Første Afsnit.
Universitetet og Kommunitetet.
I. Bestyrelse.
a. Beretning for Aaret 1938—39.
Den akademiske Lærerforsamling har i 1938—39 holdt eet Mode,
nemlig den 13. Oktober 1938 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor,
2) Valg af Universitetets Rektor for Universitetsaarene 1938—39
og 1939—40, 3) Valg af Universitetets Prorektor for Universitetsaaret
1938—39, 4) Valg af Lærerforsamlingens Protokolforer for Universitetsaaret
1938—39, 5) Valg af 5 Medlemmer til Folkeuniversitetsndvalget,
6) Valg af et Medlem til Dansk Studiefonds Repræsentantskab for
Tiden 1. Januar 1938—31. December 1940, 7) Valg af Restyrelsesmedlemmer
fra Universitetet til Centralforeningen af Lærere ved de
hojere Læreanstalter, 8) Foreløbig Rehandling af det i Universitetskommissionens
3. Betænkning rejste Sporgsmaal om Omformning af
den i kgl. Anordning af 11. April 1927 § 2 angivne Undervisning i
filosofisk Propaideutik.
Til Rektor for Universitetsaarene 1938—39 og 1939—40 genvalgte
den akademiske Lærerforsamling 13. Oktober 1938 Professor, Dr. med.
C. E. Bloch.
Til Prorektor for Universitetsaaret 1938—39 valgte den akademiske
Lærerforsamling 13. Oktober 1938 Professor, Dr. jur. Poul Andersen.
Til Protokolforer for den akademiske Lærerforsamling for Universitetsaaret
1938—39 valgtes 13. Oktober 1938 Docent, Dr. theol. Flemming
Hvidberg.
Dekanerne i Universitetsaaret 1938—39 har været: Docent, fra
1. April 1939 Professor Lorenz Bergmann ved det teologiske. Professor,
Dr. jur. Alf Ross ved det rets- og statsvidenskabelige. Professor,
Dr. med. Henning Ronne ved det lægevidenskabelige. Professor Jorgen
Jørgensen ved det filosofiske øg Professor, Dr. phil. Emanuel
Hansen ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Det rets- øg statsvidenskabelige Fakultet valgte Professor Hans
Cl. Nybølle til Førmand for den statsvidenskabelige Faggruppe.
Universitetets Aarbog. 1
9
Medlemmer af Fakulteternes staaende Forretningsudvalg har i Uiiiversitetsaaret
1938—39 foruden Dekanerne været, i det teologiske Fakultet:
Professorerne, Dr. theol. Fr. Torm og Dr. theol. N. M. Plum,
i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet: Professorerne Poul Johs.
Jorgensen og Hans Cl. Nybølle, i det lægevidenskabelige Fakultet:
Professorerne Dr. med. C. E. Bloch og Dr. med. Knud Sand, i det
filosofiske Fakultet: Professorerne, Dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen
og Dr. phil. Poul Tuxen, i det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet:
Professorerne O. B. Bøggild og Dr. phil. N. E. Nørlund.
Medlemmer af Fakulteternes Legatudvalg har i Universitetsaaret
1938—39 været, i det teologiske Fakultet: Professorerne, Dr. theol.
Fr. Torm, Dr. theol. Jens Nørregaard og Docent, fra 1. April 1939
Professor Lorenz Bergmann, i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet:
Professorerne Poul Johs. Jørgensen, Dr. jur. O. A. Borum øg Dr.
pølit. F. Zeuthen, i det lægevidenskabelige Fakultet: Professorerne,
Dr. med. S. Kjærgaard, Dr. med. E. Lundsgaard og Dr. med. Henning
Rønne, i det filosofiske Fakultet: Professorerne, Dr. phil. L. L. Hammerich,
Dr. phil. Viggo Brondal og Dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen med
Professor, Dr. phil. C. A. Bodelsen som Suppleant, i det matematisknaturvidenskabelige
Fakultet: Professorerne, Dr. phil. Einar Billmann,
Dr. phil. H. M. Hansen og Dr. phil. Knud Jessen.
Til Medlemmer af Folkeuniversitetsudvalget genvalgte den akademiske
Lærerforsamling 13. Oktober 1938 Professorerne, Dr. theol. Holger
Mosbech, Dr. phil. Rich. Ege, Dr. phil. Viggo Brondal og Dr. phil.
M. Vahl samt nyvalgte Professor Jens Warming.
Til Bestyrelsesmedlemmer fra Universitetet til Centralforeningen
af Lærere ved de hojere Læreanstalter genvalgte den akademiske Lærerførsamling
13. Oktober 1938 Professorerne, Dr. theol. Jens Nørregaard,
Dr. phil. H. M. Hansen, Docent, fra 1. April 1939 Professor, Dr. phil.
C. Elling samt nyvalgte Professor, Dr. jur. Poul Andersen.
Til Medlem af Dansk Studiefonds Repræsentantskab genvalgte den
akademiske Lærerforsamling 13. Oktober 1938 Professor, Dr. phil.
C. A. Bodelsen for Tiden 1. Januar 1938—31. December 1940.
Til Medlemmer af Dansk-Islandsk Forhunds fonds Bestyrelse genvalgte
Konsistorium 14. December 1938 Professorerne, Dr. phil. Erik
Arup, Dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen og Dr. med. S. Kjærgaard før
Tiden 1. December 1938—30. November 1942.
Rektor, Professor, Dr. med, C. E. Bloch indtraadte 4. August 1939
i Præsidiet for en Landsindsamling til en samlet Folkegave til Kongen
paa hans 70-Aars Fødselsdag den 26. September 1940.
Docent, fra 1. April 1939 Professor, Dr. phil. C. Elling indtraadte
efter Ministeriets Anmodning i et af Ministeriet under 26. November
1938 nedsat Udvalg til en alsidig Undersøgelse af Spørgsmaalet om
Afhjælpning af Pladsmangelen paa Statens Museum for Kunst, særlig
for saa vidt angik Statens Skulptursamlinger og Afstøbningssamlingen
(J. Nr. 348/38).
Bestyrelse. 3
b. 3. Del af Betænkning fra Universitetskommissionen af 1935.
(J. Nr. 339/34).
Den 27. Juli 1938 tilstillede Undervisningsministeriet Universitetets
Rektor Eksemplarer af 3. Del af Betænkning fra Universitetskommissionen
af 1935. I Kommissionens Sammensætning var der siden
Afgivelsen af 2. Del af Betænkningen (jfr. Universitetets Aarbog for
1937—38, Side 3) ingen Forandring sket. 3. Del af Betænkningen indeholdt
Kommissionens Overvejelser i Spørgsmaalet om Ønskeligheden
af at indføre Foranstaltninger til Begrænsning i Adgangen til Eksamensstudier
ved Københavns Universitet. Som Grundlag for Kommissionens
Overvejelser i dette Sporgsmaal forelaa: a. Betænkning
afgivet 19. Juni 1933 af et af Konsistorium den 1. Juni 1932 nedsat
Udvalg til at fremskaffe de nødvendige Oplysninger til Afgørelse af
Spørgsmaalet om Begrænsning af Tilgangen til Eksamensstudierne ved
Universitetet (aftrykt i Universitetets Aarbog for 1934—35, Side 3—
22). b. En af Undervisningsinspektøren for Gymnasieskolerne, Dr.
phil. A. Højberg Christensen under 25. September 1934 afgivne Erklæring
om Universitetsudvalgets Betænkning, c. En af Studenterraadet
til Kommissionen indsendt Betænkning i Spørgsmaalet.
Disse tre Aktstykker aftryktes som Bilag til Kommissionsbetænkningen
og refereredes indledningsvis i denne. I Undervisningsinspektør,
Dr. Højberg Christensens Erklæring af 25. September 1934 udtaltes
efter et Referat af Betænkningen fra Universitetsudvalget af
1. Juni 1932 følgende:
Til Betænkningen skal jeg knytte følgende Bemærkninger:
1. Det maa meget beklages, at Udvalget ikke har foretaget en
nærmere Undersøgelse af Aarsagerne til de iøjnefaldende Forskelle
mellem Fakulteterne med Hensyn til Studietidens Længde etc., fordi
en saadan Undersøgelse sikkert vilde have frembudt adskilligt af
Interesse.
Der savnes først og fremmest en Redegørelse for, hvorledes man
er kommet til disse Tal, I Betænkningen bemærkes om Tallene for
den gennemsnitlige Studietid kun dette: »For den gennemsnitlige
Studietid faas iøvrigt efter Erfaringerne (fremhævet af mig) følgende
Tal«. Da i Diskussionen om Betænkningen i Gymnasieskolernes Lærerforening
i Oktober 1933 Tallet for det fdosofiske Fakultet blev betvivlet,
oplyste Professor Hammerich, der var Medlem af Universitetsudvalget,
at Tallet 9,9 Aar var stærkt misvisende. Den regelmæssige
Studietid i den undersøgte Periode var i Virkeligheden 7^4 Aar. Siden
da (efter 1924) er den regelmæssige Studietid 5% Aar (se Beretningen
om Oktobermødet 1933 Side 100 f). Dette vil med andre Ord sige, at
Forholdene under det filosofiske Fakultet siden 1924 i saa Henseende
ikke giver Anledning til Kritik, ja Fakultetet har endog — støttet af
4 Universitetets Aarbog 1938—39.
Skolen —- nu faaet gennemført en Omordning af Skoleembedseksamen,
der forlænger Studietiden. Det er derfor berettiget at spørge, om de
andre Tal for Studietidens Længde er blevet til paa samme Maade
som Tallene for det fdosofiske Fakultet — nemlig saaledes, at man har
taget alle med, om det saa har taget 20 Aar at faa Embedseksamen
eller Studentereksamen — eller ikke. Tillige vilde det have været af
Interesse at se en nøjere Undersøgelse af mulige Variationer af disse
Tal gennem Aarene i Relation til Ændringer af Studieordningen og
Eksamensordningen, saaledes som det paaviseligt har været Tilfældet
inden for det fdosofiske Fakultet efter den i 1924 stedfundne Ændring
af Skoleembedseksamen. En saadan Undersøgelse er føretaget af Polyteknisk
Læreanstalt (se Beretning om Den polytekniske Læreanstalt
i Undervisningsaaret fra 1. August til 31. Juli 1932 Side 33 ff), hvor
Forholdene gennem de sidste 25 Aar er nogenlunde konstante, idet
gennem Aarene omkring 65 pCt. af de indtegnede Studerende har
naaet at gennemføre Studiet, en Kvotient, søm Læreanstaltens Direktør
betegner som forbavsende høj.
Da man næppe uden nærmere Paavisning kan gaa ud fra, at de
Studerende under de Fakulteter, hvor Studietiden er længst og den
spildte Tid er størst, er af tilsvarende ringere Kvalitet end ved de
andre Fakulteter, maa man — Tallenes Rigtighed forudsat — formentlig
søge Forklaringen i Forholdene ved Universitetet under selve
Studierne. Selv øm Udvalgets egentlige Opgave har været at undersøge
Spørgsmaalet øm Begrænsning af Tilgangen til Eksamensstudierne
ved Universitetet, raaatte dog en nøjere Paavisning af Aarsagerne til
de paafaldende Forskelle mellem Fakulteterne have været af største
Interesse til Belysning af hele Spørgsmaalet, og Udvalget maatte
antages at besidde ganske særlig Sagkundskab i dette Spørgsmaal. Det
vilde saaledes have været interessant at se en Udredning af de forskellige
Faktorer, der her kan formødes at spille ind: Pladsforholdene
(Forholdet mellem Antallet af Studerende øg Antallet af Professorer
og Undervisningsassistenter), Studieordningen i det hele (Manuduktion.
