VII. Universitetets videnskabelige Samlinger og
Anstalter.
a. Anvendelse af den for Finansaaret 1938—39 bevilgede
Raadighedssum til Afholdelse af særlige Udgifter for Universitetets
Instiluter.
Paa Kontoen var bevilget 8000 Kr., ialt kom et Belob af 8287,11
Kr. til Udbetaling; heraf anvendtes ialt 183,00 Kr. til Anskaffelse af
Undervisningsmidler, særlig Lysbilleder, Grammofonplader samt til
Duplikering af Tekster til Forelæsninger og Øvelser og lign. Desuden
anvendtes et Belob af 1101,70 Kr. til Anskaffelse af Regnskabsprotokoller
til Instituterne. Af Kontoens øvrige Belob anvendtes: til det
filologiske Laboratorium 760,50 Kr., til det psykologiske Laboratorium
95,00 Kr. (jfr. Universitetets Aarbog for 1937—38, Side 197), til Botanisk
Museum 971,08 Kr. (jfr. Universitetets Aarbog for 1937—38,
Side 200), til Zoologisk Museum 510,00 Kr., til Mineralogisk Museum
1345,00 Kr., til den nyoprettede otolaryngologiske Undervisning paa
Sundby Hospital 1502,85 Kr. til den oftalmologiske Universitetsklinik
paa Rigshospitalet 150 Kr. og til Laboratoriet for sammenlignende
Anatomi og zoologisk Teknik 647,92 Kr. og til det gymnastikteoretiske
Laboratorium 600,00 Kr., se herom nedenfor under de enkelte
Instituter. Desuden anvendtes et Beløb af 420 Kr. til Anskaffelse af
Cyklestativer til Frue Plads.
b. Det teologiske Laboratorium.
Under 9. Januar 1939 valgte det teologiske Fakultet Professor,
Dr. theol. J. Nørregaard til Forstander for Laboratoriet i Stedet for
Professor, Dr. theol. Fr. Torm (J. Nr. 111 a/39).
c. Det normal-anatomiske Museum.
Paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39,
Tillæg A., Sp. 1655—56 bevilgedes under Universitetets Konto 4. B. 2.
Honorarer til Ikke-Tjenestemænd et Belob af 3600 Kr. som Honorar
til en honorarlønnet videnskabelig Assistent ved Museet. Om den nær204
mere Motivering for denne Bevilling henvises til den ovenfor Side 158 ff.
refererede Sag om Nybevillinger til den lægevidenskabelige Undervisning
af Hensyn til den stærke Stigning af de Studerendes Antal (J.
Nr. 201/38).
Laborant ved Museet A. Rasmussen afgik ved Døden den 26. November
1938. 1 den derved ledigblevne Stilling ansattes Laboratoriebetjent
ved Museet Viggo Holm fra den 1. Marts 1939 at regne. I den
derved ledigblevne Stilling som Laboratoriebetjent ansattes Otto L. F.
Jæhger som Aspirant fra den 1. Juni 1939 at regne (J. Nr. 136 a/39).
d. Det medicinsk-fysiologiske Institut.
Paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—-39,
Tillæg A., Sp. 1685—86 bevilgedes under Universitetets Konto 24.
Overordentlige Udgifter et Beløb af 2200 Kr. til Installation af et nyt
Køleanlæg paa Institutet (J. Nr. 291 a/38).
Paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39,
Tillæg A., Sp. 1665—66 bevilgedes under Universitetets Konto 4. B. 2.
Honorarer til Ikke-Tjenestemænd et Beløb af 2100 Kr. som Honorar
til en ikke-videnskabelig Assistent ved Institutet. Om den nærmere
Motivering for denne Bevilling henvises til den ovenfor Side 158 refererede
Sag om Nybevillinger til den lægevidenskabelige Undervisning
af Hensyn til den stærke Stigning af de Studerendes Antal (J. Nr.
201/38).
e. Institutet for almindelig Patologi.
Paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39,
Tillæg A., Sp. 1665—66 og paa Tillægsbevillingsloven før 1938—39,
jfr. Rigsdagstidende for 1938—39, Tillæg A., Sp. 5745—46, forhøjedes
det en honorarlønnet videnskabelig Assistent ved Institutet under
Universitetets Konto 4. B. 2., Honorarer før Ikke-Tj enestemænd, tillagte
Honorar af 3300 Kr. til 3600 Kr. aarlig, idet samtidig den til
den paagældende Assistentstilling horende Bolig paa Institutet blev
inddraget. Den paagældende Bolig, som bestod af 2 mindre Værelser
i Institutets Tagetage, havde i længere Tid ikke været benyttet til
Bolig af den paagældende Assistent, da den manglede alle Udenomsbekvemmelighéder.
Den ovennævnte Ordning blev gennemfort efter
Indstilling af Institutets Bestyrer, Professor, Dr. med. Oluf Thomsen,
idet han ønskede at benytte de to Værelser til Opstilling af Institutets
Samling af Særtryk, søm hidtil af Mangel paa Plads havde været
opmagasineret utilgængeligt paa Institutets Loft (J. Nr. 231 a/38).
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 205
f. Det retsmedicinske Institut.
Efter Indstilling af Institutets Bestyrer, Professor, Dr. med. Knud
Sand bifaldt Ministeriet under 14. Juli 1939, at Taksten for de af
Institiitet for Politiet foretagne Blodalkohol- og Urinundersøgelser forhøjedes
fra 10 til 15 Kr. pr. Undersøgelse (J. Nr. 11 c/39).
g. Det hygiejniske Institut.
Paa Normeringsloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—
39, Tillæg A., Sp. 4572, oprettedes der en Stilling som Laboratoriebetjent
ved Institiitet mod at den hidtil under Universitetets Konto 5.,
Medhjælp, opførte Medhjælpssum paa 3000 Kr. for Institiitet blev inddraget.
I den saaledes oprettede Stilling ansattes hidtilværende honorarlønnede
Laboratoriebetjent ved Institiitet Henrik Stenild Jensen
fra den 1. April 1939 at regne uden forudgaaende Aspiranttjeneste,
idet han havde været ansat ved Institiitet siden 1. April 1931 og det
Vederlag, han hidtil havde faaet udbetalt, ikke oversteg Aspirantlønningen
i en Laboratoriebetjentstilling (J. Nr. 235 b/38).
h. Det biokemiske Institut.
Paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39,
Tillæg A., Sp. 1655—56 bevilgedes under Universitetets Konto 4. B. 2.
Honorarer til Ikke-Tjenestemænd, et Beløb af 3600 Kr. som Honorar
til en honorarlønnet videnskabelig Assistent ved Institiitet. Om den
nærmere Motivering for denne Bevilling henvises til den ovenfor Side
158 IT. refererede Sag om Nybevillinger til den lægevidenskabelige
Undervisning af Hensyn til den stærke Stigning af de Studerendes
Antal (J. Nr. 201/38).
i. Det medicinsk-historiske Museum.
Under 1. April 1939 beskikkede det lægevidenskabelige Fakultet
Læge Edv. Gotfredsen som ulønnet Konsulent ved Museets medicinalhistoriske
Afdeling (J. Nr. 227 a/39).
k. Institutet for human Arvebiologi og Eugenik.
(J. Nr. 169/35, 134/36, 184/37 og 351/38).
Under 16. Februar 1935 indgav Professor i almindelig Patologi,
Dr. med. Oluf Thomsen, følgende Andragende:
Herved tillader jeg mig at foreslaa, at der oprettes en Lærerpost
i Menneskets Arvebiologi og Eugenik under det lægevidenskabelige
Fakultet ved Københavns Universitet. Samtidig oprettes, for at mulig206
Universitetets Aarbog 1938—39.
gøre et Forskningsarbejde paa disse Omraader, et Institut eller Laboratorium
for human Arvebiologi og Eugenik.
Forslaget har følgende Motivering:
Paa Finansloven for 1922—23 bevilgedes et Beløb til indledende
Arbejder til Oprettelsen af racehygiejnisk Undervisning øg Forskning
ved Kobenhavns Universitet, og det overdroges Professor, Dr, W.
Johannsen at bestyre denne Bevilling (jfr. Universitetets Aarbog
1920—23, Bd. 1, S. 171).
Efter Professor Johannsens Død 1927 blev det efter Anbefaling
af det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium overdraget Professor,
Dr. Oluf Thomsen at bestyre Bevillingen og bl. a. anvende den
»til Uddannelse af en yngre Læge til eventuelt senere at kunne overtage
en Lærerpost i Arvelighedspatølogi og Arvelighedsbiologi« (jfr.
Anmærkninger til Finansloven 1929—30, Universitetets Budget Punkt
g. 10. øg Universitetets Aarbog 1928—29, S. 199).
A. Vedrorende Undervisningen i Arvelighedslære skal bemærkes følgende:
Det maa vel i vore Dage betragtes søm nødvendigt, at de vordende
Læger faar en elementær Undervisning i Arvelighedsforholdenes
Betydning før de forskellige menneskelige Sygdomme resp. Dispositionen
til dem. 1 den sidste halve Snes Aar har de lægevidenskabelige
studerende faaet Undervisning i Arvelighedslære med særlig Hensyntagen
til Konstitutionspatologi af Professoren i almindelig Patologi
(jfr. tillige »Bemærkninger til Forslaget om Anordning vedrorende den
lægevidenskabelige Embedseksamen« indsendt af det lægevidenskabelige
Fakultet til Konsistorium 22. Juni 1934). Det vil imidlertid ikke
i Længden være hensigtsmæssigt at lade almindelig Patologi, der særlig
omfatter Infektionspatologi og Endøkrinølogi, øgsaa omfatte Arveligheds-
og Konstitutiønslære. Arvelighedslæren har ikke nærmere Tilknytning
til Infektionspatologien end til andre Dele af Patologien,
snarest vel endda mindre, og saavel Arvelighedslære (med Konstitutionspatologi)
som Infektionspatologi er hver for sig saa store og omfattende
Discipliner, at det ikke kan forventes, at Læreren i almindelig
Patologi til Stadighed, specielt ikke ved eventuelt Personskifte, vil
paatage sig at undervise i begge disse Fag.
Den eneste naturlige Fremgangsmaade vil derfor være at henlægge
Undervisningen i Arvelighedslære til en særlig Lærer, der har kvalificeret
sig til Stillingen.
Med Hensyn til den obligatoriske Undervisning af de lægevidenskabelige
studerende kunde man vel foreløbig lade de nugældende
Undervisnings- øg Eksamensførhold bestaa uændret; dog kunde Læreren
i Arvebiølogi deltage i Undervisningen i Arvelighedslære i det
Omfang, som den linder Sted indenfor den almindelige Patologi. Endvidere
skulde Læreren i human Arvebiølogi holde frivillige Førelæsninger
øg Kurser for interesserede Studenter og viderekomne samt lede det
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 207
videnskabelige Arbejde ved Institntet. En saadan udvidet Undervisning
i Menneskets Arvelighedsforhold og Eugenik vil ikke alene være
af Værdi for Medicinere, f. Eks. vordende Embedslæger, Psykiatere
etc., men ogsaa for studerende fra andre Fakulteter, f. Eks. Jurister,
Teologer o. a.
B. Vedrørende Forskningsarbejdet skal bemærkes folgende;
Det er en Selvfolge, at Undervisningen i Arvelighedslære for de
lægevidenskabelige Studerende faar sin naturlige Baggrund, naar den
kombineres med et Forskningsarbejde vedrorende Arvelighedsforhold
hos Mennesket. Men et saadant Forskningsarbejde er ogsaa af andre
Grunde paakrævet.
1 Tilslutning til den stærke Udvikling af Arvebiologien i det hele,
der er sket i dette Aarhundrede, har ogsaa Udforskningen af Arvelighedsforhold
hos Mennesket fundet Sted i meget betydeligt Omfang og
under Anvendelse af eksakte, videnskabelige Metoder. Hvis der skal
skabes gode Muligheder for et saadant Forskningsarbejde i Danmark,
maa der i Lighed med, hvad der er Tilfældet i mange andre Lande,
oprettes en særlig Institution, hvor Arbejdet kan udfores.
Derfor foreslaas det, som tidligere nævnt, at oprette et Institut
eller Laboratorium for Arvebiologi og Eugenik ved Universitetet under
det lægevidenskabelige Fakultet.
De Arbejdsomraader, som dette Institut bor beskæftige sig med,
kan naturligvis ikke nojagtig angives eller afgrænses paa Forhaand;
som nogle af de vigtigste kan nævnes:
Arvebiologiske Familie- og Tvillingundersogelser. Saadanne Undersøgelser
lader sig i Følge hele deres Natur kun udføre i større Omfang
ved en dertil indrettet Institution, hvor der findes specielt uddannet
Assistance, hvor man raader over Hjælpemidler af forskellig Art og
bl. a. behersker saavel ældre som nyere antropologiske Metoder og har
Kendskab til genealogiske Arbejdsmaader. Der maa være Mulighed for,
at det indsamlede Materiale kan opbevares og bearbejdes over et længere
Tidsrum, thi man kan som Begel kun vente Besultat af Arvelighedsundersøgelser
af denne Art, naar de udføres paa meget langt Sigt.
Denne Del af Arbejdet bor foregaa i saa nært Samarbejde med kliniske
Afdelinger som muligt og vil i mange Tilfælde komme til at beskæftige
sig med konstitutionspatologiske Problemer.
