II. Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd
samt Censorer.
a. Afgang og Udnævnelser m. v.
Oversigt for Aaret 1938—39.
Det teologiske Fakultet.
Professor i systematisk Teologi, Dr. theol. Ed. Geismar afgik
ved Doden den 14. Maj 1939. Han var Universitetslærer fra 1921 til
sin Dod.
Under 22. April 1939 blev ekstraordinær Docent i Missionshistorie
Lorenz Bergmann udnævnt til Professor ekstraordinarius i samme
Fag ved Universitetet fra den 1. April 1939 at regne, se nedenfor
Side 44.
Under 24. Juli 1939 blev Docent i systematisk 4'eologi N. H. Soe
udnævnt til Professor i samme Fag ved Universitetet fra den 1. August
1939 at regne, se nedenfor Side 46.
Under 12. November 1938 meddelte Ministeriet Professor Aage
Bentzen Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraarssemestret 1939
af Hensyn til Udarbejdelsen af nogle Læreboger for de Studerende
(J. Nr. 3 m/38).
Cand. theol. Borge Diderichsen ansattes som Assistent ved Teologisk
Laboratorium fra den 1. Februar 1939 (J. Nr. 111 b/39).
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Under 19. April 1939 blev Docent i Statsvidenskab, Dr. polit.
Carl Iversen udnævnt til Professor ekstraordinarius i samme Fag ved
Universitetet fra den 1. April 1939, se nedenfor Side 47.
Paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39,
Tillæg A., Sp. 1661—62 fornyedes for 3 Aar fra den 1. April 1939 at
regne den tidligere givne Bevilling paa 2400 Kr. aarlig til et Lektorat
i Socialpolitik for Nationalbankdirektor C. V. Bramsnæs (J. Nr.
260/38).
Under 16. Marts 1939 blev der meddelt Kontorchef P. P. Sveistrup
Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April 1939 at regne
af hans Beskikkelse som Lektor i Nationalokonomi (Driftsøkonomi)
ved Universitetet (J. Nr. 174/39).
32 Universitetets Aarbog 1938—39.
Under 25, November 1938 blev Landsretssagfører N. P. Madsen-
Mygdal beskikket som Lektor i Retsvidenskab ved Universitetet for
et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. December 1938 at regne, se nedenfor
Side 48.
Under 2. Juni 1939 blev Byretsdommer, Lektor i Retsvidenskab,
Dr. jur. Erwin Munch-Petersen beskikket som Lektor i samme Fag
ved Universitetet i et paa Finansloven for 1939—40 oprettet Lektorat
i Retsvidenskab, se nedenfor Side 49.
Under 12. Juli 1939 blev Ekspeditionssekretær i Justitsministeriet,
Dr. jur. C. Popp-Madsen beskikket som Lektor i Retsvidenskab ved
Universitetet for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. Juli 1939 at regne,
se nedenfor Side 52.
Under 7. Juli 1938 bifaldt Universitetets Rektor efter Indstilling
fra Fakultetet, at Kontorchef i 3. Hovedrevisorat A. A. Eken blev
ansat som Lærer i Regnskabsteknik og Regnskabskritik for Universitetets
Studerende for eet Aar fra den 1. September 1938 at regne
(J. Nr. 299/38).
Under 22. Juni 1939 bifaldt Ministeriet efter Indstilling fra Fakultetet
og Universitetets Rektor, at Højesteretssagfører, Dr. jur. J.
Hartvig Jacobsen blev antaget som Eksaminatorsuppleant ved den
juridiske Embedseksamen Sommeren 1939 (J. Nr. 314/39).
I Anledning af Professor, Dr. polit. Axel Nielsens Sygdom overtog
Professor i Historie, Dr. phil. Albert Olsen Undervisningen i økonomisk
Historie for de statsvidenskabelige Studerende i F'oraarssemeslret
1939. Samtidig blev der af Universitetets Konto 6. Vikarudgifter
udredet et Beløb af 1000 Kr. til Honorering af 2 Assistenter for Professor
Albert Olsen, Mag. art. Sven Henningsen og Mag. art. Sv. Christiansen
(J. Nr. 130/39).
Under 20. September 1938 fritog Ministeriet efter Ansøgning fhv.
Landsdommer C. Bærentsen for Hvervet som Censor ved de juridiske
Eksaminer fra den 30. s. M. at regne og beskikkede samtidig Hojesteretsdommer
V. Topsøe-Jensen til at varetage det nævnte Hverv fra
den 1. Oktober 1938 at regne for Resten af 3-Aaret 1. April 1937—
31. Marts 1940 (J. Nr. 83 g/38).
Under 6. Marts 1939 beskikkede Ministeriet Økonomidirektør E.
Rambusch og Kontorchef Kjeld Johansen som Censorer ved den statsvidenskabelige
Eksamen for Resten af 3-Aaret 1. April 1937 til 31.
Marts 1940 (J. Nr. 83 b/39).
Under 3. Juni 1939 meddelte Ministeriet Professor, Dr. jur. Henry
Ussing Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarssemestret 1939
af Hensyn til nogle litterære Arbejder, der var paatrængende nødvendige
for Undervisningen (J. Nr. 3 d/39).
Under 30. Juni 1939 meddelte Ministeriet Professor Jens Warming
Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarssemestret 1939
af Hensyn til den fortsatte Udarbejdelse af den nye Udgave af hans
Bog »Danmarks Erhvervs- og Samfundsliv« (J. Nr. 3 e/39).
33
Det lægevidenskabelige Fakultet.
Lektor i Parasitologi og medicinsk Bakteriologi, Dr. med. Vilh.
Jensen afgik ved Døden den 2. September 1938. Han var Universitetslærer
fra 1918 til sin Dod.
Fhv. Professor i intern Medicin, Dr. med. Chr. Gram afgik ved
Døden den 14. November 1938. Han var Universitetslærer fra 1891
til 1923.
Professor i epidemiske Sygdomme, Dr. med. V. Bie afgik ved
Døden den 2. Januar 1939. Han var Universitetslærer fra 1915 til
sin Død.
Under 7. Januar 1939 blev Dr. med. Viggo Friedenreich beskikket
som Lektor ved Universitetet i Parasitologi og medicinsk Bakteriologi
for Tiden 1. Januar—31. Marts 1939. Linder 31. Marts 1939 blev hans
Beskikkelse forlænget for Tiden 1. April 1939—31. Marts 1941, se
nedenfor Side 52.
Under 15. Maj 1939 blev Overlæge, Dr. med. Poul Schultzer
beskikket som Lektor i systematisk Medicin ved Universitetet for et
Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April 1939 at regne, se nedenfor Side 56.
Under 13. Maj 1939 blev Overlæge ved Ortopædisk Llospital Poul
Guildal beskikket til at holde Kursus med de lægevidenskabelige Studerende
ved Universitetet i ortopædiske Sygdomme for et Tidsrum af
3 Aar fra den 1. April 1939 at regne, saaledes at han skulde være
pligtig at undervise efter Fakultetets nærmere Bestemmelse, jfr.
nedenfor Side 156 (J. Nr. 439/37).
Under 29. Juli 1938 blev Overlæge ved Bispebjærg Hospitals Afd.
C., Dr. med. Knud Secher beskikket som Professor ved den kliniske
Praktikantundervisning i Medicin for et Tidsrum af 3 Aar fra den
1. September 1938 at regne, jfr. nedenfor Side 158 IT.
Under 30. Januar 1939 beskikkede Ministeriet efter det lægevidenskabelige
Fakultets og Konsistoriums Indstilling Overkirurg ved Finseninstitutet
Ole Chievitz, Overlæge ved Sundby Hospitals Afdeling
for Øre-, Næse- og Halssygdomme, Dr. med. Hobert Lund, Overlæge
ved Kommunehospitalets Afdeling før Øjensygdomme, Dr. med. Ejler
Holm og Overlæge ved Kommunehospitalets Afdeling før Hud- og
Kønssygdomme, Dr. med. Arne Kissmeyer som Professorer ved den
kliniske Praktikantundervisning henholdsvis i Fagene Kirurgi, Otølaryngølogi,
Oftalmølogi og Dermatø-Venerologi for et Tidsrum af 3
Aar fra den 1. Februar 1939 at regne med Forpligtelse til at afholde
Kliniker i vedkommende Fag for de Studerende efter den til enhver
Tid gældende Undervisningsørdning, derunder for de 3 sidstnævnte
Stillingers Vedkommende, saafremt det maatte blive førlangt, at deltage
i Afholdelsen af de til de kliniske Kurser hørende Prover. Da
Overlæge Kissmeyer afgik ved Døden den 3. Februar 1939, beskikkede
Ministeriet efter det lægevidenskabelige Fakultets og Konsistoriums
Indstilling Overlæge ved Finseninstitutet, Dr. med. Svend Lomholt
Universitetets Aarbog. 5
Universitetets Aarbog 1938—39.
som Professor ved den kliniske Praktikantundervisning i Dermato-
Venerologi for Tiden 1. Juli 1939—1. Februar 1942, jfr. nedenfor
Side 158 tf. (J. Nr. 201/38 og 156/39).
I Anledning af Professor, Dr. med. Oluf Thomsens Sygdom bifaldt
Ministeriet under 1. Februar 1939 efter Indstilling af det lægevidenskabelige
Fakultet og Universitetets Rektor, at Eksaminationen
i Almindelig Patologi (skriftlig og mundtlig) ved den lægevidenskabelige
Embedseksamen Vinteren 1939 blev overdraget Lektor, Dr. med.
Viggo Friedenreich mod et Vederlag af 10 Kr. pr. Kandidat ved den
mundtlige Prove og et Vederlag af 5,25 Kr. ved den skriftlige Prove.
I Anledning af Professor, Dr. med, Oluf Thomsens fortsatte Sygdomsforfald
bifaldt Ministeriet under 25. Februar 1939 efter Indstilling
af det lægevidenskabelige Fakultet og Universitetets Rektor,
at Undervisningen i Almindelig Patologi i Foraarssemestret 1939 blev
overdraget Lektor, Dr. med, Viggo Friedenreich mod et Vederlag paa
600 Kr, Der blev tillige i Tiden 1, Januar 30, April 1939 bevilget et
Beløb af 315 Kr, maanedlig til Antagelse af en honorarlonnet videnskabelig
Assistent ved Institutet for almindelig Patologi, Endelig blev
det overdraget Lektor Friedenreich at varetage Eksaminationen i
Almindelig Patologi ved den lægevidenskabelige Embedseksamen
Sommeren 1939 paa samme Vilkaar som i Vinteren 1939 (J, Nr,
284/38).
Efter Indstilling af det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium
bifaldt Ministeriet under 18. April 1939, at det under Vakancen
i Universitetets Lærerpost i epidemiske Sygdomme blev overdraget
den konstituerede Overlæge ved Blegdamshospitalet, Dr. med, A, Eldahl
at afholde det for de Studerende obligatoriske Kursus i epidemiske
Sygdommes Klinik i Foraarssemestret 1939 mod et Vederlag
paa 1000 Kr, (J, Nr, 175/39),
I Anledning af Professor, Dr, med. S, Kjærgaards Sygdom blev
det overdraget Professor ved den kliniske Praktikantundervisning
Overkirurg Ole Chievitz at eksaminere 32 Kandidater ved den mundtlige
Prøve i Kirurgi ved den lægevidenskabelige Embedseksamen Sommeren
1939 mod et Vederlag af 10 Kr, pr. Kandidat (J, Nr, 333/39).
Under 1, September 1938 fritog Ministeriet efter Ansøgning Professor
ved Aarhus Universitet, Dr, med, Fritz Schønheyder for hans
Hverv som Censor i Biokemi ved den lægevidenskabelige Embedseksamen
for Resten af 6-Aaret 1, November 1933—31. Oktober 1939
(J. Nr. 83 d/38).
Under 3, September 1938 fritog Ministeriet efter Ansøgning Dr,
med, J, P, Gregersen før Hvervet som Censor i Farmakologi ved den
lægevidenskabelige Embedseksamen for Resten af 6-Aaret 1, November
1933—31. Oktober 1939 (J, Nr, 83 e/38).
Under 14, November 1938 beskikkede Ministeriet efternævnte søm
Censorer eller Censørsuppleanter ved den lægevidenskabelige Embedseksamen
for Resten af 6-Aaret 1. November 1933—31, Oktober 1939,
35
i Fysiologi: Dr. med. Georg Brun som Censor, Dr. med. Erling Lundsteen
som 1. Censorsuppleant; i Farmakologi: Dr. med. Erik Jacobsen
som Censor; i Kirurgi: Overkirurg, Dr. med. C. C. Fleischer-Hansen
som 2. Censorsuppleant; i Biokemi: Dr. med. Herman Kalckar
som Censor (J. Nr. 83 c/38).
Under 30. December 1938 beskikkede Ministeriet Overlæge, Dr.
med. Poul Schultzer som Censor i Medicin og Overlæge, Dr. med.
Sk. V. Gudjonsson som Censor i Hygiejne ved den lægevidenskabelige
Embedseksamen for Resten af 6-Aaret 1. November 1933—31. Oktober
1939 (J. Nr. 83 h/38).
Under 31. Januar 1939 fritog Ministeriet efter Ansogning Dr. med.
Svend Felding for Hvervet som 4. Censor i Kirurgi ved den lægevidenskabelige
Embedseksamen for Resten af 6-Aaret 1. November 1933—
31. Oktober 1939 (J. Nr. 83 a/39).
Under 9. Juni 1939 fritog Ministeriet efter Ansogning Professor,
Dr. med. E. Meulengracht for Hvervet som Medlem af Komiteen til
Valg af Censorer ved den lægevidenskabelige Embedseksamen og beskikkede
under 16. August 1939 Professor, Dr. med. H. C. Gram som
Medlem af nævnte Komité (J. Nr. 83 e/39).
Under 8. Maj 1939 beskikkede Ministeriet efternævnte som Censorer
eller Censorsuppleanter ved Embedslægeeksamen for 3-Aaret
1. April 1939—31. Marts 1942, i Retspsykiatri: Overlægerne, Dr. med.
N. C. Borberg og Dr. med. Jens Chr. Smith som Censorer, Afdelingslæge
Otto Jacobsen som Suppleant; i Retsmedicin: Amtslæge, Dr. med.
Max Christiansen og Overlæge, Dr. med. Knud H. Krabbe som Censorer,
Professor, Dr. med. Daniel Jacobson som Suppleant; i Hygiejne:
Medicinaldirektor, Dr. med. Johs. Frandsen og Direktor, Dr. med.
Th. Madsen som Censorer, Professor, Dr, med. Sk. V. Gudjonsson
som Suppleant; i Epidemiologi: Amtslæge, Dr. med. Max Christiansen
og Direktor, Dr. med. Th. Madsen som Censorer, Afdelingsforstander,
Dr. med. Martin Kristensen som Suppleant; i Medicinallovgivning:
Medicinaldirektør, Dr. med. Johs. Frandsen og Professor, Dr.
med. S. Monrad som Censorer, Amtslæge, Dr, med. Max Christiansen
som Suppleant (J, Nr, 276 a/39),
Cand. med, Benedict Westergaard meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Fodeafdeling
A fra den 1. September 1938.
Dr. med. Mogens Ellermann meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling for
Nerve- og neurokirurgiske Sygdomme fra den 1. Oktober 1938.
Cand. med. Aksel Harrestrup Andersen ansattes som Assistent
ved Farmakologisk Institut for 1 Aar fra den 1. Oktober 1938.
Cand. med. Erik D. Barteis ansattes som Assistent ved Institutet
for human Arvebiologi og Eugenik for 1 Aar fra den 1. Oktober 1938,
Cand, med. Harry Brocks ansattes som Assistent ved Retsmedicinsk
Institut for 1 Aar fra den 1. Oktober 1938.
36 Universitetets Aarbog 1938—39.
Cand. med. Alfred Andersen ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Fodeafdeling A for 1 Aar fra den 1. Oktober 1938.
Cand. med. Povl W. Bræstrup meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling for
Bornesygdomme fra den 1. November 1938.
Cand. med. Tage Espersen meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets medicinske Afdeling
A fra den 1. November 1938.