Undervisningsassistenter), den gældende Eksamenspraksis etc.
etc. En Parallelisering med Forholdene ved den polytekniske Læreanstalt
vilde ogsaa have været af Interesse. Det er muligt, at en saadan
Undersøgelse kunde have resulteret i Forslag til Ændringer i gældende
Praksis til Forbedring af Forholdene.
2. Udvalgets Konstatering af den gøde Korrelation mellem Artiumskaraktererne
og Resultaterne ved Universitetets Eksaminer kan
kun hilses med Glæde af Gymnasieskolen. Dette Resultat forekommer
dog ingenlunde overraskende. Men jeg vilde dog ikke uden de allerstørste
Betænkeligheder kunne anbefale den foreslaaede Fastsættelse
af en Minimumskvøtient søm adgangsbetingende. Udvalget bemærker
selv (Side 3), at Karaktererne ved Studentereksamen i de fleste Tilfælde
vilde være erhvervet paa et Alderstrin, hvor den paagældende
ikke kan siges at have gennemløbet hele sin Opvæksts Udvikling. Selv
Bestyrelse.
om man ved Indførelse af en saadan Minimnmskvotient skulde opnaa
i det store og hele at holde en Del mindre egnede borte fra Studierne,
vil man dog i en Række Tilfælde komme til at gøre Uret. Dette gækler
Skoledimittenderne og i ganske særlig Grad Privatisterne. Ved disses
Forberedelse til Studentereksamen gør der sig saa mange forskelligartede
Forhold gældende (f. Eks. har nogle begrænset Pensum til
Studentereksamen, andre ikke; for mange foregaar Forberedelsen i en
yderst knapt tilmaalt Fritid), at man ikke med nogen Ret kan skære
alle Privatister over een Kam, saaledes som det er sket i Udvalgets
Forslag; paa den anden Side synes det en uløselig Opgave at differentiere
Minimumskvøtienten efter de forskellige Kategorier af Privatister.
Selve den Tanke at sætte en (for alle Privatister ens) Minimumskvotient
lavere end før Skøledimittender rummer — som Udvalget
selv peger paa — den Fare, at Tilstrømningen til Kursusundervisning
skal stige.
Udvalgets Fortrøstning til, at der ikke er nogen Fare for, at Skolerne
efterhaanden vil afpasse sig efter de nye Forhold, er en Kompliment
til Censørinstitutionen; men jeg skal ikke nægte, at jeg har
mine Tvivl i saa Henseende. Den eneste virkelige effektive Foranstaltning
til Fastholdelse af Bedømmelsesniveauet vilde være at afskaffe
den nuværende Censørinstitution øg i Stedet for indføre en Eksamenskommission,
der foretog Eksaminationen af alle Dimittenderne eller
i alt Fald fungerede som Censorer ved alle Skolerne. Men bortset fra
praktiske øg andre Vanskeligheder kan en saadan Foranstaltning medføre
det for Undervisningen uheldige, at man kunde fristes til at indstille
Undervisningen paa de faatallige og velkendte Censorers (Eksaminatorers)
specielle Fordringer.
For øvrigt er det øgsaa af en anden Grund tvivlsomt, øm Indførelse
af en Minimnmskvotient vilde faa den ønskede Virkning. Det er nemlig
meget sandsynligt, at overmaade mange af de Dimittender, der ikke
øpnaaede den fastsatte Kvotient, vilde tage Eksamen om. Skolerne
vilde ikke kunne afvise dem, og man vilde faa Miseren fra Tandlægeskolen
om igen. Man vil dog næppe kunne hævde, at disse Dimittender
i Almindelighed bliver bedre egnede til fortsatte Studier ved at tage
Eksamen om.
Endelig skal jeg bemærke, at Udvalgets Forslag har mødt den
stærkeste Modstand, ikke blot i Skolekredse, men øgsaa i videre Kredse
af Befolkningen. Da Forslaget vil kræve en Lovændring, kan man vist
alene af den Grund regne med, at det er uigennemførligt.
Over før Udvalgets Førslag skal jeg da tillade mig at pege paa,
at der fra Skolens Side over før Ministeriet allerede er fremsat Førslag,
hvis Gennemførelse vil betyde en Skærpelse af Kravene og en Omlægning
af Undervisningen, der vil bevirke, at man i Fremtiden kan regne
med, at uegnede Elever i større Antal end hidtil vil blive udskilt allerede
i Skoletiden. Jeg tænker her paa Førslaget øm Indførelse af skriftlige
Prøver i Engelsk øg Tysk ved Mellemskoleeksamen og paa For6
Universitetets Aarbog 1938—39.
slaget til Ændringer i Gymnasiets Undervisning. Da man saaledes af
forskellige Grunde maa nære de storste Betænkeligheder ved at gennemfore
Universitetsudvalgets Forslag, forekommer det mig det rigtigste,
at man forst afventer Resultatet af Skolereformerne, inden man
eventuelt foretager videre i denne Sag. Øjeblikket er saaledes uheldigt
valgt. Hvis det mod Forventning skulde vise sig nodvendigt at foretage
en kunstig Begrænsning, maatte man i all Fald etablere en fælles
Ordning i Forholdet mellem Gymnasieskolerne og alle de hojere Læreanstalter.
3. Udvalgets Forslag om obligatoriske Forprøver kan jeg anbefale.
Dette Forslag er tildels allerede gennemfort.
Forslaget om, at man ikke skal kunne indstille sig mere end to
Gange til en Universitetseksamen, savner jeg Kompetence til at udtale
mig om med nogen Sikkerhed. Men jeg vilde dog anse dette for en
meget rigoristisk Foranstaltning, som man maatte overveje meget noje.
Kommissionsbetænkningen sammenfattede derefter Resultatet af
sine Overvejelser i folgende 7 Hovedpunkter:
I. Sporgsmaalet om, hvorvidt der finder Overproduktion af Kandidater
Sted ved Universitetet og herunder Sporgsmaalet om Oprettelse
af et Studenterkartotek.
I I . S p o r g s m a a l e t om t v a n g s m æ s s i g A d g a n g s b e g r æ n s n i n g ved
Fastsættelsen af en Minimumskarakter ved Studentereksamen som
Adgang til Eksamensstudier.
I I I . S p o r g s m a a l e t om Æ n d r i n g a f A l m e n s k o l e u n d e r v i s n i n g e n
med Henblik paa Universitetsstudierne.
IV. Sporgsmaalet om en Ændring i den ved kgl. Anordning af
11. April 1927 fastsatte almindelige filosofiske Prove.
V. Sporgsmaalet om Indforelse af Forprover ved alle Embedseksaminer,
saaledes at Studietiden til en saadan Forprove ikke overstiger
2 Aar, og saaledes at Forprøven omfatter en skriftlig Prove.
VI. Sporgsmaalet om Begrænsning i Adgangen til at indstille sig
flere Gange til Universitetets Eksaminer, saaledes at den nuværende
Adgang blev indskrænket fra 3 til 2 Gange samt Fastsættelse af Maksimalfrister
mellem Eksaminernes forskellige Dele.
VIL S p o r g s m a a l e t om F o r a n s t a l t n i n g e r mod den f o r U n i v e r s i t e tet
skadelige Virkning af Adgangsbegrænsning paa Grundlag af Eksamensresultatet
ved de øvrige hojere Læreanstalter.
Kommissionen udtalte om disse 7 Punkter følgende:
1. Om nogen generel Overproduktion af Kandidater vil man næppe
for Øjeblikket kunne tale inden for noget Fakultet, maaske med Undtagelse
af det filosofiske Fakultet, der omfatter saa mange forskellige
Bestyrelse. 7
Fag og Kombinationer af Fag, at Udspecialiseringen i nogen Grad
vanskeliggør Ansættelsen i Skolerne af samtlige Kandidater straks
efter Eksamen, Forovrigt har den af Ministeriet beordrede Indskrænkning
af de fast ansatte Læreres Overtimer medført Ansættelse af et
Antal af ca, 65 Kandidater søm Timelærere med fuldt eller omtrent
fuldt Timetal.
For Teologer, Medicinere øg Jurister har der i de sidste Aar snarere
været Spørgsmaal øm, at der produceres før faa Kandidater efter
Behovet.
Under Hensyn til de senere Aars meget store Tilgang til det juridiske
og medicinske Studium er det dog sandsynligt, at dette er et
forbigaaende Fænomen, og at der derefter — i det mindste i nøgle Aar
— maa regnes med en Produktion af juridiske og medicinske Kandidater,
som vil være tilstrækkelig, maaske endog meget rigelig.
Professor Warming har i sin i Gads Danske Magasin Juli—August
1937 trykte Afhandling om Studenterbegrænsning meddelt den statistiske
Oplysning, at der nu lever ca. 13 000 danske Universitetskandidater,
og at Antallet efter en lang Periode med lille Tilvækst nu stiger
2,6 pCt. aarlig. Den gennemsnitlige aarlige Stigning har været i 1915—
20 1,1 pCt., i 1920—25 1,6 pCt., i 1925—30 2,1 pCt. øg i 1930—35
2,6 pCt. Herved maa imidlertid tages i Betragtning, at Stigningen i
Folketallet, der i 1915—20 var 1,2 pCt., den stigende Velstand og Samfundets
sociale og administrative Struktur, der er i stadig Udvikling,
øger Behøvet for universitetsuddannet Medhjælp i Samfundshusholdningen.
Kommissionen erkender, at den rette Bedømmelse af, hvorvidt
der foreligger Overproduktion, er meget vanskelig at foretage. Lidviklingen
er springende med Perioder, hvor der inden for visse Fag kan
tales øm partiel Overproduktion i den Forstand, at et større Antal
Kandidater i længere Tid maa gaa ledige eller tage Arbejde til ugunstige
Vilkaar. Tiden øg Forholdene har hidtil i alt væsentligt reguleret
dette Fænomen.
Samfundet bor øgsaa helst have en Reserve, saa at en Udvælgelse
kan finde Sted, det maa altid være forbundet med en vis Risiko
at tage en Eksamen, og der bør være et Incitament til at tage en god
Eksamen for at kunne hævde sig i Konkurrencen; Studium ved Universitetet
kan ikke betragtes søm en statsgaranteret Livrenteforsikring.
Hermed vil Kommissionen dog ikke have sagt, at det ikke vilde
være af Værdi at anordne en Vejledning ved Valg af Studium efter
Chancerne for Fagets Udøvere.
Man mener i saa Henseende at burde føreslaa, at der ved Universitetet
under Rektors Kontrol oprettes et Studenter-Kartotek øg en
Oplysningscentral, som i nøje Samarbejde med den almindelige Arbejdsanvisning
øg de specielle Anvisningskøntorer, søm forskellige
8 Universitetets Aarbog 1938—39.
Grupper af Kandidater allerede har oprettet, gennem Indsamling af
Oplysninger kan gore disse til Genstand for regelmæssig statistisk Bearbejdelse
og stille paalidelige og af de forskellige Fagorganisationers
Interesser upaavirkede Erfaringer lil Raadighed som Vejledning for
Studenterne og disses Forældre ved Valg af Studieretning.
11. Kommissionen er i Henhold til det under I. anforte af den
Anskuelse, at cn almindelig tvangsmæssig Adgangsbegrænsning til Universitetet
ikke af social- eller erhvervspolitiske Hensyn bør indfores.
Heller ikke af rent undervisningsmæssige Hensyn mener man, at generelle
adgangsformenende Forholdsregler uden streng Nødvendighed
bor indfores. I Lov om højere Almenskoler af 24. April 1903 § 11 er
fastsat, at enhver, der har bestaaet Studentereksamen, har Ret til at
lade sig indskrive ved Universitetet som akademisk Borger, og denne
Ret bør opretholdes.
