V: Det naturvidenskabelige Fakultet
Nedskæringen af såvel personale d.v.s. manglende
muligheder for genansættelser samt af de økonomiske
rammer er fortsat i 1983. På møderne i fakultetsrådet
i foråret 1983 er denne sitution nærmere blevet
diskuteret, og som et resultat af disse drøftelser har
man indtil videre måttet opstille følgende plan for
stillingsreduktionen indtil 1988:
kemi-fysikfagene 18 VIP stillinger
Biologi fagene 16 VIP stillinger
Geologi 3 VIP stillinger
medens geografi og datalogi skal udvide med henholdsvis
1 og 7 stillinger. Matematik ekscl. datalogi
har allerede ved en ekseptionel stor afgang nået det
planlagte 1988 niveau, hvorfor der ikke her skal ske
yderligere reduktioner.
Samtidig med den indskrænkning har man måttet
erkende - og planlagt i overensstemmelse hermed -
at der indenfor specielle fagområder af forskningsmæssige
og/eller undervisningsmæssige grunde
bør ske stillingsbesættelser nemlig ved
Matematik 4VIP stillinger
Kemi-fysik 4VIP stillinger
Biologi .8VIP stillinger
Geologi 1 VIP stillinger
Geografi 1 VIP stillinger
med højeste prioritet af 4 VIP stillinger:
1 professor i molekylær biologi
1 A/L matematik
1 A/L geofysik
1 A/L gymnastikteori.
Disse 18 stillingsbesættelser skal ske gennem en
yderligere afgang end den, der er skitseret ovenfor.
Året bragte endvidere en afslutning - omend ikke
helt tilfredsstillende - på en gennem længere tid løbende
diskussion med D.V.U. om en ønsket mere
konkret budgettering af VIP personalets arbejdsfordeling
ved Niels Bohr Institutet og Museerne. Dette
personale udgør omkring 20% af fakultetets samlede
VIP stab.
I den forbindelse må også fremhæves, at D.V.U.
ved forskellige aktstykker i vid udstrækning har tilvejebragt
en styrket økonomisk baggrund for udbygning
af DIKU. Principielt ser fakultetet med bekymring
på en sådan særbudgettering, men de økonomiske
og personalemæssige reduktioner siden 1979 har
medført, at det i stigende grad har ligget uden for
fakultetets formåen at yde nogen nævneværdig støtte
i forhold til behovets størrelse. Fakultetet må endvidere
fremhæve, at økonomisk støtte til instituttet
bl.a. i form af forøgede lønbevillinger til ansættelse af
VIP personale nok er en nødvendig, men ikke en
tilstrækkelig betingelse. Dette giver sig udtryk i, at
der desværre er meget fa eller ingen kvalificerede
ansøgere til opslåede stillinger.
Endvidere skal bemærkes, at fakultetet til udbygning
af undervisning i anvendelse af EDB i studierne
har modtaget et større regneanlæg med arbejdsstationer
som gave fra IBM. En del af arbejdsstationerne
er placeret ved et samfundsvidenskabelige fakultet
med hvilket, der er indgået en driftsaftale.
Henning Jørgensen
Det naturvidenskabelige Fakultet 597
Fysik
1: Astronomisk Observatorium (observatorierne
i København og Brorfelde og observationsstationen
ved ESO, Cerro La Silla, Chile).
Historie:
Astronomien, læren om himmellegemernes forhold,
har ældgamle rødder. For vor vestlige kultur skal
blot nævnes, at astronomi i den græske oldtid ligesom
historie havde sin muse (Urania og Kleio), og
Hipparchos og Ptolemæus er de to fremragende personligheder
i den videnskabelige astronomi.
Ved Københavns Universitet kom faget ind med
praktisk virke ved almanakberegningen, fra begyndelsen
(o. 1536) udført af professorerne i medicin,
senere af en professor i matematik, men fra 1717 af
den ordinerede professor i astronomi. Endnu i dag
udføres den officielle almanaks beregninger af Københavns
Universitets Astronomiske Observatorium.
I den astronomiske forskning står Tycho Brahe
og Ole Rømer blandt de store, banebrydende i naturvidenskabernes
historie. Opførelsen af Rundetårn
som det næstældste statsobservatorium i Europa begyndte
i 1637, fire år efter at det ældste blev grundlagt
i Leiden. Astronomisk Observatorium er således
universitetets ældste, endnu fungerende institut. Her
virkede Brahes elev Longomontanus som første professor
i astronomi, og kendte navne herfra er Rømer
og Horrebow samt Thomas Bugge, der udover astronomisk
arbejde og varetagelse af mangeartede praktiske
hverv ligesom Rømer, også blev den ledende
skikkelse i Videnskabernes Selskabs kortlægning af
Danmark.
Fra 1815 til 1850 var H.C. Schumacher ordinær
professor, men opnåede 1826 tilladelse til at bosætte
sig i Altona i forbindelse med, at han skulle lede Den
Danske Gradmåling, som han havde foreslået udført
fra Lauenburg til Skagen. Schumacher indstiftede
desuden tidsskriftet »Astronomische Nachrichten«,
der blev et hovedorgan for international astronomisk
kommunikation. Fra 1831 udnævntes CFR. Olufsen
som vikar i København, først som lektor, fra 1832
som professor til sin død i 1855. Rundetårn var efterhånden
utidssvarende, og Olufsen virkede derfor
overvejende med bearbejdelse af observationer opnået
andetsteds og ved teoretiske undersøgelser. Efterfølgeren,
den tyskfødte H.L. d'Arrest, der var ordinær
professor fra 1857 til sin død i 1875, virkede
for opførelse af et nyt observatorium på Rosenbogbastionen
på den gamle Østervold, altså lidt nord for
Rundetårn med dettes meridian gående gennem det
nye meridiankredsrum. Observatoriet, der var færdigt
i 1861, udstyredes med en 28 cm/4.9m Merzrefraktor
(linsekikkert, objektivdiameter/brændvidde)
i kuppelrummet og meridiankreds og passageinstrument
i hver af de to mellemrum grænsende til embedsboligerne
for professor og observator mod hhv.
vest og øst. Arkitekt for det nye observatorium var
akademiprofessor Chr. Hansen.
Meridiankredsens astronomiske formål er bestemmelse
af stjernepositioner, men dette sker under tilknytning
til tidsmålinger. Omvendt kunne disse observationer
også benyttes til tidskontrollen, og Danmarks
officielle tidstjeneste hørte derfor under observatoriet
ved dettes hovedur. Senere kontrolleredes
dette ved radiosignaler knyttet til meridianobservationer
andre steder, og senere igen kontrolleredes hoveduret
af Polyteknisk Læreanstalts kvartsur. Fra
1965 ophørte observatoriets ansvar for tidstjenesten.*
I en tidlig fase af denne markeredes tiden udadtil
med signaler klokken tolv middag - først med
et signalflag fra Rundetårn, siden hen med en kugle
anbragt på Nikolaj Kirketårn, senere på silopakhuset
i Frihavnen, og kugler også andetsteds i landet.
Der virkedes meget aktivt med aktuel observationsmæssig
forskning på det nye observatorium på
Østervold af professor og observator, og i 1895 anskaffedes
en ny dobbeltrefraktor med to kikkerter til
henholdsvis visuelle og fotografiske observationer.
Men allerede under d'Arrest's efterfølger som professor
og direktør, Th.N. Thiele, gik man ind i overvejelser
om at opbygge et observatorium helt uden
for København, som selvstændig enhed eller som filial
af observatoriet i København. Tanken måtte dog
opgives den gang af praktiske, kommunikationsmæssige
og økonomiske grunde.
Under Thieles efterfølger, Elis Stromgren, der virkede
som professor fra 1907 til 1940 fortsattes observationsarbejdet,
men perioden blev især markeret
ved meget omfattende beregninger inden for celest
mekanik (Solsystemets bevægelsesforhold). Fra 1914
med I. verdenskrigs udbrud kom observatoriet til at
spille en afgørende rolle som neutral formidler af
international astronomisk kommunikation gennem
oprettelsen af et centralbureau på Østervold, som så
efter indstiftelsen af den Internationale Astronomiske
Union (IAU) i 1919 overtog dennne unions telegrambureau.
Der går her en klar forbindelse tilbage
til Schumachers opretelse af Astronomische Nachrichten.
Telegrambureauet forblev ved observatoriet
indtil 1965. Observatoriets anseelse udadtil markeredes
også af, at Stromgren var præsident for det
internationale Astronomische Gesellschaft fra 1921
til 1930. I 1946 afholdtes et internationalt møde i
København, hvor fremtrædende delegerede forberedte
den først IAU kongres efter 2. verdenskrig.
* De i moderne tid udviklede fysiske »frekvensnormaler
« i kvartsure og atomure overgår så langt
den astronomiske, jordens rotationstid, i stabilitet.
39 Årbog 1983
598 Universitetets årbog 1983
Ved Bengt Stromgrens tiltrædelse som ekstraordinær
og fra 1940 som ordinær rofessor, iværksattes
undersøgelser af områder på Sjælland med henblik
på oprettelse af et filialobservatorium med moderne
teknisk udstyr og kikkerter af moderat størrelse, som
ville være ydedygtige i det danske klima. Ved Ole
Rømers 300 årsdag i 1944 skænkede Carlsbergfondet
en bevilling til anskaffelse af en moderne meridiankreds.
Ved Tycho Brahes 400 årsdag i 1946 suppleredes
beløbet op til aktuelt prisniveau, fondet gav tilsagn
også om et betydeligt beløb til det kommende
nye observatoriums hovedbygning, og der blev fra
Staten givet bevilling til køb af en grund og til forberedende
arkitektarbejder. I 1947 erhvervedes en
gård i Brorfelde. Observatoriebakken (39 ha) forblev
Universitetets ejendom, medens resten frasolgtes —
og den nye meridiankreds blev bestilt hos det ansete
astrooptisk-tekniske firma Grubb Parsons i Newcastle.
I 1952 tiltrådte finansudvalget, at en første
etape af Brorfelde-observatoriet blev påbegyndt.
Meridiankredsbygningen stod færdig, da kikkerten
blev leveret det følgende år, og i 1955 var det mekaniske
værksted samt de tre første tjenesteboliger opført.
I 1957 stod hovedbygningen og den fjerde bolig
færdig, i 1958 Schmidt-kikkertbygningen og i 1964
den femte og sidste bolig.
Værkstedet var dimensioneret i størrelse og maskinudstyr
sådan, at de mekaniske kikkertmonteringer
kunne konstrueres der - optikken måtte så leveres
udefra. Hovedkonstruktionen blev Schmidt-kikkerten,
der stod færdig og opstillet i 1966; men desuden
er der blevet bygget en række mindre kikkerter
med spejldiametre fra 40 til 60 cm. Den første var en
50 cm -kikkert, som blev opstillet i Brorfelde i 1958.
Udover meridiankredsen og Schmidt-kikkerten
var der planlagt en tredie hovedkikkert (linseastrograf),
men da man nåede hertil var Danmark blevet
medlem af organisationen ESO (European Southern
Observatory) med observatorium i Chile. Hertil
blev 50cm-kikkerten flyttet i 1969 til udnyttelse for
dansk astronomi med 2/3, og for ESO med 1/3, af
nætterne året igennem. Statsbevillingen til den tredie
Brorfelde-kikkert blev da konverteret til aktuelt
prisniveau og suppleret med bevillinger fra Carlsbergfondet
og Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd.
En spejlkikkert med spejldiameter l,5m og
i moderne optisk dimensionering blev konstrueret
hos ovennævnte Grubb Parsons, opstillet ved ESO i
Chile med driv- og kontrolsystem af nyeste klasse og
udstyret med de mest moderne og ydedygtige biinstrumenter.
Observationerne begyndte i 1978. Kikkerten
deles med ESO med lige stor del af observationstiden
til hver part.
Meridiankredsen er i løbet af de 30 år efter opstillingen
blevet udnyttet til meget nøjagtige positionsbestemmelser
først med fotografisk, senere med fotoelektrisk
registreringsteknik, hvilken sidste er direkte
tilgængelig for automatisk programmering og styring
samt EDB-reduktion af målingerne.
I 1979 skabte Spanien, repræsenteret ved Instituto
de Astrofisica de Canarias (IAC), mulighed for, at
en række lande kunne etablere observationsfaciliteter
på Observatorio del Roque de los Muchachos på
den kanariske ø. La Palma. Danmark tilsluttede sig
det internationale samarbejde ved at flytte den fuldautomatiske
meridiankreds til observatoriet. Opstillingen
fandt sted i 1983. Driften af meridiankredsen
vil fremover foregå i et samarbejde mellem Spanien,
England og Danmark.
K. Gyldenkerne
Stab:
Professorer: H.E. Jørgensen og A. Reiz. Lektorer; J.
Andersen, J.V Clausen, O H. Einicke, K. Gyldenkerne,
L. Hansen, L. Helmer, B.E. Helt, E. Høg,
K.T. Johansen, Å. Nordlund, B. Nordstrom, H.J.
Fogh Olsen, E. Heyn Olsen, J. Otzen Petersen og P.
Kjærgaard Rasmussen. Civilingeniør: R. Florentin
Nielsen. Kandidatstipendiater: C. Fabricius, P. Jakobsen
og B. Reipurth Jensen. Forskningsrådsstipendiat:
T.B. Andersen. Stipendiater iøvrigt: J.
Knude, H.U. Nørgaard-Nielsen, G. Kjærgaard Andreasen
og C. Petersen.
Teknisk administrativt personale: 18.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved instituttet foregår indenfor hovedområderne
astrofysik og astrometri. Der arbejdes
med et bredt spektrum af emner og problemstillinger,
hvori indgår instrumentudvikling, observationer
- primært jordbaserede men også fra satelitter -
samt teoretiske studier og modelberegninger. Det er
kendetegnende, at forskningsprojekter med disse forskellige
angrebsvinkler foregår i nær tilknytning til
hinanden. Forskningen ved instituttet kan desuden
karakteriseres ved et omfattende internationalt samarbejde.
Der samarbejdes inden for European Southern
Observatory (ESO) samt med en række observatorier
i Canada, England, Finland, Frankrig,
Schweiz, Spanien, Sverige og USA o^ med danske
institutter som Astronomisk Institut, Århus Universitet,
Niels Bohr Instituttet, NORDITA, Dansk
Rumforskningsinstitut og Geodætisk Institut.
Danmarks medlemsskab af ESO giver adgang til
fremragende og alsidige kikkerter, herunder en 3,6m
kikkert, ved det fælles europæiske observatorium på
Cerro La Silla, Chile, og til Københavns Universitets
egne l,5m og 50cm kikkerter placeret i et virkelig
godt klima ved dette observatorium. Disse faciliteter
er af helt afgørende betydning for forskningsvirksomheden
ved instituttet.
Det har herudover været væsentligt også at kunne
Det naturvidenskabelige Fakultet 599
foretage observationer ved gode bjergobservatorier
på den nordlige halvkugle, f.eks. ved Kitt Peak National
Observatory, USA. Senest er der opnået adgang
til observatorier i Mexico og Spanien og deltagelse
i det internationale observatorium Roque de
Los Muchachos, La Palma, hvortil Brorfelde observatoriets
meridiankreds er blevet overflyttet. Dette
vil herudover give en værdifuld forøgelse af observationsmulighederne,
herunder en adgang til meget
store kikkerter, da instituttet er brugerinstitut på Roque
de los Muchachos observatoriet.
Forskningen er generelt baseret på anvendelsen af
helt moderne apparatur og på højfølsomme detektorsystemer,
og Brorfelde observatoriet og dets værksteder
er her bl.a. center for udvikling, bygning og
afprøvning af hjælpeinstrumenter, f.eks. fotometre og
avanceret elektronisk registreringsudstyr.
En stor del af de senerste årtiers epokegørende
opdagelser inden for astronomien hviler på observationer
foretaget i flere bølgelængdeområder, ofte indbefattende
observationer foretaget fra satellitter. Udnyttelse
af satellitdata, herunder i et samspil med
jordbaserede observationer af høj kvalitet, således
som de f.eks. kan foretages ved den danske l,5m
kikkert på Cerro La Silla, udgør da også et bemærkelsesværdigt
vækstområde i instituttets forskning.
Danmarks medlemskab af European Space Agency
(ESA) er her afgørende. I 1983 har flere medarbejdere
ved instituttet ofte i samarbejde med forskere i
ind- og udland gennemført observationer med IUEsatellitten
og planlagt projekter på EXOSAT og
HIPPARCOS satellitterne, og Space Telescope projektet,
specielt ESA's andel, følges nøje.
I det følgende gives en kort redegørele for den
instrumentelle udvikling omkring udstyret på observationsstationen
ved ESO, Cerro La Silla, Chile,
(l,5m og 50cm teleskoperne) og i Brorfelde (Meridiankreds,
Schmidt teleskop og fotometriske teleskoper)
.
Derefter omtales de forskellige forskergruppers
projekter. Mange af disse strækker sig over adskillige
år, og de fleste er nøjere beskrevet i beretningen for
1982, til hvilken der derfor henvises. Den foreliggende
rapport vil bortset fra nye forskningsfelter generelt
indskrænke sig til at omhandle status og nyligt
opnåede delresultater.
l,5m teleskopet:
Instrumentet har også i 1983 været i rutinemæssig
drift helt uden tab af observationstid af tekniske årsager,
og efterspørgslen efter observationstid er
usvækket. I de mørke nætter i nymåneperioderne
har især CCD-kameraet været efterspurgt (se rapport
for 1982), mens en stor del af fuldmånetiden er
anvendt til radialhastighedsobservationer med scanneren
CORAVEL. Dette gælder for såvel ESO's som
for den danske halvdel af observationstiden. For
begge observationstypers vedkommende gælder, at
såvel det kvalitative som det kvantitative udbytte er
stærkt afhængige af teleskopets optiske og mekaniske
kvalitet, effektiviteten af styringen af kikkerten og
fravær af generende turbulens i observationsrummet.
Kikkertens gode ry i alle disse henseender er
årsag til den stærke efterspørgsel på ovservationstid.
Det må her forventes, at der vil indtræde en vis lettelse
i 1984, når det nye tyske 2,2m teleskop udrustet
med CCD-detektorer til direkte feltoptagelser og til
spektrale optagelser begynder regelmæssig drift.
Ligesom i anden halvdel af 1982 har K.S. Jensen
været fast tilknyttet l,5m kikkerten som yderligere
tilsynsførende i hele 1983 (lønudgifter er delt ligeligt
med ESO). Der har følgeligt ikke været behov for
tekniske inspektions- eller reparationsrejser fra instituttets
side i år, idet dog en medarbejder (J. Andersen)
forestod nedtagningen og genmonteringen af
kikkertens hovedspejl, da dette blev forsynet med
nyt aluminiumslag i marts måned.
Det har gennem længere tid været et ønske fra
ESO's side at samle alle kontrolfunktioner i det rummelige
computerlokale på teleskopbygningens 1. sal
under observationsetagen. Dette ønske er blevet stadig
mere stærkt følt i takt med det stigende antal
forskellige biinstrumenter for l,5m teleskopet, og en
sådan flytning vil også være nyttig m.h.t. en eventuel
senere fjernbetjening (måske fra Europa) af visse
større kikkerter på ESO La Silla. Fra instituttets side
har det været magtpåliggende at bevare sikkerheden
under kikkertens drift, når observatøren ikke længere
har direkte kontakt med kikkerten og observationsrummet.
Som led i en række aftaler med ESO
herom er der blevet fremstillet et ekstra panel for
teleskopets sikkerhedssystem, som vil blive installeret
i begyndelsen af 1984. ESO har i december 1983
foretaget den egentlige flytning af alle kontrolfunktioner
til rummet på 1. sal og påtager sig i den forbindelse
det omfattende arbejde med omlægning og forlængelse
af kabelforbindelser m.v. (J. Andersen, P.
Bechmann, R. Florentin Nielsen, J. Klougart og
H H. Larsen).
50 cm teleskopet:
Der er fortsat betydelig interesse for observationer
også med dette mindre instrument, dels inden for
projekter, der er udført over en længere årrække af
instituttets medarbejdere, dels inden for nye områder
som systematisk observation aflangperiodisk variable
objekter (flere ESO grupper) eller fotometri af
stjerner på HIPPARCOS-programmet i samarbejde
med GeneVe-observatoriet (E. Høg, M. Grenon) og
dels til afprøvning af prototyper på radialhastighedsog
andre observationsinstrumenter.
Trods stigende mekaniske vanskeligheder var in39*
600 Universitetets årbog 1983
strumentet i regelmæssig drift indtil 1. okt. 1983, da
snekker og andre vitale mekaniske dele blev demonteret
og sendt til Brorfelde observatoriets mekaniske
værksted for kontrol, udbedring og sammenbygning
med nye lejer etc. indenfor det moderniseringsprogram,
der er omtalt i beretningerne for 1981 og 1982.
Såvel fremstilling af samtlige mekaniske og elektroniske
dele som udvikling af programmel til det nye
microprocessor-baserede kontrolsystem var afsluttet
ved udgangen af 1983, og systemet vil blive installeret
og afprøvet i januar-marts 1984.
Det nye teleskop-kontrolsystem omfatter indstilling
på stjernekoordinater fra tastatur eller katalog,
manuelle bevægelser, omregning mellem forskellige
koordinatsystemer, korrektion for mekaniske føringsfejl
og lysets afbøjning af atmosfæren samt for visse
mekaniske og opstillingsmæssige fejl for kikkerten.
Systemet kan ydermere kommunikere med dataopsamlingsregnemaskinen,
hvilket åbner mulighed for
en automatiseret eller fjernstyret drift af kikkerten,
når det nye 6-kanal fotometer kommer i drift.
Komponenterne til det nye 6-kanal uvby, HB fotometer
er færdigfremstillede. Fotometeret, udstyret
med en anordning til automatisk finindstilling af kikkerten,
forventes taget i brug på 50cm teleskopet i
efteråret 1984. (J. Andersen, P. Bechmann, R, Florentin
Nielsen, J. Klougart, H H. Larsen).
Meridiankredsen:
Dette teleskop har været i regelmæssig drift i Brorfelde,
idet de observationsprogrammer, som har været i
gang i 1981 og 1982, er fuldført, og resultaterne heraf
er publiceret.
Teleskopet har herunder virket fuldautomatisk,
både m.h.t. udvælgelsen af stjernerne fra observationskataloget
og med indstilling af kikkert, opsamling
af observationsdata, kontrol af instrumentkonstanter
og en første reduktion af observationsresultaterne.
Instrumentel og programmel har vist sig særdeles
ydedygtigt og pålideligt. Observationerne har i
overvejende grad været overvåget af TAP personale,
som også vil betjene kikkerten efter dennes overflytning
til Roque de los Muchachos observatoriet på
øen La Palma.
I det dansk-engelsk-spanske forskningssamarbejde
om driften og udnyttelsen af meridiankredsen på
La Palma, har Royal Greenwich Observatory forestået
opstillingen af bygningen til teleskopet. Brorfelde
observatoriets værksted har dog fremstillet og opstillet
bevægemekanismen for kuppelåbningen (P.
Bechmann, A. Agerskov, K.Jensen).
I løbet af sommeren 1983 blev meridiankredsinstrumentet
og den tilhørende elektroniske instrumentering
nedtaget fra kikkertbygningen i Brorfelde,
instrumentet blev klargjort og malet, og alt blev pakket
og forsendt til La Palma. Her er kikkerten blevet
genopstillet, indjusteret og taget i drift i et sådant
omfang, at det har været muligt at gennemføre visuelle
observationer til bestemmelse af meridiankredsens
azimut. Endelig er også kikkertens kollimatorer
blevet justeret og støbt fast. (P. Bechmann, K. Augustesen,
T. Knudsen, L. Helmer, C. Fabricius).
Den elektroniske instrumentering og computerudstyret
vil blive taget i drift og afprøvet i januar-marts
1984, og det er således planen at påbegynde de
egentlige observationer på La Palma omkring 1.
april 1984.
Schmidt teleskopet og 40cm teleskopet i Brorfelde:
Teleskoperne har været i rutinemæssig drift uden
tekniske problemer i 1983 i forbindelse med en række
observationsprojekter og undervisning. Der har været
ført regelmæssige tekniske eftersyn på disse teleskoper.
For Schmidt teleskopets vedkommende er
der opstået et ønske om en forbedret styring af kikkerten,
hvilket er specielt ønskeligt ved optagelser af
stjernespektre. (K. Augustesen, J.V. Clausen).
Ekstragalaktisk forskning:
I en kombineret elektronografisk, fotografisk og
spektrografisk gennemmønstring for kvasarer i en
række felter på sydhimlen er observationsarbejdet
afsluttet. I en elektronografisk og spektroskopisk undersøgelse
med forskellige dispersioner og med Fabry-
Perot teknik af nære aktive galakser er den samlede
undersøgelse af især NGC 1808 og NGC 5253
vidt fremskreden. Systematiske effekter er fundet i
Fabry-Perot målingerne og er blevet korrigeret, og
en effekt på standardfotometrien af NGC 5253 er
blevet belyst ved en særlig observationsserie i foråret.
(K. Gyldenkerne i samarbejde med flere britiske
kolleger).
Dobbeltkvasaren QSO 0957 + 561 A,B, som er
omtalt i sidste årsberetning, er blevet observeret året
igennem med Schmidt teleskopet. En signifikant ændring
af lysstyrken af A-komponenten fandt sted i
1982 og en ny ændring heri er fundet for 1983. Tilsvarende
lysstyrkeændringer for B-komponenten
kan forventes at ville finde sted om nogle år. Tidsforskellen
er afgørende for afstandsbestemmelsen til
denne kvasar. (R. Florentin Nielsen og K. Augustesen).
Der er foretaget beregninger af gravitationel
afbøjning aflys, der passerer gennem en kugleformet
stjernehob. Strålegennemregninger viser, at en central
zone i hoben virker som en linse med en veldefineret
brændvidde. Følgelig vil en sådan gravitationel
linse kunne medføre en meget betragtelig lysforstærkning
for udstrakte baggrundsobjekter, men oplinieringen:
objekt-kuglehob-observatør er meget
kritisk. (R. Florentin Nielsen).
De sfæroidiske dværggalakser regnes blandt de
Det naturvidenskabelige Fakultet 601
ældste objekter i universet. Alle stjernerne menes
dannet samtidigt med galaksen selv. Det har derfor
særlig interesse at bestemme alder og metalindhold
for sådanne objekter, der kan give oplysning om universet
i dets tidlige udviklingsfaser og stoffets natur
ved galaksedannelsens begyndelse. Optagelser af
Sculptor galaksen i flere farver er foretaget med dette
formål til meget svage grænser.
Der er foretaget supplerende observationer af
bjælkegalakser (overfladefotometri i B og V). Af særlig
betydning er opdagelsen af støvbånd i de centrale
dele af flere af galakserne. Dette forhold må tages i
betragtning, når de observerede lys- og farvefordelinger
skal fortolkes som massefordeling i galakserne.
Til de to sidstnævnte projekter er anvendt elektronografisk
kamera med stort felt monteret på l,5m teleskopet.
(J. Andersen i samarbejde med M. Grenon
og A. Blecha, Geneve).
Med samme udstyr blev der opnået en meget følsom
optagelse af det kompakte objekt NGC 1199
(omtalt i beretningen for 1982). De foreløbige resultater
heraf er, at objektet er en fjern asymmetrisk
galakse og ikke som formodet en kvasar. (J. Andersen
i samarbejde med A. Blecha, Gene"ve og M.F.
Walker, Lick, USA.).
I de seneste år har der været ydet en betydelig
videnskabelig indsats for at undersøge de såkaldte
»LINERs« (Low lonization Nuclear Emission Regions)
i elliptiske galakser. Kilden til ionisationen og
excitationen af disse områder har været meget diskuteret.
Fotoionisationsmodeller med fa ioniserende fotoner
gennem skyen har været foreslået, men også
chokfronter med små hastigheder kan forklare de
observerede emissionsliniestyrker. Det har vist sig,
at man v.hj.a. ultraviolette spektre optaget med IUE
satellitten kan undersøge, om der findes en central
kilde, der er i stand til at ionisere områderne. Flvor
gassen kommer fra er stadig et helt åbent spørgsmål.
Det er umuligt på nuværende tidspunkt at skelne
mellem de forskellige muligheder: massetab fra stjernerne
i galaksen, 'intracluster'-sky, der er indfanget i
galaksens potentiale, gas der køler ud af den omkringliggende
røntgengas, eller gassen er udstødt fra
et centralt objekt. De optiske filamenter, der er fundet
omkring NGC 1275 i Perseus-hoben (Kent og
Sargent, 1979) og omkring M87 i Virgo (Ford og
Butcher, 1979) er blevet identificeret med relativt
kolde områder.
For at undersøge om optiske filamenter er et generelt
træk ved disse galaksehobe, er der startet en
survey af galaksehobe, der vides at indeholde en kold
røntgenkomponent. Det danske l,5m teleskop på La
Silla udstyret med et CCD kamera og et sæt filtre
har vist sig at være yderst effektivt til at detektere
optiske filamenter i elliptiske galakser. For NGC
4696, den dominerende galakse i Centaurus-hoben,
er fundet udstrakte filamener og i tilknytning hertil
et absorptionsbånd af form som en hestesko. Disse
observationer sammenholdt med IUE observationer
sætter nogle meget nyttige grænser på de forskellige
modeller for den kølende røntgengas. Optiske spektre
optaget med IDS på ESO 3,6m kikkerten viser at
emissionsliniestyrkerne i NGC 4696 svarer nøje til
liniestyrkerne i typiske LINERs. Det har vist sig, at
næsten alle de objekter, som er undersøgt spektroskopisk,
viser LINER-karakteristika og også støvbånd
tæt forbundet med emissionsområderne. Disse
optiske observationer forventes at blive fortsat i 1984
både på den danske l,5m kikkert, ESO 3,6m teleskopet
og det nye tyske 2,2m teleskop på La Silla.
IUE observationer i juli 1983 viser tydeligt, at
emissionen i Lyc er udstrakt og ser ud til at falde
sammen med den optiske emission. Før disse observationer
har udstrakt Lya emission kun været dedekteret
i NGC 1275. Forholdet hyJWp, finder vi meget
tæt på de teoretiske værdier. Da absorptionen i Lya
fra neutral brint er meget effektiv, viser dette, at
indholdet af neutral brint i denne galakse er adskillige
størrelsesordener mindre end tidligere antaget.
Der er indgået et internationalt samarbejde, hvori
indgår astronomer fra England, Sverige og Danmark,
for at undersøge røntgenstrålingen fra udvalgte
galaksehobe med den nyligt opsendte europæiske
satellit EXOSAT. I den første periode fik projektet
tildelt en betydelig mængde observationstid og det
forventes også i næste periode at fa en del observationstid.
(H.E. Jørgensen, H.U. Nørgaard-Nielsen,
L. Hansen).
Programmet med overfladefotometri af de klareste
eliptiske galakser i galaksehobe er blevet suppleret
med CCD observationer i rødt og infrarødt lys af 25
galakser med forskellig rødforskydning (op til z =
0,59). Disse observationer er en fortsættelse af tidligere
elektronografiske optagelser, der er velanvendelige
til z = 0,2. Reduktionsarbejdet pågår, og det
forventes at én eller flere af de følgende effekter kan
bestemmes: individuelle afvigelser fra gennemsnitsgalaksen,
udviklingseffekt for galakserne eller effekt
af universets krumning. (K.T. Johansen, R. Florentin
Nielsen i samarbejde med J. Teuber, NBI).
Med CCD kameraet er der udført observationer af
et antal spiralgalakser. Hensigten er at afprøve en ny
metode til afstandsbestemmelse af disse galakser på
grundlag af disses størrelsesklasser og vinkeldiametre.
(L. Hansen).
Arbejdet med at udføre detaljerede populationssynteser
af elliptiske galakser blev beskrevet i beretningen
for 1982. Dette arbejde er blevet videreført
med hovedvægten lagt på de ultraviolette spektre.
Hele det indledende arbejde med at bestemme relevante
middel UV fluksforhold for de forskellige stjernetyper
er gennemført. Desuden er udviklet et programsystem,
der kan udlede hvilke stjernetyper, der
må findes i de elliptiske galakser ved at syntetisere
602 Universitetets årbog 1983
de integrerede galaksespektre. Projektet forventes afsluttet
i 1984. (H.U. Nørgaard-Nielsen og P. Kjærgaard
Rasmussen).
Der er udført et arbejde med at sammenholde målinger
af diffus baggrundsstråling i det bløde røntgenområde,
foretaget fra den amerikanske HEAO-A
satellit med interstellare støvforekomster, fundet ved
optiske målinger. Resultaterne af denne undersøgelse
er yderst lovende og kaster lys over spørgsmålet
om den bløde røntgenbaggrundsstrålings oprindelse
og det interstellare mediums struktur. (P. Jakobsen
ogj. Knude i samarbejde med prof. Bowyer, Berkeley,
USA).
H II områder og de centrale dele i spiralgalaksen
M101 er observeret med International Ultraviolet
Explorer (IUE) satellitten. Observationsdata herfra
vil blive reduceret og analyseret med henblik på at
udlede stjernefødselsrater og massespektre for de pågældende
områder. (P, Jakobsen i samarbejde med
G. Bruzual, CIDA, Venezuela).
Den Store og den Lille Magellanske Sky er de to
galakser, som er nærmest vor egen galakse. Mælkevejen.
Disse to objekter er specielt interessante derved,
at enkeltstjerner kan skelnes og fotometreres
med l,5m teleskopet på La Silla udstyret med moderne,
højfølsomme detektorer, så som CCD-kamera
eller elektronografisk kamera. For begge detektortyper
gælder det, at der er udviklet effektive billedbehandlingssystemer
til reduktion af observationsdataene.
I de to Magellanske Skyer kendes ca. 100 formørkelsesvariable
stjerner, men kvaliteten af de hidtil
eksisterende observationer er ringe. Der er som pilotprojekt
indledt CCD fotometri af 6 udvalgte systemer
(formørkelsesvariable) for dels at undersøge den
opnåelige nøjagtighed ved denne teknik dels at forsøge
at etablere lyskurver, som muliggør egentlige analyser.
(J.V. Clausen, K.S. Jensen i samarbejde med
Giménez, Madrid).
Elektronografiske observationer af hobene Hodge
11 og NGC 1841 og 2210 i de Magellanske Skyer er
færdigudmålt og reduceret. Hobene viser sig alle at
være meget gamle og metalfattige. Dette resultat
stemmer med indikationer fra integreret fotometri af
hobene, mens morfologien for visse af dem antydede,
at de var unge. Et tidligere resultat, baseret på elektronografi
med ganske lille felt, som angav en ganske
lav alder for Hodge 11, kan nu forklares ved tilstedeværelsen
af et stort antal feltstjerner i HR-diagrammet.
De nye observationer tillader præcis korrektion
for dette bidrag. Som biprodukt af observationerne
af disse hobe er bestemmelsen af afstandsmodulen til
den Store Magellanske Sky fundet til 18,1 størrelsesklasse,
hvilket er i underkanten af for tiden antagne
værdier. (J. Andersen i samarbejde med A. Blecha,
GeneVe og M.F. Walker, Lick observatoriet,
USA).
Mælkevejssystemet:
Udforskningen af vort Mælkevejssystems tidlige udviklingsfaser
vedrører specielt korrelationer mellem
grundstofsammensætningen, aldre og kinematik.
Baseret på fotoelektrisk fotometri i uvby systemet er
der publiceret et katalog over 14816 A, F og G stjerner
(34319 enkeltmålinger). I samarbejde med C.L.
Perry er et katalog med Hfi fotometri af 2699 af disse
stjerner sendt til publikation. De foreliggende kalibreringer
af uvbyB fotometri er gyldige for relativt
metalrige, unge stjerner. Nye kalibreringer for ældre,
mere metalfattige stjerner er blevet undersøgt, således
at stjernernes interstellare rødfarvning og afstande
kan bestemmes.
Indledende undersøgelser af de stjerner, hvis metalindhold
er 6-10 gange mindre end solens, synes at
vise, at de fleste har aldre på mindst 16 milliarder år.
Denne gruppe stjerners kinematik (baseret på observationer
af Andersen, Mayor og Nordstrom) er
langtfra ensartet.
På grundlag af uvby fotometri af ca. 400 G, K og
M dværge er kalibreringer udført, således at dværgstjerner
kan erkendes, og deres afstande, overfladetemperaturer
og grundstofsammensætning (»metalindhold
«) beregnes fra fotometrien alene. Der planlægges
uvby observationer af de 9000 klareste G5
stjerner, som forventes at omfatte ca. 2500 G og tidlige
K dværge. Disse stjerner har ikke ændret sig væsentligt
i hele deres levetid, og deres fordeling efter
metalindhold vil vise, hvordan opbygningen af metalindholdet
i vort Mælkevejssystem er foregået. I
modsætning til tidligere undersøgelser, som er baseret
på ca. 100 stjerner med såkaldte »udvælgelseseffekter
«, vil denne undersøgelse være baseret på et
komplet udvalg af sene G og tidlige K dværge indenfor
afstanden 100 lysår. (E.H. Olsen og B.
Stromgren).
De F stjerner, der udfra det ovenfor anførte fotometriske
katalog har et metalindhold på '/s af solens
eller derunder, ialt 870 stjerner fordelt over hele himlen
er observeret med den fotoelektriske scanner
CORAVEL. Observ ationerne af radialhastigheder -
3 pr. stjerne over et interval på 2-3 år af hensyn til
identifikation af dobbeltstjerner - er nu afsluttet både
på den sydlige og den nordlige halvkugle (sidstnævnte
fra Observatoire de Haute Provence, Frankrig).
Publikationen af resultaterne heraf forventes i
slutningen af 1984. Der er fundet et betydeligt antal
dobbeltstjerner, der hidtil har været betragtet som
sjældne eller ukendte blandt population II stjerner.
(J. Andersen og B. Nordstrom i samarbejde med H.
Mayor og W. Benz, GeneVe, M. Imbert og L. Prevot,
Marseille samt A. Ardeberg, H. Lindgren og E.
Maurice, ESO, Chile).
Samme forskergruppe udfører i samarbejde med
E.H. Olsen en undersøgelse af hastighedsdispersioDet
naturvidenskabelige Fakultet 603
nen af F-stjerner som funktion af alder og metalindhold
og en bestemmelse af den vertikale galaktiske
tyngdeacceleration. Disse problemer ønskes belyst
ved radialhastighedsobservationer for de ca, 3000 F
stjerner fra E.H. Olsens katalog for hvilke alder og
metalindhold begge kan bestemmes fra fotometrien.
Af hensyn til opdagelsen af evt. dobbeltstjerner ønskes
to observationer pr. stjerne med ca. 2 års mellemrum.
Ved udgangen af dette år er første observation
foretaget for ca. 90% af stjernerne på begge
halvkugler, de nordlige er hovedsageligt udført fra
Haute-Provence.
Der er desuden arbejdet med komplettering af fotografiske
radialhastighedsmålinger af sydlige klare
B, A og F stjerner fra Bright Star og FK4 katalogerne.
Resultaterne for standardstjernerne ved 20
A/mm specielt med hensyn til indvirkningen af stjernernes
rotation, og ved 12 A/mm, samt de to første
kataloger over programstjerner, er blevet publiceret.
Udmålingen af de sidste programstjerner forventes
afsluttet i første halvdel af 1984. (B. Nordstrom og J.
Andersen). Yderligere er reduktionerne af observation
af ca. 800 sydlige F5 — M stjerner med CORAVEL
radialhastighedsscanneren stort set afsluttet.
(J. Andersen og B. Nordstrom samt de tidligere nævne
udenlandske samarbejdere).
Der er gennemført fotoelektriske observationer
med et CCD kamera på det danske 1,5 m teleskop på
La Silla. Det studerede standardfelt ligger nær NGC
5128. Hovedresultaterne er, at CCD kameraer er
velegnede til fotometriske studier over et stort intensitetsinterval,
og at standardfarvesystemer kan reproduceres
med stor nøjagtighed. Supplerende CCD
observationer fra efteråret er under bearbejdelse.
(H.E.Jørgensen og L. Hansen).
Eftersøgningen af RR Lyrae stjerner samt undersøgelsen
af en gruppe blå stjerner i Mælkevejens centrale
område blev omtalt i beretningen for 1982. Arbejdet
er fortsat, idet en række forbedringer, forenklinger
og supplerende programmer er indført i programsystemet.
Efter adskillige forsøg ser det ud til,
at en analytisk stjerneprofil med 1-2 frie parametre
giver bedre størrelsesklasser end en stjerneprofil,
som tilpasses fuldstændig frit for hver plade. Seans
fra de syv brugbare plader er analyseret med forskellige
profiler. (B.E. Helt, H.E. Jørgensen og M.
Raasted).
Undersøgelsen af strukturerne i det interstellare
stof og disse strukturers indflydelse på strålingstransporten
i forskellige bølgelængedeområder er
blevet fortsat. Således er der foretaget studier vedrørende
eksistensen af diffuse skyer med lineære dimensioner
mindre end 6 lysår, og der er udført en
kortlægning over fordelignen af støv i retningen af
den nordlige galaktiske pol samt fordelingen af interstellart
støv i solens nærhed i Mælkevejen. Endelig
er der foretaget undersøgelser over den rumlige tæthed
af F stjerner i retningen af den nordlige galaktiske
pol. (J. Knude).
Der er foretaget en kalibrering af gnkmfu systemet
for G dværgstjerner. Arbejdet er sammenskrevet og
publiceret. (R Kjærgaard Rasmussen).
Eftersøgningen af svage population II F stjerner i
tre felter i retninger mod den sydlige galaktiske pol,
som omtaltes i beretningen for sidste år, er blevet
videreført. Med henblik på studiet af de fundne stjerners
rumhastigheder er der opnået Schmidt teleskop
optagelser af de tre felter, dels med Brorfelde
Schmidt teleskopet, dels med U.K. Schmidt teleskopet
i Australien. Sammenholdt med Palomar
Schmidt optagelserne fra 1960-61 vil disse nye optagelser
kunne give egenbevægelser for de fundne population
II stjerner med en nøjagtighed på ca. 0,01
"/år. Der er endvidere truffet indledende forberedelser
til påbegyndelse af en tilsvarende eftersøgning
efter population HF stjerner i et antal felter i retning
af den nordlige galaktiske pol. (T.B. Andersen).
I fortsættelse af et allerede publiceret arbejde
vedr. stjernedannelse i Bok globuler er der undersøgt
en stor del af sydhimlens globuler med Curtis
Schmidt teleskopet med objektivprisme på Cerro Tololo
observatoriet. Af et halvt hundrede herved fundne
emissionsliniestjerner er halvdelen observeret
spektroskopisk med ESO 3,6m teleskopet, og infrarøde
målinger er foretaget med ESO Im teleskopet.
Observationerne er færdigreducerede. Resultaterne
dokumenterer Bok globuler som stjernedannende regioner
og støtter herværende model for deres udvikling.
(B. Reipurth Jensen).
I forbindelse med ovennævnte projekt er en større
detaljeret undersøgelse af Hestehovedtågen påbegyndt.
Hestehovedet er et enestående tilfælde, hvor
man direkte ser dannelsen af en Bok globule. CCDoptagelser
i forskellige filtre kombineret med spektre,
infrarøde målinger og objektivprisme plader har
overraskende vist, at Hestehovedet i modsætning til
hidtidig opfattelse er et meget aktivt stjernedannelsesområde.
Stoffets struktur og hastighedsfordeling
undersøges i NH3 molekylet med EfTelsberg radioteleskopet
og i CO molekylet med Onsala radioteleskopet.
(B. Reipurth Jensen i samarbejde med G.
Sandell, Helsinki, H. Ungerechts, Koln og M. Dopita,
Mt. Stromlo).
Dannelsen af såkaldte Herbig-Haro objekter er et
kontroversielt og endnu uafklaret emne. En ung
stjerne knyttet til HH 57 er observeret med ESO
3,6m teleskopet (IDS spektre) og med Im teleskopet
(infrarød CVF-spektroskopi). Det er herunder vist,
at denne stjerne er ved at undergå et sjældent FU
Orionis type udbrud. Hermed er en længe søgt forbindelse
mellem disse to fænomener etableret, og der
er givet væsentlig støtte til teorien om, at Herbig-
Haro objekter er udskudt fra unge stjerner under
energirige udbrud. Den variable stjerne V571 Orio604
Universitetets årbog 1983
nis er knyttet til et ejendommeligt system aflysende
filamenter. Spektre af filamenter og stjerne med ESO
3,6m teleskopet viser hhv. et typisk Herbig-Haro
chok spektrum og en T Tauri stjerne. CO målinger
er udført med Onsala teleskopet, og det er fundet, at
V571 Orionis ligger ved en tæthedsgradient i en molekylær
sky. En model er foreslået, hvor stjernevinden
fra T Tauri stjernen danner og reflekterer chokbølger
mod den sammenpressede kant af skyen. (B.
Reipurth Jensen i samarbejde med G. Sandell, Helsinki).
Stjernehobe:
Observationerne af radialhastigheder af stjerner i de
to sydlige kugleformede stjernehobe 47 Tucanae og
(i) Centauri, omtalt i sidste års beretning, har resulteret
i en bestemmelse af radialhastigheder for 169
kæmpestjerner i 47 Tucanae og en diskussion af hobens
differentielle rotation, der her har kunnet måles
for første gang, samt af hyppigheden af dobbeltstjerner.
Hoben to Centauri er færdigobserveret, og behandlingen
af resultaterne forventes færdiggjort i begyndelsen
af 1984. (J. Andersen og B. Nordstrom i
samarbejde med H. Mayor og W. Benz, Gene ve; M.
Imbert og L. Prévot, Marseille; A. Ardeberg, H.
Lindgren og E. Maurice, ESO, Chile).
På basis af magnetbåndsversioner af G. Lyngå's
hobkatalog. General Catalogue of Var. Stars og Finding
List (Interacting Binaries) er et katalog over
mulige hobmedlemmer blandt kendte formørkelsesvariable
under udarbejdelse. Supplerende observationer
til endelig afgørelse af medlemskab planlægges,
og projektet sigter mod at bidrage med uafhængige
afstands- og aldersbestemmelse for åbne hobe. (J.V.
Clausen i samarbejde med A. Giménez, Madrid).
En ny svag dværgcepheide, E 39 er opdaget i den
kugleformede stjernehob (o Centauri i et observationsprogram
med det danske l,5m teleskop. Denne
variable stjerne er af 17. størrelsesklasse og perioden
for lysvariationen er kun 81 minutter. E 39 er den
tredie af denne type variable stjerner, som gennem
dette projekt er blevet påvist i en kugleformet stjernehob.
Massen af disse variable i (O Centauri er bestemt
til 1,2 solmasser. Udviklingsstadiet af sådanne
stjerner er studeret, og det er blevet påvist, at de ikke
har gennemgået en avanceret udvikling. Muligvis er
indre blanding afgørende for disse stjerners udvikling,
men masseoverførsel fra en nærliggende stjerne
(i et dobbeltstjernesystem) er en anden attraktiv mulighed.
(H.E. Jørgensen og L. Hansen).
Dobbeltstjerner og Cepheider:
Det løbende fotometriske og spektroskopiske observationsprogram
af formørkelsesvariable dobbeltstjerner
har til formål at tilvejebringe et stort materiale
af nøjagtige lyskurver og radialhastighedskurver,
og ud fra en grundig analyse heraf fastlægge fundamentale
parametre for især O-G hovedseriestjerner.
Projektets hovedresultat vil være en samlet diskussion
af disse parametre, herunder en sammenligning
med resultater fra teoretiske stjerneudviklingsberegninger.
For den fotometriske del af projektets vedkommende
er der udført ca. 60 nætters uvby observationer
med den danske 50cm kikkert på La Silla, idet
der er opnået dele af lyskurver for stjernerne LZ
Cen, AC Vel, V539 Ara og BW Aqr samt komplette
endnu ikke analyserede lyskurver for EM Car,BF
Cen, V1031 Ori og GZ CMa. Analyse af lyskurverne
er igang for stjernerne V760 Sco, AO Vel, TZ Men,
GL Car, V346 Cen og TZ For. Sidstnævnte er et af
de meget fa kendte kæmpestjernesystemer med velbestemte
masser. Analysen er afsluttet for den formørkelsesvariable
stjerne DM Vir. DM Vir består af
to nært sfæriske og praktisk taget identiske F6-7V
stjerner. Banehældningen er meget tæt på 90° og dette,
samt den høje kvalitet af de nye uvby lyskurver,
har givet en usædvanlig nøjagtig fotometrisk analyse,
hvor endog randformørkelseskoefiicienterne kunne
bestemmes.
Spektroskopiske baner er bestemt for stjernerne
QX Car, V539 Ara, V Pup, .KM Hya, VV Pyx og
PV Pup. Resultaterne heraf er færdigbehandlede.
Der er desuden observeret stjernerne V760 Sco, GZ
CMa og VI647 Sgr, for hvilke resultaterne er klare
til diskussion. Observationer med CORAVEL scanneren
har ført til gode bestemmelser af de spektroskopiske
baner for TZ For og UX Men, mens observationer
er indledt af AI Phe, som består af to kæmpestjerner
med masser nær solens masse. CORAVEL
observationer af to dobbeltstjernesystemer med
hurtig masseudveksling mellem komponenterne, SX
Gas og RX Gas har ført til, at de absolutte dimensioner
for stjernerne i disse systemer har kunnet bestemmes
med overlegen nøjagtighed. En stærkt forbedret
løsning af lyskurven for SX Gas med moderne
metoder har givet en mere sikker bestemmelse af
systemets basale natur og bidraget til at opklare en
række misforståelser i ældre literatur. (J. Andersen,
J.V. Clausen, B.E. Helt, K.S.Jensen, B. Nordstrom,
L.P. Vaz i samarbejde med A. Giménez, Madrid).
Det instrumentelle og forskningsmæssige samarbejde
med Instituto de Astrofisica de Andalucia
(IAA), i Granada, Spanien, er nu resulteret i, at der
i juni 1983 har kunnet indledes observationr ved 1AA's
75cm Stevenson teleskop forsynet med det her
udviklede 6-kanal uvbyB fotometer. Ud over en række
testobservationer er der opnået dele af lyskurver
for formørkelsesvariable dobbeltstjerner på den
nordlige himmelhalvkugle, nemlig: V451 Oph, EG
Ser, CW Cep og HD 27130. (J.V. Clausen i samarDet
naturvidenskabelige Fakultet 605
bejde med A. Giménez, Madrid og J.M. Garcia-Pelayo,
Granada).
Hb observationer af ca. 25 formørkelses- og pulsationsvariable
stjerner er færdigreduceret. Resultaterne
heraf vil blive anvendt af adskillige medarbejdere,
efterhånden som disse stjerner skal analyseres. (B.E.
Helt og L. Vaz). Delta Scuti stjernen HD 66260 er
færdiganalyseret. Pulsationer er identificeret og masse,
radius, alder og andre fysiske egenskaber er bestemt.
Der er foretaget analyse af den Algol-variable
RY Aqr. Arbejdet hermed forventes færdiggjort i
1984. (B. Helt).
Der foretaget simultane spektrografiske og fotometriske
observationer af klare, sydlige B Cep type
pulsationsvariable stjerner. Den detaljerede analyse
for nogle af de bedst observerede stjerner er undervejs
(J. Andersen i samarbejde med M. Staniucha,
Warszawa).
Beregning af stjerneudvikling og stjernepulsation samt vanabilitetsundersøgelser:
Undersøgelser af pulsationsvariable stjerner tjener
adskillige betydningsfulde formål i atrofysikken.
F.eks. er afstandsskalaen i Universet baseret på Cepheidernes
periode-lysstyrke relation, og diskussioner
af pulsationsegenskaber giver flere af de bedste
afprøvninger af gyldighedsområdet for stjerneudviklingsteorien,
som er et helt centralt område af
astrofysikken.
I de sidste 10-15 år er der udført et stort arbejde
ved mange observatorier med det formål at nå frem
til en detaljeret forståelse af Cepheidestjernernes opbygning
og pulsationsegenskaber. Her har der vist
sig nogle interessante uoverensstemmelser mellem
den simple teori for Cepheider og de observerede
pulsationsegenskaber. Det er endnu uklart, hvilke
ændringer der må indføres i den klassiske, simple
teori, men flere muligheder undersøges ihærdigt.
Norman Simon (USA) har vist, at man kan opnå
en stærkt forbedret sammenligning af observationsdata
og pulsationsteori ved hjælp af Fourieropløsninger
af lyskurverne. Herved bliver det muligt at
give kvantitative mål for karakteristiske egenskaber
ved lyskurver, som man hidtil har kunnet diskutere
kvalitativt.
I årets løb er der ved Københavns Observatorium
udviklet datamatprogrammer til Fourieranalysen og
til sammenligninger af pulsationsparametre i forskellige
lyskurver. En detaljeret diskussion af UBVRl-
fotometri af KZ Centauri, som er en fjern type II
Cepheide med en periode på 1,5 døgn, har vist, at
Fourieropløsninger vil tillade en meget præcis beskrivelse
af pulserende stjerners egenskaber, når de
nødvendige teoretiske pulsationsmodeller bliver tilgængelige.
Det vil formentlig vare nogle år endnu,
fordi metoden kræver en teoretisk beregning af tidsvariationen
gennem en periode af hele det udsendte
spektrum i stedet for blot variationen af den totale
udstråling, som man hidtil har undersøgt (J. Otzen
Petersen og L. Hansen).
En foreløbig analyse af data for andre variable
stjerner af samme type som KZ Centauri viser at
Fourierparametrene kan give en kvantitativ beskrivelse
af de interessante sekundære toppe i lyskurverne
ligesom for de velundersøgte klassiske Cepheider.
Her er resultaterne dog ikke så sikre og entydige,
formentlig fordi gruppen af gamle type II Cepheider
ikke er så homogen som populationen af unge klassiske
Cepheider. En lignende undersøgelse af RR Lyrae
pulsationsvariable med kortere perioder (0.3-0.8
døgn) i kugleformede stjernehobe er påbegyndt, (J.
Otzen Petersen).
Stjerneatmosfæreberegninger og bestemmelse af grundstofhyppigheder:
Hydro- og magnetohydrodynamik af stjerners atmosfærer
studeres ved hjælp af numerisk simulering
i en tre-dimensional model. Modellen indeholder en
detaljeret fysisk beskrivelse af disse lag vedrørende
strålingstransport, tilstandsligning etc. Solen benyttes
som testproblem med det formål at forfine modelprogrammet
og et diagnoseprogram (der beregner
spektrallinier) så meget, at man kan gennemføre
en diagnose af hastighedsfelt og magnetfelt i stjerners
atmosfærer ved hjælp af en analyse af spektrallinieprofiler
(A. Nordlund).
Der udarbejdes metoder til beskrivelse af spektralliniers
dannelse i inhomogene medier — solens fotosfære
og kromosfære. Da spektrallinier typisk dannes
i områder, hvor strålingsovergange dominerer over
kollisionsovergange, er det et fuldt tre-dimensionalt
problem, med koblinger i alle retninger, som er bestemmende
for kildefunktionen. Problemet er numerisk
set meget omfattende, men to alternative metoder
er under udvikling. (A. Nordlund i samarbejde
med G. Scharmer, Sverige).
Der beregnes et net af atmosfæremodeller for kulstofstjerner
ved hjælp af de udviklede modelatmosfæreprogrammer
til beregning af absorptionen fra
CO, CN, D2, HCN og C2H2 samt et stort antal kontinuumsabsorptionskilder.
Syntetiske spektre beregnede
fra disse modeler benyttes derefter til fortolkning
af Fourier-transformspektre i bølgelængdeområdet
1.7-2.6 /xm af kulstofstjerner observeret på
Kitt Peak National Observatory, USA. (Å. Nordlund
i samarbejde med B. Gustafsson, D. Lambert,
N. Orlander, U. Graae-Jørgensen m.fl.).
Med Coudé-Echelle Spektrometeret (CES) på
l,4m CAT teleskopet på La Silla er der udført en
række observationsprojekter, hvor den store spektroskopiske
opløsning er afgørende. Således er litium af
central betydning ved undersøgelser af stjernernes
udvikling, idet det let nedbrydes, hvis det fra overfla606
Universitetets årbog 1983
delagene i en stjerne blandes ind i lag med temperatur
på nogle millioner grader. Da det oprindelige
materiale i Universet næsten ikke indeholder bLi,
tydede tidligere observerede store hLi/7Li forhold på,
at Li også kan dannes på stjerneoverflader. De nye
observationer resulterende i spektre af meget høj
kvalitet afkræfter fuldstændig de tidligere resultater
og sandsynliggør, at Li faktisk ikke dannes i stjerner.
Alt i alt tyder resultaterne af disse undersøgelser på,
at gængse modeller for grundstofblanding i stjerneatmosfærer
er ufuldstændige. Særlig interessant er
studiet af Li-hyppigheden i kæmpestjerner med svage
G-bånd, hvor atmosfæren viser en stofsammensætning,
der næsten kun kan fortolkes som en kraftig
opblanding med stof, der har gennemgået CNO forbrænding
i stjernens indre, da kulstofindholdet er
lavt og l3C/12C er relativt højt. Det er derfor en gåde,
at visse af disse stjerner tilsyneladende har bevaret
deres normale Li hyppighed.
Den detaljerede analyse af observationerne viser,
at indholdet af litium i disse stjerner varierer fra
umådeligt lille til det normale for uudviklede stjerner.
Dette resultat tyder på, at det observerede Li
ikke er nydannet i stjernens atmosfære, men at konvektions-
og blandingsprocesserne i stjernens ydre
lag under dens udvikling i kæmpefasen foregår anderledes
end hidtil antaget. (J. Andersen i samarbejde
med D.L. Lambert, Austin, Texas og B. Gustafsson,
Uppsala).
For at efterprøve teorierne for de forskellige
grundstoffers opbygning under galaksens udvikling
er det nødvendigt at bestemme individuelle grundstofhyppigheder
i stjerner af forskellig alder. Det er
herunder af interesse også at bestemme spredningen
af hyppigheden af et bestemt grundstof som funktion
af den undersøgte stjernes alder. Det materiale, der
indgår i de yngste stjerner, har passeret gennem et
større antal stjernegenerationer, end tilfældet er for
ældre stjerner, og man vil derfor forvente, at grundstofsammensætningen
bliver mere homogen med
tiden. Projektet omfatter observation af en række interessante
grundstoffer i 4-5 udvalgte spektralområder
i hver af ca. 300 F stjerner med kendte aldre fra
E H. Olsens katalog over uvby fotometri, og der er
gjort gode fremskridt i to observationsperioder i
marts og december. Stjernerne på nordhimlen observeres
fra Mc.Donald observatoriet i Texas. (J. Andersen
i samarbejde med P.E. Nissen, Århus, B. Gustafsson,
Uppsala, D.L. Lambert og J. Tomkin,
Austin, Texas).
Et studium af grundstofhyppigheder i den pekuliære,
antagelig meget unge B stjerne, HR 6000 er
baseret på linieidentifikationer fra ESO coudé spektre.
HR 6000 viser sig at være noget af et nøgleobjekt
i forståelsen af B stjerners kemiske pekuliariteter,
idet dens yderst ringe indhold af He, C, S og især Si,
kombineret med dens meget høje indhold af Fe, Ti,
Cr, Mn, P og måske Xe, ligner flere kendte grupper
af Bp stjerners, men samtidig viser så afgørende
forskelle fra dem alle, at hidtidige teorier for disses
opståen bliver vanskelige at opretholde. (J. Andersen
i samarbejde med M. Jaschek, Strasbourg og
G.R. Cowley, Ann Arbor, USA).
Astrometri:
Afprøvningen af den automatiske meridiankreds ved
rutinemæssige observationer blev afsluttet i maj måned.
Resultaterne fra testperioden er publiceret i to
kataloger, hvoraf det første er udkommet, medens
det andet endnu er hos trykkeren. Indholdet af det
andet katalog udgør en fortsættelse af observationerne
af de polnære stjerner, zenitnære stjerner fra Turku
og Herstmonceux lister, stjerner omkring den
nordlige galaktiske pol, nære stjerner samt stjerner
fra tidligere Brorfelde kataloger. Der er foretaget
8283 observationer af 1071 programstjerner, og der
opnås næsten samme middelfejl som i det første katalog,
nemlig EA cos d = 0S.0139, = 0".217 og
£m = 0m.l23. Det er i den anden del af testperioden
lykkedes at observere og reducere adskillige planetobservationer,
ligesom også solen er observeret og
reduceret nogle gange med tilfredsstillende nøjagtighed.
I løbet af sommeren og efteråret er kikkerten
nedtaget og genopstillet på La Palma. (L. Helmer og
C. Fabricius).
Af meridiankredsobservationerne i Brorfelde
1981-1983 er udtaget et katalog over deklinationer
for 175 stjerner nær polen. Visse interne uoverensstemmelser
undersøges. De nødvendige astrografplader
foreligger endnu ikke, men i stedet er der
foretaget optagelser med Schmidtteleskopet i Brorfelde.
Schmidt pladerne er udmålt i et noget mindre
felt end oprindeligt planlagt, og reduktioner er indledt.
(C. Fabricius).
Der er udført undersøgelser af referencestjerners
positioner og egenbevægelser med henblik på kommende
observationer med automatiske meridiankredse
og astrometriske satellitter. Endvidere er foretaget
en opsamling af dobbeltstjerneoplysninger fra
tidligere meridiankredskataloger. Observationsprogrammet
for udvalgte småplaneter fortsætter med
Schmidtteleskopet i Brorfelde med henblik på senere
observationer af okkultationcr. (H.J. Fogh Olsen).
En astrometrisk satellit HIPPARCOS er under
udvikling hos ESA og forventes opsendt i 1988. Dette
projekt til måling af 100 000 stjerner og et supplerende
projekt TYCHO på samme satellit til måling
af 400 000 stjerner (med knap så høj nøjagtighed) er
beskrevet i Årbogen for 1981. Der er etableret et
engelsk, dansk, svensk samarbejde (Northern Data
Analysis Consortium) med det formål at gennemføre
datareduktion for det forventede meget store observationsmateriale.
Der er udført planlægning for data
Det naturvidenskabelige Fakultet 607
processeringen, ligesom der er foretaget design og
implementering af programsystemerne til HIPPARCOS
datareduktion samt numeriske simuleringer
herfor. (E. Høg, G.K. Andreasen og C. Petersen i
samarbejde med N. Lund, Dansk Rumforskningsinstitut,
K. Poder, Geodætisk Institut, og kolleger i
Sverige og England).
Undersøgelser af det danske l,5m teleskops astrometriske
egenskaber er fortsat. Det i sidste årsberetning
nævnte katalog over positioner for 3487 stjerner
beliggende i 14 områder på sydhimlen, centreret på
åbne stjernehobe, er publiceret.
Den indre middelfejl i en stjerneposition, baseret
på tre plader optaget i løbet af tre nætter, 0".02,
svarende til 1.2 /i,m, bekræfter at l,5m kikkerten i
kombination med en feltkorrektor er velegnet til
høj præcisionsastrometri.
I beretningsåret er udført nye optagelser af flertallet
af de nævnte 14 områder med anvendelse af et nyt
kamera, sensibiliserede plader og farvefilter. Ved at
analysere det nye plademateriale, vil det kunne konstateres,
hvorvidt den indre nøjagtighed i en stjerneposition
er blevet forhøjet ved de nævnte forbedringer.
Udmålingen af pladerne er påbegyndt med
anvendelse af målemaskinen IRIS i Stockholm. (A.
Reiz og T.B. Andersen).
Instrumentel forskning:
Det nye 6 kanal uvbyB fotometer, som er bygget til
anvendelse på l,5m teleskopet på San Pedro Martir
observatoriet i Mexico, er grundet forsinkelser i færdiggørelsen
af dette teleskop blevet monteret på det
svenske 60cm teleskop på La Palma. Her er foretaget
tekniske prøver og prøveobservationer med fotometeret,
som herunder har bevist sin høje ydeevne (høj
følsomhed, nøjagtighed og målehastighed samt lineær
transformation til standard firefarve systemet).
På slutningen af året er fotometeret blevet flyttet til
San Pedro Martir, hvor det nu er i drift. (R. Florentin
Nielsen, J. Klougart, H.H. Larsen, P. Bechmann
og PE. Nissen, Astronomisk Institut, Århus).
Med henblik på en renovering og modernisering
af det danske 50cm teleskop på La Silla er alt hardware
og software for et kikkertstyringssystem færdigudviklet,
fremstillet og forsendt til Chile for at blive
installeret og afprøvet i begyndelsen af 1984. Teleskopet
vil blive drevet af 2 DC-motorer i forbindelse
med optisk-elektroniske vinkelmålere og et moderne
mikroprocessor baseret kontrolsystem. Mekaniske
og elektroniske dele såvel som systemprogrammel er
afprøvet i en laboratorieopstilling. Senere i 1984 vil
50cm teleskopet blive udstyret med et uvbyfi fotometer,
der er således indrettet, at det kan bringe kikkertens
styresystem til at finindstille teleskopet på den
ønskede stjerne. (J. Klougart, R. Florentin Nielsen,
P. Bechmann, H.H. Larsen).
En undersøgelse med meridiankredsen i Brorfelde
viste, at en betydelig refraktion finder sted inde i
kikkertrøret. Et enkelt system til cirkulation af luften
i røret ventes at løse problemet. I øvrigt er de tekniske
studier af en såkaldt glasmeridiankreds, hvor ønsket
om udvikling er baseret på at opnå bedre nøjagtighed
og bedre økonomi i positionsmålingerne, blevet
fortsat. (E. Høg i samarbejde med Hu Ningsheng,
Nanking og Li Zhigang, Xian, Kina).
Der er påbegyndt undersøgelser af muligheden for
at anvende et CCD kamera som astrometrisk instrument.
Specielt for passageinstrumenter ville det være
meget ønskeligt, om man kunne nå svagere objekter,
end hvad der hidtil har været muligt. Netop på dette
område er CCD-en interessant på grund af sin høje
lysfølsomhed. (HJ. Fogh Olsen).
Udviklingen af metoder til undersøgelse af generelle
optiske systemer er fortsat. Metoden til beregning
af geometrisk-optiske aberrationskoeficienter,
som har været omtalt tidligere, er nu blevet generaliseret
til også at dække rotationssymmetriske systemer
med elementer, hvis brydningsindeks varierer
kontinuert gennem mediet. (T.B. Andersen).
Undersøgelser af hensigtsmæssige fordelinger af
stråler i indgangspupillen ved beregningen af middelradier
af spotdiagrammer er videreført. Der er
herunder fundet en fordeling, der giver en hurtigere
konvergens end ved den ligelige fordeling. (T.B Andersen
i samarbejde med J.W. Foreman, U.S.A.).
Til brug ved l,5m teleskopet på La Silla er udviklet
og fremstillet et fem-kanal polarimeter-fotometer
med tilhørende dataakvisitionsudstyr. Det samlede
apparatur er blevet afprøvet ved universitetsobservatoriet
i Turku og vil blive taget i brug i begyndelsen
af 1984. (A. Reiz i samarbejde med T. Korhunen,
Turku og L. Tåhtinen, p.t. København).
Der er foretaget studier vedrørende en videreudvikling
af CORAVEL scanneren til nøjagtige bestemmelser
at stjerners radialhastigheder. Nyere
versioner vil sandsynligvis indeholde en fotontællende
arealdetektor, for derigennem at kunne observere
svagere stjerner og udføre on-line datareduktioner
for et stort udvalg af spektraltyper. (J. Andersen i
samarbejde med canadiske kolleger).
A Imanakudgivelser:
Der er foretaget beregninger i forbindelse med
dansk, færøsk og grønlandsk almanak, og disse er
udgivet efter de sædvanlige retningslinier.
Der er udviklet to sæt af programmer, ét med stor
nøjagtighed baseret på DE200/LE200, der også danner
grundlag for »Astronomicai Almanac«, ét med
mindre nøjagtighed (15") beregnet for almanakberegninger
baseret på sæt af middelelementer gældende
for perioder af 4-5 år hver. Det nye program er
udviklet for dels at bringe det i overensstemmelse
608 Universitetets årbog 1983
med det i 1976 vedtagne »Improved IAU System«
som er gældende fra 1984, dels for at være uafhængig
af udenlandske ephemerider, der ofte modtages sent.
(O.H. Einicke).
Rekvirerede undersøgelser:
Einicke, O.H., 1983: Almanak, Skriv- og Rejsekalender
for det år efter Kristi Fødsel 1984.
- 1983: Færøsk Almanak 1984.
- 1983: Grønlandsk Almanak 1984.
- 1983: Sunrise/Sunset Tables for selected Stations
in Greenland and on the Faroe Islands 1984 - Luftfartsdirektoratet,
Luftfartsinformationstjenesten.
Formidling:
Hansen, L., 1983: Forelæsningsnoter til Astronomi-
3, ca. 20 sider.
Rasmussen, P.K., 1983: Forelæsningsnoter til Astronomi-
2, 3die udgave.
Gaster:
Dr. R.W. Hilditch, Scotland; Dr. C.R. Cowley,
U.S.A.; Dr. S. Rucinski, England; Dr. E. Maurice,
ESO, Chile; Prof. D.M. Popper, U.S.A.; Dr. M. Staniucha,
Polen; Dr. A. Giménez, Spanien; Dr. L.
Morrison, England; Dr. C. Thoburn, England; Mr.
J.L. Muinos, Spanien; Dr. L. Lindgren, Sverige; Dr.
S. Soderhjelm, Sverige; Dr. D.L. Crawford, U.S.A.;
Dr. R. Wing, U.S.A.; Dr. B. Gustafsson, Sverige;
Prof S. Bowyer, U.S.A.; Dr. G. Bruzual, Venezuela;
Dr. S. Kahn, U.S.A.; Dr. G. Sandell, Finland; Prof.
E. Kazes, Frankrig.
Rejser:
L. Hansen til La Silla observatoriet, Chile; H.U.
Nørgaard-Nielsen til La Silla observatoriet, Chile;
TB. Andersen til Kitt Peak National Observatory
og til Optical Science Center, Tucson, U.S.A.; A.
Reiz til Stockholms observatorium og til Turku, Finland;
J. Andersen til La Silla observatoriet, Chile, 2
gange, til Observatoire de Strasbourg, Frankrig, til
Madrids universitet og IAA, Granada, Spanien,
University of Cambridge, England, Observatoire de
Geneve, Schweiz og til Dominion Astrophysical Observatory,
Canada; J.V. Clausen til La Silla observatoriet,
Chile, 2 gange, til Madrids universitet og
IAA, Granada, Spanien og til Observatoire de Genéve,
Schweiz; B. Nordstrom til Observatoire de
Strasbourg, Frankrig, til La Silla observatoriet, Chile,
til Madrids universitet og IAA, Granada, Spanien
og til Observatoire de Genéve, Schweiz; L. Helmer
til Roque de los Muchachos observatoriet, Spanien,
2 gange og til Royal Greenwich Observatory,
England; E. Høg til observatorierne i Leiden, Toulouse,
Heidelberg og Hamburg; R. Florentin Nielsen
til Roque de los Muchachos observatoriet, Spanien
og til Institut d'Astrophysique, Liége, Belgien; B.E.
Helt til La Silla observatoriet, Chile; Å. Nordlund til
High Altitude Observatory/National Center for Atmospheric
Research, Boulder, U.S.A.; H.E. Jørgensen
til La Silla observatoriet, 2 gange, til ESO, Miinchen,
Tyskland, 2 gange, til La Palma, Spanien, til
Royal Greenwich Observatory, England og til Observatoire
de Haute Provence, Frankrig; P. Kjærgaard
Rasmussen til Universitetet i Uppsala, Sverige;
C. Fabricius til Roque de los Muchachos observatoriet,
Spanien; P. Jakobsen til Institut d'Astrophysique,
Liége, Belgien, til Tiibings universitet,
Tyskland, til Laboratoire d'Astronomie Spatiale,
Marseille, Frankrig og til Space Telescope Science
Institute, Baltimore, U.S.A.; B. Reipurth Jensen til
La Silla observatoriet, Chile, 2 gange, til Villafranca,
Spanien, 3 gange, til ESO, Miinchen, Tyskland,
2 gange, til Cerro Tololo observatoriet, Chile og til
Mexico City, Mexico; J. Knude til La Silla observatoriet,
2 gange, til Belo Horizonte, Brasilien og til
Roque de los Muchachos observatoriet, Spanien;
G.K. Andreasen til ESTEC, Holland; C. Petersen til
London, England og til ESTEC, Holland.
Publikationer:
Andersen, J,: Spectroscopic observations of eclipsing
binaries V: Accurate mass determination for the
B-type systems V539 Arae and ^ Phoenicis.
Astronomy and Astrophysics 118, s. 255-61,
Tyskland 1983.
- , Clausen, J.V., Nordstrøm, B., Reipurth, B.: Absolute
dimensions of eclipsing binaries I. The early-
type detached system QX Carinae. Astronomy
and Astrophysics 121, s. 271-80, Tyskland 1983.
- , Nordstrøm, B.: Standardization of stellar radial
velocities in the presence of stellar rotation. Astronomy
and Astrophysics 122, s. 23-32, Tyskland
1983.
- , Nordstrøm, B.: Radial velocities of bright southern
stars. I: 139 B—type HR and FK stars.
Astronomy and Astrophysics, Supplement Series
52, s. 471-78, Frankrig 1983.
- , Nordstrøm, B.: Radial velocities of bright southern
stars. II: 53 late-type HR and FK stars.
Astronomy and Astrophysics, Supplement Series.
52, s. 479-82, Frankrig 1983.
- , Nordstrøm, B.: Radial velocities of bright Southern
stars. HI: Late-type standard stars at 12A
mm"1. Astronomy and Astrophysics, Supplement
Series 53, s. 287-90, Frankrig 1983.
- , Nordstrøm, B.: The Bright Star Catalogue complete
in radial velocities. 1 he Messenger(ESO)
Det naturvidenskabelige Fakultet 609
31, s. 22-23, Tyskland 1983.
- : The range of validity of Sterne's simplified formula
for solving spectroscopic binary orbits of small
eccentricity. The Observatory 1403 nr. 1054, s.
165-67, England 1983.
- , Clausen, J.V., Nordstrøm, B.: Possibilities and
limitations of precise binary data in discussions of
single star evolution. Les Etoiles Binaires Dans Le
Diagramme H.R. (Comptes Rendus sur les Journus
de Strasbourg, 5eme Riuniow), Observatoire
de Strasbourg, s. 151-54, Frankrig 1983.
- , Clausen, J.V., Nordstrøm, I.B.: Absolute dimensions
of eclipsing binaries. IL The early—type semidetached
system V Puppis. Astronomy and
Astrophysics 128, s. 17-28, Frankrig 1983.
- , Gustafsson, B., Lambert, D.L.: High Resolution
Stellar Spectrometry: Application to the Li Isotope
Problem. The Messenger (ESO) No. 34 - December
1983, s. 26-28, Tyskland 1983.
- : Summary of Observing Proposals Concerning
"Populations and Kinematics in our Galaxy".
Inst. Theor Astrophys. Oslo; Report No. 60, J.E.
Solheim, s. 75-78, Norge 1983.
- , Clausen, J.V., Nordstrøm, B.: Four—colour Photometry
of Eclipsing Binaries. XVII: Light Curves
of DM Virginis. Astronomy and Astrophysics
Supplement Series 54, s. 161-66, Frankrig 1983.
Andersen, T.B.: Optical aberration functions for
symmetricai systems with inhomogeneous materials.
Optics News 9, s. 74, 1983.
Andersen, T.B., Reiz, A.: Positions of stars in regions
of 14 southern galactic clusters. Astronomy and
Astrophysics Supplement Series 53, I, s. 181-214,
Heidelberg W.Germany 1983.
Andreasen, G.K.: Delta Scuti variables IL Comparison
of theoretical evolution sequences with observational
data. Astronomy and Astrophysics
Vol. 121, s. 250-58, Heidelberg 1983.
- , Hejlesen, P.M., Petersen, J.O.: Delta Scuti I variables.
Theoretical evolution sequences for standard
models and models with two-zone envelopes.
Astronomy and Astrophysics Vol. 121, s.
241-49, Heidelberg 1983.
Appelquist, L., Andersen, J., Fisher, W.A., Fletcher,
J.M., Kjærgaard, P.: A photometric atlas of the
spectrum of y Tauri Kk 5186-8700Å. Astronomy
and Astrophysics Supplement Series 52, s.
237-63, 1983.
Clausen, J.V., Nordstrøm, B., Reipurth, B.: Fourcolour
photometry of eclipsing binaries. XV B;
Light curves of V Puppis. Astronomy and astrophysics
Supplement Series 52, s. 323-31, Frankrig
1983.
- : The Copenhagen Binary Project. The Messenger,
ESO 32, s. 25-28, Tyskland 1983.
- , Nordstrøm, B.: Four—colour Photometry of Eclipsing
Binaries. XVI: Light Curves of VV Pyxidis.
Astronomy and Astrophysics Supplement Series
54, s. 149-59, Frankrig 1983.
Eaton, J., Hall, D., Henry, C., Hopkins, J., Krisciunas,
K.., Landis, H., Louth, H., Olsen, E.H., Renner,
T., Stelzer, H.: The Photometric Period of39
AY Ceti. Astrophysics and Space Science Bind 93,
s. 271-76, Reidel, Dordrecht 1983.
Einicke, O.: Grønlandsk Almanak 1984/ Kaumatisiutit,
kalatdlitnunane. Godthåb/Nuuk 1983, 8 s.
- : Almanak, Skrive- og Rejsekalender, 1984. Københavns
Universitet, s. 1-65, København 1983.
Giménez, A., Andersen, J.: Observational evidences
of pseudo-synchronization in eccentric eclipsing
binaries. Les Etoiles Binaires Dans Le Diagramme
H.R. (Comptes Rendus sur les Journées de
Strasbourg, 5éme Réunion), Observatoire de
Strasbourg, s. 155—63, Frankrig 1983.
Gyldenkerne, K.: Kai Aage Strand. Dansk Biografisk
Leksikon bd. 14, Gyldendal, s. 142, København
1983.
- : Udvikling over brøkdele af sekunder og milliarder
af år. Årbog for Akademiet for Fremtidsforskning,
1983, Akademiet for Fremtidsforskning, s. 1-40,
Sociologisk Forlag, København 1983.
Hansen, L., Radford, G.A.: Narrow-band photometry
of G and K stars near the north galactic pole.
Astron omy and astrophysics supplement series
Vol. 53, s. 427-31, Orsay, Frankrig 1983.
Helmer, L., Fabricius, C., Einicke, O., Thoburn, C.:
Meridian Observations made with the Carlsberg
Automatic Meridian Circle at Brorfelde (Copenhagen
University Observatory) 1981 — 1982.
Astronomy and Astrophysics Suppl. Ser. 53, s.
223-45, Frankrig 1983.
Høg, E.: Observation of faint stars by a slit micrometer.
Astron Astrophys 22, s. 57-63, Orsay,
Frankrig 1983.
Jakobsen, P., Paresce, F., Bowyer, S.: Far Ultraviolet
observations of the expanding shell in Eridanus.
Astr.Ap 124, s. 300, 1983.
- , Bowyer, S., Kimble, R., Jelinsky, P., Grewing,
M.: Rocket Observations of the Diffuse Ultraviolet
Background. Bull. American Astr. Soc 14, s.
971, 1983.
- , Grewing, M., Schultz-Lupertz, E., Wulf-Mathies.
C., Bowyer, S., Jelinsky, P., Kimble, R.: Development
of a Im-Normal-Incidence—EUV—Telescope.
Adv. Space Res 2, s. 153, 1983.
Jørgensen, H., Nørgaard—Nielsen, H., Pedersen, H.,
Rasmussen, L, Schnopper, H.: The elliptical galaxy
NGC4696: CCD observations of an absorbing
lane. Astronomy and Astrophysics Vol. 122,
s. 301—05, Springer-Verlag, Berlin 1983.
Knude, J.K.: The fraction of the sky screened by
local diffuse dust clouds. Astronomy and Astrophysics
Volume 126, s. 89-93, Springer-Verlag,
Heidelberg 1983.
610 Universitetets årbog 1983
Larsen, N., Nørgaard-Nielsen, H.U., Kjærgaard, P.,
Dickens, R.: On the methods for determining galaxy
velocity dispersions. Astronomy and Astrophysics
117, s. 257-65, 1983.
Mayor, M., Imbert, M., Andersen, J., Ardeberg, A.,
Baranne, A., Benz, W., Ischi, E., Lindgren, H.,
Martin, N., samt 3 andre: Radial velocities of southern
stars obtained with the photoelectric scanner
CORAVEL. I: Observations of 169 giant stars
in 47 Tucanae. Astronomy and Astrophysics,
Suppl. Ser. Volume 54 no. 3., s. 495-503, Frankrig
1983.
Moffat, A., Vogt, N., Vaz, L.P.R. Grønbech, B.: The
early B—type eclipsing binary FZ CMa (HD
52942): l.c. a massive triple system. Astronomy
and Astrophysics 120, s. 278-86, Heidelberg 1983.
Nielsen, R.F.: A New Generation uvby, Hp Photometer.
Institute of Theoretical Astrophysics Report
No 59: Papers presented at Nordic Astronomy
Meeting in Oslo, Editor: 0. Hauge, s. 141—46,
Oslo 1983.
-, Augustesen, K.: Photometry of the two Images of
QSO 0957 + 561, Formed by a Gravitational
Lens. Quasars and Gravitational Lenses, Universite
de Liége, Institut d'Astrophysique, s. 172-81,
Liége 1983.
Nordlund, A.: Small scale magnetic field structure
and evolution. Bulletin American Astronomicai
Society Vol. 15, No. 2, s. 710, USA 1983.
- : Photospheric sources of magnetic field aligned
currents. Activity in Red—Dwarf Stars, P.B. Bytine
& M. Rodono (eds.), s. 601-03, Dordrecht
1983.
- : Numerical 3-D simulations of the collapse of
photospheric flux tubes. Solar and stellar magnetic
fieids: Origins and coronal elfects, J.O. Stenflo
(ed.), s. 79-83, Dordrecht 1983.
Olsen, E.H.: Four—colour uvby and Hp photometry
of A5 to GO stars brighter than 8 ^3. Astronomy
and Astrophysics Supplement Series 54, s.
55-134, Paris 1983.
Reipurth, B., Clausen, J.V., Nordstrøm, B.:
Four—colour photometry of eclipsing binaries.
XVIII: Light curves of PV Puppis. Astronomy
and Astrophysics Supplement Series 54, s.
301-08, Frankrig 1983.
- , Krautter, J.: HH 57 IRS 8. IAU Circ 3823, s. xx,
1983.
- , Wamsteker, W.: A two-micron survey of southern
Herbig-Haro objects. Astronomy and Astrophysics
vol 119, s. 14—20, Berlin 1983.
Takeuti, M., Petersen, J.O.: The resonance hypothesis
applied to RV Tauri stars. Astronomy and
Astrophysics Vol. 117, s. 352-56, Springer-Verlag,
Heidelberg 1983.
Vaz, L.P.R., Clausen, J., Gimenez, A., Helt, B.:
Four-colour photometry of eclipsing binaries.
XIX: Light curves of KM Hydrae. Astronomy
and Astrophysics Supplement Series 54, s.
475-82, Orsay 1983.
R. Florentin Nielsen
2: Fysisk Laboratorium I
Historie:
Fysisk Laboratorium I har sin oprindelse i Universitetets
Fysiske Laboratorium, der blev oprettet i
1819. Det blev i en årrække bestyret sammen med
den Polytekniske Læreanstalts Fysiske Samling og
havde som det til huse i den nuværende Studiegård
og senere (fra ca. 1890) på Polyteknisk Læreanstalt.
Fra det udskiltes efterhånden to speciallaboratorier,
nemlig Universitetets Institut for Teoretisk Fysik
1929 og Biofysiske Laboratorium 1928.
I 1941 opløstes bestyrerfællesskabet mellem Laboratoriet
og Fysisk Samling, men Laboratoriet forblev
på Sølvtorvet indtil ca. 1956, da det flyttedes til Institut
for Teoretisk Fysik. Fra 1960 påbegyndtes der
ved laboratoriet undervisning og forskning inden for
de faste stoffers fysik. Denne aktivitet udvidedes og
forgrenedes efter overflytning i 1963 til nye lokaler i
H.C. Ørsted Institutet.
Stab:
Professorer: H. Højgaard Jensen, A.R. Mackintosh,
Henrik Smith. Lektorer: P. Bak (fratrådt 1.3.83), K.
Carneiro, PV. Christiansen, E.B. Hansen, O.P.
Hansen, Jes Henningsen, A, Hermansen, H.G. Jensen,
Jens Jensen, J. Martin Knudsen, Ulf Larsen,
Mogens T. Levinsen, Poul E. Lindelof, Hans
Nielsen, Malte Olsen og Finn B. Rasmussen. Kandidatsstipendiater:
J. Rammer, T. Bohr og P. Alstrøm
Hansen, Forskningsrådsstipendiater: J.B. Nielsen og
M. Høgh Jensen. Andre stipendiater: H.C. Oji, W.
Vieira, Wang Shi-guang, Tang Fuquian, Geng Qi
Quan, Veronica Costa, Jose' Carmelo.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
7. EFG-elev: 1 til 1.5.83, derefter vikar 40 t
ugl., fratrådt 31.12.83. Praktikant 40 t ugl.: 1, fratrådt
31.12.83. Langtidsledig 40 t ugl.: 1. 22 t ugl.: 1.
Forskn ingsvi rksomhed:
Hovedemnerne for instituttets forskningsvirksomhed
er faststoffysik og atomfysik, idet størsteparten af laboratoriets
forskning vedrører et bredt spektrum af
faststoffysiske problemstillinger, mens aktiviteten på
Det naturvidenskabelige Fakultet 611
atomfysikkens område er samlet omkring studiet af
lasere og deres anvendelse i molekylspektroskopien.
Desuden omfatter laboratoriets forskning tilgrænsende
områder af mere generel karakter inden for
statistisk mekanik og kvantemekanik. Omkring en
tredjedel af laboratoriets faste medarbejdere beskæftiger
sig fortrinsvis med teori. Den eksperimentelle
forskning er i vidt omfang baseret på nedkøling til
meget lave temperaturer, svarende til få grader over
det absolutte nulpunkt, idet mange af stoffernes
egenskaber træder særligt tydeligt frem ved disse
temperaturer. Som det fremgår af de følgende beskrivelser
af de enkelte emneområder, er der et nært
samspil mellem den teoretiske og eksperimentelle
forskning. Dette samspil kan enten tage form af et
direkte samarbejde om et konkret projekt eller afspejle
en gensidig vekselvirkning i forbindelse med
udførelsen af flere uafhængige projekter inden for
samme emneområde. En betydelig del af instituttets
forskning foregår i samarbejde med universiteter og
forskningsinstitutioner i udlandet, navnlig USA,
England, Frankrig og Vesttyskland. Inden for Danmark
arbejder laboratoriet sammen med flere af universitetets
andre institutter og med NORDITA,
Danmarks tekniske Højskole og Forsøgsanlæg Risø.
Supraledning:
(M.T. Levinsen, RE. Lindelof, J.B. Nielsen, H.
Smith, Wang Shi-guang og K. Carneiro).
Ved lave temperaturer, der kun er fa grader over det
absolutte nulpunkt, bliver mange metaller supraledende
og mister deres elektriske modstand. Formålet
med at undersøge metallerne i denne supraledende
tilstand har dels været at opnå en bedre forståelse af
forskellige uligevægtsfænomener, dels bedre at kunne
beskrive og anvende Josephson effekten i supraledende
mikrobroer.
I et supraledende metal er en del af ledningselektronerne
kondenserede som par i en grundtilstand.
Denne grundtilstand er adskilt ved et energigab fra
et kontinuert excitationsspektrum. Excitationernes
fordeling er i ligevægt bestemt af temperaturen og
bestemmer på implicit måde energigabet. Ved at påtrykke
supralederen et elektrisk felt eller en temperaturgradient
vil fordelingen tvinges væk fra den termiske
ligevægt.
De teoretiske undersøgelser af supraledende metallers
varmeledningsevne er afsluttet. Resultaterne
er opnåede ved løsning af generaliserede kinetiske
ligninger, der blandt andet gør det muligt at tage
hensyn til stærk kobling i elektron-fonon systemet.
De kinetiske ligninger er udledt ved brug af en bekvem
projektionsteknik, der muliggør en kompakt og
generel formulering inden for rammerne af den kvasi-
klassiske teori. Det er endvidere vist, at størsteparten
af de markante forskelle mellem stærk og svag
kobling kan fortolkes ret simpelt ved renormalisering.
Endelig er undersøgelserne af den frekvensafhængige
ledningsevne for en supraleder gjort færdige,
idet ledningsevnens afhængighed af såvel temperatur
som frekvens er opnået for en supraleder med
mange umagnetiske urenheder.
Parametriske effekter er studeret i ulineære systemer,
bl.a. Josephson dioder og varactor dioder. Specielt
undersøges støjforholdene i forstærkere baseret
på disse dioder under indflydelse af ydre kredsløbselementer
både eksperimentelt og ved hjælp af en
analog computer (se også afsnittet om Kaotiske Tilstande).
Der er udviklet den nødvendige teknik til fremstilling
af submikrone strukturer, ved hjælp af elektronstråle
litografi i forbindelse med Fysisk Laboratorium
II's scanning elektron mikroskop. Denne teknik
vil blive brugt i de kommende år til studier indenfor
supraledning og 2-D elektron systemer.
I forbindelse med studiet af supraledende organiske
materialer er undersøgelser af (BEDT-TTF)-
Re04 stofgruppens magnetiske egenskaber nu afsluttet.
Der findes tre faser og i alle tilfælde er der en
sammenhæng mellem de forskellige fasers elektriske
og magnetiske egenskaber. Dette forhold kan forstås,
når man ser på fasernes krystalstruktur og det viser
sig, at netop strukturen er af stor betydning for,
hvorledes molekylerne opfører sig i fast fase. Hidtil
har det været almindeligt antaget, at det var molekylernes
indre egenskaber, der var hovedansvarlig for
de elektriske og magnetiske faststofegenskaber. Specielt
kan det nævnes, at den supraledende fase af
(BEDT-TTF)-Re04 ligner den supraledende stofgruppe
(TMTSF^X meget.
Metallers transportegenskaber:
(J. Rammer og H. Smith)
I de senere år har der været en øget interesse for
normale metallers transportegenskaber ved lave
temperaturer med baggrund i teoretiske studier af
kvantekorrektioner til de velkendte semiklassiske
transportbidrag. Således vil kvanteinterferens mellem
elastiske og uelastiske spredningsprocesser ændre
den effektive vekselvirkning i metaller og halvledere.
Endvidere vil den med de elastiske spredningsprocesser
forbundne uorden i to dimensioner føre til
lokalisering af elektronerne. De heraf følgende ændringer
i transportfænomenerne studeres, blandt andet
med henblik på den eksperimentelle situation,
hvor et ydre magnetfelt gør det muligt at studere
temperaturafhængigheden af disse effekter i tynde
film. Endvidere er der foretaget studier af bevarelseslovene
i både normale og supraledende metaller
under hensyn til vekselvirkningseffekter, med udgangspunkt
i den kvasiklassiske approksimation (se
også afsnittet om supraledning).
612 Universitetets årbog 1983
Halvmetaller og smågabs halvledere:
(O.P. Hansen, P.A. Hansen og H. Nielsen)
Det overordnede mål er fortsat at klarlægge temperaturafhængighederne
dels af ladningsbærernes
energibåndsstruktur og dels af deres vekselvirkning
med ionerne. Sidstnævnte beskrives ved såkaldte deformationspotentialer.
Til eksperimentel undersøgelse af deformationspotentialernes
temperaturafhængighed er et nyt projekt
startet: Magnetostriktion i bismuth. Magnetostriktion
betegner en ændring af ionafstanden forårsaget
af et magnetfelt. Med ændringen af ionafstanden
følger en ændring af ladningsbærernes energibåndstruktur
- og denne ændring beskrives ved
deformationspotentialerne. Målingen af ændringen
af ionafstanden sker ved at lade prøven bestemme
afstanden mellem pladerne i en kondensator.
En kapacitetsmålebro med en følsomhed for relativ
længdeændring på 2:10 er opbygget. Magnetfeltet
pålægges med en 7 T supraledende magnet. De
første målinger er udført ved 4.2 K og viser de fra
litteraturen kendte kvanteoscillationer af længdeændringen.
Temperaturafhængigheden af magnetostriktionen
skal herefter måles i området 4.2-300 K.
En kapacitetsmålebro med en bedre følsomhed er
imidlertid nødvendig for at opnå al den ønskede information.
Projektet vedrørende måling af bismuth's infrarøde
transmission og reflektion i området 4.2-300 K er
blevet fortsat. To nye træk kan nævnes: En udvidelse
af bølgelængdeområdet til det fjerninfrarøde (til 1
mm, muliggjort af et nyt spektrometer på Kemisk
Laboratorium V) og bygning af en ovn til groning af
tynde (ca. 30 pi) enkrystallinske bismuthskiver.
Teoretisk søges deformationspotentialernes temperaturafhængighed
forklaret ved at antage, at bølgefunktionerne
i de relevante matrixelementer ændres
med temperaturen på grund af ladningsbærernes
vekselvirkning med ionerne. En tilsvarende mekanisme
fører til ændring af båndparametrene.
Herudover er de elektroniske egenskaber af såkaldt
stage-1-donor intercaleret grafit undersøgt teoretisk
ud fra en kombineret tæt binding og fri elektron
model. Formålet med disse undersøgelser er at
forklare stoffernes optiske og magnetiske egenskaber
samt deres elektriske ledningsevne.
Excitationer i legeringer og i magnetiske systemer:
(J.Jensen og A.R Mackintosh)
I samarbejde med Fysikafdelingen på Forsøgsanlæg
Risø er der udført en række neutronspredningseksperimenter
med forskellige krystallegeringer. Fononerne,
dvs. de elastiske svingninger, i krom-krystaller,
hvor en varierende del af krom-atomerne er erstattet
med molybdæn-atomer, er blevet undersøgt. Molybdænatomernes
masse er ca. dobbelt så stor som
krom-atomernes, og den uordnede fordeling af de
tungere molybdænatomer i krystallen modificerer de
elalstiske egenskaber. De observerede ændringer af
fononernes energier og levetider, som funktion af
molybdæn-koncentrationen, kan i store træk forklares
ved denne masseforskel, men der er systematiske
afvigelser som må skyldes, at de indlejrede molybdæn-
atomer ændrer vekselvirkningspotentialerne.
Eksisterende teorier for fononernes opførsel, i det tilfælde
hvor også kraftkonstanterne ændres, er yderst
komplekse, og en simplere teori, som inkluderer de
væsentligste effekter, er under udarbejdelse.
Teorien for fononer i krystallinske legeringer har
mange lighedspunkter med teorien for magnetiske
excitationer i magnetiske krystallegeringer. Den dynamiske
opførsel af et enkelt magnetisk moment er
dog i de fleste tilfælde mere kompliceret end af et
elastisk svingende atom. Denne komplikation gør sig
gældende i Pr legeret med 2,5% og 5% Nd (Praseodymium
(Pr) og Neodymium (Nd) er magnetiske
metaller fra overgangsgruppen »de sjældne jordarter
«), som er blevet studeret eksperimentelt, og der
er foretaget en videreudvikling af teorien for de magnetiske
excitationer for at opnå en mere korrekt beskrivelse
af forholdene i Pr-Nd systemet.
Endimensionale ledere:
(K. Carneiro)
Studier af elektrisk ledende platin-bis-oxalater nærmer
sig en afslutning, hvad angår deres almindelige
faststoffysiske egenskaber. Ved stuetemperatur er de
metaller med elektriske ledningsevner på 1-100
n lcm l, men ved lave temperaturer er de halvledere
med et båndgab på ca. 100 meV som følge af Peierls
ustabiliteten. Måden, hvorpå overgangen mellem de
to faser foregår på, varierer dog drastisk fra stof til
stof og giver i visse tilfælde anledning til metastabile
(kaotiske) tilstande. Endelig kan det nævnes, at et
stof i denne gruppe Am-OP blev forsøgt dyrket ved
det amerikansk-europæiske rumforsøg i november.
To-dimensionale elektronsystemer:
(E.B. Hansen, O.P. Hansen, H. Nielsen, P.E. Lindelof
og H. Oji).
Projektet startedes i efteråret 1980 efter opdagelsen
af den såkaldte kvante-Hall-effekt. Der er i årbøgerne
for 1981 og 1982 givet en redegørelse for, hvorledes
den tredie dimension mister sin betydning i tilstrækkeligt
»tynde« systemer; hvor »tynd« skal ses i
relation til den kvantemekaniske bølgelængde. Arbejdet
er af såvel teoretisk som eksperimentel art og
består af delprojekter som følger:
Målingerne på tynde film af halvmetallet bismuth
er forbedret ved anvendelse af en kontrolleret fremDet
naturvidenskabelige Fakultet 613
stillingstemperatur. Den elektriske modstand af film
med tykkelser i området 250-50 nm er målt som
funktion af temperaturen i området 300 K-1.9K. Resultaterne
er i overensstemmelse med nylige publikationer
fra andre grupper. Specielt ses i de tyndeste
film et modstandsminimum omkring 5 K efterfulgt
af en logaritmisk opvoksen af modstanden ved lavere
temperaturer. Filmenes Hall effekt og magnetomodstand
måles og analyseres, idet teorierne for lokalisering
og vekselvirkning lægges til grund.
I de seneste år er det blevet muligt eksperimentelt
at studere elektronsystemer under betingelser, hvor
makroskopiske systemegenskaber determineres af
lave kvantetal (af størrelsesordenen 1) for den harmoniske
oscillator. Denne udvikling, der skyldes den
samtidige rådighed over meget høje magnetfelter og
todimensionale systemer (MOSFET, HETEROSTRUKTUR)
med lav elektronkoncentration og
høj mobilitet har ført til opdagelsen af en ny makroskopisk
kvanteeffekt: nemlig kvantisering af Hallkonduktiviteten
i hele multipla af^. I 1982 opdagedes
et sandt pythagoræisk fænomen — den fraktionelle
kvantiserede Hall-efTekt - hvor kvantiser^ngen af
Hall-konduktiviteten sker efter formlen p p og q
er små hele tal; q er altid ulige. Der arbejdes med
teorier for den normale og den fraktionelle kvantiserede
Hall-efTekt. Endvidere er der udført beregninger
på termoelektriske egenskaber af to-dimensionale
systemer i stærke magnetfelter. For prøver med
høj mobilitet er diagonalkomponenten af termokraften
(som er givet ved entropien per partikel per ladningsenhed)
kun afhængig af naturkonstanten og
fyldningsgraden af Landauniveauerne; KB er Boltzmanns
konstant. Dette er fornylig blevet påvist eksperimentelt.
Lignende resultater, som afviger fra velkendte
egenskaber af tre-dimensionale elektronsystemer,
er opnået også for andre transportkoefficienter.
F.eks. udviser den ikke-diagonale komponent af termokraften
en kompliceret oscillatorisk struktur som
funktion af fyldningsgraden. Disse resultater afspejler
kvantiseringen af energien for to-dimensionale
elektronsystemer i magnetfelter.
Der har været udført eksperimenter med MOSstrukturer
fremstillet ved Danmarks tekniske Højskole,
i høje magnetfelter. I disse prøver er kvante-
Hall-effekten blevet observeret, hvorved Plancks
konstant divideret med elektronladningens kvadrat
h/e2, kan bestemmes med stor præcision, h/e2 fremkommer
som forholdet mellem Hall spændingen og
den påtrykte elektriske strøm. Et design ved halvlederlaboratoriet,
DtH, er nu funktionsdygtigt.
Faseovergange i to-dimensionale systemer:
(Per Bak og Tomas Bohr)
Studiet af faseovergange (kritiske fænomener) har
udviklet sig stærkt i de sidste ti år. Man har nu
meget bedre forståelse for de mange lighedspunkter
(universalitet) mellem faseovergange i meget forskellige
systemer.
Faseovergange i to dimensioner har vist sig interessante
af to grunde: først og fremmest er den kritiske
opførsel i to dimensioner ofte mere varieret end i
tre, eftersom fluktuationer spiller en større rolle i
lavere dimensioner. For det andet kan man i visse
tilfælde give eksakte løsninger af statistiske problemer
i to dimensioner, så man far mulighed for at
efterprøve de approximationsmetoder, som anvendes.
Mange interessante todimensionale overgange
kan studeres i enatomare lag af ædelgasser adsorberet
på et krystallinsk underlag. Ofte optræder inkommensurable
faser, hvori det adsorberede lag har
sit eget krystalgitter, inkommensurabelt med det underliggende.
Sådanne faser kan ofte betragtes som
opbygget af »domænegrænser« p.gr. af den stærkt
ulineære kobling mellem adsorbat og substrat, og
faseovergange, hvor en sådan inkommensurabel fase
forsvinder kan enten bestå af en »smeltning« af domænegrænserne
eller en »commensurate-incommensurate
« overgang, hvor afstanden mellem domænegrænserne
vokser mod uendelig.
Matematisk kan systemer med domænegrænser
formuleres ved hjælp af endimensional kvante feltteori.
Her opfattes en domænegrænse som »verdenslinien
« for en partikel, der bevæger sig afsted, hvorved
altså den ene retning betragtes som en tidsretning.
Det har vist sig i mange tilfælde at være lettere
at løse det endimensionale kvanteproblem end de
oprindelige todimensionale.
En anden metode, som kan anvendes på disse faseovergange,
er renormaliserinsgruppe beregninger.
For de simpleste »commensurate-incommensurate«
overgange kan sådanne metoder bruges i den form,
der er udviklet afJ.M. Kosterlitz og DJ. Thouless til
at analysere den inkommensurable fase og i kombination
med ovennævnte kvantemetoder til at finde
fasediagram og kritiske eksponenter.
Kaotiske tilstande:
(Per Bak, Tomas Bohr, PV. Christiansen, PA. Hansen,
M. Høgh Jensen, M.T Levinsen).
Kaotiske tilstande kan optræde i en Josephson junction,
når denne påtrykkes såvel en jævn- som en
vekselstrøm. Når amplituden af vekselstrømmen er
lille, er systemet ikke-kaotisk, og ved at måle spændingen
over junctionen som funktion af den påtrykte
jævnstrøm, vil man observere, at spændingen forbliver
konstant i intervaller af jævnstrømen og vil give
anledning til »Shapiro steps« og subharmoniske trin
i I-V karakteristikken. Disse trin forekommer som
følge af resonante indlåsninger af vekselstrømsfrekvensen
til Josephson frekvensen.
40 Årbog 1983
614 Universitetets årbog 1983
Når amplituden af vekselstrømmen forøges, vil
disse trin overlappe og derved give anledning til hysterese
og kaotiske tilstande. Lige ved overgangen til
kaos vil trinnene derfor udfylde hele I-V karakteristikkens,
dvs. at den ydre frekvens altid er låst til
systemets egenfrekvens.
Den detaljerede struktur af disse trin er studeret
ved numerisk at iterere simple diskrete afbildninger.
Iterationer af cirkelafbildninger vil som funktion af
et »jævnstrøms led« låse ind i trin ved alle rationale
forhold af den indre og den ydre frekvens. Ved det
kritiske punkt, hvor kaos sætter ind, udfylder disse
trin hele diagrammet og udgør derfor en »fuldstændig
trappestige«. Den detaljerede struktur af trappestigen
reproducerer sig i det væsentlige på alle skalaer,
dvs. trappestigen har fraktal struktur, og den
fraktale dimension er fundet til D = 0.87. Denne
værdi viser sig at være universel for en stor klasse af
afbildninger.
Den jævn- og vekselstrømspåtrykte Josephson
junction kan beskrives af en anden ordens difierentialligning
i faseforskellen af bølgefunktionen over
junctionen. Ved at integrere denne ligning numerisk
og på analogmaskinen er det vist, at systemet under
og ved overgangen til kaos er beskrevet af cirkelafbildningen.
Det skulle derfor være muligt at måle
den fraktale dimension eksperimentelt.
Væsker:
(H H. J ensen og H. Smith).
I kvantevæsker som flydende !He eller 4He kan den
fri middelvejlængde for ekscitationerne blive meget
lang. Når strømningen af sådanne kvantevæsker undersøges,
må man derfor tage hensyn til, at den fri
middelvejlængde kan være sammenlignelig med eller
endda større end de afstande, der i øvrigt karakteriserer
et eksperiment. Det har vist sig frugtbart at
beskrive disse størrelsesefiekter ved en såkaldt sliplængde,
der kan bestemmes ud fra den mikroskopiske
teori, og som indgår i den hydrodynamiske beskrivelse
via en grænsebetingelse på væskens overflade.
I fortsættelse af de senere års arbejde med disse
fænomener er det vist, at slip effekten ved meget lave
temperaturer i 'He er domineret af en særlig reflektionsproces,
der skyldes variationen i ordensparameteren
ved overfladen. Et nøjere kvantitativt studium
af effekten har godtgjort, at den kan forklare de hidtil
fundne afvigelser mellem den observerede og beregnede
viskositet.
S pin-polariseret He:
(F.B. Rasmussen, M. Olsen, Geng Qi Quan).
Aktiviteterne på dette område foregår i nært samarbejde
med Université de Paris og har fulgt to hovedlinier:
I) metodeudvikling vedrørende måling af termodynamiske
og magnetiske størrelser - ud fra en overbevisning
om, at vejen frem på dette område er at
arbejde med små mængder polariseret materiale,
med deraf følgende krav til nøjagtighed og opløsningsevne.
2. Studier af den overraskende stærke kobling
mellem l4F kerner i teflon og 'He kerner på dettes
overflade. En overgang så det ud til, at dette fænomen
(som endnu venter på en forklaring) kunne
danne basis for en ny polarisationsmetode, men vore
hidtidige resultater tyder på koblings- og relaksationsmekanismer,
som vil forhindre dette.
Meteoritter:
(H.G. Jensen, J.M. Knudsen og M. Olsen).
Den kendsgerning at jern kan forekomme i tre forskellige
oxidationstrin (Fe0, Fe2 og Fe,+), i såvel kosmiske
som jordiske omgivelser, har afgørende betydning
for grundstoffet jerns historie. Fra jernet - i
supernovaeksplosioner — spredes ud i mælkevejens
støv, og i forskellige oxidationstrin inkluderes i meteoritter,
til det dukker op i forbindelser på jordens
overflade, har det gennemløbet en rigt varieret evolution.
Studiet af denne evolution, dvs. af jerns kosmiske
historie, er Mossbauer gruppens forskningsområde.
Igennem undersøgelser af naturligt forekommende
jernforbindelser, af forskellig oprindelse og alder, opnås
oplysninger om solsystemets oprindelse og udvikling.
Specielt kan det anføres, at det er lykkedes at
fremskaffe prøver af meteoritter af den type, der kaldes
Shergottites. Disse sjældne meteoritter stammer
sandsynligvis fra planeten Mars. Da overfladen af
Mars vides at være højt oxideret (den røde overflade
er rust!) er studiet afjerns oxidationstrin i Shergottites
af særlig betydning.
Optik og Laserfysik:
(A. Hermansen).
Fortsættelse af undersøgelser over lysets diffraktion
bl.a. vedrørende »speckle pattern« for laserlys og
hvidt lys og caustic for ujævne optiske overflader.
Laserspektrosko p i :
(J.O. Henningsen).
Spektroskopi er betegnelsen for den fysiske metode,
der sigter mod at undersøge strukturen af stof ved
absorption, emission eller brydning af stråling af forskellige
frekvenser. I denne sammenhæng indtager
elektromagnetisk stråling en central placering, fordi
praktisk taget alt stof indeholder elektrisk ladede
partikler og dermed er modtageligt for elektromagnetisk
påvirkning. Spektroskopiens fundamentale
Det naturvidenskabelige Fakultet 615
betydning kan f.eks. illustreres af, at den teoretiske
udvikling af såvel kvantemekanikken som kvanteelektrodynamikken
er baseret på atomar spektroskopi.
Samtidigt er spektroskopien grundlaget for fjernregistrering
af stof, og vor viden om universet er i høj
grad baseret på analyse af den elektromagnetiske
stråling, der udsendes fra astronomiske objekter.
Ved hjælp af lasere kan spektrene for atomer og
molekyler nu studeres i hele det optiske område under
betingelser, der tidligere kun var opfyldt i mikrobølgeområdet,
idet opløsningsevnen kun er begrænset
af det system, der undersøges. Man kan med
laserspektroskopi opløse detaljer, der er fra 103 til 106
gange finere end, hvad konventionel spektroskopi
muliggør. Den store effekt, der er til rådighed i lasersignalet,
tillader spektroskopisk sporing af stoffer i
relative koncentrationer ned til 10'12, og muliggør
samtidig undersøgelser af ulineariteter i vekselvirkningen
melem stof og stråling for såvel atomer og
molekyler som for faste stoffer. Endelig giver pulsede
lasere mulighed for at studere tidsforløbet for fysiske
processer med en tidsopløsning på ned til 10"13 sek.
De senere års erfaringer med udvikling af optisk
pumpet fjerninfrarød laser emission som spektroskopisk
teknik til studiet af vibrationsexciterede molekyler
er blevet sammenfattet og indleveret til det naturvidenskabelige
fakultet til bedømmelse. Der er foretaget
omfattende undersøgelser af absorptionsspektret
for methanol ved mætningsspektroskopi, ligesom
arbejdet med udvikling af CO2 bølgeleder lasere
til optisk pumpning er fortsat. Arbejdet med katalogisering
af optisk pumpede submm linier er afsluttet
og forventes publiceret i nær fremtid.
Generel teori:
(U. Larsen).
Der er fremstillet en ny formulering af egenværdiproblemet
for anden ordens differentialligninger af
Sturm-Liouville typen. Metoden er eksakt og indeholder
approximative procedurer som grænsetilfælde,
såsom WKB-metoden og Bohr-Sommerfeld's
egenværdi-kriterier. Adskillige fundamentale ligninger
indenfor klassisk fysik og indenfor kvantefysikken,
såsom Schrodinger ligningen, hører til denne
klasse. Således er egenværdi-problemet for Schrodinger
ligningen af grundlæggende betydning i
kvantemekanikken.
Der er fremstillet et nyt teorem vedrørende den
karakteristiske ligning for tridiagonale, stokastiske
matricer. Teoremet tillader bl.a. en etablering af ikke
hidtil opnåelige øvre og nedre græner for visse
egenværdier indenfor matricens spektrum. Dette resultat
er anvendt til en vurdering af den dominerende
tidsskala i stokastiske modeller af Monte Carlo
eksperimenter og klassisk diffusion i vilkårlige potentialer,
ifølge Fokker-Planck ligningen, hvilket ikke
40*
har været muligt med de kendte ergodiske teoremer.
Disse problemstillinger er af væsentlig betydning i
teorien for irreversible processer i statistisk fysik.
Anvendelser af semiotik i fysikken:
(P.V. Christiansen)
Videreudvikling af bond-graph formalismen, herunder
simulation af kvantemekaniske systemer med
dissipation; quantum tunnelling. C.S. Peirce's filosofi
og Bohr-Einstein diskussionen.
Rejser:
K. Carneiro har besøgt IBM, San José, Californien,
USA (jan.-febr.)
A.R. Mackintosh har besøgt Iowa Stat University,
USA, samt en række andre amerikanske forskningsinstitutioner
i perioden 15/9-15/12, 1983.
Gæster:
A. Schmid, (Universitåt Karlsruhe) har besøgt laboratoriet
1/8-15/12, 1983 som NORDITA gæsteprofessor.
D. Baeriswyl (ETH, Ziirich) har besøgt laboratoriet
1/9-31/12, 1983 som NORDITA gæsteprofessor.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
A.R. Mackintosh har fortsat været medlem af redaktionen
af Physica Scripta og Journal of Magnetism
and Magnetic Materials.
Publikationer:
Bak, P.: Doing Physics on microcomputers. Physics
Today Dec., s. 25-28, New York 1983.
— , Brand, H.: Hydrodynamics of the incommensurate
phases of smectics-E and Hg^AsFe. Physical
Review A 27, s. 1062-70, New York 1983.
— , Bruinsma, R., Torrance, J.: Neutral lonic transitions
in organic mixed state compounds. Physical
Review B 27, s. 456-66, New York 1983.
— , Bruinsma, R.; Self similarity and fractal dimension
ofthe devil's staircase in the one—dimensional
Ising model. Phycical Review B 27, s. 5824—25,
New York 1983.
— : Nobel Prize in Physics to K. Wilson. Europhycis
News Feb., s. 7-8, Switzerland 1983.
— ; Melting and solidification of epitaxial structures
and intergrowth compounds. "Crystals, growth
properties, and applications" vol.9, Chernov and
Muller-Krumbhaar, s. 23, Berlin 1983.
— , Bohr, T.; Theory of Commensurate— incommensurate
transitions and melting in freon adsorbed
on graphite. Physical Review B 27, s. 591-93,
New York 1983.
Bohr , T., Brazovskij, S.A.: Soliton statistics for a
616 Universitetets årbog 1983
system of weakly bound chains, mapping to the
Ising model. Journal of Physis c 16, s. 1189-1201,
London 1983.
— , Horowitz, B., Schultz, H., Kosterlitz, M.: Commensurate
incommensurate transitions and a floating
devils staircase. Physical Review B 27, s.
6596-99, New York 1983.
Carneiro, K.: Molecular Semiconductors, Metals
and Superconductors. New Horizons in Quantum
Chemistry, Per-Olav Lowdin og Bernard Pulmann,
s. 373—93, Dortrecht, Holland 1983.
— , Williams, J., Beno, M., Sullivan, J., Banovetz, L.,
Braam, J., Blackmann, C., Carlson, C., Green,
D., Loesing, D.: The design of organic metals based
on TMTSF and TMTTF. Novel Structure
Implications and predictions. J. Physique 44, C 3,
s. 941-49, Paris 1983.
— , Underhill, A.: Molecular Ordering versus Electronic
Instabilities. A Road to Chaos? J. Physique
44,C3, s. 1007-10, Paris 1983.
Christiansen, P.V.: Retur til virkeligheden. Gamma
52, s. 19, Niels Bohr Instituttet 1983.
— : Verden ifølge Peirce. To metafysiske essays, om
og af C.S. Peirce. Tekster fra Imfufa, R U.C. 72,
1983, s. 43, Imfufa, R.U.C. 1983.
Coles, G., Underhill, A., Carneiro, K.: Partially oxidised
Tetracyanoplatinate Complexes containing
both divalent and Monovalent Gations. J. Chem.
Soc. Dalton Trans. 1983, s. 1411-15, England
1983.
Einzel, D., Jensen, H.H., Smith, H., Wolfle, P.: Surface
Impedance and Slip Length of Superfluid
Fermi Liquids. Exact Results. Journal of Low
Temperature Physics 53, s. 695-729, Plenum Publishing
Corporation, New York 1983.
Fulde, P., Jensen, J.: Electronic heat capacity of the
rare-earth metals. Phys. Rev. B 27, s. 4085—94,
Brookhaven, USA 1983.
Haldane, F., Bak, P., Bohr, T.: Phase diagrams of
suface structurs from Bethe-Ansatz solutions of
the Quantum Sine—Gordon model. Physical Review
B 28, s. 2743—45, New York 1983.
Henningsen, J.O.; Observation and assignment of
torsional transitions in fir emission from optically
pumped CH3OH. International Journal of infrared
and millimeter Waves Vol. 4, No. 5, s. 707-32,
New York 1983.
— : Infrared-far Infrared Spectroscopy of Methanol
by Optically Pumped far Infrared Laser Emission.
Advances in Laser Spectroscopy, F.T.
Arecchi, F.Strumia, H.Walther, s. 309-18, New
York 1983.
Heremans, J., Hansen, O.P.; Temperature dependence
of excess carrier density and thermopower
of tin—doped bismuth. Journal of Physics C: Solid
State Physics 16, s. 4623—36, Bristol 1983.
Jacobsen, K.W., Smith, H.: Textures and spin waves
in rotating superfluid 3He-B. Journal of Low
Temperature Physics 52, s. 527-37, Plenum Press,
New York-London 1983.
Jensen, H.H., Smith, H., Wolfle, P.; Boundary effects
on sound propagation in superfluids. Journal
of Low Temperature Physics 51, s. 81-98, Plenum
Publishing Corporation, New York 1983.
Jensen, M.H., Bak, P., Popielevicz, A.: Pinning-free
soliton lattices and bifurcation in a discrete double-
well model: Exact results. Journal of Physics
A 16, s. 436^-75, London 1983.
- , Bak, P., Bohr, T.: Complete Devil's staircase,
Fractal Dimension, and Universality of Mode-
Locking Structure in the Circle Map. Physical Review
Letters 50, s. 1637-39, New York 1983.
- , Bak, P.: Mean—field theory of the 3—d Ising model
as a four—dimensional mapping. Physical Review
B 27, s. 6853-68, New York 1983.
Larsen, U.: Quantisation and density of eigenvalues
from the Schrodinger equation for bounded systems.
Journal of Physics A, Mathematics and
General 16, s. 2137-48, London 1983.
- : The time-scale of Monte Carlo experiments. Physics
Letters 97 A, s. 147-49, Amsterdam 1983.
- : The time scale of classical diffusion with arbitrary
energy barriers. Physics Letters 99 A, s. 295—300,
Amsterdam 1983.
Levinsen, M.T.: Kaos i Josephson dioder. Gamma,
N.B.I. 53, s. 14, København 1983.
Lindelof, P.E., Hansen, O.P.; The quantized Hall
resistance and the Josephson effect. Lecture Notes
in Physics, vol. 177 editor: G. Landwehr, s. 45-46,
Berlin 1983.
- , Hansen, O.P.: The quantized Hall resistance and
the Josephson effect. J. Phys. C. 16 (1983), s.
1185-86, Institute of Physics, Bristol 1983.
Lorenzen, L., Smith, H.: Comment on "de
Haas-van Alphen Study of Coherent Magnetic
Breakdown in Magnesium". Physical Review Letters
Vol. 51, s. 615, New York 1983.
Mackintosh, A.R.: The Stern-Gerlach Experiment,
Electron Spin and Intermediate Quantum Mechanics.
European Journal of Physics (Eur. J.
Phys.) 4, s. 97-106, England 1983.
- : Neutron Scattering and Magnetism. Institute of
Physics Conference Series (Inst. Phys. Conf. Ser.)
64, s. 199-214, England 1983.
Mizuno, M., Underhill, A.E., Carneiro, K.: Electrical
conduction properties of M082
[Pt(C204)2]6H20. Journal of Physics C: Solid
State Physics 16, s. 2105—13, London 1983.
Underhill, A., Carneiro, K.: Studies on Partially
Oxidised Ammonium and Methyl—substitute Bis
(Oxalato)platinates. J. Chem. Soc. Daltan 1983,
s. 1771-75, 1983.
Olsen, M., Rudinger, E.: Atomerne og deres stråling.
Helsingør 1983, 19 s.
Det naturvidenskabelige Fakultet 617
Parkin, S., Engler, E., Schumaker, R., Lagier, R.,
Lee, V., Voiron, J., Carneiro, K., Scott, J.,
Greene, R.: A Sulphur based Organic Molecular
Superconductor (BEDT-TFF) - (ReO^. J. Physique
44, C3, s. 791-97, Paris 1983.
Smith, H., Jensen, H.H., Einzel, D., Wolfle, P.:
"Surface Impedance and Slip Length of Superfluid
Fermi Liquids. Exact Results". Journal of
Low Temperature Physics 53, s. 695-729, England
1983.
- : The Lindhard Function and the Teaching of Solid
State Physics. Physica Scripta 28, s. 287-93,
Stockholm 1983.
Steigmeier, E.F., Auderset, K., Baeriswyl, I)., Almeida,
M., Carneiro, K.: Peierls Instability in the
organic linear chain semiconductor TEA
(TCNQ)2. J. Physique 44, C3, s. 1445-48, Paris
1983.
Vieira, V., Knudsen, J., Roy-Poulsen, N., Campsie,
J.: Mossbauer Spectroscopy of Pyroxenes from
Two Meteorites (Achondrites). Physica Scripta
27, s. 437-44 4, Stockholm 1983.
Williams, J., Beno, M., Sullivan, J., Brarm, L.,
Blackman, G., Carlson, C., Greer, D., Loesing,
D., Carneiro, K.: Role of monovalent anions in
organic superconductors. Physical Review B 28, s.
2873-76, New York 1983.
Wulff, M., Jensen, J., Mackintosh, A.R., Bjerrum
M.H., McMasters, O., Gschneidner, J.K.: Excitations
of Neodymium ions in Praseodymium. J.
Magn. Mat 31-34, s. 601-02, North-Holland,
Amsterdam 1983.
Henrik Smith
3: Fysisk Laboratorium II
Historie:
Fysisk Laboratorium II har eksisteret som selvstændigt
laboratorium gennem adskillige årtier. 1 1923
blev det daværende Fysiske Laboratorium — som
iøvrigt kan skrive sin historie tilbage til H.C. Ørsteds
fysiklaboratorium - delt i Fysisk Laboratorium
A og Fysisk Laboratorium B. Indtil 1928 havde disse
to laboratorier til huse i den Polytekniske Læreanstalt
i Sølvgade, men i 1928 blev Fysisk Laboratorium
B tilknyttet det Lægevidenskabelige Fakultet og
overflyttet til det nye Rockefeller Institut. Samtidig
blev laboratoriet omdøbt til Biofysisk Laboratorium,
idet forskningsinteresserne var rettet mod biologisk-
/medicinske emner og undervisningsopgaverne var
koncentreret om undervisningen i fysik for medicinstuderende.
Da det nye H.C. Ørsted Institut blev bygget i
1962, fik Biofysisk Laboratorium nye lokaler i fysikfløjen,
og blev samtidig ført tilbage til det Naturvidenskabelige
Fakultet under navnet Fysisk Laboratorium
IL Dette var en naturlig konsekvens af, at
forskningsprojekterne nu i høj grad var koncentreret
om rene fysiske emner. Den nære kontakt med Det
Lægevidenskabelige Fakultet er dog opretholdt på
undervisningsområdet, ligesom laboratoriet har tradition
for nogen forskningsaktivitet i grænseområdet
mellem biologi og fysik.
Stab:
Professor: Hans Henrik Andersen. Lektorer: Nils O.
Andersen, Bjarne Andresen, B. Buras, Allan Johansen,
Sigfus J. Johnsen, Erik Johnson, Janus Staun
Olsen, Leif Sarholt-Kristensen, Stig Steenstrup, Erling
Veje og James L. Whitton. Stipendiater: Salim
A. Abdali, Ole Henriksen og Johnny W. Hansen.
Teknisk-administrativt personale: 9
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsvirksomhed er koncentreret
om emnet »strålings vekselvirkning med stof«, og i
lighed med tidligere årsrapporter benyttes også i
denne beretning den praksis at gennemgå eet enkelt
forskningsområde mere detaljeret. På denne vis vil
årsrapporterne over en kortere årrække give en samlet
fyldig fremstilling af laboratoriets forskningsvirksomhed.
1. Excitationer ved atomare kolhssioner:
Beam-foil excitationsmekanismen undersøges i samarbejde
med Lund Universitetet. (E. Veje).
En semiklassisk metode til inversion af diflerentielle
spredningstværsnit for uelastiske kollisioner afprøves.
Metoden er mere fuldstændig end andre metoder,
idet man - uden a priori viden — kan uddrage
alle involverede potentialer og koblinger for et totilstandssystem.
(B. Andresen).
I samarbejde med Kemisk Laboratorium HI,
K.U. og med fysiske institutter i Aarhus og Orsay
foretages såvel teoretisk som eksperimentelle studier
af ydreskals excitation i atomare kolhssioner. Ved
redistribution og depolarisation af laserlys undersøges
de interatomare vekselvirkninger (N.O. Andersen).
2. Energitab, kmkkevidde, sputtering og strålingsbeskadigelse:
Når faste stoffer beskydes med energirige ioner vil en
større eller mindre del af stoffets atomer udsendes -
enten som neutrale eller som ioniserede atomer
(sputtering).
618 Universitetets årbog 1983
Excitationstilstanden af de sputterede atomer kan
undersøges gennem det lys, de udsender. I forbindelse
med ionbeskydningen optræder også udsendelse
af elektroner (sekundær elektron emission), og også
denne proces undersøges (E. Veje).
Sputteringundersøgelserne ved laboratoriet omfatter
sputtering på såvel polykrystallinske (amorfe)
stoffer som på eenkrystallinske stoffer, samt på legeringer.
Ved sputtering på polykrystallinske eller amorfe
stoffer er interessen koncentreret omkring vinkelfordelingen
af det sputterede materiale (H.H. Andersen).
Sputtering på eenkrystallinske materialer har især
til hensigt at klarlægge krystalstrukturens indflydelse
på den af de energirige ioner forårsagede strålingsbeskadigelse.
Strålingsbeskadigelsen vil medføre
ændringer i såvel de forventede vinkelfordeling af
det sputterede materiale som i det forventede sputteringudbytte.
Undersøgelserne er hovedsagelig foretaget
på kobolt ved beskydning med ædelgasioner og
koboltioner, men til sammenligning er der foretaget
sputteringsundersøgelser på andre metalkrystaller
(kobber og nikkel). I tilknytning til analyser på ionacceleratoren
(Rutherford tilbagesprednings analyse)
foretages også elektronmikroskopiske undersøgelser
af den dannede strålingsbeskadigelse (A. Johansen,
L. Sarholt-Kristensen og E.Johnson).
Ved sputtering af metallegeringer (fx. CuPt) med
ædelgasioner sker der både en preferentiel sputtering
af det element, som er løsest bundet, og en samtidig
kraftig udskillelse (segregation) i overfladen ligeledes
af det løsest bundne element. Dette vil bl.a. medføre
ændringer i vinkelfordelingerne, hvilket kan udnyttes
i overfladesegregationsstudier. Apparatur til
undersøgelse af disse fænomener er under overflytning
fra Århus Universitet (H.H. Andersen).
I samarbejde med Risø foretages rækkeviddemålinger
i frosne gasser (H.H. Andersen).
3. Overjladestudier:
Introduktion af urenheds- og/eller legeringsatomer i
metaller foretages ved indskydning - implantation -
af energirige ioner i metallernes overflade. De derved
dannede overfladelegeringer undersøges ved kombineret
anvendelse af elektronmikroskopi, ionstråle
analyse, og for jernlegeringers vedkommende også
med Møssbauerspektroskopi. De nuværende undersøgelser
tager sigte på dels at beskrive de dannede
legeringstyper strukturelt og fysisk, og dels at undersøge,
hvorledes legeringsdannelsen ændrer metallernes
overflade egenskaber. (Erik Johnson, Leif Sarholt-
Kristensen, Allan Johansen, Jim L. Whitton og
Ole Henriksen).
Ved at beskyde kobber med ædelgasioner, kvælstofioner
og kobberioner i bestemte krystallografiske
retninger kan man - ved passende valg af beamparametre
- opnå drastiske ændringer af overfladetopografien
(hele overfladen dækkes af pyramideformede
strukturer). Studiet af mekanismen bag disse fænomener
fortsættes. (J.E. Whitton).
Ved hjælp af totalstrømsspektroskopi-metoden
(TCS) fortsættes undersøgelserne af, hvorledes oxygen
og nitrogen vekselvirker med overfladen af metaller.
(M.H. Mohamed i samarbejde med Kemisk
Laboratorium IV, K.U.).
4. Krystalstrukturer:
En stor del af røntgen-krystallografernes bestræbelser
gennem de sidste 70 år har været bestemmelsen
af talløse krystalstrukturer strækkende sig fra de
simpleste een-atomige materialer til store biologiske
molekyler med tusinde af atomer. For faststof-fysikere
tjener strukturinformationen som hjælp til udviklingen
af teorier for de interatomare kræfter og vort
projekt tjener også et sådant formål. De undersøgelser,
der foretages ved Fysisk Laboratorium II sigter
mod at besvare spørgsmålet »hvad sker der med krystalstrukturen,
når et krystallinsk materiale udsættes
for ydre kræfter«. Vi er startet med de simpleste
tilfælde, som diamant og zinkblende strukturer, hvor
to undergitre med ækvivalente atomer trænger ind i
hinanden under ydre påvirkning. Hvor meget de —
under et enakset tryk - trænger ind i hinanden og
hvordan, er oplysninger, der kan extraheres af forsøgsresultaterne.
En del af en sådan indtrængning er
bestemt af de elastiske egenskaber af krystallen og er
beskrevet ved Hooke's lov. Imidlertid er atomerne
på de to undergitre ikke i symmetri centre, og der er
derfor yderligere forskydninger, bestemt ved den frie
energis minimalisering og karakteriseret ved et nyt
sæt parametre, som kaldes de indre spændingstensorers
komponenter.
For diamant og zinkblende er der kun een uafhængig
størrelse at bestemme, medens der for korund,
der har 4 aluminium og 6 iltatomer i enhedscellen, er
14 uafhængige komponenter at bestemme.
De informationer, der vindes ved undersøgelserne,
er af værdi på to forskellige måder. For det første kan
de målte tensor komponenter benyttes til at undersøge
teorier om struktur og bindinger i faste stoffer. For
det andet udføres mange eksperimenter på krystaller
under tryk, og det er i så fald vigtigt at vide, hvorledes
atomerne bevæger sig. Hidtil er sådanne detaljer
nærmest blevet gættet eller forskellige approksimationer
er benyttet.
Eksperimentelt findes de indre spændingstensorers
komponenter ved røntgendiffraktion. Intensisteten
af røntgenstråling, diffrakteret fra krystaller afhænger
af størrelsen af den ydre påvirkning, der her
er et tryk. I denne afhængighed indgår tensor komponenterne
tillige med de atomare spredningsfaktoDet
naturvidenskabelige Fakultet 619
rer, der karakteriserer de enkelte atomers evne til at
sprede røntgenstrålingen. Ved at observere forskellige
reflektioner og samtidig anvende kræfter, d.v.s.
ydre påvirkning på krystallerne i forskellige retninger,
kan tilstrækkelig information til bestemmelse af
komponenterne opnås.
Vi har indtil nu benyttet een-krystaller til forsøgene
samt konventionel røntgen-stråling fra et røntgenrør.
Imidlertid er det et begrænset antal een-krystaller,
der af tidsmæssige grunde kan undersøges
ved sædvanlig røntgen teknik, idet meget lang eksponeringstid,
ved en given ydre påvirkning af en krystal,
er nødvendig, for at opnå en god statistik af
måleresultaterne. For eksempel vil een-krystaller af
gallium phosfid kræve 14 dages måling for hver værdi
af det ydre tryk, hvilket er umuligt at udføre i
praksis.
Anvendelsen af en røntgenstrålingskilde af meget
stor intensitet er derfor af betydning for denne type
forsøg og her tilbyder anvendelsen af synchrotron
stråling sig som en interessant mulighed. Ved benyttelse
af denne strålingskilde fas en røntgenstråle,
som er stærkt kollimeret, som har et kontinuert spektrum
inkluderende bølgelængder, der vanskeligt kan
opnås ad anden vej, og som samtidigt har en høj
intensitet. Det er tanken at udføre disse forsøg ved
den nybyggede engelske synchrotron i Daresbury.
hvor det nødvendige apparatur bestående af tællere
og difiraktometer enten allerede er tilstede eller også
er ved at blive installeret.
Ydre påvirkning af faste stoffer kan ske enten ved
tryk i en bestemt retning, som vi har brugt hidtil,
eller også ved tryk fra alle retninger samtidigt, kaldt
hydrostatisk tryk, hvilket kræver, at materialet er
omgivet af en væske. Muligheden af at benytte hydrostatiske
tryk til disse undersøgelser er til stede for
materialer med specielle symmetrier såsom gruppe
V halvmetaller eller materialer med f.eks. wurtzit
struktur. For at frembringe et hydrostatisk tryk vil
det undersøgte materiale blive sammenpresset i en
diamant trykcelle. Med denne celletype, hvor to diamanter
med en meget lille overflade (0,6 X 0,6 mm2)
presses mekanisk sammen, vil et materiale, der anbringes
mellem diamanterne, indesluttes i et passende
folie og omgives af en væske, kunne udsættes for
meget store tryk af størrelsen 500000 atm. Ved benyttelsen
af sådanne meget store tryk vil det også
være muligt at følge de indre spændingstensorers
komponenters variation nær ved en fasetransformation;
ja, endog gennem en sådan, hvorved ny viden
om fasetransformationer kan vindes.
Da meget små materialemængder af størrelsen
lO'1 mm5 kan undersøges i en diamanttrykcelle, er
synchrotron stråling som skabt til forsøg af denne
type, idet målingerne kan foretages indenfor en rimelig
tid og dog med en særdeles god nøjagtighed.
Da en diamanttrykcelle er et særdeles kompakt
stykke apparatur, er det ligeledes let at anbringe den
i en kryostat eller en ovn, således at trykmålingerne
kan foretages ved forskellige temperaturer, hvorved
betydelig mere information om materialers opførsel
kan vindes.
Undersøgelserne foretages i samarbejde med University
of Exester, England og Laboratoriet for Teknisk
fysik III, Danmarks Tekniske Højskole. (J.
Staun Olsen).
Der udføres i samarbejde med Risø neutronspredningsforsøg
på Cd^x MnxTe og både neutronspredningsforsøg
og røntgendiffraktionsstudier på metalliske
glasser til belysning af krystallisations- og magnetiske
excitations mekanismer. I forbindelse med
anvendelse af synkrotronstråling udføres metodologiske
og instrumentelle studier. (B. Buras).
5. Endelig-tids termodynamik:
Arbejdet fortsættes med at udvide den klassiske termodynamiske
teori til at tage hensyn til de tab, der
uundgåeligt ledsager enhver proces. Potentialer og
energi er blevet generaliserede til at omfatte endelig
procestid, og der arbejdes med fysiske og kemiske
anvendelser. Der udføres analyser af en irreversibel,
men forbavsende effektiv, varmepumpe. Den industrielt
vigtige ammoniak syntese, N2 + 3H2 —* 2NH3
er optimeret med henblik på temperatur profilen i
reaktoren, hvorved betydelig forbedring i effektiviteten
kan opnås. (B. Andresen).
6. Grænseområder:
Ved brug af acceleratorer kan man gennem en samtidig
bestemmelse af antal kerner og aktivitet finde
halveringstiden for nuklider, hvis halveringstid ikke
eller kun indirekte lader sig bestemme. Denne metode
søges udnyttet til at bestemme halveringstiden af
Si-32. (H.H. Andersen).
Anvendelser af acceleratorteknik og kernereaktionsprofikring
af vandindholdet benyttes til undersøgelser
af slidmærker på flintredskaber. Den brunlige
patinering, der ofte optræder på denne slags redskaber
undersøges med overfladeanalysemetoder
som sekundær ion massespektrometri (SIMS), proton
induceret røntgen emission (PIXE) og elektronmikrosonde.
Transmissionselektronmikroskopi undersøgelser
af slidspor forberedes. (H.H. Andersen).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
H.H. Andersen er co-editor af Applied Physics A,
Springer og er redaktør af B sectionen af Nuclear
Instruments and Methods, North Holland.
J.L. Whitton er medlem af redaktionskommiteen
for Radiation Effects, Gordon and Breach.
620 Universitetets årbog 1983
Gaster:
Dr. Vitcor Borisenko, Minsk Radioengineering Institute,
U.S.S.R., februar-juni 1983.
Dr. Bengt Månsson, Chalmers University, Sverige,
juni-september, 1983.
Lic. Scient. M.H. Mohammed, Kemisk Laboratorium
IV, K.U. aflønnet af Statens Naturvidenskabelige
Forskningsråd, januar-maj, 1983.
Studieophold:
N.O. Andersen: Joint Institute for Laboratory
Astrophysics, University of Colorado, U.S.A., januar
- december, 1983.
B. Andresen; Stanford University, Californien,
U.S.A., september-december, 1983.
B. Buras: European Synchrotron Radiation Project,
CERN, marts-december, 1983.
SJ. Johnsen: Island Universitet, Reykjavik, julidecember,
1983.
S. Steenstrup: Division of Chemical Physics,
CSIRO, Melbourne, Australien, januar-december,
1983.
J.L. Whitton: Queen's University, Ontario, Canada,
september-december, 1983.
Udenlandske stipendiater:
Salim M. Abdali
Publikationer:
Andersen, H.H., Stenum, B., Sørensen, T., Whitlow,
H.J.: Surface segregation during alloy sputtering
and implantation. Nuclear instrument and methods.
vol.209/210, s. 487-94, Amsterdam, North-
Holland-Publ. Co. 1983.
- : Risø og universitetsforskningen. Mellem fortid og
fremtid. Risø 1958-1983, Erik Ib Schmidt(red.),
s. 19-22, Roskilde 1983.
- , Jeppesen, B., Olesen, S., Stenum, B., Sørensen,
T., Whitlow, H.; Apparatus for measurement of
the angulår distribution of particles sputtered
from targets at high temperatures. Vacuum vol.
33, no. 7, s. 411-12, 1983.
- : Higher-order Z2 effects in stopping powers. Physica
Scripta vol. 28, s. 268-76, 1983.
- , Whitlow, H.J.: Wear traces and patination on
danish flint artefacts. Nuclear Instruments and
Methods Vol. 218, s. 468—74, North-Holland
Publ. Co. , 1983.
Andersen, N.: Shapes of atoms in collisions. Physica
Scripta T6, s. 130-35, 1983.
- , Andersen, T., Dahler, J.S., Nielsen, S.E., Nienhuis.
G., Refsgaard, K.: Coherence study of S—D
excitation: Li(2s-3d) excitation in li-He collisions.
Journal of Physics B 16, s. 817-33, 1983.
Andresen, B., Rubin, M., Berry, R.: Avialability for
fmite-time processes. General theory and a model.
J. Phys. Chem 87, s. 2704-13, 1983.
- , Poulsen, F.M.: Elementer af endelig-tids termodynamik.
Fysisk Tidskrift 81, s. 49—67, 1983.
Benedict, U., Spirlet, J.C., Gerward, L., Olsen, J.S.,
Andreethi, G.: Phasenumwandlung von Uranmonosulfid
under Druck. Zeitschrift fur Kristallographie
162 (1983), s. 21-22, 1983.
Buras, B., Farge, Y., Thompson, D.J.: Synchrotron
Radiation Facilities in Europe. Institutpublikation
1983, 11 s.
- ; The European Synchrotron Radiation Project.
Institutpublikation 1983, 14 s.
- : High pressure research with synchrotron radiation.
Nuclear Instruments and Methods 208, s.
563-68, North-Holland Publ. Co. 1983.
- , Fourme, R., Koch, M.H.: X-Ray Diffraction,
Principles and Applications. Handbook on Synchrotron
Radiation. Volume 1 b, edited by
Ernst-Eckhard Koch. General Editors: D.E.
Eastman and Y. Farg, s. 75, Amsterdam, Holland
1983.
Carter, G., Nobes, M., Lewis, G., Whitton, L.: The
formation of striations on obligue boundaries during
sputtering. Vacuum 33, s. 373, 1983.
- , Navinsek, B., Whitton, J.: Heavy ion sputtering
induced surface topography development. Topics
of Applied Physics Vol.52, s. 231-70, Springer-
Verlag 1983.
- , Nobes, M., Lewis, G., Whitton, J., Kiriakidis, G.:
The efTect of ion species on morphological structure
development of ion bombardement (1131)
single crystal Cu. Vacuum, 1983.
Courbin-Gaussorgues, C., Sidis, V., Vaaben, J.:
Molecular study of outer K-L Shell interactions:
The Na-He collisional system. Journal of Physics
B 16, s. 2817-30, 1983.
Hansen, H., Ingerslev-Jensen, U.: Projected tanges
of positrons and electrons with energies between 1
keV and 5 MeV in random elements. Positron
Annihilation, eds. P.G. Coleman, S.C. Sharma
and L.M. Diana, s. 702-04, 1982.
- , Ingerslev-Jensen, U.: Penetration of fast electrons
and positrons. J. Phys. D: Appl.Phys.,
1353-70, 1983.
Heinemeier, J., Andersen, H.H.: Production of C
directly from CO2 using the anis sputter source.
Radiocarbon vol. 25, no. 2, s. 761-69, 1983.
Johansen, A., Johnson, E., Sarholt-Kristensen, L.,
Abdali, S.: Self sputtering on cobalt single crystals.
Nuclear Instruments & Methods 218, s.
737-41, 1983.
Johnson, E., Chadderton, L. T.: Anion Voidage and
the void superlattice in electron irradiated CaF2.
Radiation Effects 79, s. 183—233, 1983.
Det naturvidenskabelige Fakultet 621
Sarholt-Kristensen, L., Johansen, A.: Extended
solubility and martensitic hep nickel formation in
antimony implanted nickel. Nuclear Instruments
& Methods 209/210, s. 289-95, 1983.
- , Sarholt-Kristensen, L., Johansen, A.: Heavy ion
implantation induced martensitic transformations
in nickel and stainless steel. Journal de Physique
nr. 12, s. 509-14, Les editions de Physique, 1982.
- , Karismark, T., Danielsen, L., Thomsen, H.,
Aalund, O., Nielsen, O., Nielsen, K.G., Genefke,
I.K.: Tracing the use of torture: Electrically induced
calcification of collagen in pig skin. Nature
5895, s. 75-78, 1983.
Lebech, B., Andersen, N.H., Steenstrup, S., Pedersen,
A.S.: Neutron diffraction studies of Ytterbium
dihydride: The crystal structure at 300 K.
Acta. C ryst. C39, s. 1475-80, 1983.
Nielsen, M., Buras, B.: ESRF - Beamline for 3-Axes
spectrometer optimized for the study of longrange
ordered surface structures. Institutpublikation
1983, 10 s.
Poulsen, J.H., Danielsen, P., Jacobsen, G.: Modal
Propagation Constants, Group Delays and Eigenfields
for practical multimode graded Index Fibers.
Journ.Opt.Soc.Am. 72, s. 1506-13, 1982.
Sarholt-Kristensen, L., Johnson, E., Johansen, A.,
Chernysh, V.: Sputtering on cobalt with noble gas
ions. Nuclear Instruments & Methods 209/210, s.
543-48, 1983.
- , Hoe, S.: Helsefysik. Bymosevej 41, 8210 Århus V.
1983, 86 s.
Steenstrup, S.: Correction for escape in X-ray Spectra
measured using a Ge detector. J.Appl.Cryst
16, s. 641-44, 1983.
- : Correction for Escape in X—ray spectra Measured
Using a Ge Detector. Journal of Applied Grystallography
16, s. 641-44, 1983.
Veje, E.: Study of atomic excitations in sputtering
with the use of Be, B, and C targets. Phys. Rev. B
28, s. 88-94, 1983.
- : Study of atomic excitations in sputtering with the
use of Mg,Al,Ca, and Cd targets. Phys. Rev. B 28,
s. 5029-36, 1983.
- : Study of atomic excitation in sputtering as a function
of the projectile incidence angle. Phys. Rev. B
28, s. 5011-18, 1983.
Wiedersich, H., Andersen, H.H., Lam, N., Rehn,
L., Pickering, H.: Sputtering and compositional
changes. Surface modification and alloying, Poate,
J.M., Foti, G.,Jacobson, D.C.(eds.), s. 261-85,
New York, USA 1983.
Leif Sarholt-Kristensen
4: Institut for Fysisk Oceanografi
Historie:
Efter indstilling fra det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet blev der på normeringsloven for 1962-
63 oprettet et professorat i fysisk oceanografi ved
Københavns Universitet. Stillingen blev opslået, og
docent fil.dr. Nils Jerlov blev antaget og tiltrådte
som professor i fysisk oceanografi den 1. oktober
1963.
Der blev stillet et annuum på 5.000 kr. og en medhjælpssum
på 12.000 kr. til rådighed for 'professoratets
indehaver'. Institut for Fysisk Oceanografi var
dermed oprettet.
Instituttets første adresse var et lånt lokale på Fysisk
Laboratorium I, H.C. Ørsted Institutet. Denne
adresse havde instituttet indtil den 15. oktober 1967,
hvor en række nyindrettede lokaler i Sølvgadekomplekset
kunne tages i brug. Der var indrettet et laboratorium,
et værksted samt kontorer til instituttets
medarbejdere og studerende. I årenes løb var personalet
udvidet med 1 lektor, 1 amanuensis, 1 sekretær,
1 laborant og 2 faguddannede laboratoriebetjente,
nemlig 1 værktøjsmager og 1 el-mekaniker, som tilvirkede
instrumenter og andet udstyr. Instituttet
deltog nu også i større ekspeditioner til søs, bl.a. til
Sargassohavet, med støtte fra Carlsbergfondet, og til
Middelhavet, hvortil støtten kom fra fælles nordiske
midler.
Efterhånden var et godt udstyr til optiske målinger
m.m. blevet udviklet på instituttet. Dette udstyr
gav anledning til invitationer fra internationale institutioner
til at deltage i ekspeditioner, og i årenes løb
har instituttets medarbejdere haft lejlighed til at anvende
stadigt bedre udviklet udstyr til forskning i
store dele af verdenshavene.
