III. FORELÆSNINGER, ØVELSER OG EKSAMINER a. Oversigt over de studerende, der i året 1. oktober 1946 til 30. september 1947 er blevet immatrikulerede. Dimitteret i 1929 1 i 1931 1 i 1932 1 i 1933 5 i 1934 2 i 1935 3 — i 1936 5 i 1937 4 i 1938 4 i 1939 7 i 1940 16 i 1941 32 i 1942 22 i 1943 25 i 1944 26 i 1945 45 i 1946 123 i 1947 1108 Fra islandske skoler 10 Fra fremmede universiteter eller skoler 28 Cand. polyt 2 Immatrikuleret uden studentereksamen i henhold til kgl. resolution 1 l a i t . . . 1471 løvrigt henvises til den i efteråret 1946 udkomne »Liste over de immatrikulerede studerende, der følger undervisningen ved Københavns universitet i det akademiske år i 1946-47«. Universitetets eksaminer 47 b. Afholdte eksaminer. 1. TILLÆGSEKSAMEN I HENHOLD TIL KGL. ANORDNING AF 8. FEBRUAR 1908 MED SENERE ÆNDRINGER Januar 1947: Latin: Der indstillede sig 1 stud. theol., som ikke bestod, og 8 stud. mag., af hvilke 5 bestod. Græsk: Der indstillede sig 24 stud. theol., af hvilke 18 bestod, og 5 stud. mag., som alle bestod. Juni 1947: Latin: Der indstillede sig 4 stud. theol., af hvilke 3 bestod, og 26 stud. mag., af hvilke 17 bestod. Græsk: Der indstillede sig 11 stud. theol., af hvilke 8 bestod, og 10 stud. mag., som alle bestod. 2. ALMINDELIG FILOSOFISK EKSAMEN EFTER KGL. ANORDNING AF 11. APRIL 1927 I året 1946-47 indstillede sig 1410, af hvilke 1041 bestod. 3. SÆRSKILT PROVE I HEBRAISK Januar 1947: Der indstillede sig 11 studerende, af hvilke 7 bestod. Juni 1947: Der indstillede sig 62 studerende, af hvilke 45 bestod. 4. PRØVE I NYTESTAMENTLIG GRÆSK Juni 1947: Der indstillede sig 1 studerende, som bestod. 5. TEOLOGISK EMBEDSEKSAMEN Vinteren 1946-47: Der indstillede sig 18, 18 fuldendte eksamen. Sommeren 1947: - — - 25, 25 — — lait indstillede sig 43, 43 fuldendte eksamen. Af disse fik 1 laudabilis et quidem egregie, 31 laudabilis og 11 haud illaudabilis. Vinteren 1946-47. Andersen, Erik (1940) 97 laud. Berg, Ove (1940) 90 laud. Bjergager, Peder Aage (1938). 70 haud. Christiansen, Jens Thomas Ejnar (1932) 75 haud. Christiansen, Per Georg Vilhelm (1939) 93 laud. Eriksen, Jens (1935) 87 laud. Helleskov, Børge (1941) 109 laud. Jørgensen, Jørgen Poul (1940) 79 laud. Langhoff, Johannes Freudenreich (1938) 108 laud. Legarth, Henning Hugger (1931) 98 laud. Møller, Jørgen (1940) 88 laud. Møller, Max (1940) 70 laud. Olsen, Jens Borge (1940) 97 laud. Paaske, Oluf Emil (1941) 117 laud. Poulsen, Aage Rikard (1938) . 74 haud. Schjøth, Folmer (1939) 61 haud. Thyssen, Anders Børge Pontoppidan (1939) 111 laud. Villumsen, Kristian Erik (1940) 93 laud. Sommeren 1947. Andersen, Arne Christian Klostergaard (1940) 90 laud. Andersen, Jens (1941) 92 laud. Buchhave, Johannes Rudolf (1941) 99 laud. Boss, Frede Christen (1941) . . 116 laud. Faarvang, Kai Olav (1940)... 80 laud. Flensted-Jensen, Helge (1938). 73 haud. Hansen, Egon Arne (1941) ... 95 laud. Hansen, Henry Gunnar Rodi (1939 ) 77 laud. Hansen-Mulvad, Viggo (1940). 90 laud. Johansen, Olaf Paul Emanuel (1940 ) 96 laud. Jørgensen, Oluf (1940) 64 haud. 48 Universitetets årbog 1946-47 Lange, Norman Drury (1940). 115 laud. Lyse, Edvard Joachim (1939). 82 laud. Møller, Holger Paulsen (1941). 116 laud. Nielsen, Eduard Mikael Vand- 119 laud. borg (1941) et quidem egregie Nygaard, Harald Taft (1941). 67 baud. Odgaard, Alfred (1939) 66 baud. Olesen, Elitb Moller (1941)... 109 laud. Olesen, Karl Ricbard (1936).. 83 laud. Pedersen, Oskar Joban Ramskov (1940) 73 baud. Riis, Soren Peder (1940) 70 baud. Saxe, Poul Børge (1940) 96 laud. Storebjerg, Niels (1941) 99 laud. Sørensen, Jobannes Vagn (1941) 101 laud. Tofte, Knud Tborkil (1939) ... 78 laud. Skriftlige opgaver. Vinteren 1946-47. 1) Nye testamentes eksegese: 2. Timotheusbrev 3, 14-4, 8 (incl.). 2) Nye testamentes bifag: En karakteristik af Johannes' åbenbaring og anden nytestamentlig apokalyptik, med særligt henblik på spørgsmålet om stoffets oprindelse. 3) Gamle testamentes eksegese: a) (gi. ordning) Gen. 12, 10-20 (incl.). b) (maksimum) Gen. 34, 20-31 (incl.). c) (minimum) Gen. 16, 1-10 (incl.). 4) Kirkehistorie: a) (gi. ordning) Grundtvigianismens oprindelse og dens særpræg som kirkelig retning, b) (kandidater med speciale i kirkehistorie) En redegørelse for Luthers tanker om gudstjenesten og den lutherske gudstjenesteforms tilblivelse, c) (minimum) Danmarks kirkehistorie 1800-1825. 5) Dogmatik: En udredning af problemet om Jesu historiske persons betydning for den kristne tro. 6) Etik: Den evangelisk-lutherske retfærdiggørelseslæres konsekvenser for den kristelige etik. Sommeren 1947. 1) Nye testamentes eksegese: Huck-Lietzmanns synopse § 94-95 (Markus 4, 21-29 ^ Lukas 8, 16-18 ^ Matthæus 13, 12. 2) Nye testamentes bifag: Hvorvidt kan Actas beretning korrigeres og suppleres ved hjælp af de ni almindelig anerkendte Paulusbreve? 3) Gamle testamentes eksegese: a) (gi. ordning) Amos 5, 1-10 (incl.) eller, dersom denne tekst ikke er opgivet som læst, da Jes. 5, 8^19 (incl.), eller, Jes. 49, 1-10 (incl.). b) (maksimum) Amos 7, 1-9 (incl.). c) (minimum) Salme 6, 1-11 (incl.). 4) Kirkehistorie: a) (gi. ordning og maksimum) Thomas Aquinerens sakramentlære. b) (minimum) En karakteristik af den anglikanske kirke. 5) Dogmatik: En undersøgelse af, hvorvidt der i Det nye testamente findes et grundlag for den kirkelige treenighedslære. 6) Etik: Søren Kierkegaards opfattelse af religiøsitet og kristendom. 6. JURIDISK EMBEDSEKSAMEN, STATSVIDENSKABELIG EKSAMEN SAMT EKSAMEN I FORSIKRINGSVIDENSKAB OG STATISTIK a. Juridisk embedseksamen. Vinteren 1946-47: Der indstillede sig 97, 89 fuldendte eksamen. Sommeren 1947: - — - 121, 110 — -—- lait indstillede sig 218, 199 fuldendte eksamen. Af disse fik 141 første karakter, 52 anden karakter 1 og 6 anden karakter 2. Universitetets eksaminer 49 Vinteren 1946-47. Efter kgl anordning af 13. juli 1937. Agersnap, Ole (1940) .... 12,93 forste Ahlstrøm, Jacques (1941). 12,68 forste Andersen, Erik (1939) . . . 11,73 første Andersen, Kurt Regnar (1938 ) 12,07 første Andersen, Poul (1939) . . . 12,47 første Andrup, Henrik Holst Hindenburg (1939) 12,47 første Bonnesen, Anna Frederikke (1935) 11,00 anden 1. Bornemann, Claus Erik (1940) 12,40 første Brendstrup, Gert (1940).. 11,87 forste Christensen, Ebbe Møller (1939 ) 11,13 anden 1. Christensen, Frede Axel (1940 ) 11,80 første Christensen, Hans Eiler Belvedere (1940) 12,27 første Christensen, Niels Børge (1932) 12,07 forste Debel, Poul (1939) 10,87 anden 1. Ehrenreich-Hansen, Niels (1939) 13,00 første Ekman, Stig (1939) 11,93 første Falk-Ronne Bent (1941) . 12,57 første Falkenberg, Asger Jakob (1939 ) 12,27 forste Felbo, Paul (1939) 11,73 første Frandsen, Erik Ebbe (1940 ) 11,67 første Freksen, Jørgen (1939)... 11,79 første Gislason, Halfdan Johannes Weiss (1939) 11,67 forste Gunnarsen, Arne Leif (1940) 12,40 første Hallberg, Egon (1936) . . . 10,47 anden 2. Hansen, Andrea (1939) .. 11,80 første Hansen, Ejnar (1939).... 11,47 anden 1. Hansen, Orla Graulund (1940) 13,60 forste Hansen, Ove (1941) 13,14 første Hee, Edward Herbert Rhogan (1939) 12,33 første Hesselbjerg, Erik (1940).. 12,57 første Himmeistrup, Uffe (1939) 11,80 første Holm, Vagn (1940) 12,07 forste Holmstrup, Arne (1940).. 13,50 forste Hommel, Hans Preben Gottlob (1940) 11,67 forste Horn, Krie (1935) 10,79 anden 1. Jacobsen, Arne Juul (1939) 11,80 forste Jacobsen, Gerhard Ringe (1926) 11,93 første Jensen, Tage Ulrik Johannes (1940) 13,07 forste Jensen, Valdemar Skovgaard (1940) 12,53 første Jørgensen, Verner (1939). 12,27 første Kemp, Henrik (1940) 12,73 første Kofoed, Erik Mogens (1938) 11,67 første Kruse, Anders Vinding (1940) 13,40 forste Lange, Harri Walther (1940 ) 11,40 anden 1. Larsen, Anders Anton (1937 ) 11,07 anden 1. Larsen, Dagny Margrethe (1935) 10,93 anden 1. Larsen, Karl Borge (1940) 11,71 første Lauritzen, Erik Kragh (1941 ) 12,33 første Liitze, Bo Douglas Julius (1939 ) 12,33 første Mahler, Mads Nielsen (1933) 11,67 første Mortensen, Alf Eyvind (1938 ) 12,47 første Mortensen, Karen Ruud (f. Holm) (1938) 13,00 forste Nielsen, Folmer (1940)... 12,80 forste Nielsen, Johannes Wogelius (1934) . 12,21 første Nielsen, Vagn Stefan Vilhelm (1938) 11,27 anden 1. Nielsen, Verner Thomas Moll (1937) 11,73 forste Oksen, Erik (1941) 12,00 første Pedersen, Børge Hyllehøj (1937 ) 11,80 første Pedersen, Helge Louis (1940 ) 12,40 første Petersen, Sven-Ove (1939) 11,67 første Petersen, Torben (1937).. 10,53 anden 2. Poulsen, Finn (1939) .... 12,20 første Rahbek, Inger Christensen (1939 ) 12,43 første Rambusch, Jørgen Harald (1930) 10,73 anden 1 Rasmussen, Johannes Rangert (1940) 13,00 forste Richnagel, Rent (1940) . . 12,87 første Riddervold, Thomas Adolf (1938 ) 12,00 første Ringgaard-Christensen, Johannes (1938) 10,73 anden 1. Rokkjær Møgens (1939) . . 10,67 anden 1. Runebø, Kaj Oscar Søndergaard (1935) 11,00 anden 1. Ruus, Gerda Marie (1939) 13,40 første Sand, Rudolf Arne (1940) 13,64 første Simonsen, f. Braunstein, Inger Biehl (1939) 12,07 første Skade, Bendt (1940) 12,33 første Steffensen, Ellen (1937) . . 11,67 første Steglich-Petersen, Axel Johan (1938) 11,27 anden 1. Stenersen, Erik Brede (1939 ) 11,93 første Storm, Per Mogens (1939) 11,80 første Svanholm, Jens Christian (1939) 10,80 anden 1. Sørensen, Christian Lørup (1941 ) 13,21 første Thorgils, Hans (1938).... 11,40 anden 1. Vestbirk, Knud (1939) . . . 12,40 første Wilcke, Birger Rostrup (1941) 13,60 forste 4 50 Universitetets årbog 1946-47 Vilhelmsen, Karl Kristensen (1929) 11,07 anden 1. Winther, Mogens Peter (1940) 10,73 anden 1. Efter kgl. anordning af 19. juli 1944. Ammentorp, Inge Margrethe Kirstine Friis (1942) 12,29 første Hermansen, Svend Olaf (1939) 13,00 første Høyer, Mogens Sand (1937) 12,29 første Pedersen, Villy Martin (1927) 12,36 første Sommeren 1947. Efter kgl. anordning af 13. juli 1937. Adamsen, Carl Jørgen (1938 ) 12,86 første Andersen, Bength Martin (1941) 13,50 første Bang-Ebbestrup, Per (1939 ) 11,14 anden 1. Barnøe, Hans Oluf (1930) 11,67 forste Bends, Pavel Christian Bang (1940) 11,79 første Bildsoe, Birthe Tove (1939) 12,07 forste Bindslev, Erling (1940) .. 11,50 anden 1. Bing, Kaare Trolle (1940) 11,00 anden 1. Brodén, Johan (1936).... 11,00 anden 1. Christensen, Bent (1940) . 13,50 første Christensen, Helge (1934) 12,21 første Christophersen, Helge Emil Barteis (1941) 12,86 forste Dresing, Dennis Gerald (1938 ) 11,33 anden 1. Dreyer, Edel (1940) 11,71 forste Dyhr, Henny Agathe Estrup (1941) 12,00 første Effersø, Torsten (1941)... 11,79 første Egeberg, Svend Carstensen (1939 ) 10,71 anden 1. Eriksen, Erling Vilhelm Hosenberg (1939) 11,07 anden 1. Espelund, Carl Ejnar (1939) 11,29 anden 1. Finsen, Olaf (1940) 11,21 anden 1. Fischer, Inge Skræp (1940) 11,80 første Galsgaard, Kjell Axel Jens (1939 ) 11,29 anden 1. Gernaa, Svend James (1940 ) 11,86 første Gjerding, Ib Edgard (1939) 11,79 første Hallberg, Egon (1936) ... 10,80 anden 1. Hansen, Anker Werner (1929) 12,40 første Hansen, Poul Flemming Hjorth (1941) 12,93 første Hansson, Børge Helmuth Hartvig (1939) 12,36 forste Heide-Jørgensen, Ingeborg (1941 ) 11,93 første Hellberg, Buth (1934) . . . 10,87 anden 1. Henriksen, Carla Marie (1931) 11,67 første Henriksen, f. Torlund, Elise (1939 ) 10,43 anden 1. Henriksen, Niels Mogens (1940 ) 12,71 første Heyman, Allan (1939) . . . 11,71 forste Holck-Christensen, Axel (1941 ) 12,92 første Hornbech, John Bendtorff (1937 ) 10,13 anden 2. Jensen, Henning Emanuel (1941) 12,43 forste Jensen, Mogens Bjerregaard (1940) 11,67 første Jensen, Ole Christian (1941) 10,93 anden 1. Jensen, Ole Henning (1941) 12,86 første Jørgensen, Bent Worm (1938 ) 12,00 første Knudsen, Holger Nyvang (1940 ) 13,36 første Knudsen, Per Oluf Borg (1941 ) 14,00 første Lando, Ole Bent (1940).. 13,00 forste Landstrøm, Henry Osvald (1940) 11,67 første Larsen, Asker Tage (1940) 12,14 første Laugesen, Elisabeth (1934) 11,00 anden 1. Laursen, Anders (1941) .. 11,29 anden 1. Loft, Per (1940) 12,00 første Lund, Knud Erik (1939). 12,07 første Lund, Søren (1937) 10,87 anden 1. Madsen, John Willy (1940) 11,93 første Madsen, Poul Palle (1941) 11,86 første Magnussen, Jørgen Strarup (1940 ) 11,86 forste Møller, Poul (1938) 12,43 første Nielsen, Aage Steen (1939) 12,64 første Nielsen, Esther Lissi Grethe (1937 ) 11,50 anden 1. Nielsen, Feodor (1939) . . . 12,00 første Nielsen, Hans-Ebbe Bern (1939 ) 11,00 anden 1. Nielsen, Thorkil Pape (1941 ) 13,43 forste Olesen, Ingvar Jorgen Keck (1940 ) 11,93 første Olsen, Bent Bernhard (1938 ) 11,27 anden 1. Olsen, Svend Aage (1940) 12,33 forste Osborg, Hans Henning (1936 ) 11,36 anden 1. Pedersen, Poul Christian (1937 ) 10,80 anden 1. Permin, f. Wridt, Margrethe Sanne (1927) . . . 10,40 anden 1. Petersen, Jens Louis (1940) 11,71 forste Poulsen, Poul Erik (1940) 11,79 forste Basmussen, Ejnar (1939). 11,64 anden 1. Basmussen, Else Koed (1939 ) 11,93 første Basmussen, Knud Eli Eglin (1941 ) 12,43 første Basmussen, Preben Ove (1939) 12,20 første Universitetets eksaminer 51 Saabye, Jørgen Regnar (1940) 12,47 første Salomonsen, Uffe (1940) . 11,20 anden 1. Sander, Jørgen Frederik (1940) 11,71 første Seiersen, Ove Steen (1941) 11,07 anden 1. Seligmann, Hans Erik Ludvig (1938) 11,86 første Siesby, Erik Oscar (1939). 12,13 første Skjødt, Karl Vilhelm(1941) 11,57 anden 1. Stansholm, Søren Vilhelm (1931) 11,87 første Steglich-Petersen, Axel Johan (1938) 11,87 første Sørensen, Leo Søndergaard (1940) 12,00 første Sørensen, Torkild Vilhelm (1939) 12,14 første Thomsen, Jørgen Thomas (1939 ) 11,93 første Toft, Aage Emil (1941) .. 11,36 anden 1. Toft, Erik (1941) 12,00 første Trier, Gajus Helios Latinus (1940 ) 11,40 anden 1. Waaben, Jens Knud (1940) 13,00 første Weber, Frantz Rudolf (1940 ) 12,87 første Wejdling, Rent Christian Otto Knutson (1940) . . 10,53 anden 2. Werner, f. Hansen, Hedevig Benedicte Aase Herlov (1941 ) 12,14 første Vilstrup, Svend Ivar (1940) 11,50 anden 1. WiufT, Niels Poul Andreas (1939) 11,93 første Wolthers, Vibeke Lissen (1939) 11,71 første Østergaard-Nielsen, Ove (1939) 11,79 første Efter kgl. anordning af 19. juli 1944. Bjerre, Soren Jensen (1941) 12,79 første Esdorf, Ole Jørgen (1940) 12,86 første Hansen, Svend (1939) ... 11,57 anden 1. Jensen, Frederik Aage (1939) 11,36 anden 1. Kofoed, Knud Wegener (1942) 12,57 første Nygaard, Keld Derni(1941) 12,14 første Rasmussen, Jørgen Ebbe (1942) 12,57 første Rasmussen, Poul Georg William Rømert (1934) 11,00 anden 1. Riis, John (1940) 12,21 første å Rogvi, Finn (1942). . . 13,29 første Thaysen, Stig Olof (1937) 11,43 anden 1. Thorberg, Rent (1941) ... 11,36 anden 1. Torkild-Hansen, Henning Peter (1939) 11,07 anden 1. Tverskov, Borge (1942) . . 12,50 første Vidstrup Karl Evald Constans (1941) 12,21 første Skriftlige opgaver. Vinteren 1946-47. Eksamens 1ste del. 1. Den 28. maj vedtager rigsdagen et omfattende lovforslag om folkeskolen, der bl. a. indeholder en ekspropriationsbestemmelse. Ved et kongeligt åbent brev af 29. maj sluttes rigsdagssamlingen, men allerede den 7. juni sammentræder rigsdagen påny til en overordentlig samling. Hvilke betragtninger kan der ud fra grundloven fremsættes angående lovforslagets stadfæstelse? 2. Kan konstaterende forvaltningsakter tilbagekaldes? 3. A, der var født i 1890 af danske forældre bosat i Rumænien, blev i 1895 sammen med forældrene naturaliseret dér, men mistede i 1905 igen sin rumænske indfødsret som følge af en forandring i den rumænske lovgivning. Han er stadig forblevet bosat i Rumænien. Hvorledes er nu hans statsborgerretlige stilling efter dansk ret? 4. Til brug ved besættelsen af et ledigt lærerembede i folkeskolen indstillede skolekommissionen i henhold til § 30, stk. 3 i lov nr. 211 af 20. maj 1933 tre af otte ansøgere til ansættelse i embedet. Skoledirektionen anså ikke de tre indstillede ansøgere for at være de bedst kvalificerede og nægtede at følge indstillingen. Kan skoledirektionen ansætte en af de ikke indstillede ansøgere? 5. Hvad betyder princippet om staternes lighed i folkeretten? 52 Universitetets årbog 1946-47 Eksamens 2den del. Efter kgl. anordning af 13. juli 1937. 1. A, der er lidenskabelig bogsamler, har forgæves søgt at afkøbe B en sjælden gammel bog. Medens B er bortrejst, lykkes det A ved falske foregivender at få ITs husbestyrerinde til at udlevere ham bogen, hvorefter han sender B en check på et beløb svarende til bogens sidste auktionspris. B returnerer checken og anmelder A for tyveri. Det oplyses, at bogens værdi efter sagkyndigt skøn nu ligger væsentligt over den sidtse auktionspris. Hvorvidt kan A stralfes? 2. Et oplysningsbureau besvarer en af sine kunders forespørgsel om et firma N. N.'s økonomiske forhold med en udtalelse om, at firmaet flere gange har været genstand for forgæves fogedforfølgning og må anses for insolvent. Det virkelige forhold er imidlertid, at der vel to gange har været gjort udlæg hos firmaet, men at der begge gange var dækning for kravet, og at firmaet er solvent. Firmaet anlægger injuriesag mod oplysningsbureauet og kræver straf og mortifikation samt erstatning efter straffelovens ikrafttrædelseslov § 15. Hvorvidt kan der gives firmaet medhold i dets påstand? 3. A, der er indehaver af en luftgynge i et forlystelsesetablissement, bliver den sidste aften, etablissementet holder åbent, af sin mekaniker gjort bekendt med, at der er konstateret en fabrikationsfejl ved gyngen, som kan bevirke dens nedstyrtning, hvis den bringes i for kraftig svingning. Skønt han anser risikoen for ret ringe, beslutter han straks at indstille driften, men ser i det samme en uven, der har truet med at anmelde ham for et strafbart forhold, stige op i gyngen. Ifølge en øjeblikkelig indskydelse giver han mekanikeren ordre til at vente lidt med at skride ind, gyngen kommer i gang, og manden styrter ned og dræbes. Hvorvidt kan A og mekanikeren stralfes? 4. Hvad forstås ved »nødvendigt Procesfællesskab«, og hvilke regler gælder der herom? 5. 1 henhold til en dom, hvorved A var tilpligtet at betale B 1000 kr. i erstatning, blev der af B foretaget udlæg, men da det viste sig, at A var insolvent, blev der af B indgivet konkursbegæring mod A. Det viste sig, at A nogen tid forinden domsafsigelsen havde overdraget sin faste ejendom, der ved sidste vurdering var ansat til en værdi i handel og vandel af 60.000 kr., til sin søn for en købesum af 35.000 kr. på betingelse af, at sønnen forpligtede sig til at forsørge A, der var 73 år gammel, så længe denne levede. a) Vil den nævnte transaktion kunne kræves afkræftet af konkursboet? b) Ville der være nogen mulighed for omstødelse af transaktionen allerede på grundlag af det foretagne udlæg? 6. 1 hvilke tilfælde kan udstykning af et krav finde sted under en borgerlig sag, og hvilke følger har en udstykning? Efter kgl. anordning af 19. juli 1944. 1. Boghandler Buch, der var bagud med lejen for sit lokale, overgav sin sagfører, Svendsen, 3000 kr. og bad ham betale den forfaldne leje dermed. Svendsen opsatte betalingen, idet han tilskrev Buch, at han først ville forhandle med udlejeren om nedsættelse af lejen, som boghandelen ikke i længden kunne bære. Inden lejen var betalt, gik Buch fallit. Boet krævede da Svendsen for de 3000 kr., men han gjorde gældende, at han modregnede dem i sit regreskrav for en selvskyldnerkautionsforpligtelse. Universitetets eksaminer 53 som han havde påtaget sig for Buch året før, og som han nu efter konkursen havde måttet indfri med 4000 kr. Bor der gives Svendsen medhold heri? 2. Den 24. februar 1946 overdrog gårdejer Eriksen jagtretten på sin ejendom til direktor Olesen for tidsrummet 1. april 1946 til 1. april 1948 for en leje af 1200 kr., der betaltes forud ved indgåelsen af aftalen, i hvilken det bl. a. hed, at den jagtberettigede skulle udvise fornoden skånsomhed, således at vildtbestanden på ejendommen ikke forringedes. Aftalen blev ikke tinglyst. Den 8. juni 1946 foretog hypotekforeningen, der ifølge et den 31. maj 1929 tinglyst pantebrev havde pant i ejendommen for 32.000 kr., udlæg i ejendommen for terminsrestancer pr. 11. juni 1945, og ved den følgende tvangsauktion viste det sig, at der langtfra var dækning for gælden til hypotekforeningen, der erholdt ejendommen udlagt som ufyldestgjort panthaver. Hypotekforeningen meddelte derefter Olesen, at den ikke kunne anerkende hans fortsatte udøvelse af jagtretten. Under den følgende retssag hævder Olesen, at den ham ved aftalen med Eriksen tillagte ret må respekteres af hypotekforeningen indtil den 1. april 1948, subsidiært indtil den 1. maj 1947. Hvorledes bor denne tvist afgøres? Hvorvidt ville det have været af betydning for afgørelsen, om aftalen mellem Eriksen og Olesen havde været tinglyst? 3. Hvorvidt er en kreditor, der foruden sin personlige fordring har panteret for sit krav, berettiget til, når kravet er forfaldet, at søge sige fyldestgjort i henhold til sin fordringsret uden først at søge dækning i pantet? Gør det nogen forskel, om debitor er solvent, eller hans bo er under konkursbehandling, eller om pantet er stillet af debitor selv eller af en trediemand? 4. Vognmand Petersen havde hos fabrikant Carlsen lånt 1500 kr. rentefrit mod underpant i sit ikke tidligere behæftede automobil. Nogen tid efter pantebrevets tinglysning rejste Petersen yderligere et lån hos direktør Holm, og til sikkerhed herfor tinglystes et nyt underpantebrev i automobilet, hvilket pantebrev uden oprykningsklausul angav at respektere ovennævnte 1. prioritet på 1500 kr. Efter senere at have indfriet 1. prioriteten til Carlsen indleverer Petersen det kvitterede pantebrev til aflysning, idet han samtidig fremsender et af ham i behørig form udstedt, ikke rentebærende ejerpantebrev for 1500 kr. i automobilet, hvilket dokument han begærer tinglyst på den indfriede 1. prioritets plads. Hvorvidt bør denne begæring tages til følge? Ville det i så henseende spille nogen rolle, om pantebrevet til Holm havde indeholdt en klausul om ret til oprykning i ethvert tilfælde af bortfald af foranstående prioritet? 5. Inspektør A, der er født den 27. december 1925, sælger den 3. oktober 1946 til købmand B for egen regning 30 tønder olie at levere i løbet af november måned til en pris af 150 kr. pr. tønde. Han omtaler forst salget for sin fader og værge den 30. oktober, da prisen er faldet til 110 kr. pr. tonde. Faderen meddeler omgående B, at han som sønnens værge ratihaberer salget. Købmand B, der ikke har haft anelse om, at A var umyndig, nægter under disse omstændigheder at vedstå handelen. Hvorledes vil tvisten være at afgøre? 54 Universitetets årbog 1946-47 6. Hvilket lands lov må antages at være bestemmende for retsforholdet mellem faderen og hans udenfor ægteskab fødte børn? 7. Den 19. maj 1939 dræber A i hidsighed sin velstående svigersøn B, som er gift med hans datter C, der er hans og hans afdøde hustrus eneste barn. I henhold til et af ægtefællerne tidligere oprettet testamente overtager C som universalarving hele fællesformuen 156.000 kr., der hidrører fra B.s forretningsvirksomhed. Den 26. september 1946 dør C barnløs og uden at have truffet testamentarisk bestemmelse vedrørende sine efterladenskaber. Hendes efterladte formue udgør 204.000 kr. Hvorvidt er A berettiget til at tage arv efter C? Teoretisk opgave; Der ønskes en redegørelse for sondringen mellem individuelt bestemte og artsbestemte krav samt for sondringens betydning for dansk rets regler om omsætningsbeskyttelse. Eksamens 3die del. Efter kgl. anordning af 13. juli 1937. 1) Teoretisk opgave: Samme opgave som ved eksamens 2den del efter kgl. anordning af 19. juli 1944 (se ovenfor). 