Dr. med. Knud Brøchner-Mortensen meddeltes efter Ansøgning
Afsked fra Stillingen som klinisk Assistent under Professoratet i intern
Medicin, knyttet til Rigshospitalets medicinske Poliklinik fra den
1. November 1938.
Cand. med, Helge Fabers Ansættelse som Assistent ved Retsmedicinsk
Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. November 1938.
Cand. med. Fritz Reymann ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Hud- og Kønssygdomme for 1 Aar fra
den 1. November 1938.
Cand. med. J. Flamand Christensen ansattes som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Afdeling for Bornesygdomme for 1 Aar fra
den 1. November 1938.
Cand. med. Helge Christensen ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets medicinske Afdeling A for 1 Aar fra den 1. November
1938.
Cand. med. Niels Ray ansattes som klinisk Assistent under Professoratet
i intern Medicin, knyttet til Rigshospitalets medicinske Poliklinik
for 1 Aar fra den 1. November 1938.
Cand. med. Oscar Bach ansattes som klinisk Assistent ved Rigshospitalets
Afdeling for Ore-, Næse- og Halssygdomme for 1 Aar fra
den 1. November 1938.
Cand. med. Villars Lun ns Ansættelse som Assistent ved Medicinsk-
fysiologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. December
1938.
Cand. med. Karl G. Bentsen ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Nerve- og neurokirurgiske Sygdomme for
1 Aar fra den 1. December 1938.
Cand. med. Jørgen Ganes ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling C. for 1 Aar fra den 1. December 1938.
Under 7. Januar 1939 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af det
lægevidenskabelige Fakultet og Universitetets Rektor, at fast videnskabelig
Assistent ved Retsmedicinsk Institut, Dr. med. Viggo Friedenreich
fra den 1, Januar 1939 at regne forrettede Tjeneste ved Institutet
for almindelig Patologi, jfr. nedenfor Side 52.
Cand. med. Gudmund Magnussen ansattes som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets psykiatriske Afdeling for 1 Aar fra den 1. Januar
1939.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 37
Cand. med, Poul Vedel Marcussens Ansættelse som Assistent ved
Institutet for almindelig Patologi forlængedes med 1 Aar fra den
1. Februar 1939.
Cand. mag. Frk. Margrethe Hej de Simesens Ansæt telse som Assistent
ved Farmakologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den
1. Marts 1939.
Cand. med. Henning Skydsgaards Ansættelse som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme forlængedes
med 1 Aar fra den 1, Marts 1939.
Dr. med. Frik Husfeldts Ansættelse som Assistent i operativ
Kirurgi (prosector chirurgiae) forlængedes med 1 Aar fra den 1. Marts
1939/
Cand, med. Mogens Trier meddeltes efter Ansogning Afsked fra
Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets medicinske Afdeling
B. fra den 1, April 1939,
Cand, med, Ole Remvigs Ansættelse som Assistent ved Medicinskfysiologisk
Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1, April 1939,
Cand, med, Ole Frederiksens Ansættelse som Assistent ved Institutet
for almindelig Patologi forlængedes med 1 Aar fra den 1, April
1939,
Cand, med, Hans-Henrik Jacobsen ansattes som Assistent ved
Normal-anatomisk Museum for 1 Aar fra den 1. April 1939,
Cand, med. Jorgen Frost ansattes som klinisk Assistent ved Rigshospitalets
medicinske Afdeling B for 1 Aar fra den 1. April 1939.
Cand. med. Frik Andreasens Ansættelse som Assistent ved Normal-
anatomisk Museum forlængedes med 1 Aar fra den 1, Maj 1939,
Cand, med. O, Gottlieb ansattes som Assistent ved Normal-anatomisk
Museum for 1 Aar Ira den 1, Maj 1939,
Cand, med, Niels Riskærs Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling D forlængedes med 1 Aar fra den 1, Juni
1939,
Cand, med, Gunnar Teilums Ansættelse som Assistent ved Patologisk-
anatomisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1, Juli 1939,
Cand, med, F, Trier Morchs Ansættelse som Assistent ved Institutet
for human Arvebiologi og Fugenik forlængedes med 1 Aar fra
den 1, August 1939.
Cand. med. J. Flamand Christensen meddeltes efter Ansogning
Afsked fra Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling
for Bornesygdomme fra den 1. August 1939,
Cand, polyt, Johs, Glavinds Ansættelse som Assistent ved Biokemisk
Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1, August 1939,
Cand, med, H, Venndts Ansættelse som Assistent ved Biokemisk
Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1, August 1939,
Cand, med, Poul Vedel Marcussen meddeltes efter Ansøgning
Afsked fra Stillingen som Assistent ved Institutet for almindelig Patologi
fra den 1, September 1939,
38 Universitetets Aarbog 1938—39.
Paa Normeringsloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—
39, Tillæg A., Sp. 4611, blev der tillagt fast videnskabelig Assistent
ved Patalogisk-anatomisk Institut, Dr. med. V. Eskelund Ret til
Pension, uanset han ved sin faste Ansættelse i Statens Tjeneste var
fyldt 40 Aar, og der blev tillige tillagt ham Pensionsanciennitet fra
den 1. August 1935 at regne (J. Nr. 9 t/38).
Under 13. Januar 1939 meddelte Ministeriet fast videnskabelig
Assistent ved Medicinsk-fysiologisk Institut, Cand. med. Herman
Kalckar Orlov i Tiden 1. Februar 1939—1. Marts 1940 af Hensyn til
et Studieophold i Californien (J. Nr. 291 b/38).
Del filosofiske Fakullel.
Docent i anvendt Psykologi, Dr. phil. R. H. Pedersen afgik ved
Døden den 16. September 1938. Han var Universitetslærer fra 1922
til sin Dod.
Docent i ostasiatiske Sprog med særligt Henblik paa Kinesisk, Dr.
phil. Kurt Wulff afgik ved Døden den 4, Maj 1939. Han var Universitetslærer
fra 1926 til sin Død.
Under 19. April 1939 blev Docent i Kunsthistorie, Dr. phil, C.
Elling udnævnt til Professor i samme Fag ved Universitetet fra den
1. April 1939 at regne, se nedenfor Side 57.
Under 18. Maj 1938 blev der meddelt F. Y. Thompson Fornyelse
af den ham tidligere meddelte Konstitution som Docent i Engelsk ved
Universitetet, dog uden Sæde i den akademiske Lærerforsamling, for
Halvaaret 1. September 1938—31. Januar 1939. Da Docent Thompson
paa Grund af Udnævnelse til en Lærerpost ved et rumænsk Universitet
maatte opgive sin Stilling ved Københavns Universitet fra den
15. Oktober 1938 at regne, konstituerede Ministeriet efter Indstilling
af det filosofiske Fakultet og Universitetets Rektor under 14. December
1938 A. F. Colborn som Docent i Engelsk ved Universitetet, dog
uden Sæde i den akademiske Lærerforsamling, for Tiden 1. Januar
1939—31. Januar 1940. Saavel Docent Thompson som Docent Colborn
oppebar under deres Ansættelse desuden det Reløb af 150 £,
som af »The Rritish Council« var stillet til Raadighed til Honorering
af en indfødt engelsk Lektor ved Universitetet, men som af Universitetet
var foreslaaet anvendt paa denne Maade, indtil et saadant Lektorat
kunde blive oprettet, jfr. Universitetets Aarbog for 1937—38,
Side 35 (J. Nr. 252/36 og 377/38).
Under 19. December 1938 blev Dr. phil. Giinther Jungbluth beskikket
som tysk Lektor ved Universitetet fra den 1. Januar 1939
at regne, se nedenfor Side 60.
Under 6. Februar 1939 blev der meddelt Lektor, Dr. phil. H. Bach,
som var blevet udnævnt til Professor i Tysk ved Aarhus Universitet,
Afsked fra hans Stilling som Lektor i tysk Sprog ved Universitetet
fra den 31. December 1938 at regne (J. Nr. 100 a/39).
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 39
Under 6. Februar 1939 blev Cand. mag. Peter Jørgensen beskikket
som Lektor i tysk Sprog ved Universitetet for Tiden 1. Januar 1939—
31. Marts 1941, se nedenfor Side 61.
Under 2. Februar 1939 blev der meddelt Inspektor ved Nationalmuseet,
Dr. phil. Johs. Brøndsted Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar
fra den 1. Februar 1939 at regne af hans Beskikkelse som Lektor i
nordisk Arkæologi ved Universitetet (J. Nr. 119/39).
Under 22. Marts 1939 blev der meddelt Lektor Viggo Forchhammer
Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April 1939 at
regne af hans Beskikkelse som Lektor i Tale og Sang ved Universitetet
(J. Nr. 185/39).
Under 5. April 1939 blev der meddelt Dr. phil. Fru Valfrid Palmgren
Munch-Petersen Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April
1939 at regne af hendes Beskikkelse som Lektor i Svensk ved Universitetet,
jfr. angaaende Fornyelse af Lektorhonoraret for 3 Aar fra den
1. April 1939 at regne Rigsdagstidende for 1938—39, Tillæg A., Sp.
1661—62 (J. Nr. 253/38 og 191/39).
Under 5. April 1939 blev der meddelt Mag. art. K. Barr Fornyelse
for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April 1939 at regne af hans Beskikkelse
som Lektor i klassisk Filologi ved Universitetet, jfr. angaaende
Fornyelse af Lektorhonoraret for 3 Aar fra den 1. April 1939
at regne Rigsdagstidende for 1938-—39, Tillæg A., Sp. 1661 62 (J.
Nr. 252/38 og 199/39).
Under 12. April 1939 blev der meddelt Dr. phil. Chr. Matras Fornyelse
for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April 1939 at regne af hans
Beskikkelse som Lektor i Færøsk ved Universitetet, jfr. angaaende
Fornyelse af Lektorhonoraret for 3 Aar fra den 1. April 1939 at regne
Rigsdagstidende for 1938—39, Tillæg A., Sp. 1663—64 (J. Nr. 254/38
og1212/39).
Under 20. April 1939 blev Mag. art. Jens Peter Larsen beskikket
som Lektor i Musikvidenskab ved Universitetet for et Tidsrum af
3 Aar fra den 1. April 1939 at regne, se nedenfor Side 63.
Under 25. April 1939 beskikkede Ministeriet efternævnte som Censorer
og Censorsuppleanter ved Skoleembedseksamen under Fakultetet
og under det humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet for
Treaaret 1. April 1939—31. Marts 1942, i Dansk: Ordbogsredaktor,
Dr. phil. Aage Hansen, Lektor, Mag. art. E. Borup Jensen, Adjunkt,
Dr. phil. Paul Kriiger og Ordbogsredaktor, Cand. mag. Jørgen Glahder
som Censorer, Lektor, Cand. mag. Niels Nielsen som Suppleant; i
Engelsk: Rektor, Cand. mag. Sv. Bruun, Lektor, Cand. mag. H. Helweg-
Moller, Rektor, Cand, mag. H. M. Jensen og Lektor, Cand. mag.
K. V. Olsen som Censorer, Rektor, Cand. mag. Chr. Nielsen som Suppleant;
i Tysk: Adjunkt, Dr. phil. Karl Bock, Undervisningsinspektør,
Dr. phil. A. Højberg Christensen, Adjunkt, Dr. phil. Holger Johansen
og Borgmester, Dr. phil. Ernst Kaper søm Censorer; i Fransk:
Rektor, Dr. phil. J. K. Larsen, Lektør, Cand. mag. P. E. Langballe,
40 Universitetets Aarbog 1938—39.
Lektor, Mag. art. Ole Olesen og Lektor, Cand. mag. Otto Svanholt som
Censorer, Lektor, Cand. mag. Tage Briiel som Suppleant; i Græsk og
Latin: Lektor, Cand. mag. H. Boisen, Lektor, Mag. art. Ove Jørgensen,
Bibliotekar, Dr. phil. Hans Kæder og Adjunkt, Cand. mag. C. F. Wiese
som Censorer, Adjunkt, Cand. mag. Per Krarup som Suppleant; i Historie:
Lektor, Cand. mag. K. Kretzschmer, Seminarieforstander,
Cand. mag. Ernst Larsen, Lektor, Cand. mag. A. Strehle og Rektor,
Cand. mag. A. J. West som Censorer; i Sang og Musik: Adjunkt,
Cand. mag. Knud Olrik og Organist, Mag. art. Mogens Woldike som
Censorer, Adjunkt, Cand. mag. Karl S. Clausen som Suppleant; i Kristendomskundskab:
Provst, Dr. theol. S. A. Becker og Professor, Dr.
phil. O. E. Ravn som Censorer. For Bibliotekar Ræders Vedkommende
gjaldt Beskikkelsen dog kun til 31. Marts 1940 (J. Nr. 83 c/39).
Mag. scient. E. Tranekjær Rasmussen meddeltes fast Ansættelse
som fast videnskabelig Assistent ved Psykologisk Laboratorium fra
den 1. April 1939 med Lønningsanciennitet fra den 1. November 1938
at regne (J. Nr. 178 b/39).
Fru Annie M. Holch Justesens Ansættelse som Assistent ved
Undervisningen i Hollandsk fornyedes for 2 Aar fra den 1. April 1939
(J. Nr. 318/37).
Efter at Bibliotekar, Dr. phil, Hans Ræder havde meddelt, at han
ønskede at opgive sin Virksomhed som Lærer i elementært Græsk ved
Universitetet med Udgangen af Januar Maaned 1939, bifaldt Universitetets
Rektor under 1. Marts 1939, at denne Undervisning blev overtaget
af Lektør, Mag. art. K. Barr (J. Nr. 65 b/39).
Det matematisk-naturuidenskabelige Fakultet.
Fhv. Professor i Botanik, Dr. phil. L. Kolderup Rosenvinge afgik
ved Døden den 18. Juni 1939. Han var Universitetslærer fra 1898
til 1928.
Under 26. April 1939 blev der meddelt ekstraordinær Professor
i Ferskvandsbiologi, Dr. phil. C. Wesenberg-Lund Afsked efter Ansøgning
paa Grund af Alder med Pension fra den 30. April 1939 at regne
(J. Nr. 309/37).
Under 12. Maj 1939 blev fast videnskabelig Assistent ved Ferskvandsbiologisk
Laboratorium, Dr. phil. Kaj Berg udnævnt til Professor
i Ferskvandsbiologi ved Universitetet fra den 1. Maj 1939 at regne,
se nedenfor Side 64.
Under 30. Januar 1939 blev der meddelt Professor i Geografi, Dr.
phil. M. Vahl Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder med Pension
fra den 31. August 1939 at regne (J. Nr. 234/38).
Under 22. Marts 1939 blev Lektor, Dr. phil. Niels Nielsen udnævnt
til Professor i Geografi ved Universitetet fra den 1, September 1939
at regne, se nedenfor Side 69.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 41
Under 3. Februar 1939 blev der meddelt Lektor, Dr. phil. Christian
Moller Fornyelse for Aaret 1939 af hans Beskikkelse som Lektor
ved Institutet for teoretisk Fysik (J. Nr. 10 a/39).
Under 2. Januar 1939 blev der meddelt Lektor ved Metropolitanskolen
J. K. Eriksen Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. Februar
1939 at regne af hans Beskikkelse som Lektor i fysiske Undervisningsforsøg
ved Universitetet (J. Nr. 405/38).
Under 26. Juni 1939 fornyedes den fast videnskabelig Assistent
ved Kemisk Laboratorium Cand. polyt. et Mag. scient. N. Berg tidligere
meddelte Beskikkelse til at assistere ved Undervisningen og
Eksamen i Kemi til Lærerproven under det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet for 3 Aar fra den 1. August 1939 at regne (J. Nr.
294/39).
Under 8. November 1939 blev der meddelt Amanuensis ved Universitetet,
Lektor, I)r. phil. P. Brandt Rehberg Fornyelse for et Tidsrum
af 3 Aar fra den 1. Juni 1939 at regne af hans Beskikkelse som
Lektor i Zoofysiologi ved Universitetet, jfr, angaaende Fornyelse af
Lektorhonoraret for 3 Aar fra den 1. April 1939 at regne. Rigsdagstidende
for 1938—39, Tillæg A., Sp. 1663—64 (J. Nr. 248/38 og
412/39).
