VI. Samarbejde med eksterne institutioner
1: Det kongelige Bibliotek
Kobub:
I skrivelse af 3. august 1981 henstillede Rigsbibliotekarembedet
til Ministeriet for kulturelle anliggender,
at der snarest skulle nedsættes et udvalg til at udrede
problemerne i forbindelse med det fremtidige samarbejde
imellem Det kongelige Bibliotek, Universitetsbibliotekets
1. og 2. afdeling. Efter nærmere forhandlinger
anmodede ministeriet den 2. marts 1982 Rigsbibliotekarembedet
om at nedsætte en arbejdsgruppe
til drøftelse af spørgsmålet.
Udvalget, der umiddelbart efter blev nedsat, kom
til at bestå af følgende: Kurt Andersen (KB), Birthe
Bendtsen (RBE), Pierre Bigandt (RBE), Marton de
Hartyani (UB1), Inger Høy Nielsen (UB2), Birgit
Lange (UB2), Torben Nielsen (UB1), Torkil Olsen
(formand), Kell Prehn (UN2) og Jacob Thomsen
(KB). Som sekretær for udvalget blev udpeget Michael
Cotta-Schønberg.
Udvalget afholdt sit første møde den 19. april
1982 og har på ialt 14 møder udarbejdet en betænkning
om det fremtidige samarbejde mellem Det kongelige
Bibliotek, Universitetsbibliotekets 1. og 2. afdeling.
Betænkningen omfatter ikke forholdene ved
forskningsbibliotekernes fælles institutioner, ligesom
også spørgsmål om forskningsbibliotekernes overordnede
struktur falder uden for udvalgets kommissorium.
Et udkast til betænkningen blev i marts 1983
sendt til høring i Forskningsbibliotekernes Fællesråds
Forretningsudvalg, Hovedsamarbejdsudvalget
under Rigsbibliotekarembedet, samarbejdsudvalgene
og afdelingsledermøder ved Det kongelige Bibliotek,
Universitetsbibliotekets 1. og 2. afdeling, Københavns
Universitet samt Fællesudvalget til varetagelse
af samarbejdet imellem Københavns Universitet
og bibliotekerne under Rigsbibliotekarembedet.
Betænkningsudkastet blev iøvrigt udsendt bl.a. til
alle medarbejdere under Rigsbibliotekarembedet, og
det har stået enhver frit for at afgive kommentarer
m.v. direkte til udvalget.
Efter høringen og på grundlag af de ialt 35 skriftlige
høringssvar, har udvalget i juni 1983 ændret betænkningsudkastet
på en række punkter og tiltrådt
en endelige betænkning på et møde den 21. juni
1983.
Betænkningen omfatter 4 afsnit. Første afsnit beskriver
de nuværende forhold og deres historiske forudsætninger,
i andet afsnit redegøres for problemer, i
tredie afsnit refereres løsningsforslag og fjerde afsnit
er selve indstillingen, der gengives nedenfor i sin
fulde ordlyd.
Udvalgets indstilling:
På grundlag af sine overvejelser skal udvalget afgive
følgende forslag:
Der oprettes et embede som overbibliotekar ved
Det kongelige Bibliotek.
Der nedsættes et udvalg med det kommissorium
nærmere at undersøge og stille forslag vedrørende
det fremtidige forhold imellem Det kongelige Bibliotek
og UB1 både udfra en funktionsmæsig, bygningsmæssig/
geografisk og organisatorisk synsvinkel.
Udvalget sammensættes med 6 repræsentanter for
KB og 6 for UB1 (for hver institution fordelt med 2
repræsentanter for ledelsen og I repræsentant for
henholdsvis AC, BF, HK og FTSS), 1 repræsentant
for Forskningsbibliotekernes Fællesråd og 3 repræsentanter
for Københavns Universitet.