2) Almindelig opgave: Samme opgave som opgave nr. 1 ved eksamens 2den del efter kgl. anordning af 19. juli 1944 (se ovenfor side 52). Efter kgl. anordning af 19. juli 1944. Almindelig opgave: Samme opgave som ved eksamens 2den del efter kgl. anordning af 13. juli 1937 (se ovenfor side 52). Konkret opgave: I et notarielt bekræftet testamente af 21. oktober 1911 bestemte grosserer Andersen og hustru Olga Andersen, der levede i sædvanligt formuefællesskab og ingen livsarvinger havde, at den længstlevende af dem skulle være den andens eneste arving, dog således, at formuen efter den længstlevendes død skulle tilfalde et legat »Grosserer Andersen og Hustrus Legat for trængende syersker«. Det tilføjedes, at testamentet var uigenkaldeligt, og at den længstlevende skulle være uberettiget til at foretage nogensomhelst forandring i testamentet, bortset fra at hustruen, hvis hun blev den længstlevende, frit kunne disponere over 50.000 kr. Efter grosserer Andersens død i 1921 overtog enken boet som eneste arving. Hun indgik derefter den 20. maj 1926 nyt ægteskab med grosserer Berthelsen, og forinden oprettedes en behørigt tinglæst ægtepagt, hvorved der indførtes fuldstændigt særeje mellem ægtefællerne. I ægtepagten bestemtes derhos, at hustruen til manden som gave udstedte et rentefrit pantebrev i den hende tilhørende ejendom på 150.000 kr., som var uopsigeligt, så længe hustruen levede. Ifølge et af de to ægtefæller i 1928 oprettet testamente skulle grosserer Berthelsens formue ved hans død tilfalde et legat »Grosserer Berthelsen og Hustrus Legat for trængende kunstnere«, dog at hustruen, hvis hun overlevede manden, skulle nyde renterne, så længe hun levede, og arve det ham Universitetets eksaminer 55 tilhorende indbo. Ved hustruens dod skulle af hendes formue et belob, stort 50.000 kr., tilfalde det af dem oprettede legat, medens 60.000 kr. skulle tilfalde hendes søsters 4 born til lige deling; resten skulle tilfalde »Grosserer Andersen og Hustrus Legat«. Ved pantebrev af 12. oktober 1936, tinglyst samme dag med pant i fru Berthelsens ejendom, erkendte hun at være sin mand skyldig 250.000 kr., uden at der forelå nogen oplysning om grunden hertil. Pantebrevet var rentefrit og uopsigeligt, så længe hun levede, hvorhos det skulle stå tilbage for eventuelt senere stiftede lån i ejendommen. Ved tinglyst skøde af 1942 overdrog fru Berthelsen den hende tilhorende ejendom til sin mand for ejendomsskyldværdien. Overdragelsessummen berigtigedes ved, at han dels overtog de indestående prioriteter, dels kvitterede de ovenfor nævnte 2 pantebreve på ialt 400.000 kr. Restbeløbet, 80.000 kr., skulle anses for berigtiget, ved at han frafaldt sit krav på fru Berthelsen i anledning af sin administration af ejendommen og derunder afholdte udgifter til modernisering af denne. Ved mandens død i 1943 blev hans efterladte formue, ca. 1 mill. kr., bortset fra hans indbo, der indbragte hustruen 40.000 kr., udlagt til det ommeldte legat. Hustruen, der ejede en del kostbare smykker, ønskede, at den ene af søsterdøtrene, søm boede høs hende, og for hvem hun var beskikket til værge, skulle have nogle af disse smykker udover sin arvelod. Hun lejede i den anledning en box i niecens navn og deponerede nogle af smykkerne deri, til samlet værdi af ca. 10.000 kr., dog uden at sige noget til niecen derom. Ved hustruens død i 1944 blev hendes formue opgjort til ca. 200.000 kr. Heri var ikke medregnet de i boxen deponerede smykker. Det kunne kun oplyses, at 3 af søsterbørnene var i live, hvoraf den enes opholdssted var ubekendt. I fru Berthelsens bo fremsatte såvel Andersens legat som fru Berthelsens søsterbørn krav om, at der blev anlagt sag af boet imod Berthelsens legat til tilbagebetaling såvel af de 150.000 kr., der ved ægtepagten af 1926 var skænket grosserer Berthelsen af hans hustru, som af det beløb 250.000 kr., for hvilket hun havde udstedt pantebrev til ham den 12. oktober 1936. Ligeledes påstod arvingerne, at Berthelsens legat skulle tilbagebetale 130.000 kr. i anledning af den overdragelse af fru Berthelsens ejendom, der fandt sted ved skøde af 1942 til Berthelsen, idet arvingerne gjorde gældende, at ejendommens værdi i handel øg vandel var 50.000 kr. større end ejendomsskyldværdien, og i hvert fald bestred, at grosserer Berthelsen virkelig havde fået 80.000 kr. tilgode hos sin hustru ved udlæg til modernisering af ejendommen og ved dens administration. Medens bestyrelsen for Andersens legat anerkendte, at fru Berthelsen havde kunnet disponere over et beløb på 50.000 kr. til fordel før andre, bestred den, at hun, således som sket, kunne disponere over ialt 110.000 kr. Og Andersens legats bestyrelse kunne heller ikke anerkende, at der ved anbringelsen af de 10.000 kr. smykker i den i søsterdatterens navn lejede box var skabt en ret for søsterdatteren til disse smykker. Søsterbørnene gjorde krav på at få udbetalt de dem tillagte 60.000 kr., subsidiært 50.000 kr., medens bestyrelsen for Berthelsens legat forlangte de 50.000 kr. udbetalt til sig. Såvel søsterbørnene som bestyrelsen for Berthelsens legat gjorde gældende, at hustruen ikke blot kunne disponere over de 50.000 kr., men også over provenuet af indboet, 40.000 kr. Den søsterdatter, i hvis box der var anbragt smykker til værdi 10.000 kr., påstod sig desuden gennem sin værge disse smykker tillagt forlods. 56 Universitetets årbog 1946-47 Der ønskes en redegørelse for, hvorvidt og i hvilket omfang fru Berthelsens bo kan gøre krav gældende mod Berthelsens legat, og hvorledes de i fru Berthelsens bo værende midler vil være at fordele. Sommeren 1947. Eksamens 1ste del. 1. For så vidt muligt at forebygge udbredelse af mund- og klovsyge udfærdigede landbrugsministeriet den 3. april 1946 en bekendtgørelse indeholdende forbud mod overførelse af levende klovbærende dyr fra Møen til det øvrige land, jvf. lov nr. 156 af 14. april 1920 § 16, stk. 2 og § 18. Bekendtgørelsen skulle ifølge sit indhold træde i kraft straks. Den indrykkedes i lovtidende den 10. s. m. Kan en landmand, som den 8. s. m. vidende om forbudet har handlet i strid dermed, straffes? 2. 1 hvilke henseender har rigsretssagen 1855-56 mod A. S. Ørsted m. fl. haft betydning for dansk rets regler om ministrenes ansvarlighed? 3. 1 anledning af, at nogle sekretærstillinger i justitsministeriet blev nedlagt ved normeringslov, tilbød staten en af indehaverne, den 36-årige sekretær N ansættelse som fuldmægtig i landbrugsministeriet, hvilket tilbud N, der ønskede at blive dommer i en ung alder, afslog. Justitsministeriet afskedigede derefter N. Under en mod ministeriet anlagt sag påstod N principalt afskedigelsen kendt ugyldig, idet han gjorde gældende, at han, der ikke havde kgl. udnævnelse, ikke var forpligtet til at modtage forflyttelse mod sin vilje. Subsidiært påstod han sig tillagt 3 måneders løn og ret til i 5 år at oppebære ventepenge. Mest subsidiært krævede han sig tilkendt 3 måneders løn og sædvanlig pension. Kan der gives N medhold i disse påstande? 4. 1 hvilke tilfælde kræves ratifikation af en traktat? 5. 1 hvilket omfang kan de afgørelser, der træffes af vurderingskommissioner om ekspropriationserstatningers størrelse, efterprøves af domstolene? Eksamens 2den del. Efter kgl. anordning af 13. juli 1937. 1. a) Hvorvidt skal der i en borgerlig sag med en umyndig part lægges vægt på den umyndiges eller hans værges forhold i processuel henseende? b) Hvorledes stiller det tilsvarende spørgsmål sig, når parten er under lavværgemål? 2. Gårdejer N. N., der var i økonomiske vanskeligheder, overdrog den 20. november 1946 sin til 6000 kr. vurderede bil til A, som han skyldte 4000 kr. Nogle dage efter påkørte A i stærk tåge et jernbanetog, hvorved bilen ødelagdes totalt. Den 25. november gjorde B, der havde 10.000 kr. til gode hos N. N., udlæg i dennes gård. Ved et den 27. s. m. hos N. A7.s sagfører afholdt mode solgtes gården underhånden til X mod en kontant udbetaling af 15.000 kr., af hvilke B straks modtog 5000 kr. Den 2. december s. å. indgav en tredie af N. N.s kreditorer konkursbegæring mod N. N., hvilken begæring toges til følge samme dag. Hvorvidt kan boet overfor A og B gøre krav henholdsvis på erstatning for den ødelagte bil og på den ved underhåndssalget af gården opnåede delvise fyldestgørelse? 3. Hvorvidt kan erstatningskrav for personskade inddrages i den tilskadekomnes konkursbo? Universitetets eksaminer 57 4. Ved Aalborg kriminalrets dom af 3. februar 1936 blev A anset efter straffelov § 285, stk. 1, jfr. § 278, nr. 1, med fængsel i 40 dage, men ved vestre landsrets dom af 26. november 1936 ændredes straffen til fængsel i 60 dage og gjordes betinget. Senere opdagedes det, at tiltalte i martsapril 1936 havde gjort sig skyldig i et underslæb af lignende art og omfang som det pådømte. Det ønskes undersøgt, om dette tilfælde omfattes af nogen af bestemmelserne i straffelovens kap. 7 eller deres analogi, idet der særlig skal tages stilling til, om den betinget idømte straf skal fuldbyrdes. 5. A, der i sin tjeneste har en funktionær /i, som han mistænker for uærlighed, aftaler med sin søn C, at denne skal opfordre B til at tilegne sig A's guldur, som han som led i aftalen har ladet ligge fremme på sit skrivebord efter at have forladt sit kontor. B, der hidtil ikke har begået noget uhæderligt, falder for fristelsen, da C overtaler ham til at tage uret, og tager det med sig til sit hjem, hvor han kort efter anholdes. Kan nogen af de nævnte personer straffes? 6. Hvorvidt kan der udøves nødværge mod embedshandlinger? Efter kgl. anordning af 19. juli 1944. Almindelig opgave: 1. Grosserer Svendsen sendte 9. marts 1935 i brev, hvis poststempel tydelig angav afsendelsesdagen og tiden kl. 12-13, købmand Kamp i Viborg tilbud om at levere ham et parti kaffe medio maj. På grund af en uventet snestorm den følgende nat blev brevet forsinket 2 dage og kom først Kamp ihænde den 12. marts om formiddagen. Kamp afsendte samme aften akcept i brev, der afleveredes på Svendsens kontor den 13. marts om formiddagen. Svendsen svarede i brev afsendt samme dag, at han beklagede at have truffet anden bestemmelse over partiet, da akcepten ikke var indløbet rettidig. Men svarbrevet blev ødelagt ved en postsæks brand og kom aldrig til Viborg. Dette blev først opklaret, da Kamp kort efter leveringstiden reklamerede over, at kaffen ikke blev leveret. Kan Kamp kræve kaffen leveret eller kræve erstatning af Svendsen? Ville det gøre nogen forskel, om det var Kamp's akcept, der uventet var blevet de to dage forsinket? 2. Ulriksen solgte den 20. februar 1944 sin byejendom til Knudsen, bl. a. på vilkår, at Knudsen skulle overtage ejendommen den 1. marts, og at der i salget var indbefattet al leje, der gjaldt for tiden efter 1. marts. Knudsen overtog ejendommen som aftalt den 1. marts og fik samme dag ubetinget skøde på ejendommen. Lejlighederne var udlejet med et halvt års opsigelse til hver 1. april og 1. oktober, og lejen skulle betales fjerdingårlig en måned før det pågældende kvartals begyndelse (altså 1. marts, 1. juni o. s. v.), dog at der var tilsagt lejerne 5 løbedage. 3. marts gav Ulriksen og Knudsen i forening lejerne skriftlig meddelelse om ejerskiftet. En lejer havde i december 1943 for at gøre Ulriksen en tjeneste påtaget sig kaution for ham og havde den 1. februar 1944 måttet indfri forpligtelsen med 600 kr. Af dette beløb krævede han den 5. marts modregnet 300 kr. i lejen pr. 1. marts, stor 300 kr., som han ikke havde betalt, og 1. juni krævede han resten modregnet i den da forfaldende leje. Må Knudsen linde sig i modregningen? 3. Rentier Berg hk i marts 1941 efter gentagne besigteiser og opmålinger tinglyst skøde på en villa i Vanløse, som han kort efter overtog. Under 58 Universitetets årbog 1946-47 forberedelserne til opførelsen af et honsehus ved villaen opdagede Berg, at hegnet mellem hans ejendom og naboejendommen, der siden 1916 ejedes af købmand Guntoft, ikke fulgte den ved den i 1915 stedfundne udstykning fastsatte skellinie mellem de to ejendomme, idet hegnet, der var opsat i 1915 af vedkommende udstykningsforening, på en strækning af 3 m var anbragt ca. 30 cm inde på den grund, der ifølge udstykningskortet hørte til Bergs ejendom. Berg lod herefter hegnet rydde på den nævnte strækning og opførte hønsehuset langs med den skellinie, udstykningskørtet angav, uden at lade sig anfægte af Guntofts protester herimod. Under den følgende retssag kræver Berg principalt Guntoft dømt til at anerkende den i udstykningskortet angivne skellinie som rette grænse mellem de to ejendomme. Subsidært kræver han, at den del af Guntofts grund, på hvilken han har bygget, tilkendes ham mod erstatning. Guntoft, der, hvad Berg ikke kan modbevise, til stadighed havde måttet regne med, at hegnet angav den rette grænse, kræver på sin side, at Berg skal anerkende den grænselinie, søm hegnet angav, da Berg fik tinglyst sit skøde, og at Berg skal fjerne den del af bygningen, der, når denne grænselinie lægges til grund, er opført på Guntofts ejendom. Hvorledes bør denne tvist afgøres? 4. Et engelsk eksportfirma S havde ved aftale af 16. november 1945 på kredit solgt to varepartier a og h til et københavnsk importfirma K. 1 december 1945 og januar 1946 fandt leveringerne sted, og K modtog konnossementer for begge varepartier, der blev oplagt på toldboden i A"s navn og før /v's regning. Konnossementet før parti a blev den 15. december 1945 overgivet banken P i håndpant for et K samtidig ydet lån, medens konnossementet for parti b forblev hos K. Den 1. marts 1946 erklæres K, der på grund af uforudsete tab er kommet i økonomiske vanskeligheder, konkurs, og 5 kræver nu begge varepartier tilbageleveret eller sikkerhed stillet for betaling af købesummerne. Hvorvidt bør, idet dansk ret lægges til grund før afgørelsen, dette krav imødekommes? 5. Den 20. februar 1946 afgik bagermester Hans Peter Jensen ved døden. I boet fandtes et den 30. marts 1936 for notaren oprettet gensidigt testamente mellem afdøde og hans den 13. november 1945 afdøde hustru, Karen Margrethe, født Nielsen, hvori bestemtes, at »når en af os afgår ved døden uden at efterlade sig livsarvinger, da skal den længstlevende være den førstafdødes eneste arving«, samt at boet ved den længstlevendes død skulle deles med halvdelen til hvers slægtninge. Ved bevilling af 27. juli 1939 havde de afdøde adopteret deres plejesøn Alfred Petersen, født den 13. maj 1919. 1 bevillingen var optaget følgende bestemmelse: »Denne bevilling gør ingen indskrænkning i adoptivforældrenes testationsret«. Ved hustruens død overtog manden boet til privat skifte i henhold til det gensidige testamente som eneste arving. Efter mandens død opstod der tvist mellem ægtefællernes slægtarvinger, der påstod sig hele boet tilkendt i henhold til testamentet, og adoptivsønnen, der påstod sig anerkendt som eneste arving. Hvorledes vil tvisten være at afgøre? 6. Under et ferieophold i 3 uger træffer assistent A frøken B, der bor i samme pensionat. Der opstår hurtigt et kønsligt forhold imellem dem, hvilket imidlertid ophører ved feriens afslutning. Frøken B forklarer, at hun indenfor avlingstiden, men før ferien, også har stået i forhold til proUniversitetets eksaminer 59 kurist C. Efter stedfunden blodtypeundersogelse må det antages, at A, men ikke C, kan være fader til barnet. Hvilket udfald må en mod A og C anlagt faderskabssag få? 7. Den 20-årige Svend Eriksen, der med sin værges og overpræsidentens samtykke driver en mindre handelsvirksomhed, har for leverede varer et tilgodehavende på 366 kr. hos grosserer Carl Albertsen, til hvem han står i venskabsforhold. Albertsen tilbyder ham en 3 måneders veksel for beløbet, men beder ham om, at vekslen må komme til at lyde på 200 kr. mere. Eriksen indgår herpå og diskonterer vekslen i den bank, som han har forretningsforbindelse med, idet han ved endossement giver banken transport på vekslen; de 200 kr. udbetaler han til Albertsen. Da Albertsen ikke ved forfaldstid indfrier vekslen, kræver banken - efter stedfunden protest - Eriksen for beløbet 566 kr. (med påløbne renter og omkostninger). Under den retssag, som opstår i den anledning, påstår værgen frifindelse under henvisning til sagsøgtes umyndighed. Hvilket udfald må retssagen få, når der udgås fra, at banken ikke havde noget kendskab til forholdet mellem Eriksen og Albertsen? Teoretisk opgave: Hvilke regler værner en pengeskyldner - derunder en, der er part i en gensidig kontrakt - mod, at hans stilling forringes, ved at fordringen på ham overdrages? Eksamens 3die del. Efter kgl. anordning af 13. juli 1937. 1) Teoretisk opgave: Samme opgave som ved eksamens 2den del efter kgl. anordning af 19. juli 1944 (se ovenfor). 2) Almindelig opgave: Samme opgave som ved eksamens 2den del efter kgl. anordning af 19. juli 1944 (se ovenfor side 57). Efter kgl. anordning af 19. juli 1944. Almindelig opgave: Samme opgave som ved eksamens 2den del efter kgl. anordning af 13. juli 1937 (se ovenfor side 56). Konkret opgave: Den 30. maj 1933 afgik grosserer Jacob Cohen ved døden. Han havde i 1918 stiftet og siden som eneindehaver drevet et firma: Maskinkompagniet ved Jacob Cohen, hvis virksomhed var baseret på import fra Tyskland af specialmaskiner. Hans enke fru Rachel Cohen, f. Levin, der var 63 år gammel, ønskede at fortsætte virksomheden, og firmaet blev derefter omdannet til et aktieselskab, Maskinkompagniet A/S. Som direktør for selskabet blev ansat grosserer Cohens mangeårige medarbejder i firmaet, grosserer Hans Hansen. Grosserer Cohens indtægter af firmaet havde været ret jævnt stigende op til 20.000 kr. i 1931 og 26.000 kr. i 1932. Efter firmaets omdannelse til aktieselskab trivedes virksomheden stadig, således at fru Cohens udbytte steg til 34.000 kr. i 1937 og i 1938 58.000 kr. Efterhånden viste det sig imidlertid, at det af skattemæssige grunde ville være fordelagtigere at omdanne 60 Universitetets årbog 1946-47 selskabet til et personligt firma, og da selskabet tillige i den senere tid havde modtaget liere ret truende henvendelser fra dets tyske forretningsforbindelser i anledning af, at selskabets kapital var på jødiske hænder, besluttede man i 1938, at grosserer Hansen fra 1. januar 1939 skulle overtage virksomheden som et personligt firma med Hansen som eneindehaver mod at tilsvare fru Cohen en del af overskudet, svarende til hvad hun hidtil havde haft. Der blev herom oprettet en overenskomst af 28. juni 1938, hvori det bl. a. hedder: »Fru Cohen erholder årlig, sålænge hun lever, følgende beløb: Fra nettofortjenesten, efter fradrag af 5 0/o rente af den i forretningen indestående driftkapital, trækkes forlods som vederlag til grosserer Hans Hansen 17.500 kr. og af det derefter fremkomne beløb udbetales 50 0/o til fru Cohen.« Fru Cohens indtægt fra lirmaet udgjorde derefter i 1939 44.000 kr. 1 løbet af 1939 øg begyndelsen af 1940 modtog grosserer Hansen liere ny skriftlige og mundtlige henvendelser fra sine tyske forretningsforbindelser, der krævede oplysning om, hvorvidt der var jødiske interesser i firmaet. Hansen undgik at give noget svar på henvendelserne, men blev efterhånden meget ængstelig og henvendte sig til fru Cohen, idet han henstillede, at hun opgav sin ret til andel i firmaets overskud mod visse faste årlige ydelser. Der fortes en række forhandlinger herom, men uden resultat, idet fru Cohen hævdede, at tyskerne sikkert ikke ville foretage noget overfor firmaet. Umiddelbart efter besættelsen den 9. april 1940 fik firmaet imidlertid fra sin vigtigste tyske forbindelse et sålydende brev: »Wir sehen uns veranlasst, Sie zu bitten, uns eine Erklårung abzugeben, dass I lire sehr geschåtzte Firma keine judischen Nutzniesser in irgend welcher Form hat. - Wir bitten Sie, uns Ihre Erklårung in einer Form abzugeben, die Sie, falls erforderlich, vor der Deutschen Gesandtschaft in Form einer eidesstattlichen Erklårung abgeben konnen.« Hansen blev nu yderst opskræmt og henvendte sig til fru Cohen og forelagde hende brevet og hævdede, at der nu skulle træffes en ordning, så han kunne afgive et for tyskerne tilfredsstillende svar på brevet. Fru Cohen ville imidlertid stadig ikke foretage nogen forandring, og Hansen, der anså sin eksistens for alvorligt truet ved muligheden af at miste firmaets tyske forbindelser, tilskrev hende så, at han herefter ikke så nogen anden løsning end at gøre sine tyske forbindelser eller det herværende tyske handelskammer bekendt med fru Cohens interesser i firmaet øg så se, hvad der ville ske, eller også ved de danske domstole anlægge en retssag mod hende for at få hende dømt til at opgive sine interesser i firmaet mod en passende godtgørelse. Stillet heroverfor turde fru Cohen ikke længere fastholde sin modstand mød at opgive sine interesser i firmaet imod en af hende nærmere angivet godtgørelse, men stillede dog som absolut vilkår, at der i overenskomsten om en sådan nyordning indsattes følgende bestemmelse: »Såfremt de førhold, der har dannet grundlaget før nyordningen, måtte ophøre, skal overenskomsten af 28. juni 1938 påny træde i kraft mellem parterne. Endvidere skal hver af parterne være berettiget til at forlange, at en voldgiftsret afgør spørgsmålet om, hvorvidt der måtte føreligge grunde til, at der for den periode, i hvilken nyordningen har været gældende, godtgøres fru Cohen et passende beløb, såfremt hendes indtægt har været ringere, end hvad hun under den tidligere overenskomst måtte have oppebåret, eller at der godskrives grosserer Hansen et beløb, såfremt de ydelser, fru Cohen har oppebåret, under samme forudsætninger må anses for at have været for store.