntes han
som nævnt til docent i genetik.
Udvalget beklager, at det kun har et ringe personligt kendskab til
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 67
ansøgeren, og selv om det efter det foreliggende ikke kan betvivles,
at hans uddannelse indenfor zoologi og genetik er fuldt ud tilfredsstillende
og alsidig, føler man sig alligevel på noget usikker grund, når
det gælder bedømmelsen af denne ansøgers personlige egenskaber, omfanget
af hans viden og interessefelt samt hans evner til at undervise;
det kan nævnes, at Suomalainen har finsk som modersmål, men er i
Stand til at skrive og tale svensk.
Ansøgerens publikationer omfatter 43 numre. Heraf er imidlertid
de 13 affattet på finsk og er formentlig alle halv-populære oversigtsartikler
o. 1.
Desuden har han skrevet 14 mindre meddelelser, som væsentlig er
af faunistisk-biologisk indhold; de drejer sig dels om fund af arter,
dels om biologiske iagttagelser, og vedrører navnlig sommerfugle, men
desuden fugle, phyllopoder og amphibier. I hovedsagen ligger dog disse
meddelelser udenfor professoratets område, og vi skal derfor ikke gå
nærmere ind på deres indhold.
Endvidere er ansøgeren sammen med afd. prof. Ekman medforfatter
til 2 afhandlinger vedrørende teratologiske forhold hos katte (1934,
1937 c). Af større interesse er to genetiske arbejder over sommerfugle
fra 1938 og 1942, om end de vel ikke bringer noget principielt nyt.
Den mest værdifulde del af ansøgerens produktion udgøres af hans
arbejder om kromosomforhold hos forskellige insektgrupper. Vi må
her i første række fremhæve de meget betydelige undersøgelser vedrørende
kromosomerne hos parthenogenetiske snudebiller (1940 a, b,
1944 b, 1945 a, 1947 b).
Ansøgeren har i liere arbejder undersøgt en række parthenogenetiske
arter og racer af disse biller og påvist, at de udviser polyploidi, idet de
fleste er triploide, nogle tetraploide og en enkelt form pentaploid. Han
finder, at der kun foregår en modningsdeling uden nogen reduktion af
kromosomtallet. De undersøgte beslægtede, ikke-parthenøgenetiske
former er derimod diploide og har normale modningsdelinger. I visse
tilfælde findes der inden for samme art en bisexuel og een eller flere
parthenogenetiske racer med forskelligt krømosomtal. Han godtgør
endvidere, at parthenogenesen er en forudsætning for polyploidien og
fremsætter forskellige hypoteser til at forklare polyploidiens fremkomst.
Af stor interesse er også hans forsøg på at sætte udbredelsen
af forskellige racer i relation til naturforholdene i Istiden, idet de
bisexuelle racer af arter, som også omfatter partenogenetiske racer,
synes at være knyttet Lil de alpeområder, der var isfri nunataker i
wiirm-istiden. Han har her haft et forbillede i Seiler's undersøgelser
over tilsvarende forhold hos en solenobia-art og har også kunnet støtte
sig på faunistisk-systematiske arbejder af Else Jahn.
Disse cytologiske arbejder må betegnes som særdeles betydelige og
har skaffet ham megen anerkendelse hos fagfæller i Amerika og Europa.
68 Universitetets årbog 1947-48
Til de omtalte kromosomarbejder slutter sig nogle mindre undersøgelser
om cytologien hos andre parthenogenetiske insekter (bladlus,
skjoldlus), som dog ikke - selvom de er værdifulde - bringer væsentlige
nye resultater, men overvejende bekræfter tidligere undersøgeres.
1 et større arbejde (1946 e) har ansøgeren foretaget en særdeles indgående
undersøgelse af kromosomforholdene under udviklingen af de
hanlige kønsceller hos blattider (kakerlakker). Dette arbejde er betydningsfuldt
ved den nøjagtige analyse af tetradedannelsen og forekomsten
af Chiasmata. Han viser sig heri fuldt fortrolig med de nyeste
anskuelser vedrørende overkrydsninger og forbindelser mellem kromosomerne
(chiasmata), og dette arbejde kan sidestilles med de bedste
moderne undersøgelser af lignende art.
Docent Suomalainens cytologiske arbejder falder indenfor et centralt
afsnit af det omrade, som det ledige professorat omfatter, nemlig
kromosomcytologien. De er særdeles fortjenstfulde og har givet resultater
af blivende værdi. Man kan måske fremhæve, at hans videnskabelige
virksomhed er noget ensidig præget, men hans mindre meddelelser
vidner dog om kendskab til også andre sider af zoologien.
Dr. phil. Erik Zeuthen er født d. 15. november 1914, mag. sc. i zoofysiologi
1939, dr. phil. 1947. Har tidligere taget 1. del af skoleembedseksamen
omfattende fagene botanik og zoologi. Har studeret eksperimentel
zoologi ved Stockholms Hogskola og har iovrigt arbejdet ved
zoofysiologisk laboratorium og Carlsberglaboratoriet; er siden 1946
universitetsadjunkt.