Et mindretal bestående af P. Bigandt foreslår at
udvalget begrænses til 11 medlemmer: Rigsbibliotekaren
(formand), 1 ledelsesrepræsentant fra Det
kongelige Bibliotek, 4 poersonalerepræsentanter fra
Det kongelige Bibliotek, 1 ledelsesrepræsentant fra
Universitetsbibliotekets 1. afdeling og 4 personalerepræsentanter
fra Universitetsbibliotekets I. afdeling.
Hertil kommer 11 suppleanter.
Udvalgets indstilling bør foreligge i løbet af 2 år.
For perioden indtil en samlet funktionsmæssig,
bygningsmæssig og strukturel nyordning af samarbejet
imellem KB og UB1 kan gennemføres, fastsættes
en foreløbig ordning omfattende følgende
punkter:
— Rigsbibliotekarens hidtidige overordnede ledelses816
Universitetets årbog 1983
funktioner for UB1 overføres til det foreslåede embede
som overbibliotekar ved KB;
- KB og UB1 far egen fælles konto på finansloven;
- de hidtidige økonomiske, administrative og tekniske
fællesfunktioner videreføres som fællesfunktioner.
UB2 far status som selvstændig institution på linie
med Statsbiblioteket og Odense Universitetsbibliotek
og får egen konto på finansloven.
Et mindretal bestående af Jacob Thomsen finder,
at KB/UB 1 og UB2 også fortsat bør budgetmæssigt
koordineres af en biblioteksfaglig instans.
Af de hidtidige økonomiske, administrative og tekniske
fællesfunktioner overtager UB2 selv personaleadministration
og bogholderi, medens de øvrige fællesfunktioner
videreføres som fællesfunktioner i KBs
regi.
Et mindretal bestående af Jacob Thomsen kan ikke
gå ind for en deling af de hidtil centralt udførte
fællesfunktioner.
Kurt Andersen, Birthe Bendtsen, Pierre Bigandt
og Torben Nielsen kan kun støtte forslaget om, at
UB2 får selvstændig personaleadministration og
bogholderi, såfremt de fornødne ressourcer til en sådan
selvstændiggørelse hverken helt eller delvis skaffes
ved overførelse fra KB/UB 1, eller ved overførelse
fra RBEs administration af mere end Vz medarbejder
fra personalekontoret og mere end V2 medarbejder
fra bogholderiet. Jacob Thomsen kan tilslutte sig
dette synspunkt, såfremt hans principale dissens til
forslaget ikke imødekommes.
Inger Høy Nielsen, Birgit Lange og Kell Prehn
kan endvidere kun støtte forslaget i den udstrækning
de fornødne ressourcer til personale, til anskaffelse
og drift af kontorudstyr og maskiner samt til lokaler
kan tilføres UB2.
Marton de Hartyani støtter forslaget og foreslår,
at rigsbibliotekaren og UB2 optager forhandlinger
med ministeriet med henblik på at få tilført de nødvendige
ressourcer til selvstændiggørelse.
Der nedsættes et udvalg til varetagelse af den fornødne
kontakt imellem KB/UB 1 og UB2. Endvidere
nedsættes der et udvalg til varetagelse af kontakten
imellem KB/UB 1 og de humanistiske, samfundsvidenskabelige
og teologiske fakulteter, og et udvalg til
varetagelse af kontakten imellem UB2 og de naturvidenskabelige
og medicinske fakulteter. Endelig undersøges
det, om disse to udvalg kan udvides med
repræsentanter for brugerkredse uden for universitetet,
eller om der på anden vis kan etableres kontaktordninger
derfor.
Et mindre tal bestående af Jacob Thomsen foreslår,
at ansvaret for koordineringen af KB, UB1 og
UB2 fortsat tillægges et centralorgan for forskningsbibliotekerne
med en rigsbibliotekar som leder,
eller subsidiært, at koordineringsansvaret tillægges
overbibliotekaren for KB.
