V. AKADEMISKE GRADER
a. Promotioner i 1946-47.
1. ANERKENDELSE AF UDENLANDSK DOKTORGRAD
Ved kgl. resolution af 11. november 1946 blev der tillagt cand. med,
Bjørn Ueilesen, der havde erhvervet den medicinske doktorgrad ved
Kungliga Karolinske Institutet i Stockholm de til den medicinske doktorgrad
ved Kobenhavns universitet knyttede rettigheder (j. nr.
474/46).
2. ORDINÆRE PROMOTIONER
1 året 1946-47 har 26 ordinære promotioner fundet sted, idet der
er tillagt en den teologiske, to den juridiske, 21 den medicinske og
to den lilosofiske doktorgrad.
Cand. med. Harald W. Ewertsen (lægevidenskabelig embedseksamen
vinteren 1934) forsvarede den 20. juni 1946 sin for erhvervelsen af den
medicinske doktorgrad skrevne afhandling: »Dyreeksperimentelle undersøgelser
over colibacillernes patogenitet og effekten af coliserum«.
På embeds vegne opponerede dr. med. Martin Kristensen og professor,
dr. med. K. A. Jensen, af tilhørerne dr. med. Sven Sjostedt, Lund.
Graden meddelt den 23. september 1946.
Cand. med Tage Holund (lægevidenskabelig embedseksamen vinteren
1938) forsvarede den 12. september 1946 sin for erhvervelsen af
den medicinske doktorgrad skrevne afhandling: »Tuba- og uterinslimhindens
epithel«. På embeds vegne opponerede professorerne, dr. med.
Harald Okkels og dr. med. Erik Rydberg, af tilhørerne ingen. Graden
meddelt den 23. september 1946.
Cand. med. Ole Maaloe (lægevidenskabelig embedseksamen vinteren
1939) forsvarede den 2. juli 1946 sin for erhvervelsen af den medicinske
doktorgrad skrevne afhandling: »On the relation between alexin and
opsonin«. På embeds vegne opponerede afdelingsforstander, dr. med.
Martin Kristensen og lektor, dr. med. Jens Bing, af tilhørerne ingen.
Graden meddelt den 23. september 1946.
Cand. med. Jørgen Scherwin (lægevidenskabelig embedseksamen
sommeren 1938) forsvarede den 27. juni 1946 sin for erhvervelsen af
den medicinske doktorgrad skrevne afhandling: »Nogle undersøgelser
over staphylo-coagulase«. På embeds vegne opponerede overlæge, dr.
Akademiske grader 159
med. Gregers Norby og professor, dr. med. K. A. Jensen, af tilhørerne
ingen. Graden meddelt den 23. september 1946.
Cand. theol. Erik Munch Madsen (teologisk embedseksamen vinteren
1930) forsvarede den 5. september 1946 sin for erhvervelsen af
den teologiske doktorgrad skrevne afhandling: »Niels Hemmingsens
etik«. På embeds vegne opponerede provst, professor emeritus, dr.
J. Oscar Andersen og professor, dr. Hal Koch, af tilhorerne ingen.
Graden meddelt den 27. september 1946.
Cand. med. Poul Mourier (lægevidenskabelig embedseksamen vinteren
1931) forsvarede den 17. oktober 1946 sin for erhvervelsen af den
medicinske doktorgrad skrevne afhandling: »Eksperimentelle og kliniske
undersøgelser over det hvide blodbillede ved lungetuberkulose«.
På embeds vegne opponerede overlæge, dr. med. Kjeld Torning og professor,
dr. med. Preben Plum, af tilhørerne ingen. Graden meddelt den
28. oktober 1946.
Cand. med. Eivin Ilasner (lægevidenskabelig embedseksamen vinteren
1941) forsvarede den 24. oktober 1946 sin for erhvervelsen af
den medicinske doktorgrad skrevne afhandling: »Endometriets vasculære
cyklus«. På embeds vegne opponerede prosektor, lektor, dr. med.