Dr. Zeuthens produktion omfatter 16 trykte arbejder, hvortil kommer
4 arbejder i manuskript. Af disse 20 arbejder er dog 7 udført i
samarbejde med andre. Hele dr. Zeuthens produktion må betegnes
som fysiologisk, delvis cellefysiologisk. Bortset fra et par mindre arbejder
sammen med Aug. Krogh om osmotiske forhold i froægget og
om de fysiologiske forhold, der går forud for insekternes tlugt, samt
et lille arbejde vedrørende de osmoregulatoriske forandringer ved
ferskvandssvampenes overvintring, beskæftiger alle hans øvrige arbejder
sig med respirations- og stofskiftefysiologi. Her skal navnlig
fremhæves et meget smukt arbejde vedrorende fuglenes respiration,
samt hans række af publikationer vedrørende stofskiftet i æg af
ascidier og frøer, hos små planktonorganismer og ved celledelinger.
1 forbindelse hermed foreligger der fra hans hånd nogle arbejder vedrørende
tekniske forhold, navnlig den på Carlsberglaboratoriet indførte
dykkermetode. Disse arbejder viser alle dr. Zeuthens betydelige evner
som eksperimentator og hans videnskabelige begavelse. De er gennemført
med stor teknisk dygtighed, og han fremstiller og behandler de
vundne resultater med klarhed og udmærket sans for de konsekvenser,
der kan drages. Det fremgår dog af disse arbejder og ikke mindst af
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 69
hans hovedarbejde, disputatsen, at han anskuer de foreliggende problemer
fra et biokemisk-fysiologisk synspunkt. Disputatsen, der handler
om dyrenes størrelse i forhold til stofskiftet, var oprindelig anlagt
som et økologisk-fysiologisk arbejde over planktonorganismernes iltforbrug,
men - vel i virkeligheden typisk for dr. Zeuthens hele indstilling
- blev denne linie ret hurtigt forladt, og arbejdet udviklede sig
til et rent fysiologisk til dels teoretisk arbejde vedrørende størrelse og
stofskifte.
Selv om visse arbejder beskæftiger sig med fysiologiske forhold under
celledelingen, kan de dog næppe siges at falde inden for det ledige professorats
område. Vi anser dr. Zeuthen for en særdeles lovende ung
forsker, men vi mener dog, at hans produktion er i udpræget grad
fysiologisk øg derfor har ringe tilknytning til det ledige embedes
område.
Søm det vil fremgå af ovenstående gennemgang af de enkelte ansøgeres
vita ante acta og videnskabelige produktion, falder dr. Heegaards
øg dr. Nielsens videnskabelige arbejder så godt søm fuldstændig
udenfor professoratets område, hvorfor vi allerede af denne grund
mener, at de ikke kan komme i betragtning ved embedets besættelse.
Om dr. phil. Hemmingsen må vi udtale, at vi anser ham før en fremragende
førsker, men også før hans vedkommende ligger produktionens
hovedvægt så afgjort indenfor fysiologien, dernæst indenfor
faunistik, økologi og lign. dele af zoologien, medens hans tilknytning
til de discipliner, som det ledige professorat omfatter, er ringe. Selv
om vi vil understrege, at vi anser dr. Hemmingsen for den måske betydeligste
førskerbegavelse blandt ansøgerne, mener vi alligevel ikke,
at han kan komme i betragtning ved dette professorats besættelse.
Også for dr. Erik Zeuthen gælder det, at hans arbejder såvel med
hensyn til metode som synspunkter er fysiologiske og biokemiske øg
mere periferisk berører de under det ledige embede hørende dele af
zoologien. Selv om vi anser dr. Zeuthen for at være en særdeles lovende
forsker, mener vi derfor heller ikke, at han kan indstilles til det ledige
embede.
For dr. Brøndsted, dr. Holst Christensen, dr. Lemche og docent
Suomalainen gælder det derimod, at deres produktion i større eller
mindre grad falder indenfor professoratets område eller i hvert fald
grænseområder.
Dr. Holst Christensens produktion falder ganske vist før hovedarbejderne
helt inden før professoratets område, men da den dels i
henseende til omfang er betydelig mindre end de tre andre ovennævnte
ansøgeres, dels på grund af dens rent deskriptive karakter uden almindelige
resultater også i videnskabelig henseende står tilbage for
de andres, mener vi heller ikke at kunne indstille dr. Holst Christensen,
70 Universitetets årbog 1947-48
idet han - nanset sin mangeårige fortjenstfulde gerning ved institutionen
- som forsker ikke kan komme på højde med de tre andre
ansøgere.
Selv om vi mener, at dr. Lemche har en omfattende og værdifuld
produktion, er den dog mindre central inden for professoratets område,
og den står vel for de arbejders vedkommende, som der her
særlig må lægges vægt på, knapt på højde med dr. Brøndsteds og docent
Suomalainens.
Om disse to sidstnævnte mener vi, at de i henseende til videnskabelige
kvalifikationer må anses for næsten jævnbyrdige. Dr. Brøndsteds
produktion tyder dog på mere alsidighed og iderigdom, hvorfor vi
mener at burde indstille ham til det ledige embede. Her er der også
i nogen grad taget hensyn til, at vi ikke mener at burde indstille en
forsker fra et andet land, med mindre dennes kvalifikationer ligger
klart foran den bedst kvalificerede danske ansøgers.«
Udvalgets indstilling blev i overensstemmelse med § 4, stk. 2, i den
fornævnte kgl. anordning tilstillet ansøgerne, af hvilke dr. Paul Holst
Christensen indsendte bemærkninger til indstillingen.
Efter at udvalgets indstilling var blevet tiltrådt af fakultetet og
indsendt til ministeriet med Konsistoriums tilslutning, blev rektor, dr.
phil. Holger Valdemar Brøndsted under 2. juni 1948 udnævnt til professor
i almindelig zoologi ved Københavns universitet fra den 1. august
1948 at regne.