« Hansen afviste dette forslag, idet han henviste til, at hun herved i virkeligheden stadig var interesseret i firmaets drift, således at han ikke med sandhed kunne afgive den af tyskerne ønskede edelige erklæring om, at der ikke var jødiske interesser i firmaet, øg at han udsatte sig før stor risiko, hvis Universitetets eksaminer 61 det rette forhold blev opdaget af tyskerne. Endvidere hævdede han, at den af fru Cohen angivne godtgørelse var alt for stor. I så henseende henviste han til, at konjunkturerne var meget usikre og ikke gav håb om nær så store indtægter som hidtil, og at han, der kun ejede en formue på ca. 50.000 kr., derfor løb en stor risiko ved at påtage sig en fast livsvarig ydelse til fru Cohen til erstatning for hendes ret ifølge overenskomsten af 28. juni 1938. Han erklærede derfor, at han ikke kunne gå højere end til at tilbyde fru Cohen en fast livsvarig ydelse på 12.000 kr. årlig de første 3 år, 10.000 kr. de næste 5 år og derefter 5000 kr. årlig i resten af hendes levetid. Fru Cohen hævdede heroverfor, at dette var alt for lidt, og at det for hende var ganske afgørende, at overenskomsten af 28. juni 1938 atter trådte i kraft, når tyskerne engang igen var ude af landet, og at hun da, hvis forholdene iøvrigt måtte tale derfor, tillige fik adgang til en rimelig erstatning for den indtægtsformindskelse, hun i den da forløbne tid måtte have fået på grund af nyordningen. Hansen burde så iøvrigt efter hendes mening have en tilsvarende adgang, hvis hans faste ydelser skulle vise sig at blive urimeligt byrdefulde. Da Hansen imidlertid havde nægtet at indgå på den foreslåede voldgiftsbestemmelse under henvisning til, at den var for risikabel, hvis tyskerne opdagede den, foreslog hun, at man skulle træffe en tilsvarende aftale ved en mundtlig »gentlemanagreement « mellem parterne med 2 vidner fra hver side. Hansen modsatte sig imidlertid også dette under henvisning til, at også dette var for risikabelt og hindrede ham i at afgive en sandfærdig fyldestgørende erklæring overfor tyskerne, og at han ville have en klar og endelig ordning. Endvidere fastholdt han, at han ikke kunne forhøje de af ham tilbudte faste årlige ydelser. Efter påny at have overvejet sagen erklærede så fru Cohen på et afsluttende møde den 12. maj 1940, at hun fremdeles fandt, at hun lik alt for lidt og burde have adgang til til sin tid at få ordningen revideret som af hende angivet, men at hun, der ikke turde udsætte sig for, at tyskerne blev gjort bekendt med forholdene, eller for at sagen kom frem gennem et sagsanlæg, nu var i en tvangssituation og derfor så sig nødsaget til at indgå på Hansens tilbud, hvorefter mødet sluttede med, at hun underskrev en den samme dag dateret overenskomst af det af Hansen ønskede indhold, således at hun fraskrev sig sin ret efter overenskomsten af 28. juni 1938 mod de af Hansen tilbudte faste årlige ydelser. Ordningen trådte i kraft fra den 1. juli 1940 at regne. Under de anførte overvejelser og forhandlinger havde fru Cohen været bistået af landsretssagfører Møller, og Hansen af landsretssagfører Lange, der havde ført deres respektive parters korrespondance om sagen og havde været til stede ved alle drøftelser. Grosserer Hansen fortsatte så firmaet på det ny grundlag. Virksomheden viste i den følgende tid et sådant resultat, at fru Cohen, hvis overenskomsten af 28. juni 1938 fremdeles havde været gældende, ville have oppebåret for hele 1940 25.000 kr., for 1941 36.000 kr., for 1942 51.000 kr., for 1943 78.000 kr. og for 1944 49.000 kr. Den 30. januar 1945 afgik grosserer Hansen ved døden, efterladende sig en enke. Hans bo blev taget under behandling af landsretssagfører Lange som executor testamenti, og enkefru Hansen vedgik arv og gæld i boet. Den 3. marts 1945 blev der udstedt 3 måneders proklama i boet. Af frygt for en eventuel kommende tysk aktion mod de danske jøder havde fru Cohen, der var født og opvokset i Sverrig og havde sin slægt boende der, i efteråret 1942 ophævet sit hjem i København og realiseret sit indbo, medens hun overlod landsretssagfører Møller sine øvrige værdier til administration, hvorefter det lykkedes hende at komme til Sverrig, hvor hun blev optaget 62 Universitetets årbog 1946-47 i hjemmet hos en derboende broder. I begyndelsen af februar 1945 horte hun i Sverrig om Hansens død. Kort efter traf hun en dansk bekendt, direktør Wulff, som var på forretningsrejse i Sverrig, og hun, der stadig havde tænkt sig at tage sagen overfor Hansen op, når den tyske besættelse var endt, fortalte Wulff om sagen, og de blev enige om, at når Wulff kom tilbage til København, skulle han underrette landsretssagfører Møller, der også havde været indstillet på til sin tid at tage sagen op, om Hansens dødsfald og bede Møller foretage, hvad der eventuelt var fornødent i den anledning. Da Wulff kom tilbage til København, telefonerede han derfor til Møllers kontor. Moller var imidlertid nogen tid forinden blevet arresteret af tyskerne, og hans forretning passedes derfor midlertidigt af en kollega, der ikke kendte noget til den heromhandlede sag. Han forstod på Wulff, at det blot drejede sig om, hvorvidt der i anledning af Hansens død var noget at foretage på grundlag af Hansens og fru Cohens overenskomst af 12. maj 1940, og efter at have gjort sig bekendt med denne, som opbevaredes på kontoret, skrev han den 7. marts 1945 et sålydende brev til landsretssagfører Lange: »For fru Rachel Cohen, f. Levin, tillader jeg mig herved i boet efter grosserer Hans Hansen at anmelde fru Cohens tilgodehavende i henhold til overenskomsten af 12. maj 1940«. Den 10. juni 1945 vendte fru Cohen tilbage til København. Her satte hun sig straks i forbindelse med landsretssagfører Møller, der et par dage forinden havde genoptaget sit arbejde på sit kontor. Han fremtog sine akter vedrorende fru Cohens sag og blev herved bekendt med skrivelsen af 7. marts 1945 fra hans kontor til landsretssagfører Lange og skrev derpå den 11. juni 1945 følgende brev til Lange; »Efter atter at have genoptaget min virksomhed mener jeg det rigtigst udtrykkelig at præcisere, at den anmeldelse i grosserer Hans Hansens dødsbo, som mit kontor i brev af 7. marts 1945 har foretaget på fru Rachel Cohens vegne, omfatter såvel fru Cohens rettigheder efter kontrakten af 12. maj 1940 som de krav, hun stedse har ment at have dels på at få erstatning for den betydelige indtægtsnedgang, kontrakten har medført for hende i forhold til hendes rettigheder efter kontrakten af 28. juni 1938, dels på at få tilstanden i henhold til sidstnævnte kontrakt retableret.« Landsretssagfører Lange svarede, at han måtte bestride, at fru Cohen havde nogetsomhelst andet krav end kravet på selve de i kontrakten af 12. maj 1940 fastsatte årlige ydelser, og at andre krav iøvrigt var prækluderede og tillige også forældede. Der udspandt sig derpå en række forhandlinger mellem parterne, men da der intet resultat kom ud heraf, anlagde landsretssagfører Moller i februar 1946 på fru Cohens vegne sag imod boet, idet han under påberåbelse af, at overenskomsten af 12. maj 1940 var uforbindende for fru Cohen, nedlagde følgende påstand: 1) Dødsboet tilpligtes at anerkende, at overenskomsten af 28. juni 1938 fremtidig er gældende mellem hende og firmaet. 2) Dødsboet tilpligtes at betale fru Cohen de beløb, hun i henhold til overenskomsten af 28. juni 1938 ville have oppebåret for halvåret 1. juli-31. oktober 1940 og for årene 1941, 1942, 1943, 1944 og 1945, opgjort til ialt 259.000 kr., med fradrag af de af hende i samme tidsrum oppebårne ydelser, nemlig 3x12.000 kr. + 21/2x 10.000 kr. = 61.000 kr., eller ialt 198.000 kr. med renter 5 % p. a. fra sagens anlæg. Subsidiært nedlagde han påstand om, at dødsboet tilpligtes at betale fru Cohen en skønsmæssigt fastsat erstatning for det tab, hun havde lidt og ville komme til at lide ved, at overenskomsten af 28. juni 1938 var blevet erstattet af overenskomsten af 12. maj 1940. Han bemærkede herved, at dødsboet i henhold til en fremlagt erklæring fra dette var enigt i, at hvis fru Cohen fik Universitetets eksaminer 63 medhold i denne påstand, skulle erstatningens størrelse fastsættes af en nærmere aftalt voldgift. Til støtte for disse krav gjorde landsretssagfører Møller gældende, at fru Cohen alene var gået med til overenskomsten af 12. maj 1940, fordi hun var blevet tvunget hertil af grosserer Hansen gennem den situation, som hun dengang på grund af den tyske besættelse og de tyske racelove befandt sig i, hvilket klart var fremgået af det under de forudgående forhandlinger passerede, samt at hun derfor efter dansk rets regler ikke kunne være bundet ved overenskomsten, efter hvis oprettelse den af Hansen dengang påberåbte ængstelse for firmaets fremtid var blevet gjort til skamme, idet firmaet tværtimod havde fået overordentlig store indtægter. Med hensyn til den subsidiære påstand gjorde Møller yderligere gældende, at selvom overenskomsten af 12. maj 1940 måtte anses bindende med hensyn til fru Cohens opgivelse af sine interesser i firmaet, måtte Hansen i alt fald anerkende, at hun havde det krav på efter besættelsen eventuelt at få sig tillagt en passende erstatning, som hun til det sidste havde insisteret på som vilkår for sin tiltrædelse af overenskomsten. Han dokumenterede samtidig, at firmaet under besættelsen havde udvidet og omlagt sin virksomhed således, at firmaet også efter kapitulationen og Tysklands sammenbrud måtte forventes at kunne opretholde indtægter af samme størrelsesorden som i årene før besættelsen. Landsretssagfører Møller bestred, at kravene var prækluderet. Han anførte, at landsretssagfører Lange jo var nøje kendt med de omstændigheder, der lå til grund for overenskomsten af 12. maj 1940, at de i Møllers påstand indeholdte krav derfor var kendt af boet - selv om han var enig i, at fru Hansen selv ikke kendte noget til dem - og at de, da fru Cohen måtte siges at have været bosat i Sverrig til den 10. juni 1945, i medfør af kgl. anordning nr. 273 af 4. oktober 1935 § 16 ikke kunne være bortfaldet ved proklamaet. Endvidere anførte han, at kravene i alt fald var behørigt anmeldt ved hans kontors skrivelse af 7. marts 1945. Landsretssagfører Møller bestred derhos, at kravene var forældet. Landsretssagfører Lange påstod på dødsboets vegne frifindelse, idet han bestred, at der forelå omstændigheder, der kunne medføre, at overenskomsten af 12. maj 1940 ikke skulle være endelig og bindende. Han fremlagde i denne forbindelse en erklæring fra to retlig udmeldte branchekyndige mænd, som udtalte, at konjunkturerne og firmaets udsigter omkring maj 1940 havde været ret usikre. Videre påstod han, at kravene var bortfaldet ved præklusion, idet han bestred, at anordningen af 4. oktober 1935 § 16 kunne føre til noget andet resultat, og at kravene kunne anses anmeldt ved skrivelsen af 7. marts 1945 fra Møllers kontor. Ligeledes fastholdt han, at kravene var bortfaldet som forældede. Der ønskes en undersøgelse af de retten således forelagte spørgsmål og en af grunde ledsaget besvarelse af, hvorledes hvert af disse under hensyn til alle relevante omstændigheder vil være at afgøre. /S. Statsvidenskabelig eksamen. Vinteren 1946-47: Der indstillede sig 24, 24 fuldendte eksamen. Sommeren 1947: - — - 21, 20 lait indstillede sig 45, 44 fuldendte eksamen. Af disse fik 31 første karakter, 13 anden karakter. 64 Universitetets årbog 1946-47 Vinteren 1946-47. Andersen, Lars Christian (1934) 2171/2 forste Andreasen, Anders Kristian (1940) 212V2 forste Arflmann, Paul (1940) 1991/2 forste Bastrup-Birk, Erik (1941) . . 204 forste Dahlgaard, Tyge (1939) .... 2021/2 forste Dano, Sven (1940) 206 forste Dyre, Ebbe (1940) 2001/2 forste Eriksen, Knud Kjærsgaard (1939 ) 1961/2 forste Hansen, Kaj Storm (1940) . 2031/2 forste Hellberg, Franz (1937) 1841/2 anden Helmer, Kurt (1940) 1981/2 forste Jacobsen, Sven Beiermann (1940 ) 194^/2 anden Kastoft, Hans Erik (1936) . 2031/2 forste Koefoed, Mette Margrethe (1940) 206 forste Krum-Moller, Bent Valdemar (1939) 186 anden Lindhard, Einar Mogens (1939) 197V2 forste Liichow, Preben (1940) .... 1791/2 anden Moe, Eyvind Olaus (1939). . 183 anden Olsen, Allan Præstrud (1939) 2031/2 forste Planck, Erik (1939) 193 anden Press, Per Carljohan (1940). 19H/2 anden Basmussen, Werner (1934) . 2091/2 forste Schmiegelov, Arthur Ernst Frederick (1939) 1821/2 anden Wilbek, Erik (1938) 177 anden Sommeren 1947. Andreasen, Victor Johannes (1939) 208 første Bast, Ellen Dorte (1939) . . . 178 anden Bentsen, Axel Frederik Gravgaard (1936) 196 forste Birkmose, Kurt Andersen Hvejsel (1939) 184 anden Bodenhagen, Ib Ove (1940). 202V2 første Clemmensen, Erik Haunstrup (1939) 195 forste Egebjerg, Hans Ivar (1940). 2O8V2 forste Hansen, Jacob Olaus (1939) 202 forste Igum, Georg Vilhelm (1930) 199 første Jørgensen, Eigil (1941) I98V2 fetrste Kristensen, Hans Jørgen (1939 ) 207 forste Marstrand-Svendsen, Svend Otto (1939) 209 første Mathiesen, Carl Jørn (1940) 2021/2 første Munk, Ebbe (1935) 197 forste Nørgaard, Ivar (1941) 202 første Olsen, Poul Bjørn (1937). . . 201 første Pedersen, Gustav Herman (1940 ) 190 anden Skak-Nielsen, Niels Verner (1940) 212 første Sørensen, Otto Harald (1940) 196 første Toftegaard, Ole Henrik (1940) 1661/2 anden Skriftlige opgaver. Eksamens 1ste del. Vinteren 1946-47. 1) Nationaløkonomi: Der ønskes en besvarelse af følgende to spørgsmål: 1. De privatøkonomiske og samfundsøkonomiske virkninger af store faste anlæg i industrien. 2. Hvorfor har man i trediverne i stigende grad erstattet told med kontingentering? 2) Borgerlig ret: Der ønskes en besvarelse af følgende 4 spørgsmål: 1. Hvem er arvinger efter et adoptivbarn, som dør uden at efterlade sig slægtninge i nedstigende linie eller ægtefælle og uden at have oprettet testamente? 2. A foretager indbrud hos B og stjæler dels et guldur, dels en 100-kr. seddel. Han anvender sedlen til at betale sin husleje med og pantsætter gulduret på assistentshuset. Kan B, som har noteret pengesedlens nummer op, vindicere pengesedlen fra husværten og gulduret fra assistentshuset? 3. Kan underpant i løsøre i noget tilfælde gyldigt stiftes uden tinglysning? 4. Gennem 5's mægler M kommer K i forbindelse med S angående køb af en forretning, og den 1. februar 1932 køber K forretningen for 6000 kr. Universitetets eksaminer 65 Det bliver derhos aftalt, at K garanterer S for, at mæglersalæret ikke vil overstige 2 0/0 af købesummen. I maj 1932 bliver S dømt til at betale M et salær på 720 kr,, og han afkræver derefter K 600 kr., som denne erlægger den l.juni 1932. I 1938 får K at vide, at M allerede, da handelen blev indgået, overfor 5 havde rejst krav om et salær på 720 kr., og han anlægger nu sag mod S til tilbagebetaling af de i 1932 til ham betalte 600 kr. Bør der gives ham medhold? Sommeren 1947. 1) Nationaløkonomi: Der ønskes en besvarelse af følgende to spørgsmål: 1, Hvordan påvirker kapitaleksport handelsbalancen? 2. Hvilke overvejelser kan der være anledning til ved valg af størrelse og varighed for den faste kapital ved anlæg af en virksomhed? 2) Borgerlig ret: Der ønskes en besvarelse af følgende 4 spørgsmål: 1. Enkefru A hensidder i uskiftet bo med sin afdøde mands broder B og søster C. Der var fuldstændigt formuefællesskab mellem A og fru A, og fællesformuen var ved A's død i 1910 320.000 kr. 1 1941 dør B og efterlader sig enke og 2 i ægteskabet fødte sønner D og E samt en i 1939 udenfor ægteskab født søn F, som han har anerkendt faderskabet til. 1 1944 ønsker fru A, hvis formue nu er vokset til 400.000 kr,, at indgå ægteskab med hr. G. Hvorledes vil der herefter være at forholde med de nævnte 400.000 kr.? 2. Kan erstatningspligten lempes for en skadevolder, der ved forårsagelsen af en skade uden for kontraktsforhold kun har udvist simpel uagtsomhed? 3. A sælger den 28. juli 1941 sit specificerede møblement til B for 1200 kr. Købesummen udbetales, men møblementet bliver henstående hos A, og det aftales, at A har ret til senest den 1. januar 1942 at tilbagekøbe møblerne for 1500 kr. Hvis dette ikke sker, vil B lade møblerne afhente. A forbruger straks de modtagne 1200 kr. Den 1. september 1941 sælger A for 2000 kr. møblerne til C, som lader møblerne afhente. A forbruger også disse penge og foretager sig intet overfor B. Da denne den 1. januar 1942 vil lade møblerne afhente og opdager, at de er borte, anlægger han sag mod C til møblernes udlevering, og det oplyses under domsforhandlingen, at C den 1. september 1941 var bekendt med aftalen mellem A og B. Vil B få medhold? 4. Hvad forstås ved »datio in solutum« og »novation«, og hvorledes bedømmes det retligt? Eksamens 2den del. Vinteren 1946-47. 1) Nationaløkonomiens teori: Kommenter følgende udtalelse i en ledende artikel i et københavnsk dagblad sommeren 1946: »Partierne kan måske nok forhandle sig til rette om en eller anden kompromispris, men det er ikke en tilfredsstillende løsning. Det må være muligt ved en saglig undersøgelse at nå frem til et ganske konkret tal, der betegner den pris, som landbruget må have for smør, flæsk og æg for at sikre en rimelig indtjeningsmulighed. Der bør tilstræbes en saglig løsning og ikke en politisk.« 5 66 Universitetets årbog 1946-47 2) Nationaløkonomiens politik I: Der ønskes en redegørelse for de vigtigste problemer, som rejser sig ved forsøg på beregning af den samlede skattebyrdes fordeling på indkomstklasser, eller Kan byggefagenes sæson- og konjunkturarbejdsløshed nedsættes ved indgreb på arbejdsmarkedet? 3) Nationaløkonomiens politik II: Hvorledes påvirkes prisdannelsen på det indenlandske marked, hvis en monopolist, der hidtil ikke har exporteret, får mulighed for at drive dumping? eller Landbrugskapitalens vurdering med særligt henblik på de af offentlige myndigheder fastlagte vurderingsprincipper. eller Trafikproblemer i Danmark efter krigen under forudsætning af såvel let som vanskelig adgang til udenlandske betalingsmidler. eller Er det af betydning for et land at have et pengemarked? 4) Statistik: Kommenter de forskellige oplysninger. Statistisk Årbog giver om varen sukker. 5) Det juridiske fag: For kandidater, som har valgt statsforfatningsret og forvaltningsret med næringsret samt hovedpunkter af folkeretten: Udnævnelse og afskedigelse af ministre. For kandidater, som har valgt afsnit af dansk formueret: Retsvirkningerne af en gensidig bebyrdende kontrakt, hvorved den ene part lover at erlægge en ydelse til trediemand. Tillægseksamen for juridiske kandidater. Nationaløkonomiens politik: Hvad kan tale for og imod indgreb i lønforholdene som led i statens økonomiske politik? Statistik: Kommenter de forskellige oplysninger. Statistisk Årbog giver om varen sukker. Sommeren 1947, 1) Nationaløkonomiens teori: Kan man anvende teorier bygget på forudsætninger om rationelle bestræbelser for maximering af individernes pengegevinst ved forklaring af de faktiske økonomiske forhold? 2) Nationaløkonomiens politik I: Pengemængde og inflation, eller På hvilke måder må man antage, at varig fuld beskæftigelse vil ændre socialpolitikens forudsætninger og opgaver? 3) Nationaløkonomiens politik II: Handelsrestriktioners indflydelse på nationalindkomstens størrelse og fordeling. eller Tramp- og rutefart under forskellige konjunkturfaser, eller En fremstilling og kritik af Karl Marx's statsopfattelse. eller Universitetets eksaminer 67 Kan der angives økonomiske grænser for statsgældens absolutte størrelse og dens vækst? 4) Statistik: Hvorvidt kan man af den omstændighed, at det årlige antal dødsfald pr. 1000 indbyggere i Danmark i årene 1921-35 har svinget svagt omkring 11 p.m. slutte, at dødeligheden har holdt sig omtrent konstant i disse år? Hvorledes kan man, når opgørelsen af dødsfaldenes fordeling efter dødsalder foreligger for et enkelt år, men befolkningens fordeling efter alder derimod ikke haves for samme år, undersøge, om årets dødelighed har bevæget sig op eller ned i forhold til tidligere år. Gennemfør undersøgelsen for et af årene 1943, 1944 eller 1945. 5) Det juridiske fag: For kandidater, som har valgt statsforfatningsret og forvaltningsret med næringsret samt hovedpunkter af folkeretten: 1. To stater, A og B, har indgået en traktat, hvorefter retstvister mellem dem skal afgøres enten ved voldgift eller ved dom afsagt af Den internationale domstol. Et spørgsmål om forståelsen af en udleveringstraktat blev herefter indbragt for en af parterne nedsat voldgiftsret. Afgørelsen faldt ud til fordel for B. A nægtede at opfylde kendelsen under henvisning til, at den gik ud over det spørgsmål, der var blevet forelagt voldgiftsretten til afgørelse, og afviste al yderligere forhandling herom. B bestred A's ret til at nægte opfyldelse. I hvilke former kan denne tvist afgøres, og hvilke synspunkter kan anlægges på dens afgørelse? 2. Kan en minister gøres ansvarlig for udførelsen af en køngelig resolution, der i lovlig form er kontrasigneret af en anden minister? 3. A, der påtænkte at opføre en bygning på en ham tilhørende grund i X-købing købstad, indsendte andragende om byggetilladelse til bygningsmyndighederne, vedlagt bygningstegninger og situationsplan. Hverken A selv, arkitekten eller myndighederne var opmærksom på, at den projekterede bygning ikke opfyldte bygningslovens forskrift om brandgavl mod naboejendommen. Efter at have fået byggetilladelsen opførte A bygningen som projekteret, men senerehen gav bygningsmyndighederne ham pålæg om at opføre en behørig brandgavl. A vægrede sig herved, idet han henviste til, at han i god tro havde fulgt de af myndighederne approberede tegninger, og at fejlen lå hos det offentlige. Er A forpligtet til at efterkomme pålæget? 4. Kræver en mundtlig kongelig proklamation i forbindelse med overtagelse af tronen ministeriel medvirken i nogen form? For kandidater, som har valgt afsnit af dansk formueret: Hvilke handlinger pådrager en normal, voksen person, der handler uden forsæt, ansvar efter culpa-reglen for person- eller tingsskade? y. Eksamen i forsikringsvidenskab og statistik. Vinteren 1946-47: Der indstillede sig 1, 1 fuldendte eksamen. Sommeren 1947: - — - 2, 2 lait indstillede sig 3, 3 fuldendte eksamen. Af disse fik 1 laudabilis og 2 haud illaudabilis Imi gr. Vinteren 1946—47. Sommeren 1947. Andersen, Niels Richard Lund Jensen, Poul Gustaf Aaroe (1941) 259 laud. (1939) 230 haud ill. 1. Kruhoffer, Fritz (1938) . . 226 haud ill. 1. 5* 68 Universitetets årbog 1946-47 Skriftlige opgaver. Eksamens 1ste del. Vinteren 1946-47. MATEMATIK I 1. Find en simpel ligning mellem a, b og c, som er opfyldt, når og kun når der lindes en ortogonal substitution, der forer den kvadratiske form (1) x2 + y2 + z2+ 2ayz + 2bzx over i formen (2) x1 2 + y1 2 + z1 2 + 2cx1y1. Bestem en ortogonal substitution, som fører (1) over i (2), når a = 3, & = 4 og c = 5. II. Udregn det bestemte integral tet'o r#1 i 6 x og undersøg, om det uegentlige integral \ ~^ dx er konvergent. * - 0 111. Find det fuldstændige integral til dilTerentialligningssystemet dy dz dx dx dz , = y + 2z. dx J Bestem den integralkurve, der går gennem punktet P med koordinaterne (G, 1, 2). Bestem endelig de uendelig mange integralkurver, der træffer linien bestemt ved P og koordinatsystemets begyndelsespunkt. MATEMATIK II L Med 1 betegnes et interval på den reelle akse, og med (1) /i(x), f2{x),...,fn (x). en følge af funktioner, der alle er definerede i /. 1) Hvad betyder det, at (1) er konvergent i /? Hvad betyder det, at (1) er ligelig konvergent i /? Universitetets eksaminer 69 2) Det antages givet, at / er et lukket interval a^x+ oo for den integralkurve, der går gennem punktet (a, 0), hvor a er et vilkårligt givet reelt tal. II. 1) Formuler de vigtigste konvergenskriterier for uendelige rækker med positive led, og anvend dem på rækken OO V n-ac = i-a + 2-* + . . . + n-a + . . ., n = 1 hvor a er en reel parameter. 2) Gør rede for, hvorledes Cauchy's rodkriterium kan anvendes ved undersøgelsen af potensrækkernes konvergensforhold. Universitetets eksaminer 71 MATEMATIK II I. Med a betegnes et reelt tal, og med R det af vektorerne A = {- 1, 2, 2, a} og B"= {-1,4, 0,-1} udspændte vektorrum; med R1 betegnes det af vektorerne Å1 = (1, 0, 2,-1}, B1 = (0, 1, 1,0} og C, = (1,-2,0,-1} udspændte vektorrum. Hvad er maksimalgraderne af R og 7^? Idet man bestemmer a således, at R og R1 får mindst en egentlig vektor fælles, og dernæst tillægger a den fundne værdi, skal man: 1) Finde alle de vektorer, som er fælles for R og R1. 2) Finde de normerede vektorer i R, som er ortogonale til samtlige vektorer i R^ 3) Vise, at de 4-dimensionale vektorer, der kan skrives som sum af en vektor i R og en vektor i R^ udgør et vektorrum, og linde dets maksimalgrad. II. Om funktionen L(x, y) er givet, at differentialudtrykket L(.r, y)dx + x2 yexydy er et totalt differential i hele xy-planen, og at der tindes et reelt tal a således, at ligningen \ L(x, y)dx + x2yexu dy = ex3{x3 - \ ) + a, k hvor kurveintegralet tages langs en vej, der fører fra punktet (1,0) til det ved x bestemte punkt (x, x2), er opfyldt for ethvert reelt tal x. 1) Bestem funktionen L{x,y) og tallet a. 2) Find værdien af kurveintegralet \ L (x, y) dx + x2 yexu dy i taget langs en vej /, der fører fra punktet (-1,0) til punktet (0, 1). 3) Find en ligning, der fremstiller den gennem punktet P(l, 1) gående integralkurve til differentialligningen L (x, y) dx + x2 yexlJ dy = 0, og bestem kurvens tangent i P. INTERPOLATIONSREGNING OG RENTESREGNING 1) Vis, at hvis f{x) = ^ , og de fra 0 forskellige argumenter x0, xl,. . ., xn x ' i \ 1 1 I- . . . + er parvis forskellige, er /(.r0, x1,.. xn) = (- l)n;ro xi xn i/Xy/ Q sy* J1 99 i 2) Beregn ved en egnet metode efter eget valg —2— idet der ønskes 6 korrekte decimaler i resultatet. y = 10 v' 72 Universitetets årbog 1946-47 3) En debitor skylder 3000 kr., som forfalder om 11 år, og 2000 kr., som forfalder om 12 år; han tilbyder kreditor en ordning, efter hvilken han betaler 1000 kr. om 9 år og 3600 kr. om 10 år. Undersøg, hvilke fordringer kreditor må stille med hensyn til forrentning for at kunne akceptere den tilbudte ordning. NAT IONAL ØKONOM I Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 1ste del (se ovenfor side 65). BORGERLIG RET Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 1ste del (se ovenfor side 65). Eksamens 2den del. Vinteren 1946-47. FORSIKRINGSMATEMATIK (4 timer) 1) Vis, at n^x == 1 — iftx n 1 — (1 + 0 | > og giv en fortolkning af denne formel. Udled dernæst under anvendelse af formlen tilnærmelsesformlen ( m ) aJ m- \ .