Bj. Vimtrup og professor, dr. med. Harald Okkels, af tilhørerne cand.
med. Jørgen Schlegel. Graden meddelt den 28. oktober 1946.
Cand. med Otto Metz (lægevidenskabelig embedseksamen vinteren
1931) forsvarede den 3. oktober 1946 sin for erhvervelsen af den medicinske
doktorgrad skrevne afhandling: »The acoustic impedance on
normal and pathological ears«. På embeds vegne opponerede dr. phil.
V. Thorsen og professor, dr. med. A. Thornval, af tilhørerne professor,
dr. med. Gosta Dohlman, Lund og overlæge S. H. Mygind. Graden
meddelt den 28. oktober 1946.
Cand. med. Knud Høyer (lægevidenskabelig embedseksamen sommeren
1936) forsvarede den 10. oktober 1946 sin for erhvervelsen af
den medicinske doktorgrad skrevne afhandling: »Serumjernets fysiologiske
variation«. På embeds vegne opponerede lektor, dr. med.
K. Brøchner-Mortensen og professor, dr. phil. Rich. Ege, af tilhørerne
dr. med. Bo Vahlquist, Stockholm og dr. med. Gudmund Magnussen.
Graden meddelt den 28. oktober 1946.
Cand. med. Tage Hilden (lægevidenskabelig embedseksamen sommeren
1939) forsvarede den 31. oktober 1946 sin for erhvervelsen af
den medicinske doktorgrad skrevne afhandling: »Diodrastclearance ved
essentiel hypertension og glomerulønephritis«. På embeds vegne opponerede
lektor, dr. med. Jens Bing og professor, dr. med. Eggert
Møller, af tilhørerne ingen. Graden meddelt den 31. oktober 1946.
Mag. scient. Chr. Hansen (magisterkonferens maj 1917) forsvarede
den 12. november 1946 sin for erhvervelsen af den fdosofiske doktorgrad
skrevne afhandling: »Om Thieles DifTerentialligning for præmie160
Universitetets årbog 1946-47
reserver i livsforsikring samt nogle anvendelser deraf«. På embeds
vegne opponerede professor W. Simonsen og aktuar, dr. polit. Paul
Johansen, af tilhorerne mag, scient. Erik Sparre Andersen. Graden
meddelt den 20. november 1946.
Cand. med. Torben Bryan Fabricius (lægevidenskabelig embedseksamen
sommeren 1933) forsvarede den 14. november 1946 sin for
erhvervelsen af den medicinske doktorgrad skrevne afhandling: »Studier
over kymografi«. På embeds vegne opponerede professorerne, dr.
med. Erik Warburg og dr. med. Flemming Moller, af tilhørerne dr.
med. Jorgen Thygesen. Graden meddelt den 2. december 1946.
Cand. med. Tyge C. Gertz (lægevidenskabelig embedseksamen sommeren
1938) forsvarede den 12. december 1946 sin for erhvervelsen af
den medicinske doktorgrad skrevne afhandling: »Om resultaterne af
galdestensoperationer, specielt med henblik på de postoperative
dyskinesier«. På embeds vegne opponerede professorerne, dr. med.
E. Husfeldt og dr. med. S. Kjærgaard, af tilhorerne ingen. Graden
meddelt den 16. december 1946.
Cand. jur. Max Sørensen (juridisk embedseksamen vinteren 1938)
forsvarede den 12. december 1946 sin for erhvervelsen af den juridiske
doktorgrad skrevne afhandling: »Les sources du droit international«.
På embeds vegne opponerede professorerne, dr. jur. Alf Ross og dr.
jur. Ernst Andersen, af tilhorerne landsdommer N. V. Boeg. Graden
meddelt den 30. december 1946.