Også de danske farvande har været genstand for
instituttets undersøgelser gennem årene og er det
stadigt. Et eksempel er instituttets undersøgelser af
Bælterne og transporten af vandmasser til og fra
Østersøen gennem Bælterne. Disse undersøgelser
blev påbegyndt i 1970 og udviklede sig til et projekt,
der i 1973 fortsatte som Miljøstyrelsens Bæltprojekt.
Af mangel på lokaler havde Miljøstyrelsens forskningspersonale
og øvrige medarbejdere til huse her
på instituttet. Dette kunne lade sig gøre, fordi vi i
1971 var flyttet til Haraldsgade, hvor en ejendom
var bygget om til at kunne huse de fire geofysiske
institutter, der iblandt altså også I.F.O. Bæltprojektets
undersøgelse foregik løbende i perioden 1973-78,
hvor også instituttets medarbejdere deltog i såvel
planlægning som forskning.
Den I. april 1978 trak professor Nils Jerlov sig
tilbage. Gunnar Kullenberg, der som den første videnskabelige
assistent blev ansat ved instituttet den
1. april 1965, overtog professoratet den I. januar
622 Universitetets årbog 1983
1979. Instituttets forskning er stadig udadrettet samtidigt
med, at interessen også er rettet mod nationale
mål.
Stab:
Professor: G. Kullenberg. Lektorer: N.K. Højerslev,
S.A. Kitaigorodskii, Kjell Nygård. Kandidatstipendiat:
Stud.lic. Tommy G.Jensen. Nordiske Stipendiater:
Jørgen Holm, Peter Sloth, Richard Olsen.
Sidstnævnte tiltrådt 1. september.
Teknisk-administrativt personale: Heltid: 4, 32 timer:
1.
Forskningsvirksomhed:
Oceanografien er videnskaben om havet. Eftersom
dette er et meget stort fagområde, opdeles moderne
oceanografi efter grunddisciplinerne i fysisk, kemisk,
biologisk og geologisk oceanografi. Havenes ressourcer,
navnlig fisk og andre havdyr samt råstoffer er en
hovedfaktor, som har været bestemmende for oceanografiens
udvikling. Udnyttelsen af havets levende
ressourcer forudsætter kendskab til livsbetingelserne
i havet, herunder blandt andet havvandets kemiske
sammensætning, energiomsætningen i havets fødekæde
og klimatologisk betingede variationer. Muligheden
for at udnytte havets mineralforekomster fordrer
viden om bl.a. havbundens aflejring.
Menneskenes forurening af naturen er nu verdensomspændende,
og spredning af stoffer i havet indtager
derfor en central plads i den moderne oceanografi.
Fysisk oceanografi omfatter studier af de fysiske
processer i havet. Under disse processer henhører
havstrømmenes egenskaber, deres drivkræfter og deres
tidsmæssige afhængighed af havvandets fysiske
egenskaber, såsom massefyldens afhængighed af
vandets saltindhold, temperatur og tryk; lydens udbredelse
i havet, lysforhold og isdannelse; varme- og
luftarters udveksling mellem hav og atmosfære, tilførsel
af energi ved vindens påvirkning, dannelse af
overfladebølger og betingelserne for at stormfloder
opstår; tidevand og tidevandsstrømme, fordeling af
havets salt, temperatur og massefylde i oceanerne og
den dermed forbundne opblanding i havets indre;
fordelingen af opløste stoffer, bl.a. gasser, såsom oxygen
og kuldioxid samt fordeling af frit svævende partikel-
materiale (hydrosoler).
Faget har store, diffuse grænseflader til biologisk
oceanografi (fiskeriundersøgelser), meteorologi (oceanernes
betydning for vejr og klima) samt til den
faste jords fysik og geologi (pladetektonik, spredningszoner,
gas- og olieprospektering på kontinentalsoklerne).
Ved IFO er forskningen rettet imod en
række af disse problemområder, og specialerne ved
instituttet omfatter også telemålinger, vandudveksling
mellem kyst og hav samt regionale studier. Instituttets
forskning er både eksperimentel og teoretisk.
Instrumentudviklingen er omfattende.
Primære områder, hvortil forskningen er knyttet,
er Østersøen-Kattegat-Nordsøen, farvandene ved
Grønland, Færøerne og Svalbard. Gennem internationalt
samarbejde forsker vi også i Atlanterhavet,
Stillehavet samt i sydlige oceaner. Sædvanligt deltager
vi i 3-6 kortere eller længere ekspeditioner om
året med danske eller udenlandske forskningsfartøjer.
IFO har et godt udviklet samarbejde med andre
danske institutioner, navnlig skal nævnes Danmarks
fiskeri- og Havundersøgelser (DFoH), Grønlands Fiskeriundersøgelser,
Miljøstyrelsens Havforureningslaboratorium
samt Institut for Strømningsmekanik
og Vandbygning (DtH). Også med ATV-institutter,
f.eks. Isotopcentralen, har vi et vist samarbejde. Ligeledes
har vi omfattende kontakter og samarbejde
på internationalt plan, incl. Skandinavien.
Af aktuelle danske samarbejdsprojekter kan nævnes:
et målesensorudviklingsprojekt med DFoH, Risø,
Optisk Laboratorium under ATV og Medikoteknisk
Institut, hvori bl.a. indgår udvikling af sensorer
til brug for drivende eller forankrede bøjesystemer;
studier af Jyllandsstrømmen og fødekædedynamikken
sammen med DFoH; endvidere studier i Østersøen
med Miljøst. Havforureningslab. samt studier i
grønlandske kystfarvande med Grønlands Fiskeriundersøgelser.
Desuden skal nævnes klimamodelleringsprojektet,
som udføres i samarbejde med Inst.f.
teoretisk meteorologi samt forsøgsanlæg Risø.
Kystoceanografi:
Overgangen mellem land og hav kaldes kystzonen. I
denne zone findes en meget stor del af havets ressourcer,
levende og ikke levende, som udnyttes af
menneskene. Samtidig er denne zone også det område
af havet, som påvirkes mest af anden menneskelig
aktivitet samt af udslip og af tilførsel fra floder, hvilket
ofte leder til forureningseffekter. Forholdene i
kystzonen bestemmes af de samlede virkninger af de
fysiske, kemiske og biologiske processer, som finder
sted der. De mest afgørende faktorer er vandudvekslingen,
strøm- og blandingsforholdene. Ofte kan
strømmen i kystzonen være stærkere end i det åbne
hav og definere en såkaldt kyststrøm, som kan have
en bredde på 10-20-30 km. Denne kysttrøm påvirkes
både af bundtopografien, de meteorologiske forhold
samt af ferskvandstilførslen og af cirkulationen i havområdet
udenfor. Forekomsten af næringssalte og
andre opløste eller partikulære stoffer i vandet er
sammen med lysforholdene afgørende for den biologiske
primær produktion, som igen styrer den højere
produktion.
Inden for denne emnekreds arbejder instituttet
med tre projekter:
Det naturvidenskabelige Fakultet 623
1. Jyllandsstrømmen langs den danske vestkyst
undersøges fra syd for Horns Rev til Kattegat. Undersøgelserne
går ud på at klarlægge strømforhold,
optiske forhold samt kemi og biologi og sker i samarbejde
med DFoH. Der gennemføres feltundersøgelser
med forskningsskibet »Dana«, incl. forankring af
tre strømmålerstationer med ialt 6 automatisk registrerende
strømmålere. Undersøgelserne omfatter
også den nordlige del af Kattegat. Målet er at klarlægge
de processer som styrer forholdene i kyststrømmen
og dens transport af materiale ind. opløste
og partikulære stoffer samt fiskelarver og hvor
stor en del af denne transport, som går ind i Kattegat,
idet disse forhold har stor betydning, bl.a. for
forekomsten af fisk. Et vigtigt led i dette projekt er
samarbejde med svenske og norske forskere.
2. Forholdene i Disko Bugt og ved Grønlands
vestkyst undersøges i samarbejde med Grønlands Fiskeriundersøgelser
og til en vis grad med Inst. for
strømningsmekanik og vandbygning på DtH. (ISVA).
Disko Bugt er et meget vigtigt område for fiskeri,
bl.a. af rejer, og et bedre kendskab til cirkulationen
og vandudvekslingsforholdene samt til kystens
indvirkning er nødvendig for en planlægning af miljø
og fiskeri. Feltundersøgelser foregår fra kutteren
»Adolf Jensen«. To strømmålerstationer har været
forankrede i området i mere end et år og har givet
meget væsentlige nye informationer.
3. De styrende faktorer for vandudvekslingen mellem
Østersøen og Nordsøen samt blandingsforhold i
Østersøen undersøges, hvilket berører hele havområdet
oppe fra Kattegat og helt ind i den centrale og
nordlige del af Østersøen. Udvekslingen af dyb- og
bundvand samt den lodrette blanding i Østersøens
vandlag er meget væsentlige for forholdene i Østersøen.
For at forstå disse forhold er kendskab til processerne
en nødvendig forudsætning.
Arbejdet foregår delvis i samarbejde med Miljøstyrelsens
Havforureningslaboratorium samt andre
lande i Østersøområdet.
I disse projekter deltager fra instituttet: G. Kullenberg,
H. Hundahl, K. Nygård, kand.stip. T.G.
Jensen, nord. stip. P. Sloth og R. Olsen samt specialestuderende.
I 1983 er skrevet 5 publikationer og en
specialerapport vedrørende ovennævnte undersøgelser.
Inden for denne emnekreds afholdtes i januar et
internationalt symposium 'Straits, their oceanography
and influence on adjacent seas'. Symposiet blev
arrangeret af G. Kullenberg og financieret af tre internationale
kilder. En rapport om mødet er publiceret
som instituttets Report No. 45.
I november blev et nordisk arbejdsmøde afholdt
om Jyllandsstrømmen samt om samarbejde i Kattegat
og Skagerrak. Mødet blev støttet af Nordisk Kollegium
for Fysisk Oceanografi, og var arrangeret af
G. Kullenberg.
Kobling mellem fysiske og biologiske processer:
Et meget centralt problemområde inden for havforskningen
er de fysiske faktorers indvirkning på
den biologiske produktion og dens fordeling i tid og
rum. Det drejer sig her om strømforhold, massefylde-,
salt- og temperaturfordelinger, bølger og vind
samt lysindstråling. Faktorer, som også har indvirkning
på fiskelarvernes overlevelsesmuligheder og
dermed på hele den naturlige fiskeproduktion. Sædvanligvis
har den biologiske produktion i havet en
meget uensartet (heterogen) fordeling, hvilket i høj
grad skyldes de fysiske forhold. I de senere år er der
forekommet anomale planktonblomstringer i de
danske farvande. Dette har ført til et forhøjet oxygenforbrug,
som har forårsaget et meget lavt iltindhold
eller slet intet i visse områder. Det er sådanne
fænomener, at forskningen af sammenhænge mellem
de fysiske og biologiske processer i havet sigter på at
klarlægge. Specielt undersøger vi nu betydningen af
den lodrette turbulente blanding og indvirkningen af
mekanisk bevægelse og turbulens i små skalaer på
produktionen af plankton. Denne turbulens kan bl.a.
frembringes af brydende bølger. Der udføres felt- og
laboratorieundersøgelser støttet af teoretiske modeller.
Resultaterne indicerer bl.a., at den mekaniske
turbulens kan have en hæmmende indvirkning på
planktons væksthastighed. Projekter udføres i samarbejde
med DFoH samt med Bigelow Laboratory
for Ocean Sciences, Maine, U.S.A. To arbejder vedrørende
denne forskning er publiceret i 1983. Ligeledes
har G. Kullenberg i februar besøgt U.S.A. i forbindelse
med projektet. Ud over G. Kullenberg deltager
også H.T Petersen og H. Hundahl samt en til
to specialestuderende i dette projekt.
Fordeling af egenskaber ved suspenderet partikulært materiale
(SPM):
Oceanerne tilføres årligt en stor mængde partikulært
materiale, dels ved udløb fra floder og dels via atmosfærisk
nedfald samt ved erosion af havbunden i
visse områder, endvidere gennem den biologiske
produktion i havet. En stor del af dette materiale
sedimenteres over kortere eller længere tidsperioder.
Opløste stoffer kan absorberes af partiklerne, hvoraf
en del også opløses. Den transport af stoffer i havet,
som foregår via det suspenderede materiale, har meget
stor betydning både for den geokemiske balance
og de biologiske forhold samt for fordeling af forureningen.
Ved instituttet undersøges det partikulære materiales
fordeling i vandsøjlen ved hjælp af optiske metoder.
Måling af lysspredningen bruges også til ad teoretisk
vej at beregne partiklernes størrelsesfordeling
og til at bedømme deres sammensætning, om de er
overvejende af organisk eller uorganisk materiale.
624 Universitetets årbog 1983
Disse undersøgelser foregår ved feltarbejde i specielle
områder, f.ex. i overgangszonen mellem Nordatlanten
og det Arktiske Ocean i frontområder og
opvældingsområder samt i Østersøen. Der foretages
også laboratorieeksperimenter med forskellige suspensioner.
Resultaterne viser, at vandmasser i overgangs-
og blandingszonen til det Arktiske Ocean kan
identificeres på basis af deres indhold af suspenderet
materiale. I 1983 er to publikationer blevet færdige
om projektet. Her deltager foruden G. Kullenberg:
N. Højerslev, stip. T. Oishi, K. Nygård, H. Hundahl.
Internationalt samarbejde sker med institutioner
i Norge og U.S.A.
Instrumentudvikling:
Forskningen inden for instituttet er overvejende eksperimentelt
sigtet. Udvikling af instrumenter og måleteknik
er derfor et naturligt led i vor forskning. Der
udvikles specielt optiske eksperimenter, f.eks. til måling
af fluorescense af forskellige stoffer i havet, incl.
udslip. I løbet af året er en »instrumentpakke« bestående
af flere optiske måleinstrumenter blevet
sammenbygget til brug på en forankret telemetribøje,
hvilket betyder, at der fra bøjen med visse intervaller
kan sendes data til en station på land. Udviklingen
af dette udstyr er foregået i samarbejde
med DfoH og Medikoteknisk Institut ved ATV. Et
fuldt tilfredsstillende test blev foretaget i Kattegat i
løbet af en uge i december. I forbindelse med det
nævnte samarbejde udvikles også andre målesystemer
bl.a. et system, der kan anvendes til tælling af
partikler i havet.
Fra instituttet deltager specielt H. Hundahl, J.
Holck og G. Kullenberg i det nævnte samarbejdsprojekt,
Men inden for emnekredsen som helhed deltager
samtlige medarbejdere. I publikation om dette
emne udg. i år.
Marin forurening:
Resultaterne fra flere af de emnekredse, inden for
hvilke IFO driver forskning, er af interesse i forbindelse
med de marine forureningsproblemer. Dette
gælder f.eks. Kystoceanografi, turbulent blanding og
kobling mellem fysiske og biologiske processer. Det
har ført til et internationalt engagement i forskellige
sammenhæng inden for marine forureningsproblemer,
bl.a. i FN-organer, hvori specielt G. Kullenberg
er involveret, og som giver en aktiv udveksling af
erfaringer med mange ledende forskergrupper. 3 papers
publ. i år vedr. dette.
Optisk oceanografi:
Optisk oceanografi kan benyttes i sammenhæng med
følgende: Bestemmelse af de øvre vandlags indhold
af plankton fra satellit, fly eller skib. Man er med
remote sensing-teknik i stand til at kortlægge store
åbne havområder for deres indhold af plankton. Dette
sker med en rimelig god nøjagtighed, især hvis
man har skibsdata til sin rådighed, idet disse tjener
som kalibreringspunkter for de opnåede satellit- eller
flydata. I kystnære farvande har man ofte opløste
organiske stoffer naturligt forekommende (gulstof),
der samspiller med havets plankton på en usystematisk
måde, som bevirker, at remote sensing teknikkens
anvendelsesområde forringes betydeligt. Gulstoffets
udbredelsesmønster og koncentration i havet
undersøges derfor i videst muligt omfang ved hjælp
af feltmæssigt hurtige og enkle optiske metoder. Således
er indre danske farvande, Nordsøen, Nordatlanten,
Den mexikanske Havbugt samt Middelhavet i
store træk opmålt for gulstof. Tilsvarende målinger
finder sted på institutter verden over, da man har
erkendt at gulstoffet er spredt globalt. Gulstofmålinger
tillader endvidere en klassifikation af vandmasser
med forskelligt oprindelsessted, som ikke er muligt
med sædvanlig standardteknik. De seneste gulstofmålinger
er foretaget over hele Nordatlanten,
hvor dybvandet, som i flere kilometers dybde strømmer
mod Sydpolen, dannes. Dette materiale er endnu
ikke færdigbearbejdet. Endelig arbejdes der videre
på en varmeindtagningsmodel for havet, der alene
beskriver sollysets omvandling til varme. Modellen
kræver kun én input parameter, der enten kan måles
fra skib, fly eller satellit. Der er ansøgt om midler til
et planlagt togt til Australien i 1984 for om muligt at
indsamle data til verifikationsbrug af ovennævnte
model, som kan blive betydningsfuld for samtlige
klimastudier, der nyder fremme i disse år. N. Højerslev.
Stipendiat Jørgen Holm og T. Oishi.
Andre former for anvendelse af optisk oceanografi
er omtalt under nogle af de øvrige emnekredse.
Klimaforskning:
Inden for dette emne arbejdes der med to projekter:
klimaprojektet i samarbejde med Inst. f. teoretisk
Meteorologi og Jyllandsstrømmen i samarbejde med
DFoH.
Et vigtigt led i udviklingen af en dynamisk klimamodel
er modellering af oceanets strøm- og temperaturforhold.
Modeller for stationær barotrop strømning
i et lukket havområde er udviklet og er blevet
prøvekørt på RECKU. Modellerne er baseret på
vorticitetsligningen og beskriver den vinddrevne
strøm på et beta-plan med irregulære kystlinje og
vand topografi. Desuden er udviklet en tidsafhængig
model med plan bund. Denne model skal kobles til
en model for temperaturen og kobles til en generel
cirkulationsmodel for atmosfæren.
Der er foretaget strømmålinger langs Jyllands
Vestkyst i forbindelse med Jyllandsstrømprojektet.
Det naturvidenskabelige Fakultet 625
Disse målinger er foretaget kontinuert i perioden
maj-august. De opnåede data er under bearbejdning.
Kandidat-stipendiat Tommy G. Jensen.
Teoretiske undersøgelser vedrørende turbulens, overfladebølger
og vekselvirkning luft-hav.
Disse undersøgelser berører meget væsentlige områder
af betydning for energioverføring, vejr- og klimaforhold
samt de biologiske og kemiske processer. Undersøgelserne
omfatter følgende: i) teoretiske beskrivelser
af den oceane turbulens i vekselvirkning med
et uregulært bølgefelt. Til afprøvning af de teoretiske
modeller anvendes resultater fra eksperimentel
forskning; ii) den statiske beskrivelse af ligevægtsforholdet
mellem vindgenererede overfladebølger og
bølgespektret. Udveksling mellem luft og hav af luftarter
og andre stofler gennem overfladen som følge af
brydende bølger og turbulensens struktur i overfladens
nærhed. Indenfor dette område er 2 publikationer
blevet færdige i år. Arbejdet ledes af lektor S.A.
Kitaigorodskii med deltagelse af speciale-studerende.
Prof G. Kullenberg er medlem af redaktionskomitéen
for henholdsvis 'Tellus' og 'Marine Pollution
Bulletin'.
Gæster:
Professor R.R. Long, The Johns Hopkins University,
U.S.A. i september, Docent A Foldvik, Geofysisk
Instituttt, Bergen, i december, og Dr. V.G. Miklalevich,
Institute of General Physics, Academy of Sciences
of the USSR, Moskva, i december.
Prof. Kullenberg har i januar-februar været gæsteforsker
ved institutter i U.S.A. Har desuden efter
invitation holdt forelæsninger følgende steder: Tallinn:
Estonian Academy of Sciences, Baltic Sea Institute,
2 gange. Hamborg: IAPSO (i forbindelse
med IUGG mødet) 2 præsentationer. Færøerne,
Akademiet, 1 foredrag. Bergen, Geofysisk Institutt,
I foredrag. Europarådet, Strasbourg, 1 foredrag.
Kullenberg er i årets løb levet indvalgt i Akademiet
for de Tekniske Videnskaber og er endvidere
blevet adjoint professor ved World Maritime University,
Malmø, samt adjoint research scientist ved
Bigelow Laboratory for Ocean Sciences, Maine,
U.S.A. Han er formand for Internationale Havforskningsråds
Consultative Komite' (ICES); International
Association for the Physical Sciences of the Ocean
Committee on dispersion (IAPSO); ICES og Scientiflc
Committee on Oceanic Research's arbejdsgruppe
om Østersøen og dens forurening; Dansk Nationalråd
for Oceanologi; og er medlem af: Nordisk
Kollegium for Fysisk Oceanografi, IAPSO Executive
Committee, SCOR (som en af 3 danske repræsentanter),
FN's marine forureningsekspertgruppe GESAMP,
Miljøankenævnet, Statens Naturvetenskapliga
Forskningsråds utskott for Geovetenskaper.
Lektor N.K. Højerslev er medlem af: Det internationale
Havforskningsråd (ICES), Nordisk Kollegium
for Fysisk Oceanografi (NKFO), The International
Association for the Physical Sciences of the
Oceans (IAPSO). Han har gæsteforelæst ved Northeast
Fisheries Center, Woods Hole, USA, Drapers
Institution, Boston, USA, University of Rhode Island,
USA, Woods Hole Oceanographic Institution,
i »Photochemistry of Natural Waters« (2 papers),
Corsica; Frankrig, i Large-scale Oceanographic Experiments
and Satellites (1 paper); Hamborg i International
Union for Geodesy and Geophysics
(IUGG), (I paper); Færøerne, NKFO-møde i Nordens
Hus (1 paper)
S.A. Kitaigorodskii har en del af året opholdt sig
som visiting professor dels ved Cornell University,
Sibley School of Mechanical and Aerospace Engineering,
USA og dels ved Johns Hopkins University,
USA. Endvidere har han, som inviteret, holdt
forelæsninger på det Internationale Symposium:
'Gas transfer at Water Surface', og på Cornell har
han forelæst over »Wind-wave eflects on gas transfer
«. Han har i november efter invitation forelæst
ved National Research Institute, Canada Centre f.
Inland Waters, Ontario, Canada.
Publikationer:
Højerslev, N.K.: Fundamentals of the solar radiation
field in air and underwater — A Review. Mass.
U.S.A. 1983, 15 s.
- , Dooley, H.: On the potential of remotely sensed
data in conjunction with fish surveys. Exploration
of the Sea (IC ES) 1983, 3 s.
- : Bio-optical measurements in the southwest Florida
shelf ecosystem. Chap. 6 optical oceanographic
analyses. 1983, 48 s.
Jensen, T.G.: Observations of inertial oscillations
and vertical mixing during a storm. Institut for
Fysisk Oceanografi (Blå Rapport Serie) Report
No. 46, s. 1-42, København 1983.
- , Kullenberg, G., Olsen, O.V.: The Jutland Current,
carrier of North Sea signals towards the Baltic
Sea. Exploration of the Sea (ICES), C:5. Institutpublikation
1983, 25 s.
Kitaigorodskii, S.A., Lumley, J.: Wave-turbulence
interaction in the upper ocean Part 1: The energy
balance of the interacting fieids of surface wind
waves and wind-induced three-dimensional turbulence.
Journal of Physical Oceanography Vol.
13(11), s. 1977-87, American MEteorological Society,
U.S.A. 1983.
- , Donelan, M., Lumley, J., Terrey, E.: Wave -
turbulence interactions in the upper ocean Part
626 Universitetets årbog 1983
II: Statistical characteristics of wave and turbulent
components of the random velocity fieid in
the marine sufrace layer. Journal of Physical Oceanography
Vol. 13(11), s. 1988-99, American Meteorological
Society 1983.
— , Donelan, M.A.: Canada centre for inland waters
(CCIW). Wind-Wave effects on gas transfer. Gas
transfer at water surfaces, W Bzutsaert and H.
Jipka, FRG (West Germany) 1983.
— : The equilibrium ranges in wind wave spectrum;
Physical arguments and experimental evidence
for and against their existence. Wave Dynamics
and radioprobing of the ocean surface, O.M. Phillips
and K. Hasselmann, USA 1983.
— : On the theory of the equilibrium range in the
spectrum of wind—generated gravity waves. Journal
of Physical Oceanography Vol. 13, nr. 5, s.
816-27, USA 1983.
Kullenberg, G.: Physical Oceanography Studies related
to Waste disposal in the sea. Wastes in the
Ocean, Vol 1: Industrial and Sewage Wastes in
the Ocean, Drs. Duedall, Ketchum, Park and Kester
(eds.), s. 87-101, New York 1983.
— , Zaneveld, R.: Bottom boundary layers in t he
ocean. Structure and development of the Greenland-
Scotland ridge: New Methods and Concepts,
M.P.H. Bott, Saxov, Talvani, Thiede (eds.)
NATO Conference Series, s. 287-312, New York
1983.
— : Mixing processes in the North Sea and Ascpects
of their modelling. North Sea Dynamics, Sundermann
and Lenz (eds.), s. 349-70, Berlin 1983.
— : The Baltic Sea. Estuaries and Enclosed Seas,
B.H. Ketchum (ed.), s. 309-35, Amsterdam 1983.
— : Fysisk Oceanografi i Danmark. Geofysikkens: Sesam
luk dig op, Redaktion: Søren Gregersen. Udgivet
i samarbejde m. Dansk Geofysisk Forening
og Naturens Verden, s. 113—28, København 1983.
— : Chlorophyll Fluorescence Distribution in the Georges
Bank Area: Effects of Mixing and Topography.
Exploration of the Sea (ICES), L:23. Institutpublikation
1983, 13 s.
— , (editor): Workshop on Straits: Their Oceanography
and Influence on Adjacent Seas, Copenhagen
17-21 January, 1983. Abstract and Discussion
Summaries. Institut for Fysisk Oceanografi
(Blå Rapport Serie) Re port No. 45, s. 505, København
1983.
G. Kullenberg
5: Institut for Geofysik
Historie:
I året 1965 fik dr.phil. Flenry Jensen professoratet i
Geofysik med tilhørende annuum.
Professor H. Jensen havde de første år til huse i
lånte lokaler Geologisk Inst. på Østervold 5-7. Et
halvt år senere flyttde instituttet til større, men stadig
kun lånte lokaler i den gamle polytekniske læreanstalt,
Sølvgadekomplekset.
I året 1971 flyttede instituttet til nyistandsatte lokaler
i Haraldsgade 6, hvor det blev en del af Den
Geofysiske Faggruppe.
Professor Henry Jensen blev senere alvorligt syg
og døde 1974. 1. juli 1974 blev professoratet overtaget
af dr.scient.nat. P. Vallabh Sharma.
I 1984 er den Geofysiske Faggruppe, som Inst.-
f.Geofysik var en del af, ændret til ét stort. GEOFYSISK
INSTITUT.
Stab:
Professor: Prem Vallabh Sharma. Lektor: Torben
Risbo. Eksterne lektorer: 2.
Teknisk-administrativt personale: 21/2.
Oversigt:
Instituttets forskningsvirksomhed er koncentreret
om palaeomagnetiske forskningsprojekter, der bl.a.
sigter på at studere jordfeltets polskift og kontinentaldrift
i geologiske tider. Det andet emne som har
bevågenhed ved Instituttet er, udvikling af geomagnetiske
feltmodeller på grundlag af data fra MAGSAT
satellitten.
Palaeomagnetisme og magnetostratigrafi:
Palaeomagnetiske undersøgelser af vulkanisk askelag
fra Limfjorden er afsluttet og resultater viser tre
polaritetsskift i jordfeltet i nedre eocen og ved eocenpalaeocen
grænsen d.v.s. i perioden mellem 50-60
million år siden.
Der arbejdes fortsat på udviking af en ny afmagnetiseringsprocedure
til undersøgelse af magnetisk
stabilitet af bjergartsprøver. Denne nye metode er
afprøvet på tertiære basalter fra Disko (Vest Grønland)
til afmagnetisering af deres viskose remanente
magnetiering (VRM). Foreløbige resultater af undersøgelser
af VRM's stabilitet var præsenteret ved
IUGG møde i Hamburg i august 1983.
Palaeomagnetiske undersøgelser af bjergarter fra
Troodos massif, Kypern er af stor betydning i forbindelse
med den hypotese, at disse bjergarter er en del
af Oceanskorpen. Målinger af magnetiske og palaeomagnetiske
parametre af prøver fra ICRDG dybboDet
naturvidenskabelige Fakultet 627
ringen på Kypern gennemføres ved Instituttets palaeomagnetiske
laboratorium. Dette projekt støttes
af SNF og udføres i samarbejde med Institut for
almen Geologi (K.U.).
Videnskabeligt personale: Professor P.V. Sharma.
Teknisk personale: Ole Krisensen og Margit
Bernth.
Geomagnetiske feltmodeller:
Arbejdet fortsætter efter den linie der er beskrevet i
årbog for 1982.
Videnskabeligt personale: Torben Risbo.
Publikationer:
Sharma, P.V.: Forskning i jordmagnetfeltets historie
i Danmark. Naturens Verden 12, s. 481-88, København
1983.
Ole Kristensen
6: Geofysisk Isotop Laboratorium
Historie:
Geofysisk Isotop Laboratorium oprettedes i 1971 da
det udskiltes fra Fysisk Lab. II, H.C. Ørsted Instituttet
og flyttede til nyindrettede lokaler i Haraldsgade
6.
Her samledes 4 geofysiske institutter under samme
tag. I 1983 vedtog konsistorium, med virkning
fra 1. maj 1984, en sammenlægning af disse fire institutter
til e t institut med navnet Geofysisk Institut.
Stab:
Professor: W. Dansgaard, lektor H.B. Clausen,
Lic.scient. C.U. Hammer, Civilingeniører: N.S.
Gundestrup og N. Reeh.
Teknisk-administrativt personale: 5, heraf er en afgået
ved døden 6/2-83.
Forskningsvirksomhed:
Forskningsaktiviteten er fortsat efter de retningslinier,
der blev omtalt i årbogen fra sidste år. Sommerens
feltsæson koncentrerede sig om en fortsættelse
af tidligere sæsoners indsamling af materiale (is og
snekerner) til bestemmelse af bl.a. de ændringer i
nedbørens stabil isotop forhold (5I80) og akkumulationshastigheder,
der skyldes den bakkede overflade
ved DYE-3 stationen i sydøst Grønland. Til dette
formål indsamledes adskillige iskerner og sneprøver
fra overfladen.
Endvidere foretoges kontinuerte målinger i det
godt 2 km dybe vædskefyldte hul af diameter, inclination,
azimuth, tryk og temperatur. Instrumentet
til disse målinger var konstrueret på laboratoriet
med støtte fra Kommissionen for Videnskabelige
Undersøgelser i Grønland (KVUG). Målingerne viste
bl.a. at den største del af deformationen sker i de
nederste 200 m, i den is der er ældre end 10.000 år,
således viser en vandret hastighedsprofil beregnet på
grundlag af målte inclinationsændringer at 80% af
overfladehastigheden skyldes forskydningsdeformationer
i de dybeste 12% af iskappen.
Denne dybe is er tillige karakteriseret ved et forøget
indhold af urenheder (støv og vandopløselige
partikler) og den høje korrelation mellem deformation
og koncentration af urenheder er meget vigtig i
forbindelse med modeller over isens flydemønster.
Samarbejdet med State University of New York at
BufTalo om indholdet af stærke syrer i dybdeiskernen
fra Byrd Station, Antarctica, fortsætter, og nævnes
kan f.eks., at for ca. 19.000 år siden forårsagede vulkanisme
gennem 2 århundreder, at isens syreindhold
forøgedes 5 X den normale baggrund i denne periode.
I de ca. 60.000 år, der er repræsenteret i Byrd
kernen, er denne hændelse den eneste af sin art.
Publikationer:
Dansgaard, W.: Greenland ice core chronology. Fifth
International Conference on Geochronology, Cosmochronology
and Isotope Geology, s. 71, Nikko
National Park, Japan 1983.
— , Dansgaard, S.: Isen fortæller verdenshistorie.
Aschehougs Forlag 1983, 56 s.
— , Oeschger, H., Langway, C.C.: Ice Core Indications
of Abrupt ClimaticChanges. Palaeoclimatic
Research and Models, ed. A. Ghazi, s. 72-73,
Dardrecht/Boston/Lancaster 1983.
Fisher, D., Koerner, R., Paterson, W., Dansgaard,
W., Gundestrup, N., Reeh, N.: Effect of wind
scouring on climatic records from ice—core
oxygen—isotope profiles. Nature Vol. 301, no.
5897, s. 205-09, Macmillan Journals Ltd. 1983.
Hammer, C.U.: Initial direct current in the buildup
of space charges and the acidity of ice cores.
The Journal of Physical Chemistry Vol. 87, s.
4099—4103, American Chemical Society 1983.
Oeschger, H., Beer, J., Siegenthaler, U., Stauffer, B.,
Dansgaard, W., Langway, C.C.: Late-Glacial Climate
History From Ice Cores. Palaeoclimatic Research
and Models, ed. A. Ghazi, s. 95-107,
Dardrecht/Boston/Lancaster 1983.
Reeh, N.: Ikke-stationær beregningsmodel for Indlandsisens
randzone. Gletscher—hydrologiske
meddelelser 83/7, s. 1-81, Grønlands geologiske
undersøgelse 1983.
H.B. Clausen
628 Universitetets årbog 1983
7:NieIs Bohr Instituttet
Historie:
Kort skitse af Niels Bohr Institutets udvikling*
Baggrunden for Instituttets oprettelse var følgende:
I 1913 udkom Niels Bohrs første banebrydende arbejder
om atomernes opbygning og stabilitet. De følgende
par år tilbragte Bohr i England efter indbydelse
af Rutherford. I 1916 vendte han hjem for at overtage
det nyoprettede professorat i teoretisk fysik ved
Københavns Universitet.
I begyndelsen havde Bohr blot et lille arbejdsværelse
i Sølvgade, men han tog hurtigt initiativ til
oprettelsen af et institut, hvor arbejdet skulle koncentrere
sig om udforskningen af de helt nye og overraskende
lovmæssigheder, som atomernes verden
havde åbenbaret.
Gennem en storsindet indsamlingsindsats fra privat
side blev en grund ved Fælleden erhvervet og
Staten bekostede opførelsen af den bygning, som stadig
rummer auditoriet i sin oprindelige skikkelse.
»Instituttet for Teoretisk Fysik stod færdig i 1921.
Instituttet blev hurtigt et internationalt samlingssted,
og kredsen omkring Bohr med Heisenberg i
spidsen lagde grundstenen til den helt nye begrebsbygning,
som vi kalder Kvantemekanikken. I trediverne,
efter opdagelsen af neutronen, blev studiet af
atomkernernes struktur et centralt element i Instituttets
virke, som det er den dag i dag, hvor dog
selvfølgelig mange andre nye problemkredse er kommet
til, feks. forbundet med udforskningen af kernepartiklernes
indre struktur og Universets udvikling
på stor skala.
Siden 1921 har Instituttet jo gentagne gange gennemgået
en udvidelse, både ved egentlig tilbygning
og ved overtagelse af de oprindelig til lærerboliger
indrettede »villaer«. Udvidelsen 1924-26 blev bekostet
af International Education Board (den senere
Rockefeller Foundation) og grunden blev stillet til
rådighed af Københavns Kommune. En ny betydelig
udvidelse af Instituttet fandt sted i 1946-48 og var
bekostet af statsmidler med store tilskud, især til den
eksperimentelle udrustning, fra Carlsbergfondet og
Thrigefondet. I 1959 kom så Tandem Accelerator
* Læsere, der måtte være interesserede i en fyldigere
fortælling om Niels Bohr Instituttets historie, kan
henvises til en bog af den unge australske fysiker
Peter Robertson: The Early Years, The Niels Bohr
Institute 1921-30. (Akademisk Forlag 1979). Bogen
kan købes ved henvendelse til sekretær Vibeke Lasheras
på Niels Bohr Institutet, hvor også en pjece
udgivet på dansk og engelsk i anledning af Niels
Bohrs 80-års dag kan fas.
Laboratoriet til, der af pladsmæssige hensyn placeredes
som nabo til forsøgsstationen Risø.
Niels Bohr virkede til sin død i 1962 som Instituttets
bestyrer. I den siden da forløbne tid har Instituttets
stab set det som en hovedopgave at bevare og
videreudvikle Instituttets særlige karakter af et internationalt
videnskabeligt samarbejdssted, som har
præget det lige siden dets grundlæggelse, ligesåvel
som den særlige vægt på et nært samarbejde mellem
teoretisk og eksperimentel forskning.
Ved Niels Bohrs 80-års dag i oktober 1965 fik Instituttet
for Teoretisk Fysik officielt det navn, som
det i årevis havde haft i folkemunde: Niels Bohr Instituttet.
Jørge Kalckar
Stab:
Blegdamsvej:
Professorer: Aage Bohr, Torben Huus, Niels Ove
Lassen, Ove Nathan (orlov), og Aage Winther. Lektorer:
Marie-Louise Andersen, Jens M. Bang, Sven
Bjørnholm, Jakob Bondorf, Niels Brene, Ricardo A.
Broglia, Hans Bøggild, Erik Dahl-Jensen, Gunnar
Damgaard, Jørn Dines Hansen, Knud Hansen, Sven
Holm, John E. Hooper, Jørgen Kalckar, Benny
Lautrup, Erling Riis Lohse, Børge S. Madsen, Ragnar
B. Møllerud, Holger Bech Nielsen, Ole Bent
Nielsen, Bjorn S. Nilsson, Poul Olesen, Jens Lyng
Petersen, Niels Ove Roy-Poulsen, Ole Ulfbeck, Ida
Lise Vistisen. Seniorstipendiater: Bergfinnur Durhuus.
Kandidatstipendiater: Marja L. Larsen, Helle
Roy-Poulsen. Forskningsrådsstipendiater: Olga Botner,
Mikael Jensen, Peter Hansen, Poul Rasmus
Møller. Andre stipendiater: Erik Riidinger, Jan
Teuber.
Teknikum ingeniører: 6. Teknisk-Administrativt personale:
48.
Tandem Accelerator Laboratoriet:
Professor: Bent Elbek. Lektorer: Jørgen Bjerregaard,
Jørn Borggreen, Sven Bjørnholm, Per Rex Christensen,
Clive Ellegaard, Carl C. Gaarde, Jerry D. Garrett,
Gudrun B. Hagemann, Bent Herskind, Anders
Holm, Per Høy-Christensen, Jens Syrak Larsen,
Mogens Olesen, Jørgen Pedersen, Geirr Sletten,
Flemming Videbæk (orlov). Seniorstipendiater: Jens
Jørgen Gaardhøje, Søren Pontoppidan Sørensen.
Teknikumingeniører: 4. Teknisk-Administrativt personale:
25.
Forskningsvirksomhed:
Fysikkens udvikling i vort århundrede er ikke mindst
kendetegnet ved dens stadigt videre rækkende sammenhæng
og fastere vævede enhed, der så at sige
Det naturvidenskabelige Fakultet 629
spænder over hele naturens register fra atomkernepartiklernes
(nukleonernes) indre struktur over
makroskopiske stoflbrmer til selv opbygningen og
udviklingen af universet som helhed. Niels Bohr Instituttet
må i overensstemmelse med sin særlige position
og sine traditioner føle det på én gang som en
naturlig forpligtelse og som en inspirerende udfordring
at søge at bidrage til den videnskabelige udvikling
over den størst mulige del af hele dette spektrum.
— Det siger sig selv, at de følgende linier, hvori
situationen søges malet med bred pensel, ikke kan
yde retfærdighed mod de mange separate fremskridt
og detaljer, hvoraf helheden til syvende og sidst bygges
op. I så henseende henvises den interesserede
læser til Instituttets årlige forskningsrapport. (Research
Activity at the Niels Bohr Institute and Nordita,
seneste udg.: Januar 1984. Fås ved henvendelse
til Instituttet.
Et grundlæggende træk i kvantefysikken er dette,
at den rum-tidslige udstrækning af de strukturer,
som man kan undersøge med en given stråle af atomare
partikler, varierer i omvendt forhold til energien
af de anvendte partikler. Dette træk — som direkte
afspejler bølgeaspektet af de atomare objekter
— er ansvarligt for, at udforskningen af nukleonernes
(protonens og neutronens) indre struktur kræver anvendelsen
af uhyre store acceleratorer til frembringelse
af høj-energetiske partikel stråler. Sådanne anlæg
overstiger et enkelt lands ressourcer (undtagen
for de allerstørstes vedkommende), men takket være
Danmarks medlemskab af den inter-europæiske organisation
CERN, er Instituttet i stand til at bidrage
til den eksperimentelle højenergifysik ved hjælp af
acceleratorerne i Geneve. Her studeres processer,
hvor høj energetiske protoner skydes ind mod andre
protoner eller antiprotoner og dels spredes, dels omdannes
til andre kernepartikler samt mesoner (der
kan anskues som »kvanter« i de kraftfelter, der formidler
de stærke kernekræfter). De eksperimenter
ved CERN, som Niels Bohr Instituttets højenergiafdeling
har deltaget i, har særlig drejet sig om undersøgelser
af strukturen af den partikelstråling, der er
resultatet af et sammenstød mellem to protoner eller
antiprotoner, hvorfra der udsendes en partikel med
stor hastighed vinkelret på den indfaldende stråles
retning (stor transversal-impuls). Ideen, som her
forfølges, er den, at sådanne stød repræsenterer hårde
kollisioner mellem enkelte bestanddele af protonerne
(Quarks? Se nedenfor). Et markant træk ved
disse strukturer verificerer den forudsagte eksistens
af de såkaldte W- og Z-partikler, der spiller en rolle
for formidlingen af de svage vekselvirkninger. De pågældende
eksperimenter udføres ved CERN's lagerringe
og ved den såkaldte super-proton-synchrotron
i internationale samarbejder. En hovedaktivitet i det
arbejde, der foregår lokalt på Instituttet i København,
ligger i analysen af de eksperimentelle data
ved udstrakt brug af elektroniske regnemaskiner.
De teoretiske problemstillinger inden for højenergifysikkens
område karakteriseres ved den kompleksitet,
der er et resultat af forsøgene på at indbygge
relativitetsteoriens krav i en konsekvent kvanteteoretisk
beskrivelse. Lovende fremskridt er opnået
ved studiet af én-dimensionale modeller (»tråde«)
for elementår »partiklerne« i forbindelse med forestillinger
om nukleonerne som værende selv opbygget
af en triade af elementarstrukturer, såkaldte
»quarks«. Særlig må nævnes de interessante udviklinger,
der er forbundet med en felt-beskrivelse af
elementår-vekselvirkningerne (»gauge-fields«) og
med udforskningen af mulige mekanismer, der kan
holde quark-objekterne sammen (»quark-confmement
«).
En hovedaktivitet på Niels Bohr Instituttet er den
teoretiske og eksperimentelle udforskning af atomkernernes
struktur og egenskaber. Med undtagelser
af kernerne af de letteste grundstoffer er atomkernerne
jo sammensat af et stort antal nukleoner. Sådanne
mange-partikel kvantesystemer opviser træk, der er
helt forskellige fra de enkelte bestanddeles egenskaber,
såkaldte »kollektive effekter«. Et ledemotiv i
kernefysikkens udvikling gennem de sidste tyve år
har været samspillet mellem enkeltpartikel egenskaber
og kollektive egenskaber. I den forløbne periode
er et rigt nuanceret billede af kernestoffets egenskaber
under normale forhold tonet frem. Uanset detaljer,
der endnu måtte mangle, turde en vis foreløbig
afslutning være nået i denne henseende. For en nøjere
efterprøvelse af de stadig mere forfinede teoretiske
forestillinger er det nu af største interesse at studere
kernerne under forhold, der afviger stærkt fra de normale.
Af særlig betydning i denne henseende er situationer,
hvor kernerne er i hastig rotation, hvorved
indflydelsen af den sædvanligvis ganske svage centrifugalkraft
nu bliver særdeles følelig.
Studiet af kernestoffet under disse nye forhold involverer
sammenstød mellem ioner af tunge kerner.
Alt efter hvor tæt kernerne passerer forbi hinanden,
kan der i sådanne processer ske en hel række reaktioner,
lige fra rent elektronmagnetisk anslag (når kernerne
passerer langt fra hinanden), overførsel af
nogle fa nukleoner (når kernerne akkurat kommer
inde for kernekræfternes rækkevidde) til såkaldte
dybt inelastiske kollisioner og fusions-reaktioner, i
hvilke de to kerner smelter sammen til e n kerne. I
det sidste tilfælde er det netop at denne ved fusionen
frembragte »compound«-kerne udmærker sig ved
meget høje rotationshastigheder (store impulsmomenter),
der rækker helt op til den grænse, hinsides
hvilken kernen ikke længere er stabil.
Forskningen indenfor høj-spin området foregår i
samarbejde med forskere fra andre lande og forsøgene
finder sted dels ved NBI's tandemaccelerator,
dels ved de udenlandske tungionlaboratorier i Ber41
Årbog 1983
630 Universitetets årbog 1983
keley, Oak Ridge, Argonna (USA) og Daresbury
(UK).
Indenfor studiet af reaktions mekanismer har en
række forskere ved NBI foretaget målinger ved
Brookhaven (USA) af elastisk og uelastisk spredning
samt fa nukleon overførsel ved sammenstød mellem
tunge ioner. Gennem disse målinger opnår man en
bedre forståelse af overgangen mellem nærelastiske
reaktioner og dybt-uelastiske reaktioner. Et andet
område af kernefysikken, hvor samspillet mellem enkeltpartikel
bevægelse og kollektiv er særlig karakteristisk,
er kæmperesonanserne.
En gruppe fysikere fra instituttet deltager i studier
af disse reaktioner dels ved University of Indiana og
dels ved Laboratorie National Saturne i Paris. Databehandlingen
foregår på Tamdem laboratoriets
regneanlæg.
I året 1983 blev der i samarbejde med NORDITA
afholdt et symposium om magnetiske monopols og
Astrofysik.
Ligesom det som nævnt er tilfældet for atomkernerne,
der udviser karakteristiske egenskaber resulterende
ved et samvirke af et stort antal kernepartikler,
frembyder materien i den faste og flydende tilstandsform
egenskaber, som må fortolkes som typiske
kollektive effekter (et eksempel herpå er den såkaldte
supraledning). Faststof-fysikken, der især
dyrkes i gruppen ved Nordita, har berøringsflader
både til astrofysikken (stoffets tilstandsformer under
ekstremt høje tryk, som inde i stjernerne) og til kernefysikken
og endda højenergifysikken, hvor man i
de formelle beskrivelser støder på problemstillinger,
der er analoge til dem, man møder ved karakteriseringen
af faseovergange (f.eks. overgang fra fast til
flydende eller fra supraledende til normal fase).
Astrofysikken, der udgør den yderste ende af fysikkens
register, fra det uendelig små til det uendelig
store, tilstræber tillige i mange henseender en syntese
af samtlige fysikkens discipliner. Det eksperimentelle
grundlag er naturligvis astronomiske observationer
af optiske- (synligt lys) eller radiokilder. Instituttet
kan i disse år glæde sig ved en løfterig udvikling
såvel af kontakten til den observerende astronomi,
som af opbygningen af en teoretisk astrofysikgruppe
i samarbejde med Nordita. — Overmåde indtryksfuld
er den indsigt, at universet ikke er et statisk
system - en teaterscene - men et system i en dynamisk
udvikling, om hvis faser vi gennem astrofysikken
får stadigt mere pålidelige vidnesbyrd. Den foreløbige
eksperimentelle indsigt er i overensstemmelse
med den antagelse, at universet - i skikkelse af et
uhyre lille punkt med overmåde høj tæthed og temperatur—
er opstået i et »big bang« for 10-20 milliarder
år siden. Siden da er temperaturen og tætheden
aftaget som følge af en stadig kosmisk udvidelse, om
hvilken rød-forskydningen af spektrallinierne fra
fjerne galakser (mælkevejs-systemer) bringer os bud.
- Blandt de emner, som hidtil har været studeret,
kan især nævnes supernovaeksplosioner, der antages
at spille en vigtig rolle for forekomsten af tunge
grundstoffer i rummet. Netop nu er en perspektivrig
udvidelse af studiefeltet imidlertid i sigte, som vil
komme til at omfatte de tidlige stadier af den kosmologiske
udvikling, der rummer helt uafklarede problemer
vedrørende forholdet mellem gravitationen
(der ifølge den generelle relativitetsteori bestemmer
rum-tids-strukturen på kosmisk skala) og de øvrige
vekselvirkninger (kvanteteorien).
Der er al mulig grund til at tro, at fysikken også i
fremtiden inden for forskellig områder af det samlede
register vil give anledning til ny dybtgående belæring
med hensyn til rækkevidden og foreneligheden
af fundamentale dagligdags begreber inden for et
stadig udvidet erfaringsområde. Som det allerede
blev erkendt efter udviklingen af relativitetsteorien
og kvanteteorien, har denne belæring en meget generel
karakter, idet den øger vor indsigt i vilkårene for
gensidig menneskelig meddelelse og beskrivelse af
erfaringer overhovedet.
International samarbejde:
I løbet af det akademiske år 81/82, har 49 udenlandske
fysikere opholdt sig ved Niels Bohr Instituttet og
Nordita i mere end tre måneder. De fordelte sig på
følgende lande:
Argentina 1
Bulgarien 1
Brasilien 3
DDR 2
Kina 4
Finland 6
Indien 1
Island 1
Japan 3
Jugoslavien 2
Norge 2
Polen 1
Portugal 4
Storbrittanien 1
Rumænien 1
Sverige ^
USA 5
USSR 2
Vest Tyskland 2
Endvidere har der været ca. 350 gæster på kortere
besøg. Hertil kommer et stort antal gæster, der har
deltaget i symposier ved NBI og Nordita.
Rejser:
PR. Christensen til ESRO, Chile i tiden 5 sept.-l.
dec. 1983. B. Lautrup til CERN, Geneve i tiden 1.
jan.-31. dec. 1983. F. Videbæk til Argonne, U.S.A. i
tiden 5. sept.-31. dec. 1983.
Det naturvidenskabelige Fakultet 631
Isolde-projektet ved CERN gennemførtes i samarbejde
med en række laboratorier i de andre Nordiske
lande, Frankrig og Tyskland. Det eksperimentelle
tungions-program udførtes i samarbejde med grupper
i Darmstadt, Tyskland, Daresbury, England, og
Berkeley, Californien ved anvendelse af de der eksisterende
maskiner.
Højenergigruppen deltager i to eksperimentelle
projekter ved CERN — ISR projektet (R807) og SPS
projektet (UA2). Begge disse forsøgsserier foregår i
samarbejde med et antal grupper fra andre institutter
og lande. Endvidere, deltager begge højenergigrupper
aktivt i forberedelsen af nye forsøg
(ALEPH, DELPHI) der til sin tid skal undersøge
e+-e" annihilation ved LEP maskinen. I forbindelse
med disse forsøg har to videnskabelige medarbejdere
og en teknikum ingeniør været permanent udstationeret
ved CERN. Den øvrige deltagelse er foregået
delvis ved arbejdet på Instituttet og delvis ved medarbejdernes
rejser til CERN.
Publikationer:
Agasyan, N., Voskresensky, D.: Quark Vacuum rearrangement
in the strong gluonic field. Phys.
Lett. 127B, s. 448-52, North-Holland 1983.
Alberty, J.M., Flyvbjerg, H., Lautrup, B.: Phase
structure of variant action lattice gange theory by
mean field theory with corrections. Nuclear Physics
B220, s. 16, Amsterdam 1983.
Ambjørn, J., Durhuus, B., Olesen, P.: Reduced lattice
gauge theory in two dimensions. Phys. Lett.
130B, s. 93-97, North Holland Publishing Company
1983.
Arata, N.: Comparision between minimum-bias
eventsuat Cern ISR and cosmic-ray induced
C-jet events at Chacaltaya. Nucl.Phys B211, s.
189-213, North-Holland 1983.
Aratyn, H.: A Bose representation for the massless
Dirac-field in four dimensions. Nucl. Phys. B227,
s. 172-88, North Holland 1983.
Arodz, H.: Time-dependent solutions of Yang-Mills
equations related to Wu-Yang magnetic monopole.
Phys. Rev. D27, s. 1903, New York 1983.
Asa'd, Z., Hansen, J.D., Myrheim, J., samt 22 andre;
New results on kaon-proton elastic scattering
at large momentum transfers. Phys.Let 123 B, s.
265-68, North-Holland 1983.
- , Myrheim, J., samt 25 andre: Proton-proton elastic
scattering at 50 GeV/c incident momentum in
the momentum transfer range 0.8<-t<4.0
(GeV/c)2. Phys.Let 128 B, s. 124-28, North-Holland
1983.
- , Myrheim, J., samt 2 andre: pp Elastic scattering
at 30 GeV/c incident momentum in the momentum
transfer range 0.5<-t<58 GeV/c. Phys.Lett.
130B, s. 335-39, North Holland 1983.
Baglin, C., Hansen, J.D., Møllerud, R., Myrheim,
J., Schistad, B., samt 32 andre: An Experimental
study of large angle elastic scattering of charged
mesons and antiprotons on protons at 20 and 30
GeV/C incident momenta. Nucl.Phys B 216, s.
1-39, North-Holland 1983.
Bagnaia, P., Hansen, J., Hansen, P., Kofoed-Hansen.
O., Madsen, B., Møllerud, R., Nilsson, B.,
Samt 56 andre: Evidence for Z"—»e + e" at the
CERN pp Collider. Phys.Lett. 129B, s. 130-40,
North-Holland 1983.
Bang, J., Benayoun, J., Gignoux, C., Thompson,
I.J.: Scattering and break up of deuterons on otparticles
in a realistic three-body model. Nuclear
Phys. A405, s. 126-40, North Holland 1983.
- , Popova, A.: A note on some problems in transfer
calculations. Z.Phys.A 312, s. 185-99, Springer-
Verlag 1983.
Banner, M., Hansen, J.D., Hansen, P., Kofoed-Hansen.
O., Madsen, B., Møllerud, R., Nilsson, B.,
samt 47 andre: Inclusive charged particle production
at the CERN pp collider. Phys.Let 122 B, s.
322-28, North-Holland 1 983.
- , Hansen, J.D., Hansen, P., Kofoed-Hansen, O.,
Madsen, B., Møllerud, R., Nilsson, B.S., samt 48
andre: A search for relativistic partices with fractional
charge at the CERN pp—collider. Physics
Letters 121 B, s. 187-92, North-Holland 1983.
- , Hansen, J.D., Hansen, P., Kofoed-Hansen, O.,
Madsen, B., Møllerud, R., Nilsson, B.S., samt 52
andre: Observation of single isolated electrons of
high transverse momentum in events with missing
transverse energy at the cernpp-collider. Phys.
Lett. 122 B, s. 476-85, North-Holland 1983.
Bertsch, G., Bortignon, P., Broglia, R.: Damping of
nuclear excitations. Rev.Mod.Phys. 55, s.
287-314, New York 1983.
Bes, D., Broglia, R., Maglione, E., Vitturi, A.: Self
Cnsistent Treatment of the Pairing Plus Quadrupole
Force in the Nilsson Plus BCS Model and in
the Interacting Boson Model. Physica Scripta 28,
s. 527-31, Stockholm 1983.
Biro, T., Zimanyi, J.: Quark-gluon plasma formation
in heavy ion collisions and quarkochemistry.
Nucl, Phys. A395, s . 525-38, North Holland
1983.
Bohr, H., Nielsen, H.: A diagrammatic interpretation
of the Polyakov string theory. Nucl.Phys.
B227, s. 547-55, North Holland 1983.
Bortignon, P., Broglia, R., Dasso, C.: Quenching of
the Mass Operator Associated with Collective
States in Many-Body Systems. Nucl.Phys. A398,
s. 221-34, North-Holland, Amsterdam 1983.
Broglia, R.A., Winther, A.: On the Pairing Field in
Nuclei. Phys.Let 124B, s. 11-13, North Holland
1983.
- , Dasso, C.H., Landowne, S., Winther, A.: Possible
41
632 Universitetets årbog 1983
EfTect of Transfer Reactions on Heavy Ion Fusion
at Sub-Barrier Energies. Physical Review C27, s.
2433-35, North Holland Publ. Co. 1983.
— : Collective Vibrations as Doorway States in the
Damping of Nuclear Motrion. Physica Scripta
T5, s. 80-83, Stockholm 1983.
- : Open Problems in Sub-barrier Fusion Reactions.
Nucl.Phys. A409, s. 163C-80C, North-Holland,
Amsterdam 1983.
— , Dasso, C., Landowne, S., Pollarolo, G.: Estimate
of enchancements in Sub-barrier Heavy-Ion Fusion
Cross Sections Due to Coupling to Ineleastic
and Transfer Reaction Channels. Phys.Lett 133B,
s. 34-38, New York 1983.
- , Winther, A.: On the Pairing Field in Nuclei.
Physics Lett. 124B, s. 11-13, North Holland Publ.
Co. 1983.
Bøggild, H., Otterlund, I.: Few Particle Correlations
in Heavy Ion Interactions at High Energies.
Quark matter formation and heavy ion collisions,
Ed. M. Jakob + H. Satz, s. 485-512, Singapore
1982.
Carlson, J., Halpern, M., Greensite, J., Sterling, T.;
Detection of master fields near factorization.
Nucl. Phys. B217, s. 461-64, North Holland 1983.
Catara, F., Broglia, R., samt 4 andre: Value of the
absolute cross section for the reaction 40Ca(160,
12C) 44Ti. Nucl.Phys. A404, s. 167-78, North
Holland 1983.
Chadha, S., Nielsen, H.B.: Lorentz invariance as a
low energy phenonomen. Nucl. Phys. B217, s.
125-44, North Holland 1983.
Chapman, R., Bacelar, J., Gerrett, J., Hagemann,
G., Herskind, B., Holm, A., samt 9 andre: Rotational
be haviour at high spin in 168Hf. Phys.
Rev. Let. 51, s. 2265-68, New York 1983.
Chengtie, J., Christensen, P.R., Pontoppidan, S.,
Videbæk, F. samt 7 andre: Obtaining of the highenergy-
resolution spectra of heavy-ion on a
QQDQ magnetic spectrometer. Chinese Journ. of
Nucl. Phys. 5, s. 27-35, Peking 1983.
— , Christensen, P.R., Pontoppidan, S., Videbæk, F.
samt 7 andre: A semiclassical model used for elastic
and inelastic scattering of heavy ion. Chinese
Jour. ofNucl. Phys. 5, s. 156, 1983.
Christensen, P.R., Pontoppidan, S., Videbæk, F.,
samt 5 andre: Excitation of the lowest 4+ and 3~
states in the 60Ni(''HSi, '"Si' reaction. Phys. Rev C
28, s. 159-63, New York 1983.
Dasso, C.H., Landowne, S., Winther, A.: Channel-
Coupling Effects in Heavy-Ion Fusion Reactions.
Nucl.Phys A405, s. 381-96, North Holland 1983.
- , Landowne, S., Winther, A.: A Study of Q-value
Efiects on Barrier Penetration. Nucl.Phys A407, s.
221-32, North Holland 1983.
Dimitrjev, V., Telitsin, V.: The influence of the spinorbit
quasi-particle interaction on the magnetic
properties of nuclei. Nucl. Phys. A402, s. 581-95,
North-Holland 1983.
- , Flambaum, V., Sushkov, O., Telitsin, V.: The parity
violating rotation of the neutron spin in helium.
Phys.Lett 125, s. 1-4, North Holland 1983.
Dumitrescu, T., Serr, F.: Microscopic description of
current distributions for collective excitations in
spherical nuclei. Phys. Rev. C27, s. 811-15, New
York 1983.
Durhuus, B., Frohlich, J., Jonsson, T.: Self-avoiding
and Pianar Random surfaces on the lattice. Nucl.
Phys B225, s. 185-203, North Holland 1983.
Eeg, J., Picek, L: Relics of short—distance effects on
the neutron electric dipole moment. Phys. Lett.
130B, s. 308-12, North-Holland 1983.
Elbek, B.: Relics of Physics. Physica Scripta T5, s.
143—44, Stockholm 1983.
Ellegaard, C., Garrett, J.D., Hansen, O., van der
Werp, S.Y., Betts, R.R., De C.S.B., Bayman, B.F.:
Study of 46, 48 Ca (a,p) reactions. Nucl. Phys.
A406, s. 134—48, Amsterdam 1983.
- , Gaarde, C., Larsen, J.S. samt 20 andre: (3He,t)
Reaction at Intermediate Energies. Phys. Rev.
Lett. 50, s. 1745-48, New York 1983.
Esbensen, H., Broglia, R.A., Winther, A.: Comparison
of the Semiclassical Coupled Channel Theory
of Particle Transfer with Calculations. Annals of
Physics 146, s. 149-73, USA 1983.
Fields, C., Peterson, R., samt 2.a.: Interaction between
the S-band and the (3- and y-vibrational
bands in 166Yb. Phys.Lett. 130B, s. 157-60,
North Holland 1983.
Gaarde, C.C.: Gamow-Teller resonances. Physica
Scripta T 5, s. 55—62, Stockholm 1983.
- : Gamow-Teller and Ml REsonances. Nucl.Phys
A396, s. I27c-43c, Amsterdam 1983.
- : å's in Nuclei studied with the (3He1t) reaction.
Proceedings of the symposium on Delta-Nucleus
dynamics ANL-PHY-83—1 CONF-830588, T.-S.
H.Lee, D.F. GeesamanJ.P. Schiffer (editors), s.
395-418, Argonne, Chicago 1983.
Gaardhøje, J.J., Garrett, J.D., Hagemann, G.B.,
Herskind, B., Holm, A., Nolan, P., Sletten, G.
samt 11 andre: High spin phenomena in the mass
100-200 region seen through the crystal ball. Physica
Scripta T5, s. 178—82, Stockholm 1983.
Garrett, J.D., Hagemann, G.B., Herskind, B.: The
Structure of Rotating Deformed Nuclei. Nucl.
Phys A400, s. 113c-30c, Amsterdam 1983.
- : Experimental Estimate of Pairing Contributions
from High-Spin Data. High Angular Momentum
Properties of Nuclei, N.R. Johnson, s. 17-48,
Chur 1983.
- : Spectroscopy in a Rotating Deformed nucleus.
Nucl.Phys A409, s. 259c-78c, Amsterdam 1983.
- : Resent Developments in the Interpretation of the
Discrete Line Spectroscopy of Deformed RareDet
naturvidenskabelige Fakultet 633
Earth Nuclei. Physica Scripta T5, s. 21-28, Uppsala
1983.
Gordon, H., Bøggild, H., Dahl-Jensen, E., Dahl-
Jensen, I., Damgaard, G., Hansen, K., Hooper,
J., Møller, R., Schistad, B. samt 27 andre: P, and
E, multiplicity correlations in p—p, p-a, and a—a
interactions at Vs = 31,5 and 44 GeV. Phys.Rev
28D, s. 2736-40, New York, USA 1983.
Gyldenkerne, E., Greensite, J.: Quenched masterfield
equations for unitary matrix models. Phys
Lett. 130B, s. 402-06, North-Holland 1983.
Hamamoto, I.: Single-particle and collective aspects
of rotating nuclei. Physica Scripta T5, s. 10-15,
Stockholm 1983.
Hansen, J., Hansen, P., Kofoed—Hansen, O., Madsen,
B., Møllerud, R., Nilsson, B.S.: Dobbelt-jets.
Fysisk Tidsskrift 81, s. 45-46, København 1983.
- , Hansen, P., Kofoed-Hansen, O., Madsen, B.,
Møllerud, R., Nilsson, B.: W-partikler. Fysisk
Tidsskrift 81, s. 47-48, København 1983.
Hansen, P., samt 15 andre; Spin analyzing power in
p-p Elastic Scattering at 28 GeV/c. Phys. Rev.
Lett. 50, s. 802-06, New York 1983.
Horowitz, C., Serot, B.D.: Properties of nuclear and
neutron matter in a relativistic Hartree-Fock theory.
Nucl, Phys. A 399, s. 529-62, North-Holland
1983.
Janecke, J., Aarts, E., Drentje, A., Harakeh, M.,
Gaarde, C.G.: Isobaric Analog States in Rare-
Earth Nuclei, Studied with the ((He,t) Charge-
Exchange Reaction at 0 = 0°. Nuclear Physics A
394, s. 39-59, Amsterdam 1983.
Jonson, B., Elbek, B., Knudsen, P., Pedersen, J.,
samt 8 andre: Determination of the electron-neutrino
mass from experiments on electron capture
beta decay. Nucl. Phys. A396, s. 479C-94C,
North Holland 1983.
Kahana, S., Pollarolo, G., Barrett, J., Winther, A.,
Broglia, R.: A Coupled Channel Approach to the
Backward Angle Scattering of 160 + JHSi at Low
Energies. Phys.Let B133, s. 283-86, North Holland
1983.
Kalckar, J., Ulfbeck, O.: The Problem of Radiation
from a uniformly acceleratecl Charge. Physica
Scripta 28 s. 356, Stockholm 1983.
Kawamoto, N., Shigemoto, K.: Does Wilson's action
reproduce the conventional axial anomaly?
Phys.Lett I20B, s. 183-86, North-Holland 1983.
Khoo, T.L., Bjørnholm, S., Borggreen, J., Pedersen,
J., Sletten, G. samt 11 andre: Nuclear Shape
Transitions and some Properties of Aligned-Particle
Configurations at High Spin. Physica Scripta
T 5, s. 16-20, Stockholm 1983.
Kownacki, J., Garrett, J.D., Gaardhøje, J.J., Hagemann,
G.B., Herskind, B., Gaarde, C., samt 4
andre: High-Spin Proerties of 163Yb: Band Crossings
and Signature-Splitting in Yb Nuclei. Nuclear
Physics A394, s. 269-91, Amsterdam 1983.
Kulessa, R., Sletten, G., samt 9 andre: High —j Proton
and Neutron alignment in the Odd Actinides
235U and 237Np. Zeitschrift fur Physik A 312, s.
135-41, Springer-Verlag, Berlin 1983.
Kyrchev, G., Paar, V.: Conformity between IBM
and TQM (SU 16) quadripole phonon model) in
treating two-nucleon transfer reactions. Nucl.
Phys. A395, s. 61-76, North-Holland 1983.
Lassen, N.O.: Pendulbetragtninger IL Fysisk Tidsskrift
80, 1982, no 4, s. 174—82, København 1983.
Maglione, E., Vitturi, A., Dasso, C., Broglia, R.:
Test of the Validity of the SD Truncation for Deformed
Systems. Nucl.Phys. A404, s. 333-344,
North-Holland, Amsterdam 1983.
Møller, R.: PP and PP Collisions at the ISR with
High Pt and/or High Transverse Energy. Multiparticle
Dynamics 1982, W. Kittel, W. Metzger &
A. Stergiou, edss, s. 55—80, Singapore 1983.
Neskakis, A., Lieder, R.M., Sletten, G., Garrett,
J.D.: Observation of neutron and proton band
crossings in 1800S. High Angular Momentum
Properties of Nuclei, N. R. Johnson, s. 49-55,
Chur, Switzerland 1983.
Neskusis, A., Lieder, R.M., Sletten, G.: Yrast-Yrare
Interacton in Os Nuclei. Phys. Rev. Lett. 50, s.
1628, New York 1983.
Nielsen, H., Ninomiya, M.: The Adler—Bell—Jackiw
anomaly and Weyl fermions in a crystal. Phys.
Lett. 130B, s. 389-96, North Holland 1983.
- , Brene, N.: Standard model group: Survival of the
fittest. Nucl.Phys. B224, s. 396-402, North Holland
1983.
Nielsen, H.B., Ninomiya, M.: Ab^ense of neutrinos
on a lattice 1. Proof by homotopy theory. Lattice
Gauge theories, series of selected papers in physics
80, the physical society of Japan, Yoichi Iwasaki
og Tamiaki Yoneya., s. 21, Tokio 1983.
- : Field theories without funddamental gauge symmetries.
The constants of physics, Proceedings of
the Royal Society discussion meeting held on 25
and 26 may 1983, W.H. McGrea, F.R.S. and MJ.
Ree s F.R.S., s. 261-72, The Royal Society, London
1983.
- , Picek, L: Lorentz non-invariance. Nuclear Physics
B211, s. 269-96, North-Holland 1983.
- : Random dynamics. Gauge theories of the eighties.
Arctic school of physics 1982 Kkaslompolo,
Lapland, Finland, Risto Raitio og Juha Lindfors,
s. 288-354, Springer Verlag, Berlin 1983.
Nolan, D.J., Garrett, J.D., Hagemann, G.B., Herskind,
B. samt 6 andre: Bandcrossing in 129 Ce
and l30Ce. High Angular Momentum Properties
of Nuclei, N. R.Johnson, s. 57, Chur, Switzerland
1983.
Nolan, P., Garrett, J., Hagemann, G., Herskind, B.,
samt 6 andre: Electromagnetic transitions in
634 Universitetets årbog 1983
130Ce. Physica Scripta T5, s. 153-56, Stockholm
1983.
Nybo, K., Sletten, G. samt 11 andre Neutron and
Proton Bandcrossugs-in 179-1810s. Verhandlungen
der Deutschen Physicalischen Gesellschaft,
D.P.G. (VI) 18 1010, s. 2, Weinheim 1983.
Patkos, A., Hari-Dass, N.D.: Improved variational
estimates for the mass gap in the two-dimensional
XY-model. Phys. lett. 119 B, s. 391-94,
North-Holland 1983.
Pedersen, J., Bjørnholm, S., Borggreen, J., Kownacki,
J., Sletten, G.: Intrinsic Exitations as Yrast
Structures in 179W above I 32/2 h. Physica Scripta
T5, s. 162-64, Stockholm 1983.
Pollarolo, G., Broglia, R.A., Winther, A.: Calculation
of the Imaginary Part of the Heavy-Ion Potential.
Nucl.Phys A406, s. 369-89, North Holland
1983.
Pontoppidan, S., Christensen, P.R., Videbæk, F.,
samt 9 andre: Quasielastic Transfer Reactions
induced by ^Fe on '8Ni, 64Ni and l22Sm. Phys.
Rev C 28, s. 2299-2311, New York 1983.
Rapaport, J., Gaarde, C.C., Larsen, J.S. samt 9 andre:
Excitation of giant spin-isospin multipole vibrations
in 54'56Fe and 58,60N|. Nucl.Phys A410, s.
371-98, Amsterdam 1983.
Ropke, G., Schmidt, M ., Miinchow, L., Schultz, H.:
Particle clustering and Mott transition in nuclear
matter at finite temperature. Nucl. Phys. A399, s.
587-602, North-Holland 1983.
Rowley, N., Prakash, M.: Oscillatory structure of
the harmonic oscillator Wigner function. J.Phys:
A: Mat. Gen. 16, s. 3219-36, 1983.
Sarantities, D.G., Gaardhøje, J.J., Garrett, J.D.,
Hagemann, G., Herskind, B., Nolan, D.J., Sletten,
G., Garrett, J.D.o. 1 a., samt 6 andre: Survey
of the population of the Entry States in Fusion
Reactions. High Angular Momentum Properties
of Nuclei, N. R.Johnson, s. 417-35, Chur, Switzerland
1983.
Schulz, H., Voskresensky, D., Bondorf, J.: Dynamical
aspects of the liquid vapour transition in nuclear
systems. Phys.Lett. 133B, s. 141-45, North
Holland 1983.
Serr, F.E., D umitrescu, T.S., Suzuki, T., Dasso,
C.H.: Microscopic description of current distributions
for collective excitations in spherical nuclei.
Nucl. Phys. A 404, s. 359-91, North-Holland
1983.
Serr, F., Bortignon, P., Broglia, R.: Determination of
Giant Resonance Strengths. Nucl.Phys. A393, s.
109-21, North-Holland, Amsterdam 1983.
Sheline, R., Nybø, K., Sletten, G. samt 11 andre:
Evidence for Near-Stable Octupole Deformation
in 225Ra. Physics Letters 133B, s. 13-16, Holland
1983.
Sletten, G., Bjørnholm, S., Borggreen, J., Pedersen,
J.: High Spin Configurations in 147Gd from Aligment
of seven Nine and Eleven Particles. XXI
International Winter Meeting on Nuclear Physics,
Ed. professor I. lori, Universita et Instituto
di Fisica Nucleare, Milano, s. 741—55, Milano
1983.
Suzuki, T.: Classial and quantum mechanical
aspects of time dependent Hartree-Fock trajectories.
Nucl. Phys. A398, s. 557-96, North-Holland
1983.
- , Kuratsuji, H.: Semiclassical ahalysis of many
fermion system in the general coherent-state representation.
Time-dependent Hartree-Foch and
beyond"Lecture Notes in Physics", K. Goeke and
P.G. Reinhard (eds), s. 254—64, Berlin 1982.
Tadeucci, T.N., Gaarde, C.C., Larsen, J.S., samt 7
andre: Spin exitations in 40Ca(p,m). Phys.Rev
C28, s. 2511-14, New York 1983.
di Vecchia, P., Durhuus, B., Olesen, P., Petersen, J.:
Fermionic strings with boundary term (II). The
0(2) string. Nucl. Phys B217, s. 395-412, Holland
1983.
Vieira, V., Knudsen, J., Roy-Poulsen, N., Campsie,
J.: Mossbauer Spectroscopy of Pyroxenes from
Two Meteorites (Achondrites). Physica Scripta
27, s. 437-444, Stockholm 1983.
de Voigt, M., Dudek, J., Szymanski, Z.: High spin
phenomena in nuclei. Rev Mod Phys 55, s. 949-
1046, New York 1983.
Winther, A.: Survey of Low Energy Heavy Ion Reaction
Mechanisms. Physica Scripta T5, s. 84—90,
Sverige 1983.
- : Gapture Phenomena. Physica Scripta 28, s.
286-87, Stockholm 1983.
- : Role of Surface Degrees of Freedom in Grazing
Heavy Ion Collisions. Nucl.Phys A409, s.
21c-30c, North Holland 1983.
Yang, C., Kownacki, J., Garrett, J.D ., Hageman,
G., Herskind, B., samt 14 andre: The identification
of the 1/2 +(660) proton orbitals at high
spins in rare earth nuclei. Phys.Let 133B, s.
39-43, Amsterdam 1983.
Zaringhalam, A.: Electron capture rates during collapse
of the supernova-core. Nucl. Phys. A404, s.
599-610, North-holland 1983.
Zeldes, N., Dumitrescu, T., Kohler, H.: Mutual support
of magicities and residual efTective interactions
near 208 Pb. Nucl. Phys. A 399, s. 11-50,
North-Holland 1983.
Zeng, J., Gheng, T.: Particle-number-conserving
method for treatingthe nuclear pairing correlation.
Nucl. Phys A 405, s. 1-28, North-Holland
1983.
- , Gheng, T., Gheng, L., Wu, G.: Pairing reduction
due the to blocking effect. Nucl. Phys. A 411, s.
49-64, North-Holland 1983.
Zhang, J., Riedinger, L., Garrett, J.D.: Calculation
Det naturvidenskabelige Fakultet 635
of shape and Fermi-surface dependent contribution
to band crossing frequencies. Phys.Rev C28,
s. 446-49, New York 1983.
Åkesson, T., Bøggild, H., Botner, O., Dahl-J ensen,
E., Dahl-Jensen, I., Damgaard, G., Hansen, K.,
Hooper, J., Møller, R., samt 50 andre; The Jet
Cross Section in PP Interactions at Vs = 45 GeV
and its Vs Dependence. Phys. Lett. 123B, s.
133-38, North Holland 1983.
- , Bøggild, H., Botner, O., Dahl-Jensen, E., Dahl-
Jensen, I., Dam, P., Damgaard, G., Hansen, K.,
Hooper, J., samt 60 andre: Bose-Einstein Correlations
in aet, pp and pp interactions. Phys. Lett.
129B, s. 269-72, North Holland 1983.
- , Bøggild, H., Dahl-Jensen, E., Dahl-Jensen, L,
Damgaard, G., Hansen, K., Hooper, J., Møller,
R., Schulstad, B., samt 51 andre: Hadron and
Hadron-Pair Production at Large Transverse
Momentum in pp and pp Interactions at the ISR.
Phys. Lett. 121B, s. 439-44, North Holland 1983.
- , Botner, O., Bøggild, H., Dahl-Jensen, E., Dahl-
Jensen, L, Dam, P., Damgaard, G., Hansen, K.,
Hooper, J., samt 64 andre: The Dominance ofjets
at Large Transverse Energy in A full-azimuth
Hadron Calorimeter at ISR energies. Phys. Lett.
128B, s. 354-60, North Holland 1983.
- , Bøggild, H., Dah I-Jensen, E., Dahl-Jensen, L,
Dam, P., Damgaard, G., Hansen, K., Hooper, J.,
Lohse, E., Møller, R., Schistad, B. samt 47 andre:
Multiplicity Distributions in p-a and a-a Collisions
in the Cern ISR. Phys. Lett. 119B, s.
464—70, North Holland 1982.
- , Bøggild, H., Botner, O., Dahl-Jensen, E., Dahl-
Jensen, L, Damgaard, G., Hansen, K., Hooper,
J., Møller, R., samt 56 andre: High-Px direct photon
production at 11° in PP collisions at Vs =
63GeV. Phys. Lett. 123B, s. 367-72, North Holland
1983.
- , Bøggild, H., Botner, O., Dahl-Jensen, E., Dahl-
Jensen, L, Damgaard, G., Hansen, K., Hooper,
J., Møller, R., samt 56 andre: Production of Jt0
and T]" at 11° in pp Collisions at Vs = 63GeV.
Zeit. f. Phys-Particlesand Fields 18, s. 5-11, Tyskland
1983.
- , Botner, O., Bøggild, H., Dahl-Jensen, E., Dahl-
Jensen, L, Dam, P., Damgaard, G., Hansen,
K.H., Hooper, J.E., samt 63 andre: A study of
exclusive hadron production at the ISR as a
search for gluonium states. Phys. Lett. 133B, s.
268-7 4, Holland 1983.
- , Botner, O., Bøggild, H., Dahl-Jensen, E., Dahl-
Jensen, L, Dam, P., Damgaard, G., Hansen,
K.H., Hooper, J.E., samt 59 andre: A comparison
of hadron production in pp and pp collisions in
the central region at Vs = 53 GeV. Nucl. Phys.
B228, s. 409-423, Holland 1983.
- , Bøggild, H., Botner, O., Dahl-Jensen, E., Dahl-
Jensen, L, Damgaard, G., Hansen, K., Hooper,
J., Møller, R. samt 5 andre: High-px^ direct
photon production at 11° in pp collisions at Vs =
63 GeV. Phys. Lett. 123B, s. 367-72, 1983.
Knud Hansen
8: Institut for Teoretisk Meteorologi
Historie:
Instituttet menes oprettet 1952, da første annuum
blev tildelt dét år.
Instituttet startede med lånte lokaler på Meteorologisk
Institut, Gamlehave Allé 22, Ordrup. Disse
lokaler blev siden formelt lejede af Københavns Universitet.
Senere adresser:
Astronomisk Observatorium
H.C. Ørstedsinstituttet
Gamle Polytekniske Læreanstalts bygninger. Sølvtorvet
Instituttet er ikke dannet ved deling/sammenlægning
af andre institutter
Stab:
Professor: E. Eliasen. Lektorer: B. Machenhauer, E.
Rasmussen, A.W. Hansen.
Teknisk-administrativt personale: 2 heltidsbeskæftigede,
hvoraf 1 er fratrådt 1/3 1983, 1 20 t. ugl. studentermedhjælp,
1 10 t. ugl. studentermedhjælp (siden
1/3 1983)
Forskningsvirksomhed:
Der arbejdes ved instituttet fortrinsvis inden for dynamisk
meteorologi/klimatologi. Herved forstås studier
af bevægelsessystemerne i atmosfæren og det
øvrige klimasystem. Der opstilles matematiske/fysiske
modeller af de generelle træk ved cirkulationen,
og særlige strukturer identificeres og beskrives ud fra
observationer. Atmosfærens storskala bølgekomponenter
analyseres og sammenlignes med numeriske
simuleringer heraf.
Et vigtigt redskab i ovennævnte forskningsområde
er de såkaldte numeriske modeller, som er matematiske
modeller formuleret som et lukket sæt afkoblede
differentialligninger. Disse ligninger bygger på termo-
og hydrodynamiske bevarelseslove for atmosfæren
og de andre dele af klimasystemet. Ligningerne
løses på edb-maskiner ved brug af tilnærmede numeriske
metoder.
636 Universitetets årbog 1983
Så vidt det er muligt sammenlignes resultaterne
fra de numeriske modeller med de observerede forhold
i atmosfæren/klimasystemet. I visse typer af
studier startes modelsimuleringerne med data baseret
på observationer. Dette gælder eksempelvis simuleringer
af vejrets udvikling fra dag til dag. I andre
studier, f.eks. klimastudier, startes op fra idealiserede
tilstande, hvorefter modellen selv må udvikle realistiske
forhold.
Ud over den teoretiske anvendelse inden for dynamisk
meteorologi/klimatologi har numeriske modeller
også stor praktisk betydning gennem deres anvendelse
til kort- og mellemfristede vejrprognoser
(dvs op til en uge frem i tiden), og deres anvendelse
søges i disse år også udstrakt til forudsigelse af klimaets
korttidsudsving, f.eks. en udsigt af en kommende
sæson's gennemsnitlige vejr. En del af instituttets
forskning drejer sig om udvikling og forbedring
af sådanne modeller.
I det sidste årti er et andet vigtigt redskab for
forskningen trådt kraftigt frem, nemlig observation
af atmosfæren og jordoverfladen fra satellitter ved
brug af radiometere. Reflekteret sollys og varmeudstrålingen
fra overfladen, luften selv og skyer giver
mange oplysninger om temperatur- og fugtforholdene
i atmosfæren, samt om strømningsmønsteret i luften.
Specielt kan man se, hvor der er opstigning og
nedsynkning, hvilket er væsentlige oplysninger for
en meteorolog. »Remote sensing«-data fra satellitter
har haft stor betydning for instituttets forskning inden
for emnet mesoskalameteorologi.
Klimamodeller:
Klimaets udvikling over lange perioder studeres
hensigtsmæssigt ved hjælp af såkaldte energibalancemodeller,
hvori klimasystemets fysiske/kemiske love
er koncentreret i en beskrivelse af fa parametere,
f.eks. middeltemperaturen langs breddegradscirkler.
I det sidste år er der foretaget afsluttende undersøgelse
vedrørende formulering og anvendelser af sådanne
klimamodeller (E. Eliasen).
For klimaets korttidsudsving er der andre og langt
mere detaljerede modeller til rådighed. Opbygningen
af en såkaldt klimacirkulationsmodel er startet. I
denne model beskrives atmosfærens storskala strømning
eksplicit og der tages hensyn til oceanernes
temperatur- og strømningsdynamik. Arbejdet udføres
i samarbejde med RISØ og Institut for fysisk
Oceanografi, KU. (A.W. Hansen).
Atmosfærens almindelige cirkulation:
Et netop påbegyndt projekt tager problemerne op
omkring de fundamentale træk ved atmosfærens meridionale
og vertikale transport af varme og impulsmoment.
(E. Eliasen).
Lange bølger i atmosfæren:
Sammenlignende studier af de ultralange og lange
bølger i atmosfæren og i en numerisk atmosfæremodel
er fortsat i det forløbne år med henblik på en
klarlæggelse af disse bølgers dynamik. (B. Machenhauer).
Polare lavtryk:
Med udgangspunkt i data fra vejrsatellitter, specielt
højopløsningsbillederne, søges vejrsystemerne i polare
luftmasser klassificeret. Formålet er at klargøre
naturen af de såkaldte polare lavtryk, der opstår i
kolde luftmassers passage hen over varmere havoverflader.
Regler for deres opståen og videre udvikling
søges etableret og vil blive studeret i numeriske
vejrprognosemodeller. (E. Rasmussen).
Aksel Walløe Hansen
Det naturvidenskabelige Fakultet 637
Kemi
De kemiske institutters historie:
Det første Laboratorium Chymicum lå i Skidenstræde
(det nuværende Krystalgade) i årene 1778-1806.
Fra 1805-1813 holdtes kemiforelæsninger i Østergade
52.
I 1813-1819 boede den fysiske og kemiske samling
til leje i Det Thottske Palæ, og i årene 1819-1823 var
universitetets fysiske og kemiske laboratorium indlejet
i Nørregade.
I 1823-1829 var universitetets kemiske laboratorium
overført til en bagbygning i Studiestræde (nuværende
nr. 6).
I 1829-1859 var kemisk og fysisk laboratorium fælles
for universitetet og den nyoprettede Polytekniske
Læreanstalt i Set. Pederstræde 106 (kemilaboratorium
i gården og i stueetagen mod Set. Pederstræde).
1859-1892 havde universitetets laboratorium til
huse i Ny Vestergade 11.
1892-1962 overførtes laboratoriet til Østervoldgade
5. Fra 1907 foregik undervisningen af universitetsstuderende
i organisk kemi og fra 1908 tillige af
kemiingeniørstuderende i organisk kemi på dette laboratorium,
medens undervisningen både af universitetsstuderende
og kemiingeniørstuderende i uorgansk
kemi foregik på Polyteknisk Læreanstalts kemiske
Laboratorium A (Sølvgade 83). Bestyreren af
Universitetets kemiske Laboratorium og af Polyteknisk
Læreanstalts kemiske Laboratorium A var derfor
begge professorer både ved Universitetet og Polyteknisk
Læreanstalt.
1908-1928. Det nyoprettede fysisk-kemiske laboratorium
far lokaler på Polyteknisk Læreanstalt
(Sølvgade 83). Ligesom på de foran anførte laboratorier
undervises både universitetsstuderende og polytekniske
studerende, og professoren er professor
både ved Universitetet og Polyteknisk Læreanstalt.
1929-1963. Det fysisk-kemiske laboratorium flyttes
til Blegdamsvej 19 i en bygning opført med støtte
fra Rockefeller foundation (til professor Brønsted).
1944. Der oprettes et særligt organisk-kemisk laboratorium
på Polyteknisk Læreanstalt og et professorat
i organisk kemi for professor Stig Veibel, hvorved
adskillelsen af kemiundervisningen for universitetsstuderende
og ingeniørstuderende påbegyndes.
1962. Adskillelsen fuldbyrdes, idet Universitetet
nu far sit eget uorganisk-kemiske laboratorium (Kemisk
Laboratorium I) og fysisk-kemiske laboratorium
(Kemisk Laboratorium IV) på H.C. Ørsted Institutet,
hvis bestyrere, rofessor J. Bjerrum og professor
CJ. Ballhausen, ophører med samtidig at være
professorer veu Polyteknisk Læreanstalt (hvor de efterfølges
af henholdsvis professor N. Hofman-Bang
og professor J. Koefoed). Det fysisk-kemiske Institut
på Blegdamsvej 19 fungerer i en overgangsperiode
som fysisk-kemisk laboratorium for Polyteknisk Læreanstalt.
1962. Det kemiske laboratorium på Østervoldgade
5 deles ved udflytningen til H.C. Østed Institutet
i tre laboratorier: Kemisk Laboratorium II (almen
og organisk kemi), Kemisk Laboratorium IH (laboratoriet
for kemiundervisning af lægevidenskabelige
studerende; efter dr. Thor A. Baks overtagelse af
professoratet kaldet laboratoriet for almen og teoretisk
kemi) samt Kemisk Laboratorium V (Molekylspektroskopi).
Denne tredeling var gennemført formelt allerede i
1960 på det gamle laboratorium. Den officielle deling
kan formentlig fastsættes til det tidspunkt, da
professorerne Børge Bak og K.A. Jensen fik tildelt
bestyrerhonorar, nemlig i 1962.
Om de kemiske laboratoriers oprindelse er udførligere
oplysninger meddelt i Hans H. Kjølsens bog;
Fra Skidenstræde til H.C. Østed Institutet. København
1965.
Tidligere adresser:
Skidenstræde (nuv. Krystalgade) 1778-1806
Østergade 52 1806-1813
Det Thottske Palæ 1813-1819
Nørregade (nuv. KTAS) 1819-1823
Studiestræde (nuv. nr. 6) 1823-1829
St. Pederstræde 106 1829-1859
Ny Vestergade 11 1859-1892
Østervoldgade 5 1892-1908
Sølvgade 83 1908-1962
1: Kemisk Laboratorium I, Uorganisk Kemi
Stab:
Professorer: Claus Erik SchafTer, Jannik Bjerrum
(emeritus). Lektorer: Peter Andersen, Eva Bang,
Frode Galsbøl, Jørgen Glerup, Sven E. Harnung,
Kirsten Michelsen, Ole Mønsted, Gwyneth Nord,
Erik Pedersen.
Teknisk-administrativt personale: heltidsbeskæftigede:
7, deltidsbeskæftigede: 3 (21, 23 og 26 timer/
uge).
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsområde er uorganisk kemi,
og for tiden studeres først og fremmest kemien af
metalforbindelser, med hovedvægten lagt på eksperimentelle
og teoretiske undersøgelser af elektroniske,
strukturelle og kinetiske forhold. Laboratoriets primære
forskningsprojekter er koncentreret om forbindelser
af især chrom, mangan, jern, cobalt, nikkel,
kobber, molybdæn samt de seks platinmetaller: ru638
Universitetets årbog 1983
thenium, rhodium, palladium, osmium, iridium og
platin. Fremstilling af nye kemiske forbindelser og
undersøgelse af disse ved anvendelse af blandt andet
røntgendiffraktion og forskellige spektroskopiske, kinetiske
og magnetiske metoder spiller for alle projekter
en helt væsentlig rolle.
I det følgende er et enkelt af laboratoriets forskningsprojekter
beskrevet mere udførligt. Tilsvarende
beskrivelser af de projekter, der kun er angivet ved
projekttitler, har været givet i tidligere årbøger.
Strukturbestemmelse ved hjalp af røntgendiffraktion.
(Peter Andersen, Eva Bang).
Ligevægtsforhold i opløsning.
(Peter Andersen, Jannik Bjerrum).
Fremstilling af nye forbindelser og karakterisering af deres
struktur og reaktivitet.
(Frode Galsbøl, Kirsten Michelsen, Ole Mønsted).
Magnetiske og optiske egenskaber af to- og flerkernede metalkomplekser
set i sammenhang med deres struktur.
(Jørgen Glerup, Kirsten Michelsen, Erik Pedersen).
Magnetisk og naturlig cirkulardichroisme.
(Sven Harnung).
Ligandfeltmodeller.
(Claus SchåfTer).
Metalkompleksers termiske og fotokemiske reaktioner.
(Ole Mønsted, Gwyneth Nord).
Udvikling af H'igner-Racah-algebra - et gruppeteoretisk
redskab til brug ved beregninger baseret på symmetrimodeller.
(Ture Damhus, Sven Harnung, Claus SchåfTer).
Overgansmetallernes kemi har været i kraftig vækst i
de senere år, og laboratoriet har bidraget til denne
udvikling på flere områder. I de forrige årbøger er
resultaterne inden for følgende emner blevet beskrevet:
syntese og karakterisering af eenkernede komplekser,
flerkernede kompleksers kemi, mekanismer
for kompleksdannelse i opløsning. Det er karakteristisk
for udviklingen, at højt udviklede, specialiserede,
instrumentelle metoder, bl.a. måling af magnetiske
momenter, elektron-paramagnetisk resonans,
absorptionsspektre af krystaller og magnetocirkulardichroisme,
har givet anledning til fremkomsten af
store mængder data af høj kvalitet.
Information af denne art kan ordnes ved hjælp af
semi-empiriske symmetrimodeller, f.eks. Hiickelmodeller
eller ligandfeltmodeller. Sådanne modeller,
der er karakteriseret ved en maksimal udnyttelse af
de kemiske forbindelsers geometri, konstrueres som
regel således, at de observable fysiske størrelser gengives
ved en kombination af frie parametre og symmetriparametre.
Symmetriparametrene, der er en
funktion af systemernes geometri, udregnes een gang
for alle, medens de frie parametre justeres i forhold
til mere specielle egenskaber ved den enkelte kemiske
forbindelse.
Projektets formål er at udvikle Wigner-Racah algebra
(irreducibel-tensormetoden) til en modsætningsfri
helhed, der utvungent kan anvendes til beregning
af moleculare egenskaber og ordning af eksperimentelle
data.
Det var et vendepunkt i kvantemekanikkens udvikling,
da Wigner omkring 1940 anvendte grupperepræsentationsteori
i beskrivelsen af atomspektrene.
Kort tid efter lykkedes det Racah at udlede lukkede
algebraiske udtryk til brug i kugleformede systemer,
og i slutningen af 1950'erne begyndte Griffith
at anvende formalismen til beskrivelse af kemiske
systemer med oktaedrisk symmetri. Siden har
man flere steder arbejdet på at udvide formalismen
til at gælde for andre geometrier end de nævnte, men
resultaterne har hidtil ikke været fuldt tilfredsstillende.
I den første del af projektet, der nu er afsluttet, har
vi med udgangspunkt i punktgruppernes irreducible
repræsentationer fastlagt betingelser for at kunne
frembringe en formalisme analog med den tredimensionale
rotationsgruppes Wigner-Racah algebra. Teorien,
der er udvidet til at omfatte dobbeltgrupperne,
præciserer de såk. tre-gammasymbolers permutationsegenskaber
og opførsel under kompleks konjugation.
Næste fase af projektet sigter mere direkte
på anvendelserne som ovenfor anført; et første eksempel
er givet i publikationslisten herunder.
Gaster, rejser, m.v.:
Professor Hideo Yamatera, Nagoya Universitet, har
beklædt Centralinstituttets gæsteprofessorat fra begyndelsen
af september til begyndelsen af oktober
måned ved laboratoriet. Professor Leslie Forster,
University of Arizona, gæstede i hele september måned
laboratoriet.
Professor Claus SchåfTer afholdt i november måned
efter invitation foredrag ved en række universiteter
i USA.
Lektor Sven Harnung er medlem af bestyrelsen
for Acta Chemica Scandinavica, Den Danske Nationalkomité
for Kemi samt ICSU Nationalkomitéens
forretningsudvalg. Lektor Erik Pedersen er medlem
af Energiministeriets styregruppe for forskning i solenergi
m.m.
Publikationer:
Bang, E., Mønsted, O.; Structure of cis-Dihydroxoand
cis-Carbonatotetraamine Chromium(HI)
Det naturvidenskabelige Fakultet 639
Complexes of rac-5,5,7,12,12,14—Hexamethyl-
1,4,8,11-Tetraazacyclotetradecane. 8. European
Crystallographic Meeting Aug. 1983, Liege.
Bjerrum, J.: On Weak Complex Formation. How far
is it possible to determine small Stability Constants
in Aqueous Solution. Abstract til: International
School on Metal Complexes in Solution.
Palermo, Sicilien 1983.
- , Djurdjevic, P.: Metal Ammine Formation in Solution.
Part-XXIII: The Nickel(II)-Mono- and
Diethanolamine Systems. Journal of the Indian
Chemical Society LXI, s. 1229-31, Indien 1982.
Brorson, M., Damhus, T., SchåfTer, C.E.: Exhaustive
Examination of Chiral Configurations of Edges
on a Regular Octahedron; Analysis of the Possibilities
of Assigning Chirality Descriptors within a
Generalized A/A-System. Inorganic Chemistry
22, s. 1569-73, U.S.A. 1983.
Cline, S.J., Hodgson, D.J., Kallesøe, S., Larsen, S.,
Pedersen, E.: Low-Temperature Structural and
Magnetic Characterization of the Chromium(III)
Dimers Bis((A-hydroxo)bis[tetraamminechromium(
III)] Dithionate Tetrahydrate and Bis
(^-hydroxo)bisftetraamminechromium (HI)]
Choride Tetrahydrate. Inorganic Chemistry 22, s.
637-42, U.S.A 1983.
Damhus, T.: Application of Wigner-Racah algebra
to calculations in polycentric systems. Ground
term splitting in dinuclear chromium(III) complexes.
Molecular Physics Vol. 50, s. 497-513, England
1983.
- , Schåfier, C.E.: Three Reference Systems for Chirality
Specification. Application, Geometric Properties,
and Mutual Relationships. Inorganic
Chemistry 22, s. 2406-12, U.S.A. 1983.
Djurdjevic, P., Bjerrum, J.: Kompleksi Nikla, Cinka,
Kobalta i Kadmijuma sa Monoetanolaminom.
Abstract til; 7th Yugoslav Congress on Chemistry
and Chemical Technology, Novi Sad, Jugoslavien
1983.
- , Bjerrum, J.: Metal Ammine Formation in Solution.
XXIV. The Copper (Il)-and Some Other
Metal (II)—Mono- and Diethanolamine Systems.
Acta Chemica Scandinavica A 37, s. 881-90,
Stockholm 1983.
Eriksen, J., Mønsted, O.; Chromium(III) Complexes
of Macrocyclic Ligands. IL Preparation and
Properties of Chromium(III) Complexes of
rac-5,5,7,12,12,14-Hexamethyl-l ,4,8,11-tetraazacyclotetradecane.
Acta Chemica Scandinavica
A 37, s. 579-84, Sverige 1983.
Glerup, J., Hodgson, D.J., Pedersen, E.; A Novel
Correlation between Magnetism and Structural
Parameters in Superexchange Coupled
Chromium(III) Dimers. Acta Chemica Scandinavica
A 37, s. 161—64, Sverige 1983.
Kallesøe, S., Pedersen, E.: Single Crystal ESR Spectra
of the Chromium(III) Dimer Tri-^-hydroxobis
[(l,4,7-trimethyl-l,4,7-triazacyclononane)
chromium(III)] lodide Trihydrate in an Isomorphous
Cobalt(III) Lattice. Int. Conf. ESR.
Cardiff, Storbritanien 1983.
— , Pedersen, E.: Magnetic Properties of the Chromium(
III) Dimer A(-)546-Di-^,-hydroxo(S,S,S,S,)
—tetrakis(L-prolinato)dichromium(III)Tetrahydrate.
Acta Chemica Scandinavica A 36, 10, s.
859-60, Sverige 1982.
Michelsen, K.L., Pedersen, E.; Binuclear
Chromium
(III) Complexes with N,N'-Bis(2—pyridylmethyl)-
l,2-propanediamine. Circular Dichroism
and Stereochemical and Magnetic Properties. Acta
Chemica Scandinavica A 37, s. 141-52, Sverige
1983.
Nord, G., Hazell, A.C., Hazell, R.G., Farver, O.: A
Carbon-Bonded Tris(2,2'-bipyridine)iridium
(Hl)complex; (2,2'-Bipyridinyl-C3N,)bis(2,2'
-bipyridine-N,N')iridium(III) Perchlorate-Water
(3/1). Inorganic Chemistry 22, s. 3429-34,
U.S.A. 1983.
- , Pedersen, B., Bjergbakke, E.: Dissociation and
Dioxygen Formation in Hydroxide Solutions of
Tris(2,2'-bipyridyl)iron(IH) and Tris( 1,10-phenanthroline)
iron(HI): Rates and Stoichiometry.
Journal American Chemical Society, 105, s.
1913-19, U.S.A. 1983.
Skibsted, L.H., Ford, P.C.: Photoreactions of Rhodium(
III) Complexes: The Cyanoammines
Rh(NH3)5CN2+andtrans-Rh(NH;))4(H20)CN2+.
Inorganic Chemistry 22, s. 2749-53, U.S.A. 1983.
Topsøe, H., Topsøe, N.Y., Sørensen, O., Candia, R.,
Clausen, B.S., Kallesøe, S., Pedersen, E.: The
Role of Promotor Atoms in Co-Mo and Ni-Mo
Catalysts. Div. Petroleum Chemistry, Inc 1983, s.
20, Washington 1983.
Wilgocki, M., Bjerrum, J.: Metal Ammine Formation
in Solution. XXIII. Stability Constants of
Protonated Non- and Partly-chelated Complexes
in the Cadmium 1,2-Ethanediamine System. Acta
Chemica Scandinavica A 37, s. 307-14, Sverige
Ole Mønsted
2: Kemisk Laboratorium II, Almen og organisk
kemi
Historie:
Kemisk Laboratorium II blev oprettet i 1960 og fik
selvstændige lokaler i 1962 på H.C. Ørsted Institutet
ved udflytning og deling af Universitetets Kemiske
Laboratorium (UKL) fra Øster Voldgade 5. Prof.
640 Universitetets årbog 1983
K.A. Jensen, ekstraordinær professor ved UKL siden
1950, ordinær professor 1960-1978, blev laboratoriets
første bestyrer (1960-78), efterfulgt af lektor
G. Schroll (1978-81) og lektor O. Dahl (1981-84).
Stab:
Professorer: Ole Buchardt og K.A. Jensen (emeritus).
Lektorer: Ufie Anthoni, Klaus Bechgaard, Carsten
Christophersen, Otto Dahl, Hanne Eggert,
Martin G. Ettlinger, Ole Hammerich, Steen Hammerum,
Niels Harrit, Lars Henriksen, Ulla Henriksen,
Arne Holm, Roald Boe Jensen, Charles Larsen,
Nils Sandnes Moe, Per Halfdan Nielsen, Gustav
Schroll og Bo Svensmark. Forskningsstipendiater:
Flemming Steen Jørgensen, Frank Wåtjen og Preben
Østfeldt. Seniorstipendiater: John Bondo Hansen
(orlov fra 1/5-83) og Peter E. Nielsen. Stud.lic.
scient. William P. Linnane.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
15, heraf 1 fratrådt 1.9.83 og 1 orlov uden løn
fra 1.8.83. Deltidsbeskæftigede: 4.
Forskningsprojekter:
I Årbogen 1981 er der givet en udførlig oversigt over
laboratoriets forskningsprojekter. Disse er stort set
fortsat efter de angivne retningslinier. Idet der henvises
til 1981-beretningen, skal der her kort gives
nogle supplerende oplysninger om et af projekterne:
Bioorganisk kemi:
(Ole Buchardt, Ulla Henriksen, Roald Boe Jensen
samt John Bondo Hansen (seniorstipendiat) og Peter
E. Nielsen (Niels Bohr-stipendiat).
Udfra biologiske modelbetragtninger forsøges nye
typer organiske forbindelser fremstillet, som theoretisk
kan forventes at fungere som therapeutica og
biologiske reagenser. For tiden arbejdes med følgende
projekter.
1. Fhotoaffimtetsmærkmng:
Der fremstilles reagenser som indeholder: 1) En
DNA-intercalerende photoaktiverbar gruppe, som
ved bestråling med langbølget lys > 300 nm) irreversibelt
bindes til DNA (en photoprobe); 2) yderligere
en photoprobe, som ved belysning fortrinsvis
bindes irreversibelt til protein, og 3) en disulphidbro,
eller lignende, som er letspaltelig. Ved hjælp af
sådanne reagenser studeres, hvor på DNA-et i det
genetiske materiale, chromatin, bestemte proteiner
befinder sig.
Ved at lade photoaffinitetsmærkningsreagenser
binde til et standardprotein, BSA, forsøges det opklaret,
hvilke aminosyrer der fortrinsvis photobindes,
og hvorledes bindingen foregår.
2. Psoralener:
Nye derivater af psoralen med stor DNA-afimitet
fremstilles, og deres biofysiske, photobiologiske og
therapeutiske egenskaber (mod psoriasis og andre
dermatologiske lidelser) undersøges. Deres struktur,
biofysik og therapeutiske egenskaber forsøges sat i
relation til hinanden.
3. Mono- og polyintercalerende forbindelser:
Nye monointercalerende og potentielle di-, tri-, tetra-
(og højere) intercalerende acridin- og ethidiumforbindelser
søges fremstillet, og deres biofysiske
egenskaber måles for at undersøge graden af intercalering.
Desuden undersøges deres cytostatiske egenskaber,
in vitro, og eventuelt in vivo, såvel som deres
egenskaber som therapeutica mod bilharziose.
4. Affinitet s therapeutica ved malignt hudmelanom:
Det vides, at thiouraciler har stor affinitet for melanomer.
Dette udnyttes, idet reagenser, der dels indeholder
en thiouracilgruppe som bærer, dels indeholder
forskellige cancerbekæmpende grupper, fremstilles
og afprøves. Målet med projektet er at finde en
effektiv chemotherapeutisk bekæmpelse af melanomer,
idet bærertilbøjeligheden skulle medføre, at hovedparten
af lægemidlet koncentreres i cancervævet.
Udover det synthetiske arbejde indebærer disse
projekter, at følgende teknikker og assays benyttes:
Viscometri til måling af intercalation; opsnoning af
circulært DNA og ændring af længden af lineært
DNA; sitespecificitet af DNA-bindende reagenser; lineær
og circulær dichroisme af DNA-bindende reagenser;
ligevægtskonstanter for reagensers DNAbinding.
Disse undersøgelser udføres i samarbejde med
Biokemisk Institut B, Panum Instituttet, Kræftforskningsinstituttet
i Aarhus, Dansk Bilharziose
Laboratorium i Charlottenlund og Institutionen for
fysikalisk kemi, Chalmers Tekniska Hogskola, Gøteborg.
Gæster:
Kandidatstipendiat Juliana Slavcheva-Evgenieva,
Bulgarien, har været på studieophold ved laboratoriet
i perioden 8/3-1/6 1983.
Rejser:
Steen Hammerum arbejdede i Australien (University
of New South Wales, Sydney) i januar, februar og
marts og i Tyskland (Universitåt Bielefeld) i juni og
juli.
Arne Holm har i perioden 11/8-16/9 opholdt sig
ved University of Hawaii.
Det naturvidenskabelige Fakultet 641
Publikationer:
Angelov, C.M., Dahl, O.; N-Propargylaminophosphines.
A Novel Rearrangement of Propargylheteroatom
Substituted Trivalent Phosphorus Compounds.
Tetrahedron Letters Vol. 24, s. 1643—46,
London 1983.
Anthoni, U., Borch, G., Nielsen, P.H.: Tentative Assignments
of Fundamental Vibrations of Thioand
Selenoamides. IX. The Influence of Metal
Complex Formation on the Characteristic Thioamide
Bands in l,2-Dimethyl-3-pyrazolidinethione.
Acta Chemica Scandinavica A 36, s. 711-18,
Finland 1982.
Borch, G., Nielsen, P.H.: Tentative Asssigments
of Fundamental Vibrations of Thio- and Selenoamides.
X. The Influence of S-Methylation on the
Characteristic Thioamide Bands in 1,2-Dimethyl-
3-pyrazolidinethione. Acta Chemica Scandinavica
A36, s. 797-804, Finland 1982.
— , Christophersen, C., Jacobsen, N.: Synthesis of
4—methylthio-l,2-dithiolane and 5-methylthio-
-1,2,3-trithiane.Two naturally occuring bioactive
compounds. Tetrahedron 15, s. 2425—27, Great
Britain 1982.
Bechgaard, K., Jérome, D.: Organic Superconductors.
Uspechi Fiziceskich Nauk Vol. 140, s.
671-85, Moskva 1983.
Beno, M., Blackman, G., Williams, J., Bechgaard,
K.: Synthetic metals based on tetramethyltetraselenafulvalene
(TMTSF): Synthesis, structure (T
= 298 and 125 K) and novel properties of
(TMTSFUF^Fs. Inorganic Chemistry v.21, s.
3860-62, 1982.
Bouffard, S., Ribault, M., Jérome, D., Bechgaard,
K.: Shubnikov-deHaas Oscillations in an Organic
Conductor: Tetramethyltetraselenafulvalene-
Dimethyltetracyanoquinodimethane. Journal de
Physique Lettres vol. 44, s. L 285-93, Frankrig
1983.
Brusetti, R., Garoche, P., Bechgaard, K.: The magnetic
field dependence of the specific heat in
TMTSF2CLO4. Journal of Physics C vol. 16, s.
3535-47, UK 1983.
- , Bechgaard, K., Lonzarich, G., Friend, R.: High
field magnetoresistance measurements in
(TMTSF)2C104. Journal de physique(Paris),
coll. C3,suppl. au no 6 44, s. 1055-58, Paris 1983.
Christophersen, C.: Marine Indoles. Marine Natural
Products. Chemical and Biologicai Perspectives,
vol. 5 chapter 5, s. 259-85, New York 1983.
Creuzet, F., Parkin, S., Jérome, D., Fabre, J., Bechgaard,
K.: Transport properties under pressure of
the organic conductors (TMTTF^X;
X-PF6,C104,Br. Journal de physique(Paris), Coll.
C3, suppl. au no 6 44, s. 1099-1103, Paris 1983.
Dahl, O. Henriksen, U., Trebbien, C.: Methyl(cyanomethyl)
phosphines. Synthesis and Nucleophilic
Reactivity. Acta Chemica Scandinavica B 37
(1983), s. 639-42, Stockholm 1983.
Delrieu, J., Sullivan, N., Bechgaard, K.: Low field
E.S.R. in the superconducting related state of
(TMTSF)2 CIO4 at low temperature. Journal de
physique(Paris),coll.C3,suppl. au no 6 44, s.
1033-37, Paris 1983.
Forro, L., Zupirolli, L., Pouget, J., Bechgaard, K.:
X-ray diffuse-scattering study of the pinned charge
density waves in TMTSF-DMTCNQ disordered
by irradiation. Physical Reviews B vol. 27, s.
7600-7613, USA 1983.
Gallois, B., Chasseau, D., Gaultier, J., Hauw, C.,
Filhol, A., Bechgaard, K.: (TMTSF)2C104, mean
structure at 7K. Comparative study with 300K
and 125K. Journal de physique(Paris), coll.
C3,suppl. au no 6 44, s. 1071—75, Paris 1983.
Garoche, P., Brusetti, R., Bechgaard, K.: Quenched
and relaxed low temperature states in
(TMTSF)2C104. Journal de physique(Paris),coll.
C3,suppl. au no 6 44, s. 1047—50, Paris 1983.
Guy, D., Boebinger, G., Marseglia, E., Friend, R.,
Bechgaard, K.; Temperature dependence of the
unit cell of TMTSF2Re04 through the metal to
insulator transition. Journal of Physics C vol. 16,
s. 691-98, UK 1983.
Hammerich, O., Parker, V.D.: The Kinetics and
Mechanisms of the Reactions of Gation Radicals
of Phenothiazine Derivatives with Acetate Ion
and Water in Acetonitrile. Acta Chemica Scandinavica
B 37, s. 303-11, Stockholm 1983.
- : Anodic Oxidation of Oxygen-Containing Compounds.
Organic Electrochemistry, 2nd Revised
and Expanded Edition., M. M. Baizer and H.
Lund., s. 485-517, New York, U.S.A. 1983.
- , Svensmark, B ., Parker, V.D.: Methods for Elucidation
of Organic Electrochemical Reactions. Organic
Electrochemistry, 2nd Revised and Expanded
Edition., M.M. Baizer and H. Lund., s.
77-150, New York, U.S.A. 1983.
- , Parker, V.D.: Are Low or Negative Activation
Enthalpies Consistent with the Alleged One Step
Mechanism for the Dimerization of 9—Substituted
Anthracene Anion Radicals ? Acta Chemica Scandinavica
B 37, s. 379-92, Stockholm 1983.
- , Parker, V.D.: Ion Radical Cleavage Reactions.
IV. The Effect of the Halogen in Determining the
Mechanism of Cleavage of Halide Ion During the
Reduction of 9-Cyano-10-haloanthracenes. Acta
Chemica Scandinavica B 37, s. 851-56, Stockholm
1983.
Hammerum, S., Donchi, K.F., Derrick, P.J.: Alkane
Loss from the Molecular Ions of Alcohols, Ketones,
and Amines in the ^sec Timeframe. Int. J.
Mass Spectrom. Ions Phys. 47, s. 347-50, Amsterdam
1983.
642 Universitetets årbog 1983
- , Christensen, J.B., Egsgaard, H., Larsen, E., Derrick,
PJ., Donchi, K.F.; Slow Alkyl, Alkene, and
Alkenyl Loss from Primary Alkylamines. Int. J.
Mass Spectrom. Ion Phys. 47, s. 351-54, Amsterdam
1983.
Hansen, J.B., Buchardt, O.: A Novel Synthesis of
Tri-, Di-, and Mono-9-acridinyl Derivatives of
Tetra-, Tri-, and Di-amines. Journal of the Chemical
Society, Chemical Communications 1983, s.
162-64, Great Britain 1983.
- , Thomsen, T., Buchardt, O.; 9-Acridinylguanidines.
Mono-, Bis-, Tris- and Tetrakis-9-acridinyl
Derivatives of Guanidine connected via Polymethylene
Linkers. Journal of the Chemical Society,
Chemical Communications 1983, s. 1015—16,
Great Britain 1983.
- , Koch, T., Buchardt, O., Nielsen, P.E., Wirth, M.,
Norden, B.: Acridine-Psoralen Amines and Their
Interaction with DNA. Biochemistry Vol. 22, s.
4878-86, USA 1983.
- , Langvad, E., Frandsen, F., Buchardt, O.: 9-Acridinyl
and 2—Methoxy—6-chloro-9-acridinyl Derivatives
of Aliphatic Di-,Tri—, and Tetraamines.
Chemistry, Cytostatic Activity, and Schistosomicidal
Activity. Journal of Medicinal Chemistry
vol.26, s. 1510-14, USA 1983 .
Holmes, J.L., Burgers, P.C., Mollah, Y.A., Wolkoff,
P.; Isomerization of alkane molecular ions. J. Am.
Chem. Soc 104, s. 2879-84, 1982.
Jacobsen, C., Tanner, D., Bechgaard, K.: Optical
and Infrared Properties of TMTSF2X and
TMTTF^X compounds. Physical Review B Vol.
28, s. 7019-32, USA 1983.
- , Tanner, D., Bechgaard, K.; Infrared properties of
(TMTSF)2X. Journal de physique(Paris), coll.
C3,suppl. au no 6 44, s. 859-65, Paris 1983.
Jacobsen, M., Henriksen, L., Holm, A.: Synthesis of
the Heteroaromatic Selenatriazole Ring System.
5-Amino-l,2,3,4—selenatriazoles. Acta Chemica
Scandinavica B vol. 37, s. 585—88, Stockholm
1983.
Jaroszewski, J.W., Ettlinger, M.: Vicinal l3C—l3C
Coupling Constants as a Configurational Probe:
Stereochemistry of the Base-Catalyzed Double
Bond Shift in Proacacipetalin. Journal of Organic
Chemistry vol. 48, s. 883—84, USA 1983.
Jensen, K.A.: Kemi. Københavns Universitet
1479-1979. Bind XII, Københavns Universitet, s.
427-579, København 1983.
- ; Short Review of Properties of Organolead Compounds.
Chapter 1. Biological EfTects of Organolead
Compounds, Ed. Grandjean, P. CRC Press,
1983, USA.
Jérome, D., Bechgaard, K.: Superconductivity in
Organic Solids. Europhysics News vol. 14, 5, s.
7-12, Schweiz 1983.
Johannsen, L, Bechgaard, K., Mortensen, K.,
Jacobsen, C.; Dibenzotetraselenafulvalene
(DBTSF), synthesis and conducting salts. Journal
of Chemical Society, Chemical Communications
s. 295-96, UK 1983.
- , Mortensen, K., Jacobsen, C.S., Thorup, N., Rindorf,
G., Bechgaard, K.; Conducting cation radical
salts based on DBTTF and its selenium analogue
DBTSF. Journal de physique(Paris), coll.
C3,suppl.au no 6 44, s. 1361, Paris 1983.
Jørgensen, F.S., Paddon-Row, M.N.: On the Presence
of Extremely Short H...H Non-bonded Distances,
and Orbital Interactions through eight o
Bonds or through Two Methylene Groups in Tetramethanonaphthacenes.
Tetrahedron Letters.
Vol. 24, s. 5415-18, England 1983.
- ; On the Molecular and Electronic Features of
syn- and anti-sesquinorbornene. Tetrahedron
Letters. Vol. 24, s. 5289-92, England 1983.
- , Carlsen, L.: 1,2-Oxathiolane - A Photoelectron
Spectroscopic Study. Chem. Ber. Vol. 116, s.
2374—77, Vesttyskland 1983.
- , McCabe, P.H.: cis-Disulfides; Photoelectron
Spectrum of a 6,7-Dithiabicyclo(3.2.1)octane. Tetrahedron
Letters Volume 24, s. 319-22, England
1983.
- , Paddon-Row, M.N., Patney, H.K.; Photoelectron
Spectra of Some Decahydrotrimethanoanthracenes:
Observation of Large Jt Orbital Interactions
through Six Bonds and an Apparent Violation of
the trans Rule. J. Chem. Soc., Chem. Commun. s.
573-75, England 1983.
Larsen, S., Vinzents, P., Dahl, O.: 3', 3", 3"',
—Phosphinetriyltripropionitrile, C9 H^ N3 P, at
100 K. Acta Crystallographica, Ser. C Vol. 39, s.
1280-82, København 1983.
- , Nørskov-Lauritsen, L., Ettlinger, M.: 3,3,6,6-Tetramethoxy-
l,2,4,5-tetramethyl-l,4-cyclohexadiene.
Acta Crystallographica B B38, s. 3107-10,
Munksgaard, Copenhagen 1982.
Leo, V., Thomas, J., Johannsen, L: Electron-Tunnelling
Measurements on TSeF-TCNQ. Physics
Letters vol. 94A, s. 375-77, 1983.
Maaroufi, A., Coulon, C., Flandrois, S., Delhaes, P.,
Mortensen, K., Bechgaard, K.: Physical Properties
of (TMTSF)2TaF6: Influence of the Anion
Size. Solid State Communications Vol. 48, s.
555—59, Great Britain 1983.
- , Flandrois, S., Amiell, J., Johannsen, L: Magnetic
Properties (Static and EPR) of TTF-TCNQ.
Journal de Physique Col. C 3 vol. 44, s.
1397-1400, Paris 1983.
Mailly, D., Ribault, M., Bechgaard, K.: Anisotropy
of the Meissner eflect and diamagnetic shielding
in (TMTSF)2C104. Journal de physique(Paris),
coll.C3,suppl. au no 6 44, s. 1037—40, Paris 1983.
- , Bechgaard, K., Takahashi, T., Ribault, M., Jérome,
D.; Some properties of (TMTSF)2 FSO3 at
Det naturvidenskabelige Fakultet 643
low temperature under pressure. Journal de physique(
Paris),coll.C3,suppl. au no 6 44, s. 1025—28,
Paris 1983.
Miljak, M., Cooper, J.R., Bechgaard, K.: Magnetic
susceptibility and anisotropy of the organic superconductor
(TMTSF)2 CIO4. Journal de physique
(Paris),coll.C3,suppl. au no 6 44, s. 893-96, Paris
1983.
Moradpour, A., Peyrussan, V., Johannsen, I., Bechgaard,
K.: High Yield Synthesis of TMTSF Avoiding
the Use of Gaseous H2Se. Journal of Organic
Chemistry v.48, s. 388-89, USA 1983.
Moret, R., Pouget, J.P., Comes, R., Bechgaard, K.:
Structural phase transitions in the (TMTSF^X
and (TMTSF^X series: A survey with some new
results. Journal de physique(Paris),coll.C3,suppl.
au no 6 44, s. 957-62, Paris 1983.
Mortensen, H., Christophersen, C.: Glucosylation of
Human Haemoglobin A in Red Blood Cells studied
in vitro. Kinetics of the Formation and Dissociation
of Haemoglobin A1C. Clinica Chimica
Acta vol. 134, s. 317-26, 1983.
- , Christophersen, C.: Comments on "Kinetic Behavior
of the Glucose—haemoglobin Labile Adduct
in Normal and Diabetic Erythrocytes. Diabete
& Metabolisme vol. 9, s. 232-34, Paris 1983.
Mortensen, K., Jacobsen, C., Lindegaard-Andersen,
A., Bechgaard, K.: Anomalous phase transition
in the organic conductor (TMTSF)2 H2 F3.
Journal de physique(Paris),coll.C3,suppi. au no 6
44, s. 963-68, Paris 1983.
- , Jacobsen, C., Lindegaard-Andersen, A., Bechgaard,
K.: 4 K.F and 2 KF transition in the organic
conductor DBTTF-TCNQCI2. Journal de physique(
Paris),coll.C3,suppl. au no 6 44, s. 1349-52,
Paris 1983.
Muthusubramanian, P., Carlé, J., Christophersen,
C.: Marine Alkaloids. 7. Synthesis of Debromoflustramine
B and Related Compounds. Acta Chemica
Scandinavica B 73, s. 803-07, Stockholm
1983.
Ng, H., Timusk, H., Bechgaard, K.: Far-infrared
properties of (TMTSF^CIC^ at low temperatures.
Journal de physique(Paris),coll.C3,suppl. au
no 6 44, s. 867-70, Paris 1983.
Nielsen, P.E., Linnane W.P. HI: Differentiated inhibition
of DNA, RNA and protein synthesis in
L1210 cells by 8—methoxypsoralen. Biochem. Biophys.
Res. Comm 112, s. 965 -71, Academic
Press, New York 1983.
- , Hansen, J.B., Thomsen, T., Buchardt, O.: Reagents
for photoafTinity labeling. 1 .Photobinding
efficiency of aryl azido-, diazocyclopentadienyland
ethyl diazomalonyl derivatives of 9-aminoacridine.
Experientia 39, s. 1063-72, Birkhauser
Verlag, Basel 1983.
Nørskov-Lauritsen, L., Jensen, R.B., Schroll, G.:
Reactions between Aldehydes and Polyhydric Alcohols.
VI. Conformational Analysis of Methyl
Substituted cis-2,4,7,9-Tetraoxabicyclo(4.4.0)decanes.
Acta Chemica Scandinavica Serie B 37, s.
133—140, Stockholm 1983.
- , Carlsen, L., Duus, F.: Definitive Evidence for the
Existence of the Hydrogen-bonding Enol Form of
Non-aromatic B-Thioxoketones. X-Ray Crystal
Structure of l-(l-Methylcyclopropyl)-3-thioxobutan-
l-one. J. Chem. Soc., Chem. Commun. s.
496-98, England 1983.
- , Jørgensen, F.S., Jaroszewski, J.W.: Crystal Structure
of Merosinigrin, An (ap,ap)-Monothioacetal;
Structural Properties of the Thioglycosidic
Linkage. Carbohydrate Research 123, s. 1-11, Elsevier,
Holland 1983.
Pouget, J.P., Shirane, G., Bechgaard, K., Fabre,
J.M.: X ray evidence of a structural phase transition
in TMTSF2C104, pristine and slightly doped.
Physical Review B vol. 27, s. 5203-06, USA 1983.
- , Moret, R., Comés, R., Shirane, G., Bechgaard,
K., Fabre, J.: X-ray evidence of competing orderings
in (TMTSF)2 CIO4 and related alloys. Journal
de physique(Paris),coll.C3,suppl. au no 6 44,
s. 969-75, Paris 1983.
Ribault, M., Jérome, D., Tuchendler, J., Weyl, C.,
Bechgaard, K.: Low Field and Anomalous Highfield
Haull—effect in (TMTSF^CICV Journal de
Physique Lettres vol. 44, s. L953-61, Paris 1983.
Schulz, H., Jérome, D., Bechgaard, K.: Band Structure
Anisotropy and Superconducting Fluctuations
in (TMTSF^X Salts. Physical Reviews B
Vol. 28, s. 6560-63, USA 1983.
Svensmark, B.: Anodic Oxidation of Sulfur-Containing
Compounds. Organic Electrochemistry, 2nd
edn., Baizer, M.M. and Lund, H., editors, s.
519-30, New York 1983.
Takahashi, T., Jérome, D., Bechgaard, K.: A magnetic
state in the organic superconductor (TMTSF)2
CIO4: Cooling rate and strong magnetic field effects.
Journal de physique(Paris),coll.C3.suppl.
au no 6 44, s. 805-11, Paris 1983.
Thorup, N., Rindorf, G., Soling, H., Johannsen, L,
Bechgaard, K.: Structural studies of some
(TMTSF^X compounds. Journal de physique
(Paris),coll.C3,suppl. au no 6 44, s. 1017-20, Paris
1983.
Tomic, S., Pouget, J., Jérome, D., Bechgaard, K.,
Williams, J.: Influence of disorder on the metal to
insulator transition in TMTSF2Br04. Journal de
Physique vol. 44, s. 375-82, Frankrig 1983.
- , Jérome, D., Monod, P., Bechgaard, K.: Influence
of the anion disorder on the low temperature behaviour
of the organic superconductor (TMTSF)2
CIO4. Journal de physique (Paris),coll.C3,suppl.
au no 6 44, s. 1083-86, Paris 1983.
- , Jérome, D., Mailly, D., Monod, P., Bechgaard,
644 Universitetets årbog 1983
K.: Iniluence of the disorder potential of the anions
on the ground state of the organic alloy
(TMTSF)2(C104)x(Re04)1_x-Journal de physique(
Paris),coll.C3,suppl. au no 6 44, s. 1075—78,
Paris 1983.
Wium-Andersen, S., Anthoni, U., Houen, G.; Elemental
Sulphur. A Possible Allelophatic Compound
From Cerathophyllum demersum. Phytochemistry
vol. 22 no. 11, s. 2613, London 1983.
WolkolT, P., Hammerum, S., Holmes, J.L.; Alkanes
Revisited - The Behavior of C6H|4+ Ions. J. Mass
Spectrom. Ions Phys. bd. 47, s. 343-46, Amsterdam
1983.
- , Holmes, J.L.: The importance of measuring metastable
peaks in conjunction with deuterium labeling.
Int. J. Mass Spectrom. Ion Phys 47, s.
89-92, 1983.
- : Dehydrobromination of secondary and tertiary
alkyl and cycloalkyl bromides with DBU; synthetic
applications. J. Org. Chem 47, s. 1944—48,
1982.
- , Holmes, J.L.; Cope rearrangement and ring closure
of the 1,5-hexadiene radical cation prior to
low energy decomposition. J. Org. Chem 47, s.
3342-44, 1982.
Yamaji, K., Pouget, J., Comés, R., Bechgaard, K.:
Analysis of 2kF X-ray diffuse scattering intensity
in HMTSF-TCNQ. Journal de Physique (Paris),
Coll. C3, Suppl. no 6 44, s. 1321-24, Paris 1983.
Otto Dahl
3: Kemisk Laboratorium III, Almen og teoretisk
kemi
Historie:
Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultets
oprettelse i 1850 overførtes et overtalligt professorat
(D5, E2 i Slottved's nomenklatur) fra det filosofiske
til det naturvidenskabelige fakultet. Da H.C. Ørsted
Instituttet blev planlagt, var dette professorat besat
med Alex Langseth, som havde opteret det i 1943.
Langseth arbejdede i universitetets kemiske laboratorium
på Østervold, men planlagde at flytte til
H.C. Ørsted Instituttet ved dets færdiggørelse. Det
var blevet besluttet at dele den samlede universitetskemi
op på fem laboratorier, af hvilke Langseth's
skulle være Kemisk Laboratorium III. Da Langseth
døde i 1961, blev professoratet besat med Thor A.
Bak i 1963. Selve laboratoriet var, under ledelse af
afdelingsleder Niels Berg og konstitueret bestyrer
professor C.J. Ballhausen, flyttet til de nye lokaler
allerede i 1962.
Stab:
Professor: Thor A. Bak. Lektorer: Knud Andersen,
J.V. Bertelsen, Ole J. Heilmann, Aase Hvidt, Finn
Hynne, Ole Kramer, René Moss, Svend Erik
Nielsen, Carl Nyeland, Jens Styrup Rotne, og Preben
Graae Sørensen. Kandidatstipendiat: Christian
U. Dethlefsen (fra 1. februar 1983).
Ekstern lektor: Per Dal Jensen. Teknisk-administrativt
personale: Heltidsbeskæftigede: II. 28 t. ugl.: 1
(indtil I. august, derefter 24 t. ugl.), 12 t. ugl.: 1. 1
EFG-elev.
Forskningsvirksomhed:
Ved Kemisk Laboratorium IH arbejdes der med
eksperimentelle og teoretiske forskningsprojekter inden
for fysisk kemi. De teoretiske emnekredse omfatter
følgende: Klassiske og kvantemekaniske beregninger
af molekyldynamik, specielt med henblik på
energiudveksling og reaktion mellem molekyler i
gasfase. Kemisk kinetik for polymerisationsmodeller.
Datasimulering af et makromolekyles bevægelse i
opløsning. Statistisk mekaniske modeller for væsker
og flydende krystaller og for faseovergange. Mangelegemeteori
for lysspredning i væsker. De eksperimentelle
projekter falder inden for fire hovedområder:
Kemiske reaktioner, som medfører oscillerende
koncentrationer. Studier af proceskontrolsystemer.
Termodynamik for vandige opløsninger, herunder
opløsninger af proteiner. Makromolekylære stofiers
egenskaber som funktion af molekylernes rumlige
struktur.
Inden for de enkelte emnekredse har forskningsvirksomheden
været knyttet til følgende projekter:
Kemisk reaktionskinetik:
I reaktionskinetikken beskrives og forklares det tidslige
forløb af kemiske reaktioner.
Kemiske reaktioner, der forløber langt fra termodynamisk
ligevægt, kan have strukturerende egenskaber,
der viser sig som multistabilitet, periodiske
koncentrationssvingninger eller kaotiske tilstande. I
forlængelse af tidligere arbejder på sådanne systemer
er en simplificeret udgave af Belousov-Zhabotinsky
reaktionen blevet undersøgt eksperimentelt med det
formål at undersøge holdbarheden af en tidligere opstilet
reaktionskinetisk model (Preben Graae Sørensen).
Andre modeller, bl.a. for enzymkatalyserede
reaktioner, undersøges teoretisk med henblik på at
finde eksempler på oscillationer, bifurkationer og kaos
(Thor A. Bak, Preben Graae Sørensen og Bengt
Månsson, Chalmers Tekniska Hogskola).
Anvendelse af laserstråling i kemiske reaktioner
giver mulighed for selektiv styring af et bestemt reDet
naturvidenskabelige Fakultet 645
aktionsforløb. Studiet af teorien for laserassisteret
chemi-ionisation er fortsat med en kvantekemisk formulering,
som giver energi- og vinkelfordelinger for
reaktionsprodukterne, for eksempel i Penning ionisation,
bl.a. som funktion af laserstrålingens polarisation
(Svend Erik Nielsen i samarbejde med University
of Minnesota).
Schrodinger ligningen for den lineære kollision
mellem to hårde kugler, hvor den ene er bundet i et
potential, kan løses exakt. Dette kan benyttes i meget
forenklede modeller for kemisk kinetik (Thor A.
Bak, René Moss og Gan You-ping, Nanning Universitet,
Kina).
Kinetikken for opbygning og nedbrydning af lineære
polymere studeres. En formel lighed mellem disse
ligninger og Boltzmann ligningen i VHP tilnærmelsen
muliggør et exakt bevis for H-teoremet i denne
tilnærmelse. Lineariserede modeller løses exakt
(Thor A. Bak i samarbejde med Norges Tekniske
Høgskole, Trondheim).
Molekylær energiudveksling og transportteori:
Transport af energi fra molekyle til molekyle ved
kollisioner har betydning for mange fysiske og kemiske
hastighedsfænomener, og såvel de grundlæggende
stødprocesser som nogle af de afledede fænomener
studeres ved laboratoriet.
En teoretisk analyse og beregning af D-P emission
efter Li(2s-3d) excitation i kollisioner mellem Li og
He er afsluttet. Det er her påvist, at en eksperimentel
bestemmelse af den exciterede 3D elektrontilstand
ikke er mulig alene på basis af en Stokes vektor analyse
af strålingsbilledet - i modsætning til hvad der
gælder for P-S emission (Svend Erik Nielsen i samarbejde
med Fysisk Institut, Aarhus Universitet).
Beregninger af Be+(2s-2p) excitation i Be + -He
kollisioner, baseret på en tidligere formuleret flerelektron
model for quasi-en-elektron systemer, har
givet lovende resultater ved lave kollisionsenergier
(0.4-2 keV) ved sammenligning med detaillerede
eksperimentelle resultater (Svend Erik Nielsen i
samarbejde med University of Minnesota).
Beregningerne af excitation i atomare kollisioner
er udvidet til at omfatte quasi-to-elektron systemer.
En ny fortolkning af eksperimentelt observerede excitationstværsnit
for Li(2s-2p) og Na(3s-3p) i Li-Na
kollisioner er opnået, idet beregninger har vist, at
samtidig excitation må tilskrives en to-trins mekanisme
(Svend Erik Nielsen).
Inden for termisk kinetik er et arbejde om rotationsrelaksation
og transportkoefficienter i nitrogen
gas blevet færdigbehandlet. Et lignende arbejde om
hydrogenfluorid er under udarbejdelse. I dette arbejde
agtes foruden de tidligere betragtede størrelser
også koefficienter af interesse for forståelsen af den
termolekylære dimerisering 3HF —> (HF)2 + HF beregnet.
Termisk midlet rotationsrelaksation beregnet
ved hjælp af 'sudden' approksimationen er ved at
blive undersøgt for simple molekyler. Resultaterne
kan sammenlignes med nye eksperimentelle data
samt med resultater af'surprisal' metoden og lignende
metoder. En molekylær beregning af ikke-lineære
transportfænomener er under udarbejdelse. Afvigelser
fra lineære transportfænomener med konstante
transportkoefficienter bliver her beskrevet ved brug
af gradientafhængige transportkoefficienter. Herved
kan man f.eks. betragte termoviskøse efTekter. (Carl
Nyeland i samarbejde med McGill University, Montreal,
og Medicinsk-Kcmisk Institut).
Makromolekylære systemer:
Systemer med meget store molekyler har egenskaber,
som på mange områder er forskellige fra tilsvarende
systemer med normale molekyler. Som eksempler
på sådanne makromolekylære systemer kan
nævnes polymere væsker (f.eks. smeltet polyethylen),
krydsbundne polymere (gummi) og biologiske
makromolekyler i vandig opløsning (f.eks. plasma
proteiner).
Mekaniske egenskaber af rene polymere har stor
praktisk betydning, og ved laboratoriet undersøges
sammenhængen mellem visko-elastiske egenskaber
og den molekylære struktur og dynamik. Udenlandske
teoretiske arbejder om polymer-molekylers bevægelse
i en smelte har stimuleret til nye eksperimentelle
undersøgelser; Ved tværbinding af polymer-
molekylerne er det muligt at blokere visse af de
foreslåede bevægelsesformer. Bevægelserne følges
ved hjælp af spændingsrelaksation og vil i 1984 også
blive fulgt ved hjælp af det nye neutronspredningsudstyr
på Risø. Molekylbevægelsernes betydning for
polymere stoffers elastiske egenskaber og flydeegenskaber
er også blevet behandlet teoretisk på grundlag
af en model, som tager hensyn til kædeindviklinger
(entanglements). Modellen har gjort det muligt
at beregne virkningen af lokalt ikke-affine deformationer
(Ole Kramer og Finn Hynne i samarbejde
med Forsøgsanlæg Risø og Exxon, USA).
Gummimaterialers dynamisk-mekaniske egenskaber
er svære at måle reproducerbart. EF-kommissionen
har derfor igangsat et EF-projekt med deltagelse
af foreløbig seks EF-lande for at finde fejlkilderne
og dermed nå frem til bedre målinger.
Et andet projekt med delvis praktisk sigte er en
undersøgelse af geler. De mekaniske egenskaber af
en gel giver oplysninger om den tredimensionale
struktur. Som eksempel kan nævnes måling af bløde
kontaktlinsers mekaniske stivhed. Projektet involverer
udvikling af udstyr til måling af de mekaniske
egenskaber ved forskellige typer deformation (Ole
Kramer i samarbejde med Forsøgsanlæg Risø).
Et projekt om vekselvirkning mellem segmenter af
42 Årbog 1983
646 Universitetets årbog 1983
makromolekyler i opløsning er blevet genoptaget.
Resultatet vil kunne indgå i en forenklet beregning af
sedimentationskoefilcient og grænseviskositetstal
(Jens Rotne).
Biofysisk kemi:
En gruppe forskningsprojekter sigter mod en fysiskkemisk
karakterisering af biologiske processer, og af
vand som solvent.
Voluminet af vandige opløsninger afhænger i
usædvanlig høj grad af vekselvirkninger mellem molekylerne
i opløsningerne, og densitetsmålinger kan
derfor — selv om fortolkningen ikke er opklaret i detaljer
— bidrage til belysning af de komplicerede vekselvirkninger
i vandige systemer. Der er udviklet en
computerstyret opstilling til automatisk måling af
densiteten af blandinger som funktion af sammensætningen.
Dette udstyr gør det overkommeligt at
opnå det nødvendige eksperimentelle grundlag for
numerisk Iltning til de eksperimentelle data af modeller
med et antal parametre (5-6), der gør modellerne
nogenlunde realistiske for vandige systemer.
Hidtil har undersøgelser med dette udstyr fortrinsvis
været orienteret mod at belyse vekselvirkninger mellem
vand og upolære molekyler/grupper (de såkaldt
»hydrofobe effekter«, der spiller en stor rolle i biologiske
systemer), men de har i den seneste tid også
omfattet elektrolyt-opløsninger (Aase Hvidt, Preben
Graae Sørensen og Christian Dethlefsen i samarbejde
med Torben Graves Pedersen, Carlsberg Laboratorium).
Udveksling af hydrogenatomer i proteinopløsninger
mellem proteinmolekylerne og vand belyser de
fluktuationer af proteinernes konformationer, hvorved
de indre områder i proteinmolekylerne bringes i
kontakt med solventet. Nye målinger på a-laktalbumin,
der er homolog til lyzozym, tyder på, at der er
meget store forskelle mellem de to proteiners evne til
at udveksle H-atomer, men en delvis denaturering af
det undersøgte albumin kan ikke udelukkes på nuværende
tidspunkt (Aase Hvidt og C. Schellman,
University of Oregon).
Målinger af kontraktions- og genudstrækningsforløbet
ved forskellige temperaturer for ciliaten stentor
coerulus benyttes til at finde aktiveringsparametre for
disse processer. Disse parametre i forbindelse med
det nuværende kendskab til stentors struktur benyttes
til at foreslå mekanismer for processerne (Jens Rotne
i samarbejde med August Krogh Instituttet).
Termodynamik og statistisk mekanik:
For systemer, der adlyder reducerede tilstandsligninger
af Van der Waals typen (herunder den såkaldte
Redlich-Kwong-Carnahan-Starling-ligning)
arbejdes der på at udarbejde systematiske metoder
til beregning af termodynamiske egenskaber, som
feks. virialkoefficienter og damptryk (Knud Andersen).
I arbejdet med en statistisk mekanisk teori for væskers
struktur søges opstillet en model for løsningen
af en endimensional, ikke-lineær integrodifferentialligning
(J.V. Bertelsen).
lysspredning:
Når lys falder på et enkelt molekyle, vil noget af lyset
blive spredt i alle retninger; men når mange molekyler
virker sammen, resulterer de molekylære spredningsprocesser
i fænomener af en helt anden karakter;
Der opstår kollektive effekter såsom brydning af
en lysstråle, der passerer en grænseflade mellem to
medier. Optiske fænomener er intimt forbundet med
eksistensen af sådanne overflader, og den molekylære
optik kan ikke uden videre udnytte de løsningsmetoder,
der er kendt fra sædvanlig mange-legeme
teori.
En væsentlig del af projektet molekylær optik har
bestået i at udvikle metoder til at håndtere de optiske
fænomeners overfladeafhængighed. Denne afhængighed
må isoleres, for at man kan opnå en beskrivelse
af translationsinvariante aspekter som
feks. et effektivt tværsnit for inkohærent lysspredning.
Samtidig har man brug -for lysspredningens
afhængighed af det spredende mediums geometri: de
opnåede resultater har betydning ved fortolkning af
eksperimenter i den praktiske anvendelse af lysspredning.
Teorien for lysspredning er en del af en omfattende
og sammenhængende teori for optiske processer i
molekylære væsker, og adskillelsen af den observerede
lysspredning i en lokal spredningsproces overlejret
med kollektive effekter bygger på resultater fra
alle dele af teorien.
Udviklingen af den samlede teori har strakt sig
over en årrække; nu er den under afslutning for så
vidt angår den klassiske mange-legeme teori, hvor et
molekyle kan betragtes som den mindste enhed af
stof. Færdiggørelsen og publiceringen ventes at vare
et år eller mere (Finn Hynne i samarbejde med University
of Manchester Institute of Science and Technology).
Opsamling og behandling af kemiske data:
Et antal eksperimentelle opstillinger er tilsluttet
H.C. Ørsted Instituttets RC4000 datamat, der opsamler
og analyserer data. I dette system indgår et
antal mikrodatamater som mellemled mellem nogle
af eksperimenterne og hoveddatamaten.
En række programmer til behandling af data fra
de eksperimentelle undersøgelser af Belousov-Zhabotinsky
reaktionen er blevet overført til RC8000 og
Det naturvidenskabelige Fakultet 647
fungerer nu tilfredsstillende. Programmerne har været
anvendt til bearbejdning af det tidligere indsamlede
eksperimentelle materiale vedrørende Belousov-
Zhabotinsky reaktionen, bl.a. med henblik på påvisning
af Feigenbaum bifurkation i reaktionssystemet.
Parallelt hermed har en række simplificerede men
dog realistiske modeller været analyseret og simuleret
på RC8000 for at undersøge de nærmere betingelser
for i praksis at kunne skelne støjfyldte periodiske
tilstande fra kaotiske tilstande (Preben Graae
Sørensen).
Laboratoriet yder assistance til udvikling og vedligeholdelse
af basisprogrammel til RC8000 datamaten.
Således er et kommunikationssystem til mikrodatamater
under udvikling på RC8000, og opkoblingen
af den første mikrodatamat (Nicolette) er blevet
afprøvet og virker (Ole J. Heilmann). Desuden er
programmel til behandling af opsamlede eksperimentelle
data blevet forbedret (René Moss).
Programmet Planckfit er blevet vedligeholdt og
opdateret, og et antal stofkonstanter er læst ind på
RCBOOO's baggrundslager (Knud Andersen).
Udstyr til ionstripping analyse er blevet automatiseret
og styres af en Piccolo mikrodatamat (Preben
Graae Sørensen).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Thor A. Bak er medlem af redaktionskomitéen ved
Chemical Physics.
Aase Hvidt er medlem af redaktionskomitéen ved
Physiological Chemistry and Physics.
-He collisions. Journal of Physics B 16, s. 817-33,
England 1983.
Perry, J.D., Kramer, O.; Dynamic Mechanical Properties.
Nippon Gomu Kyokaishi 55, s. 784—805,
Japan 1982.
Hvidt, A.; Interactions of Water with Nonpolar Solutes.
Ann. Rev. Biophys. Bioeng. 12, s. 1-20,
USA (Annual Reviews Inc.,Palo Alto;Cal) 1983.
- , Gesmar, H., Led, J.J.: Magnetization-transfer
NMR investigation of the hydrogen exchange in
mixtures of N-methylacetamide and water. Acta
Ghem. Scand. B37, s. 227-34, Stockholm 1983.
- : The solubility of hydrocarbons in water. Acta
Ghem. Scand. A 37 No 2, s. 99-103, Stockholm
1983.
Hynne, F.: The local field inside a dielectric gas.
American Journal of Physics 51, s. 837—42, New
York 1983.
Nielsen, S.E., Dahler, J.S.: Several-electron, atomicbasis
calculation of collisional excitation in quasione-
electron systems: Be+(2s)-He(ls2) collisions.
Physical Review A 28, s. 3308-14, New York 1983.
Nyeland, G., Eu, B.G., Billing, G.D.: Mixed stochastic-
collision complex/Franck-Gondon model. Vibrational
distributions from simple chemical reactions.
J. Phys. Ghem. 87, s. 488-93, U.S.A. 1983.
Saha, H., Dahler, J.S., Nielsen, S.E.: Theory of
laser-induced chemi-ionization: 1. Quantal formulation.
Physical Review A 28, s. 1487-1502,
New York 1983.
Thor A. Bak
Gæster:
Stipendiat Bengt Månsson, Ghalmers Tekniska
Hogskola, Goteborg, har besøgt laboratoriet fra 1/6
til 29/9-83.
Zeev Porat, Israel, har været på studieophold ved
laboratoriet i 1983 (DANIDA-stipendiat).
Dr. Gharlotte Schellmann University of Oregon,
U.S.A., har arbejdet ved laboratoriet fra 22/6 til
31/12-83.
Rejser og studieophold:
Ole Kramer har været i U.S.A. i perioden 18/6-7/8
83, og har bl.a. holdt inviterede foredrag til Gordon
Gonference 18-22. juli, på Exxon Ghemical Gompany's
forskningscenter. Lindon NJ. og på University
of Wisconsin, Madison.
Publikationer:
Andersen, N., Andersen, T., Dahler, J.S., Nielsen,
S.E., Nienhuis, G., Refsgaard, K.: Goherence study
of S—D excitation: Li(2s-3d) excitation in Li-
4: Kemisk Laboratorium IV, Fysisk Kemi
Historie:
Oprettet 1908.