\ . m- \ 2 / ^ KU I" 2m (l + l)A*n\ 2) En virksomhed tegner pr. 1. januar 1946 en personlig pensionsforsikring, bestående af alders- og invalidepension, for en funktionær, som er født den 27. marts 1920. Alderspensionen bliver virksom efter 40 års forlob; for invalidepensionen er fastsat en karenstid på 10 år således, at invaliditet i dette tidsrum ikke medfører ret til invalidepension eller senere alderspension. Pensionens årlige størrelse fastsættes til 70 % funktionærens gage i pensioneringsojeblikket; den årlige gage udgør ved tegningen 6000 kr., stigende årlig ved udgangen af hvert kalenderår med 300 kr. i 20 år og derefter med 240 kr. i 15 år, hvorefter den ikke stiger yderligere. Præmien betales med konstant årligt beløb, så længe funktionæren lever som aktiv, dog kun til alderspensionens begyndelse. Idet gager, pensioner og præmier regnes som kontinuert forfaldende, beregnes nettopræmien for forsikringen på grundlaget DPM, 4 % j-årlig, idet grundlagets aldersangivelse opfattes som fyldt alder, _ _ _i_ 3) Vis, at hvis jug ikke aftager i intervallet fra x til x + n, er axn \^an\, hvor er beregnet for rentestyrken =/ya; + (5. FORSIKRINGSMATEMATIK (8 timer) Der onskes konstrueret en tarif for en til alder 65 år opsat livsvarig livrente, betalbar månedlig forud, med tilbagebetaling af de indbetalte bruttopræmier uden rente ved den forsikredes død i opsættelsestiden; præmien betales i hele opsættelsestiden, Eengangstillægget udgør 6 0/o nettoindskuddet Universitetets eksaminer 73 for den opsatte livrente, inkassotillægget 6 0/0 af bruttopræmien og administrationstillægget årligt i hele forsikringstiden 5 0/0 af livrentens årlige beløb; administrationsudgifterne regnes kontinuert forfaldende. Tariffen ønskes konstrueret for kvartårlig og månedlig præmiebetaling og for tegningsaldrene 20, .... 49 år; som nettogrundlag benyttes »Danmarks« grundtavler, 4 % y-årlig med 2 års aldersformindskelse. IAGTTAGELSESLÆRE (4 timer) 1) En todimensional iagttagelse (x, y) kan variere indenfor det område, der bestemmes ved ulighederne x>0,y>0 og x + y < l, og besidder i dette område fordelingen (fejlloven) f ( x , y ) = K { x + l ) ( y + 2 ) , hvor K er en konstant. Bestem K, fordelingerne g(x) og h(y) af henholdsvis x og y samt ligningerne for regressionskurverne, og angiv, om x og y er stokastisk uafhængige (båndfri), 2) Bestem fordelingen af (fejlloven for) summen s = v1 + ' ' + vn af n stokastisk uafhængige (båndfri) gentagelser v1,. . . ,vn af en iagttagelse v, som besidder den binomielle fordeling (fejllov) f{v) = {^jpv {\-p)k-v {0^v Qz* Qi) i de angivne rækkefølger således, at gaderne i hvert system er parallele, og at afstanden mellem to nabogader i hvert system er 100 meter. En person A går fra gadekrydset (P^ QJ til gadekrydset (P4, Qz) med en konstant hastighed af 50 meter pr. minut og en person B fra gadekrydset (P4, (>4) til gadekrydset (P^ QJ med en konstant hastighed af 25 meter pr. minut; de to personer begiver sig samtidig på vej og går uafhængigt af hinanden. Ved ankomsten til et gadekryds undervejs vælger A med sandsynligheden a at følge en gade i det første system, B med sandsynligheden /5 at følge en gade i det andet system, idet valgene dog indskrænkes ved, at begge personer skal færdes ad gader i de angivne systemer således, at de ikke må gå nogen omvej. Find sandsynligheden for, at A og B møder hinanden undervejs, og bestem i tilfældet /? = 1I2 de værdier af a, for hvilke den nævnte sandsynlighed antager henholdsvis sin største og mindste værdi, samt disse værdier. 2) Tre Urner A, B og C indeholder røde og hvide kugler således, at de respektive brøkdele af rode kugler i urner er ^ |, og |. Der kastes med en 2 o 4 terning, hvorefter der på tilfældig vis 20 gange (med tilbagelægning hver gang) udtrækkes en kugle af urnen A, hvis Terningen viser et ulige antal øjne, af urnen B, hvis terningen viser 6 ojne, og af urnen C, hvis terningen viser 2 eller 4 øjne. Bestem fordelingen af det udtrukne antal røde kugler og den tilsvarende middelværdi og spredning. 3) Idet Xj, . . x n e r stokastisk uafhængige (båndfri) gentagelser af en iagttagelse x med fordelingen /(r) = hvor a og jS er positive konstanter, udledes udtryk for de skøn s og t for henholdsvis a og /?, som bestemmes ved momentmetoden. NATIONALØKONOMI Kan man anvende teorier bygget på forudsætninger om rationelle bestræbelser for maximering af individernes pengegevinst ved forklaring af de faktiske økonomiske forhold? STATISTIK (6 timer) Hvorvidt kan man af den omstændighed, at det årlige antal dødsfald pr. 1000 indbyggere i Danmark i årene 1921-35 har svinget svagt omkring 11 p.m. slutte, at dødeligheden har holdt sig omtrent konstant i disse år? Hvorledes kan man, når opgørelsen af dødsfaldenes fordeling efter dødsalder foreligger for et enkelt år, men befolkningens fordeling efter alder derimod ikke haves for samme år, undersøge, om årets dødelighed har bevæget sig op eller ned i forhold til tidligere år. Gennemfør undersøgelsen for et af årene 1943, 1944 eller 1945. 76 Universitetets årbog 1946-47 OBLIGATIONSRET Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 2den del for dem, der har valgt afsnit af dansk formueret (se ovenfor side 67). STATISTIK (8 timer) Hvorvidt kan man på grundlag af Statistisk Årbogs oplysninger undersoge, om fordelingen efter jordværdi af de landbrugsejendomme, der i 1945 er solgt i almindelig fri handel, svarer til fordelingen efter jordværdi af samtlige landbrugsejendomme, og hvorvidt kan heraf beregnes handelsværdien af alle landbrugsejendomme i landet med priserne i 1945 som grundlag? 7. LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN Vinteren 1946-47: Der indstillede sig 88, 88 fuldendte eksamen. Sommeren 1947: 100, 98 lait indstillede sig 188, 186 fuldendte eksamen. Af disse fik 5 laudabilis et quidem egregie, 132 laudabilis, 48 baud illaudabilis Imi gr., og 1 baud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1946-47. AIs, f. Hansen, Else (1933) 217V6 laud. Als, Erik (1927) 1731/., haud ill. 1. Andersen, f. Bruun, Eva (1937 ) 2IOV2 laud. Andersen, Povl Erik (1939) 2I8V2 laud. Andreasen, Erik (1939). 22IV2 laud. Arnberg, Leif Asger (1938 ) ISO1/« haud ill. 1. Aun, Svend Helmer Holst (1935 ) 2032/3 laud. Baastrup, Fin Krog (1936 ) 124V3 baud ill. 1. Bacb, Folmer Cbristensen (1939) 2282l3 laud. Bang, f. Brandt, Ulla (1925) 1395/6 haud ill. 1. Bie, Jesper Henrik Axel (1939 ) 1925/6 laud. Bjerrebuus, f. Gundestrup, Vibeke Pernille Bodecker (1938) 223 laud. Bonde, Gunner Jensen (1939) 2451/6 laud. Brodtbagen, Holger Martin Amdi (1939) 2141/2 laud. Bruzelius, Kaare (1939) 2171/, laud. Brilnner, Samuel Aage (1939) 203V2 laud. Buemann, Jens Cbristian (1938 ) 2272/3 laud. Cbristiansen, Ellert Lautrup (1937) 201 Va laud. Davidsen, Henning Gøsta (1939 ) 2242/3 laud. Dons, Niels Cbristian (1938 ) 172^6 haud ill. 1. Dreyer, Valdemar (1938) 2112la laud. Dupont, Helge (1940). . 2312l3 laud. Engdabl, Inger Marie Gjessing (1939) 222V3 laud. Filling, Sonja (1938)... 220 laud. Frederiksen, Tyge (1930) 1342/3 baud ill. 1. Friis, Thorkild (1940).. 2512/3 laud. Gerner-Smidt, Mogens Henrik (1939) 2281/6 laud. Gulstad, Carsten Stricker (1937) 1901/6 laud. Hansen, Ernst Joachim (1937 ) 1645/6 haud ill. 1. Hansen, Herbert (1939) 1921/3 laud. Hansen, Valdemar(1937) 1461/3 baud ill. 1. Hanssen, Vibeke Mørch (1939 ) 2162/3 laud. Hanssing, Ulf Gøsta Erland (1939) 2102/3 laud. Haug, Agner Thorkild (1938 ) 196V2 laud. Haugsted, Hans (1937). 165 baud ill. 1. Holm. Inga Mørkøv (1937) 218^2 laud. Hougs, ArneBorcb(1937) 149 baud ill. 1. Hyllestad, Johannes (1939 ) 214^2 laud. Ibsen, Bobert (1939) . . 1892l3 laud. Jensen, Helge Erling (1939) 2O82/3 laud. Jensen, Jørgen Preben (1939) 2481/« laud. Jerne, Niels Kaj (1935) 199 laud. Jespersen, Bent Georg Borch (1938) 1995/6 laud. Universitetets eksaminer 77 Johansen, Christine (1939) 2021/3 laud. Johansen, Helge Finn (1938 ) ITlVa haud ill. 1. Jørgensen, Erik (1938). 2042/3 laud. Jørgensen, Soren (1939) 2251/, laud. Keiding, Nils Rudolf (1939 ) 197 laud. Kjems, Ebbe (1939)... 2301/3 laud. Koch, Hans Christopher Elers (1939) 249^3 laud. Korner, Bent Frank (1939) 231 laud. Kristensen, Jørgen Thygesen (1938) 205 laud. Kristensen, Thorvald Møller (1937) I62V3 haud ill. 1. Lampe, Carl Erik (1938) 1795/6 haud ill. 1. Larsen, Holger (1938). . 2002/3 laud. Larsen, Jørgen Walther (1939) 2261/6 laud. Lund, Flemming Jens (1939) 2442/3 laud. Lynge, Jens Christian (1939) 226V2 laud. Marquardsen, Jørgen Adolf Mikal (1938).. 219V6 laud. Mauritzen, Knud (1939) 2082/3 laud. Mortensen, Jens (1939). 2102/3 laud. Nannestad, Erik Nicolai (1939) 213 laud. Neidhardt, Frantz Ole (1939) 2482/3 laud. Nielsen, Flemming Kissmeyer (1939). . .2655/6 laud. et quidem egregie Nielsen, f. Kampp, Helga (1937 ) 184V3 haud ill. 1. Obæk, f. Andersen, Asta Møller (1937) 1991/3 laud. Olesen, Svend Kristian (1939) 2455/6 laud. Pakkenberg, Henning (1939) 2003/6 laud. Pedersen, Manfred From (1938 ) 1831/2 haud ill. 1. Pedersen, Poul Rikard Nørskov (1938) 185 haud ill. 1. Pedersen, Vagn (1936). 1671/6 haud ill. 1. Petersen, Hilda (1938). 1995/6 laud. Petersen, Jørgen Overbeck (1938) 2042/3 laud. Raagaard, Kay Jansen (1937 ) 148V6 haud ill. 1. Rasmussen, Thorkild (1939 ) 218 laud. Rattenborg, Christen Christensen (1939)... 207V3 laud. Reske-Nielsen, f. Stenderup, Edith Johanne (1938 ) 2405/6 laud. Simonsen, Morten (1940) 2101/2 laud. Sjøstrøm, Else Ohgrøn (1939 ) 208V6 laud. Stenderup. Niels Aksel (1938) . ". 219^3 laud. Thamsen, Lise (1939).. 1641/3 haud ill. 1. Thaysen, Jørn Christian Hess (1939) 263 laud. et quidem egregie Therkelsen, Ib (1939). . 2281/2 laud. Thomsen, Knud Anker (1939) 213V2 laud. Tuxen, Jens Peter Emil (1939) I86V2 haud ill. 1. Vestergaard, Per Bjørn (1938 ) 189 laud. Vinther-Paulsen, Niels (1939 ) 2325/6 laud. Wolthers,Henning(1938) 247^ laud. Sommeren 1947. AarslefT, Karen (1939).. 251 laud. Andersen, Thorkild Wainø (1939) 196 laud. Andersson, Erik Engelhardt (1940) 140 haud ill. 1. Baastrup, Poul Christian (1938) 177 haud ill. 1. Bang, Erik Flemming da Cunha (1939) 2565/6 laud. Bang, Niels (1939) 183 haud ill. 1. Bartholdy, Per (1938). . 1781/2 haud ill. 1. Bierring, Franz (1939). 248^2 laud. Birket-Smith, John Erik Sophus (1939) 193V2 laud. Bjørn-Henriksen, Christian Torben (1939).. 178^3 haud ill. 1. Bojsen, Finn Konow (1938 ) 222V3 laud. Braae, Morten (1940). . 226 laud. Braae, Ole (1932) 25IV3 laud. Christensen, Arne Vasegaard (1939) 2335/6 laud. Christensen, Carl Richard (1936) 235!/« laud. Christiansen, Mogens Orla Carl (1938) I7OV3 haud ill. 1. Dein, Erling (1940) 2345/6 laud. Delcomyn, f. Christensen, Kirsten Maria Sylvia (1939 ) 179 haud ill. 1. Dreyer, Viggo Oscar Pinens (1938) 2252l3 laud. Eyrich, Bendt (1939) . . 236V2 laud. Fabricius, Jørgen Carl Frederik Schack (1939) 218 laud. Feldt-Basmussen, Harry (1937) 2262/3 laud. Fischer, Finn Christian Heinrich (1939) 235^ laud. Fogh, Helge (1939) 2431/6 laud. Friis, Torkil Lønborg (1939 ) 198 laud. Gangsted, Niels (1934). 1411/2 haud ill. 1. Gormsen, Johannes (1940 ) 2282/3 laud. Hansen, Erik Bergholt (1940) 2161/2 laud. Hansen, Sigrid Erna (1939) 135V6 haud ill. 1. 78 Universitetets årbog 1946-47 Harvald, Bent Jørgen (1941) 267 laud. et quidem egregie Heilskov, Niels Soren Christian (1939) 233 laud. Hertzum, Mogens (1939) 224il3 laud. Hindhede, Hans (1939) 2251l3 laud. Hjorth, Niels (1938) . . . 256 laud. Holm-Nielsen, Erik (1939) 2315/6 laud. Iversen, Ervin Martin Langballe (1936) 1221/« baud ill. 1. Jakobsen, Godik Moller (1939) 2062/3 laud. Jensen, Anna (1939). . . 1821/2 haud ill. 1. Jensen, Bent Skytte (1939) 1551/2 haud ill. 1. Jensen, f. Stein, Erna Lina (1916) (91) haud ill. 1. Jensen, Margrete Kudsk (1938 ) m1^ haud ill. 1. Jensen, Per Christian (1939 ) 225 laud. Jepsen, Peder Linnet (1939) 2632/3 laud. et quidem egregie Jørgensen, f. Hærsteen, Helene Fabricius(1938) 2175/6 laud. Jørgensen, Jørgen Balslev (1941) 2265/6 laud. Kieler, Jørgen von Fiihren (1939) 2141l6 laud. Kiørboe, Erik (1939) . . 2281l2 laud. Kjær, Knud Erik (1939) 2241l3 laud. Kjærsgaard, Aage Biis (1939) I68V3 haud ill. 1. Kolstrup, Aksel (1939). 215 laud. Kornum, Axel Christen (1936) 203V2 laud. Kristensen, Peder Mosgaard (1938) 2151/6 laud. Krogh-Jensen, Poul Andreas (1939) 2135/6 laud. Larsen, Jørgen Schultz (1939) 2162/3 laud. Letman, Henning (1940) 2391/3 laud. Loring, Carl Ove (1935) HS1^ haud ill. 2. Lund, f. Arnold-Larsen, Inge Grace (1939). . . I8OV3 baud ill. 1. Mathiesen, Frits Bernhardt (1940) 253 laud. Mosbech, Eva Fausbøll (1939 ) 155V2 baud ill. 1. Munk-Andersen, Kaj Georg (1940) 2231/6 laud. Miillertz, Sten Camillus (1940 ) 263 laud. et quidem egregie Møller, Axel Orla (1939) 144 haud ill. 1. Mørk-Jensen, Karl August (1934) 1421/2 haud ill. 1. Nielsen, Annelise (1937) 210 laud. Nielsen, Jens Brøndum (1939) 228V2 laud. Nielsen, Kristian Andreas Sigvald (1939). 2541/2 laud. Nyborg, Niels Borge Berg (1939) 193 laud. Olesen, Erling Svelle (1941) 254 laud. Ottow, Aage Christian (1937) 251 laud. Pedersen, Jens Christian (1937) 2251 Pedersen, Kaj Zilstorff (1939) 2182 Pers, Michael Ludvig (1939) 2525 Petersen, Jørgen Gregers (1939 ) 1815 Plesner, Hans Anton (1937 ) 1641 Poulsen, Hemming Engelund (1940) 2241 Poulsen, Poul Aagaard (1940 ) 2322 Basmussen, Lars Otto (1938 ) 2052 Basmussen, Poul Henning Strøier (1939) . . 2005 Bud-Petersen, Bent Trier (1938) 1601 Bømer, f. Edelsteen, Ingrid Marie (1939).. 1461 Bømer, Ole Bydén (1938) 2071 Salling, Hans Peter (1936) 1481 Saugman, Bent Emanuel (1939 ) 2461 Simmelsgaard, Hans Harty (1939) 2205 Slavensky, Karl Hejno (1936) 1345 Spaun, Hans Jørn Engelhardt (1940) 2281 Steenstrup, Otto Jens Besen (1940) 2552 Svane-Knudsen, Verner (1940 ) 254 Søegaard, Peder Jacob Herman (1936) 2332 Sørensen, Christian Mygind (1938) 1741 Sørensen, Jens Johannes Ullitz (1937) 1811 Thorulf, Peer Bjørn Vendelboe (1939) 1731 Thymann, Gerda (1938) 1991 Tobiassen, Tobias (1939) 2082 Topp, f. Evald, Marie Kjerstine (1935) 2062 Torp-Pedersen, Erik Christian (1940) 207 Torup, Else (1939) 228 Vimpel, Erik (1940) . . . 2025 3 laud. 3 laud. 6 laud. 6 haud ill. 1. 3 haud ill. 1. 6 laud. 3 laud. 3 laud. 6 laud. 2 haud ill. 1. 2 haud ill. 1. 6 laud. haud ill. 1. laud. 6 laud. haud ill. 1. laud. laud. laud. laud. haud ill. 1. haud ill. 1. haud ill. 1. laud. laud. laud. laud. laud. laud. Universitetets eksaminer 79 Skriftlige opgaver. Vinteren 1946-47. 1) Medicin: Beskriv de subjektive og de objektive symptomer ved den begyndende og ved den fuldt udviklede coma diabeticum. Hvilke faktorer er af betydning for prognosen? Hvorledes behandles coma diabeticum? 2) Kirurgi: Giv en fremstilling af klinik og differentialdiagnostik ved cancer coli (cancer i coecum colon ascendens, transvertum, descendens et sigmoideum). Angiv retningslinierne for behandlingen og beskriv kort de operationsmetoder, der kan komme til anvendelse. 3) Hygiejne: 1. Hvilke infektiøse lidelser hos mennesker og kvæg spredes her i landet hyppigst i befolkningen gennem mælk? Hvad er det typiske for mælkeepidemier? 2. Ved eksempler belyses indvirkningen af hungersnød på en befolknings sundhedstilstand. 3. Hvilke oplysninger findes der om erhvervets indflydelse på dødeligheden af dets udøvere? Sommeren 1947. 1) Medicin: Beskriv de forskellige former af purulent meningitis, deres prognose og behandling. 2) Kirurgi: Beskriv de vigtigste intracranielle lidelser, der kan opstå ved stump vold af craniet (fødselslæsioner undtagne). Hvorledes bør man observere patienter med sådanne lidelser? Angiv kort retningslinierne for behandlingen. 3) Hygiejne: 1. På hvilke måder kan luften i sin egenskab af transportør påvirke sundhedstilstanden? 2. Hvorfor renses spildevand, og hvilke metoder anvendes til rensning af spildevand? 3. Hvilke forholdsregler kan man træffe overfor smittekilder og smitteveje ved bekæmpelsen af epidemiske sygdomme? 8. SKOLEEMBEDSEKSAMEN a. Ved det fdosofiske fakultet. Vinteren 1946-47: Der indstillede sig 15, 12 fuldendte eksamen. Sommeren 1947: - — - 35, 31 lait indstillede sig 50, 43 fuldendte eksamen. Af disse fik 3 første karakter med udmærkelse, 32 første karakter og 8 anden karakter. Vinteren 1946-47. Kandidater med 3 fag. Bendsen, Ove Kofoed (1935) hovedfag: fransk; bifag: latin, musik 175 første Engberg, Jytte, f. Grundtvig (1939) hovedfag: dansk; bifag; engelsk, tysk 207 forste Høyer-Nielsen, Hans Christian (1929) hovedfag; historie; bifag; kristendomskundskab, græsk kultur 203 første Nordhjem, Bent (1938) hovedfag; engelsk; bifag; dansk, fransk 231 første m. udm. Rasmussen, Edit Marie (1936) hovedfag; historie; bifag; dansk, gymnastik 202 første 80 Universitetets årbog 1946-47 Sabra, Nina Mary (1939) hovedfag; engelsk; bifag: tysk, fransk 210 første Sørensen, Edvard Helmuth (1939) hovedfag: engelsk; bifag: dansk, tysk 185 første Kandidater med 2 fag. Andersen, Ib Johannes Tage (1936) hovedfag: historie; bifag: kristendomskundskab. . 6,07 første Barfod, Jørgen Henrik Pagh (1937) hovedfag: historie; bifag: geografi 5,40 anden Giersing, Ebba Louise (1939) hovedfag: historie; bifag: gymnastik 6,83 første Jiirgensen, Bengt (1937) hovedfag: engelsk; bifag: tysk. . . 6,83 første Levinsen, Carsten (1937) hovedfag: historie, bifag: gymnastik 4,41 anden Sommeren 1947. Kandidater med 3 fag. Barmer, Else (1936) hovedfag: fransk; bifag: dansk, engelsk 193 første Baunsgaard, Bernhard Severin (1939) hovedfag: historie; bifag: geografi, gymnastik. ... 166 første Boas, Kristian Svane (1939) hovedfag: historie; bifag: engelsk, fransk 154 anden Bruun, Arne Henry (1939) hovedfag: engelsk; bifag: tysk, gymnastik 201 første Casmose, Per Aage (1937) hovedfag : engelsk; bifag: dansk, tysk 144 anden Holst, Birte Margrethe (1938) hovedfag: kristendomskundskab; bifag: dansk, engelsk. 179 første Kabell, Aage Nikolai (1939) hovedfag: dansk; bifag: tysk, engelsk 202 første Kliiwer, FJisabeth Christine (1939) hovedfag: tysk; bifag: engelsk, fransk 182 første Koefoed, Hans Anton (1940) hovedfag: dansk; bifag: tysk, engelsk 241 første m. udm. Ullerup, Gudmund Amdi (1939) hovedfag: historie; bifag: engelsk, tysk 192 første Kandidater med 2 fag. Bendix-Hansen, Jørn Olav (1939) hovedfag: dansk; bifag: tysk 6,48 første Bertelsen, Jørgen Henrik (1941) hovedfag: historie; bifag: engelsk 7,55 første Dalgaard, Sune Bysted (1940) hovedfag: historie; bifag: dansk 8,73 første m. udm. Dalsgaard, Tage Christensen (1940) hovedfag: engelsk; bifag: gymnastik 6,42 første Engborg, Marguerite (1937) hovedfag: engelsk; bifag: tysk 5,37 anden Gluud, Janni (1939) hovedfag: dansk; bifag: gymnastik . . . 6,80 første Heilesen, Henning (1938) hovedfag: historie; bifag: kristendomskundskab 7,04 første Jensen, Johannes Lyngby (1940) hovedfag: tysk; bifag: latin 8,33 første Jensen, Niels Lyhne (1939) hovedfag: dansk; bifag: engelsk 6,81 første Jexlev, Thelma Mortensen (1940) hovedfag: historie; bifag: dansk 7,20 første Koppel, Agnete Sjølund (1938) hovedfag: engelsk; bifag: tysk 6,27 første Kryssing-Berg, Preben Johan (1938) hovedfag: fransk; bifag: dansk 8,09 første Lindahl, Fritze Ida Munter (1940) hovedfag: historie; bifag: engelsk 5,79 anden Lundgren, Else Marie (1938) hovedfag: engelsk; bifag: tysk 7,79 første Mortensen, Karen Dam (1940) hovedfag: kristendomskundskab; bifag: dansk 5,55 anden Møller, Inger (1939) hovedfag: tysk; bifag: gymnastik 7,89 første Neerbek, Hans (1936) hovedfag: historie; bifag: engelsk 5,31 anden Pedersen, Bendt Julius Kallenbach (1938) hovedfag: musik; bifag: tysk 6,31 første Svendsen, Paul (1940) hovedfag: fransk; bifag: engelsk. . 6,94 første Tofte-Hansen, Kjeld Gunnar (1938) hovedfag: musik; bifag: engelsk 6,47 første Togeby, Else Birthe (1938) hovedfag: dansk; bifag: gymnastik 6,28 første Universitetets eksaminer 81 Skriftlige opgaver. Vinteren 1946-47. DANSK Som hovedfag. 1) Redegørelse for de tryksvage vokalers udvikling i lobet af den gammeldanske periode. 2) Henrik Ibsens dramer ca. 1870-ca. 1900. Forprøve. 1) Nedenstående tekst (læst) oversættes. L. 1-3 (indtil stufmum) kommenteres. Gunnlaugr hjo {)å um siQir til Hrafns mikit hggg me5 sver5imi ok undan Hrafni fotinn. Hrafn fell eigi at heldr ok hnek8i |)å at stofni einum ok studdi t)ar å stufinum. På mælti Gunnlaugr: »mi ertu ovigr, ok vil ek eigi lengr berjask vi6 J)ik, ørkumla9an mann«. Hrafn svarar: »svå er J)at, at mjgk hefir å leikizk minn hluta, en ^6 myndi mér enn vel duga, ef ek fenga at drekka nakkvat«. Gunnlaugr svarar: »svik mik J)å ei, ef ek færi J)ér vatn i hjålmi minum«. Hrafn svarar: »ei mun ek svikja ])ik«, segir hann. Si9an gekk Gunnlaugr til lækjar eins ok sotti i hjålminum ok fær5i Hrafni, en hann seildisk i mot enni vinstri hendinni, en hjo i IiQfuQ Gunnlaugi me6 sverSinu enni hægri hendi, ok var5 ]3at allmikit sår. På mælti Gunnlaugr: »illa sveiktu mik mi, ok odrengiliga for J)ér, J^ar sem ek tniba J)ér«. Hrafn svarar: »satt er J^at, en J)at gekk mér til J)ess, at ek ann |Dér eigi faSmlagsins Helgu ennar f^gru«. Ok J)å bgrSusk Jæir enn i åkafa, en svå lauk at lykSum, at Gunnlaugr bar af Hrafni, ok lét Hrafn ]3ar lif sitt. På gengu fram lei5togar jarlsins ok bundu h^fubsårit Gunnlaugs, bj^ggu si9an um dau5a menu ok fær5u Gunnlaug å hest sinn. 2) 1. Teori: Rille og spalte. 2. Transskr.: så fik piben en anden lyd inde i sovekamret: Og at du ikke har skam i livet, du, som er kongelig embedsmand! Sidde og drikke i skrædder Friis's sjofle beværtning med den fordrukne fuldmægtig og andre af den mest ordinære genre. 3) For 5 kandidater: Komposition og stil i »Thors Reise til Jothunheim«, også med hensyn til Oehlenschlågers bemærkninger om værket i den pågældende fortale. For 1 kandidat: En analyse af Chr. Winthers »Vaabendragerens Ed«. For 1 kandidat: Forhistorien i »Vildanden«: dens forskellige momenter og meddelelsesteknikken. For 1 kandidat: En redegørelse for Kiellands »Else« (herunder eventuelt også for dens plads i forfatterskabet). Som bifag. 1) De personlige og possessive pronominer i nydansk, deres former og brug. 2) Dansk lyrik i 1870'erne og 1880'erne, ENGELSK Som hovedfag. 1) Nedenstående oversættes til dansk, og de vigtigste afvigelser i sprogbrug og ortografi fra nutidsengelsk kommenteres. 6 82 Universitetets årbog 1946-47 Forwardnesse and inconsideration could not in him1) (as in many others) argue an insnfficiencie; for he considered long, and had many strifes within himselfe concerning the strictnesse of life, and competencie of learning required in such as enter into sacred Orders: And doubtlesse (considering his owne demerits) did with meek Moses humbly aske God, UTio am 1? And if he had consulted with llesh and blond, he had not put his hand to that holy plongh: But God who is able to prevaile, wrastled with him, as the Angel did with lacob, and marked him for his owne, marked him with a blessing, a blessing of obedience to the motions of his blessed Spirit; And then as he had formerly asked God humbly with Moses, Who am I? So now (being inspired with the apprehension of Gods mercies) he did ask King Davids thankfull question. Lord who am 1 that thou art so mindfull of me? So mindfull of me as to lead me for more then forty years through a wildernesse of the many temptations and various turnings of a dangerous life? So mindfull as to move the learnedst of Kings2) to descend to move me to serve at thine Altar? So merciful to me as to move my heart to embrace this holy motion? Thy motions I will embrace, take the cup of salvation, call upon thy Name, and preach thy Gospell. Now all his studies (which were occasionally difTused) were concentred in Uivinity; Now he had a new calling, new thoughts, new imployment for his wit and eloquence. Now all his earthly affections were changed into divine love, and all the faculties of his soule were ingaged in the conversion of others, in preaching glad tidings, remission to repenting sinners, and peace to each troubled soule: To this he applyed himselfe with all care and diligence; and such a change was wrought in him, that he was gladder to be a doore-keeper in the house of God, then to en joy any temporall employment. 1) John Donne. 