Arvebiologiske Dyreeksperimenter: Det bor næppe høre til det
paatænkte Instituts Opgaver i Almindelighed at beskæftige sig med
arvebiologiske Eksperimenter med Dyr eller Planter af den Art, som
er kendt fra den botaniske og zoologiske Forskning og Forædlingsforsøg.
Men der er i de senere Aar i stort Omfang udfort eksperimentelle
Undersøgelser over visse Sygdomme og Abnormiteters Arvegang hos
Dyr (særlig Pattedyr) samt over indavlede Dyrestammers forskellige
Disposition overfor Sygdomme. Heraf vil til en vis Grad kunne drages
Analogier for den menneskelige Patologi, saaledes at Forhold, der er
208 Universitetets Aarbog 1938—39.
fundet hos Dyr, kan tjene til at belyse Forholdene hos Mennesker.
Der ligger her et frugtbart Arbejdsfelt, som det vil være rimeligt at
tage op ogsaa her i Landet, hvor det hidtil i det væsentlige har været
uopdyrket.
Cytologiske Undersøgelser vedrorende Kromosomforholdene hos
højere staaende Dyr og Mennesker. Der er ikke mindst herhjemme i
de senere Aar udfort et forberedende Arbejde paa dette Omraade, og
det vilde være ønskeligt, om der blev skabt Mulighed for at videreføre
dette, specielt i nær Tilknytning til den mere direkte Udforskning af
Arvelighedsforhold hos Mennesker.
Det vil være rimeligt i større eller mindre Udstrækning at inddrage
en Række andre Felter, som har nær Tilknytning til den medicinske
Arvelighedsforskning, under det tænkte Instituts Arbejdsomraade.
Nyere antropologiske Metoder er allerede nævnt; de omfatter ikke
alene antropømørfølogiske men ogsaa antropofysioløgiske Undersøgelser,
som i de senere Aar har naaet en betydelig Udvikling; hertil maa
henregnes Blodtypeførskningen og Kønstitutionss.erologien i det hele
taget samt Afsnit af Endokrinologien. Disse Omraader er imidlertid
saa omfattende, at de maa tænkes at ville blive bearbejdet ud fra forskellige
Synspunkter i forskellige Laboratorier resp. Institutioner. Det
samme gælder til en vis Grad statistiske Undersøgelser øver Befolkningens
Arveanlæg, et Omraade, søm er af stor Betydning før den humane
Arvebiologi og specielt for Eugeniken.
De eugeniske Problemer er vanskeligt tilgængelige for eksakt
videnskabelig Forskning. En saadan kan vistnok kun udføres paa
Basis af bredt anlagte Studier over Menneskets Arvelighedsforhold af
den Art, søm der vil blive skabt Muligheder for at udføre paa det her
planlagte Institut i Samarbejde med Kliniken, specielt den psykiatriske.
Eugenisk Forskning er imidlertid særlig paakrævet i vor Tid, hvor
Eugenikens praktiske Betydning er stadig stigende. Lovgivningen tillader
allerede nu visse eugeniske Foranstaltninger, og det er den almindelige
Opfattelse, at disse, før saa vidt det er forsvarligt, bør gøres
mere omfattende. Det er da kun naturligt, at der skabes Mulighed før
at udføre et Forskningsarbejde, der kan danne det nødvendige videnskabelige
Grundlag for saadanne videregaaende eugeniske Bestræbelser.
Det skal endnu bemærkes, at der i København i mange Aar har
bestaaet en antropologisk Komité øg et dertil knyttet saakaldt racebiologisk
Laboratorium. Det vilde være rimeligt, om denne Institution
organiseredes i Sammenhæng med de her fremsatte Planer, med hvilke
Komiteens Leder er bekendt.
Det tilføjes, at der findes en fuldt kvalificeret Person til denne
Lærer- og Institutbestyrerpost, I sin Tid henvendte jeg mig med Fakultetets
Samtykke til Dr. med. Tage Kemp, som allerede paa det
daværende Tidspunkt havde udført arvebioløgiske Arbejder, og opfordrede
ham til at uddanne sig til at overtage den ovenfor omtalte
Lærerpost i Arvelighedspatologi øg Arvelighedsbiølogi, der forventedes
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 209
oprettet. Dr. Kemp var villig til at efterkomme denne Anmodning og
har siden i Henhold hertil uddannet sig, som det fremgaar af vedlagte
Bilag 1.
Vedlagt medfølger Planer over det projekterede Institut ledsaget
af et Overslag over de Udgifter, der er forbundet med Institutets Oprettelse
og Drift (Bilag 2).
I denne Forbindelse skal det nævnes, at 2 af The Rockefeller
Foundations Direktører, Dr. Alan Gregg og Dr. D. P. O'Brien efter
forskellige forberedende Forhandlinger i Juni 1934 henvendte sig til
mig for at diskutere Muligheden af, at der fra Rockefeller Fondets
Side blev ydet et Tilskud til Oprettelsen af et Institut før »Human
Genetics and Eugenics« med Tilknytning til Københavns Universitet.
Under Forhandlingerne blev det fra Rockefeller Fondets Repræsentanters
Side stillet i Udsigt, at Fondet vilde yde et betydeligt Bidrag til
det omtalte Formaal, saafremt der i Danmark ogsaa vilde blive ydet
Støtte til Institutets Oprettelse øg Drift.
I Bilag 1 til Professor Thomsens Andragende var givet Oplysning
om Dr. med. Tage Kemps Uddannelse øg Virksomhed øg en Fortegnelse
øver hans videnskabelige Arbejder. Bilag 2 var saalydende:
A. Institutets Indretning.
Institutet bør saa vidt muligt være beliggende i Nærheden af
Rigshospitalet før at opnaa gøde Betingelser før Samarbejde med
Rigshospitalets kliniske Afdelinger og de videnskabelige Institutioner,
søm ligger i Hospitalets Nærhed.
1 Institutet bør findes ca. 8 egentlige Laboratorieløkaler foruden
3 Rum til Kontorer øg Bibliotek samt Kælderrum til Dyrestald, Opvaskerum,
Magasin øg Værksted. Endvidere indrettes der i Kælderen
Bolig for Laboratoriebetjenten.
Labøratorielokalerne tænkes anvendt paa følgende Maade:
2 Rum indrettes til Undersøgelsesrum. Her føretages, søm et Led
i Familie- og Tvillingforskningen, antropologiske Undersøgelser saavel
med antropomørføløgiske som antrøpøfysioløgiske Metoder. Eksempelvis
kan nævnes egentlige antropologiske Maalinger (herunder Fotograferinger),
Aftryk af Papillærlinier paa Fingre og i Haandflade, Bestemmelse
af Farve øg Struktur af Iris, Blodundersøgelser og Undersøgelser
af de forskellige Sanser. Endvidere Undersøgelser af Patienter
med arvelige Sygdomme og Abnormiteter etc.
2 å 3 Rum indrettes til Kartotek- øg Arbejdsrum, hvor der indrettes
Kartoteker efter særlige Systemer, som muliggør en indgaaende
arvebiologisk Bearbejdelse af det Materiale, der indsamles ved Familieundersøgelser,
Tvillingundersøgelser øg specielle genealogiske
Undersøgelser samt ved Samarbejde med Hospitaler og forskellige
offentlige Institutioner.
Universitetets Aarbog. 27
210
2 Rum indrettes til histologiske og cytologiske Undersøgelser og
udstyres tillige saadan, at simplere Dyre-eksperimentelle Undersøgelser
muliggøres, hvorfor der ogsaa indrettes et lille sterilt Rum.
1 å 2 Rum haves i Reserve til Udvidelse af de ovenfor nævnte
Omraader eller til Optagelse af nye Undersøgelsesfelter.
I flere af de nævnte Laboratorierum vil der ikke alene blive Arbejdspladser
for Institutets faste Personale men ogsaa for Studenter
og viderekomne. Et af Laboratorierne indrettes saaledes, at der kan
høides Kursus eller Forelæsninger før et mindre Antal Tilhørere; derimod
anses det ikke for nødvendigt at indrette større Kursussale eller
et egentligt Auditorium; hvis der bliver Rrug før et saadant, kan det
formentligt laanes i et af de nærliggende Instituter.
Vedrorende Institutets Udstyr og Møblering kan følgende nævnes:
Alle Laboratorierum, Kontorer og Ribliøtek førsynes med Møblering
øg Udstyr, søm almindeligvis anvendes i biologiske Instituter af
denne Art. Endvidere forsynes Undersøgelsesrummene med et fuldstændigt
antropologisk Armamontarium, fotografisk Udstyr, dels
almindeligt, dels af mere speciel Art, f. Eks. til Irisføtøgrafering øg
Mikrøføtøgrafering samt Udstyr til simplere kliniske øg serologiske
Undersøgelser. En Del af dette Udstyr maa være let transportabelt,
saaledes at det kan benyttes ved Undersøgelser udenfor Institutet.
Kartotekrummene udstyres med specielle Kartøteksystemer øg de histologiske
og cytologiske Laboratorier forsynes med Mikroskoper, Mikrotom,
Paraffinøvn, Termostat øg Udstyr til simplere eksperimentalbiølogiske
Undersøgelser. Kælderrummene til Forsøgsdyr førsynes med
Rure til Mus, Rotter, Marsvin øg Kaniner.
Planen til Institutets Indretning er udarbejdet i Samraad med
Dr. med. Tage Kemp paa Grundlag af Erfaringer, han har indhøstet
ved Studieophold i 1932 og 1934 dels ved Eugenics Record Office øg
Department øf Genetics i Cold Spring Harbør, U. S. A., dels ved en
Række arvebiologiske, eugeniske og antropologiske Instituter i Europa,
specielt i LTpsala, Wien, Rerlin, Miinchen øg Løndøn. Endvidere paa
Grundlag af Erfaringer fra arvebiølogiske Undersøgelser udført gennem
en Aarrække fra Universitetets Institut før almindelig Patologi, og
endelig har den antropologiske Komités Førmand, Dr. Søren Ftansen,
været raadgivende ved Planens Udarbejdelse.
Overslag øver Udgifter ved Institutets Rygning og Indretning.
Udgift ved Rygningsarbejder, Veje, Indhegning, Haveanlæg
og fast Inventar beregnet af kgl. Rygningsinspektør,
Arkitekt K. Varming, der har udarbejdet en
Tegning til Rygningen 150 000 Kr.
211
Udgift til Udstyr af Laboratorierne, som foran angivet
efter foreløbig Beregning 100 000 Kr.
Hertil kommer Udgift til Erhvervelsen af det for Bygningen
nødvendige Grundareal.
B. Inslitiltets Drift.
1. Aarlige Driftsudgifter (Annuum). 10 000 Kr.
2. Opvarmning, Rengøring, Belysning etc 2 400
3. Vedligeholdelsesudgifter 900
4. Gage til Lederen 9 940
5. Gage til 2 videnskabelige Assistenter 7 200
6. Gage til 1 ikke-videnskabelig Assistent 2 100
7. Honorar til særlig Medhjælp 3 000
8. Gage til 1 Laboratoriebetjent med Bolig paa Institutet
3 060
lait... 38 600 Kr.
Ad 1. De aarlige Driftsudgifter kan formentlig ikke sættes til
mindre end 10 000 Kr. Dels skal lustitutet væsentlig være et Forskningsinstitut
og Undersøgelser og Eksperimenter skal derfor udfores
i relativt stort Omfang, og dels vil det være nødvendigt for Institutets
Personale at foretage Undersøgelsesrejser til alle Dele af Landet, og
en Del af Annuet maa derfor anvendes til Rejseudgifter.
Ad 2. Udgifterne til Opvarmning er beregnet paa sædvanlig Maade
efter Bygningens Rumindhold, og Udgifterne til Rengøring og Belysning
er sat til henholdsvis 2,00 Kr. og 1,25 Kr. pr. Kvadratmeter
Gulvflade.
Ad 3. Beregnet af Arkitekten.
Ad 4. Da Lederen skal undervise ved Universitetet i Faget, vil
det være rimeligt, at han udnævnes til Professor, og hans Gage kan
derfor sættes lig Professorgage plus det Belob (800 Kr.), hvormed
Institutbestyrere sædvanligvis honoreres.
Ad 5. Det maa anses for særdeles ønskeligt, at der ansættes
mindst to videnskabelige Assistenter ved lustitutet. Dets Arbejde falder
efter Planen i en eksperimentet-biologisk og en antropologiskarvepatologisk
Del, og det vil være heldigt at have to Assistenter,
som hver væsentlig kan specialisere sig paa et af disse to Omraader.
Endvidere er det sandsynligt, at lustitutet, særlig efterhaauden som
dets Kartoteker bliver mere omfangsrige, maa foretage Undersøgelser
for offentlige Myndigheder, særlig ved Steriliseringssager, og ogsaa hertil
er kvalificeret Assistance paakrævet.
Ad 7. Ved lustitutet vil der blive et betydeligt Kontorarbejde,
specielt ved Registrering af det indsamlede Undersøgelsesmateriale og
å jour-Føring af Kartotekerne. Endvidere vilde det i og for sig være
ønskeligt at ansætte en Genealog ved lustitutet, men det er dog ikke
212 Universitetets Aarbog 1938—39.
ubetinget nødvendigt; en øvet Kontorassistent vil formentlig i Samarbejde
med det videnskabeligt uddannede Personale være i Stand til
at udføre de i saa Henseende nødvendige Undersøgelser. Det vil derfor
være paakrævet at have nogen Medhjælp særlig til Kontorarbejde
foruden den ikke videnskabelige Assistent.
