III. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. a. Oversigt over de Studerende, der i Aaret 1. Oktober 1938 til 30. September 1939 er blevet immatrikulerede. Dimitterede i 1914 1 i 1920 1 i 1924 1 i 1925 1 i 1926 1 i 1927 1 i 1928 4 i 1929 2 i 1931 2 i 1932 4 i 1933 5 i 1934 16 i 1935 22 i 1936 25 i 1937 46 i 1938 77 i 1939 938 fra islandske Skoler 1 Fra fremmede Universiteter eller Skoler 19 Officersskolens Afgangseksamen 1 lait. . . 1168 løvrigt henvises til den i Efteraaret 1939 udkomne »Liste over de immatrikulerede Studerende, der folger Undervisningen ved Kobenhavns Universitet i det akademiske Aar 1939—40 samt Tillægsliste for 1938—39« og til Afsnittet »Eksamens- og Aarskarakterer ved Studentereksamen « i vedkommende Aargang af »Meddelelser angaaende de hojere Almenskoler i Danmark«. b. Afholdte Eksaminer. 1. Tillægseksamen i Henhold til Anordning af 8. Februar 1908. Januar 1939: Latin: Der indstillede sig 10 Stud. theol., af hvilke 7 bestod, og 7 Stud. mag., af hvilke 5 bestod. Græsk: Der indstillede sig 32 Stud. theol., af hvilke 28 bestod, og 3 Stud. mag., af hvilke 2 bestod. Universitetets Eksaminer. 73 Juni 1939: Latin: Der indstillede sig 4 Stud. theol., af hvilke 2 bestod, og 1 Stud. mag., som ikke bestod. Græsk: Der indstillede sig 6 Stud. theol., af hvilke 3 bestod, og 7 Stud. mag., som alle bestod. 2. Almindelig filosofisk Eksamen efter Anordning af 11, April 1927. I Aaret 1938—39 indstillede sig 888, af hvilke 802 bestod. 3. Særskilt Prøve i Hebraisk. Januar 1939: Der indstillede sig 11 Studerende, af hvilke 9 bestod. Juni 1939: Der indstillede sig 58 Studerende, af hvilke 47 bestod. 4. Prøve i nytestamentlig Græsk. Januar 1939: Der indstillede sig 36 Studerende, af hvilke 22 bestod. Juni 1939: Der indstillede sig 37 Studerende, af hvilke 31 bestod. 5. Teologisk Embedseksamen. Vinteren 1938—39: Der indstillede sig 27, 24 fuldendte Eksamen. Sommeren 1939: — — - 38, 36 — — lait indstillede sig 65, 60 fuldendte Eksamen. Af disse fik 14 Laudabilis, 24 Haud illaudabilis Imi gr. og 22 Haud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1938—39. Andersen, Svend Fredslund (1933) Haudill. 2. Baun, Christen Rudolph (1930) Laud. Bendsen, Jens Sigvald (1933) . Haud ill. 2. Bertelsen, Otto (1931) Laud. Christensen, Jens Dalum (1931) Haud ill. 2. Clausen, Thorkild Balslev (1930) Haud ill. 2. Elmkjær, Gunnar Henry (1930) Haud ill. 1. Graversen, Øjvind (1932) Haud ill. 2. Hartling, Poul (1932) Laud. Herlufsen, Viggo Daniel (1932) Laud. Huus, Alfred Christian (1931). Haud ill. 1. Iversen, Gerald (1933). .* Haud ill. 2. Joensen, Jacob (1934) Haud ill. 2. Kolpen, Carl Wagner (1932). . Haud ill. 1. Madsen, Orla Toft (1930) Haud ill. 2. Olsen, Svend Aage (1931) .... Laud. Pedersen, Arne Pog (1929) . . . Haud ill. 1. Pedersen, Johannes Lærkes (1930) Laud. Pedersen, Stefan Møller Torp (1932) Haudill. 1. Rasmussen, Axel Henning (1931) Laud. Sieverts, Carl (1932) Haud ill. 1. Søe, Niels Sørensen (1932). . . . Haud ill. 1. Søndergaard, Georg (1931).... Haud ill. 2. Thormann, Aksel (1932) Haud ill. 1. Sommeren 1939. Andersen, Arne Bang (1933).. Laud. Andersen, Gordon Pauli (1933) Haud ill. 1. Christensen, Christian Henrik Mogens (1933) Haudill. 1. Christensen, Ove Jul (1932) . . Haud ill. 1. Dam, Erik Nielsen (1933) .... Laud. Grunder, Svend Christian Paul (1930) Haudill. 1. Holm, Christen Peter (1933). . Haud ill. 1. Holm, Knud Christian (1933). Laud. Jensen, Halvor Storm (1929) . Haud ill. 2. Jensen, Hans (1933) Haud ill. 1. Jensen, Holger (1931) Haud ill. 1. Jensen, Niels Emil (1932) .... Haud ill. 2. Jepsen, Peter Erhard (1931).. Haud ill. 2. Kiilerich, Poul (1929) Haud ill. 2. Universitetets Aarbog. 10 74 Universitetets Aarbog 1938—39. Kirk-Thomsen, Robert Johan (1930 ) Haudill. 1. Knudsen, Erik (1933) Laud. Knudsen, Halvdan Vilstrup (1932 ) Haud ill. 1. Knudsen, Kristen Moustgaard (1933 ) Haud ill. 1. Kristensen, Kristen Kloppenborg (1933) Haud ill. 2. Larsen, Børge Verner Danquart (1931 ) Haud ill. 2. Laurberg-Jensen, Niels Martin (1930) Haudill. 2. Mikkelsen, Kristian Peder (1932) Haud ill. 2. Morsing, Tage (1933) Haud ill. 1. Nielsen, Frants (1933) Haud ill. 1. Nielsen, Hans Immanuel Krogh (1933) Laud. Nielsen, Poul Jørgen Marius (1932 ) Haud ill. 2. Olesen, Rudolf Bakkegaard (1933 ) Haudill. 1. Pedersen, Caleb Viggo (1933) . Haud ill. 1. Pedersen, Christian Vestergaard (1932) Haud ill. 2. Pedersen, Ebbe Thestrup (1933) Laud. Pedersen, Poul Marius (1933). Haud ill. 1. Petersen, Hans (1929) Haud ill. 1. Petersen, Sigfred Georg (1933) Laud. Thomsen, Poul Overgaard (1933) Haud ill. 2. Ullersted, Johannes Sørensen (1923) Haud ill. 2. Vester, Christen Mehlsen (1929) Haud ill. 2. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1938—39. 1) Nye Testamentes Hifag: Hvorvidt er man i Stand til at tidsfæste de forskellige Begivenheder i Paulus' Liv? 2) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning eller Maksimum) Hvor og under hvilke Former har Tanken om det almindelige Præstedømme gjort sig gældende indenfor luthersk Kirkeliv? b) (Minimum) En Oversigt over Forholdet mellem Kirke og Stat i Danmark siden Reformationen. 3) Nye Testamentes Eksegese: Rom. 5, 15—21 incl. 4) Gamle 4'cstamentes Eksegese: a) (GI. Ordning) Ps. 32, 1—11 incl., b) (Maksimum) Jes. 9, 1—11 incl., c) (Minimum) Gen. 12, 10—20 incl. 5) Dogmatik: Symbolernes Betydning for Dogmatikken. 6) Etik: En Fremstilling og Vurdering af Kants etiske Hovedtanker. Sommeren 1939. 1) Nye Testamentes Bifag: En Karakteristik og Bedømmelse af den allegoriske Skriftfortolkning. 2) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning eller Maksimum) En Oversigt over den tyske Pietisme i dens forskellige Former og en Redegørelse for dens Plads i Protestantismens Historie, b) (Minimum) Thomas Aquinerens Opfattelse af Naaden og Sakramenterne. 3) Nye Testamentes Eksegese: Luk. 16, 1—13 incl. 4) Gamle Testamentes Eksegese: a) (GI. Ordning) Ps. 95, b) (Maksimum) Amos 7, 1—10 incl., c) (Minimum) Gen. 18, 1—10 incl. 5) Dogmatik: En Fremstilling og Vurdering af de forskellige Opfattelser af Mellemtilstanden. 6) Religionsfilosofi: En Fremstilling og Vurdering af det teologiske Bevis for Guds Tilværelse. 6. Juridisk Embedseksamen, Statsvidenskabelig Eksamen samt Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik. a. Juridisk Embedseksamen. Vinteren 1938—39: Der indstillede sig 82, 80 fuldendte Eksamen. Sommeren 1939: — — - 91, 90 — — lait indstillede sig 173, 170 fuldendte Eksamen. Af disse fik 140 Forste Karakter, 25 Anden Karakter 1, 5 Anden Karakter 2. Universitetets Eksaminer. 75 Vinteren 1938—39. Andersen, Eigil Lego (1930) 182 Første Bang, Jørgen Christian (1932) 170 Første Bjørn, Tage Hans Carl (1932)... 181 Første Bredahl, Karl Otto (1933) 168 Første Bruun Knud Baadsgaard (1932) 166 Første Bryde, Elly Flenning, f. Åndersen (1932) 179 Første Byrdal, Karsten Krebs (1934) 181 Første Bæk, Karen (1933) 170 Første Christensen, Knud Waldemar Vibe (1932) 171 Første Christensen, Paul (1932).. 161 Anden 1. Dall, Ruth (1932) 164 Første Dickmeiss, Marie (1932).. 171 Første Eibe, Gertrud (1932) .... 179 Første Engberg, Niels (1931).... 168 Første Engby-Larsen, Knud (1932) 157 Anden 1. Erichsen, Mogens (1932). . 173 Første Friis, Povl (1928) 186% Første Graae, Kristen Winkel (1931 ) 161 Anden 1. Grumme, Hugo Richard (1932 ) 172 Første Hammer, Verner Frederik (1933 ) 179 Første Hansen, Ole Grønbørg (1932) 175 Første Hansen, Svend Peter Villy (1931 ) 170 Første Holmgreen, Erna Johanne Oda (1931) 164 Første Hove, Erhard Thorkild Kristensen (1930) 166 Første Ibsen, Eugéne Georg Otto (1929) 183 Første Ingildsen, Frithiof (1923). 154 Anden 1. Iversen, Jørgen Lindhardt (1932 ) 137 Anden 2. Jensen, Hans Henrik (1931) 164 Første Jolver, Bent Rønning (1931) 151 Anden 1. Jøndrup, Henning (1933). 167 Første Jørgensen, Frode Holm (1932 ) 148 Anden 2. Kjems, Hans (1932) 176 Første Klerk, Niels Johan Jørgen (1933).. . 194 Første Klintsø, Ejnar Johannes (1926 ) 144% Anden 2. Koch, Knud Just (1932) . 172 Første Kold-Christensen, Henning (1927 ) 144^ Anden 2. Lanzky-Otto, Frederik Adolph Richard Augustus (1929) 164% Første Larsen, Ellen Anna Marie (1931) 180 Første Larsen, Richardt Thomas (1931 ) 169 Første Lassen, Mogens Geill (1931) 153 Anden 1. Laugesen, Aksel Grønbæk (1932 ) 164 Første Lillelund, Vibeke (1932).. 155 Anden 1. Lund, Aase (1932) 169 Første Lundhæk, Erik (1931) . . . 176 Første Lynged, Ina Magdalene Smidt (1931). . 176 Første Liitken, Andreas Joachim (1916) 156 Anden 1. Malling, Jens Wilhelm (1927) 169 Første Mortensen, Martin Johannes (1932) 169 Første Møller, Fritz (1931) 188 Første Nielsen, Holger Eiler (1931) 164 Første Olsen, Svend Frederik (1931) 173 Første Ottosen, Niels Faaborg (1931) 164 Første Pass, Fugen (1932) 158 Anden 1. Paulsøn, Bjarne With (1931 ) 169 Første Pedersen, Laurits Anker (1927 ) 159 Anden 1. Petersen, Hans Helge Wiedemann (1912) 168 Første Petri, Jørgen Johannes Neve (1932) 167 Første Poulsen, Marinus Harbo (1932 ) 174 Første Poulsen, Olga Johanne (1933 ) 167 Første Povlsen, Sven Adam (1931) 166 Første Rasmussen, Alfred Frederik Gotlieb Gothknecht(1932) 179 Første Rasmussen, Einer (1932) . 167 Første Rasmussen, Ole. Gangsted (1930) 171 Første Reinbach, Erhard Valentin (1932) 151 Anden 1. Robsahm, Carl Martin Filip (1929) 164 Første Rohbeck, Sonja Inger Schaltz Tafdrup, f. Tafdrup (1930) 165% Første Schlichtkrull, Uffe Nicolai Christian il931) 164 Første Skovgaard, Alfred Johannes (1932) 188 Første Søndergaard, Adser Schack (1928 ) 151 Anden 1. Sørensen, Poul Brunbjerg (1932) 170 Første Tafdrup, Egil Georg Schaltz (1932) 166 Første Tams, Jens Rudolf (1932) 161 Anden 1. Truelsen, Arne Kaj (1932) 180 Første de Waal, Børge Leo (1931) 150 Anden 1. Warming, Paul Victor (1932) 177 Første Vestergaard, Sigurd Møller (1932 ) 175 Første Vigild, Carl Christian (1932) 157 Anden 1. Vogt, HenningRossen (1932) 170 Første Vorstrup, Kristian Torkel Jørgensen (1933) 184 Første Ollgaard, Kirstin Gudrun (1933 ) 168 Første 76 Universitetets Aarbog 1938—39. Sommeren 1939. Efter Anordning af 11. April 1931. Akselbo, Peder (1931).... 154 Anden 1. Andersen, Knud Grønlund (1923) 157 Anden 1. Andersen, Niels Jensen (1930) 179 Første Andreassen, Kaj Tage (1934) 175 Første Aude-Hansen, Carl Albert (1932) 193 Første Bay, Axel (1933) 191 Første Bentzon, Birgitte Weis (1932 ) 185 Første Bjorndal, Mogens (1933). . 172 Første Boelskov, Karl Palle Verner Lundberg (1933). . . 171 Første Bøgh, Søren (1928) 1G4 Første Christensen, Hans Peter (1933 ) 183 Første Christensen, Svend Scheving (1926) 164 Første Christiansen, Hans Olaf Egly (1933) 184 Første Dahl, Walter Johannsen (1933) 166 Første Eget, Otto Harry (1932) . 162 Anden 1. Elm-Larsen, Alf Henning (1933) 173 Første Fich, Knud (1932) 183 Første Hansen, Karen Eva Pinborg (1931) 180 Første Harpøth, Jens (1933) .... 185 Første Heegaard,ErikAnker(1933) 176 Første Heiberg, Andreas Manikkam (1933) 170 Første Heinricy,Cort Nissen (1933) 176 Første von der Hude, Preben Arthur (1932) 177 Første Jensen, Ellen Hedvig Windfeld (1933) 177 Første Jensen, Otto (1932) 171 Første Jensen, Tage Holmboe (1933) 183 Første Jensen, Thorvald Christian (1932) 166 Første Juhl, Erik (1927) 169 Første Juhl, Poul Martin Uldall (1930 ) 157 Anden 1. Jønsson, Claes Ebel Helmer (1932) 169 Første Jørgensen, Frode Holm (1932) 150 Anden 1. Jørgensen, Henry Arne (1931 ) 164 Første Jørgensen, Orla Marius (1932 ) 158 Anden 1. Kampmann, Karsten (1932) 171 Første Klemen, Find (1932) 172 Første Knudsen, Carl Maxirnilian Thræn (1932) 164 Første Kvetny, Isidor (1933).... 170 Første Langsted, Niels Erik (1933) 164 Første Larsen, Poul Syl vest (1932) 164 Første Lassen, Mogens Geill (1931) 163 Anden 1. Linde, Jørgen Rudolph Axel Thorvald (1932) .. 164 Første Lorck, Immanuel (1932). . 145 Anden 2. Lund, KristianTange( 1933) 172 Første Løvstrand, Hans Helge Jensen (1931) 153 Anden 1. Mosbæk, Martin Theilgaard (1933) 165 Første .Møller, Arne Rudolph (1928) 168% Første Møller, Jørgen Poul Kisbye (1933) . 198 Første Nielsen, Søren Gunnar (1934) 182 Første Nørgaard, Magna Lisberg (1931 ) 175 Første Oldenburg, Troels Valdemar Andreas (1933) 187 Første Olsen, Gregers Becker( 1932) 171 Første Olsen, Viggo Albert Willerslev (1931) 165 Første Overbeck, Svend Ei ik( 1932) 166 Første Permin, Torben Carl Christian (1932) 168 Første Petersen, Helge Immanuel (1932 ) 172 Første Petersen, Maja (1933).... 165 Første Rasmussen, Erik Frederik (1933 ) 166 Første Rasmussen, Grethe, f. Christensen (1931) 197 Første Richlefs, Rolf Adolf (1933) 183 Første Ruben, Magnus (1933) ... 164 Første Rønne, Immanuel Johannes (1932) 168 Første Sandager, Knud (1932)... 166 Første Sanders, Thorkild (1933) . 171 Første Skaalum, Torkel (1933) . . 171 Første Steglich-Petersen, Claudius Christian (1933) 180 Første Storr-Hansen, Sven Olav Børge (1933) 193 Første Sørensen, Axel Verner( 1933) 177 Første Terkelsen, Per Tage (1932) 164 Første Thisted, Ib Børge (1932) . 181 Første Thomsen, Gudrun Refslund (1933) 192 Første Thomsen, Vilhelm Gade (1933) 165 Første Thuge-Hansen, Frits Poul (1933) 182 Første Urne, Henrik (1932) 201 Første Warming, Poul Victor( 1932) 182 Første Viltoft, Aage (1931) 150 Anden 1. Wiirtzen, Poul Erik (1933) 170 Første Efter Anordning af 13. Juli 1937. Bruun,FritsDybvad (1934) 12,27 Første Ebbe, Karl Mogens (1932) 11,67 Første Gjesing-Pedersen, Ejner (1934) 13,00 Første Hammershaimb, Venzel Ulrik (1933) 12,80 Første Holm, Erik Kristian Andreas (1933) 12,93 Første Ilfeldt, Arthur Harry (1933) 11,80 Første Universitetets Eksaminer. 77 Lauridsen, Poul Sigfred (1934) 11,87 Første Levinsen, Jørgen William (1932) 12,13 Første Michelsen, Poul (1931) . . . 11,07 Anden 1 Nielsen, Knud (1934) .... 12,60 Første Pedersen, Johannes Aage (1934) . 12,87 Første Perregaard, Jens (1934) . . 12,80 Første Petersson, Bengt Tidemand Vagn (1934) 12,33 Første Warberg, Mogens (1932).. 12,53 Første Skriftlige Opgaver. Vinteren 1938—39. Eksamens 1ste Del. 1. A laaner 1000 Kr. af sin Svigerfader B mod Sikkerhed i sit Indbo. Der oprettes et Pantebrev i Losore, som tinglyses i Overensstemmelse med Tinglysningslovens Regler. Senere bliver Parterne enige om, at B skal overtage Indboet til Ejendom, dog saaledes at A skal have Lov til indtil videre at beholde Møblerne i sin Besiddelse. Der foretages ingen Aflysning af Pantebrevet. Kan herefter en af A's Varekreditorer, som kender den sidst trufne Aftale, begære Udlæg i Møblerne? 2. Mellem 4 Søstre, der i Fællesskab, hver for %, havde arvet en fast Ejendom, hvis aarlige Lejeindtægt var ca. 60,000 Kr., opstod Uenighed om Ejendommens Administration. De tre ønskede at overdrage Administrationen til en Sagfører, saaledes at denne for hvert Halvaar gjorde et Overslag over de kommende Indtægter og Udgifter og udbetalte visse Beløb å conto maanedlig, medens endelig Opgørelse og Afregning forst skete ved Halvaarets Ophør. Den fjerde Søster nægtede at deltage i Betalingen af Administrationshonorar til wSagforeren og lorlangte liver Maaned udbetalt en Fjerdedel af den indkomne Leje mod, hver Gang en Udgift lovlig skulde afholdes, at indbetale den hende paahvilende Fjerdedel. Hvorledes maa Tvisten afgøres? 3. I Aaret 1870 bortsolgtes der fra et Gods en tidligere Fæstegaard bl. a. paa Betingelse af, at der ved hvert Ejerskifte skulde erlægges en Rekognition paa 25 Rigsdaler. Bestemmelsen blev tinglæst i Overensstemmelse med de dagældende Regler. Da Gaarden 1905 skiftede Ejer, blev denne Rekognition imidlertid ikke erlagt, og dette skete heller ikke, da Gaarden paany solgtes 1930. 1938 anlægger Godsets nuværende Ejer Sag imod Gaardens Ejer og paastaar denne dømt til at betale den sidst forfaldne Rekognition, 50 Kr. Sagsøgte paastaar sig frifundet, principalt under Henvisning til, at den paa Ejendommen hvilende Byrde er bortfaldet ved Hævd, subsidiært under Henvisning til, at Belobet er forældet. Hvor kan der gives Medhold i nogen af disse Paastande? 4. Hvorvidt kan en sindssyg Person retsgyldigt a) afgive Stemme ved Rigsdagsvalg, b) erhverve Næringsbrev eller c) indsende Skatteselvangivelse om Indtægt og Formue? 5. Hvilke Opgaver har den forenede Rigsdag efter den nugældende Grundlov? 6. En statsansat Dommerfuldmægtig, der passede sin Tjeneste upaaklageligt, viste sig meget ofte paa Gaden i stærkt beruset Tilstand, hvorved han vakte Forargelse i Befolkningen. a) Kan han straffes disciplinært? b) Kan han lovligt afskediges, med eller uden Varsel? 78 Universitetets Aarbog 1938—39. 7. Hvilke Tvistigheder mellem Stater kan afgøres ved Voldgift, og efter hvilke Regler eller Synspunkter skal Voldgiftsrettens Afgørelse træffes? Eksamens 2den Del efter kgl. Anordning af 11. April 1931. A. Dansk Privatrets 1. Afdeling. 1. Ved Kobenhavns Byrets Dom af 11. Februar 1935 opnaar Fru Anna Baryel Skilsmisse fra sin Mand Fabrikant Kaj Baryel paa Grund af dennes Utroskab. Manden, der stadig har benægtet at have været Hustruen utro, paaanker straks Dommen, der imidlertid bliver stadfæstet ved Østre Landsrets Dom af 23. Juni s. A. Hustruens Moder afgaar ved Doden den 18. Marts 1935 efter at have hensiddet i uskiftet Bo efter Faderen siden 1926; ingen af Forældrene har oprettet Testamente. Har Fabrikant Baryel Krav paa, at Arven efter Hustruens Forældre medregnes ved Delingen af hans og Hustruens Fællesbo? 2. Under en af Grosserer Niels Østergaard mod Prokurist Niels Hansen Østergaard anlagt Sag paastaas sidstnævnte kendt uberettiget til at fore Navnet Østergaard. Det oplyses under Sagen, at Sagsøgte er født 30. Juni 1912, at Sagsøgtes Forældre er Gaardejer Jørgen Hansen i Ægteskab med Oline født Rasmussen, at Faderen siden 1907 har været Ejer af en Gaard kaldet Østergaard, og at Sagsøgte ved Daaben er indfort i Kirkebøgen under Navnet Niels Hansen Østergaard og altid har været kaldt Østergaard. Hvilket Udfald maa Retssagen faa? 3. I hvilket Ømfang kan Arbejdsaftaler, som er indgaaet af Forældremyndighedens Indehaver, være bindende for den mindreaarige efter dennes 18. Aar? B. Dansk Strafferet. 1. A fremsætter en bestemt Begæring til B om, at denne skal dræbe A ved et Revolverskud gennem Tindingen. Øverensstemmende hermed affyrer B en ladt Revolver mød A, som falder blodende og bevidstlos om. B gaar ud fra, at Skuddet har været dræbende, men ved tililende Naboers Foranstaltning kommer A straks under Lægebehandling, hvorved det lykkes at redde hans Liv, men Skuddet har haft til Følge, at han bliver blind. B tiltales til Straf efter Strfl. § 239, jfr. § 21, og før grov Legemsbeskadigelse. Hvorledes skal Forholdet bedømmes? 2. A har ifølge Gældsbrev 1000 Kr. tilgode høs B, der paa Forfaldsdagen sender ham Pengene med Posten. Efter at have modtaget disse Penge transporterer A Gældsbrevet mod Vederlag til C, som ikke har nogen Anelse om, at Gældsbrevet er indfriet. Hvorvidt kan A straffes? 3. A har staaet i homoseksuelt Forhold til B, der er ugift og meget velhavende. B's Brodersøn C er hans eneste nærmere Slægtning. C har under hele sin Øpvækst været til Huse hos B som hans Plejesøn; det har stedse været en Forudsætning mellem dem, at C skulde arve B's Formue, og B har ved Testamente indsat C som sin eneste Arving. Under Trusel om at skandalisere B ved at robe det homoseksuelle Forhold for hans Venner og Forretningsforbindelser formaar A ham til at tilbagekalde Testamentet og oprette et nyt Testamente, hvori A indsættes søm B's Universalarving. Kort Tid efter at dette sidste Testamente er oprettet, dør B. Hvorvidt kan A straffes? Universitetets Eksaminer. 79 4. Hvorvidt er det efter dansk Strafferet af Betydning for et strafbart Forholds Tilregnelse til Skyld, at Gerningsmanden har handlet under Omstændigheder, der stillede usædvanlige Krav til hans Lovlydighed (»Unzumutbarkeit «)? Eksamens 2den Del efter kgl. Anordning af 13. Juli 1937. A. Strafferet: samme Opgave som ved Eksamens 2den Del efter kgl. Anordning af 11. April 1931 (se ovenfor Side 78). B. Betspleje. 1. Landsretssagforer A, der gav Møde for en Klient B som Sagsøger i en privat Straffesag, hævede uden Aftale med B Sagen ved Domsforhandlingens Begyndelse, idet han fejlagtigt antog, at Strafansvaret var forældet. Er dette Processkridt bindende for Æ? Vil det i bekræftende Fald udelukke ham fra at anlægge ny Sag? 2. Efter at A var blevet frifundet i en Nævningesag, anlagde han Injuriesag mod en af Nævningerne i Anledning af Udtalelser, denne skulde være fremkommet med under Baadslagningen i Nævningesagen. Hvorvidt kan der i Injuriesagen fordres eller tillades Partsafhøring af Sagsøgte og Vidneforklaring af de øvrige Nævninger og den til Baadslagningen tilkaldte Betsformand angaaende, hvad der er forefaldet under den nævnte Baadslagning? 3. Hvorvidt kan et Konkursbo anses for bundet af Uopsigeligheds- og Erstatningsklausuler i Kontrakter, der ikke kan anfægtes efter Konkurslovens almindelige Afkræftelsesregler? 4. a) Hvorvidt kan et Fogedforbud ophæves af Fogeden, efter at det er blevet stadfæstet af Betten i Henhold til en derom anlagt Forfølgningssag? b) Hvorvidt kan et Fogedforbud anfægtes ved Appel? Eksamens o di c Del. 1) Teoretisk Opgave: Tvang som Ugyldighedsgrund. 2) Almindelig Opgave: 1. Gaardejer Bang lod indlægge elektrisk Lys i sin Gaard. Snart efter viste det sig, at der var Fejl ved Anlægget, men Tjenestekarlen, som var alene hjemme, erstattede letsindigt de ødelagte Sikringer med en fast Leder og vilde atter tænde Lyset. Derved opstod der Kortslutning, og Gaarden nedbrændte. Installatøren havde tegnet Ansvarsforsikring, der dækkede Ansvar ved Arbejde i hans Fag, og Bang havde tegnet almindelig Brandforsikring af Gaarden. Baade Installatørens øg Tjenestekarlens Adfærd maa betragtes som grov Uagtsomhed. a) Hvorvidt kan Bang af Brandforsikringen kræve Skaden paa Ejendommen dækket? b) Hvilket Krav kan der i Anledning af Skaden rejses mod Ansvarsforsikreren, og af hvem kan et eventuelt Krav rejses? 2. En Værktøj fabrikant Skov sælger den 1. Febr. 1938 til Snedkermester Brun Værktøj til en afdragsvis betalbar Købesum af 1200 Kr. med sædvanligt Ejendomsforbehold. Værktojet skal ifølge Kontrakten leveres80 tilbage til Skov, hvis Brun ikke erlægger Afdragene til aftalt Tid. Paa et Tidspunkt, da kun det halve af Købesummen er betalt, sælger Brun Værktøjet, der lindes i hans Værksted, til Direktør Kali, der ikke ved, at Brun kun har købt Værktøjet paa Afbetaling; og Kali faar Værktøjet overleveret faa Dage efter. Da Skov erfarer dette, anlægger han Sag til Vindikation mod Kali. Hvorledes skal denne Betssag afgøres? 3. Hvorvidt kan i et samtidigt, særligt Fælleseje om en bestemt fast Ejendom Flertallet af Fællesejerne træffe Bestemmelser om denne Ejendoms Salg, Pantsætning, Udlejning og Drift? 4. Hvem kan meddele eller tilbagekalde Prokura for et ansvarligt Interessentskab? 5. Landsretssagfører A, der gav Møde for en Klient B som Sagsøger i en privat Straffesag, hævede uden Aftale med denne Sagen ved Domsforhandlingens Begyndelse, idet han fejlagtigt antog, at Strafansvaret var forældet. Er dette Processkridt bindende for 5? Vil det i bekræftende Fald udelukke ham fra at anlægge ny Sag? 6. Efter at A var blevet frifundet i en Nævningesag, anlagde han Injuriesag mod en af Nævningerne i Anledning af Udtalelser, denne skulde være fremkommet med under Baadslagningen i Nævningesagen. Hvorvidt kan der i. Injuriesagen fordres eller tillades Partsafhøring af Sagsøgte og Vidneforklaring af de øvrige Nævninger og den til Baadslagningen tilkaldte Retsformand angaaende, hvad der er forefaldet under den nævnte Baadslagning? 7. Hvorvidt kan et Konkursbo anses for bundet af Uopsigeligheds- og Erstatningsklausuler i Kontrakter, der ikke kan anfægtes efter Konkurslovens almindelige Afkræftelsesregler? 8. a) Hvorvidt kan et Fogedforbud ophæves af Fogeden, efter at det er blevet stadfæstet af Betten i Henhold til en derom anlagt Forfølgnings s ag? b) Hvorvidt kan et Fogedforbud anfægtes ved Appel? 3) Konkret Opgave: Fedevarefrrmaet Th. Jespersen, hvis Indehaver var Lauritz Jespersen, blev erklæret konkurs i Oktober 1934. Blandt Konkursboets Aktiver var Firmaets Ejendom GL Kongevej Nr. 157, Frederiksberg. I Marts 1935 udlejede Konkursboet en Butiks lej lighed i denne Ejendom til et nystiftet Aktieselskab, der drev Pølsefabrikation og Viktualiehandel en detail med Lauritz Jespersen som Bestyrer af Detailforretningen. Aktieselskabet kom imidlertid i Bestance med Betaling af Lejeafgift. Den 24. Oktober 1936, da den resterende Leje pr. nævnte Dato udgjorde 1600 Kr., lod Konkursboet ved dets Kurator Landsretssagfører Binderup, Aktieselskabet udsætte ved Fogeden af de lejede Lokaler, som Konkursboet herefter aflaasede. Medens Lokalerne iøvrigt blev ryddeliggjort ved Udsættelsen, forblev — uvist af hvilken Grund — i et Udhus henstaaende dels et stort Parti Spegepølse, dels forskellige til Virksomheden horende Maskiner bl. a. en Kødhakkemaskine og en Maskine til Afskæring af Paalæg. Denne Omstændighed foranledigede følgende Tildragelser mellem Aktieselskabet og Konkursboet. Straks efter Udsættelsesforretningen blev Boets Kurator, Landsretssagfører Binderup, der indfandt sig for at syne Lokalerne, opmærksom paa Pølserne. Han ringede da til Lauritz Jespersen for at henlede hans Opmærksomhed paa Polsepartiet og udtalte, at Boet gerne saa, at dette blev afhentet, saa Lokalerne kunde blive disponible til rry Udlejning. Universitetets Eksaminer. 81 Lauritz Jespersen foretog imidlertid foreløbig ingenting. Fra Boets Side skete heller ikke videre. Forst den 24. November telefonerede Lauritz Jespersen til Landsretssagfører Binderups Kontor for at sige, at han nu vilde hente Polsepartiet og de omtalte Maskiner, og spørge, til hvilken Dag og Tid han kunde indfinde sig. Da Landsretssagføreren ikke var til Stede, fik han ingen bestemt Besked herom, men modtog Dagen efter saalydende Brev: »I Besvarelse af Deres telefoniske Forespørgsel af D. D. vedrørende det Aktieselskabet tilhorende Parti Pølser og nogle Maskiner, der henstaar i Udhuset GI. Kongevej Nr. 157, skal jeg tillade mig at meddele, at de nævnte Effekter kun vil blive udleveret til Dem mod Betaling af skyldig Husleje Kr. 1600 eller mod betryggende Sikkerhed.« Lauritz Jespersen svarede omgaaende paa Aktieselskabets Vegne og bestred Boets Bet til at nægte Udlevering. Der blev derefter fort en Bække mundtlige Forhandlinger for at opnaa en Ordning, men det lykkedes ikke at komme til Enighed. Sundhedspolitiet kom den 9. Januar 1937 under et systematisk Eftersyn af Fedevareforretninger paa Frederiksberg ogsaa til de omhandlede Butikslokaler, som Aktieselskabet havde haft til Leje. Politiets Dyrlæge fandt ved dette Eftersyn det nævnte Parti Pølser i saadan fordærvet Stand, at Pølserne blev konfiskeret som utjenlige til Menneskeføde. Den 20. Januar 1937 anlagde Aktieselskabet Retssag mod Konkursboet og dets Kurator, Landsretssagfører Binderup. Ved Aftale mellem Parterne blev saadan Ordning truffet, at der ikke var nogen processuel Hindring for at fremme Sagen, saaledes som Aktieselskabet havde paastævnet den. Aktieselskabets Paastand gik ud paa: 1. At Konkursboet tilpligtedes at udlevere de omhandlede Maskinel, og at Boet og Landsretssagfører Binderup domtes til in solidum at betale Aktieselskabet en efter Rettens Skou fastsat Erstatning for Afsavn af Maskinerne i Tiden fra 24. Oktober 1936, indtil Udlevering finder Sted, og 2. At Boet og Binderup tilpligtedes in solidum at godtgøre Aktieselskabet det omhandlede Parti Pølsers Værdi med 4000 Kr., subsidiæit et Beløb fastsat af Syns- og Skønsmænd udmeldt af Retten. Saavel Konkursboet som Landsretssagfører Binderup paastod sig frifundet, og Binderup paastod særlig, at Betingelserne for at gøre Erstatningsansvar gældende mod ham personlig i hvert Fald ikke var til Stede. Subsidiæit gjorde de gældende, at de i hvert Fald ikke kunde idømmes Erstatning for Afsavn af Maskinerne for Tiden forinden Sagens Anlæg den 20. Januar 1937, mere subsidiært i al Fald ikke for Tiden før 25. November 1936, da de nægtede Udlevering. Endvidere hævdede de sagsøgte, at der i det Beløb, de maatte blive dømt til at betale Aktieselskabet i Erstatning, skulde fradrages Pladsleje til Boet for det tilbageholdte, hvilken Pladsleje de for Pølsernes Vedkommende ansatte til 50 Kr. pr. Maaned og for Maskinernes Vedkommende til 25 Kr. pr. Maaned fra 24. Oktober 1936 at regne til Dommens Afsigelse. Aktieselskabet protesterede mod de subsidiære Paastande og bestred, at der kunde fradrages noget Beløb for Pladsleje. Under Proceduren fremførte Parterne hver især navnlig følgende Anbringender og Betragtninger: ad 1. Konkursboet hævdede, hvad Maskinerne angaar, at der ifølge gældende Bet tilkom det Tilbageholdelsesret i disse for dets Krav paa Husleje, og at Boet i hvert Fald havde erhvervet Tilbageholdelllsret, ogsaa i Maskinerne, for Krav paa Godtgørelse hos Selskabet i Anledning af, at dette trods Kurators udtalte Ønske herom havde undladt at lade Polsepartiet afhente. Aktieselskabet bestred Bigtigheden af disse Betragtninger. Universitetets Aarbog. 11 82 Universitetets Aarbog 1938—39. Der foreligger intet om, at Konkursboet paa noget Tidspunkt forinden Sagsanlæget har stillet Krav om Pladsleje for Opbevaring, og Aktieselskabet bestrider paa sin Side, at det mellem Parterne passerede kan afgive Grundlag for et saadant Krav fra Boets Side. ad 2. Hvad Pølserne angaar, benægter Konkursboet at have Ansvar for, at de blev fordærvet. Boet hævder i saa Henseende, at det har opbevaret Pølserne paa foisvarlig Vis og navnlig har fortsat med at have dem lagret, ganske som de var lagret, da Boet overtog vedkommende Forretningslokaler. Naar Pølserne tog Skade, da maa Aarsagen hertil — som Boet videre gør gældende — have været den, at de ikke efter Boets Overtagelse af Lokalerne er gjort til Genstand for saadan særlig, fagmæssig Behandling, som maatte anvendes for at holde dem friske. Aktieselskabet har imidlertid ganske undladt, navnlig ogsaa efter Modtagelsen af Landsretssagfører Binderups Brev af 25. November 1936, at give Boet Meddelelse om, at særlig Behandling som nævnt var nødvendig, og følgelig maa det tilskrives Aktieselskabets, og ikke Boets Forhold, at Pølserne blev fordærvet. Aktieselskabet gør herimod gældende, at det maatte være Konkursboets egen wSag, naar det — tilmed ulovligt — tilbageholdt Pølserne, da i enhver Henseende at behandle dem saaledes, som det efter deres Beskaffenhed var paakrævet, og at Mangel paa fornøden faglig Indsigt i saa Henseende ikke kan fritage Boet for dets af Tilbageholdelsen af Pølserne følgende Ansvar for Opbevaringen af disse. Det maa anses bevist, navnlig ved Vidneforklaring afgivet af Aktieselskabets Ekspedient, Hans Møller, at Landsretssagfører Binderup Dagen efter Udsættelsesforretningens Foretagelse talte med Møller om, at Pølserne maaske nok tiltrængte Tilsyn. Men efter Mollers Forklaring kom det ikke til nogen ligefrem Aftale mellem ham og Binderup cm, at han (Møller) skulde foretage saadant Tilsyn, hvad han da heller ikke har gjort. Landsretssagfører Binderup har under Partsafhøring af ham ikke afgivet nogen bestemt Imodegaaelse af Mollers Vidneforklaring. Det var under Sagen ikke muligt at faa dette Punkt klart oplyst. Det er under Sagen godtgjort, at Polsepartiet endnu den 25. November, da Lauritz Jespersen forlangte det udleveret, var fuldstændig friskt. Landsretssagfører Binderup har endelig til Begrundelse af sin Paastand om Frifindelse i hvert Fald af ham personlig foi Erstatningsansvar gjort gældende, at han ikke har udvist saadant uagtsomt Forhold, at der er Føje til at lade ham hæfte personlig for den Erstatning, som Konkursboet maatte findes pligtig at udrede. Der er under Sagen Enighed mellem Parterne om, at forsaavidt der tilkendes Aktieselskabet Erstatning, da skal Konkursboets tilgodehavende Huslejekrav, 1600 Kr., afkortes i denne Erstatning. Der ønskes en begrundet Udvikling af, hvorledes den foreliggende Retstvist bliver at afgøre, derunder Vurdering af, hvad der fra hver af Parternes Side er fremført til Begrundelse af deres Paastande. 83 Sommeren 1939. Eksamens 1ste Del. 1. Da en af Gaardejer A's Heste var blevet syg, spurgte han Hestehandler B, om han eventuelt kunde kobe en Hest, hvortil denne svarede, at han for Tiden ikke havde nogen Hest til Salg, men at han foreløbig kunde laane A en Hoppe, idet han haabede om kort Tid at kunne skaffe ham en Hest. A laante saa Hoppen, men nogle Dage efter at han havde modtaget den, blev den pludselig syg og døde. A var uden Skyld i Hestens Sygdom og Død. B krævede imidlertid Erstatning for Hesten hos A. Maa der gives B Medhold heri? 2. I hvilket Omfang kan Underpantsætteren raade og disponere over den pantsatte Løsøreting eller faste Ejendom med Tilbehør? 3. Grosserer H har meddelt sin Bank, at hans Bogholder B har Fuldmagt til at underskrive Checks paa hans Vegne. Bogholderen benytter sin Fuldmagt til at betale sin private Husleje med en Check underskrevet Grosserer H ved B, men inden Checkens Indfrielse faar Grossereren Meddelelse om det stedfundne Misbrug af Fuldmagten, hvorfor han giver Banken Ordre til ikke at indfri Checken. a) Kan Checkmodtageren faa Banken dømt til at indfri Checken? b) Kan han gøre Begres mod Grosserer H for manglende Betaling? 4. Hvorvidt er der Grundlag for — trods Ordlyden af L. 18. April 1925 § 5 — at antage, at det ikke er enhver Erhvervelse af en fremmed Statsborgeiret, der medfører de i § 5 hjemlede Virkninger? 5. Hvorvidt kan en Minister drages til Ansvar for Udførelsen af en kongelig Beslutning, der ikke er kontrasigneret af ham selv, men af en anden Minister? 6. Er en Aftale mellem en Kommunalbestyrelse og et Forsikringsselskab, hvorefter Selskabet skal yde Kommunen et Laan, bindende for Kommunen hvis a) Tilsynsmyndigheden nægter at godkende Laanet? b) Kommunalbestyrelsen har opnaaet Godkendelse af Laanet paa Grundlag af urigtige Oplysninger, og Tilsynsmyndigheden af den Grund annulerer Godkendelsen? 7. Hvilke Personer kan ved deres Handlinger eller Undladelser paadrage Staten folkeretligt Ansvar? Eksamens 2den Del efter kgl. Anordning af 11. April 1931. A. Strafferet. 1. Den 1. Februar 1938 dekreterede et Arbejderforbund lovlig Strejke hos Grosserer Chr. Larsen for at faa ham til at underskrive en Overenskomst om Lønvilkaarene for de hos ham beskæftigede Arbejdere. I et lokalt Dagblad for den 1. Marts s. A. fandtes en af Forbundets Formand F underskrevet Meddelelse om, at der var iværksat Strejke hos Grosserer Larsen for at skaffe de hos ham beskæftigede Arbejdere taalelige Lønvilkaar. Det oplystes — overensstemmende med Sandheden — at Forbundet gennem flere Aar havde søgt at formaa Larsen til at underskrive en Overenskomst, men at Forbundets Taalmodighed nu var bristet. Det forbødes derfor Organisationens Medlemmer at tage Arbejde hos Larsen, og det oplystes samtidig, at Grossererens malpropre Bogholder 84 Universitetets Aarbog 1938—39. Aksel Ditlevsen, Vingaardsstræde 17, sled hæderligt i det paa Arbejdspladsen for at bringe Grossereren ud af den Klemme, hvori han var kommet. Baade Grosserer Larsen og Ditlevsen anlægger Sag mod F med Paastand om Straf for Krænkelse af Privatlivets Fred og Ærefornærmelse. Hvorvidt kan disse Paastande tages til Folge? 2. Den 1. Februar 1938 blev der i Kiel truffet en Aftale mellem den i Ribe bosiddende danske Handelsmand H og den i Kiel boende Tysker T om Eftergorelse af danske Svinekort, som H, naar de forelaa trykte, skulde søge at afsætte her i Landet til Fordel for dem begge. Efter at H havde afgivet et ægte Svinekort til T, rejste han samme Dag hjem til Ribe. Den 2. Februar bestilte T hos en Bogtrykker i Kiel Trykning af 1000 Stkr. Svinekort efter det ham af H leverede ægte Kort. Bogtrykkeren fattede imidlertid Mistanke og anmeldte Sagen til Politiet, som den 3. Februar anholdt T. Efter sin Hjemkomst til Ribe fortrod II, hvad han havde indladt sig paa, idet han ansaa hele Foretagendet for at være alt for risikabelt. Uden at kende noget til, hvad der var passeret i Kiel, tilskrev han den 4. Februar T, at de skulde opgive Planen, og at T skulde sende ham det ægte Svinekort tilbage. Hvorvidt kan II og T straffes efter dansk Ret, eventuelt hvorledes? 3. Hvorvidt har Gerningsmandens Motiver til Forbrydelsen strafferetlig Betydning? B. Privatret, 1. Afdeling. 1. 1 Foraaret 1937 blev Valdemar Plansen, der er fodt 18. Februar 1918, ansat som Kontorist hos Firmaet Alexander Kielberg & Co. Ved Juletid blev det meddelt Hansen, at han i Overensstemmelse med hans derom fremsatte Ønske i 3 Maaneder skulde prove at rejse som Repræsentant for Firmaet. Dette regnede med, at han skulde sælge for ca. 6000 Kr. maanedlig, og det aftaltes, at han skulde have en Provision af 10 pCt. af Salget. Foruden Dækning af Rejseudgifter skulde Firmaet som Forskud paa Provisionen udbetale Hansen 125 Kr. pr. Uge, der vilde blive debiteret hans Konto. Fra Januar til April 1938, da han fratraadte, rejste Hansen som Repræsentant for Firmaet og oppebar i den Tid — foruden Dækning af Rejseudgifter — 125 Kr. om Ugen. Firmaet indstævnede derefter Hansen ved hans Værge til Betaling af et Beløb af 864 Kr. 41 Øre, som Hansen havde faaet udbetalt som å conto Provision, men som han ikke havde kunnet indtjene ved de af ham optagne Ordrer. Værgen paastod Frifindelse under Henvisning til Hansens Umyndighed. Hvilket Udfald maa Retssagen faa? 2. Under 23. Marts 1934 meddeler Overpræsidenten i København i Medfør af § 52 i Lov om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning af 30. Juni 1922 Urtekræmmer Sven Lorentzen og Hustru Separationsbevilling paa de af Ægtefællerne aftalte Vilkaar, hvorefter Manden beholder hele Fællesboet og ikke svarer noget Underholdsbidrag til Hustruen, hvilke Vilkaar ogsaa skulde gælde for en senere Skilsmisse. 1 Oktober 1935 udfærdiges der Skilsmissebevilling paa de for Separationen gældende Vilkaar. Januar 1936 anlægger Hustruen Retssag mod sin fraskilte Mand, som hun paastaar domt til at betale hende et Beløb af 16.000 Kr. samt tilpligtet at udrede Underholdsbidrag til hende efter Overøvrighedens nærmere Bestemmelse. Til Begrundelse for det første Krav anfører hun, at det har vist sig, at Manden nu har en Formue paa mindst 32.000 Kr., Universitetets Eksaminer. 