Kommissionen maa specielt med Hensyn til Universitetsudvalgets
Forslag nære Betænkelighed ved i hvert Fald for Tiden at indfore en
Spærregrænse gennem en nærmere bestemt Minimumskarakter ved
Studentereksamen, en Ordning, som utvivlsomt frembyder visse uheldige
Sider. Den efter Nybølle-Alsings Statistik paaviste Korrelation
mellem Studenter- og Embedseksamen er —- som Professor Warming
i sin fornævnte Afhandling nærmere har paavist •— ikke saa afgørende,
som det kunde se ud til. Blandt 100 teologiske, juridiske og medicinske
Kandidater var der 28 pCt. af dem med under 6 til Studentereksamen,
som fik 1. Karakter til Embedseksamen, og 25 pCt. af Studenter med
over 7, som ikke tik 1. Karakter. Universitetsudvalget anfører selv,
at Undersøgelsen ikke paa alle Punkter efter sin Plan har kunnet
føres til Bunds, og at Gennemførelsen af Eksamensgrænsen vil virke
forskelligt for Mænd og Kvinder, for Gymnasiets tre Linier og for de
forskellige Fakulteter. Det er endvidere vanskeligt at fastsætte en
Minimumskarakter for Privatister, der hverken forfordeler eller begunstiger
disse sammenlignet med Skolestudenter.
Hertil kommer, at det Tidsrum, 1913—1924, som Statistiken omfatter,
kan antages at være unormalt præget af Krigstidens og Efterkrigstidens
Forhold, samt at der er en overvejende Sandsynlighed for,
at den foreslaaede Spærregrænse ikke vilde blive effektiv, fordi Karakterværdien
gradvis og ubevidst vilde ændre sig ved Skolerne.
Kun som en Nødhjælp og suppleret med andre Kriterier kan der,
uaar faktiske Forhold som f. Eks. absolut Pladsmangel foreligger,
være Tale om i en Overgangstid at anvende særlige Regler angaaende
Eksamensresultatet ved Studentereksamen som Afgrænsning, men ved
Universitetet, hvor Undervisningsformen er friere og mindre kursusmæssigt
betonet, kommer dette ikke i Betragtning i samme Grad som
ved andre Læreanstalter. Hertil kommer, at det nye Universitet i
Aarhus med sine ca. 500 Studenter har aflastet og formentlig i stigende
Grad vil aflaste Universitetet i København, og at det tor forudsættes,
Bestyrelse. 9
at Staten vil drage Omsorg for, at Universitetet har Lokaler og Lærerkræfter
til Raadighed efter Behov,
111. Det er imidlertid en Kendsgerning, at forholdsvis mange af
de ved Universitetet studerende aldrig naar at fore Studiet igennem
til en afsluttende Eksamen og forsaavidt maa anses for ukvalificerede
eller dog mindre egnede til Universitetsstudium.
Omfanget af det Kraftspild og Tidsspild, der saaledes finder Sted,
er efter Nybolle-Alsings Statistik overraskende stort.
En af Studenterraadet foranstaltet Undersogelse af den Gennemførelsesprocent,
som Kandidataargangene 1918—1935 (Studenteraargangene
1911—29), udviste ved de tre store Fakulteter: det juridiskstatsvidenskabelige,
det filosofiske og det medicinske frembyder et
væsentligt andet og gunstigere Billede, idet Gennemforelsesprocenten
opgives
for Jura og Statsvidenskab til 86,5 pCt.
Kommissionen har ikke været i Stand til i det enkelte at efterprøve
disse Tal, men maa dog efter Oplysninger, som fra anden Side
er fremkommet under Kommissionens Forhandlinger, antage, at de i
det hele kommer de virkelige Forhold ret nær. Et ret anseligt Tidsspild
er dog et Faktum, og Kommissionen er enig med Universitetsudvalget
i, at Hensynet til Universitetets Undervisning, til Samfundets
store Bekostning ved Kandidatuddannelsen, samt Hensynet til
Studenterne selv og de Hjem, der deltager i Udgiften til Studierne,
tilsiger, at man bor tilstræbe i videst muligt Omfang at begrænse de
studerende til dem, hvis Evner og Flid taler herfor.
En saadan kvalitativ Afgrænsning bor ske saa tidligt som muligt
og indledes allerede i Skolen.
Almenskoleloven af 24. April 1903 hviler paa 2 Grundprincipper:
Enhedsskolen og Gymnasiets Karakter som' almindelig Dannelsesanstalt,
I Formaalsparagraffen § 3 udtales, at Gymnasiet i Tilslutning
til Mellemskolen skal give sine Elever en fortsat hojere Almenundervisning,
som tillige afgiver det nødvendige Grundlag for videregaaende
Studier, Formaalet er altsaa et dobbelt, og der opstaar derved nogen
Fare for, at denne Dualisme medfører, at det ene eller det andet eller
begge Formaal i nogen Grad svækkes, og at en Del uegnede paabegynder
Universitetsstudiet,
Til Brug for det af Ministeriet i 1928 nedsatte Udvalg angaaende
Ændringer i Ordningen af det højere Skolevæsen har Konsistorium
under 1, Marts 1929 afgivet en Erklæring, der gaar ud paa at udtale
Ønsket om.
Filosofi til.
Medicin til
64,4
73,6
Universitetets Aarbog. 2
10 Universitetets Aarbog 1938—39.
1. at der ved det i Ministeriets Skrivelse af 13. Oktober 1928 givne
Grundlag formentlig kan aabnes Muligheder for i hojere Grad end
hidtil at tilpasse Gymnasiets Undervisning med et Universitetsstudium
som Maal,
2. at Universitetet i forste Linie maa lægge Vægt paa, at de studerende
gennem Gymnasiets Undervisning opnaar den DygLiggorelse
lil selvstændigt Arbejde, der er saa væsentlig for videregaaende
Studier, og at man derfor maa tilraade at lade Hensynet
til Undervisningsemnernes Mangfoldighed træde tilbage for
Hensynet til en storre Fordybelse i visse Hovedemner,
3. at den klassisk-sproglige Linie med dennes nuværende Undervisning
i Latin og Græsk afgiver det naturlige Grundlag for Studiet
af Teologi, ligesom man skal fremhæve den værdifulde almensproglige
Uddannelse, denne Undervisning byder. Saafremt den
klassisk-sproglige Linie skulde blive ophævet, hvilket man fra
forskellig Side ved Universitetet vilde finde beklageligt, vilde det
være onskeligt, om der til Gengæld ved en Del Skoler blev givet
en passende Adgang til Undervisning i Græsk mod Lempelser i
andre Fag,
4. at man med Hensyn til den nysproglige Linie fra det filosofiske
og det teologiske Fakultets Side fremsætter Ønsket om en udvidet
Latinundervisning paa denne Linie, i Forhold til, hvad der nu
ydes, medens man fra det lægevidenskabelige og det matematisknaturvidenskabelige
Fakultets Side udtaler Ønsket om, at Matematikundervisningen
paa den nævnte Linie af Hensyn til Anvendelse
paa biologiske Fænomener indrettes saaledes, at den kan
bibringe de studerende et mere omfattende Kendskab til Anvendelsen
af Koordinatsystemer og grafisk Fremstilling, end den
hidtil har ydet,
5. at alle Studenter paa den matematisk-naturvidenskabelige Linie
bor have Kendskab til Latin,
6. at Undervisningen i moderne Sprog paa alle Linier bor bibringe
de studerende saadan praktisk Færdighed i Læsning af Tysk,
Engelsk og Fransk, at de vil være i Stand til at benytte Læreboger,
skrevne paa disse Sprog. 1 den Henseende har Standpunktet
for sidstnævnte Sprogs Vedkommende hidtil ikke været tilfredsstillende.
Der er næppe Tvivl om, at denne Erklæring fra 1929 i alt væsentligt
dækker Universitetets Synspunkt ogsaa paa nuværende Tidspunkt.
Der er fra liere Sider inden for Kommissionen udtrykt Anerkendelse
af Gymnasieskolens Arbejde og af de Resultater med Hensyn til Studenteruddannelsen,
som herigennem paa mange Maader er opnaaede,
men ogsaa fremsat Udtalelser, der gaar ud paa, at den gældende GymBestyrelse.
11
nasieordning giver for spredte Kundskaber og lægger for lidt Vægt paa
Koncentrationen, og at Latinundervisningen er beskaaret for stærkt.
Imidlertid har Undervisningsinspektoren for Gymnasieskolerne,
Dr. phil. Højberg Christensen haft Lejlighed til i to af Kommissionens
Moder at redegore for Gymnasieordningen og paavist, at Gymnasieskolen
inden for Lovens Rammer bevidst arbejder paa at gore sin
Undervisning bedre egnet som Grundlag for videregaaende Studier og
samtidig gennem de Krav, der opstilles, i hojere Grad allerede i Skolen
at udskille de Elever, der ikke er egnede for Gymnasiet.
Den kgl. Anordning af 9. Marts 1935 og Bekendtgorelse af 13. Marts
1935 angaaende Undervisning« i Gymnasiet viser klart denne Tendens,
og Undervisningsinspektionens Betænkning af 1935 angaaende
Mellem- og Realskolen indeholder Forslag, der gaar i samme Retning,
navnlig Forslag om skriftlig Tysk og Engelsk ved Mellemskoleeksamen
og en ekstra Time Latin i 4. Mellemskoleklasse.
Undervisningsinspektøren har endvidere overfor Kommissionen
fremfort Tanken om en Forhøjelse af Faldegrænsen for bestaaet Studentereksamen.
Kommissionen, der er klar over, at Ordningen af den hojere Skole
ligger uden for dens Kommissorium, anerkender disse Bestræbelser og
anbefaler Gennemforeisen af de Forslag, der er fremsat vedrørende
den teoretiske Mellemskole, ikke mindst fordi man er af den Opfattelse,
at en naturlig Afgrænsning inden for den studerende Ungdom
efter Evner og Anlæg bor indledes allerede i Skolen, hvad den nye
Lov om Folkeskolen af 18. Maj 1937 med dens Tvedeling af Mellemskolen
jo ogsaa tilsigter.
IV. Naar Kommissionen paa den bestaaende Gymnasieordnings
Grundlag staar over for Sporgsmaalet om, hvilke Foranstaltninger der
fra Universitetets Side kan og bor træffes for at modvirke det Spild
af Tid og Penge, der finder Sted for de Studenters Vedkommende,
som ikke formaar at gennemføre Eksamensstudiet, maa det forst bemærkes,
at et vist Tidsspild aldrig vil kunne undgaas, og at der kan
paavises mange Tilfælde, hvor nogle Aars Studium ved Universitetet,
selv om Eksamensafslutning ikke opnaas, har muliggjort de paagældende
at opnaa Stillinger, hvortil Adgangen ikke er knyttet til formelle
Betingelser, men for hvis Opnaaelse og forsvarlige Bestridelse
det at have drevet Universitetsstudier ingenlunde er uden Betydning.
Man kan i saa Henseende eksempelvis nævne Stillinger inden for litterær
Virksomhed af forskellig Art som Journalist, Kritiker, Forfatter
eller Stillinger inden for Folkebiblioteker, Højskoler, Forlag, forskellige
af Erhvervslivets mange Institutioner. Man formoder, at den særlig
stærke Afgang i Løbet af Studietiden, som den Nybolle-Alsingske
Statistik har paavist for det filosoliske Fakultet og ved det statsvidenskabelige
Studium, for en Del hænger sammen med det her
nævnte Forhold.
12 Universitetets Aarbog 1938—39.
Men selv om dette tages i Betragtning, er Kommissionen enig
om, at Bestræbelserne bør rettes imod, at Universitetets Studieordninger
anlægges saaledes, at de uegnede Elementer udskilles, og at
denne Udskillelse sker paa et saa tidligt Tidspunkt, at Mulighederne
for Overgang til anden Gerning i det praktiske Liv ikke i for hoj Grad
forringes.