2) James I. 2) Nedenstående oversættes til engelsk. Ved sin ankomst til landsbyen Storton følte Ernest Park sig for første gang i sit liv som genstand for nysgerrighed. Han var ikke alene fremmed, hans nye, sorte tøj, hans runde Hip og præstehatten viste umiskendeligt, at han var den nye kapellan. Børnene stirrede på ham med åbne munde uden at besvare hans generte godmorgen, og han gik videre med den ubehagelige bevidsthed, at hans gang var blevet stivere, og der var kommet en vis overdreven nonchalance i hans holdning. Hr. Upward - søgnepræsten - var en lærd gammel herre, som holdt mere af at læse øg skrive i sit studereværelse eller vandre i præstegårdens have i dybe tanker, end at opfylde sine kedelige sognepligter. - Derfor var det, at han af sine rigelige private midler betalte en kapellan til at gøre dem for sig. Men selv når de var gjort, havde den unge Park masser af fritid, som han anvendte til teologiske studier, til at skrive prædikener øg til at dyrke sine passioner, botanik og ornitologi. Hans værtinde betragtede det som en harmløs særhed høs en ellers fornuftig øg ordentlig kapellan, at han kom slæbende hjem med alle mulige slags utiltalende ukrudt og arrangerede det i vaser rundt omkring i dagligstuen. Af øg til, når han besøgte skolen, holdt han et lille foredrag før børnene øm vilde blomster. Han gjorde det godt, og børnene var interesserede øg begyndte at bringe ham forskellige blomster, som de havde fundet på marker og i hække, og smile til ham i stedet for at stirre, når han mødte dem i landsbyen. De gamle betragtede ham heller ikke længer søm en påtrængende, men søm en hyggelig gæst, de gerne ville have Universitetets eksaminer 83 en passiar med. Kun de større drenge og piger, som var kommet ud af skolen og havde fået arbejde, så stadig hånligt til ham. Drengene overså ham, pigerne stirrede uforskammet på ham, når han nærmede sig, og fniste, så snart han var kommet forbi. En af disse piger havde han lagt særlig mærke til, da han mødte hende sammen med to andre kort efter sin ankomst. Hun var en pragtfuld skabning på 18-19 år, gyldenhåret, med en teint som vilde roser, blå øjne, og hvide tænder. Det var umuligt ikke at blive betaget ved synet af hende; hendes skønhed og selvsikkerhed vakte hos den unge Park en blanding af raseri og hjælpeløshed. 3) Giv en fremstilling af llertalsbøjningen fra oldengelsk indtil vore dage. Kommenter især uregelmæssigheder ved den moderne llertalsbøjning. 4) Med støtte af nedenstående prøver, (fra "An Argument Against Abolishing Christianity", "A Modest Proposal" og "Genteel Conversation".) gives på engelsk en redegørelse for de hovedtanker, der går gennem Swifts produktion samt hans mest fremtrædende virkemidler som stilist og debattør - prøverne skal ikke oversættes. I readily own there hath been an old Custom, Time out øf mind, for People to assemble in the Churches every Sunday, and that Shops are still frequently shut, in order, as it is conceived, to preserve the Memory øf that ancient Practice; but how this can prøve a Hindrance to Business or Pleasure, is hard to imagine. What if the Men øf Pleasure are forced, one Day in the Week, to game at Home instead øf the Chocolate-House? Are not the Taverns and Colfee-Houses open? Can there be a more convenient Season for taking a Døse of Physick? Are fewer Claps1) got upon Sundays than other Days? Is not that the chief Dag for Traders to sum up the Accounts øf the Week, and for Lawyers to prepare their Briefs? But I would fain know how it can be pretended that the Churches are misapplied. Where are more Appointments and Bendezvouzes of Gallantry? Where more Care to appear in the foremost Box, with greater Advantage of Dress? Where more Meetings for Business? Where more Bargains driven of all Sorts? and where so many Conveniencies or Incitements to Sleep? A very worthy Person, a true Lover of his Country, and whose Virtues I highly esteem, was lately pleased, in discoursing on this matter, to offer a refmement upon my Scheme. He said, that many Gentlemen of this Kingdom, having of late destroyed their Deer, he conceived that the W'ant of Venison might be well supply'd by the Bodies of young Lads and Maidens, not exceeding fourteen Years of Age, nor under twelve; so great a Number of both Sexes in every Country being now ready to Starve, for want of Work and Service: And these to be disposed of by their Parents if alive, or otherwise by their nearest Belations. But with due deference to so excellent a Friend, and so deserving a Patriot, I cannot be altogether in his Sentiments; for as to the Males, my American acquaintance assured me from frequent Experience, that their Flesh was generally Tough and Lean, like that of øur Schoolboys, by continual exercise, and their Taste disagreeable, and to fatten them would not answer the Charge. Then as to the Females, it would, I think with humble Submission, be a Løss to the Publick, because they soon would become Breeders themselves; And besides it is not improbable that some scrupulous People might be apt to Censure such a Practice, (although indeed very unjustly) as a little bordering upon Cruelty, which, 1 confess, hath 84 Universitetets årbog 1946-47 always been with me the strongest Objection against any Project, how well soever intended. It may be objected, that the publication of my book may, in a long course of time, prostitute this noble art to mean and vulgar people; but I answer, that it is not so easy an acquirement as a few ignorant pretenders may imagine. A footman can swear, but he cannot swear like a lord. He can swear as often; but, can he swear with equal delicecy, propriety, and judgment? No, certainly, unless he be a lad of superior parts, of good memory, a diligent observer, one who hath a skilful ear, some knowledge in musick, and an exact taste; which hardly fall to the share of one in a thousand among that fraternity, in as high favour, as they now stand with their ladies. Neither hath one footman in six so fine a genius as to relish and apply those exalted sentences comprized in this volume, which 1 offer to the world. !) Veneraal discase. Forprøve. (Gammel ordning): 1) Nedenstående oversættes til dansk, alle de forekommende verber undtagen wesan boj es i hovedtiderne, og der gives en almindelig fremstilling af de svage verbers bøjning på oldengelsk. Då cwæ5 se cyningc to his mannum, si66an Apollonius ågån wæs: "Ic swerige hurh 9å gemænan hælo J^æt ic me næfre bet ne babode Jjønne ic dide todæg, nåt ic Jmrh hwilces iunges mannes J)énunge." Då beseah he hine to ånum his manna ond cwæ5: "Gå ond gewite hwæt se iunga man sy J)e mé todæg swå wel gehlrsumode." Se man 5å éode æfter Apollonio. Mid^e hé geseah |iæt hé wæs mid horhgum scicelse bewæfed, ]3å wænde hé ongéan to })åm cynge ond cwæ5: "Se iunga man J)e Jm æfter åxsodest is forliden man." Då cwæ6 se cyng: "Durh hwæt wåst 6u J)æt?" Se man him andswerode ond cwæ6: "t>éah hé hit silf forswige, his gegirla hine geswutelaS." Då cwæ6 se cyngc: "Gå rædllce ond sege him ])æt 'se cyngc bit 8é j^æt 9u cume to his gereorde.'" 2) Nedenstående oversættes til engelsk, og de forste 100 ord transkriberes fonetisk. Swift nedstammede fra en gammel familie fra Yorkshire. En gren af denne familie var flyttet sydpå, og på Karl den Forstes tid var digterens bedstefader sognepræst i landsbyen Goodrich. Han giftede sig med Elisabeth Dryden, som var i slægt med den berømte digter af samme navn, og fik med hende ti sønner og fire døtre. I borgerkrigen udmærkede han sig ved sin troskab mod huset Stuart, hvad hans sønnesøn var meget stolt af. Ved een lejlighed havde han en samtale med kommandanten i en by, som kongens tropper forsvarede, og da kommandanten spurgte ham, hvad han kunne gøre for Hans Majestæt, tog han sin jakke af og tilbød ham den. Kommandanten bemærkede, at den ikke var meget værd, hvorpå pastor Thomas Swift tog sin vest af og gav ham den. Dens lommer indeholdt 500 pund, hele hans formue. Ved en anden lejlighed deltog han i forsvaret af et vadested, som Cromwells tropper forsøgte at gå over. De blev slået tilbage med et tab på 200 mand. Naturligvis blev han afskediget, efter at kongen var blevet overvundet og henrettet. 3) A Short Survey of the Development of British Imperialism. (Ny ordning) i henhold til den trykte betænkning i 1946): 1) Nedenstående (som ikke skal oversættes) transkriberes fonetisk. The results of the parliamentary elections in Japan and recent events Universitetets eksaminer 85 have shown how right were those who urged that the elections should be postponed to a later date. As was to be expected, the imperialist reactionaries and the fascist residue, who retain possession of the administrative and police apparatus and en joy the widest and most diverse opportunities of influencing the electors, gained an enormous majority in the new parliament. If this reactionary majority were able to aet in conformity with its secret desires, it would immediately restore the fascist regime, and fling all the democrats into prison. There can be no donbt that the reactionaries who have been elected to the Japanese parliament will attempt, in conjunction with all the pro-fascist elements, to carry ont a policy of restoring Japanese militarism and fascism, Evidence of this is provided by the first postelection utterances and political manoeuvres of the leaders of the anti-democratic forces, by their machinations, and their attempts to create a united reactionary and profacist bloc. The Liberal Party, which constitutes the largest group in the Lower House, is headed by that arrant pro-fascist Hatoyama. In his book Profile of the World, published in 1938, this "Liberal" extolled Hitler and argued that Japan must rule China. Even today he insists that Japan should have special rights in North China. Hatoyama is now one of the principal candidates for the post of head of the so-called democratic government. He is urging the Progressives, Right-wing Socialists and "independents" to unite around his party to create a monarchist government coalition. After the elections the Shidehara1) government, too, put its cards on the table. Shidehara himself joined the Progressive Party, which was formed by the most intransigent supporters of the former fascist "politicai associations". He was at once elected President of that party. This revealed a connection between the Shidehara government and the Progressive Party which had undoubtedly existed from the very beginning. 2) Samme opgave som opgave 1) efter den gamle ordning. 3) Nedenstående oversættes til engelsk. De første vikingetogter vi kender fandt sted mod slutningen af det ottende århundrede. Tre skibe med måske 300 mand ombord landede et sted på den fredelige kyst af Wessex, dræbte kongens repræsentant på stedet, som gik hen til dem og spurgte dem, hvad de ville, og sejlede væk igen, inden man kunne fange dem. I lang tid derefter kom der ingen vikinger til den del af landet, men nu begyndte de at angribe kystegnene i Northumberland, Skotland, Irland og Wales. De plyndrede klostrene, som efter keltisk skik i reglen var byggede på øer og forbjerge, og som derfor var særlig udsatte for angreb fra havet. Munkene blev enten dræbt eller solgt som slaver på fastlandet. Det var klostrenes rigdomme, som fristede disse sørøvere, og der er ingen grund til at tro, at deres motiv var had til kristendommen. Dette var den første fase af vikingetogene. Vi kan danne os et indtryk af, hvordan den næste fase begyndte, hvis vi hensætter os i fantasien til Norge eller Danmark. De heldige vikinger er vendt tilbage med masser af guld og ædelstene, og deres naboer begynder at tale om landet vestpå, der er fuldt af rigdomme, et land som ikke ejer krigsskibe, der kan forsvare kysten, og hvor en nordmand eller dansker der ikke er bange for æventyr hurtig kan blive en rig mand. Vi kan tænke os, hvordan vikingerne fortæller, hvad de har set derovre, og hvordan flere og liere af deres naboer slutter sig til deres høvdinge, når de forbereder deres næste togt. Det gik hurtigt op for danskerne og nordmændene, at der ikke var nogen 86 Universitetets årbog 1946-47 sømagt, der kunne forsvare de britiske oer. Det varede ikke længe, før plyndring blev en national industri, som optog hele den opvoksende generations energi. Det sidste og vigtigste stadium af denne udvikling nåedes, da nordboerne ikke blot plyndrede kystegnene, men slog sig ned i landet. Fra nu af fandt der en indvandring sted, som befolkede store dele af England med nordboer. Vi har set, at angelsaxerne ikke havde nogen flåde, som kunne forsvare deres land mod angreb. Også til lands var de svage. De havde i lang tid ikke nogen hær, der var stærk nok til at slå vikingerne. Disse havde desuden den fordel, at ingen vidste, hvilken del af landet de ville angribe næste gang, så at angelsaxerne aldrig fik tid til at samle tropper på noget enkelt sted i forvejen. Som bifag. 1) Nedenstående oversættes, de første 100 ord transkriberes fonetisk, og udtrykkene the English Schoul, in residence og tutors kommenteres på engelsk i tilsammen mindst 200 ord. The large number øf returned ex-servicemen among the undergraduates has considerably alTected the balance between the different courses øf study. The numbers øf thøse studying Classics have declined enormøusly in comparisøn with thøse reading English, Mødern Languages, History, ør Economics. There are two evident reasons før this shift øf balance. The pøst-war undergraduate is inevitably more utilitarian than his predecessør, and sees in a study øf Mødern Languages a wider gateway to a good job when he leaves the University than is tø be found in advanced study øf Latin and Greek. Møreøver, to start on the University Classics course requires considerably møre preliminary knowledge, detailed technical knowledge, than tø embark, say, on the study øf English; an^ in consequence the English Schoøl has swøllen enormøusly. Already the numbers in residence at Oxford are high, and in twelve months they will be far greater than in pre-war years. This means that the numbers øf students taking the popular courses are far greater than beføre the war, and that the demand før tutors and lecturers in thøse subjects is tending tø outrun the supply. The increase in numbers has presented a further problem, that øf accommodation. Even if Oxford were a University town and nothing more the problem would be grave; but in its suburbs stand the huge Morris factøries, with their ever-increasing numbers øf workmen, and Lord Nuffield has made the problem a national one by threatening tø remøve his works from the Oxford area unless accommodation can be found før still møre workers. Thus, though the University has attempted to solve the problem by alløwing undergraduates to live as far from the centre øf the University as they choøse, there is simply not enøugh roøm even in the country round Oxford før both the larger number øf undergraduates and the Nuffield organisation. The University is meeting the difficulty by many tempørary measures; sets øf one bedroom and one sitting-room are being turned into two bed-sittingroøms, buddings evacuated by Government departments are being re-equipped as høstels, and the city is being combed før every possible lodging. 2) Nedenstående oversættes til engelsk. Raymond voksede så hurtigt, at det så ud, som var han blevet større hver morgen. Han glædede sig altid til turen på gaden og til at fortælle sin moder om sine oplevelser, når hun kom hjem om aftenen. Han vakte ikke længer opsigt; børnene var så vant til ham, at de ikke engang så efter ham, Universitetets eksaminer 87 og folk så ikke længere ud af vinduet, når han kom forbi. Men han vidste det ikke. Han vinkede til alle, han mødte, og gik videre syngende sine små sange og blev ved med at vende sig om, når han hørte latter. Men pludselig endte hans lykkelige dage så brat, som var de revet ud af en kalender. Det blev så koldt, at ingen i mands minde havde oplevet magen, og Raymond havde ikke tøj til at gå med på gaden. Hans moder reparerede hans klæder, så længe hun kunne, men stoffet var gammelt og slidt, og det gik itu ved siden af det sted, hvor hun lappede det. Naboerne havde ikke noget at give bort; det, de ejede, var de nødt til at beholde til deres egne børn. En sindssyg neger i en naboby myrdede den kvinde, han tjente hos, og rædselen spredte sig som en lobeild og resulterede i ganske hysteriske forholdsregler. Negrene blev overalt afskediget fra deres pladser, og det var umuligt for dem at få arbejde igen. Men mrs. Ewing, som havde så blødt et hjerte, at det var lige ved at være for meget af det gode, beholdt sin sorte vaskerkone, og Raymonds moder havde mere end nogen sinde grund til at velsigne hende. Hele vinteren blev Raymond indendørs. Han sad i dagligstuen med en gammel sweater om skuldrene, og da hans lasede bukser var helt slidt op, fik han et af sin moders bomuldsskørter på. Han levede, så ung han var, i minderne om de dage, da han spadserede på gaden, med latteren klingende i sine ører. Altid, når han talte om det, måtte han le. Så langt han kunne huske tilbage, havde han ikke fået lov til at gå ud, når det var for koldt. Han havde fundet sig i det uden at spørge, og nu fandt han sig også i at blive holdt inden døre hele den triste vinter igennem. Men så blev det med ét forår. Han kunne endogså føle det inde i husets tilrøgede, stinkende stuer, og han var henrykt, fordi han nu igen kunne komme ud på gaden. TYSK Som hovedfag. Forprøve. 1) Læst tekst. Das Ludwigslied. Einan kuning uueiz ih, Heizsit her Hluduig, Ther gerno gode thionot; Ih uueiz her imos lonot. Kind uuarth her faterlos. Thes uuarth imo sår buoz: Holoda inan truhtin, Magaczogo uuarth her sin. Gab her imo dugidi, Fronisc githigini, Stuol hier in Vrankon. So bruche her es langø! Thaz gideilder thanne Sår mit Karlemanne, Rruoder sinemo, Thia czala uuunniono. So thaz uuarth al gendiot, Koron uuolda sin god, Ob her arbeidi So iung tholon mahti. Lietz her heidine man Obar séo lidan, Thiot Vrancono Manon sundidno. Sume sår verlorane Uuurdun sum erkorane: Haranskara tholota Ther ér misselebéta. Ther ther thanne thiob uuas. Ind er thanana ginas, Nam sina vaston: Sidh uuarth her guot man. Sum uuas luginåri, Sum skåchåri. Sum fol loses, Ind er gibuozta sih thes. Kuning uuas ervirrit, Thaz richi al girrit. 88 Universitetets årbog 1946-47 Uuas erbolgan Krist: Leidhor, thes ingald iz. Thoh erbarmédes got, Uuisser alla thia not: Hiez her Hluduigan Tharot sår ritan; 'Hluduig, kuning min, Hilph minan liutin! Heigun sa Northman Harto biduuungan'. Thanne sprah Hluduig: 'Hérro, so duon ih, Dot ni rette mir iz, Al thaz thu gibiudist'. Tho nam her godes urlub, Huob her gundfanon uf, Reit her thara in Vrankon Ingagan Northmannon. Gode thancodun The sin beidodun, Quådhun al 'fro min, So lango beidon uuir thin'. Thanne sprah luto Hluduig ther guoto: 'Trostet hiu, giseilion, Mine notstallon. Hera santa mih god loh mir selbo gibod, Ob hiu råt thuhti, Thaz ih hier gevuhti, Mih selbon ni sparoti, Uncih hiu gineriti. Nu uuillih thaz mir volgon Alle godes holdon. Giskerit ist thiu hieruuist So lango so uuili Krist: Uuili her unsa hinavarth, Thero habét her giuualt. So uuer so hier in ellian Giduot godes uuillion, Quimit hé gisund uz. Ih gilonon imoz; Bilibit her thår inne, Sinemo kunnie'. Tho nam er skild indi sper, Ellianlicho reit her: Uuolder uuår errahchon Sinan uuidarsahchon. Tho ni uuas iz burolang, Fand her thia Northman: Gode lob sagéda. Her sihit thes her geréda. Ther kuning reit kuono, Sang lioth fråno, loh alle saman sungun 'Kyrrieleison'. Sang uuas gisungan, Uuig uuas bigunnan, Bluot skein in uuangon: Spilodun ther Vrankon. Thår vaht thegeno gelih, Nichein soso Hluduig: Snel indi kuoni, Thaz uuas imo gekunni. Suman thuruhskluog her, Suman thuruhstah her. Her skancta cehanton Sinan fian/on Bitteres lides. So uué hin hio thes libes! Gilobot si thiu godes kraft: Hluduig uuarth sigihaft; loh allen heiligon thanc! Sin uuarth ther sigikamf. Uuolar abur Hluduig, Kuning unsér sålig! So garo soser hio uuas. So uuår soses thurft uuas, Gihalde inan truhtin Bi sinan érgrehtin. Der ønskes: 1) Oversættelse til dansk af Ludwigslied linie 48-49; 2) Indholdskommentar til hele digtet samt en kort redegørelse for metrikken. 2) Ulæst tekst. Nibelungenlied 1533-1538. Do suochte er nåch den vergen / wider unde dan. er horte wazzer giezen / (losen er began) in einem schænen brunnen: / daz tåten wisiu wip: di wolden sich då kiielen / unde badeten ir lip. Universitetets eksaminer 89 Hagene wart ir innen, / er sleich in tougen nåch. do si daz versunnen, / do wart in dannen gåch. daz si im entrunnen, / des wåren si vil hér. er nam in ir gewæte: / der helt enschadet in niht mér. Do sprach daz eine merwib, / Hadburc was si genant: »edel ritter Hagene, / wir tuon iu hie bekant, swenne ir uns, degen kiiene, / gebt wider unser wåt, wie iu zuo den Hiunen / disiu hovereise ergåt«. Si swebten sam die vogele / vor im uf der fluot. des duhten in ir sinne / starc unde guot. swaz si im sagen wolden, / er geloubte ins deste baz. des er do hin zin gerte, / wol beschieden si im daz. Si sprach: »ir mugt wol riten / in Etzelen lant. des setze ich iu ze biirgen / min triuwe hie zehant, daz helede nie gefuoren / in deheiniu riche baz nåch also grozen éren; / nu gloubet wærlichen daz«. Der rede was do Hagene / in sinem herzen hér. do gap er in ir kleider / und sumte sich niht mér. do si do an geleiten / ir wunderlich gewant, do sagten si im rehte / die reise in Etzelen lant. Der ønskes: 1) en oversættelse til dansk af Nibelungenlied str. 1537-1538; 2) en fremstilling af de middelhøjtyske lange vokaler og diftonger og deres oprindelse i oldhøjtysk og ældre germansk (under benyttelse af de i ovenstående tekst forekommende eksempler). 3) Nedenstående tekst oversættes til tysk: Den unge piges karakter og optræden var iøjnefaldende forandret efter Nikolaj Malakhofs død. Hun var blevet stille og gik næsten altid alene frem og tilbage i korridoren på øverste etage. Når nogen kom hen til hende og spurgte hende om noget, løftede hun langsomt blikket og stirrede et øjeblik på den spørgende, som om hun behøvede en vis tid for at rive sig løs fra sine tanker. Hun samlede alt, hvad Nikolaj Malakhof havde efterladt sig - hans skrivehefter, de sedler, han havde skrevet til hende - og gemte dem omhyggeligt. Og efterhånden som tiden gik, lukkede hun sig stadig mere inde i den snævre kreds af minder om den døde. Kammeraterne interesserede hende ikke mere, og hun trak sig tilbage fra deres fælles liv. Det var, som om hun med fortvivlet stædighed, ja næsten med vellyst, koncentrerede sine tanker om sin brøde over for det menneske, der havde berøvet sig livet af kærlighed til hende. Skønt alle i begyndelsen havde næret fjendtlige følelser mod hende på grund af hendes andel i ulykken, havde de nu allesammen medlidenhed med hende og ville gerne have hjulpet hende. Hun gik tit ud på kirkegården og sad i timevis mellem de unge birketræer, mens sommerfuglene ilagrede hen over gravene. Mange standsede og så længe på den bøjede pigeskikkelse ved den friske grav. Og alle gik bort, rørte ved at se denne overvældende kvindelige kærlighed, som end ikke graven kunne tilintetgøre. 90 Universitetets årbog 1946-47 Som bifag. 1) Nikolaus Lenau: Die Jugendtråume (1832). Der Jiingling weilt in einem Bliitengarten und schaut mit Lust des Lebens Morgenrot; auf seinem Antlitz ruht ein schon Erwarten, die Welt ist Himmel ihm, der Mensch ein Gott. Ein Morgenliiftchen streut ihm duftge Rosen mit leisem Finger in das Lockenhaar; sein Haupt umilattert mit vertrautem Kosen ein bunt Gevogel, singend wunderbar. Seid stille, stille, dass die fliichtgen Gåste Ihr nicht dem Jiinglinge verscheucht; denn wisst: Die Jugendtråume sind es, wohl das beste, was ihm fiir diese Welt beschieden ist. Doch, weh! ihm naht mit eisern schwerem Gange die Wirklichkeit, und fort auf ewig lliehn die Vogel, und dem Jiingling wird so bange, da er sie weiter sieht und weiter ziehn. 2) Gottfried Keller: Jugendgedenken (1846). Ich will spiegeln mich in jenen Tagen die wie Lindenwipfelwehn entllohn, wo die Silbersaite, angeschlagen, klar, doch bebend, gab den ersten Ton, der mein Leben lang, erst heut noch, wiederklang, ob die Saite långst zerrissen schon; wo ich olme Tugend, olme Siinde, blank wie Schnee vor dieser Sonne lag, wo dem Kindesauge noch die Binde lind verbarg den blendend hellen Tag: Du entschwundne Welt klingst iiber Wald und Feld hinter mir wie ferner Wachtelschlag. Wie so fabelhaft ist hingegangen jener Zeit bescheidne Friihlingspracht, wo von Mutterliebe noch umfangen schon die Jugendliebe leis erwacht, wie, vom Sonnenschein durchspielt, ein Edelstein. den ein Gliicklicher ans Licht gebracht. Wenn ich scheidend einst muss iiberspringen jene Kluft, die keine Briicke tragt, wird mir nicht ein Lied entgegenklingen, das bekannt und ahnend mich erregt? O die Welt ist weit! Ob nicht die Jugendzeit irgendwo noch an das Herz mir schlågt? Universitetets eksaminer 91 Tråumerei! was soliten jene holTen, die nie sahn der Jugend Lieblichkeit, die ein unnaturlich Los getroffen, Frucht zu bringen ohne Bliitenzeit? Ach, was man nicht kennt, danach das Herz nicht brennt und bleibt kalt dafiir in Ewigkeit! - In den Waldeskronen nieines Lebens atme fort, du kiihles Morgenwehn! Heiter leuchte, Friihstern guten Strebens, lass mich treu in deinem Scheine gehn! Rankend Immergriin soli meinen Stab umbliihn, Nur noch einmal will ich riickwårts sehnl Uer forlanges: 1) Oversættelse af 1), str. 3-5. 