210 Danmarks tekniske højskole 1946-47
111. ANORDNINGER, MINISTERIELLE BEKENDTGØRELSER
M.V. I BERETNINGSÅRET 1946-47
Der er ikke i beretningsåret overfor ministeriet fremsat forslag til
eller udstedt nye anordninger eller bekendtgørelser vedrørende Den
polytekniske læreanstalt.
I den af undervisningsministeriet i henhold til regeringsbeslutning
nedsatte kommission til undersøgelse af, hvilke opgaver det på nærværende
tidspunkt naturligt må skønnes at påhvile staten at tage op
til losning, for at det videnskabelige livs trivsel i Danmark kan fremmes
bedst muligt på alle forskningsområder, er højskolen repræsenteret
af rektor, professor Anker Engelund øg prorektor, professor, dr. Jakob
Nielsen. I beretningsåret har der i denne kommission været afholdt
en række møder, og der er nedsat nøgle underudvalg, hvor højskolens
repræsentanter har sæde. Det vil ikke på nærværende tidspunkt være
muligt al komme ind på de mange spørgsmål, der er taget op af denne
kommission, men kommissionens arbejde har dog allerede på et punkt
givet et mærkbart resultat, idet højskolen i lighed med Københavns
universitet har fået sin bevilling til hjælp til doktorander til trykning
af doktordisputatser meget betydelig forøget, nemlig fra 650 kr. til
12.000 kr., hvorefter det skulle blive muligt at dække en betydelig del
af doktorandens udgifter ved ofTentliggørelsen af afhandlingerne.
Et af lærerrådet nedsat udvalg til støtte før højskolens 2 repræsentanter
i den nævnte kommission har fået følgende sammensætning:
Professorerne A. E. Bretting, A. R. Christensen, J. A. Christiansen, Jul.
Hartmann, M. O. Jørgensen, J. L. Mansa, P. E. Raaschou, Jørgen Rybner,
A. Schneider øg E. Thaulow samt lektor, førstander Mogens Jul.
I henhold til den i lønningslovens § 745 givne hjemmel har ministeriet
ved skrivelse af 15. august 1947 fastsat de årlige honorarer til
fagrådsformændene til 800 kr. + midlertidigt tillæg fra 1. april 1946
at regne.
IV. HØJSKOLENS PERSONALEFORHOLD
Den 6. september 1946 afgik docent i matematik, dr. phil. J. Pål ved
døden. Dr. Pål, der var født 1881, blev fra 1. august 1926 beskikket
til lektor i matematik ved læreanstalten, øg efter at denne stilling på
normeringsloven før 1929-30 var blevet omdannet til et docentur, udnævntes
dr. Pål fra 1. april 1929 til docent.
Ved kgl. resolution af 14. december 1946 udnævntes lektør, civilingeniør
Viggo Axel Kjær til professor i maskinlære fra 1. november
1946 at regne (se nærmere under afsnit a).
Ved ministeriets skrivelse af 21. februar 1947 konstitueredes lektør.
Højskolens personaleforhold 211
dr. phil. Werner Fenchel som docent i matematik fra 1. februar 1947
at regne (se nærmere under afsnit b).
Ved ministeriets skrivelse af 4. marts 1947 konstitueredes amanuensis
af 1. grad, civilingeniør Alfred Frants Mogensen som professor i
havnebygning og fundering fra 1. februar 1947 at regne (se nærmere
under afsnit c).
Ved ministeriets skrivelse af 8. juli 1947 genbeskikkedes dr. phil.
Johannes Boye Petersen som lektor i mikroskopi og rendyrkning af
gæringsorganismer for et tidsrum af 3 år fra 1. april 1947 at regne.
Ved højskolens skrivelse af 12. juni 1947 genbeskikkedes civilingeniør
A. Bøgh som lektor i stærkstrømselektroteknik for en 3-årig
periode fra den 1. april 1947 at regne.
Ved højskolens skrivelse af 10. juni 1947 genbeskikkedes civilingeniør
F. Ingerslev som lektor i akustik for en 3-årig periode fra den
1. april 1947 at regne.