I denne Henseende har man forst henvendt Opmærksomheden
paa den almindelige lilosofiske Prove, som i Henhold til kgl. Anordning
af 11. April 1927 er obligatorisk for enhver studerende, der vil
indstille sig til en af Universitetets Embedseksaminer.
Denne Prøve er tænkt som en almindelig Introduktion til de
videnskabelige Studier gennem Indsigt i Filosofiens Historie, Erkendelsesteori
og Psykologi, men den har ikke været indført som en
Spærreeksamen øg vil ikke kunne virke som en saadan. Filosofikum
har oftere været Genstand før Drøftelser ved Universitetet, og et ret
stort Antal af Universitetets Lærere har været stemt for helt at afskaffe
den. Flertallet har imidlertid ment, at visse Sider af Filøsøliundervisningen
er nødvendig før videregaaende videnskabeligt Studium. Den
giver et vist Kendskab til almene videnskabelige Begreber, Erkendelsesteorien
er af væsentlig Betydning, og i de fleste Studier vil der være
Brug for Kendskab til Sjælelivet.
1 Øjeblikket er der ved Universitetet 3 Professorer i Filosofi til
ca. 900 Studenter. Undervisningen drives kun gennem Førelæsninger
uden laboratoriemæssige Øvelser. Hver Professor lægger særlig Vægt
paa sin Del af Stoffet, og den overvejende Del af Studenterne gaar op
til Prøven paa Grundlag af en kortere Tids Manuduktion eller køncentreret
Selvstudium af det Lærestøf, der kræves.
Fra liere Sider i Kommissionen er det Sporgsmaal rejst, om man
ikke ved en mere ensartet og paa møderne videnskabelige Principper
bygget Udformning af Filøsøfikumsundervisningen med Tilføjelse af
et enkelt eller enkelte andre Fag kunde give denne Universitetets
første almindelige Prøve en saadan Karakter, at den i nøgen Grad
var egnet til at udskille de før Universitetsstudiet mindre egnede Studenter
allerede ved Udløbet af det første Studieaar.
Under Drøftelsen af dette Sporgsmaal har man forst tænkt paa
Faget Latin. Dette Fags svækkede Stilling paa Gymnasiets nysproglige
øg matematiske Linie, øg den Betydning, søm fra Universitetets
Side har været tillagt dette Fag som Grundlag før det akademiske
Studium, har naturligt bragt Optagelsen af dette Fag søm tilknyttet
Filosofikum i Forgrunden.
Kommissionen nærer imidlertid øvervejende Betænkelighed ved
at indføre dette Fag søm obligatorisk Undervisningsfag ved Universitetet.
Dels vilde en saadan Gentagelse eller Supplering af Skolens
Arbejde ligge uden før Universitetets normale Undervisningsformer
øg kræve et betydeligt kursusmæssigt Apparat og meget forøgede
Lokaler, dels vilde Fagets Optagelse virke paa uligevægtig Maade
Bestyrelse. 13
over for Studenter af de forskellige Gymnasielinier, og selv om dette
sidste i nogen Grad vilde afsvækkes, hvis man til Filosofikum som det
fælles knyttede forskellige af Skolens Fag, afpassede efter Gymnasiets
Studielinier, vilde de forste Betænkeligheder dog usvækket staa tilbage,
hvortil kommer den Forlængelse af Studietiden, som en obligatorisk
Prove i Latin eller et andet Skolefag uundgaaelig vilde have
til Folge.
Ud fra den Betragtning, at Studietidens Længde og det forcerede
Arbejde for Studenterne i Studietiden nødvendiggør, at Fagstudiet
paabegyndes allerede i det forste Studieaar, og at man derfor til Forproven
maa stille det Krav, at den i faglig Henseende aflaster de senere
Studier, har Kommissionen derefter overvejet Muligheden for til Filosofikumsundervisningen
som det for alle Studenter fælles at knytte et
for hvert Fakultet specielt Fag, der rammer det centrale i det paagældende
Fagstudium og samtidig er egnet som Stof for en virkelig Modenhedsprøve
og saaledes, at Forprovens Resultat medregnes i den endelige
Fageksamen.
Kommissionen er imidlertid veget tilbage for at foreslaa en saadan
differentieret Forprøve, fordi det vil være forbundet med store
Vanskeligheder inden for de forskellige Fakulteter at finde og fastlægge
et centralt Stof, egnet til Modenhedsprøve efter Udløbet af det
forste Studieaar, og fordi man nærer Frygt for gennem Forslag i saa
Henseende at forlænge Studietiden, der i Forvejen forekommer Kommissionen
for lang ved alle Fakulteter.
Kommissionen maa herefter erkende, at der næppe lader sig opnaa
noget væsentligt i Retning af en tidlig Udskillelse af uegnede Elementer
blandt Studenterne ved at opbygge en ny Ordning paa Grundlag
af Filosofikum, men man vil dog anbefale, at den nuværende filosofiske
Prove, hvis Genstand efter den kgl. Anordning af 11. April 1927
er »filosofisk Propædeutik«, efter Forslag fra Universitetet omformes
saaledes, at de enkelte Fag og den Vægt, som bør tillægges disse,
nærmere angives eventuelt saaledes, at noget af det nuværende Stof
ombyttes med andet, dog uden at den Tid, som medgaar til Forberedelsen
derved, forlænges, samt at der i Forbindelse hermed tilstræbes
større Ensartethed i det Stof, hvori de respektive Filosofiprofessorer
underviser og eksaminerer, og i det Omfang, hvori det maatte være
muligt, en dybere og for Studenterne mere selvstændig Indtrængen i
StotTet som en virkelig værdifuld Indledning til det akademiske Studium.
V. Kommissionsbetænkningen aftrykte under dette Punkt forst en
Del Oplysninger, indhentet fra Universitetet, angaaende de forberedende
og forste Prover ved hver Embedseksamen og disse Prøvers
Virkning med Hensyn til Frasigtning af uegnede. Kommissionsbetænkningen
udtaler herefter:
14
Kommissionen anerkender fuldt ud de Bestræbelser, der saaledes
fra Universitetets Side har fundet Udtryk i Eksamensordningen, og
deler ganske Ønsket om Forprøver ved de forskellige Fakulteter, der
aflægges paa et saa tidligt Stadium som muligt og anlægges som Prøver,
der paa den ene Side indgaar søm Led i det centrale i det paagældende
Fagstudium øg paa den anden Side afgiver Bevis for Eksaminandens
Modenhed øg Evner.
Kommissionen anser det før meget ønskeligt, at Studietiden til
Eksamens første Afsnit ikke øverstiger 2 Aar øg anbefaler, at de gældende
Eksamensordninger underkastes fornyet Prøvelse med det Maal
før Øje, at et i Henseende til Omfang og faglig Vægt passende Udsnit
af det samlede Eksameiisstof, svarende til en normal Studietid af 2
Aar, eventuelt ved en Omlægning af den samlede Eksamen, henlægges
til en Forprøve, øg at denne bliver saa effektiv som mulig, herunder
ved Indforelse af skriftlig Prøve.
VI. I Henhold til kgl. Anordning af 11. April 1927 angaaende
Begrænsning i Adgangen til at indstille sig flere Gange til Universitetets
Eksaminer kan ingen, der 3 Gange har underkastet sig (fuldfort
eller paabegyndt) en Eksamen eller Del af en saadan, oftere indstille
sig til den paagældende Eksamen, dog at der under ganske særlige
Omstændigheder kan meddeles Dispensation herfra.
Denne Mulighed før ofte gentagen Omprøve, der i udstrakt Grad
benyttes, er egnet til at modvirke Bestræbelserne for gennem de tidlige
faglige Prøver at udskille de før Faget uegnede paa et Tidspunkt,
hvor Overgang til anden Virksomhed kan ske uden alt før stort Tidstab.
Ordningen medfører Forlængelse af Studietiden og Tidsspilde
derigennem, at de Studenter, søm ikke bestaar, eller som har opnaaet
en forholdsvis lille Eksamen, læser øm før at forbedre Besultatet, øg
den frister paa den anden Side til paa utilstrækkeligt øg umodent
Kundskabsgrundlag at tage Eksamenschancen med eventuel Omprøve
som eneste Risiko.
Kommissionens Flertal (samtlige Medlemmer med Undtagelse af
P. Monsted) slutter sig til Universitetsudvalgets Førslag om at begrænse
Adgangen til at gaa op til Universitetets Eksaminer til 2 Gange
i Stedet før som nu 3 Gange.
Et Mindretal (P. Monsted) ønsker at bibeholde Adgangen til at
indstille sig til Universitetets Eksaminer 3 Gange, dog saaledes, at
man kun bor kunne indstille sig 2 Gange til Forprøven.
Kommissionen maa endvidere formene, at Tidsrummet mellem
de forskellige Afsnit af en Fakultetseksamen ved alle Fakulteter bør
begrænses.
Af Hensyn til ekstraordinære Tilfælde maa man dog ønske den
nugældende Dispensationsmulighed opretholdt.
Bestyrelse. 15
VII. Efter nogle Oplysninger om Adgangsbegrænsningen ved
den polytekniske Læreanstalt, den farmaceutiske Læreanstalt og
Tandlægeskolen udtalte Kommissionsbetænkningen om dette Sporgsmaal
følgende:
Kommissionen peger paa det ønskelige i, at den ved visse af de
nævnte højere Læreanstalter bestaaende, i manglende lokalemæssig
Kapacitet begrundede. Adgangsbegrænsning søges afhjulpet, fordi en
Ordning med stærk Udskillelse paa Grundlag af Eksamensresultatet og
de meget høje Adgangskvøtienter medfører den meget følelige Ulempe
for Universitetet, at en større Del af det kvalitativt ringere Studentermateriale
søger til Universitetet, hvor det ikke moder tilsvarende
Hindringer.
Med Hensyn til de af Kommissionen føreslaaede Foranstaltninger,
som krævede Initiativ fra Universitetets Side, bemærkes følgende:
ad I. Om Oprettelsen af et Studenterkartotek vil blive givet
Meddelelse i et senere Hefte af Aarbogen.
ad IV. Til Behandling af det af Kommissionen stillede Forslag
øm en Omformning af den illosøfiske Prøve nedsatte den akademiske
Lærerforsamling paa sit Møde den 13. Oktober 1938 (jfr. foran Side 1)
et Udvalg bestaaende af Rektor, Professor, Dr. med. C. E. Bloch,
Prorektor, Professor, Dr. jur. Poul Andersen samt Professorerne, Dr.
phil. Victor Kuhr, Dr. phil. Frithiof Brandt, Jørgen Jørgensen, Dr.
theol. Fr. Torm, Dr. jur. Alf Ross, Dr. med. H. Helweg, Dr. phil. N. E.
Nørlund og Dr. phil. J. Hjelmslev; Udfaldet af dette Udvalgs Arbejde
blev forelagt paa den akademiske Lærerforsamlings Mode den 26. Oktober
1939 og vil blive meddelt i næste Hefte af Aarbogen.
ad V. og VI. Da Betænkningen udkom, fandtes der kun ved juridisk
Embedseksamen, sproglig-historisk Skoleembedseksamen og Skoleembedseksamen
i den matematisk-fysiske Faggruppe under det matematisk-
naturvidenskabelige Fakultet en Førprøve i den af Kommissionen
ønskede Form. Universitetets Rektor udbad sig derfor en Udtalelse
fra Fakulteterne med Henlik paa Indførelsen af en Prøve af
tilsvarende Art ved de øvrige Embedseksaminer, hvor den ikke i
Forvejen fandtes, nemlig den teologiske Embedseksamen, den statsvidenskabelige
Eksamen, Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik,
den lægevidenskabelige Embedseksamen og Skoleembedseksamen
i den naturhistorisk-geografiske Faggruppe under det matematisknaturvidenskabelige
Fakultet. Med Henblik paa det af Kommissionen
udtalte om en Begrænsning af Tidsrummet mellem de førskellige Afsnit
af en Universitetseksamen udbad Rektor sig tillige en Udtalelse
fra Fakulteterne om Spørgsmaalet om Indførelse af en Maksimalfrist
mellem en øg samme Eksamens forskellige Dele, hvor en saadan ikke
allerede fandtes (nemlig mellem II. øg III. Del af juridisk Embeds16
eksamen, mellem det juridiske Fag og de øvrige Fag ved II. Del af
statsvidenskabelig Eksamen, ved den lægevidenskabelige Embedseksamen
og mellem I. og II. Del af sproglig-historisk Skoleembedseksamen).