Lokaler: Den polytekniske Læreanstalt, Sølvtorvet
1908-1930. Blegdamsvej 19. 1930-1961.
Fysisk-kemisk Institut, Kemisk Laboratorium IV.
H.G. Ørsted Instituttet. Universitetsparken 5, 1961-
Stab:
Professor: GJ. Ballhausen. Lektorer: Bjørn Andersen,
John Scales Avery, Ulla Ghristensen, Finn
Grønlund, Aage E. Hansen, Sine Larsen, Preben
Juul Møller, Sten Rettrup og Ib Trabjerg. Forskningsstipendiater:
Michael Gajhede og He Jian Wei
(Kina).
Teknisk-administrativt personale: 8. Praktikantelever:
2.
42'
648 Universitetets årbog 1983
Forskningsvirksomhed:
Ved laboratoriet udføres såvel teoretisk som eksperimentel
forskning i det fysisk-kemiske fagområde. I
det følgende er den videnskabelige aktivitet beskrevet,
opdelt i emnegrupper, idet der dog udføres adskillige
arbejder, der falder indenfor mere end en af
disse grupper.
Teoretiske og eksperimentelle studier af elektronstrukturer af
molekyler og ioner:
Anvendelsen af hyper-sfæriske koordinater til beregninger
af kvantemekaniske mangelegeme problemer,
samt ladningsfordelingsanalyser (John Avery). Koblinger
mellem kerne og elektronbevægelser, specielt
Jahn-Teller koblinger (CJ. Ballhausen). Ab-initio
beregninger på borsyre (M. Gajhede og Sten Rettrup).
Elektroniske og magnetiske egenskaber af organiske
molekyler, specielt korreleringen af struktur,
optisk aktivitet og kernemagnetisk resonnans (Aage
E. Hansen). Udvikling af en generel metode til beregning
af to-foton spectra, specielt for benzen (Sten
Rettrup). Måling af circulær dichroisme i det vacuum
ultraviolette spectralområde (Ib Trabjerg).
Strukturkemi:
Strukturkemiske undersøgelser af krystallinske stoffer.
Undersøgelser af deformationstætheder ud fra
Røntgendiffraktionsdata (Sine Larsen og M. Gajhede).
Strukturkemiske undersøgelser af Cr(III) hydroxoforbindelser
med store organiske ligander (Sine
Larsen).
Faste stoffers overflader:
Lavenergi elektron reflektionsspektroskopi samt reaktioner
mellem hydrogen og overflader af intermetalliske
forbindelser (R Juul Møller ogJ.W. He).
Enzymkinetik:
Enzymatiske egenskaber af a2-makroglobulin-proteinase
komplexer samt undersøgelser af lysin-analoge
stoffers binding til plasmin (Ulla Christensen).
Reaktionskinetik under høje tryk:
Konformationsændringer hos proteiner ved høje
tryk samt hydroxidionkatalyseret ringomdannelse af
fruktose (Bjørn Andersen, Finn Grønlund).
Redaktion af videnskabelige tidskrifter:
Bjørn Andersen har redigeret »Abstracts of 21st.
EHPRG Conference, Copenhagen 1983«.
J. Avery er medlem af redaktionsudvalget ved
Journal of Bioenergetics and Biomembranes samt
redaktør (med J.R Dahl) af »Local Density Approximations
in Quantum Chemistry and Solid Sta:te
Physics«, Plenum Press.
CJ. Ballhausen er medlem af redaktionsudvalget
ved følgende tidskrifter: Chemical Physics Letters,
Molecular Physics, International Journal of Quantum
Chemistry og Advances in Chemical Physics.
Preben Juul Møller har redigeret et nummer af
»Thermochimica Acta«.
Gaster:
Professor Vincent McKoy, California Institute of
Technology, en måned, samt Dr. Malcolm Gerloch,
Cambridge University, en uge.
Rejser:
John Avery har forelæst ved Tulane University, New
Orleans, U.S.A. og ved »Colloquium on Mechanisms
of Elementary Physico-Chemical Processes«,
Sorrento, Italien.
CJ. Ballhausen har forelæst ved »19. Symposium
flir Theoretische Chemie«, Miilheim, Tyskland.
Ulla Christensen har det meste af året opholdt sig
i Japan og forelæst ved Hokkaido University.
Aage E. Hansen har opholdt sig en måned ved
Southern Illinois University, Edwardsville, U.S.A.
Sine Larsen deltog i Gordon Conference, U.S.A.,
samt gæsteforelæste ved Lunds Universitet, Sverige.
Preben Juul Møller har deltaget i 9th International
Vacuum Congress, Madrid, Spanien, samt forelæst
ved »Institut fur Eestkorperforschung«, Jiilich,
Tyskland.
Sten Rettrup har forelæst ved Universitåt Bielefeld,
Tyskland, samt ved Universita di Bologna,
Italien.
Publikationer:
Andersen, B.: Abstracts of 21st. EHPRG Conference
May 17-19 1983: "High Pressure in Chemistry
and Biology". København 1983, 30 s.
Baiardo, J., Vala, M., Trabjerg, L: The lowest Triplet
State of tetramethyl -1,3—cyclobutanedithione.
1. Single—Crystal Polarized Absorbtion Spectrum.
Chem.Phys. 79, s. 391-402, USA 1983.
— , Vala, M., Trabjerg, L: The lovest triplet state of
tetramethyl -1,3- -Cyclobutanedithione, HI
Single-Crystal Zeeman Spectroscopy. Chem.
Phys. 80, s. 305-15, USA 1983.
Bouman, T.D., Hansen, A.E., Voigt, B., Rettrup, S.:
Large-Scale RPA Calculations of Chiroptical Properties
of Organic Molecules: Program RPAC. International
Journal of Quantum Chemistry 23, s.
595-611, New York 1983.
Det naturvidenskabelige Fakultet 649
- , Hansen, A.E., Voigt, B., Rettrup, S.: RPAC:
Electronic Excitation Properties in the Random
Phase Approximation. Quantum Chemistry Program
Exchange, Bulletin Vol. 3, no. 3, s. 63, Bloomington,
Indiana 1983.
Christensen, U., Ipsen, H.: A simple introduction to
the theories of Scatchard and Lineweaver-Burk
plots. Biochemical Education 11, s. 65—67, England
1983.
- , Sottrup-Jensen, L.: Enzymatic properties of alpha-
2-macroglobulin. Biochem. Biophys. Acta
747, s. 263-75, Elsevier, Amsterdam 1983.
Dahl, J.P., Johansen, H., Shim, I., Rettrup, S.: Configuration
Interaction Studies on Small Transition
Metal Molecules. Report Series in Physics, University
of Helsinki HU-P-222 (1983), s. 29-32,
Helsinki 1983.
Heegaard, N.H.H., Christensen, U., Bjerrum, O.J.;
WGA Aflmity Immunoelectrophoresis of Glycophorin
from Human Erythrocyte Membranes.
Capacity Measurements of WGA Gel and Binding
Constant Determination, in "Lectins, vol.
HI" — T.C. Bøg-Hansen and G.A. Spengler. (eds)
s. 387-96. Walter de Gruyter & Co., Berlin 1983.
Johansen, H., Rettrup, S.: Limited Configuration
Interaction Calculation of the Optical Spectrum
for the Permanganate Ion. Chemical Physics 74,
s. 77-81, Holland 1983.
Larsen, S., Vinzents, P., Dahl, O.: 3', 3", 3"',
-Phosphinetriyltripropionitrile, C9 H12 N3 P, at
100 K. Acta Crystallographica. C 39, s. 1280-82,
København 1983.
- , Nielsen, K.B., Trabjerg, L: The structure of cisaquahydroxobis
(2-pyridylmethylamine) chromium
(HI) - dithionate studied by X-ray diffraction
and spectroscopic methods. Acta Chemica
Scandinavica A 37, s. 833-41, Skandinavien 1983.
- , Nørskov-Lauritsen, L., Ettlinger, M.: 3,3,6,6-Tetramethoxy-
1,2,4,5—tetramethyl-1,4—cyclohexadiene.
Acta Crystallographica B38, s. 3107-10,
Munksgaard, Copenhagen 1982.
Mohamed, M.H., Møller, PJ.: Experimental Determination
of Density of States for M0S2, MoSej
and a-MoTe2 by Total Current Spectroscopy.
Proceedings of the ninth international vacuum
congress and fifth international conference on solid
surfaces, J.L. de Segovia (ed.), s. 38, Madrid
1983.
Møller, P.J., Sørensen, O.T.: Joint Nordic-German
Symposium on Thermal Analysis and Calorimetry,
24-26 August 1983. Abstracts. København
1983, 62 s.
Pedersen, A.S., Møller, P.J., Sørensen, O.T.: On the
Surface Reaction of Hydrogen with FeTi. Physica
Scripta T4, s. 83-85, Kgl.Vidensk.Akademi,
Stockholm 1983.
- , Møller, P.J., Sørensen, O.T.: A Kinetic and Thermodynamic
Study of the Reaction of Hydrogen
and Deuterium with FeTi at Low Pressures. Ber.
Bunsenges. Phys. Chem. 87, s. 104—12, Verlag
Chemie, Weinheim 1983.
Sottrup-Jensen, L., Hansen, H.F., Christensen, U.:
Generation and Reactivity of Nascent (^-Macroglobulin.
Localization of Cross-Links in (Xj-
Macroglobulin-Trypsin Complex. Proc. New York
Acad. Sci. 421, s. 188-208, New York 1983.
Trabjerg, L, Vala, M., Baiardo, J.: Rydberg transitions
in the bichromophoric molecules tetramethyl-
1,3—cyclobutanedithione (TMCBDT) and tetramethyl—
3- thiocyclobutan-l-one (TMTCB).
Molecular Physics 50, s. 193-203, UK 1983.
Wen, Z.-Y.; Application of the Unitary Group Approach
to Crystal Field Theory. Int. J. Quantum
Chemistry 23, s. 999-1009, USA 1983.
C.J. Ballhausen
5: Kemisk Laboratorium V, Molekylspektroskopi
Historie:
Kemisk Laboratorium V oprettedes (sammen med
Kem. Lab. II og HI) i 1962 ved deling af KU's
kemiske laboratorium. Østervoldgade 5, (formelt
var 3-delingen sket allerede i 1960).
Egne lokaler fik instituttet oktober 1962 ved udflytning
til H.C. Ørsted Institutet, Universitetsparken
5.
Stab:
Professor; B. Bak, emeritus fra 1/1 1983. Lektorer;
D.H. Christenen; N.W. Larsen; J.J. Led; F.M. Nicolaisen;
J.T Nielsen; O.F. Nielsen; L. Nygaard; EJ.
Pedersen; T. Pedersen; K. Schaumburg og G.O. Sørensen.
Stipendiat; På 1/2 tid fra 1/9; H. Gesmar.
Teknisk administrativt personale; Heltidsbeskæftigede
6 (heraf 1 elev). 35 t. ugl.; 1 (på orlov). 32 t. ugl.;
1. 3\V2 t. ugl.; 2. 30 t. ugl.; 2, 25 t. ugl.; 1. 20 t. ugl.;
1. 17.14 t. ugl.; 1.
Forskningsvirksomhed:
For kemikere i almindelighed er spektroskopi et
hjælpemiddel, der kan løse en lang række analysemæssige
opgaver. Forskningen på Kemisk Laboratorium
V kan tjene til at videreudvikle spektroskopiens
generelle anvendelighed, men er først og fremmest
knyttet til specielle anvendelser, især med det grundvidenskabelige
formål at studere molekylers struktur
650 Universitetets årbog 1983
og bevægelsesformer. Laboratoriet råder over apparatur
for optagelse af mikrobølge (MW) spektre, infrarød(
IR) spektre, Ramanspektre og kernemagnetiske
resonans(NMR) spektre.
I 1983 har laboratoriet fra Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd fået bevilget et nyt apparat til
optagelse af IR spektre (FT-IR, se nedenfor). Desuden
er der fra undervisningsministeriets pulje for
apparatfornyelse søgt om fornyelse af udstyr til optagelse
af MW, Raman og NMR spektre.
Parallelt med de eksperimentelle undersøgelser
arbejdes der teoretisk på at videreudvikle matematiske
modeller, som kan simulere molekylernes opførsel
under de forskellige strålingspåvirkninger.
Laboratoriet opretholder en bred kontakt til udenlandske
forskere samt danske virksomheder og offentlige
institutioner, der anvender spektroskopi.
Bestemmelse af molekylstruktur ved mikrobølge spektroskopi:
For mindre molekyler kan strukturen ofte bestemmes
ved undersøgelse af gasformige prøvers rotationsspektre.
Spektrenes grovstruktur kan give oplysninger
om konformationsforhold, medens mere
detaillerede spektre af flere isotopsubstituerede species
(se nedenfor) fører til strukturbestemmelse af
meget høj præcision. (N.W. Larsen, L. Nygaard, T.
Pedersen og G.O. Sørensen).
Undersøgelse af strukturforhold ved NMR-spektroskopi:
Information om molekylstruktur kan også opnås ud
fra NMR spektre af væskeformige prøver. Kvælstofholdige
heteroaromatiske forbindelser, organiske
fluorforbindelser, samt større molekyler af biologisk
interesse, såsom paramagnetiske metalkomplekser af
aminosyrer, proteiner og enzymer undersøges på
denne måde. Herved har man også kunnet studere
disse molekylers sekundære struktur, dvs. den måde
forskellige løst sammenknyttede molekylfragmenter
er beliggende i forhold til hinanden.
Visse polysaccharider danner i vandige opløsninger
gelfaser. Den struktur, der ligger til grund for
gelfasen, har været undersøgt på samme måde.
Strukturerede væskefaser, de såkaldte flydende krystaller
udgør et lignende forskningsområde. (JJ.
Led, EJ. Pedersen og K. Schaumburg).
Studier over molekylers indre bevægelse:
Atomerne i et molekyle er ikke i ro, men bevæger sig
altid i forhold til hinanden. Bevægelserne kan beskrives
som kollektive vibrationer (normalvibrationer)
af atomerne og/eller som indre rotation af dele af
molekylet i forhold til resten. Ved hjælp af IR, Raman
og mikrobølgespektroskopi kan molekylernes
indre bevægelse studeres, og man kan opnå kendskab
til de kræfter, der holder atomerne sammen til
et molekyle.
Molekyler med indre bevægelser med store amplituder
har interesse såvel ud fra et eksperimentelt
som et teoretisk synspunkt. (N.W. Larsen, FM. Nicolaisen,
T. Pedersen og G.O. Sørensen).
Studier af molekylers struktur og dynamik i rene væsker,
opløsninger og geler:
Molekylers rotation, vibration og diffusion i væskefasen
kan studeres ved hjælp af infrarødabsorptionsspektre
og lysspredning (Rayleigh og Raman spektre).
Undersøgelserne koncentreres i øjeblikket særligt
om det lavfrekvente Raman-spektrum, hvor den
såkaldte R(l)) repræsentation anvendes. Veldefinerede
lavfrekvente vibrationer er observeret for tRNA i
vandig opløsning. Det er indenfor de sidste fa år
sandsynliggjort, at sådanne vibrationer kan være
vigtige for forståelsen af biologiske processer. En vigtig
ting er at fa fastslået svingningsbilleder for disse
vibrationer, hvorfor en intensiv undersøgelse af forskellige
modelstoffer foretages. Dette arbejde foretages
delvist i samarbejde med en gruppe biokemikere
ved Universitetet i Paris (D.H. Christensen og O.F
Nielsen).
Også udfra kernemagnetiske relaksationsmålinger
er det muligt at bestemme rotations- og diffusionsbevægelse
af molekyler. Bevægelighed og dannelsesmekanismer
for paramagnetiske metalkomplekser af
aminosyrer og enzymer i vandig opløsning studeres
bl.a. ved hjælp af denne metode. (J.J.Led, EJ. Pedersen
og K. Schaumburg).
Fourter-trans/orm infrarød (FT-IR) spektroskopi:
I forbindelse med installation af det ny FT-IR spektrometer
er flere nye forskningsområder under etablering,
ofte i samarbejde med grupper udenfor instituttet.
Her kan bl.a. nævnes: Optagelse af IR spektre
af biologiske molekyler i vandig opløsning; Qern infrarøde
(FIR) spektre af molekylære væsker; sporanalyse
af organiske stoffer i luft, samt gasfase IR
spektroskopi med høj opløsningsevne (0.03 cm"1).
(D.H. Christensen, O.F. Nielsen og FM. Nicolaisen).
Isotopsynteser:
I forbindelse med mange af de ovenfor skitserede
problemer er det af betydning at kunne studere molekyler,
hvori bestemte enkelte atomer er udskiftet
med en tungere isotop. Ud fra masseændringens effekt
på spektrene kan uddrages mange vigtige oplysninger.
Afdelingens syntetiske arbejde tager derfor
især sigte på at udvikle metoder for specifik isotopberigelse
i højt udbytte. De mikrosynteser, der her genDet
naturvidenskabelige Fakultet 651
nemføres, betjener sig i udstrakt grad af vakuumteknik.
(J.T. Nielsen).
Herudover studeres forløbet af kemiske reaktioner
ved hjælp af isotopmærkning. (J.T. Nielsen og F.M.
Nicolaisen).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Børge Bak er medlem af redaktionsudvalget ved
tidsskrifterne Journal of Molecular Spectroscopy og
Journal of Molecular Structure.
Gæster:
Siden 1/7 1983 har lektor Robin Hill, der er ansat
ved Institut for Eksperimentel Immunologi, arbejdet
som gæst ved laboratoriet.
Publikationer:
Bak, B., Christensen, D.H., Kristiansen, N.A., Nicolaisen,
F.M., Nielsen, O.F.: Preliminary structure
and force field of 4—fluoro-benzonitrile from microwave,
Raman and infrared spectra. Acta
Chem. Scand. A37, s. 601-07, København 1983.
— , Svanholt, H.: Pyrolysis and microwaves. J. Mol.
Structure 97, s. 43-46, Amsterdam 1983.
— : Computeren i kemien. Et eksempel. Dansk Kemi
64, s. 176-79, København 1983.
— , Kristiansen, N.A., Johansen, H.: A suggested
revised conformation of methylthionitrite as seen
by its spectra and preliminary ab initio calculations.
J. Mol. Structure 100, s. 453-58, Amsterdam
1983.
Brown, J.M., Jørgensen, F.: Vibronic energy levels
of a linear triatomic molecule in a degenerate electronic
state. A unified treatment of the Renner-
Teller effect. Adv. Chem. Phys. vol. 52, I. Prigogine
& Stuart A. Rice, s. 117-80, USA 1983.
Christensen, J.A., Engelstoft, M., Schaumburg, K.,
Schou, H., Wåtjen, F.: On the formation of the
l-aza-[3.1.1]bicycloheptane ring system. Tetrahedron
Letters 24, s. 5151-52, Great Britain, London
1983.
Christensen, S.B., Schaumburg, K.: Stereochemistry
and carbon-13 nuclear magnetic resonance
spectroscopy of the histamine-liberating sesquiterpene
lactone thapsigargin. A modification of
Horeau's method. J. Org. Chem. 48, s. 396-99,
Baltimore 1983.
Hald, B., Christensen, D.H., Krogh, P.: Natural occurrence
of the mycotoxin viomellein in barley
and the associated quinone-producing penicillia.
Appl. Environ. Microbiol. 46, s. 1311-17, Baltimore
1983.
Hansen, J.S., Christensen, D.H., Nicolaisen, F.M.;
Infrarøde gasspektre (4000 - 380 cm"') af 50 stoffer
med henblik på identifikation og kvantitativ
bestemmelse i atmosfærisk luft. Institutpublikation
1983, 1000 s.
Hansen, K.-V., Pedersen, T.: Microwave spectra
and conformational properties of 2-nuorobenzylalcohol,
its deuterated analogue and 2-hydroxybenzotrifluoride.
J. Mol. Structure 97, s. 311-14,
Amsterdam 1983.
Hvidt, A., Gesmar, H., Led, J.J.; Magnetizationtransfer
NMR investigation of the hydrogen exchange
in mixtures of A^-methylacetamide and
water. Acta Chem. Scand. B37, s. 227-34, København
1983.
Jacobsen, P., Labouta, I.M., Schaumburg, K.,
Falch, E., Krogsgaard-Lajsen, P.: Hydroxy- and
amino-substituted piperidinecarboxylic acids as
y-aminobutyric acid agonists and uptake inhibitors.
J. Med. Chem. 25, s. 1157-62, Easton, Pa.
1982.
Larsen, N.W., Oxenbøll, J.: A microcomputer aided
microwave spectrometer controlled by a larger
computer. J. Mol. Structure 97, s. 257—62, Amsterdam
1983.
Led, JJ.: Kernemagnetisk resonansspektroskopiske
studier af proteiners struktur og funktion. Dansk
Kemi 64, s. 74—78, København 1983.
- , Switon, W.K., Jensen, K.F.: Phosphorolytic activity
of Escherichia coli glycyl-tRNA synthetase towards
its cognate aminoacyl adenylate detected
by 31P-NMR spectroscopy and thin-layer chromatography.
Eur.J.Biochem. 136, s. 469-79,
Springer Verlag, New York 1983.
Markussen, J., Schaumburg, K.: Reaction mechanism
in trypsin catalyzed synthesis of human insulin
studied by "O-NMR spectroscopy. Peptides
1982, K. Blåha, P. Malon, s. 387-94, Berlin 1983.
Nicolaisen, F.M., Svanholt, H.: Molekyler og Varmestråling.
Naturligvis, Naturvidenskab på Københavns
Universitet, s. 4—5, København 1983.
- , Hansen, J.S.; A new type of angular bending
coordinate for the description of the deformation
of methyl groups. Application to symmetric top
molecules including methane and the methyl radical.
Mol.Phys 47, s. 1265-75, London 1982.
Nielsen, O.F., Lund, P.-A., Nielsen, L.S., Præstgaard,
E.; Aspects of low frequency vibrations
(20-350cm"1) from Watson-Crick base pairing in
an aqueous solution of tRNA. Biochem.Biophys.
Res. Commun. 111, s. 120-26, Academic Press,
N.Y. 1983.
- , Præstgaard, E.: Raman-spektroskopi. En moderne
form for kemi. Naturens Verden 10, s. 369-76,
København 1983.
- , Lund, P.-A.: Intermolecular Raman active vibrations
of hydrogen bonded acetic acid dimers in the
liquid state. J.Chem.Phys 78, s. 652-55, New York
1983.
652 Universitetets årbog 1983
Sørensen, G.O., Pedersen, T., Dreizler, H., Guarnieri,
A., Gox, A.P.: Microwave spectra of nitromethane
and D; j-nitromethane. J. Mol. Structure
97, s. 77-82, Amsterdam 1983.
- , Pedersen, T.; Symmetry and microwave spectrum
of nitromethane. Symmetries and Properties of
Non-Rigid Molecules: A Comprehensive Survey,
Maruani, J. and Serre, J. (Eds.), s. 219-36, Holland
1983.
- , Tang-Pedersen, A., Pedersen, E.J.: Preparation
and microwave spectra of ['"Ojpyridine AZ-oxide
and deuterated pyridine A^-oxides. Complete molecular
structure of pyridine A^-oxide. J. Mol.
Structure 101, s. 263-68, Amsterdam 1983.
Wasniewski, J., Zlatev, Z., Schaumburg, K.; A
method for reduction of the storage requirement
by the use of some special computer facilities;
application to linear systems of algebraic equations.
Computers & Chemistry 6, s. 181-92, Great
Britain 1982.
Zlatev, Z., Wasniewski, J., Schaumburg, K.: Comparison
of two algorithms for solving large linear
systems. SIAM J. Sci. Statist. Comput. 3, s.
486-501, Philadelphia, Pa. 1982.
Niels Wessel Larsen
Det naturvidenskabelige Fakultet 653
Matematik
1: Forsikringsmatematisk Laboratorium
Historie:
Aktuarstudiet blev oprettet i 1917. Tidligere har laboratoriet
haft lokaler i Tordenskjoldsgade 10, Studiestræde
6 og Skt. Peder Stræde 19. I februar 1964
flyttede laboratoriet til de nuværende lokaler på
H.C. Ørsted Institutet.
Stab:
Adjunkter: Per Linnemann (fratrådt 31/8-83) og
Henrik Ramlau-Hansen. Externe lektorer: Lic.act.
Per Linnemann (tiltrådt 1/9-83), cand.polit. Palle
Mikkelsen (tiltrådt 1/9-83) og docent Ragnar
Norberg.
Instruktorer: 1. Teknisk administrativt personale: 30
t. ugt.: 1. 16 t. ugt.: 1. 20 t. ugt.: 1 (externt financieret
programmør).
Forskningsvirksomhed:
Forsikringsmatematikken omfatter livsforsikringsmatematik
(med rentesregning), skadeforsikringsmatematik,
fmansmatematik, generel risikoteori,
forsikringsrelevante statistiske metoder og dele af
operationsanalyse, numerisk matematik og matematisk
økonomi. Forskningen ved laboratoriet har i beretningsperioden
særligt koncentreret sig om anvendelser
af teori fra matematisk statistik og sandsynlighedsregning
inden for forsikring.
Fluktuationsreserver:
Fluktuationsreserveprojektet, der påbegyndtes i
1981, er et samarbejdsprojekt med landets større
skadeforsikringsselskaber. Der studeres en konkret
forsikringsbestand af villa- og ejendomsforsikringer
med henblik på at bestemme det nødvendige kapitalkrav
ved driften af den pågældende branche. Materialet
er inddelt i forskellige grupper afhængig af
husenes størrelse, og skadeindtræffelsen og størrelsen
af de enkelte erstatninger studeres for forskellige
skadetyper.
Der er i løbet af 1983 foretaget en detaljeret analyse
af glasskaderne, brandskaderne og stormskaderne.
Glasskaderne er karakteriseret ved at forekomme
meget hyppigt, men er almindeligvis ikke særlig store.
Anderledes forholder det sig med brandskaderne,
hvor frekvensen er lav, og hvor der kan forekomme
store skader. Det er blevet studeret, hvorledes de
stokastiske variationer i brandskaderne kan begrænses
med forskellige former for reassurance. Stormskaderne
repræsenterer en anden risiko end brandskaderne,
da det specielt er antallet af skader, der
varierer kraftigt fra storm til storm. Men også gennemsnitsskaden
kan variere, hvilket forstærker katastrofeelementet
i stormskaderne. Det er lykkedes at
opstille en model, der tager hensyn til disse fænomener,
og som samtidig indeholder muligheden for at
beskrive en korrelation mellem antallet af skader og
skadernes størrelse.
I 1984 vil analysen af stormskaderne blive afsluttet,
og der vil ske en beregning af den samlede skadeudgift
for hele porteføljen. Samtidig vil det blive studeret,
hvorledes det nødvendige kapitalkrav afhænger
af reassurance og bestandens størrelse og sammensætning,
og hvordan udsvingene i forsikringsresultatet
kan formindskes ved hjælp af reassurance og
ved etablering af en udjævningsreserve. (Henrik
Ramlau-Hansen og Frank Cederbye).
Demografi:
Studiet af de statistiske egenskaber ved kumulative
incidensrater og studiet af intensitetsestimaters opførsel
i situationer med ufuldstændig information er
afsluttet. (Ørnulf Borgan og Henrik Ramlau-Hansen.).
Finansma tematik:
Der arbejdes fortsat med det i 1982 påbegyndte studium
af de stokastiske egenskaber ved den realiserede
effektive rente ved investering i obligationer, der
udtrækkes. Arbejdet koncentreres nu om, hvorledes
den terminsvise realiserede rente påvirkes af udtrækningerne.
(Henrik Ramlau-Hansen).
Gæsteforelæsninger:
Henrik Ramlau-Hansen holdt 2 gæsteforelæsninger
ved Oslo Universitet, Norge, den 28. og 31 januar
1983; forelæsning den 7. juni i den finske risikoteorigruppe
i Helsingfors, Finland; forelæsning den 21.
juni 1983 ved matematiklærerforeningens efteruddannelse
i Vejle samt forelæsning ved det XVII
ASTIN Colloquium i Lindau, Tyskland, den 4. oktober
1983.
Per Linnemann holdt foredrag i den finske aktuarforening
i juni 1983.
Tidsskriftredaktion:
Laboratoriet udgiver sin egen serie arbejdsrapporter.
I 1983 er numrene 51-57 udkommet.
654 Universitetets årbog 1983
Rejser:
Per Linnemann og Henrik Ramlau-Hansen besøgte
forskellige forsikringsinstitutioner i Helsingfors, Finland,
juni 1983.
Henrik Ramlau-Hansen besøgte forskellige forsikringsinstitutioner
i Oslo, Norge, januar 1983.
Publikationer:
Linnemann, P.: Afsætning af erstatningsreserver i
motorforsikring. 6. Institutpublikation 1982, 85 s.
- : Afsætning af erstatningsreserver i motorforsikring.
5. Institutpublikation 1982, 96 s.
- : Afsætning af erstatningsreserver i motorforsikring.
4. Institutpublikation 1982, 86 s.
- : Afsætning af erstatningsreserver i motorforsikring.
3. Institutpublikation 1982, 72 s.
- : Afsætning af erstatningsreserver i motorforsikring.
2. Institutpublikation 1982, 107 s.
- : Afsætning af erstatningsreserver i motorforsikring.
1. Institutpublikation 1982, 55 s.
Ramlau-Hansen, H.: Udtrækningschance og effektiv
rente for obligationsinvesteringer. finans/invest
2/83 (marts), s. 12-15, København K, Børsinformation
ApS 1983.
- : Fire claims for single family houses. Paper presented
at the XVII ASTIN Colloquium, Lindau,
October 1983, 25 s.
- : Fremdriftsrapport nr. 3 for samarbejdsprojektet
vedrørende fluktuationsreserver: Skadeindtræffelsen
af glas- og sanitetsskader på villaforsikring.
Institutpublikation 1983, 33 s.
- : Fremdriftsrapport nr. 4 for samarbejdsprojektet
vedrørende fluktuationsreserver: Erstatningsudbetalingerne
på glas- og sanitetsskaderne. Institutpublikation
1983, 41 s.
- : Fremdriftsrapport nr. 6 for samarbejdsprojektet
vedrørende fluktuationsreserver: Skadeindtræfielsen
og de samlede erstatningsudgifter for bygningsbrandskader.
Del 6b: Ejendomsforsikring.
Institutpublikation 1983, 34 s.
- : Fremdriftsrapport nr. 6 for samarbejdsprojektet
vedrørende fluktuationsreserver: Skadeindtræflelse
og de samlede erstatningsudgifter for bygningsbrandskader.
Del 6a: Villaforsikring. Institutpublikation
1983, 26 s.
- : Fremdriftsrapport nr. 5 for samarbejdsprojektet
vedrørende fluktuationsreserver: Bygningsbrandskader
for villaforsikring og ejendomsforsikring.
Del 5b: Ejendomsforsikring. Institutpublikation
1983, 30 s.
- : Fremdriftsrapport nr. 5 for samarbejdsprojektet
vedrørende fluktuationsreserver: Bygningsbrandskader
for villaforsikring og ejendomsforsikring.
Del 5a: Villaforsikring. Institutpublikation
1983, 48 s.
- : Smoothing counting process intensities by means
of kernel functions. Annals of Statistics Vol. II,
No. 2, s. 453-66, Waverly Press, Baltimore 1983.
- : The choice of a kernel function in the graduation
of counting process intensities. Scandinavian Actuarial
Journal 1983, No. 3, s. 165-82, Almqvist &
Wiksell, Stockholm 1983.
Vibeke Rønn Bertelsen
2: Matematisk Institut
Historie:
På initiativ af daværende docent Niels Nielsen, professor
ved Universitetet 1909-1931, oprettedes i 1907
Universitetets matematiske Laboratorium. Egentlige
egne lokaler fik laboratoriet først i 1910 i Kommunitetsbygningen
og siden i 1916 i Studiestræde 6.
I 1934 flyttede Matematisk Institut - som det herefter
hed - ind i en nyopført bygning Blegdamsvej
15, skænket af Carlsbergfondet og med forbindelse
til Institut for teoretisk Fysik. Under ledelse af Harald
Bohr, professor ved Universitetet 1931-1951,
blev den nye institutbygning rammen om et frugtbart
matematisk miljø med betydeligt samkvem med
udenlandske kolleger.
I 1963 fik Matematisk Institut sine nuværende
langt rummeligere lokaler i det nyopførte kompleks
H.C. Ørsted Instituttet.
Stab:
Matematik:
Professorer: E. Sparre Andersen; Th. Bang; Chr.
Berg; B. Fuglede; Chr. U. Jensen; G. Kjærgård Pedersen;
H. Tornehave. Lektorer: A. Brøndsted; E.
Christensen; J.P. Reus Christensen; G.A. Elliott; G.
Forst; H.-B. Foxby; K. Grove; G. Grubb; A.Jensen;
S. Jøndrup; E. Kehlet; M. Esrom Larsen; K. Bagger
Laursen; L.-E. Lundberg; K. Lønsted; T Gutmann
Madsen; D. Olesen; A.L. Schmidt; A. Thorup; Fl.
Topsøe; A. Szankowski (fratrådt 30.9. 83). Lektorvikar:
F. Hansen. Seniorstipendiat: H. Schlichtkrull.
Kandidatstipendiater: J. Gravesen; J. Michael Møller.
Forskningsrådsstipendiater: N. Toft Andersen;
NJ. Kokholm; T. Natsume. Niels Bohr stipendiat:
H. Plesner Jakobsen.
Eksterne lektorer: Inge Futtrup Christensen; Birger
Friis; Sten Hansen; Henning Brandt Jensen; Ib Jørgensen;
Peter Trosborg. Instruktorer: 21. Tekniskadministrativt
personale: Heltidsbeskæftigede: 3. 20
t. ugl.: 4.
Det naturvidenskabelige Fakultet 655
Eksakte videnskabers historie:
Professor O. Schmidt (fratrådt 31.7.83.).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning fordeler sig over et bredt spektrum
af matematiske discipliner.
Talteori og gruppeteori:
Undersøgelsen af problemer i forbindelse med irrationaliteten
af zetafunktionens værdi i 3 fortsættes
(E. Sparre Andersen og A.L. Schmidt).
Arbejdet på en monografi om teorien for diskontinuerte
grupper videreføres (W. Fenchel i samarbejde
med S. Siebeneicher, Bielefeld).
Der er arbejdet med diophantiske ligninger, herunder
kongruente tal, af hvilke et nyt er fundet, nemlig
133. Under arbejdet med endelige grupper er
gruppen for terningen »Rubik's revenge« fundet.
(M. Esrom Larsen).
Der er arbejdet med anvendelser af Mennicke's
thetafunktion på asymptotiske formler for summer af
kvadrater (A.L. Schmidt og A. Thorup).
Algebraisk geometri:
Et arbejde om de singulære punkter på de Riemann'ske
modulrum er færdiggjort, og ligeledes et
om klassifikation af hyperelliptiske kurver i karakteristik
4= 2. Sidstnævnte synes at indicere, at den
»klassiske« invariantteori ikke beskriver det, man
hidtil har troet. (K. Lønsted).
Der er påbegyndt en undersøgelse af komplette
korrelationer i algebraisk geometri (A. Thorup i
samarbejde med S. Kleiman og D. Laksov).
Ring- og modulteori:
Der er opnået en del resultater vedrørende egenskaber
ved lokale ringe, der kan løftes tilbage langs en
homomorfi af endelig flad dimension (H.-B. Foxby i
samarbejde med L. Avrama, Sofia). Studiet af Kteori
for visse kategorier af komplekser er videreført
(H.-B. Foxby i samarbejde med R. Fossum, Urbana).
Endvidere er Buchsbaum komplekser blevet
studeret (H.-B. Foxby i samarbejde med R Schenzel,
Halle).
Arbejdet med en mere omfattende fremstilling af
anvendelser af modelteori inden for ring- og modulteori
fortsættes (C.U. Jensen i samarbejde med H.
Lenzing, Paderborn). Der er endvidere foretaget algebraisk-
modelteoriske undersøgelser af forskellige
funktionsringe og disses kvotientlegemer, hvor det
bl.a. er påvist, at disses elementære teori er ækvivalent
med 2. ordens aritmetik. Martin-aksiomets betydning
vedr. bestemmelser af funktionsringes Krull
dimension er klarlagt. (C.U.Jensen).
Gruppevirkninger af endelige grupper på endeligt
frembragte RL algebraer er undersøgt. Herunder er
studeret algebraen som modul over fikspunktalgebraen
og spørgsmålet om dennes projektivitet. (S.
Jøndrup).
Arbejdet på en monografi om deriverede funktorer
fortsættes (A. Thorup).
Generel topologi, målteori og sandsynlighedsregning:
Der arbejdes fortsat på en samlet fremstilling af teorien
for fluktuationer af summer af stokastiske variable
(E. Sparre Andersen).
Studiet af uendeligt delbare fordelinger er fortsat,
og der er bl.a. arbejdet med simplificering af Bondesson's
resultater om uendelig delbarhed af tætheder,
der er produkt af en fuldstændig monoton funktion
og en potensfunktion. Der er konstrueret en determineret
fordeling hvis foldningskvadrat er indetermineret.
(C. Berg.)
Studiet af ikke-lineær automatisk kontinuitet fortsætter
(J.R Reus Christensen). Arbejdet på monografien
»Topologi, mål og Borelstruktur« er fortsat
(J.R Reus Christensen og F. Topsøe i samarbejde
med J. Hoffmann-Jørgensen, Aarhus).
Under det fortsatte arbejde med uendeligt delbare
mål er der opnået en simpel analytisk beskrivelse af
en vigtig bijektion fra mængden af selvdekomposable
mål på R på en delmængde af mængden af alle uendeligt
delbare mål på tallinjen (G. Forst).
Undersøgelser over geometrisk målteori er genoptaget
(F. Topsøe, til dels i samarbejde med L. Mejlbro,
DtH). En generel kompaktifikationsteori er under
udarbejdelse (F. Topsøe).
Potentialteori:
Rado's sætning og andre klassiske resultater om værdifordeling
af analytiske funktioner er udstrakt til
harmoniske morfier mellem harmoniske rum, og
samtidig er en skærpelse opnået, også i den klassiske
situation, ved brug af den såkaldte fine topologi i
potentialteori (B. Fuglede).
Differentialligninger og matematisk fysik:
Der er opnået en deltaljeret asymptotisk beskrivelse
af indflydelsen af et fremmedlegeme på løsningen til
bl.a. varmeledningsproblemet for ydre områder -(G.
Grubb).
Studiet af bølgeligningen med lyskegle data er
fortsat, og en relativistisk kvanteteori for elektromagnetisme
og gravitation er videreudviklet (L.-E.
Lundberg).
656 Universitetets årbog 1983
Ginzburg-Landau ligningerne er studeret i forbindelse
med deres anvendelse på supraledning og
kvantekromodynamik. Herunder er det påvist, at
det éndimensionale tilfælde kan integreres eksplicit
ved en transformation til Korteweg-de Vries ligningen.
(K. Lønsted.)
Operatoralgebra og ikke-kommutativ harmonisk analyse:
Under det fortsatte arbejde med rumlige repræsentationer
af karakterer af operatorer er bl.a. studeret
extensioner modulo C.C.R. idealer (N.T. Andersen).
Problemet vedrørende sammenhæng af de invertible
operatorer i en nest-algebra undersøges (N.T. Andersen
og E. Christensen). Det er påvist, at egentligt
uendelige AW*-algebraer er monotont følgeafsluttede
(E. Christensen og G. Kjærgård Pedersen).
Der er opnået en karakterisering af de énparameter
automorfigrupper af en operatoralgebra for hvilke,
der eksisterer en begrænset projektion på det
spektrale underrum for den negative halvakse (G.A.
Elliott i samarbejde med L. Zsido, Stuttgart). Endvidere
er opnået en simpel beskrivelse af derivationer
defineret på en kanonisk tæt delalgebra af en C*-
algebra med ergodisk virkning på en sammenhængende
kompakt abelsk gruppe. Som en anvendelse er
det bevist, at en sådan derivation altid kan afsluttes,
og at afslutningen i visse tilfælde frembringer en énparameter
automorfigruppe. (G.A. Elliott i samarbejde
med O. Bratteli, Trondheim og PE. Tikøb
Jørgensen, Aarhus.) Voiculescu's sætning om entydighed
af essentielle udvidelser af idealer afkompakte
operatorer på et separabelt Hilbertrum er generaliseret
til essentielle udvidelser af det tilsvarende ideal
i en separabel faktor af type II under en vis forudsætning
om kvotient C*-algebraen (G.A. Elliott i
samarbejde med H. Takemoto, Sendai). Der er fundet
en kanonisk bihomomorfi fra produktet af K0(A)
med en diskret gruppe af automorfier af C*-algebraen
A til en vis abelsk gruppe knyttet til krydsproduktet
af A med G. Det er påvist, at kernen for denne
bihomomorfi i visse tilfælde er produktet af K0(A)
med kommutatorundergruppen af G. (G.A. Elliott i
samarbejde med T. Natsume, Saitama.) Der er opnået
en lokal karakterisering af differentialoperatorer
på en C*-algebra med koefficienter i centret for
denne (G.A. Elliott i samarbejde med O. Bratteli og
T. Digernes, Trondheim og D.E. Evans, Warwick).
Det er påvist, at en vis næstenperiodisk difierensoperator,
som kan indlægges i en irrational rotations C*-
algebra, har en spektralprojektion i algebraen, hvis
spor er lig med den vinkel der fastlægger rotationsalgebraen
(G.A. Elliott).
Studiet af homomorfier mellem generaliserede
Verma moduler fortsætter. Der arbejdes dels med
den generelle situation på et Hermitesk symmetrisk
rum, dels med homomorfier mellem skalære moduler
for generelle semi-simple Lie algebraer. (H. Plesner
Jakobsen.)
I det fortsatte arbejde med Lie grupper og lokalkompakte
grupper er opnået en positiv løsning af
problemet om eksistens af lokalt begrænsede Baire
tværsnit for kvotientafbildninger. Ved hjælp heraf er
bevist en generalisering af et resultat af Ph. Green
om operatoralgebraer knyttet til visse transformationsgrupper.
(E. Kehlet.)
Forskellige spektralbegrebers betydning for C*-
dynamiske systemer er fortsat studeret. (Dorte
Olesen).
Der er arbejdet med endelig- og uendeligdimensionale
repræsentationer af semisimple Lie grupper.
En monografi om hyperfunktioner og symmetriske
rum er under udarbejdelse. (H. Schlichtkrull.)
Funktionalanalyse og analyse i øvrigt:
Studiet af ikke-negative matricer og et nyt middelværdibegreb
for deres elementer er fortsat (Th.
Bang).
Undersøgelserne over harmonisk analyse på semigrupper
er fortsat. Der er opnået fuldstændig afklaring
på forholdet mellem Schur voksende funktioner
og fuldstændigt negativt defmitte funktioner på 2-
divisible semigrupper, og det er blevet bevist, at enhver
tællelig sådan semigruppe er perfekt. (C. Berg.)
Det er påvist, at der findes fuldstændigt positivt definitte
flerdimensionale følger som ikke er Stieltjes momentfølger,
i modsætning til Stieltjes' klassiske resultat
i det éndimensionale tilfælde. Studiet af tæthedsproblemer
i forbindelse med det éndimensionale momentproblem
er fortsat, og det er blevet bevist, at
alle tal mellem 1 og 2 kan forekomme som kritiske
eksponenter. (C Berg og J.P Reus Christensen.) Den
planlagte samlede fremstilling af harmonisk analyse
på semigrupper er under trykning (C. Berg og J.P.
Reus Christensen i samarbejde med P. Ressel, Eichstått).
Der er opnået en fuldstændig karakterisering af de
kompakte Hausdorffrum for hvilke enhver kontinuert
matrixfunktion, der punktvis tillader en ortonormal
basis af egenvektorer, også tillader et kontinuert
valg af en ortonormal basis af egenvektorer. I forbindelse
hermed er der udviklet en teori for sub-Stone'ske
rum og coronarum. (K. Grove og G. Kjærgård
Pedersen.)
Arbejdet inden for konveksitet og operatorteori er
videreført (F. Hansen).
Under det fortsatte arbejde med automatisk kontinuitet
er dels undersøgt kontinuitetsforhold for algebrahomomorfier,
der er defineret på en C*-algebra
og som har kommutativ billedmængde, og dels de
såkaldte super-dekomposable operatorer på Banachrum.
(K. Bagger Laursen, til dels i samarbejde med
M. Neumann, Essen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 657
Middelværdier og konvekse kombinationer af unitære
operatorer er undersøgt, og der er fundet en
formel for antallet af unitære operatorer, der medgår
til at dekomponere en given operator (G. Kjærgård
Pedersen i samarbejde med R.V. Kadison, Pennsylvania).
Studiet af hypergeometriske funktioner i to variable
fortsætter (H. Tornehave).
Geometri:
Studiet af konvekse polytopers kombinatoriske egenskaber
har været fortsat (A. Brøndsted).
Differentialgeometri og algebraisk topologi:
Rummet af holomorfe afbildninger fra Riemann flader
til visse algebraiske mangfoldigheder er blevet
studeret (J. Gravesen).
I forlængelse af arbejdet med mangfoldigheder,
der tillader en gruppevirkning med en bane af codimension
1, er fundet en konstruktion af rationalt
elliptiske rum. Det undersøges, i hvilket omfang rationalt
elliptiske rum generelt fremkommer ud fra en
sådan konstruktion. (K. Grove i samarbejde med S.
Halperin, Toronto.) Arbejdet med Riemannske folieringer
i rum med konstant krumning fortsættes
(K. Grove i samarbejde med D. Gromoll, Stony
Brook).
Det er blevet bevist, at to komponenter af rummet
af alle kontinuerte afbildninger af en lukket orienterbar
flade eller af et komplekst projektivt rum ind i et
komplekst projektivt rum af højere dimension har
samme homotopitype, netop når de tilhørende afbildningsgrader
har samme numeriske værdi. Det
tilsvarende problem for reelle projektive rum er ligeledes
blevet undersøgt. Desuden er opnået en fuldstændig
beskrivelse på nær svag homotopitype af
rummet af løft i en (ikke nødvendigvis orienterbar)
fibrering med et Eilenberg-MacLane rum som fiber.
Ved hjælp af dette resultat er det muligt at konstruere
en dekomposition af et vilkårligt funktionsrum ud
fra en Postnikov dekomposition af billedrummet. (J.
Michael Møller.)
Logik, kombinatorik og datalogi:
Arbejdet med implementeringen af matematisk orienterede
programmeringssprog til interaktiv kørsel
videreføres. (A.Jensen).
Der arbejdes fortsat på en logisk beskrivelse af
anvendt matematik (M. Esrom Earsen).
Eksakte videnskabers historie:
Der er foretaget en undersøgelse af Monge's tidlige
og hemmeligholdte arbejder i deskriptiv geometri.
motiverede af problemer fra fæstningsbygning (Th.
Bang).
Der er arbejdet med størrelseslærens historie, især
en rekonstruktion af dens tidligste historie (M. Esrom
Larsen).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Professor B. Fuglede er medlem af redaktionen af
tidsskriftet Expositiones Mathematicae.
Gæster:
Professor S.E. Kleiman, Massachusetts Institute of
Technology afsluttede i august 1983 sit helårsophold
ved instituttet, hvorunder han var ledsaget af A. Hefez,
Rio de Janeiro og G. Ferrarese, Torino. Forskningsrådsstipendiat
T. Natsume, Saitama, fortsatte i
1983 sit ophold ved instituttet. Professor R.S. Phillips
besøgte instituttet i 7 uger i efterårssemestret
1983. Professor R.V. Kadison er siden september
1983 gæsteprofessor ved instituttet.
Desuden har instituttet i beretningsåret haft kortere
besøg af en række udenlandske matematikere.
Rejser:
Forskningsrådsstipendiat N. Toft Andersen opholdt
sig i juli og august 1983 ved University of California,
Berkeley.
Lektor G.A. Elliott fortsatte sit ophold ved University
of Ottawa i januar 1983 og har desuden i
årets løb aflagt adskillige besøg ved universiteter
m.v. i bl.a. Canada, Japan og Norge.
Lektor H.-B. Foxby besøgte i sommeren 1983
University of Illinois og University of Oklahoma.
Professor B. Fuglede opholdt sig i april-juli 1983
ved universiteter i Tokyo, Kyoto og Nagoya.
Lektor K. Lønsted opholder sig siden oktober
1983 ved Centre de Calcul Vectoriel pour la Recherche,
Ecole Polytechnique, Paris, bl.a. for at arbejde
med computergrafik.
Professor G. Kjærgård Pedersen opholdt sig i februar
1983 i Australien, bl.a. ved University of Canberra.
Forskningsrådsstipendiat H, Schlichtkrull opholder
sig siden september 1983 ved Institute for Advanced
Study, Princeton.
Derudover har de fleste af instituttets videnskabelige
medarbejdere været på kortere besøg som gæsteforelæsere
ved fremmede universiteter.
Publikationer:
Andersen, N.T.: Similarity of continuous nests. Bulletin
of the London Mathematical Society 15, s.
131-32, London 1983.
658 Universitetets årbog 1983
Bang, T.: Mindeord, Niels Erik Nørlund. Oversigt
over Selskabets Virksomhed 1982-1983, Det Kongelige
Danske Videnskabernes Selskab, s. 130-39,
København 1983.
- : Van der Waerdens formodning og beviserne for
den. Nordisk Matematisk Tidskrift Årgang 31, s.
125-32, Oslo, Universitetsforlaget 1983.
- : Forelæsninger i Matematik 311. Matematisk Institut
1983, 94 s.
- : Niels Erik Nørlund 26 October 1885 - 4 July
1981. Biographical Memoirs of Fellows of the
Royal Society 1983 Volume 29, The Royal Society,
s. 480-93, London 1983.
- : Matematik efter 1800. Københavns Universitet
1479-1979, Bind XII, Københavns Universitet, s.
156-99, København 1983.
Berg, C., Christensen, J.P.R.: Exposants critiques
dans le probléme des moments. C.R. Acad. Sci.
Paris, Serie I t. 296, s. 661-63, Paris 1983.
- ; Lectures on Fourier Analysis and Potential Theory.
Summer School in Potential Theory, Edited by
Ilpo Laine and Olli Martio, s. 187—268, Joensuu,
Finland 1983.
- , Forst, G.: Multiply self-decomposable probability
measures on R+ and Z+. Z. Wahrscheinlichkeitstheorie
verw. Gebiete 62, s. 147-63, 1983.
- , Forst, G.: A convolution equation relating the
generalized Gamma-convolutions and the Bondesson
class. Scand. Actuarial J. 1982 no. 3-4, s.
171-75, Stockholm 1982.
- , Christensen, J.P.R.: Suites completement défmies
positives,majoration de Schur et le probleme des
moments de Stieltjes en dimension k. C. R. Acad.
Sci. Paris, Serie I t. 297, s. 45—48, Paris 1983.
Brøndsted, A.: An Introduction to Convex Polytopes.
New York, Fleidelberg, Berlin 1983, viii +
160 s.
Christensen, E,: Matematik for biologer. Matematisk
Institut, K.U. 1982, 178 s.
- : Notepakke E2. Matematisk Institut, K.U. 1979,
90 s.
Christensen, J.P.R., Kenderov, P.: Dense Fréchet
dilTerentiability of Mackey continuous convex
functions. Comptes rendus de l'Academie bulgare
des sciences tome 36, No 6, s. 737-38, Sofia 1983.
- ; Remarks on Namioka spaces and R.E. Johnson's
theorem on the norm separability of the range of
certain mappings. Mathematica Scandinavica 52,
s. 112-16, København 1983.
Elliott, G.A.: On the K-theory of the C*-algebra
generated by a projective representation of a torsion—
free discrete abelian group. Operator Algebra
and Group Representations, Volume 1, Edited
by G. Årsene s. 157-84, London 1983.
- , Saito, K., Wright, .J.M.: Embedding AW-algebras
as double commutants in type I algebras.
Journal of the London Mathematical Society (2)
28 (1983), s. 376-84, Staines, Middlesex 1983.
Foxby, H.: The Macrae invariant. Commutative algebra;
Durham 1981, R.Y. Sharp, s. 121-28,
Cambridge 1982.
— : Complexes of injective modules. Commutative
algebra: Durham 1981, R.Y. Sharp, s. 18-31,
Cambridge 1982.
— : The theory of homological dimensions of complexes.
Commutative algebra: Durham 1981, R.Y.
Sharp, s. 12-17, Cambridge 1982.
Fuglede, B.: Integral representation of fine potentials.
Mathematische Annalen Vol. 262, s. 191-214,
Springer Verlag,Berlin,Heidelb.,NewYork 1983.
— : The multidimensional moment problem. Expositiones
Mathematicae Vol. I, s. 47—65, Bibliographisches
Inst., Mannheim 1983.
Gravesen, J.K.: Catastrophe theory and caustics.
SIAM Review 25, s. 239-47, Philadelphia 1983.
— : Whitney C-infinity-topologies and the Baire property.
Mathematica Scandinavica 52, s. 58-60,
København 1983.
Grubb, G.: Comportement asymptotique du spectre
des operateurs de Green singuliers. Comptes rendus
de l'Academie des Sciences, Paris t. 296, s.
35-39, Paris 1983.
— : Spectral asymptotics for the "soft" selfadjoint
extension of a symmetric elliptic differential operator.
Journal of Operator Theory 10, 1983, s.
9-20, Bucharest 1983.
— : The heat equation associated with a pseudo—differential
boundary problem. Seminar Analysis
Akad. Wiss. DDR 1981/82 1, s. 27-48, Berlin,
DDR 1982.
Hansen, F.: Means and concave products of positive
semi-definite matrices. Mathematische Annalen
264, s. 119-28, 1983.
Harris, M., Jakobsen, H.P.: Covariant differential
operators. Lecture Notes in Physics 180: Group
Theoretical Methods in Physis, Proceedings,
Istanbul, Turkey 1982, M. Serdaroglu og E. Inonu,
s. 16-34, Berlin, Heidelberg, New York,Tokyo
1983.
— : Singular holomorphic representations and singular
modulår forms. Mathematische Annalen 259,
s. 227-44, Berlin, Heidelberg, New York 1982.
Jakobsen, H.P.: Hermitian symmetric spaces and
their unitary highest weight modules. Journal of
Functional Analysis 52, s. 385—412, New York-
-London 1983.
Jensen, A.: Lineær algebra. Matematisk Institut,
K.U. 1983, 187 s.
Jensen, C.U.: Klassisk Algebra. Matematiske Institut,
K.U. 1983, 158 s.
— : L'indécidabilité d'une classe de corps méromorphes.
Comptes Rendus Mathematiques de
l'Académie des Sciences, Canada Volume 5, s.
69-75, Toronto, Canada 1983.
Det naturvidenskabelige Fakultet 659
- , Lenzing, H.: Algebraic compactness of reduced
products and applications to pure global dimension.
Communications in Algebra Volume 11, s.
305-25, Marcel Dekker, Inc. New York 1983.
Jøndrup, S., Chatters, A.W.: Hereditary fmitely generated
P.I. algebras. Journal of Algebra 82, s.
40-52, St. Catherine Press Ltd., Tempelhof 41,
1983.
- : Projective Modules with Krull Dimension. Mathematica
Scandinavica 51, s. 227-31, København
1982.
Laursen, K.B.; Central factorization in C —algebras
and continiuty of homomorphisms. Journal of the
London Mathematical Society (2) 28, s. 123-30,
London 1983.
- : Ideal structure in radical sequence algebras. Radical
Banach Algebras and Automatic Continuity,
Bachar, Bade, Curtis, Dales & Thomas, s.
248-57, Berlin-Heidelberg-New York 1983.
Lønsted, K.: Automorfier og moduli af algebraiske
kurver. København 1983, 48 s.
- : On G—linebundles and KG(X). Journal of Mathematics
of Kyoto University 23, s. 775-93, Kyoto
1983.
Madsen, T.G.: Matematik 1MA. Matematisk analyse
pk. 1. Matematisk Institut, Kbh.s Univ. 1983,
143 s.
Møller, J.M., Hansen, V.L.: On the existence of
equivariant embeddings of principal bundles into
vector bundles. Proc. Amer. Math. Soc. Volume
88, Number 1, s. 157-61, Providence, Rhode Island,
USA 1983.
- ; On polynomial coverings and their classification.
Mathematica Scandinavica 47, s. 116-22, København
1980.
- : Equivariant embeddings of principal Z/n-bundles
into complex vector bundles. Topology and its
Applications 16, s. 279-86, Amsterdam 1983.
Schlichtkrull, H.: Applications of hyperfunction theory
to representations of semisimple Lie groups.
Institutpublikation 1983, 116 s.
- : Unitære repræsentationer af semisimple Lie
grupper. Institutpublikation 1983, 22 s.
- : The Langlands parameters of Flensted-Jensen's
discrete series for semisimple symmetric spaces.
Journal of Functional Analysis 50, s. 133-50, Academic
Press, New York and London 1983.
Schmidt, A.L.: Diophantine Approximation in the
Eisensteinian Field. Journal of Number Theory
16, s. 169-204, New York and London 1983.
Topsøe, F.: Spontane Fænomener. København 1983,
152 s.
- : Radon Measures, some basic constructions. Measure
theory and its applications, Proceedings,
shorbooke, Canada 1982, J.M. Belley, J. Dubois,
P.Morales, s. 303-11, Berlin 1983.
- ; Topologicai Games and Cech completeness. General
topology and its relation to modern analysis
and algebra, Proceedings of the fifth Prague topological
symposium 1981, J. Novak (editor), s.
613-30, Berlin 1983.
Asmus L. Schmidt
Faget geodæsi:
Faget geodæsi har siden professor Einar Andersens
afgang i 1975 haft en lidt skyggeagtig stilling ved
fakultetet, idet undervisningen har været varetaget
af tre eksterne lektorer.
Da fakultetets forretningsuvalg i forbindelse med
en drøftelse af afgivelse af normeringer for et par år
siden efter en gennemgang af en redegørelse fra de
eksterne lektorer kunne konstatere, at disse i et vist
omfang, uden egentlig forpligtelse hertil, deltager i
forskning, fandt man det rettest at spørge, om de
eksterne lektorer ville lade »høre fra sig« til årbogen.
Eksterne lektorer: K. Poder, O. Remmer, C.C. Tscherning.
Faget geodæsi er siden 1956 blevet varetaget af en
professor, bistået af eksterne lektorer. Da professoratet
har stået ubesat siden 1975, har der siden da ikke
været udført geodætisk forskning ved universitetet.
Dog har de til faget knyttede eksterne lektorer løbende
haft et forskningsmæssigt samarbejde med kolleger
i tilgrænsende universitetsfag. Dette samarbejde
er ofte opstået i forbindelse med vejledning af specialestuderende.
I 1983 har der således fundet et forskningssamarbejde
sted med kolleger i matematik (inverse
problemer for partielle differentialligninger),
astronomi (den astrometriske satellit Hipparcos) og
glaciologi (isbevægelser).
Geodæsi's stilling på universitetet har siden 1975
været usikker, men er nu gennem et udvalgsarbejde
og efterfølgende behandling i fakultetsrådet blevet
afklaret. Der henvises til udvalgets rapport »Geofysik-
Geodæsi ved Københavns Universitet«, August
1983. Geodæsi, der som fag hører ind under Matematisk
Centralinstitut, overføres i 1984 til det nye
Geofysiske Institut, og fagets faste stilling er opført
på den liste over stillinger, som fakultetet ønsker besat
inden 1988. Dermed skulle der igen blive mulighed
for at forske i geodæsi i et direkte samarbejde
med andre universitetsfag, således som det har været
muligt siden 1700-tallet og indtil 1975.
Publikationer:
Tscherning, C.C.: Determination of a (quasi) geoid
for the nordic countries from heterogenous data
using collocation. Proceedings of the 2nd international
symposium on the geoid in Europe and Mediterranean
area, Rome 13.-17. sept. 1982, Insti660
Universitetets årbog 1983
tuto geografico militare itaiiano( udgiver), s.
388-412, Firen ze 1983.
- : On the use and abuse of Molodensky's mountain.
Geodesy in transition, K.P. Schwarz and G. Lachapelle(
udgivere ), s. 133—47, Calgary, Canada
1983.
- , Rapp, R.H., Goad, C.C.: A comparison of methods
for computing gravimetric quantities from
high degree spherical harmonic expansions. Manuscripta
Geodaetica Vo. 8, No. 3, s. 249-72, Sindelfingen,
West-Germany 1983.
- , Forsberg, R.; Prediction test using least-squares
collocation and residval terrain reduction. Techniques
to predict gravity anomalies and deflections
of the verical in mountainous areas. Udgiver; K.P.
Schwarz, s. 84—91, Calgary, Canada 1983.
- , Poder, K.; Some geodetic applications of Clenshaw
summation. Proceedings eight symposium on
mathematical geodesy, Como 7.-9. sept. 1981,
C.N.R. — Gruppo nazionale della fisicamatematica,
grupo nazionale di geofisica della terra solida(
udgiver), s. 263-90, Firenze 1983.
Remmer, O.: A Theorem in Physical Geodesy and
some Consequences. Commemorative Volume on
the Occasion of Erik Tengstrom's 70th Birthday.
Department of Geodesy. Report no. 19. Uppsala
1983.
—: Two Letters on Physical Geodesy. Bollettino di
Geodesia e Scienze Affini N. 2. Firenze 1983.
- :A Probabilistic Statement in Physical Geodesy.
Proceedings. Det Nionde Nordiska Geodetmotet,
Gavle 1983.
3: Institut for Matematisk Statistik
Historie:
Institut for Matematisk statistik blev oprettet i 1961.
I begyndelsen fik instituttet tildelt lokaler Skt. Peders
Stræde 19, hvor også det Statistiske Institut
under det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet dengang
lå. I 1963 flyttede instituttet til H.C. Ørsted
Instituttet.
Stab:
Professorer: Hans Brøns. Lektorer: Steen Andersson,
Søren Asmussen, Inge Henningsen, Martin Jacobsen,
Søren Tolver Jensen, Søren Johansen, Holger
Rootzén, Tue Tjur. Eksterne lektorer: Aage Vølund.
Forskningsrådsstipendiater: Philip Hougaard.
Teknisk-administrativt personale: 36 t.ugl.: 1. 24
t.ugl.: 3. 19 t.ugl.: 1.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområder er matematisk statistik
og sandsynlighedsregning.
I instituttets forskning inden for matematisk statistik
ligger hovedvægten på undersøgelsen af statistiske
modeller og disses relationer til hinanden, medens
der i mindre grad er lagt vægt på beregningsmæssige
problemer, deskriptive metoder og ikke parametriske
metoder. En del af forskningen er teoretisk
statistisk grundforskning; dette gælder emneområder
som flerdimensional statistisk analyse, varianskomponentmodeller
og kontingenstabeller, alle
centrale områder, som matematisk set stadig ikke er
fuldt afklarede. Andre forskningsområder er i de senere
år taget op under inspiration fra mere anvendt
orienterede miljøer, herunder Statistisk Forskningsenhed;
dette gælder emner som overlevelsesmodeller,
epidemiologi, case-control studier, stokastisk
regression, ikke-lineær regression, variansanalyse
og statistiske programpakker.
Forskningen i sandsynlighedsregning spænder ligeledes
over både teoretiske og mere anvendelsesprægede
emner. Studiet af Markovprocesser og martingaler
kan henregnes til matematisk grundforskning,
medens tælleprocesser, køteori og ekstremværditeori
direkte anvendes inden for statistik, forsikringsvidenskab,
tekniske videnskaber m.v.
Forskningen i beretningsåret har mere specifikt
koncentreret sig om følgende:
Flerdimensionale normale statistiske modeller:
Arbejdet med en samlet fremstilling af teorien for
normale statistiske modeller er fortsat. (Steen Andersson,
Hans Brøns, Søren Tolver Jensen).
Det er lykkedes at konstruere mange eksempler på
transformationsmodeller, der er givet som hypoteser
om kovariansen af en normalt fordelt observation.
For sådanne modeller er det tidligere vist, at fordelinger
af estimatorer og teststørrelser i princippet
kan bestemmes eksplicit. Der er arbejdet på at klassificere
disse modeller. (Søren Tolver Jensen).
Sammen med Michael D. Perlman, University of
Washington, arbejdes med decisionsteoretiske problemer
i forbindelse med flerdimensionale statistiske
modeller. (Steen Arne Andersson).
Blandingsmodeller:
Herved forstås modeller med flere variationskilder,
der f.eks. kan være variation mellem individer, dag
til dag variation for ét individ og måleusikkerhed.
Der har været arbejdet med en sådan model for overlevelsesdata.
Herunder er det bl.a. påvist, at hvis
man ikke tager en sådan heterogenitet i betragtning,
vil man nemt komme til at drage fejlslutninger ved
Det naturvidenskabelige Fakultet 661
analyse af dødelighedstavler for en befolkning. Mere
generelt er der studeret blandingsmodeller, hvori observationerne
har en fordeling fra en eksponentiel
familie. (Philip Hougaard).
Varianskomponentmodeller:
I relation til ovenstående kan en varianskomponentmodel
opfattes som en blandingsmodel med normalt
fordelte observationer. I fortsættelse af et tidligere
arbejde fra 1982 om karakterisering af de eksplicit
løsbare modeller (det ortogonale og balancerede tilfælde)
har der været arbejdet med fortolkning og
systematisering af nogle af de mere vagt definerede
begreber, der indgår i den klassiske variansanalysetradition.
Der stiles bl.a. mod en afklaring af den
teori, som ligger bag variansanalysealgoritmen i den
engelske programpakke »GENSTAT«. (Tue Tjur).
Estimations teori:
I forbindelse med analyse af biokemiske målinger
har Cornish-Bowden og Eisenthal foreslået en såkaldt
median-estimator. Sammen med stud.stat. Peter
Dalgaard undersøges denne estimators egenskaber,
og de sammenlignes med publicerede simuleringsresultater.
(Søren Johansen).
Regressionsanalyse:
I en årrække har der været samarbejdet med en
gruppe læger på Rigshospitalet i København, der
undersøger forskellige sider af leverens funktion. Bidraget
herfra har været at diskutere forskellige matematiske
og statistiske modeller for de undersøgte fænomener,
samt at udføre den statistiske analyse.
Typisk består et datasæt af en række sammenhørende
værdier af to variable, som for eksempel reaktionshastighed
og koncentration eller koncentration
og tid eller lignende. En ofte anvendt statistisk analyse
er den såkaldte regressionsanalyse, der undersøger
sammenhængen mellem flere variable. I forbindelse
med dette projekt er der udarbejdet et sæt forelæsningsnoter,
der giver en systematisk fremstilling
af regressionsanalysen med særligt henblik på de
problemer, der opstår i forbindelse med at
1. Sammenhængen er ikke-lineær
2. Begge variable er målt med en vis usikkerhed
3. Sammenhængen varierer mellem forskellige
individer.
(Søren Johansen).
I forbindelse med ikke-lineær regression anvendes
sædvanligvis tilnærmelser, der bygger på at måleusikkerheden
er lille. Sådanne approksimationer er
studeret, specielt med henblik på hvorledes man ved
hjælp af omparametriseringer kan forbedre tilnærmelserne,
således at forudsætningen om lille måleusikkerhed
bliver mindre kritisk. (Philip Hougaard).
Epidemiologi og case-control studier:
Der er arbejdet med statistisk analyse af kategoriske
kliniske data, specielt med henblik på analyse af
matchede forsøg. (Inge Henningsen).
Case-control studier er forsøg, hvor en gruppe
sygdomsramte (f.eks. kræftpatienter) sammenlignes
med en kontrolgruppe. Problemet består i at afsløre
eventuelle forskelle på de to gruppers baggrundsvariable
(f.eks. forskelle i graden af eksponering for
mistænkt kræftfremkaldende faktorer). De statistiske
metoder er elementære, men fortolkningen af resultaterne
afhænger på kompliceret måde af dataindsamlingsmetoder
etc. Disse problemer har bl.a. været
diskuteret i en studiekreds. (Inge Henningsen og
Tue Tjur).
Ma rko vp rocesser:
Der arbejdes fortsat med teorien for stidekompositioner
af Markovprocesser, dvs. opspaltningen af en
given Markovproces i en eller flere nye Markovprocesser.
I årets løb er afsluttet et arbejde, der karakteriserer
en omfattende klasse af stidekompositioner og
diskuterer forbindelsen til andre forfatteres arbejde
om transformation af en Markovproces til en ny
Markovproces ved ændring af tidsskalaen.
Som en naturlig videreudvikling af et tidligere arbejde
er fundet en nødvendig og tilstrækkelig betingelse
for at en transient Markovkæde har et ligevægtsmål.
Betingelsen synes at være ny og har en
helt anden karakter end den kendte klassiske betingelse,
der omkring 1960 vistes af Harris og Veech.
(Martin Jacobsen).
Centrale grænseværdisætninger:
En oversisgtsartikel om den centrale grænseværdisætning
for martingaler med diskret parameter er
publiceret. (Holger Rootzén).
Rekursiv estimation:
Et arbejde om mindste kvadrat estimering i dynamiske
systemer er revideret og antaget til publicering.
Der arbejdes fortsat med asymptotiske problemer for
rekursive algoritmer. (Holger Rootzén).
Ekstrem værd i teo ri:
En bog om ekstremværditeori (skrevet sammen med
M.R. Leadbetter, North Carolina og G. Lindgren,
Sverige) er udkommet. Et større arbejde om ekstremværdier
af glidende gennemsnit-processer er
færdiggjort. En oversigtsartikel om ekstremværdier i
processer med kontinuert tidsparameter vil blive
publiceret. Der arbejdes fortsat på ekstremværdipro43
Årbog 1983
662 Universitetets årbog 1983
blemer, bl.a. for stationære Markovkæder og harmoniserbare
stabile proceser, delvis sammen med M.R.
Leadbetter, North Carolina. (Holger Rootzén).
Kø teori m.v.:
En generel metode til simuleringsbestemmelse af ruinsandsynligheder
er udviklet under brug af eksponentielle
familier og difTusionsapproksimationer.
(Søren Asmussen).
En lærebog i køteori er under udarbejdelse. (Søren
Asmussen).
Sandsynlighedsregningens historie:
Studiet af sandsynlighedsregningens historie i det
18. århundrede er fortsat. I samarbejde med Bruce
M'Clintock og Terry Speed, Canberra, er A. de Moivre's
første værk om sandsynlighedsregning De Mensura
Sortis (1712) oversat til engelsk. En kommentar
indeholdende den historiske baggrund, et resume' af
indholdet og Montmort's vurdering af De Mensura
Sortis er udarbejdet (Anders Hald).
Forskellige anvendelser:
Sammen med en gruppe statistikere fra Århus Universitet
undersøges en simpel model for sandflugt.
Problemet, der søges løst, er at forklare partikelstørrelsens
fordeling forskellige steder på en klit, for dermed
at fa indsigt i dannelsen af klitter. (Søren Johansen).
Arbejdet med modeller for leveren fortsætter og et
nyt projekt er startet, som omhandler en model for
leverens reaktion på ændringer i blodtrykket. (Søren
Johansen).
Tre samarbejdsprojekter med forskellige læger angående
vurdering af overlevelse for patienter med
henholdsvis sukkersyge, blodprop i hjertet og malignt
lymfom er fortsat. (Philip Hougaard).
Rejser:
Steen Andersson har siden 1. august opholdt sig ved
Department of Statistics, University of Washington,
Seattle, USA.
Philip Hougaard har indtil 1. august 1983 opholdt
sig på Department of Statistics, Stanford University,
USA.
Martin Jacobsen har indtil 24. januar 1983 opholdt
sig ved Department of Mathematics, University
of California, San Diego. Derefter besøgte han
Center for Stochastic Processes og Department of
Statistics, University of North Carolina, Chapel Hill
til 3. marts 1983. Martin Jacobsen har desuden efter
invitation besøgt og holdt foredrag ved en række
amerikanske universiteter.
Holger Rootzén har i 1983 opholdt sig ved Center
of Stochastic Processes og Department of Statistics,
University of North Carolina, Chapel Hill, USA.
Han har i øvrigt deltaget som inviteret foredragsholder
ved flere kongresser samt efter invitation holdt
foredrag ved adskillige amerikanske universiteter.
Gaster:
Peter Jagers, Matematiska institutionen, Coteborgs
universitet besøgte instituttet i februar og marts, og
Hermann Thorisson, ligeledes fra ovennævnte institution,
besøgte instituttet i april og maj 1983.
Publikationer:
Andersson, S.A., Brøns, H.K., Jensen, S.T.: Distribution
of eigenvalues in multivariate statistical
analysis. The Annals of Statistics Vol. 11, No.2,, s.
392-415, USA 1983.
Asmussen, S., Hering, H.H.: Branching processes.
Boston Basel Stuttgart 1983, 461 s.
- , Edwards, D.: Collapsibility and response variables
in contingency tables. Biometrika 70, s.
567-78, London 1983.
Green, A., Hougaard, P.: Epidemiological studies of
diabetes mellitus in Denmark: 4. clinical characteristics
of insulin-treated diabetes. Diabetologia
25, s. 231-34, Tyskland 1983.
Hald, A.: Statistikkens teori. Københavns Universitet
1479-1979 XII, s. 213-27, København 1983.
- : Nicolas Bernoulli's Theorem. Preprint 2, s. 2,
Inst. Math. Statist., Copenhagen 1983.
- , Johansen, S.: On de Moivre's recursion formulae
for the duration of play. International Statistical
Review 51, s. 239-53, England 1983.
Henningsen, I., Liestøl, K.: A model of neurons with
pacemaker behavior receiving strong synaptic input.
SMC. 13, s. 720-27, New York 1983.
- , Liestøl, K.: A model of neurons with pacemaker
behaviour receiving strong synaptic input. IEEE
transactions on systems man and cybernetics Vol
13, no 5, s. 720-27, New York 1983.
Hougaard, P.: Receptmaterialet: statistiske analyser
af prognose og kliniske karakteristika. Insulinbehandlet
og tidligt indsættendediabetes mellitus i
Danmark, Anders Green, s. 244—52, Odense 1983.
- : Convex Functions in Exponential Families. Institutpublikation
1983, 14 s.
Ibsen, K.K., Rotne, H., Hougaard, P.: Blood pressure
in children with diabetes mellitus. Acta Pædiatr
Scand 72, s. 191-96, ? 1983.
- , Rotne, H., Hougaard, P.: Tracking of blood pressures
in diabetic children. Acta Pædiatr Scand 72,
s. 495-98, ? 1983.
Jacobsen, M.: Two operational characterizations of
cooptional times. Institutpublikation 1983, 18 s.
Jensen, E.L.: Conjugate distributions and variance
Det naturvidenskabelige Fakultet 663
reduction in ruin probability simulation. Institutpublikation
1983, 38 s.
Johansen, S.: An extension of Cox's regression model.
International Statistical Review 51, s.
165-174, England 1983.
- ; Some topics in regression. Scandinavian Journal
of Statistics 10, s. 161-94, Sverige 1983.
- , Robinson, J., Van-Melle, G.: Statistical analysis
of solute influx kinetics. Intestinal Transport, M.
Gilles-Baillien & R. Gilles, s. 64—75, Berlin, Heidelberg
1983.
Kaaber, K., Menne', T., Veien, N., Hougaard, P.:
Treatment of nickel dermatitis with antabuse; a
double blind study. Contact Dermatitis 9, s.
297-99, ? 1983.
Keiding, S., Christensen, N.J., Damgaard, S., Dejgård,
A., Iversen, H.L., Jacobsen, A., Johansen,
S., Lundquist, F., Rubinstein, E., Winkler, K.: Ethanol
metabolism in heavy drinkers after massive
and moderate alcohol intake. Biochemical Pharmacology
s. 6, Great Britain 1983.
Madsen, E.B., Hougaard, P., Gilpin, E.; Dynamic
evaluation of prognosis from time-dependent variables
in acute myocardial infarction. The American
Journal of Cardiology 51, s. 1579-83, New
York 1983.
- , Hougaard, P., Gilpin, E., Pedersen, A.: The
length of hospitalization after acute myocardial
infarction determined by risk calculation. Circulation
68, s. 9-16, U.S.A. 1983.
Rootzen, H.: Extreme value theory for moving average
processes. Institutpublikation 1983, 79 s.
- , Jensen, E.L.: A note on de Moivre's limit theorems:
Easy proofs. Institutpublikation 1983, 4 s.
- , Leadbetter, M., Lindgren, G.: Extremes and related
properties of random sequences and processes.
New York, Heidelberg, Berlin 1983, 336 s.
- : The rate of convergence of extremes of stationary
normal sequences. Adv. Appl. Prob. 15, s. 54—80,
England 1983.
- : Central limit theory for martingales via random
change of time. Probability and Mathematical
Statistics: Essays in honour of Carl-Gustav Essen,
Eds. Holst, L., Gut, A, s. 154—90, Uppsala 1983.
- : Discussion of Torsten Bohlin's lecture on Mathematical
Statistics and Automatic Control. Scandinavian
Journal of Statistics 10, s. 216-19, Stockholm
1983.
Vølund, A., Sestoft, L.: Description of the degree
and godness of blood glucose Control in diabetics
and normal subjects: an application of time series
analysis. Acta Med. Scand 671, s. 11-17, 1983.
- , Heding, L., Owens, D., Markussen, J.: Human
and porcine monocomponent insulinafter subcutaneous
injection in healthymen. Pediatric and
Adolescent Endocrinology 11, s. 177-82, S. Karger,
Basel 1983.
- , Sestoft, L., Birch, K., Gammeltoft, S., Hildebrandt,
P.: Human insulin subkutan absorption,
receptorbinding og blodglukosekontrol hos diabetikere.
Ugeskrift for læger 145, s. 1843-46, København
1983.
- , Døssing, M., Poulsen, H.: Optimal Sampling Times
for Minimum Variance of Clearance Determination.
Br. J. clin. Pharmac 15, s. 231-35,
Blackwell Scientific Publ., UK 1983.
Tue Tjur
4: Datalogisk Institut
Historie
De første 10 år ved Datalogisk Institut:
Datalogisk Institut blev oprettet i forsommeren
1970. Hermed afsluttedes første fase i instituttets tilværelse,
tilblivelsesfasen. Denne startede i 1963 med
anskalfelse af et elektronisk regneanlæg af typen Gier
til Matematisk Institut. Den ene af Gier's skabere
Bjarner Svejgaard Nielsen (nu DAIMI, Aarhus Universitet),
blev ansat som afdelingsleder for at varetage
undervisning og forskning i tilknytning til dette anlæg.
Omkring anlægget udbyggedes nu samarbejde
med forskere i kemi, fysik, psykologi, lingvistik, botanik,
økonomi og en lang række andre fag. Matematikstuderende
med speciel interesse for datalogi arbejdede
med på disse projekter. På kursuset »matematik
4« blev det muligt til numerisk beregning at
anvende Gier i stedet for elektriske bordregnemaskiner.
En del af undervisningen på »matematik 4« blev
derfor indføring i programmering. Desuden undervistes
der i videregående emner med tilknytning til
den løbende datalogiske forskning. Der blev således
udviklet en matematisk hjælpefunktion, der var særlig
egnet til beregning af eksponential- og logaritmefunktionerne.
Listeprogrammering blev tilgængelig
på Gier på et tidligt tidspunkt. To programsystemer
fortjener særligt at blive nævnt: et sæt programmer
til at udskrive kurver og tegninger på en grafisk tegnemaskine
samt en makrooversætter. Begge systemer
fandt udbredelse til andre Gier anlæg i Danmark
og i udlandet. I denne tidlige udvikling deltog
Peter Møller Nielsen (nu DAIMI, Aarhus Universitet),
Edda Sveinsdottir og nu afdøde Peter Lindblad. Det
blev besluttet at starte en særlig første dels uddannelse
for matematikstuderende der ønskede at specialisere
sig i datalogi. Kurserne »datalogi I« og »datalogi
2« skulle starte i henholdsvis sommeren 1969
og sommeren 1970 som overbygning af »matematik
4«. Her kan nævnes Søren Lauesen og H.B. Hansen som
de første lærere på datalogi I.
43'
664 Universitetets årbog 1983
Uden for Matematisk Instituts rammer blev den
tidlige udvikling præget af Københavns Universitets
edb-udvalg som blev nedsat i sommeren 1966 for at
undersøge universitetets behov for elektronisk databehandling.
Dette udvalg opridsede en plan indeholdende
tre hovedpunkter:
1. Etablering af et databehandlingscentrum ved Københavns
Universitet. Centret tænkes anbragt i
en særlig bygning med en stor datamat som fælles
service og forskningscentrum for alle fakulteter.
2. Etablering af en række mindre datamater ved universitetets
instituter til dækning af større lokale
edb-behov. Disse lokale anlæg tænkes senere ved
datakanaler sat i forbindelse med datacentret som
satelitmaskiner.
3. Etablering af undervisning i datalogi ved alle fakulteter
samt oprettelse af en datalogilinie ved Det
matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
I juni 1968 fremkom udvalget med endnu en plan,
som afstak den kommende udvikling af Københavns
Universitets Regnecenter samt planerne for undervisningen
i datalogi. Disse sidste var;
a. at ansøgningen om et professorat i datalogi bør
gives højeste prioritet, og at man straks efter besættelsen
af professoratet (i 1969) opretter et institut
i datalogi, hvorunder ansvaret for fagets fremtidige
udvikling skal sortere.
b. at datalogilinien, som en variant af matematiklinien
ved cand.-scient. studiet, indrettes således at
studerende kan påbegynde studiet i efteråret
1968.
c. at datalogiafdelingen ved Matematisk Institut (senere
Datalogisk Institut) bør være rådgivende ved
den undervisning, der gives i datalogi og programmering
ved de forskellige fakulteter, og at man ved
afdelingen stiller lokaler (gæsteværelse) til rådighed
for de lærere, som afholder denne undervisning.
September 1969 tiltrådte dr.phil. Peter Naur professoratet
i datalogi. Peter Naur havde fra sit arbejde
ved A/S Regnecentralen haft tæt kontakt med den
tidlige udvikling af datalogien i Danmark såvel som
internationalt. Han var således sekretær for en international
arbejdsgruppe der udformede programmeringssproget
Algol.
Opbygning af datalogisk institut:
Styrelsesloven trådte i kraft 1970, et år efter instituttets
oprettelse. Instituttet har opbygget sine administrative
funktioner i takt med en afklaring af styrelseslovens
indhold. Datalogisk Institutråd og Datalogisk
Studienævn blev stiftet. Indtil 1974 var instituttet
i økonomiske anliggender henlagt direkte under
Konsistorium. 1974 blev instituttet endeligt underlagt
Det naturvidenskabelige Fakultet som medlem
af Matematisk Centralinstitut. Indtil 1973 havde instituttet
lokaler i H.C. Ørsted Institutet, men flyttede
derefter til Sigurdsgade 41, i en bygning, hvor et
år senere Regnecentret for Københavns Universitet
(RECKU) flyttede ind. Ved oprettelsen i 1970 havde
instituttet 1 professorat, 3 amanuenser, 3 lektorer og
3 kandidatinstruktorer. Instituttet underviste på
første del 500 studerende og 50 på anden del. I 1977
har instituttet et gæsteprofessorat, 2 professorater, 8
lektorer og 5 adjunkter samt 5 administrative medarbejdere.
Der undervises 600 studerende på første
del og 250 på anden del. I 1983 har instituttet 2
professorater, 13 lektorer, 2 adjunkter og 7 administrative
medarbejdere. Der undervises 900 studerende
på første del og 600 på anden del.
Undervisningen ved instituttet har beholdt sin
struktur og er kun søgt udvidet i takt med de stigende
studentertal. Første dels undervisningen består
stadig af 3 kurser, hver struktureret omkring ugentlige
forelæsninger ved lærerene og ugentlige øvelser
ved studenterinstruktorer. Som væsentlig bestanddel
af undervisningen arbejdes på hvert kursus med cirka
4 årlige rapportopgaver hver af en varighed på 2-
4 uger. Undervisningens indhold har undergået nogle
ændringer, især må fremhæves administrativ databehandling
og systemarbejde som ved studiets start
var meget svagt repræsenteret, men nu er blevet en
fast del af pensum. I øvrigt består den obligatoriske
første dels undervisning af emneområderne elementær
datamatik, materiel, materielnært programmel,
operativsystemer, programmeringssprog og oversættere
samt matematisk datalogi. Anden dels undervisningen
præsenterer et vekslende udbud, der kan
sammensættes frit af den studerende. En gruppering
kan foretages i specialiserede emner, som bygger på
første dels undervisning, og i emner af aktuel interesse,
som med kort varsel kan tages op. En tendens i
anden dels undervisningen synes at være, at der opbygges
faste kurser, der tilbydes år efter år, og som
består af et introducerende semester fulgt af en videregående
del. Dette afspejler formentlig presset fra
det store studentertal. Disse faste kurser følges nemlig
hver af omkring 50 studerende. I det hele taget er
det store antal studerende af særlig betydning for
speciale-skrivning. For ganske vist kan man undervise
på første del i store hold med rimelig god samvittighed
på grund af støtten fra studenterinstruktorerne,
og ganske vist kan anden dels undervisningen
med nogen betænkelighed rationaliseres ved indførelse
af faste kurser for store grupper, men specialeskrivningen
kan og bør ikke effektiviseres på bekostning
af kvaliteten.
Således er antallet af kandidater ikke steget i takt
med studenterantallet, men er nærmest stagneret
som en naturlig følge af et fastholdt antal lærerstillinger.
Der er let adgang for studerende til at fa studierelevant
erhvervsarbejde. Dette forhold bevirker
også at studietiden er ???
Det naturvidenskabelige Fakultet 665
Forskningen de første 10 år:
Forskningen har udviklet sig inden for de tre hovedområder,
anvendelser, basisprogrammel og teori. I
det følgende vil der blive redegjort for to anvendelsesområder
inden for henholdsvis medicin og operationsanalyse;
desuden vil der blive omtalt en række
projekter, karakteristiske for udviklingen inden for
basisprogrammel. Endelig vil to hovedlinier inden
for den teoretiske forskning blive omtalt: bevisførelse
for programmer samt automatteori.
Som indledning til dette afsnit om forskningens
historie vil det være på sin plads at nævne, at dette
emne faktisk omfattes af instituttets forskningsaktiviteter.
Som følge af den hurtige udvikling har der vist sig
stærkt stigende interesse for fagets tidlige historie,
gennem årene 1945-1960. Peter Naur har derfor haft
anledning til at beskrive sine arbejder fra denne periode,
dels ved anvendelser af datamaten Edsac i
Cambridge, England i 1951 og 53, dels som deltager
i udviklingen af programmerinssproget Algol 60 i
1959-60.
Siden 1969 har instituttet beskæftiget sig med at
udvikle datamatiske systemer til brug for medicinske
målinger, specielt målinger af hjernens blodgennemstrømning.
Denne aktivitet førte til konstruktion af
et gammakamera med indbygget minidatamat. Dette
kamera har muliggjort et udvidet kendskab til
hjernens funktion både i normal og syg tilstand. Det
er særlig lokalisation af hjernefunktioner som tale,
syn, bevægelse, hørelse samt lokalisation af epileptiske
centre, som har været af interesse. Disse målinger
har ikke før været mulige på mennesket in vivo.
Fra et datalogisk synspunkt har dette projekt været
af værdi bl.a. som kilde til projekter af tværvidenskabelig
art på anden del. Det har givet anledning til
udvikling af et makrosprog, et operativsystem til
tidstro multiprogrammeret operation (VACS), modelstudier
af fysiologiske systemer og grafisk databehandling.
Med hensyn til det sidste er der til instituttets
farvefjernsynsskærm af mærket Ramtek, udviklet
programmel til præsentation af billeder der viser
lysintensiteten af astronomiske observationer.
I 1977 er der startet et nyt projekt inden for ovennævnte
område. Der er arbejdet på udviklingen af en
enkelt-foton dynamisk gammatomograf (eng. ECAT:
»emission computer assisted tomograph«) til afbildning
af funktion i et tværsnit af hjernen. Anledningen
til dette projekt har været fremkomsten i 1972 af
den første transmissions-CAT baseret på brug af
røntgenstråler og udviklet af Hounsfield hos EMI
Ltd. i England. Billeddannelsen her er baseret på
målinger af bremsningen af et sæt parallelle røntgenstråler,
som sendes gennem hovedet og danner en
projektion. Ved rotation af måleudstyret omkring
patientens hoved kan man la opsamlet et sæt projektioner
(sædvanligvis ca. 100). Ud fra de målte projektioner
(i alt ca 16000 målinger kan det pågældende
tværsnit rekonstrueres på datamaskine ved benyttelse
af forskellige rekonstruktionsalgoritmer. Herved
dannes et billede af hjernens anatomiske struktur
i et tværsnit. EMI scanneren og senere apparater
efter samme princip har ført til et markant fremskridt
inden for medicinsk diagnostik.
Transmissions-CAT viser anatomiske strukturer,
men kun indirekte fysiologi. Emissions-CAT tillader
ved brug af radioaktiv mærkning at udføre fysiologiske
undersøgelser in vivo. Imidlertid har vægten i
udlandet været lagt på udstyr, som udnytter positronudsendende
radioaktive stoffer, hvilket nødvendiggør
tilstedeværelsen af en cyclotron i umiddelbar
nærhed af udstyret.
Vort projekt har været udviklingen af en enkeltfoton
ECAT til benyttelse med mere tilgængelige radioaktive
stoffer i lighed med, hvad man arbejder
med nogle fa steder i verden. Udstyr, som er hurtigt
nok til at afbilde et dynamisk forløb i tværsnit, findes
dog ikke.
Instituttet har sammen med Rigshospitalet og
Bispebjerg Hospital faet bevilliget midler fra flere
forskningsråd til udvikling af en dynamisk enkeltfoton
ECAT. Udstyret har været i brug siden 1980.
Operationsanalyse er læren om anvendelse af matematiske
modeller som led i beslutning med det formål
at søge en optimal udnyttelse af begrænsede ressourcer.
Ved Københavns Universitet er operationsanalysen
spredt over flere institutter med undervisningstilbud
og løbende forskning dels ved Økonomisk
Institut, dels ved Datalogisk Institut. Fremfor
at tilstræbe en stor bredde i fagets dækning ved Datalogisk
Institut har man valgt at koncentrere såvel
forskning som den videregående undervisning om et
af operationsanalysens vigtigste hjælpemidler: de
matematiske optimeringsmetoder, også kaldet matematisk
programmering. Med fælles rod i den efterhånden
klassiske teori for lineær programmering fordeler
disse metoder sig i to hovedgrupper: ikke-lineær
optimering med nære forbindelser til numerisk
analyse, og diskret optimering, hvor nogle eller alle
beslutningsvariable skal antage heltallige værdier,
ofte netop 0 eller 1 svarende til enten-eller beslutninger.
Især diskret optimering med udløbere inden for
bl.a. grafteori, matroideteori, beregningskomplexitet
og kombinatorik er i årenes løb dyrket ved Datalogisk
Institut under en form, hvor denne faggren naturligt
kan opfattes som et eksempel på anvendt datalogi.
Her kan for eksempel nævnes en undersøgelse af
matroider. Matroider er et fælles aksiomatisk grundlag
for optimering af grafer og matricer. På denne
måde kan en grundlæggende algoritme specialiseres
til optimalisering af forskellige strukturer. Den såkaldte
grådige algoritme er et eksempel herpå.
666 Universitetets årbog 1983
Desuden er der siden 1977 arbejdet kraftigt på en
oversigt over lokaliseringsproblemer. Arbejdet omfatter
foreløbig statistiske, deterministiske prototypeproblemer.
Det andet hovedområde for forskningen var emneområdet
omkring maskinnært programmel. Som
nævnt var der udviklet programmel af denne type,
blandt andet tegneprogrammel og en makrooversætter.
I 1971-73 udvikledes programsystemet Noos, der
kan fa RC 4000 til at fungere som terminal til de
regionale edb-centre RECKU og RECAU, idet der
over for hvert af centrene simuleres en terminaltype,
som centret i forvejen anerkender. Noos har været
anvendt i drift på to RC 4000 installationer; på Kemisk
Institut ved Århus Universitet og på H.C. Ørsted
Instituttet ved Københavns Universitet.
I 1975 udvikledes MIK, et korutineorienteret styresystem
til en mikrodatamat. Systemet afvikler
prioriterede reentrante korutiner og omfatter mekanismer
til indbyrdes synkronisering og kommunikation,
synkronisering med sand tid, og retningslinier
for behandling af ydre enheder. MIK er et skelet,
som kan udbygges til forskellige dedikerede systemer.
Det er implementeret på en intel 8080 centralenhed.
En datamaskines operativsystem sørger for at flere
job (programmer) kan udføres parallelt, at job er
beskyttet mod hinanden, at job kan nedlægges, og at
job kan kommunikere med hinanden (fx. gennem et
fil- eller databasesystem). Primitive operativsystemer
sørger kun for parallel udførelse og kommunikation,
og disse funktioner er velafklarede i litteraturen.
Derimod er beskyttelse og nedlæggelse temmelig
uudforskede, specielt deres samspil med kommunikation.
På instituttet fortsættes et projekt om afklaringen
af begreberne beskyttelse og nedlæggelse. Arbejdsmetoden
består i at definere en »kerne« (dvs. et sæt
grundoperationer til at opbygge operativsystemer).
Dernæst anvendes kernen til at konstruere de vanskelige
dele af et operativsystem. Resultaterne vurderes,
begrebsapparatet revideres, og »kernen« forbedres
tilsvarende.
Denne proces har nu været gennemløbet flere gange
og en række resultater er opnået: traditionelt har
man ladet et job bære alle egenskaberne »parallel
udførelse«, »beskyttelse« og »nedlæggelse«. Det viser
sig imidlertid mere frugtbart at adskille »parallel
udførelse« fra »beskyttelse«. Det kan ske ved at lade
den grundlæggende enhed for beskyttelse være en
datastruktur, dvs. et sæt data med tilhørende operationer
til at ændre og »aflæse« data. Et job kan nu
opfattes som oprettelse af en datastruktur, parallel
udførelse af den, og nedlæggelse af den. Et filsystem
(eller en anden form for kommunikation) kan opfattes
som en datastruktur, der kun undtagelsesvis nedlægges,
men som selv kan oprette og nedlægge andre
datastrukturer. Filsystemet udføres ikke nødvendigvis
parallelt med job, men job kan kalde operationerne
i filsystemets datastrukturer. Herved kommer den
grundlæggende kommunikation til at ligne procedurekald.
Ligeledes inden for arbejdet med operativsystemer
er der i 1977 færdigudviklet nogle ressourcetildelingsalgoritmer,
som forhindrer permanent blokering
og låsning. De programmer, der behøver ressourcer,
antages at være ordnede efter en prioritetsregel,
men programmerne er i øvrigt uafhængige af
prioriteringsregelen. Hovedfordelene ved de udviklede
algoritmer er, at nye programmer, der er lavt
prioriterede, aldrig vil blokere tidligere højere prioriterede
programmer, og at anmodninger altid opfyldes,
hvis de ikke kan forsinke programmer med højere
prioritet.
Grænsefladen for programmel til ydre enheder udgør
ofte et problem i udvikling af basisprogrammel.
Der arbejdes med at beskrive denne grænseflade
med gængse multiprogrammeringsbegreber. De udviklede
begreber indpasses i »Concurrent Pascal«, så
man kan opnå at skrive drivprogrammer i et højniveausprog.
Instituttet har udviklet en oversætter til programmeringssproget
Pascal for UNIVAC 1110. Herved er
skabt et godt udgangspunkt for praktisk afprøvning
af nye ideer vedrørende nye sprogfaciliteter. Oversætteren
er distribueret til en række udenlandske
universiteter. Der er udformet udvidelser til Pascal i
form af dynamiske tabeller og fuldstændig typespecifikation
af procedureparametre.
Der arbejdes med databaser over en bred front.
Hovedindsatsen samler sig om sammenligninger af
Relations- og CODASYL-baserede databasesystemer
samt implementation af bestemte typer af disse.
Der er lavet generelle programmer til reorganisering
af databaser samt projekter, der har gennemført effektivitetsmålinger
på forskellige typer af databasesystemer.
Den teoretiske forskning præsenteres i to delområder:
teori for programmer og automatteori. Først
omtales teori for programmer.
Peter Naur har under sin tilknytning til A/S Regnecentralen
opbygget en metode til at vise programmers
korrekthed. Til hvert sted i et program knyttes
et udsagn, et øjebliksbillede, der udsiger, hvorledes
værdierne af de variable skal forholde sig til ethvert
tidspunkt, hvor udførelsen af programmet har nået
det pågældene sted. Ud fra en viden om den ændring
af de variable værdier, som en programsætning medfører,
kan man vise konsistensen af de opstillede øjebliksbilleder.
Desuden har han beskrevet en programmeringsmetodik,
som sigter på systematisk konstruktion af
programmer ud fra en global problembeskrivelse.
Det kritiske trin i metoden er omdannelsen af »handDet
naturvidenskabelige Fakultet 667
lingsklynger«, som derefter anvendes som byggesten
for det færdige program. Man kan sige, at de globale
krav omdannes til øjbliksbilleder, og at handlingsklyngerne
konstrueres således at øjebliksbillederne
automatisk er invariante.
Der er blandt andet udviklet følgende udbygning
af de nævnte metoder.
Til hver løkke i et program associeres et sæt dilTerensligninger.
En invariant hørende til løkken kan
findes som løsning til differensligningerne. Som en
følge heraf kan en løkke-invariant beregnes, hvis der
kan findes en analytisk løsning. Man kan udtrykke
det på den måde, at i stedet for at gætte en invariant
skal man gætte en løsning. Det foreliggende arbejde
beviser programer til at kvadrere et heltal og til at
opløfte et heltal til en heltalspotens. Metodens videre
muligheder kendes først, når den er afprøvet på flere
eksempler.
Desuden studeres programmers stilistiske udformning
ud fra større, publicerede programmer. Studierne
søger at belyse, i hvilken grad programmerne
giver klart og effektivt udtryk for den forestilling om
algoritmernes virkemåde, som man får gennem mindre
formelle beskrivelser. Herunder forsøges det konstruktivt
at forbedre algoritmernes udformning. Der
søges efter generelle træk for, hvad det er for programmeringsmetodiske
brist, der ligger til grund for
uhensigtsmæssige udformninger. Tillige søges der efter
stiltræk, der kan benyttes som indicier for uhensigtsmæssige
udformninger.
Endvidere er det statistisk blevet undersøgt hvilke
faktorer, som indvirker på et programs læsbarhed.
Det er fundet, at den relative længde af kommentarer
i en programtekst samt længden af de anvendte
navne begge har positiv betydning.
Grundlæggende inden for teoretisk datalogi er begrebet
tilstand. En datamats tilstand på et givet tidspunkt
er indholdet af dens registre. Tilsvarende er
en algoritmes tilstand, på et givet tidspunkt i løbet af
dens udførelse, værdien af algoritmens variable samt
den næste elementære sætning, der skal udføres. En
automat er en matematisk model for et system, der
kan befinde sig i en veldefineret diskret tilstand, og
hvis tilstand ændres som en funktion af inddata til
systemet. En omfattende international forskning har
siden omkring 1956 undersøgt automater. Automaten
har været anvendt som model for bl.a. oversættere
for programmeringssprog, digitale sekvensnetværk,
og inden for teoretisk biologi som model for en
celle. I denne sidste anvendelse er tilstanden de aktive
gener. Mængden af uddatafølger, som fører en
automat fra samme givne begyndelsestilstand til en
given sluttilstand, anvendes som model for et programmeringssprog.
Af særlig interesse er endelige
automater. De tilsvarende sprog kaldes regulære
sprog. Ved instituttet er der i 1972 foreslået en algebraisk
normalform for regulære sprog. Den fremkommer
ved at indføre formelle inverse til inddatategn;
matematisk set udvides sprog fra at være delmængder
af en fri semigruppe til at være delmængder
af en fri gruppe. Det er vist, at regulære sprog
kan beskrives på simpel vis ud fra endeligt frembragte
undersemigrupper af en fri gruppe. En endelig
automat, der kan læse inverse uddatategn, er opstillet,
og det er vist, at et reduceret regulært sprog igen
er regulært. Motiveret af automatens anvendelse i
teoretisk biologi er automater og sprog i den fri gruppe
anvendt inden for dette område. Lokalt katenative
ligninger er defineret i den fri gruppe. Det er vist,
at hvis den fri gruppe frembragt af en deterministisk
kontekstfri Lindenmayer (DOL) følge er endeligt
frembragt, da findes der en lokalt katenativ ligning i
den fri gruppe, som definerer DOL følgen. En algoritme
gives, der finder frembringerne af den fri gruppe.
Desuden er kommutatorregning anvendt til at
vise, at det såkaldte ækvivalensproblem for DOL følger
kan løses i den fri gruppe modulo et vilkårligt led
i den nedre centrale følge.
Det er vist, at frembringerfunktionen for antallet
af delord i en DOL følge er rational.
I dette afsnit om forskningens udvikling er det
forsøgt at trække hovedlinierne frem. Disse linier vil
nok fortsætte også i det næste tiårs udvikling.
Litteratur benyttet til det historiske afsnit:
Johansen, Peter; An Algebraic Normal Form for Regular
Events, Polyteknisk Forlag, Lyngby, 1972.
Krarup, Jakob: Discrete Optimization and Location Decisions,
DIKU, 1981.
Naur, Peter (ed): Revised ALGOL 60 report, Comm.
ACM, Vol. 6, 1963.
Naur, Peter; The Design of the Gier Algol Compiler,
BIT, Vol. 3, No. 2 and 3, 1963.
Steensgaard-Madsen, Jørgen; A Statement-oriented
Approach to Data Abstraction, TOPLAS, Vol. 3, 1981.
Sveinsdottir, Edda et al.; A single Photon Dynamic
Computer Assisted Tomograph (DCAT) for Imaging Brain
Function in Multiple Cross Sections, Journal of Computer
Assisted Tomography 4(2): 230-270, 1980.
Stab:
Professorer; Peter Johansen og Peter Naur. Lektorer:
Nils Andersen, Jens Clausen, Neil Jones, Gregers
Koch, Jakob Krarup, Kaj Madsen, Bent Pedersen,
A.P Ravn, Stig Skelboe, Jørgen Steensgaard-Madsen,
Edda Sveinsdottir og Torben U. Zahle. Adjunkter:
Hasse Clausen, Klaus Hansen og Hugh Tucker.
Kandidatstipendiater; Per Galle, Ulla Grolin, Eric
Jul, Anker Helms Jørgensen, Elin Rønby Pedersen
og Pawel Winter. Forskningsstipendiat; Lars Møller
Olsen. Forskningsassistent: Jan Christiansen.
Eksterne lektorer: 13. Undervisningsassistenter 4.
668 Universitetets årbog 1983
Studenterinstruktorer: 59. Teknisk-administrativt
personale; 13.
Matematisk optimering:
Lokaliseringsproblemer. En omfattende oversigtsartikel,
»The simple plant location problem: survey
and synthesis«, er afsluttet og udgivet. I rækken af
fællesarbejder med Peter M. Pruzan, Økonomisk Institut,
mangler inden for dette område herefter kun
»Locational decisions: problems of optimal problem
formulation«, der er skrevet i sommerens løb, og som
i revideret form vil udgøre første kapitel i »Discrete
Location Theory«, der p.t. er under redaktion af
R.L. Francis og P.B. Mirchandani, og som forventes
udgivet af Wiley-Interscience i 1984.
Multikriterie-beslutningsproblemer. I forlængelse
af to tidligere artikler om dette emne, skrevet i samarbejde
med prof. R.E. Burkard, Technische Universitåt
Graz, har Peter Pruzan og jeg i 1983 sammen
med prof. Burkard beskæftiget os med de tilfælde,
hvor et af kriterierne kan udtrykkes som en sumfunktion,
og hvor alle øvrige kriterier er såkaldte »flaskehals-
funktioner«. I artiklen »Some relationships between
multicriteria and parametric descrete optimization
problems with bottleneck objectives« vises,
hvorledes man ved en transformation af det oprindelige
problems data kan nå en form, der så at sige
udgør grundlag for bestemmelse af alle efllciente løsninger.
Artiklen er p.t. under udgivelse i »Mathematische
Operationsforschung und Statitstik«. (Jakob
Krarup).
Der er med støtte i videregående studenterprojekter,
foretaget implementering af forskellige varianter
af Simplex-algoritmen, bl.a. den ny »Edmonds-Fakuda
«-variant med henblik på en vurdering, dels af
algoritmernes elTektivitet, dels deres evne til at forhindre
cykling/nedbringe antallet af degenererede
iterationer under løsning af LP-problemer. Derudover
har der, som optakt til en forskningsindsats på
dette område, været afholdt kurser og skriftlige projekter
omkring ellipsoidemetoden og dennes teoretiske
betydning i forbindelse med løsningen af kombinatoriske
optimeringsproblemer. (Jens Clausen).
Netværkssyntese. Netværkssyntesen omhandler
konstruktion af netværk (olie, data, andet) der opfylder
visse formål, tilfredsstiller visse krav, og som tillige
er optimale eller efficiente. En oversigtsartikel
herom er under udarbejdelse. En ny algoritme for
problemet »Generering af alle udspændte træer« er
blevet udviklet. Den igangværende sammenligning
med kendte algoritmer tyder på, at den nye algoritme
er mere effektiv; Generaliseret Steiner problem
går ud på at finde en minimum vægt k-sammenhængende
delgraf, som udspænder en delmængde af
punkter i en given graf. Formålet med dette projekt
er at udvikle og analysere eksakte og approximative
algoritmer. En lang række problemer, der kan formuleres
ved hjælp af grafer, tilhører gruppen af NPkomplette
problemer, for hvilke det er højst usandsynligt,
at der findes polynomiale algoritmer. Alligevel,
hvis den underliggende graf har en speciel struktur,
er det somme tider muligt at opnå polynomiale
algoritmer. Foreløbigt er polynomiale algoritmer for
Steiner problemet i Halin grafer og for det generaliserede
Steiner problem i »outerplanære« grafer blevet
udviklet. (Pawel Winter).
Databaser og filsystemer:
I de sidste 3 år er der udviklet en metode til lagring
af filer med direkte tilgreb, på en sådan måde, at
filens størrelse forøges gradvist, uden at den derfor
skal reorganiseres i sin helhed. Der arbejdes på en
forbedring af de kendte metoder, og en artikel påtænkes
indsendt til VLDB 84 i marts 1984. Herudover
er en række problemer for distribuerede databaser
blevet endevendt: samtidighedskontrol, genstart,
databasemaskiner og begrebsmæssige skemaer. Endelig
er en sammenligning blevet gennemført mellem
deklarative og procedurale database sprog.
(Torben U. Zahle).
Bufringsmetoder. Der foretages en sammenligning
af enkelt- og dobbeltbufring under anvendelse af
samme lagermængde. Det vises, at varigheden af
processen ikke altid minimaliseres ved dobbeltbufring.
Når ventetiden for eh blokoverførsel er lille i
forhold til selve behandlingstiden for en blok vil enkeltbufring
være mest fordelagtig. Forskellige metoder
til dynamisk reorganisering og udvidelse af hashorganiserede
filer ved anvendelse af bloksplitning
undersøges. Det synes at være muligt at finde metoder,
der såvel ved søgning som ved indsættelse er
væsentligt hurtigere end hidtil kendte. (Bent Pedersen).
Numerisk analyse:
Forskningen har været koncentreret om to områder
nemlig numeriske metoder til minimering af ulineære
funktioner samt metoder til numerisk løsning af
sædvanlige differentialligninger.
Indenfor metoder til minimering af funktioner arbejdes
der med funktioner af typen F(.*) = H(/(jf)),
hvor f Rn—>Rm er differentiabel, og H: Rni—»R er
konveks. Der opstilles algoritmer, og konvergensen
søges bevist. Der implementeres specialtilfældene
H(y) - | | 1,0 (minimax optimering: F(x) = max
|Fj(*) |) og HOO = | I, («, optimering: F(x) = s
| fj(x) |). (Kaj Madsen).
Systemer af sædvanlige differentialligninger kan
ofte deles op i undersystemer, hvis løsninger har vidt
forskellige variationshastigheder. Denne egenskab
udnyttes af de såkaldte »multi rate« metoder, hvor
Det naturvidenskabelige Fakultet 669
det langsomt varierende delsystem diskretiseres med
et gnpft net, mens det hurtigt varierende delsystem
diskretiseres med et fint net. Der har været arbejdet
med implementering af forskellige »multi rate« metoder
samt med undersøgelse af metodernes egenskaber,
især stabilitetsegenskaber. (Stig Skelboe).
Digital billedbehandling:
Der er færdiggjort en metode, der tillader en algebraisk
beskrivelse af et polyeder. Ud fra denne beskrivelse
ved en endelig tilstands-automat kan man
fa oplysninger om kongruente dele af et polyeders
overflade. Beskrivelsen tillader også en hurtig identifikation
af et observeret polyeder ved opslag i en
database, hvis elementer er kendte polyedre. Det er
tanken at lade denne algoritme indgå i et planlagt
system, hvor kameraer skal tilsluttes DIKU's VAX.
(Peter Johansen, Neil Jones, Jens Clausen).
Derudover er der arbejdet med en model for adaptiv
kontrol af digitale systemer. Modellen bygger på
princippet for induktiv inferens, hvor slutninger forsøges
draget ud fra observerede eksempler. Ideen er
at beskrive mængden af hidtil observerede eksempler
ved en tilstandsmodel, der er minimal i den forstand,
at den optager minimal plads. Som forslag til model
benyttes en serieparallel dekomponering. Denne model
kan forventes at anvende plads, der i størrelse er
logaritmen af antallet af observationer. Vanskeligheden
ved en praktisk implementation er, at kompleksiteten
af problemet er superpolynomielt, formentlig
NP-komplet. Det forsøges i øjeblikket at opstille
en teori, der tillader passende konklusioner.
(Peter Johansen).
Programmeringsmetodik og programmeringssprog:
Projektets formål er at udvikle metoder og tilpassede
hjælpemidler til konstruktion af store programmer.
Specielt arbejdes med problemer vedrørende programmering
af dele, som let kan indbygges i flere
programmer. De egentlige problemer opstår, når
mange sådanne dele skal føjes sammen, og alle individuelle
forudsætninger for deres anvendelse skal opfyldes
på samme tid. Et af hovedmålene er derfor at
forenkle forudsætningerne for hver enkelt dels anvendelse.
Kort sagt søger man at afklare, hvad et
programmodul skal kunne.
I 1983 er der ved DIKU blevet udviklet en oversætter
til et programmeringssprog, der støtter en
særlig opfattelse af begrebet programmodul. Dette
sprog er blevet defineret tidligere i projektet. Oversætteren
og sproget er under afprøvning, i flere tilfælde
i usædvanlige (m.a.o. grænsesøgende) anvendelser.
Som et led i arbejdet med udviklingen af et nyt
sprog har en bestemt anvendelse af sproget, og den
metodik det understøtter, vist sig interessant. En del
af årets arbejde har bestået i foreløbige undersøgelser
af perspektiverne i denne anvendelse, blandt
hvilke kan nævnes: egentlig fortolkning af såkaldt
højniveau programmerinssprog og konstruktion af
datamaskiner med en anden ordrestruktur end sædvanligt
(med tilknytning til såkaldt »data-flow« datamaskinarkitektur).
Det videre arbejde i projektet vil bl.a. udforske de
nævnte perspektiver yderligere. Ligeledes vil nogle
mere teoretiske overvejelser omkring programmeringssprogenes
typebegreb blive videreført. (Jørgen
Steensgaard-Madsen og Lars Møller Olsen.).
Der er et igangværende projekt om typebegrebet i
Pascal-agtige programmeringssprog. Endvidere er
afsluttet et projekt om sammenligning af grundkonstruktionerne
i »Concurrent Programming Languages
«. Dette projekt har resulteret i en artikel, der
kommer i Software Practice & Experience. (Klaus
H ansen).
Programkonstruktion ud fra specifikations ligninger:
Selv om mere end en snes år er forløbet, siden de
første såkaldte »højere« programmerinssprog blev
konstrueret, er der stadig meget langt fra et problem,
som det formuleres i brugerens terminologi, til den
nedbrydning, som er nødvendig, hvis det skal underkastes
elektronisk databehandling. Det er derfor et
vigtigt forskningsområde at undersøge, hvorledes
programmering i endnu højere grad kan automatiseres,
og at forstå forholdet imellem et problems abstrakte
specifikation og et konkret program til løsning
af problemet. Der arbejdes med metoder til datamatisk,
men brugerstyret afledning af programmer
ud fra problemer, der er specificeret i form af rekursive
ligningssystemer. (Nils Andersen).
Skriftlige arbejder i programudvikling:
Projektet omfatter tilrettelæggelse og gennemførelse
af en karakteriserende og sammenlignende analyse
af skriftlige udtryksmidler, der benyttes i programudviklingsforløb.
Analysen sigter mod at klarlægge
behovene for formulering og beskrivelse inden for
forskellige organiseringer af programudviklingen
samt at undersøge, i hvilket omfang eksisterende udtryksmidler
opfylder disse behov. Projektet påbegyndtes
i marts 1983 og antages at fa en samlet varighed
på 2i/2 år. Projektet har status som licentiatstudium.
(Elin Rønby Pedersen).
Datanet:
Der er arbejdet med designprincipper for protokoller
samt med programmeldesign ved implementation af
åbne netværk (jvfr. Open Systems Interconnection,
Reference Model). (Klaus Hansen).
670 Universitetets årbog 1983
Artificiel intelligens og logikprogrammering:
Programmeludvikling er ofte præget af vanskelighed
omkring specifikationen af det, der ønskes udviklet.
Formelle specifikationer kan kun sjældent gives i det
nødvendige omfang, og ofte har brugere af programmellet
ikke i tilstrækkelig grad afklaret, hvad de ønsker,
og hvorledes det kan bruges. Interaktive metoder
til problemorienteret programmeludvikling og
menneske-maskine kommunikation synes her at
kunne anvendes.
På denne baggrund er der i det forløbne år arbejdet
med et forholdsvis nyt og for tiden stærkt ekspanderende
felt inden for artificiel intelligens: Logikprogrammering,
der handler om fortolkning af prædikatkalkylen
og nogle af dens delsystemer som programmeringssprog.
Der er specielt arbejdet med nye strategier baseret
på logikprogrammering til automatisk analyse af humansproglige
tekster. Disse strategier har udmøntet
sig i en metode til automatisk oversættelse fra humansproglige
krav-specifikationer til logiske programmer.
Desuden er der foretaget nogle teoretiske
undersøgelser af den nævnte oversættelsesmetode.
Endelig er der foretaget logikbaserede eksperimenter
med automatiseret oversættelse af simple japanske
tekster til dansk.
Der deltages aktivt i de nordiske og europæiske
arbejdsmøder og kongresser om artificiel intelligens.
(Gregers Koch).
Redaktionshverv af videnskabelige tidsskrifter m.v.
Jens Clausen er referent for BIT og European Journal
of Operations Research. Peter Johansen var formand
for programkomiteen for »Third Scandinavian
Conference on Image Analysis« i København, juni
1983. Jakob Krarup er redaktør ved European Journal
of Operational Research, OR Spectrum, Annals
of Operations Research, Discrete Applied Mathematics
og Advances in Management Studies. Kaj
Madsen var medlem af den internationale programkomite
for »ll'th IFIP Conference on System Modelling
and Optimization« i København i juli 1983.
Peter Naur er redaktør af området »computer science
« i BIT, Nordisk tidsskrift for informationsbehandling.
Arbejde indenfor kollegiale organer:
Jens Clausen er næstformand i datalogisk instituts
bestyrelse og studienævn. Peter Johansen er medlem
af det naturvidenskabelige forskningsråd. Jakob
Krarup er vicepræsident for EURO, »the Association
of European Operational Research Societies«
samt medlem af Folkeuniversitetets programråd.
Edda Sveinsdottir er bestyrer for instituttet.
Rejser:
Jens Clausen har deltaget i den nordiske konference
om operationsanalyse, »OR in the forest sector« i
Helsinki den 8.-9. dec. med et inviteret foredrag.
Klaus Hansen har deltaget i EUTECO (teleinformatik)
i Varese, Italien i oktober og været inviteret
foredragsholder på NORDUNET 83 konferencen i
Helsinki i november. Peter Johansen og Edda
Sveinsdottir besøgte University of Pennsylvania i
november med henblik på samarbejde vedrørende
»Computer Vision«. Eric Jul studerer fortsat ved
Washington University i Washington, U.S.A. Jakob
Krarup har besøgt Computer and Automation Institute,
Hungrian Academy of Science i januar og juli,
været gæsteforelæser ved Erasmus Universiteit i Roterdam
i februar og været gæsteprofessor ved London
School of Economics i november. Kaj Madsen
har været inviteret foredragsholder ved »ASME 1983
Design and Automation« konferencen i Detroit,
U.S.A. den 12.-14. september og har afholdt 8 gæsteforelæsninger
vedrørende »Theory and Methods for
Minimax and el Optimization« ved Mc. Master
University, Hamilton, Canada. Elin Rønby Pedersen
har deltaget i det nordiske forskningsprogram
SYDPOL, »Systemudviklingsomgivelser og professionsorienterede
sprog« med møde i april i Hindås,
Sverige og i september i Oslo, Norge, hvor også Edda
Sveinsdottir deltog. Stig Skelboe tilbragte en uge i
august ved afdelingen for Numerisk Analys och Datalogi,
KTH, Stockholm og holdt her to foredrag.
Pawel Winter deltog i marts i »NETFLOW« '83,
International Workshop on Network Flow Optimization:
Theory and Practice«, Pisa, Italien, i juni i
»Workshop on Graphtheoretic Concepts in Computer
Science« Osnabriick, Vesttyskland og i »Operations
Research Seminar« i Århus i september.
Publikationer:
Johansen, P., Becker, P.W.; Proceedings of The
Third Scandinavian Conference on Image Analysis.
Lund, Sverige 1983, 426 s.
— : Datalogi. Københavns universitets historie. Det
naturvidenskabelige fakultet. Redaktør Mogens
Pihl, s. 201-11, København 1983.
Jones, N. , Muchnick, S.: A fixed-program machine
for combinator expression evaluation. Conference
Record: 1982 Symposium on LISP and Functional
Programming, s. 10, New York 1982.
— , Muchnick, S.: A flexible approach to interprocedural
flow analysis and programs with recursive
data structures. Ninth symposium on Principles of
Programming Languages, s. 9, New York 1982.
— , Christiansen, H.: Control flow treatment in a
simple semantics—directed compiler generator.
Formal description of programming languages II,
Det naturvidenskabelige Fakultet 671
Redaktør: Dines Bjørner. Udgiver: International
Federation for Information Proce, s. 24, Amsterdam
1983.
Krarup, J., Pruzan, P.M.: The simple plant location:
Survey and synthesis. European Journal of Operational
Research Volume 12, No. 1, s. 36-81,
North-Holland Publishing Co. Holland 1983.
Naur, P.: Program development studies based on diaries.
The Psychology of Computer Use, Thomas
R.G. Green, Stephen J. Payne, Gerrit C. van der
Veer, s. 159-70, London 1983.
- : Review of "Selected writings on computing: A
personal perspective, by Edsger W. Dijkjstra".
Science of Computer Programming Vol. 2 nr. 3, s.
269-72, Amsterdam 1982.
Steensgaard-Madsen, A Skeleton Interpreter for
Specialized Languages. DIKU Rapport 83/2, s.
1-10, DIKU 1983.
- : A Skeleton Interpreter for Specialized Languages.
Programming languages and system design,
ed. J. Bormann, s. 175-84, Amsterdam, New
York, Oxford 1983.
—, Olsen, L.M.: Definition of the Programming
Language MODEF. DIKU Rapport 83/12, s.
1-38, DIKU 1983.
Edda Sveinsdottir
Det naturvidenskabelige Fakultet 673
Biologi
1: Institut for Biologisk Kemi B,
Enzymafdelingen
Historie:
Institut for Biologisk Kemi B etableredes i 1967 som
en delvis selvstændig afdeling af Institut for Biologisk
Kemi. Dette institut stillede også lokaler til rådighed
indtil december 1969. På dette tidspunkt deltes
de to institutter helt, og Institut for Biologisk
Kemi B flyttede til egen lokaler, nyindrettede i Sølvtorvskomplekset
på 2. sal i havefløjen. Øvelseslokaler,
indrettede på 3. sal, blev taget i brug i februar
1970. Udstyr og apparatur blev indkøbt for penge
bevilget på finansloven 1969-1970.
Stab:
Professor: Agnete Munch-Petersen. Lektorer: Jan
Neuhard, Bente Mygind, Per Nygaard, Karin Hammer-
Jespersen, Jesper Hoffmeyer og Kaj Frank Jensen.
Seniorstipendiat: Bjarne Hove-Jensen.
Teknisk administrativt personale: 10, heraf 2 heltid
og 8 deltid (2x32 t, 2x30 t, 1x31,5 t, 1x22,86 t,
1X20 t og 1X17,14 t).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets samlede forskning har et overordnet formål:
en kortleegning af cellernes mkleosid- og nukleotidstofskifte.
Nukleotiderne er forstadier til cellens nukleinsyrer,
DNA og RNA. Kendskabet til biosyntesen,
omdannelsen og udnyttelsen af disse forbindelser er
et væsentligt element for forståelsen af, hvordan cellen
regulerer sin egen vækst. Viden om dette område
af cellens stofskifte bliver bl.a. anvendt inden for
cancerterapien og til behandling af virussygdomme,
hvor der anvendes en række analoger til de naturligt
forekommende nukleobaser og nukleosider. I de senere
år har det vist sig, at nukleosider spiller en rolle
som neurotransmitorer og som stoffer, der har en
hormonlignende aktivitet. Videre er det fundet, at
genetisk betingede ændringer i nukleotidstofskiftet
hos mennesket medfører enten gigt, nyresten, hjerneskader
eller en immundefekt tilstand afhængig af
hvilket enzym, der er defekt.
Til instituttets forskning anvendes hovedsagelig
bakterier {Escherichia coli, Salmonella typhimurium, Bacillus
subtilis) samt forskellige bakteriofager. Endvidere
anvendes humane lymphocyter fra normale og fra
patienter med lymphoide sygdomme og cancer.
Denne kortlægning omfatter oprensning og karakterisering
af en række af de involverede proteiner
samt undersøgelse af de cellulære kontrolmekanismer,
hvorigennem syntesen og aktiviteten af disse
proteiner reguleres. De sidstnævnte undersøgelser
gennemføres ved isolering og fysiologiske studier af
bakteriestammer med mutationer i de regulatoriske
gener, samt ved kloning og detaljeret analyse på
DNA niveau af de involverede strukturelle og regulatoriske
gener.
1) Pyrimidin nukleotid biosyntesens regulation hos S. typhimurium
og E. coli:
Pyrimidin nukleotid biosyntesen katalyseres af seks
enzymer, der kodes for af generne pyrA,B,C,D,E og
F. Syntesen af hvert af de seks enzymer er reguleet af
den intracellulære koncentration af pyrimidin nukleotider.
a. Karakterisering af struktur og kontrol af pyrE genet hos
Escherichia coli:
(Kaj Frank Jensen, stud.scient. Peter Poulsen,
stud.scient. Jørgen Larsen og stud.scient. Alfonsus
Johannes Bonekamp).
Vi har bestemt (og publiceret) sekvensen af nukleotidrester
i det strukturelle pyrE gen, som koder for
enzymet orotat phosphoribosyltransferase. Undersøgelser
af proteinsyntesen i cellefri systemer (»miniceller
«) kombineret med gensplejsningstekniker og
analyse af mRNA-DNA hybrider har afsøret, at pyrE
genet udtrykkes som det andet gen i operon med et
hidtil ukendt (essentielt?) gen, der koder for syntesen
af en polypeptidkæde med ukendt funktion med en
molekylvægt på ca. 30000. Vi har bestemt næsten
den totale nukleotidsekvens også af dette gen.
Fra studier af RNA polymerase (se nedenfor) ved
vi, at pyrE genets udtrykshastighed øges, når RNA
polymerasen elongerer RNA kæderne langsomt på
grund af suboptimal forsyning med UTP Ved brug
af den såkaldte Sl-nuklease teknik har vi vist, at
syntesen af pyrE mRNA kæden initieres foran det
ovenfor omtalte ukendte gen, d.v.s. ca. 1000 nukleotidrester
før starten af den kodende region for orotat
phosphoribosyltransferase. Frekvensen, hvormed
syntesen af mRNA kæder påbegyndes ved denne
promotor, er ikke afhængig af UTP koncentrationen
i cellerne, derimod termineres en (varierende) del af
mRNA kæderne før starten af det strukturelle pyrE
gen. Termineringen finder sted i området imellem
det ukendte gen og den proteinkodende del af pyrE
genet, formodentlig ved en GC-rig symmetrisk
struktur, som er flankeret på begge sider af U-rige
regioner i mRNAet. Frekvensen af terminering varierer
med den cellulære koncentration af UTP: når
denne er høj, er termineringsfrekvensen stor, og når
den er lav, sker der meget fa termineringer. Således
synes pyrE genets aktivitet at være reguleret ved en
attenuering, som moduleres gennem RNA polymerasens
forsyning med UTP. Mekanismen bag denne
674 Universitetets årbog 1983
modulation er ved at blive studeret i samarbejde
med stud. scient. Kåre Clemmensen og lektor Olle
Karlstrom (Mikrobiologisk Institut). Indtil videre
har vi vist, at translationen af de sidste 14 triplet
codons i det foranliggende gen er en absolut nødvendig
(men ikke helt tilstrækkelig) betingelse for en
normal UTP kontrol af pyrE genets aktivitet. I fravær
af denne translation vil kun ca. 3% af de transkriberende
RNA polymeraser elongere de voksende
mRNA kæder forbi terminator strukturen og ind i
pyrE genet. Disse resultater giver således det første
eksempel på genetisk kontrol i en operon, hvor reguleringen
sker gennem det makromolekylære synteseapparats
forsyning med nukleotid substrater og aminosyrer,
sandsynligvis gennem variationer i koblingen
mellem den elongerende RNA polymerase og
det førende elongerende ribosom.
b. Karakterisering af generne pyrC, pyrD og pyrE fra
Escherichia coli:
(Kaj Frank Jensen og stud. scient. Jørgen Larsen).
Vi har klonet disse tre gener på multikopiplasmider
og ved restriktionsanalyse og subkloning af DNA
fragmenter bestemt deres position på plasmiderne
Desuden har vi ved konstruktion og undersøgelse af
pyr-lac+ operon fusioner bestemt genernes orientering,
dels på plasmiderne dels på E. coli kromosomet.
Ved brug af proteinsyntese i cellefri systemer har vi
identificeret genernes proteinprodukter. Forsøgene
viser, at pyrC genet koder for en proteinkæde med en
molekylvægt på 38-40000, at pyrD genet koder for et
polypeptid med en molekylvægt på 36-38000, samt
at /yrF genets produkt er et polypeptid med en molekylvægt
på ca. 24000. Desuden er det blevet klart, at
pyrE genet udtrykkes som det første gen i operon
med et gen, som koder for et polypeptid med en
molekylvægt på ca. 14000, hvis funktion er ukendt.
I samarbejde med Dr. L. Lundberg (Goteborg,
Sverige) er en bestemmelse af nukleotid sekvensen af
pyrC og pyrD generne netop påbegyndt.
c. Lokalisation af promotorer for pyrE genet i Salmonella
typhimunum:
(Jan Neuhard).
Et 2,9 kb DNA fragment indeholdende S. typhimurium
pyrE genet er blevet klonet. Ved brug af »miniceller
« er pyrE gen produktet vist at være et polypeptid
på 23 kDa. Starten og slutningen af den region i
DNA'et, der koder for denne proteinkæde, er identificeret.
Ved subkloning af mindre DNA fragmenter
er der identificeret to promotorer, PI og P2, foran
pyrE genet, hvor PI ligger mindre end 230 bp fra
starten af den kodende region, medens P2 ligger mere
end 250 bp fra starten af det strukturelle pyrE gen.
Medens transkriptionen fra P2 har vist sig at være
pyrimidin kontrolleret, er dette ikke tilfældet med
transkriptionen fra PI. Derfor er P2 sandsynligvis
den aktive pyrE promotor in vivo.
d. Isolering af regulatonske mutanter for pyrC, pyrD og
pyrE i Salmonella typhimunum:
(R.A. Kelln og Jan Neuhard).
Ved at anvende bakteriestammer, hvor lacZ genet er
fuseret til pyr genernes promotorer på en sådan måde,
at syntesen af B-galactosidase dirigeres fra pyr
genernes promotorer, har vi isoleret mutanter med
forøget konstitutiv ekspression af lacZ genet. Genetiske
analyser har vist, at de isolerede mutationer er
beliggende umiddelbart foran pyr generne på promotor
siden, og at de hver for sig kun afficerer udtrykket
af et enkelt gen.
e. Kloning og restriktionsanalyse af regulatoriske mutanter
for pyrC og pyrE generne for Salmonella typhimunum:
(R.A. Kelln og Jan Neuhard).
En metode er blevet udarbejdet til kloning af en genlacZ+
fusion fra en gen::yi.ud\{lac, bla+) stamme på
et plasmid. Metoden er baseret på, at gen-lacZ+ fusionen
transduceres ved hjælp af enten PI {E. coli)
eller P22 {S. typhimurium) over i en stamme, som indeholder
vildtype genet klonet på pBR322. Således
er to regulatoriske pyrC-lacZ+ mutanter og en regulatorisk
pyrE-lacZ+ mutation, såvel som de parentale
gen fusioner, blevet isoleret på pBR322. Ved restriktionsanalyse
af de konstruerede plasmider er fusionspunkterne
i de respektive pyr gener blevet kortlagt.
f. Karakterisering af pyr C genet fra Salmonella typhimurium:
(R.A Kelln og Jan Neuhard).
Et 2.0 kb DNA fragment med et intakt pyrC gen er
blevet klonet på pBR322. Forsøg med proteinsyntese
i cellefri systemer viser, at pyrC genets produkt er et
ca 35 kDa polypeptid. Den omtrentlige placering af
genet på plasmidet er fastlagt såvel som dets orientering.
Nukleotidsekvensen af ca. 800 bp omkring genets
start er blevet bestemt. Resultaterne antyder, at
pyrC genet reguleres ved transkriptionsterminering
(attenuering).
g. Karakterisering af pyrA genet fra Salmonella typhimurium:
(Jan Neuhard, stud.scient. Mogens Kilstrup og
stud.scient. Peter Stephensen).
Et ca. 9 kb DNA fragment S. typhimurium indeholdende
pyrA genet er blevet klonet på pBR322 og en
strukturel og funktionel karakterisering påbegyndt.
Samtidig er pyrA-lacZ+ fusioner blevet undersøgt.
Det naturvidenskabelige Fakultet 675
h. Undersøgelse af pyrB genet i Salmonella typhimunum:
(R.A Kelln og Jan Neuhard).
PyrB genet er blevet klonet på pBR322 og delvist
analyseret ved hjælp af restriktionsenzymer. Efter at
professor R.A. Kelln er vendt tilbage til Canada, har
han bestemt nukleotid sekvensen af pyrB genets regulatoriske
område.
i. Karakterisering af pyrF genet i Salmonella typhimunum:
(stud.scient. Michael Theisen og Jan Neuhard).
Operon fusionen mellem pyrF genet og lacZ er blevet
konstrueret på stabile Mu d 1 phager. Stammerne
benyttes til undersøgelse af pyrF genets regulator.
Vildtype pyrF genet er blevet isoleret på et Y'pyrF
episom af S. typhimurium og søges herfra klonet på
pBR322.
2) RNA polymerase mutationer der medfører ændret genekspression:
Vi har fortsat karakteriseringen af den ændrede
transkriptionskinetik af RNA plymerasen fra en mutant
af Salmonella typhimurium, hvor en mutation
(rpoBC) i et af polymerasens gener medfører stærkt
forøget konstitutiv ekspression af pyrB og pyrE generne.
Vi kan konkludere, at den muterede RNA polymerase
in vitro udviser en forhøjet Km værdi for UTR
I forlængelse af dette har vi ved at måle den tid, det
tager RNA polymerasen at transkribere lacZ genet
ved forskellige intracellulære koncentrationer af
UTP, forsøgt at bestemme Km for UTP i eksponentielt
voksende bakterier. Det fremgår, at Km værdien
in vivo er af omtrent samme størrelse som den intracellulære
koncentration af UTR Samtidig kan vi se,
at den ovenfor omtalte RNA polymerase mutant
transkriberer lacZ genet væsentligt langsommere end
vildtype polymerasen, selv om den intracellulæe
koncentration af UTP i mutanter er væsentligt højere
end i vildtype bakterier i overensstemmelse med
den fundne Km defekt for den oprensede, muterede
RNA polymerase in vitro. Ud fra disse forsøg har vi
konkluderet, at ekspression af pyrB og pyrE generne
kontrolleres gennem RNA polymerasens grad af
mætning under transkription med UTP. (Kaj Frank
Jensen, stud.scient. Jørgen Larsen og stud.scient.
Michael Theisen i samarbejde med Robert Fast,
Uppsala, Sverige)
Mutanter i rpoB genet for E. coli bakteriens RNA
polymerase er blevet isoleret som resistente til en
overproduktion afX-phagens CII protein og karakteriseret
delvist. Flere af disse mutanter synes at være
defekte i transkriptionsterminering og udviser stærkt
forhøjet ekspression af pyrE genet (Karin Hammer-
Jespersen).
3) Biosyntesen af purin nukleotider i bakterier:
a. Tretten gener koder for de biosyntetiske enzymer i
5. typhimurium og E. coli. Tolv af disses lokalisation på
kromosomet er kendt i S. typhimurium og elleve i E.
coli. Genet, der koder for glycinamid formyltransferasen,
er for nylig ved hjælp af transposon studier
preliminært blevet bestemt til at ligge i en operon
sammen med i hvert fald to andre pur gener. I forbindelse
hermed er metoder til at identificere enzym
defekter i pur mutanter blevet udarbejdet. Vi forsøger
nu at klone pur operonen på et multikopiplasmid
med det formål at afgøre hvilke gener, der ligger i
operonen, samt at fastlægge deres indbyrdes placering.
En række mutanter, der er velegnede til undersøgelse
af regulationen af pur operonen er konstrueret.
(Per Nygård og Bjarne Hove-Jensen)
b. Når purin auxotrofe mutanter sultes for purin,
øges syntesen af de purin biosyntetiske enzymer.
Dette sker imidlertid ikke, når en temperatursensitiv
AMP kinase mutant dyrkes ved nonpermissive temperaturer,
selv om den intracellulære koncentration
af purin nukleosid trifosfater falder. Årsagen til dette
søges opklaret. (Per Nygaard)
C. Identifikation af pur generne i Bacillus subtilis.
Bortset fra to gener er de øvrige pur gener lokaliseret
i det samme område på kromosomet. Kun i to tilfælde
er gen-enzym relationen afklaret. Det er lykkedes
yderligere at bestemme, hvilke enzymer fem af generne
koder for. Den indbyrdes placering af generne
er ligeledes ved at blive fastlagt. (Per Nygård og
stud.scient. Hans Henrik Saxild)
4) Den genetiske kontrol af syntesen affosforibosylpyrofosfat
(PRPP) i bakterien Escherichia coli:
(Bjarne Hove-Jensen).
a. Escherichia coli bakteriens prs-gtn, der koder for
PRPP synthetase, er klonet og haves på resistensbærende,
multi-copi plasmid. Genet er defineret inden
for et område på 1600 basepar. Heraf udgør den
kodende del ca. 900 basepar. Foran genet er identificeret
et potentielt regulatorisk område på 200-300
basepar.
Ved hjælp af »mini-celle« teknikken er subunitmolekylvægten
af PRPP synthetase bestemt til ca.
33000 dalton. Endvidere er det bestemt, at /)w-genet
transkriberes i retning mod uret fra E. coli kromosomet.
Bakteriestammer, der indeholder /)w-DNA klonet
på multi-copi plasmid, overproducerer PRPP synthetase,
op til 35 gange.
b. PRPP synthetase fra E. coli er blevet oprenset i
stor mængde til nær homogenitet. Herunder er subunit-
molekylvægten bestemt. Endvidere er såvel Nterminal,
C-terminal samt total aminosyresammensætning
bestemt. Enzymet fra E. coli udviser betyde676
Universitetets årbog 1983
lig strukturel homologi med Salmonella enzymet. Arbejdet
med oprensning og karakterisering af enzymet
blev foretaget i Dr. R.L. Switzers laboratorium,
Department of Biochemistry, University of Illinois,
Urbana, USA.
5) Strukturen af deo-operon'en hos E. coli:
(Karin Hamer-Jespersen i samarbejde med Paul Valentin-
Hansen, Ib Svendsen og Kaj Frank Jensen).
DNA sekvensen af deoB og deoD generne er blevet
bestemt. På de oprensede genprodukter er den Nterminale
aminosyresekvens blevet bestemt på begge
proteiner, mens den C-terminale sekvens endnu kun
er bestemt på deoB produktet. Der mangler kun denne
samt nogle fa hundrede basepar i deoA genet i, at
hele DNA sekvensen og de translaterede regioner i
deo operon'en er klarlagt.
6) Videreudvikling af galK promoter-kloningssystem:
(stud.scient. Gert Dandanell og Karin Hammer-Jespersen).
Der er blevet konstrueret en XgalK vektor med et
unikt Hind3 site. Denne \ fag kan nu anvendes til
promoterkloning i dette Hind 3 site.
7) Anvendelse af galK vektorerne til sammenligning af styrken
af deo-promotorerne:
(stud.scient. Gert Dandanell og Karin Hamer-Jespersen).
Z)«o-operon'ens promoter PI, P2 og PI + P2, som
reguleres af cytR og deoR genprodukterne, er blevet
fuseret til galK på mulikopiplasmid. Enzymniveauerne
viser, at PI er 8 gange stærkere end P2. Den
endelige bekræftelse af dette styrkeforhold vil fremkomme,
når galK fusionerne på \ fagerne er blevet
indført i en celle, hvorved fusionen kan studeres i
enkeltkopi. Interaktionen mellem PI og P2 i P1 + P2
fusionen vil forhåbentlig også kunne klarlægges ved
hjælp af galK fusionerne.
8) Nukleosid transportsystemer i Escherichia coli:
Når nukleosider adderes til en suspension af bakterier,
bliver de optaget fra mediet ved en aktiv, energikrævende
transportproces, hvorefter de i cellen enten
kan udnyttes til nukleotid syntese eller kataboliseres.
Transportprocesserne kontrolleres, som niveauet
af nukleosid kataboliserende enzymer, af de
to regulatoriske gener deoR og cytR. Indtil videre er to
gener mpC og nupG vist at kode for komponenter af
betydning for denne transportproces, men komponenterne
er endnu ikke identificeret og slet ikke deres
funktion i transportprocessen.
a. Identifikation af komponenter i et nukleosid transportsystem
i E. coli (nup G-systemet):
En lambda-fag, der indeholder dele af Mu-fagen,
som sætter den i stand til at integrere vilkårligt i
kromosomet, er anvendt. Denne fag indeholder også
lacZ genet uden promoter og uden det normale signal
for protein syntese start, der koder for B-galaktosidase.
Denne fag er nu integreret efter promoterområdet
for to forskellige gener, involveret i nukleosidtransport.
Herved er der dannet genfusioner, der
bevirker syntese af hybridproteiner med B-galaktosidase
aktivitet. Ved anvendelse af immunologisk teknik
forsøges det nu at isolere de omtalte proteiner.
(Agnete Munch-Petersen).
Det intakte DNA, indeholdende nupG generne, er
nu subklonet på en plasmid-vektor og vil blive undersøgt
og sammenlignet dels med DNA fra ovennævnte
fusionsgener, dels med DNA-områder, der er
underkastet samme regulation som rø/)-generne.
(Agnete Munch-Petersen og stud.scient. Svend Erik
Westh-Hansen).
b. Karakterisering af nupC genet:
(Bente Mygind og Jesper Rasmussen).
En nupC-lacZ+ fusion er blevet konstrueret ved hjælp
af fagen Mu dl {lac amp + ). Fusionen er herefter blevet
isoleret på en transducerende X-fag, som dernæst
er blevet brugt til at isolere det intakte nupC gen. Fra
fagerne er nupC-lacZ+ fusionen subklonet på et multikopiplasmid,
medens vildttype nupC genet er blevet
klonet på et lavkopi plasmid. Der er lavet en ret
udførlig restriktionsanalyse af begge plasmider med
henblik på at kortlægge genet samt at identificere
genets produkt.
9) Identifikation af cytR regulerede gener i E. coli;
(Bente Mygind).
Som det fremgår af det ovenstående kontrolleres cytR
aktiviteten af en række gener i E. coli, muligvis flere
end de allerede kendte. I et forsøg på at identificere
disse gener er lac operon fusioner til ukendte promotorer
blevet konstrueret ved hjælp af fagen Mu dl
{bla^ lac). I ti af de således isolerede mutanter var Bgalactosidase
aktiviteten inducerbar med cytidin,
hvilket tyder på cytR kontrol. De ni af disse lacZ
fusioner er blevet karakteriseret: fire var lacZ fusioner
til tsx promotoren, to var fusioner til nupG promotoren,
én til nupC promotoren, én til deo promotoren,
og endelig var den ene en fusion til et hidtil
ukendt gen. Det er nu vist, at dette gen er kontrolleret
af cytR produktet, og at det er beliggende mellem
generne rpsL og aroB ved 74 min på E. coli kromosomet.
Der er konstrueret transducerende X.-fager, som
bærer de fleste af disse fusioner.
Det naturvidenskabelige Fakultet 677
10) Pur in enzymer i humane celler:
(Per Nygaard).
Purin »salvage« enzymer er essentielle for den normale
funktion af lymphocytter. I samarbejde med
læger fra Bispbjerg Hospital og Epidemiafdelingen
Rigshospitalet undersøges indholdet af disse enzymer
hos cancerpatienter samt patienter med infektiøs
mononucleose.
11) Natursynet og naturgrundlaget:
(Jesper Hoffmeyer).
Et grundliggende særpræg ved natursynet i moderne
tid er den skarpe skillelinie, der drages mellem natur
og kultur. Etableringen af denne dikotomi mellem
natur og kultur indebar reelt, at naturen ophørte
med at være normativ for os. Ved at sammenholde
natursynets europæiske historie med de europæiske
samfunds »naturhistorie« søges forklaringer på natur-
kultur dikotomiens etablering i det 17. århundrede.
Med dette udgangspunkt drages paralleller til
nutidens hastige forandringer af samfundets naturgrundlag.
De nye mikroelektroniske og biologiske informationsteknikker
stiller os over for et meget generelt
kodningsproblem: problemet med overgang mellem
digitale og analoge koder, f.eks. mellem DNA og
protein, mellem nervesytem og muskelsystem, mellem
genotype og fænotype, mellem fosterudvikling
og evolution, mellem sprog og virkelighed. Ligger
der her roden til en overskridelse af natur-kultur dikotomien?
Gæster:
Profesor R.A. Kelln fra University of Regina, Canada,
har i perioden 1/7 1982-31/6 1983 været på studieophold
her på instituttet, hvor han har deltaget i
projektet omkring kontrollen af pyr-gen aktivitet i
Salmonella typhimurium.
Rejser og foredrag:
Professor Agnete Munch-Petersen holdt i Boston,
USA, et foredrag ved mødet »Hektobiologi: The Role
of the Cell Surface in the Interaction of Cells with
the Outside World«, som var arrangeret i anledning
af Professor H.M. Kalckar's 75 års fødselsdag i december
1983.
Lektor Jan Neuhard gav et foredrag ved NIEHS
Conferencen om »Genetic Consequences of Nucleotide
Pools Imbalances« i North Carolina, USA, samt
en gæsteforelæsning ved A&M University, Texas,
USA, maj 1983.
Lektor Jesper Hoffmeyer gav en forelæsning på
»Nordiske Institutet for samhållesplanering«, Stockholm,
Sverige, november 1983.
Lic. scient. Bjarne Hove-Jensen gav en forelæsning
ved Department of Biochemistry, University of
Illinois, Urbana, USA. april 1983.
Endelig har fire af instituttets medarbejdere - Agnete
Munch-Petersen, Per Nygaard, Karin Hammer-
Jespersen og Kaj Frank Jensen givet hver et
foredrag ved mødet »Regulation of Gene Activity« i
Moskva, juli 1983. Dette møde var arrangeret og
betalt af russerne med henblik på at konsolidere
samarbejdet mellem Institut for biologisk Kemi B og
en række russiske laboratorier.
Lic.scient. Bjarne Hove-Jensen var i perioden apriljuli
på studieophold hos Professor R L. Switzer, University
of Illinois, at the Urbana Champaign, Illinois,
USA, for at studere phoshoribosylpyrophosphat
synthetase fra Escherichia coli.