Ved højskolens skrivelse af 10. juni 1947 genbeskikkedes amanuensis
af 1. grad, civilingeniør G. Weber søm lektor i elektroteknik (belysningsteknik)
for en 3-årig periode fra 1. april 1947 at regne.
a. Lektor, civilingeniør Viggo A. Kjærs udnævnelse til professor.
Som nævnt i årbogen før 1945-46 blev der i henhold til lønningsloven
af 6. juni 1946 oprettet et professorat i maskinlære. Til at afgive
indstilling om besættelse af dette professorat nedsatte lærerrådet i sit
møde den 20. juni 1946 et udvalg, bestående af direktør R. G. Andersen,
dr. techn. H. H. Blache, dr. techn. Leo A. Damm, professor
C. Glindemann-Nielsen, professor E. K. Henriksen, professor A. R.
Holm, professor, dr. J. L. Mansa og professor Th. E. Thomsen med
højskolens rektor som formand. Udvalget afgav under 12. oktober
1946 følgende indstilling:
»Til det pågældende professorat har der meldt sig to ansøgere, nemlig
lektor, civilingeniør Viggo Axel Kjær og civilingeniør Poul Ebbe
Thiesen.
Civilingeniør Kjær er født 4. april 1899. I 1923 tog han afgangseksamen
som maskiningeniør, og han var herefter i 10 år ansat ved
Burmeister & Wain, hvor han i særlig grad arbejdede i dette Selskabs
dieselmøtorafdeling. 1 1933 blev han knyttet som videnskabelig assistent
til Den polytekniske læreanstalt, og jævnsides med denne stilling
har han virket som rådgivende ingeniør. I 1939 blev han ansat som
lektor i forbrændingsmotorer og luftkompressorer ved højskolen. Civilingeniør
Kjær har både i teoretisk og praktisk henseende beskæftiget
sig med motørkonstruktion, og han har indenfor dette område publiceret
en række artikler i fagpressen. Som videnskabelig assistent ved
læreanstalten har han på udmærket måde undervist de maskininge-
14*
212 Danmarks tekniske højskole 1946-47
niørstuderende og specielt ledet undervisningen af de studerende, der
valgte speciale i forbrændingsmotorer. Både før og efter hans udnævnelse
til lektor ved højskolen har han med selvstændigt ansvar holdt
forelæsninger indenfor sit speciale. Endvidere kan det nævnes, at han
under professor Th. E. Thomsens sygdom i et semester holdt dennes
forelæsninger. Lektor Kjærs forelæsninger foreligger offentliggjorte i
kompendieform, men det er udvalget bekendt, at civilingeniør Kjær
arbejder på en samlet håndbog om forbrændingsmotorer. Civilingeniør
Kjær har under sit arbejde ved højskolen vist sig som en dygtig
forelæser og en i høj grad inciterende lærer, der i udstrakt grad har
vundet de studerendes tillid. Han nyder tillige stor anseelse som motorkonstruktør
indenfor de tekniske fagkredse, i hvilken henseende bl. a.
kan nævnes, at lektor Kjær var tilkaldt som sagkyndig ved bedømmelsen
af ansøgerne til professoratet i forbrændingsmotorer ved Chalmers
tekniske 1 logskola i Goteborg, og de publikationer, der foreligger
fra hans hånd, viser videnskabelig modenhed og selvstændighed.
Civilingeniør Poul Ebbe Thiesen er født 7. februar 1907. 1 1931 tog
han sin afgangseksamen som maskiningeniør. Han har herefter været
beskæftiget i praksis dels ved aktieselskabet Frichs og senere hos aktieselskabet
Volund. Siden 1. oktober 1945 har han været leder af maskinlaboratoriet
ved Odense tekniske skole. Civilingeniør Thiesen er
kendt som en dygtig ingeniør, og han har lagt stør interesse for dagen
for den laboratoriemæssige side af en teknikers virke.
