II. LÆRERE OG ANDRE VIDENSKABELIGE
TJENESTEMÆND SAMT CENSORER
a. Afgang og udnævnelser m. v.
Oversigt for året 1946-47.
DET TEOLOGISKE FAKULTET
Under 23. april 1947 blev der meddelt ekstraordinær professor i missionshistorie,
dr. theol. Lorentz Bergmann afsked efter ansøgning på
grund af alder med pension fra den 31. august 1947 at regne (j. nr.
158/45).
Ved kgl. resolution af 9. maj 1947 blev docent, dr. phil. Søren Holm
udnævnt til professor i systematisk teologi fra den 1. april 1947 at
regne, se ndf. side 30 (261/46).
Under den fortsatte ledighed i professoratet i det ny testamentes
eksegese blev den til professoratet hørende undervisning i såvel efterårssemestret
1946 som forårssemestret 1947 varetaget af fhv. forstander
for Diakonissestiftelsen, dr. theol. L. J. Koch og professor, dr. phil.
Søren Holm. Som vederlag for denne undervisning blev der tillagt hver
af dem et honorar på 1.200 kr. pr. semester, således at belobene til forstander
Koch blev afholdt af universitetets konto 6, Vikarudgifter, og
beløbene til professor Holm af universitetets konto 7. Vederlag een gang
for alle (j. nr. 191/40),
Cand. theol. Laurids Stampe ansattes som assistent ved det teologiske
laboratorium for et år fra den 1. august 1947 at regne (j. nr.
343/47).
DET RETS- OG STATSVIDENSKABELIGE FAKULTET
Fhv. professor i retsvidenskab, dr. jur Poul Johs. Jørgensen afgik
ved døden den 31. juli 1947. Han var universitetslærer fra 1903 til
1944.
Professor i statistik Hans Cl. Nybølle afgik ved døden 18. August
1947. Han var universitetslærer fra 1926 til sin død.
På normeringsloven for 1947-48 blev der oprettet et professorat i
nationaløkonomi med særligt henblik på undervisningen af de juridiske
studerende i samfundsøkonomi, se nedenfor side 30.
Under 31. juli 1946 blev der meddelt bankinspektør Arne Eken afsked
efter ansøgning fra stillingen som lektor i bogholderi og regnskabs14
Universitetets årbog 1946-47
kritik for juridiske og statsvidenskabelige studerende fra 31. august
1946 (j. nr. 405/46).
Under 22. oktober 1946 blev der meddelt statsautoriseret revisor
Poul Hansen fornyelse af hans beskikkelse som lektor i bogholderi og
regnskabskritik for juridiske studerende for 3 år fra 1. september 1946
(j. nr. 475/46).
Under 13. november 1946 blev cand. mere. Svend Jensen beskikket
som lektor i bogholderi og regnskabskritik for juridiske og statsvidenskabelige
studerende for 3 år fra 1. september 1946, se nedenfor side 31.
Under 20. februar 1947 blev der meddelt overretssagfører O. K. Magnussen
fornyelse af hans beskikkelse som lektor ved universitetets
juridiske laboratorium for 3 år fra 1. februar 1947 (j. nr. 128/47).
Under 24. februar 1947 blev der meddelt kst. landsdommer, dr. jur.
Torben Lund fornyelse af hans beskikkelse som lektor i retsvidenskab
for 3 år fra 1. februar 1947 (j. nr. 154/44).
Under 25. marts 1947 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at lektoratet i nationaløkonomi (landbrugspolitik)
fortsat henstod ubesat samtidig med, at den professor i
landbrugsøkonomi ved Landbohøjskolen K. Skovgaard meddelte beskikkelse
til at varetage undervisningen ved universitetet i landbrugspolitik
for de statsvidenskabelige studerende mod et vederlag, svarende
til det til lektoratet bevilgede honorar, fornyedes før et tidsrum af 3
år fra 1. februar 1947 at regne (j. nr. 164/47).
Under 30. november 1946 bifaldt ministeriet efter indstilling fra
fakultetet og universitetets rektor, at underdirektør Niels Banke, kontorchef,
lektor i driftsøkonomi P. P. Sveistrup øg sekretær, cand. polit.
Poul Winding blev beskikket søm eksaminatorsuppleanter ved prøven
i nationaløkonomi for juridiske studerende i eksamensterminen vinteren
1946-47 (j. nr. 534/46). Tilsvarende beskikkelse blev meddelt de
pågældende for så vidt angik sommeren 1947 ved ministeriets skrivelse
af 17. juni 1947 (j. nr. 273/47).
Under 3. januar 1947 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at landsretssagfører, dr. jur. N. P. Madsen-
Mygdal øg landsretssagfører N. Alkil blev beskikket som eksaminatørsuppleanter
i obligationsret, samt at fuldmægtig, dr. jur. Max
Sørensen blev beskikket som eksaminatorsuppleant i civilret I, alle i
eksamensterminen vinteren 1946-47 (j. nr. 553/46).
Under 3. juni 1947 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at professor ved Aarhus universitet, dr. jur.
Carl Rasting, landsretssagfører, dr, jur. N. P. Madsen-Mygdal, landsretssagfører,
tidligere lektor ved universitetet Niels Alkil og sagførerfuldmægtig,
cand. jur. Iver Hoppe, hvem det var overdraget at holde
ekstraordinære kurser i obligationsret, blev beskikket som eksaminatorsuppleanter
i obligationsret, og at fuldmægtig, dr. jur. Max Sørensen
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 15
blev beskikket som eksaminatorsuppleant i privatret I, alle for eksamensterminen
sommeren 1947 (j. nr. 273/47),
Under 18. juni 1947 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at der af universitetets konto 7, Vederlag een
gang for alle, blev ydet lektorerne W. von Eyben og Niels Klerk hver
et honorar af 1000 kr. for undervisningen på et 3. hold udover de 2
hold, som de i deres egenskab af faste lektorer havde pligt til at varetage,
og at der af konto 5, Medhjælp, blev ydet sagførerfuldmægtig Ivar
Hoppe og landsretssagfører Knud Norsker hver et honorar af 1.200 kr.
for hvert af de ialt 4 hold, som de havde varetaget (j. nr. 429/45).
Under 25. juli 1947 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at fuldmægtig, cand. jur. Thøger Harald
Nielsen under professor, dr. jur. Stig Juuls sygdom havde overtaget
en del af dennes eksaminationer i romerret ved 2. del af juridisk embedseksamen
sommeren 1947 (j. nr. 273/47).
Under 24. marts 1947 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at sekretær, cand. polit. Poul Winding
havde fungeret som eksaminatorsuppleant i økonomisk historie ved
l.del af statsvidenskabelig eksamen vinteren 1946-47 under professor,
dr. polit. Axel Nielsens sygdom. Under 9. juli 1947 blev han beskikket
som eksaminatorsuppleant i faget økonomisk historie ved 1, del af statsvidenskabelig
eksamen sommeren 1947 (j. nr. 91 f/47).
Under 23. juli 1947 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at undervisningsassistent, cand. aet. Arne
Jensen under professor i statistik Hans Cl. Nybolles sygdom havde afholdt
de obligatoriske øvelser i statistik under det rets- og statsvidenskabelige
fakultet i forårssemestret 1947, og at han ved sommereksamen
1947 havde overtaget professor Nybølles eksamensarbejde,
samt at der herfor blev tillagt ham et honorar på 600 kr., at udrede
af universitetets konto 6. Vikarudgifter (j. nr. 91 i/47).
Under 19. januar 1947 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet,
at fuldmægtig Erik Schmidt fungerede som midlertidig censor
ved prøven i nationaløkonomi for juridiske studerende ved vintereksamen
1946-47 (j. nr. 83a/47).
Under 16. april 1947 beskikkede ministeriet højesteretsdommer
L. Carstens som fast censor ved de juridiske eksaminer for resten af
tidsrummet 1. april 1946-31. marts 1949 (j. nr. 83b/47).
Under 9. september 1946 ansatte fakultetet sagførerfuldmægtig,
cand. jur. Eigil Michelsen som universitetsmanuduktør i borgerlig ret
for tiden 1. september 1946-31. august 1947 samt under 2. oktober
1946 sagførerfuldmægtig, cand. jur. Carl Tjur som universitetsmanuduktør
i ejendomsret for tiden 1. oktober 1946-30. september 1947
(j. nr. 455/46).
Under 22. og 31. juli 1946 ansatte universitetets rektor cand. polit.
16 Universitetets årbog 1946-47
Arne Jensen og cand. polit. Poul Winding som undervisningsassistenter
ved fakultetets statsvidenskabelige afdeling for eet år fra 1. september
1946 (j. nr. 177/42).
DET LÆGEVIDENSKABELIGE FAKULTET
Professor i hygiejne, dr. med. L. S. Fredericia afgik ved døden den
26. februar 1947. Han var universitetslærer fra 1918 til sin død.
Under 5. november 1946 blev der meddelt professor, dr. med. Henning
Ronne afsked efter ansøgning med pension fra 31. december 1946
at regne fra de af ham beklædte stillinger som professor i oftalmologi
ved Københavns universitet og overlæge ved rigshospitalets afdeling
for øjensygdomme (j. nr. 473/46).
Under 10. juli 1947 blev klinikchef ved de kgl. blindeinstituter, dr,
med. Holger Ehlers, udnævnt til professor i øjensygdomme ved Københavns
universitet fra den 1. juli 1947 at regne med forpligtelse til tillige
at modtage ansættelse som overlæge ved rigshospitalets afdeling for
øjensygdomme og den dertil knyttede poliklinik, se nedenfor side 31 ff.
Professor ved den kliniske praktikantundervisning i kirurgi, dr.
med. Ole Chievitz afgik ved døden 26. december 1946.
Under 27. marts 1947 fritog ministeriet efter ansøgning overkirurg,
dr. med. Axel Ringsted for hvervet som lektor i kirurgi fra 1, januar
1947 (j. nr. 244/47).
Under 28. marts 1947 blev der meddelt prosektor, dr. med. Svend
Petri fornyelse af hans beskikkelse som lektor i patologisk anatomi for
tre år fra 1. april 1947 (j. nr. 192/47).
Under 28. marts 1947 blev der meddelt prosektor, dr. med. Bjørulf
Vimtrup fornyelse af hans beskikkelse som lektor i patologisk anatomi
for tre år fra 1. april 1947 (j. nr. 192/47).
Under 28. marts 1947 blev der meddelt amanuensis, dr. med. Viggo
Eskelund fornyelse af hans beskikkelse som lektor i patologisk anatomi
for tre år fra 1. april 1947 (j. nr. 192/47).
Under 24. april 1947 blev der meddelt amanuensis ved institutet
for alm. patologi, dr. med. Jens Bing fornyelse af hans beskikkelse
som lektor i alm. patologi for tre år fra 1. april 1947 (j. nr. 210/47).
Under 2. juli 1947 blev dr. med. F. Therkelsen beskikket som lektor
i kirurgi for 3 år fra den 1. juli 1947, se nedenfor side 37.
Under 9. maj 1947 blev overlæge, dr. med. E. Meulengracht genbeskikket
som professor ved den kliniske praktikantundervisning i
medicin for 6 år fra 1. april 1947 (j. nr. 245/47).
Under 11. juni 1947 beskikkede ministeriet overkirurg ved kommunehospitalet
i København, dr. med. Otto Mikkelsen som professor
ved den kliniske praktikantundervisning i kirurgi for seks år fra 1.
april 1947 (j. nr. 111/47).
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 17
Under 30. juni 1947 blev videnskabelig assistent ved patologisk
anatomisk institut, dr. med. Gunnar Teilum udnævnt til amanuensis
fra den 1. april 1947, jfr. nedenfor side 172.
Under hensyn til professor, dr. med. L. S. Fredericias sygdom og
senere død bifaldt ministeriet under 28. marts og 2. juli 1947 efter indstilling
af fakultetet og universitetets rektor, at undervisningen i
hygiejne for de lægevidenskabelige studerende i efterårssemestret 1946
og i forårssemestret 1947 var blevet overdraget amanuensis, dr. med.