Cand. jur. Louis le Maire (juridisk embedseksamen sommeren 1934)
forsvarede den 17. december 1946 sin for erhvervelsen af den juridiske
doktorgrad skrevne afhandling: »Legal kastration i strafferetlig belysning
«. På embeds vegne opponerede professorerne, dr. med. Knud
Sand og dr. jur. Stephan Hurwitz, af tilhorerne overlæge, dr. med,
G. K, Stiirup og lektor, mag, art, Karl O, Christiansen, Graden meddelt
den 12.januar 1947,
Cand. med. Ole Sylvesl (lægevidenskabelig embedseksamen vinteren
1938) forsvarede den 23. januar 1947 sin for erhvervelsen af den medicinske
doktorgrad skrevne afhandling: »Den hæmolytiske streptokokbakteriæmis
klinik og patologi«. På embeds vegne opponerede direktør,
dr. med. J. Ørskov og professor, dr. med. H. C. A. Lassen, af tilhørerne
ingen. Graden meddelt den 17. februar 1947,
Cand, med, Povl Borch-Madsen (lægevidenskabelig embedseksamen
sommeren 1933) forsvarede den 28, januar 1947 sin for erhvervelsen
af den medicinske doktorgrad skrevne afhandling: »Undersøgelse over
betydningen af eksperimentelt fremkaldt achylia gastrica for resorptionens
størrelse af protein, fedt, kulhydrater, kalk og fosfor hos
voksende svin«. På embeds vegne opponerede professorerne, dr, med,
E, Lundsgaard og dr, phil, Rich, Ege, af tilhorerne ingen. Graden
meddelt den 17, februar 1947,
Akademiets grader 161
Cand. med. Alice Reyn (lægevidenskabelig embedseksamen sommeren
1934) forsvarede den 6. februar 1947 sin for erhvervelsen af
den medicinske doktorgrad skrevne afhandling: »Serologiske undersøgelser
af gonokokker«. På embeds vegne opponerede afdelingsforstander,
dr. med. Martin Kristensen og professor, dr. med. H. Haxthaussen,
af tilhørerne afdelingsforstander, dr. med. F. Kauffmann og afdelingslæge,
dr. med. Fritz Reymann. Graden meddelt 17. februar 1946.
Cand. med. Ruth Plum. (lægevidenskabelig embedseksamen vinteren
1940) har den 13. februar 1947 forsvaret sin for erhvervelsen af den
medicinske doktorgrad skrevne afhandling: »Reticulocytmodningsindex
under normale og patologiske forhold«. På embeds vegne opponerede
professorerne, dr. med. E. Lundsgaard og dr. med Erik Warburg,
af tilhørerne ingen. Graden meddelt den 17. februar 1947.
Cand. med. Karen Margrelhe Simonsen (lægevidenskabelig embedseksamen
sommeren 1930) forsvarede den 18. februar 1947 sin for erhvervelsen
af den medicinske doktorgrad skrevne afhandling: »Exemination
of children from children's homes and day-nurseries.« På embeds
vegne opponerede professorerne, dr. med. Preben Plum og dr.
med. H. Helweg, af tilhørerne kommunelæge, dr. med. R. Kjer Petersen,
overlæge, dr. med. Ernst Gjørup, overinspektor Oluf Skjerbæk
og professor, dr. phil. Edgar Rubin. Graden meddelt den 17. marts
1947.
Cand. med. Helge Hertz (lægevidenskabelig embedseksamen sommeren
1934) forsvarede den 20. februar 1947 sin for erhvervelsen af
den medicinske doktorgrad skrevne afhandling: »Action potential and
diameter øf isolated nerve fibres under various conditions«. På embeds
vegne opponerede direktør, dr. med. Fritz Buchthai og professor,
dr. med. Mogens Fog, af tilhørerne ingeniør Carl F. Wegener. Graden
meddelt den 17. marts 1947.