Der er i udvalget enighed om, at begge ansøgere er dygtige ingeniører,
men at civilingeniør Kjær er civilingeniør Thiesen betydelig
overlegen i erfaring og videnskabelig modenhed, og da lektor Kjær som
nævnt er en usædvanlig begavelse i konstruktiv retning og tillige under
sin virksomhed på højskolen har vist udmærkede pædagogiske evner,
er udvalget enigt om at indstille civilingeniør Kjær til professoratet.
Der er fra et enkelt af udvalgets medlemmer udtalt en beklagelse
af, at der ikke har meldt sig flere ansøgere til det ledige professorat,
og denne beklagelse deles forsåvidt af hele udvalget, men efter at man
i udvalget har haft lejlighed til at drøfte de emner, der ellers kunne
komme på tale ved professoratets besættelse, skønner man, at der i
alt fald næppe for tiden her i landet findes nogen ingeniør, der er bedre
egnet til at beklæde det opslåede professorat end netop civilingeniør
Kjær.
Udvalget tillader sig derfor eenstemmigt at indstille lektor, civilingeniør
Viggo Axel Kjær til det ledige professorat, idet udvalget samtidig
overfor højskolens administration ønsker at udtale, at det går
ud fra, at lektor Kjær, der er over 40 år, ved sin udnævnelse til professor
får pensionsret og eventuelt en forbedret lønningsanciennitet
under hensyn til den lange forudgående lærergerning.«
Denne indstilling tiltrådtes af lærerrådet i dets møde den 17. okHøjskolens
personaleforhold 213
tober s. å., og ved kgl. resolution af 14. december udnævntes lektor
Kjær herefter til professor i maskinlære fra 1. november 1946 at regne.
b.
Efter at docenturet i matematik for fabrikingeniører ved dr. Pål's
død var blevet ledigt, blev embedet på sædvanlig måde opslået. Til
bedømmelse af de indkomne ansøgninger nedsatte lærerrådet et udvalg
af følgende sammensætning:
Søm repræsentanter fra Københavns universitet: Professor, dr.
Harald Bohr, professor, dr. Borge Jessen og professor, dr. N. E. Nørlund.
Fra højskolens lærerråd: Professor, dr. A.F.Andersen, professor,
dr. A. H. M. Andreasen, professor A. K. Aubeck, Professor, dr. J. N.
Brønsted, professor, dr. J. A. Christiansen, professor, dr. Fr. Fabricius-
Bjerre, professor E. K. Henriksen, professor E. S. Johansen, professor,
dr. Jakob Nielsen, professor, dr. Rich. Petersen og professor, dr. Stig
Veibel. Højskolens rektor har været udvalgets formand.
Der forelå ansøgninger fra:
Assistent ved universitetets matematiske institut, dr. phil. Thøger
S. V. Bang,
Lektor ved Danmarks tekniske højskole, cand. mag. og mag. scient.
Kai Rander Buch,
Lektør ved Københavns universitet, dr. phil. Werner Fenchel,
Lektør ved Danmarks tekniske højskole, dr. phil. Svend E. Lauritzen,
Amanuensis ved universitetets matematiske institut, dr. phil. Hans
Tornehave,
og om disse ansøgninger udtalte udvalget følgende:
Dr. Bang er en særdeles dygtig og løvende ung matematiker. I sin
disputats »Om quasi-analytiske funktioner« har han ved selvstændige
metoder givet betydningsfulde bidrag til dette områdes teori. Bl. a.
er det lykkedes ham søm den første at give et elementært bevis for
teoriens egentlige høvedsætning. Af hans øvrige arbejder skal man
fremhæve en afhandling i Videnskabernes selskabs matematiskfysiske
meddelelser, hvor han ligeledes ved originale metoder behandler
en ulighed af Kolmøgoroff i forbindelse med de næsten-periodiske
funktioners teori.