Helge Lund, og at der herfor af universitetets konto 7, Vederlag een
gang for alle, blev tillagt ham vederlag på henholdsvis 700 kr. og
1000 kr. Samtidig bifaldt ministeriet, at amanuensis Lund, der siden
5. november 1946 havde virket som bestyrer af hygiejnisk institut,
fik tillagt et vederlag herfor på 800 kr. årlig + sædvanligt honorartillæg
fra det nævnte tidspunkt og indtil professoratet i hygiejne blev besat
(j.nr. 91a/47 og 197/47).
Under hensyn til professor, dr. med. Henning Rønnes sygdomsforfald
bifaldt ministeriet under 5. oktober 1946 efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at eksaminationen af kandidaterne
ved den kliniske prøve i øjensygdomme i sommeren 1946 var blevet
overdraget professor ved den kliniske praktikantundervisning i oftalmølogi,
dr. med. Eiler Holm, og at der for dette hverv blev tillagt
ham et vederlag på 10 kr. pr. kandidat at afholde af universitetets
konto 7, vederlag een gang for alle, samt at undervisningen i øjensygdomme
i efterårssemestret 1946 blev overdraget 1. reservelæge ved
rigshospitalets afdeling før øjensygdomme, dr. med. Henning Skydsgaard
mød et vederlag på 1.500 kr. at afholde af universitetets konto
6, Vikarudgifter (j. nr. 91 b/46).
Efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor meddelte ministeriet
under 8. november 1946 direktøren for neurofysiologisk institut,
dr. med. Fritz Buchthai orlov i 3 måneder fra november 1946 af hensyn
til en studierejse til Amerikas forenede Stater (j. nr. 3 u/46).
Efter indstilling fra fakultetet øg universitetets rektor meddelte
ministeriet under 29. november 1946 lektør i kirurgi, dr. med. Axel
Ringsted orlov i ca. 10 måneder fra den 15. september 1946, før at
han på stipendium fra The Rockefeller Foundation kunne tage på
studieophold i Amerikas Forenede Stater, således at han under fraværelsen
oppebar halvt lektørhønørar. Samtidig bifaldt ministeriet, at
der af universitetets konto 6, Vikarudgifter, stilledes 300 kr. månedlig
+ sædvanligt hønorartillæg til rådighed til lønning af en vikar (j. nr.
3t/46).
Efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor meddelte
ministeriet under 2. januar 1947 amanuensis, lektor i anatomi, dr. med.
E. Landbøe-Christensen orlov i tiden 1. september 1946-30. juni 1947,
for at han kunne føretage en studierejse til Amerikas forenede stater,
18 Universitetets årbog 1946-47
således at han oppebar fuld løn som amanuensis. Samtidig bifaldt ministeriet,
at der til cand. med. Harald Moe, der virkede som vikar i
amanuensisstillingen, udbetaltes et honorar på 3.600 kr. + sædvanligt
honorartillæg af universitetets konto 6, Vikarudgifter, samt at der af
konto 7, Vederlag een gang for alle, udrededes et honorar for varetagelse
af lektorstillingen til amanuensis, dr. med. Erik Andreasen på
300 kr. mdl. + sædvanligt honorartillæg (j. nr. 3r/46).
Efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor bifaldt ministeriet
under 9. januar 1947, at der meddeltes lektor i systematisk
medicin, dr. med. K. Brøchner-Mortensen tilladelse til at lade reservelæge,
dr. med. Vagn Mortensen vikariere for sig ved forelæsningerne
i den del af forårssemestret 1947, i hvilken han måtte være fraværende
på grund af konstitution som overlæge ved kommunehospitalet i Horsens,
således at udgiften ved vikariatet afholdes uden udgift for statskassen
(j. nr. 3ab/46).
Efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor meddelte ministeriet
under 24. marts 1947 afdelingsleder ved retsmedicinsk institut,
dr. med. Harald Gormsen orlov med løn i 6 måneder fra 15. januar
1947, for at han kunne foretage en studierejse til Amerikas forenede
stater med støtte af The Rockefeller Foundation. Samtidig bifaldt
ministeriet, at der stilledes indtil 9000 kr. til rådighed til dækning af
vikarudgifter (j. nr. 3aa/46).
Efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor meddelte ministeriet
under 16. april 1947 amanuensis ved biokemisk institut, dr.
phil. E. HofT-Jørgensen orlov med løn i tiden 6. januar-31. juli 1947,
for at han med støtte fra The Rockefeller Foundation kunne foretage
en studierejse til Amerikas forenede stater. Samtidig bifaldt ministeriet,
at der af universitetets konto 6, Vikarudgifter, stilledes 1.500
kr. til rådighed til antagelse af en vikar (j. nr. 3a/47).
Under 25. oktober 1946 beskikkede ministeriet efternævnte som
censorer eller censorsuppleanter ved embedslægeeksamen for resten af
3-året 1. april 1945-31. marts 1948: i retspsykiatri: overlæge, dr. med.
J. Chr. Smith og overlæge, dr. med. G. Stiirup søm censorer, overlæge,
dr. med. P. Dickmeiss søm censørsuppleant; i retsmedicin: overlæge,
dr. med. Knud Krabbe og amtslæge, dr. med. Max Christiansen som
censorer, dr. med. Torben With som censorsuppleant; i hygiejne: medicinaldirektør,
dr. med. Johannes Frandsen og overlæge, dr. med. Erik
Uhl som censorer, overlæge E. Juel Henningsen som censørsuppleant;
i medicinalløvgivning: medicinaldirektør, dr. med. Johs. Frandsen og
overlæge E. Juel Henningsen som censorer, overlæge, dr. med. Erik Uhl
som censorsuppleant; i epidemiologi: afdelingsforstander, dr. med.
Martin Kristensen og overlæge E. Juel Henningsen søm censorer, amtslæge,
dr. med. Max Christiansen som censørsuppleant (j. nr. 142c/46).
Under 31. oktober 1946 beskikkede ministeriet klinikchef, dr. med.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 19
Edgar Schnohr som 2. censorsuppleant i kirurgi ved den lægevidenskabelige
embedseksamen for resten af 6-årsperioden 1. november
1945-31. oktober 1951 (j. nr. 83m/46).
Under 21. juni 1947 fritog ministeriet efter ansøgning overlæge
L. Kraft for hvervet som medlem af og formand for Komitéen til valg
af censorer til lægevidenskabelig embedseksamen og beskikkede i hans
sted efter indstilling fra det lægevidenskabelige fakultet professor, dr.
med. Eggert Moller som medlem af og formand for komitéen. Samtidig
beskikkede ministeriet dr, med. Otto C. Aagaard og overlæge, dr. med.
Poul Iversen som medlemmer af komitéen, sidstnævnte efter indstilling
af Det medicinske selskab i København (j. nr. 311/47).
Under 26. juli 1947 beskikkede ministeriet professor ved Danmarks
tekniske Højskole, dr. phil. T. Bjerge som censor i fysik ved den lægevidenskabelige
forberedelseseksamen for resten af 6-års perioden 1.
april 1946-31. marts 1952 (j. nr. 83f/47).
Ved kgl. resolution af 15. november 1946 blev amanuensis af 2. grad
dr. med. Herman M. Kalckar udnævnt til amanuensis af l.grad fra
1. april 1946 (j. nr. 373/46).
Cand. med. Carl Ryberg meddeltes efter ansøgning afsked fra stillingen
som videnskabelig assistent ved biokemisk institut fra den 1.
september 1946.
Mag. scient. Ragna Rask-Nielsen ansattes som videnskabelig assistent
ved biokemisk institut for et år fra den 1. september 1946.
Cand. med. Poul KruhølTers ansættelse som videnskabelig assistent
ved medicinsk-fysiologisk institut forlængedes med et år fra 1. september
1946.
Cand. med. Charles Johansen ansattes som videnskabelig assistent
ved retsmedicinsk institut for et år fra den 1. september 1946.
Dr. med. C. C. Winkel Smith ansattes som assistent i operativ
kirurgi (prosector chirurgiæ) for et år fra 1. september 1946.
Cand. med. Claus Dueholms ansættelse som klinisk assistent ved
rigshospitalets afdeling for børnesygdomme forlængedes med et år fra
den 1. oktober 1946.
Cand. med. Hans Galbo ansattes som klinisk assistent ved rigshospitalets
afdeling D for et år fra 1. oktober 1946.
Cand. med. Munke Hertel Wulff ansattes som klinisk assistent ved
rigshospitalets psykiatriske afdeling for et år fra 1. oktober 1946.
Cand. med. H. Volby meddeltes efter ansøgning afsked fra stillingen
som klinisk assistent ved rigshospitalets psykiatriske afdeling fra
1. oktober 1946.
Cand. med. Agnete Clausen meddeltes efter ansøgning afsked fra
stillingen som klinisk assistent ved rigshospitalets fødeafdeling A og
gynækologisk afdeling I fra 1. oktober 1946.
Cand. med. Bodil Eskesen ansattes som klinisk assistent ved rigs20
Universitetets årbog 1946-47
hospitalets fødeafdeling A og gynækologisk afdeling I for et år fra den
1. oktober 1946.
Cand. med. Holger Begtrups ansættelse som videnskabelig assistent
ved biokemisk institut forlængedes en måned fra den 1. oktober 1946.
Cand. med. Per Lous ansattes som videnskabelig assistent ved
biokemisk institut for et år fra den 1. november 1946.
Cand. med. Jørgen Arne Jørgensen meddeltes efter ansøgning afsked
fra stillingen som klinisk assistent ved rigshospitalets medicinske afdeling
A fra 1. november 1946.
Cand. med. Erik Brandt-Nielsens ansættelse som videnskabelig assistent
ved retsmedicinsk institut forlængedes med en måned fra den
1. november 1946.
Cand. med. Svend A. Kvornings ansættelse som videnskabelig assistent
ved farmakologisk institut forlængedes med et år fra 1. november
1946.
Cand. med. Malthe Jacobsens ansættelse som klinisk assistent under
professoratet i epidemiske sygdomme forlængedes med et år fra 1.
december 1946.
Cand. med. Johan Georg ansattes som klinisk assistent ved rigshospitalets
medicinske afdeling A fra 1. december 1946.
Cand. med. I. C. Højensgaards ansættelse som klinisk assistent ved
rigshospitalets afdeling C forlængedes med et år fra 1. december 1946.
Cand. med. Klavs Henningsen ansattes som videnskabelig assistent
ved retsmedicinsk institut for et år fra 1. december 1946.
Cand. med. Kay Schourups ansættelse som videnskabelig assistent
ved retsmedicinsk institut forlængedes med et år fra 1. januar 1947.
Cand. med. Poul Søbyes ansættelse som klinisk assistent ved rigshospitalets
afdeling for hud- og kønssygdomme forlængedes med et år
fra 1. januar 1947.
Cand. med. Harald K. Kristensens ansættelse som klinisk assistent
ved rigshospitalets afdeling for øre-, næse- og halssygdomme forlængedes
med et år fra 1. februar 1947.
Cand. med. Michael Schwartz' ansættelse som klinisk assistent under
professoratet i intern medicin knyttet til rigshospitalets medicinske
poliklinik forlængedes med et år fra 1. februar 1947.
Cand. med. Ove Sten-Knudsen ansattes som videnskabelig assistent
ved neurofysiologisk institut for et år fra 1. februar 1947.
Cand. med. E. Prætorius' ansættelse som videnskabelig assistent ved
medicinsk-fysiologisk institut forlængedes med et år fra 1. marts 1947.
Cand. med. Jørgen Schlegels ansættelse som videnskabelig assistent ved
medicinsk-anatomisk institut forlængedes med et år fra 1. marts 1947.
Cand. med. Knud Riewerts Eriksens ansættelse som videnskabelig
assistent ved institut for alm. patologi forlængedes med et år fra 1. april
1947.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 21
Cand. med. Henning Vogelius meddeltes efter ansøgning afsked fra
stillingen som klinisk assistent ved rigshospitalets afdeling for øjensygdomme
fra 1. april 1947.