Som Resultat af Fakulteternes Overvejelser i disse Sporgsmaal
fremkom folgende:
Det teologiske Fakultet stillede i en Skrivelse af 13. Marts 1939
Forslag om Indforelse af en Forprøve som foreslaaet af Kommissionen,
dog uden skriftlig Prøve. Om Gennemførelsen af denne Sag vil
blive givet Meddelelse i et senere Hefte af Aarbogen. Med Hensyn til
Spørgsmaalet om Indførelse af en Maksimalfrist mellem den teologiske
Embedseksamens forskellige Dele udtalte Fakultetet, at det ikke
mente at kunne stille noget Forslag herom, da Forholdene var saa
forskellige for de enkelte Studenter, idet nogle meget hurtigt gjorde
sig færdige, medens mange andre paa Grund af de vanskelige økonomiske
Forhold, hvorunder de levede, blev nødsaget til at paatage sig
meget lønnet Arbejde, hvad der forlængede Studietiden og vanskeliggjorde
Fastsættelsen af en Maksimalfrist.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet udtalte i en Erklæring af
29. Oktober 1938, at Spørgsmaalet om Anlæggelse af Studietiden til
I. Del af statsvidenskabelig Eksamen og forsikringsvidenskabelig Eksamen
til højest 2 Aar var under Overvejelse, og at en Udtalelse herom
først senere vilde kunne fremsættes. Om Indførelse af en Ændring i
den statsvidenskabelige Eksamen, hvorefter Studietiden til Eksamens
I. Del søgtes nedbragt til 2 Aar, vil blive givet Meddelelse i et senere
Hefte af Aarbogen. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Fastsættelse af
Maksimalfrister mellem en og samme Eksamens forskellige Dele udtalte
Fakultetet, at det ikke for sit Vedkommende fandt, at der vilde,
være tilstrækkelig Grund til Indførelse af yderligere Maksimalfrister
mellem de enkelte Dele af Fakultetets Eksaminer udover de allerede
bestaaende.
Det lægevidenskabelige Fakultet udtalte i en Erklæring af 23. November
1938 folgende angaaende Spørgsmaalet om Indførelse af en
Forprøve:
Det paagældende Sporgsmaal har været rejst og til Stadighed
debatteret i de Aar (1929—34), Fakultetet arbejdede med den nye
Studieordning, som blev indført ved kgl. Anordning af 25. September
1936 om den lægevidenskabelige Embedseksamen, jfr. Fakultetets
Skrivelse af 22. Juni 1934. Under Forhandlingen i Fakultetet blev
endog flere Forslag, som stemmer med det af Universitetskommissionen
udtalte Ønske, vedtaget, men de maatte alle opgives igen. Vanskeligheden
ligger i, at de teoretiske Fag indenfor Lægevidenskaben,
nemlig Anatomi, Fysiologi og Biokemi (hvilke Fag alene kommer i
17
Betragtning ved Behandling af Spørgsmaalet), paa den ene Side er
saa omfattende, at de ikke samlet kan tilegnes paa et saa kort Tidsrum
som 2 Aar, og paa den anden Side ej heller kan skilles eller deles.
Herved bemærkes, at Bestemmelserne i kgl. Anordning af 25. September
1936 dog var et Skridt i den af Universitetskommissionen onskede
Retning, idet Studietiden til I. Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen
blev nedsat fra 3^2 Aar til 3 Aar, og udelukket er det
ikke, at I. Del af en Del Studerende kan tages paa 2^4 Aar.
Det har ogsaa været udforligt droftet at indfore en skriftlig Prove
i Anatomi ved I. Del, men det maatte opgives, da det vilde kræve
Ansættelse af nye Lærerkræfter i Faget.
Endelig bemærkes, at den nye Studieordning kun har været i
Kraft en kort Tid, saaledes at man endnu ikke har tilstrækkelig Erfaring
for, hvorledes den virker. Saa snart saadanne Erfaringer er
indhentet, vil Sagen blive underkastet fornyet Overvejelse med Henblik
paa Muligheden af at imodekomme Universitetskommissionens
Onsker.
Det filosofiske Fakultet udtalte i en Erklæring af 5. Oktober 1938,
at det efter Fakultetets Mening ikke var muligt at indfore en Maksimalfrist
mellem Forprøve og endelig Eksamens 1. Del, 1) fordi Studiet
ved det filosofiske Fakultet havde en fri Karakter, 2) fordi der ved
sproglig-historisk Skoleembedseksamen fandtes saa mange Fagkombinationer,
at det var ugorligt at gennemfore en ensartet Regel for
dem alle, og 3) fordi de Studerendes Forhold var meget forskellige,
idet mange ikke kunde anvende hele deres Tid og Kraft paa Studiet
igennem en samlet Række Aar.
Fra det matematisk-naturvidenskahelige Fakultet fremkom ingen
Erklæring om de paagældende Sporgsmaal, men Fakultetet arbejdede
allerede dengang paa en Ændring af kgl. Anordning af 5. April 1935
om Skoleembedseksamen i Fakultetets naturhistorisk-geografiske Faggruppe,
og herunder blev ogsaa Sporgsmaalet om Forproven taget op;
Resultatet af disse Overvejelser vil blive meddelt i et senere Hefte
af Aarbogen.
Gennemforeisen af en Ændring af kgl. Anordning af 11. April
1927 om Begrænsning i Adgangen til at indstille sig flere Gange til
Universitetets Eksaminer vil blive meddelt i et senere Hefte af Aarbogen.
c. Fundats for den selvejende Institution
„Universitetets Spisestuer".
(J. Nr. 24 a/39).
Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1937—38, Side 4 IT,
blev det i 2. Del af Betænkning fra Universitetskommissionen af 1935
foreslaaet, at »Universitetets Spisestuer« blev etableret som en selvejende
Institution ved Oprettelse af en dertil sigtende Fundats. Efter
Universitetets Aarbog. 3
18 Universitetets Aarbog 1938—39.
at det af Kommissionen foreslaaede Fundatsudkast med nogle enkelte
Ændringer var blevet indsendt til Ministeriet, blev der under 29. Juni
1939 givet allerhojeste Stadfæstelse paa folgende Fundats for »Universitetets
Spisestuer«:
§ 1-
Institutionens Navn er »Universitetets Spisestuer«.
§ 2.
Institutionens Hjemsted er Kobenhavn.
§ 3.
Institutionens Formaal er at fortsætte og videre udvikle den siden
1917 under Navnet »Universitetets Spisestuer« drevne Virksomhed:
Tilberedning af god og nærende Mad og denne Mads Salg til billigst
mulige Pris til Studerende ved Statens hojere Læreanstalter i Kobenhavn,
der legitimerer sig som saadanne. Det skal herved stedse iagttages,
at der ikke ved Virksomheden tilsigtes nogen Fortjeneste eller
Opsparing af Kapital udover den for Virksomhedens Opretholdelse
nodvendige Drifts- og Reservefond, saaledes at alle ved Virksomheden
indvundne Midler udelukkende anvendes i det ovennævnte Formaals
Tjeneste.
§ 4.
stk.i. Institutionen ledes af en Bestyrelse bestaaende af Kurator for
Kobenhavns Universitet samt af 2 af Konsistorium ved Københavns
Universitet valgte Medlemmer, hvoraf i det mindste 1 skal være Universitetslærer.
stk. 2 . Bestyrelsen har den overordnede Ledelse af Institutionen. Den
tager Bestemmelse om alle Anliggender, der rækker ud over Institutionens
daglige Drift. Saaledes kræves Beslutning af Bestyrelsen til
Ændring (Forhøjelse eller Nedsættelse) af Spisestuernes Priser, til Nyanskaffelse
af Maskiner og Inventar, til Ansættelse eller Afskedigelse
af Køkkenchefen, til Forøgelse eller Formindskelse af Personalet o. lign.
stk.3. Bestyrelsen ansætter en Driftsleder og fastsætter dennes Løn.
stk.4. Bestyrelsen har at sørge for, at Bogholderi og Regnskabsvæsen
er indrettet og fores paa betryggende Maade i Overensstemmelse med
de i denne Fundats fastsatte Regler.
stk.s. Bestyrelsen drager Omsørg for, at Regnskaberne revideres øg
Kasseeftersyn foretages.
§ 5.
stk. i . Driftslederen forestaar Institutionens daglige Drift, ansætter og
afskediger det nødvendige Personale, jfr. dog § 4, Stk. 2. Personalets
Lønninger fastsættes af Bestyrelsen efter Driftslederens Indstilling.
stk.2. Det paahviler Driftslederen at lede Spisestuerne forsvarligt i
Overensstemmelse med det i § 3 angivne Formaal.
Bestyrelse. 19
§ 6.
Studenterraadet vælger for hvert Universitetsaar en Repræsentant,
der kan modtage Anker fra de Besøgende og overfor Raadet
fremsætte Forslag.
§ 7.
Institutionen har for Tiden vederlagsfri Benyttelse af de for
Spisestuerne i 1920—21 for Universitetets og Kommunitetets Midler
indrettede Lokaler i Kommunitetsbygningen Nørregade Nr. 10 (Dampkokken
i Kælderen og Spiselokaler i Stuen) og i den senere for Midler,
der er udredede dels af Spisestuerne selv, dels af Universitetets Legaters
Reservefond, opforte Tilbygning til Kommunitetsbygningen og
af det i disse Lokaler for Universitetets eller' Kommunitetets Regning
anbragte faste Inventar. Det øvrige til Spisestuerne horende Inventar
saavel som det i Studiegaardens Kaffestue, jfr. nedenfor § 10, værende
Inventar er Institutionens Ejendom. Saavel det faste Inventar som
det Institutionen selv tilhorende Inventar bliver for Institutionens
Regning at holde forsvarlig vedlige og at forny i det Omfang, som
Spisestuernes Drift kræver.
§ 8.
Foruden det i § 7 nævnte som Institutionens Ejendom betegnede
Inventar overtager Institutionen den ved nærværende Fundats' Oprettelse
hos Spisestuerne tilstedeværende Drifts- og Reservefond, der
ved Afslutningen af Spisestuernes Regnskab for 1937—38 udgjorde
12 372 Kr. 58 Ore, ligesom Institutionen overtager det Spisestuerne
ved Fundatsens Oprettelse tilhorende Lager af Madvarer o. a. og
samtlige de Spisestuerne tilkommende Rettigheder og paahvilende
Forpligtelser. Det paahviler Driftslederen at paase, at Driftsfondens
Midler i størst muligt Omfang holdes indestaaende paa Konto i en af
B e s t y r e l s e n g o d k e n d t B a n k , p a a h v i l k e n K o n t o d e r kun s k a l k u n n e
hæves af en af Bestyrelsen udpeget Person i Forening med enten
Driftslederen eller Kassereren,
§ 9.