Samarbejde med Københavns Universitet:
Fællesudvalget til varetagelse af samarbejdet mellem
Københavns Universitet, Det kongelige Bibliotek og
Universitetsbiblioteket har i 1983 holdt to møder i
maj måned. På disse møder behandlede man den
ovenfor omtalte KOBUB-betænkning og fik en redegørelse
for Rigsbibliotekarembedets byggeplaner.
Høringen om udkastet til KOBUB-betænkningen
har givet universitetets konsistorium anledning til at
nedsætte et permanent biblioteksudvalg. Repræsentanter
for Rigsbibliotekarembedet deltog i dette
uvalgs første møde d. 13. oktober 1983, hvor man
drøftede det hidtidige fællesudvalg imellem universitetet,
Det kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket.
Der var almindelig enighed om, at dette udvalgs
konstruktion ikke var særlig hensigtsmæssig i
den nuværende situation, og der var derfor bred tilslutning
til et forslag om, at Københavns Universitet
overfor Kulturministeriet foreslår udvalget nedlagt.
Dets arbejde kunne så overtages af f.eks. to årlige
fællesmøder mellem Københavns Universitets biblioteksudvalg
og en repræsentation fra Det kongelige
Bibliotek og Universitetsbibliotekets 1. og 2. afdeling.
I 1983 har Det kongelige Bibliotek gennemført undervisning
i litteratursøgning inden for følgende fag:
etnologi/antropologi, kulturgeografi, statsvidenskab,
slaviske sprog, nærorientalsk arkæologi, ægyptologi,
assyriologi, klassisk arkæologi, forhistorisk arkæologi,
fransk, eskimologi, dansk, teologi, psykologi,
kunsthistorie, klassisk filologi, teatervidenskab, europæisk
folkelivsforskning, religionsvidenskab, engelsk,
lingvistik, finsk, japansk, filosofi.
I 1983 blev der i Instituttjenesten katalogiseret
22,639 bibliografiske enheder for institutter ved Københavns
Universitet. - I forhold til de senere år er
der tale om en markant stigning; i 1982 udgjorde det
samlede antal katalogiseringer 15.675.
Torkil Olsen
2: Universitetsbibliotekets I. afdeling
Ved udgangen af 1982 var der forløbet næsten 5 år,
siden Filial Amager åbnedes for publikum, og det er
et rimeligt spørgsmål, i hvilken grad denne udvidelse
har haft betydning for bibliotekets samlede aktivitet
og benyttelse, og hvorledes denne har haft indvirkning
på det gamle bibliotek i Fiolstræde.
Tilvæksten fordeler sig nogenlunde ligeligt på de
to afdelinger, idet den største del af det iflg. pligtafleveringsloven
rekvirerede indgår i Fiolstræde (den
markanteste undtagelse er størstedelen af den psykoSamarbejde
med eksterne institutioner 817
logiske litteratur), medens den største del af det
udenlandske bogkøb indenfor historie, filologi og
psykologi går til Amager. Praktisk taget alle efter
1978 nyanskafiede udenlandske tidsskrifter indgår
på Amager, dels fordi de er ønsket dertil, men også
fordi fremlægningsmulighederne der er langt bedre
end i Fiolstræde. Her har der i nogen tid slet ingen
fremlægning været på grund af ændringen af avislæsesalens
håndbibliotek; de udlagte tidsskrifter fandtes
tidligere på avislæsesalen, men der er nu skaffet
plads til ca, 100 af de vigtigere tidsskrifter på hovedlæsesalen.
Det gælder de vigtigste danske tidsskrifter
samt de forholdsvis fa udenlandske fagtidsskrifter,
der ikke har relevans for Amager.
Man hører sommetider den opfattelse udtrykt, at
der ved oprettelsen af Filial Amager er overført en
større eller mindre bogmasse fra Fiolstræde dertil.