Magister Buchs hovedområde er sandsynlighedsregning og matematisk
statistik, hvor han sammen med dr. Arley har givet en fremstilling
af teorien i dens møderne form, en bog, der har fundet megen
påskønnelse, også i ingeniør- og industrikredse. Indenfor dette område
falder også en afhandling i Videnskabernes selskabs matematiskfysiske
meddelelser om målteori i abstrakte rum. Blandt en række
214 Danmarks tekniske højskole 1946-47
andre mindre afhandlinger kan særlig fremhæves en interessant undersøgelse
af nulpunktsfordelingen for en vigtig klasse af analytiske
næsten-periodiske funktioner. Siden 1935 har han som assistent ved
Danmarks tekniske højskole ydet et meget værdifuldt arbejde ved
undervisningen af højskolens studerende og varetager desuden nu som
lektor undervisningen i sandsynlighedsregning og matematisk statistik
for disse studerende.
Dr. Fenchels arbejder spænder øver mange af matematikkens områder.
Med hans doktordisputats indledes en række arbejder fra differentialgeømetrien
og de konvekse legemers geometri, der kulminerer
i en sammen med T. Bønnesen forfattet monografi over de konvekse
legemers teori, på hvilket område han regnes før en af vor tids bedste
kendere. Andre undersøgelser vedrører kompleks funktiønsteori,
næsten-periodiske funktioner, elementargeometri, og enkelte arbejder
talteoriens geometriske metoder øg hydromekanik. Det kan også
nævnes, at dr. Fenchel har føretaget en omarbejdelse af J. Nielsens
lærebog i mekanik til en tysk udgave. Også på topologiens område
har dr. Fenchel publiceret afhandlinger, der dels giver elegante beviser
før en række fikspunktsætninger, dels generaliserer klassiske sætninger
om det af Gauss indførte begreb curvatura integra i forbindelse
med de førnævnte geometriske arbejder. Dr. Fenchel har udmærkede
evner som lærer, øg der er grund til at fremhæve den betydning, han
har haft søm vejleder før mange af vore yngre videnskabsmænd. Dr.
Fenchel er statsløs, men har indgivet ansøgning øm dansk statsborgerret.
Hans tilknytning til dansk matematik går tilbage til årene
efter 1928, da han endnu var assistent ved universitetet i Gottingen.
I 1930 var han i København som Rockefellerstipendiat, og i 1932 var
han påny her med støtte fra Rask-Ørsted fondet. Fra 1933 har han
haft fast bopæl i Danmark, og siden 1942 har han været lektor ved
Københavns universitet.
Dr. Lauritzens studier har været bredt anlagt, idet han ved siden
af matematik også har beskæftiget sig med astronomi og matematisk
fysik. Hans hovedarbejde er disputatsen »En indledning til en gruppeteoretisk
behandling af de ikke ørienterbare Hader«, hvortil kommer
nogle mindre afhandlinger over forskellige emner. Siden 1932 har han
været knyttet til højskolens undervisning som assistent og har i denne
stilling ligesom magister Buch ydet et meget værdifuldt arbejde. Siden
1943 har han været lektor i matematik øg har som sådan selvstændig
ledet en del af højskolens undervisning i rationel mekanik øg afholdt
den dermed førbundne eksamen.
Dr. Tornehave er ligesom dr. Bang en meget dygtig og løvende ung
matematiker. Til læren øm analytiske funktioner af liere variable har
han givet særdeles værdifulde bidrag; herunder falder hans disputats
»Om regulære periodiske funktioner af flere variable«. 1 sammenhæng
Højskolens personaleforhold 215
dermed står hans i samarbejde med professor B, Jessen udførte undersøgelser
over analytiske næsten-periodiske funktioners værdifordeling
og argumentvariation.