Det lægevidenskabelige Fakultet fremsendte under 5. Marts 1935
Professor Thomsens Andragende til Konsistorium og udtalte derved
følgende:
Ved at fremsende denne Sag skal Fakultetet anbefale den til
Fremme, saaledes at den snarest mulig forelægges Undervisningsministeriet
til nærmere Overvejelse, hvorledes der kan skabes det økonomiske
Grundlag for Sagens Gennemførelse.
Under 16. Marts 1935 blev Sagen af Konsistorium fremsendt til
Undervisningsministeriet til dettes velvillige Overvejelse.
Efter at der i den nærmest følgende Tid underhaanden var fort
Forhandlinger dels mellem Professor Thomsen og Repræsentanter før
»The Rockefeller Foundation«, dels mellem Universitetets Myndigheder,
Undervisningsministeriet, Finansministeriet og Socialministeriet, tilsendte
Konsistorium under 19. Marts 1936 Bestyrelsen før »The Rockefeller
Foundation« en Genpart af Professor Thomsens ovenanførte Andragende
med Bilag, idet Konsistorium samtidig meddelte Fondets
Bestyrelse, at Forslaget var indsendt til Undervisningsministeriet, øg
at Universitetet gerne ønskede dette Forslag gennemfort i Overensstemmelse
med det for dette lagte Budget øg ikke paatænkte at føreslaa
Reduktion af Udgiften.
Under 24. April 1936 tilskrev Undervisningsministeriet Konsistorium
saaledes:
Med Henvisning til D'Herrer Rektor og Professorers Skrivelse af
16. Marts f. A. vedrørende Oprettelsen af et arvebiologisk Institut skal
man efter derom indhentet Tilslutning fra Folketingets Finansudvalg
meddele, at man herefter bemyndiger Universitetet til at fortsætte øg
afslutte Forhandlingerne med Rockefeller Foundation paa den Basis,
at den danske Stat tilsiger Byggegrund og et aarligt Annuum paa
indtil 28 000 Kr., medens Rockefeller Foundation tilskyder 250 000
Kr. til alle bygningsmæssige Etableringsudgifter og derhos en Driftskapital
paa mindst 110 000 Kr., hvis Renter anvendes som Supplement
til det fornævnte Annuum fra den danske Stat til Institutets Virksomhed
og Drift.
Det bemærkes, at det er en Forudsætning før Gennemforeisen af
Ordningen, at det paa Universitetets Budget bevilgede Tilskud paa
2800 Kr. aarlig til indledende Arbejder til Oprettelse af en racehygiejnisk
Undervisning og Forskning bortfalder ved Institutets Oprettelse,
ligesom Ministeriet maatte finde det ønskeligt og derfor skal bede underUniversitetets
videnskabelige Samlinger og Anstalter. 213
søgt, om ikke en Assistentstilling ved Institutet for almindelig Patologi
maatte kunne bespares ved det nye Instituts Oprettelse.
Endvidere har man optaget Forhandling med Socialministeriet
om, hvorvidt Oprettelsen af det nye Institut ikke maatte kunne bevirke,
at dette Ministeriums Tilskud til d#en antropologiske Komité
paa 6900 Kr. aarlig kan bortfalde.
Den 30. April 1936 tilstillede Rockefellerfondets Kontor i Paris
Konsistorium folgende fra Fondets Hovedsæde i New York modtagne
Skrivelse af 21. s. M.:
At the meeting of the Trustees of The Rockefeller Foundation
held April 15, 1936, the plans of the University of Copenhagen for an
Institute of Human Genetics were considered. I have the honor to
inform you that action was taken providing 360 000 kroner to the
University, of which approximately 250 000 kroner shal be available
until December 31, 1938, for building and equipment, and the balance
shall be available in cash upon completion of the building towards
endowment of upkeep, with the understanding that the University,
in addition to providing the land, will undertake to provide not less
than 34 600 kroner annually towards the budget of the Institute.
Da Staten saaledes kun vilde stille et Annuum paa 28 000 Kr.
til Raadighed, medens The Rockefeller Foundation havde givet sin
Bevilling paa Vilkaar, at der tilvejebragtes et Annuum paa 34 600 Kr.,
udfoldede Professor Oluf Thomsen og Dr. Tage Kemp i den nærmest
folgende Tid Bestræbelser for at fremskaffe et supplerende Annuum
paa 6600 Kr. fra anden Side, og — da dette ikke lykkedes — foretoges
en Henvendelse til The Rockefeller Foundation, om dette vilde forandre
Vilkaarene for den lovede Bevilling. Da heller ikke dette forte til
noget Resultat, og Undervisningsministeriet var underrettet herom,
meddelte Ministeriet under 15. August 1936, at Finansministeriet med
Forbehold af Finansudvalgets Tilslutning efter Omstændighederne ikke
vilde modsætte sig, at Forhandlingerne med The Rockefeller Foundation
om Vilkaarene for et Tilskud til Institutets Oprettelse bragtes til
Afslutning paa det Grundlag, at det Annuum, der fra Statens Side
skulde sikres Institutet, forhøjedes fra 28 000 Kr. til 34 600 Kr.
Under 18. November 1936 tilskrev Ministeriet Konsistorium saaledes:
Med Henvisning til tidligere Brevveksling, senest Skrivelse herfra
af 21. August d. A. augaaende Oprettelsen af et arvebiologisk Institut
skal Ministeriet efter stedfunden Brevveksling med Finansministeriet
og Folketingets Finansudvalg herved meddele, at man bemyndiger
D'Herrer Rektor og Professorer til at afslutte Forhandlingerne
med Rockefeller Foundation paa Basis, at den danske Stat tilsiger
Byggegrund og et Annuum paa 34 600 Kr., medens Rockefeller Foun214
Universitetets Aarbog 1938—39.
dation tilskyder 250 000 Kr. til alle bygningsmæssige Etableringsudgifter
og derhos en Driftskapital paa mindst 110 000 Kr., hvis Renter
anvendes som Supplement til det fornævnte Annuum fra den danske
Stat til Institutets Virksomhed og Drift.
Naar Forhandlingerne med Fonden er afsluttet, forventer man at
modtage nærmere Indberetning.
Det tilføjes, at Afgørelsen af Spørgsmaalet om hvilken Grund, der
vil kunne afgives til Byggegrund for Institutet, vil bero paa Forhandlinger,
som vil blive indledet i nærmeste Fremtid. Naar Afgørelse herom
foreligger, vil nærmere Meddelelse fremkomme.
Efter at denne Afgørelse var blevet meddelt The Rockefeller
Foundation, meddelte dette under 9. December 1936, at den i Fondets
Skrivelse af 21. April 1936 tilsagte Bevilling paa 360 000 Kr. vilde
blive stillet til Raadighed.
Under 21. December 1936 tilskrev Ministeriet Universitetets Rektor
saaledes:
I Forbindelse med tidligere Brevveksling, senest Skrivelse herfra
af 18. f. M. vedrørende Oprettelse af et arvebiologisk Institut skal man
herved meddele, at der til det nævnte Formaal vil kunne stilles en
mindre Byggegrund til Raadighed ved Tagensvej mellem Carlsbergfondets
biologiske Institut, Matr. Nr. 5478 udenbys Klædebo Kvarter,
og det nye Universitetsbibliotek, nemlig et Areal mod Vest af den
nuværende Biblioteksgrund Matr. Nr. 5701 udenbys Klædebo Kvarter
paa Vilkaar, at Bygningen afstemmes efter Universitetsbiblioteket
og ligesom dette beklædes med Fakse Kalksten.
Under 12. Januar 1937 gav Universitetets Rektor Ministeriet
Meddelelse om, at Forhandlingerne med The Rockefeller Foundation
var afsluttede med Fondets ovennævnte Skrivelse af 9. December 1936
og anmodede om, at der snarest mulig maatte blive nedsat et Byggeudvalg
til at førestaa Opførelsen af Institutet.
Om de i Ministeriets ovennævnte Skrivelse af 24. April 1936 rejste
Sporgsmaal om eventuel Besparing af en Assistentstilling ved Institutet
for almindelig Patologi ved det nye Instituts Oprettelse samt eventuelt
Bortfald af Socialministeriets Tilskud til den antropologiske Komité
bemærkes følgende:
Det lægevidenskabelige Fakultet afgav under 3. Juli 1936 følgende
Erklæring i Spørgsmaalet om Assistentstillingen paa Institutet for
almindelig Patologi:
Det nye Institut for menneskelig Arvelighedsforskning øg Eugenik
er tænkt søm en selvstændig Institution med Opgaver af teoretisk og
praktisk Art vedrørende Arvelighedsforholdene ved en Række konstitutionelt
betingede Sygdomme og Anomalier hos Mennesker øg herUniversitetets
videnskabelige Samlinger og Anstalter. 215
med i Forbindelse staaende mulige Forholdsregler af social-hygiejnisk
Natur, og saadant Arbejde har det hidtil ikke været muligt at udfore
i Institutet for Almindelig Patologi.
Det nye Institut vil derfor ikke i nogen Henseende komme til
at aflaste Institutet for Almindelig Patologi for Arbejde, der foruden det
videnskabelige bestaar i Undervisning af de medicinske Studerende i
Bakteriologi og Immunitetslære, Arvelighedslære og visse Afsnit af
den patologiske Fysiologi, særlig vedrorende Forstyrrelser paa det
endokrine Omraade. Da det er Hensigten, at det nævnte Undervisningsarbejde
i al Fald foreløbig skal fortsættes uforandret, og da Studenternes
Antal stadig er stigende, saaledes at det obligate bakteriologiske
Kursus nu maa afholdes 3 Gange i hvert Semester og desuagtet
er overfyldt, er den Assistance, som Assistenterne yder, saa haardt
paakrævet, at den paa ingen Maade vilde kunne taale at nedsættes
ved Ophævelse af den ene Assistentstilling, og det vil under saadanne
Forhold være umuligt at gennemføre Undervisningen paa forsvarlig
Maade.
Efter at denne Erklæring var blevet indsendt til Ministeriet med
Konsistoriums Tilslutning, meddelte Ministeriet under 21. August
1936, at man frafaldt Krav om Nedlæggelse af den paagældende Assistentstilling.
Om Afviklingen af den antropologiske Komité fortes Førhandlinger
mellem Komiteen, Undervisningsministeriet, Socialministeriet,
Universitetets Rektor og Kurator øg Dr. Kemp, idet Komiteens
væsentligste Arbejde (Registrering af Aandssvage og Sindssyge) var
tænkt overført til og videreført af det nye Institut. Komiteen oppebar
paa Finansloven under Socialministeriets Budget et Tilskud til
sin Virksomhed paa 6900 Kr. aarlig, øg dette blev inddraget fra den
1. April 1938 at regne. Komiteen overdrog til Institutet det ved
dens Registrering af Aandssvage, Sindssyge øg i andre Henseender
defekte Individer øg ved dens dertil knyttede Undersøgelser af forskellige
Sygdommes Arvelighedsforhold tilvejebragte Materiale af Registerblade,
Kartoteker m. v. Endvidere ønskede Komiteen, at Institutet
skulde afkøbe Komiteen dens Bibliotek for et Beløb af 3000 Kr.,
hvilket Beløb svarede til en Gæld, som Komiteen ved sin Afvikling
havde til et københavnsk Forlag. Dr. Kemp udtalte i en Erklæring
af 11. Marts 1937, at dette Bibliotek bl. a. indeholdt tiere komplette
Serier af arvebioløgiske og antropologiske Tidsskrifter, som det vilde
være af stør Værdi for det nye Institut at overtage. Dr. Kemp oplyste
tillige, at der ved Udarbejdelsen af Overslag over Udgiften af Inventar
etc. til det nye Institut til The Rockefeller Foundation var regnet
med, at dette Belob af 3000 Kr. kunde afholdes af Fondets Bevilling.
Da det imidlertid viste sig vanskeligt paa Grund af indtrufne
Prisstigninger at overholde Budgettet før Anskaffelse af Inventar og
Udstyr til Institutet, blev af den ovennævnte Post paa 3000 Kr. kun
216 Universitetets Aarbog 1938—39.
et Beløb af 1500 Kr. afholdt af Institutets Etableringskonto, medens
den resterende Del 1500 Kr. blev bevilget paa Socialministeriets Budget
paa Finansloven for 1939—40 (Finanslovskonto § 15 VI. C. II. 4. c.),
jfr. Rigsdagstidende for 1938—39, Tillæg B., Sp. 1237—38.
Under 10. Februar 1937 meddelte Ministeriet Universitetet, at
man under samme Dato havde nedsat et Byggeudvalg til med sin
Erklæring at forelægge de af Arkitekt Einar Andersen udarbejdede
Tegninger og Overslag til Ministeriets Godkendelse og derefter forestaa
og gennemføre Bygningens Opforelse indenfor Bevillingens Rammer.
Til Medlemmer af Byggeudvalget beskikkede Ministeriet Departementschef
Fr. Graae (Formand), Rektor, Professor, Dr. med. C. E.
Bloch, Kurator M. Korsgaard og Folketingsmand J. Chr. Jensen. Endvidere
godkendte Ministeriet efter Indstilling af det lægevidenskabelige
Fakultet og Universitetets Rektor og Kurator, at der fra den 1. April
1937 at regne blev ydet Dr. Kemp et maanedligt Vederlag paa 300
Kr. for sagkyndig Bistand ved Institutets Opforelse og Indretning
samt for Deltagelse i Afviklingen af den antropologiske Komités Arbejde.