Cand. med. Sigurd Ry Andersen ansattes som klinisk assistent ved
rigshospitalets afdeling for øjensygdomme for et år fra 1. april 1947.
Cand. med Arne Andersens ansættelse som videnskabelig assistent
ved retsmedicinsk institut forlængedes med 1I2 år fra 1. april 1947,
Dr. med. Kurt Brøstes ansættelse som videnskabelig assistent ved
medicinsk-anatomisk instituts antropologiske afdeling forlængedes med
et år fra 1, april 1947.
Cand. med. William Kiærs ansættelse som videnskabelig assistent ved
patologisk-anatomisk institut forlængedes med et år fra 1. april 1947.
Cand. med. Georg Hogreffes ansættelse som assistent ved arvebiologisk
institut forlængedes med et år fra 1. april 1947.
Cand. med. Anders Tybjerg Hansens ansættelse som klinisk assistent
ved rigshospitalets medicinske afdeling B forlængedes med et
år fra 1. april 1947.
Cand. pharm. Alf Lunds ansættelse som videnskabelig assistent ved
farmakologisk institut forlængedes med et år fra 1. maj 1947.
Cand. med. O. Gottliebs ansættelse som videnskabelig assistent ved
medicinsk-anatomisk institut forlængedes med et år fra 1. maj 1947.
Cand. med. Johannes Døssing ansattes som videnskabelig assistent
ved arvebiologisk institut, specielt til udførelse af social-antropologiske
undersøgelser for et år fra 1. maj 1947.
Cand. med, Hans Helweg-Larsens ansættelse som videnskabelig assistent
ved arvebiologisk institut forlængedes med et år fra 1. juni 1947.
Cand. med, Torben Fogs ansættelse som klinisk assistent ved rigshospitalets
neurologiske afdeling forlængedes med et år fra 1. juli 1947.
Cand. med. Malthe Jacobsen meddeltes efter ansøgning afsked fra
stillingen som klinisk assistent under professoratet i epidemiske sygdomme
fra 1, august 1947,
Cand. med, fru Elli Trolle ansattes som klinisk assistent under professoratet
i epidemiske sygdomme for et år fra 1. august 1947.
Cand. med. Hans Galbo meddeltes efter ansøgning afsked fra stillingen
som klinisk assistent ved rigshospitalets kirurgiske afdeling D
fra 1. august 1947,
DET FILOSOFISKE FAKULTET
Under 29. november 1946 blev der meddelt professor i nordisk
historie og nordiske antikviteter (Rostgardianus), dr, phil, Erik Arup
afsked efter ansøønin^ på erund af alder med pension fra 31, ianuar
1947 (j, nr, 481/46),
Under 9, maj 1947 blev ekstraordinær docent, dr, phil, Kaare Grøn22
Universitetets årbog 1946-47
bech udnævnt til ekstraordinær professor i centralasiatiske sprog fra
1. april 1947, se ndf. side 38.
Under 22. juli 1947 blev fil. dr. Bengt Hasselroth, der siden 1. januar
1946 havde været konstitueret som professor i romansk sprog og litteratur,
udnævnt til professor fra 1. juni 1947 (j. nr. 108/43).
Under 23. juli 1947 blev bibliotekar ved universitetsbiblioteket, dr.
phil. Harry Andersen beskikket som lektor i dansk sproghistorie for
3 år fra 1. april 1947, se nedenfor side 42.
Under 21. april 1947 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at lektor i talens og sangens æstetik og historie,
dr. phil. Arthur Arnholtz og lektor i fonetik Eli Fischer-Jørgensen blev
optaget som medlemmer af den akademiske lærerforsamling (j. nr.
339/34).
Efter aftale med: The British Council blev den tidligere ordning vedrorende
udvælgelse og honorering af en indfødt engelsk lektor fornyet,
jfr. årbogen for 1939-40 side 54 IT. og for 1940-41 side 17. Lektoratet
blev efter forslag fra l^he British Council overdraget Ronald Kay B.A.
for et år fra 1. september 1946 (j. nr. 542/46).
Under 1. februar 1947 fritog ministeriet efter ansøgning kgl. ordenshistoriograf,
dr. phil. Louis Bobé fra hvervet at afholde øvelser i tydning
eller læsning af håndskrifter fra det 15.-19. århundrede med særlig
vægt på dansk (gotisk) skrift og beskikkede i hans sted arkivar ved
rigsarkivet, cand. mag. Erik Kromann fra samme dato at regne, således
at denne oppebar det herfor fastsatte honorar (j. nr. 119/47).
Under 24. februar 1947 bevilgede ministeriet fru Carmen Zimmer,
der oppebar et honorar på kr. 1200 under universitetets konto 4. a.
Honorarer til lektorer m. 11., for at afholde øvelser over møderne italiensk
med universitetets studerende et ekstraordinært tilskud på kr.
1200 for finansåret 1946-47. Beløbet blev afholdt af fmanslovskønto
§ 21. VIII. E. 6. f. (j. nr. 147/47).
Efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor bifaldt ministeriet
under 16. januar 1947, at det under professor, dr. phil. Erik
Årups forfald blev overdraget universitetsadjunkt, dr. phil. Axel E.
Christensen at eksaminere i kilder og metode og mag. art. Erik Bach
at eksaminere i kilder ved forprøven til skoleembedseksamen i historie
i vinteren 1947 mod et vederlag af henholdsvis 200 kr. og 100 kr. +
sædvanlige honorartillæg at afholde af universitetets konto 6, Vikarudgifter
(j. nr. 558/46).
Efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor bifaldt ministeriet
under 14. maj 1947, at professor, dr. phil. L. L. Hammerich,
der efter kaldelse virkede som professor ved universitetet i Utrecht
i tiden fra 1. oktober 1946 til 31. juli 1947 fik orlov i dette tidsrum
med bevarelse af tjenestemandsløn, men dog således at han selv afholder
de vikarudgifter, søm hans fraværelse ville medføre (j. nr. 3h/46).
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 23
Efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor bifaldt ministeriet
under 3. juni 1947, at dr. phil. Jens Himmelstrup under professor,
dr. phil. Victor Kuhrs fraværelse på grund af sygdom havde
overtaget en del af forelæsningerne i filosofisk propædeutik i forårssemestret
1947, og at der herfor blev tillagt ham et vederlag på 500 kr.
at afholde af universitetets konto 6, Vikarudgifter (j. ur. 91 h/47).
Efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor bifaldt ministeriet
under 16. juli 1947, at det blev overdraget mag. art. Erik Bach
under vakancen i et professorat i historie at eksaminere 11 kandidater
til forprøven i historie ved sproglig-historisk skoleembedseksamen sommeren
1947 mod et vederlag på 300 kr. at afholde af universitetets
konto 6, Vikarudgifter (j. nr. 481/46).
Under 5. november 1946 godkendte universitetets rektor efter forslag
fra det franske gesandtskab i København Michel Souliér som fransk
lektor ved universitetet (j. nr. 311/45).
Under 28. november 1946 meddelte universitetets rektor universitetsadjunkt,
dr. phil. Hans Hendriksen fritagelse for undervisning i forårssemestret
1947 af hensyn til en studierejse til England (j. nr. 3æ/46).
Under 26. april 1947 beskikkede ministeriet adjunkt, dr. phil.
S. Steffensen og rektor Ture Hastrup som censorsuppleanter henholdsvis
i tysk og i klassisk filologi ved skoleembedseksamen under det
filosofiske fakultet (j. nr. 83o/47).
Under 19. juni 1947 beskikkede ministeriet mag. art., frk. Rigborg
Volqvartz som censor i almen psykologi og fuldmægtig i justitsministeriet
dr. jur. Louis le Maire og overlæge, dr. med. Georg K. Stiirup
som censorer i kriminologi ved den psykologisk-pædagogiske eksamen
for 3 år fra 1. april 1947 (j. nr. 112e/47).
Dr. phil. Aksel Voltens ansættelse som videnskabelig assistent ved
ægyptologisk laboratorium forlængedes med et år fra 1. april 1947
(j. nr. 143a/47).
Fru Annie Holch Justesens ansættelse som assistent ved undervisningen
i hollandsk forlængedes med et år fra 1. april 1947 (j. nr.
232/47).
DET MATEMATISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
Under 6. maj 1947 blev der meddelt professor ekstraordinarius i kulturgeografi,
dr. phil. Aage Gudmund Hatt afsked med pension med
virkning fra 31. maj 1947 (j. nr. 276/45).
Under 13. august 1946 blev der meddelt dr. phil. Kaj Arne Jensen
fornyelse af hans beskikkelse som lektor i kemi for 3 år fra 1. september
1946 (j. nr. 407/46).
Under 14. april 1947 blev der meddelt mag. scient. et cand. polyt.
Niels Berg fornyelse af hans beskikkelse som lektor i kemi for 3 år
fra 1. april 1947 (j. nr. 202/47).
24 Universitetets årbog 1946-47
Under 23. juli 1947 blev amanuensis ved biofysisk laboratorium dr.
phil. V. Thorsen beskikket som lektor i fysik for 3 år fra 1. april 1947
(se nedenfor side 45).
Under 2. august 1947 blev dr. phil. H. Volsoe beskikket som lektor
i menneskets anatomi under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet
fra 1. april 1947 (se nedenfor side 43).
Under 5. august 1947 blev der meddelt dr. phil. Verner Fenchel afsked
efter ansøgning fra hvervet som lektor i matematisk analyse fra
31. august 1947. Under 22. august 1947 bifaldt ministeriet efter indstilling
fra universitetets rektor, at lektoratet indtil videre ikke blev
besat, samt at der fra 1. september 1947 stilledes et beløb (svarende
til det besparede lektorhonorar) til rådighed af universitetets konto 6,
Vikarudgifter, til antagelse af medhjælp ved matematikundervisningen
(j. nr. 332/47).
Under 19. december 1946 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at lektor i kemi, dr. phil. K. A. Jensen
blev optaget som medlem af den akademiske lærerforsamling (j. nr.
407/46).
Under hensyn til vakancen i docenturet i botanik bifaldt ministeriet
under 10. oktober 1946, at det blev overdraget amanuensis, dr. phil.
T. W. Bocher at afholde de elementære kursus i sporeplanter i 4 ugentlige
timer i hele efterårssemestret 1946 og amanuensis, mag. scient.
Mogens Koie at afholde kursus for videregående i sporeplanter i 4
ugentlige timer i det halve af semesteret til et vederlag af henholdsvis
1000 kr. og 500 kr. at udrede af universitetets konto 7, Vederlag een
gang for alle. For afholdelse af øvelser over kryptogamer i 4 ugentlige
timer i forårssemestret 1947, blev der tillagt amanuensis Koie et vederlag
på 1000 kr. (j. nr. 344/46).
Under 17. oktober 1946 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at professor, dr. phil. Niels Bohr foretog
en rejse på ca. 2 måneder til Amerikas forenede stater for efter indbydelse
at deltage i forskellige fysiske kongresser og for at repræsentere
Det kongelige danske videnskabernes selskab ved moder til drøftelse
af organisationen af det internationale videnskabelige samarbejde
(j. nr. 1/46).
Under 8. oktober 1946 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at professor, dr. phil. J. C. Jacobsen
foretog en rejse til Amerikas forenede stater i tiden fra 1. september
til midten af november 1946 (j. nr. 1/46).
Under 26. februar 1947 bifaldt ministeriet, at der meddeltes museumsbestyrer,
dr. phil. M. Degerbøl orlov med løn fra 1. januar til
medio marts 1947, for at han kunne deltage i universitetets ekspedition
til Centralafrika. Samtidig bifaldt ministeriet, at der til vikarassistance
stilledes et beløb til rådighed svarende til lønningen for en
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 25
amanuensis af 2. grad, at afholde af universitetets konto 6, Vikarudgifter
(j. nr. 3z/46).