Om alle ansøgerne kan således siges, at de - omend i forskellig grad
- besidder den for embedet nødvendige faglige og undervisningsmæssige
kompetence. I udvalget har diskussionen særlig samlet sig om de
tre ældste af ansøgerne, dr. Fenchel, dr. Lauritzen og magister Buch,
og man har lagt megen vægt på det - som allerede ovenfor nævnt -
særdeles fortjenstfulde arbejde, som dr. Lauritzen og magister Buch
har ydet i undervisningen på Danmarks tekniske højskole, også med
henblik på matematikkens anvendelser. På nær et enkelt medlem,
professor E. K. Henriksen, der stiller de to lektorer Buch og Lauritzen
foran dr. Fenchel, er hele udvalget imidlertid enigt i, at dr. Fenchels
videnskabelige produktion utvivlsomt stiller ham på første plads mellem
ansøgerne. I henhold hertil og til, hvad der iøvrigt ovenfor er udtalt
om ham, indstiller udvalgets flertal, at lærerrådet søger den ledige
stilling besat med dr. Fenchel.«
Den 23. januar 1947 behandledes sagen i lærerrådet. Af lærerrådets
33 medlemmer stemte 20 for flertalsindstillingen, 8 for mindretallets
indstilling, og 5 undlod at stemme.
Da dr. Fenchel ikke endnu havde opnået dansk statsborgerret,
kunne han ikke straks opnå fast ansættelse i docenturet, og efter højskolens
indstilling konstituerede ministeriet derefter dr. Fenchel som
docent i matematik fra 1. februar 1947.
c. Udualgel vedrørende besættelse af det ledige professorat i
havnebygning og fundering.
I årbogen for 1945-46 blev der givet meddelelse om sammensætningen
af det nedsatte udvalg, der under 22. januar 1947 angående de tre
til professoratet indkomne ansøgninger udtalte følgende:
»Civilingeniør Carl Frederik Spangenberg er født 1917. I 1943 bestod
han den polytekniske kandidateksamen som bygningsingeniør. Ansøgeren
har inden sin civilingeniøreksamen været beskæftiget bl. a. ved
A/S Farum Sten- og Gruskompagni. Efter sin eksamen har han i 3
år været tilknyttet Gentofte kommunes havnevæsen og har i denne
periode tillige virket som manuduktør. For tiden er han ansat som
stads- og havneingeniør i Siglufjord i Island, og han er tillige rådgivende
ingeniør i havneanliggender i byen Akureyri. Ansøgeren oplyser,
at han i 1945 har projekteret en ny inderhavn i Siglufjord og
en større bedding i Akureyri.
Civilingeniør Marius Olsen er født 1898; i 1925 bestod han den polytekniske
kandidateksamen som bygningsingeniør. Efter at han en kort
216 Danmarks tekniske højskole 1946-47
tid havde virket ved et studenterkursus, arbejdede lian som ingeniør
hos stads- og havneingeniøren i Koge. Fra 1927 til 1931 opholdt civilingeniør
Marius Olsen sig i Amerika, og ved sin tilbagekomst til Danmark
i 1931 knyttedes han til De Danske Statsbaner, hvor han stadig
er ansat. Han har arbejdet med en række teoretiske spørgsmål indenfor
bygningsstatikken og har bl.a. udarbejdet en afhandling om stangværkernes
og stiftværkernes extreme indre statik og en anden afhandling
om jordtryks- og hvælvteori.
Lektor Alfred Frants Mogensen er født 1914. I 1937 bestod han
civilingeniøreksamen som bygningsingeniør. Samme år knyttedes han
som videnskabelig assistent til højskolen, og han deltog derefter i projekteringen
af det nye laboratorium for havnebygning og fundering.