Belobet blev afholdt paa Tillægsbevillingsloven for 1937—38,
jfr. Rigsdagstidende for 1937—38, Tillæg B., Sp. 2449—54 under en
ny Underkonto 46. Det arvebiologiske Institut under Universitetets
Konto 14, Driftsudgifter ved Laboratorier og Samlinger.
Institutets Opforelse paabegyndtes i Foraaret 1937 og var afsluttet
i Sommeren 1938. Det blev opfort omtrent som efter den oprindelige
Plan, kun at der ikke blev indrettet Bolig for nogen Laboratoriebetjent,
og at Kedel- og Brændselsrum kunde bortfalde, da Institutets
Varmeanlæg blev tilsluttet Universitetsbibliotekets Varmecentral.
Gaven fra The Rockefeller Foundation blev optaget paa Finansloven
for 1938—39, saaledes at det til Bygningens Opførelse og Udstyr
beregnede Beløb 250 000 Kr. blev fort til Indtægt paa Finanslovskonto
§ 26 II. Vedrørende Passiverne J. Statens Nettoformue III.
Værdiforskydninger og til Udgift paa Finanslovskonto § 26, I. Vedrørende
Aktiverne. B. Andre faste Ejendomme og Anlæg 12. A, 17.
og den til Driften bevilgede Kapital 110 000 Kr. ført til Indtægt paa
Finanslovskonto § 26 II. J. I. 22. og til Udgift paa Finanslovskonto
§ 26 I. C. 22., jfr. Rigsdagstidende for 1937—38, Tillæg A., Sp. 2095—
96, 2115—16 og 2151—52.
I Anledning af Institutets Fuldførelse blev deri Overensstemmelse
med det oprindelige Forslag til Institutets Opforelse og Drift paa
Finansloven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for 1937—38, Tillæg
A., Sp. 1619—22, 1631—32, 1637—42 øg 1645—46 optaget følgende
Bevillinger til Institutets Drift: Under Universitetets Konto 4. B, 2.
Honorarer til Ikke-Tjenestemænd 10 000 Kr. som Honorar til Institutets
Leder med Pligt til at deltage i Universitetets Undervisning i
Arvelighedslære, 7200 Kr. som Honorar til 2 videnskabelige Assistenter
ved Institutet, 2100 Kr. som Honorar til en Ikke-videnskabelig
Assistent og 3000 Kr. søm Honorar til en Laboratoriebetjent; under
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 217
Universitetets Konto 5. Medhjælp 3000 Kr. som Medhjælpssum for Institutet,
under Universitetets Konto 14. Underkonto 39. 10000 Kr. som
Annuum for Institutet; denne Konto havde tidligere indeholdt den ovenfor
Side 212 nævnte Bevilling paa 2800 Kr. til indledende Arbejder til Oprettelse
af en racehygiejniskUndervisning og]"orskning, som var forudsat
bortfaldet ved Institutets Oprettelse; under Universitetets Konto 19. a.
Almindelige Vedligeholdelsesudgifter 900 Kr.; under Universitetets
Konto 21. Opvarmning, Gas, Elektricitet og Rengøring 2400 Kr.;
endelig optoges under Universitetets Konto 30. Andre Indtægter under
Konto f. et Belob af 5000 Kr. som Renter af den af The Rockefeller
Foundation til Driften af Institutet skænkede Kapital paa 110 000 Kr.
I den Indstilling, som fra Universitetet blev afgivet om de ovennævnte
Bevillinger, var der stillet Forslag om, at der paa Normeringsloven
for 1938—39 blev oprettet en Tjenestemandsstilling som Leder
af Institutet med en Lønning af 8100 Kr. stigende hvert 3die Aar med
600 Kr. indtil 9900 Kr. aarlig, samt at der paa Finansloven blev bevilget
et Honorar paa 800 Kr. aarlig for Deltagelse i Universitetsundervisningen
i Arvelighedslære; indtil en saadan Stilling kunde blive oprettet
paa Normeringsloven, foreslog man bevilget det ovennævnte
Honorar paa 10 000 Kr. Til Grund herfor laa en Indstilling fra det
lægevidenskabelige Fakultet af 30. Marts 1937, hvori Fakultetet udtalte,
at man, under Hensyn til Dr. Kemps Alder, og til at det drejede
sig om en Livsstilling, som laa i noje Kontinuitet af Dr. Kemps tidligere
Uddannelse og Virksomhed, indtrængende maatte anbefale, at
en Tjenestemandsstilling blev oprettet. Fakultetet udtalte desuden, at
man foreløbig ikke ønskede oprettet noget Professorat for Dr. Kemp
i det paagældende Fag (Arvelighedslære).
Nogen Tjenestemandsstilling for Dr. Kemp som Leder af Institutet
blev ikke oprettet paa Normeringsloven for 1938—39, men Forhandlingerne
herom fortsattes og blev ikke afsluttet i Beretningsaaret; nærmere
Meddelelse herom vil blive givet i et senere Hefte af Aarbogen.
Efter Indstilling af det lægevidenskabelige Fakultet og Universitetets
Rektor ansatte Ministeriet under 21. April 1938 Dr. med. Tage
Kemp som Leder af Universitetets nye Institut før human Arvebiøløgi
øg Eugenik fra den 1. s. M. at regne med det bevilgede Honorar af
10 000 Kr. aarlig øg med Pligt til at deltage i Universitetets Undervisning
i Arvelighedslære.
Under 26. September 1938 ansatte Universitetets Kurator Høspitalsportør
Julius Skøubjerg Andersen som honorarlønnet Laboratoriebetjent
ved Institutet fra den 1. Oktober 1938 at regne.
Om Ansættelse i de to honorarlønnede videnskabelige Assistentstillinger
se Universitetets Aarbøg for 1937—38, Side 34 øg foran
Side 35.
Institutet blev indviet ved en Højtidelighed paa Institutet den
14. Oktober 1938. Til Stede var Repræsentanter fra Undervisningsministeriet,
Socialministeriet og Justitsministeriet, Byggeudvalget,
Universitetets Aarbog. 28
216 Universitetets Aarbog 1938—39.
et Beløb af 1500 Kr. afholdt af Institutets Etableringskonto, medens
den resterende Del 1500 Kr. blev bevilget paa Socialministeriets Budget
paa Finansloven for 1939—40 (Finanslovskonto § 15 VI. C. II. 4. c.),
jfr. Rigsdagstidende for 1938—39, Tillæg B., Sp. 1237—38.
Under 10. Februar 1937 meddelte Ministeriet Universitetet, at
man under samme Dato havde nedsat et Byggeudvalg til med sin
Erklæring at forelægge de af Arkitekt Einar Andersen udarbejdede
Tegninger og Overslag til Ministeriets Godkendelse og derefter forestaa
og gennemfore Bygningens Opforelse indenfor Bevillingens Rammer.
Til Medlemmer af Byggeudvalget beskikkede Ministeriet Departementschef
Fr. Graae (Formand), Rektor, Professor, Dr. med. C. E.
Bloch, Kurator M. Korsgaard og Folketingsmand J. Chr. Jensen. Endvidere
godkendte Ministeriet efter Indstilling af det lægevidenskabelige
Fakultet og Universitetets Rektor og Kurator, at der fra den 1. April
1937 at regne blev ydet Dr. Kemp et maanedligt Vederlag paa 300
Kr. for sagkyndig Bistand ved Institutets Opforelse og Indretning
samt for Deltagelse i Afviklingen af den antropologiske Komités Arbejde.
Belobet blev afholdt paa Tillægsbevillingsloven for 1937—38,
jfr. Rigsdagstidende for 1937—38, Tillæg B., Sp. 2449—54 under en
ny Underkonto 46. Det arvebiologiske Institut under Universitetets
Konto 14. Driftsudgifter ved Laboratorier og Samlinger.
Institutets Opforelse paabegyndtes i Foraaret 1937 og var afsluttet
i Sommeren 1938. Det blev opfort omtrent som efter den oprindelige
Plan, kun at der ikke blev indrettet Bolig for nogen Laboratoriebetjent,
og at Kedel- og Brændselsrum kunde bortfalde, da Institutets
Varmeanlæg blev tilsluttet Universitetsbibliotekets Varmecentral.
Gaven fra The Rockefeller Foundation blev optaget paa Finansloven
for 1938—39, saaledes at det til Bygningens Opforelse og Udstyr
beregnede Belob 250 000 Kr. blev fort til Indtægt paa Finanslovskonto
§ 26 II. Vedrorende Passiverne J. Statens Nettoformue III.
Værdiforskydninger og til Udgift paa Finanslovskonto § 26, I. Vedrorende
Aktiverne. B. Andre faste Ejendomme og Anlæg 12. A. 17.
og den til Driften bevilgede Kapital 110 000 Kr. fort til Indtægt paa
Finanslovskonto § 26 II. J. I. 22. og til Udgift paa Finanslovskonto
§ 26 I. C. 22., jfr. Rigsdagstidende for 1937—38, Tillæg A., Sp. 2095-
96, 2115—16 og 2151—52.
I Anledning af Institutets Fuldforelse blev der i Overensstemmelse
med det oprindelige Forslag til Institutets Opforelse og Drift paa
Finansloven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for 1937—38, Tillæg
A., Sp. 1619—22, 1631—32, 1637—42 og 1645—46 optaget følgende
Bevillinger til Institutets Drift: Under Universitetets Konto 4. B. 2.
Honorarer til Ikke-Tjenestemænd 10 000 Kr. som Honorar til Institutets
Leder med Pligt til at deltage i Universitetets Undervisning i
Arvelighedslære, 7200 Kr. som Honorar til 2 videnskabelige Assistenter
ved Institutet, 2100 Kr. som Honorar til en Ikke-videnskabelig
Assistent og 3000 Kr. som Honorar til en Laboratoriebetjent; under
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 217
Universitetets Konto 5. Medhjælp 3000 Kr. som Medhjælpssum for Institutet,
under Universitetets Konto 14. Underkonto 39. 10000 Kr. som
Annuum for Institutet; denne Konto havde tidligere indeholdt den ovenfor
Side 212 nævnte Bevilling paa 2800 Kr. til indledende Arbejder til Oprettelse
af en racehygiejniskundervisning og forskning, som var forudsat
bortfaldet ved Institutets Oprettelse; under Universitetets Konto 19. a.
Almindelige Vedligeholdelsesudgifter 900 Kr.; under Universitetets
Konto 21. Opvarmning, Gas, Elektricitet og Rengoring 2400 Kr.;
endelig optoges under Universitetets Konto 30. Andre Indtægter under
Konto f. et Belob af 5000 Kr. som Renter af den af The Rockefeller
Foundation til Driften af Institutet skænkede Kapital paa 110 000 Kr.
I den Indstilling, som fra Universitetet blev afgivet om de ovennævnte
Bevillinger, var der stillet Forslag om, at der paa Normeringsloven
for 1938—39 blev oprettet en Tjenestemandsstilling som Leder
af Institutet med en Lønning af 8100 Kr. stigende hvert 3die Aar med
600 Kr. indtil 9900 Kr. aarlig, samt at der paa Finansloven blev bevilget
et Honorar paa 800 Kr. aarlig for Deltagelse i Llniversitetsundervisningen
i Arvelighedslære; indtil en saadan Stilling kunde blive oprettet
paa Normeringsloven, foreslog man bevilget det ovennævnte
Honorar paa 10 000 Kr. Til Grund herfor laa en Indstilling fra det
lægevidenskabelige Fakultet af 30. Marts 1937, hvori Fakultetet udtalte,
at man, under Hensyn til Dr. Kemps Alder, og til at det drejede
sig om en Livsstilling, som laa i noje Kontinuitet af Dr. Kemps tidligere
Uddannelse og Virksomhed, indtrængende maatte anbefale, at
en Tjenestemandsstilling blev oprettet. Fakultetet udtalte desuden, at
man foreløbig ikke ønskede oprettet noget Professorat for Dr. Kemp
i det paagældende Fag (Arvelighedslære).
Nogen Tjenestemandsstilling før Dr. Kemp søm Leder af Institutet
blev ikke oprettet paa Normeringsloven før 1938—39, men Førhandlingerne
herom fortsattes og blev ikke afsluttet i Beretningsaaret; nærmere
Meddelelse herom vil blive givet i et senere Hefte af Aarbøgen.
Efter Indstilling af det lægevidenskabelige Fakultet øg Universitetets
Rektor ansatte Ministeriet under 21. April 1938 Dr. med. Tage
Kemp søm Leder af Universitetets nye Institut før human Arvebiølogi
og Eugenik fra den 1. s, M. at regne med det bevilgede Honorar af
10 000 Kr. aarlig øg med Pligt til at deltage i Universitetets Undervisning
i Arvelighedslære.
Under 26. September 1938 ansatte Universitetets Kurator Hospitalsportør
Julius Skoubjerg Andersen som honorarlønnet Laboratoriebetjent
ved Institutet fra den 1. Oktober 1938 at regne.
Om Ansættelse i de to honorarlønnede videnskabelige Assistentstillinger
se Universitetets Aarbøg før 1937—38, Side 34 og foran
Side 35.