Andre aktiviteter:
Lektor Karin Hammer-Jespersen har gennem året
1983 været formand for Biokemisk Forening og er
formand for organisationskommitéen for arrangementet
af 14. Linderstrøm-Lang konference, som
skal afholdes i København den 19.-23. august 1984.
Lektor Bente Mygind har gennem 1983 været kasserer
i Biokemisk Forening.
Lektor Kaj Frank Jensen har i 1983 været sekretær
i Biokemisk Forening og gennem en årrække været
formand for Biokemistudienævnet.
Lektor Per Nygaard er medlem af »Advisory
Board« for det internationale tidsskrift »Physiologica
Plantarum« og er næstformand i Biologisk Centralinstitut.
Lektor Jesper Hoffmeyer redigerer sammen med
Niels Bonde »Evolutionstankens historie«, bind 2,
som udkommer på Gads forlag, og sidder også i redaktionen
af tidsskriftet »Naturkampen«. Desuden
har han været medlem af konsistorium til og med
november 1983.
Desuden har instituttets stab i 1983 brugt megen
tid på arrangementet af 14. Linderstrøm-Lang konference
over emnet »Regulatory Mechanisms in the
Metabolism of Nucleic Acid Precursors«, som skal
afholdes 19.-23. august 1984.
Publikationer:
Hammer-Jespersen, K.: Nucleoside catabolism.
Metabolism of Nucleotides, Nucleosides and Nucleobases
in Microorganisms, Agnete Munch-Petersen(
redaktør), s. 203-58, Academic Press, London
1983.
Hoffmeyer, J.N.: Evolution og sociobiologi. Evolution
kultur og samfund. Udviklingsteoretiske problemer
i human- og samfundsvidenskaberne,
SchrolUFleischer, Erik(redaktør), s. 26—49, Herning
1983.
44 Årbog 1983
678 Universitetets årbog 1983
— ; Chipsen og den dialektiske nysgerrighed. Mikroteknologi,
skole og opdragelse, Gunnar Green,
Chresten Kruchov, Lejf Moos, Jens Rasmussen-
(redaktører), s. 197-208, København 1983.
- : Dialektoriet for sans og samling. Fremtidens videnskab.
En debatbog om Grundtvigs videnskabssyn
i vor tid., Per Warming, s. 115—26, København
1983.
Houlberg, U., Jensen, K.F.: Role of hypoxanthine
and guanine in regulation of Salmonella typhimurium
pur gene expression. Journal of Bacteriology 153,
s. 837-45, USA, American Society for Microbiology
1983.
- , Hove-Jensen, B., Jochimsen, B., Nygaard, P.:
Identification of the enzymatic reactions encoded
by the purG and pur I genes of Escherichia coli. Journal
of Bacteriology 154, s. 1485-88, USA, American
Society for Microbiology 1983.
Hove—Jensen, B.: Chromosomal Location of the Gene
Encoding Phosphoribosylyrophosphate Synthetase
in Escherichia coli. Journal of Bacteriology
vol. 154, s. 177-84, Washington 1983.
— : Molecular Cloning of the Gene Encoding Phosphoribosylpyrophosphate
Synthetase from Escherichia
coli. Abstracts of the AnnualMeeting of the
American Society for Microbiology s. 160, Washington
1983.
Jensen, K.F.; Metabolism of phosphoribosylpyrophosphate
(PRPP) in Escherichia coli and Salmonella
typhimurium. Metabolism of Nucleotides, Nucleosides,
and nucleobases in Microorganisms, Agnete
Munch-Petersen (redaktør), s. 1-25, Academic
Press, London 1983.
Josephsen, J., Hammer-Jespersen, K., Hansen,
T.D.: Mapping of the Gene for Cytidine Deaminase
(cdd) in Escherichia coli Kl2. Journal of Bacteriology
154, s. 72—75, USA, American Society for
Microbiology 1983.
Led, J.J., Switon, W.K., Jensen, K.F.; Phosphorolytic
activity of Escherichia coli glycyl-tRNA synth
etase towards its cognate aminoacyl adenylate detected
by UP-NMR spectroscopy and thin-layer
chromatography. Eur.J.Biochem 136, s. 469-79,
Springer Verlag, New York 1983.
Lundberg, L.G., Karlstrøm, O.H., Nyman, P.O.,
Neuhard, J.: Isolation and charterization of the
dut gene of Escherichia coli I. Cloning in thermoinducible
plasmids. Gene 22, s. 115-26, Amsterdam
1983.
Munch-Petersen, A., Mygind, B.: Transport of nucleic
acid precursors. Metabolism of Nucleotides,
Nucleosides and Nucleobases in Microorganisms,
A. Munch-Petersen(redaktør), s. 259-305, Academic
Press, London 1983.
Møllgaard, H., Neuhard, J.; Biosynthesis of deoxythymidine
triphosphate. Metabolism of Nucleotides,
Nucleosides and Nucleobases in Microorganisms,
A. Munch-Petersen(redaktør), s. 149-201,
Academic Press, London 1983.
Neuhard, J.: Utilization of preformed pyrimidine
bases and nucleosides. Metabolism of Nucleotides,
Nucleosides and Nucleobases in Microorganisms,
A. Munch-Petersen(redaktør), s. 95—148,
Aca demic Press, London 1983.
Nygaard, P.: Utilization of preformed purine bases
and nucleosides p. 27-93. Metabolism of Nucleotides,
Nucleosides and Nucleobases in Microorganisms,
A. Munch-Petersen(redaktør), s. 27-93,
Academic Press, London 1983.
Poulsen, P., Jensen, ;K.F., Valentin-Hansen, P.,
Carlsson, P., Lundberg, L.G.: Nucleotide sequence
of the Escherichia coli pyrE gene and of the region
in front of the protein-coding DNA. European
Journal of Biochemistry 135, s. 223—29, Belgien,
FEBS 1983.
Kaj Frank Jensen
2: Genetisk Institut A
Historie:
Det kan oplyses, at Genetisk Institut blev oprettet
ved tildeling af et ekstraordinært professorat til Mogens
Westergaard pr. 1.4. 1949.
Genetisk Institut fik egne lokaler ved indflytning i
Biologisk Institut, Øster Farimagsgade 2A, pr. 1. december
1959. Man havde indtil dette tidspunkt lånt
lokaler hos Institut for Sammenlignende Anatomi,
Universitetsparken 3.
Stab:
Professor: R. Egel. Gæsteprofessorer: H. Gutz og A.
Sherald (henholdsvis maj og august måned). Lektorer:
E. Bahn; A. Kahn; T. Nilsson-Tillgren; L.W.
Olson; K. Sick; L. Søndergaard; P. von Wettstein.
Forskningsrådsstipendiat: B. Borkhardt (tiltrådt 1.
sept.). Stipendiater iøvrigt: 3 licentiatstuderende
(heraf 1 fratrådt 1. febr.).
Akademisk TAP: 1. Teknisk-administrativt personale;
heltidsbeskæftigede: 8. 4/7 normering: 1. 3/5 normering:
1. 2/5 normering: 1. 20 t medhjælp: 1. 24 t
jobtilbud: 1 (tiltrådt 6. okt.). laborantelever: 1 (tiltrådt
15. sept.).
Lokaleforhold:
Genetisk Institut A har d. 1. december fejret 25-års
dagen for indflytning i Biologisk Institut, Øster Farimagsgade
2A.
Det naturvidenskabelige Fakultet 679
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning dækker flere områder inden for
genetikken og har det overordnede mål; at beskrive i
detaljer den arvelige styring af de basale livsprocesser,
der er fælles for alle celler. Et arbejde, som vil
give en basisviden, der er af stor betydning ved en
lang række biologiske/medicinske problemstillinger.
Instituttet lægger et betydeligt arbejde inden for
gærgenetikken, hvor der arbejdes såvel med Schizosaccharomyces
(spaltegær) som Saccharomyces (gær) (R.
Egel, T. Nilsson-Tillgren, M. Kielland-Brandt, J.
Litske Petersen, S. Holmberg, C. Gjermansen, O.
Nielsen, B. Eie, D. Beach, H, Gutz og Mette
Skaanild).
Parringstypeskift mellem de to parringstyper ( + )
og ( —) hos spaltegær bestemmes af tre såkaldte cassetter
i den komplekse parringstyperegion, hvor P
gener bestemmer ( + ) typen og M gener ( —) typen.
Såvel P som M gener aktiveres ved overflytning fra
to tavse, inaktive cassetter mat2-P og mat3-M til det
eneste sted matl, hvor de kan udtrykkes. Alle de involverede
cassetter foreligger som klonede DNA
fragmenter. Ved siden af matl iagttages hyppige dobbeltstrengs
brud i DNA'et, som formodes at være
indledningen til skift af parringstype, som omsider
iværksættes ved ekstra replikation og ensrettet rekombination
fra de tavse cassetter mat2 eller mat3.
Adskillige gener, der ligger uden for området, bidrager
til denne indviklede reaktionskæde, og 10 af disse
er hidtil blevet afsløret som mutanter, der delvis blokerer
for enkelte trin i systemet. Herudover har det
vist sig, at det kromosom, der bliver genstand for en
skiftbegivenhed, forudbestemmes 1-2 cellecycler før
det egentlige skift, men hvordan de pågældende kromosomer
afmærkes og gøres modtagelige for at blive
gennemskåret ved matl, er endnu uafklaret.
Endvidere arbejdes intenst med gær {Saccharomyces)
i et samarbejde med Carlsberg Forskningscenter,
Fysiologisk Afdeling. Hovedvægten er i disse projekter
lagt på udviklingen af systemer til kodning af
gærgener i E. coli, og det er håbet at finde frem til et
rent gærsystem for transformation af gær.
Hybrid DNA bestående af E.coli plasmider og/eller
2 /x DNA fra gær ligeres til gær DNA restriktionsenzym-
fragmenter. Betingelserne for transformation
af gær med disse hybrid DNA molekyler og transformanternes
egenskaber undersøges. I et rent gærsystem
ved hjælp af karyogami negative stammer overføres
enkelte kromosomer fra en gærstamme til en
anden. Denne metode tillader en genetisk analyse af
dårligt karakteriserede gærarter, f.eks. bryggerigær
{S. carlsbergensis).
Det er endvidere håbet at kunne gennemføre en
detaljeret kortlægning af isoleucin-valin syntesevejen
i gær. Til dette formål er flere nye mutanter isoleret.
Disse kortlægges, karakteriseres og bruges som reci44*
pienter ved molekylære forsøg på - ved hjælp af
transformation — at isolere de gener, der er involveret
i syntesevejen.
Inden for svampegenetikken er instituttets indsats
især koncentreret omkring vandsvampen Allomyces
(L.W. Olson, B. Borkhardt, F. Andreasen, P. Thim
og H. Ege).
Der søges her en forståelse af kønsbestemmelsens
genetik, idet kønnet hos disse svampe tilsyneladende
bestemmes af faktorer i såvel kernen som cytoplasmaet.
I forbindelse hermed pågår en isolering og
karakterisering af en lang række auxotrofe og sex
mutanter hos Allomyces macrogynus. Endvidere studeres
spiringen og sporogenesen hos Allomyces ved
hjælp af særlige temperaturfølsomme mutanter, ligesom
også det mitokondrielle genom er genstand for
intense undersøgelser. Størrelsen af det mitokondrielle
genom hos arten Allomyces macrogynus er blevet
bestemt til 56.1 kilo basepar ved hjælp af gelelektroforese
samt elektronmikroskopi af specifikke mitokondrie-
DNA fragmenter. Skæringssekvenserne for
restriktionsenzymerne Pvu I og Sal I samt positionerne
for generne, der koder for den lille og den store
ribosomale RNA, er blevet placeret på det mitokondrielle
genom. Desuden er tilstedeværelsen af en intervenerende
frekvens blevet påvist nær den 3-terminale
ende af genet, der koder for den store ribosomale
RNA. I interspecifikke krydsninger mellem A.
macrogynus og A. arbuscula har undersøgelser af hybridens
mitokondrielle DNA ved gelelektroforese af restriktionsfragmenter
vist paternal nedarvning af det
mitokondrielle DNA. Sammenligning af det mitokondrielle
DNAs restriktionsmønster hos 11 isolater
af Allomyces (totalt 6 arter) har indiceret denne metodes
anvendelighed til undersøgelse af taxonomiske
problemer. Igangværende undersøgelser omfatter en
finkortlægning af yderligere restriktionsenzymers
skæringssekvenser på det mitokondrielle DNA fra A.
macrogynus. Denne kortlægning vil gøre det muligt at
placere de strukturelle mitokondrielle gener hos A.
macrogynus ved hjælp af hybridiseringer til klonede
strukturelle gensekvenser fra gærs mitokondrielle
DNA.
I samarbejde med Statens Plantepatologiske Forsøgslaboratorium
fortsættes undersøgelserne over
zoosporedannelsen hos Pearl millet downy mildew
og Protomyces macrosporus spiring (Inge Knudsen, Lene
Lange og L.W. Olson).
I plantegenetikken søges en forståelse af planternes
grønkornsudvikling specielt med henblik på den
genetiske regulation af klorofylsyntesen. Trods en
ihærdig indsats i mange laboratorier er dette vigtige
felt endnu ikke fuldt belyst. Ligeledes inden for plantegenetikken
er arbejdet fortsat med undersøgelser
over plantens »regnfrakke«, det vokslag, som afsondres
på plantens overflade og beskytter mod vejrliget.
Mere end 50 forskellige mutanter hos den betyd680
Universitetets årbog 1983
ningsfulde kornsort, byg, er inddraget i undersøgelsen,
der omfatter såvel kemiske, cytogenetiske som
eksperimentelt økologiske analyser. Desuden undersøges
virkningen af en række blokerende stoffer på
vokssyntesen på bygblade under udvikling. Af stor
interesse for ølbrygningen er også studiet af proanthocyanidinernes
biosyntese i denne vigtige kulturplante,
ligesom der også pågår en analyse af lipider
og polypeptider i byg kloroplastmembraner. Specifikt
af i) pigment og acyl lipider fra fotosystem I og
II vesikler og af fotosyntetiske mutanter, og ii) et
thylakoid polypeptid, der er involveret i rekonstitueringen
af den fotosyntetiske iltudvikling.
Med nye teknikker ved hjælp af molekylær kloning
af generne for ribosomalt RNA forsøges det at skaffe
et overblik over genomets molekylære organisation
hos slægten Carex. Disse arbejder foregår i samarbejde
med Carlsberg Forskningscenter, Fysiologisk Afdeling,
og Skogshogskolans fytotron i Stockholm
(Penny v. Wettstein, A Kahn, J. Dalgaard Mikkelsen,
Bodil Søgaard, C.G. Kannangara, Pinarosa
Avato, P. Bordier Høj, T. Nilsson-Tillgren, Udda
Lundqvist, J.Ø. Madsen og Barbro Jende-Strid).
Med grønalgen Chlamydomonas reinhardi som forsøgsorganisme
foretages studier over den genetiske
kontrol af aminosyrernes optagelse og brug som
kvælstofkilde (A. Kahn, Cyrille Sironval, Esther Dujardin,
R. Matagne, R. Loppes).
Der er i årets løb påvist to gener, som afgør, om
Chlamydomonas kan gro på en række aminosyrer, tilført
enkeltvis som eneste kvælstofkilde. Et tredje gen
er også med til at bestemme, om L-arginin kan bruges.
Nogle aminosyrer kan overhovedet ikke bruges
som kvælstofkilde, medens glutamin er enestående,
eftersom det kan bruges af mutanter med defekter i
alle tre ovennævnte gener. Der er også opnået en del
resultater med toxiske analoger af L-arginin (L-canavanin)
og L-metionin (L-etionin og L-metionin-
DL-sulfoximin). Resistens hos Chlamydomonas over
for L-canavanin betinges af 3 gener, hvoraf det ene,
når det er muteret, også kan forhindre brugen af Larginin
som kvælstofkilde. Resistensen over for Lmetionin-
DL-sulfoximin styres af et enkelt gen. Begge
analoger kan bruges af resistente stammer som
kvælstofkilde, men kun hvor L-arginin, henholdsvis
L-metionin kan bruges. De fysiologiske (biokemiske)
processer, som betinges af ovenstående kontrol, vil
forhåbentlig blive afklaret under fortsættelsen af projektet.
Herudover er det tanken at studere fænomenet:
mitotisk rekombination hos diploid Chlamydomonas
reinhardi. Man ved ikke, i hvilket omfang mitotisk
rekombination kan forekomme hos Chlamydomonas.
Da den er den eneste alge, der er velegnet til genetiske
undersøgelser, er det oplagt at vurdere signifikansen
af fænomenet netop hos Chlamydomonas. En
velegnet stamme til formålet er nu konstrueret.
Stammen er ikkekomplementerende heteroallelisk
for arg7 genet og er heterozygot for ydre markører
pab2 og msrl.
Inden for /Jrojo/>A*/a-arbejdsgruppen (K. Sick, L.
Søndergaard, E. Bahn, Dorthe Kolbak, T. Kjær og
A.F. Sherald) har undersøgelserne især koncentreret
sig om ebony mutanten og pyrimidinsyntesevejen hos
Drosophila melanogaster.
I modsætning til de fleste andre mutantgener elimineres
ebony mutanten ikke fra eksperimentelle populationer;
men opretholder en vis lav hyppighed i
forhold til vildtype genet. Genetiske og miljømæssige
faktorers indflydelse på konkurrencen mellem mutant
og vildtype evalueres ved løbende prøvetagning
fra et antal populationskasser, der varierer med hensyn
til genetisk baggrund, og som holdes under forskellige
lysforhold. Den pleiotropiske effekt af ebony
mutationen på parringsadfærden undersøges dels i
populationskasser dels i enkeltpar forsøg under varierende
lysforhold. De enkelte faktorer i parringsadfærden
hos ebony, der er ændret, sammenlignes med
andre mutationer, der kun ændrer en enkelt af disse
faktorer, for at vurdere de enkelte faktorers betydning
for den samlede parringsadfærd.
Ved hjælp af en lang række kendte mutanter inden
for pyrimidinsyntesevejen og induktion af nye mutanter
studeres regulationen af denne syntesevej hos
bananfluen. Særligt har black mutanten tiltrukket sig
opmærksomhed i denne forbindelse, idet enzymanalyser
og fodring med intermediære stofskifteprodukter
og specifikke inhibitorer synes at vise, at mutantens
fænotype skyldes en blokade af et af trinene i
nedbrydningen af pyrimidin til B-alanin. Endvidere
har studier over mitokondrielle proteinforskelle hos
paralytiske mutanter og mutanter med ændede aktiviteter
af mitokondrielle enzymer hos Drosophila vist
forskelle, når der sammenlignes med vildtypen ved
hjælp af to-dimensionel elektroforese. Endelig har
laboratoriet foretaget en række undersøgelser af forskellige
stoffers mutagene virkning hos Drosophila.
Laboratorium og værksted:
(C. Barr).
En af ingeniør C. Barr nykonstrueret Drosophila-fæ\-
ler blev demonstreret ved The 24th Annual National
Drosophila Research Conference i Asilomar, Californien,
i marts måned af professor dr. E.B. Lewis, Caltech,
Californien. Samme tæller og et ligeledes af
ingeniør C. Barr nykonstrueret, miljøvenligt æterbedøvelsesapparat
(myndighedskrav) for Drosophila
melanogaster blev demonstreret ved I he 8th European
Drosophila Research Conference i Cambridge i
september måned af lektor E. Bahn og lektor L. Søndergaard,
Genetisk Institut A. Som tidligere har
Carlsberg Forskningscenter, Fysiologisk Afdeling,
stillet laboratorier, instrumenter, udstyr og teknisk
assistance til rådighed i et værdifuldt samarbejde.
Det naturvidenskabelige Fakultet 681
Redaktionsarbejde:
Lektor Erik Bahn, dansk medlem af redaktionskomiteen
for tidsskriftet Hereditas. Professor Richard
Egel har foretaget review af manuskripter for tidsskrifterne
Nature og Journal of Theoretical Biology.
Lektor Lauritz W. Olson har foretaget review af manuskripter
for tidsskrifterne Mycologia, Experimental
Mycology og Journal of General Microbiology.
Arbejde inden for kollegiale organer:
Erik Bahn har siden 1974 fungeret som institutbestyrer.
Han valgtes til centralinstitutbestyrer for Biologisk
Centralinstitut pr. 1. maj 1983. Han er endvidere
medlem af Det Naturvidenskabelige Fakultetsråd.
Richard Egel har fungeret som centralinstitutbestyrer
indtil 1. maj. Albert Kahn fungerer som viceinstitutbestyrer
og har således også sæde i Biologisk
Centralinstitutråd.
Torsten Nilsson-Tillgren er medlem af Styringsgruppen
vedr. Genetic Engineering under Teknologistyrelsen.
Knud Sick er medlem af sikkerhedsudvalget ved
Biologisk Centralinstitut.
Leif Søndergaard har været formand for Biologisk
Studienævn indtil 1. december. Han fungerer endvidere
som tillidsmand ved Biologisk Centralinstitut.
Gaster:
Dr. Herbert Gutz, Institut fur Genetik, Technische
Universitåt, Braunschweig, BRD, og
Dr. Allan F. Sherald, Department of Biology,
George Mason University, Fairfax, Virginia, USA,
har været gæsteprofessorer ved Genetisk Institut.
Herudover har instituttet modtaget én erhvervspraktikant
samt modtaget besøgende fra ind- og udland
til demonstration af nyudviklet Drosophila æterbedøvelsesapparat
og tællemaskine.
Rejser:
Bernhard Borkhardt har den 1. marts afsluttet et års
ophold ved EMBL i Heidelberg, BRD. Han har herefter
deltaget i EMBO Course on Yeast Genetics
afholdt i Miinchen d. 30. juni - 19. juli med efterfølgende
workshop over »Nucleo-mitochondrial Interactions
« i Schliersee, BRD, d. 19.-23. juli.
Richard Egel har været på 1 måneds forskningsophold
ved Cold Spring Harbor Laboratory,
New York. Herudover er følgende gæsteforelæsninger
(efter invitation) blevet givet:
»The pattern of mating-type switching in fission
yeast« ved Natural Research Council Canada,
Ottawa.
»General and molecular genetics of mating-type
switching in yeast« ved EMBO Course on Yeast Genetics,
Miinchen.
»Om livets molekyler« ved Selskabet for Fremtidsforskning,
København.
Albert Kahn har i lighed med sidste indberetningsperiode
i december måned været på forskningsophold
hos drs. Cyrille Sironval, Esther Dujardin,
René Matagne og Roland Loppes, Dept. of Botany,
Univ. of Liége, Belgien, for undersøgelser over
protoklorofyllets omdannelse til klorofyl hos byg og
bønner, og over den genetiske kontrol af aminosyrernes
optagelse og brug som kvælstofkilde hos Chlamydomonas
reinhardi, en grønalge.
Torsten Nilsson-Tillgren har i februar-marts måned
gæsteforelæst ved Leningrad State University,
Department of Genetics, over gærgenetik og molekylær
biologi.
Lauritz W. Olson har som inviteret foredragsholder
forelæst over »Maleness in Allomyces« og »Comparative
zoosporogenesis in the Phycomycetes« ved
The 3rd International Mycological Congress, Tokyo,
Japan.
Han har endvidere gæsteforelæst ved Sveriges
Lantbruksuniversitet, Avd. f. Skoglig Mykologi och
Patologi, Uppsala, over »Cytologicai problems in
mycology«.
Endelig har han tilrettelagt og gennemført en forelæsningsturné
i forbindelse med »Workshop on the
Lower Fungi« ved North West Agricultural College,
Wu Gong, Kina, i perioden 19. november-3. december.
Penny von Wettstein har fortsat assisteret The
Agrochemical Division of Ciba-Geigy, Basel,
Schweiz, med analyse af den epicuticulære vokssammensætning
af Sorghum voks.
Publikationer:
Andreasen, F., Olson, L.: Manganese induction of
pure male strains and drug resistance in the aquatic
phycomycete Allomyces macrogynus. Abstract,
3rd Intern. Mycological Congr. Aug
28.-Sept. 3. s. 375, Tokyo 1983.
Bahn, E., Søndergaard, L.: Suppression of the semidominant
Suppressor of black by rudimentary
mutants in Drosophila melanogaster. Hereditas
Vol. 99, (2), s. 309-10, Lund 1983.
Barr, C., Søndergaard, L.: An Efficient Etherizer
Without Any Health Risk , Designed and Constructed
by C. Barr. Abstr. 8th. European Drosophila
Conference, Cambridge 1983.
- , Søndergaard, L.: A Reliable Drosophila Counter,
Constructed and Designed by C. Barr. Abstr- 8th.
European Drosophila Conference, Cambridge
1983.
Borkhardt, B., Thim, P., Pedersen, M., Olson, L.:
Isolation of mitochondria and mitochondrial
682 Universitetets årbog 1983
DNA from the aquatic phycomycete Allomyces.
Abstract, 3rd Intern. Mycological Congr. Aug.
28.- Sept. 3. s. 396, Tokyo 1983.
— , Olson, L.W.: Paternal Inheritance of the Mitochondrial
DNA in Interspecific Crosses of the
Aquatic Fungus Allomyces. Current Genetics Vol.
7, (5), s. 403-04, Heidelberg 1983.
— , Delius, H.: Physical Map of the Mitochondrial
DNA from the Phycomycete Allomyces macrogynus
including the Position of the Ribosomal RNA
Genes and of an intervening Sequence in the large
rRNA Gene. Current Genetics Vol.7 (5), s.
327-33, Heidelberg 1983.
Ege, H., Olson, L.: Mitochondrial coded proteins of
wild type and non-Mendelian male mutants of
the aquatic phycomycete Allomyces macrogynus.
Abstract, 3rd Intern. Mycological Congr. Aug.
28.- Sept. 3. s. 439, Tokyo 1983.
Egel, R.; Om livets molekyler, eller molekylernes liv.
Naturligvis, Informationsudvalget, Det naturvid-
.fakult. august 1983, s. 6-7, København 1983.
Gjermansen, C., Holmberg, S., Petersen, J.G.L.,
Nilsson-Tillgren, T., Kielland-Brandt, M.C.,
Sigsgaard, P., Pedersen, M.B.; Genetics of lager
yeast (abstract). The Molecular Biology of Yeast
1983., s. 191, New York 1983.
Heldt-Hansen, H.P., Grant, N.G., Olson, L.W.: The
respiratory system of the aquatic phycomycete Allomyces
macrogynus wild—type and sexual mutants.
Experimental Mycology Vol. 7, s. 253-65,
New York 1983.
— , Grant, N.G., Olson, L.W.: Respiration of gametangia
of the aquatic phycomycete Allomyces
macrogynus. Inhibition by cyanide or antimycin
and salicylhydroxamic acid or propyl gallate.
Plant Physiology Vol. 73, s. 111-17, Rockville,
Maryland 1983.
Holmberg, S., Petersen, J.G.L., Kielland-Brandt,
M.C., Nilsson-Tillgren, T.: Structural and transcriptional
analysis of ILV1 from Saccharomyces
cerevisiae (abstract). The Molecular Biology of
Yeast 1983, s. 194, New York 1983.
Høj, P.B., Svendsen, I.: Barley acyl carrier protein:
Its amino acid sequence and assay using purified
malonyl-CoA:ACP transacylase. Carlsberg Research
Communications Vol. 48, s. 285-305, Copenhagen
1983.
Kahn, A.: Spectrophotometric quantitation of protochlorophyll(
ide): Specific absorption and molar
extinction coefiicients reconsidered. Physiologia
Plantarum 59: (I), s. 99-102, København 1983.
Kielland-Brandt, M.C., Nilsson-Tillgren, T., Petersen,
J.G.L., Holmberg, S., Gjermansen, C.: Approaches
to the genetic analysis and breeding of
brewers yeast. Yeast Genetics, Eds.: J.F.T. Spencero
a,o, s. 421-37, New York, Berlin, Heidelberg,
Tokyo 1983.
Knudsen, I.M., Olson, L.: Chlamydospore germination
and the site of meiosis in Protomyces macrosporus
from Aegopodium podagraria. Abstract
3rd Intern. Mycological Congr. Aug. 28- Sept. 3.
s. 505, Tokyo 1983.
Kristiansen, K.N., Jende—Strid, B.: Biosynthesis of
proanthocyanidins in barley. Proceedings of the
19th Int. Congress, European Brewery Convention,
Irl. Press London, s. 511-16, London 1983.
Lange, L., Olson, L.W.: The fungal zoospore - its
structure and biological significance. Zoosporic
Plant Pathogens, S.T. Buczacki(ed.), s. 1—42,
London 1983.
- , Olson, L., Hasan, M.: Detection of zoosporic
fungi in seed health testing. Abstr. 4th Intern.
Congr. Plant Pathology, Aug. 21.-26. s. 1, Melbourne
1983.
Lundqvist, U., von Wettstein-Knowles, P.: Phenotypic
diversity of barley spike waxes resulting from
mutations at locus cer-n. Carlsberg Research
Communications 48, s. 321-44, Copenhagen
1983.
Møller, B.L., Høj, P.B.: A thylakoid polypeptide involved
in the reconstitution of photosynthetic oxygen
evolution. Carlsberg Research Communications
Vol. 48, s. 161-85, Copenhagen 1983.
Olson, L.W., Lange, L.: The Lower Fungi. Beijing,
Kina 1983, 248 s.
- , Lange, L.: Comparative zoosporogenesis in the
Phycomycetes. Abstract, 3rd Intern. Mycological
Congr. Aug. 28.- Sept. 3. s. 224, Tokyo 1983.
- : Maleness in Allomyces. Abstract, 3rd Intern.
Mycological Congr. Aug. 28.- Sept. 3. s. 223, Tokyo
1983.
- , Lange, L.: Abnormal spore cleavage: Abnormal
spores of Allomyces macrogynus. Nordic Journal
of Botany Vol. 3, s. 657-64, København 1983.
- , Lange, L.: The gamma body: A vesicle generating
structure. Nordic Journal of Botany. Vol. 3, s.
673—80, København 1983.
- , Lange, L.: Osmotic regulation of uniflagellate
phycomycete spore. Nordic Journal of Botany
Vol. 3, s. 665-72, København 1983.
- : Isolation of temperature sensitive developmental
mutants of the aquatic phycomycete Allomyces.
Abstract, 3rd Intern. Mycological Congr. Aug.
28.- Sept. 3. s. 584, Tokyo 1983.
Petersen, J.G.L., Kielland-Brandt, M.C., Holmberg,
S., Nilsson-Tillgren, T.: Mutational analysis
of isoleucine—valine biosynthesis in Saccharomyces
cerevisiae. Mapping of ilv2 and ilv5. Carlsberg
Res. Commun. 48, s. 21-34, København
1983.
- , Holmberg, S., Nilsson-Tillgren, T., Kielland-
-Brandt, M.C.: Molecular cloning and characterization
of the threonine deaminase (ILVI) gene
of Saccharomyces cerevisiae. Carlsberg Res.
Det naturvidenskabelige Fakultet 683
Commun. 48, s. 149-59, København 1983.
— , Kielland-Brandt, M.C., Holmberg, S., Nilsson-
-Tillgren, T., Gjermansen, C.: Homeologous ilv
genes in Saccharomyces. Gene expression in
yeast, Matti Korhola and Eino Våisånen, s.
201-07, Helsinki 1983.
Søndergaard, L.: Mating capacity of e/e and e/ +
males under non—competitive conditions. Drosophila
Information Service Vol. 59, s. 120, Lawrence,
Kansas 1983.
Erik Bahn
3: Genetisk Institut B, Biokemisk Genetik
Historie:
Instituttets oprettelse er direkte knyttet til oprettelse
og besættelse af et professorat i genetik med særligt
henblik på biokemisk genetik (1. februar 1970).
Instituttets forskningsområde omfatter undersøgelser
af sammenhængen mellem proteiners struktur,
funktion og evolution. Forudsætningerne for
denne forskning begynder, da B. Foltmann i 1964-65
indledte bestemmelsen af chymosinets primærstruktur
ved Laboratory of Molecular Biology, Cambridge,
U.K. Ved hjemkomst til Danmark blev Foltmann
ansat ved Københavns Universitet (Proteinlaboratoriet,
Det Lægevidenskabelige Fakultet). Universitetet
rådede på dette tidspunkt ikke over tilstrækkelig
laboratorieplads, og fra marts 1966 til december
1967 havde Proteinlaboratoriets afdeling for
strukturbestemmelse (1 VIP, 1 TAP) til huse i et
lånt lokale på Tuborgs Forskningslaboratorium. I
januar 1968 flyttede afdelingen til Rådmandsgade 71
(2 VIP, 2 TAP), og fra sommeren 1969 kunne afdelingen
flytte sammen med det øvrige Proteinlaboratorium
i Sigurdsgade 34. Ved oprettelsen af Institut
for Biokemisk Genetik overgik Proteinlaboratoriets
strukturkemiske gruppe hertil. Da der ikke var ledige
lokaler ved Det Naturvidenskabelige Fakultet
fortsattes arbejdet i Sigurdsgade indtil oktober 1971,
hvor instituttet kunne flytte til de nuværende laboratorier
i Øster Farimagsgade 2A. Som en del af Biologisk
Centralinstitut overtoges her de lokaler, der blev
ledige ved udflytning af Institut for Biologisk Kemi
A.
Fra starten har gruppen været udstyret med det til
enhver tid bedste apparatur til bestemmelse af proteiners
primærstruktur. I 1966 indkøbtes den første
automatiske aminosyreanalysator, og der etableredes
en opstilling til højspændings (5000 V) papirelektroforese
for renfremstilling af peptider. Papirelektroforese
anvendes stadigt, man afløses mere og
mere af højtryks væskekromatografi. Til aminosyreanalyse
anvendes nu en »tredie generations« datamatsyret
højtryksanalysator. Desuden har instituttet
andel i en fuldautomatiseret gasfasesekvenator.
Stab:
Professor; Bent Foltmann. Lektorer: Karen G. Welinder;
Vibeke Barkholt. Kandidatstipendiater: Eva
Stenbæk, tiltrådt 1.2., Niels Behrendt, tiltrådt 1.10.
(Rigsforeningen til Gigtens Bekæmpelse). Kursusstipendiat:
Pål Szécsi, fratrådt 1.9. Statsstipendiat: Nadezhda
Tarasova, tiltrådt 1.9.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftiget:
I. 32 t ugl.: 2, heraf 1 fratrådt 1.4, stillingen
vikarbesat fra 1.7. 15 t ugl.: 1. Elever: I.
Nyt apparatur:
Instituttets nye aminosyreanalysator er taget i brug
og indkørt i løbet af efteråret.
En gasfase-proteinsekvenator, som er bevilget til
Institut for Biokemisk Genetik, Hagedorn Forskningslaboratorium
& Klinisk Kemisk Afd., Rigshospitalet
i fællesskab er taget i brug og er under indkøring.
Forskningsvirksomhed:
Al instituttets forskning drejer sig om sammenhæng
mellem struktur og funktion af proteiner.
Proteiners struktur bestemmes først og fremmest
af rækkefølgen af de aminosyrer, hvoraf de er opbygget.
Traditionelt er sekventering foregået ved trinvis
fraspaltning og identifikation af aminosyrer, altså på
proteinniveau. Med den nye aminosyreanalysator og
den nye gasfasesekvenator vil det være muligt at
analysere og sekventere proteiner i subnanomolmængder,
som tidligere kun tillod registrering af tilstedeværelsen
af et protein.
Det vil dog i mange tilfælde være mest hensigtsmæssigt
at isolere og sekventere det DNA, der koder
for proteinet, for herefter at oversætte den fundne
nukleotidsekvens til proteinsekvens. Hertil anvendes
nyligt udviklede metoder, som der arbejdes med ved
andre' institutter under Biologisk Centralinstitut.
Sekventering på nukleotidniveau må suppleres af en
vis information om sekvensen på proteinniveau, og
ikke mindst i denne sammenhæng er det væsentligt
at kunne sekventere på små proteinmængder.
Under og efter proteinsyntesen foldes proteinet op
til netop den rumlige struktur, hvor det pågældende
protein er stabilt. Strukturen stabiliseres evt. ved
dannelse af disulfidbroer, der kan bindes kulhydrat
til proteinets overflade, der kan ske andre kemiske
ændringer af de indbyggede aminosyrer, og endelig
sker det hyppigt, at den først syntetiserede proteinkæde
spaltes nogle få veldefinerede steder. Disse
posttranslationelle modifikationer er meget væsentli684
Universitetets årbog 1983
ge for den endelige funktion, og analyser heraf må
nødvendigvis foretages på proteinniveau. Det samme
gælder undersøgelser over hvilke aminosyrer, eller
hvilket område i et protein, der er bestemmende
for en given funktion.
Pepsinlignende enzymer og deres inaktive forstadier (zymogener)
:
Pepsin og pepsinlignende enzymer er tidligere betegnet
sure proteaser. Efter at det har vist sig, at alle
disse enzymer har den samme form for katalytisk
mekanisme, anbefaler den internationale nomenklatur
komité nu navnet aspartat proteaser.
Den grundlæggende problemstilling og den almindelige
betydning af disse proteaser er sammenfatet i
tidligere årsberetninger. I det forløbne år har en stor
del af arbejdet omfattet udvikling og forbedring af
metoder til karakterisering og påvisning af aspartat
proteaser, hvor disse forekommer i lave koncentrationer.
Alle proteiner bærer elektriske ladninger og ved
pH 6 har aspartat proteaser og deres zymogener alle
en negativ nettoladning. Dette betyder, at disse proteiner
vil vandre mod den positive pol i et elektrisk
felt. Valget af pH 6 skyldes, at både zymogener, aktive
enzymer og eventuelle mellemtrin er stabile ved
dette pH.
Forsøgene er udført i geler af agar, agarose eler
polyacrylamid. Påvisning af aspartat proteaser og
deres zymogener kan udføres ved at inkubere gelen
med en sur opløsning af hæmoglobin, under disse
betingelser aktiveres zymogenerne, således at disse
på samme måde som aktive enzymer vil fordøje hæmoglobin.
Efter fixering og farvning af ufordøjet hæmoglobin
fremtræder de søgte komponenter som klare
zoner på en farvet bagrund. På denne måde kan
man analysere og påvise pepsin ned til koncentrationer
på 5 /u,g/ml. I stedet for inkubation med hæmoglobin
kan man lægge en kaseinholdig gel oven på
den første fraktioneringsgel, og proteaseholdige zoner
vil da koagulere det overliggende kasein. Den
nedre grænse er her 1 /xg pepsin/ml og 0.2 /u,g chymosin/
ml.
Med disse følsomme metoder har det været muligt
at påvise pepsin i extrakter af bugspytkirtler og fra
muskelvæv, ligesom det har været muligt at analysere
blodserum for dets , enkelte pepsinogenkomponenter.
Efter et internationalt møde om kliniske og genetiske
aspekter af pepsinogen er det overdraget B. Foltmann,
i samarbejde med I.M. SamlofT, Medical
Center, Veterans Administration, Los Angeles, at foretage
en proteinkemisk karakteriering af en international
standard for bestemmelse af humant pepsinogen.
(Pål Szécsi, Nadezha Tarasova, Vibeke Barkholt,
Bent Foltmann).
Det humane komplementsystem:
Instituttets forskning indenfor det humane komplementsystem
er koncentreret om 2 af systemets komponenter;
C2, som er det aktive, proteolytiske enzym
i den klassiske aktiveringsvej, og C3, som er den
centrale komponent i både den klassiske og alternative
aktiveringsvej.
C2, som findes i ret ringe mængde i blod, er oprenset
i et omfang, der tillader immunisering, og vi har
nu et specifikt, polyklonalt antistof med C2, som var
et af målene i dette arbejde. Sammen med C. Koch,
Statens Seruminstitut, arbejdeR vi på at producere
monoklonale antistoffer mod C2 med henblik på oprensning
af større mængder C2 til protein-kemiske
undersøgelser.
To typer af C3, C3F og C3S, er oprenset fra blod
fra homozygote donorer. De 2 former af dette vigtige
protein karakteriseres ved forskellig elektroforetisk
mobilitet, og har forskellig biologisk aktivitet. Vi har
foretaget indledende analyser for at identificere den
kemiske forskel, der ligger til grund for de forskellige
aktiviteter. (Samarbejde med H. Sørensen, Rigshospitalet).
DNA-sekvensen af C3 forventes snart fra G.
Fey, Schweiz. Vi har indledt analyser med henblik
på placering af posttranslationelle modifikationer
(disulfidbroer og kulhydrat) i denne struktur. (Michael
Ploug, Allan Svendsen, Bent Troen, Eva Stenbæk,
Niels Behrendt, Karen Welinder, Vibeke Barkholt).
Forudsigelse af et proteins egenskaber fra dets aminosyresekvens:
Den vigtige, iltreducerende subunit I fra mitochondrie
cytochrom oxidase er blevet analyseret med
henblik på at forudsige strukturen og de tilknyttede
funktioner indenfor dette molekyle. En sammenligning
af aminosyresekvenserne fra 5 forskelige organismer
(bl.a. gær og menneske) viser, at den mest
konserverede del af sekvensen minder om det iltbindende
område i hæmoglobin. Desuden udpeger en
vandforligelighedsanalyse og en sekundær struktur
analyse de membranindlejrede områder af strukturen.
Tilsvarende analyser af aminosyresekvensen af alfa
2 macroglobulin, der er en vigtig hæmmer af protease
aktivitet i blodserum, er udført i samarbejde
med E. Sottrup-Jensen, Århus Universitet. Analysen
udpeger exponerede, immunogene peptider fra dette
1451 aminosyrer store protein, samt et begravet område,
der strukturelt forbinder to vigtige funktionelle
områder i proteinet (»bait« regionen og en thiolester).
Proteinet har desuden kunnet klassificeres entydigt
som et beta-struktur protein og bl.a. herudfra
opdeles i strukturelle områder. (Lars Mikkelsen og
Karen G. Welinder).
Det naturvidenskabelige Fakultet 685
Hamproteiner:
En sammenligning af den rumlige struktur af funktionelt
og strukturelt vidt forskellige hæmproteiner,
og især af disses hæmbindende områder, har givet
anledning til en samlet teori for disse proteiners
funktion, struktur og evolution. (Karen G.
Welinder).
Publikationer:
Axelsson, C.K., Axelsen, N.H., Szecsi, P.B., Foltmann,
B.: Determination of pepsin (EC 3.4.23.1)
and gastricsin (EC 3.4.23.3)in gastric juice by
rocket immunoeletrophoresis. Clinica Chimica
Acta Vol. 129, s. 323-31, Elsevier, Amsterdam
1983.
Hejgaard, J., Svendsen, I., Mundy , J.: Barley
—Amylase/subtilisin inhibitor. II. N-terminal
amino acid sequence and homology with the inhibitors
of the soy-bean trypsin inhibitor (Kunitz)
family. Carlsberg Research Comminications Vol.
48, s. 91-94, København 1983.
Jessen, T.E., Barkholt, V., Welinder, K.G.: A simple
alternative pathway for hemolytic assay of human
complement component C3 using methylamine
-treated plasma. Journal of Immunological Methods
60, s. 89-100, Elsevier Biomedical Press,
Holland 1983.
Mui. Jy, J., Svendsen, I., Hejgaard, J.: Barley-Amylase/
subtilisin inhibitor. I. Isolation and Chaeracterization.
Carlsberg Research Comminications
Vol. 48, s. 81-90, København 1983.
Pedersen, S., Brown, S., Albrechtsen, B., Klemm, P.:
Localization and regulation of the structural gene
for transcription-termination factor rho of Escherichia
coli. Journal of Molecular Biology 162,2, s.
283-98, London 1982.
Welinder, K.G., Mikkelsen, L.: The oxygen binding
site of cytochrome oxidase subunit 1. 15th FEBS
Meeting . Abstracts 1983, s. 205, Brussels 1983.
- , Mikkelsen, L.: The oxygen binding site of cytochrome
oxidase. Structural predictions on subunit
I from amino acid sequences. FEBS Lett 157 (2),
s. 233-39, Elsevier Science Pub. B. V. Holland
1983.
Vibeke Barkholt
med og lagde planer om at bygge et laboratorium lor
fagene; Biokemi, Genetik, Mikrobiologi og Plantefysiologi.
Mønsteret for denne sammenstilling af fagområder
var 'Biology Division at Caltech' (California
Institute of Technology), og de mest aktive planlæggere
var Herman Kalckar og Mogens Westergaard.
Det nye hus blev bygget i Botanisk Have og
taget i brug i efteråret 1958. Institutlederne var dengang:
H.H. Ussing (Biokemi), M. Westergaard (Genetik),
O. Maaløe (Mikrobiologi) og D. Muller
(Plantefysiologi). Tre af institutterne eksisterede allerede
og flyttede ind i de nye laboratorier fra mere
beskedne faciliteter andre steder i byen; Mikrobiologisk
Institut (MI) var derimod en nyskabelse, og O.
Maaløe, der var ansat på Statens Seruminstitut, blev
opfordret til at lede det. I årenes løb har Mikrobiologisk
Institut spillet en væsentlig rolle for udviklingen
af molekylær biologi og genetik i Danmark.
I år (1. oktober 1983) har Mikrobiologisk Institut
og dets første leder 25 års jubilæum. Denne begivenhed
blev fejret med en privat fest for nuværende og
tidligere medarbejdere.
Stab:
Professor: O. Maaløe. Lektorer: N. Fiil (orlov) fratrådt
1.12.83; M. Johnsen tiltrådt 1.10.83; O. Karlstrom;
S. Pedersen; K.V Rasmussen. Adjunkt: M.
Johnsen fratrådt 30.9. 83. Seniorstipendiat: T. Atlung.
Kandidatstipendiat: T. Christensen.
Teknisk-administrativt personale: 4 heltidsansatte
samt 1 laborantelev.
Nye undervisningsopgaver:
Den nye basisuddannelse af biologer indeholder et
teoretisk og praktisk kursus i genetik og molekylær
biologi. Dette kursus varetages af Genetisk Institut
A og af Mikrobiologisk Institut, og det gennemføres
for første gang i forårssemesteret 1984. Planlægningen
og gennemprøvning af nye laboratorieøvelser
har været pålagt lektorerne K.V. Rasmussen og
Morten Johnsen fra MI i samarbejde med kolleger
fra Genetisk Institut A. De nye undervisningsopgaver,
vi har måttet varetage har i forbindelse med, at
lektor Niels Fiil har fratrådt sin stilling på MI, tvunget
os til at opgive at gennemføre vort sædvanlige
forårskursus for videregående studenter i 1984.
4: Mikrobiologisk Institut
Historie:
Eksperimentel biologi udviklede sig kolossalt under
og efter 2. verdenskrig. Det naturvidenskabelige fakultet
ved Københavns L^niversitet fulgte tidligt
Lokaleudvidelse:
Tagetagen i laboratoriebygningen 0. Farimagsgade
2A er i løbet af 1983 ombygget og kan nu benyttes til
almindeligt laboratoriearbejde. MI's behov for udvidelse
vil i det væsentlige blive tilgodeset i de nye
lokaler. Lektor Knud V. Rasmusen, der er formand
for Centralinstituttets Sikkerhedsudvalg, har løst en
686 Universitetets årbog 1983
række omfattende opgaver i forbindelse med indretningen
af de nye laboratorier; (1) Undersøgelse af
alle stinkskabenes kanaler (0. Farimagsgade 2A) for
evt. forekomst af sundhedsfarlige stoffer, specielt
perchlorater (eksplosionsfare) og radioaktivitet (jvfr.
rapport af 18/10 1983) med henblik på en planlagt
renovering af aftræksforholdene, (2) nyetablering af
to laboratorier på 5. sal med i alt 4 velfungerende
stinkskabe, (3) nyindretning af rum til opbevaring af
brandfarlige kemikalier og til midlertidig opbevaring
af kemikalieaffald; dette er foranlediget af den på
KU indførte koordinerede opsamlings- og transportordning
for bortskaffelse af kemikalieaffald.
Forskningsvirksomhed:
Mikrobiologisk Institut har siden oprettelsen i 1958
koncentreret sig om studier af bakteriers vækst og de
mekanismer, der styrer den. Mulighederne for at
analysere de enkelte mekanismer på det molekylære
niveau vokser stadig, og vi deltager aktivt i denne
udvikling. Escherichia coli egner sig særlig godt til
vækstfysiologiske og genetiske studier, fordi kortlægningen
af generne i E. coli er mere omfattende og
præcis end i nogen anden organisme, og fordi mange
yderst følsomme biokemiske analysemetoder står til
rådighed.
Forskningen på Mikrobiologisk Institut er fremdeles koncentreret
på to hovedområder:
Undersøgelser af ribosomsyntesen (1) og af initieringen
af DNA replikationen (2).
(1) Ribosomprojektet er i 1983 blevet fortsat med en
række arbejder, udført af Tove Christensen, Niels
Fiil, Morten Johnsen, Olle Karlstrom og Steen Pedersen
i samarbejde med Jim Friesen og M. Nomura.
Niels Fiil har haft orlov siden 1/12 1980, men
deltog i projektet som vejleder for stud.lic. Tove
Christensen.
Et ribosom er det organel, som, styret af cellens
gener, syntetiserer alt protein. Det består af een kopi
af hvert af ca. 50 forskellige proteiner samt 3 RNA
molekyler; og de tilsvarende gener er ordnet i ca. 20
grupper. Syntesen af ribosomets komponenter er nøje
kontrolleret, og ingen af dem laves i overskud. Vi
undersøger de mekanismer, der sikrer denne koordination,
og som justerer ribosomantallet således, at
der ikke produceres flere ribosomer, end cellen under
givne vækstbetingelser kan anvende effektivt. Generne
for RNA polymerasens subunits og elongeringsfaktorer
er koblet til de ribosomale protein gener, og
vi undersøger derfor reguleringen af samtlige disse
gener. Alt tyder på, at cellen har mekanismer, der
kan regulere et gen i en operon, uden at andre gener
i samme operon berøres. Disse mekanismer undersøges
dels ved måling af syntesehastighederne for individuelle
proteiner og deres mRNA in vivo, dels ved
proteinsyntese in vitro fra plasmider, der bærer et
eller flere af de berørte gener. Da de gener, der er tale
om, er uundværlige for cellen, kan deres regulation
ikke undersøges med traditionelle genetiske metoder.
Kloningsteknik bruges til at fremstile plasmider,
hvor genet for enzymet B-galaktosidase er »smeltet
sammen med« forskellige ribosomale kontrolområder.
Aktiviteten af kontrolområdet kan så følges ved
at måle galaktosidase aktiviteten, der let registreres
ved hj. af en karakteristisk farvereaktion. Plasmiderne
anvendes også til at konstruere mutanter med
defekt i kontrolmekanismerne og til at undersøge in
vitro hvilke regulator proteiner, der kan bindes til
kontrolområderne.
Følgende delprojekter er ført videre eller påbegyndt i det
forløbne år:
Undersøgelse af ribosomalt SI's biosyntese:
(Steen Pedersen og Jan Skouv).
Vi har fortsat undersøgelserne af regulationen af
Sl's biosyntese og vist, at der foran dets gen [rpsA)
ligger endnu et gen for et protein, P25, med mol.
vægt 25.000. I alt transkriberes rpsA genet fra mindst
4 promoterer, hvoraf de 3 overlapper genet for P25.
In vitro er det vist, at SI represserer sin egen syntese,
og at kontrolområdet omfatter 93 baser foran
startpunktet for SI syntesen. En proteinfusion mellem
rpsA-lacZ er konstrueret. Proteinfusionen reguleres
på samme måde som rpsA, når genet for SI findes
på et plasmid. Regulationsmutanter er ved at blive
karakteriseret.
Undersøgelse af ribosomets steptid:
(Steen Pedersen)
Det er vist, at forskellige mRNA translateres med
noget forskellig hastighed in vivo. En korrelation
mellem mRNA's indhold af sjældne codons og translationstiden
er blevet påvist.
Undersøgelse af transknptionsterminenngsfaktor rho's biosyntese:
(Steen Pedersen og stud.scient. Dietmar Weilguny).
Vi undersøger rho afhængigheden af den attenuator,
vi tidligere har påvist umiddelbart foran rho genet.
Translationsregulering i rplJL operonen:
(Morten Johnsen, Tove Christensen, Niels Fiil, Jim
Friesen).
Vi har opstillet en meget detaljeret molekylær model
for translationsreguleringen og testet den ved at isolere
en ny type mutanter, der gør translationen af
Det naturvidenskabelige Fakultet 687
rplJ genet uafhængig af leader sekvensen i operonen.
Det afsluttende arbejde med dette problem, som foregår
nu, er at kombinere tidligere isolerede mutanter
for at undersøge deres dominansforhold.
Computerprogrammer for molekylærgenetikken:
(Morten Johnsen).
Der er udarbejdet et omfattende integreret system af
programmer til at håndtere og analysere sekvenser,
samt til at analysere og administrere databaser med
sekvenser og oplysninger om E. coli stammer.
Videre arbejde med analyse af sekundære strukturer
i RNA foregår i samarbejde med Peter Johansen,
Datalogisk Institut og DIKU studerende.
Studier af gener inden for nukleo tidmetabolismen:
(Olle Karlstrom og stud.scient. Kåre Clemmesen).
I samarbejde med Lennart Lundberg, Goteborgs
Universitet, er dUTPase genet [dut) hos E. coli blevet
sekventeret. Det blev vist, at et ukendt protein sandsynligvis
cotranskriberes med dUTPasen. Arbejdet
inden for dette genområde fortsættes i samarbejde
med Kaj Frank Jensen og medarbejdere ved Institut
for biologisk Kemi B. Det er derved blevet vist, at
orotidyl decarboxylase genet pyrE grænser umiddelbart
op til dut operonen, men transkriberes i modsat
retning. PyrE genet reguleres af uracil tilgangen i
cellen på en meget interessant måde, som synes at
omfatte en attenueringsmekanisme, der er noget
forskellig fra de mekanismer, der kendes fra de aminosyre-
syntetiserende operons.
Vi studerer denne mekanisme ved hjælp af plasmider,
hvor pyrE er fusioneret til lac (B-galaktosidase
genet).
Studier af re I B genet:
(Olle Karlstrom, Finn Wellner Bech og stud.scient.
Steen Jørgensen).
Vi har sekventeret området og påbegyndt en omfattende
genetisk studie af relB området.
RelB genet, der er konet, svarer til et protein på 79
aminosyrer og er første gen i en transkriptionsunit,
der med al sandsynlighed indeholder endnu to gener.
Disse svarer formentlig til translationsinhibitoren
og et membranprotein. Projektets formål er at få
en fysiologisk forståelse af RelB fænotypen, at afklare
relB genets betydning for syntese og aktivering af
inhibitoren samt at sætte inhibitorens funktion i relation
til andre kendte processer, der har betydning
for translationsregulering og fidelity
Analyse af bakterievækst:
(O. Maaløe og M. Weis Bentzon).
Den tidligere omtalte lærebog »Growth of The Bacterial
Cell' af Ingraham, Maaløe og Neidhardt (Sinauer
Assoc., Publisher) udkom i sommeren 1983.
Bogen blev i efterårssemesteret brugt som lærebog.
Sidste kapitel i bogen (kap. 8) er en ny og avanceret
beskrivelse af, hvordan de mange individuelle
kontrolmekanismer i en bakteriecelle samarbejder
om at bestemme væksthastighed og effektivitet. Modellen
er baseret på målinger, der hovedsagelig er
udført på Mikrobiologisk Institut gennem flere år.
Resultaterne kan samles i to ligninger, som udtrykker
ligevægten mellem syntesen af proteiner med
forskellig funktion, der er karakteristisk for en stabil
væksttilstand. Selve ligningerne er opstillet af Weis
Bentzon (Statens Seruminstitut), og vi er nu igang
med en mere indgående analyse af deres indhold.
Det andet hovedemne for forskningen på Mikrobiologisk
Institut er Initiering af DNA syntesen:
dnaA proteinets funktion og regulering i E. coli:
(Tove Atlung, stud.scient. Erik Clausen og Flemming
Jørgensen).
dnaA proteinet er essentielt for initiering af DNA replikation
fra det kromosomale origin i E. coli. Tidligere
har T.A. vist, at dnaA proteinet ved denne proces
virker sammen med RNA polymerasen, og at det
in vivo fungerer som en faktor ved transkriptionsterminering
i trp operonens attenuator. Ved hjælp af
fusioner af dnaA genets promoter region til andre
gener {tet og lacZ) blev det påvist, at dnaA proteinet
selv fungerer som repressor for dnaA genets funktion.
I det forløbne år er operatorområdet for denne autorepression
blevet lokaliseret til en sekvens på 11 basepar,
som genfindes 4 gange inden for det kromosomale
origin.
Med henblik på oprensning af dnaA proteinet til
brug i in vitro studier af dets funktion ved transkription
i origin, ved terminering i trp attenuatoren og til
studier af bindingen til operatorområdet blev der
ved gensplejsning fremstillet en stamme, der overproducerer
dnaA protein ca. 500 gange. Samarbejdet
med Kohiyamas gruppe på Institut Jacques Monod
i Paris er genoptaget i 1983 dels for at fremme oprensningen
af dnaA proteinet, dels for at identificere
genet for et lille membran protein, B', som binder
specifikt til origin DNA. Der er oprettet kontakt med
Cesarenis gruppe på EMBL i Heidelberg angående
røntgenkrystallografi af dnaA proteinet.
Isolering og karakterisering afY,. coli mutanter med ændret
regulation af DNA replikation:
(Knud V. Rasmussen, stud.scient. Anders Løbner-
Olesen).
Tidligere har vi isoleret en mutant, hvis DNA-regulation
ændres ved høj temperatur, således at DNA
koncentrationen fordobles. Det er vist, at dette skyl688
Universitetets årbog 1983
des en ændring af RNA polymerasen, som har en
funktion i selve initieringsprocessen sammen med
dnaA proteinet. Andre har senere fundet lignende
mutanter. Desuden kendes en enkelt dnaA mutant,
som overproducerer DNA ved lav temperatur.
Da der er gode grunde til at tro, at endnu ukendte
faktorer spiller en rolle for selve regulationen, har vi
nu begyndt en ny »mutantjagt« med det mål at påvise,
identificere og karakterisere sådanne faktorer.
Dette vil formentlig kræve måling af DNA syntese i
et stort antal (tusindvis) af E. coli stammer.
Sideløbende og med samme endemål søger vi at
finde mutationer, der påvirker replikationsaktiviteten
af plasmider, der indeholder det samme startsted
for replikation (oriC) som colicellen selv og derfor
benytter cellens egen initieringsmekanisme.
Gæster:
Julia og Richard Wolf. Jr. afrejste til University of
Maryland Baltimore County, Catonsville, Maryland
29/1.
Jim Friesen, Department of Medical Genetics,
University of Toronto, Toronto, Ontario, Canada
15/8-15/9.
Rejser:
Tove Atlung — foredragsholder på EMBO Workshop
i Vitznau, Schweiz 19-23/9.
O. Maaløe - foredrag i USA marts 1983: Columbia
University, New York; AMS årsmøde i New Orleans;
University of Maryland, Catonsville og på
University of Colorado, Denver.
Forelæsning i Heidelberg i juni i anledning af, at
O. Maaløe afsluttede sit mangeårige medlemsskab
af Science Advisory Board ved European Molecular
Biology Laboratory.
Steen Pedersen — indbudt taler på 19. Benzon
Symposium i København juni 1983.
Kollegiale organer:
Morten Johnsen medlem af det naturvidenskabelige
fakultetsråd fra 1/12-83.
Steen Pedersen medlem af det naturvidenskabelige
fakultets økonomiudvalg og af det faglige landsudvalg
for de naturvidenskabelige uddannelser
(FEUNA).
O. Maaløe deltog som medlem af Fachbeirat fur
Max-Planck-Institut fur molekulare Genetik i Berlin
i dettes møde marts 1983.
Publikationer:
Atlung, T., Hansen, F.G.: Eflect of dnaA and rpoB
mutations on attenuation in the trp operon of
Escherichia coli. Journal of Bacteriology volume
156 number 3, s. 985—92, Washington DC 1983.
Johnsen, M., Hastrup, S., Fiil, N., Dennis, P.P., Hui,
E, Maltman, K., Eittle, R.: Insertions of transposon
Tn5 into ribosomal protein RNA polymerase
operons. Journal of Bacteriology 152,3, s.
1022-32, Washington, D.C. 1982.
Eundberg, E.G., Karlstrøm, O.H., Nyman, P.O.:
Isolation and characterization of the dut gene of
Escherichia coli. II. Restriction enzyme mapping
and analysis of polypeptide products. Gene 22, s.
127-31, Amsterdam 1983.
— , Thoresson, H., Karlstrøm, O.H., Nyman, P.O.:
Nucleotide sequence of the structural gene for
dUTPase of Escherichia coli Kl2. The EMBO
Journal 2, s. 967-71, Oxford 1983.
- , Karlstrøm, O.H., Nyman, P.O., Neuhard, J.: Isolation
and characterization of the dut gene of
Escherichia coli I. Cloning in thermoinducible
plasmids. Gene 22, s. 115—26, Amsterdam 1983.
Maaløe, O., Ingraham, J.E., Neidhardt, F.C.:
Growth of the Bacterial Cell. Sinarer Associates,
Inc. Publishers. Sunderland, Massachusetts 1983,
435 s.
Pedersen, S., Brown, S., Albrechtsen, B., Klemm, P.:
Eocalization and regulation of the structural gene
for transcription-termination factor rho of Escherichia
coli. Journal of Molecular Biology 162,2, s.
283-98, Eondon 1982.
O. Maaløe
5: Plantefysiologisk Institut
Historie:
Plantefysiologisk Eaboratorium blev oprettet i 1883,
samtidig med at Rasmus Pedersen blev udnævnt til
professor.
Eaboratoriet havde til huse i et par rum i Botanisk
Museums kælder, der var blevet overdraget til Rasmus
Pedersen i 1879 ved udnævnelse til docent. I
året 1890 flyttede Rasmus Pedersen til den nyopførte
bygning Gothersgade 140, hvor laboratoriet havde
lokaler indtil okt/nov. 1959, hvor man flyttede til det
nyopførte Biologisk Institut, 0. Farimagsgade 2 A.
Plantefysiologisk Eaboratorium ændrede i 1972
navn til Plantefysiologisk Institut.
Stab:
Eektorer: K. AUermann, E. Bille Hansen, F. Floto, F.
Nartey (død 18/11-1983), J. Olsen, H. Frost-Christensen,
E. Eohr, M. Willemoes.
Fondslønnede: S. Fogh (fratrådt 1/10-1983), EH.
Poulsen (Tiltrådt 17/10-1983).
Teknisk-administrativt personale: HeltidsbeskæftiDet
naturvidenskabelige Fakultet 689
gede: 7. 34 timer ugentligt: 1. 24 timer ugentligt: 1.
23 timer ugentligt: 2. 20 timer ugentligt: 2. 17 timer
ugentligt: 1.
Instituttets forskningsvirksomhed:
Fotosyntese og algefysiologi:
I løbet af året er fire projekter indenfor algefysiologien
blevet afsluttet som planlagt. To drejede sig om
miljøfremmede stoffers indflydelse på alger: Det blegende
herbicid norflurazon og 4-nitrofenol som repræsentant
for stoflfer med uspecifikke virkninger. To
andre beskæftigede sig med alger og næringssalte:
Nitratoptagelse og vækst hos en gulalge og anvendelse
af den almindelige trådalge Chladophora fracta i
vandløb til bedømmelse af disses belastning med fosfat
og nitrat.
Arbejdet med diatoméernes pigmentering fortsættes
med undersøgelse af xanthofyl-cyklen. Arbejdet
med den iltende side af fotosystem 2 fortsættes med
spinat.
Et nyt projekt drejer sig om produktion af blågrønalgen
Spirulina platensis. Det undersøges, hvilken
indflydelse en lav brintionkoncentration har på uorganisk
kulstof og næringssalte. (M. Willemoes).
Der er påbegyndt undersøgelser over, hvorledes
kiselalger (diatoméer) optager det kvælstof, som de
fikserer under fotosyntesen. Afhængigt af vandets
surhedsgrad (pH) findes kulstoffet som enten frit
kuldioxid (CO2) eller som bicarbonat-ion (HCOj-).
Spørgsmålet er, om begge de to former kan optages,
og hvis bicarbonat-ionen optages, da på hvilken
måde.
Projektet med lavalgernes fysiologi er afsluttet.
Lavsvampene benytter næppe orcellinsyre til at ændre
deres algepartners stofskifte med, og svampene
synes ikke generelt at have proteiner, som binder sig
specifikt til overfladen af deres algepartners celler.
(H. Frost-Christensen).
Vækst og differentiering hos mælkeskimmel:
Den grundlæggende vegetative struktur i myceliesvampe
er de mikroskopiske, trådformede hyfer,
som forsyner svampen med en stor overflade, gennem
hvilken udveksling af stofler med omgivelserne
finder sted. Nødvendige materialer til de biosyntetiske
processer optages og affaldsprodukter udskilles
over hyfernes overflade. Efter en periode med vegetativ
vækst finder der normalt en formering sted ved
dannelse af seksuelle eller aseksuelle sporer, som frigøres,
og som under gunstige betingelser kan udvikle
sig til nye individer. En udvidelse af kendskabet til
disse processer, herunder til de mekanismer, hvorved
de styres, vil ikke blot være af grundvidenskabelig
betydning, men vil også være vigtig for styringen af
industrielle processer med disse organismer.
Som modelsystem til undersøgelse af hyfevækst og
diflerentiering har en gruppe på instituttet gennem
en årrække især benyttet Geotrichum candidum (mælkeskimmel),
idet denne svamp bl.a. på grund af simple
vækstkrav, et enkelt difierentieringsmønster og høj
væksthastighed har vist sig velegnet til fysiologiske
undersøgelser. Følgende delprojekter er ført videre i
det forløbne år:
a) Ændringer i endogene reserver under sporespiring
og sporedannelse.
b) Undersøgelser af vækst og differentiering, når
svampen dyrkes med ethanol og acetat som eneste
kulstofkilde.
c) Relationen mellem mængden og sammensætningen
af uorganisk næring og tørvægtsudbyttet.
d) Undersøgelse af ydre faktorers indflydelse på
sporuleringen hos mælkeskimmel.
e) Protoplastdannelse og protoplastfusion.
f) Vækst på lipider og dannelse af lipaser.
(K. Allermann, F. Floto, J. Olsen).
Bioteknologisk anvendelse af skimmelsvampe:
Sideløbende med grundvidenskabelige undersøgelser
foregår med støtte fra Teknologirådet arbejde
med svampe og andre mikroorganismer indenfor følgende
projekter:
a) Biologisk rensning af svært nedbrydeligt spildevand
i kombination med fremstilling af biomasse til
foderbrug (i samarbejde med I. Kruger A/S og Akts.
Dansk Gæringsindustri).
b) Anvendelse af skivefermentor som dyrkningssystem
for myceliesvampe med henblik på spildevandsrensning
og produktion af enzymer og metabolitter
(i samarbejde med Akts. Dansk Gæringsindustri).
(K. Allermann, S Fogh, J. Olsen, I H. Poulsen).
Oxygenmåling:
Arbejdet med konstruktion af apparatur til måling af
oxygen er videreført. Der arbejdes med videreudvikling
af allerede indførte forbedringer af oxygenelektroden
samt med konstruktion af kammer til forsøg
med immobiliserede alger og svampe. (F. Floto).
Storsvampefysiologi:
En del danske Armillariella-iypev er blevet bragt i
renkultur ved hjælp af vævskulturer. De bliver derefter
artsbestemt ved krydsningstest med den finske
mykolog K. Korhonens fem Armillariella-arters mating-
types. Desuden undersøges, om de alle danner
den proteinase, der specifikt spalter peptidbindingen
mellem lysins a-aminogruppe og næste aminosyres
690 Universitetets årbog 1983
carboxylsyregruppe. Spiringsforsøg med sporer af
nogle basidiomyceter er påbegyndt efter N. Fries'
metoder: En kombineret påvirkning med gæren Rhodotorula
mucilaginosa, aktivt kul og aseptiskt spirede
kimplanter af relevante mycorrhizadannere. (E. Bille
Hansen).
Træboende patogene svampes fysiologi:
Rodfordærveren {Fornes annosus) — en af de mest skadelige
svampe verden over (skader i Danmark beløber
sig årligt til ca. 50 mill. kr.) - undersøges fortsat
med hensyn til vækst og udvikling og bekæmpelse.
Der arbejdes med følgende delprojekter (E. Lohr);
a) Udvidede vækstforsøg med Fornes annosus ved
anvendelse af forskellige hormoner har dels vist
væksthæmning dels øget vækst og længere juvinilitet.
Væksthæmmende stoffers virkning på Fornes annosus
er afprøvet på friske rødgranskiver i laboratoriet.
Positive resultater fra disse forsøg danner grundlag
for et igangsat forsøgsarbejde med hæmning af
svampesporernes spiring på stubfladerne i en rødgransbevoksning
i Grævinge Skov. (samarbejde med
Det forstlige Forsøgsvæsen).
b) Som noget nyt er det for første gang lykkedes at
opnå helt naturlige fruktifikationer i kultur på syntetisk
medium (uden tilsætning af f.eks. savsmuld,
majsmel m.v.) med den internationale forsøgsstamme
215 F. Dette søges nu også opnået med forskellige
danske isolater af Fornes annosus.
c) Ved hjælp af analyser af jordprøver fra tre jyske
skovdistrikter søges klarlagt om og under hvilke betingelser
sporer fra Fornes annosus kan overleve i længere
tid i jord.
Ved hjælp af analyserne søges desuden klarlagt,
om jordbundsforhold er medvirkende til at fremkalde
særlige former for stress hos vore skovtræer, der
gør dem modtagelige for angreb af Fornes annosus.
I samarbejde med Forstvæsenet arbejdes med indførelse
og udvikling af skovtræer, som er særligt egnede
til vækst på dårlige jorder som f.eks. de sandede
arealer ved vestkysten, som kan tåle specielle klimatiske
forhold, og som er modstandsdygtige overfor
Fornes annosus. (E. Lohr).
Biokemiske studier over cyanogenese m.m. hos tropiske planter
med næringsværdi:
Arbejdet med maniok {Manihot esculenta), den mest
betydningsfulde næringsplante i troperne, er udvidet
med andre planter som cocoyams {Colocasia, Alocasia),
yams {Dioscorea, hirse {Pennisetum), sorghum
{Sorghum vulgare) og nogle uidentificerede slyngplanter
(de såkaldte »goat killers«), der bruges som hovedernæringskilde,
lægemidler og foder i troperne.
Forskningsområdet omfatter stadig: a) Precursorstudier
for biosyntese samt nedbrydning af proteiner,
lipider og cyanogene glykosider, b) cyanogene
glykosiders toksikologi, c) isolering og oprensning
samt strukturopklaring af allelopatisk virkende naturstoffer
såsom alkaloider, terpener og steroider,
d) oprensning og karakterisering af B-glucosidaser,
PEP-carboxylaser og ribulose-l,5-bisfosfat carboxylaser.
De cyanogene glycosiders biotese og nedbrydning
er højt prioriteret, da de har vist sig at spille en stor
rolle i ernærings- og sundhedstilstanden i troperne,
hvor høje koncentrationer af disse naturligt forekommende
stoffer i kosten medfører akut og kronisk cyanidforgiftning
og fremkalder sygdomstilfælde som
tropisk ataksisk neuropati og struma. Derfor indgår
cyanidets omsætning i cellevæv og dets påvirkning af
forskellige enzymprocesser (f.eks. peroxidase aktivitet)
som et vigtigt led i forskningen.
I samarbejde med professor N.W.A. Nasser, Universidade
de Brasilia, Brasilien, og Ib Søndergaard,
Rigshospitalet, undersøges det fylogenetiske slægtskab
af 4 dyrkede og 14 vild-type Manihot-arter ved
elektroforese og immunoelektroforese af frøenes proteiner.
Der er foreløbig konstateret en række forskelle
i de elektroforetiske og immunoelektroforetiske
mønstre.
Som det er tilfældet med Manihot arter, har Acasia-
arters cyanogenecitet toxikologiske aspekter, idet
disse benyttes såvel til fødevarer som til foder i Afrika
og Australien. Dødsfald blandt husdyr som følge
af cyanidforgiftning efter fouragering på Acacia er
rapporteret adskillige gange fra begge områder. Der
er isoleret og strukturopklaret et cyanogent glykosid
med aromatisk aglykon fra australske arter og fire
med aliphatiske, og australske Acacia-arter udgør
derfor morfologisk og kemotaxonomisk adskilte
grupper. Vi har fundet 8 cyanogene glykosider i afrikanske
Acacia-arter og 2 i australske Acacia-arter.
Biosyntesevejen for disse glykosider søges opklaret
ved precusorstudier med forskellige aminosyrer.
I samarbejde med Leon Brimer, Danmarks farmaceutiske
Højskole er arbejdet fortsat med strukturopklaring
og biosyntetiske studier af de to ustabile
cyanogene stoffer, der foreløbig er placeret indenfor
gruppen cyanohydriner.
Det biokemiske arbejde med undersøgelse af mekanismen
for patogenecitet af Xanthomonas manihotis,
Phenococcus manihoti, Mononychellus tonajoa og Pseudomonas
arter over for nytteplanter i troperne er fortsat.
Der har været arbejdet med isolering, oprensning
og karakterisering af toksiske stoffer fra mikroorganismerne.
Undersøgelsen af de ekstracellulære B-glucanaser
og amylaser hos Cellulomonas Jlavigena er blevet fortsat.
Der er blevet foretaget fuldstændig oprensning
og delvis karakterisering af tre B-l,4-glucanglucanohydrolaser
(indoglucanaser) samt partiel oprensning
af a-amylase fra bakterien. (F. Nartey).
Det naturvidenskabelige Fakultet 691
På grund af lektor F. Narteys pludselige død d.
18/11-1983 må det påregnes, at instituttet bliver
nødsaget til at nedlægge en stor del af de forskningsprojekter,
som han har deltaget i.
Forskningsudvalg:
Knud Allermann og Jørgen Olsen er medlemmer af
en projektstyregruppe under Teknologirådet for projektet:
Biologisk rensning af svært nedbrydeligt organisk
spildevand i kombination med fremstilling af
biomasse til foderbrug.
Knud Allermann er leder af og Jørgen Olsen medlem
af en projektstyregruppe under Teknologirådet
for projektet: Skivefermentor som dyrkningssystem
for myceliesvampe.
Knud Allermann er styregruppemedlem af UBE-
82 (Undersøgelse af biologers erhvervsfunktioner).
Københavns og Århus' universiteter.
Jørgen Olsen er medlem af Teknologirådets styregruppe
vedrørende generel mikrobiologi.
Michael Willemoe s har været medlem af en styregruppe
for akvakultur under Teknologirådet.
Publikationer:
Allermann, K., Fogh, S.A., Olsen, J.: The disc fermenter
as a tool for immobilization of filamentous
fungi. Pasteur Biosciences 83, International biotechnology
meeting. Institut Pasteur, s. 65, Paris
1983.
- , Fogh, S.A., Olsen, J.: Production of mycelial biomass
on waste water in a rot ating disc fermenter.
Production and feeding of Single cell protein, proceedings.,
M.P. Ferranti and A. Fiechter (eds.), s.
93-95, Applied Science Publishers, London 1983.
— , Olsen, J., Smith, J.E.: Asexual differentiation in
the fungi. Fungal Differentiation. A contemporary
synthesis, Edited by John E. Smith, s. 419—47,
Marcel Dekker, Inc., New York and Basel 1983.
Blahaut, B.: EfTects of SAN-9789 on Plastid Ultrastructure
and Pigmentation of Marine Microalgae.
Sixth International Congress on Photosynthesis
Abstract 415-7, s. 1, Bryssel 1983.
Brimer, L., Christensen, S.B., Mølgaard, P., Nartey,
F.: Determination of Cyanogenic Compounds by
Thin-Layer Chromatography. 1. A Densitometric
Method for Quantification of Cyanogenic Glycosides,
Employing Enzyme Preparations (B—Glucuronidase)
from Helix pomatia and Picrate-Impregnated
Ion-Exchange Sheets. Journal of Agricultural
and Food Chemistry 31, s. 789-93, Washington
1983.
Hersoug, L.-G.: Lichen protein affinity towards
walls of cultured and freshly isolated phycobionts
and its relationship to cell wall cytochemistry.
FEMS Microbiology Letters 20, s. 417 -20, Elsevier
1983.
Rye, C.: Bioassays for Phosphate Using the Green
Macroalga Cladophora Fracta. Sixth International
Congress on Photosynthesis Abstract 415—39,
s. 1, Bryssel 1983.
Willemoes, M.: Pigmentation of a Diatom Grown in
Medium Deficient in Iron. Sixth International
Congress on Photosynthesis Abstract 213-31, s.
409, Bryssel 1983.
J. Olsen
Det naturvidenskabelige Fakultet 693
Zoologi
1: Institut for Cellebiologi og Anatomi
Historie:
Instituttet er oprettet 1. jan. 1983 ved sammenlægning
af Institut for almen Zoologi (oprettet 1947) og
Institut for Sammenlignende Anatomi, efter at de
økologisk orienterede medarbejdere ved disse to institutter
(C. Overgård Nielsen, Peter Holter, Mikael
Miinster-Swendsen og Jan Dyck) var overgået til et
andet nydannet institut: Institut for Populationsbiologi.
Samtidig med oprettelsen af Institut for Cellebiologi
og Anatomi forlod også en laborant (Bo
Brandt) og en betjent (Ole Thernøe) henholdsvis
Institut for almen Zoologi og Institut for Sammenlignende
Anatomi, for at slutte sig til Institut for
Populationsbiologi.
Institut for Cellebiologi og Anatomi har til huse i
en del af de lokaler, der brugtes af de to nu nedlagte
institutter, resten af lokalerne anvendes af Institut
for Populationsbiologi.
Stab:
Professor: K.G. Wingstrand. Lektorer: Georg Nørgård
Hansen, Poul Vagn Jensen, Ase Jespersen, Jørgen
Liitzen, Ole Munk, Jytte R. Nilsson, Tom Normann
(fratrådt 31/12-83), Arne Nørrevang (orlov),
Knud Jørgen Pedersen, Poul Prentø og Birgit Theisen.
Kandidatstipendiat: Jens Høeg. Forskningsrådsstipendiater:
Reinhardt M. Kristensen,
Jørgen Larsen og Uffe Midtgård. Carlsberg-stipendiat:
Marie Louise de Saint-Aubain. Gæsteforskere:
Cicily Chapman-Andresen og Ellen Thomsen.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
10, heraf 1 fratrådt 31/8-83. 22.86 t. ugentligt:
2. 17.14 t. ugentligt: 2, heraf 1 fratrådt 31/12-83.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning omfatter undersøgelser over
cellers og vævs struktur og funktion både hos hvirveldyr
og hvirvelløse dyr, samt over hvirvelløse dyrs
biologi og indbyrdes slægtskabsforhold. Inden for
denne meget brede ramme undersøges der i øjeblikket
bl.a.:
- Fødeoptagelse hos encellede dyr, herunder virkningen
af stofskiftehæmmende stoffer på fødeoptagelsen.
- fungmetallers biologiske effekt med udgangspunkt
i virkningen på encellede dyr.
- Struktur og kemisk sammensætning af intercellulærsubstansen
hos planarier.
- Funktionen af bestemte celletyper hos hvirvelløse
dyr for at belyse generelle mekanismer i cellers
funktion, samt cellernes betydning for dyrenes fysiologi.
- Undersøgelser over hormoner hos insekter, dels forekomsten
af »hvirveldyrhormoner« hos bestemte
insekter, dels hormoners funktion i forbindelse
med insekters ægmodning.
- Undersøgelse af parasitiske krebsdyrs struktur, udvikling
og biologi.
- Sammenlignende studier af grupper af hvirvelløse
dyr, samt opdagelsen af en helt ny række i dyreriget,
korsetdyr, og dennes placering i forhold til andre
dyregrupper.
- Undersøgelser af lugteorganers og øjnes struktur
hos fisk.
- Undersøgelser over amphibiernes fylogeni belyst
ved blodkarsystemets udvikling.
- Morfologiske og fysiologiske aspekter ved amphibiernes
hudrespiration.
- Blodkarsystemets tilpasning til speciele funktioner
hos fugle.
- Analyse af de såkaldte autoimmunsygdomme hos
mennesker, d.v.s. dannelse af antistoffer mod egne
proteiner.
Cellebiologiske undersøgelser på encellede dyr:
1. Undersøgelser over endocytose (optagelse af næring i membranbundne
vakuoler) i ciliaten Tetrahymena pyriformis:
Endocytose foregår i »mundregionen« af dette encellede
dyr under dannelsen af store fødevakuoler. Eksperimentelt
kan processen undersøges ved optagelse
af farvekorn (karminpartikler), idet antallet affarvede
vakuoler dannet pr. tidsenhed angiver hastigheden
for endocytosen. Metoden anvendes i undersøgelser
over virkningen af forskellige stoffer (se nedenfor),
der kan virke hæmmende eller fremmende på
endocytosehastigheden; men den benyttes også til at
bestemme hvilke faktorer, der spiller en rolle for induktionen
af fødevakuoledannelsen eller endocytose
generelt. Således er der vist (i samarbejde med Bo
van Deurs, Panuminstituttet), at dannelsen af små
vakuoler (pinocytosevesikler) kan induceres med kationiseret
ferritin på hele cellens overflade ved specielle
strukturer (parasomale sække); dog udgør
mængden af det optagne materiale kun en brøkdel af
en fødevakuoles indhold. Undersøgelserne omfatter
også spørgsmålet om recyclering (genbrug) af membranmateriale
inden for vakuole-lysosom systemet i
denne ciliat. (J.R. Nielsson).
2. Virkningen af antimetabolitter på ciliaten Tetrahymena:
I en forsøgsrække undersøges virkningen af stoffer,
der hæmmer cellernes metabolisme på et eller andet
45 Årbog 1983
694 Universitetets årbog 1983
niveau. En dosisafhængig virkning af stofferne undersøges
på cellernes væksthastighed, deres evne til
at danne fødevakuoler (endocytose) og eventuelt på
deres syntese af DNA, RNA og protein (elektronmikroskopisk
autoradiografi). Elektronmikroskopiske
undersøgelser foretages for at afsløre eventuelle
ændringer i cellernes finstruktur, der kunne forklare
en specifik virkning af stofferne. En afhandling om
virkningen af actinomycin D (RNA syntesehæmmer)
er under udarbejdelse. Publicerede resultater
af forsøg med methotrexat (anvendes i cancerkemoterapi)
er usædvanlige, idet virkningerne først optræder
meget forsinket efter behandlingen. Disse
virkninger er korreleret med et gradvist tab af den
indre membran i cellernes mitokondrier (respiratoriske
organeller), formodentligt fordi proteinsyntesen
er hæmmet i disse organeller. Teorien efterprøves
med chloramphenecol, der hæmmer proteinsyntesen
hos bakterier. Undersøgelser er i gang med platinol,
et cis-platinsalt, der også anvendes i cancerkemoterapi.
(J.R. Nilsson).
3. Undersøgelser over autofagi i ciliaten Tetrahymena:
Autofagi er den mekanisme, hvorved cellen fordøjer
dele af sig selv, idet celleorganeller omsluttes af
membran og derefter fordøjes. Tidligere elektronmikroskopiske
undersøgelser har vist, at autofagi foregår
livligt i sultne celler, hvor opretholdelsen af et
basalt stofskifte beror på denne mekanisme. Autofage
vakuoler påvises ved deres indhold af celleorganeller,
og karakteriseres ved deres indhold af hydrolytiske
enzymer (cytokemisk reaktion for sur fosfatase).
Formålet er at undersøge mekanismen, hvormed
celleorganellerne afgrænses fra det øvrige cytoplasma,
og at korrelere cellernes reducerede volumen
med varigheden af sulteperioden. (J.R. Nilsson).
4. Rum/a rts rel a ter ede undersøgelser af ciliaten Tetrahymena:
Dette projekt blev startet i 1982 med støtte fra Det
danske Rumudvalg; men blev standset midt i 1983,
da Rumudvalget fulgte NASA's officielle politik med
ikke at stimulere videre forskning i rummet med enkelte
celler. Hidtidige rumforsøg med enkelte celler
har været udført under suboptimale vækstbetingelser;
mens vort specielt konstruerede kulturkammer
sikrer cellerne optimale vækstbetingelser over flere
generationer. I en automatiseret opstilling med prøveudtagning
(og tilførsel af frisk vækstmedium) på
indkodede tidspunkter kan cellerne holdes i den eksponentielle
vækstfase i dagevis. Der indsamles nu
data, så arbejet kan publiceres som en ny type »continuous
flow« cellekultur, der kan anvendes under
normale laboratorieforhold. (J.R. Nielsson og J.
Larsen).
5. Virkninen af tungmetaller på ciliaten Tetrahymena:
Formålet med undersøgelserne er at bestemme en
dosisafhængig virkning af tungmetallerne på cellernes
fysiologi og at klargøre den intracellulære mekanisme,
der tilader cellerne at trives i lave koncentrationer
af metallerne. Virkningen af bly, kobber og
nikkel (i samarbejde med J. Larsen) er publiceret;
disse metaller repræsenterer henholdsvis et ikke-fysiologisk,
et fysiologisk essentielt og et overgangsmetal,
hvis fysiologiske rolle er omdiskuteet. Alle undersøgelser
har vist, at virkningen af metallerne er
afhængig af tilstedeværelsen af organisk materiale
(cellernes vækstmedium), der binder disse og nedsætter
deres toksiske virkning; mens andre virkninger
er specifikke for det enkelte metal. Tetrahymena''s
tolerance over for lave koncentrationer af tungmetaller
skyldes tilsyneladende en »afgiftningsmekanisme
«, hvormed den intracellulære koncentration nedsættes.
Denne afgiftningsmekanisme søges karakteriseret
elektronmikroskopisk, formodentligt svarer den
til den mekanisme, der styrer den intracellulære regulering
af calciumioner. (J.R. Nilsson).
6. Virkningen af cadmium på ciliaten Tetrahymena pyriformis:
Da tidligere undersøgelser af tungmetaller har givet
vidt forskellig virkning på Tetrahymena, er det væsentligt
at inddrage endnu et eller flere tungmetaller,
med henblik på at kunne påvise eventuelle generelle
mønstre, der lader sig relatere til kemiske parametre.
Undersøgelsen over virkningen af cadmium er valgt
specielt, fordi der iagttages en forøget dødelighed
ved meget lave koncentrationer af cadmium sammenlignet
med andre undersøgte tungmetaller. Den
dosisafhængige virkning af cadmium undersøges på
cellernes væksthastighed og på deres evne til at danne
fødevakuoler. (J. Larsen).
7. Studier over struktur og fysiologi hos de store ferskvandsamøber:
Studier over struktur og livscyklus hos den store delvis
anaerobe art Pelomyxa palustris er blevet fortsat.
Der er lagt vægt på undersøgelse af kernedeling og
kernestruktur i de forskellige stadier, ligesom stadierne
er blevet sammenlignet med andres beskrivelser
af såkaldte »arter« af Pelomyxa.
Pelomyxas taxonomiske og fylogenetiske stilling søges
yderligere belyst ved undersøgelse af dens nucleinsyretype
(5S rRNA), til sammenligning med bestemmelser
fra andre store ferskvandsamøber. (C.
Chapman-Andresen, sidste undersøgelse i samarbejde
med Dr. Carl T. Friz, Dept. of Anatomy, University
of British Columbia).
Det naturvidenskabelige Fakultet 695
Vevsbiologiske undersøgelser:
1. Matrixbiologi hos turbellarier (fimreorme):
Strukturen af den extracellulære matrix, herunder
bindevæv og basalmembraner er blevet undersøgt
elektronmikroskopisk hos to primitive fimreorme:
Stenostomum og Microstomum. Undersøgelserne har resulteret
i en afhandling, der bliver publiceret i 1983
eller begyndelsen af 1984. Dette arbejde har rejst en
del spørgsmål vedrørende naturen af de såkaldte basalmatricer,
d.v.s. basalmembranzoner (basallaminaer)
og subepidermale membraner hos fimreorme
og i øvrigt hos invertebrater i almindelighed. I samarbejde
med Hans Lyon (Hvidovre Hospital) igansættes
immunhistokemiske undersøgelser af basalmatricernes
og den extracellulære matrix' sammensætning
hos firmreorme, specielt m.h.t. stofferne laminin,
forskellige kollagentyper (I, III, IV) og fibronectin.
Dette område er i rivende udvikling hos hvirveldyr,
specielt pattedyr, men næsten ikke behandlet
hos invertebrater. Andre repræsentative invertebrater
tænkes inddraget i undersøgelserne. (KJ. Pedersen).
2. Regeneration og sårheling hos planarier:
Processerne i forbindelse med sårheling studeres
fortsat. Hidtil har sårhelingen ved hovedregeneration
efter decapitering været genstand for undersøgelse.
Såret her er lille i forhold til dyrets størrelse og
epidermiscelleantallet. I nye undersøgelser anvendes
små fragmenter af dyr, hvor 4 sårflader eksponeres,
og hvor den samlede sårflade er meget stor i forhold
til epidermisarealet. Disse undersøgelser muliggør
en bedre forståelse af det cellulære grundlag for sårhelingen.
Af speciel interesse er problemet omkring
rekrutteringen af de celler, der dækker sårene, og
deres natur. I modsætning til de fleste andre dyregrupper
deler epidermiscellerne hos planarier sig aldrig,
og der er således ingen egentlig epidermal
vækstzone. Epidermiscellerne er følgelig kun i begrænset
omfang basis for sårlukningen. Modelsystemet
undersøges lysmikroskopisk samt med transmissions-
og scanningelektronmikroskopi. (KJ. Pedersen).
Identificering af »hvirveldyrhormoner« hos insekter:
Identificering af gastrin-, cholecystokinin-, og A CTH-lignende
peptider i endokrine kirtler hos kakerlakken:
De i årbogen 1982 nævnte aktiviteter vedrørende kakerlakkens
endokrine centre og disses indhold af humane
gastrointestinale peptider, gastrin og cholecystokinin
er ligeledes fortsat.
Som en udløber af disse studier er en undersøgelse
omfattende immuncytokemisk identifikation af corticotropin
(ACTH)-lignende aktivitet i kakerlakkens
endokrine kirtler påbegyndt med henblik på at belyse
den differentiale distribution og phylogenese af
dette hormon samt efterprøve antagelsen om, at endokrine
produkter hos vertebrater kan være opstået
som transmittorer, modulatorer eller neuropeptider i
»primitive« nerveceller. (G.N. Hansen i samarbejde
med B.L. Hansen, samt B. Scharrer, Albert Einstein
College of Medicine, N.Y., USA).
Hormoners betydning for <egudviklingen hos insekter:
1. Er ovariernes virkning på fedtlegemets syntese af blommeprotein
direkte, eller via nervesystemet og de dertil knyttede
endokrine kirtler?
I forbindelse med ægmodningen hos spyfluen Caliphora
sker der en intens dannelse af blommeprotein,
hovedsagelig i det såkaldte fedtlegeme. Ægmodningen
hos Calliphora reguleres dels af den endokrine
kirtel corpus allatum, dels af sekretoriske nerveceller
i hjernen, de såkaldte mediale neurosekretoriske celler.
I corpus allatum findes sekretoriske nerveudløbere
fra de mediale neurosekretoriske celler, og det
kan betyde, at corpus allatums aktivitet styres fra de
mediale neurosekretoriske celler. Fluer, der har laet
Qernet ovarierne, er ikke i stand til at modne æg,
men det vides ikke om ovarierne direkte påvirker
fedtlegemet, eller om de stimulerer de mediale neurosekretoriske
celler til at afgive hormon. De mediale
neurosekretoriske celler kunne derefter stimulere
corpus allatum til afgivelse af corpus allatum hormon,
der igen kunne inducere fedtlegemet til syntese
af blommeprotein. Det undersøges derfor, om elektrisk
stimulering af de mediale neurosekretoriske celler
kan inducere dannelse af sekretionsgranula i fedtlegemet
hos fluer, der har faet fjernet ovarierne. Hvis
dette er tilfældet, vil det vise, at den faktor fra ovarierne,
der stimulerer fedtlegemet til at producere
blommeprotein, ikke virker direkte på fedtlegemet,
men via det neuroendokrine system. I forbindelse
hermed undersøges ultrastrukturen af corpus allatum
hos fluer, der har faet fjernet ovarierne. Hos
disse fluer er corpus allatum forstørret. (E. Thomsen
og T. Normann).
Steroidhormonet ecdyson kan inducere dannelse
af blommeprotein i fedtlegemer fra fluer, der har faet
Qernet ovarierne. I forbindelse med samme problemstilling
som nævnt ovenfor undersøges det, om exdyson
kan stimulere fedtlegemer, der holdes i organkultur
i et passende næringsmedium, til at danne blommeprotein.
Hvis det er tilfældet, tyder det på en direkte
effekt af ecdyson på fedtlegemet. (E. Thomsen
og PV. Jensen).
45'
696 Universitetets årbog 1983
2. Er det steroidhormonet ecdyson, der afgives fra ovarierne
og som stimulerer fedtlegemet til at danne blomme protein?
Hos spyfluen Calliphora indeholder såvel ovarierne
som blodet steroidhormoner (ecdysteroider). Hvis
blod fra fluer, der har laet fjernet ovarierne, indeholder
væsentligt mindre ecdysteroid end blod fra ikke
ovariectomerede fluer, vil det pege i retning af, at
ovariets virkning på fedtlegemets syntese af blommeprotein
kunne skyldes ovariets produktion af ecdysteroid.
Som indledning til studiet af dette problem
undersøges det, om der er korrelation i mellem
koncentrationen af ecdysteroid i blodet, og udviklingen
af ovarierne i første ægmodningscyklus. Det
første forsøg viste, at koncentrationen af ecdysteroid
i blodet fra fluer med halvmodne ovarier var højere
end koncentrationen i fluer med ovarier, hvor blommenedlæggelsen
lige var begyndt. (E. Thomsen og
Jan Koolman, Physiol.-Chem. Institut der Philipps-
Universitåt, Marburg).
3. Blommeproteinets sammensætning og dannelsessted hos
Calliphora:
Blommeproteinet hos Calliphora er sammensat af tre
hovedkomponenter. Den ene af disse findes i fluer,
der har faet fjernet ovarierne, mens de andre ikke
kan påvises. Dens dannelse synes derfor ikke at være
under kontrol af ovarierne. Der er fremstillet antistoffer
specielt mod denne komponent, og ved hjælp
af disse undersøges dannelsesstedet for denne komponent,
og hvordan dens syntese er reguleret. (P.V.
Jensen).
Undersøgelser af specielle celletyper hos hvirvelløse dyr med
henblik på generelle mekanismer ved deres funktion, og deres
betydning for dyrene:
I. Regnormes chloragocyter:
Regnormes tarmkanal er omgivet af et lag gule celler
— chloragocyter. Mellem tarm og chloragocyter findes
et veludviklet karnet. Man har tidligere ment, at
chloragocyterne fungerede som regnormenes »lever
«, men cellernes struktur og enzymbesætning gør
antagelsen usandsynlig. I stedet arbejdes der ud fra
den antagelse, at chloragocyterne medvirker ved stabilisering
af blodets pH og har fysiologiske red/ox
funktioner. Chloragocyterne har vist sig at indeholde
store mængder porphyriner (forstadier ved dannelsen
af hæmoglobin), riboflavin og katalase, mens aktiviteten
af oxiderende enzymer er meget lav. Katalasen
kan tænkes at have betydning for nedbrydning
af H2O2 dannet ved porphyriners og reduceret riboflavins
reaktion med molekylær ilt. For tiden arbejdes
der med intracellulær lokalisering af katalase og
blodprotein (erythrocruorin), samt med fordelingen
af bl.a. lactat dehydrogenase. (P. Prentø)
2. Mekanismen ved pinocytose i pericardialceller hos Calliphora:
Aorta hos inseker har på hver side et antal celler,
som pinocyterer opløste stoffer fra blodet. Indtil nu
har vi fundet, at både positivt ladede (f.eks. protamine
og visse farvestoffer) og negativt ladede molekyler
(f.eks. heparin, chondroitinsulfat og visse farvestoffer)
kan optages effektivt. Stoffer med en molekylvægt
over ca. 500000 og stoffer med en molekylvægt
under ca. 1000 optages dårligt eller slet ikke. Pinocytosen
sker uden en lysmikroskopisk eller elektronmikroskopisk
synlig adsorptionsfase. Mekanismen
(mekanismerne?) for pinocytose i pericardialceller
og den eventuelle medvirken af proteiner i blodet
søges klarlagt, i første række ved injektion af kunstige
inducere med veldefineret ladning og molekylvægt.
(P. Prentø).
3. »Sammensatte« sekretionsgranula og lysosomer i fedtlegemet
hos Calliphora hunner i første ægmodningscyklus:
De påbegyndte studier over oprindelsen og skæbnen
af komponenterne i »sammensatte« sekretionsgranula
er blevet fortsat. For at undersøge om de små
vesikler i disse granula muligvis afsnøres fra plasmamembranen,
er der benyttet ferritin som markør. De
foreløbige forsøg har vist at 2% ferritin var toksisk,
og at lavere koncentrationer ikke kom ind i cellen
bundet til celleoverfladen, men i væskefase. Derimod
viste det sig, at kationiseret ferritin blev bundet til
cellens overflade (glycocalyx), og det kan derfor muligvis
give nyttige oplysninger om oprindelsen af de
små vesikelkomponenter i de »sammensatte« sekretionsgranula.
Et vigtigt spørgsmål er om lysosomernes hydrolytiske
enzymer benyttes inden for cellen ved modning
af »sammensatte« sekretionsgranula eller ved nedbrydning
af cytosegresomer (autolytiske vakuoler),
eller uden for cellen, d.v.s. ved nedbrydning af proteiner
i blodet. Det sidste forslag er dog lidet sandsynligt
på grund af blodets neutrale pH værdi.
Undersøgelserne af lokaliseringen af lysosomer
(sur fosfatase) på elektronmikroskopisk niveau i det
imaginale fedtlegeme hos de 1-4 dage gamle hunfluer
er blevet fortsat. Endnu ved vi ikke om enzymet,
der findes i disse celler, syntetiseres af cellerne selv,
eller stammer fra det disintegrerende larvale fedtlegeme.
Derfor vil mængden af enzymet i blodet blive
bestemt og korreleret med tilstedeværelse i fedtcellerne
hos de samme fluer. Som forstadium til enzymbestemmelserne
i blodet er foretaget bestemmelser af
Det naturvidenskabelige Fakultet 697
proteinindholdet i 1 /ti.1 prøver af blod, og måling af
blodvolumen. (C Chapman-Andresen og E.
Thomsen).
Histokemiske reaktionsmekanismer:
Undersøgelser over histokemiske reaktionsmekanismer:
Forskningsarbejde udføres over farvning af vævspolyanioner
og proteiner, samt metoder til påvisning af
lipider i væv. Projektet er opstået i forbindelse med
udarbejdelsen af en håndbog i histo- og cytokemi i
samarbejde med H. Lyon (Hvidovre Hospital), B.v.
Deurs, M. Møller og RE. Høyer (Panum Instituttet).
(P. Prentø).
Hvirvelløse dyrs struktur, slægtskab og biologi:
1. Biologi hos rodkrebs:
Rodkrebsene (Rhizocephala) er en gruppe stærkt
omdannede, parasitiske krebsdyr beslægede med de
almindelige rurer og langhalse (Cirripedia). Rodkrebsene
inficerer krabber, rejer, o.a. større krebsdyr.
Biologien af denne gruppe undersøges ved en kombination
af indsamlinger og observationer i felten, kultur
af larver i laboratoriet, samt lys- og elektronmikroskopiske
metoder.
a) Et bind om Rhizocephala i serien Marine Invertebrates
of Scandinavia er nu under trykning (J.
Høeg, J. Liitzen). Heri er inkluderet en lang række
originale iagttagelser over larvale og adulte rodkrebs
samt en up-to-date sammenfatning af gruppens livscyclus
og anatomi.
b) Et manuskript om vækst og reproduktion af
Sacculina carcini i Isefjorden er afsendt (J. Liitzen) og
sammenfatter flere års obervationer på et meget
stort antal sacculiniserede og uinficerede strandkrabber.
c) J. Høeg tilbragte igen i år en måned ved Station
Biologique de Roscoff i Frankrig og studerede larverne
og metamorfosen hos Sacculina carcini. Det lykkedes
at beskrive en hidtil ukendt størrelsesforskel mellem
larverne af de to køn. Undersøgelserne over
hvorledes hanlarven settler på og trænger ind i nyfrembrudte
hunlige parasitter har afsløret et nyt larvestadium:
denne larve afgives afhan-cypris mindre
end 30 minutter efter dens settling på den hunlige
parasit. Metamorfosen hos hanlarven synes således
at være ligeså kompleks som hunlarvens invasion af
nye værtskrabber.
d) Som en udløber af arbejdet med rodkrebs har J.
Høeg og J- Liitzen sammen med W. Schåfer, Erlangen
beskrevet en søanemone, som lever på den pelagiske
larve af en eremitkrebs.
2. Undersøgelse af et parasitisk krebsdyr, Ulophysema øresundense:
Ulophysema (Crustacea, Ascothoracica) lever i krophulen
hos irregulære søpindsvin (f.eks. Echinocardium
cordatum). Dyret undersøges med henblik på beskrivelse
af livscyklus, anatomi (især af huden), og parasittens
vækst og fødeoptagelse. (A.Jespersen).
3. Undersøgelse af spermie-udvikling hos crustaceer (Bathynellacea).
(A.Jespersen).
4. Homologier og analogier hos Tardigrada (bjørnedyr) og
Aschelminthes (pseudocoelomater):
En sammenlignende anatomisk undersøgelse over de
to rækker Tardigrada og Kinorhyncha er blevet fuldført
i samarbejde med curator, Dr. R.P Higgins under
et Postdoctoral Fellowship på Smithsonian Institution,
Washington D.C. Materialet til undersøgelsen
er indsamlet fra Arktisk Station, Godhavn; Ft.
Pierce, Florida; Koralhavet; Persiske Golf; Hurghada,
Ægypten og Bermuda. Undersøgelsen, hvor både
transmission elektronmikroskopi og scanning
elektronmikroskopi er blevet brugt, vil blive publiceret,
som fem adskilte afhandlinger. (R.M. Kristensen).
5. Opdagelsen af en ny række, Loricifera (Korsetdyr) inden
for dyreriget:
Efter næsten otte års intens jagt på en ny dyregruppe
er det lykkedes at finde alle stadierne til en enkelt art
Nanaloricus mysticus ud for Roscoff, Frankrig. Desuden
vil to familier til den nye dyregruppe, Loricifera,
blive beskrevet fra henholdsvis 400 m og 800 m's
dybde fra Atlanterhavet og Middelhavet. De elektronmikroskopiske
undersøgelser over Nanaloricus er
først lige påbegyndt, men har påvist at Loricifera er
det længe ventede »missing link« mellem følgende
fem dyrerækker: Nematoda, Nematomorpha, Kinorhyncha,
Priapulida og muligvis Tardigrada. (R.M.
Kristensen).
6. Mosdyrs struktur:
I samarbejde med Claus Nielsen (Zoologisk Museum)
fortsættes undersøgelserne over marine mosdyrs
funktionelle anatomi med en lys- og elektronmikroskopisk
undersøgelse over polypidets (»forkroppens
«) struktur hos Crisia. (KJ. Pedersen).
7. Anatomien hos Monoplacophora:
Et arbejde over monoplacophorernes anatomi
»Supplementary Notes on the Anatomy of the Monoplacophora
« er færdiggjort. (K.G. Wingstrand).
698 Universitetets årbog 1983
Hvirveldyrs struktur og funktion:
1. Lugteorganernes morfologi hos rødhaj og pighaj:
Undersøgelser over lugteorganernes morfologi hos
en bundform (rødhaj, Scyliorhinus) og en pelagisk
form (pighaj, Squalus). Udover grovmorfologien undersøges
lugteslimhindens ultrastruktur, idet der
især lægges vægt på sansecellernes struktur og deres
fordeling. Undersøgelsen foretages sammen med dr.
H. Breucker og dr. E. Zeiske, Hamburg. (B. Theisen).
2. Udviklingen af lugteorganer hos benfisk:
I forbindelse med undersøgelser over forskellige
aspekter af lugteorganernes morfologi og funktion
hos benfisk med kun en enkelt næseåbning i hver
side undersøges lugteorganernes udvikling hos bl.a.
cichlider. (B. Theisen).
3. Lys- og elektronmikroskopiske undersøgelser over bygningen
af øjne og lysorganer hos fisk.
(O. Munk).
4. Undersøgelser over amphibiemes fylogeni:
Sammenlignende embryologiske undersøgelser af
karsystemet er udført på en række halepadder og
springpadder.
Undersøgelse af lungearteriens funktionelle anatomi
hos lungeåndende vertebrater er afsluttet. (M.L.
de Saint-Aubain).
5. Morforlogiske og fysiologiske aspekter af amphibiemes
hudrespiration:
I samarbejde med lektor N.C. Jørgensen, Zoofysiologisk
Laboratorium B, Københavns Universitet, er
udført en række undersøgelser af blodets iltbindingsegenskaber
hos grøn frø. Iltdissociationskurver på
fuldblod af henholdsvis dykkende og luftåndende
dyr er registreret, og der er konstateret store forskelle
i blodets iltbindingsegenskaber imellem de to grupper.
For at klarlægge disse forskelle er foreløbigt undersøgt
indvirkning af temperatur, blodets kuldioxydtryk,
pH og koncentrationer af organiske fosfater.
(M.L. de Saint-Aubain).
6. Strukturelle tilpasninger i blodkarsystemet til temperaturregulering
hos fugle:
Undersøgelsen af rete ophthalmicum, som er en varmeveksler
der køler blodet til hjernen, er afsluttet, og en
række manuskripter omhandlende den intraspecifikke
variation, nerveforsyning samt embryologi er under
ofTentliggørelse. Der fortsættes med en undersøgelse
af forekomsten af arteriovenøse anastomoser i
hovedet og i rugepletten. Det har vist sig at disse
anastomoser, der er af betydning for reguleringen af
den perifere blodcirkulation, optræder særligt hyppigt
i nøgne hudområder (næb, øjelåg, strubelapper
hos høns, vokshuden hos duer) og i mundens og
næsehulens slimhinder. Anastomoser findes også i
huden på brystet, og visse ting tyder på at deres
tæthed forøges, når der dannes en rugeplet. (U.
Midtgård).
7. Analyse af autoantistoffer hos patienter:
De i årbogen 1982 omtalte undersøgelser af autoantistofier
hos to grupper af patienter med dissemineret
sclerose og canser er videreført og uddybet. Hovedvægten
i disse undersøgelser i det forløbne år har
været et forsøg på nærmere at karakterisere de registrerede
autoantistoffer i de to patientgrupper. Det
er således lykkedes at vise, at autoantistoflerne hos
sclerosepatienterne hovedsageligt er rettet mod komponenter
i hypofyseceller, som vides at producere
enten væksthormon eller prolaktin. I modsætning er
det imidlertid inden for gruppen af cancerpatienter
med sikkerhed lykkedes at karakterisere autoantistofferne
hos en enkelt patient, hvor antistofferne var
rettet mod ACTH. (G.N. Hansen i samarbejde med
B.L. Hansen, Institut for Medicinsk Mikrobiologi,
K.U. og læger i de kliniske sektioner: P. Brodersen,
C. Hagen, M. Hansen, L. Hummer, A. Møller).
Gaster og rejser:
Jens Høeg har tilbragt 1 måned ved Station Biologique
de Roscoff (Frankrig) med indsamling og studier
af larver af Sacculina carcini.
Dr. Milos Legner (Czekoslovakiet) har været gæst
ved instituttet i perioden 12/9-31/12.
Jørgen Liitzen har arbejdet på den marinbiologiske
station ved Hurghada, Ægypten, i perioden
14/11-31/12.
Publikationer:
Chapman-Andresen, C.: Ferskvandsamøber som
modeller i cellefysiologiske studier. Carlsbergfondets
Årsskrift årgang 1983, s. 51-57, København
1983.
Hansen, B.L., Hansen, M., Hansen, G.N., Hummer,
L.: Demonstration of Autoantibodies against
ACTH in serum from a patient with cancer of
unknown origin. Acta path. microbiol. immunol.
Scand. sect. A 91, s. 489-91, Munksgaard 1983.
Hansen, G.N.: Cell types in the adenohypophysis of
the primitive actinopterygians, with special reference
to immunocytochemical identification of pituitary
hormone producing cells in the distal lobe.
Det naturvidenskabelige Fakultet 699
Pergamon Press (Acta Zoologica-Supplent, 1983,
87 s.
Jespersen, A.: Spermiogenesis in Anaspides tasmaniae
(Thomson) (crustacea, malacostraca, syncarida).
Acta Zoologica 64 no 1, s. 39—46, Pergamon
Press Ltd. 1983.
Kristensen, R.M.: Loricifera, a new phylum with
Aschelminthes characters from the meiobenthos.
Zeitschrift fur zoologische Systematik und Evolutionsforschung
Bd. 21,H.3, s. 163—80, Hamburg
und Berlin 1983.
- , Crisp, M.: A new marine interstitial eutardigrade
from East Greenland, with comments on habitat
and biology. Videnskabelige Meddelelser fra
Dansk Naturhistorisk Forening 144, s. 99-114,
København 1983.
- , Nørrevang, A.: Description of Psammodrilus aedificator
sp.n.(Polychaeta), with notes on Arctic
interstitial fauna of Disko Island, W.Greenland.
Zoologica Scripta 11, s. 265—79, Pergamon Press,
Great Britain 1983.
- , Renaud-Mornant, J.: Existence d'Arthrotardigrades
semi-benthiques de genres de la sous-famille
des Styraconyxinae subfam.nov. Cahiers de
Biologie Marine 24(3), s. 337-53, Paris 1983.
- : The first record of cyclomorphosis in Tardigrada
on a new genus and species from Arctic meiobenthos.
Zeitschrift flir zoologische Systematik und
Evolutionsforschung Bd.20 H.4, s. 249-320,
Hamburg und Berlin 1982.
Larsen, H.F., Nilsson, J.R.: Is Blepharisma hyalinum
truly unpigmented? Journal of Protozoology
vol. 30, s. 90-97, U.S.A. 1983.
Larsen, J., Nilsson, J.R.: Effects of nickel on the rates
of endocytosis, motility, and proliferation in
Tetrahymena and determinations on the cell content
of the metal. Protoplasma vol. 118, s. 140-47,
Springer Verlag, Østrig 1983.
Midtgård, U.: Scaling of the brain and the eye cooling
system in birds: A morphometric analysis of
the Rete ophthalmicum. Journal of Experimental
Zoology 225, s. 197-207, U.S.A. 1983.
- , Bech, C.: Temperaturregulering hos fugle. Naturens
Verden 11, s. 412-21, København 1983.
- , Arad, Z., Skadhauge, E.; The rete ophthalmicum
and the relation of its size to the body—to-brain
temperature difference in the fowl (Gallus domesticus).
Journal of Comparative Physiology - B
153, s. 241-46, Tyskland 1983.
Munk, O., Bertelsen, E.; Histology of the attachment
between the parasitic male and the female in
the deep-sea anglerfish Haplophryne mollis
(Brauer, 1902) (Pisces, Ceratioidei). Videnskabelige
Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening
Vol. 144, s. 49-74, København 1983.
- , Jørgensen, J.M. : Mitoses in the retina of two
deep-sea teleosts. Videnskabelige Meddelelser fra
Dansk Naturhistorisk Forening Vol. 144, s. 75—81,
København 1983.
Nielsson, J.R., van Deurs, B.: Coated pits and pinocytosis
in Tetrahymena. Journal of Cell Science
vol. 63, s. 209-22, Cambridge 1983.
- : Methotrexate permits a limited number of cell
doublings and affects mitochondrial substructure
in Tetrahymena. Protoplasma vol 117, s. 53-61,
Springer-Verlag, Østrig 1983.
Pedersen, KJ.: Fine Structural Observations on the
Turbellarians Stenostomum sp. and Microstomum
lineare with Special Reference to the Extracellular
Matrix and Connective Tissue Systems.
Acta Zoologica Vol. 64, No. 4, s. 177-90, Stockholm
1983.
Theisen, B.: Functional Morphology of the Olfactory
Organ in Spinachia spinachia (L.) (Teleostei,
Gasterosteidae). Acta Zoologica Vol. 63, No. 4.
1982 (udkommet forår 1983), s. 247-54, Pergamon
Press, England 1983.
Poul V. Jensen
2: Institut for Populationsbiologi
Historie:
Den første egentlige lærestol i zoologi blev oprettet i
1813. Frem til 1845 fandt undervisningen sted i tilknytning
til det Kgl. naturhistoriske Museum. Fra
1845 i det reetablerede Universitetsmuseum, der
havde til huse i Kommunitetsbygningen, Nørregade
10. Her indrettedes - ved de videnskabelige samlingers
overførsel til den nyopførte museumsbygning i
Krystalgade - i 1868 en »Studiesamling« primært af
hensyn til de medicinstuderendes undervisning i
zoologi. Studiesamlingen lå oprindeligt i stuen (senere
»Spisestuerne«), men flyttede c. 1917 op på 1.
sal. Her havde Zoologisk Laboratorum og Studiesamling
til huse frem til 1960, da den nuværende
bygning i Universitetsparken 15 blev taget i brug.
Som første led i en planlagt større reorganisering af
Zoologisk Centralinstitut blev Zoologisk Laboratorium
og Studiesamling nedlagt pr. 1. januar 1983, og
hele staben indgik i det nyoprettede Institut for Populationsbiologi.
Til dette nye institut knyttedes desuden
følgende medarbejdere fra det tidligere Institut
for Almen Zoologi: Professor C. Overgaard Nielsen,
lektorerne M. Miinster-Swendsen og P. Holter, laboratorietekniker
B. Brandt samt følgende medarbejdere
fra det tidligere Institut for sammenlignende
Anatomi: lektor J. Dyck og laboratorietekniker O.
Thernøe.
700 Universitetets årbog 1983
Stab:
Professorer: B. Christensen, C. Overgaard Nielsen.
Lektorer: J. Andreassen, J. Dyck, O. Hindsbo, P.
Holter, H. Dreisig Jensen, L. Lau Jeppesen, H.
Lind, M. Miinster-Swendsen, G. Nachman, B. Vest
Pedersen, J. Rabøl, O. Tendal, B. Friis Theisen. Seniorstipendiat:
K.E. Heller. Kandidatstipendiater:
N. Bohse Hendriksen, M. Hvilsom (stipendiet udløb
7.11.83). Niels Bohr stipendiat: T. Dabeisteen.
Teknisk-administrativt personale: 8 heltidsansatte.
Som en konsekvens af reorganiseringen har Institut
for Populationsbiologi overtaget laboratorier og kontorlokaler
i de to nederste etager i den såkaldte Etape
3, Universitetsparken 15. Endvidere blev en mindre
ombygning og udvidelse af dyrestalden i sidebygningen
til Etape 1 taget i brug i begyndelsen af
året.
Forskningsvirksomhed:
Ved ovennævnte reorganisering er de fag (og medarbejdere)
under Zoologisk Centralinstitut, der har til
huse på Nørre Fælled, og hvis forskning vedrører
problemstillinger på populationsniveau og derover,
blevet samlet i ét institut. Formålet har været at
fremme det forsknings- og undervisningsmæssige
samarbejde mellem de involverede arbejdsgrupper
samt sikre en mere rationel udnyttelse af fælles basisfaciliteter
(dyrestalde etc.). Instituttet kan herefter
groft inddeles i fire arbejdsgrupper: Terrestrisk økologi,
Etologi, Parasitologi og Evolutionsbiologi. Der
er dog gradvise overgange mellem disse, idet der er
medarbejdere, som aktivt forsker inden for to af fagene
eller i grænseområdet mellem sådanne, ligesom
der er etableret samarbejdsgrupper, der angriber
tværgående problemstillinger. Dette er tendenser,
som vi håber bliver yderligere fremmet i de kommende
år.
Terrestrisk økologi:
Jordbundsøkologi:
To medarbejdere undersøger regnormenes betydning
for omsætningen i jordbunden, både deres fødevalg
og -udnyttelse (Niels Bohse Hendriksen) og den
betydning, de har for den mikrobielle omsætning
iøvrigt (Peter Holer). I begge projekter bruges kokasser
som den biotop, hvor nedbrydningen studeres.
Der er udviklet metoder til bestemmelse af regnormenes
æderate og af fødens opholdstid i tarmen
under feltforhold. I laboratoriet er der arbejdet med
udviklingen af en metode til bestemmelse af fødeudnyttelsen
(assimilationen). Som mål for den mikrobielle
nedbrydning i gødningen benyttes den cellulosespaltende
aktivitet, og til måling heraf anvendes
reduktionen i brudstyrken hos udlagte bomuldsstrimler.
Især er undersøgt nedbrydningshastighedens
afhængighed af positionen i kokassen, gødningens
alder samt mængden af tilstedeværende
regnorme. Arbejdet er udført i samarbejde med
Dansk Tekstilinstitut (brudstyrkemålinger) og Kemisk
Laboratorium II (temperaturmonitering ved
sukkerinversionsmetoden). Feltforsøgene har i år
været stærkt generet af den ekstremt tørre sommer
og må videreføres i 1984. Ovennævnte har desuden i
samarbejde med Bent Christensen indledt en undersøgelse
af regnormenes artssammensætning i de forskellige
biotoper på Strødam-reservatet. Denne følges
op af kromosomale og elektroforetiske studier for
også at belyse den intra-specifikke variation.
Populationsøkologi:
I forbindelse med en langtidsundersøgelse af granvikleren
Epinotia tedella (skadeinsekt på rødgran) er
foretaget omfattende prøvetagninger året igennem
(Mikael Miinster-Swendsen). Resultaterne er analyseret,
og der er arbejdet med matematiske modeller
for samspillet mellem skadedyrbestanden og dens
omgivelser (parasitter, pathogener, predatorer samt
vejr- og bevoksningsforhold). Formålet er at forklare
- og om muligt forudsige — svingninger i bestanden.
Væsentlige dele af de teoretiske aspekter er færdigbehandlet
og publiceret. Undersø'gelsen er derfor nu
centreret omkring problemer af direkte betydning
for det praktiske skovbrug.
I forbindelse med den igangværende forskning
omkring biologisk bekæmpelse er udført undersøgelser
af diskrete transitionsmodellers anvendelse ved
bekæmpelse af spindemider (Costa Nachman). Projektet
har til formål at koble en simpel prøvetagningsteknik
sammen med en ligeledes simpel prediktiv
model for et rovdyr-byttedyr system (in casu rovmide-
spindemide), således at man med et minimum
af information om systemets øjeblikkelige tilstand
(dvs. mindst mulig arbejdsindsats) kan opnå en rimelig
præcis forudsigelse af et bekæmpelsesforløb.
En stokastisk populationsmodel benyttes til at analysere
betydningen af stokastiske fænomener som kolonisation
og uddøen i et heterogent system. Foreløbige
resultater tyder på, at disse fænomener har en
afgørende betydning for økologiske systemers dynamik
og stablitet.
Undersøgelserne over den sorte og den røde skovsnegls
populationsøkologi er videreført (Christian
Overgaard Nielsen). Kortlægning af (den oprindeligt
indførte) røde skovsnegls udbredelse i Nordsjælland
er stort set afsluttet. Metoder til bestemmelse af
den relative hyppighed af røde og sorte snegle er
under udvikling, og en metode til mærkning med
henblik på absolutte bestandstællinger og populaDet
naturvidenskabelige Fakultet 701
tionsdynamiske analyser er udarbejdet. Mærkning
af individer er gennemført i syv forskelige populationer.
Væksthastighed og udvikling af kønsorganer inden
for de første fem måneders levetid er i grove træk
klarlagt.
I denne forbindelse kan også nævnes nogle populationsdynamiske
undersøgelser over den marine
Mytilicola intestinalis (Bent Theisen). Dette er et
krebsdyr, som snylter hos blåmuslingen. Bestandssvingningerne
hos Mytilicola undersøges i et område
ved artens nuværende udbredelsesgrænse ved Limfjordens
udmunding i Kattegat. Det søges klarlagt
hvilke faktorer, der er bestemmende for bestandsstørrelsen,
mængden af inficerede blåmuslinger, antal
snyltere pr. blåmusling, alders- og kønsfordeling i
populationen m.v.
Adfærdsøkologi:
Undersøgelser over det gensidige samspil (mutualisme)
mellem bladlus og myrer (Hans Dreisig). En
cost-benefit model er opstillet på et system, hvor
bladlusen Aphis rumicis bevogtes og udnyttes af fire
myrearter. Følgende parametre er undersøgt: myrernes
udbytte af honningdug, den tid hver myre tilbringer
i bladlusekolonien, myrernes aggressivitet
over for bladlusenes fjender og endelig forholdet
mellem antal bladlus og antal myrer.
Studier over tids- og energibudget samt optimal
fouragering hos humlesværmeren Hemaris fuciformis.
Der er opstillet en alternativ model til det såkaldte
marginalværditeorem. Denne søges afprøvet gennem
undersøgelser af dyrenes søgemønster (Hans Dreisig).
Samme medarbejder har desuden undersøgt
den adfærdsmæssige temperaturregulering hos sandspringeren
Cicindela hybrida. En model, der beskriver
den gennemsnitlige kropstemperatur i relation til
omgivelsernes temperatur, er bekræftet ved direkte
målinger.
I forbindelse med studier over fugletræk og orientering
er specielt trækrutens programmering og
trækvillighedens afhængighed af vejret blevet undersøgt.
Desuden er behandlet indsamlet materiale baseret
på feltstudier i Kenya og på Kanarie-øerne,
som vedrører konkurrence og sameksistens i småfuglesamfund
(Jørgen Rabøl).
Etologi:
Almen etologi:
Vinbjergsnegles adfærd undersøges i en naturlig habitat
på Strødam-reservatet (Hans Lind). Der udføres
undersøgelser over indre og ydre faktorers indflydelse
på overvintring, kopulation og æglægning,
samt forekomsten af målrettede vandringer. Endvidere
udføres eksperimenter til belysning af orienteringsevnen.
I undersøgelser over social struktur hos
mus studeres forskellige omverdensparametres indflydelse
på korrelationen mellem agonistisk rang og
andre former for rang (Leif Lau Jeppesen).
Lydkommunikation:
Solsortesangens sociale funktion undersøges ved studier
over dens effekt på individer af forskelligt køn og
under forskellige betingelser (Torben Dabeisteen).
Desuden analyseres betydning af specifikke enkeltforhold
ved sangen (frekvens, amplitude m.v.).
Båndoptagelser af sangen ændres på forskellig måde
m.h.t. de nævnte elementer, og effekten af disse manipulerede
afspilninger studeres. Lydsignaler hos
cichlider, specielt formodede true- og pacificeringssignaler
er også genstand for undersøgelser (Leif
Lau Jeppesen).
Stress og adfærd:
I undersøgelserne over hormonale og centralnervøse
faktorers betydning for adfærdsmæssige stressreaktioner,
er specielt studeret de centralnervøse monoaminers
betydning for adfærdsmæssige tilpasninger.
Der er påvist visse generelle stressreaktioner med
tilknytning til specifikke monoaminsystemer efter
hhvs. akut og kronisk belastning (Knud Erik
Heller).
Anvendt etologi:
I samarbejde med andre er undersøgt årsager til kollision
mellem fugle og fly (Hans Lind) samt studier
over social adfærd hos slagtesvin (Leif Lau Jeppesen).
Parasitologi:
Arbejdsgruppen (Jørn Andreassen og Ole Hindsbo)
undersøger populationsreguleringer og overfølsomhedsreaktioner
i forbindelse med parasitinfektioner.
Som model til studiet af disse generelle fænomener,
som også gælder infektioner hos mennesket, benyttes
mus og rotter inficeret med forskellige tarmhelminther:
ikten Echinostoma revolutum, bændelorme af slægten
Hymenolepis, kradseren Moniliformis moniliformis
og rundormen Nippostrongylus brasiliensis. Ved dobbeltinfektioner
undersøges den effekt, som en allerede
stedfunden infektion har på en nyinfektion af en
anden art, både hos normale og immundefekte værter.
Virkningen på parasitterne af normale og immune
sera fra forskellie værtsdyr undersøges in vitro.
Parasitiske ormes betydning for overfølsomhedsreaktioner
undersøges ved efter massive infektioner at
teste værtsdyrets følsomhed over for ovalbumin, der
anvendes som analog for sygdomsvoldende allergener.
702 Universitetets årbog 1983
Evolutionsbiologi og Systematik:
Intra-speafik variation:
De mulige mekanismer bag opretholdelsen af intraspecifik
variation er undersøgt hos forskellige organismer:
Hos bænkebideren Trichoniscus pusillus, der
består af både en sexuel diploid og parthenogenetisk
triploid form, er betydningen af miljøets heterogenitet
undersøgt. Laboratorieeksperimenter har vist, at
de forskellige genotyper hos den triploide form aktivt
vælger fortrinsvis at opholde sig i en bestemt jordbundstype,
når de far valget mellem to forskellige
(Bent Christensen). Ligeledes i laboratorieeksperimenter
er ved enzymelektroforese påvist en klar differentiel
dødelighed hos blåmuslinger, Mytilus edulis,
der udsættes for salinitetsstress (Bent Theisen). Dette
antyder, at den observerede variation må ses som
en tilpasning til det konkrete miljø. En tilsvarende
difierentiel dødelighed er påvist ved forgiftning med
kobber (Margit Hvilsom). Ligeledes hos blåmuslingen
er der i én ud af to undersøgte grønlandske populationer
påvist genetiske ændringer som følge af
tungmetalforurening (Margit Hvilsom, i samarbejde
med H.C. Ursin fra Isotopcentralen). En større undersøgelse
over baggrunden for morfometrisk variation
og variation m.h.t. farvemorfer hos danske
markgræshopper er bragt til afslutning og indleveret
som licentiatafhandlinger (Henning Noer).
Igangværende undersøgelser over intra-specifik
variation i naturlige populationer er fortsat: Hos Trichoniscus
med henblik på at studere den relative fordeling
af diploide og triploide samt fordelingen af
forskellige genotyper hos den parthenogenetiske
triploide form over en længere årrække i et antal
udvalgte biotoper (Bent Christensen). Hos dansemyggen
Chironomus plumosus er forekomsten af kromosompolymorfier
undersøgt i et antal danske søer,
det gælder både variationen inden for og mellem
disse. I disse studier er nu også inddraget undersøgelser
over enzympolymorfier (Bo Vest Pedersen).
Den geografiske variation for visse enzymvarianter
hos blåmuslingen er kortlagt for det nordatlantiske
område og Østersøen (Margit Hvilsom, i samarbejde
med en finsk forsker).
Cytogenetik:
Kromosomundersøgelser af annelider og isopoder er
fortsat bl.a. med udviklingen af en båndfarvningsteknik
(Bent Chrisensen). Desuden henvises til
ovennævnte undersøgelser af Chironomus plumosus (Bo
Vest Pedersen).
Fuglefjerens evolution:
Bl.a. ved scanning-elektronmikroskopiske undersøgelser
er det påvist, at formodede primitive fjertyper
i kraft af sidegrenenes orientering har en opbygning,
som giver minimal modstand mod en luftstrøm vinkelret
på fjerfladen. En fjer er således en åben, porøs
struktur. Det svarer ikke til de herskende opfattelser,
ifølge hvilke fjerdragten er udviklet enten som et
temperaturregulerende lag eller med henblik på flyveevnen.
En ny hypotese er derfor fremsat (Jan
Dyck).
Systematik:
Monografier over Xenophyophorea og Komokiacea
(Ole Tendal). På grundlag af samlinger og dybhavsfotografier
fra mange områder af verden udarbejdes
beskrivelser, bestemmelsesnøgler og bidrag til forståelsen
af disse rhizopodgruppers økologiske rolle.
Nordatlantiske - arktiske Porifera (Ole Tendal).
På grundlag af eksisterende samlinger, egne indsamlinger
og planlagte indsamlinger i forskellige områder
bearbejdes særligt den skandinaviske og den
grønlandske svampefauna.
Ferskvandssvampe i Nordvesteuropa og Grønland
(Ole Tendal). En moderne, engelsksproget nøgle for
de i Vesteuropa forekommende former er under udarbejdelse.
En ret omfattende samling af ferskvandssvampe
fra Grønland er under bearbejdelse.
Visse højere »protist«-gruppers og lavere metazogruppers
mulige slægtskabsmæssige relationer (Ole
Tendal). På grundlag af egne erfaringer og navnlig
ved litteraturarbejde søges en række hidtil uafklarede
eller meget omdiskuterede slægtskabsproblemer
belyst.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Ole Tendal redaktør af »Danmarks Fauna«.
Bent Christensen i redaktionskommiteen for
»Zeitschrift fur zoologische Systematik und Evolutionsforschung
«.
Hans Lind medlem af redaktionskommiteen for
»Zeitschrift fur Tierpsychologie«.
Knud Erik Heller medlem af redaktionskommiteen
for »Behavioural Processes«.
Knud Erik Heller referee ved »Physiology and Behavior
«, »Pharmacology, Biochemistry and Behavior
« og »Hormones and Bevhavior«.
Mikael Miinster-Swendsen referee ved »Ecological
Entomology«.
Gæsteforelæsninger:
Mikael Miinster-Swendsen har holdt en forelæsningsrække
ved et forskerseminar på Sveriges Landbruksuniversitet,
Uppsala.
Det naturvidenskabelige Fakultet 703
Publikationer:
Baagøe,J., Pedersen, B.V., Preuss, N.O.: Plante—og
dyrelivet ved Tystrup-Bavelse Sø igennem årets
måneder. Københavns Universitets Almanak,
Skriv- og Rejse- Kalender ... 1984, Københavns
Universitet, s. 115-17, København 1983.
Christensen, B.: Enchytraeidae (Oligochaeta) from
taiga and tundra habitats of northeastern
U.S.S.R. Canadian Journal of Zoology Vol 60. nr.
11. 1982, s. 2594-2608, Canada 1983.
- : Genetic variation in coexisting sexual diploid and
parthenogenetic triploid Trichoniscus pusillus
(Isopoda, Crustacea). Hereditas 98, s. 201—07,
Lund 1983.
- ; Protein variation in sexual diploids and "conspecific"
parthenogenetic polyploids. Protein polymorphism:
Adaptive and taxonomic significance,
Systematic Association Special Volumee No 24.
Eds. G.S. Oxford and D. Rollinson, s. 379-90,
London and New York 1983.
Clausen, I.H.S.: Weigth-length relations of eight
species of spiders (Araneae) from Denmark. Entomologiske
meddelelser 50, s. 139-44, København
1983.
Dreisig, H., Nachman, G.: Distribution of some daily
and seasonal events in relation to changes of
physical factors. Int. J. Biometeor. 27, s. 17—28,
Lisse 1983.
Dyck, J.: Rovfuglene og mennesket. Proceedings of
the third Nordic Congress of Ornithology s.
13—28, København 1983.
Hendriksen, N.B.; Anhydrobiosis in nematodes:
Studies on Plectus sp. New Trends in Soil Biology.
Proceedings of the VIII. International Colloquium
of Soil Zoology, P. Lebrun, H. Andre, A. De-
Medts, C. Gregoire-Wibo & G. Wauthy, s.
387-94, Louvain-la-Neuve, Belgien 1983.
Hindsbo, O.; The effect of temperature on the survival
and infectivity of the free-living larvae of Nippostrongylus
brasiliensis. Parasitology 86, s.
105-18, Cambridge University Press 1983.
Holter, P.: Effect of earthworms on the disappearance
rate of cattle droppings. Earthworm Ecology.
From Darwin to vermiculture., Satchell, J.E.
(ed.), s. 49-57, London, New York 1983.
Hvilsom, M.M.: Copper-induced difierential mortality
in the mussel Mytilus edulis. Mar. Biol. Volume
76, s. 291-95, Sprineer International, Berlin
1983.
Just, H., Tendal, O.S.; On the sponge—diet of Archidoris
pseudoargus (Rapp,1827). The Veliger vol.
25 nr. 4, s. 403-04, Berkley 1983.
Lind, H.: Holger Emil Vilhelm Poulsen. Dansk Ornithologisk
Forenings Tidsskrift 77, s. 64—66, København
1983.
- : Holger Emil Vilhelm Poulsen, 14. juni 1914 - 3.
december 1982. Videnskabelige Meddelelser fra
Dansk Naturh. Foren. 144, s. 137-42, København
1983.
Miinster-Swendsen, M.: Prøvetagning af skadedyr.
Planlægning og bedømmelse i forbindelse med integreret
bekæmpelse. Tidsskrift for Planteavl 87
(hæfte 4), s. 365—69, København 1983.
- : Teoretisk økologi - virkelighed og anvendelighed.
Biofag Nr 6; 5. årgang, s. 177-81, Århus 1983.
Tendal, O.S., Steenstrup, E.: The genus Thenea
(Porifera, Demospongia, Choristida) in the Norwegian
Sea and adjacent waters; an annotated
key. Sarsia 67, s. 259-68, Bergen 1982.
Bent Christensen
3: Zoologisk Museum
Historie:
1. Universitetets zoologiske Museum oprettedes i
1862.
2. Indflytning i Krystalgadebygningen, 1870.
Overflytning til Universitetsparken 15, 1963.
»Universitetets zoologiske Museum« er opstået ved
en sammenlægning af universitetets samling (Thomas
Bartholins Naturalkammer i Domus Anatomica,
1657-1676), Frederik HI's Kunstkammer ca.
1650-1821 og Museum Wormianum, ca. 1620-55 og
med diverse tilgåede samlinger op gennem årene,
indtil de samles under betegnelsen »Universitetets
zoologiske Museum« i 1862.
Stab:
Professor: Bent Muus. Lektorer: Kim Aaris-Sørensen,
Nils Møller Andersen, Hans Baagøe, Henrik
EnghofT, Jon Fjeldså, Tove Hatting, Jean Just, Jørgen
Kirkegaard, Jørgen Knudsen, Niels Peder Kristensen,
Ole Lomholdt, Leif Lyneborg, Fritz Jensenius
Madsen, Ole E. Meyer, Claus Nielsen, Jørgen
Nielsen, Børge Petersen, G. Høpner Petersen, Kay
W. Petersen, Niels Otto Preuss, Erik Rasmussen,
Jens B. Rasmussen, Ulrik Røen, tiltrådt 1.4.83, Ingrid
Sørensen, Christian Vibe, fratrådt 31.3.83, Torben
Wolff. Forskningsrådsstipendiater: Verner Michelsen,
Peter Nielsen.
Teknisk-administrativt personale: 123 heraf heltidsbeskæftigede:
64 og deltidsbeskæftigede: 59 (under
30 t/uge).
Fa rskn ingsvi rksomhed:
Museets primære forskningsområder er zoologisk systematik
og zoogeografi. Forskningen koncentreres
704 Universitetets årbog 1983
om udvalgte dyregruppers taxonomi (beskrivelse,
navngivning, klassifikation), fylogeni (slægtskabsforhold)
og evolution belyst ved samenlignende morfologiske,
biologiske, zoogeografiske og andre relevante
undersøgelser. Desuden arbejdes der med udvalgte
regioners faunistik, herunder den danske dyreverdens
sammensætning og udvikling. Museets forskning
tager først og fremmest udgangspunkt i de omfattende
videnskabelige samlinger og deres bearbejdelse.
Da museets videnskabelige stab langt fra er i
stand til at dække alle dyregrupper, er forskningen i
høj grad baseret på et internationalt samarbejde.
Museet har således i 1983 haft 148 udenlandske gæsteforskere
fra mange lande, de fleste i kortere tidsrum.
Foruden de ansattes egne publikationer er der i
1983 registreret ca. 100 afhandlinger, der helt eller
delvist er baseret på museets materiale.
Zoologisk Museum er opdelt i tre videnskabelige
afdelinger, udstillingsafdelingen, værkstederne samt
administrationen.
Hvi rveldyrafdel ingen:
Nogle af afdelingens dyregrupper, såsom krybdyr,
fugle og pattedyr, er taxonomisk så velkendte, at
forskningen især er foregået inden for fylogeni, zoogeografi
og generel biologi, i modsætning til fisk og
padder, hvor slægtsrevisioner med tilhørende nybeskrivelser
stadig udgør den væsentligste del af forskningen.
Hertil kommer så den kvartærzoologiske
forskning, der bl.a. på grundlag af pollenanalyser og
C-14 dateringer har drejet sig om danske pattedyrs
indvandringshistorie og domesticerede dyrs tidligste
historie.
Dybhavsfisk:
(E. Bertelsen, Jørgen Nielsen).
Fortsat revisioner af dybhavstudsefamilierne Himantolophidae
og Ceratiidae, dybhavsålefamilien
Saccopharyngidae, samt Mirapinnidae, i samarbejde
med inden- og udenlandske kolleger (E. Bertelsen).
Påbegyndt revision afvise ophidiiform-slægter
{Hoplobrotula, Glyptophidium og Meteoria). Fortsatte
studier af nogle familier af dybhavsål og ophidiiform-
slægter. Afsluttet to arbejder om familien Aphyonidae
(J. Nielsen).
Slanger:
(Jens B. Rasmussen).
Påbegyndt arbejde om den tilsyneladende eneste endemiske
slangeart {Dipsadoboa werneri) fra Usambarabjergene
(Østafrika). Fortsat revisionen af denne
slægt samt søsterslægten Crotaphopeltis. Næsten afsluttet
beskrivelse af en ny art tilhørende sidstnævnte
slægt.
Fugle-taxonomi:
(Jon Fjeldså, Niels Krabbe, Finn Salomonsen).
Påbegyndt flere mindre arbejder om neotropiske
fugle. Arbejder (sammen med N. Krabbe) på en
håndbog over Andesbjergenes fuglefauna (J. Fjeldså).
Afsluttet bearbejdelsen af brasilianske fugle indsamlet
af PW. Lund og Th. Reinhardt (N. Krabbe).
Afsluttet en revision af de indo-australske træsejlere
og salanganer (F. Salomonsen).
Fugle-økologi:
(Jon Bjørn Andersen, Jon Fjeldså, Flemming Pagh
Jensen, Arne Hastrup Larsen, Hans Meltofte, Niels
Otto Preuss, Jan Woolhead).
Påbegyndt et arbejde om fældning hos lille korsnæb
(J.B. Andersen). Foretaget biologisk undersøgelse af
Utterslev mose for Hovedstadsrådet (J.B. Andersen,
J. Fjeldså, FP Jensen). Foretaget undersøgelser i
Regnemarks mose (A.H. Larsen). Afsluttet et arbejde
om vadefugle på Ny-Alesund, Spitzbergen, samt
fortsat arbejdet med en oversigt over forekomsten af
rastende vadefugle på reservatet Tipperne 1928-82
(H. Meltofte). Fortsat undersøgelser over strandengens
fugleliv samt grågæssenes populationsbiologi
(N.O. Preuss). Foretaget undersøgelser i Gurre sø,
Sjælsø og Gundsømagle sø (J. Woolhead).
Fugleringmærkning :
(Pelle Andersen-Harild, Kaj Kampp, Niels Otto
Preuss).
Forestået ringmærkning af svaner samt EDB-registrering
af svanemateriale (P. Andersen-Harild). Varetaget
arbejdet med den grønlandske ringmærkning
(K. Kampp). Administreret ringmærkningen ved
hjælp af ca. 150 ulønnede medarbejdere i Danmark,
Grønland og på Færøerne; mærket ca. 100.000 fugle.
Fortsat overførsel af ringmærkningsdata til EDB
(N.O. Preuss).
Flagermus:
(HansJ. Baagøe).
I sommerhalvåret er der arbejdet intensivt i felten
med flugt- og lydstudier samt registrering af forekomst
og habitatvalg hos skandinaviske og (i år også)
østrigske flagermusarter. Dette flerårige projekt
støttes af Forskningsrådet og har titlen: »Analyse og
sammenligning af insektædende flagermusfaunaer,
hvad angår diversitet i vingemorfologi, flugtstilarter
og habitatvalg, suppleret med faunistiske undersøgelser
«. Fortsat automatisk registrering af flagermusenes
ud- og indflyvningsaktivitet i Mønsted kalkmine
(sammen med B. Back Andersen og HJ. Degn).
Det naturvidenskabelige Fakultet 705
Arktiske projekter:
(David Boertmann, Poul Henrichsen, Kaj Kampp,
Jesper Madsen, Morten Meldgaard, Chr. Ebbe
Mortensen, Christian Vibe).
Foretaget undersøgelse af gæssenes udbredelse og reaktion
på menneskelig forstyrrelse i Jameson Land,
Østgrønland (D. Boertmann, J. Madsen, C.E. Mortensen).
Afsluttet et arbejde vedrørende forekomsten
af lokalbestande af moskusokser i Grønland og
Nordamerika. Påbegyndt arbejde om moskusoksens
udbredelse i Grønland samt en undersøgelse af forekomsten
af lokalbestande af isbjørn, polarræv, ringsæl
og grønlandssæl i det circumpolare område (P.
Flenrichsen). Registrering af fuglekolonier ved Vestgrønland
(K. Kampp). Afsluttet en oversigt over palæoeskimoisk
ressourceudnyttelse i Diskobugten, en
analyse af ressourceudnyttelsen ved Sermermiut i
Diskobugten (1850'erne) og en analyse af renjægerbopladsen
Aasivissuit, Sdr. Strømfjord. Påbegyndt,
som specialeemne, en undersøgelse af den grønlandske
rens zoogeografi (M. Meldgaard). Fortsat
arbejdet med arktiske klimasvingninger i relation til
Grønlands dyr samt arbejdet med isbjørnemærkning
og bearbejdelse af resultaterne herfra (C. Vibe).
Danske pattedyrs sen- og postglaciale historie:
(Morten Meldgaard, Georg Nyegard, Kim Aaris-
Sørensen).
Fortsat undersøgelser af bopladser i Amosen, Midtsjælland
(M. Meldgaard). Afsluttet en gennemgang
og en bearbejdning af samtlige på Zoologisk Museum
opbevarede knoglefund fra yngre bronzealders
bopladser, samt bestemt to nye fund fra samme periode,
et fra Veddelevvej, Roskilde, og et fra Ångdala,
Malmo. Påbegyndt bearbejdning af et stort knoglemateriale
fra bondestenalderen (mellemneolitisk,
periode V) fra Spodsbjerg, Langeland (G. Nyegaard).
Fortsat større oversigtsarbejde over den geografiske
og kronologiske udbredelse af danske senog
postglaciale pattedyr. Fortsat bearbejdning, datering
og tolkning af danske mammuth-fund i samarbejde
med Kaj Strand Petersen (Danmarks Geologiske
Undersøgelse) og Henrik Tauber (Kulstof-14
Dateringslaboratoriet). Har, sammen med K.
Strand Petersen og baseret på en nyerhvervet C-14
datering, afsluttet en nyvurdering af vort eneste
danske, subfossile isbjørnefund. Påbegyndt en beskrivelse
af faunaudviklingen (vild som tam) på de
sydfynske øer ca. 4000-2000 f.Kr. (= Yngre Stenalder).
Beskrivelsen skal indgå i større, tværvidenskabeligt
projekt; der samarbejdes med Jørgen Skaarup,
Langelands Museum, K. Strand Petersen, DGU og
G. Nyegaard, Zoologisk Museum (K. Aaris-Sørensen).
Domesticerede dyrearter i Norden:
(Tove A. Hatting).
Videreførelse af undersøgelse over domesticerede
dyrearters tidligste historie i Norden i tilknytning til
undersøgelser over recente, primitive husdyrracer,
specielt med hensyn til far og hund.
Klima- og vegetationsudvikling:
(Ingrid Sørensen).
Påbegyndt miljø- og dateringsundersøgelser i forbindelse
med fund af urokse {Bos primigenius) i Prejlerup
i Odsherred. Fortsat pollenanalytiske undersøgelser
i forbindelse med dateringer af husdyr fra subboreal
tid, samt fortsat pollenanalytiske undersøgelser over
vegetationsændringer i subboreal og subatlantisk
tid.
Øvrige projekter:
Afsluttet to bidrag til bog om evolutionstankernes
historie: I) Terrestrisk dyregeografi efter de ældre
opfattelser (Darwin, Wallace o.a.); 2) Adfærd og
evolution (Frits W. Bræstrup). Musvågens racesystematik
inden for Fennoskandien (Hanne Secher).
Specialeprojekter: En osteologisk undersøgelse af
skovmåren i forhistorisk tid og sammenligning med
recente skov- og husmår (Ingerlise Ingemann Hansen).
Evolutionære processer hos regnskovsfuglene i
Østtanzania gennem senkvartærtiden (Flemming
Pagh Jensen). Genfangster af lomvier fra Grønland
(Kaj Kampp). Marsvinet {Phocoena phocoena) - status,
udbredelse og intraspecifik variation (Carl Chr.
Kinze). Undersøgelser af finstruktur af natale dun
inden for ordenen Charadriiformes (Aves) (Bjarne
Nielsen). Optællingsmetoder for ynglende bestande
af lomvi på Færøerne (Bergur Olsen). Marsvinets
reproduktionsbiologi og status (Thomas Buus Sørensen).