Dette er ikke rigtigt, selvom der gives enkelte undtagelser,
hvoraf den mest iøjnefaldende er Monumenta
Germaniæ historica. Biblioteket i Fiolstræde er intakt.
Et andet spørgsmål, der fortjener en besvarelse,
er dette: Hvordan afgøres det, om et indkøb skal
finde sted det ene og/eller det andet sted? — Det er
vanskeligt at give exakte retningslinjer derfor. Det
siger sig selv, at de bøger, der af universitetsrepræsentanterne
foreslås til anskaffelse, i 99% af tilfældene
anskaffes til Amager; hvad vore egne indkøbsforslag
angår, bygger fordelingen mest på en fornemmelse
af, hvilken kundekreds der i særlig grad kan
forventes at interessere sig for det pågældende værk
- i Fiolstræde har vi en mere »klassisk« kundekreds,
medens benyttelsen på Amager er mere aktualitetsbetonet,
hvad der naturligvis ikke forhindrer os i at
have klassikerne og den grundlæggende faglitteratur
til disposition der også. Der kræves en vis Fingerspitzengefuhl
for at afgøre det, og det tør ikke påstås, at
den altid virker.
Benyttelsen: Det siger sig selv, at udflytningen af en
for os væsentlig del af universitetet til Amager måtte
gøre indhug i det traditionelle publikum i Fiolstræde.
Læsesalen, der indtil da ofte havde været fuldt
besat, blev nu sparsommere befolket, men som det
ved en tidligere lejlighed blev påpeget, forandredes
antallet af fremtagne bøger kun lidet, hvad der må
ses som et udtryk for, at læsesalen idag i højere grad
end tidligere er en forskersal end en studenterlæsesal.
Avislæsesalen, der trods en vis anskaffelse af
avismikrofilm på Amager ikke påførtes nogen større
konkurrence fra den side, bevarede også sit benyttelsesniveau,
med stigende tendens i det seneste par år.
Fiolstrædes udlån mærkede derimod tydeligere filialens
oprettelse, hvad der ikke kunne komme bag
på nogen; fra i de foregående år at have ligget mellem
25 og 30.000 har det siden ligget mellem 15 og
20.000. At udlånet på Amager er steget kraftigt, behøver
ikke yderligere påvisning eller begrundelse.
Det kan tilføjes, at benyttelsesstatistikken for 1983
fortæller, at alle tre betjeningssteder i Fiolstræde har
haft mindre eller større fremgang, og den samlede
benyttelse (excl. fotokopier som erstatning for udlån)
er på 48.153. - Da studentertallet på Amager i
den sidste tid er blevet stærkt reduceret, har vi naturligvis
været interesseret i hvilken indflydelse dette
har haft på vores benyttelse. Derved har det vist sig,
at udlånstallet på Amager (incl. fotokopier som erstatning
for udlån) er steget fra 63.079 til 63.609; det
er i sig selv tilfredsstillende, at der ikke kan registreres
nedgang, men det bør tilføjes, at når tallene renses
for fotokopier, er stigningen 11%; for at skåne
bibliotekets økonomi er man blevet mere restriktiv
m.h.t. levering af fotokopier, hvis pris iøvrigt er blevet
forhøjet.
Biblioteket rummede ved udgangen af 1983 ca.
580.000 bind, hvoraf ca. 85.000 i Filial Amager.
Ifølge lektor, dr.phil.h.c. A. Kragelunds ønske er
hans arbejdseksemplarer (med tilhørende noter) af
Holbergs latinske skrifter overdraget Universitetsbiblioteket,
1. afd., som bortset fra hans eget skrivebord
har været hans væsentligste arbejdssted. Takket
være den fra Arbejdsformidlingen henviste cand.
mag. Karin Nissen Pedersen blev samlingen i november
og december smukt registreret og ordnet og
står nu i Folstræde som en smuk erindring om en af
vore flittigste og højest respekterede benyttere.