Linder 26. April 1939 beskikkede Ministeriet efternævnte som
Censorer og Censorsuppleanter ved Skoleembedseksamen under Fakultetet
for Treaaret 1. April 1939—31. Marts 1942, i Matematik; Rektor
V. A. C. Jensen og Professor, l)r. phil. Jacob Nielsen som Censorer,
Rektor L. Willesen og Professor, Dr. phil. Borge Jessen som Suppleanter;
i Fysik: Rektor L. Christiansen og Professor A. W. Marke som
Censorer, Adjunkt S. Sikiær og Statsmeteorolog Helge Petersen som
Suppleanter; i Kemi: Rektor L. J. Ring og Professor, Dr. phil. Niels
Bjerrum som Censorer, Lektor N. V. Due og Professor, Dr. phil. H.
Baggesgaard Rasmussen som Suppleanter; i Astronomi: Dr. phil. O.
Krag og Dr. phil. C, Burrau som Censorer, Rektor J. Braae og Lektor
Alb. Christensen som Suppleanter; i Zoologi, 1. Del: Lektor, Dr. phil.
H. Brondsted og fhv. Museumsbestyrer, Dr. phil. Th. Mortensen som
Censorer, Lektor J. Brændegaard og Museumsbestyrer, Dr. phil. K. L.
Henriksen som Suppleanter; i Zoologi, IL Del: Lektor V. Tuxen og
Professor, Dr. phil. Mathias Thomsen som Censorer, Adjunkt K. V.
Ravn og Dr. phil. H. Lemche som Suppleanter; i Botanik: Adjunkt
Mogens Lund og Professor, Dr. phil. Ove Paulsen som Censorer, Cand.
mag. H. Jonassen og Lektor, Dr. phil. J. Boye Petersen som Suppleanter;
i Plantefysiologi og Genetik: Adjunkt E. Schionning og Laboratorieforstander,
Dr. phil. Niels Nielsen som Censorer, Adjunkt, Dr.
phil. P. Gelting og Mag. scient Mogens Westergaard som Suppleanter;
i Geologi: Lektor, Frk. Sophie Petersen og Museumsinspektør, Lektor,
Dr. phil. Chr. Poulsen søm Censorer, Lektor, Dr. phil. Niels Nielsen
og Dr. phil. Helge Gry som Suppleanter; i Geografi: Lektor P. A.
Andersen øg Lektor, Dr. phil. Niels Nielsen som Censorer, Adjunkt
Universitetets Aarbog. 6
42
Johs. Reumert og Lektor E. Storgaard som Suppleanter; i Gymnastikteori:
Lektor, Dr. phil. P. Brandt Rehberg og Professor, Dr. phil.
Aug. Krogh som Censorer, Lektor V. Tuxen og Adjunkt P. Galle som
Suppleanter; i Anatomi: Lektor V. Tuxen og Amanuensis, Dr. phil.
M. Degerbol som Censorer, Mag. scient B. Loppenthin og Dr. med.
K. Portman som Suppleanter; i Fysiologi: Lektor P. A. Andersen og
Professor, Dr. med. L. S. Fridericia som Censorer, Lektor Aage Jacobæus
og Professor, Dr. phil. Emanuel Hansen som Suppleanter. Rektor
L. J. Ring beskikkedes tillige som Formand for Censorerne (J.
Nr. 83 d/39).
Under 23. December 1938 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
Niels Bohr Tilladelse til i Foraarssemestret 1939 at rejse til Amerika
for efter Indbydelse fra »The Institute of Advanced Studies in Princeton
« at deltage i videnskabelige Diskussioner over atomfysiske Sporgsmaal.
I Forbindelse hermed bemyndigede Universitetets Rektor under
3. Januar 1939 Bestyreren af Matematisk Institut, Professor, Dr, phil.
Harald Bohr til at varetage Forretningerne som Bestyrer af Institutet
for teoretisk Fysik under Professor Niels Bohrs Fraværelse (J. Nr.
3 n/38).
Under 8. Februar 1939 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
Aug. Krogh Orlov og Rejsetilladelse til Udlandet i Tiden 1. Marts til
Begyndelsen af Juni 1939 for at han efter Indbydelse kunde holde
Forelæsninger ved forskellige Universiteter i Amerikas forenede Stater
og i Canada (J. Nr. 3 a/39).
Under 30. Juni 1939 meddelte Ministeriet Observator ved Astronomisk
Observatorium, Mag. scient Frk. Julie M. Vinter Hansen Orlov
fra hendes Stilling i Tiden 27. August 1939 til 27. Januar 1940,
for at hun kunde foretage en Studierejse til Californien for Tagea
Brandts Rejselegat (J. Nr. 16 a/39).
Adjunkt, Dr. phil. Er. Fabricius-Bjerre ansattes som Undervisningsassistent
hos Professor J. Hjelmslev for 1 Aar fra den 1. September
1938.
Cand. polyt. Frk. Kirsten Volqvartz'Ansættelse som Assistent ved
Fysisk-kemisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Oktober 1938.
Mag. scient. K. A. Thernøes Ansættelse som Assistent ved Astronomisk
Observatorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Oktober 1938.
Lektor, Dr. phil. Christian Mollers Ansættelse som Assistent ved
Institutet for teoretisk Fysik forlængedes med 1 Aar fra den 1. Januar
1939.
Dr. phil. T. Bjerges Ansættelse som Assistent ved Institutet for
teoretisk Fysik forlængedes med 1 Aar fra den 1. Januar 1939.
Cand. mag. Borge Baks Ansættelse som Assistent ved Kemisk
Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar 1939.
Mag. scient. Mogens Koies Ansættelse som Assistent ved Planteanatomisk
Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar
1939.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 43
Kandidat i Forsikringsvidenskab og Statistik Poul Johansens Ansættelse
som Assistent ved Forsikringsmatematisk Laboratorium forlængedes
med 1 Aar fra den 1. Februar 1939.
Cand. mag. Svend Bundgaards Ansættelse som Undervisningsassistent
hos Professor Harald Bohr og Bibliotekar ved Matematisk
Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1, Februar 1939.
Dr. phil. J. K. Boggild konstitueredes som fast videnskabelig
Assistent ved Biofysisk Laboratorium fra den 1. April 1939; der meddeltes
ham fast Ansættelse i Stillingen fra den 1. Juli 1939 (J. Nr.
406/38).
Cand. mag. Evald Egelund Pedersens Ansættelse som Assistent
ved Kemisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. April
1939.
Mag. scient. J. Troelsens Ansættelse som Assistent ved Mineralogisk
Museum forlængedes med 1 Aar fra den 1. April 1939.
Cand. mag. Einar Storgaards Ansættelse som Assistent ved Geografisk
Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Juni 1939.
Under 1. Maj 1939 meddelte Ministeriet fast videnskabelig Assistent
ved Gymnastikteoretisk Laboratorium, Dr. phil. Erling Asmussen
Orlov i eet Aar fra den 1. Juli 1939 at regne, for at han kunde
foretage en Studierejse til Amerika for Stotte fra »The Rockefeller
Foundation« (J. Nr. 209 a/39).
b. Universitetets Fritrykskonto.
(J. Nr. 2/38 og 2/39).
Universitetets Rektor har i 1938—39 bevilget følgende Bidrag af
Fritrykskontoen: Professor, Dr. phil. N. Bogholm 50 Kr. pr. Ark til
Trykningen af hans Bog: English Speech From An Historical Point
Of View (21. December 1938), Docent, Dr. phil. Henning E. Petersen
50 Kr. pr. Ark til Trykningen af hans Bog: Kortfattet Oversigt over
Kryptogamerne (2. Februar 1939), Professor, Dr. polit. F. Zeuthen
35 Kr. pr. Ark til Trykningen af hans Bog Socialpolitik I (Arbejdsløse
og Arbejdsløshed) (25. Februar 1939), Lektor P. P. Sveistrup
35 Kr. pr. Ark til Trykningen af 2det Bind af hans Driftsøkonomi
(22. Juni 1939) og Professor, Dr. phil. L. L. Hammerich 35 Kr. pr.
Ark til Udgivelse af »Tyske Stile til Skoleembedseksamen 1928—38 og
Translatøreksamen 1930—38« (23. Juni 1939).
c. Universitetslærernes Studie- og Repræsentationsrejser.
Den sidst under Universitetets Udgiftspost o. 2. paa Finansloven
for 1931—32 givne Bevilling til Universitetslærernes Studierejser var
i Finansaaret 1938—39 (ligesom i de seks nærmest forudgaaende Finansaar)
af Sparehensyn midlertidigt inddraget, ligesom de øvrige
Bevillinger til Studierejser paa Statsbudgettet.
44 Universitetets Aarbog 1938—39.
Paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39,
Tillæg A., Sp. 1671—72 forhøjedes Universitetets Konto 10. d. Til
Repræsentationsrejser med 1000 Kr. fra 2000 Kr. til 3000 Kr. Forhojelsen
blev bevilget efter Ansogning fra Universitetets Rektor, idet
det hidtil paa Kontoen bevilgede Belob havde vist sig utilstrækkeligt
til at dække Universitetets Udgifter til Repræsentation ved fremmede
Universiteters og andre videnskabelige Institutioners Jubilæer og til
Deltagelse i videnskabelige Kongresser (J. Nr. 245/38).
Af Universitetets Konto 10 d. Til Repræsentationsrejser blev i
Finansaaret 1938—39 udbetalt til følgende: Botanisk Gartner Axel
Lange 300 Kr. (J. Nr. 15 c/38), Professor, Dr. theol. J. Nørregaard
450 Kr. (J. Nr. 177/38), Lektor, Dr. phil. Niels Nielsen 500 Kr. (J.
Nr. 194/37), Professor, Dr. phil. Elis Stromgren 500 Kr. (J. Nr. 155/38),
Professor, Dr. phil. Louis Hjelmslev 250 Kr. (J. Nr, 499/37), Professor,
Dr. phil. Poul Tuxen 250 Kr. (J. Nr. 164/38) og Docent, Dr. phil.
Kurt Wulff 250 Kr. (J. Nr. 164/38).
d. Oprettelse af et ekstraordinært Professorat i Missionshistorie
for Docent Lorenz Bergmann.
(J. Nr. 480/36).
Under 22. December 1936 indgav det teologiske Fakultet følgende
Andragende:
Det teologiske Fakultet tillader sig herved at andrage om, at det
ekstraordinære Docentur i Missionshistorie forandres til et ekstraordinært
Professorat i Missionshistorie.
Indehaveren af det ekstraordinære Docentur, Docent Bergmann,
blev 1918 udnævnt til Lektor i Missionshistorie for tre Aar (se Aarbøgerne
for 1915—20 IV, S. 113), men allerede 1920 ansøgte Fakultetet
om, at Lektoratet maatte blive omdannet til et ekstraordinært
Docentur, hvilket dog forst — efter flere fornyede Indstillinger fra
Fakultetet — blev bevilget i 1923 (Aarbøgerne for 1920—23 III, S. 97),
Docent Bergmann er en meget dygtig og kyndig Videnskabsmand,
der foruden at være en i Almindelighed omfattende orienteret Teolog
saavel paa den almindelige Kirkehistories som paa Missionshistoriens
Omraade har præsteret udmærkede, meget anerkendte Arbejder, Særlig
skal henvises til hans Kirkehistorie i to Bind (1908—10, Bd, I i
5, omarbejdede Lidgave 1935, Bd, II i 4, omarbejdede Udgave 1934),
der i en Aarrække har været benyttet som Lærebog i Kirkehistorie
ved Universitetet, og hans paa meget grundige Kildestudier hvilende
Fremstilling af »Zinzendorfs Indsats i Missionens Historie« 1935 og
»Den lutherske Reformation og Missionen« 1936, Dertil kommer, at
han nu i en Aarrække med stor Samvittighedsfuldhed og Dygtighed
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 45
har bestridt Undervisningen og Eksaminationen i Missionshistorie og
regelmæssigt deltaget i Eksaminationen i Kirkehistorie ved Universitetet
og under Vakancen i det ene kirkehistoriske Professorat i Øjeblikket
besorger en Del af den kirkehistoriske Undervisning, ligesom
han to Gange har været Medlem af Dommerkomiteer ved Besættelser
af ledige Embeder i Fakultetet.
Den Stilling, Docent Bergmann har haft ved Universitetet, har
imidlertid videnskabeligt set i stedse højere Grad vist sig at være
utilfredsstillende, da det til Stadighed har været nødvendigt for ham
ved Siden af sit Universitetsarbejde at have en ret omfattende Undervisningsgerning
ved N. Zahles Seminarium, hvilket naturligvis i meget
betydelig Grad har hindret ham i i fuld Udstrækning at fremlægge
Frugterne af sine mangeaarige Studier paa Missionshistoriens i mange
Henseender endnu uopdyrkede Omraade.
Naar Fakultetet ikke allerede tidligere har stillet Forslag om at
faa oprettet et ekstraordinært Professorat for Docent Bergmann, skyldes
det den Omstændighed, at der var andre Ønsker, der af Hensyn
til den regelmæssige Undervisning var mere presserende, men nu da
det ved Oprettelsen af det systematiske Docentur i 1921 og Udnævnelsen
af Docent Mosbech til ekstraordinær Professor i 1936 er lykkedes
at faa disse Onsker opfyldt, skal Fakultetet meget indstændigt
andrage om, at Docent Bergmanns Stilling i Betragtning af lians
fremrykkede Alder (61 Aar) saa snart som muligt maa blive forbedret,
saa at han foruden at faa en velfortjent Anerkendelse for sit lange,
udmærkede Arbejde i Universitetets Tjeneste maatte blive sat bedre
i Stand til at afslutte de litterære Arbejder, han længe har forberedt.
I denne Sammenhæng maa Fakultetet se bort fra, at Docent
Bergmann ad privat Vej midlertidig har faaet tildelt en Understøttelse,
hvorved han har faaet Mulighed for at formindske det Arbejde, han udenfor
Universitetet har maattet paatage sig, ikke mindst af den Grund,
at denne Understøttelse ikke faar nogen Betydning for hans Pension.
Dette Andragende blev af Universitetet under 8. Juni 1937 indsendt
til Ministeriet med Indstilling om, at Forslaget blev optaget
paa Finansloven for 1938—39. Forslaget blev imidlertid ikke fremmet
paa nævnte Finanslov, og det teologiske Fakultet androg da paany
under 25. Februar 1938 om Professoratets Oprettelse og tilføjede, at
det — bl. a. under Hensyn til Docent Bergmanns Alder — var Fakultetet
meget magtpaaliggende, at denne Sag blev fremmet saa hurtigt,
som det var muligt.
Efter at Forslaget paany under 1. Juni 1938 var blevet indsendt
til Ministeriet, blev der paa Finansloven for 1939—40, jfr. Bigsdagstidende
for 1938—39, Tillæg A., Sp. 1661—62 optaget Bevilling til
Omdannelse af det af Docent Bergmann beklædte ekstraordinære Docentur
i Missionshistorie til et ekstraordinært Professorat i samme Fag,
og ved kgl. Resolution af 19. April 1939 blev der meddelt Docent
Bergmann Ansættelse i Embedet fra den 1. April 1939 at regne.
46 Universitetets Aarbog 1938—39.
e. Docent N. H. Søes Ansættelse som Professor i systematisk
Teologi efter Professor, Dr. theol. Ed. Geismars Død.
(J. Nr. 307/39).
Den 14. Maj 1939 afgik Professor i systematisk Teologi, Dr. theol.
Ed. Geismar ved Doden.
Efter at det saaledes ledigtblevne Embede efter Indstilling af det
teologiske Fakultet og Universitetets Rektor var blevet opslaaet
ledigt, blev under 12. Juni 1939 den eneste indkomne Ansøgning,
nemlig fra Docent i systematisk Teologi N. H. Soe af Ministeriet tilstillet
Universitetet til Erklæring.
Til at bedomme den indkomne Ansøgning nedsatte det teologiske
Fakultet i Henhold lil § 3 i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 et Udvalg
bestaaende af Professorerne Dr. theol. Fr. Torm, Dr. theol. N. M.