Hasselmusens biologi og udbredelse (Helle
Vilhelmsen). Forekomst og udbredelse af danske
padder (Erich Wederkinch).
Den marine invertebratafdeling:
Afdelingens arbejdsområde omfatter hvirvelløse dyr
(inverterbrater) med overvejende marin levevis, dvs.
svampe, polypdyr, orme, bløddyr, krebsdyr, pighude
m.m. Forskningen har i det forløbne år især drejet
sig om studier af slægtskabsforhold (fylogeni) og
evolution, individudvikling, taxonomi, klassifikation,
faunistik samt økologi.
Hydrozoernes livscyklus og evolution:
(Kay W. Petersen).
Arbejdet med en revision af systematikken på slægts706
Universitetets årbog 1983
niveau inden for de capitate hydroider fortsættes, og
der er arbejdet på at gennemføre omhyggelige artsbeskrivelser,
som inkluderer en lang række ikke tidligere
brugte karakterer af stor betydning for forståelsen
af evolutionen inden for gruppen. Arbejdet med
hydroidebindet i »Synopses of the British Fauna« er
fortsat.
Børsteormenes systematik og zoogeografi:
(Jørgen B. Kirkegaard, Pia Baagøe, Mary E. Petersen,
Martha Weis Clausen).
Bearbejdelsen af de resterende 7 familier af polychaeter
fra Atlantide og Gaiathea Ekspeditionernes indsamlinger
fra Vestafrika er fortsat. De fem af familierne
er færdigbearbejdet. På grundlag af resultaterne
fra disse undersøgelser og opgivelser i litteraturen
er færdiggjort et manuskript om Vestafrikas polychaeters
zoogeografi. Der er fra området ved Dakar og
til grænsen mellem Namibia og Sydafrika nu kendt
næsten 600 arter (Jørgen B. Kirkegaard). Lægeiglens
{Hirudo medicinalis udbredelse på Bornholm er
undersøgt og et manuskript herom er færdiggjort
(Pia Baagøe). I samarbejde med den franske zoolog,
Michel Bhaud, er påbegyndt en undersøgelse af artsforholdene
hos polychaetslægten Chaetopterus. Arbejdet
med revisioner af skælrygslægten Pholoe og familien
Cirratulidae (den sidste delvis sammen med J.
David George, British Museum, i forbindelse med
cirratulidebindet af Linnean Society's »Synopses of
the British Fauna, New Series«) er fortsat. Et foredrag
om den såkaldte kosmopolitiske slægt Pholoe
minuta blev holdt ved polychaetkongressen i Sydney,
Australien. Arbejdet med de nordeuropæiske Pholoearter
er ved at være afsluttet og et manuskript om
disse er under forberedelse. Gennemgang af samtlige
beskrevne cirratulideslægter fortsættes. Resultater af
arbejdet med brugen af ikke-permanente farvestoffer
som redskaber ved polychaetbestemmelser blev præsenteret
som poster ved kongressen i Sydney (Mary
E. Petersen). Arbejdet med færdiggørelsen af et bind
om lumbricider til »Danmarks Fauna« er fortsat
(Martha Weis Clausen).
Bryozoer, hrachiopoder og metazoernes fylogeni:
(Claus Nielsen, Karen Bille Hansen).
Et manuskript om ovicel- og oviculariedannelse hos
fem cheilostome bryozoer fra Friday Harbor, Californien,
er indleveret til trykning. Det histologiske
arbejde til opklaring af metamorfoseforløbet hos brachiopoden
Crania er påbegyndt. Et manuskript som
fremstiller en generel teori for metazoernes opståen
og tidlige evolution baseret især på funktionelt-morfologiske
aspekter af ciliestrukturer er indleveret til
trykning (i samarbejde med Arne Nørrevang, Inst. f.
Cellebiologi og Anatomi). Et større manuskript om
slægtskabsforholdene mellem alle dyrerigets rækker i
lyset af nævnte teori og med inddragelse af biokemiske,
ultrastrukturelle, embryologiske og anatomiske
karakterer er nær færdiggørelse. Undersøgelserne
over marine invertebratlarvers ciliebånd er fortsat,
dels under et ophold i Florida og dels ved elektronmikroskopiske
undersøgelser over tidligere indsamlet
materiale (Claus Nielsen). Bearbejdelsen af Islands
bryozoer er fortsat (Karen Bille Hansen).
Krebsdyrs systematik, fylogeni OP zooeeoerafi:
Qean Just, Torben Wolff).
Arbejdet med en revision af de siphonoecetide amphipoder
er fortsat. Herunder er færdiggjort et manuskript
om slægten Caribboecetes og et manuskript
om slægterne Concholestes og Africoecetes. Arbejdet
med den australske fauna af siphonoecetider er påbegyndt.
Arbejdet med arktiske peracarider er fortsat,
især Amphipoda fra Nordvest- og Nordøstgrønland.
Endelig er et manuskript færdiggjort om kommensale
amphipoder i den arktiske musling Musculus
laevigatus [Anonyx affinis (ikke tidligere kendt som
kommensal) og Metopa glacialis) (Jean Just). Bearbejdelsen
af decapoder fra Rennell Island, Salomon
Islands, er påbegyndt (Toben WolfI).
Bløddyrs taxonomi, zoogeografi og økologi:
(Jørgen Knudsen, Godtfred Høpner Petersen, Bent
Muus, Hanne Just, Kathe R.Jensen).
Arbejdet med dybhavsmuslinger fra et materiale fra
Porcupine Sea Bight er fortsat og ligeledes bearbejdelsen
af materialet for projektet »Guinean Trawling
Survey« (tilhørende National Museum of Natural
History, Washington). I samarbejde med Dr. W.
Adam (I.R.S.N.B., Bruxelles) er afsluttet en revision
af familien Nassariidae fra Vestafrika. Tre manuskripter
om Vestafrikas mollusker er under udarbejdelse
(Jørgen Knudsen). Der er arbejdet videre med
sammenligning af forskellige energistrømsmodeller
og et arbejde om arktiske mulingers parsitter er afsluttet
(Godfred Høpner Petersen). En statistisk undersøgelse
af klinal variation hos den ottearmede
blæksprutte Bathypolypus bairdi er påbegyndt under
inddragelse af et større canadisk materiale (Bent
Muus). Der forberedes et manuskript over Hong
Kongs Ascoglossa (Mollusca, Opisthobranchia) på
basis af materiale indsamlet under et ophold i Hong
Kong i april 1983, samt materiale tilsendt fra J.
Sherman Bleakney, Canada. Der indgår beskrivelse
af flere nye arter, en ny familie, samt observationer
af fødespektre og reproduktion. Der forberedes endvidere
tekst til Dr. Henning Lemches tavler af
danske (nordeuropæiske) ascoglosser (Kathe Jensen).
Et arbejde om svampespikler i nogle doride
nudibrancher sammen med Ole Tendal, Inst. f. PoDet
naturvidenskabelige Fakultet 707
pulationsbiologi, er afsluttet; sammen med M. Edmunds
(Preston, England) er afsluttet et arbejde om
eolide nudibrancher fra Barbados, Vestindien.' Ligeledes
sammen med M. Edmunds er færdiggjort et
manuskript (31 pp., 6 figs) om doride, dendronotide
og arminide nudibrancher fra Barbados. Arbejdet
med tekst til Dr. Henning Lemches tavler af nudibrancher
er fortsat (Hanne Just).
Pighudenes fylogeni, systematik og zoo geografi
(Fritz Jensenius Madsen, Bent Hansen, Margit
Jensen).
Arbejdet med nordatlantiske asterider (søstjerner)
er fortsat med henblik på en oversigt over Ingolf
Ekspeditionens materiale og et bind til serien »Marine
Investigations of Scandinavia« (Frits Jensenius
Madsen). Ligeledes er arbejdet på søpølsebindet i
samme serie fortsat (Bent Hansen). Der er endvidere
foretaget en undersøgelse af skelet og vævsstrukturer
hos arter af Echinothuroida Claus, med henblik på
en vurdering som systematiske kakrakterer. Denne
undersøgelse er påbegyndt på British Museum og
forventes at blive publiceret i 1984. I samarbejde
med J.D. Gage er echinodermerne fra Rockali
Trough Area bearbejdet og indleveret til publikation.
I samarbejde med J.D. Gage er endvidere foretaget
en undersøgelse over funktionel morfologi og
adfærd hos postlarvale og voksne studier af Hemiaster
expergitus Loven. Manuskript herom er afsluttet. Endelig
er afsluttet et manuskript om forskellige strukturer
hos juvenile Echinoneus cyclostomus H.L. Clark
(Margit Jensen).
Planktomndersøggelser:
(Ole Norden Andersen).
En undersøgelse over sommerens meroplankton i
Jørgen Brønlund Fjord, Nordgrønland, er afsluttet.
Arscyklus-undersøgelser af zooplankton ved Godhavn
og i Disko Fjord, Vestgrønland, foregår stadig.
Zoologiens historie:
(Torben Wolff).
Udarbejdelsen af hovedartikler om danske zoologer
til Dansk Biografisk Leksikon er afsluttet.
Bunddyrfauna og vegetation i Kattinge Vig, Roskilde Fjord:
(Erik Rasmussen).
Med økonomisk bistand fra Fredningsstyrelsen gennemførtes
i august 1979 en omfattende faunistisk undersøgelse
af bunddyrfaunaen i Kattinge Vig, Roskilde
Fjord (sammen med J.A. Christensen). Formålet
var at fremskaffe et baggrundsmateriale for videre
overvejelser om fredning af dette vandområde. Et
antal kvantitative bundprøver fra denne undersøgelse
er først blevet færdigbehandlet i 1983 (sammen
med J.C. Thomsen og J. Christiansen). De foreløbige
resultater synes at vise en meget kraftig sommeropvækst,
formodentlig hvert år efter en naturlig massedød
om vinteren, hvilket specielt gælder muslingerne,
der synes at have en meget hurtig vækst.
Danske fordsystemers økologi:
(Erik Rasmussen).
Med økonomisk bistand fra Fredningsstyrelsen gennemførtes
i august 1979 en omfattende faunistisk undersøgelse
af bunddyrfaunaen i Kattinge Vig, Roskilde
Fjord (sammen med J.A. Christensen). Formålet
var at fremskaffe et baggrundsmateriale for videre
overvejelser om fredning af dette vandområde. Et
antal kvantitative bundprøver fra denne undersøgelse
er først blevet færdigbehandlet i 1983 (sammen
med J.C. Thomsen ogj. Christiansen). De foreløbige
resultater synes at vise en meget kraftig sommeropvækst,
formodentlig hvert år efter en naturlig massedød
om vinteren, hvilket specielt gælder muslingerne
der synes at have en meget hurtig vækst. —
Påbegyndt bearbejdelsen af den serie fysisk-kemisk
data indsamlet hver 14. dag ved IseQordlaboratoriet,
Vellerup Vig (1972-75). Der er indsamlet data vedrørende
saltholdighed, vandtemperatur, vandstand,
nedbør, næringssalte (nitrat, nitrit, fosfat og reaktivt
fosfat) suppleret med afstrømningsberegninger. For
næringssaltenes vedkommende er samtlige prøver
blevet analyseret med bistand fra Hydrografisk Laboratorium,
Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser.
De foreløbige resultater synes bl.a. at bekræfte
landbrugets miljøpåvirkning af indre danske farvand.
Resultaterne af undersøgelsen tænkes udsendt
i rapportform gennem Miljøstyrelsen.
Arts problematik og biologisk tilpasning i brakvandsområder:
(Erik Rasmussen).
Arbejdet med bearbejdelsen af materialet fra en undersøgelse
af tidevandsgrøfter på øen Sapelo Island,
Georgia, U.S.A. er fortsat, herunder den taxonomiske
behandling af de specielle invertebratformer, der
lever under meget ekstreme vilkår. I de oprindeligt
gravede afvandingskanaler i øens skovterræn er der
blot en gang om måneden (ved springflod), forbindelse
mellem kanalsystemet og havet. I den mellemliggende
tid er grøfterne stærkt udsat for vejrligets
omskifteligheder. I tørre perioder med høje lufttemperaturer
kan vandet blive hypersalint med op til
70%o saltholdighed og temperaturer på 35-40° C. I
regnrige perioder derimod kan vandet blive næsten
fersk og i vinterhalvåret blive stærkt afkølet. Blot et
fåtal af de ca. 50 fundne arter er i stand til at tåle de
708 Universitetets årbog 1983
helt ekstreme livsbetingelser. Gennemgangen af dette
materiale er endnu ikke afsluttet.
Øvrige projekter:
En beskrivelse af prøveplader fra Phuket, Thailand,
med særligt henblik på bryozoerne, deres biologi,
vækst og betydning som fouling organismer og pionérarter
(Marianne Pereira, specialeprojekt). Kvartærfossile
ferskvandsmollusker (Pia Baagøe, specialeprojekt).
Macoma balthica, populationsdynamik i
det danske vadehav (Poul Brinch Madsen, specialeprojekt).
Den entomologiske afdeling:
Afdelingens arbejdsområder omfatter hovedsagelig
insekter, men også tusindben, spindlere og bjørnedyr
(tardigrader). Afdelingens forskning består i taxonomiske,
fylogenetiske og faunistiske studier. Taxonomiske
studier omfatter beskrivelse af nye arter, revision
af utilstrækkeligt kendte arter, klassifikation
samt udarbejdelse af bestemmelsesnøgler. Fylogenetiske
studier sigter mod en opklaring af arters, slægters,
familiers osv. indbyrdes slægtskabsforhold og
bygger på de oplysninger, som erhverves ved de
grundlæggende taxonomiske studier. Ofte foretages
der udvidede morfologiske undersøgelser til belysning
af slægtskabsforholdene og evolutionen. Faunistiske
studier (dvs. studier af arternes udbredelse)
danner grundlaget for belysning af biogeografiske
problemer og bygger ligeledes på de grundlæggende
taxonomiske arbejder.
Proturers systematik:
(S.L. Tuxen, død 15. juni).
Arbejdet med argentinske proturer er afsluttet. Arbejdet
med newzealandske proturer er næsten afsluttet.
Semiakvatiske tægers systematik:
(Nils Møller Andersen).
En revision af de marine tæger tilhørende underfamilien
Haloveliinae (familien Veliidae), samt af deres
ferskvandslevende slægtninge, er påbegyndt.
Aculeate hvepses systematik:
(Ole Lomholdt, Børge Petersen).
Revisionsarbejdet med den store australske gravehvepseslægt
Sericophorus er fortsat (sammenskrivning).
Mindre arbejder over en gravehveps og en bi,
begge nye for Danmark, er fortsat (O. Lomholdt).
Arbejdet med en revision af familien Mutillidae
(fløjlsmyrer) fra den orientalske region med tilstødende
områder er fortsat; næsten alle tilgængelige
typer til områdets ca. 800 arter er nu undersøgt. En
revision af palæarktiske mutillide-arter beskrevet af
LG. Fabricius og andre 1700-tals forfattere er fortsat,
heri indgår forstudier til en eventuel revision af
alle palæarktiske arter (mere end 100 beskrevne former).
Et manuskript om indoaustralske gedehamse
af slægten Polistes er under revision (B. Petersen).
Primitive sommerfugles anatomi og systematik:
(Niels Peder Kristensen).
Et oversigtsarbejde om primitive sommerfugles morfologi
og systematik er afsluttet. I samarbejde med
G.W. Gibbs, Wellington og J.S. Dugdale, Auckland,
er systematiske og anatomiske studier over newzealandske
micropterigider, samt over familien Mnesarchaeidae
fortsat. Systematiske og anatomiske studier
over den primitive australske rodæder-slægt Fraus (i
samarbejde med E.S. Nielsen, Ganberra), samt histologiske/
ultrastrukturelle studier over den meget
særprægede larvekutikula hos micropterigideslægten
Sabatinca er påbegyndt.
Fluers systematik:
(Leif Lyneborg, Verner Michelsen).
Studier over palæarktiske, afrotropiske og orientalske
stiletfluer (Therevidae) er fortsat, herunder er en
oversigt over de palæarktiske slægter af underfamilien
Phycinae samt over en ny palæarktisk slægt {Ammothereva)
afsluttet (L. Lyneborg). Arbejdet med en
revision af Danmarks og Fennoskandiens Anthomyiidae
med henblik på udarbejdelse af et faunaværk er
fortsat. En revision af de af J.W. Zetterstedt beskrevne
Anthomyiidae (omkring 180 former) er afsluttet
(V. Michelsen).
Tusindben-orden Julida 's systematik og funktionelle morfologi
(Henrik Enghoff).
Revisioner af underfamilien Nopoiulinae og af slægten
Choneiulus (familien Blaniulidae) er afsluttet. Revisioner
af familien Namasomatidae og af sydøstasiatiske
repræsentanter for familien Julidae er påbegyndt.
En undersøgelse af specialiseringer i munddelene
hos huleboende tusindben er påbegyndt.
Grønlands ferskvandsfauna:
(Ulrik Ib Røen).
Undersøgelser over grønlandske ferskvandskrebsdyr,
især fra Godthåbsområdet, samt over den grønlandske
ferskvandsfaunas indvandring, belyst ved
hjælp af undersøgelser af boreprøver fra søer, er
fortsat.
Det naturvidenskabelige Fakultet 709
Øvrige projekter:
Overflade-ultrastruktur på vandnymfers vinger, afsluttet
(Peter Nielsen, specialeprojekt). Løbebillernes
udbredelse og forekomst i Danmark ca. 1830-
1981, afsluttet (Frits Bangsholt). Danske smælderes
udbredelse (Ole Martin). Skorpionfluefamilien Nannochoristidaes
anatomi og systematik (N.P, Kristensen).
De danske frøhvepse, afsluttet (O. Lomholdt,
sammen med C. Jespersen, Landbohøjskolen).
Oversigt over Nordeuropas stængelmøl (Ochsenheimeriidae),
afsluttet (Ole Karsholt, sammen med ES
Nielsen, Canberra). Fortsat registrering af danske
fund af primitive sommerfugle og visse Gelechioidea
(skal indgå i publikation om danske sommerfugles
udbredelse); samt dermed forbundne studier (O.
Karsholt). Påbegyndt undersøgelse af beskrevne
sommerfugle (O. Karsholt). Revision af sommerfugleslægten
Harpyia (Notodontidae) (Bjarne Skule,
specialeprojekt). Danske skolopendre, afsluttet (H.
Enghofl). Morfologisk variation hos tusindbenet Orthoporus
antillanus, afsluttet (H. EnghofT, sammen med
E. Krabbe, Flamburg). Østafrikanske edderkopper
af familien Linyphiidae (Nikolaj ScharfT, specialeprojekt).
Revision af Danmarks dafniefauna (U.
Røen). Skadedyrsundersøgelser i forbindelse med farehold
på Grønland (P. Nielsen).
Redaktion:
Museet udgiver følgende tidskrifter eller serier med
følgende medarbejdere som redaktører eller redaktionsmedlemmer
(redaktøren nævnt først); Atlantide
Report (Jørgen Knudsen og Torben Wolff); Dana
Reports (E. Bertelsen); Dyr i natur og museum (Tove
Hatting, Hans J. Baagøe, Kay W. Petersen, Henrik
EnghofT og Ole Karsholt); Gaiathea Report og
The Natural History of Reneli Island (Torben
Wolfi); Steenstrupia (Henrik EnghofT, Jens B. Rasmussen,
Jean Just, Nils Møller Andersen).
Følgende medarbejdere er redaktører af fremmede
tidsskrifter; Jean Just (Meddelelser om Grønland;
Bioscience); Claus Nielsen (Bryozoa); Kay W.
Petersen (Videnskabelige Meddelelser fra Dansk
Naturhistorisk Forening); Torben Wolff (Deep-Sea
Newsletter); Nils Møller Andersen (Entomologica
Scandinavica); Ole Lomholdt (Entomologiske Meddelelser);
Leif Lyneborg (A Monograph of the Birdwing
Butterflies — Dansk faunistisk Bibliotek — Entomonograph
— Fauna entomologica scandinavica);
S.L. Tuxen (The Zoology of Iceland — entomologisk
redaktør af Zeitschrift fur zoologische Systematik
und Evolutionsforschnung);
Følgende medarbejdere er redaktionsmedlemmer;
Tove Hatting (Museumsmagasinet); Jon Fjeldså
(Dansk Ornithologisk Forenings Tidsskrift); Jørgen
Nielsen (UNESCO-publikationen Fisches of the
North-Western Atlantic and Mediterranean); Hans
Meltofte (Dansk Ornithologisk Forenings Tidsskrift);
Jean Just (Astarte); Jørgen Knudsen (Malacologia);
Bent Muus (Ophelia); Claus Nielsen (Sarsia
og Research Bulletin Phuket mar.biol. Center);
Kay W. Petersen (Indo-Malynn Zoology); Torben
Wolff (Biologicai Oceanography, Sarsia, Naturens
Verden og Levende Natur); Nils Møller Andersen,
Fritz Bangsholt og Ole Karsholt (Entomologiske
Meddelelser); Niels Peder Kristensen (Systematic
Entomology — Zeitschrift fur zoologische Systematik
und Evolutionsforschnung - Zoomorphology). Børge
Petersen (Colemania, Ayyaria). S.L. Tuxen (Bollettino
del Laboratorio di Entomologia agraria Filippo
Silvestri, Portici — Entomotaxonomia, Wugong,
Kina — Revue d'Ecologie et de Biologie du
Sol).
Følgende medarbejdere har været referent for diverse
tidsskrifter; Jørgen Nielsen (Cybium); Jean
Just (Sarsia); Claus Nielsen (Zoologica Scripta);
Kay W. Petersen (U.S. Natn.Mus. Research Series);
Torben Wolff (Centaurus); Henrik Enghofl (Canadian
Journal of Zoology — Entomologicai News -
Entomologica scandinavica); Niels Peder Kristensen
(Annals of the Entomologicai Society of America
— International Journal of Insect Morphology
and Embryology); Ole Lomholdt (Entomologica
scandinavica).
De videnskabelige samlinger:
13 af museets ansatte, stipendiater og specialestuderende
har i årets løb deltaget i ekspeditioner eller
indsamlingsrejser i Danmark, Grønland, Norge,
Grækenland, New Zealand og Peru, bekostet af universitetet
samt diverse fonde. Museet har desuden
modtaget et større antal gaver. Samlingerne er derved
blevet forøget med følgende materiale; Ca. 3700
fisk, heraf de ca. 2500 fra Cebu, Philippinerne (Chr.
Frandsen), mens ca. 50 nordatlantiske dybhavsfisk
stammer fra R/V »Challenger«. Padde- og krybdyrsamlingen
forøgedes med 120 eksemplarer. Fuglesamlingen
forøgedes med 24 eksemplarer fra Zoologisk
Have, 123 danske og 1545 udenlandske eksemplarer
(bl.a. 240 skind indsamlet af Niels Krabbe i
Sydamerika, samt en større samling fra Østafrika).
Pattedyrsamlingen modtog 280 eksemplarer, heraf
153 flagermus og 125 beslaglagte eksemplarer i henhold
til Washington-konventionen om beskyttelse af
truede dyrearter. De kvartærzoologiske samlinger
har modtaget 28 større materialer, hovedsagelig bopladsfund,
der ofte består af tusinder af knoglefragmenter
af diverse hvirveldyr (eksempelvis kan nævnes
knoglematerialet fra den arkæologiske udgravning
af jernalderbopladsen Sejlflod ved Aalborg). Af
mosefundne enkeltskeletter eller dele deraf er tilgået
147, herunder et meget velbevaret, helt skelet af
46 Årbog 1983
710 Universitetets årbog 1983
urokse »Bos primigenius« udgravet af Kim Aaris-Sørensen,
Jeppe Møhl og Knud Rosenlund ved Prejlerup
i Odsherred. Samlinen af marine invertebrater
har modtaget flere mindre samlinger af diverse grupper,
herunder mange typeeksemplarer (bl.a. 22 typer
af hydromeduser fra J. Bouillon, Bruxelles, samt 53
typer af anthuride isopoder fra B. Kensley, Washington).
Endvidere er der tilgået større samlinger af
marine invertebrater fra ekspeditioner til Philippinerne
(Hanne Just, Jean Just og Tom Schiøtte) og
Peary Land, Nordgrønland (Jean Just og Tom
Schiøtte). Insektsamlingen har haft en tilgang på ca.
100.000 eksemplarer, fordelt på 86 større eller mindre
samlinger, heraf 10.500 danske insekter (heraf
5000 sommerfugle som gave fra P. Bundgaard og
5500 insekter testamenteret af K. Petersen), 20.000
grønlandske insekter og edderkopper (samlet af Peter
Nielsen), 7400 jugoslaviske og især græske insekter
(samlet af Ole Lomholdt, Ole Martin og Børge
Petersen), 10.500 insekter, tusindben og edderkopper
fra Tanzania (indsamlet 1982 af Nikolaj ScharfT
og Michael Stoltze), samt 2700 insekter, mest sommerfugle
fra New Zealand (Niels Peder Kristensen).
Museets ansatte har ekspederet 370 udlån og 120
indlån. Endvidere er der registreret 104 afhandlinger
publiceret af fremmede forskere og baseret på museets
materiale.
Udstillings- og formidlingsvirksomhed:
Museets udstillingsafdeling og værksteder, ledet af
henholdsvis Ole E. Meyer og Hans Madsen, har
arbejdet med opbygningen af det sidste større afsnit
af basisudstillingerne.
Der blev registreret 219.338 besøgende på udstillingerne,
heraf var 60.124 børn og unge, der brugte
museet som led i undervisningen. Årets besøgstal
ligger ca. 20.000 under det i 1982 registrerede. Den
tørre og varme sommer gav et meget lavt besøgstal,
men årets to sidste måneder har til gengæld ligget
væsentligt over den tilsvarende periode sidste år.
Dette skyldes primært åbningen af et nyt stort udstillingsafsnit
»Oceanernes Dyreliv«, der fandt sted d.
2. november. Udstillingsafsnittet består først og
fremmest af en stor hovedhal med to hvalskeletter,
en kæmpeblæksprutte, en rævehaj og en klumpfisk
og af en udstillingsvæg, hvor der fortælles om plankton
og fødekæder i havet. Desuden af to mindre udstillingsrum
og af en model af en dykkerklokke med
fire udkig i dybhavet på fire forskellige dybder. I det
ene af de mindre rum fortælles om føde, forsvar, formering
og sanser hos havdyr, mens det andet behandler
vandringer og fortæller, hvordan dyrene
kommer omkring i havet. Til brug for bl.a. blinde og
svagsynede er der i hovedhallen anbragt høretelefoner,
så det er muligt at lytte sig til de samme informationer,
som de trykte tekster formidler. Adgangen
er lettet for bevægelseshæmmede, idet der i den ene
ende er bygget en kørerampe til brug for bl.a. kørestole.
Indvielsen af »Oceanernes Dyreliv« blev foretaget
af Prins Henrik og overværet af Dronning Margrethe,
Kronprins Frederik, Prins Joachim, ca. 180 indbudte
gæster samt ca. 150 museumsmedarbejdere.
Tre ministre var til stede, undrvisningsminister Bertel
Haarder, kulturminister Mimi Stilling Jakobsen
og fiskeriminister Henning Grove. Desuden deltog
overborgmester Egon Weidekamp og repræsentanter
for ministerier o.a. statslige organer, Københavns
Universitet inkl. Konsistoriums permanente Museumsudvalg.
Museumsrådet for København og Frederiksberg,
Foreningen af danske naturvidenskabelige
museer. Skoletjenesten med dertil knyttede institutioner
samt diverse foreninger og organisationer
med tilknytning til zoologi, fredning og fiskeri. Konsulenter,
leverandører, donatorer samt tidligere ansatte
og venner af museet var ligeledes inviteret og
endelig var repræsentanter fra pressen, herunder
Danmarks Radio og TV til stede.
Programmet d. 2. november blev indledt med
pressemøde kl. 13.30, hvor museets bestyrer Nils
Møller Andersen, udstillingsleder Ole E. Meyer,
værkstedsleder Hans Madsen og pædagogisk leder
Peter Nørresø Haase orienterede journalisterne og
besvarede spørgsmål. Samtlige gæster havde indtaget
deres pladser, da regentparret og prinserne kl.
15.00 ankom og blev modtaget af universitetets rektor
Ove Nathan, museumsbestyreren og udstillingslederen.
Den officielle indvielse omfattede en velkomsttale
ved bestyreren, orientering om udstillingen ved udstillingslederen,
en festtale »Zoologisk Museum og
dansk havforskning« ved lektor Torben Wolff og en
kort indvielsestale ved Prins Henrik. Derefter blev
udstillingen forevist for de kongelige og de øvrige
gæster, og indvielsesfestligheden afsluttedes med et
traktement i museets cafeteria og tilstødende lokaler.
Den kongelige familie forlod museet lidt efter kl. 17
og dagen efter åbnedes for publikum.
Pressedækningen i forbindelse med åbningen af
»Oceanernes Dyreliv« må med mere end 40 avisomtaler
og 3 radioudsendelser betegnes som tilfredsstillende.
Dog undlod TV-avisens redaktion desværre
at bringe den billeddækning med kommentarer, som
dens medarbejdere havde brugt formiddagen d. 2.
november på at skabe mulighed for. Indvielsesfestligheden
modtog støtte fra en række firmaer og fonde.
Økonomisk støtte fra Augustinus Fonden muliggjorde
trykning af en plakat »Oceanernes Dyreliv
« og tilskud fra Dr. Bøje Benzons Støttefond,
Knud Højgaards Fond, Københavns Kulturfond,
A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers
Fond til almene Formål, Scandinavian Press Ltd. og
Tuborgfondet skabte grundlag for udvidelse og
Det naturvidenskabelige Fakultet 711
ajourføring af museets lille publikumsfører på dansk,
engelsk og tysk.
Særudstillingen »SANS - se, føl og hør«, der åbnede
juni 1982, og hvortil der tages entré, har været
pænt besøgt, især dog i årets sidste to måneder og i
efterårsferier. Egmont Fonden, som har finansieret
udstillingen, havde indvilget i at lade SANS være
gratis i skolernes efterårsferie. Ved årets udgang beløb
entréindtægten, der via universitetet går tilbage
til Egmont Fonden, sig til 325.534 kr. De fem afsnit
af SANS fik i foråret hver deres tegnsprogsprogram
på små TV-skærme. De er til brug for døve og hørehæmmede.
Programmerne fungerer upåklageligt, og
de er blevet til i samarbejde mellem »Døves Center
for Total Kommunikation, Døveskolen på Kastelsvej,
Bellevue Studio og Zoologisk Museum.
Efterårsferien stod i hvalernes tegn, idet den væsentligste
aktivitet blandt flere var et af Zoologisk
Museum udarbejdet lysbilledshow om en kaskelotstranding
ved Tversted i Jylland og hvalens videre
skæbne, suppleret med udstillede skelet- og kraniedele
fra museets hvalsamling. Filmforevisninger
og tegnemuligheder markedsført gennem såvel TV
som radio og aviser bidrog til, at efterårsferien gav
ca. 19.000 gæster - en lille stigning i forhold til sidste
år. Museumsrådet for København og Frederiksberg
supplerede igen i år museernes PR-arbejde for efterårsferien
og i 1983 var Zoologisk Museum ved Ellen
Aagaard-Hansen kernen i pressesekretariatet.
På Københavns Rundskuedag lørdag d, 3. september
fik 17 tilmeldte personer lejlighed til at se
udstillinger og værksteder »bag kulisserne«.
Af miniudstillinger har der, blandt andet grundet
arbejdet med basisudstillingen, kun været vist to:
»De sorte far fra Lille Dimon« (om Færøernes ældste
farerace) og »På ekspedition i Andesbjergene« (om
sjældne arter af lappedykkere).
Museet har desuden leveret udstillingsgenstande
og arbejdskraft til opbygningen af Kunstindustrimuseets
udstilling »Konkylien og Mennesket«.
Deres kejserlige Højheder Prins og Prinsesse Hitachi
af Japan besøgte og blev vist rundt på udstillingerne
mandag d. 2. maj. - Ca. 70 udenlandske museumsfolk
og en halv snes danske har besøgt udstillingsafdelingen
for at diskutere pædagogiske og/eller
udstillingsmæssige spørgsmål.
I rækken af populærvidenskabelige rundvisninger
og foredrag blev der i alt afholdt 33 arrangementer.
Godt 400 besøgende har på 24 rundvisninger set og
hørt om de dele af samlingerne, der ikke til daglig er
tilgængelige for publikum. Ni foredrag blev overværet
af små 400 gæster.
25 biologistuderende kustoder har på udstillingerne
varetaget den daglige kontakt med publikum. -
En arbejdsgruppe på 5 kustoder har for folkeskolens
3-7. klassetrin udarbejdet 5 arbejdsark, der skal bruges
på »Oceanernes Dyreliv«. En gruppe på 6 kustoder
og skoletjenestemedarbejdere har til den samme
udstilling fremstillet arbejdsark til ikke-læsende
børn. - En gruppe på 4 kustoder og skoletjenestemedarbejdere
har arbejdet på en lysbilledserie om
»Utterslev Mose — en grøn plet i storbyen«. Den skal
bl.a. bruges i undervisningen på Zoologisk Museum
og har modtaget økonomisk støtte fra Friluftsrådet.
II kustoder har på 10 aftenbesøg vejledt og informeret
i alt 246 deltagere.
Rejser:
Margit Jensen studerede morfologi og klassifikation
af slægten Echinothurioida Claus, 1880, på British
Museum (Nat.Hist.) (1. jan.-30. sept.). Claus
Nielsen foretog studier over invertebratlarver, især
sipunculidernes, på Smithsonian Marine Station,
Florida, USA (25. febr.-26. marts). Niels Peder Kristensen
foretog studier over primitive sommerfugle
ved Victoria University, Wellington, New Zealand,
(1. jan.-31. maj) og Division of Entomology, CSIRO,
Canberra, Australien (1. juni til 31. juli). Peter
Nielsen studerede skadedyr i.f.m. farehold og farens
påvirkning af naturlig fauna i Narssarssuag og Julianehåb,
Grønland (30. maj-l. sept.). Mogens Holmen
studerede adephage vandbiller ved en række
museer i Sverige og Norge (19. febr.-3l. marts).
Gaster:
Miguel Pellerano, Australien (oplæring i museal teknik;
6 mdr.'s DANIDA-stipendie«.
Desuden har 220 gæsteforskere besøgt museet i
perioder under 1 måned.
Publikationer:
F - formidling
R = rekvirerede undersøgelser
Aaris—Sørensen, K.: Hundens hårstamning. Våstergotlands
Turistråd, Skovde 1983, s. 70-74+118.
— : An example of taphonomic loss in a Mesolithic
faunal assemblage. BAR International Series 163,
s. 243-47, Great Britain 1983.
— : A classification code and computerized data-analysis
for faunal materials from archaeological
sites. OSSA International Journal of Skeletal Research
vol.8, s. 3-29, Solna 1983.
— : Uroksen fra Prejlerup. Alletiders Odsherred 1984
s. 3-9, Odsherred Museum, Nykøbing Sjælland
1983.(F).
Andersen, N.M.: The Old World Microveliinae (Hemiptera:
Veliidae). I. The status of Pseudovelia
Hoberlandt and Perivelia Poisson, with a review
of Oriental species. Entomologica scandinavica
14, s. 253-68, Lund 1983.
712 Universitetets årbog 1983
Andersen-Harild, P.; Ulovlig jagt på knopsvaner.
Fugle vol. 4, s. 14-15 1983. (F).
Baagøe, H J.: Hjælp med oplysninger om flagermus!
Natur og Miljø 10(3), s. 6, København (Danm.
Naturfredn. Foren.) 1983. (F).
-: Flagermus. København (Danm. Naturfredn.
Foren.) 1983, 32 s. (F).
Baagøe, J., Pedersen, B.V., Preuss, N.O.; Plante-og
dyrelivet ved Tystrup-Bavelse Sø igennem årets
måneder. Københavns Universitets Almanak,
Skriv- og Rejse- Kalender ... 1984, Københavns
Universitet, s. 115-17, København 1983. (F).
Baagøe, P.: Status over lægeiglens (Hirudo medicinalis
L.) forekomst på Bornholm. Fjælstaunijn 2,
1983, s. 120-24, Bornholm 1983. (F).
Bangsholt, F.: Sandspringernes og løbebillernes udbredelse
og forekomst i Danmark ca. 1830-1981.
Dansk faunistisk Bibliotek 4 Måløv 1983, 271 s.
Bertelsen, E.: First records of metamorphosed males
of the families Diceratiidae and Centrophrynidae
(Pisces: Ceratioidei). Steenstrupia, Vol. 8(16), s.
309-15, København 1983.
- , Pietsch, T.W.: The Ceratioid Anglerlishes of
Australia. Records of the Australian Museum Vol.
35, s. 77-99, Sydney 1983.
Buhl, O., Karsholt, O., Larsen, K., Pallesen, G.,
Palm, E., Schnack, K.: Fund af småsommerfugle
fra Danmark i 1982 (Lepidoptera). Entomologiske
Meddelelser 50, s. 119-36, København 1983.
- , Karsholt, O., Larsen, K., Nielsen, E.S., Pallesen,
G., Palm, E., Schnack, K.: Fund af småsommerfugle
fra Danmark i 1981 (Lepidoptera). Entomologiske
Meddelelser 50, s. 11-20, København
1983.
Edmunds, M., Just, H.: Eolid nudibranchiate Mollusca
from Barbados. The Journal of Molluscan
Studies 49, s. 185-203, Reading 1983.
EnghofT, H.: Madeiras tusindben - et mikrokosmos.
Naturligvis (særnummer af Hovedområdet) s. 25,
København 1983. (F).
- ; Oversigt over skolopendrenes udbredelse i Danmark
(Chilopoda). Entomologiske Meddelelser
50, s. 1-6, København 1983.
- : Adaptive radiation of the millipede genus Cylindroiulus
on Madeira: Habitat, body size, and
morphology (Diplopoda, Julida; Julidae). Revue
d'Ecologie et de Biologie du sol 20, s. 403—15,
Montrouge 1983.
- : The Zosteractinidae, a Nearctic family of millipedes
(Diplopoda, Julida). Entomologica scandinavica
13, s. 403-13, Lund 1982.
- : Acipes - a Macaronesian genus of millipedes
(Diplopoda, Julida, Blaniulidae). Steenstrupia 9,
s. 137-79, København 1983.
EngholT, L: Size distribution of cod {Gadus Morhus
L.) and whiting (Herlangius meriangus L.) (Pisces,
Gadidae) from a mesolithic settlement at Vedbæk
North Zealand, Denmark. Vidensk. Meddr.
dansk naturh. Foren. vol. 144, s. 83-98, 1983.
Ferdinand, L., Fjeldså, J.: Finn Salomonsen. 31. januar
1909 - 27. april 1983. Dansk ornithologisk
Forenings Tidsskrift 77, s. 148-50, København
1983.
Fjeldså, J.: Grebes. Wetlands in New South Wales,
National Parks and Wildlife Service, s. 33-35,
Sydney 1983.
- : Truede lappedykkerarter. Naturhist. Foren. Vejle
Årsskr. 1982, s. 7-10, Vejle 1983. (F>.
- : Social behavior and displays of the hoary-headed
grebe Poliocephalus poliocephalus. The Emu 83,
s. 129-40, Australien 1983.
- , Meltofte, H.: Proceedings of the third nordic
congress of ornithology,1981.Dansk ornitologisk-
Foreninsr - Zoologisk Museum. København 1983,
240 s.
- : Vertebrates of the Junin area. Central Peru.
Steenstrupia 8, s. 285-98, København 1983.
- ; Geographic variation in the andean coot Fulica
ardesiaca. Bulletion of British Ornithologists
Club 103, s. 18-22, England 1983.
- : Den tredje nordiske ornitologiske kongres — et
tilbageblik. Proc. 3rd Nordic Congr. Ornithol.,
1981, J Fjeldså & H. Meltofte, s. 7-12, København
1983. (F).
- : Population and habitat selection of magpies,Pica
pica, on Zealand, Denmark. Proc. 3rd. Nord.
Congr. Ornithol., 1981, J. Fjeldså & H. Meltofte,
s. 181-188, København 1983.
- , Jensen, F.P., Olesen, M.: Biologiske undersøgelser
1981 i Utterslev Mose,København,med henblik
specielt på vegetation,invertebrater og fisk.
København 1983, 49 s. (R).
- : A black rail from Junin, Central Peru Laterallus
jamaicensis tuerosi ssp.nov. Steenstrupia 8, s.
277-82, København 1983.
- : Anmeldelse af Jon Suul (red.) Norsk ornitologisk
historie. Dansk orn. Foren. Tidsskr. 76, s. 162,
København 1983. (F).
- ; Anmeldelse af Jens Gregersen: Skarvens kyster.
Dansk orn. Foren. Tidsskr. 77, s. 69-70, København
1983. (F).
- ; Anmeldelse af Erik Rutschke (red.):Die Vogelwelt
Brandenburgs. Dansk orn. Foren. Tidsskr.
77, s. 79, København 1983.
- : Oversigt over Finn Salomonsens publikationer.
Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk
Forening 144, s. 148-56, København 1983.
- , Jensen, F.P.: Den biologiske udvikling i året 1982 i
Utterslev Mose, København, med særligt henlik
på fuglebestandene. Periodisk publ.serie: Miljøovervågning
i Hovedstadsområdet 49 s., København
1983. (R).
- : Systematic and Biological notes on the Colombian
Coot Fulica americana columbiana. Steenstrupia
9, s. 209-15, København 1983.
- : Hvad oljefugle også kan bruges til? Dansk orniDet
naturvidenskabelige Fakultet 713
thologisk Forenings Tidsskrift 77, s. 151—52, København
1983.
- , Barbosa, C.E.: A giant hummingbird (Patagona
sp.) in Paramo de Chingaza, Colombia. Wilson
Bulletin 95, s. 661-62, Lawrence, Kansas 1983.
- : Character displacement and character release in
grebes, Podicipedidae. Ibis 125, s. 463-81, London
1983.
Fjeldså, J.: Anmeldelse af Peter Harrison: Seabirds:
an identification guide. Dansk orn. Foren.
Tidsskr. vol. 77, s. 161, København 1983.
- ; Anmeldelse af H.B. Ginn & D.S. Melville: Moult
in Birds. Dansk orn. Foren. vol. 77, s. 162, København
1983.
Grønnow, B., Meldgaard, M., Nielsen, J.B.: Aasivissuit
- The Great Summer camp. Archaeological,
ethnographical and zoo-archaeological studies of
a caribouhunting site in West Greenland. Meddelelser
om Grønland, Man and Society. 6, s. 1-97,
København 1983.
Fiatting, T.A.: Tann svarti seySourin av Lftlu Dimun
De sorte får fra Lille Dimon. Zoologisk Museum,
København 1983, 36 s. (F).
- : Osteological investigations on Ovis ories L. Vidensk.
Meddr. dansk naturh. Foren. 144, s. 115-
36, 1983.
Henrichsen, P.: Population analysis of muskoxen,
Ovibus moschatus (Zimmermann 1780), based on
occurrence of dental anomalies. Sångetierk. Mitt.
vol. 30, s. 260-80, 1982.
Jensen, F.P.: A new species of sunbird from Tanzania.
Ibis 125, s. 447-49, 1983.
Jensen, K.R., Clark, K.B.: Annotated checklist of
Florida ascoglossan Opisthobranchia. The Nautilus
97, s. 1-13, 1983.
- : Factors affecting feeding selectivity in herbivorous
Ascoglossa (Mollusca: Opisthobranchia).
Journal of Experimental Marine Biology and Ecology
66, s. 135-48, Elsevier Biomedical Press
1983.
Jensen, M.: Pedicellariae in classification of echinoids.
The International Echinoderms Conference.
Echinoderms: Proceedings of the International
Conference, Tampa Bay, s. 111-17, A.A. Balkema,
Rotterdam 1982.
Jespersen, C., Lomholdt, O.: De danske frøhvepse,
Megastigmus Dalman, 1820 (Hymenoptera,
Chalcidoidea, Torymidae). Entomologiske Meddelelser
50, s. 111-18, København 1983.
Just, FL, Tendal, O.S.: On the sponge—diet of Archidoris
pseudoargus (Rapp,1827). The Veliger vol.
25 nr. 4, s. 403—04, Berkeley 1983.
Just, J.: Anonyx afiinis (Crust.,Arnphipoda; Lysianassidae),
commensal in the bivalve Musculus laevigatus,
with notes on Metopa glacialis (Amphipoda:
Stenothoidae). Astarte 12(1979), s. 69-74,
Tromsø 1983.
- : Siphonoecetinae subfam.n. (Crustacea,Amphipoda,
Corophiidae) 1. Classification. Steenstrupia, 9
(6), s. 117-35, København 1983.
- : A marine biological expedition.(In Knuth, E.:
Danish Peary Land Expeditions 1983). Newsletter
(from the Commission for Scientific Research
in Greenland) No.9 (November 1983), s. 16—17,
København 1983.
Kinze, C.C., Sørensen, T.B.: Omkring en hvid hval.
Politiken Kronik 27. maj 1983. (F).
Kirkegaard, J.B.: Bathyal benthic polychaetes from
the N.E.Atlantic Ocean, S.W. of the British Isles.
J.mar.biol.Ass.U.K. 63, s. 593—608, Cambridge
University Press, GB 1983.
Knudsen, J.: Konkylier - zoologisk set. Konkylien
og Mennesket, Kunstindustrimuseet, Kbhvn., s.
75-83 og 129-34, København 1983. (F).
Kristensen, N.P., Nielsen, E.S.: South American
micropterigid moths: two new genera of the Sabatinca-
group (Lepidoptera: Micropterigidae). Entomologica
Scandinavica 13, s. 513-29, Lund
1982.
- : Splitting or widening: remarks on the taxonomic
treatment of paraphyletic taxa. Annales Zoologici
Fennici 19, s. 201-02, Helsingfors 1982.
—, Nielsen, E.S.: The Heterobathmia life history
elucidated: Immature stages contradict assignment
to suborder Zeugloptera (Insecta, Lepidoptera).
Zeitschrift lur Zoologische Systematik und
Evolutionsforschung 21, s. 101-24, Hamburg &
Berlin 1983.
Kristensen, T.K., Knudsen, J.: A catalogue of the
type specimens of Cephalopoda (Mollusca) in the
Zoologicai Museum, University of Copenhagen.
Steenstrupia vol. 9 (10), s. 217-27, Zoologisk Museum,
København 1983.
Larsen, A.H.: Tryggevælde Ådal 1981-82 - naturovervågning
ved hjælp af fugleoptællinger. Naturovervågning
i hovedstadsregionen. Zoologisk Museum,
39 s., 1983. (R).
Lomholdt, O.: A revision of Sphodrotes Kohl, 1889
(Hymenoptera, Sphecoidea, Larridae). Steenstrupia
Vol. 9(5), s. 85—116, København 1983.
Lyneborg, L.: The West Mediterranean genus Chrysanthemyia
Becker (Insecta, Diptera, Therevidae).
Steenstrupia 9: s. 77-82, København 1983.
- : A review of the Palaearctic genera of Phycinae
(Insecta, Diptera, Therevidae). Steenstrupia 9: s.
181-205, København 1983.
Madsen, F.J.: A review of the Ophioleucinae stat.
rev. (Echinodermata, Ophiuroidea) with the erection
of a new genus, Ophiostriatus. Steenstrupia
vol. 9(2), s. 29-69, København 1983.
Meldgaard, M.; Resource fluctuations and human
subsistence. A zoo-archaeological and ethnographical
investigation of a W'est Greenland Caribou
hunting camp. - British Archaeological Review,
International Series. 163, s. 259-72, London
1983.
714 Universitetets årbog 1983
Meltofte, H.: Anmeldelse af A D. Fox and D A.
Stroud (eds.) 1981: Greenland White-fronted
Goose Study. Dansk orn. Foren. Tidsskr. vol. 77,
s. 74, 1983. (F).
- : Blåvand fuglestation 1963-77. Proc. Third Nordic
Congr. Ornithol. 1981, s. 143-57, 1983.
- : Forekomsten af vadefugle på reservatet Tipperne
i Vestjylland 1928-81. Proc. Third Nordic Congr.
Ornithol. 1981, s. 130, 1983.
- : Shooting disturbances of waterfowl. Proc. Third
Nordic Congr. Ornithol. 1981, s. 131, 1983.
Michelsen, V.: The Anthomyiidae (Diptera) described
by Fallén, with a review of European Emmesomyia
Malloch. Entomologica scandinavica
\ 14, s. 109-20, Lund 1983.
- : A new species of Botanophila Lioy from Denmark
(Diptera; Anthomyiidae). Entomologica scandinavica
14, s. 293-96, Lund 1983.
—: Thyreophora anthropophaga Robineau-Desvoidy,
an "extinct" bone-skipper rediscovered in
Kashmir (Diptera: Piophilidae, Thyreophorina).
Entomologica Scandinavica 14, s. 411-14, Lund
1983.
Munk, O., Bertelsen, E.: Histology of the attachment
between the parasitic male and the female in
the deep-sea anglerfish Haplophryne mollis
(Brauer, 1902) (Pisces, Ceratioidei). Videnskabelige
Meddelelser fra dansk naturhistorisk Forening
Vol. 144, s. 49-74, København 1983.
Muus, BJ.: Samfundet, økologien og uddannelsessystemet.
Kaskelot. Pædagogiske særnumre P.nr.
43, s. 1-9, Hammel 1983. (F).
- : En global miljøplan. Miljø og teknologi - nye
udfordringer, miljøministeriet, s. 13—23, København
1983. (R).
- : Finn Salomonsen 31. januar 1909 — 27. april
1983. Meddr. dansk naturh. Foren. 144, s. 143-56,
København 1983.
Nielsen, J.: FAO species Identification sheets for fishery
purposes. Western Indian Ocean. Fishing
area 51. Ophidiidae, Psettodidae,Citharidae, Bothidae,
Pleuronectidae. FAO. Rome. Hovedredaktør
W. Fischer, Rom 1983.
Noer, H., Secher, H.: Survival of Danish Kestrels
Falco tinnunculus in relation to protection of birds of
prey. Ornis Scand. vol. 14, s. 104-14, 1983.
Pape, T.: Observations on nests of Bombus polaris
Curtis usurped by B. hyperboreus Schonherr in
Greenland (Hymenoptera; Apidae). Entomologiske
Meddelelser 50, s. 145—50, København 1983.
Petersen, G.H.: Parasitism in bivalves in an arctic
ecosystem. International Helgoland Symposium
s. 27, Hamburg 1983.
- : Energy flow in aquatic ecosystems, polar darkness,
ice ages, and a conflict between biology and
geophysics. Det Danske Meteorologiske Institut:
Second Nordic Symposium on Climatic Changes,
s. 98-100, København 1983.
- : The eastern Mediterranean shelf ecosystem in
global connexion including some biologicai and
geological implications. NATO's Advanced Research
Workshop on Mediterranean marine Ecosystems,
9 s., Athen 1983.
Preuss, N.O.: Development of the breeding population
of Danish Grey-tag Geese Anser anser. Proc.
Third Conf. Study Cons. Mig. Birds Baltic Basin,
Espoo 1980, s. 84, 1983.
- : Storkjover i Danmark. Fugle, vol. 1, s. 21, 1983.
Rasmussen, J.B., Stimson, A.F.: Boiga Fitzinger,
1826 (Reptilia, Serpentes): Proposed conservation
under the plenary powers. Z.N.(S.)2404. Bull.
zool. Nom 40, s. 209-10, London 1983.
Rasmussen, T.B.: Snakes. Biol. J. Linn. Soc. 18, s. 9
(App. 7), 1982.
- : Om krokodiller og Washington-konventionen.
Rapport for Fredningsstyrelsen, 29 s., 1983. (R).
- : De skal tage på slanger. Kronik i Frederiksborg
Amts Avis 27. februar 1983. (F).
Røen, U.I. og div. stud.: Feltkursus i arktisk biologi,
Godhavn 1982. Rapport, 276 s., København 1983.
Secher, H. Fjeldså, J.: An identification manual for
the CITES convention. Section owls, Strigiformes.
Grand, Schweiz 1983.
Stoltze, M.: Gravehvepsen Bembix rostrata Linnaeus
(Hymenoptera: Sphecoidea) forekommer atter
i Danmark. Entomologiske Meddelelser 50, s. 54,
København 1983.
- : Vårfluer. Fjælstaunijn 2, s. 58-63, Gudhjem 1983.
(F).
-, Scharff, N.: Forsvinder Tanzanias regnskove?
Kumekucha 1, s. 9-12, København 1983. (F).
Sørensen, T.B., Kinze, C.C.: Østersøens havpattedyr.
Natur 24. årgang nr. 2-3, juli 1983, s. 25—30,
København 1983. (F.)
Krill. Rovdrift på krill - en ny trussel mod hvalerne.
Natur 23 (4-5), s. 26-29, 1983. (F).
- : Pattedyrobservationer fra Disko, Grønland 1982.
Feltkursus i arktisk biologi, s. 130-44, Godhavn
1982. (R).
Tendal, O.S., Steenstrup, E.: The genus Thenea
(Porifera, Demospongia, Choristida) in the Norwegian
Sea and adjancent waters; an annotated
key. Sarsia 67, s. 259-68, Bergen 1982.
Tuxen, S.L.: Nordens dagsommerfugle fotograferet.
Naturens Verden, s. 63-65, København 1983. (F).
—: Maria Sibylla Merian - kunstner og naturforsker.
Naturens Verden, s. 257-72, København 1983
{F).
Wille, F. Kampp, K.: Food of the white-tailed eagle
Haliaeetus albicilla in Greenland. Holartic Ecology
vol. 6, s. 81-88, 1983.
WolIT, T.: Det tredje halve århundrede. Dansk Naturhistorisk
Forening 1933-83. Vidensk Meddr
dansk naturhist. Forening vol. 144, s. 7-48, København
1983. (F).
- : Regenfuss, F.M., Reinhardt, J.H., Salomonsen,
Det naturvidenskabelige Fakultet 715
F.: Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg. bd. 12.
Red. Sv. Cedergren Bech, s. 1-677, København
1983.
- : Juli us Schiøtt Arne Schiøtz Johannes Schmidt,
Peter Skovgaard, Lorenz Spengler, R. Spark.
Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg. bd. 13, Red.
Sv. Cedergren Bech, s. 1-697, København 1983.
Steenberg, C.M., Stephensen, K., Thandrup,
H., Thorson, G.: Dansk Biografisk Leksikon, 3.
udg. bd. 14. Red. Sv. Cedergren Bech, s. 1-605,
København 1983.
- : Oceanography. The Past (Proc. 3rd. Intern.
Congr. Hist. Oceanogr.). (Anmeldelse) Isis vol.
73, s. 454—55, Washington 1983.
- : Zoologisk Museum og dansk havforskning. Berlingske
Tidende (kronik) 3/11 1983, s. 9, København
1983. (F).
- : Dansk havforsknings betydning for Zoologisk
Museum. Okapien vol. 23, nr. 6, s. 5—13, København
1983. (F).
- : Latimeria — den berømte blå fisk i Danmarks
Akvarium. Okapien vol. 22, nr. 5 og 6, s.
5-10/24—25, København 1983. (F).
- : G. Vevers 310 Akvariefisk (faglig bearbejdelse).
København 1983, 180 s. (F).
Nils Møller Andersen
4: Ferskvandsbiologisk Laboratorium
Historie:
Københavns Universitets Ferskvandsbiologiske laboratorium
er Europas næstældste ferskvandslaboratorium,
som stadig er aktivt. Det blev oprettet i
1897 af CJ. Wesenberg-Lund og Carlsbergfondet.
Laboratoriet blev placeret ved Furesøens bred i Frederiksdal,
hvor Danmarks berømteste zoolog, den
danske Linné, O.F Muller havde foretaget sine banebrydende
studier 130 år tilbage inden for ferskvandsbiologi,
mens han var huslærer på Frederiksdal
Slot.
De ydre vilkår var beskedne, da laboratoriet blev
indrettet i dækshuset af skonnerten INGOLF Det
havde tjent som laboratorium i grønlandske farvande.
Størrelsen var 4 X 5,5 m, og det blev delt i 3 rum.
Det blev en frugtbar tid, hvor en række danske naturvidenskabsmænd
benyttede laboratoriet til studier
af Furesøen og dens omgivelser. Wesenberg-
Lund selv skrev den ene store monografi efter den
anden.
I 1911 flyttede laboratoriet til en lejlighed på Torvet
i Hillerød, da Wesenberg-Lund forudså den senere
udvikling omkring Furesøen. Laboratorieforholdene
forbedredes væsentligt, bl.a. fik laboratoriet
eget elektricitetsværk. Andre forskningsemner blev
taget op. Det var studier over de nordsjællandske
damme og deres dyreliv. Adskillige monografier om
dette emne og emner fra Furesøtiden så dagens lys. I
perioden 1911-1930 blev laboratoriets navn og dermed
dansk ferskvandsbiologi slået internationalt
fast.
I 1930 flyttede laboratoriet til en villa ved bredden
af Frederiksborg Slotssø, indkøbt til dette formål af
Carlsbergfondet. Laboratorieforholdene forbedredes
igen, idet huset blev indrettet til et moderne laboratorium.
Wesenberg-Lund avancerede først til docent
og siden til ekstraordinær professor. Ved hans afgang
i 1939 blev professoratet gjort ordinært, og Carlsbergfondet
forærede laboratoriet til Københavns
Universitet. Carlsbergfondet havde overbevist staten
om, at faget var bæredygtigt. Det lykkedes efterfølgeren
Kaj Berg at udvide laboratoriet til praktisk
taget den størrelse, som det har i dag. I 1955 og 1967
blev to større villaer erhvervet, og fra 1977 lykkedes
det at leje en tre-etagers bygning ved siden af vore
laboratorier. Laboratoriet råder i dag over en stor
grund over for Frederiksborg Slot med et kemihus, et
botanikhus med kontor og fællesfaciliteter, et zoologihus
samt et bibliotekshus med forskellige laboratorier.
Endvidere findes et magasin og en værkstedsbygning.
Laboratorieforholdene er ikke ideelle, men
beliggenheden tæt på nogle af vore forskningsområder
i den nordsjællandske natur er fortrinlig.
Laboratoriet har undervisning hele året rundt.
Kursusundervisning foregår på laboratoriets feltstation,
Salten Skov laboratoriet ved Silkeborg, midt i
det jyske sødistrikt. Forskningsaktiviteter i Jylland
udgår herfra.
Stab:
Professor PM. Jonasson. Lektorer: Suzanne Bosselmann,
Torben Moth Iversen, Kaj Sand Jensen,
Claus Lindegaard, Lars Kamp Nielsen, Bo
Riemann, Jens Thorup og Søren Wium-Andersen.
Fondsansat: Kirsten Hamburger. Kandidatstipendiat:
Jens Borum fra 1.4. Videnskabelige assistenter:
Jørgen Windolf-Nielsen fra 1.12. og Torben Christensen
fra 1.12.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
5, heraf 1 fratrådt 30.6., I fratrådt 31.8., 1
tiltrådt 1.9. 37,4 t. ugl.: 1, 24 t. ugl.: I, 22,86 t. ugl.:
1, 20 t. ugl.: 5, 17,4 t. ugl.: 1, 16,7 t. ugl. (fondsansat):
1, 16 t. ugl.: 1. Rengøringspersonale: 20 t. ugl.:
2, 15 t. ugl.: 2, 8 t. ugl.: I, løs: 1.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed dækker økologiske
problemstillinger på forskellige niveauer i et spektrum
af ferskvandssystemer eller dele heraf. Målet
med denne virksomhed er at beskrive og forklare
716 Universitetets årbog 1983
biotisk og abiotisk struktur og funktion i alle former
for ferskvand: vandløb, søer og brakvandsområder.
Hovedvægten har været lagt på studiet af systemer
med forskellige former for kulturpåvirkning som eutrofiering,
organisk stof- og tungmetalforurening,
vandindvinding og vandløbspleje og -regulering i
ferskvandsbiologiens arbejdsområde. Som højeste
synteseniveauer arbejdes med matematisk-økologiske
modeller omkring søeutrofiering, tungmetalforurening
og omkring organisk stof og ilt i vandløb.
Inden for denne emnekreds centrerer laboratoriets
forskningsindsats sig om en række hovedtemaer,
hvoraf de vigtigste for øjeblikket er:
- Procesdynamiske undersøgelser af stof- og energiudveksling
mellem alger, bakterier og zooplankton
i søer og brakvand med forskellig organisk stof- og
næringssaltbelastning. Detailbeskrivelse af algers
udskillelse af organisk stof, bakteriers produktion og
optagelse af opløst stof samt zooplanktonets produktion
og græsning af såvel bakterier som alger.
- Validering af opstillede søeutrofieringsmodeller
med baggrund i konkrete rensningsindgreb i søer,
hvor der tidligere er lavet undersøgelser og opstillet
modeller.
- Vurdering af de økologiske konsekvenser af
vandindvinding i vandløb. Detailbeskrivelse af den
naturlige dynamik og virkningerne på; iltforholdene,
stofakkumuleringen, de autotrofe komponenter
(mikrobenthos, makrofyter, biologiske film), invertebratfaunaen
på bunden og i vegetationen samt fiskene.
Arbejdet involverer samtidig beskrivelser af årsdynamik
i forekomst og produktion af de biologiske
komponenter, d.v.s. alle primærproducenter og invertebrater.
- I tilknytning til ovenstående arbejes der med
procesdynamiske aspekter; den overordnede ilt- og
kvælstofbalance, fotosyntese-respirationsforholdene
samt nitrifikationsprocesser på vandløbsbunden, på
makrofyterne og i vandfasen.
Med henblik på bl.a. arbejdets generelle administrative
anvendelse arbejdes der med overordnede
iltmodeller for en række vandløbsstrækninger i Susåsystemet
og Gudenå-systemet.
- Økosystemanalyser af søer, hvori indgår kemiske
stofbalancer, primærproduktionsbestemmelser
af såvel fasthæftede organismer som fytoplankton og
populationsdynamik, produktionsstudier og energetik
af både invertebrater og fisk.
De konkrete systemer, som undersøges, er:
a) Thingvallavatn, Islands største sø, med henblik
på senere sammenligning af en dyb, subarktisk sø
med velundersøgte subarktiske og tempererede, dybe
og lavvandede søer.
b) Esrom Søs littoralzone med henblik på afklaring
af energiomsætningen og for senere sammenligning
med de velundersøgte forhold i Esrom Søs frie
vandmasser og på barbunden.
- Identifikation, forekomst samt økologisk betydning
af kampstoffer hos submerse vandplanter.
- Brug af det på ålegræs voksende epifytsamfund
som monitor for eutrofiering i brakvandsområder.
- Intern ilt- og kuldioxid-recirkulation og ekstern
udveksling hos vandplanter med henbik på vurdering
af planternes rolle i omsætning af organisk stof
og ilt i de frie vandmasser og i sedimentet.
- Tungmetalomsætning og -påvirkning i vandløb,
søer og marine områder.
Kulstofomsætning og græsningens betydning i søer og kystnære
områder:
Kulstofprojektet består af en temporær forskergruppe,
financieret af Statens naturvidenskabelige Forskningsråd,
og omfatter Morten Søndergaard og Lars
Møller Jensen, Botanisk Institut og Niels O.G.Jørgensen,
Institut for Genetik og Økologi samt Bo
Riemann og Suzanne Bosselmann, Ferskvandsbiologisk
laboratorium. Projektet har i 1983 omfattet sæsonmæssige
ændringer i de frie vandmassers kulstofomsætning
i eutrofe søer. I maj og september måned
blev kulstofomsætninen fulgt i 2 jyske søer, dels direkte
i søen, dels i søvand inkuberet i store, klare
plastsække {IV2 m i diameter og 4,5 m lange), ophængt
i pontonbroer. Bygning og drift af begge broer
blev financieret af Miljøstyrelsen. I plastsækkene
blev kulstofomsætningen i søvandet fulgt som funktion
af øget spildevandstilledning og fiskepredation.
I relation til 1982-aktiviteterne i projektet er aktiviteterne
i 1983 øget, specielt inden for zooplanktongræsning
på fytoplankton og bakterier. (Bo Riemann
og Suzanne Bosselman).
Simuleringsmodellen for aftagende spildevands belastning i
Glumsø:
I tidligere undersøgelser af Glumsø er der opstillet
en række simuleringsmodeller, som bl.a. har været
anvendt til at forudsige effekterne af nedsættelse af
spildevandsb'elastningen til søen. Denne aflastning
med spildevand er nu sket, og der er indledt et nyt
undersøgelsesprogram for at vurdere, hvilke opstillede
modeller, der bedst har kunnet forudsige de faktiske
ændringer. I samarbejde med Sv. E. Jørgensen,
Danmarks Farmaceutiske Fløjskole, L.A, Jørgensen,
Inernational Society of Ecological Modelling og H.
Mejer, Københavns Teknikum, er der i 1981-82 med
vekslende frekvens indsamlet data for næringssalte
og biomasse. En række modeller er under afprøvning
med speciel interesse knyttet til sedimentudveksling
og respirationsforhold. (L. Kamp Nielsen).
Fordeling af tungmetaller i partikel!vand-systemer:
I samarbejde med Sv. E. Jørgensen, Danmarks farmaceutiske
Højskole, er det eksperimentelle arbejde
Det naturvidenskabelige Fakultet 717
fortsat med bestemmelse af tungmetallige vægte i
partikel/vand-systemer. I 1983 har indsatsen været
koncentreret om metodeforbedring af ekstraktionsprocedurerne
i forbindelse med ligevægtsbestemelser
i marine sediment/vand-systemer under aerobe og
anaerobe forhold (L. Kamp Nielsen).
Energiomsætningen i Esrom Søs bredzone:
I samarbejde med P.C. Dall, E Jonsson og G. St.
Jonsson er projektet vedrørende energiomsætningen
i Esrom Søs bredzone fortsat. På grundlag af de gennem
1979/80 indsamlede faunaprøver er der arbejdet
med fastlæggelse af livscyklus, abundans og produktion
hos de vigtigste primær- og sekundærkonsumenter
(Oligochaeta (børsteorme). Hirudinea (igler),
Ephemeroptera (døgnfluer), Trichoptera (vårfluer), Chironomidae
(dansemyg) og Gastropoda (snegle)). Der er
endvidere i 1980/81 foretaget kontinuerlig indsamling
af voksne insekter, indsamlet fiskeyngel og foretaget
registreringer af ilt- og temperaturforhold samt
indledt undersøgelser af substratsammensætning og
bestemmelse af de bundlevende algers produktion.
Der pågår således undersøgelser på alle primære fødekædeniveauer.
Projektet skal indgå som led i en
generel vurdering af energiomsætningen i næringsrige
søer. Specielt skal sekundærproduktionen i littoralzonen
vurderes i forhold til sekundærproduktionen
i profundalzonen og i de frie vandmasser
(P. M. Jonasson og C. Lindegaard).
Eutrofieringseffekten på bundfaunaen i Hjarbæk Fjord:
I et samarbejde mellem E. Jånsson, Vandkvalitetsinstituttet
og Viborg Amt er undersøgelsen af bundfaunaen
i Hjarbæk Fjord fortsat. Efter at Virksunddæmningen
etableredes i 1966 er FIjarbæk Fjord blevet
en ferskvandssø, hvortil der — via en række åsystemer
- ledes større mængder næringssalte. Disse to
forhold har bevirket en markant ændring i bundfaunaen,
der i dag domineres af børsteorme (Oligochaeta)
og dansemyg (Chironomidae). De sidstnævnte
forårsager store gener for brugere af fjorden og omegnen.
Ved hjælp af faunaprøver taget fire gange
siden dæmningens etablering søges faunaændringen
klarlagt. Endvidere søges de genevoldende mygs
økologi klarklagt med henblik på at finde en metode
til formindskelse af myggeplagen. Kvantitative indsamlinger
af bundfaunaen i 1981-82 skal danne
grundlag for en populationsdynamisk undersøgelse
af chironomidefaunaen (C. Lindegaard).
Invertebratfaunaen i Narssaq Elv:
I samarbejde med J. Skriver og Grønlands Fiskeriundersøgelser,
Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium
og Bioconsult er undersøgelsen af fiske- og invertebratfaunaen
i Narssaq Elv sysemet ved Kvanefjeld
i Sydgrønland fortsat. I anledning af en eventuel
etablering af et vandkraftværk i elvsystemet er
ønsket en vurdering af de mulige, uheldige konsekvenser
for bestanden af fjeldørred. Inden for dette
projekt undersøger FBL invertebraternes sammensætning
og fordeling i elvsystemet, den organiske
drifts størrelse, fjeldørredens fødevalg og de indbyrdes
relationer mellem disse parametre. P.g.a. Grønlands
faunistiske tilhørsforhold (det nearktiske
faunaområde) er der for at sikre en korrekt identifikation
af invertebraterne indledt et samarbejde med
en række amerikanske forskere (C. Lindegaard).
Økosystemanalyse af en dyb, subarktisk sø, Thingvallavatn:
I samarbejde med Islands Alting, Islands Universitet,
Uppsala Universitet, Fiskeristyrelsens Sotvattenslaboratorium,
Drottningholm, Joensuu Universitet
og Oslos Universitet samt andre norske instanser
er undersøgelsen af Thingvallavatn fortsat. Formålet
er at klarlægge det organiske stofs opbygning
og nedbrydning på alle niveauer. Undersøgelsen,
som startede i 1975, har foreløbig omfattet: temperaturforhold,
kemiske forhold (især næringssaltbalancen),
det organiske stof sedimentationsforhold, plante-
og dyreplanktonets sammensætning og produktion,
plante- og dyresamfundenes sammensætning
og produktion på sten, sandbund og klippekyst (der
udgør ca. 40% af søens areal) samt dyresamfundet
på de bløde sedimentationsområder. Fiskepopulationernes
biologi og kvantitative betydning i økosystemet
undersøges også. Thingvallavatn har en stor
fjeldørredbestand og er den eneste kendte sø, hvor
der er fundet 4 varianter af denne fisk. En særlig
undersøgelse er derfor sat i gang for at undersøge
disse varianters indbyrdes genetiske forhold. Med
inddragelsen af undersøgelser af fiskebestandens
artssammensætning, størrelse og aldersfordeling, fødevalg,
vækst, dødelighed og det nuværende fiskeris
indflydelse på bestandens størrelse får projektet også
en almennyttig betydning. Projektet forventes at udmunde
i et sammenfattende økosystemstudie og vil
være den første undersøgelse af en dyb fjeldørredsø i
Norden. I projektet deltager 22 personer fra hele
Norden (P.M. Jonasson og C. Lindegaard).
Energiomsætning i Esrom Sø's dybdezone:
En mulig sammenhæng mellem profundalfauna og
fiskebestand undersøges (P. M. Jonasson og C. Lindegaard).
Studie af Furesøens relikter:
Vækst, populationsdynamik og produktion af Mysis
relicta og Fallasea quadrispinosa i Furesø i relation til
miljøfaktorer (P.M. Jonasson).
718 Universitetets årbog 1983
Deponering af stormfaldstræ i Esrom Sø:
I forbindelse med udlægning af 10.000 m! råtræ i
Esrom Sø er der i samarbejde med Fredningsstyrelsen,
Hovedstadsrådet og fem specialestuderende lavet
en undersøgelse omkring udsivning af organisk
stof fra det udlagte trædepot. Undersøgelsen strakte
sig fra april-oktober 1982, og afrapporteringen er tilendebragt
(B. Riemann). Arbejdet med effekten på
bundfaunaen i 1982-83 og en rapport over effekten
på bundfaunaen er udarbejdet (P.M. Jonasson).
Epifytiske algers kvantitative udvikling på ålegræs i Roskilde
Fjord:
I samarbejde med Hovedstadsrådet og Miljøstyrelsens
Havforureningslaboratorium fortsættes undersøgelserne
af forholdet mellem epifytsamfunds kvantitative
udvikling og de fysiske, kemiske og biologiske
omgivelsesfaktorer langs en eutrofieringsgradient
i Roskilde Fjord. Formålet er at kortlægge hvilke
faktorer, der regulerer epifyternes udvikling på forskellige
tider af året samt at belyse, hvordan en humant
betinget næringsstofberigelse påvirker epifytsamfundets
biomasseforekomst. Det vil, ud fra denne
beskrivelse, blive vurderet hvorvidt epifytsamfundet
kan anvendes til biologisk monitering af næringsstofforholdene
til brug for de recipientansvarlige
myndigheders overvågningsarbejde. Undersøgelsen
vil endvidere bidrage med informationer om græsning
på epifytsamfundet, interaktioner mellem
værtsplante og epifyter samt balancen melem de
autotrofe komponenter under forskellige næringsstofforhold.
Undersøgelsen afsluttes i 1984 (Jens
Borum).
Ålegræsplanters vækstforhold:
En tidligere gennemført undersøgelse over Ålegræsplanters
vækstforhold er endeligt bearbejdet og under
publikation i samarbejde med Jens Borum og
Hanne Kaas (S. Wium-Andersen).
Kampstoffer hos undervands planter:
Samarbejdet med U. Anthoni og C. Christophersen,
Kem. Lab. 2 vedrørende kampstoffer hos undervandsplanter
fortsættes (S. Wium-Andersen).
Økologiske effekter af vandindvinding i Susåen:
I samarbejde med Det danske Hedeselskab og Vandkvalitetsinstituttet
har Ferskvandsbiologisk laboratorium
deltaget i Suså-projektet. Med baggrund i
samfundets øgede krav om vand er vandindvindingen
i de senere år tiltaget stærkt, og mange steder
reduceres vandløbenes sommervandføring betydeligt.
De økologiske effekter, dette har på vandløbenes
tilstand, er ukendt. Susåprojektets formål er derfor
at opstille empiriske/kausale sammenhænge og modeler,
således at de økologiske konsekvenser af reduceret
vandføring kan forudsiges. Undersøgelsen vil
dække de væsentligste fysiske, kemiske og biologiske
processer og foregår derfor på mange niveauer. Undersøgelsen
startede i sommeren 1979, og feltarbejdet
afsluttedes i marts 1982. Projektet er i rapporteringsfasen
(T. Moth Iversen,J. Thorup, E.Jeppesen
og K. Sand Jensen).
Krav til iltmodellers kompleksitetsgrad:
For Miljøstyrelsen er der i samarbejde med Niels
Thyssen og Mogens Erlandsen (Miljøstyrelsens
Ferskvandslaboratorium) gennemført en analyse af
iltmodeller af forskellig kompleksitetsgrad med henblik
på at opstille kriterier for databehov og modelvalg
ved vurderinger af konsekvenser for iltforholdene
og den biologiske struktur af ændringer i spildevandsforhold
og vandindvinding i forskellige vandløbstyper.
Til støtte for vurderingen er der efter Susåskabelonen
i 1982 indsamlet data i Gryde Å, som
ligger i et sandområde og derfor hovedsageligt er
grundvandsfødt, hvorfor der kun er en ringe sæsonvariation
i vandføringen. Desuden anvendes datamaterialet
fra Susåen, der ligger i et morænelersområde
og derfor udviser store sæsonvariationer i vandføringen
og dermed betydelige variationer i de biologiske
strukturforhold og proceshastigheder. Projektet
er i afrapporteringsfasen (E.Jeppesen).
Invertebratfaunaens biomasse, livscyklus, produktion og respiration:
I samarbejde med specialestuderende er bearbejdelsen
af faunaprøver indsamlet i Susåen 1979-82 fortsat.
Hovedvægten har været koncentreret om en
analyse af livscyklus, populationsdynamik og produktion
hos vandbænkebideren Asellus aquaticus i relation
til de biotiske og abiotiske forhold. Derudover
er undersøgelserne af den fauna, som er knyttet til
vegetationen, blevet fortsat, især med henblik på at
klarlægge betydningen af trådalgen Cladophora (J.
Thorup, T. Moth Iversen).
Døgnflueslægten B ae tis fra forskellige vandløbslokaliteter:
Sammen med tidligere specialestuderende er bearbejdelsen
af Ba'étis materiale fra tre vandløbslokaliteter
(Rold Kilde, Fønstrup Bæk, Suså) næsten afsluttet
med et færdigt manuskript, der belyser sammenhængen
mellem miljøet og de enkelte arters livscyklusstrategi.
Endvidere foreligger udkast til manuskript
over selektiv drift i relation til bærekapacitet
hos Baétis rhodani i Rold Kilde (J. Thorup, T. Moth
Iversen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 719
Føde og produktion af to vårfluearter i Esrom Å:
Sammen med J. Spang Larsen færdiggøres et manuskript
over to Hydropsjiche-arters forekomst, livscyklus
og produktion i Esrom A i relation til ernæringsbiologi
og fødeudbud (J. Thorup).
Ferskvands tangloppen Gammarus i Rold Kilde:
Sammen med J. Skriver, Miljøstyrelsen, undersøges
populationsstrukturen hos populationer af Gammarus
på forskellige substrater (bundtyper) i Rold Kilde
set i relation til forplantning, føde og opstrøms og
nedstrøms migration. Udkast til manuskript foreligger
(J. Thorup, T. Moth Iversen).
Fænotypisk plasticitet i HC03~ og CO2 udnyttelse hos
vandplanter:
Forsyningen med uorganisk kulstof er afgørende for
vandplanters vækst. Hidtil har man betragtet evnen
til HCO3- udnyttelse, som øger en plantes spektrum
af livsmuligheder, som fast arveligt fixeret. Egne forsøg
har imidlertid vist, at evnen til HC03_-udnyttelse
hos f.eks. Vandpest er meget flexibel, alt efter voksestedets
kemiske miljø. Under laboratorieforhold
kan man kunstigt inducere HCOs- udnyttelse ved
højt HC03_/C02 forhold i vækstmediet og omvendt
fjerne evnen ved lavt HC03~/C02 forhold. Hvis dette
mønster viser sig at være generelt for vandplanter,
må man forkaste den traditionelle opfattelse: at
vandplanters udbredelse styres af HCC^- koncentrationers
eller de uorganiske kulstofforhold generelt.
I stedet må man anse, at et større faktorkompleks
af næringstilgængelighed, sedimenttype, eksponering,
plantens biologi og egensidig konkurrence
bestemmer vandplanternes fordeling i naturen (K.
Sand-Jensen).
Fysiologi hos havalger fra eutrofierede kystfarvande:
I eutrofierede kystfarvande findes genedannende
masseforekomst af visse havalger. Disse alger har
høje fotosyntese- og væksthastigheder, og der optræder
ekstremt høje pH- og C^-værdier i algemåtterne
i dagens løb. Vi sammenligner karboxyleringsevnen
ved forskellige pH- og iltværdier hos disse arter med
tilsvarende værdier for havalger fra mere næringsfattige
områder. Herved far vi belyst, om de genedannende
algearter har specielle karakteristika - f.eks.
stor pH- og ilttålsomhed og ringe fotorespiration. Vi
undersøger sammenhængende værdier af CO2 optagelse
og iltfrigivelse for at belyse, hvorledes selve
fotosyntese-, fotorespirationsprocessen reguleres hos
de to typer af havalger (K. Sand-Jensen, D.
Gordon).
Fotosyntese og respiration i epifytbelægmnger på vandplanter:
Ved stofskiftet i epifytbelægninger på vandplanter
eller i selv værtsplanten opstår der kraftige gradienter
i Oj, pH m.v. i de mikroskopiske vandlag omkring
planten eller i dens belægninger. Ved målinger
i det omgivende vand er det således umuligt at definere
de kemisk-fysiske betingelser, planten fungerer
under. Ved hjælp af mikroskopiske elektroder (O2 og
pH) af fa /Ltm's størrelse er det imidlertid muligt at
måle disse mikroskopiske gradienter. Det er også
muligt at bestemme fotosyntese-respirationshastigheder
i forskellige niveauer i belægningen. Denne
teknik er helt ny i økologiske undersøgelser og er
udviklet af Århus-forskere (N.P. Revsbech, B.B.Jørgensen).
Vi ønsker at fastlægge de fysisk-kemiske
forhold under forskellige betingelser, og hvad der regulerer
aktiviteterne på det mikroskopiske niveau
(K. Sand-Jensen).
Fødegrundlagets betydning for ørredproduktionen i okkerbelastede
vandløb:
I samarbejde med Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium
og en række specialestuderende er der startet
en undersøgelse, som skal klarlægge, om en nedgang
i ørredproduktionen i okkerbelastede vandløb
skyldes en direkte effekt af okkerpåvirkningen på ørreden,
eller om den skyldes en nedgang i produktionen
af føde og således er en indirekte effekt af okkerpåvirkningen.
Undersøgelsen foregår i en række
vandløb i Karup A-systemet. Dataindsamlingen har
fundet sted i 1983 (C Lindegaard).
Zooplanktonorganismers økofysiologi:
Den calanoide copepod, Eudiaptomus graciloides, spiller
en væsentlig rolle for stofomsætningen i de frie
vandmasser i mange eutrofe søer. Bioenergetikken i
denne omsætning søges belyst gennem undersøgelser
i laboratoriet af fødeoptagelse, væksthastighed og respirationsintensitet
hos populationer, som vokser
ved forskellige fødekoncentrationer. Det er hensigten
senere at inddrage dafnier og hjuldyr i lignende undersøgelser.
Undersøgelser af denne art kan danne
basis for vurdering af zooplanktonets betydning for
stoftransporten fra fytoplanktonet til højere trofiske
niveauer samt bidrage til forståelsen af de enkelte
arters indbyrdes relationer (Kirsten Hamburger).
Gæster og rejser:
Nsubuga Ssenfuma Hydromet, Entebbe, Uganda og
Rutagenwa Katunzi, Hydromet, Bukoba, Tanzania,
har fra 1.1.-1.4.83 deltaget i kalibreringen af eutrofieringsmodeller
for L. Victoria, L. Kyoga og L.
Albert.
720 Universitetets årbog 1983
David Gordon, University of Western Australia,
Perth, Australien, har fra 1.5.-30.9. arbejdet med
økofysiologi hos havalger og uorganisk kulstofoptagelse
hos makrofyter.
Gunnar St. Jonsson, Island, har i perioderne
11.2.-2.3. og 11.10.-11.11.83 foretaget beregning af
fytobenthosproduktionen i Thingvallavatn.
Publikationer:
Boesen, J., Kamp—Nielsen, L., Kristiansen, K.:
Vand og gesjæft. Politisk Revy 440, s. 11-15, København
1983.
Borum, J.: The quantitative role of macrophytes,
epiphytes, and phytoplankton under different nutrient
conditions in Roskilde Fjord, Denmark.
Proc. Int. Symp. Aquat. Macrophytes, Nijmegen.
18.-23. september 1983, s. 35-40, Faculteit der
Wiskunde en Naturwetenscha 1983.
Bosselmann, S., Jensen, L.M., Jørgensen, N.O.,
Riemann, B., Søndergaard, M.: Omsætning af organisk
stof i de frie vandmasser i søer. Naturens
Verden 10, s. 377-82, København 1983.
Dall, P.C.: The natural feeding and resource partitioning
of Erpobdella octoculata L. and Erpobdella
testacea Sav. in Lake Esrom, Denmark. Int. Revue
ges. Hydrobiol. 68, s. 473-500, 1983.
- , Lindegaard, C., Kirkegaard, J.: Søernes littoralfauna
afspejler eutrofigraden. Stads— og havneingeniøren
74 no. 2, s. 43-48, København 1983.
Hamburger, K., Kramhøft, B.: Respiration and Fermentation
during Growth and Starvation in the
Fission Yeast, Schizosaccharomyces pombe. Carlsberg
Res. Cummun. vol. 47, s. 405—11, 1982.
- , Møhlenberg, F., Randløv, A., Riisgård, H.U
Size, oxygen consumption and growth in the mussel,
Mytilus edulis. Marine Biology vol. 75, s.
303-06, Springer-Verlag 1983.
Jeppesen, E., Sand-Jensen, K., Hasholt, B.: Modelling
the seasonal variation of organic matter in the
sediment of a Danish lowland stream. 1 Ith Nordic
symposium on sediments, T.R. Guldbrandsen &
S. Sanni, s. 53—56, Oslo 1983.
Jonasson, P.M., Holopainen, I.J.: Long-term population
dynamics and production of Pisidium (Bivalvia)
in the profundal of Lake Esrom, Denmark.
Oikos Vol. 41, s. 99-117, København 1983.
- : Advarsel: Esrom Sø trues af forurening. Frederiksborg
Amts Avis. Institutpublikation 1983, 2 s.
Jørgensen, N.O., Søndergaard, M., Hansen, HJ.,
Bosselmann, S., Riemann, B.: Diel variation in
concentration, assimilation and respiration of dissolved
free amino acids in relation to planktonic
primary and secondary production in two eutrophic
lakes. Hydrobiologia 107, s. 107—22, The
Hague, Netherland 1983.
Jørgensen, S.E., Jørgensen, L.A., Mejer, H., Kamp-
-Nielsen, L.: A water quality model for the Upper
Nile Lake system. Analysis of Ecological systems;
State-of-the-art in ecological modelling. Ed.
W.K. Lauenroth, G.V. Skogerboe, M. Flug, s.
631-41, Amsterdam 1983.
Kamp-Nielsen, L.: Sediment—water exchange models.
Application of ecological modelling in environmental
management. Part A, Ed. S.E. Jørgensen,
s. 387-421, Amsterdam 1983.
- : State-of-the-art in application of ecological models
to water resources. Analysis of ecological systems:
State—ol^the—art on ecological modelling.
Ed. W.K. Lauenroth, G.V. Skogerboe, M. Flug, s.
989, Amsterdam 1983.
- , Jørgensen, L.A., Jørgensen, S.E.: Modelling the
distribution of heavy metals between sediment
and water in the Upper Nile Lake system. Analysis
of ecological systems: State-of-the-art in ecological
modelling. Ed. W.K. Lauenroth, G.V. Skogerboe,
M. Flug, s. 623-31, Amsterdam 1983.
- : Landbrugets nitratforurening. Naturkampen 28,
s. 12-15, København 1983.
- : En usynlig, tidsindstillet bombe. Politisk Revy
437, s. 8-9, Kbh. 1983.
Lindegaard, C., Mosegaard, H., Mæhl, P., Nielsen,
B.H.: Limnological investigations in the Narssaq
Area, Greenland. The Narssaq Project, Progress
Report 2, s. 1-26+XXXH, København, Inst. Petrology
1982.
Nygaard, G.: Phytoplankton from lakes and ponds
of the Narssaq Area, South Greenland. The Narssaq
Project, Progress Report 2, s. 27—46, København,
Inst. Petrology 1982.
Petersen, F.: Population dynamics and production of
Daphnia galeata (Crustacea, Gladocera) in Lake
Esrom. Holarctic Ecology 6, s. 285—94, Copenhagen
1983.
Riemann, B.: Biomass and production of phyto- and
bacterioplankton in eutrophic Lake Tystrup, Denmark.
Freshwater Biology 13, s. 389-98, Blackwell
Scientific Publications 1983.
Sand-Jensen, K., Borum, J.: Regulation of growth of
eelgrass {Zostera marina L.) in Danish coastal waters.
Marine Technology Society Journal Vol 17,
No 2, s. 15—21, Washington, D.C. USA 1983.
- : Physical and Chemical Parameters Regulating
Growth of Periphytic Communities. Hydrobiologia
17, s. 63-71, Dr. W. Junk Publ., The Hague
1983.
- : Photosynthetic carbon sources of stream macrophytes.
Journal experimental Botany 34, s.
198-210, Oxford 1983.
- : Photosynthetic carbon sources of stream macrophytes.
Journ.Experiment Bot 3 4, s. 198-210,
1983.
Thyssen, N., Erlandsen, M., Jeppesen, E., Holm,
Det naturvidenskabelige Fakultet 721
T.F.: Modelling the reaeration capacity of lowland
streams dominated by submerged macrophytes.
Analysis of Ecological Systems: State-of-the-Art
in Ecological Modelling, Developments in Environmental
Modelling 5, (eds.) W.K. Lauenroth,
G.V. Skogerboe and M. Flug, s. 861-67, Amsterdam
1983.
Windolf, J., Vestergård, B., Christensen, T., Kamp-
-Nielsen, L.: Fosfor - massebalance på Glumsø og
dens sediment. Uth Nordic Symposium on Sediments,
Ed. T.R. Gulbrandsen og S. Sanni, s.
92-107, Oslo 1983.
Wium-Andersen, S.: Kemisk krigsførelse hos vandplanter.
Naturens Verden 6-7, 1983, s. 217-21,
København 1983.
- , Anthoni, U., Houen, G.: Elemental Sulphur. A
Possible Allelopahtic Compound From Cerathophyllum
demersum. Phytochemistry vol. 22 no. 11, s.
2613, London 1983.
Lars Kamp Nielsen
5: Marinbiologisk Laboratorium
Historie:
Marinbiologisk Laboratorium, Helsingør, indviedes
formelt i juni 1958. Starten af et egentligt marinbiologisk
laboratorium ligger imidlertid helt tilbage til
1936, da den senere professor, Gunnar Thorson, for
private midler og med støtte fra Carlsbergfondet åbnede
et lille laboratorium på øen Hven i Øresund.
Under besættelsen blev det umuligt for Gunnar
Thorson og hans medhjælpere at arbejde på Hven,
og laboratoriet flyttedes derfor til et lille kælderlokale
i Helsingør.
Professoratet i marinbiologi oprettedes i 1957.
En tidligere torpedostation i Helsingør Nordhavn
blev ombygget med sahvandsanlæg m.m. og blev til
Københavns Universitets marinbiologiske laboratorium.
Allerede efter fa år blev pladsen for trang og en
kraftig udvidelse blev planlagt. 1970 indviedes nybygningen,
som indebar, at laboratoriets indendørsareal
blev 4 gange større end tidligere.
Stab:
Lektorer: Aa. Møller Christensen, G. Møller Christensen,
H. Christensen, L, Hagerman, E. Kanneworff,
M. Køie, K. Muus, W Nicolaisen, K. Ockelmann.
Teknisk-administrativt personale: 11 heltidsbeskæftigede
plus 1 laborantpraktikant.
Instituttets forskningsvirksomhed:
Udnyttelsen af havets ressourcer er øget i takt med
den teknologiske udvikling. Såvel fiskeri som mineral-
og olieudvinding fra havbunden har nu også i
danske farvande et betydeligt omfang. Menneskelig
aktivitet på landjorden i form af boligbebyggelse,
industri og landbrug sætter også sine tydelige spor i
havet. Desværre har mange års mer eller mindre
uhæmmede udslip i havet medført, at balancen mellem
organismerne og mellem systemerne i havet er
alvorligt i fare for at blive forstyrrede eller allerede er
det. Aktuelle eksempler er dumpning af giftigt affald
i Nordsøen, eutrofiering (overgødning) af vore Qorde
med bl.a. iltsvind og bundvendinger til følge,
oliespild, tungmetalforurening af Lille Bælt m.v.
Denne påvirken af havet og dets organismer har accentueret,
hvor vigtigt det er at have en basisviden
om de processer, der normalt finder sted i organismerne
og i økosystemerne, før man udtaler sig om
konsekvenserne af menneskelig virksomhed for havets
miljø. Marinbiologisk Laboatoriums hovedsagelige
arbejdsområde har derfor hidtil været grundforskning
af fundamentale økologiske og økofysiologiske
processer i danske kystnære farvande, i de senere
år kombineret med aktuelle problemstillinger
vedrørende forurening af det marine miljø. Da såvel
interessen for havet som udnyttelsen af det fortsat
øges, fremkommer der stadigt aktuelle problemer indenfor
disse områder, som laboratoriet også i fremtiden
kan være med til at løse.
Laboratoriet har også et omfattende samarbejde
med andre forskere og institutter, indenlandske såvel
som udenlandske.
Økologi:
I danske farvande er bundorganismerne på mere
end ca. 20 m dybde afhængige af tilførsel af organisk
materiale fra de overliggende vandmasser. Det skyldes,
at lysintensiteten på disse dybder er for lav til en
primærproduktion. Gennem det i tidligere årbøger
omtalte pelagiske projekt har laboratoriet faet et detaljeret
kendskab til mængde, sammensætning og
udbredelse af det organiske materiale i vandet over
Øresunds afotiske bunddyrsamfund. På denne baggrund
gennemføres nu målinger af variationen i tilførslen
af organisk materiale til en 26 meter dyb
Amphiura/Haploops bund i Øresund, og disse målinger
sammenholdes med en række undersøgelser af
bundsamfundenes stofomsætning og behov for stoftilførsel.
Yderligere følges indarbejdelsen af det tilførte
materiale i bunden gennem undersøgelser af
den tidsmæssige udvikling i den vertikale udbredelse
af det tilførte stof. Fødetilskuddet til bunden ændrer
radikalt livsbetingelserne for bunddyrene, og for en
række udvalgte arter, repræsenterende forskellige er722
Universitetets årbog 1983
næringstyper, måles eflekterne af stoftilførslen på reproduktion
og vækst hos disse populationer (E. Kanneworff,
H. Christensen).
Oparbejdelsen af det tidligere indsamlede materiale
til beskrivelsen af stofomsætningen i Øresunds
frie vandmasser er fortsat, med hovedvægt på fytoplanktonopblomstringerne.
De hydrografiske og ernæringsmæssige
forudsætninger for opblomstringernes
initiering, disses størrelse og udbredelse i tid og
dybde samt algebiomassens videre skæbne er under
beskrivelse (W. Nicolaisen, H. Christensen).
Bearbejdelsen af tidligere indsamlede data over
amphipoderne Bathyporeia pilosas og B. sarsis popultionsdynamik
er fortsat. De to arter lever for det
meste nedgravet i sandet på bølgeexponerede strande.
Kun i forbindelse med forplantning eller når forholdene
bliver ugunstige, forlader de sedimentet.
Årstidsvariationerne i vertikal fordeling og tæthed
kan forklares ved variationerne i vandbevægelse,
temperatur, udtørring og iltindhold i sedimentets
vand. Iltindholdet er af afgørende betydning for de
to arter. Predation er den væsentligste dødsårsag.
Dødeligheden er høj i forplantningsperioden og lav
udenfor denne (E. Kanneworff, W. Nicolaisen).
Forholdet mellem vækst og iltforbrug er undersøgt
hos den almindelige kutling {Pomatoschistus microps)
ved varierende ernæringstilstande. Interessen har
specielt koncentreret sig om det forhøjede energiforbrug
direkte efter fødeoptagelse (SDA) ved forskellige
ernærings- og temperaturbetingelser (Ea Blomqvist).
Den produktionsmæssige betydning af armregeneration
hos slangestjernerne Amphiura filiformis og A.
chiajei undersøges i laboratoriet (varieret fødekoncentration
og varierende armlængder) og ved målinger
i felten. De to slangestjernearter lever i tætte
bestande på mudret bund. Predation sker bl.a. ved,
at fladfisk »afgræsser« armspidserne.
Aquakultur er et felt i stærk fremmarch. På laboratoriet
undersøges forskellige problemstillinger vedrørende
gedden som aquakulturfisk; bl.a. testes geddens
tolerance overfor forskellige saliniteter (henholdsvis
for æg, blommesæklarver og fisk). Salinitetstolerancen
forsøges sat i relation til reproduktionsmulighederne
for en bestemt geddepopulation i
brakvand.
Økofysiologi:
Lav iltspænding er gennem de senere år fundet mere
og mere hyppigt i såvel indre som mere åbne farvande.
Laboratoriet er engageret i projekter, hvor effekten
af varierende perioder med mer eller mindre alvorligt
iltsvind på økonomisk vigtige krebsdyrarters
økologi og fysiologi studeres.
Hos hesterejen, Crangon crangon, er det undersøgt.
om mælkesyren, som akkumuleres i hæmolymfen
(blodet) under hypoxi (lav iltspænding), afgives til
det omgivende vand. Dette kunne ikke konstateres
hos Crangon, hvilket tyder på, at der foregår nogle
alternative metaboliske processer. Indvirkning af hypoxi
på hjerte- og scaphognathit (ventilations)aktiviteten
er også undersøgt. Ventilationsrytmikken stiger
kraftigt under hypoxi, men synker umiddelbart,
når iltspændingen stiger, og er allerede indenfor et
par minutter normal igen. Hjertefrekvensen er næsten
konstant under hypoxi, men stiger under recovery
og er først normal efter 16 timer i normoxia (M.
Oksama).
Arbejdet med økofysiologiske aspekter hos brakvandsrejen
Palaemonetes varians er fortsat. Under perioder
med kraftig hypoxia og i meget lave saltholdigheder
viser rejen en uforandret evne til blodregulering
lige til et par minutter før døden. Hjerterytmik
(EKG) viser ingen tydelig afhængighed af iltspændingen.
Blodets pH stiger under hypoxi. Data viser,
at den kritiske iltspænding for denne art er meget
lav, også sammenlignet med andre brakvandsrejer.
Da permeabiliteten også er meget lav, tyder dette på,
at Palaemonetes har et blodpigment med usædvanligt
høj afiinitet for ilt. Undersøgelser over blodpigmentets
karakteristika og af hudskiftestadiets betydning
for rejens økofysiologi fortsætter. (L. Hagerman).
Jomfruhummer, Nephrops norvegicus, fiskes i stor
udstrækning i Kattegat. I de senere år har fiskeriudbyttet
været større end normalt, og dette er bl.a.
korreleret med de lave iltspændinger i Kattegat om
efteråret, dog uden nogen form for egentlige
beviser. Effekten af lav iltspænding af kortere eller
længere varighed og niveau på Nephrops adfærd, ventilationsrytmik,
blodcirculation og regulering undersøges
derfor nu på laboratoriet (L. Hagerman).
Systematik, faunistik:
Den globale revision af muslingegruppen Mytilidae
fortsætter. Hidtil er relevante data for ca. 250 recente
arter indsamlet, data som dels viser værdien af de
benyttede taxobaser (bl.a. ontogenetiske mønstre i
skal- og hængseludviklingen) og dels har afklaret en
række systematiske forhold. Den hidtil indsamlede
information tyder stærkt på, at familien naturligt falder
i liere underfamilier end i den nuværende systematik.
Inden for familien er der en høj grad af parallel
eller kongruent udvikling. Det kan således nu dokumenteres,
at borende levevis i kalkholdige substrater
er opstået mindst 3 gange i udviklingens forløb
(K.W. Ockelmann).
Afbildning og beskrivelse af juvenile stadier af boreale
muslingearter er især af værdi for den marine
benthosøkologi. Målet er indsamling, identifikation
og fotografering af ca. 100 muslinge-arter, hvilket i
Det naturvidenskabelige Fakultet 723
første omgang vil være tilstrækkeligt for de fleste
kvantitative benthosundersøgelser. Dette arbejde er
nødvendigvis tidskrævende, da de juvenile stadier
normalt kun findes på bestemte biotoper og indenfor
relativt korte perioder af året (K. Muus, K.W.
Ockelmann).
Parasitologi, anatomi:
Over 35 fiskearter fra Nordsøen er blevet undersøgt
for infektion med digene trematoder (ikter). Flere
hundrede isinger og torsk fra Nordsøen og indre
danske farvande er ligeledes blevet undersøgt. Parasitternes
tilstedeværelse i en ising eller torsk er sammenlignet
med udbredelsen af parasitternes mellemværter
med henblik på anvendelse af digene trematoder
til naturlig mærkning af fisk (M. Køie).
Torsk fra Køge Bugt og det nordlige Øresund undersøges
for helminth-parasitter. Da mange af parasitterne
har et andet udbredelsesmønster end værtsfisken,
kan de fortælle noget om torskens vandringer,
og tilsyneladende er der en tydelig forskel på parasitfaunaen
nord og syd for København.
Kronborgia pugetensis n.sp. er en parasitisk turbellarie
(fladorm) i rejer. Parasittens externe morfologi og
interne anatomi, bl.a. nervesystemet og kønsorganerne
er undersøgt. Det er lykkedes at følge nervebundterne
hele vejen fra hjernen i dyrets forende til
bagenden. Endvidere er æg og kokon, ægkapsel og
larven beskrevet. Sluttelig er der foretaget en sammenligning
med nærstående arter (Aa. Møller Christensen).
Andet:
En af de mest anvendte algekulturer til fysiologiske
undersøgelser og foder m.v. i Europa og USA gennem
de sidste 60 år har ifølge undersøgelser på laboratoriet
vist sig ikke at være een art, men 2 eller 3.
Artskomplekset er også mere udbredt i naturen end
antaget. Sammen med Institut for Sporeplanter arbejdes
på algernes systematik, bl.a. ved hjælp af
scanningelektronmikroskopi (G. Møller Christensen).
Tungmetallet cadmiums optagelse i fytoplanktonalger
og transport gennem fødeindtagelse ind i
muslingevæv undersøges ved varierende algetætheder.
Redaktionsarbejde m.v.:
Det internationale marinbiologiske tidsskrift »Ophelia
« udgives og redigeres af laboratoriet. I 1983 udkom
tidsskriftet med 15 engelsksprogede afhandlinger
(263 sider). Tidsskriftet redigeres af Aage Møller
Christensen.
Kurt W. Ockelmann var dansk repræsentant i
Nordisk Kollegium for Marinbiologi.
Gæster og rejser:
Dr. John McDermott, USA, afsluttede i februar sine
studier over nemertinen Amphiporus predation på
amphipoden Haploops.
Dr. Galleni, Pisa, har arbejdet caryologisk med
turbellarier.
Dr. A. Kuznetsov, Moskva, studerede benthos i
det nordlige Øresund og sydlige Kattegat.
Dr. R. Uglow, FIull, England, har også i år arbejdet
med økofysiologiske problemstillinger på brakvandsrejer.
Marianne Køie har siden november arbejdet med
marine parasitter i Australien. Lars Hagerman har i
en periode arbejdet ved University of Hull, England.
Øresunds akvariet:
Det offentlige akvarium har i årets løb haft 18.963
besøgende, hvoraf ca. 6.500 er danske og svenske
skolebørn.
Publikationer:
Christensen, H.: Biologi I: Marin økologi. Institutpublikation
1983, 41 s.
Hagerman, L.: Haemocyanin Concentration ofjuvenile
lobsters (Homarus gammarus) in relation to
moulting cycle and feeding conditions. Marine
Biology 77, s. 11-17, Springer-Verlag 1983.
— , Uglow, R.: The influence of temperature on the
osmoregulation of the brackish—water shrimp Palaemonetes
varians Eeach. Ophelia 22, s. 229-36,
Helsingør 1983.
Jensen, P.: Meiofaunal abundance and vertical zonation
in a sublittoral soft bottom, with a test of
Haps corer. Marine Biology 74, s. 319-26, Heidelberg
1983.
KanneworfT, E., Nicolaisen, W.: A simple, hand-operated
quantitative bottom sampler. Ophelia
22(2), s. 253-55, Helsingør 1983.
Køie, M.: Digenetic trematodes from Limanda limanda
(L.) (Osteichthyes, Pleuronectidae) from
Danish and adjacent waters, with special reference
to their life-histories. Ophelia 22, s. 201-28,
Helsingør 1983.
Nicolaisen, W., KanneworfT, E.: Annual variations
in vertical distribution and density of Bathyporeia
pilosa Eindstrom and Bathyporeia sarsi Watkin at
Julebæk (North-Sealand, Denmark). Ophelia
22(2), s. 237-51, Helsingør 1983.
724 Universitetets årbog 1983
Nicolajsen, H., Møhlenberg, F., Kiørboe, T.: Algal
grazing by the planktonic copepods Centropages
hamatus and Pseudocalanus sp.: diurnal and seasonal
variation during the spring phytoplankton
bloom in the Øresund. Ophelia 22(1), s. 15-31,
Helsingør 1983.
Ockelmann, K.W.: Descriptions of mytilid species
and definition of the Dacrydiinae n. subfam (Mytilacea
Bivalvia). Ophelia 22 (1), s. 81-123, Helsingør
1983.
Schiemer, F., Jensen, P., Riemann, F.: Ecology and
systematics of free-living nematodes from the
Bothnian Bay, northern Baltic Sea. Annales Zoologici
Fennici 20, s. 277-91, Helsinki 1983.
Lars Hagerman
Det naturvidenskabelige Fakultet 725
Zoofysiologisk Centralinstitut
Zoofysiologisk laboratorium C (ZLC) blev oprettet i
1970, og fik egne lokaler i 1971 ved indflytning på
det nyoprettede August Krogh Institut.
ZLC blev nedlagt ved udgangen af 1982 efter at
professor S. O. Andersen var flyttet til Institut for
Biologisk Kemi A.
1: Zoofysiologisk Laboratorium A
Historie:
Laboratoriet oprettedes i 1910 som Dyrefysiologisk
Laboratorium i forbindelse med oprettelsen af et docentur
i dyrefysiologi til August Krogh. Laboratoriet
indrettedes i Universitetets ejendom Ny Vestergade
11, som blev ledig ved det Medico-bakteriologiske
Laboratoriums fraflytning. I 1916 omdannedes docenturet
til et professorat, og i 1928 flyttede laboratoriet
til Fysiologisk Institut på Juliane Mariesvej,
bygget for midler som Krogh skaffede fra »The
Rockefeller Foundation«. Fysiologisk Institut kom
til at rumme laboratorier for medicinsk biokemi og
fysiologi, foruden laboratorier for biofysik, gymnastikteori
og dyrefysiologi. Ved flytningen ændrede
Dyrefysiologisk Laboratorium navn til Zoofysiologisk
Laboratorium. Laboratoriet opdeltes 1965 i Zoofysiologisk
Laboratorium A og B, samtidig med opdelingen
af faget i zoofysiologi med særligt henblik
på den sammenlignende fysiologi og zoofysiologi
med særligt henblik på den almene fysiologi. Professoratet
i sammenlignende fysiologi forblev knyttet til
Zoofysiologisk Laboratorium A. I 1970 flyttede laboratoriet
til August Krogh Institutet, Universitetsparken
13.
Stab:
Professor: C. Barker Jørgensen. Lektorer: P. E.
Budtz, J. Gomme, E. Hviid Larsen, L. Olesen Larsen,
P. Rosenkilde, 1. Spies. Fondslønnet videnskabelig
assistent: S. Albrechtsen. Kandidatstipendiat:
J. J. Riis-Vestergaard.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede
8, halvtidsbeskæftiget 1.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsområde er dyrefysiologien
med særligt henblik på sammenlignende fysiologi og
almen fysiologi. De fysiologiske fænomener studeres
på celle-, organ- eller organismeniveau, men hovedsigtet
er en forståelse af det intakte dyrs funktion i sit
naturlige miljø. Vi studerer emner med relation til
fødeoptagelse, energiomsætning, vækst, udvikling og
forplantning, samt regulering af vand- og saltbalance.
Laboratoriets grundforskning har naturlige berøringsflader
med mange institutioner, hvor der foregår
anvendt forskning. Laboratoriet har i 1983 ydet
vejledning i forbindelse med specialestudier ved Miljøstyrelsens
Havforureningslaboratorium, Vandkvalitetsinstitutet.
Fluidmekanisk Afdeling ved DTH,
Fysiologisk laboratorium, Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser, Finsenlaboratoriet og Fibigerlaboratoriet.
Nedenfor præsenteres de forskellige forskningsprojekter
og deres øjeblikkelige status.
Fødeindtagelse, vækst, forplantning, individudvikling:
Studierne over dyrenes fødeindtagelse og fødens fordeling
til vedligeholdelse, vækst, deponering og forplantning
sigter mod en forståelse af fordelingsmønstrene,
deres forhold til dyrenes levevilkår, særlig klimatiske
forhold, og deres fysiologiske reguleringsmekanismer.
Forsøgsdyr er i første række padder. På
vore breddegrader er paddernes, som andre vekselvarme
dyrs liv indrettet efter årstiderne. Forplantning
foregår forår eller tidlig sommer, vækst, oplagring
af fedtdepoter, samt dannelse af æg til næste års
gydning afsluttes i løbet af efteråret, medens vinteren
tilbringes i dvale på frostfrie steder, fx. nedgravet
i jorden. Sådanne årsrytmer i livsfunktioner indebærer
tilsvarende rytmer i de fysiologiske mekanismer,
der regulerer indtagelsen af føden og dens anvendelser.
Primært styres disse fysiologiske rytmer af ydre
faktorer, særlig temperaturen, men indre anticipatoriske
rytmer synes at deltage. Således synes en indre
rytme at regulere fødeindtagelse, vækst og deponering
affedt hos skrubtudsen (Årbog 1982). Det kunne
tænkes at hypofysens væksthormon betinger rytmen.
Hormonets rolle undersøges af Hanne Wind-
Larsen i et specialestudium. De indledende forsøg
viste, at tudser, der om efteråret behandles med
væksthorpion, fortsætter med at æde, vokse og deponere
fedt efter, at kontroldyrene er ophørt hermed.
(C. Barker Jørgensen).
Laboratoriets interesse for vækst og forplantning
har medført, at vi (Lis Olesen Larsen og C. Barker
Jørgensen) er blevet vejledere for en del specialestuderende,
der er beskæftiget med projekter ved Vandkvalitetsinstituttets
afdeling for akvakultur. Disse
projekter har i 1983 omfattet larveudvikling hos
krebs (3 specialestuderende), samt vækst hos pigvar
(2 specialestuderende) og tilapia (2 specialestuderende).
C. Barker Jørgensen er desuden vejleder for
specialestuderende ved Miljøstyrelsens Havforureningslaboratorium,
der undersøger akkumulering af
miljøgifte i muslinger og betydningen for larveudvikling,
vækst og forplantning (7 specialestuderende).
Som udløber af en gennem flere år afholdt stu47
Årbog 1983
726 Universitetets årbog 1983
diekreds om menneskets centralnervesystem, bl.a.
med henblik på bevidsthedstilstande, har Lis Olesen
Larsen været vejleder i to specialer på det meget
spændende grænseområde mellem fysiologi og psykologi.
Det ene er afsluttet og handlede om fysiologiske
forhold under og umiddelbart efter udøvelsen af
meditation. En artikel herom er accepteret til publikation
i Naturens Verden. Det andet handler om
trafikstøjs virkning på nattesøvnen.
P. Rosenkilde studerer reguleringssystemer hos
padder med skjoldbruskkirtlen som udgangspunkt.
Reguleringen af denne kirtel foregår efter et rimeligt
overskueligt system, der er velegnet som typeeksempel,
og den regulering, skjoldbruskkirtlen udøver,
sker i samarbejde med andre regulerende faktorer på
en måde, der egner sig til analyse både hos voksne
padder, hvor den ofte har en beskeden rolle, og i
forvandlingen, metamorfosen, hvor den har en hovedrolle.
Reguleringen af vækst og differentiering i padders
larveudvikling studeres med metamorfosen som udgangspunkt.
I larver af den mexikanske axolotl, som
ikke metamorfoserer spontant, induceres forvandling
på forskellige udviklingstrin og med forskellige
hastigheder. Sammenhængen mellem vækst, metamorfoseforløb
og anden udvikling analyseres med
henblik på forståelse af sammenhængen mellem de
forløb, der indgår i individudvikling.
Udviklingen af nerveforbindelser (axonvækst og
synapsedannelse) studeres i samarbejde med Ole
Steen Jørgensen, Psykokemisk Institut.
Skjoldbruskkirtlens afhængighed af TRH (thyrotropin
releasing hormone) hos voksne skrubtudser
studeres i samarbejde med E. Kiihn, Leuven, Belgien.
Den oprindeligt forventede stimulerende virkning
af TRH på padders thyrotropinsekretion (svarende
til stoflets funktion hos højere hvirveldyr) er
vanskelig at studere hos padder, hvor TRH afgives i
store mængder fra neuroner og hudkirtler. Det er nu
lykkedes at bekræfte med ny teknik en ældre iagttagelse
af Jens Bremer og PR: at TRH kan øge hormonsekretionen
fra skrubtudsers skjoldbruskkirtel.
Hjertemuslingens filtrationsaktivitet:
Muslinger skaffer sig som andre filtrerende dyr føde
ved at fjerne næringspartikler fra det omgivende
vand. Filtrationshastigheden følger i reglen årstidens
temperatur. Sammenhængen mellem temperatur og
filtrationsaktivitet hos hjertemuslingen (Cardium
glaucum) blev fulgt under 4 ugers ophold i laboratoriet.
Ved forsøgsplanlægningen udnyttedes den naturlige
temperaturtilpasning, idet filtrationsaktiviteten
ved indsamlingstemperaturen blev sammenlignet
med den aktivitet, der måltes efter en temperaturændring
på 10 °C. Specielt blev muslingens reaktion
på højere, henholdsvis lavere temperatur vurderet.
(Ingrid Spies).
Mus Unge gællens Jlutdmekanik:
Som omtalt i Årbog 1982 synes muslingegællen at
tilbageholde føde og andre partikler fra det gennemstrømmende
vand ved en rent hydrodynamisk mekanisme,
og ikke ved en mekanisk filtrering som tidligere
antaget. Mekanismen ved muslingegællens partikelindfangning
er genstand for et specialestudium
ved Fluidmekanisk Afdeling ved DTH. I projektet
indgår bygningen af en model af muslingegællen, der
nu analyseres. Muslingegællens pumpekarakteristika
analyseres på ZLA af de specialestuderende
Bjørn Hubert og Henrik Østrup. (C. Barker Jørgensen).
Vækst og differentiering i paddehuden:
Studiet af paddehudens vævs- og cellekinetik fortsættes
med henblik på en karakteristik af de(n)
vævshomeostatiske mekanisme(r). Tidligere undersøgelser
antydede, at celledelingsaktiviteten i skrubtudse-
epidermis efter fjernelse af hypofyseforlappen
var forøget (se Årbog 1979), men en efterfølgende
cellekinetisk, autoradiografisk undersøgelse gav ikke
belæg for denne antagelse (se Årbog 1981). Undersøgelserne
blev derfor fulgt op af en stathmokinetisk
forsøgsserie, der i lighed med den autoradiografiske
serie gav belæg for, at celledelingsaktiviteten i skrubtudsens
epidermis (overhud) efter fjernelse af hypofyseforlappen
ikke er forøget, men tværtimod nedsat,
på trods af at celletabet til hamdannelse er stærkt
øget og antallet af celler i epidermis stort set er
uændret (se Årbog 1982). Som omtalt i Årbog 1982
kan dette paradox tænkes forklaret ved, at der normalt
dannes flere celler end nødvendigt for at erstatte
antallet af celler tabt ved hamafkastninger, men at
hastigheden, hvormed dette »overskud« elimineres,
er nedsat efter bortoperation af hypofyseforlappen.
De beregninger, der lå til grund for denne hypotese,
var imidlertid baseret på den forudsætning, at celledelingsaktiviteten,
som målt ved metafaseakkumulering
over cn 3-timers periode efter vinblastin-injektion,
kunne ekstrapoleres til en 24-timers periode,
d.v.s. at der ikke er nogen væsentlig forskel i celledelingsaktiviteten
i løbet af døgnet. Denne præmis er i
1983 afprøvet i et døgnforsøg, der har vist, at selv om
der er mindre fluktuationer i celledelingsaktiviteten
døgnet igennem, er disse så små, at de ved beregning
af en døgnproduktion af celler kan negligeres, og at
ovennævnte præmis altså er holdbar.
Der er således belæg for, at vævshomeostasien i
skrubtudseepidermis ikke alene opretholdes af en
kontrolleret celledelingsaktivitet, men også af en
kontrolleret celle-eliminering. Resultaterne er under
sammenskrivning med henblik på publikation. (Povl
Budtz).
Povl Budtz er desuden vejleder for to specialestuDet
naturvidenskabelige Fakultet 727
derende ved Finsenlaboratoriet ([Nle4, D-Phe'] ct-
MSH's virkning på melanomcellers melaninsyntese,
proliferation, cellemotilitet og ultrastruktur) samt
(sammen med Per Rosenkilde) vejleder for en specialestuderende
ved Fibigerlaboratoriet (oprensning
og karakteristik af »transforming growth factor«
(TGF).
Udveksling af stof mellem organismen og omgivelserne, herunder
epiteltransport:
Undersøgelserne over den epidermale stoftransport
hos akvatiske invertebrater fortsættes, og arbejdet
inden for dette område er i det forløbne år foregået i
samarbejde med Dr. D. R. Bamford (Queens University,
Belfast). Hovedvægten er lagt på en detaljeret
undersøgelse af reguleringen af monosaccharidog
aminosyretransporten gennem den udadvendende
cellemembran i epidermis hos børsteormen Nereis
diversicolor, samt på effekten af en extern substratbelastning.
Intraepidermal metabolisering og transepidermal
transport af exogent substrat er endvidere
undersøgt under lange inkubationer. Resultaterne
understøtter den opfattelse, at transportsystemerne
for små organiske molekyler i den udadvendende
epidermale cellemembran - selv efter maksimal aktivering
- har en meget begrænset kapacitet for transepidermal
transport, selv om optagelseshastigheden
for substratet gennem den udadvendende cellemembran
(ind i epidermis) kan være betragtelig.
I samarbejde med specialestuderende Poul Frederiksen
foretages en præliminær karakterisering af
Na- og Cl-transporten gennem Nereis epidermis. Den
eksperimentelle fase af dette projekt er afsluttet i
1983.
I samarbejde med videnskabelig assistent Sten Albrechtsen,
og med Dansk Bilharziose Laboratorium,
er påbegyndt en detaljeret undersøgelse af den integumentale
monosaccharid-transport hos det voksne
stadium af den humane endoparasit Schistosoma mansoni,
der forårsager Bilharzia. Projektet støttes af
Verdenssundhedsorganisationen, som et led i
»UNDP/World Bank/WHO Special Programme for
Research and Training in Tropical Diseases«. (J.
Gomme).
J. J. Riis-Vestergaard har videreført sit licentiatprojekt,
hvori han undersøger osmoreguleringen hos
fiskeæg og -larver frem til det stadium, hvor de blivende,
osmoregulatoriske funktioner kan antages
udviklet. Hovedvægten lægges på marine, pelagiske
æg; geddeæg er blevet inddraget som repræsentant
for tempererede ferskvandsfisk. For æg, der udvikler
sig under forskellige forhold m.h.t. temperatur og
saltholdighed, søges den observerede osmolaritet beskrevet
ved nettoændringer i H2O og de vigtigste osmotiske
eflektorer (Na+, K + , Cl~ og aminosyrepuljen).
I 1983 er indledt karakterisering af mekanismerne
bag udvekslingen af Na + , K+ og Cl~ på de
tidlige ægstadier vha. tracerkinetiske undersøgelser,
samt undersøgelser af aminosyrepuljens sammensætning
under hele ægudviklingen.
Epitelcellerne i padders overhud har udviklet specifikke
transportsystemer for natrium og klorid. De
er herved i stand til at transportere NaCl fra hudens
yderside til indersiden. Transportsystemerne i paddehuden
har væsentlige træk fælles med transportsystemerne
i andre organer, der er specialiseret til
transport af salte (f.eks. nyre, gæller, spytkirtler og
tarm). Disse væv er alle asymmetriske i den forstand,
at salttransporten kun finder sted i den ene
retning, hvilket har givet anledning til benævnelserne
absorberende, henholdsvis secernerende epitelvæv.
Erik Hviid Larsen har i de senere år undersøgt
paddehudens cellulære klorid-transportsystem med
henblik på en nøjere beskrivelse af spændingsafhængigheden
og samspillet mellem de transepiteliale natrium
og klorid-fluxe. Igangværende undersøgelser
er baseret på følgende angrebsvinkler.
(1) Ussing-kammer teknik. Ved transepitelial voltage-
clamp metodik og måling af unidirektionale isotopfluxe
af ioner har vi sandsynliggjort, at kloridpermeabiliteten
i epitelcellernes udadvendende membran
er spændingsstyret, og at kinetikken har træk
fælles med de spændingsgatede kation-permeabiliteter
i excitable membraner. Vores resultater tyder på,
at klorid-permeabiliteten, der aktiveres i det fysiologiske
spændingsområde, indirekte kontrolleres af natriumstrømmen
gennem den udadvendende cellemembran.
Yderligere bevisførelse er nødvendig.
(2) Regnemaskinemodel af epitelet. Ovennævnte undersøgelsers
teoretiske grundlag er »to-membran teorien
«. Teorien omhandler epitelets funktionelle opbygning
med hensyn til transepitelial NaCI-transport
og vedligeholdelse af cellernes elektrolyt- og
vandbalance. Efter at vi i de senere år har faet indsigt
i de vigtigste transport-systemers kvantitative
egenskaber er det blevet muligt at konstruere en matematisk
formuleret regnemaskine-model af epitelvævet.
I sin nuværende udformning udgøres modellen
af to ikkeelektrisk koblede cellulære enheder (de
mitokondrie-rige flaskeceller og granulosumcellerne).
Kvantitativ afprøvning af teorier for epitelcellernes
volumenregulering er muliggjort. Regnemaskinemodellen
tjener dog primært det formål at udrede
de tidslige tilstande af transepiteliale voltageclamp
strømme, der er sammensat af både gatede og
ion akkumulerings/depleterings komponenter.
Regnemaskine-modellen ligger på RECKU's
Univac 1100-anlæg og er konstrueret i samarbejde
med cand.scient Bjørn E. Rasmussen.
(3) Mikroelektrode teknik. En direkte undersøgelse af
cellemembranernes ionpermeabiliteter forudsætter
måling af intracellulære potentialer og ionaktiviteter
47'
728 Universitetets årbog 1983
med mikroelektrodeteknik. Igangværende undersøgelser
af cand. scient., stud.lic. Niels Willumsen koncentrerer
sig om granulosumcellerne, da disse er lettest
at penetrere. Det er planlagt at udvide undersøgelserne
til de små, flaskeformede mitokondrie-rige
celler, der sandsynligvis er specialiseret til transepitelial
klorid-transport.
Denne del af projektet er hidtil gennemført med
lånt udstyr og på Medicinsk Fysiologisk Institut A.
Der er nu bevilget midler til anskaffelse af eget
udstyr.
Udgivervirksomhed m.v.:
P. Budtz er sekretær for European Society for Comparative
Skin Biology og redaktør for selskabets
»Newsletters«. J. Gomme er organisator af Symposium
on »The exchange of organic substances between
animal organisms and their environment«, part of
First International Congress of Comparative Physiology
and Biochemistry, Liege, August 1984.
Gaster og rejser:
Professor D. R. Bamford, Queens University, Belfast,
opholdt sig ved laboratoriet i perioden martsjuni.
J. Gomme foretog en I måneds kongres- og studietur
til USA og holdt gæsteforelæsninger ved University
of California, Berkeley, samt ved University
of California, Irvine. Han har endvidere gæsteforelæst
ved Odense Universitet. C. Barker Jørgensen
har holdt gæsteforelæsninger ved Lunds Universitet,
Lis Olesen Larsen i Napoli. Erik Hviid Larsen var
inviteret som foredragsholder ved symposiet »Epithelial
Transport« i Queenstown, New Zealand, i
forbindelse med deltagelse i The XXIXth Congress
of Physiological Sciences, Sydney, Australien.
Publikationer:
Jørgensen, C.B.: Fluid mechanical aspects of suspension
feeding. Marine Ecology — Progress Series
11, s. 89—103, Inter-Research, F.R.Germany
1983.
- ; Patterns of uptake of dissolved amino acids in
mussels (Mytilus edulis). Marine Biology 73, s.
177-82, Springer—Verlag, Berlin 1983.
- : Ecological physiology:Background and perspectives.
Comparative Biochemistry and Physiology
75A, s. 5—7, Pergamon Press, Oxford 1983.
- : Pattern of growth in a temperate zone anuran
(Bufo viridis Laur.). The Journal of Experimental
Zoology 227, s. 433-39, U.S.A. 1983.
Larsen, E.H.; Is Cl conductance in toad skin directed
by a multi-state process ? Proc. Int. U. Physiol.
Sci. XV, s. 458, Sydney, Australia 1983.
- , Rasmussen, B.E.: Membrane potential plays a
dual role for chloride transport across toad skin.
Biochimica et Biophysica Acta 728, s. 455-59, Elsevier
Biomedical Press 1983.
Levi, H., Nielsen, A., Ursin, C.: Cell Kinetics in the
Epidermis of the Toad Bufo bufo bufo (L) after
Partial Hypophysectomy followed by Corticotrophin
Treatment (an Autoradiographic Study).
Comp. Biochem. Physiol 75A, s. 51-55, Great Britain
1983.
Riis-Vestergård, J.J.; A simple method for estimating
cytoplasmic diffusion coeflicients. Journal of
biochemical and biophysical Methods 7, s. 285-
91, Amsterdam 1983.
Willumsen, N., Larsen, E.H.: Passive chloride transport
of the toad skin does not pass through granular
cells. Acta Physiologica Scandinavica Abstr.
Book Scand.Physiol.Soc.Meeting, s. 49, Stockholm
1983.
Per Rosenkilde
2: Zoofysiologisk Laboratorium B
Historie:
Laboratoriet er oprettet i 1959 i lokaler på Juliane
Mariesvej 36, 2100 København 0
Laboratoriet er opstået ved såkaldt »knopskydning
« fra Zoofysiologisk laboratorium A.
Laboratoriet flyttede i oktober 1971 til nye lokaler
på August Krogh Institutet, Universitetsparken 13,
2100 København 0.
Laboratoriets stab blev 1. januar 1983 udvidet
med halvdelen af personalet fra Zoofysiologisk laboratorium
C, som blev nedlagt 31. december 1982. De
øvrige medarbejdere fra ZLC blev overført til Institut
for Biologisk Kemi A.
Stab:
1 professor (orlov), 8 lektorer, 2 kandidatstipendiater,
I senior-stipendiat, 10 T.A.P. (hvoraf 5 deltidslaboranter),
1 akademisk T.A.P. (teknikumingeniør,
orlov) + 2 rengøringsassistenter.
Forskningsvirksomhed:
Forskningsmæssigt er laboratoriets arbejde fortsat
centreret om cellemembranens funktioner, men den i
sidste årbog nævnte overflytning af tre lektorer (fra
det nedlagte Zoofysiologisk laboratorium C) til laboratoriet
har medført en mindre udvidelse af dettes
arbejdsområde.
Det naturvidenskabelige Fakultet 729
Med humane erythrocytter, Ehrlich ascites celler,
fiskeæg og store nerveceller hos snegle som forsøgspræparater
studeres mekanismerne bag forskellige
former for styrede ændringer i membraners permeabilitetsforhold.
Der er på flere af disse områder noteret
væsentlige fremskridt og tre afhandlinger er accepteret
for publikation.
Desuden studeres omsætning og nedbrydning af
intracellulære proteiner i forskellige cellekulturer og
mekanismerne, der ligger til grund for betydelige variationer
i hæmoglobins iltbinding hos frøer.
Laboratoriets forskning udføres i flere tilfælde i
nært samarbejde eller coordination med institutioner
udenfor universitetet, såsom Finseninstitutet,
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Physiological
Laboratory, Cambridge University, England,
Physiological Department Emory University og
Physiological Department, Yale University, USA.
Calciumtransport i røde blodlegemer:
Undersøgelserne over virkningsmekanismen for den
Ca, Mg - selektive ionofor, A23187 (se årbog, 1982)
er fortsat i samarbejde med Dr. V. L. Lew, Physiological
Laboratory, Cambridge, som bl.a. i denne forbindelse
har besøgt laboratoriet i en uge. Undersøgelserne
af homogeneiteten af ionoforfordelingen i en
population af røde blodlegemer er suppleret med undersøgelser
på intakte celler med bevaret energistofskifte.
Der er desuden foretaget præliminære undersøgelser
over pH-afhængigheden af den ionofor-medierede
Ca permeabilitet. (Lars Ole Simonsen).
lontransport i Ehrlich ascites tumor celler:
Undersøgelserne over iontransport veje over cellemembranen
i Ehrlich celler og over transportsystemernes
aktivering, især i forbindelse med volumenregulering
(se årbog, 1982) er fortsat i samarbejde
med Else K. Hoffmann, Carsten Sjøholm og Ian H.
Lambert, Institut for biologisk kemi A. Der er fundet
holdepunkter for, at KCI optagelsen under regulatorisk
volumenforøgelse sker ved aktivering af en cotransport
af Na4 og CP efterfulgt af ombytning af
Na+ med K +, via K + , Na + -pumpen. De hidtil opnående
resultater er nu publiceret.
Der er yderligere fundet holdepunkter for, at KCI
tabet under regulatorisk volumenformindskelse sker
gennem separate K+ og CL kanaler, hvis aktivering
synes at involvere Ca2 og regularproteinet calmodulin.
De hidtil opnåede resultater er indsendt og antaget
til publikation. (Lars Ole Simonsen).
Calmodulinstyring af den calciumafhængige kaliumkanal:
Tidligere iagttagelser har vist, at der findes to højaffinitet
»sites« for calciumafhængig binding af calmodulin
(CaM) til »inside-out« vesikler (IOV) af humane
røde blodlegememembraner (Kristensen og
Pape, 1982). Et af disse »sites« (ky^ = 10~6 M Ca1'"1")
er højst sandsynligt forbundet med aktiv calciumtransport,
medens det andet »site« (ky2 = 5 X 10_7
M Ca2+) muligvis er knyttet til åbning af den passive
kaliumkanal. På basis af de tidligere resultater
undersøgtes calmodulins rolle i reguleringen af aktiv
Ca-transport henholdsvis K-permeabilitet i IOV.
Samtidige calcium og kalium fluxmålinger blev foretaget
ved anvendelse af isotoperne 45Ca og K-analogen
H,'Rb. Tilsætning af CaM og ATP til en suspention
af IOV viste en Ca-afhængig stigning i både
aktiv calcium- og passiv rubidiumoptagelse i IOV
Ky;, for aktiv Ca-transport måltes til ICP6 M Ca2 +
og var som forventet CaM-afhængig. Endvidere observeredes
en 3 X forøgelse i 86Rb initial fluxhastighed,
når CaM var tilstede. K^ for den Ca-afhængige,
CaM-aktiverede K-permeabilitetsforøgelse måltes
til 5 X 10-7 M Ca2+. Tilstedeværelse af CaMantagonister,
pimozid eller chlorpromazine, hæmmede
calmodulins aktivering af den Ca-afhængie Kkanal.
Resultaterne af disse undersøgelser blev forelagt
som foredrag på et møde i Nordisk Forening for
Fysiologi, 11-12 nov. 1983 i Stockholm, og er endvidere
under publikation i Biochem. Biophys. Acta
»Biomembranes«. (Leon Pape, Berit 1. Kristensen).
Oscillerende konduktans i den calcium-sensitive kaliumkanal
af røde blodlegemer:
Oscillationerne i konduktans af den Ca-sensitive K+
kanal, der kan induceres ved hjælp af ionoformedieret
Ca-influx, antoges oprindeligt at være baseret
på en variation i den ionoformedierede influx med
pH og på en udpræget hysteretisk aktivering-inaktivering
af calciumpumpen.
Det er lykkedes at vise, at den ionoformedierede
netinflux af calcium varierer exponentielt med pHgradienten
over membranen. Denne relativt simple
variation skal nu indarbejdes i en mere kvantitativ
beskrivelse af oscillationerne. I forbindelse med undersøgelserne
over pH-gradientens betydning er det
samtidigt blevet muligt at forklare den effekt som
afkobleren CCCP har på oscillationerne. Alle resultater
peger her på at CCCPS eneste effekt er en hurtig
etablering af pH-gradienterne, mens der ingen
direkte effekt er på den ionoformedierede transport
af calcium eller K-kanalens åbnings- og lukningsprocesser.
Undersøgelserne over K-kanalens pH-afhængighed
er blevet afsluttet eksperimentelt sét og resultatet
påregnes at kunne publiceres hurtigt.
Der er indledt en serie forsøg med calmodulin og
K-kanal hæmmeren cetiedyl. Den i litteraturen rapporterede
irreversibilitet af hæmningen har desværre
ikke kunnet reproduceres, men der er opnået loven730
Universitetets årbog 1983
de resultater m.h.t. effekten på calmodulin og hermed
calciumpumpen. (Bent Vestergaard-Bogind,
Palle ChristofTersen, Per Stampe, Annelise Honig).
C klorid-konduktansen
Undersøgelsen af nettochloridinfluxen over den humane
blodcellemembran er blevet fortsat.
Som tidligere omtalt induceres denne netflux ved
at øge kalium-permeabiliteten med valinomycin. De
samtidigt forløbende membranpotentialændringer
følges ved registrering af CCCP-medierede ændringer
af pH i den bufferfri extracellulærfase.
Det er herved vist, at nettochloridfluxen i membranpotential-
intervallet — 25 til —90 mV varierer
lineært, med andre ord, at chloridkonduktansen i
dette interval er konstant.
Med henblik på at vurdere metodens ydeevne, er
CCCP5 lipidopløselighed, binding til erythrocytter
og permeabilitet over membranen blevet undersøgt.
Det er herved sandsynliggjort, at CCCP anionen
bindes intracellulært, men at dissociationen forløber
hurtigt i forhold til transporten over membranen.
Tidskonstanten for equilibreringen er i størrelsesordenen
5-10 sek. afhængig af potentialspringets størrelse.
(Poul Bennekou).
Neuro plasticitet
Synapsers gennemstrømning af transmitterstof kan
reguleres af andre cellers transmitter, som absorberes
på receptorer i synapseknoppens membran. Det
sker bl.a. under visse indlæringsprocesser, f.eks. betinget
indlæring. Under reguleringen er cAMP et
mellemled, og meget tyder på, at stigningen i synapseknoppens
Ca2+ indhold udgør et efterfølgende reakdonstrin.
Synaptiske ændringer af Ca2+ aktivitet
har dog hidtil ikke været målt eksperimentelt.
Med en Ca2+-følsom mikroelectrode er nu målt en
stor (dopamininduceret) Ca2+-bølge under langvarige
synapsepotentialer. Egenskaber ved bølgen er ved
at blive belyst, eksempelvis er det sandsynliggjort, at
den fremkaldes ad cAMP og at Ca2+ kilden er intracellulært
placeret. (Gert Christoffersen).
Neurografiske undersøgelser over synapseplasticitet
i centralnervesystemet hos Helix pomatia.
Neuroplasticitet indgår på det cellulære plan i de
adfærdsændringer hos dyr og mennesker, der angår
hukommelse og indlæring. Plasticiteten i nervecellerne
viser sig ved, at en celles reaktion på en given
stimulus ændrer sig ved gentagelse af stimulus, og at
ændringen på karakteristisk måde afhænger af det
tidslige forløb af stimuleringen. Neuroplasticiteten
kan f.eks. ytre sig som »aktionspotential dekrement
«, »synapse depression« eller »facilitering«.
De igangværende elektrofysiologiske undersøgelser
sigter på, for det første, at fa et overblik over.
hvor varierende plasticitetstyper, der findes i centralnervesystemet
hos Helix pomatia og, for det andet,
at klargøre, om plasticiteten i en række fremtrædende
identificerbare celler er en karakteristisk
egenskab for cellerne på linie med deres spontane
aktivitet, innervation fra bestemte nerver og deres
transmitterfølsomhed.
Da de registrerede synapsepotentialers form tyder
på, at de hyppigt skyldes flere præsynaptiske cellers
aktivitet, tilstræbes det endeligt at oplede strengt
unicellulære synapser, hvor det vil være muligt at
undersøge mere direkte sammenhængen mellem den
præsynaptiske og den postsynaptiske celles aktivitet.
I denne forbindelse søges det i det suboesofageale
ganglion specielt at finde synapser, hvor een celle
med velundersøgte egenskaber indgår. Her opsøges
fortrinsvis de tavse celler RPa3 og 2Pal med synapsedepression
og cellerne RP1 1 og LP1 I, hvor stimulering
kan fremkalde en længerevarende hyperpolarisation
(LLH). (Lis Engdahl Nielsen).
Modulation af synaptisk transmission:
Projektets formål er at beskrive de faktorer, der er
bestemmende for en synapses dynamik. Flere præsynaptiske
mekanismer af betydning for synapsens
dynamiske egenskaber er blevet beskrevet. I det forløbne
år er der fokuseret på den postsynaptiske celles
egenskaber. Det er fundet, at synaptisk stimulering
kan medføre langvarige ændringer i cellens evne til
at danne nerveimpulser. Disse ændringers afhængighed
af Ca og cAMP er blevet belyst. (Carsten Juel).
Omsætning og nedbrydning af intracellulære proteiner:
Proteinerne i levende celler omsættes til stadighed.
Denne omsætning har betydning for cellernes evne
til at regulere deres ensym-sammensætning og deres
vækst. Da processerne i den intakte organisme påvirkes
på kompliceret måde af hormoner, fødeindtagelse
o.s.v., bruger vi fugle- og pattedyrceller i kultur
for at fa indblik i mekanismen bag protein-omsætningen.
Vi har undersøgt sammenhængen mellem væksthastigheden
og proteinomsætningen i kulturer af
kyllingeflbroblaster. Væksten er forskellen mellem
proteinsyntese og -nedbrydning. Afhængigt af hvilke
faktorer der begrænser cellernes vækst, kan fibroblasterne
opnå en bestemt væksthastighed enten ved
relativ hurtig proteinsyntese og tilsvarende hurtig
nedbrydning eller ved, at både syntese og nedbrydning
bliver langsommere. Der er således ikke nogen
entydig sammenhæng mellem hastighederne af
vækst og af proteinomsætning. Undersøgelserne fortsættes
ved brug af etablerede cellelinier fra pattedyr.
Vore undersøgelser af en cellulær Ca'+-aktiveret
protease fra pattedyr er fortsat. Vi har udviklet flere
Det naturvidenskabelige Fakultet 731
monoklonale antistoffer og en konventionel kanin
antiserum mod proteasen. Foreløbige resultater tyder
på, at antisera mod denne protease også reagerer
med det Ca2+ - bindende protein calmodulin ligesom
antisera mod calmodulin reagerer med den
Ca2+ aktiverede protease. De to proteiner synes derfor
at have strukturelle ligheder på trods af deres
iøvrigt meget forskellige egenskaber. (Klavs B. Hendil
med teknisk assistance af Anne-Marie
Lauridsen).
Regulering af erythrocytmetabolisme og hæmoglobins ilttransportegenskaber
hos amfibier:
Hæmoglobins funktion er i vidt omfang bestemt af
faktorer i dets medium og er således koblet til de
røde blodlegemers stofskifte. Adrenalin øger iltoptagelsen
og blodets glukosekoncentration hos frøer.
Cellemembranen hos røde blodlegemer fra frøer indeholder
(3-adrenergiske receptorer. På denne baggrund
har vi påbegyndt en undersøgelse af, hvorvidt
adrenalin regulerer de røde blodlegemers stofskifte
og ilttransport hos frøer (Rana temporaria). I in vitro
forsøg har vi påvist en betydelig forøgelse af fuldblods
P50 (iltpartialtryk ved 50% iltmætning) efter
inkubering med adrenalin. Herved øges blodets mulighed
for at afgive ilt til vævet. Virkningen ophæves
ved antagonistisk blokering af de (i adrenergiske receptorer.
Specialestuderende Torben Elm undersøger,
hvilke mekanismer der ligger bag den tilsyneladende
hormonale in vitro regulering af hæmoglobins
ilttransportegenskaber, og det søges klarlagt, om reguleringen
har betydning in vivo. Bohr - effekt alene
kan ikke forklare reguleringen. Det er ukendt, hvilke
cofaktorer der iøvrigt regulerer hæmoglobins iltbinding
hos Rana temporaria. Dyrenes respirationsbetingelser
er meget forskellige i vand og i luft. Amfibier
kunne forventes at regulere blodets ilttransport i
forhold til begge medier. Sammen med M. L. de
Saint-Aubain, Institut for anatomi og cellebiologi
har jeg påbegyndt en undersøgelse af den grønne
frøs (Rana esculenta) respirationsmæssige tilpasning
til ophold i vand og på land. Vi har bl.a. fundet, at
iltligevægtskurverne for fuldblod er meget forskellige
hos frøer, der holdes henholdsvis i vand og på land.
Frøer adapteret til vand har mere komplekse iltligevægtskurver
med højere Pso-værdier end frøer adapteret
til land; bl.a. stiger kurven stejlt under P50, men
er meget fladere næsten lineær over 50% iltmætning.
Vi undersøger, hvilke faktorer i blodet der er af betydning
for denne regulering af hæmoglobins ilttransportegenskaber.
Det er ukendt, hvilke cofaktorer
der regulerer hæmoglobins iltbinding hos Rana
esculenta. (Niels-Chr. Jørgensen).
Styring af energistofskiftet i skeletmuskel:
I skeletmuskler er forholdet mellem ATP- og ADPkoncentrationerne
holdt meget stramt på et højt niveau,
selv ved høj aktivitet. Enzymaktiviteterne i
glykolysen og mitokondrierne er så høje, at mellemprodukterne
holdes på et niveau langt under KMværdierne
for de respektive enzymer. Styringen af
disse enzymer ønskes undersøgt specielt med henblik
på NADH5 og NAD+ s indflydelse på pasteur-efiekten
ved hårdt arbejde. Undersøgelsen skal foretages
på forskellige muskelmodeller - dels langsomme og
hurtige fibertyper - dels muskelceller i vævskultur.
(Giinther Momsen).
Gæster og rejser:
Klavs B. Hendil: Indbudt deltager i CIBA Foundation
Symposium »Cell Fusion«, London, England.
Giinther Momsen: Rejse støttet af Det naturvidenskabelige
Forskningsråd til Malcom Jackson,
Department of Medicine, University College, London,
for at lære en teknik til hurtig udpræparering af
muskler fra mus.
Bent Vestergaard-Bogind: Inviteret gæsteforelæser
ved de fysiologiske afdelinger på Emory University
(Atlanta), Duke University (North Carolina) og
Yale University (New Haven) i marts-april.
Publikationer:
Christoffersen, G.R.J., Simonsen, L.: Intracellular
Ca2+-activity during slowsynaptic hyperpolarizations
in Helix pomatia. Comp. Biochem. Physiol.
Vol. 76C, s. 351-64, Pergamon Press 1983.
Christoffersen, G. R.: Sanse— og nervesystemet.
Grundbog i Fysiologi, editor: Per Rosenkilde, s.
120-42, Nucleus, Aarhus 1983.
Hoffmann, E.K., Sjøholm, C., Simonsen, L.O.:
Na+, Cl- Cotransport in EhrlichAscites Tumor
Cells Activated During Volume REgulation (Regulatory
Volume Increase). The Journal of Membrane
Biology Vol. 76, s. 269-80, Springer-Verlag
1983.
Hoffmann, E.K., Sjøholm, C., Simonsen, L.O.: Na+
Cl— Cotransport in Ehrlich Ascites Tumor Celles
Activated During Volume Regulation (Regulatory
Volume Increase). J. Membrane Biol. Vol. 76, s.
269-80, Holland 1983.
Juel, C.: Pre-and postsynaptic effects of dopamine
antagonists on dopaminergic synaptic transmission
in Helix pomatia. Comp. Biochem. Physiol.
Vol. 76C, s. 203-08, Pergamon Press 1983.
Vestergaard-Bogind, B.: Spontaneous inactivation
of the Ca2+—sensitive K + channel of human red
cells at high intracellular Ca2+ activity. Biochem.
Biophys. Acta Vol. 730, s. 285—94, Elsevier Biochemical
Press 1983.
Bent Vestergaard-Bogind
732 Universitetets årbog 1983
3: Gymnastikteoretisk Laboratorium A & B
Historie:
Gymnastik — senere benævnt Legemsøvelser — blev
indført ved K. U. i 1909, som bifag ved skoleembedseksamen
under det filosofiske og det naturvidenskabelige
fakultet. Lægen Johannes Lindhard (1870-
1947) fungerede først som docent og fra 1917 som
ekstraordinær professor i faget gymnastikteori under
det lægevidenskabelige fakultet, men professoratet
blev senere, trods modstand, overflyttet til det naturvidenskabelige
fakultet. Et mindre lokale i Ny Vestergade
fungerede som studiesal for undervisningen
og bar betegnelsen »Gymnastikauditoriet«. Lindhard
udførte sine experimentelle arbejder som gæst
hos K. A. Hasselbalch på Finsenlaboratoriet og hos
August Krogh på dyrefysiologisk laboratorium. Med
flytningen af faget til det naturvidenskabelige fakultet
fulgte, at et lokale, beliggende under disputatsauditoriet
og trappen i Studiegården, blev stillet til
hans rådighed — det første gymnastikteoretiske laboratorium.
Ved indretningen af fysiologisk institut - Rockefellerinstitutet
- på Juliane Mariesvej i 1928 blev det
gymnastikteoretiske laboratorium tildelt 1. salen i
den nordlige fløj, nr. 32, med adgang til fælles bibliotek
og auditorier. På grund af fagets bredde og den
stærke tilgang af studerende fra både det humanistiske
og det naturvidenskabelige fakultet, blev der oprettet
endnu et professorat i faget og laboratoriet
blev 1962 delt i to administrativt selvstændige laboratorier,
A og B, omend med fælles faciliteter i vidt
omfang. I 1970 flyttedes gymnastikteoretisk laboratorium
A og B til det nybyggede August Krogh Institut
i Universitetsparken, hvor de siden styrelseslovens
indførelse har fungeret som ét institut. Dette
betød en længe tiltrængt fornyelse af de tekniske installationer
beregnet til forsøg, som fx klimakammer
og undertrykskammer samt en nyskabelse i form af
et svømmebasin med strømmende vand til studiet af
svømningens fysiologi.