Institutet blev indviet ved en Højtidelighed paa Institutet den
14. Oktober 1938. Til Stede var Repræsentanter fra Undervisningsministeriet,
Socialministeriet øg Justitsministeriet, Byggeudvalget,
Universitetets Aarbog. 28
218 Universitetets Aarbog 1938—39.
Bygningens Arkitekter m. 11., endvidere det lægevidenskabelige Fakultets
Medlemmer, andre Læger og Videnskabsmænd, hvis Virksomhed
havde Beroring med Institutets Arbejdsomraade. Taler holdtes af
Departementschef Fr. Graae, Professor, Dr. med. Oluf Thomsen og
Dr. med. Tage Kemp, og Institutet blev forevist de indbudte.
1. Universitetets Kliniker.
Frk. Vera Gammelgaard ansattes som ikke-videnskabelig Medhjælper
ved Rigshospitalets psykiatriske Klinik fra den 1. Marts 1939
at regne (J. Nr. 183 a/39).
Under 12. April 1939 bevilgedes efter Andragende af Professor,
Dr. med. Henning Ronne af Universitetets Konto 14,, Underkonto 44.,
Raadighedssum til Afholdelse af særlige Udgifter for Universitetets
Instituter for Finansaaret 1938—39 et Beløb af 150 Kr. til delvis
Dækning af Udgiften ved Anskaffelse af en Film af en Stæroperation
til Universitetets Øjenklinik paa Rigshospitalet, idet Direktøren for
Rigshospitalet stillede et tilsvarende Beløb til Raadighed i det paagældende
Øjemed af Hospitalets Budget (J. Nr. 63j/38).
Efter Andragende af Professor ved den kliniske Praktikantundervisning,
Overlæge ved Sundby Hospitals Afdeling for Øre-, Næse- og
Halssygdomme, Dr. med. Robert Lund, blev der af Universitetets
Konto 14., Underkonto 44., Raadighedssum til Afholdelse af særlige
Udgifter for Llniversitetets Instituter for Finansaaret 1938—39 stillet
et Beløb af ialt 1502,85 Kr. til Raadighed til Anskaffelse af Undervisningsmidler
ved Undervisningen i Øre-, Næse- og Halssygdomme
paa Sundby Hospital (J. Nr. 63 a/39).
m. Det filologisk-historiske Laboratorium.
1 Skrivelser af 4. Marts øg 30. Maj 1930 henledte det filosofiske
Fakultet Konsistoriums Opmærksomhed paa, at det paa Grund af den
stærke Stigning i Studentertallet allerede længe havde været vanskeligt
og nu var umuligt at gennemføre Undervisningen paa tilfredsstillende
Maade ved Hjælp af det filologisk-historiske Laboratorium og
de dertil knyttede mindre Laboratorier, idet der manglede fornødne
Øvelsessale; Forholdene havde yderligere udviklet sig derhen, at navnlig
det filologisk-historiske Laboratorium selv (Studiegaarden, 2. Sal,
t. v.) ikke engang kunde opfylde den Opgave at afgive fornøden Læseplads
til Fakultetets Studerende, som paa Grund af den mere omfattende
Undervisning i langt større Udstrækning end tidligere benyttede
Universitetet Dagen igennem. Fakultetet oplyste i saa Henseende, at
Laboratoriet for Tiden raadede over 161 Siddepladser (91 i Store
219
Læsesal, 18 i Mindre Læsesal, 52 i Historisk Læsesal); men Antallet
af Studiebesog havde i de sidste Aar været ca. 56 000 aarlig eller
gennemsnitlig daglig ca. 220, eller — hvis man kun tog Hensyn til
de 8 Maaneder, i hvilke der holdtes Forelæsninger ved Universitetet
ca. 270 daglig. Fakultetet anførte endvidere,,at der var adskillige Dage
af Aaret, paa hvilke Antallet af Besøgende gik endog betydeligt over
300; hvis de enkelte Besøg strakte sig øver en kortere Tid, øg hvis
Besøgene fordelte sig ligelig øver Dagens forskellige Tider, vilde Pladsen
nøk kunne slaa til, men Forholdet var det, at mange af de Studerende
tilbragte Størstedelen af Dagen paa Laboratoriet øg at andre
fortrinsvis kom der øm Førmiddagen og i de første Eftermiddagstimer.
I disse Timer kunde det ofte være vanskeligt at opdrive en' Plads.
Fakultetet mente derfor, at man, hvis der skulde handles med Henblik
paa Fremtiden, maatte regnes med et Behov af mindst 300 Siddepladser.
Med Hensyn til Øvelseslokaler m. v. mente Fakultetet at maatte
have følgende til Disposition: En lille Ovelsessal med Plads til ca. 20
Deltagere, en større Ovelsessal med Plads til ca. 35 Deltagere, en
Øvelsessal med Plads til ca. 70 Deltagere samt en afsides beliggende
Sal til Grammofon, desuden eet Kønferenceværelse, to Lærerværelser,
eet Værelse til Brug for Undervisningsassistenterne samt et Kontor,
idet det havde vist sig upraktisk, at det nuværende Bogmagasin tillige
havde maattet anvendes til Køntør.
Fakultetet redegjorde endvidere for de Ønsker, der var til Stede
øm udvidede øg forbedrede Pladsforhold for de til Laboratoriet knyttede
mindre Laboratorier, nemlig det arkæologiske Laboratorium, det
ægyptisk-assyriøløgiske Laboratorium øg det musikvidenskabelige
Laboratorium; endvidere fremsattes Ønske øm Indretning af en papyroløgisk
Studiesal.
Som Følge af Fakultetets ovennævnte Skrivelse af 4. Marts 1930
nedsatte Konsistorium i sit Mode den 12. s. M. et Udvalg angaaende
Bygningsudvidelser ved Universitetet, hvorved man, forsaavidt angik
den Del af Undervisningen, som foregik omkring Frue Plads, særlig
havde Tanke paa Universitetets Ejendomme i Studiestræde øg Set.
Pederstræde. Udvalget bestod af Universitetets Rektor, Professor, Dr.
theol. J. Oskar Andersen, LTniversitetets Administrator, Professor, Dr.
jur. H. Munch-Petersen, samt af Professorerne, Dr. theol. Fr. Tørm,
Dr. med. C. Lundsgaard og Dr. phil. Kr. Sandfeld. Konsistorium anmodede
herefter Fakulteterne øm at meddele, øm der ved de under
disse horende Institutioner var Trang til Lokaleudvidelse øg i bekræftende
Fald Oplysning øm, hvor stort et Areal de paagældende Institutioner
ønskede til Raadighed.
Samtidig med, at Forslag øm Udvidelse indkom fra Fakulteterne,
rejste Overbibliotekaren før Universitetsbiblioteket Svend Dahl
Sporgsmaalet om Opførelse af en ny Bygning før Bibliotekets naturvidenskabelig-
medicinske Dele paa Nørre Fælled i nær Beliggenhed af
220 Universitetets Aarbog 1938—39.
de lægevidenskabelige og naturvidenskabelige UniversitetsinsLituter og
Rigshospitalet. Saafremt en saadan Plan blev realiseret, vilde der i
Universitetsbibliotekets gamle Bygninger i Fiolstræde kunne skaffes
Plads til andre Institutioner.
Den 23. Marts 1932 indsendte Konsistorium til Undervisningsministeriet
en Oversigt over de om Bygningsudvidelser ved Universitetet
og dets Instituter foreliggende Forslag. Det udtaltes heri, at det,
naar Konsistorium paa det daværende Tidspunkt havde ment at burde
forelægge Ministeriet denne Oversigt, navnlig skyldtes Ønsket om at
henlede Ministeriets Opmærksomhed paa Nødvendigheden af, dels at
der i den nærmeste Fremtid blev gjort Skridt til at afhjælpe den stærke
Pladsmangel, der allerede i længere Tid havde hersket i Studiegaardens
Laboratorier og i høj Grad havde forringet disses Nytte for de
Studerende, dels at der, inden det var for sent, blev reserveret de nødvendige
Byggegrunde for de Udvidelser af Universitetets lægevidenskabelige
og naturvidenskabelige Instituter, som allerede nu kunde
skønnes at være paakrævede, og hvorom der for fleres Vedkommende
allerede tidligere havde været stillet Forslag.
1 Skrivelse af 20. Maj 1932 forelagde Konsistorium Ministeriet en
Plan i Enkeltheder, bilagt med Tegninger og Overslag, til en Udflytning
af en Del af Universitetsbiblioteket til en ny Bygning paa Nørre
Fælled og Anvendelse af den derved ledigblivende Plads i Bibliotekets
Bygning i Fiolstræde. Det meddeltes, at Planen var fremgaaet af et
Samarbejde mellem Universitetet og Overbibliotekarerne ved Universitetsbiblioteket
og det kgl. Bibliotek. Om den Del af Indstillingen,
som omhandlede Anvendelsen af den ledigblevne Plads i Bygningen
i Fiolstræde meddeles følgende:
Det var Tanken at oprette et Institut for Historie og nordisk
Sprog, hvortil Fagene Dansk og Historie skulde overflyttes fra det
filologisk-historiske Laboratoriums Lokaler i Studiegaarden. Det var
endvidere Tanken at give Plads for Institutet for Historie og Samfundsøkonomi,
Stednavneudvalget, Udvalget for Følkemaal og Dansk Folkemindesamling,
dels af Hensyn til, at disse Institutioner i deres daværende
Lokaler havde kneben Plads, dels af Hensyn til den nære faglige
Forbindelse, disse Institutioner havde med Historie øg Nordisk Filologi.
Ved Udflytningen af den medicinske og matematisk-naturvidenskabelige
Bogbestand til en ny Bygning vilde det desuden blive muligt
at rømme Universitetsbibliotekets Kælderetage, hvortil Det kgl. Biblioteks
Avissamling da skulde overflyttes; denne Samlings Tilstedeværelse
i Bygningen vilde have Betydning for Institutet for Historie
og Samfundsøkonomi. Endvidere var det Tanken i Kælderetagen at
indrette et fonetisk Laboratorium.
I sin ovennævnte Skrivelse af 20. Maj 1932 indstillede Konsistorium,
at der i Løbet af 3 Finansaar blev stillet følgende Beløb til Raadighed:
1. Aar: ca. 500 000 Kr. som 1. Rate af Byggesummen for den
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 221
nye Bygning paa Norre Fælled; 2. Aar: ca. 345 000 Kr. som 2. Rate
af Byggesummen samt Inventar til den nye Bygning paa Norre Fælled
samt ca. 60 000 Kr. som 1. Rate af Belobet til Omdannelse af Universitetsbibliotekets
nuværende Bygning; 3. Aar: ca. 77 700 Kr. som
2. Rate af Belobet til Omdannelse af Universitetsbibliotekets nuværende
Bygning.
Da der ikke paa Finansloven for 1933—34 blev optaget nogen
Bevilling, som ansogt af Konsistorium, blev ny Ansogning indsendt
om de paagældende Bevillinger den 3. Juli 1933. Heller ikke paa
Finansloven for 1934—35 blev Sagen fremmet, men paa Finansloven
for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg A., Sp. 1943—
46 blev der under Finanslovskonto § 26 II. B. 8. i. optaget en Bevilling
paa 200 000 Kr. som 1. Del af en 3-aarig Bevilling til Opforelse af en
Bygning for Universitetsbibliotekets natur- og lægevidenskabelige Del;
paa Finansloven for 1936—37, jfr. Rigsdagstidende for 1935—36, Tillæg
A., Sp. 1967—68 blev der under Finanslovskonto § 26 1. R. 13. B.
bevilget et Belob af 500 000 Kr. i samme Øjemed. Endelig blev der
paa Finansloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg
A., Sp. 2027—28 under Finanslovskonto § 26 I. B. 12. B. 15. bevilget
et Belob af 69 000 Kr. som 1. Del af en 2-aarig Bevilling paa
ialt 137 700 Kr. til Ombygningsarbejder i det gamle Universitetsbibliotek.
Da der imidlertid nu var hengaaet adskillige Aar, siden det filosofiske
Fakultet havde rejst Sagen om forbedrede Lokaleforhold for
det filologisk-historiske Laboratorium og de til dette knyttede mindre
Laboratorier, og siden den samlede Plan for Udnyttelsen af Universitetsbibliotekets
gamle Bygning bl. a. i dette Ojemed var blevet forelagt
Ministeriet af Konsistorium (20. Maj 1932), kunde Ombygningsarbejderne
og de forskellige Institutioners Anbringelse i Universitetsbibliotekets
^amle Bygning ikke foregaa efter den oprindelige Plan.
Saaledes havde det musikvidenskabelige Laboratorium i Efteraaret
1935 faaet nye Lokaler i Kunstindustrimuseets Bygning i Amaliegade
(jfr. Universitetets Aarbog for 1934—35, Side 223 og for 1935—36,
Side 146); det ægyptologiske Laboratorium havde i Efteraaret 1936
faaet nye Lokaler i Kælderen i Universitetets Hovedbygnings østre
Del (jfr. Universitetets Aarbog for 1936—37, Side 273); endelig var
der blevet sikret det arkæologiske Laboratorium nye Lokaler i Nationalmuseet
i Anledning af dettes Udvidelse, hvilke Lokaler toges i Brug
i Juni 1938 (jfr. Universitetets Aarbog for 1937—38, Side 193). Allerede
i 1932 var det lykkedes at faa Lokale til en Studiesal for græsk
Papyrologi (jfr. Universitetets Aarbog for 1932—33, Side 123), men det
blev senere anset for ønskeligt at indrette denne i direkte Forbindelse
med den klassiske Del af det filologisk-historiske Laboratorium.