Plum og Lorenz Bergmann. Dette Udvalg afgav under 17. Juni 1939
følgende Indstilling til Fakultetet:
Vi undertegnede, der af det teologiske Fakultet — i Henhold til
§ 3 i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 om Regler for Ansættelse af Professorer
ved Københavns Universitet — er udsete til som fagkyndigt
Udvalg at afgive en Erklæring om den af Docent N. H. Soe indsendte
Ansøgning om det ledige Professorat i systematisk Teologi, skal herved
udtale:
Baade i 1925 og i 1934 har Ansøgeren konkurreret om et Docentur
i systematisk Teologi. Begge Gange blev han af Konkurrence-
Komiteen erklæret for kompetent til at overtage det ledige Embede,
og sidste Gang blev han enstemmigt indstillet (se Universitetets Aarbog
1924—25, S. 15 og 1934—35, S. 53). Naar han nu som eneste
Ansøger søger om det ved Professor Geismars Død ledigtblevne Embede
søm Professor i systematisk Teologi, mener vi at kunne indskrænke
os til at udtale, at han ved sin videnskabelige Produktion,
især Skrifterne »Kristelig Gudstro og videnskabelig Verdensforklaring«
(1925) og »Erkendelsen og Virkeliggørelsen af det gode« (1937), og ved
sin 5-aarige Virksomhed som Docent i det samme Fag har gjort sig
kvalificeret til at overtage det Professorat, som han soger.
Udvalget skal derfor enstemmigt indstille, at Docent Søe udnævnes
til Professor i systematisk Teologi.
Efter at denne Indstilling var blevet enstemmig tiltraadt af Fakultetet
og indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev
ved kgl. Resolution af 24. Juli 1939 Docent N. H. Søe udnævnt til
Professor i systematisk Teologi ved Københavns Universitet fra den
1. August 1939 at regne.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 47
f. Oprettelse af et ekstraordinært Professorat i Statsvidenskab
for Docent, Dr. polit. Carl Iversen.
(J. Nr. 186/38).
Under 27. Januar 1938 indgav det rets- og statsvidenskabelige
Fakultets statsvidenskabelige Afdeling (Professorerne Axel Nielsen,
Jens Warming, F. Zeuthen og Hans Cl. Nybolle) folgende Indstilling
til Fakultetet:
Herved skal Fakultetets statsvidenskabelige Afdeling foreslaa
dette at indsende Andragende til Undervisningsministeriet om, at
der paa Finansloven for 1939—40 optages Bevilling til Oprettelse
af et ekstraordinært Professorat i Statsvidenskab for nuværende
Docent, Dr. Carl Iversen, saaledes at det af ham nu beklædte
Docentur gores hvilende, saalænge det ekstraordinære Professorat
maatte bestaa.
Docent Iversen, som er fodt i 1899, har i over 10 Aar været
knyttet til Universitetet, forst som Assistent, derpaa som Lektor og
fra 1935 som Docent i Nationaløkonomi. Siden Ministeriet opfyldte
vort Ønske om Oprettelse af et ekstraordinært Docentur til Dr. Iversen,
er der jo sket den Ændring, at Dr. Iversen den 1. August 1936
overgik i det da ledigblevne ordinære Docentur, saaledes at den Merudgift
udover et Lektorhonorar paa 3300 Kr., som det ekstraordinære
Docentur medførte, allerede efter godt 1 Aars Forløb sparedes. Angaaende
Dr. Iversens videnskabelige Kvalifikationer skal man henvise
til det i 1934 nedsatte Bedømmelsesudvalgs Indstilling (jfr. Universitetets
Aarbog 1933—34, S. 25). Siden da har Dr. Iversen i 1935
erhvervet Doktorgraden paa en Afhandling: Aspects øf the Theory
øf International Capital Møvements. Denne Afhandling har saavel
herhjemme søm i Udlandet vakt stør Anerkendelse øg har nydt den
for en Doktordisputats sjældne Ære at udkomme i 2. Oplag. I Februar
Marts 1936 holdt Dr. Iversen efter Indbydelse af det kgl. Frederiks
Universitet i Oslo en Række Gæsteforelæsninger, og han er af det
juridiske Fakultet ved Lunds Universitet indbudt til at holde 3 Forelæsninger
i Februar i Aar. Naar hertil kommer, at Dr. Iversen i sin
Undervisning ved Universitetet fuldtud har indfriet de Forventninger
saavel i videnskabelig som i pædagogisk Henseende, man havde næret,
vil det førstaas, at man meget maa ønske, at der gives Dr. Iversen en
saadan Stilling, at hans Arbejdskraft i højere Grad kan sikres Universitetet
øg komme dette til Gøde. I Øjeblikket er han, søm man vil vide,
tillige knyttet til Den handelsvidenskabelige Læreanstalt som Docent,
men man maa mene, at Dr. Iversens naturlige Plads er paa Universitetet,
hvor hans Arbejde vanskeligt vil kunne undværes, saa meget
mere søm de Fag, der falder ind under den nuværende statsvidenskabelige
Fksamen, i de senere Aar stadig bliver talrigere øg mere omfattende.
48
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet videresendte denne
Indstilling med følgende Udtalelse af 11. Februar 1938:
Efter enstemmig Indstilling fra Fakultetets statsvidenskabelige
Afdeling tillader det rets- og statsvidenskabelige Fakultet sig herved
at anmode om, at der soges oprettet et midlertidigt og personligt
Professorat i Statsvidenskab for nuværende Docent, Dr. Carl Iversen,
saaledes at det af ham nu beklædte Docentur gores hvilende, saalænge
det ekstraordinære Professorat maatte bestaa.
Næst at henvise til den nævnte Indstilling, der vedlægges, skal
man anfore, at Fakultetet enstemmigt har sluttet sig til at medgive
Andragendet sin varmeste Anbefaling, dels som Udtryk for ubetinget
Enighed i det i Indstillingen anførte dels under Henvisning til den
Betydning for Undervisningen ogsaa af de retsvidenskabelige Studerende,
Fakultetet tillægger Dr. Iversens Virksomhed ved Universitetet.
Man tillader sig endvidere at oplyse, at det er Fakultetet bekendt,
at Dr. Iversen — efter at den vedlagte Indstilling forelaa — udefra
har modtaget et i økonomisk Henseende særdeles fordelagtigt Tilbud
om Overtagelse af anden Stilling, men at han har afslaaet at acceptere
dette Tilbud efter at være gjort bekendt med, at Indstillingen var
fremkommet og tiltraadt af Fakultetet som anført ovenfor.
I denne Anledning maa Fakultetet anse det som en Pligt at henlede
de bevilgende Myndigheders Opmærksomhed paa, at den Position,
som Dr. Iversen har erhvervet sig, vil kunne gøre det vanskeligt
allerede i de nærmeste Aar at fastholde Dr. Iversens Tilknytning til
Universitetet som Docent, og da man som anført i Indstillingen maa
mene, at Dr. Iversens naturlige Plads er paa Universitetet, maa Fakultetet
af Hensyn baade til dets eget Tarv og til Dr. Iversens videnskabelige
Arbejdskaar lægge den største Vægt paa, at nærværende Andragende
fremmes mest muligt.
Efter at Forslaget under 4. Juni 1938 af Universitetet var blevet
indsendt til Ministeriet, blev der paa Finansloven for 1939—40, jfr.
Higsdagstidende for 1938—39, Tillæg A., Sp. 1661—62 optaget Bevilling
til Oprettelse af et ekstraordinært Professorat i Statsvidenskab
for Docent, Dr. pølit. Carl Iversen og ved kgl. Resolution af 19. April
1939 blev der meddelt Dr. Iversen Ansættelse i Embedet fra den 1. April
1939 at regne.
g. Landsretssagfører N. P. Madsen-Mygdals Ansættelse
som Lektor i Retsvidenskab.
(J. Nr. 337/38).
Efter Lektor Stig Juuls Lidnævnelse til Docent i Retsvidenskab
(se Universitetets Aarbog for 1937—38, Side 43) blev det derved
ledigtblevne Lektorat i Retsvidenskab efter Indstilling af det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet og Universitetets Rektor opslaaet ledig,
og under 7. Oktober 1938 blev den eneste indkomne Ansøgning,
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 49
nemlig fra Landsretssagfører N. P. Madsen-Mygdal, af Ministeriet
tilstillet Universitetet til Erklæring,
Under 7. November 1938 afgav det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet om denne Ansøgning følgende Erklæring:
Ved at tilbagesende hoslagte med Rektors Skrivelse af 12. ds.
(J. Nr. 337/38) til Fakultetets Udtalelse oversendte Ansøgning fra
Landsretssagfører N. P. Madsen-Mygdal om Ansættelse i den ledige
Stilling som læktor i Retsvidenskab ved Universitetet skal Fakultetet
indstille, at Ansøgeren ansættes paa sædvanlig Maade for et Tidsrum
af 3 Aar.
Landsretssagfører Madsen-Mygdal gjorde sig allerede i Studietiden
bemærket som særdeles intelligent og levende interesseret i sit Fag.
Han har senere offentliggjort flere Tidsskriftsartikler, hovedsagelig
indenfor Obligationsretten, og forfattet vigtige Dele af en Fremstilling
af Valutalovgivningen. Paa Udenlandsrejser, hvoraf en blev foretaget
med Støtte af et Rejselegat, har han fortsat sine videnskabelige Studier.
Han har derhos i en Aarrække virket som juridisk Manuduktør
og arbejdet som Sagførerfuldmægtig og — siden Juni 1937 — som
Landsretssagfører.
Fakultetet har behandlet Ansøgningen i et Møde. Efter Landsretssagfører
Madsen-Mygdals Skrifter, der viser, at han er i Stand til
selvstændigt at behandle vanskelige juridiske Spørgsmaal, og efter de
foreliggende Oplysninger om hans øvrige Virksomhed, der er en velegnet
Forberedelse til en Lektorstilling, som den, der nu er ledig, maa
han anses som fuldt kvalificeret til at bestride Stillingen.
Efter at denne Erklæring med Konsistoriums Tilslutning var blevet
indsendt til Ministeriet, blev under 25. November 1938 Landsretssagfører
N. P. Madsen-Mygdal beskikket som Lektor i Retsvidenskab
ved Københavns Universitet for et Tidsrum af 3 Aar fra den
1. December 1938 at regne.
h. Oprettelse af et Lektorat i Retsvidenskab med aarligt Honorar
af 5 100 Kr. og Byretsdommer, Lektor, Dr. jur. Erwin Munch-
Petersens Beskikkelse til at beklæde dette Lektorat.
Under 12. April 1938 indgav det rets- og statsvidenskabelige Fakultet
følgende Andragende:
Med Bortfaldet af afdøde Professor Frantz Dahls ekstraordinære
Professorat har Fakultetet mistet en Lærerstilling samtidig med, at de
Forhold, hvorunder Fakultetets Lærere skal arbejde, i den seneste
Tid er undergaaet en Forandring, der i den kommende Tid vil stille
yderligere Krav til Fakultetets Lærerkræfter. Med den nye Reform af
Universitetets Aarbog. 7
50 Universitetets Aarbog 1938—39.
de juridiske Eksaminer, der indførtes ved den kgl. Anordning af 13.
Juli 1937, vil Formueretsfågene fremtidig faa en forøget Vægt, undervisningsmæssig
og eksamensmæssig, gennem den ved bemeldte Anordning
§ 6 indførte dobbelte Eksamination i nævnte Fag. Den af denne
Reform følgende forøgede Undervisnings- og Eksaminations-Byrde i
Forbindelse med det overordentlig store Studenterantal i de senere
Aar bevirker, at Tabet af enhver Kraft til Brug for Undervisning og
Eksamination er følelig. Og Professor Frantz Dahl nøjedes ikke med
at undervise i sit eget Fag, Retsvidenskabens Historie, men tog Del
i Fakultetets almindelige Eksamens- øg Undervisningsarbejde paa lige
Fod med de ordinære Professorer.
Efter den sidste Eksamensreform er der ikke nøgen Trang til et
særligt Professorat i romersk Ret, som Frantz Dahl docerede i de
senere Aar. Den nødvendige Undervisning og Eksamination i Romerret
vil kunne gives af Lærere, der tillige docerer andre Fag. Derimod
har Fakultetet stærkt Behøv for en ny Lærerpost, der undervisningsmæssig
og eksamensmæssig kan yde Fakultetet en væsentlig Bistand,
dels til Erstatning for det Arbejde, søm Professor Frantz Dahl ydede
indenfor Faget Romerret, og dels til Bestridelse af den af Eksamensreformen
følgende forøgede Arbejdsbyrde. Det vil imidlertid ikke hertil
være nødvendigt at oprette et nyt Professorat eller Docentur. Det vil
være tilstrækkeligt at oprette et Lektorat, forudsat at Lektoren faar
væsentlig samme Pligter som Fakultetets faste Lærere og til Gengæld
faar et saadant Honorar, at man kan haabe at finde kvalificerede
Kræfter til Stillingen. Honoraret kan formentlig til dette Formaal ikke
sættes til mindre end 5400 Kr. øm Aaret.
Samtidig maa det anses før særdeles ønskeligt at faa ialtfald det
ene af de to Lektorater, der blev oprettet for nogle Aar siden, omdannet
paa tilsvarende Maade, altsaa med øgede Pligter til Undervisning
øg Eksamination og med et aarligt Honorar paa 5400 Kr. Det
har vist sig, at der maa stilles større Krav til Lektorerne, end man i
sin Tid havde regnet med. Derhos har det meget stør Betydning, at
Lektorstillingerne honoreres saaledes, at der er en Mulighed for, at
yngre Jurister nogenlunde kan leve af dem eller ihvertfald blive saaledes
økonomisk stillet, at de kan ofre en meget væsentlig Del af
deres Arbejdskraft paa Universitetsundervisning øg videnskabeligt
Arbejde. Med de nuværende Honorarer kan Lektorgerningen kun blive
en mindre Bibeskæftigelse for en Mand, der iøvrig er væsentlig optaget
af andet Erhverv. Det er under disse Forhold vanskeligt at skaffe
fornøden Tilgang til den retsvidenskabelige Livsbane. Det er derfor
overordentlig vigtigt for Fakultetet, at der gennem det foreslaaede
Lektorhonørar kan bydes Stillinger, som skaber Mulighed for til Fakultetet
at knytte yngre, værdifulde videnskabelige Kræfter. Ellers er
der stor Fare før, at de paagældende i Nutiden vil blive draget af andre,
mere lønnende Opgaver, hvorved de som oftest gaar endelig tabt for
Universitetet. — Det skal iøvrigt bemærkes, at selv med Oprettelsen
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 51
af et Lektorat og dettes og et eller to bestaaende Lektoraters hojere
Aflinning, vil den her foreslaaede Ordning ikke desmindre for Staten
i Sammenligning med den hidtidige Tilstand under det ekstraordinære
Professorats Bestaaen betyde dels en aarlig Besparelse og dels Bortfaldet
af den med Professoratet forbundne Pensionsbyrde.
I Henhold til de anforte Grunde foreslaas det derfor, at der oprettes
et Lektorat, at dette samt ihvertfald et af de bestaaende Lektorater
aflonnes med et aarligt Honorar paa 5400 Kr., at Lektorerne
faar Undervisnings- og Eksaminationspligt i væsentlig samme Omfang
som Fakultetets faste Lærere, men at de som sædvanlig ved vore
Lektorater kun besættes for 3 Aar ad Gangen.
Efter at dette Forslag var blevet indsendt til Ministeriet, blev
der paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39,
Tillæg A., Sp. 1665—66 under Universitetets Konto 4. A. Honorarer
til Lektorer m. fl. optaget en Bevilling paa 5100 Kr. aarlig til Honorering
af en Lektor i Retsvidenskab ved Universitetet. Derimod blev
der ikke som ansøgt af Fakultetet optaget nogen Forhøjelse af Honoraret
til de to bestaaende Lektorater i Retsvidenskab.
Efter at det nyoprettede Lektorat efter Indstilling af det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet og Universitetets Rektor var blevet opslaaet
ledig med Pligt for den, der blev ansat, til at deltage i Fakultetets
Undervisning og til at medvirke ved dets Eksaminer efter Fakultetets
nærmere Bestemmelse, blev under 20. April 1939 de indkomne
3 Ansøgninger, nemlig fra Byretsdommer, Lektor, Dr. jur. Erwin
Munch-Petersen, Ekspeditionssekretær i Justitsministeriet, Dr. jur.
C. Popp-Madsen og Sekretær i Justitsministeriet P. M. Sachs af Ministeriet
tilstillet Universitetet til Erklæring.
Under 30. Maj 1939 afgav det rets- og statsvidenskabelige Fakultet
om disse Ansøgninger følgende Erklæring:
Ved hoslagt at tilbagesende de med Rektors Skrivelse af 22. f. M.