Stab:
Professorer: Bengt Saltin og en vakant. Lektorer:
Flemming Bonde-Petersen, Kurt Jørgensen, Klaus
Klausen, Bodil Nielsen, Birger Rasmussen, Else Nygaard
(kombinationsstilling) Bente Kiens (lektorvikar,
kandidatstipendiat). Forskningsrådsstipendiater:
Ruth Nielsen og Peter Norsk. Undervisningsassistenter:
7.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
5, Deltidsbeskæftigede: 20 t. ugtl:3, 23 t. ugtl.:
1, 17 t. ugtl.: I.
Forskningsvirksomhed:
Forskningsarbejdet ved laboratoriet er koncentreret
om menneskets funktion og har en basal såvel som
en anvendt fysiologisk retning. Forskningen omfatter
organsystemer og processer, der er led i ilttransporten
(respiration, kredsløb, muskelstofskifte), varmeregulering,
vand- og ionbalance samt direkte arbejds-
og idrætsorienterede studier. Forskningsresultaterne
indsamles hovedsageligt fra humane forsøg,
men hvor det skønnes nødvendigt for tolkningen af
disse resultater udføres dyreforsøg, hvis disse ikke
allerede er beskrevet i litteraturen. De regulationsmekanismer
der ligger bag ved at mennesket kan
opretholde et konstant internt miljø er i centrum for
laboratoriets forskningsaktivitet. Det har derfor været
naturligt gennem kontrollerede laboratoriebetingelser
at søge disse regulationsmekanismer klarlagt
gennem forsøgsmodeller, der udsætter den menneskelige
organisme for forstyrrelser i det interne miljø,
for derigennem at beskrive regulationsmekanismernes
omfang og natur. Som eksempler på sådanne
experimentelt varierede stress faktorer kan nævnes:
Varme, kulde, fugtighed, høj eller lav iltprocent i
indåndingsluften, højdeklima, ændret virkning af
tyngdefeltet, muskelarbejde, og kombinationer af
muskelarbejde med en eller flere af samtlige forannævnte
ydre betingelser. Forsøgspersoner af forskelligt
køn, alder og træningstilstand er blevet undersøgt
for at fa et indblik i disse variablers betydning
for menneskets tilpasningsevne til omgivelserne, og
det indgår også i forsøgsmodellerne at undersøge
virkningerne af ændringer i stofskifte eller i nervesystemets
følsomhed ved hjælp af indgivelse af forskellige
lægemidler.
De ovenfor nævnte laboratoriemodeller forudsætter
et bredt udvalg af fysiske, kemiske, og fysiologiske
målemetoder og danner desuden baggrunden for
udførelse af undersøgelser både i laboratoriet og i
felten af arbejds- og idrætsorienterede undersøgelser,
der eksempelvis kan dreje sig om, hvorledes et samspil
af muskler fungerer under tunge løft i en arbejdssituation
eller under løb i en idrætssituation,
eller hvorledes stofskifte og muskelkraft ændrer sig
med årene hos postbude eller i en population af
børn, der trænes.
For at kunne imødekomme kravene til de mangeartede
undersøgelser omfatter laboratoriets virksomhed
også konstruktion af mekanisk og elektronisk
udstyr.
Laboratoriet samarbejder med klinisk fysiologiske
og medicinske hospitalsafdelinger, med skoler, erhvervsvirksomheder
og andre institutioner indenfor
og udenfor universiteterne, foruden at der er et nært
samarbejde med forskellige udenlandske læreanstalter.
Det naturvidenskabelige Fakultet 733
Undersøgelserne (se også 1982) af mellemgulvets
(diafragma) elektromyografiske aktivitet under ånding
med forskellig sammensætning af insiprationsluften
er afsluttet. Behandlingen af de opsamlede data
foregår dels hos prof. Barnett i U.S.A. og dels ved
dette laboratorium. Til brug for undersøgelserne af
EMG-registreringen arbejdes med udvikling af en
metode til fjernelse af det elektriske signal fra hjertet
(EKG), som overlejrer diafragma EMG'et. Teknisk
er dette en vanskelig opgave. Når dette er løst, vil
EMG signalerne blive analyseret på datamaskine
ved hjælp af eksisterende og evt. nyudviklede programmer.
(B. Rasmussen).
Kredsløb og hormonsystemer under vægtløshed:
Vandimmersion til halsen i 6 timers siddende stilling
blev brugt til simulering af vægtløshed. Da modellen
fremkalder intrathorakal hypervolemi er den velegnet
til undersøgelse af den ikke-osmotiske regulering
af det antidiuretiske hormon (arginine vasopressin,
AVP). Efter dehydrering natten over blev syv mandlige
forsøgspersoner undersøgt to gange, nemlig i
siddende stilling med termoneutralt vand til halsen
(35 grader celsius) og under en kontrolsituation siddende
på land iført en vandreguleret termodragt
gennemstrømmet med termoneutralt vand (34,5
grader celsius). Vi fandt at koncentrationen af AVP i
plasma faldt med mellem 18 og 32% i forhold til
kontrolniveauet, signifikant allerede efter 20 minutters
immersion. Efter 6 timers vandimmersion, siddende
på land, steg koncentrationen af AVP til over
kontrolniveau, dog med store individuelle forskelle.
Det centrale venetryk målt gennem et langt kateter
med spidsen i vena cava superior steg øjeblikkeligt
signifikant under vandimmersion fra mellem 4-5 mm
Hg til 11 mm Hg, og var efter 6 timers vandimmersion
på 10 mm Hg. Efter vandimmersionen faldt det
centrale venetryk straks til lidt under den tilsvarende
kontrolværdi. Blodplasmaets osmolalitet ændredes
ikke af vandimmersion. Det systoliske arterietryk var
ligeledes uforandret, mens det diastoliske arterietryk
faldt med ca. 10 mm Hg. Vi konkluderer, at stigningen
i det centrale venetryk under vandimmersion
kan virke som stimulus for AVP-suppressionen. Det
udelukkes, at ændringer i plasmaosmolalitet og arterielt
blodtryk spiller en rolle. Endvidere gennemførtes
forsøg, hvor vi ændrede på det centrale venetryk
under vandimmersion. I een situation udtog vi 500
ml blod gennem det lange venekateter efter 2 timers
immersion og i en anden indgav vi 2 liter isotonisk
saltvand intravenøst ligeledes efter 2 timer. Ved at
måle ovennævnte parametre, samtidigt, var det tanken
at undersøge, hvorledes det centrale venetryk
spiller ind på AVP-sekretionen. Resultaterne er ved
at blive evalueret på 6 forsøgspersoner. Det skønnes,
at forsøgene skal udføres på yderligere 4 personer (P.
Norsk og F. Bonde-Petersen).
Som forberedelse til gennemførelse af forsøg i
egentlig vægtløshed er on-line kørsler med »rumprojektet
«'s PDP11/34 blevet programmeret til måling
af hjertets minutvolumen, og undersøgelse af iltoptagelse
og udskillelse af kuldioxyd fra åndedrag til åndedrag
er på samme måde ved at blive overført til
on-line kørsel. Der er desuden blevet udarbejdet 3
projekter til European Space Agency, som skal udføres
i Spacelab i 1988 i samarbejde med en svensk og
to tyske forskergrupper. Disse projekter koncentrerer
sig om den kardiovaskulære og hormonelle tilpasning
til vægtløshed, idet det bærende princip er at
vægtløsheden udnyttes som en yderligere stress faktor
til undersøgelse af kredsløbsreguleringer i mennesket,
jvfr. den generelle oversigt ovenfor (E. Bonde-
Petersen, P. Norsk).
Regulation af det centrale kredsløb:
Ved at anlægge sug på halsen med en specielt konstrueret
hjelm i kombination med vipning af forsøgspersonen
har man været i stand til at stimulere de
arterielle trykreceptorer i halspulsåren. Et sådant
sug opfattes af receptorerne som en stigning i det
arterielle blodtryk, og de tilbagekoblede kredsløbsændringer
er blevet studeret med 133-Xe clearance
metoden. Herved kunne det fastlægges at musklernes
karmodstand faldt som et led i denne regulering,
hvorimod hudens karmodstand ikke ændredes. Begge
de undersøgte kargebeter reagerede på vipning
med en øget karmodstand som udtryk for en stigning
i den sympatiske nervetonus (F. Bonde-petersen,
Masayasu Suzuki (Tokyo), i samarbejde med lægerne
Knud Skagen og Ole Henriksen, (Gentofte amtssygehus
og Hvidovre hospital).
Anlæggelse af sug på underkroppen nedsætter det
centrale blodvolumen og øger på reproducerbar måde
sympaticustonus. Denne metodik har været anvendt
i en række forsøg og har vist sig særdeles anvendlig
til belysning af kredsløbets reguleringsprocesser.
Modellen har været anvendt til måling af
kredsløbsreflexer i kraniets hud og muskulatur i
samarbejde med hovedpinekliniken på Rigshospitalet
(læge Kaj Jensen). I samarbejde med klinisk fysiologisk
afdeling Hvidovre hospital (lægerne Ole
Henriksen og Birger Hesse) er undersøgelserne over
virkningen af Angiotensin II blevet udført også med
sug på underkroppen. Infusion af Saralasin lokalt i
arterien til underarmen blokerede Angiotensin II's
eventuelle modstandsforøgende virkning under et
sug. Blokade havde ingen effekt på virkningen af
sug, hvorfor den iagttagende øgning i karmodstanden
udelukkende blev tilskrevet øgning i sympaticustonus.
Den i Årbog 1982 p. 604 omtalte virkning af
734 Universitetets årbog 1983
Captopril må derfor tolkes som sekundær til Angiotensin
II's virkning på venernes kontraktionstilstand.
I samarbejde med læge Niels Foldager er den
kredsløbsmæssige virkning af Nalorfm blevet undersøgt,
foreløbig i et pilotstudie, som er under evaluering
(F. Bonde-Petersen).
Virkningen af sug på underkroppen er også blevet
undersøgt under siddende cykling. Undersøgelse af
muskelkredsløbet viste, at det ikke var muligt at ændre
dette (man havde ventet en stigning), hvorfor
det må antages at modstandskarrenes kontraktionsgrad
er domineret af metaboliske processer (F. Bonde-
Petersen og Masayasu Suzuki, Tokyo).
Vand- og elektrolytbalance, væskerum:
Organismens vand- og elektrolytbalance spiller en
væsentlig rolle for den fysiske præstationsevne og for
visse former for træthed som følge af langvarige fysiske
præstationer. Ændringer i muskelvævets vandog
elektrolytindhold som følge af dynamiske og statiske
kontraktioner er undersøgt. Der er påvist en netto
flux af vand fra kapillær til muskel, hvor der sker
en stigning i såvel intracellulært som interstitielt
vand. Samtidig tabes K fra det intracellulære rum
såvel under kortvarigt maximalt arbejde (fa minutter)
som under langvarigt arbejde (flere timer). I
begge tilfælde var den intra-/extracellulære K gradient
faldet fra ca. 40 i hvile til omkring 20 ved udmattelse.
Dette indebærer sandsynligvis, at hvilemembranpotentialet
er reduceret, hvilket igen kan være
årsagen til muskeltræthed. I en in vitro muskelmodel,
hvor sammenhørende målinger foretages med
mikroelektroder og atomabsorption, er der vist sammenhæng
mellem nedsat spændingsudvikling, kalium
forskydninger og membranpotentiale. Endvidere
er forsøg med statiske kontraktioner foretaget omfattende
EMG undersøgelser bl.a. for at kunne vurdere,
om der foreligger en forbindelse mellem forandringer
i metabolisme (ioner, vand og energi) og
EMG. (Gisela Sjøgaard, Kurt Jørgensen, Carsten
Juel og Bengt Saltin).
Rehydrering efter arbejdsdehydrering: Der er
gennemført en undersøgelse over betydningen af osmolalitet
og ionsammensætning af væske indtaget i
restitutionsfasen efter en dehydrering som følge af
langvarigt arbejde. Den viste, at plasmavolumen
genvindes hurtigst efter indtagelsen af væske med et
ekstra indhold af Na + , medens et tilskud i drikken af
K+ ikke havde specielt gavnlig virkning hverken på
plasmavolumen eller på genopbygning af muskelglykogen.
Sukkerholdige »sportsdrikke«, ca. 10% glukose,
var mindst egnet til at genoprette plasmavolumen
(B. Nielsen, G. Sjøgaard + 3 specialestuderende).
Cardiovasculære ændringer og legemsvæskeforskydninger
under langvarigt arbejde: De tidligere
omtalte undersøgelser over helkropsvandbalance
målt under langvarig svømning og cykling (2 timer)
er afsluttet. Hydrostatiske forhold og vandtab p.g.a.
termoregulatorisk svedning er forskellige ved disse 2
arbejdsformer. Væskeforskydninger fra plasma til de
arbejdende muskler blev også målt samt forskydninger
i kalium. Under svømning var minutvolumen
relativ til iltoptagelsen større, men faldet i plasmavolumen
var ens efter 20 min. svømning henholdsvis
cykling. I begge tilfælde steg de arbejdende musklers
vandindhold, mens muskel K blev afgivet til plasmaet.
Den vandrette arbejdsstilling under svømning
medførte et højere slagvolumen og fyldning af hjertet,
men den større atriefyldning inducerede en diurese,
der var 3 gange større end den tilsvarende under
cykling. Så trods et svedtab næsten 4 gange så
stort ved cykling som ved svømning var det totale
væsketab kun 25% mindre ved svømning end ved
cykling. Den »sekundære pulsstigning« som følge af
langvarigt arbejde var ens ved de 2 former for arbejde.
Den kunne relateres til ændringer i catecholaminkoncentrationer
i plasmaet, derimod ikke til ændringer
i plasmavolumen under arbejdet (B.
Nielsen, Gisela Sjøgaard, F. Bonde-Petersen).
Muskelkredsløb; Der er i løbet af året fokuseret på
eventuelle forandringer i det lokale muskel blood
flow under langvarigt arbejde. Fra tilgængelige informationer
om system minutvolumen, blodtryk og
fordeling af flow kunne forventes, at flow til en arbejdende
muskel stort set var uforandret. Det er også,
hvad vi principielt har fundet. Dette medfører, at en
udtalt refordeling af flow indenfor selve musklen må
finde sted under et langvarigt arbejde, og i øjeblikket
er vi ved at udvikle en metodik til at studere reguleringen
af denne refordeling (B. Kiens, B. Saltin).
Undersøgelse af det lokale kredsløb under arbejde:
Der henvises til Årbogen 1982. Forsøg til belysning
af den lokale gennemblødning i armene under
armarbejde v.hj. af en thermo-dilution metode er foreløbig
indstillet, og resultaterne er under bearbejdning
for publicering (K. Klausen i samarbejde med
Klinisk fysiologisk laboratorium på Frederiksberg
hospital).
Muskelmetabolisme:
Lokale trænings-inducerede metaboliske og morfologiske
adaptioner undersøges sammen med det cirkulatoriske
substrat-tilbud under en arbejdssituation,
for at forklare muskelcellens substrat-valg mod favoriseringen
af en øget fedtoxidering. En enkelt muskelgruppe
hos mennesket (m. quadriceps femoris)
studeres ved et langvarigt arbejde efter at musklen
på højre, henholdsvis venstre ben, er blevet stimuleret
forskelligt over en periode. (B. Kiens, B. Saltin).
Den føromtalte øgede fedtomsætning i skeletmusklen
skulle kunne betinge et øget forbrug af cirDet
naturvidenskabelige Fakultet 735
kulatoriske triglycerider (VLDL-TG). Under nedbrydningen
af VLDL-TG i blodbanen sker der en
overførelse af apoproteinerne til High density lipoprotein
(HDL), hvorved HDL koncentrationen
øges. HDL kan fraktioneres i to subgrupper: HDL-2
og HDL-3. HDL-2 fraktionen synes at være mest
påvirkelig overfor ændrede stimuli. En øget lipoprotein
lipase (LPL) aktivitet vil kunne øge hydrolysen
af cirkulerende VLDL-TG og dermed være medbestemmende
faktor for en øget transport af TG væk
fra blodbanen. Den aktive LPL er lokaliseret til endothelet
i kapillærvæggen. En øget kapilarisering
som følge af træning skulle således kunne medføre
øget LPL-aktivitet og derved øge HDL-koncentrationen.
Gennem året er der blevet arbejdet med denne
problemstilling. Undersøgelserne foregår i samarbejde
med lægerne H. Lithell og B. Vessby ved Uppsala
Universitet, Sverige. (B. Kiens).
I samarbejde med Deutsche Sporthochschule i
Køln (professor J. Stegemann) er der blevet udført
to forsøgsrækker på henholdsvis rotter og mennesker
til undersøgelse af hormonet aldosterons indflydelse
på muskelstofskiftet. De foreløbige resultater på prøver
indhøstet i Køln og analyseret delvis her, viser at
aldosteron fremmer den aerobe enzymaktivitet i hvide
muskelfibre (B. Saltin, K. Allenberg, E Bonde-
Petersen).
Resultaterne fra en afsluttet undersøgelse af virkningen
af to styrketræningsprogrammer på muskelstyrke
og på musklernes størrelse og histokemiske
forhold er under bearbejdning (K. Klausen, B. Rasmussen,
B. Schibye).
Skeletmuskulatur og energistofskifte hos kvinder:
Den lavere respiratoriske kvotient (større grad af
fedtforbrænding) under arbejde var ved sammenligning
med mænd ledsaget af højere plasma-glycerol
(indikator på lipolytisk aktivitet i perifere fedtvæv),
lavere plasma-laktat, og mindre reduktion i muskelglykogen.
Mulige forklaringer på denne større fedtafhængighed
hos kvinder ved aktivitetsakcentueret
stofskifte blev søgt i 1. aktiviteter i nøgleenzymer i
skeletmuskulaturen og i 2. hormoner med indflydelse
på energistofskiftet under arbejde (adrenalin, noradrenalin,
kortisol, glukagon, insulin). Endvidere
blev effekten af 2 måneders daglig langvarig (4-6
timer med korte pauser) fysisk aktivitet af lav intensitet
undersøgt. Intensiteten som blev analyseret
gennem pulsmålinger, svarende til 40% (kvinder) og
45% (mænd) af den maksimale aerobe kapacitet. Vi
har draget følgende konklusioner: 1. Den relative høje
fedtforbrænding hos kvinder kan ikke forklares
hverken gennem skeletmuskulaturens enzymniveauer,
eller gennem de hormoner vi har målt. 2. Øget
fysisk aktivitet af lav intensitet og lang varighed ser
ud til at påvirke stofskiftemæssige og sympato-adrenale
funktioner uden målelig forbedring i centralcirkulatoriske
parametre og/eller enzymniveauer i
skeletmuskulaturen. 3. Vi tror, at forklaringen til de
observerede forskelle skal søges i de intra-muskulære
fedt-depoter, deres størrelse og karakteristika. (E.
Nygaard).
I samarbejde med Niels Steensens Hospital undersøges
effekten af træning på glucosetolerance og
insulinfølsomhed i skeletmuskulatur hos non-insulin
dependent diabetikere (NIDD). Diabetesparametre
(plasmaglucose og -insulin) suppleres med muskelbiopsianalyser,
histologiske (fibertyper og -arealer
samt kapillarisering) såvel som biokemiske (metabolitkoncentrationer
og enzymaktiviteter). Eor nærværende
har tre personer gennemført træningsprogrammet
(14 uger), og analyser på to af disse viser
en 10-15% fremgang i maksimal aerob kapacitet,
uændret glucosetolerance, eventuelt øget insulinsensitivitet,
samt øget aktivitet af enzymer i kulhydratog
fedtmetabolismen. (K. Allenberg).
Resultaterne fra undersøgelsen af PC02-virkning på
mælkesyrekoncentrationen i blod og muskler ved
moderat, dynamisk arbejde under henholdsvis normoxi
og hypoxi er ved at være færdigbearbejdede i
form af en licentiatafhandling; yderligere bearbejdning
af resultaterne, sammenhold med sideløbende
undersøgelser over virkning af PC02 på det systematiske
kredsløb og på udholdenheden under hårdere,
submaximalt arbejde er i gang. (B. Schibye, K.
Klausen, B. Rasmussen).
Børns fysiske udvikling og træning:
8-16 åriges kredsløbsdimensioner: Undersøgelse af
hjertets minutvolumen og de blodtryksforhøjende
virkninger af statisk og dynamisk arbejde er gennemført
på 180 drenge og piger og resultaterne under
bearbejdelse. Se iøvrigt årbogen for 1982. (E.
Bonde-Petersen).
16-19 åriges fysiske status: I løbet af efteråret er en
landsomfattende undersøgelse gennemført dels på et
målsigtet udvalg af 1200 16-19 årige unge af begge
køn og dels på en majoritet af alle unge mennesker,
som starter i gymnasieskolen i 1983. Undersøgelsen
omfatter et stort antal variabler for at kortlægge fysiske
karakteristika, kroppens sammensætning (fedtmuskler),
muskulær kraft, fysisk arbejdsevne og nogle
helse relaterede variabler som blodtryk og blodlipider.
Formålet med undersøgelsen er - foruden at fa
fastlagt unge menneskers fysiske status - også at
analysere relationen mellem denne og deres indstilling
til og deltagelse i idræt. (L. B. Andersen, P.
Henckel, B. Saltin i samarbejde med Danmarks Højskole
for Legemsøvelser - DHL).
Den 3-årige undersøgelse af virkningen af 5 ugentlige
idrætstimer på børns fysiske præstationsevne er
afsluttet, og databehandling af de indsamlede resultater
er i gang. Et delprojekt, hvor fysiske anstrengelsesgrad
i skoleidrætstimerne blev vurderet v.hj. af
736 Universitetets årbog 1983
telemetrisk pulsregistrering er afsluttet (K. Klausen,
B. Rasmussen).
Ergonomi:
Projektet »Arbejdsfysiologisk analyse af brevomdelingstjenesten
i Post- og Telegrafvæsnet« blev afrapporteret
i årets løb. Dele af undersøgelsen er under
bearbejdning i 5 a 6 tidsskriftsartikler (K.Jørgensen,
E. Nygaard, B. Saltin).
Forandringer i skuldermusklernes EMG i løbet af
en 8 timers arbejdsdag sammensat af monotont, lavgradueret
statisk/dynamisk simuleret industriarbejde
«. Målet for dette projekt er dels at undersøge
validiteten af korttids EMG-målinger, dels at se de
fysiologiske effekter af monotont, statisk-tempopræget
heldagsarbejde (K.Jørgensen + 2 specialestuderende).
Ben/fodbesvær ved siddende arbejde. Benmuskulaturens
aktivitetsniveau søges fastlagt ved EMG og
relateret til benenes kredsløb og opsvulmning ved
forskellige typer af standardiseret siddende arbejde
af 8 timers varighed (K.Jørgensen i samarbejde med
J. Winkel, Inst. for Arbetsvetenskap, Hogskolan i
Luleå, Sverige).
Rygbelastning og lænderygsmerter på danske arbejdspladser:
På baggrund af data indsamlet på
brevbærere fortsættes undersøgelserne over sammenhængen
mellem lænderygbelastning og lænderygbesvær
(K. Jørgensen, læge Tom Nicolaisen,
Rigshospitalet).
En undersøgelse over arbejdsbelastning og termisk
påvirkning ved kanalrensning (skorstensfejerarbejde)
er udført for Arbejdstilsynet. Den viser, at
kanalrensning er hårdt fysisk arbejde, der yderligere
udføres i termisk belastende omgivelser, gennemsnitlig
lufttemperatur på 270C (19-480C) og strålingstemperaturer
580C (36-980C). Den gennemsnitlige,
relative belastning var ca. 35%, men i de kortvarige
perioder, ca. 12% af den samlede arbejdstid, hvor de
arbejdede i kanalerne, kunne pulsbelastningen blive
maximal. Der foreslås, at der sættes en tidsgrænse
for ophold i røgkanalerne (B. Nielsen, T. Topsøe-
Jensen, + 1 specialestuderende).
Variation i foretrukne termiske omgivelser i løbet
af dagen er også blevet undersøgt. Den ønskede temperatur
i omgivelserne skulle om morgenen være ca.
20C lavere end senere på formiddagen for at falde
igen efter frokost. Den fysiologiske baggrund for disse
tidligere observerede variationer i termiske komfortkrav
søges belyst ved at måle ændringer i stofskifte,
puls, dyb legemstemperatur og gennemsnitlig
hudoverfladetemperatur. Desuden måles blodsukker,
insulin og catecholaminkoncentrationen i blodplasma.
Målingerne sammenholdes med den subjektive
vurdering af termisk komfort og af forskellige termiske
stimuli på 10 cirr af håndryggen. Disse målinger
gennemføres under 5-timers forsøg, startende kl.
7 morgen. Forsøgspersonerne møder fastende og faster
siddende i 5 timer, eller bespises efter 1 times
hvile med et stort 4000 kJ måltid, der er opvarmet til
legemstemperatur 370C (B. Nielsen).
Arbejdsbeklædning til kølehusarbejdere; Behandlingen
af data fra laboratorieundersøgelser: 1) beregning
af middelhudtemperatur i kølige omgivelser, 2)
hudtemperaturfordelingen ved central og perifer beklædning
og dens betydning for subjektiv opfattelse
af temperaturpåvirkningen, 3) legemsstilling, aktivitet
og vinds indflydelse på beklædningers isoleringsevne,
samt feltundersøgelser af fysiske termopåvirkningsfaktorer
og fysiologisk reaktion på arbejdere
i kølede lokaler er afsluttet. En licentiatafhandling
er under udarbejdelse (R. Nielsen).
Redaktionshverv:
Tidsskrift for Idræt (K. Klausen, B. Rasmussen)
Clinical Physiology (B. Saltin).
Gæsteforelæsninger:
University of Philipines, Hungarian Academy of
Sciences, Washington State University (B. Saltin).
Institutionen for Arbetsvidenskap, Hogskolan Luleå,
Sverige (K.Jørgensen).
Kollegiale organer:
Formand for FUN (B. Saltin). Medlem af European
Space Agency (ESA) Life Sciences Working Group,
bestyrelsesmedlem af European Low Gravity Research
Association (ELGRA) (F. Bonde-Petersen).
Medlem af Idrættens Forskningsråd (B. Rasmussen).
Medlem af: Ad Hoc Committee: Reduction of
Lumbar Injury Hazards at Work, under EF-kommissionen,
og af Projektgruppe vedr. Yrkesrelaterade
Rorelsesapparat Sjukdomar, under Nordisk Ministerråd
(K.Jørgensen).
Gæster:
Masao Mizuno og Masayasu Suzuki, Japan. Nicolas
Terrados, Spanien.
Publikationer:
Allenberg, K., Holmquist, N., Johnsen, S., Bennett,
P., Nielsen, J., Galbo, H., Secher, N.H.: Effect of
exercise and testosterone on the active form of
glycogen synthase in human skeletal muscle. Biochemistry
of Exercise V, Knuttgen, H.G., Vogel,
J.A, s. 625-30, Ghampaign, Illinois 1983.
Blomqvist, C.G., Saltin, B.: Cardiovascular adaptaDet
naturvidenskabelige Fakultet 737
tions to physical training. Ann. Rev. Physiol. 45,
s. 169-89, Annual Reviews Inc.,USA 1983.
Bonde-Petersen, F., Skagen, K., Henriksen, O., Suzuki,
M.: Skin and muscle vascular resistance during
tilt and neck suction. The Physiologist Suppl.
26, No. 6, S. s. 64-65, USA 1983.
- , Lundsgaard, J.S.: Gas tensions (a02, C02, Ar,
and N2) in human muscle during static exercise
and occlusion. Biochemistry of Exercise. International
Series on Sport Sciences, Volume 13, H.G.
Knuttgen, J.A. Vogel and J. Poortmans (eds.), s.
781-86, Champaign, IL 61820 USA 1983.
- , Suzuki, Y., Sadamoto, T.: Cardiovascular effects
of simulated zero gravity in humans. Acta Astronautica
Vol. 10, no. 9, s. 657-61, Great Brit., Pergamon
Press 1983.
- , Suzuki, Y., Sadamoto, T.; Gravitational effects on
human cardiovascular responses to isometric
muscle contractions. Advances Space Research
Vol. 3, no. 9 s. 205-08, 1983.
- : A new mechanically braked bicycle ergometer
with electronic setting. European Journal of Applied
Physiology and Occupational Physiology 51,
s. 45-49, 1983.
- , Nielsen, B., Rowell, L.B.: Exercise and heat stress
in simulated zero-G during water immersion.
Physiologie Spatiale/Space Physiology, Centre
National d'Etudes Spatiales, s. 401-08, Toulouse
France 1983.
Callesen, M., Klausen, K., Larsen, K., Rasmussen,
B.: Evaluation of the activity level of school children
during a physical education lesson. Research
in School Physical Education, Telema, R. et al.
(eds.), s. 210-16, Jyvåskylå 1983.
Grimby, G., Saltin, B.: The ageing muscle MINI
REVIEW. Clinical Physiology 3, s. 209-18, Enerland
1983.
Jørgensen, K.: Øvelsesvejledning til øvelser i legemsøvelsernes
teori 2 og 3. København 1983, 70 s.
- : The load on the back in different handling operations.
Prevention of low back pain, Directorate
"Health and Safety". Commission of the European
Communities, s. 1-26, Luxembourg 1983.
- : Lokale belastninger af bevægeapparatet ved brevomdelingsarbejde.
Arbejdsfysiologisk analyse i
brevomdelingstjenesten, del. 2, Generaldirektoratet
for Post og Telegrafvæsenet, s. 63-116, København
1983.
- ; Brevbærernes fysiske og sundhedsmæssige tilstand
set i forhold til den øvrige befolkning. Arbejdsfysiologisk
analyse i brevomdelingstjenesten,
del 2, Generaldirektoratet for Post og Telegrafvæsenet,
s. 209—18, København 1983.
Kiens, B., Essen, B., Gad, P., Lithell, H.: Lipoprotein
Lipase Activity and Intramuscular Triglyceride
Stores in Conditioned Men: Effect of High Fat
and Low Fat Diets. Series on Sports Sciences Vol.
13, Knuttgen H.G., Vogel J.A. and Poortmans J,
s. 508-13, Cahmpaign II. USA 1983.
Klausen, K.: Physique and manual working capacity.
Seminar on prevention of low back pain, addendum
II s. 1—10, Luxembourg 1983.
— , Andersen, C., Nandrup, S.: Acute effects of cigarette
smoking and inhalation of carbon monoxide
during maximal exercise. Eur.J.Appl.Physiol. 51,
s. 371-79, 1983.
- , Rasmussen, B.: Effect of five physical education
lessons a week on some anthropometric and physiological
variables in school children. Research in
School Physical Education, R. Telama et al., s.
203-09, Jyvåskylå 1983.
Nicolaisen, T.; Helbredsforhold hos brevbærere. Arbejdsfysiologisk
analyse i brevomdelingstjenesten,
del 2, Generaldirektoratet for Post og Telegrafvæsenet,
s. 1 17-207, København 1983.
Nielsen, B.: Fluid shifts and heart rate responses
during prolonged swimming. Biomechanics and
medicine in swimming. Internat, ser. on Sport Sci
vol 14, A.P. Hollander, P.A. Huijing & G. de
Groot, s. 302-09, Champaign, Illinois 1983.
— , Nielsen, R .: Termiske påvirkninger, herunder
beklædning. Basisbog i Arbejdsmedicin Del II,
Risikofaktorer i arbejdsmiljøet, Ib Andersen (udgiver),
s. 45-60, København 1983.
Nygaard, E., Houston, M., Suzuki, Y., Jørgensen,
K., Saltin, B.: Morphology of the brachial biceps
muscle and elbow flexion in man. Acta Physiol
Scand. 117, s. 287-92, Stockholm 1983.
Qvarfordt, P., Christenson, J., Ekløf, B., Ohlin, P.,
Saltin, B.: Intramuscular Pressure, Muscle Blood
Flow, and Skeletal Muscle Metabolism in Chronic
Anterior Tibial Compartment Syndrome. Clinical
Orthopaedics 179, s. 284—90, J.B.
Lippincott,USA 1983.
Rasmussen, B.: Anatomiske og fysiologiske faktorer
af betydning for forløbet af drukneulykker. Temadag
om "Salt i Svømmebade", Dansk Svømmebadsteknisk
forening. Publikation nr. 13/1983, s.
8, Teknologisk Institut, Gregersensvej, 263 1983.
Sadamoto, T., Bonde-Petersen, F., Suzuki, Y.: Skeletal
muscle flow, pressure, and EMG during sustained
isometric contractions in humans. Eur. J.
Appl. Physiol 511, s. 395—408, 1983.
Saltin, B.; Behovet for teori overstiger de ressourcer
der er til rådighed. Tidsskrift for Idræt 48 1+2, s.
3-7, København 1983.
- , Gollnick, P.D.: Skeletal muscle adaptability: Significance
for metabolism and performance. Handbook
of Physiology. Section 10, Skeletal Muscle,
Eds. Peachy, L.D. Adrian, R.H., s. 555—631, Baltimore
1983.
Secher, N.H.: The physiology of rowing. Journal of
Sports Sciences 1, s. 23-53, E. & F.N. Spon L & D
1983.
738 Universitetets årbog 1983
- , Vaage, O.: Rowing performance, a mathematical
model based on analysis of body dimensions as
exemplified by body weight. Eur. 3 Appl. Physiol
52, s. 88-93, Springer Verlag, Berlin 1983.
- , Vaage, O., Jensen, K., Jackson, R.C.; Maximal
Aerobic Power in Oarsmen. Eur. J. Appl. Physiol
51, s. 155—62, Springer Verlag, Berlin 1983.
Sjøgaard, G.: Electrolytes in slow and fast muscle
fibres of humans at rest and with dynamic exercise.
Am. J. Physiol. 245, s. R25—31, American Physiological
Society 1983.
Skovborg, F., Bonde—Petersen, F., Bloch, I., Christensen,
E.: Claudicatio intermittens behandlet
med pentoksyfyllin. En kontrolleret undersøgelse.
Ugeskrift for Læger (særtryk) 145/47, s. 3649-52,
København 1983.
Suzuki, M., Bonde-Petersen, F.: Cardiovascular responses
to bicycle exercise during lower body negative
pressure. The Physiologist, vol. 26, no. 6
suppl., s. 64-65, USA 1983.
- , Bonde-Petersen, F.: Heart rate and muscle hyperaemia
in leg muscles after sprint running. European
Journal of Applied Physiology and Occupational
Physiology Volume 51, s. 183-94, 1983.
Topsøe-Jensen, T., Jensen, L.B., Nielsen, B.: Evaluering
af arbejdsbelastning og termisk påvirkning
ved kanalrensning (skorstensfejerarbejde). Institutpublikation
1983, 56 s.
Flemming Bonde-Petersen
4: Institut for Biologisk Kemi A
Stab:
Professorer; Svend Olav Andersen og Hans H. Ussing
(emeritus). Lektorer: Else K. Holfmann, Valborg
Koefoed-Johnsen, Poul Kristensen, Signe Nedergaard,
Robert Nielsen, Hans Rasmussen, Ulla F.
Rasmussen, Wolfgang Uerkvitz og Grith B. Wybrandt.
Gæsteforsker (Carlsbergfondet): Birte
Kramhøft. Kandidatstipendiat: Ian H. Lambert.
Forskningsrådsstipendiat: Bo M. Jørgensen.
Teknisk-administrativt personale: 5 heltids og 8 deltids.
2 deltids fondslønnede.
Forskningsvirksomhed:
Ved de allerede i årbogen for 1982 nævnte omorganiseringer
på August Krogh Institutet er centralinstituttets
biokemiske forskning i det væsentligste koncentreret
på nærværende institut, hvis arbejde derefter
falder inden for tre områder:
1) Karakterisering af membrantransportprocesser
og deres regulering.
2) undersøgelse af stofskifteprocesser i isolerede mitochondrier,
og
3) proteinkemi med særligt henblik på strukturproteiner
og strukturstudier af visse relevante bakterieenzymer
Tidligere var membranstudierne koncentreret om
identifikation og fysiologisk-biofysisk karakterisering
af transportprocesser, men nu går udviklingen i retning
af, at man samtidig bør forsøge at opnå en
biokemisk karakterisering på proteinkemisk basis.
De biokemiske membranstudier kræver indførelse af
en række metoder og begreber, og disse er søgt opbygget
ved at overføre strukturproteinforskningen til
instituttet. For yderligere at sikre den ønskede udvikling
er en tidligere epitheltransportforsker indgået
i arbejdet med undersøgelse af membranproteiners
funktion.
Ved nedlæggelse af Carlsbergfondets Biologiske
Institut fik en medarbejder derfra (Birte Kramhøft)
arbejdsplads ved vort institut inden for gruppen, der
arbejder med transportfænomener. Lønudgiften afholdes
af Carlsbergfondet, som ligeledes stiller
driftsmidler til rådighed.
I dette års bidrag har vi valgt at give en bredere
baggrundsorientering om et af vore forskningsfelter:
Mitochondriestofskiftet.
Studiet af mitochondriestofskiftet:
ATP (adenosin triphosphat) er det centrale stof i alle
levende cellers energistofskifte. Det forbruges ved alle
typer energikrævende aktiviteter, f.eks. syntese af
vævsbestanddele, aktiv iontransport og muskelarbejde.
Den menneskelige organisme forbruger ca. 70 kg
ATP pr. døgn, og den samme mængde må produceres.
I den dyriske organisme foregår ca. 97% af
ATP-produktionen i cellernes mitochondrier ved
den proces, som kaldes den oxidative phosphorylering.
Hver enkelt celle må producere sit eget ATP
Energien hertil hentes fra oxidation af fødens næringsstolfer
eller, under sult, af de næringsstoffer,
som er oplagret i legemet. Stoffernes oxidation foregår
gennem mange mellemprodukter, idet de omsættes
i lange reaktionsfølger, hvor de enkelte reaktioner
catalyseres af hvert sit enzym. Nogle af disse reaktioner
er altså oxidationsreaktioner, og de fleste af oxidationsreaktionerne
har det til fælles, at oxidationen
sker ved, at stoffet NAD (nicotinamid adenin dinucleotid)
samtidigt reduceres til stoffet NADH. Nogle
reaktioner foregår uden for mitochondrierne, i cytoplasmaet,
mens de sidste reaktioner i reaktionsfølgerne
foregår inden i mitochondrierne. Der er begrænsede
mængder NAD i cellen, så NADH må hele
tiden oxideres tilbage til NAD, for at normal oxidation
af næringsstoffer kan opretholdes. Det NADH,
der dannes inden i mitochondrierne, kan, hvis der er
Det naturvidenskabelige Fakultet 739
ilt tilstede, oxideres af respirationskæden (se nedenfor)
under stor ATP-produktion.
Men oxidationen af det cytoplasmatiske NADH
er mere problematisk. Den kan i visse tilfælde foregå
uden medvirken af mitochondrierne, dog med så lavt
udbytte af ATP fra den samlede oxidation af næringsstof,
at højere livsformer ikke kan opretholdes. I
celler med store og vedvarende behov for energi,
f.eks. i hjertemuskelceller, er det nødvendigt, at det
cytoplasmatiske NADH oxideres under medvirken
af mitochondrierne. Men NADH kan ikke passere
mitochondriemembranen, og der er derfor udtænkt
en række mekanismer, som forklarer den faktiske
oxidation ved, at NADH uden for mitochondrierne
oxideres til NAD, samtidigt med at NAD inden i
mitochondrierne reduceres til NADH, der så kan
oxideres af respirationskæden. Disse mekanismer
kan realiseres i isolerede systemer. Det er dog tvivlsomt,
om de i den intakte celle har tilstrækkelig kapacitet
til at kunne gøre rede for den oxidation af
cytoplasmatisk NADH, som er forudsætningen for
oxidationen af næringsstofferne og dermed for ATPproduktionen.
Imidlertid har forskningsgruppen
fundet, at muskelmitochondrier er i stand til direkte
at oxidere tilsat (cytoplasmatisk) NADH ved hjælp
af et særligt system, der kaldes exo-NADH oxidase
systemet, og som må antages at spille en afgørende
rolle i den intakte muskelcelles stofskifte.
Respirationskæden, der er indlejret i en forholdsvis
fast struktur i mitochondrierne, oxiderer som
nævnt det indre NADH med ilt. Desuden oxideres
visse andre stoffer. Den består af en række komponenter,
der som navnet antyder reagerer med hinanden
i en bestemt rækkefølge. Ved NADH-oxidation
reducerer NADH først et enzym (NADH dehydrogenase),
der reducerer ubiquinon, som så reducerer
det første cytochrom. Cytochromerne reducerer nu
hinanden i rækkefølge, indtil det sidste cytochrom
reducerer ilt til vand. Cytochromerne inddeles i a-,
b-, og c-cytochromer efter deres lysabsorption, og
almindeligvis antages rækkefølgen at være; bx, bT,
C|, c, a, as, ilt. Det er reaktionerne i respirationskæden,
som driver dannelsen af ATP i den oxidative
phosphorylering. Hver gang et molecule NADH oxideres,
dannes 3 moleculer ATP.
Mitochondriernes stofskifte studeres på suspensioner
af isolerede mitochondrier. Forskningsgruppen
anvender hovedsageligt duehjerte mitochondrier,
der kan isoleres i god kvalitet og høj renhed.
F)uer er fordelagtige forsøgsdyr; de har store hjerter i
forhold til deres vægt. Hjertevævet findeles i en passende
væske, så der opnås en suspension, hvorfra
mitochondrierne kan isoleres ved centrifugering.
Derpå vaskes mitochondrierne fri for andet cellemateriale
ved gentagne centrifugeringer. Kvaliteten af
de isolerede mitochondrier er meget afhængig af den
måde, hvorpå isoleringsproceduren gennemføres, og
de isolerede mitochondrier vil kun bevare deres
stofskifteegenskaber i nogle timer.
Forløbet af de kemiske reaktioner i mitochondrierne
måles ved måling af iltforbruget og af de
indgående komponenter. Apparaturet, der anvendes
hertil, er i det væsentlige bygget ved laboratoriet.
Specielle iltelectroder og reaktionskamre benyttes til
måling af iltforbruget. NADH måles fluorimetrisk
direkte på mitochondriesuspensionen, evt. samtidigt
med iltforbruget. Nogle stoffer, f.eks. ATP og ubiquinon,
analyseres med specielt udviklede analysemetoder.
Cytochromernes reduktion og oxidation måles
ved måling af suspensionens lysabsorption ved karakteristiske
bølgelængder i et såkaldt dual-wavelength
fotometer. Ved at foretage disse målinger ved
flydende kvælstofs temperatur (— 1960C) kan der
opnås øget følsomhed og bedre adskillelse af de forskellige
cytochromers lysabsorption. Den fryseteknik,
der er udviklet, har vist sig at give meget pålidelige
og reproducible resultater, sammenlignet med
andre forskningsgruppers teknik. Fotometret er koblet
til en microcomputer, der optager og lagrer målingerne
til senere beregninger.
De datamatiske beregninger sigter mod at opløse
spektrene i absorptionsbånd til påvisning af enkelte
cytochromer. Der anvendes flere forskellige metoder,
således at eventuelle fejlkilder ved den enkelte metode
vil kunne afsløres, og det endelige mål er at nå
frem til en metode, der på rent matematisk grundlag
kan bestemme mængden af de enkelte komponenter.
På nuværende tidspunkt rådes der over metoder,
som på grundlag af manuel behandling og sammenregninger
med spektre, målt under forskellige stofskiftebetingelser,
giver mulighed for denne mængdebestemmelse.
Erfaringerne hermed har vist, at det er
en meget pålidelig fremgangsmåde. De første resultater
af anvendelsen af datamatiske beregninger var,
at den eksperimentelle teknik øjensynligt er så god,
at spektre, målt på forskellige forsøgsdage med forskellige
mitochondriepræparationer, umiddelbart
kan sammenlignes, og at absorptionsbånd kan fastlægges
med uventet stor nøjagtighed. Ved at variere
forsøgsbetingelserne i en lang række forsøg, bl.a. omfattende
exo-NADH oxidase systemet, er det lykkedes
at vise, at der er i hvert fald fire forskellige cytochrom
b redox centre i mitochondrierne. Tidligere
antoges kun eksistensen af to forskellige cytochrom b
redox centre. Små, stofskiftebetingede forskydninger
af absorptionsbånd er blevet påvist, og det er desuden
blevet påvist, at de enkelte cytochrom b centre
ikke reagerer som helheder, men udviser »pool-opførsel
«, d.v.s. forskellige dele af centret er tilknyttet
til forskellige reaktioner. Dette fænomen synes desuden
at have betydning for opfattelsen af mekanismen
af den oxidative phosphorylering. Meget arbejde
resterer på dette område, men mulighederne er
yderst lovende, og den udviklede teknik vil desuden
740 Universitetets årbog 1983
kunne anvendes til studium af andre cytochromer.
exo-NADH oxidase systemet er blevet undersøgt
udfra mange synsvinkler. Først og fremmest har det
været væsentligt at undersøge, om systemet er en
oprindelig bestanddel af mitochondrierne, eller er
opstået som et kunstprodukt ved isoleringen af disse.
Isoleringsproceduren er blevet varieret uden effekt
på systemets tilstedeværelse. Det er vist, at det findes
i alle hjertemitochondrierne og ikke kun i en del deraf,
således som det ville være tilfældet, hvis nogle
mitochondrier var beskadiget, så NADH kunne passere
membranen. Og det er vist, at mitochondrierne
med meget stor sandsynlighed er tætte for NADH,
men kan behandles, således at NADH kan passere
membranen og reagere med den indre respirationskæde.
Disse resultater, sammenholdt med egenskaberne
af exo-systemet, giver meget stærk evidens for,
at systemet er en bestanddel af mitochondrierne i
den intakte muskelcelle.
exo-NADH oxidase systemet må opfattes som en
særlig respirationskæde, der udmærker sig ved at
være tilgængelig fra ydersiden af mitochondrierne.
Det hæmmes af de samme stoffer som den indre respirationskæde
(endo-systemet), blot er det mere følsomt
for hæmmerne, i god overensstemmelse med
antagelse af den ydre placering. I levermitochondrier
findes exo-systemet formentligt slet ikke, men
levercellers stofskiftekrav er meget forskellige fra
muskelcellers. Komponenterne i exo-systemet er blevet
søgt karakteriseret. NADH dehydrogenasen er
undersøgt kinetisk og enzymologisk, og den er ikke
fundet forskellig fra endo-systemets enzym. Kun ca.
15% af mitochondriernes ubiquinon deltager i exosystemet,
og endo-systemets ubiquinon udveksler
forholdsvis langsomt med exo-systemets ubiquinon,
der til gengæld ikke kan udveksle med endo-systemets.
Som nævnt ovenfor udviser cytochrom b redox
centrene også pool-opførsel. I nærvær af hæmmeren
antimycin reducerer tilsat NADH kun halvdelen af
alt cytochrom b. Forholdet mellem reduktionen af de
fire redox centre er specielt for exo-systemet, ligesom
nogle af centrene i dette system har signifikant forskudte
absorptionsmaxima. Andre cytochromer indgår
i exo-systemet, og foreløbige undersøgelser har
vist, at der også i disse tilfælde gør sig specielle forhold
gældende. (Ulla F. Rasmussen, Hans Rasmussen
og Bo M. Jørgensen).
Transportprocesser i biologiske membraner:
Robert Nielsen har i det forløbne år fortsat sine undersøgelser
af den transepitheliale natriumtransports
regulering med særligt henblik på den rolle,
som kaliumpermeabiliteten af serosamembranen
spiller. Det er tidligere vist, at en total hæmning af
K-kanalerne ved tilsætning af Ba++ initialt resulterer
i en % hæmning af kortslutningsstrømmen.
Hæmningen af kortslutningsstrømmen er forbigående,
og efter ca. 1 times forløb når kortslutningsstrømmen
tilbage til det niveau, den havde før
tilsætningen af Ba++. Ifølge modellen (se årbog
1981) for aktiv transepithelial Na-transport ville
man forvente, at en lukning af K-kanalerne skulle
bevirke et initialt fald på % af kortslutningsstrømmen
efterfulgt af et langsomt fald i strømmen, indtil
denne bliver nul. For at fa afklaret denne tilsyneladende
uoverensstemmelse mellem modellen og de
experimentelle observationer er der blevet udført
forsøg, hvor K-fluxen fra cellerne til den basolaterale
opløsning er målt på isolerede epitheler, og et målesystem
er opbygget, der tillader måling af det intracellulære
potentiale med mikroelectroder under
kortslutning. Tilsætning af Ba+ + resulterede i, at
cellerne depolariserede fra en kontrolværdi på —84
mV til —13 mV, og selvom kortslutningsstrømmen
vendte fuldstændigt tilbage til sin udgangsværdi, forblev
det intracellulære potentiale lavt (—13 mV).
Den cellulære Na-koncentration blev bestemt ved at
måle den hastighed, hvormed non-steady state Natracer
influxen blev opbygget i isolerede tætte epitheler.
Udfra det målte cellulære potentiale og Nakoncentration
samt den aktive transepitheliale Natransport
blev Na-permeabiliteten af den apicale
membran beregnet. Den var 1,6 • 10-7 cm/sek før
tilsætningen af Ba + + og 2,3 • 10-6 cm/sek efter kortslutningsstrømmen
havde nået udgangsværdien. Kfluxen
over den basolaterale membran blev målt ved
hjælp af udvaskning af 4''K + . Tilsætning af Ba+ +
under udvaskningen resulterede i en forbigående
hæmning af både K-fluxen og kortslutningsstrømmen.
I en anden serie forsøg blev K-fluxen over den
basolaterale membran målt både før tilsætningen af
Ba++ og efter recovery af kortslutningsstrømmen; i
de 2 situationer var der ingen forskel i K-fluxen.
Udfra K-fluxen, den cellulære K-koncentration og
det cellulære potentiale blev K-permeabiliteten af
den basolaterale membran beregnet. K-permeabiliteten
af den basolaterale membran var 2,0 • 10 1
cm/sek før tilsætning af Ba + + og 2,2 • 10-6 cm/sek
efter recovery af kortslutningsstrømmen. Udfra disse
forsøg kan det konkluderes, at det observerede recovery
i kortslutningsstrømmen efter tilsætning af
Ba* + skyldes en kraftig forøgelse af Na-permeabiliteten
af den apicale membran, og tilstedeværelsen
eller fremkomsten af en mindre Ba-ufølsom K-permeabilitet
i den basolaterale membran. Forsøg, udført
blandt andet her på laboratoriet, har vist, at den
cellulære Ca-koncentration modulerer Na-transporten
i isolerede epitheler. For at undersøge i hvor
stor udstrækning denne modulerende virkning medieres
via det Ca-aktiverede protein calmodulin, er
Robert Nielsen i samarbejde med specialestuderende
Henning F. Bjerregaard begyndt at undersøge effekten
af calmodulin-hæmmeren trifluoperazine på
Det naturvidenskabelige Fakultet 741
Na-transporten. Forsøgene har vist, at trifluoperazine
(TFP) øger den aktive Na-transport, idet TFP
øger Na-permeabiliteten af den apicale membran.
Denne stigning i Na-permeabiliteten skyldes sandsynligvis
ikke en forøgelse i cellernes cAMP-koncentration,
idet aktiveringen af Na-transporten efter tilsætning
af phosphodiesterase-hæmmeren theophyllin
og TFP er additive.
Hans H. Ussing har fortsat sine undersøgelser af
volumenændringer i epitheler under forskellige betingelser.
Sådanne undersøgelser kan give meget væsentlige
oplysninger om permeabiliteter og transportmekanismer
i serosamembranen.
I et tidligere arbejde (se årbog 1982) er det vist, at
frøhudsepithelceller er praktisk taget tætte for kloridioner.
Ved hypoosmotisk chock kan kloridet helt
eller delvis tabes til indermediet (som KC1). KC1
kan imidlertid genoptages fra indermediet (men ikke
fra ydermediet) ved en co-transportproces, hvor
NaCl tages op, hvorefter Na returneres og remplaceres
af K fra indermediet. I det forløbne år er det nu
vist, at NaCl-optagelsen i virkeligheden er en del af
en co-transport af NaK Clj i en elektrisk tavs proces.
Et lignende system er i den allerseneste tid påvist i
visse enkeltceller, samt i kirtler og nyretubuli (Henles
slynge). Systemet har formentlig en helt central
rolle såvel i sekretionsprocesser som i volumenregulation.
V. Koefoed-Johnsen arbejder videre med et projekt,
hvor virkningen af adrenalin på ionfluxe gennem
frøskindet undersøges. Den mest markante
virkning af adrenalin er en stimulering af en udadrettet
aktiv kloridtransport, som er lokaliseret til
skindets kirtler. Adrenalin stimulerer imidlertid også
fluxen af andre ioner som sulfat og kalium. I årets
løb har arbejdet især været koncentreret om virkningen
på kaliumfluxene. Det er vist, at effekten af adrenalin
på kaliumfluxene også kan observeres i sulfatringer,
selvom der er visse kvantitative forskelle fra
situationen i kloridringer. Ved at undersøge adrenalins
virkning i epitheler, der bades i ringeropløsninger,
hvor varierende mængder af natrium er byttet
ud med kalium, er det søgt klarlagt, om adrenalinvirkningen
er afhængig af tilstedeværelsen af natriumioner.
I modsætning til det normale strømforløb efter
adrenalintilsætning viser kortslutningsstrømmen i
80% K2SO4 Ringer et forbigående fald, og så at sige
ingen forøgelse af K-efTlux, men derimod af sulfatefflux.
I 60% K-Ringer fas en mindre og kortvarig
forøgelse afscc. og en mindre forøgelse af K-efTlux på
2-3 gange udgangsværdien, det samme er tilfældet
for skindet i 50% K-Ringer. Sulfateffluxen øges derimod
langt mere end K-effluxene i disse (fa) forsøg
med høj K-koncentration. Så selvom der tilsyneladende
åbnes en shuntvej, bliver den ikke i særlig
udstrækning benyttet af K-effluxen. På en eller anden
måde kunne det se ud til, at ret høje Na-conc. er
nødvendige for at få den fulde adrenalinefTekt.
Signe Nedergaard har fortsat sit arbejde med at
undersøge kuliumtransportvejene i insekttarm.
Den isolerede tarm fra larven af den amerikanske
silkesommerfugl, Hyalophora cecropia, transporterer
kalium aktivt fra blodet ind i tarmlumen og optager
aminosyrer i modsat retning. Den aktive kaliumtransport
giver en potentialforskel over tarmepithelet
på omkring 100 mV med lumensiden positiv.
Aminosyreoptagelsen er i væsentlig grad afhængig af
epithelets potentialforskel og kan derfor tænkes at
blive formidlet via en co-transport med den passive
kaliumflux fra lumen til blod eller ved elektroosmose
af den passive kaliumflux fra lumen til blod eller ved
en blanding af disse to muligheder. Hvis aminosyretransporten
skal kunne gå igennem epithelet ved
hjælp af elektroosmose, må kaliumionerne, der går
gennem vævet i de to retninger: fra blod til lumen og
fra lumen til blod ikke benytte den samme transportvej.
Tidligere forsøg indicerede, at de aktive og
passive kaliumtransporter benyttede samme rute
gennem tarmepithelet. Ved anvendelse af non-steadystate
fluxratioteknikken på fluxene af de tre ioner
K + , Rb+ og Na+, som tarmen kan transportere aktivt,
og variere koncentrationen af de divalente ioner
Ca++ og Mg++ i Ringeropløsningen viste det sig
muligt at etablere omstændigheder, hvor det er muligt
kinetisk at diffentiere mellem den aktive og den
passive transportvej for kaliumioner, så det nu kan
hævdes, at den aktive kaliumflux og den passive kaliumflux
går hver sin vej gennem midttarmepithelet.
Else Hoffmann har fortsat arbejdet med cellevolumenkontrol
og regulering af cellers saltpermeabiliteter
under forskellige fysiologiske omstændigheder.
Som model for pattedyrceller er anvendt ascitestumor-
celler fra mus (Ehrlich-cellen).
I samarbejde med Lars Ole Simonsen (Zoofysiologisk
lab. B) og Ian Lambert er det vist, at en specifik
forøgelse dels af K-permeabiliteten dels af Clpermeabiliteten
er den mekanisme, hvorved cellerne
regulerer deres volumen tilbage efter en cellesvulmen.
Kaliumpermeabiliteten af cellemembranen hos
Ehrlich-celler øges ved tilsætning af Ca-ionoforen
A23187. Dette indicerer, at der i membranen af disse
celler findes en calciumfølsom kaliumkanal, således
som det f.eks. er tilfældet i røde blodlegemer. Det
undersøges nu, om den iagttagne forøgelse af K-permeabiliteten
skyldes calciumioner, og om det calciumbindende
protein calmodulin er involveret.
Permeabiliteten af den konduktive, passive kloridtransportvej
kan under normale betingelser kun redegøre
for 5% af de isotopbestemte kloridfluxe, idet
resten stort set skyldes en elektroneutral udbytningsmekanisme
(exchange diffusion). Permeabiliteten af
den konduktive kloridtransportvej synes at forøges
48 Årbog 1983
742 Universitetets årbog 1983
ved svulmning af cellerne, og calmodulin er muligvis
involveret også i denne aktivering.
De kinetiske egenskaber af exchange-systemet er
tidligere blevet undersøgt (se tidl. årbøger). I samarbejde
med specialestuderende Flemming Jessen forsøges
nu foretaget en biokemisk karakterisering af
dette transportsystem.
Udover anion exchange systemet besidder cellerne
også et co-transport system, der bevirker en samtidig
elektroneutral transport af en kloridion og en
natriumion. Det er vist tidligere, at hvor dette spiller
en meget lille rolle i den normale situation, sker der
en specifik aktivering af systemet i skrumpede celler
med lavt indre klorid. Denne mekanisme er altså
ansvarlig for, at cellerne regulerer deres volumen tilbage
efter en celleskrumpning (Else Hoffmann, Lars
Ole Simonsen & Carsten Sjøholm).
Målinger af cellevolumen under tilbageregulering
efter et hyperosmotisk chock giver væsentlige informationer
om (Na+Cl)-co-transportsystemet; bl.a.
giver dette en mulighed for at undersøge specificitet
og effektivitet af potentielle co-transporthæmmere
med interesse som diuretika. Sådanne undersøgelser
udføres for øjeblikket (Birthe Kramhøft og Else
Hoffmann) i samarbejde med dr. P. Feit fra Løvens
kemiske Fabrik.
Ved hjælp af 3H bumetanid forsøges desuden at
bestemme bindingssite med henblik på senere isolering
af co-transportsystemet (Poul Kristensen og Else
Hoffmann).
I sidste års bidrag er det nævnt, at der er indledt
et samarbejde med lic.pharm. Birthe Kramhøft,
Carlsbergfondets Biologiske Institut, omkring virkningen
af tungmetaller på volumenregulering i Ehrlich
cellerne. Birthe Kramhøft arbejder nu efter lukningen
af Biologisk Institut som gæsteforsker på Biologisk
Kemi A. De i sidste års bidrag nævnte undersøgelser
af kobberioners virkning på volumenregulering
efter et hypoosmotisk chock er blevet udbygget
med undersøgelser af virkningen af calcium-magnium
ionoforen A 23187 tilsat samtidig med kobberioner
i isotone systemer med og uden natrium. Konklusionen
af dette arbejde er, at kobberioner øger
cellemembranens permeabilitet for natriumioner og
er således i overensstemmelse med resultaterne opnået
med celler under volumenregulering efter hypoosmotisk
stress. Herudover er det vist, at en svag
hæmning af permeabiliteten for kalium og/eller klorid
næppe kan udelukkes i nærvær af kobber. Arbejdet
er antaget til publikation (B. Kramhøft, 1. Lambert,
E. K. Hoffmann).
Birthe Kramhøft har til Biologisk Kemi A medbragt
den fritlevende protozo Tetrahymena. Denne
ferskvandsorganisme er altid hyperosmotisk i forhold
til sine omgivelser. Da den ikke ændrer størrelse,
kan man sige, at den er under konstant volumenregulering
- i modsætning til pattedyrceller, der jo
kun volumenregulerer efter osmotisk stress. Der er
påbegyndt en nærmere undersøgelse af hvilke mekanismer,
der er involveret i Tetrahymenas volumenregulering
med henblik på en sammenligning af Erhlich-
cellers og Tetrahymenas volumenreguleringsfysiologi.
Poul kristensen, der tidligere har arbejdet med
kloridtransport i epitheler, er i det forløbne år gået i
gang med en undersøgelse af membranproteiner,
specielt med henblik på isolering og karakterisering
af proteiner, der har relation til transportprocesser
og disses regulering.
Proteinkemiske undersøgelser:
Ved professor S. O. Andersens tilknytning til Institut
for Biologisk Kemi A i juli 1982 blev der samtidig
tilført institutet et nyt forskningsområde: den biokemiske
karakterisering af ekstracellulære strukturproteiner.
Disse proteiner har stor biologisk betydning,
idet de sørger for støtte og beskyttelse for de levende
celler og også kan være af betydning for overførelsen
af mekaniske kræfter og energioplagring. Proteinernes
mekaniske egenskaber, bl.a. deres hårdhed, styrke,
elasticitet og plasticitet er derfor af væsentlig betydning
for deres biologiske funktion. Disse mekaniske
egenskaber afhænger af de enkelte proteiners
molekylære struktur og af, hvordan molekylerne
rumligt arrangeres i forhold til hinanden, desuden
kan egenskaberne modificeres ved, at der foregår sekundære
kemiske ændringer i proteinerne efter at de
er blevet aflejret.
Hovedvægten i projektet er lagt på. udforskningen
af insekters kutikula, som er den ydre, kitinholdige
skal, som omgiver alle insekter. Foruden kitin indeholder
den store mængder protein (ca. 75%), og den
er interessant ved, at den først dannes som en meget
blød og bøjelig hud inde under den allerede eksisterende
kutikula. Når så insektet skifter hud, som
f.eks. når en sommerfugl kommer ud af puppen, er
det meste af den nye kutikula stadig meget blød,
men samtidig med at vingerne strækkes, hærdes kutikulaen,
så den kan fungere som beskyttelse og skeletstruktur.
I løbet af få timer sker der således en markant
ændring af de mekaniske egenskaber på grund af en
kemisk ændring af kutikulaens proteiner, idet der
knyttes fenolholdige stoffer (bl.a. N-acetyldopamin)
til proteinerne på en sådan måde, at de bindes tæt
sammen.
Denne hærdning af kutikulaen foregår i vidt forskellig
grad i de forskellige dele af kutikulaen; hos
vandregræshoppen, som er det dyr, vi hovedsagelig
arbejder med, er det især springbenene, brystkassen
og kindbakkerne, som hærdes, hvorimod bagkroppen
hærdes væsentligt mindre, og den bløde kutikula
mellem kropsleddene næsten ikke. Der er i det hele
Det naturvidenskabelige Fakultet 743
taget en klar korrelation mellem mekaniske egenskaber
og hærdningsgraden bestemt kemisk.
Det har imidlertid vist sig, at de forskellige kutikuladele
ikke alene er hærdet i forskellig grad, men
også at de er bygget op af forskellige proteiner, som
dog alle ser ud tiil at tilhøre en og samme proteinfamilie.
Denne forskellige grundsammensætning kan
formodes også at spille en væsentlig rolle for egenskaberne
ved den fuldt færdige kutikula.
I løbet af 1983 er, i nært samarbejde med lektor P.
Roepstorff og cand.scient. P. Højrup, Odense universitet,
arbejdet på at isolere og karakterisere enkeltproteiner
fra græshoppekutikulaen samt at klarlægge
forskellene i proteinsammensætning mellem
de forskellige kropsdeles kutikula. Af de foreløbige
resultater kan fremhæves, at der findes et stort antal
forskellige proteiner (over 50) i kutikulaen, at disse
proteiner har en række lighedspunkter, idet de ikke
indeholder methionin, cystein, cystin eller tryptophan;
størstedelen af dem har et meget stort alaninindhold
(over 30%) og nogle fa et højt glycinindhold;
hovedmængden af proteinerne er basiske, men
der findes også enkelte sure proteiner.
Kutikula fra alle de forskellige kropsdele indeholder
både sure og basiske proteiner, men den kutikula,
som vedvarende vil være blød (intersegmental
membran), indeholder relativt meget af de sure proteiner,
og tilsvarende indeholder de kutikulatyper,
der bliver hårde, relativt meget af de basiske. Samtidig
er det iagttaget, at en del af proteinerne forekommer
i alle kutikulatyper, og at en række proteiner ser
ud til at være specifikke for en given type kutikula.
Vi har oprenset og er ved at karakterisere et udvalg
af begge slags proteiner.
Grith Wybrandt, der blev knyttet til instituttet i
1983, forsøger at klarlægge de kemiske reaktioner,
der resulterer i sammenkoblingen mellem polypeptidkæderne
i hærdningsprocessen, som er katalyseret
af et enzym, som findes i kutikulaen, og som vides at
involvere ortho-diphenolen N-acetyldopamin. Beskrivelsen
af reaktionen er vanskeliggjort af, at kendskabet
til de nævnte polypeptiders aminosyresekvens
er ufuldstændigt, samtidig med at de mængder, der
kan isoleres, er ringe. Det er derfor forsøgt at anvende
proteiner fra andre kilder som modelsystem, hvor
man endda kan vælge proteiner med kendte aminosyresekvenser.
Når sådanne proteiner incuberes med
N-acetyldopamin og kutikulastykker som enzymkilde,
har det vist sig, at N-acetyldopamin bindes kovalent
til proteinet, ligesom det er muligt at få N-acetyldopamin
til at reagere med peptider fra partielle
hydrolysater af modelproteinerne. Disse peptidderivater
har en størrelse, der gør dem velegnede til videre
karakterisering, og aminosyreindholdet af dem
er bestemt under anvendelse af højtrykskromatografi.
Derudover arbejdes der på at bestemme aminosyresekvensen
i peptiderne, til hvilket formål en manuel
Edman nedbrydning er taget i anvendelse.
Wolfgang Uerkvitz har fortsat sine undersøgelser
af en periplasmatisk phosphatase fra Salmonella typhinurium,
hvis fysiologiske funktion tidligere har været
genstand for undersøgelse. Enzymet er siden oprenset
til homogenitet i præparativ skala fra en Salmonella-
mutant, der overproducerer enzymet 25-30
gange sit normalniveau. Dets kvaternære struktur er
bestemt ved polyacrylamidgelelektroforese i nærvær
af ioniske respektive nonioniske detergenter. Enzymet
er en tetramer, og for fuld enzymatisk aktivitet
kræves metalioner. Cu^-ioner stimulerer aktiviteten
mest. Enzymologisk er det testet med en lang række
phosphatforbindelser og må herefter karakteriseres
som en nukleotidase, der kun dephosphorylerer
phosphatestre, primært mononukleotider. De enzymologiske
undersøgelser har været vanskeliggjort på
grund af enzymets store ustabilitet i ren, fortyndet
stand i vandige miljøer. Dette problem er løst ved at
tilsætte protein og nonionisk detergent til inkubationsblandingerne.
De seneste undersøgelser har afsløret
at enzymet ligeledes har en høj phosphotransferaseaktivitet
sandsynligvis også en phosphomutaseaktivitet.
Således er det vist, at i nærvær af 0,1 mM
2'-deoxyribonukleosid (phosphatacceptoren, feks.
thymidin) og en passende phosphatdonor (f.eks. pnitrophenylphosphat)
genfindes ca. 50% af de fra
donoren spaltede phosphatgrupper som thymidinmonophosphat.
Identifikationen af reaktionsprodukterne
ved denne phosphotransferase-reaktion arbejdes
der med for tiden.
Redaktionelle hverv og medlemsskaber:
S. O. Andersen er medlem af Statens Naturvidenskabelige
Forskningsråd og er i redaktionskomitéen
for: Insect Biochemistry og Carlsberg Research
Communications.
H. H. Ussing er medlem af redaktionskomitéen
for Journal of Membrane Biology.
E. K. Hoffmann er medlem af redaktionskomitéen
for molecular Physiology.
Publikationer:
Gilles, R., Duchene, C., Lambert, I.H.: EfTect of osmotic
shocks on rabbit kidney cortex slices. Am. J.
Physiol 244, s. F696-705, U.S.A. 1983.
- , Duchene, C., Lambert, I.H.: EffeCt of ouabain
on volume regulation of rabbit kidney cortex slices
in hypo-osmotic media. Experientia 39, s. 600-02,
Basel 1983.
— , Duchene, C., Lambert, I.H.: Effects of hypo and
hyperosmotic media on rabbit renal cortical slices.
Experientia 39, s. 579-80, Basel 1983.
Hamburger, K., Kramhøft, B.: Respiration and Fer48'
744 Universitetets årbog 1983
mentation during Growth and Starvation in the
Fission Yeast,Schizosaccharomyces pombe. Carlsberg
Res. Commun. vol. 47, s. 405-11, 1982.
HofTmann, E.K., Sjøholm, C., Simonsen, L.O.:
Na + , Cl- Cotransport in Ehrlich Ascites Tumor
Cells Activated During Volume Regulation (Regulatory
Volume Increase). The Journal of Membrane
Biology Vol. 76, s. 269-80, Springer-Verlag
1983.
- : Volume regulation by animal cells. Cellular Acclimatisation
to Environmental Change, Ed. by
A.R. Cossins and P. Sheterline, s. 55-80, Cambridge
1983.
- , Sjøholm, C., Uerkvitz, W.; Identification of
Membrane Proteins Related to Anion Transport
in Ehrlich Ascites Tumor Cells. Tokai J. Exp.
Clin. Med. Vol. 7, Supplement, s. 103-11, Japan
1982.
- , Sjøholm, C., Simonsen, L.O.: Na+ Cl Cotransport
in Ehrlich Ascites Tumor Cells Activated During
Volume Regulation (Regulatory Volume Increase).
J. Membrane Biol. Vol. 76, s. 269—80,
U.S.A. 1983.
- , Dalmark, M.: Doxorubicin (Adriamycin) Transport
in Ehrlich Ascites Tumour Cells: Comparison
with Transport in Human Red Blood Cells.
Scand. J. Clin Lab. Invest. Vol. 43, s. 241-48,
Sverige 1983.
- , Lambert, I.H.: Amino acid transport and cell volume
regulation in Ehrlich ascites tumour cells. J.
Physiol 338, s. 613-25, London 1983.
Jørgensen, B.M.: Studier af den mitochondrielle respirationskædes
funktionelle organisation. Københavns
Universitet, Inst.f Biol.Kemi 1983, 75 s.
Kramhøft, B., Andersen, H.A.: The eiTect of transcription
inhibitors on uptake of uracil and uridine
by schizosaccharomyces pombe. Carlsberg Res.
Commun. 48, s. 345-49, 1983.
Kristensen, P.: Exchange Diffusion, Electrodiffusion
and Rectification in the Chloride Transport Pathway
of Erog Skin. Journal of Membrane Biology s.
141-51, U.S.A. 1983.
Lambert, I.H., Holfmann, E.K.: Amino acid metabolism
and protein turnover under different osmotic
conditions in Ehrlich Ascites tumor cells. Molecular
Physiology 2, s. 273—86, Elsevier 1982.
Nedergaard, S.: Transport of Ions and Organic Molekules
in the Midgut of Some Lepidopteran Larvae.
Intestinal Transport, M. Gilles-Baillien and
R. Gilles(red.), s. 313—20, Berlin, Heidelberg
1983.
Nielsen, R.: K+ Homeostasis and active Transepithelial
K+ Transport In Erog Skin. Proceedings of
the International Union of Physiological Sciences
Volume XV, s. 458, Sydney 1983.
Poulsen, J.H., Smaje, L., Ussing, H.: Evidence from
O2 uptake measurements for (Na+—K+—2C1~) co-
-transport in the rabbit submandibular gland.
Journal of Physiology s. P43, London 1983.
Zerahn, K.; Comparison between active transport of
Tl + , K + , and Rb+ across the isolated short-circuited
frogskin. J. exp. Biol. 107, s. 65—72, Cambridge
1983.
Poul Kristensen
Det naturvidenskabelige Fakultet 745
Botanik
I: Botanisk Have
Historie:
Københavns Universitets 1. Botaniske Have (Hortus
Medicus) blev oprettet ved kgl. skøde og gavebrev
af 2. august 1600, beliggende på en grund ved
Skidenstræde, det nuværende Krystalgade, på det
tidligere Zoologiske Museums plads. Der skulle bygges
en »Residentz« i studiegården som bolig for en af
professorerne med et jordtilliggende bestemt til en
Botanisk Have - »hvorudi kan ympes og plantes synderlige
Simplicia, og skal den Professor, som i formeldte
Residentze bliver boende, have Opseende«.
Med oprettelsen af Haven bevilgedes ingen midler
til vedligeholdelsen endsige løn til en gartner. Der
skulle gå henved 100 år før en af de kendte tilsynsførende,
Rasmus Caspar Bartholin, stiftede et legat i
1696, hvoraf renterne skulle bruges som tilskudshjælp
til at holde en 'urtegaardsmand'. En af de
kendteste personer fra denne tid, Ole Worm (1588-
1654) arbejdede omkring år 1620 på en reform af
den medicinske og botaniske undervisning og på en
rekonstruktion af den Botaniske Have, men planerne
blev ikke udført. I 1621 overtog han selv ledelsen af
den forfaldne have og indførte et stort antal danske
lægeplanter og sjældne udenlandske arter, takket være
hans mange bytteforbindelser med udlandet.
Virkeligt ordnede forhold for Haven blev først
muliggjort i 1769 ved Christian VIFs gave på 2.500
daler til Universitetet, hvoraf renten skulle bruges til
Havens istandsættelse og dyrkning. Allerede året efter
skænkede kongen en del af Oeder's Botaniske
Have ved Amalienborg til Universitetet, da planerne
om udvidelsen af den gamle have ikke blev til noget.
I 1778 blev den I. Botaniske Have nedlagt.
Christen Friis Rottbol (1727-1797), medicinsk
professor, nåede dog i de sidste år at opføre et væksthus.
Københavns Universitets 2. Botaniske Have (Oeder's
Have) blev oprindelig anlagt af G. C. Oeder i
1752 på foranledning af Frederik V, nord for Frederiks
Hospital. Amaliegade delte Haven i to dele, en
vestlig på 11.106 kvadratalen og en østlig på 24.539
kvadratalen, som aldrig blev udnyttet. Kun den
mindre have blev nogenlunde færdiganlagt, bl.a. opførtes
drivhuse, og Haven åbnedes for publikum
1763.
Havens direktør blev den tyskfødte G. C. Oeder.
For at understrege havens økonomiske betydning
udkastede Oeder den tanke at udgive et billedværk
over alle danske og norske planter. Det blev begyndelsen
til »Flora Danica«. Havens levetid blev kort.
Kongen tilbagekøbte haven i 1778 og skænkede en
ny grund til en Botanisk Have ved Charlottenborg.
Københavns Universitets 3. Botaniske Have
(Charlottenborg Haven). Planerne til en Botanisk
Have i slotshaven blev godkendt af kongen den 22.
juli 1778. Haven skulle ledes af 2 direktører, 1 valgt
fra Universitetet og 1 fra kongen, hhv. C. F. Rottbol
og Th. Holmskjold. I 1817 forandredes Havens forfatning,
idet den samlede ledelse gik over til Botanisk
Have med en enedirektør, og med J. W. Hornemann
som den først udnævnte. Havens størrelse var
ca. 3 tdr. land, et lavt vandlidende areal, begrænset
af Charlottenborg, Nyhavn, Mynten og Bremerholm.
Mod Nyhavn opførtes hovedbygningen, som
mod nord rummede det Botaniske Museum og tjenestebolig
for Havens direktør og den botaniske gartner.
I overetagens midterbygning var Havens bibliotek
indrettet. Dette udvikledes senere til det Botaniske
Centralbibliotek. Hovedbygningens sydvendte
rum benyttedes som overvintringshus for de 'kapske
planter'. Havens første væksthus, Guiones Koldhus,
opførtes 1784. Som en gave fra kongen opførtes 1803
et halvtags-væksthus med 2 afdelinger, hver på 96
m2. Fra 1837 og i de følgende år opførtes flere nye
væksthuse.
Som tilskud til Havens drift skaffede man sig indtægter
ved salg af planter og frø, et forhold som var
almindeligt for datidens europæiske botaniske haver.
På professor F. Schouw's initiativ blev al handel i
1841 forbudt og aflønningsforholdene reguleret fra
faste bevillinger.
Charlottenborg Haven blev på flere måder rammen
om en meget frugtbar udvikling. Som vigtige
mærkepæle bør man nævne oprettelsen af de første
selvstændige, botaniske embeder i 1770 som botanisk
gartner, og i 1778 som lektor ansat ved Haven.
Den første udnævnelse som lektor faldt på M. Vahl,
der havde en stor andel i flytning af planterne fra
Oeders Have til Charlottenborg Haven og siden indlagde
sig store fortjenester ved revisionen af Havens
plantebestand. Med oprettelsen af dette embede
blev grundstenen lagt for plantebestemmelsesembedet,
som nu har fungeret i over 200 år. Ved udnævnelsen
af E. N. Viborg, den 29. september 1797, til
ekstraordinær professor i botanik, markeredes botanikken
som en selvstændig videnskab i Danmark.
Endnu et personnavn bør nævnes, botanisk gartner
F. L. Holbøll, som virkede i Haven fra 1793 til
1829. Fra ham kender vi de ældste, håndskrevne bøger
over plantesamlingen, og han startede kort efter
sin tiltræden opbevaring af frø fra hver art i de såkaldte
originalposer, der samtidig tjente som løbende
kartotekskort.
I 1839, i Hornemanns sidste år i Haven, indførtes
Endlichers system (udgivet 1837-40) efter naturlige
familier, og planterne blev nu nummereret efter
Endlichers slægtsnumre. Nummersystemet er bevaret
til i dag, men man er p.t. i færd med en omlægning
til dataregistrering.
746 Universitetets årbog 1983
I tiden 1841-52 var J. F. Schouw direktør for Haven,
og han sørgede blandt flere væsentlige forandringer
for, at de årlige frøkataloger fra 1842 udsendtes
som nytryk hvert år. En betydelig nydannelse var
oprettelsen af et kvarter for danske planter med 570
arter.
Vilkårene i den gamle Charlottenborg Have var
meget dårlige og trange, og fra 1842 og de kommende
år forstærkedes nødvendigheden af en flytning.
Københavns Universitets 4. Botaniske Have
(Vold Haven).
Iflg. loven om Demarkationslinien af 6. Juli 1867
§ 4 bestemtes det, at et areal på indtil 21 tdr. lands
størrelse kunne afstås til anlæg af en Botanisk Have.
Efter forhandlinger om ejendomsret m.m. bevilgedes
der på finansloven 1871/72 et beløb på 35.000 rigsdaler
til et anlæg af en ny Botanisk Have på glaciet.
Landskabsgartner H. Flindt udarbejdede planerne
for Havens anlæg og terrænets udformning, og
slotsgartner Tyge Rothe og brygger I. C. Jacobsen
stod for planlæggelsen af og tilsynet med opførelsen
afvæksthusene i årene 1872-1874. Efter datidens forhold
var det store væksthuskompleks en imponerende
bygning i støbejern, glas og træ med en grundflade
på 2400 m2.
Den 9. oktober 1874 åbnedes Haven for publikum,
274 år efter grundlæggelsen af den første 'Hortus
Medicus'. To gange blev Havens areal indskrænket
på uheldig vis. 1904/05 blev et areal afgivet til
Polyteknisk Læreanstalt, og i 1955/57 blev et areal
bebygget med Biologisk Institut. Som kompensation
for afståelsen til Læreanstalten blev det muligt at leje
et areal mod Sølvgade fra Københavns Kommune
den 9. oktober 1905, mod at Haven åbnedes for gennemgang
ad hovedgangen til en låge ved Sølvgade.
Det nye areal blev anlagt som 'Etårigt Kvarter' og
senere i 1963 udvidet, og det rummer en af Havens
specialsamlinger. Ved Havens jubilæum i 1974 afgav
Københavns Kommune en erklæring om, at arealet
fortsat kan lejes og disponeres over af Botanisk Have
i årene fremover.
Med al respekt for Havens historiske udformning
har man, af hensyn til dens fortsatte drift, været nødt
til at foretage en række forandringer og omlægninger.
Bl.a. træernes vækst har gjort det nødvendigt at
flytte alle bedene fra græsarealerne til samlede kvarterer.
En bedre arbejds- og studieudnyttelse af Haven
har medført anlæg af et omfattende stisystem.
For at skabe bedre vækstbetingelser er nye anlæg
udført, og store dele af stenhøjene omlagt.
Havens bygninger og væksthuse var efterhånden
så forældede og tærede, at man i de sidste 20 år har
gennemført en række gennemgribende forandringer.
Alle væksthuse er om- eller nybyggede, og først og
fremmest er det store Palmehuskompleks i 1980/82
nyrenoveret. Nybygget er Arktisk Væksthus i 1960
og 3 nye forsøgsvæksthuse i perioden 1963/83, det
Alpine Væksthus i 1973 og et væksthus for koldtempererede
planter i 1980. Alpint Væksthus og et forsøgsvæksthus
var en gave fra Carlsbergfondet i anledning
af Havens 100 års jubilæum.
Den gamle overgartnerbygning blev i 1973/74
ombygget til Havens administrationsbygning, og renoveringen
af Palmehuskomplekset medførte dels
nybygning af en varmecentral med arbejdsrum til
gartnerne, dels indretning af Sølvtorvskompleksets
maskinhal i 1979/83 til personalerum, værksteder og
arbejdsrum for Havens personale som erstatning for
de nedrevne lokaler bag Palmehuset og den nedbrændte
barak. Desuden nyopførtes hhv. istandsattes
portnerhuset ved Sølvgade og ved Gothersgade.
Bl.a. på grund af nåletræernes ringe udvikling i
byen besluttede man allerede 1904 at erhverve nogle
arealer i Sorø skovdistrikt til anlæggelse af et Pinet
og nogle mindre Arboreter, som blev udvidet med
Christiansminde Arboretet i 1971 til i alt 5,4 ha.
Siden 1874 har de botaniske forsøg været udført i
tilknytning til Havens formeringsafdeling.
Fra 1954 besluttede man at udflytte forsøgsarbejdet,
først til Albertslund og derefter til Højbakkegård
i Tåstrup. Arealet blev senere udvidet og omfatter
nu 5,4 ha.
De mange uheldige indgreb i Havens areal har
bl.a. bevirket, at der blev udstedt en fredningsdeklaration
af 31. januar 1977 for Botanisk Have i almindelighed
og for de arealer, der fremtidig må bebygges,
for at sikre Haven for fremtiden.
Stab:
Lektorer; Folmer Arnklit, Knud Dahl, J. P. Hjerting,
Olaf Olsen, Knud Rahn og N.-G. Treschow. Hortonom:
Marianne Lollesgaard.
Teknisk-administrativt personale: 58.
Nye anlæg og tekniske forbedringer:
I forbindelse med Palmehusprojektet blev det pålagt
haven at genoprette de arealer på nordsiden af Palmehuskomplekset,
der nu er blevet offentligt tilgængelige
og danner en ny hovedindgang til væksthusene.
Første del af arbejdsprogrammet omfattede regulering
af det østlige areal, og i foråret 1983 er der
opbygget ramper, befæstet med henholdsvis SF-sten
og fliser. De nyanlagte bede er afgrænset med knækfliser.
Bedet ved væksthus nr. 4 er anlagt som surbundsbed
med kraftigt dræn til lavtvoksende Rhododendron-
dLTier, og det beskyttede bed ud for varmecentralen
er beplantet med et udvalg af sjældne arter,
der kræver lunere vækstforhold. En del af planterne i
begge bede er afgivet fra Arboretet i Hørsholm, oprindelig
indsamlet på de Nordiske Arboreters ekspeditioner
i Korea og Japan.
Den projekterede ombygning af væksthus nr. 1,
Fzcføn'fl-huset, til et tropisk vand- og sumpplanteDet
naturvidenskabelige Fakultet 747
væksthus blev muliggjort i efteråret 1983, idet Haven
fik lejlighed til at ansætte 2 jord- og betonarbejdere
fra oktober til december i medfør af Arbejdsløshedslovens
§ 97 a. Havens personale havde gravet
ud til 2 bassiner, som de 2 fagfolk støbte. I hvert
bassin står 3 fundamentsblokke til støbejernssøjler. I
foråret 1984 vil bassinerne blive plantet til med bl.a.
tropiske arter af Lotus, Papyrus, Nymphaea og Mangrover
fra det gamle Akvarie-væksthus, som kun har haft
adgang for publikum 2 gange om ugen i sommerperioden.
I fremtiden vil denne spændende planteverden
være tilgængelig daglig kl. 10-15. I væksthus nr..
1 vil der på den ene halvdel af plantebordene blive
opsat akvarier med tropiske plantearter, og på den
anden halvdel opbygges et bord med strømmende
vand, fortrinsvis til arter af Cryptocoryne.
Når det gamle Akvarie-væksthus i forbindelse
med de øvrige formerings-væksthuse har været igennem
den længe ventede og meget påkrævede hovedreparation,
er det hensigten at indrette Akvarievæksthuset
til koldt tempererede vand- og sumpplanter.
Ved en fremtidig opdeling af vandplanterne
efter 2 forskellige dyrkningsforhold vil man kunne
opnå bedre vækstbetingelser for denne interessante
plantegruppe.
For et par år siden opførte Civilforsvarsstyrelsen
efter anmodning herfra en knækflisemur ved dækningsgraven
ud for væksthus nr. 1 for at give plads
for færdslen til Palmehuskompleksets nye hovedindgang.
Under de vedvarende nedbørsperioder i forået
1983 styrtede muren sammen. En anmodning til Civilforsvarsstyrelsen
om genopretning af muren eller
helst fjernelse af dækningsgraven, der er alt for tæt
beliggende på Palmehuskomplekset, blev afvist. I efteråret
har Havens personale i stedet opført en forstærket
knækflisemur samt reguleret afløbsforholdene
for regnvandet.
I maskinhallens nordfløj er der i kælderetagen
indrettet 2 rum til opbevaring af årets frøhøst og til
tørring i en regulerbar el-ovn. Hurtig tørring af frøet
har overordentlig stor betydning for dets videre behandling
under rensningen og for en forbedret holdbarhed.
Efter barakbranden i maj 1970 er det nu
endelig lykkedes at samle frøarbejdet i én bygning.
J. Nilaus Jensen er i oktober 1982, og O. Olsen er i
juni 1983 fraflyttet Havens funktionærbolig, som siden
1874 har været benyttet som tjenestebolig for
ledere af afdelingerne og for maskinmesteren. Under
den nuværende udvikling er det ikke muligt at opretholde
tjenesteboligen som det oprindelig var begrundet
og ønsket. På denne baggrund har Haven anmodet
Centralinstituttet om at overtage bygningen til
en række funktioner, der er af betydning for Havens
fremtidige drift. I forvejen er 3 rum indrettet som
vagtlokale for maskinpersonalet og til kontor for maskinmesteren.
Novofondens gave på kr. 98.358,80 til anskaflelse
af diverse installationer til det nye forsøgsvæksthus i
Formeringsafdelingen blev bl.a. udnyttet til opsætning
af automatisk regulerbare skyggegardiner i 4
vækstkamre og til indretning af mørklægning for regulering
af daglængde i ét vækstkammer. Når også
lysinstallationerne i 1984 er ophængt, vil Haven råde
over et alsidigt fungerende forsøgsvæksthus til brug
for botanisk-videnskabeligt forsøgsarbejde.
Som en del af reguleringen af adgangsforholdene
imellem Botanisk Have og Sølvtorvskomplekset er
der opført en rampe bag muren med 2 adgangsmuligheder,
som i fremtiden vil fordele færdslen mere
rationelt igennem Formeringsafdelingen.
Som en efterbevilling til nyetableringen af hovedindgangen
ved Gothersgade er der opført et mindre
cykelskur til brug for opsynet og Botanisk Museum.
I februar øvedes hærværk imod 3 af Havens broncestatuer.
De væltede statuer blev stærkt beskadiget,
bl.a. under faldet mod kantstenene, og et større reparationsarbejde
måtte sættes i gang.
Ansøgning om delvis udbygning af vandingsfaciliteterne
ved Botanisk Haves forsøgsmark i Tåstrup
blev imødekommet i efteråret 1983. Opgravning af
grøfterne og samling af rørene m.m. er udført i november-
december. Udbygningen af vandfordelingsanlægget
vil i fremtiden bidrage til en korrekt vanding
af markforsøgene.
Samlinger:
De omfattende og tiltrængte bygge- og reparationsarbejder
i de senere år og den meget tidskrævende
koordinering af data over Havens plantesamling til
en ny planteregistrering har i nogen grad sat en
dæmper på plantesamlingsarbejdet. Til gengæld vil
de gennemførte forbedringer betyde en rationaliser
ring og forenkling af det praktiske arbejde i Haven.
Et bidrag hertil er RECKU's initiativ til et samarbejde
om tilrettelæggelse af arbejdsprogrammer. Der
er foretaget et pilotprojekt vedr. MIMER-databasens
egnethed til registrering af komplekse datastrukturer.
Havens registreringsprocesser er gennemgået,
og der er udviklet et program til håndtering
af den varierede informationsmængde. Ved
hjælp af et spørgeprogram kan man nu direkte indtaste
alle relevante oplysninger om hvert enkelt tilgangsnummer,
og et andet program muliggør udskrivning
af lister, der er sorterede efter familie, slægt
eller udplantningssted m.m. Det udviklede programmel
vil i høj grad lette den fremtidige registrering af
havens plantesamling. (Der henvises til RECKUDokumentation,
Dataadministrationsprojektet: Delrapport-
Botanisk Have, MIMER, Rapport 83/11,
og Endelig rapport og konklusion, Rapport 83/12).
En af konsekvenserne af dette arbejde er en revision
af plantebestemmelsesproceduren, idet man i højere
grad vil lægge vægt på forud fastlagte revisioner
748 Universitetets årbog 1983
af visse plantegrupper. Til støtte for bestemmelsesarbejdet
medsendes herbariemateriale fra Haven,
samlet og presset i årets løb, og de udfyldte data-kort
med alle oplysninger om de respektive planter.
Fra forskellige institutioner og enkeltpersoner har
Botanisk Have modtaget værdifuldt plantemateriale.
Ole Sønderhousen har indsamlet Crocus, Fritiliaria
og Cvclamen i typeområderne i Tyrkiet, og J. P. Hjerting
har indsamlet frø fra planter i bjergområderne i
Mexico, bl.a. vildtvoksende arter af Dahlia, samt
planter af Kaktus-arier. I forbindelse med et samarbejde
med potteplantesektionen under Institut for
Væksthuskulturer, Aarslev, har 2 af dets medarbejdere,
Kirsten Friis og Niels Bredmose indsamlet et
større antal arter på Sri Lanka til afprøvning i Haven
for evt. egnethed som stueplanter.
Fra Arboretet i Hørsholm har Haven modtaget
opformeret materiale af sjældne vedplanter fra de
Nordiske Arboreters indsamlinger i Øst-Asien, Syd-
Amerika og New Zealand.
Ud over de rutinemæssige frø- og planteudvekslinger
med et større antal botaniske haver verden
over har Haven byttet et overskud af Thailand-Orfodeer
med arter af Bromeliaceae til udbygning af Havens
samling. Fra en studietur til Berlins og Kiels botaniske
haver har Haven modtaget en række sjældne
plantearter, bl.a. en samling Nepenthes-arler.
Enkeltpersoners store interesse for Haven resulterer
i mange plantegaver og -bytninger, bl.a. har vi
modtaget fra fru direktør A. W. Nielsen en stor og
værdifuld Orchidé-sam\\ng, og K.-E. Flinck, Sverige,
forærede også i 1983 Haven nogle meget sjældne naturindsamlinger
fra Kina og N. Amerika.
Havens årlige ekskursion til indsamling af frø og
planter fra forskellige steder i Danmark blev gennemført
fra den 5.9. til den 8.9. på Ærø under ledelse
af F. Arnklit i samarbejde med Alfred Hansen, Botanisk
Museum, og afdelingspersonalet fra Dansk
Kvarter. I Havens Sorø-Arboreter ved Christiansminde'
og i Feldskoven samt Pinetet ved Filosofgangen
har Sorø Akademi Skovdistrikt for regning igen i
år bearbejdet arealerne.
Foranlediget af den kraftige opvækst af rodskud
fra Caragana og Cornus m.v. i Feldskovarboretet, og af
Ahorn, Elm og Brombær i Pinetet, er disse arealer i år
bearbejdet igen i november med henblik på sprøjtning
i foråret 1984. 1 bevoksningen på Christiansminde-
arealet har Haven (jernet en del grene, så
arbejdskørsel med traktor bedre kan gennemføres.
Den årlige afmærkning af plantesamlingen på de
nævnte arealer har fundet sted i sommerens løb.
Serviceopgaver med henblik på undervisning og forskning
samt forskningsvirksomhed:
Institut for planteanatomi og cytologi: Kirsten Engell
dyrker fortsat i Arktisk Hus den polyploide serie
af Polygonum viviparum fra forskellige europæiske lokaliteter,
ligesom planter fra ganske fa lokaliteter forefindes
på forsøgsmarken i Tåstrup. Dette materiale
anvendes til en undersøgelse af planternes morfologi
sammenholdt med deres kromosomtal. Desuden
fortsættes dyrkning på forsøgsmarken i Tåstrup såvel
som i Arktisk Hus af den apomiktiske Arnica alpina
og af andre arktiske compositer som f.eks. Erigeron
compositus. Dette materiale samt compositer fra Botanisk
Haves plantesamlinger anvendes til ontogenetiske
undersøgelser af frøanlæg, kimsæk og kim. Henning
Heide-Jørgensen benytter fortsat Botanisk Haves
samlinger af kødædende planter til struktur- og
funktionsundersøgelser af planternes fangstredskaber.
En ultrastrukturel undersøgelse af det næringsoptagende
væv i bunden af Sarracenia-kander er afsluttet
i indeværende år. Desuden foretages anatomiske
og ontogenetiske undersøgelser af hæfteskiver og
haustorier hos snylteplanter fra slægterne Cuscuta,
Cassytha og Viscum, samt ultrastrukturelle undersøgelser
af cuticula hos en række arter indsamlet i Botanisk
Have. En ontogenetisk/anatomisk undersøgelse
af epi- og exodermis i Vanilla luftrødder er påbegyndt.
Lise Bolt Jørgensen har i det nye forsøgsvæksthus
en samling af sennepsolieglucosidholdige
planter, som bruges til sammenlignende anatomisk
undersøgelse af proteinholdige celler og organeller.
Planterne er overvejende fra familierne Capparaceae,
Caricaceae og Resedaceae. Desuden er nogle arter af
Capparaceae dyrket med henblik på analyse af kønsfordelingen
hos blomsterne i blomsterstandene. Arbejdet
udføres sammen med Marianne Philipp, I PC.
Marianne Philipp dyrker Geranium sessiliflorum på
forsøgsmarken i Tåstrup for at undersøge denne
New Zealandske art morfologisk, og desuden skal
den anvendes til krydsningsforsøg, der udføres i det
nye forsøgsvæksthus i Botanisk Have. I samarbejde
med Ole Schou, IPC, benyttes forsøgsmarken i Tåstrup
til dyrkning af Anchusa officinalis i forbindelse
med undersøgelser af heterostyli og populationsstruktur
hos denne art. Ole Schou har benyttet forsøgsvæksthusets
kolde afdeling til kultur af Primula
obconica, der indgår i et projekt vedrørende ultrastrukturelle
og cytokemiske dimorfier ved støvfang
og pollen hos planter med et heteromorft uforenelighedssystem.
I samarbejde med Marianne Philipp,
IPC, er der i samme hus foretaget krydsningsforsøg
med Anchusa officinalis, der skal belyse genetikken
bag hhv. uforenelighedssystemet og distylien. Ole
Mattsson har et større antal enkeltplanter af Tripogandra
amplexicaulis og T. amplexans i kultur i væksthusene
i forbindelse med en undersøgelse over pollenog
støvfangsdimorfi indenfor slægten Tripogandra
(Commelinaceae). Forskellige arter af familien anvendes
ligeledes i øvelsesundervisning. Til undersøgelser
over samspillet mellem pollen og støvfang dyrkes
Armeria maritima i bænk og A. scabra i Arktisk Hus
Det naturvidenskabelige Fakultet 749
samt enkeltplanter fra frøprøver af Melandrium album.
Peter Olesen har fra væksthusene benyttet Frankenia
paucijlora til undersøgelse af ultrastruktur og cytokemi
af saltkirtler - og Salsola kali og Abutilon ssp. til
såvel fysiologiske som ultrastrulturelle undersøgelser
af plasmodesmata.
Hanne Rasmussen har benyttet Botanisk Haves
plantesamling, fortrinsvis Thailand-orkidésamlingen,
til ontogenetiske og strukturelle studier, herunder
er en sammenlignende undersøgelse i Orkidé-hmilien
af silicium-legemer i de vegetative dele fuldført
i samarbejde med Jette Dahl Møller, IPC, og
fortsættes med anatomiske undersøgelser. Desuden
studeres koordineret hår- og spalteåbningsudvikling
i arter af Bulbophyllum (OrfoWe-familien, Thai-samlingen)
og bladudviklingen hos arter af Aloe (hus 10).
Institut for systematisk Botanik: I lighed med tidligere
år er omfattende samlinger af græske planter i
forbindelse med projektet »Græsk bjergflora« blevet
dyrket i forsøgsmarken i Tåstrup og ved forsøgsafdelingen
på østsiden af Institut for Systematisk Botanik.
Fiksering, fotografering, presning m.v. er fortsat
planmæssigt. Et antal kromosomtalslister baseret på
tællinger af disse dyrkede planter er blevet publiceret.
Tre af projektets græske medarbejdere har besøgt
ISB og Bot. Have for bl.a. at arbejde med de
dyrkede planter, K. Papanicolaou og S. Kokkini i ca.
4 uger i efteråret og E. Zacharof såvel i foråret som
efteråret (med særlig henblik på fiksering af Fritillaria
til kromosomcytologiske undersøgelser). Fra
dansk side medvirker prof. A. Strid, lektor P. Hartvig,
lic.stud. Claus Baden og to specialestuderende
(V. Færkel og K. Bruhn Møller). A. Strid har afleveret
en samling frø af planter fra Australien og New
Zealand under et ophold fra august 1982 til maj
1983. Claus Baden har fortsat de eksperimentelle
studier af Nepeta .n'é^or/w-gruppen (Lamiaceae) i forbindelse
med licentiatprojektet »En biosystematisk
undersøgelse af Nepetha sibthorpii-gruppen«. Projektet
nærmer sig sin afslutning. Enkelte afsluttende
krydsningsforsøg blev udført i løbet af sommeren
1983 sammen med 150 p! selvbestøvninger og 50
tilbagekrydsninger. Pollenfertilitets-målinger af p!
og F2 hybrider fra 1982 (henholdsvis 450 og 300
numre) blev udført, p! frø, F2 frø og frø fra tilbagekrydsninger
er blevet udsået i december 1983 i Tåstrup.
Cytologiske undersøgelser af græske planter i
forsøgsmarken i Tåstrup er fortsat i forbindelse med
projektet »Græsk bjergflora«. Kromosompræparater
af egne frø-indsamlinger er blevet undersøgt, og en
kromosomtalsliste er blevet publiceret. Vilhelm Dalgaard
har fortsat de cytotaxonomiske undersøgelser i
Makaronesiens flora, og yderligere 185 frøprøver er
blevet indsamlet i september på Madeira. Finn N.
Rasmussen har indsamlet et materiale af thailandske
Orkidéer, der dyrkes i forbindelse med »Flora of Thailand
«-projektet. Udvikling af et EDB-registreringssystem
for Havens orkidésamlinger (ca. 9000 kollektioner)
er påbegyndt. Endvidere fortsættes strukturelle
undersøgelser af de levende orkidé-samlinger
med det formål at belyse evolution og slægtskabsforhold
indenfor Orchidaceae. Ingelise Lund har studeret
samlinger af orkidéer i Coelogyne-gruppen med henblik
på en revision af slægten Panisea. Bo Johansen
og Hanne Rasmussen (IPC) har indledt forsøg med
frøformering af Orkidéer og har i forbindelse hermed
taget en nyudviklet metode til symbiotisk spiring af
frøene i brug. Herunder forsøger man at isolere og
dyrke de svampe, der er en betingelse for artens
overlevelse i naturen. I forbindelse med frø-formeringsforsøgene
har Bo Johansen indledt krydsningsforsøg
med forskellige slægter af Orkidéer fra Thailands-
samlingerne. I samarbejde med R. von Bothmer
(Svalov) og N.Jacobsen (Landbohøjskolen) har
Signe Frederiksen fortsat oparbejdelse af levende
materiale af tribus Triticeae til brug ved senere taxonomisk
bearbejdelse. lait er ca. 200 indsamlinger i
kultur; for de fleste gælder, at kromosomtal er fundet.
Med revision for øje er dyrkning af Taeniatherum
fortsat. Taeniatherum består af 3 morfologisk dårligt
adskilte taxa, der i det forløbne år er forsøgt krydset,
dog uden tilfredsstillende resultat. Rikke B. Jørgensen,
Niels Jacobsen og R. von Bothmer har fortsat
arbejdet med slægten Byg (Hordeum). På Afdelingen
for Landbrugsforsøg, Forsøgsanlæg Risø er 10-15
populationer af alle 30 arter i bygslægten undersøgt
elektroforetisk for forskellige proteiner. Planterne er
herefter overført til forsøgsmarken i Tåstrup til opformering.
Planterne dyrkes på friland og i bænk.
Der er høstet frø fra ca. 300 populationer. Frøene
deponeres i Nordisk Genbank. Signe Frederiksen
har fortsat arbejdet med slægten Festuca (Svingel).
Det er lykkedes at la en del levende materiale af
forskellige arter fra Alaska, det nordlige Canada og
Grønland. Materialet skal indgå i en cytologisk undersøgelse
af de arter, der står den holarktiske art F.
brachyphylla nær. Dyrkning af danske græsarter med
det formål at fa deres kromosomtal belyst er fortsat.
Mårten Sørensen udfører podnings- og vækstforsøg
med Pachyrrhizus, mellemamerikansk rodfrugt, med
henblik på forskelle i vækst- og rodknoldudbytte. 3
forskellige sorter fra Mexico er dyrket henholdsvis
med og uden podning med kvælstoffikserende knoldbakterier
(Rhizobium). Henry Nielsen fandt under et
igangværende florakarteringsprojekt frø af Epilobium
cf. adenocaulon Hausskn. fra Nord-Tyskland og Canada.
Frøet blev udsået i Botanisk Haves forsøgsafdeling
under forskellige lys- og fugtighedsforhold. Det
konstateredes, at hele materialet svarede til de tilgængelige
danske fund af Epilobium adenocaulon auct.
scand., der nu identificeres som en form af E. ciliatum
Rafinesque. Henry Nielsen arbejder med en korrekt
identifikation af Kirteldueurter. Niels Jacobsen har
fortsat dyrkning af vandplanteslægten Cryptocoryne
750 Universitetets årbog 1983
(Araceae). Interspecifikke krydsningsforsøg er fortsat,
ligesom dyrkningstekniske undersøgelser af surbundsarterne
fra Malaysia og Indonesien.
Botanisk Have: Knud Rahn har afsluttet arbejdet
med den taxonomiske revision af de sydamerikanske
arter af Plantago sect. Oliganthos og arbejder nu med
den sidste gruppe af de central- og sydamerikanske
Plantago-arter, som endnu ikke er revideret. K. Rahn
forbereder et bidrag til Flora of Nicaragua.
J. R Hjerting har fortsat studiet af de bolivianske
arter af knoldbærende Solanum (sect. Petota), især
med undersøgelser i Fp og F2-planter efter krydsninger
i 1980 og 1981. Det omfattende materiale har
været dyrket på forsøgsmarken i Tåstrup. I november/
december er der foretaget en række krydsninger
mellem følgende arter af Tropaeolum: T. minus, T. peltophorum,
T. seemannii og T. peregrimm. Målet er at
forsøge at »rekonstruere« Tropaeolum majus, som skulle
være en krydsning mellem de to førstnævnte arter.
I perioden juni og juli udførtej. P. Hjerting sit forskningsarbejde
i Birmingham hos prof. J. G. Hawkes,
som senere fra den 23. august til 2. september opholdt
sig i Botanisk Have i København. Begge steder
fortsættes arbejdet med de bolivianske, vilde Solanum-
arter. I september-oktober foretog J. P. Hjerting
en botanisk indsamlingsrejse til Mexico med bl.a.
det formål at indsamle vilde arter af Kartofler (Solanum)
(Se også under rejser).
Olaf Olsen har fortsat arbejdsprogrammet med
artskrydsninger og tilbagekrydsninger med Begonia
fra J. P. Hjertings indsamlede materiale i Syd-Amerika.
Formålet er at genskabe og helst forbedre
grundlaget for det nutidige kulturmateriale ved
hjælp af et udvidet indsamlingsmateriale. Centralt i
arbejdet er 'SemperJlorens'-gvu\)ptn med flere, nye
indsamlinger, og hvor det oprindelige grundlag for
Begonia semperJlorens-sorUmentti (= Begonia cucullata
Willd.) går ca. 160 år tilbage.
Undervisnings planter:
(Bodil Lange).
Forsøgsmarken i Tåstrup leverede i 1983 ikke friske
planter til Botanik I-undervisningen, grundet en faseforskydning
i undervisningen ved overgang til en
ny studieordning. Der blev dog leveret materiale til
dybfrysning - til den samme undervisning - Poaceer,
Juncaceer og Cyperaceer, ca. 150 bdt. å 20 stk. De flerårige
kulturer blev vedligeholdt, de énårige sået til
frøhøst til brug for undervisningsmateriale i 1984.
Forsøg med forbedring af dyrkningsteknik - forskudt
sånings-tidspunkt - har fortsat.
Til undervisning og øvelser er der leveret følgende
plantemateriale, hovedsagelig i afskåret tilstand:
antal arter
Inst. f. syst. botanik,
øvelser 181 72
Inst. f. syst. botanik.
eksamen 9087 364
Inst. f. planteanatomi og
cytologi, øvelser 839 60
Farmaceutisk Højskole,
øvelser 1233 35
Kgl. Vet. & Landbohøjskole,
eksamen 182 76
Anden botanikundervisning: 350 98
Folkeuniversitetet og
Hellerup Gymnasium 815 51
Til tegneundervisning for B.Johnsen er leveret ialt 6
buketter.
Studenters specialopgaver:
Til Inger Tommerup Jensens specialopgave »Experimental
studies in Solanum, series Megistacroloba
Card. et Hawkes« har hun blandt andet benyttet sig
af J. P. Hjertings indsamlinger fra Syd-Amerika i
tiden 1952-1956, vedligeholdt siden da i Sturgeon
Bay, Wisconsin, U.S.A., ialt 41 numre til en taxonomisk
beskrivelse og til krydsningsforsøg. J. P. Hjerting
var en af vejlederne for I. Tommerup Jensen.
Information, Skoletjeneste m. v.:
Til almindelig orientering kan det oplyses, at Haven
i København i over 80 år har formidlet en slags skoletjeneste
og så vidt vides, den første af sin art i
verden. I det nævnte tidsrum har Haven gennemsnitlig
årligt sendt ca. 2000-8000 portioner frø til
skoler, seminarier m.m. over hele landet. Formidlingen
er tilvejebragt via udsendelsen af Havens »Index
Seminum«. Frøleveringen har lejlighedsvis været
suppleret med planteleveringer. Af større omfang er
også leveringen af afskåret materiale til en række
skoler og læreanstalter.
Derudover har Haven altid haft et stort antal
rundvisninger for skoler, foreninger m.m., undertiden
tilrettelagt efter særlige ønsker. Denne stigende
interesse for Haven førte i 1970 til oprettelse af en
informationsafdeling, besat med Marianne Lollesgaard
i en halvdagsstilling, og den varetager nu også
skoletjenesten. Siden oprettelsen har der været opstillet
et stort antal tavler med tekst og tegninger, der
så vidt muligt følger det aktuelle forløb i planternes
udvikling. Sideløbende med dette arbejde er der udført
tegninger til Havens nye serie af »Orienteringer
«, der foreløbig omfatter palmehuset og Havens
Plantesamling, som for øvrigt er genoptrykt i 1983.
Efter en række diskussioner og indlæg i UniversiDet
naturvidenskabelige Fakultet 751
tetsavisen i slutningen af 1982 om oprettelse af en
skoletjeneste besluttede Konsistoriums permanente
Museumsudvalg i foråret 1983 at oprette en fælles
skoletjeneste for Geologisk Museum, Botanisk Museum,
Botanisk Have og Geografisk Institut. Til styring
af en samlet fordeling af informationerne og
rundvisningerne med undervisning blev der oprettet
et fælles sekretariat på Geologisk Museum.
Rundvisningerne med undervisningen i Botanisk
Have forestås af specialestuderende i botanik, hvor
rundviseren efter samtale med læreren underviser i
ét bestemt emne. Emnerne for rundvisningen har
omfattet: Planternes tilpasning (27 rundvisninger).
Bestøvning og frøspredning (11 r.), Nytteplanter (8
r.), Væksthusplanter (3 r.).
Havens egne rundvisninger i 1983 har været meget
omfattende og har omfattet foreninger, gartnerskoler,
gartnerfaglige sammenslutninger, gymnasieskoler
og udenlandske faggrupper, foruden enkeltbesøg
af botanikere og gartnere fra ind- og udlandet.
Desuden har en række foreninger, skoler og faggrupper
anmeldt deres besøg med egne ledere.
Statistisk fordeler skoletjenesten og Havens rundvisninger
sig således i 1983:
Skoletjenesten rundvis- elever lærere
ninger
26.4.-6.12.1983
efterårsferien
49
42
515
420
36
Skoletjenesten
ialt 91 935 36
Havens personale
ialt 72 1470
Selvstændige
grupper 15 295 22
Besøg ialt 178 2700 58
I forbindelse med skoletjenesten har Haven i glasmellemgangen
til Palmehuset arrangeret nogle mindre
udstillinger. Jette Baagø, Botanisk Museum, har
haft en udmærket forsøgsopstilling i glasmontrene
over botaniske emner, og Marianne Lollesgaard udformede
i efterårsferien et lille udsnit af et ørkenlandskab.
Forsøgsvis har Haven givet mulighed for
en udstilling af blomsterakvareller af maleren Bernhard
Lipsøe den 19.11.-4.12.
I oktober 1983 deltog Botanisk Have efter opfordring
i et arrangement med bl.a. insektædende planter
i udstillingen »Danmarks grønne vindueskarme«
i det kgl. Danske Haveselskabets udstillingslokale.
Til publikationen for Statens Museumsnævn 1983
med Oplysninger om Danske Museer/Perspektiver
1983-84 har Botanisk Have skrevet et bidrag.
Efter anmodning fra Arkitektskolen i Aarhus har
Haven udarbejdet en oversigt over de senere års nyanlagte
stier med en vedlagt plan, illustreret med 50
supplerende fotos. For Haven er det både en anerkendelse
og underbyggelse af, at stisystemet åbenbart
er velvalgt og har åbnet for tidligere lukkede
områder af Haven,
Havens åbningstid er også i 1983 forlænget til kl.
18.00 i månederne juni, juli og august, idet en af de
ansatte langtidsledige kunne varetage 3 måneders
opsynstjeneste i h.t. beskæftigelsesaftalen. Desværre
har denne løsning ikke fungeret tilfredsstillende.
Gæster og rejser:
Blandt de mange gæster og rundvisninger i løbet af
1983 har Haven haft flerdages besøg af prof. dr. Isao
Hurusawa fra botanisk have og institut i Tokyo/Okinawa;
dr. F. N. Hepper, Kew Herbarium, som indgående
beskæftigede sig med Havens historie og organisation,
og dr. P. Lapin, Moskva, vicedirektør for
de botaniske haver i U.S.S.R.
På et pressemøde i Palmehuset den 26.4.1983
præsenterede Verdensnaturfonden »Naturmærket
1983« tegnet af grafikeren og kunstmaleren Bent
Johnsen, fortrinsvis tegnet efter plantemotiver fra
Havens samling af arter fra de tropiske regnskove.
»Naturmærket« blev præsenteret af Hans kgl. højhed
prins Henrik for indbudte gæster i Havens Palmehus
på vegne af Verdensnaturfondens præsidium.
Lektor Ole Hamann pegede i sin manende tale på
regnskovens mangfoldighed af arter og deres enorme
betydning i et sammensat system, som bl.a. danner
et vigtigt forskningsområde, der kan give viden som
grundlag for igangsætning af forskningsprojekter, og
hvor de botaniske haver kan blive vigtige led.
Mandag den 2.5. besøgtes Botanisk Have af Deres
kejserlige højheder prins og prinsesse Hitachi af Japan
med følge, ledsaget af ambassadør fru Takashi.
Besøget, der varede ca. 1 time, koncentrerede sig om
det nyrenoverede og nytilplantede Palmehuskompleks
og afsluttedes med en kort introduktion af
TU&Wdinå-Orkidéerne og efter ønske danske forårsblomster
i skovbundspartiet. Prinsessen fik som velkomst
overrakt en buket, inspireret efter H. C. Andersen
og bundet af gartnerformand Jørgen Damgaard.
Som led i samarbejdet med andre botaniske haver
deltog K. Dahl som Havens repræsentant ved indvielsen
af G5teborg botaniske haves nybyggede Palmehus
den 3.5..
Ligeledes besøgtes Goteborg den 18.5. af F. Arnklit
og gartnerformand K. Bate i anledning af den
Internationale Alpine Forenings kongres og udstilling,
og som en fortsættelse af udbygningen af de
venskabelige forbindelser med de svenske botaniske
haver besøgtes Sverige Landbruksuniversitet i Al752
Universitetets årbog 1983
narp og genbanken i Lund den 1.9. samt Lunds botaniske
have den 25.10.
Som en studietur gennemførtes en rejse til Berlins
og Kiels botaniske haver fra den 14. til den 17.11. for
at søge oplysninger om indretninger til dyrkning af
tropiske vand- og sumpplanter til brug for det nyprojekterede
Vand- og Sumpplantevæksthus nr. 1 i
Haven.
Med henblik på sit forskningsarbejde sammen
med prof. J. G. Hawkes arbejdede J. P. Hjerting i
tiden 23.6. til 13.7. ved Universitetet i Birmingham.
I september-oktober forestod J. P. Hjerting en
indsamlingsrejse til Mexico for den officielle mexikanske
forædlingsinstitution INIA og for Potato Introduction
Station, Sturgeon Bay, Wisconsin, USA,
med det formål at udbygge gen-bankens samling af
mexikanske arter af vilde Kartofler. Selve flyverejsen
var betalt af landbrugets Forædlingsstation i Vandel,
Jylland. Der blev på den ca. 11.000 km lange rute
indsamlet ca. 150 numre, omfattende de fleste af de
ca. 30 vilde arter. For Botanisk Have blev samtidig
indsamlet 133 numre af andre planter, bl.a. en række
arter af Dahlia, Tinantia, Tripogandra, Commelina og
flere alpine arter.
I anledning af »Arbeitstagung der Botanischen
Gårten der DDR« fra den 7. til den 12.6. i Dresden
var Olaf Olsen inviteret som foredragsholder over 2
emner; »Arboreten in Danemark« og »Bliihende
Bambus unter anderem erlåutert von neuen Gesichtspunkten
der Forschung«.
Til den årlige udveksling med Kew Gardens opholdt
gartner Erik Knudsen sig i tiden 1. til 30.6. i
Kew som volontør, hvor han arbejdede i den alpine
afdeling. E. Knudsen har afleveret en rapport og en
fotoserie fra sit ophold.
Publikationer:
Arnklit, F.: Erfahrungen mit einer Samenbank im
botanischen Garten Kopenhagen. Gårtnerisch-
Botanischer Brief 72, s. 15-22, Wiirzburg
1982.
- : 'Brugerrapport for afprøvning af Mimer-systemet
til behandling af Botanisk Haves Plantesamling'.
'Aktuel funktionsbeskrivelse' (Bilag 1). 'Forklaring
til kartotekskortets felter' (Bilag 2). Dataadministrationsprojekt.
Delrapport - Botanisk
Have. Mimer, Leif Andersen - Poul Elmo Andersen
— Alette Briiel — Niels E. Raun, s. 18 + 8 bilag,
København 1983.
- : Index Seminum Hortus Universitatis Hauniensis
Anno 1982, s. 1-64+1 bil., København 1983.
Bruhn-Møller, K., Dahlgren, R., Friis, L, Arnklit,
F.; Botanisk Haves Plantesamling. Orientering V,
Botanisk Have, s. 1-118, København 1983.
Floto, E.: Vækstbegonie, Begonia x erythrophylla,
dens ophav og historie. Fra Kvangaard til Humlekule,
Meddel, fra Havebrugshistorisk Selskab, s.
63-64, København 1982.
Hjerting, J.P., Hawkes, J.: New tuber-bearing Solanum
taxa from Bolivia and northern Argentina.
Botanical Journal of the Linnean Society 86, s.
405-417, London 1983.
Olsen, O.: Væksthuse i botaniske haver i København.
Arkitektur 1, s. 1—4, København 1983.
- : Palmehuskomplekset i Københavns universitets
botaniske have. Dansk Natur Dansk Skole/ Arsskrift
1982, s. 49-99, København 1983.
- Botanischer Gartner Ernst V.Floto
23.9.1902-3.7.1983. Gårtnerisch-Botanischer
Brief 75, s. 54—57, Tiibingen 1983.
- : Botanisk gartner Ernst V.Floto
23.9.1902-3.7.1983. Ugeskrift for Jordbrug 29-30,
s. 575-77, København 1983.
- : Bibliographie der Botanischen Gårten Europas,
Terrestrische Okologie, Sonderheft 3. Bibliographie
der Botanischen Gårten Europas. O.O. skrevet
afsnittet om Universitetets Botaniske Have,
København, F. Ebel, S. Fritzsche, F. Kiimmel Ch.
Muller-Uri von R. Schubert und K.K. Walther, s.
143-64, Halle (Saale) 1983.
Rahn, K.: Phenetic and phylogenetic studies based
on measurements of Plantago ser.Brasilienses.
Nordic Journal of Botany 3, s. 319-29, København
1983.
- ; Plantago ser.Brasilienses, a taxonomic revision.
Nordic Journal of Botany 3, s. 331-342, København
1983.
Olaf Olsen
2: Botanisk Museum
Historie:
Botanisk Museum er udgået fra Botanisk Have (oprettet
ved skøde af Christian IV 2.8.1600), hvorfra
de konserverede samlinger i tidens løb er udskilt som
museum (herbarium). Indtil havens flytning fra Nyhavn
til den nuværende beliggenhed opbevaredes
museumssamlingerne i særlige værelser i havens direktørbolig.
Ved anlægget af den nye have opførtes
1876-77 museumsbygningen ved havens hovedindgang
som skrabet byggeri, og museet havde status
som underafdeling af Botanisk Have indtil 1970, da
det blev selvstændigt institut, tilsluttet Botanisk
Centralinstitut. I de forløbne år er museets arbejde
med opfyldelsen af forpligtelser til samarbejde med
danske og især udenlandske botanikere steget kraftigt
på grund af de botaniske internationale lovregler,
som gør det nødvendigt at undersøge planter, der
er anvendt ved de første gyldige plantebeskrivelser,
og museet er særdeles rigt på sådanne eksemplarer.
Det naturvidenskabelige Fakultet 753
Stab:
Professor: Rolf Dahlgren. Lektorer: Anne Fox
Maule, Bent Fredskild, Alfred Hansen, Bertel Hansen,
Carlo Hansen, Eric Steen Hansen, Jørgen
Benth Hansen, Henning Knudsen, Jette Lewinsky
og Gert Steen Mogensen. Forskerstipendiater: Jette
Baagøe, Christian Bay, Sune Holt, Finn Nygaard
Rasmussen. Langtidsledige: 1 cand.scient. fratrådt
15. juni 1983, 1 cand.scient. tiltrådt 1. feb. 1983,
fratrådt 1. sept. 1983.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
4. 28,57 t. ugl.: 1. 27,50 t. ugl.: 1. 26,50 t. ugl.:
I. 25,00 t. ugl.: 1. 22,86 t. ugl.: 6 (1 fratrådt 1. aug.
1983). 20,00 t. ugl.: 5 (1 tiltrådt 15. marts 1983).
17,14 t. ugl.: 2. Langtidsledige: 1 fratrådt 24. feb.
1983, 1 fratrådt 15. marts 1983, 1 tiltrådt 1. feb.
1983, fratrådt 1. sept. 1983, 1 tiltrådt 9. maj 1983,
fratrådt 9. dec. 1983.
Lokaleforhold:
Den i sidste årsberetning omtalte ombygning af
Sølvtorvskompleksets auditoriefløj til herbariemagasin
påbegyndtes i juni og forløber tilstrækkeligt planmæssigt
til, at en overflytning af store dele af herbariet
fra museet i Gothersgade kan finde sted fra slutningen
af 1984. Derved kan de tilbageværende samlinger
komme på plads, og - hvad der ses meget hen
til - et par mindre lokaler kan nemt indrettes til
begyndende udstillingsvirksomhed i al beskedenhed.
Et ønske, der har været arbejdet på siden 1876. En
betydelig plage har det altid været, at vinduerne om
sommeren ikke måtte lukkes op, da herbarieødelæggende
insekter da kunne flyve ind. Nu er der fremstillet
trådnetsrammer, som opsættes i den varme
årstid. Helt kan insektangreb ikke afværges, men der
kan gå længere tid mellem gasbehandlingerne.
Museumsvirksomhed:
Der er i årets løb indgået 23.240 planter. Heraf udgør
museets egne indsamlinger 4645 planter, medens
II.562 er modtaget som gaver og 6558 erhvervet ved
bytte med udenlandske institutioner. 475 planter er
indkøbt fra Sydamerika fra egne, der er vanskeligt
farbare. Fra udenlandske herbarier er der lånt 7622
planter til danske forskere fordelt på 211 indlån.
Overvejende til udenlandske forskere er der af museets
samlinger udlånt 7622 planter fordelt på 211
udlån.
Forskningsvirksomhed:
Museet forvalter de videnskabelige samlinger af botanisk
karakter ved Københavns Universitet, således
at de med hensyn til konservering, opbevaring og
navngivning befinder sig i en sådan tilstand, at de
kan udnyttes af såvel danske som udenlandske botanikere.
Samlingerne kan belyse næsten alle aspekter
af plantelivet lige fra anatomiske, morfologiske egenskaber
til plantegeografi, planternes indvandringshistorie,
floristik, samlingshistorie og først og fremmest
plantearternes sammenhørighed i arter, slægter og
familier og afstamningsforhold mellem de større
grupper (taxonomi, fylogeni).
Taxonomi, Floristik, Plantegeografi og Økologi:
Angiospermer (dækfrøede blomsterplanter):
Blomsterplanternes slægtskabsforhold og evolution i
almindelighed.
Det fortsatte arbejde har været focuseret på de
enkimbladede planters struktur, udvikling og systematik.
Manuskriptet til et større arbejde, »The Families
of the Monocotyledons. Structure, Evolution
and Taxonomy« er lige afsluttet og vil blive trykt i
Tyskland. Desuden udføres samordnende arbejde
med projektet »Families and Genera of Vascular
Piants«, for de enkimbladede planters vedkommende.
Arbejdets formål er et klart og oversigtligt klassifikationssystem
over blomsterplanter baseret på
analyser af morfologiske, mikrostrukturelle, fytokemiske
og andre egenskabers udbredelse. (R. Dahlgren).
Revision af slægten Conyza i Ethiopien.
Bearbejdning af slægten Conyza (Compositae) for
»Flora of Ethiopia«. Conyza er en af de større og
mere vanskelige slægter inden for kurvplantefamilien,
idet de fleste af arterne er vidt udbredte og meget
variable. Dette gælder også de ethiopiske arter, som
med én undtagelse har stor udbredelse i Afrika uden
for Ethiopien. »Flora of Ethiopia«-projektet er et internationalt
samarbejdsprojekt, som er baseret på
økonomiske tilskud dels fra Ethiopien og dels fra den
svenske u-landshjælp. For Conyza's vedkommende
er der i løbet af 1983 udarbejdet foreløbige beskrivelser
og en bestemmelsesnøgle for de ethiopiske arter.
(J. Baagøe).
SEM-undersøgelser af vandmætningens betydning for overhudens
bygning i udvalgte kurvplanters randkroner:
Dette projekt er netop påbegyndt i samarbejde med
Stephen Blackmore og Sue Barnes fra British Museum
(National History) i London. Dette museum råder
over et helt moderne scanning-electron-mikroskop
med »Critical-point«-fryseudstyr. Med dette
udstyr er det muligt at undersøge, hvordan celler ser
ud i levende og fuldt vandmættet tilstand. Undersøgelsen
har til formål at belyse de mulige fejlkilder
ved mikrostrukturelle undersøgelser af tørt plantemateriale,
samt den eventuelle indflydelse en udtør754
Universitetets årbog 1983
ring har på forskellige typer af randkroner - også i
naturen. (J. Baagøe).
Studiet af Afrikas Balanophoraceae forventes afsluttet
med en revision af alle arter.
Citrusfamilien (Rutaceae) er under bearbejdelse
for Flora of Thailand sammen med B. C. Stone (Kuala
Lumpur) og T. G. Harley (Canberra).
Hovedprojektet er Acanthaceernes taxonomi generelt,
især med henblik på Sydøstasien - Malesien.
Totalrevisioner af slægterne Isoglossa (i Asien) og
Leptostachya er under udarbejdelse. Herudover arbejdes
med delrevisioner af slægterne Andrographis,
Gymnostachyum og Hygrophila. (B. Hansen).
Taxonomiske revisioner af slægter af familien Melastomataceae,
herunder behandling af de slægter,
der findes i Sarawak (Borneo). (C. Hansen).
Systematisk revision af østasiatiske orkidéer:
Arbejdet med serien »Thai Orchid Genera« er
fortsat gennem hele 1983, og Bind XII, omfattende
den største slægt, Dendrobium, forventes afsluttet i
1984.
De i årets løb blomstrende planter i Botanisk Haves
store samling af thailandske orkidéer er løbende
blevet identificeret, med beskrivelse af adskillige arter
nye for videnskaben, som forventes publiceret i
1984 i »Contributions to the orchid flora of Thailand
XI«.
En speciel undersøgelse af visse arter i slægten
Eria har ført til en kort afhandling, der er i trykken.
Der er fortsat udarbejdet materiale til den stærkt
påkrævede revision af de indokinesiske orkidéer, som
om et års tid vil blive publiceret som »Contribution
to a revision of the orchid flora of Cambodia, Laos
and Vietnam II«.
Tilsvarende arbejdes med en revision af Holttum's
store værk om Malaya's orkidéflora.
En større skriftlig bedømmelse af en indisk doktorafhandling
om Nepals orkidéer vil ikke blive offentliggjort,
men sætte sit spor i et værk, der er under
udarbejdelse.
Der er ydet betydelig bistand til udenlandske,
navnlig indiske forskere ved identifikation af tilsendt
materiale og anden rådgivning. (G. Seidenfaden).
En revision af slægten Amphithalea (Fabaceae) er
afsluttet og i trykken. Slægten Priestleya (Fabaceae)
er nu genstand for en tilsvarende revision. Begge
forekommer udelukkende i Sydafrika. (R. Granby).
Bearbejder fortsat indsamlet materiale fra Østægæiske
Øer og Kreta (Grækenland), fra Cypern og
fra Azorerne, Madeira og de Kanariske Øer.
Arbejder fortsat (sammen med lektor Anfred Pedersen,
Vordingborg) på en oversigt over de fra Møn
kendte højere planter.
Bearbejder sammen med P. Sunding, Botanisk
Museum, Oslo, en ny, 3. udgave af »Checklist of
Vascular Piants, Flora of Macaronesia«, part I-H (I.
udg. 1974, 2. udg. 1979).
Medlem af og bidragyder til »OPTIMA« (Organization
for the Phyto-taxonomic Investigations of
the Mediterranean Area), Berlin.
Dansk repræsentant og bidragyder til »Atlas Florae
Europaeae-projektet« (kortlægning af de højere
planter i »Flora Europaea«-området), Helsingfors.
(A. Hansen).
Bryophyta (Mosser):
Taxonomisk revision af bladmosslægten Orthotrichum
i Sydamerika.
For at belyse, hvilke arter af mosslægten Orthotrichum
der forekommer i Sydamerika, er denne blevet
underkastet en taxonomisk revision. Antal arter i
den ene hovedgruppe er herved reduceret fra 33 til
14. Færdigt manuskript indsendt til trykning i
»Lindbergia«. Også antallet af arter i den anden
hovedgruppe må forventes reduceret, men dette arbejde
er endnu ikke afsluttet. Slægten rummer i dette
område dels arter med næsten kosmopolitisk udbredelse,
dels arter med mexikansk eller australsk/new
zealandsk tilknytning samt arter, der kun forekommer
lokalt, og netop hertil henførtes tidligere fejlagtigt
alle taxa. Den nye opfattelse af arterne er med til
at belyse slægtens udviklingshistorie. Der sigtes mod
en verdensmonografi for hele slægten.
Forstudier til en færøsk mosflora.
I samarbejde med Johannes Johansen, Torshavn,
Færøerne, er der blevet gjort indledende studier til
udgivelse af en illustreret, færøsk mosflora. Der er
ikke tidligere udgivet en sådan. I forbindelse med
dette arbejde er dele af Botanisk Museums samlinger
fra området blevet gennemgået. Dette har indtil
nu bevirket revision af slægten Weissia's færøske arter,
opdagelse af en ny art for øerne, Rhabdoweisia
fugax, samt belysning af Anisothecium crispum var.
atlanticum's stilling. 2 artikler om dette er under
trykning i »Lindbergia«.
Revisionsarbejdet i tilknytning til udgivelse af
»Moss Flora of Arctic North America and Greenland
«.
Til denne flora bidrages med afsnit om familierne
Orthotricaceae og Leskeaceae. Omfattende materiale,
især af den første familie, er blevet studeret i det
forløbne år med henblik på en forståelse af arternes
udbredelse og historie i området, af variationen inden
for og imellem arterne, samt af deres økologi.
Dette arbejde forventes afsluttet i foråret 1984. Der
er blevet studeret mindre omfangsrigt materiale af
Leskeaceae, da denne familie først behandles senere
i floraen. (J. Lewinsky).
Arbejdet med »Moss Flora of Arctic North America
and Greenland« er fortsat med revisioner af flere
slægter. Manuskript for slægterne Trematodon og
Archidium er afsluttet. Manuskripter fra udenlandske
bidragydere til fase. I og 2 er under redigering.
Det naturvidenskabelige Fakultet 755
Arbejdet med fossile bladmosser fra Kap København-
formationen er intensiveret. Manuskript vedr.
tidligere indsamlinger er afsluttet. Behandlingen af
1983-indsamlingerne mangler endnu for et mindre
antal prøver.
Der er arbejdet videre med den arktiske bladmosfloras
plantegeografi og taxonomi, og her er vægten
lagt på arter, der forekommer i Feary Land og i
Nordgrønland. Manuskript er under udarbejdelse.
(G. Mogensen).
»Moss Flora of Arctic North America and Greenland
«: Udfærdigelse af beskrivelse og udbredelseskort
over slægten Climacium Web. & Mohr på
grundlag af museets indsamlinger. (P. Wind).
Fungi (Svampe):
Arbejdet med floraen »Nordic Macromycetes«
(Storsvampe) er fortsat. Bestemmelsesnøglerne til
slægten Boletus og Agaricus er næsten færdige, og
der fortsættes med Psathyrella og familien Clavariaceae.
I samarbejde med lektor Søren Ødum, Arboretet i
Hørsholm, og cand.scient. Peter Nielsen, Zoologisk
Museum, er påbegyndt en undersøgelse af svampefloret
i de sydgrønlandske nåletræsplantninger med
særligt henblik på skadesvampe og mykorrhizadannende
svampe. Desuden indsamles materiale til en
revision af Grønlands svampeflora. (H. Knudsen).
Samtidig med at der foretages en revision af slægten
Hohenbuehelia (Agaricales) i Europa skal der
udarbejdes nøgler og beskrivelser af de hollandske
arter til floraprojektet »Flora Agaricina Neerlandica
«.
I samarbejde med specialestuderende Thomas
Læssøe er afsluttet en gennemgang af det danske
Jordtunge-materiale (Ascomycetes). Resultatet af
dette vil blive bragt i Svampe 9.
Desuden arbejdes på specialeprojektet; De danske
klitsvampes økologi og plantegeografi. Herunder er
foretaget indsamlingsture til en række klitområder.
I årets løb er udgivet et par småartikler i Svampe
7 om Mycocalia denudata, en ny redesvamp for
Danmark, og i Svampe 8 om Verpatinia — ligeledes
en ny slægt for Danmark, sidste i samarbejde med
Th. Læssøe. (S. Elborne).
I perioden 18.11-26.VII er indsamlet svampe i
Ecuador til en systematisk behandling af Xylaria og
Cordyceps i denne region. Udover arbejdet med dette
materiale er i samarbejde med specialestud. S. A.
Elborne skrevet en artikel om de danske Jordtunger
til Svampe 9. En for Danmark ny Tørhat-art (Xeromphalina
picta) er omtalt i Svampe 8. I samme
nummer bragtes også en notits om Verpatinia — en
ny slægt i Danmark (sammen med S. A. Elborne).
Sideløbende med specialeprojektet vedr. Xylaria
arbejdes fortsat med en fortegnelse over det videnskabelige
reservat Vorsø's svampe og med slægten
Hypomyces i Danmark. (Th. Læssøe).
Lichener (Laver):
I samarbejde med Dr. Poul GrafT-Petersen, Geologisk
Museum, er skrevet en afhandling om laver på
meteoritfragmenter, fundet i det centrale Østgrønland.
Studiet har drejet sig om lavers »mikroudbredelse
« på en meteorit.
Et manuskript om nye laver fra Sydøstgrønland er
skrevet sammen med Dr. Fred Daniels, Utrecht, og
Dr. Harry Sipman, Berlin.
I samarbejde med Dr. Roland Moberg, Uppsala,
er i årets løb afsluttet en revision af slægterne Physcia,
Phaeophyscia og Physconia i Grønland. Manuskriptet
er ved at blive færdigbearbejdet.
I samarbejde med Dr. Christian Leuckert, Berlin,
foretages kemiske undersøgelser af Haematomma
ventosum og Dimelaena oreina med særligt henblik
på at belyse disse arters »kemotyper« i Grønland.
Har endvidere bearbejdet egne indsamlinger af
lichener fra Færøerne sommeren 1983. Manuskript
agtes udarbejdet.
I årets løb er der samlet nye oplysninger til
»Checklist of Greenland Lichens« (navne, habitat,
udbredelse, litteratur). (E. St. Hansen).
Historisk botanik, botanisk kulturhistorie, bibliografier:
Samarbejde med bibliotekar Poul Aagaard Christiansen,
Universitetsbibliotekets 2. afdeling, om facsimileudgave
af Martin Vahl's »Symbolae Botanicae«,
1790-94, herunder udarbejdelse af indledning og
oversættelse af værkets latinske forord. Samarbejde
med samme om udgivelse af Louise O'Ferralls akvareller
fra 1700-tallet af blomsterplanter fra de dengang
danske, vestindiske øer.
Samarbejde med lektor Peter Wagner, Botanisk
Centralbibliotek, om kapitlet »Fra Renæssance til
Revolution« til et 2 binds værk om udviklingstankens
historie under redaktion af lektor Niels Bonde,
Institut for Historisk Geologi og Palæontologi.
Udarbejdet bibliografier af botanikere til »Dansk
Biografisk Leksikon«, 3. udgave (under udgivelse).
(A. Fox Maule).
Fortsat bidragyder til en ny udgave af »Draft Index
of Authors Abbreviations« udgivet af Herbariet,
Royal Botanic Gardens Kew, London, og til F. Stafleu
& R. Cowan: Taxonomic Literature, 2. edition,
vol. 5 og 6, letters S-Z; udgives i Utrecht, Holland.
Foretager kompilering af den danske, botaniske
litteratur for perioden 1960-1984. (A. Hansen).
756 Universitetets årbog 1983
Grønlands vegetations- og klimahistorie, plantegeografi:
Bestemmelsen af makroskopiske planterester fra boringer
i 3 NV-grønlandske søer og af pollenindholdet
i nogle vestgrønlandske tørve- og løssaflej ringer er
afsluttet. I stedet er påbegyndt pollenanalyse af borekerner
fra to søer på hhv. Hareøen, V. Grl. og Kap
Inglefield, N. Grl. Har bistået Nationalmuseet ved
bestemmelse af plantemateriale fra graven med 500
år gamle mumier fra Qilakitsoq, V. Grl., og desuden
pollenindholdet i en fæcesknold fra en af mumierne
for om muligt at påvise planteføde samt evt. årstiden
for dødsfaldet.
Løbende studier af Grønlands plantegeografi dels
i forbindelse med indsamlingerne, dels i forbindelse
med bestemmelse af indkommet materiale og vejledning
af specialestuderende. (B. Fredskild).
Gæster:
43 udenlandske gæster har besøgt museet.
De kom fra Argentina, Canada, England, Holland,
Jugoslavien, New Zealand, Norge, Sverige,
Sydafrika, Thailand, USA, USSR og Østrig.
Endvidere: Leena Phuphathanaphong fra Thailand,
fra jan. til juli 1983 og An-Ming Lu fra Kina
fra midt i okt. 1983 og ca. 2 år frem, samt Mohammad
A. Fatallah fra Bengazi, Libyen fra ca. 1. nov.
til 20. dec. 1983.
Rejser:
J. Baagøe har været på 14-dages studieophold ved
herbarierne i Kew, British Museum (Natural History)
samt Linnean Society, London (11.-25. november
1983), i forbindelse med arbejdet med slægten
Conyza. B. Fredskild var på Grønland 20.6.-19.8.
med 3 forskellige formål. Indsamling på Hareøen, N.
Disko og egnen nord for Jakobshavn samt i Arnangarngup
kua, Sdr. Strømfjord for Grønlands botaniske
Undersøgelser. Herunder blev der boret i en søbund
på Hareøen. Undervisning i arktisk biologi for
et Folkeuniversitetskursus fra Københavns Universitet,
dels ved Søndre Strømfjord, dels på Disko. Rejser
og møder i Øst- og Nord-Grønland med Nationalparkrådet,
hvoraf han er medlem. A. Hansen har
været på indsamlingsrejse til Madeira i september
1983 samt på indsamlingsture i Danmark i sæsonen
juni-sept. 1983. B. Hansen har foretaget forskningsrejser
til herbarierne i Paris og London, ialt 2
uger, hvor forskellige tropiske planteslægter blev studeret,
herunder Acanthacéer fra Sydøstasien til brug
for »Flora of Thailand«. C. Hansen har været på
studierejse til Beccari's herbarium i Firenze med
henblik på arbejderne over Melastomatacéerne. I
sommeren 1983 har E. St. Hansen foretaget rejser til
Færøerne, Vestnorge og Øland for at indsamle og
studere licheners økologi. H. Knudsen har foretaget
en 1 måneds undersøgelsesrejse til det sydligste
Grønlands forsøgsnåletræsplantninger samt foretaget
indsamlinger af storsvampe til brug for en revision
af den grønlandske storsvampeflora. J. Lewinsky
og G. St. Mogensen deltog i Nordisk Bryologisk
Forenings ekskursion til Island 1.-7. juli 1983. Desuden
har G. St. Mogensen deltaget i World Gonference
in Bryology, Tokyo, 20.-30. maj 1983, og foretaget
indsamlingsrejse til Kap København, Peary
Land (recente og fossile mosser) 14. juli-28. august.
G. Seidenfaden var på studieophold i juni ved Kew
Herbariet (slægten Dendrobium) og i september i
det sydlige Thailand for at indsamle orchidémateriale.
Udstilling og anden formidling:
Den montreplads. Botanisk Have har stillet til rådighed
for museet i havens undervisningshus, udnyttedes
i 1983 til to udstillinger, en om kokos og en om
planterne om vinteren. Imidlertid er temperatur-,
lys- og fugtighedsforholdene i huset helt uegnede til
udstilling af museumsgenstande. Af denne grund og
p.gr.a. arbejdskraftmangel måtte en planlagt udstilling
om træ i sommeren 1983 opgives.
I et vindue i museumsbygningen har været vist tre
lysbilledserier: 1) Planterne om Vinteren (i tilknytning
til montreudstilling, 2) Botaniske Perlekæder
og 3) Ørkener (i tilknytning til Skole- og Informationstjenestens
efterårsarrangement). P.gr.a. arbejdskraftmangel
foregår lysbilledfremvisningen
uregelmæssigt.
I 1983 har museet i samarbejde med Botanisk Have
og Geologisk Museum oprettet og drevet en Skole-
og Informationstjeneste. Lønmidlerne til dennes
drift stilledes til rådighed af Konsistoriums permanente
Museumsudvalg. Medarbejderne er ældre studerende
med hovedfag i botanik. I perioden 15.4. til
31.12. 1983 gennemførtes i alt 92 rundvisninger.
I efterårsferien udførte Skole- og Informationstjenesten
i samarbejde med Geografisk Institut et særarrangement
om ørkener med 3 daglige rundvisninger
i Botanisk Have, foredrag og filmforevisninger.
P.gr.a. pladsforholdene udgik alle arrangementer fra
Geologisk Museum.
I samarbejde med museet har Det Kongelige
Kunstakademis Afd. for Visuel Kommunikation i
efteråret 1983 tilbudt et undervisningsmodul om formidling
med Botanisk Museum og Have som opgaveområder.
Til brug for museumsudstillinger i Gram har museet
lamineret ca. 200 herbarieark. I denne forbindelse
udførtes også almindelig konsulentvirksomhed.
Planerne for etablering af offentlige udstillinger i
Botanisk Museums bygning i årene 1985-89 er blevet
gennemgribende revideret.
Det naturvidenskabelige Fakultet 757
Et forsøg på at oprette en fond til støtte for Botanisk
Museums formidling har endnu ikke givet resultat.
Redaktions- og internationale hverv:
R. Dahlgren er »managing editor« for »Families and
Genera of Vascular Piants: Monocotyledons«. J.
Baagøe er redaktionel medarbejder ved »Dansk
Tidsskrift for Museumsformidling«, tidsskriftet
»Urt« (Dansk Botanisk Forening), samt lønnet teknisk
redaktør ved »Nordic Journal of Botany«. A.
Hansen er medlem af »Advisory Committee of the
Flora Iberica-Project«, Real Jardin Botanica, Madrid
(floraværk for Spanien og Portugal) og medlem
af redaktionskommiteen for »Urt«, udgivet af Dansk
Botanisk Forening. B. Hansen er fortsat assistant
editor for »Flora of Thailand«. H. Knudsen er medredaktør
af tidsskriftet »Svampe« og af svampefloraen
»Nordic Macromycetes«. G. St. Mogensen deltager
i redaktionen af »Lindbergia« (Editor-in-Chief),
»Meddeleiser om Grønland, Bioscience« (editor for
botanik), »Bryophyta Arctica Exsiccata« (editor
sammen med W. C. Steere, New York Botanical
Garden), »Moss Flora of Arctic North America and
Greenland« (editor og projekt-koordinatior) og har
indtil forsommeren været formand for »International
Association of Bryologist Constitution Committee
« og »Nordisk Bryologisk Forening«. E. St. Hansen
fungerer som kontaktperson mellem danske lichenologer
og »Nordisk Lichenologisk Forening«.
Publikationer:
Baagøe, J., Pedersen, B.V., Preuss, N.O.: Plante—og
dyrelivet ved Tystrup-Bavelse Sø igennem årets
måneder. Københavns Universitets Almanak,
Skriv- og Rejse- Kalender ... 1984, Københavns
Universitet, s. 115—17, København 1983.
Bruhn-Møller, K., Dahlgren, R., Friis, I., Arnklit,
F.; Botanisk Haves Plantesamling. Orientering V,
Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2B, 1353
Kbhvn. K, s. 1-118, København 1983.
Dahlgren, R.M., Ehrendorfer, F.: Preface of New
Evidence of Relationships and Modern Systems of
Classification of the Angiosperms. Nordic Journal
of Botany vol.3, s. 3, Copenhagen 1983.
— : The importance of modern serological research
for angiosperm classification. Protein and Nucleic
Acids in Plant Systematics, U.Jensen & D.E.
Fairbrothers, eds., s. 371-94, Berlin, Heidelberg
1983.
- : General aspects of angiosperm evolution and
macrosystematics. Nordic Journal of Botany
vol.3, s. 119-49, Copenhagen 1983.