Cand. med. Oluf Jacobsen (lægevidenskabelig embedseksamen sommeren
1932) forsvarede den 27. februar 1947 sin for erhvervelsen af
den medicinske doktorgrad skrevne afhandling: »Heredity in breast
cancer«. På embeds vegne opponerede direktør, dr. med. Tage Kemp
og professor, dr. med. J. Engelbreth-Holm, af tilhørerne aktuar
Thøger Busk og dr. med. Johs. Clemmesen. Graden meddelt den 17.
marts 1947.
Cand. med. Kjæld Trautner (lægevidenskabelig embedseksamen sommeren
1934) forsvarede den 6. marts 1947 sin for erhvervelsen af den
medicinske doktorgrad skrevne afhandling: »Aabne senelæsioner«. På
embeds vegne opponerede professorerne, dr. med. E. Husfeldt og dr.
med. E. Dahl-Iversen, af tilhørerne amanuensis, dr. med. Erik Andreasen.
Graden meddelt den 17. marts 1947.
Cand. med. Jørgen Vesterdal (lægevidenskabelig embedseksamen
sommeren 1941) forsvarede den 11. marts 1947 sin for erhvervelsen af
ii
162 Universitetets årbog 1946-47
den medicinske doktorgrad skrevne afhandling: »Måling og standardisering
af penicillin«. På embeds vegne opponerede professor, dr.
med. K. A. Jensen og dr. med. Kaj Schmith, af tilhorerne lektor, dr.
phil. G. Rasch. Graden meddelt den 17. marts 1947.
Cand. mag. Erik Theodor Lind (skoleembedseksamen i fransk og
dansk sommeren 1932) forsvarede den 13. marts 1947 sin for erhvervelsen
af den filosofiske doktorgrad skrevne afhandling: »Poesiens '
mission«. På embeds vegne opponerede professorerne, dr. phil. Victor
Kuhr og dr. phil. J. Billeskov Jansen, af tilhorerne professor, dr. phil.
Carl Roos, stud. mag. Aage Kabell, lektor, dr. phil. Chr. Petersen,
cand. mag. Helge Toldberg og adjunkt, dr. phil. Steffen Steffensen.
Graden meddelt den 14. april 1947.
Cand. med. Jens Bang (lægevidenskabelig embedseksamen vinteren
1938) forsvarede den 27. marts 1947 sin for erhvervelsen af den medicinske
doktorgrad skrevne afhandling: »Den sene prognose ved difterimyocarditis
«. På embeds vegne opponerede professorerne, dr. med.
H. C. A. Lassen og dr. med. Erik Warburg, af tilhorerne overlægerne,
dr. med. Carl Schwensen og dr. med. William Thune Andersen. Graden
meddelt den 19. maj 1947.
b. Forhøjelse og ændring af bevillingen til udredelse af tilskud til
trykning af doktordisputatser
(j. nr. 129/45).
Under 9. januar 1947 afgav universitetets rektor følgende indstilling
til undervisningsministeriet:
»Ved Kobenhavns universitet har man i de senere år været stærkt
optaget af at søge gennemført en ordning, hvorefter der fra statens
side kunne ydes en effektiv støtte til dækning af de udgifter, der er
forbundet med erhvervelsen af doktorgraden. Bestræbelser i så henseende
må tage sigte i 2 retninger: dels at skaffe en effektiv understøttelse
til unge forskere, således at de igennem længere tid med virkelig
fordybelse kan anvende hele deres tid og arbejdskraft på videnskabeligt
arbejde uden at være tvunget til gennem erhvervsarbejde at
tilvejebringe det nødvendige til livets ophold, dels at skaffe dækning
for de direkte udgifter, som udgivelsen af en doktorafhandling medfører.