(J. Nr. 221/38) til Fakultetets Udtalelse oversendte 3 Ansøgninger om
det ledige Lektorat i Retsvidenskab ved Universitetet skal man udtale,
at Fakultetet indstiller, at Byretsdommer, Dr. jur. Erwin Munch-
Petersen beskikkes i det nævnte Lektorat, idet han under Hensyn til
sine videnskabelige Præstationer, sin praktiske Uddannelse og hidtidige
Virksomhed ved Universitetet maa anses for den bedst kvalificerede
af Ansøgerne. Det indstilles endvidere, at Beskikkelsen sker for et
Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April d. A. at regne.
Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med
Konsistoriums Tilslutning, blev under 2. Juni 1939 Byretsdommer,
Lektor, Dr. jur. Erwin Munch-Petersen beskikket til at beklæde det
nyoprettede Lektorat i Retsvidenskab ved Københavns Universitet
for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April 1939 at regne.
52 Universitetets Aarbog 1938—39.
i. Ekspeditionssekretær Dr. jur. C. Popp-Madsens Beskikkelse
som Lektor i Retsvidenskab.
(J. Nr. 221/38).
Efter Byretsdommer, Lektor, Dr. jur. Erwin Munch-Petersens
Beskikkelse som Lektor i det paa Finansloven for 1939—40 nyoprettede
Lektorat i Retsvidenskab (se ovenfor Side 49), blev det af ham
hidtil beklædte Lektorat i Retsvidenskab efter Indstilling af det retsog
statsvidenskabelige Fakultet og Universitetets Rektor opslaaet
ledig med Pligt for den, der blev ansat, til at deltage i Fakultetets
Undervisning og til at medvirke ved dets Eksaminer efter Fakultetets
nærmere Bestemmelse, og under 15. Juni 1939 blev de indkomne 4
Ansøgninger, nemlig fra Fuldmægtig Bent Jacobsen, Landsretssagfører
Poul G. Nielsen, Ekspeditionssekretær i Justitsministeriet, Dr. jur. C.
Popp-Madsen og Sekretær i Justitsministeriet P. M. Sachs af Ministeriet
tilstillet Universitetet til Erklæring.
Om disse Ansøgninger afgav det rets- og statsvidenskabelige Fakultet
under 26. Juni 1939 en Erklæring, hvori udtaltes, at man, bl. a.
under Hensyn til, at Dr. jur. C. Popp-Madsen var i Besiddelse af den
juridiske Doktorgrad ved Københavns Universitet, maatte anse denne
Ansøger som den bedste kvalificerede og derfor indstillede, at han
blev ansat i det ledige Lektorat for et Tidsrum af 3 Aar.
Efter at denne Erklæring var blevet indsendt til Ministeriet med
Konsistoriums Tilslutning, blev under 12. Juli 1939 Ekspeditionssekretær,
Dr. jur. C. Popp-Madsen beskikket som Lektor i Retsvidenskab
ved Københavns Universitet for et Tidsrum af 3 Aar fra den
1. Juli 1939 at regne.
k. Dr. med. Viggo Friedenreichs Beskikkelse som Lektor i
Parasitologi og medicinsk Bakteriologi efter Lektor, Dr. med.
Vilhelm Jensens Død.
(J. Nr. 349/38).
Den 2. September 1938 afgik fast videnskabelig Assistent ved
Institutct for almindelig Patologi, Lektor ved Universitetet i Parasitologi
og medicinsk Bakteriologi, Dr. med. Vilhelm Jensen ved Døden.
Under 9. November 1938 afgav det lægevidenskabelige Fakultet en
Indstilling, hvori udtaltes følgende:
Dr. Jensen havde i mere end 43 Aar beklædt Stillingen som fast
videnskabelig Assistent; efter Indstilling fra Universitetet blev der
ved kgl. Resolution af 30. Juni 1918 af Universitetets daværende
Udgiftspost h. 1. tillagt ham et Belob af 1200 Kr. aarlig som Lektor
i Parasitologi og medicinsk Bakteriologi ved Universitetet fra den
53
1. September 1918 at regne (jfr. Universitetets Aarbog for 1915—20,
Bd. IV, Side 172). Paa Finansloven for 1921—22, jfr. Rigsdagstidende
for 1920—21, Tillæg A., Sp. 1601—04 forhojedes Honoraret til 1500 Kr.
aarlig + midlertidigt Tillæg. Lektoratet er siden da stedse blevet fornyet,
sidst paa Finansloven for indeværende Finansaar, jfr. Rigsdagstidende
for 1937—38, Tillæg A., Sp. 1617—18, tidligere for 5 Aar ad
Gangen, sidst dog kun for tre Aar af Hensyn til, at Dr. Jensen den
9. Oktober 1940 vilde være fyldt 70 Aar. Det bemærkes, at der ikke
inden Dr. Jensens Dod var blevet meddelt ham Fornyelse af Beskikkelsen
udover 1. September d. A.
Som Assistent og Lektor paahvilede der Dr. Jensen en meget
omfattende Undervisning inden for Infektionspatologien. Han afholdt
hvert Semester Kurser i Bakteriologi for de medicinske Studerende i
første Semester efter I Del; da kun ca. 35 Studerende ad Gangen kan
deltage i Kursuset, som varer ca. 1 Maaned med 4x3 Timer ugentlig,
har dette i de senere Aar, med et Studenterantal af ca. 200 aarligt,
maattet afholdes 3 å 4 Gange i hvert Semester. Endvidere holdt han
Forelæsninger og Eksaminatorier for de ældre Studerende over speciel
Bakteriologi hvert Semester og varetog derved paa egen Haand en
ganske bestemt Del af Undervisningen inden for det meget store Fag
Almindelig Patologi til den lægevidenskabelige Embedseksamens II
Del. Endelig afholdt han hvert andet Aar et Kursus i Bakteriologi
for Embedslægestuderende.
Det vil heraf uden videre kunne forstaas, at man nødvendigvis
fortsat maa raade over en særlig Lærerpost til denne omfattende
Undervisning, som ikke vil kunne betros en ung Assistent ved Institutet
for almindelig Patologi som en Del af hans Arbejde; denne
Undervisning kan kun bestrides af en Videnskabsmand, der besidder
tilstrækkelig omfattende Uddannelse indenfor Faget. Fakultetet maa
derfor lægge megen Vægt paa, at det af Dr. Vilhelm Jensen beklædte
personlige Lektorat bevares og ønske, at Lektorhonoraret, hvis Størrelse
blev fastsat sidst i 1921, undergaar en passende Forhøjelse svarende
til de forøgede Krav, der i Tidens Løb er blevet stillet til denne
Lærerpost. Kun saafremt Lektorhønoraret bevares og forhøjes og knyttes
til den faste videnskabelige Assistentstilling ved Institutet, vil det
være muligt at faa den paagældende Undervisning besørget af en fuldt
kvalificeret Person.
Forlobig skal Fakultetet indstille, at der snarest muligt tilvejebringes
fornoden Hjemmel til at anvende det under Universitetets
Konto 4. a. bevilgede Honorar af 1500 Kr. + midlertidigt Tillæg som
Honorar til en Lektor i Parasitologi og medicinsk Bakteriologi til en
anden Person i Stedet for afdøde Dr. Vilh. Jensen. Den af denne beklædte
Assistentstilling er for Tiden besat med en Vikar, og det er Tanken
først at opslaa Stillingen ledig, naar fornøden Hjemmel for Bevarelsen
af Lektorhonoraret er tilvejebragt, saaledes at Assistentstillingen og
Lektoratet som hidtil kan beklædes af samme Persøn. Man agter des54
Universitetets Aarbog 1938—39.
uden senere at fremkomme med Andragende om Forhøjelse af Lektorhonoraret.
Denne Indstilling blev med Rektors og Kurators Tilslutning indsendt
til Ministeriet, øg paa Tillægsbevillingsloven for 1938—39, jfr.
Rigsdagstidende for 1938—39, Tillæg A., Sp. 5745-—46 blev der tilvejebragt
Hjemmel før Opretholdelse af Lektoratet.
Under 28. December 1938 tilskrev Bestyreren af Institutet for
almindelig Patologi, Professor, Dr. med. Oluf Thomsen, det lægevidenskabelige
Fakultet saaledes:
Herved tillader jeg mig at indstille, at den ved Lektør, Dr. med.
Vilh. Jensens Død ledigblevne Slilling søm fast videnskabelig Assistent
ved Universitetets Institut for almindelig Patologi besættes fra den
1. Januar 1939 at regne med nuværende fast videnskabelig Assistent
ved Universitetets retsmedicinske Institut, Dr. med Viggo Friedenreich.
Dr. Friedenreich er født den 11. Februar 1897, Kandidat Vinteren
1922, erhvervede Maj 1930 den medicinske Doktorgrad.
Efter Ansættelser paa førskellige Hospitaler efter sin Eksamen var
han fra den 1. Maj 1926 honorarlønnet videnskabelig Assistent ved
Universitetets Institut for almindelig Patologi øg beklædte denne
Stilling indtil 1. Maj 1932. Han blev derefter ansat som Assistent ved
Kommunehospitalets Sektionsstue og gjorde samtidig Tjeneste paa
Universitetets retsmedicinske Institut, hvor han fra 1. April 1935 blev
ansat søm fast videnskabelig Assistent.
Endvidere skal jeg tillade mig at indstille, at Dr. Friedenreich
ligeledes fra den 1. Januar 1939 beskikkes som Lektor i Parasitologi
og medicinsk Bakteriologi ved Universitetet, alt under Forudsætning
af, at Bevillingsmyndighederne bifalder Universitetets Indstilling om,
at det ved Lektør, Dr. Vilh. Jensens Død ledigblevne Lektørhonørar
kan udbetales til en anden i den resterende Del af den Tid, i hvilket
Honoraret er bevilget, nemlig til 1. April 1941.
Dr. Friedenreichs videnskabelige Produktion er relativ stør øg
findes opfort som Bilag 1.
Som de betydningsfuldeste Arbejder anser jeg hele den under
Nr. 1—10 sorterende Gruppe, der indenfor Blodtypeforskningen drejer
sig om et ret vanskeligt Problem, der af Dr. Friedenreich er løst paa
den smukkeste Maade. Jeg skal endvidere gøre opmærksom paa, at
Dr. Friedenreich i en Række af de senere anførte Arbejder har videreført
den i sin Tid fra Institutet før almindelig Patologi udgaaende
arvemæssige Deling af den menneskelige A-Blødgruppe, og derved
naaet til helt nye og originale Fund, søm har vakt en ikke ringe Opmærksomhed
i internationale Kredse, hvor slige Problemer omfattes
med Interesse. (Se særlig Bilag Nr. 11—17, 19, 22, 23, 25, 29 øg 31).
Det samme gælder øm Deling af den saakaldte M N Gruppe, der helt
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 55
og holdent skyldes Dr. Friedenreich selv. (Se særlig Bilag Nr. 21, 24,
26 og 32).
De Medarbejdere, som Dr. Friedenreich i enkelte Arbejder har
haft, og som er anfort i Bilag 1, maa uden Undtagelse betragtes som
hans Elever, medens den egentlige Ide skyldes Dr. Friedenreich selv.
Hans didaktiske og fremstillende Evne er fra Foredrag og andre Lejligheder
mig bekendt som udmærket egnet til Undervisning.
Til Stillingen som fast videnskabelig Assistent ved Institutet for
almindelig Patologi horer Tjenestebolig som for en gift. Dels under
Hensyn til, at Dr. Jensens Enke har udtalt Ønsket om at maatte
forblive i Boligen i nogen Tid udover, hvad der er hende tilladt efter
de gældende Regler (1. Januar 1939), dels under Hensyn til, at Dr.
Friedenreich ikke lige for Øjeblikket ønsker at indflytte i den paagældende
Bolig, tillader jeg mig at indstille, at Sporgsmaalet om Dr.
Friedenreichs Beboelse af den paagældende Bolig udskydes indtil
videre.
Efter at denne Indstilling med det lægevidenskabelige Fakultets
og Universitetets Rektors Tilslutning var blevet indsendt til Ministeriet,
beskikkede dette under 7. Januar 1939 Dr, med. Viggo Friedenreich
som Lektor ved Universitetet i Parasitologi og medicinsk
Bakteriologi for Tiden 1. Januar—31. Marts 1939 og bifaldt samtidig,
at han fra den 1. Januar 1939 forrettede Tjeneste som fast videnskabelig
Assistent ved Institutet for almindelig Patologi i Stedet for ved
Retsmedicinsk Institut, og at han indtil videre blev fritaget for at
bebo den til Assistentstillingen ved Institutet for almindelig Patologi
horende Tjenestebolig. Under 31. Marts 1939 fornyede Ministeriet
Dr. Friedenreichs Beskikkelse som Lektor for Tiden 1. April 1939—
31. Marts 1941.
Da Stillingen som Lektor i Parasitologi og medicinsk Bakteriologi
stod ledig i Tiden 2. September—31. December 1938, blev der efter
Indstilling af det lægevidenskabelige Fakultet udredet et Beløb af
275 Kr. til hver af Assistenterne ved Institutet for almindelig Patologi,
Cand. med. Poul Vedel Marcussen, Cand. med. Ole Frederiksen øg Cand.
med. Henry Christensen før Varetagelse af det til Lektørstillingen
knyttede Arbejde i det paagældende Tidsrum.
Da Ministeriet som ovenfor nævnt indtil videre havde fritaget
Dr. Friedenreich for at bebo den til Stillingen som fast videnskabelig
Assistent ved Institutet for almindelig Patologi hørende Tjenestebolig,
blev det efter Ansøgning tilladt afdøde Lektør Vilhelm Jensens Enke,
Fru Dorthea Jensen, at blive boende i den paagældende Tjenestebolig
indtil 1. Oktober 1939. Om Boligens Benyttelse efter dette Tidspunkt
vil blive givet Meddelelse i Universitetets Aarbog for 1939—40.
56 Universitetets Aarbog 1938—39.
1. Oprettelse af et Lektorat i systematisk Medicin og Overlæge,
Dr. med, Poul Schultzers Beskikkelse som Lektor.
(J. Nr. 187/39).
Som Led i den nedenfor Side 158 omtalte Udvidelse af Lærerkræfterne
under det lægevidenskabelige Fakultet optoges paa Finansloven
for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39, Tillæg A.,
Sp. 1663—64 under Universitetets Konto 4. A. Honorarer til Lektorer
m. 11. en Bevilling paa 3600 Kr. som 1. Del af en 3-aarig Bevilling
paa 3600 Kr. aarlig til Honorering af en Lektor i systematisk Medicin.
Efter at dette Lektorat efter Indstilling af det lægevidenskabelige
Fakultet og Universitetets Rektor var blevet opslaaet ledigt med
Pligt for den, der blev ansat, til at holde Forelæsninger over systematisk
Medicin og til at deltage i Eksaminationen ved den lægevidenskabelige
Embedseksamen efter Fakultetets nærmere Bestemmelse,
blev under 11. April 1939 de indkomne 5 Ansøgninger, nemlig fra
Dr. med. Tage Christiansen, Overlæge, Dr. med. T. Geill, Dr. med.
E. Polack, Dr. med. Kai Roholm og Overlæge, Dr. med. Poul Schultzer
tilstillet Liniversitetet til Erklæring.
Fakultetet overdrog Professorerne i intern Medicin, Professorerne
Dr. med. Carl Sonne, Dr. med. Erik Warburg og Dr. med. Eggert
Møller at afgive en Udtalelse om Ansøgerne. Denne Udtalelse blev
afgivet den 20. April 1939 og var saalydende:
Undertegnede Professorer i intern Medicin har i Henhold til
Fakultetets Skrivelse af 15. ds. gennemgaaet de 5 Ansøgninger, der
er indkomne til den nyoprettede Stilling som Lektor i systematisk
Medicin, og skal derefter udtale:
Alle Ansøgerne er om end i forskellig Grad kvalificerede til Stillingen,
men vi mener at maatte give de af Ansøgerne, der har gennemgaaet
deres fulde in tern medicinske Uddannelse, Fortrinet.
Disse er: Overlæge, Dr. med. T. Geill,
Dr. med E. Polack og
Overlæge, Dr. med. P. Schultzer.