85 og at han ved Separationen svigagtig har opgivet, at hans Aktiver og Passiver lige gik op mod hinanden. Med Hensyn til Underholdsbidraget er hendes Begrundelse for Paastanden, at hun, der tidligere havde været Damefrisorinde og gik ud fra, at hun efter Separationen paany vilde kunne faa Arbejde ved dette Fag, til Stadighed har været arbejdslos. Manden paastaar sig frifunden. Hvad angaar Formuen, tor han ikke benægte, at han ved Separationen havde en Formue paa ca. 24.000 Kr., som han ikke havde fortalt Hustruen noget om. Hvilket Udfald maa Retssagen faa? 3. Under Mandens Forretningsrejse til U. S. A. yder en Stedmoder af sin Bodel sin voksne Stedsøn A en Forstrækning paa 10.000 Kr. for at redde A for en truende Fallit. Hun opretter i den Anledning et Dokument, hvori hun bestemmer, at de 10.000 Kr. vil være at afkorte i A's Arv efter hans Fader. Kort Tid efter dør A's Fader uden at være bekendt med Forholdet. I Dødsboet opstaar Disput mellem A og hans Helbrødre B og C. A indrømmer at have modtaget de 10.000 Kr. af Stedmoderen, men protesterer mod, at de afkortes i hans Fædrenearv, idet han henviser til, at der ikke herom er truffet nogen Aftale mellem ham og Stedmoderen, og at denne ikke ensidigt har været beføjet til at træffe Bestemmelse herom. En Opgørelse viser, at Værdien af afdødes Bodel er 157.864 Kr., medens Værdien af Enkens Bodel er 124.000 Kr. Hvorledes vil Disputen være at afgøre? 4. En Ægtemand, der lever i Formuefællesskab med sin Hustru, har indsat denne som begunstiget i en af ham tegnet Livsforsikring uden at meddele hende noget herom. Hvorvidt hører Forsikringssummen til Fællesboet, naar Enken straks skifter med Mandens Arvinger? Eksamens 2den Del efter kgl. Anordning af 13. Juli 1937. A. Stralferet: Spørgsmaal 1, 2 og 4 samme Sporgsmaal som Spørgsmaalene 1, 2 og 3 ved Eksamens 2den Del efter kgl. Anordning af 11. April 1931 (se ovenfor Side 83). Spørgsmaal 3: M og hans Hustru H, der levede i fuldstændigt Formuefællesskab, drev i Forening Pensionat i deres fælles Hjem. H indlod sig i kønsligt Forhold til K, og under M's langvarige Ophold paa Hospital likviderede II og K Pensionatsvirksomheden og bortsolgte uden M's Vidende og Vilje hele Indboet, deriblandt et Spisestuemøblement, der var købt paa Afbetaling med sædvanligt Ejendomsforbehold, samt endvidere M's Smokingsæt og Cykle. Den indvundne Købesum, ca. 1500 Kr., brugte II og K til egen Fordel, hvoreftei M intet ejede. Hvorvidt kan II og K straffes? B. Retspleje. 1. En Dommer A i Københavns Byret beskikkedes til som Kommissionsdommer at forestaa Undersøgelsen mod B, der sigtedes for en Række strafbare Forhold. I Forbindelse med denne Undersøgelse afsagde Dommeren en Kendelse, hvorved B underkastedes Varetægtsfængsling. Efter Undersøgelsens Afslutning blev der rejst Tiltale mod B ved Københavns Byret. 86 Universitetets Aarbog 1938—39. Kan der rejses Indsigelse mod A's Habilitet til at paadømme Sagen som Dommer i Byretten? 2. A laante B 300 Kr. Der oprettedes skriftlig Overenskomst, hvorefter Beløbet skulde betales tilbage en Maaned efter Modtagelsen. I Overenskomsten hed det bl. a.: »Som Sikkerhed for Belobet overdrager B Ejendomsretten i sin Adler Vogn Nr. 9300 K til A ... og vil Vognen saaledes tilhøre A, saafremt Belobet ikke tilbagebetales til ovennævnte Dato . . .«. Da Beløbet ikke betaltes trods Paakrav, og Vognen heller ikke blev udleveret, begærede A sig ved Fogden indsat i Vognen. Bør Fogden efterkomme Begæringen? 3, A anmeldte i B's Konkursbo en Fordring paa 1500 Kr. og modtog Meddelelse fra Skifteretten om, at Fordringen godkendtes. Efter at A havde modtaget 10 Procent i Dividende, og Bobehandlingen var sluttet, anlagde han Sag mod B til Betaling af Restbeløbet samt til Betaling af en Fordring, som ved en Fejltagelse ikke var blevet anmeldt i Konkursboet. B paastod Frifindelse, idet han med Hensyn til den førstnævnte Fordring gjorde gældende, at denne med Urette var blevet godkendt af Skifteretten, og med Hensyn til den sidstnævnte Fordring hævdede, at denne var bortfaldet, da den ikke var blevet anmeldt i Konkursboet trods et af dette udstedt Proklama, der nu var udløbet. Endvidere nedlagde B Paastand paa, at A tilpligtedes at tilbagebetale de af ham oppebaarne 150 Kr., som med Urette var blevet ham udbetalt af Konkursboet. A krævede denne Paastand afvist. Hvorledes bør Striden afgøres? Eksamens 3die Del. 1) Teoretisk Opgave: At udvikle de vigtigste for Retsforholdet mellem Naboejere efter dansk Ret gældende Regler, derunder Spørgsmaalet om Erstatningsansvar. 2) Almindelig Opgave: Efter kgl. Anordning af 11. April 1931. Sporgsmaal 1, 3 øg 4 samme Spørgsmaal som i Retspleje ved Eksamens 2den Del eftei kgl. Anordning af 13. Juli 1937 (se ovenfor Side 85). De øvrige Spørgsmaal: 2. En Sagsøger, der havde tabt sin Sag for Underretten, betalte umiddelbart før Eksekutionsfiistens Udløb de ham paalagte Sagsomkostninger, efter at hans Sagfører havde modtaget et Brev fra Modparten, hvori forespurgtes, om Beløbet vilde blive betalt af Sagføreren, eller om der skulde rettes Henvendelse direkte til Parten. Har Sagsøgeren ved sin Handlemaade afskaaret sig fra at iværksætte Anke? 5. Hvorvidt bortfalder kontraktsbestemte Panterettigheder ved Forældelse? 6. En Trælasthandler i København købte af et svensk Savværk en Del Tømmer i bestemte Dimensioner fob Hernosand at betale mod Konnossement. Straks efter Ankomsten til København begyndte Skibet at oplosse Tommeret paa Kajen, og Køberen, som i anden Anledning var til Stede, saa straks, at Tømmeret havde helt andre Dimensioner end aftalt. Under Henvisning hertil nægtede han at indløse Konnossementet, da det samme Dag blev præsenteret for ham igennem en Bank, og hævede Købet. Savværket protesterede og lod Tømmeret sælge ved Mægler efter Reglerne i Lov om Køb § 25 og sagsøgte Køberen til Betaling af Prisdifferencen. Universitetets Eksaminer. 87 Under Sagen hævdede Sælgeren, at Koberen havde været forpligtet til at indløse Konnossementet uden Hensyn til Tommerets Ukontraktmæssighed, der skyldtes en Fejltagelse, som Sælgeren ikke havde opdaget ved Afsendelsen. løvrigt blev det oplyst, at det leverede Tømmer havde lige saa stor Værdi, som en kontraktmæssig Levering vilde have haft. Hvorledes maa Sagen afgøres? Vilde det gøre nogen Forskel, at Kontrakten ikke havde udtalt, at der skulde betales mod Konnossement? 7. Vekselerer V havde i Oktober 1938 som Kommissionær for E købt en Aktie, der lød paa Ihændehaveren. Samme Dag solgte han i eget Navn Aktien til K, paa hvis Vegne Handelen blev indgaaet af hans Prokurist, der var i god Tro og straks betalte Kobesummen. Dagen efter, medens V endnu laa med Aktien, og inden K selv havde faaet Meddelelse om Købet, anmeldte E, der havde opdaget det passerede, at Aktien tilhørte ham. Der ønskes en Betænkning om, hvorvidt Aktien maa tilkendes E eller K. 8. Hvad Betydning har det, at Generalforsamlingen i et Aktieselskab godkender Aarsregnskabet og meddeler Ledelsen Decharge? Kan Medlemmer af Bestyrelsen deltage i Afstemning angaaende Godkendelse af Regnskabet og Meddelelse af Decharge? Efter kgl. Anordning af 13. Juli 1937. Spørgsmaal 1—4 samme Sporgsmaal som i Privatret, 1. Afdeling, ved Eksamens 2den Del efter kgl. Anordning af 11. Api il 1931 (se ovenfor Side 84). Spørgsmaal 5^—8 samme Spørgsmaal som i den almindelige Opgave ved Eksamens 3die Del efter kgl. Anordning af 11. April 1931 (se ovenfor Side 86). 3) Konkret Opgave: Den 5. November 1926 oprettede de barnløse Ægtefæller, Revisor Viktor Andersen og Hustru, et Testamente, hvorefter den Længstlevende af dem ved den andens Død som uindskrænket Ejer skulde beholde deres hele Fællesbo, der ved den Længstlevendes Død skulde deles lige mellem deres 2 tidligere Plejebørn, Frk. Astrid Lange og Handelsgartner i Næstved Hans Olsen. I en den 10. Juli 1927 dateret Kodicil bestemte Ægtefællerne, at saafrcmt Hustruen maatte blive den Længstlevende, skulde der ved Mandens Død i Overformynderiet indsættes 10.000 Kr. til livsvarig Rentenydelse for hans Søster, Frk. Valborg Andersen, efter hvis Død Kapitalen, saafrcmt Hustruen til den Tid maatte leve, skulde forblive i Overformynderiet til Rentenydelse for hende, for ved sidste Rentenyders Død at tilfalde deres 2 nævnte Plejebørn med Halvdelen til hver, idet Testamentet af 5. November 1926 iøvrigt opretholdtes. Revisor Andersen afgik ved Døden den 6. December 1928, og Enken overtog i Henhold til Testamentet Fællesboet, efter at der i Overformynderiet var indsat 10.000 Kr., overensstemmende med Kodicillen af TO. Juli 1927 til Rentenydelse for Frk. Valborg Andersen. Denne døde i Oktober 1930. I 1932 blev Gartner Olsens Bo ved Næstved Købstads Skifteret taget under Konkursbehandling, der blev sluttet den 20. September 1933 ved en -Repartition, der ikke gav Dividende til de uprivilegerede Kreditorer. Den 1. Oktober s. A. overgav Olsen til Enkefru Andersen et af ham samme Dag underskrevet Dokument af saalydende Indhold: »Undertegnede giver herved Afkald paa enhver Ret, der er tillagt mig ved mine Plejeforældres Testamente af 5. November 1926 med tilhørende Kodicil af 10. Juli 1927, saaledes at min Plejemoder skal have fri Raadighed til ved Testamente at disponere over enhver mig ved samme tillagt Ret og Andel«. Universitetets Aarbog 1938—39. Den 8. Oktober s. A. oprettede Enkefru Andersen et Testamente, hvori hun bestemte, at hendes samlede Efterladenskab ved hendes Dod skulde deles ligeligt mellem Frk. Astrid Lange og Gartner Hans Olsens eneste Barn, den 2-aarige Thorvald Olsen, hvem ogsaa Halvdelen af den i Overformynderiet til Rentenydelse for hende indestaaende Kapital skulde tilfalde. Den 15. Oktober s. A. afgik Enkefru Andersen ved Doden, og hendes og tidligere afdøde Mands Fællesbo blev taget undei Behandling af Frederiksberg Birks Skifteret, til hvem ogsaa den i Overformynderiet indestaaende Kapital blev afleveret. I December Maaned s. A. indgav Hans Olsens Svoger, der var Hovedkreditor i hans Konkursbo, en Begæring til Næstved Købstads Skifteret, dels om Genoptagelse af det tidligere Konkursbo, dels om ny Konkurs. Mod denne Begæring protesterede Olsen; men efter indgaaende Procedure blev Begæringen taget til Eolge ved Skifterettens Kendelse af 4. Januar 1934, der i sine Præmisser udtaler, at det efter det oplyste maa antages, at der vil tilfalde Boet Arv efter Enkefru Andersen og tidligere afdode Mand, og denne Afgørelse blev stadfæstet i Henhold til Grundene ved Østre Landsrets Kendelse af 15. Februar s. A. A. Under Behandlingen af Revisor Andersens og Hustrus Fællesbo nedlægger Næstved Købstads Skifteret, som behandlende Gartner Olsens Konkursbo, den Paastand, at Enkefru Andersens seneste Testamente af 8. Oktober 1933 og det til Grund herfor liggende Afkald fra Olsen kendes ugyldigt, og at sidstnævnte anerkendes som Arving i Boet efter Testamentet af 1926 med Kodicil af 1927, samt at den Arv, der saaledes vil tilfalde ham, udlægges til Konkursboet. Der er mellem Parterne Enighed om, at Arvebeholdningen i Boet, afset fra Kapitalen i Overformynderiet, vil andrage Netto ca. 40.000 Kr., og at denne Arv i sin Helhed vil være at anse som falden ved Enkefru Andersens Dod. Subsidiært paastaar samme Skifteret, at der til Konkursboet udlægges 5.000 Kr,, nemlig Halvdelen af den fra Overformynderiet modtagne Kapital, der maa betragtes som Arv, falden ved Revisor Andersens Dod, hvilket sidste der ogsaa mellem Parterne, for at simplificere Proceduren, er opnaaet Enighed om. Konkursboet har til Støtte for sine Paastande anført følgende: a. Sagen maa i sin Helhed anses endelig afgjort i Konkursboets Favør ved Østre Landsrets Kendelse af 15. Februar 1934, der blev afsagt efter en indgaaende Procedure om de samme Sporgsmaal, som nu er Genstand for Disput. b. Dokumentet af 1. Oktober 1933 maa være uden Gyldighed af følgende Grunde: 1. fordi Afkaldet, hvilket er in confesso, ikke er indgaaet med begge Testatorerne. 2. fordi Gartner Olsen den 1. Oktober 1933 ikke var kompetent til at disponere over nogen ham tilfaldende Arv, eftersom han ikke havde faaet sit Bo extraderet til fri Raadighed. 3. fordi Dispositionen af 1. Oktober 1933 baade i sig selv og i Forbindelse med Testamentet af 8. s. M. er afkræftelig i Henhold til Konkurslovens Kap. 4, og subsidiært, fordi den er omstødelig som havende haft til Formaal at unddrage Konkursboet et dette rettelig tilkommende Aktiv. Gartner Olsen erkender, at han den 1. Oktober 1933 var og stadig er insolvent, men iøvrigt bestrider han Punkt for Punkt Rigtigheden og Betydningen af de af Konkursboet her opstillede Grunde og Betragtninger og paastaar i Henhold til denne sin Procedure, at de paagældennde Dispositioner 89 kendes gyldige, og at der udlægges fuld Arv til hans Son i Henhold til Testamentet af 1933. Hvad særlig angaar Konkursboets Paastand ad A litr. b Nr. 2 gor han gældende, at selv om hans Bo ikke havde været sluttet den 1. Oktober 1933, vilde han dog have været kompetent til at disponere, som sket, hvilket Konkursboet bestrider. Subsidiært tiltræder han den af Konkursboet nedlagte subsidiære Paastand. B. Frk. Astrid Lange, der er indtraadt som Part" i Disputen, paastaar hele Boets Beholdning, altsaa ialt ca. 50.000 Kr., udlagt til sig. Hun gør gældende, at det af Gartner Olsen afgivne Arveafkald, med Hensyn til hvis Gyldighed hun tiltræder Olsens Procedure, maa have til Følge, at hun er blevet eneste Arving til hele Fællesformuen i Henhold til Testamentet af 1926 med Kodicil af 1927, idet Enkefru Andersen har været uberettiget til senere at indsætte nogen ny Arving i Olsens Sted, og at det i denne Henseende maa være uden Betydning, at den nye Arving er Olsens Søn, da Testamentet af 1926 med Kodicil ikke omtaler de indsatte Personers Arvinger. Saavel Konkursboet som Olsen protesterer imod, at denne Frk. Langes Paastand tages til Følge, idet Olsen særlig anførei, at naai der ikke i Testamentet af 1926 med Kodicil nævnes noget om de indsatte Arvingers Børn, finder dette sin naturlige Forklaring deri, at Frk. Lange ved dets Oprettelse var ca. 40 Aar og ugift, og at han selv, der var i samme Alder, dengang havde levet 12 Aar i barnløst Ægteskab, og først efter sin dalevende Hustrus Død har han i nyt Ægteskab faaet Sønnen Thorvald. Frk. Lange bestrider ikke Rigtigheden af disse faktiske Oplysninger; men hun hævder, at de er uden Betydning for Testamentets Forstaaelse og for Sagens Afgørelse i det hele. Der ønskes en Undersøgelse af samtlige i Sagen rejste Spørgsmaal og derunder en af Grunde ledsaget Besvarelse af, hvorledes Disputen vil være at afgøre. |3. Statsvidenskabelig Eksamen. Vinteren 1938—39: Der indstillede sig 9, 9 fuldendte Eksamen. Sommeren 1939: — — - 18, 17 lait indstillede sig 27, 26 fuldendte Eksamen. Af disse fik 15 Første Karakter, 11 Anden Karakter. Vinteren 1938—39. Andersen, Paul Frode Nyboe (1932) 234 Første Bredsdorff, Jørgen (1932). . . 209 Første Kaaber, Kaj Georg (1930) . . 187% Anden Møller, Viggo Georg (1933) . 192% Anden Pedersen, Erling Albert Hjolund (1931) . 1971/2 Første Præstholm, Vagn (1931). . . . 186% Anden Sindbjerg-Hansen, Karen Johanne (1932) 210 Første Skjerbæk, Gunnar Martin Vilhelm (1933) 226% Første Thorbek, Niels (1930) 195 Første Sommeren 1939. Antonsen, Poul Kristian (1932) 190 Anden Boserup,WilliamNicolai(1934) 210% Første Christensen, Frode Peder Børge (1929) 186 Anden Dahlgaard, Poul (1933) 214% Første Engberg, Einer (1932) 206 Første Graaskov, Harald Nielsen (1931 ) 181 Anden Hansen, Lars Børge (1932) . 186% Anden Ilsager, Holger (1933) 186% Anden Jacobsen,AndersMartin(1932) 195% Første Johansen, Søren Christen (1932 ) 199% Første Kongerslev, Carl Georg (1933) 175% Anden Larsen, Carl Aage (1933) . . . 191 Anden Muller, Otto (1933) 207 Første Normann, Henning (1930).. 195 Første Poulsen, Gert Ulrik (1932).. 206 Første Ramm, Peter Godfred (1931) 200% Første Rasmussen, Tove (1931).... 182 Anden Universitetets Aarbog. 12 90 Universitetets Aarbog 1938—39. Skriftlige Opgaver. Eksamens 1ste Del. Vinteren 1938—39. 1) Nationaløkonomi: 1. Hvilke Skatter egner sig fortrinsvis for henholdsvis Stat og Kommune? 2. De vigtigste Indvendinger mod Købekraftsparitetsteorien. 2) Borgerlig Ret: 1. Hvad gaar Sætningen »pater est quem nuptiæ demonstrant« ud paa, og i hvilket Omfang kommer den til Anvendelse ved Afgørelsen af Børns Ægthed? 2. Hvilke er Hovedbetingelserne for et Erstatningsansvar efter D. L. 3—19—2? 3. I April 1920 indgik Gaardejer A Ægteskab med sin Husholderske. Der oprettedes ingen Ægtepagt. I 1926 blev der i Ægteskabet født et Barn og et halvt Aar efter døde A. Fru A fik Boet udleveret til Hensidden i uskiftet Bo. Den 14. Maj 1938 kvæstedes saavel Barnet som Fru A ved en Automobilulykke. Barnet døde samme Dag, Fru A 3 Dage senere. Fru A's nærmeste Slægtninge var to Brødre, Gaardejer A's nærmeste Slægtning var en Søster. Hvorledes bliver den arveretlige Opgørelse? Sommeren 1939. 1) Nationaløkonomi: 1. Sammenlign Indtægterne af Jord og Kapital. 2. Trust- og Karteldannelsens Virkninger og Statsmagtens Stilling hertil. 2) Borgerlig Ret: 1. Automobilhandler S i Korsør solgte paa Afbetaling med Forbehold af Ejendomsretten en Vogn til den i København bosatte Kj, der ved Handelens Indgaaelse opgav at være Købmand. Kj solgte 14 Dage efter Vognen til K2, der faa Dage efter videresolgte den til Firmaet X & Y i Silkeborg, som fra Butik og Udstillingslokale drev Handel med Automobiler. Firmaet solgte endelig Automobilet til Kg. Da K1 imidlertid havde undladt at betale Afdrag til S, hvilket ifølge Kontrakten bevirkede, at hele Restkøbesummen var forfalden til Betaling, krævede S i Henhold til det af ham tagne Ejendomsforbehold Automobilet udleveret hos K3. Hvilke Synspunkter kan S og Kg anføre for og imod en Udlevering af Vognen? 2. Paa hvilke Hovedpunkter adskiller en Skilsmisses Virkninger sig fra en Separations? 3. Hvilke Regler gælder der om Frembringelse og Tilvækst? Eksamens 2den Del. Vinteren 1938—39. 1) Nationaløkonomiens Teori: Konkurrencens Former og Betydning for Prisdannelsen i Nutiden. 2) Natinaløkonomiens Politik: 1. Ved hvilke finanspolitiske Midler kan det offentlige bekæmpe Konjunkturbevægelser og dermed følgende Arbejdsløshed? 2. Særlige Problemer ved offentlig Priskontrol i Detailhandelen. 3) Statistik: Beregn efter et Par forskellige Metoder et Indekstal til Belysning af Forandringerne i Kapitelstaksterne for Aaiene 1921—36 og sammenlign Resultaterne. 91 4) For Kandidater, der har valgt Formueret: Hvorvidt kan der udenfor Kontraktsforhold indtræde Erstatningsansvar for Skade, som uden nogens Fejl er hidført ved en farlig Handling? 5) For Kandidater, der har valgt Statsforfatningsret, Forvaltningsret, Næringsret og Folkeret: En Gennemgang af de forskellige Grunde, der kan bevirke en Forvaltningsakts Ugyldighed, med Henblik paa Sporgsmaalet om Ugyldigheden har Karakter af Nullitet eller Anfægtelighed. Sommeren 1939. 1) Nationaløkonomiens Teori: Hvilke Omstændigheder bestemmer Rentefodens Bevægelser over længere Tidsrum? 2) Nationaløkonomiens Politik: 1. Hvilke Synspunkter kan anføres vedrørende Opsamling af Reserver indenfor Socialforsikringen? 2. De geografiske Forholds Betydning for Danmarks Trafiksystem. 3) Statistik: Der ønskes en Fremstilling af Landbrugsarealets Anvendelse paa Ejendomme af forskellig Størrelse, dels naar Størrelsen af det landbrugsmæssigt benyttede Areal, dels naar Grundværdien tages som Udtryk for Ejendommens Størrelse. 4) For Kandidater, der har valgt Formueret: Reglerne om Skyldovertagelse. 5) For Kandidater, der har valgt Statsforfatningsret, Forvaltningsret, Næringsret og Folkeret: Dei ønskes en Foitolkning af Grundlovens § 2, 1. og 2. Pkt. T. Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik. Vinteren 193&—39: Der indstillede sig 1, 1 fuldendte Eksamen. Sommeren 1939: — — - 5, 5 lait indstillede sig 6, 6 fuldendte Eksamen. Af disse fik 4 Laudabilis, 1 Haud illaudabilis Imi gr. og 1 Haud illaudabilis 2di gr. Vinteren 193S—39. Sommeren 1939. Munk, Knud Valdemar Gudmundsson, Kristjån (1936) 237 Laud. Gudmundur (1931) 243 Laud. Hald, Anders Hjorth (1932) 284 Laud. Laub-Pedersen, Merzy (1931) 206 Haud ill. 2. Lomholt, Knud Erik (1934) 218 Haud ill. 1. Prior, Karen (1931) 240 Laud. Skriftlige Opgaver. Eksamens 1ste Del. Vinteren 1938—39. Matematik. I. 1. Angiv Definitionsomraadet for Funktionen f (x,y) = l. (9 — x2 — y2) + Arc tg (x ~ y) + x2y + ~ y2 + 71 — 21.2 2 4 og find ved Anvendelse af Taylors Grænseformel et Polynomium P (x, y) af 2den Grad, der i Punktet (x, y) = (\, 2) har samme Værdi og samme partielle Afledede af 1ste og 2den Orden som Funktionen / (x, y). Vis 92 Universitetets Aarbog 1938—39. dernæst, at Ligningen z = P (x, y) i et retvinklet Koordinatsystem (XYZ) fremstiller en hyperbolsk Paraboloide, og angiv dennes Beliggenhed i Systemet (XYZ). 2. Idet a er et positivt Tal og / {x, y) forudsættes kontinuert i det ved Ulighederne 0 log c log q „_x1 log Cj + log B1 — log + logy —logTi il og c ' hvor de mærkede Bogstaver betegner de ny Konstanter og Vaiiable, gaar tEx over til tlEXl . Hvilken Relation bestaar der herefter mellem de ophoiende kontinuerte Livrenter i de to Grundlag? Benyt den fundne Relation til ved Hjælp af 0M(5) Tavlen at beregne a50 til 3| %, naar Dødelighedstavlen er Z)M(5). Der forlanges blot lineær Interpolation. 2. En 30-aarig Mand ønsker en Livsforsikring med dobbelt Udbetaling og livsvarig Præmie; Udbetalingen i levende Live skal finde Sted om 15 Aar. Kan Selskabet indgaa herpaa? Hvis ikke, ønskes Deres Mening om, hvilket Tilbud Selskabet kan gøre den forsikringssøgende, naar det skal være saa imødekommende som teknisk forsvarligt. Grundlag: Danmark's Grundtavler, 4 %. Det er tilstrækkeligt at regne kontinuert. 3. Bevis Uligheden Ax < — og find den tilsvarende Ulighed i det diskontinuerte Tilfælde. ' + Forsikringsmatematik (8 Timer). Undersøg ved hensigtsmæssigt valgte numeriske Eksempler, om man i nogen af de til Raadighed staaende Formler kan faa en brugelig Tilnærmelse til Præmien for den ophorende Invaliditetsrente ved at erstatte med /x. xn Hvilken Tilnærmelsesformel faar man herefter for ? Belys dens Brugx n | barhed ved et Par numeriske Eksempler. Grundlag DPM 4 %. lagttagelseslære. 1. Lad der være anstillet 4 Gentagelsesforsøg, hvor kun 0 og 1 kan optræde som Resultat, og lad Udfaldet være blevet 2 Nuller og 2 Ettaller, Rækkefølgen ligegyldig. Beregn de 4 første Middelmomenter samt deres Universitetets Eksaminer. 97 præsumptive Værdier. Er disse sidste brugbare som Tilnærmelser til de sande Værdier? 2. Ved et Spil er der Sandsynligheden v for vnndet Spil, som tæller 1 Point, Sandsynligheden r for Remis, som tæller ^ Point, og Sandsynligheden t for tabt Spil, som tæller 0 Point; andre Muligheder findes ikke. Find Sandsynligheden for i 9 Partier at opnaa hojst 2 Points. Hvor stor bliver denne Sandsynlighed, dersom dei er samme Sandsynlighed for at vinde og tabe, og Sandsynligheden for Remis er 3. Idet ov o2 og o3 er baandfri Iagttagelser med typiske Fej Hove og de respektive Vægte 3, 7 og 4, findes alle de lineære Funktioner, som er fri af de to Funktioner J21 = 27 Oj + 50 o2 -f 12O3 J72 = 88 o1 -f 33 o2 + -8O3 og har Middelfejlen 1. Nationaløkonomi: 1. Efterspørgslens Betydning for Prisdannelsen. 2. Bankkoncentration. Statistik (6 Timer): Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens 2den Del (se Side 91). Obligationsret: Samme Opgave som i Formueret ved Statsvidenskabelig Eksamens 2den Del (se Side 91). Statistik (8 Timer): En Befolkning, hvis Størrelse og Sammensætning ikke ændres ved Vandringer, og i hvilken ingen bliver ældre end M Aar, har en stabil Aldersfordeling, der i et Koordinatsystem med Alderen som Abscisse fremstilles ved en ret Linie. Undersøg, hvorledes Dødeligheden i denne Befolkning afhænger af Alderen, og vis, at der maa findes en ved den maksimale Livslængde M bestemt højere Grænse for den Hastighed, hvormed Folketallet kan vokse, og angiv den Relation, der maa bestaa mellem denne Væksthastighed, M og Middellevetiden e tor nyfødte, samt hvor mange Procent af M denne Middellevetid i det højeste kan blive. Vælg endelig efter danske Erfaringer fra de senere Aar passende Værdier for M og e, og sammenlign derefter Fødselshyppighed, Dødelighed, Tilvækstforhold samt saavel Befolkningens som Dødsfaldenes Fordeling efter Alder i den betragtede Befolkning med de tilsvarende faktiske Tal og Fordelinger efter danske Iagttagelser fra de samme Aar. 7. Lægevidenskabelig Embedseksamen. Vinteren 1938—39: Der indstillede sig 85, 82 fuldendte Eksamen. Sommeren 1939: —- — -119, 117 — ' — lait indstillede sig 204, 199 fuldendte Eksamen. Af disse fik 4 Laudabilis et quidem egregie, 142 Laudabilis og 53 Haud illaudabilis Imi gr. Vinteren 1938—39. Alstrøm, Otto (1931)... 222 Laud. Andersen, Bjarne Juul (1929) 191V3 Laud. Universitetets Aarbog. 13 Astrup, Svend Aage( 1929) 164 Haud ill. 1. Bahr, Erik Boserup (1930) 1545/6 Haud ill. 1. Balslev, Anders Kjeld Løngreen (1929) 139V6 Haud ill. 1. 98 Bichel, Henrik (1929) . . 1572/3 Haud ill. 1. Brandt, Sven Mozart (1931) 231V2 Laud. Bremholm, Georg (1931) 1625/6 Haud ill. 1. Brincker, Else (1929)... I68V2 Haud ill. 1. Buch-Olsen, Chxistian Eigil (1930) 2185/6 Laud. Bukh, Holger (1931) . . . 219V2 Laud. Bukh, Niels (1931) 26P/3 Laud. et quid. egr. Clasen, Carl Knud Richard (1931) 222V3 Laud. Dahl, Jørgen (1931).... 2332/3 Laud. Dahl, Leif (1929) 148 Haud ill. 1. Dreisler, Knud Kristian (1930) 1972/3 Laud. Dyhre, Helmer Adam (1928) UOVa Haud ill. 1. Dyssel, Vagn Otto Bull (1930 ) 171 Haud ill. 1. Engbæk, Hans Christen (1931 ) 248 Laud. Ewertsen, Harald Wind (1931 ) 2295/6 Laud. Fibiger, Bent (1929).... 1595/6 Haud ill. 1. Fog, Torben Johannes Trier (1930) 231 Ve Laud. Fogh, Børge Nicolai (1930 ) 2462/3 Laud. Fonnesbech-Wulff, Kaj (1926) 1835/6 Haud. ill 1. Friis, Frode Benjamin (1932 ) 2182/3 Laud. Gram-Hansen, Hans Valdemar (1930) I69V3 Haud ill. 1. Grunnet, Jørgen (1932). 2131/3 Laud. Hald, Henning Tøger Teilman (1930) 244^3 Laud. Halvorsen, Laurits Olaf Mischa Korsgaard (1931 ) 2442/3 Laud. Hansen, Else Marrit (1923) 124 Haud ill. 1. Hansen, Ernst Marius Christopher Bolvig (1928) 1^05/6 Haud ill. 1. Hansen, Frederik Edgar Rankin (1930) I67V3 Haud ill. 1. Hansen, Herdis Rye (1931) 2025/6 Laud. Harving, Fritz Dahlsgaard (1931) 2231/6 Laud. Holm, William Henry Ruud (1929) II8V3 Haud ill. 1. Hoppe, Jens Daniel (1930 ) 190 Laud. Horst, Hans Kurt (1931) 218Y6 Laud. Hyhn, Jørgen (1930). . . I86V3 Haud ill. 1. Iversen, Kurt (1931). . . 2375/6 Laud. Johansen, Elisabeth Marie (1927) 1425/6 Haud ill. 1. Junker, Hans Thomsen (1931 ) 214 Laud. Jørgensen, Arne Axel (1931) 197V2 Laud. Kaldan, Sigrid Agnete, f. Petersen (1923).... 21876 Laud. Kinch, Karen Marie, f. Hedegaard (1931). .. . 204Y2 Laud. Knipschildt, Hans Erik Ove (1931) 23G Laud. Knudsen, Mogens Holst (1931) 135V2 Haud ill. ] Knudtzon,Karsten(1930) 22076 Laud. Krabbe, Edith (1931) . . 203V2 Laud. Kristensen, Helge Højgaard (1930) 2432/3 Laud. Leudesdorff, Børge Emil (1929 ) 1755/6 Haud ill. 1 Ludvigsen, Knud Emanuel Dilou (1930).. .. 1915/6 Laud. Lund, Otto Lorentzen (1931) 261 Laud. et quid. egr. Lundsteen, Agnete, f. Bruun (1931) 239V2 Laud. Løw, Carl Bernhard (1930 ) 237V2 Laud. Maaløe, Ole Urban (1932) 23973 Laud. von Magnus, Preben Christian Alexander (1931 ) 22073 Laud. Martensen-Larsen, Oluf (1931 ) 15676 Haud ill. 1 Mikaelsen, Søren Emil (1932 ) 20773 Laud. Mortens, Johannes (1931) 2462/3 Laud. Nielsen, Axel Astrup (1931) 23276 Laud. Nielsen, Bent Maegaard (1930) 204 Laud. Nielsen, Gunnar (1931) . 19676 Laud. Nørrelund, Poul (1932). 231 Laud. Petersen, Harald Peter Wilhelm Bogislav (1930 ) 21373 Laud. Petersen, Werner Gottlieb (1929) 151 Haud ill. 1 Poulsen, Erik Vagner Tvstgaard (1931) .... 24073 Laud. Poulsen, Jens Peter Marius Valdemar (1931). 226 Laud. Raun-Byberg,Jens(1932) 242 Laud. Rømer, Hans Koefoed (1931 ) 20972 Laud. Rømer, Unni, f. Baastrup (1931) 19676 Laud. Schelde, Ole Christian Wendelboe (1931).... 20176 Laud. Sjørslev, Anna Britta Augusta (1931) 2112/3 Laud. Storm. Palle (1931) 22^^ Laud. Strunge, Tage Karis Nielsen (1931) 23773 Laud. Svendsen, Hans Jørgen (1931) 22376 Laud. Sørensen, Gregers Knorborg (1931) 2505/6 Laud. Tollund, Børge (1930). . I852/3 Haud ill. 1 Veje, Frede (1926) 19^72 Laud. Westhausen, Johannes Carl Bendix (1931)... I8673 Haud ill. 1 Wikkelsø, Johannes Lothar Harry (1930) . . . 23373 Laud. 99 Wille, Herluf Knud (1930 ) I62Y3 Haud ill. 1. Worm-Hansen, Hans Henning (1928) 2092/3 Laud. Sommeren 1939. Agner, Knud Erik (1930) n92/3 Haud ill. 1. Agner, Sven (1932) 224Va Laud. Allesø, Edith Sørensen (1932 ) 226^ Laud. Andersen, Arne (1932) . 2365/6 Laud. Astrup, Poul Bjørndahl (1933 ) Laud. Balslev, Knud (1931). . . 182Y3 Haud ill. 1. Bank, Peter Ibsen (1929) 217 Laud. Bindslev, Asger (1932).. 253 Laud. Bing, Lisa Ebba (1931) 232 Laud. Bisgaard, Hanne Aslaug (1931 ) I86V2 Haud ill. 1. Boeskov, Johannes Benedict (1931) ISSYs Haud ill. 1. Bohse, Torkel Henning (1932 ) 217Vs Laud. Bramstrup, Peder Aage (1932) 238V3 Laud. Byrn, Johannes Willy (1932) 222Va Laud. Christensen, Niels Christian Vestergaard (1932) 2365/6 Laud. Christiansen, Christian Hansen (1930) 129V3 Haud ill. 1. Christiansen, Otto Chr - stian (1932) 239^6 Laud. Christiansen, Poul (1932) 2382/3 Laud. Dueholm, Claus Katharos Zamenhof (1932). 26l1/2 laud. et quid. egr. Ehlers, Peter Viggo Axel (1932) 2181/6 Laud. Eiersted, Erik (1932). . . 2332/3 Laud. Engbæk, Annette Elisabeth Eael, f. Hansen (1932) 235V2 Laud. Epstein, Leopold (1932) ^|51/2 Laud. et quid. egr. Eskesen, Bodil Ane-Kirstine Emilie (1931)... 211 Laud. Fischer, Peter Sørensen (1928 ) 1712/3 Haud ill. 1. Forman, Otto Andreas Frederik (1932) 150 Haud ill. 1. Færgeman, Poul Martin (1931) 2552/3 Laud. Gade, Anna Jensine Marie (1930) 213V3 Laud. Granum-Jensen, Olga (1929 ) 200V6 Laud. Griis, Ove Kopperholdt (1931) 190 Laud. Grinsted, Tage (1932).. 24:91/6 Laud. Gørtz, Maren Lauritsen, f. Sahlholdt (1931). . . W/a Laud. Hansen, Carl-Heinrich, (1931 ) 2052/3 Laud. Hansen, Torben Svend (1932 ) 221V2 Laud. Hartvig-Møller, Hans Henrik (1931) 191V6 Laud. Heerfordt, Jørgen (1931) 18273 Haud ill. 1 Henriksen, Frode (1932) 222 Laud. Hertel, Erik Ejnar (1932) 239% Laud. Hertz, Helge (1932). . . . 2075/6 Laud. Hertz, Mette (1932). . . . 24:01/3 Laud. Hilden, Karna Kirsten, f. Pedersen (1930) 19672 Laud. Hilden, Tage Johannes (1930 ) 225% Laud. Hole,AxelPedersen( 1930) 243 Laud. Holme, Mads Melchior (1932) 1901! Laud. Holm-Jensen, Ib (1928) 183 Haud ill. 1 Holten-Bechtolsheim, Sten Ulfsparre (1931) 161 Haud ill. 1 Hiibsohmann, Anna Johanne Gjedde, f. Nielsen (1930) 185 Haud ill. 1 Ingerslev, Johan Vilhelm Christian (1930) 19076 Laud. Iversen, Mogens (1932) . 2282/3 Laud. Jensen, Kai Anton (1932) 234^6 Laud. Jensen, Knud Eyvind (1932) 21372 Laud. Joensen, Hans Debes (1932) 23973 Laud. Johannsen, Poul (1932). 228 Laud. Juhl, Svend (1931) 2275/6 Laud. Jørgensen, Gunnar (1932) 1932/3 Laud. Jørgensen, Konrad Severin (1932) 22776 Laud. Kirkegaard, Aage Emil (1932) 205 Laud. Koch, Jørgen Peter Ole (1931 ) 23376 Laud. Kofod, Aase Jenny Amalie (1929) 1992/3 Laud. Kristensen, Harald Kristian (1932) 23373 Laud. Kristensen, Kristine Marie (1932) 17172 Haud ill. 1 Krogh, Erik Viggo (1931) 19373 Laud. Krusen, Ejnar Emil (1931) 198 Laud. Kønig, Mogens Henning (1931). . 24472 Laud. Langhoff, Esther Solvejg (1932 ) 19376 Laud. Larsen, Kirsten (1930).. 2401/6 Laud. Lauest, Ole (1932) 20l1/3 Laud. Lorenzen, Erik Hans (1932) 1815/6 Haud ill. 1 Madvig, Niels Torben Rovsing (1929) 166 Haud ill. I Mahneke, Harry Poul Hermann (1932) 179 Haud ill. 1 Mark, Johannes (1932) . 2321/2 Laud. Marquard, Mogens Bendix Høgsted (1930) . . 216 Laud. Møller, Jørgen Erik Henning (1932) 20672 Laud. Nielsen, Ernst Jessen Reenberg (1931) 2222l3 Laud. Nielsen, Hakon Ernst (1930) 225 Laud. 100 Universitetets Aarbog 1938—39. Nielsen, Helge Schmidt (1931 ) 195^ Laud. Nielsen, Jørgen Vagn (1932 ) 2I8V3 Laud. Nielsen, Svend Aage Høeg (1932) 211 Ve Laud. Nilausen, Inga Maren (1930 ) 1805/6 Haud ill. 1. Nørskov, Børge Eskildsen (1931) 174V2 Haud. ill. 1 Olsen, Grete (1931). . . . 20P/6 Laud. Olsen, Steen Erik (1931) 220 Laud. Oram, Viggo Otto (1931) 141V2 Haud ill. 1. Palsgaard, Niels Martin Preben (1930) 197 Laud. Permin, Per Mogens (1932) 235 Laud. Petersen, Henrik Jørgen Johan (1930) 1242/3 Haud ill. 1. Pindborg, Svenn (1931). 2465/6 Laud. Piper, Jørgen (1932) ... 232 Laud. Ravnborg, Søren Karl Kristian (1932) 2592/3 Laud. Røjskjær, Christian Erhard (1932) 2552/3 Laud. Rønne, Gerhard Trappaud (1931) 223 Laud. Sand, Jens Vilhelm (1928) 194^3 Laud. Schlebaum, Arne (1930) 179 Haud ill. 1. Schmidt, Gustav Adolf (1931 ) l^Ve Haud ill. 1. Sejersen, Thøger (1931). 1391/2 Haud ill. 1. Selsø, Svend Børge (1930) 1742/3 Haud ill. 1. Siemssen, Siems Otto (1931) HGVe Haud ill. 1. Smith, Arne Otto (1932) 239:L/3 Laud. Stefansson, Ingibjørg (1932) 257 Vs Laud. Stibolt, Henrik Vilhelm (1931) 198V3 Laud. Stokholm, Harry (1932) 2l(S1lz Laud. Stolpe, Erik Glud (1931) 195V6 Laud. Storm, Bodil (1932).... 22S5/q Laud. Sørensen, Else Margrethe (1931 ) 2062/3 Laud. Sørensen, Knud Erik (1930 ) mVe Haud ill. 1. Taagelund, Magna Elisabeth (1931) 190 Laud. Thaysen, Preben Eigil Hess (1932) 234V6 Laud. Thomsen, Hans Christian Clement (1931) 1802/3 Haud ill. 1. Thorborg, Niels Boeck (1932 ) 2145/6 Laud. Toft, Svend (1932) 189 Laud. Trolle, Dyre (1932) .... 2145/6 Laud. Tvenge, Niels Viggo Gunnar (1931) 181 Haud ill. 1. Wernberg-Møller, Knud Julius Helweg (1932). 19676 Laud. Wiinstedt, Holger Johan August Linderoed (1931 ) 194Vg Laud. Volkert, Mogens Ditlev Heinrich (1932) 246 Laud. Øster, Jacob Anius Laursen (1931) 160 Haud ill. 1. Østergaard, Bent (1931) 234 Laud. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1938—39. 1) Medicin: Ved hvilke Sygdomme i det hæmotopoiétiske System forekommer der en svær Anæmi (d. v. s. en Hæmoglobinprocent under 50)? Hvorledes skal den perniciose Anæmi behandles? 2) Kirurgi: Giv en Fremstilling af Indikation og Principer for kirurgisk Behandling af Lungetuberculose. 3) Almindelig Patologi: Hvad forstaas ved Overfølsomhed i Immunologien, og hvilke Former kendes? Hvorledes antages Ætiologi og Patogenese at være? Er det sandsynligt, at der forekommer Overfolsomhedstilstande, der falder udenfor den skildrede Patogenese? 4) Hygiejne; 1. Hvorledes varierer Sygeligheden og Hyppigheden af nogle vigtige Sygdomsgrupper med Alderen? 2. Hvorledes bedommes Renlighedsgraden og Friskheden af Mælk ved Laboratorieundersogelse? 3. Hvilke sanitære Ulemper kan der være knyttede til Friluftsbadeanstalter? 4. Hvilke Opgaver har en Tuberculosestation? 5. Hvilke Metoder anvendes til Forebyggelse af Blyforgiftning i industrielle Virksomhedei ? Sommeren 1939. 1) Medicin: Ved hvilke medicinske Sygdomme findes Albuminuri? Hvorledes bedommes Prognosen ved Glomerulonefritis, Nefrose og Nefrosciose? 2) Kirurgi: Der ønskes en Fremstilling af Aarsagerne til de acute, pyogene Knoglebetændelser samt en Fremstilling af Forløbet og Behandlingen af disse. 3) Almindelig Patologi: Hvad forstaas ved Vaccination? Hvorledes har man anvendt Toxiner, resp. modificerede toxiske Produkter til profylaktisk Behandling? Ved hvilke Midler har man opnaaet at modificere Bacterier, saaUniversitetets Eksaminer. 101 ledes at de bliver anvendelige til Vaccination? Belys de ovennævnte Sporgsmaal ved selvvalgte Eksempler. 4) Hygiejne: 1. Hvad forstaas ved Modrehjælpsinstitutioner, og hvilke Opgaver har Modrehjælpsinstitutioner her i Landet? 2. Hvad er Aarsagerne til Alkoholismens Aftagen i Danmark? 3. Hvilke Krav maa der stilles til en Pasteuriseringsmetode for Mælk? Hvilke Mælkepasteuriseringsmetoder benyttes i Danmark, og hvorledes undersøges det, om Mælk er pasteuriseret? 4. Hvorledes kan Boligforholdene paavirke Udbredelsen af akute Infektionssygdomme? 8. Embedslægeeksamen. I Foraaret 1939 afholdtes ingen Embedslægeeksamen. 9. Skoleembedseksamen. a. Ved det filosofiske Fakultet. Vinteren 1938—39: Der indstillede sig 100, 66 fuldendte Eksamen. Sommeren 1939: 7, lait indstillede sig 107, 68 fuldendte Eksamen. Af disse fik 1 Forste Karakter med Udmærkelse, 44 Forste Karakter og 23 Anden Karakter. Til Tillægsfag indstillede sig Vinteren 1938—39 1, som bestod, og Sommeren 1939 1, som bestod. Vinteren 1938—39. Ammundsen, Ingrid Vibeke, f. Simonsen (1932) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Sang 98 Første Andersen, Aage (1927) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk.... 90 Første Blangsted, Bjarne Andreas (1928) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 82 Anden Boelskov, Sigrid Anker, f. Jensen (1930) Hovedfag: Fransk. Bifag: Dansk 84 Anden Boesen, Anton Gran (1932) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Gymnastik 107 Første Christensen, Dagmar (1931) Hovedfag: Tysk. Bifag: Sang. . . 116 Første Cronquist, Monna Elvira (1931) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 100 Første Dahl, Erikka Margrethe (1931) Hovedfag: Historie. Bifag: Engelsk 67 Anden Davidsen, Anna Elisabeth (1923) Hovedfag: Dansk. Bifag: Kristendomskundskab 94 Første Egholm, Poul Hjorth (1930) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk 103 Forste Elmelund, Svend (1926) Hovedfag: Historie. Bifag: Engelsk 110 Første Elwarth, Gudrun Sonja (1926) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 81 Anden Falcon, Ingrid Margrethe (1931) Hovedfag: Fransk. Bifag: Sang 66 Anden Forchhammer, Jels T ornøe (1930) Hovedfag: Historie. Bifag: Engelsk 88 Første Hansen, Arnold Thomas Frederik (1931) Hovedfag: Engelsk Bifag: Fransk 71 Anden Jakobsen, Frode (1929) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk. ... 142 Første med Udm. Jensen, Svend Weckfield (1931) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 69 Anden Jessen, Jørgen Holm (1931) Hovedfag: Historie. Bifag: Geografi - Geologi 110 Første Jørgensen, Frede Kristian (1932) Hovedfag: Dansk. Bifag: Latin 96 Første Jørgensen, Marie (1932) Hovedfag :Engelsk. Bifag :Gymnastik 87 Anden Kabel, Mogens Anker (1932) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 87 Anden Knudsen, Rigmor Mengel (1929) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 112 Første Krarup, Mourits Nicolai (1931) Hovedfag: Historie. Bifag: Kristendomskundskab 92 Første Kristensen, Poul Halkjær (1930) Hovedfag: Historie. Bifag: Gymnastik 85 Anden 102 Universitetets Aarbog 1938—39. Larsen, Else Inga (1932) Hovedfag: Tysk. Bifag: Fransk. ... 82 Anden Larsen, Helge (1930) Hovedfag: Historie. Bifag: Engelsk. ... 