Universitetets Rektor anmodede da i en Skrivelse af 15. Marts
1937 det filosofiske Fakultet om at tage det filologisk-historiske Laboratoriums
Forhold under Overvejelse og fremsætte nyt Forslag til den
222 Universitetets Aarbog 1938—39.
fremtidige Ordning. Et saadant Forslag afgav det filosofiske Fakultet
den 16. April 1937 paa Grundlag af Arbejdet i et af Fakultetet til
denne Sags Behandling nedsat Udvalg, bestaaende foruden af Dekanus.
Professor, Dr. phil. Frithiof Brandt, af Professorerne, Dr. phil.
Kr. Sandfeld, Dr. phil. L. L. Hammerich og Dr. phil. Albert Olsen.
Fakultetets Indstilling blev behandlet i Konsistoriums Mode den 21.
April 1937, hvor et Udvalg til Sagens Behandling blev nedsat, bestaaende
foruden af Bektor, Professor, Dr. med. C. E. Bloch som Formand
tillige af Kurator M. Korsgaard, Professorerne, Dr. phil. L. L. Hammerich
og Dr. phil. Albert Olsen samt Docent, Dr. polit. Carl Iversen.
Paa Grundlag af dette Udvalgs Arbejde afgav Universitetet under
1. Juli 1937 Indstilling til Undervisningsministeriet om Optagelse paa
Finansloven for 1938—39 af 2. Del af Bevillingen til Ombygningsarbejder
i det gamle Universitetsbibliotek. I denne Indstilling blev
gjort Rede for de Forandringer i den oprindelige Plan, som man havde
fundet det hensigtsmæssigt at foretage. Af disse var den vigtigste, at
den historiske Del af det filologisk-historiske Laboratorium skulde forblive
i Studiegaarden, og at Institutet for Historie og Samfundsøkonomi
ogsaa skulde have Lokaler dér, hvor ogsaa det økonomisk-stal isliske
Laboratorium havde Lokaler; saaledes var samtlige historiske og økonomiske
Discipliner samlede i Studiegaarden. Samtlige filologiske Fag
vilde blive samlede i Universitetsbibliotekets gamle Bygning. Den i
Universitetets Indstilling forelagte Plan til Fordeling af Lokalerne blev
dog senere under det fortsatte Arbejde med Sagen ændret noget, jfr.
nærmere nedenfor. Universitetet indstillede, at der blev søgt følgende
Bevillinger:
1) 2. Del af de oprindeligt bevilgede 137 700 Kr 68 700 Kr.
2) 15 pCt. Dyrtidstillæg af 137 700 Kr 20 600
3) Ombygningsarbejder i Studiegaarden 9 000
4) Inventar i Studiegaarden 8 768
5) Inventar i Biblioteksbygningen 21200
6) Flytteudgifter 1 000
lait... 129 268 Kr.
Herefter blev der paa Finansloven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende
for 1937—38, Tillæg A., Sp. 2093—96 under Finanslovskonto
§ 26 I. B. 12. B. 16. stillet det af Universitetet ansøgte Belob til Raadighed.
Ombygningsarbejderne paabegyndtes i Marts Maaned 1938; de
lededes af det af Undervisningsministeriet under 15. November 1937,
i Universitetets Aarbog for 1937—38, Side 24, omtalte Byggeudvalg.
Ombygningsarbejderne i Universitetsbiblioteket afsluttedes i Oktober
Maaned 1938, og den filologiske Del af det filologisk-historiske Laboratorium
flyttedes til de nye Lokaler. Ombygningsarbejderne i Studie223
gaarden afsluttedes forst i Foraaret 1939, Under Byggearbejderne fortsattes
Forhandlingerne om den endelige Anbringelse af de forskellige
Institutioner i Studiegaarden og i Universitetsbibliotekets Bygning, og
Fordelingen blev da som folger;
I Studiegaarden indrettedes det historiske Laboratorium; dette
beholdt sin tidligere Læsesal og fik desuden som kombineret Øvelsesog
Læsesal den tidligere Læsesal for klassisk Filologi og Filosofi; det
mellem disse to Lokaler beliggende Lærerværelse blev til Disposition
alene for Universitetslærerne i Historie. I det tidligere arkæologiske
Laboratoriums Lokaler og i det filologisk-historiske Laboratoriums
storre Læsesal indrettedes det økonomisk-statistiske Laboratorium.
Dette Laboratoriums tidligere Lokaler stilledes til Raadighed for Institutet
for Historie og Samfundsøkonomi.
I Universitetsbiblioteket blev den tidligere Haandskriftslæsesal
stillet til Raadighed som Læsesal før Laboratoriets nørdisk-filologiske
Del; tø Rum af Bibliotekets Bøgmagasin blev anvendt til Opstilling
af Laboratoriets Bogbestand indenfor Almindelig Litteraturhistorie og
Litteraturkundskab, Etnografi m. v. I Bibliotekets gule Tilbygning
indrettedes i Stueetagen Garderobe, to Ovelsessale samt et Lærerværelse
for nordisk Filologi, paa 1. Sal indrettedes Læsesal for engelsk
og romansk Filologi, almindelig og sammenlignende Sprogvidenskab,
slavisk Filologi, Filosofi og Religionshistorie samt eet Lærerværelse;
paa 2. Sal indrettedes Læsesal for Fællesgermansk og tysk Filologi,
klassisk Filologi samt eet Lærerværelse og en Studiesal for græsk
Papyrologi; paa 3. Sal indrettedes Lokale for Stednavneudvalget.
Udvalget for Folkemaal fik Lokale i Bibliotekets tidligere Tidsskriftslæsesal
og det dertil stødende Arbejdsrum for Bibliotekets Personale.
Ved denne Udvidelse og Deling af det filologisk-historiske Laboratorium
blev der ialt 273 Pladser til Raadighed i de forskellige Læsesale,
nemlig 40 Pladser i den nordisk-filologiske Læsesal, 84 Pladser i Læsesalen
for engelsk og romansk Filologi m. v., 72 Pladser i Læsesalen
for tysk og klassisk Filologi m. v., 38 Pladser i den historiske Læsesal
og 39 Pladser i den historiske, kombinerede Læse- og Øvelsessal, altsaa
et Antal Pladser, som paa det nærmeste svarede til den af det filosofiske
Fakultet i 1930 ønskede Udvidelse af Pladsernes Antal.
Af Hensyn til Adskillelsen af det filologiske Laboratorium og det
historiske Laboratorium blev der under 26. Januar 1939 af Universitetets
Konto 14., Underkonto 44. Raadighedssum til Afholdelse af
særlige Udgifter for Universitetets Instituter for Finansaaret 1938—39
stillet et Belob af 760,56 Kr. til Raadighed til Anskaffelse af forskellige
Opslagsværker, som nødvendigvis maatte findes i begge Laboratorier.
Under Forhandlingerne om Fordeling af Lokalerne overvejedes
ogsaa, hvorledes man kunde anbringe Afdelingen for Filosofi i et særligt
Lokale, men disse Forhandlinger forte ikke til noget Resultat.
Den oprindelige Plan om Indretning af et fonetisk Laboratorium i
Biblioteksbygningens Kælder blev ikke gennemfort, og det fonetiske
224 Universitetets Aarbog 1938—39.
Øvelseslokale beholdt foreløbig sit Lokale i Anneksbygningen i Studiegaarden.
Dansk Folkemindesamling, hvis Flytning til Biblioteksbygningen
havde været overvejet, beholdt sine Lokaler i det kgl. Bibliotek.
Om den administrative Ordning af Laboratoriernes Forhold bemærkes
folgende:
Under 25. Oktober 1938 udbad Universitetets Kurator sig Forslag
fra Overbibliotekaren for Universitetsbiblioteket Svend Dahl til den
fremtidige Bestyrelse af de i Universitetsbiblioteket indrettede Laboratorielokaler
for de filologiske Fag. Under 7. November 1938 tilskrev
Overbibliotekaren Kurator saaledes:
Det har — som nævnt i Kurators Skrivelse — været Forudsætningen
for den nye Ordning, at Administrationen af de filologiske
Læsesale skulde varetages af Biblioteket, saaledes at forstaa, at dette
fremtidig udforer det rent biblioteksmæssige Arbejde i og Tilsyn med
Læsesalene, ligesom det sørger for Lokalernes Renholdelse og andre
praktiske Forhold. Denne administrative Virksomhed skulde altsaa
udoves af mig i Forbindelse med Bibliotekets Personale, men det er
en Selvfølge, at saa længe Laboratoriets Bibliotekar, Dr. Ræder indehaver
sit hidtidige Embede, vil det i alt væsentligt blive ham, der i
Forbindelse med den hidtidige Assistent varetager Arbejdet.
Naar Dr. Ræder til 1. November næste Aar falder for Aldersgrænsen,
vil jeg anse det for heldigst, at hans Stilling nedlægges og erstattes
med en Forhøjelse af Bibliotekets Medhjælpssum; sammen med den
allerede eksisterende Sum til Medhjælp ved Laboratoriet (900 Kr.)
kunde Forhøjelsen formentlig passende ansættes til 5000 Kr. Dette
Beløb vilde jeg da hovedsagelig anvende til Lønning af to yngre Filologer,
som skulde have Speciale indenfor forskellige Grene af Filologien,
og hvis Biblioteksvirksomhed fortrinsvis skulde komme Laboratoriet
til gode. De skulde saaledes under mit Ansvar varetage Arbejdet
med Bogbestandens Forøgelse og Katalogisering, og den ene af dem
skulde desuden fungere som Mellemmand mellem Fakultetet og Studenterne
paa den ene Side og Biblioteket paa den anden Side. Forud
for deres Antagelse skulde den filologiske Lærergruppe af Fakultetet
have Lejlighed til overfor mig at udtale et Skøn om de paagældendes
Egnethed til denne særlige Opgave.
Naar jeg tillader mig at foreslaa den her skitserede Ordning, er
det, fordi det ikke er muligt paa nærværende Tidspunkt, da Laboratoriet
lige har begyndt at fungere under de nye Forhold, at overse,
hvilket Omfang Arbejdet med det.efterhaanden vil antage, og det vil
da formentlig være det mest praktiske indtil videre at ordne Sagen
gennem en Forhøjelse af Medhjælpssummen fremfor at opretholde
Bibliotekarstillingen; jeg vil tro, at netop denne Ordning set fra Laboratoriets
Synspunkt vil vise sig at være meget effektiv. Dog vil det
naturligvis være nødvendigt at supplere Forslaget med en BemærkUniversitetets
videnskabelige Samlinger og Anstalter. 225
ning om, at man senere, hvis Fakultetet og Biblioteket i Henhold til
de gjorte Erfaringer finder det nødvendigt, forbeholder sig at stille
Forslag om Bibliotekarpostens Genoprettelse og en tilsvarende Nedsættelse
af Medhjælpssummen.
Jeg tillader mig altsaa at foreslaa, at der til Normeringsloven for
1939—40 stilles Forslag om, at den hidtidige Bibliotekarstilling ved
det Filologisk-historiske Laboratorium nedlægges fra 1. November
1939 at regne, og at der samtidig søges en Forhøjelse af Universitetsbibliotekets
Medhjælpssum paa 5000 Kr. aarligt (for Tiden 1. November
1939 til 31. Marts 1940 altsaa 2085 Kr.), idet man dog forbeholder
sig, hvis det senere skulde vise sig ønskeligt, at foreslaa Medhjælpssummen
atter nedsat med 4000 Kr. og en Bibliotekarstilling af 2. Grad
oprettet.
Om denne Skrivelse udbad Kurator sig under 9. November 1938
en Udtalelse fra det filosofiske Fakultet, idet Kurator tillige udbad
sig en Udtalelse med Hensyn til den fremtidige Bestyrelse af Historisk
Laboratorium; Kurator oplyste samtidig, at Institutet for Llistorie
og Samfundsøkonomi, i hvert Fald under den Forudsætning,
at Institutet fik vederlagsfri Lokaler i Studiegaarden, havde tilbudt
at administrere det historiske Laboratoriums Annuum til Boganskaffelser
og fore Tilsyn med Laboratoriets Bibliotek. Endvidere udbad
Kurator sig Forslag til Deling af det for Historisk Laboratorium
og Filologisk Laboratorium fælles Annuum.
Herpaa svarede Fakultetet i en Erklæring af 16. December 1938,
at det i Princippet kunde tiltræde Overbibliotekarens Forslag til den
fremtidige Bestyrelse af Laboratorielokalerne i Universitetsbiblioteket,
idet Fakultetet dog forbeholdt sig senere at udarbejde Regler
for Administrationen af Filologisk Laboratorium og at søge Rektors
Approbation af saadanne Regler. Fakultetet udtalte endvidere, at
man gerne saa, at Institutet for Historie og Samfundsøkonomi efter
Direktiver af Professorerne i Historie for Fremtiden administrerede
det historiske Laboratoriums Annuum til Boganskaffelser og forte
Tilsyn med dette Laboratoriums Bibliotek. Endelig foreslog Fakultetet,
at der af det filologisk-historiske Laboratoriums Annuum,
5200 Kr., udskiltes et Beløb af 675 Kr. som Annuum for det historiske
Laboratorium.