Institutionens Regnskabsaar gaar fra 1, April til 31, Marts. Det
paahviler Driftslederen til Bestyrelsen at afgive maanedlige Regnskabsoversigter
og — inden Udgangen af Maj — Aars-Regnskab, der
skal indeholde et Driftsregnskab og en Statusopgørelse, Afskrifter
heraf tilstilles Konsistorium og Undervisningsministeriet eventuelt
ledsaget af en kort Beretning om Institutionens Virksomhed i det forløbne
Aar,
§ 10-
Studiegaardens Kaffestue drives ligesom hidtil i Forbindelse med
»Universitetets Spisestuer«, saaledes at saavel dens Indtægter som dens
Udgifter indgaar paa Spisestuernes Regnskab, jfr, ovenfor § 7,
Bestyrelsen for Universitetets Spisestuer,
København, den 11, Maj 1939,
C, E. Bloch. P. Fønss. M. Korsgaard.
20 Universitetets Aarbog 1938—39.
d. Fastsættelse af Retningslinier for Administrationen
af Bevillingerne til almindelige Vedligeholdelsesarbejder
og Hovedistandsættelser ved Universitetets
Bygninger og Boliger.
(J. Nr. 164/39).
Universitetets Kurator fastsatte den 20. Februar 1939 følgende
Retningslinier for Administrationen af Bevillingerne til almindelige
Vedligeholdelsesarbejder og Hovedistandsættelsesarbejder ved Universitetets
Bygninger og Boliger:
1. Almindelig Vedligeholdelse. Ved Bygningsinspektoratets Foranstaltning
afholdes aarlig i Februar Maaned et Syn over Universitetets
og Kommunitetets Bygninger. Universitetskvæsturen underrettes om
Tid og Sted for Synenes Afholdelse for, om det onskes, at kunne deltage
i disse. Ligeledes underrettes vedkommende Institutions Chef, for
at han kan faa Lejlighed til at fremsætte sine Ønsker med Hensyn til
Bygningernes Vedligeholdelse.
I Begyndelsen af Marts Maaned indsendes Afskrifter af de paagældende
Synsforretninger til Universitetskvæsturen, ledsaget af Bygningsinspektoratets
Forslag om, hvilke Vedligeholdelsesarbejder der
bor foretages. Overslag over de hermed forbundne Udgifter maa medfolge.
For de Bygninger, for hvis Vedkommende Sagen maatte give
Anledning til Tvivlssporgsmaal, foretages eventuelt ny Besigtigelse af
Bygningsinspektoratet og Repræsentanter for Kurator og vedkommende
Institut. Paa Grundlag af de saaledes foretagne Besigtigelser
og derefter foretagne Forhandlinger træffer Kurator i Samraad med
Bygningsinspektøren Bestemmelse om, hvilke Vedligeholdelsesarbejder
der vil være at afholde paa Grundlag af de afholdte Synsforretninger,
og disse Arbejder iværksættes ved Bygningsinspektoratets Foranstaltning
snarest muligt efter det ny Finansaars Begyndelse. Disse
Arbejder betegnes som Gruppe A.
Saa snart Arbejderne er tilendebragt og afsynet, maa de paagældende
Haandværkere indsende deres Regninger. Naar disse er gennemgaaede
og kontrollerede, indsendes de til Universitetskvæsturen med
Paategning om, at de kan udbetales. Regningerne maa endvidere forsynes
med Paategning om, hvilket af de udsatte Arbejder Regningen
vedrører. Endvidere skal Regningerne have Stemplet »Gruppe A«.
I November Maaned afgiver Bygningsinspektoratet Indberetning
til Universitetskvæsturen om, hvorvidt alle de til Gruppe A, henhørende
Regninger er indsendt hertil til Betaling.
Af den herømhandlede Bevilling stilles dernæst, efter Aftale med
Bygningsinspektøren under Betegnelsen »Gruppe B« et bestemt Beløb
til Raadighed før Bygningsinspektoratet til Dækning af Udgifter til
Bestyrelse. 21
mindre Reparationsarbejder etc. De paagældende Regninger stemples
med: »Gruppe B« og indsendes til Universitetskvæsturen i attesteret
Stand paa samme Maade som Regningerne horende til Gruppe A.
Resten af Bevillingen forbeholdes til Dækning af Udgifter til
større Vedligeholdelsesarbejder, der ikke kunde forudses paa det Tidspunkt,
da Synsforretningen afholdtes.
Med Hensyn til Forslag og Overslag til saadanne Arbejders Udforelse
forholdes paa samme Maade som ved de ved Synene udsatte
Arbejder.
Regninger vedrorende disse Arbejder stemples med »Gruppe C«
og indsendes til Universitetskvæsturen paa samme Maade som Regninger
vedrorende Gruppe A. og B.
IL Hovedistandsættelser. Der vil i Begyndelsen af April Maaned
blive givet Bygningsinspektoratet Meddelelse om de paa Finansloven
optagne Bevillinger til Hovedistandsættelser.
Disse Arbejder vil efter nærmere Aftale med Kurator straks kunne
sættes i Gang ved Bygningsinspektoratets Foranstaltning. Arbejder af
denne Art kan dog ogsaa give Anledning til nærmere Forhandling med
vedkommende Institutbestyrer, eventuelt en Repræsentant for Rektor.
Saafremt der i Finansaarets Lob skulde opstaa Sporgsmaal om
Foretagelse af Hovedistandsættelsesarbejder, til hvis Udforelse der
ikke er givet Bevilling paa Finansloven, og som ikke vil kunne afholdes
af den almindelige Vedligeholdelseskonto (Afsnit I) maa Bygningsinspektoratet
omgaaende afgive Indstilling herom til Universitetskvæsturen.
Saadanne Hovedistandsættelsesarbejder kan kun iværksættes
med Kurators Godkendelse.
III. Det paahviler Bygningsinspektoratet at drage Omsorg for,
at alle Regninger vedrørende Hovedistandsættelsesarbejder og Vedligeholdelsesarbejder,
der ved de herunder horende Institutioner er
udfort i et bestemt Finansaar, indsendes til Udbetaling ved Universitetskvæsturens
Foranstaltning inden Udløbet af Regnskabsperioden
før det paagældende Finansaar,
Alle Arbejder bør i størst muligt Omfang udbydes i Licitation.
e. Bevilling paa Finansloven til Gennemførelse af Tuberkuloseundersøgelser
af Universitetets Studerende.
(J. Nr. 259/33).
Under 8. December 1937 tilskrev Universitetets Rektor Undervisningsministeriet
saaledes:
Der har i de senere Aar været føretaget forskellige Undersøgelser
af Universitetets Studerende med Henblik paa at konstatere Tuberkuløsens
Udbredelse blandt dem. Formaalet har været at udlinde saa22
Universitetets Aarbog 1938—39.
danne Studerende, som er lidende af Sygdommen, uden at de selv
har været klar herover, hvorved man vil opnaa dels, at de paagældende
af Sygdommen angrebne til Gavn for sig selv i Tide kan komme
under Behandling, dels at borteliminere den Smittefare, der bestaar
ved disse tuberkulose Personers Samvær med raske under Forelæsninger,
Kurser, i Foreninger, ved Møder etc.
Sagen blev rejst allerede i 1933 af de Studerende selv. Paa en
Halvaargang af lægevidenskabelige Studerende konstateredes i Løbet
af kort Tid hele 6 Tilfælde af Tuberkulose og paa et af Studenterkollegierne
fik flere Alumner Sygdommen. Efter en Flenvendelse fra
de Studerende tog Statens Seruminstitut efter Aftale med det lægevidenskabelige
Fakultet Sagen op, og Institutet undersøgte i Efteraaret
1933 dels de Studerende, søm besøgte de propaideutiske filosofiske
Forelæsninger, dels Alumnerne paa Universitetets Kollegier, og
Institutet paabegyndte endvidere en Undersøgelse af samtlige lægevidenskabelige
Studerende, en Undersøgelse, som er blevet fortsat til
den Dag i Dag, jfr. nærmere nedenfor. Et fuldstændigt Forslag til
Organisering af saadanne Tuberkuloseundersøgelser af lægevidenskabelige
Studerende blev forelagt Ministeriet allerede ved Konsistoriums
Skrivelse af 3. August 19331). Seruminstitutet øg Rigshospitalet paatøg
sig i Forening visse Udgifter ved disse Undersøgelser, saaledes
søm det vil være Ministeriet bekendt fra den derom forte Korrespondance,
jfr. Ministeriets Journ. Nr. 1907/33.
Allerede forinden var der ved Universitetet rejst Sporgsmaal om
Lægeundersøgelse af Studerende, som opnaar Bolig paa et Kollegium,
forinden deres Indflytning i dette finder Sted. Det laa jo nær navnlig
at undgaa smittefarlige Personer ved Besættelse af Alumnepladser
paa Kollegierne. Sagen blev drøftet i et Universitetsudvalg, men der
blev ikke truffet nogen for alle Kollegierne gældende Ordning; Undersøgelser
blev gennemfort for Studentergaardens og Kvinderegensens
Vedkommende og er bibeholdt den Dag i Dag, men før de øvrige
Kollegier findes ingen Ordning.
Studenterraadet beskæftigede sig i den nærmest følgende Tid
stadig med Sporgsmaalet om Tuberkuloseundersøgelser; allerede i 1933
nedsatte Raadet et Udvalg til at behandle Sagen, og dette Udvalg
afgav under 24, September og 24. Oktober 1935 den vedlagte Betænkning,
som indsendtes til Konsistorium. Ved et paa Universitetet
den 27. Juni 1935 afholdt Møde af interesserede, indkaldt af Komiteen
for det nordiske Medicinermøde i København, Juni 1935, blev
Sagen belyst af forskellige Tuberkuloseeksperter fra de nordiske Lande,
bl. a. af Docent Malmros, Lunds LIniversitet, som er Leder af de igennem
længere Tid (siden 1932) foretagne Tuberkuloseundersøgelser af
Lunds Universitets Studerende. Mødets Deltagere udsendte til Nordens
Universiteteren Opfordring øm at fremmeTuberkulosebekæmpel-
1) Se Universitetets Aarbog for 1933—34, Side 5.
Bestyrelse. 23
sen blandt de Studerende, jfr. den vedlagte fra Studenterraadet modtagne
Skrivelse af 31. August 1935.
Paa Universitetets Opfordring afgav endvidere Studenterraadets
Tuberkuloseudvalg det vedlagte nærmere formulerede Forslag af
8. December 1935 til Organisation af Studentertuberkuloseundersøgelserne.
Efter at dette Forslag var blevet gjort til Genstand for Drøftelse
paa et Møde mellem de i Forslaget nævnte Personer og Universitetets
Rektor, Administrator, det lægekyndige Medlem af Stipendiebestyrelsen
og Regenslægen, blev det tilstillet det lægevidenskabelige Fakultet
til Udtalelse. Fakultetet afgav herefter den vedlagte Erklæring af
14. April 1936, i hvilket Fakultetet tiltræder Studenterraadsudvalgets
Forslag derunder, at Undersøgelserne gøres obligatoriske for Universitetets
Studerende, at Undersøgelserne henlægges til Rigshospitalets
medicinske Poliklinik, at der tilvejebringes en aarlig Revilling paa
11 500 Kr. til Foretagelse af Undersøgelserne. Disse vil desuden
saaledes som det er nævnt i Betænkningen fra Studenterraadets Tuberkuloseudvalg
—- kræve en Bevilling een Gang for alle paa 7000 Kr. til
et Gennemlysningsapparat. Foranlediget ved den i Fakultetets Erklæring
anførte Henstilling om at rette Forsporgsel til de Studerendes
Sygekasse om, hvorvidt denne af sit aarlige Overskud kunde tænke
sig at give Bidrag til Tuberkuloseundersøgelserne, rettede Konsistorium
under 21. April 1936 en saadan Henvendelse til Sygekassen.
Herpaa modtog man som Svar den vedlagte Skrivelse af 6. Maj 1936,
hvori meddeles, at der næppe kan blive Tale om aarlige Tilskud, men
kun om et Tilskud een Gang for alle paa nøgle Tusinde Kroner.