2) Fortolkning af 2) med noje redegørelse for tankegangen. 3) Sammenligning af tanken i de to digte med bemærkninger om forfatterne. 2) Det ville være ubilligt at trætte læseren med de mange sagn, der i sin tid blev berettet om den gamle eg, så meget mere som adskillige af landets andre gamle ege sikkert ville gøre fordringer gældende på de Heste af dem. -For noget mere end en snes år siden var de personer, som hyppigst færdedes på dette sted, dog af en mindre poetisk natur end de i sagnene skildrede, da det nemlig var den sædvanlige samlingsplads for mig og mine to venner, Christian og Thomas. Den første var en søn af præsten og havde i nogle år forberedt sig til lærereksamen, måske ikke uden hensyn til det usædvanlig gode skolelærerkald, som min farbroder havde at give bort; men da hans faders omstændigheder imidlertid forbedrede sig, forlod han den oprindelige bane og havde nu i egenskab af studiosus artium viet sig til de klassiske studier. Den sidste beklædte en kohyrdes værdighed på »gården« og var især den, der havde del i valget af vort sædvanlige mødested, dog næppe så meget på grund af en særlig sans for naturens skønhed, som fordi han herfra havde det bedste overblik over sine undersåtter, de 56 køer og den røde tyr fra Tyrol - næst egetræet egnens største mærkværdighed. 1 et hul i egen lå tobakspiberne, som hjemme var forbudte varer, men her blev tændt med roligt alvor og en vis ligegyldighed, som om det var en sag, der var ganske i sin orden: dog forvissede man sig i forvejen om, at ingen uvedkommende var i nærheden. Thomas skulle hos landsbyens handelsmand besørge indkøbet af tobakken: til gengæld blev udgifterne fordelt alene på Christian og mig. Begge mine venner var iøvrigt ældre end jeg - Christian næsten eet, Thomas et par år; men da jeg i lærdom i det mindste kunne måle mig med Christian og overfor Thomas nød autoritet som godsejerens brodersøn, var den forskel ingen hindring for vort venskab. Der ønskes: 1) en oversættelse til tysk af ovenstående tekst; 2) en redegørelse for a) Bøjning af brug af wer, b) Artikulationen af 1 i tysk (Buhnenaussprache). 92 Universitetets årbog 1946-47 FRANSK Som hovedfag. 1) Nedenstående tekst oversættes. Le pére et la mere de Julien habitaient un chåteau, au milieu des bois, sur la pente d'une colline. Les quatre tours aux angles avaient des toits pointus recouverts d'écailles de plomb, et la base des murs s'appuyait sur les quartiers de roes, qui dévalaient abruptement jusqu'au fond des douves. Les pavés de la cour étaient nets comme le dallage d'une église. De longues gouttiéres, figurant des dragons la gueule en bas, crachaient l'eau des pluies vers la citerne; et sur le bord des fenétres, å tous les étages, dans un pot d'argile peinte, un basilic ou un héliotrope s'épanouissait. Une seconde enceinte, faite de pieux, comprenait d'abord un verger d'arbres å fruits, ensuite un parterre oii des combinaisons de lleurs dessinaient des chilTres, puis une treiile avec des berceaux pour prendre le frais, et un jeu de mail qui servait au divertissement des pages. De l'autre coté se trouvaient le chenil, les écuries, la boulangerie, le pressoir et les granges. Un påturage de gazon vert se développait tout autour, enclos lui-méme d'une forte haie d'épines. On vivait en paix depuis si longtemps que la herse ne s'abaissait plus; les fossés étaient pleins d'herbe; des hirondelles faisaient leur nid dans la fente des créneaux; et l'archer qui tout le long du jour se promenait sur la courtine, dés que le soleil brillait trop fort rentrait dans l'échauguette, et s'endormait comme un moine. A l'intérieur, les ferrures partout reluisaient; des tapisseries dans les chambres protégeaient du froid; et les armoires regorgeaient de linge, les tonnes de vin s'empilaient dans les celliers, les colTres de chéne craquaient sous le poids des sacs d'argent. On voyait dans la salle d'armes, entre des étendards et des mulles de bétes fauves, des armes de tous les temps et de toutes les nations, depuis les frondes des Amalécites et les javelots des Garamantes jusqu'aux hraquemarts1) des Sarrasins et aux cottes de mailles des Normands. 1) Kort sværd. 2) Nedenstående tekst oversættes til fransk. Karl den stores tid betegner en frodig genoplivelse af studierne efter de foregående århundreders grænseløse barbari. Man studerede oldtidens forfattere og digtere og efterlignede dem med ikke ringe held; men det hele havde en udpræget kirkelig og religiøs karakter. Det åndelige liv, som således var vakt, døde ingenlunde ud i den følgende tid, skønt det hæmmedes stærkt af de ulykkelige politiske forhold og den hermed følgende forråelse af kulturen. Men det indskrænkedes helt eller dog næsten ganske til klostrene, der længe var de eneste planteskoler for dannelse og lærdom. Et af de allerberomteste var St. Gallen (noget syd for Bodensoen), hvor kirkesangen udvikledes til høj fuldkommenhed, og hvorfra den latinske hymnedigtning synes at have modtaget sine stærkeste impulser. Den middelalderlige latinske poesi gik dels formelt i oldtidens fodspor og frembragte en mængde digte i de klassiske versemål, dels skabte den noget helt nyt ved rimets indførelse. Dette var oprindelig ukendt hos grækerne og romerne, når undtages, at man stundom lod en enkelt stavelse i liniens midte og slutning rime; men lidt før øg efter kristendommens sejr spores Universitetets eksaminer 93 en større tendens til at pryde prosa og poesi med ensklingende slutningsstavelser, der muligvis senere har udviklet sig til virkelige rim. Rimets historie er dog endnu såre dunkel. Wilhelm Meyer, en af de grundigste kendere af middelalderens latinske digtning, har behandlet spørgsmålet meget indgående; men hans anskuelser bestrides af andre forskere, og uden musiktheoretisk indsigt er det næsten umuligt at følge ham. Meyer anser klosteret St. Gallen for den gejstlige middelalderdigtnings vugge, og han lader kirkesangen i dens senere kunstfulde udformning have en overvejende indflydelse på dens udvikling. 3) Teksten oversættes ikke, men kommenteres sprogligt. Roy des Frangoys, plein de toutes bontez, Quinze jours a (je les ay bien comptez) Et des demain seront justement seize, Que je fu faict confrere au diocese De Sainct-Marry, en l'eglise Sainct-Pris: Si vons diray comment je fu surpris. Et me desplaist qu'il fault que je le die. Trois grantz pendars vindrent å l'estourdie En ce palais, me dire en desarroy: «Nous vous faisons prisonnier par le Roy.» Incontinent qui fut bien estonné? Ce fut Marot, plus que s'il eust tonné. Puis m'ont monstré un parchemin escript, Oii n'y avoit seul mot de Jésus-Christ: Il ne parloit tout que de plaiderie, De conseillers et d'emprisonnerie. «Vous souvient il (ce me dirent ilz lors) Que vous estiez l'aultre jour lå dehors, Qu'on recourut un certain prisonnier Entre noz mains? «Et moy de le nier: Car soyez seur, si j'eusse diet ouy, Que le plus sourd d'entre eulx m'eust bien ouy; Et d'aultre part j'eusse publiquement Esté menteur: car pourquoy et comment Eussé-je peu un autre recourir, Quand je n'ay seu moymesmes secourir? Pour faire court, je ne sceu tant prescher Que ces paillards me voulsissent lascher; Sur mes deux bras ilz ont la main posée. Et m'ont mené ainsi qu'une espousée, Non pas ainsi, mais plus roide un petit. Et toutesfoys j'ay plus grand appetit De pardonner å leur folie fureur Qu'å celle lå de mon beau procureur; Que male mørt les deux jambes luy casse! 4) La tragedie frangaise. Forprøve. 1) Nedenstående tekst oversættes og kommenteres sprogligt. Si tost come Galaad ot fete cesæ requeste a Nostre Seignor, li prodons qui devant l'autel estoit revestuz en semblance de evesques prist Corpus 94 Universitetets årbog 1946-47 Domini sus la table et l'offri a Galaad. Et il le regut molt humilieusement et o grant devotion. Et quant il l'ot usé, li prodom li dit: «Sez tu, fet il, qui je sui?» - «Sire, nenil, se vos nel me dites.» - «Or saches, fet il, que je sui Josephes, li filz Joseph d'Arimatie, que Nostre Sires t'a envoié por toi fere compaignie. Et sez tu por quoil il m'en a plus tost envoié que un autre? Por ce que tu m'as resemblé en deus choses: en ce que tu as venes les merveilles del Saint Graal ausi come je fis, et en ce que tu as esté virges ausi come je sui; si est bien droiz que li uns virges face compaignie a l'autre.» Quant il ot dite ceste parole, Galaad vient a Perceval et le bese et puis a Boorz, si li dist: «Boorz, saluez moi monseignor Lancelot mon pere si tost come vos le verroiz.» Lors revint Galaad devant la table et se mist a coudes et a genolz; si n'i ot gueres demoré quant il chai a denz sus le pavement del palés, qar l'ame li ert ja fors del cors. Si l'en porterent li angele fessant grant joie et beneissant Nostre Seignor. 2) Nedenstående tekst oversættes til fransk. Mirabeau var forsamlingens mægtigste personlighed. Han havde haft de hæftigste stridigheder med sin familie og fort et meget uregelmæssigt liv, og han havde måttet prøve langvarige fængselsophold, ramt af lettres de cachet efter familiens ønske. Nu var han efter en opsigtvækkende valgkamp under stor begejstring valgt som repræsentant for tredjestand. Han var kundskabsrig som få. Han havde haft god ro til at læse i fængslet, og på rejser havde han lært udlandets forhold at kende. Hans tro på fremtiden var ikke stærk. Han hørte ikke til dem, der tænkte sig, at det gik let at lave det hele om. Men han nærede en dyb uvilje mod den gamle samfundsordning med al dens uret og vilkårlighed. De gamle forrettigheder skulle falde, men man skulle gå besindigt til værks, ikke indlade sig på mere, end man kunne magte. Han var en ypperlig taler. Når han rolig og ubevægelig i sin holdning lod sin dybe, velklingende stemme runge ud over forsamlingen, på en gang dristig og myndig, da bøjede tilhorerne sig uvilkårlig ind under hans stærke vilje, selv de, der så på ham med mistro i erindring om hans bevægede fortid. Og som han vidste at finde de rammende ord, ejede han handlingens mod. I de afgørende øjeblikke var det ham, der førte an. Sieyés var ikke taler som Mirabeau, men hans lille llyveskrift havde på forhånd vundet ham et stort navn. Han var meget kundskabsrig, og hans klare logik tiltalte disse mænd, der var opdragne i filosofernes skole. Fuld af tillid til tankens magt, troede han, at verden kunne omformes så nogenlunde efter fornuftens krav. Som bifag. 1) Nedenstående tekst oversættes, og der tilføjes en realkommentar, specielt med hensyn til de understregede ord. 11 n'y avait pas que le seul Péguy qui partageåt le redoutable honneur d'étre l'un des inspirateurs de la Révolution Nationale. Jamais le nom de Mistral ne fut plus souvent répété que pendant les quatre années de l'occupation. On se plut å retrouver dans son æuvre des citations qui venaient å merveille renforcer rargumentation que Charles Maurras dispensait dans son journal entre ses provocations et ses sophismes. A VAction Francaise ou le poéte provengal était commenté chaque jour, on mettait en relief les «qualités traditionnalistes», le «sens du nationalisme éclairé de ce précurseur». Le culte mistralien devait justifier aux yeux du public les plus basses manæuvres d'une caste aveuglée de haine: on exaltait Mistral et cela permettait de rogner chaque jour un pen plus sur le budget de l'Education Nationale. En méme temps Universitetets eksaminer 95 qu'Abel Bonnard, aprés Jacques Chevalier - dont l'attitude lors de la mort de Bergson souleva toute l'Université de dégout - faisait l'éloge de la «Sainte Ignorance», Maurras exigeait l'introduction de l'étude des dangues provinciales » dans les écoles, Emile Ripert, auteur de poémes ridicules dénongait la revue Sources qui avait reproduit un poéme d'Aragon, Henri Massis largement subventionné par Vichy et conférencier officiel de la Légion des Volontaires fran^ais contre le bolchevisme, conseillait au Maréchal de présider les fétes de Maillane. Mistral avait bon dos et les mistraliens s'en donnérent å cæur joie: tout ce qui pouvait aider å désunir les Frangais était ainsi exploité au mieux. 2) Nedenstående tekst oversættes. Jean Jaques Rousseau er født i Genf 1712; hans fader var urmager og tilhørte en gammel, ret velhavende genferslægt, moderen dode ved hans fødsel. Faderen, som syntes at have været en fantastisk og urolig natur, gav ham en opdragelse, der særlig udviklede de sider af hans væsen, som naturen havde gjort til de herskende, følelse og fantasi; han læste meget tidlig romaner og historiske værker med sønnen, undertiden hele natten lige til den lyse morgen. Rousseau har levende følt farerne ved en sådan ensidig udvikling af fantasien; derfor advarer han i »Emile« så indtrængende mod at vække indbildningskraften for tidlig, den ophæver naturens harmoni, hidser mennesket ud over det muliges grænser og frembringer den dybe splid mellem vilje og evne, som er menneskets grundulykke og kilden til alle slette lidenskaber. Her som på andre punkter bunder Rousseaus ideer om, hvorledes der bør opdrages, i hans personlige erfaring om, hvorledes man ikke bør opdrage. Da Rousseau er 16 år gammel, må faderen forlade Genf, og nogen tid efter begynder også Rousseau sit æventyrlige og omflakkende liv. Han flygter fra Genf og optages af en katolsk dame, fru Warens, som sender ham til Turin, for at han kan blive opdraget i den katolske religion; han bliver også virkelig optaget i den katolske kirke, men træder forresten senere tilbage til den reformerte kirke. Han beklædte nu først forskellige underordnede stillinger i italienske huse; forholdene piner og ydmyger ham og truer med ganske at forkvakle hans karakter, han begår flere lave handlinger. Han erfarede i denne periode, hvor skæbnesvangert det kan blive for den unge at udsættes for tidligt for alle tilfældige indflydelser, livet i samfundet fører med sig; derfor spærrer han Emile så længe ude fra berøring med samfundet. KLASSISK FILOLOGI Forprøve. 1) Thukydid 1, 140, 2 {Axxebaifiovioi åé Tiooaegov • • •) - 140, 4 (... wg dia /liixqov éjcohe/^rjaare) oversættes og kommenteres. 2) Horats' Oder 3, 23 oversættes og kommenteres. 3) Latinsk stil. Det er bekendt at Servius' kommentar til Virgils digte er et af de vigtigste hjælpemidler vi har til forståelse af disse. Servius levede i begyndelsen af 4. årh. e. Chr., og Macrobius fortæller, at han allerede som ganske ung mand overgik næsten alle, både unge og gamle, i lærdom. I sine Virgil-forklaringer har han øjensynlig bestræbt sig for ikke at udelade noget der fortjener at vides. Da den digter hvis værk han har påtaget sig at forklare, var så overordentlig lærd, har han derfor måttet omtale næsten hver gren af videnskaben og litteraturen. Han har i sin kommentar forklaret de 96 Universitetets årbog 1946-47 forskellige filosofskolers anskuelser, han har berettet om gamle dages skikke og institutioner, han har givet geografiske beskrivelser, og han har fremstillet naturhistoriske emner. Det meste af hvad han fortæller om alle disse emner er velkendte ting, men der findes dog også nogle få prøver på en lærdom der ikke holder sig til alfarvej. I kommentaren til 8. og 9. bog af æneiden fortæller han således forskellige ting der ikke er omtalt hos de historiske forfattere og som er meget nyttige for dem der dyrker Italiens ældste historie. Det var sikkert Servius' formål at skrive sin kommentar således at de unge mænd der havde læst den sammen med Virgils digte, kunne regnes for at være virkelig dannede og lærde personer. Dette formål kan han ikke siges at have opnået, men dog er der for os god grund til at være denne flittige og kyndige filolog taknemmelige for al den umage han har ofret for sit store værk. LATIN 1) Latinsk stil. Den græske digter Anakreon er født i den joniske by Teos, på Lilleasiens kyst, på den tid da Krøsus herskede i Sardes. Man var ikke blot ualmindelig velbegavet men var også af fornem byrd, hvis vi tor fæste lid til Platons oplysning om at han var i familie med Solon og Kodridernes ældgamle familie. Allerede i sin første ungdom forlod han sin fødeby, sammen med næsten hele det øvrige borgerskab, og tog til Abdera i Trakien; grunden hertil var at perserne, under Harpagos' kommando, havde taget Teos og dens frihedselskende indbyggere hellere ville forlade deres hjemstavn end leve i slaveri. Fra Abdera blev Anakreon kaldt til Samos af tyrannen Polykrates. Også overfor denne hævdede han sin uafhængighed; da nemlig Polykrates en gang tilbød ham en gave på fem guldtalenter, afslog han gaven idet han erklærede at han ikke ville føle sig bundet af en venskabsforpligtelse overfor en tyran. Det må ganske vist tilføjes at historien har en anden pointe i andre kilder der lader Anakreons svar lyde således: »Jeg hader en gave der tvinger mig til at bestille noget om Natten«. Efter Polykrates' død i 522 f. Chr. tog Anakreon til Athen hvorhen Hipparch havde inviteret ham. Også denne tyran, der var en kundskabsrig og dannet mand, viste Anakreon megen ære og opstillede endog en statue af ham på selve Akropolis; statuen viste ham i en tilstand af glad beruselse. Efter mordet på Hipparch blev Anakreon atter nødsaget til at finde sig en ny bopæl, men vi ved ikke med sikkerhed hvor han tog hen. Det fortælles at han blev 85 år gammel og døde med et smil på læben, kvalt i en vindrue. Anacreon, gen. Anacreontis. Abdera, gen. Abderorum. 2) Latinsk version. M. Genucius inde et C. Curtius consules. Fuit annus domi forisque infestus. Nam principio anni et de conubio patrum et piebis C. Canuleius tribunus piebis rogationem promulgavit, qua contaminari sanguinem suum patres confundique iura gentium rebantur, et mentione primo sensim illata a tribunis ut alterum ex plebe consulem liceret fieri, eo processit deinde res ut rogationem novem tribuni promulgarent ut populo potestas esset seu de plebe seu de patribus vellet consules faciendi. Id vero si fieret, non vulgari modo cum infimis sed prorsus auferri a primoribus ad plebem summum imperium credebant patres. Laeti ergo audiere Ardeatium populum ob iniuriam illatam descisse et Veientes depopulatos extrema agri Romani et Volscos Universitetets eksaminer 97 Aequosque ob communitam Verruginem fremere; adeo vel infelix bellum ignominiosae paci praeferebant. His itaque in maius etiam acceptis, ut inter strepitum tot bellorum conticiscerent actiones tribuniciae, dilectus haberi, bellum armaque vi summa apparari iubent. Tum C. Canuleius pauca in senatu vociferatus, nequiqam territando consules avertere plebem a cura novarum legum, numquam eos se vivo dilectum habituros antequam ea quae promulgata ab se collegisque essent plebes scivisset, confestim ad contionem advocavit. GRÆSK KULTUR 1) Platon Staten 1, 336 d {Kcci syd) åxovaoc^ • • •) - 337 a (... ^ -/xXeTuxtveadcti). 2) Kulturen i Athen under Pisistratos og hans sønner. HISTORIE Som hovedfag. 1) Karl V's politik overfor det tyske rige (herunder redegøres for hans stilling til Luther og den reformatoriske bevægelse). 2) Hvilke økonomiske og politiske følger lik fastlandsspærringen for det danske monarki? For 1 kandidat; Omlægningen af det danske landbrug efter 1870 og dens socialpolitiske følger. 3) Hvorledes skabes den engelske regering og parlamentet i dag, og hvorledes er deres indbyrdes forhold. Forprøve. 1) Frankrigs indrepolitiske udvikling 1610-1661. 2) Udbygningen af den kirkelige organisation i Norden indtil tiden om ved 1250. 3) International handel, dens former og problemer. MUSIK Som hovedfag. 1) Verdslig kormusik i det 16. århundrede. 2) Der ønskes en 4-stemmig udsættelse i streng stil af en vedlagt melodi og en 4-stemmig udsættelse i fri stil af en vedlagt melodi. 3) Der ønskes en 3-stemmig vokalfuga over et medfølgende tema. 4) Giv en fremstilling af, hvad man kan gøre for at forbedre sproglydene i klanglig og hygiejnisk henseende. KRISTENDOMSKUNDSKAB Søm hovedfag. Forprøve. 1) Gamle testamente: Jesaja 8, 1-22 (incl.). 2) Nye testamente: Rom. kapitel 13. 98 Universitetets årbog 1946-47 Som bifag. 1) Religionshistorie: Primitiv religion. 2) Nye testamente: Rom. 1, 1-12 (incl.). 3) Dogmatik: Trosbegrebet i katolsk og protestantisk opfattelse. GEOGRAFI Som bifag: Det subtropiske klima. Et kort medfølger. Sommeren 1947. DANSK Som hovedfag. 1) De nydanske dialekter i forhold til rigssproget med særlig redegørelse for dialekternes (fonetiske og morfologiske) udviklingstrin i forhold til rigssproget samt for den indflydelse, disse to sprogformer i nyere tid har øvet på hinanden. 2) Dansk hjemstavnsdigtning omkring 1900. Forprøve. 1) Nedenstående tekst (ulæst) oversættes med redegørelse for de deri forekommende verber. Magnus konungr i Noregi ok HgrSaknutr konungr i Danm^rku bu9u leiQangri lit, ok foru f»au or6 um, at J)eir mundu til orrostu leggja vi5 Elfi. Enn er hvårrtveggi herrinn sotti til mots vi8 annan, J)å gerQu lendir menn or hvårutveggja li5i orbsendingar til frænda sinna ok vina i ^Qru li6i, at fri6 skyldi gera milli konunga. En fyrir |)vi at konungar våru bå6ir bernskir ok ungir, J)å h^fbu landråb fyrir J)eim rikismenn, ]Deir er til J)ess våru teknir i hvårutveggja landi; kom J)å svå, at såttarstefna var l^gS me6 konungum. SiSan fundusk J)eir sjålfir, ok var J)å rætt um sættir, ok kom J^at i såttmål, at konungarnir svgrSusk i bræ&ralag ok settu fri6 milli sin, me5an beggja |3eira lif væri, en ef annarr fæira andabisk sonlauss, Jiå skyldi så J)eira, er eptir lifbi, taka eptir hann Ignd ok J)egna. Tolf menn, J)eir er ågætastir våru af hvåru rikinu, sv^rbu J)ar til me6 konungunum, at J)essi sætt skyldi haldask. SkilSusk ]Då konungar, ok for hvårrtveggi heim i sitt riki. 2) Det har ej tyskens plask, ej spanskens klang, det er vort modersmål, der går sin gang, som rugen bølger, øg som havet ruller, som blæsten suser i de grønne grene, som hirden kvad det på Arkonas kuller, og Leonora mellem fængslets stene. Med broddet latter, og med salmens højtid, i fornem ynde, og i almudrøjhed, med blæstens blødhed, og med bølgens trods: Det sprog, vi formed, og som former øs. Der ønskes en fonetisk transskription af verset og en redegørelse for lukkelydene i versets første og næstsidste linie. 3) (Gammel ordning): Den dramatiske teknik i det ældste af de opgivne skuespil. Universitetets eksaminer 99 (Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946): Analyse af Emil Aarestrup: Bruden (Digte 1838). Digtet medfølger som tekstbilag. Som bifag. 1) Nedenstående tekst (læst) oversættes. L. 12-13 Q)vi-gert) kommenteres. t>å er gu Sin våru or8in Loka svå rei9, sem vån var, hljop hann å braut ok fal sik å fjalli n^kkuru, gerQi J)ar hus ok fjQgur dyrr, at hann måtti sjå or husinu i allar åttir. En opt um daga brå hann sér i lax liki ok falsk j)å J)ar, sem heitir Frånangrs fors. tå hugsa^i hann fyrir sér, hverja vél æsir mundu til finna at taka hann 1 forsinum. En er hann sat i husinu, tok hann lingarn ok rei& å ræxna, svå sem net er si6an gert; en eldr brann fyrir honum. Pk så hann, at æsir åttu skamt til hans, ok hafSi (36inn sét or HliQskjålfinni, hvar hann var. Hann hljop J)egar upp ok lit i åna ok kasta&i netinu fram å eldinn. En er æsir koma til hussins, |)å gekk så fyrst inn, er allra var vitrastr, er Kvasir heitir; ok er hann så å eldinum fglskann, er netit hafSi brunnit, J)å skil5i liann, at |)at mundi vél vera til at taka fiska, ok sagSi åsunum. tvi næst toku J)eir ok gerQu sér net, eptir i)vi sem J)eir så å f^lska, at Loki haf5i gert. 2) (Gammel ordning): Analyser nogle eksempler på psykologiske karakteristikker inden for dansk naturalisme. (Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946): En sammenligning mellem Grundtvigs og Søren Kierkegaards kristendomsopfattelse. ENGELSK Som hovedfag. 