99 Første Madsen, Helge Thorhoj (1929) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk 107 Første Melhaven, Else Marie (1931) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk 95 Første Mensen. Bodil Bergljot (1929) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 79 Anden Michelsen, William Blicher (1931) Hovedfag: Dansk. Bifag:Latin 116 Første Moller, Jon Monrad (1931) Hovedfag: Dansk. Bifag: Sang. 97 Første Møller, Signe Louise Fabricius (1932) Hovedfag: Dansk. Bifag: Latin 100 Første Møller, Svend Aage Andreas (1932) Hovedfag: Historie. Bifag: Tysk 92 Første Nielsen, Bjørn West (1932) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk 75 Anden Nielsen, Else Rangel (1931) Hovedfag: Fransk. Bifag: Engelsk 86 Anden Nielsen, Svend Aage (1931) Hovedfag: Tysk. Bifag: Fransk 74 Anden Nørgaard, Henry Peder Christian (1931) Hovedfag: Fransk. Bifag: Dansk 96 Første Nørlyng, Henning Aksel (1931) Hovedfag: Tysk. Bifag: Fransk 76 Anden Olesen, Leo Helmer Høgh (1931) Hovedfag: Historie. Bifag: Tysk 77 Anden Olsen, Vibeke Tove Marken Møller (1929) Hovedfag: Fransk. Bifag: Sang 83 Anden Paulsen, Henning Asger (1932) Hovedfag: Historie. Bifag: Fransk 88 Første Pedersen, Anna Poula Margrethe Vinding (1931) Hovedfag: Fransk. Bifag: Dansk 88 Første Petersen, Ellen, f. Henriksen (1930) Hovedfag: Tysk. Bifag: Gymnastik 95 Første Petersen, Ellen Surlykke (1930) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk 110 Første Petersen, Grethe Cornelia Wagner (1928) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk 94 Første Petersen, Lili (1932) Hovedfag: Tysk. Bifag: Engelsk 90 Første Petersen, Nanna Linde (1931) Hovedfag: Historie. Bifag: Kristendomskundskab 107 Første Ramer, Richard Josef André (1928) Hovedfag: Tysk. Bifag: Engelsk 73 Anden Rasmussen, Aage Harry (1930) Hovedfag: Historie. Bifag: Gymnastik 82 Anden Rehling, Vagn (1931) Hovedfag: Dansk. Bifag: Sang 103 Første Schøbel, Karen Agnete (1931) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 129 Første Serritslev, Valter Hugo Gordius (1930) Hovedfag: Græsk. Bifag: Latin 93 Første Skole, Svend Larsen (1926) Hovedfag: Historie. Bifag: Engelsk 101 Første Slivsgaard, Edith Louise (1932) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk 108 Første Smith, Henrik (1932) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk 124 Første Steffensen, Ernst Edvard Jørgen (1931) Hovedfag: Dansk. Bifag: Sang 94 Første Støtt, Anna Margrethe Thomsen (1931) Hovedfag: Tysk. Bifag: Gymnastik 106 Første Thorup, Kirsten Else (1932) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk 100 Første Ulrich, Georg Christian (1932) Hovedfag: Historie. Bifag: Tysk 106 Første Ulrich, Ruth, f. Christensen (1932) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 76 Anden Utzon, Anna Margrethe (1929) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 120 Første Vebæk, Christen Leif Pagh (1933) Hovedfag: Historie. Bifag: Engelsk 103 Første Vejstrup, Johannes (1931) Hovedfag: Historie. Bifag: Engelsk 99 Første Wesch, Knud Heribert (1931) Hovedfag: Historie. Bifag: Gymnastik 114 Første Viderø, Kaj (1923) Hovedfag: Dansk. Bifag: Kristendomskundskab 113 Første Voss, Hans Peter Henrik Arne Boertmann (1931) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk 73 Anden Tillægsfag: Harsberg, Erling Agner (1929, Cand. mag. Vinteren 1934— 36) Fransk 29 Bestaaet Sommeren 1939. Blædel, Erik Dons (1920) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Gymnastik 76 Anden Pedersen, Jens Christian Marius (1930) Hovedfag: Tysk. Bifag: Engelsk 92 Første Tillægsfag: Schepelern, Henrik Ditlev (1930, Cand. mag Vinteren 1936—37) Engelsk 40 Bestaaet Universitetets Eksaminer. 103 Skriftlige Opgaver. Vinteren 1938—39. Dansk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924; 1) Substantiv-Genitivens Udviklingshistorie og dens nuværende Brug i Dansk. 2) Nedenstaaende Tekststykke oversættes. De kursiverede Ord bojes i alle Kasus (Adjektiverne i alle Køn). E'at var eitt kveld, at |)eir ur5u varir vi5 land; kostuSu ]3eir nu akkerum ok lågu J)ar um nottina. Um morguninn var gott ve3r ok solskin fagrt; våru |)eir J)å komnir å einn fjord langan, ok sjå J)eir J)ar hlidir fagrar ok skoga. Engi ma5r var så innan bor5s, at |)etta land |)ek5i; ekki så J)eir kvikt, hvårki dyr né fugla. Reistu jDøir nu tjald å landi ok bjuggusk vel um. At morni mælti I^orsteinn til sinna manna: »Ek vil gora y5r kunnigt um ætlan mina; |3ér skuluS biQa min hér sex nætr, ætla ek mér at kanna land ]3etta«. ^eim J)6tti mi kit fyrir j^vi, ok vilja me5 honum fara, en I'orsteinn vill |Dat eigi, »ok ef ek kem eigi aptr, å5r, sjau solir eru af himni«, segir hann, »J)å skulu |3ér sigla heim ok segja svå Olåfi konungi, at mér mun eigi au5it veråa aptr at koma«. 3) Georg Brandes' Forhold til de danske (nordiske) samtidige Forfattere. Som Hovedjag efter Anordning af 14. Juli 1934. Forprøve. 1) Nedenstaaende Tekststykke oversættes med Ordkommentar til L. 1—4 (vi5). I^å er Olåfr konungr sotti ofan af fjallinu me5 li5i sinu, J^å var bær så fyrir J^eim, er å Sulu heitir, ok lågu akrar vi5 veginn. Konungr ba5 menn fara spakliga ok spilla eigi 9krum bonda, ok gør5u menn |Dat vel, me5an konungr var vid; en J)ær sveitir, er si5ar foru, J^å gåfu ekki J)essu gaum, ok hljopu menn svå um akrinn, at hann var allr lag5r at jor5u. Så buandi, er ]Dar bjo, kær5i fyrir konungi ska5a sinn ok 6spek5 konungsmanna, er J^eir hofQu ni5r troåit akra hans alla. Konungr segir, at ^at var illa oråit, er honum var mein gort. S15an rei5 konungr umhverlis akrinn ok mælti sl5an: »l?ess vænti ek, buandi, at gu5 mun lei5rétta skaåa J)inn, ok mun akr |)essi betri veråa å viku fresti«, — ok varø Jjat enn bezti akr, sem konungr sag5i. 2) 1. Det danske Stød i Forhold til de nordiske Ordtoner. 2. Transskription af følgende Tekst; Køer og Heste og Faar og Græs henover brede Agre, aabne Lader for fulde Læs, Sejl, som stryger om Klint og Næs, Byger, som gaar og kommer — det er den danske Sommer. 3) For 1 Kandidat: Johs. V. Jensen: »Kongens Fald«. Mikkel Thøgersen. For 1 Kandidat: Ibsen: »Gengangere«. Fru Alvings Forhold til Mand og Søn. For 1 Kandidat: Aarestrup: »Digte 1838«. De erotiske Situationer. For 1 Kandidat: Hauch: »Vilhelm Zabern«. Dyveke. For 1 Kandidat: Karl Larsen: »I det gamle Voldkvarter«. Fortællingens Lokalkolorit. For 1 Kandidat: Holberg: »Peder Paars«. 4. Bog. For 1 Kandidat: Ibsen: »Samfundets Støtter«. Familien Bernick. For 1 Kandidat: Holberg: »Stundesløse«. Pernille-Figuren. 104 Universitetets Aarbog 1938—39. For 1 Kandidat: Øhlenschlæger: »Helge«. Helges Skyld og Skæbne. For 1 Kandidat: Ibsen: »Kongsemnerne«. Bisp Nikolaus. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924. 1) 1. Runerne. 2. Sproglig Tydning af folgende Indskrift: kurmn kunukR karjoi kubl |msi aft J)urui kunu sina tanmarkaR but. 2) Den danske Romances Emner og Form 1800—1850. Engelsk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) For een Kandidat: Nedenstaaende oversættes og de mere ejendommelige Stavemaader forklares sproghistorisk. The Tragedy of Sir Richard Grinuile. That time of yeare when the inamored Sunne Clad in the richest roabes of liuing fiers, Courted ye Virgin signe, great Naturs Nunne, Which barrains earth of al what earth desires Euen in the month that from Angustiis wonne, His sacred name which vnto heauen aspires, And on the last of his ten trebled days, When wearie labour new refresh assayes. Then when the earth out-brau'd ye beautious Morne, Boasting his cornie Mantle stird with aire, Which like a golden Ocean did adorne, His cold drie carcasse, featurelesse, vnfaire, Holding the naked shearers scithe in scorne, Or ought that might his borrowed pride empaire, The soule of vertue seeing earth so ritch, With his deare presence gilds the sea as mitch. The sea, which then was heauie, sad, and still. Du!!, vnapplyed to sportiue wantonnesse. As if her first-borne Venus had beene ill. Or Neplune seene the Sonne his loue possesse, Or greater cares, that greatest comforts kill. Had crowned with griefe, the worlds wet wildernesse, Such was the still-foote Thetis silent paine, Whose flowing teares, ebbing fell l)acke againe. Thetis, the mother of the pleasant springs. Grandam of all the Riuers in the world. To whom earths veins their moistning tribut brings, Now with a mad disturbed passion hurld, About her caue (the worlds great treasure) tlings: And with wreath'd armes, and long wet hairs vncurld, Within her selfe laments a losse, vnlost. And mones her wrongs, before her ioyes be crost. Universitetets Eksaminer. 105 For de øvrige Kandidater: Nedenstaaende oversættes til Dansk, og de forekommende Stilejendommeligheder paapeges. Digtet er en Forherligelse af et engelsk Søslag. To the jaijrest. A Heauenlie fier is crope into my braine, A heate diuine and all celestiall, A burning furie spreads throgh euery vaine, A turrel-climbing thought maiesticall, All these infnse a spirit-giuing raine, Vnto my humble wits great festiuall. Whose reede vnpleasing hermonie hath found, Thus to transforme her into warlike sound. Of wonders, miracles, and famous chiualrie, Of Honours Image, and of Vertues iarres, (Things past beliefe, yet pure in certaintie) Of Death dead-slaine by Death, of glorious scarres, Of mortall, made immortall Dietie, And all containd in Valures stainelesse warres, My homelie Muse stretching her oaten string, Vnlearn't to thunder, mildlie meanes to sing. Rest thee dread boy, the nights eternall Lord, Faire feathered Cupid thy Licænas ioy, Of thy tryumphant Chariot richlie stord, With bleeding hearts that breathing sighes destroy. Nor thee, nor of thy kingdome I record, Nor Ioners teares, nor loue, nor loues annoy. Nor ought that in the vast world may be found. Where tears in sighes, and sighes in tears aie drownd. Fit subiects those for Poets golden quills. Such as hane trod the true Pierian race, Whose sacred braines those numbers tun'd distilis, Which gines conceit the child of heauen her grace. But now this flame that all my bodie fills. Is Englands weeping ioy, and Spaynes disgrace. Fearefull alarums, and the wet worlds sacke, Swells in my song, the Dirge for glories wracke. Faire Nymph which neuer lifts thine eyes to heauen. But harts of Kings are showred in the same, Fairer then Sunne, Moone, Starres, or Planets seauen. True brand af Vertue, Honours liuing flame, O thou whom hate adors, whose praise is enen Matcht with the glories of the greatest name, Thou like thy selfe, orbetter much by ods, Nere made without a Parliament of Gods. 2) For een Kandidat; Nedenstaaende oversættes til Engelsk: Dengang Borgen eller Herregaarden Debelsborg paa Furland endnu stod paa det Sted, hvor nu kun svage Jordforhojninger betegne, at der har været bygget og boet, var der ogsaa i Nærheden af Borgen en lille Sø. Hinsides Soen var Kornmarker, som strakte sig lige til den meget omtalte Smedehøj, der skyder ud som et Forbjerg fra Højlandet og danner Grænsen mellem det dyrkede og det udyrkede eller vilde Land. Universitetets Aarbog. 14 106 Ved Søen gik en Vinterformiddag et ungt Ægtepar, Borgherren og hans Hustru. Det havde kun frosset lidt; selve den lille Sø var uden Is; men de smaa Bølger havde om Natten vædet Græsset paa Søens Rand, og de efterladte Draaber vare blevne til Is, som derpaa var bleven forøget med nye Draaber, saa at hvert Græsstraa paa en lang Strækning nu bar ligesom en Klokke af Is, og naar da den lette Vind foer hen over Søbredden, sloge disse smaa Klokker lempelig imod hinanden og frembragte en besynderlig Musik. Hvergang Vinden kom paany og Græsstraaene med deres Klokker svajede og klang, bøjede den unge Borgfrue lyttende Hovedet, og endelig sagde hun: »Det er dog forunderligt!« »Hvad er forunderligt?« spurgte hendes Ægteherre. »Den Melodi,« svarede hun. »Melodi?« sagde han; »hvor er den?« »Jeg ved ikke; det er ligesom hele Søen sang, og Jorden og Luften med, og Melodien er saa dejlig — saadan —« Hun gjorde et Forsøg paa at nynne den efter, men holdt straks inde ligesom skamfuld eller misfornøjet med sin egen Stemme, der skjønt smuk, gjorde et saa magtesløst Forsøg paa at gjengive, hvad der klang enten udenfor eller indeni hende. »Naa, det er Melodien!« sagde hendes Ægtefælle leende og raabte strax efter sin Hund: »Hector: Hallo!« For hende syntes hans Stemme at gaa ud i Luften mellem Tonerne ligesom en stærk Haand, der kvalte en uendelig Mængde smaa Væsener; men snart var Ægteparret saa langt fjernet fra Søen, at Intet kunde høres, og hun glemte eller bestræbte sig for at glemme den lille, saare lille Begivenhed. Vinteren kom stærkere og gik igjen og gjorde Plads for det livsalige Foraar og den blide, varme Sommer. Det var en Juni eller Juli Aften. Borgherren og hans Hustru sad ude i Haven. Der rørte sig i den milde, lyse Aften ikke en Luftning mærkelig for Nogen, undtagen engang imellem for Bladene i Bæveraspen, som stod tæt ved Huset. For de øvrige Kandidater: Nedenstaaende oversættes til Engelsk: Kong Christian IX havde før Krigen 1864 i Modsætning til det danske Folks Flertal ønsket at bevare Helstaten*) ved Hjælp af en Udsoning af de danske og tyske Folkeelementer. Han havde forgæves søgt at hindre en Konflikt, hvis katastrofale Udfald han forudsaa. Efter Nederlaget tænkte hverken han eller de skiftende danske Regeringer paa at tilbagevinde de tabte Hertugdømme! Slesvig og Holsten. De blev hurtig klar over, at Danmark ikke kunde vente nogen Støtte hos de venligsindede Stormagter over for det stadig mægtigere Tyskland. Baade Konge og Regering ønskede at bevare Freden og først og fremmest et venskabeligt Forhold til Tyskland, og mente at dette alene kunde betrygge Danmarks Fremtid. Om en politisk Skandinavisme, en Union mellem de nordiske Stater, eller om en militær og økonomisk Alliance blev der efter 1864 aldrig Tale. Kongen og de skiftende Regeringer nærede kun Ønske om en Deling af Slesvig i Samarbejde med Tyskland, saaledes at det langt overvejende dansktalende Nordslesvig kunde blive genforenet med Danmark. Det vilde fjerne det eneste Spørgsmaal, der kunde bringe Danmark i Modsætning til Omverdenen. I April 1866 fastslog Danmark sin forsonlige Holdning over for Prøjsen ved hemmeligt at tilbyde Bismarck en begrænset militær Samvirken under en Krig med Østrig; Danmark skulde sikre Tysklands Nordgrænse samt de tyske Østersøhavne mod at faa det danske Nordslesvig tilbage. Bismarck afviste Tilbudet, da han følte sig saa stærk, at han ikke havde nogen Interesse i Danmarks Støtte. I Prag-Freden 1866 indsatte Frankrig en Bestemmelse *) the united Monarchy. 107 uden Forhandling med den danske Regering, der tilsikrede Befolkningen i de nordlige Distrikter af Slesvig Ret til ved en fri Afstemning at afgore, om den vilde genforenes med Danmark. I de følgende Aar bestræbte den danske Regering støttet af Kongen sig for at faa denne Bestemmelse udført. Artikel V gav hverken Danmark eller den nordslesvigske Befolkning en juridisk Ret, kun en moralsk. Alt kom til at bero paa Prøjsen. Man paakaldte ikke de venligsindede Stormagters Hjælp. En fransk Intervention vilde kun ophidse Bismarck, og man forstod, at i Virkeligheden var Napoleon 111 langt mindre interesseret for Danmark end for at bevare Art. V uopfyldt som »en Torn i O jet paa Tyskland«. 3) For een Kandidat: Ejendommelighederne ved den oldengelske Dialekt, der betegnes som anglisk. For de øvrige Kandidater: Middelengelsk Orthografi, med særlig Fremhæven af dens Paavirkning fra Fransk. 4) For een Kandidat: The Beginnings of English Romanticism. For de øvrige Kandidater: Keats (skrives paa Engelsk). Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve. 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk. Der gives en Kommentar om Textens Dialektejendommeligheder og en Redegørelse for den Skæbne, som de i Stykket forekommende a-Lyde har haft paa senere Engelsk. As hyt ys yknowe hou3 meny maner people buj) in j^is ylond, J^er buj) also of so meny people longages and tonges. No^eles Walschmen and Scottes, J^at buj) no3t ymelled wij) o]3er nacions, holdej) wel ny3 here furste longage and speche, bote 3ef Scottes, }3at were som tyme confederat and wonede wi|3 J)e Pictes, drawe somwhat after here speche. Bote J)e Flemmynges |3at wonej) in J)e west syde of Wales habbej) yleft here strange speche, and spekej) Saxonlych ynow. Also Englyschmen, l)ey3 hy hadde fram |3e bygynnyng |)re maner speche, SoujDeron, NorjDeron, and Myddcl speche in J)e myddel of ]3e lond, as hy come of |3re maner people of Germania, noJ)eles by commyxstion and mellyng, furst wij) Dånes and afterward wi]) Normans, in menye |)e contray longage ys apeyred, and som vseji strange wlaffyng, chyteryng, harryng, and garryng grisbittyng. t'is apeyryng of |)e burJ)tonge ys l)ycause of twey Ringes. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. De første 100 Ord af Oversættelsen transkriberes fonetisk. Historien begynder en Novemberaften i Kroen »Den grønne Drage« i Landsbyen Bindon. Foruden Fotheringay og hans Ven Beamish var der Værten, Mr. Cox, og Miss Maybridge, Kroens overmaade respektable, men noget korpulente Barpige. Fortheringay og Beamish var midt i en Diskussion om Mirakler, og Beamish modsagde alt hvad Fotheringay sagde, paa en Maade der irriterede ham i højeste Grad. Miss Maybridge stod med Ryggen til dem og vadskede Glas. »Et Mirakel«, sagde Fotheringay, »det er noget der er imod Naturens Orden; noget som man faar til at ske bare ved sin Vilje. Lad os tage et Eksempel. Se paa Lampen her. Hvis jeg kunde faa den til at brænde, skønt den stod paa Hovedet, saa vilde det være et Mirakel. Lad os tænke os, at her staar jeg, og der staar Lampen; og saa siger jeg: staa paa Hovedet og bliv ved med at brænde«. I samme Øjeblik som Fotheringay sagde disse Ord loftede Lampen sig to Fod over Bordet, drejede sig rundt, og hang der i Luften og brændte 108 Universitetets Aarbog 1938—39. med Flammen pegende nedefter. Det varede et Minut; saa faldt Lampen pludselig ned paa Gulvet med et Brag. Den der var mest forbavset over hvad der var hændt var Fotheringay selv. Han havde ingen Anelse om hvordan det var gaaet til. 3) The English Universities. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk. Der skrives paa Engelsk en Kommentar om ,,the older eleetoral system (before the first Reform Aet)" ,,the different sehools of political thought alluded to in the text". A Dcaj al Itchincope. An election in Bevisham was always an exciting period at Itchincope, the large and influential old estate of the Lespels, which at one time, with but a ceremonious drive through the town, sent you two good Whig men to Parliament to sit at Reform banquets; two unswerving party men, blest subscribers to the right Review, and personally proud of its trenchancy. Mr. Grancey Lespel was the survivor of them, and well could he remember the happier day of his grandfather, his father, and his own hot youth. He could be carried so far by alTectionate regrets as to think of the Tories of that day benignly :—when his champion Review of the orange and blue livery1) waved a wondrous sharp knife, and stuck and bled them, proving to his party, by trenchancy alone, that the Whig was the cause of Providence. Then politics presented you a table whereat two parties feasted, with no fear of the intrusion of a third, and your backs were turned on the noisy lower world, your ears were deaf to it. Mr. Grancey Lespel would still have been sitting for Bevisham (or politely at this elective moment bowing to resume the seat) had not those Manchester jugglers caught up his cry, appropriated his colours, displaced and impersonated him, acting beneficent Whig on a scale approaching treason to the Constitution; leaning on the people in earnest, instead of taking the popular shoulder for a temporary lift, all in high party policy, for the elever manæuvre, to oust the Tory and sway the realm. See the consequences. For power, for no other consideration, those manufacturing rascals have raised Radicalism from its primæval mire—from its petty backslum bookseller's shop and public-house back-parlour effluvia of oratory—to issue dictates in England, and we, England, formerly the oak, are topsy-turyy, like onions, our heels in the air! The language of party is eloquent, and famous for being grand at illustration; but it is equally well known that much of it gives us humble ideas of the speaker, probably because of the naughty temper party is prone to; which, while endowing it with eloquence, lessens the stout circumferential view that should be taken, at least historically. !) Omslaget på The Edinburg Review havde de nævnte Farver. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk: Stanley Baldwin er født 1867 i Bewdley i Worcestershire. Hans Fader, som var en velhavende Fabrikant, dode 1908. Baldwin senior var kommet korende hjem efter et Bestyrelsesmode, følte sig syg og sank om i Entreen. Hans sidste Ord til Tjeneren var: — Glem ikke at betale Kusken. Sammen med en Formue arvede Stanley Baldwin Familievalgkresen Bewdley. Et Par Aar i Forvejen havde han ladet sig opstille i Kidderminsterkresen med det Resultat, at denne Kres for første og eneste Gang i sin Historie Universitetets Eksaminer. 109 valgte en Liberal. Siden holdt han sig til Bewdley, som endnu aldrig havde svigtet nogen Baldwin. I Parlamentet holdt han sig i Baggrunden. I Lobet af de forste ni Aar holdt han fem Taler, som ingen lagde Mærke til. Men hans Kolleger kunde godt lide ham. Han var en elskværdig Mand med en hel Del Charme. I 1916 blev han, paa en Vens Anbefaling, Sekretær hos Finansminister Bonar Law. Han blev et halvt Hundrede Aar, uden at være naaet videre, end et Partimedlem kunde vente at naa. Naar man skal fortælle om Baldwin, kommer man ikke uden om hans Brev til »Times« i 1919, i hvilket han meddelte, at han skænkede Staten 120,000 Pd. Strl., en Femtedel af sin Formue, som et Bidrag til Betalingen af Krigsgælden — i det Haab, at andre vilde folge hans Eksempel. Det var der faa, der gjorde. Sønnen Oliver har senere fortalt, at Beløbet svarer til, hvad Baldwin mente, Baldwin Ltd. havde tjent paa Krigen. Brevet vakte Opsigt, men føist mange Aar senere fik man at vide, hvem den anonyme Giver var. Der var dog ellers i Brevet mange for Baldwin særdeles karakteristiske Sætninger: »Jeg har overvejet denne Sag i to Aar, men min Hjerne arbejder langsomt.« Men hvem tænkte paa Baldwin den Gang! Baldwins Efterfølger som Fører før det konservative Parti er Neville Chamberlain. Han er Søn af den berømte Joseph Chamberlain, der begyndte som radikal Politiker, men forlod det liberale Parti fordi han var Modstander af Gladstones irske Politik. Joseph Chamberlain var den første, der før Alvor vendte sig imod den Frihandelspolitik, der havde været fremherskende siden Peels Tid, men det lykkedes ham aldrig at gennemføre sin Toldreførm. Tysk. Som Hovedjag efter Anordning af 29. November 1924: 1) A. G. A. Burger: Der Bauer an seinen Durchlauchtigen Tyrannen. 1775. Wer bist du, Fiirst, dasz olme Scheu Zerrollen mich dein Wagenrad, Zerschlagen darf dein Bosz? Wer bist du, Fiirst, dasz in mein Fleisch Dein Freund, dein Jagdhund, ungebleut Darf Klau' und Baehen hau'n? Wer bist du, dasz, durch Saat und Forst, Das Hurra dciner Jagd mich treibt, Entatmet, wie das Wild? — Die Saat, sø deine Jagd zertritt, Was Bosz, und Hund, und du verschlingst. Das Brot, du Fiirst, ist mein. Du Fiirst hast nicht, bei Egg' und Pflug, Hast nicht den Erntetag durchschwitzt: Mein, mein ist Fleisz und Brot! — Ha! du wårst Obrigkeit von Gøtt? Gott spendet Segen ans; du raubst! Du nicht von Gott, Tyrann! 110 Universitetets Aarbog 1938—39. B. Goethe: Die Majeståt. (Af: Vorspiel zur Eroffnung des Weimarischen Theaters 1807.) Sicher tret' ich auf und glanzumgeben; Jedes Auge freut sich meines Kommens, Jedes Herz erhebt sich gleich zur Hoffnung, Jeder Geist, schon schwelget er in Wunschen. Denn die Weislieit, wandelt sie bescheiden Unter Menschen, lehrend, ratend, scheltend, Wenig achtet sie der Haufe, leider ofters Wird sie wohl verachtet und verstoszen. Aber wenn sie sich zur Macht gesellet, Neiget gleich sich die erstaunte Menge Freudig, ehrfurchtsvoll und hoffend nieder; Und wie vor Gewalt sich Furcht gefliichtet, So entgegnet nun der Macht Vertrauen. Hat Natur, nach ihrem dunklen Walten, Hier sich Bergreilm hingezogen, droben Felsen aufgezackt und gleich daneben Tiber Talgestein und Holm und Hohlen Hellig ruhend alten Wald gepfleget, Dasz den unwirtbaren Labyrinthen Sich der Wandrer grausend gern entzoge — Sieh! da dringt heran des edlen Menschen Meisterhand; sie darf es unternehmen, Darf zerstoren tausendjåhr'ge Schopfung. Schallet nun das Beil im tiefsten Walde, Klingt das Fisen an dem schroffen Felsen, Und in Stammen, Splittern, Massen, Triimmern Liegt zu unbegreiflich neuem Schaffen Fin Zerstortes gråszlich durcheinander. Aber bald dem Winkelmasz, der Schnur nach Reihen sich die Steine, wachsen hoher; Neue Form entspringt an ihnen, herrlich Bildet mit der Ordnung sich die Zierde, Und der alte Stamm, gekantet, fugt sich, Ruhend bald und bald emporgerichtet. Finer in den andern. Hohen Giebels Neuer Kunstwald hcbt sich in die Liifte. Sieh! des Meisters Krånze wehen droben. Jubel schallt ihm, und den Weltbaumeister Hort man wohl dem irdischen vergleichen. So vermag's ein jeder. Nicht der Konig Hat das Vorrecht; allen ist's verliehen. Wer das Rechte kann, der soli es wollen; Wer das Rechte will, der sollt' es konnen, Und ein jeder kann's, der sich bescheidet, Schopfer seines Gliicks zu sein im Kleinen. Der du an dem Weberstuhle sitzest, Unterrichtet, mit behenden Gliedern Fåden durch die Fåden schlingest, alle Durch den Taktschlag aneinander drångest. Du bist Schopfer, dasz die Gottheit låcheln Universitetets Eksaminer. 111 Deiner Arbeit musz und deinem Fleisze. Du beginnest weislicli und vollendest Emsig, und aus deiner Hand empfånget Jeglicher zufrieden das Gewandstiick; Einen Festtag schafTst du jedem Haushalt. So im Kleinen ewig wie im Groszen Wirkt Natur, wirkt Menschengeist, und beide Sind ein Abglanz jenes Urlichts droben. Das unsichtbar alle Welt erleuchtet. Und so griisze jedes Land den Fiirsten, Jede Stadt den Åltesten, der Haushalt Griisze seinen Herrn und Vater jauchzend, Wenn sie wiederkehren als die Meister, Zu erbauen oder herzustellen. Fromm erflehet Segen euch von oben, Aber Hilfe schafft euch tåtig wirkend Selber, und vertilget alle Spuren Meines Fuszes, der gewaltig auftrat. Und der Weise, der Verstånd'ge nehme Teil an meiner Macht und meinem Gliick hin! Der ønskes: 1) Oversættelse af B, Vers 14—28. 2) Ganske kort Bestemmelse af Versemaalet i B. 3) Analyse af Indhold og Ide i A og B. 4) Aandshistorisk Belysning af A og B. 2) Et Skib gik ned. En Journalist faar ofte noget betroet, som han endelig ikke maa skrive og det er en uskreven Lov, at et Lofte herom ikke maa brydes. Jeg vil i Dag overtræde denne Lov, fordi jeg synes, at en Udtalelse af Maskinmester H. fra den forliste Damper »L.« skal kendes videre ud, og fordi det ikke kan skade nogen. — Hvad tænkte De og de øvrige Officerer, da de blev ombord, efter at Redningsbaaden var gaaet ind? spurgte jeg H. — Vi tænkte saamænd ikke noget særligt. Det var jo kun naturligt, at vi blev ombord. Saa længe et Skib er helt, er der en Mulighed for at redde det, og Ansvaret for Skib og Ladning hvilede paa os. I vor Underbevidsthed følte vi sikkert alle, at det vilde være at svigte, dersom vi ikke blev paa vor Post. Skib og Ladning er jo en stor Værdi — maaske et Par Hundrede Tusinde Kroner. Det var ikke Rhederiets Interesser alene, vi skulde staa til Ansvar for, for Rhederiet har assureret, men Assurandørerne er ogsaa Mennesker, hvis Værdier vi skal vogte; og jeg følte, og det gjorde de andre vist ogsaa, at dersom »L.« blev Vrag, uden at vi havde gjort, hvad der stod i menneskelig Magt for at hindre det, vilde det falde tilbage paa os, at nogle Mennesker var gjort fattigere, og at Danmark ikke alene havde mistet et Skib,, men ogsaa havde lidt et moralsk Tab. Saadan omtrent sagde Maskinmester H. Hans Ord falder sammen med en Udtalelse til mig af en Kaptajn i Det forenede Dampskibsselskab for nogle Aar siden, da vi drøftede Danmarks Konkurrence-Muligheder paa Verdenshavene. — Der er ikke Tvivl om, at rige Lande kan købe eller bygge fuldt saa 112 Universitetets Aarbog 1938—39. gode Skibe som de danske, sagde han, men de kan ikke kobe en Besætning som min. Det tager Aarhundreder at opdrage en Sofartsnation, og kun de Lande, der har Aarhundrederne bag sig i Søfart, er farlige Konkurrenter. 3) Verners Lov paa Højtysk. 4) Die deutsche Bomantik. (Deutsch zu schreiben). Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve. 1) Læst Tekst. Kiming uuas ervirrit, Thaz richi al girrit, Uuas erbolgan Krist: Leidhor, thes ingald iz. Thoh erbarmédes got, Uuisser alla thia not: Hiez her Hluduigan Tharot sår ritan: 'Hluduig, kiming min, Hilph minan liutin! Heigun sa Northman Harto biduuungan'. Thanne sprah Hluduig: 'Hérro, so duon ih, Dot ni rette mir iz. Al thaz thu gibiudist'. Tho nam her godes urlub, Huob her gundfanon uf, Beit her thara in Vrankon Ingagan Northmannon Gode thancodun The sin beidodun, Quådhun al 'fro min, So lango beidon uuir thin'. Ovenstaaende Tekst (Ludwigslied 19—30) oversættes, Versemaalet forklares. Indholdet kommenteres. 2) Ulæst Tekst: Af Nibelungenlied Strofe 815—818 (begge inclusive) oversættes de to første Strofer. Beskriv og forklar den middelhøjtyske Bøjning af de i Teksten forekommende Pronominer. 3) Goethes Faust, Zueignung, 1ste Strofe skrives med Lydskrift. Hvilke Konsonanter er stemte paa Tysk? Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) For een Kandidat: Der udleveres: Th. Fontane, Luren-Konzert (Gesammelte Werke, 2. Serie, Side 69). Der forlanges: a) Oversættelse fra: »Ein tret ieh « b) Ganske kort Beskrivelse af Metret. c) Bedegørelse for Indholdet, herunder kritisk Betragtning af Skildringen af Lurer og Lurblæsning. , d) Litteraturhistorisk Belysning. For de øvrige Kandidater: A. Schiller: Der Abend (1776). Die Sonne zeigt, vollendend gleich dem Helden, Dem tiefen Tal ihr Abendangesicht (Fiir andre, ach! gliicksergre Welten Ist das ein Morgenangesicht), Sie sinkt herab vom blauen Himmel, Buft die Geschåftigheit zur Buh, Ihr Abschied stiilt das Weltgetummel Und winkt dem Tag sein Ende zu. 113 Jetzt schwillt des Dichters Geist zu gottlichen Gesången, Lasz stromen sie, o Herr, aus hoherem Gefiihl, Lasz die Begeisterung die kiihnen Fliigel schwingen, Zu dir, zu dir, des hohen Fluges Ziel, Mich iiber Sphåren himmelan gelioben, Getragen sein vom herrlichen Gefiihl, Den Abend und des Abends Schopfer loben, Durchstromt vom paradiesischen Gefiihl. Fiir Konige, fiir Grosze ist's geringe. Die Niederen besucht es nur — O Gott, du gabest mir Natur, Teil' Welten unter sie — nur. Vater, mir Gesånge. (De følgende Vers 21—£4 indeholder en Lovprisning af Naturen og Skildring af dennes Lovsang til Guddommen.) Lind willst du, Herr, so steht des Blutes Lauf, So sinkt dem Adler sein Gefieder, So weht kein West mehr Blåtter nieder, So hort des Stromes Eilen auf, Schweigt das Gebraus emporter Meere, Kriimmt sich kein Wurm und wirbelt keine Sphåre — O Dichter, schweig: zum Lob der kleinen Myriaden, Die sich in diesen Meeren baden, Und deren Sein noch keines Aug' durchdrang, Ist totes Nichts dein feurigster Gesang. Doch bald wirst du zum Thron die Purpurflugel schwingen, Dein kiihner Blick noch tiefer, tiefer dringen, Und heller noch die Engelharfe klingen; Dort ist nicht Abend mehr, nicht Dunkelheit, Der Herr ist dort und Ewigkeitl B. Schiller: Die Teilung der Er de (1795). Nehmt hin die WelLI rief Zeus von seinen Llohen Den Menschen zu. Nehmt, sie soli euer sein! Euch schenk' ich sie zum Erb' und ew'gen Lehen — Doch teilt euch briiderlich darein! (De følgende to Strofer indeholder en Skildring af, hvordan alle Stænder fra Bonde til Kongen tilegner sig hver sin Del af Livets Goder.) Ganz spat, nachdem die Teilung långst geschehen, Naht der Poet, er kam aus weiter Fern' — Ach! da war iiberall nichts mehr zu sehen. Und alles hatte seinen Herrn I Weh mir! so soli denn ich allein von allen Vergessen sein, ich, dein getreuster Sohn? So liesz er laut der Klage Buf erschallen Und warf sich hin vor Jovis Thron. Wenn du im Land der Traume dich verweilet, Versetzt der Gott, so hadre nicht mit mir. Wo warst du denn, als man die Welt geleilet? Ich war, sprach der Poet, bei dir. Universitetets Aarbog. 15 114 Universitetets Aarbog 1938—39. Mein Auge hing an deinem Angesichte, An deines Himmels Harmonie mein Ohr — Verzeih dem Geiste, der, von deinem Lichte Berauscht, das Irdische verlor! Was tun? spricht Zeus; die Welt ist weggegeben, Der Herbst, die Jagd, der Markt ist nieht mehr mein. Willst du in meinem Himmel mit mir leben — So oft du kommst, er soli dir offen sein. Der ønskes: 1. Oversættelse af A, Vers 9—20 med Forklaring af den syntaktiske Sammenhæng Vers 13—18. 2. Redegørelse for Tankegangen og Synspunktet i A og B. 3. Litteraturhistorisk og biografisk Belysning. 2) For een Kandidat: I første Række skylder Byerne ved Rhinen Samfærdselen deres Udvikling. Derpaa tyder ogsaa deres Beliggenhed, idet de ligger borte fra Floden (som først i nyere Tid er blevet en meget vigtig Vandvej), i de fleste Tilfælde ved Randen af Lavningen, søm Hovedvejene følger, og mest der, hvor en Dalvej fører ind i Bjergene, eller hvor en bredere Sænkning muliggør Samfærdsel mod Vest eller Øst. Mod Syd samler Trafiken sig i den schweiziske Handelsby Basel-, til venstre for Rhinen er Miilhausen i Elsass blevet et vigtigt Trafikpunkt ved sin Beliggenhed umiddelbart ved den burgundiske Port og tillige som Midtpunkt i en industririg Egn. Langt den største By i det vestrhinske Omraade er Strassburg, der efter Versaillesfreden atter blev fransk. Paa den højre Side af Rhinen er den første mere betydelige By Freiburg i Breisgau, der ligger malerisk der, hvor Dreisam løber ud fra Schwarzwald. Byen har en smuk Domkirke og et Universitet og er i stadig Vækst ved sin Handel og Industri. 1 den nedre Del af Sletten bliver Rhinen mere og mere benyttet som Færdselsvej. Bebyggelsen ftytter nærmere til den; men Landevejene ved Foden af Randbjergene beholder alligevel deres Betydning. Ved Lavslettens Nordende førenes Samfærdselsvejene i Mainz og Frankfurt. Mainz, Romernes Moguntiacum, der formodes at være en gammel keltisk Broby, blomstrede i Middelalderen som Bispesæde og en Tid ogsaa som den tyske Kejsers Opholdssted og er i vore Dage en anselig By med en livlig Handel og stør Industri; den har tidligere været en stærk Fæstning, der beskyttede Overgangen over Rhinen. I Størrelse overgaas den nu langt af det nærliggende Frankfurt, den betydeligste Handelsby i Sydvesttyskland. Frankfurt er ligesom Mainz en gammel Broby, men i endnu højere Grad et Samlingspunkt for Trafiken fra hele Lavsletten og fra de mellemtyske Bjerge. Paa Grund af sin Børs er den for Tiden et af Rigets vigtigste Pengemarkeder; den er endvidere en fornem By med smukke Pladser øg Anlæg øg mange prægtige Bygninger, Museer og et for nylig grundlagt Universitet. Da Taunus hæver sig i umiddelbar Nærhed af Byen, udmærker Frankfurt sig ogsaa ved sine smukke landskabelige Omgivelser. For de øvrige Kandidater: Da Hans Egede kom til Grønland, blev det ham snart klart, at Grønlænderne boede ved Havet, fordi der her var de bedste Muligheder for Jagt og Fiskeri, og at han, hvis hans Missionsvirksomhed skulde have Udsigt til Universitetets Eksaminer. 115 Held, maatte bo i deres Nærhed. Men han begik den Fejltagelse at tro, at det var nødvendigt at bo helt ude ved det aabne Hav, og da han havde ladet sine medbragte Haandværkere og Soldater bygge Hus til sig paa en af de yderste Øer, som han kaldte Haabets 0, varede det ikke længe, for han indsaa, at Klimaet var for barsk; han maatte derfor lade sine Folk rive Husene ned og opføre dem igen paa det mere beskyttede Sted, hvor nu Kolonien Godthaab ligger. Haabets 0 kalder Grønlænderne »det Sted, som de tog Husene bort fra«. Mens dette foregik, stjal Grønlændere fra en nærliggende Boplads nogle af hans Ting paa Haabets 0. Da dette blev meddelt Hans Egede, sendte han Soldater til Bopladsen for at hente Tingene tilbage øg straffe Tyvene. Men Grønlændernes Troldmand gik op paa Klippen bag Bopladsen og satte sig paa en stor sort Sten, hvor han gjorde sig usynlig og sang Trommesang. Nu nærmede Baadene med Soldaterne sig, men da den første sprang i Land, fik han saa stærkt Næseblød, at han ikke kunde gaa videre. Den næste gik det ligedan, øg den tredje, fjerde, ja, dem alle sammen. Saa maatte de opgive deres Forehavende øg ro med uforrettet Sag tilbage til Godthaab til den vrede Hans Egede. Stenen hedder nu »det. Danskerne ikke kan se«. Egnens Grønlændere fortæller stadig Historien, øg en af dem har for nogle Aar siden malet et Billede af Troldmanden paa den sorte Sten øg Soldaterne med Næseblod. Fransk. Som Hovedjag efter Anordning af 29. November 1924: 1) La bataille est merveilluse e pesant: Mult ben i fiert Øliver et Røllant; Li arcevesques plus de mil cølps i rent. Li -xii- per ne s'en targent nient, Et li Franceis i fierent eumunement. Moerent paien a millers et a cent: Ki ne s'en fuit de mørt n'i ad guarent: Voillet o nun, tut i laisset sun tens. Franceis i perdent lør meillors guarnemenz, Ne reverrunt lør peres ne lør parenz Ne Carlemagne ki as porz les atent. — En France en ad mult merveillus turment: Orez i ad de tuneire et de vent, Pluies et gresilz desmesureement, Chiedeni i fuildres et menut et suvent. Et terremøete QØ i ad veirement. De Seint Michel del Peril josqu'as Senz, Des BesenQun tresqu'al port de Guitsand Nen ad recét dunt del mur ne cravent. Cuntre midi tenebres i ad granz, N'i ad clartét, se li ciels nen i fent; Hume ne -1 veit ki mult ne s'espaent. Dient plusor: «Co est li definement, «La fin del secle ki nus est en present 1» Il ne le sevent, ne dient veir nient: Co est li granz dulørs por la mørt de Røllant! Gversættes og kommenteres sprogligt og metrisk. For de fremhævede ords vedkommende ønskes fyldigere oplysninger. 2) Gør rede for oprindelsen til formerne af verbet étre øg for dette verbums brug som hjælpeverbum i moderne fransk. 3) Les principaux personnages des Femmes savantes. Universitetets Aarbog 1938—39. Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve. 1) Or oiez une des plus granz merveilles et des greignors aventures que vos onques oissiez. A cel tanz ot und ernperéor en Constantinoble, qui avoit a nom Sursac, si avoit un irere qui avoit a nom Alexis, qu'il avoit rachaté de prison de Turs. icil Alexis si prist son frere l'emperéor, si li traist les iaulz de la teste, et se fist ernperéor par tel traison com vos avez oi. ensi le tint longuement em prison et un suen fil, qui avoit nom Alexis. icil filx si eschapa de la prison et si s'enfui en un vassel trosque a une cité sor mer, qui a nom Ancone. ensi s'en ala al roi Phelippe d'Alemaigne qui avoit sa seror a farne. Si vint a Verone en Lombardie et herberja en la vile et trova des pelerins assez qui s'en aloient en l'ost. Et cil qui li avoient aidié a eschaper et qui estoient avoec lui, li distrent 'sire, vez ci un ost en Venise pres de nos de la meillor gent et des meillors chevaliers del monde, qui vont oltre mer; quar lor criez merci, que il aient merci de toi et de ton pere, qui a tel tort iestes desheritez.' et il dist que il le fera mult volentiers et que cist conseils est bons. Oversættes og kommenteres. For de fremhævede ords vedkommende ønskes fyldigere oplysninger. 2) Borgerne, i Caiais. 1 begyndelsen af Hundredaarskrigen belejrede Englænderne byen Caiais. Efter nogle maaneders forlob tvang hungersnød indbyggerne til at overgive sig. Kong Edvard den tredje af England stillede følgende betingelse: »De seks rigeste borgere i Caiais skal bringe mig byens nøgler barhovede, barfodede, i (bar) skjorte og med et reb om halsen. Dem skal jeg kunne gøre ved, hvad jeg vil. Først derefter vil jeg tilgive de øvrige.