I anledning af professor ekstraordinarius, dr. phil. C. M. Steenbergs
sygdomsforfald bifaldt ministeriet under 2. juni 1947 efter indstilling
fra fakultetet og universitetets rektor, at det blev overdraget amanuenserne,
dr. phil. N. Thydsen Meinertz og dr. phil. P. Holst Christensen
at afholde forelæsninger og eksaminationer i sammenlignende anatomi
og embryologi i efterårssemestret 1946, og at der herfor ydedes de
pågældende vederlag på henholdsvis 1500 kr. og 800 kr. at afholde af
universitetets konto 7, Vederlag een gang for alle (j. nr. 186/46).
På grund af professor, dr. phil. Gudmund Hatts forfald overtog
lektor i geografi Ejnar Storgaard hans undervisnings- og eksamensarbejde
i efterårssemestret 1946. Under 10. juni 1947 bifaldt ministeriet
efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor, at der for
dette hverv blev tillagt lektor Storgaard et vederlag på 600 kr. at afholde
af universitetets konto 7, Vederlag een gang for alle (j. nr.
91 d/45).
Under 28. maj 1947 beskikkede ministeriet lektor, dr. phil. Johs.
Boye Petersen som censor og dr. phil. E. K. Gabrielsen som censorsuppleant
i botanik ved skoleembedseksamen for resten af 3-året
1. april 1945-31. marts 1948 (j. nr. 83d/47).
Under 8. maj 1947 ansatte ministeriet cand. mag. J. Ambrosen som
amanuensis af 2. grad ved institut for teoretisk fysik fra 1. april 1947
at regne og konstituerede dr. phil. Stefan Rozental som amanuensis
af 2. grad sammesteds ligeledes med virkning fra 1. april 1947 (j. nr.
159a/46).
Ved kgl. resolution af 15. november 1946 blev amanuenserne af
2. grad lektor, cand. polyt. et mag. scient. Niels Berg, dr. phil. Marius
Nielsen, dr. phil P.Holst Christensen og dr. phil. Gunnar A. W. Thorson
udnævnt til amanuenser af l.grad fra 1.april 1946 at regne (j.nr.
373/46).
Under 31. oktober 1947 udnævnte ministeriet videnskabelig assistent
ved institut for teoretisk fysik, dr. phil. Niels Henrik Arley til
amanuensis af 2. grad fra 1. april 1947 at regne (j. nr. 188b/45).
Under 21. november 1946 bifaldt ministeriet, at amanuensis af 2.
grad ved plantefysiologisk laboratorium, dr. phil. Poul Larsen fik
orlov med løn under en studierejse til Amerikas forenede stater i tiden
18. november 1946-30. juni 1947, samt at der stilledes et belob svarende
til halvdelen af vederlaget til en amanuensis af 2. grad til rådighed til
aflønning af en vikar (j. nr. 283b/46).
Under 10. december 1946 bifaldt ministeriet, at medhjælpslønnet
videnskabelig assistent ved institut for teoretisk fysik, dr. phil. Niels
Arley hk tilladelse til efter indbydelse at virke som gæsteprofessor
ved universitetet i Princeton, Amerikas forenede stater, i et år fra
26 Universitetets årbog 1946-47
1. september 1946 med bibeholdelse af lønningen som videnskabelig
assistent, men således at den af ham oppebårne del af et lektorhonorar
1200 kr. + sædvanligt honorartillæg stilledes til rådighed for institntet
til honorering af undervisning under hans fraværelse (j. nr. 3s/46).
Under 27. januar og 4. August 1947 bifaldt ministeriet, at den
amanuensis ved kemisk laboratorium, dr. phil. Andreas Klit tidligere
bevilgede orlov (jfr. universitetets årbog for 1945-46, side 39) forlængedes
indtil 31. januar 1948 af hensyn til hans fortsatte studier i
Stockholm og Uppsala (j. nr. 14a/45).
Under 26. februar 1947 bifaldt ministeriet, at amanuensis ved zoologisk
museum, dr. phil. Gunnar Thorson fik orlov med løn i tiden fra
ultimo december 1946 til 1. juni 1947 af hensyn til en forskningsrejse
til De canariske øer. Ministeriet bifaldt samtidig, at der af universitetets
konto 6, Vikarudgifter, afholdtes vederlag svarende til lønningen
for en amanuensis af 2. grad til honorering af en vikar (j. nr. 36/46).
Under 1. marts 1947 bifaldt ministeriet, at amanuensis af 2. grad ved
zoologisk museum, dr. phil. H. Volsøe fik orlov med løn i tiden fra
ultimo december 1946 til april 1947 af hensyn til en forskningsrejse
til De canariske øer. Samtidig godkendte ministeriet, at der af universitetets
konto 6, Vikarudgifter, afholdtes et beløb svarende til begyndelseslønnen
for en amanuensis af 2. grad til vederlæggelse af en vikar
(j. nr. 3y/46).
Under 1. marts 1947 bifaldt ministeriet, at amanuensis af 2. grad
ved botanisk museum, mag. scient. Johs. Grøndtved fik orlov med
løn i tiden 1. april 1947-31. marts 1948 af hensyn til en studierejse
til Italien. Samtidig bifaldt ministeriet, at der af universitetets konto 6,
Vikarudgifter, afholdtes et beløb svarende til begyndelseslønnen for en
amanuensis af 2. grad til vederlæggelse af vikar (j. nr. 3ø/46).
Efter indstilling fra fakultetet og universitetets rektor meddelte ministeriet
under 12. juni 1947 amanuensis ved matematisk institut, dr.
phil. H. Thornehave orlov i 2 år fra 1. september 1947 af hensyn til
et ophold ved Mc.Gill Universitetet i Montreal. Samtidig bifaldt ministeriet,
at dr. Thornehave under orloven oppebar halv lønning, og at
der stilledes et vikarbeløb til rådighed, svarende til lønningen for en
videnskabelig assistent (j. nr. 3 c/47).
Under 1. september 1947 bifaldt ministeriet efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, at der blev tillagt amanuensis, mag.
scient. Hans Clausen et vederlag på 500 kr. at udrede af universitetets
konto 7, Vederlag een gang for alle, for vikararbejde under professor,
dr. phil. A. Noe-Nyøaards fraværelse i september og oktober 1946
(j. nr. 13d/46).
Cand. polyt. frk. Marie Louise Mouritzen ansattes som amanuensis
af 2. grad ved mineralogisk-geologisk museum fra 1. august 1947 (j. nr.
101 i/46).
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 27
På normeringsloven for 1947-48 blev der tillagt amanuensis af 2,
grad ved kemisk laboratorium, dr. phil. Jannik Bjerrum lønningsanciennitet
fra 1. februar 1946 og amanuensis ved zoofysiologisk laboratorium,
dr. phil. Hans H. Ussing lønningsanciennitet fra 1. juli
1937.
Dr. phil. Hans Ramberg ansattes som videnskabelig assistent ved
mineralogisk-geologisk museum for et år fra 1. august 1946.
Dr. phil. Thøger Bangs ansættelse som videnskabelig assistent ved
matematisk institut forlængedes til 1. juli 1947 samt yderligere med
et år fra denne dato.
Cand. mag. Mogens Rudkøbings ansættelse som videnskabelig assistent
ved astronomisk observatorium forlængedes for et år fra 1. december
1946.
Aktuar, cand. aet. Thøger Busks ansættelse som videnskabelig assistent
ved forsikringsmatematisk laboratorium forlængedes med et år
fra 1. februar 1947.
Mag. scient. Jørgen Koefoeds ansættelse som videnskabelig assistent
ved fysisk-kemisk institut forlængedes med et år fra 1. marts 1947.
Cand. mag. Aage Aagesens ansættelse som videnskabelig assistent
ved geografisk laboratorium forlængedes med 1 år fra 1. april 1947.
Cand. mag. Evald Egelund Pedersens ansættelse som videnskabelig
assistent ved kemisk laboratorium forlængedes med 1 år fra 1. april
1947.
Cand. mag. frk. Eva Møllers ansættelse som videnskabelig assistent
ved kemisk laboratorium forlængedes med 1 år fra 1. maj 1947.
Cand. mag. P. Rønne Nielsens ansættelse som videnskabelig assistent
ved biofysisk laboratorium forlængedes med 1 år fra 1, april 1947.
Mag. scient. Chr. Overgaard Nielsens ansættelse som videnskabelig
assistent ved histologisk-embryologisk institut forlængedes med 1 år
fra 1. april 1947.
Dr. phil. Hans Johansens ansættelse som videnskabelig assistent ved
zoologisk museum forlængedes fra 1. april 1947 indtil videre.
Dr. phil. Finn Salomonsens ansættelse som videnskabelig assistent
ved zoologisk museum forlængedes med 1 år fra 1. april 1947.
Cand. mag. N. O. Lassens ansættelse som videnskabelig assistent
ved fysisk laboratorium forlængedes med et år fra 1. juni 1947.
Dr. phil. Hans Ramberg meddeltes efter ansøgning afsked fra stillingen
som videnskabelig assistent ved mineralogisk-geologisk museum
fra 1. juli 1947.
Dr. phil. Johs. Troelsen ansattes som videnskabelig assistent ved
mineralogisk-geologisk museum for et år fra 1. juli 1947.
Assistent Svend G. Heding meddeltes afsked fra stillingen som videnskabelig
assistent ved zoologisk museum på grund af sygdom fra
1. august 1947.
28 Universitetets årbog 1946-47
Mag. scient. F. Jensenius Madsen ansattes som assistent ved zoologisk
museum for et år fra 1. august 1947.
b. Universitetets fritrykskonto
(j. nr. 2 b/46).
Universitetets rektor har i 1946-47 som bidrag af universitetets
fritrykskonto bevilget professor, dr. theol. Jens Nørregaard 50 kr. pr.
ark til trykning af 3. udgave af Hjalmar Holmquists og Jens Nørregaards
bog Kirkehistorie, bind I (30. oktober 1946).
c. Universitetslærernes studie- og repræsentationsrejser
Af den på finansloven for 1946-47 under universitetets konto 18,
Stipendier og rejseunderstottelser, underkonto b, rejseunderstøttelser
for universitetslærere, optagne nye bevilling (jfr. universitetets årbog
for 1945-46, side 40-41) blev der i nævnte finansår tildelt følgende
beløb; Lektor, dr. phil. Sigfus Blønddal 800 kr., professor, dr. phil.
Harald Bohr 600 kr., lektor, dr. med. V. Eskelund 500 kr., professor,
dr. phil. Poul Christoffersen 1500 kr., professor, dr. phil. Astrid Friis
1500 kr., professor, dr. phil. Louis Hjelmslev 1500 kr., lektor, dr. phil.
K. A. Jensen 500 kr., docent, dr. phil. Chr. Matras 1000 kr., professor,
dr. phil, C. Møller 900 kr., professor, dr. phil. S. Pallis 1500 kr., professor,
dr. med. Preben Plum 800 kr., docent, dr. phil. C. E. Sander-
Hansen 1350 kr., professor, dr. phil. R. Spårck 1200 kr. og professor,
dr. med. Anders Thornval 1000 kr.
Af bevillingen for finansåret 1947-48 blev tildelt følgende beløb:
Professor, dr. phil. P. Brandt-Rehberg 900 kr., professor, dr. phil.
J. V. Brøndsted 1400 kr., lektor Karl O. Christiansen 1000 kr., professor,
dr. phil. Louis Hjelmslev 800 kr., lektor, dr. phil. K. A. Jensen
900 kr., professor, dr. phil. A. Langseth 900 kr., professor, dr. phil.
Jens Peter Larsen 1400 kr., professor, dr. phil. A. Noe-Nygaard 800 kr.,
professor, dr. phil. Svend Pallis 1200 kr., professor, dr. phil. Chr.
Poulsen 800 kr., lektor P. P. Sveistrup 800 kr. og lektor, dr. med.
Gunnar Teilum 800 kr.
Af universitetets konto 10 d. Til repræsentationsrejser, blev i finansåret
1946-47 udbetalt til professor, dr. theol. Aage Bentzen 200 kr., til
professor, dr. phil. R. Spårck 600 kr., til professor, dr. phil. H. M.