1 sit Møde den 24. Juni 1936 nedsatte Konsistorium dernæst et
Udvalg til at behandle Sagen, bestaaende af Rektor, Administrator
samt Professorerne, Dr. med S. Kjærgaard, Dr. med. Eggert Møller
og Dr. jur. Poul Andersen samt en Repræsentant for Studenterraadet
(som valgte stud. med. Otto Lund). I et af Udvalget den 1. Juli 1937
afholdt Mode fremkom Professor, Dr. med. Eggert Moller med Oplysninger
dels øm Tuberkuloseundersøgelser af Studerende ved Universitetet
i Lund og ved visse amerikanske Universiteter, dels om de
Tuberkuloseundersøgelser, søm siden 1935 har været foretaget blandt
de lægevidenskabelige Studerende her ved Universitetet; disse Oplysninger
føreligger i den vedlagte Skrivelse af 7. Juli d. A. Af denne
Redegørelse fremgaar det, at der i de sidste 3 Aar har fundet regelmæssige
Tuberkuloseundersøgelser Sted af de lægevidenskabelige Studerende.
Udgiften derved er blevet dækket ved et Tilskud fra Forsikringsaktieselskabet
Haand i Haand, men disse Midler er opbrugt ved
Udgangen af indeværende Kalenderaar. De af Undersøgelsen fremkomne
Resultater viser i høj Grad Ønskeligheden af at kunne fortsætte
disse Undersøgelser og udvide dem til at omfatte alle Universitetets
Studerende.
Sagen blev derefter behandlet i Konsistoriums Møde den 24. f. M.
Man vedtog her at soge Sagen fremmet under Hensyn til den store
24 Universitetets Aarbog 1938—39.
Betydning, den har efter de sagkyndiges Mening, og saaledes at Tuberkuloseundersøgelser
forelobig ikke gøres obligatoriske. Man forelægger
derfor hermed Sagen for Ministeriet, derunder ogsaa Sporgsmaalet om
Tilvejebringelse af de for dens Gennemførelse nødvendige Bevillinger.
Endnu inden der blev foretaget yderligere Skridt til Sagens Gennemforelse
tilskrev Professor, l)r. med. Eggert Moller den 12. Maj
1938 Universitetets Rektor saaledes:
Som det vil være Hr. Rektoren bekendt, udtalte jeg i Fjor Sommer
i det af Konsistorium nedsatte Udvalg angaaende Tuberkuloseundersøgelsen
af samtlige Universitets-Studenter, at Forholdene paa
Kobenhavns Kommunes Centralstation for Tuberkulosens Bekæmpelse
paa Grund af Pladsmangel var hygiejnisk set uforsvarlige, naar
det drejede sig om Undersøgelse af Personer fra sundt Milieu. I Overensstemmelse
hermed tilbod jeg at lade de omtalte Undersøgelser
foregaa paa Rigshospitalets medicinske Poliklinik under min Ledelse.
Siden da har Centralstationen været Genstand for en betydelig
Udvidelse, og jeg har fornylig personligt undersøgt Pladsforholdene
paa Stationen og konstateret, at de nu er ikke alene fuldt forsvarlige,
men ogsaa i ualmindelig Grad velegnede til Undersøgelse af Grupper
af formentlig sunde Personer.
Jeg har endvidere fra Stationens Chef, Overlæge, Dr. med. Knud
Winge paa Forespørgsel modtaget hoslagte Skrivelse, hvoraf det fremgaar,
at den nuværende Adskillelse mellem de »inficerede« og »rene«
Venteværelser med Sikkerhed kan antages at ville blive bevaret i en
overskuelig Fremtid, samt at en Undersøgelse som den her omhandlede
antagelig vil kunne udføres paa Centralstationen til en Pris af
2 Kr. aarlig pro persona.
Efter at det lægevidenskabelige Fakultet i en Erklæring af 8. Juni
1938 havde udtalt, at det efter de af Professor Eggert Moller afgivne
Oplysninger intet havde at erindre imod, at de paatænkte Undersøgelser
af de Studerende for Tuberkulose, saafremt det skulde vise
sig formaalstjenligt, blev henlagt til Københavns Centraltuberkulosestation
i Stedet for til Rigshospitalets medicinske Poliklinik, forespurgte
Universitetets Rektor under 17. Juni 1938 Tuberkulosestationens
Chef, Overlæge, Dr. med. Knud Winge, om Tuberkulosestationen
vilde kunne paatage sig de paagældende Undersøgelser og i bekræftende
Fald med hvilken Bekostning; det meddeltes samtidig, at man
kunde regne med, at maksimalt 4500 Studerende vilde mode til Undersøgelserne.
Overlæge Winge fremsatte derefter et detailleret Forslag
om, hvorledes Undersøgelserne kunde gennemføres, og han regnede
med en Bekostning af 2,60 Kr. aarlig pr. Studerende, et Beløb, som
dog senere blev reduceret til 2,00 Kr. aarlig pr. Studerende. Efter at
det lægevidenskabelige Fakultet med enkelte Forbehold havde sluttet
sig til Overlæge Winges Forslag, blev Sagen paany forelagt MinisteBestyrelse.
25
riet, idet Rektor og Kurator dog samtidig udtalte, at man stadig maatte
foretrække, at Undersogelserne blev foretaget paa Rigshospitalet.
Imidlertid blev der omtrent samtidig rejst Sporgsmaal om at inddrage
Studerende ved den polytekniske Læreanstalt under disse
Undersogelser, og Ministeriet forelagde Sagen for Rigshospitalet. Efter
at Lægeraadet og Hospitalets Direktør i Tilslutning til en af Professor,
Dr. med. Eggert Moller afgiven Udtalelse havde erklæret sig for, at
disse Undersøgelser blev henlagt til Københavns Kommunes CenIrastation
for Tuberkulosebekæmpelse, sluttede Universitetets Rektor og
Kurator sig hertil i en Erklæring af 14. November 1938.
Herefter blev der paa Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende
for 1938—39, Tillæg R., Sp. 1397 1400 under en ny Underkonto
under Universitetets Konto 17. Revillinger til Støtte for de
Studerende, bevilget 9000 Kr. aarlig til Foretagelse af Tuberkuloseundersøgelser
af Universitetets Studerende ved Københavns Kommunes
Centralstation for Tuberkulosebekæmpelse samt bevilget et ekstraordinært
Relob paa 1100 Kr. til Anlæggelse af et Kartotek over de
foretagne Undersogelser.
Efter at Ministeriet under 22. Marts 1939 havde givet Universitetet
Meddelelse om Revillingens Gennemforelse, meddelte Universitetets
Rektor det lægevidenskabelige Fakultet den 15. April 1939, at
man vilde finde det rettest, at Undersøgelserne blev administreret af
et mindre Udvalg, bestaaende af Fakultetets til enhver Tid værende
Dekan samt et yderligere Medlem af Fakultetet, valgt af dette med
Fakultetets Sekretær, Fuldmægtig Olaf Waage som Sekretær for Udvalget.
Fakultetet valgte herefter Professor, Dr. med. Erik Warburg
til Medlem af Udvalget, foreløbig for 2 Aar fra den 24. April 1939
at regne.
Da de fra anden Side til Raadighed stillede Midler til de siden
1935 foretagne Undersøgelser af lægevidenskabelige Studerende for
Tuberkulose som nævnt ovenfor var opbrugt med Udgangen af 1937,
blev der af Kommunitetets og Universitetets Konti for ekstraordinære
Udgifter stillet et Relob af 700 Kr. til Raadighed til Fortsættelse af
disse Undersøgelser i Foraarssemestret 1938 og et Relob af 1250 Kr. til
Raadighed til Fortsættelse af Undersogelserne i Efteraarssemestret 1938.
Om Gennemførelse af Undersøgelsen af alle Universitetets Studerende
for den nye Revilling vil blive givet Meddelelse i Aarbogen
for 1939—40.
f. Studenterraadet, Studenterforeningerne m. v.
Som Formænd for Studenterraadene har i Universitetsaaret
1938—39 fungeret: Det samlede Studenterraad: Stud. med. Henrik
HolTmeyer, det teologiske: Stud. theol. Vilhelm Nielsen, det rets- og
statsvidenskabelige: Stud. jur. Inger Vogt, det lægevidenskabelige:
Universitetets Aarbog. 4
26 Universitetets Aarbog 1938—39.
Stud. med. Karl Teilmann, det filosofiske: Stud. mag. Arthur Hansen,
det matematisk-naturvidenskabelige: Stud. mag. Mogens HofT.
Som Medlemmer af Studenterraadets Legatudvalg har fungeret
Stud. theol. Haakon Falcke, Stud. jur. Viggo Martensen Larsen, Stud.
med. Lass Sonne, Stud. mag. Fru Elisabeth Lunn, f. Moller og Stud.
mag. Frede Hermann.
Som Medlemmer af Universitetets staaende Idrætsudvalg har fungeret
Stud. mag. Niels Peter Larsen og Stud. mag. Tage Biilow Hansen.
Under 6. Januar 1939 beskikkede Undervisningsministeriet Stud.
mag. Irene Frisch som Medlem af Komiteen for det danske Hus for
Studerende i den internationale Studenterby i Paris som Repræsentant
for Studenterraadet i Stedet for stud. med. Otto Lund, som havde
ønsket sig fritaget for det paagældende Hverv (J. Nr. 21 c/38).
Efter Ansøgning fra Studenterraadet bevilgede Rektor et Beløb
af 150 Kr. til Raadets Repræsentation (Stud. med. Henrik Hoffmeyer)
paa International Student Service's Studenterkongres i Upsala i Januar
Maaned 1939 (J, Nr. 75 a/39), et Beløb af 75 Kr. til Raadets Repræsentation
(Stud. theol. Haakon Falcke og Stud. jur. Erik Jacobsen)
paa »Akademiska F6reningen«s nordiske Fest i Lund den 23. og 24.
Marts 1939 (J. Nr. 75 f/39), et Beløb af 100 Kr. til Raadets Repræsentation
paa den af »International Student Service« arrangerede internationale
Kongres paa Hindsgavl den 26.—30. Maj 1939 øg endelig
et Beløb af 100 Kr. til Raadets Repræsentation ved Lipsalas Studentkars
Vårfest den 13. Maj 1939 (J. Nr. 341/38). Desuden bevilgede Rektor
et Beløb af 300 Kr. til den danske Komité indenfor »International
Student Service« til Dækning af Udgifter ved Arrangementet af den
ovennævnte Kongres paa Hindsgavl (J. Nr. 341/38).
Som Tilskud til Dækning af Udgifterne ved en Ekskursion af
Historiestuderende til Nordsjælland i April 1939 bevilgede Rektor et
Beløb af 67,25 Kr. (J. Nr. 252/39).
Søm Tilskud til Dækning af Udgifterne ved naturhistørisk-geograliske
Studerendes Studierejse til Norge i Tiden 11.—25. August
1939 bevilgede Rektor et Beløb af 200 Kr. (J. Nr. 75 b/39).
Til Dækning af et Besøg af 12 Studerende fra Rostocks Universitet
som Studenterraadets Gæster i Dagene 18.—20. November 1938
bevilgede Rektor efter Andragende fra Studenterraadet et Beløb af
170 Kr. (J. Nr. 75 p/38).
Søm Tilskud til 6 af Deltagerne i en af »Medicinernes Rejsesekretariat
« arrangeret Studierejse til Stockholm i Dagene 5.—11. Marts
1939 bevilgede Rektor et Beløb af 25 Kr. pro persona (J. Nr. 167/39).
Til Dækning af Udgifter ved et Resog af 15 Studerende fra Hamburgs
Universitet søm det filosofiske Studenterraads Gæster i Dagene
24.—31. Maj 1939 bevilgede Rektor efter Andragende fra det filosofiske
Studenterraad et Beløb af 300 Kr. (J. Nr. 75 h/39).