Siden 1938 har han arbejdet som videnskabelig medarbejder ved dette
laboratorium, først som honorarlønnet assistent og fra 1. april 1942
som fast videnskabelig assistent. Fra 1. april 1943 har han som lektor
varetaget undervisningen i fundering og havnebygning for bygningsingeniorstudercnde
med husbygning som speciale. Under professor
S c h o n w e l l e r s sygdom i 1945 har c i v i l i n g e n i ø r Mogensen v i k a r i e r e t for
professoren og i dette tidsrum været eksaminator i faget havnebygning
og fundering for samtlige bygningsingeniorstuderende. Fra 1. april
1946 udnævntes han til amanuensis af 1. grad. Mogensen har i 1938
og 1939 foretaget studierejser til Italien, Frankrig og Tyskland, og i
1943-45 har han på studierejser i Sverige og Norge studeret laboratorier
for vandbygning og geoteknik. På et af Dansk Ingeniørforening
foranstaltet kursus i geoteknik har han holdt forelæsninger over dette
fag. Jævnsides med sil arbejde som videnskabelig medarbejder ved
laboratoriet for havnebygning og fundering har han udfort forskellige
projekteringsarbejder vedrørende havne, og han har i sin ansøgning
oplyst, at han i de sidste 4-5 år har drevet selvstændig virksomhed
som rådgivende ingeniør og derved har haft lejlighed til at projektere
og lede udførelsen af nogle mindre havne- og kystsikringsarbejder
samt et enkelt større funderingsarbejde. Mogensen er som medarbejder
og sekretær knyttet til det af Akademiet for de tekniske videnskaber
oprettede geotekniske institut. Han har i dansk teknisk tidsskrift
offentliggjort en artikel om anvendelse af geoteknik ved bestemmelse
af en byggegrunds bæreevne, ligesom han har skrevet en række
leksikonartikler om fundering og om geotekniske spørgsmål. Til værket
»Danish Scientific Activities during the second World War« har han
skrevet en afhandling om havnebygning og fundering, og han arbejder
i øjeblikket på en lærebog i geoteknik for bygningsingeniørstuderende
på husbygningsafdelingen.
Civilingeniør Spangenberg er kun 4 års kandidat, og udvalget er
enigt i, at han ikke i dette korte åremål har kunnet tilegne sig den
erfaring og indsigt i praktisk og teoretisk henseende, der som mindsteHøjskolens
personaleforhold 217
mål måtte kræves af en lærer ved en videnskabelig højskole i et så
stort og betydningsfuldt fag, som der her er tale om.
Der er i udvalget enighed om, at civilingenior Marius Olsen ikke
kan anses for kvalificeret til professoratet. Civilingeniør Marius Olsen
har ikke nogen større praksis som vandbygningsingeniør, og hans
teoretiske arbejder ligger udenfor de emner, som det ledige professorat
omhandler, og er iovrigt næppe af en så stor værdi, at de støtter ham,
når talen er om besættelse af en videnskabelig lærestol.
For civilingenior Mogensens vedkommende er alle i udvalget enige
om, at han med dygtighed og interesse har arbejdet sig ind i de discipliner,
som professoratet omfatter, og at han har vist gode evner som
lærer og i det hele har været en initiativrig og dygtig medarbejder for
professor Schønweller.
Et mindretal (Schønweller) finder hele lektor Mogensens hidtidige
virksomhed både dygtig og løfterig øg anser ham for at være i besiddelse
af evner til selvstændig videnskabelig indsats. Schønweller indstiller
derfor varmt til lærerrådet at søge lektor Mogensen ansat i den
ledige stilling.
Et andet mindretal (Hertz øg Kierulff) er enig i professor Schønwellers
motivering, men erkender, at Mogensens videnskabelige forskningsevne
ikke synes fuldtud dokumenteret. Imidlertid må det tages i betragtning,
at Mogensen kun er 32 år og derfor ikke med rimelighed kan forventes
allerede nu at have udviklet sine evner netop på dette område.
Da Mogensen har vist sig som en dygtig pædagog og udmærket
organisator af det geotekniske laboratorium m. v., og da det skønnes,
at højskolen i den kommende periode vanskeligt vil kunne etablere
en fuldtud betryggende undervisning og administration af laboratoriet
uden Mogensens medvirken, mener mindretallet, at det vil tjene højskolens
tarv bedst at konstituere Mogensen som professor eksempelvis
i 5 år, hvorefter endelig udnævnelse kan finde sted, såfremt han i
denne periode også har udviklet og vist videnskabelig forskningsevne.
I modsat fald må højskolen til den tid tage spørgsmålet øm stillingens
besættelse op påny.
Flertallet (Blach, Bretting, A. R. Christensen, Engelund og Schneider)
understreger den store betydning af, at stillingen besættes med
en mand, der ikke alene er en kyndig ingeniør øg en dygtig lærer,
men om hvis fremragende videnskabelige kvalifikationer der ingen tvivl
kan herske, således at fagets trivsel sikres, og de kostbare forskningslaboratorier
kan udnyttes til fremme af fagets mange problemer.