« Den første borger, som meldte sig, var Eustaehe de Saint-Pierre. Han havde erhvervet (sig) store rigdomme ved handel. »Græd ikke«, sagde han til sine børn, »hvis jeg skal dø, dør jeg for at frelse jer alle.« Snart fulgte fem andre købmænd hans eksempel. Barhovede, barfodede, i bar skjorte og med et reb om halsen, som kongen havde befalet det, forlod de seks borgere byen. Man førte dem for kongen. Edvard den tredje betragtede dem med voldsom vrede og sagde: »Jeg befaler, at hovedet skal hugges af dem paa stedet!« Ved disse ord kastede den ædle dronning af England sig paa knæ for sin ægtefælle og sagde til ham: »Siden jeg er kommet herhen over havet, har jeg ikke bedt jer om noget. I dette øjeblik bønfalder jeg jer og andrager som en personlig gunst om naade for disse seks mænd!« Kongen saa paa sin hustru, som laa hulkende ved hans fødder, og svarede: »Hvorledes skulde jeg kunne modstaa en saa indtrængende bøn. Nu vel, jeg giver jer disse mænd!« Dronningen gav dem derpaa klæder og sendte dem bort, ud af den kongelige lejr. Som Bifag og Tillægs fag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Sigognac gav sin Hest af Sporen for at naa sin Gaard, for det blev mørkt. Solen var ved at gaa ned; man saa endnu kun en lille Del af dens Skive over Horizonten; det røde Skær i Gaardens Ruder var slukket, og Gaarden selv var nu kun en graa Plet, der næsten blev borte i Mørket. Men Sigognac kendte godt Vejen, da han var paa sin egen Grund, og snart red han ind paa den tidligere saa befærdede, men nu næsten øde Vej, der førte til Gaarden. En svag og fjern Hundegøen hortes i Tusmørkets dybe Stilhed. Sigognac standsede sin Hest for at høre bedre, da han mente at kende sin egen Hund Mirauts hæse Stemme. Og ganske rigtigt, Miraut havde vejret sin Herre, og Universitetets Eksaminer. 117 kom nu lobende med al den Fart, som dens gamle Ben tillod. Baronen fløjtede ad den paa en bestemt Maade, og faa Minutter efter kom den brave Hund farende ud (paa Vejen) gennem en Aabning i Hækken langs Vejen, og gav de mest overstrømmende Beviser paa Hundeglæde, søm nogensinde et Dyr af dens Art har været i Stand til. Selv Argos, der paa sin Mødding genkendte Odysseus, var ikke saa glad som Miraut. Sigognac bøjede sig ned og klappede den paa Høvedet for at berolige dens venskabelige Voldsomhed. Tilfreds med denne Modtagelse før Hunden søm en Pil tilbage før at bringe Gaardens Beboere den gode Nyhed øg gav sig til at gø foran den gamle Tjener, der sad i Køkkenet, paa en saadan Maade, at denne straks førstød, at der var noget ganske usædvanligt paa Færde. »Møn det skulde være den unge Herre, der vender hjem?« sagde Pierre til sig selv, idet han rejste sig og gik ud med Miraut i Hælene. Da det nu var blevet helt mørkt, havde han tændt en Fakkel, øg i dens rodlige Skær opdagede han straks Rytteren, der holdt stille midt paa Vejen, en Snes Meter fra Indgangsdøren. »Er det virkelig Dem, Hr. Baron?« udbrød Pierre glad ved Synet af sin Herre. »Miraut havde allerede førtalt mig det i sit Hundesprøg; thi vi er saa ensomme her, at Dyr og Mennesker, da de kun taler med hinanden, tilsidst førstaar hinanden. Men da jeg ikke var blevet underrettet øm Deres Tilbagekomst, var jeg bange for at have taget fejl«. 2) Il alluma sa pipe å l'allumoir du bureau de tabac au cøin de la rue des Abbesses. Devant lui, le bar Faulvet rutilait de lumiére et d'allegresse. Le piano mécanique déchainé jouait å grand renført de timbres et de clochettes la Sidi-Brahim. Rabe s'approcha des vitres qui dønnaient sur la rue des Abbesses et regarda å l'intérieur. 11 n'apenjut aucun visage connu. Dans un cøin, un vieux pcintre, qui était son ennemi le plus acharné, bourrait sa pine devant un verre de café. Ses jambes courtes ne tøuchaient pas le søl, bien qu'il fut assis sur le bord de la banquette. 11 regardait l'ørgue mécanique et il ressemblait å un imbécile solitaire. Jean Rabe fit une grimace en apercevant ce sous-produit des arts. 11 se rappelait, et le sang lui mønta aux joues, les avanies humiliantes que ce bonhømme lui avait fait subir dans ce quartier. Des que Jean Rabe entrait chez quelqu'un on fermait diserétement les portes des armoires. Jean Rabe contemplait le vieux qui s'épanøuissait sous un globe électrique en su^øtant le tuyau de sa pipe en terre. Il vit qu'il commandait un demi de biére brune. Ce spectacle acheva de l'écæurer et il continua å mønter, tete baissée dans la neige, la rue Ravignan. Il rythmait en frottant ses dents l'une contre l'autre une marche militaire qui résonnait dans sa tete comme dans un microphøne. Au cøin de la rue Nørvins et de la rue des Saules, une voix le héla å travers la neige. C'était P'tit Louis, un jeune gargon du quartier que Jean Rabe avait connu quand il portait encore des culottes. — Ronjour, m'sieur Rabe. — Ah bønjour, répondit Rabe. Tout de suite il pensa å emprunter quelques sous å ce jeune homme. Il se retint bétement, søn éducation fit le reste et il sentit tres bien, en dégringølant la pente mal pavée de la rue des Saules, qu'il avait raté la chance. Cette nuit s'achéverait mal, dans le froid et la misere, plus immonde que le vol. Derriére sa petite barriere de bois léger le »Lapin Agile«, vølets et portes clos, laissait, cependant, transparaitre une lueur jaune, d'un beau jaune d'ør propre étalé sur la neige blanche. Teksten oversættes øg der gøres rede før anvendelsen af de i teksten forekommende fortidsførmer. 118 Universitetets Aarbog 1938—39. Latin. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924. 1) Latinsk Stil. I Aar 56 f. Chr. opholdt A. Gabinius sig som Proconsul i Syrien, og han udplyndrede denne Provins saa voldsomt, at han af alle Indbyggerne blev betragtet som en endnu værre Svøbe end Roverne, der dog netop paa den Tid var meget mægtige. Men selv dette var ikke nok for Gabinius: han satte nu som sit Maal at foretage et Togt til Parthien for der at søge at skaffe sig yderligere Rigdom. Men medens han var ved at forberede dette Togt, modtog han Resøg af den ægyptiske Konge Ptolemæus, der var blevet tvunget bort fra Ægypten, hvor Kongemagten var blevet overgivet til Dronning Rerenike. Ptolemæus udbetalte store Summer baade til Gabinius og til hans Hær og lovede at betale endnu større Reløb, hvis Gabinius med sin Hær vilde genindsætte ham i hans Kongeværdighed. Gabinius lovede sin Assistance, skønt det ved Lov var bestemt, dels at ingen Provinsstatholder maatte overskride sin Provins' Grænser, dels at ingen paa egen Haand maatte indlade sig paa Krig. Men disse Forbud fik blot Gabinius til at sælge sin Hjælp saa meget desto dyrere. Han efterlod sin ganske unge Søn i Syrien tillige med nogle faa Soldater og drog selv med en ret stor Hær til Ægypten. Der mødte han Modstand, organiseret af Dronning Rerenike og under Archelaos' Kommando. Det lykkedes imidlertid Gabinius at faa fanget Archelaos, og hvis blot han havde dræbt denne Mand, der var den eneste dygtige Feltherre i Ægypten, kunde han have indtaget Ægypten næsten uden Sværdslag. Men da han var bange for, at det skulde se ud, som om han intet havde udrettet, og han derfor skulde faa et mindre Reløb af Ptolemæus end aftalt, løslod han Archelaos, idet han lod som om han var flygtet bort. Kort derefter kæmpede han i aabent Slag med Aleksandrinerne tæt ved Pelusium og vandt Sejr. Han erobrede hurtigt hele Landet og overgav det til Ptolemæus. 2) Nedenstaaende Tekst oversættes: C. Plinius Macrino Sno S. Heri a senatu Vestricio Spurinnae principe auctore triumphalis statua decreta est, non ita ut multis qui numquam in acie steterunt, numquam castra viderunt, numquam denique tubarum sonum nisi in spectaculis audierunt, verum ut i His qui decus istud sudore et sanguine et factis adsequebantur. Nam Spurinna Rructerorum regem vi et armis induxit in regnum ostentatoque bello ferocissimam gentem, quod est pulcherrimum victoriae genus, terrore perdomuit. Et hoc quidem virtutis praemium, illud solacium doloris accepit, quod filio eius Cottio, quem amisit absens, habitus est honor statuae. Rarum id in iuvene: sed pater hoc quoque merebatur, cuius gravissimo vulneri magno aliquo fomento medendum fuit. Praeterea Cottius ipse tam clarum specimen indolis dederat ut vita eius brevis et augusta debuerit hac velut inmortalitate proferri. Nam tanta ei sanctitas, gravitas, auctoritas etiam, ut posset senes illos prøvocare virtute, quibus mine honore adaequatus est. Quo quidem honore, quantum ego interpretør, non modo defuncti memoriae, dolori patris, verum etiam exemplo prospectum est. Acuent ad bonas artes inventutem adulescentibus quoque, digni sint modo, tanta praemia consliluta, acuent principes viros ad liberos suscipiendos et gaudia ex superstitibus et ex amissis tam gloriosa solacia. His ex causis statua Cotti publice laetor, nec privatim minus. Amavi consummatissimum iuvenem tam ardenter, quam nunc inpatienter requiro. Erit ergo pergratum mihi hane effigiem eius subinde intueri, subinde respicere, sub hac consistere, praeter hane commeare. Etenim si defunctorum imagines domi positae dolorem nostrum levant, quanto magis hae quibus in celeberrimo loco non modo species et vultus illorum sed honor etiam et gloria refertur? Vale. Universitetets Eksaminer. 119 Græsk. Som Hovedjag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Græsk Stil: I en af Ciceros Dialoger findes der en lang Diskussion om det latterlige, og om hvorvidt Talerne bor gore Brug deraf i Retstaler og i Taler for Senat eller Folkeforsamling. Der er mellem de Tilstedeværende ganske Enighed om, at det latterlige er et virkningsfuldt Vaaben for den Taler, der kan faa sit Publikum til at le, men at han bor gore en forsigtig Brug deraf, hvis han vil undgaa at faa Ord for at være en Gogler. Derefter diskuteres, om der eksisterer en Videnskab om det latterlige. En af Deltagerne i Diskussionen, C. Julius Cæsar Strabo, udtaler herunder, at han har læst mange græske Bøger om dette Emne, i det Haab deraf at knnne lære noget nyttigt, baade i theoretisk og i praktisk Henseende. Men — siger han —- jeg har ganske vist i disse Boger fundet mange morsomme Historier og mange Vittigheder, for paa dette Omraade er Grækerne, og ganske særlig Athenæerne, meget fremragende, men de, der har forsøgt at skrive Læreboger om det latterlige, har vist en saadan Taabelighed, at den er det eneste latterlige i deres Bøger. I det følgende viser det sig dog tydeligt, at Cæsar har lært meget af de Lærebøger, som han udtaler sig saa overlegent om. Af disse har han saaledes lært at skelne mellem Morsomheder i Ord, der er af en saadan Art, at det morsomme gaar tabt, hvis man forandrer paa Ordene, og Morsomheder i Indhold, der bliver ved at være morsomme, selvom Ordene forandres. Det vigtigste ved den sidste Slags Morsomheder er, om Taleren ikke blot ved sin Fortælling og ved sin Skuespilkunst kan faa Tilhørerne til at le, men ogsaa kan gøre det paa en saadan Maade, at han efterligner Modpartens Udseende og Manerer og derigennem fremhæver hans Laster og Mangler. Ved Anvendelsen af Ord- Vittighederne bør Taleren først og fremmest passe paa, at han kun bruger dem i visse Dele af sin Tale, og at han kun bruger saadanne, der passer i Situationen og ikke rammer Dommerne saavel som Modparten. 2) Opgave i Realdisciplinerne: Den græske Lyriks Formei og dens Historie i achaisk og klassisk Tid. 3) 10 Timers Opgave: For 1 Kandidat: Aristofanes' Acharnerne V. 395 (I led rrai. . .)—V. 434 (. . . Taim A.aj3é) oversættes og kommenteres. For 1 Kandidat: Homers Iliade XII V. 1—37 (... (3aAX6|uev'.) oversættes og kommenteres. For 1 Kandidat: Thukydid VI Kap. 10 oversættes og kommenteres. Historie. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) De baltiske Lande og Polen 1525—1720. 2) En Skildring af politiske Institutioner, Centralregering og Lokalstyre i Danmark i Ilden 1467—1497. 3) Monopoler og Monopolrente. 4) Hvorledes er vi naaet til vor nuværende Tidsregning og Aartælling? Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve. 1) Kej ser Karl den Femte og hans Stilling til de reformatoriske Bevægelser. 2) De fire første danske Ærkebisper. 3) Den liberale Økonomis Idéindhold. 120 Kristendomskundskab. Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: F orpro ve. 1) Nye Testamente: Johs. 4, 43—54 (incl.). 2) Gamle Testamente: Profeten Jesaja (Buhls Oversættelse af Gamle Testamente maa benyttes). Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Nye Testamente: Mt. 24, 4—20 (incl). 2) Kirkehistorie: Religiøse Samfund i de Forenede Stater i det 19. Aarhundrede. 3) Religionshistorie: Rester af gammel Kult i de nordiske Gildeskraaer (De fremlagte Tekstudgaver maa benyttes). Sang. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Giv en Fremstilling af Aandedrætsorganerne og deres Virksomhed under Tale og Sang. 2) Hold I: 1. Der ønskes en Harmonisering i streng Kirkestil af Koralen »Lobt Jesum, der zu dieser Zeit« (Das Weinachtslied, Nr. 34). 2. Der ønskes en tostemmig Udsættelse af Weyses »Drengen fandt en Rose staa«. Hold II: 1. Der ønskes en Harmonisering i streng Kirkestil af Koralen »So treten wir vor Gottes Thron« (Das Abendlied, Nr. 8). 2. Der ønskes en tostemmig Udsættelse af Weyses »Morgenstund har Guld i Mund«. Hold III: 1. Der ønskes en Harmonisering i streng Kirkestil af Koralen »Die Sonn' hat sich mit ihrem Glanz« (Das Abendlied, Nr. 26). 2. Der ønskes en tostemmig Udsættelse af Weyses »Storken sidder paa Bondens Tag«. M usik. Som Bifag efter Anordning af 14. Juli 1934: 1) Der ønskes en Harmonisering af Koralen »Hvor salig er den lille Flok« (Woldikes Koralbog, Nr. 45). 2) Musikdiktat. q Sommeren 193^. Dansk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Participiernes Former og Brug i Dansk, med særligt Henblik paa nuværende Rigssprog og Dialekter. Universitetets Eksaminer. 121 2) Nedenstaaende Tekst (læst) oversættes og tolkes: GerSr kva5: »Hvat er J)at hlym hlymja, er ek heyri nu til ossom ronnom i? JotS bifaz, en allir fyrir skjålfa gar5ar Gymis!« Ambott kva9: »Ma5r er hér uti stiginn af mars baki, jo lætr til jar6ar taka . . . .« GerSr kva5: »Inn bi65u hann ganga i okkarn sal ok drekka inn mæra mj96! J)6 ek hitt oomk, at hér uti sé minn broQurbani, Hvat er J)at ålfa, né åsa sona, né vissa vana? hvi JDU einn um komt eikinn fur yfir or salkynni at sjå?« »Emkat ek ålfa, né åsa sona, né vissa vana; JDO ek einn um komk eikinn fur yfir yBor salkynni at sjå. Epli ellifo hér hefi ek, algullin, |3au mun ek J)ér, Ger5r, gefa, fri5 at kaupa, at J)u |)ér Frey kve&ir oleiQastan lifa«. 3) 1860'erne i dansk Litteratur. Som Hovedfag efter Anordning af 1) Samme Opgave som Opgave 1 November 1924 (se Side 120). 2) J. L. Heibergs Betydning for 14. Juli 1934: ved Hovedfag efter Anordning af 29. Sam- og Eftertid. Forprøve. 1) Nedenstaaende Tekststykke (ulæst) oversættes. De i Stykket forekommende Verber grupperes og anfores i flg. Former: Infinitiv, Præsens 1. Pers. Sing., Præteritum 1. Pers, Sing. og Plur., Præt. Partic. I^orir hundr gekk J)ar til, er var lik Olafs konungs, ok veitti |3ar umbuna6, lag5i ni5r likit ok rétti, ok breiddi klæSi yfir; ok er hann J)er6i bl66 af andlitinu, |)å sagBi hann svå si5an, at andlit konungsins var svå fagrt, at ro8i var i kinnum, svå sem hann svæfi, ok miklu bjartara en å5r var, me9an hann Iif5i. På kom bl65 konungsins å hond E'ori, J^ar er hann haf5i å8r sår fengit, ok jmrfti um |)at sår eigi umband J)a5an i frå; svå grori |Dat skjétt. VåttaSi l^orir sjålfr ]3enna atburb, J)å er helgi Olåfs konungs kom upp. Var8 t>6rir hundr fyrstr til |)ess at halda upp helgi konungsins, J)eira rikismanna, er verit hofSu i motstoQuflokki hans. Universitetets Aarbog. 16 122 2) Stemmelæberne og deres Virksomhed. Transskription: Der staar han paa det svimlende Bræt og spejder fra Dueslaget, en vindtør Fyr med en gammel Kaskjet, og fløjter og svinger med Flaget. Om han driver en borgerlig Næringsvej? om han moder til Ildløs med Sprøjten? — Hvad veed jeg derom — jeg kjender ham ej, jeg besøgte ham aldrig i Højden. 3) For 2 Kandidater: 2. Akt af Holbergs »Den Stundesløse«. For 1 Kandidat: En Fortolkning af Johannes V. Jensens »Interferens«. (Johannes V. Jensen's »Digte«, 1906, udleveres). For 1 Kandidat: Brorsons »Svanesang«. Redegørelse for Samlingens Helhed samt Analyse af et selvvalgt Digt derfra. (Arlaud's Broison-Udgave, 1867, udleveres). For 1 Kandidat: Christian i Schacks »Phantasterne«. Som Bi/ag efter Anordning af 29. November 1924 og Anordning af 14. Juli 1934: 1) Nedenstaaende Tekst (læst) oversættes. De enkelte Former indtil vera (1. 4) bestemmes grammatisk. I^at sumar foru J)eir bræBr til Uppsala i Sviariki ok gengu inn i hollina fyrir konung, ok segir Angantyr honum heitstrenging sina ok |3at me6, at hann vill få dottur hans; allir hlyddu er inni våru. Angantyr ba6 konung segja, hvert J)eira erindi skyldi vera. 1 jrvi sté fram yfir børSit Hjålmarr enn hugumstori ok mælti til konungs: »minnizk, herra! hversu mikla sæmQ ek hefi J)ér unnit, siSan ek kom i y6vart riki, ok i morgum lifshåska fyrir y5r verit; ok fyrir mina Jijonustu bi9 ek, at ])ér gipti5 mér dottur yQra; Jjykkjumk ek ok makligri mina bæn at l^iggja en berserkir Jjessir, er hverjum manni gera ilt«. 2) For 1 Kandidat (efter Anordning af 29. November 1924): Bondeskildringer i dansk Litteratur fra o. 1860 til o. 1910. For de øvrige Kandidater: Dansk Novelledigtning i det 19. Aarhundredes sidste Tredjedel. Engelsk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Translate info Danish. Determine the type of poetry to which the passage belongs. Edinburgh. When dark December glooms the day, And takes øur autumn joys away; When short and scant the sunbeam throws, Upon the weary waste of snows, A cold and profitless regard, Like patron on a needy bard; When silvan occupation's done. And o'er the chimney rests the gun. And hang, in idle trophy, near, The game-pouch, fishing-rod, and spear; Universitetets Eksaminer. When wiry terrier, rough and grim, And greyhound, with his length of limb. And pointer, now employ'd no more, Gumber our parlour's narrow lloor; When in his stall the impatient steed Is long condemn'd to rest and feed; When from our snow-eneircled home, Searce cares the hardiest step to roam, Since path is none, save that to bring The needful water from the spring; When wrinkled news-page, thrice conn'd o'er, Beguiles the dreary hour no more, And darkling politician, cross'd, Inveighs against the lingering post. And answering housewife sore complains Of carriers' snow-impeded wains; — When such the country cheer, I come. Well pleased, to seek our city home; For converse, and for hooks, to change The Forest's melancholy range, And welcome, with renew'd delight, The busy day and social night. Not here need my desponding rhyme Lament the ravages of time, As erst by Newark's riven towers. And Ettrick stripp'd of forest bowers. True,—Caledonia's Queen is changed, Since on her dusky summit ranged, Within its steepy limits pent, By bulwark, line, and battlement. And flanking towers, and laky flood, Guarded and garrison'd she stood, Denying entrance or resort, Save at each tall embattled port; Above whose arch, suspended, hung Portcullis spiked with iron prong. That long is gone,—but not so long, Since, early closed, and opening late, Jealous revolved the studded gate, Whose task, from eve to morning tide, A wicket churlishly supplied. Stern then, and steel-girt was thy brow, Dun-Edin! O, how alter'd now, When safe amid thy mountain court Thou sit'st, like Empress at her sport. And liberal, unconfined, and free, Flinging thy white arms to the sea. For thy dark cloud, with umber'd lower, That hung o'er cliff, and lake, and tower, Thou gleam'st against the western ray Ten thousand lines of brighter day. Not she, the Championess of old. In Spenser's magic tale enroll'd,— She for the charmed spear renown'd, Which forced each knight to kiss the ground,— 124 Universitetets Aarbog 1938—39. Not she more changed, when, placed at rest, What time she was Malbecco's guest, She gave to flow her maiden vest; When from the corslet's grasp relieved, Free to the sight her bosom heaved. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. Vi var tidligt oppe den næste Dag. Endnn inden Solen var staaet op, var vi i Luften og fortsatte Flyvningen mod Syd, stadig langs Nilen, der dog nu holdt sig inden for sit Leje, og vi oplevede den smukkeste Solopgang, der tænkes kan. Vejret var stadig straalende. En svag nordlig Vind hjalp os godt fremad, og allerede tidligt paa Dagen floj vi hen over den imponerende Dæmning ved Assuan, ved Nilens forste Katarakt. At flyve langs Nilen paa denne Strækning vilde være for stor en Omvej. Vi foretrak derfor at flyve den nærmere Vej igennem den nubiske Ørken. Det var en Ørkenstrækning paa ca. 350 km, vi derved kom til at flyve over. Der var kun Sand og lave, nøgne Bjerge, saa langt Øjet rakte. Vi fløj saa nær som muligt Jernbanen, der er det eneste synlige Tegn paa, at her kommer Mennesker nu og da. Den eneste Chance for Frelse i Tilfælde af en Nødlanding vilde derfor være at standse et af de Tog, der ikke alt for ofte færdes paa Linien. Lige uden for Wadi Halfa passerede vi et Tog, men paa hele den lange Strækning saa vi ikke flere. Luften var frygtelig varm og tør, men Sigtbarheden var god, og omsider lik vi atter Nilen i Sigte — en sand Hvile for Øjet efter at vi i Timevis kun havde set Ørken. Fra Abu Hammed over Atbara til Khartoum floj vi igen langs Nilen og over et Landskab, der ikke afveg fra det, vi havde set i Ægypten: opdyrket Land langs Floden og den umaadelige Ørken paa begge Sider. Allerede længe inden vi naaede Khartoum, kunde vi se Stedet, hvor den blaa og den hvide Nil forener sig, og hvor Khartoum ligger. Paa venstre Flodbred lige inden Sammenløbet laa de Indfødtes store By og paa den sydlige Bred af den blaa Nil Europæerbyen Khartoum med brede, luftige Gader og nye statelige Bygninger. Klokken var kun lidt over to, da vi landede, men da vi stadig manglede Kort over den sidste Strækning fra Ækvator og sydefter, besluttede vi os til at. overnatte her og gøre et Forsøg paa at fremskaffe de manglende Kort. Der var frygteligt varmt i Khartoum. Endnu Klokken fire om Eftermiddagen viste Termometeret 40 Grader Celcius i Skyggen, Heldigvis var der et udmærket Hotel, hvor vi kunde finde Lindring for Varmens Ubehageligheder, men hvad vi derimod ikke kunde opdrive, var et Kort. Vi maatte slaa os til Taals med, at vi saa sikkert kunde faa et i Juba, den sidste Flyveplads i Sudan. 3) Brugen af de oldengelske Kasus. 4) The Leading Poets of the Victorian Age. Som Hovedjag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk. Der gives en Fremstilling af Neutrum-Substantivernes Bojningsmaader, samt af de ikke-vestsaxiske Correspondancer til de i Stykket forekommende lange Vokaler. 125 Ælfred kyning hate5 grétan Wærfcr5 biscep his wordum lufllce ond freondlice. Ond 5e cy5an hate, j^æt me com swlåe oft on gemynd hwelce wiotan iu wæron geond Angelcynn æg Serge godcundra hada ge woruldcundra; ond hu gesæligllca tTda J)a wæron geond Angelcynn; ond hu J)a kyningas ]3e 9one anwald hæfdon 5æs folces Gode ond his ærendwrecum hTrsumedon; ond hu hi ægderge liiora sibbe ge Mora sido ge hiora anwald innanbordes gehloldon, ond eac ut hiora é3el rymdon; ond hu him 5a speow ægøerge mid wlge ge mid wTsdome; ond éac 5a godcundan hadas, hu georne hie wæron ægSerge ymb lare ge ymb leornunga, ge ymb ealle ]3a 5eowutdomas J^e hie Gode don sceoldon. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. Der skrives en Note paa Dansk om de spørgende og relative Pronominers Brug. En Aprilaften 1820 ankom Pastor Bronté og hans Familie til Haworth. De sad i et gammelt Køretøj, som langsomt kørte op gennem den snævre og stejle Landsbygade. Det var ved at blive mørkt, men Lamperne var endnu ikke tændt i de lave, graa Huse i Gaden. Uden for Dørene stod Grupper af Mænd og Kvinder, der stirrede paa deres nye Præst. Endelig naaede Vognen Toppen af den lange Bakke. Den drejede skarpt til venstre, og nu saa de paa nært Hold Kirken, hvis Taarn de havde kunnet se, allerede mens de korte gennem Dalen nedenfor. Et lille Stykke fra Kirken laa det Hus, de skulde bo i. Det var en lang, lav Bygning af graa Sten. Foran det laa der en smal Have. Bagved laa Landsbyens Kirkegaard, fuld af Gravstene, der naaede næsten helt hen til Husets Vinduer. Patrick Bronté, den nye Sognepræst, var Son af en irsk Landmand. Han var en ærgærrig Mand, som ikke var tilfreds med sin Faders sociale Stilling. I en Alder af kun 16 Aar havde han lært saa meget, at han fik en Stilling som Lærer ved en Landsbyskole. Senere fik en Præst Interesse for ham og hjalp ham til at studere i Cambridge. Det meste af sit Liv tilbragte han i den afsidesliggende Landsby Haworth i Yorkshire. Alle Patrick Brontés Børn var begavede, og med Undtagelse af Charlotte døde de alle unge. De tre Døtre blev alle Forfatterinder, og Sønnen Branwell vilde være Maler. 3) The conduct of an English Murder Case. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk, og de første 8 Linier transkriberes fonetisk. The other feud of this period forms a singular chapter in the secret of books. Dr. White had preached, for one year, the Bampton Lectures. They were much admired. But all at once a discovery was made that a part of these lectures had been written by a Mr. Badcock, a dissen ting clergyman, recently dead, who latterly had ceased to be a dissenter, having conformed to the Church of England. This discovery, so painful and discreditable to the professor, was made through a bond for £ 500 given by Dr. White to Mr. Badcock, which B.'s sister endeavoured to recover, and which the professor was weak enough to resist. The ground which he took was plausible—that the bond had been given, not for work done, but for work to be done. At the very time when this alfair broke out, Dr. Parr arrived at Oxford. White was his intimate friend. But it is difficult to imagine a sort of conduct less reconcilable with the obligations of friendship than that which Parr adopted. Without delay, without consulting White, he avowed his peremptory disbelief in Badcock's claim, but on the ground that he was himself the contributor of a very considerable share of these lectures. Never did man do a more 126 critical injury to a friend; and, were it not that the irritations of jealous vanity, with constitutional incontinency of secrets, seem to have overpowered and surprised his better resolutions, I should pronounce it perlidy. Whatsoever help of this nature one literary man gives to another carries with it an implied obligation to secrecy; otherwise, what else results than that, under the mask of giving a partial assistance to a friend's literary fame, the writer has, in faet, been furnishing himself with the means of crushing it entirely. He has given perhaps a trifle that he might take away the whole; for, after such an exposure, the man has credit for nothing at all as certainly his own. And this injury was, as I have said, critically timed. Coming at the moment of Mr. Badcock's claim, about which much doubt prevailed, and was likely to prevail, from the death of the only person who could effectually meet the denial of White, Parr's claim at one and the same time authenticated itself and Badcock's; that is, it doubly shattered White. Meantime, Parr's claim was a true one. Mr. Kett (so well known in Oxford by the name of Horse Kett, from his equine physiognomy) thus states at once the extent of Parr's contributions and their vahif3: „Whether I consider the solidity of the argument, the comprehension of thought, or the splendour of style, I think them the most able and elegant parts of the lectures." 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. Senere kom jeg til at kende Fru Hartington udmærket, f5r hendes Son, David, blev min Ven. David var ved sin Fars Dod omkring tredive Aar gammel, en lang, tynd, genert Mand, som var tilbøjelig til at skjule sine Følelser. Vort virkelige Venskab begyndte nogle faa Uger efter Faderens Dod, da vi var sammen et Sted, og han trak mig til Side for at tale med mig. »Jeg vil gerne spørge Dem til Raads,« begyndte han geneit. »Gerne,« svarede jeg, »hvis der er noget, jeg kan gøre.« »De véd nok, min Far døde for nylig,« vedblev han. »Han efterlod min Mor alt, hvad han ejede. Han gjorde sit Testamente paa sin Bryllupsdag og ændrede det aldrig.« Han tovede lidt og fortalte mig saa det, han havde paa Hjerte. Jeg opdagede til min Overraskelse, at han elskede sin Fars Kunstskatte lidenskabeligt og havde elsket dem, lige fra han var Barn. Han var ikke Samler, forklarede han mig, og ønskede ikke at erhverve flere Ting. Han brød sig ikke om disse Ting paa Grund af derps Pengeværdi eller deres Sjældenhed, men simpelthen for deres egen Skyld. Han havde været omgivet af dem, siden han var lille, og han var kommet til at holde af dem; de var kommet til at betyde saa meget for ham, at han ikke ønskede andre Venner — han troede ikke, han kunde linde Venner, der var halvt saa gode. Han fortalte mig det nervøst og ventede tydeligt nok at blive anset for et rædsomt Fjols. Saa begyndte han at forklare om sin Mor. Dette var vanskeligt for ham, fordi han gerne vilde være loyal, følte megen Hengivenhed for hende og forstod hendes Synspunkt maaske endnu bedre end hun selv. Sagen var, at hun aldrig havde brudt sig om sin Mands Kunstskatte; ikke alene brød hun sig ikke om dem, men hun havde til Stadighed været irriteret af dem. Fru Hartington maa have været en smuk, ung Pige engang, og jeg forestiller mig, at Hartington har indlemmet hende i sin Samling med en vis æstetisk Nydelse. Men Fru Hartington var naturligvis blevet bredere og tykkere og haardere med Aarene, og der var efterhaanden intet tilbage, som svarede til Hartingtons Ideal. Som Bifag og Tillægsfag efter Anordning af 14. Juli 1934: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk, og de første 8 Linier transkriberes fonetisk, og der gives paa Engelsk en kort Oversigt over det engelske Essays Udvikling i det 18. og 19. Aarhundrede. 127 Aspasia to Cleone. Pericles, who is acknowledged to have a finer ear than any of our poets or rhetoricians, is of opinion that the versification in all the books, of both Iliad and Odyssea, was modulated by the same master key. Sophocles too, certainly less jolted than you would suppose, by the deep nits, angular turns, and incessant jerks of the iambic, tells me that he finds no other heroic verses at all resembling it in the rhythm, and that, to his apprehension, it is not dissimilar in the two poems. But I must continue, while I remember them perfectly, the words of Pericles. „The Ulysses of the Iliad and Odyssea is not the same, but the Homer is. Might not the poet have collected, in his earlier voyages, many wonderful tales about the chieftain of Ithaea; about his \vanderings and return; about his wife and her suitors? Might not afterward the son or grandson have solicited his guest and friend to place the sagacious, the courageous, the enduring man, among the others whom he was celebrating in detached poems, ad leaders against Troy? He describes with precision everything in Ithaea: it is evident he must have been upon the spot. Of all other countries, of wSicily, of Italy, of Phrygia, he quite as evidently writes from tradition and representation. Phrygia was subject to the Assyrian kings at the time when he commences his siege. The Greeks, according to him, had been ravaging the country many years, and had swept away many cities. What were the Assyrian kings doing? Did the Grecians lose no men by war, by climate, by disease, by time, in the whole ten years? Their horses must have been strong and long-lived; an excellent breed! to keep their teeth and mettle for five-and-twenty. I should have imagined that some of them must have got lamed, some few perhaps foundered; surely liere and there a chariot can have had but one remaining, and he, in all probability, not in the very best condition. I cannot but think that Homer took from Sesostris the shield that he has given to Achilles. The Greeks never worked gold so skilfully as in this shield, until our own Phidias taught them; and even he possesses not the art of giving all the various colours to the metal which are represented as designating the fruitage, and other things included in this stupendous work, and which the Egyptians in his time, and long earlier, understood. How happened it that the Trojans had Greek names, and the leader of the Greeks an Egyptian one? When I was at Byzantion, I had the curiosity to visit the imaginary scene of their battles, I saw many sepulchral monuments of the most durable kind, conical elevations of earth, on which there were sheep and goats at pasture. There were ruins beyond, but neither of a great city nor of an ancient one. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk: I de sidste Dage har Stillingen i det fjerne Osten taget en alvorlig Vending. Det japanske Ministerium traf i Fredags Beslutninger af vidtrækkende Betydning, og i Gaar har japanske Kystbatterier og Flyvere begyndt Angreb mod neutrale Krigsskibe paa Yangtsekiang mellem Nanking og Wuhu. Forst blev to engelske Kanonbaade angrebet, en Matros dræbtes, og Kaptajnen saaredes. Og hvad der er endnu alvorligere: Den amerikanske Kanonbaad Panay og tre Standard OU tilhorende Petroleumsdampere er sænket. Om Bord paa Panay, der var kendt »som den svømmende Ambassade«, befandt sig flere Medlemmer af den amerikanske Legation. 19 Mennesker skal være dræbt. Denne uhørte Udfordring mod London og Washington staar utvivlsomt i Forbindelse med de Beslutninger, som det japanske Kabinet tog i Fredags. Ved Ministrenes Møde sejrede Hæren over de civile Ministre og gennemførte det Standpunkt, at selv naar Nanking er erobret — Angrebet paa Hoved128 Universitetets Aarbog 1938—39. staden koster øjensynligt langt mere end tænkt — er Tiden til Fred ikke inde, med mindre Chiang-Kai-shek trækker sig tilbage, og Kina betingelsesløst overgiver sig. Om Chiang-Kai-shek, som i ti Aar har undgaaet Krigen med Japan, og som af den Grund af nationalistiske Studenter blev kaldt Forræder, om ham siges nu i en officiel Meddelelse fra Tokio: »Da Marskal Chiang-Kai-shek maa anses for at være den, der alene har Ansvaret for den nuværende Situation, anerkendes han ikke mere af Japan.« Samtidig med at Kabinettet i Tokio fattede den ovennævnte Beslutning, indeholdt det officielle Blad Asahi en Artikel, der baade advarede og truede London. Bladet skrev: »Forstandige Folk ved, at det britiske Biges Bettigheder og Interesser i det fjerne Østen ikke opretholdes ved Storbritanniens Styrke, men ved historiske Kræfter, og det er forstaaeligt, at Englænderne blev bange, da Japans militære Operationer udstraktes til Egne, hvor det engelske Herredomme hidtil har været ubestridt.« Tysk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) A. E. M. Arndt: An die deutschen Fiirsten. 1842. Ihr schaut den deutschen Michel an? Er tragt nicht mehr den Stamm der Tannen, Doch ist er noch der wilde Mann, Der nicht viel dannen fragt noch wannen. Das Biesenkind im alten Traum, Vor dessen Faust die Welt muss strauchen; Und nimmt er sich den Weberbaum, Er weiss wie weiland ilm zu brauchen. Ihr schaut den deutschen Michel an? O meinet nicht mit ihm zu scherzen! Er ist noch heut der wilde Mann, Der viel im Arm hat, mehr im Herzen. Traut nicht zuviel auf seinen Traum, Er traumet hart am Morgentore, Ein solcher Traum wiid nimmer Schaum, Er hat die volle Lichtaurore. Ja, schaut euch nur den Michel an. Die Faust, das Herz, das Speeieschiessen, Der schwere Schlaf gottlob! wird dann Auch euch wie ihm im Licht zerfliessen — Kommt, schaut den Traum, des Traumers Spiel, Und traut nicht, dass er nur will spielen: Weil er mit Geistern spielt zum Ziel, So wird er desto schårfer zielen. Ja, schaut den deutschen Michel an, Was soli ich Fiirsten Wahrheit fålschen? Zieht an den vollen deutschen Mann, Werft wcg den bunten Bock der Welschen, Werft weg den welschen Liigenschein, All eure welschen Feinereien — Dann tritt der deutsche Held herein, Der erste Freie unter Freien. 129 Ja, schaut den deutschen Michel an — O wårt ihr ganz aus seinem Holze! Gleich stunde da der ganze Mann, Der Stille, Tapfre, Freie, Stolze, Der winkte durch die Welt hinaus: »Still, Moskowiterl Still, Franzosel Wir stehen fertig jedem Strauss Und schiitteln kiilm die roten Lose.« B. Freiligrath; Hamlet. (Af; Ein Glaubensbekenntnis. 1844.) Deutschland ist Hamlet! Ernst und stumm In seinen Toren jede Nacht Geht die begrabne Freiheit um Und winkt den Månnern auf der Wacht. Dasteht die Hohe, blank bewehrt, Und sagt dem Zaudrer, der noch zweifelt: »Sei mir ein Råcher, zieh dein Schwertl Man hat mir Gift ins Ohr getråufeltl« Er horcht mit zitterndem Gebein, Bis ihm die Wahrheit schrecklich tagt; Von Stund' an will er Råcher sein — Ob er es wirklich endlich wagt? Er sinnt und tråumt und weiss nicht Rat; Kein Mittel, das die Biust ihm ståhle! Zu einer frischen, mut'gen Tat Fehlt ihm die frische, mut'ge Seele! Das macht, er hat zu viel gehockt; Er lag und las zu viel im Bett. Er wurde, weil das Blut ihm stockt, Zu kurz von Atem und zu fett. Er spann zu viel gelehrten Werg, Sein bestes Tun ist eben Denken; Er stak zu lang in Wittenberg, Im Horsaal oder in den Schenken. So trågt er tråumerisch sein Weh, Verhohnt sich selber insgeheim, Låsst sich verschicken iiber See, Und kehrt mit Stichelreden heim; Verschiesst ein Arsenal von Spott, Spricht von gellickten Lumpenkon'gen — Doch eine Tat! Behiite Gott! Nie hatt' er eine zu beschon'gen! Bis endlich er die Klinge packt, Ernst zu erfullen seinen Schwur; Doch ach — das ist im letzten Akt Und streckt ihn selbst zu Boden nur! Bei den Erschlagnen, die sein Hass Preisgab der Schmach und dem Verderben, Liegt er entseelt, und Fortinbras Ruckt klirrend ein, das Reich zu erben. — Universitetets Aarbog. 17 130 Universitetets Aarbog 1938—39. Gottlob! noch sind wir nicht so weit! Vier Akte sahn wir spielen erst! Hab' acht, Held, dass die Åhnlichkeit Nicht auch im fiinften du bewåhrst! Wir hoflen friih, wir hoffen spat: O, raff' dich auf und komm zu Streiche, Und hilf entsclilossen, weil es geht, Zu ihrem Recht der flehnden Leiche! Nur ein Entschluss! Aufsteht die Bahn -— Tritt in die Schranken kiihn und dreist! Denk' an den Schwur, den du getan, Und råche deines Vaters Geist! Wozu dies Griibeln fiir und fiir? Doch — darf ich schelten, alter Traumer? Bin ich ja selbst ein Stiick von dir, Du ew'ger Zaudeier und Såumer! Der ønskes: 1) Oversættelse af forste og sidste Strofe af b. 2) Kort Beskrivelse af Versemaalet i a og b. 3) Realkommentar til de Steder i b, der kræver en saadan; tillige Bemærkninger om Hamlet-Motivets Historie i Tyskland til og med dette Digt. 4) Forklaring af Tendensen i a og b paa litteraturhistorisk og historisk Baggrund. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk: Kunstforfalskning og Kunstforvanskning er en stor Næringsvej nu til Dags. Paa bildende Kunsts Omraade omfatter denne Bianche som bekendt alle Kulturperioder og samtlige Fag. Indenfor Litteraturen har den egentlige Kunstforfalskniny (her i Danmark repræsenteret ved de af Carit Etlars Romaner, som hans Hustru skrev) et langt snevrere Omraade, saa meget større er til Gengæld den litterære Kunstforvanskning gennem Filmen, der i snart talløse Tilfælde og overfor et Publikum af utalte Millioner har taget store Afdøde eller Nulevende op til Behandling, meget sjældent med relativt Held, oftest ved mere eller mindre obskure Filmsregissørers Forgrovning og Forsimpling af »den høje evige Poesi«, som en moderne, dansk Digter nylig saa smukt har udtrykt sig. En saadan pietetsløs Film — dramatisk Talefilm — har vi haft Lejlighed til at se i Folketeatrets »Marie Grubbe«. Forfatternavnet er ligegyldigt; et Forlydende har villet vide, at ogsaa den officielle Signatur paa Stykket i en vis Forstand stod under Kunstforfalskningens Tegn, dækkede over et fordulgt Samarbejde; det kan i og for sig være ganske det samme. Sagen alene kommer det an paa, og den ligger som følger. 1. P. Jacobsens »store og skønne Roman«, som det frimodigt hedder i Folketeatrets Program, er, i Følge samme Kilde, gjort til Genstand for en indgaaende Behandling. »Af Bøgens mangfoldige Episoder«, udtaler samme Vejleder, »har det kun været muligt at faa et lille Antal med ind i Skuespillet, og de fleste af disse har endda maattet omskrives og sammentrænges. Maalet har fremfor alt været at faa Hovedfiguren, selve Marie Grubbe, saa fyldigt belyst, som det kan lade sig gøre indenfor en Teateraftens snævre Rammer, saaledes at denne enkle Kvindeskæbne bliver det Baand, der binder hele Skuespillet sammen til en Helhed«. 3) Den højtyske Lydforskydning. 4) Faust in Geschichte, Sage und Dichtung. Eine Ubersicht. (Deutsch zu schreiben). Universitetets Eksaminer. 131 Som Hovedjag efter Anordning af 14. Juli 1934: F orprøve: 1) Nedenstaaende oldhojtyske Tekst oversættes til Dansk. Der gives, med Benyttelse af Tekstens Eksempler, en Fremstilling af de i Stamstavelser forekommende lange Vokaler paa Oldhøjtysk. L. 15, 11. Ait autem; homo quidam habuit duos filios. 12. Et dixit adolescentior ex illis patri: pater, da mihi portionem substantiae quae me contingit. Et divisit illis substantiam. 13. Et non post multos dies congregatis omnibus adolescentior filius peregre profectus est in regionem longinquam et ibi dissipavit substantiam suam (155) vivendo luxuriose. 14. Et postquam omnia consummasset, facta est fames vabda in regione illa, et ipse coepit egere. 15. Et abiit et adhaesit uni civium regionis illius, et misit illum in villam suam, ut pasceret porcos. 16. Et cupiebat implere ventrem suum de siliquis quas porci manducabant, et nemo illi dabat. 97, 1. Quad tho: sum man habåta zuuéne suni. Quad tho der iungoro fon thén themo fater: fater, gib mir teil theio éhti thiu mir gibure. Her tho teilta thia éht. Nalles after manegen tagon gisamonotén allen ther iungoro sun elilentes fuor in uerra lantscaf inti dår ziuuarf sina éht (155) lebénto uirnlustigo. 2. Inti after thiu her iz al forlos, uuard hungar strengi in thero lantscefi, her bigonda tho armen. Inti gieng inti zuoclebéta einemo thero burgliuto thero lantscefi, inti santa inan in sin thorf, thaz her fuotriti suuin. Inti girdinota gifullen sina uuamba fon siliquis theo thiu suuin åzzun, inti nioman imo ni gab. uirnlustigo 'i syndig Lyst'; (lat. siliqua betyder 'Bælg') 2) Der udleveres Tekst til Nibelungenlied Strofe 1961—62, som oversættes til Dansk. Giv en Skildring af Hagen i Nibelungenlied. 3) Oversættelse fra Dansk til Tysk. Brev fra Dostojefski til Broderen Mikhail. Omsk 22. Febr. 1854. Endelig tror jeg at kunne tale lidt mere udforligt og fortroligt med dig. Men før jeg skriver en Linie, maa jeg spørge dig om en Ting: Sig mig for Guds Skyld — hvorfor har du i al denne Tid ikke skrevet et eneste Ord til mig? Kunde jeg have ventet det? Vil du tro mig — jeg blev i min Ensomhed ofte grebet af dyb Fortvivlelse ved Tanken om, at du ikke levede mere. Saa laa jeg om Nætterne og grublede over, hvad der skulde blive af dine Børn, og jeg forbandede min Skæbne, fordi jeg var ude af Stand til at hjælpe dem. Dog, naar jeg saa med Sikkerhed erfarede, at du var i Live, kogte jeg af Harme, og jeg gjorde dig de bitreste Bebrejdelser. Men det gik over igen. Jeg tilgav dig, fandt Undskyldninger for dig, beroligede mig, og aldrig mistede jeg Troen paa dig. Jeg ved jo, at du bevarer mig i dit Hjerte og tænker paa mig med Kærlighed. Engang skrev jeg til dig gennem vor Begimentsforvaltning; dette Brev maa absolut være kommet dig i Hænde; jeg ventede Svar fra dig, men fik intet. Er det tænkeligt, at man kan have forbudt dig at skrive til mig? I Almindelighed er dette ikke Tilfældet; alle de politiske Fanger her faar Breve nogle Gange om Aaret. Durof for Eksempel har stadig faaet Breve, og paa mine gentagne Forespørgsler hos Myndighederne har jeg hver Gang faaet den Besked, at Brevveksel er tilladt. 132 Universitetets Aarbog 1938—39. Som Bifag efter Anordning af 14. Juli 1934: A. Hoffmann von Fallersleben: Wie ist doch die Zeitung interessant. (Af: Unpolitische Lieder. 1841.) Wie ist docli die Zeitung interessant Fiir unser liebes Vaterland! Was haben wir heute nicht alles vernommenl Die Fiirstin ist gestern niedergekommen. Und morgen wird der Herzog kommen, Hier ist der Konig heimgekommen, Dort ist der Kaiser durchgekommen, Bald werden sie alle zusammenkommen — Wie interessant! wie interessant! Gott segne das liebe Vaterland! Wie ist doch die Zeitung interessant Fiir unser liebes Vaterland! Was ist uns nicht alles berichtet worden! Fin Portepeefåhnrich ist Leutnant geworden, Ein Oberhofprediger erhielt einen Orden, Die Lakaien erhielten silberne Borten, Die hochsten Herrschaften gehen nach Norden Und zeitig ist es Friihling geworden — Wie interessant! wie interessant! Gott segne das liebe Vaterland! B. Freiligrath: Freie Presse. (Af: Qa ira. 1846.) Festen Tons zu seinen Leuten spricht der Herr der Druckerei: »Morgen, wisst ihr, soli es losgehn, und zum Schiessen braucht man Blei! Wohl, wir haben unsre Schriften: — morgen in die Beilm getreten! Heute Munition gegossen aus metallnen Alphabeten! Hier die Formen, hier die Tiegel! auch die Kohlen facht' ich an! Und die Pforten sind verrammelt, dass uns niemand storen kann! An die Arbeit denn, ihr Herren! Alle, die ihr setzt und presst! Helft mir auf die Beine bringen dieses Freiheitsmanifest!« Spricht's, und wirft die ersten Lettern in den Tiegel frischer Hand. Wohlverpackt in granen Beuteln liegt der Vorrat an der Erde, Fertig, dass er mit der Friihe briihwarm ausgegeben werde! Eine dreiste Morgenzeitung! Wahrlich, gleich beherzt und kiihn Sah man keine noch entschwirren dieser alten Offizin! Und der Meister sieht es diister, legt die Rechte auf sein Herz: »Das es also musste kommen, mir und vielen macht es Schmerz! Doch -— welch Mittel noch ist iibrig, und wie kann es ånders sein? — Nur als Kugel mag die Type dieser Tage sich befrein! 133 Wohl soli der Gedanke siegen — nicht des StofTes rohe Kraft! Doch man band ihn, man zertrat ihn, doch man warf ihn schnod in Haft! Sei es denn! In die Muskete mit dem Ladstock lasst euch rammen! Auch in solchem Winkelhaken* steht als Kåmpfer treu beisammen! Auch ans ihm bis an die Hofburg fliegt und schwingt euch, trotz'ge Schriften! Jauchzt ein rauhes Lied der Freiheit, jauchzt und pfeist es hoch in Luften! Schlagt die Knechte, schlagt die Soldner, schlagt den allerhochsten Toren, Der sich die se freie Presse selber auf den Hals beschworen! Jetzt ein Schuss! — Und wieder einer! — Die Signale sind's, Gesellen! Hallender Schritt erfiillt die Gassen, Hufe drohnen. Horner gellen! Hier die Kugeln! hier die Biichsen! Rasch hinab! — Da sind wir schon!« Und die erste Salve prasselt! — Das ist Revolution! Der onskes: 1) Oversættelse af b Strofe 6—7 (Wohl soli etc.). 2) Kort Beskrivelse af Versemaalet i b. 3) Belysning af a og b paa litteraturhistorisk og historisk Baggrund. * Et Bogtrykkerinstrument, hvori Skrifttyperne sættes sammen. 2) Der onskes: 1) Oversættelse til Tysk af nedenstaaende Tekst. Den 2. August 1911, Dagen efter Krigens Begyndelse, blev der afsluttet en formelig Forbundstraktat mellem Tyrkiet og Tyskland. Denne Traktat blev i Begyndelsen holdt hemmelig, saa at Ententemagternes Ambassadorer i Konstantinopel kunde anvende flere Maaneder paa at forsøge at holde Tyrkiet fast ved Neutraliteten, og forst i Slutningen af Oktober brod denne Magt frem til et Angreb paa nogle russiske Havne i Sortehavet. Den 11. November lod derpaa den tyrkiske Sultan i sin Egenskab af Kalif, religiøst Overhoved for samtlige to Hundrede og tredive Millioner Muhammedanere Verden over, forkynde, at den »hellige Krig« var brudt ud, at alle Rettroende nu var forpligtede til at hjælpe Sultanen imod hans Fjender. Af to Grunde blev denne »hellige Krig« en fuldstændig Skuffelse. De orientalske Folkeslag var paa det Tidspunkt endnu ikke vaagnet til national Bevidsthed, saa at de af politiske Grunde skulde beslutte sig til en Rejsning, og for den, der betragtede Sagen fra et religiøst Synspunkt, faldt det straks i Ojnene, at den tyrkiske Sultans Proklamation var bestilt Arbejde fra Berlin; det var Tysklands og ikke Islams Interesser, som skulde værnes; hvis det havde været disse sidste, det kom an paa, hvorfor vendte man sig saa ikke fjendtligt mod Italien, som for nylig ved det uberettigede Angreb paa Tripolis, Kalifens sidste Besiddelse i Afrika, saa groveligt havde krænket Islam. 2) Redegørelse for Dannelsen af de tyske Verbers Præteritum Konjunktiv. Fransk. Som Hovedfag efter Anordning af 14, Juli 1934: Forprøve: 1) Oversættes paa Dansk og kommenteres sproghistorisk. Envers le rei s'est Guenes aproismet, Si li ad dit: «A tørt vos curuciez, Quar qo vos mandet Caries, ki France tient, Que recevez la lei de chrestiens; Demi Espaigne vus durat il en fiet. L'altre mcitet avrat Rollant, sis niés: 134 Universitetets Aarbog 1938—39. Mult orguillos parguner i avrez! Si ceste acorde ne volez otrier, En Sarraguce vus vendrat aseger. Par poestet serez pris e liez; Menet serez dreit ad Ais le siet. Vus n'i avrez palefreid ne destrer, Ne mul ne mule que puissez chevalcher; Getet serez sur un malvais sumer. Par jugement iloec perdrez le chef. Nostre emperere vus enviet cest bref,» El destre poign al paien l'ad livret. parguner co-seigneur siet siége (de l'empire) 2) Tror De virkelig, at man kan være stor i een Videnskab og en Taabe i alle andre og i hele Livet? Gennemlæs de store Mænds Biografier; De vil ingensteds finde Beviser for denne Mening. Hvis Eksempler kunde overbevise Dem, skulde jeg anføre en Mængde; i Dag kan et eneste være nok. Paa en Rejse til Glasgow betroede Moderen til den beromte James Watt sin unge Son til en af sine Veninder. Faa Uger efter kom hun tilbage for at se til ham, visselig uden at ane den besynderlige Modtagelse, som ventede hende. »Frue,« sagde denne Veninde til hende, saa snart hun saa hende, »De maa skynde Dem at føre James tilbage til Greenock. Jeg kan ikke mere udholde den Tilstand, hvori han sætter mig; jeg er udmattet af Mangel paa Søvn. Hver Aften, naar min Families sædvanlige Sengetid nærmer sig, forstaar Deres Søn behændigt at rejse en Diskussion, hvori han finder Lejlighed til at indføre en eller anden Fortælling; denne afføder en anden, en tredje o. s. v. Disse Fortællinger har saa stor Interesse, min hele Familie hører dem med saa stor Opmærksomhed, at man vilde kunne høre en Flue flyve. Timerne gaar saaledes efter hverandre, uden at vi mærker det. Men den næste Dag er jeg nær ved at falde om af Træthed. Frue, tag Deres Søn hjem.« rejse: soulever. Søm Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Valget i Gaar kaster et alvorligt Lys over Situationen i et venligsindet Naboland. Reaktionen til Fordel for Nationens Enhed er klar og kategorisk. I den bedste nationale Aand har det store Flertal i Landet gjort sin Mening gældende, og Opgaven for den Regering, som i den nærmeste Fremtid vil blive dannet i Bryssel, vil derved blive betydelig lettet. Man maa nemlig bemærke, at selv indenfor den katolske Blok er det de konservative Elementer der vinder Overhaand, og det er vel bekendt, at disse, ganske som de Liberale, er Tilhængere af en loyal og fast organiseret Uafhængighedsog national Forsvarspolitik. Paa den anden Side vil Doctor Martens' Demission som Medlem af det flamske medicinske Akademi, der blev meddelt allerede for A/s/e/nm'n^sresultaternes Offentliggørelse, gøre mange Ting simplere, eftersom den vil tillade de Liberale at genoptage deres Samarbejde med Katolikerne og Socialisterne indenfor en Samlingsregering. Hvis denne Demission havde fundet Sted nogle Uger tidligere, som Fornuften bød det, vilde Belgien være blevet sparet for en farlig politisk Krise og for en Opløsning af Parlamentet, som under de givne Omstændigheder medfødte alvorlig Risiko. Terrænet er nu ryddet for Dannelsen af en ny Regering, som vil faa en stor Opgave at udføre. Da Katoliker og Liberale tilsammen kun raader over et ringe Flertal i Parlamentet, er det ret sandsynligt, at Systemet med en tredelt Regering vil blive opretholdt for at sikre en meget omfattende Støtte for et Kabinet, som vil faa Problemer af allerstørste Betydning paa det finansielle og økonomiske Omraade at løse. Men da Katolikerne som det 135 største Parti har Ret til at kræve Posten som Forsteminister, og da Katoliker og Liberale paa den anden Side tilsammen har Flertallet, vil Socialisternes Indflydelse derved nødvendigvis indskrænkes indenfor den kommende Regering. Dagen i Gaar har saaledes betydet en betydningsfuld Udvikling for belgisk Politik som Helhed. Afstemning scrutin. Samling union, rydde déblayer. Systemet med la formule de, tredelt tripartite. betyde marquer. 2) Oversættes, og der redegøres for de forekommende Anvendelser af Præpositionen de. M. J.-V. Lalanne, le folkloriste béarnais, en présentant aux amateurs de littérature populaire un second recueil de eontes et historiettes, avait demandé å nn ami d'en écrire nne préface. Celui- ci earactérise ces de la maniére suivante: Voici d'abord les animaux et en tete Maitre Renard. On le dote de malice, d'astuce et La Fontaine a célébré le Renard gascon. Eh bien! j'y ai regret, mais le Go up il Réarnais me semble étre arrivé tard, le jour de la création, å la distribution des dons de rintelligence. Dans Le Renard dans la vigne, il prend la fuite devant ces raisins dorés å souhait et le coup de cette queue que, dans la chasse, il porte au nez des chiens pour les détourner de la piste, lui sert å lui-méme d'épouvantail. Dans Le Chat et le Renard, le félin doucereux le met dedans fort poliment. Renard se venge, c'est entendu, mais il a éte d'abord pris au piége. 11 lui vient envie de connaitre l'espace, comme un homme-oiseau, et l'aigle le laisse choir sur le sol {VAigle et le Renard). Décidément c'est bien la faillite de sa réputation et comme le Bonhomme le connaissait mal! Heureusement qu'il prend sa revanche avec Maitre Ysengrin dans les Trois chevrettes béarnaises, proches parentes de celles dont Rabelais a conté l'histoire. 11 faut elTrayer le Loup qui a jeté son dévolu sur les trois belåntes bétes et leur a donné une journée pour se mettre bien en point. Une ruse de guerre renouvelée des vieux Gaulois aura plein succés. Des boules seront mises au haut de quatre cornes: deux cornes en resteront privées et le dialogue s'engage. — Chevrettes, qu'avez-vous au bout des cornes? — Des yeux de loups. — Et pourquoi l'une de vous n'en a-t-elle pas? — Pour y mettre les tiens, Loup. — D'ici on voit la fuite d'Ysengrin. Le Propos des trois Bétes est significatif. Une pluie torrentielle a entrainé vers la Bidouze enflée par les eaux une meule de paille portant le chat, le coq et la bonne vieille poule. Les deux måles sont peu courageux: ils miaulent et cocoricotent plaintivement, tandis que la dame de la basse-cour les console, en raillant j'imagine, et en poursuivant son office de picoreuse. Elle avait raison. Un cri sauveteur les améne å la rive et tandis que ses compagnons se tirent des grégues, la bonne bete va tranquillement déposer son æuf ou il faut. Et ce défilé des gens avisés, terme poliment atténué dont je qualifie ceux que caractérise une absence totale de sens moral. Le borgne raille le bossu qui de bonne heure proméne son paquet et celui-ci de riposter; Quelle heure il est, je ne sais; mais de bonne heure, je pense, puisque chez toi une seule fenétre est ouverte (Le Borgne et le Bossu). Goupil: Mikkel Ræv. le Bonhomme Betegnelse for La Fontaine. se tirent des grégues: smører Haser. Latin. Som Bifag efter Anordning af 14. Juli 1934: 1) Latinsk Stil: Kong Deiotarus i Galatien og Armenien, som med stor Troskab havde sluttet sig til Romerne og derfor af Senatet var bleven betegnet som Romer136 Universitetets Aarbog 1938—39. folkets Ven, havde, da Borgerkrigen mellem Cn. Pompejus og C. Cæsar udbrod, sluttet sig til Pompejus' Parti og derved vakt Cæsars heftige Vrede imod sig. Da den Alexandrinske Krig var endt, drog Cæsar til Asien, og han fratog Kong Deiotarus en Del af hans Lande men lod ham dog beholde Kongetitlen, Ikke længe efter blev Deiotarus anklaget i Rom af sin Datterson Castor, der beskyldte ham for at have stræbt Cæsar efter Livet ved Gift, og som Vidne optræder Deiotarus' Læge, som var bleven sendt til Rom for at udtale sig om Beskyldningernes Urigtighed, men derefter var bleven bestukket af Castor. Deiotarus' øvrige Udsendinge henvendte sig nu til M. Tullius Cicero, paa den Tid Roms berømteste og mest fremragende Taler, og bad ham om at fore Forsvaret for den anklagede Konge. Da Cæsar var Roms Eneherre, var Opgaven ikke let og heller ikke ufarlig, og Cicero havde intet andet at gøre end at forsikre Dictatoren om sin egen Ærefrygt for ham og hans Bedrifter og sin Afsky for alle, som havde ondt i Sinde mod ham. Om Kong Deiotarus fortalte han meget udførligt, at han altid ikke blot havde været Romerfolkets Ven men ogsaa været en varm Beundrer af Cæsar, hvem han var meget taknemmelig, fordi hans Land ikke var bleven ham berøvet, skønt han havde sluttet sig til Pompejus' Parti, fordi han i tidligere Tid havde modtaget mange Velgerninger ogsaa af denne Feltherre, da han gjorde Felttog i Asien. Cicero tilbageviser Beskyldningen mod Deiotarus om, at han nogensinde har stræbt Cæsar efter Livet, og dadler stærkt de Mennesker, som har rejst denne Anklage, der kun kan kaldes en skændig Forbrydelse. Om Ciceros fortrælfelige Tale har gjort det tilsigtede Indtryk paa Dictatoren, kan vi ikke sige, da vi intet ved om Sagens Udfald; det er sandsynligt, at der ikke er faldet nogen Afgørelse, da Cæsar kort Tid efter blev dræbt ved Senatets Møde den 15. Marts Aar 44, og ingen naturligvis derefter havde nogen Interesse for den asiatiske Konge. 2) Latinsk Version: Atque in primis meditemur illud, ut haec patientia dolorum, quam saepe iam animi intentione dixi esse firmandam, in omni genere se aequabilem praebeat. saepe enim multi qui, aut propter uictoriae cupiditatem aut propter gloriae, aut etiam ut kis suum et libertatem tenerent, uolnera exceperunt fortiter et tulerunt, idem omissa contentione dolorem morbi ferre non possunt; neque enim illum, quem facile tulerant, ratione aut sapientia tulerant, sed studio potius et gloria, itaque barbari quidam et inmanes ferro decertare acerrime possunt, aegrotare uiriliter non queunt, Graeci autem homines, non satis animosi, prudentes, ut est captus hominum, satis, hostem aspicere non possunt, eidem morbos toleranter atque humane ferunt. at Cimbri et Celtiberi in proeliis exsultant, lamentantur in morbo. nihil enim potest esse aequabile quod non a certa ratione proficiscatur. sed cum uideas eos, qui aut studio aut opinione ducantur, in eo persequendo atque adipiscendo dolore non frangi, debeas existimare aut non esse malum dolorem aut, etiam si, quidquid asperum alienumque natura sit, id appellari placeat malum, tantulum tamen esse, ut a uirtute ita obruatur, ut nusquam appareat. quae meditare, quaeso, dies et noctes. latins enim manabit haec ratio et aliquanto maiorem locum quam de uno dolore occupabit. nam si omnia fugiendae turpitudinis adipiscendaeque honestatis causa faciemus, non modo stimulos doloris, sed etiam fulmina fortunae contemnamus licebit, praesertim cum paratum sit illud ex hesterna disputatione perfugium. ut enim, si cui nauiganti, praedones si insequantur, deus qui dixerit: 'Eice te naui; praesto est, qui excipiat, uel delphinus, ut Arionem Methymnaeum, uel equi Pelopis illi Neptunii, qui per undas currus suspensos rapuisse dicentur, excipient te et, quo uelis, perferent,' omnem omittat timorem, sic urgentibus asperis et odiosis doloribus, si tanti sint ut ferendi non sint, quo sit confugiendum tu uides. Universitetets Eksaminer. 137 Historie. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Frankrigs Forfatningsudvikling fra ca. 1000 til ca. 1500. 2) Den svenske Kongemagts og Adels indbyrdes Forhold 1520 til 1626. 3) Det private Bankvæsen i Danmark efter 1857. 4) Racer og Folk. Som Hovedfag efter Anordning af 14. Jnli 1934: Forprove: 1) Nederlandenes politiske Historie 1572—1713. 2) Gotland til 1523. 3) Fysiokratismen og dens historiske Forudsætninger. Kristendomskundskab. Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: 1) Religionshistorie (med græsk Filosofi): Gud og Menneske i antik Religion. 2) Nye Testamente: 1. Kor. 11,20—34 (incl.). 3) Kirkehistorie: Brødremenigheden, dens Egenart og Historie, med særligt Henblik paa dens Indflydelse i Danmark. 4) Dogmatik, Etik eller Religionsfilosofi: Læren om Kristi Person. Forprøve: 1) Nytestamentlig Græsk: Rom. 14,13—15,3 (incl.). 2) Gamle Testamente: Genesis 18,1—19,29 (incl.) eller — hvis dette Afsnit ikke opgives som læst — Genesis 2,1—3,24 (incl.). M usik. Som Bifag efter Anordning af 14. Juli 1931: Forprove: 1) Der ønskes en Harmonisering (firstemmig) af Melodien »Dorten wird ein reines Herz« (Choralbuch der evangelischen Briidergemeinen, Nr. 129). 2) Musikdiktat. |3. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Vinteren 1938—39: Der indstillede sig 17, 11 fuldendte Eksamen. Sommeren 1939: — — - 22, 19 — — lait indstillede sig 39, 30 fuldendte Eksamen. Af disse fik 5 Forste Karakter med Udmærkelse, 22 Første Karakter og 3 Anden Karakter. Hovedfag: Matematik. Sommeren 1939. Vinteren 1938-39. Ba,?SiP10861 Soi>hUS Vilhelm , 59 FDrste m«1 Udm' Møller "(1932) . Z. 7,3« Første Grøversen, Helge Berg (1»33). 0,97 Første Johns™, Søren Marinus (1034) 7,55 Forste Jollamles rranck . niprl TTHm (lyo-i) /,U1 rwibut; uam. pedergen? valther (X933) 6,02 Første Vange, Just (1935) 7,68 Første med Udm. Universitetels Aarbog. 18 138 Universitetets Aarbog 1938—39. Hovedfag: Fysik. Vinteren 1938—39. Eriksen, Bodil Marie Eimose (1933) 7,32 Første Sommeren 1939. Carlsen, Tage Guido (1931)... 7,76 Første med Udm. Christensen,VagnHylling(1932) 6,86 Første Eriksen, Esman Rasmus (1933) 6,50 Første Laursen, Knud (1934) 6,32 Første Ostermann, Hermann Heinrich (1929) 5,76 Anden Hovedfag: Teoretisk Fysik og Astrofysik. Vinteren 1938—39. Rudkjobing, Mogens Hegelund (1933) 7,59 Første med Udm. Hovedfag: Astronomi. Vinteren 1938—39. Frolund, Poul Weiss (1932) . . 6,32 Første Hovedfag: Kemi. Vinteren 1938—39. Wehemeyer, Poul (1934) 6,55 Første Sommeren 1939. Zerahn, Karl Gustav Wilhelm (1931) 6,33 Første Hovedfag: Naturhistorie og Geografi. Vinteren 1938—39. Hansen, Karen Marie Kirstine (1932) 7,03 Første Lehgard-Hansen, Grete (1931). 7,03 Første Sommeren 1939. Andersen, Frode Søgaard (1930) 7,30 Første Kofod, Frands Christian (1931) 6,00 Første Munch, Regin (1928) 5,00 Anden Rævskjær, Hans Valdemar (1930) 6,48 Første Thierry, Jean Hugo Christian August Armand (1932) 7,24 Første Thorlåksson, Gudmundur (1932) 6,73 Første Hovedfag: Gymnastik. Vinteren 1938—39. Benniche, Carl Henrik (1932). 6,60 Første Lilholt, Volmer Hansen (1930) 6,64 Første Pedersen, Valdemar (1930) . . . 5,20 Anden Sommeren 1939. Larsen, Niels Peter (1931) . . . 6,23 Første Knudsen, Gunnar Rikard (1932) 6,03 Første Skriftlige Opgaver. Naturhistorie og Geografi. Eksamens 1ste og 2den Del. Vinteren 1938—39. Eksamens 2den Del efter Anordning af 20. Februar 1928: Geografi: En erhvervsgeografisk Oversigt over det egentlige Kina. Geologi: Hvilke Midler benytter man til at lære Danmarks dybere Undergrund at kende? Fysiologi: 1) I hvilken Form absorberes Kulhydraterne fra Tarmen? 2) Hvilken Betydning har Blodpladerne? 3) Hvad er det vigtigste Symptom efter Ekstirpation af Parathyreoidea? 4) Hvad forstaar man ved Standardstofskiftet, og hvor stort er det hos Mennesker? 5) Hvor mange Kalorier skal man omtrentlig tilføre for at dække et Arbejde paa 100 000 kgm? 6) Hvorledes er Hæmoglobinets Forhold overfor Ilt og Kulilte? (En noget udførligere Fremstilling ønskes). Eksamens 1ste Del efter Anordning af 5. April 1935: Zoologi: De to foreliggende Kranier (Krokodil og Tandhval) bestemmes til Gruppe og sammenlignes, saaledes at det paavises hvilke Ligheder, der skyldes ensartet Levevis, og hvilke Uligheder, der skyldes forskellig systematisk Stilling. Botanik: Giv en Fremstilling af de vigtigste, florale Forskelle mellem de frikronede og de helkronede Froplanter samt foretag en Gennemgang af de vigtigste, helkronede Ordener med Hensyn til Blomstens Antal af Bladkranse, Symmetriforhold og Sædighed. Universitetets Eksaminer. 139 Geografi: Hvilken Betydning har Tiden paa Døgnet, Aarstiden og Luftens Bevægelsestilstand for Temperaturens Aftagen med Højden i de lavere Luftlag? Geologi: Vindens aflejrende Virksomhed. Sommeren 1939. Eksamens 2den Del efter Anordning af 20. Februar 1928: Geografi: Isen i Havene og Fjordene omkring Grønland og dens Betydning for Kystens Tilgængelighed og Erhverv. Geologi: Elementerne i det sjællandske Landskab og deres Dannelse. Fysiologi: 1) Hvilken Forskel er der paa den nervøse Mekanisme ved Spiserørets og Tarmens Peristaltik? 2) Hvilken Betydning har Bakterierne i Drøvtyggernes Vom for Værten? 3) Hvorledes bestemmer man en Blodprøves Hæmoglobinindhold? 4) Hvorledes er Pulsen afhængig af Træning? 5) Hvilken Betydning har den sympatiske Innervation af Muskelceller? 6) Hvordan foregaar Overledningen af en Nerveimpuls i det autonome Nervesystem fra Nervetraaden til den paavirkede Celle? (En noget udførligere Besvarelse ønskes). Eksamens 1ste Del efter Anordning af 5. April 1935: Zoologi: De foreliggende 3 Præparater (Flustra, Madrapoia, Millepora) beskrives, sammenlignes og henføres til systematisk Gruppe. Derpaa gives en kort Fremstilling af Forplantnings- og Udviklingsforhold hos de 3 Grupper. Botanik: Giv en af Diagrammer illustreret Beskrivelse af Blomsten hos de udleverede Arter (Crucifer, Corydalis lutea og Discentra sp.). Gør paa Grundlag deraf Bede for de vigtigste Ligheder og Forskelle i Blomsternes Bygning samt angiv Arternes systematiske Stilling. Geografi: I hvilke Egne af Europa er den aarlige Nedbør større end 100 cm, og i hvilke Egne er den mindre end 25 cm, og hvad er Aarsagen til disse Forhold. Til hver Eksaminand medfølger 5 Klimakort. Geologi: Sedimenternes Omdannelse ved Hærdningsprocesser gennem Tiderne. Gymnastikteori. Vinteren 1938—39. 1) I hvilke Ledtyper indskrænkes Bevægelsesfriheden som Følge af Ligamenternes særlige Anordning, og hvori bestaar disse Indskrænkninger? Hvilke af Legemets Led maa henregnes under de paagældende Typer? 2) Hvad forstaar man ved Egenreflekser, og hvilke karakteristiske Egenskaber er disse Beflekser i Besiddelse af? 3) Hvorledes kan man bestemme de i Organismen omsatte Protein-, Fedt- og Kulhydratmængder? 4) Hvilke Enzymer findes i Pancreassaften, og hvilke er deres Virkninger under Fordøjelsen. Sommeren 1939. 1) Hvilke Led indgaar i Torsionsartikulationen, og hvilke Bevægelser tilskrives denne Bevægelsesmekanisme? 140 Universitetets Aarbog 1938—39. 2) Hvad forstaar man ved Axonreflekser? Nævn nogle Eksempler paa saadanne Reflekser. 3) Hvorledes kan man afgøre, om der i en Organisme, der er i Kvælstofligevægt paa ren Proteindiæt, sker en Retention af det indtagne Proteins Kulstof? 4) Hvorledes forklarer man Virkningen af det saakaldte Sukkerstik? 5) Hvad forstaar man ved den alveolære Ventilation, og hvorledes bestemmes den? Matematik. Vinteren 1938—39. Forproven. 1. 1. En plan Kurve er i et retvinklet ^-Koordinatsystem givet ved Parameterfremstillingen x = — a/3, z = at2, 3 hvor a er en positiv Konstant, og Parametren t gennemløber alle reelle Værdier. Vis, at Kurven har en Spids i Begyndelsespunktet og af dette Punkt deles i 2 konvekse Buer. For den Bue, der ligger i 1. Kvadrant, skal man dernæst linde: 1) Buelængden fra Spidsen til Punktet med Parameterværdien t; 2) den naturlige Ligning, regnet ud fra Spidsen; 3) en Parameterfremstilling af en vilkaarlig af dens Afviklere samt vise, at en af disse er en Parabelbue. 2. Den ovenfor angivne Kurve drejes øm 2-Aksen, der antages lodret og positiv opad, og den herved beskrevne Omdrejningsflade forudsættes glat. En tung Partikel er bundet til Fladen og har i et givet Øjeblik ^-Koordinaten a og en vandret Hastighed, hvis Størrelse betegnes v0. Hvilken Værdi maa v0 have, 1) naar Partiklen skal beskrive en vandret Cirkel paa Fladen, og hvor stør bliver i saa Fald Fladens Reaktion? 2) naar Bevægelsen skal føregaa inden for et Bælte paa Fladen, hvis Beo. grænsning nedadtil er en Cirkel i Højden z = — ? 2 II. 1. Idet a og 6 er reelle Tal (b 4= 0) 0g Polynomiet P(r) =r2 + 2ar + 6 forudsættes at have de tø indbyrdes forskellige reelle Rødder r1 øg r2, skal man vise, at det ved Linieelementet (x, y, y') = (0, 0, 1) bestemte Integral / (x) til Differentialligningen ^ + 2 « ^ + f . y = 0 dx2 dx udtrykkes ved ., , erix , ehx / (•*') — • P'irJ P\r2) Bevis dernæst, idet g (x) er en i Intervallet —• oo < x < oo kontinuert Funktion af x, at det ved Linieelementet (x, y, y') = (0, 0, 0) bestemte Integral F (x) til Differentialligningen (^l + 2a<^- + by=g (x) dx2 dx udtrykkes ved X F ( x ) = \ j ( x — t ) ( j ( t ) d i . Universitetets Eksaminer. 141 2. Find Fourierrækkerne for hver af de to Funktioner fx (.T) og /2 (x), der i Periodeintervallet — tc 1 og i-11^ y 1 . 90 ' a?4 3 n'2 (n + l)2 12 16 n2(n-\-2)2 n = \ n — 1 n = \ Fagprøven. For 2 Kandidater: 1. Vis, at det komplekse Integral 1 + f oo C dz J z2(z + 1) (z + 2) 1 — i oo taget langs den lodrette Linie x = 1 har Værdien O foi bestem dets Værdi for /c > 0. 2. Bevis, at hvis Kongruensen y2 m z2 = O (mod. n), hvor m og n > O betegner hele Tal, har en Losning (y, z), hvori y og 2 er indbyrdes primiske, da har Kongruensen x2 m = 0 (mod. n) en Losning. Vis dernæst, at intet Primtal af Formen 28 (/ + 5 gaar op i et Tal af Formen a2 — 7 b2, hvor a og b er hele, indbyrdes primiske Tal. Gælder det samme om Primtal af Formen 28 b cz + a som opfylder Randbetingelserne i 2°. 4°. Bevis, at der ikke findes nogen i Omraadet (1) regulær Funktion, som opfylder Betingelserne i 2°. 2. Lad /i (x), f2 (X)' /a (X)' fn • • • betegne en Følge af reelle Funktioner alle definerede paa en Mængde //. Følgen antages konvergent paa ; dens Grænsefunktion betegnes / (x). 1°. Vis, at hvis enhver af Funktionerne /n (x) er begrænset, og Følgen (1) konvergerer ligeligt paa //, da er Funktionsmængden [fn (:c)} ensartet begrænset og f (x) begrænset paa /i. 2°. Vis, at hvis 1) Definitionsomraadet fi for Funktionerne /„ (x) er et lukket Interval, 2) Følgen (1) er monoton ikke aftagende: f1 (.r) < /2 (x) < og 3) enhver af Funktionerne /„ (x) samt Grænsefunktionen I (x) er kontinuert paa ii, da konvergerer (1) ligeligt paa //. 3°. Vis, at Paastanden i 2° ogsaa er rigtig, naar fi er en vilkaarlig lukket, begrænset Mængde. Astronomi. Vinteren 1938—39. Forprøven. En Stjernes Koordinater er a = l lh 30« 8S.5 b = + 16° 25'.13 Man har observeret en Højde for denne Stjerne: h — -}- 490 32'.18 (korrigeret for Refraktion) Klokken 20h 58m 42s.6 mellemeuropæisk Tid paa et Sted, hvis ostlige Længde fra Greenwich er: 52m 12s.5. I Greenwich var ved nærmest foregaaende Middelmidnat Stjernetiden (6?0) = 16fe 2m 41s.8. Polhøjden ønskes beregnet. De sfærisk-trigonometriske Grundformler vedlægges. Hjælpemidler: a) 5-cifret Logaritmetabel. b) Tabeller til Forvandling af Tider, 144 Fagprøven. Spektroskopiske Dobbeltstjerner, særlig med Hensyn til Banebestemmelsesproblemet. Prøve for de naturhistoriske Studerende. 1. Angiv Ugedagen for den 15. August 1764. 2. Hvilke Stjerner kulminerer i ovre Kulmination i Kobenhavn Kl. 22h 0m mellemeuropæisk Tid den 15. Februar. Tilnærmet Regning! 3. Beskriv Forandringen i en Stjernes Azimut og Højde under Himmelens daglige Omdrejning. 4. Hvilke er Betingelserne for, at Venus samme Dag skal kunne ses baade som Morgen- og Aftenstjerne? 5. Hvad er Grunden til, at Tiden for Solens Opgang til dens Nedgang ved Jævndøgn ikke er nøjagtig I2h 0W, men adskillige Minutter længere? 6. Angiv Højden i nedre Kulmination for en Stjerne med Deklinationen + 72° 18', naar Polhøjden er -f 55° 41'. Ingen Hjælpemidler. Sommeren 1939. Forprøven. Vi har for en Asteroide: log a = 0.37780 log e = 9.09105. Til Tidspunktet /0 = 1858 Jan. 1.0 er M0 = 8° 50'.02. Beregn Middelbevægelsen (/'), Middelanomalien (M), den ekscentriske Anomali (£), den sande Anomali {v) og Radiusvektor (r) til Tiden t = 1858 Jan. 16.5. Hjælpemiddel: 5-cifret Logaritmetabel, Teoretisk Fysik og Astrofysik. Vinteren 1938—39. Fagprøven. Vis under Benyttelsen af Tensorregningen, at de Maxwellske Ligninger er invariante overfor Lorentztransformationer. Fijsik. Vinteren 1938—39. Forprøven. I. 1) En ligearmet Skaalvægt bestaar af en Vægtbjælke med Armlængderne / cm, der drejer sig om en vandret Akse (Kniv) parallel med og i Plan med Knivene for de to Skaale. Hver af Skaalene har Vægten M Gram; Vægtbjælkens Vægt er V Gram, dens Tyngdepunkt ligger a cm under Drejningsaksen, og dens Inertimoment med Hensyn til denne er I gem2. Hvor stor er Vægtens potentielle Energi Eu ved Udslags vinklen a fra Ligevægtsstillingen? Naar Vægten i ubelastet Tilstand befinder sig i Hvile, lader man et Lod paa m Gram falde lodret ned fra en Højde h cm over Midten af den ene Skaal og l cm i vandret Afstand fra Drejningsaksen. Hvad er Loddets Bevægelsesmængdemoment D med Hensyn til Drejningsaksen umiddelbart før Stødet? Idet Stødet mod Skaalen antages fuldstændig uelastisk, spørges der om hele Systemets (o: Vægten plus Loddet) Bevægelsesmængdemoment /)' og kinetiske Energi Ek umiddelbart efter Stødet. Universitetets Eksaminer. 145 2) Angiv det analytiske Udtryk for Vandoverfladens Højde, y, ved en fremadskridende (Tyngde-) Bolge af Bølgelængden l cm og (den lille) Amplitude a cm, idet man tænker sig en vandret x-Akse lagt i Bolgens Bevægelsesretning. Ved Interferens med en modgaaende Bolge af samme Bølgelængde og Amplitude opstaar en staaende Bolge. Angiv det analytiske Udtryk for dennes Overflade. Hvor stor bliver den maximale potentielle Energi Ej, og hvor stor den samlede Energi Es pr A cm2 Overflade (Å cm i rc-Aksens Betning, 1 cm vinkelret derpaa) af den staaende Bølge? 3) En i begge Ender lukket Cylinder er ved et udefra forskydeligt Stempel delt i to Bum, der hver indeholder et Grammolekyl af samme ideale Luftart med Molekularvarmen Cp = 7callcrrad-Mol- I Begyndelsesstillingen staar Stemplet midt i Cylinderen, saaledes at de to Luftmasser begge har samme Bumfang v0. Begge har desuden Temperaturen 0° C. Følgende to Processer foretages nu med Luftmasserne: Forst skydes Stemplet adiabatisk og reversibelt til den ene Side, indtil Bumfangene bliver henholdsvisog — y0. Idet Cylinder og Stempel forudsættes uigennemtrængelige for Varme, spørges der om de Temperaturer, T1 og T2, som Luftmasserne derved har faaet, samt om hvor stort et Arbejde, A kgm, Stemplet har udført. Derefter aabnes en Ventil i Stemplet, hvorved de to Luftmasser blandes med hinanden, saaledes at Sluttilstanden bliver ens Temperatur og Tryk i hele Cylinderen. Find Energitilvæksten A U og Entropitilvæksten A S ved den sidste Proces. Talregningerne fordres ikke gennemført, men Tallene maa være tydeligt indsat i Udtrykkene. II. Der ønskes en Bedegørelse for de elektriske Induktionslove. Lærerprøven. 1) Giv en elementær Fremstilling af Indledningen til den mekaniske Fysik (Newtons Love). 2) Den magnetiske Spændingsmaalers Konstruktion og Anvendelse. Fagprøven. For 1 Kandidat: Hvorledes bestemmes Elektronens Ladning og Masse? For 1 Kandidat: Der ønskes en Fremstilling af Æquivalensen mellem Energi og Masse i den specielle Belativitetsteori. Sommeren 1939. Forproven. Samme Opgaver som Opgaver Fysik I og Fysik II ved 1ste Del af Civilingeniøreksamen Sommeren 1939, se nedenfor Side 326 og 327. Fagprøven. Om Bestemmelsen af kritiske Potentialer (Joniserings- og Anslagspoten tialer) og disses Betydning for Atomets Spektrum. Universitetets Aarbog. 19 146 Universitetets Aarbog 1938—39. Kemi. Vinteren 1938—39. Forprøven. 1) Anfør Ligningerne for de Reaktioner, der anvendes til Fremstilling af følgende Brintforbindelser; a) HC1, b) HJ, c) H2S, d) NHg, e) PHg og f) CH4. Hvorledes reagerer de vandige Opløsninger af disse Forbindelser (surt, neutralt, basisk)? Angiv Aarsagen til en fra neutral afvigende Reaktion. Hvilke af de nævnte Brintforbindelser er brændbare? Hvorledes kan man for de ikke brændbare Forbindelsers Vedkommende gennemføre en Iltning? Anfør Reaktiønsligningerne for alle Tilfælde. 2) Giv en kvalitativ Forklaring paa den Sammenhæng, der er mellem en Opløsnings osmotiske Tryk og den Kogepunktsforhøjelse og Frysepunktssænkning (i Forhold til det rene Opløsningsmiddel), som samme Opløsning viser. Hvor stort omtrentlig maa det osmotiske Tryk være i 0,01 molære vandige Opløsninger af henholdsvis Kalciumklorid og Merkuriklorid? 3) Anfør Reaktiønsligningerne for Fremstilling af Metylorange ud fra Anilin gennem følgende Mellemled: a) Anilin omdannes til Sulfanilsyre, b) Sulfanilsyren diazoteres, c) den dannede Diazoforbindelse kobles med Dimetylanilin, og d) Reaktionsproduktet omdannes til Metylorange. Hvortil anvendes Metylorange? Lærerprøven. Giv en Beskrivelse af de Metoder, der anvendes til Molekylvægtsbestemmelse saavel for Luftarter søm for opløste Stoffer og gør dernæst Rede for, hvordan man kan bestemme et Grundstofs Atomvægt. Ingen Hjælpemidler maa benyttes. Fagprøven. Kvælstofatomets og Svøvlatomets stereokemiske Forhold. Sommeren 1939. Forprøven. 1. Hvad forstaar man ved Metallernes Spændingsrække? Hvilke Maalinger skal man udføre for at bestemme et Metals Plads i Spændingsrækken? 