Fox Maule, A., Bech, S.C.; Joachim Frederik
Schouw. Dansk biografisk leksikon, 3 udg. bd. 13,
Sv. Cedergreen Bech, s. 196-98, København 1983.
— : Mogens Skytte Christiansen. Dansk biografisk
leksikon, 3 udg.bd. 13, Sv. Cedergreen Bech, s.
501, København 1983.
— : E. Steemann Nielsen. Dansk biografisk leksikon,
3.udg.bd. 13, Sv. Cedergreen Bech, s. 646-47, København
1983.
— : Thorvald Sørensen. Dansk biografisk leksikon,
3.udg.bd. 14, Sv. Cedergreen Bech, s. 347-49, København
1983.
Fredskild, B.: Grønlands Botaniske Undersøgelse.
Greenland Botanical Survey. Rapport 1982. Institutpublikation
1983, 30 s.
— : The Holocene vegetational development of the
Godthåbsfjord area, West Greenland. Meddelelser
om Grønland, Geoscience 10, s. 1—28 + XI,
København 1983.
— : The Holocene development of some low and high
arctic Greenland lakes. Hydrobiologia 103, s.
217-24, Haag 1983.
Hansen, A.: Floristiske Meddelelser. Urt (udgivet af
Dansk Botanisk Forening) 7. årg., s. 46-50, 93-95,
125-26, København 1983.
— : Additions to and notes of the flora of Corfu and
Vidos (lonian Islands, Greece). Botanika Chronika
vol.2, no.1,1982 (udkom først i 1983), s. 18-49,
Patras, Grækenland 1983.
— : (bidrag til) Atlas Florae Europaeae, part 6, Caryophyllaceae.,
J. Jalas & J. Suominen, s. 176, Helsinki
1983.
— : (bidrag til) Taxonomic Literature, a selective guide
to botanical publications and collections with
dates, commentaries and types. 2. edit., vol. IV.
Taxonomic Literature, vol.IV. Regnum Vegetabile
vol. 110. (2. edit.), F.A. Stafleu & R.S. Cowan,
Utrecht, Holland. 1983.
Hansen, B.: Notes on the genus Chroesthes (Acanthaceae).
Nordic Journal of Botany 3, s. 207—11,
København 1983.
— : Xyridaceae. Flora Malesiana Ser I, Vol. 9, Part 3,
General Editor: Dr. C.G.G.J. van Steenis, s.
571-73, The Hague/Boston/London 1983.
— : Xyridaceae. Flore du Cambodge du Laos et du
Vietnam, Editor: Jean-F. Leroy, s. 151-64, Paris
1983.
— : Balanophoraceae. Flora of Ecuador, Editors:
Gunnar Harling, Benkt Sparre, s. 1-16, Stockholm
1983.
Hansen, C.: New Species and combinations in Anerincleistus,
Driessenia, Oxyspora and Phyllagathis
(Melastomataceae) in Sarawak. Nordic Journal
of Botany 2, s. 557-59, Copenhagen 1983.
H ansen, E.St.: Lichens collected by L. Hansson in
northwestern Greenland. Mycotaxon 18, 1, s.
175-80, Ithaca, USA 1983.
— : Lichens from Central East Greenland. Meddelelser
om Grønland. Bioscience. 9, s. 1-33, Nyt Nor-
49 Årbog 1983
758 Universitetets årbog 1983
disk Forlag - Arnold Busck A/S, K 1982.
- : Additions to the lichen flora of Greenland. Mycotaxon
18, 2, s. 483-94, Ithaca, U.S.A 1983.
Henriksen, S., Humle, L.: The distribution of Orthodontium
lineare Schwaegr. in Denmark. Lindbergia
Vol. 8 no. 3, s. 198-99, København 1983.
Holt, S.: Infrarød Flyfotografering. Fotogrammetrisk
Orientering Nr. 1, 1983, s. 4—7, Aerokort
A/S, Løvegården, St. Magleby 1983.
- : Vegetation mapping on caribou summer ranges
near Søndre Strømfjord, W. Greenland. Acta Zoologica
Fennica No. 175, s. 11-13, Helsinki 1983.
Knudsen, H.: Politikens Svampebog. København
1983, 192 s.
- , Pedersen, A.: Kløvblads udbredelse i Danmark.
Svampe 8, 1983, s. 66-72, København 1983.
Lewinsky, J., Bartlett, J.; Pseudoscleropodium purum
(Hedw.) Fleisch. in New Zealand. Lindbergia
8, s. 177-80, København 1983.
- Lectotypification of Orthotrichum rupestre
Schleich. ex Schwaegr. Lindbergia 9, s. 53—56,
Copenhagen 1983.
Mogensen, G.St., Lewinsky, J,: Distribution maps of
bryophytes in Greenland 9. Lindbergia 8, s.
189-92, Copenhagen 1983.
- ; The spore. New manual of Bryology vol. 1, Rudolf
M. Schuster, Hadley, Mass, USA, s. 325—42,
Nichinan, Miyazaki, Japan 1983.
Jette Lewinsky
3: Botanisk Centralbibliotek
Historie:
Botanisk Centralbiblioteks historie kan føres tilbage
til biblioteket i det »Kongelige Botaniske Institut«,
der oprettedes i 1752 på befaling af Frederik V som
et led i regeringens bestræbelser på at udforske og
nyttiggøre de naturgivne ressourcer i de Dansk-Norske
Kongeriger.
Den fra Tyskland indkaldte botaniker Georg Chr.
Oeder blev ansat som kongelig professor i botanik og
leder af nævnte institut, og han foretog de nødvendige
indkøb til et offentligt botanisk bibliotek, der fik
til huse i det nylig opførte Frederiks Hospital (nu
Kunstindustrimuseet) mellem Bredgade og Amaliegade,
hvor der også blev anlagt en ny stor botanisk
have.
Det var egentlig regeringens tanke, at Oeder skulle
ansættes som professor i botanik ved Universitetet;
men dette kunne ikke gennemføres på grund af
modstand her, hvor man vel hellere havde set en
dansker i dette embede. I stedet blev Oeder da ansat
som »kongelig professor« ved et institut, hvis udgifter
afholdtes af kongens particulairkasse. Den del af
Oeders virksomhed, der huskes bedst i dag, blev
planlægningen og påbegyndelsen af udgivelsen af de
berømte »Afbildninger til Flora Danica«; med det er
også værd at erindre, at han var den første, som her i
landet beklædte en lærestol, der udelukkende var
helliget botanik. Hidtil havde botanikken herhjemme
kun været betragtet som en hjælpevidenskab for
medicinen.
I 1770 blev det »Kongelige Botaniske Institut«
ophævet, og den botaniske have og biblioteket i
Amaliegade blev underlagt Universitetet; men selv
efter overførslen hertil vedblev det botaniske bibliotek
at være tilgængeligt for offentligheden, og biblioteket
fik - lige til 1806 - et tilskud fra particulairkassen
på 200 rigsdaler årligt.
Foruden ved almindelige indkøb forøgedes bibliotekets
samlinger gennem bytte med det kongelige
værk »Flora Danica«. Hertil kommer, at kongen i
1805 købte professor Martin Vahls meget betydelige
bogsamling (ca. 3000 bind) og skænkede den til vort
bibliotek.
I 1778 flyttedes den botaniske have og dens bibliotek
til Charlottenborg, og da forholdene blev for indskrænkede
her, flyttede den botaniske have og det
dertil knyttede bibliotek i 1876-77 til det gamle voldterræn,
hvor biblioteket fik til huse i det nybyggede
botaniske museum, Gothersgade 130.
I 1928 fik botanisk haves bibliotek status som
Danmarks hovedfagbibliotek for faget botanik og fik
da navnet Botanisk Centralbibliotek. I forbindelse
hermed blev en hel del botaniske værker overført
hertil fra Det kgl. Bibliotek og Universitetsbiblioteket.
Samtidig med at Botanisk Centralbibliotek nu officielt
har faet forpligtelse til at dække landets behov
for botanisk litteratur, har det som hidtil fungeret
som institutbibliotek for de botaniske afdelinger inden
for Botanisk Haves område. Disse afdelinger -
Botanisk Have, Botanisk Laboratorium og Botanisk
Museum - udgjorde indtil 1959 et enkelt institut,
ledet af professoren i botanik; men de har siden udviklet
sig til 6 forskellige institutter, som i overensstemmelse
med loven om universiteternes styrelse
(1970) er samlet i Botanisk Centralinstitut.
1 1980 flyttedes biblioteket til nyindrettede lokaler
i den gamle polytekniske læreanstalts kemifløj i Sølvgade
83, opgang S.
Botanisk Centralbiblioteks stab af medarbejdere
er blevet udvidet i takt med bibliotekets øgede benyttelse.
Indtil 1950 blev biblioteket ledet af en botaniker,
som også havde andre arbejdsforpligtelser, oftest
som videnskabelig assistent ved Botanisk Museum.
Nu er der 3 fuldtidsbeskæftigede videnskabelige
medarbejdere og 6 heltids- eller deltidsansatte tekniske
og administrative medarbejdere ved biblioteket.
Det naturvidenskabelige Fakultet 759
Supplerende oplysninger om Botanisk Centralbiblioteks
historie kan findes i Botanisk Tidsskrift
bd. 69, p. 94-98, 1974 (M. Skytte Christiansen: »Botanisk
Centralbibliotek - The Central Botanical Library
of the University of Copenhagen«), og i den
der citerede litteratur.
Stab:
Lektorer: M. Skytte Christiansen, Annelise Hartmann
og Peter Wagner.
Teknisk-administrativt personale: 6.
Biblioteksvirksomhed:
I kalenderåret 1983 har der været udleveret til hjemlån
10.441 bind, og der har været fremlagt yderligere
5.586 bind til brug for vore lånere på bibliotekets
læsesal. I samme tidsrum har biblioteket haft 3.200
besøg af lånere.
Bibliotekets tilvækst har været på 529 bøger, 1.277
småtryk og 819 årgange af tidsskrifter, således at
bogbestanden nu er på ca. 108.000 bibliografiske
enheder.
Til bibliotekets bytteforbindelser er i året 1983
udsendt følgende tidsskrift-hefter: »Lindbergia« vol.
8, no. 2 og 3, og vol. 9, no. 1.
Foruden hvad der erhverves ved køb og udveksling
har biblioteket modtaget bøger og særtryk som
gave fra talrige institutioner, foreninger og privatpersoner
i ind- og udland. I denne forbindelse skal
særligt nævnes, at biblioteket også i 1983 har modtaget
en værdifuld boggave fra den franske stat, formidlet
gennem direktøren for Institut Franfais de
Copenhague, M. Jean-Claude Terrac.
Forskningsvirksomhed:
Det forskningsarbejde, der er udført af bibliotekets
videnskabelige medarbejdere, har dels vedrørt bibliotekets
generelle botanisk-bibliografiske virksomhed,
dels de enkelte videnskabelige medarbejderes
specielle fagområder, nemlig henholdsvis lichenernes
og de lichenophile svampes økologi og systematik,
mikrobiologi og vedanatomi.
Botanisk-bibliografisk virksomhed:
Annelise Hartmann har fortsat revisionen af bibliotekets
tidsskriftbestand, videreført udvekslingen af
tidsskrifter med udenlandske botaniske institutioner
og lærde selskaber, og forestået redaktionen af
»Meddelelser fra Botanisk Centralbibliotek«. Peter
Wagner har fortsat registreringen af bibliotekets arkivalier
vedrørende »Flora Danica« og påbegyndt
bearbejdelsen af Martin Vahls forelæsningsnoter fra
Linnés forelæstninger over det naturlige system i
året 1771. 1 samarbejde med lektor Anne Fox Maule
(Botanisk Museum) er et kapitel (»Fra renaissance
til revolution«) omhandlende evolutionsteorierne i
perioden 1500-1788 nu afsluttet. Kapitlet skal indgå
i et værk om evolutionstankens udvikling og kulturhistorie,
der er under udarbejdelse, redigeret af Henrik
Stangerup og Niels Bonde.
Undersøgelse af licheners og lichenophile svampes systematik
og økologi:
M. Skytte Christiansen har i samarbejde med professor
Francis Rose (University of London) fortsat
undersøgelserne over epifytiske lichener i danske
skovområder, har tillige fortsat studiet af lichenophile
svampe i samarbejde med Dr. D. L. Hawksworth
(Commonwealth Mycological Institute, Kew). Han
har endvidere fortsat sine undersøgelser af lavslægten
Verrucaria og har i forbindelse hermed indlånt
typemateriale af forskellige kritiske arter af denne
slægt fra forskellige museer i udlandet. Han har tillige,
i lighed med tidligere år, leveret materiale til
exsiccat-værker, udgivet af henholdsvis G. Follmann
(Koln), L. Tibell (Uppsala) og A. Vezda (Brno).
Mikrobiologiske undersøgelser:
Annelise Hartmann har som led i et samarbejde med
cand.scient. M. B. Pedersen (Carlsberg Laboratoriet)
påbegyndt en undersøgelse af levedygtigheden
hos gærsvampe, der har været opbevaret under paraffin
i en længere årrække.
Vedanatomiske undersøgelser:
Peter Wagner har under en studierejse til U.S.A.
studeret tidlige amerikanske møbler (shakermøbler).
De udtagne prøver er undersøgte og færdigbehandlede.
Redaktionsvirksomhed m.v.
M. Skytte Christiansen har fungeret som medredaktør
af »Nordic Journal of Botany« og arbejdet som
referent for »Excerpta Botanica«.
Peter Wagner har siddet som medlem af forretningsudvalget
i »Fonden for Træer og Miljø« og redigeret
samme fonds årsberetning samt dens beretning
om forsøgsvirksomheden i Øster Mølle, Dronninglund.
Han har ligeledes siddet som medlem af
styrelsen for »Plant et Træ«.
Publikationer og formidlingsvirksomhed:
Christiansen, M. Skytte & Annelise Hartmann,
1983: Fortegnelse over nyerhvervet botanisk litteratur
(fortsat). - Meddelelser fra Botanisk Centralbibliotek,
årg. 20, p. 1-129 (duplikeret) København.
49'
760 Universitetets årbog 1983
Rejser:
M. Skytte Christiansen har foretaget botaniske indsamlingsrejser
i Danmark, Norge og Tyskland. Peter
Wagner har foretaget en studierejse til U.S.A.
M. Skytte Christiansen
son, Jette Dahl Møller, Marianne Philipp, Hans
Tybjerg. Seniorstipendiat: Hanne Rasmussen. Kandidatstipendiat:
Ole Schou. Forskningsrådsstipendiat:
Peter Olesen (fratrådt 31/7-83).
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
6. 30 timer ugt.: 1. 23 timer ugt.: 1.21 timer
ugt.: 1. 17 timer ugt.: 1.
4: Institut for Planteanatomi og Cytologi
Historie:
Institut for Planteanatomi og Cytologi blev oprettet
1. april 1959. Fra denne dato skete en opdeling af det
tidligere Planteanatomiske Laboratorium i 3 institutter:
Institut for Planteanatomi og Cytologi
Institut for Systematisk Botanik
Institut for Sporeplanter
Institut for Planteanatomi og Cytologi havde som
de øvrige 2 institutter adresse i bygningen Botanisk
Laboratorium, Gothersgade 140, hvor det rådede
over V2 1. sal. Dette var tydeligt for lidt plads bl.a.
med hensyn til øvelseslokaler, så ved starten af efteråret
1966 havde instituttet faet indrettet et øvelseslokale
i Sølvtorvskomplekset som en start på den overflytning
til Polyteknisk Læreanstalt, som begyndte
august 1967, hvor instituttet kunne (lytte ind i nyindrettede
lokaler på 1. salen i den daværende fysiske
fløj, nu benævnt Sølvtorvskompleksets havefløj.
Der var dog stadig pladsmangel, og denne blev
først afhjulpet i efteråret 1972, hvor instituttet havde
faet indrettet stueetagen i havefløjen. Yderligere blev
der indrettet studiesale, mødelokaler, læserum for
specialestuderende og lign. i den ene ende af de tidligere
professorboliger (nu benævnt portfløjen). Siden
1972-73 har instituttet derfor rådet over stueetagen
og I. salen af havefløjen samt V2 portfløj i Sølvtorvskomplekset,
Sølvgade 83.
Instituttets stab bestod ved oprettelsen i 1959 af 1
professor (udnævnt allerede 1. april 1954) og I amanuensis,
men staben blev dog snart udvidet med
endnu en amanuensis, og i 1965 var der 4, hvoraf 1
var lektor. Staben voksede støt frem til 1972, hvor
den bestod af 10 videnskabelige medarbejdere, men i
1974 skete der en indskrænkning, hvorved 1 amanuensisstilling
ikke måtte besættes. Siden november
1979 har instituttet ligeledes haft professorstillingen
ledig p gr.a. stillingsstop.
Stab:
Lektorer: Kirsten Engell, Henning Heide-Jørgensen,
Lise Bolt Jørgensen, Jørgen Kristiansen, Ole Matts-
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde ligger inden for den
almene botanik. Hovedvægten lægges på plantestrukturer
set ud fra forskellige synsvinkler, som differentiering,
funktion, forplantning, miljø og taxonomi,
men desuden arbejdes på et eller flere niveauer,
d.v.s. på organel-, celle-, væv-, organ- eller individniveau.
Populationsbiologi er også et af instituttets forskningsområder,
og dette omhandler opgaver som forplantningskapacitet,
registrering af individantal på
forskellige tidspunkter og under forskellige kår samt
fx. aldersfordeling af planter.
De løbende forskningsprojekter kan grupperes
som følger, men en anden inddeling kunne være ligeså
korrekt, da flere projekter vil kunne placeres inden
for flere områder.
Undersøgelser af vegetative plantestrukturer set i relation til
differentiering:
Usymmetriske mitosers rolle i forskellige diflerentieringsprocesser
undersøges i nogle projekter om
spalteåbningers (stomata's) udvikling og korrelation
til udvikling af hår (trichomer) hos en orkidé. Dette
samspil mellem hår- og spalteåbningsudvikling studeres
på bladene fra Bulbophyllum ecormtum, men også
på andre enkimbladede planter. (Hanne Rasmussen).
Et andet projekt er en undersøgelse af blad-protodermis
hos Aloe. Bladmeristemet kan opdeles i veldefinerede
zoner, men det viser sig, at der sker ændringer
i den zonering i relation til bladets udvikling, og
derfor er hovedtemaet i dette projekt at belyse hvordan
spalteåbningsudviklingen afhænger af »timingen
« i bladudviklingen - og at først udvikling af
spalteåbninger — siden af protodermis standser, når
bladet nærmer sig fuld udvikling. (Hanne Rasmussen).
Andre projekter i denne gruppe er ultrastrukturelle
undersøgelser af kiselceller hos orkideer, deres cellevæg
og diflerentieringsforløb. (Jette Dahl Møller,
Hanne Rasmussen). Dette er en videreførelse af et
nu afsluttet projekt om kiselcellers forekomst og mulige
evolution inden for Orchidales.
Struktur og anlæggelse af korklameller i korkvægDet
naturvidenskabelige Fakultet 761
ge er ultrastrukturelt undersøgt i exodermis i luftrødder
hos Vanilla albida og i såvel hypodermis som
nektarier hos Sarracenia (Kandebærer). (Henning
Heide-Jørgensen).
Differentiering og ultrastrukturer af cuticularkomplekset
hos lys- og skyggeblade fra Moms alba
(Morbær) undersøges fortsat, og resultaterne viser,
at forskellene kun er kvantitative, ikke kvalitative.
(Henning Heide-Jørgensen).
Også i haustorierne (hæfteskiverne) hos parasitiske
blomsterplanter som Viscum (Mistelten), Cuscuta
(Silke) og Cassytha er cuticularkomplekset underkastet
en ultrastrukturel undersøgelse for at følge metamorfosen
af hæfteskivernes epidermis under fasthæftningsfasen.
(Henning Heide-Jørgensen).
Ultrastrukturelt er der også foretaget undersøgelse
af struktur og fysiologi af plasmodesmata til belysning
af den intercellulære (den symplastiske) transport
mellem planteceller. (Peter Olesen).
Undersøgelser af vegetative strukturer i relation til funktion:
I samarbejde med D. Joel (The Hebrew University,
Jerusalem) har Henning Heide-Jørgensen foretaget
ultrastrukturelle undersøgelser og tracer-eksperimenter
med bladkander af Sarracenia (Kandebærer).
Kanderne danner rammen om et økosystem, hvor
ilten leveres ved fotosyntese i bundzonens epidermis,
der selv modtager C02 fra insektlarver, der lever i
kandevæsken. Bundzonens epidermis er isoleret fra
det øvrige bladvæv ved en forkorket hypodermis, der
kun kan passeres via plasmodesmer.
På andre kødædende planter arbejdes også med
tærskel-epitelets struktur og funktion samt med blærens
dannelsesmåde hos Utricularia (Blærerod), og
hos Drosera (Soldug) arbejdes med dannelse og ultrastruktur
af fordøjelseskirtler. Foreløbige resultater
tyder på, at der er tale om en arbejdsdeling mellem
tentaklerne, således at de randstillede primært har
med fangstprocessen og de midtstillede primært har
med fordøjelsen at gøre. (Henning Heide-Jørgensen).
Undersøgelse af halve kammerporer i sekundært
xylem viser, at de levende parenkymatiske marvstråleceller
kan opdeles i 2 funktionelle typer: a. oplagringsparenkymceller
og b. kontaktceller. Kontaktcellernes
poremembraner er undersøgt for en række
løvtræer. For Vitis vinifera (Vin) er deres kemiske
sammensætning vist v.h.a. histokemiske metoder.
Inden for Vin-familien er det for flere slægter vist, at
kontaktcellerne ydermere er udformet som transferceller.
Denne undersøgelse fortsættes med studier af
andre arter af løvtræ og af nåletræ. For de sidste
gælder, at poremembranerne muligvis kan have betydning
for den radiære indtrængning i forbindelse
med træimprægnering. (Jette Dahl Møller).
Undersøgelser af plantestruktur i relation til kønnet forplantning:
Undersøgelse af pollenmorfogenese og pollensterilitet
udføres på slægten Tripogandra. Den udvikler 2
slags støvblade, der hos visse arter har hver sin type
pollen, hvoraf den ene er steril og har en stærkt afvigende
struktur og kemisk opbygning. I det forløbne
år har undersøgelserne især været koncentreret om
EM-undersøgelser af ledningsvævet i støvtrådene og
en elektroforetisk karakterisering af proteinerne i
mikrosporer/pollen og tapet. (Ole Mattsson).
Hos Trifolium pratense (Rødkløver) arbejdes med
problemer om griffelvæskens rolle ved uforenelighedsreaktionen.
Der søges udarbejdet en pollenspiringsanalyse,
hvor virkninger af væsken fra upollinerede
støvveje kan testes. Endvidere er der også i dette
projekt påbegyndt en elektroforetisk karakterisering
af proteinerne fra væsken fra en række diploide
og tetraploide individer. (Ole Mattsson).
Cytologiske, populationsbiologiske og evolutionære
aspekter vedrørende det specielle heteromorfe
uforenelighedssystem hos Anchusa officinalis (Lægeoksetunge)
undersøges af Marianne Philipp i samarbejde
med Ole Schou.
Undersøgelser af morfologiske, ultrastrukturelle
og cytokemiske dimorfier i pollen og støvfangspapiller
samt deres betydning hos planter med et heteromorft
uforenelighedssystem udføres af Ole Schou.
Hos Primula obconica (Kodriver-art) er beskrevet væsentlige
dimorfier ved støvfanget, specielt vedrørende
exudatdannelsen. Sådanne dimorfier er ikke fundet
hos andre undersøgte Primula-atter. V.h.a. elektroforetiske
og kromatografiske teknikker søges efter
bestanddele i exudaterne, der kan have betydning
for uforenelighedsreaktionen mellem pollen og støvfang.
Interaktionen mellem pollen og støvfang søges
belyst ved pollenrørenes vækst og callosedannelsen i
papillerne.
Detaljeret cytologisk-ontogenetisk undersøgelse af
den zygotiske kimdannelse hos Hordeum (Byg) udføres
såvel elektronmikroskopisk som lysmikroskopisk.
Desuden forsøges at opstille en tidstabel for bestøvnings/
befrugtnings-processen og den tidligste kimudvikling.
(Kirsten Engell i samarbejde med Peter
Olesen og John C.Jensen, Risø).
Dette projekt skal ses som baggrund for og i sammenhæng
med en ultrastrukturel og cytokemisk undersøgelse
af cellekulturer og protoplaster fra kornsorter
med særlig henblik på somatisk kimdannelse
og planteregeneration in vitro i byg. (Peter Olesen).
Desuden arbejdes fortsat med ontogenetiske undersøgelser
af frøanlæg, kimsæk og kim hos Compositae
(Kurvblomst-familien) for at klarlægge tilførselsveje
for næring til kimsæk og kim. Ved sammenligning
af mikropyler i de enkelte triber søges en yderligere
begrundelse for den systematiske indbyrdes pla762
Universitetets årbog 1983
cering af de 13 triber, som familien Compositae opdeles
i. (Kirsten Engell).
Undersøgelser af vegetative strukturer i relation til miljø:
Den morfologisk-cytologiske undersøgelse af Polygomum
viviparum (Topspirende pileurt) er fortsat. Formålet
er at sammenholde kromosomtallene i denne
polyploide serie med den ydre morfologi. Materialet
er indsamlet fra forskellige europæiske lokaliteter.
(Kirsten Engell).
Undersøgelser af plante strukturer i relation til taxonomi:
Komparative lys- og elektronmikroskopiske undersøgelser
af glucosinolatholdige familier af beslægtede
grupper er fortsat. I 1983 har Koeberliniaceae været
analyseret; denne familie er af de fleste taxonomer
udskilt fra Capparaceae (Kapers-familien). Lysmikroskopiske
og ultrastrukturelle undersøgelser af Koeberlinia
spinosa har vist, at denne plante ikke indeholder
myrosinase, og ingen myrosinceller er fundet, men
slimholdige celler inderst i cortex og phloemparenkym
celler med dilaterede ER-cisterner (d.v.s. vakuoler
med proteinfilamenter) er undersøgt.
Som led i undersøgelsen af myrosinasers aktivering
med ascorbinsyre er flere arter af slægten Drypetes
ligeledes blevet undersøgt. Det har især været 4
arter fra SØ Asien og Australien, og resultaterne
støtter tidligere erfaringer med 3 andre Drypetes-zrter.
(Lise Bolt Jørgensen og M. G. Ettlinger, Kem.
Lab. II, K. U.).
En monografi over gulalge-slægten Mallomonas,
baseret på ultrastrukturen af kiselskæl og -børster er
blevet færdiggjort af Jørgen Kristiansen i samarbejde
med Berit Asmund.
Samtidig er undersøgelse af ^m/røto/a-parasitten
hos Mallomonas teilingii fortsat, ligesom undersøgelse
af danske gulalgers forekomst og økologi, især bearbejdelse
af gulalge-floraen i den næringsrige Tystrup
sø, er videreført. Yderligere er indsamlet gulalge-materiale
fra Newfoundland under bearbejdelse. (Jørgen
Kristiansen).
Embryologisk-morfologisk undersøgelse af ret
ubeskrevne arter som Retzia capensis og Sphenostemon
comptonii foretages for at støtte eller underbygge disse
planters systematiske placering. (Kirsten Engell).
Undersøgelser af kønsdimorfi inden for blomsterstande
hos diverse C/^om^-arter er fortsat. (Lise Bolt
Jørgensen, Marianne Philipp). I undersøgelsen er
også inddraget nogle Capparaceer (Steriphoma, Capparis
spinosa m.fl.) og fra Tova riacé- fa ni i 1 i e n - Tovaria
pendula, men dette er endnu kun i begynderstadier.
Populationsbiologiske undersøgelser:
En undersøgelse af Cnidium dubium (Brændeskærm)
er fortsat, idet der især er taget hensyn til 3 permanente
prøveflader på Vestamager, og i disse er vækst
og dødelighed registreret. (Hans Tybjerg).
De populationsbiologiske aspekter vedrørende det
heteromorfe uforenelighedssystem hos Anchusa officinalis
(Lægeoksetunge) undersøges fortsat. Morf-ratioen,
d.v.s. forholdet mellem antallet af kort- og
langgriflede individer, i udvalgte naturlige populationer
er fulgt siden 1979, og store variationer populationerne
imellem er fundet. På Botanisk Haves forsøgsmark
er etableret en kunstig population, hvor
eventuelle ændringer i morf-ratioen og etableringen
af nye individer skal følges. Krydsningsforsøg har
ført til en forklaring af genetikken bag blomsterdimorfien
samt til en teori vedrørende uforenelighedssystemets
genetik, der synes usædvanlig sammensat.
(Ole Schou, Marianne Philipp).
Populationsstruktur, livshistorie og reproduktiv
kapacitet undersøges hos Geranium sessiliflorum (Storkenæbs-
art), (Marianne Philipp), og i samarbejde
med S. R. J. Woodell, Jens Bocher, Ole Mattsson
foretager Marianne Philipp fortsat en undersøgelse
af reproduktionsbiologi hos et antal grønlandske
blomsterplanter.
Populationsstruktur og reproduktion hos Viscaria
alpina (Alpe-tjærenellike) undersøges af Marianne
Philipp i samarbejde med Peter Milan Petersen
(Økologisk Botanik, K. U.).
Anden forskning:
Den historisk-botaniske undersøgelse af Joachim
Bursers danske herbarium og floramanuskript er videreført
af Hans Tybjerg i samarbejde med Anne
Fox Maule. (Botanisk Museum, K. U.).
Forsøg med såvel asymbiotisk som symbiotisk
dyrkning af orkideer er indledt. Det er velkendt, at
orkideer under frøspiringen danner et symbiotisk forhold
med en imperfekt svamp, men efter nyere opfattelser
anses symbioseforholdet for vedvarende. Symbiotisk
dyrkning med den rigtige svampepartner
skulle således give langt sundere planter. Formålet
med forsøgene er at etablere et større, levende materiale,
primært til morfologisk-anatomiske studier,
(Hanne Rasmussen).
Udgivervirksomhed:
Jørgen Kristiansen: Medlem af redaktionen af Nordic
Journal of Botany (fykologi-sektionen).
Jørgen Kristiansen: Medredaktør af »Contributions
from First International Chrysophyte Symposium
«.
Ole Mattsson: Medlem af redaktionen af Nordic
Journal of Botany (struktur-sektionen).
Peter Olesen: Medlem af redaktionen for det fælles
nordisk-hollandske tidsskrift Lindbergia.
Det naturvidenskabelige Fakultet 763
Gaster og rejser:
Ole Mattsson har efter invitation arbejdet sammen
med prof. J. Heslop-Harrison og dr. Y. Heslop-Harrison
i perioden maj-august på Welsh Plant Breeding
Station (WPBS), (Aberystwyth, England).
Jørgen Kristiansen har efter invitation fra American
Phycological Society afholdt gæsteforelæsning i
Grand Forks, N. Dakota, USA.
Jørgen Kristiansen har været medarrangør af
First International Chrysophyte Symposium, Grand
Forks, N. Dakota, USA.
Publikationer:
Bornman, C., Ol esen, P., Zachrisson, A.: Microcarrier-
anchored plant protoplasts. Protoplasts 1983.
Poster Proceedings 6th International Protoplast
Symposium, Eds.: I. Potrykus, C.T. Harms, A.
Hinnen, R. Hiitter, PJ. King & R.D. Shillito, s.
270-71, Basel 1983.
Kling, H., Kristiansen, J.: Scale-bearing Chrysophyceae
(Mallomonadaceae) from Central and
Northern Canada. Nordic Journal of Botany bind
3, s. 269-90, København 1983.
Kristiansen, J.: Ecology and distribution of scalebearing
Chrysophyceae. First International Chrysophyte
Symposium, Abstracts s. 19, Grand
Forks, North Dakota 1983.
- : Occurrence of scale-bearing Chrysophyceae in a
eutrophic Danish lake. XXIIe Congres de l'Association
Internationale de Limnologie, Resumees s.
189, Lyon 1983.
- : On the species of Paraphysomonas (Chrysophyceae)
in some Greek lakes. Nova Hedwigia Bind
nr. 38, s. 65-72, J. Cramer, Braunschweig 1983.
- , Olrik, K.: Fourth international phytoplankton
workshop, Salten Skov, Silkeborg, Denmark,
19-27 May 1982. Schweiz.Z.Hydrol 45, s. 361-63,
Basel 1983.
Mattsson, O.: The significance of exine oils in the
initial interaction between pollen and stigma in
Armeria maritima. Pollen: Biology and implications
for plant breeding, David L. Mulcahy and
Ercole Ottaviano, s. 257-64, New York 1983.
Møller, J.D.: Occurrence of transfer cells in secondary
xylem. IAWA Bulletin n.s. Vol.4(2-3), s. 71,
Leiden 1983.
Olesen, P., Jensen, C.: Ultrastructure of intermediate
filament bundles associated with the cytoskeleton
of protoplasts and cells from maize (Zea mays
L.) suspensions. Protoplasts 1983. Poster Proceedings
6th International Protoplast Symposium.,
Edited by I. Potrykus, C.T. Harms, A. Hinnen, R.
Hutter, PJ. King & R.D. Shillito, s. 222-23, Basel
1983.
Ottosen, C.: Agro-Forestry - et nyt dyrkningssystem?
Kaskelot 54, s. 34—39, Hammel 1983.
Rasmussen, H.N.: Stomatal development in families
of Liliales. Botanische Jahrbiicher 104 (2), s.
261-87, Stuttgart 1983.
Schou, O., Philipp, M.: An unusual heteromorphic
incompatibility system. IL Pollen tube growth
and seed sets following compatible and incompatible
crossings within Anchusa ofTicinalis L. (Boraginaceae).
Pollen: Biology and Implications for
Plant Breeding, Mulcahy, D.L. og Ottaviano, E.,
s. 219-27, New York 1983.
— : The distyly in Primula elatior (L.) Hill (Primulaceae),
with a study of flowering phenology and
pollen flow. Botanical journal of the linnean society
86, s. 261-74, London 1983.
Tybjerg, H.: Livsformer. Kortfattet oversigt over
karplanternes livsformer og strategier. København
1983, 16 s.
Kirsten Engell
5: Institut for Sporeplanter
Historie:
Instituttet blev udskilt fra Botanisk Laboratorium i
finansåret 1959-60 og disponerede da over kælderlokalerne
i bygningen Gothersgade 140. I 1969 flyttedes
instituttet til nye lokaler i Øster Farimagsgade 2
D.
Instituttet er internt opdelt i 3 afdelinger, dækkende
henholdsvis alger, svampe og micromyceternes
økologi. Herudover fungerer Havbiologisk Laboratoriums
botaniske afsnit - i Frederikshavn - som en
særlig institutafdeling.
Stab:
Professorer: M. Lange, lektorer: T. Christensen, H.
Dissing, L. Hansen, A. Kjøller, Aa. Kristiansen, 0.
Moestrup, H. Nielsen, R. Nielsen, S. Struwe, U.
Søchting, H. A. Thomsen. Kandidatstipendiater: B.
K. Ahring. Forskningsrådsstipendiater: H. Kaas, J.
Larsen, P. Westerman (tiltrådt 1. september). Andre
stipendiater: P. M. Pedersen (tiltrådt 1. maj).
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
2. 32 timer: I. 28 timer: 1. 22.5 timer: I. 20
timer: 1. 17.5 timer: 1.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er alger, svampe og
bakterier. Indenfor disse grupper arbejdes der især
med finstrukturelle, taksonomiske, økologiske og
biogeografiske projekter.
764 Universitetets årbog 1983
Algeafdelingen:
Algeafdelingens forskning omfatter en lang række
projekter, hovedsagelig vedrørende marine og/eller
brakvandsalger. Mange af projekterne er centreret
om instituttets faciliteter til dyrkning af alger, andre
om det elektron- og lysmikroskopiske udstyr, som
muliggør detaljerede studier ved store forstørrelser
(høj opløsningsevne). Udbygningen af afdelingens
lys- og elektronmikroskopiske udstyr er fortsat i 1983
og der rådes nu over (tildels i samarbejde med Genetisk
Institut) en velfungerende mikroskoppark, omfattende
bl.a. fluorescens- og interferens-kontrastudstyr
der muliggør lysmikroskopiske optagelser på
video.
Kulturfaciliteterne anvendes dels til vækststudier
af alger under forskellige lys- og temperaturforhold,
dels vedligeholdes og udbygges en stor kultursamling
af renkulturer til forskning og undervisning. Afdelingens
planktonstudier omfatter materialer indsamlet
på en række lokaliteter i ind- og udland (spec.
Østersøen, Isefjorden, Andamanerhavet og New
Zealand) med sigte på at opnå en større viden om
organismernes udbredelse, finstruktur og taksonomi.
Afdelingens studier over benthiske alger omfatter
Vadehavets mikroalger idet indvandringen foran det
nye fremskudte dige følges, samt kulturstudier af
gulalger og gulgrønalger, hovedsagelig til belysning
af disses livscyklus, taksonomi og geografiske udbredelse.
Specielt følges masseforekomsten af brunalgen
Ectocarpus siliculosus (fedtmøg) i Køge Bugt, hvor
denne alge volder betydelige problemer.
Undersøgelser af udvalgte arters saltpreferens er
udvidet. Disse har en særlig relevans for danske forhold
p.g.a. landets beliggenhed dels ved den brakke
Østersø, dels ved Vadehavet med dets høje saltholdighed.
Lektor Øjvind Moestrup forsvarede den 9. marts
1983 afhandlingen »Flagellar structure in algae: A
review, with new observations particularly on the
Chrysophyceae, Phaeophyceae (Fucophyceae), Euglenophyceae,
and Reckertia« for den naturvidenskabelige
doktorgrad. Afhandlingen var antaget sammen
med 11 tidligere publicerede arbejder. Officielle
opponenter var David J. Hibberd, Cambridge University
og Tyge Christensen.
Vadehavet:
En undersøgelse af den gradvise etablering af naturlig
plantevækst på det kunstige forland foran det nye
fremskudte dige i Tønder-marsken. - På det kunstige
forland foran det nye fremskudte dige i Tønder-marsken
er plantevækstens gradvise etablering blevet
fulgt siden september 1980. På de højere liggende
arealer ventes som slutresultat en naturlig marskvegetation,
der kan hindre bortskylning af jordbunden.
På de lavere ventes en kolonisering af planter
fra de omgivende sand- og slikvader; de fleste af vadernes
planter er mikroskopiske, men spiller alligevel
i kraft af deres mængde en væsentlig rolle for
fastholdelsen af bundmaterialet og er den vigtigste
forudsætning for vadens dyreliv, herunder også for
de rugende eller rastende fugle.
Første fase af undersøgelserne på det kunstige forland
afsluttes i december 1983. På grundlag af den
indhøstede viden tages herefter stilling til, i hvilket
omfang og under hvilken form den videre udvikling
på arealet skal følges. (H. Kaas, J. Larsen, C. Koch,
T. Christensen og H. A. Thomsen).
Følgende delprojekter knytter sig til ovennævnte projekt:
En undersøgelse af blågrønalgefloraen i områder af
Vadehavet samt en på naturmateriale og kulturforsøg
baseret undersøgelse af udvalgte arters morfologi,
økologi og systematiske afgrænsning. — Blågrønalgerne
er en af de dominerende algegrupper blandt
Vadehavets primærproducenter, og sigtet med denne
undersøgelse er en beskrivelse af blågrønalgefloraen
på flere lokaliteter i det danske Vadehav. Beskrivelsen
koncentreres om artssammensætningen og dennes
årstidsvariation på en enkelt lokalitet, men suppleres
ved indsamlinger fra andre Vadehavslokaliteter.
En væsentlig del af undersøgelsen er et detaljeret
arbejde med udvalgte arter til belysning af deres
morfologiske variation og systematiske afgrænsning.
Dette arbejde vil bygge på kulturforsøg og på naturmateriale
indsamlet fra forskellige områder af
Danmark.
Undersøgelsen vil hermed øge indsigten i Vadehavets
biologi og generelt forbedre kendskabet til en af
de dårligst undersøgte algeklasser i Danmark. (H.
Kaas, licentiatprojekt).
Sedimenttilknyttede alger. — Arbejdet med de
benthiske dinoflagellater i Vadehavet er nu afsluttet.
Øjealgefloraen, som hovedsagelig består af farveløse
former, er i øjeblikket under bearbejdelse. Der er
indtil nu fundet 30 arter i området, hvoraf en del vil
blive beskrevet som nye. En række af de fundne organismer
er bragt i kultur med henblik på elektronmikroskopiske
undersøgelse - som særligt interessante
kan nævnes Actinomonas pusillus og Amphidinium
poecilochroum. (J. Larsen).
I sejjorden:
I sejjordens Jyto plankton, kvalitative og kvantitative undersøgelser:
Dels grundet en udbygning af visse laboratoriefaciliteter,
dels som følge af akkumuleret mangesidig
Det naturvidenskabelige Fakultet 765
forskningserfaring vedrørende marine planktonorganismer
er et fællesprojekt sigtende mod en total beskrivelse
i rum og tid af et afgrænset vandområdes
phytoplankton netop blevet iværksat. Som indsamlingsområde
er valgt en typisk dansk marin biotop,
et fjordsystem, eksemplificeret ved Isefjordens Inderbredning.
Der foretages med regelmæssige mellemrum
prøvetagninger og målinger som bl.a. omfatter
en bestemmelse af phytoplanktonbiomassen
ved klorofyl-målinger (størrelsesfraktionerede analyser),
primærproduktivitetsbestemmelse (størrelsesfraktionerede
prøver) samt enkelte fysiske parametre.
Der redegøres detaljeret for artssammensætningen
for såvel nano- som netplankton. (0. Moestrup,
H. A. Thomsen).
Finstruktur:
Finstruktur af lavere planter og dyr:
En lang række undersøgelser er i gang i samarbejde
med kolleger i ind- og udland. For øjeblikket koncentreres
indsatsen om prasinophyceer, den formentlig
primitiveste gruppe af grønne planter (alger) (s.m.
M. Melkonian, Miinster og J. Throndsen, Oslo),
samt om Chrysophycégruppen Pedinellales, øjensynlig
en overgangsgruppe mellem gulalger (planter)
og heliozoer (dyr) (s.m. D. Patterson, Bristol og
G. Hållfors, Helsinki). En undersøgelse af øjealgen
Eutreptiella eupharyngea foreligger i manuskript (s.m.
P. L. Walne, Tennessee, H. Ettl, Brno og R. E. Norris,
Pietermaritzburg). Formålet med undersøgelserne
er dels cytologiske, dels taxonomiske/fylogenetiske.
(0. Moestrup).
Gulalgen Distephanus speculum's finstruktur undersøges,
baseret på renkulturer etableret under den
voldsomme forekomst i foråret 1983, hvor Distephanus
blev sat i forbindelse med fiskedød i bl.a. Aissund
(0. Moestrup, H. A. Thomsen).
Chrysochromulina birgeri undersøges ultrastrukturelt
sammen med S. Hållfors, Helsingfors og 0. Moestrup
(H. A. Thomsen). Sammen med S. Mariager
Pedersen undersøges en ubestemt farveløs slægt indenfor
Chrysophycé-gruppen med henblik på beskrivelse
af en ny gulalgeslægt (H. A. Thomsen).
Marine benthiske og epifytiske alger:
Scytosiphon lomentaria - autøkologi:
Feltundersøgelserne er færdigbearbejdede, og sendt
til publikation. Sammen med P. M. Pedersen er der
foretaget daglængdeforsøg ved forskellige temperaturer
på dyrket materiale af Scytosiphon. (Aa. Kristiansen).
Marine benthiske gulalger og Prymnesiophycéers økologi og
geografiske udbredelse i danske farvande:
Materiale fra 20 lokaliteter fra Nordsøen (saltholdighed
33%o) til Bornholm (8%o) er nu rendyrket. Arter
af foreløbig fire slægter er fundet på forskellige lokalitetstyper.
For sikker identifikation er det nødvendigt
at studere sværmere i EM af de forskellige arter.
(Aa. Kristiansen).
Undersøgelse af årsager til masseforekomst af Ectocarpus
siliculosus »fedtmøg« i Køge Bugt:
Masseforekomst af Ectocarpus siliculosus »fedtmøg« i
Køge Bugt er blevet et betydeligt problem efter anlæggelsen
af Køge Bugt Strandpark. Årsagen (årsagerne)
søges belyst ved en kombination af kultur- og
feltstudier.
Feltstudier: Disse omfatter undersøgelser af moler,
bundgarnspæle. Ålegræs-blade og evt. stenrev.
Bevoksningernes størrelse på Ålegræs og på bundgarnspæle
vurderes ved måling af klorofyl a.
Kulturforsøg; Disse omfatter studiet af virkninger
af forskellige slatkoncentrationer, temperaturer, næringsstolkoncentrationer
(N og P, kvælstofkilden er
enten ammonium eller nitrat), kombinationer af næringsstoffer
og temperaturgradienter. Klorofylmålinger
belyser eventuelle kvantitative forskelle i væksten.
Kulturforsøg belyser desuden fragmenters evne
til at overleve ugunstige kårkombinationer, feks.
vinterforhold. Projektet finansieres af Hovedstadsrådet
(P. M. Pedersen).
Kulturstudier og registreringer:
Ved kulturstudier er små grønalger, tidligere henført
til »marine Chaetophoraceae«, nu under taksonomisk
revision, da gruppen ikke mere kan betegnes
som homogen. I årets løb er der hovedsageligt arbejdet
med materiale fra Canadas østkyst, fra St. Lucia
ved det Caraibiske Hav, og i efteråret er der indsamlet
materiale i Chile. Desuden er slægten Pringsheimiella
blevet belyst, idet egne indsamlinger er blevet
sammenlignet med typemateriale af fem arter.
Kulturstudiet af Fpicladia flustrae er stort set afsluttet.
(R. Nielsen, Havbiologisk laboratorium, Frederikshavn).
Biogeografiske undersøgelser:
Andamanerhavets nanoplankton. - På basis af indsamlinger
fra september 1981 sammenskrives i øjeblikket et
antal artikler, som beskriver nanoplankton floraen
og faunaen i denne del af det Indiske Ocean. Projektet
fortsættes i de kommende år i samarbejde med P.
Boonruang fra PMBC, Thailand.
Østersøens nanoplankton. - På basis af indsamlinger
766 Universitetets årbog 1983
foretaget siden 1975, omfattende hele Østersøområdet,
planlægges for 1984 sammenskrivning af materialet
i samarbejde med S. Hållfors og G. Hållfors fra
Helsingfors Universitet (H. A. Thomsen).
Australske Vaucheria-arter. - Bearbejdelsen af et
Vaucheriamateriale fra Australien er fortsat (T.
Christensen).
Andet:
Revisionen af Vaucheria-bursata-gv\i\)\)tn er fortsat (T.
Christensen).
Undersøgelse af to brakvands-CMamj^omonaj-arters
saltpræferens er påbegyndt (T. Christensen).
Materiale af en omdiskuteret endofyt i marine
spongier er indsamlet og undersøgt til afgørelse af
dens systematiske tilhørsforhold.
En artikel om taksonomiske problemer vedrørende
britiske salt- og brakvandsarter af Vaucheria, påbegyndt
i tilslutning til afsluttet bearbejdelse af Vauchena-
slægten for British Seaweeds (T. Christensen).
Revision af »Algefortegnelse« ved Christensen og
Thomsen 1974 er påbegyndt med henblik på udgivelse
af en revideret udgave (T. Christensen, H. A.
Thomsen).
Svampeafdelingen:
Hovedparten af afdelingens projekter omfatter såvel
felt- som laboratorieundersøgelser. Ved alle igangværende
projekter er en artsbestemmelse af materialet
en nødvendig forudsætning for at opnå et tilfredsstillende
resultat.
Ved artsbestemmelserne anvendes foruden anatomisk-
mikroskopiske karakterer, scanningelektronmikroskopi,
mikrokemiske analyser ved chromatografi
samt dyrkningsforsøg med krydsningsanalyser.
Under feltarbejdet i Grønland har gode laboratorieforhold
i høj grad skabt muligheder for forberedelsen
til disse analyser.
Specialisering indenfor afgrænsede grupper nødvendiggør
ofte samarbejde med forskere fra andre
institutter/universiteter, især i udlandet.
Basidiomyceter (Stiksporesvampe):
Arktiske støvbold-arter. - Der undersøges et stort materiale
fra Grønland og Svalbard, sigtende på monografisk
behandling. De fleste kollektioner er fra højarktiske
lokaliteter, hvor disse svampe synes at finde
gode vækstvilkår (M. Lange).
Hatsvampe der vokser på tørvemos. - Undersøgelsen
drejer sig især om svampearternes tilknytning til
særlige arter af tørvemos. Der er i år tilvejebragt nyt
materiale, bl.a. en større indsamling fra Shetland.
Der samarbejdes med lektor Bodil Lange, Institut
for Systematisk Botanik. (M. Lange).
Traboende svampe. - En ti-årig undersøgelse af
storsvampenes succession på vindfældede bøgestammer
på Strødam-reservatet går nu ind i sit 5. år (M.
Lange).
Grtesmarksvampenes økologi. — Især undersøges
svampeflorets afhængighed af klimafaktorer og af
forskellige gødningsstoffer. Undersøgelsen foregår på
Statens Planteværns forsøgsmark i Lyngby og går nu
ind i sit 6. år. I de seneste sæsoner er nye kvælstofkilder
blevet anvendt med interessant effekt. Undersøgelsen
omfatter også hekseringsdannernes biologi.
Denne del af studiet suppleres med opmålinger af
ældre hekseringe på Strødam-reservatet (M. Lange).
Dansk svampeforsknings historie. - Der er foretaget en
kildeundersøgelse af identiteten af svampebillederne
i Flora Agaricina Danica og af disse illustrationers
betydning for moderne navngivning (M. Lange).
Slagten Polyporus s.str. i Danmark. — Ved krydsningsforsøg
med enspore-mycelier forsøges en redegørelse
for artsafgrænsningen indenfor poresvampe-slægten
Polyporus s.str. Den påståede identitet mellem P. squamosus
og P. tuberaster fremgår foreløbig ikke af det
danske materiale. For alle arter sammenlignes hyfer
i kultur med hyfer i frugtlegemer, for at undersøge
oprindelsen og udviklingen af hyfesystemer (L.
Hansen).
Lichener (Laver):
Taksonomisk bearbejdelse af s la g ten Caloplaca (ferrugineagruppen):
Slægten Caloplaca, hvoraf der i Skandinavien er
kendt ca. 85 arter, rummer en række komplekser, der
i taksonomisk henseende er dårligt forstået. Anvendelsen
af nye anatomiske karakterer, samt kemiske
analyser af det meget komplekse anthraquinon-indhold
vil gøre det muligt at nå frem til en mere præcis
artsopfattelse indenfor slægten. Netop Caloplaca ferruginea-
gruppen har sin største formrigdom i Nordeuropa
og bearbejdelsen er derfor især baseret på
materiale fra Skandinavien (U. Søchting).
Slugten Caloplaca på Grønland:
Der foreligger store indsamlinger af Caloplaca fra
Grønland. Disse bliver færdigrevideret i løbet af
1984 og resultaterne publiceres i samarbejde med E.
S. Hansen, Botanisk Museum (U. Søchting).
Lichenvegetationer og fauna på bornholmske kystklipper:
Fortsat behandling af det i 1980 indsamlede materiale.
På de tidligere undersøgte prøveflader følges kolonisering
og vækst. Projektet udføres i samarbejde
med P. Gjelstrup, Naturhist. Museum, Aarhus (U.
Søchting).
Det naturvidenskabelige Fakultet 767
Ascomyceter (Sæksporesvampe):
Operkulate Discomyceter fra Nordland, Norge:
Materialet er i samarbejde med S. Sivertsen, Universitetet
i Trondheim indsamlet i årene 1972-81.
Det omfatter ca. 2000 kollektioner med omkring 150
arter. Der er foreløbig publiceret 5 artikler med 3 nye
slægter og 6 nye arter. For mange arter udgør Nordland
nordgrænsen i Europa. Der arbejdes for tiden
især med slægterne Lamprospora og Marcelleiana (H.
Dissing).
Operkulate Discomyceter fra Grønland:
Undersøgelserne koncentrerer sig igen i 1983 om
områder i Nationalparken, ved Mestersvig og på Ella
0. Her er der i 1982 og 1983 indsamlet over 500
kollektioner med omkring 65 arter. Mange er nye for
Grønland og 10-15 arter er nye for videnskaben. I
betragtning af områdets ekstreme klimatiske forhold
er dette materiale enestående. Svampe på gødningsprøver
af moskusokser fra Peary Land (indsamlet af
Gert Mogensen, Botanisk Museum) supplerer på en
meget spændende måde dette materiale. (H. Dissing).
Operkulate Discomyceter fra Graubunden, Schweiz:
I samarbejde med E. Horak, ETH, Ziirich, er der i
1979 og 1982 indsamlet omkring 350 kollektioner i
subalpine og alpine områder i og ved den schweiziske
nationalpark. Der er publiceret 1 artikel. En
samlet oversigt er under udarbejdelse med publikation
i 1984 for øje (H. Dissing).
Afdelingen for mikrobiel økologi:
Undersøgelser af kulstof- og kvælstofomsætninger i
elle- og askesumpe er blevet fortsat og udvidet til
også at omfatte den anaerobe kulstofomsætning og
forekomst af anaerobe bakterier, forekomst og funktion
af oligotrofe mikroorganismer samt denitrifikationsraten.
Den øgede anvendelse af gaschromatografiske
måleudstyr har gjort dette muligt. Gennem
forsøg med anaerobe bakterier i ren- og råkulturer
foretages desuden undersøgelser over omsætningen
af vigtige intermediære syrer, som dannes under en
anaerob omsætning af organisk materiale.
Oligotrofe bakteriers og svampes aktivitet under nedbrydning
af elle- og askeblade:
Oligotrofe mikroorganismer kræver kun 1 (-10) mg
C/l substrat for at kunne vokse og de hæmmes af
høje substratkoncentrationer. Oligotrofe organismer
er fortrinsvis isoleret fra akvatiske miljøer, men en
nyere undersøgelse har vist, at de også kan findes i
jord. Efter afslutning af undersøgelser af hvilken rolle
normalfloraen af bakterier og svampe spiller i elleog
askesumpe, er der dette efterår startet en række
forsøg, for at følge den oligotrofe floras aktivitet under
nedbrydning af elle- og askeblade i de samme
biotoper. Som næringsmedium benyttes 1:100 og
1:1000 fortyndet jordekstrakt agar og en inkubationstemperatur
på 10 0C. Den oligotrofe flora vil
blive fulgt hver måned indtil bladene er nedbrudt,
med samtidige undersøgelser i den underliggende
jord. De isolerede organismer vil blive testet for aktivitet
bl.a. ligningnedbrydning. Formålet med undersøgelserne
er at afklare, hvorvidt der er en oligotrof
flora i jord, og i så fald hvilken aktivitet den har i
forhold til normalfloraen i et nedbrydningsforløb.
Der er hidtil kun isoleret meget få oligotrofe bakterier
fra jord og formentlig ingen mikrosvampe. (A.
Kjøller og S. Struwe).
Denitrifikation i elle- og askesumpe:
Efter at have afsluttet tællingerne af de bakterier og
svampe, der er aktive under kvælstofomsætningen,
er systematiske målinger af kvælstofbinding og denitrifikation
blevet indledt.
Denitrifikation er en vigtig, men hidtil dårligt undersøgt
proces, som nu kan måles med god tilnærmelse.
Omsætningen fra lattergas N2O til kvælstof
kan hæmmes ved tilsætning af acetylen, og den dannede
N2O måles gaschromatografisk. I de undersøgte
sumpe er der nedsat opsamlingsflasker, og der
udtages prøver en uge hver måned, således at kvælstoftabet
ved denitrifikation kan beregnes på årsbasis.
Samtidig måles den naturlige lattergas-afgivelse,
og ved berigelsesforsøg med glucose, acetat og nitrat
undersøges vækstbetingelserne for de denitrificerende
bakterier. (S. Struwe og A. Kjøller).
Den terminale anaerobe kulstofomsætning i en ellesump og en
askesump:
Projektets formål er en undersøgelse af den terminale
kulstofomsætning i en ellesump og en askesump
for herigennem at give et kvalitativt og kvantitativt
billede af den anaerobe omsætnings betydning for
mineraliseringen på disse biotoper. Metoden vil være
en måling af pool-størrelser og flowrater af de
væsentligste intermediære og terminale kulstoflbrbindelser,
samt en undersøgelse af antal og forekomst
af vigtige bakteriegrupper, som indgår i mineraliseringsprocesserne.
Endvidere foretages en række laboratorieforsøg til
belysning af competitive interaktioner mellem sulfatreducerende
og methanproducerende bakterier, isoleret
fra de to sumpe. (P. Westermann).
768 Universitetets årbog 1983
Det terminale led under en thermophil anaerob forgæring ~ et
studie over de indbyrdes relationer mellem acetogene bakterier
og methanbakterier:
Projektet koncenterer sig om en undersøgelse af den
terminale omsætning af nogle vigtige intermediære
organiske syrer (eddikesyre, smørsyre og propionsyre),
som optræder under en anaerob forgæring af
organisk materiale. Det terminale led under den anaerobe
nedbrydning består af en række stærkt specialiserede
bakteriegrupper, hvor den ene gruppe kun
kan vokse ved samtidig vækst af den anden. Arbejdet
har i det forløbne år bestået i såvel bakteriologisk
isolerings- og karakteriseringsarbejde som vækstkinetiske
undersøgelser i batchkulturer og anaerob kemostat.
En nærmere karakterisering af det terminale led
under en anaerob nedbrydning er af stor betydning
for en forståelse af dynamikken bag den betragtelige
nedbrydning af organisk stof, som i naturen foregår
under anaerobe forhold, samt for en eventuel anvendelse
af anaerobe processer til bioteknologiske formål
(B. K. Ahring).
Udgivervirksomhed:
M. Lange er chefredaktør for Nordic Journal of Botany
og Opera Botanica. H. Dissing er medredaktør
af den mykologiske sektion, L. Hansen deltager i
redaktionen af Nordic Macromycete Flora.
S. Struwe er formand for FLUNA. 0. Moestrup
er medlem af bestyrelsen for Danmarks Naturvidenskabelige
Akademi. M. Lange er formand for Energiministeriets
Rådgivende Energiforskningsudvalg
og for Nordisk Ministerråds Kontaktudvalg vedr.
energiforskning.
Gaster og rejser:
T. Christensen indsamlede alger ved kanalkysterne i
England og Frankrig i august.
H. Dissing indsamlede discomyceter i Østgrønland
i juli-august.
Aa. Kristiansen besøgte Friday Harbor Marine
Laboratories, Washington Universitet i juli-august.
J. Larsen deltog i kurset om Østersøens fytoplankton
i Tvårminde, Finland i august.
0. Moestrup deltog i »Phytoplanktion course for
experienced participants« i Drøbak, Norge i augustseptember.
R. Nielsen var gæst ved National Research Council,
Halifax, Canada fra august 1982-januar 1983.
Endvidere var hun gæst ved Universidad del Norte,
Coquimbo, Chile i oktober-november.
U. Søchting indsamlede lichener i Finnmark, Norge
i august.
H. A. Thomsen besøgte School of Oceanography,
Seattle, U.S.A. i august.
G. Hållfors, Tvårminne, Finland besøgte instituttet
i december.
J. McLachlan, Halifax, Canada besøgte Havbiologisk
laboratorium, Frederikshavn i maj-juni.
S. Sivertsen, Universitetet i Trondheim besøgte
instituttet i februar-marts.
J. Throndsen, Universitetet i Oslo, i marts og november.
T. Christensen forelæste på Uppsala Universitet
om »Aktuell algsystematik« den 13. april.
H. Dissing om »Operculate Discomycetes in The
National Park in East Greenland« i Nikko National
Park, Japan den 25. august.
H. A. Thomsen, Texas, U.S.A.: »Recent observations
on nanoplankton from brackish waters (Baltic
Sea)« og i Seattle: »Recent observations on marine
nanoplankton«.
S. Struwe, Colorado State University, U.S.A.:
»Microbiel decomposition of Alnus and Fraxinus litter
in Denmark«.
Publikationer:
Ahring, B.K., Westermann, P.; Toxicity of Heavy
Metals to Thermophilic Anaerobic Digestion. European
Journal of Applied Microbiology and Biotechnology
vol 17, s. 365—70, Springer-Verlag, Berlin
1983.
- , Westermann, P.: An Improved Method for Measuring
H2-C02 Uptake During Growth of Methanogenic
Bacteria. Canadian Journal of Microbiology
vol 29 no 9, s. 1218-20, Canada 1983.
Andersen, E.M., Buchmann, K., Christensen, S.,
Fosaa, A., Hansen, F., Lund, L, Munck, M.,
Nielsen, T., Søchting, U.: Navlelaver. Urt 1983 -
2, s. 35-41, København 1983.
Dissing, H.: Tre nye bægersvampe (Pezizales) i Danmark.
Svampe 7, s. 43-45, København 1983.
- , Sivertsen, S.: Operculate Discomycetes from Rana
(Norway) 4. Octospora hygrohypnophila, Peziza
prosthetica and Scutellinia mirabilis spp.
nov. Nordic Journal of Botany 3, s. 415—21, København
1983.
- : Helvella aestivalis - a species with a true arctic-
alpine-subalpine distribution. Agarica 8, s.
176-82, Frederikstad 1983.
- , Sivertsen, S.: Operculate Discomycetes from Rana
(Norway) 5. Rhodoscypha gen.nov. and Rhodotarzetta
gen.nov. Mycotaxon 16, s. 441-60, Ithaca,
N.Y. 1983.
Kaas, H.: Leuconema clavatulum gen. et sp. nov.
(Leuconemataceae fam. nov.), a colourless blue—
green alga (Nostocophyceae). Nordic Journal of
Botany 3, s. 431-35, København 1983.
Kjøller, A., Struwe, S.: Microfungi in ecosystems:
Det naturvidenskabelige Fakultet 769
fungal occurrence and aet ivity in litter and soil.
Oikos 39,3, s. 31, Skandinavien 1982.
Kristiansen, A.; Algeopskyl. Kaskelot 55, s. 26-31,
Hammel 1983.
- : Locality types and occurrence in Denmark of
marine benthic Chrysophyceae and Prymnesiophyceae.
First International Chrysophyte Symposium
????, s. A 18, Grand Forks. North Dakota.
U.S.A. 1983.
Moestrup, 0.: Landplanternes opståen-eller da
planterne gik på land. Naturens Verden 1983, s.
383-92, Rhodos, København 1983.
- : Further studies on Nephroselmis and its allies
(Prasinophyceae) 1. The question of the genus Bipedinomonas.
Nordic Journal of Botany 3, s.
609-27, København 1983.
Nielsen, R.: Culture studies of Acrochaete leptochaete
comb. nov. and A. wittrockii comb. nov. (Chaetophoraceae,
Chlorophyceae). Nord. J. Bot. 3, s.
689-94, Copenhagen 1983.
Pedersen, P.M.; Notes on marine, benthic algae from
Madeira in nature and in culture. Bocagiana 70,
s. 1-8, Funchal, Madeira 1983.
Søhting, U.: Bornholmske naturbilleder/Laver.
Fjælstaunijn 2, s. 15—1 9, 1982.
Thomsen, H.A., Boonruang, P.: Ultrastructural observations
on marine choanoflagellates (Choanoflagellida,
Acanthoecidae) from the coast of Thailand:
Species of Apheloecion gen.nov. Journal of
plankton research 5.5, s. 739-53, England 1983.
- , Moestrup, 0.; Electron microscopical investigations
on two loricate choanoflagellates (Choanoflagellida),
Calotheca alata gen. et sp. nov. and
Syndetophyllum pulchellum gen. et comb. nov.,
from Indo-Pacific localit. Proc. R.soc. Lond. B
219, s. 41-52, England 1983.
- , Boonruang, P.: A microscopical study of marine
collared flagellates (Choanoflagellida) from the
Andaman Sea, SW Thailand: Species of Stephanacantha
gen. nov. and Platypleuragen. nov. Protistologica
19, s. 193-214, Paris 1983.
Henry Dissing
Institut for Systematisk Botanik havde fra oprettelsen
og indtil 13.11.1968 en Økologisk Afdeling,
der fra nævnte dato fik status af institut under navnet
Institut for Økologisk Botanik.
Institut for Systematisk Botanik har siden oprettelsen
været beliggende på adressen Gothersgade
140, i den bygning der benævnes Botanisk Laboratorium.
Bygningen opførtes 1888-90 som ramme om
Planteanatomisk Laboratorium og Plantefysiologisk
Laboratorium, med tilhørende tjenesteboliger. I
1957-59 opførtes en ny bygning i Botanisk Have bag
og i forlængelse af Botanisk Laboratorium; til denne
bygning flyttedes i 1959 Plantefysiologisk Laboratorium.
I løbet af perioden fra 1959 til i dag har Institut
for Systematisk Botanik gradvist overtaget hele Botanisk
Laboratorium: I august 1967 flyttedes den
første del af Institut for Planteanatomi og Cytologi
til Sølvtorvskomplekset. I juni 1969 overflyttedes
den første del af Institut for Sporeplanter, og i 1972
var både de to nævnte institutter og det nyoprettede
Institut for Økologisk Botanik flyttet fra Botanisk
Laboratorium. I 1973-76 blev bygningen ombygget
til brug for Institut for Systematisk Botanik ved udnyttelse
af alle tjenesteboliger.
Ved oprettelsen af institut for Systematisk Botanik
bestod den videnskabelige stab af én professor, én
fastansat amanuensis, én ekstern lektor, samt ved
Økologisk Afdeling, én afdelingsleder. Stabens størrelse
voksede i begyndelsen langsomt, men hastigt til
9 videnskabelige medarbejdere i perioden 1968-72.
Efter 1973 er der ikke sket nyansættelse i fast videnskabelig
stilling ved Instituttet.
Stab:
Professor: Arne Strid. Lektorer: Bodil Lange, Signe
Frederiksen, Kell Damsholt, Ib Friis, Ole Hamann,
Per Hartvig og Vilhelm Dalgaard. Kandidatstipendiater:
Rikke Bagger Jørgensen, Claus Baden og Ole
Seberg. Forskningsstipendiat: Finn Rasmussen (fratrådt
1.9.1983).
Ekstern lektor: Svend Th. Andersen. Teknisk-administrativt
personale: 7.
6: Institut for Systematisk Botanik
Historie:
Institut for Systematisk Botanik er oprettet pr.
1.4.1959 ved opdeling af det tidligere Planteanatomisk
Laboratorium i følgende institutter: Institut for
I lanteanatomi og Cytologi, Institut for Sporeplanter
og Institut for Systematisk Botanik.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning omfatter karplanternes og
mossernes systematik, plantegeografi og floristik.
Gennem klassiske (herbarietaxonomiske) og eksperimentelle
taxonomiske metoder (dyrkningsforsøg,
krydsningsforsøg, kromosomcytologi, morfologiske
og anatomiske studier) tilvejebringes viden om planternes
slægtskab, variation, udbredelse, evolution og
biologi. En del af forskningen udføres med direkte
henblik på naturbevarelse og ressourceevaluering.
770 Universitetets årbog 1983
Forskningsprojekter inden for eksperimentel systematik:
Eksperimentelle undersøgelser af tribus Triticeae med
specielt henblik på subtribus Hordeinae (kornarter og
deres vilde slægtninge): Projektet er fortsat i samarbejde
med R. von Bothmer (Svalov), N. Jacobsen
(Landbohøjskolen) og L. Knudsen (Bevilling fra
Statens jordbrugs- og veterinærvidenskabelige forskningsråd).
Undersøgelserne omfatter systematiske
og cytologiske forhold hos de slægter, der er nærmest
beslægtet med byg (Hordeum). I det forløbne år har
især slægten Taeniatherum været studeret. Slægten består
af 3 taxa, der morfologisk er vanskelige at skelne
fra hinanden. Foreløbig har undersøgelserne vist, at
de også på andre måder er dårligt adskilte. De har
således samme kromosomtal, og kromosommorfologisk
synes der også at være stor overensstemmelse
mellem de 3 taxa. Foreløbige krydsningsforsøg viser,
at der næppe heller er stor genetisk barriere. De
fremkomne frø har dog spiringsvanskeligheder, formodentlig
på grund af utilstrækkelig frøhvide, hvorfor
forsøg med embryokultur er startet. (Signe Frederiksen).
Biokemisk-genetiske undersøgelser af slægten Hordeum
(byg): Anvendelse af vildtvoksende bygarter i
forædlingen af den dyrkede byg kræver et godt kendskab
til de vilde arters variation og deres slægtskab
til dyrket byg. Derfor undersøges variation og slægtskabsforhold
i bygslægten v.h.a. elektroforese af homologe
proteiner. Undersøgelserne er nu i deres afsluttende
fase og resultaterne forventes offentliggjort
medio 1984. (Rikke Bagger Jørgensen).
Studier af arktiske og alpine arter af slægten Festuca
(Svingel): I forbindelse med studier af de nordamerikanske
Festuca er en undersøgelse af den asiatiske
F. auriculata's forekomst i Nordamerika færdigbehandlet.
Levende materiale af især arktiske Festuca er
under oparbejdelse. Materialet skal indgå i en cytotaxonomisk
undersøgelse i fortsættelse af en afsluttet
revision. (Signe Frederiksen).
Danske græsser: Inden for Poaceae (Græsfamilien)
er polyploidi uhyre almindeligt, hvilket er baggrunden
for en undersøgelse af forekomsten af cytotyper i
den danske flora. Af de i alt ca. 80 danske græsarter
er nu 40 undersøgt kromosomcytologisk, hver med
mindst en population. De enkelte arter kan imidlertid
have mere end 1 cytotype, hvorfor et større antal
populationer vil blive undersøgt. (Signe Frederiksen).
Cytologiske og taxonomiske undersøgelser over
floraen i Makaronesien: En artikel omhandlende cytologien
hos en række endemiske arter på Madeira er
under udarbejdelse. Yderligere levende materiale
blev i september indsamlet på Madeira. (Vilhelm
Dalgaard).
Biosystematisk undersøgelse af Nepeta sibthorpii
gruppen (Lamiaceae): De eksperimentelle undersøgelser
er fortsat og nærmer sig sin afslutning. Enkelte
supplerende krydsningsforsøg, 150 kontrollerede F!
selvbestøvninger og 50 tilbagekrydsninger er blevet
udført. Analyser af hybridpopulationer, hvor især
spiringsevne og pollenfertilitet har vist sig egnet, giver
et tydeligt billede af de intergenetiske relationer
mellem gruppens taxa. Kromosomcytologiske studier
af forældrematerialet er afsluttet og publiceret. I
juni-juli gennemførtes en indsamlingsrejse til Grækenland,
hvor 3 områder på Peloponnes blev undersøgt,
hver med meget variable Aty^te-populationer.
(Claus Baden).
Kromosompræparater af græske planter er blevet
undersøgt og en kromosomtalsliste er blevet publiceret.
(Claus Baden).
Cytotaxonomiske undersøgelser i Carex muricata L.
agg. (Spidskapslet Star): Formålet er at påvise de
mulige årsager til den udbredte aneuploidi (»kromosomtals-
variation«) i slægten Carex (Star). Gennem
undersøgelser af kromosomtal og meiose-forløbet i et
stort antal individer i naturlige populationer, og i
afkom af planter med kendt kromosomtal, er det muligt
at belyse »nedarvnings-mønstret« for de kromosommutationer,
der er den primære årsag til aneuploidien.
Et manuskript omhandlende variationen i
nordiske og centraleuropæiske populationer er under
færdiggørelse. (Per Hartvig).
Forskningsprojekter inden for klassisk systematik, floristik
og plantegeografi:
G rask Flora:
Projektet »Græsk Bjergflora«: Manuskripterne til
bind 1 er blevet redigeret i efteråret 1983 og forventes
færdige i slutningen af december. Hele materialet
(ca. 950 manuskriptsider plus ca. 40 sider illustrationer)
forventes afleveret til trykning i januar 1984.
Arbejdet med bind 2 er påbegyndt, med foreløbig
deadline i anden halvdel af 1985. I forbindelse med
projektet vil Arne Strid og Per Hartvig foretage en
ekspedition til bjergområder i NØ Grækenland og
SV Tyrkiet i sommeren 1984 (med støtte fra Carlsbergfondet).
(Arne Strid).
I løbet af 1983 er flg. familier færdiggjorte til 1.
bind af »Mountain Flora of Greece«: Apiaceae
(Skærmplantefamilien), Linaceae (Hørfamilien) og
Brassicaceae Tribus Alyssoideae (Korsblomstfamilien).
(Per Hartvig).
Ca. halvdelen af slægterne i Lamiaceae (Læbeblomstfamilien)
er i årets løb blevet færdiggjort til
endelig redigering for bind 2 i »Mountain Flora of
Greece«. (Claus Baden).
I lighed med tidligere år er omfattende samlinger
af græske planter blevet dyrket i forsøgsmarken i
Tåstrup og ved forsøgsafdelingen ved instituttet i
Botanisk Have (se beretningen for Botanisk Have).
Det naturvidenskabelige Fakultet 771
Projektet »Græsk Bjergflora« ledes af Arne Strid; fra
dansk side medvirker endvidere Per Hartvig, Claus
Baden, Søren G. Christiansen og de specialestuderende
Vibeke Færkel, Kirsten Bruhn Møller og
Knud I. Christensen.
Australiens Jlora:
Undersøgelser af planter indsamlet i Australien og
New Zealand i 1982-83 er påbegyndt. En revision af
slægten Hypocalymma {Myrtaceae, Myrtefamilien) er
under forberedelse. (Arne Strid).
Floraen i tropisk Afrika:
Studiet af flora, plantegeografiske forhold og vegetation
på Imatong Mountains, S. Sudan: I januar gennemførtes
en forskningsrejse til forskellige institutioner
i det centrale Sudan for at studere herbariemateriale
indsamlet ved Imatong Mountains under Sudan's
koloniperiode. Vanskeligt identificerbart materiale
blev hjemlånt og identificeret under en rejse i
juli til herbariet ved Royal Botanic Gardens, Kew.
(Ib Friis).
Studiet af Ethiopiens flora og »Flora of Ethiopia«
projektet: Bearbejdelsen af nye familier for bind 2 af
håndbogen i Ethiopiens flora blev påbegyndt ved et
ophold ved Istituto Botanico, Firenze, i november.
En afhandling om knoldbærende og sukkulente arter
af slægten Dorstenia {Moraceae, Morbærfamilien) fra
tropisk NØ Afrika er afsluttet og publiceret. Arbejdet
med slægten Pilea (Urticaceae, Nældefamilien) er
fortsat. (Ib Friis).
Nomenklatoriske og historisk-botaniske studier
over floraen i tropisk Afrika: Ved Botanisk Museum i
København opbevares Pehr Forsskål's herbarium,
samlet under en ekspedition til Egypten og Jemen i
1761-63; dette herbarium er af stor betydning for
fastlæggelsen af den korrekte nomenklatur for afrikanske
planter. I forbindelse med en generel revision
af herbariet er udarbejdet en afhandling om indsamlingerne
og publikationen af Forsskål's »Flora Aegyptiaco-
Arabica«. (D. Brummitt (Kew), Ib Friis og
F. N. Hepper (Kew)). Botanisk materiale fra den
skotske rejsende James Bruce's ekspedition til Egypten
og Ethiopien i 1769-73 er færdigundersøgt; arbejdet
med at færdiggøre et manuskript omhandlende
ekspeditionens resultater har i nogle år været hæmmet
af usikkerhed vedrørende publikationsformen,
men disse problemer skulle nu være løst og der arbejdes
med et manuskript til publikation i løbet af de
kommende år (Ib Friis og F. N. Hepper (Kew)). I
forbindelse med arbejdet i den Internationale Nomenklaturkomité
og arbejdet med »Flora of Ethiopia
« projektet er udarbejdet en række manuskripter
med nomenklatorisk indhold. (Ib Friis).
Flora og vegetation på Galdpagos:
Økologiske, floristiske og taxonomiske studier over
Galåpagosøernes vegetation og flora er fortsat. I
august gennemførtes med støtte fra Forskningsrådet
for udviklingsforskning (DANIDA) en rejse til Ecuador
og Galåpagos med henblik på at deltage i arbejdet
i the Charles Darwin Foundation for the Galåpagos
Islands og at fortsætte visse af de tidligere iværksatte
undersøgelser. Disse har især koncentreret sig
om vegetationsdynamiske problemer, dels i relation
til øernes status som nationalpark, dels i relation til
det såkaldte El Nino fænomen, som i 1982-83 ramte
Galåpagos. Endvidere arbejdes der fortsat med taxonomiske
problemer i slægten Scalesia {Asteraceae,
Kurvblomstfamilien).
Et kapitel til et større samleværk om Galåpagos er
afleveret til trykning (omhandlende vegetationsændringer
og deres årsager). Mindre manuskripter
vedrørende El Nino fænomenets indflydelse på Galåpagosøernes
flora og vegetation er gjort klar til publicering.
Bearbejdelsen af data omhandlende successioner
og udvalgte arters dynamik er fortsat. (Ole
Hamann).
Smålands Flora:
Deltagelse i projektet »Smålands Flora« er fortsat,
med indsamling af data til udarbejdelse af en oversigt
over karplanternes udbredelse i landskabet
Småland. Formålet er at tilvejebringe et grundlag
for fremtidige iagttagelser af ændringer, for vurderinger
i forbindelse med regionsplanlægning, fredninger
etc. (Per Hartvig).
Stillehavsområdets biogeografi:
Den disjunkt sydhemisfæriske slægt Oreobolus [Cyperaceae,
Halvgræsfamilien) består af ca. 10-15 overvejende
vikariende arter udbredt på begge sider af Stillehavet.
Desuden forekommer slægten på Hawaii og
Falklandsøerne. Udbredelsesmønstret, der deles
med en lang række andre taxa, er velegnet til at
belyse spørgsmålet om, hvorvidt disse skal finde deres
kausale forklaring i sprednings- eller vikariansbegivenheder.
I forbindelse med projektet »Spredning eller vikarians:
Stillehavsområdets biogeografi belyst ved Oreobolus
R. Br. (Cyperaceae)« er et betydeligt materiale
af slægten (mere end 1000 kollektioner) blevet analyseret
ved hjælp af klassisk herbarie-taxonomiske metoder.
Disse undersøgelser suppleres nu med anatomiske
undersøgelser.
På grundlag af de allerede afsluttede analyser er
en hypotese om slægtens monofyli blevet underbygget.
Med henblik på en kladistisk analyse af Oreobolus
er dens formodede søstergruppe (en del-mængde af
772 Universitetets årbog 1983
Schoems) blevet fundet. For at kunne underbygge en
mulig sammenhæng mellem fylogenesen af en række
sydhemisfæriske taxa (inkl. Oreobolus) og opbrydningen
af Gondwanaland og evt. Pacifica er der tillige
foretaget en EDB-søgning efter den nyeste geologiske
litteratur. (Ole Seberg).
Et projekt, hvis primære formål har været at belyse
den kulturhistoriske baggrund for udviklingen af
historisk biogeografi, er afsluttet med henblik på
publicering i en planlagt bog om evolutionstankens
udviklingshistorie. (Ole Seberg).
De enkimbladedes systematik:
Klassifikation og evolution af Orchidaceae (Orkidéfamilien):
Belysning af evolution og slægtskabsforhold
inden for Orchidaceae gennem undersøgelser af morfologiske
og anatomiske karakterer er blevet fortsat.
Udarbejdelse af et moderne standardværk for familier
af karplanter: Monocotyledones (de enkimbladede)
behandles særskilt i 2 bind. Redigering af
Orchidaceae er påbegyndt (ca. 40% af de enkimbladede
taxa).
Bestøvningsbiologiske undersøgelser: Sammen
med G. Kjellson (IPC) og D. DuPuy (Kew) er en
undersøgelse af »fioral mimicry« systemer i Thailands
flora blevet gennemført. (Finn Rasmussen).
Forskningsprojekter inden for mossernes systematik og Jloristik:
Udarbejdelsen af en ny udgave af »Illustrated Moss-
Flora of Fennoscandia. I. Hepaticae« er videreført.
Godt % af illustrationerne er udført i samarbejde
med tegneren Annette Pagh, aflønnet af SNE
I sommeren 1983 udarbejdedes manuskript til
publikationen »The Hepaticae of South Greenland«.
Arbejdet udføres i samarbejde med professor R.
Schuster, University of Massachusetts, USA. Arbejdet
støttes af en bevilling fra Carlsbergfondet. (Kell
Damsholt).
Studier over slægten Sphagnum (Tørvemos): En
større artikel omhandlende Sphagnum på Grønland,
Svalbard, Island og Færøerne er færdiggjort. En undersøgelse
af Sphagnum-urters succesive indvandring
på afbrændt hedeflade i St. Vildmose, som led i en
større undersøgelse over indvandringen i almindelighed
foretaget af J. Jensen (KVL), er afsluttet. Der
arbejdes fortsat med undersøgelse over mulig gensidig
artsspecifikation mellem Sphagnum-arter og parasitiske
og saprofytiske Agaricaceer (i samarbejde
med M. Lange). Der arbejdes fortsat med de danske
Sphagnaceers udbredelse, taxonomi og sociabilitet,
samt med manuskriptet til Sphagnum-afsnittet i Den
danske Mosflora. Ca. 500 indsamlede Sphagnum-prøver
fra Shetlandsøerne er under identifikation, og
prøver fra Bjornoya, Svalbard (indsamlet af T. Engelskjon,
S. Dunfjeld og O. Skifte, Tromsø Universitet)
er blevet identificeret. (Bodil Lange).
Redaktionsvirksomhed og lignende:
Arne Strid: Medlem af redaktionskommiteerne for
Webbia og OPTIMA Newsletters.
Ib Friis: Medlem af redaktionen for Nordic Journal
of Botany, section for Holarctic and general taxonomy.
Medlem af International Committee for Botanical
Nomenclature, section for Spermatophytes.
Ole Hamann: Secretary for Europe in the Charles
Darwin Foundation for the Galåpagos Islands. Project-
reviewer for the International Union for Conservation
of Nature and Natural Resources. Medlem af
Verdensnaturfondens videnskabelige udvalg.
Finn Rasmussen: Medlem af redaktionen af »Orchid
Biology — Reviews and Perspectives«.
Rikke Bagger Jørgensen modtog d. 15.12. 15.000
kr. af »Limprisen« (Kai Hansens Fond) som anerkendelse
for arbejdet i Hordeum-Y>ro]ektet.
Finn Rasmussen har modtaget en portion af
Rasch's Legat (Dansk Botanisk Forening) som anerkendelse
for arbejdet med orkidéernes systematik og
morfologi.
Gæster:
I forbindelse med projektet »Græsk Bjergflora« har
Eugenia Zacharov (Thessaloniki) været på et længere
studieophold ved instituttet.
Rejser og gæsteforelæsninger:
Claus Baden: Indsamlingsrejse til Grækenland i
juni-juli.
Vilhelm Dalgaard: Indsamlingsrejse til Madeira i
august-september.
Kell Damsholt: 2 måneders ophold i sommeren
ved University of Massachusetts, USA.
Ib Friis: I januar til Botany Department, University
of Khartoum, Forest Research Institute, Soba,
og Agricultural Research Institute, Wad Medani (alle
i Sudan). I juli og i december til Royal Botanic
Garden, Kew, England. I november til Istituto Botanico,
Universitå degli Studii, Firenze, Italien. Gæsteforelæsning
om vegetationen i Sydsudan ved Botany
Department, University of Khartoum.
Ole Hamann: Rejse i august til Ecuador og Galåpagos.
I marts 2 gæsteforelæsninger i Uppsala, ved
universitetets Våxtbiologiska Institutionen og i det
Svenske Våxtgeografiska Sellskapet om Galåpagosøernes
vegetation og flora. Deltager efter invitation i
Galåpagos-seminar afholdt af UNESCO/CDF i Casa
de la Cultura, Quito, Ecuador, i august.
Rikke Bagger Jørgensen: Deltager i work-shop
Det naturvidenskabelige Fakultet 773
»Pre-breeding in relation to gene banks« i april i
Beograd, Jugoslavien.
Bodil Lange: Indsamlingsrejse til Shetlandsøerne
i august.
Finn Rasmussen: Ekspedition til Thailand i
marts-maj med henblik på indsamlinger til »Flora of
Thailand« projektet. Gæsteforelæsning i september
ved Uppsala's Universitet om orkidéernes mikromorfologi.
Arne Strid: Hjemkomst fra Australien i maj efter 9
måneders ophold. I efteråret deltagelse i møder med
»European Floristic and Taxonomic Information
Programme« i Wien og med »Flora Europae Mapping
Committee« i Helsinki. Besøg i Lund og Goteborg
i forbindelse med projektet »Græsk Bjergflora«.
Publikationer:
Baden, C.: Chromosome numbers in the Nepeta
sibthorpii group (Lamiaceae). Willdenowia 13
(2), s. 337-40, Berlin 1983.
- : A floristic note from the E Aegean region. Willdenowia
13 (2), s. 321-22, Berlin 1983.
- : Chromosome numbers in some greek angiosperms.
Willdenowia 13 (2), s. 335-36, Berlin
1983.
Bruhn Møller, K., Dahlgren, R., Friis, L, Arnklit, F.:
Botanisk Haves Plantesamling. Orientering V,
Københavns Universitets Botaniske Have, s.
1-118, København 1983.
Dahlgren, R., Rasmussen, F.: Monocotyledon Evolution:
Characters and Phylogenetic Estimation.
Evol. Biol. 16, s. 255-396, New York 1983.
Damsholt, K.: The Gemmae of Tritomaria (Saccobasis)
polita (Ness) SchifTn. ssp. polita (Hepaticae).
The Bryologist vol. 86 No. 2., s. 139-41,
Americ. Bryo- and Lichenological Society 1983.
- , Long, D.G.: Notes on some Scandinavian Cephaloziella
species; C. rubella (Nees) Warnst. var.
arctogena Schust. new to Europe, the identity of
C. norvegica Douin and typification of C. stellulifera
(Spruce) Schif. Lindbergia Vol.91,1, s. 65-69,
Nordic and Dutch Bryological Societies 1983.
Frederiksen, S.: Festuca auriculata in North America.
Nordic Journal of Botany 3, s. 629-32, København
1983.
Friis, L: A synopsis of Obetia (Urticaceae). Kew
Bulletin 38, s. 221-28, London 1983.
- : Regnskoven - Myriader af liv. Levende Natur
1983, 3, s. 3-7, København 1983.
- : Rafflesia — Fantastisk plante fra regnskoven. Levende
Natur I, s. 16, København 1983.
- , Vollesen, K.: New taxa from the Imatong Mountains,
South Sudan. Kew Bulletin 37, s. 465-79,
London 1982.
- : The acaulescent and succulent species of Dorstenia
sect. Kosaria (Moraceae) from NE tropical
Africa. Nordic Journal of Botany 3, s. 533—38, København
1983.
- : Notes on the botanical collections and publications
of Pehr Forsskål. Kew Bulletin 38, s. 457-67,
London 1983.
- : Phytogeography of the tropical north-east African
mountains. Bothalia 14, s. 525—32, Pretoria
1983.
Hamann, O.J.: Red et træ i regnskoven. Levende
Natur 1983, 2, s. 15-16, København 1983.
- : El Nino - fænomenet på Galapagos. Naturens
Verden 1983, 12, s. 457-64, København 1983.
Hartvig, P.: Two new species of Apiaceae from Greece
(Materials for the Mountain Flora of Greece,
20). Willdenowia 13, s. 289-93, Berlin (West)
1983.
Jørgensen, R.B.. Biochemical-genetical investigations
of wild species of barley reflecting relationships
within the barley genus (Hordeum L.). Hereditas
97, s. 322, 1982.
Rasmussen, F.N.: Introdution to Orchids. Institutpublikation
1983, 50 s.
- : On "Apomorphic Tendencies" and Phylogenetic
inference. Systematic Botany Vol. 8, s. 334—37,
New Hampshire St., Lawrence USA 1983.
Seberg, O.: Vallensbæk mose - en menneskeskabt
"naturlokalitet". Flora og Fauna 89, s. 31-45, Arhus
1983.
Strid, A.: Atlas Florae Europaeae notes, 2. Changes
of taxonomical status in Balkan Arenaria and Minuartia
(Caryophyllaceae). Ann. Bot. Fennici 20,
s. 113, Helsinki 1983.
- , Franzen, R.: IOPB Chromosome Number Reports
LXXVIII. Taxon 32(1), s. 138-40, Utrecht
1983.
- , Franzen, R.: Chromosome numbers in flowering
piants from Greece (Materials for the Mountain
Flora of Greece, 22). Willdenowia 13, s. 329-33,
Berlin (West) 1983.
- , Persson, J.: A new species of Astragalus (Fabaceae)
from Mt Taygetos (Materials for the Mountain
Flora of Greece, 15). Willdenowia 12, s.
207-09, Berlin (West) 1982.
Ole Hamann
7: Institut for Økologisk Botanik
Historie:
Samtidig med oprettelsen af Institut for Systematisk
Botanik pr. 1/4-1959 blev der ved dette institut indrettet
en Økologisk Afdeling med lokaler i den nye
bygning i Botanisk Have fra samme dato. Adressen
var Gothersgade 140.
50 Arbotf 1983
774 Universitetets årbog 1983
Fra 13/11-1968 fik Økologisk Afdeling status af
selvstændigt institut under navnet Institut for Økologisk
Botanik, med lokaler og adresse som hidtil.
Pr. 1/9-1972 flyttede instituttet til nye lokaler på
Øster Farimagsgade 2D.
Ved oprettelsen af Økologisk Afdeling bestod den
videnskabelige stab ved denne af én afdelingsleder. I
løbet af perioden indtil 1/1-1974 voksede staben til
én professor og 5 lektorer. Efter 1974 er der ikke sket
nybesættelser i fast videnskabelig stilling ved instituttet.
Siden 1/6-1980 har professorstillingen været
vakant.
Stab:
Lektorer: Henning Adsersen, Frode Egede Eckardt,
Ib Johnsen, Peter Milan Petersen og Peter Vestergaard.
Forskningsstipendiater: Helge Ro-Poulsen og
Lisbeth Mortensen. Forskningsrådsstipendiat: Jørgen
Bille Hansen.
Teknisk-administrativt personale: 3, heraf V2 orlov
fra 1/9-83, 25 t./ugtl.: 1.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets arbejde omfatter undersøgelser over de
terrestriske økosystemers struktur, funktion og dynamik
i relation til omverdensfaktorerne, herunder
menneskelig påvirkning og udnyttelse.
I forbindelse med økosystemernes struktur undersøges
plantedækkets artssammensætning, rumlige
opbygning - herunder løvstrukturen — samt mikroklimaet
og jordbundens kemiske og fysiske egenskaber.
Forskellige vegetationstyper og plantesamfund
søges afgrænset og klassificeret.
Med hensyn til økosystemernes funktion foretages
undersøgelser, der giver mulighed for identifikation
af årsagskæder mellem planternes fysiologiske opførsel
og ændringer i omverdensfaktorerne. Det indebærer
studier over primær produktionen, herunder
plantedækkets CCVudveksling, vandhusholdningen,
stofkredsløb, ligesom af det gensidige afhængighedsforhold
mellem plante, jordbund og mikroklima
på såvel populations- som vegetationsniveau. Der
lægges stor vægt på stress-økologiske undersøgelser
over plantedækkets funktion under betingelser, hvor
høj eller lav temperatur, vandmangel, fjernelse af
biomasse, næringsstofforholdene, tilstedeværelse af
forskellige naturlige eller menneskefrembragte giftstoffer,
o.l., sætter en grænse for planternes produktion,
vækst, udvikling og formering.
Under betegnelsen økosystemernes dynamik henregnes
ændringer i plantedækkets artssammensætning
over længere tidsperioder. Disse ændringer
(indvandring, populationsfremgang eller -tilbagegang,
forsvinden) anskues ud fra såvel gængse successionsteoretiske
som øbiogeografiske synsvinkler.
De tilgrundliggende mekanismer vurderes, hvad enten
det er interne forhold, som eksempelvis sprednings-
og konkurrenceevne og overlevelses- og reproduktionsstrategi,
eller det drejer sig om extern påvirkning,
f.eks, konsekvenser af menneskets aktivitet.
Disse successionsundersøgelser udgør grundlaget for
forsøg på at forudsige langtidskonsekvenserne, på
landskabsplan, af forskellige indgreb, såsom ændringer
i landbrugets og skovbrugets driftsformer, opgivelse
af landbrugsland, overgræsning, sænkning af
grundvandsspejlet, forandringer i luft- og jordkvalitet
o.l.. Undersøgelser over økosystemernes dynamik
udgør derfor en nødvendig forudsætning for arbejder
med naturfredning og naturpleje.
Et vigtigt aspekt af instituttets aktiviteter består i
øvrigt i udvikling af metoder til overvågning af økosystemernes
tilstand, herunder identificering af følsomme
vækstparametre, som kan anvendes som indikatorer
for ændringer i omverdensbetingelserne.
Hertil kommer udvælgelse af arter eller grupper af
arter, som gennem deres forekomst eller reaktion kan
give tidlig varsel om tilstedeværelsen af forskellige
forureningsprodukter i atmosfæren eller jordbunden.
Som et første led i dette arbejde studeres korrelationerne
mellem, på den ene side, plantedækkets artssammensætning,
aldersfordelingen i plantepopulationerne
og de enkelte planters vækst og udvikling, på
den anden side, forskellige fysiske, kemiske og biologiske
faktorer i miljøet. Dette arbejde videreføres
derefter i undersøgelser, som allerede nævnt, over
årsagssammenhængene mellem ændringer i omverdensfaktorerne
og plantedækkets og de enkelte planters
reaktion. ,
Generelt betragtet søger instituttet således, gennem
koordinerende undersøgelser over økosystemernes
struktur, funktion og dynamik, at bidrage til en
øget forståelse af de økologiske grundprincipper, på
hvilke en rationel udnyttelse af biosfærens ressourcer
må hvile.
I indeværende år har instituttets forskningsaktivitet
særlig været koncentreret indenfor følgende emnekredse:
Successionsundersøgelser:
Et af Statens naturvidenskabelige Forskningsråd
støttet projekt vedrørende den gradvise etablering af
naturlig plantevækst på det kunstige forland foran
det fremskudte dige ved Højer er under foreløbig
afslutning.
I sommerens løb er følgende feltarbejde udført:
analyse af transekter og permanente prøveflader fordelt
på to analyseområder, henholdsvis nord og syd
for Vidå Slusen. Kortlægning af vegetationen på forlandet
som helhed til sammenligning med tiisvarenDet
naturvidenskabelige Fakultet 775
de kortlægning i 1981 og 1982. På laboratoriet er et
stort antal jord- og sedimentprøver under analyse for
en række faktorer.
En rapport med beskrivelse af initialtilstanden på
forlandet og de hidtidige tendenser i vegetationsudviklingen
er under udarbejdelse.
En undersøgelse af planternes indvandring og vegetationsdækkets
og jordbundens udvikling i et område
i Køge Bugt Strandpark er videreført i samarbejde
med lektor Kjeld Hansen, Botanisk Institut,
Landbohøjskolen, og lektor Peter Milan Petersen,
Institut for økologisk Botanik. (Peter Vestergaard).
I de gamle krat omkring Vindekilde i det fredede
område omkring Røsnæsgård er undersøgelser af
træ- og busklagets sammensætning og struktur fortsat.
Ligeledes er fortsat undersøgelser over vegetationsudviklingen
på drænet mosebund i en ellesump
ved Jyderup og i en drænet mose nær Glumsø. (Peter
Milan Petersen, i samarbejde med cand. scient. Anna
Bodil Hald).
Fugtigbundsvegetation:
Det i årbogen for 1982 omtalte Suså-Vendebæk-projekt,
som finansieres af Miljøstyrelsen, Statens naturvidenskabelige,
jordbundsvidenskabelige og teknisk-
videnskabelige Forskningsråd, er afsluttet, og
bearbejdelsen af det indsamlede materiale i gang. To
rapporter (T3: Undersøgelsesparcellerne; vegetation,
overfladejord og sulfidfront, og T4: Udvalgte
vådbundsarter — dyrkningsforsøg og feltobservationer)
er udarbejdet. Disse rapporter skal, sammen
med rapporter udarbejdet af Leif Petersen, Kemisk
Institut, K.VL., Steen Vedby, Geografisk Institut,
og Det Danske Hedeselskab, samt en igangværende
kortlægning af vegetation, forekomst af enkeltarter,
vanddækning, kulturpåvirkning m.m., danne udgangspunkt
for en analyse af konsekvenserne for vegetationen
i en række sydsjællandske moser af en
sænkning af det primære grundvandsspejl. (Ib Johnsen,
Peter Milan Petersen, Peter Vestergaard, i samarbejde
med cand. scient. Anna Bodil Hald, Hydroteknisk
laboratorium, K.V.L.).
Vegetatiomudviklingeri på fugtige enge efter ophør af landbrugsmæssig
drift:
Feltundersøgelserne pågår i et af landets største og
bedst udviklede ekstremrigkær. På lokaliteten findes
der over længere strækninger på tilnærmelsesvis ensartet
jordbund flere englodder i mange tilgroningsstadier.
Projektets formål er at beskrive denne successions
tempo og retning og mulighederne for at
vende den. Successionsfænomenerne undersøges ved
følgende metoder:
1) Sammenligning mellem parcellernes nuværende
vegetation med historiske oplysninger.
2) Sammenligning mellem flere parcellers successionstrin.
3) De forskellige trins udvikling betinget af forskellige
indgreb: Indhegning af i øvrigt græsset vegetation,
slåning, hhv. afbrænding af ugræsset vegetation.
Indgrebene er iværksatte i 1983.
I 1983 er indsamlet et stort antal jordprøver, og
analysen af disse pågår. Der er foretaget et antal
tørvestratifikationsundersøgelser med henblik på at
fastslå tørvedybden og de vigtigste lags beliggenhed.
Endvidere er der foretaget målinger af grundvandsspejlets
beliggenhed og målinger af trykvandsniveauet
på de forskellige parceller. De fysiske/edafiske
data indgår i sammenligningen mellem de enkelte
parceller og i undersøgelsen over ådalens vegetationsdifferentiering.
Vegetationen undersøges i permanente prøvefelter
og er i 1983 analyseret efter forskellige metoder: Frekvensanalyse,
transekttællingsanalyser, vertikal stratifikationsanalyse,
biomasseanalyse, m.m.. Endvidere
undersøges visse arters populationsdynamik.
Projektet finansieres af Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd. (Jørgen Bille Hansen).
St randengs vege talion:
En regional undersøgelse af strandengsvegetation i
sydøst-Danmark er videreført. I undersøgelsen indgår
20 lokaliteter, der repræsenterer et bredt spektrum
med hensyn til hydrografi, geomorfologi, jordbund
og kulturpåvirkning.
I løbet af 1982 og 1983 er der på 13 af lokaliteterne
udført kortudtegning efter flyfotos, vegetationskortlægning,
jordbundsundersøgelser, herunder udtagning
af prøver til jordbundsfysiske og -kemiske analyser.
De resterende lokaliteter analyseres efter planen
i løbet af 1984 og evt. 1985. I forbindelse hermed
skal på samtlige lokaliteter udføres nivellement samt
fremskaffes detaljerede oplysninger om driftsformer
m.v..
En undersøgelse af ændringer i vegetationen i forskellige
standengssamfund på Ølsemagle Revle, Køge
Bugt, som følge af høslæt, er videreført.
I alt er udlagt 8 parceller, der slås med le hvert år i
august måned. Undersøgelsen startede sommeren
1979 og tænkes afsluttet i 1986 med en sammenlignende
analyse af de slåede parceller med ikke-slåede
reference-parceller med hensyn til vegetationens
struktur og artssammensætning og strategien hos
udvalgte arter.
En artikel om nogle foreløbige resultater af undersøgelsen,
der blev fremlagt ved et symposium »Towards
a synthesis of vegetation science, population
dynamics and ecophysiology in coastal vegetation« i
Holland, 21.-25. marts 1983, er antaget til trykning i
Vegetatio. (Peter Vestergaard).
50*
776 Universitetets årbog 1983
Spormetallers kredsløb i vore omgivelser samt biologisk monitering
af luftforurening:
Forskningen vedrørende spormetallers kredsløb i vore
omgivelser tager sigte mod en forståelse af mekanismerne
for tilførsel af spormetaller fra luft til planter
og jordbund. Tilførslen (depositionen) af luftbårne
spormetaller til især landjordøkosystemer søges
kvantificeret og eflekterne heraf belyst, såsom akkumulationen
i levende organismer og sammenhængen
mellem sur nedbør og spormetal-transport. Metoder
til biologisk monitering af luftforurening med spormetaller
er stadig under udvikling, og her skal fremhæves
et projekt til belysning af langtidstendenser i
baggrunds-luftforureningen ved hjælp af stofkredsløbs-
og vækstparametre i et lavhedeøkosystem; dette
sidste er et samarbejdsprojekt med U. Søchting,
Institut for Sporeplanter. (Ib Johnsen).
Forskningen vedrørende betydningen og monitering
af gasformige luftforureningskomponenter (især
SO2, O3 og NO2) er blevet fortsat, nu med hovedvægten
på frøplanter. Sigtet er at bridrage til kendskabet
til effekterne af luftforurening samt mekanismerne
herfor, og udvikle metoder til vurdering af
luftkvalitet på grundlag af efTektregistreringer på
planter.
I samarbejde med Miljøstyrelsens Luftforureningslaboratorium
er udført forsøg med specielle
halvåbne vækstkamre, »Open Top Chambers«, hvor
vigtige nytteplanter og indikatorplanter dyrkes i
henholdsvis renset luft og udeluft med og uden tilsætning
af kendte mængder pollutanter. Formålet er
dels at udfinde de mest følsomme vækstparametre,
dels at korrelere effekter på indikatorplanter til effekter
på almindelige nytteplanter. Projektet videreføres
i 1984 som EF-projekt, idet hovedvægten lægges på
belysning af effekter på afgrøder og indikatorarter af
kombinationer af O3, NO2 og SO2 i vækstkamrene.
Ligeledes i samarbejde med Miljøstyrelsens Luftforureningslaboratorium
er en metode til fotografisk
registrering af bladnekroser færdigudviklet. Metoden
er anvendt på ozonfølsomme tobaksplanter, og
resultaterne sammenholdt med målte ozonkoncentrationer.
Projektet finansieredes af Miljøstyrelsen
(Ib Johnsen, Helge Ro-Poulsen, Lisbeth Mortensen).
Et projekt, hvis formål er bestemmelse af optagelsestakten
og ligevægtsindstillingstiden i forbindelse
med deposition af spormetaller på bioindikatorer,
p.t. forskellige lavarter: Hypogymnia physodes, Cladonia
portentosa, er under gennemførelse. Endvidere foretages
belysning af bioindikatorfunktionens afhængighed
af klimafaktorer. (Knud Ramkær, Lars Moseholm,
Ib Johnsen).
Som en del af projektet transplanteres lavarter,
Hypogymnia physodes og Cladonia portentosa, fra et uforurenet
baggrundsområde til 10 stationer omkring
virksomheden. På disse stationer undersøges endvidere
græsser, grøntsager, og der opsamles nedbør.
Med månedlige intervaller i en étårs periode indsamles
lavprøver og nedbør for at bestemme blyindhold.
Endvidere tilbagetransplanteres lavprøver
hver 3. måned for at belyse eventuelle udvasknings/
retableringseffekter. Der søges foretaget depositionsberegninger.
Der sammenlignes mellem forskellige
plantegruppers blyoptagelse. (Ib Johnsen,
Knud Ramkær, Ears Moseholm).
0biogeografi og Galdpagosøernes vegetation:
I forlængelse af Unescoprogrammet »Conservation
of the resources of the Galåpagos Islands« er projektet
»Plant Ecology Studies in the Galåpagos Island«,
støttet af Udenrigsministeriets Forskningsråd for
Udviklingsforskning, blevet videreført. Afsluttende
rapport er indleveret til Danida.
Der er erhvervet magnetbånd af den eneste tilgængelige
Landsat-satellitoptagelse af Galåpagosøerne.
Ved hjælp af IDIMS udstyret på Elektromagnetisk
Institut, DTH, er båndene omsat til vegetationskartografiske
optagelser.
Studierne over fugtigbundslokaliteterne er videreført.
Der er i den forbindelse udviklet en ny numerisk
metode til lokalitetssammenligning. Denne metode
bygger på en beregning af evt. neutralt fælles artsindhold
mellem parvise lokaliteter og er afprøvet på
flere datasæt. De opnåede neutralværdier kan benyttes
til vegetationsklassificering ved hjælp af clusteranalyser,
og kan danne grundlag for beregning af
fordelingsmønstre inden for øbiologierne. De indvundne
erfaringer er meddelt ved et internordisk
symposium.
Der er ud fra øbiogeografiske betragtninger foretaget
analyser af Færøernes flora (sammen med E.
Hansen og H. G. Petersen, Kalundborg Gymnasium).
Endvidere er der foretaget studier af successionsprocesserne
på Vorsø ud fra øbiogeografisk
synsvinkel. (Henning Adsersen).
På reservatet Vorsø fortsættes undersøgelserne af
successionen på opgiven landbrugsjord på femte år
(Hans Peter Lorenzen, SNF-stipendiat, i samarbejde
med Kjeld Hansen, Botanisk Institut, K.V.L., og
Henning Adsersen). Hans Peter Lorenzen erhvervede
i marts 1983 lic. scient. graden på de første 3 års
resultater.
Undersøgelser over planteproduktionen i Grønland:
Som nævnt i tidligere årbøger er der gennem en årrække
foretaget undersøgelser i Grønland over planteproduktionen
i dens afhængighedsforhold til klima,
plantedække og græsningstryk. Formålet er at
bidrage til forståelsen af de fysiologiske mekanismer,
som gør det muligt for planter at overleve under
Det naturvidenskabelige Fakultet 777
arktiske og sub-arktiske vilkår og hermed tillige at
forklare, hvorfor visse vegetationstyper i Arktis er
særdeles sårbare overfor overgræsning eller menneskelige
indgreb, andre ikke. Undersøgelserne er i væsentlig
grad baseret på måling af CCVudvekslingen
på blad, stængel og økosystemniveau, men omfatter
også bestemmelser af næringsstoffordelingen i planter
og jordbund, vandforholdene, visse mikroklimatiske
parametre, samt i enkelte tilfælde, kvælstofbindingen.
Grunden til, at særlig vægt lægges på CO2-
udvekslingen, er, at den afhænger af to for planteproduktionen
vigtige, delvis modsatrettede processer:
fotosyntesen, takket være hvilken energi fra solen
bindes kemisk af planten, og respirationen, som muliggør,
under anvendelse af den bundne energi, opretholdelse
af livsfunktionerne. Fotosyntesen ledsages
af optagelse fra luften af CO2, respiration af afgivelse
af C02. Respirationen er stærkt temperaturafhængig.
Undersøgelserne, som i indeværende år fandt sted
ved Universitetets arktiske station i Godhavn, havde
særligt til sigte at bestemme forskellige vegetationstypers
C02-udveksling per jordfladearealenhed inden
for et landskabsområde. De omfattede målinger
på likener på klippeflader, mosser langs bække, blågrønne
bakterier på fugtig jordbund, højere planter i
dværgbuskheder, på strandvolde og på næringsrig
jordbund ved foden af klippeskråninger, i snelejer og
omkring bebyggelser. For alle arter bestemtes CO2-
udvekslingen som en funktion af bestråling og temperatur.
Netto C02-absorptionen per jordfladearealenhed
var høj for højere planter i snelejer, ved foden
afklipper og på strandvolde, ringe for de fleste andre
arter. For en pudeplante faldt netto CC^-absorptionen
til under nul midt på dagen, når temperaturen
var højest, idet de forveddede plantedeles respiration
oversteg bladenes netto fotosyntese, et forhold, som
må være medvirkende til at bestemme, indenfor hvilket
klimaområde, planten kan overleve. Samme pudeplante
blev for øvrigt visse steder udkonkurreret af
en liken, som, på trods af denne sidstes ellers forholdsvis
ringe fotosyntese, var i stand til at placere
sig på spidsen af pudeplantens skud for til sidst helt
at dække den.
Foruden de nævnte undersøgelser over CC^-udvekslingen
for hele plantedækker, blev der udført bestemmelser
over fotosyntesen, således som den ændrede
sig efter kuldechock og under fremkomsten af
efterårsfarverne. Der blev ligeledes foretaget eksperimenter
med forkortelse af daglængden på fremkomsten
af disse efterårsfarver. Et karakteristisk træk ved
plantedækket er, at planterne antager efterårsfarverne
på forskellige tidspunkter. Det afhænger af art og
relief, men der eksisterer også betragtelige forskelle
mellem individer tilhørende én og samme art, hvilket
må have betydning for artens evne til at tilpasse
sig klimaet i forskellige højder under forskellige eksponeringsforhold.
Vandprøver fra enkelte vandløb
samt jordbundsprøver fra alle vegetationsprøveflader
blev optaget til kemisk analyse i København.
Projektet har modtaget støtte fra Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd. (F. E. Eckardt).
Andre emnekredse:
Et datamateriale vedrørende dynamikken i en population
af Polygonatum verticillatum (Krans-Konval) er
under fortsat bearbejdelse i samarbejde med lektor
Hans Tybjerg, Institut for Planteanatomi og Cytologi.
(Peter Vestergaard).
Sammen med læge Erik Knudsen, Hvidovre Hospital,
undersøges det, om skærmplanters indhold af
stofler, der ved lyspåvirkning fremkalder hudirritation,
viser sammenhæng med jordbundsforholdene,
hvor planterne gror. (Henning Adsersen).
Et symposium arbejdsdokument med titlen »Monitoring
of CCVexchange in forests« er i trykken. (F.
E. Eckardt).
Publikationer:
Adsersen, H.E., Jørgensen, S.S., Petersen, H.F.,
Willems, M.: Blyforurening omkring flugtskydningsbaner.
Miljøprojekter 48, s. 42, Miljøstyrelsen,
Kbh. 1983.
— : Stepwise Convinction Gain, a Novel Strategy in
Field Biology. Eidema Vol. 2 no. I, s. 9, Helsinki
1983.
Fenger, J., Johnsen, I., Mortensen, L., Ro-Poulsen,
H.; Fotokemisk luftforurening — Dannelse, forekomst,
effekter & kontrol. København, Miljøstyrelsen
1983, 152 s.
Hald, A.B., Petersen, P.M.: Vådbundsarealer i Suså-
området. Udvalgte vådbundsarter — dyrkningsforsøg
og feltobservationer. -Terrestrisk-økologisk
Suså—projekt. Rapport nr. T 4. København
1983, 240 s.
— , Petersen, P.M.: Vådbundsarealer i Suså—området.
Undersøgelsesparcellerne: vegetation, overfladejord
og sulfidfront. - Terrestrisk-økologisk
Susåprojekt, Rapport nr. T 3. København 1983,
260 s.
Johnsen, E, Svare, V.: Removal of adhered metal
containing particles from plant surfaces by rain
water. Proceedings from the International Conference
on Heavy metals in the Environment Heidelberg
september 1983, s. 696-99, Edinburgh
1983.
— , Pilegaard, K., Nymand, E.: Heavy metal uptake
in transplanted and in situ yarrow (Achillea millefolium
L.) and epiphytic cryptogams at rural, urban
and industrial localities in Denmark. Environmental
Monitoring and Assessment 3, s.
778 Universitetets årbog 1983
13-22, D.Reidel Publishing Company, London
1983.
Moseholm, L., Ramkær, K., Ro-Poulsen, H., Johnsen,
I.; Svovl- og kvælstofibrureningers virkninger
nå plantevækster. København, Miljøstyrelsen
1983, 90 s.
Petersen, P.M.: Vegetationsændringer som følge af
en sænkning af det lokale grundvandsspejl. Miljø
og vandplanlægning. Nordiske Jordbruksforskeres
Forening, Sektion XI, Miljøværn. Seminar nr. 8,
Nordiske Jordbruksforskeres Forening, s. 84—91,
København 1983.
Pilegård, K., Johnsen, L: Heavy metal uptake from
air and soil in transplanted seed piants. Proceedings
of III international conference on Ecotoxicology.
December 1982 s. 10, København 1983.
Ro-Poulsen, H.: Effects of ozone and sulfur dioxide
on some higher piants. Institut for Økologisk Botanik
1983, 50 s.
Vestergaard, P.: Vegetation og flora på det lollandske
Østersødige. Flora og Fauna 89, s. 55-76, Aarhus
19 83.
Frode Egede Eckardt
Det naturvidenskabelige Fakultet 779
Geologi
I: Institut for Almen Geologi
Historie:
Institut for Almen Geologi blev med Konsistoriums
tilladelse oprettet den 1. september 1967 i forbindelse
med opdelingen af »Universitetets mineralogiskgeologiske
Institut og Mineralogisk Museum« i fem
administrative enheder med hver sin bestyrer, men
med et fælles bestyrerråd. Instituttets første bestyrer
(1967-72) var Asger Berthelsen, der per 1. september
1966 havde efterfulgt A. Rosenkrantz som professor
i geologi ved Københavns Universitet.
Institut for Almen Geologi omfattede ved sin oprettelse
afdelinger/laboratorier for grundljeldsgeologi,
tektonik og feltgeologi, for sedimentpetrografi og
for anvendt geofysik. I 1968 etableredes laboratoriet
for malm- og prospekteringsgeologi og i 1972 laboratoriet
for fotogeologi. Efter instituttets overflytning
fra Øster Voldgade 5-7 til Østervold 10 komplekset i
foråret 1976 etableredes glacialgeologisk laboratorium,
geokemisk laboratorium og sedimentpetrografisk
laboratorium B (kemisk sedimentologi, 1980).
Sideløbende hermed inddækkedes undervisningen i
hydrogeologi og oliegeologi gennem eksterne lektorater.
Institut for Almen Geologi forestår ligeledes
administrationen af geologisk feltstation »Gravgærde
« på Bornholm.
Under instituttets hidtidige funktionsperiode er fire
af dets medarbejdere overgået til ansættelse som
professor i ind- eller udland, 1 som direktør (GGU)
og 3 som amtsgeolog. Doktorgraden er erhvervet af 1
og 7 har taget licentiatgraden.
Stab:
Professor: S. A. Berthelsen, Lektorer: L. B. Clemmensen,
F. M. Ghisler, O. Graversern, B. P. Hageskov,
S. Pedersen, D.J. Postma, T. C. R. Pulvertaft,
G. Schonharting, S. Sjørring, I. L. Skjernaa og H.
Stendal. Adjunkt: G. K. Pedersen (tiltrådt 1.3, orlov
19.4-25.7). Seniorstipendiat: S.A.S. Pedersen. Forskningsrådsstipendiater:
M. Houmark-Nielsen og M.
Marker (tiltrådt 1.7). Andre stipendiater: F. Getreuer-
Christiansen.
Eksterne lektorer: 3.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftiget:
7 (heraf 3 fratrådt henholdsvis 1.5, 5.6, 31.7). 32
timer ugentlig: 1. 20 timer ugentlig: 2 (fra 1.8).
Forskningsvirksomhed:
Institut for Almen Geologi varetager forskning inden
for forskellige grene af den almene og anvendte geologi.
Instituttet består af flere afdelinger med laboratorier,
hvor der inden for disse forskes i følgende
fagområder:
1) Grundfjeldgeologi, strukturgeologi og tektonik
2) Aldersbestemmelse og isotopgeologi
3) Sedimentologi
4) Glacialgeologi og strukturanalyse
5) Saltgeologi og salttektonik
6) Malm- og prospekteringsgeologi
7) Anvendt geofysik
Forskningsaktiviteten indenfor de enkelte ovennævnte
fagområder vil i det følgende blive illustreret
af enkeltprojekter.
Grundjjeldsgeologi, strukturgeologi og tektonik:
Forskningsaktiviteten indenfor denne emnekreds er
præget af en udstrakt koordinering af forskellige geologiske
discipliner. Basis for den grundfjeldsgeologiske
forskning, der udføres ved instituttet, er således
strukturgeologiske analyser baseret på geologisk
kortlægning. For yderligere at belyse den geologiske
og strukturelle udvikling i de områder, der undersøges,
samt de processer, der har givet ophav til de
observerede bjergartstyper og deres deformationsmønstre,
inddrages petrologisk og også ofte geokemisk
arbejde i undersøgelserne. På tilsvarende måde
udføres Sr-isotopanalyser og Rb/Sr-aldersbestemmelser
i forbindelse med adskillige af de løbende
forskningsprojekter.
De grundfjeldsgeologiske projekter har relation til
den geologiske og strukturelle udvikling indenfor
den prækambriske (4500-600 mio. år gamle) jordskorpe,
samt de processer, der finder sted i forbindelse
med bjergartens deformation.
Forskningsprojekterne har været centreret om studier
inden for Norden og Grønland, samt et europæisk
geotravers projekt. Disse omfatter studier af a)
Europæisk Geotravers projekt, b) prækambrisk tektonik
og skorpeudvikling, c) Setesdalprojektet, d)
Rinkide-projektet, e) matematisk strukturmodellering,
og f) fotogeologi.
Ud fra forskningsresultater opstilles teorier og
modeller for den prækambriske jordskorpes dannelse
i forhold til pladetektonikken. Otte af instituttets
medarbejdere har i årets løb arbejdet med projekter
indenfor grundfjeldsgeologiske projekter.
a) Europæisk Geotravers projekt:
Det Europæiske Geotravers er et flerfagligt geovidenskabeligt
projekt (1982-88), som har til formål at
udrede strukturerne og sammensætningen af jordskorpen
og den øvre kappe (litosfæren) langs et
bredt N-S profil gennem Europa, fra Nordkap i nord
til Middelhavet-1 unis i syd. Projektet er med bi780
Universitetets årbog 1983
stand fra geo-forskere i 14 vesteuropæiske lande udarbejdet
af en ekspertgruppe udpeget af sammenslutningen
af europæiske naturvidenskabelige forskningsråd
(ESRC). Det er optaget som en af Europas
Science Foundation's (ESF) ekstra aktiviteter, samt
som 'key project' no. 6 under Inter-Union Commission
on the Lithosphere. Projektets realisering er i alt
overvejende grad afhængig af bevillinger fra de nationale
forskningsråd.
A. Berthelsen har som medlem af ESRC's Working
Group for EGT, og ESF's Scientific Coordinating
Committee for EGT, og som Scientific Coordinator
for the Northern EGT Segment deltaget aktivt
i projektets planlægning og i udarbejdelsen af bl.a.
»Eugeno-S: A Coordinated Proposal for the Southern
Part of the Northern Segment of the European
Geotraverse (marts 83)«. Han har endvidere arrangeret
en Nordisk EGT Workshop, der afholdtes d.
27-28. maj d.å. i København med 29 deltagere fra 7
lande, og har udarbejdet »Report on the Ist Nordic
EGT Workshop on the Gomposition, Age, and
Structure of the Precambrian Grust along the South
Scandinavian Fast-West Profile« (17 p.).
A. Berthelsen har også arrangeret ESF's Workshop
on the European Geotraverse, som afholdtes d.
28-30. oktober d.å. i København med 63 deltagere
fra vest- og østeuropæiske lande. Han holdt her to
indledningsforedrag, »Tectonic division of the Baltic
shield« og »OfT-shield geology of the Eugeno-S
region«.
b) Prækambrisk tektonik og skorpeudvikling:
Nordkalot Projektet, som udføres under Nordisk
Råds auspecier af de nordiske landes geologiske undersøgelser,
har til formål at udarbejde bl.a. bjerggrundskort
for området nord for polarcirklen i Norden.
Som Grønlands geologiske Undersøgelses observatør
ved projektet, har A. Berthelsen den 2-5.
maj d.å. arrangeret et arbejdsmøde for urbergsgruppen.
Mødet talte 21 deltagere fra 4 nordiske
lande. A. Berthelsen har endvidere formidlet et samarbejde
mellem EGT (se ovenfor) og Nordkalot projekterne,
der bl.a. har resulteret i etableringen af en
3-mands gruppe (m. 1 dansk forskningsstipendiat)
til udførelse af et 'tektonisk travers' over Granulitbæltet
og Kola-suturen i det nordlige Finland-Norge.
Stipendiatprojektet, der blev startet 1.7, udføres
indenfor den arkæiske del af det Baltiske skjold i den
nordligste del af Finland og i tilgrænsende områder
af Finmark, Norge. Det har til formål at undersøge
de tektoniske forhold i den øvre del af jordskorpen
langs det planlagte dybseismiske »Polar-profil«. Ved
hjælp af en strukturgeologisk kortlægning og tektonisk
analyse er det målet at undersøge den proterozoiske
Kola suturs tektoniske udvikling og dennes
relation til den horisontale tektonik i det Eaplandske
Gianulitbælte sydvest for suturen, samt at søge at
udrede overprægningstektonikken mellem daterede
arkæiske og proterozoiske tektono-metamorfe episoder
fra områder (M. Marker).
A. Berthelsen har under et feltophold i Sydvaranger
(d. 1-10. august) fortsat sine undersøgelser af
Sydvaranger malmfeltets strukturer og Kirkenesområdets
arkæiske tektonik. Han har endvidere udarbejdet
en plade-tektonisk model for skorpeudviklingen
i Europa frem til ca. 300 mill. år før nu, hvorom
et manuskript er afsluttet.
Skorpeudviklingen inden for Kongsberg-BambleØstfold
segmentet i det Baltiske skjolds Sveconorwegiske
provins forskes af B. Hageskov. I den 850-1200
mill. år gamle Sveconorwegiske provins i den vestlige
del af det Baltiske grundfjeldsskjold undersøges
udviklingen af Kongsberg-Bamble-Østfold segmentet.
Bjcrgartsmassen i dette segment udgøres hovedsagelig
af præ Sveconorwegiske bjergarter, som under
den Sveconorwegiske bjergkædedannelse er blevet
intenst deformeret og metamorfoseret. Projektet
rummer en lang række fundamentale problemstillinger
som f.eks.: udviklingen af den præ-Sveconorwegiske
skorpe, udredningen af de Sveconorwegiske deformationsstrukturer
herunder specielt de Sveconorwegiske
high strain belts, Sveconorwegisk metamorfose
og element mobilitet, dannelsen og betydningen
af Kattsund-Koster diabas gangsværmen. Undersøgelser
bidragende til afklaringen af disse problemstillinger
er foretaget på materiale indsamlet på Kosterøerne,
V Sverige (delprojekt Kosterøerne) og i
SØ Norge (delprojekt Østfold).
Bearbejdelsen af tidligere indsamlede data fra Rodenes-
Romskog-Stangebrot området (Østfold) er
blevet fortsat til brug ved udarbejdelsen af en beskrivelse
til kortbladene Rodenes og Stangebrot (L.
Skjernaa).
En kortlægning af et område mellem Våxjo og
Vetlanda i Småland viser, at en øst-vest gående 12
km bred shear-zone skærer gennem de prækambriske
vulkanske bjergarter, som opbygger området.
Prækambriske granitoider skærer igennem både
shearzonen og omgivelserne, men bliver indenfor
shearzonen selv skåret af yngre og meget smallere
shearzoner. Undersøgelsen har betydning for forståelsen
af den Prækambriske deformationshistorie i
øst-Sverige og også for forståelsen af shearzoner (L.
Skjernaa).
c) Setesdalprojektet:
De grundfjeldsgeologiske undersøgelser i Setesdal,
Sydnorge, har i år været koncentreret om det senprækambriske
ringkompleks, Høvringsvatnkomplekset,
hvor en detaljeret kortlægning i målestokken
1:5.000 er fortsat. Der har endvidere været foretaget
Det naturvidenskabelige Fakultet 781
mindre afsluttende undersøgelser af et andet lignende
magmatisk kompleks. Materiale indsamlet tidligere
år under projektet har været og er under bearbejdelse.
I den sydlige del af Setesdal, hvor projektet udføres,
afsluttes den Sveconorwegiske Orogenese for ca.
1000 mio. år siden med intrusion af en række stærkt
differentierede bjergartsenheder, der sammensætningsmæssigt
varierer fra dioriter over granodioriter
til mere komplekse bi-modale intrusioner. Den magmatiske
virksomhed foregik under, men især efter
den sidste fase af orogenesen. Høvringsvatnkomplekset
er et kompliceret opbygget ringkompleks, der
består af en intermediær og sur komponent. De indbyrdes
relationer mellem de to komponenter er kompleks.
I forbindelse med kortlægningen er der påvist
en række strukturer, der er knyttet til en i skorpen
højtliggende magmatisk virksomhed. Det drejer sig
først og fremmest om keglegange, men også om
gangformige legemer, der minder om de såkaldte
'bell jar' intrusioner. Bjergarterne indenfor Høvringsvatnkomplekset
viser meget høje koncentrationer
af visse grundstoffer, f.eks. K, Ti, P, Sr, Ba, Zr,
La og Nb, et træk der er karakteristisk for bjergarter
i den sydlige Setesdal dannet under den sidste fase af
eller umiddelbart efter den Sveconorwegiske orogenese.
I projektet deltager S. Pedersen, L. Skjernaa,
M. Ghisler og fire specialestuderende.
d) Rinkide-projektet:
Arbejdet på materiale fra det prækambriske Rinkide
Orogenkompleks, Umanak-området, Vestgrønland,
er nu afsluttet. Fire specialeafhandlinger samt en
omfattende rapport er blevet deponeret i Grønlands
geologiske Undersøgelses bibliotek. Under den afsluttende
fase af arbejdet blev det påvist, at de meget
gamle, omdannede magmatiske og sedimentære
bjergarter sandsynligvis er gamle oceanbundslavaer
og sedimenter, der gennemgik en ret omfattende omdannelse
på grund af reaktioner med cirkulerende
havvand, inden de blev udsat for yderligere ændringer
under to orogenese faser. De væsentligt yngre -
dog noget omdannede - basiske-ultrabasiske intrusioner
i området viser sig at være krystalliseret fra en
smelte, der må have haft stor lighed med den, der
gav ophav til det nogenlunde samtidige, store Bushveldt-
kompleks i Sydafrika. Mens denne smeltetype
førte til dannelse af en kæmpe skålformet intrusion i
Sydafrika, med dens vigtige chrom- og platinforekomster,
har smelten i Vestgrønland fordelt sig i
mange små intrusioner, således at ingen betydelig
koncentrationer af Cr og Pt har kunnet finde sted.
Udtegning af det endelige 1:100.000 kortblad over
området er stadigvæk ikke påbegyndt, da det nødvendige
nye topografiske grundlag ikke er helt færdigtegnet
(T. C. R. Pulvertaft).
e) Matematisk slrukturmodellering:
For at kunne tolke de strukturer som forekommer i
naturlige shearzoner er det nødvendigt at have overblik
over de teoretiske muligheder for at få dannet
strukturer af forskellig art og symmetri i sådanne
zoner. Et sådant overblik søges opnået ved at opstille
formler for den interne deformation i forskelligt orienterede
lag, og beregne hvilke strukturer disse deformationer
kan ventes at resultere i (L. Skjernaa).
f) Fotogeologi:
Fotogeologi beskæftiger sig med geologisk kortlægning
fra flyfoto. Ved hjælp af stereoskopiske modeller
tolkes geologiske strukturer og geomorfologi i makroskopisk
til megaskopisk skala (S.A.S. Pedersen).
Aldersbestemmelse og isotopgeologi:
Indenfor dette fagområde er der foretaget Rb/Sr aldersbestemmelser
og Sr-isotopanalyser på hovedsageligt
metamorfe prækambriske bjergarter for dels at
datere bjergarterne og for dels at undersøge, hvorledes
Rb, Sr og Sr-isotoper i øvrigt bevæger sig under
magmatiske, metamorfe og tektoniske processer.
I Sydøstnorge og Sydvestsverige er Sr-isotopundersøgelserne
af basiske gange og deres metamorfe
ækvivalenter (Koster-Kattsundgangene) fortsat, ligesom
en undersøgelse af Sr-isotopudviklingen i en
netåret intrusion er afsluttet (B. Hageskov og S. Pedersen).
I Sydøstnorge er Rb/Sr dateringen af bjergarter
indenfor den prækambriske overskydningszone,
Dalsland Boundary Thrust, samt af en granit,
der er dannet umiddelbart forud for overskydningen
afsluttet (L. Skjernaa og S. Pedersen).
For yderligere at belyse kontamineringsprocesser i
forbindelse med magmatisk virksomhed er der i
samarbejde med A. K. Pedersen, Geologisk Museum,
ogj. R. Wilson, Århus Universitet, påbegyndt
Sr-isotopundersøgelser af lavaer fra Disko samt
bjergarter fra en basisk intrusion i Norge.
Sedimentologi:
Indenfor sedimentologi undersøger man ved instituttet
fysiske og kemiske dannelsesprocesser i recente
og fossile aflejringsmiljøer.
I den klastiske sedimentologi undersøges sedimenternes
fysiske egenskaber. Fagområdet dækker
en række forskningsfelter, f.eks. sedimentære facies
og aflejringsmiljøer, bassinanalyser samt palæogeografi.
Der lægges størst vægt på studiet af kontinentale
og kystnære marine sedimentære facies. Fagområdet
har stor praktisk betydning indenfor olieefterforskning
og råstofudvikling.
I den kemiske sedimentologi anvender man ter782
Universitetets årbog 1983
modynamik og reaktionskinetik til studiet af sediment-
og mineraldannelse. Disciplinen er grænseområde
mellem geologi, fysisk kemi og mikrobiologi.
Fagområdet har et direkte praktisk perspektiv, idet
kendskabet til de naturlige processer er forudsætning
for at kunne vurdere menneskelige indgreb i naturen
f.eks. ved forurening af fjorde og grundvand.
Forskningsaktiviteten indenfor klastisk sedimentologi
foregår hovedsagelig med projekter indenfor
landets grænser med undtagelse af et projekt om æoliske
sedimenter i Skotland og et projekt i Sverige.
Forskningen i kemisk sedimentologi er centreret om
eksperimentelle laboratorieforsøg.
Som et nyt felt er forskningen inden for diagenese
begyndt i instituttets regi ved en nyansættelse dette
år (G. K. Pedersen). Fire af instituttets medarbejdere
er beskæftiget inden for sedimentologi.
Klastisk sedimentologi:
Æoliske ørkenfacies (Perm), Arran, Skotland: Første
del af analysen, som omfattede en registrering og
tolkning af æoliske stratifikationstyper samt en hovedopdeling
af de æoliske facies efter aflejringsforhold,
er afsluttet og publiceret. Nye undersøgelser af
æoliske sekvenstyper i den centrale del af aflejringsbassinet
er påbegyndt.
Fluviatile, æoliske og associerede sabkha sedimenter
(N. Trias), Tønder: Beskrivelsen af ca. 180 m
borekerner fra 3 boringer ved Tønder er afsluttet.
Sedimenterne er blevet inddelt i 14 facies samt 4
facies associationer og en foreløbig tolkning af sedimenternes
aflejringsmiljø er udarbejdet.
Subtidale megaribber og associerede facies (N.
Jura), Galløkken, Bornholm: Undersøgelsen, som
foretages i samarbejde med D. Postma, har vist at
megaribberne blev dannet i et subtidalt miljø (?estuarie)
samt at megaribbernes vækst var styret af den
tidale nip-springtids variation. Analyser af associerede
rytmisk aflejrede sedimenter antyder en meget
hurtig sedimentationsrate.
Glaciofluviale og glaciolakustrine facies (Weichsel),
Danmark: En model for sandur-sedimentation
er blevet opstillet i samarbejde med en specialestudent
på tidligere indsamlede feltdata fra Kronhede
hedeslette i Vestjylland (L. Clemmensen).
Æoliske facies (Prækambrium), Dalarne, Sverige:
En rekognoscering i den nedre del af Dala-sandstenformationen
blev foretaget for at finde ud af, om
bjergarterne var tilstrækkeligt velblottede til at danne
grundlaget for et projekt i prækambriske aflejringsmiljøer.
Imidlertid viste det sig, at egnede blotninger
til et sådant projekt er begrænset til ganske fa
stenbrud og vandfald. En undersøgelse af disse lokaliteter
viste at den nedre Dala sandsten stammer fra
vindaflejrede sandklitter, med nogle fluviatile indslag.
Af en eller anden årsag findes der kun ganske fa
beskrivelser af prækambriske vindaflejringer, så de
foreløbige iagttagelser har mere end blot lokal interesse
(T. C. R. Pulvertaft).
Kemisk sedimentologi:
Geokemisk separation af jern og mangan ved forvitringsprocesser:
Projektets formål er at opnå forståelse
af, hvordan mangan ved forvitringsprocesser kan
blive opkoncentreret og aflejret som mangan-rige sedimenter.
Det formodes at redox reaktioner mellem
jern og mangan spiller en vigtig rolle heri. Derfor
undersøges der ved laboratoriet experimenter reaktions
kinetikken af reaktioner mellem Fe(II) opløsning
og Mn-oxider. De hidtidige resultater bekræfter
arbejdshypotesens rigtighed, men at der samtidig er
tale om ganske komplicerede reaktions mekanismer.
Transformation af jernholdige mineraler i subrecente
sandede sedimenter: Der foretages en undersøgelse
af mineralogiske og kemiske ændringer, samt
grundvands kemi, i en boring på Karup hedeslette.
Formålet er at forstå hvilke tidlig diagenetiske ændringer,
der sker i sediment, samt fra hvilke mineraler,
der frigives jern til grundvand.
Authigen mineraldannelse i dybe Østersø sedimenter:
Projektets formål er at studere dannelse af
mineraler som følge af nedbrydning af organisk materiale.
Undersøgelserne foregår i Bornholms dyb,
Gotland dyb og Landsort dyb, hvorfra det er kendt,
at der forekommer betydelige mængder Fe/Mn karbonater
og sulfider. Prøveindsamlingen fandt sted i
september 83 på miljøstyrelsens skib Gunnar Thorson's
togt i Østersøen. Togtet blev til i samarbejde
med Institut for Fysisk Oceanografi, DTH og Havforureningslab
(D. Postma).
Diagenese:
»En sedimentologisk undersøgelse af den nedre jurassiske
Fjerritslev Formation i Det danske Subbassin
«. Licentiatprojekt (8.4.83) er blevet gennemarbejdet
til manuskriptform.
»Upper Jurassic lithological-palaeogeographic
maps of northeast and central Europe, IGCP Project
86«. Sammen med dr.phil. Olaf Michelsen, DGU, er
skrevet et dansk bidrag til projektet og foretaget redigering
af de øvrige landes bidrag.
»Isotopsammensætningen i cementsten« (sammen
med Bjørn Buchardt, Institut for Historisk Geologi
og Palæontologi). Undersøgelsen har til formål
at karakterisere konkretionernes dannelsestidspunkt
og -miljø. Projektet er en forlængelse af undersøgelser
af Fur Formationens aflejringsmiljø, og af B. Buchardt's
studier af palæotemperatur (G. K. Pedersen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 783
Glacialgeologi og strukturanalyse:
Den glacialgeologiske forskning ved instituttet omfatter
studiet af Istidens processer i form af istidsjordlagenes
sammensætning, aflejringsrækkefølge og
strukturer. De forskellige gletscherfremstød inden for
de sidste ca. 500.000 år undersøges i kystprofiler og
råstofgrave. Tre af instituttets medarbejdere er beskæftiget
indenfor glacialgeologi.
Glacialgeologiske undersøgelser og strukturanalyse
omfatter følgende projekter: Glacialstratigrafi i
landområderne omkring det nordlige Lillebælt og
Østlige Midtjylland: Undersøgelsen omfatter tredie
års feltarbejde herunder lithostratigrafisk og glacialstratigrafisk
opmåling af udvalgte profiler, prøvebearbejdning
i laboratoriet og sammenfatning af projektet
(M. Houmark-Nielsen).
De ældre istider i Danmark: Undersøgelserne af
jordlagene, afsat under de ældre istider, og deres
sammensætning i Danmark er blevet fortsat med
supplerende indsamlinger i Vestjylland. Ved de enkelte
lokaliteter (ca. 225 grusgrave) bestemmes lagenes
rumlige placering, og de oprindelige strømretninger
i smeltevandsaflejringerne bestemmes. De
indsamlede prøver undersøges for indholdet og arten
af fingrus, kornstørrelsesbestemmelse og kalkindhold.
Resultaterne viser et kompliceret men genkendeliget
mønster i sammensætning og aflejringsrækkefølge,
og resultaterne lader sig korrelere med lignende
resultater i Nordtyskland. På tilsvarende måde
er prøveserier fra andre 'punktprojekter' blevet
undersøgt, f.eks. fingrussammensætningen omkring
Horns Rev og dele af kystklinterne på Asnæs, hvor
der menes fundet mellemistidsaflejringer med bearbejdet
flint (S. Sjørring).
Sammenlignende strukturelle studier af overskydningstektonik
i sedimenter: Disse studier omfatter
alle former for tektonik, der mekanisk bringer sammenhængende
sedimentpakker til at hvile oven på
andre sedimentære aflejringer ved en lateral forskydning.
Overskydningstektonikken kan inddeles i følgende
områder: 1) Landsliding og synsedimentære
submarine udskridninger, 2) Glacialgeologiske overskydninger,
3) Overskydningstektonik i bjergkæder,
og 4) Overskydningstektonik i forbindelse med store
sideværts forkastninger (S. A. S. Pedersen).
S.A.S. Pedersen deltog i den af Carlsbergfonden
financierede Kap København ekspedition til øst
Peary Land, Nordgrønland. Under ekspeditionen
blev der foretaget glacialtektoniske strukturelle analyser,
undersøgelse af recente udskridninger i et permafrost
område, opmåling af frostmound strukturer,
undersøgelser af fossile submarine udskridninger, og
foretaget geomorfologiske studier vedrørende tektoniske
lineamenter.
S.A.S. Pedersen deltager i Miljøministeriets arbejdsgruppe
vedrørende fredning og råstofudvinding
på Nordmors.
INQUA's Commission on Glacial Tectonics: Som
formand for den af den Internationale Union for studier
af Kvartæret (INQUA) nedsatte kommission
for glacial-tektonik, har A. Berthelsen udsendt spørgeskemaer.
De indkomne besvarelser er under bearbejdelse.
Saltgeologi og salttektonik:
Som medlem af en af DGU nedsat arbejdsgruppe
har A. Berthelsen medvirket ved besvarelsen af uddybende
spørgsmål stillet til DGU af Miljøstyrelsens
Vurderingsgruppe vedrørende DGUs rapport om de
geologiske og hydrogeologiske forholds betydning for
geologisk deponering af højaktivt affald, Bind I-III,
DGU, 1982.
Malm- og prospekterings geologi:
Den malmgeologiske forskning undersøger mineralforekomsters
dannelse. Dannelsesprocesserne tolkes
udfra kortlægning af forekomster, petrografiske og
geokemiske undersøgelser. Forskningen af disse processer
skal skabe grundlag for at finde nye forekomster
inden for alle geologiske tidsaldre. Eftersøgning
(prospektering) af nye mineralske råstoffer sker ved
hjælp af geologiske, geokemiske og geofysiske metoder.
To af instituttets medarbejdere forsker indenfor
malmgeologi og geokemisk prospektering. Forskningsprojekterne
er geografisk spredt til Grønland
og Norge.
Dannelsen af krom-forekomster i den øverste del af
kappen er analyseret på grundlag af i år afsluttede
feltundersøgelser i Oman, Grækenland og Ny Kaledonien.
Undersøgelserne, der udføres i samarbejde
med Århus Universitet (N. 0. Olesen og F. G. Christiansen),
er et dansk bidrag til et EF forskningsprojekt,
der har til formål at etablere nye geologiske
holdepunkter for efterforskningen af krom-mineraliseringer
(M. Ghisler).
Nordgrønlandsprojektet blev præsenteret med en
»poster« på det 10. internationale geokemiske møde
i Helsinki. Metalfordelingskort af kobber, bly og zink
blev vist sammen med en beskrivelse af procedure og
de vigtigste forskningsresultater af det malmmineralogiske
og geokemiske rekognosceringsarbejde i
Nordgrønland. Undersøgelsen peger på en koncentration
af kobber mineraler i ét stort og flere mindre
områder, i første tilfælde bekræftet ved fund af en
rigt mineraliseret bjergartsprøve. Projektet foregår i
samarbejde med Grønlands geologiske Undersøgelse
(M. Ghisler og H. Stendal).
Kontaktrelationer mellem grundfjeld og overliggende
metasedimenter i Nordland, Nordnorge: Dette
projekt kører på 3. år med feltundersøgelser efter
mineraliseringer specielt molybdæn, uran og wol784
Universitetets årbog 1983
fram. Dette års feltarbejde var koncentreret omkring
det sådkaldte Heggmovatn vindue imellem Bodø og
Fauske. Indsamlede prøver omfatter bjergartsprøver,
tungmineralkoncentrater og bæksedimenter. Et
område med en shearzone har specielt vist sig rigt på
wolfram, medens et andet område indeholder flere
kobber-, bly-, zink mineraliseringer. Den geokemiske
tolkningsproces af resultaterne fra de 2 foregående
års feltarbejde er igang. Feltarbejdet er udført i samarbejde
med Norges geologiske Undersøgelse, hvorigennem
de foreløbige rapporter er offentliggjort (H.
Stendal).
De mikroskopiske undersøgelser af mineralkorn i
skind og svøb i forbindelse med mumiefundene fra
Qilakitsoq, Umanak distrikt, Vestgrønland, er afsluttet
med henblik på en vurdering af deres oprindelsessted.
Resultaterne af undersøgelsen vil indgå i
den tværfaglige beskrivelse af fundene, som er under
udgivelse fra Grønlands Landsmuseum (M.
Ghisler).
Det internationale samarbejde om metalfordelingen
i Kaledoniderne og Appalacherne fandt sin afslutning
ved et symposium i Ottawa, Canada. Det
danske bidrag om metaller i Østgrønland blev præsenteret
i sin helhed som et foredrag (H. Stendal) og
forventes publiceret i 1984 (Stendal og Ghisler).
Samme projektgruppe er ved at lægge sidste hånd på
et fælles kortblad (1:5 mill.) over Kaledoniderne og
Appalacherne visende de største og vigtigste forekomsttyper
i det geologiske og tektoniske miljø.
I samarbejde med Grønlands geologiske Undersøgelse
pågår i øjeblikket et analysearbejde af jordprøver
fra Fossilik området mellem Sukkertoppen og
Sdr. Strømfjord. Formålet med jordprøvetagningen
er en vurdering af forskellige jordprøvers egnethed
som prospekteringsmedium i eftersøgningen efter
metaller. Prøvetagningsområdet er kendt for kobber
og nikkelmineraliseringer. De foreløbige resultater
tyder på, at jordprøverne afspejler de mineraliserede
områder meget klart (H. Stendal).
Anvendt geofysik:
Laboratoriet har aktiviteter indenfor geoelektrisk
sondering, malmprospektering med elektromagnetiske
metoder og strukturel tolkning ved hjælp afgravimetriske,
magnetiske og reflektions-Zrefraktionsseismiske
metoder. På Institut for almen Geologi er ansat
en medarbejder i anvendt geofysik, og et 3 måneders
gæsteprofessorat ved dr. E. Fliih.
Cypern boreprojekt, et internationalt samarbejde
(ICRDG) med dansk deltagelse (G. Schonharting,
K. Brooks, P. V. Sharma, Københavns Lhiiversitet,
P. Thy, N. Abrahamsen, Århus Universitet) er i sin
hovedfase, hvor to tredjedele af boreprogrammet er
færdiggjort. Undersøgelsen af den oceaniske skorpe
ved hjælp af boringer i ophævet skorpe (Såkaldte
ofioliter) skal give indblik i processer ved dannelsen
af skorpen. Tre boringer i den basaltiske del af Cyperns
ofiolit har allerede givet nye oplysninger om
dannelsen af kisforekomster ved riftaksen af spredningszonen.
En 2 km dyb boring i den intrusive del
af skorpen er nået næsten til bunden af et forhenværende
magmakammer — og boreprøver derfra undersøges
for tiden med henblik på petrologiske/magnetiske
sammenhænge. Et seismisk projekt er blevet
gennemført for at belyse den strukturelle/stratigraflske
beliggenhed af de hidtil gennemførte 4 boringer.
Fortolkningen er påbegyndt og et dertil knyttet licentiatprojekt
af S. Eleftheriou er blevet accepteret
ved KU. Tolkning af magnetiske feltmålinger og laboratorieresultater
er ført videre og resultater tyder
på, at magnetfeltanomalier har en betydelig del af
deres kilde i den intrusive del af skorpen. Det er altså
ikke alene den ekstrusive (basaltiske) sektion, der
bestemmer magnetiske anomali mønstre af ældre
oceanskorper.