Ved sammenlignelsesvis Bedømmelse af Ansøgernes videnskabelige
Produktion lindes Dr. Polack's ikke at være helt paa Højde med
de to andre ældre Ansøgeres.
Disse to er uddannelsesmæssigt og videnskabeligt hinanden saa
nærstaaende, at det volder den største Vanskelighed at foretrække
den ene for den anden.
Et Flertal, Sonne og Warburg, mener dog, at Overlæge Schultzer's
daglige Erfaringskreds med meget varieret Patientmateriale vil give
ham bedre Impulser til den Undervisning, der kræves, medens et
Mindretal, Eggert Møller, mener, at det Forhold, at Overlæge Geill
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 57
som Censor har overværet Eksaminationen i systematisk Medicin af
ca. 100 studerende i væsentlig Grad kvalificerer ham til den Deltagelse
i Eksaminationen, som er tiltænkt Lektoren, ligesom hans Forfatterskab
til »Vejledningen i Undersøgelse af Brystorganer« er et Plus som
Kvalifikation til Deltagelse i Undervisningen i systematisk Medicin.
Herefter indstillede Fakultetet Dr. Schultzer til Ansættelse i
Stillingen, og efter at Fakultetets Indstilling var blevet indsendt til
Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev Overlæge, Dr. med.
Poul Schultzer under 15. Maj 1939 beskikket som Lektor i systematisk
Medicin ved Københavns Universitet for et Tidsrum af 3 Aar fra den
1. April 1939 at regne.
m. Omdannelse af Docenturet i Kunsthistorie til et Professorat
og Docent, Dr. phil. C. Ellings Udnævnelse til Professor.
(J. Nr. 404/38).
Under 3. Februar 1938 indgav Docent i Kunsthistorie, Dr. phil.
C. Elling følgende Andragende:
Undertegnede tillader sig herved at andrage det høje Ministerium
om, at det af mig siden 1932 beklædte ordinære Docentur i Kunsthistorie
ved Københavns Universitet maa blive omdannet til et ordinært
Professorat i samme Fag. Som Motivering herfør skal jeg anføre
følgende:
Kunsthistorien er repræsenteret ved alle europæiske Universiteter
af Betydning ved et, ofte tiere Professorater. 1 Sverige findes for Tiden
ialt fem ordinære Universitetsprøfessorater i Kunsthistorie, samt et
ret stort Antal Docenturer; ved Oslo Universitet er Faget repræsenteret
ved en Professor. Københavns Universitet har da ogsaa tidligere,
- sidst i 1931 ved Oprettelsen af det ordinære Docentur efter Dr.
Francis Becketts Afsked —, udtalt et principielt Ønske om Oprettelsen
af et ordinært Professorat i Kunsthistorie under Henvisning til
Fagets overordentlig store Omfang øg videnskabelige Betydning. (Jfr.
Universitetets Aarbog 1930—31, pag. 62 tf.). Ved min seksaarige Virksomhed
som eneste Lærer i Kunsthistorie ved Universitetet er det
blevet mig klart, at de Krav, der maa stilles til en fuldt tidssvarende
Undervisning i mit Fag, ikke ganske er forenelige med de Arbejdsvilkaar.
Docentstillingen byder. Foruden at undervise i Verdenskunstens
Historie og vejlede ved Specialer indenfor denne, paahviler
det mig at meddele Specialundervisning i Danmarks Kunsthistorie,
der for store øg vigtige Afsnits Vedkommende maa bygge paa egne
Forskningsresultater. — Hidtil har Universitetets Undervisning i
Kunsthistorie været givet væsenlig i Form af Forelæsninger. Men jeg
Universitetets Aarbog. 8
58
tillader mig stærkt at fremhæve, at der ved en tilfredsstillende Undervisning
ikke mindst i dette Fag utvivlsomt bor lægges afgørende Vægt
paa Laboratoriearbejde, ogsaa i videre Forstand. Kort efter min Tiltræden
lykkedes det Universitetet paa min Foranledning at udvirke
en Bevilling paa Finansloven til Etablering af et kunsthistorisk Laboratorium.
Dette formaar allerede nu at gore god Fyldest.
Rent bortset fra, at alene Indsamling, Ordning og Inventarisering
af den stærkt voksende og nu ret betydelige Billedsamling i dette
Laboratorium (ca. 15 000 Blade) lægger ikke ringe Beslag paa min
Tid og min Arbejdskraft (da jeg savner al Assistance), vil imidlertid
selve Undervisningsarbejdet i Laboratoriet, om det skal være effektivt,
og den dertil knyttede Vejledning af de fagstuderende ved deres videregaaende
Arbejder givetvis stille betydelig større Krav til Læreren,
end den tidligere ensidigt praktiserede Forelæsnings-Undervisning har
gjort — Krav, der i andre Discipliner under det filosofiske Fakultet
honoreres af Professorer.
Ønsket om at udvide Undervisningens Rammer og øge dens
Intensitet er mit Hovedmotiv til at andrage øm den kunsthistoriske
Lærestols Regulering til et Professorat.
Jeg skal endelig tillade mig at anføre, at de aktive fagstuderendes
Antal i de senere Aar har været i stedse Stigen, ligeledes, at jeg har
medvirket ved tø Magisterkonferenser, fire Doktordisputatser og ved
Bedømmelsen af en Prisopgave i mit Fag.
Siden min Ansættelse som Docent har jeg offentliggjort adskillige
videnskabelige Arbejder.
Det filosofiske Fakultet udtalte ved Fremsendelsen af Docent
Ellings Andragende under 7. Marts 1938 folgende:
Idet Fakultetet hermed fremsender vedlagte Andragende fra Docent,
Dr. C. Elling om at faa sit Docentur omdannet til et Professorat,
ønsker det at fremkomme med følgende Udtalelse:
Det filosofiske Fakultet har allerede flere Gange tidligere givet
Udtryk for det Standpunkt, at Universitetets Lærestol i Faget Kunsthistorie
bor være et Professorat; i 1883 søgte Fakultetet saaledes om,
at Docent, Dr. Julius Lange maatte blive udnævnt til ekstraordinær
Professor i Kunsthistorie (jfr. Universitetets Aarbøg for 1882—83,
S. 57—58), og i 1888 blev dette Onske omsider imødekommet af
Ministeriet; i 1908, da Fakultetet ønskede den ved Prof. Julius Langes
Død 1896 børtfaldne Lærerpost genoprettet, stillede det Forslag om,
at der oprettedes et ekstraordinært Professorat i Kunsthistorie før
Dr. Francis Beckett, øg Konsistorium anbefalede Forslaget, men det
lykkedes kun Universitetet at opnaa et ekstraordinært Docentur tør
Dr. Beckett 1909 (jfr. Universitetets Aarbøg før 1908—09, S. 481—82);
endelig stillede Fakultetet i 1930, da Docent Beckett paa Grund af
Svagelighed søgte sin Afsked, Førslag øm Oprettelse af et ordinært
Professorat i Kunsthistorie; Konsistorium gav Fakultetets AndraLærere
og andre videnskabelige Tjenestemænd. 59
gende sin Tilslutning, men tilføjede over for Ministeriet, at man, saafremt
de økonomiske Forhold skulde stille sig i Vejen, som en rent
midlertidig Ordning vilde kunne anbefale Oprettelsen af et ordinært
Docentur (jfr. Universitetets Aarbog for 1930—31, S. 62—64); Universitetet
opnaaede kun et ordinært Docentur, der besattes med Dr. C.
Elling fra 1. April 1932.
Forudsætningen for, at Konsistorium i 1931 subsidiært anbefalede
Oprettelsen af et ordinært Docentur, var imidlertid, som anfort, at
denne Ordning kun blev rent midlertidig, og Fakultetet maa formene,
at Tidspunktet nu er inde til atter at rejse det gamle Krav om et
Professorat i Faget Kunsthistorie. Naar Fakultetet saa stærkt maa
hævde Onskeligheden af, at der oprettes et ordinært Professorat i
dette Fag, skyldes det Erkendelsen af Fagets overordentlig store Omfang
og videnskabelige Betydning. Ethvert større Universitet i Udlandet
har da ogsaa et eller flere Professorater i Faget, saaledes ogsaa
de andre nordiske Universiteter, af hvilke Oslo Universitet har 1 Professor,
Lunds Universitet, Upsala Universitet og Gøteborgs Ilogskola
hver 1 Professor og Stockholms Hogskola 2 Professorer. De Opgaver,
der i Øjeblikket hviler paa Docenten, svarer ganske til et Professorats;
han varetager Undervisningen af de Fagstuderende, der ønsker
at indstille sig til Magisterkonferens i Kunsthistorie eller at tage dette
Fag søm Tillægsfag ved sproglig-historisk Skoleembedseksamen, afholder
Eksamen, bedømmer Prisopgaver og Doktorafhandlinger i Faget
og leder det fra 1. April 1935 oprettede kunsthistoriske Laboratorium.
Det kan endelig tilføjes, at alle de andre Fag under Fakultetet, med
hvilke Faget Kunsthistorie kan sidestilles i Omfang øg Betydning, er
repræsenteret ved Professorater.
Dog ikke alene Fagets Vigtighed, men ogsaa Hensynet til Dr.
Ellings Kvalifikationer søm Universitetslærer og Forsker gør det i
højeste Grad ønskeligt, at Docenturet omdannes til et Professorat.
Dr. Elling har siden sin Ansættelse ydet en overordentlig omfattende
og alsidig Undervisning; i Forelæsninger og Øvelser har han gennemgaaet
en Række vigtige Afsnit af baade Arkitekturens øg Billedkunstens
Historie baade i Udlandet og Danmark, gennemgaaet betydningsfulde
Dele af Kunstsamlingerne i Nationalmuseets Middelalderafdeling,
den kgl. Malerisamling, Afstøbningssamlingen og Nivaagaard-Samlingen,
og i Føraarssemestrene søm Regel afholdt Ekskursioner med de
Fagstuderende; endelig skyldes det Dr. Ellings Initiativ, at der er
blevet oprettet et kunsthistorisk Laboratorium, hvorved Undervisningen
er blevet yderligere udbygget. Ved Siden af sin Universitetslærergerning
har Dr. Elling udfoldet en betydelig litterær Virksomhed øg
udgivet en Række vigtige Arbejder, der hviler paa originale Studier,
navnlig vedrørende Arkitekturens øg Billedkunstens Historie i Danmark
i det 18. Aarhuudrede.
Fakultetet kan derfor medgive Docent Ellings Andragende sin
varmeste Anbefaling, og indstiller, at det ordinære Docentur i Kunst60
Universitetets Aarbog 1938—39.
historie ved Kobenhavns Universitet soges omdannet til et ordinært
Professorat fra 1. April 1939 at regne.
Efter at Fakultetets Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet
med Rektors og Kurators Tilslutning, blev paa Normeringsloven for
1939—40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39, Tillæg A., Sp. 4571
Docenturet i Kunsthistorie omdannet til et ordinært Professorat og
ved kgl. Resolution af 19. April 1939 blev Docent Elling udnævnt
til Professor i Kunsthistorie ved Kobenhavns Universitet fra den
1. April 1939 at regne.
n. Oprettelse af et tysk Lektorat ved Universitetet og Dr. phil.
Gunther Jungbluths Beskikkelse som Lektor.
(J. Nr. 444/37).
1 en Skrivelse af 2. November 1937 meddelte Ministeriet Universitetets
Rektor, at der underhaanden overfor Ministeriet var rejst
Sporgsmaal om en eventuel Oprettelse af et tysk Lektorat ved Kobenhavns
Universitet. Ministeriet havde derefter uofficielt forhandlet med
Udenrigsministeriet, og man var blevet enig om som Grundlag for
videre Forhandling med den tyske Regering at kunne opstille en Ordning,
hvorefter der blev ansat en tysk Lektor ved Kobenhavns Universitet,
adjungeret en af Universitetets Professorer, fortrinsvis en germansk
Filolog, med Ret til at afholde Forelæsninger indenfor det af
vedkommende Professor anviste Omraade og iovrigt med Undervisningspligt
i Samarbejde med den paagældende Professor, alt dog
under Forudsætning af, at Universitetet fik afgørende Indflydelse paa
Personvalget, samt at der fra tysk Side blev ydet et passende Tilskud
til Lektorens Aflonning.
1 en i Sagen afgiven Erklæring af 2. December 1937 udtalte det
filosofiske Fakultet, at det ansaa det for ønskeligt, at der blev ansat
en indfødt tysk Lektor, og Fakultetet sluttede sig til den foreslaaede
Ordning, dog at Fakultetet ønskede Lektoren adjungeret Universitetets
Professorer i Tysk. Efter at Fakultetets Erklæring var blevet
indsendt til Ministeriet med Rektors Tilslutning, meddelte Ministeriet
under 8. August 1938 Udenrigsministeriet, at der for Finansaaret
1938—39 vilde være et Beløb af 1500 Kr. til Disposition fra den
1. Oktober 1938 som dansk Tilskud til Aflonning af en tysk Lektor
ved Københavns Universitet, samt at der til samme Formaal paa Forslaget
til Finansloven for Finansaaret 1939—40 vilde blive søgt et
Beløb paa 3000 Kr. Ministeriet anmodede Udenrigsministeriet om at
lade denne Meddelelse gaa videre til det tyske Gesandtskab, idet man
herefter forventede til Besættelse af Lektoratet at modtage indstillet
fra tysk Side tre kvalificerede Personer, blandt hvilke Ministeriet
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 61
efter forud indhentet Erklæring fra Kobenhavns Universitet kunde
vælge een til Ansættelse som Lektor.
Der blev herefter fra tysk Side forelagt 4 Ansøgninger til den
paagældende Lektorpost. Efter at Sagen var blevet forelagt det lilosofiske
Fakultet, indstillede dette under 2. December 1938 i Tilslutning
til en af Professorerne, Dr. phil. L. L. Hammerich og Dr. phil. Carl
Roos afgiven Udtalelse om Ansøgerne Dr. phil. Giinther Jungbluth,
Koblenz, til Ansættelse i Lektoratet. Professorerne Hammerichs og
Roos' Udtalelse om Dr. Jungbluth var saalydende:
Dr. Giinther Jungbluth er fodt 1912 i Koln, gik i evangelisk
Folkeskole, blev Student 1931 i Koblenz, studerede derefter i Berlin,
Heidelberg, Koln og Miinchen tysk Filologi med særlig Vægt paa
middelalderlig Sprog og Litteratur; desuden studerede han Engelsk
og Nordisk o. a. Han blev »dr. phil.« 1937 i Heidelberg med en Dissertation
»Untersuchungen zu Heinrich von Veldeke«, har siden arbejdet
for Berliner Akademiets Tyske Kommissions Haandskriftarkiv og
anvendes som Recensent af ansete filologiske Tidsskrifter. Hans
Hovedarbejde, den ovennævnte Dissertation, er et særdeles dygtigt
og sikkert Arbejde med nye Synspunkter paa et ofte behandlet Omraade.
Dr. Jungbluth (der er vel anbefalet af Prof. emer. Dr. F. Panzer)
er i fortrinlig Grad kvalificeret til Posten.
'Efter at Fakultetets Erklæring var blevet indsendt til Ministeriet
med Konsistoriums Tilslutning, blev under 19. December 1938 Dr.
phil. Giinther Jungbluth beskikket som Lektor i Tysk ved Kobenhavns
Universitet fra den 1. Januar 1939 at regne, adjungeret Universitetets
Professorer i Tysk med Ret til at holde Forelæsninger indenfor
det ham af disse Professorer anviste Omraade og i ovrigt i Samarbejde
med disse.
Det danske Tilskud til Lektorens Aflønning, 3000 Kr. aarlig, blev
bevilget paa Finansloven under Universitetets Konto 4. a. Honorarer
til Lektorer m. ti. fra 1. Januar 1939 at regne, jfr. Rigsdagstidende
for 1938—39, Tillæg A., Sp. 1663—64 og 5745—46.
o. Lektor, Dr. phil. H. Bachs Afgang fra Universitetet og Cand.
mag. Peter Jørgensens Beskikkelse som Lektor i tysk Sprog.
(J. Nr. 100 a/39).