Af årets udstillinger kan nævnes, at der 23. september-
15. november var arrangeret en udstilling i
anledning af Det Berlingske Bogtrykkeris 250-års jubilæum.
Bøgerne tilhørte alle bibliotekets egne samlinger.
Pubhktion:
Mikrofilmede aviser i Universitetsbibliotekets 1. afdeling.
3. rev. udg. Red.: Morten Warmind. Gyldig
pr. 1.7.1983. 23 s.
Torben Nielsen
3: Universitetsbibliotekets 2. afdeling
Publikumsafdelingen:
Antallet af indgåede bestillinger i 1983 var 350.858,
en stignina; på næsten 31.000 sammenlignet med tallet
fra 1982.
Indtil vor udbygning er gennemført, er det nødvendigt
at udflytte også de relativt meget benyttede
tidsskrifter med trykkeår 1925-69 samt en del monografier.
Hermed forøges det antal ekspeditioner, der daglig
skal gennemføres fra fjernmagasin — et kældermagasin
med opholdstilladelse begrænset til 2 timer
818 Universitetets årbog 1983
daglig pr. person - fra ca. 50 til ca. 150 ekspeditioner.
Biblioteket vokser fortsat ca. 500 m. pr. år, og de
nyeste og mest benyttede tidsskrifter og bøger vil
som hidtil være magasineret lokalt.
Fra september måned er vejledning i brug af biblioteket
forsøgsvis lagt i faste rammer, idet denne
afholdes den første torsdag i hver måned og annonceres
ved opslag på biblioteket og en række institutter,
læreanstalter m.v. Der er også adgang til for særlige
hold at træffe en separat aftale. Der gives vejledning
af ca. 1V2 times varighed om biblioteket, bogbestand,
låneprocedurer og benyttelsen af kataloger og
bibliografier. Fra september 1983 til december 1983
har der været 12 til 23 deltagere pr. gang.
Desuden har der været afholdt 4 specielle vejledninger
for hold efter aftale. Indhold og varighed har
været forskelligt, afhængig af den enkelte gruppes
behov og ønsker. I disse vejledninger har deltaget fra
10 til 27 personer.
Instituttjenesten:
Der er for institutter m.v. i 1983 katalogiseret 2.751
bind og registreret i UB2's katalog 500 bind indkøbt
af institutterne. Alle værker udgivet 1980 ff. er edbregistreret
i SAMKAT/ALBA (accessionskatalogen).
Der er i 1983 foretaget 106 institutbesøg.
Som led i samarbejde mellem biblioteket og universitetets
institutter afholdes møder om biblioteksspørgsmål
efter behov.
I 1983 har været afholdt møde om biblioteksbetjening
indenfor geologi. En række praktiske spørgsmål
blev drøftet og retningslinier aftalt for evt. udstationering
af tidsskrifter og bøger som permanente lån.
Dokumentationsafdelingen:
Antallet af foretagne edb-litteratursøgninger i afdelingen
har for de medicinskes vedkommende været
markant stigende efter sidste års stagnation; en del
af stigningen skyldes, at vi har faet en hel del søgninger
fra et par store medicinalfirmaer p.g.a. derværende
dokumentalisters fravær, så denne del af stigningen
vil forsvinde igen; en anden del af stigningen
skyldes antagelig det sidste par års mere intensive
PR for vore tjenester gennem artikler og meddelelser
i fagpressen samt udstillingen i bibliotekets forhal.
For de øvriges vedkommende har der også været
stigning, således at sidste års fald er nogenlunde ophævet,
dog med undtagelse af EPOS/VIRA-søgningerne,
der fortsat er faldet, hvilket uden tvivl skyldes
ret store prisstigninger her. Disse prisstigninger er
påført os udefra, idet afdelingens prispolitik har været
praktisk taget uændret; (dog er der indført kostpris
for de stående MEDLARS-søgninger, der giver
mere end 100 referencer pr. måned; dette medførte et
par afbestillinger).