Projektet i Geofysisk undersøgelse af den fennoskandiske
randzone ved hjælp af reflektionsseismiske,
gravimetriske, og magnetiske data er kommet i
en ny fase, dersom et nyt projekt »Eugeno-S« (European
Geotraverse South, SNF bevilling) er startet til
at undersøge den dybere undergrund under Danmark,
Sverige, med refraktions/reflektionsseismiske
metoder. Forprojektet er blevet gennemført i november
med seismisk registrering af »airgun« skud fra
skibet Meteor, fra farvande omkring Danmark, især
Skagerrak og Kattegat. Resultaterne fra Kattegat er
lovende og benyttes til næste års detaljerede planlægning
af programmet. Projektet foregår i tæt samarbejde
med Geodætisk Institut og med tyske, svenske,
og norske institutter. Dr. Fliih fra Universitetet i
Kiel har været ansat ved KU og har koordineret som
sekretær det internationale samarbejde.
Palæomagnetisk undersøgelse af Westmanna 1 og
Lopra 1 boringer (Færøerne) foregår i samarbejde
med N. Abrahamsen, Århus Universitet (G. Schonharting).
Redaktører af videnskabelige tidsskrifter:
S. Sjørring er redaktør for Dansk geologisk Forenings
Årsskrift og medredaktør af tidsskriftet VARV.
A. Berthelsen er også medredaktør af tidsskriftet
VARV, medlem af »editorial board« i »Precambrian
Tectonics Illustrated«, som udgives af lUGS's Commission
on Tectonics. T.C.R. Pulvertaft er redaktør
for Meddelelser om Grønland, Geoscience. G.
Schonharting er medlem af redaktionskomitteen
»Geofysik i Danmark« - i serien om Naturen Verden,
Rhodos forlaget (Bogen om »Geofysik i Danmark
« er netop udkommet).
Det naturvidenskabelige Fakultet 785
Gæster:
Dr, E. Fliih har virket som gæsteprofessor ved Institut
for almen Geologi i anvendt geofysik specielt i
seismiske problemstillinger i perioden 1.9-
30.1 1.1983.
Publikationer:
Andersen, T.B., Austrheim, H., Sturt, B.A., Pedersen,
S.A.S., Kjærsrud, K.: Rb-Sr whole rock ages
from Magerøy, North Norwegian Caledonides.
Norsk Geol. Tidsskr 62, s. 79-85, 1982.
Andersen, T., Austrheim, H., Sturt, B., Pedersen, S.,
Kjærsrud, K.: Ru-Sv Whole rock ages from Mageroy,
North Norwegian Caledonides. Norsk Geologisk
Tidsskrift 62, s. 79-85, Oslo 1982.
Andsbjerg, J., Clemmensen, L.B.: Sedimentary features
of weichselian sandur deposits, Jutland,
Denmark. 4th IAS regional meeting. Abstracts,
Jelaska, Tisljar, Jernej, s. 15-17, Split 1983.
Berthelsen, A.: En farlig grænse (VARVs sommerkonkurrence).
VARV 3-1983, s. 92-96, Geologisk
Centralinstitut Kbh K 1983.
- : Boudin-Boudinage. VARV 3-1983, s. 67-74, Geolo
gisk Centralinst. Kbh.K. 1983.
- : Nyt om salt. VARV 1-1983, s. 24, Geologisk
Centralinstitut, Kbh.K 1983.
- : Niels Viggo Ussing (Varv's Blå Bog). VARV
1-1983, s. 25, Geologisk Centralinstitut Kbh.K
1983.
Christiansen, F.G., Ghisler, M., Olesen, N Ø.: Deformation
of chromite in ophiolites. Terra Cognita
3 (4), s. 348, Paris 1983.
Christiansen, F.: Structural analysis of some chromitites
in sultanate of oman. Ofioliti 7 (2/3), s.
221-30, Bologna 1982.
Clemmensen, L.B., Abrahamsen, K.; Aeolian stratification
and facies association in desert sediments.
Arran basin (Permian), Scotland. Sedimentology
30, s. 311-39, Oxford U.K. 1983.
Ghisler, M., Henriksen, N., Steenfelt, A., Stendal,
H.: Reconnaissance geochemical survey in north
Greenland. X IGES - III SMGP Finland 1983,
abstracts. Bjørklund, A., Koljonen, T. (eds.), s.
22, Helsinki 1983.
Houmark-Nielsen, M.: The Compositional features
of Danish glacial deposits. Glacial Deposits In
Northwest Europe, Ehlers J. (edit.), s, 199-202,
Rotterdam 1983.
- ; Glacial Stratigraphy and morphology of the northern
Bælthav-region. Glacial deposits in northwest
Europe, Ehlers J. (edit.), s. 211-17, Rotterdam
1983.
- , Nielsen, P.E.: Till Fabric. Glacial Deposits In
Northwest Europe, Ehlers, J. (edit.), s. 207-09,
Rotterdam 1983.
- : Depositional features of a late Weichselian outwashfan;
central East Jylland, Denmark. Sedimentary
Geology 36, s. 51-63, Amsterdam 1983.
Hurst, J., Surlyk, F.: Depositional environments
along a carbonate ramp to slope transition in the
Silurian of Washington Land, North Greenland.
Can.J. Earth Sci. Bd. 20, s. 473-99, 1983.
- , McKerrow, W., Soper, J., Surlyk, F.: The relationship
between Caledonian nappe tectonics and
Silurian turbidite deposition in North Greenland.
J. Geol. Soc. London Bd. 140, s. 123-31, 1983.
- , Surlyk, F.: Initiation, evolution and destruction of
an Early Paleozoic carbonate shelf, eastern North
Greenland. Journal of Geology vol. 91, s. 671-91,
1983.
Håkansson, E., P edersen. S.: Late Paleozoic to Tertiary
tectonic evolution at the Continental mrgin
in North Greenland. Can.Soc.Petrol.Geol. Mern.
8, s. 331-48, Calgary 1983.
Pedersen, G., Surlyk, F.: The Fur Formation, a late
Paleocene ash bearing diatomite from northern
Denmark. Bull. geol. Soc. vol. 32, s. 43-65, Denmark
1983.
Pedersen, S.A.S., Holm, P.M.: The significance of a
middle devonian K/Ar age of an intrusive rock in
the southern part of the north Greenland fold belt.
DGF, Bull. geol. soc. Denmark 31, s. 121-27, København,
Danmark 1983.
- : Geologi & industri kører du på Rønne granit ?
Varv 2, 1983, s. 1+40-49, København 1983.
- ; Markasit pg pyrit. Varv 4, s. 120-24, København
1983.
Pedersen, S.A.S., Holm, P.M.: The significance of a
middle devonian K/Ar age of an intrusive rock in
the southern part of the north Greenland fold belt.
DGF, Bull. geol. soc. Denmark 31, s. 121-27, København,
Danmark 1983.
Postma, D.: Pyrite and siderite oxidation in swamp
sediments. Journal ofSoil Science v. 34, s. 163-82,
Blackwell Publ. 1983.
- : Separation of Mn and Fe during weathering;
Kinetics of the reaction between dissolved Fe2?
and hirnessite. Extended Abstracts; 4th Int.
Symp. on Water-rock interaction, august 9-september
3, 1983, Misasa, Japan, Seki, Y. (ed.) Int.
Assoc. of Geochemistry and Cosmochemistry, s.
393-94, Misasa, Japan 1983.
Ryan, A., Martineau, Y., Bridgwater, D., Schiøtte,
L., Lewry, J.: The Arehoean-Proterozoic boundary
in the Saglek fiord area. Labrador. Geologicai
Surveyof Canada 83-1 a, s. 297-304, Canada
1983.
Sjørring, S.: Flintkonglomeratet - en hjemløs ledeblok?
Varv 1983-3, s. 75-85, København 1983.
- : The glacial history of Denmark. Glacial deposits
in north-westh Europe, Ehlers, J. (edit.), s.
163-79, Rotterdam 1983.
786 Universitetets årbog 1983
- : Ristinge klint. Glacial deposits in north—west Europe,
Ehlers, J. (edit.), s. 219-26, Rotterdam
1983.
- : Løss. Varv 1983—4, s. 125—28, København 1983.
Skjernaa, L., Pedersen, S.: The efTects of penetrative
Sveconorwegian deformation on Rb/Sr systems in
the Romskog — Aurskog-Holand area, SE—Norway
- A reply. Precambrian Research 23, s.
193—96, The Netherlands, Amsterdam 1983.
Springer, N., Pedersen, S., Bridgwater, D., Glassley,
W.: One dimensional diffusion of radiogenic u7Sr
and fluid transport of volatile elements across the
margin of a metamorphosed Archaean basic dyke
from Saglek, Labrador. Contrib. Mineral. Petrol.
82, s. 26-33, Berlin, Heidelberg, New York, Tokyo
1983.
Stendal, H., Ghisler, M.: Stratabound copper sulphide
and hydrothermal scheelite, arsenopyrite
and base metal mineralization in the Caledonides
of East Greenland — A Review. Abstract. Institutpublikation
1983, 27 s.
Surlyk, F., Hurst, J .: Evolution of the early Paleozoic
deep-water basin of North Greenland - Aulacogen
or narrow ocean? Geology Bd. 11, s. 77—81,
1983.
- , Clemmensen, L.: Rift propagation and eustacy as
controlling factors during Jurassic inshore and
shelf sedimentation in northern East Greenland.
Sedimentary Geology Bd. 34, s. 119—43, Amsterdam
1983.
- : Source rock sampling, stratigraphical and sedimentologicals
studies in the Upper Palaeozoic of
thejameson Land basin, East Greenland. Rapp.
Grønlands geol. Unders. Bd. 1 15, s. 88-93, 1983.
Wilson, J.R., Hansen, B.T., Pedersen, S.A.S.: Zircon
U-Pb evidence for the age of the Fongne-Hylligen
complex, Trondheim region, Norway. Geol.Foren.
Stockh. Forh 105, s. 68^70, 1983.
- , Hansen, B.T., Pedersen, S.: Zircon U—PB evidence
for the age of the fongen—hyllingen complex,
Trondheim region, Norway. Geologiska foreningens
i Stockholm forhandlingar 105, PT 1, s.
68-70, Stockholm 1983. ,, , n , ,
Henrik Stendal
2: Institut for Historisk Geologi og Palæontologi
samt Geologisk Studiesal
Historie:
Institut for historisk Geologi og Palæontologi blev
oprettet 1. september 1967 ved opdelingen af »Universitetets
mineralogiskgeologiske Institut og Mineralogisk
Museum«. Den første bestyrer var professor
Tove Birkelund, og staben inkluderede 5 amanuenser,
5 lektorer og 4 ikke-videnskabelige medarbejdere.
Den geologiske Studiesal kom også under instituttets
regie. Instituttet blev oprindeligt huset i Universitetets
mineralogisk-geologiske Institut i Øster
Voldgade 5-7. I februar 1968 fik en del af instituttet
overdraget midlertidige lokaler i Øster Voldgade 10
komplekset, område VI; den mikropalæontologiske
afdeling forblev dog i Øster Voldgade 5 afventende
ombygning af område HI i Øster Voldgade 10, hvor
hele instituttet skulle endeligt placeres. I 1973 var
kælderen her færdig, og mikropalæontologisk laboratorium
flyttede ind. I 1976 afsluttedes ombygningen,
og instituttet opnåede en samlet placering. Instituttet
har annuum fælles med de tre andre institutter
under Geologisk Centralinstitut.
Stab:
Professorer: Tove Birkelund og Valdemar Poulsen.
Lektorer: Ulla Asgaard, Merete Bjerreskov, Niels
Bonde, Richard G. Bromley, Bjørn Buchardt Larsen,
Eckart Håkansson, Niels Oluf Jørgensen og
Nanna Noe-Nygaard. Docent: Hans Jørgen Hansen.
Senior Kandidatstipendiat: Svend Stouge og K. L.
Rasmussen. Kandidatstipendiater: Peter Frykman
og Marianne Bagge Johansen. Forskningsrådsstipendiater:
Claus Heinberg, John Miller og Lars
Stemmerik. Carlsbergfond-stipendiat: Jane Richter.
Projektmedarbejdere: akademi-ingeniør Tommy Cederberg
og laborant Birte Warming.
Eksterne lektorer: I. Teknisk-administrativt personale:
7.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde omfatter studiet af fossile
dyre- og planterester samt disses forhold til de
omgivende sedimenter. Hovedformålet med disse
undersøgelser er fastlæggelse af geologiske aflejringers
alder og dannelsesbetingelser i bredeste forstand.
Derudover bidrager instituttets forskning til
den generelle viden om jordens historie gennem de
sidste godt 600 millioner år, især hvad angår udviklingen
af dyr og planter.
Instituttets arbejde har berørt næsten alle perioder
i jordens historie. Der er udført feltarbejde i
Danmark, Tyskland, Frankrig, England, Grækenland,
Jugoslavien, U.S.A., Kanada, Mexico, Østgrønland
og New Zealand, og materiale fra disse
områder indgår i instituttets forskningsaktivitet.
Derudover er materiale fra Nordgrønland, England,
Sverige, Italien samt andre områder, herunder borekerner
fra Nordsøen, blevet bearbejdet.
I det følgende gives en oversigt over vigtige forskningsprojekter,
der er blevet påbegyndt, videreført
eller bragt til afslutning i det forløbne år. Gennemgangen
følger mere eller mindre en tidsmæssig ramme
fra nedre palæozoikum til i dag.
Det naturvidenskabelige Fakultet 787
Energiforskning:
Et forskningsprojekt med titlen: »Stabilisotopundersøgelser
af moderbjergarter, olie og gas fra det
danske område« finansieret over Energiministeriets
energiforskningsprogram EFP 83 er startet ved instituttet.
Projektleder er Bjørn Buchardt. Ved projektet,
der skal løbe frem til udgangen af 1985, er ansat
to medarbejdere (ingeniør Tommy Cederberg og laborant
Birte Warming). Projektet har til formål gennem
analyser af kulstof- og brintisotopforhold i organiske
sedimenter, olie og gas at bidrage til forståelsen
af hydrokarboners dannelse og forekomst.
Instituttet er yderligere involveret i et EFP83 projekt
i samarbejde med Danmarks Geologiske Undersøgelser.
Dets titel er »Jura-nedre kridt stratigrafi og
bassinudvikling i den danske del af Nordsø området
«. Projektleder er Olaf Michelsen, D.G.U. Tre af
projektets medarbejdere, cand.scient. Claus Heilmann-
Clausen, cand.scient. Torsten Hoelstad og laborant
Jeanette Jensen, er knyttet til instituttets palynologiske
laboratorium. Gennem undersøgelser
over dinoflagellater, sporer og pollen bidrager de til
den biostratigrafiske side af projektet, der skal løbe
frem til udgangen af 1985.
Palæozoikum:
Valdemar Poulsen har fortsat bearbejdelsen af kambriske
trilobiter fra Newfoundland og Nordgrønland.
Den taxonomiske opdeling har frembudt vanskeligheder,
og forfinelse af forskellige statistiske metoder
forsøges udviklet til støtte for det taxonomiske
arbejde, der er en forudsætning for den mere præcise
aldersopdeling af lagserien. Desuden har han som
voting member af »The Precambrian-Cambrian
Boundary Working Group« deltaget i et formentligt
afsluttende møde i Bristol.
Richard Bromley har videreført sine undersøgelser
af kambriske sporfossiler fra Troms og Finmark i
samarbejde med N.-M. Hanken (Tromsø), som led i
en større sedimentologisk undersøgelse af Dividal
gruppen, som er under bearbejdelse i Tromsø Universitet.
Bjørn Buchardt har afsluttet sine undersøgelser af
stabilisotopsammensætningen af nedre palæozoiske
kalksten fra Bornholm, og et manuskript er under
udarbejdelse. Disse undersøgelser har bekræftet tidligere
antagelser angående bjergarternes termiske
påvirkning, idet oxygenisotopsammensætningen viser
re-ekvilibration ved temperaturer over 100 grader
Celcius. Samtidigt synes carbonisotopværdierne
at afspejle oprindelige, aflejringsmæssige forhold.
Svend Stouge har undersøgt ordoviciske conodonter
fra Canada og Skandinavien. Formålet er at give
en samlet litho-Zbiostratigrafisk oversigt over conodonters
forekomst langs det nordatlantiske område.
Studiet har væsentlig betydning for den aldersmæssige
korrelation og forståelse af faunaprovinser i ordovicium.
Et vigtigt resultat af denne undersøgelse
afkræfter en tidligere antagelse, at faunaprovinser
kan bruges til afgrænsning af pladetektoniske plader,
idet flere faunaprovinser findes på samme plade.
Merete Bjerreskov er nær afslutningen på en undersøgelse
af en sekvens af en borekærne fra Skåne
med graptolitskifre fra næsten 2 km's dybde (i samarbejde
med Sveriges Geologiske Undersøgelse og
Lunds Universitet). De mørke skifre er afsat under
iltfattige aflejringsbetingelser og graptoliterne tilhører
den mellemste del af den nedre silure »Cyrtograptus
Skifer«. I kærnematerialet findes desuden
sandstenslag af vulkansk oprindelse (askelag) som i
sammenhæng med næsten tilsvarende lag på Bornholm
har betydning for forståelsen af aflejringsbetingelserne
i det silure havbassin i det balto-skandiske
område. Desuden har hun i samarbejde med P.
Crowther (Leicester, England) indledt en undersøgelse
af graptoliters bevaringstilstand, med henblik
på at fa oplysninger om diagenetiske processer i nedre
palæozoiske bjergarter, især sorte skifre.
Endvidere har Peter Frykman påbegyndt karbonatsedimentologiske
og diagenetiske studier af silure
biohermaflejringer på Gotland. Cementering og poreudfyldningsfænomener
studeres ved hjælp af cathodeluminescensmikroskopi.
To af vore medarbejdere er beskæftiget med senpalæozoisk
materiale. Eckart Håkansson bearbejder
datamaterialet hjembragt gennem deltagelse i tre
ekspeditioner til det nordgrønlandske Wandel Sea
Basin. I forbindelse hermed er afsluttet en overordnet
sammenligning med karbontertiær udviklingen
på Svalbard og Barents shelfen. løvrigt har arbejdet
væsentligst været centreret omkring bassinets senpalæozoiske
sedimenter, herunder udredningen af det
forkastningsbetingede transgressionsmønster, der
synes at styre bassinets tidlige fase (med Lars Stemmerik).
Lars Stemmerik har selv påbegyndt en undersøgelse
af sedimentære og diagenetiske processer i en
50-100 m tyk øvre perm kalk/gips enhed på Jameson
Land, Østgrønland, som fortsættelse af et specialeprojekt
afsluttet i 1982.
Mesozoikurn og Tertiær:
Tove Birkelund har videreført sine studier over jura i
Grønland og Nordsøområdet. Hun har afsluttet et
arbejde om bassinudviklingen i mellem jura på Jameson
land sammen med Claus Heinberg, hvori
sporfossilernes stratigrafiske og regionale udbredelse
er sat i relation til lithologi og ammonit-zonering. Et
arbejde herom er under trykning. En beskrivelse af
de fossilrige aflejringer fra øvre jura og nedre kridt
på Milne Land er afsluttet i samarbejde med J. H.
788 Universitetets årbog 1983
Callomon og F. T. Fursich og under trykning. I arbejdet
behandles den biostratigrafiske zonering af
øvre jura, og den klassiske bearbejdelse af L. F.
Spath er grundlæggende revideret. Området vil således
fortsat kunne tjene som nøgleområde for øvre
jura i det cirkum-arktiske område. løvrigt er en detaljeret
beskrivelse af en omfattende samling af kimmeridgien
ammoniter fra Milne Land næsten afsluttet
(i samarbejde med J. H. Callomon). Arbejdet
indeholder en revision af den regionale boreale kimmeridgien
stratigrafi.
Tove Birkelund har som inviteret gæst deltaget i
en Dahlem konference i Berlin om »The Earth - how
smooth, how spasmodic?«, hvor hun bidrog med
indlæg om uddøen ved kridt-tertiær grænsen. Hun
har iøvrigt videreført sine studier over øvre kridt i
NV-Europa, specielt ammonit-stratigrafi i
maastrichtien, uddøen ved kridt-tertiær grænsen
samt principper for kridttidens kronostratigrafiske
inddeling. Som formand for »Subcommission on Cretaceous
Stratigraphy« har Tove Birkelund, i samarbejde
med Richard Bromley, W. K. Christensen,
Eckart Håkansson og F. Surlyk arrangeret et internationalt
symposium om »Cretaceous Stage Boundaries
«. Symposiet blev afholdt ved Geologisk Centralinstitut
og tiltrak godt 100 deltagere fra 24 lande.
Som en videreudvikling af sine undersøgelser af
Bornholms Mesozoikum, specielt jura/nedre kridt,
der afsluttedes i 1982, har Nanna Noe-Nygaard påbegyndt
en oliegeologisk evaluering af nedre kridt i
den Fennoskandiske Randzone.
Sammen med K. L. Rasmussen, E. Håkansson,
N. O. Jørgensen og B. Buchardt har H. J. Hansen
fortsat undersøgelserne over det paleomagnetiske
mønster omkring kridt/tertiærtidens grænselag i
Danmark.
Et bidrag angående de tilsvarende forhold ved
Oron i Negev er fremsendt til israelske kolleger med
henblik på indarbejdelse i et mere omfattende arbejde
om kridt/tertiær grænsen i Israel.
Sammen med kernefysisk afdeling, University of
Oxford er påbegyndt isotopmålinger af ædelmetaller
fra grænselagene i Danmark. Dette er en del af det
såkaldte OS1RIS projekt.
Sporstofindholdet i danske og israelske grænselag
er blevet undersøgt ved neutronaktiveringsanalyser
v.h.a. udstyr udlånt fra N.B.I., Risø. Pilotundersøgelser
af tjekkiske grænseprofiler er påbegyndt.
Richard Bromley har i samarbejde med A. A. Ekdale
(Salt Lake City, U.S.A.) videreført sine undersøgelser
af vanskeligt identificerbare strukturer i
skrivekridt ved hjælp af oliepræparering. De har afsluttet
en afhandling om sedimentstrukturer ved
kridt-tertiær grænsen i Danmark samt to om flintforekomst
i sporfossiler i skrivekridt.
Niels Oluf Jørgensen har i bassinanalytisk øjemed
fortsat sine biokemiske studier af danske øvre kretassiske/
nedre tertiære karbonatbjergarter i det danske
bassin og Centralgraven i Nordsøen. Der er i denne
forbindelse foretaget omfattende sporelementmålinger
ved hjælp af atomabsorption og røntgen-fluorescens
analyser, samt målinger af kulstof- og oxygenisotopvariationerne
i skrivekridtet (med Bjørn Buchardt).
Han har ligeledes foretaget en detaljeret
kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af nannofacies
i skrivekridtet i den danske del af Nordsøen. I det
forløbne år har han specielt fokuseret på dannelsen
af sen- og tidlig diagenetiske dolomiter i skrivekridtet
i Nordsøen (med Peter Frykman), samt dolomitisering-
dedolomitisering i bryozokalken fra Faxe
Banke.
Bjørn Buchardt har videreført sine isotopundersøgelser
af kalkbjergarter ved kridt/tertiær-grænsen.
En række detaljerede prøveserier fra selve grænseprofilet
på Stevns Klint er blevet analyseret, uden at
det har været muligt at eftervise de fra andre områder
postulerede isotopanomalier. En afhandling er
under udarbejdelse.
Claus Heinberg har fortsat sine studier af de aragonitskallede
muslinger fra øvre kridt og danien,
med henblik på et nærmere studie af de økologiske
forhold omkring kridt/tertiær grænsen. Der arbejdes
endvidere detaljeret med spørgsmålet om diagenese i
forbindelse med fraværet af aragonitskallede organismer
i det uhærdnede kridt.
Man har hidtil troet, at de sidste ammonitter uddøde
ved kridt/tertiær grænsen, men uhyre sjældne
eksemplarer fra Stevns Klints nederste danien, der
indtil nu har været betragtet som oparbejdede
maastrichtien fossiler, er ved nannofossildatering
blevet påvist som værende af danien alder. Eckart
Håkansson er begyndt at bearbejde dette spændende
materiale.
Marianne Bagge Johansen har fortsat sine undersøgelser
af brachiopoder over kridt/tertiær grænsen
og har en afhandling derom med Finn Surlyk, Grønlands
Geologiske Undersøgelse, i trykken.
Det internationale geologiske korrelationsprojekt
(IGCP) nummer 124 er blevet videreført med en
række supplerende bidrag til et samlet manuskript. I
dette arbejde har fra instituttets side Niels Bonde og
Bjørn Buchardt været bidragydere.
Kvartær og nutid:
Flere af instituttets medarbejdere er i gang med projekter,
der behandler kvartært materiale, dels som
arkæologiske studier, dels som undersøgelser af nutidige
samfund og miljøer.
I samarbejde med Tina D Alessandro (Bari, Italien)
har Richard Bromley fortsat studeret bioerosion
i miocæne, pliocæne og pleistocæne kalksten fra Syditalien.
Resultat af dette arbejde er en grundig revision
af klassifikationen af flere typer af boringer. DeruDet
naturvidenskabelige Fakultet 789
dover har han i samarbejde med N.-M. Hanken fortsat
sin undersøgelse af pleistocæn og nutidig bioerosion
ved Rhodos' kyst. Talrige marmorplader er blevet
udlagt på havbunden til optagning over de følgende
10 år, og nogle plader, der var lagt ud sidste år,
blev indsamlet.
Nanna Noe-Nygaard har udført en bassinanlyse
af et større kvartært dannet tilgroningsbassin i Midtsjælland,
som indebærer en geoelektrisk analyse af
bassinets udformning. Undersøgelsen laves i samarbejde
med Fredningsstyrelsen. Derudover har hun
udført en undersøgelse af indkulning af de organiske
aflejringer i bassinet. De organiske rester er dateret
med en nøjagtighed på ± 80 år gennem en lagserie
der repræsenterer 10.000 år. Denne undersøgelse bliver
udført sammen med Source Rock Laboratoriet
(Grønlands Geologiske Undersøgelse). Endvidere
fortsætter Nanna Noe-Nygaard med en isotopanalytisk
undersøgelse af vore forfædres kostvaner. Det er
blevet påvist, at hunde og mennesker på samme boplads
er afhængig af samme kost, afgjort ved 12C/13C
målinger. Herefter kan hundes isotopforhold anvendes
til udsagn om det mesolitiske menneskes kostvaner.
Jane Richter har påbegyndt en faunaanalyse af
knoglemateriale fra en neolitisk boplads ved Grenå,
med henblik på at fa belyst økologiske og sociologiske
faktorer i den grubekeramiske kultur. Undersøgelserne
af det store knoglemateriale har indtil videre
omfattet et studium af de yngste kendte danske
bjørne samt den humane udnyttelse af disse.
En vigtig del af instituttets arbejdsområde er bearbejdelse
af recente organismer og aflejringer med
henblik på opnåelse af en større forståelse af fortidige
aflejringsforhold. Eckart Håkanssons arbejde med at
klarlægge clonformeringens betydning og dynamik
inden for fossile cheilostome bryozoer er fortsat
(sammen med Erik Thomsen, Århus Universitet).
En undersøgelse af recente populationer af to arter af
bryozoer er nu kommet i gang i et område ud for
Floridas Atlanterhavs-kyst (sammen med Judith E.
Winston, USA). To indsamlingsfaser er gennemført i
1983, og sorteringsarbejdet er påbegyndt. Med støtte
fra National Geographic Foundation og Smithsonian
Institution sigter man mod at følge de udvalgte
populationer gennem yderligere seks indsamlingsfaser.
I tilgift til de forventede to arter af fritlevende
bryozoer afslørede sorteringen af det grovkornede
sand i de indsamlede prøver tilstedeværelsen af en
helt ukendt interstitiel fauna omfattende over tredive
arter af incrusterende bryozoer. Den største del af
faunaen synes at være i høj grad tilpasset livet mellem
sandkornene, og i overensstemmelse hermed synes
et flertal af arterne at være ubeskrevne.
Ulla Asgaard har fortsat sit studium af nutidige
brachiopoder fra et område ud for Barbados' vestkyst
og har sammen med Niels Stentoft en afhandling
herom i trykken. Desuden er nutidige brachiopoder
fra New Zealands sydøstkyst blevet undersøgt
af Marianne Bagge Johansen i samarbejde med
Daphne Lee, Otago Universitetet.
Studier over teoretiske aspekter ved rekonstruktion
af fylogeni (udviklingshistorie) er blevet videreført
af Niels Bonde; under trykning er to afhandlinger
om irrelevans af funktionelt anatomiske argumenter,
samt vigtigheden af ontogenetiske argumenter.
Kritik af nogle traditionelle ideer angående menneskets
fylogeni er trykt, og der arbejdes videre med
specielt »Homo erectus problemet« og det moderne
menneskes afstamning. Idé- og kulturhistoriske
aspekter vedrørende funktionel og sammenlignende
anatomi, samt klassifikation og fylogeni i 1800-tallet
søges formidlet til en bredere kreds i en bog om evolutionstankens
historie (red. N. Bonde & H. Stangerup)
som bidrag til et samarbejde mellem danske
biologer, filosofier, litterater o.a. Også bidrag om de
skiftende ideer om menneskets udviklingshistorie
samt den moderne kritik af traditionel Neo-Darwinisme
og evolutionslærens konflikt med religionen er
under forberedelse (der samarbejdes med Finn Rasmussen,
Bj. Westergaard og C. Heinberg).
Redaktører af videnskabelige tidsskrifter:
Valdemar Poulsen er redaktør af tidsskriftet 'Varv'
og medlem af Lethaia-styrelsen. Hans Jørgen Hansen
er redaktør af 'Bulletin of the Geologicai Society
of Denmark' og medlem af Editorial Board ved »Allan
Hancock Foundation«, Los Angeles. Tove Birkelund
var medlem af Editorial Board af 'Cretaceous
Research' indtil 1.7.83, da hvervet blev overtaget af
Richard Bromley.
Gaster:
Følgende forskere har opholdt sig ved instituttet gennem
længere tid: T. D'Alessandro, Bari; G. Bagnoli,
Pisa; G. Benneh, Ghana; W. Brochwicz-Levinski,
Warszawa; J H. Callomon, London; A. Dhondt,
Bruxelles; A. A. Ekdale, Utah; F. T. Fiirsich, Miinchen;
T. Killick, London; H. Nestler, Greifswald, og
E. Shoemaker, Arizona.
Rejser:
Marianne Bagge Johansen har besøgt Otago Universitet,
Dunedin, New Zealand og var derefter som
Honorary Research Visitor på museumsbesøg i
Australien. Svend Stouge har været i Quebec og
Newfoundland i forbindelse med et større internationalt
korrelationsprogram. Richard Bromley har opholdt
sig i fem uger i U.S.A. og Mexico, dels for at
51 Årbog 1983
790 Universitetets årbog 1983
holde tre forelæsninger og dels for at gennemføre
forskningsprojekter sammen med A. A. Ekdale i
Utah og Sonora.
Publikationer:
Asgaard, U., Bromley, R.G.: Palaeolimnichnology:
State of the art. Universite de Lyon, 1 s., Lyon
1983.
- , Stentoft, N.: Recent brachiopods from Barbados:
Palaeoecological and evolutionary implications.
Universite de Lyon, 1 s., Lyon 1983.
Balkwill, H.G., Cook, D.G., Detterman, R.L., Embry,
A.F., Håkansson, E., Miall, A.D., Young,
F.G.: Mesozoic of the Arctic North America and
Northern Greenland. The Phanerozoic of the
World IL The Mesozoic B. Moullade, M. &
Nairn, A.E.M. (Eds.), s. 1—31, Amsterdam-Oxford-
New York-Tokyo 1983.
Birkelund, T., Clausen, C.K., Hansen, H.N., Holm,
L.: The Hectoroceras kochi Zone (Ryazanian) in
the North Sea Central Graben and remarks on the
Late Cimmerian Unconformity. Danm. geol. Unders.,
Årbog 1982, s. 53-72, København 1983.
- , Håkansson, E.: The Cretaceous of North Greenland
— a stratigraphic and biogeographical analysis.
Zitteliana 10, s. 7-25, Munchen 1983.
— , Callomon, J.H., Clausen, C.K., Hansen, H.N.,
Salinas, L: The Lower Kimmeridge Clay at Westbury,
Wiltshire, England. Proc. Geol. Ass. 94 (4),
s. 289-309, England 1983.
— : Introduction - Setting the Stage and drawing the
line. In: Birkelund et al.: Abstracts - Symposium
on Cretaceous Stage Boundaries, Copenhagen.
Institutpublikation 1983, 5 s.
— , Bromley, R., Christensen, W.K., Håkansson, E.,
Surlyk, F., (Eds.) : Symposium on Cretaceous
Stage Boundaries. Abstracts. Copenhagen 1983,
210 s.
Bjerreskov, M., Jørgensen, K.A.: Late Wenlock
graptolite-bearing tuffaceous sandstone from
Bornholm, Denmark. Bull. geol. Soc. Denmark
31, s. 129-49, København 1983.
Bonde, N.: Human palæontologi: de seneste fremog
tilbageskridt. Dansk Geologisk Forening, Arsskrift
for 1982 (1983), s. 67-79, København 1983.
—: Anmeld, af Stringer, C.B. (Ed.) 1981: Aspects of
H uman Evolution. Dansk Geologisk Forening,
Årsskrift 1982 (1983), s. 85—88, København 1983.
Bromley, R.G., D'Alessandro, A.: Bioerosion in the
Pleistocene of southern Italy: Ichnogenera Caulostrepsis
and Maeandropolydora. Rivista Ital. Paleont.
Strat. 89, s. 283-309, Milano 1983.
- , Ekdale, A.A.: Ichnofabric and flint in the European
chalk. Abstract. 4th international Flint Symposium
Brighton, 1983, 1 s.
- , Ekdale, A.A.: Preservation of trace fossils in llint
in European chalk. Abstract. Am. assoc. Petrol,
Geol., Dallas, 1983, 1 s.
- , Pemberton, S.G.: Pholadid borings in a Cretaceous
woodground. Abstract with Programs. Geol.
Soc. Amer. 15 (5) 1983, 1 s.
Callomon, J.H., Birkelund, T.: The ammonite zones
of the Boreal Volgian (Upper Jurassic) in East
Greenland. Arctic Geology and Geophysics, edited
by A.F. Embry and H.R. Balkwill. Canadian
Society of Petroleum Geologists, s. 349-69, 1983.
Ekdale, A.A., Bromley, R.G.: Cretaceous chalk ichnofacies
in northern Europe. Abstracts Ist internatl.
Congress Paleoecology, University of Lyon s.
54, Lyon 1983.
—, Bromley, R.G.: Biogenic structures in pelagic
carbonates: An ichnofacies compftrison of deepsea
and shelf-sea chalks. Abstracts. Annual Convention,
Am. Assoc. Petrol. Geol., Dallas, 1983, 1
s.
- , Bromley, R.G.: Trace fossils and ichnofabric in
the Kjølby Gaard Mari, uppermost Cretaceous,
Denmark. Bull. geol. Soc. Denmark 31, s. 107-19,
København 1983.
Fiirsich, F.T., Heinberg, C.: Sedimentology, biostratinomy,
and paleoecology of an Upper Jurassic
offshore sand bar complex. Bull. geol. Soc. Denmark
Vol. 32, s. 67-95, København 1983.
Heinberg, C.: Råstofplanlægningens anden fase,
prospektering eller planlægningsinstrument? Akademiet
for de tekniske videnskaber 1983, 24 s.
Håkansson, E.: Wandel Sea Basin — the North
Greenland equivalent to Svalbard and the Barents
shelf. North European margin symposium,
Abstracts, Spencer, A.M. & Mørk, A., s. 1,
Trondheim 1983.
- , Pedersen, S.: Late Paleozoic to Tertiary tectonic
evolution at the Continental margin in North
Greenland. Can.Soc.Petrol.Geol. Mem. 8, s.
331-48, Calgary 1983.
- , Winston, J.: Interstitial bryozoans: unexpected
life terms in a high energy environment. Int. Bryozo.
Ass. 6th int. Conf., Abstracts., Vavva, N., s.
1, Wien 1983.
- , Thomsen, E.: Clonal propagation in fossil Cheilostomes.
Int. Bryozo. Ass., 6th Int. Conf., Abstracts,
Vavra, N., s. 1, Wien 1983.
Johansen, M.B., Surlyk, F.: The faunal turn-over
of the brachiopods of Cretaceous-Tertiary
(Maastrichtian-Danian) boundary strata at Nye
Kløv, Northern Jylland, Denmark. 15th Pacific
Science Congress, University of Otago, Dunedin,
New Zealand. Febr. s. 10-11, Dunedin, New Zealand
1983.
Jørgensen, N.O.: Dolomitization in chalk from the
North Sea Central Graben. Journal ofSedimentary
Petrology 53, s. 557—64, I ulsa, Oklahoma 1983.
Det naturvidenskabelige Fakultet 791
- : Paleoecological significance of Maastrichtian
(Upper Cretaceous) Ostracodes from Denmark.
Applications of Ostracoda. Proceedings of the
Eighth International Symposium on Ostracoda.,
Maddocks (ed.) Department of Geosciences, University
of Houston, s. 206-15, Houston, Texas,
USA 1983.
Noe—Nygaard, N.: A new find of brown bear (Ursus
arctos) from Star Carr and other finds in the Late
Glacial and Post Glacial of Britain and Denmark.
Journal of Archaeological Science 10, s. 317-26,
Academic Press, London 1983.
- ; Problems in quantification of archaeozoological
material caused by differences in butchering and
marrowfracturing techniques. Archaeozoology I.
Postconference proceedings, Editor: Marian Kubasiewicz,
s. 109-19, Szczecin 1983.
- : The importance of aquatic resources to Mesolithic
man at inland sites in Denmark. Animals and
Archaeology Shell Middens Fishes and Birds,
Edt. Caroline Grigson and Juliet Clotton-Brock.,
s. 124-42, Oxford 1983.
Nygaard, E., Lieberkind, K., Frykman, P.; Sedimentology
and reservoir parameters of the Chalk
Group in the Danish Central Graben. Geologie en
Mijnbouw 62, s. 177-90, Holland 1983.
Poulsen, V., Rose—Hansen, J., Springer, N.; Geostatistik.
Geologisk Centralinstitut 1983, 211 s.
Stouge, S.S., Boyce, W.: Fossils of Northwestern
Newfoundland and Southeastern Labrador: Conodonts
and trilobites. St. John's, Newfoundland,
Canada 1983, 55 s.
- : Preliminary conodont biostratigraphy and correlation
of lower to Middle Ordovician carbonates
of the St.George Group, Great Northern Peninsula,
Newfoundland. St.John's, Newfoundland, Canada
1982, 59 s.
- : Notes on the geology of the St.Julien's map area
(2M/4) Great Northern Peninsula Newfoundland.
(to accompany map 82—68). St.John's, Newfoundland,
Canada 1983, 16 s.
- : Notes on the geology of the Salmon River map
area (12P/1) Great Northern Peninsula Newfoundland.
(To accompany map 82-69).
St.John's, Newfoundland, Canada 1983, 11 s.
Surlyk, F., Johansen, M.B.: Mass extinction and Sedimentological
implications at the Cretaceous -
Tertiary boundary. I AS 3rd European Meeting,
Copenhagen. Abstracts s. 112-13, København
1982.
- , Johansen, M.B,; Extinction pattern of late Cretaceous
brachiopods compatible with catastrophic
change of the marine calcareous shelled biota.
American Association for the Advancement of
Science (AAAS) s. 49, Washington D.C 1982.
Toksvad, T., Hansen, H.J.: A study of calcareous
cement in agglutinated foraminifera. Proceedings
of the First Workshop on Arenacaous Foraminifera,
Continental Shelf Institute, Norway, s.
159-70, Trondheim 1983.
Richard Bromley
3: Institut for Mineralogi
Historie:
Institut for Mineralogi blev oprettet i 1967 ved deling
af »Universitets mineralogisk-geologiske Institut
og Mineralogisk Museum«. Institutet havde fra
starten spredte lokaler i det nuværende Geologisk
Museums bygning og fik først sit samlede område
ved flytningen til Østervoldgade 10, område 6, i december
1982.
Stab:
Professor: Harry Micheelsen. Lektorer: Niels Hansen
(emeritus), Aage Jensen, Ole Jørgensen, Erik
Sverre Leonardsen, Emil Makovicky, Jørn Rønsbo.
Teknisk-administrativt personale: 2.
Lokaleforhold:
Det er i løbet at årets første kvartal lykkedes at få det
nye køleanlæg til at fungere, hvorefter de sidste laboratorier
kunne flytte til de ny lokaler i Østervoldgade
10, således at institutet atter er samlet.
Forskningsaktivitet:
Institutets forskningsområde er studiet af mineraler,
det vil sige de i den non-biologiske natur forkommende
kemiske forbindelser. Forskningen omfatter
mineralernes strukturer og systematik, deres forekomst
og deres egenskaber. Metodisk spænder arbejdet
fra teoretiske overvejelser og beregninger over
experimentelt laboratoriearbejde, hvorunder udvikling
af målemetoder, og videre til feltarbejde med
kartering og indsamling af materiale.
Mineralers struktur og systematik:
Strukturen af det ny mineral kvanefjeldit fra Grønland
er blevet bestemt ligesom vuonnemit, eudialyt,
og chiolit er blevet undersøgt (E. Leonardsen). Indenfor
sulfiderne er strukturene af jakolskiit, czoklakeit,
og dodsonite ved at blive bestemt, ligesom arbejdet
med klassifikation af de komplekse sudfidmineraler
fortsætter (E. Makovicky i samarbejde med
R. Norrestam, D.t.H. og G. Mumme, Canberra).
Desuden har instituttet indenfor rammerne af den
51*
792 Universitetets årbog 1983
Internationale Mineralogiske Association's Ko
mission for Nye Mineraler og Mineralnavne foreh
get over 100 evalueringer af nye eller ændrede mine
ralers definition. Evalueringen omfatter vurdering af
om 1) at der er tale om et nyt mineral, 2) om beskrivelsen
er tilstrækkelig detaljeret og præcis, og om 3)
mineralets navn er akceptabelt (Aa. Jensen, O. Jørgensen,
E. Makovicky, H. Micheelsen (medlem af
kommissionen) samt J. Rønsbo).
Mineralers forekomst:
Undersøgelsen af Færøernes Zeoliter er fortsat, idet
materialet nu er udvidet med en 660 m borekærne
fra Vestmanna, hvad der repræsenterer forlængelsen
opad fra de 2200 m borekærne, der er taget ved Lopra
på Suderø. Tidligere års resultater om temperaturgradient
og borterosion af 500-1000 m fjeld er
hermed blevet bekræftet. Særlig interesse knytter sig
forekomsten afjordvox- d.v.s. faste hydrocarbonersammen
med zeoliterne, da dette har vist sig at være
indikator for gas (O. Jørgensen). Indholdet af opake
mineraler i Koster gangsværmen i Vestsverige er undersøgt
mikroskopisk, og den tidligere påbegyndte
undersøgelse af pseudobrookiter i Færøernes basalter
er udvidet til at omfatte fordelingen af kobber,
magnesium, aluminium og mangan i de forskellige
faser af jern-titanoxider. En orthorombisk amphibol
med farvespil, fundet i området ved Nuk i Grønland,
er undersøgt med henblik på en udnyttelse som
smykkesten (Aa. Jensen). Den mineralogiske bearbejdelse
af potteskår fra Razuk i Iran er forsat med
det formål at fastslå hvilken teknik og hvilke materialer,
der har været anvendt (E. Makovicky i samarbejde
med I. Thuesen, Københavns Universitet).
Mineralers egenskaber:
Undersøgelsen af sjældne jordarts phosphater er
fortsat fra sidste år med væsentlige fremskridt indenfor
forståelsen af den kemiske substitution (J. Rønsbo).
Beskrivelsen af metoder til mikroanalyse af mineraler
og bjergarter er fortsat i år med færdiggørelse
af metoder for lithium, udarbejdelse af en ny udgave
af metoderne for de hidtil publicerede 16 grundstoffer.
Desuden er en monografi over mikroanalyse af
aluminium under forberedelse (N. Hansen). Et EØF
projekt over platin metallernes geokemi er blevet
startet i år; det er hensigten at bestemme platin metallernes
opløselighed i pyrit, pyrrhotit, chalcopyrit
og pentlandit ved 500 og ved 900 0C (E. Makovicky,
J. Rønsbo i samarbejde med J. Rose-Hansen og M.
Makovicky, Institut for Petrologi, M. Ghisler,
G.G.U., og S. Karup-Møller, D.t.H.). Projektet med
udvikling af den konoskopiske metode indenfor krystaloptiken
har ligget stille på grund af omskoling
(H. Micheelsen).
Drift af laboratorier:
Instituttet forestår driften af laboratorier for røntgendiffraction,
elektronmikrosonde, lysbrydningsbestemmelse,
mikrokemisk analyse og optisk goniometri,
som kan benyttes af medarbejderne ved Geologisk
Centralinstitut, Grønlands Geologiske Undersøgelse,
Danmarks Geologiske Undersøgelse og
Danmarks tekniske Højskole.
Publikationer:
Hansen, N.B.: Kemisk analyse af mineraler og bjergarter
1983. København 1983, 312 s.
- : Microdetermination of Lithium with 8 - Hydroxyquinoline
by the Weisz Ring-Oven Technique,
with Separation by Ion Exchange and Determination
by Fluorescence. Mikrochimica Acta 1983 II,
s. 277-85, Wien 1983.
Johnsen, O., Leonardsen, E.S., Falth, L., Annehed,
H.; Crystal structure of kvaneQeldite: The introduction
of^SisOyOH) layers with eitht-membered
rings. Neues Jahrb. Miner. Mh. 1983/11, s.
505-12, Stuttgart 1983.
Makovicky, E.: The phase transformations and thermal
expansion of the solid electrolyte GusBiSs between
25 and 300 C. Journal of Solid State Chemistry
vol.49, s. 85—92, Academic Press, Inc.,USA
1983.
- , Mumme, W.; The crystal structure of ramdohrite,
PbgSb! 1Ag3S24, and its implications for the andorite
group and zinckenite. Neues Jahrbuch fur
Mineralogie, Abhandlungen vol. 147, s. 58-79,
Stuttgart 1983.
Micheelsen, H.: Applied Crystal Optics. København
1983, 169 s.
Rønsbo, J.G., Leonardsen, E.S., Petersen, O.V.,
Johnsen, O.: Second occurence of vuonnemite: the
Ih'maussaq alkaline intrusion. South West Greenland.
NJb.Miner.Mh H.10, s. 451-60, Stuttgart
1983.
H. Micheelsen
4: Institut for Petrologi
Historie:
Institut for Petrologis historie kan føres tilbage til
1772, da »Universitetets nye Naturaltheater« blev
åbnet i kommunitetsbygningen i Nørregade. I 1892
overflyttedes det Mineralogiske og Geognostiske
museum til Øster Voldgade 7. Museet skiftede i 1943
navn til Universitetets Mineralogiske og Geologiske
Det naturvidenskabelige Fakultet 793
Museum og i 1954 igen til Universitetets Mineralogisk-
geologiske Institut, Mineralogisk Museum.
I midten af 1960'erne fik det Mineralogisk-geologiske
Institut og Mineralogisk Museum rådighed
over hele komplekset Øster Voldgade 5-7.
I 1967 skete en opdeling i Mineralogisk Museum
og fire institutter for henholdsvis almen geologi, historisk
geologi og palæontologi, mineralogi og petrologi.
Museet, institutterne og en række fællesfunktioner
forblev administrativt samlet i et centralinstitut:
»De mineralogisk-geologisk Institutter, Mineralogisk
Museum«, siden 1971 Geologisk Centralinstitut.
Institut for Petrologi er således oprettet i 1967 ved
en opdeling af det hidtidige Mineralogisk-geologiske
Institut. Instituttet havde i begyndelsen lokaler
spredt flere steder i Østervold 5-7 komplekset. I 1976
blev en del af instituttet flyttet til midlertidige lokaler
i Østervold 10 komplekset og har været genstand
for en vis lokalemæssig rokering siden da. Først i
1983 er instituttet blevet samlet i nyindrettede lokaler
i Østervold 10 kompleksets område VI.
Stab:
Professor; H. Sørensen. Afdelingsleder, lektor; J. Rose-
Hansen. Lektorer; S. Andersen (fratrådt pr.
31.07.1983), J. Bailey, H. Bollingberg, C. K. Brooks
(orlov fra 1.2.1983), O. Larsen, J. Rose-Hansen, H.
P. Zeck.
Teknisk-administrativt personale; 2 heltidsansatte, 5
deltidsansatte, 2 heltidsansatte aflønnet af Grønlands
Geologiske Undersøgelse.
Lokaleforhold:
Instituttet er i løbet af 1983 blevet samlet i nyistandsatte
lokaler i område VI i Østervoldkomplekset. Alle
laboratorier er blevet installeret og er i drift. Et af
Statens naturvidenskabelige forskningsråd bevilget
automatiseret røntgenfluorescensanalyseapparatur
er sat i drift.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed falder inden for
fagområderne mineralogi, petrologi og geokemi og
omhandler især magmabjergarter og metamorfoserede
bjergarter. Derudover har medarbejdere ved instituttet
beskæftiget sig med bl.a. miljøgeokemiske
undersøgelser og geostatistisk behandling af specielt
geokemiske data.
Formålet med forskningsindsatsen er at frembringe
ny viden om vigtige bjergarters forekomstmåde og
dannelse samt at yde bidrag til forståelsen af de geologiske
processer, der er årsag til dannelsen af specielt
magmabjergarter og metamorfe bjergarter. En
række af forskningsprojekterne vedrører derudover
emner af økonomisk-geologisk og miljø-geologisk interesse.
Instituttets forskning er i overvejende grad baseret
på feltundersøgelser, især i Grønland, Sverige og
Norge. Feltarbejdet består i kortlægning og opmåling
af de undersøgte geologiske formationer, i tolkning
af feltiagttagelserne og i prøvetagning. De indsamlede
prøver og feltiagttagelser bearbejdes derefter
i laboratoriet, idet der foretages beskrivelse og
identifikation af mineraler og bjergarter, kvantitative
bestemmelser af mineralindhold, kemisk analyse af
mineraler og bjergarter og bearbejdelse af analyseresultaterne.
Der er udarbejdet programmel til EDBbehandling
af de fleste typer af resultater.
Til brug for dette arbejde er ved instituttet indrettet
laboratorier for fremstilling af tyndslib af mineraler
og bjergarter, mineralseparation, petrografisk
analyse, kemisk analyse ved røntgenfluorescens-,
spektral- og neutronaktiveringsmetoder, analyse af
væske-gas-indeslutninger i mineraler, eksperimentel
petrologi og massespektrometrisk bestemmelse af
isotopforhold.
De til instituttet knyttede specialestuderende udfører
i videst muligt omfang deres specialestudier i
direkte tilknytning til de løbende forskningsprojekter.
Almene geokemiske undersøgelser:
Geokemiske undersøgelser af vulkanske bjergarter
fra den nordatlantiske havbund og af granitten og
kryolitten ved Ivigtut fortsætter. Endvidere er geokemiske
undersøgelser af granitter fra nordøst Australien
og anorthosit-komplekset i Vestgrønland i gang
(J. Bailey).
En geokemisk undersøgelse af nogle sydnorske
granitter er nær afslutningen (J. Rose-Hansen og T.
Falkum, Aarhus Universitet).
En undersøgelse af fordelingen af hoved- og sporelementer
i forskellige zirconium mineraler er afsluttet
og accepteret til trykning. I et samarbejde med
geologer ved Universitetet i Oslo foretages undersøgelser
af sporelement-fordelingen i eclogit i et geotravers-
projekt og af sporelementfordelingen i Oslo-feltets
bjergarter (H. J. Bollingberg).
Dal s land projektet: Geologiske, petrologiske, mineralogiske
og geokemiske undersøgelser i Dalsland, Sydsverige:
Projektets formål er at klarlægge den geologiske udvikling
af det Prækambriske grundfjeld i Sydskandinavien,
specielt i Dalsland, Sydsverige. Projektet sigter
på at karakterisere de fysiske og kemiske processer,
som har dannet bjergarterne i området. Tidligere
undersøgelser har fastslået, at områdets nuværende
geologi er formgivet i perioden fra for ca. 1800 til
794 Universitetets årbog 1983
850 millioner år siden ved dannelse af magmatiske,
sedimentære og metamorfe bjergarter, mens området
har gennemgået forskellige faser af intens deformation,
foldning og knusning. Områdets magmatiske
bjergarter er dannet ved, at magmaer, silikatsmelter
med temperaturer på 700-1100 0C, opstået
20-100 km nede i jordkloden, er trængt op og størknet
i jordskorpen. De sedimentære bjergarter er opstået
ved lithificering af sedimenter dannet på jordens
overflade. De metamorfe bjergarter er opstået
ved rekrystallisering og deformation af magmatiske
og sedimentære bjergarter, som ved store tektoniske
bevægelser er bragt 5-20 km ned i jorden, hvor de
har været udsat for høje temperaturer og tryk (flere
hundrede grader C og flere tusinde atmosfærers
tryk).
Projektet ledes af H. P. Zeck og desuden deltager
forskningsrådsstipendiat N. C. Munksgaard og
stud.scient.'erne P. R. Andersen, C. Biilow, P. H.
Hansen, K. Willadsen, M. Hjort, H. Jakobsen, C.
Ottesen, K. F. Iversen og B. B. Christensen. Projektet
udføres i samarbejde med Sveriges geologiska
Undersokning og støttes bl.a. af Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd, Fonden for dansk-svensk
samarbejde og Egmont H. Petersens Fond.
Projektet er opdelt i en række del-projekter. Af
disse kan nævnes: Radiometriske aldersbestemmelser
af bjergarter og mineraler, karakterisering af den
Dalslandiske metamorfoses temperatur og trykforhold,
spilitiseringsprocessens geokemi og spilitiseringsprocessens
mineralogi. Særlig fremgang blev i
årets løb opnået ved følgende delprojekter:
Ilt-isotopundersøgelser af vulkanske og plutoniske bjergarter
i Ånimskog området er blevet afsluttet med offentliggørelse
af en afhandling, som præsenterer beviser
for, at områdets granitiske bjergarter ikke kan
henføres til en co-magmatisk serie, og at varierende
mængder af opsmeltet metasedimentært materiale er
gået ind i magmaerne, hvorfra disse bjergarter er
dannet. En afhandling om Råvarpen-områdets granitiske
bjergarter er under forberedelse.
Mineralogiske undersøgelser af gabbroiske bjergarter,
som viser særlige mikroskopiske mikrostrukturer, såkaldte
symplektiter, bestående af en tæt sammenvoksning
af orthopyroxen og jern- og titanium oxider.
Et stort analytisk arbejde er blevet udført og en
afhandling er under forberedelse. Dr. G. Pooley fra
Macquarie Universitetet, Australien, har udført en
stor del af mineral-analyserne.
Udforskning af den metasomatiske effekt af metamorfose af
gabbroiske gange:
I to prækambriske områder, det ene i V Grønland,
det andet i SV Sverige, er der foretaget meget detaljerede
undersøgelser af gabbroiske gange og de derfra
afledede amfiboliter.
Der er offentliggjort tre afhandlinger, hvori der
redegøres for, at den metasomatiske effekt af disse to
metamorfe overgange i de to områder er meget forskellig.
1 det svenske område har den metamorfe
rekrystallisering ført til en stigning i indholdet af
(Mn), Na, K, H20, Rb, (Ba), (Zn), Pb, Th og Cl i
de basiske bjergarter, mens S aftager. 1 det grønlandske
område migrerede kun HjO ind i de basiske
bjergarter, mens Na (Si, P, Rb, Ba), Sr, Th, U, Zr, og
Nb viser aftagende indhold.
Projektet ledes af H P Zeck, og desuden deltager:
J. R. Morthorst (Kryolitselskabet), P. H. Lundegårdh
(Sveriges Geologiska Undersokning), L. Ellgaard
(Vest-Sjællands Amtskommune) og C.
Ottesen.
Isotopgeologi og aldersbestemmelse:
P. M. Holm har udført Sr-isotopmålinger som led i
en undersøgelse af Tertiære intrusive magmabjergarter
i Østgrønland. N. C. Munksgaard har udført et
stort antal Sr-isotopmålinger i forbindelse med en
undersøgelse af skorpekontaminerede K-rige vulkaniter
fra SØ Spanien.
S. Pedersen (Institut for Almen Geologi) har udført
Sr-isotopmålinger på bjergarter og mineraler fra
S Norge og Grønland som led i en række projekter,
der udføres i samarbejde med geologer ved Geologisk
Centralinstitut og Grønlands Geologiske Undersøgelse.
I samarbejde med Universitetet i Bergen er der
udført Sr-isotopmålinger og koncentrationsbestemmelser
ved isotopfortyndingsanalyse med henblik på
aldersbestemmelse af mafiske intrusivbjergarter fra
øen Utsira ved Norges vestkyst.
Som led i et samarbejde med professor Peter
Brown, University of Aberdeen og Grønlands Geologiske
Undersøgelse er udført bestemmelser af den
initiale Sr-isotopsammensætning af tidligere daterede
alkaline lavabjergarter fra Nordgrønland. Målingerne
har til formål at belyse, hvorledes disse lavasmelter
er opstået i relation til de pladetektoniske
bevægelser i det Arktiske Ocean. Disse målinger viser
en klar sammenhæng mellem bjergartstype og
magmaets oprindelige sammensætning, og metoden
kan derfor give oplysninger om, hvor i jordklodens
øvre del, og hvordan de pågældende smelter er opstået
(O. Larsen).
Undersøgelser i Narssaq-området:
Medarbejdere ved instituttet, samt speciale- og licentiatstuderende,
har gennem en årrække foretaget
undersøgelser i Narssaq-området i Sydgrønland i et
samarbejde med medarbejdere ved Grønlands Geologiske
Undersøgelse, Risø og udenlandske kolleger,
bl.a. i Sovietunionen og Frankrig.
Det naturvidenskabelige Fakultet 795
Undersøgelserne har været centreret omkring IIImaussaq-
intrusionen, men omfatter desuden studier
af Narssaq-intrusionen og Narssaq-områdets miljøgeokemi.
Ilimaussaq-intrusionen er dannet for ca. 1150 millioner
år siden og er en del af en vulkansk provins,
som på den daværende jordoverflade må antages at
have mindet meget om de vulkanfelter, som i dag
kan iagttages i de østafrikanske riftdale. Ilimaussaqintrusionen
er dannet ved, at smeltemasser er blevet
opfanget ca. 2 km under den daværende jordoverflade,
måske i en vulkans »rodzone«, hvor de er størknet
under et stærkt og uigennemtrængeligt tag (den
overliggende jordskorpe), som har forhindret smeltemassernes
(magmaets) indhold af flygtige grundstoffer
i at undvige. Resultatet af dette er, at intrusionen
opbygges af særprægede bjergarter, som er usædvanlig
rige på sjældne grundstoffer som f.eks. beryllium,
lithium, tin, niob, zirconium, uran og thorium samt
flygtige grundstofier som f.eks, fluor og chlor. Bjergarterne
er rige på sjældne mineraler, hvoraf en del
kun kendes fra dette ene område.
Undersøgelserne har først og fremmest været rettet
imod at udrede bjergarternes dannelsesforhold,
samt mod undersøgelser af mineralforekomster med
interessante indhold af f.eks. beryllium, niob, zirconium
og uran. Den mest kendte af disse forekomster
er uranforekomsten på Kvanefjeld.
Af arbejde udført i 1983 skal nævnes:
Kortlægning af den sydlige del af Ilimaussaq intrusionen:
Dette projekt består i en kortlægning af bjergarternes
fordeling og i udredning af deres indbyrdes forhold
og af de geologiske strukturer i området. Feltarbejdet
blev afsluttet i 1983 (S. Andersen, H. Bohse).
Et flerårigt geokemisk projekt, som er rettet mod en
kvantitativ geokemisk analyse af intrusionen er blevet
fortsat. Et større antal prøver af bjergarter er
blevet knust og mineralseparation er foretaget. Der
foretages analyse af hoved- og sporelementer på
bjergarterne og disses mineraler (J. Bailey, J. Rose-
Hansen og H. Sørensen).
Miljøgeokemiske undersøgelser i og omkring Ilimaussaq
intrusionen, som har været delfinansieret af
en flerårig EF-kontrakt, er blevet foreløbigt afsluttet
med udfærdigelsen af en rapport om projektets resultater.
Projektet har vist, at geokemisk prospektering
efter uran kan udføres omkring forekomster af Kvanefjeldstypen
og i et subarktisk miljø, som i dag er
karakteriseret af meget lav geokemisk aktivitet. Det
er planlagt at udmønte resultaterne i en række afhandlinger
(L. Ellgaard, P. M. Holm, J. Rose-Hansen
og H. Sørensen).
Kvanefjeldsforekomstens hovedmineral, steenstrupin, er
blevet undersøgt med henblik på fastlæggelse af dets
stabilitetsforhold. Dette arbejde er en udløber af et
tidligere afsluttet EF-støttet projekt. En afhandling
er under udarbejdelse (M. Makovicky, J. Rose-Hansen
og H. Sørensen).
Uran og thoriums geokemiske fordeling i Ilimaussaq-intrusionen
er blevet undersøgt gennem flere år. En afhandling
herom er publiceret i årets løb og delresultater
er blevet præsenteret på et møde i société Francaise
de Minéralogie et de Cristallographie i Paris
(J. Bailey, J. Rose-Hansen, H. Sørensen).
Differentiations processer i Narssaq intrusionen, Sydgrønland:
Undersøgelsen, der er påbegyndt i 1983, skal
belyse samspillet mellem de diflerentiationsprocesser,
som har været aktive i Narssaq intrusionen, og
særligt vurdere betydningen af magmaets assimilation
af og reaktion med sidesten. Der er indsamlet
prøvemateriale og udført supplerende kortlægning i
feltsæsonen 1983 (D. Olsen).
Vaske-gas-indeslutninger i mineraler:
To delprojekter er udført i 1983 (J. Konnerup-Madsen):
1. Gasser af dyb skorpe og kappe oprindelse, belyst
ved undersøgelser af væske-gas-indeslutninger
og stabile isotoper i magmatiske bjergarter (støttet af
SNF).
Projektet sigter mod en belysning af, hvilke gasser,
der er til stede i Jordens skorpe og øvre kappe, ved
undersøgelse af væske-gas-indeslutninger i mineraler.
Undersøgelserne har været koncentreret om indeslutninger
af kappefragmenter i vulkanske bjergarter
fra oceanøer. Resultaterne viser, at kuldioxid er
den vigtigste gas i indeslutninger i mineralerne fra
kappen, men at der sandsynligvis ikke har eksisteret
frit kuldioxid (CO2) på dybder over ca. 30 km. Dette
er af betydning for opstilling af modeller for dannelsen
af bjergartssmelter i Jordens kappe.
I modsætning hertil er mere reducerede gasser
som metan til stede i mineraler fra ophiolit-komplekser,
der er tektonisk transporterede bjergarter
fra oceanbunden og den øvre kappe. Ophiolit-kompleksers
mere komplekse dannelsesbetingelser gør
tolkningen af disse gassers dannelse vanskelig, men
ændringen i gassammensætning fra kuldioxid til
methan kan afspejle et højere tryk under deres dannelse
(i relation til temperaturen).
2. Dannelsen af disseminerede molybdænforekomster
i kontinentale riftzoner og eftersøgning af
sådanne forekomster (projekt støttet af EF).
Indledende undersøgelser af sammensætningen af
væske-gas-indeslutninger i granitiske bjergarter fra
Oslo-provinsen og de tilknyttede molybdæn-mineraliseringer
har vist, at gas-fasen er karakteriseret af
høje indhold af CO2. Samtidig med denne CO2 gas
eksisterede en vandrig væske-fase med meget høje
koncentrationer af opløste salte, især NaCl. Sam796
Universitetets årbog 1983
menlignet med gas-sammensætningen i tilsvarende
mineralforekomster i eksempelvis USA, er molybdæn-
mineraliseringerne i kontinentale rift-zoner meget
rigere på CO2. Dette er af betydning for forståelsen
af dannelsen af disse forekomster, og mere generelt
af de vulkanske dannelsesprocesser i området
(eksplosiv vulkanisme).
Magmabjergarter i Østgrønland:
Det af Statens naturvidenskabelige forskningsråd
gennem flere år støttede forskningsprojekt vedrørende
de tertiære magmabjergarter og disses relation til
åbningen af Atlanterhavet er i 1983 fortsat, men hovedsagelig
hos de udenlandske samarbejdspartnere,
idet projektets koordinator C. K. Brooks har orlov
fra instituttet og beklæder en stilling som professor
ved University of Papua, New Guinea.
Følgende delprojekter er i gang:
Fissionssporsdatering af jordskorpebevægelser i Østgrønland:
Mineraler, som indeholder radioaktive grundstoffer,
kan efter bestråling i en reaktor, anvendes til datering
af tidspunktet for tidligere varmepåvirkninger
af mineralet, hvilket giver oplysninger om temperaturudviklingen
i jordskorpen efter de pågældende
mineralers dannelse. Dette kan igen benyttes til en
vurdering af de landhævninger, som er foregået i
området (K. Hansen).
Isotopkemisk undersøgelse af tertiære magmabjergarter
fra området omkring Kangerdlugssuaq, Østgrønland.
Projektet omfatter en undersøgelse af bjergarter
dannet i jordens kappe med henblik på at opnå
forståelse af nogle af de processer og materialer i
jordens kappe, der er virksomme under kontinenters
opsprækning. I Kangerdlugssuaq området var der
magmatisk aktivitet over en 20 millioner års periode
i forbindelse med dannelsen af Nordatlanten ved opsprækning
af det palæokontinent, som bl.a. udgjordes
af Europa og Grønland. Ved hjælp af isotopkemiske
undersøgelser af magmabjergarterne i området
er det muligt at fa kendskab til magmaernes dannelse
i jordens kappe og til opbygningen af kappen.
Geokemisk-petrografisk undersøgelse af Kærven Intrusionen,
Kangerdlugssuaq, Østgrønland:
Projektet er en detaljeret geologisk undersøgelse af
en ikke tidligere detaljeret beskrevet syenitintrusion
af tertiær alder (P. M. Holm).
Kalium-argon datering af bjergarter:
I K/Ar-laboratoriet foregår en række mindre undersøgelser
i samarbejde med andre institutter, bl.a.: aj
studium af argondilTusion i mineralerne fra proterozoiske
doleriter fra Vestgrønland, b) lav-temperatur
aldre for det bornholmske grundfjeld, c) aldersbestemmelse
ved K/Ar-metoden for en lang række
magmatiske bjergarter.
Isotopkemisk undersøgelse af SØ-spanske K-rige
alkaline vulkaniter. Dette projekt er et sammenlignende
studium af spanske og lignende italienske forekomster,
som tidligere er blevet undersøgt ved
samme metode (P. M. Holm).
Troodos Projektet:
Projektet, der har til formål at studere opbygningen
af oceanbundens jordskorpe gennem dybdeboringer
i Troodos-massivet på Cypern, som er et stykke opskudt
oceanbund, er fortsat. Under C. K. Brooks'
orlov varetages den danske del af projektet af lektor
G. Schonharting, Institut for Almen Geologi. løvrigt
deltager to specialestuderende knyttet til instituttet:
U. Andersen og J. Jensenius.
Miljøgeokemiske undersøgelser:
De geokemiske undersøgelser af tangplanters optagelse
af sporelementer fra omgivelserne i Marmorilik,
Umanak kommune i fjordene omkring bly-zink
minen er afsluttet for studier af bly og zink og fremlagt
på »lOth International Geochemical Exploration
Symposium« i Helsinki, august 1983.
Geokemiske undersøgelser af sporelementfordelingen
i tangplanter fra Vestnorge som led i et prospekteringsprojekt
for Norges Geologiske Undersøgelse
er igangsat (H. J. Bollingberg).
Eksperimentel petrologi:
Følgende projekter er i gang:
Platinforekomsters mineralogi og geologi:
De største kendte platinforekomster findes i mafiske
og ultramafiske bjergarter. Der er vidt forskellige teorier
om, hvorledes forekomsterne er dannet.
Med henblik på at klarlægge dannelsesbetingelserne
er en eksperimentel undersøgelse af opløseligheden
af forskellige platinmetaller i sulfider som
pyrrhotit, pyrit, chalcopyrit og pentlandit påbegyndt.
De indledende undersøgelser foretages ved
henholdsvis 900 0C og 500 0G. Der er påvist vidt
forskellig opløselighed ved de to temperaturer, hvilket
er af væsentlig betydning for forståelsen af dannelsen
af naturlige platinforekomster.
Projektet støttes økonomisk af EF (M. Makovicky,
J. Rose-Hansen og E. Makovicky, Institut for Mineralogi).
Det naturvidenskabelige Fakultet 797
Ussingils stabilitetsforhold:
Som led i studiet af gasfasens indflydelse på dannelsen
af de sene årer i Ih'maussaq intrusionen er påbegyndt
en eksperimentel undersøgelse af systemet ussingit-
Na0H-H20 ved 1000 atm vandtryk. Undersøgelsen
er en udbygning af det tidligere studerede
system ussingit-HL,0 (J. Rose-Hansen sammen med
Professor R. G. Platt, Lakehead University Ontario,
Canada).
Udgivervirksomhed:
C. K. Brooks er redaktør af Journal of Volcanology
and Geothermal Research og H. Sørensen medlem
af redaktionskomitéen for »LITHOS«.
Gæster og rejser:
Instituttet har haft besøg af proicssor R. G. Platt,
Lakehead University, Ontario, Canada i flere perioder
og af Professor Kurt Bostrom, Stockholm Universitet,
som holdt to gæsteforelæsninger.
En DANIDA-stipendiat fra Zambia har været tilknyttet
instituttet siden september 1983.
H. Sørensen har holdt foredrag ved et fællesmøde
arrangeret af Société Géologique de France og Société
Francaise de Minéralogie et de Cristallographie
i Paris i november. Flan har været vicepræsident
i sidstnævnte selskab i 1983. Han deltog i marts
i et møde i Lithosfæreprojektets koordinationsgruppe
4 i Royal Society, London. Han var i december
medlem af en international ekspertgruppe, som for
det naturvidenskabelige Forskningsråd i Sverige foretog
en rundrejse til svenske geologiske institutter
med henblik på en evaluering af den der pågående
forskning.
Publikationer:
Bailey, J., Rose-Hansen, ]., Sørensen, H.: Leaching
of uranium and thorium as a petrogenetic indicator
in the agpaitic Ilimaussag intrusion, South
Greenland. Ihe Significance of Trace Elements in
Solving Petrogenetic Problems and Controversies,
Bailey, John, Rose—Hansen, John og Sørensen,
Henning (Bog redaktør: S.S. Augustithis), s.
861-85, Athens, Greece 1983.
Bollingberg, H.J.: Goechemistry of some Eudialyte-
Eucolite specimens and a co-existing Catapleiite
from Langesund, Norway. Tschermaks Mi.
Petr. Mitt 32, s. 153-69, Wien 1983.
Morthorst, J.R., Zeck, H.P., Lundegård, P.H.; The
Proterozoic Hyperites in southern \ årmland, western
Sweden. Sveriges Geologiska Undersokning,
serieBa 30, s. 1-104, Uppsala 1983.
Poulsen, V., Rose-Hansen, J., Springer, N.: Geostatistik.
Geologisk Centralinstitut 1983, 211 s.
Rose-Hansen, J., Sørensen, H., Elgaard, L., Holm,
P.: Development and testing of a model for the
supergene distribution of uranium and accompanying
elements aro und a known uranium deposit
sociated with an alkaline intrusion. Institut for
Petrologi 1983, 185 s.
Springer, N., Pedersen, S., Bridgwater, D., Glassley,
W.: One dimensional diffusion of radiogenic H7Sr
and fluid transport of volatile elements across the
margin of a metamorphosed Archaean basic dyke
from Saglek, Labrador. Contrib. Mineral. Petrol.
82, s. 26-33, Berlin, Heidelberg, New York, Tokyo
1983.
Zeck, H.P., Morthorst, J.R., Kalsbeek, F.: Metasomatic
control of K/Rb ratios in amphibolites.
Chemical Geology 40, s. 313-21, Amsterdam,
Holland 1983.
- , Morthorst, J.R., Kalbeek, F.: Metasomatic control
of K/Rb ratios in amphibolites (abstract).
Terra Cognita 3, s. 132, Paris 1983.
— : The eflfects of penetrative Sveconorwegian deformation
on Rb-Sr isotope systems in the Romskog-
Auerskog-Holand area, SE Norway — a discussion.
Precambrian Research 23, s. 187-91,
Amsterdam 1983.
-, Lou, S., Ellgaard, L.: Statistical evaluation of
metasomatic ellects in meta—igneous rock series.
Chemical Geology 40, s. 51-63, Amsterdam, Holland
1983.
Henning Sørensen
5: Geologisk Museum
Historie:
Geologisk Museum (oprindeligt Mineralogisk Museum)
og Zoologisk Museum har en lang fælles historie
bag sig, men følgende hovedpunkter kan fremhæves
for Geologisk Museums vedkommende.
I 1770 oprettedes Universitetets Nye Naturaltheater
(Universitetsmuseet), og dette var færdiginstalleret
i Kommunitetsbygningen (Konsistoriebygningen)
i Nørregade i 1772. I 1810 oprettedes naturhistorisk
Museum (Grev Moltkes Universitetet tilhørende
Naturhistoriske Museum), og det hidtidige
naturhistoriske professorat deltes, således at mineralogi
og zoologi fik hver sin selvstændige professor.
Dette museum havde også til huse i Kommunitetsbygningen
i Nørregade. I 1870 flyttede Zoologisk
Museum til nybygningen i Krystalgade, og Geologisk
Museum kunne nu råde over hele museumsare798
Universitetets årbog 1983
alet i Nørregade. I 1893 flyttede Geologisk Museum
til en nybygning på Øster Voldgade 5-7, og her har
det været siden.
Geologisk Museum har ved knopskydning kunnet
give liv til Danmarks Geologiske Undersøgelse i
1888 og Grønlands Geologiske Undersøgelse i 1946.
Effektiv støtte har også kunnet gives til oprettelsen af
Geologisk Institut og Mineralogisk Institut ved
Danmarks Tekniske Højskole i henholdsvis 1961 og
1963. I 1967 blev de fire universitetsinstitutter. Institut
for Historisk Geologi og Palæontologi, Institut
for Almen Geologi, Institut for Petrologi, og Institut
for Mineralogi, udskilt.
Stab:
Professor: David Bridgwater. Lektorer: Svend Erik
Bendix-Almgreen, Walter Kegel Christensen, Søren
Floris, Svend Funder, Poul Graff-Petersen, Niels
Hald, Ella Hoch, Erik Schou Jensen, Ole Johnsen,
Gunni Jørgensen, Erik Kristiansen, M. Mouritzen,
Asger Ken Pedersen, Ole V. Petersen og Finn Surlyk
(orlov).
Teknisk-administrativt personale: 11. 1 ophørt pr.
1/11.
Museet:
Museet forvalter de videnskabelige geologiske samlinger
ved Københavns Universitet, således at samlingerne
er registreret i overensstemmelse med international
sædvane, og som forskningsmateriale (bl.a.
i form af typesamlinger) kan stå til rådighed for den
internationale forskning. Der eksisterer en aftale om
deponering af typemateriale mellem Geologisk Institut,
Århus Universitet, Grønlands Geologiske Undersøgelse,
København og museet.
Museets opgaver omfatter også opretholdelsen af
en oflentlig udstilling af geologiske materialer, bl.a.
til belysning af det danske riges geologiske forhold.
Til denne virksomhed over for ofTentiigheden knytter
sig foredrag, publikationer, vejledning af museumspublikum
og samarbejde med andre museer og institutioner
for at udbrede kendskabet til geologi.
Museet omfatter den mineralogiske samling, den
petrografiske samling, den dynamisk-geologiske
samling, den invertebratpalæontologiske samling,
den vertebratpalæontologiske samling samt skolesamlingstjenesten,
kemisk laboratorium og biblioteket.
Museets udadvendte virksomhed:
Museets udstillinger i Øster Voldgade 5-7 har været
holdt åbne tirsdag til lørdag 13-16, søndag 10-12.
Det samlede besøgstal i åbningstiden har været
20.240. Skoleklasser og foreninger er blevet rundvist
i museet uden for åbningstiden, ialt 3.516 besøgende
fordelt på 192 rundvisninger.
Særudstillingen »Hvad er Salt i Grunden« åbnede
den 14. februar i nærværelse af energiministeren.
Udstillingen redegør gennem modeller, farvefotostater
og plancher om saltaflejringerne i undergrunden,
deres tilblivelse, omdannelse og anvendelse. Udstillingen
blev til i samarbejde med Dansk Olie og Naturgas
A/S, Elsam og Dansk Salt. Et videoprogram
om saltets kulturhistoriske betydning er blevet vist.
Programmet er fremstillet af Dansk Salt.
Geologisk Museum har sammen med Naturhistorisk
Museum i Århus etableret en ny udgave af
vandreudstillingen »Olie og Naturgas i Nordsøen«.
Udstillingen var i Århus åben fra den 9/6-27/11.
Fjernsynet viste som Godnat billeder forsteninger
fra Geologisk Museum, og i forbindelse hermed arrangeredes
en særudstilling om de relevante stykker.
I efterårsferien afholdt Geologisk Museum og den
nyetablerede Skole- og Informationstjeneste for Botanik,
Geografi og Geologi i samarbejde med Folkekirkens
Nødhjælp et arrangement om ørkener på
museet. Arrangementet omfattede omvisninger,
filmforestillinger og foredrag.
Der er blevet udarbejdet planer for en ny vulkanudstilling
og teksterne er blevet færdiggjort.
Samarbejdet med andre museer, fortrinsvis i provinsen
er fortsat, og der er ydet bistand til følgende:
Fakse Geologiske og Kulturhistoriske Museum, Fakse;
Midtsønderjyllands Museum, Gram; Møns Museum,
Stege og Stevns Museum, Højerup.
Museets populære foredragsrække har i foråret og
efteråret behandlet emnerne: Fra kontinentaldrift til
pladetektonik; Pladetektonik, vulkanisme og malmdannelse;
Kontinenters opståen; Ilt-isotoper: fortidens
termometer; Gradvis eller springvis udvikling?
Hvad viser fossilerne?; Guldgravning i Nicaragua;
Kobber- og udviklingsproblemer i Zambia; Kromit i
Oman og Ny Kaledonien-eksempler på malmdannelse
i jordens kappe; En geolog på langs gennem
Kina. Forårets foredrag havde gennemsnitligt 80 tilhørere,
og i efteråret var der mellem 35-72 tilhørere.
Museet har udført undersøgelser for og afgivet udtalelser
til en lang række institutioner og forskere i
ind- og udland.
Museet har i årets løb haft en betydelig tilvækst af
videnskabeligt materiale. Dette er modtaget som gaver
eller i bytte fra privatpersoner eller institutioner,
ved køb eller gennem medarbejdernes egne indsamlinger.
Desuden er der deponeret materiale i henhold
til aftalerne med Geologisk Institut, Århus og Grønlands
Geologiske Undersøgelse, København.
Videnskabelige undersøgelser:
Professor David Bridgwater har fortsat sit arbejde
med de tidligste prækambriske bjergarter fra GrønDet
naturvidenskabelige Fakultet 799
land og Labrador. Ca. 2 tons materiale er blevet
hjembragt fra Labrador. Feltarbejdet i Saglek-Hebron
og Hopedale områderne i det østlige Labrador
blev udført sammen med cand.scient. Lasse Schiøtte
og Dr. A. P. Nutman.
Den mineralogiske samling:
Lektor Ole V. Petersen har i samarbejde med lektorerne
Ole Johnsen, Erik S. Leonardsen og Jørn
Rønsbo (Institut for Mineralogi) afsluttet et manuskript
om kvanefjeldite, i samarbejde med Ole Johnsen
og S. Hansen og L. Fålth (de to sidstnævnte fra
Lunds Universitet) afsluttet et manuskript om
bergslagit, og sammen med K. Secher (GGU) afsluttet
arbejdet om Grønlandske minerallokaliteter til R.
Bode Verlag. Han har fortsat samarbejdet med lektor
S. Karup-Møller (DTH) vedrørende tuperssuatsiait,
samarbejdet med stud.scient. J. Bollhorn og P.
Dunn (Washington) vedrørende alleghanyit, og
samarbejdet med prof. H. Pauly (DTH) vedrørende
jarlit.
Lektor Ole Johnsen har i samarbejde med lektor
Erik S. Leonardsen, L. Fålth og H. Annehed (de to
sidstnævnte fra Lunds Universitet) afsluttet og publiceret
en krystalstrukturanalyse af kvanefjeldite,
som repræsenterer en ny type laggittersilikat. Han
har sammen med Ole V. Petersen og O. Medenbach
(Bockum Universitet) afsluttet en artikel om mineraler
fra Gardiner Plateau Complex, Han har endvidere
fortsat samarbejdet med TFD. Nielsen (GGU)
og lektor J. Rønsbo vedrørende lamprophyllit og barytolamprophyllit
fra Gardiner og samarbejdet med
W. Wilson vedrørende Kongsbergsølv.
Den petrografiske samling:
Lektor Niels Hald har videreført undersøgelserne af
basaltiske lavaer i to boringer på Færøerne. Sammen
med bl.a. lic. scient. Regin Waagstein, DGU, er indsendt
et manuskript: Deep drilling on the Faeroe
Islands, der resumerer resultaterne af boringen i den
nedre serie på Suduroy.
Professor A. Noe-Nygaard og lektor A. K. Pedersen
har sammen revideret et arbejde om tertiære
vulkanske bjergarter fra Bontekoe 0. Arbejdet er nu
trykt. I årets løb har A. K. Pedersen bragt en undersøgelse
af moderat reducerede vulkanske bjergarter
fra Kuganguaq Member på Disko til afslutning. Et
stort manuskript er ved årets afslutning sendt til
Grønlands Geologiske Undersøgelse. Han har gennemført
en opstilling af en formaliseret lithostratigrafi
for Vaigatformationens enheder, og manuskript
er under udarbejdelse. En undersøgelse af jordens
eneste kendte grafitmættede sure lavaer og tuffer fra
Disko har midlertidigt måttet stilles i bero, da uventet
komplicerede petrologiske relationer har nødvendiggjort
indsamling af supplerende feltiagttagelser
og prøver. Midler er tilvejebragt til en ekspedition til
Disko i sommeren 1984. Fra Disko er der i årets løb
gjort vigtige fund i xenolitter i jernførende bjergarter
fra Disko. Det drejer sig om mineralet clinoenstatit
og om optisk anormalt reflekterende blå rutil af en
type, der hidtil kun har været kendt fra månen. Nærmere
undersøgelser er sat igang.
Professor Arne Noe-Nygaard har fortsat arbejdet
med stenmateriale i kvaderstenskirker, og to manuskripter
er indleveret til trykning.
Den dynamisk-geologiske samling:
Lektor Gunni Jørgensen har afsluttet feltarbejdet på
Færøerne i forbindelse med kortlægningen af isbevægelser,
roches moutonnées og skurestriber. Undersøgelsen
foregår i samarbejde med dr. scient. h.c. J.
Rasmussen, Torshavn under DGU's auspicier. Stud.
scient. M. Heinesen var assistent under feltarbejdet.
En feltrapport er udarbejdet og sendt til museet i
Torshavn. En første sammenfatning af observationerne
på øerne nord for Sandoy er tilendebragt, og et
kort (1:1.000.000) med samtlige lokaliteter er udarbejdet.
Sydbladet omfattede Sandoy og Suderoy er
ved at blive rentegnet.
Lektor Poul Graff-Petersen har sammen med lektor
Eric Steen Hansen, Botanisk Museum afsluttet
undersøgelsen af lavbevoksningers afhængighed af
mineralogi og geokemi på meteoritten Ella Island.
Manuskriptet om undersøgelserne og deres resultater
er nu under udarbejdelse.
Den stratigrafisk-phytopalæontologiske samling:
Lektor Søren Floris har fortsat sine undersøgelser af
fossile koraller (specielt scleractinier) og andre coelenterater.
Lektor Svend Funder har foretaget pollen-analyse
af søsediment fra Disko, Vest Grønland. På GGU's
stereoplotter har han i foråret udtegnet et kvartærgeologisk
kort over et område i Peary Land - i forbindelse
med »Kap København Projektet, Peary
Land«. Projektet omfattede en geologisk-biologisk
ekspedition til dette område i juli og august. Ekspeditionen
var organiseret af Svend Funder. Endvidere
har han, sammen med Dr. L. Simonarson, Reykjavik,
afsluttet et manuskript om interglaciale aflejringer
i Vest Grønland, samt - sammen med de 5 øvrige
ekspeditionsdeltagere - et manuskript om arbejdet i
Peary Land. Arbejdet med udarbejdelsen af et SEMbilledkatalog
af grønlandske pollentyper blev i foråret
midlertidigt indstillet. 126 præparater er fotograferet.
Endelig har han indsamlet prøvemateriale til
pollen-analyse i klinterne ved Bovbjerg og Lønstrup.
800 Universitetets årbog 1983
Den invertebratpalæontologiske samling og laboratorium:
Lektor Walter Kegel Christensen har været medarrangør
af et internationalt symposium med titlen
»Symposium on Cretaceus Stage Boundaries«. Der
deltog over 100 personer, som kom fra hele verden.
Han har sammen med prof. Tove Birkelund og lektorerne
R. Bromley, E. Håkansson og F. Surlyk redigeret
symposiebindet og har til dette skrevet en oversigtsartikel
om Mellem og Øvre Kridt i Sydskandinavien.
Han har sammen med T. Birkelund og E.
Håkansson ledet en ekskursion til Stevns og Møn i
forbindelse med symposiet. Han har sammen med
lektor E. Hoch publiceret en afhandling om en belemnit
fra Østgrønland. Undersøgelserne af Øvre
Kridt belemniterne fra Vombtruget i Skåne er fortsat
og nærmer sig sin afslutning. Han har lånt et stort
belemnitmateriale fra England og Frankrig fra følgende
institutioner: Institute of Geologicai Sciences,
London, British Museum (Nat.Hist.), London, University
Museum, Oxford, og Sedgwick Museum,
Cambridge, og undersøgelser (herunder biometriske
analyser) af dette belemnitmateriale er påbegyndt.
Undersøgelserne af belemniterne fra »Smectiten« i
Belgien og fra Bornholm er fortsat.
Den vertebratpalæontologiske samling og laboratorium:
Lektor Svend Erik Bendix-Almgreen har videreført
morfologiske, histologiske og ultrastrukturelle undersøgelser
af palæozoisk, mesozoisk og kænozoisk
elasmobranch-materiale. Han har i denne forbindelse
gennemført røntgen-stereoskopiske studier af endoskelettet
af en selachie-form fra Tysklands øvre
Perme kobberskifer. Formen har kunnet slægtsbestemmes
på grundlag af tandsættet og ud fra sammenligninger
med bl.a. velbevaret, artikuleret materiale
fra Østgrønlands Eotrias. Undersøgelsen har
også omfattet SEM studier af hypermineraliseret
håndvæv fra tænder og placoidskæl, ligesom af placoidskællenes
morfologi og variation. Han har endvidere
udført Elektron Mikrosonde undersøgelser af
fossile tandvæv (coronom orthodentin) og bruskforkalkninger,
hvis kemiske sammensætning med rimelig
sikkerhed kunne bestemmes ud fra støkiometriske
beregninger af analyseresultaterne. Undersøgelserne
tog også sigte på at klarlægge relationer mellem de
fossile hårdvæv og de tilstedeværende malmmineraler
bl.a. pyrit. Han har sammen med Søren Floris,
forfattet teksterne til TV programmet »Fossiler fra
Geologisk Museum« udsendt af Danmarks Radio
(København). Han var konsulent for dansk TV, på
del 5-7 af serien »Menneskets oprindelse« produceret
af Richard Leakey og BBC og genudsendt som
planlagt af DR i foråret 1983.
Lektor Ella Hoch forberedte gennem foråret 1983
en ekspedition til Papua New Guinea, hvor den fra
M. D. Plane's arbejder kendte Otibanda Formation
af sen tertiær alder skulle studeres med henblik på 1)
en mere nøjagtig datering (indsamling og analyse af
tuf-lag ved C. K. Brooks, University of Papua New
Guinea, Port Moresby) og 2) formationens indhold
af vertebratfossiler (ved Ella Hoch). Fossilerne i
Australia-New Guinea regionen er traditionelt blevet
bearbejdet af forskere i Australien og USA. Hendes
rejse fortsatte derfor fra Port Moresby over Brisbane,
Sydney og Canberra til Berkeley, Riverside,
Chicago og New York. Endvidere besøgtes i Drumheller,
Alberta et dinosaur museum af verdensformat,
som er under ombygning, og hun fik lejlighed
til at se The Badlands med dinosaur-fossiler in situ.
Ved The American Museum of Natural History,
New York lånte hun fossile knogler af Baptornis
(Kridt-fugl) til sammenligning med den fejlbestemte
Parascaniornis fra Ivo, Skåne. Hun har endvidere
gennemgået materiale indsamlet på 1982-sommerens
ekspedition til Østgrønland og har studeret et
aftryk af et partielt fugleskelet fra moleret.
Konservator Bente Bang har fortsat undersøgelserne
over sammenhængen mellem pyritnedbrydning
og tilstedeværelsen af framboidalpyrit med
dens særlige optræden sammen med organisk materiale;
et arbejde herom er publiceret. I forbindelse
med pyritiserings-undersøgelserne er fossilisationsprocesser
i almindelighed blevet inddraget, og der er
foretaget undersøgelser over mineraliseringsgrad og
mineralfordeling i fossiler fra Kobberskifferen, bl.a.
ved hjælp af malmmikroskopi og analyser udført på
Elektron Mikrosonde. Resultater heraf er blevet beregnet
og bearbejdet. Der er igangsat en lignende
serie for vertebratpalæontologisk materiale fra Gram
leret.
Skolesamlingstjenesten:
Lektor Erik Schou Jensen har i samarbejde med lektor
Giinther Schonharting, Institut for Almen Geologi,
færdigbearbejdet det ene af 3 delkort i 1:25.000
af de tektoniske og geofysiske forhold i den centrale
del af Oslofjorden under det internordiske forskningsprojekt
OSKAR
Redaktører af videnskabelige tidsskrifter:
Professor David Bridgwater er medlem af den redaktionelle
komité for tidsskriftet Precambrian Research.
Lektor Ole Johnsen er dansk redaktør af Mineralogicai
Abstracts.
Gæster og rejser:
Dr. A. P. Nutman har fra september været ansat som
gæsteforsker ved museet og har bl.a. arbejdet med
prækambriske bjergarter fra Vestgrønland. Hans ophold
støttes af SNE og Carlsbergfondet.
Det naturvidenskabelige Fakultet 801
Lektor Svend Funder udførte i juli og august feltarbejde
på Peary Land, Grønland.
Lektor Ella Hoch var i perioden 19.8.-27.11. på
ekspedition til Papua New Giunea og studierejse til
Australien, USA og Canada.
Prof. David Bridgwater udførte i juni og juli feltarbejde
i Labrador, Canada.
Publikationer:
Bang, B.S.; Nyt om framboidal-pyrit og svovlpest.
Stof fra danske museer. 37, s. 29, Faaborg 1983.
Bendix-Almgreen, S.E.: Carcharodon megalodon
from the Upper Miocene of Denmark, witb comments
on elasmobranch tooth enameloid; coronoin.
Bull. geoi. Soc. Denmark 32 (part 1-2), s.
1-32, København 1983.
- , Floris, S.: Fossiler fra Geologisk Museum.
TV-program udsendt af DR, juni 1983. Institutpublikation
1983, 30 s.
- : Menneskets oprindelse. TV-program udsendt af
DR, juni 1983. Institutpublikation 1983, 79 pp s.
Bennike, O.: Pingos in Peary Land, North Greenland.
Bull. Geol. soc. Denmark 32, s. 97-99, København
1983.
- : Palaeoecological investigations of a Holocene
peat deposit from Vølvedal, Peary Land, North
Greenland. Rapp. Grønlands geol. Undersøgelse
115, s. 15-20, København 1983.
Birkelund, T., Bromley, R., Christensen, W.K., Håkansson,
E., Surlyk, F., (Eds.) : Symposium on
Cretaceous Stage Boundaries. Abstracts. Copenhagen
1983, 210 s.
Bjerreskov, M., Jørgensen, K.A.: Late Wenlock
graptolite-bearing tufTaceous sandstone from
Bornholm, Denmark. Bull. geol. Soc. Denmark
31, s. 129-49, København 1983.
Bridgwater, D., Nutman, A.P., (Editors). : Report
on the geology of the Godthåbsfjord — Isukasia
region. Rapport Grønlands geologiske Undersøgelse
112, s. 127, København 1983.
Caruba, R., lacconi, P., Johnsen, O.: Les zirkons de
Narssårssuk (Greenland). Terra Cognita, Eur.
Union Geosci. Spec. Iss. april 1981, s. 1, Strasbourg
1981.
Christensen, W.K.: The mid to Upper Cretaceous of
southern Scandinavia. Symposium on Cretaceous
Stage Boundaries, Birkelund,T., Bromley, R.G.,
Christensen, W.K., Håkansson, E. & Surlyk,F.
(Eds.), s. 32-36, Geol.Centralinst.,Copenhagen
University 1983.
- : Review of Reyment, R.A. & Bengtson, P. (Eds.)
1981; Aspects of mid—Cretaceous regional geology.
Academic Press/London. 327 pp. Geol. Foren.
Stockh. Forh. 104, s. 392-93, Stockholm 1983.
- , Hoch, E.; Actinocamax cf. manitobensis from the
Kangerdlugssuaq area, southern East Greenland.
Bull. geol. Soc. Denmark 32, s. 33-42, Copenhagen
1983.
Feyling-Hanssen, R.W., Funder, S., Petersen, K.S.;
The Lodin Elv Formation; a Plio-Pleistocene occurrence
in Greenland. Dansk Geologisk Forening,
bulletin 31, s. 81-106, København 1983.
Funder, S.: Sibiriens permafrost — og Danmarks.
Varv 1983, no 2, s. 50-63, København 1983.
— : København—Kap København og retur. Forskning
i Grønland/ilisimatut misigssuinerinik Kaladit-
nunane tusaut. 3, s. 15-16, København 1983.
— : The "Kap København Project, Peary Land".
Newsletter from the Comission for Scientific Research
in Greenland 9, s. 9-11, København 1983.
Hald, N., Waagstein, R.: Silicic basalts from the Faeroe
Islands: Evidence of crustal contamination.
Structure and development of the Greenland—Scotland
Ridge. New methods and concepts, Bott,
M.H.P.; Saxov, S.; Talwani, M.; og Thiede, J., s.
343 -49, New York og London 1983.
Hamilton, P., Onions, R., Bridgwater, D., Nutman,
A.: Sm/Nd Studies of Archaean metasebimentsand
metavolcanics from West Greenland and
their implications for the earth's early history.
Earth planetary Science letters 62, s. 263-73, England
1983.
Hoch, E., Pedersen, S.: En gammel fugl. VARV 4, s.
99-107, København 1983.
— : Fossil Evidence of Early Tertiary North Atlantic
Events Viewed in European Context. Structure
and Development of the Greenland-Scotland
Ridge NATO Conference Series, IV Marine Scienc,
s. 401-15, Plenum Publishing Corporation
1983.
— ; Kangerdlugssuaq, Østgrønland - Bindeled mellem
Europas og Amerikas dyreliv? / KangerdlugssuaK,
Tunume - Europap Amerikavdlo umassuinut
atassuteKautauva? Institutpublikation 1983,
2-11 s.
Johnsen, O., Leonardsen, E.S., Fålth, L., Annehed,
H.: Crystal structure of kvanefjeldite: The introduction
of ^SisOyoH) layers with eitht-membered
rings. Neues Jahrb. Miner. Mh. 1983/11, s.
505-12, Stuttgart 1983.
— , Petersen, O.V.: Om den mineralogiske samling
ved Geologisk Museum. Geologisk Museum,
Øster Voldgade 5-7, K 1983, 24 s.
— : Mineralers farve og glans. Naturens Verden
9/1983, s. 297-301, Rhodos 1983.
— : Mineraler — form og farve. København 1983, 68 s.
— : Månedens mineral: Granat (14—15), zeoliter
(68—69), guld,sølv og kobber (106-107), beryl
(146-147), jernoxider (178—179), turmalin (248),
svovlkis (274—275), zirkon (422), kobbermalme
(490-491). Naturens Verden hele årgang 1983, s.
14—491, Rhodos, København 1983.
McGregor, V.R., Bridgwater, D., Nutman, A.P.: The
802 Universitetets årbog 1983
Qårusuk dykes: post-Nuk, pre-Qorqut granitoid
magmatism in the Godthåb region southern West
Greenland. Rapp. Grønlands geol. Undersøgelse
112, s. 101-12, København 1983.
Noe-Nygaard, A., Pedersen, A.K.; Tertiary volcanic
rocks from Bontekoe 0, East Greenland. Rapp.
Grønlands geol. Unders. 116, s. 1-13, Kbhvn
1983.
Nutman, A., Bridgwater, D., Dimroth, E., Gill , R.,
Rosing, M.: Early (3700 Ma) Archaean rocks of
the Isua supracrustol belt and adjacent gneietsses.
Rapp. Grønlands geol. Undersøgelse 112, s. 5—22,
København 1983.
— , Bridgwater, D.; Deposition of Malene supracrustal
rockson an Amitsoq basement in outer Ameralik,
Southern West Greenland. Rapp. Grønlands
geol. Undersøgelse 112, s. 43-51, København
1983.
Pauly, H., Petersen, O.V.: Pachnolite: New optical
data with a note on artificial precipitates. N. Jb.
Miner. Mh. H.6, s. 241-50, Stuttgart 1983.
Ryan, A., Martineau, Y., Bridgwater, D., Schiøtte,
L., Lewry, J.: The Arehoean-Proterozoic boundary
in the Saglek fiord area. Labrador. Geological
Survey of Canada 83-1, s. 297-304, Canada 1983.
Rønsbo, J.G., Leonardsen, E.S., Petersen, O.V.,
Johnsen, O.: Second occurence of vuonnemite: the
Ih'maussaq alkaline intrusion. South West Greenland.
NJb.Miner.Mh H.10, s. 451-60, Stuttgart
1983.
Springer, N., Pedersen, S., Bridgwater, D., Glassley,
W.: One dimensional diffusion of radiogenic 87Sr
and fluid transport of volatile elements across the
margin of a metamorphosed Archaean basic dyke
from Saglek, Labrador. Contrib. Mineral. Petrol.
82, s. 26-33, Berlin, Heidelberg, New York, Tokyo
1983.
Walter Kegel Christensen
Det naturvidenskabelige Fakultet 803
Geografi
Geografisk institut
Historie:
Geografi har været doceret ved Københavns universitet
siden 1526. Lærestol i geografi-historie oprettedes
1630; første professor var Peter Spormand (1635-
1661). Særlig kendte indehavere af lærestolen i geografi-
historie var Arni Magnusson (1663-1730) og
Ludvig Holberg (1730-1754).
Forbindelsen med Det naturvidenskabelige fakultet
(oprettet 1850) blev etableret af J. Fr. Schouw,
professor i botanik, omkring 1823. 1883 oprettedes
lærestol ved fakultetet, et docentur. Dets indehaver,
E. Løffler, blev senere professor (1888-1910). I 1928
oprettedes yderligere et professorat i kulturgeografi,
som beklædtes med G. Hatt. De øvrige professorater
er fra 1953 og 1970 (geografi og geomorfologi). En
meget kraftig udvidelse af fagets aktiviteter og stab
fandt sted under Niels Nielsens ledelse (professor
1939-64).
Indtil 1901 foregik geografiundervisningen i universitetets
almindelige lokaler, idet det dog vides, at
Peter Spormand i sit hus på Gråbrødretorv rådede
over betydelige samlinger af kort og bøger og derfor
antageligt underviste hjemme. 1901 stilledes auditorium
7, Frue Plads, til rådighed som 'Geographisk
Auditorium'. 1916 indrettedes 'Geografisk Laboratorium'
i Studiestræde 6. Fra 1959 toges bygningen
Kejsergade 2 i brug som Geografisk Institut. Instituttet
flyttedes 1965 til de nuværende lokaler, Haraldsgade
68.
Stab:
Professorer; Sofus Christiansen, Viggo Hansen (fratrådt
31/8-83), N. Kingo Jacobsen og Harald Svensson.
Lektorer; Henrik Breuning-Madsen (tiltrådt
1/3-83), Sten Engelstoft, Steen Folke, Rolf Guttesen,
Frank Hansen, Bent Hasholt, Ole Hebin, Kr. M.
Jensen, Henrik Jeppesen, Margot Jespersen, Johannes
Kriiger, Hans Kuhlman, Jan Magnussen, Christian
Wichmann Matthiessen, Henning Mørch, Bue
Nielsen, Jørgen Nielsen, Niels Nielsen, Erik Rasmussen,
Kjeld Rasmussen, Anette Reenberg og
Henrik Søgaard. Seniorstipendiater; Jesper Bartholdy
og Thyge Enevoldsen. Kandidatstipendiater; Peter
Frederiksen, Peter G. Strømgaard og Peder Michael
Sørensen. Forskningsrådsstipendiater; Hans
Thor Andersen og Morten Pejrup. Eksterne licentiatstuderende;
Bjarne Holm Jakobsen og Sten Folving.
- Forskningsassistent; Christian Fischer.
Eksterne lektorer; 3. Undervisningsassistenter; i
forårssem. 26, i efterårssem. 18.
Teknisk-administrativt personale; Heltidsbeskæftigede;
13, heraf 1 fratrådt 31/10-83. 32 timer ugl.; 1.
28,57 t. ugl.; 2. 20 t. ugl.; 2. 17,14 t. ugl.; 2.
Geografisk Centralinstitut omfatter Kulturgeografisk
Laboratorium A (kulturøkologi og landbrugsgeografi),
Kulturgeografisk Laboratorium B
(bebyggelsesgeografi, bygeografi og fysisk planlægning),
Kulturgeografisk Laboratorium C (almen
kulturgeografi). Naturgeografisk Laboratorium A
(almen naturgeografi). Naturgeografisk Laboratorium
B (geomorfologi).
Under Geografisk Institut bestyres følgende feltstationer;
Skalling-Laboratoriet i Esbjerg, Skalling-
Laboratoriet i Ho, Skalling-Laboratoriet i Tønder
samt Sermilik Stationen ved Angmagssalik, Grønland.
Feltstationerne er åbne for forskere og videregående
studerende efter aftale med centralinstituttets
bestyrelse.
Instituttet råder over motorbåden »Skallingen
II«, der har station i Esbjerg.
Forskningsvirksomhed:
Tilsammen dækker forskningen ved Geografisk Institut
et meget bredt spektrum, fra naturvidenskabelige
til samfundsvidenskabelige emner. De fem laboratorier,
instituttet er opdelt i, har derfor naturligt
specialiseret deres forskning betydeligt.
Naturgeografisk laboratorium A arbejder således
især med klimatiske, hydrologiske og jordbundsmæssige
problemer, mens det tilsvarende laboratorium
B er koncentreret om geomorfologi.
Inden for kulturgeografi forsker laboratorium A i
økologisk kulturgeografi (især landbrugsgeografi),
laboratorium B i bebyggelsesgeografi og fysisk planlægning
og laboratorium C i almen kulturgeografi
ud fra en marxistisk basisopfattelse.
Aktiviteterne fremgår af oversigten over igangværende
forskning nedenfor, hvortil bør anføres, at
forskningsprojekterne ikke alle er snævert bundet til
laboratoriernes forskningsområder, og at forskningssamarbejde
over laboratorieafgrænsningerne
finder sted. Alle forskningsprojekterne trækker på instituttets
fællesfaciliteter (fx med hensyn til fotogrammetrisk
kortudtegning, bibliotek, kortsamlinger
og EDB-arbejde).
I 1983 opretholdtes fortsat et meget stort forskningsomfang
på trods af, at der stadig er tale om
undervisningsmæssig overbelastning af det faste lærerpersonale.
Dette skyldes bl.a., at der til instituttet
også i det forløbne år var knyttet et ret stort antal
stipendiater. De fastansatte læreres forskningsmuligheder
begrænses ikke alene af den store undervisningsbyrde,
men også af administration bl.a, af et
forholdsmæssigt stort antal løstansatte lærere. En
del af instituttets forskning har haft sigte mod løsning
af praktiske problemer, hvilket har haft til følge,
at støtte er tilgået også fra utraditionelle kilder.
804 Universitetets årbog 1983
Udgivervirksomhed ved instituttet:
Til støtte for undervisningen udgives en række kompendier,
oftest nøje tilpasset de enkelte undervisningsmoduler.
Derudover udgives mindre, videnskabelige arbejder
og rapporter i serier svarende til de fem laboratorier.
Større arbejder og artikler, der sigter direkte på et
internationalt publikum, udgives ved Det Kongelige
Danske Geografiske Selskabs medvirken i dettes
skriftrækker: Geografisk Tidsskrift (udkommer årligt)
samt Folia Geographica Danica og Kulturgeografiske
Skrifter (sidstnævnte udkommer lejlighedsvis).
Naturgeografi: Jord - vand - klima:
Vade- og marskundersøgelserne er fortsat med studier
af sedimenttransport og hydrografi i Ho Bugt
med henblik på en nyvurdering af sedimentbalancen
i undersøgelsesområdet. Der er som grundlag gennemført
metodestudier af den suspenderede sedimenttransport
v.h.a. sedimentsamplertårne udstyret
med selvregistrerende apparatur. Endvidere er der i
år påbegyndt en undersøgelse af flokkuleringen af
finkornede partikler i vandfasen. Endelig udføres der
fortsat special-studier af lo-udviklingen og sedimentaflejringen
i Skalling marsken (Morten Pejrup og
Jesper Bartholdy). I samarbejde med Isotopcentralen
(P. PheifTer-Madsen) er der endvidere udført studier
af sedimentationsraterne på henholdsvis marsk
og vader v.h.a. Pb210 dateringer.
Herudover er i Ho Bugt påbegyndt regelmæssige
observationer med henblik på økologiske langtidsstudier
(COST 47) samt sedimentkortlægning\ved
remote sensing (Sten Folving) i projekt i samarbejde
med Institut for Fysisk Oceanografi og Netherlands
Institute for Sea Research (NIOZ). Udover Ho
Bugtområdet er også Lister Dyb-området dækket,
hvor COST 47-projektet ligeledes løber. I marsken
er der for Fredningsstyrelsen påbegyndt kortlægning
af Skallingen ved fotogrammetrisk udtegning. Endvidere
er jordbundsstudier over Margrethekogen,
Tønder-marsken, fortsat (N. Kingo Jacobsen). Endelig
er der gennemført studier i det sydvestjyske
område vedr. okkerproblematikken (Bjarne Holm
Jakobsen).
Jordbundsforskningen omfatter herudover både
arbejder i Danmark og i udlandet. I samarbejde med
Agrikulturkemisk Laboratorium (Kjeld Rasmussen,
Leif Petersen og P. Møberg) og Arealdatakontoret i
Vejle har N. Kingo Jacobsen og H. Breuning-Madsen
stået for jordbundsgeografiske studier af strækningen
Egtved-Nybro og Sjælland i forbindelse med
DONG-gasledningen. Peter Frederiksen fortsætter
studier af jordbundsforholdene i Andes-regionen
(Argentina) samt specielt Ildlandet. Lavbundsjorde
(moseområder) er undersøgt i forbindelse med det
økologiske undersøgelsesprogram i Susåens opland.
I udvalgte områder registreres jordbunden og de hydrologiske
parametre med henblik på en vurdering
af en ændring af områdernes egenart som følge af
menneskelige indgreb (S. Vedby og B. Hasholt). I
tilknytning hertil er foretaget mikroklimatiske metodestudier
af varme- og vanddamptransport (H. Søgaard
og S. Vedby).
I Grønland er der i et område ved Holsteinsborg
foretaget undersøgelse af snedækkets udbredelse og
dets vandækvivalent, dels i felten og dels ved hjælp
af satellitbilleder, som er analyseret på IDIMS,
Elektromagnetisk Institut (H. Søgaard).
Desuden er der i Grønland under Arbejdsgruppen
for Miljø og Fåreavl i Grønland påbegyndt registreringer
vedr. arealudnyttelsen ved hjælp af Landsatbilleder
(S. Folving).
Der er indsamlet oplysninger om snedækket i
Angmagssalikområdet. Målingerne er udført af et
ekspeditionshold fra British School of Explorers efter
et måleprogram udarbejdet af B. Hasholt. Observationerne
er et led i undersøgelser af områdets nedbørsforhold,
som fortsætter i samarbejde med GTO.
Materialetransporten i området omkring minebyen
ved Maarmorilik er undersøgt i løbet af sommeren
1983 for A/S Greenex. Programmet er udført af
B. Hasholt, M. Pejrup og J. Bartholdy.
H. Søgaard og B. Hasholt har gennemført en rejse
til Angmagssalik, hvor feltstationen ved Sermilik-
Qorden blev tilset, og et rutineprogram, der omfatter
registrering af gletscherfrontens beliggenhed, ablationsmåling
og måling af klima- og vandbalanceparametre
blev gennemført.
Samtidig udførtes et pilotstudie af y-stråling med
henblik på snetaksering.
I Danmark opretholdes i samarbejde med meteorologisk
Institut et beredskab med henblik på måling
af sneens vandækvivalent i Suså-området. Dette
arbejde indgår i vurderinger af snelastens betydning
for tagkonstruktioner for SBI.
I Vestjylland foretages rutineobservationer af materialetransporten
i Varde-Grindsted A systemet. I
1983 er et måleprogram, der har til formål at bestemme
tilførslen af materiale til Vadehavet, påbegyndt.
Projektet er støttet af SNE og udføres af J.
Bartholdy og B. Hasholt i samarbejde med Botanisk
Institut ved Århus Universitet og Isotopcentralen.
I november måned er undersøgelser af okkeromsætning
i udvalgte vandløb gennemført af B. Hasholt
i samarbejde med DGU for Miljøstyrelsen.
Geomorfologi:
Den geomorfologiske forskningsvirksomhed sigter på
at fremskafle viden om recente og tidligere procesDet
naturvidenskabelige Fakultet 805
sers arbejde og forandring af jordovertlade og terrænformer,
herunder også processer betingede af
menneskets aktivitet. Landskabet opfattes som et
dynamisk system, i hvilket erosions-, transport- og
akkumulationsprocesser til stadighed bearbejder og
omfordeler materialer.
De indsamlede feltobservationer og måleresultater
bearbejdes kartografisk samt statistisk ved anvendelse
af EDB. Til beskrivelse af landoverfladens
form og ændring benyttes geomorfologisk kortlægning;
denne kortlægningsmetode er udviklet til anvendelse
i både relieffattige og reliefrige områder
med henblik på videnskabelig brug og fysisk ulanlægning.
Kortlægning og detaljeret geomorfologisk analyse
af udvalgte områder sker dels på basis af direkte
observationer i felten, dels på fotogrammetrisk
grundlag.
Forskningsvirksomheden foregår for en stor del i
Danmark, Island, Grønland samt i Sydsverige og
Nordnorge.
Nedenfor angives de aktuelle aktivitetsområder
for laboratoriets forskning.
Arktisk og periglacial geomorfologi:
1. Arbejdet med den periglaciale formudvikling ved
arktiske kyster er fortsat, og der er i sommeren 1983
foretaget feltundersøgelser på Disko, Vestgrønland,
bl.a. over iskildedannelser på en recent strandbred
(Niels Nielsen).
2. Med base i Arktisk Station på Disko er startet
et projekt for undersøgelse af fundamentale geomorfologiske
processer i et arktisk landskab. Der er dels
tale om en geomorfologisk kortlægning af øens vigtigste
terrænformer, baseret på fiyfotointerpretation
og feltobservationer, dels om detaljerede undrsøgelser
i mindre, udvalgte forsøgsområder. For de udvalgte
områder er det hensigten at opstille et
egentligt massebalanceregnskab ved kvantitativ registrering
af forskellige erosions- og transportprocessers
hastighed og arealmæssige betydning (Ole
Humlum).
3. I grønlandske permafrostområder forekommer
perennerende flod- og kildeis(naledi). Ved hjælp af
satellitbilleder og flyfotos kortlægges forekomsten af
naledi, og dets regionale fordeling undersøges. En
klassifikation er udarbejdet, og en analyse af udvalgte
naledi udføres. Foreløbige resultater er publiceret
i »Nordisk Symposium i Frostmarksmorfologi«, G.
T. 1982 (Ole Humlum og Harald Svensson).
4. Ved flyfotointerpretation er en kortlægning og
typeinddeling af blokgletschere på Disko, Vestgrønland,
under udførelse. Foreløbige resultater er publiceret
i »Nordisk Symposium i Frostmarksmorfologi
«, G. T. 1982 (Ole Humlum).
5. 1 Jylland, Sydsverige og Finmark (Norge) er
overflade- og terrænformer, dannet under tidligere
arktiske forhold, påvist ved hjælp af flyfotografier, og
lokaliteter er udvalgt for feltundersøgelser. Det er
hensigten at få den fossile periglaciale formverden
identificeret og kortlagt for at danne en model af det
periglaciale miljø, specielt vedrørende morfogenese
og paleoklima (Harald Svensson).
6. I en vest-øst zone gennem Sydsverige observeres
arktiske vindslibningsfænomener på grundfjeld
samt på erratiske blokke. Ved hjælp af facetdannelser
og mikrospor i stenmaterialet forsøges en rekonstruktion
af fossile vindretninger, og med kendskab
til strand- og israndliniers alder fastlægges en kronologi
(Harald Svensson).
Kystmorfologi:
1. Undersøgelserne over kystudviklingen i Køge
Bugt er fortsat, dels på grundlag af de SNF-støttede
undersøgelser ved Køge Bugt Strandpark som afrapporteredes
november 1982, og dels ved at inddrage
kyststrækningen mellem Hundige og Mosede Havn.
Der arbejdes med en problemstilling vedrørende de
morfo-dynamiske faktorer i forbindelse med en tilsyneladende
accelereret kystopbygning sydvest for
Hundige (Niels Nielsen og Jørgen Nielsen).
2. På baggrund af de seneste års øgede erosion
langs de danske kyster er der påbegyndt studier over
relationen mellem kystens stabilitet og ændringer i
de marine procesparametre: bølger (vindhastighed
og -retning, hyppighed) og den stigende middelvandstand.
Studiet bygger på Køge Bugt-undersøgelsens
resultater vedrørende mængden afløst materiale
på strandplan og dets evne til at absorbere kortvarige/
sæsonbetingede ændringer i den dynamiske
påvirkning — profiljusteringer (Jørgen Nielsen).
3. Feltopmålinger og dykkerobservationer på havbunden
syd for Hundige Havn - ned til ca. 10 m
dybde — som blev påbegyndt i efteråret 1982, er fortsat
i foråret 1983. Materialet omfatter en beskrivelse
af morfologien og sedimenterne, dels på de plane
abrasionsflader, og dels i og omkring de kilometerlange
storskalaformer som hviler på disse flader. Undersøgelserne
er bearbejdet og foreligger i artikelform
(Niels Nielsen).
4. Kystudviklingen omkring barrieresystemet
nord for Køge er gennem en årrække fulgt bl.a. ved
en årlig opmåling af 9 tværprofiler på Jersie Strand.
Alle 9 profiler er også målt i år, og samtidig er basisliniens
fikspunkter på barrieren renoveret.
I forbindelse med de rutinemæssige kystobservationer
i Køge Bugt bliver vandstandsvariationerne
kontinuerligt registreret. I år er der opstillet en ny
vandstandsskriver i Mosede Havn (Jørgen Nielsen
og Niels Nielsen).
52 Årbog 1983
806 Universitetets årbog 1983
Glacialmorfologi:
1. En fortsættelse af feltundersøgelser af glaciale processer
og sedimentære strukturer i till (moræneaflejringer)
ved Myrdalsjøkull (Høfdabrekkujøkull og
Sléttjøkull), Island, med henblik på tolkning af glaciale
sedimenter i Danmark. I 1983 er materiale fra
1979 og 1982 feltundersøgelserne bearbejdet med
hensyn til følgende delprojekter:
a. Supraglaciale aflejrings- og sedimentationsprocesser
samt en beskrivelse af formelementer og terrænudvikling
i et område med stærkt differentieret
ablation.
b. Stratigrafi og sedimentære karakterer i »sediment
flow deposits«
c. En undersøgelse af frontal deglaciation og dannelsen
af vintermoræner.
d. Drumlin-bakkers form og stratigrafiske opbygning.
e. Bundmorænelandskaber og randmoræners stratigrafiske
opbygning. (Johannes Kriiger).
2. Ved den avancerede rand af den islandske gletscher
Høfdabrekkujøkull er dannelsen af en dislokeret
randmoræne bestående af ufrosne sedimenter undersøgt
i 1982. Resultaterne er bearbejdet i 1983 og
publiceret (Ole Humlum).
Æolisk geomorfologi:
1. Registrering af jordfygning på danske marker er
fortsat i beskedent omfang. Den vedvarende registrering
er nødvendig for at kunne påvise vindens permanente
effekt på vindsorteret jord (Hans
Kuhlman).
2. Sorteringsprocesserne i flyvesand og snebåret
jord bliver fortsat undersøgt i samarbejde med Laboratoriet
for fysisk Geografi, Aarhus Universitet
(Hans Kuhlman).
3. Der er udført en orienterende undersøgelse af
vindslebne sten på primært leje som indikator for det
geologiske miljø, specielt vindklimaet (Hans Kuhlman
og Harald Svensson).
Vadehavets antropogene geomorfologi:
Projektet omfatter langsigtede undersøgelser af den
geomorfologiske virkning af humane indgreb i vadehavsområdet.
Projektet består af en række delprojekter,
hvoraf kan nævnes: 1) Den morfologisk-sedimentologiske
udvikling af vaderne ved Højer efter bygningen
af det fremskudte dige. 2) Vadehavsdæmningers
morfologiske effekt: a) Rømødæmningen: Juvreprielens
morfologiske udvikling siden dæmningens
bygning og prielens erosion på Rømø's østkyst, b)
Mandøvejen: Den landdannende effekt af en låningsvej
placeret på et vandskel. 3) Kystudviklingen
ved Koldby leje og på Jordsand efter etableringen af
slikgårdsanlæg. 4) Strand- og klitudviklingen på
havsandet på Rømø i relation til bilkørsel på
stranden.
Som baggrund for projektet følges den naturlige
marskdannelse ved Råhede og den morfologiske udvikling
af en tidevandsrende på Skallingen. Arbejdet
har i 1983 især været koncentreret om delprojekterne
ved det fremskudte dige, Rjamødæmningen og
Mandøvejen. (M.Jespersen og E. Rasmussen).
Geomorfologisk kortlægning:
1. Et glacialmorfologisk kort (1:100 000) er udarbejdet
over Vestsjælland (Ole Humlum).
2. Detailmorfologisk kortlægning af Knudshoved
Odde (1:2 500), Sydsjælland, er afsluttet og materialet
under behandling (Johannes Kriiger).
3. Geomorfologisk kortlægning (1:25 000) i Nordvestsjælland
er fortsat (Johannes Kriiger).
Remote Sensing:
1. Et projekt vedrørende generel visuel analyse af
satellitbilleder, registreret i forskellige spektralintervaller
er fortsat (Ole Humlum).
2. To bidrag om anvendelse af flyfotointerpretation
inden for geomorfologien er udarbejdet og publiceret
i kapitlet »Geologicai Applications« i »Manual
of Remote Sensing«, udgivet af American Society
of Photogrammetry (Harald Svensson).
3. »Evaluation of the potential use of satellite imagery
for earth science research«. Arbejdet fortsættes
bl.a. gennem deltagelse i U.S. Geologicai Surveyprojektet
»Satellite Image Atlas of Glaciers« (Harald
Svensson).
Økologisk kulturgeografi:
Et hovedsigte for denne del af geografien er en analyse
af humane økosystemer. Udgangspunktet for denne
er de menneskeformidlede stof- og energistrømme,
som er knyttet til produktionen, og som bl.a.
afspejles i kulturlandskabets udformning. De forskellige
udnyttelsessystemers forsyningsevne og stabilitet,
som er nøglebegreber i analyserne, er betydningsfulde
set i relation til nutidens produktionspres
på Jordens ressourcer. Den aktuelle hovedaktivitet
for laboratoriet er analyser af forskellige typer af
landbrugssystemer.
Ud over vedligeholdelsesmæssig forskning har laboratoriets
aktiviteter omfattet bl.a. følgende:
1. En undersøgelse af dansk landbrugs regionale
struktur og udvikling 1971-81 (K. M. Jensen og A.
Reenberg).
2. Forskning i remote sensing: udvikling af metoder
til digital behandling af satellitbilleder, bl.a.
multitemporale klassifikationsmetoder og 'change
Det naturvidenskabelige Fakultet 807
detection'-metoder. Et projekt: »Agricultural land
use in Southern Tanzania« bygger på anvendelse af
førnævnte metoder. Nævnte projekt udføres i samarbejde
med Esbern Friis-Hansen, Center for udviklingsforskning,
og Institute of Resource Assesment,
University of Dar Es Salaam, Tanzania. (Kjeld Rasmussen).
3. Løbende forskning i det mediterrane landbrug
og kulturlandskabet i det mediterrane område - relationer
mellem biofysisk landskab og landskabsmæssig
udnyttelse, arealanvendelse, vand som
ressource, afgrødeproduktion ... (H. Mørch). Samme
har fortsat undersøgelser over befolkning og ressourcer
i danske landdistrikter.
4. Undersøgelser af migrationer til Ghanas landdistrikter
- bearbejdning af materiale indsamlet dec.
1981 (H.Jeppesen). Samme har deltaget i videreudvikling
af områdestudie Afrika og oprettelse af Center
for Afrika-studier. Seminar afholdt sammen med
professor George Benneh, Legon University, Ghana.
5. Feltarbejdet over ændringer ved modernisering
af chitimenetypen af flyttemarksbrug i Zambia (R
Strømgaard) er afsluttet, og rapporteringen er påbegyndt.
6. Forberedelse af forskning i 'vådris'-landbrug er
fortsat (S. Christiansen).
7. I forbindelse med laboratoriets forskning (og
instituttets i almindelighed) sker fortsat udvikling af
EDB-programmet (O. Hebin).
By geografi - fysisk planlægning:
Forskningen er koncentreret omkring den fysiske
planlægning med henblik på at fremskaffe et brugeligt
redskab for den offentlige planlægning og med
den hensigt at skabe et miljø, der kan tilfredsstille
befolkningens tarv med hensyn til såvel arbejdspladsernes
fordeling som til servicestrukturens indretning.
I forskningen indgår såvel store som små byer
(landsbyer), ligesom omkostningsfaktorerne indgår i
beregningerne. Der lægges vægt på, at byfornyelser
indplaceres lempeligst muligt i de bevaringsværdige
og kulturhistorisk interessante bymiljøer, idet også
studiet af disse indgår i forskningen.
Blandt laboratoriets forskningsprojekter skal følgende
nævnes; 1. Projektet 'Bypolitik i hovedstadsregionen',
en deskriptiv, politisk-geografisk analyse af
regionplanlægningen i hovedstadsregionen. Projektet
skal systematisere og beskrive problemer og metoder
til løsning af regionplanlægningen i den offentlige
bypolitik i hovedstadsregionen. (Jan Magnussen.)
2. Ændringer i de centrale byområder, et projekt
der beskriver og analyserer udvikling og funktion af
de centrale byområder i middelstore danske købstæder
(S. Engelstoft).
3. Forskning i storbyproblemer: Cost of Urban
52*
Growth (CURB) - støttet af SSF, Nordiske storbyproblemer
- støttet af Nordisk Kulturfond (Chr.
Wichmann Matthiessen). Samme har endvidere
forsket i emnet kulturgeografi - fredningsplanlægning.
Det bemærkes, at en ledigbleven stilling ved laboratoriet
ventes besat pr. 1. september 1984.
Almen kulturgeografi:
Forskningen centreres om undersøgelser af udviklingsprocessen
internationalt og regionalt med hensyn
til produktionens ressourcemæssige og økonomisk-
sociale side samt deres vekselvirkning.
Herunder hører forholdet mellem produktion og
ressourcer, mellem produktive og ikke-produktive
erhverv, mellem landbrug og industri, mellem land
og by samt sammenhængen mellem økonomisk udvikling
og befolkningsudvikling. Endvidere samspillet
mellem områder domineret af forskellige produktionsmåder
og stående på forskellige udviklingstrin,
først og fremmest de økonomiske relationer, handelen
og kapitalbevægelserne.
Der arbejdes med emner som Teknologi og lokale
erhvervs udvikling i Danmark (P. M. Sørensen), Regional
erhvervsudvikling i EF (Bue Nielsen), Regional
udvikling i Jugoslavien og Sydeuropa iøvrigt
(Frank Hansen) samt Færøernes befolknings-, bebyggelses-
og produktionsgeografi (R. Guttesen).
Desuden arbejdes der med teoretisk geografi, navnlig
med historisk materialisme som grundlag for udviklingen
af geografisk teori, og med temaet underudvikling
og imperialisme (S. Folke og T Enevoldsen).
Publikationer:
Breuning-Madsen, H.: Himmerlands jordbundsforhold
et regionalt studie omhandlende jordbundsudvikling
klassifikation, afgrøders rodudvikling
og jordens plantetilgængelige vandmængde. Folia
Geographica Danica Tom XVI, s. 328, Det kgl.
geografiske selskab, København 1983.
Enevoldsen, T., Petersen, L.: Kontrovers: International
Arbejdsdeling. Kulturgeografiske Hæfter
26, s. 15, København 1983.
Guttesen, R.: Naturressourcer og produktion i Sibirien.
Sibiriske perspektiver. Artikler om det moderne
Sibirien, Jens-Jørgen Jensen og Marta—Liza
Magnusson (red.), s. 11-25, Esbjerg 1983.
- : Kaos, regulering eller planlægning. Geografisk
Orientering Nr. 1, 1983, 13.årg., s. 31-34, Brenderup
1983.
- : Den færøske fiskeindustri. Geografisk Orientering
Nr. 1, 1983, 13. årg., s. 27—30, Brenderup 1983.
- : Fiskeflådens udvikling og strukturtilpasning. Ge808
Universitetets årbog 1983
ografisk Orientering Nr. 1, 1983, 13. arg., s.
23-25, Brenderup 1983.
- : Udvikling og problemer i det færøske fiskeri. Geografisk
Orientering Nr. 1, 1983, 13. årg., s. 17-22,
Brenderup 1983.
Hansen, V.O., Jensen, K.M., Kuhlman, H., Matthiessen,
C.W.: Fredningsplanlægning og kulturlandskab.
Kulturgeografien. København 1983, 77
s.
Hasholt, B.: Dissolved and particulate load in Danish
watercourses. IAHS publication 141, s.
255-64, Paris 1983.
- ; Origin of suspended load and its role in the dry
mather balance. Oslo 1983, 10 s.
Humlum, O., Svensson, H.: Naledi i Grønland. Flyfotografisk
inventering af perennerende flod— og
kildeis i grønlandske permafrostområder; foreløbige
resultater. Geografisk Tidsskrift 82, s. 51-59,
København 1983.
Jacobsen, N.K.: Saltvandsreservoiret, Margrethe
Kog. Institutpublikation 1983, 25 s.
- : Margrethekogen - de naturgeografiske forhold.
Hedeselskabets tidsskrift 2, 1983, s. 31-33, Viborg
1983.
- : Landskabsgeografi som økologisk videnskab.
Nordisk Jordbrugsforskning 3,1983, s. 499-510,
Oslo, Norge 1983.
- : Udviklingen af faget geografi i Danmark. Geografisk
Tidsskrift 83, 1983, s. 16-18, København
1983.
- : Geografisk forskning og undervisning i Norden.
Geografisk Tidsskrift 83, 1983, s. 1-2, København
1983.
Jakobsen, P.R.(., Larnæs, G., Nielsen, N., Sørensen,
H.: Kystbeskyttelse fra Skagen til Gedser. Kystbeskyttelse
fra Skagen til Gedser., s. 1-73, Sedimenttransport,
Vandbygningsteknik 1983.
Jeppesen, E., Jensen, K.S., Hasholt, B.: Modelling
the seasonal variation of organic matter in the
sediment of a danish lowland stream. Oslo 1983, 4
s.
- , Sand-Jensen, K., Hasholt, B.: Modelling the seasonal
variation of organic matter in the sediment
of a Danish lowland stream. " Th Nordic symposium
on sediments, T.R. Guldbrandsen & S. Sanni,
s. 53-56, Oslo 1983.
Jespersen, M., Rasmussen, E.: Margrethe—Kog, en
historisk-geografisk beskrivelse. Skrifter fra Højer
Mølle— og Marskmuseum 1, s. 1—24, Højer 1983.
Kriiger, J.: En drumlin-bakke ved Myrdalsjokull,
Island. Dansk Geol. Foren. Årsskrift for 1982, s.
1-10, 1983.
- : Glacial morphology and deposits in Denmark.
Glacial deposits in North-West Europe, Jiirgen
Ehlers, s. 470, Rotterdam 1983.
Matthiessen, C.W.: Urban policy and urban development
in the 80's Danish experience in a European
context. København 1983, 98 s.
- ; Settlement change in Denmark. Urban policy
and urban development in the 80's Danish experience
in a European context. Ed.; Christian Wichmann
Matthiessen, s. 33-44, København 1983.
- : Byfornyelse i Danmark. Diskussion. Geografisk
Tidskrift 83, s. 29-35, København 1983.
- : Byfornyelse i Norden. Bolig og erhverv. København
1983, 65 s.
Niels—Christiansen, V., Rasmussen, K^, Reenberg,
A.: Principal components analysis of multitemporal
Eandsat data for crop identification and land
use mapping. Proceedings of th e third scandinavian
conference on image analysis. Editors: Peter
Johansen & Peter W. Becker, s. 152-57, Lund
1983.
Nielsen, B., Schou, B.: Stålindustri, kriseregioner og
fagbevægelse. Geografisk Institut, Københavns
Universi 1983, 217 s.
—: EF's økonomiske geografi. Institutpublikation
1983, 49 s.
- , Gottlieb, J.: Ruhr og Lorraine. Institutpublikation
1983, 37 s.
- , Binderkrantz, F., Dolin, J., Gottlieb, J.: EF. Geografiske
modsætninger. Herning 1983, 104 s.
- : Den regionaløkonomiske udvikling i EF i 1970'erne.
Er EF's fremtid også Danmarks? bind IL Dokumentation,
Henrik Heie (red.), s. 275—84, København
1983.
Olwig, K.F., Olwig, K.: Naturformidling: Det amerikanske
forbillede. Geografisk Magasin/Kulturgeografi
133, Århus 1983.
Pejrup, M.: Et metodestudium af den suspenderede
sedimenttransport i et vadehavsmiljø. København
1983, 178 s.
Svensson, H.: The Fennoscandian Symposium 1979,
organized by the Co-ordinating Committee for
Periglacial Research (sammen med R. Åhman og
M. Seppålå). Biuletyn Peryglacialny 29, s.
151-53, Lodz 1983.
- : Fjårranalys som hjålpmedel i periglacialforskningen.
Svensk Geografisk Årsbok 58, s. 109—25,
Lund 1983.
- : Periglacialmorfologisk forskning i de nordiska
lånderna. Geografisk Tidsskrift 82, s. 25—29, København
1983.
- ; Naledi i Grønland. Flyfotografisk inventering af
perennerende flod— og kildeis i grønlandske permafrostområder;
foreløbige resultater (sammen
med O. Humlum). Geografisk Tidsskrift 82, s.
51-58, København 1983.
- : Ventifacts as paleowind indicators in a former
periglacial area of southern Scandinavia. International
Conference on Permafrost,4, 1983, Fairbanks,
Alaska. Permafrost: abstracts and program,
University of Alaska, s. 231—32, Fairbanks,
Alaska 1983.
Det naturvidenskabelige Fakultet 809
- : The use of aerial photographs and remote sensing
techniques in research on fossil periglacial features.
Biuletyn Peryglacjalny 29, s. 129-38, Lodz
1983.
- : Periglacial excursion in northern Finland and
Norway, 1-8 September 1979 (sammen med M.
Seppålå og R. Ahman). Biuletyn Peryglacialny
29, s. 261-73, Lodz 1983.
- : Age determination of fossil ice wedge polygons in
Nordic areas. Biuletyn Peryglacjalny 29, s.
245-52, Lodz 1983.
- ; Valley formation initiated by ice wedge polygonal
nets in terrace surfaces. Biuletyn Peryglacjalny
29, s. 139-42, Lodz 1983.
- : Geomorphic Studies of Non-Relief Features. Manual
of Remote Sensing, Second Edition, Volume
II, Editor in chief Robert Colwell, s. 1875-78,
Falls Church, U.S.A. 1983.
- ; Permafrost. Manual of Remote Sensing, Second
Edition, Volume II, Editor in chief Robert Colwell,
s. 1868-69, Falls Church, U.S.A. 1983.
Sørensen, P.M.S.: Underordning - den marxske analysemetode
om den kapitalistiske produktionsproces'
udvikling. Kulturgeografiske Hæfter 26, s.
11, København 1983.
Sofus Christiansen
Det naturvidenskabelige Fakultet 811
Øvrige naturvidenskabelige områder
1; Universitetets Arktiske Station, Godhavn,
Disko
Historie:
Arktisk Station, Københavns universitet, blev oprettet
i 1906 på initiativ af botanikeren Morten P. Porsild.
I de første år blev den administreret af Kultusministeriet,
senere af Grønlandsdepartementet.
I 1953 overtog Københavns universitet »Den
Danske Arktiske Station«, som samtidig fik sit nuværende
navn: Arktisk Station. Den er henlagt under
det naturvidenskabelige fakultet og hører administrativt
under Botanisk Centralinstitut. Den styres af
en bestyrelse på 4 medlemmer: en botaniker, en zoolog,
en geolog og en geograf, alle lektorer, som er fast
ansat ved Københavns Universitet. En person, som
er udpeget af fakultetets budget- og forretningsudvalg,
deltager som observatør i bestyrelsens møder,
ligesom der er udpeget en sekretær, en bibliotekar og
en regnskabsfører til medhjælp for bestyrelsen. Disse
stilles til rådighed af de involverede centralinstitutter.
Stationen ledes af en bestyrelse bestående af lektorerne
G. Høpner Petersen, Bent Fredskild, Niels
Nielsen og Asger Ken Pedersen.
Stab:
Stipendiaterne Jon Feilberg (til 31.10), Ole Humlum
(fra 1.7), stationsleder Poul Skytte og skipper
Jakob Broberg.
Bygninger:
Den videnskabelige leders bolig, et mere end 30 år
gammelt typehus, er blevet fuldstændig renoveret,
således at Ole Humlum med familie kunne flytte ind
i et næsten nyt hus. Kursusbygningen og laboratoriebygningen
er nu i god stand, og en renovering af
værkstedsbygningen er i gang. Stationens kutter
»Porsild« har haft nogle efterreparationer efter sidste
års store ombygning.
Forskningsvirksomhed:
Jon Feilberg afsluttede sine undersøgelser over vegetationen
og de mikroklimatiske forhold ved de homotherme
(de »varme«) kilder, se årbogen for 1982.
Han fortsatte - til dels i samarbejde med Grønlands
Botaniske Undersøgelse - kortlægningen af Disko
Bugt områdets flora. I år lå hovedvægten på det
nordlige Disko og Hareøen, hvor man træffer de sydligste
steder med højarktisk vegetation, men også i
nogle områder nord for Jakobshavn og ved Ndr.
Strømfjord blev der indsamlet store mængder
planter.
Ole Humlums forskning er koncentreret om gletschere
og periglaciale fænomener: Fra udgangen af
ablationssæsonen 1983 registreres frontforandringer
ved 7 udløbsgletschere fra den 20 km2 store Lyngmarkens
Iskappe. Dette program vil senere blive
suppleret med bestemmelse af akkumulation og ablation
på udvalgte punkter. Temperatur, luftfugtighed
og nedbør måles ved ligevægtslinien. Glacial og
glaciofluvial erosion, transport og aflejring studeres
ved fire gletschere.
På grundlag af feltstudier, flyfotos og kort
(1:100.000 og I: 250.000) fremstilles kort over nuværende
og tidligere beliggenhed af ligevægtslinie og
glaciationsgrænse på Disko. Ligeledes kortlægges
udbredelsen af blokgletschere samt senglaciale og
neoglaciale morænesystemer. Datering af neoglaciale
moræner forsøges ved hjælp af lichenometri.
På udvalgte punkter i terrænet følges opbygningen
og bortsmeltningen af naledi (icings). Temperaturgangen
i fast fjeld samt i snefaner følges på fire
lokaliteter ved hjælp af selvregistrerende apparatur
udlånt fra FRIT, SNF.
I efteråret 1983 er oprettet 113 forsøgsfelter i terrænet
omkring Blæsedalen, Syddisko, hvor talusproduktion,
forvitring og jordflydning følges. En detaljeret
kortlægning af geomorfologien på Syddisko er
påbegyndt (1:20.000), ligesom et komplet geomorfologisk
kort (1:250.000) over hele øen er under udtegning
på grundlag af flyfotos og feltiagttagelser.
Dr. F. E. Eckardt, Institut for økologisk botanik,
fulgte sidst på vækstsæsonen gennem mere end en
måned fotosyntesen hos forskellige planter, især
dværgbuske, fra forskellige plantesamfund. Professor
J. Poelt, Graz, og Dr. H. Ullrich, Goslar, fortsatte
deres studier over grønlandske lichener ved Godhavn
og andre steder ved Disko Bugt, bl.a. for at
konstatere evt. økologiske forskelle mellem arter, der
findes både i Alperne og på Disko. Stud.scient.
Hans-Erik Jensen, Århus, undersøgte bestøvning,
frøsætning og frøspredning hos planter af lyngfamilien.
1.7-13.7 var stationen ramme om et folkeuniversitetskursus
i arktisk biologi, en fortsættelse af et velbesøgt
kursus i forårssemestret i København. Lærere
for de 14 deltagere var Ole Humlum, Jon Feilberg
samt Bent Fredskild, Botanisk Museum. Ikke
mindst en 4-dages tur med telt til Disko Fjord bragte
deltagerne i nær kontakt med den afvekslende grønlandske
natur.
18.7-7.8 blev der afholdt geografisk kursus. I den
første halvdel, der var et grundkursus i arktisk geomorfologi,
deltog også 4 studerende og 1 lærer fra
seminariet i Godthåb. Derefter fortsatte de 12 studerende
fra K.U. med Ole Humlum samt Jørgen
812 Universitetets årbog 1983
Nielsen og Niels Nielsen fra Geografisk Institut som
lærere med projektarbejde i felten, dels i Brededal
øst for Godhavn, dels ved Narssaq på det nordøstlige
Disko.
Niels Nielsen fortsatte arbejdet med den periglaciale
formudvikling på arktiske kyster, bl.a. i forbindelse
med nogle observerede iskiledannelser på en
recent strandbred.
Publikationer:
Som nævnt sidste år har stationen af økonomiske
grunde måttet ophøre med udsendelsen af sin serie
»Publications from the Danish Arctic Station«. Men
afhandlinger og artikler, der bygger på materiale,
indsamlet under ophold på stationen, bliver løbende
registreret, og en del forsynes med serie nr.: nr. 86:
Kristensen, R. M., Nørrevang, A.: Description of
Psammodrilus aedificator sp.n. (Polychaeta) with
Notes on the Arctic Interstitial Fauna of Disko Island,
W. Greenland. — Zoologica Scripta 11 (4): 265-
279. 1982.
nr. 87: Nielsen, N.: Periglaciale former på kyster
opbygget af løse sedimenter - nogle iagttagelser fra
Disko, Vestgrønland. - Geografisk Tidsskr. 82: 67-
73. 1982.
Endvidere er publiceret:
Eckardt, F. E., Heerfordt, L., Jørgensen, H. M.,
Vaag, R: Photosynthetic Production in Greenland as
Related to Climate, Plant Cover and Grazing Pressure.
- Photosynthetica 16(1): 71-100. 1982.
Kristensen, R. M.: The first record of cyclomorphosis
in Tartigrada based on a new genus and species
from Arctic meiobenthos. — Zeitschr. f. zool. Systematik
und Evolutionsforsch. 20(4): 249-270.
1982.
Thomsen, H. Abildhauge 1981: Planktonic choanoflagellates
from Disko Bugt, West Greenland, with
a survey'of the marine nanoplankton of the area. —
Meddr Grønland, Biosc. 8: 35 pp. Copenhagen
1982-03-03.
Feltkursus i Arktisk Biologi. Godhavn 1982. - Offset
rapport, 285 sider.
Publikationer:
Humlum, O.: Geologi. Vestsjællands landsskabsformer.
Fredningsplandokument 5 (FDP 5). Sorø
1983, 23 s.
- : Dannelsen af en disloceret randmoræne ved en
avancerende isrand, Hofdabrekkujokull, Island.
Dansk geol.Foren., Årsskrift for 1982, s. 11-26,
København 1983.
- : Rock glacier types on Disko, Central West Greenland.
Geografisk Tidsskrift 82, s. 59-66, København
1983.
- , Svensson, H.: Naledi i Grønland. Flyfotografisk
inventering af perennerende flod- og kildeis i
grønlandske permafrostområder; foreløbige resultater.
Geografisk Tidsskrift 82, s. 51-59, København
1983.
- : Klimahistorie i en vestjysk egn. Geografisk Orientering,
Geografforbundet 13(5), s. 157-62,
Odense 1983.
Bent Fredskild
2: H. C. Ørsted Institutet
Historie:
Tanken om et fælles institut for fysik, kemi og matematik
blev fremsat i 1956. Byggeriet påbegyndtes i
1958, og indvielsen fandt sted 26. september 1964.
.tomz-fagene kom fra Øster Voldgade 5, Sølvgade
83, samt Blegdamsvej 19.
Fysik-fagtnt kom fra Sølvgade-komplekset og Juliane
Maries vej 30.
Matematik-hgene kom fra Blegdamsvej 15 og Set.
Pederstræde.
H. C. Ørsted Institutet blev således den fælles
ramme omkring forskningen og undervisningen i de
3 faglige områder og udfører gennem fællesafdelingerne
en række servicefunktioner af praktisk art
(værksteder, regneafdeling, fællesindkøb, tegnestue,
fælleskontor og trykkeri), hvortil er givet et annuum.
Stab:
Lektorer: Anders Lindgård (orlov fra 1/4 1983), Jørgen
Oxenbøll (orlov fra 1/5 1983).
Teknisk-administrativt personale: 37. Rengøringspersonale:
15 norm. + 15 (op til 20 timer pr. uge).
Fellesa[delinger:
Institutet råder over følgende afdelinger: administrationskontor,
centralværksted, driftafdeling, edbafdeling,
indkøbscentral, rengøringsafdeling, tegnestue,
trykkeri. Afdelingerne tager sig dels af bygningsdrift,
dels af serviceopgaver for de på instituttet
hjemmehørende 5 kemiske, 2 fysiske og 3 matematiske
institutter.
Lokaleforhold:
Edb-afdelingen flyttede i årets løb tilbage til instituttet
(fra Medicinsk-anatomisk Instituts tidligere bygning),
efter at der var foretaget en omlægning af
afdelingens opgaver.
Det naturvidenskabelige Fakultet 813
Instituttet har i 1983 overtaget bygningerne i Universitetsparken
1-3, hvortil Datalogisk Institut, indkøbscentralen,
samt trykkeri skal flytte i de kommende
år.
Forskningsvirksomhed:
Som følge af de to lektorers orlov er den hidtidige
forskning i edb-afdelingen ikke opretholdt. Derimod
er der i afdelingen udviklet en kraftig mikrodatamat,
kaldet HC 8000, der udfører RC 8000 instruktioner,
og som skal bruges i forbindelse med RC 8000 til
data-opsamling. Arbejdet med færdiggørelse af mikrodatamater
og multi-mikrodatamatsystemet foregår
med personale, der er udlånt af Kemisk laboratorium
III. Endvidere er udviklet et strømsløjfe-udstyr
i forbindelse med tilslutning af terminaler med
stor afstand fra RC 8000.
Afdelingen råder over 3 danskbyggede edb-anlæg:
RC 8000, RC 4000 og RC 3600 (terminalkoncentrator
til RECKU), samt ydre enheder (printers, plottere,
terminaler, båndstationer m.v). Af anvendte
kodesprog kan nævnes algol, fortran, pascal, comal
og slang. RC 4000 arbejder med et ældre operativsystem
af egen konstruktion, medens RC 8000 bruger
et nyere ressource-administrerende operativsystem,
kaldet »os«, ligeledes af egen konstruktion.
Centralværkstedet fremstiller højt specialiserede
finmekaniske apparaturer til brug for forskningsopgaver
inden for fysik og kemi og råder over en ret
avanceret maskinpark. Brugernes skærpede krav til
kvalitet og forbedrede materialer betyder dog, at afdelingens
maskinpark (herunder specielt gnistbearbejdningsmaskinerne)
på grund af manglende bevillinger
til nyanskaffelser ikke længere kan karakterriseres
som »up to date«.
Nils Aloe