Lektor i tysk Sprog, Dr. phil. H. Bach blev fra 1. December 1938
ansat som Professor i Tysk ved Aarhus Universitet, Som Følge deraf
meddelte Ministeriet ham under 6. Februar 1939 Afsked fra Stillingen
som Lektor i tysk Sprog ved Kobenhavns Universitet fra den 31. December
1938 at regne.
62 Universitetets Aarbog 1938—39.
Den 19. December 1938 afgav Professorerne Dr. phil. L. L. Hammerich
og Dr. phil. Carl Roos folgende Indstilling til det lilosofiske
Fakultet:
Herved foreslaar vi, at det Lektorat i tysk Sprog, der bliver
ledigt til 1. Januar ved Udnævnelsen af Lektor, Dr. H. Bach til Professor
ved Aarhus Universitet, besættes med cand. mag. Peter Jørgensen
indtil 31. Marts 1941, d. v. s. indtil Udgangen af den lobende
Treaarsperiode. Cand. mag. Peter Jorgensen er afgjort den bedste af
dem, der kan komme i Betragtning, og han har ved sin videnskabelige
Produktion, sin Virksomhed som Undervisningsassistent og sin Deltagelse
i den nylig afholdte Konkurrence i Aarhus vist sig fortrinligt
kvalificeret til en Stilling af denne Art.
Den 14. Januar 1939 afgav det filosofiske Fakultet folgende Indstilling:
Ved Skrivelse af 7. ds. (J. Nr. 100 a/39) har Universitetets Rektor
kommuniceret Fakultetet Meddelelse om, at Lektor, Dr. phil. H. Bach
er udnævnt til Professor i Tysk ved Aarhus LIniversitet, og derhos
udbedt sig en Indstilling fra Fakultetet vedrorende Besættelsen af det
derved ledigblevne Lektorat i tysk Sprog ved Kobenhavns Universitet.
I den Anledning skal man herved meddele, at Fakultetet i Overensstemmelse
med vedlagte Forslag af 19. December 1938 fra den
tyske Faggruppe indstiller, at cand. mag. Peter Jorgensen beskikkes
som Lektor i tysk Sprog ved Kobenhavns Universitet fra 1. Januar
1939, fra hvilket Tidspunkt Lektor, Dr. H. Bach er fratraadt, indtil
31. Marts 1941, til hvilket Tidspunkt den lobende Funktionsperiode
udløber. Cand. mag. Peter Jorgensen er født 12. September 1899, har
bestaaet Skoleembedseksamen i Tysk som Hovedfag og Dansk og
Engelsk som Bifag i Eksamensterminen Sommeren 1927 med 1. Karakter
(73/16) og har siden Efteraarssemestret 1931 fungeret som Undervisningsassistent
i Tysk ved Københavns Universitet; angaaende hans
faglige Kvalifikationer skal man henvise dels til Faggruppens vedlagte
Erklæring, dels til Udtalelsen om ham i Indstillingen fra det til Bedømmelse
af Ansøgningerne om det ledige Professorat i Tysk ved Aarhus
Universitet nedsatte fagkyndige Udvalg1).
Fakultetet anmoder om, at Sagen maa nyde hurtig Fremme, saaledes
at den nye Lektor kan komme til at træde i Funktion fra det
kommende Foraarssemesters Begyndelse, og henstille, at hans Beskikkelse
kommer til at gælde fra 1. Januar d. A., da han maa paabegynde
Tilrettelæggelsen af Undervisningen allerede i indeværende Maaned.
Efter at Fakultetets Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet
med Konsistoriums Tilslutning, blev Cand. mag. Peter Jorgensen
under 8. Februar 1939 beskikket som Lektor i tysk Sprog ved Kobenhavns
Universitet for Tiden 1. Januar 1939—-31. Marts 1941.
1) Trykt i Aarhus Universitets Aarsbcretning for 1937—38, Side 61.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 63
p. Oprettelse af et Lektorat i Musikvidenskab og Mag. art.
Jens Peter Larsens Beskikkelse som Lektor.
(J. Nr. 202/39).
Som Led i den nedenfor Side 169 omtalte Udvidelse af Undervisningen
i Musik som Folge af Indretning af en Hovedfagseksamen i
Musik blev der paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende
for 1938—39, Tillæg A., Sp. 1663—66 optaget en Bevilling paa 2400
Kr. som 1. Del af en 3-aarig Bevilling paa 2400 Kr. aarlig til Honorering
af en Lektor i Musikvidenskab.
Linder 4. Marts 1939 tilskrev Professor i Musikvidenskab, Dr.
phil. Erik Abrahamsen det lilosofiske Fakultet saaledes:
Paa Finanslovsforslaget for 1939—40 findes optaget Forslag om
et Lektorat i Musikvidenskab. Linder Forudsætning af, at nævnte
Forslag vedtages, tillader jeg mig at anmode Fakultetet om, at Stillingen
som Lektor i Musikvidenskab besættes uden Opslag, og at
Fakultetet foreslaar Magister Jens Peter Larsen beskikket til den Post.
Magister J. P. Larsen er Magister i Musikvidenskab fra 1928. Han
har efter sin Konferens, foruden Olfentliggorelse af en Række fortrinlige
Tidsskriftsartikler i danske og udenlandske Tidsskrifter (Folkeviseproblemer,
Kirkesang, Handel, Weyse) især arbejdet med en stilkritisk
Undersogelse af Haydns Symfonier. Et Arbejde paa dette Omraade
(»Zur Echtheit und Chronologie der Sinfonien Joseph Haydns. 1. Quellenkritischer
Teil«) vil i Lobet af kort Tid blive indleveret til Fakultetet
til Forsvar for den filosofiske Doktorgrad. En Række Detailproblemer
indenfor Haydnforskningen har Magister Larsen allerede fremfort
i udenlandske Tidsskrifter og har her, ved sin sikre Metode og
sit udstrakte Kendskab til Kildematerialet, forlængst fastslaaet sit
Navn som et af de betydende indenfor den internationale Forskning
af den wienerklassiske Musik.
Siden sin Konferens 1928 har Magister Larsen fungeret som Undervisningsassistent
i Faget Musik ved Universitetet, Hans fremragende
videnskabelige Kvalifikation, i Forbindelse med hans gedigne musikermæssige
Uddannelse (Organist-Eksamen 1923), har gjort ham i særlig
Grad egnet til Universitetsundervisningen, i hvilken han ligeledes har
lagt udmærkede pædagogiske Evner for Dagen. Hans Undervisning
har været af stor Værdi for den musikteoretiske Uddannelse af Universitetets
Studerende. I hvor hoj Grad man har værdsat Magister Larsens
Virke ved Universitetet fremgaar bl. a. af hans Indvælgelse i de
Udvalg, der har beskæftiget sig med Tilrettelæggelsen af Faget Musiks
Omdannelse til Llovedfag. Magister Larsen er saaledes tilfulde inde i
Forudsætningerne for den fremtidige Undervisning i Faget, baade
som Hovedfag og Bifag.
Under Henvisning til Magister Larsens uomtvistelige videnskabelige
Evner, hans musikermæssige Kvalifikationer og hans ligesaa værdi64
Universitetets Aarbog 1938—39.
fulde pædagogiske Anlæg, der alt tilsammen i særlig Grad gør ham
egnet til at beklæde Stillingen som Lektor i Musikvidenskab ved Universitetet,
foreslaar jeg Fakultetet, at denne Stilling besættes med
Magister Larsen uden forudgaaende Opslag,
I Tilslutning til denne Udtalelse indstillede det filosofiske Fakultet
under 17. Marts 1939 Magister Larsen til Ansættelse i Lektoratet.
Efter at Fakultetets Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet
med Konsistoriums Tilslutning, blev Mag. art. Jens Peter Larsen
under 20. April 1939 beskikket som Lektor i Musikvidenskab ved
Københavns Universitet for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April
1939 at regne.
q. Professor, Dr. phil. C. Wesenberg-Lunds Afgang fra Universitetet,
Oprettelse af et ordinært Professorat i Ferskvandsbiologi
og Dr. phil. Kaj Bergs Udnævnelse til Professor.
(J. Nr. 309/37).
Under 23. Maj 1937 indgav ekstraordinær Professor i Ferskvandsbiologi,
Dr. phil. C. Wesenberg-Lund, som den 22. December 1937
fyldte 70 Aar, Ansøgning om Afsked med Pension paa Grund af Alder.
Den 2. Oktober 1937 fremsendte det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet Professor Wesenberg-Lunds Afskedsansøgning ledsaget
af følgende Udtalelse:
Da Professor Wesenberg-Lund er ekstraordinær Professor, bortfalder
hans Stilling ved hans Afgang, men da Fakultetet af Hensyn
til fortsat Undervisning og videnskabelig Forskning indenfor det Fag,
som Professor Wesenberg-Lund repræsenterer og af Hensyn til det
bestaaende ferskvands-biologiske Laboratorium maa ønske Professor
Wesenberg-Lunds Lærerpost opretholdt, har man under D. D. afgivet
til Universitetets Kurator det i Genpart vedlagte Forslag om Oprettelse
af et ordinært Professorat i Ferskvandsbiologi paa Normeringsløven
for 1938—39.
Under Henvisning hertil skal Fakultetet indstille, at der forst
bevilges Professor Wesenberg-Lund Afsked fra det Tidspunkt, paa
hvilket en Efterfølger til ham er udnævnt i det Embede, som forventes
oprettet til Erstatning for det ekstraordinære Professorat.
Fakultetets ovennævnte Forslag af 2. Oktober 1937 om Oprettelse
af et ordinært Professorat i Ferskvandsbiologi var saalydende:
Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet tillader sig herved
at ansøge om, at der maa blive normeret en Stilling som ordinær
Professor i Ferskvandsbiologi ved Universitetet paa Normeringsloven
G5
for 1938—39 samt, at Professor Wesenberg-Lund, der har indgivet
Ansøgning om Afsked fra Udgangen af December Maaned i indeværende
Aar, idet han i nævnte Maaned fylder 70, maa blive anmodet
om at fungere, indtil nævnte Embede kan blive oprettet og besat.
Til Begrundelse skal Fakultetet tillade sig at fremfore folgende:
Professor Wesenberg-Lunds Professorat er ekstraordinært, men den
Institution, Universitetets ferskvandsbiologiske Laboratorium, som
han bestyrer, er en fast Institution, ved hvilken der meddeles obligatorisk
Undervisning og er normeret en fast videnskabelig Assistent.
Alene dette bor efter Fakultetets Mening medfore, at Faget fortsat
maa repræsenteres ved en Universitetslærer, som tillige er Bestyrer
af Institutionen. Men hertil kommer, at Fakultetet maa anse det for
at være af overordentlig stor Værdi for Universitetet, at det videnskabelige
Arbejde indenfor Limnologien, som er udfort paa Institutionen,
og som har været af stor Betydning, maa kunne blive fortsat,
saaledes at de værdifulde Traditioner, der her er skabt, maa kunne
blive fort videre. Man maa fra Fakultetets Side mene, at en Institution,
fra hvilken der i Aarenes Lob er udgaaet en saa betydelig Række
videnskabelige Arbejder, bor bevares i saa vid Udstrækning som muligt
som hidtil, og at det under Hensyn til den internationale videnskabelige
Position, som Institutionen har, maa være af Betydning, at den bestyres
af en ordinær Professor.
Som det vil være bekendt, ejer Carlsbergfondet den i Hillerød
beliggende Bygning, hvorfra Undersøgelserne og Undervisningen i de
sidste 7 Aar er udført. Bygningen købtes i 1930 øg indrettedes af Fondet
til et fuldt møderne ferskvands-biologisk Laboratorium. Universitetet
betaler Leje af det. Det vilde være unaturligt ikke her at fremhæve,
at Forholdet til Carlsbergfondet har været en meget vigtig
Førudsætning før hele den Virksomhed, Professor Wesenberg-Lund
har udfoldet, og meget bidraget til Institutionens videnskabelige Ry.
Hertil kommer endvidere den undervisningsmæssige Betydning,
som Ferskvandsbiologien har. Allerede ved Oprettelsen af det ekstraordinære
Professorat i 1922 blev dette stærkt fremhævet, og de Kursus
øg Ekskursioner, søm Professor Wesenberg-Lund har afholdt, har
været af meget stor Betydning for Universitetets Undervisning paa
dette Omraade. Det maa i denne Forbindelse navnlig fremhæves, at
Ferskvandsbiologien kan faa en særlig Betydning ved Undervisningen
i Skolerne, fordi der saa at sige ikke findes nøgen Skole i Danmark,
i hvis Nærhed der ikke findes en Sø, et Vandløb eller en Mose, saaledes
at disse Omraaders Fauna er særlig let tilgængelig øg derfor
særlig egnet søm Objekt for de Adjunkter og Lektører, søm ønsker
at drive en biologisk præget Undervisning. Der foreligger yderligere
det, at der ved den nye Studieordning nu atter skal være Speciale, og
man tør forvente, at ikke faa cand. mag.er netop af ovennævnte
Grund vil vælge Speciale indenfor Ferskvandsbiologien. I Betragtning
af de overordentlig støre baade undervisningsmæssige og administra-
Universitetets Aarbog. 9
66 Universitetets Aarbog 1938—39.
tive Pligter, som paahviler Professoren i Zoologi, vil det være af megen
Betydning, saafremt der findes en særlig Lærerpost, der kan paatage
sig saavel saadanne Specialestuderendes Undervisning som Eksamination.
Men ikke alene for de Studerende, der har særlige Interesser og
derfor Speciale indenfor Ferskvandsbiologien, men overhovedet for
alle Studerende indenfor Faggruppen, vil det, af Hensyn til Fagets
Betydning i Skoleundervisningen, være værdifuldt, saafremt der kan
gives dem nogen Undervisning, og dette vil efter de nylig vedtagne
Studieplaner paa passende Maade kunne ske til Eksamens 2. Del, der
netop forudsætter saadan Undervisning i almindelig Zoologi.
Idet man henviser til ovenstaaende, skal man, dels under Hensyntagen
til Institutionens videnskabelige Betydning, dels under Hensyntagen
til Fagets undervisningsmæssige Værdi andrage om, at der maa
blive normeret et ordinært Professorat i Ferskvandsbiologi.
Under 20. December 1937 fremsendte Universitetets Bektor Professor
Wesenberg-Lunds Afskedsansøgning og Fakultetets Indstilling
om hans foreløbige Forbliven i Embedet til Ministeriet og udtalte
samtidig bl. a. følgende:
Under Hensyn til de særlige Forhold, som er til Stede, og som er
nærmere berørt i Fakultetets Skrivelse, nemlig at Carlsbergfondet
ejer den Bygning, hvori det ferskvandsbiologiske Laboratorium er
installeret i Hillerod, øg har udlejet denne til Staten samt giver et
aarligt Tilskud til Laboratoriets Drift, — en Ordning, der er nøje
knyttet til, at Professor Wesenberg-Lund er Laboratoriets Leder
vil det være nødvendigt, at der optages Forhandlinger med Carlsbergfondet
om den fremtidige Ordning, naar Professor Wesenberg-Lund
ikke længere er Laboratoriets Leder, idet Professoren i Ferskvandsbiologi
nødvendigvis maa have et Laboratorium til sin Baadighed.
Disse Forhandlinger er allerede indledet, men har ikke kunnet tilendebringes,
inden Forslag til Normeringsloven for 1938—39 skulde afgives
til Ministeriet, ligesom det vil kunne forudses, at Forhandlingerne
vil vare nøgen Tid endnu, saaledes at Forslag formentlig først kan
fremsættes til Normeringsloven for 1939—40. Under disse Forhold
finder baade Fakultetet øg Konsistorium det ønskeligt, øm Professor
Wesenberg-Lund kunde fortsætte søm Professor i Faget og Leder af
Laboratoriet ca. eet Aar endnu, d. v. s. indtil 1. April 1939, og han
har i den vedlagte Skrivelse af 19. ds. erklæret'sig villig dertil.
1 Henhold hertil skal man ved Fremsendelse af denne Sag indstille,
at Professor Wesenberg-Lunds Afskedsansøgning stilles i Bero
indtil videre, foreløbig indtil 1. April 1939.