Hansen 338 kr., til professor Ejnar Thomsen 37 kr. og til professor,
dr. phil. L. Hjelmslev 1800 kr.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 29
d. Omdannelse aj docenturet i systematisk teologi til et professorat og
docent, dr. phil Soren Holms udnævnelse til professor
(j. nr. 522/46).
Under 4. november 1946 afgav det teologiske fakultet følgende indstilling:
»Som et led i universitetets bestræbelser for at få docentstillingen
afskaffet skal det teologiske fakultet herved andrage om, at det normerede
docentur i systematisk teologi på det kommende års normeringslov
må blive ændret til et professorat i samme fag. Til yderligere
motivering af andragendet skal man anfore, at den nuværende
indehaver af docenturet, dr. phil. Soren Holm, der ansattes i sit embede
1. august 1943 efter tidligere at have været lektor i den højere
skoles tjeneste, er en fuldt kvalificeret videnskabsmand, om hvis kvalifikationer
der kan henvises til den sagkyndige bedømmelse af hans
hidtidige produktion, da han blev udnævnt til docent. Han har siden
da udgivet flere videnskabelige arbejder og deltaget i bedømmelse af
både prisopgaver og disputatser; som allerede anført i skrivelse af
12. april 1946 finder fakultetet det meget ønskeligt, at dr. Holm fålet
professorat ved universitetet, således at han ikke er nødt til at benytte
en ikke ringe del af sin tid til andet lønnet arbejde, men helt
kan koncentrere sig om sin universitetsgerning, der stiller meget store
krav.«
Efter at forslaget af universitetet var blevet indsendt til ministeriet
blev docenturet i systematisk teologi på normeringsloven for 1947-48
omdannet til et professorat i samme fag. Ved kgl. resolution af 5. maj
1947 blev der meddelt docent, dr. phil. Søren Holm ansættelse i stillingen
fra 1. april 1947.
e. Oprettelse af et professorat i nationaløkonomi
(j. nr. 250/44).
Som meddelt i universitetets årbog for 1943-44, side 183-212 var
der som led i en reform af den juridiske eksamensordning, stillet forslag
om oprettelse af et professorat i nationaløkonomi for juridiske
studerende, men forslaget blev ikke gennemført i forbindelse med den
ved kgl. anordning af 19. juli 1944 indførte nyordning.
Sagen blev genoptaget af fakultetet, der under 14. november 1945
afgav følgende udtalelse;
»I fortsættelse af fakultetets skrivelse af 21. april 1945 skal man
meddele, at erfaringerne under den nye studieordning i høj grad har
bekræftet den absolutte nødvendighed af, at der ved siden af undervisningen
af de statsvidenskabelige studerende etableres en særskilt
undervisning af de juridiske studerende i nationaløkonomi på grundlag
af en for disse studerende alene beregnet lærebog. Kun under denne
30 Universitetets årbog 1946-47
forudsætning vil det være muligt at gennemføre den ved den nye
studieordning tilstræbte forkortelse af studietiden ved udskydelse af
nationaløkonomien til særlig prøve. En sådan særskilt undervisning af
de juridiske studenter og udarbejdelsen af en særlig lærebog for disse
vil imidlertid ikke kunne gennemføres, medmindre den statsvidenskabelige
afdelings lærerstab suppleres med et yderligere professorat i
nationaløkonomi.«
Forslaget, der af universitetet blev søgt til normeringsloven for
1946-47, men ikke blev fremmet, søgtes derefter til normeringsloven
for 1947-48, og ved ændringsforslag til normeringsloven før dette år
blev der oprettet et professorat i nationaløkonomi, jfr. rigsdagstidende
før 1946-47, tillæg B., spalte 1265-68.
Om besættelsen af professoratet vil der blive givet meddelelse i
universitetets årbog for 1947-48.
f. Lektor, bankinspektor Arne Ekens afgang fra universitetet og cand. mere.
Suend Jensens beskikkelse som lektor i bogholderi og regnskabskritik for
juridiske studerende
(j. nr. 405/46).
Under 31. juli 1946 meddelte ministeriet bankinspektør Arne Eken
afsked efter ansøgning fra hvervet som lektor i bogholderi og regnskabskritik
for de juridiske og statsvidenskabelige studerende fra 31.
august 1946.
Efter at lektoratet efter indstilling fra det rets- og statsvidenskabelige
fakultet og universitetets rektor var opslået ledig, øg de indkomne
6 ansøgninger, nemlig fra revisor Thomas Mathias Sabroe, lektør, cand.
mere. Svend Jensen, statsautoriseret revisor Kaj Larsen, statsautoriseret
revisor Aksel Madsen, regnskabschef Tage Sparrevohn og statsautoriseret
revisor, fuldmægtig Rupert Stevnsborg, var tilstillet universitetet
til erklæring, indstillede fakultetet under 30. september 1946,
at lektor, cand. mere. Svend Jensen blev beskikket som lektor før 3
år fra 1. september 1946.
Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med
Konsistoriums tilslutning beskikkede ministeriet under 13. november
1946, lektor, cand. mere. Svend Jensen søm lektor i bogholderi og
regnskabskritik for juridiske studerende for 3 år fra 1. september 1946.
g. Professor, dr. med. Henning Rønnes afgang fra universitetet og klinikchef,
dr. med. Holger Ehlers udnævnelse til professor i øjensygdomme
(j. nr. 473/46).
Under 5. november 1946 blev der meddelt professor, dr. med. Henning
K. T. Rønne afsked på grund af svagelighed med pension fra stilLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 31
iingen som professor i oftalmologi ved Københavns universitet og
overlæge ved rigshospitalets afdeling for øjensygdomme.
Efter at embedet efter indstilling fra det lægevidenskabelige fakultet
og universitetets rektor var blevet opslået ledigt, blev under 10. december
1946 de indkomne 6 ansøgninger, nemlig fra reservelæge, dr.
med. Poul Brændstrup, dr. med. fru Esther Dalsgaard-Nielsen, dr. med.
Holger Ehlers, overlæge, dr. med. Hans Ulrik Moller, reservelæge, dr.
med. Henning Skydsgaard og dr. med. G. Osterberg tilstillet universitetet
til erklæring.
Til bedømmelse af de indkomne ansøgninger nedsatte fakultetet i
henhold til § 3 i kgl. anordning af 15. maj 1932 et udvalg bestående af
professorerne, dr. med. J. Engelbreth-Holm, dr. med. Mogens Fog, dr,
med. Ejler Holm, professor i oftalmiatrik ved Lunds universitet, dr.
med. Sven Larsson og professor i øjensygdomme ved Oslo universitet,
dr. med. Birger Malling. Dette udvalg afgav under 15. april 1947 følgende
indstilling til fakultetet:
»Undertegnede, som af det lægevidenskabelige fakultet ved Københavns
universitet er udpeget til at bedømme de indkomne ansøgninger
om professoratet i øjensygdomme ved universitetet, skal hermed udtale
følgende:
Det ledige embede er søgt af 6 ansøgere, om hvem man skal udtale
følgende, idet ansøgerne anføres i alfabetisk orden:
Reservelæge, dr. med. Poul Brændstrup er født 1912, cand. med.
1937, dr. med. 1943. Efter at have gennemgået turnus og en kortere
almenuddannelse blev han i 1940 kandidat på rigshospitalets afdeling
for øjensygdomme og har siden til stadighed haft oftalmologiske assistentstillinger,
afbrudt af 3 måneders virksomhed på neurologisk afdeling.
Siden 1. januar 1945 har han fungeret som 1. reservelæge ved
Københavns kommunehospitals øjenafdeling. 1 året 1946 har han foretaget
en rejse som øjenlæge til Færøerne og besøgt en række europæiske
øjenkliniker. 1943 modtog han autorisation som speciallæge i
oftalmologi.
Hans kliniske uddannelse er tilstrækkelig til, at han kan varetage
stillingen som overlæge ved en oftalmologisk afdeling.
Dr. Brændstrups videnskabelige produktion ligger i årene 1939-45.
På denne korte tid har han offentliggjort mange gode arbejder, men
naturligvis har det ikke været ham muligt at gennemføre en lige så
omfattende og alsidig forskning som flere ældre ansøgere. Hans hovedemne,
herunder disputatsarbejdet, er undersøgelser over stær hos børn,
specielt den postoperative funktion, indikationerne for operative indgreb,
øjnenes ligevægtsstilling m. v. Disse arbejder er særdeles vel gennemført,
særlig er hans vel underbyggede klare anvisninger angående
operationsindikationerne meget anerkendelsesværdige; men hans forfatterskab
vidner ikke i særlig grad om originalitet. Udenfor sit hoved32
Universitetets årbog 1946-47
område har han offentliggjort en række oftalmologiske og medicinske
artikler. Denne del af hans produktion er væsentlig kasuistisk, men
ofte ledsaget af dygtige oversigter over den foreliggende litteratur og
præget af sund kritisk sans.
Hans arbejder bærer som helhed vidnesbyrd om gode anlæg for
videnskabelig forskning.
Amanuensis, dr. med. fru Esther Dalsgaard-Nielsen er født i 1896,
tog medicinsk embedseksamen i 1922 og gennemgik herefter en 2-årig
almindelig klinisk uddannelse, hvorpå hun praktiserede på landet i 9
år. Siden 1933 har hun uddannet sig i oftalmologi samt haft ansættelse
på neurologiske og dermato-venerologiske afdelinger. Fra 1941-44 var
hun 1. reservelæge på rigshospitalets øjenafdeling, og siden maj 1945
har hun været ansat som amanuensis ved rigshospitalets ojenpoliklinik.
Hun blev dr. med. i 1938 og autoriseret som speciallæge i oftalmologi
i 1937. Dr. Dalsgaard-Nielsen har fungeret som overlæge ved rigshospitalets
øjenafdeling i liere perioder og har herunder i nogle måneder
haft lejlighed til at holde forelæsninger for studenterne.
Dr. Dalsgaard-Nielsens uddannelse gør hende velkvalificeret til en
stilling som overlæge ved en oftalmologisk afdeling.
Dr. Dalsgaard-Nielsen har fra 1934-45 offentliggjort en række videnskabelige
afhandlinger, der hovedsagelig beskæftiger sig med den medfødte
syfilis, specielt keratitis parenchymatosa m. v. Disse fortjenstfulde
arbejder, der væsentlig har karakter af efterundersøgelser og analyse
af et større patientmateriale, er gennemført med stor omhu og nøjagtighed.
Hendes øvrige produktion er overvejende kasuistisk og ofte
gennemført i samarbejde med andre, særlig hvad angår de histologiske
undersøgelser. Hendes indsats her synes at være af begrænset værdi.
I behandlingen af sit hovedemne viser dr. Dalsgaard-Nielsen evne
til at beherske et stort stof øg drage fornuftige konklusioner deraf.
Indenfor dette begrænsede forskningsområde har hun således præsteret
gøde arbejder, men man savner videnskabelig fantasi og originalitet
i hendes produktion.
Klinikchef, dr. med. Holger Ehlers er født i 1899, tog medicinsk
embedseksamen 1924 og blev dr. med. 1929. Før embedseksamen havde
han i et år ansættelse som demonstrator ved normal-anatomisk museum.
Efter embedseksamen har han foruden turnus gennemgået uddannelse
ved oftalmologiske afdelinger samt haft ansættelse på neurologiske
og dermato-venerologiske kliniker. Fra 1934-38 var han 1.
assistent ved rigshospitalets øjenafdeling, fra 1938 er han klinikchef
ved De Kgl. Blindeinstituter. Han har tillige i en årrække fungeret
som konsulent før forskellige hospitaler. Under sin ansættelse på rigshospitalet
har han holdt forelæsninger for de medicinske studerende.
Han har besøgt en række udenlandske oftalmologiske afdelinger i studieøjemed.