Afdelingen er således antagelig stadig den største
dokumentationsafdeling ved danske biblioteker
hvad angår antallet af udførte edb-litteratursøgninger.
Tallene for brugen af de medicinske systemer i
1983 ser således ud; 846 MEDLINE-søgninger (mod
683 i 1982); 189 MEDLARS-back (mod 216); 27
CANCERLIT-søgninger (mod 9); 14 TOXLINEsøgniner
(mod 12); 2 TOXBACKsøgninger (mod 2)
samt 17 andre søgninger (mod 4). Disse ovennævnte
ialt 1095 medicinske databasesøgniner stammer fra
763 søgeblanketter (mod 652) hvilket altså giver 1,3
databasesøgninger pr. spørgsmål.
Antallet af månedlige SDI søgninger på MEDEARS
(SDI = Selective Dissemination af Information)
var ved udgangen af 1983 109 profiler (mod
112).
For EPOS/VIRA søgningernes vedkommende administrerede
afdelingen pr. 31.12.1983 72 SDI-abonnementer
(mod 88). De 72 abonnementer afsøges
mod 18 forskellige databaser (mod 22) og indeholder
ialt 171 søgeprofiler (mod 234) et gennemsnit på 2,4
database pr. abonnement (mod 2,6).
Til de øvrige retrospektive systemer, ud over de
under medicinen nævnte, har der været ialt 128
spørgsmål (mod 98). De resulterede i ialt 239 databasesøgninger
(mod 198), der fordeler sig på de forskellige
systemer med 197 søgninger (mod 183) i
DIALOG i 31 (mod 45) forskellige databaser; 25
søgninger (mod 6) i 9 databaser (mod 5) på DIMDI;
12 søgninger (mod 7) i ESA/IRS i 3 databaser (mod
7) og 5 søgninger (mod 2) i SDC/ORBIT i 2 databaser
(mod 2). Hvert af de ovennævnte 128 spørgsmål
har således i gennemsnit været søgt i 1,0 databaser
(mod 2,0).
Ud over disse søgninger er der foretaget en del
opslag, verifikationer og mindre demonstrationer,
bl.a. som led i undervisningen. Af undervisningsarrangementer
uden for huset kan nævnes, at Dokumentationsafdelingen
har medvirket ved afholdelsen
af et TOXEINE-kursus på Dansk Diane Center d.
17.1 samt ved to MEDLARS kurser d. 18.-21.1. og
d. 30.10.-4.11. ligeledes på DDC. Endvidere er der
som sædvanlig givet en række kortere introduktioner,
foredrag og forelæsninger om afdelingens dokumentationstjenester.
I årets sidste dage er der anskaffet en minicomputer
til afløsning af afdelingens 10 år gamle terminal
samt en transportabel terminal beregnet til eksterne
demonstrationer på sygehuse etc.
Publikationer:
Universitetsbiblioteket 2. afdeling:
Bognyt 1983: 1-12.
Publikumsorientering nr. 8; Selektiv liste over tidsskrifter
om sundheds- og sygepleje. 1983. 15. s.
Tidsskriftnyt, Årg. 10 nr. 1-2. 1983.
Samarbejde med eksterne institutioner 819
Medarbejderpublikationer:
Poul Aagaard Christiansen: Lægeforeningens logo.
Ugeskrift for Læger, 1983, 145:3608-3610.
Birgit Lange: Medicinsk edb-litteratursøgning. Ugeskrift
for Læger, 1983, 145:3367-3370.
Mellerup, Birgitta og Kirsten Sølvsten Sørensen:
Miljøregistre. Specialopgave. Danmarks Biblioteksskole.
Kbh. 1982.
James Joyce, 1882-1982: Essays/redigeret af Bent
Wiberg, løreen Wilian Ulrich og lørgen Christian
Hansen. Kbh. 1982. 222 s.