Ved de i de senere år givne bevillinger til universitetsadjunkter og
stipendier for unge videnskabsmænd er der til en vis grad rådet bod
på den førstnævnte vanskelighed, og nærværende indstilling omhandler
derfor alene det sidstnævnte spørgsmål. Det er blevet særlig aktuelt
i de senere år, dels fordi udgifterne til fremstilling og udsendelse af
en doktorafhandling er steget så betydeligt, at den som regel ganske
Akademiets grader 163
overstiger forfatterens økonomiske evne, dels fordi videnskabens udvikling
har medført en forstærket videnskabelig aktivitet og dermed
en stor forøgelse af antallet af doktorafhandlinger. Det beløb, der på
universitetets budget for tiden er til rådighed til formålet, 10.000 kr.,
er derfor nu så ringe, at det næsten er uden betydning, og man må
fra universitetets side indtrængende henstille, at der stilles et stærkt
forøget beløb til rådighed efter de nedenfor angivne retningslinier og
i henhold til den i det følgende givne begrundelse.
Universitetets doktorgrader tjener først og fremmest det formål at
afgive dokumentation for forfatternes videnskabelige evner øg dermed
at habilitere forfatterne til de stillinger i vort land, i hvilke videnskabelig
evne og indsigt er en forudsætning. Men i habilitationsmomentet
ligger tillige en spore til at tage de mange undersøgelser op,
som nødvendigvis må udføres af hensyn til løsningen af talrige foreliggende
videnskabelige problemer. Det må stærkt fremhæves, at de
undersøgelser og det forskningsarbejde, søm er nedlagt i doktorafhandlingerne,
derved får en betydning, som rækker langt udover doktorinstitutionens
oprindelige formål, og som kommer hele samfundet
til gode. De undersøgelser, som her udføres, og som spænder over vidtstrakte
og meget forskellige områder, får direkte indflydelse på såvel
den materielle som den immaterielle udvikling i samfundslivet. Herudover
bidrager disse videnskabelige publikationer, der, jfr. nedenfor,
i stort antal går til bytteforbindelser med udlandet, til at gøre dansk
forskning og åndsliv kendt udenfor Danmark og fremmer således også
den nationale hævdelse.
Universitetet må derfor mene, at man fra statens side må lette fremkomsten
af disse publikationer mest muligt. Udarbejdelsen af en doktorafhandling
tager søm oftest doktorandens arbejdskraft i adskillige
år og er således i sig selv en meget hård økonomisk belastning, og udgifterne
til udgivelse af doktorafhandlingen bliver derfor næsten uoverkommelige.
Der er derfor en konstant risiko for, at mange unge, som
har evne til videnskabeligt arbejde, skræmmes tilbage fra at tage et
sådant arbejde op og hellere vælger en sikker stilling, søm til gengæld
beslaglægger dem så stærkt, at muligheden før at drive videnskabelig
forskning i reglen er udelukket. At derved mange dygtigheder går tabt
til skade før den videnskabelige udvikling, behøver ingen nærmere forklaring.
Under universitetets budget findes under universitetets konto 13.