Han blev i 1930 autoriseret som speciallæge i oftalmologi.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 33
Dr. Ehlers' videnskabelige produktion ligger i årene 1925-45, Hovedværkerne
er disputatsen fra 1929 og en monografi fra 1937: »Clinical
Investigations on the Inflammatory Orbital Affections«. Desuden har
han præsteret en lang række mindre arbejder på oftalmologiens og
neurooftalmologiens område. Han har tillige udarbejdet et lærebogsafsnit
i »Nordisk Lårobok i Oftalmiatrik«. En række foredrag og artikler
fra de senere år omhandler blinde og blindeforsorg.
Under dr. Ehlers' virksomhed ved De Kgl. Blindeinstituter er der
her, i modsætning til tidligere, udfoldet en livlig videnskabelig virksomhed
af medarbejdere og assistenter; herunder er der udarbejdet to
doktordisputatser.
Flere af hans større afhandlinger er meget fortjenstfulde; Nystagmusarbejdet,
disputatsen om Corneas karforhold og arbejdet om orbitalinfektioner.
Dr. Ehlers er en yderst flittig forsker, hvis arbejder ofte er præget
af en livlig videnskabelig fantasi og selvstændighed i problemstilling
og konklusion. Han har på andre områder leveret gode oversigter, der
vidner om stor belæsthed og udmærket evne til vurdering og fremstilling.
Hans artikler om de blindes forhold giver udtryk for hans
praktisk-sociale interesse.
Omend hans videnskabelige arbejder for en del gor et ujævnt indtryk,
og han i flere tilfælde ikke har forfulgt de emner, han har taget
op, viser hans produktion en betydelig forskertrang og original videnskabelig
evne. Han har desuden været i stand til at inspirere sine
yngre medarbejdere til forskning.
Overlæge, dr. med. Hans Ulrik Møller er født i 1894, tog medicinsk
embedseksamen 1919, erhvervede universitetets guldmedaille i 1924
og blev dr. med. i 1929. Efter embedseksamen har han, foruden turnus,
en kortere tid arbejdet som frivillig assistent på universitetets patologisk-
anatomiske institut og derefter været ansat på oftalmologiske
afdelinger. Fra 1927-30 var han 1. assistent på rigshospitalets øjenafdeling
og fungerede herunder som overlæge i 5 måneder. Fra 1931
har han, først søm assistent, senere søm overlæge på militærhospitalets
øjenafdeling, fungeret søm konsulent for rigshospitalets neurologiske
og neurokirurgiske afdelinger. Han har foretaget flere studierejser til
udenlandske øjenkliniker. Han modtog i 1924 autorisation søm speciallæge
i oftalmølogi.
Hans videnskabelige produktion falder fra 1924-45. Den omfatter
væsentlig emner vedrørende lyssansens fysiologi øg patologi, herunder
hans disputats, samt neurøøftalmøløgi. Han har desuden i en række
selskabsmeddelelser beskæftiget sig med forskellige andre oftalmologiske
spørgsmål. Fra afdelingen på militærhospitalet er der udgået
et mindre antal artikler af medarbejdere.
Dr. Møllers undersøgelser øver lyssansen er under omhyggelig ud34
Universitetets årbog 1946-47
nytteise af den Tscherningske metodik gennemfort med stor energi og
alsidighed. Han slutter sig til Tschernings opfattelse af de behandlede
spørgsmål. En del af hans konklusioner har ikke kunnet bekræftes,
men hans indsats med den givne teknik vidner om udpræget videnskabelige
evner. Indenfor neurooftalmologien er dr. Møllers arbejdeaf
hoj standard; han har dels gjort værdifulde, selvstændige iagtt
tagelser, dels i vurderingen af et meget stort materiale vist udpræger
kritisk sans og moden dømmekraft. Derimod savner man i nogen grad
originalitet i problemstilling og behandling af emnerne.
Reservelæge, dr. med. Henning Skydsgaard er født 1908, tog medicinsk
embedseksamen 1933 og blev dr. med. 1942. I 1941 blev han
autoriseret som speciallæge i oftalmologi. Efter embedseksamen har
han gennemgået obligatorisk turnus og haft ansættelse på neurokirurgiske
og medicinske afdelinger. Hans oftalmoløgiske uddannelse begyndte
i 1934; siden 1. april 1944 fungerer han som 1. reservelæge på
rigshospitalets ojenafdeling, hvor han i længere tid har været konstitueret
som overlæge og herunder haft undervisning af de medicinske
studerende.
Hans uddannelse gør ham velkvalificeret til en overlægestilling ved
en oftalmologisk afdeling.
Dr. Skydsgaards videnskabelige produktion falder i årene 1935-47.
Hans hovedemne har været medfødt ordblindhed, hvorom hans disputats
samt en række mindre, for en del populære artikler handler. I
sin øvrige produktion, der for en stor del er kasuistisk præget, har
han beskæftiget sig med forskellige andre oftalmoløgiske spørgsmål.
Endelig har han udarbejdet et lærebogsafsnit i håndbog for sygeplejersker.
Dr. Skydsgaard har i forhold til sin alder en omfattende produktion.
Blandt hans arbejder er nogle af høj kvalitet, selvom de ikke røber
livligere videnskabelig fantasi eller selvstændighed. Hans disputatsarbejde
er en smuk og omfangsrig monografi om et praktisk vigtigt
emne, der ikke forud synes at være behandlet med samme grundighed.
En del af hans produktion er mindre værdifuld, men alvorligere indvendinger
kan ikke rettes imod den,
Dr. med. Gustav Østerberg er født 1899, tog embedseksamen 1926
og blev dr. med. i 1935. Efter embedseksamen har han gennemgået
almindelig medicinsk uddannelse, hvorpå han fra 1931 overvejende
har været beskæftiget ved oftalmoløgiske afdelinger. Fra 1938-41 har
han virket som 1. assistent ved rigshospitalets ojenafdeling. I 1934
blev han autoriseret som speciallæge i oftalmologi. Under et ophold i
Stockholm i 1944-45 har han fungeret som konsulent ved serafimerlazarettets
neurologiske og neurokirurgiske afdelinger.
Dr. Østerberg er velkvalificeret til en stilling som overlæge ved en
oftalmologisk afdeling.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 35
Hans videnskabelige produktion falder i årene 1932-42. Den er af
begrænset omfang navnlig i de senere år, hvilket imidlertid må ses
på baggrund af krigsforholdene. Dr. Østerbergs hovedarbejder er af
histologisk natur. Hans disputats præsenterer sig her forrest og er
meget smukt gennemfort, men også en række mindre arbejder vidner
om hans histologiske interesse og kunnen. Hans øvrige produktion er
spredt, men flere af disse mindre arbejder er udmærkede præstationer,
præget af klarhed, rigdom på ideer og nøjagtighed. I sine »Forelæsninger
i systematisk Oftalmologi« har han vist evne til klar fremstilling.
Han har lagt utvivlsom originalitet i videnskabelig problemstilling
for dagen.
Udvalget må blandt de 6 ansøgere anse dr. med. Holger Ehlers og
dr. med. Hans Ulrik Møller for bedst kvalificerede til at beklæde stillingen
som professor i oftalmologi og overlæge ved rigshospitalets
øjenafdeling. De har begge en meget betydelig uddannelse og en vægtig
videnskabelig produktion. For dr. Ehlers' vedkommende må som særligt
fortrin fremhæves hans iderigdom, fantasi og hans evne til at inspirere
medarbejdere til forskning. Dr. Hans Ulrik Møller udmærker
sig specielt ved sin overordentlig sobre og kritiske vurdering.
Et flertal af udvalget (Malling, Holm, Engelbreth-Holm og Fog) må
efter alt foreliggende anse dr. Ehlers for den bedst egnede, medens et
mindretal (Larsson) mener de to ansøgere så jævnbyrdige, at man
ikke kan give den ene fortrinet fremfor den anden.«
Udvalgets indstilling blev i henhold til § 4, stk. 2 i fornævnte kgl.
anordning tilstillet ansøgerne, fra hvem der ikke fremkom bemærkninger
til indstillingen.
Udvalgsindstillingen blev derefter behandlet på fakultetets møde
den 28. april 1947, hvori i henhold til nævnte anordnings §3 deltog
professorerne Holm, Larsson og Malling som stemmeberettigede medlemmer.
Ved afstemningen om flertalsindstillingen fik denne 13 af de
tilstedeværende 16 medlemmers stemmer.
Efter at udvalgets indstilling var blevet tiltrådt af fakultetet og
dettes indstilling indsendt til ministeriet med Konsistoriums tilslutning,
blev ved kgl. resolution af 6. juli 1947 dr. med. Holger Ehlers
udnævnt til professor i øjensygdomme ved Københavns universitet og
overlæge ved rigshospitalets afdeling for øjensygdomme og den dertil
knyttede poliklinik fra den 1. juni 1947 at regne. Da professor Ehlers
ved ansættelsen var over 40 år gammel, blev der på normeringsloven
for 1947-48 tillagt ham ret til pension uanset alderen ved ansættelsen.
36 Universitetets årbog 1946-47
h. Lektor, overkirurg, dr. med. Axel Ringsteds afgang fra universitetet
og dr. med. Fr. Therkelsens beskikkelse som lektor i kirurgi
(j. nr. 244/46).
Under 27. marts 1947 meddelte ministeriet lektor, overkirurg, dr.
med. Axel Ringsted afsked efter ansøgning fra stillingen som lektor i
kirurgi fra 1. januar 1947.
Efter at lektoratet efter indstilling fra det lægevidenskabelige fakultet
og universitetets rektor var blevet opslået ledig, blev de indkomne
3 ansøgninger, nemlig fra dr. med. Fr. Therkelsen, dr. med.
C. C. Winkel Smith og dr. med. Alfred Zacho af ministeriet tilstillet
universitetet til erklæring.
Om disse ansøgninger indhentede fakultetet en udtalelse fra professorerne
i kirurgi, dr. med. E. Husfeldt, dr. med. S. Kjærgaard og
dr. med. E. Dahl-Iversen der udtalte følgende:
»Alle de tre ansøgere må betragtes som kvalilicerede til stillingen.
Dr. med. Winkel Smith er den yngste af ansøgerne og har derfor
også den korteste uddannelse. Hans videnskabelige produktion er ret
begrænset. Dr. Winkel Smith er ikke færdig med sin almindelige uddannelse,
idet han er ansat som reservekirurg ved afdeling D på rigshospitalet.
Alene af den grund bør en af de to andre ansøgere foretrækkes.
Dr. Zacho øg dr. Therkelsen har begge taget embedseksamen i 1930,
dr. Therkelsen tillige universitetets guldmedalje 1932 og Svindts pris
1946-47. Dr. Therkelsen er dr. med. 1936, dr. Zacho 1937. De har
begge en særdeles god kirurgisk uddannelse.
Dr. Therkelsen er afgået som 1. reservekirurg fra rigshospitalets afdeling
C.
Dr. Zacho er næsten færdig som 1. reservekirurg på Bispebjærg
hospital afdeling A.
De har begge en omfattende og værdifuld videnskabelig produktion.
Dr. Therkelsen har været prosector chirurgiae 1943-46 og fra 15.
september 1946 været konstitueret lektor i kirurgi under dr. Ringsteds
orlov. Hans undervisning har været særdeles tilfredsstillende.
Vi skal tillade os at indstille dr. med. Therkelsen til stillingen.«
Efter at fakultetet havde sluttet sig til denne indstilling, og efter at
fakultetets indstilling var blevet indsendt til ministeriet med Konsistoriums
tilslutning, beskikkede ministeriet under 2. juli 1947 dr. med.
F. Therkelsen som lektor i kirurgi for 3 år fra 1. juli 1947 med forpligtelse
til at deltage i undervisningen og eksaminerne efter det lægevidenskabelige
fakultets nærmere bestemmelse.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 37
i. Omdannelse af dr. phil. K. Grønbechs ekstraordinære docentur i centralasiatiske
sprog til et ekstraordinært professorat i samme fag
(j. nr. 189/44).