1) Nedenstående oversættes. Udtrykket "Macaulay's schoolboy" forklares, og der gives på dansk en kort fremstilling af: a) moderne engelske kirkeforhold med henblik på dissenters, og b) adverbiernes stilling i sætningen på moderne engelsk. Ever since that memorable day in December, 1565, when the Fellows and scholars of St. John's had dramatically appeared in Chapel without surplices, in the suspiciously convenient absence of the Master, and had sung metrical psalms to godless and wanton tunes, it was recognised that Puritanism was a force to be reckoned with in Cambridge. But Puritanism and Presbyterianism were not synonymous. If asked to name a representative Puritan treatise, Macaulay's schoolboy would doubtless cite Stubbs' Anatomie of Abuses. It is true that this book denounces maypoles: but Macaulay's schoolboy could hardly be expected to remember that it also defends the practice of addressing bishops as "my Lord". All English Presbyterians were Puritans, but not all Puritans were Presbyterians. Indeed, the word "Puritan" tended to be used very loosely as a term of abuse, like the words "Bolshevik" or "Fascist" in more recent times. The name seems to have come into use in 1564 or 1565. Heylyn describes the Puritans as "pretending to a greater purity in the service of God than was held forth unto them (as they gave it out) in the Common Prayer Book, and to a greater opposition to the rites and usages of the Church of Bome than was agreeable to the constitution of the Church of England". Taken by and large, the Puritans were neither saints nor hypocrites. There are times when one can do very comfortably in opposition: and it 7* 100 Universitetets årbog 1946-47 involves no reflection upon anyone's sincerity to point out that being a Puritan in the 1580's, like being a Left Wing intellectual in the 1930's, was the obvious line for an able young man on the make. If you made good, you could be sure of powerful and wealthy patrons, and you would lind yourself a member of a closely-knit élite. You might, of course, be troubled by your bishop (this, however, is where your lay patron would come in), and it was exceedingly unlikely that you would ever be a bishop yourself; but there might not always be bishops, and Oppositions do sometimes become Governments, and in any case you would be financially better off as the presentee of some Puritan squire than as an ordinary incumbent of an ordinary living after the persistent spoliation of Anglican benefices by the kind of people who were now patrons. 2) Nedenstående oversættes til engelsk. Nettet, der beskyttede Pearl Harbor mod fjendtlige undervandsbåde, blev søndag morgen den 7. december trukket til side ved femtiden for at lade et par minestrygere gå ind. Klokken halvsyv opdagede man fra damperen Antnres, der var på vej hjem med en af flådens målskiver, i den ydre havn en mistænkelig genstand, som omtrent samtidig blev observeret fra torpedojageren Ward. Ward, der i de tidligste morgentimer havde været på udkik efter en fremmed undervandsbåd, som minestrygeren Condor mente at have set omtrent en kilometer fra indløbet til havnen, gik straks til aktion sammen med et marineplan og sænkede den mærkelige genstand. Det viste sig at være en japansk miniature-undervandsbåd med to mands besætning. Klokken 6,51 blev dette indberettet til flådens radiostation i Pearl Harbor og gentaget to gange med et par minutters mellemrum (nøjagtig en time før japanernes angreb begyndte). Gennem forskellige instanser nåede meddelelsen frem til admiral Bloch, chef for 14. marinedistrikt. Og her standsede den. Admiral Bloch slog ikke alarm. Han lod ikke indberetningen gå videre ekspres til Hawaiis kommandant, general Short. Han afventede yderligere oplysninger. Radar-systemet, gennem hvilket fjendtlige krigsskibe og flyvemaskiner kan opdages på meget lang afstand, var den 7. december kun i funktion i Hawaii-området mellem klokken 4 og 7 morgen. Et mobilt radar-anlæg på øen Oahu's nordlige del blev den søndag betjent af to menige, Lockard og Elliott. En lastbil skulle afhente dem klokken 7, men da den var forsinket, fortsatte de deres arbejde. Lidt over klokken 7 så Lockard i apparatet en usædvanlig stor styrke flyvemaskiner komme ind fra nord i en afstand af omkring 220 kilometer. Han troede, der var noget forkert ved apparatet, men så snart han blev sikker i sin sag, rapporterede han omgående til informations-centralen, hvor løjtnant Tylcr modtog meddelelsen med ordene; »slå det af hovedet«. Så her standsede den advarsel. Løjtnant Tyler sendte den ikke videre, han mente, maskinerne var en eskadre store bombemaskiner på vej til øen fra Californien (de kom faktisk midt under japanernes angreb, og mange af dem blev skudt ned, da de ingen ammunition medførte). Lockard og Elliott blev ved med at følge den mærkelige, store gruppe flyvemaskiner indtil en afstand af 35 kilometer, da de forsvandt på grund af forstyrrelser i apparatet. 3) Giv en fremstilling af tempusbojningen i de forskellige klasser af stærke og reduplicerende verber på oldengelsk. Vis, i hvilken udstrækning de uregelmæssige verber på moderne engelsk er en fortsættelse af disse klasser. Universitetets eksaminer 101 4) Write an account of the work and leading ideas of one of the following writers: Aldous Huxley. Galsworthy. H. G. Wells. Kipling. Chesterton. Forprøve. 1) (Gammel ordning): Nedenstående tekst oversættes til dansk, og dialektejendommelighederne kommenteres. Yn Brytayn bu}? meny wondres. Nojseles foure buj) most wonderfol. f>e furste ys at Peetoun. t'ar blowej) so strong a wynd out of J)e chenes of l)e eor]3e l)at hyt castel) vp a3e clo^es J^at me caste]) yn. Pe secunde ys at Stonhenge by sydes Salesbury. I^ar gret stones and wondur huge bu}) arered an hy3, as hyt were 3ates, so ]3at ]3ar semej) 3ates yset apon oJ)er 3ates. Nojaeles hyt ys no3t clerlych yknowe no^er parceyuet hou3 and wharfore a bu}) so arered and so wonderlych yhonged. I^e ]iridde ys at Cherdhol. ter ys gret holwenes vndur eor|)e. Ofte meny men habbe]) ybe J^erynne, and ywalked aboute wi^ynne, and yseye ryuers and streemes, bote nowhar conne]) hy fynde non ende. Pe feurpe ys |)at reyn ys yseye arered vp of l)e hulles, and anon yspronge aboute yn J)e feeldes. Also ]3er ys a great pond |)at conteynej) ^re score ylondes couenable for men to dwelle ynne. I>at pound ys byclypped aboute wij) six score rooches. (Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946): Skriv på dansk en redegørelse for trykkets betydning i engelsk og transkriber nedenstående stykke (som ikke skal oversættes). It is constantly urged by Tory economists that Socialist planning is impossible without direction of labour. Since men will not voluntarily prefer dirty and ill-paid work to clean and well-paid work, compulsion must be used to man the backward Industries. The Government has rightly rejected direction of labour, but it has not explained the alternative, now that hunger and unemployment no longer function as recruiting agents for unattractive Industries. Plans for increased production will be inelfective until this is done. Indeed, unless the Government announces a wages policy in the near future, the present small-scale transport strike will be repeated in many other industries where the use of troops will not olTer even an emergency solution, 2) (Gammel ordning): Nedenstående oversættes til engelsk. De første 100 ord transkriberes fonetisk. Smith satte sig ved skrivebordet og begyndte at skrive. Han skyndte sig ikke, for hans principal var ikke kommet endnu. Da han havde skrevet en halv time, hørte han fodtrin komme op ad trappen, og der var en, der ringede på klokken. Smith rejste sig og åbnede døren. Udenfor stod en høj mand i regnfrakke. »Er hr. Levinsky hjemme?« spurgte han. »Nej, ikke endnu,« svarede Smith, »men jeg venter ham i løbet af 5 minutter.« Manden satte sig ned, og Smith fortsatte med at skrive. Klokken slog halv ti, og manden begyndte at blive utålmodig. »Sagde De 102 Universitetets årbog 1946-47 ikke, at han ville være her om 5 minutter?« spurgte han. »Jeg kan ikke forstå, hvorfor han er så sent på det,« svarede Smith. »Han plejer altid at komme på slaget ni. Bare han ikke er blevet syg.« »Jeg kan ikke vente længere,« sagde den fremmede. »Levinsky bad mig om at komme herop kl. 9 og lovede at betale mig de 100 pund, han skylder mig. Kan De ikke betale mig pengene i stedet?« Det turde Smith imidlertid ikke; han var en frygtsom lille mand, der havde stor respekt for sin principal og ikke turde gøre noget uden hans samtykke. Da klokken var blevet 12, og Levinsky stadig ikke var kommet, telefonerede Smith til hans private bolig. Husholdersken erklærede, at Levinsky overhovedet ikke havde været hjemme den nat. Han var gået ud om aftenen og var ikke vendt tilbage. Hans bil var taget ud af garagen. Nu blev Smith forskrækket og telefonerede til politistationen, og et kvarter efter ankom et par betjente til kontoret. (Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946): Nedenstående tekst (fra en epilog til Ælfrics oversættelse af dommernes bog) oversættes til dansk, og der gives en redegørelse for adjektivernes deklination og komparation på oldengelsk. Nelle we secgan nå swI6or be Jrissum, buton J)æt se Israhel J)e we ymbe spræcon missenlice férde, o58æt hl fengon to cyningum, swå swå on cyninga bocum ys full cu9 be jDåm. E'å romåniscan léode wæron eac lange eallswå biitan cyningum, ær^åmjæ crlstendom wære, and hæfdon him consulas, ]3æt we cwe6a9 rædboran. Se consul sceolde him eallum wlsian and béon heora yldest to ånes geares firste. Feng ]3onne o9er to o^res geares firste to ]3åm ylcan anwealde, and éode swå åbutan be heora gebyrdum and be heora ge]3ync6um. Hi hæfdon ]3å si69an Cesares ofer hig, J)æt wé cwe8a5 cåseras. E>å beo5 cyninga yldest, and hi mid heora wisSome gewyldon J)å æt niehstan ealne middaneard to heora anwealde. Hi hæfdon ælce dæge heora witena gemot, and wæron gesette synderlice t5 J)åm ]3å senåtores, ]3æt synd J)éodwitan, ]3æt dæghwåmlice sméadon on ånum syndrian huse ymbe ealles folces ^earfe and heora ræd cy9don J)åm cåsere. missenlice féran == vandre omkring; wisian (med dativ) = lede; gel)ync5o = rang, værdighed; gewyldan == annektere; sméan = forhandle. 3) (Gammel ordning): The role of the Sovereign in the English Constitution. (Ny ordning, i henhold til den trykte betænkning, 1946): Nedenstående oversættes til engelsk. Gennem hele sit liv følte Swift stor bitterhed mod alle sine slægtninge. Hans onkel, Godwin, anbragte ham i den bedste skole i Irland, men gav ham ikke ret mange lommepenge. Det må siges, at han havde en god undskyldning. Han var gift fire gange, og med hver af sine koner havde han talrige børn, som han måtte forsørge. Desuden mistede han sin formue ved uheldige spekulationer. Men Swift tilgav ham aldrig, at han ikke havde givet liere penge ud på ham, da han var dreng. »Lod Deres onkel Dem ikke opdrage?« blev han engang spurgt. »Jo,« svarede han, »han opdrog mig som en hund.« »Men De er ikke mere taknemmelig end en hund,« skal den dristige foreUniversitetets eksaminer 103 spørger have sagt. Den moderne læser er måske tilbøjelig til at være enig med ham. Men det bør siges, at vi ikke ved ret meget om forholdet mellem Swift og hans onkel. Det er sandsynligt, at den virkelige grund til Swifts had til ham var, at han understøttede ham på en ydmygende måde. Som student var Swift ikke nogen succes. Han var doven og blev flere gange straffet for brud på disciplinen, og han synes at være dumpet til eksamen. Hele sit liv synes Swift at have frygtet for at miste sin forstand. Han led af svimmelhed og andre nervøse symptomer. I vore dage har nogle læger imidlertid fundet ud af, at disse symptomer ikke havde noget at gøre med den sindssygdom, som berøvede Swift forstanden i de sidste år, han levede. Den skyldtes simpelthen, at han blev senil. Hvad der var i vejen med ham som yngre, var en øresygdom, som nu er velkendt, men som lægerne ikke forstod dengang. Desuden er det klart, at der var noget abnormt ved Swifts følelsesliv. Han nærede en mærkelig interesse for frastødende emner. Disse ting tiltrak ham, på samme tid som de fyldte ham med modbydelighed. Dette har sat sit præg på flere af hans værker, f. eks. på den karikatur af menneskene, som han anbragte i »Gullivers rejser«, og i flere af hans digte. Som bifag. 1) Nedenstående oversættes, de første 100 ord transkriberes fonetisk, og der skrives på engelsk en note på mindst 200 ord om det engelske skolevæsens historiske udvikling indtil den anden verdenskrig. The most powerful institution of øur day is the State. This has not always been the case. There have been times when turbulent barons were stronger than the king, and countries in which the authority of the Church outweighed that of lay rulers. In modern times it has sometimes seemed doubtful whether hig business in America could be compelled to submit to an administration that it disliked. The forces that have opposed the State have usually been anarchic and undesirable, but when the State becomes powerful beyond a point, this may well be no longer the case. Speaking historically, the State is an organisation representing the collective forces øf the community as employed against criminals at home and enemies abroad. This force, except in times of revolution or tyranny, is subject in its internal employment to law, and the original service of the State was the substitution of law for private violence in regulating the relations of Citizens. So long as this function was the only one performed by the State, the army, the police, and the law covered its essential activities. But gradually it has been found quite inevitable that the State should perform a number of functions formerly not performed at all or left to private enterprise. One of the most important of these is education, which was entirely in private bands in England until 1870. In the name of laissez-faire, all attempts to promote public health by legislation were bitterly opposed throughout the first half of the nineteenth century. These and many other matters have come, during the last hundred years, to be unquestioningly accepted as within the sphere of the State. There has been a tendency, especially among those who have been influenced, directly or indirectly, by Hegel, to treat the State as if it were a kind of deity more splendid than the citizens and having a glory of its own to which they should be subservient. This is mere metaphysical nonsense. The State, in faet, is a collection of individuals entrusted, for one reason or another, with more power than falls to the lot of the average man. 104 Universitetets årbog 1946-47 Collectively these individuals who constitute the State may quite possibly have a corporate interest of their own, inimical to the general interest of the public, and it is to guard against this possibility that safeguards of individual liberty are necessary. 2) Nedenstående oversættes til engelsk. Den 11. november 1917 - ved en mærkelig skæbne blev våbenstilstanden undertegnet et år efter netop på denne dag - holdt Ludendorff krigsråd i Mons. Her blev beslutningen taget om den store offensiv næste forår. Ved et senere møde i Homborg udtalte Ludendorff over for kejseren og kansleren: »Det vil blive en vældig kamp, som begynder eet sted, fortsætter på et andet og strækker sig over længere tid. Den vil blive meget hård, men ende med sejr.« Umiddelbart før angrebets begyndelse meldte han kejseren, at »hæren vel forberedt kunne tage fat på den største opgave i sin historie«. Ludendorff selv definerede målet som den fuldstændige tilintetgørelse af de fjendtlige arméer. Mellem sagkyndige råder der nu næppe tvivl om, at i denne forstand var Ludendorffs offensiv på forhånd dømt. Skønt den tyske hærledelse rådede over flere tropper og flere kanoner end de allierede, var det givet, at de tyske styrker langt fra var tilstrækkelige til at løse den opgave, som Ludendorff satte sig. Stillingen var i nogen grad den samme som i efteråret 1915, da forsøget på at omringe russerne mislykkedes på grund af utilstrækkelige kampstyrker. Det første mål for forårsoffensiven i 1918 var at erobre byen Amiens og derved splitte de engelske og franske hære og kaste englænderne i havet. Men Amiens blev ikke erobret. Ludendorff tilintetgjorde ganske vist en hel engelsk armé, og der dannede sig på fronten en pose, men i den ødte Ludendorff sine kræfter bort. I det store engelske værk om verdenskrigen udtrykker brigadegeneral Sir James Edmonds sin beundring for den dygtighed, hvormed tyskerne forberedte ofTensiven, og beskriver den som »et af de mest beundringsværdige generalskabsarbejder, der nogen sinde er udført«. Han yder endvidere de tyske tropper høj anerkendelse, men - siger han - den opgave, der blev stillet dem, var umulig. TYSK Som hovedfag. 1) a. Goethe: Faust v. 11493-11510. Faust Deine Macht, o Sorge, schleichend groB, Ich werde sie nicht anerkennen. Sorge. Erfahre sie, wie ich geschwind Mich mit Verwiinschung von dir wende! Die Menschen sind im ganzen Leben blind, Nun, Fauste, werde du's am Ende! (Sie haucht ihn an.) Faust (erblindet). Die Nacht scheint tiefer tief hereinzudringen, Allein im Innern leuchtet helles Licht; Was ich gedacht, ich eil' es zu vollbringen; Des Herren Wort, es gibt allein Gewicht. Vom Lager auf, ihr Knechte! Mann fiir Mann! LaBt gliicklich schauen, was ich kiihn ersann. Universitetets eksaminer 105 Ergreift das Werkzeug, Schaufel riihrt und Spaten! Das Abgesteckte mul3 sogleich geraten. Auf strenges Ordnen, raschen FleiR Erfolgt der allerschonste Preis; Dal3 sich das groBte Werk vollende, Geniigt ein Geist fiir tausend Hånde. b. Riickert; Die Weisheit des Brahmanen. IX, 72. Den hochsten Menschensinn, das Augenlicht zu missen, Gefangen wohnend in bestånd'gen Finsternissen, Ist doch, Erfahrung spricht, das hochste Ungliick nicht, Weil inneres ersetzt das åusserliche Licht. Der Blindgewordene sieht in Erinnerungen, Der Blindgeborene wird doch vom Licht durchdrungen; Dolmetschen kannst du ihm den Strahl, der ihn beriihrt, Dass der ein geistig Bild der Welt in ihm auffuhrt. Im Worte wird ihm kund die Weisheit aller Weisen, Er kann mit Dichtermund die Wunder Gottes preisen. Doch diesen andern Sinn zu missen, den im Ohr, Entbehrend ewigen Weltharmonienchor; Verlust, der schwerer schien, ersetzen kann auch ihn Teilnahme doch der anschaubaren Harmonien. Des Menschen Auge spricht dir und des Fruhlings Trift, Die Sprache spricht dir selbst in ihrem Bild, der Schrift. Dem Taubgebornen auch, und dårum stumm geboren, Ist alle Fåhigkeit der Bildung nicht verloren. Zum Handeln kannst du ihn, zum Denken auch erziehn; Gewiss zum Dichter nur erziehst du niemals ihn. Wer aber blind und taub zugleich ist uranfånglich. Der hohern Menschheit scheint er Menschen unempfånglich, Gott, der ihn so gemacht, empfånglich wird er machen Ihn aus der Doppelnacht hier oder dort erwachen. Wer blind und taub nur ward, kann fort das Feuer schiiren Im Innern, mag man auch nach aussen es nicht spiiren. Der Muschel gleich im Schlamm, Licht sangen mit Begier, Das zu viel schonrer Perl' in ihm wird als in ihr. So sah ich einen Greis, an Aug' und Ohr verwittert. Von Lustentziickungen im Friihlingshain durchzittert. 106 Universitetets årbog 1946-47 Der Bliiten Duftgeruch, der Abendliifte Wehn Macht' ihm den Mund voll Preis, das Aug' in Tranen stehn. Er sog, was er nicht sah, und roch, was er nicht horte, Und fiihlte Vollgenuss und Andacht ungestorte. So schon isl Gottes Welt, dass auch ein leises Fliistern Von ihr der Blindheit kann und Taubheit Nacht entdiistern. c. Biickert: Die Weisheit des Brahmanen. X, 7. Was einen Dichter macht? Das hohe Selbstgefiihl Und frohliche Vertraun im bunten Weltgewiihl. O Freund, mir aber kam allbeides fast abhanden, Nicht durch Unbilden, die ich reichlich selbst bestanden; Was einem widerfuhr, der grosser ist als ich. Und olme den ich selbst nicht wåre, krånket mich: Dass Goethe werden darf misshandelt ungerochen. Das hat mein Selbstgefiihl und Weltvertraun gebrochen. Der forlanges: 1. Oversættelse af b fra »Doch diesen andern Sinn . . .« til »Der Bliiten Duftgeruch « (excl.). 2. Bedegorelse for tanken i a, b og c. 3. Litteraturhistorisk belysning. 2) Nedenstående tekst oversættes til tysk. Fra et lille afrundet cellevindue i den sydlige fløj af klosterbygningen i Sorø skinnede der en stjernelys efterårsnat i året 1204 en stille, enlig lampe gennem de halvtafbladede linde ud på søen. Indenfor i den høje, hvælvede bispestue - som den kaldtes - sad i en sort læderstol ved et i muren fastnaglet egebord en ærværdig, hvidskægget olding med en stor pergamentsbog for sig. Bordet var overlæsset med skrevne årbøger og krøniker, en mængde afskrifter af ældgamle danske sange og folkesagn, runeindskrifter og tegninger af gravminder fra hedenskabets dage. Der lå ligeledes afskrifter af gamle græske og romerske forfattere samt af prædikener og messebøger, som til dels skjultes af en stor opslagen bibel. Midt imellem bøgerne stod en kobberlampe med en hjemmegjort skærm af et flere gange overskrevet og afskrabet pergamentsblad. Derved faldt det stærkeste lys på bogen og undertiden på oldingens hoved, når han bøjede sig, medens et svagere lampelys, blandet med skinnet af den opstående måne, sparsomt oplyste det dunkle studerekammer. Den gamle alderdomsforsker bar over den sorte klerkedragt en hvid, noget slidt og skødesløst sammenbunden cistercienserkappe. Kappen var ham for kort og syntes ikke hans egen. Han var høj og mager, og skønt han var en fredelig lærd, syntes dog de store, kække grundformer i hans fint dannede, af alder og granskning gennemfurede ansigt, så vel som hans næsten sammenfaldne kæmpeskikkelse at bebude, at han var af mægtig krigeræt og ædel stamme. 1 hans mørke, dybtliggende øjne lyste en klar, dybsindig ånd, og som han således sad fordybet i sit arbejde med hånden under kinden, det Universitetets eksaminer 107 hvide skæg hvilende på bogen, medens alt var stille omkring ham, og alle levende slumrede, var det, ligesom han så og horte de forrige tiders store ånder og tilhørte en anden verden og en anden tid end den, hvori han dog så utrætteligt vågede og arbejdede. Den ærværdige gamle var Saxo Grammaticus. 3) Substantivernes genus samt kongruens i genus i nuværende højtysk skriftsprog. 