2. Hvorledes adskiller man Jern, Aluminium, Zink og Mangan i den kvalitative Analyse? Anfør Reaktiønsligningerne. 3, Hvad forstaar man a) ved et Grundstofs Valens, b) ved et Grundstofs Iltningstrin? Angiv saavel Valens som Iltningstrin for Fosforatomet i: Fosforbrinte, Fosforundersyrling, Pyrøfosforsyre og Fosforoxyklorid, samt for Blyet i; Blyilte, Mønnie og Blyoverilte. 4, Hvad dannes der ved Ophedning af følgende Salte: a) Natriumformiat, b) Kalciumoxalat, c) Sølvoxalat, d) Kalciumacetat og e) Ammoniumacetat. Anfør Reaktiønsligningerne. Universitetets Eksaminer. 147 Lærerprøven. Der ønskes en Fremstilling af Teorien for Salthydrolyse samt en Redegørelse for de Forhold, der ved en Syre-Base-titrering er bestemmende for Valget af Indikator. Fremstillingen belyses ved Eksempler. Ingen Hjælpemidler maa benyttes. F agprøven. 1) Giv en kort Fremstilling af vore Anskuelser om Komplexforbindelsernes Bygning og de vigtigste experimentelle Kendsgerninger, hvorved man begrunder disse Anskuelser. Der anføres til Illustration enkelte konkrete Eksempler paa Komplexforbindelser med forskellige Koordinationstal. 2) Giv en Oversigt over de egentlige Alkalimetallers Kemi. Udprægede Ligheder og Forskelle indenfor Gruppen fremhæves særligt. 3) Karakteriser Grundstoffet Thallium ved dets vigtigste Forbindelser. Hvor hører det hen i det periodiske System? 10. Magisterkonferenser. a. Ved det filosofiske Fakultet. lait har 10 Studerende i Aaret 1938—39 taget Magisterkonferens. 21/9 1938. Christian Emil Westergaard-Nielsen (1929). Bestaaet. Fag: Nordisk Filologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Johs. Brondum- Nielsen, Dr. phil. Jon Helgason og Ejnar Thomsen. Opgaver til skriftlig Besvarelse nnder Tilsyn: 1) Dansk Sprog i det 18. Aarhundrede (dets praktiske Brug og teoretiske Behandling) (®/g 1938), 2) Skjaldedigtningens Overlevering (10/6 1938), 3) Der gives en kort litteraturhistorisk Redegørelse for Bellman og en Karakteristik af ham og hans Kunst i Tilknytning til en Analyse af et eller tiere af hans Digte. Derefter udarbejdes en Oversigt over hans Betydning for dansk Aandsliv, eventuelt med en lidt nøjere Undersøgelse af enkelte typiske Eksempler (12/6 1938). Kandidaten havde det lilosofiske Fakultets Tilladelse til at lade sin med Universitetets Guldmedalje belønnede Besvarelse af Universitetets Prissporgsmaal i Nordisk Filologi for Aaret 1936 træde i Stedet for den store skriftlige Opgave. Forelæsning (21/9 1938): Den islandske rima i 19. og 20. Aarhundrede. 20/-l 1939. Mogens Ilaugsted (1930). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Hans Brix og Dr. phil. Paul V. Rubow. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Shakespeares Tragedier efter 1600 (3/5 1938), 2) H. C. Andersens Eventyr (5/5 1938), 148 3) I hvilket Omfang og paa hvilken Maade har de filosofiske Systemer paavirket Danmarks Nationallitteratur 1700—1900? (8/5 1938). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (22/ltf—3/12 1938): Pessimismen hos Palludan-Miiller. Forelæsning (^/j 1939): Om Opfattelsen af Begrebet Katharsis i Æstetiken til og med Lessing. 1939. Alice Inge Agnete Haltet (1931). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Hans Brix og Dr. phil. Paul V. Rubow. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: Samme Opgaver som for Mogens Haugsted (se ovenfor). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (18/io—29/ii 1938): En Sammenligning mellem Karaktertegningen i Pierre Corneilles senere og Jean Racines tidligere Tragedier. Forelæsning i20^ 1939): Taines Milieuteori og dens Forgængere. 13/2 1939. Svend Erik Egelund Christiansen (1929). Bestaaet. Fag: Historie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Erik Arup, Dr. phil. Knud Fabricius og Dr. phil. Albert Olsen. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Medicierne (30/4 1938), 2) Stavnsbaandslosningens Forudsætninger og Virkninger (3/5 1938), 3) Førstekamres Sammensætning og politiske Bemyndigelser i det 20. Aarhundrede {5/5 1938), 4) (10-Timers Opgave) Kleine Texte fiir Vorlesungen und tjbungen. Heraiisgegeben von Hans Lietzmann 50/51: Urkunden zur Geschichte des Bauernkrieges und der Wiedertaiifer. Heraiisgegeben von Heinrich Bohmer. De Paragraffer af »de 12 Artikler«, som omhandler personlige Byrder for Bonderne (d. v. s. §§ 3, 6, 7, 8, 9 og 11), oversættes, og de deri omhandlede Forhold forklares. Der redegøres for de forskellige Anskuelser om Forfatterskabet til »de 12 Artikler«, som er fremsatte i moderne Tid, ligesom for den historiske Situation, hvorunder de er opstaaede. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (2/1I—19/12 1938): Der ønskes en Skildring af de danske Købstæders Styre, derunder Jordog Socialpølitiken, i det 17. Aarhundrede. Forelæsning (13/2 1939): Hvilke Faktorer var af afgørende Betydning for Japans Opstigning til Stormagt, før Kinas statslige Forfald efter Europæernes Fremtrængen i Østen i det 19. Aarhundrede? 131^ 1939. Albert Fabritius (1933). Bestaaet. Fag: Historie. Eksaminatorer øg Censorer: Professorerne, Dr. phil. Erik Arup, Dr. phil. Knud Fabricius og Dr. phil. Albert Olsen. Universitetets Eksaminer. 149 Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Czekerne og deres Historie (3/10 1938), 2) Kong Frederik 6.s Regering efter 1814 (5/10 1938), 3) Borsernes Virksomhed i Nutiden (7/10 1938), 4) Oversæt og giv diplomatarisk og historisk Kommentar til Kejser Friedrich 2.s Forordning af 1231. April 11. Acta imperii Nr. 773 I og II (9/10 1938). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme —19/i2 1938): Grundlaget for den nye danske Adels Stilling i sidste Halvdel af det 17. Aarhundrede. Forelæsning (13/2 1939): Malborough. 11/3 1939. Carl Johan Becker (1933). Bestaaet. Fag: Forhistorisk Arkæologi. Eksaminatorer og Censorer: Professor, Dr. phil. K. Friis Johansen og Lektor, Dr. phil. Johannes Brøndsted. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Tacitus Hist. IV, 29—30 Nec finem legionum vellens oversættes og kommenteres. Latinsk-dansk Leksikon maa benyttes ('/n 1938), 2) En Fremstilling i Hovedtræk af Bronzealderen i Storbritannien (England og Skotland) (9/11 1938), 3) Flovedtræk af det græske Fastlands Kulturhistorie indtil de mykenske Skaktgraves Tid (11/1i 1938), 4) (10-Timers Opgave) De fremlagte Fund beskrives og sammenlignes. Der gives en begrundet Bestemmelse af deres Tid og Hjemsted (13/11 1938). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme ( 1 0 / 12 1938—21/1 1939): Der ønskes en kritisk Analyse af Dr. Nils Åbergs Bog: Kulturmotsåttninger i Danmarks stenålder, Stockholm 1937. Forelæsning (11/3 1939): De danske Mosefund fra Folkevandringstiden. 24/4 1939. Franz Guslav From (1933). Bestaaet. Fag: Teoretisk øg anvendt Psykologi. Eksaminatorer øg Censorer: Professorerne, Dr. phil. V. Kuhr, Dr. phil. Edgar Rubin og Dr. phil. Frithiøf Brandt. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Hvilke Fordringer bør en psykoteknisk Prøve tilfredsstille under Hensyn til dens Førmaal? (18/1 1939), 2) Fremstil 2 eller 3 typisk førskellige Eksempler paa Arter af Maaling indenfor den almene Psykologi ud fra Synspunktet: Hvad er det, der maales? (19/1 1939). I Stedet før den 10-Timers Laboratorieopgave fremlagde Kandidaten Redegørelse for en i Studietiden udført eksperimental-psykølogisk Undersøgelse: »Haptødynamisk Længdeperception«. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme {1/2—15/s 1939): Synspunkter før Følelsernes Systematik. Førelæsning (24/4 1939): Mandeville. 150 Universitetets Aarbog 1938—39. 17/5 1939. Marie Louise Eibe (1932). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Hans Brix og Dr. phil. Paul V. Rubow. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Det spanske Dramas Betydning for europæisk Litteratur (^/n 1939), 2) Berøringer mellem dansk og svensk Litteratur indtil Skandinavismen eksklusive (27/1 1939), 3) Fransk Romandigtning under Julikongedømmet 1939). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (18/3— 29/4 1 93 9): Skrækromanen øg dens Indflydelse i Danmark. Førelæsning (17/5 1939): Naturskildring i dansk og norsk Poesi 1750—1800. 17/5 1939. Carl Johan Frederiksen (1931). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer øg Censorer: Professorerne, Dr. phil. Hans Brix og Dr. phil. Paul V. Rubow. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) og 2) Samme Opgaver søm før Marie Louise Eibe (se ovenfor), 3) Udviklingsgangen i Heines Lyrik (29/i 1939). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (20/3—1/5 1939): Sprog og Stil i Johs. Ewalds poetiske Skrifter, sammenlignet med Samtidens. Førelæsning (17/5 1939): Tegnér og Danmark. 17/5 1939. Birgit Knut zen (1927). Bestaaet. Fag: Almindelig øg sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Hans Brix og Dr. phil Paul V. Rubow. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) øg 2) Samme Opgaver som for Marie Louise Eibe (se ovenfor), 3) Werthers Forudsætninger i europæisk Litteratur med særligt Hensyn til danske Wertheriader (^ 1939). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (2%~ Vs 1939): Naturopfattelse øg Naturskildring i tysk Lyrik i første Halvdel af det 17. Aarhundrede. Forelæsning (17/5 1939): Begreberne Originalitet og Geni i det 18. Aarhundredes Æstetik. |3. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. lait har 6 Studerende i 1938—39 taget Magisterkonferens. 15/12 1938. Aage Bohus Jensen (1931). Bestaaet. Fag: Zoologi. 151 Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Ang. Krogh, Dr. phil. C. M. Steenberg, Dr. phil. R. Sparck og Dr. phil. C. A. Jorgensen. Skoleembedseksamens 1. Del (Fysik og Kemi) bestaaet Sommeren 1933, 2. Del (Botanik og Geologi) Sommeren 1935. Store skriftlige Opgave (ir72—3% 1938): Hvilke Biotoper tilhorer de palæarktiske Euphyllopodarter? Hvilke økologiske Faktorer kan paa Grundlag af de foreliggende Undersøgelser antages at betinge de enkelte Arters Tilknytning til de paagældende Biotoper? Praktisk Opgave: Der foretages en Bestemmelse af Iltforbrugets Temperaturrelation hos Dreissensia og Anodonta. De fundne Resultater sættes i Relation til samme Forhold hos andre Muslinger. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Beskriv og forklar medfølgende 3 Præparater (Spiserorsdel, Fundus og Pylorus af Pattedyrmaver), der er taget fra samme Organ, men fra forskellige Omraader. Fra hvilke Dyregrupper og fra hvilket Organ stammer Præparaterne? {2IXX 1938), 2) Medfølgende Præparater (5 Hjerter af Tværmund, Benfisk, Krokodille, Fugl og Pattedyr) beskrives, forklares og sammenlignes, og der angives fra hvilke Dyregrupper, de stammer (23/n 1938), 3) De foreliggende Dyreformer (Machilis, Podura og Eosentomon) beskrives og bestemmes, og der gores Rede for systematisk Stilling og indbyrdes Slægtskab (25/ii 1938). Forelæsning ( 2 ( ) / 12 1938): Nordeuropæiske Søtyper. 5/1 1939. Frode Knudsen Hjerting (1932). Bestaaet. Fag: Astrofysik og Atomfysik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Niels Bohr og Dr. phil. Bengt Stromgren. Kandidaten havde bestaaet Skoleembedseksamen i Astronomi og teoretisk Fysik Vinteren 1937—38. Mindre skriftlig Opgave: Der ønskes en kort Redegørelse for Teorien for Billedfejlene ved rotationssymmetriske, optiske Systemer (22/i2 1938). Forelæsning (^ 1939): Hovedtræk af Stjerneatmosfærernes Teori. 24/5 1939. Poul Esbern Anker Heegaard (1931). Bestaaet. Fag: Zoologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. C. M. Steenberg, Dr. phil. R. Sparck, Dr. phil. C. A. Jørgensen og Lektor, Dr. phil. P. Brandt Rehberg. Skoleembedseksamens 1. Del (Kemi) bestaaet Sommeren 1932, 2. Del (Botanik og Geologi) Vinteren 1934—35. Støre skriftlige Opgave (Vii 12/i2 1938): Der ønskes en kritisk Oversigt over Relikterne i den danske og den skandinaviske Halvøs Fauna. 152 Praktisk Opgave: Legemsvedhæng og Tarm hos nogle Typer af Ferskvandscopepoder. Mindre skriftlige Opgaver: 1) De fire foreliggende Former (Jantina, Pterotrachea, Limacia, Phyllirhoe) beskrives kortfattet i Henseende til ydre Morfologi. Der gores Rede for systematisk Stilling og Hovedtrækkene i Biologien. 2) De medfølgende 4 Præparater (Embryoner af Haj, Kylling, Firben, Menneske) skal beskrives og tydes med Henblik paa Fostervedhæng og Fosterhinder. Der angives til hvilke storre Dyregrupper Præparaterne kan henføres, og endelig angives en kort Oversigt over de ovennævnte Organers Forekomst og Udvikling hos Hvirveldyrene. 3) Beskriv og bestem medfølgende 4 Præparater af Urogenitalorganer (hunlige Kønsorganer af Axoløtl og af Firben, Kønsorganer af Snog (Han og Hun), mandlige Kønsorganer af Kat). Forelæsning (24/5 1939): Krebsdyrene i den syd- og mellemeuropæiske Brønd- og Hulefauna. 17/6 1939. Erik Zeuthen (1933). Bestaaet. Fag: Zoofysiologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Aug. Krogh og Dr. phil. Rich. Ege. Skoleembedseksamens 1. Del (Kemi) bestaaet Sommeren 1934. Store skriftlige Opgave (4/1—15/2 1939): Udviklingen af Kendskabet til Fuglenes Respiration. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Betingede Reflekser (3/6 1939), 2) Hæmoglobinets Forekomst og Funktion hos hvirvelløse Dyr (6/6 1939), 3) 1. Blodplasmaets Æggehvidestoffer, 2. Der ønskes en Redegørelse for Plasmaæggehvidestoffernes Betydning — bortset fra Blod- Koagulationer (8/6 1939). Forelæsning (17/6 1939): Vintersøvn. "/e 1937. Christian Vibe (1932). Bestaaet. Fag: Zoologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. R. Spårck, Dr. phil. C. A. Jørgensen og Lektor, Dr. phil. P. Brandt Rehberg. Skoleembedseksamens 1. Del (Fysik, Kemi) bestaaet Vinteren 1934—35, 2. Del (Botanik og Geologi) Vinteren 1935—36. Store skriftlige Opgave: Der ønskes en sammenlignende Fremstilling af, paa hvilke Punkter og i hvilken Udstrækning Hvaler, Sokøer og Sæler i morfologisk og fysiologisk Henseende er tilpasset til Livet i Havet. Mindre skriftlige Opgaver: 1) De tre forelagte Dyreformer (Dero, Cloéon, Porcellio) bestemmes til Orden. Deres Aandedrætsorganer beskrives, og der gives en kortfattet Oversigt over Forekomsten af Bygningen af Gæller hos Invertebraterne. Efter Afslutning af dette bestemmes de tre Dyreformer til Art ved Hjælp af den udleverede LitteUniversitetets Eksaminer. 153 ratur (8/5 1939), 2) De forskellige Vævstyper, der findes i medfølgende Præparat (det indre Øre af en Kattekilling med omgivende Væv) angives og karakteriseres gennem en kort Beskrivelse. Efter Præparatet gives tillige en Analyse af Hovedorganet under Hensyntagen til dets Funktion (13/5 1939), 3) Giv paa Grundlag af medfølgende Præparater (Amphioxus, Ammocoetes, Petromyzon og Myxine) en Fremstilling af Aandedrætsorganerne og Aandedrættet hos de Dyregrupper, der repræsenteres ved Præparaterne. Hvor det er nødvendigt for Forstaaelsen medgives nogle simple forklarende Skitser af Præparaterne (23/5 1939). Forelæsning (19/6 1939): Betingelserne for de antarktiske Hvalfangster. 29/6 1 939. Jens Rasmussen Smed (1933). Bestaaet. Fag: Fysik. Eksaminator og Censorer: Professor, Dr. phil. H. M. Hansen og Lektor, Dr. phil. C. Møller. Forprøven til Skoleembedseksamen bestaaet Vinteren 1935—36, Lærerprøven Vinteren 1936—37. Støre skriftlige Opgave: Der ønskes en Oversigt øver Mesonteorien øg en Sammenligning af denne Teori med Eksperimenterne. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Den absolutte Temperatur øgTermødynamikens anden Hovedsætning (17/6 1939), 2) Kontinuitetsligningen i Diracs Teori før Elektronen ("/e 1939). Førelæsning (29/6 1939): Om Teorierne før p-Straalinger. c. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 1. Immatrikulation. a. Immatrikulation af Studenter med udenlandsk Eksamen (J. Nr. 72/38 og 72/39). I Henhold til kgl. Anordning af 4. Juni 1933, § 1, Stk. 2, gav Universitetets Rektor 10 Studerende, søm tidligere havde været indskrevne ved fremmede Universiteter, Tilladelse til at blive immatrikuleret. Af disse 10 Studerende var een dansk Statsborger, medens de øvrige havde fremmed Statsborgerskab; af disse Udlændinge blev de 6 immatrikulerede med Forbehold af Pladsvanskeligheder, med Adgang til kun at studere ved et enkelt Fakultet øg uden Ret til at tage Eksamen (Anordningens § 2, Stk. 2 øg § 3 a), medens de 3 resterende Udlændinge og den danske Statsborger blev immatrikuleret uden noget Forbehold. Universitetets Aarbog. 20 154 I Henhold til Anordningens § 1, Stk. 3, gav Ministeriet efter Indstilling fra Universitetets Rektor 2 Studerende, som havde aflagt Studentereksamen i Udlandet (den ene i England, den anden i Tyskland), men som ikke tidligere havde været immatrikuleret ved noget fremmed Universitet, Tilladelse til at blive immatrikuleret. Disse to Studerende, som var danske Statsborgere, blev immatrikuleret uden Indskrænkning af de med Immatrikulationen almindeligt følgende Rettigheder. |3. Immatrikulation uden Studentereksamen. Ved kgl. Resolutioner af 14. November 1938 og 19. April 1939 blev der meddelt 2 Personer Tilladelse til at blive immatrikuleret ved Universitetet uden Studentereksamen under Hensyn til, at de paagældende ved tidligere Uddannelse havde erhvervet saadanne Kundskaber, som paa det nærmeste svarede til de ved Studentereksamen erhvervede. For den sidstnævntes Vedkommende blev Immatrikulationen dog gjort betinget af, at hun forinden bestod en Tillægsprove i Fagene Dansk, Historie og Oldtidskundskab af samme Omfang som ved nysproglig Studentereksamen og derved opnaaede mindst mg-fved alle Prøver; desuden gav Immatrikulationen hende kun Ret til at studere ved det filosofiske Fakultet; hun skulde desuden forinden Indstilling til Skoleembedseksamen eller Magisterkonferens have bestaaet den ved kgl. Anordning af 15. Oktober 1926 fastsatte Tillægsprøve i Latin (J. Nr. 72 1/38 og 72 ss/38). 2. Den filosofiske Prøve. Under 12. December 1938 gav Ministeriet en stud. mag. Fritagelse for at aflægge den almindelige filosofiske Prøve under Hensyn til, at han havde drevet filosofiske Studier ved den filosofisk-teologiske Læreanstalt Ignatiuskolleg i Valkenburg, Holland (J. Nr. 397 a/38). 3. Det teologiske Fakultet. Efter Andragende fra Fakultetet stilledes der under 6. Juli 1939 et Reløb af 500 Kr. til Raadighed af Universitetets Konto 7. Vederlag een Gang for alle som supplerende Honorar til Assistent ved Universitetets teologiske Laboratorium, Dr. theol. Johs. Munck for Afholdelse af Skriveøvelser med de teologiske Studerende i Efteraarssemestret 1938 (J. Nr. 174/38). Efter Indstilling af Fakultetet blev der ved kgl. Resolution af 1. Juni 1939 meddelt en stud. theol., som tidligere havde bestaaet Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet, Tilladelse til — uanset Restemmelsen i kgl. Anordning af 29. Juni 1910, § 1 — at indstille sig til den teologiske Embedseksamen med Minimumspensum i saavel det gamle Testamente som Kirkehistorie (J. Nr. 82 e/39). Universitetets Eksaminer. 155 Efter Indstilling af Fakultetet og Universitetets Rektor blev der ved kgl. Resolution af 4. Februar 1939 meddelt en stud. theol. Fritagelse paa Grund af Sygdom for at underkaste sig den mundtlige Prøve ved 2. Del af den teologiske Embedseksamen, saaledes at den af ham ved Eksamens skriftlige Del erhvervede Censur blev at anse som Hovedkarakter i de paagældende to Eksamensfag (J. Nr. 82 a/39). 4. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. a. Bemyndigelse for Landsretssagfører E. Briiel som Indehaver af det af Carnegiefondet for de nordiske Lande oprettede Lektorat i international Ret og Organisation tit at holde Forelæsninger ved Universitetet (J. Nr. 287/38). Under 15. Juni 1938 tilskrev det rets- og statsvidenskabelige Fakultet Universitetets Rektor saaledes: Fra Indehaveren af det af Carnegiefondet for de nordiske Lande oprettede Lektorat i international Ret og Organisation, Landsretssagfører E. Rrliel, har Fakultetet modtaget vedlagte Andragende, i hvilket Lektor Briiel — foruden at gøre Rede for de nærmere Omstændigheder, der har ført til Lektoratets Oprettelse — henstiller Lil Fakultetets Overvejelse at knytte det omhandlede Lektorat til Københavns Universitet for den Treaars-Periode 1938—41, for hvilket det foreløbigt kan ventes besat med en Dansk. Efter nu afdøde Professor Axel Møllers Ønske og med Fakultetets Billigelse har Lektor Briiel siden Lektoratets Oprettelse, Juli 1936, assisteret Professor Axel Moller ved hans Øvelser over folkeretlige Spørgsmaal, og det samme har fundet Sted i Foraarssemestret 1938, da det efter Professor Møllers Død blev overdraget daværende Docent Ross at varetage Undervisningen i Folkeret i dette Semester. Da en saadan Ordning af Tilknytningsforholdet har vist sig hensigtsmæssig, ønsker Fakultetet gerne, at den fortsættes. Lektor Briiel gør imidlertid nu gældende, at det baade for Carnegie- Fondet og for ham selv vilde være af Betydning, om Lektoratets Tilknytning til Universitetets Undervisning i Folkeret formelt kunde ske paa tilsvarende Maade som Tilfældet er med enkelte andre udefra oprettede og aflønnede Lektorater; Fakultetet har intet at erindre mod, at dette Ønske imødekommes, og det skal derfor indstille, at Universitetet søger udvirket, at Undervisningsministeriet bemyndiger Lektor Briiel til at holde Forelæsninger og Øvelser over international Ret og Organisation efter nærmere Aftale med den Universitetslærer, hvem det i de enkelte Semestre maatte være overdraget at foredrage folkeretlige Spørgsmaal, foreløbigt i Treaarsperioden 1938—41. Universitetets Aarbog 1938—39. Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med Rektors Tilslutning, bifaldt Ministeriet under 11. Juli 1938, at Lektor, Landsretssagfører Erik Briiel ved Kobenhavns Universitet holdt Forelæsninger og Øvelser over international Ret og Organisation efter nærmere Aftale med den Universitetslærer, hvem det i de enkelte Semestre maatte være overdraget at foredrage folkeretlige Spørgsmaal, foreløbigt i Treårsperioden 1938—41. (3. Andre Sager. Under Hensyn til forskellige Vakancer i Fakultetets juridiske Lærerposter bifaldt Ministeriet under 23. September 1938 efter Indstilling af Fakultetet og Universitetets Rektor, at der under Universitetets Konto 5. Medhjælp blev stillet et Belob af 1500 Kr. til Raadighed til Afholdelse af Skriveøvelser for de Studerende til I. Del af juridisk Embedseksamen i Efteraarssemestret 1938. Hjemmel til Afholdelsen af dette Beløb blev givet paa Tillægsbevillingsloven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39, Tillæg A., Sp. 5747—48 (J. Nr. 283/38). Ved kgl. Resolution af 5. Januar 1939 blev det efter Indstilling af Fakultetet og Universitetets Rektor tilladt en cand. polit., som kun havde opnaaet 2. Karakter ved den statsvidenskabelige Eksamen, at overføre de af ham ved statsvidenskabelig Eksamens I. Del opnaaede Karakterer i Faget Nationaløkonomi med Finanvidenskab og i Faget Dansk borgerlig Ret samt den af ham ved samme Eksamens II. Del opnaaede Karakter i det juridiske Fag henholdsvis til Fagene Nationaløkonomi i Hovedtræk, Dansk borgerlig Ret i Flovedtræk mundtlig, og Statsret, Forvaltningsret med Næringsret samt Grundtræk af Folkeretten mundtligt, ved 1. Del af juridisk Embedseksamen i Henhold til kgl. Anordning af 13. Juli 1937 (J. Nr. 82 k/38). Efter Fakultetets Indstilling meddelte Universitetets Rektor under 30. September 1938 og 1. August 1939 to Studerende Tilladelse til at indstille sig for fjerde Gang til I. Del af juridisk Embedseksamen (J. Nr. 82 i/38 og 82 g/39). 5. Det lægevidenskabelige Fakultet. a. Bevilling til Afholdelse af Kursus i Ortopædi for de lægevidenskabelige Studerende (J. Nr. 439/37). Under 27. Oktober 1937 indsendte det lægevidenskabelige Fakultet følgende Andragende: Ved de Forhandlinger, som i en Aarrække har været ført i Fakultetet om en ny Studieordning, og som resulterede i Udstedelsen af kgl. Anordning af 25. September 1936 og den sig dertil sluttende Universitetets Eksaminer. 157 Bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet af 28. s. M. om den lægevidenskabelige Embedseksamen ved Kobenhavns Universitet1), overvejede man ogsaa, hvorledes man kunde sikre sig, at de Studerende fik det nødvendige Kendskab til ortopædiske Sygdomme. Saaledes som det nærmere er anført i Fakultetets Bemærkninger til det i sin Tid indsendte Forslag til ny Studieordning, blev Patienter med ortopædiske Sygdomme tidligere indlagt paa de almindelige kirurgiske Afdelinger i et saadant Omfang, at Universitetslærerne i Kirurgi kunde give den fornødne kliniske Undervisning paa dette Omraade. Men nu har Forholdene ændret sig saaledes, at disse Patienter i stigende Grad indlægges paa specielle ortopædiske Afdelinger, særlig paa Ortopædisk Hospital (tidligere Samfundet for Hjemmet før Vanføre) og derved forsvinder fra de almindelige kirurgiske Afdelinger. Dette sker samtidig med, at den sociale Lovgivning nødvendiggør, at den praktiserende Læge i højere Grad end tidligere niaa være fortrolig med disse Sygdommes Klinik og Mulighederne for deres Behandling. Det maa derfor anses før paatrængende nødvendigt, at der skabes en Adgang til klinisk Undervisning paa et Sted, hvor der er et tilstrækkeligt Antal ortopædiske Patienter. Det vilde være ønskeligt, om der hvert Semester kunde foranlediges en Gennemgang af de vigtigste ortopædiske Sygdomme med Patientdemonstrationer i et Kursus paa ca. 10 Timer for de Studerende. Efter Fakultetets Skøn er det hverken nødvendigt eller ønskeligt at gøre et saadant Kursus obligatorisk. Der er Erfaring for, at saadanne Kurser, hvor de Studerende faar Lejlighed til at faa demonstreret betydningsfulde Sygdomstilfælde, som de andetsteds ser meget lidt til, frivilligt er meget søgte. Desuden er det Meningen, at Fakultetets Lærere i Kirurgi —- som hidtil — skal medinddrage disse Sygdomme i det Stof, hvori der eksamineres ved Eksamensprøverne i Kirurgi. Et Kursus af nævnte Art vil det være muligt at faa afholdt paa Ortopædisk Hospital, hvor det tilstrækkelige Patientmateriale findes. Men Hospitalets Overlæge har ingen Undervisningspligt, og man vilde derfor finde det meget ønskeligt, om der kunde blive truffet en Ordning, hvorefter Hospitalets Overlæge hvert Semester afholdt et Kursus som det ovenfor nævnte mød et passende Honorar. Det er Fakultetet bekendt, at den nuværende Overlæge P. Guildal er villig til at give et saadant Kursus. Honorarets Størrelse vil passende kunne sættes til 1000 Kr. aarlig. Man skal derfor indstille, at der paa Finansloven for 1938—39 søges bevilget et Beløb af 1000 Kr. aarligt under Universitetets Konto 4. A. Honorarer til Lektorer m. fl. til Afholdelse af Kursus i Ortopædi for de lægevidenskabelige Studerende. 1) Se herom Universitetets Aarbog for 1936—37, Side 211 ff. 158 Universitetets Aarbog 1938—39. Efter at dette Andragende var blevet indsendt til Ministeriet med Rektors og Kurators Tilslutning, blev der paa Finansloven for 1939— 40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39, Tillæg A., Sp. 1663—64 under Universitetets Konto 4. a. Honorarer til Lektorer m. 11. optaget en Bevilling paa 1000 Kr. aarlig til Afholdelse af Kursus i Ortopædi for de lægevidenskabelige Studerende. Efter Indstilling af det lægevidenskabelige Fakultet og Universitetets Rektor beskikkede Ministeriet under 13. Maj 1939 Overlæge ved Ortopædisk Hospital Poul Guildal til at afholde Kursus med de lægevidenskabelige Studerende ved Kobenhavns Universitet i ortopædiske Sygdomme for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April 1939 at regne, saaledes at han skulde være pligtig at undervise efter Fakultetets nærmere Bestemmelse. (3. Forskellige Bevillinger lil nye Lærerposter m. v. paa Grund af Stigning i Antallet af lægevidenskabelige Studerende (J. Nr. 201/38). Under 25. Marts 1938 indsendte det lægevidenskabelige Fakultet følgende Indstilling: Som det er almindeligt bekendt, er der i de senere Aar sket en meget stærk Stigning i Antallet af lægevidenskabelige Studerende. Man skal ikke her komme ind paa de mulige Aarsager hertil ej heller paa Sporgsmaalet om Foranstaltninger, der kunde tjene til Imodegaaelse af Stigningen; det er Fakultetet bekendt, at disse Sporgsmaal for Tiden er Genstand for Overvejelser i Universitetskommissionen; derimod ser Fakultetet sig nodsaget til at meddele, at denne Stigning har bevirket, at det Undervisningsapparat og Lærerpersonale, som staar til Raadighed, nu er ganske utilstrækkeligt til at gennemføre Uddannelsen af Lægerne. Det lægevidenskabelige Studium er i højere Grad end de andre Fag ved Universitetet betinget af praktisk Opøvelse ved Kursus og Kliniker, og det siger sig selv, at kun et vist Antal Studerende kan undervises med det til enhver Tid eksisterende Undervisningsapparat. Stiger Antallet om end ganske lidt, maa dette Undervisningsapparat forøges tilsvarende efter de forhaandenværende Muligheder. Den Stigning af de lægevidenskabelige Studerende, søm har fundet Sted i de senere Aar, har imidlertid fuldkommen sprængt alle Rammer, saaledes at der nu maa føretages noget radikalt for at raade Bod paa Forholdene. Det vil ikke undre, at Undervisningen i de forløbne Aar er blevet forringet i Værdi, naar et stadig stigende Antal Studenter har maattet presses ind i de samme Rammer, øg det maa fremhæves, at Grænsen før det forsvarlige nu er naaet. Ikke blot i ren materiel Henseende er Undervisningen blevet forringet, men der findes nu saa godt som intet mere tilbage af persønlig Kontakt mellem Lærerne øg de Studerende til stor Skade for Arbejdet, navnlig paa Klinikerne. 159 Stigningen ses af de vedlagte Tabeller. I Tabel 1 er angivet, hvor mange Studerende, der i de sidste 10 Aar har bestaaet den lægevidenskabelige Forberedelseseksamen (saavel i København som i Aarhus). Tallet er steget fra 169 i 1928 til 303 i 1937 og kan efter de Beregninger, det for Øjeblikket er muligt at foretage, ventes at ville stige til ca. 350 i 1938, altsaa mere end fordoblet. Selv om man kan regne med, at 30 å 40 af disse Studerende forlader det medicinske Studium for at gaa ind paa Tandlægeskolen, bliver Tallet paa disse Studerende, som skal forberedes til I. Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen dog dobbelt saa stort som for 10 Aar siden. Af Tabellen vil det endvidere fremgaa, at Antallet af dem, der har bestaaet Forberedelseseksamen i Kobenhavn, liar holdt sig ret konstant de sidste 6 Aar, saaledes at hele Tilvæksten siden 1932 skyldes de fra Aarhus Universitet komne Studerende. I Tabel 2 er angivet, hvor mange Studerende, der i de sidste 10 Aar har taget I. Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen. Medens Tallet for 10 Aar siden var lidt over 100 aarlig, er det nu nærmere 200, og det vil i 1938 blive derover. Det vil ses, at Antallet af de Studerende, som har bestaaet I. Del, har været i ganske jævn Stigning i de senere Aar. I Tabel 2 er endvidere udfor Antallet af I. Dels Studerende vedføjet Tallet paa dem, der 2^4 Aar senere har bestaaet II. Del A. af den lægevidenskabelige Embedseksamen, det ses, at Tallene paa det allernærmeste svarer til I. Dels Tallene, hvilket vil sige, at samtlige Studerende, søm har taget I. Del, øgsaa gennemforer Studiet; alle, som bestaar I. Del, skal altsaa have Del i den kliniske Undervisning; der er intet Frafald paa Vejen fra I. til II. Del. Den stærke Stigning af de Studerende har givet meget følelige Ulemper paa en Række Omraader indenfor Undervisningen; paa en Del af disse Omraader er det efter Fakultetets Mening muligt at raade Bod paa disse Ulemper, paa andre Omraader kan Ulemperne øverhovedet ikke afværges. Ulemperne af den første Kategori er 1) utilstrækkelige Lokaleforhold, 2) Mangel paa Lærerkræfter og 3) Vanskeligheder med Patientmaterialet. ad 1. Det har allerede ved talrige tidligere Lejligheder været meddelt, at de Lokaler, i hvilke Undervisningen i Anatomi foregaar, er alt før smaa til at rumme Studenterne. Det kirurgiske Akademis Auditorium, hvor Professoren i Anatomi holder Forelæsninger, kan maksimalt rumme 275 Personer, medens øver det dobbelte Antal Studerende skal deltage i Undervisningen. Det under det anatomiske Studium horende Kursus i Histologi, som er obligatorisk, kan før Øjeblikket højst omfatte 240 Studerende aarligt, hvad der er utilstrækkeligt. Det ligeledes obligatoriske Kursus i Dissektion kan for Øjeblikket højst omfatte 224 Studenter aarligt, ligeledes for lidt. Det er derfor tvingende nødvendigt, at der hurtigst muligt tages fat paa Bygningen af det nu i 25 Aar planlagte nye anatomiske Institut. 160 Ligeledes er Auditoriet i Universitetets fysiologiske Institut, som i det allerhojeste kan rumme 300 Tilhorere, for lille, idet Antallet af Studerende, som skal overvære Forelæsningerne, er ca. 350. Den samme Overfyldning gor sig gældende i Auditorierne til den kliniske Undervisning. Saavel det medicinske Auditorium som det kirurgiske Auditorium paa Rigshospitalet er for lille til at rumme alle Studenterne ved Forelæsningerne. Endnu værre er det ved Undervisningen i Dermato-Venerologi og Otolaryngologi; de paagældende Auditorier kan rumme henholdsvis 90 og 50 Tilhorere, medens det dobbelte Antal skal undervises paa samme Tid. Ligeledes er Auditoriet i Universitetets hygiejniske Institut for lille, da det kun kan rumme ca. 100 Tilhorere, medens det efter den nye Studieordning, ifolge hvilken to Halvaargange af Studerende skal følge Undervisningen, burde kunne rumme det dobbelte Antal. Om de øvrige Auditorier, som benyttes til den kliniske Undervisning og ved Undervisningen i de teoretiske Fag til IL Del, gælder det, at Grænsen for deres Kapacitet er naaet, og at selv den mindste Stigning af Studenterantallet vil medføre Pladsmangel ogsaa i disse Lokaliteter. ad 2. Det store Antal Studerende, som skal undervises ved Kursus, Øvelser og Kliniker, har bevirket, at de forhaandenværende Lærerkræfters Antal er blevet for lille. Dette gælder ved 1. Dels Studiet navnlig ved Kurserne i Anatomi og Biokemi, ved IL Dels Studiet navnlig Kursuset i Bakteriologi. Men navnlig gælder det ved Undervisningen ved de obligatoriske Overlægekliniker i Medicin og Kirurgi samt de kliniske Kursus j Otolaryngologi, Oftalmologi og Dermato-Venerologi. Antallet af Deltagere paa disse Kliniker er nu i Reglen 30—40 Studenter pr. Hold og maa i Fremtiden, saafremt der ikke ansættes liere Lærerkræfter, gøres endnu større. Dette er ganske uforsvarligt. Det er ganske umuligt før Studenterne at faa Lejlighed til at se noget og til at undersøge Patienterne, naar saa mange skal deltage i Undervisningen paa een Gang. Holdene burde i Virkeligheden kun være paa 15 Deltagere til Specialkursus og lidt større til Overlægeklinikerne, men Hold paa øver 30 maa betegnes som ganske uforsvarlige. Med det Hold paa 135, som har bestaaet 1. Del af Embedseksamen Vinteren 1938, og søm skal have medicinsk Overlægeklinik i Efteraarssemestret 1938, vil man, hvis Holdet skal førdeles mellem de nuværende 3 Professorer ved den kliniske Praktikantundervisning, søm afholder Overlægekliniken, komme øp paa 45 Studerende pr. Hold, og en saadan Undervisning er umulig at gennemføre. ad 3. Det store Antal Studerende har bevirket, at Patientmaterialet er blevet for lille, navnlig i Specialfagene. De samme Patienter maa for Øjeblikket lade sig undersøge Gang paa Gang af de mange endnu ganske uøvede Studenter, øg disse Undersøgelser er Universitetets Eksaminer. 161 ofte meget ubehagelige og generende. Selv med den storst mulige Hensyntagen til Patienterne er det umuligt at undgaa stadige Klager fra disse over Forholdene. For at raade Bod paa de ovennævnte Ulemper skal man stille nedennævnte Forslag, som tilsigter at afhjælpe de værste Vanskeligheder, og af hvilke nogle maa gennemføres straks af Hensyn til det store Hold, som Vinteren 1938 har bestaaet I. Del af Embedseksamen. 1) Foroget Assistance ved Instituterne, som giver Undervisning til I. Del. Ved Universitetets normal-anatomiske Museum, som har den storste praktiske Undervisning af de 3 Instituter, nemlig Kursuset i Dissektion, Kursuset i Histologi og Vejledning paa Studiesamlingen, maa ansættes endnu en fast videnskabelig Assistent. Ved Universitetets biokemiske Institut, som foruden Kursuset i biokemiske Øvelser, stadig afholder det Kursus i Titreranalyse, som paa Grund af Pladsmangel paa Universitetets kemiske Laboratorium i 1931 blev henlagt til Universitetets biokemiske Institut, maa ligeledes ansættes endnu en fast videnskabelig Assistent. Naar man foreslaar faste Stillinger og ikke honorarlonnede Stillinger, skyldes det, at det er meget vanskeligt at faa disse Assistentstillinger besat med kvalificerede Ansøgere. Ved medicinsk-fysiologisk Institut maa ansættes en honorar- Ionnet ikke-videnskabelig Assistent. Den nuværende faste ikke-videnskabelige Assistent er i Øjeblikket saa overbebyrdet med Arbejde ved Øvelserne, at hun ikke kan overkomme det øvrige Arbejde. Det er derfor nødvendigt at have mere ikke-videnskabelig Assistance til Raadighed. 2) Kursuset i Bakteriologi. Paa dette kan kun undervises 33—35 Studerende ad Gangen, Kursuset varer ca. 3 Uger; det vil altsaa sige, at der i indeværende Foraarssemester maa afholdes 4 Kurser. Da Institutet for almindelig Patologi, hvor Kursuset afholdes, desuden i indeværende Semester skal afholde et Kursus i Bakteriologi for Embedslæger, skal der altsaa ialt afholdes 5 Kurser. Dette kan Institiitets Personale ikke overkomme jævnsides med Institiitets øvrige Arbejde. Man ser sig derfor nødsaget til at antage en af Seruminstitutets Bakteriologer til at afholde et af Kurserne, nemlig det i Juni Maaned 1938, mod et Vederlag, som passende kan ansættes til 800 Kr. Man skal andrage om, at dette Beløb stilles til Raadighed. 3) Den medicinske og kirurgiske Gverlægeklinik. I Efteraaret 1938 skal det Hold, som har bestaaet I. Del Vinteren 1938, have medicinsk Gverlægeklinik og i Foraarssemestret 1939 skal samme Hold have kirurgisk Overlægeklinik. Med Henvisning til det, der er sagt om Pladsforholdene ved disse Overlægekliniker, skal man andrage om, at der skalles Bevilling til Ansættelse af endnu 2 Universitetets Aarbog. 21 162 Universitetets Aarbog 1938—39. Professorer ved den kliniske Praktikantundervisning, nemlig een i Medicin fra den 1. September d, A. og een i Kirurgi fra den 1. Februar 1939. 4) Klinikerne i Specialfagene: Otolaryngologi, Oftalmologi og Dermato- Venerologi. Disse er saa overfyldte, at der snarest mulig maa skaffes Udveje for Afhjælpning af Pladsmanglen. Dette vil kun kunne ske ved at inddrage nogle andre Servicer i København i Undervisningen, saaledes som det allerede er Tilfældet for Pædiatriens Vedkommende. Da Universitetsklinikerne i disse Fag allerede nu er stærkt overfyldt, vilde det være ønskeligt, om der allerede fra 1. Februar 1939 kunde ansættes en Professor ved den kliniske Praktikantundervisning i hvert af disse 3 Fag. Ved denne Forøgelse af Lærerkræfterne vil man for de paagældende Klinikers Vedkommende tillige raade Bod paa de uheldige Lokaleforhold og paa Vanskelighederne ved at faa Patienter til Undervisningen. Det ovennævnte Vederlag til en Lærer ved Kursuset i Bakteriologi er ekstraordinært, og det vil forst, naar man ser, hvor store de kommende I. Dels Hold bliver, være muligt at sige, om ekstra Assistance bliver nødvendig. 