Kell Prehn
4: Folkeuniversitetet
Siden Folkeuniversitetets nyorganisering i 1976,
hvorved de universitetsfremmede aftenskolekurser i
sprog m.v. indstilledes og opmærksomheden blev
samlet om egentlig ekstramuralvirksomhed (se Arbog
1977), har institutionen gennemgået en betydelig
udvikling, både med hensyn til deltager- og timetal
og med hensyn til differentiering og udvidelse af
undervisningstilbuddet. Fra sæson 1976/77 til sæson
1982/83 er aktivitetsomfanget næsten tredoblet. Der
er blevet behov for at indføre kurser på et videregående
niveau inden for de flerårige linjestudier, —
fjernkurserne synes at imødekomme ellers uopfyldte
ønsker hos tidligere deltagere i Folkeuniversitetets
undervisning såvel som hos nye deltagere, der ikke
før har haft mulighed for at følge kurser, - og tilbuddet
i den indførte sommertermin tiltrækker stadig
flere deltagere.
Undervisningens omfang i 1982/83 var: 45 forelæsningsrækker
og 28 orienteringskurser, i alt 748
timer med tilsammen 3.845 holddeltagere (mod 694
timer og 3.315 holddeltagere i 1981/82). 69 grundkurser,
129 emnekurser, 10 seminarkurser, 33 specialkurser
og 5 fjernkurser, i alt 7.450 timer med tilsammen
5.508 holddeltagere (mod 6.186 timer og
4.390 holddeltagere i 1981/82). Den samlede aktivitetsstigning
er dermed 1.318 timer til i alt 8.198 timer
og 1.648 holddeltagere til i alt 9.353 holddeltagere.
Folkeuniversitetets styrelse er for valgperioden 1.
juli 1983-30. juni 1985 blevet sammensat således:
lektor, dr. theol. Svend Bjerg (Det teologiske Fakultet),
lektor, dr.polit. Peter Pruzan (Det samfundsvidenskabelige
Fakultet), lektor, overlæge, dr.med.
Jørgen Boye Nielsen (Det lægevidenskabelige Fakultet),
lektor, dr.phil. Jørgen Mejer (Det humanistiske
Fakultet), lektor, cand.scient. Ole Graversen (Det
naturvidenskabelige Fakultet), stud.mag.art. Bent
H.C. Olsen (Studenterrådet), professor Vagn
Lundsgaard Flansen, Ph.D. (Danmarks tekniske
Højskole), rektor, professor, dr.merc. Frode Slipsager
(Handelshøjskolen i København) og professor Hans
Vejleskov (Danmarks Lærerhøjskole). Styrelsen har
konstitueret sig med Jørgen Mejer som formand og
Peter Pruzan som næstformand.
I 1983 døde lektor, ovrlæge, dr.med. Per From
Hansen, som siden 1950 havde virket i Folkeuniversitetet,
først som medlem af programrådet, i årene
1975-77 som formand for styrelsen og i årene 1977-
81 som formand for Folkeuniversitetsudvalget; fra
1981 til sin død var han menigt medlem af styrelsen
og medlem af programrådet. Hans indsats gennem
denne lange periode vil blive husket med taknemmelighed.
Linjestudiet i Energi, som oprettedes i 1980 med
ingeniørdocent, mag.scient. Peter Laut som leder,
ophørte på grund af manglende deltagertilslutning.
På linjestudiet i Forhistorisk Arkæologi afløste museumsinspektør,
mag.art. Peter Vang Petersen museumsinspektør
Poul Otto Nielsen som studieleder. 1.
reservelæge Hans Harrestrup Andersen blev ny studieleder
af linjen Sundhed og Sygdom efter lektor,
overlæge, dr.med. Per From Hansen og overlæge,
dr.med. Ole Ortved Andersen.
Bjørn Tell Persson