Flertallet anerkender lektor Mogensens udmærkede virksomhed ved
højskolen, men kan ikke fole sig overbevist øm, at han er i besiddelse
af de s t o r e v i d e n s k a b e l i g e e v n e r , som man f o r d r e r af den, d e r f å r
stillingen overdraget. Flertallet kan derfor ikke indstille lektor Mogensen
til den ledige stilling.
218 Danmarks tekniske højskole 1946-47
Flertallet anbefaler lærerrådet, at stillingen opslås påny, idet man
har formodning om, at der senere vil kunne forventes nye ansøgere,
således at der er håb om, at den ledige stilling kan besættes.«
Lærerrådet sluttede sig til udvalgets flertals indstilling, og efter at
der derefter var ført en række forhandlinger med lektor Mogensen
og Undervisningsministeriet, konstituerede ministeriet herefter lektoren
som professor i havnebygning og fundering fra 1. februar 1947
at regne, indtil der efter senere opslag af professoratet til sin tid
træffes bestemmelse om stillingens endelige besættelse.
V. AKADEMISKE GRADER OG ÆRESBEVISNINGER
Civilingeniør Per Draminsky forsvarede den 10. april 1947 sin for
opnåelse af den tekniske doktorgrad udarbejdede afhandling »Dæmpninger
ved Torsionssvingninger i Krumtapaksler.« De af højskolen udpegede
opponenter var professor A. R. Holm og professor, dr. J. L.
Mansa.
VI. EKSAMINER
Til den afsluttende eksamen indstillede der sig i undervisningsåret
1946-47 287, nemlig 51 fabrikingeniører, 76 maskiningeniører, 103
bygningsingeniører og 57 elektroingeniører.
Følgende 49 fabrik-, 69 maskin-, 96 bygnings- og 50 elektroingeniører
bestod eksamen med det nedenfor angivne resultat:
Fabrikingeniører: Kvotient:
Anthon, Hedvig Willemoes 6,67
Arnesen, Geir 6,23
Bjorholm, Poul Ulf Simonsen 6,26
Bott, Preben Niess 6,88
Brandt, Petra Elisabeth 6,39
Brodersen, Sigrid Kirstine 6,37
Buemann, Elisa Margrethe 6,10
Busch-Petersen, Bent 7,42
Christensen, Jørgen Guldbæk 6,54
Christensen, Karen Buhl 7,06
Christensen, Sigurd Albert Martinus 5,70
Christiansen, Jean 6,54
Damgaard-Iversen, Jørgen 6,47
Ege, Henrik 6,91
Eldon, Flemming Jørn Harboe .... 6,85
Fort, Emil Michael 7,10
Fursund, Kai Emil 7,21
Gjertsen, Poul Dirch 7,60
Grandt, Torben 6,53
Gruschwitz, Heinz Bobert 6,66
Gudmand-Høyer, Signe Johanne
Skræp, f. Kromann 6,22
Kvotient:
Hjortsø, Poul Arne 6,40
Holm, Torkil 7,57
Hvid, Peter Nielsen 6,98
Jelsøe, Carl Ove 7,11
Jensen, Børge 5,59
Kam, Henry 5,88
Kastoft, Eva Johanne 6,84
Loft, Niels Jørgen 6,64
Lund, Ulla Elisabeth 6,37
Løvtrup, Ebba, f. Lund 6,40
Monies, Leif 6,09
Nielsen, Arved 6,81
Nielsen, Johannes 5,61
Nielsen, Torben Agersted 7,68
Nyborg, Preben 7,30
Olsen, Henning 5,73
Pontoppidan, Ditlev 5,61
Porotnikoff, Olga 6,70
Richter-Friis, Helge Valdemar 6,20
Rohleder, Inge Benedikte Stricker. 6,34
Rorsø, Ole 7,70
Safeldt, Ebbe 7,31