5) Undervisningen i intern Medicin. For at raade Bod paa Overfyldningen ved denne Undervisning foreslaas det at ansætte en Lektor i systematisk Medicin, Da maksimalt 6 å 7 Halvaargange af de Studerende skal overvære Forelæsningerne i Medicin, vil det forstaas, at de umuligt kan finde Plads i Auditoriet, der kun har 238 Siddepladser. Under de nuværende Forhold opgiver mange at overvære Forelæsningerne paa Grund af de fortvivlede Pladsforhold. Det vilde derfor være ønskeligt, om der kunde ansættes en Lektor til at undervise de 2 yngste Halvaargange, f. Eks. 3 Timer ugentlig i systematisk Medicin. Det er Tanken, at Lektoren tillige skulde deltage i Eksaminationen ved den mundtlige Prøve i Medicin ved II. Del B. af Embedseksamen. Lektoratet tænkes besat med en til ledende medicinsk Stilling fuldt kvalificeret Person (f. Eks. en Læge, der har været 1. Beservelæge, men endnu ikke er blevet Overlæge) og bor formentlig honoreres med ikke under 3600 Kr. aarligt. Ansættelsestiden bor være 2 Aar med Mulighed for Forlængelse. Udover de her ansøgte Bevillinger henvises til, at der i en særlig Indstilling er fremkommet Andragende fra Institutbestyrerne om Forhøjelse af deres Annua af Hensyn til den forøgede Undervisning. Paa en Række andre Omraader end de ovenfor nævnte findes Vanskeligheder, som ikke lader sig overvinde alene ved nye Bevillinger; i nærværende Indstilling skal Fakultetet blot pege paa disse Vanskeligheder. Kursuset i Dissektion. I de senere Aar har Tilgangen af Ligmaterialet til Universitetets normal-anatomiske Museum været dalende, samtidig med, at StuUniversitetets Eksaminer. 163 denterantallet er steget stærkt. Fakultetet har i en Indstilling til Ministeriet af 7. Juli 1937 anvist Udveje til at faa Ligmaterialet forøget; endnu er der intet Resultat af denne Indstilling. Saafremt der ikke med det allerførste sker en forøget Tilgang af Ligmateriale, vil Kursuset i Dissektion ikke kunne opretholdes i det nuværende Omfang og en alvorlig Forringelse af den anatomiske Undervisning vil indtræde. Hvilke Følger dette vil have for Lægeuddannelsen, behover ingen nærmere Paavisning. Praktikanttjenesten paa Polikliniker. Denne Praktikanttjeneste blev indført søm obligatorisk Undervisning ved kgl. Anordning af 25. September 1936. Pøliklinikerne (som kun findes i København) kan ialt kun optage henholdsvis 144 paa medicinsk øg 108 paa kirurgisk Klinik; det vil altsaa ses, at det ikke er muligt at skaffe alle de Studerende, søm før Tiden lindes. Adgang til denne Tjeneste. Kursuset i epidemiske Sygdommes Klinik. Dette var oprindelig tænkt udstrakt over et helt Semester, tre Timer ugentlig, men med det støre Antal Studerende er dette ikke muligt. Studenterne undervises i Hold paa 30—35 kun i een Maaned 3 Timer ugentlig; disse Hold er for store og Undervisningstiden før kørt. Det vilde derfor være ønskeligt, om der paa Blegdamshospitalet kunde linde en Omlægning af Undervisningen Sted, saaledes at der af Professoren holdtes kliniske Forelæsninger og Demonstrationer 3 Timer ugentlig, øg at de Studerende iøvrigt inddeltes i ganske smaa Hold øg undervistes af Reservelægerne paa Sygestuerne som Supplement til Professorens Undervisning. Blegdamshospitalet raader øver et meget stort Patientmateriale og har 3 Reservelæger, men før at denne Ordning kunde gennemføres, maa der bygges et Auditorium, øg der maa bevilges Honorarer til Reservelægerne, som ikke — saaledes søm Rigshospitalets Reservelæger — er ansatte med Pligt til at give UndervisninM Nogen anden til Undervisning fuldt egnet Klinik før epidemiske Sygdomme findes ikke i Byen, men efter Fakultetets Skøn vilde der dog nøk kunne drives Undervisning paa Epidemiafdelingen paa Kobenhavns Amts Sygehus paa Frederiksberg, naar Undervisningen blev suppleret med Undervisning paa Frederiksberg Hospitals Scarlatinaafdeling. Fakultetet agter at søge Forhandling med de paagældende Hospitalsmyndigheder til nærmere Undersøgelse af, om de ovennævnte Forslag kan realiseres. Udover de ovennævnte Forslag vilde Fakultetet anse det før ønskeligt, om der i den nærmeste Fremtid kunde finde følgende yderligere Forøgelse af Lærerkræfterne Sted: a) Ansættelse af en Lektor i Kirurgi (svarende til den ovennævnte Lektor i systematisk Medicin), 164 Universitetets Aarbog 1938—39. b) Ansættelse af yderligere to Professorer ved den kliniske Praktikantundervisning (een i Medicin og een i Kirurgi), c) Ansættelse af en honorarlønnet videnskabelig Assistent ved Hygiejnisk Institut, d) Ansættelse af en Lektor i Obstetrik og Gynækologi (eventuelt knyttet til en ny Stilling som Leder af Konsultationen for Svangre og den gynækologiske Poliklinik paa Rigshospitalet), e) Ansættelse af en yderligere Lektor i Anatomi, f) Ansættelse af en Lektor i patologisk Anatomi eller en Professor ved den kliniske Praktikantundervisning i dette Fag. Nye Lærerkræfter i dette Fag vil imidlertid med Udbytte kun kunne ansættes, saafremt de knyttes til en af de andre Sektionsstuer i Kobenhavn, da Universitetets patologisk-anatomiske Institut ikke raader over tilstrækkeligt Materiale til Undervisningen. Fakultetet har for Tiden under Overvejelse, hvorledes denne Sag bedst vil kunne ordnes. Fakultetet skal i Henhold til ovenstaaende Redegørelse andrage om, at foreløbig de ovennævnte under 1 —5 anførte Forslag gennemføres, nemlig 1 og 5 paa Finanslov og Nørmeringslov for 1939—40 øg Forslagene 2—4 paa Tillægsbevillingsloven for Finansaaret 1938—39, saaledes at de nødvendige Beløb tillades udbetalt paa forventet Tillægsbevilling. Til nærmere Begrundelse af det ovennævnte Forslag om Ansættelse af endnu en fast Assistent ved Normal-anatomisk Museum øg ved Biokemisk Institut udtalte Fakultetet under 30. Maj 1938 følgende: Ved den Førhandling, søm den 11. f. M. fandt Sted i Kønsistøriums Forretningsudvalg øm Fakultetets Andragende til Undervisningsministeriet af 25. Marts d. A. om forskellige Bevillinger til Afhjælpning af de for Tiden herskende Mangler ved Undervisningen, blev der udtalt Onske om en yderligere Begrundelse før Førslaget øm Ansættelse af endnu en fast videnskabelig Assistent ved Universitetets normal-anatomiske Museum øg Universitetets biokemiske Institut. I Anledning heraf skal Fakultetet meddele følgende: Assistentstillingen paa Normal-anatomisk Museum. Anatomien indtager, hvad Undervisningen angaar, en Særstilling dels ved Undervisningsstoffets støre Omfang, dels ved den betydelige Mængde Præparater, søm maa haves til Raadighed dels ved Lærernes Undervisning (Demonstrationer), dels ved Studenternes Selvstudium (Studiesalen). Paa Grund af de mange Studerende (ca. 900) har Undervisningen maattet forøges; der maa høides liere Forelæsninger end tidligere. Kursuset i Histologi, som før blot nogle Aar siden kun holdtes een Gang hvert Semester, maa nu høides 3 Gange hvert Semester; Tiden for Dissektions-Kursuset, som før blot nogle Universitetets Eksaminer. 165 Aar siden holdtes i Tiden Ira Begyndelsen af November til sidst i April, har maattet udvides, saaledes at Kursuset nu holdes fra ca. 6. September—ca. 20. Maj. Studiesalen holdes nu aaben 10 Timer ugentlig imod tidligere kun 6 Timer. Som Folge af den forogede Undervisning er der Brug for et langt storre Antal Præparater end tidligere, og Arbejdet med Fremstilling af disse er derfor steget meget betydeligt. Samtidig er Tilgangen af Ligmaterialet gaaet tilbage, en Omstændighed, der har medfort, at det eksisterende Materiale maa udnyttes langt stærkere end tidligere. Men dette Arbejde kan kun udfores af tilstrækkelig anatomisk uddannet Personale, og saadant kan kun faas ved Ansættelse af faste Assistenter. Assistentstillingen paa Biokemisk Institut. Dette Institut afholder 2 Kurser, nemlig 1) Kursus i Titreranalyse dels for Studerende til den lægevidenskabelige Forberedelseseksamen, dels for Studerende til Skoleembedseksamen under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, og 2) fysiologisk-kemiske Øvelser for Studerende til 1. Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen. Til det forste Kursus har Institutet ialt haft 311 Studerende 1 Undervisningsaaret 1937—38, fordelt paa 4 Kurser i hvert af Semestrene Efteraar 1937 og Foraar 1938. Til det andet Kursus har Institutet i samme Undervisningsaar haft 250 Studerende fordelt paa 2 Kurser i hvert af de to nævnte Semestre. Paa denne Maade er Institutet optaget af Kursus de fire af Ugens 6 Hverdage fra Kl. 9—3; ved Kursuset i Titreranalyse medvirker 2 Assistenter, i Virkeligheden for lidt til et 1 lold paa ca. 40 ganske unge Studerende. Ved de fysiologisk- kemiske Øvelser medvirker ogsaa for Øjeblikket 2 Assistenter, af hvilke den ene dog kun midlertidig er stillet til Raadighed i Overgangstiden mellem den gamle og nye Studieordning, hvor et særligt stort Antal Studerende skal undervises. Paa hvert Kursus i fysiologisk- kemiske Øvelser findes ca. 60 Studerende, og et saadant Hold kan umuligt undervises af mindre end 2 Assistenter; selv om Antallet af Studerende skulde gaa noget ned i de kommende Aar, vil det være umuligt at gennemfore de fysiologisk-kemiske Øvelser med mindre end 2 Assistenter. Om Assistentstillingerne ved begge Instituter gælder det, at de maa være faste; kun i saa Fald vil det være muligt at faa dem besat med kvalificerede Personer. Det har i de senere Aar været vanskeligt at faa Assistentstillingerne ved de lægevidenskabelige Instituter besat; de lave Lonninger i Forbindelse med det efterhaanden meget omfattende Undervisningsarbejde har bevirket, at de unge Læger hellere søger Stillinger ved Kliniker, hvor de opnaar samme Løn, men bedre Tid og Mulighed for videnskabeligt Arbejde. Den hyppige Skiften i de honorarlønnede Stillinger er ogsaa en Ulempe under det meget store Undervisningsarbejde, som findes, og med et Antal af 4 Assistenter maa det anses for paakrævet, at i det mindste de to er faste Stillinger. 166 Efter at Fakultetets Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med Rektors og Kurators Tilslutning, bifaldt Ministeriet under 8. Juni 1938, at der paa forventet Tillægsbevilling for 1938—39 blev afholdt under Universitetets Konto 5, Medhjælp, et Beløb af 800 Kr. til en af Seruminstitulets Bakteriologer for Afholdelsen af et Kursus i Bakteriologi paa Institutet for almindelig Patologi i Foraarssemestret 1938 samt at der for et Tidsrum af 3 Aar blev ansat 5 nye Professorer ved den kliniske Praktikantundervisning i Fagene Medicin, Kirurgi, Otolaryngologi, Oftalmologi og Dermato-Venerologi, for den førstnævnte Stillings Vedkommende fra den 1. September 1938, for de fire øvriges Vedkommende fra den 1. Februar 1939 at regne, alle med et aarligt Honorar af 3000 Kr. + midlertidigt Tillæg at afholde under Universitetets Konto 4. A. Honorarer til Lektorer m. 11. Hjemmel for Udgiften blev tilvejebragt paa Tillægsbevillingsloven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39, Tillæg A., Sp. 5745—46 og 5747—48 samt paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39, 4"illæg A., Sp. 1663—64. Endvidere blev der paa Finansloven for 1939—40, jfr. det sidst citerede Sted i Rigsdagstidende samt Sp. 1665—66 under Universitetets Konto 4. A. Honorarer til Lektorer m. 11. optaget en Bevilling paa 3600 Kr. som 1. Del af en 3-aarig Bevilling paa 3600 Kr. aarlig til Honorering af en Lektor i systematisk Medicin. Under Universitetets Konto 4. B. 2. Honorarer til Ikke- Tjenestemænd blev optaget en Bevilling paa 2100 Kr. aarlig til Honorering af en ikke-videnskabelig honorarlønnet Assistent ved Medicinskfysiologisk Institut, jfr. nedenfor Side 204. Derimod blev de af Fakultetet ansøgte faste videnskabelige Assistentstillinger ved Normalanatomisk Museum øg ved Biokemisk Institut ikke oprettet, men paa Finansloven for 1939—40 blev bevilget Honorarer til Oprettelse af en honorarlønnet videnskabelig Assistentstilling ved hvert af de paagældende Instituter, jfr. nedenfor Side 203 og 205. Om Ansættelse i de nyoprettede Stillinger som Professorer ved den kliniske Praktikantundervisning og som Lektor i systematisk Medicin, se foran Side 33. y. Udvidelse af Antallet af Pladser paa det kliniske Kursus i Fodselsvidenskab (J. Nr. 361/38). Under 11. Oktober 1938 afgav det lægevidenskabelige Fakultet olgende Indstilling: Paa Grund af den stærke Stigning af de lægevidenskabelige Studerendes Antal og dermed øgsaa af Antallet af dem, der bestaar den lægevidenskabelige Embedseksamen, vil det i nær Fremtid ikke blive muligt at skaffe alle Kandidaterne Adgang til umiddelbart efter Eksamen at gennemgaa det i Lov Nr. 72 af 14. Marts 1934 § 2 Stk. 1 omhandlede kliniske Kursus i Fodselsvidenskab, som er en Betingelse Universitetets Eksaminer. 167 for, at der kan meddeles Kandidaten Autorisation til at udove selvstændig Virksomhed (Erhverv) som Fødselshjælper og Læge. For Øjeblikket findes der paa dette Kursus, som er af en Maaneds Varighed, 14 Pladser pr. Maaned, nemlig 6 paa Rigshospitalets Fodeafdeling A, 3 paa Rigshospitalets Fodeafdeling C, 4 paa Statens Fodselsanstalt i Aarhus og 1 paa Sonderborg Statshospitals gynækologisk- obstetriciske Afdeling, ialt 168 Pladser aarlig. Imidlertid vil, saavidt det i Øjeblikket lader sig forudsige, ca. 85 Kandidater afslutte den lægevidenskabelige Embedseksamen i Januar Maaned 1939 og ca. 115 afslutte Eksamen i Juni Maaned 1939, saaledes, at der altsaa for Aaret 1. Februar 1939—31. Januar 1940 vil blive Brug for ca. 200 Pladser paa Kursuset i Fødselshjælp, medens der til Disposition som nævnt kun er 168. Størrelsen af Kandidatholdene i de nærmest følgende Aar kan ikke saa bestemt angives i Øjeblikket, men der vil dog antagelig i hvert af Aarene 1940 og 1941 blive 190—200 Kandidater. Fakultetet maa derfor soge iværksat en Udvidelse af Antallet af Pladser paa Kursuset i Fødselshjælp, og man vilde finde det meget ønskeligt, om der paa den nyindrettede gynækologiske-øbstetriciske Afdeling paa Odense Amts og Bys Sygehus kunde optages 2 Kandidater hver Maaned til Kursus. Efter de Oplysninger, som Fakultetet underhaanden har indhentet fra Overlæge, Dr. med. Poul Kiihnel, som har stillet sig imødekommende overfor Planen, maa denne Afdeling anses for velegnet til at modtage et mindre Antal Kandidater til Uddannelse. Man ønsker gerne, at Anbringelsen af Kandidaterne kunde ske paa samme Vilkaar som paa Rigshospitalets Fødeafdeling A, Statens Fodselsanstalt i Aarhus og Statshospitalet i Sonderborg, nemlig at Kandidaterne faar gratis Bolig med Lys og Varme og Betjening (eet Værelse er tilstrækkeligt til 2 Kandidater), men erlægger Betaling for Kosten med 1 Krone pr. Dag. Denne Udvidelse af Pladsernes Antal vil, i Forbindelse med en Udvidelse af Antallet af Pladserne paa Statens Fødselsanstalt i Aarhus fra 4 til 5 om Maaneden, hvilken Udvidelse Chefen, Overlæge, Dr. med. Axel Olsen har stillet i Udsigt, være tilstrækkelig til at sikre alle Kandidaterne fra de nærmeste Aar Adgang til at gennemgaa Kursus i det første halve Aar efter Eksamen. Ordningen med Odense Amts og Bys Sygehus' Optagelse af Kandidater skulde gerne træde i Kraft fra den 1. Februar 1939. Men da Fordelingen af Pladser sker allerede midt i November Maaned d. A. samtidig med Fordeling til Turnuspladser, vilde det være ønskeligt, om Sagen kunde blive fremmet det mest mulige. Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Undervisningsministeriet og derfra videresendt til Indenrigsministeriet, meddelte sidstnævnte Ministerium under 23. November 1938, at man efter stedfunden Brevveksling med Sundhedsstyrelsen, Fødselsanstalten i Jylland og 168 Universitetets Aarbog 1938—39. Bestyrelsen for Odense Amts og Bys Sygehus kunde tiltræde den af Fakultetet foreslaaede Forøgelse i Antallet af Pladser paa det obligatoriske Kursus i Fødselsvidenskab, saaledes at Antagelsen af Kandidaterne skete paa samme Vilkaar som hidtil, hvorefter de paagældende lik gratis Bolig med Lys, Varme og Betjening, medens de for Kosten erlagde 1 Kr. pr. Dag. Ministeriet tilføjede dog, at Bestyrelsen for Odense Amts og Bys Sygehus havde udtalt, at Sygehuset ikke saa sig i Stand til at yde de nævnte Kandidater Bolig m. v., for den projekterede nye Lægebolig blev færdig, hvilket antagelig vilde ske omkring Oktober 1939, og at man derfor maatte have de i Odense tjenestegørende Kandidater henvist til selv at sørge for Bolig m. v. indtil dette Tidspunkt. b. Gennemførelsen af Undervisningen i Overgangstiden efler kgl. Anordning af 25. September 1936 om den lægevidenskabelige Embedseksamen {.). Nr. 283/34). Af det Beløb af 5550 Kr., som ved Undervisningsministeriets Skrivelse af 2(5. Oktober 1936 blev stillet til Raadighed til Antagelse af Ekstraassistance ved Undervisningen af Hensyn til den ved kgl. Anordning af 25. September 1936 gennemførte Nyordning af det lægevidenskabelige Studium, jfr. Universitetets Aarbog for 1936—37, Side 251 og for 1937—38, Side 164, udbetaltes for Tiden 1. September 30. November 1938 og for Tiden 1. Februar—30. April 1939 henholdsvis 200 Kr. og 100 Kr. pr. Maaned til tø ekstra antagne Assistenter ved de biokemiske Ovelser. Desuden blev der afholdt et Beløb af 1000 Kr. som Vederlag til Overkirurg ved Finsensinstitutet Ole Chievitz før Afholdelse af kirurgisk Overlægeklinik med de Studerende i Efteraarssemestret 1938 og et Beløb af 1000 Kr. som Vederlag til Overkirurg, Dr. med. Otto Mikkelsen for Afholdelse af kirurgisk Overlægeklinik med de Studerende i Foraarssemestret 1939. Hjemmel for Afholdelsen af disse Beløb blev tilvejebragt paa Tillægsbevillingsloven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39, Tillæg A., Sp. 5747—48. e. Andre Sager. Efter Indstilling af det lægevidenskabelige Fakultet øg Universitetets Rektor blev der ved kgl. Resolution af 10. Februar 1939 meddelt en islandsk Statsborger, som havde bestaaet den lægevidenskabelige Embedseksamen ved Reykjaviks Universitet, Tilladelse til at indstille sig til den lægevidenskabelige Embedseksamen ved Københavns Universitet uden at have bestaaet den ved kgl. Anordning af 11. April 1927 hjemlede almindelige tilosoiiske Prøve, uden at have bestaaet de i Henhold til kgl. Anordning af 25. September 1936 § 2 og § 4 fastsatte Prøver, nemlig Forberedelseseksamen og I. Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen, uden at have gennemgaaet den i Henhold Universitetets Eksaminer. 169 til samme Anordnings § 5, Stk. 1—3 og § 8 obligatoriske Undervisning og endelig uden at skulle aflægge Prøve i Fagene Almindelig Patologi og patologisk Anatomi, saaledes at han kun skulde eksamineres i Fagene Farmakologi og Hygiejne ved II. Del A og i samtlige Fag ved IL Del B af den lægevidenskabelige Embedseksamen, dog at han desuden og forinden han indstillede sig til II. Del (A og B) maatte have gennemgaaet de i Henhold li I kgl. Anordning af 25. September 1936 § 5, Stk. 4 og 5 obligatoriske Kurser og have bestaaet de til Kurserne under Stk. 5 hørende kliniske Prøver, og saaledes at hans Eksamensresultat beregnedes efter Reglerne i Anordningens § 14 alene efter de Fag, i hvilke han efter foranstaaende skulde aflægge Prove (J. Nr. 110/38). Under 23. September 1938 bifaldt Universitetets Rektor efter Fakultetets Indstilling, at det tillodes en stud. med. at underkaste sig Sygeeksamen i September Maaned 1938 ved den mundtlige Prove i Almindelig Patologi ved II. Del A af den lægevidenskabelige Embedseksamen (J. Nr. 82 g/38). Under 27. September og 21. December 1938 meddelte Universitetets Rektor efter Fakultetets Indstilling to Studerende Tilladelse til at indstille sig til I. Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen for 4. Gang (J. Nr. 82 h/38 og 82 1/38). 6. Det filosofiske Fakultet. a. Indforelse af Faget Musik som Hovedfag ved Skoleembedseksamen (kgl. Anordning af 5. September 1938 og Under visn ings mi n i - steriets Bekendtgorelse af 23. August 1939) og Nybevillinger lit Bestridelse af den forogede Undervisning (J. Nr. 460/36, 191/37, 196/37 og 185/39). Under 15. Marts 1937 afgav det filosofiske Fakultet følgende Indstilling: Man skal herved tillade sig at fremsende et af Fakultetet vedtaget Forslag til Ændring af Reglerne for sproglig-historisk Skoleembedseksamen, for saa vidt angaar Faget Musik, og dertil knytte nedenstaaende Redegørelse for de Motiver, der har været bestemmende for Fakultetet ved Forslagets Vedtagelse: Ved Ordningen af Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet i 1924 (Tofagsordningen) bestemtes det, at Musik kun kunde indgaa som Bifag; denne Særstilling over for Fakultetets andre Fag skyldtes dels Hensynet til Skolens Krav, idet man befrygtede, at en Kandidat med Musik som Hovedfag og 1 Bifag ikke kunde faa tilstrækkeligt Timetal, dels undervisningsmæssige Hensyn, idet Faget den Gang var ganske nyt ved Universitetet, og man ikke havde nogen Erfaring for, Universitetets Aarbog. 22 170 Universitetets Aarbog 1938—39. hvor megen Tid der vilde blive til virkeligt videnskabeligt Studium paa Grund af de store Krav til praktiske Færdigheder. Forholdet har siden forandret sig paa flere Punkter, og det synes urimeligt, at Faget Musik ikke som alle andre Skolefag under Fakultetets Omraade skulde kunne være baade Hovedfag og Bifag. De Musikstuderende nærer ogsaa selv i hoj Grad Ønsker om en Ændring af Reglerne paa dette Punkt og har gennem det filosofiske Studenterraad fremsat et Andragende herom over for Fakultetet. Fakultetet har derefter droftet Sagen noje, og et Fakultetsudvalg har haft Lejlighed til Forhandling med Undervisningsinspektøren, Sanginspektoren, Direktøren for Musikkonservatoriet, de Musikstuderendes Studenterraadsrepræsentant o. a., hvorefter Fakultetet mener at kunne anbefale en saadan Ændring af Reglerne, navnlig under Henvisning til følgende Betragtninger: 1) Ved Gymnasieskolerne kan Antallet af Sangtimer være 18 ugentlige Timer, hvilket svarer til det Antal Timer, som en Kandidat kan vente at faa i sit Hovedfag. 2) Ved en Række større Skoler stilles der betydelige Krav til Sanglæreren i Retning af Ledelse af Skolekor øg Skoleorkester. 3) Undervisningen i Sang i Gymnasiet har i de senere Aar skiftet Karakter, saaledes at der nu i højere Grad end før lægges Vægt paa Kendskab til øg Førstaaelse af Musikkens Høvedværker. 4) Som Bifag har Faget Musik hidtil været meget stort, idet man har ment det nødvendigt at stille Kravene saaledes, at alle Kandidater, der bestød Eksamen, var i Stand til at honorere de ovenfor nævnte videregaaende Krav til Sanglæreren. Ved den Nyordning, der nu føreslaas, er Faget lagt an paa en saadan Maade, at Bifagsstuderende med Hensyn til praktisk Kunnen skulde være fuldtud rustede til at overtage Sangundervisningen baade i Mellemskolen og i Gymnasiet, medens der til de Hovedfagsstuderende stilles videre Krav baade i Retning af musikermæssig Uddannelse og af større Kendskab til Musiklitteraturen. 5) Efter Indforeisen af Forprøver er det muligt paa et forholdsvis tidligt Tidspunkt af Studiet at faa Sikkerhed for, at de praktiske Færdigheder er tilegnede; derved bliver det ogsaa muligt i højere Grad at koncentrere Arbejdet om det rent videnskabelige i de følgende Studieaar. 6) Skolen har Brug for et ret stort Antal Sanglærere, og der er nu ikke Kandidater nok til at dække Behovet. Fakultetets Førslag til Ændringer i kgl. Anordning af 14. Juli 1934 øg Undervisningsministeriets Bekendtgørelse af 19. Juli 1934 øm Skoleembedseksamen under det fdøsofiske Fakultet, i de af Fakultetet i Tilslutning hertil vedtagne Eksamensregler samt Fakultetets Redegørelse for de Udgifter øg den Nyordning af Førholdet til det kgl. Universitetets Eksaminer. 171 danske Musikkonservatorium, som Forslagets Gennemforelse vilde medfore, var folgende: Kgl. Anordning af 14. Juli 1934. § 2. »Musik« udgaar i Sætningen: »medens Latin, græsk Kultur, Musik, Gymnastik og Geografi kun kan være Bifag«. § 3. Der tilfojes: »Naar Musik er Hovedfag eller Bifag, kan Gymnastik ikke være Bifag«. § 8. Der tilføjes; I Musik besørges Undervisningen og Eksaminationen ved Samvirken med det kgl. danske Musikkonservatorium«. Som sidste § tilfojes; »Nærværende Anordning træder straks i Kraft, idet Undervisningsministeriet bemyndiges til at træffe Bestemmelser for Overgangstiden«. Ministeriel Bekendtgørelse af 19. Juli 1934. I. Eksamensfordringerne. § 1. »Musik« udgaar i Sætningen; »I græsk Kultur, Musik og Gymnastik skal dog Bifagseksamen umiddelbart kvalificere til Undervisning i hele Gymnasieskolen, og Bifagseksamen i Latin skal umiddelbart kvalificere til Undervisning i det nysproglige Gymnasium«. Umiddelbart derefter tilfojes; »Bifagseksamen i Musik kvalificerer umiddelbart til Sangundervisning i Mellemskolen samt i Gymnasieskoler, hvor der ikke stilles Krav til Sanglæreren ud over almindelig Skolesang«. § 2. g. Fordringerne i Musik. Faget omfatter folgende Underdiscipliner; Musikhistorie, Musikteori, Tale og Sang samt Færdighed i Klaverspil og Korledelse. Hovedfag. 1. a) I Musikhistorie kræves Kendskab i et Omfang svarende til Forelæsninger i 3 Semestre å 2 ugentlige Timer eller som Adlers Handbuch der Musikgeschichte med nærmere angivne Udeladelser. Desuden kræves noget Kendskab til Musikæstetik samt til musikhistorisk Metode og Teknik. b) Som Grundlag for Arbejdet med Musikhistorie kræves indgaaende Studium af ældre Musikværker, mindst i et Omfang som Schering, Geschichte der Musik in Beispielen, samt fyldigt Kendskab til den klassisk-romantiske og den nyere Musik; der kræves særligt Kendskab til dansk Musik. Der opgives som særligt tilegnet; 10 større Værker eller Grupper af sammenhørende Værker, saaledes at alle væsentlige Perioder og Genrer fra gregoriansk Sang til Nutiden er repræsenteret. Alle Sange (Værker), der indgaar i Sangplanen for Gymnasium og Mellemskole, forud172 Universitetets Aarbog 1938—39. sættes kendt. Der stilles Krav til de Studerende om litteraturhistorisk Orientering og Forstaaelse af de Tekster, de faar med at gore, specielt de danske Sangtekster. 2. I Musikteori kræves Tilegnelse af almindelig Musiklære i et Omfang som Krehl-Hernried, Allgemeine Miisiklehre, S. 66—149, Færdighed i 2—4-stemmig fri Sats og 4-stemmig streng Sats, 2—3-stemmig Kontrapunkt med Benyttelse af de paagældende Afsnit i Jeppesen, Kontrapunkt, Formlære i et Omfang som Blessinger, Grundzuge der musikalischen Formenlehre, samt som praktiske Øvelser ved Klaveret: Generalbasspil, Transponering og Harmonisering af opgivne Melodier. Som Indledning til Studiet af Musikteori kræves Deltagelse i Kursus i Horelære og Musikdiktat. 3. 1 Tale og Sang kræves: a) Kendskab til Akustik, Stemmefysiologi og Fonetik i et Omfang som Jorgen Forchhammers Den menneskelige Stemme, 1920, Afsnit I og IH, det teoretiske Stof i Viggo Forchhammers Taleøvelser, 1927, og J. og V. Forchhammers Theorie und Technik des Singens und Sprechens, 1921, Kapitlerne II, III og V; endvidere Kendskab til Phonasteni og dens Behandling i et Omfang som N. Rh. Blegvad, Phonastheni (Stemmetræthed), 1934. b) Beherskelse af en Stemme- og Sprogdannelsesmetode med Anvendelse af det lærte i Tale og Sang. c) Sanglig praktisk Beherskelse af det ovenfor under 1. b) nævnte Skolesangrepertoire. Desuden opgives som særlig indstuderet en lettere Arie og en middelsvær Lied, og der vises Færdighed i prima vista Sang. 4. Eksaminanden maa være i Besiddelse af Færdighed i Klaverspil. Til Eksamen opgives som særlig indstuderet en gammel-klassisk og en klassisk-romantisk Komposition af Middelvanskelighed. Det ene af disse Værker kan erstattes af en tilsvarende Violinkomposition. 5. Eksaminanden skal i 4 Semestre have deltaget i Øvelser paa Universitetet i Korsang og Korledelse. 6. Specialet omfatter enten et større Omraade, valgt inden for Musikhistorie og Musikteori, eller 2—3 mindre Omraader, hvoraf det ene kan falde inden for Stemmefysiologien. Bifag. 1. a) I Musikhistorie kræves Kendskab i et Omfang som P. Hamburger, Musikhistorie, for Tiden efter 1600 dog med noget mere Fordybelse i de vigtigste Perioder, og særligt Kendskab til dansk Musik. Universitetets Eksaminer. 173 b) Alle Sange (Værker), der indgaar i Sangplanen for Gymnasium og Mellemskole, forudsættes kendt. Der stilles Krav til de Studerende om litteraturhistorisk Orientering og Forstaaelse af de Tekster, de faar med at gore, specielt de danske Sangtekster. 2. I Musikteori kræves Tilegnelse af almindelig Musiklære i et Omfang som Krehl-I lernried, Allgemeine Musiklehre, Side 66—149, Færdighed i 2- og 4-stemmig fri Sats, 2-stemmig Kontrapunkt med Benyttelse af de paagældende Afsnit i Jeppesen, Kontrapunkt samt som praktisk Øvelse ved Klaveret: Generalbasspil og Transponering. Deltagelse i Kursus i Formlære er obligatorisk. Som Indledning til Studiet af Musikteori kræves Deltagelse i Kursus i Horelære og Musikdiktat. 3. I Tale og Sang kræves: a) Kendskab til Akustik, Stemmefysiologi og Fonetik i et Omfang som det teoretiske Stof i Viggo Forchhammers Taleøvelser. b) Beherskelse af en Stemme- og Sprogdannelsesmetode med Anvendelse af det lærte i Tale og Sang. c) sanglig praktisk Beherskelse af det ovenfor under 1. b) nævnte Skolesangrepertoire. 4. Eksaminanden maa være i Besiddelse af Færdighed i Klaverspil. Til Eksamen opgives en Komposition af Middelvanskelighed. 5. Eksaminanden skal i 4 Semestre have deltaget i Øvelser paa Universitetet i Korsang og Korledelse. I I . E k s a m e n s o r d n i n g e n . § 1. Disse Bestemmelser træder i Kraft saaledes, at de kan bringes til Anvendelse forste Gang ved Forprøven i Eksamensterminen Sommeren 1939 og ved den endelige Eksamens 1. Del i Eksamensterminen Sommeren 1941. Til Forprøve efter de hidtidige Bestemmelser kan man indstille sig indtil Eksamensterminen Vinteren 1939—40. § 2. I særlige Tilfælde gives Dispensation af Undervisningsministeriet efter Fakultetets Indstilling. Eksamensregler (Fakultetsbestemmelser). A. Forprøve. g. Musik. Skriftlig Prøve: Der gives 2 1) 2-stemmig fri 2) 4-stemmig fri Opgaver: Udsættelse af opgiven Melodi. Udsættelse af opgiven Melodi. 174 Universitetets Aarbog 1938—39. Opgaverne besvares i en Tid af 4 Timer for de to Opgaver tilsammen. Mundtlig og praktisk Prove: Der proves i: 1) Musikhistorie. Der stilles 1 Spørgsmaal i Tiden for 1600 og 1 i Tiden efter 1600. 2) Musikdiktat og Horelære. 3) Generalbasspil (opgiven Melodi og Bas) med elementær harmonisk Analyse. 4) Oplæsning (et Stykke forberedt og et Stykke ikke forberedt Prosa og Poesi) og Sang (2 mindre Sange, en uden og en med Akkompagnement). I Tilknytning hertil eventuelt Spørgsmaal i Metodik. 5) Klaverspil (Fremførelse af indstuderet Komposition af Middelvanskelighed). Der gives 6 Karakterer: 1) Musikhistorie. 2) Musikdiktat og Hørelære. 3) Musikteori. 4) Oplæsning. 5) Sang. 6) Klaverspil. B. Endelig Eksamen. g. Musik. Hovedfag. Skriftlig Eksamen; Opgaver: 1) en musikhistorisk Opgave (4 Timer), 2) en 4-stemmig Udsættelse i streng Stil (3 Timer), 3) en Opgave i 3-stemmig Kontrapunkt (indtil 4 Timer), 4) en Opgave i Tale- og Sangteori (4 Timer). 5) I Specialet gives enten 1 storre eller 2—3 mindre Hjemmeopgaver. Mundtlig og praktisk Eksamen. Der eksamineres i: 1) Musikhistorie, herunder Kendskab til Skolesangrepertoiret. 2) Formlære. Universitetets Eksaminer. 175 3) Praktiske musikteoretiske Øvelser: Transponering og Harmonisering fra Bladet og Færdighed i prima vista Spil. 4) Fremforelse af en Sang af Skolesangrepertoiret samt af en af de som indstuderet opgivne Sange; Prove i prima vista Sang. 5) Klaverspil (Fremforelse af et af de opgivne Værker). Karakterer: 1) Musikhistorie (regnes tredobbelt). 2) Formlære. 3) Musikteori (regnes dobbelt). 4) Tale og Sang (regnes tredobbelt). 5) Tale- og Sangteori. 6) Klaverspil (evt. med Violinspil) (regnes dobbelt). 7) Speciale (regnes tredobbelt). Karakteren under 3) sammenlægges med Karaktererne under 2) og 3) ved Forproven (sammenlagte til 1 Karakter); ved Karakteren under 4) tages Hensyn til Karakteren under 4) ved Forproven. Bifag. Skriftlig Eksamen: Opgave: 1) 2-stemmig Kontrapunkt (2 Timer). Mundtlig og praktisk Eksamen: Der eksamineres i: 1) Musikhistorie. Der eksamineres i Tiden efter 1600 og prøves i Kendskab til Skolesangrepertoiret. 2) Transponering og prima vista Spil. 3) Fremførelse af 1 2 Sange af det nævnte Repertoire, samt Prove i prima vista Sang. I Tilslutning hertil stilles nogle lette Spørgsmaal i Sangteori. 4) Klaverspil (Fremførelse af indstuderet Komposition af Middelvanskelighed). Karakterer: 1) Musikhistorie. 2) Musikteori. 3) Tale øg Sang (regnes dobbelt). 4) Klaverspil. 176 Universitetets Aarbog 1938—39. Karakteren under 1) sammenlægges med Karakteren under 1) ved Forprøven; Karakteren under 2) sammenlægges med Karaktererne under 2) og 3) ved Forproven (sammenlagte til 1 Karakter); ved Karakteren under 3) tages Hensyn til Karaktererne under 4) og 5) ved Forprøven. Der tillægges 1 Gennemsnitskarakter. Ovenstaaende Forslag vil medføre en Forøgelse af Udgifterne samt en Nyordning af Forholdet til det kgl. danske Musikkonservatorium. 1) Ansættelse af en Lektor i Musikvidenskab med særligt Henblik paa Musikteori og Formlære. Det vil paahvile denne Lektor at deltage i Undervisningen for saavel Hovedfags- som Bifagsstuderende inden for dette specielle Omraade samt at give de Studerende Vejledning til Specialestudium, at deltage i Eksaminationen og endelig at medvirke ved Afholdelsen af Magisterkonferenser. At et saadant Lektorat oprettes maa betragtes som en Nødvendighed; Undervisningsbyrden vil selvfølgelig stige, naar Musik ogsaa kan være Hovedfag, og netop inden for Musikteori og Formlære er det magtpaaliggende at faa ansat en Lærer, der selvstændigt kan lede en Del af den herhenhørende Undervisning; de nævnte Discipliner omfatter en Række Færdigheder (Harmonisering, Kontrapunkt m. m.), som kun kan tilegnes ved Kursus, hvor det praktiske og det teoretiske i ligelig Grad kommer til sin Ret, og som kræver betydelig Selvstændighed og Modenhed hos Læreren. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at overlade dette Arbejde til Undervisningsassistenter, og Professoren i Faget maa i det væsentlige koncentrere sig om sine Forelæsninger og Øvelser over det rent musikhistoriske. Der maa regnes med et aarligt Honorar paa 2400 Kr. til Lektoren i Musikvidenskab. 2) Ordningen er anlagt saaledes, at Arbejdet med de rent praktiske Færdigheder bliver koncentreret for baade Hovedfags- og Bifagsstuderende i Tiden inden Forprøven. Paa Grund af Fagets særlige Karakter er det nødvendigt, at Holdene er ret smaa, og at de enkelte Lærere arbejder ret selvstændigt og derfor ogsaa leder Eksaminationerne, forsaavidt de udelukkende angaar de praktiske Færdigheder. Det maa saaledes anses for rimeligt, at de Studerende ved Forproven bliver eksamineret af de Lærere, der har undervist dem i henholdsvis Taleteknik, Diktion, Sang, Horelære og Musikdiktat, og ved den endelige Eksamen af den Lærer, der har undervist dem i praktisk Sang. Dog skal selvfølgelig Professoren i Musikvidenskab, henholdsvis Lektoren i Tale og Sang deltage i Bedømmelsen ved alle Eksaminer og Prøver. I de Tilfælde, hvor 2 Universitetslærere deltager i Bedømmelsen, sammenlægges deres Karakterer i Tilfælde af Uenighed og regnes som 1 Karakter over for Censorernes 2 Karakterer. Universitetets Eksaminer. 177 Omfanget af og Udgifterne ved de fornødne Kurser er beregnet saaledes: Alle de Studerende skal i de forste 4 Semestre deltage i følgende Kurser: Musikhistorie Instrumentbrug Sang Musikdiktat etc. Tale Ialt ugl. Timer 1. Semester. » 2 2 2 2 8 2. — . » 2 2 2 2 8 3. — . 1 2 2 2 1 8 4. — . 1 2 2 2 1 8 Efter Førproven vil Studiet for Bifagsstuderende i det væsentlige kunne indskrænkes til: Vedligeholdelse af Spillefærdighed (evt. 1 å 2 Semestres Repetitionskursus), Vedligeholdelse af praktisk Sangfærdighed (1 Time ugl. gennem hele Studietiden), Korsang (1 Time ugl. i ca. 4 Semestre), Kontrapunkt (2 Timer ugl. i 1 Semester), Formlære (2 Timer ugl. i 2 Semestre), Musikhistorie (2 Timer ugl. i 1 Semester), Tale- og Sangteori (1 Time ugl. i 1 Semester). Der regnes med 15 Studerende i 1. Semester, 10 i de følgende 3 Semestre inden Førproven. Ved Sang regnes der med Hold paa indtil 5 Deltagere, ved Musikdiktat, Hørelære og Harmonilære i 1. Semester med Holdet samlet i 1 ugl. Time, delt i tø Halvdele i den anden (altsaa 3 Timer før Læreren, svarende til 2 Timer før Deltagerne), i de følgende Semestre med Holdet samlet i begge ugl. Timer. Der regnes med 12 skriftlige Opgaver pr. Semester i 2.—4. Semester, besvaret af 8 Deltagere. Ved Taleundervisning regnes der med 2 Hold i 1., 1 i 2. Semester. Ved Korsang regnes med 1 ^ ugl. Time øg 1 Hold. A. Sang. Det aarlige Honorar til Undervisningsassistance udgør ca. 2200 Kr. Heraf betaler de Studerende 15 Kr. pr. Semester, ialt ca. 700 Kr. Nettoudgift ca. 1500 Kr. B. Musikdiktat m. m. Det aarlige Honorar udgør ca. 1300 Kr. Heraf betaler Studenterne 11 Kr. pr. Semester i 1. Semester, 16 Kr. pr. Semester i de følgende Semestre, ialt ca. 650 Kr. Nettoudgift ca. 650 Kr. Universitetets Aarbog. 23 178 C. Taleundervisning. Det aarlige Honorar udgør ca. 725 Kr. Heraf betaler Studenterne ca. 275 Kr. Nettoudgift ca. 450 Kr. D. Korsang. Det aarlige Honorar udgør ca. 370 Kr. Heraf betaler de Studerende ca. 320 Kr. Nettoudgift ca. 50 Kr. Samlet Nettoudgift: 2650 Kr. mod nu 1800 Kr. 3) Forholdet til det kgl. danske Musikkonservatorium. Ved Forhandling med Konservatoriets Direktør er man enedes øm følgende Ordning: Undervisningen i Klaverspil (evt. Violinspil) foregaar paa Konservatoriet og under dettes Ansvar. Forprøven og endelig Eksamen aflægges paa Universitetet. De Studerende, der paa anden Maade erhverver sig Færdighed i Klaverspil, skal dog møde til Prøve paa samme Maade som de, der deltager i Konservatoriets Undervisning. De Studerende skal have Lejlighed til at blive undervist af Klaver- øg Violinlærere, søm særlig ansættes med dette Førmaal før Øje, saavel søm af Konservatoriets andre Lærere med Hensyntagen til Konservatoriets almindelige Praksis. Universitetet indsender til Konservatoriet en Liste øver Klaver- øg Violinlærere, søm man ønsker ansat ved Konservatoriet ud over dettes faste Stab; Konservatoriet har Ret til at forbigaa den ene og den anden af de indstillede. Ved Prøverne medvirker som Censorer Universitetets sædvanlige Censorer i Musik, Professoren i Musikvidenskab, en Repræsentant for Konservatoriets Bestyrelse samt den Lærer, der har undervist den paagældende paa Konservatoriet; før Studerende, der har forberedt sig privat, kun de 4 førstnævnte. De Studerende, der melder sig til Studiet af Musik, skal mødes med Professoren i Faget straks ved Studiets Begyndelse og dokumentere, at de er i Besiddelse af de elementære Færdigheder, bl. a. Nodekendskab, der maa kræves. LIvis de Studerende ikke tilfredsstiller rimelige Krav i saa Henseende, vil Universitetet ikke indstille dem til Konservatoriet. Under hele Konservatøriekursusets Varighed maa der ved Samarbejde mellem Konservatoriet øg Universitetet føres Kontrol med, at kun de Studerende, der regelmæssigt følger Universitetets Undervisning i Musik, nyder godt af den her omhandlede Undervisning paa Konservatoriet. Konservatoriets Bestyrelse vil drage Omsørg før, at de Studerende paa passende Tidspunkter faar Lejlighed til at faa prøvet deres Evner øg Standpunkt; hvis det viser sig, at nogle af de Studerendes Præstationer ikke svarer til rimelige Krav, vil Konservatoriets Bestyrelse gøre Indstilling til Professoren i Musikvidenskab om, at Vedkommende ikke videre kan nyde Undervisning paa det paagældende Hold. Den økonomiske Ordning opretholdes, som den er nu: De Studerende betaler 25 Kr. pr. Semester og Staten Resten af Honoraret 179 til Konservatoriet; til dette Formaal optages en Bevilling paa 1280 Kr. paa Finansloven. 