b en bevilling på 10.000 kr. til understøttelse til trykning af doktordisputatser
for uformuende doktorander. Denne bevilling blev indført
på finansloven for 1912-13 med et beløb af 3600 kr., blev på
finansloven for 1921-22 sat op til 10.000 kr., men blev i de nærmest
følgende år gradvis nedsat til 6300 kr. ved bevilling på finansloven
for 1943-44 og på tillægsbevillingsloven for 1942-43 blev bevillingen
n*
164 Universitetets årbog 1946-47
atter sat op lil 10.000 kr. At dette beløb er aldeles utilstrækkeligt til
at dække behovet, vil eksempelvis ses deraf, at der for finansåret
1944-45, hvor det samlede antal disputatser var 50, forelå 30 ansøgninger
om understøttelse; den samlede trykningsudgift for disse ansøgere
fraregnet de beløb, det for nogles vedkommende var lykkedes
at opnå fra anden side, var 114.763 kr. Så godt som alle ansøgerne
faldt ind under begrebet »uformuende doktorander«. 4
Som det nærmere er udviklet i den indstilling herfra af 11. maj
1942, som dannede grundlaget før forhøjelse af bevillingen på finansloven
før 1943-44, var bevillingen oprindelig fra universitetets side
tænkt søm en godtgørelse eller refusion til alle doktoranderne for en
del af deres udgifter ved fremstillingen af disputatserne, idet en del
af oplaget vederlagsfrit skulle afgives til universitetet; det var særlig
fremhævet, at en del af de afleverede eksemplarer af universitetsbiblioteket
blev anvendt til bytteforbindelse med fremmede universiteter,
og at universitetsbiblioteket derved uden udgift for staten erhvervede
en stor mængde videnskabelig litteratur, søm faktisk blev
betalt af disputatsførfatterne. Dette forhold består stadig, øg da den
understøttelse, søm nu med det stigende antal disputatsforfattere kan
udbetales nøgle af ansøgerne af den ovennævnte bevilling, bliver
mindre og mindre, vil det altså sige, at universitetets bytteforbindelser
i stigende grad financieres af disputatsførfatterne, ligesøm de ikke få
disputatsforfattere, søm ikke får eller kan få del i den nuværende understøttelse,
fordi de falder udenfor begrebet »uformuende doktorander
«, helt financierer bytteforbindelsen for den del af oplaget af deres
disputats, som afgives vederlagsfrit til universitetet. Rigsbibliotekaren
har skønnet, at værdien af den udenlandske videnskabelige litteratur,
søm tilgår universitetsbiblioteket i bytte for de danske disputatser,
må sættes til ca. 50.000 kr. (heri dog medregnet disputatser fra de
øvrige højere læreanstalter i Danmark).
Dette forhold mener man ubetinget må bringes til ophør. Men man
mener dog nu at burde gå et skridt videre, således at der udbetales
enhver disputatsforfatter en nærmere fastsat godtgørelse før alle de
eksemplarer af disputatsen, som han i henhold til bestemmelsen i kgl.
anordning af 13. oktober 1927, § 7, stk. 2 (med senere ændring i kgl.
anordning af 16. september 1937) skal aflevere til universitetet uden
vederlag, maksimalt 300. Af en medicinsk disputats f. eks. afleveres
før tiden næsten altid 300 eksemplarer vederlagsfrit, øg disse anvendes
således, at ca. 120 eksemplarer afgives til universitetsbiblioteket til
bytteforbindelser, ca. 50 eksemplarer afgives til forskellige andre offentlige
biblioteker i Danmark, ca. 60 til de lægevidenskabelige universitetslærere,
ca. 30 til lærere ved andre højere læreanstalter i Danmark,
ca. 15 til lærere ved de medicinske fakulteter i Sverige, medens resten
er til disposition for andre universitetslærere, som måtte ønske et
Akademiets grader 165
eksemplar af en bestemt disputats, eller er til disposition for særligt
interesserede efter nærmere bestemmelse af fakultetets dekan.
Det ses heraf, at langt den største del af de uden vederlag afleverede
disputatseksemplarer kommer det offentlige eller en snæver faglig til
universitetet knyttet kreds af personer til gode.
Det ville derfor efter universitetets skon være rimeligt, om det offentlige
helt eller dog for størstedelen afholdt den udgift, der folger
med denne pligtaflevering. At denne opfattelse deles i videre kredse,
ses også deraf, at universitetet fra Foreningen til Beskyttelse af videnskabeligt
Arbejde har modtaget et andragende om, at der af universitetet
må blive ydet en passende betaling for de modtagne disputatseksemplarer.
Med hensyn til udgifterne til trykning af en disputats bemærkes, at
denne udgift stiller sig meget forskelligt for de forskellige disputatser,
men det almindeligste er en udgift til fremstillingen på 4 å 5000 kr.