Under 18. Januar 1938 bifaldt Ministeriet, at Professor Wesenberg-
Lunds Afskedigelse blev udskudt indtil 31. Marts 1939 under
Hensyn til de Forhandlinger, som var blevet optaget med Carlsbergfondet
som Ejer af det ferskvandsbiologiske Laboratoriums Bygning
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 67
i Hillerød, vedrørende den Ordning, der vilde være at træffe efter
Professor Wesenberg-Lunds Afgang. Om disse Forhandlinger, som
resulterede i Laboratoriets Overdragelse til Staten, er givet Meddelelse
nedenfor Side 231.
Efter at Fakultetets Indstilling af 2. Oktober 1937 om Oprettelse
af et ordinært Professorat i Ferskvandsbiologi var blevet indsendt til
Ministeriet med Rektors og Kurators Tilslutning, blev Professoratet
oprettet paa Normeringsloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for
1938—39, Tillæg A., Sp. 4571.
Efter Indstilling af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet
og Universitetets Rektor blev Embedet opslaaet ledig, og under
28. Marts 1939 blev den eneste indkomne Ansøgning, nemlig fra fast
videnskabelig Assistent ved Universitetets ferskvandsbiologiske Laboratorium,
Dr. phil. Kaj Berg af Ministeriet tilstillet Universitetet til
Erklæring.
Til at bedomme den indkomne Ansøgning nedsatte Fakultetet i
Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 et Udvalg, bestaaende
af Professorerne, Dr. phil. C. Wesenberg-Lund, Dr. phil. C. M. Steenberg
og Dr. phil. R. Spårck. Dette Udvalg afgav under 13. April 1939
følgende Indstilling til Fakultetet:
Dr. phil. Kaj Berg har en grundig Uddannelse som Ferskvandsbiolog,
idet han — foruden at have haft et ferskvandsbiologisk Speciale
til sin Embedseksamen — i ca. 14 Aar har virket som Assistent ved
Universitetets ferskvandsbiologiske Laboratorium, hvor han dels har
haft Lejlighed til at folge den der foregaaende videnskabelige Virksomhed,
dels haft rig Lejlighed til gennem Ekskursioner at lære den
danske Ferskvandsfauna at kende. Denne Uddannelse er suppleret
gennem en lang Række Besøg paa svenske og mellemeuropæiske ferskvandsbiologiske
Instituter. Dr. Berg har endvidere igennem den ovennævnte
Aarrække bistaaet ved Kursus og Ekskursioner for de Studerende,
ligesom han under Kursuset har holdt Forelæsninger over
visse Dyregrupper. Han har saaledes ogsaa derigennem erhvervet
nogen Undervisningsfærdighed.
Dr. Berg, der i 1928 erhvervede Universitetets Guldmedaille og
i 1931 den hlosofiske Doktorgrad, har offentliggjort 14 videnskabelige
Arbejder, hvoraf 2 i Samarbejde med andre. Desuden har han skrevet
en halv Snes Artikler af mere refererende Art. De ovennævnte 14 Afhandlinger
kan deles i tre Grupper. En Del er af faunistisk-biologisk
Karakter. Hertil horer hans i 1929 offentliggjorte Oversigt over de
danske Cladocerer (Guldmedaillearbejdet), hvori dels er omtalt en
Del for den danske Fauna nye Arter (fundet af Forfatteren selv), dels
publiceres en Del nye Iagttagelser over Udbredelse, Bygningsforhold,
Variation m. m. Senere har han i 1933 yderligere beskrevet Hannen
af en Cladocer-Art, Macrothrix hirsuticornis, ligeledes fundet af Forfatteren
her i Landet. Den ovennævnte Afhandling fra 1929 udgør et
68 Universitetets Aarbog 1938—39.
Forarbejde for Doktordisputatsen fra 1931, der danner en Overgang
mellem de faunistisk-biologiske og seksual-biologiske Arbejder. I dette
Arbejde er Slægten Daphnia gjort til Genstand for særligt Studium,
dels i Henseende til Antal og Overvintringsforhold, dels i Henseende
til Variationer efter Tid og Lokalitet, Seksualperiodernes Beliggenhed
etc. Han har i dette Arbejde paavist en sydlig Arts Forekomst i Danmark
og ydet nye Bidrag til dens Biologi. Endelig har Dr. Berg i
denne Afhandling ydet et betydeligt Bidrag til Daphnia-Arternes
Seksualbiologi, idet han paaviser, at Overgangen fra Parthenogenese
til Gamogenese er betinget af ugunstige ydre Kaar (Depressionshypotesen),
i Modsætning til den ældre Weismann'ske Hypotese. Dette
Problem har han yderligere uddybet i nogle senere Arbejder, navnlig
i et Par fra 1932 og 1936, hvori han dels paaviser, at en Tidsfaktor
er uden Betydning som konsbestemmende, dels ved gennemførte Vejninger
af parthenogenetiske og gamogenetiske Hunner støtter den
ovenfor omtalte Depressionshypotese. Til Belysning af den Betydning,
man kan tillægge Dr. Bergs Arbejder paa dette Omraade, kan fremføres,
at han er blevet opfordret til at skrive en sammenfattende
Oversigt i Biologicai Reviews. Den tredie Gruppe af Dr. Bergs Arbejder
er endelig de økologiske. Disse falder igen i to Grupper, nemlig
to, der omhandler Planktonfaunaen, og et, der behandler Bundfaunaen.
Et fjerde danner en Overgang. 1 1929 har han i et Arbejde, hvis
botaniske Del er udført af Gunnar Nygaard, undersøgt Zooplanktonet,
specielt Crustaceerne i Relation til Phytoplanktonet, ligesom han har
udfort Iagttagelser over Planktoncrustaceernes Forhold til Lys. I et
senere Arbejde (sammen med Aug. Krogh) har han gennem Førbrændingsanalyser
paavist Sammenhæng mellem Zooplanktonets maksimale
Optræden og Phytoplanktonets Indhold af Kulhydrat og Protein.
I et Arbejde fra 1937 om de danske Arter af Myggeslægten Chaøborus
har han — foruden nærmere at paavise hvilke Arter, der forekommer
i de forskellige ferske Vande — ydet Bidrag til Forstaaelse
af Chaoboruslarvernes Døgnvandringer og disses Relation til Lyset.
Endelig har han i et større Arbejde fra 1938 — vel nok det mest omfattende
og betydelige i hans Produktion — behandlet Esrømsøens
Bundfauna, saavel dens Kvantitet pr. Arealenhed som de forskellige
typiske Formers bathymetriske Forekomst, Periodicitet og Migration,
alt sat i Forhold til de økologiske Faktorer, der ligeledes beskrives
grundigt. Dette Arbejde er en af de betydeligere Fremstillinger af
denne Art af en Indsøs Bundfauna.
Medundertegnede Wesenberg-Lund, der gennem det daglige Samarbejde
med Dr. Berg i næsten 14 Aar har et meget indgaaende
Kendskab til ham og hans Arbejdsmaade, vil gerne tilføje følgende:
»Særlig i de 4—5 sidste Aar har Dr. Berg, med en enestaaende Flid,
sat sig ind i vidt forskellige Omraader af Limnologien. Gennem talrige
Ekskursioner har han skaffet sig et første Haands Kendskab til
store Dele af den lavere Ferskvandsfauna og paa førskellige OmraaLærere
og andre videnskabelige Tjenestemænd. 69
der gennem eksperimentelle Studier fort Undersøgelserne videre i
Laboratoriet. Han har sat sig grundigt ind i Ferskvandets kemiske
og fysiske Forhold. Ganske særlig hans sidste store Arbejde over
Esromsø viser hans betydelige Alsidighed og tillige, at han er en fortræffelig
Tegner. Hans Arbejder fra de sidste Aar viser en ikke helt
almindelig Evne til at kombinere Resultaterne af de fysisk-kemiske
Undersøgelser med de gennem de biologiske Studier indvundne Resultater
over Dyrernes Liv og til at forbinde Studierne i Naturen med
eksperimentelle Undersøgelser i Laboratoriet. Under Udarbejdelsen
af hans Arbejder har jeg haft Lejlighed til at lære hans store Grundighed,
ualmindelige Flid og betydelige Concentrationsevne nøje at kende.
Han havde i December knapt faaet sin store Esromundersøgelse fra
Haanden, for han paabegyndte dels et insektbioløgisk Arbejde, dels
Studier over Susaaens fysisk-kemiske Forhold og dens Rundfauna.
Som den, der har paabegyndt de Ferskvandsbiologiske Undersøgelser
herhjemme, tillader jeg mig, ganske særlig fordi han er Eneansøger,
at anmode om at maatte udtale, at jeg næppe kunde ønske mig nogen
anden til at føre disse Undersøgelser videre end Dr. Kaj Rerg«.
Dr. Rergs Produktion behandler saaledes ret forskellige Sider af
Limnologien; den er ganske overvejende baseret paa Iagttagelser og
Indsamlinger i Naturen, alle udført af Forfatteren selv, men i liere
Tilfælde er dette Materiale yderligere udbygget gennem Forsøg og
Arbejde i Laboratoriet. Den viser saaledes Forfatterens alsidige Reherskelse
af Ferskvandsbiologien. Under Hensyn til hans vita ante acta
og hans ovenfor gennemgaaede videnskabelige Produktion tager vi
ikke i Retænkning at udtale, at vi anser Ansøgeren for kvalificeret
til Embedet som Professor i Ferskvandsbiologi.
Efter at denne Indstilling var blevet enstemmigt tiltraadt af
Fakultetet og indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning,
blev der ved kgl. Resolution af 26. April 1939 meddelt Professor
Wesenberg-Lund Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder med
Pension fra den 30. April 1939 at regne, og ved kgl. Resolution af
12. Maj 1939 blev Dr. phil. Kaj Rerg udnævnt til Professor i Ferskvandsbiologi
ved Københavns Universitet fra den 1. Maj 1939 at regne.
r. Professor Dr. phil. M. Vahls Afgang fra Universitetet og Lektor
Dr. phil. Niels Nielsens Udnævnelse til Professor i Geografi.
(J. Nr. 234/38).
Under 30. Januar 1939 blev der meddelt Professor i Geografi,
Dr. phil. M. Vahl Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder med
Pension fra den 31. August 1939 at regne.
Efter at det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet den
25. April 1938 havde fremsendt Professor Vahls Afskedsansøgning,
70 Universitetets Aarbog 1938—39.
tilskrev Fakultetet den 11. Oktober 1938 Universitetets Rektor
saaledes:
I Henhold lil vedlagte af Professorerne Dr. M. Vahl og Dr. G. Hatt
fremsatte Forslag, der er tiltraadt af samtlige Medlemmer af det matematisk-
naturvidenskabelige Fakultet, skal Fakultetet foreslaa, at det
ordinære Professorat i Geografi, der bliver ledigt ved Professor Vahls
Afgang den 31. August 1939, besættes ved Kaldelse af Lektor, Dr.
phil. Niels Nielsen.
Professorerne Vahls og Hatts Forslag var saalydende:
Vi undertegnede tillader os herved at foreslaa, at Dr. phil. Niels
Nielsen kaldes til det ordinære Professorat i Geografi, som bliver ledigt
ved Professor Martin Vahls Afgang 31. August 1939.
Niels Nielsen begyndte sin selvstændige videnskabelige Forskning
med sine Studier over Jernudvindingen i Jylland, der skaffede ham
Doktorgraden. De gennem dette Arbejde vundne Erfaringer gjorde
han siden frugtbare ved sine Undersøgelser over Nordboernes Jernudvinding
paa Island og Gronland. Men efterhaanden kom hans Arbejde
til at ligge indenfor Geografiens fysiske Discipliner og særlig
Geomorfologien.
Indenfor to geografiske Omraader, Island og den jydske Vestkyst,
studerer Niels Nielsen de geomorfologiske Kræfter og Processer. Begge
Steder har hans Forskning allerede givet Resultater af vidtrækkende
Betydning og har vundet stor Anerkendelse i den videnskabelige Verden.
Vi skal blot minde om, at hans Ekspeditioner til Vatnajokul har
ydet væsentlige Bidrag til Opfattelsen af Vulkanismens Natur, og at
hans Studier over Palagonitformationen har kastet Lys over en af de
vigtigste islandske Bjergarters Oprindelse og bidraget væsentlig til
Opklaringen af Islands Tilblivelse.
Sine Iagttagelser over Sandflugt og Klitdannelse begyndte han i
Central-Islands Orkener, men forlagde dem siden til Jyllands Vestkyst,
især til Halvøen Skallingen, som han har gjort til et Centrum
for Studiet af Naturforholdene i Klit, Marsk, Vade og Sandstrand.
De af Dr. Niels Nielsen udarbejdede Metoder til eksakt Maaling af
Sedimentationen har vundet international Anerkendelse og bliver nu
anvendt i liere Lande ved Nordsøens Kyster. Til Dr. Niels Nielsens
bedste Egenskaber horer hans Evne til at samle yngre Forskere om
frugtbare Opgaver. Den Række af Doktordisputatser af zoologisk,
botanisk og kulturgeografisk Art, som er udilaet fra Skalling-Laboratoriet,
vidner stærkt øm Dr. Nielsens Evner søm Leder øg Organisator
af videnskabeligt Arbejde.
Vi kan ikke her komme ind paa Detailler i Dr. Nielsens videnskabelige
Virksomhed, men vedlægger en Liste øver hans videnskabelige
Publikationer.
Sin videnskabelige Uddannelse har Dr. Niels Nielsen suppleret
ved Studierejser i Frankrig, Schweiz, Balkanhalvøen, Tyskland, Hol71
land og England samt skandinaviske Lande. Han har efter Indbydelse
holdt Forelæsninger ved følgende fremmede Universiteter og Institutter:
La Sorbonne i Paris, Universitetet i Oslo, Universitetet i Leningrad,
Åbo Akademi, Reykjavik Universitet, de geografiske Institutter i Cambridge,
Gøteborg og Stockholm, og har desuden forelæst i følgende
Selskaber: Deutsche geologische Gesellschaft i Berlin, Gesellschaft flir
Erdkunde, Berlin, Royal Geographical Society, London, Sydsvenska
Geografiska Sållskapet, Svenska Sallskapet for Antropologi øch Geografi,
det norske geografiske Selskab, Geografiska Sallskapet i Finland
og det russiske geografiske Selskab i Leningrad.
I de senere Aar har Dr. Niels Nielsen ledet liere Ekskursioner for
fremmede i Danmark med Deltagere fra Institutioner i Lund, Stockholm,
Uppsala, Gøteborg, Oslo, Berlin, Greifswald, Tiibingen, Amsterdam,
Utrecht, Cambridge, Manchester, Liverpool, Bristol, Dublin og
St. Andrews m. 11.
Sine administrative Evner har Dr. Niels Nielsen haft Brug for
som Sekretær i Geografisk Selskab, Redaktor af Geografisk Tidsskrift,
Kulturgeografiske Skrifter, Meddelelser fra Skalling-Laboratoriet. Desuden
er han Medudgiver af Geoløgie der Meere und Binnengewåsser.
Endelig bor det nævnes, at Dr. Niels Nielsen har virket som
Privatdøcent ved Københavns Universitet i en Aarrække.
Vi finder det i høj Grad ønskeligt for Geografiens Fremtid herhjemme,
at Professor Vahls Efterfølger bliver en Repræsentant før
Geografiens naturvidenskabelige Side. Fagets humanistiske Side er
repræsenteret ved Professor Hatt, som ønsker at fastholde sit Professorat
i Kulturgeografi, men som i Erkendelse af den naturvidenskabelige
Geografis primære Betydning lægger meget stor Vægt paa, at det
ordinære Professorat i Geografi tilfalder en Forsker, hvis Hovedinteresse
ligger indenfor de naturvidenskabelige Discipliner. Ud fra
de her anførte Betragtninger tager vi ikke i Betænkning at udtale,
at Dr. Niels Nielsen saa afgjort er alle andre, der eventuelt kunde
komme i Betragtning, overlegen, at en nærmere Granskning af hans
Kvalifikationer i Forhold til andres kan anses for overflødig, og vi
foreslaar derfor, at det fra 1. September 1939 ledige Professorat besættes
ved Kaldelse af Dr. Niels Nielsen.
Efter at Fakultetets Indstilling var blevet tiltraadt af Konsistorium
og indsendt til Ministeriet, blev Lektor, Dr. phil. Niels Nielsen
ved kgl. Resolution af 22. Marts 1939 udnævnt til Professor i Geografi
ved Københavns Universitet fra den 1. September 1939 at regne.