4) For de Stnderende vil Udgifterne under den nye Ordning stille sig saaledes: 1. Semester Universitetskurser + Konservatoriet 62 Kr. 2. — — + — 67 — 3. — + — 56 — 4. — — -f- _ 56 _ De følgende Semestre bliver Udgifterne mindre. Til nærmere Oplysning om, hvormange Undervisningsassistenter, der regnedes med og hvilket Arbejde, der maatte kræves af hver enkelt af disse samt om, hvorledes disse Assistenter tænktes honorerede, afgav Fakultetet under 6. September 1937 følgende Erklæring: En Gennemførelse af Fakultetets under 15. Marts d. A. fremsendte Forslag om at gøre Musik til Hovedfag ved sproglig-historisk Skoleembedseksamen beregnes at ville kræve Ansættelse af 3 Undervisningsassistenter, 1 i Sang, 1 i Tale og 1 i Musikdiktat og Korsang, med følgende Arbejde: 1) Assistenten i Sang: 3 Hold å 2 ugl. Timer for 1. Semesters Studerende, 2 Hold å 2 ugl. Timer for 2.—4. Semesters Studerende, ialt 18 ugl. Timer i 15 Uger. 2) Assistenten i Tale: 2 Hold å 2 ugl. Timer for 1. Semesters Studerende, 1 Hold å 2 ugl. Timer for 2. Semesters Studerende, ialt 6 ugl. Timer i 15 Uger. 3) Assistenten i Musikdiktat og Korsang: i Musikdiktat: 1 Hold å 3 ugl. Timer for 1. Semesters Studerende, 1 Hold å 2 ugl. Timer for 2.—4. Semesters Studerende, ialt 9 ugl. Timer i 15 Uger, plus 12 skriftlige Opgaver fra 8 Studerende i 2.—4. Semester. i Korsang: 1 Hold å 1 % ugl- Time i 2 Semestre å 15 Uger. Hvad Honoreringen angaar, er der regnet med et Honorar paa Kr. 8,10 pr. ugl. Time og Kr. 0,65 pr. skriftlig Opgave i Overensstemmelse med de i Øjeblikket gælderide Satser. 180 Universitetets Aarbog 1938—39. Imidlertid fremkom der samtidig med, at Fakultetet indsendte sit Forslag, en Henvendelse fra 6 Studerende, som henstillede, at der ikke blev foretaget en saadan Ændring i Reglerne for sproglig-historisk Skoleembedseksamen, at Kombinationen af Fagene Musik og Gymnastik blev udelukket. Det filosofiske Fakultet udtalte herom i en Erklæring af 31. Marts 1937 følgende: Fakultetet har under Behandlingen af det under 15. Marts d. A. fremsendte Forslag angaaende Musik som Hoved- og Bifag ved sproglig- historisk Skoleembedseksamen været opmærksom paa, at det vel navnlig for de kvindelige Studerende — kunde være nyttigt at være uddannet baade i Gymnastik og i Musik, men naar det dog har ment det nødvendigt at foreslaa Reglerne om Skoleembedseksamen ændret derhen, at naar Musik er Hoved- eller Bifag, kan Gymnastik ikke være Bifag, skyldes det følgende Grunde: 1. Studiet af Gymnastik er efter de gældende Bestemmelser ordnet saaledes, at de Studerendes Tid er fuldstændig optaget deraf i de første to Aar. Nu er det et Hovedpunkt i den foreslaaede Nyordning af Faget Musik, at de Studerende skal koncentrere deres Arbejde øm de praktiske Færdigheder i de første to Studieaar, hvad enten de har Musik som Høvedfag eller Bifag. Det vil da medføre, at Studerende med Musik og Gymnastik som Fag i de første 4 Aar af deres Studietid kun i forholdsvis ringe Grad vil kunne have Kraft til Studiet af deres tredie Fag. Hvis deres tredie Fag er Hovedfag, vil det sige, at de bliver nødt til at sammentrænge Hovedfagsstudiet paa ganske faa Aar, hvis ikke Eksamensstudiet skal tage en ganske urimelig Tid. Dette vilde stride ganske mød Hensigten med den Studieanørdning, som Trefagsordningen medfører. (Jfr. Studieplaner Side 6, hvor det anbefales at arbejde aktivt med baade Hovedfaget og Bifagene i hele Studietiden). Hvis det tredie Fag er Bifag, vil Studerende med Musik som Hovedfag og Gymnastik som andet Bifag, naar de efter 4 Aars Førlob kan sætte Kraft ind paa Studiet deraf, ikke have nogen Støtte i det Arbejde, de har anvendt paa Gymnastiken og Musiken i disse første 4 Aar, og det er just en Forudsætning for Trefagsordningen, at de Studerende under Arbejdet med Hovedfaget skal faa en almen Førstaaelse af de filøløgiskhistoriske Fags Maal øg Midler, der kan støtte dem i Arbejdet med Bifagene. 2. Vanskeligheden ved Kombinationen af Fagene Musik og Gymnastik ligger efter Fakultetets Formening ikke i, at disse 2 Fag er »Færdighedsfag« i højere Grad end de andre Fag ved sproglighistorisk Skoleembedseksamen, men den ligger deri, at de teoretiske Discipliner ved Faget Gymnastik helt øg holdent ligger udenfor det histørisk-filoløgiske Omraade, øg det samme gælder visse af de teoretiske Discipliner ved Faget Musik. 181 Det følger heraf, at enhver Fagkombination, hvori Musik og Gymnastik indgaar, vil være forbunden med særlige Vanskeligheder. Dog er en Kombination med eet af disse to Fag fuldt forsvarlig, selv om man maa regne med, at Studerende med Gymnastik eller Musik som Fag normalt vil bruge et halvt Aar mere til Studiet end Studerende med tre mere ensartede Fag. Men man bor ikke gaa længere ad denne Vej. Det tilføjes, at Fakultetets Forslag angaaende Musik som Hovedog Bifag ved sproglig-historisk Skoleembedseksamen har været forelagt Undervisningsinspektøren for Gymnasieskolerne, og at denne ikke har fremsat noget Ønske om en Ændring af Forslaget paa det paagældende Punkt. Sagen blev derefter tilstillet det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet til Erklæring, som under 25. Maj 1937 med Tilslutning fremsendte en saalydende Erklæring fra Professor i Gymnastikteori, Dr. phil. Emanuel Hansen: I den heldige Udvikling, som i de senere Aar har fundet Sted indenfor Kvindegymnastiken, har det været af stor Betydning, at man i højere og højere Grad har ladet Udførelsen af de gymnastiske Øvelser foregaa under Musikledsagelse. Der er herigennem skabt et udmærket Middel til Fremme af en Række af de Formaal, som søges opnaaet gennem Gymnastiken, og det maa anses for meget glædeligt, at denne Arbejdsmaade ogsaa har vundet Indpas indenfor Skolernes Pigegymnastik. Men det maa samtidig erkendes, at der herved er opstaaet en Fare for, at Gymnastiklærerinder, der kun er i Besiddelse af en middelmaadig musikalsk Forstaaelse, i deres Bestræbelser for at tillempe Musiken efter de gymnastiske Formaal udsætter denne for en saadan Behandling, at det i musikalsk Henseende ikke kan staa for Kritik. Det er mit Indtryk, at der i ikke faa Tilfælde fuskes paa dette Omraade. Faglig set vilde det derfor være af den største Betydning, øm Skolens, og specielt Gymnasiets, Gymnastiklærerinder tillige var musikalsk skolede. Dette anerkendes da ogsaa af det filosofiske Fakultet, der imidlertid har fundet Hensynet til den praktiske Ordning af Studiet saa tungt vejende, at Fakultetet har ment at maatte foreslaa, at Gymnastik ikke kan være Bifag, naar Musik er Hoved- eller Bifag. Der er ingen Tvivl om, at en hvilken som helst Fagkombination, hvori Gymnastik indgaar, vil medføre en relativt lang Studietid, og det er ogsaa muligt, at Kombinationen Musik—Gymnastik vil vise sig særlig ugunstig i denne Henseende. Af de ovenfor nævnte faglige Grunde maa jeg imidlertid anse det for højst uheldigt, øm enhver Mulighed for at kombinere disse to Fag udelukkes. Jeg er ikke interesseret i, at samtlige kvindelige Gymnastikstuderende under det filosofiske Fakultet vælger Musik 182 Universitetets Aarbog 1938—39. som Fag; men jeg vil anse det for overordentlig betydningsfuldt, om Studenter, der har særlige Evner og Interesser paa disse to Fags Omraader, faar Lejlighed til at uddanne sig i begge Fag, saaledes at vi faar — i hvert Fald nogle faa — interesserede og vel uddannede Folk, som er i Stand til at gore en Indsats paa det nævnte praktiske Omraade, og som eventuelt kan være medvirkende til at angive Retningslinierne for det fremtidige Arbejde. Paa den anden Side vil det naturligvis være uforsvarligt at »lokke« de Studerende ind paa et saadant Studium, uden at man paa Forhaand har givet dem fuld Oplysning om de Vanskeligheder, der er forbundet dermed. Saadanne Advarsler praktiseres allerede nu, idet der i Fakultetets nugældende Studieplaner er advaret mod visse Fagkombinationer, der bl. a. af Hensyn til de Vanskeligheder, de frembyder for de Studerende, maa anses for lidet praktiske, og heriblandt er allerede Kombinationen Gymnastik-Musik nævnt. Denne Advarsel kunde eventuelt forstærkes, og det vilde formentlig derved opnaas, at kun et meget begrænset Antal Studerende og kun de mest interesserede vilde melde sig til dette Studium, ligesom Ansvaret for en eventuel Forlængelse af Studietiden dermed vilde være lagt paa de Studerende selv. Jeg skal tilfoje, at det ikke af Sagens Akter fremgaar, at Sporgsmaalet har været forelagt Undervisningsinspektoren for Gymnasieskolerne under en saadan Form, at han har haft Lejlighed til at indhente Udtalelser fra sine faglige Medhjælpere. Sagen blev derefter paany sendt til Erklæring i det filosofiske Fakultet, som under 22. Oktober 1937 udtalte folgende: SpørgsmaaJet om Fagkombinationen Musik-Gymnastik ved sproglig- historisk Skoleembedseksamen har været Genstand for Behandling i et af Fakultetet nedsat Udvalg, i hvis Forhandlinger Professoren i Gymnastikteori, Lektoren i Tale og Sang, Undervisningsinspektøren for Gymnasieskolerne, dennes faglige Medhjælper i Gymnastik og Sanginspektøren samt de Musik- øg Gymnastikstuderendes Studenterraadsrepræsentanter har deltaget. Dette Udvalgs Forhandlinger, af hvilke et Referat vedlægges, har vist, at Universitetslærerne i Musik og Gymnastik og de Studerende i disse Fag alle nærer Ønske øm, at Muligheden før at kombinere Fagene Musik øg Gymnastik ved sproglig-historisk Skoleembedseksamen bevares, idet der henvises til, at de tø Fag naturligt vil kunne støtte og fremme hinanden, og at der i Skolen undervises i Pigegymnastik med Musikledsagelse, saaledes at det vil være af Betydning, at Kandidater med særlige Anlæg før disse tø Fag kan skaffe sig fuld akademisk Uddannelse i dem begge. Heroverfor er der fra anden Side i Fakultetet gjort Betænkeligheder gældende, idet der henvises til, at Fagkombinationen Musik-Gymnastik vil medføre en alt før lang Studietid og vanskelig lader sig indpasse i StudieørdUniversitetets Eksaminer. 183 ningens Rammer, ligesom der er Fare for, at den skal blive obligatorisk for de kvindelige Gymnastikstuderende, fordi Kandidater med Gymnastik uden Musik ikke vil kunne konkurrere med Kandidater med baade Gymnastik og Musik. I Fortsættelse af Udvalgets Forhandlinger har Undervisningsinspektoren for Gymnasieskolerne i Skrivelse af 1. Oktober d. A. udtalt, at man ikke bor modsætte sig Muligheden for Fagkombinationen Musik-Gymnastik. Kfter det herigennem i Sagen oplyste har Fakultetet paa sit Møde den 4. ds. vedtaget, at det under Hensyn til det af Faglærerne i Gymnastik og Musik af faglige Grunde fremsatte Ønske trods de studiemæssige Betænkeligheder ikke vil modsætte sig, at Fagene Musik og Gymnastik fortsat kan kombineres ved sproglig-historisk Skoleembedseksamen, hvorfor man anmoder om, at den i Fakultetets under 15. Marts d. A. fremsendte Forslag angaaende Musik som Hoved- og Bifag ved sproglig-historisk Skoleembedseksamen foreslaaede Tilføjelse til kgl. Anordning af 14. Juli 1934 § 3 (»Naar Musik er Hovedfag eller Bifag, kan Gymnastik ikke være Bifag«) maa udgaa. Efter at Fakultetets Indstilling var blevet tiltraadt af Konsistorium blev Sagen under 9. December 1937 indsendt til Ministeriet. Endvidere indstillede Ministeriet i Juni 1938, at der paa Finansloven for 1939—40 under Universitetets Konto 4. A. Honorarer til Lektorer blev optaget et Beløb af 2400 Kr. søm 1. Del af en 3-aarig Bevilling paa 2400 Kr. aarlig til Honorering af en Lektor i Musikvidenskab med særligt Henblik paa Musikteori øg Formlære og under Universitetets Konto 5. Medhjælp et Beløb af 2650 Kr. til Medhjælp ved Undervisningen i Musikvidenskab til Afløsning af den senest paa Finansloven for 1937—38 givne 2-aarige Bevilling paa 1800 Kr. aarlig i samme Øjemed. Derefter blev der paa Finanslovforslaget for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39, Tillæg A., Sp. 1663—66 under Universitetets Konto 4. A. Honorarer til Lektorer, optaget et Beløb af 2400 Kr. som 1. Del af en 3-aarig Bevilling paa 2400 Kr. aarlig til en Lektør i Musikvidenskab; derimod blev der ikke paa Forslaget optaget nøgen Bevilling til Medhjælp ved Undervisningen i Musikvidenskab. Efter førnyet Indstilling fra Universitetet blev der ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende før 1938—39, Tillæg B., Sp. 1395—98 under Universitetets Konto 5. Medhjælp optaget et Beløb af 1800 Kr. søm Medhjælp ved Undervisningen i Musikvidenskab, idet Ministeriet under 28. Februar 1939 meddelte Universitetet, at man ikke for Tiden saa sig i Stand til at søge et større Beløb bevilget, men at man ved Udarbejdelsen af Forslaget til Finanslov for Finansaaret 1940—41 vilde være villig til at tage Spørgsmaalet om den ansøgte Forhøjelse op til velvillig Overvejelse. 184 Efter at Ministeriet havde indhentet yderligere Erklæringer fra Undervisningsinspektøren for Gymnasieskolerne og fra Sanginspektøren og havde udbedt sig Forslag fra Universitetet til Bestemmelser for Overgangstiden blev der udstedt følgende kgl. Anordning af 5. September 1938 om Ændringer i Anordning af 14. Juli 1934 om Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet. I § 2 udgaar »Musik« i Sætningen: »medens Latin, græsk Kultur, Musik, Gymnastik og Geografi kun kan være Bifag«. Til § 8 fojes: »I Musik besørges Undervisningen og Eksaminationen ved Samvirken med det kgl. danske Musikkonservatorium«. Som sidste Paragraf tilføjes: »Nærværende Anordning træder straks i Kraft, idet Undervisningsministeriet bemyndiges til at træffe Bestemmelser for Overgangstiden«. ^ Endvidere udstedte Ministeriet følgende Bekendtgørelse af 23. August 1939 om Ændring i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse af 19. Juli 1934 om den ved kongelig Anordning af 14. Juli 1934 indrettede Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet: Efter Ikrafttrædelsen af kongelig Anordning af 5. September 1938 om Ændring i Anordning af 14. Juli 1934 om Skoleembedseksamen under det liløsofiske Fakultet fastsættes herved følgende Ændringer i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse af 19. Juli 1934, forsaavidt angaar Skoleembedseksamen i Faget Musik under det fdosofiske Fakultet: I Afsnit I, Nr. 1, Eksamensfordringerne til Skoleembedseksamen, udgaar Ordet »Musik« i Sætningen: »I græsk Kultur, Musik øg Gymnastik skal dog Bifagseksamen umiddelbart kvalificere til Undervisning i hele Gymnasieskolen, og Bifagseksamen i Latin skal umiddelbart kvalificere til Undervisning i det nysproglige Gymnasium«. Umiddelbart derefter tilføjes: »Bifagseksamen i Musik kvalificerer umiddelbart til Sangundervisning i Mellemskolen samt i Gymnasieskoler, hvor der ikke stilles Krav til Sanglæreren ud øver almindelig Skolesang«. I Afsnit I, Nr. 2, Fordringerne i de enkelte Skoleembedseksamensfag, erstattes det under litra g.. Musik, anførte med følgende Regler: »Faget omfatter følgende Underdiscipliner: Musikhistorie, Musikteori, Tale og Sang samt Færdighed i Klaverspil og Korledelse. Hovedfag. 1. a) I Musikhistorie kræves Kendskab i et Omfang svarende til Forelæsninger i 3 Semestre å 2 ugentlige Timer eller søm Adlers Handbuch der Musikgeschichte med nærmere angivne Udeladelser. Desuden kræves noget Kendskab til Musikæstetik samt til musikhistorisk Metode og Teknik. Universitetets Eksaminer. 185 b) Som Grundlag for Arbejdet med Musikhistorie kræves indgaaende Studium af ældre Musikværker, mindst i et Omfang som Schering, Geschichte der Musik in Beispielen, samt fyldigt Kendskab til den klassisk-romantiske og den nyere Musik; der kræves særlig Kendskab til dansk Musik. Der opgives som særlig tilegnet: 10 storre Værker eller Grupper af sammenhorende Værker, saaledes at alle væsentlige Perioder og Genrer fra gregoriansk Sang til Nutiden er repræsenteret. Alle Sange (Værker), der indgaar i Sangplanen for Gymnasium og Mellemskole, forudsættes kendt. Der stilles Krav til de Studerende om litteraturhistorisk Orientering og Forstaaelse af de Tekster, de faar med at gore, specielt de danske Sangtekster. 2. I Musikteori kræves Tilegnelse af almindelig Musiklære i et Omfang som Krehl-Hernried, Allgemeine Musiklehre, Side 66—149, Færdighed i 2—4-stemmig fri Sats og 4-stemmig streng Sats, 2—3- stemmig Kontrapunkt med Benyttelse af de paagældende Afsnit i Jeppesen, Kontrapunkt, Formlære i et Omfang som Blessinger, Grundziige der musikalischen Formenlehre, samt som praktiske Øvelser ved Klaveret: Generalbasspil, Transponering og Harmonisering af opgivne Melodier. Som Indledning til Studiet af Musikteori kræves Deltagelse i Kursus i Hørelære og Musikdiktat. 3. I Tale og Sang kræves: a) Kendskab til Akustik, Stemmefysiologi og Fonetik i et Omfang som Jorgen Forchhammers Den menneskelige Stemme, 1920, Afsnit I og III, det teoretiske Stof i Viggo Forchhammers Taleøvelser, 1927, og J. og V. Forchhammers Theørie und Technik des Singens und Sprechens, 1921, Kapitlerne II, III øg V; endvidere Kendskab til Phonastheni øg dens Behandling i et Omfang som N. Rh. Blegvad, Phonastheni (Stemmetræthed), 1934. b) Beherskelse af en Stemme- og Sprogdannelsesmetøde med Anvendelse af det lærte i Tale øg Sang. c) sanglig praktisk Beherskelse af det ovenfor under 1. b) nævnte Skolesangrepertoire. Desuden opgives som særhg indstuderet en lettere Arie og en middelsvær Lied, og der vises Færdighed i prima vista Sang. 4. Eksaminanden maa være i Besiddelse af Færdighed i Klaverspil, herunder ogsaa prima vista Spil. Til Eksamen opgives som særlig indstuderet en gammel-klassisk og en klassisk-rømantisk Komposition af Middelvanskelighed. Det ene af disse Værker kan erstattes af en tilsvarende Violinkømpøsition. 5. Eksaminanden skal i 4 Semestre have deltaget i Øvelser paa Universitetet i Korsang og Kørledelse. 6. Specialet omfatter enten et større Omraade, valgt indenfor Musikhistorie øg Musikteori, eller 2—3 mindre Omraader, hvoraf det ene kan falde indenfor Stemmefysiologien. Universitetets Aarbog. 24 186 Universitetets Aarbog 1938—39. Bifag. 1. a) I Musikhistorie kræves Kendskab i et Omfang som P. Hamburger, Musikhistorie, for Tiden efter 1600 dog med noget mere Fordybelse i de vigtigste Perioder, og særlig Kendskab til dansk Musik. b) Alle Sange (Værker), der indgaar i Sangplanen for Gymnasium og Mellemskole, forudsættes kendt. Der stilles Krav til de Studerende om litteraturhistorisk Orientering og Forstaaelse af de Tekster, de faar med at gøre, specielt de danske Sangtekster. 2. I Musikteori kræves Tilegnelse af almindelig Musiklære i et Omfang som Krehl-Hernried, Allgemeine Musiklehre, Side 66—149, Færdighed i 2- og 4-stemmig fri Sats, 2-stemmig Kontrapunkt med Benyttelse af de paagældende Afsnit i Jeppesen, Kontrapunkt, samt som praktisk Øvelse ved Klaveret: Generalbasspil og Transponering. Deltagelse i Kursus i Formlære er obligatorisk. Som Indledning til Studiet af Musikteori kræves Deltagelse i Kursus i Horelære og Musikdiktat. 3. I Tale og Sang kræves: a) Kendskab til Akustik, Stemmefysiologi og Fonetik i et Omfang som det teoretiske Stof i Viggo Forchhammers Taleøvelser. b) Beherskelse af en Stemme- og Sprogdannelsesmetode med Anvendelse af det lærte i Tale og Sang. c) sanglig praktisk Beherskelse af det ovenfor under 1. b) nævnte Skolesangrepertoire samt Færdighed i prima vista Sang. 4. Eksaminanden maa være i Besiddelse af Færdighed i Klaverspil, herunder ogsaa prima vista Spil. Til Eksamen opgives en Komposition af Middelvanskelighed. 5. Eksaminanden skal i 4 Semestre have deltaget i Øvelser paa Universitetet i Korsang og Korledelse«. Til Afsnit II, Eksamensordningen, fastsættes endelig nedenstaaende Overgangsregler som nyt Nr. 16: »De ovennævnte Bestemmelser vedrørende Faget Musik træder i Kraft saaledes, at de kan bringes til Anvendelse første Gang ved Forprøven i Eksamensterminen Sommeren 1940 og ved den endelige Eksamens 1. Del i Eksamensterminen Sommeren 1942. Til Forprøve efter de hidtidige Bestemmelser kan man indstille sig indtil Eksamensterminen Vinteren 1940—41 og til endelig Eksamens 2. Del indtil Eksamensterminen Vinteren 1944—45. De studerende, der allerede inden den nye Ordnings Ikrafttræden har bestaaet Forprøve i Faget Musik, kan opnaa Dispensation efter Faglærernes Indstilling til at lade denne Forprøve træde i Stedet for den nye Ordnings Forprøve paa Betingelse af, at de ved den endelige Prøve i Faget Musik underkaster sig en supplerende Prøve i 2-stemmig 187 fri Udsættelse af opgiven Melodi samt Generalbasspil (opgiven Melodi og Bas) med tilhorende harmonisk Analyse. I særlige Tilfælde gives Dispensation af Undervisningsministeriet efter Fakultetets Indstilling«. Samtidig med Nyordningen blev der gennemfort en Nyordning af Lektoratet i Tale og Sang, saaledes at Undervisningen og Eksaminationen i praktisk Sang og Horelære fremtidig blev henlagt til Undervisningsassistenter i Stedet for under Lektoren i Tale og Sang. Det fdosofiske Fakultet indstillede under 3. Marts 1939, at der ved Fornyelsen af Lektor Viggo Forchhammers Beskikkelse som Lektor i Tale og Sang for 3 Aar fra den 1. April 1939 at regne (jfr. foran Side 39) blev meddelt ham, at der fremtidig skulde gælde følgende Fagfordeling mellem Lærerkræfterne i Tale og Sang: 1) Lektoren i Tale og Sang underviser i de herhenhorende teoretiske Discipliner (Akustik, Fonetik, Stemmefysiologi samt Kendskab til Stemmesygdomme) og Oplæsning og eksaminerer ved Forprøve og endelig Eksamen, 2) Undervisningen og Eksaminationen i praktisk Sang og Hørelære henlægges til Undervisningsassistenter, 3) Undervisningen i Stemme- og Sprogdannelse fortsættes uændret ved Undervisningsassistenter, dog saaledes, at Lektoren i Tale og Sang tillige vil være pligtig at give praktisk Sangundervisning til de Studerende, der fortsat vil forberede sig efter den hidtidige Ordning, d. v. s. til Eksamen i Musik som Bifag ved sproglighistorisk Skoleembedseksamen. Under 5. April 1939 bifaldt Universitetets Rektor Fakultetets Indstilling, Om Ansættelse i det nyoprettede Lektorat i Musikvidenskab, se foran Side 63. p. Indførelse af en Optagelsesprøve i Musik før Studerende med Musik som Fag ved Skoleembedseksamen (kgl. Anordning af 12. Juni 1939) (J. Nr. 196/37). Under 21. December 1938 afgav det filosofiske Fakultet følgende Indstilling: Under 5. September 1938 er der udstedt kgl. Anordning om Ændring i Anordning af 14. Juli 1934 om Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet, ifølge hvilken Faget Musik fremtidig ogsaa kan være Høvedfag ved sproglig-historisk Skoleembedseksamen, og paa Forslaget til Finanslov for Finansaaret 1939—40 er der optaget Bevillinger til Gennemførelse af den af Fakultetet under 15. Marts 188 1937 foreslaaede Nyordning af Faget Musik. I den Anledning har Faget Musiks Forhold været taget op til Drøftelse, og Fakultetet har vedtaget at stille Forslag om Indforelse af en Optagelsesprøve for dem, der ønsker at studere Faget Musik. Der foreslaas, at der for Fremtiden kræves, at de Studerende ved Begyndelsen af Studiet prøves med Hensyn til musikalske Evner og Forudsætninger, saaledes at de Studerende, der ikke tilfredsstiller rimelige Krav, udelukkes fra at følge ikke blot, som tidligere foreslaaet, den Undervisning, der gives paa Konservatoriet, men ogsaa fra de Kurser, der gives paa Universitetet selv. Begrundelsen for denne Særstilling af Faget er, at Studentereksamen ikke omfatter Sang og Musik, og at det i Praksis har vist sig, at det er umuligt at gennemføre et Studium af Musik, hvis de Studerende ikke paa Forhaand besidder saavel naturlige musikalske Anlæg som visse elementære Færdigheder. Fra Lærerkollegiet i Musik er der indgivet følgende Forslag vedrorende Gennemførelsen af en saadan Prøve: 1. For at faa Tilladelse til at følge Universitetets og Konservatoriets Kurser og Øvelser indenfor Faget Musik ved Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet (Hovedfag eller Bifag) skal nye Studenter inden Studiets Begyndelse underkaste sig Prøver i Sang, Klaverspil, Spil fra Bladet, Opfattelse af Rytmer, Intervaller og Klange. Prøven aflægges for en Bedømmelseskomité, bestaaende af samtlige Lærere (Professor, Lektorer, Undervisningsassistenter) indenfor Faget Musik ved Universitetet. — Prøven aflægges i September Maaned. Studerende, der senere melder sig til Faget, kan ikke deltage i Kurser og Øvelser før efter aflagt Prøve i September Maaned det paafolgende Aar. — Der gives ikke Karakterer for de enkelte Præstationer, men Prøvens Resultat betegnes ved Bestaaet eller Ikke bestaaet. Første Optagelsesprøve afholdes i September 1939. Udvalget foreslaar, at der lukkes for Tilgang til Faget uden Optagelsesprøve fra det Tidspunkt, Fakultetsbestemmelse om Optagelsesprøven foreligger. 2. Ved Prøven skal Aspiranten: 1) Synge en indstuderet, lettere Sang (eventuelt af Skolesangrepertoiret); 2) Spille et indstuderet, lettere Stykke paa Klaveret; 3) Spille en Koral (firstemmig) fra Bladet; 4) Gengive ved Bankning Rytmen i en forelagt, lettere Melodi; 5) Godtgøre Evnen til at opfatte forespillede Intervallers Retning og Størrelsesforhold og til at eftersynge korte forespillede eller foresungne Strofer; Universitetets Eksaminer. 189 6) Godtgøre Evnen til at opfatte elementære Klange (Dur og Mol, Antallet af Toner i en 2- og 3-stemmig Klang, Konsonans og Dissonans). Ovenstaaende Forslag fremsendes herved til Rektors Godkendelse, idet bemærkes, at Indførelsen af den foreslaaede Optagelsesprøve ikke vil medføre nogen Udgift, og at Ordningen tænkes administreret af Professoren i Musikvidenskab. I Anledning af denne Indstilling, meddelte Universitetets Rektor under 2. Marts 1939 det filosofiske Fakultet, at Sagen i Princippet var blevet tiltraadt af Konsistorium. Kun mente man, at der burde udstedes en kgl. Anordning om den paagældende Adgangsprøve til Studiet. Udkast til en saadan Anordning blev samtidig tilstillet Fakultetet; i dette Udkast, som var udarbejdet paa Grundlag af Fakultetets Indstilling, var der tilføjet en Bestemmelse om, at man kun kunde indstille sig til Adgangsprøven to Gange og desuden foreslaaet en Ændring af Bestemmelsen i Fakultetets Indstilling under 1. sidste Stk. Efter at Fakultetet havde tiltraadt det udarbejdede Udkast til kgl. Anordning med en enkelt formel Ændring, blev Sagen under 31. Marts 1939 af Rektor indsendt til Ministeriet. Herefter blev der udstedt følgende kgl. Anordning af 12. Juni 1939 om Indforelse af en Optagelsesprøve i Musik for Studerende med Musik som Fag ved Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet ved Kobenhavns Universitet: § IForinden der tilstedes en Studerende, der forbereder sig til Skoleembedseksamen i Faget Musik (Hovedfag eller Bifag), Adgang til at deltage i Universitetets Kurser og Øvelser i Faget og til den ved Aftale mellem Universitetet og det kgl. danske Musikkonservatorium for Universitetets Studerende særligt indrettede Undervisning paa Konservatoriet, skal vedkommende have bestaaet en Prøve i Sang, Klaverspil, Spil fra Bladet, Opfattelse af Rytmer, Intervaller og Klange. § 2. Prøven aflægges før en Bedømmelseskomité, bestaaende af samtlige Lærere indenfor Faget Musik ved Universitetet iberegnet Undervisningsassistenter. Prøven afholdes een Gang om Aaret i September Maaned. Studerende, der i Løbet af et Universitetsaar melder sig til Faget, kan ikke deltage i den ovennævnte Undervisning paa Universitetet eller Konservatoriet før efter aflagt Prøve i næstfølgende September Maaned. Der gives ikke Karakterer for de enkelte Præstationer, men Prøvens Resultat betegnes ved Bestaaet eller Ikke-bestaaet. Til Prøven kan man kun indstille sig 2 Gange ialt. 190 § 3. Ved Prøven skal Aspiranten: 1) Synge en indstuderet, lettere Sang (eventuelt af Skolesangrepertoiret); 2) Spille et indstuderet, lettere Stykke paa Klaveret; 3) Spille en Koral (firstemmig) fra Bladet; 4) Gengive ved Bankning Bytmen i en forelagt, lettere Melodi; 5) Godtgøre Evnen til at opfatte forespillede Intervallers Retning og Størrelsesforhold og til at eftersynge korte forespillede eller foresungne Strofer; 6) Godtgøre Evnen til at opfatte elementære Klange (Dur og Mol, Antallet af Toner i en 2- og 3-.stemmig Klang, Konsonans og Dissonans). § 4. Disse Bestemmelser kommer første Gang til Anvendelse paa dem, der har taget Studentereksamen Sommeren 1939. y. Ny affattelse af Bestemmelserne for Censorernes Beskikkelse og Medvirken ved sproglig-historisk Skoleembedseksamen (J. Nr. 246/39). Under 18. April 1939 afgav det filosofiske Fakultet følgende Indstilling til Universitetets Rektor: Ved Skrivelse af 16. April 1932 til Konsistorium bifaldt Undervisningsministeriet en Nyaffattelse af Bestemmelserne for Censorernes Beskikkelse og deres Medvirken ved Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet. Siden Udstedelsen af kgl. Anordning af 8. Maj 1935 afholdes der nu ogsaa sproglig-historisk Skoleembedseksamen ved Aarhus Universitet, og i Henhold til nævnte Anordnings § 6 skal Censorkollegiet ved denne Eksamen være det samme ved begge Eksaminer; da der i 1936 skulde stilles Forslag om Censorbeskikkelserne for Treaarsperioden 1936—39, traadte derfor det filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet i Forhandling med det humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet, saaledes at de 2 Fakulteter stillede Forslag i Fællesskab, og dette er ogsaa sket i indeværende Aar ved Udarbejdelsen af Forslaget til Censorbeskikkelserne for Treaarsperioden 1939—42. Da man maa anse det for praktisk, at Reglerne for det humanistiske Fakultets Medvirken ved Udarbejdelsen af Forslaget til Censorkollegiets Sammensætning fæstnes i Overensstemmelse med den gældende Praksis, har det filosofiske Fakultets Eksamensudvalg paa sit Møde den 28. November 1938 vedtaget at stille følgende Forslag til Nyaffattelse af Bestemmelserne for Censorernes Beskikkelse og Medvirken ved sproglig-historisk Skoleembedseksamen: 1 passende Tid før den 3-aarige Funktionsperiodes Udløb meddeler Formanden for Censorerne ved sproglig-historisk Skøleembeds191 eksamen Formændene for henholdsvis det filosofiske Fakultets Eksamensudvalg ved Københavns Universitet og for det humanistiske Fakultets Eksamensudvalg ved Aarhus Universitet, at Tiden er inde til Forhandling om Genbeskikkelse eller Nybeskikkelse af Censorerne ved sproglig-historisk Skoleembedseksamen, og samtidig fremsætter Censorformanden de Bemærkninger, som han paa dette Tidspunkt finder Anledning til. De 2 Eksamensudvalgs Formænd indkalder derefter Forslag til Censorkollegiets Sammensætning fra de enkelte Faggrupper, og paa Grundlag af de fra Faggrupperne fremsatte Forslag forhandler Eksamensudvalgsformændene indbyrdes, og derefter forelægges de fra Fakulterne fremkomne Ønsker Censorformanden. Forsaavidt der er Enighed mellem de 2 Eksamensudvalg og Censorformanden, retter Eksamensudvalgenes Formænd Forespørgsel til de Personer, der er udpeget til Censorer, øm de er villige til at modtage Beskikkelse. I Tilfælde af Uenighed forhandles der mellem Censorformanden og Eksamensudvalgenes Formænd. Censorformanden og Eksamensudvalgsformændene afgiver i Forening Indstilling til Undervisningsministeriet, idet de i Tilfælde af Uenighed fremsætter de Bemærkninger, som Sagen giver Anledning til. Til Censorer, øm hvem der ikke er Enighed, rettes der ikke nogen Forespørgsel, før Ministeriets Afgørelse er indhentet. Ved Opgavemøderne drøftes indenfor de enkelte Faggrupper mellem Universitetslærere og Censorer Spørgsmaalet øm Censørfordelingen og Placeringen af den mundtlige Eksamen, og de fremsatte Ønsker meddeles Eksamensudvalgenes Formænd, der herefter paa dette Grundlag førhandler indbyrdes øm Førdelingen af Censorerne og Tidspunktet før Afholdelsen af den mundtlige Prøve ved sproglighistorisk Skoleembedseksamen ved Københavns og Aarhus Universiteter. Ved Tilrettelæggelsen af Censørførdelingen skal der tages Hensyn til, at alle Censorer kan komme til at fungere i omtrent lige Omfang og medvirke ligeligt ved de 2 Universiteter. I Tilfælde af, at der ikke mellem de paagældende Universitetslærere øg Censorerne kan opnaas Enighed om Fordelingen af Censuren, træffes Afgørelsen af Censorformanden i Samraad med Eksamensudvalgenes Formænd. Idet bemærkes, at Forslaget er blevet tiltraadt af Eksamensudvalget ved det humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet øg af Førmanden for Censorerne ved sproglig-historisk Skoleembedseksamen, Undervisningsinspektør, Dr. phil. A. Højberg Christensen, skal man herved tilstille Universitetets Bektør Førslaget med Anmodning øm, at det maa blive fremsendt til Undervisningsministeriets Approbation. Efter at Fakultetets Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med Bektørs Tilslutning, bifaldt Ministeriet under 20. Juni 1939 de foreslaaede Bestemmelser. 192 Universitetets Aarbog 1938—39. b. Fornyelse af Bevillingen iil praktiske Kursus i Stemme- og Sprogdannelse for alle Universitetets Studerende (J. Nr. 269/38). Paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39, Tillæg A., Sp. 1679—80 fornyedes den tidligere givne Bevilling under Universitetets Konto 15. Kursusudgifter, Underkonto e. Tilskud til en rationel Taleundervisning for alle Universitetets Studerende med 600 Kr. som 1. Del af en 2-aarig Bevilling paa 600 Kr. aarlig. 7. Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. a. Bevilling til videnskabelig Assistance for Professor, Dr. phil. Gudmund Halt. (J. Nr. 271/38). Under 30. Januar 1938 indgav Professor i Kulturgeografi, Dr. phil. Gudmund Hatt folgende Andragende: Undertegnede tillader sig herved at ansoge om en Medhjælpssum til videnskabelig og undervisningsmæssig Assistance. Mit Fag, Kulturgeografien, omfatter Kulturudviklingen i dens geografiske Betingethed i Fortid og Nutid. Mit Arbejde gælder særlig to Omraadet indenfor Faget; 1) Erhvervslivets og Bebyggelsens Forhistorie. Her nyder jeg den Fordel at kunne fremdrage, ved arkæologiske Undersøgelser, meget Forstehaandsmateriale om vort eget Lands Landbrug og Bebyggelse i forhistorisk Tid. Carlsbergfondet har gennem en Aarrække støttet disse Undersøgelser, hvorved det er blevet mig muligt at lade enkelte Elever deltage i dem. Enkelte af mine Studenter er blevet knyttede til Nationalmuseet. 2) Moderne Erhvervsgeografi og Bebyggelsesgeografi. Det er særlig dette andet Omraade, der vedkommer min Undervisning ved Universitetet. Mine Forelæsninger og Øvelser er overvejende erhvervsgeografiske og bebyggelsesgeografiske. Men denne Side af min Virksomhed lider derunder, at jeg ikke kan skaffe noget Tilskud fra offentlige Midler, idet økonomisk Geografi vistnok ikke falder ind under noget af vore videnskabelige Fonds Virkeomraade. Jeg kan derfor ikke yde nogen yngre Videnskabsmand Vederlag for at hjælpe mig i Arbejdet; og der staar heller ingen videnskabelige Stillinger aabne for en ung Mand, der vælger Erhvervsgeografi som sit Felt. Faget lider herunder. Og min Undervisning lider derved. Det er mig ikke muligt, uden Assistance, at fremstille de grafiske Illustrationer og Kort, som burde ledsage mine Forelæsninger, eller anlægge de Samlinger, som burde støtte Studenternes Tilegnelse af Produktionsgeografien. Det geografiske Laboratoriums honorarlønnede Assistent, Lektor Storgaard, kan ikke overkomme mere Arbejde, end han allerede har. Universitetets Eksaminer. 193 Under disse Omstændigheder føler jeg i hoj Grad Savnet af Assistance. Jeg tillader mig derfor at ansøge det høje Ministerium om en Medhjælpssum paa 3600 Kr. aarlig til Lønning af en yngre Videnskabsmand, søm skal hjælpe mig i mit videnskabelige Arbejde og i min Undervisning. En af mine Elever, cand. mag. Johannes Humlum, egner sig fortrinligt til en saadan Assistentstilling. Han har allerede præsteret liere erhvervsgeografiske Arbejder af Værdi, bl. a. en Afhandling om Østersølandenes Handel. Dersom det var muligt at skaffe ham et passende økonomisk Vederlag, vilde han kunne gavne mit Arbejde og ganske særlig min Undervisning i meget høj Grad. Og samtidig vilde han faa Lejlighed til yderligere at dygtiggøre sig i Faget. Det er af allerstørste Betydning før Videnskabens Fremtid, at velegnede yngre Kræfter faar Mulighed for at fortsætte det videnskabelige Forskningsarbejde efter Afslutningen af Eksamensstudiet. Efter at dette Andragende var blevet indsendt til Ministeriet med Rektors og Kurators Anbefaling, dog at man foreslog Beløbet fastsat til 2400 Kr. aarlig foreløbig for 3 Aar, blev der paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39, Tillæg A., Sp. 1667—68 under Universitetets Konto 5. Medhjælpssummer, optaget en Bevilling paa 2400 Kr. som 1. Del af en 3-aarig Bevilling paa 2400 Kr. aarlig til videnskabelig Assistance for Professoren i Kulturgeografi. |3. Andre Sager. Efter Indstilling af Fakultetet og Rektor meddelte Ministeriet under 23. Juni 1938 en tysk Student, som ved Ministeriets Skrivelse af 9. Oktober 1934 havde faaet Tilladelse til at blive immatrikuleret ved Universitetet for at studere Matematik, Fysik, Kemi og Astronomi, saaledes at der med Tilladelsen ikke var forbundet nogen Ret til at aflægge andre Eksaminer end Forprøven til Skoleembedseksamen i Fakultetets matematisk-fysiske Faggruppe, Tilladelse til ogsaa at aflægge Lærerprøven, og ved Ministeriets Skrivelse af 5. Januar 1939 blev der, ligeledes efter Fakultetets og Rektors Indstilling, tillige meddelt ham Tilladelse til at aflægge Fagproven (J. Nr. 72 q/34). Efter Indstilling af Professor i Zoologi, Dr. phil. Ri Spårck, hvortil Universitetets Rektor og Kurator sluttede sig, bifaldt Ministeriet under 19. April 1939, at der foranlediget ved en ekstraordinær stor Indtegning til de obligatoriske zootomiske Øvelser i Foraarssemestret 1939 blev stillet et ekstraordinært Beløb af 500 Kr. til Raadighed til Medhjælp ved disse Øvelser, at afholde af Universitetets Konto 5. Medhjælp (J. Nr. 12 b/39). Universitetets Aarbog. 25