4) Nordische Tradition in der deutschen Dichtung von Gerstenberg bis Heine. (Deutsch zu schreiben). Som bifag. a. Heine: Seegespenst. Ich aber lag am Rande des SchilTes, Und schaute, tråumenden Auges, Hinab in das spiegelklare Wasser, Und schaute tiefer und tiefer - Bis tief, im Meeresgrunde, Anfangs wie dåmmernde Nebel, Jedoch allmåhlig farbenbestimmter, Kirchenkuppel und Tiirme sich zeigten. Und endlich, sonnenklar, eine ganze Stadt, Altertumlich niederlåndisch, Und menschenbelebt. Bedåchtige Månner, schwarzbemåntelt, Mit weiBen Halskrausen und Ehrenketten Und langen Degen und langen Gesichtern, Schreiten, iiber den wimmelnden Marktplatz, Nach dem treppenhohen Rathaus, Wø steinerne Kaiserbilder Wacht halten mit Zepter und Schwert. Unferne, vor langen Håuserreihn, Wo spiegelblanke Fenster Und pyramidisch beschnittene Linden, Wandeln seidenrauschende Jungfern, Schlanke Leibchen, die Blumengesichter Sittsam umschløssen von schwarzen Miitzchen Und hervorquellendem Goldhaar. Bunte Gesellen, in spanischer Tracht, Stølzieren voriiber und nicken. Bejahrte Frauen, In braunen, verschollnen Gewåndern, Gesangbuch und Rosenkranz in der Hand, Kilen, trippelnden Schritts, Nach dem grøBen Dorne, Getrieben von Glockengelåute Und rauschendem Orgelton. Mich selbst ergreift des fernen Klangs Geheimnisvoller Schauer! Unendliches Sehnen, tiefe Wehmut 108 Universitetets årbog 1946-47 Beschleicht mein Herz, Mein kaum geheiltes Herz; - Mir ist, als wiirden seine Wunden Von lieben Lippen aufgekiifit, Und tåten wieder bluten - HeiBe, rote Tropfen, Die lang und langsam niederfalln Auf ein altes Haus, dort unten In der tiefen Meerstadt, Auf ein altes, hochgegiebeltes Haus, Das melancholisch menschenleer ist, Nur daB am untern Fenster Ein Mådchen sitzt. Den Kopf auf den Arm gestiitzt, Wie ein armes, vergessenes Kind - Und ich kenne dich armes, vergessenes Kind! So tief, meertief also Verstecktest du dich vor mir, Ans kindischer Laune, Und konntest nicht mehr herauf. Und saBest fremd unter fremden Leuten, jahrhundertelang, Derweilen ich, die Seele voll Gram, Auf der ganzen Erde dich suchte. Und immer dich suchte Du Immergeliebte, Du Långstverlorene, Du Endlichgefundene - Ich hab dich gefunden und schaue wieder Dein siiBes Gesicht, Die klugen, treuen Augen, Das liebe Låcheln - Und nimmer will ich dich wieder verlassen, Und ich komme hinab zu dir. Und mit ausgebreiteten Armen Stiirz ich hinab an dein Herz - Aber zur rechten Zeit noch Ergriff mich beim FuB der Kapitån, Und zog mich vom Schifl'srand, Und rief, årgerlich lachend: Doktor, sind Sie des Teufels? b, EichendorfT: Meeresstille. Ich seh von des Schiffes Rande tief in die Flut hinein: Gebirge und griine Lande und Triimmer im falben Schein und zackige Tiirme im Grunde, wie ichs oft im Traum mir gedacht, das dåmmert alles da unten, als wie eine pråchtige Nacht. Universitetets eksaminer 109 Seekonig auf seiner Warte sitzt in der Dammrung tief, als ob er mit langem Barte iiber seiner Harfe schlief; da kommen und gehen die SchitTe dariiber, er merkt es kaum, von seinem Korallenrift'e griiBt er sie wie im Traum. Der forlanges: 1. Oversættelse af a, vers 35-53. 2. Redegørelse for motivet og dets behandling i a-b. 3. Litteraturhistorisk belysning med biografiske bemærkninger om forfatterne. 2) Henimod aften var jeg kommen uden for byen og var nået til et sted, hvor der stod nogle ældgamle lindetræer, levninger af en allé. Her drev sigøjnerne deres væsen. En mængde nysgerrige tilskuere havde omringet disse underlige folk. Man ved ikke med bestemthed at sige, hvorfra de stammer. For nogle hundrede år siden viste de sig for første gang i Europa og har siden i større og mindre skarer hjemsøgt næsten alle europæiske stater. De forstår og taler vel de landes sprog, hvor de opholder sig, men de har tillige et tungemål, som de bruger indbyrdes, og af dette sprogs beskaffenhed tror man at kunne bevise, at de stammer fra Indien. De har egne sæder og skikke, som i mange henseender er besynderlige og tøjlesløse; de lever gerne under åben himmel, når årstiden tillader det, eller i jordhuler og telte; og de vandrer fra eet sted til et andet uden at have fast bopæl. Deres hud er brun, håret og øjnene kulsorte, tænderne snehvide; og deres legemer er for det meste ranke og velvoksne. Tillige har de stor smidighed i lemmerne, hvorfor de også befindes meget duelige til dans, riden, linedans og andre legemlige øvelser. Til musik har de et stort nemme. For resten er de at betragte som halvvilde; og man kan vel have grund til at vogte sig for dem, da de uden betænkning på enhver måde listeligen søger at gøre sig til ejer af andres gods, vel at mærke, når dette kan ske uden fare. Deres hang til at stjæle er så velkendt, at mangt et tyveri bliver skrevet på deres regning, som de ikke har begået. Således hændte det engang, at en hjort var bleven skudt i min faders indhegnede dyrehave. Skovfogden anklagede en af de sigøjnere, som just på den tid drev rundt i egnen, for tyveriet. Staklen blev grebet og ført til min fader; og det var hans lykke. Min fader kunne nemlig påvise, at ikke sigøjneren, men hans egen skovfoged havde begået tyveriet. Denne blev straffet, og sigøjneren slap fri. Der ønskes: 1) Oversættelse til tysk af ovenstående tekst; 2) en kort fremstilling af de stærke verbers tempusbøjning i nuværende højtysk skriftsprog. FRANSK Som hovedjag. 1) Teksten oversættes og forsynes med litterær kommentar. La rencontre d'Orphée et d'Eurydice est, comme celle de Tristan et d'Yseult, marquée de tous les signes de la fatalité. La scene se passe dans une gare. 110 Universitetets årbog 1946-47 lieu de bifurcations et de croisements, lieu propice å camoufler en imprévu les préméditations du destin. Les deux jeunes gens se dévisagent, s'approchent Tun de l'autre, Dix répliques å peine, puis; «Je ne vous quitterai jamais. - Est-ce que vous me le jurez? - Oui. - Sur ma téte? - Oui.» Rien n'est plus simple. Ils ont été exacts au rendez-vous, «ce petit gar^on et cette petite fille inconnus qui s'étaient mis en marche un beau jour, des années å l'avance, vers cette petite gare de province.» Au premier instant ils sont éblouis, le monde autour d'eux est transfiguré. La salle du buffet prend un air coquet, la caissiére rajeunit de plusieurs années, et le gargon parait soudain si noble et distingué qu'on l'imagine sociétaire de la Comédie-Frangaise. Orphée lui-méme est si éperdu qu'il en vient å s'exprimer comme un personnage de Giraudoux; «Vous avez tout juste le poids qu'il fallait ajouter au mien pour que je tienne sur la terre. Jusqu'å tout å l'heure j'étais trop léger, je flottais, je me cognais aux meubles, aux gens...» Mais Tunivers réel rappelle bientot sa présence. Sous l'æil de la caissiére et du gargon redevenus indifférents, voire hostiles, un certain nombre de personnages vont réapparaitre et faire valoir les droits qu'ils estiment avoir sur Orphée et Eurydice. C'est d'abord leurs families. Lui n'a plus que son pére, elle, sa mére. C'est encore trop. Car, å ces deux amoureux tout neufs, leurs parents n'offrent que la caricature de leur réve, et, de l'amour, une image décevante ou grotesque dont le souvenir les poursuivra longtemps, comme une préfiguration de la déchéance qui les menace eux-mémes. Un jeune homme survient aussi, Mathias, dont Eurydice a été la maitresse. Son intervention sera breve: aussitot convaincu de son infortune, il se jettera sous le premier train. Orphée et son amie réussissent d'abord å se détacher de leur entourage, et, bien que chaque séparatioii leur coute une scene pénible (leur bonheur se paie déjå d'une mort), ils ne tergiversent pas, ils assurent leur solitude. Ils sont résolus å se garder du contact des humains, å protéger leur amour contre les entreprises de la société. C'est alors qu'ils vont découvrir en eux-mémes un autre danger. Ils vont illustrer par leurs souffrances cette phrase qui suffirait å résumer tout le sujet d'Eurydice: «On n'est jamais seul, on est avec soi.» Et il ne faudra qu'une question pour que la division et le malheur surgissent entre eux: «Qui étes vous?» (Gignoux: Jean Anouilh.) 2) Teksten oversættes. Sivene. Det store verdenshav hensank engang i grublerier. Det så, hvordan de forskellige strømme, når de store oversvømmelser kom, bar alle slags mægtige træer med rødder og grene ud til det. Men aldrig kom der et eneste siv. Og det spurgte strømmene, om det var fordi de ringeagtede denne lille og svage plante, at de ikke tog den med sig. Strømmene svarede: »Ingenlunde. De store træer står hver på deres bestemte plads, stive og ubevægelige. Men da vor kraft er større end deres modstand, kan vi rive dem op med rode og tvinge dem ud til dig. Helt anderledes er det med sivet. Hvis det ser de store vande komme, så bøjer det sig. De andre gør det ikke. Og er oversvømmelserne forbi, så står det atter på sit gamle sted. Det kender det rette øjeblik, det benytter den rette lejlighed. Det er altid underdanigt, ikke genstridigt, ikke stivsindet. Derfor bliver det, hvor det er. De planter, der bøjer sig for de store uvejr, lider aldrig nederlag.« Universitetets eksaminer 111 Denne tale betegnes i det indiske eventyr, hvorfra den er hentet, som fortræffelig, nyttig og velbegrundet. Den overbeviste det store verdenshav, som deraf uddrog en lang moral, der endte med følgende råd: »Derfor skal enhver forstandig, når han er blevet klar over sin modstanders overmagt, følge sivets fremgangsmåde.« Og det store verdenshav står jo ikke alene med denne sin opfattelse. I alle uvejrstider vil der være kloge mennesker, der tilråber deres omgivelser: Vær dog forstandige. Følg sivets metoder. Duk jer! Svaj for vinden og strømmen, ellers risikerer I at blive rykket op med rode og ført bort med strømmen! Det er jo dog os, der holder længst ud. Når det atter er blevet magsvejr, er vi på vore gamle pladser. Men hvor er 1 henne, I tossehoveder? Højst sandsynligt er I blevet rykket op med rode og ført ud på det vilde hav. Sådan taler de, disse forstandige. Undertiden venligt formanende, hyppigere lidt irriterede. Thi hvad skal denne stivsindethed til? Den kan jo kun stamme fra en tåbelig trang til selvhævdelse eller fra en barnlig forfængelighed. Så ofte lyder denne tale, at man undres over, at et forstandigt folk, når det blandt planter og træer skal vælge et symbol på folkekarakteren, ikke benytter sivet, men for eksempel egen, der med sine stærke rødder er sivets diametrale modsætning. Den står, hvor den står. Stor, indtil stormen har fået bugt med den. 3) Apofoni i fransk. 4) L'æuvre de Moliére. Forprøve. 1) Hovedreglerne for overtrækning. 2) Teksten oversættes. Efter slaget ved Leipzig er Napoleons stilling denne: Han har 60-70.000 mand under våben, slagne tropper, udmattede til det yderste, de fleste rene børn. Overfor dem står 300.000 mand, hærdede og sejrrige soldater. Hans generaler trækker sig ind i Frankrig i uorden. Han iler til overalt, hvor faren er størst, beroliger tropperne, kaster dem mod de fjendtlige indfald, sejrer ved Brienne, ved La Rothiére, 1 mod 4, undertiden 1 mod 5. Men da han ikke formår at angribe så overlegne masser, venter han, som et rovdyr, der ligger på spring, et gunstigt tilfælde, en eller anden fejl, som fjenden efter hans overbevisning nok vil komme til at begå. Fejlen begås: Bliicher og Schwarzenberg rykker adskilte frem. Han kaster sig over Bliicher, slår ham lire dage i rad, falder så over Schwarzenberg, jager ham på flugt, afviser fredstilbud, fordi de ikke vil indrømme Frankrig dets naturlige grænser og iler påny efter Bliicher for at knuse ham helt og genoprette sin magt. Da ændres pludselig alt, idet den lille fæstning Soissons, som hindrede Bliicher og Schwarzenberg i påny at forene deres hære, netop i det afgørende øjeblik overgiver sig. »Nederlaget var«, siger Thiers, »Bliicher så sikkert, som en ting kan være i en krig. For første gang i dette felttog var ikke blot den strategiske overlegenhed, men også tallets, på Napoleons side . . . Hvad havde således kunnet kuldkaste forhold og skæbner? En svag mand, der uden at være hverken forræder eller fejg eller endog blot en dårlig officer, lod sig skræmme af fjendens trusler. Således fuldbyrdedes denne begivenhed, den usaligste i vor historie, næst den, som året efter fandt sted mellem Wavre og Waterloo«. 112 Universitetets årbog 1946-47 3) Teksten oversættes og kommenteres med hensyn til tempus og modus. Fabrice était trop amoureux et trop croyant pour avoir recours au suicide; il espérait retrouver Clélia dans un meilleur monde, mais il avait trop d'esprit pour ne pas sentir qu'il avait beaucoup å réparer. Pen de jours aprés la mort de Clélia, il signa plusieurs actes par lesquels il assurait une pension de mille francs å chacun de ses domestiques et se réservait pour lui-méme une pension égale; il donnait des terres, valant cent mille livres de rente å pen pres, å la comtesse Mosca; pareille somme å la marquise del Dongo, sa mere, et ce qui pouvait rester de la fortune paternelle å l'une de ses sæurs mal mariée. Le lendemain, aprés avoir adressé å qui de droit la démission de son archevéché et de toutes les piaces dont l'avaient successivement comblé la faveur d'Ernest V et l'amitié du premier ministre, il se retira å la Chartreuse de Parme, située dans les bois voisins du P6, å deux lieues de Sacca. La comtesse Mosca avait fort approuvé, dans le temps, que son mari reprit le ministére, mais jamais elle n'avait voulu consentir å rentrer dans les Etats d'Ernest V. Elle tenait sa cour å Vignano, å un quart de lieue de Casal Maggiore, sur la rive gauche du Po, et par conséquent dans les Etats de l'Autriche. Dans ce magnifique palais de Vignano, que le comte lui avait fait båtir, elle recevait les jeudis toute la haute société de Parme, et tous les jours ses nombreux amis. Fabrice n'eut pas manqué un jour de venir å Vignano. La comtesse, en un mot, réunissait toutes les apparences du bonheur, mais elle ne survécut que fort peu de temps å Fabrice, qu'elle adorait, et qui ne passa qu'une année dans sa Chartreuse. Les prisons de Parme étaient vides, le comte immensément riche, Ernest V adoré de ses sujets, qui comparaient son gouvernement a celui des grands dues de Toscane. Som bifag. 1) Teksten oversættes, og der tilfojes en realkommentar, specielt med hensyn til de fremhævede ord. La chute d'Henriette Maréchal fut due å deux causes: la colére imbécile des étudiants, et la complicité hypocrite du gouvernement. Ajoutons-y la rancune des låches, c'est-å-dire d'une bonne part de l'espéce humaine, contre des écrivains qui se permettaient d'étre indépendants. A part quelques écrivains révoltés par cette hostilité machinée et qui prirent leur défense, les Goneourt furent traités avec une injustice et une hypocrisie stupéfiantes. Les Goneourt, qui n'ont jamais accepté d'étre embrigadés dans un parti, out toujours été des isolés. Ils étaient suspects aux catholiques et aux hommes de droite (en ce temps-lå ces deux termes étaient synonymes), å cause de leurs romans «brutaux» et «matérialistes», et ils le devinrent plus encore aprés Madame Gervaisais; on ne leur reprochait pas moins leurs relations avec Sainte-Beuve, Taine et Renan. Ils étaient suspects aux hommes de gauche, non seulement par leur amour pour l'Ancien Régime et leurs apologies de Mme de Pompadour et de Marie-Antoinette, mais aussi parce qu'ils n'avaient pas caché leur mépris pour les hommes de la Révolution, et parce qu'ils n'avaient jamais entonné les grands hymnes rituels å la démocratie et au progrés, å la laieité. Ils étaient suspects aux bonapartistes, enfin, parce qu'ils étaient «mathildiens» et n'avaient jamais fait d'avances au pouvoir. Ils passaient pour des aristocrates, et ils écrivaient un roman sur une servante hystérique; ils étaient des gens du monde, et, le salon de la princesse Mathilde excepté, on ne les rencontrait nulle part. Ils étaient des écrivains, et ils se Universitetets eksaminer 113 tenaient å l'écart des coteries de café et de hrasserie. Ils demeuraient done voués å I'isolement, et leur erreur fut de ne pas en accepter franchement les désavantages. Ils auraient voulu qu'on les louåt et qu'on les récompensåt de leur indépendance, alors que c'est précisément ce que la société pardonne le moins, parce que c'est la preuve qu'on vent et qu'on peut se passer d'elle. 2) Teksten oversættes. Efter at hertug Vilhelm af Normandiet havde erobret England år 1066, blev fransk i flere århundreder det herskende sprog i dette land. Regeringen talte fransk, retsforhandlingerne foregik på fransk, og forfatterne skrev på fransk. Fransk var overklassens sprog og, som det hedder i en gammel engelsk versificeret kronike: Den mand, der ikke kunne fransk, blev foragtet. Folkets brede lag holdt imidlertid fast ved engelsk, der lidt efter lidt arbejdede sig frem og i lobet af det 14de århundrede fortrængte fransk, samtidig med at det i sig optog en overordentlig stor mængde franske ord. Den dominerende rolle, det franske sprog i middelalderen spillede i England, er noget ganske enestående. Intet tilsvarende har fundet sted i noget andet land i Europa, men vi linder i de andre lande talrige og mærkelige vidnesbyrd om, hvor almindelig udbredt kendskabet til fransk var, og i hvor hoj grad sproget værdsattes såvel på grund af den fine kultur, det var udtryk for, som på grund af dets egne egenskaber. Vi træffer talrige eksempler på, at fremmede forfattere foretrækker fransk for deres eget sprog. Selv italienerne, hvis sprog er så skont, fandt, at fransk var endnu skønnere. Brunetto Latini, der var Dantes lærer, forfattede 1265 en stor encyklopædi, som han kaldte: »li Tresors«, og i sin fortale bemærker han, at hvis nogen forbavses over, at han skriver på fransk og ikke på italiensk, så er en af grundene hertil den, at »det franske tungemål er det skønneste, man kan høre, og et af de mest udbredte«. Den privilegerede stilling, som det franske sprog indtog i middelalderen, har det bevaret i uformindsket mål omtrent op til vore dage. KLASSISK FILOLOGI Forprøve. 1) Platon: Staten, 5, 450 B. (av dé tieqi wv Egojrcijjiiev) - 451 A. ^... regi å rixiojcc del aydXXeaftcci). 2) Cicero: In Verrem, Actio I, 3 (Equidem ut de me . . .) - 5 (. . . conatusque omnibus fecit) oversættes. LATIN 1) Latinsk stil. Gammel ordning. Aristoteles er født i 384 f. Chr. i den lille by Stagirus på det thrakiske Chersones. Både hans fader, der var læge for den makedonske konge Amyntas, og hans moder regnede Asklepios for deres stamfader. I 367 kom Aristoteles til Athen hvor han sluttede sig til Platon til hvis kreds han derefter hørte i næsten 20 år. Efter Platons død opholdt han sig først en kortere tid hos Hermias, der var konge over nogle byer i Mysien; han nærede et varmt venskab for denne fint dannede mand som han havde lært at kende hos Platon, og han ægtede hans adoptivdatter. Efter at Hermias var blevet myrdet i 341, rejste Aristoteles, på opfordring af kong Filip, til Pella i Make114 Universitetets årbog 1946-47 donien hvor han opholdt sig i 3 år som lærer for Aleksander, den kommende verdenshersker. Da Aleksander overtog kongemagten efter Filips død, tog Aristoteles tilbage til Athen hvor han grundlagde en filosofskole der kom til at bære navnet Lykeion. I år 322 måtte han drage i landflygtighed fordi han, som han sagde, ikke ville lade athenæerne få lejlighed til endnu en gang at forsynde sig mod filosofien. Han døde få måneder derefter. Aristoteles har behandlet alle dele af filosofien i sine skrifter, og han er af eftertiden blevet betegnet som »alle lærdes lærer«. Også for forståelsen af de tidligere græske filosoffers lære er Aristoteles' skrifter betydningsfulde; dog er der nogen tvivl om hvilken vægt man bør tillægge hans fremstilling af Platons lære da det står fast at han undertiden har udvist stor skødesløshed i sine citater fra Platons dialoger. 2) Latinsk version. Eo anno multa prodigia fuerunt quorum avertendorum causa supplicationes in biduum senatus decrevit; publice vinum ac tus praebitum; supplicatum iere frequentes viri feminaeque. Insignem supplicationem fecit certamen in sacello Pudicitiae patriciae, quod in foro boario est ad aedem rotundam Herculis, inter matronas ortum. Verginiam, Auli filiam, patriciam plebeio nuptam, L. Volumnio consuli, matronae quod e patribus enupsisset arcuerant. Brevis altercatio inde ex iracundia muliebri in contentionem animorum exarsit, cum se Verginia et patriciam et pudicam in patriciae Pudicitiae templum ingressam et uni nuptam ad quem virgo deducta sit ned se viri honorumve eius ac rerum gestarum paenitere vere gloriaretur. Pacto deinde egregio magnifica verba adauxit: in vico Longo, ubi habitabat, ex parte aedium quod satis esset loci modico sacello exclusit aramque ibi posuit et convocatis plebeis matronis conquesta iniuriam patriciarum »Hane ego aram« inquit »Pudicitiae plebeiae dedico vosque hortor ut quod certamen virtutis viros in hac civitate tenet, hos pudicitiae inter matronas sit detisque operam ut haec ara quam illa, si quid potest, sanctius et a castioribus coli dicatur.« Eodem ferme ritu et haec ara quo illa antiquio culta est ut nulla nisi spectatae pudicitiae matrona et quae uni viro nupta fuisset ius sacrificandi haberet. Ny ordning: 1) Latinsk version: samme opgave som ved gammel ordning, opgave nr. 2. 2) Følgende spørgsmål besvares: 1. Anvendelsen af præsens, imperfectum og futurum indikativ. 2. Anvendelsen af de demonstrative pronominer. 3. Ablativus absolutus. 4. Anvendelsen af konjunktionen cum. (Eksempler kan tages fra Ciceros tale Pro Marcello). GRÆSK KULTUR 1) lliaden. IX, v. 182-198 oversættes. 2) For 1 kandidat: Æschylos: Perserne, besværgelsesscenen (v. 563-800 i Niels Møllers oversættelse forklares). For 1 kandidat : Æschylos' anvendelse af budberetning i »Syv mod Theben«. Universitetets eksaminer 115 HISTORIE Som hovedfag. 1) Henrik VIII. 2) På hvilke områder kan det siges, at de danske stænderforsamlinger ovede en indsats i dansk politik 1834-1848? For 1 kandidat: Det radikale venstres indsats i dansk politik 1905-1920. 3) En redegørelse for Caspar Paludan-Mullers og C. F. Allens livsskæbner og historiske forfatterskab. Forprøve. 1) Augustus' statsordning. 2) Kongemagtens udvikling i Danmark under Oldenborgerne indtil 1523. 3) Forholdet mellem arbejdere og arbejdsgivere i det moderne samfund. MUSIK Forprøve. Der ønskes 1) en 2-stemmig fri udsættelse af en vedlagt melodi og 2) en 4-stemmig koralharmonisering af en vedlagt melodi. KRISTENDOMSKUNDSKAB Søm hovedfag. 1) Religionshistorie: Den kosmologiske dualisme i iransk religion (Fengers religionshistoriske tekster må benyttes, s. 111-134). 2) Nye testamente: Rom. 8, 1-11 (incl.). 3) Kirkehistorie: Humanismen og dens betydning for reførmationsbevægelsen. 4) Dogmatik: En redegørelse før de vigtigste problemer, forholdet mellem kristendom øg videnskab fører med sig. Førprøve. 1) Gamle testamente: Gen. kapitel 3 fortolkes. 2) Nye testamente: Johannesevangeliet 12, 20-34 (incl.). Som bifag. 1) Religionshistorie: Græske tænkere og digtere fra 5.-6, århundrede i deres forhold til den officielle religion (Fengers religionshistoriske tekster s. 159-165). 2) Nye testamente. 1, Cor. 15, 1-22 (incl.). 3) Kirkehistorie: En oversigt øver middelalderens munkevæsen. 4) Dogmatik: Samme opgave som opgave nr. 4 ved hovedfagseksamen. GYMNASTIK Speciel gymnastikteori: 1) Hvilken betydning har brugen af de forskellige armstillinger øg bevægelser for øvelser, der ikke i første række angår armene? (Besvarelsen ønskes belyst ved eksempler). 2) Kropfældning fremad. 8* 116 Universitetets årbog 1946-47 (i. Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet. Vinteren 1946-47; Der indstillede sig 10, 9 fuldendte eksamen. Sommeren 1947: - — - 16, 16 — — lait indstillede sig 26, 25 fuldendte eksamen. Af disse fik 1 første karakter med udmærkelse, 21 første karakter og 3 anden karakter. Hovedfag: Matematik. Vinteren 1946-47. Christensen, Ruth (1940) 7,15 forste Nielsen, Gerhard Stougaard (1941) 6,27 første Petersen, Erik (1941) 6,59 første Sommeren 1947. Aaboe, Asger Hartvig (1940). . 6,61 første Bentzon, Margrete Bjerrum (1940 ) 6,90 forste Bugge, Tove (1941) 5,98 anden Thoisen, Tef Hansen (1941). . . 6,30 første Hovedfag: Fysik. Vinteren 1946-47. Sparre, Agnes Adelheid (1940) 6,20 første Teglbjærg, David Larsen Stubbe (1938) 6,74 første Sommeren 1947. Busch, Erik (1941) 6,18 første Dansgaard, Willi (1941) 6,68 første Dumstrei, Christian Jensen (1941 ) 7,02 første Nielsen, Erik Munk (1941) ... 6,87 første Hovedfag: Kemi. Sommeren 1947. Fallentin, Borge (1940) 6,90 første Hansen, Hans Gustav Ejlersen (1928) 6,91 første Hovedfag: Naturhistorie og geografi. Vinteren 1946-47. Christensen, Tyge Ahrengot (1937 ) 7,71 første m. udm. Jacobsen, Niels Kingo (1939). 6,90 første Kirkegaard, Jørgen Bagger (1939) 7,03 første Krog, Knud Harald Pedersen (1938 ) 6,17 første Sommeren 1947. Andersen, Theodor Poul Elias (1936) 6,87 første Bildsfell, Inga Bjørg Arna(1938) 6,46 første Borella, Poul (1939) 7,19 forste Dragsbo, Poul (1937) 5,78 anden Holmen, Kjeld Axel (1940)... 5,88 anden Wolff, Torben Lunn (1938)... 7,13 første Skriltlige opgaver. MATEMATIK Vinteren 1946-47. Forprøven. Matematisk analyse. j Med / betegnes et interval på den reelle akse og med (1) /i(x), f2(x), . . /n(x), . . . en følge af funktioner, der alle er definerede i 1. 1) Hvad betyder det, at (1) er konvergent i /? Hvad betyder det, at (1) er ligelig konvergent i /? 2) Det antages givet, at / er et lukket interval a^x^b, og at (1) er konvergent i / og ligelig konvergent i det åbne interval ay>0; y = 0; x =0