Herefter blev Stillingen som Bibliotekar ved det filologisk-historiske
Laboratorium nedlagt paa Normeringsloven for 1939—40 fra
den 1. November 1939 at regne, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39,
Tillæg A., Sp. 4572; under 13. Marts 1939 bifaldt Ministeriet endvidere,
at Universitetsbibliotekets Medhjælpssum fra den 1. November 1939
at regne blev forhøjet med 5000 Kr. aarlig, og at den til det filologiskhistoriske
Laboratorium under Universitetets Konto 5. Medhjælp
bevilgede Medhjælpssum paa 900 Kr. aarlig bortfaldt fra samme Tidspunkt.
Hjemmel herfor blev tilvejebragt paa Tillægsbevillingsloven for-
Universitetets Aarbog. 29
226 Universitetets Aarbog 1938—39.
1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1939—40, Tillæg A., wSp. 4317—18
og 4331—34 og paa Finansloven for 1940—41, jfr. Rigsdagstidende
for 1939—40, Tillæg A., Sp. 1697—98 og Tillæg B., Sp. 1927—28.
Ministeriet bifaldt ligeledes den af Fakultetet foreslaaede Deling af
Laboratoriets Annuum mellem det filologiske Laboratorium og det
historiske Laboratorium; Hjemmel herfor blev tilvejebragt paa Finansloven
for 1940—11, jfr. Rigsdagstidende for 1939—40, Tillæg A., Sp.
1705—06, idet det historiske Laboratoriums Annuum blev opført som
en særlig Underkonto d. under Universitetets Konto 14, Underkonto
14.
Under 24. Februar 1939 indstillede det filosofiske Fakultet folgende
Forslag til Regler for Ordningen af det fdologiske Laboratoriums
Administration til Rektors Godkendelse:
1. Filologisk Laboratorium omfatter af det tidligere Filologiskhistorisk
Laboratorium Afdelingerne Nordisk, Klassisk, Tysk, Engelsk,
Romansk, Slavisk, Sammenlignende Sprogvidenskab, Sammenlignende
Litteraturvidenskab, Religionshistorie, Filosofi samt Fællesafdelingen.
Til Filologisk Laboratorium horer i det gamle Universitetsbibliotek
Nordisk Læsesal med tilhorende Gennemgangsrum, i den gule Tilbygning
Filologisk Øvelsessal 1 og 2, Engelsk-fransk Læsesal, Klassisktysk
Læsesal samt 5 mindre Værelser, deraf 1 Øvelseslokale for Papyrologi
og 4 Lærerværelser. De, der har Nøgle til Filologisk Laboratorium,
har særlig Adgang til Universitetsbibliotekets Læsesal og har
Adgang til Historisk Laboratorium, ligesom de, der har Nøgle til
Historisk Laboratorium, har Adgang til Filologisk Laboratorium.
2. Administrationen af Filologisk Laboratorium besørges af Universitetsbiblioteket.
Det filosofiske Fakultet vælger af sin Midte en
Efor, der paa Fakultetets Vegne fører Tilsyn med Laboratoriets Administration.
3. Universitetsbiblioteket sørger for Tilsyn med Laboratoriet.
Det besørger Opvarmning, Belysning, Rengøring af Lokalerne og modtager
herfør fra Universitetet en nærmere fastsat Refusion aarligt.
4. Universitetsbiblioteket besørger Indkøb, Indbinding, Reparation,
Katalogisering og Opstilling af Boger til Filologisk Laboratorium.
5. Det filosofiske Fakultet stiller i Henhold til Førslag fra Eforen,
fremgaaet af Forhandling med Universitetsbiblioteket, Forslag til Finansloven
angaaende Annuum for Filologisk Laboratorium. Det filosofiske
Fakultet bestemmer den omtrentlige procentvise Opdeling af
Filologisk Laboratoriums Annuum til de forskellige Afdelinger; herom
fremsætter Eforen efter Forhandling med Universitetsbiblioteket Forslag
i Fakultetet ved hvert Finansaars Begyndelse. Regninger, der
anvises til Udbetaling i Kvæsturen, skal attesteres af Eforen. Universitetsbiblioteket
forer Regnskab over Laboratoriets Indtægter øg Udgifter
og administrerer Bankkontoen.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 227
6. To Gange om Aaret, inden 15. Maj og inden 1. December,
udarbejder Universitetsbiblioteket en Liste over Forslag til Nyanskaffelser
og overgiver Listen til Eforen, der fremlægger den i Fakultetet
og indhenter Udtalelser om Forslagene fra vedkommende Fakultetsmedlemmer,
samt giver Universitetsbiblioteket Meddelelse om Fakultetets
Afgørelse inden henholdsvis 15. Juni og Nytaar. løvrigt kan
de vedkommende Fakultetsmedlemmer naar som helst fremsætte Forslag
om Boganskaffelser til Eforen, som meddeler Universitetsbiblioteket
dem. Faglærere, der ikke er Medlemmer af Fakultetet, kan fremsætte
Forslag efter Førhandling med vedkommende Fakultetsmedlem.
I Tvivlstilfælde har Fakultetet Afgørelsen.
7. Eforen foranlediger, at det fdøsøfiske Studenterraad vælger
et af sine Medlemmer til at være Studenternes Repræsentant i Sager
vedrorende det fdologiske Laboratorium. Der fremlægges en Protokol,
hvori de enkelte Studenter kan stille Førslag. Protokollen sorterer
under Eforen.
8. De studerende, der faar Adgang til Laboratoriet, faar udleveret
en Nogle til Yderdøren; denne Nøgle gælder øgsaa til den Laage,
som fører ind til Universitetsbibliotekets Læsesal øg Udlaan. Derimod
behøves ingen særskilte Nøgler til de enkelte Labøratøriesale. løvrigt
gælder for Laboratoriets Benyttelse de hidtidige af Konsistorium approberede
Ordensregler, idet dog Aabningstiderne er de samme, søm gælder
før Universitetsbiblioteket, saa at Laboratoriet kun er lukket paa
de Dage, da Biblioteket er lukket.
9. Det er de studerende tilladt at tage Bøger fra en Labøratoriesal
til Benyttelse i en anden; dog maa dette altid meddeles til den af
Universitetsbiblioteket stillede tilsynsførende, øg Bøgerne maa efter
endt Benyttelse afleveres til den tilsynsførende eller henlægges paa
dennes Bord. Bøger maa under ingen Omstændigheder fjernes til Brug
i det Historiske Laboratorium. Ligeledes maa Bøger ikke tages fra
Universitetsbibliotekets Læsesal til Brug i Laboratoriesalene.
Fakultetsmedlemmer kan hjemlaane Boger fra Laboratoriet,
naar de kvitterer før Laanet paa de i Lærerværelserne anbragte
Blanketter.
Bøger fra Universitetsbiblioteket, søm af Universitetslærere ønskes
benyttet ved Øvelser i Øvelsessalene, maa laanes gennem Universitetsbibliotekets
Udlaan eller Læsesal øg helst bestilles Dagen før
Øvelsen.
Overgangsbestemmelse: Indtil den hidtilværende Bibliotekar for
Filoløgisk-historisk Laboratorium, Dr. Ræder, gaar af, udøver den
hidtilværende Forstander for Filoløgisk-historisk Laboratorium, Professor
Sandfeld og Dr. Ræder i Forening Eforens Funktioner, idet
Dr. Bæder fungerer som Mellemmand mellem den fungerende Forstander
og Universitetsbiblioteket, saaledes at Førstanderen indtil videre
er øverste Instans.
228 Universitetets Aarbog 1938—39.
Under 20. Marts 1939 godkendte Universitetets Rektor efter Forhandling
med Overbibliotekaren for Universitetsbiblioteket Fakultetets
Forslag. Den i Fakultetets Forslag under Punkt 3 omtalte Refusion
til Universitetsbiblioteket for Opvarmning, Belysning og Rengøring
af Lokalerne blev fastsat til 3000 Kr. aarlig og blev bevilget paa
Finansloven for 1939—40 under Universitetets Konto 21. u., jfr. Rigsdagstidende
for 1938—39, Tillæg A., Sp. 1683—86. Endvidere blev
paå Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39, Tillæg
A., Sp. 1687—88 den under Universitetets Konto 29. Lejeindtægter
opførte Lejeafgift fra Universitetsbiblioteket til Universitetet paa
65 500 Kr. under Hensyn til Universitetets nye Benyttelse af en Del
af Bibliotekets Bygninger nedsat med 15 500 Kr. til 50 000 Kr.
Under 31. Maj 1939 valgte det fdosofiske Fakultet Professor, Dr.
phil. Erik Arup til Forstander for det historiske Laboratorium, dog
saaledes, at den daglige Ledelse blev overdraget Lektor i moderne
Historie og Samfundskundskab F. W. Wendt (J. Nr. 162/30, 147/37,
408/38, 63 b/39 og 166/39).
n. Det psykologiske Laboratorium.
Paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39,
Tillæg A., Sp. 1685—86 bevilgedes under Universitetets Konto 24.
Overordentlige Udgifter, et Beløb af 3717 Kr. til Ombygning af Laboratoriets
Lokaler. Om den nærmere Motivering for denne Bevilling
henvises til det citerede Sted i Rigsdagstidende (J. Nr. 199 b/37).
o. Det ægyptologiske Laboratorium.
Paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39,
Tillæg A., Sp. 1675—76, blev den Del af det filologisk-historiske Laboratoriums
Annuum, som var til Raadighed for det ægyptologiske Laboratorium
425 Kr. opført som en særlig Underkonto c. under Universitetets
Konto 14., Underkonto 14. Det filologisk-historiske Laboratorium
og samtidig forhøjet med 200 Kr. til 625 Kr. (J. Nr. 243 b/38).
p. Det fonetiske Øvelseslokale.
Under 13. Februar 1939 valgte det filosofiske Fakultet Professor,
Dr. phil. Louis Hjelmslev til Forstander for det fonetiske Øvelseslokale
i Stedet for Professor William Thalbitzer, der havde ønsket at
fratræde (J. Nr. 159 a/39).
229
q. Den botaniske Have.
Paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdags!idende for 1938—39,
Tillæg A., Sp. 1673—74 forhojedes den botaniske Haves Annuum
(Universitetets Konto 14., Underkonto 1.) med 1250 Kr., nemlig 250
Kr. til Dækning af Merudgift ved de i Haven arbejdende 5 Elever
samt 1000 Kr. til forøgede Telefonudgifter og forøgede Udgifter ved
Havens videnskabelige Korrespondance og Udsendelse af Frøkatalog
og Frosorter til andre botaniske Institutioner (J. Nr. 15 d/38).
Paa Tillægsbevillingsloven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for
1938—39, Tillæg A., Sp. 5753—54 bevilgedes under Universitetets
Konto 24. Overordentlige Udgifter, et Beløb af 10 758 Kr. til Reparation
af Havens Væksthuse.
Under 23. Marts 1939 forlængede Universitetets Rektor Havebrugskandidat
Peter Kjuls Ansættelse som honorarlønnet Gartnerassistent
ved Haven med 1 Aar fra den 1. April 1939 at regne og under
samme Dato ansatte Universitetets Rektor Havebrugskandidat Jørgen
Nilaus Jensen som honorarlønnet Gartnerassistent ved Haven
ligeledes for 1 Aar fra den 1. April 1939 at regne (J. Nr. 15 a/39).
r. Det plantefysiologiske Laboratorium.
Paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39,
Tillæg A., Sp. 1673—74 forhøjedes Laboratoriets Annuum (under
Universitetets Konto 14., Underkontø 1., Den botaniske Have) med
700 Kr. fra 3000 Kr. til 3700 Kr. paa Grund af forøgede Driftsudgifter
(J. Nr. 268/38).
s. Det zoologiske Museum.
Paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39,
Tillæg A., Sp. 1673—76 og 1677—78 forhojedes Museets Annuum
(Universitetets Konto 14., Underkonto 2.) med 3071 Kr., saaledes at
der til Bestridelse af Fællesudgifterne for Museets Afdelinger kunde
være et Beløb paa 6000 Kr. til Raadighed; desuden blev der bevilget
et Beløb af 500 Kr. aarlig til Rejseudgifter før Museet; samtidig nedsattes
Universitetets Konto 14., Underkontø 21. Samlingernes Offentlighed
med 2896 Kr. fra 9096 Kr. til 6200 Kr. Forhøjelsen af Bevillingen
til Museets Fællesudgifter og Nedsættelse af Kontoen for Samlingernes
Offentlighed blev tillige gennemført paa Tillægsbevillingsloven
for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39, Tillæg A., Sp. 5749—
50. Om den nærmere Motivering for disse Ændringer henvises til de
citerede Steder i Rigsdagstidende (J. Nr. 12 c/38).
230 Universitetets Aarbog 1938—39.
Paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39,
Tillæg A., Sp. 1685—88 optoges under Universitetets Konto 24. Overordentlige
Udgifter en Bevilling paa 4000 Kr. som 1. Del af en 3-aarig
Bevilling paa 4000 Kr. aarlig til Konservering af Museets Samlinger.
Om den nærmere Motivering for denne Bevilling henvises til det citerede
Sted i Rigsdagstidende (J. Nr. 12 c/57 og 12 e/38).
Under 7. Marts 1938 bevilgedes efter Andragende fra Museumsraadet
af Universitetets Konto 14., Underkonto 44., Raadighedssum
til Afholdelse af særlige Udgifter for Universitetets Instituter for Finansaaret
1938—39 et Belob af 510 Kr. til Etablering af en ny Telefonordning
paa Museet (J. Nr. 12 b/38).
Paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938
39, Tillæg A., Sp. 1665—66 fornyedes den under Universitetets Konto
4. B. 2. Honorarer til Ikke-Tjenestemænd i en Aarrække givne Bevilling
paa 3000 Kr. aarlig til Antagelse af Medhjælp ved Museets 1. Afdeling
for en ny 2-aarig Periode fra den 1. April 1939 at regne.
Under 8. August 1939 blev der af Universitetets Konto 10. f..
Til andre overordentlige Udgifter stillet et Belob af 300 Kr. til Museets
Raadighed til Dækning af Udgifter til Repræsentation paa den 6. nordiske
Entomologkongres og ved Besog af Deutsche zoologische Gesellschaft
(J. Nr. 12 g/39).
Under 29. Juli 1938 ansatte Ministeriet Laboratoriebetjent ved
den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Poul Johannes Stilund Christensen
som Konservator ved Museets 2. Afdeling fra den 1. September
1938 at regne (J. Nr. 12 f/38).
t. Det mineralogisk-geognostiske Museum.
Efter Andragende af Museets Bestyrer, Professor O. B. Boggild
blev der under 19. Marts 1938 af Universitetets Konto 14,, Underkonto
44., Raadighedssum til Afholdelse af særlige Udgifter for Universitetets
Instituter for Finansaaret 1938—39 stillet et Belob af
1345 Kr. til Museets Raadighed til delvis Dækning af Udgifterne ved
Anskaffelse af et Skuffedarium (J. Nr. 13 b/38).
u. Det astronomiske Observatorium.
Paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—
39, Tillæg A., Sp. 1685—86 bevilgedes under Universitetets Konto 24.
Overordentlige Udgifter et Belob af 3060 Kr. til Anskaffelse af en elektrisk
Regnemaskine til Observatoriet (J. Nr. 16 a/38).
Paa Tillægsbevillingsloven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for
1938—39, Tillæg A., Sp. 5753—54 bevilgedes under Universitetets
Konto 24, Overordentlige Udgifter et Belob af 4265 Kr. til en storre
Reparation af Observatoriets Bygning,
231
v. Det gymnastikteoretiske Laboratorium.
Efter Andragende fra Laboratoriets Bestyrer, Professor, Dr. phil.
Emanuel Hansen, blev der under 20. Oktober 1938 af Universitetets
Konto 14., Underkonto 44., Raadighedssum til Afholdelse af særlige
Udgifter for Universitetets Instituter stillet et Belob af 600 Kr. til
Raadiohed til Anskaffelse af et nyt Koleskab til Laboratoriet (J.Nr.
63 h/38).
x. Det biofysiske Laboratorium.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for
1938—39, Tillæg A., Sp. 5753—54 bevilgedes under Universitetets
Konto 24. Overordentlige Udgifter et Belob af 2770 Kr. til Fornyelse
af Laboratoriets Akkumulatorbatterier.
Paa Normeringsloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938
39, Tillæg A., Sp. 4572 omdannedes Laboratoriets honorarlonnede,
videnskabelige Assistentstilling til en fast videnskabelig Assistentstilling.
Om Ansættelse i Stillingen, se foran Side 43 (J. Nr. 406 a/38).
y. Institutet for teoretisk Fysik.
Paa Normeringsloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for
1938—39, Tillæg A., Sp. 4572 blev der oprettet en ny Stilling som
faguddannet Betjent ved Institutet (J. Nr. 412 b/38).
z. Det ferskvandsbiologiske Laboratorium.
Som meddelt ovenfor Side 66 blev der i Efteraaret 1937 i Anledning
af ekstraordinær Professor i Ferskvandsbiologi, Dr. phil. C.
Wesenberg-Lunds Afgang fra Universitetet og Universitetets Forslag
om Oprettelsen af et ordinært Professorat i Ferskvandsbiologi indledet
Forhandlinger med Carlsbergfondet om den fremtidige Ordning af det
ferskvandsbiologiske Laboratoriums Forhold, idet Carlsbergfondet var
Ejer af Laboratoriets Bygninger og Grunde i Hillerød med tilhorende
Inventar. Selve Laboratoriebygningen var af Carlsbergfondet kobt og
indrettet i 1929 og udlejet til Staten (jfr. herom Universitetets Aarbog
for 1930—31, Side 210 ff.).
Efter at Forhandlingerne med Carlsbergfondet var afsluttede, tilskrev
Universitetets Kurator under 1. Juni 1938 Undervisningsministeriet
saaledes:
232 Universitetets Aarbog 1938 — 39.
Ved Skrivelse af 17. December f. A. til Ministeriet indstillede
Rektor for Københavns Universitet, at ekstraordinær Professor i Ferskvandsbiologi,
Dr. phil. C. Wesenberg-Lund, der den 23. Maj 1938
fyldte 70 Aar, maatte fortsætte som Professor og Leder af det ferskvandsbiologiske
Laboratorium i Hillerod indtil 31. Marts 1939. Denne
Indstilling tiltraadte Ministeriet ved Skrivelse af 18. Januar d. A.
(J. Nr. 2394/37).
Begrundelsen for Rektors Indstilling var som nærmere redegjort
i Rektors fornævnte Skrivelse, at man fra Universitetets Side ønskede
den Ordning, at der ved Professor Wesenberg-Lunds Afskedigelse oprettedes
et ordinært Professorat i Ferskvandsbiologi, hvilket Fag nu
er obligatorisk ved Skoleembedseksamen indenfor det matematisknaturvidenskabelige
Fakultet, og saaledes at der til dette Professorat
knyttedes et Laboratorium. Da imidlertid det nuværende Laboratorium
for Ferskvandsbiologi tilhorer Carlsbergfondet, maatte der forst fores
Forhandlinger med Fondet om Laboratoriets Overgang til Staten, idet
man med Rette ikke mente, at der til et ordinært Professorat med et
Virksomhedsomraade, hvortil et Laboratorium er en absolut Nødvendighed,
kunde knyttes et ikke af Staten ejet Laboratorium.
Ved Indsendelsen af Rektors Skrivelse til Ministeriet var Forhandlingerne
med Carlsbergfondets Direktion lige paabegyndt af undertegnede
Kurator, men er nu afsluttede med det Resultat, at Fondets
Direktion har givet sin Tilslutning til følgende mellem Fondets Direktion
og undertegnede Kurator trufne mundtlige Aftale om det nuværende,
Fondet tilhørende. Laboratoriums Overgang til Københavns
Universitet:
1. Carlsbergføndet overdrager fra 1. April 1939 at regne uden Vederlag
Universitetet Det ferskvandsbiologiske Laboratorium i Hillerød
med Inventar samt de til Laboratoriet hørende Akvariedamme.
Under Inventariet er indbefattet de for Midler fra Carlsbergfondet
koble Boger.
2. Professor Wesenberg-Lund faar Ret til at benytte det paa Laboratoriets
1. Sal til Brug for ham af Carlsbergføndet indrettede
Værelse, samt Ret til at benytte sit hidtidige Udstyr af Mikroskoper,
idet Carlsbergfondet vil stille Mikroskop til Raadighed før
den eventuelle nye Assistent. Det tillades iøvrigt Professor Wesenberg-
Lund at benytte Laboratoriet efter nærmere Aftale med den
nye Leder af dette.
3. Den nærmere Ordning med Hensyn til Biblioteket overlades til
Forhandling mellem Universitetet og Professor Wesenberg-Lund.
Fra Carlsbergføndet er modtaget følgende Oplysninger om
den eventuelle Gaves Værdi:
1. Ejendommen, hvori Laboratoriet er indrettet, er vurderet til Ejendomsskyld
øg Grundskyld til henholdsvis 25 000 Kr. og 3300 Kr.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 233
2. Grundskyld for de til Laboratoriet horende Akvariedamme udgør
5600 Kr.
3. Værdi af almindeligt Inventar: 10 000 Kr.
4. Værdi af videnskabeligt Instrumentarium: 25 000 Kr.
5. Værdi af Bogsamling: 10 000 Kr., iall en Værdi af ca. 75 600 Kr.
Til en Ordning paa fornævnte Grundlag har Universitetets Rektor
givet sin Tilslutning, og man skal herefter indstille, at Ministeriet
paa Finanslovforslaget for 1939—40 under Finanslovkonto § 26 vil
stille Forslag om, at Københavns Universitet som Gave fra Carlsbergfondet
modtager den nu Carlsbergfondet tilhorende Ejendom Matr.
Nr. 73 h af Hillerod Købstads Bygrunde med paastaaende Bygning
indrettet til Ferskvandsbiologisk Laboratorium med Inventar og dertil
horende videnskabelige Materiel samt Laboratoriets Akvariegrund,
skyldsat under Matr. Nr. 11 a af Hillerødsholm, alt af Værdi 75 600
Kr. I Tilslutning til dette Forslag vil det fra Universitetets Side blive
foreslaaet, at der paa Normeringsloven 1939—40 oprettes et Professorat
i Ferskvandsbiologi. Med Hensyn til Udgifterne ved Laboratoriets
Drift skal man oplyse følgende:
Laboratoriets nuværende Driftsbudget er fastlagt paa Finansloven
for 1933—34, jfr. Rigsdagstidende for 1932—33, Tillæg A., Sp. 1497
98, og omfatter følgende Beløb:
Fra Staten:
1. Til Betjenthjælp 1 440 Kr.
2. Til Kursus for Studerende 900
Til Drift 7 310
9 650 Kr.
Fra Carlsberg fondet 3 700
lait. . . 13 350 Kr.
Ved Laboratoriets Overgang til Universitetet er det fra Fondets
Side en Forudsætning, at dette hidtidige Tilskud paa 3700 Kr. skal
ophøre, men da der af Tilskuddet fra Staten i Øjeblikket ydes 2100 Kr.
i Leje til Fondet og dette Beløb ved Laboratoriets Overgang til Staten
vil falde bort, vil Laboratoriets Annuum af denne Grund kun blive
formindsket med 1600 Kr. Fondets tidligere tilsagte Tilskud paa
3700 Kr. er imidlertid i de senere Aar ikke blevet benyttet fuldtud,
idet Laboratoriet i Aarenes Løb er blevet saa vel indrettet og forsynet
med nødvendigt Instrumentarium, at man maa mene, at Laboratoriet
i hvert Fald foreløbigt til sin Drift maa kunne klare sig med det
hidtil af Staten ydede Tilskud paa 9650 Kr., eventuelt med en mindre
Forhøjelse, som man dog ikke paa nærværende Tidspunkt mener at
burde stille Forslag om. Derimod vil det ved Laboratoriebygningens
Universitetets Aarbog. 30
234 Universitetets Aarbog 1938—39.
Overgang til Universitetet være nødvendigt at have et Beløb til Raadighed
til aarlige Vedligeholdelsesarbejder, og man skal herefter efter
Aftale med det kgl. Bygningsinspektorat udbede sig Ministeriets Godkendelse
af, at Universitetets Konto 19. a.. Almindelige Vedligeholdelsesudgifter,
i heromhandlede Anledning paa Finanslovforslaget for
1939—40 forhøjes med 300 Kr.
Herefter blev der paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende
for 1938—39, Tillæg A., Sp. 2127—28 og 2197—98 under
Finanslovskonto § 26 I. B. 12. B. 7. optaget en Bevilling paa 75 600
Kr. til Erhvervelse af det ferskvandsbiologiske Laboratorium i Hillerod,
medens der under Finanslovskonto § 26 111. Værdiforskydninger
blev taget et tilsvarende Beløb til Indtægt, Endvidere blev der paa
samme Finanslov under Universitetets Konto 19. Ordinære Bygningsudgifter,
Underkonto a. Almindelige Vedligeholdelsesudgifter, jfr.
Rigsdagstidende for 1938—39, Tillæg A., Sp. 1681—84 optaget en
Bevilling paa 300 Kr. til Vedligeholdelsesarbejder ved Laboratoriet.
Carlsbergfondets Gaveskøde til Universitetet paa de paagældende
Ejendomme blev udstedt den 28. Marts 1939, saaledes at Universitetets
Overtagelse af Ejendommene fandt Sted den 1. April 1939.
Om den i Aftalen mellem Carlsbergfondet og Universitetet under
Punkt 3 nævnte nærmere Ordning med Hensyn til Laboratoriets Bibliotek
vil blive eivet Meddelelse i et senere Hefte af Aårbogen (J. Nr.
309/37).
æ. Laboratoriet for sammenlignende Anatomi og zoologisk Teknik.
1 Fortsættelse af tidligere Bevillinger (jfr. Universitetets Aarbog
for 1935—36, Side 151, for 1936—37, Side 280 og for 1937—38, Side
208) bevilgedes i Finansaaret 1938—39 af Universitetets Konto 14.,
Underkonto 44. Raadighedssum til Afholdelse af særlige Udgifter for
Universitetets Instituter et Beløb af 647,92 Kr. til Restaurering af
den zoologiske Del af den Eschrichtske Samling. Samlingens Restaurering
var dermed afsluttet (J. Nr. 162 a/35).
Paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39,
Tillæg A., Sp. 1667—70 forhøjedes den Laboratoriet under Universitetets
Konto 5. Medhjælp bevilgede Medhjælpssum med 1500 Kr. fra
2000 Kr. til 3500 Kr. aarlig af Hensyn til, at der krævedes mere Betjenthjælp
ved Laboratoriet (J. Nr. 200 b/38).