Som meddelt i universitetets årbog for 1945-46, side 62-64 blev der
på finansloven for 1946-47 oprettet et ekstraordinært docentur i centralasiatiske
sprog for lektor, dr. phil. K. Grønbech. Under de forhandlinger,
som blev ført angående forslaget til den nye lov om statens
tjenestemænd, søgte universitetet en række docenturer omdannet til
ordinære professorater, derunder det ekstraordinære docentur i centralasiatiske
sprog. Forslaget blev imidlertid ikke optaget i tjenestemandsloven,
idet finansministeriet under hensyn til, at det drejede sig
om et så specielt fag, ikke fandt tilstrækkelig anledning til, at der oprettedes
et fast professorat deri, men kunne anbefale, at der søgtes
finanslovshjemmel for omdannelse af det ekstraordinære docentur til
et ekstraordinært professorat, jfr. bilag 7 til betænkning over forslag
til lov øm statens tjenestemænd afgivet af folketingets udvalg den
20. maj 1946.
På finansloven før 1947-48, jfr. rigsdagstidende for 1946-47, tillæg
A, spalte 1461-62, blev det ekstraordinære docentur i centralasiatiske
sprog derefter omdannet til et ekstraordinært professorat i samme fag,
og ved kgl. resolution af 9. maj 1947 blev der meddelt dr. Grønbech
ansættelse i stillingen fra 1. april 1947.
Under hensyn til, at dr. Grønbech, der inden udnævnelsen til docent
var adjunkt ved Gentofte kommunes skolevæsen øg lektor ved Københavns
universitet, led et betydeligt økonomisk tab ved øvergangen
til docentstillingen, bifaldt ministeriet under 2. juni 1947 efter universitetets
forslag, at der før finansåret 1946-47 blev tillagt ham et personligt
tillæg til docentlønningen på 2620 kr.
j. Oprettelse af et lektorat i bakteriologi
(j. nr. 578/46).
Under 21. december 1946 fremsendte det lægevidenskabelige fakultet
med anbefaling følgende andragende fra bestyreren af institut for almindelig
patologi, professor, dr. med. K.A.Jensen:
»Ved oprettelsen af universitetets institut før almindelig patologi
var det hensigten, at der skulle undervises øg drives forskning såvel
i mikrobiologi øg infektionspatologi som i patologisk fysiologi. I »The
medical institutes, new buddings inaugurated 1910« skriver professor
Salomonsen således: »I have made it one øf my chief objects to combine
the teaching øf pathological physiølogy with the very predominant
chapter øf etiology, the general infective pathology«.
1 den forløbne tid er der da også blevet undervist og drevet forskning
på begge disse områder.
38 Universitetets årbog 1946-47
I professor Salomonsens tid blev der afholdt et ikke obligatorisk
kursus i patofysiologi, og der blev tillige holdt forelæsninger. Professor
Louis Fridericia udarbejdede til denne brug nogle hæfter over patologisk
fysiologi. Under professor Oluf Thomsen undervistes der i endokrinologi,
human arvebiologi og eugenik, ligesom der blev drevet en
intens forskning på disse felter.
Ved min tiltrædelse som chef for institutet for almindelig patologi
blev det fremhævet, at undervisningen fortrinsvis skulle omfatte
mikrobiologi og infektionspatologi, ud fra det synspunkt at den voldsomme
udvikling af bakteriologien og patofysiologien gjorde det
umuligt for et institut at mestre begge dele på en forsvarlig måde.
For dog at bevare institutets traditioner blev lektor Bing, der ønskede
at fortsætte sine patofysiologiske studier, knyttet til institutet
som lektor, og der blev indført den ordning, at af de ugentlige 4 forelæsninger
i almindelig patologi anvendtes de 3 til docering af mikrobiologi
og infektionspatologi, medens der i den ene time blev givet
undervisning i patofysiologi.
Samtidig med undervisningen blev der tillige drevet forskning over
nyrefysiologiske emner, hypertension og undersøgelser af serumproteinerne
(Bing, Hertz, Kreutzfeldt og Røjel).
Desuden er der givet vejledning til forskere, der har arbejdet med
patofysiologiske emner i andre institutioner.
Selvom man således kan sige, at institutet søger at give studenterne
den fornødne viden også på dette område, må jeg dog bemærke, at
den nuværende ordning kun kan være af ren provisorisk karakter, idet
opretholdelsen af faget i sit nuværende omfang belaster såvel professoren
som lektoren i så høj grad, at en ændring er ønskelig.
Det kan måske indvendes, at man helt kunne undlade at undervise
og drive forskning i patofysiologi. Dette ville dog efter min mening
være meget kortsynet.
Ser vi nemlig på udviklingen af patofysiologien i andre lande, vil
man iagttage, at der bliver lagt mere og mere vægt pa dette fag. 1
England og U.S.A. har man flere steder udskilt den patologiske fysiologi
fra infektionspatologien og indrettet særlige instituter, hvis
chefer leder forskningen og undervisningen i faget. I de andre skandinaviske
lande ligger forholdene således, at man i Sverige på »Karolinska
Sjukhuset« har en særlig afdeling for patologisk fysiologi. Denne
afdeling er man nu i færd med at udvide betydelig. Afdelingens chef,
labørator T. Sjostrand, leder forskningen og holder ikke-obligatoriske
forelæsninger for studenterne.
1 Norge har det medicinske fakultet vedtaget oprettelsen af et docentur
i patologisk fysiologi ved Oslo universitet. Til denne stilling er
dr. med. S. R. Sveinsson blevet indstillet.
Dernæst kunne man anføre, at studenterne får tilstrækkelig underLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 39
visning i patofysiologi andetsteds (f. eks, før første del i biokemi og
fysiologi og senere under deres kliniske forelæsninger).
Dertil kan bemærkes, at denne undervisning er spredt på så mange
steder, at studenterne vanskeligt kan danne sig et overblik over dette
vigtige fag.
Forskningsmæssigt set er det tillige af den største betydning, at vi
er med på dette område her i landet. Inden for dette fag ligger der
nemlig et utal af problemer, som det i høj grad er ønskeligt at tage
op til undersøgelse i den nærmeste fremtid. Mulighederne for at oprette
et sådant centrum for patologisk fysiologi har vi netop i øjeblikket.
Vi har den rette mand i lektor Bing, der vil gå ind i den patofysiologiske
forskning med hele sin arbejdskraft, såsnart forholdene tillader
ham det.
For øjeblikket optages en stor del af hans tid med undervisningsarbejde
på andre felter (bakteriologi og infektionspatologi), og det
splitter hans arbejdstid. Det er jo ganske klart, at een mand i det
lange løb ikke kan følge udviklingen både indenfor patofysiologien og
bakteriologien.
Dertil kommer, at lektor Bing kun har overtaget en enkelt disputats
af de talrige, der produceres indenfor faget bakteriologi og infektionspatologi.
Imidlertid må man i fremtiden regne med, at jeg på dette
punkt må aflastes meget, da antallet af disputatser, jeg har til bedømmelse,
efterhånden er så stort, at grænsen for det, man kan byde
en undervisningsprofessor, for længst er overskredet.
Siden januar 1941, da jeg tiltrådte min stilling, har jeg ialt bedømt
28 disputatser, d. v. s. godt 5 årligt.
Dette tal må endda ventes at stige i de kommende år på grund af
seruminstitutets stadige vækst, ligesom der også vil fremkomme flere
disputatser fra institutet for almindelig patologi. Dertil kommer, at
professor Lassen, der af og til har overtaget enkelte bakteriologiske
disputatser, i fremtiden næppe kan vedblive dermed på grund af det
stigende antal kliniske disputatser.
Jeg kan oplyse fakultetet om, at den største del af min arbejdstid
anvendes til bedømmelse af disputatser, undervisning og eksamination
af studenter samt administrativt arbejde. Dette har jeg hidtil ikke
villet klage over, fordi jeg var klar over, at jeg ved overtagelsen af
stillingen som universitetsprofessor måtte organisere faget.
Organiseringen af forskningsarbejdet på institutet samt mine egne
videnskabelige arbejder har jeg måttet foretage i den knappe tid, som
iøvrigt blev mig levnet, samt i min fritid; men så stor en belastning
kan jeg næppe stå for i længere tid.
Endelig vil jeg påpege, at jeg for tiden er beskæftiget med et forskningsarbejde,
der lægger så stort et beslag på min arbejdstid, at en
40 Universitetets årbog 1946-47
aflastning for en del af det store rutinearbejde, der påhviler mig, er
onskeligt.
For 3 år siden optog jeg studiet af antihiotica som hovedopgave for
institutets forskning. Som et foreløbigt resultat af dette arbejde kan
jeg nævne, at vi her i landet under krigen var i stand til at producere
penicillin til klinisk anvendelse. Dernæst har vi studeret resorptionsog
udskillelsesforholdene for penicillinet, samt undersøgt en række
patogene bakteriers penicillinresistens, således at vi kunne give vejledning
i behandlingsmetoden.
Endelig har vi udført et stort arbejde angående styrkebestemmelsen
af penicillin for at beskytte læger og patienter mod anvendelsen af
værdiløse præparater. Dette arbejde bevirker, at vi har tilstrækkelig
erfaring til at optrække retningslinier for penicillinbehandlingen,
hvilket er af stor betydning netop nu, hvor præparatet vil blive frigivet.
Dette arbejde har kun kunnet gennemføres ved et næsten umenneskeligt
slid fra min assistents og min side. Som et andet resultat af
dette arbejde kan jeg meddele, at vi i fremtiden vil være i stand til
at producere dansk penicillin til human og veterinært brug. Jeg kan
i den sammenhæng meddele fakultetet, at det er institutet, der også
har æren af de undersøgelser, der har vist, at man ved anvendelsen af
råpenicillin, der kan fremstilles på en meget billig måde, kan helbrede
streptococmastit hos kvæg, hvilken sygdom nedsætter mælkeydelsen
her i landet med ca. 15 %.
Jeg kunne nævne liere andre omrader, hvor institutet har gjort en
videnskabelig indsats, men mener med det nævnte at have dokumenteret
det tilstrækkeligt.
Jeg er for øjeblikket i gang med at udvide forskningen af andre
antibiotica med henblik på at udlinde kemoterapeutica mod sygdomme
forårsaget af de gramnegative bakterier samt tuberkelbacillerne, men
sinkes i høj grad i dette arbejde af mit stadig stigende rutinearbejde.
Efter denne motivering af mit forslag skal jeg give et resume af,
hvad det omfatter:
1. Oprettelsen af en stilling som afdelingsleder i patofysiologi med
samme lønning som afdelingslederne ved universitetets retsmedicinske
institut (7500 kr. årlig, stigende hvert 3. år med 600 kr. til
8700 kr.). Til denne stilling skal knyttes det eksisterende lektorat
i almindelig patologi, dog at dettes titel ændres til lektorat i patofysiologi.
2. Oprettelsen af et nyt lektorat i mikrobiologi og infektionspatologi
med et honorar på 3600 kr. årlig + midlertidigt tillæg. Dette lektorat
skal knyttes til den faste videnskabelige assistent stilling, som forLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 41
ventes at blive ledig ved institutet ved dr. Bings overtagelse af
den foreslåede nye stilling som afdelingsleder. Oprettelsen af dette
lektorat vil tillige medføre den fordel for universitetet, at kontinuiteten
af institutets arbejde kan bevares ved chefens afgang
som følge af alder eller død.
Af hensyn til det meget omfattende undervisningsarbejde, derunder
navnlig det obligatoriske kursus i bakteriologi, som må holdes for de
studerende indtil 3 gange hvert semester, er det nødvendigt at have
en fast assistentstilling, beklædt med en fuldt kvalificeret videnskabsmand,
til ledelsen af disse kurser, hvad ikke længere ville være tilfældet,
når dr. Bing helt skal hellige sig patofysiologien. Det er nødvendigt,
at kurset i bakteriologi stadig holdes å jour efter de videnskabelige
fremskridt, som indtræffer, og det kræver derfor et stort
arbejde at tilrettelægge kurset på den for undervisningen mest hensigtsmæssige
måde.