Ofte er fremstillingen dog endnu bekosteligere, såfremt særligt kostbart
udstyr skal benyttes (tegninger, billeder, kurver, tabeller, plancher
etc.). Det skal herved bemærkes, at en disputatsforfatter så godt
som aldrig kan regne med nogen indtægt ved salg af disputatsen, ligesom
det er så godt som ugørligt at opnå understøttelse til trykningen
af en disputats fra de fonds og stiftelser, som iøvrigt yder støtte til
den videnskabelige forskning.
Universitetets forslag går da ud på, at der stilles en årlig bevilling
til rådighed på anslået 100.000 kr. til understøttelse til trykning af
doktordisputatser, således at huer disputatsforfatter får en rimelig
godtgørelse for de eksemplarer, han skal aflevere til universitetet. Til
dette beløb kommer man på følgende måde: Man kan for tiden regne
med en gennemsnitlig pris af 230 kr. pr. ark for sætning og trykning
af og papir til en disputats i et oplag på 300 eksemplarer; den gennemsnitlige
størrelse af disputatserne for de senere år udgør 15-16 ark.
Det gennemsnitlige disputatsantal sætter man til 40 årlig. Til fremstilling
af 40 disputatser å IS1^ ark i 300 eksemplarer hver med en
arkpris af 230 kr. vil medgå et beløb af 142.600 kr. Hvis man regner
med, at der af dette beløb kan fragå ca. 8000 kr., som disputatsforfatterne
kan opnå i understøttelse fra anden side, bliver til rest ca.
134.600 kr. Man ville da linde det rimeligt, om der kunne godtgøres
forfatterne 3/4 af dette beløb, altså ca. 100.000 kr., som skulle udredes
af statskassen.
Såfremt dette forslag gennemføres, skulle altså fremtidig alle disputatsforfattere
have et tilskud til trykningen af disputatsen uden hensyn
til deres økonomiske evne, men det skulle ikke dreje sig om en
understøttelse, men en betaling til doktoranderne for de eksemplarer,
som de afleverer til universitetet. Det er dog ikke tanken at indføre
en ligefrem ret for en doktorand til at få refunderet efter regning 3li
166 Universitetets årbog 1946-47
af fremstillingen af de første 300 eksemplarer af hans afhandling; man
vil opretholde den fremgangsmåde, at ansøgning skal indsendes i hvert
enkelt tilfælde, således at man fra universitetets side kan konstatere,
at der ikke er udvist unødig flothed ved fremstillingen, ligesom man
kan få lejlighed til at konstatere, om der fra anden side er eller kan
forventes at blive bevilget tilskud til fremstillingen. I alle tilfælde vil
en doktorand selv få udgifter at dække, nemlig foruden fjerdedelen af
udgiften til de første 300 eksemplarer udgifterne til fremstillingen af
den del af oplaget af disputatsen, som han selv ønsker at råde over;
sædvanligvis fremstilles en disputats i mindst 500 eksemplarer, ofte
mere; desuden kan påløbe andre udgifter, f. eks. udgift til oversættelse
til et fremmed sprog.
Det er universitetets opfattelse, at gennemførelsen af det ovenfor
fremsatte forslag vil have meget stor betydning for det videnskabelige
liv i Danmark og dermed - som foran fremhævet - for hele det danske
samfund, og man henstiller derfor indtrængende, at det søges gennemført.
«
Efter at denne indstilling med anbefaling fra universitetets kurator
og alle fakulteter var indsendt til ministeriet, blev bevillingen under
universitetets konto 13 b. Hjælp til uformuende doktorander til trykning
af doktordisputatser på finansloven 1947-48 forhøjet fra 10.000
kr. til 100.000 kr., således at ordene »til uformuende doktorander« samtidig
udgik af kontoens tekst, jfr. R. T. for 1946-47, till. B., spalte
787-92. På en senere finanslov er kontoens betegnelse ændret til:
Tilskud til trykning af doktordisputatser.