Til Dækning af Udgifter ved et Besøg af 38 lægevidenskabelige
Studerende og Professorer fra Kiels Universitet i Dagene 24. Juni—
Bestyrelse. 27
1. Juli 1939 bevilgede Rektor efter Andragende fra det lægevidenskabelige
Fakultet et Belob af 354,59 Kr. (J. Nr. 340/39).
Som Tilskud til Studenternes Svommeklubs Undervisning af Universitetsstuderende
bevilgede Rektor et Belob af 120 Kr. (J. Nr.
78 f/38).
Til Dækning af Udgifter ved en Haandboldkamp mellem stockholmske
og kobenhavnske Studenter den 10. December 1938 bevilgede
Rektor et Belob af 150 Kr. (J. Nr. 78 a/39).
Til Dækning af Udgifter ved en Tennismatch mellem Studenter
fra Københavns og Lunds Universiteter i København den 29. Januar
1939 bevilgede Rektor efter Andragende af Akademisk Boldklub et
Belob af 300 Kr. (J. Nr. 109/3^)).
Som Tilskud til Akademisk Fægteklubs Deltagelse i et Stævne af
Studenterfægtere i Stockholm i Slutningen af Februar Maaned 1939
bevilgede Rektor efter Andragende fra Formanden for Danske Studenters
Idrætsraad, Kontorchef S. V. Grubbe-Gregersen et Belob af
150 Kr. (J. Nr. 139 a/39).
Som Tilskud til Akademisk Bokseklubs Deltagelse i et Studenterboksestævne
i Rostock i Dagene 4.—5. Maj 1939 bevilgede Rektor
efter Andragende fra Formanden for Danske Studenters Idrætsraad,
Kontorchef S. V. Grubbe-Gregersen et Belob af 100 Kr. (J. Nr.
139 b/39).
I Anledning af 100 Aaret for den svenske Gymnastiks Skaber,
Henrik Lings Dod 1939 arrangerede »Svenska Gymnastikforbundet«
i Samarbejde med »Fédération Internationale de Gymnastique Ling«
en »Lingiade« i Stockholm i Tiden 20. Juli—4. August 1939. 1 denne
deltog et kvindeligt Studenterhold fra Kobenhavns Universitet under
Ledelse af Cand. mag. Fru Agnete Bertram. Til Dækning af Udgifter
ved Deltagelsen bevilgede Undervisningsministeriet efter Ansøgning
fra Universitetets Rektor et Tilskud paa 450 Kr. (J. Nr. 204/38).
Det svenske Gesandtskab i Koben havn meddelte under 16. September
1938 Udenrigsministeriet, at den svenske Regering havde
besluttet i Finansaaret 1938—39 at stille to Stipendier å 1700 svenske
Kroner til Raadighed til Studerende fra Danmark til Studier ved
svenske Universiteter og højere Læreanstalter. Gesandtskabet meddelte
samtidig, at den svenske Regering lagde stør Vægt paa, at der
kunde tilvejebringes en Udveksling af Stipendiater mellem Sverige og
Danmark. Som Følge heraf blev der paa Finansloven for 1939—40,
jfr. Rigsdagstidende for 1938—39, Tillæg B., Sp. 1433—34 under
Finanslovskønto § 21 VIII. C. 6. u. bevilget et Belob af 2 X 1800 Kr.,
ialt 3600 Kr. til tø Stipendier for svenske Studerende ved danske
Universiteter eller andre højere Læreanstalter (J. Nr. 307/38).
I Anledning af et fra den danske Lektor ved Universitetet i Rom,
Mag. art. Knud Ferlov fremkommet Forslag om Udveksling af Stipendiater
mellem Italien øg Danmark, stillede Ministeriet af Finanslovskonto
§ 21 VIII. C. 6. Til forskellige kunstneriske, videnskabelige øg
28 Universitetets Aarbog 1938—39.
andre kulturelle Formaal for Finansaaret 1938—39 et Beløb af 1500
Kr. til Raadighed for en af den italienske Regering udpeget Stipendiat
til Studieophold i Danmark (J. Nr. 173/38).
g. Forskellige Sager.
Den 7. Januar 1939 beskikkede Ministeriet Folketingsmand, Redaktor
Holger Larsen som Medlem af det ved Ministeriets Skrivelse
af 15. November 1937 nedsatte Byggeudvalg med den Opgave at
forestaa Arbejdet med en Udvidelse af Kobenhavns Universitet, jfr.
Universitetets Aarbog for 1937—38, Side 24 (J. Nr. 464/37).
Til det reformerte Kollegium i Debrecen, til hvis 400-Aars Jubilæum
i Dagene 4.—5. Oktober 1938 Universitetet havde modtaget Indbydelse,
.afsendtes den 4. Oktober 1938 et Lykonskningstelegram, da
Universitetet ikke saa sig i Stand til at sende nogen Repræsentant til
Jubilæet (J. Nr. 262/38).
Gennem det spanske Gesandtskab i København modtog Universitetet
den 5. November 1938 en Broncemedaille med tilhorende Diplom
fra Universitetet i Barcelona i Anledning af 100-Aaret for Genoprettelsen
af dette Universitet. Medaillen blev overgivet til den kgl.
Mønt- og MedaiUesamling (J. Nr. 379/38).
Til Hamborgs Universitet sendtes den 10. Maj 1939 et Lykonskningstelegram
i Anledning af dette Universitets 20-Aars Jubilæum
(J. Nr. 274/39).
Ved Grenobles Universitets 600-Aars Jubilæum i Dagene 13.
15, Maj 1939 var Universitetet repræsenteret af Prorektor, Professor,
Dr. jur. Poul Andersen, som overrakte en Adresse (J. Nr. 165/39).
Ved de Festligheder, som fandt Sted i Paris i Juni Maaned 1939
i Anledning af 100-Aaret for Théodule Ribots Fødsel, var Universitetet
repræsenteret af Professor, Dr. phil. Edgar Rubin, som overrakte
en Adresse (J. Nr. 225 B/39).
Københavns Universitet har i 1938—39 været repræsenteret paa
følgende Kongresser: 20. internationale Orientalistkongres i Bruxelles
5.—10. September 1938 ved Professor, Dr. phil. Poul Tuxen og Docent,
Dr. phil. Kurt Wulff (J. Nr. 164/38), 4. internationale Kongres for
kristelig Arkæologi i Rom 2.—9. Oktober 1938 ved Professor, Dr. theol.
J. Nørregaard (J. Nr. 302/3H), »La Semaine internationale contre le
Cancer« i Paris 23.—30. November 1938 ved Professor G. v. Hevesy
(J. Nr. 192/38), 4. internationale Kongres for sammenlignende Patologi
i Rom Maj 1939 ved Professor, Dr. med. Poul Møller (J. Nr.
473/37), 3. internationale Kongres for Litteraturhistorie i Lyon 29.
Maj—1. Juni 1939 ved Professor, Dr. phil. Paul V. Rubow (J. Nr.
409/38), 15. internationale Kongres for Kunsthistorie i Løndon 24.—
29. Juli 1939 ved Professor, Dr. phil. C. Elling (J. Nr. 143/39), 9. internationale
Limnologkongres i Sverige 5.—16. August 1939 ved Pro29
fessor, Dr. phil. Kaj Berg (J. Nr. 170/39). 6. internationale Kongres
for Arkæologi i Berlin 21.—27, August 1939 ved Professor, Dr. phil.
K. Friis Johansen (J. Nr. 383/38), 7. internationale Kongres for Genetik
i Edinburgh 23.—30. August 1939 ved Dr. med Tage Kemp (J.
Nr. 175/39).
Den 8. Oktober 1938 var Lunds Universitets Lærere Kobenhavns
Universitets Læreres Gæster ved en Sammenkomst i Kobenhavn (J.
Nr. 265/38).
Foranlediget ved en derom fremsat Anmodning bestemte Konsistorium
den 9. November 1938, at Undervisningsassistenter i Funktion
under det filosofiske Fakultet fra den 1. Januar 1939 vilde kunne
faa overladt Universitetets Festskrifter og Doktordisputatser indenfor
deres Fag, Festskrifterne gratis. Disputatserne mod en Betaling af
15 Ore pr. Ark (J. Nr. 56 æ/38).
Den 29. Marts 1939 godkendte Konsistorium en ændret Affattelse
af det akademiske Borgerbrev, som blev taget i Anvendelse forste
Gang for dem, der blev dimitteret Sommeren 1939 (J. Nr. 211/1939).
Fra Professorinde Anna Jungersens Dødsbo modtog Universitetet
som Gave 6. September 1938 et af L. Tuxen malet Portræt af afdøde
Professor i Zoologi Hector F. E. Jungersen. Universitetets zoologiske
Studiesamling og Laboratorium modtog samtidig tø Fotografier, et af
Professor Jungersen og et af afdøde Chef for Dansk biologisk Station,
Dr. phil. C. G. Johs. Petersen (J. Nr. 334/38).
Den 28. September 1938 modtog Universitetet som Gave fra Kaptajn
K. K. Konstantin-Hansen en af hans Fader, Sognepræst S. Konstantin-
Hansen udført Tegning af afdøde Professor Christen Hermansen.
Tegningen blev ophængt paa Teologisk Laboratorium (J. Nr.
354/38).
Ny Carlsbergfondets Direktion bevilgede den 26. Maj 1939 efter
Ansøgning fra Universitetets Rektor et Beløb af 376 Kr. til en Granitsokkel
til Mercier's Davidstatue i Studiegaarden (J. Nr. 121/39).
Paa Foranledning af Foreningen før National Kunst deponeredes
24. Februar 1939 et Direktør P. Lauridsen, Odense, tilhørende Maleri
af V. Irminger »En saaret Løvinde« paa Universitetet; Billedet ophængtes
i Panums Værelse (J. Nr. 160/39).
1 August 1939 blev installeret et nyt automatisk Telefonanlæg i
Kommunitetsbygningen med omliggende Bygninger til Brug for Universitetets
Administration. Udgiften hertil, 6750 Kr., blev stillet til
Raadighed paa Tillægsbevillingsloven før Finansaaret 1939—40, jfr.
Rigsdagstidende for 1939—40, Tillæg A., Sp. 4319—20 (J. Nr. 441/37).
Som Følge af Flytning af det lægevidenskabelige Fakultets Kontorer
fra Bredgade 62 til Frue Plads (se herom Universitetets Aarbog
for 1937—38, Side 18 IT.) blev paa Finansloven før 1939—40 det under
Universitetets Konto 4. B. 1. Honorarer til Tjenestemænd opførte
Honorar af 450 Kr. til Budtjeneste ved Fakultetet inddraget, øg det
samme gjaldt den hidtil under Universitetets Konto 10 g. opførte
30 Universitetets Aarbog 1938—39.
Bevilling paa 1500 Kr. til det lægevidenskabelige Fakultets Kontorhold.
Til Gengæld — og af Hensyn til forøget Kontormedhjælp paa
Konsistorialkontoret -—- blev den under Universitetets Konto 5. Medhjælp
bevilgede Medhjælpssum for Universitetets Kontorer forhøjet
med 1700 Kr. fra 1500 Kr. til 3200 Kr. aarlig og Universitetets Konto
10 a. Udgifter ved Konsistorium forhøjet med 700 Kr. fra 10 000 Kr.
til 10 700 Kr. aarlig, j'fr. angaaende disse Bevillinger Rigsdagstidende
for 1938—39, Tillæg A., Sp. 1665—66, 1667—68 og 1671—72 (J. Nr.
180/38).
Kontorist ved Konsistorialkontoret Frk. Lise Ingerslev fratraadte
efter Ansøgning sin Stilling den 1. Januar 1939; i hendes Sted ansattes
fra samme Dato at regne Frk. Elsebeth Lassen (J. Nr. 376/38).