Desuden kunne denne lektor i tilfælde af chefens bortrejse eller sygdom
videreføre institutets arbejde. Endelig må man jo tænke på, at
man ved Aarhus universitet påtænker oprettelsen af et institut for
almindelig patologi, og det ville selvfølgelig være en fordel at have
en mand med uddannelse i faget den dag, stillingen skal besættes.«
Forslaget blev af universitetets rektor og kurator anbefalet i sin helhed
men med betoning af, at det af hensyn til en aflastning af professor
K. A. Jensen måtte anses for særlig påtrængende, at det foreslåede
lektorat oprettedes snarest muligt.
Efter universitetets forslag blev der derefter ved ændringsforslag
til finansloven 1947-48, jfr. Rigsdagstidende 1946-47, tillæg B, spalte
779-82 oprettet et lektorat i bakteriologi honoreret med 3600 kr.
årlig + tillæg.
Om besættelse af lektoratet vil der blive givet meddelelse i universitetets
årbog for 1947-48.
k. Oprettelse af et lektorat i dansk sproghistorie for
dr. phil. Harry Andersen
(j. nr. 196/45).
Under 28. marts 1945 fremsendte det filosofiske fakultet med anbefaling
følgende andragende fra professorerne indenfor den nordiske
faggruppe:
»Vi tillader os herved at henstille, at der søges oprettet et lektorat
i dansk sproghistorie for dr. phil Harry Andersen.
Dr. Harry Andersen (født 21. februar 1901, student 1919, magister
i nordisk filologi 1926, dr. phil. 1936) har siden 1927 virket som undervisningsassistent
i oldnordisk og dansk sproghistorie og har som
42 Universitetets årbog 1946-47
sådan gjort så god fyldest, at det har været naturligt at lade ham fortsætte
i denne stilling i så usædvanlig lang en årrække. Da denne hans
lærergerning må onskes videreført i de kommende år, vil det, i betragtning
af dr. Andersens alder, formentlig være rimeligt at give hans
stilling en fastere form gennem oprettelse af et lektorat, der økonomisk
vil kunne yde ham et passende supplement til hans stilling som
biliotekar af 2. grad ved universitetsbiblioteket.
Der kan regnes med, at dr. Harry Andersen efter en sådan ordning
vil kunne varetage undervisningen i dansk sproghistorie (med forelæsninger
og eksaminatorier), hvorimod han sandsynligvis, selv om der
regnes med en lektorvirksomhed på indtil 9 ugentlige timer, vil komme
til at afgive undervisningen i oldnordisk, som i så fald må overtages
af en ny undervisningsassistent. Men i alle tilfælde vil en lektoratsordning
som den foreslåede tillige betyde en væsentlig økonomisk lettelse
for de studerende.
Det må skønnes rimeligt at ansætte lektorhonoraret her til 3600 kr.
om året.«
Forslaget blev af universitetet søgt til finanslovene for 1946-47 og
1947-48 med angivelse af, at der ved oprettelsen af lektoratet ville
opnås en besparelse på ca. 1000 kr. årlig under universitetets konto
15c, Undervisningshjælp for lærere under det filosofiske fakultet, idet
undervisningen i sproghistorie ved en undervisningsassistent ville
kunne ophøre. Lektoratet blev ikke optaget på finansloven, men blev
bevilget i forbindelse med den i 1947 gennemførte almindelige honorarregulering
af de på finansloven optagne honorarer som et nyt lektorat
honoreret med 3900 kr. årlig + midlertidigt tillæg.
Herefter beskikkede ministeriet under 23. juli 1947 bibliotekar ved
universitetsbiblioteket, dr. phil Harry Andersen som lektor i dansk
sproghistorie for 3 år fra 1. april 1947.
1. Oprettelse af et lektorat i menneskets anatomi og amanuensis,
dr. phil. Helge Volsøes beskikkelse som lektor
(j.nr. 173/44).
Under 18. marts 1944 fremsendte det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet med anbefaling følgende andragende fra bestyreren af
institut for sammenlignende anatomi og zoologisk teknik samt histologisk-
embryologisk institut professor, dr. phil. C. M. Steenberg:
»Undertegnede bestyrer af universitetets institut for sammenlignende
anatomi og zoologisk teknik samt af histologisk-embryologisk institut
tillader sig herved at ansøge om, at der i tilknytning til førstnævnte institut
oprettes et lektorat i menneskets anatomi for mag. se. & cand.
mag. Sv. H. Volsøe. 1 denne anledning skal jeg give følgende oplysninger.
Da jeg i 1929 var bleven professor i sammenlignende anatomi, anLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 43
modede faktiltetet mig om at overtage den undervisning i menneskets
anatomi for gymnastikstuderende som tidligere var bleven varetaget
af prof. Lindhard. Dette påtog jeg mig, og jeg holdt de forelæsninger
og eksaminatorier, der var nødvendige.
I 1934 - efter docent R. H. Stamms død - pålagdes det mig også at
overtage undervisningen i histologi og embryologi for de naturhistoriske
studerende og at bestyre det til denne undervisning knyttede laboratorium.
For at kunne bestride to lærerstillinger ved universitetet måtte
jeg have mere assistance, og det blev derfor bestemt, at mag. Volsøe
mod et mindre honorar, 800 kr. årligt, skulle holde to ugentlige eksaminatorier
i menneskets anatomi for de gymnastikstuderende. Denne
ordning har nu fundet sted i ca. 10 år.
Det er naturligvis en gene for de gymnastikstuderende, at de til daglig
eksamineres af én lærer og til eksamen af en anden. Ganske vist har
jeg haft en vis kontakt med de gymnastikstuderende derved, at disse
har haft adgang til at høre mine forelæsninger over menneskets anatomi
for de naturhistoriske studerende; men på grund af det praktiske
arbejde på gymnastikinstituttet har det ikke været muligt for alle
studerende at komme til disse forelæsninger.
Efter at den nye studieordning for de naturhistoriske studerende
nu er gennemført, har jeg været nødt til at lægge undervisningen om,
således at forelæsninger ikke i så høj grad som tidligere yder det, som
de gymnastikstuderende har brug for. De studerende, der har gymnastik
til bifag, har derfor tilkendegivet, at de gerne ønsker at eksamineres
af mag. Volsøe til eksamen. Ved en sådan ordning vil jeg blive
aflastet før en del arbejde, hvilket nok kan tiltrænges i betragtning
af, at arbejdet på de nye institutter i den sidste tid er blevet betydeligt
forøget.
Det skal bemærkes, at en lignende ordning allerede er truffet inden
for de af professor Emanuel Hansen docerede fag, idet undervisningen
af de bifagsstuderende er bleven overdraget lektor, dr. med. Ove Bøje,
medens professor Emanuel Hansen kun har beholdt undervisningen af
de studerende, der har gymnastik til høvedfag. På lignende måde agter
jeg fortsat at undervise og eksaminere de få studerende ved det mat.-
naturv. fakultet, der har gymnastik til hovedfag, og til hvilke der
stilles langt større krav end til de bifagsstuderende.
Magister Volsøe, som føreslås til lektoratet, er i alle måder kvalificeret
til at videreføre undervisningen efter de retningslinier, som jeg
har anlagt, idet han nu i 10 år som min assistent, men på selvstændig
vis og for et ringe honorar, har varetaget undervisningen. Han er foruden
cand. mag. i naturhistorie og geografi tillige magister i sammenlignende
anatomi og har indleveret en disputats, der skal forsvares
i april 1944. I juli 1937 blev han ansat som honorarlønnet videnskabelig
assistent ved zoologisk studiesamling og i april 1943 ansattes han fast.«
44 Universitetets årbog 1946-47
Da forslaget, der af universitetet blev søgt til finansloven for 1945-46,
ikke nød fremme, genoptog fakultetet sagen, principalt som oprettelse
af lektorat, subsidiært som forhøjelse af det vederlag på 800 kr. årligt
dr. Volsøe oppebar af universitetets medhjælpssum. Som ændringsforslag
til forslaget til finansloven for 1946-47 søgte universitetet herefter
et honorar på 3600 kr. + tillæg for undervisning af de gymnastikstuderende
i anatomi, men forslaget blev af ministeriet henvist til behandling
på universitetets budget for 1947-48. Lektoratet blev ikke
optaget på finansloven for 1947-48, men blev bevilget i forbindelse
med den i 1947 gennemførte almindelige honorarregulering af de på
finansloven optagne honorarer som et nyt lektorhonorar honoreret med
3900 kr. + sædvanligt tillæg.
Herefter beskikkede ministeriet under 2. august 1947 amanuensis,
dr. phil. Helge Volsøe som lektor i menneskets anatomi under det
matematisk-naturvidenskabelige fakultet fra 1. april 1947.
m. Oprettelse af et lektorat i fysik og amanuensis, dr. phil. V. Thorsens
beskikkelse som lektor
(j. nr. 286/46).
Under 24. marts 1946 fremsendte fakultetet med anbefaling følgende
andragende fra bestyreren af biofysisk laboratorium, professor,
dr. phil. H. M. Hansen:
»Fra de studerende under fakultetets matematisk-fysiske faggruppe
er der liere gange i de senere år udtalt ønsket om, at man under fysikundervisningen
til lærerproven ved skoleembedseksamen under denne
faggruppe kunne inddrage sådanne afsnit af den nyere fysik (relativitetsteorien,
teoretisk og eksperimental atomfysik m. v.), som er af betydning
for gymnasiets fysikundervisning, men ikke behandles nærmere
ved forprøveundervisningen, idet de kandidater, der ikke har
fysik til hovedfag, men alligevel kommer til at undervise i fysik i
gymnasiet, stærkt føler savnet af en sådan undervisning. For at
imødekomme dette berettigede ønske er i det til fakultetet indsendte
forslag om visse ændringer i bekendtgørelsen af 20. august 1924 optaget
forslag om en mere almindeligt holdt affattelse af bestemmelsen
om eksamensfordringerne i fysik til lærerprøven.
Imidlertid vil det ikke være muligt for mig ved siden af mit øvrige
undervisningsarbejde at overkomme denne nye undervisning på
fyldestgørende måde, så meget mere som den omfatter afsnit af fysiken,
der ligger meget fjernt fra mit nuværende arbejdsfelt. Jeg tillader
mig derfor at stille forslag om oprettelse af et lektorat i fysik
til bestridelse af den omhandlede undervisning og om, at dette lektorat
besættes med amanuensis, dr. phil. V. Thorsen.
Dr. Thorsen, der er født 1897, arbejdede som ung kandidat inden
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 45
for spektroskopien og gav ved opklaring af bl. a. blys, gulds og vismuts
seriespektre værdifulde originale bidrag til spektroskopiens udvikling.
Hans disputats omhandlede lysbuens udstråling og bragte foruden
bidrag til bueudladningens teori en række for lysterapiens udvikling
vigtige energimålinger i forskellige buespektres ultraviolette del. Endelig
har han i de senere år udfoldet en frugtbar og anerkendt videnskabelig
virksomhed inden for akustiken og svingningslæren; hans herhenhorende
arbejder har fulgt en fast plan med henblik på at tilvejebringe
et grundlag for eksakte undersøgelser af ørets akustiske egenskaber
og af de forskellige høreapparaters forstærkningskurver. Som
mangeårig lærer for de studerende ved øvelser og eksaminatorier og
som lejlighedsvis vikar for mig har han vist udmærkede pædagogiske
egenskaber.
I betragtning af, at der af det ansøgte lektorat kun vil kræves undervisning
hvert andet semester, må et honorar af 2400 kr. + midlertidigt
tillæg formentlig være passende.«
Forslaget, der af universitetet blev søgt som ændringsforslag til
finansloven 1947-48, blev ikke optaget pa finansloven for dette år,
men bevilget i forbindelse med den i 1947 gennemførte almindelige regulering
af de på finansloven optagne honorarer, som et nyt lektorat,
honoreret med 2640 kr. + midlertidigt tillæg.
Herefter beskikkede ministeriet under 23. juli 1947 amanuensis, dr.
phil. V. Thorsen som lektor i fysik for 3 år fra 1. april 1947.